Wikikilden http://no.wikisource.org/wiki/Hovedside MediaWiki 1.7alpha first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Bilde Bildediskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon 1 1 2006-06-02T22:03:13Z 127.0.0.1 ==This subdomain is reserved for the creation of a Wikisource in '''[[:en:Norsk (bokmål)|Norsk (bokmål)]]''' language== If you can write in this language and want to collaborate in the creation of this encyclopedia then '''you''' can make it. Go ahead. Translate this page and start working on your encyclopedia. For help, see '''[[m:Help:How to start a new Wikipedia|how to start a new Wikipedia]]'''. ==Sister projects== [http://meta.wikipedia.org Meta-Wikipedia] | [http://www.wiktionary.org Wikitonary] | [http://www.wikibooks.org Wikibooks] | [http://www.wikinews.org Wikinews] | [http://www.wikiquote.org Wikiquote] | [http://www.wikisource.org Wikisource] See the [http://www.wikipedia.org Wikipedia portal] for other language Wikipedias. [[aa:]] [[af:]] [[als:]] [[ar:]] [[de:]] [[en:]] [[as:]] [[ast:]] [[ay:]] [[az:]] [[be:]] [[bg:]] [[bn:]] [[bo:]] [[bs:]] [[cs:]] [[co:]] [[cs:]] [[cy:]] [[da:]] [[el:]] [[eo:]] [[es:]] [[et:]] [[eu:]] [[fa:]] [[fi:]] [[fr:]] [[fy:]] [[ga:]] [[gl:]] [[gn:]] [[gu:]] [[he:]] [[hi:]] [[hr:]] [[hy:]] [[ia:]] [[id:]] [[is:]] [[it:]] [[ja:]] [[ka:]] [[kk:]] [[km:]] [[kn:]] [[ko:]] [[ks:]] [[ku:]] [[ky:]] [[la:]] [[ln:]] [[lo:]] [[lt:]] [[lv:]] [[hu:]] [[mi:]] [[mk:]] [[ml:]] [[mn:]] [[mr:]] [[ms:]] [[mt:]] [[my:]] [[na:]] [[nah:]] [[nds:]] [[ne:]] [[nl:]] [[no:]] [[oc:]] [[om:]] [[pa:]] [[pl:]] [[ps:]] [[pt:]] [[qu:]] [[ro:]] [[ru:]] [[sa:]] [[si:]] [[sk:]] [[sl:]] [[sq:]] [[sr:]] [[sv:]] [[sw:]] [[ta:]] [[te:]] [[tg:]] [[th:]] [[tk:]] [[tl:]] [[tr:]] [[tt:]] [[ug:]] [[uk:]] [[ur:]] [[uz:]] [[vi:]] [[vo:]] [[xh:]] [[yo:]] [[za:]] [[zh:]] [[zu:]] 4 298 2006-06-28T22:58:17Z Kjetil Svenheim 11 La inn litt lenker <div style="margin: 0 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0 1em 1em 1em; background-color:#f8f8ff; align:right;"> ===Velkommen til Wikikilden!=== Velkommen til '''Wikikilden''', et arkiv for tekster som ikke er beskyttet av opphavsrett, eller som er blitt utgitt under en lisens kompatibel med GNU Free Documentation License. </div> <div style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#ffffee;"> Det er ikke mye her ennå, men alle kan bidra med å legge inn frie tekster. Hvis du har noen minutter til overs og vil lese litt god litteratur kan du jo prøve novellen '''«[[Faderen]]»''' av '''[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]]'''. Forøvrig er vi nå igang med å legge inn førsteutgaven av [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Norske folkeeventyr]] av Asbjørnsen og Moe - les for eksempel den velkjente [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] slik den stod skrevet i det første trykket. </div> <!-- Søsterprosjekter --> <div style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#efefdf;"> {{søsterprosjekter}} </div> __NOTOC__ __NOEDITSECTION__ [[ar:]] [[cs:]] [[cy:]] [[da:]] [[de:]] [[el:]] [[en:]] [[es:]] [[fa:]] [[fr:]] [[gl:]] [[he:]] [[hr:]] [[id:]] [[is:]] [[it:]] [[ko:]] [[la:]] [[ml:]] [[nl:]] [[ja:]] [[pl:]] [[pt:]] [[ro:]] [[ru:]] [[sk:]] [[sr:]] [[sv:]] [[tr:]] [[yi:]] [[zh:]] 5 118 2006-06-27T08:33:28Z Kjetil Svenheim 11 <div style="float:left;border:solid #6EF7A7 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#C5FCDC" | style="width:45px;height:45px;background:#6EF7A7;text-align:center;font-size:14pt" | '''no''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | Denne brukeren har '''[[:Kategori:Bruker no|norsk]]''' som '''[[:Kategori:Bruker no-N|morsmål]]''' og behersker bokmål. |} </div> <includeonly>[[Kategori:Bruker no-N|{{PAGENAME}}]]</includeonly> <noinclude>[[Kategori:Wikikilden]][[Kategori:Maler]]</noinclude> 6 7 2006-06-03T12:10:36Z Andreas 4 <div style="background:#fff; border:1px solid #aaa; padding:.3em 1em"> I denne kategorien finner du ting som er spesifikke for Wikikilden-prosjektet, for eksempel hjelpesider og annet praktisk. Dette er en metakategori og må ikke blandes med tekstkategorier. </div> __NOEDITSECTION__ __NOTOC__ == Viktige spesialsider == * [[Spesial:Allpages|Alle artikler]] * [[Spesial:Recentchanges|Siste endringer]] * [[Spesial:Version|Programvareversjon]] * [[Spesial:Boardvote|Valg til styret i Wikimedia-stiftelsen]] 7 8 2006-06-03T12:11:36Z Andreas 4 [[Kategori:Bruker no]] 8 9 2006-06-03T12:12:09Z Andreas 4 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 9 10 2006-06-03T12:12:25Z Andreas 4 [[Kategori:Wikikilden]] 10 117 2006-06-27T08:33:24Z Kjetil Svenheim 11 <h3>Søsterprosjekter</h3> <small>Wikikilden utgis av den ideelle organisasjonen [[wikimedia:Home|Wikimedia Foundation]], som driver flere flerspråklige og [[Wikikilden:Opphavsrett|frie]] prosjekter hvor alle kan bidra.</small> {| align="center" cellpadding="2" width="95%" style=" background-color:#efefdf;" |- valign="top" |- | [[Image:Wikimedia-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] | [[m:Hovedside|'''Meta-Wiki''']]<br /><small>Koordinasjonsside for Wikimedia-prosjekter</small> | [[Image:Commons-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] | [[commons:Hovedside|'''Commons''']]<br /><small>Lagringssted for delt multimedia</small> |- | [[Image:Wiktionary-logo-en.png|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wiktionary.org/ '''Wiktionary''']<br /><small>Fri ordbok</small> | [[Image:Wikibooks-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wikibooks.org/ '''Wikibooks''']<br /><small>Bøker og manualer</small> |- | [[Image:Wikiquote-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wikiquote.org/ '''Wikiquote''']<br /><small>Sitatsamling</small> | [[Image:Wikipedia-logo.png|35px|<nowiki></nowiki>]] |class="plainlinks" | [http://no.wikipedia.org/ '''Wikipedia''']<br /><small>Encyklopedi</small> |- | [[Image:Wikispecies-logo.png|35px|Wikispecies]] |class="plainlinks" | [http://wikispecies.org/ '''Wikispecies''']<br /><small>Oppslagsverk over dyre- og plantearter</small> | [[Image:Wikinews-logo.png|35px|<nowiki></nowiki>]] | class="plainlinks" | [http://no.wikinews.org/wiki/Hovedside '''Wikinytt''']<br /><small>Nyhetstjeneste med fritt innhold</small> |}<noinclude>[[Kategori:Wikikilden|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Maler]]</noinclude> 14 291 2006-06-28T22:44:32Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde kor» fra 1904]] |forfatter=Andreas Gynge |forrige= |neste= |seksjon= |}} Andreas Gynges anmeldelse i Dagbladet av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde kor» fra 1904. ==«Som en ung frisk fole»== Det tjener ikke til noget at minde Hamsun om Fortiden. Han er en forstandig Mand, som skifter Hat og Frak saa ofte, han lyster, og viser sig med den frimodigste Mine af Verden i Kostumer, som han før har haanet andre for. I sin nye Bog driver han rett som det er Side om Side med den lyriske Ungdom fra Nittiaarenes Begyndelse. Eller han optræder i Ibsens gamle, aflagde Redingot. Naar han da ikke tropper op med Drachmanns Bulehat flot skubbet over mod det ene Øret. Men Ansigdet under Hatten og Mennesket indenfor Frakken, det er nu alligevel Hamsun selv, den Hamsun som har skrevet udmerkede og daarlige Romaner og udmerkede og daarlige Skuespil. Nu har han i fuld Samklang hermed skrevet udmerkede og daarlige Digte. Der gaar gjennem de dybeste og fineste av disse hans Vers en Følelse af Sjælens fjerne, dunkle Ophav, dens Sammenhæng med det naturmystiske i den omgivende Verden og Livsgnistens dunkle Forsvinden. Gjennem det tendre Digt «Skjærgaardsø» glider som et beaandet Pust Erindringen om en tidligere fjern Tilværelse. Og i disse Linjer toner Sjælen i Samklang med Naturmystiken. ''Jeg lytter til Suset fra Tinder og Dal<br> ''og kender min Sjæl klinge ind som en Stræng.<br> ''I den Store Koral. For det evige Menneskespørgsmaal: «hvorfra kommer vi? – hvorfor er vi? – hvor hen gaar vi?» finder han det mest gjennemsiktige, elementære og derfor skjøndeste Udtryk: ''Det er noget jeg sidder og ei kan forstaa:<br> ''Hvi skæres det Korn og hvi falder det Løv?<br> ''Hvi smuldrer alt Sommerens Liv til Støv?<br> ''Hvi grønnedes Græsset for blot at forgå?<br> ''Det tænker jeg paa.<br> ''Det Korn skulde mætte de hungrige Munde<br> ''Og Græsset blev grønt for at visne til Hø.<br> ''Og Løvet var Skyggen i solrige Lunde.<br> ''Men jeg – hvorfor dryssedes Glæder i Frø?<br> ''I mig for at dø.<br> ''Jeg ropte og spurde til Havets Skum,<br> ''til Skogen og Bjerget og Livet,<br> ''til Stenen og Stormen og Himlens Rum<br> ''og alting som Øren er givet:<br> ''har jeg bedt om at fødes til Livet?<br> ''Men Himlen og Stormen og Stenen var stum ''Og et andet Sted: ''Den Taage jeg ser, er det Dødens Land?<br> ''Det ligger et livløst Hav der ude<br> ''og midt i Havet en blindfødt Ø<br> ''det er Dødens Land.<br> ''Jeg kommer, jeg breder Armene ud<br> ''og synker i mot dig evindelig…'' Men der er i denne Følelse af Sammenhængen med det naturmystiske ogsaa et mæktigt Moment af Liv, af det, som lever med alle Sanser og skaber nyt Liv. Der er Digte paa Digte, som vælder af en blodbrusende Sensualisme, af det hensynsløse Begjærs og den smerteglade Hengivelses tvingende Kræfter. Man fornemmer tunge, hede Dyrepust og Øine, der tindrer som Morild. Eller Elskovslegen slaar om i fyrig, kaad Knæggen, og han skriver Viser, der kunne gjøre en Drachman Ære. Det erotiske klinger ogsaa frem i en anden, mer civilseret Toneart hvori Hamsun opnaar at skrive enkelte fine og enkelte ganske ordinære Strofer. Den blodfulde Erotik passer ham bedst, Humøret, Modet, Erobringslysten. Han er ogsaa ellers som en ung frisk Fole, han ynder at slaa bagud, saa Sten og Sand – mest af det sidste – spruter en om Ørene. Han haaner alt og alle, og glemmer ikke sig selv. Det er ikke egentlig «Das heilige Selbstironisieren», men langt mer det løsslupne Galgenhumor, han dyrker. Han kan være fornøielig og vittig, men ogsaa ytterst stødende og uheldig. Han kan give sig til at lege med en Fantasi som den, at han ligger død ude i Skogen som et Aadsel for Rotter og Fluer. En Mand som den franske Digter Rollinat ville have behandlet det Emne i all sin hæslige Forfærdelighet, man vilde med Gysen have sett Tilintetgjørelsens hese Vederstyggelighet. Hamsun derimod – koketterer. Ogsaa Digtet «Betragtning»! Jeg skal ikke slynge Banstraalen i mod ham med Ordet Blasfemi, jeg skal bare fremholde som min Mening, at dette Vers digterisk sett er noget Makkverk, en del gutteaktige Udfald, som man maa forbauses over, at Hamsun har villet føre i Pennen. Baade her og flere Steder gjør han det altfor fristende at minde om Goethes Ord i et av de venezianske Epigramer: ''«---- denn Gaukler und Dichtersind gar nahe verwandt, suchen und finden sich gern.»'' Men Hamsun har nu engang opkastet sig til Vor Herres Kritiker, og han har sikkert ikke lagt Merke til, at han i dette Tilfælde er dumpet ned fra at være Klovn til at blive DummePetter. Man vil i hans «Betragtning» søge forgjæves efter Vid. Derimod har et dikt som «Det Sus gjennem Skabningen» med all sin Raahet dog bevaret Humøret. Og for det tilgiver man meget. Det straaler til sine Tider i den festligste Glans som i den ypperlige «Gangspilvise», der forresten ligesom flere af de andre er en gammel Kjending. Af Samlingen for øvrig vil jeg fremhæve Digtet «Bøcklins Død», hvori der findes Strofer af stor Skjønhed. Ogsaa Hyldningsdigtet til Bjørnson der forefalder saa stort i sin Verdighet og Helstøbthet. Men lige i Nærheden staar der et Digt, som heder «Himmelbrev til Byron», hvor han gaar frem med sin Polemiks noget grove Floret mod vaar Tids Helte, mod de «Digterstabeiser», der – næsten ligesom han selv forresten – pleier at komme med en ny Bog til hver Jul, og hvor han særlig stævner frem mod den Digter, ''---Som slaar alle Nordens Rekorder, som endog omsider fik Svenskerne kær<br> ''og viste sitt praktiske Blik ogsaa her, som samler og signer og overantvorder<br> ''os Jordkloden afholdt, ja rent populær –<br> ''Dennegang gaar da Hyldningen til Drachman, den eneste nulevende Slektning af Byrons Digtergenius: ''Naar kommer du atter du store Kætter?<br> ''Her lever kun en som din Tone tar,<br> ''den deiligste Stemme paa Jorden var,<br> ''din graanende Broder på Danmarks Sletter<br> ''-den sidste Sanger i Lande.'' Hamsun har erobret Læserverdenen og Teatrene, nu kommer han sikkert understøttet af vore Komponister med flere af sine Digte til at holde et seierrikt Inntog i Consertsalene. Men saa er der vel ikke mere at erobre paa den Kant, og saa faar man haabe på, at han vil forlade sin trygge Ankerplads inde i Havnen og gaa ud i rum Sjø igjen til de store Opgaver og finde nyt Land. Andreas Gynge {{bunn}} [[Kategori:Litterære anmeldelser]] [[Kategori:1904]] 16 25 2006-06-14T12:14:17Z 84.202.133.179 '''The Star-Spangled Banner''' er USAs nasjonalsang. ===Vers 1=== Oh, say can you see, by the dawn's early light, What so proudly we hailed at the twilight's last gleaming? Whose broad stripes and bright stars, through the perilous fight, O'er the ramparts we watched, were so gallantly streaming? And the rockets' red glare, the bombs bursting in air, Gave proof through the night that our flag was still there. O say, does that Star-Spangled Banner yet wave O'er the land of the free and the home of the brave? ===Vers 2=== On the shore, dimly seen through the mists of the deep, Where the foe's haughty host in dread silence reposes, What is that which the breeze, o'er the towering steep, As it fitfully blows, now conceals, now discloses? Now it catches the gleam of the morning's first beam, In full glory reflected now shines on the stream: 'Tis the Star-Spangled Banner! O long may it wave O'er the land of the free and the home of the brave. ===Vers 3=== Oh! thus be it ever, when freemen shall stand Between their loved homes and the war's desolation! Blest with victory and peace, may the heaven-rescued land Praise the Power that hath made and preserved us a nation. Then conquer we must, for our cause it is just, And this be our motto: "In God is our trust". And the Star-Spangled Banner forever shall wave O'er the land of the free and the home of the brave! [[Kategori:Nasjonalsanger]] 18 334 2006-06-29T00:49:51Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige= | neste=[[/Personene|Personene]]→ | tittel=Et dukkehjem | seksjon= | forfatter=Henrik Ibsen | noter=Publisert i 1879, Elektronisk utgave av Terje Sørensen og Heather McNeill. Hentet fra [http://runeberg.org/dukkhjem/ Projekt Runeberg]. }} Denne versjonen av et dukkehjem ser ikke ut til å være i den opprinnelige språkdrakten fra 1879. Hvis noen har tilgang på den originale språkdrakten (fortrinnsvis i digitalt format), og har mulighet til å assistere med å legge det inn, vennligst si ifra på [[Diskusjon:Et dukkehjem]] '''Innhold''' * [[/Personene|Personene]] * [[/Første akt|Første akt]] * [[/Annen akt|Annen akt]] * [[/Tredje akt|Tredje akt]] [[Kategori:Henrik Ibsen]] [[Kategori:Drama]] 19 336 2006-06-29T00:50:35Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige=←[[../Personene|Personene]] | neste=[[../Annen akt|Annen akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Første akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (En hyggelig og smakfullt, men ikke kostbart innrettet stue. En dør til høyre i bakgrunnen fører ut til forstuen; en annen dør til venstre i bakgrunnen fører inn til Helmers arbeidsværelse. Mellem begge disse døre et pianoforte. Midt på veggen til venstre en dør og lenger fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lenestole og en liten sofa. På sideveggen til høyre, noe tilbake, en dør, og på samme vegg, nærmere mot forgrunnen en stentøysovn med et par lenestole og en gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lite bord. Kobberstikk på veggene. En etagère med porselensgjenstande og andre små kunstsaker; et lite bokskap med bøker i praktbind. Teppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.) (Der ringes ute i forstuen; litt efter hører man at der blir lukket opp. Nora kommer fornøyet nynnende inn i stuen; hun er kledd i yttertøy og bærer en hel del pakker, som hun legger fra seg på bordet til høyre. Hun lar døren til forstuen stå åpen efter seg, og man ser der ute et bybud, der bærer en julegran og en kurv, hvilket han gir til stuepiken, som har lukket opp for dem.) '''NORA.''' Gjem juletreet godt, Helene. Børnene må endelig ikke få se det før i aften, når det er pyntet. (til budet; tar portemonéen frem.) Hvor meget -? '''BYBUDET.''' Femti øre. '''NORA.''' Der er en krone. Nei, behold det hele. (Budet takker og går. Nora lukker døren. Hun vedblir å le stille fornøyet mens hun tar yttertøyet av.) '''NORA.''' (tar en pose med makroner opp av lommen og spiser et par; derpå går hun forsiktig hen og lytter ved sin manns dør). Jo, han er hjemme. (nynner igjen, idet hun går hen til bordet til høyre.) '''HELMER.''' (inne i sitt værelse). Er det lerkefuglen som kvidrer der ute? '''NORA.''' (i ferd med å åpne noen av pakkene). Ja, det er det. '''HELMER.''' Er det ekornet som romsterer der? '''NORA.''' Ja! '''HELMER.''' Når kom ekornet hjem? '''NORA.''' Nu nettopp. (putter makronposen i lommen og visker seg om munnen). Kom her ut, Torvald, så skal du få se hva jeg har kjøpt. '''HELMER.''' Ikke forstyrr! (litt efter; åpner døren og ser inn, med pennen i hånden.) Kjøpt, sier du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen vært ute og satt penge over styr igjen? '''NORA.''' Ja men, Torvald, i år må vi dog virkelig slå oss litt løs. Det er jo den første jul vi ikke behøver å spare. '''HELMER.''' Å, vet du hva, ødsle kan vi ikke. '''NORA.''' Jo, Torvald, litt kan vi nok ødsle nu. Ikke sant? Bare en liten bitte smule. Nu får du jo en stor gasje og kommer til å tjene mange, mange penge. '''HELMER.''' Ja, fra nyttår av; men så går det et helt fjerdingår før gasjen forfaller. '''NORA.''' Pytt; vi kan jo låne så lenge. '''HELMER.''' Nora! (går hen til henne og tar henne spøkende i øret). Er nu lettsindigheten ute og går igjen? Sett nu jeg lånte tusen kroner i dag, og du satte dem over styr i juleuken, og jeg så nyttårsaften fikk en taksten i hodet og lå der. '''NORA.''' (legger hånden på hans arm). Å, fy; tal ikke så stygt. '''HELMER.''' Jo, sett nu at slikt hendte, - hva så? '''NORA.''' Hvis der hendte noe så fælt, så kunne det være ganske det samme enten jeg hadde gjeld eller ikke. '''HELMER.''' Nå, men de folk jeg hadde lånt av? '''NORA.''' De? Hvem bryr seg om dem! Det er jo fremmede. '''HELMER.''' Nora, Nora, du est en kvinne! Nei, men alvorlig, Nora; du vet hva jeg tenker i det stykke. Ingen gjeld! Aldri låne! Det kommer noe ufritt, og altså også noe uskjønt, over det hjem som grunnes på lån og gjeld. Nu har vi to holdt tappert ut like til i dag; og det vil vi også gjøre den korte tid det ennu behøves. '''NORA''' (går hen imot ovnen). Ja, ja, som du vil, Torvald. '''HELMER''' (følger efter). Så, så; nu skal ikke lille sanglerken henge med vingene. Hva? Står ekornet der og surmuler. (tar portemonéen opp.) Nora; hva tror du jeg har her? '''NORA''' (vender seg raskt). Penge! '''HELMER.''' Se der. (rekker henne noen sedler.) Herregud, jeg vet jo nok at der går en hel del til i et hus i juletiden. '''NORA''' (teller). Ti - tyve - tredve - førti. Å takk, takk, Torvald; nu hjelper jeg meg langt. '''HELMER.''' Ja, det må du sannelig gjøre. '''NORA.''' Ja, ja, det skal jeg nok. Men kom her, så skal jeg vise deg alt hva jeg har kjøpt. Og så billig! Se, her er nye klær til Ivar - og så en sabel. Her er en hest og en trompet til Bob. Og her er dukke og dukkeseng til Emmy; det er nu så simpelt; men hun river det jo snart i stykker allikevel. Og her har jeg kjoletøyer og tørklær til pikene; gamle Anne-Marie skulle nu hatt meget mer. '''HELMER.''' Og hva er der i den pakke der? '''NORA''' (skriker). Nei, Torvald, det får du ikke se før i aften! '''HELMER.''' Nå så. Men si meg nu, du lille ødeland, hva har du nu tenkt på til deg selv? '''NORA.''' Å pytt; til meg? Jeg bryr meg slett ikke om noe. '''HELMER.''' Jo visst gjør du så. Si meg nu noe rimelig, som du helst kunne ha lyst til. '''NORA.''' Nei, jeg vet virkelig ikke. Jo hør, Torvald. '''HELMER.''' Nå? '''NORA''' (famler ved hans knapper; uten å se på ham). Hvis du vil gi meg noe, så kunne du jo -; du kunne - '''HELMER.''' Nå, nå; ut med det. '''NORA''' (hurtig). Du kunne gi meg penge, Torvald. Bare så meget som du synes du kan avse; så skal jeg siden en av dagene kjøpe noe for dem. '''HELMER.''' Nei men, Nora - '''NORA.''' Å jo, gjør det, kjære Torvald; jeg ber deg så meget om det. Så skulle jeg henge pengene i et smukt gullpapirs omslag på juletreet. Ville ikke det være morsomt? '''HELMER.''' Hva er det de fugle kalles som alltid setter penge over styr? '''NORA.''' Ja ja, spillefugle; jeg vet det nok. Men la oss gjøre som jeg sier, Torvald; så får jeg tid til å overlegge hva jeg mest har bruk for. Er ikke det meget fornuftig? Hva? '''HELMER''' (smilende). Jo visst er det så; det vil si, hvis du virkelig kunne holde på de penge jeg gir deg, og virkelig kjøpte noe til deg selv for dem. Men så går de til huset og til så mangt og meget unyttig, og så må jeg punge ut igjen. '''NORA.''' Å men, Torvald - '''HELMER.''' Kan ikke nektes, min kjære lille Nora. (legger armen om hennes liv.) Spillefuglen er søt; men den bruker svært mange penge. Det er utrolig hvor kostbart det er for en mann å holde spillefugl. '''NORA.''' Å fy, hvor kan du da si det? Jeg sparer dog virkelig alt hva jeg kan. '''HELMER''' (ler). Ja, det var et sant ord. Alt hva du kan. Men du kan slett ikke. '''NORA''' (nynner og smiler stille fornøyet). Hm, du skulle bare vite hvor mange utgifter vi lerker og ekorne har, Torvald. '''HELMER.''' Du er en besynderlig liten en. Ganske som din far var. Du er om deg på alle kanter for å gjøre utvei til penge; men så snart du har dem, blir de liksom borte mellem hendene på deg; du vet aldri hvor du gjør av dem. Nå, man må ta deg som du er. Det ligger i blodet. Jo, jo, jo, slikt er arvelig, Nora. '''NORA.''' Akk, jeg ville ønske jeg hadde arvet mange av pappas egenskaper. '''HELMER.''' Og jeg ville ikke ønske deg annerledes enn nettopp således som du er, min søte lille sanglerke. Men hør; der faller meg noe inn. Du ser så - så - hva skal jeg kalle det? - så fordektig ut i dag - '''NORA.''' Gjør jeg? '''HELMER.''' Ja visst gjør du det. Se meg stivt i øynene. '''NORA''' (ser på ham). Nå? '''HELMER''' (truer med fingeren). Slikkmunnen skulle vel aldri ha grassert i byen i dag? '''NORA.''' Nei, hvor kan du nu falle på det. '''HELMER.''' Har slikkmunnen virkelig ikke gjort en avstikker inn til konditoren? '''NORA.''' Nei, jeg forsikrer deg, Torvald - '''HELMER.''' Ikke nippet litt syltetøy? '''NORA.''' Nei, aldeles ikke. '''HELMER.''' Ikke en gang gnavet en makron eller to? '''NORA.''' Nei, Torvald, jeg forsikrer deg virkelig - '''HELMER.''' Nå, nå, nå; det er jo naturligvis bare mitt spøk - '''NORA''' (går til bordet til høyre). Jeg kunne da ikke falle på å gjøre deg imot. '''HELMER.''' Nei, jeg vet det jo nok; og du har jo gitt meg ditt ord -. (hen til henne.) Nå, behold du dine små julehemmeligheter for deg selv, min velsignede Nora. De kommer vel for lyset i aften når juletreet er tent, kan jeg tro. '''NORA.''' Har du husket på å be doktor Rank. '''HELMER.''' Nei. Men det behøves jo ikke; det følger jo av seg selv at han spiser med oss. Forresten skal jeg be ham når han kommer her i formiddag. God vin har jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro hvor jeg gleder meg til i aften. '''NORA.''' Jeg også. Og hvor børnene vil fryde seg, Torvald! '''HELMER.''' Akk, det er dog herlig å tenke på at man har fått en sikker, betrygget stilling; at man har sitt rundelige utkomme. Ikke sant! det er en stor nydelse å tenke på? '''NORA.''' Å, det er vidunderlig! '''HELMER.''' Kan du huske forrige jul? Hele tre uker i forveien lukket du deg hver aften inne til langt over midnatt for å lage blomster til juletreet og alle de andre herligheter som vi skulle overraskes med. Uh, det var den kjedeligste tid jeg har opplevet. '''NORA.''' Da kjedet jeg meg slett ikke. '''HELMER''' (smilende). Men det falt dog temmelig tarvelig ut, Nora. '''NORA.''' Å, skal du nu drille meg med det igjen. Hva kunne jeg for at katten var kommet inn og hadde revet all ting i stykker? '''HELMER.''' Nei visst kunne du ikke, min stakkars lille Nora. Du hadde den beste vilje til å glede oss alle, og det er hovedsaken. Men det er dog godt at de knepne tider er forbi. '''NORA.''' Ja, det er riktignok vidunderlig. '''HELMER.''' Nu behøver ikke jeg å sitte her alene og kjede meg; og du behøver ikke å plage dine velsignede øyne og dine små skjære fine hender - '''NORA''' (klapper i hendene). Nei, ikke sant, Torvald, det behøves ikke lenger? Å, hvor det er vidunderlig deilig å høre! (tar ham under armen.) Nu skal jeg si deg hvorledes jeg hadde tenkt vi skulle innrette oss, Torvald. Så snart julen er over - (det ringer i forstuen.) Å, der ringer det. (rydder litt opp i stuen.) Her kommer visst noen. Det var da kjedelig. '''HELMER.''' For visitter er jeg ikke hjemme; husk det. '''STUEPIKEN''' (i entrédøren). Frue, her er en fremmed dame - '''NORA.''' Ja, la henne komme inn. '''STUEPIKEN''' (til Helmer). Og så kom doktoren med det samme. '''HELMER.''' Gikk han like inn til meg? '''STUEPIKEN.''' Ja, han gjorde så. (Helmer går inn i sitt værelse. Piken viser fru Linde, som er i reisetøy, inn i stuen og lukker efter henne.) '''FRU LINDE''' (forsagt og litt nølende). God dag, Nora. '''NORA''' (usikker). God dag - '''FRU LINDE.''' Du kjenner meg nok ikke igjen. '''NORA.''' Nei; jeg vet ikke -; jo, visst, jeg synes nok - (ut brytende.) Hva! Kristine! Er det virkelig deg? '''FRU LINDE.''' Ja, det er meg. '''NORA.''' Kristine! Og jeg som ikke kjente deg igjen! Men hvor kunne jeg også -. (saktere.) Hvor du er blitt forandret, Kristine! '''FRU LINDE.''' Ja, det er jeg visstnok. I ni - ti lange år - '''NORA.''' Er det så lenge siden vi sås? Ja, det er det jo også. Å, de siste åtte år har vært en lykkelig tid, kan du tro. Og nu er du altså kommet her inn til byen? Gjort den lange reise ved vintertid. Det var tappert. '''FRU LINDE.''' Jeg kom nettopp med dampskibet i morges. '''NORA.''' For å more deg i julen, naturligvis. Å, hvor det er deilig! Ja, more oss, det skal vi riktignok. Men ta dog overtøyet av. Du fryser dog vel ikke? (hjelper henne.) Se så; nu setter vi oss hyggelig her ved ovnen. Nei, i lenestolen der! Her i gyngestolen vil jeg sitte. (griper hennes hender.) Ja, nu har du jo ditt gamle ansikt igjen; det var bare i det første øyeblikk -. Litt blekere er du dog blitt, Kristine, - og kanskje litt magrere. '''FRU LINDE.''' Og meget, meget eldre, Nora. '''NORA.''' Ja, kanskje litt eldre, bitte, bitte litt; slett ikke meget. (holder plutselig inne, alvorlig.) Å, men jeg tankeløse menneske, som sitter her og snakker! Søte, velsignede Kristine, kan du tilgi meg! '''FRU LINDE.''' Hva mener du, Nora? '''NORA''' (sakte). Stakkars Kristine, du er jo blitt enke. '''FRU LINDE.''' Ja, for tre år siden. '''NORA.''' Å, jeg visste det nok; jeg leste det jo i avisene. Å, Kristine, du må tro meg, jeg tenkte ofte på å skrive til deg i den tid; men alltid oppsatte jeg det, og alltid kom der noe i veien. '''FRU LINDE.''' Kjære Nora, det forstår jeg så godt. '''NORA.''' Nei, det var stygt av meg, Kristine. Å, du stakkar, hvor meget du visst har gått igjennem. - Og han efterlot deg jo ikke noe å leve av? '''FRU LINDE.''' Nei. '''NORA.''' Og ingen børn? '''FRU LINDE.''' Nei. '''NORA.''' Slett ingen ting altså? '''FRU LINDE.''' Ikke en gang en sorg eller et savn til å tære på. '''NORA''' (ser vantro på henne). Ja men, Kristine, hvor kan det være mulig? '''FRU LINDE''' (smiler tungt og stryker henne over håret). Å, det hender undertiden, Nora. '''NORA.''' Så ganske alene. Hvor det må være forferdelig tungt for deg. Jeg har tre deilige børn. Ja nu kan du ikke få se dem, for de er ute med piken. Men nu må du fortelle meg alt - '''FRU LINDE.''' Nei, nei, nei, fortell heller du. '''NORA.''' Nei, du skal begynne. I dag vil jeg ikke være egenkjærlig. I dag vil jeg tenke bare på dine saker. Men ett må jeg dog si deg. Vet du den store lykke som er hendt oss i disse dage? '''FRU LINDE.''' Nei. Hva er det? '''NORA.''' Tenk, min mann er blitt direktør i Aksjebanken. '''FRU LINDE.''' Din mann? Å hvilket hell -! '''NORA.''' Ja, umåtelig! Å være advokat, det er jo så usikkert å leve av, især når man ikke vil befatte seg med andre forretninger enn de som er fine og smukke. Og det har naturligvis Torvald aldri villet; og det holder jeg da ganske med ham i. Å, du kan tro vi gleder oss! Han skal tiltre i banken allerede til nyttår, og da får han en stor gasje og mange prosenter. Herefter kan vi leve ganske annerledes enn før, - ganske som vi vil. Å, Kristine, hvor jeg føler meg lett og lykkelig! Ja, for det er dog deilig å ha dyktig mange penge og ikke behøve å gjøre seg bekymringer. Ikke sant? '''FRU LINDE.''' Jo, iallfall måtte det være deilig å ha det nødvendige. '''NORA.''' Nei ikke blott det nødvendige, men dyktig, dyktig mange penge! '''FRU LINDE''' (smiler). Nora, Nora, er du ennu ikke blitt fornuftig? I skoledagene var du en stor ødeland. '''NORA''' (ler stille). Ja, det sier Torvald ennu. (truer med fingeren.) Men «Nora, Nora» er ikke så gal som I tenker. - Å, vi har sannelig ikke hatt det så at jeg har kunnet ødsle. Vi har måttet arbeide begge to. '''FRU LINDE.''' Du også? '''NORA.''' Ja, med småting, med håndarbeide, med hekling og med broderi og sånt noe; (henkastende.) og med andre ting også. Du vet vel at Torvald gikk ut av departementet da vi ble gift? Der var ingen utsikt til befordring i hans kontor, og så måtte han jo tjene flere penge enn før. Men i det første år overanstrengte han seg så aldeles forferdelig. Han måtte jo søke alskens bifortjeneste, kan du vel tenke deg, og arbeide både tidlig og sent. Men det tålte han ikke, og så ble han så dødelig syk. Så erklærte lægene det for nødvendig at han kom ned til syden. '''FRU LINDE.''' Ja, I oppholdt jer jo et helt år i Italien? '''NORA.''' Ja visst. Det var ikke lett å komme av sted, kan du tro. Ivar var nettopp født den gang. Men av sted måtte vi naturligvis. Å, det var en vidunderlig reise. Og den frelste Torvalds liv. Men den kostet svært mange penge, Kristine. '''FRU LINDE.''' Det kan jeg nok tenke meg. '''NORA.''' Tolv hundre spesier kostet den. Fire tusen åtte hundre kroner. Det er mange penge du. '''FRU LINDE.''' Ja, men i slike tilfelle er det iallfall en stor lykke at man har dem. '''NORA.''' Ja jeg skal si deg, vi fikk dem nu av pappa. '''FRU LINDE.''' Nå sådan. Det var nettopp på den tid din far døde, tror jeg. '''NORA.''' Ja, Kristine, det var nettopp da. Og tenk deg, jeg kunne ikke reise til ham og pleie ham. Jeg gikk jo her og ventet daglig at lille Ivar skulle komme til verden. Og så hadde jeg jo min stakkars dødssyke Torvald å passe. Min kjære snille pappa! Jeg fikk aldri se ham mer, Kristine. Å, det er det tungeste jeg har opplevet siden jeg ble gift. '''FRU LINDE.''' Jeg vet du holdt meget av ham. Men så reiste I altså til Italien? '''NORA.''' Ja; da hadde vi jo pengene; og lægene skyndte på oss. Så reiste vi en måneds tid efter. '''FRU LINDE.''' Og din mann kom aldeles helbredet tilbake? '''NORA.''' Frisk som en fisk! '''FRU LINDE.''' Men - doktoren? '''NORA.''' Hvorledes? '''FRU LINDE.''' Jeg synes piken sa det var doktoren, den herre som kom på samme tid som jeg. '''NORA.''' Ja, det var doktor Rank; men han kommer ikke i sykebesøk; det er vår nærmeste venn, og han ser her innom minst én gang om dagen. Nei, Torvald har aldri hatt en syk time siden. Og børnene er friske og sunne, og jeg også. (springer opp og klapper i hendene.) Å Gud, å Gud, Kristine, det er dog vidunderlig deilig å leve og være lykkelig! - - Å, men det er dog avskyelig av meg -; jeg taler jo bare om mine egne saker. (setter seg på en skammel tett ved henne og legger armene på hennes kne.) Å, du må ikke være vred på meg! - Si meg, er det virkelig sant at du ikke holdt av din mann? Hvorfor tok du ham da? '''FRU LINDE.''' Min mor levet ennu; og hun var sengeliggende og hjelpeløs. Og så hadde jeg mine to yngre brødre å sørge for. Jeg syntes ikke det var forsvarlig å vise hans tilbud tilbake. '''NORA.''' Nei, nei, det kan du ha rett i. Han var altså rik den gang? '''FRU LINDE.''' Han var ganske velstående, tror jeg. Men det var usikre forretninger, Nora. Da han døde, gikk det hele over styr, og der ble ingenting til overs. '''NORA.''' Og så -? '''FRU LINDE.''' Ja, så måtte jeg slå meg igjennem med en liten handel og en liten skole og hva jeg ellers kunne finne på. De siste tre år har vært som en eneste lang hvileløs arbeidsdag for meg. Nu er den til ende, Nora. Min stakkars mor behøver meg ikke mer, for hun er gått bort. Og guttene heller ikke; de er nu kommet i stillinger og kan sørge for seg selv. '''NORA.''' Hvor du må føle deg lett - '''FRU LINDE.''' Nei, du; bare så usigelig tom. Ingen å leve for mer. (står urolig opp.) Derfor holdt jeg det ikke lenger ut der borte i den lille avkrok. Her må det dog være lettere å finne noe som kan legge beslag på en og oppta ens tanker. Kunne jeg bare være så lykkelig å få en fast post, noe kontorarbeide - '''NORA.''' Å, men, Kristine, det er så forferdelig anstrengende; og du ser allerede så anstrengt ut i forveien. Det ville være meget bedre for deg om du kunne komme til et bad. '''FRU LINDE''' (går henimot vinduet). Jeg har ingen pappa, som kan forære meg reisepenge, Nora. '''NORA''' (reiser seg). Å, vær ikke vred på meg! '''FRU LINDE''' (hen til henne). Kjære Nora, vær ikke du vred på meg. Det er det verste ved en stilling som min at den avsetter så megen bitterhet i sinnet. Man har ingen å arbeide for; og dog nødes man til å være om seg på alle kanter. Leve skal man jo; og så blir man egenkjærlig. Da du fortalte meg om den lykkelige forandring i eders stilling - vil du tro det? - jeg gledet meg ikke så meget på dine vegne, som på mine. '''NORA.''' Hvorledes det? Å, jeg forstår det. Du mener Torvald kunne kanskje gjøre noe for deg. '''FRU LINDE.''' Ja, det tenkte jeg meg. '''NORA.''' Det skal han også, Kristine. Overlat det bare til meg; jeg skal innlede det så fint, så fint, - finne på noe elskverdig som han synes riktig godt om. Å, jeg vil så inderlig gjerne være deg til tjeneste. '''FRU LINDE.''' Hvor det er smukt av deg, Nora, at du er så ivrig for min sak, - dobbelt smukt av deg, som selv kjenner så lite til livets byrder og besvær. '''NORA.''' Jeg -? Jeg kjenner så lite til -? '''FRU LINDE''' (smilende). Nå, Herregud, den smule håndarbeide og sånt noe -. Du er et barn, Nora. '''NORA''' (kaster på nakken og går henover gulvet). Det skulle du ikke si så overlegent. '''FRU LINDE.''' Så? '''NORA.''' Du er liksom de andre. I tror alle sammen at jeg ikke duger til noe riktig alvorlig - '''FRU LINDE.''' Nå, nå - '''NORA.''' - at jeg ikke har prøvet noe i denne vanskelige verden. '''FRU LINDE.''' Kjære Nora, du har jo nyss fortalt meg alle dine gjenvordigheter. '''NORA.''' Pytt, - de småtterier! (sakte.) Jeg har ikke fortalt deg det store. '''FRU LINDE.''' Hvilket store? Hva mener du? '''NORA.''' Du overser meg så ganske, Kristine; men det skulle du ikke gjøre. Du er stolt over at du har arbeidet så tungt og så lenge for din mor. '''FRU LINDE.''' Jeg overser visselig ikke noen. Men det er sant: jeg er både stolt og glad når jeg tenker på at det ble meg forunt å gjøre min mors siste levetid så vidt sorgløs. '''NORA.''' Og du er også stolt når du tenker på hva du har gjort for dine brødre. '''FRU LINDE.''' Det synes jeg jeg har rett til. '''NORA.''' Det synes jeg også. Men nu skal du høre noe, Kristine. Jeg har også noe å være stolt og glad over. '''FRU LINDE.''' Det tviler jeg ikke på. Men hvorledes mener du det? '''NORA.''' Tal sakte. Tenk om Torvald hørte det! Han må ikke for noen pris i verden -; der må ingen få det å vite, Kristine; ingen uten du. '''FRU LINDE.''' Men hva er det dog? '''NORA.''' Kom herhen. (drar henne ned på sofaen ved siden av seg.) Ja du, - jeg har også noe å være stolt og glad over. Det er meg, som har reddet Torvalds liv. '''FRU LINDE.''' Reddet -? Hvorledes reddet? '''NORA.''' Jeg fortalte deg jo om reisen til Italien. Torvald kunne ikke ha overstått det hvis han ikke var kommet der ned - '''FRU LINDE.''' Nå, ja; din far ga jer så de fornødne penge - '''NORA''' (smiler). Ja, det tror både Torvald og alle andre; men - '''FRU LINDE.''' Men -? '''NORA.''' Pappa ga oss ikke en skilling. Det var meg, som skaffet pengene til veie. '''FRU LINDE.''' Du? Hele den store sum? '''NORA.''' Tolv hundre spesier. Fire tusen åtte hundre kroner. Hva sier du til det? '''FRU LINDE.''' Ja men, Nora, hvorledes var det mulig? Hadde du da vunnet i lotteriet? '''NORA''' (med ringeakt). I lotteriet? (blåser.) Hva kunst hadde det da vært? '''FRU LINDE.''' Men hvor fikk du dem da fra? '''NORA''' (nynner og smiler hemmelighetsfullt). Hm; tra la la la! '''FRU LINDE.''' For låne dem kunne du jo ikke. '''NORA.''' Så? Hvorfor ikke det? '''FRU LINDE.''' Nei, en kone kan jo ikke låne uten sin manns samtykke. '''NORA''' (kaster på nakken). Å, når det er en kone som har en smule forretningsdyktighet, - en kone som forstår å bære seg litt klokt ad, så - '''FRU LINDE.''' Men, Nora, jeg begriper aldeles ikke - '''NORA.''' Det behøver du jo heller ikke. Det er jo slett ikke sagt at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo ha fått dem på andre måter. (kaster seg tilbake i sofaen.) Jeg kan jo ha fått dem av en eller annen beundrer. Når man ser så vidt tiltrekkende ut som jeg - '''FRU LINDE.''' Du er en galning. '''NORA.''' Nu er du visst umåtelig nysgjerrig, Kristine. '''FRU LINDE.''' Ja hør nu her, kjære Nora, - har du ikke der handlet ubesindig? '''NORA''' (sitter atter oppreist). Er det ubesindig å redde sin manns liv? '''FRU LINDE.''' Jeg synes det er ubesindig at du uten hans vitende - '''NORA.''' Men han måtte jo nettopp ikke vite noe! Herregud, kan du ikke forstå det? Han måtte ikke en gang vite hvor farlig det sto til med ham. Det var til meg lægene kom og sa at hans liv sto i fare; at intet annet kunne redde ham enn et opphold i syden. Tror du ikke jeg først forsøkte å lirke meg frem? Jeg talte til ham om hvor deilig det ville være for meg å få reise til utlandet liksom andre unge koner; jeg både gråt og jeg ba; jeg sa at han værs'god skulle huske på de omstendigheter jeg var i, og at han måtte være snill og føye meg; og så slo jeg på at han gjerne kunne oppta et lån. Men da ble han nesten vred, Kristine. Han sa at jeg var lettsindig, og at det var hans plikt som ektemann ikke å føye meg i nykker og luner - som jeg tror han kalte det. Ja ja, tenkte jeg, reddes må du nu; og så var det jeg gjorde utvei - '''FRU LINDE.''' Og fikk din mann ikke vite av din far at pengene ikke kom fra ham? '''NORA.''' Nei, aldri. Pappa døde nettopp i de samme dage. Jeg hadde tenkt å innvie ham i saken og be ham ikke røbe noe. Men da han lå så syk -. Dessverre, det ble ikke nødvendig. '''FRU LINDE.''' Og har du aldri siden betrodd deg til din mann? '''NORA.''' Nei, for himmelens skyld, hvor kan du tenke det? Han, som er så streng i det stykke! Og dessuten - Torvald med sin mandige selvfølelse, - hvor pinlig og ydmykende ville det ikke være for ham å vite at han skyldte meg noe. Det ville ganske forrykke forholdet imellem oss; vårt skjønne lykkelige hjem ville ikke lenger bli hva det nu er. '''FRU LINDE.''' Vil du aldri si ham det? '''NORA''' (eftertenksom, halvt smilende). Jo - en gang kanskje; - om mange år når jeg ikke lenger er så smukk som nu. Du skal ikke le av det! Jeg mener naturligvis: når Torvald ikke lenger synes så godt om meg som nu; når han ikke lenger finner fornøyelse i at jeg danser for ham og forkler meg og deklamerer. Da kunne det være godt å ha noe i bakhånden - (avbrytende.) Vås, vås, vås! Den tid kommer aldri. - Nå, hva sier du så til min store hemmelighet, Kristine? Duer ikke jeg også til noe? - Du kan forresten tro at den sak har voldt meg mange bekymringer. Det har sannelig ikke vært lett for meg å oppfylle mine forpliktelser til rette tid. Jeg skal si deg, der er i forretningsverdenen noe som kalles kvartalsrenter, og noe som kalles avdrag; og de er alltid så forferdelig vanskelige å skaffe til veie. Så har jeg måttet spare litt hist og her hvor jeg kunne, ser du. Av husholdningspengene kunne jeg jo ikke legge noe videre til side, for Torvald måtte jo leve godt. Børnene kunne jeg jo ikke la gå dårlig kledd; hva jeg fikk til dem, syntes jeg jeg måtte bruke alt sammen. De søte velsignede små! '''FRU LINDE.''' Så gikk det vel altså ut over dine egne fornødenheter, stakkars Nora? '''NORA.''' Ja naturligvis. Jeg var jo også den som var nærmest til det. Hver gang Torvald ga meg penge til nye kjoler og sånt noe, brukte jeg aldri mer enn det halve; kjøpte alltid de simpleste og billigste sorter. En Guds lykke var det at all ting kler meg så godt, så Torvald ikke merket det. Men det falt meg mangen gang tungt, Kristine; for det er dog deilig å gå fint kledd. Ikke sant? '''FRU LINDE.''' Å jo så menn. '''NORA.''' Nå, så har jeg jo også hatt andre inntektskilder. I fjor vinter var jeg så heldig å få en hel del arkskrift. Så lukket jeg meg inne og satt og skrev hver aften til langt ut på natten. Akk, jeg var mangen gang så trett, så trett. Men det var dog uhyre morsomt allikevel, således å sitte og arbeide og fortjene penge. Det var nesten som om jeg var en mann. '''FRU LINDE.''' Men hvor meget har du nu på den vis kunnet avbetale? '''NORA.''' Ja, det kan jeg ikke si så nøye. Sånne forretninger, ser du, er det meget vanskelig å holde rede på. Jeg vet kun at jeg har betalt alt hva jeg har kunnet skrape sammen. Mangen gang har jeg ikke visst min arme råd. (smiler.) Da satt jeg her og forestillet meg at en gammel rik herre var blitt forelsket i meg - '''FRU LINDE.''' Hva! Hvilken herre? '''NORA.''' Å snakk! - at han nu var død, og da man åpnet hans testamente, så sto deri med store bokstaver «Alle mine penge skal den elskverdige fru Nora Helmer ha utbetalt straks kontant». '''FRU LINDE.''' Men kjære Nora, - hva var det for en herre? '''NORA.''' Herregud, kan du ikke forstå det? Den gamle herre var jo slett ikke til; det var bare noe jeg satt her og tenkte opp igjen og opp igjen når jeg ikke visste utvei til å skaffe penge. Men det kan også være det samme; det gamle kjedelige menneske kan bli for meg hvor han er; jeg bryr meg hverken om ham eller hans testamente, for nu er jeg sorgløs. (springer opp.) Å Gud, det er dog deilig å tenke på, Kristine! Sorgløs! Å kunne være sorgløs, ganske sorgløs! å kunne leke og tumle seg med børnene; å kunne ha det smukt og nydelig i huset, all ting således som Torvald setter pris på det! Og tenk, så kommer snart våren med stor blå luft. Så kan vi kanskje få reise litt. Jeg kan kanskje få se havet igjen. Å ja, ja, det er riktignok vidunderlig å leve og være lykkelig! (Klokken høres i forstuen.) '''FRU LINDE''' (reiser seg). Det ringer; det er kanskje best jeg går. '''NORA.''' Nei, bli du; her kommer visst ingen; det er vel til Torvald - '''STUEPIKEN''' (i forstuedøren). Om forlatelse, frue, - her er en herre som vil tale med advokaten - '''NORA.''' Med bankdirektøren, mener du. '''STUEPIKEN.''' Ja, med bankdirektøren; men jeg visste ikke - siden doktoren er der inne - '''NORA.''' Hvem er den herre? '''SAKFØRER KROGSTAD'''' (i forstuedøren). Det er meg, frue. '''FRU LINDE''' (stusser, farer sammen og vender seg mot vinduet). '''NORA''' (et skritt imot ham, spent, med halv stemme). De? Hva er det? Hva vil De tale med min mann om? '''KROGSTAD.''' Banksaker - på en måte. Jeg har en liten post i Aksjebanken, og Deres mann skal jo nu bli vår sjef, hører jeg - '''NORA.''' Det er altså - '''KROGSTAD.''' Bare tørre forretninger, frue; slett ikke noe annet. '''NORA.''' Ja, vil De da være så god å gå inn kontordøren. (hilser likegyldig, idet hun lukker døren til forstuen; derpå går hun hen og ser til ovnen.) '''FRU LINDE.''' Nora, - hvem var den mann? '''NORA.''' Det var en sakfører Krogstad. '''FRU LINDE.''' Det var altså virkelig ham. '''NORA.''' Kjenner du det menneske? '''FRU LINDE.''' Jeg har kjent ham - for en del år siden. Han var en tid sakførerfullmektig henne på vår kant. '''NORA.''' Ja, det var han jo. '''FRU LINDE.''' Hvor han var forandret. '''NORA.''' Han har nok vært meget ulykkelig gift. '''FRU LINDE.''' Nu er han jo enkemann? '''NORA.''' Med mange børn. Se så; nu brenner det. (hun lukker ovnsdøren og flytter gyngestolen litt til side.) '''FRU LINDE.''' Han driver jo mange slags forretninger, sies det? '''NORA.''' Så? Ja det kan gjerne være; jeg vet slett ikke -. Men la oss ikke tenke på forretninger; det er så kjedelig. (Doktor Rank kommer fra Helmers værelse.) '''DOKTOR RANK''' (ennu i døren). Nei nei, du; jeg vil ikke forstyrre; jeg vil heller gå litt inn til din hustru. (lukker døren og bemerker fru Linde.) Å om forlatelse; jeg forstyrrer nok her også. '''NORA.''' Nei, på ingen måte. (forestiller.) Doktor Rank. Fru Linde. '''RANK.''' Nå så. Et navn, som ofte høres her i huset. Jeg tror jeg gikk fruen forbi på trappen da jeg kom. '''FRU LINDE.''' Ja; jeg stiger meget langsomt, jeg kan ikke godt tåle det. '''RANK.''' Aha, en liten smule bedervet innvendig? '''FRU LINDE.''' Egentlig mer overanstrengt. '''RANK.''' Ikke annet? Så er De vel kommet til byen for å hvile Dem ut i alle gjestebudene? '''FRU LINDE.''' Jeg er kommet hit for å søke arbeide. '''RANK.''' Skal det være noe probat middel imot overanstrengelse? '''FRU LINDE.''' Man må leve, herr doktor. '''RANK.''' Ja, det er jo en alminnelig mening at det skal være sa nødvendig. '''NORA.''' Å vet De hva, doktor Rank, - De vil så menn også gjerne leve. '''RANK.''' Ja så menn vil jeg så. Så elendig jeg enn er, vil jeg dog gjerne bli ved å pines i det lengste. Alle mine pasienter har det på samme vis. Og således er det med de moralsk angrepne også. Det er nu nettopp i dette øyeblikk et slikt moralsk hospitalslem inne hos Helmer - '''FRU LINDE''' (dempet). Ah! '''NORA.''' Hvem mener De? '''RANK.''' Å, det er en sakfører Krogstad, et menneske som De ikke kjenner noe til. Han er bedervet i karakterrøttene, frue. Men selv han begynte å snakke om, som noe høyviktig, at han måtte leve. '''NORA.''' Så? Hva var det han ville tale med Torvald om? '''RANK.''' Jeg vet sannelig ikke; jeg hørte blott det var noe om Aksjebanken. '''NORA.''' Jeg visst ikke at Krog - at denne sakfører Krogstad hadde noe med Aksjebanken å gjøre. '''RANK.''' Jo, han har fått et slags ansettelse der nede. (til fru Linde.) Jeg vet ikke om man også borte på Deres kanter har et slags mennesker som vimser hesblesende omkring for å oppsnuse moralsk råttenskap og så få vedkommende innlagt til observasjon i en eller annen fordelaktig stilling. De sunne må pent finne seg i å stå utenfor. '''FRU LINDE.''' Det er dog vel også de syke som mest trenger til å lukkes inn. '''RANK''' (trekker på skuldrene). Ja, der har vi det. Det er den betraktning som gjør samfunnet til et sykehus. '''NORA''' (i sine egne tanker, brister ut i en halvhøy latter og klapper i hendene). '''RANK.''' Hvorfor ler De av det? Vet De egentlig hva samfunnet er? '''NORA.''' Hva bryr jeg meg om det kjedelige samfunn? Jeg lo av noe ganske annet. - noe uhyre morsomt. - Si meg, doktor Rank, - alle de som er ansatte i Aksjebanken, blir altså nu avhengige av Torvald? '''RANK.''' Er det det De finner så uhyre morsomt? '''NORA''' (smiler og nynner). La meg om det! La meg om det! (spaserer omkring på gulvet.) Ja det er riktignok umåtelig fornøyelig å tenke på at vi - at Torvald har fått så megen innflytelse på mange mennesker. (tar posen opp av lommen.) Doktor Rank, skal det være en liten makron? '''RANK.''' Se, se; makroner. Jeg trodde det var forbudne varer her. '''NORA.''' Ja, men disse er noen som Kristine ga meg. '''FRU LINDE.''' Hva? Jeg -? '''NORA.''' Nå, nå, nå; bli ikke forskrekket. Du kunne jo ikke vite at Torvald hadde forbudt det. Jeg skal si deg han er bange jeg skal få stygge tenner av dem. Men pytt, - for en gangs skyld -! Ikke sant, doktor Rank? Vær så god! (putter ham en makron i munnen.) Og du også, Kristine. Og jeg skal også ha en; bare en liten en - eller høyst to. (spaserer igjen.) Ja nu er jeg riktignok umåtelig lykkelig. Nu er det bare en eneste ting i verden som jeg skulle ha en sånn umåtelig lyst til. '''RANK.''' Nå? Og hva er det? '''NORA.''' Der er noe som jeg hadde en så umåtelig lyst til å si så Torvald hørte på det. '''RANK.''' Og hvorfor kan De så ikke si det? '''NORA.''' Nei, det tør jeg ikke, for det er så stygt. '''FRU LINDE.''' Stygt? '''RANK.''' Ja, da er det ikke rådelig. Men til oss kan De jo nok -. Hva er det De har sånn lyst til å si så Helmer hører på det? '''NORA.''' Jeg har en sånn umåtelig lyst til å si: død og pine. '''RANK.''' Er De gal! '''FRU LINDE.''' Men bevares, Nora -! '''RANK.''' Si det. Der er han. '''NORA''' (gjemmer makronposen). Hyss, hyss, hyss! (Helmer, med overfrakke på armen og hatt i hånden, kommer fra sitt værelse.) '''NORA''' (imot ham). Nå, kjære Torvald, ble du av med ham? '''HELMER.''' Ja, nu gikk han. '''NORA.''' Må jeg forestille deg -; det er Kristine som er kommet til byen. '''HELMER.''' Kristine -? Om forlatelse, men jeg vet ikke - '''NORA.''' Fru Linde, kjære Torvald; fru Kristine Linde. '''HELMER.''' Ah så. Formodentlig en barndomsvenninne av min hustru? '''FRU LINDE.''' Ja vi har kjent hinannen i tidligere dage. '''NORA.''' Og tenk, nu har hun gjort den lange reise her inn for å få tale med deg. '''HELMER.''' Hva skal det si? '''FRU LINDE.''' Ja ikke egentlig - '''NORA.''' Kristine er nemlig umåtelig flink i kontorarbeide, og så har hun en sånn uhyre lyst til å komme under en dyktig manns ledelse og lære mer enn det hun alt kan - '''HELMER.''' Meget fornuftig, frue. '''NORA.''' Og da hun hørte at du var blitt bankdirektør - der kom telegram om det - så reiste hun så fort hun kunne her inn og -. Ikke sant, Torvald, du kan nok for min skyld gjøre litt for Kristine? Hva? '''HELMER.''' Jo det var slett ikke umulig. Fruen er formodentlig enke? '''FRU LINDE.''' Ja. '''HELMER.''' Og har øvelse i kontorforretninger? '''FRU LINDE.''' Ja så temmelig. '''HELMER.''' Nå, da er det høyst rimelig at jeg kan skaffe Dem en ansettelse - '''NORA''' (klapper i hendene). Ser du; ser du! '''HELMER.''' De er kommet i et heldig øyeblikk, frue - '''FRU LINDE.''' Å, hvorledes skal jeg takke Dem -? '''HELMER.''' Behøves slett ikke. (trekker ytterfrakken på.) Men i dag må De ha meg unnskyldt - '''RANK.''' Vent; jeg går med deg. (henter sin pels i entréen og varmer den ved ovnen.) '''NORA.''' Bli ikke lenge ute, kjære Torvald. '''HELMER.''' En times tid; ikke mer. '''NORA.''' Går du også, Kristine? '''FRU LINDE''' (tar yttertøyet på). Ja, nu må jeg ut og se meg om efter et værelse. '''HELMER.''' Så går vi kanskje ned over gaten sammen. '''NORA''' (hjelper henne). Hvor kjedelig at vi skal bo så inn skrenket; men det er oss umulig å - '''FRU LINDE.''' Å, hva tenker du på! Farvel kjære Nora, og takk for alt. '''NORA.''' Farvel så lenge. Ja, i aften kommer du naturligvis igjen. Og De også, doktor Rank. Hva? Om De blir så bra? Å jo så menn gjør De så; pakk Dem bare godt inn. (Man går under alminnelig samtale ut i entréen. Der høres børnestemmer utenfor på trappen.) '''NORA.''' Der er de! Der er de! (Hun løper hen og lukker opp. Barnepiken Anne-Marie kommer med børnene.) '''NORA.''' Kom inn; kom inn! (bøyer seg ned og kysser dem.) Å I søte, velsignede -! Ser du dem, Kristine? Er de ikke deilige! '''RANK.''' Ikke passiar her i luftdraget! '''HELMER.''' Kom, fru Linde; nu blir her ikk utholdelig for andre enn mødre. (Doktor Rank, Helmer og fru Linde går nedover trappene. Barnepiken går inn i stuen med børnene. Nora likeledes, idet hun lukker døren til forstuen.) '''NORA.''' Hvor friske og kjekke I ser ut. Nei, for røde kinner I har fått. Som epler og roser. (børnene taler i munnen på henne under det følgende.) Har I moret jer så godt? Det var jo prektig. Ja så; du har trukket både Emmy og Bob på kjelken? Nei tenk, på en gang! Ja, du er en flink gutt, Ivar. Å, la meg holde henne litt, Anne-Marie. Mitt søte lille dukkebarn! (tar den minste fra barnepiken og danser med henne.) Ja, ja, mamma skal danse med Bob også. Hva? Har I kastet sneball? Å, der skulle jeg ha vært med! Nei, ikke det; jeg vil selv kle dem av, Anne-Marie. Å jo, la meg få lov; det er så morsomt. Gå inn så lenge; du ser så forfrossen ut. Der står varm kaffe til deg på ovnen. (Barnepiken går inn i værelset til venstre. Nora tar børnenes yttertøy av og kaster det omkring, idet hun lar dem fortelle i munnen på hverandre.) '''NORA.''' Ja så? Så der var en stor hund som løp efter jer? Men den bet ikke? Nei, hundene biter ikke små deilige dukkebørn. Ikke se i pakkene, Ivar! Hva det er? Ja, det skulle I bare vite. Å nei, nei; det er noe fælt noe. Så? Skal vi leke? Hva skal vi leke? Gjemmespill. Ja, la oss leke gjemmespill. Bob skal gjemme seg først. Skal jeg? Ja, la meg gjemme meg først. (Hun og børnene leker under latter og jubel i stuen og i det tilstøtende værelse til høyre. Til sist gjemmer Nora seg under bordet; børnene kommer stormende inn, søker, men kan ikke finne henne, hører hennes dempede latter, styrter hen til bordet, løfter teppet opp, ser henne. Stormende jubel. Hun kryper frem som for å skremme dem. Ny jubel. Det har imidlertid banket på inngangsdøren; ingen har lagt merke til det. Nu åpnes døren halvt, og Sakfører Krogstad kommer til syne; han venter litt; leken fortsettes.) '''KROGSTAD.''' Om forlatelse, fru Helmer - '''NORA''' (med et dempet skrik, vender seg og springer halvt i været.) Ah! Hva vil De? '''KROGSTAD.''' Unnskyld; ytterdøren sto på klem; der må noen ha glemt å lukke den - '''NORA''' (reiser seg). Min mann er ikke hjemme, herr Krogstad. '''KROGSTAD.''' Jeg vet det. '''NORA.''' Ja - hva vil De så her? '''KROGSTAD.''' Tale et ord med Dem. '''NORA.''' Med -? (til børnene, sakte.) Gå inn til Anne-Marie. Hva? Nei, den fremmede mann vil ikke gjøre mamma noe ondt. Når han er gått, skal vi leke igjen. (hun fører børnene inn i værelset til venstre og lukker døren efter dem.) '''NORA''' (urolig, spent). De vil tale med meg? '''KROGSTAD.''' Ja, jeg vil det. '''NORA.''' I dag-? Men vi har jo ennu ikke den første i måneden - '''KROGSTAD.''' Nei, vi har julaften. Det vil komme an på Dem selv hva juleglede De får. '''NORA.''' Hva er det De vil? Jeg kan aldeles ikke i dag - '''KROGSTAD.''' Det skal vi inntil videre ikke snakke om. Det er noe annet. De har dog vel tid et øyeblikk? '''NORA.''' Å ja; ja visst, det har jeg nok, enskjønt - '''KROGSTAD.''' Godt. Jeg satt inne på Olsens restaurasjon og så Deres mann gå nedover gaten - '''NORA.''' Ja vel. '''KROGSTAD.''' - med en dame. '''NORA.''' Og hva så? '''KROGSTAD.''' Måtte jeg være så fri å spørre; var ikke den dame en fru Linde? '''NORA.''' Jo. '''KROGSTAD.''' Nettopp kommet til byen? '''NORA.''' Ja, i dag. '''KROGSTAD.''' Hun er jo en god venninne av Dem? '''NORA.''' Jo, det er hun. Men jeg innser ikke - '''KROGSTAD.''' Jeg har også kjent henne en gang. '''NORA.''' Det vet jeg. '''KROGSTAD.''' Så? De har rede på den sak. Det tenkte jeg nok. Ja, må jeg så spørre Dem kort og godt: skal fru Linde ha noen ansettelse i Aksjebanken? '''NORA.''' Hvor kan De tillate Dem å utspørre meg, herr Krogstad, De, en av min manns underordnede? Men siden De spør, så skal De få vite det: Ja, fru Linde skal ha en ansettelse. Og det er meg som har talt hennes sak, herr Krogstad. Nu vet De det. '''KROGSTAD.''' Jeg hadde altså lagt riktig sammen. '''NORA''' (går opp og ned ad gulvet). Å, man har dog vel alltid en smule innflytelse, skulle jeg tro. Fordi om man er en kvinne, er det slett ikke derfor sagt at -. Når man står i et underordnet forhold, herr Krogstad, så burde man virkelig vokte seg for å støte noen som - hm - '''KROGSTAD.''' - som har innflytelse? '''NORA.''' Ja nettopp. '''KROGSTAD''' (skifter tone). Fru Helmer, vil De være av den godhet å anvende Deres innflytelse til fordel for meg. '''NORA.''' Hva nu? Hva mener De? '''KROGSTAD.''' Vil De være så god å sørge for at jeg beholder min underordnede stilling i banken. '''NORA.''' Hva skal det si? Hvem tenker på å ta Deres stilling fra Dem? '''KROGSTAD.''' Å, De behøver ikke å spille den uvitende like overfor meg. Jeg skjønner godt at det ikke kan være Deres venninne behagelig å utsette seg for å støte sammen med meg; og jeg skjønner nu også hvem jeg kan takke for at jeg skal jages vekk. '''NORA.''' Men jeg forsikrer Dem - '''KROGSTAD.''' Ja, ja, ja, kort og godt: det er ennu tid, og jeg rår Dem at De anvender Deres innflytelse for å forhindre det. '''NORA.''' Men, herr Krogstad, jeg har aldeles ingen innflytelse. '''KROGSTAD.''' Ikke det? Jeg syntes De nylig selv sa - '''NORA.''' Det var naturligvis ikke således å forstå. Jeg! Hvor kan De tro at jeg har noen sånn innflytelse på min mann? '''KROGSTAD.''' Å, jeg kjenner Deres mann fra studenterdagene. Jeg tenker ikke herr bankdirektøren er fastere enn andre ektemenn. '''NORA.''' Taler De ringeaktende om min mann, så viser jeg Dem døren. '''KROGSTAD.''' Fruen er modig. '''NORA.''' Jeg er ikke bange for Dem lenger. Når nyttår er over, skal jeg snart være ute av det hele. '''KROGSTAD''' (mer behersket). Hør meg nu, frue. Hvis det blir nødvendig, så kommer jeg til å kjempe liksom på livet for å beholde min lille post i banken. '''NORA.''' Ja, det later virkelig til. '''KROGSTAD.''' Det er ikke bare for inntektens skyld; den er det meg ennogså minst om å gjøre. Men der er noe annet -. Nå ja, ut med det! Det er dette her, ser De. De vet naturligvis like så godt som alle andre at jeg en gang for en del år siden har gjort meg skyldig i en ubesindighet. '''NORA.''' Jeg tror jeg har hørt om noe sånt. '''KROGSTAD.''' Saken kom ikke for retten; men alle veie ble likesom stengt for meg med det samme. Så slo jeg inn på de forretninger som De jo vet. Noe måtte jeg jo gripe til; og jeg tør si jeg har ikke vært blant de verste. Men nu må jeg ut av alt dette. Mine sønner vokser til; for deres skyld må jeg se å skaffe meg tilbake så megen borgerlig aktelse som mulig. Denne post i banken var liksom det første trappetrinn for meg. Og nu vil Deres mann sparke meg vekk fra trappen, så jeg kommer til å stå nede i sølen igjen. '''NORA.''' Men for Guds skyld, herr Krogstad, det står aldeles ikke i min makt å hjelpe Dem. '''KROGSTAD.''' Det er fordi De ikke har vilje til det; men jeg har midler til å tvinge Dem. '''NORA.''' De vil dog vel ikke fortelle min mann at jeg skylder Dem penge? '''KROGSTAD.''' Hm; hvis jeg nu fortalte ham det? '''NORA.''' Det ville være skammelig handlet av Dem. (med gråten i halsen). Denne hemmelighet, som er min glede og min stolthet, den skulle han få vite, på en så stygg og plump måte, - få vite den av Dem. De vil utsette meg for de frykteligste ubehageligheter - '''KROGSTAD.''' Bare ubehageligheter? '''NORA''' (heftig). Men gjør De det kun; det blir verst for Dem selv; for da får min mann riktig se hvilket slett menneske De er, og da får De nu aldeles ikke beholde posten. '''KROGSTAD.''' Jeg spurte om det bare var huslige ubehageligheter De var bange for? '''NORA.''' Får min mann det å vite, så vil han naturligvis straks betale hva der står til rest; og så har vi ikke mer med Dem å skaffe. '''KROGSTAD''' (et skritt nærmere). Hør, fru Helmer; - enten har De ikke noen sterk hukommelse, eller også har De ikke videre skjønn på forretninger. Jeg får nok sette Dem litt grundigere inn i saken. '''NORA.''' Hvorledes det? '''KROGSTAD.''' Da Deres mann var syk, kom De til meg for å få låne tolv hundre spesier. '''NORA.''' Jeg visste ingen annen. '''KROGSTAD.''' Jeg lovet da å skaffe Dem beløpet - '''NORA.''' De skaffet det jo også. '''KROGSTAD.''' Jeg lovet å skaffe Dem beløpet på visse betingelser. De var den gang så opptatt av Deres manns sykdom, og så ivrig for å få reisepenge, at jeg tror De ikke hadde videre tanke for alle biomstendighetene. Det er derfor ikke av veien å minne Dem om dette. Nå; jeg lovet å skaffe Dem pengene mot et gjeldsbevis, som jeg avfattet. '''NORA.''' Ja, og som jeg underskrev. '''KROGSTAD.''' Godt. Men nedenunder tilføyet jeg noen linjer, hvori Deres far innesto for gjelden. Disse linjer skulle Deres far underskrive. '''NORA.''' Skulle -? Han underskrev jo. '''KROGSTAD.''' Jeg hadde satt datum in blanco; det vil si, Deres far skulle selv anføre på hvilken dag han underskrev papiret. Husker fruen det? '''NORA.''' Ja jeg tror nok - '''KROGSTAD.''' Jeg overga Dem derpå gjeldsbeviset, for at De skulle sende det i posten til Deres far. Var det ikke så? '''NORA.''' Jo. '''KROGSTAD.''' Og det gjorde De naturligvis også straks; for allerede en fem - seks dage efter brakte De meg beviset med Deres fars underskrift. Så fikk De da beløpet utbetalt. '''NORA.''' Nu ja; har jeg ikke avbetalt ordentlig? '''KROGSTAD.''' Så temmelig, jo. Men - for å komme tilbake til det vi talte om, - det var nok en tung tid for Dem den gang, frue? '''NORA.''' Ja det var det. '''KROGSTAD.''' Deres far lå nok meget syk, tror jeg. '''NORA.''' Han lå på sitt ytterste. '''KROGSTAD.''' Døde nok kort efter? '''NORA.''' Ja. '''KROGSTAD.''' Si meg, fru Helmer, skulle De tilfeldigvis huske Deres fars dødsdag? Hva dag i måneden, mener jeg. '''NORA.''' Pappa døde den 29. september. '''KROGSTAD.''' Det er ganske riktig; det har jeg erkyndiget meg om. Og derfor er der en besynderlighet, (tar et papir frem) som jeg slett ikke kan forklare meg. '''NORA.''' Hvilken besynderlighet? Jeg vet ikke - '''KROGSTAD.''' Det er den besynderlighet, frue, at Deres far har underskrevet dette gjeldsbevis tre dage efter sin død. '''NORA.''' Hvorledes? Jeg forstår ikke - '''KROGSTAD.''' Deres far døde den 29. september. Men se her. Her har Deres far datert sin underskrift den 2. oktober. Er det ikke besynderlig, frue? '''NORA''' (tier). '''KROGSTAD.''' Kan De forklare meg det? '''NORA''' (tier fremdeles). '''KROGSTAD.''' Påfallende er det også at ordene 2. oktober og årstallet ikke er skrevet med Deres fars håndskrift, men med en håndskrift som jeg synes jeg skulle kjenne. Nå, det lar seg jo forklare; Deres far kan ha glemt å datere sin underskrift, og så har en eller annen gjort det på måfå her, forinnen man ennu visste om dødsfallet. Der er ikke noe ondt i det. Det er navnets underskrift det kommer an på. Og den er jo ekte, fru Helmer? Det er jo virkelig Deres far som selv har skrevet sitt navn her? '''NORA''' (efter en kort taushet, kaster hodet tilbake og ser trossig på ham). Nei, det er ikke. Det er meg som har skrevet pappas navn. '''KROGSTAD.''' Hør, frue, - vet De vel at dette er en farlig tilståelse? '''NORA.''' Hvorfor det? De skal snart få Deres penge. '''KROGSTAD.''' Må jeg gjøre Dem et spørsmål, - hvorfor sendte De ikke papiret til Deres far? '''NORA.''' Det var umulig. Pappa lå jo syk. Hvis jeg skulle ha bedt om hans underskrift, så måtte jeg også sagt ham hva pengene skulle brukes til. Men jeg kunne jo ikke si ham, så syk som han var, at min manns liv sto i fare. Det var jo umulig. '''KROGSTAD.''' Så hadde det vært bedre for Dem om De hadde oppgitt den utenlandsreise. '''NORA.''' Nei, det var umulig. Den reise skulle jo redde min manns liv. Den kunne jeg ikke oppgi. '''KROGSTAD.''' Men tenkte De da ikke på at det var et bedrageri imot meg -? '''NORA.''' Det kunne jeg aldeles ikke ta noe hensyn til. Jeg brød meg slett ikke om Dem. Jeg kunne ikke utstå Dem for alle de kolde vanskeligheter De gjorde, skjønt De visste hvor farlig det sto til med min mann. '''KROGSTAD.''' Fru Helmer, De har åpenbart ikke noen klar forestilling om hva det egentlig er for noe De har gjort Dem skyldig i. Men jeg kan fortelle Dem at det var hverken noe mer eller noe verre, det jeg en gang begikk, og som ødela hele min borgerlige stilling. '''NORA.''' De? Vil De bille meg inn at De skulle ha foretatt Dem noe modig for å redde Deres hustrus liv? '''KROGSTAD.''' Lovene spør ikke om beveggrunne. '''NORA.''' Da må det være noen meget dårlige love. '''KROGSTAD.''' Dårlige eller ikke, - fremlegger jeg dette papir i retten, så blir De dømt efter lovene. '''NORA.''' Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulle ikke ha rett til å skåne sin gamle dødssyke far for engstelser og bekymringer? Skulle ikke en hustru ha rett til å redde sin manns liv? Jeg kjenner ikke lovene så nøye; men jeg er viss på at der må stå etsteds i dem at sånt er tillatt. Og det vet ikke De beskjed om, De, som er sakfører? De må være en dårlig jurist, herr Krogstad. '''KROGSTAD.''' Kan så være. Men forretninger, - slike forretninger som vi to har med hinannen, - dem tror De dog vel jeg forstår meg på? Godt. Gjør nu hva De lyster. Men det sier jeg Dem: blir jeg utstøtt for annen gang, så skal De gjøre meg selskap. (Han hilser og går ut gjennem forstuen.) '''NORA''' (en stund eftertenksom, kaster med nakken). Å hva! - Å ville gjøre meg bange! Så enfoldig er jeg da ikke. (gir seg i ferd med å legge børnenes tøy sammen; holder snart opp.) Men -? - Nei, men det er jo umulig! Jeg gjorde det jo av kjærlighet. '''BØRNENE''' (i døren til venstre). Mamma, nu gikk den fremmede mann ut igjennem porten. '''NORA.''' Ja, ja, jeg vet det. Men tal ikke til noen om den fremmede mann. Hører I det? Ikke til pappa heller! '''BØRNENE.''' Nei, mamma; men vil du så leke igjen? '''NORA.''' Nei, nei; ikke nu. '''BØRNENE.''' Å men, mamma, du lovet det jo. '''NORA.''' Ja, men jeg kan ikke nu. Gå inn; jeg har så meget å gjøre. Gå inn; gå inn, kjære, søte børn. (hun nøder dem varsomt inn i værelset og lukker døren efter dem.) '''NORA''' (setter seg på sofaen, tar et broderi og gjør noen sting, men går snart i stå). Nei! (kaster broderiet, reiser seg, går til forstuen og roper ut:) Helene! La meg få treet inn. (går til bordet til venstre og åpner bordskuffen; stanser atter.) Nei, men det er jo aldeles umulig! '''STUEPIKEN''' (med grantreet). Hvor skal jeg sette det, frue? '''NORA.''' Der; midt på gulvet. '''STUEPIKEN.''' Skal jeg ellers hente noe? '''NORA.''' Nei, takk; jeg har hva jeg behøver. (Piken, der har satt treet fra seg, går ut igjen.) '''NORA''' (i ferd med å pynte juletreet). Her skal lys - og her skal blomster. - Det avskyelige menneske! Snakk, snakk, snakk! Det er ingen ting i veien. Juletreet skal bli deilig. Jeg vil gjøre alt hva du har lyst til Torvald; - jeg skal synge for deg, danse for deg - (Helmer, med en pakke papirer under armen, kommer utenfra.) '''NORA.''' Ah, - kommer du alt igjen? '''HELMER.''' Ja. Har her vært noen? '''NORA.''' Her? Nei. '''HELMER.''' Det var besynderlig. Jeg så Krogstad gå ut av porten. '''NORA.''' Så? Å ja, det er sant, Krogstad var her et øyeblikk. '''HELMER.''' Nora, jeg kan se det på deg, han har vært her og bedt deg legge et godt ord inn for ham. '''NORA.''' Ja. '''HELMER.''' Og det skulle du gjøre liksom av egen drift? Du skulle fortie for meg at han hadde vært her. Ba han ikke om det også? '''NORA.''' Jo, Torvald; men - '''HELMER.''' Nora, Nora, og det kunne du innlate deg på? Føre samtale med et slikt menneske, og gi ham løfte på noe! Og så ovenikjøpet si meg en usannhet! '''NORA.''' En usannhet -? '''HELMER.''' Sa du ikke at her ingen hadde vært? (truer med fingeren.) Det må aldri min lille sangfugl gjøre mer. En sangfugl må ha rent nebb å kvidre med; aldri falske toner. (tar henne om livet.) Er det ikke så det skal være? Jo, det visste jeg nok. (slipper henne.) Og så ikke mer om det. (setter seg foran ovnen.) Ah, hvor her er lunt og hyggelig. (blar litt i sine papirer.) '''NORA''' (beskjeftiget med juletreet, efter et kort opphold.) Torvald! '''HELMER.''' Ja. '''NORA.''' Jeg gleder meg sa umåtelig til kostymeballet hos Stenborgs i overmorgen. '''HELMER.''' Og jeg er umåtelig nysgjerrig efter å se hva du vil overraske meg med. '''NORA.''' Akk, det dumme innfall. '''HELMER.''' Nå? '''NORA.''' Jeg kan ikke finne på noe som duer; alt sammen blir så tåpelig, så intetsigende. '''HELMER.''' Er lille Nora kommet til den erkjennelse? '''NORA''' (bak hans stol, med armene på stolryggen). Har du meget travelt, Torvald? '''HELMER.''' Å - '''NORA.''' Hva er det for papirer? '''HELMER.''' Banksaker. '''NORA.''' Allerede? '''HELMER.''' Jeg har latt den avtredende bestyrelse gi meg fullmakt til å foreta de fornødne forandringer i personalet og i forretningsplanen. Det må jeg bruke juleuken til. Jeg vil ha alt i orden til nyttår. '''NORA.''' Det var altså derfor at denne stakkars Krogstad - '''HELMER.''' Hm. '''NORA''' (fremdeles lenet til stolryggen, purrer langsomt i hans nakkehår.) Hvis du ikke hadde hatt så travelt, ville jeg ha bedt deg om en umåtelig stor tjeneste, Torvald? '''HELMER.''' La meg høre. Hva skulle det være? '''NORA.''' Der er jo ingen der har en sann fin smak som du. Nu ville jeg så gjerne se godt ut på kostymeballet. Torvald, kunne ikke du ta deg av meg og bestemme hva jeg skal være, og hvorledes min drakt skal være innrettet? '''HELMER.''' Aha, er den lille egensindige ute og søker en redningsmann? '''NORA.''' Ja Torvald, jeg kan ikke komme noen vei uten din hjelp. '''HELMER.''' Godt, godt: jeg skal tenke på saken; vi skal nok finne på råd. '''NORA.''' Å hvor det er snilt av deg. (går atter til juletreet; opphold.) Hvor smukt de røde blomster tar seg ut. - Men si meg, er det virkelig så slemt, det som denne Krogstad har gjort seg skyldig i? '''HELMER.''' Skrevet falske navne. Har du noen forestilling om hva det vil si? '''NORA.''' Kan han ikke ha gjort det av nød? '''HELMER.''' Jo, eller, som så mange, i ubesindighet. Jeg er ikke så hjerteløs at jeg ubetinget skulle fordømme en mann for en sånn enkeltstående handlings skyld. '''NORA.''' Nei, ikke sant, Torvald! '''HELMER.''' Mangen en kan moralsk reise seg igjen hvis han åpent bekjenner sin brøde og utstår sin straff. '''NORA.''' Straff -? '''HELMER.''' Men den vei gikk nu ikke Krogstad; han hjalp seg igjennem med knep og kunstgrep; og det er dette som moralsk har nedbrutt ham. '''NORA.''' Tror du at det skulle -? '''HELMER.''' Tenk deg blott hvorledes et sånt skyldbevisst menneske må lyve og hykle og forstille seg til alle sider, må gå med maske på like overfor sine aller nærmeste, ja like overfor sin egen hustru og sine egne børn. Og dette med børnene, det er just det forferdeligste, Nora. '''NORA.''' Hvorfor? '''HELMER.''' Fordi en sånn dunstkrets av løgn bringer smitte og sykdomsstoff inn i et helt hjems liv. Hvert åndedrag som børnene tar i et sånt hus, er fylt med spirer til noe stygt. '''NORA''' (nærmere bak ham). Er du viss på det? '''HELMER.''' Å kjære, det har jeg titt nok erfart som advokat. Nesten alle tidlig forvorpne mennesker har hatt løgnaktige mødre. '''NORA.''' Hvorfor just - mødre? '''HELMER.''' Det skriver seg hyppigst fra mødrene; men fedre virker naturligvis i samme retning; det vet enhver sakfører meget godt. Og dog har denne Krogstad gått der hjemme i hele år og forgiftet sine egne børn i løgn og forstillelse; det er derfor jeg kaller ham moralsk forkommen. (strekker hendene ut imot henne.) Derfor skal min søte lille Nora love meg ikke å tale hans sak. Din hånd på det. Nå, nå, hva er det? Rekk meg hånden. Se så. Avgjort altså. Jeg forsikrer deg, det ville vært meg umulig å arbeide sammen med ham; jeg føler bokstavelig et legemlig illebefinnende i slike menneskers nærhet. '''NORA''' (drar hånden til seg og går over på den annen side av juletreet). Hvor varmt her er. Og jeg har så meget å bestille. '''HELMER''' (reiser seg og samler sine papirer sammen). Ja, jeg får også tenke på å få lest litt av dette igjennem før bordet. Din drakt skal jeg også tenke på. Og noe til å henge i gullpapir på juletreet har jeg kanskje også i beredskap. (legger hånden på hennes hode.) Å du min velsignede lille sangfugl. (han går inn i sitt værelse og lukker døren efter seg.) '''NORA''' (sakte, efter en stillhet). Å hva! Det er ikke så. Det er umulig. Det må være umulig. '''BARNEPIKEN''' (i døren til venstre). De små ber så vakkert om de må komme inn til mamma. '''NORA.''' Nei, nei, nei; slipp dem ikke inn til meg! Vær hos dem du, Anne-Marie. '''BARNEPIKEN.''' Ja, ja, frue. (lukker døren.) '''NORA''' (blek av redsel). Forderve mine små børn -! Forgifte hjemmet? (kort opphold; hun hever nakken.) Dette er ikke sant. Dette er aldri i evighet sant. {{bunn}} 20 337 2006-06-29T00:50:54Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige=←[[../Første akt|Første akt]] | neste=[[../Tredje akt|Tredje akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Annen akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (Samme stue. Oppe i kroken ved pianofortet står juletreet, plukket, forpjusket og med nedbrente lysestumper. Noras yttertøy ligger på sofaen.) (Nora, alene i stuen, går urolig omkring; til sist stanser hun ved sofaen og tar sin kåpe.) '''NORA''' (slipper kåpen igjen). Nu kom der noen! (mot døren; lytter.) Nei, - der er ingen. Naturligvis - der kommer ingen i dag, første juledag; - og ikke i morgen heller. - Men kanskje - (åpner døren og ser ut.) Nei; ingenting i brevkassen; ganske tom. (går fremover gulvet.) Å tosseri! Han gjør naturligvis ikke alvor av det. Der kan jo ikke skje noe slikt. Det er umulig. Jeg har jo tre små børn. (Barnepiken, med en stor pappeske, kommer fra værelset til venstre.) '''BARNEPIKEN.''' Jo endelig fant jeg da esken med maskeradeklærne. '''NORA.''' Takk; sett den på bordet. '''BARNEPIKEN''' (gjør så). Men de er nok svært i uorden. '''NORA.''' Å gid jeg kunne rive dem i hundre tusen stykker! '''BARNEPIKEN.''' Bevares; de kan godt settes i stand; bare litt tålmodighet. '''NORA.''' Ja, jeg vil gå hen og få fru Linde til å hjelpe meg. '''BARNEPIKEN.''' Nu ut igjen? I dette stygge vær? Fru Nora forkjøler seg, - blir syk. '''NORA.''' Og det var ikke det verste. - Hvorledes har børnene det? '''BARNEPIKEN.''' De stakkars småkryp leker med julegavene, men - '''NORA.''' Spør de titt efter meg? '''BARNEPIKEN.''' De er jo så vant til å ha mamma om seg. '''NORA.''' Ja men, Anne-Marie, jeg kan ikke herefter være så meget sammen med dem som før. '''BARNEPIKEN.''' Nå, småbørn venner seg til alle ting. '''NORA.''' Tror du det? Tror du de ville glemme sin mamma hvis hun var ganske borte? '''BARNEPIKEN.''' Bevares; - ganske borte! '''NORA.''' Hør, si meg, Anne-Marie, - det har jeg så ofte tenkt på - hvorledes kunne du bære over ditt hjerte å sette ditt barn ut til fremmede? '''BARNEPIKEN.''' Men det måtte jeg jo når jeg skulle være amme for lille Nora. '''NORA.''' Ja men at du ville det? '''BARNEPIKEN.''' Når jeg kunne få en så god plass? En fattig pike som er kommet i ulykken, må være glad til. For det slette menneske gjorde jo ingenting for meg. '''NORA.''' Men din datter har da visst glemt deg. '''BARNEPIKEN.''' Å nei så menn har hun ikke. Hun skrev da til meg, både da hun gikk til presten, og da hun var blitt gift. '''NORA''' (tar henne om halsen). Du gamle Anne-Marie, du var en god mor for meg da jeg var liten. '''BARNEPIKEN.''' Lille Nora, stakkar, hadde jo ingen annen mor enn jeg. '''NORA.''' Og hvis de små ingen annen hadde, så vet jeg nok at du ville -. Snakk, snakk, snakk. (åpner esken.) Gå inn til dem. Nu må jeg -. I morgen skal du få se hvor deilig jeg skal bli. '''BARNEPIKEN.''' Ja, der blir så menn ingen på hele ballet så deilig som fru Nora. (hun går inn i værelset til venstre.) '''NORA''' (begynner å pakke ut av esken, men kaster snart det hele fra seg). Å, hvis jeg torde gå ut. Hvis bare ingen kom. Hvis her bare ikke hendte noe her hjemme imens. Dum snakk; der kommer ingen. Bare ikke tenke. Børste av muffen. Deilige hansker, deilige hansker. Slå det hen; slå det hen! En, to, tre, fire, fem, seks - (skriker:) Ah, der kommer de - (vil imot døren, men står ubesluttsom.) (Fru Linde kommer fra forstuen hvor hun har skilt seg ved yttertøyet.) '''NORA.''' Å, er det deg, Kristine. Der er vel ingen andre der ute? - Hvor det var godt at du kom. '''FRU LINDE.''' Jeg hører du har vært oppe og spurt efter meg. '''NORA.''' Ja, jeg gikk just forbi. Der er noe du endelig må hjelpe meg med. La oss sette oss her i sofaen. Se her. Der skal være kostymeball i morgen aften ovenpå hos konsul Stenborgs, og nu vil Torvald at jeg skal være neapolitansk fiskerpike og danse tarantella, for den lærte jeg på Capri. '''FRU LINDE.''' Se, se; du skal gi en hel forestilling? '''NORA.''' Ja Torvald sier jeg bør gjøre det. Se, her har jeg drakten; den lot Torvald sy til meg der nede; men nu er det alt sammen så forrevet, og jeg vet slett ikke - '''FRU LINDE.''' Å det skal vi snart få i stand; det er jo ikke annet enn besetningen som er gått litt løs hist og her. Nål og tråd? Nå, her har vi jo hva vi behøver. '''NORA.''' Å hvor det er snilt av deg. '''FRU LINDE''' (syr). Så du skal altså være forkledd i morgen, Nora? Vet du hva, - da kommer jeg hen et øyeblikk og ser deg pyntet. Men jeg har jo rent glemt å takke deg for den hyggelige aften i går. '''NORA''' (reiser seg og går bortover gulvet). Å i går synes jeg ikke her var så hyggelig som det pleier. - Du skulle kommet litt før til byen, Kristine. - Ja, Torvald forstår riktignok å gjøre hjemmet fint og deilig. '''FRU LINDE.''' Du ikke mindre, tenker jeg; du er vel ikke for ingenting din fars datter. Men si meg, er doktor Rank alltid så nedstemt som i går? '''NORA.''' Nei, i går var det svært påfallende. Men han bærer forresten på en meget farlig sykdom. Han har tæring i ryggmarven, stakkar. Jeg skal si deg, hans far var et vemmelig menneske, som holdt elskerinner og sånt noe; og derfor ble sønnen sykelig fra barndommen av, forstår du. '''FRU LINDE''' (lar sytøyet synke). Men kjæreste, beste Nora, hvor får du slikt å vite? '''NORA''' (spaserer). Pytt, - når man har tre børn, så får en undertiden besøk av - av fruer, som er så halvveis lægekyndige; og de forteller en jo et og annet. '''FRU LINDE''' (syr igjen; kort taushet). Kommer doktor Rank hver dag her i huset? '''NORA.''' Hver evige dag. Han er jo Torvalds beste ungdomsvenn, og min gode venn også. Doktor Rank hører liksom huset til. '''FRU LINDE.''' Men si meg du: er den mannen fullt oppriktig? Jeg mener, vil han ikke gjerne si folk behageligheter? '''NORA.''' Nei, tvert imot. Hvor faller du på det? '''FRU LINDE.''' Da du i går forestillet meg for ham, forsikret han at han ofte hadde hørt mitt navn her i huset; men siden merket jeg at din mann slett ikke hadde noe begrep om hvem jeg egentlig var. Hvor kunne så doktor Rank -? '''NORA.''' Jo, det er ganske riktig, Kristine. Torvald holder jo så ubeskrivelig meget av meg; og derfor vil han eie meg ganske alene, som han sier. I den første tid ble han liksom skinnsyk bare jeg nevnte noen av de kjære mennesker der hjemme. Så lot jeg det naturligvis være. Men med doktor Rank taler jeg titt om slikt noe; for han vil gjerne høre på det, ser du. '''FRU LINDE.''' Hør her, Nora; du er i mange stykker som et barn ennu; jeg er jo adskillig eldre enn du, og har litt mer erfaring. Jeg vil si deg noe: du skulle se å komme ut av dette her med doktor Rank. '''NORA.''' Hva for noe skulle jeg se å komme ut av? '''FRU LINDE.''' Både av det ene og det annet, synes jeg. I går snakket du noe om en rik beundrer, som skulle skaffe deg penge - '''NORA.''' Ja, en som ikke er til - dessverre. Men hva så? '''FRU LINDE.''' Har doktor Rank formue? '''NORA.''' Ja, det har han. '''FRU LINDE.''' Og ingen å sørge for? '''NORA.''' Nei, ingen; men -? '''FRU LINDE.''' Og han kommer hver dag her i huset? '''NORA.''' Ja, det hører du jo. '''FRU LINDE.''' Men hvor kan den fine mann være sa pågående? '''NORA.''' Jeg forstår deg aldeles ikke. '''FRU LINDE.''' Forstill deg nu ikke, Nora. Tror du ikke jeg skjønner hvem du har lånt de tolv hundre spesier av? '''NORA.''' Er du fra sans og samling? Kan du tenke deg noe slikt! En venn av oss, som kommer her hver eneste dag! Hvilken fryktelig pinlig stilling ville ikke det være? '''FRU LINDE.''' Altså virkelig ikke ham? '''NORA.''' Nei, det forsikrer jeg deg. Det har aldri et øyeblikk kunnet falle meg inn -. Han hadde heller ingen penge å låne bort den gang; han arvet først bakefter. '''FRU LINDE.''' Nå, det tror jeg var et hell for deg, min kjære Nora. '''NORA.''' Nei, det kunne da aldri falle meg inn å be doktor Rank -. Forresten er jeg ganske viss på, at dersom jeg ba ham - '''FRU LINDE.''' Men det gjør du naturligvis ikke. '''NORA.''' Nei naturligvis. Jeg synes ikke jeg kan tenke meg at det skulle bli nødvendig. Men jeg er ganske sikker på, at dersom jeg talte til doktor Rank - '''FRU LINDE.''' Bak din manns rygg? '''NORA.''' Jeg må ut av det annet; det er også bak hans rygg. Jeg må ut av dette her. '''FRU LINDE.''' Ja, ja, det sa jeg også i går; men - '''NORA''' (går opp og ned). En mann kan meget bedre klare slikt noe enn et fruentimmer - '''FRU LINDE.''' Ens egen mann, ja. '''NORA.''' Snikksnakk. (stanser.) Når en betaler alt hva en skylder, så får en jo sitt gjeldsbevis tilbake. '''FRU LINDE.''' Ja det forstår seg. '''NORA.''' Og kan rive det i hundre tusen stykker og brenne det opp, - det ekle skitne papir! '''FRU LINDE''' (ser stivt på henne, legger sytøyet fra seg og reiser seg langsomt). Nora, du skjuler noe for meg. '''NORA.''' Kan du se det på meg? '''FRU LINDE.''' Det er hendt deg noe siden i går morges. Nora, hva er det for noe? '''NORA''' (imot henne). Kristine! (lytter.) Hyss! Nu kom Torvald hjem. Se her; sett deg inn til børnene så lenge. Torvald tåler ikke å se skreddersøm. La Anne-Marie hjelpe deg. '''FRU LINDE''' (samler en del av sakene sammen). Ja, ja, men jeg går ikke herfra før vi har talt oppriktig sammen. (Hun går inn til venstre; i det samme kommer Helmer fra forstuen.) '''NORA''' (går ham i møte). Å, hvor jeg har ventet på deg, kjære Torvald. '''HELMER.''' Var det sypiken -? '''NORA.''' Nei, det var Kristine; hun hjelper meg å gjøre min drakt i stand. Du kan tro jeg skal komme til å ta meg ut. '''HELMER.''' Ja var det ikke et ganske heldig innfall av meg? '''NORA.''' Prektig! Men er jeg ikke også snill at jeg føyer deg? '''HELMER''' (tar henne under haken). Snill - fordi du føyer din mann? Nå, nå, du lille galning, jeg vet nok du mente det ikke så. Men jeg vil ikke forstyrre deg; du skal prøve, kan jeg tro. '''NORA.''' Og du skal vel arbeide? '''HELMER.''' Ja. (viser en pakke papirer.) Se her. Jeg har vært nede i banken - (vil gå inn i sitt værelse.) '''NORA.''' Torvald. '''HELMER''' (stanser). Ja. '''NORA.''' Hvis nu din lille ekorn ba deg riktig inderlig vakkert om en ting -? '''HELMER.''' Hva så? '''NORA.''' Ville du så gjøre det? '''HELMER.''' Først må jeg naturligvis vite hva det er. '''NORA.''' Ekornen skulle løpe omkring og gjøre spillopper hvis du ville være snill og føyelig. '''HELMER.''' Frem med det da. '''NORA.''' Lerkefuglen skulle kvidre i alle stuene, både høyt og lavt - '''HELMER.''' Å hva, det gjør jo lerkefuglen allikevel. '''NORA.''' Jeg skulle leke alfepike og danse for deg i måneskinnet, Torvald. '''HELMER.''' Nora, - det er dog vel aldri det du slo på i morges? '''NORA''' (nærmere). Jo, Torvald, jeg ber deg så bønnlig! '''HELMER.''' Og du har virkelig mot til å rippe den sak opp igjen? '''NORA.''' Ja, ja, du må føye meg; du må la Krogstad få beholde sin post i banken. '''HELMER.''' Min kjære Nora, hans post har jeg bestemt for fru Linde. '''NORA.''' Ja, det er umåtelig snilt av deg; men du kan jo bare avskjedige en annen kontorist istedenfor Krogstad. '''HELMER.''' Dette er dog en utrolig egensindighet! Fordi du går hen og gir et ubetenksomt løfte om å tale for ham, så skulle jeg -! '''NORA.''' Det er ikke derfor, Torvald. Det er for din egen skyld. Dette menneske skriver jo i de styggeste aviser; det har du selv sagt. Han kan gjøre deg så usigelig meget ondt. Jeg har en sånn dødelig angst for ham - '''HELMER.''' Aha, jeg forstår; det er gamle erindringer som skremmer deg opp. '''NORA.''' Hva mener du med det? '''HELMER.''' Du tenker naturligvis på din far. '''NORA.''' Ja; ja vel. Husk bare på hvorledes ondskapsfulle mennesker skrev i avisene om pappa og baktalte ham så gruelig. Jeg tror de hadde fått ham avsatt hvis ikke departementet hadde sendt deg derhen for å se efter, og hvis ikke du hadde vært så velvillig og så hjelpsom imot ham. '''HELMER.''' Min lille Nora, der er en betydelig forskjell mellem din far og meg. Din far var ingen uangripelig embedsmann. Men det er jeg; og det håper jeg at jeg skal bli ved å være så lenge jeg står i min stilling. '''NORA.''' Å, der er ingen som vet hva onde mennesker kan finne på. Nu kunne vi få det så godt, så rolig og lykkelig her i vårt fredelige og sorgløse hjem, - du og jeg og børnene, Torvald! Derfor er det at jeg ber deg så inderlig - '''HELMER.''' Og just ved å gå i forbønn for ham gjør du meg det umulig å beholde ham. Det er allerede bekjent i banken at jeg vil avskjedige Krogstad. Skulle det nu ryktes at den nye bankdirektøren hadde latt seg ombestemme av sin kone - '''NORA.''' Ja hva så - '''HELMER.''' Nei naturligvis; når bare den lille egensindige kunne få sin vilje -. Jeg skulle gå hen og gjøre meg latterlig for hele personalet, - bringe folk på den tanke at jeg var avhengig av alskens fremmede innflytelser? Jo du kan tro jeg ville snart komme til å spore følgene! Og dessuten - der er en omstendighet som gjør Krogstad aldeles umulig i banken så lenge jeg står som direktør. '''NORA.''' Hva er det for noe? '''HELMER.''' Hans moralske brøst kunne jeg kanskje i nødsfall ha oversett - '''NORA.''' Ja, ikke sant, Torvald? '''HELMER.''' Og jeg hører han skal være ganske brukbar også. Men han er en ungdomsbekjent av meg. Det er et av disse overilede bekjentskaper som man så mangen gang senere i livet sjeneres av. Ja, jeg kan gjerne si deg det like ut: vi er dus. Og dette taktløse menneske legger slett ikke skjul på det når andre er til stede. Tvert imot, - han tror at det berettiger ham til en familiær tone imot meg; og så trumfer han hvert øyeblikk ut med sitt: du, du Helmer. Jeg forsikrer deg, det virker høyst pinlig på meg. Han ville gjøre meg min stilling i banken utålelig. '''NORA.''' Torvald, alt dette mener du ikke noe med. '''HELMER.''' Ja så? Hvorfor ikke? '''NORA.''' Nei, for dette her er jo bare smålige hensyn. '''HELMER.''' Hva er det du sier? Smålig? Synes du jeg er smålig! '''NORA.''' Nei, tvert imot, kjære Torvald; og just derfor - '''HELMER.''' Like meget; du kaller mine beveggrunne smålige; så må vel jeg også være det. Smålig! Ja så! - Nå, dette skal tilforlatelig få en ende. (går hen til forstuen og roper:) Helene! '''NORA.''' Hva vil du? '''HELMER''' (søker mellem sine papirer). En avgjørelse. (Stuepiken kommer inn.) '''HELMER.''' Se her; ta dette brev; gå ned med det straks. Få fatt i et bybud og la ham besørge det. Men hurtig. Adressen står utenpå. Se, der er penge. '''STUEPIKEN.''' Godt. (hun går med brevet.) '''HELMER''' (legger papirene sammen). Se så, min lille fru stivnakke. '''NORA''' (åndeløs). Torvald, - hva var det for et brev? '''HELMER.''' Krogstads oppsigelse. '''NORA.''' Kall det tilbake, Torvald! Det er ennu tid. Å, Torvald, kall det tilbake! Gjør det for min skyld; - for din egen skyld; for børnenes skyld! Hører du, Torvald; gjør det! Du vet ikke hva dette kan bringe over oss alle. '''HELMER.''' For sent. '''NORA.''' Ja, for sent. '''HELMER.''' Kjære Nora, jeg tilgir deg denne angst som du her går i, skjønt den i grunnen er en fornærmelse imot meg. Jo, det er! Eller er det kanskje ikke en fornærmelse å tro at jeg skulle være bange for en forkommen vinkelskrivers hevn? Men jeg tilgir deg det allikevel, fordi det så smukt vidner om din store kjærlighet til meg. (tar henne i sine arme.) Således skal det være, min egen elskede Nora. La så komme hva der vil. Når det riktig gjelder, kan du tro jeg har både mot og krefter. Du skal se jeg er mann for å ta alt på meg. '''NORA''' (skrekkslagen). Hva mener du med det? '''HELMER.''' Alt, sier jeg - '''NORA''' (fattet). Det skal du aldri i evighet gjøre. '''HELMER.''' Godt; så deler vi, Nora, - som mann og hustru. Det er som det skal være. (kjæler for henne.) Er du nu fornøyet? Så, så, så; ikke disse forskremte dueøyne. Det er jo alt sammen ikke annet enn de tommeste innbilninger. - Nu skulle du spille tarantellaen igjennem og øve deg med tamburinen. Jeg setter meg i det indre kontor og lukker mellemdøren, så hører jeg ingenting; du kan gjøre all den larm du vil. (vender seg i døren.) Og når Rank kommer, så si ham hvor han kan finne meg. (han nikker til henne, går med sine papirer inn sitt værelse og lukker efter seg.) '''NORA''' (forvillet av angst, står som fastnaglet, hvisker). Han var i stand til å gjøre det. Han gjør det. Han gjør det, tross alt i verden. - Nei, aldri i evighet dette! Før alt annet! Redning -! En utvei - (det ringer i forstuen). Doktor Rank -! Før alt annet! Før alt hva det så skal være! (hun stryker seg over ansiktet, griper seg sammen og går hen og åpner døren til forstuen. Doktor Rank står der ute og henger sin pelsfrakke opp. Under det følgende begynner det å mørkne.) '''NORA.''' God dag, doktor Rank. Jeg kjente Dem på ringningen. Men De skal ikke gå inn til Torvald nu; for jeg tror han har noe å bestille. '''RANK.''' Og De? '''NORA''' (idet han går inn i stuen, og hun lukker døren efter ham). Å det vet De nok, - for Dem har jeg alltid en stund til overs. '''RANK.''' Takk for det. Det skal jeg gjøre bruk av så lenge jeg kan. '''NORA.''' Hva mener De med det? Så lenge De kan? '''RANK.''' Ja. Forskrekker det Dem? '''NORA.''' Nå, det er et så underlig uttrykk. Skulle der da inntreffe noe? '''RANK.''' Der vil inntreffe det som jeg lenge har vært forberedt på. Men jeg trodde riktignok ikke at det skulle komme så snart. '''NORA''' (griper efter hans arm). Hva er det De har fått å vite? Doktor Rank, De skal si meg det! '''RANK''' (setter seg ved ovnen). Med meg går det nedover. Det er ikke noe å gjøre ved. '''NORA''' (ånder lettet). Er det Dem -? '''RANK.''' Hvem ellers? Det kan ikke nytte å lyve for seg selv. Jeg er den miserableste av alle mine pasienter, fru Helmer. I disse dage har jeg foretatt et generaloppgjør av min indre status. Bankerott. Innen en måned ligger jeg kanskje og råtner oppe på kirkegården. '''NORA.''' Å fy, hvor stygt De taler. '''RANK.''' Tingen er også forbannet stygg. Men det verste er at der vil gå så megen annen stygghet forut. Der står nu bare en eneste undersøkelse tilbake; når jeg er ferdig med den, så vet jeg så omtrent hva tid oppløsningen begynner. Der er noe jeg vil si Dem. Helmer har i sin fine natur en så utpreget motbydelighet mot alt hva der er heslig. Jeg vil ikke ha ham i mitt sykeværelse - '''NORA.''' Å men doktor Rank - '''RANK.''' Jeg vil ikke ha ham der. På ingen måte. Jeg stenger min dør for ham. - Så snart jeg har fått full visshet for det verste, sender jeg Dem mitt visittkort med et sort kors på, og da vet De at nu er ødeleggelsens vederstyggelighet begynt. '''NORA.''' Nei, i dag er De da rent urimelig. Og jeg som så gjerne ville at De skulle ha vært i riktig godt lune. '''RANK.''' Med døden i hendene? - Og således å bøte for en annens skyld. Er det rettferdighet i dette? Og i hver eneste familie råder der på en eller annen måte en slik ubønnhørlig gjengjeldelse - '''NORA''' (holder for ørene). Snikksnakk! Lystig; lystig! '''RANK.''' Ja, det er min sel ikke annet enn til å le ad, det hele. Min arme, uskyldige ryggrad må svi for min fars lystige løytnantsdage. '''NORA''' (ved bordet til venstre). Han var jo så henfallen til asparges og gåseleverposteier. Var det ikke så? '''RANK.''' Jo; og til trøfler. '''NORA.''' Ja trøfler, ja. Og så til østers, tror jeg? '''RANK.''' Ja østers, østers; det forstår seg. '''NORA.''' Og så all den portvin og champagne til. Det er sørgelig at alle disse lekre ting skal slå seg på benraden. '''RANK.''' Især at de skal slå seg på en ulykkelig benrad, som ikke har fått det minste godt av dem. '''NORA.''' Ak ja, det er nu det aller sørgeligste. '''RANK''' (ser forskende på henne). Hm - '''NORA''' (litt efter). Hvorfor smilte De? '''RANK.''' Nei, det var Dem som lo. '''NORA.''' Nei, det var Dem som smilte, doktor Rank! '''RANK''' (reiser seg). De er nok en større skjelm enn jeg hadde tenkt. '''NORA.''' Jeg er så oppsatt på galskaper i dag. '''RANK.''' Det later til. '''NORA''' (med begge hender på hans skuldre). Kjære, kjære doktor Rank, De skal ikke dø fra Torvald og meg. '''RANK.''' Og det savn ville De så menn lett forsvinne. Den som går bort, glemmes snart. '''NORA''' (ser angst på ham). Tror De det? '''RANK.''' Man slutter nye forbindelser, og så - '''NORA.''' Hvem slutter nye forbindelser? '''RANK.''' Det vil både De og Helmer gjøre når jeg er vekk. De selv er allerede i god gang, synes jeg. Hva skulle denne fru Linde her i går aftes? '''NORA.''' Aha, - De er dog vel aldri skinnsyk på den stakkars Kristine? '''RANK.''' Jo, jeg er. Hun vil bli min efterfølgerske her i huset. Når jeg har fått forfall, skal kanskje dette fruentimmer - '''NORA.''' Hyss; tal ikke så høyt; hun er der inne. '''RANK.''' I dag også? Ser De vel. '''NORA.''' Bare for å sy på min drakt. Herregud, hvor urimelig De er. (setter seg på sofaen.) Vær nu snill, doktor Rank; i morgen skal De få se hvor smukt jeg skal danse; og da skal De forestille Dem at jeg gjør det bare for Deres skyld, - ja, og så naturligvis for Torvalds; - det forstår seg. (tar forskjellige saker ut av esken.) Doktor Rank; sett Dem her, så skal jeg vise Dem noe. '''RANK''' (setter seg). Hva er det? '''NORA.''' Se her. Se! '''RANK.''' Silkestrømper. '''NORA.''' Kjødfarvede. Er ikke de deilige? Ja, nu er her så mørkt; men i morgen -. Nei, nei, nei; De får bare se fotbladet. Å jo, De kan så menn gjerne få se oventil også. '''RANK.''' Hm - '''NORA.''' Hvorfor ser De så kritisk ut? Tror De kanskje ikke de passer? '''RANK.''' Det kan jeg umulig ha noen begrunnet formening om. '''NORA''' (ser et øyeblikk på ham). Fy skam Dem. (slår ham lett på øret med strømpene.) Det skal De ha. (pakker dem atter sammen.) '''RANK.''' Og hva er det så for andre herligheter jeg skal få se? '''NORA.''' De får ikke se en smule mer; for De er uskikkelig. (hun nynner litt og leter mellem sakene.) '''RANK''' (efter en kort taushet). Når jeg sitter her således ganske fortrolig sammen med Dem, så begriper jeg ikke - nei, jeg fatter det ikke - hva der skulle blitt av meg hvis jeg aldri var kommet her i huset. '''NORA''' (smiler). Jo jeg tror nok at De i grunnen hygger Dem ganske godt hos oss. '''RANK''' (saktere, ser hen for seg). Og så å skulle gå fra det alt sammen - '''NORA.''' Snikksnakk; De går ikke fra det. '''RANK''' (som før). - og ikke kunne efterlate seg et fattig takkens tegn en gang; knapt nok et flyktig savn, - ikke annet enn en ledig plass, som kan utfylles av den første den beste. '''NORA.''' Og hvis jeg nu ba Dem om -? Nei - '''RANK.''' Om hva? '''NORA.''' Om et stort bevis på Deres vennskap - '''RANK.''' Ja, ja? '''NORA.''' Nei jeg mener, - om en umåtelig stor tjeneste - '''RANK.''' Ville De virkelig for én gangs skyld gjøre meg så lykkelig? '''NORA.''' Å, De vet jo slett ikke hva det er. '''RANK.''' Nu godt; så si det. '''NORA.''' Nei men jeg kan ikke, doktor Rank; det er noe så urimelig meget, - både et råd og en hjelp og en tjeneste - '''RANK.''' Så meget desto bedre. Det er meg ufattelig hva De kan mene. Men så tal dog. Har jeg da ikke Deres fortrolighet? '''NORA.''' Jo det har De som ingen annen. De er min troeste og beste venn, det vet De nok. Derfor vil jeg også si Dem det. Nu vel da, doktor Rank; der er noe som De må hjelpe meg å forhindre. De vet hvor inderlig, hvor ubeskrivelig høyt Torvald elsker meg; aldri et øyeblikk ville han betenke seg på å gi sitt liv hen for min skyld. '''RANK''' (bøyet mot henne). Nora, - tror De da at han er den eneste -? '''NORA''' (med et lett rykk). Som -? '''RANK.''' Som gladelig ga sitt liv hen for Deres skyld. '''NORA''' (tungt). Ja så. '''RANK.''' Jeg har svoret ved meg selv at De skulle vite det før jeg gikk bort. En bedre leilighet ville jeg aldri finne. - Ja, Nora, nu vet De det. Og nu vet De også at til meg kan De betro Dem som til ingen annen. '''NORA''' (reiser seg; jevnt og rolig). La meg slippe frem. '''RANK''' (gjør plass for henne, men blir sittende). Nora - '''NORA''' (i døren til forstuen). Helene, bring lampen inn. - (går hen imot ovnen.) Akk, kjære doktor Rank, dette her var virkelig stygt av Dem. '''RANK''' (reiser seg). At jeg har elsket Dem fullt så inderlig som noen annen? Var det stygt? '''NORA.''' Nei, men at De går hen og sier meg det. Det var jo slett ikke nødvendig - '''RANK.''' Hva mener De? Har De da visst -? (Stuepiken kommer inn med lampen, setter den på bordet og går ut igjen.) '''RANK.''' Nora, - fru Helmer -, jeg spør Dem, har De visst noe? '''NORA.''' Å hva vet jeg hva jeg har visst eller ikke visst? Jeg kan virkelig ikke si Dem -. At De kunne være så klosset, doktor Rank! Nu var all ting så godt. '''RANK.''' Nå, De har iallfall nu visshet for at jeg står Dem til rådighet med liv og sjel. Og vil De så tale ut. '''NORA''' (ser på ham). Efter dette? '''RANK.''' Jeg ber Dem, la meg få vite hva det er. '''NORA.''' Ingenting kan De få vite nu. '''RANK.''' Jo, jo. Således må De ikke straffe meg. La meg få lov til å gjøre for Dem hva der står i menneskelig makt. '''NORA.''' Nu kan De ingenting gjøre for meg. - Forresten behøver jeg visst ikke noen hjelp. De skal se det er bare innbilninger alt sammen. Ja visst er det så. Naturligvis! (setter seg i gyngestolen, ser på ham, smiler.) Jo, De er riktignok en nett herre, doktor Rank. Synes De ikke De skammer Dem nu lampen er kommet inn? '''RANK.''' Nei; egentlig ikke. Men jeg skal kanskje gå - for stetse? '''NORA.''' Nei, det skal De da riktignok ikke gjøre. De skal naturligvis komme her som før. De vet jo godt Torvald kan ikke unnvære Dem. '''RANK.''' Ja, men De? '''NORA.''' Å, jeg synes alltid her blir så uhyre fornøyelig når De kommer. '''RANK.''' Det er just det som lokket meg inn på et villspor. De er meg en gåte. Mangen gang har det forekommet meg at De nesten likså gjerne ville være sammen med meg som med Helmer. '''NORA.''' Ja, ser De, der er jo noen mennesker som man holder mest av, og andre mennesker som man nesten helst vil være sammen med. '''RANK.''' Å ja, det er noe i det. '''NORA.''' Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest av pappa. Men jeg syntes alltid det var så umåtelig morsomt når jeg kunne stjele meg ned i pikekammeret; for de veiledet meg ikke en smule; og så talte de alltid så meget fornøyelig seg imellem. '''RANK.''' Aha; det er altså dem jeg har avløst. '''NORA''' (springer opp og hen til ham). Å, kjære, snille doktor Rank, det mente jeg jo slett ikke. Men De kan vel skjønne at det er med Torvald liksom med pappa - (Stuepiken kommer fra forstuen.) '''STUEPIKEN.''' Frue! (hvisker og rekker henne et kort.) '''NORA''' (kaster et øye på kortet). Ah! (stikker det i lommen.) '''RANK.''' Noe galt på ferde? '''NORA.''' Nei, nei, på ingen måte; det er bare noe -; det er min nye drakt - '''RANK.''' Hvorledes? Der ligger jo Deres drakt. '''NORA.''' Å, ja den; men det er en annen; jeg har bestilt den -; Torvald må ikke vite det - '''RANK.''' Aha, der har vi altså den store hemmelighet. '''NORA.''' Ja visst; gå bare inn til ham; han sitter i det indre værelse; hold ham opp så lenge - '''RANK.''' Vær rolig; han skal ikke slippe fra meg. (han går inn i Helmers værelse.) '''NORA''' (til piken). Og han står og venter i kjøkkenet? '''STUEPIKEN.''' Ja, han kom opp baktrappen - '''NORA.''' Men sa du ikke at her var noen? '''STUEPIKEN.''' Jo, men det hjalp ikke. '''NORA.''' Han vil ikke gå igjen? '''STUEPIKEN.''' Nei, han går ikke før han får talt med fruen. '''NORA.''' Så la ham komme inn; men sakte. Helene, du må ikke si det til noen; det er en overraskelse for min mann. '''STUEPIKEN.''' Ja, ja, jeg forstår nok - (hun går ut.) '''NORA.''' Det forferdelige skjer. Det kommer allikevel. Nei, nei, nei, det kan ikke skje; det skal ikke skje. (hun går hen og skyter skodden for Helmers dør.) (Stuepiken åpner forstuedøren for sakfører Krogstad og lukker igjen efter ham. Han er kledd i reisepels, ytterstøvler og skinnhue.) '''NORA''' (hen imot ham). Tal sakte; min mann er hjemme. '''KROGSTAD.''' Nå, la ham det. '''NORA.''' Hva vil De meg? '''KROGSTAD.''' Få vite beskjed om noe. '''NORA.''' Så skynd Dem. Hva er det? '''KROGSTAD.''' De vet vel at jeg har fått min oppsigelse. '''NORA.''' Jeg kunne ikke forhindre det, herr Krogstad. Jeg har kjempet til det ytterste for Deres sak; men det hjalp ikke noe. '''KROGSTAD.''' Har Deres mann så liten kjærlighet til Dem? Han vet hva jeg kan utsette Dem for, og allikevel vover han - '''NORA.''' Hvor kan De tenke at han har fått det å vite? '''KROGSTAD.''' Å nei, jeg tenkte det nu heller ikke. Det lignet slett ikke min gode Torvald Helmer å vise så meget mannsmot - '''NORA.''' Herr Krogstad, jeg krever aktelse for min mann. '''KROGSTAD.''' Bevares, all skyldig aktelse. Men siden fruen holder dette her så engstelig skjult, så tør jeg vel anta at De også har fått litt bedre opplysning enn i går om hva De egentlig har gjort? '''NORA.''' Mer enn De noensinne kunne lære meg. '''KROGSTAD.''' Ja, slik en dårlig jurist som jeg - '''NORA.''' Hva er det De vil meg? '''KROGSTAD.''' Bare se hvorledes det sto til med Dem, fru Helmer. Jeg har gått og tenkt på Dem hele dagen. En inkassator, en vinkelskriver, en - nå en som jeg, har også litt av det som kalles for hjertelag, ser De. '''NORA.''' Så vis det; tenk på mine små børn. '''KROGSTAD.''' Har De og Deres mann tenkt på mine? Men det kan nu være det samme. Det var bare det jeg ville si Dem, at De ikke behøver å ta denne sak altfor alvorlig. Der vil ikke for det første skje noen påtale fra min side. '''NORA.''' Å nei; ikke sant; det visste jeg nok. '''KROGSTAD.''' Det hele kan jo ordnes i all minnelighet; det behøver slett ikke komme ut iblant folk; det blir bare imellem oss tre. '''NORA.''' Min mann må aldri få noe å vite om dette. '''KROGSTAD.''' Hvorledes vil De kunne forhindre det? Kan De kanskje betale hva der står til rest? '''NORA.''' Nei, ikke nu straks. '''KROGSTAD.''' Eller har De kanskje utvei til å reise penge en av dagene? '''NORA.''' Ingen utvei som jeg vil gjøre bruk av. '''KROGSTAD.''' Ja, det ville nu ikke ha nyttet Dem noe allikevel. Om De så sto her med aldri så mange kontanter i hånden, så fikk De ikke Deres forskrivning ifra meg for det. '''NORA.''' Så forklar meg da hva De vil bruke den til. '''KROGSTAD.''' Jeg vil bare beholde den, - ha den i mitt verge. Der er ingen uvedkommende som får nyss om det. Hvis De derfor skulle gå her med en eller annen fortvilet beslutning - '''NORA.''' Det gjør jeg. '''KROGSTAD.''' - hvis De skulle tenke på å løpe fra hus og hjem - '''NORA.''' Det gjør jeg! '''KROGSTAD.''' - eller De skulle tenke på det som verre er - '''NORA.''' Hvor kan De vite det? '''KROGSTAD.''' - så la slikt fare. '''NORA.''' Hvor kan De vite at jeg tenker på det? '''KROGSTAD.''' De fleste av oss tenker på det i førstningen. Jeg tenkte også på det; men jeg hadde min sel ikke mot - '''NORA''' (tonløst). Jeg ikke heller. '''KROGSTAD''' (lettet). Nei, ikke sant; De har ikke mot til det, De heller? '''NORA.''' Jeg har det ikke; jeg har det ikke. '''KROGSTAD.''' Det ville også være en stor dumhet. Når bare den første huslige storm er over -. Jeg har her i lommen brev til Deres mann - '''NORA.''' Og der står det alt sammen? '''KROGSTAD.''' I så skånsomme uttrykk som mulig. '''NORA''' (hurtig). Det brev må han ikke få. Riv det i stykker igjen. Jeg vil gjøre utvei til penge allikevel. '''KROGSTAD.''' Om forlatelse, frue, men jeg tror jeg sa Dem nylig - '''NORA.''' Å jeg taler ikke om de penge jeg skylder Dem. La meg få vite hvor stor sum De fordrer av min mann, så skal jeg skaffe pengene. '''KROGSTAD.''' Jeg fordrer ingen penge av Deres mann. '''NORA.''' Hva fordrer De da? '''KROGSTAD.''' Det skal De få vite. Jeg vil på fote, frue; jeg vil til værs; og det skal Deres mann hjelpe meg med. I halvannet år har jeg ikke gjort meg skyldig i noe uhederlig; jeg har i all den tid kjempet med de trangeste kår; jeg var tilfreds med å arbeide meg opp skritt for skritt. Nu er jeg jaget vekk, og jeg lar meg ikke nøyes med bare å tas til nåde igjen. Jeg vil til værs, sier jeg Dem. Jeg vil inn i banken igjen, - ha en høyere stilling; Deres mann skal opprette en post for meg - '''NORA.''' Det gjør han aldri! '''KROGSTAD.''' Han gjør det; jeg kjenner ham; han vover ikke å kny. Og er jeg først der inne sammen med ham, da skal De bare få se! Innen et år skal jeg være direktørens høyre hånd. Det skal bli Nils '''KROGSTAD''' og ikke Torvald Helmer som styrer Aksjebanken. '''NORA.''' Det skal De aldri komme til å oppleve! '''KROGSTAD.''' Vil De kanskje -? '''NORA.''' Nu har jeg mot til det. '''KROGSTAD.''' Å De skremmer meg ikke. En fin forvent dame som De - '''NORA.''' De skal få se; De skal få se! '''KROGSTAD.''' Under isen kanskje? Ned i det kolde, kullsorte vann? Og så til våren flyte opp, stygg, ukjennelig, med avfalt hår - '''NORA.''' De skremmer meg ikke. '''KROGSTAD.''' De skremmer heller ikke meg. Slikt noe gjør man ikke, fru Helmer. Hva ville det dessuten nytte til? Jeg har ham jo like fullt i lommen. '''NORA.''' Bakefter? Når ikke jeg lenger -? '''KROGSTAD.''' Glemmer De at da er jeg rådig over Deres eftermæle? '''NORA''' (står målløs og ser på ham). '''KROGSTAD.''' Ja, nu har jeg forberedt Dem. Gjør så ingen dumheter. Når Helmer har fått mitt brev, så venter jeg bud fra ham. Og husk vel på at det er Deres mann selv som har tvunget meg inn igjen på denne slags veie. Det skal jeg aldri tilgi ham. Farvel, frue. (han går ut gjennem forstuen.) '''NORA''' (mot forstuedøren, åpner den på klem og lytter). Går. Gir ikke brevet av. Å nei, nei, det ville jo også være umulig! (åpner døren mer og mer.) Hva er det? Han står utenfor. Går ikke nedover trappene. Betenker han seg? Skulle han -? (et brev faller i brevkassen; derpå hører man Krogstads skritt, som taper seg nedenfor i trappetrinnene.) '''NORA''' (med et dempet skrik, løper fremover gulvet og henimot sofabordet; kort opphold). I brevkassen. (lister seg sky hen til forstuedøren.) Der ligger det. - Torvald, Torvald, - nu er vi redningsløse! '''FRU LINDE''' (kommer med kostymet fra værelset til venstre). Ja nu vet jeg ikke mer å rette. Skulle vi kanskje prøve -? '''NORA''' (hest og sakte). Kristine, kom her. '''FRU LINDE''' (kaster kledningen på sofaen). Hva feiler deg? Du ser ut som forstyrret. '''NORA.''' Kom her. Ser du det brev? Der; se, - gjennem ruten i brevkassen. '''FRU LINDE.''' Ja, ja; jeg ser det nok. '''NORA.''' Det brev er fra Krogstad - '''FRU LINDE.''' Nora, - det er Krogstad som har lånt deg pengene! '''NORA.''' Ja; og nu får Torvald all ting å vite. '''FRU LINDE.''' Å tro meg, Nora, det er best for jer begge. '''NORA.''' Der er mer enn du vet om. Jeg har skrevet et falsk navn - '''FRU LINDE.''' Men for himmelens skyld -? '''NORA.''' Nu er det bare det jeg vil si deg, Kristine, at du skal være mitt vidne. '''FRU LINDE.''' Hvorledes vidne? Hva skal jeg -? '''NORA.''' Dersom jeg kommer til å gå fra forstanden, - og det kunne jo godt hende - '''FRU LINDE.''' Nora! '''NORA.''' Eller der skulle tilstøte meg noe annet, - noe, således at jeg ikke kunne være til stede her - '''FRU LINDE.''' Nora, Nora, du er jo rent som fra deg selv! '''NORA.''' Hvis der så skulle være noen som ville ta alt på seg, hele skylden, forstår du - '''FRU LINDE.''' Ja, ja; men hvor kan du tenke -? '''NORA.''' Da skal du vidne at det ikke er sant, Kristine. Jeg er slett ikke fra meg selv; jeg har min fulle forstand nu; og jeg sier deg: der har ikke noen annen visst om det; jeg alene har gjort det alt sammen. Husk på det. '''FRU LINDE.''' Det skal jeg nok. Men jeg forstår ikke alt dette. '''NORA.''' Å hvor skulle du kunne forstå det? Det er jo det vidunderlige som nu vil skje. '''FRU LINDE.''' Det vidunderlige? '''NORA.''' Ja, det vidunderlige. Men det er så forferdelig, Kristine; det må ikke skje, ikke for noen pris i verden. '''FRU LINDE.''' Jeg vil gå like hen og tale med Krogstad. '''NORA.''' Gå ikke hen til ham; han gjør deg noe ondt! '''FRU LINDE.''' Det var en tid da han gjerne hadde gjort hva det skulle være for min skyld. '''NORA.''' Han? '''FRU LINDE.''' Hvor bor han? '''NORA.''' Å, hva vet jeg -? Jo, (tar i lommen.) her er hans kort. Men brevet, brevet -! '''HELMER''' (innenfor i sitt værelse, banker på døren). Nora! '''NORA''' (skriker i angst). Å, hva er det? Hva vil du meg? '''HELMER.''' Nå, nå, bli bare ikke så forskrekket. Vi kommer jo ikke; du har jo stengt døren; prøver du kanskje? '''NORA.''' Ja, ja; jeg prøver. Jeg blir så smukk, Torvald. '''FRU LINDE''' (som har lest på kortet). Han bor jo like her om hjørnet. '''NORA.''' Ja; men det nytter jo ikke. Vi er redningsløse. Brevet ligger jo i kassen. '''FRU LINDE.''' Og din mann har nøkkelen? '''NORA.''' Ja, alltid. '''FRU LINDE.''' Krogstad må kreve sitt brev tilbake ulest, han må finne på et påskudd - '''NORA.''' Men just på denne tid pleier Torvald - '''FRU LINDE.''' Forhal det; gå inn til ham så lenge. Jeg kommer igjen så fort jeg kan. (hun går hurtig ut gjennem forstuedøren.) '''NORA''' (går hen til Helmers dør, åpner den og kikker inn). Torvald! '''HELMER''' (i bakværelset). Nå, tør man endelig slippe inn i sin egen stue igjen? Kom, Rank, nu skal vi da få se - (i døren.) Men hva er det? '''NORA.''' Hvilket, kjære Torvald? '''HELMER.''' Rank forberedte meg på en storartet forkledningsscene. '''RANK''' (i døren). Jeg forsto det så, men jeg tok altså feil. '''NORA.''' Ja, der får ingen beundre meg i min prakt før i morgen. '''HELMER.''' Men, kjære Nora, du ser så anstrengt ut. Har du øvet deg for meget? '''NORA.''' Nei, jeg har slett ikke øvet meg ennu. '''HELMER.''' Det blir dog nødvendig - '''NORA.''' Ja, det blir aldeles nødvendig, Torvald. Men jeg kan ingen vei komme uten din hjelp; jeg har rent glemt det alt sammen. '''HELMER.''' Å vi skal snart friske det opp igjen. '''NORA.''' Ja, ta deg endelig av meg, Torvald. Vil du love meg det? Å, jeg er så engstelig. Det store selskap -. Du må ofre deg ganske for meg i aften. Ikke en smule forretninger; ikke en penn i hånden. Hva? Ikke sant, kjære Torvald? '''HELMER.''' Det lover jeg deg; i aften skal jeg være helt og holdent til din tjeneste, - du lille hjelpeløse tingest. - Hm, det er sant, ett vil jeg dog først - (går mot forstuedøren.) '''NORA.''' Hva vil du se der ute? '''HELMER.''' Bare se om der skulle være kommet breve. '''NORA.''' Nei, nei, gjør ikke det, Torvald! '''HELMER.''' Hva nu? '''NORA.''' Torvald, jeg ber deg; der er ingen. '''HELMER.''' La meg dog se. (vil gå.) '''NORA''' (ved pianoet, slår de første takter av tarantellaen). '''HELMER''' (ved døren, stanser). Aha! '''NORA.''' Jeg kan ikke danse i morgen hvis jeg ikke får prøve med deg. '''HELMER''' (går hen til henne). Er du virkelig så bange, kjære Nora? '''NORA.''' Ja, så umåtelig bange. La meg få prøve straks; der er ennu tid før vi går til bords. Å sett deg ned og spill for meg, kjære Torvald; rett på meg; veiled meg som du pleier. '''HELMER.''' Gjerne, meget gjerne, siden du ønsker det. (han setter seg ved pianoet.) '''NORA''' (griper tamburinen ut av esken og likeledes et langt broket sjal, hvormed hun ilferdig draperer seg; derpå står hun med et sprang fremme på gulvet og roper:) Spill nu for meg! Nu vil jeg danse! (Helmer spiller, og Nora danser; doktor Rank står ved pianoet bak Helmer og ser til.) '''HELMER''' (spillende). Langsommere, - langsommere. '''NORA.''' Kan ikke annerledes. '''HELMER.''' Ikke så voldsomt, Nora! '''NORA.''' Just så må det være. '''HELMER''' (holder opp). Nei, nei, dette går aldeles ikke. '''NORA''' (ler og svinger tamburinen). Var det ikke det jeg sa deg? '''RANK.''' La meg spille for henne. '''HELMER''' (reiser seg). Ja gjør det; så kan jeg bedre veilede henne. (Rank setter seg ved pianoet og spiller; Nora danser med stigende villhet. Helmer har stillet seg ved ovnen og henvender jevnlig under dansen rettende bemerkninger til henne; hun synes ikke å høre det; hennes hår løsner og faller ut over skuldrene; hun enser det ikke, men vedblir å danse. (Fru Linde kommer inn.) '''FRU LINDE''' (står som målbundet ved døren). Ah -! '''NORA''' (under dansen). Her ser du løyer, Kristine. '''HELMER.''' Men kjæreste beste Nora, du danser jo som om det gikk på livet løs. '''NORA.''' Det gjør det jo også. '''HELMER.''' Rank, hold opp; dette er jo den rene galskap. Hold opp, sier jeg. (Rank holder opp å spille, og Nora stanser plutselig.) '''HELMER''' (hen til henne). Dette hadde jeg dog aldri kunnet tro. Du har jo glemt alt hva jeg har lært deg. '''NORA''' (kaster tamburinen fra seg). Der ser du selv. '''HELMER.''' Nå, her må riktignok veiledning til. '''NORA.''' Ja, du ser hvor nødvendig det er. Du må veilede meg like til det siste. Lover du meg det, Torvald? '''HELMER.''' Det kan du trygt stole på. '''NORA.''' Du skal ikke, hverken i dag eller i morgen, ha tanke for noe annet enn meg; du skal ikke åpne noe brev, - ikke åpne brevkassen - '''HELMER.''' Aha, det er ennu angsten for dette menneske - '''NORA.''' Å ja, ja, det også. '''HELMER.''' Nora, jeg ser det på deg, der ligger alt brev fra ham. '''NORA.''' Jeg vet ikke; jeg tror det; men du skal ikke lese slikt noe nu; det må ikke komme noe stygt inn imellom oss før all ting er forbi. '''RANK''' (sakte til Helmer). Du bør ikke si henne imot. '''HELMER''' (slår armene om henne). Barnet skal få sin vilje. Men i morgen natt, når du har danset - '''NORA.''' Da er du fri. '''STUEPIKEN''' (i døren til høyre). Frue, bordet er dekket. '''NORA.''' Vi vil ha champagne, Helene. '''STUEPIKEN.''' Godt, frue. (går ut.) '''HELMER.''' Ei, ei, - stort gilde altså? '''NORA.''' Champagnegilde til den lyse morgen. (roper ut:) Og litt makroner, Helene, mange, - for én gangs skyld. '''HELMER''' (tar hennes hender). Så, så, så; ikke denne oppskremte villhet. Vær nu min egen lille lerkefugl, som du pleier. '''NORA.''' Å ja, det skal jeg nok. Men gå inn så lenge; og De også, doktor Rank. Kristine, du må hjelpe meg å få håret satt opp. '''RANK''' (sakte idet de går). Der er da vel aldri noe - sånt noe i vente? '''HELMER.''' Å langtfra, kjære; det er slett ikke annet enn denne barnaktige angst som jeg fortalte deg om. (de går inn til høyre.) '''NORA.''' Nu!? '''FRU LINDE.''' Reist på landet. '''NORA.''' Jeg så det på deg. '''FRU LINDE.''' Han kommer hjem i morgen aften. Jeg skrev en seddel til ham. '''NORA.''' Det skulle du latt være. Du skal ingenting forhindre. Det er dog i grunnen en jubel, dette her, å gå og vente på det vidunderlige. '''FRU LINDE.''' Hva er det du venter på? '''NORA.''' Å, det kan ikke du forstå. Gå inn til dem; nu kommer jeg på øyeblikket. (Fru Linde går inn i spiseværelset.) '''NORA''' (står en stund liksom for å samle seg; derpå ser hun på sitt ur). Fem. Syv timer til midnatt. Så fireogtyve timer til neste midnatt. Da er tarantellaen ute. Fireogtyve og syv? Enogtredve timer å leve i. '''HELMER''' (i døren til høyre). Men hvor blir så lille lerkefuglen av? '''NORA''' (imot ham med åpne arme). Her er lerkefuglen! {{bunn}} 21 338 2006-06-29T00:51:06Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige=←[[../Annen akt|Annen akt]] | neste= | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Tredje akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (Samme værelse. Sofabordet med stole omkring, er flyttet frem midt på gulvet. En lampe brenner på bordet. Døren til forstuen står åpen. Der høres dansemusikk fra etasjen ovenover.) (Fru Linde sitter ved bordet og blar adspredt i en bok; forsøker å lese, men synes ikke å kunne holde tankene samlet; et par gange lytter hun spent mot ytterdøren.) '''FRU LINDE''' (ser på sitt ur). Ennu ikke. Og nu er det dog på den høyeste tid. Hvis han bare ikke - (lytter igjen.) Ah, der er han. (hun går ut i forstuen og åpner forsiktig den ytre dør; der høres sakte skritt i trappen; hun hvisker:) Kom inn. Her er ingen. '''SAKFØRER KROGSTAD''' (i døren). Jeg fant en seddel fra Dem hjemme. Hva skal dette her bety? '''FRU LINDE.''' Jeg må nødvendig tale med Dem. '''KROGSTAD.''' Så? Og det må nødvendig skje her i i huset? '''FRU LINDE.''' Hjemme hos meg var det umulig; mitt værelse har ikke egen inngang. Kom inn; vi er ganske alene; piken sover, og Helmers er på ball ovenpå. '''KROGSTAD''' (går inn i stuen). Se, se; Helmers danser i aften? Virkelig? '''FRU LINDE.''' Ja, hvorfor ikke det? '''KROGSTAD.''' Å nei, sant nok. '''FRU LINDE.''' Ja, Krogstad, la oss så tale sammen. '''KROGSTAD.''' Har da vi to noe mer å tale om? '''FRU LINDE.''' Vi har meget å tale om. '''KROGSTAD.''' Det trodde jeg ikke. '''FRU LINDE.''' Nei, for De har aldri forstått meg riktig. '''KROGSTAD.''' Var det noe annet å forstå enn det som er så ganske liketil i verden? En hjerteløs kvinne gir en mann løpepass når det tilbyr seg noe som er fordelaktigere. '''FRU LINDE.''' Tror De at jeg er så aldeles hjerteløs? Og tror De at jeg brøt med lett hjerte? '''KROGSTAD.''' Ikke det? '''FRU LINDE.''' Krogstad, har De virkelig trodd det? '''KROGSTAD.''' Hvis ikke så var, hvorfor skrev De da den gang til meg slik som De gjorde? '''FRU LINDE.''' Jeg kunne jo ikke annet. Når jeg skulle bryte med Dem, var det jo også min plikt å utrydde hos Dem alt hva De følte for meg. '''KROGSTAD''' (knuger sine hender). Således altså. Og dette - dette bare for pengenes skyld! '''FRU LINDE.''' De må ikke glemme at jeg hadde en hjelpeløs mor og to små brødre. Vi kunne ikke vente på Dem, Krogstad; med Dem hadde det jo så lange utsikter den gang. '''KROGSTAD.''' La så være; men De hadde ikke rett til å forstøte meg for noe annet menneskes skyld. '''FRU LINDE.''' Ja, jeg vet ikke. Mangen gang har jeg spurt meg selv om jeg hadde rett til det. '''KROGSTAD''' (saktere). Da jeg mistet Dem, var det som om all fast grunn gled bort under føttene på meg. Se på meg; nu er jeg en skibbrudden mann på et vrak. '''FRU LINDE.''' Hjelpen torde være nær. '''KROGSTAD.''' Den var nær; men så kom De og stillet Dem imellem. '''FRU LINDE.''' Imot mitt vitende, Krogstad. Det var først i dag jeg fikk høre at det er Dem jeg skal avløse i banken. '''KROGSTAD.''' Jeg tror Dem når De sier det. Men nu da De vet det, trer De så ikke tilbake? '''FRU LINDE.''' Nei; for det ville dog ikke gavne Dem det minste. '''KROGSTAD.''' Å gavne, gavne -; jeg ville gjøre det allikevel. '''FRU LINDE.''' Jeg har lært å handle fornuftig. Livet og den hårde, bitre nødvendighet har lært meg det. '''KROGSTAD.''' Og livet har lært meg ikke å tro på talemåter. '''FRU LINDE.''' Da har livet lært Dem en meget fornuftig ting. Men på handlinger må De dog tro? '''KROGSTAD.''' Hvorledes mener De det? '''FRU LINDE.''' De sa De sto som en skibbrudden mann på et vrak. '''KROGSTAD.''' Det hadde jeg vel god grunn til å si. '''FRU LINDE.''' Jeg sitter også som en skibbrudden kvinne på et vrak. Ingen å sørge over, og ingen å sørge for. '''KROGSTAD.''' De valgte selv. '''FRU LINDE.''' Der var intet annet valg den gang. '''KROGSTAD.''' Nå, men hva så? '''FRU LINDE.''' Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker kunne komme over til hinannen. '''KROGSTAD.''' Hva er det De sier? '''FRU LINDE.''' To på ett vrak står dog bedre en én på hver sitt. '''KROGSTAD.''' Kristine! '''FRU LINDE.''' Hvorfor tror De jeg kom hit til byen? '''KROGSTAD.''' Skulle De ha hatt en tanke for meg? '''FRU LINDE.''' Jeg må arbeide hvis jeg skal bære livet. Alle mine levedage, så lenge jeg kan minnes, har jeg arbeidet, og det har vært min beste og eneste glede. Men nu står jeg ganske alene i verden, så forferdelig tom og forlatt. Å arbeide for seg selv, er der jo ingen glede i. Krogstad, skaff meg noen og noe å arbeide for. '''KROGSTAD.''' Dette tror jeg ikke på. Det er ikke annet enn overspent kvinnehøymod, som går hen og ofrer seg selv. '''FRU LINDE.''' Har De noensinne merket at jeg var overspent? '''KROGSTAD.''' Kunne De da virkelig dette? Si meg, - har De full rede på min fortid? '''FRU LINDE.''' Ja. '''KROGSTAD.''' Og vet De hva jeg her går og gjelder for? '''FRU LINDE.''' Det lot på Dem før som om De mente at med meg kunne De være blitt en annen. '''KROGSTAD.''' Det vet jeg så sikkert. '''FRU LINDE.''' Skulle det ikke kunne skje ennu? '''KROGSTAD.''' Kristine; - dette sier De med fullt overlegg! Ja, De gjør. Jeg ser det på Dem. Har De altså virkelig mot -? '''FRU LINDE.''' Jeg trenger til noen å være mor for; og Deres børn trenger til en mor. Vi to trenger til hinannen. Krogstad, jeg har tro på grunnlaget i Dem; - jeg tør all ting sammen med Dem. '''KROGSTAD''' (griper hennes hender). Takk, takk, Kristine; - nu skal jeg også vite å reise meg i de andres øyne. - Ah, men jeg glemte - '''FRU LINDE''' (lytter). Hyss! Tarantellaen! Gå, gå! '''KROGSTAD.''' Hvorfor? Hva er det? '''FRU LINDE.''' Hører De den dans der oppe? Når den er ute, kan vi vente dem. '''KROGSTAD.''' Å ja, jeg skal gå. Det er jo alt forgjeves. De kjenner naturligvis ikke til det skritt som jeg har foretatt imot Helmers. '''FRU LINDE.''' Jo, Krogstad, jeg kjenner til det. '''KROGSTAD.''' Og allikevel skulle De ha mot til -? '''FRU LINDE.''' Jeg forstår godt hvorhen fortvilelsen kan drive en mann som Dem. '''KROGSTAD.''' Å, hvis jeg kunne gjøre dette ugjort! '''FRU LINDE.''' Det kunne De nok; for Deres brev ligger ennu i kassen. '''KROGSTAD.''' Er De viss på det? '''FRU LINDE.''' Ganske visst; men - '''KROGSTAD''' (ser forskende på henne). Skulle det være så å forstå? De vil frelse Deres venninne for enhver pris. Si det likeså god rent ut. Er det så? '''FRU LINDE.''' Krogstad; den som én gang har solgt seg selv for andres skyld, gjør det ikke om igjen. '''KROGSTAD.''' Jeg vil forlange mitt brev tilbake. '''FRU LINDE.''' Nei, nei. '''KROGSTAD.''' Jo naturligvis; jeg bier her til Helmer kommer ned; jeg sier ham at han skal gi meg mitt brev igjen, - at det bare dreier seg om min oppsigelse, - at han ikke skal lese det - '''FRU LINDE.''' Nei, Krogstad, De skal ikke kalle brevet tilbake. '''KROGSTAD.''' Men si meg, var det ikke egentlig derfor at De satte meg stevne her? '''FRU LINDE.''' Jo, i den første forskrekkelse; men nu ligger der et døgn imellem, og det er utrolige ting jeg i den tid har vært vidne til her i huset. Helmer må få vite alt sammen; denne ulykksalige hemmelighet må for dagen; det må komme til full forklaring imellem de to; det kan umulig bli ved med alle disse fordølgelser og utflukter. '''KROGSTAD.''' Nu vel; hvis De altså vover det -. Men ett kan jeg iallfall gjøre, og det skal gjøres straks - '''FRU LINDE''' (lytter). Skynd Dem! Gå, gå! Dansen er ute; vi er ikke trygge et øyeblikk lenger. '''KROGSTAD.''' Jeg venter på Dem der nede. '''FRU LINDE.''' Ja, gjør det; De må følge meg til porten. '''KROGSTAD.''' Så utrolig lykkelig har jeg aldri vært før. (han går ut gjennem ytterdøren; døren mellem værelset og forstuen blir fremdeles stående åpen.) '''FRU LINDE''' (rydder litt opp og legger sitt yttertøy til rette). Hvilken vending! Ja, hvilken vending. Mennesker å arbeide for, - å leve for; et hjem å bringe hygge inn i. Nå, der skal riktignok tas fatt -. Gid de snart ville komme (lytter.) Aha, der er de nok. Tøyet på. (tar hatt og kåpe.) (Helmers og Noras stemmer høres utenfor; en nøkkel dreies om, og Helmer fører Nora nesten med makt inn i forstuen. Hun er kledd i det italienske kostyme med et stort sort sjal over seg; han er i selskapsdrakt med en åpen sort domino utenpå.) '''NORA''' (ennu i døren, motstrebende). Nei, nei, nei; ikke her inn! Jeg vil opp igjen. Jeg vil ikke gå så tidlig. '''HELMER.''' Men kjæreste Nora - '''NORA.''' Å jeg ber deg så bønnlig, Torvald; jeg ber deg så inderlig vakkert, - bare en time ennu! '''HELMER.''' Ikke et eneste minutt, min søte Nora. Du vet det var en avtale. Se så; inn i stuen; du står her og forkjøler deg. (han fører henne, tross hennes motstand, lempelig inn i stuen.) '''FRU LINDE.''' God aften. '''NORA.''' Kristine! '''HELMER.''' Hva, fru Linde, er De her sa sent? '''FRU LINDE.''' Ja, unnskyld; jeg ville så gjerne se Nora pyntet. '''NORA.''' Har du sittet her og ventet på meg? '''FRU LINDE.''' Ja; jeg kom dessverre ikke betids nok; du var alt ovenpå; og så syntes jeg ikke jeg kunne gå igjen før jeg hadde sett deg. '''HELMER''' (tar Noras sjal av). Ja, se riktig på henne. Jeg skulle nok tro at hun er verd å se på. Er hun ikke deilig, fru Linde? '''FRU LINDE.''' Jo, det må jeg si - '''HELMER.''' Er hun ikke merkverdig deilig? Det var også den alminnelige mening i selskapet. Men forskrekkelig egensindig er hun, - den søte lille tingest. Hva skal vi gjøre ved det? Vil De tenke Dem, jeg måtte nesten bruke makt for å få henne av sted. '''NORA.''' Å Torvald, du vil komme til å angre på at du ikke unte meg om det så bare var en halv time til. '''HELMER.''' Der hører De, frue. Hun danser sin tarantella, - gjør stormende lykke, - som var vel fortjent, - skjønt der i foredraget kanskje var vel megen naturlighet; jeg mener, - litt mer enn der strengt tatt torde kunne forenes med kunstens fordringer. Men la gå! Hovedsaken er, - hun gjør lykke; hun gjør stormende lykke. Skulle jeg så la henne bli efter dette? Avsvekke virkningen? Nei takk; jeg tok min deilige Capripike - caprisiøse lille Capripike, kunne jeg si - under armen; en hurtig runde gjennem salen; en bøyning til alle sider, og - som det heter i romansproget - det skjønne syn er forsvunnet. En avslutning bør alltid være virkningsfull, fru Linde; men det er det meg ikke mulig å få gjort Nora begripelig. Puh, her er varmt her inne. (kaster dominoen på en stol og åpner døren til sitt værelse.) Hva? Der er jo mørkt. Å ja; naturligvis. Unnskyld - (han går der inn og tenner et par lys.) '''NORA''' (hvisker hurtig og åndeløst). Nu?! '''FRU LINDE''' (sakte). Jeg har talt med ham. '''NORA.''' Og så -? '''FRU LINDE.''' Nora, - du må si din mann alt sammen. '''NORA''' (tonløst). Jeg visste det. '''FRU LINDE.''' Du har ingenting å frykte for fra Krogstads side; men tale må du. '''NORA.''' Jeg taler ikke. '''FRU LINDE.''' Så taler brevet. '''NORA.''' Takk, Kristine; jeg vet nu hva der er å gjøre. Hyss -! '''HELMER''' (kommer inn igjen). Nå, frue, har De så beundret henne? '''FRU LINDE.''' Ja; og nu vil jeg si god natt. '''HELMER.''' Å hva, allerede? Er det Deres, det strikketøy? '''FRU LINDE''' (tar det). Ja; takk; det hadde jeg så nær glemt. '''HELMER.''' Strikker De altså? '''FRU LINDE.''' Å ja. '''HELMER.''' Vet De hva, De skulle heller brodere. '''FRU LINDE.''' Så? Hvorfor det? '''HELMER.''' Jo, for det er langt smukkere. Vil De se; man holder broderiet således med den venstre hånd, og så fører man med den høyre nålen - således - ut i en lett, langstrakt bue; ikke sant -? '''FRU LINDE.''' Jo, det kan vel være - '''HELMER.''' Mens derimot å strikke - det kan aldri bli annet enn uskjønt; se her; de sammenklemte arme, - strikkepinnene, som går opp og ned; - det har noe kinesisk ved seg. - Ah, det var virkelig en glimrende champagne der ble servert med. '''FRU LINDE.''' Ja, god natt, Nora, og vær nu ikke egensindig mer. '''HELMER.''' Vel talt, fru Linde! '''FRU LINDE.''' God natt, herr direktør. '''HELMER''' (følger henne til døren). God natt, god natt; jeg håper da De slipper vel hjem? Jeg skulle så gjerne -; men det er jo ikke noe langt stykke De har å gå. God natt, god natt. (hun går; han lukker efter henne og kommer inn igjen). Se så; endelig fikk vi henne da på døren. Hun er forskrekkelig kjedelig, det menneske. '''NORA.''' Er du ikke meget trett, Torvald? '''HELMER.''' Nei, ikke det minste. '''NORA.''' Ikke søvnig heller? '''HELMER.''' Aldeles ikke; jeg føler meg tvert imot umåtelig opplivet. Men du? Ja, du ser riktignok både trett og søvnig ut. '''NORA.''' Ja, jeg er meget trett. Nu vil jeg snart sove. '''HELMER.''' Ser du; ser du! Det var altså dog riktig av meg at vi ikke ble lenger. '''NORA.''' Å, det er all ting riktig hva du gjør. '''HELMER''' (kysser henne på pannen). Nu taler lerkefuglen som om den var et menneske. Men la du merke til hvor lystig Rank var i aften? '''NORA.''' Så? Var han det? Jeg fikk ikke tale med ham. '''HELMER.''' Jeg nesten heller ikke; men jeg har ikke på lenge sett ham i så godt lune. (ser en stund på henne; derpå kommer han nærmere.) Hm, - det er dog herlig å være kommet hjem til seg selv igjen; å være ganske alene med deg. - Å du henrivende deilige unge kvinne! '''NORA.''' Se ikke således på meg, Torvald! '''HELMER.''' Skal jeg ikke se på min dyreste eiendom? På all den herlighet som er min, min alene, min hel og holden. '''NORA''' (går over på den annen side av bordet). Du skal ikke tale således til meg i natt. '''HELMER''' (følger efter). Du har ennu tarantellaen i blodet, merker jeg. Og det gjør deg enda mer forlokkende. Hør! Nu begynner gjestene å gå. (saktere.) Nora, - snart er det stille i hele huset. '''NORA.''' Ja, det håper jeg. '''HELMER.''' Ja, ikke sant, min egen elskede Nora? Å, vet du vel, - når jeg således er ute med deg i selskap, - vet du hvorfor jeg taler så lite til deg, holder meg så fjernt fra deg, bare sender deg et stjålent øyekast iblant, - vet du hvorfor jeg gjør det? Det er fordi jeg da biller meg inn at du er min hemmelige elskede, min unge hemmelige forlovede, og at ingen aner at det er noe imellem oss to. '''NORA.''' Å ja, ja, ja; jeg vet jo nok at alle dine tanker er hos meg. '''HELMER.''' Og når vi så skal gå, og jeg legger sjalet om dine fine ungdomsfulle skuldre, - om denne vidunderlige nakkebøyning, - da forestiller jeg meg at du er min unge brud, at vi nettopp kommer fra vielsen, at jeg for første gang er alene med deg, - ganske alene med deg, du unge skjelvende deilighet! Hele denne aften har jeg ikke hatt noen annen lengsel enn deg. Da jeg så deg jage og lokke i tarantellaen, - mitt blod kokte; jeg holdt det ikke lenger ut; derfor var det jeg tok deg med meg ned så tidlig - '''NORA.''' Gå nu, Torvald! Du skal gå fra meg. Jeg vil ikke alt dette. '''HELMER.''' Hva skal det si? Du leker nok spøkefugl med meg, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din mann -? (det banker på ytterdøren.) '''NORA''' (farer sammen). Hørte du -? '''HELMER''' (mot forstuen). Hvem er det? '''DOKTOR RANK''' (utenfor). Det er meg. Tør jeg komme inn et øyeblikk? '''HELMER''' (sakte, fortredelig). Å hva vil han da nu? (høyt.) Vent litt. (går hen og lukker opp.) Nå, det er jo snilt at du ikke går vår dør forbi. '''RANK.''' Jeg syntes jeg hørte din stemme, og så ville jeg dog gjerne se innom. (lar øyet streife flyktig omkring.) Akk ja; disse kjære kjente tomter. I har det lunt og hyggelig inne hos jer, I to. '''HELMER.''' Det lot til at du hygget deg rett godt ovenpå også. '''RANK.''' Fortrinlig. Hvorfor skulle jeg ikke det? Hvorfor skal man ikke ta all ting med i denne verden? Iallfall så meget man kan, og så lenge man kan. Vinen var fortreffelig - '''HELMER.''' Champagnen især. '''RANK.''' La du også merke til det? Det er nesten utrolig hvor meget jeg kunne skylle ned. '''NORA.''' Torvald drakk også meget champagne i aften. '''RANK.''' Så? '''NORA.''' Ja; og da er han alltid så fornøyelig bakefter. '''RANK.''' Nå, hvorfor skal man ikke ta seg en glad aften efter en vel anvendt dag? '''HELMER.''' Vel anvendt; det tør jeg dessverre ikke rose meg av. '''RANK''' (slår ham på skulderen). Men det tør jeg, ser du! '''NORA.''' Doktor Rank, De har visst foretatt en videnskapelig undersøkelse i dag. '''RANK.''' Ja nettopp. '''HELMER.''' Se, se; lille Nora taler om videnskapelige undersøkelser! '''NORA.''' Og tør jeg ønske Dem til lykke med utfallet? '''RANK.''' Ja så menn tør De så. '''NORA.''' Det var altså godt? '''RANK.''' Det best mulige både for lægen og pasienten, - visshet. '''NORA''' (hurtig og forskende). Visshet? '''RANK.''' Full visshet. Skulle jeg så ikke ta meg en lystig aften bakefter? '''NORA.''' Jo, det gjorde De rett i, doktor Rank. '''HELMER.''' Det sier jeg med; bare du ikke kommer til å svi for det i morgen. '''RANK.''' Nå, man får jo ikke noe for ingenting her i livet. '''NORA.''' Doktor Rank, - De holder visst meget av maskerader? '''RANK.''' Ja, når der er bra mange løyerlige forkledninger - '''NORA.''' Hør her; hva skal vi to være på den neste maskerade? '''HELMER.''' Du lille lettsindige, - tenker du nu alt på den neste! '''RANK.''' Vi to? Jo, det skal jeg si Dem; De skal være lykkebarn - '''HELMER.''' Ja, men finn på et kostyme som kan betegne det. '''RANK.''' La din hustru møte som hun står og går igjennem verden - '''HELMER.''' Det var virkelig treffende sagt. Men vet du ikke hva du selv vil være? '''RANK.''' Jo, min kjære venn, det er jeg fullkommen på det rene med. '''HELMER.''' Nå? '''RANK.''' På neste maskerade vil jeg være usynlig. '''HELMER.''' Det var et pussig innfall. '''RANK.''' Der finnes en stor sort hatt -; har du ikke hørt tale om usynlighetshatten? Den får en over seg, og så er der ingen som ser en. '''HELMER''' (med et undertrykt smil). Nei, det har du rett i. '''RANK.''' Men jeg glemmer jo rent hva jeg kom for. Helmer, gi meg en sigar, en av de mørke Havanna. '''HELMER.''' Med største fornøyelse. (byr etuiet frem.) '''RANK''' (tar en og skjærer spissen av). Takk. '''NORA''' (stryker en voksstikke av). La meg gi Dem ild. '''RANK.''' Takk for det. (hun holder stikken for ham; han tenner.) Og så farvel! '''HELMER.''' Farvel, farvel, kjære venn! '''NORA.''' Sov godt, doktor Rank. '''RANK.''' Takk for det ønske. '''NORA.''' Ønsk meg det samme. '''RANK.''' Dem? Nå ja, når De vil det -. Sov godt. Og takk for ilden. (han nikker til dem begge og går.) '''HELMER''' (dempet). Han hadde drukket betydelig. '''NORA''' (åndsfraværende). Kanskje det. (Helmer tar sitt nøkleknippe opp av lommen og går ut i forstuen.) '''NORA.''' Torvald - hva vil du der? '''HELMER.''' Jeg må tømme brevkassen; den er ganske full; der blir ikke plass til avisene i morgen tidlig - '''NORA.''' Vil du arbeide i natt? '''HELMER.''' Det vet du jo jeg ikke vil. - Hva er det? Her har vært noen ved låsen. '''NORA.''' Ved låsen -? '''HELMER.''' Ja visst har der så. Hva kan det være? Jeg skulle dog aldri tro at pikene -? Her ligger en avbrekket hårnål. Nora, det er din - '''NORA''' (hurtig). Så må det være børnene - '''HELMER.''' Det må du sannelig venne dem av med. Hm, hm; - nå, der fikk jeg den opp allikevel. (tar innholdet ut og roper ut i kjøkkenet.) Helene? - Helene; slukk lampen i entréen. (han går inn i værelset igjen og lukker døren til forstuen.) '''HELMER''' (med brevene i hånden). Se her. Vil du se hvorledes det har opphopet seg. (blar imellem.) Hva er det for noe? '''NORA''' (ved vinduet). Brevet! Å nei, nei, Torvald! '''HELMER.''' To visittkort - fra Rank. '''NORA.''' Fra doktor Rank? '''HELMER''' (ser på dem). Doktor medicinæ Rank. De lå øverst; han må ha stukket dem inn da han gikk. '''NORA.''' Står der noe på den? '''HELMER.''' Der står et sort kors over navnet. Se her. Det er dog et uhyggelig påfunn. Det er jo nettopp som han meldte sitt eget dødsfall. '''NORA.''' Det gjør han også. '''HELMER.''' Hva? Vet du noe? Har han sagt deg noe? '''NORA.''' Ja. Når de kort kommer, så har han tatt avskjed med oss. Han vil lukke seg inne og dø. '''HELMER.''' Min stakkars venn. Jeg visste jo at jeg ikke skulle få beholde ham lenge. Men så snart -. Og så gjemmer han seg bort som et såret dyr. '''NORA.''' Når det skal skje, så er det best at det skjer uten ord. Ikke sant, Torvald? '''HELMER''' (går opp og ned). Han var så sammenvokset med oss. Jeg synes ikke jeg kan tenke meg ham borte. Han, med sine lidelser og med sin ensomhet, ga liksom en skyet bakgrunn for vår sollyse lykke. - Nå, det er kanskje best således. For ham iallfall. (stanser.) Og måskje også for oss, Nora. Nu er vi to ganske henvist til hinannen alene. (slår armene om henne.) Å, du min elskede hustru; jeg synes ikke jeg kan holde deg fast nok. Vet du vel, Nora, - mangen gang ønsker jeg at en overhengende fare måtte true deg, for at jeg kunne vove liv og blod og alt, for din skyld. '''NORA''' (river seg løs og sier sterkt og besluttet). Nu skal du lese dine breve, Torvald. '''HELMER.''' Nei, nei, ikke i natt. Jeg vil være hos deg, min elskede hustru. '''NORA.''' Med dødstanken på din venn -? '''HELMER.''' Du har rett. Dette har rystet oss begge; der er kommet uskjønnhet inn imellem oss; tanker om død og oppløsning. Dette må vi søke frigjørelse for. Inntil da -. Vil vi gå hver til sitt. '''NORA''' (om hans hals). Torvald, - god natt! God natt! '''HELMER''' (kysser henne på pannen). God natt, du min lille sangfugl. Sov godt, Nora. Nu leser jeg brevene igjennem. (han går med pakken inn i sitt værelse og lukker døren efter seg.) '''NORA''' (med forvillede øyne, famler omkring, griper Helmers domino, slår den omkring seg og hvisker hurtig, hest og avbrutt:) Aldri se ham mer. Aldri. Aldri. (kaster sitt sjal over hodet.) Aldri se børnene mer heller. Ikke dem heller. Aldri; aldri. - Å, det iskolde sorte vann. Å, det bunnløse-; dette -. Å, når det bare var over. - Nu har han det; nu leser han det. Å nei, nei; ikke ennu. Torvald, farvel du og børnene - (Hun vil styrte ut gjennem forstuen; i det samme river Helmer sin dør opp og står der med et åpnet brev i hånden.) '''HELMER.''' Nora! '''NORA''' (skriker høyt). Ah -! '''HELMER.''' Hva er det? Vet du hva der står i dette brev? '''NORA.''' Ja, jeg vet det. La meg gå! La meg komme ut! '''HELMER''' (holder henne tilbake). Hvor vil du hen? '''NORA''' (prøver å rive seg løs). Du skal ikke redde meg, Torvald! '''HELMER''' (tumler tilbake). Sant! Er det sant hva han skriver? Forferdelig! Nei, nei; det er jo umulig at dette kan være sant. '''NORA.''' Det er sant. Jeg har elsket deg over alt i verdens rike. '''HELMER.''' Å kom ikke her med tåpelige utflukter. '''NORA''' (et skritt imot ham). Torvald -! '''HELMER.''' Du ulykksalige, - hva er det du har foretatt deg! '''NORA.''' La meg komme bort. Du skal ikke bære det for min skyld. Du skal ikke ta det på deg. '''HELMER.''' Ikke noe komediespill. (låser forstuedøren av.) Her blir du og står meg til regnskap. Forstår du hva du har gjort? Svar meg! Forstår du det? '''NORA''' (ser ufravendt på ham og sier med et stivnende uttrykk:) Ja, nu begynner jeg å forstå det til bunns. '''HELMER''' (går omkring på gulvet). Å hvor forferdelig jeg er våknet opp. I alle disse åtte år, - hun som var min lyst og stolthet, - en hyklerske, en løgnerske, - verre, verre, -en forbryterske! - Å, denne bunnløse heslighet, som ligger i alt dette! Fy, fy! '''NORA''' (tier og ser fremdeles ufravendt på ham). '''HELMER''' (stanser foran henne). Jeg burde ha anet at noe slikt ville skje. Jeg burde ha forutsett det. Alle din fars lettsindige grunnsetninger. - Ti! Alle din fars lettsindige grunnsetninger har du tatt i arv. Ingen religion, ingen moral, ingen pliktfølelse -. Å, hvor jeg er blitt straffet for at jeg så igjennem fingrene med ham. For din skyld gjorde jeg det; og således lønner du meg. '''NORA.''' Ja, således. '''HELMER.''' Nu har du ødelagt hele min lykke. Hele min fremtid har du forspilt for meg. Å, det er forferdelig å tenke på. Jeg er i et samvittighetsløst menneskes vold; han kan gjøre med meg hva han vil, forlange av meg hva det skal være, byde og befale over meg som det lyster ham; - jeg tør ikke kny. Og så jammerlig må jeg synke ned og gå til grunne for en lettsindig kvinnes skyld! '''NORA.''' Når jeg er ute av verden, så er du fri. '''HELMER.''' Å ingen fakter. Slike talemåter hadde din far også på rede hånd. Hva ville det nytte meg at du var ute av verden, som du sier? Ikke det ringeste ville det nytte meg. Han kan gjøre saken bekjent allikevel; og gjør han det, så blir jeg kanskje mistenkt for å ha vært vitende om din forbryterske handling. Man vil kanskje tro at jeg har stått bakved, - at det er meg som har tilskyndet deg! Og alt dette kan jeg takke deg for, deg, som jeg har båret på hendene gjennem hele vårt ekteskap. Forstår du nu hva du har gjort imot meg? '''NORA''' (med kold ro). Ja. '''HELMER.''' Dette er så utrolig at jeg ikke kan fastholde det. Men vi må se å komme til rette. Ta sjalet av. Ta det av, sier jeg! Jeg må se å tilfredsstille ham på en eller annen måte. Saken må dysses ned for enhver pris. - Og hva deg og meg angår, så må det se ut som om alt var imellem oss liksom før. Men naturligvis kun for verdens øyne. Du blir altså fremdeles her i huset; det er en selvfølge. Men børnene får du ikke lov til å oppdra; dem tør jeg ikke betro deg -. Å, å måtte si dette til henne som jeg har elsket så høyt, og som jeg ennu -! Nå, det må være forbi. Her efter dags gjelder det ikke lenger lykken; det gjelder bare å redde restene, stumpene, skinnet. (det ringer på entréklokken.) '''HELMER''' (farer sammen). Hva er det? Så sent. Skulle det forferdeligste -! Skulle han -! Skjul deg, Nora! Si du er syk. (Nora blir stående ubevegelig. Helmer går hen og åpner forstuedøren.) '''STUEPIKEN''' (halvt avkledd i forstuedøren). Her kom et brev til fruen. '''HELMER.''' Gi meg det. (griper brevet og lukker døren.) Ja, det er fra ham. Du får det ikke; jeg vil selv lese det. '''NORA.''' Les du. '''HELMER''' (ved lampen). Jeg har neppe mot til det. Kanskje er vi fortapt, både du og jeg. Nei; jeg må vite det. (bryter brevet ilsomt; løper noen linjer igjennem; ser på et innlagt papir; et gledesskrik:) Nora! '''NORA''' (ser spørrende på ham). '''HELMER.''' Nora! - Nei; jeg må lese det ennu en gang. - Jo, jo; så er det. Jeg er frelst! Nora, jeg er frelst! '''NORA.''' Og jeg? '''HELMER.''' Du også, naturligvis; vi er frelst begge to, både du og jeg. Se her. Han sender deg ditt gjeldsbevis tilbake. Han skriver at han fortryder og angrer -; at et lykkelig omslag i hans liv -; å, det kan jo være det samme hva han skriver. Vi er frelst, Nora! Der er ingen som kan gjøre deg noe. Å, Nora, Nora -; nei, først alt dette avskyelige ut av verden. La meg se - (kaster et blikk på forskrivningen.) Nei, jeg vil ikke se det; det skal ikke være for meg annet enn en drøm alt sammen. (river beviset og begge brevene i stykker og kaster det hele inn i ovnen og ser på det mens det brenner.) Se så; nu er det ikke mer til. - Han skrev at du siden julaften -. Å, det må ha vært tre forferdelige dage for deg, Nora. '''NORA.''' Jeg har kjempet en hård strid i disse tre dage. '''HELMER.''' Og våndet deg, og ikke øynet annen utvei enn -. Nei; vi vil ikke minnes alt dette heslige. Vi kan kun juble og gjenta: det er over; det er over! Hva er det dog for noe - dette stivnede uttrykk? Å stakkars lille Nora, jeg forstår det nok; du synes ikke du kan tro på at jeg har tilgitt deg. Men det har jeg, Nora; jeg sverger deg til: jeg har tilgitt deg alt. Jeg vet jo, at hva du gjorde, det gjorde du av kjærlighet til meg. '''NORA.''' Det er sant. '''HELMER.''' Du har elsket meg som en hustru bør elske sin mann. Det var kun midlene som du ikke hadde innsikt nok til å dømme om. Men tror du at du er meg mindre kjær fordi du ikke forstår å handle på egen hånd? Nei, nei; støtt du deg bare til meg; jeg skal råde deg; jeg skal veilede deg. Jeg måtte ikke være en mann hvis ikke nettopp denne kvinnelige hjelpeløshet gjorde deg dobbelt tiltrekkende i mine øyne. Du skal ikke feste deg ved de hårde ord jeg sa i den første forferdelse, da jeg syntes alt måtte styrte sammen over meg. Jeg har tilgitt deg, Nora; jeg sverger deg til jeg har tilgitt deg. '''NORA.''' Jeg takker deg for din tilgivelse. (hun går ut gjennem døren til høyre.) '''HELMER.''' Nei, bli -. (ser inn.) Hva vil du der i alkoven? '''NORA''' (innenfor). Kaste maskeradedrakten. '''HELMER''' (ved den åpne dør). Ja, gjør det; se å komme til ro og få samlet ditt sinn til likevekt igjen, du min lille forskremte sangfugl. Hvil du deg trygt ut; jeg har brede vinger til å dekke deg med. (går omkring i nærheten av døren.) Å, hvor vårt hjem er lunt og smukt, Nora. Her er ly for deg; her skal jeg holde deg som en jaget due, jeg har fått reddet uskadd ut av høkens klør; jeg skal nok bringe ditt stakkars klappende hjerte til ro. Litt efter litt vil det skje, Nora; tro du meg. I morgen vil alt dette se ganske annerledes ut for deg; snart vil all ting være liksom før; jeg skal ikke lenge behøve å gjenta for deg at jeg har tilgitt deg; du vil selv usvikelig føle at jeg har gjort det. Hvor kan du tenke det skulle kunne falle meg inn å ville forstøte deg, eller blott bebreide deg noe? Å, du kjenner ikke en virkelig manns hjertelag, Nora. Det er for en mann noe så ubeskrivelig søtt og tilfredsstillende i dette å vite med seg selv at han har tilgitt sin hustru, - at han har tilgitt henne av fullt og oppriktig hjerte. Hun er jo derved liksom i dobbelt forstand blitt hans eiendom: han har liksom satt henne inn i verden på ny; hun er på en måte blitt både hans hustru og hans barn tillike. Således skal du være for meg her efter dags, du lille rådville, hjelpeløse vesen. Engst deg ikke for noen ting, Nora; bare åpenhjertig imot meg, så skal jeg være både din vilje og din samvittighet. - Hva er det? Ikke til sengs? Har du kledd deg om? '''NORA''' (i sin hverdagskjole). Ja, Torvald, nu har jeg kledd meg om. '''HELMER.''' Men hvorfor, nu, så sent -? '''NORA.''' I natt sover jeg ikke. '''HELMER.''' Men, kjære Nora - '''NORA''' (ser på sitt ur). Klokken er ennu ikke så mange. Sett deg her, Torvald; vi to har meget å tale sammen. (hun setter seg ved den ene side av bordet.) '''HELMER.''' Nora, - hva er dette her? Dette stivnede uttrykk - '''NORA.''' Sett deg ned. Det blir langt. Jeg har meget å tale med deg om. '''HELMER''' (setter seg ved bordet like overfor henne). Du engster meg, Nora. Og jeg forstår deg ikke. '''NORA.''' Nei, det er det just. Du forstår meg ikke. Og jeg har heller aldri forstått deg - før i aften. Nei, du skal ikke avbryte meg. Du skal bare høre på hva jeg sier. - Dette er et oppgjør, Torvald. '''HELMER.''' Hvorledes mener du det? '''NORA''' (efter en kort taushet). Er deg ikke én ting påfallende, således som vi sitter her? '''HELMER.''' Hva skulle det være? '''NORA.''' Vi har nu vært gift i åtte år. Faller det deg ikke inn at det er første gang vi to, du og jeg, mann og kone, taler alvorlig sammen? '''HELMER.''' Ja, alvorlig, - hva vil det si? '''NORA.''' I åtte samfulle år, - ja lenger, - like fra vårt første bekjentskap, har vi aldri vekslet et alvorlig ord om alvorlige ting. '''HELMER.''' Skulle jeg da idelig og alltid innvie deg i bekymringer som du dog ikke kunne hjelpe meg å bære? '''NORA.''' Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg sier vi har aldri sittet i alvor sammen for å søke å komme til bunns i noe. '''HELMER.''' Men, kjæreste Nora, ville da det ha vært for deg? '''NORA.''' Der er vi ved saken. Du har aldri forstått meg. - Der er øvet megen urett imot meg, Torvald. Først av pappa og siden av deg. '''HELMER.''' Hva! Av oss to, - av oss to der har elsket deg høyere enn alle andre mennesker? '''NORA''' (ryster på hodet). I har aldri elsket meg. I har bare syntes det var fornøyelig å være forelsket i meg. '''HELMER.''' Men Nora, hva er dette for ord? '''NORA.''' Ja, det er nu så, Torvald. Da jeg var hjemme hos pappa, så fortalte han meg alle sine meninger, og så hadde jeg de samme meninger; og hvis jeg hadde andre, så skjulte jeg det; for det ville han ikke ha likt. Han kalte meg sitt dukkebarn, og han lekte med meg som jeg lekte med mine dukker. Så kom jeg i huset til deg - '''HELMER.''' Hva er det for uttrykk du bruker om vårt ekteskap? '''NORA''' (uforstyrret). Jeg mener, så gikk jeg fra pappas hender over i dine. Du innrettet all ting efter din smak, og så fikk jeg den samme smak som du; eller jeg lot bare så; jeg vet ikke riktig -; jeg tror det var begge dele; snart det ene og snart det annet. Når jeg nu ser på det, så synes jeg jeg har levet her som et fattig menneske - bare fra hånden til munnen. Jeg har levet av å gjøre kunster for deg, Torvald. Men du ville jo ha det så. Du og pappa har gjort stor synd imot meg. I er skyld i at der ikke er blitt noe av meg. '''HELMER.''' Nora, hvor du er urimelig og utakknemlig! Har du ikke vært lykkelig her? '''NORA.''' Nei, det har jeg aldri vært. Jeg trodde det; men jeg har aldri vært det. '''HELMER.''' Ikke - ikke lykkelig! '''NORA.''' Nei; bare lystig. Og du har alltid vært så snill imot meg. Men vårt hjem har ikke vært annet enn en lekestue. Her har jeg vært din dukkehustru, liksom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de har igjen vært mine dukker. Jeg syntes det var fornøyelig når du tok og lekte med meg, liksom de syntes det var fornøyelig når jeg tok og lekte med dem. Det har vært vårt ekteskap, Torvald. '''HELMER.''' Det er noe sant i hva du sier, - så overdrevent og overspent det enn er. Men herefter skal det bli annerledes. Lekens tid skal være forbi; nu kommer oppdragelsens. '''NORA.''' Hvis oppdragelse? Min eller børnenes? '''HELMER.''' Både din og børnenes, min elskede Nora. '''NORA.''' Akk, Torvald, du er ikke mann for å oppdra meg til en rett hustru for deg. '''HELMER.''' Og det sier du? '''NORA.''' Og jeg, - hvorledes er jeg forberedt til å oppdra børnene? '''HELMER.''' Nora! '''NORA.''' Sa du det ikke selv for en stund siden, - den oppgave torde du ikke betro meg. '''HELMER.''' I oppbrusningens øyeblikk! Hvor vil du akte på det? '''NORA.''' Jo; det var meget riktig sagt av deg. Jeg makter ikke den oppgave. Der er en oppgave som må løses først. Jeg må se å oppdra meg selv. Det er du ikke mann for å hjelpe meg med. Det må jeg være alene om. Og derfor reiser jeg nu fra deg. '''HELMER''' (springer opp). Hva var det du sa? '''NORA.''' Jeg må stå ganske alene hvis jeg skal få rede på meg selv og på alle ting utenfor. Derfor kan jeg ikke bli hos deg lenger. '''HELMER.''' Nora, Nora! '''NORA.''' Jeg vil gå herfra nu straks. Kristine tar nok imot meg for i natt - '''HELMER.''' Du er avsindig! Du får ikke lov! Jeg forbyr deg det! '''NORA.''' Det kan ikke nytte å forby meg noe herefter. Jeg tar med meg hva der tilhører meg selv. Av deg vil jeg ingenting ha, hverken nu eller senere. '''HELMER.''' Hvilket vanvidd er dog dette! '''NORA.''' I morgen reiser jeg hjem, - jeg mener, til mitt gamle hjemsted. Der vil det være lettest for meg å komme inn i et eller annet. '''HELMER.''' Å du forblindede, uerfarne skapning. '''NORA.''' Jeg må se å få erfaring, Torvald. '''HELMER.''' Forlate ditt hjem, din mann og dine børn! Og du tenker ikke på hva folk vil si. '''NORA.''' Det kan jeg ikke ta noe hensyn til. Jeg vet bare det blir nødvendig for meg. '''HELMER.''' Å, det er opprørende. Således kan du svikte dine helligste plikter. '''NORA.''' Hva regner du da for mine helligste plikter? '''HELMER.''' Og det skal jeg behøve å si deg! Er det ikke pliktene imot din mann og dine børn? '''NORA.''' Jeg har andre likså hellige plikter. '''HELMER.''' Det har du ikke. Hvilke plikter skulle det være. '''NORA.''' Pliktene imot meg selv. '''HELMER.''' Du er først og fremst hustru og mor. '''NORA.''' Det tror jeg ikke lenger på. Jeg tror at jeg er først og fremst et menneske, jeg, likså vel som du, - eller iallfall at jeg skal forsøke på å bli det. Jeg vet nok at de fleste gir deg rett, Torvald, at det står noe slikt i bøkene. Men jeg kan ikke lenger la meg nøye med hva de fleste sier, og hva der står i bøkene. Jeg må selv tenke over de ting og se å få rede på dem. '''HELMER.''' Du skulle ikke ha rede på din stilling i ditt eget hjem? Har du ikke i sånne spørsmål en usvikelig veileder? Har du ikke religionen? '''NORA.''' Akk, Torvald, jeg vet jo slett ikke riktig hva religionen er. '''HELMER.''' Hva er det du sier! '''NORA.''' Jeg vet jo ikke annet enn hva presten Hansen sa da jeg gikk til konfirmasjonen. Han fortale at religionen var det og det. Når jeg kommer bort fra alt dette her og blir ensom, så vil jeg undersøke den sak også. Jeg vil se om det var riktig hva presten Hansen sa, eller iallfall om det er riktig for meg. '''HELMER.''' Å, slikt er dog uhørt av en så ung kvinne! Men kan ikke religionen rettlede deg, så la meg dog ryste opp i din samvittighet. For moralsk følelse har du dog? Eller, svar meg, - har du kanskje ingen? '''NORA.''' Ja, Torvald, det er ikke godt å svare på det. Jeg vet det jo slett ikke. Jeg er ganske i villrede med de ting. Jeg vet bare at jeg har en ganske annen mening om slikt noe enn du. Jeg hører også nu at lovene er annerledes enn jeg tenkte; men at de love skulle være riktige, det kan jeg umulig få i mitt hode. En kvinne skal altså ikke ha rett til å skåne sin gamle døende far, eller til å redde sin manns liv! Slikt tror jeg ikke på. '''HELMER.''' Du taler som et barn. Du forstår ikke det samfunn du lever i. '''NORA.''' Nei, det gjør jeg ikke. Men nu vil jeg sette meg inn i det. Jeg må se å komme efter hvem der har rett, samfunnet eller jeg. '''HELMER.''' Du er syk, Nora; du har feber; jeg tror nesten du er fra sans og samling. '''NORA.''' Jeg har aldri følt meg så klar og sikker som i natt. '''HELMER.''' Og klar og sikker forlater du din mann og dine børn? '''NORA.''' Ja; det gjør jeg. '''HELMER.''' Så er kun én forklaring mulig. '''NORA.''' Hvilken? '''HELMER.''' Du elsker meg ikke mer. '''NORA.''' Nei, det er just tingen. '''HELMER.''' Nora! - Og det sier du! '''NORA.''' Å, det gjør meg så ondt, Torvald; for du har alltid vært så snill imot meg. Men jeg kan ikke gjøre ved det. Jeg elsker deg ikke mer. '''HELMER''' (med tilkjempet fatning). Er dette også en klar og sikker overbevisning? '''NORA.''' Ja, fullkommen klar og sikker. Det er derfor jeg ikke vil være her lenger. '''HELMER.''' Og vil du også kunne gjøre meg rede for hvorved jeg har forspilt din kjærlighet? '''NORA.''' Ja, det kan jeg godt. Det var i aften da det vidunderlige ikke kom; for da så jeg at du ikke var den mann jeg hadde tenkt meg. '''HELMER.''' Forklar deg nøyere; jeg begriper deg ikke. '''NORA.''' Jeg har ventet så tålmodig nu i åtte år; for Herregud, jeg innså jo nok at det vidunderlige kommer ikke sånn til hverdags. Så brøt dette knusende inn over meg; og da var jeg så usvikelig viss på: nu kommer det vidunderlige. Da Krogstads brev lå der ute, - aldri falt det meg med en tanke inn at du kunne ville bøye deg under dette menneskes vilkår. Jeg var så usvikelig viss på at du ville si til ham: gjør saken bekjent for hele verden. Og når det var skjedd - '''HELMER.''' Ja hva så? Når jeg hadde prisgitt min egen hustru til skam og skjensel -! '''NORA.''' Når det var skjedd, da tenkte jeg så usvikelig sikkert at du ville tre frem og ta alt på deg og si: jeg er den skyldige. '''HELMER.''' Nora -! '''NORA.''' Du mener at jeg aldri ville tatt imot et slikt offer av deg? Nei, det forstår seg. Men hva ville mine forsikringer gjelde like overfor dine? - Det var det vidunderlige som jeg gikk og håpet på i redsel. Og for å hindre det, var det at jeg ville ende mitt liv. '''HELMER.''' Jeg skulle gladelig arbeide netter og dage for deg, Nora, - bære sorg og savn for din skyld. Men der er ingen som ofrer sin ære for den man elsker. '''NORA.''' Det har hundre tusen kvinner gjort. '''HELMER.''' Å, du både tenker og du taler som et uforstandig barn. '''NORA.''' La gå. Men du hverken tenker eller taler som den mann jeg skal kunne slutte meg til. Da din forskrekkelse var over, - ikke for hva der truet meg, men for hva du selv var utsatt for, og da hele faren var forbi, - da var det for deg som om slett ingen ting var skjedd. Jeg var akkurat som før din lille sanglerke, din dukke, som du herefter skulle bære dobbelt varlig på hendene, siden den var så skjør og skrøpelig. (reiser seg.) Torvald, - i den stund gikk det opp for meg at jeg i åtte år hadde levet her sammen med en fremmed mann, og at jeg hadde fått tre børn -. Å jeg tåler ikke å tenke på det! Jeg kunne rive meg selv i stumper og stykker. '''HELMER''' (tungt). Jeg ser det; jeg ser det. Der er visselig kommet en avgrunn imellem oss. - Å, men, Nora, skulle den ikke kunne utfylles? '''NORA.''' Således som jeg nu er, er jeg ingen hustru for deg. '''HELMER.''' Jeg har kraft til å bli en annen. '''NORA.''' Måskje, - hvis dukken tas fra deg. '''HELMER.''' Å skilles - skilles fra deg! Nei, nei, Nora, jeg kan ikke fatte den tanke. '''NORA''' (går inn til høyre). Dess vissere må det skje. (hun kommer tilbake med sitt yttertøy og en liten vadsekk, som hun setter på stolen ved bordet.) '''HELMER.''' Nora, Nora, ikke nu! Vent til i morgen. '''NORA''' (tar kåpen på). Jeg kan ikke bli liggende natten over i en fremmed manns værelser. '''HELMER.''' Men kan vi da ikke bo her som bror og søster -? '''NORA''' (binder hatten fast). Du vet meget godt det ville ikke vare lenge -. (slår sjalet om seg.) Farvel, Torvald. Jeg vil ikke se de små. Jeg vet de er i bedre hender enn mine. Således som jeg nu er, kan jeg ingen ting være for dem. '''HELMER.''' Men en gang, Nora, - en gang -? '''NORA.''' Hvor kan jeg vite det? Jeg vet jo slett ikke hva der blir ut av meg. '''HELMER.''' Men du er min hustru, både som du er, og som du blir. '''NORA.''' Hør, Torvald; - når en hustru forlater sin manns hus, således som jeg nu gjør, så har jeg hørt at han efter loven er løst fra alle forpliktelser imot henne. Jeg løser deg iallfall fra enhver forpliktelse. Du skal ikke føle deg bundet ved noe, like så litt som jeg vil være det. Der må være full frihet på begge sider. Se her har du din ring tilbake. Gi meg min. '''HELMER.''' Også dette? '''NORA.''' Dette også. '''HELMER.''' Her er den. '''NORA.''' Så. Ja, nu er det altså forbi. Her legger jeg nøklene. Om alle saker i huset vet pikene beskjed - bedre enn jeg. I morgen, når jeg er reist, kommer Kristine her hen for å pakke sammen de ting som er min eiendom hjemmefra. Det vil jeg ha sendt efter meg. '''HELMER.''' Forbi; forbi! Nora, vil du aldri mer tenke på meg? '''NORA.''' Jeg kommer visst ofte til å tenke på deg og på børnene og på huset her. '''HELMER.''' Må jeg skrive deg til, Nora? '''NORA.''' Nei, - aldri. Det får du ikke lov til. '''HELMER.''' Å, men sende deg må jeg dog - '''NORA.''' Intet; intet. '''HELMER.''' - hjelpe deg hivis du skulle behøve det. '''NORA.''' Nei, sier jeg. Jeg mottar ingen ting av fremmede. '''HELMER.''' Nora, - kan jeg aldri bli mer enn en fremmed for deg? '''NORA.''' (tar sin vadsekk). Akk, Torvald, da måtte det vidunderligste skje. - '''HELMER.''' Nevn meg dette vidunderligste! '''NORA.''' Da måtte både du og jeg forvandle oss således at -. Å, Torvald, jeg tror ikke lenger på noe vidunderlig. '''HELMER.''' Men jeg vil tro på det. Nevn det! Forvandle oss således at -? '''NORA.''' At samliv mellom oss to kunne bli et ekteskap. Farvel. (hun går ut gjennem forstuen.) '''HELMER.''' (synker ned på en stol ved døren og slår hendene for ansiktet). Nora! Nora! (ser seg om og reiser seg.) Tomt. Hun er her ikke mer. (et håp skyter opp i ham.) Det vidunderligste -?! (nedenfra høres drønnet av en port som slås i lås.) {{bunn}} 22 77 2006-06-27T04:07:01Z Kjetil Svenheim 11 <small><[[Wikisource:Forfattere-{{{ForbokstavEtternavn}}}]]</small> <div {{HideIfEmpty|{{{Bilde}}}}}>[[Bilde:{{{Bilde}}}|thumb|{{{Navn}}}]]</div> '''{{{Navn}}}'''<span style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Datoer}}}}}> - ''{{{Datoer}}}''</span> <div style="float:right;clear:right;" {{HideIfEmpty|{{{TOC}}}}}>__TOC__</div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikipedia}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Wikipedia-logo.png|20px]] Biografi på '''[[w:{{{Wikipedia}}}|Wikipedia]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikiquote}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Wikiquote-logo.svg|20px]] Sitater på '''[[q:{{{Wikiquote}}}|Wikiquote]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikicommons}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Commons-logo.svg|20px]] Bilder, video og lyd på '''[[commons:{{{Wikicommons}}}|Wikicommons]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{KortBio}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align:middle;">{{{KortBio}}}</div>'' </div> <includeonly>[[Kategori:Forfattere|{{{SorterUnder}}}]] [[Kategori:Forfattere-{{{ForbokstavEtternavn}}}|{{{SorterUnder}}}]]</includeonly> <p style="font-size:1.5em; border-bottom:1px solid #AAA;">Verk</p><noinclude> [[en:Template:Author]] [[pt:Predefinição:Autor]] [[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 23 52 2006-06-27T02:16:59Z Kjetil Svenheim 11 {{Forfatter| Navn=Henrik Ibsen |Datoer=(1828 – 1906) |SorterUnder=Ibsen, Henrik |ForbokstavEtternavn=I |Wikipedia=Henrik Ibsen |Wikiquote=Henrik Ibsen |Wikicommons=Henrik Ibsen |TOC= |KortBio=Norsk verdenskjent dramatiker. Bare Shakespeares skuespill blir satt opp oftere i verden enn Henrik Ibsens. |Bilde=Henrik Ibsen.jpg }} * ''[[Et dukkehjem]]'' - 1879 25 48 2006-06-27T02:11:49Z Kjetil Svenheim 11 Denne kategorien viser verker av [[Forfatter:Henrik Ibsen|Henrik Ibsen]] som ligger på wikisource. 26 49 2006-06-27T02:12:18Z Kjetil Svenheim 11 Denne kategorien viser de dramatiske verkene som ligger på wikisource. 27 420 2006-06-30T04:34:07Z Kjetil Svenheim 11 <div style="max-width: 45em"> {| style="width:100%; margin-bottom:5px; border: 1px solid #ADA; background-color: #E4F2E4; text-align:center; font-size:0.9em;" |- | style="width:20%; text-align:left; font-size:0.9em;" | {{{forrige|}}} | style="width:60%;" | '''{{{tittel|Uten tittel}}}''' <br />{{{seksjon|}}}{{{ukjentforfatter|<br />''av {{{overstyr_forfatter|[[Forfatter:{{{forfatter|}}}|{{{forfatter|ukjent}}}]]}}}''}}} | style="width:20%; text-align:right;font-size:0.9em;" | {{{neste|}}} |} {| style="width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#fAfAff; font-size:0.9em;" |- | {{{noter|}}} |} <noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]] [[da:Skabelon:Header]] [[fr:Modèle:Titre]] [[zh:Template:Header]] [[en:Template:Header]]</noinclude> <br clear=all /> 28 335 2006-06-29T00:50:15Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige=←[[../|Innhold]] | neste=[[../Første akt|Første akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Personene | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} ===Personene=== '''Advokat Helmer'''<br> '''Nora,''' hans hustru<br> '''Doktor Rank'''<br> '''Fru Linde'''<br> '''Sakfører Krogstad'''<br> '''Helmers tre små børn'''<br> '''Anne-Marie,''' barnepike hos Helmers<br> '''Stuepiken''' sammesteds<br> '''Et bybud'''<br> (Handlingen foregår i Helmers bolig.) 29 63 2006-06-27T03:45:09Z Kjetil Svenheim 11 [[Et dukkehjem/Introduksjon]] moved to [[Et dukkehjem/Personene]] #REDIRECT [[Et dukkehjem/Personene]] 30 72 2006-06-27T03:57:10Z Kjetil Svenheim 11 {| style="width:100%; margin-top:5px; border:1px solid #ADA; background-color:#E4F2E4; text-align:left; font-size:0.9em;" |- | [[#top|Tilbake til toppen av siden]]. |} <noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]] [[en:Template:Footer]] [[zh:Template:Footer]]</noinclude> 31 76 2006-06-27T04:01:51Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Maler]] 32 362 2006-06-29T18:59:07Z Kjetil Svenheim 11 Forfattere [[Kategori:Kategorier]] 33 80 2006-06-27T04:08:37Z Kjetil Svenheim 11 Forfattere med etternavn som begynner på «I» 34 383 2006-06-29T19:11:35Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Faderen | seksjon= | forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson | noter=Denne kopien av Faderen er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] }} {{prosa}} {{avsnitt}} &emsp;'''D'''EN mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; "jeg har faaet en Søn", sagde han, "og vil have ham over Daaben". - "Hvad skal han hede?" - "Finn efter Fader min". - "Og Fadderne?" - De blev nævnede og var da Bygdens bedste Mænd og Kvinder af Mandens Slægt. "Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa op. Bonden stod lidt; "jeg vilde gjerne have ham døbt for sig selv", sagde han. - "Det vil sige paa en Hverdag?" - "Paa Lørdag førstkommende, 12 Middag". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten. "Ellers er der ingenting"; Bonden dreiede Huen, som vilde han gaa. Da reiste Præsten sig; "endnu dog dette", sagde han og gik lige bort til Thord, tog hans Haand og saa ham ind i Øinene: "give Gud, at Barnet maa blive dig til Velsignelse!" {{avsnitt}} &emsp;Sexten Aar efter den Dag stod Thord i Præstens Stue. "Du holder dig godt, du Thord", sagde Præsten, han saa ingen Forandring paa ham. "Jeg har heller ingen Sorger", svarede Thord. Hertil taug Præsten, men en Stund efter spurgte han: "Hvad er dit Ærinde i Kveld?" - "I Kveld kommer jeg om Sønnen min, som skal konfirmeres imorgen". - "Han er en flink Gut". - "Jeg vilde ikke betale Præsten, før jeg hørte, hvad Nummer han fik paa Kirkegulvet". - "Han skal paa Nummer 1". - "Jeg hører dette, - og her er 10 Daler til Præsten". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa paa Thord. - "Ellers er der intet". - Thord gik. {{avsnitt}} &emsp;Atter løb otte Aar hen, og saa hørtes der Støi en Dag foran Præstens Kontor; thi mange Mand kom, og Thord først. Præsten saa op og kjendte ham: "Du kommer mandstærk i Kveld". - "Jeg vilde begjære Lysning for Sønnen min; han skal giftes med Karen Storliden, Datter af Gudmund, som her staar". - "Dette er jo Bygdens rigeste Gjente". - "De siger saa," svarede Bonden, han strøg Haaret op med den ene Haand. Præsten sad en Stund og som i Tanker, han sagde intet, men førte Navnene op i sine Bøger, og Mændene skrev under. Thord lagde tre Daler paa Bordet. "Jeg skal blot have en", sagde Præsten. - "Ved det nok; men han er mit eneste Barn; vilde gjerne gjøre det vel". - Præsten tog mod Pengene. "Det er tredie Gang, du paa Sønnens Vegne staar her nu, Thord". - "Men nu er jeg ogsaa færdig med ham", sagde Thord, lagde sin Tegnebog sammen, sagde Farvel og gik - Mændene langsomt efter. {{avsnitt}} &emsp;Fjorten Dage efter den Dag roede Fader og Søn i stille Veir over Vandet til Storliden for at samtale om Brylluppet. "Den Toften ligger ikke sikkert under mig", sagde Sønnen og reiste sig for at lægge den tilrette. I det samme glider den Tilje, han staar paa; han slaar ud med Armene, giver et Skrig og falder i Vandet. - "Tag i Aaren!" raabte Faderen, han reiste sig op og stak den ud. Men da Sønnen havde gjort et Par Tag, stivner han. "Vent lidt!" raabte Faderen, han roede til. Da vælter Sønnen bagover, ser langt paa Faderen - og synker. {{avsnitt}} &emsp;Thord vilde ikke ret tro det, han holdt Baaden stille og stirrede paa den Pletten, hvor Sønnen var sunken ned, som skulde han komme op igjen. Der steg nogle Bobler op, endnu nogle, saa bare en stor, der brast - og speilblank laa atter Søen. {{avsnitt}} &emsp;I tre Dage og tre Nætter saa Folk Faderen ro rundt om denne Pletten uden at tage Mad eller Søvn til sig; han sok nede efter sin Søn. Og paa den tredie Dag om Morgenen fandt han ham og kom bærende opover Bakkerne med ham til sin Gaard. {{avsnitt}} &emsp;Det kunde vel være gaaet et Aar hen siden hin Dag. Da hører Præsten sent en Høstkveld nogen rusle ved Døren ude i Forstuen og famle varsomt efter Laasen. Præsten aabnede Døren og ind traadte en høi, foroverbøiet Mand, mager og hvid af Haar. Præsten saa længe paa ham, før han kjendte ham; det var Thord. "Kommer du saa sent?" sagde Præsten og stod stille foran ham. "Aa ja; jeg kommer sent", sagde Thord, han satte sig ned. Præsten satte sig ogsaa, som han ventede; der var længe stilt. Da sagde Thord: "Jeg har noget med, som jeg gjerne vilde give til de fattige", - han reiste sig, lagde Penge paa Bordet og satte sig atter. Præsten tællede dem op; "det var mange Penge", sagde han. - "Det er Halvten af min Gaard; jeg solgte den idag". Præsten blev siddende i lang Stilhed; han spurgte endelig, men mildt: "Hvad vil du tage dig for?" - "Noget bedre". - De sad der en Stund, Thord med Øinene mod Gulvet, Præsten med Øinene paa ham. Da sagde Præsten sagte og langt: "Nu tænker jeg, at Sønnen din endelig er bleven dig til Velsignelse". - "Ja, nu tænker jeg det ogsaa selv", sagde Thord, han saa op, og to Taarer randt tunge nedover hans Ansigt. {{bunn}} [[Kategori:Bjørnstjerne Bjørnson]] [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:1860]] 35 116 2006-06-27T07:44:24Z Kjetil Svenheim 11 {{Forfatter| Navn=Bjørnstjerne Martinus Bjørnson |Datoer=(1832 – 1910) |SorterUnder=Bjørnson, Bjørnstjerne |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Bjørnstjerne Bjørnson |Wikiquote=Bjørnstjerne Bjørnson |Wikicommons=Bjørnstjerne Bjørnson |TOC= |KortBio=Bjørnstjerne Martinus Bjørnson var en norsk forfatter og samfunnsdebattant. Bjørnson grunnla Riksmålsforbundet og skrev teksten til Norges nasjonalsang. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1903. |Bilde=Bjoernstjerne Bjoernson.jpg }} * ''[[Synnøve Solbakken]]'' (1857) * ''Smaastykker'' (1860) ** «[[Faderen]]» 36 134 2006-06-27T22:37:13Z Kjetil Svenheim 11 ''Moltke Moes restitusjon fra 1890-årene, basert på flere oppskrifter'' <pre style="background: #ffffff; border: 0px; line-height: 150%; padding-left: 2em; margin: 0em;"> Visionens ramme (1-6) 1. Vi'du me lye, eg kvea kan um einkvan nytan drengjen, alt um'n Olav Åsteson, som heve sovi so lengji. 2. Han la seg ne um joleaftan, sterkan svevnen fekk, vakna 'kji fyrr um trettandagjen, då folkkji at kjyrkjun gjekk. Å de va Olav Åsteson, som heve sovi so lengji. 3. Han la seg ne um joleaftan, no hev 'n sovi so lengji, vakna 'kje fyrr um trettandedagjen, då fuglane skoke vengjir. Å de etc. 4. Han vakna 'kji fyrr um trettandedagjen, då soli rann i lie, då sala han ut flotan folen, han ville at kyrkjun rie. Å de etc. 5. Presten stend'e fyr altari å les upp lestine lange, Olav set seg i kyrkjedynni å tel'e draumane mange. Å de etc. 6. Gamle menner og unge dei gjev'e etti gaum'e, mæ han Olav Åsteson tel'e sine draume. Å de etc. II. Visionærens indledning (7-15) 7. Eg la me ne um joleaftan, sterkan svevnen fekk, vakna 'kji fyrr um trettandagjen, då fokkji at kjyrkjun gjekk. For månen skin'e, å vegjine fadde so vie. 8. Eg hev vori meg upp mæ sky å neatt mæ havi svarte; den som vi'mit fotspor fydde, lær 'kji av bliom hjarta. For etc. 9. Eg hev vori meg upp mæ sky å ne mæ havsens grunni; den som vi' mit fotspor fydde, lær 'kji av bliom munni. For etc. 10. Eg hev vori meg upp mæ sky å neatt på svarte dikji. eg hev set at heite helvite å ein dell av himmerikji. For etc. 11. Eg hev fari ivi vigde vatne å ivi jupe dalar; høyrer vatn, å ser de inkji, undi jori so mune de fara. For ete. 12. Eg æ so trøytt å færemo, å inna so mune eg brenne; eg høyrer vatn, å fær de inkji, undi jori so mune de renne. For etc. 13. Inkji neggja soten min, inkje gjødde min hund'e, inkji gol dei ottefuglan: de tottest meg vera under. For etc. 14. Eg va meg i auromheimi i mange nettar å trå, de veit gud i himerik, hossi mang ei nau eg såg. For etc. 15. Eg kan noko av kvòrjom, derfy tikjest eg fro, eg va 1ònge i mòli mòka, ha eg tott den dauen go. For etc. III. Færden til Dødsriket (16-23) 16. Fysste eg va i uteksti, eg va lònge i mòlli mòka, sund'e gjekk mi skarlakskåpe å neglan av kvòr min fot. For etc. 17. So va eg meg uteksti igjenom den tynnyr-ring; sund'e gjekk mi skarlakskåpe å nevlan av kvòr min fing. For etc. 17a. Eg sleit sund'e, mi skarlakskåpe, i tynnyr-ringjen meg rispa; so kjem dei fram smådrengjine å mine fingane felsa. For etc. 17b. Eg sleit sunde mi skarlakskåpe igjenom den tynnyrmog'e; fram kjem adde smaadrengjine, dei helt undi kvar min fot'e. 18. Kjem eg meg at gjaddarbrui, ho heng'e so hågt i vindi; ho æ òdd me guri slegji å saum i kvòrjom tindi. For etc. 19. Ormen høgg'e, å bikkja bite, å stuten stend midte på leii: tri æ tingji på Gjaddarbrui, å adde æ gramme a vreie. For etc. 20. Bikkja bit, å ormen sting, å stuten stend å stangar - de slepp ingjen ivi Gjaddarbrui som fedder domane vrange. For etc. 21. Eg hev gjengi Gjaddarbrui, ho æ både bratt og lei; vassa so hev eg dei Våsemyran, no æ eg kvitt'e dei. For etc. 22. Va'i so hev eg dei Våsemyran, der hev 'kje sta'i me grunn; no hev eg gjengji Gjaddarbrui mæ rapa mòll i munn. For etc. 23. Eg hev gjengji Gjaddarbrui, å der va krokane på, men eg totte tyngre dei Gaglemyran, gud bære den dei skò gå! For etc. IV. Færden i Dødsriget 1 (24-28) 24. So kom eg meg at vòtno dei, der isane brunne blå, gud skaut dei i hugjen min: eg vende meg derifrå. For etc. 25. Eg va meg i auromheimi, ingjen der eg kjende, berre ho sæle gumor mi mæ raue gull paa hendi, For etc. 26. Surne fòr ivi Grimaråsen å surne ivi skålestrònd, men dei som får ivi Gjaddarhylen, dei kòme våte fram For etc. 27. Så tok eg av på vetterstig alt på min høgre hònd; der såg eg meg ti paradis, de lyser ivi vene lònd. For etc. 28. Der såg eg att'e gumor mi; meg mune 'kji bet'e gange: «Reis du deg ti brokksvalin, der skò domen stande.» For etc. V. Den foreløpige dom (29-37) 29. Kjem eg meg at pilegrimskyrkjun, der va meg ingjen mann kjend'e, berre ho goe gumor mi mæ raue gull på hendi I brokksvalin der skò domen stande. 30. Der kom færi noranti, å den rei no so kvasst; fyri rei Grutte gråskjeggji alt mæ sit store brass. I etc. 31. Der kom færi noranti, de totte eg vera vesst; fyri rei Grutte gråskjeggji, han rei på svartan hest. I etc. 32. Der kom færi sunnanti, de tottest meg vera best; fyri rei sakte såle-Mikkjel. han rei på kvitan hest. I etc. 33. De kom færi sunnanti, å den rei no so tvist; fyri rei sankte såle-Mikkjel næste Jesum Krist. I etc. 34. Der kom færi sunnanti, ho tottest meg vera trå, fyri rei sankte såle-Mikkjel, å luren undi armen låg. I etc. 35. De va sankte såle-Mikkjel, han blæs i luren lange: «Å no skò adde såline fram fy domen gange!» I etc. 36. Men då skolv dei synde-såline, som ospelauv fy vinde, å kvòr den, kvòr den sål der va, ho gret fy syndine sine. I etc. 37. De va sankte såle-Mikkjel, han vog i skålevikt; so vog han adde synde-såline burt ti Jesum Krist. I etc. VI. Færden i dødsriket II (38-45) (Onde gjerningers løn) 38. Eg såg meg einom drengjen, de fysste eg vart ve, liten småsvein bar han 'ti fangji å gjekk i jori ti knes. I etc. 39. Kjem eg meg at manni dei, kåpa den va bly: hass arme sål i dessum heimi va trong i dyre ti. I etc. 40. Kjem eg meg at mònno dei, dei bar på gloande jor: gud nåe dei fatike såline som flutte deildir i skog! I etc. 41. Kjem eg meg at bònno dei, dei støje so hågt på glo: gud nåe de synduge såline, ha banne burt far å mor! I etc. 42. Kjem eg meg at pòdda å òrmen, dei hòggje kvòrare mæ tanni: de va synduge synskjini som hae kvòrare banna. I etc. 43. Der møtte eg dei òrmane tvei, dei bite kvòrare i spori: de va dei synduge syskjenbònni som gifte kvòrare på jori. I etc. 44. Kjem eg meg at Syslehusi, der va trollkjeringan inne: dei sto kjinna i raue bloi, de va so tung ei vinne. I etc. 45. Der æ heitt i helvite, heitar hell nokon hyggje: der hengde dei 'pivi ein tjyrukjetill å brytja ne-i ein presterygg'e. I etc. VII. Gode gjerningers løn (46-51) 46. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e sko: han tar inkji berrføtt gange på kvasse heklemog. Tunga talar, å sanning svarar på domedag. 47. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve ku: han tar inkji sumlug gange på håge Gjaddarbru. Tunga etc. 48. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e brau: han tar inkji ræast i auromheimi fy hòrske hundegau. Tunga etc. 49. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e kònn: han tar inkji ræast på Gjaddarbrui fy kvasse stutehònn. Tunga etc. 50. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve mat: han tar inkji ræast i auromheimi anten fyr hæ-i hell hat. Tunga etc. 51. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve klæ-i: han tar inkji ræast i auromheimi fyr håge kjellar-bræ-o. Tunga etc. VIII. Slutning (52) 52. Gamle mennar å unge dei gjev'e etti gaume; de va han Olav Åsteson, no hev 'en tålt sine draume. </pre> 37 325 2006-06-29T00:47:22Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../|Innhold]] |neste=[[../2det Kapitel|2det Kapitel]]→ |seksjon=1ste Kapitel |}} {{prosa}} {{avsnitt}} &emsp;'''I''' en stor Dal kan der være et til alle Sider fritliggende højt Sted, som Solen bærer Straaler paa, fra det den gaar op, til den falder. Og de, som bor tættere under Fjeldene og sjeldnere faar Sol, kalder da hint Sted en Solbakke. Den, hvorom her skal fortælles, boede paa en saadan, hvoraf Gaarden havde sit Navn. Der lagde Sneen sig sidst om Høsten, der braanede den ogsaa først om Vaaren. {{avsnitt}} &emsp;Gaardens Ejere var Haugianere og kaldtes Læsere, fordi de havde det travlere med at læse i Bibelen end andre Folk. Manden hedte Guttorm og Konen Ingrid; de fik en Gut, som døde for dem, og i tre Aar kom de ikke paa den østre Side af Kirken. Efter dette Tidsforløb fik de en Jente, som de kaldte op efter Gutten; han havde hedt Syvert, og hun blev døbt Synnøv, da de ikke fandt noget Nærmere. Men Moderen kaldte hende Synnøve, fordi hun, saalænge Barnet var lidet, havde for Vis at lægge "min" til, og det da syntes hende at falde lettere. Hvordan det var og ikke var: den Tid Jenten blev større, kaldte Alle hende Synnøve efter Moderen, og de Fleste sagde, at i Mandeminde var ikke saa fager en Jente voxet der i Bygden, som Synnøve Solbakken. Hun var ikke gammel, før de hver Prækensøndag tog hende med i Kirke, skjønt Synnøve i Førstningen ikke vidste bedre, end at Præsten stod og skjændte paa Slave-Bent, som hun saa sidde lige nedenfor Prækestolen. Dog vilde Faderen hun skulde være med - forat faa Vanen, sagde han; og Moderen vilde det Samme, "da Ingen vidste, hvorledes hun imidlertid blev passet hjemme". Var der paa Gaarden noget Lam, Kid eller liden Gris, som vantrivdes, eller en Ko, som noget Ondt kom over, blev det altid givet Synnøve til Ejendom, og Moderen syntes vide, at fra den Stund kom det sig; Faderen troede ikke rigtig, det kom deraf, men det var i alle Fald det Samme, hvem af dem ejede Fæet, naar det blot trivdes. {{avsnitt}} &emsp;Paa den anden Side i Dalen og tæt under det høje Fjeld laa en Gaard, som hedte Granliden, saa kaldet, fordi den laa midt i en stor Granskog, den eneste i vid Omkreds. Ejerens Oldefader havde været blandt dem, som laa i Holsten og ventede Russen, og fra denne Færd bar han mange fremmede og forunderlige Frøsorter med hjem i Turnistret. Dem plantede han rundt sine Huse; men i Tidens Længde var en efter en gaaen ud; kun nogle Grankongler, som sært nok var kommen iblandt, havde sat stærk Skov og skyggede nu Husene til alle Sider. Holstensfareren havde hedt Thorbjørn efter sin Bedstefader; hans ældste Søn Sæmund efter Faderen, og saaledes havde paa den Gaard Ejerne skiftevis hedt Thorbjørn og Sæmund - op i umindelige Tider. Men det Ord gik, at i Granliden havde blot anden hver Mand Lykken med sig, og det var ikke ham, som hedte Thorbjørn. Da den nuværende Ejer, Sæmund, fik sin første Søn, tænkte han mangehaande derved, men turde dog vanskeligt bryde Slægtens Skik, og kaldte ham derfor Thorbjørn. Grundede han da over, om ikke Gutten kunde opdrages slig, at han kom forbi den Skjebnesten, Snakket havde lagt i hans Vej. Han var ikke rigtig vis paa det, men han syntes formærke stridigt Sind hos Gutten; "det skal plukkes ud", sagde han til Moderen, og saasnart Thorbjørn var bleven tre Aar, satte Faderen sig stundom hen med et Ris i Haanden, tvang ham saa til at bære alle Vedtræer tilbage paa sin Plads, tage op igjen den Kop, han havde kastet, klappe Katten, som han havde knebet. Men Moderen gik gjerne ud, naar det Sind kom over Faderen. Sæmund undredes ved, at alt som Gutten blev større, var der mere at rette hos ham, og det uagtet han stedse blev strengere medfaren. Han holdt ham tidlig til Bogen og lod ham gaa med paa Marken forat kunne have et Øje med ham. Moderen havde stort Hus og Smaabørn; hun kunde ikke mere end klappe og formane Sønnen hver Morgen hun klædte ham paa, og tale sagte med Faderen, naar Helligdagene samlede dem. Men Thorbjørn tænkte, naar han fik Hug, fordi a b sagde ab og ikke ba, og fordi han ikke havde Lov at give liden Ingrid Ris, som Faderen gav ham: - det er dog underligt, at jeg skal have det saa slemt og alle Smaasødskendene mine skal have det saa godt. {{avsnitt}} &emsp;Da han var mest omkring Faderen og han ikke turde tale synderligt til ham, blev han ordknap, skjønt ikke faatænkt. Engang undslap det ham dog, medens de drog paa det vaade Hø: "Hvorfor er alt Høet tørt og inde derover paa Solbakken, og her er det vaadt?" "Fordi de har oftere Sol end vi." - Det var første Gang han lagde Mærke til, at den Solglands der borte, han tit havde siddet og glædet sig ved, stod han selv udenfor. Siden den Dag faldt hans Øjne oftere paa Solbakken end før. "Sid ikke der og gab", sagde Faderen og gav ham et Puf; "Herover maa vi slide, det vi kan, baade Liden og Stor, skal vi faa Noget i Hus." {{avsnitt}} &emsp;Sæmund skiftede Tjenestegut, da Thorbjørn kunde være omkring de Syv, Otte. Aslak hedte den nye, og han var nok allerede vidrejst, skjønt han blot var Unggutten endda. Den Kveld, han kom, var Thorbjørn gaaen tilsengs, men den næste Dag, han sad og læste, slog En op Døren med et saadant Spark, som han aldrig havde hørt før, og det var Aslak, der kom drivende med et stort Fange Ved, - slængte det med Fart ned paa Gulvet, saa Skierne føg til alle Sider. Selv hoppede han højt i Vejret forat trampe Sneen af sig, og for hvert Hop raabte han: "Det er koldt sa' Troldbruden, hun sad i Is til Bæltet!" Faderen var ikke inde, - men Moderen sopte Sneen sammen og bar den stiltiende ud. "Hvad glaner du efter?" sagde Aslak til Thorbjørn. "Ikke efter Noget", svarte denne; thi han var ræd. "Har du seet den Hanen, som du har bag i Bogen der?" "Ja". "Han har fuldt af Høns omkring sig, naar Bogen er lukket i, - har du seet det?" "Nej". - "Saa se efter!" - Gutten gjorde saa. - "Du er en Tosk!" sagde Aslak til ham. - Men fra den Stund havde Ingen den Magt over ham som Aslak. {{avsnitt}} &emsp;"Du kan Ingenting", sagde Aslak en Dag til Thorbjørn, - denne piltede som sædvanlig efter ham forat give Agt. "Jo, jeg kan til den fjerde Part." "Pyt! Nei, du har ikke engang hørt om Troldet, der dandsede saalænge med Jenten, til Solen randt, og det revnede som en Kalv, der har spist Surmelk!" I sine Levedage havde Thorbjørn ikke hørt saamegen Kundskab paa een Gang. "Hvor var det?" spurgte han. "Hvor? - Ja det, - jo, det var borte paa Solbakken der!" Thorbjørn stirrede. "Har du hørt om ham, som solgte sig til Fanden for et Par gamle Støvler?" Thorbjørn glemte at svare, saa forundret var han. "Du tænker vel paa, hvor det var - he? - - Det var ogsaa borte paa Solbakken der, rigtig lige nede i den Bæk, du ser! - - - Vorherre bevar' os! Det staar daarligt til med din Kristendomskundskab," sagde han videre. "Du har vel ikke engang hørt gjetti hende Kari Træstak?" Nej, han havde Ingenting hørt. Og medens Aslak nu arbejdede fort, fortalte han endnu fortere, - og det var om Kari Træstak, om Kværnen, der malte Salt paa Havsensbund, om Fanden med Træsko paa, Troldet, som fik Skjægget fast i en Træstamme, de syv grønne Jomfruer, som nappede Haarene af Skyttepers Lægge, medens han sov og umulig kunde vaagne, - og Altsammen foregik borte paa Solbakken. "Hvad i Guds Navn gaar der af Gutten?" sagde Moderen den næste Dag. "Han har nu staaet paa Knæ der borte paa Bænken og seet udover til Solbakken, fra det blev lyst". "Ja, idag har han det travelt", sagde Faderen, som laa og hvilte sig den lange Søndag. "Aa, Folk siger, at han har fæstet Synnøve Solbakken," sagde Aslak; "men Folk siger ogsaa saa meget", lagde han til. Thorbjørn forstod det ikke rigtig, men blev dog ildrød over det hele Ansigt. Da Aslak gjorde opmærksom herpaa, krøb han ned af Bænken, tog sin Katechismus og satte sig hen at læse. "Ja, trøst dig med Guds Ord, du," sagde Aslak; "du faar hende saa ikke alligevel." {{avsnitt}} &emsp;Da det led saalangt frem i Ugen, at han tænkte de havde glemt det, spurgte han Moderen ganske sagte (thi han var undselig ved det): "Du, - hvem er Synnøve Solbakken?" "Det er en liden Jente, som engang skal eje Solbakken." - "Har hun ingen Træstak da?" Moderen saa forundret paa ham: "Hvad er det du siger?" sagde hun. Han følte det maatte være noget Dumt og tiede. "En har aldrig seet vakrere Barn, end hun er", lagde Moderen til, "og det har hun faaet i Løn af Vorherre, fordi hun bestandig er snild og brav og flittig til at læse." Nu vidste han det med. {{avsnitt}} &emsp;En Dag Sæmund havde været i Marken sammen med Aslak, sagde han om Kvelden til Thorbjørn: "Du skal ikke oftere være sammen med Tjenestegutten." Men Thorbjørn agtede ikke videre paa det. Saa lød det en Stund efter: "Dersom du findes oftere sammen med ham, gaar det dig ikke godt!" Da sneg Thorbjørn sig efter ham naar Faderen ikke saa det. Denne kom over dem, der de sad og talte sammen; da fik Thorbjørn Prygl og blev jaget ind. Men siden passede Thorbjørn Aslak op, naar Faderen ikke var hjemme. {{avsnitt}} &emsp;En Søndag, Faderen var i Kirke, gjorde nok Thorbjørn Ugang hjemme. Aslak og han kastede Snebolde paa hverandre. "Nej, nej, du kvæler mig, bad Thorbjørn; lad os kaste tilsammen paa noget Andet." Aslak var strax færdig, og saa kastede de først efter den spinkle Gran borte ved Buret, saa efter Burdøren, og endelig efter Burvinduet, - ikke dette selv, sagde Aslak, men Listen omkring det. Thorbjørn traf imidlertid Ruden og blev bleg. "Pyt, hvem faar vide det? Kast bedre!" Han saa gjorde, men traf nok en. "Nu vil jeg ikke mere." I det Samme kom hans ældste Søster, liden Ingrid ud. "Kast efter hende, du!" Thorbjørn var strax færdig, Jenten græd og Moderen kom ud. Hun bad ham holde inde. "Kast, kast!" hviskede Aslak. Thorbjørn var hed og ophidset; han gjorde saa. "Jeg mener du gaar fra Viddet, jeg", sagde Moderen og rendte mod ham. Han foran, hun efter - Gaarden rundt; Aslak lo og Moderen truede. Men der fik hun ham fat oppe i en Snedrive, og gav sig ifærd med rigtigt at dænge ham. "Jeg slaar igjen, jeg, det bruger de her" - Moderen holdt forundret inde og saa paa ham. "Det har en Anden lært dig", sagde hun saa, tog ham stiltiende ved Haanden og førte ham ind. Hun sagde ikke et Ord mere til ham, men stellede godt for hans Smaasødskende og talte med dem om, at nu kommer Fader snart hjem fra Kirken. Da begyndte det at blive dygtig hedt i Stuen. Aslak bad om Lov til at besøge en Slægtning; det fik han strax; men Thorbjørn blev meget mindre, da Aslak var gaaen. Han havde frygtelig ondt i Maven og var saa klam i Hænderne, at han svedede Bogen, naar han tog i den. Bare Moder ikke vilde sige Noget til Fader, naar han kom hjem; men at bede derom, fik han ikke over sig. Alt, han saa paa, skiftede Udseende, og Stueuhret sagde: Bank, Bank - Bank, Bank! Han maatte op i Vinduet og se paa Solbakken. Den alene laa tilsneet, stille og perlede i Solen, som bestandig; Huset stod og lo ud af alle Ruder, og der var visselig ikke en eneste itu; Røgen foer forfærdelig glad op af Piben, saa han kunde forstaa, at de ogsaa der kogte for Kirkefolket. Der gik bestemt Synnøve og saa ud efter Fader sin, og skulde slet ikke have Hug, naar han kom hjem. Han vidste ikke, hvad han skulde tage sig for, og blev paa en Gang saa kjærlig mod sine Søstre, at det var ingen Ende paa det. Ingrid var han saa god mod, at han gav hende en blank Knap, som han havde faaet af Aslak. Hun tog ham om Halsen, og han tog hende om Halsen: "kjere, vesle Ingrid min, er du sint paa mig?" "Nej, vesle Thorbjørn! Du kan gjerne kaste saa meget Sne paa mig, som du vil." Men der trampede En Sneen af sig i Svalen! Det var ganske rigtig Faderen; han syntes mild og god, og det var endnu værre. "Nu?" sagde han og saa sig omkring, - og det var forunderligt, at ikke Stueuhret ramlede ned. Moderen satte Maden frem. "Hvordan staar det til her?" spurgte Faderen, idet han satte sig og tog Skeen op; Thorbjørn saa paa Moderen, saa Taarerne kom ham i Øjnene. "Aa - jo", sagde hun rent utrolig langsomt, og hun vilde sige endnu Mere, det saa han nok. "Jeg gav Aslak Lov til at gaa ud", sagde hun. - Det var nu dengang, tænkte Thorbjørn, - han tog paa at lege med Ingrid, som om han ikke tænkte paa nogen Verdens Ting. Saalænge havde Faderen aldrig spist, og Thorbjørn gav sig tilsidst ifærd med at tælle hver Bid; men da han kom til den fjerde, vilde han se, hvormeget han kunde tælle op mellem den fjerde og femte, og saaledes gik det istykker for ham. Endelig rejste Faderen sig og gik ud. Ruderne, Ruderne, klirrede det for Ørene paa ham, og han saa efter, om de vare hele, de, som var i Stuen. Jo, de var hele allesammen. Men nu gik ogsaa Moderen ud. Thorbjørn tog liden Ingrid i Fang og sagde saa blidt, at hun maatte forundret stirre paa ham: "Vi To skal lege Gulddronning i Enge, vi!" Det vilde hun da gjerne. Og saa sang han, medens Benene skalv under ham:</p> {{tab|5}}Vesle Blomme, {{tab|4}}Enge-Blomme {{tab|4}}hør nu lidt paa mig! {{tab|4}}Og vil du være Kjæresten min, {{tab|4}}saa skal du faa en Kaabe fin {{tab|4}}af Fløjel og Guld, {{tab|4}}af Perler fuld. {{tab|4}}Ditteli, dutteli, deja,- {{tab|4}}og Solen skinner paa Heja! {{tab|1}}Saa svarte hun: {{tab|5}}Gulddronning, {{tab|4}}Perledronning {{tab|4}}hør nu lidt paa mig. {{tab|4}}Jeg vil ej være Kjæresten din, {{tab|4}}jeg vil ej have Kaaben fin {{tab|4}}af Fløjel og Guld, {{tab|4}}af Perler fuld - {{tab|4}}Ditteli, dutteli, deja, - {{tab|4}}og Solen skinner paa Heja! <br><br> {{avsnitt}} &emsp;Men som nu denne Leg var bedst igang, kom Faderen ind og satte Øjet vist paa ham. Han trykkede Ingrid tættere i Fang og faldt slet ikke af Stolen. Faderen vendte sig bort, sagde Ingenting; en halv Time gik, han havde endnu Intet sagt, - og Thorbjørn vilde næsten begynde at være glad, men turde ikke. Han vidste ikke, hvad han skulde tro, da Faderen selv hjalp til at klæde ham af; han begyndte saa smaat at skjælve igjen. Da klappede Faderen ham paa Hovedet og strøg hans Kind; det havde han ikke gjort, saalangt tilbage Gutten kunde huske, og derfor blev han saa varm om Hjertet og over den hele Krop, at Frygten randt af ham som Is for Solstik. Han vidste ikke, hvorledes han kom i Seng, og da han hverken kunde give sig til at synge eller raabe, lagde han Hænderne stille overkors, bad Fadervor sex Gange fremlængs og baglængs, ganske sagte, - og følte, idet han sovnede ind, at der var dog Ingen paa Guds grønne Jord, han holdt slig af som Fader sin. {{avsnitt}} &emsp;Den næste Dag vaagnede han i en forfærdelig Angst, fordi han ikke kunde skrige; thi han skulde nu alligevel have Prygl. Da han slog Øjnene op, mærkede han til stor Lettelse, at han havde bare drømt det, men mærkede ogsaa snart, at en Anden skulde netop have Prygl, og det var Aslak. Sæmund gik op og ned ad Gulvet, og Thorbjørn kjendte nok den Gang. Den noget lille, men undersætsige Mand saa en og anden Gang under de buskede Bryn saaledes hen til Aslak, at denne nok følte, hvad der laa i Luften; Aslak selv sad oppe paa Bunden af en stor Tønde, nedad hvilken hans Ben dinglede eller krogede opover. Han havde som sædvanlig Hænderne i Lommen og Huen paa Hovedet trykket let ned, saaat det tykke mørke Haar stak i Dusker frem under Skyggen. Den lidt skjæve Mund var endnu skjævere, det hele Hoved holdt han lidt paa Skakke og saa til Sæmund fra Siden af under halvt tillukkede Øjenlaag. "Ja, Gutten din er gal nok", sagde han; "men værre er det, at Hesten din er troldskræmt." Sæmund standsede: "Du er en Gap!" sagde han, saa det drønnede i Stuen, og Aslak lukkede Øjenlaagene endnu tættere til. Sæmund gik paany; Aslak sad en Stund stille. "Jogu er den troldskræmt, jo!" og skottede efter ham forat se hvad Virkning det havde. "Nej, men den er skogræd, er den," sagde Sæmund, fremdeles gaaende; "du har fældet Træ over den i Marken, din uvorne Slusk, og derfor kan Ingen længer faa den til at gaa rolig der." Aslak hørte en Stund paa dette. "Jaja! tro det du! Troen skjæmmer Ingen. . . . . Men jeg tvivler paa den gjør Hesten din god igjen," lagde han til og skubbede sig idetsamme længer ind paa Tønden og dækkede for Ansigtet med den ene Haand. Sæmund kom ganske rigtig hen til ham og sagde sagte, men uhyggeligt nok: "du er en ond . . . ." "Sæmund!" lød det borte fra Aaren; det var Ingebjørg, Konen, som tyssede paa ham, ligesom hun sad og tyssede paa den Mindste, der var bange og vilde skrige. Barnet havde tiet før, og nu taug ogsaa Sæmund; men han stak dog sin for en saa undersætsig Mand meget lille Næve lige opunder Næsen paa Aslak og holdt den der en Stund, idet han ludede sig frem og brændte ham med Øjnene ind i Ansigtet. Derpaa gik han som før og saa hen til ham en og anden Gang i Hast. Aslak var meget bleg, men lo dog med det halve Ansigt over til Thorbjørn, idet han holdt den Side ganske stram, som vendte mod Sæmund. "Vorherre give os et godt Taalmod!" sagde han om lidt, men bøjede i det samme Albuen op som forat afbøde et Slag. Sæmund standsede tvært og skreg med al sin Stemme, idet han satte Foden i Gulvet, saa Aslak gav sig: "Nævn ikke ham, - du!" - Ingebjørg rejste sig med Spædbarnet og tog ham mildt i Armen. Han saa ikke til hende, men lod dog i det Samme Armen falde. Hun satte sig, han gik atter op og ned; men Ingen sagde Noget. Da dette varte en Stund, maatte Aslak til paa Ny. "Ja, . . . . han har vel meget at bestille paa Granliden, - han!" "Sæmund, Sæmund!" hviskede Ingebjørg; men før det naaede frem, var Sæmund alt raset hen til Aslak, som satte Foden for. Den blev brudt ned, Karlen greben i den og Trøjkrave, løftet og saaledes sat imod den lukkede Dør, at Fællingen gik ud, han ud igjennem den paa Hovedet. Konen, Thorbjørn, alle Børnene skreg og bad for ham, og hele Huset stod i een Jammer. Men Sæmund ud efter ham, huskede ikke paa at lukke Døren ordentlig op, men spændte Resterne tilside, tog ham anden Gang, bar ham ud af Svalen, ud paa Gaarden, løftede ham højt og kastede ham med al Magt ned igjen. Og da han mærkede, at der var formegen Sne, til at han kunde slaa sig tilgavns, satte han Knæ paa hans Bryst og foer ham lige op i Ansigtet, løftede ham tredje Gang, bar ham til et mere snefrit Sted, som en Ulv, der drager en sønderrevet Hund, slap ham atter, værre end før, knægik ham, - og Ingen kunde vide, hvorledes dette havde endt, dersom ikke Ingebjørg var styrtet imellem med Spædbarnet i Armen: "Gjør os ikke ulykkelig!" skreg hun. . . . . . {{avsnitt}} &emsp;En Stund efter sad Ingebjørg i Stuen, Thorbjørn klædte sig, Faderen gik atter op og ned, drak nu og da lidt Vand; men Haanden dirrede slig, at Vandet fløj over Koppen og klaskede i Gulvet. Aslak kom ikke ind, og Ingebjørg gjorde om Lidt Mine til at gaa ud. "Bliv inde," sagde han, - som var det ikke til hende han talte, og hun blev inde. En Stund efter gik han dog selv. Han kom ikke ind igjen. Thorbjørn tog sin Bog og læste uafladelig, uden at se op, skjønt han ikke samlede en Sætning. {{avsnitt}} &emsp;Et Stykke længere frem paa Formiddagen var Huset i sin gamle Orden, skjønt Alle havde en Følelse over sig som efter et fremmed Besøg. Thorbjørn vovede at gaa ud, og den Første han mødte udenfor Døren, var Aslak, som havde læsset alt sit Tøj paa en Kjælke; men Kjælken var Thorbjørns. Thorbjørn stirrede paa ham; thi han saa styg ud. Blodet var klæbet fast til Ansigtet og smurt vidt udover, han hostede og tog sig ofte for Brystet. Han saa en Stund stiltiende paa Thorbjørn og saa brød han stærkt frem: "Jeg liker ikke de store Øjnene dine, Gut!" Dermed skrævede han over Kjælken, satte sig og agede nedover. "Du faar se til, hvor du finder Kjælken!" sagde han og lo, idet han endnu en Gang vendte sig og rakte Tungen ad ham. Da rejste Aslak. {{avsnitt}} &emsp;Men i den Uge, som fulgte, kom Lensmanden did; Faderen var stundom borte, Moderen græd og hun var ogsaa et Par Gange borte. "Hvad er det Moder?" - "Aa, Aslak har for- voldt det Altsammen." {{avsnitt}} &emsp;Saa en Dag greb de liden Ingrid i, at hun sad og sang:</p> {{tab|5}}O, du livsalige Verden! {{tab|4}}Nu er jeg lej af din Færden; {{tab|4}}Jenten stikker Foden frem, {{tab|4}}Gutten gaar fra sine Fem. {{tab|4}}Madmor blander Vand i Mad, {{tab|4}}Madfar ligger lang og lad, {{tab|4}}Katten er den Klogeste i Huset, {{tab|4}}han stjæler Rømmen af Kruset. {{avsnitt}} &emsp;Der blev vel et Sporlag efter, hvor hun havde lært den Visestump. Jo, det var af Thorbjørn. Denne blev meget ræd og sagde, han havde lært den af Aslak. Det sagdes ham da, at dersom han selv sang eller lærte hende flere slige Viser, fik han Hug. Lidt efter kom liden Ingrid til at bande. Thorbjørn blev atter kaldt til, og Sæmund mente, det var bedst, han fik lidt af Riset med det Samme; men han græd og lovede saa fagert for sig, at han slap for denne Gang. {{avsnitt}} &emsp;Den næste Prækensøndag sagde Faderen til ham: Idag skal du slippe at gjøre Ugang hjemme; du skal følge med mig til Kirke. {{bunn}} 38 381 2006-06-29T19:10:27Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=Synnøve Solbakken |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige= |neste=[[/1ste Kapitel|1ste Kapitel]]→ |noter=Denne kopien av Synnøve Solbakken er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] |}} {{forside |tittel=Synnøve Solbakken |orig_spr=dansk-norsk |orig_tittel=Synnøve Solbakken |forfatter=[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |oversetter= |pub_dato=1857 |kilde=[http://www.dokpro.uio.no Dokumentasjonsprosjektet] |wikiref=[[w:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |quoteref=[[q:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |andre= |}} '''Innhold''' *[[/1ste Kapitel|1ste Kapitel]] *[[/2det Kapitel|2det Kapitel]] *[[/3die Kapitel|3die Kapitel]] *[[/4de Kapitel|4de Kapitel]] *[[/5te Kapitel|5te Kapitel]] *[[/6te Kapitel|6te Kapitel]] *[[/7de Kapitel|7de Kapitel]] *[[/8de Kapitel|8de Kapitel]] *[[/9de Kapitel|9de Kapitel]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Bjørnstjerne Bjørnson]] [[Kategori:1857]] 39 326 2006-06-29T00:47:37Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../1ste Kapitel|1ste Kapitel]] |neste=[[../3die Kapitel|3die Kapitel]]→ |seksjon=2det Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''K'''irken staar i Bondens Tanke paa et højt Sted og for sig selv, fredlyst, med Graves Højtid omkring, Messens Livlighed inde. Den er det eneste Hus i Dalen, hvorpaa han har anvendt Pragt, og dens Spir rækker derfor ogsaa lidt længer end det synes at række. Dens Klokker hilser langvejs hans Gang did den rene Søndagsmorgen, og han løfter altid paa Huen til dem, som han vilde sige dem et "Tak for sidst!" Der er et Forbund imellem ham og dem, som Ingen kjender. Tidlig stod han vel i den aabne Dør og lyttede til dem, medens Kirkefolket drog i stille Tog forbi nede paa Vejen; Fader lagede sig til, men han selv "var for liden". Han forbandt da mangen Forestilling med denne tunge, stærke Lyd, der regjerede mellem Fjeldene en Time eller to og ljomede fra det ene til det andet; men een var uadskillelig fra den: rene, nye Klæder, skinnende Kvinder, pudsede Heste med blanke Sæletøj. {{avsnitt}} &emsp;Og naar de saa en Søndag ringer over hans egen Lykke, der han selv i splinternye, men for store Klæder gaar stø ved sin Faders Side og skal første Gang derhen, jo, da er der vel Jubel i dem! Da kan de vel slaa alle Døre op, for hvad han vil faa at se! Og paa Tilbagevejen, naar de larmer hen over Hovedet, endnu tungt og vuggende paa Sange, Messer, Prædikenord, der jager og jages af hvad Øjet paa samme Tid har optaget: Altertavlen, Dragter, Personer, - da hvælver de ogsaa een Gang for alle Tag over dette samlede Indtryk og vier ind den mindre Kirke, han herefter bærer i sit Indre. {{avsnitt}} &emsp;Lidt ældre maa han gjete tilfjelds; men naar han den vakre, dugfulde Søndagsmorgen sidder paa Stenen med Kreaturene nedenfor sig, og hører Kirkeklokkerne over deres Bjælder, da bliver han tungsindig. Thi der klinger i dem noget Lyst, Let, Lokkende dernedefra, Tanke om Kjendinger ved Kirken, Glæde naar man er der, endnu større naar man har været der, god Mad hjemme, Fader, Moder, Sødskende, Leg paa Volden den glade Søndagskvel, . . og det lille Hjerte gjør Opstand i Brystet. Men det ender dog altid med, at det var Kirkeklokkerne som lød, han husker sig om og finder tilsidst en halv Psalmestub, han kan; den synger han med foldede Hænder og et langt Øje ned i Dalen, siger saa en liden Bøn ovenpaa, springer op, er glad og støder i Luren saa det skralder i Fjeldene. {{avsnitt}} &emsp;Her i de stille Fjelddale har endnu Kirken sin særskilte Tale til enhver Alder, sit eget Syn for ethvert Øje; Meget kan have bygget imellem, men aldrig Noget over. Den staar voxen og værdig for Konfirmanten, - med oprakt Finger, halv truende, halv vinkende, for Ynglingen, som har gjort sit Valg, bredskuldret og stærk over Mandens Sorg, rummelig og mild over Oldingen, som er træt. Midt under Gudstjenesten indledes og døbes de smaa Børn, og det er bekjendt nok, at under denne Handling er Andagten størst. {{avsnitt}} &emsp;Man kan derfor ikke tegne norske Bønder, fordærvede eller ufordærvede, uden et eller andet Sted at støde sammen med Kirken. Det vil synes en Ensformighed; men det er maaske ikke den værste. Dette være sagt een Gang for alle og ikke netop for det Kirkebesøgs Skyld, som her kommer. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn var glad til Turen og Synet, fik forunderlig mange Farver i Øjnene uden for Kirken, følte den Stilhedens Tyngde, som laa over Alle, og Alt indenfor, da Messen ikke var begyndt; og skjønt han selv ikke huskede at bøje Hovedet, da Bønnen blev læst, var det dog som bøjet ved Synet af flere hundrede bøjede Hoveder. Sangen gik, og Alle sang paa een Gang omkring ham, saa det blev ham næsten forfærdeligt. Saa hensjunken sad han, at han skvat op som af en Drøm, da deres Stol sagte blev aabnet for En, som traadte ind. Efter endt Sang tog Faderen hin Mand i Haanden og spurgte: "Staar det godt til paa Solbakken?" {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn fik Øjnene op; men hvorledes han saa eller ikke saa, var der liden Forbindelse at søge med denne Mand og nogenslags Troldom. Det var en mild, lyslet Mand med store blaa Øjne, høj Pande og høj i Sædet; han smilte, naar En talte til ham, og sagde Ja til Altsammen, Sæmund sagde; men var ellers faatalende. - "Der kan du faa hende Synnøve at se," sagde Faderen, idet han ludede sig ned til Thorbjørn, tog ham paa Knæ og pegte over i den ligeoverfor værende Kvindfolkestol. Der stod en liden Pige paa Knæ oppe paa Benken og saa udover Rækværket; hun var endnu lysere end hin Mand, saa lys, at han aldrig havde set Magen. Hun havde røde Flaggerbaand i Huen, hvidgule Haar indunder og lo nu over til ham, saa han en lang Stund ikke kunde se paa Andet end hendes hvide Tænder. Hun holdt en skinnende Psalmebog i den ene Haand og et sammenlagt rødgult Silketørklæde i den anden, og morede sig nu med at slaa Lomme- tørklædet paa Psalmebogen. Des mere han stirrede, des mere lo hun, og han vilde ogsaa staa paa Knæ paa Bænken ligesom hun. Saa nikkede hun. Han saa en Stund alvorlig paa hende; saa nikkede han. Hun lo og nikkede en Gang til; han nikkede atter, og en Gang til og endnu en Gang. Hun lo, men nikkede ikke mere, - før om lidt, da han alt havde glemt det; saa nikkede hun. {{avsnitt}} &emsp;"Jeg vil ogsaa se!" hørte han bag sig - og følte i det Samme En drage ham efter Benene ned paa Gulvet, saa han var nær ved at falde; det var en firskaaren liden En, som nu arbejdede sig tappert op i hans Sted. Han havde ogsaa lyst, men stridt Haar, og en but Næse. Aslak havde nok lært Thorbjørn, hvorledes de slemme Gutter, han mødte i Kirke og Skole, skulde tages. Thorbjørn kneb derfor Gutten bag, saa han vilde til at skrige, men holdt inde og kravlede i dettes Sted meget fort ned igjen af Bænken, og tog Thorbjørn i begge Øren. Denne greb fat i hans Lug og satte ham indunder sig; hin skreg endnu ikke, men bed Thorbjørn i Laaret; Thorbjørn trak det tilbage og satte hans Ansigt lige lukt i Gulvet. Da blev han selv tagen i Trøjkraven og løftet op som en Halmsæk, - det var Faderen, som satte ham i Fang. "Var det ikke i Kirken, fik du Prygl," hviskede han ham ind i Øret og trykkede hans Haand, saa det sviede lige ned i Foden. Han huskede paa Synnøve og saa over; hun stod der endnu, men saa stirrende og fortabt, at han begyndte at ane, hvad han havde gjort, - at det maatte være noget rigtig Galt. Saasnart hun mærkede, at han saa paa hende, krøb hun ned af Bænken og var ikke mere at se. {{avsnitt}} &emsp;Der kom Klokker, der kom Præst frem; han hørte og saa vel paa dem; der kom atter Klokker og atter Præst, - men endnu sad han der paa Faderens Fang og tænkte: skal hun ikke snart se op igjen? Hin Karl, som havde trukket ham ned af Bænken, sad paa en Skammel længer inde i Stolen, og hvergang han vilde rejse sig, fik han et Puf i Ryggen af en gammel En, som sad og dubbede, men vaagnede regelmæssig, hvergang hin gjorde Mine til at rejse sig. "Skal hun ikke snart se op igjen," tænkte Thorbjørn, og hvert rødt Baand, som han saa røre paa sig rundtomkring, mindede om de, hun havde, og hvert tilstadset Billede i den gamle Kirke var enten netop saa stort eller lidt mindre end hende. Jo, der stak hun Hovedet op! Men strax hun fik se ham, trak hun det alvorlig ned igjen. - Klokkeren kom frem og Præsten endnu engang, der blev ringet og man rejste sig. Faderen taler atter sagte med den lyse Mand, de gaar sammen over til Kvindfolkestolen, hvor man ogsaa har rejst sig. Den første, som kom ud herfra, var en lys Kone, der smilte ligesom Manden, men dog mindre; hun var ganske liden og bleg og holdt Synnøve ved Haanden. Thorbjørn strax lige mod hende; men hun trak sig hurtig unna ham, rundt om Moderens Kjole. "Lad mig være!" sagde hun. "Han der har nok ikke før været i Kirke," sagde den lyse Kone og lagde Haanden paa ham. "Nej, derfor slaas han ogsaa den første Gang han er der," sagde Sæmund. - Thorbjørn saa skamfuld op paa hende og derfra paa Synnøve, der syntes ham endnu alvorligere. De gik Alle ud, - de Ældre i Samtale, men Thorbjørn efter Synnøve, som trak sig tættere til Mode- ren, hvergang han kom hende nær. Den anden Gut saa han ikke mere. Ude paa Kirkevolden standsede de og begyndte en længere Samtale. Thorbjørn hørte flere Gange "Aslak" nævne, og da han var bange for, der ogsaa kunde tales lidt om ham selv med det Samme, trak han sig tilbage. "Du skal ikke høre dette!" sagde Moderen til Synnøve; "gaa en Smule bort, Vennen min; gaa bort, siger jeg!" Synnøve drog sig nølende tilbage. Thorbjørn gik da nærmere hen til hende og saa paa hende, og hun saa paa ham, og saadan stod de en lang Stund blot og saa paa hverandre. Endelig sagde hun: "Fy!" - "Hvorfor siger du Fy?" spurgte han. "Fy!" sagde hun nok en Gang, - "Fy, skamme dig!" lagde hun til. "Hvad har jeg da gjort?" "Du har slaas i Kirken, og medens Præsten stod og messede, - fy!" - "Ja, men det er længe siden." Dette slog hende, og hun sagde om lidt: "Er det dig, som hedder Thorbjørn Granliden?" "Ja, og det er dig, som hedder Synnøve Solbakken?" "Ja. - - Jeg har bestandig hørt, at du var saadan en snil Gut." "Nej, det er ikke sandt, for jeg er den Slemmeste af alle os hjemme," sagde Thorbjørn. "Nu har jeg aldrig hørt!" . . . sagde Syn- nøve og slog de smaa Hænder sammen: "Mor, Mor! han siger . . ." "Ti stille og gaa bort!" mødte hende fra den Kant, - og hun standsede, vendte derpaa langsomt og baglængs tilbage, med de store Øjne heftet paa Moderen. "Jeg har bestandig hørt, at du var saa snild," sagde Thorbjørn. "Ja det er sommetider, naar jeg har læst, det," svarte hun. - - "Er det sandt, det er saa overlag fuldt med Nisser og Trold og andet Ondt derborte paa Eders Kanter?" spurgte han, - satte Haanden i Siden, den ene Fod frem og støttede sig paa den anden, - akkurat som han havde set Aslak gjøre det. - "Mor, Mor! ved du hvad han siger? han siger . . ." "Lad mig være, hører du! Og kom ikke hid, før jeg kalder paa dig!" Hun maatte atter langsomt og baglængs tilbage, idet hun puttede en Snip af Tørklædet ind i Munden, bed fast og trak i det. "Er det slet ikke sandt, at hver Nat, saa spiller det i Haugene derborte?" "Nej!" "Har du aldrig set Trold da?" "Nej!" - "Men i Jesu Navn . . ." "Fy, det skal du ikke sige!" - "Aa pyt; det er ikke farligt!" sagde han og spyttede mellem Tænderne for at vise hende, hvorlangt han kunde spytte. - "Jo, jo," sagde hun; "for saa kommer du i Helvede!" "Tror du det?" spurgte han betydelig mygere; thi han havde blot tænkt sig, at han kunde faa Hug for det, og nu stod Faderen saa langt borte. - "Hvem paa Lag er den Stærkeste derover paa Eders Side," spurgte han, og satte Huen lidt mere paa den ene Kant. "Nej, det ved jeg ikke." "Ja paa vor Side er det Fader; han er saa stærk, at han prygler Aslak; og du kan tro Aslak er stærk!" "Jasaa." "Han har en Gang taget og løftet en Hest." "En Hest!" "Det er saa sandt, saa sandt, - for han har selv fortalt det." Da tvivlede jo heller ikke hun. "Hvem er Aslak?" spurgte hun. "Det er vel en slem En, kan du tro. Han Far pryglte ham slig, at her i Verden er nu aldrig Mand bleven pryglt slig før." "Slaas I derborte hos Eder?" "Ja, sommetider, saa . . . Gjør I ikke det over hos Eder?" "Nej aldrig." "Hvad gjør I der da?" "Aa, Moder steller Maden, binder og syr; det gjør Kari ogsaa, men ikke saa godt som Moder, for Kari er saa lad. Men Randi passer Kjøerne, Fader og Gutterne er i Marken eller ogsaa hjemme." Dette fandt han var en tilfredsstillende Forklaring. "Men hver Aften læser vi og syn- ger vi," fortsatte hun, "og det gjør vi om Søndagen ogsaa." "Allesammen?" "Ja." "Det maa være langsomt." . . . "Langsomt? Mor, han sig. . ., " men saa huskede hun, at derhen skulde hun ikke. - "Du kan tro jeg ejer mange Sauer," sagde hun. "Gjør du det?" "Ja, tre gaar med Lam i Vinter, og den ene tror jeg bestemt faar to." "Saa du har Sauer, du." - "Ja, jeg har ogsaa Kjøer og Grise. Har du ingen?" "Nej." - - "Kom bort til mig, skal du faa et Lam. Saa skal du nok se, at du faar flere af det." "Det vilde være urimelig trøjsamt." De stod lidt: "Kunde ikke ogsaa Ingrid faa et Lam?" spurgte han. "Hvem er Ingrid?" "Ingrid, vesle Ingrid?" Nej, hende kjendte hun ikke. "Er hun mindre end dig?" "Javist er hun mindre end mig, - saapas som dig." "Aa nej! hende maa du tage med, hører du!" Jo, det skulde han da. "Men," sagde hun: "da du faar et Lam, kan hun faa en Gris." Det fandt ogsaa han var langt klogere, og nu fortalte de lidt om fælles Bekjendte, hvoraf de rigtignok ikke havde mange. Forældrene var færdige, og de maatte gaa hjem. {{avsnitt}} &emsp;Men om Natten drømte han om Solbakken, og syntes han at se bare hvide Lam derborte og en liden lys Jente med røde Baand gaa midt imellem dem. Ingrid og han talte hver eneste Dag om at komme derover. De havde saamange Lam og Smaagrise at passe, at de vidste ikke, hvorledes de skulde vende sig imellem dem. Imidlertid undrede de sig meget over, at de ikke kunde gaa did strax. "Fordi om den vesle Jentungen har bedt Eder?" spurgte Moderen; "har du hørt Sligt før?" "Jaja vent nu til næste Prækensøndag," mente Thorbjørn, "saa skal I se!" {{avsnitt}} &emsp;Den kom. "Du skal være saa slem til at skryde og lyve og bande," sagde Synnøve da til ham, "at du ikke faar Lov til at komme, før du har lagt det af." "Hvem har sagt det?" spurgte Thorbjørn forundret. "Mor." {{avsnitt}} &emsp;Ingrid var spændt paa Hjemkomsten, og han fortalte hende og Moderen, hvordan det var gaaet. "Der kan du se!" sagde Moderen; Ingrid sagde Ingenting. Men herefter passede baade hun og Moderen paa ham, hvergang han bandte eller skrydte. Ingrid og han kom imidlertid op at slaas om, hvorvidt "Hunden fare i mig!" kunde være at bande eller ej. Ingrid fik Prygl, og siden brugte han "Hunden fare i mig!" den hele Dag. Men om Kvelden hørte Faderen det: "Jo, han skal fare i dig!" sagde han og drev til ham, saa han tumlede hen. Thorbjørn var mest skamfuld for Ingrid; men hun gik om en liden Stund bort til ham og klappede ham . {{avsnitt}} &emsp;Da et Par Maaneder led frem, kom de Begge over paa Solbakken. Synnøve var siden hos dem, de atter der, og saaledes under hele Opvæxten. Thorbjørn og Synnøve kaplæste; de gik i samme Skole, og han blev tilsidst flinkere, saa flink, at Præsten tog sig af ham. Men Ingrid gik det daarligere med, og hende hjalp de Begge. Hun og Synnøve blev saa uadskillelige, at Folk kaldte dem "Ryperne", fordi de altid fløj sammen og Begge var meget lyse. {{avsnitt}} &emsp;Det hændte sig retsom det var, at Synnøve slog sig vred paa Thorbjørn, fordi han var vel vild af sig og ragede i Klammeri baade hist og her. Ingrid gik da altid imellem, og de var atter Godvenner som før. Men fik Synnøves Moder høre om Slagsmaal, kom han ikke paa Solbakken den Uge og knapt nok den næste. Sæmund turde Ingen fortælle om Sligt; "han farer for haardt med Gutten," sagde Konen hans og paa- lagde Alle Taushed. {{avsnitt}} &emsp;Som de nu voxte til, blev de alle tre fagre at se til, skjønt hver paa sin Maade. Synnøve blev høj og slank, fik gule Haar, et stille, skinnende Ansigt, med store blaa Øjne. Naar hun talte, smilte hun, og Folk sagde tidlig, at det var velsignet at gaa indunder det Smil. Ingrid var mindre, men førere, havde endnu lysere Haar, men et ganske lidet Ansigt, der var blødt og rundt. Thorbjørn blev af Middelshøjde, men saare velvoxen, fik mørkt Haar, dunkelblaa Øjne, skarpt Ansigt og stærke Lemmer. Han plejede gjerne selv fortælle, naar han var vred, at han kunde læse og skrive ligesaa godt som Skolemesteren og frygtede ellers ingen Mand i Dalen - uden Fader sin, tænkte han; men det lagde han ikke til. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn vilde tidlig konfirmeres; men deraf blev der Intet: "saalænge du ikke er konfirmeret, er du bare en Gut, og jeg kan bedre raade med dig!" sagde Fader hans. Saadan bar det da til, at han, Synnøve og Ingrid gik til Præsten paa samme Tid. Synnøve havde ogsaa ventet længe; hun var 15 i det 16de Aar. "En kan aldrig nok, naar En skal aflægge sit Gudsløfte," havde Moderen altid sagt, og Faderen, Guttorm Solbakken, havde sagt Ja dertil. Saa var det ikke rart, at et Par Friere begyndte at vise sig, den ene en bedre Mands Søn og den anden en rig Nabo. "Det er dog for galt! Hun er endnu ikke konfirmeret!" "Ja, saa faar vi konfirmere hende da," sagde Faderen. Men herom vidste Synnøve selv Intet. {{avsnitt}} &emsp;Paa Præstegaarden syntes Kvindfolkene af Præstens Familie saa godt om Synnøve, at de tog hende ind for at tale med hende. Ingrid og Thorbjørn stod igjen ude blandt de andre, og da en Gut sagde til ham: "Saa du slap ikke ind med? De tager hende bestemt fra dig!", saa kostede dette hin Gut et blaat Øje. Fra nu af blev det en Skik blandt de andre Gutter at drille ham med Synnøve, og det viste sig ogsaa, at Intet kunde sætte ham i større Vrede. I en Skov opunder Præstegaarden blev der tilsidst og efter Aftale et stort Slagsmaal, der havde dette til Grund; det voxede slig op, at Thorbjørn fik at gjøre med en hel Flok paa een Gang. Kvindfolkene var gaaet i Forvejen, saa der var Ingen til at skille dem ad, og det blev derfor værre og værre. Tabe vilde han ikke, der kom flere indpaa ham, og nu forsvarte han sig paa hvad Maade han bedst kunde, hvorfor der uddeltes Slag, som siden selv fortalte, hvad her var foregaaet. Grunden kom med det Samme op, og der blev stærk Tale om dette i Bygden. {{avsnitt}} &emsp;Næste Prækensøndag vilde Thorbjørn ikke gaa til Kirke, næste Dag de skulde være hos Præsten, lagde han sig syg. Ingrid gik derfor alene. Han spurgte hende ved Hjemkomsten, hvad Synnøve havde sagt. "Ingenting." {{avsnitt}} &emsp;Da han saa gik med igjen, syntes han alle Folk saa paa sig, og at Konfirmanterne fniste. Men Synnøve kom senere end de andre og var meget inde hos Præstens den Dag. Han frygtede Skjænd af Præsten, men mærkede snart, at de to Eneste i Bygden, som ikke kjendte noget til Slagsmaalet, var hans egen Fader og Præsten. Det kunde endda gaa an; men hvorledes han atter kunde komme i Tale med Synnøve, vidste han ikke; thi det var første Gang han ikke rigtig vilde bede Ingrid gaa imellem. Efter endt Overhøring var atter Synnøve inde hos Præstens; han ventede, saalænge der endnu var andre paa Gaarden; men tilsidst maatte ogsaa han gaa. Ingrid var gaaen blandt de Første. {{avsnitt}} &emsp;Næste Dag var Synnøve kommen før alle de andre og gik i Haven med en af Frøkenerne og en ung Herre. Frøkenen tog op Blomster og gav Synnøve, Herren hjalp til, og Thorbjørn stod blandt de andre udenfor og saa paa. De forklarte hende højt nok, saa Alle hørte det, hvorledes disse Blomster skulde sættes, og Synnøve lovede selv at gjøre det, forat det netop kunde blive som de havde sagt. "Det kan du ikke gjøre alene," sagde hin fornemme Mand, og dette tænkte Thorbjørn paa. - Da Synnøve kom ud til de Andre, viste disse hende endnu større Agt end sædvanlig; men Synnøve gik hen til Ingrid, hilste blidt paa hende og bad hende følge med ned paa Volden. Der satte de sig; thi det var længesiden de havde talt rigtig sammen. Thorbjørn stod igjen blandt de Andre og saa paa Synnøves fine udenlandske Blomster. {{avsnitt}} &emsp;Denne Dag gik Synnøve paa samme Tid som Alle. "Jeg skal kanske bære de Blomster for dig," sagde Thorbjørn. "Det kan du gjerne," svarede hun blidt, men uden at se paa ham, tog Ingrid ved Haanden og gik foran. Opunder Solbakken standsede hun og sagde Ingrid Farvel. "Jeg skal nok selv bære dem det Stykke, som er igjen," sagde hun og tog Kurven, som Thorbjørn havde sat ned. Den hele Vej havde han tænkt paa at tilbyde sig at plante Blomsterne for hende, men nu kom han sig ikke til; thi hun vendte sig saa braadt. Men siden tænkte han ikke paa Andet end dette, at han dog skulde have hjulpet hende med de Blomster. "Hvad talte I To om?" spurgte han Ingrid. "Om Ingenting." {{avsnitt}} &emsp;Da de Andre vel havde lagt sig, tog han sagte paa sig igjen og gik ud. Det var en vakker Kveld, lun og stille, Himlen havde et svagt Overtræk af blaagraa Skyer, hist og her iturevet, saa det var som om Nogen fik skue ud af det dunkle Blaa som af et Øje. Ingen var at se omkring Husene eller længer borte; men i Græsset til alle Sider skvattrede Græshoppene, en Agerrikse malte tilhøjre og svartes af en tilven- stre, hvorpaa der begyndte en Sang i Græsset fra Sted til Sted, saa det var ham, der gik, som havde han et stort Følge, skjønt han ikke saa en Eneste. Skoven trak sig blaa, siden dunkel og dunklere op imod Uren og syntes et stort Taagehav. Men derindefra hørte han Aarren spille og slaa til Lyd, en enkelt Katugle skrige og Fossen at kvæde sine gamle, haarde Riim stærkere end nogensinde, - nu, da Alt havde sat sig ned for at høre paa den. Thorbjørn saa over mod Solbakken og gik afsted. Han bøjede af fra de sædvanlige Veje, kom raskt derover og stod snart i den lille Have, som Synnøve ejede, og som laa ligeunder det ene Loftsvindu, netop det, indenfor hvilket hun sov. Han lyttede og spejdede, men Alt var stille. Da saa han sig om i Haven efter Arbejdsredskaber, og fandt ganske rigtig baade Spade og Greb. Der var begyndt paa Opspadningen af et Kvarter; blot en liden Snip var bleven færdig, men i denne var allerede to Blomster sat, formodentlig forat se, hvorledes det tog sig ud. "Hun er bleven træt, Stakkel, og er gaaen fra det," tænkte han; "her maa en Mand til" tænkte han videre og gav sig ifærd med det, følte slet ingen Lyst til Søvn, ja syntes endog, at han aldrig havde gjort saa let et Arbejde. Han huskede, hvorledes de skulde sættes, huskede ogsaa Præstegaardshaven og passede nu det Ene i det Andet. Natten gik med, men han mærkede det ikke, han hvilte neppe og fik det hele Kvarter opspadet, Blomsterne sat, en og anden omplantet forat faa det endnu smukkere, og alt i Et skottede han op til Loftsvinduet, om dog Nogen skulde bemærke ham. Men hverken der eller andet Steds var der Nogen, ej heller hørte han saameget som en Hund gjø, før Hanen tog paa at gale, vækkede Skogens Fugle, som da en efter en satte sig op at synge "god Morgen". Medens han stod der og klappede Jorden til omkring huskede han paa Eventyrene, som Aslak havde fortalt, og hvorledes han engang troede, der voxte Trold og Nisser over paa Solbakken. {{avsnitt}} &emsp;"Jo, her voxer artige Trold og Nisser," tænkte han, og saa endnu en Gang bort over Blomsterne, om de ogsaa nu stod, som de skulde. Han satte Redskaberne tilrette, trak Trøjen paa, som han havde kastet, saa op til Loftsvinduet, og smilte til, hvad Synnøve nu i Morgenstunden vilde tænke, naar hun saa ud efter de prægtige udenlandske Blomster, hun havde ført til Gaards igaar. Det var bleven dygtig lyst, Fuglene holdt allerede et forfærdeligt Spektakel, hvorfor han hivede sig over Gelænderet og skyndte sig hjem. Saa skulde da Ingen kunne sige, det var ham, som havde været over og plantet Blomster i Synnøve Solbakkens Have. {{bunn}} 40 327 2006-06-29T00:47:50Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../2det Kapitel|2det Kapitel]] |neste=[[../4de Kapitel|4de Kapitel]]→ |seksjon=3die Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''S'''nart blev Mangehaande fortalt i Bygden; men Ingen vidste Noget med Sikkerhed. Aldrig blev Thorbjørn tiere seet paa Solbakken, efterat de begge var konfirmeret, og det var dette Folk mindst kunde forstaa. Ingrid kom ofte over, Synnøve og hun gik da gjerne en Tur i Skogen; - "bliv ikke forlænge borte," raabte Moderen efter dem. "Aa nej!" svarte Synnøve, og kom ikke hjem før i Kveldingen. De to Friere mældte sig paany. "Hun faar selv være om det," sagde Moderen, og Faderen mente det Samme. Men da Synnøve blev tagen afsides og spurgt, fik de Afslag. Der mældte sig ogsaa flere, men Ingen hørte om, at de bar Lykken med sig hjem fra Solbakken. Engang Moderen og hun stod og skurede nogle Melkeringer, spurgte Moderen, hvem hun egentlig tænkte paa. Det kom saa hastigt over Synnøve, at hun blev rød. "Har du givet Nogen noget Løfte?" spurgte hin igjen og saa sikkert paa hende. "Nej," svarte Synnøve rask. Da blev der ikke Tale mere om den Ting. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var det bedste Gifte, Folk vidste af at sige, saa var det lange Øjne, som fulgte hende, der hun gik ved Kirken, det eneste Sted hun var til at se foruden i Hjemmet; hun fandtes nemlig ikke ved nogen Dands eller anden Lystighed, saasom Forældrene var Haugianere. Thorbjørn sad ligeoverfor hende i Kirkestolen; men de taltes aldrig ved, saavidt Folk kunde mærke. Saameget tyktes Hver og En alligevel at vide, at der maatte være Noget imellem dem, og da de ikke omgikkes hinanden paa samme Vis som andet ungt Kjærestefolk i Dalen, begyndte man at sige Mangt og Meget. Thorbjørn blev ligesom ikke videre likt. Han følte det nok selv; thi han lagde vel haardt frem, hvor Flere var forsamlet, saaledes ved Dandse og i Bryllup; og hændte det da, at han en og anden Gang gik sig bent frem i et Slagsmaal. Hermed sagtnede det dog efter hvert som flere lærte, hvor stærk han var; Thorbjørn vænte sig derfor tidlig til ikke at taale, Nogen stod vel meget i Vejen for sig. - "Nu er du kommen paa din egen Haand," sagde Sæmund, Fader hans; "husk dog endnu paa, at min kanske er stærkere end din!" {{avsnitt}} &emsp;Høst og Vinter gik, Vaaren kom, og endnu vidste Folk intet Bestemt. Der foer saamange Rygter rundt - om de Afslag Synnøve havde uddelt, at hun halvvejs blev gaaende som for sig selv. Men Ingrid fulgte hende, de To skulde drage tilsæters sammen iaar, da Solbakkefolket havde kjøbt Part i Granlidsæteren. Man hørte Thorbjørn synge oppe i Liderne; thi han lagede Et og Andet til for dem. {{avsnitt}} &emsp;En vakker Dag, da det alt lakkede mod Kvelden, og han var færdig, satte han sig hen at tænke paa Et og Andet. Det var nok mest, hvad der taltes i Bygden, han tænkte paa, og da disse Tanker just ikke var de blideste, lagde han sig paa Ryggen hen i det røde og brune Lyng, og med Hænderne opunder Hovedet gav han sig til at stirre op i Himlen, som den gik der - blaa og skinnende bag de tætte Trækroner. Det grønne Løv og Bar flød udover den i en skjælvende Strøm, og de mørke Grene, som skar derigjennem, gjorde sælsomme, vilde Tegninger deri. Men Himlen selv var kun til at se, naar et Blad blaffede tilside; længer borte, mellem de Kroner, som ikke naaede hverandre, brød den frem som en bred Elv i lunefulde Svingninger, og løb henover. Men dette stemmede hans Sind, og han begyndte at tænke paa det, han saa. - - {{avsnitt}} &emsp;- - Birken lo atter med tusinde Øjne op til Granen, Furruen stod der med taus Foragt og strittede med sine Pigge til alle Sider; thi efter hvert som Luften blev mere kjælen, kviknede flere og flere Syglinge til, rendte ivejret og stak det friske Løv lige op i Næsen paa den. "Montro, hvor I var i Vinter?" - spurgte Furruen, hviftede sig og svedte Harpix i den utaalelige Hede. "Det er næsten for galt! - saa langt mod Nord - pfui!" {{avsnitt}} &emsp;Men saa var det en gammel, graaskaldet Furru, som saa opover alle de andre, - kunde endda bøje en fingerrig Gren næsten lodret ned og tage en dristig Løn i dens øverste Haartot, saa den skjalv lige ned i Knæerne. Denne favnetykke Furru havde Menneskene kvistet altid længer og længer opover, til den engang, træt og kjed af det, med Et skjød saadan tilvejrs, at den spinkle Gran ved Siden blev ræd og spurgte den, om den ogsaa huskede Vinterstormene? "Om jeg husker dem?" sagde Furruen og daskede den ved Hjælp af Nordenvinden saaledes om Ørene, at den ikke var langt ifra at tabe sin Holdning, og det var ilde nok. Den storlemmede, mørkladne Furru havde nu sat en saa vældig Fod i Jorden, at Tæerne stak op en 6 Alen ifra den, og var endda tykkere end omkring det Tykkeste af Siljuen, hvad denne med Undseelse en Kveld hviskede til Humlen, som forelsket spandt sig opover den. Den skjæggede Furru var sig sin Vælde bevidst og mælte til Menneskene, idet den højt over deres Evner jagede Gren paa Gren ud i den vilde Luft: "Kvist mig, om I kan!" {{avsnitt}} &emsp;"Nej, de kan ikke kviste dig!" sagde Ørnen, nedlod sig naadig, lagde sine Vinger sammen med Anstand og pudsede noget usselt Faareblod af sine Fjedre. - "Jeg mener, jeg beder Dronningen sætte sig her, jeg; - hun har nogle Æg, hun skal kaste," tilføjede den sagtere og saa ned paa sine skaldede Ben; thi den var skamfuld over, at der kom flyvende en Del milde Erindringer fra hine tidligste Vaardage, hvori man bliver halvtosset over den første Solvarme. Snart hævede den igjen Hovedet og blikkede under de Fjærskyggede Bryn op i de sorte Ure, om Dronningen ikke skulde sejle der etsteds, ægtung og lidende. Afsted satte den, og Furruen kunde snart se Parret oppe imod den klare, blaa Luft, hvor de sejlede i lige Linje med den højeste Fjeldtop og afhandlede sine huslige Anliggender. Det var ikke frit, at den var lidt urolig; thi saa gild den end følte sig, var det dog endnu gildere at faa et Ørnepar at vugge. De kom begge ned - og lige til den! De talte ikke til hverandre, men gav sig ifærd med at hente Kviste. Furruen videde sig, om muligt, endnu mere ud, - det var da heller Ingen, som kunde hindre den deri. {{avsnitt}} &emsp;Men mellem den øvrige Skog blev der vel en travel Snak, da den saa, hvad Ære der var overgaaet Storfurruen. Der var saaledes en liden, tækkelig Birk, som stod og spejlede sig over en Dam, og troede, at den havde Ret til at vente lidt Elskov af en graahvid Linerle, der havde for Vis at sove Middag i den. Den havde duftet Linerlen lige op i Næbbet, klæbet Smaakryb fast til Bladene sine, saa de var lette nok at fange; ja, tilsidst havde den i Heden bygget og bøjet sammen et tæt lidet Grenhus, tækket med friske Blade, - saa Linerlen virkelig var paavej til at indrette sig der for Sommeren. Nu derimod: Ørnen havde sat sig fast i Storfurruen, og væk maatte den. Det var vel en Sorg! Den sang en trillende Afskedssang, men ganske sagte, forat Ørnen ikke skulde mærke det, Birken græd ned i Bækken, og syntes, den saa styg ud. {{avsnitt}} &emsp;Bedre gik det ikke nogle Smaaspurve borti et Orderkjær. De havde ført et saa syndigt Leven der, at en Trost tæt ved, oppe i en Ask, aldrig fik sove i rette Tid, blev stundom lynende sint og gjorde Mund, saa det stod efter. En alvorlig Hakkespæt i Nabotræet havde leet, saa den nær havde drattet af Pinden. Men der saa de Ørnen i Storfurruen! og Trosten og Smaaspurven og Hakkespætten og Alt, som flyve kunde, maatte afsted, over Hals og Hoved, over og under Grenene. Trosten bandte, der han fløj, paa at han ikke oftere skulde leje slig, at han fik Spurvene til Gjenboere. {{avsnitt}} &emsp;Saa stod Skogen deromkring forladt og eftertænksom midt i det muntre Solskin. Den skulde have al sin Glæde af Storfurruen, men det var en tynd Glæde. Aspen fik aldrig Fred for alle de misundelige Tanker, som faldt ned paa den, og Eneren sagde en Dag ganske alvorlig til den: "du har saa alligevel aldrig en Fugl mellem dine lige, langt fra hinanden skydende Grene, saa du kunde da i det Mindste tie stille." "Kanske du har nogen, saa spids du er?" hvæste Aspen. "Nej," sagde Eneren; "men nede ved Roden bygger dog altid en og anden liden En." "Ja, der!" sagde Aspen og rystede paa sig. Skogen bøjede sig dog bange, hvergang Nordenvinden gik, Storfurruen slog Luften med sine vældige Grene, og Ørnen fløj i Ring om den, saa rolig og sindig, som om det blot var en krybende Kastevind, der bar noget ussel Virak op til den fra Skogen. Kun Hæggen sagde ikke et Ord; men nogle Træer i Nærheden vilde vide, det var af Ondskab; den havde saa stram en Lugt, at aldrig nogen af de mere fintfølende Fugle vilde bo der, og nu havde de andre det ikke bedre. Iaar duftede den ogsaa, saa det var en Gru. "Fy!" nyste Klongeren. "En kan ikke trække Vejret engang!" Der skulde da ogsaa være liden anden Duft der, hvor Klongerens kunde kjendes. Men den hele Furrufamilie var glad! Ikke een huskede, at den selv intet Rede fik at vugge det Aar. "Væk!" sagde de; "vi er af Slægten!" {{avsnitt}} &emsp;- - - "Hvad ligger du og tænker paa?" spurgte Ingrid, - hun traadte smilende frem mellem nogle Buske, som hun holdt bøjet tilside. Thorbjørn rejste sig: "Aa, saamangt kan lege i Ens Hu", sagde han og saa flygtig henover Træerne. "Ellers snakker de formeget i Bygden paa denne Tid", lagde han til, idet han børstede noget Støv af sig. "Hvorfor bryder du dig ogsaa bestandig om, hvad Folk siger?" - "Aa, jeg ved ikke rigtig; - men - endnu har aldrig Folk sagt Noget, som ikke har været i mit Sind, om det ogsaa ikke har været i min Handling." - "Det er stygt sagt." - "Det var det ogsaa", sagde han; om lidt føjede han til: "men det var sandt." Hun satte sig paa Grønsværet, han stod og saa ned for sig. "Jeg kan let blive slig, som de vil have mig; de skulde lade mig være som jeg er." "Saa er det din Skyld tilsidst alligevel." - "Kan gjerne være; men de Andre har Part i En. - - - Jeg siger, jeg vil have Fred!" raabte han næsten og svingede om paa Hælen. "Men Thorbjørn!" hviskede Ingrid. Han vendte sig mod hende og lo: "Bliv ikke ræd," sagde han; "som sagt: Mangt kan lege i Ens Hu. - Har du talt med Synnøve idag?" "Ja; hun er alt dragen til Sæteren." "Idag?" - "Ja." - "Med Solbakkebølingen?" - "Ja." "Tralala! -</p> {{tab|4}}Aa, Solen ser ned paa Træet sit, {{tab|6}}Triumlire! {{tab|4}}"Staar du d e r, du skinnende Gulle mit?" {{tab|6}}Triumlit, triumlat, - {{tab|4}}Fuglen vaagned og skvat: {{tab|6}}"Hvad er paafærde? -" <br><br> {{avsnitt}} &emsp;"Imorgen løser vi Bølingen," sagde Ingrid; hun vilde vende Tanken til en anden Kant. "Jeg skal være med at drive!" sagde Thorbjørn. - "Fader vil selv være med", sagde hun. "Jasaa", sagde han og taug. - "Han spurgte efter dig idag", sagde hun. "Gjorde han det?" sagde Thorbjørn, skar en Kvist af med sin Tollekniv og begyndte at flække den. - - "Du skulde tale oftere med Fader end du gjør", sagde hun blidt. "Han holder meget af dig", lagde hun til. - "Det kan gjerne være", sagde han. - "Han taler ofte om dig, naar du er ude." - "Desto sjeldnere, naar jeg er inde." "Det er din Skyld." - "Det kan gjerne være." - "Slig skal du ikke tale, Thorbjørn; du ved selv, hvad der er imellem Eder." - "Hvad er det da?" - "Skal jeg fortælle det?" - "Det kommer vel paa Et ud, Ingrid; du ved, hvad jeg ved." - "Javist; du farer formeget paa din egen Haand; det ved du, han ikke liker." - "Nej, han vilde nok holde i Armen." - "Ja, helst naar du slog." - - "Skal da Folk faa Lov at gjøre og sige, hvad de vil." - "Nej; men du kan ogsaa gaa lidt afvejen; det har han selv gjort, og er bleven en agtet Mand ved det." - "Han er kanske bleven mindre plaget." - Ingrid taug lidt, saa fortsatte hun, efterat have seet sig om: "Det nytter vel ikke at komme ind paa dette igjen; men alligevel . . . hvor du ved, at Uvenner ventes, bør du være borte." - "Nej! Netop der vil jeg være! Jeg hedder ikke Thorbjørn Granliden for Ingenting." Han havde flækket Barken af sin Kvist; nu skar han den midt over. Ingrid sad og saa paa ham, spurgte noget langt: "Skal du til Nordhoug paa Søndag?" - "Ja." Efterat have tiet en Stund uden at se paa ham, sagde hun igjen: "Ved du, at Knud Nordhoug er kommen hjem til Søsterens Bryllup?" - "Ja." - Nu saa hun paa ham: "Thorbjørn, Thorbjørn!" "Skal han have mere Lov nu end før til at gaa imellem mig og Andre?" "Han gaar ikke imellem; ikke meer end Andre vil!" "Ingen kan vide, hvad 'Andre' vil." - "Det ved du godt." "Selv siger hun i alle Fald Ingenting." - "Aa, hvor du kan snakke!" sagde Ingrid, saa uvilligt paa ham, rejste sig og saa bag for sig. Han kastede sine Kviststumper, satte Kniven i Slidren og vendte sig mod hende: "Hør, - jeg er stundimellem kjed af dette. Folk skjænder Æren baade af mig og hende, fordi Intet gaar aabenlyst til. Og paa den anden Kant . . . jeg kommer jo ikke engang over paa Solbakken, - fordi Forældrene ikke kan like mig, siger hun. Jeg faar ikke besøge hende, saaledes som andre Gutter besøger sine Jenter, fordi hun nu er af de Hellige - maa vide!" "Thorbjørn!" sagde Ingrid og blev lidt urolig, men han fortfor: "Far vil intet Ord lægge ind; 'fortjener jeg hende, faar jeg hende', siger han. Snak, bare Snak paa den ene Side, . . og intet Vederlag for Snakket paa den anden . . . ikke engang - saameget som saa!" Ingrid foer til og lagde Haanden over hans Mund, idet hun saa sig tilbage. Der blev Buskene atter bøjet tilside, og en høj, slank En traadte blussende rød frem; det var Synnøve. {{avsnitt}} &emsp;"God Kveld!" sagde hun. Ingrid saa paa Thorbjørn, som hun vilde sige: der kan du se! - Thorbjørn saa paa Ingrid, som han vilde sige: det skulde du ikke have gjort. Ingen saa paa Synnøve. "Jeg faar vel Lov at sætte mig lidt; jeg har gaaet saa meget idag." Og hun satte sig; Thorbjørn vendte paa Hovedet som forat se, om det var tørt der hun satte sig. Ingrid havde ladet Øjnene løbe nedover til Granliden, og nu raabte hun med Et: "Aa nej, aa nej! Fagerlin har slidt sig og gaar midt i Nyageren. Det stygge Dyr! Kelleros ogsaa? Nej, nu bærer det over sig; det er fornø'n vi snart kommer paa Sæteren!" - og saa lagde hun nedover henad Liderne uden at sige Farvel engang. Synnøve rejste sig strax. "Gaar du?" spurgte Thorbjørn. "Ja," sagde hun; men hun stod. {{avsnitt}} &emsp;"Du tør gjerne vente lidt," yttrede han, uden at se paa hende. - "En anden Gang" blev der sagte svaret. - "Det kan blive længe til." Hun saa op; han saa nu ogsaa paa hende; men det var en Stund, før de sagde Noget. "Sæt dig igjen", sagde han lidt forlegen. "Nej", svarte hun og blev staaende. Da gjorde hun Noget, han ikke havde ventet; hun gik et Skridt frem, bøjede saa lige mod ham, saa ham op i Øjet og sagde med et Smil: "Er du vred paa mig?" Og da han skulde se til, saa græd hun. "Nej", sagde han, luerød i Ansigtet. {{avsnitt}} &emsp;Han rakte Haanden frem; men da hun atter saa ned, mærkede hun det ikke, og han drog den tilbage. Saa sagde han endelig: "Du har altsaa hørt det?" "Ja," sagde hun, saa op og lo; men der var nu flere Taarer i Øjnene end før; han vidste ikke hvad han skulde gjøre eller sige; det faldt ham derfor af Munden: "Jeg har kanske været for slem." Det var meget mildt sagt; hun saa ned og vendte sig halvt bort: "Du skal ikke dømme om det, du ikke kjender". Dette var sagt med halvkvalt Røst, og han blev hel ilde ved; han følte sig som en Dreng og sagde derfor ogsaa, da han ikke kunde finde noget Andet: "Jeg beder dig om Forladelse." Men da brast hun ud i virkelig Graad. Det kunde han ikke taale; men gik hen og tog hende om Livet og ludede sig nedover hende: "holder du ogsaa rigtigt af mig, Synnøve?" "Ja," hulkede hun. "Men du er ikke lykkelig ved det?" Hun svarte ikke. "Men du er ikke Iykkelig ved det?" gjentog han. Hun græd nu mere end nogensinde og vilde drage sig unda. "Synnøve" sagde han, og tog fastere om hende. Hun lagde sig nu op til ham og græd meget. {{avsnitt}} &emsp;"Kom, vi skal tale lidt sammen", sagde han, og han hjalp hende at sætte sig i Lynget; selv satte han sig ved Siden. Men hun tørrede sine Øjne og forsøgte paa at smile; men det vilde ikke gaa. Han holdt en af hendes Hænder og saa hende ind i Ansigtet. "Hvad er det saa egentlig dine Forældre har at sige mig paa?" "Aa", sagde hun langsomt, idet hun legte med den anden Haand i Græsset: "omtrent hvad Far din siger". "Nu?" spurgte han. "Du er lidt for vild af dig; - ikke meget" lagde hun til. "Hm; - mener du det Samme?" Hun taug. - "Det ligger til Slægten", sagde han. - "En er ikke bunden der", sagde hun. Det Svar likte han ikke, og derfor undslap det ham: "Mine er heller ikke Haugianere." Hun saa op paa ham, og han angrede det alt; da sagde hun meget mildt: "Er det mine du sigter, saa faar de være, hvad de er. - - - Det er dog dem jeg maa lyde." - "Endnu skal Ingen sige mig noget Ondt paa," sagde han; "jeg forstaar heller ikke, hvorfor min Færd bestandig skal drøftes saa vel gjennem Alles Sold . . . Ingen bliver prøvet nær saa haardt." - Det Faldt hende med een Gang ind, at der var meget Sandt heri; hun kunde heller ikke klargjøre sig, hvorfor de var strengere med ham end med Andre, og derfor sagde hun: "Der er bestemt meget i, hvad du der siger; men - naar det nu er saa?" - "Saa skal En bære frem det Læs, de har lagt paa ham, skjønt de selv ikke vil løfte det med en Finger?" fuldførte han. - "Ja, det kan være haardt nok; men -." - - "Ellers kommer jeg ikke paa Solbakken?" Hun taug. "Har du aldrig bedt herom?" Hun taug. "Hvorfor har du ikke det?" spurgte han, og drog hendes Haand nærmere til sig. - - - "Jeg tør ikke", sagde hun ganske sagte. Han tiede en Stund. - "Har du talt med dem om mig?" - "Nej." - "Hvorledes kan du da vide, hvad de mener?" - "Jeg forstaar det." {{avsnitt}} &emsp;Han blev mørk, trak den ene Fod lidt til sig og lænte Albuen til Knæet, idet han lagde sit Hoved i Haanden. . . . "Paa denne Maade kommer jeg vel aldrig derover," sagde han endelig. Istedetfor Svar begyndte hun at græde paany, og det meget stærkt. Han vidste ikke, hvorfor; men han følte Trang til det Samme. Ordene havde nok rakt længer frem end hans Mening, og da nu denne begyndte at gaa efter, trak hans Indre sig sammen. "Aa ja . . jeg kan vel have gjort mange Ting, . . som . . ikke var som de burde. - - En maatte dog bære lidt over med mig. . . . . Jeg er ikke ond (Han stansede en Stund) Jeg er ogsaa ung endnu; . . lidt over 20 Aar . . Jeg" - - han kunde ikke fuldføre strax. Synnøve græd endnu mere. - "Men den, som holdt rigtig af mig" sagde han igjen, - - "maatte dog", og her stansede han rent. Da hørte han ved Siden af sig gjennem stærk Graad. "Du skal ikke tale slig; . . . du ved ikke, hvormeget En holder af dig - - Jeg tør ikke engang sige Ingrid det -" (og saa igjen efter en længere Graad) "jeg . . . lider . . . saameget!" Han slog Armen om hende og trak hende tæt til sig. "Tal til dine Forældre," hviskede han, "og du skal se, Alting bliver godt." - "Det bliver som du vil," hviskede hun. "Som jeg?" Da vendte Synnøve sig og bøjede sin Arm om hans Hals. "Holdt du saapas af mig, som jeg af dig?" sagde hun meget inderligt og med et Forsøg til Smil. - "Og det gjør jeg ikke?" sagde han blidt og sagte. - "Nej, nej; du tager intet Raad af mig, du ved, hvad der fører os sammen, men du gjør det ikke! Hvorfor gjør du det ikke?" - Og da hun nu var kommen ivej med at tale, saa sagde hun i samme Fart: "Herregud, vidste du, hvor jeg har ventet paa den Dag, jeg skulde faa se dig over paa Solbakken. Men altid skal En høre om Noget, der ikke er som det burde være, - og det skal være Forældrene selv, som bærer det ind til En." - Da tændtes ligesom et Lys for ham; han saa hende nu tydelig gaa over der paa Solbakken og vente paa en liden fredelig Stund, hvori hun kunde føre ham blidt frem for Forældrene; - men han gav hende aldrig en saadan Stund. {{avsnitt}} &emsp;"Dette skulde du have sagt mig før, Synnøve?" - "Og det har jeg ikke gjort?" - "Nej, ikke saaledes." - Hun tænkte lidt over dette; saa sagde hun, idet hun lagde sin Forklædesnip i smaa Folder: "Saa var det vel fordi . . . jeg ikke turde rigtig." Men denne Frygt rørte ham slig, at han for første Gang i sit Liv gav hende et Kys. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev saa forandret ved det, at Graaden stansede med een Gang og Øjnene blev usikre, idet hun forsøgte at smile, saa ned, endelig op paa ham og smilte nu virkelig. De talte ikke mere, - dog fandt de hinandens Hænder igjen; men Ingen af dem turde trykke til. Saa drog hun sin sagte tilbage, gav sig ifærd med at tørre sine Øjne og sit Ansigt, klappe sit Haar ned, da det var kommen lidt i Urede. Han sad der og tænkte i sit stille Sind, medens han saa paa hende: er hun forskjellig fra de andre Bygdens Jenter, og vil omgaaes paa en anden Maade, saa skal En ikke sige Noget dertil. {{avsnitt}} &emsp;Han fulgte hende op til Sæteren, som ikke laa langt unda. De gik Haand i Haand; men der var kommen Noget over ham, som gjorde, at han knap turde røre ved hende, og syntes, det var forunderligt, at han havde Lov til at holde hendes Haand. - Da de skiltes, sagde han derfor ogsaa: "Det skal vare en Stund, til du atter spørger noget Galt fra mig." {{avsnitt}} &emsp;Hjemme holdt Fader hans paa at bære Korn paa Kværnen - fra Staburet af; thi Bygdens Folk rundt omkring malte paa Granlidkværnen, naar Vandet i deres egne Bække var gaaet op; Granlidelven var aldrig tør. Her var mange Sække at bære, somme ret store og somme overmaade store. Kvindfolkene stod tæt derved og vriede Klæder, som var i Vask. Thorbjørn gik bort til Faderen og tog fat i en Sæk. "Jeg skal kanske hjælpe dig?" - "Aa, jeg gjør det nok selv," sagde Sæmund, lettede rask en Sæk paa Ryg og drog afsted mod Kværnen. "Her er mange af dem" sagde Thorbjørn, tog fat i to store, satte Ryg imod og greb over Skuldrene med een Haand i hver og støede mod til Siderne med sine Albuer. Midtvejs mødte han Sæmund, som gik tilbage efter flere; Faderen saa hastigt paa ham; men sagde Intet. Da Thorbjørn i sin Tur gik tilbage mod Buret, mødte han Sæmund med to endnu større Sække. Dennegang tog Thorbjørn en liden en og gik med den; da Sæmund mødte ham, saa han paa ham, og længere end forrige Gang. Saa begav det sig, at de siden kom til at staa ved Buret paa een Gang. - "Her er kommen Bud fra Nordhoug", sagde Sæmund; "de vil have dig med til Bryllops paa Søndag". - - Ingrid saa hen til ham fra sit Arbejde, Moderen ligesaa. - "Jasaa", svarte Thorbjørn tørt; men tog dennegang de to største Sække han kunde finde. - "Gaar du?" spurgte Sæmund mørk. - "Nej!" {{bunn}} 41 328 2006-06-29T00:48:04Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../3die Kapitel|3die Kapitel]] |neste=[[../5te Kapitel|5te Kapitel]]→ |seksjon=4de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''ranlidsæteren laa vakert til, Bygden kunde oversees derfra, Solbakken først og fremst med sin mangefarvede Skog omkring, og dernæst de andre Gaarde, som de laa der i en Ring af Skog, saa den grønne Vold med Husene i Midten saa ud som en funden Fredsplet, der med Magt var tagen fra den vilde Mark. Det var 14 Gaarde, som kunde tælles fra Granlidsæteren; af Granlidgaardens Huse saa de blot Tagene, og det endda blot fra den yderste Pynt paa Sætervolden. Alligevel blev Jenterne ofte siddende og se efter Røgen, som steg op af Piberne der. "Nu koger Moder til Middag," sagde Ingrid; "idag skal de have salt Kjød og Flesk." "Hør, der kalder de paa Mandfolkene", sagde Synnøve; "montro, hvor de arbejder idag?" Og deres Øjne fulgte Røgen, som skyndte sig fort og vilter op i den fine solglade Luft, men snart spagnede, betænkte sig, - flød saa i et bredt Tog ud over Skogen, altid tyndere, tilsidst som et hviftende Flor, og snart neppe synlig. Mangen Tanke steg dem da i Sind og lagde sig ud over Bygden. Den Dag mødtes de ved Nordhoug. Det var et Par Dage efter Bryllopet; men da dette skulde staa en sex Dage, naaede der endnu, ret som det var, Skud og enkelte Raab af de allerkraftigste op til dem. - "De har det muntert der, "sagde Ingrid. - "Jeg skal ikke misunde dem det," sagde Synnøve og tog sin Binding. - "Det skulde dog være trøjsomt at være med," sagde Ingrid, der sad paa Hug og saa bortover paa Gaarden, hvor Folk gik frem og tilbage mellem Husene, - nogle henad Staburet til, hvor vel Borde med Mad stod opdækket, - andre parvis længer ifra dem, og i fortrolig Samtale. - "Jeg ved ikke ret, hvad du længes efter derborte," sagde Synnøve. - "Jeg ved det knapt selv," sagde Ingrid, der endnu sad som før; - "det er vel Dansen," føjede hun saa til. Synnøve svarte ikke Noget derpaa. "Har du aldrig danset?" spurgte Ingrid. - "Nej." - "Tror du da det er Synd at danse?" - "Jeg ved ikke rigtig." Ingrid talte ikke mere om det strax; thi hun mindedes, at Haugianerne strengt forbød Dans, og Forældrenes Forhold til Synnøve i det Stykke vilde hun ikke videre prøve. Men hvordan nu Tankerne faldt, saa sagde hun om en Stund: "Bedre Danser end Thorbjørn har jeg aldrig seet." - Synnøve ventede lidt, før hun sagde: "Ja, han skal danse godt." - "Du skulde seet ham danse!" udbrød Ingrid og vendte sig mod hende. Men rask svarte Synnøve: "Nej, det vil jeg ikke!" {{avsnitt}} &emsp;Ingrid studsede lidt ved det, Synnøve hældte sig ned over sin Binding og tælte sine Næster op. Med een Gang lod hun Bindingen falde i Fang, saa ende ud for sig og sagde: "Saa inderlig glad, som jeg er idag, har jeg dog ikke været paa længe." - "Hvorfor?" spurgte Ingrid. "Aa, - - fordi han ikke danser paa Nordhoug idag!" Endnu en Stund sad hun og saa lige ud for sig, lod saa med pludseligt Alvor Hovedet synke ned over sin Binding og arbejdede meget fort. Ingrid sad i sine egne Tanker. "Ja, der skal være Jenter, som længes efter ham," sagde hun. Synnøve aabnede Munden, som vilde hun tale, men tiede, trak en Stikke ud og byttede. "Thorbjørn længes nok selv ogsaa; det skal jeg være sikker paa," sagde Ingrid, men mærkede først bagefter hvad hun havde sagt, og saa paa Synnøve, der sad blussende rød og bandt. Da kunde Ingrid med stor Fart se bagover paa den hele Samtale, slog Hænderne sammen, - flyttede sig paa Knæ i Lyngen, saa at hun kom foran hende, - og gav hun sig til at se Synnøve lige ind i Øjnene; men Synnøve bandt. Da lo Ingrid og sagde: "Nu har du mangen Herrens god Dag gaaet og gjemt noget for mig igjen." "Hvad siger du?" spurgte Synnøve og kaste- de et usikert Blik paa hende. "Du er ikke sint, fordi Thorbjørn danser," sagde Ingrid som før. Den Anden svarte ikke; Ingrids Ansigt var bare et eneste Smil, og saa tog hun Synnøve om Halsen og hviskede hende ind i Øret: "men du er sint, fordi han danser med Andre end dig!" {{avsnitt}} &emsp;"Hvor du snakker!" sagde Synnøve, sled sig løs og rejste sig. Ingrid rejste sig ogsaa og gik efter hende. "Det er Synd, du ikke kan danse, Synnøve!" sagde hun og lo; - "rigtig stor Synd! Kom nu, saa skal jeg lige saa godt lære dig strax!" Hun tog Synnøve om Livet. "Hvad vil du?" spurgte denne. "Lære dig danse, forat du ikke skal have slig Sorg i Verden, som at han danser med Andre end dig!" Nu maatte ogsaa Synnøve le eller lade som hun lo. "Der kan snart Nogen se os," sagde hun. "Gud signe dig for det Svaret, saa dumt som det var," sagde Ingrid og gav sig allerede til at tralle og flytte Synnøve efter Takten. "Nej, nej! Det gaar ikke an!" - "Saa? Du har jo ikke været saa glad paa mangen god Dag, sagde du nylig; kom nu!" - "Kunde det bare gaa an!" - "Prøv, saa skal du nok se, det gaar an!" - "Du er saa vilter, du Ingrid!" - "Han sagde saa Katten til Spurven ogsaa, da Spurven ikke vilde gaa stille, saa Katten kunde faa tage ham; kom nu!" - "Jeg har da igrunden Lyst ogsaa, men -" "Nu er jeg Thorbjørn, og du den unge Konen hans, som ikke vil han skal danse med Andre end dig." - "Men -" Ingrid trallede; - "men" - holdt Synnøve endnu paa; men hun dansede allerede! Det var en Springdans og Ingrid gik foran med store Skridt og mandhaftige Armesving, Synnøve efter med smaa Skridt og nedslagne Øjne, - og Ingrid sang:</p> {{tab|4}}Og Ræven laa under Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren hopped paa lette Fod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Det er vel noget til Solskinsdag! {{tab|4}}Det glittrer for, og det glittrer bag {{tab|6}}: : over Lynget. : : " {{tab|4}}Og Ræven lo under Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren hopped i vilde Mod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Jeg er saa glad over alle Ting! {{tab|4}}Hu - hej, gjør du slige svære Spring {{tab|6}}: : over Lynget! : : " {{tab|4}}Og Ræven vented bag Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren tumled ham midt imod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Men Gud forbarme sig, er du der! - -" {{tab|4}}"-Aa, Kjere, hvor tør du danse her - {{tab|6}}: : over Lynget? : : " <br><br> {{avsnitt}} "Nu, gik det ikke an?" spurgte Ingrid, da de anpustne stansede. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve lo og sagde, hun havde mere Lyst til at valse. Ja derfor var Ingenting ivejen, mente Ingrid, og de lagede sig alt til, idet Ingrid viste hende, hvorledes hun skulde sætte Fødderne; "thi Valsen er vanskelig, den." - "Aa, det gaar nok, naar vi bare kommer i Takten," sagde Synnøve, og Ingrid vilde da de skulde prøve. Saa gjorde de, Ingrid sang og Synnøve sang med, i Begyndelsen blot nynnende, siden stærkt. Men da stansede Ingrid, slap hende og slog sine Hænder sammen af bare Forundring: "du kan jo valse!" udbrød hun. {{avsnitt}} &emsp;"Hys, lad os ikke tale mere om det," sagde Synnøve og tog atter fat i Ingrid forat fortsætte. "Men hvor har du lært . . ." - "Tral, tral!" - og hun svang hende. Da tog Ingrid fat ret af Hjertens Lyst og hun sang: </p> {{tab|5}}"Se, Solen danser paa Haukelidfjeld; {{tab|4}}Dans, du Kjæresten min; - thi snart er det Kveld! {{tab|4}}Se, Elven hopper mod blanken Hav; {{tab|4}}Hop, du viltreste Gut; - der venter din Grav! {{tab|4}}Se, Birken svajer for Vindenes Kast. {{tab|4}}Svaj, du frejdige Mø, - hvad var det som brast? {{tab|4}}Se, - -" <br><br> {{avsnitt}} &emsp;"Det er slige underlige Viser du synger," sagde Synnøve og stansede Dansen. "Jeg ved ikke, hvad jeg synger, jeg; Thorbjørn har sunget dem." - "Det er af Slave-Bents Viser," sagde Synnøve; "jeg kjender dem." - "Er det af dem?" spurgte Ingrid og blev lidt ræd. Hun saa ud for sig og sagde ikke Noget; pludselig blev hun opmærksom paa En nede paa Vejen. "Du - der kjører Nogen ned fra Granliden og tager bort over Bygdevejen! -" Synnøve saa ogsaa derhen. - "Er det ham?" spurgte hun. - "Ja, det er vist Thorbjørn; han skal til Byen." - - {{avsnitt}} &emsp;- - Det var Thorbjørn, og han kjørte til Byen. Den laa langt væk, han havde stort Læs, og kjørte derfor i Mag bortover den støvede Vej. Denne laa slig til, at den kunde sees fra Sæteren, og da han nu hørte det hauke deroppe ifra, skjønte han, hvem det var, steg op paa Læsset og haukede igjen, saa det ljomede mellem Fjeldene. Da spillede det paa Lur ned til ham, han sad og lyttede, og da det stansede, rejste han sig atter og haukede. Saaledes gik det bortover og han var glad tilmode. Han saa paa Solbakken og syntes, den aldrig havde havt saamegen Sol som nu. "Det er en velsignet Gaard", tænkte han; medens han sad der og saa efter den, glemte han rent Hesten, saa den gik som den vilde. Da skvat han op ved at Hesten gjorde et svært Bøx til Siden, saa Skaaken knak, og Hesten afsted i vildt Trav udover Nord- hougmarkene; thi det var over dem Vejen gik. Han rejste sig i Vognen og holdt igjen; det blev en Kamp mellem ham og Hesten; den vilde udover en Skrent og han holdt. Han fik den saavidt, at den stejlte, og da hoppede han af, og havde, før Hesten atter satte i Fart, faaet Tag om et Træ, - og nu maatte Hesten staa. Læsset var tildels kastet, den ene Skaak itu, og Hesten stod og skalv. Han gik frem til den, tog den om Bidslet og talte den blidt til; han vendte den strax, forat være siker for Skrenten, om den lagde afsted paany; staa stille kunde den ikke, saa skræmt som den var, og han maatte i halvt Sprang følge den altid længer og længer fremad, lige op til Vejen igjen. Han foer da forbi sine egne Sager, som de laa der kastede overende, Kopperne itu og Indholdet tildels fordærvet. Hidindtil havde han været optaget af Faren, nu begyndte han at skjønne Følgerne af dette og blev harm; det stod for ham, at der ingen Byrejse blev af, og jo flere Betragtninger han gjorde, des harmere blev han. Kommen op til Vejen, skvat Hesten en Gang til, forsøgte saa at gjøre et Kast forat slide sig løs, - og da brød Harmen ud. Medens han med venstre Haand holdt Bidslet, gav han den med højre henad Lænderne af sin store Rejsesvøbe, Slag i Slag, Slag i Slag, saa den blev rasende og satte Forhoverne paa hans Bryst. Men han holdt den fra sig, slog den nu værre end før, af al sin Magt, og brugte Tykenden af Svøben. - "Jeg skal lære dig, din trodsige Tamp!" og han slog. Hesten vrinskede og skreg, han slog. "Hej, her skal du kjende Næve, som er stærk!" og han slog. Hesten fnyste, saa Skummet valdt ham nedover hans Haand; men han slog: "Det skal være første og sidste Gang, din Krøbling! Der! endnu et! saa! hej, din Fillegamp, du skal prøve Mandetugt!" og han slog. Under dette havde de vendt sig, Hesten gjorde ikke længer Modstand, rystede og bævede under hvert Slag, og bøjede sig hvrinskende, naar han saa Svøben nærme sig i Luften. Da blev Thorbjørn ligesom lidt skamfuld; han holdt inde. I det Samme blev han var en Mand, der sad paa Grøftekanten, støttet paa Albuen, og lo af ham. Han vidste ikke hvorledes det gik til; det blev næsten sort for Øjet og med Hesten ved Haanden ruste han mod ham med hævet Svøbe. "Jeg skal give dig Noget at le af!" Slaget faldt, men traf kun halvt, da Manden med et Raab væltede sig ned i Grøften. Her blev han staaende paa alle Fire, men vendte paa Hovedet, skelede til Thorbjørn og trak Munden skeft op til Latter; men Latteren selv hørte han ikke. Thorbjørn studsede; thi dette havde han seet før. Jo, det var Aslak. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn vidste ikke hvorfor; men det løb ham koldt nedover Ryggen. "Det er vel dig, som har skræmt Hesten begge Gange", sagde han. - "Jeg laa bare og sov jeg," svarte Aslak og løftede lidt paa sig; "og saa vakte du mig, da du skabte dig gal paa Hesten din". "Det var dig, som gjorde den gal; alle Dyr er ræd dig," og han klappede Hesten, der var saa sved, at det dryppede af den. "Han er nu vel endelig ræddere dig end mig; slig har jeg aldrig faret med nogen Hest," sagde Aslak, - han stod nu paa Knæ i Grøften. "Vær ikke for stærk i Munden!" sagde Thorbjørn og truede med Svøben. Da rejste Aslak sig og kravlede op. "End jeg da! Jeg stærk i Munden? Nej - . . . Hvor skal du hen, som farer saa fort?" sagde han med blid Stemme, idet han nærmede sig, men slingrende til begge Sider; thi han var fuld. - "Jeg slipper nok for at komme længer idag," sagde Thorbjørn, som sprættede Hesten ifra. "Det var rigtig lejt, det," sagde Aslak og nærmede sig endnu mere, idet han tog til Huen. "Gudbevare mig", sagde han, "slig en stor, vaker Karl du er bleven, siden sidst jeg saa dig;" han havde begge Næver i Lommen og stod, saa godt han kunde, og betragtede Thorbjørn, der ikke kunde faa Hesten løs. Thorbjørn trængte Hjælp; men han kunde ikke faa det over sig at bede hin om den; thi Aslak saa styg ud; hans Klæder var tilrakket af Grøften, hans Haar hang filtret ned under en blank Hat, der var dygtig gammel, og Ansigtet, skjønt tildels det velbekjendte, var nu bestandig fortrukket til Smil, og Øjnene endnu mere igjenlukte, saa han maatte holde Hovedet lidt bagover og Munden lidt gabende, naar han saa paa En. Alle Træk var blevne matte, og den hele Form var stivnet; thi Aslak drak. Thorbjørn havde tit nok seet ham før, hvilket Aslak ikke lod som han vidste. Som Skræppehandler havde han tit faret Bygden rundt, og var gjerne der, hvor der var Lystighed, da han havde mange Viser at synge, fortalte godt og fik Brændevin til Vederlag. Saaledes havde han nu været i Bryllopet paa Nordhoug, men havde, som Thorbjørn siden fik at vide, fundet det bedst at holde sig en Stund borte, da han efter gammel Vis havde faaet Folk op at slaaes og det truede med at gaa ud over ham selv. - "Bind Hesten ligesaa godt fast til Vognen som at sprætte den ifra", sagde han. "Du maa saa alligevel op til Nordhoug for at faa dig istand igjen, enten du nu vil drage længer eller vende om." Thorbjørn havde nok tænkt det Samme, men havde ikke rigtig villet tænke det. "Der er stort Bryllup, der," sagde han. "Derfor ogsaa stor Hjælp", svarte Aslak. Thorbjørn stod lidt tvivlraadig; men uden Hjælp kunde han hverken komme frem eller tilbage, og saa var det bedst at gaa op i Gaarden. Han bandt Hesten fast saalænge og gjorde saa. Aslak kom efter; Thorbjørn saa tilbage paa ham: "Saa faar jeg godt Følge til Bryllopsgaarden igjen", sagde Aslak og lo; Thorbjørn svarte ham ikke, men gik fort. Aslak kom syngende efter:</p> ::Der drager to Bønder til Bryllupshus, o. s. v., <br><br> {{avsnitt}} en gammel, velkjendt Vise. "Du gaar fort, du", sagde han om en Stund. "Du kommer nok frem alligevel", lagde han til. Thorbjørn svarte ham ikke. Gjenlyd af Dans og Spil mødte dem, Ansigter gav sig til at se ud paa dem gjennem de aabne Vinduer i den store toetages Bygning. Grupper samlede sig i Gaarden. Han saa, at de talte sig imellem om, hvem det kunde være, tillige, at han snart var kjendt, og at de lidt efter lidt fik Øje paa Hesten dernede og Kopperne, som laa udover Jorden. Dansen hørte op, den hele Sværm væltede ud i Gaarden, netop som de To kom op. "Hid kommer Bryllupsfolk mod sin Vilje!" raabte Aslak, da han endelig nærmede sig Kredsen, bag Thorbjørn. - Man hilste Thorbjørn og slog Kreds om ham. {{avsnitt}} &emsp;"Gud signe Laget, godt Øl paa Bordet, vakre Kvindfolk paa Gulvet og gode Spillemænd paa Knakken!" sagde Aslak og skjød sig i det Samme midt ind iblandt dem. Nogle lo, Andre forblev alvorlige; En sagde: "Skræppe-Aslak er altid ved godt Mod." Thorbjørn traf strax Kjendtfolk, som han maatte fortælle om sin Hændelse; de tillod ham ikke selv at gaa ned efter Hesten og Tøjet, men bad Andre gaa. Brudgommen, en ung Mand og fordums Skolekammerat, bød ham ind at smage paa Bryllopsbrygget og nu drog det til Stuen. Nogle vilde fortsætte Dansen, især Kvindfolkene, Andre vilde have en liden Drikkestund og faa Aslak til at fortælle, siden han nu alligevel var kommen til Gaards igjen. "Men du tør være lidt varere end sidst," lagde En til. Thorbjørn spurgte, hvor alt Folket var. "Aa," svartes der, "her gik nylig lidt uroligt til; nu er Enkelte gaaet til Hvile, Andre sidder borte paa Laaven og spiller Kort; men Nogle sidder ogsaa der, hvor Knud Nordhoug er." Han spurgte ikke efter, hvor Knud Nordhoug var. {{avsnitt}} &emsp;Brudgommens Fader, en gammel Mand, der sad og røgte af en Kridtpibe og drak Øl til, sagde nu: "Kom saa med en Regle, du Aslak; det kan være gjildt nok at høre for en Gangs Skyld." {{avsnitt}} &emsp;"Er det flere, som beder mig?" spurgte Aslak, som havde sat sig over en Krak et Stykke fra Bordet, omkring hvilket de Andre sad. "Javist," sagde Brudgommen og gav ham et Glas Brændevin; "nu beder jeg dig." - "Er det Mange, som beder paa den Maade?" sagde Aslak. "Det tør hænde," sagde en ung Kone borte paa Sidebænken, og bød et Støb med Vin frem. Det var Bruden, en Kvinde paa 20 Aar, lyslet, men mager, med store Øjne og et stramt Træk om Munden. - "Jeg liker godt det, som du fortæller," lagde hun til. Brudgommen saa paa hende og hans Fader paa ham. "Ja, Nordhougfolket har altid likt mine Regler," sagde Aslak. - "Ære være dem!" raabte han og tømte et Glas, som blev rakt ham af en Brudesvend. "Kom saa med Noget," raabte Flere. - "Om Sigrid Fantekjerring!" raabte En. "Nej, den er styg!" sagde Andre, især Kvindfolk. "Om Lierslaget!" bad Svend Tambur. "Nej, heller noget Trøjsamt!" sagde da en rank Gut, som stod i Skjortærmene og lænte sig opad Væggen, medens hans højre Haand, som hang slapt ned, foer vel ofte borti Haaret paa nogle unge Jenter, som sad der; de skjændte, men flyttede sig ikke. {{avsnitt}} &emsp;"Nu fortæller jeg det, jeg vil, jeg," sagde Aslak. "Fanden heller!" mumlede en ældre Mand, som laa over Sengen og røgte; hans ene Ben hang ned, med det andet laa han og sparkede til en fin Trøje, som hang over Sengestolpen. - "Lad være Trøjen min!" raabte hin Gut, som stod op efter Væggen. - "Lad være Datter min," svarte han, som laa. Nu flyttede Jenterne sig. - "Jo, jeg fortæller, hvad jeg vil da!" raabte Aslak; "Brændevin i Krop skyder Modet op!" sagde han og slog de flade Hænder sammen med et Klask. "Fanden heller!" gjentog Manden borti Sengen; "Brændevinet er vort." - "Hvad skal det sige?" spurgte Aslak med ret aabne Øjne. - "Aa, den Grisen vi gjøder, slagter vi ogsaa," sagde Manden, idet han dinglede med Benet. Aslak lukte Øjnene igjen, men blev siddende i samme Stilling med Hovedet; saa faldt det ned paa hans Bryst, og han sagde ikke Noget. {{avsnitt}} &emsp;Flere talte til ham; men han hørte det ikke. "Brændevinet tager ham," sagde hin i Sengen. Da saa han op, tog atter Smilet paa sig: "Jo, nu skal I høre en lystig Stub," sagde han. - "Gud bevare mig, hvor lystig!" sagde han om en Stund og lo med vid Mund, men uden at de hørte Latteren. "Han er rigtig i Godlaget sit idag," sagde Brudgommens Fader. - "Ja, det var Raad til det!" sagde Aslak; - "en Dram paa Rejsen da!" sagde han og strakte Haanden frem. Den kom; han drak den langsomt ud, holdt Hovedet lidt bagover med den sidste Draabe i Munden, svælgte den saa og sagde, vendt til ham i Sengen: - "for jeg er nu Grisen Eders jeg!" og lo som forrige Gang. Han spændte sine to Hænder om Knæet og løftede saaledes Foden op og ned, idet han selv med det Samme ruggede frem og tilbage - og saa begyndte han: "Jo, det var en Jente, som boede borti en Dal. Hvad Dalen hed, kan være det Samme, hvad hun hed ogsaa. Men Jenten var vaker, det syntes Gaardmanden paa - hys! - og det var hos ham hun tjente. Hun fik god Løn, fik hun, og hun fik mere end hun skulde have; thi hun fik et Barn. Folk sagde, det var med ham; men det sagde ikke han; thi han var gift, og det sagde heller ikke hun; thi hun var stolt, det stakkers Trold. Saa blev det nok en Løgn over den Daab, og det var en Skarv til Gut, hun havde født, saa det var slig Slag, om han blev døbt i en Løgn. Men hun fik en Plads under Gaarden, og det likte ikke Konen der, som ventelig var, og saa tag hun Manden baade Dag og Nat om at jage den Fantejenten paa Bygden. Kom Jenten didop, spyttede hun efter hende, men kom den vesle Gutten hendes for at lege med Gaardsgutterne, bad hun dem jage den Horungen; han var ikke bedre værdt, sagde hun. {{avsnitt}} &emsp;Manden holdt igjen, saalænge han rigtig var Mand; men saa slog han sig paa Drikken, og da fik Kjærringen Taget. Siden blev det daarligt for Skarvejenten; det gik tilbage for hvert Aar og det stod slig til, at hun skulde sulte ihjel der med den vesle Gutten sin, og han vilde ikke fra Moderen, han. {{avsnitt}} &emsp;Det var nu det ene Aaret, det andet med, og der var otte af dem; men endnu var ikke Jenten kommen fra Pladsen, skjønt nu skulde hun væk. - - Og saa kom hun væk. - - Men forinden stod Gaarden i lys og vaker Lue, og Manden brændte; thi han var fuld, - Kjærringen ræddede sig med Ungerne, og hun sagde, det var den Skarvejenten nede paa Pladsen, som havde gjort det. Det kunde gjerne hænde det. - - Og det kunde ogsaa gjerne være anderledes. - - Det var en underlig Gut, hun havde. I otte Aar havde han seet Moderen slide ildt og vidste vel, hvor Skylden var; thi Moderen sagde det ofte, naar han spurgte, hvorfor hun bestandig græd. Det gjorde hun ogsaa Dagen før hun skulde rejse, og derfor var han borte om Natten. - - - Men hun kom paa Slaveriet paa Livstid, for hun sagde selv til Skriveren, hun havde gjort den vakre Luen deroppe paa Gaarden. - Gutten drog paa Bygden og fik alle Folks Hjælp, fordi han havde slig en slem Moder. - Saa drog han fra den Bygd og langt frem til en anden, hvor han ikke fik stor Hjælp, for der var nok Ingen, som vidste, hvilken slem Moder han havde. Jeg tror ikke, han sagde det selv. - Sidst jeg hørte fra ham, var han fuld, og de siger, han har lagt sig paa Drikken i den senere Tid; om det er sandt, skal være usagt, men det er sandt, at jeg ved ikke, hvad bedre han skulde gjøre. Det er en laak, ond Karl, kan I tro; han liker ikke Folk, endnu mindre, at de ere gode mod hverandre, og allermindst, at de er gode mod ham selv. Og han vilde gjerne, at Andre skulde være slig, som han er selv - skjønt det siger han blot, naar han er fuld. Og da græder han ogsaa, græder saa det hagler, - over ingen Verdens Ting; thi hvad var det ogsaa han skulde græde over? Han har ikke stjaalet en Skilling fra Nogen, eller gjort noget af det Gale, som mange Andre gjør, saa han sagte' Ingenting har at græde over. Og alligevel saa græder han, og græder saa det hagler, men ved ikke rigtig, hvoraf det kommer. Og skulde I se ham græde, saa tro aldrig paa det, for det er bare naar han er fuld, og da er han ikke ændsendes." - Her faldt Aslak baglængs ned af Krakken i stærk Graad, men som snart gik over; thi han sovnede. - "Nu er Svinet fuld," sagde han i Sengen; - "da ligger han altid og tuder sig isøvn." "Dette var stygt," sagde Kvindfolkene og rejste sig for at komme bort. "Jeg har aldrig hørt ham fortælle andre Slags Historier, naar han selv fik raade," sagde nu en gammel Mand, som rejste sig borte ved Døren. - "Gud ved, hvorfor Folk vil høre paa ham," sagde han og saa hen til Bruden. {{bunn}} 42 329 2006-06-29T00:48:19Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../4de Kapitel|4de Kapitel]] |neste=[[../6te Kapitel|6te Kapitel]]→ |seksjon=5te Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''N'''ogle gik ud, Andre søgte at faa Spillemanden ind igjen, at Dansen kunde begynde; men Spillemanden var sovnet i en Krog af Gangen, og Enkelte bad for ham, at han maatte faa ligge ifred. "Siden Lars, Kameraten hans, blev fordærvetslagen her, har Ole maattet holde ud i over eet Døgn." - Man var kommen til Gaards med Thorbjørns Hest og Grejer; en anden Vogn blev spændt for, da han, trods Alles Anmodning, vilde tage afsted igjen. Brudgommen var det især, som søgte at holde ham tilbage: "Her er kanske ikke saa stor Glæde for mig, som det synes," sagde han, og Thorbjørn tog en Tanke af det; men han foresatte sig dog at rejse, før Kvelden kom. Da de saa, han var urokkelig, spredte de sig i Gaarden; der var mange Folk, men megen Stilhed, og det Hele havde lidet Syn af et Bryllup. Thorbjørn skulde have sig en ny Sælepind og gik hen at finde en; i Gaarden var intet høveligt Emne og han gik lidt udenfor, kom saa til et Vedskjul, som han gik ind i, langsomt og sagte, da Brudgommens Ord fulgte med ham. Han fandt der, hvad han vilde, men fremdeles uden at vide af det, satte han sig ned og op til den ene Væg med Kniv og Pinde i Haanden. Da hørte han det stønne i Nærheden af sig; det var paa den anden Side af den tynde Væg, derinde, hvor Vognskjulet var, og Thorbjørn lyede. "Er det - ogsaa dig," hørte han sagt med langt Mellemrum og af et Mandfolk, der talte med Besvær. Han tænkte først, det maatte være Knud; men Knud rullede paa R'et, og det gjorde ikke denne, saavidt han kunde høre. "Saa du - - vilde - finde mig op?" sagdes der om en Stund og af den Samme. Da hørte han En græde, men det var ingen Mand. - "Hvorfor kom du ogsaa hid?" blev der spurgt, og det maatte være af den, der græd; thi det var taarevaadt. - "Hm, - i hvis Bryllup skulde jeg spille, naar det ikke var - i dit", sagde den Første, og nu blev der stærkere Graad. Det er vel Lars, Spillemanden, som ligger der, tænkte Thorbjørn. Lars var en stout, vaker Karl, hvis gamle Moder boede til Leje i en Husmandsplads under Gaarden. Og den Anden maatte vel være Bruden. Thorbjørn lagde Øret tættere op til Væggen; dette syntes han dog at ville høre. - "Hvorfor har du heller aldrig talt!" sagde Kvindfolket og sagde det ret stærkt, som var hun meget bevæget. "Jeg tænkte ikke, det var nødvendigt mellem os To", svartes der kort. Da var det stilt en Stund, saa sagde hun atter: "du vidste dog h a n gik der." - - "Jeg troede dig stærkere." - Han hørte nu intet andet end Graad; endelig brød hun atter ud: "Hvorfor talte du ikke!" {{avsnitt}} &emsp;"Det nyttede vel Gamle-Birthes Søn lidet at tale til Datteren paa Nordhoug", blev der svaret efter et Ophold, hvori han havde draget Vejret tungt og ofte stønnet. Der blev ventet paa Svar: - "Vi har dog seet paa hinanden i mange Aar," sagdes der. "Ja, - vi har det", svarte han sagte og drog atter Pusten meget tungt. Der var saare stille, Thorbjørn hørte ikke engang, at der blev grædt. Med lav Stemme, som sad hun hensjunken, sagde endelig hun: "Det var harmeligt, at du ikke talte." {{avsnitt}} &emsp;- Du var saa stolt; En turde ikke rigtig tale til dig". - - "Det var dog Ingenting, jeg heller vilde. - Jeg ventede hver Dag, - hvor vi mødtes; - jeg syntes næsten, jeg bød mig frem, jeg; - men -. Saa tænkte jeg, - - du forsmaaede mig." - Det blev atter ganske stille. Thorbjørn hørte intet Svar, ingen Graad, han hørte heller ikke den Syge drage Vejret. I den Stilhed klang det underligt, da den Syge lod falde: "Det skulde jeg have vidst." {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn tænkte paa Brudgommen, som han troede at kjende for en brav Mand, og han blev ilde tilmode paa hans Vegne. Da sagde ogsaa hun: "Jeg er ræd for, han faar liden Glæde af mig, han, som -". - "Det er en brav Mand", sagde den Syge og begyndte paa Ny at give sig lidt, da det nok gjorde ondt for Brystet paa ham. Det var som dette ogsaa gjorde hende ondt; thi hun sagde: "Det er nok tungt for dig nu . . . Men - vi var vel aldrig kommen til at tale med hverandre, vi, var ikke dette kommen imellem." Og saa græd hun, og det var sommetider at Thorbjørn troede, at ogsaa Manden græd; thi det græd saa stærkt derinde. {{avsnitt}} &emsp;"Det var bra' du kom!" sagde den Syge. Thorbjørn lyede efter, hvad hun vilde svare herpaa. - "Jeg kunde ikke Andet", svarte hun, og lagde senere til: "Dengang du slog til Knud, forstod jeg dig først. Og siden - blev det et daarligt Bryllup for mig. - Aa ja, - det var ikke godt før heller." - "Jeg, . . . kunde ikke bære det længer", sagde han, - og saa en Stund efter: "Knud er ond." - "Han er ikke god", sagde Søsteren. {{avsnitt}} &emsp;De taug en Stund, saa sagde han: "Jeg undrer mig paa, om jeg nogentid bliver god igjen. Aa ja, det kan nu ogsaa være det Samme." - "Har du det ondt, har jeg det værre," og herpaa fulgte lang Taushed. "Gaar du?" spurgte saa han. "Ja" blev der svaret. "Naar skal vi see - "han fuldførte ikke. Efter en længere Hulken blev der svaret: "aa jøje, jøje mig, hvad Liv dette skal blive!" "Græd ikke saa," sagde han. "Vorherre gjør nok snart en Ende paa det for mig, og da skal du se, det ogsaa bliver bedre for dig." Men nu græd hun saa det gjorde Thorbjørn ondt. "Jesus, Jesus, at du ikke talte!" raabte hun med tilbageholdt Stemme og som om hun vred sine Hænder; Thorbjørn troede hun gik i det Samme, eller ikke var istand til at tale paa længe; thi han hørte en Stund Intet og gik. {{avsnitt}} &emsp;Den Første, den Bedste Thorbjørn traf i Gaarden, spurgte han: "Hvad kom der imellem Lars Spillemand og Knud Nordhoug?" "Haa? Mellem dem? Jo . . ." sagde Per Husmand og trak Ansigtet sammen, som vilde han gjemme Noget i Folderne: "du kan nok spørge om det, for det var lidet nok; han Knud spurgte bare Lars, om Felen hans gav god Klang i dette Bryllop - og slet ikke Mere. Bruden selv stod ved Siden og hørte paa det; thi hun skjænkte netop Lars." I det Samme gik Bruden forbi dem; hun havde Ansigtet bortvendt; men da hun hørte Lars nævne, vendte hun det og viste dem et Par store og røde Øjne, der saa usikert; men ellers var Ansigtet meget koldt, saa koldt, at Thorbjørn blev ilde ved; thi han kjendte ikke hendes Ord igjen i det. Begyndte han da at skjønne Mere. {{avsnitt}} &emsp;Længere frem i Gaarden stod Hesten og ventede; han satte sin Pinde fast og saa sig om efter Brudgommen forat tage Afsked. Han havde ikke Lyst til at gaa hen og søge ham, saa næsten helst, at han ikke kom, og satte sig derfor op. Da begyndte det at støje og raabe fra den venstre Side af Gaarden, der borte, hvor Laaven laa. Det var et helt Følge, som drog ud fra Laaven, en stor Mand, som gik foran, raabte: "hvor er han? - Har han gjemt sig? Hvor er han?" "Der, der!" sagde Nogle. "Lad ham ikke komme did," sagde Andre; "der bliver bare Ulykke af det." - "Er det Knud?" spurgte Thorbjørn en liden Gut, som stod ved Siden af Vognen hans. "Ja, han er fuld, og da vil han altid slaaes." Thorbjørn sad alt paa Læsset og slog nu paa Hesten. - "Nej, stans, Kammerat!" hørte han bag sig; han holdt Hesten tilbage, men da denne gik alligevel, lod han den gaa. "Ho, er du ræd, Thorbjørn Granliden?" skreg det nærmere ham. Nu holdt han fastere igjen, men saa ikke tilbage. {{avsnitt}} &emsp;"Stig af og kom i godt Lag!" raabte En. Thorbjørn vendte Hovedet. "Tak, jeg skal hjem," sagde han. Nu underhandlede de lidt, og imedens var den hele Flok kommen hen til Vognen; Knud gik foran Hesten, klappede den først, tog den dernæst ved Bidslet. Knud var ret høj, havde lyst, men stridt Haar og en but Næse. Munden var stor og tung, Øjnene melkeblaa, men dristige. Han havde liden Lighed med Søsteren, kun var det Noget om Munden, som var ligt, og havde han samme Slags ret opstaaende Pande, men mindre, ligesom alle hendes fine Træk var grove hos ham. "Hvad vil du have for Gampen din," spurgte Knud. "Jeg vil ikke sælge den," sagde Thorbjørn. "Du tror kanske jeg ikke kan betale den," sagde Knud. "Jeg ved ikke hvad du kan." - "Saa? du tvivler om det? Det skulde du ellers vogte dig for," sagde Knud. Hin Gut, som før stod opefter Væggen derinde i Stuen og rørte ved Jenternes Haar, sagde derfor ogsaa til en Nabo: "Knud tør ikke rigtig dennegang." {{avsnitt}} &emsp;Dette hørte Knud. "Tør jeg ikke? Hvem siger det? Tør jeg ikke?" skreg han. Flere og Flere kom til. "Afvejen, se Hesten!" raabte Thorbjørn og slog paa; han vilde rejse. "Siger du afvejen til mig?" spurgte Knud. "Tror du jeg gaar afvejen for dig?" - "Jeg maa frem," sagde Thorbjørn, men veg heller ikke selv tilside. "Hvad, kjører du lige paa mig?" spurgte Knud. - "Saa gaa bort!" Og Hesten løftede Hovedet i Vejret, ellers havde den sat det lige mod Knuds Bryst. Knud gav Hesten et Slag over Sidehovedet, saa den, ræd ifra før af, stejlte og skræmte Folk tilside. Thorbjørn var bleg, men sagde ganske rolig: "gaa lidt afvejen, Knud." - "Du kan kjøre til Siden", sagde Knud. Thorbjørn tvang Hesten ligefrem og mod ham, den stejlte paany, men Thorbjørn slog paa. Da tog Knud den ved Bidslet, og Hesten, som huskede Taget fra Vejen, begyndte at skjælve. Men dette rørte Thorbjørn mere end noget Andet, han rejste sig med Svøben i Haanden og drog til Knud over Hovedet. "Slaar du?" skreg Knud og kom nærmere; Thorbjørn hoppede af Læsset: "Du er en ond Karl," sagde han ligbleg og leverte Tømmen til hin Gut fra Stuen af, da han kom og bød sig frem. Men den gamle Mand, som havde rejst sig borte ved Døren, da Aslak var færdig med sin Fortælling, han gik nu bort til Thorbjørn og rykkede ham i Armen: "Sæmund Granliden er for brav en Mand, til at Sønnen hans skal drages med slige Slagskjæmper," sagde han. Det stilnede i Thorbjørn, men Knud raabte: "Jeg Slagskjæmpe? Det er han ligesaagodt som jeg, og min Fader er lige saa god som hans. - Kom an! - Det er daarligt at Bygdefolket ikke ved, hvem af os To egentlig er ved bedst Magt" lagde han til og tog Halstørklædet af sig. "Vi prøver det tidsnok," sagde Thorbjørn. Da sagde den Mand, som før havde lagt i Sengen: "de er som to Katter; de maa først snakke Mod i sig, Beggeto." Thorbjørn hørte det, men svarte Intet. En og Anden af Flokken lo, Andre sagde det var stygt med alle de Slagsmaal i dette Bryllop, samt at de abede sig ind paa en Fremmedmand, som vilde drage fredeligt afsted. Thorbjørn saa sig om efter Hesten, det var hans Agt at fare. Men hin Gut havde vendt den og kjørt den forsvarlig langt bort; Gutten selv stod nu lige bag dem. - "Hvad ser du dig om efter?" spurgte Knud; "hun Synnøve er langt borte nu." - "Hvad rager hun dig?" - "Nej, slige skinhellige Kvindfolk rager ikke mig," sagde Knud; "men kanske hun modstjæler dig." Dette var formeget for Thorbjørn; de mærkede, at han saa sig om for at prøve Pladsen. Nu lagde atter nogle Ældre sig imellem og mente, at Knud havde gjort nok Ugagn i dette Lag. - "Mig skal han Intet gjøre!" sagde Thorbjørn, og da hine hørte dette, taug de. Andre sagde: "lad dem drages, saa bliver de Godvenner; disse har længe nok seet ondt over til hverandre." - "Ja," sagde En, "de vil Begge være den Bedste her i Bygden; lad os nu se." "Har I Andre seet noget ligt til han Thorbjørn Granliden?" mente Knud; "jeg syntes, han nylig var her paa Gaarden." "Ja, her er han," sagde Thorbjørn, og i det Samme fik Knud et Slag over det højre Øre, saa han tumlede hen i nogle Mænd, som stod der. Nu blev der ganske stilt. Knud rejste sig og foer frem uden at sige et Ord; Thorbjørn tog mod ham. Der blev nu en lang Nævekamp, da begge vilde hinanden paa Livet; men begge var vel vant og holdt hinanden væk. Thorbjørns Slag faldt nok saa ofte, og Nogle sagde, de faldt nok saa tungt. - "Der har Knud fundet sin Mand," sagde hin, som havde taget Hesten; "giv Plads!" Kvindfolkene flygtede; kun een stod højt paa en Trap for bedre at se; det var Bruden. Thorbjørn fik et Glimt af hende og stansede lidt; da saa han en Kniv i Knuds Haand, huskede hendes Ord, at Knud ikke var god, og med et velrettet Slag traf han Knuds Arm over Haandledet, saa Kniven faldt, men han selv rigtig nok i det Samme fik dens Od op i sin. "Au, hvor du slog," sagde Knud. "Synes du?" spurgte hin og brød nu ind paa ham. Knud havde ondt for at bruge sin Arm, han blev løftet og baaret, men det bar imod, før han blev lagt. Han blev flere Gange sat slig mod Jord, at enhver Anden vel havde svigtet, men dette var en god Ryg, Thorbjørn flyttede med ham, Folk veg, men han kom efter med ham, og saaledes bar det rundt den hele Gaard. Da de kom opunder Trappen, hivede han ham endnu engang i Vejret og truede ham ned, saa Knæerne gav efter og Knud langs over Stenhelden, saa det sang i ham. Han blev liggende stille, gav et dybt Støn fra sig og lod Øjnene synke i; Thorbjørn rettede sig og saa op; hans Øjne faldt lige paa Søsteren, der stod ubevægelig og saa paa. "Tag Noget og læg opunder Hovedet paa ham," sagde hun, vendte sig om og gik ind. {{avsnitt}} &emsp;To gamle Koner gik forbi; den ene sagde til den anden: "Herregud, der ligger En igjen; hvem er nu dette?" En Mand svarte: "han Knud Nordhoug". Da sagde den anden Kone: "Saa kanske det liver paa med Slagsmaalene herefterdags. De maatte da ogsaa have Andet at bruge sine Kræfter til." - "Der sagde du et sandt Ord, Randi", mente hin; "Vorherre hjælpe dem saa langt frem, at de kan se forbi hverandre og hen til noget Mere". {{avsnitt}} &emsp;Dette faldt Thorbjørn underligt paa Sindet; han havde ikke sagt et Ord, men stod der endnu og saa paa dem, som stelte med Knud, - Flere talte til ham; men han svarte ikke. Han vendte sig fra dem og faldt i Tanker, Synnøve kom frem i dem og han blev meget skamfuld. Han tænkte paa, hvad Forklaring han skulde give, og han tænkte paa, det var ham nok ikke saa let at slutte, som han engang troede. I det Samme hørte han bag sig: "vogt dig Thorbjørn!" men før han fik vende sig, var han greben ved Skuldrene, bagfra, blev bøjet ned, og følte ikke Noget mere, uden en stikkende Smerte, hvis Sted han ikke rigtig kjendte. Han hørte Stemmer omkring sig, fornam, at de kjørte, troede selv stundom, at han kjørte, men vidste det ikke bestemt. {{avsnitt}} &emsp;Dette varte meget længe, det blev koldt, snart igjen varmt og da saa let for ham, saa let, at han syntes at svæve, - og saa forstod han det: han bares af Trætoppene fra den ene til den anden, saa han kom op i Liden, højere op, - paa Sæteren, endnu højere op, - lige paa det højeste Fjeld; der bøjede Synnøve sig ned over ham og græd og sagde, at han skulde have talt. Hun græd meget og mente, at han dog selv havde seet, hvorledes Knud Nordhoug gik ivejen for ham, bestandig ivejen for ham, og saa maatte hun jo tage Knud. Og saa klappede hun ham mildt ned ad den ene Side, saa det blev saa varmt der, og græd, saa Skjorten paa det Sted blev vaad. Men Aslak sad paa Hug oppe paa en stor spids Sten og tændte Trætoppene rundt omkring sig, saa de braste og brændte, og Kvistene føg om ham; selv lo han med vidt Gab og sagde: det er ikke mig, det er Moder min, som gjør det! Og Sæmund, Faderen, stod til den ene Side og kastede Kornsække højt op, saa Skyerne trak dem til sig, bredte dem udover som en Taage, - og dette syntes ham underligt, at Kornsække kunde flyde slig udover al Himmel. Da han saa nedover paa Sæmund selv, blev denne saa liden, saa liden, at han tilsidst næsten ikke kom op over Jorden, men endda kastede han Sækkene højere og højere og sagde: gjør mig det efter, du! - - Langt borti Skyerne stod Kirken, og den lyse Kone paa Solbakken stod oppi Taarnet og hviftede med et rødgult Lommetørklæde i den ene Haand og en Psalmebog i den anden og sagde: hid kommer du ikke, før du har lagt af at slaaes og bande, - og da han skulde se til, saa var det ikke Kirken, men Solbakken, og Solen stod slig paa alle de hundrede Ruder, at han fik ondt i Øjnene og maatte lukke dem haardt i - - {{avsnitt}} &emsp;- - "Varligt, varligt, Sæmund!" hørte han og vaagnede som af en Slummer ved at han blev baaret, og da han saa sig om, var han kommen ind i Stuen paa Granliden, en stor Ild brændte paa Gruen, Moderen stod ved Siden af ham og græd; Faderen tog just opunder ham, - han vilde bære ham ind i et Sidekammer. Da slap Faderen ham sagte ned igjen: "der er endnu Liv i ham!" sagde han med dirrende Stemme og vendte sig mod Moderen. Denne udbrød: "Vorherre hjælpe mig; han ser op! Thorbjørn, Thorbjørn, velsignede Gut, hvad har de gjort med dig?" og hun ludede sig ned over ham og strøg hans Kind, medens hendes Taarer faldt varme paa hans Ansigt. Sæmund var oppi Øjet med det ene Ærme, flyttede saa Moderen blidt tilside: "Lad mig lige saa godt tage ham strax", sagde han. Og han tog vel opunder hans Skuldre med den ene Haand, lidt nedenfor Ryggen med den anden -: "hold paa Hovedet, du Mor, om han ikke skulde have Kraft til at bære det". Hun gik da foran og holdt paa Hovedet, Sæmund søgte at komme i Skridt med hende og snart laa Thorbjørn paa Sengen i det andet Kammer. Efterat de nu havde bredt over ham og lagt ham vel tilrette, spurgte Sæmund, om Gutten var kommen afgaarde. "Der ser du ham!" sagde Moderen og pegte ud. Sæmund aabnede Vinduet og raabte ud: "Er du fremme om 1 Time, skal du faa din Aarsløn to Gange; - det er det Samme, om du sprænger Hesten." {{avsnitt}} &emsp;Han gik atter bort til Sengen, Thorbjørn saa paa ham med store, klare Øjne, Faderen maatte se paa dem, og da begyndte hans at fugtes. "Jeg vidste, det vilde ende slig", sagde han sagte, vendte sig og gik ud. Moderen sad paa en Krak inde ved Sønnens Fødder og græd, men hun talte ikke. Thorbjørn vilde tale, men han følte det faldt sig tungt, derfor tiede han. Men han saa paa Moderen uafbrudt, og Moderen havde aldrig seet slig Glans i hans Øjne, heller aldrig havde de været saa fagre, hvilket syntes hende et slemt Forbud. "Gud Herren han hjælpe dig!" brast det endelig ud; "jeg ved, at Sæmund vælter overende, den Dag du gaar væk". Thorbjørn saa paa hende med ubevægeligt Øje og Ansigt. Blikket foer lige igjennem hende, og hun begyndte at bede sit Fadervor for ham; thi hun tænkte, han kun havde lidt igjen. Medens hun da sad der, randt det hende i Sind, hvor kjær han fremfor Nogen havde været dem Alle og nu var Ingen af Sødskendene hans hjemme. Fik hun da Bud op til Sæteren efter Ingrid og en yngre Broder, kom saa igjen og satte sig der som før. Han saa endnu paa hende og Blikket var hende en Psalmesang; det førte hendes Tanker mildeligt ind i de bedre Ting, og gamle Ingebjørg blev andagtsfuld, tog Bibelen frem, og sagde: "nu vil jeg læse højt for dig, at du kan have det godt." Da hun ingen Briller havde ved Haanden, slog hun op et Sted, som hun omtrentlig kunde udenad fra hun var Pige, og det var af Johannes Evangelium. Hun var ikke vis paa, at han hørte hende; thi han var ubevægelig som før, stirrede blot paa hende; men hun læste dog, om ikke for ham, saa for sig selv; thi Graaden stod stille saalænge. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid kom snart hjem for at bytte med hende; men da sov Thorbjørn. Ingrid græd uden Ende; hun var begyndt med det, før hun gik fra Sæteren, thi hun tænkte paa Synnøve, som Intet fik vide. Nu kom Doktoren og undersøgte ham. Han havde faaet et Knivstik i Siden, var ogsaa ellers bleven slagen, men Doktoren sagde Intet, og der var Ingen som spurgte ham. Sæmund fulgte ham ind i Sygestuen, stod der og saa uafbrudt paa Doktorens Ansigt, gik, da han gik, hjalp ham op i Kariolen og tog til Huen, da Doktoren sagde, at han kom igjen Dagen efter. Saa vendte han sig mod Konen, som havde fulgt med: "Naar den Mand ikke taler, er det farligt"; hans Mund bævrede, han slog den ene Fod omkring den anden og gik bortover Marken. {{avsnitt}} &emsp;Ingen vidste, hvor han blev af; thi han kom ikke hjem den Kveld, heller ikke om Natten, men først den næste Morgen, og da syntes han saa mørk, at Ingen turde spørge ham om Noget. Selv sagde han: "Nu?" - "Han har sovet," svarte Ingrid; "men han er saa magtesløs, at han ikke kan løfte en Haand". Faderen vilde ind for at se til ham; men vendte, da han kom til Døren. {{avsnitt}} &emsp;Doktoren var der, ligesaa Dagen efter, og flere Dage itræk; Thorbjørn kom lidt til Kræfter, kunde tale, men fik ikke Lov til at røre sig. Ingrid sad som oftest hos ham, ogsaa Moderen og hans mindre Broder; men han spurgte dem ikke om Noget, og de ikke ham. Faderen var aldrig inde. Dette saa de, at den Syge lagde Mærke til; hvergang Døren gik op, blev han opmærksom, og de troede det maatte være fordi han ventede Faderen. Tilsidst spurgte Ingrid ham, om han ikke gjerne vilde se Flere af dem. "Aa, de vil vel ikke se mig", svarte han. Dette blev sagt Sæmund, som Ingenting svarte strax; men den Dag var han borte, da Doktoren kom. Saasnart Doktoren kom et Stykke paa Landevejen, traf han Sæmund, der sad paa Vejkanten og ventede ham. Efterat have hilset ham spurgte Sæmund om sin Søn. "Bedre end jeg havde ventet," var det korte Svar. "Staar han sig?" spurgte Sæmund og rettede paa Hestens Sadelgjord. - "Tak, den sidder nok saa godt," sagde Doktoren. "Den var ikke stram nok," svarte Sæmund. Der opstod en liden Stilhed, hvori Doktoren saa paa ham; men Sæmund saa ikke op. "Du spurgte nylig, om han stod sig; jeg tror nok det", sagde Doktoren langsomt. Sæmund saa rask op: "er det til Liv?" spurgte han. "Det har det været i flere Dage", svarte Doktoren. Da piplede der nogle Taarer frem i Øjnene paa Sæmund, han søgte at tage dem væk; men de kom igjen: "Det er ogsaa en Skam, slig jeg holder af den Gutten," hikkede han; "men ser du, Dokter: stoutere Karl har der ikke været i Præstegjeldet!" - Doktoren blev rørt og tiede; saa spurgte han: "hvorfor har du ikke før villet vide Noget?" - "Jeg har ikke været god til at høre det," svarte Sæmund og havde endnu et Stræv med Graaden, som han ikke kunde true ned; - "og saa var det de Kvindfolk," fortsatte han. "De saa hver Gang efter, om jeg spurgte, og da kunde jeg det ikke." "Du har Ingenting at græde for, "sagde Doktoren, "som sagt, han er over Livsfaren for lang Tid siden." - "Ja, jeg ved ikke, hvoraf det kommer, jeg; jeg plejer ellers ikke være blød af mig . . . Faar han Hilsen sin igjen?" spurgte han pludselig. - "Paa en Vis; ellers kan sligt endnu ikke siges med Sikkerhed." Da blev Sæmund rolig og eftertænksom. "Paa en Vis," mumlede han. Han stod og saa ned, Doktoren vilde ikke tale først, fordi der var noget ved den Mand, som forbød det. Pludselig løftede Sæmund Hovedet ivejret: "Tak for Underretningen," sagde han, rakte Haanden frem og gik tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Paa samme Tid sad Ingrid hos den Syge. "Er du god til at høre paa, saa skal jeg fortælle dig noget om Fader", sagde hun. "Fortæl," sagde han. "Jo, den første Kvelden, Doktoren havde været her, kom Fader væk, og Ingen vidste, hvor han var. Men da havde han været over i Bryllupsgaarden, og der var alt Folk bleven ilde ved, da han kom. Han havde sat sig ned blandt dem og drukket, og Brudgommen har fortalt, at han troede, han kom halv paa en Kant. Da først begyndte han at spørge efter Slagsmaalet og fik nøjagtig Besked, om hvorledes det var gaaet til. Knud kom til, og Fader vilde, han skulde fortælle. Knud fortalte da, om hvorledes du havde faret med ham, efterat du havde lamslaaet hans Haand; men da Knud ikke vilde fortælle Mere, rejste Fader sig og spurgte, om det var saaledes det siden gik til? - i det Samme tog han Knud over Bringen, satte ham højt op paa en Væg, holdt ham ind til den med sin venstre Haand og trak sin Kniv op med den højre. Da skiftede Knud Farve og alle Gjæster tiede; men Fader kastede Kniven, sagde, han var ingen Kjeltring, tog saa Knud og bar ham ud paa Gaarden. Der lagde han ham ned paa den Stenhelle, som endnu bar Blod efter dig. "Jeg kan ligesom ikke rigtig slippe dig, heller," sagde Fader og stod der over ham. Da var det Folk, som saa Fader græde, men han gjorde ikke Knud noget. Knud selv rørte sig ikke. Fader rejste saa Knud op igjen, men lagde ham en Stund efter atter ned: "det er tungt at slippe dig," sagde han og stod og stirrede paa ham, medens han holdt ham. {{avsnitt}} &emsp;To gamle Koner gik forbi, og af dem sagde den Ene: "Husk nu vel paa Børnene dine, du Sæmund Granliden!" De fortæller, at Fader strax slap Knud, og at han en Stund efter var borte af Gaarden; men Knud drog sig husimellem bort fra Bryllopet og kom did ikke mere." {{avsnitt}} &emsp;Neppe var Ingrid færdig med denne Fortælling, før Døren aabnedes, En saa ind, og det var Faderen. Hun gik strax ud og Sæmund kom ind. Hvad de To talte om, fik Ingen vide; Moderen, som stod opefter Døren for at lye, hun troede dog at have fanget en Gang, at de talte om, hvorvidt han kunde faa Hilsen sin igjen eller ej. Men hun var ikke vis paa det, vilde heller ikke gaa ind, saalænge Sæmund var der. Da Sæmund kom ud, var han meget blid og lidt rød i Øjnene. "Vi beholder ham nok," sagde han i Forbigaaende til Ingebjørg; "men Vorherre ved, om han mere faar Hilsen sin igjen." Ingebjørg begyndte at græde og fulgte Manden ud; paa Staburstrappen satte de sig ned, ved Siden af hverandre, og Mangt blev nu talt mellem dem To. {{avsnitt}} &emsp;Men da Ingrid sagte kom ind igjen til Thorbjørn, laa han med en liden Seddel i den ene Haand, og sagde roligt og langsomt: "den faar du levere Synnøve, næstegang du træffer hende." Da Ingrid havde læst, hvad der stod paa den, vendte hun sig om og græd; thi paa Seddelen stod:</p> {{tab|1}}"Til velagtede Pige Synnøve Guttormsdatter {{tab|2}}"Solbakken! {{tab|1}}""Naar du haver læst disse Linier, faar det at være forbi {{tab|0}}"mellem os To. Thi jeg er ikke den, som du skal have. Vor- {{tab|0}}"herre være med os Beggeto. {{tab|11}}Thorbjørn Sæmundsen Granliden."" {{bunn}} 43 330 2006-06-29T00:48:30Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../5te Kapitel|5te Kapitel]] |neste=[[../7de Kapitel|7de Kapitel]]→ |seksjon=6te Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''S'''ynnøve havde faaet vidst om det Dagen efterat Thorbjørn havde været i Bryllupet. Hans yngre Broder var kommen didop til Sæteren med Budsending om det, men Ingrid havde havt fat i ham ude i Svalen, netop som han gik, og hun havde givet ham, hvad han skulde bære frem. Synnøve vidste derfor ikke Mere, end at Thorbjørn havde kjørt Læsset overende og at han derfor var tagen op til Nordhoug efter Hjælp, men at Knud og han der var kommen ihob, og Thorbjørn var kommen lidt til Skade; han laa, men det var ikke farligt. Dette var en slig Tidende, at Synnøve blev mere harm end bedrøvet. Og jo mere hun tænkte paa dette, des mere modfalden blev hun. Hvormeget han lovede, saa skulde han dog bære sig slig ad, at Forældrene fik Noget at sige paa ham; det saa næsten ud, som at Vorherre selv lagde sig imellem. Men de skulde nu ikke fra hverandre alligevel, tænkte Synnøve og græd. {{avsnitt}} &emsp;Der gik ikke mange Bud op til Sæteren og derfor drygdes det, før Synnøve fik anden Tidende. Uvisheden lagde sig tungt paa Sindet, og Ingrid kom ikke op igjen, saa der maatte være Noget paafærde. Hun var ikke god til at synge Kreaturene hjem om Kvelden, som hun før havde gjort, og hun sov ikke godt om Natten, da hun savnede Ingrid. Dette gjorde, at hun var træt om Dagen og derved blev ikke Sindet lettere. Hun gik og stelte, skurede Ringer og Kopper, ystede Ost og lagde Melk op, men det var neppe med Glæde, og Thorbjørns yngre Broder, samt den anden Gut, som havde Gjeslen sammen med ham, syntes nu at faa Vished for, at der maatte være Noget mellem hende og Thorbjørn, hvad der gav dem Emne til mangen Samtale oppi Marken. {{avsnitt}} &emsp;Om Eftermiddagen paa den femte Dag efter Ingrids Afhentning, syntes det at ligge tyngre over hende end nogensinde. Nu var saa lang Tid runden og endnu ingen Tidende. Hun forlod sit Arbejde for at sætte sig og se udover Bygden, da dette syntes hende et Slags Selskab og hun nu ikke vilde være alene. Som hun sad der, blev hun træt, lagde Hovedet ned over sin Arm og faldt strax i Søvn; men Solen stak, og det blev en urolig Søvn. Hun var over paa Solbakken, oppe paa det Loft, hvor hendes Ting stod og hvor hun plejede at sove; Blomsterne fra Haven bar slig fager Duft op, skjønt ikke den, hun var vant til, men en anden næsten som af Lyng. Hvoraf kommer vel det, tænkte hun, og bøjede Hovedet udover det aabne Vindu. Jo, saa stod Thorbjørn nede i Haven og plantede Lyng. "Men kjære dig, hvorfor gjør du dette?" spurgte hun. "Aa, de Blomster vil ikke voxe", sagde han, og gik og stelte nede i Haven. Da gjorde det hende ondt for Blomsterne og hun bad ham, endelig at bære dem op til hende igjen. Ja, det kan jeg gjerne gjøre, sagde han, og saa samlede han dem op og kom med dem; men det var nok ikke paa Loftet, hun sad, for han kunde gaa lige ind til hende. Da kom Moderen i det Samme: "I Jesu Navn! Skal den stygge Granlidgutten komme ind til dig?" sagde Moderen, sprang til og stillede sig midt ivejen for ham. Men han vilde ind alligevel og nu begyndte de To at brydes. "Moder, Moder, han vil bare ind igjen med Blomsterne mine", bad Synnøve og græd. "Ja det hjælper ikke", sagde Moderen og brød paa. Og Synnøve var saa ræd, for hun vidste ikke, hvem hun vilde have til at vinde; men tabe skulde Ingen af dem. "Tag ivare Blomsterne mine", raabte hun, men de brød nu værre paa end før, og de vakre Blomsterne hendes strøedes ud overalt, Moderen traadte paa dem, og han ogsaa; Synnøve græd. Men da Thorbjørn havde sluppet Blomsterne, blev han saa styg, saa styg, Haaret voxte paa ham, Ansigtet ogsaa, Øjnene saa ondt og lange Kløer satte han i Moderen. "Vogt dig Moder! Ser du ikke, det er en Anden, - vogt dig!" skreg hun og vilde hen og hjælpe Moderen, men kom ikke af Flekken. Da raabte Nogen paa hende og det raabte en Gang til. Men strax foer Thorbjørn væk, Moderen ogsaa; det raabte en Gang til. "Ja!" sagde Synnøve og vaagnede. {{avsnitt}} &emsp;"Synnøve!" raabte det. "Ja," svarte hun og saa op. "Hvor er du?" spurgtes der. Det er Moder, som raaber, tænkte Synnøve, rejste sig og gik indover mod Sætervolden, hvor Moderen stod med en Løb i den ene Haand, skyggede for sig med den anden og saa ud imod hende. {{avsnitt}} &emsp;"Her ligger du og sover paa den slette Marken!" sagde Moderen. "Jeg blev saa søvnig," svarte Synnøve, "at jeg lagde mig nedpaa en liden Rid, og saa vidste jeg ikke Ordet af, før jeg var indsovnet." - "Sligt maa du vogte dig for, Barnet mit. - - Her er Noget til dig i Løben; jeg bagte igaar, da Fader skal paa Langrejse." Men Synnøve følte paa sig, at Moderen ikke kom derfor, og hun tænkte, at hun havde ikke drømt om hende for Ingenting. Ingrid, saa hedte Moderen, som før sagt, var liden og spinkel af Vext, havde lyst Haar og blaa Øjne, som gik snare i Hovedet, hvilket ogsaa er sagt før. Hun smilte lidt, naar hun talte, men det var blot, naar hun talte med Fremmedfolk. Hendes Ansigt var nu blevet noget skarpt, hun var rask i sine Bevægelser og havde altid travelt. - Synnøve takkede hende for Gaverne, tog op Laaget og saa efter, hvad det var. - "Aa ja, gjør det en anden Gang," sagde Moderen; "jeg lagde Mærke til, at Kopperne dine ikke var vasket endnu, det maa du passe paa at gjøre, Barnet mit, før du tager Hvile." - "Ja, det var ogsaa bare i Dag." - "Kom nu, saa faar jeg hjælpe dig, siden jeg alligevel er her," sagde Moderen og skjørtede sig op. "Du maa vænne dig til Orden enten du gaar under Øjnene mine eller ej." Hun gik foran mod Melkesvalen og Synnøve langsomt efter. Der tog de ud og vaskede op; Moderen saa efter deres Stel og fandt det ikke ilde, gav idelig Anvisning og hjalp til at feje rent, og saaledes gik en Time eller to med. Hun havde under Arbejdet fortalt hende om, hvad de drev med hjemme og om hvor travelt hun havde havt det nu, før hun fik Faderen ivej. Saa spurgte hun efter, om Synnøve huskede at læse Guds Ord før hun lagde sig om Kvelden, "for det maa ikke glemmes," mente hun; "ellers gaar Arbejdet daarligt den næste Dag." {{avsnitt}} &emsp;Saasnart de nu var færdig, gik de ud paa Volden og satte sig der for at vente Kjøerne. Og som de nu vel havde sat sig, spurgte Moderen efter Ingrid, nemlig om hun ikke snart kom til Støls igjen. Synnøve vidste ikke mere derom end Moderen. "Ja, slig kan Folk fare," sagde Moderen, og Synnøve forstod nok, at det ikke var Ingrid hun mente; hun vilde gjerne have bøjet det væk; men hun havde ikke Mod til det. "Den, som aldrig har Vorherre i Hjertet, han findes sommetider, naar han mindst venter det," sagde Moderen. Synnøve sagde ikke et Ord. "Nej, det har jeg altid sagt: den Gut bliver der Ingenting af. - End at fare slig, fy!" - De sad Begge paa Hug der og saa nedover; men de saa ikke paa hverandre. "Har du hørt, hvorledes det staar til med ham?" spurgte Moderen og saa nu kort hen paa hende. "Nej," svarte Synnøve. "Det skal være daarligt med ham," sagde Moderen. Synnøve begyndte at blive trang for Brystet: "er det da farligt?" spurgte hun. - "Aa, det var nu Knivstikket i Siden; - ja han fik nok slemme Slag ogsaa." Synnøve vidste ikke rigtig, hvorledes hun skulde bære sig ad; strax vendte hun sig mere bort for at Moderen ikke skulde faa se hende. "Ja, det har vel ikke noget Videre paa sig at sige?" spurgte hun saa roligt som hun var god til; men Moderen havde lagt Mærke til, at hendes Bryst gik stærkt, og derfor svarte hun: "aa nej, ikke det heller." Da begyndte Synnøve at ane, her maatte være noget Galt paafærde, men hvorledes hun skulde faa det at vide, vidste hun ikke. "Han ligger?" spurgte hun. - "Ja, kors, han ligger. - Det er Synd paa Forældrene, slige brave Folk de er. Godt opdragen er han ogsaa, saa Vorherre har Ingenting at kræve dem for." Synnøve blev nu saa beklemt, at hun vidste ikke sin Raad; spørge turde hun ikke mere, og det lod til at Moderen heller ikke vilde sige hvad hun ventelig vidste. "Nu viser det sig nok at være brav, at Ingen er bunden til ham. Vorherre, han lager da ogsaa Alt til det Bedste." De sad en Stund der uden at hun fortsatte; Synnøve holdt paa med Graaden, som det var saa tungt at tvinge ned. {{avsnitt}} &emsp;"Nej, jeg har altid sagt til ham Far, jeg: Gud bevare os, har jeg sagt, vi har nu bare denne ene Datteren, og hende faar vi sørge for." Begge kom de herved til at tænke paa Faderen; Moderen fortsatte: "Han er nu ligesom lidt blød af sig, han, saa brav han ellers er; men saa er det godt med det, at han tager Raadet der, han finder det, og det er i Guds Ord." Men bare nu Synnøve kom til at tænke paa Fader sin, hvor mild han altid var, saa fik hun det endnu værre med at kue Graaden ned. Og dennegang nyttede ingen Modstand, hun begyndte at græde. - "Græder du?" spurgte Moderen og saa hen til hende uden at faa se hende. "Ja, jeg tænker paa ham Fader og saa . . ." og det brød nu løs tilgagns. "Men kjære dig da, Barnet mit, hvad gaar der af dig?" - "Aa, jeg ved ikke rigtig . . . det kom slig over mig . . . kanske det gaar ham ilde paa den Rejsen," hulkede Synnøve. "Hvor du kan snakke," sagde Moderen, - "det skulde ikke gaa ham godt? - til Byen efter slette Landevejen?" - "Ja, husk nu paa, . . . hvorledes det gik . . . den Anden," sagde Synnøve. - "Ja ham; - men Fader din farer da ikke som en Gap, skulde jeg tro. Han kommer nok skadesløs hjem igjen, - saafremt Vorherre ellers vil holde sin Haand over ham." {{avsnitt}} &emsp;Moderen begyndte at tage en Tanke af denne Graad, som ikke vilde holde op igjen. Ret som hun sad der, sagde hun: "der er mange Ting i Verden, som kan være tunge nok; men da faar En trøste sig med, at de kunde have været endnu tyngre." "Ja det er en daarlig Trøst," sagde nu Synnøve og græd saart. Moderen havde ikke rigtig Hjerte til at svare hende hvad hun tænkte, saa sagde hun blot: "Vorherre selv bestemmer mange Ting for os paa en synlig Maade; det har han vel gjort her med", og saa rejste hun sig; thi Kjøerne begyndte at raute oppi Aasen, Klokkerne klang, Gutterne haukede, og det drog sagte nedover, da Kjøerne var mætte og rolige. Hun stod og saa til, bad saa Synnøve være med op at tage mod dem. Synnøve rejste sig nu ogsaa og kom efter; men det gik langsomt. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid Solbakken fik nu travelt med at hilse paa sin Buskap. Der kom den ene Ko efter den anden, og de kjendte hende og rautede; hun klappede dem, talte til dem og blev glad igjen ved at se, hvor godt de havde taget sig allesammen. "Aa ja," sagde hun; "Vorherre er den nær, som holder sig nær til ham." Hun hjalp nu Synnøve med at sætte dem ind; thi det gik sent med Synnøve den Dag. Moderen sagde Ingenting dertil, hun hjalp hende ogsaa med at malke, skjønt hun derved blev længere deroppe end hun havde foresat sig. Da de nu ogsaa havde silet, lagede Moderen sig til at tage nedover igjen og Synnøve vilde følge hende paavej. "Aa nej," sagde Moderen; "du er kanske træt og vil være ifred," og saa tog hun da den tomme Løb til sig, gav hende Haanden og sagde, idet hun saa sikert paa hende: "Jeg kommer snart op igjen forat se, hvorledes du har det. - - Hold du dig til os og tænk ikke paa Andre." {{avsnitt}} &emsp;Neppe var Moderen kommen af Syne, før hun tænkte paa, hvorledes hun skulde faa snarest Bud ned til Granliden. Hun kaldte paa Thorbjørns Broder; hun vilde sende ham nedover; men da han kom, fandt hun det lejt at betro sig til ham, sagde derfor: "det var Ingenting." Hun tænkte da paa at gaa selv. Vished maatte hun have og det var Synd af Ingrid, som ikke sendte hende Bud. Natten var ganske lys og Gaarden laa ikke saa langt nede, at hun nok kunde gaa den Vej, naar Sligt drog derned. Medens hun sad og tænkte paa dette, lagde hun sammen i Tankerne Alt det Moderen havde sagt, og Graaden begyndte paany; men da var hun heller ikke sen, tog paa sig et Tørklæde og gik en Krogvej, forat Gutterne ikke skulde mærke det. {{avsnitt}} &emsp;Jo længer hun kom frem, jo mere skyndte hun paa, og tilsidst hoppede hun nedad Gangstien, saa Smaastenene løsnede, rullede nedover og gjorde Skræk. Skjønt hun vidste, at det var bare Stenene, som rullede, forekom det hende dog, at der var Nogen i Nærheden og hun maatte stanse og lye efter dem. Saa var det Ingenting og hun hoppede afsted fortere end før; da hændte det sig, at hun med et stærkt Hop kom ned paa en større Sten, som stak frem i Vejen med den ene Ende, men nu løsnede, foer afsted og forbi hende. Den gjorde svær Støj, det knagede i Buskene og hun var ræd, men blev det endnu mere ved at hun livagtig syntes, det var Nogen, som rejste sig og nu rørte sig længer nede paa Vejen. Først tænkte hun, det kunde være et Udyr, hun stansede med tilbageholdt Aande; hint nede paa Vejen stod ogsaa stille. "Ho-i!" sagde det. Det var Moderen! Det Første Synnøve gjorde var at springe hen og gjemme sig. Hun sad en god Stund forat vente og se, om Moderen havde gjenkjendt hende og kom tilbage; men det gjorde hun ikke. Saa ventede hun endnu længer, forat Moderen kunde komme godt afvejen. Naar hun nu tog afsted igjen, gik hun stille - og snart nærmede hun sig Husene. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev noget beklemt igjen, da hun saa dem, og det tiltog, jo nærmere hun kom dem. Alt var stille der, Arbejdsredskaberne stod lænet op mod Væggen, Ved laa hugget og stablet op og Øxen bed fast i Stabben. Hun gik forbi og hen til Døren; der stansede hun endnu engang, saa omkring sig og lyede; men Intet rørte sig. Og som hun stod der og var i Uvished, om hun turde gaa paa Loftet til Ingrid eller ej, kom hun til at tænke, at det maatte vel være i en slig Nat for nogle Aar siden at Thorbjørn havde været over og plantet Blomsterne hendes. Hurtig tog hun Skoene af sig og listede sig op ad Trappen. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid blev meget ræd, da hun vaagnede og saa det var Synnøve, som havde vækket sig. - "Hvorledes har han det?" hviskede Synnøve. Nu mindedes Ingrid Altsammen og vilde tage paa sig forat undgaa at svare strax. Men Synnøve satte sig paa Sengekanten, bad hende ligge og gjentog sit Spørgsmaal. {{avsnitt}} &emsp;"Nu er det bedre," sagde Ingrid hviskende; "jeg kommer snart op til dig." - "Kjære Ingrid, gjem Ingenting for mig; du kan intet Galt sige mig, som jeg ikke har tænkt mig værre." Ingrid forsøgte endnu at være skaansom, men den Andens Frygt drev paa, og der blev ingen Tid til Omveje. Hviskende faldt Spørgsmaalene, hviskende Svarene, den dybe Stilhed rundt omkring gjorde baade Spørgsmaal og Svar endnu alvorligere, saa der blev en slig højtidelig Stund, hvori man vover at se den værste Sandhed lige i Øjet. Men dette syntes de Begge at faa ud, at Thorbjørns Skyld var liden dennegang, og at intet Ondt fra hans Side skjød sig imellem ham og deres Medfølelse for ham. De græd Begge frit ud, men stille, - og Synnøve græd mest; hun sad ganske sammensjunken paa Sengekanten og kom snart saa vidt, at en Oplysning mere eller mindre gjorde hverken fra eller til. Ingrid søgte at friske hende ved at minde om, hvor mangen Glæde de Tre ret havde havt sammen; men da gik det her som saa ofte, at hver liden Erindring fra de Dage, hvorover Solskinnet leger, nu i Sorgen smelter op til Taarer. {{avsnitt}} &emsp;"Har han spurgt efter mig?" hviskede Synnøve. - "Han har næsten ikke talt." Ingrid huskede Seddelen, og den begyndte at trykke hende. - "Er han da ikke god til at tale?" - "Jeg ved ikke, hvorledes han har det; - han tænker vel desmere." - "Læser han?" - "Mor har læst for ham; nu maa hun gjøre det hver Dag." - "Hvad siger han saa?" - "Nej, han siger næsten Ingenting, hører du. Han ligger blot der og ser." - "Det er i den malede Stue han ligger?" - "Ja." - "Og vender Hovedet mod Vinduet?" - "Ja." De tiede Begge en Stund. Saa sagde Ingrid: "den lille Sancthanslegen, du engang gav ham, den hænger der i Vinduet og vender sig." {{avsnitt}} &emsp;Atter blev der stille en Stund, skjønt nok Synnøve græd ganske sagte, efter hvad Ingrid kunde høre. "Ja, det er det Samme," sagde Synnøve pludselig og stærkt; "aldrig i Verden skal Nogen faa mig til at slippe ham, enten det nu gaar saa eller saa!" Ingrid blev meget beklemt. "Doktoren ved ikke, om han faar Hilsen sin igjen," hviskede hun. {{avsnitt}} &emsp;Nu hævede Synnøve Hovedet med tilbageholdt Graad, saa paa hende uden at sige et Ord, lod det saa igjen falde og blev siddende i Tanker; de sidste Taarer randt sagte nedover Kinderne, men ingen ny kom efter; hun foldede Hænderne, men rørte sig ellers ikke. Rejste hun sig pludselig med et Smil, ludede sig nedover Ingrid og gav hende et varmt, langt Kys. {{avsnitt}} &emsp;Dette rørte Ingrid meget, uden at hun forstod hvorfor; men før hun kom sig til at sige Noget, følte hun sin Haand greben og trykket: "Farvel Ingrid. Nu vil jeg gaa opover alene." - Og hun vendte sig meget hurtigt. {{avsnitt}} &emsp;"Det var den Seddelen", hviskede Ingrid efter hende. "Seddelen?" spurgte Synnøve. Ingrid var allerede oppe, ledte den frem og gik hen til hende med den; men idet hun nu med sin venstre Haand puttede den ind paa hendes Barm, slog hun sin højre omkring hendes Hals, trykkede hende inderlig rørt op til sig og gav hende nu Kysset igjen, medens Synnøve følte hendes Taarer falde varme og store paa sit Ansigt. Saa skjød Ingrid hende ud af Døren og lukkede den i; for hun havde ikke Mod til at se Resten. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve gik sagte ned af Trappen paa sine Hosesokker; men da Tankerne var hende formange, kom hun uforvarende til at gjøre Støj, blev ræd, hoppede ud af Gangen, greb Skoene og ilte med dem i Haanden forbi Husene, over Markene og lige bort til Grinden; der stansede hun og trak dem paa, begyndte at gaa opover og skyndte sig, fordi Blodet var kommen i Fart og Tankerne med. Det var ikke godt at vide, hvilke disse var, men nok er det, at hun gik og smaasang og altid skyndte mere og mere paa, saa hun tilsidst blev træt og maatte sætte sig. Saa huskede hun Seddelen. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve blev nok siddende der den Nat. I alle Fald var hun ikke hjemme, da Buhunden gjorde Støj den næste Morgen, Gutterne vaagnede og Kjøerne skulde malkes og slippes. {{avsnitt}} &emsp;Som Gutterne endnu laa og undrede sig paa, hvor hun kunde være og fandt ud, at hun ikke havde lagt hele Natten, - kom Synnøve. Hun var meget bleg og stille. Uden at sige et Ord gav hun sig til at lage Mad for Gutterne, lagde Niste ned og hjalp siden med at malke. {{avsnitt}} &emsp;Taagen trykkede endnu de lavtliggende Aase, Lyngen glittrede af Dug henover den brunrøde Hej, det var lidt koldt, og naar Hunden gjøede, svarte det rundtomkring. Buskapen blev sluppen; den rautede mod den friske Luft og Ko paa Ko tog afsted udover Raaket; men derfremme sad alt Hunden, tog mod dem og mødte for dem, til alle var slupne, hvorpaa ogsaa han slap dem frem; Klokkelyden dirrede henad Aasen, Hunden gjøede saa det skar igjennem, Gutterne prøvede, hvem som kunde hauke stærkest. Fra al denne Larm gik Synnøve bort og ned til det Sted paa Stølen, hvor Ingrid og hun plejede sidde. Hun græd ikke, sad stille og stirrede, og mærkede af og til hin iltre Støj, som nu fjernede sig og flød bedre sammen, jo længere bort den kom. Under dette begyndte hun at smaanynne, derpaa at synge lidt højere og saa med klar høj Stemme følgende Sang. Hun havde nok laget den om Natten efter en anden, som ikke rigtig passede her; men var det saa, blev dette den første og sidste Vise, hun lagede.<ref>Her, foran Sangen, maa denne eneste Glose flyde ind, at Bønderne ved "Øje" blot forstaar det legemlige Øje, ved "Syn" derimod Evnen til at se, saavelsom denne Handling selv.</ref></p> {{tab|6}}Nu Tak for Alt ifra vi var smaa {{tab|4}}og legte sammen i Skog og Lage'. {{tab|4}}Jeg tænkte Legen den skulde gaa {{tab|4}}oppi de graanende Dage. {{tab|6}}Jeg tænkte Legen den skulde gaa {{tab|4}}ud fra de løvede, lyse Birke {{tab|4}}did frem, hvor Solbakkehuse staa {{tab|4}}og til den rødmalte Kirke. {{tab|6}}Jeg sad og vented saamangen Kveld {{tab|4}}og saa did bort under Granehejen; {{tab|4}}men skygged gjorde det mørke Fjeld, {{tab|4}}og du, du fandt ikke Vejen. {{tab|6}}Jeg sad og vented og tænkte tit: {{tab|4}}naar Dagen lider, han Vejen vover. {{tab|4}}Og Lyset sluktes og brændte lidt, {{tab|4}}og Dagen kom og gik over. {{tab|6}}Det stakkers Øjet er blevet vant, {{tab|4}}det kan saa sent med at vende Synet; {{tab|4}}det kjender sletingen anden Kant; {{tab|4}}og brænder saart under Brynet. {{tab|6}}De nævner Sted, hvor jeg Trøst kan faa; {{tab|4}}det er i Kirken bag Fagerliden; {{tab|4}}men bed mig ikke om did at gaa: - {{tab|4}}han sidder lige ved Siden. {{tab|5}}- Men godt, saa ved jeg dog, hvem det var, {{tab|4}}som lagde Gaardene mod hverandre {{tab|4}}og Vej for Synet i Skogen skar {{tab|4}}og gav det Lov til at vandre. {{tab|6}}Men godt, saa ved jeg dog, hvem det var, {{tab|4}}som satte Stole til Kirkebor'et, {{tab|4}}og gjorde, at de gaa Par om Par {{tab|4}}fremover lige mod Koret. ==&nbsp;== <references /> {{bunn}} 44 331 2006-06-29T00:48:41Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../6te Kapitel|6te Kapitel]] |neste=[[../8de Kapitel|8de Kapitel]]→ |seksjon=7de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''od Tid efter sad Guttorm Solbakken og Konen, Ingrid sammen borti den store, lyse Stue paa Solbakken og læste for hverandre af nogle nye Bøger, som de havde faaet fra Byen. De havde været i Kirke om Formiddagen; thi det var en Søndag, - saa havde de gaaet lidt sammen udover Jordet forat se, hvorledes Grøden stod og forat overveje, hvad der skulde lægges igjen eller haves oppe til næste Aar. De havde ruslet fra den ene Atlege og Ager til den anden, og det syntes dem, at Gaarden var gaaet godt frem i deres Tid; "Gud ved, hvorledes den vil skjøtte sig, naar vi er borte?" havde Ingrid sagt. Da var det, Guttorm havde bedet hende følge med ind, at de kunde læse i de nye Bøger; "thi En gjør bedst i at holde sig fra slige Tanker." {{avsnitt}} &emsp;Men nu var Bogen prøvet, og Ingrid mente, at de gamle var bedre: "Folk skriver bare op igjen af dem." - "Det kan være Noget i det; Sæmund sagde idag til mig i Kirken, at Børnene ogsaa er bare Forældrene op igjen." - "Ja, du og Sæmund har nok talt om Meget idag." - "Sæmund er en forstandig Mand." - "Men holder sig lidt til sin Herre og Frelser, er jeg bange for." - Herpaa svarte ikke Guttorm. - "Hvor blev det nu af Synnøve?" spurgte Moderen. "Hun er oppe paa Loftet," svarte han. "Du sad der jo selv med hende før, hvorledes var hun tilsinds?" - "Aa -." "Du skulde ikke have ladet hende blive siddende der alene." - "Der kom Nogen." Konen tiede lidt. - "Hvem var vel det?" - "Ingrid Granliden." {{avsnitt}} &emsp;"Jeg tænkte, hun var paa Sæteren endnu." - "Hun var hjemme idag forat Moderen kunde komme i Kirke." - "Ja, vi saa da ogsaa hende der en Dag." - "Hun har Meget at staa i." - "Det har Andre med; En kommer alligevel did, han længes til." Guttorm svarte ikke herpaa. Om en Stund sagde Ingrid: "De var der hele Granlidfolket idag foruden Ingrid." - "Ja, det var vel forat følge Thorbjørn første Gang." - "Han saa daarlig ud." - "Ikke bedre at vente; jeg undrede mig over, han var saapas." - "Ja, han har faaet lide for sin Galskab." Guttorm saa lidt ned for sig: - "han er nu bare Ungdommen endnu." - "Der er ingen god Grund der; En kan aldrig være tryg paa ham." {{avsnitt}} &emsp;Guttorm, som sad med Albuerne paa Bordet og drejede en Bog rundt i Haanden, aabnede nu denne, og idet han begyndte ligesom at læse sagte i den, lod han de Ord falde: "Han skal være ganske siker paa at faa igjen sin fulde Hilse." Moderen tog nu ogsaa en Bog. "Det var rigtig bravt for en saa vaker Gut," sagde hun; "Vorherre lære ham at bruge den bedre." De læste Beggeto; saa sagde Guttorm, idet han bladede om: "Han saa ikke bort til hende i hele Dag." - "Nej, jeg mærkede mig ogsaa, at han sad stille i Stolen, til hun var gaaen." En Stund efter sagde Guttorm: "Du tror, han glemmer hende?" - "Det var i alle Fald det Bedste." {{avsnitt}} &emsp;Guttorm læste ligefrem, Konen bladede. "Jeg synes ikke videre om, at Ingrid bliver siddende her," sagde hun. - "Synnøve har neppe nogen Anden at tale med." - "Hun har os." - Nu saa Faderen bort paa hende: "Vi maa ikke være for strenge." Konen tiede; om en Stund sagde hun: "Jeg har heller aldrig forbudt hende det." Faderen lagde Bogen sammen, rejste sig og saa udover ifra Vinduet. "Der gaar Ingrid," sagde han. Neppe havde Moderen hørt dette, før hun gik hurtig ud. Faderen stod endnu længe i Vinduet, vendte sig da og gik op og ned. Konen kom ind igjen, han stansede. "Jo, det var som jeg tænkte," sagde hun; "Synnøve sidder oppe og græder, men roder nedi sin Kiste, naar jeg kommer," og saa fortsatte hun, idet hun rystede med Hovedet: "nej, det er ikke godt, at Ingrid gaar her;" - hun gav sig til at stelle med Kveldsmaden, gik ofte ud og ind. Engang, medens hun var ude, kom Synnøve, lidt rødgrædt og stille; hun gled tæt forbi Faderen, som hun saa oppi Ansigtet, og hen til Bordet, hvor hun satte sig og tog en Bog. En Stund efter lagde hun den sammen, gik hen og spurgte Moderen, om hun skulde hjælpe hende. "Ja, gjør du det," sagde denne; "Arbejde er godt for Alting." {{avsnitt}} &emsp;Det blev hendes Tur at dække Bordet; det stod borte ved Vinduet. Faderen, som hidtil havde gaaet op og ned, gik nu derhen og saa ud; "jeg tror den kommer sig den Bygageren, Regnet slog," sagde han; hun stillede sig ved Siden af ham og saa til. Da sagde han sagte: "Det staar godt paa Granliden iaar." Han hørte Ingenting fra hende; men hun blev staaende og se; da vendte han paa sig, Konen var inde, og saa strøg han bare den ene Haand ned ad Synnøves Baghoved, hvorpaa han atter gav sig til at gaa. {{avsnitt}} &emsp;De spiste, men meget stille; Moderen læste Bønnen den Dag baade før og efter Bordet, og da de havde rejst sig, vilde hun de skulde læse og synge, hvad de ogsaa gjorde. "Guds-Ord giver Fred; det er dog den største Velsignelse i Huset." Moderen saa i det Samme hen til Synnøve, som havde slaaet Øjnene ned. "Nu skal jeg fortælle en Historie," sagde Moderen; "det er sandt hvert Ord, og ikke ilde for den, som vil tænke derover." - - {{avsnitt}} &emsp;Og saa fortalte hun: "Der var i min Opvæxt en Jente paa Houg, som var Datterdatter til en gammel boglærd Lensmand. Han tog hende tidlig til sig forat have Glæde af hende paa sine gamle Dage, lærte hende da naturligvis Guds-Ord og god Skik. Hun var snar til at fatte og glad i Kundskab, saa hun, inden lang Tid løb, var fremme, hvor vi stod tilbage, hun skrev og regnede, kunde sine Skolebøger og 25 Kapitler i Bibelen, da hun var 15 Aar; jeg husker det som det var igaar. Hun holdt mere af at læse end af at danse, saa hun sjelden fandtes der, hvor Laget gik, men tiere i Bedstefaderens Loftsværelse, hvor hans mange Bøger stod. Det bar slig til, at hvergang vi kom sammen med hende, stod hun som hun var andensteds, og vi sagde til hverandre: var vi blot saa kloge som Karen Hougen. Hun skulde arve Gamlingen og mange gode Karle bød sig til at dele halvt med hende; Afslag fik de alle. Paa den Tid vendte Præstesønnen hjem fra sin Præstlære; det var ikke gaaet godt med ham, saasom han mere havde havt Sind for Vildskab og onde Ting end for de gode; nu drak han. "Vogt dig for ham!" sagde den gamle Lensmanden. "Jeg har været meget sammen med de Fornemme, og er det min Erfaring, at de er mindre værdt vor Lid end Bonden." Karen hørte bestandig hans Røst over de Andres, - og da hun senere traf til at møde Præstesønnen, gik hun afsides, skjønt han stod efter hende. Siden kunde hun ingensteds gaa, uden at hun mødte ham. "Væk," sagde hun; "det nytter dig lidet!" Men han fulgte. Hun vilde ikke fortælle det til den gamle Lensmanden, saaledes bar det til, at hun dog tilsidst maatte stanse og høre paa hin Karl. Han var fager nok, skjønt han ikke havde levet som han burde. Tilsidst var de sammen daglig; havde han hundrede Tunger, havde hun hundrede Øren. Men saa blev det slig imellem dem, at han sagde, han ikke kunde leve hende foruden. Da skræmtes hun væk. Han gik og drev om Husene der; men hun kom ikke ud; han stod udenfor hendes Vindu om Natten og græd, men hun kom ikke frem; han sagde, han vilde gjøre Ende paa sig; men Karen vidste, hvad hun vidste. Tog han saa paa at drikke igjen. - "Vogt dig: det er Djævelens List Altsammen," sagde den gamle Lensmanden. Saa stod Karlen en Dag lige paa hendes Værelse; Ingen vidste, hvorledes han var kommen did. "Nu vil jeg dræbe dig," sagde han. "Ja, trøst dig til det!" sagde hun. Men saa græd han igjen og sagde, det stod i hendes Magt at gjøre ham til et skikkeligt Menneske. Da hun Intet vilde svare paa dette, spurgte han, hvorfor hun ikke vilde tro ham. "Kunde du endda et halvt Aar holde dig fra at drikke," sagde hun. Og saa holdt han sig i et halvt Aar fra at drikke; "tror du mig nu?" spurgte han. "Ikke før du i et halvt Aar holder dig fra al Slags Lag og Lystighed." Det gjorde han; "tror du mig nu?" spurgte han. "lkke før du rejser hen og ender din Præstlære." Han gjorde ogsaa dette, og Aaret efter var han tilbage som fuldlært Præst. "Tror du mig nu," spurgte han og havde endda Kappe og Krave paa. "Nu vil jeg nogle Gange høre dig forkynde Guds-Ord," sagde Karen. Og det gjorde han purt og rent, som det sig en Præstemand sømmer; han talte om sin egen Daarlighed, og hvor let det var at sejre, naar En først kunde begynde, og hvor godt Guds-Ord var, naar En først fandt det. Gik han saa igjen til Karen. "Ja, nu tror jeg, du lever efter, hvad du selv ved," sagde Karen. "Og nu vil jeg fortælle dig, at jeg i tre Aar har været trolovet med Anders Hougen, mit Sødskendebarn; du skal lyse for os paa næste Søndag." - - {{avsnitt}} &emsp;Her sluttede Moderen. Synnøve havde ingen Opmærksomhed vist i Begyndelsen, siden mere og mere, nu hang hun i hvert Ord. "Er det ikke Mere?" spurgte hun. "Nej," svarte Moderen. Faderen saa til Moderen, da gled hendes Blik usikert til Siden og hun fortsatte efter en liden Betænkning, idet hun drog Fingeren efter Bordpladen: "kanske det ogsaa kunde være noget Mere; - - men det er det Samme." "Er det Mere?" spurgte Synnøve, og vendte sig mod Faderen, som syntes at vide det. "Aa - ja; men det er, som Moder siger; det kan være det Samme." - "Hvorledes gik det ham?" spurgte Synnøve. "Ja det var netop det," sagde Faderen og saa hen til Moderen. Denne havde lænet sig bagover mod Væggen og saa paa dem Begge. "Blev han ulykkelig?" spurgte Synnøve. - "En kan lidet vide derom . . . ellers tror jeg som sagt vi faar slutte, hvor der skal være Slut," sagde hun og rejste sig. Faderen gjorde ligesaa, Synnøve senere. {{bunn}} 45 332 2006-06-29T00:49:02Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../7de Kapitel|7de Kapitel]] |neste=[[../9de Kapitel|9de Kapitel]]→ |seksjon=8de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''N'''ogle Uger efter, tidlig en Morgen, lagede hele Solbakkefolket sig til Kirkefærd; der skulde være Konfirmation, som indtraf lidt tidligere iaar end sædvanlig, og ved slig Lejlighed blev Husene stængt; thi Alle skulde afsted. De vilde ikke kjøre, da Vejret var klart, om ogsaa lidt koldt og vindhaardt i Morgenstunden; Dagen tegnede til at blive vaker. Vejen bøjede omkring Bygden og forbi Granliden, strøg saa bortover tilhøjre, og een god Fjerding Vej frem laa da Kirken. Kornet var paa de fleste Steder skaaret og sat paa Stør, Kjøerne for det Meste tagne ned fra Fjeldene og gik bundne, Markene var enten grønne anden Gang eller paa magrere Jord graahvide; rundtom stod den mangefarvede Skog, Birken alt syg, Aspen ganske gulbleg, Rognen med tørre Skrumpeblade, men stolt alligevel; thi den bar Frugt. Smaakrattet muddrede op langs Vejen og legte med de faldne Blade, som en kaad Vind kastede ind paa det, eller stod og nyste i Vejsanden, som raske Kjørende hjalp Vinden med at jage op. Fjeldsiderne begyndte ligesom at lude tyngre over Egnen, efter hvert som den herjende Høst klædte dem af og gjorde dem alvorlige, - Fjeldbækkene, der blot stundimellem havde vist Liv i Sommeren, tullede nu hovne og sprættende nedover med stor Støj og sagde vidt, hvor de kom: der er endnu Liv paa Fjeldet! Granlidfossen gik en tyngre og støere Gang, havde Meget at bære og foer ikke med noget Smaasnak; holdt den Taler, var det Taler med Fynd og Klem, navnlig da den kom ned i Granliduren, hvor Fjeldet med een Gang ikke vilde være med længer, men trak sig taus indad og lod den fare videre som den bedst kunde. Den var just ikke ræd, skjønt den blev vred nok, tog Spændtag i Stenen og satte hujende afsted, saa det skalv i Fjeldet. Vasket blev det for sit Forræderi; thi Fossen satte en tirrende Straalesprøjt lige op i Ansigtet paa det. Noget nysgjærrigt Orderkrat, som gjerne vilde se paa dette, stak Hovederne ihob og nærmede sig Stupet, men blev som klomset af Forfærdelse, havde nær ravet ned i Flommen, saaledes stod det og hikkede i Vandbadet; thi Fossen var ikke spar den Dag. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn, begge hans Forældre, begge hans Sødskende og øvrige Husfolk drog netop forbi og saa paa dette. Han var nu ganske frisk igjen og havde alt som før taget sine vældige Tag i Faderens Arbejde. De To gik nu bestandig sammen, saaledes ogsaa her. "Der tror jeg næsten, det er Solbakkefolket vi har lige bag os", sagde Faderen. Thorbjørn saa ikke tilbage; men Moderen sagde: "Ja, det er det ogsaa; - - men jeg ser ikke . . . . jo, der langt bag." Enten fordi Granlidfolket herefter gik fortere eller fordi Solbakkefolket sagtnede paa sig, blev der større og større Afstand mellem dem, tilsidst saa man neppe hverandre. Det lod til at blive folksamt ved Kirken; den lange Bygdevej var sort af Folk, gaaende, kjørende og ridende; Hestene var vælige nu i Høsttiden og lidet vante til at være sammen med flere, hvorfor der var et Knæg og en Uro over dem, som gjorde Farten farefuld, men meget livlig. {{avsnitt}} &emsp;Jo nærmere de kom Kirken, des større Støj stod der af Hestene, idet hver, som kom, skreg op til dem, som alt stod bundne, og disse sled i Tjøret, trampede om paa Bagbenene og hvinte nedover mod dem. Alle Bygdens Hunde, som Ugen lang havde siddet og hørt paa hverandre, smaaskjændtes og ægget hverandre, de mødtes nu her ved Kirken og røg lige ihob i det voldsomste Slagsmaal, parvis og i stærke Klumper ud over al Mark. Folket stod stille langs Kirkemuren og Husene, førte en hviskende Samtale og saa blot til hverandre fra Siden af. Vejen, som førte forbi Muren, var ikke bred, Husene laa tæt til paa den anden Side, og nu stod Kvindfolkene gjerne langs med Muren, Mandfolkene midt imod dem langs Husene; først senere vovede de at gaa over til hverandre, og om Kjendtfolk saa hverandre paa Afstand, lod de ikke som de kjendtes, før denne Tid kom, - det kunde da være, at de stod saa lige i Vejen for hverandre, naar den ene Part kom, at de ikke kunde undgaa Hilsningen; men da skeede den med halvt bortvendt Ansigt og knappe Ord, hvorpaa de gjerne drog sig til hver sin Kant. Da Granlidfolket naaede frem, blev der næsten mere stille end før, Sæmund havde ikke Mange at hilse, hvorfor det gik ret fort fremover Rækken; Kvindfolkene derimod hægtede sig strax fast og blev staaende blandt de Forreste. Dette gjorde, at Mandfolkene, da de skulde gaa ind i Kirken, maatte fremover igjen efter Kvindfolkene; i det Samme kom tre Vogne i Række voldsommere end nogen foregaaende og stansede end ikke Farten, idet de bøjede ind imellem Folkene. Sæmund og Thorbjørn, som nær var bleven overkjørt, saa op paa samme Tid; i den første Vogn sad Knud Nordhoug og en gammel Mand, i den anden hans Søster og hendes Husbond, i den tredie Føderaadsfolket. Fader og Søn saa paa hverandre; Sæmund forandrede ikke et Træk, Thorbjørn var meget bleg; de lod begge Blikket slippe og glide lige ud; der mødte det Solbakkefolket, som netop havde stanset ligeoverfor dem forat hilse Ingebjørg og Ingrid Granliden. Vognene var kommen imellem, Samtalen var stivnet, Øjnene hang endnu ved de Bortfarende, og det var en Tid, før de kunde tage dem til sig igjen. Som de da Nogen og Hver begyndte at komme sig efter Overraskelsen og lod Øjet strejfe for at søge en Overgang, mødte de Sæmund og Thorbjørn, der stod og stirrede. Guttorm Solbakken bøjede bort, Konen saa strax efter Thorbjørns Øjne; men Synnøve, som nok havde faaet disse, vendte sig mod Ingrid Granliden og tog hende i Haanden, som for at hilse hende, skjønt hun havde gjort det en Gang før. Men de mest forlegne, det var To, som hverken vovede se op eller ned, det var Ingebjørg og Ingrid. Tjenestefolkene fulgte hver Bevægelse med megen Opmærksomhed, hine følte Alle paa en Gang, at Andre gjorde ligesaa, og nu gik Sæmund bent over og tog med bortvendt Ansigt Guttorm i Haanden: "Tak for sidst"; - "selv Tak for sidst." Ligesaa med Konen: "Tak for sidst"; - "selv Tak for sidst" ; men heller ikke hun saa op. Thorbjørn gik efter og gjorde som Faderen; denne kom nu til Synnøve, som var den Første, han saa paa. Hun saa ogsaa op paa ham og glemte at sige "Tak for sidst." Thorbjørn kom i det Samme; han sagde Intet, hun Intet, de tog hverandre i Haanden, men løst, Ingen fik Øjnene op, Ingen kunde flytte en Fod væk. - "Det bliver bestemt et velsignet Vejr idag," sagde Ingrid Solbakken og lod Blikket med Hast gaa fra den Ene til den Anden. Sæmund var den, som svarte: "aa ja; den Vind driver Skylagene væk." "Godt for Kornet, som staar og trænger Tørke," sagde Ingebjørg Granliden og begyndte at børste af Sæmund bag paa Trøjen, ventelig fordi hun troede, han var støvet. - "Vorherre har givet os et godt Aar; men det kan være uvist, om Altsammen vil i Hus," sagde Ingrid Solbakken igjen, og saa hen til de To, som endnu ikke havde flyttet sig siden sidst. "Det kommer an paa Folkemagten, " sagde Sæmund og vendte sig mod hende, saaat hun ikke godt kunde se did hun vilde. "Jeg har tit tænkt, at et Par Gaarde skulde lægge sin Magt ihob; da gik det vist bedre." "Det kan være slig, de vil bruge Tørken paa en Gang," sagde Ingrid Solbakken og tog et Skridt tilsiden. "Javist," sagde Ingebjørg og stillede sig tæt ved Manden, saaledes at Ingrid heller ikke nu fik se did hun vilde; "men sommesteder er der tidligere modent, end paa andre; Solbakken er ofte over Fjortendagene foran os." "Ja, da kunde jo vi godt hjælpes," sagde Guttorm langsomt og traadte et Skridt nærmere. Ingrid saa til ham i Hast; "ellers er der mange Omstændigheder, som kan komme ivejen," føjede han til. "Det er det," sagde Ingrid og flyttede et Skridt til den ene Side, et Skridt til den anden og nok et, men saa atter tilbage; Ingrid Granliden var nu ogsaa kommen til at staa tæt ved Forældrene. "Aa-ja; der er mere i Veien for En, end som kan flyttes tilside," sagde Sæmund; det var ikke frit at Munden trak op til et Smil. "Vel er det saa," sagde Guttorm; men Konen skjød ind: "Menneskemagten rækker ikke langt; Guds er den største, skulde jeg tro, og det kommer an paa ham." "Han skulde da vel ikke have synderlig imod, at vi hjalp hverandre med Grøden paa Granliden og Solbakken?" "Nej," mente Guttorm, "det kan han da ikke have imod," og han saa alvorlig hen til Konen. Denne vendte Samtalen; "her er mange Folk ved Kirken idag," sagde hun; "det gjør godt at se dem søge Guds Hus." Ingen syntes at ville svare; da sagde Guttorm: "Jeg tror nok, det monnes med Gudsfrygten; der er flere ved Kirken nu end i min Ungdom." "Aa ja; - Folket øges," sagde Sæmund. "Der er vel dem iblandt, kanske Størsteparten med, som blot driver hidover af Vane," sagde Ingrid Solbakken. "Kanske de Yngre," mente Ingebjørg. "De Yngre vil gjerne træffe hverandre," sagde Sæmund. - - "Har I hørt, at Præsten vil søge sig væk?" sagde Ingrid og vendte Samtalen anden Gang. "Det var slemt," sagde Ingebjørg; "han har baade døbt og konfirmeret alle Børnene mine." "Du vilde vel ogsaa han skulde gifte dem først?" sagde Sæmund og tyggede væk paa en Flis, som han havde fundet sig. "Jeg undrer mig paa, om det ikke snart skulde være Kirketid?" sagde Ingrid og saa hen til Indgangen. "Ja det er nok bedre inde end ude idag," sagde Sæmund som før. - "Kom nu, Synnøve, saa skal vi gaa ind." - Synnøve foer sammen og vendte sig; thi hun havde nok talt med Thorbjørn. "Vil du ikke vente til Klokken ringer?" sagde Ingrid Granliden og skottede hen til Synnøve; "saa gaar vi Allesammen," lagde Ingebjørg til. Synnøve vidste ikke, hvad hun skulde svare. Sæmund saa bagover til hende. "Venter du, saa ringer det snart - for dig," sagde han. Synnøve blev meget rød, Moderen saa hvast op til ham. Men han smilte til hende. "Det bliver nu som Vorherre vil; var det ikke saa du sagde nys?" Og han ruslede i Forvejen bortover mod Kirken, de Andre efter. {{avsnitt}} &emsp;Ved Kirkedøren var der Trængsel, og da de skulde se til, saa var den ikke oppe. Netop som de gik nærmere for at spørge om Aarsagen, blev den aabnet og Folk gik ind; men Nogle gik ogsaa tilbage, hvorved de Kommende blev adskilt. Op til Væggen stod To i Samtale, den Ene høj og svær med lyst, men stridt Haar, but Næse, og det var Knud Nordhoug, som, da han saa Granlidfolket komme, stansede i Talen, blev lidt underlig, men stod alligevel. Sæmund skulde nu gaa lige forbi ham og laante ham et Par Øjne i det Samme, men Knud slog heller ikke sine ned, skjønt de ikke saa sikert. Nu kom Synnøve, og strax hun saa uventet fik Knud at se, blev hun ligbleg. Da slog Knud Øjet ned, løftede sig op fra Væggen, som vilde han gaa. Nu saa han fire Ansigter rettede paa sig, det var Guttorms, Konens, Ingrids og Thorbjørns. Han begyndte at gaa, men ret som han var ør, gik han lige paa dem, saa han uden selv at vide det, snart stod Ansigt til Ansigt med Thorbjørn selv; det lod som han vilde trække sig til Siden strax; men flere Folk var komne til, det kunde ikke gjøres saa let. Dette hendte lige paa Stenhelden, som ligger udenfor Fagerlidkirken; oppe paa Tærskelen til Vaabenhuset var Synnøve stanset og Sæmund længere inde; de kunde ved at de stod højere, tydelig sees af Alle udenfor. Synnøve havde glemt Alt og stod og stirrede paa Thorbjørn; Sæmund ligesaa, Konen, Solbakkeparret, Ingrid. Thorbjørn følte det og stod som naglet fast; men Knud tænkte, at han her maatte gjøre Noget, og saa rakte han den ene Haand et lidet Stykke frem, men sagde Ingenting. Thorbjørn strakte ogsaa sin lidt frem, men ikke saaledes, at de kunde naa hverandre. "Tak for -" begyndte Knud, men huskede strax, at det ikke var nogen rigtig Hilsen her og gik et Skridt tilbage. Thorbjørn saa op, og Øjet traf Synnøve, der var hvid som Sne. Med et langt Skridt frem og kraftigt Tag i Knuds Haand, sagde han, saa de Nærmeste kunde høre det: "Tak for sidst, Knud; vi kan - have Meget at tilgive Beggeto." {{avsnitt}} &emsp;Knud gav en Lyd fra sig omtrent som et Hik, og det var som han to eller tre Gange forsøgte at tale; men det blev ikke Noget af. Thorbjørn havde ikke mere at sige, ventede, - saa ikke op, men bare ventede. Der faldt imidlertid ikke et Ord, og som nu Thorbjørn stod der og drejede Psalmebogen i Haanden, kom han til at slippe den ned. Strax bøjede Knud sig, tog den og rakte ham den. "Tak," sagde Thorbjørn, som selv havde bøjet sig; han saa op; men da Knud atter saa ned, tænkte Thorbjørn, det er bedst jeg gaar. Og saa gik han. {{avsnitt}} &emsp;De Andre gik ogsaa, og da Thorbjørn nu havde sat sig ned og en Stund efter vilde se over til Kvindfolkestolen mødte han Ingebjørgs Ansigt, som smilte moderligt mod ham og Ingrid Solbakkens, der bestemt havde ventet paa at han skulde se didover; thi strax han gjorde det, nikkede hun tre Gange til ham, og da han studsede derved, nikkede hun tre Gange til, endnu mildere end før. - Sæmund, Faderen, hviskede ham ind i Øret: "Det tænkte jeg." De havde hørt Indgangsbønnen, sunget en Psalme og Konfirmanterne stillede sig alt op, før han næste Gang hviskede til ham: "men Knud kan lidet med at være god; lad det bestandig være langt ifra Granliden og til Nordhoug." {{avsnitt}} &emsp;Konfirmationen tog sin Begyndelse, idet Præsten kom frem og Børnene istemte Kofirmationspsalmen efter Kingo. At høre dem synge Alle paa een Gang og alene, fortrøstningsfuldt og klingende, plejer gjerne røre Folk, og helst den, som ikke er kommen længer bort, end at han husker sin egen Dag. Naar da dyb Stilhed følger paa, og Præsten, den samme nu i over tyve Aar, den samme, som gjerne har havt en eller anden liden god Stund, hvori han har talt til det Bedre hos hver Enkelt af dem, - naar han nu folder Hænderne over Brystet og tager i, er det gjerne ligesaa megen Graad strax som senere hen, - indtil Børnene begynder at græde; men det sker først, naar Præsten taler om Forældrene, og vil, at de skal bede til Vorherre for sine Børn. Thorbjørn, som nylig havde lagt for Døden, endnu nyligere troet, at han blev et hilseløst Menneske, græd meget, men især da Børnene aflagde Løftet og Allesammen var saa sikre paa at holde det. Han saa ikke en eneste Gang over til Kvindfolkestolen; men efter endt Tjeneste gik han hen til Ingrid og hviskede Noget til hende, hvorpaa han skyndsomt trængte sig frem og ud, og Somme vilde vide, at han var tagen opover Liden og tilskogs istedenfor henad Landevejen; men de var ikke vis paa det. Sæmund ledte efter ham, - begav det dog, da han saa, at Ingrid ogsaa var borte. Han ledte siden efter Solbakkefolket, disse foer rundt paa al Gaarden og spurgte efter Synnøve, som Ingen havde seet ligt til. De drog da hjemover hver for sig. {{avsnitt}} &emsp;Men langt fremmi Vejen var baade Synnøve og Ingrid. "Jeg angrer næsten jeg tog med," sagde den Første. - "Det er ikke længer farligt nu, naar Fader ved om det," sagde den Anden. "Men han er dog ikke min Fader," sagde Synnøve; "hvem ved?" svarte Ingrid, - og saa sagde de ikke Mere om den Ting. "Det var nok her vi skulde bie," mente Ingrid, da Vejen havde gjort en stor Krog paa sig og de stod i en tæt Skog. "Han har en lang Omvej," sagde Synnøve. "Alt kommen!" faldt Thorbjørn ind -, han rejste sig op bag en stor Sten. {{avsnitt}} &emsp;Han havde færdig i Hovedet alt det han vilde sige, og det var ikke Lidet. Men idag skulde det ikke gaa traadt, for Fader hans vidste om det og vilde det, hvad han syntes at være vis paa efter det, som havde hendt ved Kirken. Slig som han ogsaa selv havde længtes den hele Sommer skulde han nok nu blive dygtigere til at tale med hende end han før havde været. "Det er bedst vi gaar Skogvejen", sagde han; "den fører snarere frem"; Jenterne sagde Ingenting, men fulgte. Thorbjørn tænkte at tale til Synnøve, men først vilde han vente, til de kom den Bakken opover, siden til de var over den Myren; men da de vel var over, tænkte han, det var bedst at begynde, naar han var kommen ind i den Skogen der længer fremme. Ingrid, som vel syntes det gik noget langsomt med dem, begyndte at sagtne Gangen og gled mere og mere tilbage, til hun næsten ikke var synlig; Synnøve lod ikke som hun mærkede det, men begyndte at plukke en og anden Bær, som stod fremmi Vejkanten. {{avsnitt}} &emsp;Det var da underligt jeg ikke skulde faa Maalet for mig, tænkte Thorbjørn, og saa sagde han: "Det blev alligevel vakert Vejr idag." - "Det blev det," svarte Synnøve. Og saa bar det et Stykke fremover igjen, hun plukkede Bær, og han gik der. - "Det var snilt du vilde følge," sagde han; men herpaa svarte hun ikke. - "Det har været en lang Sommer," sagde han; men herpaa svarte hun heller ikke. - Nej, saalænge vi gaar, tænkte Thorbjørn, kommer vi aldrig til at snakkes ved; "jeg tror vi gjør bedst i at vente lidt paa Ingrid," sagde han. "Ja, lad os det," svarte Synnøve og stod; her var der intet Bær at bøje sig ned efter, det havde Thorbjørn nok seet; men Synnøve havde faaet fat i et stort Straa, og nu stod hun og trak Bærene ind paa Straaet. {{avsnitt}} &emsp;"Idag faldt mig stærkt paa Minde den Tid vi gik sammen til Konfirmationen", sagde han. "Jeg maatte ogsaa komme det i Hug", svarte hun. "Det er mange Ting hendt siden den Gang", - og da hun Intet sagde, fortsatte han: "men de fleste saaledes, som vi ikke havde ventet det." Synnøve stak sine Bær meget flittig ind paa Straaet og holdt Hovedet bøjet under dette; han flyttede lidt for at se hende i Ansigtet; men som om hun mærkede dette, fik hun lage det slig, at hun maatte vende sig paany. Da blev han næsten ræd, han Ingenting skulde faa frem; "Synnøve, du har da vel alletider lidt at sige, du ogsaa"? - Da saa hun op og lo; "hvad skal jeg sige"? spurgte hun. Han fik alt sit Mod igjen og vilde tage hende om Livet, men just som han skulde til, turde han ikke rigtig; men spurgte blot ganske spagfærdig: "Ingrid har vel talt med dig?" "Ja," svarte hun. "Saa ved du ogsaa Noget," sagde han. Hun taug; "saa ved du ogsaa Noget," gjentog han og kom anden Gang nærmere. "Du ved vel ogsaa Noget", svarte hun - Ansigtet kunde han ikke se. "Ja," sagde han og vilde faa fat i en af hendes Hænder; men hun var nu flittigere end nogentid før. "Det er saa lejt med det," sagde han, "at du magtstjæler mig." - Han kunde ikke mærke, om hun smilte til det, og derfor vidste han ikke, hvad han skulde føje til. "Kort og godt da," sagde han saa med een Gang ret stærkt, skjønt Stemmen var ikke siker: "hvad har du gjort med den Seddelen?" Hun svarte ikke, men vendte sig bort. Han gik efter, lagde den ene Haand paa hendes Skulder og bøjede sig nedover hende: "svar mig!" hviskede han. - - "Jeg har brændt den." {{avsnitt}} &emsp;Han tog rask og vendte hende mod sig, men da saa han, at hun vilde til at græde, og saa turde han ikke Andet end slippe hende igjen; - det er da ogsaa slemt, saa let som hun tager til den Graaden, tænkte han. Bedst som de stod, sagde hun sagte: "hvorfor skrev du den Seddelen"; - "det har Ingrid sagt dig." - "Javist; men . . . det var haardt af dig." - "Fader vilde det" . . . ; - "alligevel" . . . - "Han troede jeg blev et hilseløst Menneske al min Tid; 'herefter skal jeg sørge for dig,' sagde han." {{avsnitt}} &emsp;Ingrid viste sig nede i Bakken, og de tog strax paa at gaa. "Det var som jeg saa dig bedst, da jeg ikke mere tænkte at kunne faa dig," sagde han. - "En prøver sig selv, naar En er alene," sagde hun. "Ja; da mærkes der bedst, hvem der har den største Magten", sagde Thorbjørn med klar Stemme og gik alvorlig ved hendes Side. {{avsnitt}} &emsp;Hun plukkede ikke mere Bær nu; "vil du have de der", sagde hun og rakte ham Straaet. "Tak", sagde han og saa tilbage efter Ingrid; hun var atter kommen bort. Han holdt Haanden, som rakte Bærene: "saa er det vel bedst, det bliver ved det Gamle," sagde han, lidt svag i Maalet. "Ja," hviskede hun neppe hørligt, og vendte sig bort; de gik videre fremover, og saalænge hun taug, turde han ikke røre ved hende, heller ikke tale; men han følte ligesom ingen Vægt i Kroppen og var derfor noget nær paavej at tumle overende. Det brændte for Øjet, og da de i det Samme kom paa en Houg, hvorfra Solbakken godt saaes, var det ham, som han havde boet der al sin Levetid og længtes did hjem. "Jeg følger hende ligesaa godt over strax," tænkte han, og gik og drak Mod i sig af Synet, saa han blev stærkere i sit Forsæt for hvert Skridt. "Fader hjælper mig," tænkte han; "jeg holder ikke dette ud længer, jeg maa over, - maa!" og han gik fortere og fortere, bare saa ligefrem, det lyste over Bygden og Gaarden; "ja, idag; aldrig en Time længer venter jeg," og han følte sig saa stærk, at han vidste ikke, hvorhen han først skulde vende sig. {{avsnitt}} &emsp;"Du gaar rent ifra mig," hørte han en blid Stemme lige bag sig; det var Synnøve, som slet ikke kunde følge ham og nu maatte give tabt. Han blev skamfuld og vendte om, kom tilbage med udstrakt Arm og tænkte: jeg skal løfte hende over Hovedet paa mig; men da han kom nær til hende, gjorde han det slet ikke; "jeg gaar saa fort, jeg", sagde han, "Du gjør det", svarte hun. {{avsnitt}} &emsp;Og de gik længer og længer fremover, - istedetfor at tale om alt Muligt, som han tænkte, talte de om slet Ingenting. Istedetfor at følge hende bent over begyndte han alt oppi Skogen at tænke: men er det ogsaa rigtig at fare saa fort frem? Hun er nu saa gjild en Jente, at Gud bevare mig! - rig, som alle Houger, eneste Datter - og saa vaker da! Førend de endnu var begyndt at tage nedover fra Skogvejen til Bygdevejen, var han kommen overens med sig selv om, at det i alle Fald ikke var værdt at gaa derover idag; der kunde snart komme Regn, tænkte han, og Kornet staar ude paa Stør. {{avsnitt}} &emsp;De var nær ved Bygdevejen; Ingrid, som hele Tiden havde været ude af Syne, gik her lige bag dem: "Nu skal I ikke gaa sammen længer," sagde hun. Thorbjørn skvat op ved det, Synnøve blev ogsaa lidt underlig, skjønt det nu vel var et Kvarter, siden de havde talt sammen . . . "Jeg havde saameget jeg skulde sagt dig," hviskede Thorbjørn. Dertil svarte hun ikke; men det var ikke frit at hun smilte. - "Jaja," sagde han: - "en anden Gang," - han tog hendes Haand. {{avsnitt}} &emsp;Hun saa op med klart og fuldt Blik; han blev varm ved det og strax løb det ham gjennem Hovedet: jeg følger - kanske! Da drog hun sin Haand varsomt tilbage, vendte sig rolig til Ingrid og sagde Farvel, gik saa sagte nedover mod Vejen. "Aa - nej; det er maaske bedst at vente". {{avsnitt}} &emsp;De to Sødskende gik hjem gjennem Skogen. "Fik I nu tale sammen," sagde Ingrid. - "Fik vi tale sammen," svarte Thorbjørn; "jeg har aldrig seet sligt; jeg forstaar mig ikke paa det!" og han brød en Kvist af, den han begyndte at løve, saa Bladene føg. - - {{avsnitt}} &emsp;- "Nu?" sagde Sæmund og saa op fra Maden, da de to Sødskende kom ind i Stuen. Thorbjørn svarte Ingenting, men gik hen til Bænken paa den anden Side, ventelig for at tage af sig; Ingrid gik efter og smaalo. Sæmund begyndte at spise igjen, saa nu og da bortover til Thorbjørn, som havde meget travelt, smilte og spiste videre. "Kom og spis," sagde han; "Maden bliver kold." - "Tak, jeg skal ikke have Noget", sagde Thorbjørn og satte sig. - "Saa?" og Sæmund spiste. En Stund efter sagde han: "I var saa snare til at gaa fra Kirken idag." - "Det var Nogen, vi skulde tale med", sagde Thorbjørn og satte sig paa Hug. "Nu, - fik du tale med dem?" "Jeg ved næsten ikke," sagde Thorbjørn. - "Det var som Fanden," sagde Sæmund - og spiste. En Stund efter var han færdig og rejste sig; han gik bort til Vinduet, stod en Tid og saa ud, hvorpaa han vendte sig: "Du, - vi skal gaa ud og se paa Grøden," sagde han. Thorbjørn rejste sig. "Nej, - tag lige saa godt paa dig." Thorbjørn, som sad i Skjortærmene, tog en gammel Trøje, som hang ovenover ham. - "Du ser, at jeg tager den nye," sagde Sæmund. Thorbjørn gjorde det Samme, og de gik ud, Sæmund foran, Thorbjørn efter. {{avsnitt}} &emsp;De gik nedover mod Vejen. "Skal vi ikke gaa hen til Bygget?" sagde Thorbjørn. "Nej, nu gaar vi bortover til Hveden", sagde Sæmund. Just som de kom ned paa Vejen, kom en Vogn sagte kjørende. "Det er en af Nordhougvognene", sagde Sæmund; - "det er Ungfolket paa Nordhoug", lagde Thorbjørn til; men Ungfolket er det samme som de Nygifte. {{avsnitt}} &emsp;Vognen holdt stille, da de kom nær Granlidmændene. "Hun er rigtig et stolt Kvindfolk, den Marit Nordhoug," hviskede Sæmund og kunde ikke faa Øjnene fra hende; hun sad lidt tilbagelænt i Vognen, med et Tørklæde løst bundet over Hovedet og et andet omkring sig. Hun saa stivt ud for sig paa de To; der var ikke en Bevægelse over hendes rene, stærke Træk. Manden var meget bleg og mager, saa endnu mildere ud end sædvanlig, omtrent som den, der har en Sorg, han ikke kan tale om. "Er Karlene ude og seer til Kornet?" sagde han. "Skal tro det", svarte Sæmund. - "Det staar godt her iaar." - "Aa - ja; det kunde have været værre." - "I kommer sent", sagde Thorbjørn. - "Det var meget Kjendtfolk at tage Afsked med", sagde Manden. "Nu, - skal du rejse væk?" spurgte Sæmund. "Jeg skulde det, ja." - - "Gaar den Rejse langt?" "Aa - ja." - "Hvor langt paa Lag?" "Til Amerika." - "Nu - da!" sagde begge Mænd paa een Gang - "en nygift Mand!" lagde Sæmund til. Manden smilte: "Jeg tror, jeg bliver her for Fodens Skyld, sagde Ræven, - den sad fast i Glæfsen." - Marit saa bort paa ham, og derfra paa de Andre, en let Rødme fløj over Ansigtet, men det var ellers uforanderligt. - "Kanske Konen bliver med?" spurgte Sæmund. - "Nej, hun gjør ikke det, heller." - "Hun skal komme efter siden?" - "Ja - En faar først prøve det alene." - "Ikke galt tænkt," sagde Sæmund; "de fleste farer for fort frem, drager baade Kone og Børn med strax; men maa tit gjøre Venderejse med begge." - "De siger, det skal være let at komme til Magt i Amerika", sagde Thorbjørn, - han følte, at Talen ikke burde staa stille. "Aa - ja", sagde Manden. - - "Men Nordhoug er en god Gaard," mente Sæmund. - "Der er for Mange paa den," svarte Manden; - Konen saa atter hen til ham. - "Den Ene staar i Vejen for den Anden," lagde han til. {{avsnitt}} &emsp;"Ja, god Lykke paa Rejsen," sagde Sæmund og tog hans Haand; "Vorherre give dig det, du vil finde!" {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn saa sin Skolekammerat stærkt op i Øjet: "jeg vil tale med dig siden," sagde han. - "Det er godt at kunne tale med En," svarte Manden og skrabede med Svøben i Vogngulvet. - {{avsnitt}} &emsp;"Kom over til os," sagde Marit, - og Thorbjørn saavelsom Sæmund studsede og saa op; - de glemte bestandig, at hun havde saa mild en Stemme. {{avsnitt}} &emsp;De kjørte; - det gik sagte fremover, en liden Støvsky krusede omkring dem, Aftensolen faldt lige paa, imod hans mørke Vadmelsklæder skinnede hendes Silketørklæde, - en Bakke kom, og de forsvandt. {{avsnitt}} &emsp;- - Længe gik Fader og Søn, før de sagde Noget. "Det bæres mig for, at han sent kommer igjen", ytrede endelig Thorbjørn. "Det er vel slig han vil have det," mente Sæmund, og de gik atter tause videre. "Du gaar nok forbi Hvedeageren," sagde Thorbjørn. - "Vi kan se til den paa Tilbagevejen," - og de gik længer fremover. Thorbjørn vilde ikke rigtig spørge, hvor dette bar hen; thi de gik forbi Granlidjordet. - "Skal du langt frem?" spurgte han endelig. - "Aa, et Stykke endnu." - - - {{bunn}} 46 333 2006-06-29T00:49:11Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../8de Kapitel|8de Kapitel]] |neste= |seksjon=9de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''uttorm og Ingrid Solbakken havde alt spist, da Synnøve rød og anpusten traadte ind. "Men kjere Barnet mit, hvor har du været?" spurgte Moderen. "Jeg blev tilbage med Ingrid," sagde Synnøve, og blev staaende forat tage et Par Tørklæder af sig; Faderen ledte ind i Skabet efter en Bog. "Hvad kunde I to have at tale om, som tog slig lang Tid?" "Aa, ikke om Noget." "Saa var det da rigtig bedre du holdt Kirkefølge, Barnet mit!" Hun rejste sig og tog Maden frem til hende. Da Synnøve havde sat sig ned forat spise, og Moderen havde sat sig ligeover for hende sagde hun: "Var der kanske Flere du talte med?" "Ja, der var Mange," sagde Synnøve. - "Barnet maa da faa tale med Folk," sagde Guttorm. - "Vist kan hun det," sagde Moderen lidt mildere; "men hun burde dog følge sine Forældre." - Herpaa svartes der ikke. {{avsnitt}} &emsp;"Det var en velsignet Kirkedag," sagde Moderen; "Ungdommen paa Kirkegulvet gjør En godt." - "Man husker sine egne Børn" sagde Guttorm. - "Du har Ret deri," sagde Moderen og sukkede - "Ingen kan vide, hvorledes det vil gaa dem". Guttorm sad længe taus: "vi har Meget at takke Gud for," sagde han endelig: "han lod os beholde eet." Moderen sad og drog Fingeren efter Bordet og saa ikke op: "hun er dog vor største Glæde," sagde hun sagte; "hun har ogsaa artet sig vel," lagde hun endnu sagtere til. Der var lang Taushed "Ja, hun har gjort os megen Glæde," sagde Guttorm - og senere med blød Stemme: "Vorherre gjøre hende lykkelig." - Moderen drog Fingeren efter Bordet, der faldt en Taare ned paa det, som hun drog udover. - "Hvorfor spiser du ikke?" sagde Faderen, idet han saa op en Tid efter. "Tak, jeg er mæt" svarte Synnøve. "Men du har jo Ingenting spist?" sagde nu ogsaa Moderen; "du har gaaet lang Vej". - "Jeg er ikke god til," sagde Synnøve og holdt paa med at trække op en Tørklædesnip af Barmen. "Spis, Barnet mit," sagde Faderen; "jeg kan ikke", sagde Synnøve og skar i at græde. "Men Kjere, hvorfor græder du?" - "Jeg ved ikke," og hun hulkede. - "Hun har det saa let med at græde," sagde Moderen; Faderen rejste sig og gik til Vinduet. {{avsnitt}} &emsp;"Der kommer to Mænd opover," sagde han. "Jasaa, paa dette Lejte?" spurgte Moderen, og hun gik ogsaa bort til Vinduet. De saa længe nedover. - "Kjere, - hvem kan det være?" sagde endelig Ingrid, men ikke netop som om hun spurgte. - "Jeg ved ikke," svarte Guttorm og de stod og saa. - "Jeg kan rigtig ikke forstaa det", sagde hun. - "Jeg heller ikke," sagde han. Mændene kom nærmere. "Det maa være dem alligevel", sagde hun endelig. "Ja, det er nok saa," sagde Guttorm. Mændene kom nærmere og nærmere, den Ældste stansede og saa sig tilbage, den Yngre ligesaa; gik de saa videre. {{avsnitt}} &emsp;"Skjønner du, hvad de kan ville?" spurgte Ingrid omtrent som første Gang. "Nej, det gjør jeg ikke," sagde Guttorm. Moderen vendte sig, gik bortover til Bordet, satte væk, ryddede lidt op; "du faar tage paa dig igjen, Barnet mit," sagde hun til Synnøve; "for her kommer Fremmedfolk." {{avsnitt}} &emsp;Neppe havde hun gjort dette, før Sæmund aabnede Døren og kom ind, Thorbjørn bagefter; "Signe Laget!" sagde Sæmund, stansede lidt ved Døren, gik dernæst sagte fremover forat hilse paa Folket; Thorbjørn fulgte. De kom sidst til Synnøve, som endnu stod borte i en Krog med sit Tørklæde i Haanden og vidste ikke, om hun skulde tage det paa eller ej, vidste vel knap, at hun holdt det i Haanden." I faar se til, I kan sidde indpaa," sagde Ingrid. "Tak, - det er ellers ingen lang Vej hidover," sagde Sæmund, men satte sig dog; Thorbjørn ved Siden. "I kom rent bort ved Kirken idag," sagde Ingrid. - "Ja, jeg ledte efter Eder," svarte Sæmund. - "Der var mange Folk," sagde Guttorm. "Rigtig mange Folk," gjentog Sæmund; "det var ogsaa en vaker Kirkedag." - "Ja, vi sad just og talte om det," sagde Ingrid. - "Det er saa underligt at se Konfirmation for dem, som selv har Børn," lagde Guttorm til; Konen flyttede sig paa Bænken. - "Det er det," sagde Sæmund; "man kommer til at tænke alvorligt paa dem, - og er det derfor jeg lakkede hidover i Kveld," lagde han til, saa sikert omkring sig, byttede Skraa og lagde den gamle varligt ned i Messingdaasen. Guttorm, Konen, Ingrid, Thorbjørn flygtede med Øjnene, hver til sin Kant. - "Jeg tænkte, jeg skulde følge Thorbjørn hidover," begyndte Sæmund langsomt; "han kom nok sent hidover alene, - gjør ogsaa ellers daarlig Besked, er jeg ræd," - han skottede bort til Synnøve, som følte det. - "Det er nu slig, at han har havt Hug til hende Synnøve fra det han var saapas Karl, han kunde have Forstand paa Sligt; - og ikke er det vel frit, at hun ogsaa har lagt sin Hug til ham. Men da tænker jeg, det er bedst de kommer sammen. - Jeg var lidet for det, den Tid jeg saa, han knap kunde styre sig selv, end sige Mere; men nu tror jeg at kunne borge for ham, og kan ikke jeg, saa kan hun; thi hendes Magt er nok nu den største. - Hvad mener I da, om vi saa til at faa dem sammen? Det kan vel ikke haste, men jeg ved heller ikke, hvorfor vi skal vente. Du Guttorm er ved god Magt, jeg rigtignok ved mindre og har Flere at dele paa; men endda saa tænker jeg det kan lage sig. I faar da sige, hvad I synes om dette - hende spørger jeg sidst, - for jeg tror nok at vide, hvad hun vil." {{avsnitt}} &emsp;Saaledes talte Sæmund. Guttorm sad paa Hug, lagde vexelvis den ene Haand over den anden, gjorde flere Gange Mine til at løfte paa sig, idet han hvergang drog Vejret med mere Magt, men kom sig dog ikke til, før den fjerde eller femte Gang, saa fik han endelig ret Ryg, strøg sig op og ned over Knæet og saa bortpaa Konen, saaledes at Blikket af og til strejfede Synnøve. Denne rørte sig ikke, Ingen kunde se hendes Ansigt. Ingrid sad over Bordet og stregede. - "Det er nu saa, - at det er et vakert Tilbud, " sagde hun. - "Ja, det synes jeg, vi faar tage til Takke med," sagde Guttorm med høj Stemme, og saa fra hende til Sæmund, der havde lagt Armene overkors og lænet sig op mod Væggen. - "Vi har bare den ene Datteren," sagde Ingrid; "vi faar betænke os." - "Det var Raad til det," sagde Sæmund; "men jeg ved ellers ikke, hvad der skulde være ivejen for at svare strax, sagde Bjørnen, - han spurgte Bonden, om han maatte faa den Koen hans." - "Vi kan vist svare strax," mente Guttorm og saa til Konen. - "Det var nu dette, at Thorbjørn kunde være vel vild," sagde hun, men saa ikke op. - "Det tror jeg har rettet paa sig," sagde Guttorm; "du ved selv, hvad du sagde idag." - - Ægtefolkene saa nu vexelvis paa hverandre; det varte vel et helt Minut. - "Kunde vi bare være tryg paa ham," sagde hun. - "Ja," tog nu Sæmund atter til Orde; "hvad den Sagen angaar, saa maa jeg sige, hvad jeg har sagt før: det gaar godt med Læsset, naar hun holder Tømmerne. Det er svært slig en Magt hun har over ham; det prøvede jeg dengang han laa syg derhjemme hos mig, og vidste ikke, hvor det bar hen, - til Hilsen eller ej." - "Du faar ikke være for traa paa det," sagde Guttorm; "du ved, hvad hun selv vil, og det er nu hende vi lever for!" Da saa Synnøve for første Gang op, og det var paa Faderen. - "Aa - ja," sagde Ingrid efter en Stunds Taushed, og stregede nu lidt haardere end før: "har jeg staaet imod i det Længste, saa har det vel været, fordi jeg havde en god Mening med det. - - Jeg var kanske ikke saa haard som Ordene, - "hun saa op og lo; men Graaden vilde frem. Da rejste Guttorm sig. "Saa i Guds Navn er det hendt, som jeg vilde helst her i Verden," sagde han og gik bortover Gulvet mod Synnøve. - "Jeg har aldrig været ræd for det," sagde Sæmund, rejste sig nu ogsaa: "det som skal ihob, det kommer ihob!" Han gik bortover. "Nu, - hvad siger du til det, Barnet mit?" sagde Moderen, hun kom nu ogsaa hen til Synnøve. {{avsnitt}} &emsp;Denne sad endnu der; de stod Alle omkring hende med Undtagelse af Thorbjørn, som sad, hvor han først havde sat sig. "Du faar rejse dig, Barnet mit", hviskede Moderen til hende; hun rejste sig, smilte, vendte sig bort og græd. - "Vorherre han følge dig nu og altid", sagde Moderen, slog Armene om hende og græd sammen med hende. De to Mandfolk gik bortover Gulvet, hver til sin Kant. {{avsnitt}} &emsp;"Du faar gaa hen til ham", sagde Moderen endnu grædende, idet hun slap hende og skjød blidt til hende. Synnøve gik et Skridt, men stod, fordi hun ikke kunde komme længer; men Thorbjørn sprang op og gik mod hende, greb hendes Haand, holdt den, vidste ikke hvad han mere skulde gjøre og blev staaende der med den, til hun sagte tog den til sig igjen. Saa stod de der stiltiende ved Siden af hverandre. {{avsnitt}} &emsp;Døren gik lydløst op, En stak Hovedet ind; "er Synnøve her?" spurgtes med varsom Stemme; det var Ingrid Granliden. "Ja, her er hun; kom nærmere", sagde Faderen. Ingrid ligesom betænkte sig; "kom du, her er Alt godt", lagde han til. De saa nu paa hende Allesammen. - Hun syntes noget forlegen: "her er nok flere ude," sagde hun. - "Hvem er det?" spurgte Guttorm. - - - "Det er Moder," sagde hun sagte. "Lad hende komme," sagde Fire paa en Gang. - - Og Konen paa Solbakken gik imod Døren, medens de Andre saa glade til hverandre. "Du kan gjerne komme, Moder," hørte de Ingrid sige. Og saa kom Ingebjørg Granliden ind i sit lyse Skaut. - "Jeg forstod det nok," sagde hun, "skjønt Sæmund kan nu Ingenting sige. Og saa var Ingrid og jeg ikke god til Andet end at gaa over." - "Ja, her er det, som du vil have det," sagde Sæmund og flyttede sig, for at hun kunde komme frem til dem. "Aa Gud velsigne dig fordi du drog ham over til dig," sagde hun til Synnøve, tog hende om Halsen og klappede hende; "du holdt fast i det Længste, du Barnet mit; det blev dog som du vilde." Og hun klappede hende paa Kind og Haar; hendes Taarer randt hende nedover Ansigtet; hun ændsede dem ikke, men strøg omhyggelig væk Synnøves. - "Ja, det er en gjild Gut du faar," sagde hun, "og nu kjender jeg mig tryg for ham;" - og hun sluttede hende endnu en Gang til sig. - "Mor ved Mere i Kjøkkenet sit, hun," sagde Sæmund, "end vi Andre, som skal være midt oppi det." {{avsnitt}} &emsp;Det stilnede lidt af med Graaden og Bevægelsen, Huskonen begyndte at tænke paa Kveldsmaden, og talte til den vesle Ingrid om at hjælpe sig, "for Synnøve er ikke god til i Kveld." Og saa gav disse To sig ifærd med at koge Rømmegrød. Mændene kom i Tale om Aarets Høst og hvad det nu kunde falde sig. Thorbjørn havde sat sig borte ved Vinduet og Synnøve gled hen til ham, og lagde Haanden paa hans Skuldre: "Hvad ser du paa?" hviskede hun. - Han vendte Hovedet, saa længe og mildt op paa hende, derfra ud igjen: "Jeg ser over til Granliden," sagde han; "det er saa underligt at se den herfra." {{bunn}} 47 119 2006-06-27T08:33:44Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Wikikilden]] 48 121 2006-06-27T08:49:13Z Kjetil Svenheim 11 Forfattere med etternavn som begynner på «B» 49 356 2006-06-29T17:00:29Z Kjetil Svenheim 11 /* Kommentarer */ =Søknader om å bli administrator= ==[[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]]== ===For=== #{{for}} [[Bruker:Atluxity|Atluxity]] 27. jun 2006 kl.09:37 (UTC) #{{for}} [[Bruker:Kasolum|Kasolum]] 27. jun 2006 kl.18:05 (UTC) #{{for}} [[Bruker:ZorroIII|ZorroIII]] 28. jun 2006 kl.18:54 (UTC) #{{for}} --[[Bruker:Kjetil r|Kjetil r]] 28. jun 2006 kl.21:58 (UTC) #{{for}} [[Bruker:84.202.133.179|84.202.133.179]] 28. jun 2006 kl.22:01 (UTC) #{{for}} [[Bruker:Zerblatt|Zerblatt]] 28. jun 2006 kl.22:13 (UTC) ===Imot=== ===Kommentarer=== Wikikilden har ingen administratorer ennå, og det trengs sårt for å kunne sette opp litt infrastruktur og få ting skikkelig igang. Blant annet er det behov for noen skikkelige stylesheets. Jeg søker med dette om administratorstatus her på Wikikilden. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 27. jun 2006 kl.09:30 (UTC) :Veldig moden bruker, selv om han sikkert ikke tilfredstiller "kravene"... Det er ingen krav? God sommer, Kjetil! [[Bruker:84.202.133.179|84.202.133.179]] 28. jun 2006 kl.22:02 (UTC) ([[no:bruker:Marcus|Marcus]]) Ser på :meta at det ikke finnes noen byråkrat her. Om min kjære navnebror ønsker, kan vi sikkert gjøre ham til det også. [[Bruker:Kjetil r|Kjetil r]] 29. jun 2006 kl.16:56 (UTC) :Jhs sa at det er unødvendig, man pleier ikke å opprette noen byråkrat-stilling før man har 3-4 administratorer og 20-40 brukere. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 29. jun 2006 kl.17:00 (UTC) 50 126 2006-06-27T09:39:00Z Kjetil Svenheim 11 [[Bilde:Symbol oppose vote.svg|15px|Imot]] '''Imot'''<noinclude>[[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 51 127 2006-06-27T09:39:20Z Kjetil Svenheim 11 Redirecting to [[Mal:Imot]] #redirect [[Mal:Imot]] 52 128 2006-06-27T09:39:49Z Kjetil Svenheim 11 [[Bilde:Symbol support vote.svg|15px|For]] '''For'''<noinclude> [[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 55 163 2006-06-28T13:44:11Z Kjetil Svenheim 11 <br />{{ #switch: {{{1}}} | 0 = | 1 = &emsp; | 2 = &emsp;&emsp; | 3 = &emsp;&emsp;&emsp; | 4 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 5 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 6 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 7 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 8 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 9 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 10 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 11 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 12 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 13 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 14 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 15 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 16 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 17 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 18 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 19 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 20 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 21 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 22 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 23 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 24 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 25 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 26 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 27 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 28 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 29 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 30 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | }}<noinclude> [[en:Template:Indent]] [[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 56 341 2006-06-29T04:07:00Z Kjetil Svenheim 11 {| border=2 width=%50 cellpadding=2 cellspacing=1 align=right style="margin-left:1em;margin-bottom:1em" |- | colspan=2 align=center bgcolor=f3f3ff | {{{tittel}}} |- | width=100 | Originalspråk | {{{orig_spr}}} |- | Originaltittel | {{{orig_tittel}}} |- | Skrevet av | {{{forfatter}}} |- | Oversatt av | {{{oversetter}}} |- | Publiseringsdato | {{{pub_dato}}} |- | Kilde | {{{kilde}}} |- | Wikipedia-referanser | {{{wikiref}}} |- | Wikiquote-referanser | {{{quoteref}}} |- | Andre kilder | {{{andre}}} |} <noinclude>[[Kategori:Maler]][[en:Template:Title page]]</noinclude> 57 151 2006-06-28T09:36:59Z Kjetil Svenheim 11 {{tab|1}}'''{{{1}}}''' <noinclude>[[en:Template:stanzabreak]]</noinclude> 58 181 2006-06-28T14:38:22Z Kjetil Svenheim 11 <!--p style="max-width: 45em;"--> <p> <noinclude> [[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 59 393 2006-06-29T19:35:33Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../|Innhold]] |neste=[[../Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]]→ }} {{prosa}} ==Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig Mand, som havde tre Sønner. Da han døde, skulde de to ældste Sønner drage ud i Verden for at prøve sin Lykke; men den yngste vilde de slet ikke have med sig. "Du da!" - sagde de - "du duer ikke til Andet end at sidde og grave i Asken, du." "Saa faaer jeg vel gaae alene, jeg da," sagde Askepot. De To gik og kom til Kongsgaarden; der fik de Tjeneste, den Ene hos Staldmesteren og den Anden hos Gartneren. Askepot gik ogsaa afsted, og tog med sig et stort Knadetrug, som var det Eneste, der var efter Forældrene, men som de andre To ikke brød sig noget om; det var tungt at bære, men han vilde dog ikke lade det staae igjen; - og da han havde gaaet en Stund, kom ogsaa han til Kongsgaarden og bad om Tjeneste. De svarede at de ikke behøvede ham, men da han bad saa inderlig vakkert, skulde han tilsidst faae Lov at være i Kjøkkenet og bære Ved og Vand til Kokkejenten. Han var flittig og flink, og det varede ikke længe, førend Alle holdt meget af ham, - men de to Andre vare dovne, og derfor fik de ofte Hug og liden Løn, og saa bleve de avindsyge paa Askepot, da de saae at det gik ham bedre. {{avsnitt}} &emsp;Ligeover for Kongsgaarden, paa den anden Side af et Vand, boede et Trold, som havde syv Sølvænder, der svømmede ude paa Vandet, saaat de kunde see dem fra Kongsgaarden. Dem havde Kongen ofte ønsket sig, og derfor sagde de to Brødrene til Staldmesteren. "Dersom vor Broder vilde, har han sagt sig god for at skaffe Kongen de syv Sølvænderne." Man kan nok vide, det ikke var længe, før Staldmesteren sagde det til Kongen. Denne sagde da til Askepot: "Brødrene dine fortælle, at du kan skaffe mig Sølvænderne, og nu skal du gjøre det." "Det har jeg hverken tænkt eller sagt" svarede Gutten. "Du har sagt det," vedblev Kongen, "og du skal!" "Ja - ja!" sagde Gutten, "naar det ikke kan være Andet, saa lad mig faae et Kvarter Rug og et Kvarter Hvede, saa faaer jeg vel prøve." Det fik han og lagde i Knadetruget, han havde taget med hjemmefra, og roede over med det. Da han var kommen paa den anden Side, begyndte han at gaae paa Strandkanten og strøe og strøe, og endelig fik han lokket ænderne ud i Truget, og roede saa tilbage, det bedste, han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Da han var kommen midt udpaa, kom Troldet og fik see ham. "Har du reist afsted med de syv Sølvænderne mine, du?" raabte det. "Ja-a!" sagde Gutten. "Kommer du igjen oftere du?" spurgte Troldet. "Kan nok hænde," sagde Gutten. - Da han kom tilbage til Kongen med de syv Sølvænderne, blev han endnu meer afholdt i Kongsgaarden, og selve Kongen sagde, at det var godt gjort, - men derved bleve hans Brødre endnu mere vrede og misundelige paa ham; og saa fandt de paa at sige til Staldmesteren, at nu havde han sagt sig god for at skaffe Kongen Troldets Sengetæppe, med en Sølvrude og en Guldrude, og en Sølvrude og en Guldrude i, dersom han bare vilde, og Staldmesteren var heller ikke den Gang seen med at fortælle Kongen det. Kongen sagde derfor til Gutten at hans Brødre havde fortalt, at han sagde sig god for at skaffe Troldets Sengetæppe med Sølv- og Guld- ruderne i, og nu skulde han gjøre det, eller ogsaa skulde han miste Livet. Askepot svarede, at det havde han hverken tænkt eller sagt, men da det ikke hjalp, bad han om tre Dage at betænke sig i. Da de vare omme, roede han over igjen i Knadetruget og gik frem og tilbage og lurede. Endelig saa han, at de i Bjerget hængte Sengetæppet ud forat lufte det, og da de vare komne vel ind i Fjeldet igjen, kneb Askepot det og roede tilbage, det forteste, han kunde. Da han var kommen midt udpaa, kom Troldet ud og fik see ham. "Er det dig som har taget de syv Sølvænderne mine?" raabte Troldet "Ja-a!" sagde Gutten. "Har du nu taget Sengetæppet mit med en Sølvrude og en Guldrude og en Sølvrude og en Guldrude, og?" "Ja-a!" sagde Gutten. "Kommer du igjen oftere, du?" "Kan nok hænde, det," sagde Gutten. Da han nu kom tilbage med Guld- og Sølvtæppet, holdt Alle endnu meer af ham end før, og han blev Tjener hos Kongen selv. Derover bleve de andre To endnu mere harme, og forat hævne sig, fandt de nu paa at sige til Staldmesteren: "Nu har vor Broder sagt sig god for at skaffe Kongen den Guldharpe, som Troldet har, og som er saadan, at Alle, om de ere noksaa sørgmodige, blive glade, naar de høre der spilles paa den." Ja, Staldmesteren han for- talte det strax igjen til Kongen, og han sagde til Gutten: "Har du sagt det, saa skal du gjøre det. Kan du det, skal du faae Prindsessen og halve Riget, men kan du det ikke, skal du miste Livet." "Jeg har hverken tænkt eller sagt det," svarede Gutten, "men der er vel intet andet Raad, jeg faaer vel prøve. Men sex Dage vil jeg have at betænke mig i." Ja, dem skulde han faae; men da de vare omme, maatte han i Veien. Han tog da en Spiger, en Birkepind og en Lysstump i Lommen og roede over, og gik derudenfor frem og tilbage og smuttede. Da Troldet kom ud, fik det see ham; "er det dig," - sagde det - "som har taget de syv Sølvænderne mine?" "Ja-a!" svarede Gutten. "Det er dig som har taget Sengetæppet mit med en Sølvrude og en Guldrude, ogsaa da?" spurgte Troldet. "Ja-a!" sagde Gutten. Saa greb Troldet ham og tog ham med sig ind i Bjerget. "Nu, Datter min," sagde han, "nu har jeg faaet fat paa ham, som har taget Sølvænderne mine og Sengeteppet mit med Sølv- og Guldruderne i, sæt ham nu paa Gjødstien, saa skal vi slagte ham og bede til os vore Venner." Dertil var hun strax villig og satte ham paa Gjødstien, og der stod han i otte Dage og fik alt det Bedste, han kunde ønske sig baade af Mad og Drikke, saameget han vilde have. "Gaae nu ned," sagde Troldet til Datteren, da de otte Dage vare forbi, og skjær ham i Lillefingeren, saa faae vi see om han er fed." Strax gik da Trolddatteren ned. "Kom med Lillefingeren din!" sagde hun; men Askepot han stak ud Spigeren og den skar hun i. "Aa nei! han er haard som Jern endnu," sagde Trolddatteren, da hun kom ind igjen til sin Fader; "endnu kan vi ikke tage ham!" Om otte Dage gik det lige eens igjen, paa det nær at nu satte Askepot Birkepinden frem. "Lidt bedre er han," sagde hun da hun kom ind igjen til Troldet, "men endnu blev han haard at tygge som Træ." Men om 8 Dage sagde Troldet igjen, at Datteren skulde gaae ned og see om han ikke nu var fed. "Kom med Lillefingeren din!" sagde Trolddatteren, da hun var kommen ned til Gjødstien; nu satte Askepot Lysstumpen frem. "Nu gaaer han an!" sagde hun. "Ja saa!" sagde Troldet; saa reiser jeg bort, jeg da, at bede til Gjæstebuds; imidlertid skal du slagte ham, og stege det Halve og koge det Halve!" Da Troldet vel var reist, gav Datteren sig til at bryne paa en stor lang Kniv. "Skal du have den at slagte mig med?" spurgte Gutten. "Ja du!" sagde Trolddatteren. "Men den er ikke skarp," sagde Gutten. "Jeg kommer nok til at bryne den, jeg, saa du mere letvindt kan faae Livet af mig." Hun lod ham da faae Kniven, og han til at slibe og bryne. "Lad mig nu prøve den paa Haarfletten din," sagde Gutten; "jeg troer, den skal være brav nu." Det fik han Lov til; men idetsamme han greb i Haarfletten, bøiede han Hovedet tilbage og skar det af Trolddatteren, - og kogte saa det Halve og stegte det Halve og satte det paa Bordet. Derpaa tog han hendes Klæder paa, og satte sig borte i Krogen. Da Troldet kom hjem med Gjæstebudsfolkene, bad han Datteren - for han troede, det var hende, han - at hun ogsaa skulde komme og spise med. "Nei," svarede Gutten, jeg vil ikke have Mad, jeg er saa stuur og bedrøvet." "Du veed vel Raad for det," sagde Troldet, "tag Guldharpen og spil paa!" "Ja, hvor er nu den henne da?" sagde Gutten igjen. "Du veed vel det, du, - du har jo sidst brugt den; den hænger jo der over Døren!" Gutten lod sig ikke det sige to Gange, han tog den og gik ud og ind og spillede; men ret som Side 7 det var, saa skjød han Knadetruget ud, og roede afsted, saa det fossede om Truget. Om en Stund syntes Troldet at Datteren blev forlænge ude, og gik efter forat see, hvad der manglede hende; saa saa han Gutten i Truget langt, langt ude paa Vandet. "Er det dig, som har taget de syv Sølvænderne mine?" raabte Troldet. "Ja," sagde Gutten. "Det er dig, som har taget Tæppet mit, med en Sølvrude og en Guldrude i, ogsaa da?" "Ja," sagde Gutten. "Har du nu taget Guldharpen min med?" skreg Troldet. "Ja, jeg har nok det," sagde Gutten. "Har jeg ikke ædt dig alligevel da?" "Nei, det var Datteren din, du aad!" svarede Gutten. Da Troldet hørte det, blev han saa harm, at han sprak; og saa roede Askepot tilbage og tog en heel Hob Guld og Sølv med sig, saameget Truget kunde bære. Da han nu kom tilbage med Guldharpen, fik han Kongedatteren og halve Riget, saaledes som Kongen havde lovet ham; - Brødrene sine gjorde han vel imod, for han troede, de kuns havde villet hans Bedste med det, de havde sagt. {{bunn}} 60 394 2006-06-29T19:35:45Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Gjertrudsfuglen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]] |neste=[[../Fugl Dam|Fugl Dam]]→ }} {{prosa}} ==Gjertrudsfuglen.== {{avsnitt}} &emsp;'''I''' de Dage, da vor Herre og St. Peder gik og vandrede her paa Jorden, kom de engang ind til en Kone, som sad og bagede. Hun hed Gjertrud, og havde en rød Hue paa Hovedet. Da de havde gaaet længe og de Begge vare sultne, bad vor Herre hende saa vakkert om en Levse at smage paa. Ja, den skulde han da faae, men et bitte lidet Emne tog hun og kjævlede ud; alligevel blev det saa stort, at det fyldte hele Takken. Nei, saa blev den Levse for stor; den kunde han ikke faae. Hun tog da et endnu mindre Emne, men da hun havde baget det ud og bredt det paa Takken, blev den Levse ogsaa for stor; d e n kunde han heller ikke faae. Tredie Gang tog hun et endda mindre Emne, et bitte, bitte lidet et; men ogsaa dengang blev Levsen alt for stor. "Saa har jeg ikke Noget at give Jer," sagde Gjertrud, "I faaer ligesaagodt gaae igjen uden Smagebide, for Levserne blive allesammen for store!" Da blev den kjærlige Herre vred, og sagde: "Fordi du undte mig saa slet, skal du have den Straf, at du skal blive til en Fugl, og tage din tørre Føde mellem Bark og Ved, og ikke faae Noget at drikke oftere end hvergang det regner!" Og neppe havde han sagt det sidste Ord, saa blev hun til Gjertrudsfuglen, og fløi fra Bagstefjællen op igjennem Skorsteenspiben; og endnu den Dag idag kan man see hende flyve omkring med sin røde Hue og ganske sort over hele Kroppen, efter det at Piben sværtede hende; hun hakker og pikker bestandig paa Træerne efter Mad, og piber mod Regnveir; thi hun er altid tørst, og da venter hun Drikke. {{bunn}} 61 395 2006-06-29T19:35:57Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Fugl Dam |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]] |neste=[[../Spurningen|Spurningen]]→ }} {{prosa}} ==Fugl Dam.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge, der havde tolv Døttre, og dem holdt han saameget af, at de næsten bestandig maatte være hos ham; men hver Middag, naar Kongen sov, gik Prindsesserne ud at spadsere. Engang da Kongen tog sig sin Middagsluur, og Prindsesserne vare ude, blev de borte med det samme og kom ikke igjen. Da blev der stor Sorg og Bedrøvelse over hele Landet; men mest bedrøvet af Alle var Kongen. Han lod udgaae Bud baade i sit Rige og i fremmede, og lod lyse efter dem ved alle Kirker og ringe efter dem med alle Klokker over hele Landet; men Prindsesserne vare borte og bleve borte, og Ingen vidste hvor de vare blevne af; saa kunde man da vide, at de maatte være tagne ind af noget Troldskab. Det varede ikke længe førend dette spurgtes vidt og bredt baade i By og Bygd, ja over mange Lande, og saa kom Rygtet om det ogsaa til en Konge, langt borte i Landene, som havde tolv Sønner. Da disse fik høre om de tolv Kongedøttre, bade de sin Fader om Lov til at reise ud og lede efter dem. Han vilde nødig give dem Lov til at reise; thi han var bange for, at han aldrig skulde faae see dem igjen; men de gjorde Knæfald for Kongen og bade saalænge, saa han tilsidst maatte lade dem reise alligevel. Han udrustede da et Skib til dem og satte Ridder Rød, som var vel kjendt paa Vandet, til Styrmand. I lange Tider seilede de omkring og vare oppe i alle Lande, de kom til, og ledte og spurgte efter Prindsesserne; men de fik hverken hørt eller spurgt dem. Der manglede nu kun nogle Dage, saa havde de seilet i syv Aar, da blev det en Dag en stærk Storm og slikt et Veir, at de troede, de aldrig skulde komme til Land mere, og Alle maatte de arbeide saaledes, at de ikke fik Søvn paa sine øine, saalænge Uveiret varede. Men da det led paa den tredie Dag, lagde Vinden sig, og med Eet blev det blikstille. Alle vare de nu saa trætte af Arbeidet og af det haarde Veir, at de søvnede strax; men den yngste Kongesøn havde ingen Ro og kunde slet ikke sove. Medens han derfor gik frem og tilbage paa Dækket, kom Skibet til en liden ø, og paa øen løb der en liden Hund og gjøede og knistrede mod Skibet, ligesom om den vilde ud paa det. Kongesønnen gik paa Dækket og lokkede og fløitede til Hunden; desmere gjøede og knistrede den. Han syntes nok, at det var Synd, den skulde gaae der og omkomme; thi han troede at den kunde være kommen fra et Skib, der var forlist i Stormen; men han syntes ikke, han kunde hjælpe den heller, for han troede ikke, han var istand til at sætte Baaden ud alene, og de Andre sov saa godt, at han ikke vilde vække dem for Hundens Skyld. Men Veiret var saa blankt og stille; saa tænkte han: du faaer alligevel i Land og frelse Hunden; og saa tog han paa at sætte Baaden ud, og det gik lettere end han havde troet. Han roede i Land, og gik op til Hunden, men hvergang han greb efter den, sprang Hunden til Side, og saaledes blev det ved, til han var kommen inde i et stort gjildt Slot, førend han vidste Ordet af det. Der blev Hunden med Eet forvandlet til en deilig Prindsesse, og i Bænken sad der en Mand saa stor og fæl, at han blev reent forskrækket. "Du behøver ikke at blive ræd, " sagde Manden, - endda ræddere blev Kongesønnen, da han hørte hans Maal - "for jeg veed vel hvad det er, du vil: der er tolv Prindser af jer, og I lede efter de tolv Prindsesser, som blev borte. Jeg veed nok hvor de ere henne; de ere hos Husbonden min; der sidde de paa hver sin Stol og lyske ham, for han har tolv Hoveder. Nu har I seilet i syv Aar, men I komme til at seile i syv Aar til, førend I finde dem. Du for din Deel kunde gjerne blive her, " sagde han, "og faae min Datter; men du maa først slaae ham ihjel; thi han er en streng Herre mod os, som vi alle ere kjede af, og naar han er død bliver jeg Konge i hans Sted. Men prøv nu om du kan svinge Sværdet, " sagde Troldet. Kongesønnen tog fat i et gammelt rustent Sværd, som hang paa Væggen, men han kunde neppe rugge det. "Saa faaer du tage dig en Slurk af denne Flaske, " sagde Troldet. Da han havde gjort det, kunde han rugge det, og da han havde taget en til, kunde han løfte det, og da han havde taget endda en, kunde han svinge Sværdet lige saa let, som det havde været hans eget. "Naar du nu kommer ombord, " sagde Troldprindsen, "saa maa du skjule Sværdet vel i Køien din, saa at Ridder Rød ikke faaer see det; han er vel ikke god for at svinge det, men han vil endda blive hadsk paa dig og staae dig efter Livet. Naar saa syv Aar ere omme, paa tre Dage nær, " sagde han videre, "saa gaaer det akkurat ligesom nu: der kommer et stærkt Veir over jer med Storm, og naar det er forbi, blive I søvnige allesammen; da maa du tage Sværdet og roe i Land, saa kommer du til et Slot, hvor der staaer alle Slags Vagter, baade Ulve og Bjørne og Løver; men du behøver ikke at være bange for dem; thi de falde dig tilfode allesammen. Men naar du kommer ind paa Slottet, saa seer du, han sidder i et prægtigt Kammer gjild og tilstadset; men tolv Hoveder har han, og Prindsesserne sidde paa hver sin Stol og lyske hvert sit Hoved. Og det Arbeide kan du nok vide, de ikke synes godt om. Saa maa du skynde dig at hugge af det ene Hoved efter det andet; thi vaagner han og faaer see dig, saa sluger han dig levende." Kongesønnen gik ombord med Sværdet, og det han havde faaet vide, huskede han vel paa. De øvrige laae og sov endda, og han gjemte Sværdet i sin Køie, saaat hverken Ridder Rød eller nogen af de øvrige fik see det. Nu begyndte det at blæse igjen, og han vækkede da de Andre og sagde, at han syntes at det ikke gik an, at de skulde sove længere nu, da det var saadan en god Vind. Der var Ingen, som mærkede, at han havde været borte. Tiden gik hen og det led med det skred, men den yngste Kongesøn tænkte ofte paa, hvad der skulde skee, for han vidste ikke, om han kunde udføre det, han skulde. Da nu de syv Aar var forbi paa tre Dage nær, saa gik det, som Troldprindsen havde sagt. Der kom et stærkt Uveir og Storm, som varede i tre Dage, og da det var forbi, bleve de Alle søvnige efter Arbeidet og lagde sig; men den yngste Kongesøn roede i Land, og Vagterne faldt ham tilfode, og saaledes kom han til Slottet. Da han kom ind i Kammeret, sad Kongen og sov som Troldprindsen havde sagt, og de tolv Prindsesser sad hver paa sin Stol og lyskede hvert sit Hoved. Kongesønnen vinkede til Prindsesserne, at de skulde flytte sig af Veien; de pegede paa Troldet og vinkede igjen til ham, at han skulde gaae sin Vei og skynde sig bort, men han blev ved at gjøre Miner til dem at de skulde flytte sig af Veien, og saa forstode de da, at han vilde befrie dem og flyttede sig sagte bort, den Ene efter den Anden, og ligesaa fort hug han Hovederne af Troldkongen, saaat Blodet tilsidst strømmede som en stor Bæk. Da Troldet var dræbt, roede han ombord igjen og skjulte Sværdet; han syntes nu, at han havde gjort nok, og da han ikke kunde raade med at faae Liget bort, saa vilde han, at de øvrige ogsaa skulde hjælpe lidt til. Han vækkede dem derfor og sagde, at det var Skam, at de skulde ligge og sove, medens han havde fundet Prindsesserne og frelst dem fra Troldet. De øvrige loe kun ad ham og sagde, at han nok havde sovet ligesaagodt som de og vel det, og drømt at han var slig en Karl; dersom Nogen skulde frelst Prindsesserne, da var det meget rimeligere, at En af dem havde gjort det. Men den yngste Kongesøn beskrev hvorledes Alt var gaaet til, og da de fulgte med i Land, og de først fik see Blodbækken, og saa Slottet og Troldet, og de tolv Hoveder, og Prindsesserne, da saae de nok, at han havde sagt sandt, og nu hjalp de til med at kaste Hovederne og hele Kroppen i Søen. Alle vare de nu glade og fornøiede; men Ingen var gladere end Prindsesserne, som slap at sidde og lyske Troldet hele Dagen. Af alt det Guld og Sølv og de kostbare Ting, som var der, tog de med sig Saameget som Skibet kunde bære, og saa gik de ombord allesammen - baade Prindserne og Prindsesserne. Men da de vare komne et Stykke ud paa Søen, sagde Prindsesserne, at de i Glæden havde glemt sine Guldkroner, der laae i et Skab, og dem vilde de gjerne have med. Da ingen af de øvrige vilde hente dem, sagde den yngste Kongesøn: "Jeg har sagtens vovet Saameget før, saa jeg vel kan reise efter Guldkronerne og, hvis I vil tage ned Seilene og vente, til jeg kommer igjen." Ja det skulde de; de skulde tage ned Seilene og vente til han kom tilbage. Men da han var kommen saa langt bort, at de ikke saae mere til ham, sagde Ridder Rød, som gjerne selv vilde være den fornemste og have den yngste Prindsesse, at det ikke kunde nytte at ligge stille og bie paa ham, for det kunde de nok vide, at han aldrig kom igjen; de vidste, sagde han, at Kongen havde givet ham (Ridder Rød) Magt og Myndighed, saaat han seilede, naar han vilde, og de skulde sige, at han havde reddet Prindsesserne, og hvis Nogen sagde Andet, skulde han miste Livet. Prindserne turde derfor ikke Andet end gjøre, som Ridder Rød vilde, og saa seilede de afsted. Imidlertid roede den yngste Kongesøn til Land, gik op i Slottet, fandt Skabet med Guldkronerne i og trællede til han fik det ned i Baaden; men da han kom der, hvor han kunde seet Skibet, var det borte. Da han nu slet ikke saa det paa nogen Kant, saa kunde han nok skjønne, hvorledes det var gaaet til; at roe efter kunde nu ikke nytte, og han maatte derfor vende om og roe tillands igjen. Han var vel bange for at være alene Natten over i Slottet, men der var ikke andet Huus at faae, og saa skjød han da Hjertet op i Livet, læste alle Døre og Porte i Laas og lagde sig i et Værelse, hvor der stod en opredt Seng. Men angst og bange var han dog; og endda ræddere blev han, da han havde ligget en Stund, og det begyndte at knage og brage i Tage og Vægge, som om hele Slottet skulde revne. Med Eet duskede det ned ved Siden af Sengen som et heelt Hølæs. Saa blev det stille igjen; men han hørte en Stemme, der bad ham ikke være ræd og sagde: {{avsnitt}} {{tab|0}}"Jeg er Fugl Dam, {{tab|0}}Som skal hjælpe dig fram." {{avsnitt}} {{tab|0}}Men det Første du vaagner i Morgen, maa du gaae paa Staburet efter fire Tønder Rug til mig, det maa jeg have tillivs til Frokost; ellers kan jeg ikke gjøre Noget. Da han vaagnede, fik han see en forfærdelig stor Fugl, som havde en Fjær i Nakken, saa tyk som en halvvoxen Bjælkegran. Kongesønnen gik nu paa Staburet efter fire Tønder Rug til Fugl Dam, og da den havde sat dem tillivs, bad den Kongesønnen at hænge Skabet med Guldkronerne paa den ene Side af Halsen paa den og tage saameget Guld og Sølv, som kunde veie ligt imod, og hænge paa den anden Side, ogsaa bad den ham, at sætte sig selv op paa Ryggen og holde sig vel fast i Nakkefjæren. Saa gik det afsted, saa at det susede igjennem Luften, og det varede ikke længe førend de fore forbi Skibet. Kongesønnen vilde været ombord efter Sværdet, fordi han var bange for at Nogen skulde faae see det, og det havde Troldet sagt, ikke maatte skee; men Fugl Dam sagde, at det ikke gik an: "Ridder Rød faaer nok ikke see det, " sagde Fuglen; "men kommer du ombord, saa staaer han dig efter Livet, for han vil gjerne have den yngste Prindsesse; men hende kan du være ganske rolig for, thi hun lægger et nøgent Sværd foran sig i Sengen hver Nat." Langt om længe kom de til Troldprindsen, og der blev nu Kongesønnen saa vel modtagen, at der ikke var nogen Ende paa det. Troldprindsen vidste ikke alt det Gode, han vilde gjøre ham, fordi han havde slaaet hans Husbond ihjel og gjort ham til Konge. Kongesønnen havde gjerne faaet hans Datter og det halve Land og Rige. Men han havde nu fattet saadan Godhed for den yngste af de tolv Prindsesserne, at han aldrig havde Ro, men vilde endelig afsted den ene Gang efter den anden. Men Troldet bad ham være rolig endnu en Stund og sagde, at de havde næsten syv Aar til at seile, førend de kom hjem. Om Prindsessen sagde Troldet det Samme som Fugl Dam: "for hende kan du nok være rolig; thi hun lægger et nøgent Sværd foran sig i Sengen. Og hvis du ikke troer mig, " sagde Troldet, "saa kan du gaae ombord, naar de seile her forbi og selv see efter, og hente Sværdet, for det maa jeg saa have igjen alligevel." Da de seilede der forbi, havde det igjen været Uveir, og da Kongesønnen kom ombord, sov de Allesammen, og hver af Prindsesserne laa med sin Prinds; men den yngste laa alene med et nøgent Sværd foran sig i Sengen, og paa Gulvet foran Sengen laa Ridder Rød. Kongesønnen tog nu Sværdet og roede i Land igjen, uden at Nogen af dem havde mærket at han havde været ombord. Kongesønnen vedblev endda at være urolig og vilde ofte afsted, og da det endelig led mod Enden af de syv Aar og der kun var som en tre Uger igjen, sagde Troldkongen: "Nu kan du lave dig til at reise, siden du ikke vil blive hos os; du skal faae laant en Jernbaad af mig, som gaaer af sig selv, bare du siger: "Baad gaae frem!" I Baaden er der en Jernklubbe, og den Jernklubben skal du lette paa, naar du faaer see Skibet lige foran dig, saa faae de saadan Bør, at de glemme at see efter dig; naar du kommer ved Siden af Skibet, skal du lette paa Jernklubben igjen, saa bliver der en saadan Storm, at de nok faae Andet at bestille, end at kige efter dig, og naar du er forbi dem, skal du lette paa Klubben tredie Gang; men du maa altid lægge den forsigtigt ned igjen, ellers bliver der saadan et Veir, at baade du og de forlise. Naar du saa er kommen tillands, behøver du ikke at bryde dig videre om Baaden; men bare skyde den ud og vende den, og sige: "Baad gaae hjem igjen!" - Da han nu reiste, fik han saa meget Guld og Sølv, saameget andet Kostbart og Klæder og Linned, som Troldprindsessen havde syet til ham i den lange Tid, saa at han var meget rigere end nogen af Brødrene sine. Han havde ikke før sat sig i Baaden og sagt: "Baad gaae frem, " saa gik Baaden, og da han fik see Skibet midt foran sig, lettede han paa Klubben; saa fik de saadan Bør, at de glemte at see efter ham. Da han var ved Siden af Skibet, lettede han paa Jernklubben igjen, og da blev der saadan en Storm og sligt et Veir, at hvide Skummet stod rundt om Skibet og Bølgerne slog over Dækket, saaat de nok havde Andet at bestille, end at kige efter ham, og da han var forbi dem, lettede han paa Klubben tredie Gang, og saa fik de saa rundelig nok at bestille, at de slet ingen Tid havde til at see efter hvad han var for En. Han kom til Land længe, længe før Skibet, og da han havde faaet alt Sit ud af Baaden, skjød han den ud igjen, og vendte den om, og sagde: "Baad gaae hjem igjen!" og saa gik Baaden. {{avsnitt}} {{tab|1}}Selv klædte han sig ud som en Sømand, - om Troldkongen havde lært ham det, eller det var hans eget Paafund, skal jeg lade være usagt - og gik op i en ussel Hytte til en gammel Kjærring, som han indbildte, at han var en Stakkels Matros, han havde været paa et stort Skib, der var forliist, og at han var den Eneste, som var bleven reddet; og saa bad han, om hun ikke vilde laane ham Huus for sig og de Ting, han havde bjerget. "Gud bedre mig, " sagde Konen; "jeg kan nok ikke lade Nogen faae Huus, I seer hvorledes det seer ud her; jeg har ikke Noget at ligge paa selv, og endnu mindre Noget at lade Andre ligge paa." Ja det var det Samme, sagde Sømanden, naar han bare fik Tag over Hovedet saa fik det være det Samme, hvorledes han laa; Huus kunde hun da ikke negte ham, naar han vilde tage tiltakke, saaledes som hun havde det. Om Aftenen flyttede han ind sine Sager, og strax begyndte da Kjærringen, som gjerne vilde vide Nyt at rende med, at spørge, hvad han var for En, hvor han var fra, hvor han havde været henne, hvor han skulde hen, hvad det var han havde med sig, hvad ærend han reiste i, og om han ikke havde hørt noget til de tolv Prindsesser, som vare blevne borte for mange Herrens Aar siden, og endda meget Andet, som det blev for seent at fortælle. Men han sagde, at han var saa daarlig og havde saa ondt i Hovedet af det forskrækkelige Veir, der havde været, at han ikke vidste Rede paa nogen Ting. Hun maatte endelig lade ham have Ro i nogle Dage til han var kommen sig efter det svære Arbeide, han havde havt i Uveiret, saa skulde hun faae vide Alt, hvad hun vilde. Dagen efter begyndte Kjærringen igjen at spørge og grave, men Sømanden havde endnu saa ondt i Hovedet efter Veiret, at han ikke vidste Rede paa Noget; men ret som det var, saa lod han alligevel falde et Ord om, at han nok vidste Lidt om Prindsesserne. Strax foer Kjærringen afsted med det, hun havde faaet vide, til Alle de Sladderkjærringer, som fandtes deromkring, og nu kom den Ene rendende efter den Anden og spurgte om Prindsesserne, om han havde seet dem, om de kom snart, om de var paa Veien o. s. v. Han klagede endda over, at han havde ondt i Hovedet efter Veiret, saaat han ikke kunde give Besked om Alt, men saa Meget sagde han, at hvis de ikke vare forliste i det svære Uveir, som havde været, saa kom de nok om en fjorten Dages Tid eller kanskee før, men han kunde ikke sige vist om de vare i Live endda, for han havde nok seet dem, men de kunde gjerne være omkomne i Uveiret siden. En af Kjærringerne løb nu til Kongsgaarden med dette og sagde, at der var en Sømand i hytten hos den og den Kjærring, som havde seet Prindsesserne, og de kom nok om en fjorten Dages Tid eller kanskee om otte. Da Kongen hørte dette, sendte han Bud til Sømanden, at han skulde komme og fortælle ham det selv. - "Jeg seer ikke saaledes ud, sagde Matrosen, for jeg har ikke saadanne Klæder, at jeg kan komme frem for ham." Men Kongens ærendsvend sagde, at han endelig skulde komme; Kongen vilde og maatte tale med ham, enten han var slig eller slig, for der var endnu ikke Nogen, som havde kunnet bringe ham nogen Underretning om Prindsesserne. Saa gik han da endelig til Kongsgaarden og kom ind til Kongen, som spurgte ham om det var sandt, at han havde seet Noget til Prindsesserne. "Ja, det har jeg, " sagde Sømanden, "men jeg kan ikke vide, om de leve endnu, for da jeg saa dem, var der saadant Uveir, at vi forliste; men hvis de endnu ere til, komme de nok om en fjorten Dages Tid og kanskee før." {{avsnitt}} {{tab|1}}Da Kongen hørte det, blev han næsten ude af sig selv af Glæde, og da Tiden nærmede sig, som Sømanden havde sagt, de skulde komme, drog Kongen i Møde med dem ned til Stranden i fuld Stads, og der var stor Glæde over hele Landet, da Skibet kom med Prindsesserne og Prindserne og Ridder Rød; men ingen var gladere end den gamle Konge, der havde faaet sine Døttre igjen. De elleve ældste Prindsesser vare ogsaa glade og lystige, men den yngste, som skulde have Ridder Rød, der sagde, at han havde frelst dem og dræbt Troldet, hun græd og var bestandig sørgmodig; Kongen syntes ilde om dette, og spurgte, hvorfor hun ikke var munter og lystig, som de andre Prindsesser; hun havde da Intet at være bedrøvet for nu, da hun var sluppen fra Troldet og skulde faae en saadan Mand som Ridder Rød. Hun turde ikke sige Noget, for Ridder Rød havde sagt, han vilde tage Livet af den, som fortalte, hvorledes det var gaaet til. {{avsnitt}} {{tab|1}}Men en Dag, da de holdt paa at sye paa Bryllupsstadsen, kom der En ind i en stor Matroskjole, med et Kræmmerskab paa Ryggen, og spurgte om Prindsesserne ikke skulde handle Stads af ham til Bryllupet; han havde saa mange rare og kostbare Ting, baade af Guld og Sølv. Jo, det kunde nok hænde, det. De saae da paa Varerne, og de saae paa ham, for de syntes at de droge Kjendsel baade paa ham og mange af de Ting, han havde. - "Den som har saamegen prægtig Stads, " sagde den yngste Prindsesse, "har vist Noget, som er endda prægtigere, og som kunde passe endda bedre for os." "Det kunde nok være, " sagde Kræmmeren. Men de øvrige tyssede paa hende og bad hende huske paa, hvad Ridder Rød havde lovet. Nogen Tid efter, sad Prindsesserne ved Vinduet en Dag, og saa kom Kongesønnen igjen med den store Matroskjole paa sig og Skabet med Guldkronerne i paa Ryggen. Da han kom ind i Storstuen i Kongsgaarden, lukkede han Skabet op for Prindsesserne og da de nu kjendte igjen hver sin Guldkrone, sagde den yngste: "Jeg synes, det er Ret, at den, som har frelst os, faaer den Løn, han har fortjent, og det er ikke Ridder Rød men ham, som kom med Guldkronerne vore, - han har frelst os." Da kastede Kongesønnen Matroskjolen af sig og stod der meget prægtigere end alle de øvrige; og saa lod den gamle Konge Ridder Rød aflive. Nu blev der først rigtig Glæde paa Kongsgaarden; Hver tog Sin og saa blev der Bryllup, saa det hørtes og spurgtes over tolv Kongeriger. {{bunn}} 62 396 2006-06-29T19:36:12Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Spurningen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Fugl Dam|Fugl Dam]] |neste=[[../Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]]→ }} {{prosa}} ==Spurningen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge; han havde en Datter, som var saa slem og vrang i Ord, at Ingen kunde maalbinde hende. Han satte da ud, at den, der kunde gjøre dette, skulde faae Prindsessen tilægte og det halve Kongerige til. Tre Brødre, som havde hørt dette, besluttede at prøve sin Lykke; først gikk de to ældste, som troede, de vare klogest; men de kom ingen Vei med hende og bleve straffede til. Saa gik da Askepot afsted. Da han var kommen et Stykke paa Veien fandt han en Vidiespænding; den tog han op. Da han hadde gaaet et Stykke til, fandt han et Skaalsbraat; det tog han ogsaa op. Da han var kommen lidt længere, fandt han en død Skjære, og lidt derfra et kroget Bukkehorn; om Lidt igjen fandt han Mage til det, og just som han gik over Markerne ved Kongsgaarden, hvor der var udbredt Gjødsel, fandt han en udgaaet Skosaale. Alle disse Ting tog han med sig til Kongsgaarden, og saa kom han ind for Prindsessen. "God Dag," sagde han. "God Dag," sagde hun og vred paa sig. "Faaer jeg stegt Skjæran min?" spurgte han. "Jeg er bange, den sprækker," svarede Prindsessen. "Aa, det har ingen Nød, jeg slaaer om den en Vidiespænding," sagde Gutten og tog frem denne. "Fedtet rinder af den!" sagde Prindsessen. "Jeg holder under dette," sagde Gutten og viste frem Skaalsbrodtet. "Du er saa kroget i Ord, du," sagde Prindsessen. "Nei jeg er ikke kroget; men dette er kroget, det," sagde han, og tog op det ene Horn. "Nei nu har jeg aldrig seet Magen!" raabte Prindsessen. "Her seer du Magen," sagde Gutten og tog frem det andet Bukkehorn. "Jeg mener, du er udgaaet for at maalbinde mig du, jeg?" sagde Prindsessen. "Nei, jeg er ikke udgaaet, men denne er udgaaet," svarede Gutten og tog Skosaalen frem. Hertil vidste Prindsessen ikke Noget at svare. "Nu er du min," sagde Gutten, og saa fik han Prindsessen og det halve Land og Rige. {{bunn}} 63 177 2006-06-28T14:35:57Z Kjetil Svenheim 11 </div><div style="max-width: 45em"><noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 64 389 2006-06-29T19:34:53Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=Norske Folkeeventyr |seksjon= |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige= |neste=[[/Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]]→ |noter=Denne kopien av Norske Folkeeventyr er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] }} Dette er tekstene slik de var i den originale førsteutgaven fra 1844. For det moderat fornorskede språket fra 1870 (hvor Askepot er blitt til Askeladden), se [[Norske Folke-Eventyr I]] og [[Norske Folke-Eventyr II]]. ==Innhold== *[[/Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]] *[[/Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]] *[[/Fugl Dam|Fugl Dam]] *[[/Spurningen|Spurningen]] *[[/Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]] *[[/Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]] *[[/Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]] *[[/Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]] *[[/De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]] *[[/Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]] *[[/Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] *[[/En Friershistorie|En Friershistorie]] *[[/De tre Mostre|De tre Mostre]] *[[/Enkesønnen|Enkesønnen]] *[[/Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]] *[[/Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]] *[[/Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]] **- Hvorfor Bjørnen er stubrumpet **- Ræven snyder Bjørnen for Julekosten *[[/Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]] *[[/Kari Træstak|Kari Træstak]] *[[/Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]] *[[/Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]] *[[/Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]] *[[/Hanen, Gjøgen og Aarhanen|Hanen, Gjøgen og Aarhanen]] *[[/Lillekort|Lillekort]] *[[/Dukken i Græsset|Dukken i Græsset]] *[[/Kjætten paa Dovre|Kjætten paa Dovre]] *[[/Poul Andrestuen|Poul Andrestuen]] *[[/Soria Moria Slot|Soria Moria Slot]] *[[/Herrepeer|Herrepeer]] *[[/Vesle Aase Gaasepige|Vesle Aase Gaasepige]] *[[/Om Gutten og Fanden|Om Gutten og Fanden]] *[[/De syv Folerne|De syv Folerne]] *[[/Gidske|Gidske]] *[[/De tolv Vildænder|De tolv Vildænder]] *[[/Mestertyven|Mestertyven]] *[[/De tre Søstre, som bleve indtagne i Bjerget|De tre Søstre, som bleve indtagne i Bjerget]] *[[/Om Risen, som ikke havde noget Hjerte paa sig|Om Risen, som ikke havde noget Hjerte paa sig]] *[[/Grimsborken|Grimsborken]] *[[/Det har ingen Nød med den, som alle Kvindfolk er forlibt i|Det har ingen Nød med den, som alle Kvindfolk er forlibt i]] *[[/Askepot, som fik Prindsessen til at løgste sig|Askepot, som fik Prindsessen til at løgste sig]] *[[/De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede|De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede]] *[[/Østenfor Sol og vestenfor Maane|Østenfor Sol og vestenfor Maane]] *[[/Hønen, som skulde til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skulde forgaae|Hønen, som skulde til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skulde forgaae]] *[[/Manden, som skulde stelle hjemme|Manden, som skulde stelle hjemme]] *[[/Tommeliden|Tommeliden]] *[[/Haaken Borkenskjæg|Haaken Borkenskjæg]] *[[/Mestermø|Mestermø]] *[[/Vel gjort og ilde lønnet|Vel gjort og ilde lønnet]] *[[/Tro og Utro|Tro og Utro]] *[[/Peer og Paul og Esben Askepot|Peer og Paul og Esben Askepot]] *[[/Kværnen, som staaer og maler paa Havsens Bund|Kværnen, som staaer og maler paa Havsens Bund]] *[[/Jomfruen paa Glasbjerget|Jomfruen paa Glasbjerget]] *[[/Smørbuk|Smørbuk]] [[Kategori:Eventyr]] 65 397 2006-06-29T19:36:26Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Rige Peer Kræmmer |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Spurningen|Spurningen]] |neste=[[../Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]]→ }} {{prosa}} ==Rige Peer Kræmmer.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand, som de kaldte Rige Peer Kræmmer, fordi han havde faret om med Kram og samlet mange Penge, saaat han var bleven en rig Mand. Denne Rige-Peer havde en Datter; og hende holdt han saa gjæv, at alle de Beilere, der kom til hende, fik Afslag, for han syntes, at Ingen var god nok til hende. Da det gik saaledes med Alle, saa kom der tilsidst Ingen, og da det begyndte at drage ud i Aarene, saa blev Peer bange for, at hun ikke skulde blive gift. "Det undrer mig rigtig," sagde han til sin Kone, "hvorfor der ikke mere kommer nogen Beiler til vor Datter, som er saa rig? det skulde da være rart, om der ikke skulde være Nogen som vil have hende, for Penge har hun, og flere faaer hun. Jeg mener, jeg faaer reise til Stjernekikkerne og spørge dem om hvem hun skal have; for her kommer jo slet Ingen." "Hvorledes kan Stjernekikkerne svare paa det da?" spurgte Konen. "Jo, de læse Altting i Stjernerne," sagde Rige-Peer. Han tog da med sig mange Penge og reiste til Stjernekikkerne og bad dem, om de vilde gjøre ham den Tjeneste at see paa Stjernerne og sige ham, hvad Mand hans Datter skulde faae. Stjernekikkerne saae paa Stjernerne, men de sagde, at de ikke kunde see det. Men Peer bad dem, at de maatte see bedre efter og endelig sige ham det, han skulde betale dem godt for det. Stjernekikkerne saae da bedre efter, og de sagde, at hans Datter skulde faae til Mand det Møllerbarn, som netop nu var kommen til Verden i den Mølle, der laa strax nedenfor Gaarden til Rige-Peer. Peer gav Stjernekikkerne hundrede Daler, og reiste hjem med den Besked, han havde faaet. Han syntes, det var altfor urimeligt, at hans Datter skulde faae En til Mand, som nylig var kommen til, og det en saa ringe Mand. Det sagde han ogsaa til sin Kone, og lagde til: "Jeg undres, om de ikke skulde ville sælge mig Gutten, saa skal vi nok blive af med ham." "Jo, det tænker jeg nok," sagde Konen; "det er jo fattige Folk." Peer Kræmmer gik da ned i Møllen og spurgte Konen, om hun ikke vilde sælge ham Søn sin; hun skulde faae mange Penge for ham. Nei, det vilde hun slet ikke. "Jeg kan da ikke vide, hvorfor du ikke vil det," sagde Peer Kræmmer; "det er jo bare Armoden med Jer, og Gutten skal ikke lette den, kan jeg troe;" men hun var saa glad i Gutten, at hun ikke vilde miste ham. Da Mølleren kom ind, sagde Peer det Samme til ham, og lovede at han skulde give dem sex hundrede Daler for Gutten, saa at de kunde kjøbe sig en Gaard og slippe at male for Folk, og sulte, naar der manglede Kværnvand. Det syntes Mølleren godt om, og han talte med Konen, og saa fik Rige-Peer Gutten. Moderen græd og bar sig ilde; men Peer trøstede hende med at han skulde have det godt; kun maatte de love, at de ikke skulde spørge efter ham; thi han vilde sætte ham langt bort i andre Lande, til at lære fremmede Sprog. Da Peer Kræmmer var kommen hjem med Gutten, lod han snedkre en liden Kiste, som var saa peent indrettet, at det var en Lyst at see. Den tættede han med Beg, lagde Møllergutten i den, læste Laasen igjen, og satte den ud i Elven, saa Strømmen foer afsted med den. Nu er jeg kvit ham, tænkte Peer Kræmmer. Men da Kisten havde seilet langt nedover Elven, kom den ind i en Vandrende til et andet Møllebrug og foer gjennem den ned paa Kværnkallen, saa at Kværnen standsede. Manden gik da ned og skulde see efter, hvad det var, som standsede Kværnen, fandt Kisten og tog den med sig op. Da han kom hjem til Konen om Middagen, sagde han: "Jeg undres rigtig, hvad der kan være for Noget i denne Kiste; den kom farende ned paa Kværnkallen gjennem Renden og standsede Kværnen for mig i Dag." "Det skal vi snart faae vide," sagde Konen. "Nøglen sidder jo i Laasen; luk bare op." Da de lukkede op, laa der det vakkreste Barn, Nogen vilde see, og de bleve begge glade og vilde beholde Gutten; thi selv havde de ingen Børn og vare alt saavidt til Aars, at de heller ikke kunde vente at faae nogen mere. Da det nu led om nogen Tid, begyndte Peer Kræmmer igjen at undres, om der ikke vilde komme nogen Beiler til hans Datter, som var saa rig og havde saa mange Penge. Men der kom ingen, og saa reiste han igjen til Stjernekikkerne og bød dem mange Penge, hvis de kunde sige ham, hvem hans Datter skulde faae til Mand. "Vi har jo sagt dig, at hun skal faae den Møllergutten dernede," sagde Stjernekikkerne. "Ja, det er godt og vel nok," sagde Peer Kræmmer; "men han er nu kommen af Dage; og hvis jeg kunde faae vide, hvem min Datter skal have til Mand, saa vilde jeg gjerne give Jer to hundrede Daler." Stjernekikkerne saae paa Stjernerne igjen, men saa blev de vrede og sagde: "Hun skal alligevel have den Møllergutten, som du satte ud i Elven og vilde gjøre Ende paa, for han lever endnu og er i den Mølle, som ligger saa og saa langt nedenfor." Peer Kræmmer gav dem to hundrede Daler for den Underretning og tænkte paa, om han da ikke skulde kunne blive af med den Møllergutten. Det første Peer Kræmmer gjorde, da han kom hjem, var at reise ned til Møllen. Da var Gutten saa stor, at han var konfirmeret, og han gik i Møllen og hjalp til. En vakker Gut var det bleven af ham. "Kunde du ikke overlade mig den Gutten, du?" sagde Peer Kræmmer til Mølleren. "Nei, kan jeg ei," svarede han; "jeg har trukket ham op som min Egen og han har artet sig vel, saa jeg nu kan have Hjælp og Nytte af ham i Møllen, for selv begynder jeg at blive gammel og affældig." "Ja, saa gaaer det mig ogsaa," sagde Peer Kræmmer, "og derfor vilde jeg gjerne have En, som jeg kunde lære op til at handle. Hvis du vil lade mig faa ham, skal jeg give dig sex hundrede Daler, saa kunde du kjøbe dig en Gaard, og leve i Ro og Fred paa dine gamle Dage." Ja, da Mølleren hørte det, lod han Peer Kræmmer faae Gutten. Disse reiste nu vidt omkring med Kram og handlede, til de kom til et Gjæstgiversted, som laa ved Kanten af en stor Skov. Derfra sendte Peer Gutten hjem med et Brev til sin Kone - for beent over Skoven var det ikke langt - og bad ham at han skulde sige til hende, at hun saa snart som muligt skulde gjøre det, som stod i Brevet. Men i Brevet stod der, at hun strax paa øieblikket skulde tænde op et stort Baal og kaste Møllergutten paa det, og hvis hun ikke gjorde det, da skulde hun brændes levende selv. Gutten gik afsted med Brevet over Skoven. Da det led mot Kvælden, kom Gutten til en Gaard langt borte i Skoven, hvor han gik ind; men i Huset fandt han ingen Mennesker; i et Værelse fandt han en opredt Seng, og den lagde han sig tværs over. Brevet havde han sat under sit Hattebaand, og Hatten lagde han over Ansigtet. Da Røverne kom hjem, (for paa Gaarden havde tolv Røvere sit Tilhold), og de saae Gutten ligge paa Sengen, undredes de paa, hvad han var for En, og En af dem tog Brevet og brækkede og læste det. "Hm, hm, sagde han; det er Peer Kræmmer, som er ude; men nu skal vi spille ham et Puds, for det vilde være Synd, om den gamle Kjæltringen skulde faae gjort Ende paa en saadan ung, vakker Gut." Saa skrev Røverne et andet Brev til Peer Kræmmers Kone, og fæstede det under Hattebaandet, medens Gutten sov, og i det Brev satte de, at hun øieblikkelig skulde holde Bryllup for Datteren og Møllergutten, og give dem Heste og Fæ og Huusgeraad, og sætte dem i fuld Vei paa den Gaard, som han havde oppe under Aasen, og hvis det ikke var gjort, til han kom hjem, saa skulde hun komme til at lide Straf for det. Den anden Dag lod Røverne Gutten gaae, og da han kom hjem og leverede Brevet, sagde han, at han skulde hilse fra Peer Kræmmer og sige, at hun saa snart som skee kunde skulde fuldbyrde, hvad der stod i Brevet. "Du maa have opført dig godt, du," sagde Peer Kræmmers Kone til Møllergutten, "siden han kan skrive saaledes nu; thi dengang I reiste, var han saa gal paa dig, at han ikke vidste hvorledes han skulde faae dig af Dage." Hun lavede da strax til Bryllup og satte dem i Vei med Heste og Fæ og alskens Huusgeraad paa Gaarden oppe under Aasen. {{avsnitt}} &emsp;Ikke længe efter kom Peer Kræmmer hjem igjen og det Første, han spurgte om, var, om hun havde gjort hvad han havde skrevet i Brevet. "Ja, jeg syntes nok det var rart, men jeg turde ikke Andet," sagde hun. Saa spurgte Peer, hvor Datteren var. "Du kan vel vide hvor hun er," sagde Konen; "hun er jo hos ham paa Gaarden oppe under Aasen, saaledes som det stod i Brevet." Da Peer Kræmmer fik høre, hvorledes det hang sammen, og han fik see Brevet, blev han saa vred, at han var færdig at springe i Stykker, og han løb strax op paa Gaarden til de unge Folk. "Det er vel nok min Søn, at du har faaet Datter min," sagde han til Møllergutten; "men hvis du vil tænke paa at beholde hende, maa du gaae til Dragen af Dybenfart og skaffe mig tre Fjære af Halen paa ham, for den, som har dem, kan faae hvad han vil." "Hvor skal jeg finde ham da?" sagde Svigersønnen. "Det veed jeg ikke," sagde Peer Kræmmer, "det faaer blive din Sag." {{avsnitt}} &emsp;Gutten gav sig da trøstig paa Veien, og da han havde gaaet i nogen Tid kom han til en Kongsgaard. Her faaer jeg gaae ind og spørge mig for, tænkte han, for saadanne Folk ere bedre kjendte i Verden end Andre, og kanskee jeg her kunde faae vide Veien. Kongen spurgte ham, hvor han var fra og hvad ærende han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart og have tre Fjære af Halen paa ham, dersom jeg bare kunde finde ham," sagde Gutten. Det skulde der Lykke til, meente Kongen, "for jeg har aldrig hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham," sagde han; "men hvis du skulde træffe ham, saa kunde du gjerne spørge ham fra mig, hvorfor jeg ikke kan faae reent Vand i Brønden min, som jeg har kastet op den ene Gang efter den anden, men aldrig kan jeg faae reent Vand i den." "Ja, jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Paa Kongsgaarden levede han vel og fik baade Niste og Penge, da han reiste. {{avsnitt}} &emsp;Mod Kvælden kom han til en anden Kongsgaard. Da han kom ind i Kjøkkenet, kom Kongen ud og spurgte, hvor han var fra og hvad ærend han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart, og have tre Fjære af Halen paa ham," sagde Gutten. "Der vil nok Lykke til det," sagde Kongen, "for jeg har endnu ikke hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham. Men hvis du skulde komme frem, saa kan du gjerne spørge ham fra mig, hvor min Datter er, som blev borte for mange Aar siden. Jeg har baade ledt og lyst efter hende fra alle Kirker; men der har Ingen kunnet sige mig Noget om hende." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Paa Kongsgaarden levede han godt og vel, og da han gik, fik han baade Niste og Penge. Da det led mod Kvælden, kom han igjen til en Kongsgaard. {{avsnitt}} &emsp;Her kom Dronningen ud i Kjøkkenet og spurgte ham, hvor han var fra og hvad ærend han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart og have tre Fjære af Halen paa ham," sagde Gutten. "Det skal der nok stor Lykke til," sagde Dronningen, "for jeg har aldrig hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham. Men skulde du træffe ham, saa kunde du gjerne spørge ham fra mig, hvor jeg skal finde Guldnøglerne mine, som jeg har mistet." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Da han havde gaaet en Stund, kom han til en stor, bred Elv. Medens han stod og undredes paa, hvorledes han skulde komme over den, eller om han skulde gaae langs med, kom der en gammel, krogrygget Mand og spurgte, hvor han skulde hen: "Jeg skal nok til Dragen af Dybenfart, jeg, hvis Nogen kunde sige mig, hvor jeg skal finde ham." "Det kan jeg nok sige dig," sagde Manden, "for jeg gaaer her og sætter over dem, som skal til ham; han boer strax ovenfor, naar du bare kommer op paa Bakken, seer du Slottet hans, og dersom du faaer snakke med ham, saa kan du gjerne spørge ham fra mig, hvorlænge jeg skal gaae her og sætte over." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Manden tog ham paa Ryggen og bar ham over Elven, og da han var kommen op paa Bakken, saa han Slottet og gik ind. Der var Prindsessen alene hjemme: "Men, kjære Vene, tør der da komme kristne Folk hid?" sagde hun. "Det har der ikke været her, siden jeg kom, det er nok bedst du seer at komme afsted igjen, saa snart du kan, for naar Dragen kommer hjem, saa lugter han dig, og saa sluger han dig med det Samme, og mig gjør du ogsaa ulykkelig." "Nei," sagde Gutten, "jeg kan ikke gaae, førend jeg har faaet tre Fjære af Halen paa ham." "Det faaer du aldrig," sagde Prindsessen. {{avsnitt}} &emsp;Men Gutten vilde ikke gaae, han vilde bie paa Dragen og faae Fjærene og Svar paa Spørgsmaalene. "Ja siden du er saa paastaaelig, saa faaer jeg vel see, om jeg kan hjælpe dig," sagde Prindsessen. "Prøv om du kan løfte Sværdet, som hænger paa Væggen der." Nei, Gutten kunde ikke rugge det engang. "Ja, saa faaer du tage dig en Slurk af denne Flaske," sagde Prindsessen. Da Gutten havde siddet en Stund, saa skulde han til at prøve igjen; da kunde han netop rugge det. "Du faaer nok tage dig en Slurk til," sagde Prindsessen, "og saa faaer du fortælle mig dit ærende." Han tog sig en Slurk, og saa fortalte han, at der var en Konge, som havde bedet ham om at spørge Dragen, hvorfor han ikke kunde faae reent Vand i Brønden sin; fra en anden skulde han spørge, hvor der var bleven af hans Datter, som var bleven borte for mange Aar siden, og for en Dronning skulde han spørge Dragen, hvor der var bleven af hendes Guldnøgler, og endelig saa skulde han spørge Dragen fra Færgemanden, hvor længe han skulde gaae dernede og sætte over. Da han nu tog fat i Sværdet, kunde han løfte det, og da han havde faaet sig en Slurk til, kunde han svinge det. "For at ikke Dragen skal gjøre Ende paa dig, saa maa du nu krybe under Sengen," sagde Prindsessen, da det led mod Kvælden, "for nu kommer han snart hjem; og der maa du ligge saa stille, at han ikke mærker dig. Naar vi saa har lagt os, saa skal jeg spørge ham; men da maa du høre godt efter og lægge vel Mærke til, hvad han svarer; og under Sengen maa du blive liggende, til Alt er stilt og Dragen søvner igjen; kryb saa sagte frem og tag Sværdet med dig, og naar han saa staaer op, maa du passe paa at hugge Hovedet af ham med eet Hug; og med det samme nappe de tre Fjære; thi ellers river han dem selv af, for at Ingen skal have Godt af dem." {{avsnitt}} &emsp;En Stund efter at Gutten var krøben under Sengen, kom Dragen hjem. "Her lugter saa kristen Mands Been!" sagde Dragen. "Aa ja, der kom en Ravn flyvende med et Menneskebeen i Næbbet og satte sig paa Taget," sagde Prindsessen, "det maa være det, du kjender Lugten af." "Jasaa," sagde Dragen. Saa satte Prindsessen frem Maden, og da de havde spiist, lagde de sig. Men da de havde ligget en Stund, sov Prindsessen saa urolig, og med Eet saa vak hun. "Au da!" sagde hun. "Hvad feiler der dig?" sagde Dragen. "Aa, jeg sover saa urolig," sagde Prindsessen, "og saa havde jeg saadan forunderlig Drøm." "Hvad drømte du da?" sagde Dragen. "Jeg syntes, at der kom en Konge her og spurgte dig, hvorledes han skulde bære sig ad, for at faae reent Vand i Brønden sin," sagde Prindsessen. "Aa, det kunde han nok vide selv," sagde Dragen; "naar han graver Brønden om og tager op den gamle, raadne Stok, som ligger paa Bunden, saa faaer han reent Vand igjen; men lig nu bare rolig og drøm ikke igjen." {{avsnitt}} &emsp;Da Prindsessen havde ligget lidt, saa blev hun saa urolig og begyndte at kaste sig i Sengen, saa vak hun igjen. "Au da!" "Hvad er der nu paa Færde igjen?" sagde Dragen. "Aa jeg sover saa uroligt, og saa havde jeg saadan en forunderlig Drøm," sagde Prindsessen. "Det var da en svare Drømning paa dig," sagde Dragen; "hvad drømte du nu da?" "Jeg syntes, der kom en Konge her og spurgte dig, hvor der var bleven af hans Datter, som blev borte for mange Aar siden," sagde Prindsessen. "Det er dig det," sagde Dragen; "men dig faaer han aldrig see mere. Men nu beder jeg dig, at du lader mig faae have Nattero og ikke ligger og drømmer mere, ellers brækker jeg Sidebenene itu paa dig!" {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen havde ikke ligget længe, førend hun begyndte at blive urolig igjen; ret som det var, saa vak hun: "Au da!" sagde hun. "Nu, er det nu saa igjen, hvad er der paa Færde nu igjen da?" sagde Dragen; da var han saa vild, saa han var nær ved at flyve i Flint. "Aa du maa ikke blive vred," sagde Prindsessen; "men jeg havde saadan en forunderlig Drøm." "Det var da Fanden til Drømning! hvad drømte du nu da?" sagde Dragen. "Jeg syntes, der kom en Dronning hid, som spurgte dig, om du kunde sige hende, hvor hun skulde finde igjen Guldnøglerne sine, som hun har mistet." "Aa, hun kan see efter mellem de Buske, hvor hun laa, dengang hun veed nok, saa finder hun dem," sagde Dragen. "Men lad mig nu være i Fred for flere Drømme." {{avsnitt}} &emsp;Saa sov de en Stund, men da begyndte Prindsessen at blive saa urolig igjen, og ret som det var, saa vak hun. "Au da!" "Du bliver nok ikke brav, førend jeg faaer knækket Nakkebenet paa dig," sagde Dragen; - da var den saa vred at Gnisterne sprudede af øinene paa ham. "Hvad er der paa Færde nu igjen da?" "Aa, du maa slet ikke være vred paa mig, jeg kan ikke gjøre ved det," sagde Prindsessen; "men jeg havde saadan en underlig Drøm." "Mage til Drømming har jeg aldrig hørt," sagde Dragen, "hvad drømte du nu da?" "Jeg syntes at Færgemanden ved Sundstedet her nede kom og spurgte dig, om hvorlænge han skal gaae der og sætte over," sagde Prindsessen. "Det dumme Best, det kunde han snart slippe," sagde Dragen: "naar der kommer En, som vil over, behøver han bare at kaste ham ud i Elven og sige: "sæt nu du over, til du bliver afløst!" men lad mig nu have Ro for dine Drømme, ellers bliver der en anden Dands." {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen lod ham da sove i Fred. Men saa snart det blev stille, og Møllergutten bare hørte, Dragen snorkede, krøb han frem. Førend det var lyst, stod Dragen op, men han var neppe kommet med begge Benene paa Gulvet, førend Gutten hug Hovedet af og nappede tre Fjære af halen paa ham. Da blev der stor Glæde, og baade Gutten og Prindsessen tog saameget Sølv og Guld og Penge og andre Kostbarheder, som de kunde faae med, og da de kom til Sundet, forvirrede de Færgemanden saaledes ved Alt det, han fik at bære over, at han reent glemte at spørge om, hvad Dragen havde sagt, til Altsammen, og Gutten og Prindsessen var over. "Det er sandt du," sagde han, da de skulde afsted, "spurgte du Dragen om det, som jeg bad dig om?" "Ja," sagde Gutten, "han sagde, at naar der kommer En, som vil over, saa skal du kaste ham midt ud i Elven og sige: "sæt nu du over til du bliver afløst, saa bliver du fri." "Aa, tvi vorde dig," sagde Sundmanden, "havde du sagt det før, skulde du faaet løse mig af." {{avsnitt}} &emsp;Da de kom til den første Kongsgaarden, spurgte Dronningen, om han havde spurgt Dragen om hendes Guldnøgler. "Ja," svarede Gutten, og hviskede til Dronningen: "han sagde, at du skulde lede mellem Buskene, hvor du laa dengang, du veed nok." "Tys, tys, sig Ingenting," sagde Dronningen og gav Gutten hundrede Daler. Da han kom til den anden Kongsgaard, spurgte Kongen om han havde snakket til Dragen om det, han bad ham om. "Ja," sagde Gutten, "det gjorde jeg, og her er Datter din." Derover blev Kongen saa glad, at han gjerne havde givet Møllergutten Prindsessen og det halve Rige. Men da han var gift før, saa fik han to hundrede Daler og Heste og Vogn og saa meget Guld og Sølv, som han kunde føre med sig. Da han nu kom til den tredie Kongsgaard, kom Kongen ud og spurgte, om han havde spurgt Dragen om det, han bad om. "Ja," svarede Gutten, "han sagde, at du skulde kaste Brønden op og tage op den gamle, raadne Stok, som ligger paa Bunden, saa faaer du nok reent Vand." Da gav Kongen ham tre hundrede Daler. Derfra reiste han lige hjem, og han var saa udskrammereret med Guld og Sølv og saa gjild, at det lyste og lavede af ham; og han var nu meget rigere end Peer Kræmmer. Da Peer fik Fjærene, havde han ikke Noget at sige mod Giftermaalet; men da han fik see al Rigdommen, spurgte han om der da var saa Meget hos Dragen. "Ja," sagde Gutten, "der var meget Mere end jeg kunde faae med, og der er saa Meget at der bliver mange Hestelæs, og hvis du vil reise did, saa er der vist nok til dig ogsaa." Ja, Peer Kræmmer vilde reise did. Saa sagde Svigersønnen ham saa vel Veien, at han slap og spørge sig frem; "men Hestene," sagde han, "er det bedst, du sætter igjen paa denne Side af Elven, for den gamle Sundmanden, han hjælper dig nok over." Peer reiste da, og stor Niste tog han med sig og mange Heste; men dem satte han efter sig ved Elven, saaledes som Gutten havde sagt. Saa tog Sundmanden ham paa Ryggen og da de kom et Stykke udi, kastede han ham midt ud i Elven og sagde: "Nu kan du gaae her og sætte over, til du bliver afløst," og dersom Ingen har løst ham af, saa gaaer Rige Peer Kræmmer der og sætter over den Dag i Dag. {{bunn}} 66 398 2006-06-29T19:36:34Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Askepot, som kapaad med Troldet |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]] |neste=[[../Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]]→ }} {{prosa}} ==Askepot, som kapaad med Troldet.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Bonde, som havde tre Sønner; han var i smaa Omstændigheder og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig Noget til. Til Gaarden hørte en stor, god Skov, og den vilde Faderen at Gutterne skulde hugge i og see at faae betalt Noget paa Gjelden. {{avsnitt}} &emsp;Langt om længe fik han dem ogsaa paa det Trav, og den ældste skulde ud at hugge først. Da han var kommen bort i Skoven og begyndte at hugge paa en gammel, skjægget Gran, kom et stort, digert Trold til ham. "Dersom du hugger i Skoven min, skal jeg dræbe dig!" sagde Troldet. Da Gutten hørte det, kastede han øxen og løb hjem igjen, det bedste, han kunde. Han kom ganske forpustet hjem og fortalte det, som var hændt ham, men Faderen sagde, at han var et Harehjerte; Troldene havde aldrig hindret ham fra at hugge, da han var ung, meente han. {{avsnitt}} &emsp;Den anden Dag skulde den anden Søn afsted og da gik det netop lige eens. Da han vel havde hugget nogle Hug i Granen, kom Troldet ogsaa til ham og sagde: "Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe dig!" Gutten turde knap see paa ham; kastede øxen og tog tilbeens ligsom Broderen. Da han kom hjem igjen, meente Faderen paany, at aldrig Troldene havde hindret ham, da han var ung. {{avsnitt}} &emsp;Den tredie Dag vilde Askepot iveien. "Ja du," sagde de to ældste, "du skal vel gjøre det færdigt du, som aldrig har været ude gjennem Døren." Han svarede ikke Noget paa det, Askepot; men bad om at faae dygtig Niste med sig. Moderen havde ingen Suul, og hængte derfor Gryden paa, forat briste Lidt til ham; det fik han i Skræppen og lagde af Gaarde. Da han havde hugget en liden Stund, kom Troldet ogsaa til ham og sagde: "Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe dig!" Men Gutten var ikke seen; han sprang bort i Skræppen efter Osten og krystede den, saa Mysen sprøitede. "Tier du ikke," sagde han til Troldet - "skal jeg klemme dig, som jeg klemmer Vandet af denne hvide Steen!" "Nei, Kjære, spar mig!" sagde Troldet, "jeg skal hjælpe dig at hugge." Ja, paa de Vilkaar, sparede da Gutten ham, og Troldet var dygtig til at hugge, saa de fik fældet og ophugget mange Tylter om Dagen. Da det led mod Kvælden, sagde Troldet: "Nu kan du følge mig hjem, der er nærmere til mig end til dig." Ja, Gutten blev med, og da de kom hjem til Troldet, skulde det gjøre op Ilden paa Skorstenen, men Gutten skulde gaae efter Vand til Grødgryden; men der stod to Jernbøtter, saa store og tunge, at han ikke engang aarkede at løfte dem af Flekken. Saa sagde Gutten: "Det er ikke værdt at tage med sig disse Smaabøtterne; jeg vil gaae efter hele Brønden, jeg." "Nei, kjære Vene!" sagde Troldet, "jeg kan ikke miste Brønden min; gjør du op Ilden, saa skal jeg gaae efter Vand." {{avsnitt}} &emsp;Da han kom tilbage med Vandet, kogte de op en dygtig stor Grødgryde. "Det er det samme" - sagde Gutten - "vil du som jeg, skal vi kapæde?" "Aa ja!" svarede Troldet, for det tænkte han altid han skulde staae sig i. Da de satte sig tilbords, tog Gutten uformærket Skindskræppen og knyttede foran sig, og saa øste han Meer i Skræppen, end han aad op. Da Skræppen var fuld, tog han sin Tollekniv op, og rispede en Flige i Skræppen. Troldet saa paa ham, men sagde ikke Noget. Da de havde ædt en god Stund til, lagde Troldet Skeen bort; "nei nu aarker jeg ikke meer!" sagde han. "Du skal æde!" svarede Gutten - "jeg er knap halvmæt endnu, jeg. Gjør du, som jeg gjorde, og skjær et Hul paa Maven, saa æder du saameget, du vil." "Men det gjør vel gruelig ondt?" spurgte Troldet. "Aa, ikke Noget som er at tale om," svarede Gutten. Saa gjorde Troldet som Gutten sagde, og saa satte han Livet til; men Gutten tog alt det Sølv og Guld som fandtes i Bjerget og gik hjem med. Med det kunde han saktens faae betalt Noget paa Gjelden. {{bunn}} 67 198 2006-06-28T17:25:44Z Kjetil Svenheim 11 [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet.]] moved to [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet]] #REDIRECT [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet]] 68 399 2006-06-29T19:36:45Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]] |neste=[[../Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]]→ }} {{prosa}} ==Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en gammel Kone, som havde en Søn, og da hun var meget ussel og skrøbelig, saa skulde Gutten, Søn hendes, gaae paa Staburet for hende efter Meel til Middagsmaden. Men da han kom ud paa Staburstrappen, saa kom Nordenvinden fygende, tog Melet fra ham og foer hen igjennem Luften med det; Gutten gik paa Nyt ind paa Staburet efter Mere, men da han kom ud paa Trappen, kom Nordenvinden igjen fygende og tog Melet fra ham, og saaledes gik det ogsaa den tredie Gang. Herover blev Gutten meget vred og da han syntes at det var urimeligt, at Nordenvinden skulde fare saaledes frem, saa tænkte han, han fik lede ham op og kræve Melet tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Han lagde da afsted, men Veien var lang, og han gik og han gik, og saa kom han endelig til Nordenvinden. "God Dag," sagde Gutten, "og Tak for Sidst." "God Dag," - svarede Nordenvinden - han var saa grov i Maalet - "og selv Tak for Sidst." "Hvad vil du?" sagde han videre. "Aa," svarede Gutten, "jeg vilde nok bede dig, om du vil være saa god at lade mig faae igjen det Melet, du tog fra mig paa Staburstrappen, for Lidet har vi, og naar du skal fare saaledes og tage det Gran, vi har, saa bliver der ikke andet end Sultihjel." "Jeg har ikke noget Meel," sagde Nordenvinden, "men siden du er saa nødig, skal du faae en Dug, som skaffer dig Alt, hvad du kan ønske, naar du bare siger: "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter!" {{avsnitt}} &emsp;Hermed var Gutten vel fòrnøiet. Men da Veien var saa lang, at han ikke kunde naae hjem om Dagen, gik han ind til en Gjæstgiver paa Veien, og da de, som før vare der, skulde til at spise til Aftens, lagde han Dugen paa et Bord, som stod i Krogen, og sagde: "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter." Aldrig før havde han sagt det, saa gjorde Dugen det, og Alle syntes, det var en herlig Ting, men især Gjæstgiverkonen. Da det derfor led ud paa Natten, saa Alle sov, tog hun Guttens Dug og lagde en anden istedet, som var akkurat ligedan, som den, han havde faaet af Nordenvinden, men som ikke kunde dække op med tørt Brød engang. {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten vaagnede, tog han sin Dug og gik afsted med, og den Dag kom han hjem til Moderen: "Nu," sagde han, "har jeg været hos Nordenvinden - det var en skikkelig Mand, for han gav mig denne Dugen, og naar jeg bare siger til den: - "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter, saa faaer jeg al den Mad, jeg kan ønske mig." "Ja, det veed jeg vist," sagde Moderen, "men jeg troer det ikke, førend jeg seer det." Gutten skyndte sig, satte frem et Bord, lagde Dugen paa det og sagde: "Dug bred dig ud og dæk op med alle slags kostelige Retter;" men Dugen dækkede ikke engang op med en Bid Brød. {{avsnitt}} &emsp;"Der bliver ikke andet Raad for, end at jeg faaer gaae til Nordenvinden igjen da," sagde Gutten og lagde afsted. Ud paa Eftermiddagen kom han did, hvor Nordenvinden boede. "God Kvæld," sagde Gutten. "God Kvæld," sagde Nordenvinden. "Jeg vil nok have Ret for Melet, du tog fra mig," sagde Gutten, "for den Dugen, jeg fik, duede ikke noget." "Jeg har ikke noget Meel," sagde Nordenvinden, "men der har du en Buk, som gjør bare Gulddukater, naar du blot siger: "Min Buk! gjør Penge." Den syntes Gutten godt om; men da det var saa langt hjem, at han ikke kunde række did den Dag, saa tog han igjen Nattekvarteer hos Gjæstgiveren. Førend han forlangte Noget, prøvede han Bukken, forat see om det ogsaa var sandt, hvad Nordenvinden havde sagt, og det forholdt sig ganske rigtigt; men da Gjæstgiveren saae dette, syntes han, det var en prægtig Buk, og da Gutten vel var falden i Søvn, saa satte han en anden istedet, som nok ikke gjorde Gulddukater. {{avsnitt}} &emsp;Morgenen efter gik Gutten afsted, og da han kom hjem til sin Moder, sagde han: "Nordenvinden er en snild Mand alligevel; nu gav han mig en Buk, som kan gjøre Gulddukater, bare jeg siger: "Min Buk, gjør Penge!" "Det veed jeg vist," sagde Moderen, "det er ikke Andet end Snak, og jeg troer det ikke, førend jeg seer det." "Min Buk, gjør Penge!" sagde Gutten; men det blev ikke Penge, det Bukken gjorde. Han gikk da igjen til Nordenvinden og sagde, at bukken ikke duede noget, og at han vilde have Ret for Melet. "Ja, nu har jeg ikke noget Andet at give dig," sagde Nordenvinden, "end den gamle Kjæppen, som staaer borte i Krogen, men den er slig, at naar du siger: "min Kjæp, slaae paa!" saa slaaer den, ligetil du siger: "min Kjæp, stille!" - Da Veien hjem igjen var lang, saa gik Gutten ogsaa den Kvæld ind til Gjæstgiveren; men da han halvveis kunde forstaae, hvorledes det var gaaet med Dugen og Bukken, saa lagde han sig strax til at snorke paa Bænken, og lod som han sov, Gjæstgiveren, som nok kunde skjønne, at Kjæppen duede til Noget, ledte op en, der lignede den, og vilde sætte den istedet, da han troede at Gutten sov; men idet Samme Gjæstgiveren skulde tage den, raabte Gutten: "Min Kjæp slaae paa!" Kjæppen til at banke Gjæstgiveren, saa at han hoppede baade over Borde og Bænke og raabte og skreg: "Aa Herregud! Aa Herregud! Lad Kjæppen være rolig, ellers slaaer den mig ihjel; du skal faae igjen baade Dugen og Bukken." Da Gutten syntes, Gjæstgiveren havde faaet Nok, sagde han: "Min Kjæp, stille!" tog Dugen og puttede i Lommen og Kjæppen i Haanden, bandt en Snor om Hornene paa Bukken, og gik hjem med Alt. Det var god Ret for Melet! - {{bunn}} 69 400 2006-06-29T19:36:54Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Jomfru Maria som Gudmoder |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]] |neste=[[../De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]]→ }} {{prosa}} ==Jomfru Maria som Gudmoder.== {{avsnitt}} &emsp;'''L'''angt, langt borte i en stor Skov, boede engang et Par fattige Folk. Konen kom i Barselseng, og fødte et Barn, en vakker Datter; men da de vare saa fattige, vidste de ikke, hvorledes de skulde faae Barnet til Daaben. Manden maatte da en Dag gaae ud, forat see at faae Faddere, som selv kunde offre; han gik hele Dagen, baade til den Ene og den Anden, men han fik Ingen. Da han mod Aftenen gik hjem igjen, mødte han et deiligt Fruentimmer, der havde prægtige Klæder paa og saa saa inderlig god og venlig ud; hun tilbød sig at skaffe Barnet til Daaben, men siden vilde hun beholde det. Manden svarede, at han først maatte spørge sin Kone, hvad hun vilde; men da han kom hjem og fortalte det, sagde Konen reent ud nei. Den anden Dag gik Manden igjen ud, men Ingen vilde være Faddere, naar de selv skulde offre, og alt han bad, saa hjalp det ikke. Da han mod Aftenen atter gik hjem, mødte han igjen det deilige Fruentimmer, som saa saa blid ud, og hun gjorde igjen det samme Tilbud. Han fortalte paany Konen det, som var hændt ham, og hun sagde da, at dersom han heller ikke den næste Dag kunde faae Faddere til Barnet, saa fik de vel lade Fruentimmeret faae det, siden hun saa saa god og venlig ud. Den tredie Dag, Manden gik ud, fik han heller ingen Faddere, og da han igjen om Aftenen mødte det venlige Fruentimmer, lovede han at overlade hende Barnet, naar hun vilde skaffe det Daab. Om Morgenen kom hun derfor til det Sted, hvor Manden boede, ifølge med to Mandfolk, tog Barnet og reiste til Kirke med det, og der blev det døbt. Derpaa tog hun det hjem med sig, og der levede den lille Pige hos hende i flere Aar, og Fostermoderen var altid god og venlig mod hende. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var bleven saa stor, at hun lærte at skjønne, lavede Fostermoderen sig til at reise bort. "Du kan faae Lov at gaae om i alle Værelserne, hvor du vil" - sagde hun til Pigebarnet - "kun ikke i de tre Kammere, jeg nu viser dig." Derpaa reiste hun. Men Pigen kunde alligevel ikke lade være at lukke lidt paa den ene Kammerdør, og vips! saa fløi der en Stjerne ud. Da Fostermoderen kom tilbage, blev hun meget ilde tilmode over at Stjernen var fløien ud, og tillige blev hun vred paa Fosterdatteren og truede hende med at jage hende bort fra sig; men Barnet græd og bad for sig, saa fik hun dog Lov at blive. Om en Tid igjen skulde Fostermoderen atter reise bort, og saa forbød hun igjen Pigen at gaae ind i de to Kammere, hvor hun ikke havde været. Denne lovede at tage sig vare, men da hun havde gaaet en Tid alene, og tænkt og pønset paa, hvad der vel kunde være inde i det andet Kammer, kunde hun ikke holde sig fra at lukke lidt paa den anden Kammerdør, forat titte ind, og vips! saa fløi Maanen ud. Da Fostermoderen kom tilbage, og saa at Maanen var sluppen ud, blev hun meget bedrøvet og sagde til Pigebarnet, at nu kunde hun slet ikke længer beholde hende hos sig, nu maatte hun bort. Men da Pigebarnet græd saa hjertelig, og bad saa vakkert for sig, fik hun dog ogsaa denne Gang Lov at blive igjen. Om nogen Tid skulde atter Fostermoderen reise bort, og da lagde hun Pigen, som nu allerede var halv voxen, ret alvorligt paa Hjerte, at hun slet ikke maatte prøve paa at gaae ind i eller see ind i det tredie Kammer. Men da Fostermoderen havde været borte i nogen Tid, og Pigen havde gaaet alene og kjedet sig længe, tænkte hun: Gud! hvor moersomt det skulde være at see lidt ind i det tredie Kammer! Hun tænkte først, at hun ikke vilde gjøre det alligevel, for Fostermoderens Skyld; men da hun anden Gang faldt paa det, kunde hun ikke bare sig længere; hun syntes, at hun endelig skulde og maatte see ind i Kammeret, og lukkede lidt paa Døren, og vips! saa fløi Solen ud. Da Fostermoderen nu kom tilbage og saa at Solen var fløien ud, blev hun hjertelig bedrøvet, og sagde, at nu kunde Pigen slet ikke længer faae Lov at være hos hende. Fosterdatteren græd og bad endnu vakrere end før, men det hjalp ikke. - "Nei, nu maa jeg straffe dig," sagde Moderen - "men du kan have Valget: enten du vil blive det allersmukkeste Fruentimmer, og ikke kunne tale, eller du vil blive det allerstyggeste, og kunne tale. Men bort fra mig maa du." Pigen sagde: "Saa vil jeg helst blive vakker;" og det blev hun ogsaa, men fra den Tid var hun stum. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var kommen bort fra Fostermoderen, gik hun og vandrede gjennem en stor, stor Skov, men alt hun gik, blev der aldrig Ende paa den. Da det led mod Kvelden, kløv hun op i et høit Træ, som stod lige over en Kilde, og satte sig der til at sove om Natten. Tæt ved laa et Slot, og fra det kom der tidlig om Morgenen en Terne, der skulde hente Vand af Kilden, Pigen sad over, til Prindsens The. Ternen saa det deilige Ansigt i Kilden og troede, det var hende selv; saa kastede hun Vandbøtten, løb hjem igjen og slog paa Nakken og sagde: "Er jeg saa deilig, saa er jeg sagtens for god til at gaae og bære Vand." En Anden skulde da efter Vandet, men det gik lige eens med hende: hun kom ogsaa tilbage, og sagde at hun var for vakker og for god til at gaae til Kilden efter Vand til Prindsen. Saa gik Prindsen selv, for han havde Lyst til at see, hvorledes dette hang sammen. Da han kom til Kilden, fik han ogsaa see Billedet, og strax saa han op; der blev han da vaer den deilige Pige, som sad oppe i Træet. Han lokkede hende ned og tog hende hjem med sig, og vilde endelig have hende til sin Dronning, fordi hun var saa smuk; men hans Moder, som endnu levede, vilde ikke; "hun kan ikke tale" - sagde hun - "og det kan gjerne være et Trold-Menneske." Men Prindsen gav sig ikke tilfreds førend han fik hende. Da de havde levet sammen en Tid, blev hun frugtsommelig, og da hun skulde føde, lod Prindsen sætte en stærk Vagt omkring hende; men i Fødselstimen søvnede Allesammen, og da hun havde født, kom hendes Fostermoder, skar Barnet i Lillefingeren og smurte Dronningen om Munden og paa Fingrene med Blodet og sagde til hende: "Nu skal du blive saa bedrøvet, som jeg var, da du havde sluppet ud Stjernen;" og saa blev hun borte med Barnet. Da de, der var satte til Vagt, vaagnede, troede de, Dronningen havde ædt sit Barn, og den gamle Dronning vilde have hende brændt, men Prindsen holdt saa hjertelig af hende, og han fik endelig bedet hende fri for Straffen, men det var med Nød og Neppe. Anden Gang den unge Dronning skulde i Barselseng, blev der sat dobbelt saa stærk Vagt som forrige Gang. Men det gik netop ligedan som før; kun med den Forskjel, at Fostermoderen sagde til hende: "Nu skal du blive saa bedrøvet som jeg var, da du havde sluppet Maanen ud." Dronningen græd og bad - for naar Fostermoderen var der, kunde hun tale - men det hjalp ikke. Nu vilde den gamle Dronning endelig have hende brændt, men Prindsen fik dog ogsaa den Gang bedet hende fri. Da Dronningen skulde i den tredie Barselseng, blev der sat tredobbelt Vakt omkring hende, men det gik igjen lige eens: Fostermoderen kom, mens Vagten sov, tog Barnet og skar det i Lillefingeren og smurte Dronningen om Munden med Blodet; og saa sagde hun, nu skulde Dronningen blive saa bedrøvet, som hun selv havde været, da Solen var sluppen ud. Nu kunde Prindsen ikke paa nogen Maade faae reddet hende; hun maatte og skulde brændes. Men just i det samme de ledte hende op paa Baalet, fik de med Eet see Fostermoderen, der kom med alle tre Børnene; de tvende ledte hun ved Haanden og det tredie bar hun paa Armen. Hun gik hen til den unge Dronning og sagde: "Her er Børnene dine; nu skal du faae dem tilbage. Jeg er Jomfru Maria, og saa bedrøvet som du nu har været, var jeg, da du havde sluppet ud Solen, Maanen og Stjernen. Nu har du lidt Straf for det, du gjorde, og fra nu af skal du igjen kunne tale." Hvor glade Dronningen og Prindsen bleve, kan alle let tænke sig, men Ingen kan sige det; de vare siden altid lykkelige, og Prindsens Moder holdt ogsaa af den unge Dronning fra den Tid af. {{bunn}} 70 401 2006-06-29T19:37:04Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=De tre Prindsesser i Hvidtenland |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]] |neste=[[../Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]]→ }} {{prosa}} ==De tre Prindsesser i Hvidtenland.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Fisker, som boede tæt ved Slottet og fiskede til Kongens Bord. En Dag, han var ude at fiske, fik han slet Intet; han kunde bære sig ad, som han vilde, og mede og angle, saa hang ikke et Been paa Krogen; men da det led langt paa Dagen, dukkede et Hoved op at Vandet og sagde: "Faaer jeg det, som Konen din bærer under Bæltet, skal du faae Fisk nok." Manden svarede strax ja, for han vidste ikke af, at hun var frugtsommelig. Siden fik han da Fisk om Dagen, kan hænde, og det saa Meget, han vilde have. Men da han kom hjem om Aftenen og fortalte, hvorledes han havde faaet al Fisken, begyndte Konen at jamre sig og græde, og bad Gud trøste og bedre sig for det Løfte, Manden havde gjort; for hun bar et Barn under Bæltet, sagde hun. Det blev snart fortalt oppe paa Slottet, at Konen var saa bedrøvet, og da Kongen fik høre det og fik spurgt Aarsagen dertil, lovede han, at han vilde tage Barnet til sig og see at redde det. Det led med det skred, og da Tiden var omme, fødte Konen et Guttebarn; det tog da Kongen til sig og opdrog det som sin egen Søn, ligetil Gutten var voxen. Da bad Denne en Dag at han maatte faae Lov at følge sin Fader ud at fiske; han havde saadan inderlig Lyst til det, sagde han. Kongen vilde nødig tillade det, men endelig fik Gutten Lov, han blev med Faderen, og det gik godt og vel nok hele Dagen, ligetil de kom til Lands om Aftenen. Da havde Sønnen glemt efter sig sit Lommetørklæde i Baaden, det vilde han springe ud i den efter. Men med det samme han kom udi, begyndte Baaden at gaae med ham, saa det fossede om den, og alt Gutten holdt imod med Aarerne, saa hjalp det ikke; det gik og det gik, til han kom langt, langt bort til en hvid Strand. Der gik han i Land, og da han havde gaaet et Stykke frem, mødte han en gammel Mand med et hvidt Skjæg. "Hvad hedder det her?" sagde Gutten. "Hvidtenland," svarede Manden, og saa bad han Gutten sige sig, hvor han var fra, og hvad han vilde, og det fortalte Gutten ham. "Ja," sagde Manden, "naar du nu gaaer frem langs med Stranden her, saa kommer du til tre Prindsesser, som staae nedsænkede i Jorden, saa blot Hovedet er oppe. Saa raaber den Første - det er den ældste det - og beder dig saa vakkert komme til sig, og hjælpe sig, og det gjør den Anden ogsaa; men Ingen af dem skal du gaae hen til; skynd dig blot forbi dem, som du aldrig hørte eller saa dem. Men den Tredie skal du gaae hen til og gjøre det, hun beder dig om; det bliver din Lykke, det." {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten kom til den første af Prindsesserne, raabte hun til ham og bad ham saa inderlig vakkert, at han skulde komme hen til hende, men han gik, som han aldrig saa hende; lige eens gik han forbi den anden; men den tredie gik han bort til. "Vil du gjøre det, jeg siger dig, skal du faae hvem af os Tre, du vil," sagde Prindsessen. Ja, det vilde han gjerne; og saa fortalte hun, at dem tre havde tre Trold sænket ned der; men før havde de boet paa det Slot, han kunde see borte i Skoven. "Nu skal du," sagde hun, "gaae ind i Slottet, og lade Troldene pidske dig een Nat for hver af os; er du istand til at taale det, saa frelser du os." Ja, svarede Gutten, det skulde han nok prøve. "Naar du gaaer ind," sagde Prindsessen videre, "staaer der to Løver i Porten, men gaa bare midt imellem dem, saa gjøre de dig Intet. Gaa saa ligefrem ind i et mørkt, lille Værelse; der lægger du dig. Saa kommer Troldet og slaaer dig; men saa skal du tage den Flaske, som hænger paa Væggen, og smøre dig der, han har slaaet dig, saa er du lige god igjen. Grib saa det Sværd, som hænger ved Siden af Flasken og hug Troldet ihjel. Ja, han gjorde, som Prindsessen sagde, han gik midt imellem Løverne, som om han ikke saa dem, og lige ind i det lille Kammer, og der lagde han sig. Første Nat kom et Trold med tre Hoveder og tre Riis og pidskede Gutten syndigt; men han holdt ud, til Troldet var færdig, saa tog han Flasken og smurte sig, og Sværdet og hug Troldet ihjel med. Da han saa kom ud om Morgenen stod Prindsesserne over Jorden til Bæltet. Den anden Nat gik det lige eens; men det Trold, som da kom, havde sex Hoveder og sex Riis, og det pidskede ham endnu værre end det forrige; men da han den Morgen kom ud, stode Prindsesserne over Jorden til Smallæggen. Tredie Nat kom der et Trold, som havde ni Hoveder og ni Riis, og slog og pidskede Gutten saa længe, at han tilsidst daanede; saa tog Troldet ham og kastede ham mod Væggen, og derved faldt Krukken ned og sprøitede ham over, og saa blev han lige god igjen. Han var da ikke seen; han greb Sværdet og hug Troldet ihjel, og da han den Morgen kom ud af Slottet, stode Prindsesserne heelt ovenpaa Jorden. Saa tog han den yngste af dem til sin Dronning og levede godt og vel med hende i lang Tid. {{avsnitt}} &emsp;Men endelig fik han Lyst at reise hjem lidt og see til sine Forældre. Det syntes hans Dronning ikke om; men da han endelig maatte og skulde afsted, sagde hun til ham: "Men Eet skal du love mig, at du blot gjør det, som din Fader beder dig, men ikke det, din Moder beder dig," og det lovede han. Saa gav hun ham en Ring, som var saadan, at den, som havde den paa, kunde ønske to Ting, hvad han vilde. Han ønskede sig da hjem, og Forældrene kunde ikke nok forundre sig over, hvor prægtig og gjild han var. {{avsnitt}} &emsp;Da han havde været hjemme nogle Dage, vilde Moderen, han skulde gaae op til Slottet og vise Kongen, hvilken en Mand der nu var bleven af ham. Faderen sagde: "Nei, det bør han ikke gjøre, for saa kan vi ikke have den Glæde at see ham imens;" men det hjalp ikke; Moderen tiggede og bad ham saalænge, til han gik. Da han kom derop, var han prægtigere baade i Klæder og Alting end den anden Konge; det syntes denne nu ikke ret om, og saa sagde han: "Ja, men nu kan du see, hvordan min Dronning er; jeg kan ikke faae see din, jeg. Jeg troer ikke, du har saa deilig Dronning." "Gud give, hun stod her, skulde du faae see det!" sagde den unge Konge, og strax saa stod hun der. Men hun var meget bedrøvet og sagde til ham: "Hvorfor led du ikke mig ad, og hørte efter hvad din Fader sagde dig? Nu maa jeg strax hjem igjen, jeg, og du har ikke flere ønsker." Dermed knyttede hun en Ring i hans Haar, som hendes Navn stod paa, og ønskede sig saa hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da blev den unge Konge hjertelig bedrøvet og gik Dag ut og Dag ind og tænkte kuns paa, hvorledes han skulde komme tilbake til sin Dronning. Jeg faaer see, om jeg ingensteds kan faae spurgt, hvor Hvidtenland er, - tænkte han og begav sig ud i Verden. Da han havde gaaet en Stund, kom han til et Bjerg; der mødte han En, som var Herre over alle Dyrene i Skoven - for de kom, naar han blæste i et Horn, han havde - og saa spurgte Kongen efter Hvidtenland. "Ja jeg veed det ikke," svarede han, "men jeg skal spørge Dyrene mine." Derpaa blæste han ind disse og spurgte om Nogen af dem vidste, hvor Hvidtenland laa; men der var Ingen, som vidste det. {{avsnitt}} &emsp;Saa gav Manden ham et Par Ski; "naar du staaer paa disse," sagde han, "kommer du til min Broder, som boer hundrede Mile herfra; han er Herre over alle Fuglene i Luften; spørg ham! Naar du er kommen frem, saa vender du bare Skiene saaledes, at Odden vender hid, saa gaae de hjem af sig selv." Da Kongen kom did, vendte han Skiene saaledes som Herren over Dyrene havde sagt, og saa gik de tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Han spurgte igjen efter Hvidtenland, og Manden blæste ind alle Fuglene og spurgte om Nogen af dem vidste, hvor Hvidtenland laa? Nei, ingen vidste det. Længe efter de andre Fugle kom ogsaa en gammel ørn, hun havde været borte i ti Aar; men hun vidste det heller ikke. "Ja, ja," sagde Manden, "saa skal du faae laant et Par Ski af mig; naar du staaer paa dem, saa kommer du til min Broder, som boer hundrede Miil herfra; han er Herre over alle Fiskene i Havet; du faaer spørge ham. Men glem ikke at vende Skiene igjen!" Kongen takkede, steg paa Skiene, og da han var kommen til ham, der var Herre over Fiskene i Havet, vendte han dem, og saa gik de tilbage, ligesom de forrige; derpaa spurgte han efter Hvidtenland igjen. {{avsnitt}} &emsp;Manden blæste da ind Fiskene, men ingen vidste Besked; endelig kom en gammel, gammel Gjedde, han havde megen Møie med at faae blæst ind. Da han spurgte hende, sagde hun: "Jo, der er jeg vel kjendt, jeg; for der har jeg været Kokke i ti Aar. Imorgen skal jeg did igjen; thi den Dronning, som Kongen blev borte for, skal have Bryllup igjen imorgen." "Siden det er saa, skal jeg sige dig et Raad," sagde Manden; "her borte paa en Myr staaer der tre Brødre, som har staaet der i hundrede Aar og slaaets om en Hat, en Kappe og et Par Støvler; naar En har de tre Ting, kan han gjøre sig usynlig og ønske sig saalangt, han vil. Du kan sige til dem, at du vil prøve Tingene og siden afsige Dom imellem dem." Ja, Kongen takkede for sig, gik og gjorde saa. "Hvad er det I staae her og slaaes evindelig om?" sagde han til Brødrene; "lad mig prøve Tingene, skal jeg dømme imellem Jer." {{avsnitt}} &emsp;Det vilde de gjerne, men da han havde faaet Hatten, Kappen og Støvlerne sagde han: "Naar vi træffes næste Gang, skal I faae høre Dommen!" og dermed ønskede han sig afsted. Medens han foer i Luften, kom han i Følge med Nordenvinden. "Hvor skal du hen?" sagde Nordenvinden. "Til Hvidtenland," sagde Kongen, og dermed fortalte han, hvad der var hendt ham. "Ja," sagde Nordenvinden, "du farer sagtens lidt fortere du end jeg; jeg skal nu ind i hver Krog og guste og blæse, jeg. Men naar du kommer frem, saa stil dig paa Trappen, ved Siden af Døren, saa skal jeg komme susende, som jeg vilde blæse ned hele Slottet. Naar da Prindsen, som skal have Dronningen din, kommer ud og skal see, hvad der er paa Færde, saa tager du ham i Nakken og kaster ham ud, saa skal jeg nok prøve at faae ham af Gaarde." Ja, som Nordenvinden havde sagt, gjorde Kongen; han stillede sig paa Trappen, og da Nordenvinden kom susende og brusende og tog et Tag i Væggen paa Slottet, saa det rystede, gik Prindsen ud forat see hvad der var paa Færde; men med det samme han kom, tog Kongen ham i Nakken og kastede ham ud, og saa tog Nordenvinden ham og reiste afsted med ham. Da han var bleven af med ham, gik Kongen ind i Slottet. Først kjendte ikke Dronningen ham, fordi han var bleven saa bleg og mager, ved det han havde vandret saalænge og været saa sorgfuld; men da han viste hende Ringen, blev hun hjertelig glad, og saa blev det rette Bryllup holdt med stor Glæde og Fornøielse. {{bunn}} 71 402 2006-06-29T19:37:13Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Somme Kjærringer er slige! |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]] |neste=[[../Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]]→ }} {{prosa}} ==Somme Kjærringer er slige!== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand og en Kone, som skulde saae, men de havde ikke Saaekorn og heller ingen Penge at kjøbe for. En eneste Ko havde de, og den skulde Manden gaae til Byen med og sælge for at faae Penge til Saaekorn for. Men da det kom til Stykket, turde Konen ikke lade Manden reise, fordi hun var bange, han skulde drikke Pengene op. Hun gik da selv afsted med Koen og tog desuden med sig en Høne. {{avsnitt}} &emsp;Nær ved Byen mødte hun en Slagter. "Skal du sælge den Ko, Mo'er?" spurgte han. "Ja, jeg skal nok det," sagde hun. "Hvad forlanger du for den, da?" "Jeg faaer vel have en Mark for Koen, men Hønen skal du have for ti Daler," sagde hun. "Ja," svarede han, "Hønen har jeg ikke noget Brug for, og den bliver du nok kvit, naar du kommer til Byen, men for Koen skal jeg give dig en Mark." Hun solgte sin Ko og fik sin Mark, men der var ingen i Byen, som vilde give ti Daler for en tør og skabbet Høne. Konen gik derfor tilbage til Slagteren igjen og sagde: "Jeg bliver ikke kvit Hønen jeg, Fa'er! du faaer nok tage den ogsaa du, som blev ved Koen." "Det skal vi vel komme ud af," sagde Slagteren. Derpaa trakterede han hende med Mad, og gav hende saameget Brændeviin, at hun blev drukken og gik baade fra Sands og Samling. {{avsnitt}} &emsp;Medens hun sov ud, dyppede Slagteren hende i en Tjæretønde og lagde hende siden i en Fjærhaug. {{avsnitt}} &emsp;Da hun vaagnede, var hun fjæret over det Hele og begyndte at undre sig: "Er det mig eller er det ikke mig? Nei det kan aldrig være mig! det maa være en stor underlig Fugl. Men hvorledes skal jeg bære mig ad for at faae vide, om det er mig eller ikke mig? - Jo nu veed jeg, hvorledes jeg skal kunne skjønne, om det er mig: dersom Kalvene slikke mig, og Hunden ikke gjøer paa mig, naar jeg kommer hjem, saa er det mig!" {{avsnitt}} &emsp;Hunden saa neppe saadant et Udyr, førend den begyndte at gjøe, som om der var baade Tyve og Skjælmer paa Gaarden. "Nei det kan vist ikke være mig," sagde hun; og da hun kom i Fjøset, vilde Kalvene ikke slikke hende, da de kjendte den stramme Tjærelugt. "Nei, det kan ikke være mig, det maa være en underlig Fugl," sagde hun; krøb saa op paa Staburstaget, begyndte at slaae med Armene, som det kunde været Vinger, og vilde tilveirs. Da Manden saa dette, kom han ud med Riflen og begyndte at sigte. "Aa skyd ikke, skyd ikke!" raabte Konen, "det er mig." "Er det dig," sagde Manden, "saa staa ikke der som en Gjed, men kom ned og gjør Regnskab og Rigtighed for dig." Hun krøb da ned igjen, men havde ikke en eneste Skilling, thi den Mark, hun fik af Slagteren, havde hun kastet bort i Fuldskaben; og da Manden hørte dette, blev han saa vred, at han sagde, han vilde gaae sin Vei fra Altsammen og aldrig komme tilbage, dersom han ikke traf tre andre Kjærringer, der vare ligesaa gale. {{avsnitt}} &emsp;Han ranglede da afsted, og da han var kommen et Stykke paa Veien, fik han see en Kjærring, der løb ud og ind i en ny optømret Hytte med et tomt Sold. Hvergang hun løb ind, kastede hun Forklædet over Soldet, som om hun havde Noget i det. "Hvorfor gjør I det, Moer?" spurgte han. "Aa, jeg vil bare bære ind lidt Sol," svarede hun, "men jeg veed ikke hvorledes det er: naar jeg er ude, har jeg Solen i Soldet, men naar jeg kommer ind, saa har jeg kastet den bort, og da jeg var i den gamle Hytten min, saa havde jeg Sol nok, skjøndt jeg aldrig bar ind det Mindste; bare Nogen kunde skaffe mig Sol, skulde jeg gjerne give ham tre hundrede Daler." "Har I en øxe," sagde Manden, "saa skal jeg nok skaffe Jer Sol." Han fik sig en øxe og huggede Vindueshuller, for det havde Tømmermændene glemt; strax kom Solen ind, og han fik sine tre hundrede Daler. Det var Een, tænkte Manden, og gik afsted igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om en Stund kom han udenfor et Huus, hvor der var et forfærdeligt Skrig og Skraal. Der gik han ind og fik see en Kjærring, der holdt paa at daske Manden sin i Hovedet med et Banketræ; over Hovedet paa ham havde hun trukket en Skjorte uden noget Halsehul. "Vil I slaae ihjel Mand Jeres, I Mo'er?" spurgte han. "Nei," sagde hun, "jeg vil bare have Halsehul paa denne Skjorten." Manden skreg og bar sig ilde og sagde: "Gud trøste og bedre den, som skal have ny Skjorte paa. Dersom Nogen kunde lære Kjærringen min at faae Halsehul paa Skjorten paa en anden Maade, skulde jeg gjerne give ham tre hundrede Daler." "Det skal snart være gjort, kom bare med en Sax," sagde den Anden. Han fik en Sax, klippede Hul og gik længere frem med sine tre Hundrede. "Det var den Anden," sagde han ved sig selv. {{avsnitt}} &emsp;Langt om længe kom han til en Gaard, hvor han tænkte at hvile ud en Stund. Da han kom ind der, spurgte Kjærringen: "Hvor er I fra Fa'er?" "Jeg er fra Ringerige," svarede han. "Aa nei, nei! er I fra Himmerige? saa kjender I vel han Peer Anden, salig Mand min da?" (Konen havde været gift tre Gange; hendes første og sidste Mænd vare slemme, derfor troede hun, at alene den Anden, der havde været snild, var bleven salig). "Ja, ham kjender jeg vel," sagde han, som gik omkring. "Hvordan staaer det til med ham nu da?" spurgte Konen. "Aa det er kleint med ham," svarede Ringerikingen, "han rangler gaardimellem der og har hverken Mad eller Klæder paa Kroppen - Penge er nu ikke at snakke om." "Gud naade mig for ham da!" raabte Kjærringen, "Han behøvede da ikke at gaae saa ussel han, som der var Saameget efter; her hænger et heelt Loft fuldt med Klæder, som hørte ham til, og et stort Skrin med Penge staaer her og. Dersom I vil tage det med, skal I faae Hest og Kjærre at kjøre det frem med, og Hesten kan han beholde der, og paa Kjærren kan han jo sidde og kjøre gaardimellem, for han behøver da ikke at gaae." Ringerigingen fik et heelt Kjærrelæs med Klæder og et Skrin fuldt med blanke Sølvpenge og saameget Mad og Drikke, som han vilde; da han havde faaet det, satte han sig paa, og kjørte sin Vei. "Det var den Tredie," sagde han ved sig selv; men borte paa Jordet gik Konens tredie Mand og pløiede, og da han fik see En, som han ikke kjendte, reise af Gaarde med Hest og Redskab, gik han hjem og spurgte Kjærringen, hvad det var for En, der foer afgaarde med den blaae Hesten. "Aa han," sagde hun, "det var en Mand fra Himmerige; han sagde, at det var saa usselt med han Peer Anden, salig Mand min, at han gaaer der gaardimellem og har hverken Klæder eller Penge, saa sendte jeg med ham alle disse gamle Klæder, som hang her efter ham, og det gamle Pengeskrin, med Sølvpengene i." Manden forstod strax hvor dette bar hen, sadlede en Hest og foer af Gaarde i fuldt Fiirspring. Det varede ikke længe, førend han var tæt bagefter ham, som sad paa Kjærren og kjørte; men da den Anden mærkede det, kjørte han Hesten og Kjærren ind i Smaaskoven, nappede en Haandfuld Hestetagel af Hesten, og saa sprang han op i en Bakke, hvor han knyttede Hestetagelet fast i en Birk, og under den lagde han sig til at glane og stirre op i Skyerne. "Nei, nei, nei!" sagde han, ligesom for sig selv, da Peer Tredie kom kjørende, "nei, nu har jeg da aldrig seet saa Rart! nei, nu har jeg aldrig seet Magen!" Peer stod og saa paa ham en Stund og undrede sig over, hvad der gik ad ham; endelig saa spurgte han: "Hvad ligger du der og koper paa?" "Nei, aldrig saa jeg Magen," sagde den Anden, "her foer der En lige op til Himmels med en blaa Hest, her seer du Taglet hænger igjen i Birken, og der oppe i Skyerne seer du den blaae Hesten." Peer saa snart paa Skyerne, og snart paa ham, og sagde: "Jeg seer slet ikke noget Andet end Hestetaglet i Birken, jeg." "Nei, du kan ikke see det heller, der du staaer," sagde den Anden, "men kom hid og læg dig netop her, og stir lige op, og saa maa du ikke vende øinene bort fra Skyerne." Medens Peer Tredie laa og stirrede op i Skyerne, saaat hans øine randt i Vand, tog Ringerigingen Hesten, satte sig op og reiste afsted baade med den og Kjærrelæsset. Da det begyndte at dure paa Veien, foer Peer Tredie op, men var saa forfjamset, fordi den Anden reiste afsted med hans Heste, at han ikke sandsede at løbe efter, førend det var for seent. {{avsnitt}} &emsp;Han var temmelig slukøret, da han kom hjem til Kjærringen, men da hun spurgte, hvor han havde gjort af Hesten, saa sagde han: "Jeg gav ham den med til Peer Anden; for jeg syntes ikke det var værdt, at han skulde sidde paa en Kjærre og skrangle gaardimellem i Himmerige; nu kan han sælge Kjærren, og kjøbe sig en Vogn at kjøre paa." "Det skal du have Tak for! Aldrig havde jeg troet du var saa snild en Mand," sagde Konen. {{avsnitt}} &emsp;Da han nu kom hjem, han, som havde faaet de sex hundrede Daler og Kjærrelæsset med Klæderne og Pengene, saa han, at alle Jorderne vare pløiede og tilsaaede. Det Første, han spurgte Kjærringen om, var, hvor hun havde faaet Saaekorn fra. "Aa," sagde hun, "jeg har altid hørt, at den som Noget saaer, han Noget faaer, saa saaede jeg det Saltet, som Nordfærden (Dølerne) satte ind her, og hvis der bare kommer Regn, troer jeg nok, at det kommer brav op igjen." "Gal er du, og gal bli'er du, saalænge du lever," sagde Manden, "men det kan nu være det samme, for de Andre ere ikke klogere end du." {{bunn}} 72 403 2006-06-29T19:37:40Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hver synes bedst om sine Børn! |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]] |neste=[[../En Friershistorie|En Friershistorie]]→ }} {{prosa}} ==Hver synes bedst om sine Børn!== {{avsnitt}} &emsp;'''E'''n Skytter gik engang i Skoven; saa mødte han Myrsneppen. "Kjære Vene, skyd ikke mine Børn!" sagde Myrsneppen. Hvad er det for nogen, som er dine Børn da?" spurgte Skytteren. "De vakreste Børnene, i Skoven gaae, er mine, svarede Sneppen. "Jeg faaer vel ikke skyde dem da," sagde Skytteren. Men da han kom tilbage, havde han et heelt Knippe Myrsneppeunger i Haanden, som han havde skudt. "Au! au! hvorfor skjød du Børnene mine ligevel da?" sagde Sneppen. "Var det dine disse da?" spurgte Skytteren - "jeg skjød de styggeste jeg fandt, jeg." "Ak ja!" svarede Sneppen, veed du da ikke, at Hver synes bedst om sine Børn?" {{bunn}} 73 404 2006-06-29T19:37:49Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=En Friershistorie |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] |neste=[[../De tre Mostre|De tre Mostre]]→ }} {{prosa}} ==En Friershistorie.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Gut, som skulde ud at frie. Blandt andre Steder kom han ogsaa til en Gaard, hvor Folkene vare i reen Armod og Fattigdom; men da Frieren kom, vilde de sagtens synes velstaaende, det kan man nok vide. Manden havde faaet eet nyt ærme i Trøien sin. "Sid ned!" sagde han til Frieren - "men her er da saa støvet allesteds!" og saa gik han og gned og viskede paa Bænker og Borde med sit nye Trøieærme; den anden Arm holdt han paa Ryggen. Konen havde faaet een nye Sko; med den gik hun og spændte og sparkede paa Alting, Krakker og Stole; "her ligger Saameget iveien, her er saa uryddigt!" sagde hun. Saa raabte de paa Datteren, at hun skulde komme og rydde op. Hun havde faaet ny Hue, og satte derfor Hovedet ind gjennem Døren, og nikkede hid og did. "Jeg kan da ikke være allesteds, jeg heller!" sagde hun. Aa jo, det var Velstands Folk, Frieren var kommen til der. {{bunn}} 74 405 2006-06-29T19:37:57Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=De tre Mostre |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../En Friershistorie|En Friershistorie]] |neste=[[../Enkesønnen|Enkesønnen]]→ }} {{prosa}} ==De tre Mostre.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig Mand, som boede i en Stue langt borte i Skoven, og nærede sig ved Skytteri. Han havde en eneste Datter, der var særdeles smuk, og da Moderen tidlig var død og Pigen nu allerede var halvvoxen, sagde hun, at hun vilde bort at tjene, saa hun kunde lære at fortjene sit Brød, hun og. "Ja, min Datter," sagde Faderen, "rigtignok har du hos mig ikke lært Andet end at ribbe Fugl og stege, men du faaer vel prøve at tjene for dit Brød alligevel." Saa gik da Pigen ud at bede om Tjeneste, og da hun havde gaaet en Stund, kom hun til Kongsgaarden. Der blev hun, og Dronningen syntes saa vel om hende, at de øvrige Terner bleve ganske misundelige paa hende. De fandt derfor paa at sige til Dronningen, at Pigen havde sagt sig god for at spinde et Pund Hør i fire og tyve Timer, for Dronningen holdt særdeles meget af alleslags Haandarbeider. "Ja, har du sagt det, skal du gjøre det" - sagde Dronningen til hende, - "imidlertid kan du vel faae lidt længere Tid." Pigen Stakkel turde ikke sige, at hun aldrig havde spundet, men bad om et Kammer for sig selv; det fik hun, og derop blev baaren Rok og Hør. Der sad hun nu og græd og var bedrøvet og vidste ikke sit arme Raad; hun stellede med Rokken, og snoede og dreiede paa den, og vidste ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad - hun havde aldrig før seet en Hjulrok engang. {{avsnitt}} &emsp;Men som hun saaledes sad, kom der en gammel Kone ind til hende; "hvad feiler dig mit barn?" sagde hun. "Ak," svarede Pigen, "det kan vel ikke nytte, jeg siger dig det; du kan saa ikke hjælpe mig ligevel, du!" "Der kan Ingen vide det," sagde Konen. "Kan hende, jeg turde vide Raad for det alligevel jeg." Ja, jeg kan jo sagtens sige hende det, tænkte Pigen, og saa fortalte hun da, at hendes Medtjenere havde sat ud, at hun havde sagt sig god for at spinde et Pund Hør i fire og tyve Timer; "og jeg, min Stakkel," sagde hun, "har aldrig i mine Dage seet en Hjulrok, end sige, jeg skulde kunne spinde Saameget i et Jevndøgn." "Ja, det er det Samme det, Barn," sagde Konen; "vil du kalle mig Moster paa din Hædersdag, skal jeg spinde for dig jeg, saa kan du gaae bort og lægge dig til at sove." Ja, det vilde Pigen gjerne gjøre, og gik hen og lagde sig. {{avsnitt}} &emsp;Om Morgenen, da hun vaagnede, laa al Hørren spunden paa Bordet, og det saa peent og fiint, at aldrig Nogen havde seet saa vakkert, jevnt Garn. Dronningen blev meget glad over det smukke Garn, hun havde faaet, og holdt endnu meer af Pigen end før. Men herover bleve de øvrige endnu mere misundelige paa hende, og saa fandt de paa at sige til Dronningen, at nu havde hun sagt sig god til at væve det Garn, hun havde spundet, i fire og tyve Timer. Dronningen sagde igjen, at havde hun sagt det, saa skulde hun gjøre det, men om det ikke netop blev i fire og tyve Timer, saa kunde hun vel faae lidt længere Dag. Pigen turde heller ikke nu sige nei, men bad om et Kammer for sig selv, saa fikk hun vel prøve. Der sad hun igjen og græd og bar sig ilde og vidste ikke, hvad hun skulle tage sig til; da kom der igjen en gammel kone inn og spurgte: "Hvad feiler dig, mit Barn?" Pigen vilde først ikke ud med det, men endelig fortalte hun hende, hvad hun var saa sørgmodig over. "Ja," svarede Konen, "det er det samme, vil du kalde mig Moster paa din Hædersdag, skal jeg væve for dig, jeg, saa kan du gaae bort og lægge dig til at sove." Ja, det vilde Pigen gjerne gjøre, og saa gik hun hen og lagde sig. Da hun vaagnede, laa Vævbunken paa Bordet, vævet saa net og tæt, som væves kunde. Hun tog Bunken og gik ned til Dronningen med, og hun blev meget glad over den smukke Væv, hun havde faaet, og holdt endnu mere af Pigen end før. Men derover bleve de Andre endnu mere forbittrede paa hende og tænkte ikke paa Andet, end hvad de nu skulde finde paa at sige om hende. {{avsnitt}} &emsp;Tilsidst fortalte de Dronningen, at nu havde hun sagt sig god forat sye op Vævbunken til Skjorter i fire og tyve Timer. Ja, det gik lige eens, som før, Pigen turde ikke sige, at hun ikke kunde sye; hun kom igjen op paa et Kammer for sig selv og sad der og græd og var bedrøvet. Men saa kom der atter en gammel Kone til hende, som lovede at sye for hende, naar Pigen vilde kalde hende Moster paa sin Hædersdag; det lovede Pigen meer end gjerne, og saa gjorde hun, som Konen sagde, og gik hen og lagde sig til at sove. Om Morgenen da hun vaagnede, fandt hun Bunken opsyet til Skjorter, liggende paa Bordet; saa smuk Søm havde aldrig Nogen seet, og Skjorterne havde Navn og vare fuldt færdige. Da Dronningen fik see det Arbeide, blev hun saa glad i Sømmen, at hun slog Hænderne sammen; "for saa vakker Søm har jeg aldrig hverken havt eller seet," sagde hun, og siden holdt hun Pigen saa kjær, som sitt eget Barn. "Dersom du nu vil have Prindsen, saa skal du faae ham," sagde hun til Pigen, "for du behøver aldrig at leie bort Nogenting, du; du kan sye og spinde og væve Alt selv." Da Pigen var smuk og Prindsen syntes vel om hende, blev der strax Bryllup. Men allerbedst Prindsen vel havde sat sig til Brudebordet med hende, kom der en gammel, styg Kjærring ind med en lang, lang Næse - den var vist tre Alen lang. {{avsnitt}} &emsp;Saa stod Bruden strax op og sagde: "God Dag, Moster!" "Er det Moster til min Brud da?" sagde Prindsen. Ja, hun var da det. "Ja, saa faaer hun vel sætte sig herhen til Bordet da," sagde Prindsen, men baade han og de Andre syntes, hun var fæl at sidde tilbords med. {{avsnitt}} &emsp;Men ret som det var, saa kom der igjen en gammel, styg Kjærring ind: hun havde en Bag saa tyk og bred, at hun med Nød og Neppe kunde komme ind igjennem Døren. Strax reiste Bruden sig igjen op og hilste: "God Dag, Moster!" og Prindsen spurgte igjen om det var Moster til hans Brud. Da svarede Begge ja, og Prindsen sagde at naar saa var, saa fik vel hun ogsaa sætte sig hen til Bordet. {{avsnitt}} &emsp;Men aldrig før hun havde sat sig, saa kom der atter en gammel, styg Kjærring, med øine saa store som Talerkener og saa røde og rindende, at det var fælt at see. Bruden reiste sig igjen og hilste: "God Dag, Moster!" og Prindsen bad ogsaa hende at sætte sig hen til Bordet, men han tænkte ved sig selv: "Gud hjælpe mig for Mostre, min Brud har!" Da han havde siddet lidt, kunde han ikke bare sig, men spurgte: "Men hvorledes i al Verden kan da min Brud, som er saa deilig, have saa fæle og vanskabte Mostre?" "Det skal jeg nok sige dig," sagde den Ene; "jeg var ligesaa vakker jeg som din Brud, da jeg var paa hendes Alder; men det at jeg har faaet saa lang Næse, det kommer af at jeg stedse og bestandig har siddet og hakket og nikket med Spinding, saa har Næsen min tøiet sig til den er bleven saa lang, som du nu seer den. "Og jeg," sagde den Anden, "ligesiden jeg var ung, har jeg siddet og skubbet frem og tilbage paa Vævfjælen, til min Bag er bleven saa stor og hoven, som du nu seer." Saa sagde den Tredie: "Ligefra jeg var ganske liden, har jeg siddet og stirret og syet, Nat og Dag, og derfor ere øinene mine blevne saa fæle og røde." "Ja saa!" sagde Prindsen, "det var vel jeg fik vide det, for kan Folk blive saa stygge og fæle af det, saa skal da aldrig min Brud hverken spinde eller væve eller sye i sine Dage meer!" {{bunn}} 75 406 2006-06-29T19:38:13Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Enkesønnen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../De tre Mostre|De tre Mostre]] |neste=[[../Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]]→ }} {{prosa}} ==Enkesønnen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig, fattig Enke, som kun havde een Søn. Hun trællede med Gutten, til han havde gaaet til Præsten, men saa sagde hun til ham, at nu kunde hun ikke føde ham længer; han fik ud at tjene for sit Brød. Gutten vandrede da ud i Verden, og da han havde gaaet et godt Stykke, mødte han en fremmed Mand. "Hvor skal du hen?" spurgte Manden. "Jeg skal nok ud i Verden og prøve og faae mig Tjeneste," sagde Gutten. "Vil du tjene hos mig da?" "Aa ja, lige saa gjerne hos dig, som hos en Anden," svarede Gutten. "Ja du skal have det godt hos mig," sagde Manden. "Du skal bare holde mig med Selskap og ikke gjøre nogen Ting forresten." Saa blev Gutten med ham, og levde vel med Mad og Drikke og havde Lidet eller Intet at bestille; men han saa heller aldrig et Menneske hos Manden. {{avsnitt}} &emsp;En Dag saa sagde Manden til ham: "Nu reiser jeg bort i otte Dage; i den Tid faaer du være her alene, men du maa ikke gaae ind i noget af disse fire Værelser her! Gjør du det, saa tager jeg Livet af dig, naar jeg kommer tilbage." "Nei," sagde Gutten, det skulde han nok ikke. Men da Manden havde været borte en tre, fire Dage, kunde Gutten ikke bare sig længer, men gik ind i det ene Kammer. Han saa sig rundt om, men saa ingen Ting, uden en Hylde over Døren, hvor der laa en Nypetornpidsk. Dette var rigtig Noget at forbyde mig saa strængt at see, ogsaa det, tænkte Gutten. Da de sex Dage vare omme, kom Manden hjem igjen; "du har vel ikke været inde i noget af Kamrene?" sagde han. "Nei, det har jeg slet ikke," sagde Gutten. "Ja, det skal jeg snart see," og dermed gik han ind i det, som Gutten havde været i. "Jo du har været der alligevel," sagde han, "og nu skal du miste Livet." Gutten græd og bad for sig, og saa slap han da med Livet; men dygtig Hug fik han. Da det var overstaaet, vare de lige gode Venner igjen. {{avsnitt}} &emsp;En Tid derefter reiste Manden atter bort; da vilde han være borte i fjorten Dage, men først forbød han igjen Gutten at gaae ind i noget af de Kamre, han ikke alt havde været i; for det han havde været i, kunde han gjerne gaae ind i paany. Ja, det gik lige eens som forrige Gang; bare at Gutten nu holdt sig otte Dage fra at gaae derind. I det Kammer saa han heller ikke Andet end en Hylde over Døren, med en Kampesteen og en Vandkrukke paa. Det var rigtig Noget at være saa ræd for og, tænkte Gutten. Da Manden kom hjem, spurgte han, om han havde været i noget af Kamrene; nei, var det ligt det, der havde Gutten ikke været. "Ja det skal jeg snart see," sagde Manden, og da han saa, han havde været der alligevel, sagde han: "Ja, nu sparer jeg dig ikke længer! nu skal du miste Livet!" men Gutten græd og bad for sig igjen, og saa slap han atter med Prygl, men det fik han da ogsaa nok af. Men da han blev frisk igjen, levede han lige saa godt som før, og han og Manden vare lige gode Venner. En Tid derefter skulde Manden igjen reise og være borte i tre Uger, og saa forbød han Gutten paany at gaae ind i det tredie Kammer; hvis han gik der ind, kunde han ligesaa godt belave sig paa at miste Livet med det samme. Om fjorten Dage kunde Gutten ikke bare sig; men han saa slet ikke Noget derinde, uden en Lem paa Gulvet. Da han løftede paa den og saa ned igjennem, stod der en stor Kobberkjedel og puttrede og kogte dernede; men han saa ingen Ild under. Det var artigt at kjende om det er varmt, tænkte Gutten og stak Fingeren nedi; da han tog den op igjen, var den forgyldt over det Hele. Gutten skrabede og vaskede den, men Forgyldingen vilde ikke gaae af; saa bandt han en Fille om, og da Manden kom hjem og spurgte, hvad der feilede Fingeren hans, sagde Gutten, han havde skaaret sig saa stygt. Men Manden rev af Fillen og saa saa han nok hvad der feilede. Først vilde han dræbt ham, men da han græd og bad igjen, bankede han ham bare saa han laa tilsengs i tre Dage. Derpaa tog han en Krukke ned af Væggen og smurte ham med, saa blev Gutten lige frisk igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om en Stund reiste Manden igjen bort, og skulde ikke komme igjen før om en Maaned. Men da sagde han til Gutten, at hvis han gik ind i det fjerde Kammer, saa maatte han aldrig tænke paa at faae beholde Liv. En to til tre Uger holdt Gutten sig, men saa kunde han atter ikke bare sig, men gik ind. Der stod en stor, sort Hest paa et Spiltoug, med et Glødtraug ved Hovedet og en Høkurv ved Halen. Gutten syntes, dette var uligt, og saa byttede han om og satte Høkurven ved Hovedet. Saa sagde Hesten: "Siden du har saa godt Hjertelag, at du vil lade mig faae Mad, skal jeg frelse dig, jeg. Kommer Troldet nu hjem og finder dig, saa dræber han dig. Men nu skal du gaae op paa et Kammer, som er her lige over, og tage en Rustning af dem, som hænge der; og saa maa du endelig ikke tage nogen af de blanke, men den mest rustne du seer, den skal du tage; og Sværd og Saddel skal du søge dig ud paa samme Viis." Det gjorde Gutten; men det var tungt at bære for ham Altsammen. {{avsnitt}} &emsp;Da han kom tilbage, sagde Hesten, at nu skulde han klæde sig nøgen og gaae ned i Kjedlen, som stod og kogte i det andet Kammer, og bade sig vel der. Jeg bliver vel fæl da, tænkte Gutten, men han gjorde det dog. Da han havde badet sig, blev han saa vakker og trind, og rød og hvid som Melk og Blod, og meget stærkere end før. "Kjender du nogen Forandring?" spurgte Hesten. "Ja!" sagde Gutten. "Prøv at løfte mig," sagde Hesten; aa ja, det kunde han, og Sværdet svang han ogsaa som Ingenting. "Ja læg nu Sadlen paa mig," sagde Hesten, "og tag Rustningen paa dig, tag saa med Nypetornpidsken og Stenen og Vandflasken og Smurningskrukken, saa reise vi." {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten vel var kommen op paa Hesten, gik det afsted, saa han ikke vidste, hvorledes de kom frem. Han havde nu redet en Stund, da sagde Hesten: "Jeg synes, jeg hører en Duur. Se dig om! kan du see Noget?" "Der kommer Mange, Mange efter os," sagde Gutten, "vist et Snees!" "Ja, det er Troldet, det," sagde Hesten, "nu kommer han med Sine." {{avsnitt}} &emsp;De red endda en Stund, indtil de, som kom efter, begyndte at nærme sig. "Kast nu Tornepidsken bag dig," sagde Hesten, "men kast den vel langt fra mig!" Det gjorde Gutten, og i det samme voxte der op en svær, tyk Nypetornskov der. Saa red Gutten igjen et langt, langt Stykke, medens Troldet matte hjem efter Noget at hugge sig gjennem Skoven med. Men da sagde Hesten igjen: "Se tilbage! kan du see Noget nu?" "Ja en heel Mængde," sagde Gutten, "som en stor Kirkealmue." "Ja det er Troldet, det; nu har han flere med sig. Kast nu ud Kampestenen, men kast den vel langt fra mig!" {{avsnitt}} &emsp;Med det samme Gutten gjorde, som Hesten havde sagt, blev der et stort, sort Kampebjerg bag ham. Saa maatte Troldet hjem efter Noget at minere sig gjennem Bjerget med, og medens Troldet gjorde det, red Gutten igjen et godt Stykke frem. Men saa bad Hesten ham igjen see sig tilbage, og da saa han en Flok som en heel Krigshær; de vare saa blanke at det skinnede af dem. "Ja," sagde Hesten, "det er Troldet; nu har han alle Sine med sig. Slaa nu Vandflasken ud bag dig, men vogt dig vel, at du ikke spilder Noget paa mig!" Det gjorde Gutten, men hvorledes han bar sig ad, kom han til at spilde en Draabe paa Lænden. Saa blev der et stort, stort Vand, og ved de Draaber han spildte, kom Hesten til at staae langt ude i Vandet; alligevel svømmede den dog til Lands. Da Troldene kom til Vandet, lagde de sig ned forat drikke det tomt, og saa søbede de til de sprak. "Nu er vi kvit dem," sagde Hesten. {{avsnitt}} &emsp;Da de nu havde reist i lang, lang Tid, kom de paa en grøn Slette i en Skov. "Klæd nu af dig hele Rustningen og tag blot dine fillede Klæder paa," sagde Hesten, "tag saa Sadlen af mig og slip mig, og hæng Alt inde i den store, indhule Lind her! Saa skal du gjøre dig en Paryk af Granlav og gaae op til Kongsgaarden, som ligger her tæt ved; der skal du bede om Tjeneste. Naar du saa behøver mig, saa gaa bare hid, og ryst paa Bidslet, saa skal jeg komme til dig." {{avsnitt}} &emsp;Ja, Gutten gjorde som Hesten havde sagt, og da han fik Lavparykken paa, blev han saa ussel og bleg og elendig at see paa, at ingen kunde kjende ham igjen. Han kom da til Kongsgaarden, og bad først om at faae være i Kjøkkenet og bære Vand og Ved til Kokken, men saa spurgte Kokkejenten: "Hvorfor har du den stygge Parykken? Tag den af dig! jeg vil ikke vide af Nogen saa styg her inde!" "Det kan jeg ikke," svarede Gutten, "jeg er ikke rigtig reen i Hovedet." "Tænker du, jeg vil have dig her ved Maden, naar du er slig da?" sagde Kokken, "gaa ned til Staldmesteren, du passer bedst til at gaae og maage i Stalden." Men da Staldmesteren bad ham tage Parrykken af, fik han det samme Svar, og saa vilde ikke han heller have ham; "du kan gaae til Gartneren," sagde han, "du passer bedst til at gaae og grave i Jorden!" Hos Gartneren fik han da Lov at blive; men Ingen af de andre Tjenere vilde ligge med ham, derfor maatte han sove for sig selv under Trappen til Lysthuset; det stod paa Stolper og havde en høi Trappe. Under den fik han en Deel Mose til Seng, og der laa han saa godt han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Da han nu havde været paa Kongsgaarden en Tid, hendte det sig en Morgen, i det samme Solen randt, at Gutten havde taget af sin Lavparryk og stod og vadskede sig; og da var han saa vakker, at det var en Lyst at see ham. {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen saa fra Vinduet den vakre Gartnergut og syntes, hun aldrig havde seet Nogen saa smuk. Hun spurgte da Gartneren hvorfor han laa ude, under Trappen. "Aa, ingen af Medtjenerne vil ligge med ham," sagde Gartneren. "Lad ham i Aften komme op, og ligge ved Døren, inde paa mit Kammer, saa skal de vel ikke undslaae sig for at lade ham ligge i Huus med sig siden," sagde Prindsessen. Gartneren sagde det til Gutten. "Mener du jeg vil gjøre det?" sagde Gutten; "saa vilde de sige, at der var Noget mellem mig og Prindsessen." "Ja, du har nok Grund til at frygte for slig Mistanke, du," svarede Gartneren; "du som er saa vakker!" "Ja, ja, naar I befaler det, saa faaer jeg vel gjøre det," sagde Gutten. Da han nu skulde opefter Trapperne om Aftenen, slampede han saa at de maatte bede ham gaae sagte, forat ikke Kongen skulde faae det at vide. Han kom ind og lagde sig, og begyndte strax at snorke og sove. Strax sagde Prindsessen til sin Terne: "List dig nu bort, og tag af ham Lavparykken!" og det gjorde hun; men i det samme, hun vilde nappe den, holdt han paa den med begge Hænder, og sagde at den fik hun slet ikke. Dermed lagde han sig igjen til at snorke. Prindsessen gav igjen Ternen et Vink, og saa fik hun nappet Parrykken af; da laa Gutten der saa deilig og rød og hvid, som Prindsessen havde seet ham i Morgensolen. Siden laa Gutten hver Nat oppe i Prindsessens Værelse. {{avsnitt}} &emsp;Men det varede ikke længe, førend Kongen fik spurgt, at Gartnergutten laa i Prindsessens Kammer hver Nat, og saa blev han saa vred at han nær havde ladet Gutten aflive. Det gjorde han dog ikke, men kastede ham i Fangetaarnet, og sin egen Datter spærrede han inde i hendes Kammer, saa hun aldrig fik Lov at komme ud, hverken Dag eller Nat. Alt hun græd og bad baade for sig og Gutten, saa hjalp det ikke; Kongen blev blot endnu mere vred derover. {{avsnitt}} &emsp;En Tid efter blev der Krig og Ufred i Landet, og Kongen maatte ruste sig mod en anden Konge, som vilde tage Riget fra ham. Da Gutten hørte det, bad han Fangevogteren gaae til Kongen for sig og bede om Harnisk og Sværd og Lov at være med i Krigen. Alle de øvrige loe, da Fangevogteren sagde sit ærende, og bad Kongen at han maatte faae noget gammelt Skrammel til Rustning, saa de kunde faae den Moro at see den Stakkel være med i Krigen. Det fik han og dertil et gammelt, usselt øg, som hoppede paa tre Been. {{avsnitt}} &emsp;Saa drog de da ud mod Fienden, men de vare ikke komne langt bort fra Kongsgaarden, førend Gutten blev siddende fast i en Myr med øget sit. Der sad han og hakkede og nikkede; "hei, vil du op! hei, vil du op!" sagde han til øget. Det havde alle de Andre ret sin Moro af og loe og gjorde Nar af Gutten, medens de rede forbi. Men aldrig før vare de borte, saa løb han til Linden, iførte sig Rustningen og rystede paa Bidslet; og strax kom Hesten og sagde: "Gjør du dit Bedste, saa skal jeg gjøre mit!" Da Gutten kom efter, var Slaget alt begyndt og Kongen var i en slem Knibe; men allerbedst det var, havde Gutten slaaet Fienden paa Flugten. Kongen og hans Folk undrede sig meget over, hvem det kunde være, der kom og hjalp dem, men Ingen kom ham saa nær, at han fik talt til ham, og da Slaget var forbi, var han borte. Da de drog tilbage, sad Gutten endda i Myren og hakkede og nikkede paa det trebenede øg. Da loe de igjen; "nei see bare, der sidder den Nar endnu!" sagde de. {{avsnitt}} &emsp;Den anden Dag de drog ud, sad Gutten der endda; de loe igjen og gjorde Nar af ham; men aldrig før vare de redne forbi, saa løb Gutten atter til Linden og Alt gik igjen som den forrige Dag. Alle undrede sig over, hvad det var for en fremmed Kjæmpe som havde hjulpet dem, men Ingen kom han saa nær, at han kunde faae talt til ham; og der var nu Ingen, som gjættede paa Gutten, det forstaaer sig. {{avsnitt}} &emsp;Da de drog hjem om Aftenen og saa Gutten endnu sidde paa øget, loe de ham ud igjen, og En skjød en Piil paa ham og traf ham i Benet. Han til at skrige og jamre sig, saa det var forfærdeligt; saa kastede Kongen Lommetørklædet sit til ham, at han skulde knytte det om. {{avsnitt}} &emsp;Da de drog ud den tredie Morgen, sad Gutten igjen i Myren. "Hei, vil du op! Hei, vil du op!" sagde han til øget. "Nei, nei! han kommer til at sidde der, til han sulter ihjel," sagde Kongens Folk, medens de red forbi, og saa loe de endnu mere af ham. Da de vare borte, løb han igjen til Linden og kom efter til Slaget netop som det gjeldte. Den Dag dræbte han Fiendens Konge, saa Krigen blev forbi med det samme. {{avsnitt}} &emsp;Da Slaget var endt, fik Kongen see sit Lommetørklæde, som den fremmede Kjæmpe havde knyttet om Benet, og saa havde han let for at kjende ham; de tog ham da med stor Glæde mellem sig til Kongsgaarden, og Prindsessen, som saa ham oppe fra sit Vindue, blev saa glad, at man aldrig kan troe det; "der kommer min Kjæreste og!" sagde hun. Han tog da Smurningskrukken og smurte sig selv paa Benet og alle de Saarede, og saa bleve de Allesammen gode igjen paa øieblikket. Saa fik han Prindsessen til ægte; men da han kom ned i Stalden til Hesten om Bryllupsdagen, stod den der saa stur og vilde slet ikke æde; da den unge Konge - for da var han bleven Konge og havde faaet det halve Riget - spurgte, hvad der manglede ham, sagde Hesten: "Nu har jeg hjulpet dig frem, og nu vil jeg ikke leve længer. Nu skal du tage Sværdet og hugge Hovedet af mig!" "Nei, det vil jeg slet ikke gjøre," sagde den unge Konge; "du skal faae, hvad du vil have, og staae stille bestandig!" "Ja, gjør du ikke, som jeg siger, skal jeg nok vide at faae Livet af dig!" sagde Hesten. Saa maatte Kongen da gjøre det, men da han hævede Sværdet og skulde hugge til, var han saa bedrøvet, og han maatte vende Ansigtet bort, fordi han ikke vilde see paa Hugget; men aldrig før havde han hugget Hovedet af, saa stod en deilig Prinds der, Hesten havde staaet. "Hvor i al Verden kom du fra?" spurgte Kongen. "Det var mig, som var Hest," svarede Prindsen. "Før var jeg Konge i det Land, som den Konge var fra, du dræbte i Slaget i Gaar; det var ham, som kastede Troldham paa mig og solgte mig til Troldet. Siden han nu er dræbt, saa faaer jeg Riget mit igjen og du og jeg blive Nabokonger; men vi skal nok aldrig føre Krig med hinanden." - Og det gjorde de da ikke heller; de vare Venner saalænge de levede, og den Ene kom tit og ofte og besøgte den Anden. {{bunn}} 76 407 2006-06-29T19:38:21Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Manddatteren og Kjærringdatteren |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Enkesønnen|Enkesønnen]] |neste=[[../Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]]→ }} {{prosa}} ==Manddatteren og Kjærringdatteren.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang to Folk, som havde giftet sig sammen; de havde hver sin Datter. Kjærringdatteren var doven og lad og vilde aldrig bestille Noget, og Manddatteren var flink og villig, men endda kunde hun aldrig gjøre Moderen Noget tillags, og baade Kjærringen og Datteren vilde gjerne være kvit hende. Saa skulde de engang sidde ved Brønden begge To og spinde; Kjærringdatteren skulde spinde Hør, men Manddatteren fik ikke Andet end Børster. "Du er nu saa flink og saa ferm bestandig, du," sagde Kjærringdatteren, "men endda er jeg ikke bange for at spinde omkap med dig." Ja, saa kom de overeens om at den, som det først røg af for, skulde i Brønden. Ret som det var, saa gik det af for Manddatteren, og hun maatte da i Brønden. Men da hun kom til Bunden, saa hun vidt og bredt omkring sig en vakker grøn Eng, og hun slog sig ikke. {{avsnitt}} &emsp;Hun gik nu et Stykke, saa kom hun til et Riisgjerde; det skulde hun over. "Aa, træd ikke haardt paa mig, du," sagde Riisgjerdet, "saa skal jeg hjælpe dig en anden Gang, jeg." - Hun gjorde sig da saa let og traadte saa forsigtig, at hun næsten ikke kom nær det engang. {{avsnitt}} &emsp;Saa gik hun et Stykke til, saa kom hun til en brandet Ko, som gik med en Melkekolle paa Hornene; det var en stor, vakker Ko, og Yveret stod saa fuldt og trindt. "Aa vær saa snild at mælke mig, du," sagde Koen, "for jeg er saa mælkesprængt; drik saa Meget du vil og held Resten paa Klovene mine, saa skal jeg hjælpe dig igjen, jeg." {{avsnitt}} &emsp;Manddatteren, hun gjorde som Koen bad; bare hun tog i Patterne, saa sprøitede Mælken i Kollen, saa drak hun sig utørst, og Resten heldte hun paa Klovene, og Kollen hængte hun paa Hornene igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et Stykke til, mødte hun en stor Saubuk, som havde saa tyk og lang Uld, at den gik og slæbte den efter sig, og paa det ene Horn hængte en stor Sax. "Aa, klip mig du," sagde Bukken, "for her gaaer jeg med al denne Uld og pæser, og det er saa varmt, at jeg er færdig at kvæles. Tag saa Meget du vil, og vir Resten om Halsen min, saa skal jeg hjælpe dig igjen." Ja, hun var strax villig, og Bukken lagde sig af sig selv op i hendes Favn, og den laa saa stille, og hun klippede den saa peent, at den ikke fik den mindste Ridse i Skindet engang. Saa tog hun saa meget hun vilde af Ulden, og Resten virrede hun om Halsen paa Bukken. {{avsnitt}} &emsp;Lidt længer frem kom hun til et æbletræ, der var saa fuldt med æbler, at alle Grenene vare bøiede ned mod Jorden, og inde ved Stammen stod der en liden Stang. "Aa vær saa snild at plukke æblerne af mig, du," sagde det, "saa at Grenene miné kan rette sig, for det lider paa at staae saa kroget; men slaa endelig peent, saaat du ikke slaaer mig fordærvet; spiis saa Meget du vil og læg Resten ind ved Roden min, saa skal jeg hjælpe dig igjen, jeg." Ja hun plukkede dem, hun kunde naae, og siden tog hun Stangen og slog de andre æbler forsigtig ned med; saa spiste hun sig mæt, og Resten lagde hun peent ind til Roden. {{avsnitt}} &emsp;Saa gik hun et langt, langt Stykke og da kom hun til en stor Gaard, hvor der boede en Troldkjærring med Datter sin. Der gik hun ind og spurgte, om hun kunde faae Tjeneste. "Aa, det kan ikke nytte," sagde Troldkjærringen; "for vi har havt Mange, men der har Ingen af dem duet til Noget." Men hun bad saa vakkert, at de endelig skulde tage hende i Tjeneste. Ja de tog hende da ogsaa, og saa gav Troldkjærringen hende et Sold og bad hende hente Vand i det. Hun syntes nok, at det var urimeligt at hente Vand i et Sold, men hun gik alligevel, og da hun kom til Brønden, sang Smaafuglene:</p> {{tab|0}}"Kliin i Leer! {{tab|0}}Put i Straa! {{tab|0}}Kliin i Leer! {{tab|0}}Put i Straa!" {{avsnitt}}Ja det gjorde hun, og saa kunde hun bære Vand i Soldet nok saa godt; men da hun kom hjem med Vandet, og Troldkjærringen fik see Soldet, sagde hun: "Det har du ikke suget af dit eget Bryst!" {{avsnitt}} &emsp;Saa sagde Troldkjærringen, hun skulde gaae i Fjøset for at maage og mælke; men da hun kom did, var der en Skuffe saa stor og tung, at hun ikke kunde raade med den, hun kunde ikke løfte den engang. Hun vidste nu slet ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad; men Fuglene sang, at hun skulde tage Limeskaftet og kaste ud Lidt, saa fløi alt det øvrige efter. Det gjorde hun, og aldrig før var det gjort, saa var Fjøset saa reent som om det baade kunde været maaget og feiet. Nu skulde hun til at mælke Kjørene, men de vare saa urolige, de baade sparkede og spændte, saaat hun slet ikke kunde komme til at mælke dem. Men saa sang Fuglene udenfor:</p> {{tab|0}}"Liden Streng, {{tab|0}}Liden Suup {{tab|0}}Til alle {{tab|0}}Smaafugle sprut!" {{avsnitt}} Ja, det gjorde hun, hun sprøitede en liden Streng af Mælken ud til Smaafuglene, saa stode alle Kjørene stille og lod hende mælke sig, og de hverken spændte eller sparkede; de løftede ikke et Been engang. {{avsnitt}} &emsp;Da Troldkjærringen saa, hun kom ind med Mælken, sagde hun: "Det har du ikke suget af dit eget Bryst; men nu kan du tage denne sorte Ulden og vaske hvid." Dette vidste Pigen slet ikke hvorledes hun skulde bære sig ad med; for hun havde aldrig seet, at Nogen havde kunnet vaske sort Uld hvid, men endda sagde hun ingen Ting; hun tog Ulden og gik ud til Brønden med. Saa sang Smaafuglene, at hun skulde tage Ulden og have den op i den store Bøtten, som stod der, saa blev den nok hvid. {{avsnitt}} &emsp;"Nei, nei," sagde Troldkjærringen, da hun kom ind med Ulden, "dig nytter det ikke at have, du kan jo gjøre Alting, du kom til at ærgre Livet af mig tilsidst; det er bedst, du faaer Reisepas." {{avsnitt}} &emsp;Saa satte Troldkjærringen frem tre Skrin, et rødt, et grønt og et blaat, og af disse skulde hun faae Lov at tage hvilket hun vilde til Løn for sin Tjeneste. Hun vidste nu ikke, hvilket hun skulde tage, men Smaafuglene sang:</p> {{tab|0}}"Tag ikke det grønne, {{tab|0}}Tag ikke det røde, {{tab|0}}Men tag det blaae, {{tab|0}}Som vi har sat Tre Kors oppaa!" {{avsnitt}} Hun tog da det blaae saaledes som Fuglene sang. "Tvi vorde dig og da," sagde Troldkjærringen, "det skal du nok komme til at undgjælde." Da Manddatteren nu skulde reise, skjød Troldkjærringen en gloende Jernstang efter hende, men hun sprang bag Døren med det samme og gjemte sig, saa den ikke traf hende, for Smaafuglene havde sagt hende i Forveien, hvorledes hun skulde bære sig ad. Hun gik nu saa fort hun kunde; men da hun kom hen imod æbletræet, hørte hun det begyndte at dure saa forfærdeligt paa Veien; det var Troldkjærringen og Datteren hendes, som kom efter. Pigen blev saa angest og bange, at hun ikke vidste hvor hun skulde gjøre af sig. - "Kom hid til mig, du," sagde æbletræet, "saa skal jeg hjælpe dig; gaa under Grenene mine og gjem dig, for hvis de faae fat paa dig, tage de Skrinet fra dig og rive dig ihjel." Ja det gjorde hun, og ret som det var, saa kom Troldkjærringen og Datteren: "Har du seet nogen Jente, har gaaet her du?" sagde Troldkjærringen. "Aa ja," sagde æbletræet, "der løb en her forbi for en Stund siden, men hun er nu saa langt borte, at I aldrig naaer hende igjen." Saa vendte Troldkjærringen om og reiste hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Jenten gik et Stykke frem, men da hun kom henover til Bukken, hørte hun det begyndte at dure saa forfærdeligt, at hun ikke vidste, hvor hun skulde gjøre af sig, saa angst og bange blev hun, for hun kunde nok vide at det var Troldkjærringen, som havde betænkt sig. {{avsnitt}} &emsp;"Kom hid til mig du, saa skal jeg nok hjælpe dig," sagde Bukken, "gjem dig under Ulden min, saa seer de dig ikke; ellers tage de Skrinet fra dig, og rive dig ihjel." {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldkjærringen farende "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde hun til Bukken. "Aa ja," sagde Bukken, "jeg saa en for en Stund siden, men hun løb saa fort, at du ikke tager hende igjen." Saa vendte Troldkjærringen om og reiste hjem. Da Pigen nu var kommen saa langt som til Koen, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien. "Kom hid til mig du," sagde Koen, "saa skal jeg hjælpe dig; gjem dig under Yvret mit; ellers kommer Troldkjærringen og tager Skrinet fra dig og river dig ihjel." Det varede ikke længe, førend hun kom. "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde Troldkjærringen til Koen. "Ja, jeg saa en for en Stund siden, men hun er langt borte nu, for hun løb saa fort; hende tager du nok ikke igjen," sagde Koen. Troldkjærringen vendte da om og reiste hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da Pigen nu var kommen et langt, langt Stykke frem og hun ikke var langt fra Riisgjerdet, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien, at hun blev baade angst og bange, for hun kunde nok vide, at det var Troldkjærringen, der havde betænkt sig. "Kom hid til mig, du, saa skal jeg hjælpe dig," sagde Riisgjerdet; "kryb under Kvistene mine, saa at de ikke see dig; ellers tage de Skrinet fra dig og rive dig ihjel." Ja hun skyndte sig ind under Kvistene i Riisgjerdet. "Har du seet nogen Jente har gaaet her du?" sagde Troldkjærringen til Riisgjerdet. "Nei jeg har ikke seet nogen Jente," svarede Riisgjerdet og var saa sint at det frasede af det, og saa gjorde det sig saa stort, at det ikke var at tænke paa at komme over det; og der blev da intet andet Raad for Troldkjærringen, end at vende om og reise hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da nu Manddatteren var kommen hjem, blev baade Kjærringen og Datter hendes endnu meer misundelige paa hende end de før havde været, for nu var hun meget penere og saa gjild, at det var en Lyst at see hende. Hun fik ikke Lov at være inde hos dem; men de jagede hende ud i Svinehuset, der skulde hun boe. Her vaskede hun nu peent og reent, og saa lukkede hun op Skrinet forat see, hvad det var hun havde faaet til Løn, og med det samme, hun lukkede det op, saa var deri saa meget Guld og Sølv og saa mange deilige Ting, at baade Vægge og Tag bleve behængte dermed, og det var meget prægtigere i Svinehuset end paa den gjildeste Kongsgaard. Da Stedmoderen og Datteren fik see dette, bleve de reent udaf sig selv og begyndte at spørge hende, hvorledes hendes Tjeneste havde været. "Aa," sagde hun, "I kan nok vide det, siden jeg har faaet saadan Løn, det var slige Folk og slig en Kone at tjene hos, at der ikke findes Magen." </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Ja, saa vilde Kjærringdatteren endelig afsted og tjene, for at hun ogsaa kunde faae sig et saadant Guldskriin. De satte sig da til at spinde igjen; men da skulde Kjærringdatteren spinde Børster og Manddatteren Hør, og den, som det først røg af for, skulde i Brønden. Det varede ikke længe, førend det røg af for Kjærringdatteren, det kan man nok vide, og saa kastede de hende i Brønden. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Nu gik det lige eens, hun faldt tilbunds, men slog sig ikke, og saa kom hun paa en deilig grøn Eng. Da hun havde gaaet et Stykke, kom hun til Riisgjerdet: "Træd ikke haardt paa mig du, saa skal jeg hjælpe dig igjen," sagde det. "Aa, hvad bryder jeg mig om en Kvistehob," sagde hun og traadte paa Riisgjerdet, saa det knagede i det. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Om lidt kom hun til Koen, som gik der saa mælkesprængt. "Vær saa snild at mælke mig du," sagde Koen, "saa skal jeg hjælpe dig igjen; drik saa Meget du vil, men held Resten paa Klovene mine." Ja det gjorde hun da, hun mælkede Koen og saa drak hun saalænge hun aarkede, og saa var der Intet igjen at slaae paa Klovene; Kollen kastede hun bort over Bakken og gik. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gaaet et Stykke til, kom hun til Bukken, som gik og slæbte Ulden efter sig. "Aa vær saa snild at klippe mig du, saa skal jeg tjene dig igjen, jeg," sagde Bukken; "tag saa Meget af Ulden du vil, men vir Resten om Halsen min." Det gjorde hun, men hun lagde saa uvorrent i Veien at hun klippede store Stykker af Bukken, og al Ulden tog hun med sig. {{avsnitt}} &emsp;Om en liden Stund kom hun til æbletræet, som stod ganske kroget af Frugt igjen: "Vær saa snild at plukke æblerne af mig, du, saa Grenene mine kan rette sig, for det lider saa paa at staae saa kroget," sagde æbletræet; "men vær forsigtig saa at du ikke slaaer mig fordærvet; spiis saa Meget du vil, men læg Resten peent ind til Roden min, saa skal jeg hjælpe dig igjen." Hun plukkede de nærmeste af, og slog ned dem, hun ikke kunde naae, med Stangen; men hun brød sig ikke om nogen Ting, og rev og slog ned store Grene, og spiste til hun ikke aarkede Mere, og saa kastede hun Resten under Træet. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et lidet Stykke, kom hun til Gaarden, hvor Troldkjærringen boede; der bad hun om Tjeneste. Troldkjærringen sagde, hun ingen Tjenestejente vilde have, for enten duede de ikke til Noget, eller ogsaa var de altfor flinke og bedrog hende for det, hun havde. Kjærringdatteren gav sig ikke endda hun, men sagde at hun vilde have Tjeneste, og saa sagde Troldkjærringen at hun skulde tage hende i Tjeneste, hvis hun duede til Noget. {{avsnitt}} &emsp;Det første hun fik at bestille, det var da at hente Vand i Soldet. Ja hun gik til Brønden og heldte Vand i Soldet, men ligesaa fort som hun heldte i, randt det ud igjen. Saa sang Fuglene:</p> {{tab|0}}Kliin i Leer, {{tab|0}}Put i Straa! {{tab|0}}Kliin i Leer, {{tab|0}}Put i Straa!" {{avsnitt}} &emsp;Men hun brød sig ikke om Fuglesangen, hun kastede Leer efter Fuglene, saa at de fløi langt bort, og hun maatte da gaae hjem igjen med tomt Sold og fik Skrub af Troldkjærringen. Saa skulde hun maage i Fjøset og mælke Kjørene; men det syntes hun, at hun var alt for god til. Hun gik dog ind i Fjøset alligevel, men da hun kom did, kunde hun nu slet ikke raade med Skuffen, saa stor var den. Fuglene sagde det samme til hende som til Manddatteren, at hun skulde tage Limen og kaste ud Lidt, saa fløi alt det øvrige efter; men hun tog Limen og kastede efter Fuglene. Da hun skulde til at mælke, vare Kjørene saa urolige, de spændte og sparkede, og hver Gang hun havde faaet Lidt i Kollen, slog de den overende. Fuglene sang:</p> {{tab|0}}Liden Streng, {{tab|0}}Liden Suup {{tab|0}}Til alle {{tab|0}}Smaafugle sprut!" {{avsnitt}} Men hun bankede og slog Kjørene, kastede og slængte Alt, hvad hun kunde overkomme, efter Fuglene og holdt et Spektakel, som var reent uligt. Hun fik da heller ikke hverken maaget eller mælket. Da hun saa kom ind fik hun baade Hug og Skjænd af Troldkjærringen, og saa skulde hun vaske den sorte Ulden hvid, men det gik det da ikke bedre med. - Dette syntes nu Troldkjærringen var altfor galt, og saa satte hun frem tre Skrin, et rødt, et grønt og et blaat, og sagde, at hende havde hun intet Brug for, for hun duede ikke til Noget, men til Løn for sin Tjeneste skulde hun ligevel faae Lov at tage hvilket Skrin hun vilde. Da sang Fuglene: {{avsnitt}} &emsp;"Tag ikke det grønne, Tag ikke det røde; Men tag det blaae, Som vi har sat Tre Kors oppaa!" {{avsnitt}} &emsp;Hun brød seg ikke om hvad Fuglene sang, men tog det røde, som det gloede mest af. Saa gav hun sig paa Veien og gik hjem, og hun fik da gaae i god Ro og Mag, der var Ingen, som satte efter hende. Da hun kom hjem, blev der en stor Glæde paa Moderen, og de gik strax ind i Storstuen og satte Skrinet der, for de troede, at der ikke var Andet i det end Guld og Sølv i det, og de tænkte, at baade Vægge og Tag skulde blive forgyldte; men da de aabnede Skrinet, saa væltede der ud bare Orme og Padder, og naar Kjærringdatteren lukkede op Munden, saa var det ligeens, der væltede ud baade Orme og Padder og alt det Utøi som tænkes kunde, saaat det tilsidst ikke var muligt at være i Huus med hende. Det var den Løn, hun fik fordi hun havde tjent hos Troldkjærringen. {{bunn}} 78 271 2006-06-28T19:42:20Z Kjetil Svenheim 11 [[/Test]] [[/Ape]] 79 273 2006-06-28T19:53:05Z Kjetil Svenheim 11 [[../]] 80 408 2006-06-29T19:38:29Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen og Hønen i Nøddeskoven |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]] |neste=[[../Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]]→ }} {{prosa}} ==Hanen og Hønen i Nøddeskoven.== {{avsnitt}} &emsp;'''H'''anen og Hønen gik engang til Nøddeskoven for at plukke Nødder; saa fik Hønen et Nøddeskal i Halsen og laa og sprællede i Vingerne. Hanen skulde da løbe efter Vand til hende; han kom til Kilden og sagde: "Kjære min Kilde, giv mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven!" Kilden svarede: "Du faaer ikke Vand af mig, før jeg faaer Løv af dig." Saa løb Hanen til Linden: "Kjære min Lind, giv mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven!" "Du faaer ikke Løv af mig, før jeg faaer røde Guldbaand af dig," svarede Linden. Saa løb Hanen til Jomfru Maria: "Kjære min Jomfru Maria, giv mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke røde Guldbaand af mig, før jeg faaer Sko af dig," svarede Jomfru Maria. Saa løb Hanen til Skomageren: "Kjære min Skomager, giv mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Sko af mig, før jeg faaer Børster af dig," svarede Skomageren. Saa løb Hanen til Purken: "Kjære min Purke, giv mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Børster af mig, før jeg faaer Korn af dig," svarede Purken. Saa løb Hanen til Tærskemanden: "Kjære min Tærskemand, giv mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Korn af mig, før jeg faaer Levse af dig," svarede Tærskemanden. Saa løb Hanen til Bagstekonen: "Kjære min Bagstekone, giv mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Levse af mig, før jeg faaer Ved af dig," svarede Bagstekonen. Saa løb Hanen til Vedhuggeren: "Kjære min Vedhugger, giv mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Ved af mig, før jeg faaer øx af dig," svarede Vedhuggeren. Saa løb Hanen til Smeden: "Kjære min Smed, giv mig øx, øx gi'er jeg Vedhuggeren, Vedhuggeren gi'er mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke øx af mig, før jeg faaer Kul af dig," svarede Smeden. Saa løb Hanen til Kulbrænderen: "Kjære min Kulbrænder, giv mig Kul, Kul gi'er jeg Smeden, Smeden gi'er mig øx, øx gi'er jeg Vedhuggeren, Vedhuggeren gi'er mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." Saa syntes Kulbrænderen Synd i Hanen og gav ham en Kul. Saa fik Smeden Kul, og Vedhuggeren øx, og Bagstekonen Ved, og Tærskemanden Levse, og Purken Korn, og Skomageren Børster, og Jomfru Maria Sko, og Linden røde Guldbaand, og Kilden Løv, og Hanen Vand, og det gav han til Tuppen, Hønen sin, som laa for Døden i Nøddeskoven, saa blev hun god igjen. {{bunn}} 81 409 2006-06-29T19:38:41Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Bjørnen og Ræven |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]] |neste=[[../Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]]→ }} {{prosa}} ==Bjørnen og Ræven.== ===Hvorfor Bjørnen er stubrumpet.=== {{avsnitt}} &emsp;'''B'''jørnen mødte engang Ræven, der kom luskende med et Fiskeknippe, han havde stjaalet. "Hvor har du faaet det fra?" spurgte Bjørnen. "Jeg har været ude og medet, Herr Bjørn!" svarede Ræven. Saa fik Bjørnen ogsaa Lyst at lære at mede, og bad Ræven sige ham, hvordan han skulde bære sig ad. "Det er en simpel Kunst for dig," svarede Ræven, "og den er snart lært: du skal bare gaae ud paa Isen, hugge dig et Hul, og stikke Halen nedi; og saa maa du holde den der brav længe. Du maa ikke bryde dig om at det svier lidt i den: det er, naar Fisken bider; for jo længer du kan holde den der, jo fleer Fisk faaer du. Og ret som det er, skal du tværrykke op!" Ja, Bjørnen gjorde som Ræven havde sagt, og holdt Halen længe, længe nedi Hullet, til den var vel frossen fast; saa tværrykkede han den - tværs af, og nu gaaer han der, den Dag i Dag er, stubrumpet. ===Ræven snyder Bjørnen for Julekosten.=== {{avsnitt}} &emsp;'''B'''jørnen og Ræven havde engang kjøbt sig et Smørkvarter tilsammen; det skulde de have til Juul og de gjemte det derfor under en tyk Granbuske. Derpaa gik de et Stykke bort og lagde sig i en Solbakke til at sove. Da de havde ligget en Stund, reiste Ræven sig og raabte: "ja!"; og løb saa sin Vei, lige hen til Smørkvarteret, som han aad en god Trediepart af. Men da han kom igjen, og Bjørnen spurgte, hvor han havde været, siden han var saa fed om Flabben, sagde han: "Troer du ikke, jeg blev buden til Barsel da?" "Ja saa! hvad hed Barnet?" spurgte Bjørnen. "Begyndtpaa!" sagde Ræven. {{avsnitt}} &emsp;Dermed lagde de sig til at sove igjen. Om en liden Stund, sprang Ræven atter op og raabte: "ja!" og løb sin Vei hen til Smørkvarteret. Dengang aad han ogsaa en god Slump. Da han kom tilbage, og Bjørnen igjen spurgte, hvor han havde været, svarede han: "Aa! blev jeg ikke nu igjen buden til Barsel da, troer du!" "Hvad hed Barnet nu da?" sagde Bjørnen. "Halvædt," svarede Ræven. {{avsnitt}} &emsp;Bjørnen syntes, det var et rart Navn, men han undrede sig ikke længe paa det, før han igjen gispede og sov, men aldrig før han havde ligget en liden Stund, saa gik det ligedan som begge de forrige Gange, Ræven sprang op igjen, raabte: "ja!" og løb hen til Smørkvarteret, som han dengang aad det Sidste ud af. Da han kom tilbage, havde han igjen været i Barsel; og da Bjørnen vilde vide, hvad det Barn hed, svarede han: "Slikket-i-Bunden!" Dermed lagde de sig igjen til at sove og laae en god Stund; men saa skulde de hen at see til Smørret, og da det var opædt, skyldte Bjørnen paa Ræven, og Ræven paa Bjørnen; den Ene sagde da at den Anden havde været henne i Smørkvarteret, mens han selv laa og sov. "Ja, ja," sagde Mikkel, "vi skal snart faae vide, hvem af os der har stjaalet Smørret. Nu skal vi lægge os der bort i Solbakken: den som da er fedest i Enden, naar vi vaagne, han har stjaalet det." Ja, Bjørnen vilde gjerne gaae ind paa den Prøve, og da han vidste med sig selv, han ikke havde smagt Smørret engang, lagde han sig ganske trygt til at sove i Solen. Saa luskede Mikkel bort til Kvarteret efter et Smørgran, som sad igjen i en Spræk, og listede sig saa tilbage til Bjørnen og smurte ham i Enden med det; derpaa lagde han sig til at sove, som om Ingenting var hændt. Da nu Begge vaagnede, saa havde Solen smeltet Smørret, og saa blev Bjørnen den, som havde ædt Smørret alligevel, han. {{bunn}} 82 410 2006-06-29T19:39:01Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Gudbrand i Lien |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]] |neste=[[../Kari Træstak|Kari Træstak]]→ }} {{prosa}} ==Gudbrand i Lien.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand, som hed Gudbrand; han havde en Gaard som laa langt borte i en Aasli, og derfor kaldte de ham Gudbrand i Lien. Han og hans Kone levede saa vel sammen og vare saa godt forligte, at Alt Manden gjorde, syntes Konen var saa velgjort, at det aldrig kunde gjøres bedre; hvorledes han bar sig ad, var hun lige glad i det. De eiede sin Jordvei, og hundrede Daler havde de liggende paa Kistebunden og i Fjøset to klavebundne Kreature. Men saa sagde Konen en Dag til Gudbrand: "Jeg synes, vi bør lede den ene Ko til Byen og sælge den, jeg, saa vi kan faae os nogle Haandskillinger; vi ere saa brave Folk at vi burde have nogle Skillinger mellem Hænderne, ligesom Andre have det; de hundrede Daler, som ligge paa Kistebunden, kan vi ikke tage Hul paa, men jeg veed ikke, hvad vi skal med flere end een Ko. Og lidt vinder vi ogsaa derved, at jeg slipper med at stelle den ene Ko, istedetfor at jeg har gaaet og maaget og vandlet til to." Ja, det syntes Gudbrand var baade rigtig og fornuftig talt; han tog strax Koen og gik til Byen med for at sælge den; men da han kom til Byen, var der Ingen, som vilde kjøbe Koen. Ja, ja, tænkte Gudbrand, saa kan jeg gaae hjem igjen med Koen min, jeg veed, jeg har baade Baas og Klave til den, og der er lige langt frem og tilbage; og dermed gav han sig til at rangle hjemover igjen. {{avsnitt}} &emsp;Men da han var kommen et Stykke paa Veien, mødte han En, der havde en Hest, han skulde sælge, saa syntes Gudbrand, det var bedre at have Hest end Ko og byttede saa med ham; da han havde gaaet et Stykke længer, mødte han En, der gik og drev en fed Griis foran sig, og saa syntes han, det var bedre at have fed Griis end Hest og byttede saa med Manden; derpaa gik han et Stykke til, saa mødte han en Mand med en Gjed og saa tænkte han, det sagtens var bedre at have Gjed end Ko og derfor byttede han med ham, som eiede Gjeden; saa gik han et langt Stykke til han mødte en Mand, som havde en Sau, med ham byttede han, for han tænkte: det er altid bedre at have Sau end Gjed; da han nu havde gaaet en Stund igjen, mødte han en Mand med en Gaas, saa byttede han bort Sauen mod Gaasen; og da han saa havde gaaet et langt, langt Stykke, mødte han en Mand med en Hane, med ham byttede han, for han tænkte som saa: det er sagtens bedre at have Hane end Gaas. Han gik da til det led langt ud paa Dagen; men saa begyndte han at blive sulten, og saa solgte han Hanen for tolv Skilling og kjøbte sig Mad for dem, for det er da altid bedre at bjerge Liv end have Hane, tænkte Gudbrand i Lien. Derpaa gik han videre hjemad, til han kom til sin nærmeste Nabogaard; der gik han indom. "Hvorledes er det gaaet dig i Byen?" spurgte Folkene. "Aa, det er nu gaaet saa og saa," sagde Manden, "ikke kan jeg rose min Lykke og ikke kan jeg laste den heller," og dermed fortalte han dem det Hele, hvorledes det var gaaet ham fra først til sidst. "Ja, du bli'er da sagtens vel modtagen, naar du kommer hjem til Konen din," sagde Manden paa Gaarden; "Gud hjælpe dig! ikke vilde jeg være i dit Sted." "Jeg synes, det kunde være gaaet meget galere, jeg," sagde Gudbrand i Lien, "men enten det nu er gaaet galt eller vel, saa har jeg saa snild Kone, at hun aldrig siger Noget, hvordan jeg saa bærer mig ad." "Ja det veed jeg vist, men ikke for det jeg troer det," sagde Granden. "Skal vi vædde paa det?" sagde Gudbrand i Lien; "jeg har hundrede Daler liggende hjemme paa Kistebunden, tør du holde Ligt imod?" Ja, de væddede, og saa blev han der til om Kvælden, da det begyndte at mørkne, saa gik de sammen til hans Gaard; der blev Grandmanden staaende udenfor Døren og skulde lytte, medens Manden selv gik ind til Konen. "God Kvæld!" sagde Gudbrand i Lien, da han kom ind. "God Kvæld," sagde Konen - "Aa, Gud skee Lov, er du der?" Ja, det var han da. Saa spurgte Konen, hvorledes det var gaaet ham i Byen? "Aa, saa og saa!" svarede Gudbrand, "det er just Intet at rose. Da jeg kom til Byen, var der Ingen, som vilde kjøbe Koen, saa byttede jeg den bort mod en Hest, jeg." "Ja, det skal du rigtig have Tak for, det," sagde Konen; "vi ere saa brave Folk at vi kan kjøre til Kirke vi, ligesaavel som Andre, og naar vi har Raad til at have Hest, saa kan vi sagtens lægge os den til. - Gaa ned og sæt ind Hesten, Børn!" "Ja," sagde Gudbrand, "jeg har nok ikke Hesten heller, jeg; da jeg kom et Stykke paa Veien, byttede jeg den bort for en Griis." "Nei, nei!" raabte Konen, "det var da rigtig, som jeg selv skulde gjort det, det skal du saamænd have Tak for! Nu kan jeg have Flesk i Huset og Noget at byde Folk, naar de komme til mig, jeg og. Hvad skulde vi med Hesten? Saa skulde Folk sige vi vare blevne saa store paa det at vi ikke kunde gaae til Kirke længer, som før - Gaa ned og sæt ind Grisen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Grisen her, heller jeg," sagde Gudbrand, "da jeg kom et Stykke længer bort, byttede jeg den bort mod en Mælkegjed." "Jøs, hvor vel du gjør Alting!" raabte Konen. "Hvad skulde jeg med Grisen, naar jeg ret betænker mig; Folk skulde bare sagt: derborte æde de op Alt, de have; nei, nu har jeg Gjed, saa faaer jeg baade Mælk og Ost, og Gjeden beholder jeg endda. - Slip ind Gjeden, Børn!" sagde Konen. "Nei, jeg har nok ikke Gjeden heller, jeg," sagde Gudbrand; "da jeg kom et Stykke paa Veien byttede jeg bort Gjeden og fik en dygtig Sau for den." "Nei," raabte Konen, "du har da gjort det, akkurat som jeg skulde ønsket mig Alt; akkurat som jeg selv havde været med. Hvad skulde vi med Gjeden? Jeg maatte da klyve i Bjerg og Dale og faae den ned igjen. Nei, har jeg Sau, kan jeg faae Uld og Klæder i Huset og Mad ogsaa. - Gaa ned og slip ind Sauen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Sauen længer, jeg," sagde Gudbrand, "for da jeg havde gaaet en Stund, byttede jeg den bort mod en Gaas." "Tak skal du have for det!" sagde Konen, "og mange Tak ogsaa! Hvad skulde jeg med Sauen? Jeg har jo hverken Rok eller Teen, og ikke bryder jeg mig om at slide og slæbe og virke Klæder heller; vi kan kjøbe Klæder nu som før; nu faaer jeg Gaaseflesk, som jeg længe har stundet efter, og nu kan jeg faae Duun i den lille Puden min. - Gaa ned og slip ind Gaasen, Børn!" "Ja, jeg har nok ikke Gaasen heller jeg," sagde Gudbrand; "da jeg var kommen et Stykke længer paa Veien, byttede jeg den bort for en Hane." "Gud veed, hvordan du har fundet paa det Alt!" raabte Konen; "det er Altsammen som jeg havde gjort det selv. En Hane! det er det samme som du havde kjøbt et Ottedages-Uhr, for hver Morgen galer Hanen Klokken Fire, saa kan vi ogsaa komme paa Benene til rette Tid. Hvad skulde vi vel med Gaasen? Ikke kan jeg lave til Gaaseflesket, og min Pude kan jeg jo fylde med Størgræs - Gaa ned og slip ind Hanen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Hanen heller jeg, sagde Gudbrand; da jeg havde gaaet endda et Stykke, blev jeg skrubsulten og saa maatte jeg sælge Hanen for tolv Skilling forat bjerge Livet." "Naa, Gudskee Lov for du gjorde det," raabte Konen; "hvordan du steller dig, gjør du Alting, netop som jeg kunde ønsket det frem. Hvad skulde vi ogsaa med Hanen? Vi ere jo vore egne Herrer, vi kan ligge om Morgenen saa længe vi ville. Gud skee Lov, naar jeg bare har faaet dig igjen, som steller Alt saa godt, behøver jeg hverken Hane eller Gaas, hverken Grise eller Køer." Saa lukkede Gudbrand op Døren. "Har jeg vundet de hundrede Daler nu?" sagde han, og det maatte da Naboen tilstaae at han havde. {{bunn}} 83 411 2006-06-29T19:39:10Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Kari Træstak |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]] |neste=[[../Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]]→ }} {{prosa}} ==Kari Træstak.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge, som var bleven Enkemand. Efter sin Dronning havde han en Datter, som var saa snild og saa deilig, at Ingen kunde være mere snild og deilig. Han gik nu længe og sørgede over Dronningen, som han havde holdt meget af, men tilsidst blev han kjed af at leve eenlig, og giftede sig med en Enkedronning, som ogsaa havde en Datter; men denne var ligesaa styg og slem som den anden var snild og vakker. Stedmoderen og hendes Datter vare nu misundelige paa Kongsdatteren, fordi hun var saa deilig, men saalænge som Kongen var hjemme, turde de ikke gjøre hende Noget, for han holdt meget af hende. {{avsnitt}} &emsp;Der gik nu hen en Tid, saa fik han Krig med en anden Konge og drog ud i Leding, da syntes Dronningen hun kunde gjøre hvad hun vilde, og saa baade sultede og slog hun Kongsdatteren og var efter hende i hver Krog. Tilsidst syntes hun at Alting var for godt til hende, og saa satte hun hende til at gjæte Kreaturene. Hun gik da med Kreaturene og gjætede dem paa Skoven og Fjeldet. Mad fik hun Lidet eller Intet af, bleg og maver blev hun og næsten altid græd hun og var bedrøvet. I Buskaben var der en stor, blaa Stud, som bestandig holdt sig saa peen og blank, og ofte kom den hen til Kongsdatteren og lod hende kjæle sig. Engang, som hun sad og græd og var bedrøvet igjen, kom den hen til hende og spurgte hvorfor hun bestandig var saa sørgmodig. Hun svarede ingen Ting men blev ved at græde. "Ja," sagde Studen, "jeg veed det nok, endda du ikke vil sige mig det, du græder fordi Dronningen er slem imod dig og fordi hun er rede at sulte dig ihjel. Men Mad behøver du ikke at sørge for, thi i det venstre øret mit ligger der en Dug, og naar du tager og breder den ud, kan du faae saa mange Retter du vil. Det gjorde hun, tog Dugen og bredte den ud paa Græsset, og saa dækkede den op med de deiligste Retter, Nogen kunde ønske sig: der var baade Viin og Mjød og Sødkage. Hun kom nu snart i Huld igjen og blev saa rund og rød og hvid, at Dronningen og hendes tørskranglede Datter bleve baade blaae og blege af ærgrelse over det. Dronningen kunde slet ikke begribe hvorledes Steddatteren kunde komme til at see saa godt ud paa saa daarlig Kost; saa sagde hun til en Terne, at hun skulde gaae efter hende i Skoven og passe paa og see hvorledes det hang sammen, for hun troede, at nogen af Tjenestefolkene gav hende Mad. Ternen gik da efter hende i Skoven og passede paa, og saa fik hun see, at Steddatteren tog Dugen ud af øret paa den blaae Studen og bredte den ud og at den dækkede op med de deiligste Retter, som Steddatteren spiste og gjorde sig tilgode med. Det gik Ternen hjem og fortalte Dronningen. Nu kom Kongen hjem og havde vundet over den anden Konge, han havde været i Leding imod; der blev da stor Glæde over hele Slottet og Ingen var gladere end Kongens Datter. Men Dronningen lagde sig syg og betalte Doktoren mange Penge forat han skulde sige, hun ikke kunde blive frisk igjen, uden hun fik Kjød af den blaae Studen at spise. Baade Kongsdatteren og Folkene spurgte nu Doktoren om ikke noget Andet kunde hjælpe, og bade for Studen, for Alle holdt af den og de sagde, at der ikke gaves Mage til Stud i hele Riget; men nei, den maatte slagtes og den skulde slagtes, der var intet andet Raad. Da Kongsdatteren hørte det, blev hun meget bedrøvet og gik ned i Fjøset til Studen. Den stod der ogsaa og hængte med Hovedet og saa saa sørgmodig ud, at hun begyndte at græde over det. "Hvad græder du for?" sagde Studen. Saa fortalte hun, at Kongen var kommen hjem igjen, og at Dronningen havde lagt sig syg, og at hun havde faaet Doktoren til at sige, at hun ikke kunde blive frisk, dersom hun ikke fik Kjød af den blaae Studen at spise, og nu skulde han slagtes. "Faaer de først dræbt mig, tage de snart Livet af dig ogsaa," sagde Studen; "hvis du synes som jeg, saa reise vi vor Vei i Nat." Ja, Kongsdatteren syntes nok det var slemt at reise bort fra sin Fader, men det var endda værre at være i Huus med Dronningen, og saa lovede hun Studen, at hun skulde komme. {{avsnitt}} &emsp;Om Kvælden, da alle de Andre havde lagt sig, listede Kongsdatteren sig ned i Fjøset til Studen, og saa tog den hende paa Ryggen og foer af Gaarde det forteste, den kunde. Da nu Folkene kom op i Otten om Morgenen og skulde slagte Studen, var den væk, og da Kongen kom op og spurgte efter Datteren, var hun ogsaa borte. Han sendte Bud ud paa alle Kanter for at lede efter dem og lyste efter dem fra Kirkebakken, men der var Ingen, som havde seet Noget til dem. Imidlertid foer Studen gjennem mange Lande med Kongsdatteren paa Ryggen, og saa kom de til en stor Kobberskov, hvor baade Træer og Grene og Blade og Blomster og Alting var af Kobber. {{avsnitt}} &emsp;Men førend de reiste ind i Skoven, sagde Studen til Kongsdatteren: "Naar vi nu kommer ind i Skoven, maa du tage dig vel i Agt, saa du ikke rører et Blad af den engang, ellers er det forbi baade med mig og med dig, for her boer et Trold med tre Hoveder, som eier den." Nei kors, hun skulde tage sig vel vare og ikke røre Noget. Hun var saa forsigtig og bøiede sig til Side for Grenene, og skjød dem bort med Hænderne, men det var saa trangskovet, at det næsten ikke var muligt at komme frem, og hvorledes hun end bar sig ad, kom hun ligevel til at rive af et Blad, som hun beholdt i Haanden sin. {{avsnitt}} &emsp;"Au, au, hvad gjorde du nu?" sagde Studen, "nu gjælder det at slaaes paa Liv og Død; men gjem bare Bladet vel." Strax efter var de ved Enden af Skoven, og da kom der et Trold farende med tre Hoveder. "Hvem er det, som rører min Skov?" sagde Troldet. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Ja, det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen. Saa rendte de sammen og sloges, og Studen den stangede og sparkede af alle Livsens Kræfter, men Troldet slog lige godt og det varede hele Dagen førend Studen fik Bugt med det, og da var den saa fuld af Saar og saa ussel, at den næsten ikke aarkede at gaae. Saa maatte de hvile over en Dag, og saa sagde Studen til Kongsdatteren, at hun skulde tage det Smurningshornet, som hang ved Bæltet til Troldet og smøre den med; da kom den sig, og Dagen efter ranglede de afsted igjen. De reiste nu i mange, mange Dage og saa kom de langt om længe til en Sølvskov; der vare baade Træer og Grene og Blade og Blomster og Alting af Sølv. {{avsnitt}} &emsp;Førend Studen gik ind i den, sagde den til Kongsdatteren: "Naar vi nu komme ind i denne Skoven, maa du for Guds Skyld tage dig vel i Agt; du maa slet ikke røre nogen Ting og ikke rive af saa meget som et Blad, for ellers er det forbi baade med dig og med mig; her er et Trold med sex Hoveder, som eier den, og det troer jeg ikke jeg kan raade med." {{avsnitt}} &emsp;"Nei," sagde Kongsdatteren, "jeg skal nok tage mig vare og ikke røre ved det, du ikke vil, jeg skal røre." Men da de kom ind i Skoven, var den saa tæt og saa trang, at de næsten ikke kunde komme frem. Hun var saa forsigtig som hun kunde og bøiede sig til Siden for Grenene og skjød dem bort foran sig med Hænderne, men hvert øieblik slog Grenene hende i øinene, og hvorledes hun end bar sig ad, saa kom hun til at rive af et Blad. {{avsnitt}} &emsp;"Au, au, hvad gjorde du nu?" sagde Studen; "nu gjælder det at slaaes paa Liv og Død, for dette Troldet har sex Hoveder og er dobbelt saa stærkt som det andet; men pas bare paa Bladet og gjem det vel." {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldet: "Hvem er det, som rører ved min Skov?" sagde det. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen, og røg paa Troldet og stangede ud øinene paa det og kjørte Hornene tværs igjennem det, saaat Tarmene randt ud, men det slog lige godt, og det varede i tre samfulde Dage, førend Studen fik Livet af det. Men da var den ogsaa saa ussel og elendig, at den med Nød og Neppe kunde røre sig og saa fuld med Saar, at Blodet randt af den. Saa sagde den til Kongsdatteren, at hun skulde tage Smurningshornet, som hang ved Bæltet paa Troldet, og smøre den med. Det gjorde hun, og saa kom den sig; men de maatte ligge over og hvile en Uge, førend den aarkede at gaae længer. {{avsnitt}} &emsp;Endelig gav de sig paa Veien igjen, men Studen var daarlig endda og det gik kun smaat i Begyndelsen. Forat spare den, sagde Kongsdatteren, at hun var ung og let paa Foden, hun kunde gjerne gaae, men det fik hun nu slet ikke Lov til, hun maatte sætte sig op paa Ryggen hans igjen. Saa reiste de i lang Tid og gjennem mange Lande, og Kongsdatteren vidste slet ikke, hvor det bar hen, men langt om længe kom de til en Guldskov: den var saa gjild, at Guldet dryppede af den, og baade Træer og Grene og Blomster og Blade vare af bare Guld. Her gik det ligeens som i Kobberskoven og Sølvskoven. Studen sagde til Kongsdatteren, at hun slet ikke paa nogen Maade maatte røre ved den, for der var et Trold med ni Hoveder, som eiede den, det var meget større og stærkere end begge de andre tilsammen, og den troede slet ikke den kunde faae Bugt med det. Nei, hun skulde nok passe sig for det og slet ikke røre ved den, det kunde han nok vide. Men da de kom ind i Skoven, saa var den endda tættere end Sølvskoven, og jo længer de kom, desto værre blev det: Skoven blev tættere og tættere og trangere og trangere og tilsidst syntes hun, de ikke paa nogen Sæt eller Viis kunde komme frem; hun var nu saa inderlig bange for at rive af Noget, at hun sad og vendte og bøiede sig baade hid og did for Grenene og skjød dem bort foran sig med Hænderne, men hvert øieblik slog de hende i øinene, saaat hun ikke kunde see hvor hun greb hen, og førend hun vidste af det, havde hun et Guldæble i Haanden. Hun var nu saa hjertelig angest, at hun græd og vilde kaste det igjen; men Studen sagde, hun skulde beholde det og gjemme det vel, og trøstede hende saa godt han kunde, men han troede, det vilde blive en haard Dyst, og han tvivlede om, det vilde gaae godt. {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldet med de ni Hoveder, det var saa fælt, at Kongsdatteren næsten ikke turde see paa det. "Hvem er det, som rører min Skov?" skreg det. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen, og saa rendte de sammen og sloges, og det var saa fælt at see paa, at Kongsdatteren var nær ved at daane. Studen stangede ud øinene paa det og kjørte Hornene tværs igjennem det, saa at Indvoldene væltede ud, men Troldet slog lige godt, for naar Studen fik stanget ihjel et Hoved, blæste de øvrige Liv i det igjen, og det varede en heel Uge, førend den var istand til at faae Livet af det. Men da var den saa reent ussel og elendig at den slet ikke kunde røre sig; Saar havde den over det Hele; den kunde ikke engang sige saameget som at Kongsdatteren skulde tage Smurningshornet ved Troldets Bælte og smøre den med. Men hun gjorde det alligevel og da kom den sig ogsaa, men de maatte ligge over og hvile i tre Uger, førend den var istand til at gaae igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da reiste de saa smaat afsted, for Studen sagde at de skulde lidt længere frem, og saa kom de over mange store Aaser med tyk Skov. Dette varede nu en Stund, saa kom de op i Fjeldet. "Seer du Noget?" spurgte Studen. "Nei, jeg seer ikke andet, end Himmel og vilde Fjeldet," sagde Kongsdatteren. Da de kom høiere op blev Fjeldet slettere, saa de kunde see videre om sig. "Seer du Noget nu?" sagde Studen. "Ja, jeg seer et lidet Slot, langt, langt borte," sagde Prindsessen. "Det er nok ikke saa lidet endda," sagde Studen. Langt om længe kom de til en stor Haug, hvor der var en tværbrat Bjergvæg. "Seer du Noget nu?" sagde Studen. "Ja, nu seer jeg Slottet tæt ved, nu er det meget, meget større!" sagde Kongsdatteren. "Did skal du," sagde Studen; "strax nedenfor Slottet er der et Grisehuus, hvor du skal være. Naar du kommer did, finder du en Træstak der, den skal du tage paa dig og gaae frem til Slottet og sige, du hedder Kari Træstak og bede om Tjeneste. Men nu skal du tage Pennekniven din og skjære Hovedet af mig med, saa skal du flaae mig og virre Huden sammen og lægge den under Bjergvæggen der, og inde i Huden skal du lægge Kobberbladet og Sølvbladet og Guldæblet. Borte ved Bjerget staaer der en Kjæp; naar du vil mig Noget, saa banker du bare paa Bjergvæggen her med den." {{avsnitt}} &emsp;I Begyndelsen vilde hun slet ikke gjøre det, men da Studen sagde at det var den eneste Tak, han vilde have for det, han havde gjort mod hende, saa kunde hun ikke Andet. Hvor inderlig ondt det end gjorde hende, saa trællede og skar hun med Kniven paa det store Dyr til hun fik Hovedet og Huden af, saa lagde hun den sammen borte under Bjergvæggen, og lagde Kobberbladet og Sølvbladet og Guldæblet ind i den. {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gjort det, saa gik hun bortover til Svinehuset, men alt som hun gik, græd hun og var bedrøvet; der tog hun Træstakken paa sig og saa gik hun frem til Kongsgaarden; da hun kom ind i Kjøkkenet, bad hun om Tjeneste og sagde at hun hedte Kari Træstak. Ja, sagde Kokken, den kunde hun nok faae, hun kunde faae Lov at være der og vaske op, for den som havde gjort det før, var nylig gaaet sin Vei, "men naar du bliver kjed af at være her, saa gaaer vel du ogsaa din Kaas." Nei det skulde hun da slet ikke. {{avsnitt}} &emsp;Hun var nu nok saa ordentlig til at vaske op, men om Søndagen skulde der komme Fremmede til Kongsgaarden, saa bad Kari om hun fik Lov, at gaae med Vaskevand til Prindsen, men de øvrige loe af hende og sagde: "Hvad vil du der? troer du Prindsen vil vide Noget af dig, som seer saaledes ud?" Hun gav sig dog ikke, men blev ved at bede, og endelig fik hun ogsaa Lov. Da hun gik op over Trapperne ramlede det saa forfærdelig i Træstakken, at Prindsen kom ud og spurgte: "Hvad er du for En?" "Jeg skulde nok bringe Vaskevand op til Jer, jeg," sagde Kari. "Troer du, jeg vil have det Vaskevand, du bringer?" sagde Prindsen og slog Vandet over hende. Hun maatte nu gaae med det, men saa bad hun om Lov til at gaae til Kirken; det fik hun ogsaa, for Kirken laa saa nær ved. Men først gik hun hen til Bjerget og bankede paa med Kjæppen, som stod der, saaledes som Studen havde sagt. Strax kom der ud en Mand, og spurgte hvad hun vilde. Kongsdatteren sagde, at nu havde hun faaet Lov at gaae i Kirken og høre paa Præsten, men hun havde ingen Klæder at have paa sig. Saa bragte han en Kjole til hende som var saa blank som Kobberskoven, og Hest og Sadel fik hun ogsaa. Da hun kom til Kirken, var hun saa vakker og saa gjild, at Alle undredes over hvem hun var, og næsten Ingen hørte efter hvad Præsten sagde, fordi de saa formeget paa hende; Prindsen selv blev saa forelsket at han ikke vendte øinene fra hende et øieblik. {{avsnitt}} &emsp;I det samme hun gik ud af Kirken, løb Prindsen efter og trak Kirkedøren til efter hende og saa beholdt han den ene Handsken i Haanden. Da hun gik hen og satte sig paa Hesten, kom Prindsen igjen efter og spurgte hvor hun var fra: "Jeg er fra Vadskeland," sagde Kari, og medens Prindsen tog Handsken frem for at levere hende den, sagde hun:</p> {{tab|0}}"Lyst foran og mørkt bag, {{tab|0}}Saa Prindsen ikke seer {{tab|0}}Hvor jeg rider hen idag." {{avsnitt}} &emsp;Prindsen havde nu aldrig seet Mage til Handske, og han foer baade vidt og bredt og spurgte efter det Land, som den stolte Dame, der reiste fra Handsken sin, havde sagt hun var fra, men der var Ingen, som kunde sige ham hvor det laa. {{avsnitt}} &emsp;Om Søndagen skulde En gaae op til Prindsen med et Haandklæde. "Aa faaer jeg Lov at gaae op med det," sagde Kari. "Hvad skal det være til," sagde de øvrige, som vare i Kjøkkenet. "Du saa jo hvorledes det gik dig sidst." Kari gav sig ikke, men blev ved at bede til hun fik Lov, og saa løb hun op over Trapperne, saa det ramlede i Træstakken. Prindsen foer ud, og da han fik see, at det var Kari, rev han Haadklædet til sig og kastede det lige i øinene paa hende. "Pak dig nu dit stygge Trold," sagde han, "troer du, jeg vil have et Haandklæde, som du har taget i med dine sorte Fingre?" {{avsnitt}} &emsp;Siden reiste Prindsen til Kirken, og Kari bad ogsaa om at faae Lov til at reise did. De spurgte nu hvad hun vilde til Kirken efter, hun som ikke havde noget Andet at have paa sig end den Træstakken, og som var saa sort og fæl. Men Kari sagde at hun syntes at Præsten var saadan vakker Mand til at præke; hun havde saa godt af det, han sagde, saa fik hun Lov tilsidst. Hun gik nu hen til Bjerget og bankede paa, og saa kom Manden ud og gav hende en Kjole, som var meget gjildere end den første; den var besat med Sølv overalt og det skinned af den ligesom af Sølvskoven, og en prægtig Hest med sølvbroderet Dækken og Sølvbidsel fik hun ogsaa. {{avsnitt}} &emsp;Da Kongsdatteren kom til Kirken, stode Kirkefolkene udenfor paa Bakken endda; Alle saa undrede de sig nu over hvad hun var for En, og Prindsen var strax paa Færde og kom og vilde holde Hesten for hende, medens hun steg af. Men hun sprang af og sagde, at det behøvedes ikke, for Hesten var saa vel tæmmet, at den stod stille, naar hun befalede det, og kom, naar hun kaldte paa den. Saa gik de Allesammen i Kirken, men der var næsten Ingen, som hørte efter hvad Præsten sagde, fordi de saae formeget paa hende, og Prindsen blev endnu meget mere forelsket end forrige Gang. Da Prækenen var forbi og hun gik ud af Kirken og skulde sætte sig paa Hesten, kom Prindsen igjen og spurgte hende, hvor hun var fra, "Jeg er fra Haandklædeland," sagde Kongsdatteren, og i det samme slap hun sin Ridepidsk ned; da Prindsen bukkede sig for at tage den op, sagde hun: {{avsnitt}} &emsp;"Lyst foran og mørkt bag, Saa Prindsen ikke seer Hvor jeg rider hen idag!" {{avsnitt}} &emsp;Borte var hun igjen, og Prindsen kunde nu ikke vide hvor hun var bleven af; han foer baade vidt og bredt og spurgte efter det Land, hun havde sagt, hun var fra; men der var Ingen, som kunde sige ham hvor det laa, og Prindsen maatte da give sig tilfreds igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om Søndagen skulde En gaae op til Prindsen med en Kam; Kari bad om Lov til at gaae med den, men de øvrige mindede hende om hvorledes det var gaaet sidst og skjændte paa hende, fordi hun vilde vise sig for Prindsen saa sort og saa fæl, som hun var i sin Træstak; men hun holdt ikke op at bede, førend de lode hende gaae op til Prindsen med Kammen. Da hun kom ramlende op over Trapperne igjen, foer Prindsen ud, tog Kammen og kastede den efter hende og bad, hun bare vilde pakke sig. Siden reiste Prindsen til Kirken, og Kari bad ogsaa om Lov; de spurgte igjen hvad hun skulde der, hun som var saa fæl og sort, og som ikke havde Klæder, hun kunde vise sig blandt Folk i; Prindsen eller nogen Anden kunde gjerne faae see hende, sagde de, saa blev baade hun og de ulykkelige; men Kari sagde, at de havde nok Andet at see efter, og hun holdt ikke op at bede førend hun fik Lov at gaae. {{avsnitt}} &emsp;Nu gik det ligeens som begge de forrige Gange; hun gik hen til Bjerget og bankede paa med Kjæppen, og saa kom Manden ud og gav hende en Kjole, der var endnu meget prægtigere end de forrige; den var næsten af puurt Guld og besat med Diamanter, og en prægtig Hest med guldbroderet Dækken og Guldbidsel fik hun ogsaa. {{avsnitt}} &emsp;Da Kongsdatteren kom til Kirken, stode Præsten og Almuen paa Bakken endda, og ventede paa hende. Prindsen kom nu løbende og vilde holde Hesten, men hun sprang af og sagde: "nei Tak, det behøves ikke, for min Hest er saa vel tæmmet, at den staaer stille, naar jeg befaler den det." Saa skyndte de sig i Kirken Allesammen og Præsten paa Prækestolen, men Ingen hørte efter hvad han sagde, fordi de saae formeget paa hende og undrede sig over, hvor hun var fra, og Prindsen var endnu meget mere forelsket end begge de forrige Gange; han sandsede ikke nogen Ting, men saa bare paa hende. {{avsnitt}} &emsp;Da Prækenen var ude og Kongsdatteren skulde gaae af Kirken, havde Prindsen slaaet ud et Kvarter med Raatjære i Kirkesvalen for at komme til at hjælpe hende over; men hun brød sig ikke om det, satte Foden midt ude i Tjæren og sprang over, saa blev den ene Guldskoen siddende igjen; da hun saa havde sat sig paa Hesten, kom Prindsen farende ud af Kirken og spurgte hvor hun var fra. "Fra Kammeland," sagde Kari; men da Prindsen vilde række hende Guldskoen, sagde hun:</p> {{tab|0}}"Lyst foran mig og mørkt bag, {{tab|0}}Saa Prindsen ikke seer {{tab|0}}Hvor jeg rider hen i Dag." {{avsnitt}} &emsp;Prindsen kunde da heller ikke nu vide hvor der var bleven af hende, og saa foer han i langsommelig Tid omkring i Verden og spurgte efter Kammeland, men da Ingen kunde sige ham hvor det var, lod han kundgjøre, at den, der kunde passe Guldskoen, vilde han gifte sig med. Der kom da sammen baade Vakkre og Stygge fra mange Kanter, men der var Ingen, som havde saa liden Fod, at hun kunde faa Guldskoen paa. Langt om længe kom den slemme Stedmoderen til Kari Træstak med sin Datter ogsaa, og hende passede Skoen til, men styg var hun og saa lei saa hun ud, at Prindsen meget nødig gjorde det, han havde lovet. Alligevel blev der dog lavet til Bryllups, og hun blev pyntet til Brud, men da de rede til Kirken, saa sad der en liden Fugl i et Træ og sang:</p> {{tab|0}}"Et Stykke af Hæl {{tab|0}}Og et Stykke af Taa; {{tab|0}}Kari Træstakkens Sko {{tab|0}}Er fuld af Blod!" {{avsnitt}} &emsp;Og da de saa efter, havde Fuglen sagt sandt, for Blodet silrede ud af Skoen. Saa maatte alle Tjenestepigerne og alle de Fruentimmer, som vare paa Slottet, frem at prøve Skoen paa sig, men der var Ingen, som den vilde passe. "Men hvor er Kari Træstak da?" spurgte Prindsen, da alle de øvrige havde passet Skoen, for han forstod sig godt paa Fuglesang og kom vel i Hu hvad Fuglen havde sagt. "Aa, hun da!" sagde de Andre, "det kan aldri nytte, hun kommer frem, for hun har Been saa store som en Hest." "Kan nok være det," sagde Prindsen, "men siden alle de Andre har prøvet den, saa kan jo Kari ogsaa være med!" "Kari!" raabte han ud gjennem Døren, og Kari kom op over Trapperne, og det ramlede i Træstakken, som om det var et heelt Regiment Dragoner, der kom farende. "Nu skal du passe Guldskoen og blive Prindsesse du og!" sagde de andre Jenter og loe og gjorde Nar af hende. Kari tog Skoen op, satte Benet i den saa let hun vilde, kastede Træstakken af sig, og saa stod hun der med Guldkjolen paa, saa det skinnede af hende, og paa det andet Been havde hun Magen til Guldskoen. Da Prindsen nu kjendte hende igjen, blev han saa glad, at han løb hen og omfavnede og kyssede hende, og da han fik høre, hun var en Kongsdatter, blev han endda gladere, og saa blev der Bryllup, og Snip, Snap, Snude, saa er det Eventyr ude. {{bunn}} 85 348 2006-06-29T10:46:26Z Jon Harald Søby 3 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg | seksjon= | forfatter=Jacob Nicolai Wilse | noter=Denne teksten er basert på gjenopptrykkinga av ''Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg'' publisert i ''Mål i Østfold'', 1995, ISBN 82-7099-249-6 }} <div style="text-align:center;font-style:caps;"><big><big>NORSK ORDBOG</big><br/>ELLER<br/><big>SAMLING</big><br/>AF<br/><big>NORSKE ORD</big></big><br/>I SÆR DE<br/><big>SOM BRUGES I EGNEN AF SPYDEBERG</big><br/>OG VIIDERE<br/><big>PAA DEN ØSTRE-KANT AF NORGE,</big><br/>MED FORERINDRING OM MUNDARTEN, SAMT TILLÆG<br/>AF NOGLE EGNENS ORDSPROG OG EGEN-NAVNE.</big><br/>SOM BILAGE K TIL SPYDEBERGS BESKRIVELSE<br/>OG ELLERS AT FAAE FOR SIG SELV.<br/><br/>SAMLEDE<br/>AF<br/><big>J: N: WILSE,</big><br/>SOGNE-PRÆST SAMMESTEDS.</div> ==Forerindring.== {{avsnitt}} Læseren leveres her en Samling af en 1600 Norske Ord, tienlige at viide i sær for Danske i Omgang med den Norske Almue, ja for hver den som vil viide Beskeed om Modersmaalets Mund-Arter og nytte samme til Hovedsprogets ''Theorie'' ja Berigelse. De med * betegnede ere tilfælles for de øvrige af Norge, saavidt kand sluttes af dem Biskop ''Pontoppidan'' og Herr ''Strøm'' have optegnet paa den anden længst bortliggende Kant af Norge mod Vesten. Disse berømmelige Mænd ere altsaa mine Forgiængere i dette Slags Arbeide. Hiin samlede paa Visitaz i Bergens Stift 400 Ord, som siden i andre Maader forøgedes til 738 (see hans ''Glossarium Norvegicum'') og Herr ''Strøm'' samlede 224 paa Sundmør, foruden dem forklarede i hans Beskrivelse, og dem, han fandt hos ''Pontoppidan'' ogsaa brugte paa Sundmør, og finder ieg hos dem omtrent 250 Ord tilfælles for denne egn; lit Forskiæl regnes ey; disse Ord anseer ieg altsaa tilfælles for heele Norge, Nordlandene maaskee undtagne. Der burde endnu fleere i denne Samling betegnes med * som Norske i Almindelighed, men i Mangel af at viide til visse hvor langt hvert Ords Herredømme strækker sig, har ieg kuns sat † ved nogle faae, foruden forommeldte. Min Maade har været: saa snart mueligt, at antegne de særdeles Ord ieg i Omgang med Bønderne har hørt, og tilsidst faaet en Tillæg af en 500 Ord ved ''Mons Jens Roll Candid: Theologiæ'', hans Fliid ig gide Skiønsomhed, som en paa Stedet fød og Sprogkyndig: en Dansk skiønner vel best hvilke Ord ere egentlig Norske, men en Nordmand bør giennemsee Nptegnelsen for Skriveriglighedens Skyld, thi en dansk kan snarere deri høre Feyl. Jeg troer endnu fleere Ord kunde opdrives, hvis man vilde ligge alle dem til, som bruges heromkring, men endnu fleere i Oplandene, som ogsaa i Henseende til Sproget er det mest ægte af Norge, thi det som ''Pontoppidan'' melder om Østlandet, at der gives mindre Antal ægte Norske Ord end paa Vestlandet, det giælder egentlig om Borgesyssel eller Smaalenene, hvor Nærheden af de mange Kiøbsteder giver megen Anledning til Omgang med Fremmede, hvis Ord Bonden ofte opsnapper; NAbolaget af Sverrig foraarsager og nogen Blanding baade i Ord og Udtale: Viidere kunde Antallet formeeres med alle de Dyrs og Planters ''provincial''-Ord, som kommer i Spydeberg Beskrivelse og andensteds, samt hver Kunstes Kunst-Ord: kuns nogle, som mest forekomme, ere anførte; men overalt dette skulde Samlingen have voxet, hvis man havde anbragt alle de Ord, som blot ved en Bogstav eller ved Udtalen adskille sig fra det danske, f. E blaase for: blæse, og som ved Landmandens bredere eller fordervede Udtale faae en anden Lyd, thi saaledes kunde de fleeste Ord anføres som gaae ud igiennem Bondens Mund. Ø udtale de her oftest som ''ou'', F. E Houk for Høg, ''accipeter'', ''e'' som ''ei'', f. E. ''Bein'' for Been, ''os''. ''O'' i Ordet Miolk, Melk er en sammensat Lyd af ''o'', ''a'' og ''ø''. ''G'', ''k'' og ''v'' forbyttes ofte, f. E. Age for: Avr, fræg for: fræk. ''K'' i Kione og Kior er saa lig ''t'' i Lyden, at ieg synes høre Tione og Tior. Men den mest almindeligst udmerkende i den Norske Udtale for den Danske er lyden af ''l'' i Ordene Ole zc: og ''r'' i Ordene: Karl, haardt zc: som begge udgiøre en Middel-Lyd imellem ''l'' og ''r'', som de Danske ey kand siige efter, altsaa et Norsk ''Schiboleth'', hvormed dog deres Børn fødde i Norge strax ere færdige, saaledes er Naturen. Det at Norge og Sverrig grændser saa nær og paa langs tilsammen, giør nok og at den Svenske og Norske Bonde, uagtet den gamle ''nationale'' Misforstaaelse, dog forstaae hverandre bedre end den Danske og Norske, paa nogle ord nær, f. E. at den eene kalder det Overbør hvad den anden kalder Nederbør. Samlingen kunde over alt dette baade blevet ''broderet'' og formeret med den Mængde Fransk og Latin, som Bonden her er meere reede end andensteds til at tage efter til en formentlig Pynt i Talen, helst naar han taler med hans Overmand, og ere gierne Kiøbstæd-Vare, dem han faar som Tilgift paa de andre, men han er meget uheldig i Anvendelsen, thi han bruger altid ''Documenter'' for ''Medicamenter'', han eyer ingen ''Effecter'', men kun ''Affecter'', og han vover intet paa nogen ''Risico'', thi han siger da: ''Cursico''. Danske og Norske Ord giver han en Fransk Svands, rette og samle er for brat, ''retterere'' og ''sammerere'' er zirligere; han ''flatteerer'' med Skiælds-Ord og det har hændt sig til Tinge, at et Vidne med de Ord: De ''accorderte med hverandre en god Stund og derpaa kom i Alliance'', vilde sige: ''De skiændtes med hverandre og derpaa kom i Slagsmaal''. Begiærer Bonden ''Dealt'' og ''Vasilik'', ved Apothekeren strax det er ''Althé''-Salve og ''Arsenicum''. Ordet ''Kakenie'' har nok en Præst givet dette Sogn udaf det Grædske. {{avsnitt}} Saa almindelige nogle Ord, som sagt, ere for fleere Egne her i Landet, o saa indskrænkede ere andre, ieg veed ey ''Skigarer'' høres fleere Steds end her i Sognet, derimod høres her ikke Enebakkernes: ''Smaafænna'' for Souer (Faar), ey heller Edsbergernes: ''Dyna'' for Dør, Rakestadernes: ''at qvare sig'', og Skibtvingernes: ''at heide noget''. Nogle Ord ere Danske i Bogstaverne, men ey Danske i Bemerkelse f.E. Varme, Berg, rar zc: og derfor maatte anføres. {{avsnitt}} De nyttigste Ord, ere vel de, hvorved spares fleere Ord, f. E. Herke, Hængslet, og de som behøves til Ting Landet egne f. E. Indhvelv, Skygge, Tælle, men i sær de, hvorved Hoved-Sproget kunde beriiges, f. E. Bar, Aane, Dovning, Overbør, Fly, Glette, Samfængt zc: hvorimod her og findes en Deel unødvendig mange, F. E. 8 Ord blot paa: At giøre Allarm, og nogle for smaat ''caracterise''rende efter Folkets Tilbøylighed til at bedømme hverandre endog i smaa Ting. Nogle Anmerkninger kunde giøres over Egnens Sprogkunst. At den Danske ''Articulus postpositivus'': ''en'' og ''et'' bliver paa Norsk til ''a'' f. E. Døren, Døra, er bekiendt, men ieg ved ey, om man har iagttaget at Mund-Arten her har ordentlig sine 3 ''Genera'' i Ordene, dannede af ''Articulis ''p''ostpositivis: en i Masculino, a'' i ''Fæminino'' og ''e'' i ''Neutro'', samt ''Articulis præpositivis: ein, ei, et'', f.E. Ein Hest, Hesten: Ei Mær, Mæra; Et Bol, Bole, og som de Norske i Almindelighed i Tale og Skrift ere nøyaktigere i at bruge ''Articlerne'' efter Skriverigtigheden end de Danske, saa iagttages og nøye sidstbemeldte særdeles Artikler af denne Egns Beboere, saaledes er det mig forekommet og meledte ''Monsieur Roll'' har forsikret mig det forholder sig saaledes. Mange Navne-Ord endes med ''u'', f. E. ''Gatu'', Gaden, altsaa ''Artic: postpositivus. Genitivus'' dannes ofte paa Fransk, f. E. Karlen af Præsten, i Steden for: Præstens Karl. ''A'' betyder hende ''in casibus obliqvis'', f. E. giv ''a'' det, men kuns efter ''Verba'', og er ende her at tale pent, derimod bruges ''ho'' baade for og efter ''Verbe'' f. E. Ho har læst ''o sc''. Bogen, som her er ''Fæm: gener:'' i steden for ''a. Dere'', Eder, er ''Casus obliqvus'' af I. Hele Talemaader har ieg ey ville anføre for at undgaa Vidløftighed i saa lidet, F. E. Saa til Tals, ''en passant v. par discours'', at giøre noget ''v'': nogle Ord ɔ: at holde en Tale, at løbe for Præsten ɔ: at læse til ''Confirmation''; om Talemaaden: ''Har J hørt Hitti'', som og bruges vester paa Norge, see Hr. ''Strøms Sund: Beskr. I Deel p: 524''. Den ziirligste og mest skriftsmæssige Mund-Art falder ved Christiania, og i Christiania tales det smukkeste Dansk, dog blander sig nogle faae ''provinciale'' Ord iblant; til Smykheden regner ieg og en velklingende Tonefald ''(Accent)'', denne som de Norske have noget tilfælles med Svenske og nogle andre Nationer, forekommer den Danske og andre, som tale plat og uden synderlig Tonefald liigesom syngende, da Lyden derhos ofte af en heel ''Periode'' deeles uliige baade paa Ord og Stavelser, for de Norske og andre uvante Ørne skurrer dirmod Sprog og Mund-Arter af Plat Tonefald, f. E. det Jydske og Sællandske særdeles meget. Det Norske, som tales uden for Aggershuus Stift, lyder dog plattere end det øvrige, af det Vesterlændske nærmer sig i saa Fald til det Danske. {{avsnitt}} Foruden tegnet * har ieg og brugt følgende Forkortninger: ''Sg. singularius. pl. pluralis. sb. substantivum. a. adjectivum. vb. verbum. v.'' eller ''id.'' det samme. ''it. item''' S. See. f.E. for Exempel. ''S''. Svensk. ''Vr''. Vermelandsk. ''qs. qvasi. v.'' liigesom. ==A.== A, Alligevel, it. hende <nowiki>*</nowiki> Aabod, Huus-Brøstfældighed, it. sammes Reparation Aadags, sildig. Aadøle, ufremkommeligt Sted i Skoven. Aaliten, slugende i sig av Sult. Aalmaal, Almisse. Aalmark, stor og vild mark. Aaln, aarn, geil (om Hopper). <nowiki>*</nowiki> Aane, den travleste Tiid, i sær Plov- Hø og Høst-Tiiden. Aanevlou, overmaade. <nowiki>*</nowiki> Aaremaal, visse Aar, it. 3 Aars Tiid. Aarke, formaa, sb. Besvær. Aarlag, et til vis Tiid foresat Arbeide: Aarre, liden Skorsteen paa Saugen. Aarv, Skaft paa en Lee. Aarvætting, Aars gammel Svin. <nowiki>*</nowiki> Aas, langstrækkende Steen-Bierg, it. de horizontale Stokke i det Norske Sparre-verk, pl. Aaser. <nowiki>*</nowiki> Aasp, Esp. Aat, kræftagtig Sygdom. Aatte, Impert. af vb. ouer. Aatul, Aadsel. Aavert, fb. meget, overdrevet Verk. Ægt, Æt, Slægt, hinc: <nowiki>*</nowiki> Ætlegning, Genealogie. Ækre, hviilende Agre. <nowiki>*</nowiki> Æse, bruse som Skedevand. Agiæl, Raad mod Sygdom. <nowiki>*</nowiki> Agn, Lokkemad paa Fiskesnor. <nowiki>*</nowiki> Al, Plov uden Langjern og Muldbret. Ale, arbeide meget. All, afmægtig. Amme, tilskynde. Amper, vanskelig til Sinds. <nowiki>*</nowiki> Ange, Damp. Ankræmmelig, væmmelig. Anring. Jern Stang til Beslag under SLæde-Meyen. Ansam, knarvurn og uregierlig. Appellere, harcelere. Apeller-Bror, Harcelist. At, tilbage, igien. At og fram, frem og tilbage. Atal, ufordragelig. Atgaas en, opholde sig over een. Atkast, Recidiv. Atnøie. fornøye, satisficere. Atpaaslæng, Tilgift. <nowiki>*</nowiki> Atterglømme, gammel Møe, ps. Efterglemt. Attre, forandre, forhindre. Atved, næst ved. Atvesmad, den mad, som spiises efter Søbmaden. Aveln, Smidde-Essen. Avløu, flittig til at dyrke Jorden. Avønt. (jydsk) forkert an. Av on to, af og til. ==B.== Baas-Bøs, Sengehalm, hinc: Baas, Klæder, Sengeklæder fs. uten Fyld, som Bonden bruger dem. Baan. pl. Bar v. Baar, Barn. Baansunge, id. Baanegiel, Beqvemhed til Barnefødsel. Baanesnyg, Barnagtig. Badstue, Tørkehuus, følgelig uden Bad. Bære ned, snee eller regne. Bage, indtørre ved Ilden. Bagel, Bagrem ps. Baghold. Bagie, Bagstrøm og Flod i en Elv ved Elvebredden. Bagste-gang, al Tilbehør til at bage Fladbrød. Bakke, Jordbierg v. Afheld, hinc: at kaste sig i bakken ɔ. paa Jorgen. † Bane, Døds-Aarsag. <nowiki>*</nowiki> Band, Knippe. <nowiki>*</nowiki> Bar, Blade paa immergrønne Træer med Naale, hinc: <nowiki>*</nowiki>Bare, at strøe med Bar og Bar-Træe, saadant Træe. Barfrost, Frost uden Snee. Barke, Strubbe. Bas, han er ey B. ikke at foragte. Base, it. Baskelere, Støye. Baskelag, Støy. Bate, vinde, have Fordel. <nowiki>*</nowiki> Bedske, Beitski, Træstykke indfeldt Stok-ender i Veg-Aabninger, for at holde hiine lodrette. <nowiki>*</nowiki> Beel, kort Tiid. <nowiki>*</nowiki> Beent, liige til. Benne, tverbryde it. opveye. Benomen, betagen. Berg (ey Bierg), Steen-Bierg, it. fast Steen under v. over Jorden. Berge, sanke i Huus, Berget, sanket. <nowiki>*</nowiki> Bete, Stykke. Bexe, see Kaxe. Bialre, tale høit og fort. <nowiki>*</nowiki> Bikje, Tispe, Hund. Binne, Hun-Biørn. Biskedovn, Interj: admirantis, Biørne-Bær, Brambær. Blæk, Blekke, Blad, i sær i Vandet. Vlaakoldt, dog ey saa Vandet iisfryser. <nowiki>*</nowiki> Bley, Kiile. Blidlaaten, mild i Omgang. Blingse, være skiæløyet. Blinke, giøre Merke i et Træe. Blistre, fløyte med Munden. Blixarta, tæmme sin Begiærlighed. Blonkesky, bange, fey, qs. blunke. <nowiki>*</nowiki> Blom, fg. & pl. Blomster. Bløye, qs. Bløe, Lagen sær af Strie. Bole sig, buske sig (Kornet). <nowiki>*</nowiki> Bolk, Folke-Stamme, it. Mellemstok v. Væg. Ager-Reen. Bolke, svolme op (Skyerne). <nowiki>*</nowiki> Bo-merke, Bondens Merke i Segl zc. Boe-Træe, gammelt Træe ved Vaaningen. <nowiki>*</nowiki> Bomme, lang Art af Eske, hinc: Mad-Bomme <nowiki>*</nowiki> Bord, Bredde, Fiel. Borje, indavle, s. berge. Borten for, paa den anden Side Botevoon, Redning. Bouse, riig Mand. Bov-Træer, 2 Træe-Stykker, som omfatte Slædehestens Hals. Bøl, Byrde, it. Fæets Foster. Bøling, Fræehiord. Børg, fremfusende og stolt. Børje, S. begynde Børste, tiltale haardt. Børt, hastig, uopholdelig, <nowiki>*</nowiki> Bøxle, fæste. <nowiki>*</nowiki> Bøyd, Bøydelaug, Sogn, v. District paa landet. Braa, hastig. <nowiki>*</nowiki> Braae, hastig paakommende Sygdom. Braak, (Brag), Allarm. Braake, larme med høy Tale. <nowiki>*</nowiki> Brane, Brand, it. vb. at smelte. Braasse, stor og heslig Spende. Braat, snart. Braatage, tage hastig fat. Braate, afbrendt Skov-Stykke til Sæd, vb. at Bryde Hør, Hamp. Brændesteen, Svovl. Brander, Tvær-Træerne i Harven. Bratte, steilt Sted. Bresma, geil, (Faar). Brettou, kræsen, it. kort for Hovedet. Brey-Hakke, en Greb paa Dansk. Bringa, Bryst, ogsaa et Menniskes. <nowiki>*</nowiki> Bringebær, Hindbær. Brisk, Ener-Riis. Broka (Brog) Buer, it. i Broka, ilde deran. Brønd, Dam ved Gaarden. Brudelie, Brudefærd. <nowiki>*</nowiki>Brug, Officin, f. E. Savbrug, hinc: Jordbrug, Agerdyrkning. Bruge, dyrke i sær jorden. Bryde, pløye første Gang til Sæd. <nowiki>*</nowiki> Bryne, Hvedesten, vb. at hvesse. <nowiki>*</nowiki> Budstikke, en Pind, eller nu mest en Seddel, som sendes fra Gaard til Gaard af de Befalende. Bunke, kar, it. Hob. <nowiki>*</nowiki> Busæter, ung Karl, som har Huusholdning. Altsaa anden Betydning end Vester paa. Busser, Venner, (sjelden velment). Bunur, Lemmer. Buste, Svinebørst, hin: Bustetoug, Reb deraf. But, tavs og studs. Byde til, S. prøve paa. Byde imod, være viderlig i Smag. ==C.== Cofin, den som gjør jukser i Spil. ==D.== Daaln, (Dorn) svag, skrøbelig. Daare sig, (om en Syg) at kan gaae selv ind og ud, (Dør). Daase, smal Lys. Daat, en Haandfuld, it. een som intet duer. Dæmne, Pøl, Møgedam. <nowiki>*</nowiki> Dænge, at slaae. <nowiki>*</nowiki> Dætte, Vr. falde. Dagsæt, Vr. naar Dagen gaar under. Dalte, dilte, hænge efter som Barnet efter Moderen. Dam, Fiskepark. Dese, gjøre unyttige Ting, hinc: Dese-Ærende, unyttig Erinde. <nowiki>*</nowiki> Dierv, ferm og hurtig. <nowiki>*</nowiki> Diger, tyk, stor. Dommenering, Allarm. <nowiki>*</nowiki> Done, Snare til Kramsfugle. Doumask, Dagdriver, Douramp id. <nowiki>*</nowiki> Dovning; Forsamling indbuden til Arbeide. Døl, Indvaanere av Oplands-Dalene. Døtte (Dætte), pakke. Drag, Drage-Tøy til Heste. it, Slag, hinc: Hakkedrag, Dragsmon, noget lit at tage fra eller ligge til. Dragsvon, Forhaavning. Drante, komme en passant. <nowiki>*</nowiki> Dreng, en halvvoxen Karl, hinc: Drenge-Stue, Tienestefolkes Vaaning. Dreslig, skrøbelig, uduelig. Dret (Drit), Skarn, it. et Drog. Dret-Ord, Stikpille. <nowiki>*</nowiki> Drift, Vinter-Kiørsel. Drive, kiøre Træelast paa Sneeføre mod Betaling. Dronte, være seen. Drot, viss Deel af Drag-Tøyet til Slæden. Drøsse, strøe. Drugsmaal, S. Meer Tilstrekkelig end man formodede. Dry, dru, S. drøy. Dumme, umælende Bæst, it. det lette som drøftes fra Korn. Dump, det forresten i Slæden, it. Hulheder i Jordfladen, Dusenkar, qf. Tusindkar, stor Skiælm. Dusting, een, som ey er rigtgi i Hovedet. Duur, Duul, Frokost, hinc: Duurmaals, Tiid, Tiiden dertil. Durr, Allarm. <nowiki>*</nowiki> Dybtænkt, Dybsindig. Dyna, Dør. Dyvaad, gjennemvaad. Dyrabel, kostbar. ==E.== <nowiki>*</nowiki> Eenbær, Kar med eet Øre, som een kand bære. Eene-Øye, Soel-Ulv. Eene-Eye, som eyes af een (modsat Sameye). Efta, Æfta, Eftermiddag. Eftasvel, Melmad. Ege, Eke, en liden Baad. Egt, Igt, Vædskers Stimlen til et Sted, hinc. Blod-Egt. Einvetting, et eenfoldig Menneske. Eitersind, it. Eitervild. colerisk. Eitertag, arrig Person. Elle, have halsbrynde. Elling, Halsbrynde. Emmen, geil af Smag. Enaln, modtvillig og ond. Endefram, liige til it.: eenfolding. Enkom, Enkelte, allene. Enletta, som har kuns een farve. <nowiki>*</nowiki> Ense, Ænse, Vr. skiøtte, røre ved. Entesløs, ledig. Erret, smagende efter Metal. Erte, ærte, opirre. Esle, æsle, Vr. tiltænke. <nowiki>*</nowiki> Evie, Indvig af Elv, som tager af og til. <nowiki>*</nowiki> Evne, Det hvoraf noget forfærdiges, hinc: Evnings-Træer, Saadanne Træer. Eyer, saa kaldes Pladser i Edsberg-Sogn med Fornavn af Gaarden. 88 412 2006-06-29T19:39:19Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Ræven som Gjæter |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Kari Træstak|Kari Træstak]] |neste=[[../Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]]→ }} {{prosa}} ==Ræven som Gjæter.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Kone, som skulde ud at leie sig Gjæter, saa mødte hun en Bjørn: "Hvor skal du hen?" sagde Bjørnen. "Aa, jeg skal ud at leie mig Gjæter," svarede Konen. "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Bjørnen. "Jo, bare du kan lokke saa" - sagde Konen. "Hø - i!" sagde Bjørnen. "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen, da hun hørte det, og gik sin Vei. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et Stykke, mødte hun en Ulv. "Hvor skal du hen?" sagde Ulven. "Jeg skal ud at leie mig Gjæter," svarede Konen. "Vil du have mig til Gjæter?" sagde Ulven. "Ja, kan du lokke saa" - sagde Konen. "Uh - uh!" sagde Ulven. "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen. {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gaaet et Stykke til, saa mødte hun en Ræv. "Hvor skal du hen?" sagde Ræven. "Aa, jeg skal ud at leie mig Gjæter," sagde Konen. "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Ræven. "Jo, bare du kan lokke saa" - sagde Konen. "Dil - dal - holom!" sagde Ræven saa peent og grant. "Ja, dig vil jeg have til Gjæter," sagde Konen og saa satte hun Ræven til at gjæte Kreaturene sine. Den første Dag Ræven gjætede, aad den op alle Gjederne til Konen, den anden Dag gjorde den Ende paa alle Sauene hendes, og den tredie Dag aad den op alle Kjøerne. Da han saa kom hjem om Kvælden, spurgte Konen hvor han havde gjort af alle Kreaturene hendes. "Skallen er i Aaen og Kroppen i Holtet," sagde Ræven. Hun stod netop og kjernede, men hun syntes, at hun alligevel maatte see efter dem, og medens hun var borte, smat Ræven ned i Kjernen og aad op Fløden; da saa Konen kom igjen og fik see det, blev hun saa sindt, at hun tog det lille Flødegran, som var igjen og slog efter Ræven saa den fik et Skvæt paa Enden af Halen; deraf kommer det at Ræven har hvid Haletip. {{bunn}} 89 413 2006-06-29T19:39:27Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]] |neste=[[../Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]]→ }} {{prosa}} ==Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede.== {{avsnitt}} &emsp;'''E'''ngang i de Dage, da vor Herre og St. Peder gik og vandrede paa Jorden, kom de til en Smed; han havde gjort den Kontrakt med Fanden, at han skulde høre ham til om syv Aar, imod at han i den Tid skulde være Mester over alle Mestere i Smedekunst; og den Kontrakt havde baade han og Fanden skrevet Navnet sit under. Derfor havde han ogsaa sat med store Bogstaver over Smediedøren: "Her boer Mesteren over alle Mestere!" Da vor Herre kom gaaende og fik see det, gik han ind. "Hvem er du?" sagde han til Smeden. "Læs over Døren!" svarede Smeden; "men kanskee du ikke kan læse Skrift, saa faaer du vente til der kommer En, som kan hjælpe dig." Før vor Herre fik svaret ham, kom der en Mand med en Hest, som han bad Smeden skoe for sig; "kunde ikke jeg faae Lov at skoe den?" sagde vor Herre. "Du kan prøve," sagde Smeden; "galere kan du da ikke faae gjort det, end jeg kan faae det rigtigt igjen." Vor Herre gik da ud og tog det ene Been af Hesten, lagde det i Smedieavlen og gjorde Skoen gloende; derpaa hvæssede han Hager og Græv og neiede Sømmene, og saa satte han Benet heelt og holdent paa Hesten igjen; da han var færdig med det, tog han det andet Forbeen af og gjorde lige eens dermed, og da han ogsaa havde sat det paa igjen, tog han Bagbenene, først det høire og saa det venstre, lagde dem i Avlen, gjorde Skoene gloende, hvæssede Hager og Græv og neiede Sømmene, og satte saa Skoene paa Hesten igjen. Imèns stod Smeden og saa paa ham; "du er ikke saa daarlig Smed endda, du," sagde han. "Synes du det?" sagde vor Herre. {{avsnitt}} &emsp;Lidt efter kom Smedens Moder bort til Smedien og bad ham komme hjem og spise til Middag; hun var meget gammel, fælt kroget i Ryggen og rynket i Ansigtet, og kunde med Nød og Neppe gaae. "Læg nu Mærke til, hvad du seer!" sagde vor Herre; han tog Konen, lagde hende i Smedieavlen og smedede en ung, deilig Jomfru af hende. "Jeg siger, som jeg har sagt, jeg," sagde Smeden, "du er slet ikke nogen daarlig Smed; der staaer over Døren min: "Her boer Mesteren over alle Mestere, men endda siger jeg reentud: En lærer saalænge En lever!" og dermed gik han frem til Gaarden og spiste Middag. {{avsnitt}} &emsp;Da han vel var kommen tilbage i Smedien igjen, kom der en Mand ridende, som vilde have skoet Hesten sin. "Det skal snart være gjort!" sagde Smeden, "jeg har nu netop lært en ny Maade at skoe paa; den er god at bruge, naar Dagen er kort;" og saa begyndte han at skjære og bryde saalænge, til han fik alle Hestebenene af; "for jeg veed ikke hvad det skal være til at gaae og pusle med eet og eet," sagde han; Benene lagde han da i Smedieavlen, saaledes som han havde seet vor Herre gjorde, lagde dygtig Kul til og lod Smeddrengene drage rask i Bælgstangen; men saa gik det, som man kunde vente: Benene brændte op og Smeden maatte betale Hesten. Det syntes han ikke synderlig om, men da idetsamme en gammel Fattigkjærring kom gaaende forbi, tænkte han: lykkes ikke det Ene, saa lykkes vel det Andet; han tog Kjærringen og lagde hende i Avlen, og alt hun græd og bad for Livet, saa hjalp det ikke; "Du skjønner ikke dit eget Bedste, saa gammel du er," sagde Smeden; "nu skal du blive til en ung Jomfru igjen i et øieblik, og endda skal jeg ikke tage saameget som en Skilling for Smedningen." Det gik da ikke bedre med Kjærringen, Stakkel, end med Hestebenene. "Det var ilde gjort, det!" sagde vor Herre. "Aa, der er vel ikke Mange, som spørge efter hende," svarede Smeden; "men det er Skam af Fanden: det er ikke mere end saa at han holder, hvad der staaer skrevet over Døren." - "Ifald du nu kunde faae tre ønsker af mig," sagde vor Herre, "hvad vilde du saa ønske dig?" "Prøv mig," svarede Smeden, "saa tør du faae vide det." Vor Herre gav ham da de tre ønsker. "Saa vil jeg først og fremst ønske, at den jeg beder klyve op i det Pæretræ, som staaer her ude ved Smedievæggen, maa blive siddende der, til jeg selv beder ham komme ned igjen," sagde Smeden; "for det Andet vil jeg ønske at den, jeg beder sætte sig i Lænestolen, som staaer derinde i Verkstedet, maa blive siddende i den, til jeg selv beder ham staae op igjen; og endelig vil jeg ønske at den, jeg beder krybe ind i Staaltraadpungen, jeg har i Lommen min, maa blive derinde, til jeg selv giver ham Lov at krybe ud igjen." "Du ønskede som en daarlig Mand!" sagde St. Peder; "først og fremst burde du have ønsket dig Guds Naade og Venskab." "Jeg turde ikke tage saa høit til, jeg," sagde Smeden. Derpaa sagde vor Herre og St. Peder Farvel og gik videre. {{avsnitt}} &emsp;Det led mens det skred og da Tiden var omme, kom Fanden, saaledes som det stod i Kontrakten og skulde hente Smeden; "er du færdig nu?" sagde han og stak Næsen ind igjennem Smediedøren. "Aa, jeg skulde saa nødvendig slaaet Hoved paa den Spiger først," svarede Smeden; "kryb du imidlertid op i Pæretræet og pluk dig en Pære at gnave paa, du kan være baade tørstig og sulten efter Veien." Fanden takkede for godt Tilbud og krøb op i Træet. "Ja, naar jeg nu betænker Alt vel," sagde Smeden, "saa faaer jeg slet ikke slaaet Hoved paa dette Søm i de første fire Aar, for dette er Pokker til Jern saa haardt; ned kan du ikke komme i den Tid, men du faaer sidde og hvile dig saalænge." Fanden tiggede og bad saa tyndt som en Toskilling at han maatte faae Lov at komme ned igjen, men det hjalp ikke; Tilsidst maatte han da love, at han ikke skulde komme igjen før de fire Aar, Smeden havde sagt, vare omme. "Ja, saa kan du komme ned igjen," sagde Smeden. {{avsnitt}} &emsp;Da nu den Tid var forbi, kom Fanden atter, forat hente Smeden; "nu er du vel færdig," sagde han, "nu synes jeg du kan have slaaet Hoved paa Sømmet." "Ja Hoved har jeg sagtens faaet paa det," svarede Smeden, "men alligevel kom du et bitte lidet Gran for tidligt, for Odden har jeg endnu ikke hvæsset; saa haardt Jern har jeg heller aldrig smedet før. Medens jeg slaaer Od paa Sømmet, kunde du sætte dig i Lænestolen min og hvile dig, for du er vel træt efter Veien, kan jeg tænke." "Tak, som byder!" sagde Fanden og satte sig i Lænestolen; men aldrig før var han kommen til Hvile, saa sagde Smeden igjen, at naar han betænkte Alt vel, kunde han slet ikke faae hvæsset Odden før om fire Aar. Fanden bad først vakkert om at slippe af Stolen, og siden blev han vred og begyndte at true; men Smeden undskyldte sig det bedste, han kunde og sagde at det var Jernets Skyld, for det var saa Pokkers haardt, og trøstede Fanden med at han sad godt og mageligt i Lænestolen og at han om fire Aar skulde slippe akkurat paa Minuttet. Der var nu intet andet Raad, Fanden maatte love at han ikke skulde hente Smeden før de fire Aar vare omme; og saa sagde Smeden: "Ja, saa kan du reise dig igjen da," og Fanden afsted det forteste han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Om fire Aar kom Fanden atter for at hente Smeden; "nu er du sagtens færdig, veed jeg," sagde Fanden og stak Næsen ind gjennem Smediedøren. "Fix og færdig!" svarede Smeden, "nu kan vi reise, naar du vil. Men du," sagde han videre, "der er een Ting, jeg har staaet her længe og tænkt, jeg vilde spørge dig om: er det sandt, hvad de fortælle, at Fanden kan gjøre sig saa liden han vil?" "Jagu er det sandt!" svarede Fanden. "Aa, saa kunde du gjerne gjøre mig den Tjeneste at krybe indi denne Staaltraadpungen og see efter om den er heel i Bunden," sagde Smeden; "jeg er saa bange, jeg skal miste Reisepengene mine." "Gjerne det!" sagde Fanden; han gjorde sig liden og krøb ind i Pungen. Men aldrig før var Fanden kommen indi, saa lukkede Smeden Pungen igjen. "Jo, den er heel og tæt allesteds," sagde Fanden i Pungen. "Ja, det er brav nok, du siger det," svarede Smeden, "men det er bedre at være fore vaer, end efter snar; jeg vil ligesaagodt sveitse Ledene lidt, bare for Sikkerheds Skyld," og dermed lagde han Pungen i Avlen og gjorde den gloende. "Au! au! er du gal, veed du ikke at jeg er inde i Pungen da?" raabte Fanden. "Ja, jeg kan ikke hjælpe dig," sagde Smeden, "de sige for et gammelt Ord: "En faaer smede mens Jernet er varmt," og saa tog han Storslæggen, lagde Pungen paa Ambolten og slog løs paa den, alt hvad han aarkede. "Au, au, au!" skreg Fanden i Pungen. "Kjære Vene! lad mig bare slippe ud, skal jeg aldrig komme igjen mere." "Aa ja, nu troer jeg nok Ledene ere taalelig sveitsede," sagde Smeden, "saa kan du komme ud igjen da!" Dermed lukkede han Pungen op, og Fanden afsted saa fort, at han ikke turde see sig tilbage engang. {{avsnitt}} &emsp;Men om nogen Tid faldt det Smeden ind, at han nok havde handlet galt, da han gjorde sig Uvenner med Fanden; "for skulde jeg ikke komme ind i Gudsrige," tænkte han, "turde det være Fare for at jeg kan blive huusvild, siden jeg har lagt mig ud med ham, som raader over Helvede." Han meente da, det var bedst at forsøge at komme ind, enten i Helvede eller i Himmerige ligesaagodt først som sidst, forat han kunde vide, hvordan han havde det, og derfor tog han Slæggen sin paa Nakken og gav sig paa Veien. Da han nu havde gaaet et godt Stykke, kom han til Korsveien, hvor Veien til Himmerige deler sig fra den, som gaaer til Helvede; der naaede han igjen en Skræddersvend, som piltede afsted med Persejernet i Haanden. "God Dag!" sagde Smeden, "hvor skal du hen?" "Til Himmerige, om jeg kunde komme ind der," svarede Skrædderen; "end du?" "Aa, vi faae nok ikke Følge vi da," svarede Smeden, "jeg har nu tænkt at prøve i Helvede først jeg, for jeg har lidt Kjendskab til Fanden fra før." Derpaa sagde de Farvel og gik hver sin Vei; men Smeden var en stærk, kraftig Mand og gik langt fortere end Skrædderen, og saa varede det ikke længe, før han stod for Porten i Helvede. Han lod Vagten melde sig og sige, at der var En udenfor, som gjerne vilde tale et Ord med Fanden. "Gaa ud og spørg, hvad det er for En?" sagde Fanden til Vagten, og det gjorde den. "Hils Fanden og sig, at det er Smeden, som havde den Pung, han veed nok," svarede denne, "og bed ham saa vakkert, at jeg maa slippe ind strax, for først saa har jeg smeddet idag lige til Middag og siden har jeg gaaet lang Vei." Da Fanden fik den Besked, befalede han Vagten at læse til alle ni Laasene paa Porten i Helvede; "og sæt endda et Hængelaas paa til," sagde Fanden, "for kommer han ind, gjør han Urede i hele Helvede!" "Der er ingen Bjergning at faae her da," sagde Smeden ved sig selv, da han fornam at de stængte Porten bedre til; "saa faaer jeg vel prøve i Himmerige;" og dermed gjorde han omkring og gik tilbage til han naaede Korsveien igjen; der tog han den Vei, Skrædderen havde gaaet. Da han nu var sindt for den lange Vei han havde gaaet frem og tilbage til ingen Nytte, skridtede han paa alt hvad han aarkede, og naaede Himmeriges Port med det samme, St. Peder gløttede lidt paa den, saa meget at den tynde Skræddersvend kunde slippe ind. Smeden var endda en sex, syv Skridt fra Porten; her er det nok bedst at skynde sig, tænkte han, greb Slæggen og kastede i Dørgløtten, med det samme Skrædderen smat ind; men kom han ikke ind gjennom den Aabning, veed jeg ikke hvor han er bleven af. {{bunn}} 90 414 2006-06-29T19:39:34Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen og Hønen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]] |neste=[[../Hanen, Gjøgen og Aarhanen|Hanen, Gjøgen og Aarhanen]]→ }} ==Hanen og Hønen <ref>Ved dette Børneeventyr gjør Betoningen Alt, idet Hanens og Hønens Lyd efterlignes.</ref>.== &emsp;'''Hønen.''' Du lover mig Sko, Aar for Aar, Aar for<br> Aar, og jeg faaer ingen Sko!<br> &emsp;'''Hanen.''' Du skal nok faae Sko!<br> &emsp;'''Hønen.''' Jeg verper æg og jeg gjør godt og endda<br> maa jeg gaae her barfod!<br> &emsp;'''Hanen.''' Saa tag dine æg, og reis til Byen og<br> kjøb dig Sko, og gaae ikke længer barfod! ==&nbsp;== <references /> 91 415 2006-06-29T19:39:43Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen, Gjøgen og Aarhanen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]] |neste=[[../Lillekort|Lillekort]]→ }} {{prosa}} ==Hanen, Gjøgen og Aarhanen.== {{avsnitt}}&emsp;'''H'''anen, Gjøgen og Aarhanen havde engang kjøbt en Ko sammen. Da det ikke gik an at dele den, og de ikke kunde forliges om at løse hverandre ud, bleve de enige om, at den, der vaagnede først om Morgenen, skulde have Koen. Saa vaagnede Hanen først,<br> &emsp;&emsp;"Nu er Koen min!<br> &emsp;&emsp;Nu er Koen min!" sagde Hanen. Da Hanen goel, vaagnede Gjøgen.<br> &emsp;&emsp;"Halv Ko!<br> &emsp;&emsp;Halv Ko!" sagde Gjøgen. Da han goel, vaagnede Aarhanen.<br> &emsp;&emsp;"Kjære mine Brødre deler<br> &emsp;&emsp;som Ret er, og Skjel er -<br> &emsp;&emsp;Ret er og Skjel er! Tsio! tsi!" sagde Aarhanen. Kan du saa sige mig, hvem der burde have Koen? 92 361 2006-06-29T18:58:40Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Forfattere]] [[Kategori:Forfattere-B]] 93 378 2006-06-29T19:09:04Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Bøker]] [[Kategori:Litterære verk etter sjanger]] 94 380 2006-06-29T19:09:46Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litterære verk etter sjanger]] [[Kategori:Litterære verk etter type]] 95 365 2006-06-29T18:59:31Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 96 366 2006-06-29T18:59:39Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 97 367 2006-06-29T19:00:12Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litteratur etter år]] 98 368 2006-06-29T19:00:20Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 99 369 2006-06-29T19:00:41Z Kjetil Svenheim 11 Hovedside for alle kategorier. 100 375 2006-06-29T19:06:04Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litterære verk etter sjanger]] 101 374 2006-06-29T19:05:20Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 102 376 2006-06-29T19:06:20Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litterære verk]] 103 377 2006-06-29T19:06:52Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litterære verk]] 104 379 2006-06-29T19:09:17Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litterære verk etter type]] 105 382 2006-06-29T19:10:47Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Litteratur etter år]] 106 392 2006-06-29T19:35:17Z Kjetil Svenheim 11 Se: * [[Peter Christen Asbjørnsen]] * [[Jørgen Moe]] 107 387 2006-06-29T19:34:23Z Kjetil Svenheim 11 [[Forfatter:Per Christian Asbjørnsen og Jørgen Moe]] moved to [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] #REDIRECT [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] 108 391 2006-06-29T19:35:01Z Kjetil Svenheim 11 [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] moved to [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] #REDIRECT [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] 109 416 2006-06-29T19:45:55Z Kjetil Svenheim 11 {{Forfatter |Navn=Peter Christen Asbjørnsen |Datoer=(1812 – 1885) |SorterUnder=Asbjørnsen, Peter Christen |ForbokstavEtternavn=A |Wikipedia=Peter Chr. Asbjørnsen |Wikiquote=Peter Christen Asbjørnsen |Wikicommons=Peter Christen Asbjørnsen |TOC= |KortBio=Peter Christen Asbjørnsen (født 1812 i Christiania, død 1885 i Kristiania), var en norsk forfatter, folkeminnesamler, forstmann og naturviter. For ettertiden er Asbjørnsen blitt stående som selve eventyrkongen. Gjennom sitt samarbeid med ungdomsvennen [[Jørgen Moe]] utgjorde han forfatterparet Asbjørnsen og Moe, som er blitt et synonym for norske folkeeventyr. |Bilde=Peter Christen Asbjörnsen (ur Svenska Familj-Journalen).png }} * ''Norske Folkeeventyr'' (med Jørgen Moe) ** [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Originalutgaven]] (1843-44) 110 417 2006-06-29T19:48:21Z Kjetil Svenheim 11 {{Forfatter |Navn=Jørgen Engebretsen Moe |Datoer=(1813 – 1882) |SorterUnder=Moe, Jørgen Engebretsen |ForbokstavEtternavn=M |Wikipedia=Jørgen Moe |Wikiquote=Jørgen Moe |Wikicommons=Jørgen Moe |TOC= |KortBio=Jørgen Engebretsen Moe, (født 22. april 1813 på Mo på Ringerike, død 27. mars 1882) var en norsk biskop, forfatter og eventyrsamler. Han er mest kjent for [[Peter Christen Asbjørnsen|Asbjørnsen]] og Moes norske folkeeventyr. |Bilde=Jørgen Moe.jpg }} * ''Norske Folkeeventyr'' (med Peter Christen Asbjørnsen) ** [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Originalutgaven]] (1843-44) 111 418 2006-06-30T04:25:16Z Kjetil Svenheim 11 |<noinclude> ---- Mal for å sette inn | i andre maler, når det ikke skal brukes i syntaksen. [[Kategori:Usorterte maler]]</noinclude> 112 428 2006-06-30T07:32:09Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Constitution for Kongeriget Norge]] |seksjon=Originalteksten fra 1814 |forfatter=Rigsforsamlingen |forrige= |neste= |noter=Originalteksten til grunnloven datert 17. mai 1814 er kopiert fra [http://www.stortinget.no/om_stortinget/lover_regler/grunnlov_1814.html Stortinget sine nettsider] og deretter wikifisert. }}<div style="font-size:120%"> <!-- <p align="center"><strong><span class="style1">Grunnloven undertegnet p&aring; Eidsvoll 17. mai 1814</span></strong><font SIZE="+2"><strong><br> <br> Constitution</strong></font><br> <font SIZE="-1">for</font><br> <font SIZE="+2"><strong>Kongeriget Norge.</strong></font></p> !--> <p align="center"><font SIZE="+2"><strong><span class="style1">Constitution</strong></font><br> <font SIZE="-1">for</font><br> <font SIZE="+2"><strong>Kongeriget Norge.</strong></font></p> <p align="center"><br><font SIZE="+2">A.</font></p> <p align="center"><em>Om Statsformen og Religionen.</em></p> <p align="center">§ 1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.</p> <p align="center">§ 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>B.</strong></font> <em>Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.</em></p> <p align="center">§ 3. Den udøvende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge.</p> <p align="center">§ 4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden paaligger hans Raad. </p> <p align="center">§ 5. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve Kronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere, og den Ældre i Linien for den Yngre.</p> <p align="center">§ 6. Den udvalgte Konges, i lovligt Ægteskab avlede, mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige § foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Storthinget tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.</p> <p align="center">§ 7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.</p> <p align="center">§ 8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtaget sit tilbørlige Sted i Arvelinien, om han end først efter Faderens Død fødes til Verden.</p> <p align="center">§ 9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterfølger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.</p> <p align="center">§ 10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er indtraadt i det 21de Aar, erklærer han sig offentlig at være myndig.</p> <p align="center">§ 11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for Storthinget følgende Eed: <br> &quot;Jeg lover og sværger at ville re-&quot;<br> &quot;gjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution&quot; <br> &quot;og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!&quot; <br> Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og igjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.</p> <p align="center">§ 12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter. </p> <p align="center">§ 13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuværende Grændser og maa ikke, uden Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem længer, end 6 Maaneder af Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.</p> <p align="center">§ 15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, haandhæve og beskytte denne.</p> <p align="center">§ 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.</p> <p align="center">§ 17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget givne Love. De gjelde provisorisk til næste Storthing.</p> <p align="center">§ 18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger.</p> <p align="center">§ 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almeenvæsenet nyttigste Maade.</p> <p align="center">§ 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Høiesterets Dom er falden og dens Betænkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tildømte Straf. <br> I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.</p> <p align="center">§ 21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militaire Embedsmænd. Disse sværge Constitutionen og Kongen Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei beklæde civile Embeder.</p> <p align="center">§ 22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Overøvrighedspersoner, Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.</p> <p align="center">§ 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Belønning for udmærkede Fortjenester, der offentligen maae kundgjøres; men ei anden Rang og Tittel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager Ingen for Statsborgernes fælleds Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.</p> <p align="center">§ 24. Kongen vælger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente. Til at lønne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende aarlig Sum.</p> <p align="center">§ 25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Søemagt. Den maa ikke overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.</p> <p align="center">§ 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.</p> <p align="center">§ 27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Oprør, ere den trende Gange lydeligen forelæste af den civile Øvrighed.</p> <p align="center">§ 28. Kongen vælger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og Søn, eller to Brødre maae ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.</p> <p align="center">§ 29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal af Medlemmerne ere tilstæde.</p> <p align="center">§ 30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed - diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.</p> <p align="center">§ 31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde, og foredrage de Sager, som henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra Møde i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstæde; skulle andre Embedsmænd af Kongen constitueres til at tage Sæde i Statsraadet.</p> <p align="center">§ 32. I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager, som der forhandles. Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes. </p> <p align="center">§ 33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør forlægges det samlede Statsraad. Forøvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme Bestemmelser som i 32<font SIZE="-1"><u>te</u></font> § ere fastsatte.</p> <p align="center">§ 34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udstædes stedse i Kongens Navn.</p> <p align="center">§ 35. Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve - militaire Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som ifølge sin Embedspligt har foredraget Sagen, da han bør være ansvarlig for Expeditionens Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indført.</p> <p align="center">§ 36. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Tittel af Kronprinds til Norge. De Øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prindser, og de kongelige Døttre Prindsesser.</p> <p align="center">§ 37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar. </p> <p align="center">§ 38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.</p> <p align="center">§ 40. Er Tronarvingen fraværende ved Kongens Død, bør han, hvis uovervindelige Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat Dødsfaldet er ham tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 41. Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død umyndig, fører Enkedronningen, om hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da fører den nærmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den Nærmere ei var fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutningerne i Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2 Stemmer.</p> <p align="center">§ 42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne, under Ansvar efter 45<font SIZE="-1"><u>de</u></font> §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da Forsædet og 2 Stemmer.</p> <p align="center">§ 43. De i 42<font SIZE="-1">de</font> § fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilfælde af, at Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er fraværende fra Riget. </p> <p align="center">§ 44. De, som ifølge Foranførte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, fraværende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for Storthinget, hver for sig, aflægge følgende Eed: <br> &quot;Jeg lover og sværger at ville forestaae Regjeringen i Overensstem-&quot; <br> &quot;melse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og&quot; <br> &quot;hans hellige Ord!&quot;</p> <p align="center">§ 45. Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.</p> <p align="center">§ 46. Ved Kongens Død, eller i de Tilfælde, i hvilke et Regentskab bør beskikkes, skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, besørges Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i Høiesteret.</p> <p align="center">§ 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget dertil udnævnte, Mænd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige Moder, med Udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadet og Regentskabets øvrige Tilforordnede.</p> <p align="center">§ 48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46<font SIZE="-1">de</font> § foreskrevne Maade, for at vælge en nye Kongeæt. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42<font SIZE="-1">de</font> §.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>C.</strong></font> <em>Om Borgerret og den lovgivende Magt.</em></p> <p align="center">§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.</p> <p align="center">§ 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten</p> *a. ere, eller have været Embedsmænd, *b. paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,<br> *c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie. <p align="center">§ 51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver Kjøbstad af Magistraten og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten forfattes et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen Troskab.</p> <p align="center">§ 52. Stemmeret suspenderes:</p> *a. Ved Anklage til Thinge for *b ved Umyndiggjørelse, *c. ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld. <p align="center">§ 53. Stemmeret tabes:</p> *a. ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie eller vanærende Straffe, *b. ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke, *c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat, *d. ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een <p align="center">§ 54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3<font SIZE="-1">die</font> Aar. De skulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.</p> <p align="center">§ 55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheter om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.</p> <p align="center">§ 56. Førend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.</p> <p align="center">§ 57. I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8 Dage derefter, paa et af Øvrigheden dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 3 til 6 vælge Een, 7 til 10 To, 11 til 14 Tre, 15 til 18 Fire, som er det høieste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kjøbstad færre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstad, for at stemme i Forening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som eet District.</p> <p align="center">§ 58. I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede vaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes, at indtil 100 vælge Een, 100 til 200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da, enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet 1/10 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 5 til 14 vælge Een, 15 til 24 To, 25 til 34 Tre, 35 og derover Fire, som er det største Antal.</p> <p align="center">§ 59. De i § 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing. Befindes det da: at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end 1/3 af hele Rigets, bør Storthinget til Følge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til Landets, som 1 til 2, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være mindre, end 75 og ei større end 100.</p> <p align="center">§ 60. De inden Riget værende stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.</p> <p align="center">§ 61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.</p> <p align="center">§ 62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke vælges til Repræsentanter.</p> <p align="center">§ 63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget, medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgmændene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer i hans Sted.</p> <p align="center">§ 64. Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Overøvrighederne og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udnævnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.</p> <p align="center">§ 65. Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statskassen for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig. </p> <p align="center">§ 66. Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.</p> <p align="center">§ 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.</p> <p align="center">§ 68. Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februarii Maaned hvert 3<font SIZE="-1">die</font> Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge dertil bestemmer en anden Kjøbstad. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.</p> <p align="center">§ 69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udstæder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.</p> <p align="center">§ 70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen hæves, naar han forgodtbefinder.</p> <p align="center">§ 71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3 paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.</p> <p align="center">§ 72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.</p> <p align="center">§ 73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.</p> <p align="center">§ 74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstænde, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgjør Lagthinget, de øvrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilte og udnævner sin egen Præsident og Secretair.</p> <p align="center">§ 75. Det tilkommer Storthinget: </p> *a. at give og ophæve Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde længere, end til 1<font SIZE="-1">ste</font> Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes; *b. at aabne Laan paa Statens Credit; *c. at føre Opsynet over Rigets Pengevæsen; *d. at bevilge de, til Statsudgifterne fornødne, Pengesummer; *e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme; *f. at lade sig forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne; *g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige; *h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte være Embedsmænd; *i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne; *k. at udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii; *l. at naturalisere Fremmede. <p align="center">§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.<br> Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.</p> <p align="center">§ 77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.</p> <p align="center">§ 78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget, med den Erklæring, at han ikke fortiden finder det tjenligt at sanctionere Beslutningen.</p> <p align="center">§ 79. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste ordentlige Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3<font SIZE="-1">die</font> ordentlige Storthing, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Thing uforandret antaget, og den da forelægges Kongen, med Begjering, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste Overlæg, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paafølger inden Storthinget adskilles.</p> <p align="center">§ 80. Storthinget forbliver samlet saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efterat have været samlet den bestemte Tid, hæves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger, ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.</p> <p align="center">§ 81. Alle Love - de i § 79 undtagne - udfærdiges i Kongens Navn og under Rigets Segl i følgende Udtryk:</p> <ul> <p>&quot;Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges&quot; <br> &quot;Konge, gjør vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Be-&quot;<br> &quot;slutning af Dato, saalydende: (Her følger Beslutningen)<br> &quot;Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage&quot; <br> &quot;og bekræfte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl.&quot;</p> </ul> <p align="center">§ 82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den udøvende Magt allene, affattes saaledes: &quot;Vi N. N. etc.&quot; <br> &quot;gjøre vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution med-&quot;<br> &quot;delte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v.&quot;</p> <p align="center">§ 83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:</p> *a. det erklærer sig samlet som Storthing efter Constitutionen; *b. det bestemmer sit indvortes Politie; *c. det antager eller forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuld magter; *d. det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder; *e. det naturaliserer Fremmede; *f. og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale. <p align="center">§ 84. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstænde.</p> <p align="center">§ 85. Storthinget holdes for aabne Døre og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.</p> <p align="center">§ 86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderie mod Fædrenelandet.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>D.</strong></font> <em>Om den dømmende Magt.</em></p> <p align="center">§ 87. Lagthingets Medlemmer tilligemed Høiesteret udgjøre Rigsretten, som i første og sidste Instans dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges, enten mod Statraadets, eller Høiesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.</p> <p align="center">§ 88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgjør mindre end 15 Personer.</p> <p align="center">§ 89. Til at dømme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en Høiesteret, der ikke maa bestaae af færre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.</p> <p align="center">§ 90. I Fredstider er Høiesteret tilligemed 2 høie Officierer, som Kongen tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid, end 3 Maaneder.</p> <p align="center">§ 91. Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision.</p> <p align="center">§ 92. Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>E.</strong></font> <em>Almindelige Bestemmelser.</em></p> <p align="center">§ 93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt</p> *a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter; *b. ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter; *c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges Selvstændighed; *d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar; *e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede. <p>Dog kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.</p> <p align="center">§ 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.</p> <p align="center">§ 95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.</p> <p align="center">§ 96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.</p> <p align="center">§ 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.</p> <p align="center">§ 98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgiftter til Statskassen være forbundne.</p> <p align="center">§ 99. Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest eller ulovligt Ophold staae Vedkommende den Fængslede til Ansvar.</p> <p align="center">§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.</p> <p align="center">§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.</p> <p align="center">§ 102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilfælde.</p> <p align="center">§ 103. Fristed tilstædes ikke dem, som herefter fallere.</p> <p align="center">§ 104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilfælde forbryes.</p> <p align="center">§ 105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.</p> <p align="center">§ 106. Saavel Kjøbesummer, som Indtægter af det, Geistligheden beneficerede Gods, skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.</p> <p align="center">§ 107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsettes af det første eller andet følgende Storthing.</p> <p align="center">§ 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden oprettes.</p> <p align="center">§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.</p> <p align="center">§ 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.</p> <p align="center">Paa Rigsforsamlingens Vegne</p> <div align="center"><center> <table WIDTH="66%" HEIGHT="2%"> <tr> <td><em>C.M.Falsen</em></td> <td><em>H.M.Krohg</em></td> <td><em>Christie</em></td> </tr> <tr> <td>Præsident.</td> <td>Vice-Præsident</td> <td>Secretair.</td> </tr> </table> </center></div> <p>Vi undertegnede Kongeriget Norges Repræsentanter, erklære herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekræftelse under vor Haand og Seigl. <ul> <p>Eydsvold d: 17<font SIZE="-1">de</font> May 1814. </p> </ul> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Aggershuus Amts Deputerede.</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Peder Anker</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>C:M:Falsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christensen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Aggershuske Ridende Jæg. Corps</font></td> <td><font SIZE="-1">Ditto Skarpskytter Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>VC:Sibbern</em></td> <td><em>FWStabell</em></td> <td><em>ZMellebye</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Arendals Deputation</font></td> <td><font SIZE="-1">Artillerie-Corpset</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Alexand: Chr: Møller</em></td> <td><em>Motzfeldt</em></td> <td><em>H: Haslum</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bergen Byes Deputerede</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>WFKChristie</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Fredrik Meltzer</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J: Rolfsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>JRein</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søndre Bergenhuus Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>AvWSKoren</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>GBJersin</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>BASGierager</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nordre Bergenhuus Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Irgens</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>NNielsen</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>PHiermand</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="60%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bergenhusiske Regiment</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>OEHolck.</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>NJSLoftesnes</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Buskeruds Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>F. Schmidt</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Johan Collett.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christopher Hoen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bratsberg Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Løvenskiold.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>PJCloumann</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Tallev Olsen Huvestad</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Christiania</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Christiansand</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>GSverdrup</em></td> <td><em>Omsen.</em></td> <td><em>N: Wergeland</em> </td> <td><em>O:C:Mørch</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td></td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Christians Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>LWeidemann.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Stabel.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ALysgaard</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Christiansund</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Dramen</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Friderichshald</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>John Moses.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Nicolaj Schejtli.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>CADahl</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Friedrichsstad</font></td> <td><font SIZE="-1">Hedemarkens Amt</font></td> <td></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Andreas Michael Heiberg.</em></td> <td><em>Bendeke</em></td> <td><em>A.Kiønig</em></td> <td><em>OOEvenstad</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Holmestrand</font></td> <td><font SIZE="-1">Jarlsberg Grevskab</font></td> <td></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>H. H. Nysom </em></td> <td><em>HWedel-Jarlsberg</em></td> <td><em>GPBlom</em></td> <td><em>O:R:Apeness</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Ingenieur Brigaden</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Kongsberg</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Kragerøe</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>A:Sibbern</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>P Steenstrup</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>C: Hersleb Horneman</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Laurvig</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Laurvigs Grevskab</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Diriks</em></td> <td><em>I. Hesselberg</em></td> <td><em>AndGrønneberg</em></td> <td><em>O. Amundrød</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Lister Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Gabriel Lund junior</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Erichstrup</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>TJLundegaard.</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Mandals Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Osmund Lømsland</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Erich Jaabech</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Sywert Eeg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="60%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Molde</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Moss</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>F:Motzfeldt</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>G. Wulfsberg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nedenæs Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">J.Aall junior</td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Grøgaard</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Thor R: Lilleholth</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Nordenfjelske Infanteri Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Norske Jeger Corps</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Capitaine Prydz</em></td> <td><em>Helge Waagard.</em></td> <td><em>Fleischer</em></td> <td><em>N: Dyhren</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Oplandske Infanterie Regement</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Porsgrund</font></td> </tr> <tr> <td><em>D: Hegermann</em></td> <td><em>Sergeant Haraldstad</em></td> <td><em>Jørgen Aall</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Raabøigelaugets Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Thomas Bryn</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ETSLande</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Ole Knudsen Tvedten</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Romsdals Amt</font> </td> <td></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Røraas</font></td> </tr> <tr> <td><em>HMKrohg</em></td> <td><em>J:Stub</em></td> <td><em>Elling Walbøe</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Richard Floer</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Smaalehnenes Amt</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Schien</font></td> </tr> <tr> <td><em>PHount</em></td> <td><em>John Hansen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Did: Cappelen</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Stavanger Bye</font></td> <td></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Stavanger Amt</font></td> </tr> <tr> <td><em>PV. Rosenkilde</em></td> <td><em>Oftedahl.</em></td> <td><em>C.Mølbach</em></td> <td ALIGN="MIDDLE">ARegelstad</td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søe-Deffensionen</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J.S.Fabricius</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>TKonow</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>P:Johnsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Even Thorsen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE">med ført Pæn</td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Søndenfieldske Infanterie-Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Søndenfieldske Dragon-Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>DPetersen</em></td> <td><em>Ole Svendsen</em></td> <td><em>P. Ramm</em></td> <td><em>PBalke</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Tellemarkske Infanterie Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Trondhjems Bye</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>E. Høyum</em></td> <td><em>G.Røed.</em></td> <td><em>ARogert</em></td> <td><em>Peter Schmidt jr</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søndre Trondhjems Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J:HDarre</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ARambech.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>L:L:Forsæth</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nordre Trondhiems Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christian Midelfart</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Hjeronymus Heyerdahl</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Sivert Bratberg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Første Trondh. Inf. Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Andet Trondhjemske Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Wasmuth</em></td> <td><em>Daniel Schevig</em></td> <td><em>Jacob Lange</em></td> <td><em>Helmer Giedeboe</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Trondhiemske Dragon Corps</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Tønsberg</font></td> </tr> <tr> <td><em>F:Heidmann.</em></td> <td><em>PJErtzgaard.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Carl Stoltenberg</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Westerlenske Inf. Regiment</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Øster Risøer</font></td> </tr> <tr> <td><em>Just Ely.</em></td> <td><em>OB Bercheland</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>H:Carstensen</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <p><strong>Vi Christian Frederik</strong> af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17<font SIZE="-1">de</font> May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag høytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede Mænd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekræftes. </p> <p align="center"><strong>Under Vor Haand og Rigets Seigl</strong> </p> <ul> <p>Givet paa Eidsvold, d. l9<font SIZE="-1">de</font> May 1814 </p> </ul> <p align="center"><font size="+2">''Christian Frederik''</font> </p> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="RIGHT">________ </td> </tr> <tr> <td ALIGN="RIGHT"><em>v: Holten</em></td> </tr> </table> </div>{{bunn}} 113 423 2006-06-30T07:00:53Z Kjetil Svenheim 11 {| id="snarvei" class="noprint" style="border: 1px solid #999; background: #fff; margin: 0 0 .5em 1em; text-align: center; padding: 5px; float: {{{float|right}}}; clear: {{{clear|right}}}; font-size: smaller;" |- ! [[Wikikilden:Snarvei|Snarvei]]:<br />{{{1}}} |- |} <noinclude>[[Kategori:Maler for interne lenker|Snarvei]][[en:Template:Shortcut]]</noinclude> 114 425 2006-06-30T07:17:41Z Kjetil Svenheim 11 {| style="width:100%; margin-bottom:5px; border: 1px solid #006400; background:#DFD; text-align:center;" |- | style="width:20%; text-align:left; font-size:0.9em;" | {{{forrige|}}} | style="width:60%;" | '''{{{title|{{SUBPAGENAME}}}}}''' {{{seksjon|}}} | style="width:20%; text-align:right;font-size:0.9em;" | {{{neste|}}} |} {| style="width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#fAfAff;" |- | {{#if:{{{snarvei|}}}|{{snarvei|{{{snarvei}}}}}}}{{{noter|}}} |} <noinclude>[[Kategori:Wikikildenmaler|Wikitopp]][[en:Template:Process header]]</noinclude><br clear="all" /> 115 429 2006-06-30T13:12:16Z Kjetil r 7 {{Wikitopp | tittel = Hjelpesider | seksjon = | forrige = ← [[Wikikilden:Indeks]] | nese = | snarvei = [[WK:HJELP]] | noter = Hjelpesidene nedenfor gir dokumentasjon, instruksjoner og informasjon relatert til Wikikilden, delt inn i seksjonene nedenfor. }} <!-- If you are new to wiki projects, the sheer amount of information may be daunting. '''[[Help:Introduction]] introduces users to Wikisource, and explains how to explore, edit, use features, and add new texts.''' --> '''Wikikilden''' er en stadig voksende samling av tekster fra norske primærkilder, samt fremmedspråklige primærkilder oversatt til norsk. For de fleste tekstene på Wikikilden er vernetiden for opphavspersonens enerett utløpt, og tekstene kan dermed brukes helt fritt uten restriksjoner. Åndsverk der vernetiden ikke er utløpt kan bare legges inn på Wikikilden under GFDL - GNU fri dokumentasjonslisens. <!-- == Introductions == {{Wikisource:Index/table}} |- | [[Help:Introduction|General introduction]] | Explains what Wikisource is, and briefly introduces the basic tools available to editors. |- | [[Help:Reading|Reading and using Wikisource]] | Introduces various tools useful to finding works and tracking changes. |- | [[Help:Editing Wikisource|Editing Wikisource]] | Introduces formatting code (see [[m:Help:Editing]] for advanced help). |- | [[Help:Adding texts|Adding new texts]] | Introduces the formatting and inclusion guidelines. |} == Miscellaneous questions == {{Wikisource:Index/table}} |- |colspan="2"|[[Wikisource:What is Wikisource?|What is Wikisource?]] |- |colspan="2"|[[Wikisource:Wikisource and Wikibooks|What's the difference between Wikisource and Wikibooks?]] |- |colspan="2"|[[Wikisource:Tools and scripts|Are there user tools and scripts?]] |} == Advanced help == {{Wikisource:Index/table}} |- | [[Wikisource:Adminship|Adminship]] | Documentation related to administrator access. |- | [[Help:Audio|Audio]] | Provides technical help related to recording and listening to audio files. |- | [[Help:Digitising texts and images for Wikisource|Digitising]] | Provides technical help related to converting non-digital works to digital text. |- | [[Help:Copyright and Wikisource|Copyright]] | Helps users determine copyright status of works. |- | [[Help:Copyright tags|Copyright tags]] | Provides a list of license tags in order of preference. |- | [[Help:Footnotes and endnotes|Footnotes and endnotes]] | '''[proposal]''' Provides technical help related to footnotes. |- | [[m:Help:Contents|Meta help pages]] | Provides very comprehensive technical and practical documentation. This is the official documentation used by the Wikimedia Foundation. |- |[[Help:Editing poetry on Wikisource|Poetry]] | Provides guidelines for format of poems. |- | [[Help:Mathematics and Wikisource: fractions and functions|Mathematics and Wikisource: fractions and functions]] | Provides instructions and examples for formatting mathmetical functions and other diffcult characters. |- |} == See also == * [[Wikisource:Requests for assistance|Requests for assistance]] * [[w:Wikipedia:Help|Wikipedia's help pages]] --> [[Kategori:Hjelp| ]] [[Kategori:Wikikildens indekssider|Hjelp]] [[da:Wikisource:Hjælp]] [[de:Wikisource:Hilfe]] [[en:Wikisource:Help]] [[es:Wikisource:Ayuda]] [[fr:Aide:Aide]] [[it:Aiuto:Aiuto]] [[pl:Wikiźródła:Pomoc]] [[pt:Ajuda:Conteúdo]] [[tr:Yardım:İçindekiler]] 117 432 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default [[$1]] moved to [[$2]] 118 433 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default [[$1]] moved to [[$2]] over redirect 119 434 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default /** CSS placed here will be applied to all skins */ 120 435 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default /* CSS placed here will affect users of the Monobook skin */ 121 436 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default /* tooltips and access keys */ ta = new Object(); ta['pt-userpage'] = new Array('.','My user page'); ta['pt-anonuserpage'] = new Array('.','The user page for the ip you\'re editing as'); ta['pt-mytalk'] = new Array('n','My talk page'); ta['pt-anontalk'] = new Array('n','Discussion about edits from this ip address'); ta['pt-preferences'] = new Array('','My preferences'); ta['pt-watchlist'] = new Array('l','The list of pages you\'re monitoring for changes.'); ta['pt-mycontris'] = new Array('y','List of my contributions'); ta['pt-login'] = new Array('o','You are encouraged to log in, it is not mandatory however.'); ta['pt-anonlogin'] = new Array('o','You are encouraged to log in, it is not mandatory however.'); ta['pt-logout'] = new Array('o','Log out'); ta['ca-talk'] = new Array('t','Discussion about the content page'); ta['ca-edit'] = new Array('e','You can edit this page. Please use the preview button before saving.'); ta['ca-addsection'] = new Array('+','Add a comment to this discussion.'); ta['ca-viewsource'] = new Array('e','This page is protected. You can view its source.'); ta['ca-history'] = new Array('h','Past versions of this page.'); ta['ca-protect'] = new Array('=','Protect this page'); ta['ca-delete'] = new Array('d','Delete this page'); ta['ca-undelete'] = new Array('d','Restore the edits done to this page before it was deleted'); ta['ca-move'] = new Array('m','Move this page'); ta['ca-watch'] = new Array('w','Add this page to your watchlist'); ta['ca-unwatch'] = new Array('w','Remove this page from your watchlist'); ta['search'] = new Array('f','Search this wiki'); ta['p-logo'] = new Array('','Main Page'); ta['n-mainpage'] = new Array('z','Visit the Main Page'); ta['n-portal'] = new Array('','About the project, what you can do, where to find things'); ta['n-currentevents'] = new Array('','Find background information on current events'); ta['n-recentchanges'] = new Array('r','The list of recent changes in the wiki.'); ta['n-randompage'] = new Array('x','Load a random page'); ta['n-help'] = new Array('','The place to find out.'); ta['n-sitesupport'] = new Array('','Support us'); ta['t-whatlinkshere'] = new Array('j','List of all wiki pages that link here'); ta['t-recentchangeslinked'] = new Array('k','Recent changes in pages linked from this page'); ta['feed-rss'] = new Array('','RSS feed for this page'); ta['feed-atom'] = new Array('','Atom feed for this page'); ta['t-contributions'] = new Array('','View the list of contributions of this user'); ta['t-emailuser'] = new Array('','Send a mail to this user'); ta['t-upload'] = new Array('u','Upload images or media files'); ta['t-specialpages'] = new Array('q','List of all special pages'); ta['ca-nstab-main'] = new Array('c','View the content page'); ta['ca-nstab-user'] = new Array('c','View the user page'); ta['ca-nstab-media'] = new Array('c','View the media page'); ta['ca-nstab-special'] = new Array('','This is a special page, you can\'t edit the page itself.'); ta['ca-nstab-project'] = new Array('a','View the project page'); ta['ca-nstab-image'] = new Array('c','View the image page'); ta['ca-nstab-mediawiki'] = new Array('c','View the system message'); ta['ca-nstab-template'] = new Array('c','View the template'); ta['ca-nstab-help'] = new Array('c','View the help page'); ta['ca-nstab-category'] = new Array('c','View the category page'); 122 437 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Om 123 438 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Om 124 439 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Om {{SITENAME}} 125 440 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default v 126 441 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default v 127 442 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default i 128 443 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default p 129 444 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default s 130 445 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default f 131 446 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default w 132 447 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The password for "$1" has been sent to $2. 133 448 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Password sent. 134 449 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Account created 135 450 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The user account for $1 has been created. 136 451 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Sorry, you have already created $1 accounts. You can't make any more. 137 452 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Gjennomført 138 453 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Tilføyd til overvåkningslisten 139 454 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Siden "$1" er tilføyd <a href="{{localurle:Spesial:Watchlist}}">overvåkningslisten</a>. Fremtidige endringer til denne siden og den tilhørende diskusjonssiden vil bli listet opp her, og siden vil fremstå <b>fremhevet</b> i <a href="{{localurle:Spesial:Recentchanges}}">listen med de siste endringene</a> for å gjøre det lettere å finne den.</p> <p>Hvis du senere vil fjerne siden fra overvåkningslisten, klikk "Fjern overvåkning" ute i siden. 140 455 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default + 141 456 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Administratorer 142 457 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default All articles 143 458 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default All pages ($1 namespace) 144 459 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Combined display of upload, deletion, protection, blocking, and sysop logs. You can narrow down the view by selecting a log type, the user name, or the affected page. 145 460 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default System messages 146 461 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Current text 147 462 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Default text 148 463 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Message name filter: 149 464 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Show only modified 150 465 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Name 151 466 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default '''Special:Allmessages''' cannot be used because '''$wgUseDatabaseMessages''' is switched off. 152 467 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Your current interface language <b>$1</b> is not supported by Special:Allmessages at this site. 153 468 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This is a list of system messages available in the MediaWiki namespace. 154 469 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default All non-articles 155 470 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default All pages (not in $1 namespace) 156 471 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Enable e-mail from other users 157 472 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Alle sider 158 473 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Display pages starting at: 159 474 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Next 160 475 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Display pages with prefix: 161 476 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Previous 162 477 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Go 163 478 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default $1 til $2 164 479 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This user is already a bureaucrat 165 480 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This user is already a steward 166 481 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This user is already an administrator 167 482 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default <strong>Bruker $1 er allerede logget inn!</strong><br /> 168 483 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kan ikke fjerne den siste redigeringen av [[$1]] foretatt av [[Bruker:$2|$2]] ([[Brukerdiskusjon:$2|diskusjon]]); en annen har allerede redigert siden eller fjernet redigeringen. Den siste redigeringen er foretatt av [[Bruker:$3|$3]] ([[Brukerdiskusjon:$3|diskusjon]]). 169 484 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Eldste sider 170 485 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default and 171 486 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default '''Warning:''' You are not logged in. Your IP address will be recorded in this page's edit history. 172 487 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default - 173 488 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Talk for this IP 174 489 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default ---- ''Dette er en diskusjonsside for en anonym bruker som ikke har opprettet en konto eller ikke bruker den. Vi er derfor nødt til å bruke den numeriske IP-adressen til å identifisere ham eller henne. En IP-adresse kan være delt mellom flere brukere. Hvis du er en anonym bruker og synes at du har fått irrelevante kommentarer på en slik side, [[Spesial:Innlogging|logg på]] så vi unngår fremtidige forvekslinger med andre anonyme brukere.'' 175 490 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Anonymous user(s) of {{SITENAME}} 176 491 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default apr 177 492 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default april 178 493 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Content page 179 494 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default En side med det navnet eksisterer allerede, eller det navnet du har valgt, er ikke gyldig. Velg et annet navn. 180 495 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Vis artikkel 181 496 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Articles starting with ''$1'' 182 497 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default aug 183 498 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default august 184 499 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Automatisk blokkert fordi du deler IP-adresse med "$1". Begrunnelse "$2". 185 500 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redirecting to [[$1]] 186 501 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Permission error 187 502 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The action you have requested is limited to users with the "$2" permission assigned. See $1. 188 503 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Handlingen kan ikke utføres på denne siden. 189 504 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Navnet på filen er blitt endret til "$1". 190 505 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default ".$1" er ikke et av de anbefalte filformatene. 191 506 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default IP-adressen er galt utformet. 192 507 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Galt utformet forespørsel 193 508 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Vi kunne ikke utføre forespørselen. Det er sannsynligvis fordi du har forsøkt å søke etter et ord med færre enn tre bokstaver, hvilket ikke støttes ennå. Det kan også være du har skrevet feil. Prøv igjen. 194 509 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Passordene var ikke like. 195 510 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Invalid raw signature; check HTML tags. 196 511 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feil tittel 197 512 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Den ønskede tittel var ulovlig, tom eller er galt lenket på et annet språk. 198 513 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Hoved) 199 514 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The text of '''your edits''' to '''$1''' is shown below: 200 515 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The source of '''$1''' is shown below: 201 516 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Ditt brukernavn eller din IP-adresse er blokkert av $1. Følgende begrunnelse ble gitt:<br />''$2''<p>Du kan kontakte $1 eller en annen [[{{ns:project}}:Administratorer|administrator]] for å diskutere utestengelsen. 202 517 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Brukeren er blokkert 203 518 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Blokker IP-adresse 204 519 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Blokkering utført 205 520 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default IP-adressen "$1" er blokkert. <br />Se [[Spesial:Ipblocklist|IP-blokkeringslisten]] for alle blokkeringer. 206 521 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bruk skjemaet nedenunder for å blokkere skriveadgangen fra en spesifikk IP-adresse. Dette må kun gjøres for at forhindre vandalisme, og i overensstemmelse med [[{{ns:project}}:Retningslinjer|retningslinjene]]. Fyll ut en spesiell begrunnelse nedenunder (for eksempel med et sitat fra sider som har vært utsatt for vandalisme). 207 522 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default blokker 208 523 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default $1, $2 blokkerte $3 ($4) 209 524 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default blocked "[[$1]]" with an expiry time of $2 210 525 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Block log 211 526 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This is a log of user blocking and unblocking actions. Automatically blocked IP addresses are not listed. See the [[Special:Ipblocklist|IP block list]] for the list of currently operational bans and blocks. 212 527 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bold text 213 528 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bold text 214 529 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bokkilder 215 530 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Her er en liste over lenker til steder som låner ut og/eller selger nye og brukte bøker, og som kanskje også har ytterligere informasjon om bøker du leter etter. 216 531 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default b 217 532 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Dårlige omdirigeringer 218 533 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default De følgende omdirigeringer peker på en side som ikke eksisterer. 219 534 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feilmeldinger 220 535 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Feilmeldinger 221 536 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter dato 222 537 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter navn 223 538 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter størrelse 224 539 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Det følgende er en lagret kopi av den ønskede siden, og er ikke nødvendigvis oppdatert. 225 540 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Avbryt 226 541 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kunne ikke slette filen. (den kan være slettet av noen andre.) 227 542 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Undelete failed; someone else may have undeleted the page first. 228 543 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kan ikke fjerne redigering; den siste brukeren er den eneste forfatteren. 229 544 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Sidekategorier 230 545 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The following categories exist in the wiki. 231 546 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default kategori 232 547 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Artikler i kategorien "$1" 233 548 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default There {{PLURAL:$1|is one article|are $1 articles}} in this category. 234 549 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default | 235 550 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default changed 236 551 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Skift passord 237 552 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default endringer 238 553 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Clear watchlist 239 554 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default '''Note:''' After saving, you may have to bypass your browser's cache to see the changes. '''Mozilla / Firefox / Safari:''' hold down ''Shift'' while clicking ''Reload'', or press ''Ctrl-Shift-R'' (''Cmd-Shift-R'' on Apple Mac); '''IE:''' hold ''Ctrl'' while clicking ''Refresh'', or press ''Ctrl-F5''; '''Konqueror:''': simply click the ''Reload'' button, or press ''F5''; '''Opera''' users may need to completely clear their cache in ''Tools→Preferences''. 240 555 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kolonner 241 556 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Compare selected versions 242 557 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bekreft 243 558 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Clear the cache of this page? $1 244 559 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default OK 245 560 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bekreft sletting 246 561 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Du holder på å permanent slette en side eller et bilde sammen med hele den tilhørende historikken fra databasen. Bekreft at du virkelig vil gjøre dette, at du forstår konsekvensene, og at du gjør dette i overensstemmelse med [[{{ns:project}}:Retningslinjer]]. 247 562 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default You must confirm your e-mail address before editing pages. Please set and validate your e-mail address through your [[Special:Preferences|user preferences]]. 248 563 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-mail confirmation required to edit 249 564 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Confirm E-mail address 250 565 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Someone, probably you from IP address $1, has registered an account "$2" with this e-mail address on {{SITENAME}}. To confirm that this account really does belong to you and activate e-mail features on {{SITENAME}}, open this link in your browser: $3 If this is *not* you, don't follow the link. This confirmation code will expire at $4. 251 566 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Something went wrong saving your confirmation. 252 567 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Invalid confirmation code. The code may have expired. 253 568 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Your e-mail address has now been confirmed. 254 569 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default You need to $1 to confirm your email address. 255 570 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Mail a confirmation code 256 571 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Could not send confirmation mail. Check address for invalid characters. 257 572 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Confirmation e-mail sent. 258 573 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{SITENAME}} e-mail address confirmation 259 574 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Your e-mail address has been confirmed. You may now log in and enjoy the wiki. 260 575 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This wiki requires that you validate your e-mail address before using e-mail features. Activate the button below to send a confirmation mail to your address. The mail will include a link containing a code; load the link in your browser to confirm that your e-mail address is valid. 261 576 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Confirm protection 262 577 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Do you really want to protect this page? 263 578 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default User [[User:$1|$1]] ([[User talk:$1|talk]]) deleted this page after you started editing with reason: : ''$2'' Please confirm that really want to recreate this page. 264 579 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Confirm unprotection 265 580 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Do you really want to unprotect this page? 266 581 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Tegn per linje i resultatet 267 582 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Linjer per resultat 268 583 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default bidrag 269 584 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default For $1 270 585 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Brukerbidrag 271 586 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Content is available under $1. 272 587 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Opphavsrett 273 588 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{SITENAME}} opphavsrett 274 589 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Please note that all contributions to {{SITENAME}} are considered to be released under the $2 (see $1 for details). If you don't want your writing to be edited mercilessly and redistributed at will, then don't submit it here.<br /> You are also promising us that you wrote this yourself, or copied it from a public domain or similar free resource. <strong>DO NOT SUBMIT COPYRIGHTED WORK WITHOUT PERMISSION!</strong> 275 590 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Please note that all contributions to {{SITENAME}} may be edited, altered, or removed by other contributors. If you don't want your writing to be edited mercilessly, then don't submit it here.<br /> You are also promising us that you wrote this yourself, or copied it from a public domain or similar free resource (see $1 for details). <strong>DO NOT SUBMIT COPYRIGHTED WORK WITHOUT PERMISSION!</strong> 276 591 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kunne ikke fjerne '$1'... 277 592 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Opprett ny konto 278 593 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default by e-mail 279 594 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Create article 280 595 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default created 281 596 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Page credits 282 597 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default nå 283 598 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aktuelt 284 599 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Current events 285 600 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Nåværende versjon 286 601 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Current revision 287 602 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Data 288 603 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Databasefeil 289 604 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default No preference 290 605 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Datoformat 291 606 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Date and time 292 607 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Det har skjedd en syntaksfeil i databasen. Den sist forsøkte forespørsel var: <blockquote><tt>$1</tt></blockquote> fra funksjonen "<tt>$2</tt>". MySQL returnerte feilen "<tt>$3: $4</tt>". 293 608 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Det har skjedd en syntaksfeil i databasen. Den sist forsøkte forespørselen var: "$1" fra funksjonen "$2". MySQL returnerte feilen "$3: $4". 294 609 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Dead-end pages 295 610 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default des 296 611 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default desember 297 612 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default default 298 613 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Søk som standard i disse navnerom: 299 614 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{SITENAME}} e-mail 300 615 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Delete 301 616 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Delete and move 302 617 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Yes, delete the page 303 618 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Deleted to make way for move 304 619 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default ==Deletion required== The destination article "[[$1]]" already exists. Do you want to delete it to make way for the move? 305 620 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Begrunnelse for sletting 306 621 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slettet "$1" 307 622 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default [deleted] 308 623 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Deleted old revision $1. 309 624 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default "$1" er slettet. Se $2 for en oversikt over de nyeste slettinger. 310 625 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Warning: This page has been deleted after you started editing! 311 626 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slett 312 627 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slett 313 628 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slett side 314 629 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Sletter "$1") 315 630 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slett side 316 631 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slettingslogg 317 632 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slettingslogg 318 633 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Her er en liste over de nyeste slettinger. Alle tider er serverens tid (UTC). <ul> </ul> 319 634 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Destination filename 320 635 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Funksjonen kan kun utføres av brukere med "utvikler"-status. Se $1. 321 636 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Utviklerrettigheter kreves. 322 637 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default forskjell 323 638 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Forskjeller mellom versjoner) 324 639 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Artikler med flertydige titler 325 640 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:template}}:Lenker til artikler med flertydige titler 326 641 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default De følgende artikler har lenker til <i>artikler med flertydige titler</i>. De burde ha lenke til en ikke-flertydig tittel i stedet.<br />En artikkel blir behandlet som flertydig hvis den har lenker fra $1.<br />Lenker fra andre navnerom er <i>ikke</i> listet her. 327 642 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Project:General_disclaimer 328 643 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Disclaimers 329 644 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Link to this page as [[$1]]) 330 645 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Dobbelte omdirigeringer 331 646 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default <b>NB:</b> Denne listen kan inneholde gale resultater. Det er som regel fordi siden inneholder ekstra tekst under den første #REDIRECT.<br /> Hver linje inneholder lenker til den første og den anden omdirigeringen, og den første linjen fra den andre omdirigeringsteksten. Det gir som regel den "riktige" målartikkelen, som den første omdirigeringen skulle ha pekt på. 332 647 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default download 333 648 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default A confirmation e-mail has been sent to the nominated e-mail address. Before any other mail is sent to the account, you will have to follow the instructions in the e-mail, to confirm that the account is actually yours. 334 649 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Edit 335 650 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Edit this file using an external application 336 651 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default See the [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:External_editors setup instructions] for more information. 337 652 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kommentaren til redigeringen var: "<i>$1</i>". 338 653 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigeringskonflikt: $1 339 654 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Rediger den nåværende versjonen av denne siden 340 655 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Hjelp til redigering 341 656 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Hvordan_redigere 342 657 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 343 658 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 (kommentar) 344 659 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default '''Warning:''' You are editing a page which is used to provide interface text for the software. Changes to this page will affect the appearance of the user interface for other users. 345 660 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Du redigerer en gammel versjon av denne siden. Hvis du lagrer den, vil alle endringer foretatt siden denne revisjonen bli overskrevet.</strong> 346 661 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 (seksjon) 347 662 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default rediger 348 663 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default rediger 349 664 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Edit section: $1 350 665 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Rediger side 351 666 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default <!-- Text here will be shown below edit and upload forms. --> 352 667 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Edit User Groups 353 668 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-mail 354 669 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Your e-mail address was authenticated on $1. 355 670 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Confirm your e-mail address 356 671 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Fra 357 672 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Beskjed 358 673 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Your e-mail address is <strong>not yet authenticated</strong>. No e-mail will be sent for any of the following features. 359 674 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-post til bruker 360 675 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Hvis denne brukeren har oppgitt en gyldig e-postadresse i sine brukerinnstillinger, vil dette skjemaet sende en enkelt beskjed. Den e-postadressen du har satt i brukerinnstillingene dine, vil dukke opp i "Fra"-feltet på denne e-posten, så mottageren er i stand til å svare. 361 676 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Send 362 677 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-posten sendt 363 678 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-postbeskjeden er sendt. 364 679 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Emne 365 680 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Til 366 681 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default E-post til denne brukeren 367 682 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The file you uploaded seems to be empty. This might be due to a typo in the file name. Please check whether you really want to upload this file. 368 683 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Dear $WATCHINGUSERNAME, the {{SITENAME}} page $PAGETITLE has been $CHANGEDORCREATED on $PAGEEDITDATE by $PAGEEDITOR, see $PAGETITLE_URL for the current version. $NEWPAGE Editor's summary: $PAGESUMMARY $PAGEMINOREDIT Contact the editor: mail: $PAGEEDITOR_EMAIL wiki: $PAGEEDITOR_WIKI There will be no other notifications in case of further changes unless you visit this page. You could also reset the notification flags for all your watched pages on your watchlist. Your friendly {{SITENAME}} notification system -- To change your watchlist settings, visit {{fullurl:{{ns:special}}:Watchlist/edit}} Feedback and further assistance: {{fullurl:{{ns:help}}:Contents}} 369 684 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default See $1 for all changes since your last visit. 370 685 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{SITENAME}} Notification Mailer 371 686 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This is a new page. 372 687 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Mark all pages visited 373 688 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{SITENAME}} page $PAGETITLE has been $CHANGEDORCREATED by $PAGEEDITOR 374 689 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Skriv en begrunnelse for skrivebeskyttelsen, inkludert et estimat på når den vil bli opphevet 375 690 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feil 376 691 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feil 377 692 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default innholdet før siden ble tømt var: '$1' 378 693 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default siden var tom 379 694 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default innholdet var: '$1' 380 695 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default content was: '$1' (and the only contributor was '$2') 381 696 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aperture 382 697 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Author 383 698 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bits per component 384 699 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Brightness 385 700 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default CFA pattern 386 701 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Color space 387 702 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default sRGB 388 703 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default FFFF.H 389 704 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Meaning of each component 390 705 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default does not exist 391 706 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Y 392 707 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Cb 393 708 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Cr 394 709 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default R 395 710 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default G 396 711 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default B 397 712 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Image compression mode 398 713 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Compression scheme 399 714 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Uncompressed 400 715 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default JPEG 401 716 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Contrast 402 717 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal 403 718 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Soft 404 719 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Hard 405 720 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Copyright holder 406 721 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Custom image processing 407 722 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal process 408 723 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Custom process 409 724 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default File change date and time 410 725 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Date and time of digitizing 411 726 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Date and time of data generation 412 727 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Device settings description 413 728 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Digital zoom ratio 414 729 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exif version 415 730 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure bias 416 731 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure index 417 732 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure mode 418 733 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Auto exposure 419 734 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Manual exposure 420 735 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Auto bracket 421 736 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure Program 422 737 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Not defined 423 738 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Manual 424 739 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal program 425 740 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aperture priority 426 741 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Shutter priority 427 742 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Creative program (biased toward depth of field) 428 743 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Action program (biased toward fast shutter speed) 429 744 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Portrait mode (for closeup photos with the background out of focus) 430 745 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Landscape mode (for landscape photos with the background in focus) 431 746 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Exposure time 432 747 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 sec ($2) 433 748 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default File source 434 749 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DSC 435 750 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash 436 751 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash energy 437 752 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Supported Flashpix version 438 753 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default F Number 439 754 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default f/$1 440 755 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lens focal length 441 756 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 mm 442 757 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal length in 35 mm film 443 758 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane resolution unit 444 759 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default inches 445 760 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane X resolution 446 761 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane Y resolution 447 762 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene control 448 763 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default None 449 764 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low gain up 450 765 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High gain up 451 766 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low gain down 452 767 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High gain down 453 768 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Altitude 454 769 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Altitude reference 455 770 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Name of GPS area 456 771 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS date 457 772 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bearing of destination 458 773 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for bearing of destination 459 774 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Distance to destination 460 775 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for distance to destination 461 776 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Latitude destination 462 777 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for latitude of destination 463 778 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Longitude of destination 464 779 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for longitude of destination 465 780 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS differential correction 466 781 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Magnetic direction 467 782 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default True direction 468 783 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement precision 469 784 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Direction of image 470 785 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for direction of image 471 786 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Latitude 472 787 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default North latitude 473 788 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default South latitude 474 789 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default North or South Latitude 475 790 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Longitude 476 791 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default East longitude 477 792 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default West longitude 478 793 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default East or West Longitude 479 794 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Geodetic survey data used 480 795 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement mode 481 796 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 2-dimensional measurement 482 797 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 3-dimensional measurement 483 798 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Name of GPS processing method 484 799 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Satellites used for measurement 485 800 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Speed of GPS receiver 486 801 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kilometres per hour 487 802 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Miles per hour 488 803 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Knots 489 804 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Speed unit 490 805 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Receiver status 491 806 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement in progress 492 807 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement interoperability 493 808 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS time (atomic clock) 494 809 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Direction of movement 495 810 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for direction of movement 496 811 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS tag version 497 812 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Image title 498 813 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Height 499 814 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unique image ID 500 815 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Width 501 816 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISO speed rating 502 817 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Offset to JPEG SOI 503 818 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bytes of JPEG data 504 819 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Light source 505 820 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 506 821 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Daylight 507 822 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Cloudy weather 508 823 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Shade 509 824 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Daylight fluorescent (D 5700 – 7100K) 510 825 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Day white fluorescent (N 4600 – 5400K) 511 826 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Cool white fluorescent (W 3900 – 4500K) 512 827 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White fluorescent (WW 3200 – 3700K) 513 828 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light A 514 829 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light B 515 830 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light C 516 831 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Fluorescent 517 832 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D55 518 833 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D65 519 834 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D75 520 835 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D50 521 836 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISO studio tungsten 522 837 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Other light source 523 838 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Tungsten (incandescent light) 524 839 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash 525 840 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Fine weather 526 841 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Camera manufacturer 527 842 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 528 843 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Manufacturer notes 529 844 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Maximum land aperture 530 845 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Metering mode 531 846 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 532 847 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Average 533 848 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default CenterWeightedAverage 534 849 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Other 535 850 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spot 536 851 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default MultiSpot 537 852 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Pattern 538 853 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Partial 539 854 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Camera model 540 855 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 541 856 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Optoelectronic conversion factor 542 857 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Orientation 543 858 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 544 859 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flipped horizontally 545 860 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 180° 546 861 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flipped vertically 547 862 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CCW and flipped vertically 548 863 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CW 549 864 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CW and flipped vertically 550 865 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CCW 551 866 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Pixel composition 552 867 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default RGB 553 868 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default YCbCr 554 869 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Valid image height 555 870 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Valid image width 556 871 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Data arrangement 557 872 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default chunky format 558 873 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default planar format 559 874 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Chromaticities of primarities 560 875 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Pair of black and white reference values 561 876 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Related audio file 562 877 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unit of X and Y resolution 563 878 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Number of rows per strip 564 879 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Number of components 565 880 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Saturation 566 881 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 567 882 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low saturation 568 883 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High saturation 569 884 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene capture type 570 885 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard 571 886 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Landscape 572 887 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Portrait 573 888 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Night scene 574 889 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene type 575 890 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A directly photographed image 576 891 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sensing method 577 892 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Undefined 578 893 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default One-chip color area sensor 579 894 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Two-chip color area sensor 580 895 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Three-chip color area sensor 581 896 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color sequential area sensor 582 897 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Trilinear sensor 583 898 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color sequential linear sensor 584 899 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sharpness 585 900 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 586 901 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Soft 587 902 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hard 588 903 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Shutter speed 589 904 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Software used 590 905 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 591 906 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spatial frequency response 592 907 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spectral sensitivity 593 908 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bytes per compressed strip 594 909 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Image data location 595 910 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject area 596 911 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject distance 597 912 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 metres 598 913 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject distance range 599 914 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 600 915 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Macro 601 916 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Close view 602 917 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Distant view 603 918 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject location 604 919 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTime subseconds 605 920 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTimeDigitized subseconds 606 921 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTimeOriginal subseconds 607 922 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Transfer function 608 923 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default User comments 609 924 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White Balance 610 925 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Auto white balance 611 926 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Manual white balance 612 927 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White point chromaticity 613 928 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Horizontal resolution 614 929 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 dpc 615 930 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 dpi 616 931 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color space transformation matrix coefficients 617 932 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Y and C positioning 618 933 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subsampling ratio of Y to C 619 934 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Vertical resolution 620 935 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default expires $1 621 936 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Noen andre har endret teksten siden du begynte å redigere. Den øverste boksen inneholder den nåværende tekst. Dine endringer vises i den nederste boksen. Du er nødt til å flette dine endringer sammen med den nåværende teksten. <b>Kun</b> teksten i den øverste tekstboksen vil bli lagret når du trykker "Lagre siden".<br /> 622 937 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Export pages 623 938 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Export 624 939 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Include only the current revision, not the full history 625 940 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ---- '''Note:''' Exporting the full history of pages through this form has been disabled due to performance reasons. 626 941 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default You can export the text and editing history of a particular page or set of pages wrapped in some XML. This can be imported into another wiki using MediaWiki via the Special:Import page. To export pages, enter the titles in the text box below, one title per line, and select whether you want the current version as well as all old versions, with the page history lines, or just the current version with the info about the last edit. In the latter case you can also use a link, e.g. [[{{ns:Special}}:Export/{{int:mainpage}}]] for the page {{int:mainpage}}. 627 942 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default There was either an external authentication database error or you are not allowed to update your external account. 628 943 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default http://www.example.com link title 629 944 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default External link (remember http:// prefix) 630 945 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default OSS 631 946 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default {{ns:project}}:OSS 632 947 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default feb 633 948 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default februar 634 949 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Invalid subscription feed type. 635 950 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Feed: 636 951 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kunne ikke kopiere filen "$1" til "$2". 637 952 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kunne ikke slette filen "$1". 638 953 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Beskrivelse 639 954 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A file with this name exists already, please check $1 if you are not sure if you want to change it. 640 955 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A file with this name exists already; please go back and upload this file under a new name. [[Image:$1|thumb|center|$1]] 641 956 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A file with this name exists already in the shared file repository; please go back and upload this file under a new name. [[Image:$1|thumb|center|$1]] 642 957 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1KB, MIME type: <code>$2</code> 643 958 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default File missing 644 959 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Filnavn 645 960 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kunne ikke finne filen "$1". 646 961 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kunne ikke omdøpe filen "$1" til "$2". 647 962 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Files 648 963 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Source 649 964 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Copyright status 650 965 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Filen "$1" er lastet opp med. Følg denne lenken: ($2) til siden med beskrivelse og fyll ut informasjon omkring filen, slik som hvor den kom fra, når den er laget og av hvem, og andre ting du vet om filen. 651 966 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Summary: 652 967 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A file of this name has been previously uploaded and subsequently deleted. You should check the $1 before proceeding to upload it again. 653 968 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Feil: Kunne ikke sende skjema 654 969 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default fredag 655 970 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default henter billedliste 656 971 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Utfør 657 972 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <form method="get" action="http://www.google.com/search" id="googlesearch"> <input type="hidden" name="domains" value="{{SERVER}}" /> <input type="hidden" name="num" value="50" /> <input type="hidden" name="ie" value="$2" /> <input type="hidden" name="oe" value="$2" /> <input type="text" name="q" size="31" maxlength="255" value="$1" /> <input type="submit" name="btnG" value="$3" /> <div> <input type="radio" name="sitesearch" id="gwiki" value="{{SERVER}}" checked="checked" /><label for="gwiki">{{SITENAME}}</label> <input type="radio" name="sitesearch" id="gWWW" value="" /><label for="gWWW">WWW</label> </div> </form> 658 973 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Already have an account? $1. 659 974 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Log in 660 975 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Group: 661 976 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default (all) 662 977 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bots 663 978 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bot 664 979 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bureaucrats 665 980 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bureaucrat 666 981 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Stewards 667 982 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Steward 668 983 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sysops 669 984 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sysop 670 985 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default {{ns:project}}:Bots 671 986 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default {{ns:project}}:Bureaucrats 672 987 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default {{ns:project}}:Administrators 673 988 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default User groups 674 989 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hent tidssone fra nettleseren 675 990 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Headline text 676 991 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Level 2 headline 677 992 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hjelp 678 993 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default {{ns:project}}:Hjelp 679 994 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default skjul 680 995 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hide results 681 996 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default skjul 682 997 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default historikk 683 998 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Earliest 684 999 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Latest 685 1000 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Forklaring: (nå) = forskjell fra den nåværende versjonen, (forrige) = forskjell fra den forrige versjonen, M = mindre endring 686 1001 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Historikk 687 1002 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Revision history for this page on the wiki 688 1003 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default The requested page doesn't exist. It may have been deleted from the wiki, or renamed. Try [[Special:Search|searching on the wiki]] for relevant new pages. 689 1004 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 at $2 690 1005 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Revision history 691 1006 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default - 692 1007 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default History 693 1008 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Advarsel: Siden du holder på å slette har en historikk: 694 1009 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Horizontal line (use sparingly) 695 1010 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ignore warning and save file anyway. 696 1011 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ignore any warnings 697 1012 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default The filename "$1" contains characters that are not allowed in page titles. Please rename the file and try uploading it again. 698 1013 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Søk 699 1014 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Example.jpg 700 1015 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Embedded image 701 1016 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Billedlenker 702 1017 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Billedliste 703 1018 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default all 704 1019 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default This shows only images uploaded by $1. 705 1020 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Her er en liste med $1 bilder sortert $2. 706 1021 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Limit images on image description pages to: 707 1022 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Billedside 708 1023 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Gjenopprettelse av en tidligere versjon gjennomført. 709 1024 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default slett 710 1025 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default beskrivelse 711 1026 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Forklaring: (nå) = dette er det nåværende bilde, (slett) = slett denne gamle versjonen, (gjenopprett) = gjenopprett en gammel versjon. <br /><i>Klikk på en dato for å se bildet som ble lastet opp da</i>. 712 1027 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Billedhistorikk 713 1028 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Forklaring: (beskrivelse) = vis/rediger bildebeskrivelse. 714 1029 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Destination title is of a special type; cannot move pages into that namespace. 715 1030 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Import pages 716 1031 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Copy all history versions for this page 717 1032 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Import 718 1033 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Select a wiki and page title to import. Revision dates and editors' names will be preserved. All transwiki import actions are logged at the [[Special:Log/import|import log]]. 719 1034 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default transwikied $1 720 1035 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 revision(s) from $2 721 1036 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default imported $1 by file upload 722 1037 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 revision(s) 723 1038 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 revision(s) 724 1039 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bad interwiki link 725 1040 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Couldn't open import file 726 1041 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Import failed: $1 727 1042 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Conflicting history revision exists (may have imported this page before) 728 1043 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Importing $1 729 1044 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Transwiki import 730 1045 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Import log 731 1046 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Administrative imports of pages with edit history from other wikis. 732 1047 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default No import file was uploaded. 733 1048 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default No pages to import. 734 1049 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default No transwiki import sources have been defined and direct history uploads are disabled. 735 1050 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Empty or no text 736 1051 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Importing pages... 737 1052 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Import succeeded! 738 1053 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Please export the file from the source wiki using the Special:Export utility, save it to your disk and upload it here. 739 1054 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown import source type 740 1055 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Upload of import file failed; perhaps the file is bigger than the allowed upload size. 741 1056 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default infinite 742 1057 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Information 743 1058 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Information for page 744 1059 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Intern feil 745 1060 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Språklenker 746 1061 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default The e-mail address cannot be accepted as it appears to have an invalid format. Please enter a well-formatted address or empty that field. 747 1062 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Invert selection 748 1063 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Invalid IP range. 749 1064 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default IP-adresse 750 1065 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default IP Address or username 751 1066 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Expiry time invalid. 752 1067 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Expiry 753 1068 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Liste over blokkerte IP-adresser 754 1069 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default The blocklist is empty. 755 1070 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 2 hours:2 hours,1 day:1 day,3 days:3 days,1 week:1 week,2 weeks:2 weeks,1 month:1 month,3 months:3 months,6 months:6 months,1 year:1 year,infinite:infinite 756 1071 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Other time 757 1072 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default other 758 1073 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Begrunnelse 759 1074 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Blokker denne adressen 760 1075 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Opphev blokkeringen av denne adresse 761 1076 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISBN 762 1077 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default omdirigeringsside 763 1078 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default inclusion 764 1079 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Italic text 765 1080 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Italic text 766 1081 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Problem med '$1', ugyldig navn... 767 1082 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jan 768 1083 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default januar 769 1084 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jul 770 1085 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default juli 771 1086 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Jump to: 772 1087 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default navigation 773 1088 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default search 774 1089 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jun 775 1090 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default juni 776 1091 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Warning: Page may not contain recent updates. 777 1092 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Det anbefales at filer ikke er større enn 100kb. 778 1093 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default This file is bigger than the server is configured to allow. 779 1094 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default forrige 780 1095 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sist endret $1. 781 1096 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default This page was last modified $1 by $2. 782 1097 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Licensing 783 1098 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default - 784 1099 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Linje $1: 785 1100 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Link title 786 1101 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Internal link 787 1102 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default (Liste over lenker) 788 1103 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default /^(.*?)([a-zA-Z\x80-\xff]+)$/sD 789 1104 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default De følgende sider har lenker hit: 790 1105 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default De følgende sider har lenker til dette bildet: 791 1106 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default /^([a-zæøå]+)(.*)$/sDu 792 1107 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default cont. 793 1108 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default List redirects 794 1109 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Brukerliste 795 1110 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Laster historikk 796 1111 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default laster versjon for å se forskjeller 797 1112 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lokaltid 798 1113 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lås databasen 799 1114 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse databasen. 800 1115 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lås database 801 1116 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Databasen er nå låst 802 1117 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Databasen er låst. <br />Husk å fjerne låsen når du er ferdig med vedlikeholdet. 803 1118 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Å låse databasen vil avbryte alle brukere fra å kunne redigere sider, endre deres innstillinger, redigere deres overvåkningsliste, og andre ting som krever endringer i databasen. Bekreft at du har til hensikt å gjøre dette, og at du vil låse opp databasen når vedlikeholdet er utført. 804 1119 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du har ikke bekreftet handlingen. 805 1120 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logs 806 1121 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default No matching items in log. 807 1122 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg inn 808 1123 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 809 1124 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Innloggingsfeil 810 1125 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Language: $1 811 1126 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default * Deutsch|de * English|en * Esperanto|eo * Français|fr * Español|es * Italiano|it * Nederlands|nl 812 1127 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg inn 813 1128 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <b>Du ble ikke logget inn.</b><br />Prøv igjen! 814 1129 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default You must have cookies enabled to log in to {{SITENAME}}. 815 1130 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default log in 816 1131 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default You must $1 to view other pages. 817 1132 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Login Required 818 1133 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du er nå innlogget som "$1". 819 1134 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du er nå innlogget 820 1135 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg ut 821 1136 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du er nå logget ut. Du kan fortsette å bruke {{SITENAME}} anonymt, eller du kan logge inn igjen med samme konto eller med en annen en. 822 1137 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg ut 823 1138 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Foreldreløse sider 824 1139 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <strong>ERROR: The text you have submitted is $1 kilobytes long, which is longer than the maximum of $2 kilobytes. It cannot be saved.</strong> 825 1140 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lange sider 826 1141 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Denne siden er $1 kilobyte lang; noen nettlesere kan ha problemer med å redigere sider som nærmer seg eller er lengre enn 32kb. Overvei om ikke siden kan deles opp i mindre deler.</strong> 827 1142 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Error sending mail: $1 828 1143 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Send nytt passord. 829 1144 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ingen avsenderadresse 830 1145 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du må være [[Spesial:Userlogin|logget inn]] og ha en gyldig e-postadresse satt i [[Spesial:Preferences|brukerinnstillingene]] for å sende e-post til andre brukere. 831 1146 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hovedside 832 1147 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Consult the [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Contents User's Guide] for information on using the wiki software. == Getting started == * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Configuration_settings Configuration settings list] * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:FAQ MediaWiki FAQ] * [http://mail.wikimedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-announce MediaWiki release mailing list] 833 1148 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mediawiki-programvare er nå installert. 834 1149 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Make a user into a sysop 835 1150 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <b>User "$1" could not be made into a sysop. (Did you enter the name correctly?)</b> 836 1151 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Name of the user: 837 1152 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <b>User "$1" is now a sysop</b> 838 1153 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Make this user into a sysop 839 1154 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default This form is used by bureaucrats to turn ordinary users into administrators. Type the name of the user in the box and press the button to make the user an administrator 840 1155 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Make a user into a sysop 841 1156 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mar 842 1157 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mars 843 1158 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mark as patrolled 844 1159 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default [$1] 845 1160 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mark this article as patrolled 846 1161 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Marked as patrolled 847 1162 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Cannot mark as patrolled 848 1163 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default You need to specify a revision to mark as patrolled. 849 1164 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default The selected revision has been marked as patrolled. 850 1165 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Forespørselen "$1" ga treff på $2 artikkeltitler og på teksten i $3 artikler. 851 1166 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Vis matematiske formler 852 1167 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Can't write to or create math output directory 853 1168 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Can't write to or create math temp directory 854 1169 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Feil i matematikken 855 1170 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default PNG conversion failed; check for correct installation of latex, dvips, gs, and convert 856 1171 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default lexerfeil 857 1172 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Missing texvc executable; please see math/README to configure. 858 1173 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Insert formula here 859 1174 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default syntaksfeil 860 1175 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mathematical formula (LaTeX) 861 1176 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ukjent feil 862 1177 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ukjent funksjon 863 1178 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mai 864 1179 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mai 865 1180 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Example.ogg 866 1181 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Media file link 867 1182 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default '''Warning''': This file may contain malicious code, by executing it your system may be compromised.<hr /> 868 1183 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Metadata 869 1184 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hide extended details 870 1185 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Show extended details 871 1186 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default EXIF metadata fields listed in this message will be included on image page display when the metadata table is collapsed. Others will be hidden by default. * make * model * datetimeoriginal * exposuretime * fnumber * focallength 872 1187 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default This file contains additional information, probably added from the digital camera or scanner used to create or digitize it. If the file has been modified from its original state, some details may not fully reflect the modified image. 873 1188 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Metadata (see [[{{ns:project}}:Metadata]] for an explanation): 874 1189 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default MIME search 875 1190 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default MIME type: 876 1191 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Navnet på filen må bestå av minst tre bokstaver. 877 1192 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mindre endring 878 1193 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default M 879 1194 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Databasen fant ikke teksten på en side den skulle ha funnet, med navnet "$1". Dette er ikke en databasefeil, men sannsynligvis en programfeil Send en rapport om dette til en administrator, oppgi adresse til siden. 880 1195 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Please enter a comment below. 881 1196 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <b>Missing image</b><br /><i>$1</i> 882 1197 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default '''Reminder:''' You have not provided an edit summary. If you click Save again, your edit will be saved without one. 883 1198 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mandag 884 1199 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default More... 885 1200 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Articles with the most categories 886 1201 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Most linked to images 887 1202 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Most linked to pages 888 1203 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Most linked to categories 889 1204 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Articles with the most revisions 890 1205 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Move 891 1206 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 892 1207 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default flyttet til 893 1208 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Move log 894 1209 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Below is a list of page moved. 895 1210 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke logget inn 896 1211 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du må være registrert bruker og være [[Spesial:Userlogin|logget på]] for å flytte en side. 897 1212 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 898 1213 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 899 1214 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden, hvis det finnes en, vil automatisk bli flyttet med siden '''med mindre:''' *Du flytter siden til et annet navnerom, *En ikke-tom diskusjonsside allerede eksisterer under det nye navnet, eller *Du fjerner markeringen i boksen nedenunder. I disse tilfellene er du nødt til å flytte eller flette sammen siden manuelt. 900 1215 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Når du bruker skjemaet nedenunder, vil du få omdøpt en side og flyttet hele historikken til det nye navnet. Den gamle tittelen vil bli en omdirigeringsside til den nye tittelen. Lenker til den gamle tittelen vil ikke bli endret. Sørg for å sjekke for dobbelte eller dårlige omdirigeringer. Du er ansvarlig for at alle lenker stadig peker dit det er meningen de skal peke. Legg merke til at siden '''ikke''' kan flyttes hvis det allerede finnes en side med den nye tittelen, med mindre den siden er tom eller er en omdirigering uten noen historikk. Det betyr at du kan flytte en side tilbake dit den kom fra hvis du gjør en feil. <b>ADVARSEL!</b> Dette kan være en drastisk og uventet endring for en populær side; vær sikker på at du forstår konsekvensene av dette før du fortsetter. 901 1216 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Reason 902 1217 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt også diskusjonssiden, hvis den eksisterer. 903 1218 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 904 1219 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default HTML hvis mulig, ellers PNG 905 1220 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default MathML 906 1221 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Anbefalt for moderne nettlesere 907 1222 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis alltid som PNG 908 1223 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default HTML hvis veldig enkel, ellers PNG 909 1224 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Behold som TeX (for tekst-nettlesere) 910 1225 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Egne bidrag 911 1226 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Egen side 912 1227 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Egen diskusjonsside 913 1228 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Namespace: 914 1229 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default all 915 1230 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Navigation 916 1231 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 bytes 917 1232 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 {{PLURAL:$1|category|categories}} 918 1233 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Ny) 919 1234 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Artikkelen inneholder ingen tekst. Du kan begynne på en artikkel ved å skrive i boksen under (se [[{{ns:project}}:Hjelp|hjelpsiden]] for mere informasjon). Hvis du ikke vil redigere siden, klikk på '''tilbake''' i nettleseren. 920 1235 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:newarticletext}} 921 1236 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default newbies 922 1237 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gallery of new files 923 1238 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default diff to penultimate revision 924 1239 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default nye meldinger 925 1240 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ny side 926 1241 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default N 927 1242 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nye sider 928 1243 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nytt passord 929 1244 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ,_ 930 1245 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Til ny tittel 931 1246 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (opens in new window) 932 1247 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default neste 933 1248 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Next diff → 934 1249 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default neste $1 935 1250 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Next page ($1) 936 1251 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Newer revision→ 937 1252 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 lenker 938 1253 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 {{PLURAL:$1|member|members}} 939 1254 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Det er for øyeblikket ingen tekst på denne siden.) 940 1255 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:noarticletext}} 941 1256 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Kunne ikke koble til databasen på $1 942 1257 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen endringer er funnet som passer disse kriteriene. 943 1258 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} uses cookies to log in users. You have cookies disabled. Please enable them and try again. 944 1259 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The user account was created, but you are not logged in. {{SITENAME}} uses cookies to log in users. You have cookies disabled. Please enable them, then log in with your new username and password. 945 1260 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This site has restricted the ability to create new pages. You can go back and edit an existing page, or [[Special:Userlogin|log in or create an account]]. 946 1261 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Page creation limited 947 1262 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Creative Commons RDF metadata disabled for this server. 948 1263 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default There is no credits info available for this page. 949 1264 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Kunne ikke velge databasen $1 950 1265 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Dublin Core RDF metadata disabled for this server. 951 1266 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Det er ikke registrert noen e-postadresse på bruker "$1". 952 1267 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Specify an e-mail address for these features to work. 953 1268 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Denne brukeren har ikke oppgitt en gyldig e-postadresse, eller har valgt å ikke motta e-post fra andre brukere. 954 1269 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen e-postadresse 955 1270 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen sider med akkurat denne tittelen eksisterer, prøver fulltekstsøking i stedet. 956 1271 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Det er ingen historikk for denne siden. 957 1272 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default No file by this name exists, you can $1. 958 1273 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default upload it 959 1274 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nothing to see. 960 1275 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default None selected 961 1276 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen sider har lenker hit. 962 1277 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Det er ingen sider som har lenker til dette bildet. 963 1278 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Don't have a login? $1. 964 1279 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Create an account 965 1280 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du har ikke oppgitt et gyldig brukernavn. 966 1281 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>NB</strong>: søk uten resultat skyldes at man søker etter alminnelige ord som "har" og "fra", som ikke er indeksert, eller ved å spesifisere mer enn et søkeord (da kun sider som inneholder alle søkeordene vil bli funnet). 967 1282 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>WARNING: Your browser is not unicode compliant. A workaround is in place to allow you to safely edit articles: non-ASCII characters will appear in the edit box as hexadecimal codes.</strong> 968 1283 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du har bedt om en spesialside som Mediawiki-programvaren ikke klarer å gjenkjenne. 969 1284 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Funksjonen finnes ikke 970 1285 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Mediawiki-programvaren klarer ikke å gjenkjenne funksjonen som er spesifisert i URL-en 971 1286 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default En slik spesialside finnes ikke 972 1287 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Det eksisterer ingen bruker "$1". Sjekk stavemåten, eller opprett en ny konto. 973 1288 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default There is no user by the name "$1". Check your spelling. 974 1289 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The wiki server can't provide data in a format your client can read. 975 1290 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke en artikkel 976 1291 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du har ikke spesifisert en målside eller bruker å utføre denne funksjonen på. 977 1292 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Intet mål 978 1293 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>Note:</strong> 979 1294 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen artikkeltekster hadde treff på forespørselen 980 1295 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen artikkeltitler hadde treff på forespørselen 981 1296 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke innlogget 982 1297 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default You have to specify a username. 983 1298 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default nov 984 1299 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default november 985 1300 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du har ingenting i overvåkningslisten. 986 1301 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Insert non-formatted text here 987 1302 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ignore wiki formatting 988 1303 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 {{PLURAL:$1|revision|revisions}} 989 1304 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Category 990 1305 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Help 991 1306 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default File 992 1307 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Article 993 1308 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Media page 994 1309 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Message 995 1310 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Project page 996 1311 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special 997 1312 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Template 998 1313 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default User page 999 1314 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of distinct authors (article): $1 1000 1315 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [$1] 1001 1316 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [$1 watching user/s] 1002 1317 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of edits (article): $1 1003 1318 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of distinct authors (discussion page): $1 1004 1319 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of edits (discussion page): $1 1005 1320 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of watchers: $1 1006 1321 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 visninger 1007 1322 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default okt 1008 1323 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default oktober 1009 1324 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default OK 1010 1325 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gammelt passord 1011 1326 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Revision as of $1; $5<br />$3 | $2 | $4 1012 1327 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default original 1013 1328 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Based on work by $1. 1014 1329 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Andre språk 1015 1330 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default others 1016 1331 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytting gjennomført 1017 1332 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Siden "[[$1]]" er flyttet til "[[$2]]". 1018 1333 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 - {{SITENAME}} 1019 1334 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Noen (antagelig deg, fra IP-adressen $1) ba oss sende deg et nytt passord til {{SITENAME}}.. Passord for bruker "$2" er nå "$3". Du bør logge inn og endre passordet nå. 1020 1335 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nytt passord til {{SITENAME}} 1021 1336 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Et nytt passord har blitt sendt til e-postadressen registrert på bruker "$1". Logg inn når du har mottatt det nye passordet. 1022 1337 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your password is too short. It must have at least $1 characters. 1023 1338 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The following data is cached and may not be up to date. 1024 1339 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The following data is cached, and was last updated $1. 1025 1340 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Beklager! Denne funksjon er midlertidig avbrutt av vedlikeholdsgrunner. 1026 1341 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Her er en lagret kopi fra $1: 1027 1342 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Permanent link 1028 1343 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Personal tools 1029 1344 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Populære sider 1030 1345 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Community portal 1031 1346 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Project:Community Portal 1032 1347 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilføy en kommentar 1033 1348 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1034 1349 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk i navnerom :<br /> $1<br /> $2 List opp omdirigeringer Søk etter $3 $9 1035 1350 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Innstillinger 1036 1351 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Prefix index 1037 1352 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default * E-mail (optional): Enables others to contact you through your user or user_talk page without needing to reveal your identity. 1038 1353 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This address is also used to send you e-mail notifications if you enabled the options. 1039 1354 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default * Real name (optional): if you choose to provide it this will be used for giving you attribution for your work. 1040 1355 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Misc 1041 1356 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default User profile 1042 1357 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Recent changes 1043 1358 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Watchlist 1044 1359 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of days to show in watchlist: 1045 1360 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Number of edits to show in expanded watchlist: 1046 1361 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke logget inn 1047 1362 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default You must be [[Special:Userlogin|logged in]] to set user preferences. 1048 1363 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Brukerinnstillingene er tilbakestilt. 1049 1364 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forhåndsvisning 1050 1365 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Slik vil teksten i redigeringsvinduet se ut hvis du lagrer den 1051 1366 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Husk at dette kun er en forhåndsvisning og at teksten ikke er lagret! 1052 1367 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ← Previous diff 1053 1368 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ←Older revision 1054 1369 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default forrige $1 1055 1370 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Print 1056 1371 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Utskriftsversjon 1057 1372 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Privacy policy 1058 1373 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Project:Privacy_policy 1059 1374 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Metaside 1060 1375 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Protect 1061 1376 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (default) 1062 1377 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Block unregistered users 1063 1378 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sysops only 1064 1379 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default You may view and change the protection level here for the page <strong>$1</strong>. 1065 1380 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Unlock move permissions 1066 1381 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your account does not have permission to change page protection levels. Here are the current settings for the page <strong>$1</strong>: 1067 1382 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Reason for protecting 1068 1383 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default beskyttet [[$1]] 1069 1384 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This page provides interface text for the software, and is locked to prevent abuse. 1070 1385 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Beskyttet side 1071 1386 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Denne siden er låst, så kun administratorer kan redigere den. Sørg for at du følger [[Project:Retningslinjer_for_beskyttede_sider|retningslinjer for beskyttede sider]].</strong> 1072 1387 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Denne siden er sperret for å hindre redigering; det kan være flere grunner til dette, se [[{{ns:project}}:Beskyttet side]]. Du kan se og kopiere kildekoden til denne siden: 1073 1388 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Beskyttelseslogg 1074 1389 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Her er en liste over sider som er blitt beskyttet eller har fått fjernet beskyttelsen. Se [[{{ns:project}}:Beskyttet side]] for mer informasjon. 1075 1390 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Protect from moves only 1076 1391 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Protecting "$1") 1077 1392 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Beskytt 1078 1393 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Proxy blocker 1079 1394 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your IP address has been blocked because it is an open proxy. Please contact your Internet service provider or tech support and inform them of this serious security problem. 1080 1395 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Done. 1081 1396 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=$1 1082 1397 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1083 1398 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger 1084 1399 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Finn 1085 1400 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Egne innstillinger 1086 1401 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sideinformasjon 1087 1402 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sideinnstillinger 1088 1403 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Brukerinnstillinger for hurtigmeny 1089 1404 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special pages 1090 1405 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilfeldig side 1091 1406 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special:Random 1092 1407 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Random redirect 1093 1408 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The sysop ability to create range blocks is disabled. 1094 1409 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Limit to categories (separate with "|") 1095 1410 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Any 1096 1411 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis seneste $1 endringer i de siste $2 dager; $3 mindre endringer. 1097 1412 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis nye endringer med start fra $1 1098 1413 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (til sider med lenke fra "$1") 1099 1414 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nedenfor er de siste <strong>$1</strong> endringer i de siste <strong>$2</strong> dagene. 1100 1415 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nedenfor er endringene fra <b>$2</b> inntil <b>$1</b> vist. 1101 1416 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Recent Changes Patrol disabled 1102 1417 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The Recent Changes Patrol feature is currently disabled. 1103 1418 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 anonymous users 1104 1419 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 bots 1105 1420 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 logged-in users 1106 1421 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 my edits 1107 1422 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 minor edits 1108 1423 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 patrolled edits 1109 1424 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Databasen er skrivebeskyttet 1110 1425 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The database has been automatically locked while the slave database servers catch up to the master 1111 1426 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Databasen er for øyeblikket skrivebeskyttet for nye sider og andre modifikasjoner, sannsynligvis for rutinemessig vedlikehold. Administratoren som stengte den har gitt denne forklaringen: <p>$1 1112 1427 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Databasen er låst på grunn av vedlikehold, så du kan ikke lagre dine endringer akkurat nå. Det kan være en god idé å kopiere teksten din til en tekstfil, så du kan lagre den til senere.</strong> 1113 1428 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Siste endringer 1114 1429 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special:Recentchanges 1115 1430 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default all 1116 1431 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Antall titler på siden "siste endringer" 1117 1432 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Relaterte endringer 1118 1433 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Se de sist endrede sider i {{SITENAME}} på denne siden. 1119 1434 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Recreate 1120 1435 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Omdirigert fra $1) 1121 1436 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Redirecting to [[$1]]... 1122 1437 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Redirect page 1123 1438 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Husk passordet til neste gang. 1124 1439 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Fjern valgte sider fra overvåkningslisten 1125 1440 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Fjernet fra overvåkningslisten 1126 1441 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Siden "$1" er fjernet fra overvåkningslisten. 1127 1442 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Fjerner de valgte sidene fra overvåkningslisten ... 1128 1443 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilbakestill brukerinnstillinger 1129 1444 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 slettede endringer 1130 1445 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Restricted special pages 1131 1446 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Edit 1132 1447 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Move 1133 1448 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Resultater per side 1134 1449 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hentet fra "$1" 1135 1450 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilbake til $1. 1136 1451 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenta nytt passord 1137 1452 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Last opp fil igjen 1138 1453 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilbake til skjemaet for å laste opp filer. 1139 1454 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (comment removed) 1140 1455 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <div class="mw-warning plainlinks"> This page revision has been removed from the public archives. There may be details in the [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} deletion log]. </div> 1141 1456 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <div class="mw-warning plainlinks"> This page revision has been removed from the public archives. As an administrator on this site you can view it; there may be details in the [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} deletion log]. </div> 1142 1457 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (username removed) 1143 1458 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default show/hide 1144 1459 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hide edit comment 1145 1460 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Apply these restrictions to sysops as well as others 1146 1461 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hide revision text 1147 1462 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hide editor's username/IP 1148 1463 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Set revision restrictions: 1149 1464 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Log comment: 1150 1465 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default changed revision visibility for [[$1]] 1151 1466 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Selected revision of [[:$1]]: 1152 1467 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Apply to selected revision 1153 1468 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Deleted revisions will still appear in the page history, but their text contents will be inaccessible to the public. Other admins on this wiki will still be able to access the hidden content and can undelete it again through this same interface, unless an additional restriction is placed by the site operators. 1154 1469 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprettet en tidligere versjon 1155 1470 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default gjenopprett 1156 1471 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default revert 1157 1472 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprettet siden til tidligere versjon redigert av $1 1158 1473 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Historikk 1159 1474 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Versjonen fra $1 1160 1475 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Delete/undelete revisions 1161 1476 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Versjonen er ikke funnet 1162 1477 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den gamle versjonen av den siden du spurte etter, finnes ikke. Kontroller den URL-en du brukte for å få adgang til denne siden. 1163 1478 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default http://www.ietf.org/rfc/rfc$1.txt 1164 1479 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rights: 1165 1480 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default User rights log 1166 1481 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default changed group membership for $1 from $2 to $3 1167 1482 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This is a log of changes to user rights. 1168 1483 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (none) 1169 1484 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Fjern redigeringer 1170 1485 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rollback 1171 1486 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Kunne ikke fjerne redigeringen 1172 1487 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default fjern redigering 1173 1488 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rekker 1174 1489 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default lørdag 1175 1490 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Lagre siden 1176 1491 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Brukerinnstillingene er lagret. 1177 1492 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Lagre fil 1178 1493 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Lagre brukerinnstillinger 1179 1494 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Save User Groups 1180 1495 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [Interwiki transcluding is disabled] 1181 1496 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [Template fetch failed for $1; sorry] 1182 1497 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [URL is too long; sorry] 1183 1498 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1184 1499 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Search for articles containing ''$1''. 1185 1500 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <p>Søkefunksjonen er midlertidig avbrutt på grunn av for stort press på tjeneren; vi håper vi kan sette den på igjen når vi har oppgradert programvaren. I mellomtiden kan du søke via Google:</p> 1186 1501 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Search full text 1187 1502 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Search for articles named ''$1''. 1188 1503 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default For forespørsel "$1" 1189 1504 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søkeresultater 1190 1505 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Brukerinnstillinger for søkeresultater 1191 1506 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default For mer informasjon om søking i {{SITENAME}}, se $1. 1192 1507 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default → 1193 1508 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Select a newer version for comparison 1194 1509 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Select an older version for comparison 1195 1510 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Source and destination titles are the same; can't move a page over itself. 1196 1511 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default '''Note:''' This page has been locked so that only registered users can edit it. 1197 1512 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default sep 1198 1513 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default september 1199 1514 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tjenerens tid er nå 1200 1515 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>Sorry! We could not process your edit due to a loss of session data. Please try again. If it still doesn't work, try logging out and logging back in.</strong> 1201 1516 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>Sorry! We could not process your edit due to a loss of session data.</strong> ''Because this wiki has raw HTML enabled, the preview is hidden as a precaution against JavaScript attacks.'' <strong>If this is a legitimate edit attempt, please try again. If it still doesn't work, try logging out and logging back in.</strong> 1202 1517 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default There seems to be a problem with your login session; this action has been canceled as a precaution against session hijacking. Please hit "back" and reload the page you came from, then try again. 1203 1518 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <b>User rights for "$1" could not be set. (Did you enter the name correctly?)</b> 1204 1519 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Set user rights 1205 1520 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Set bureaucrat flag 1206 1521 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Set steward flag 1207 1522 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default - 1208 1523 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This file is a shared upload and may be used by other projects. 1209 1524 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Please see the $1 for further information. 1210 1525 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default file description page 1211 1526 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Korte sider 1212 1527 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default vis 1213 1528 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Download high resolution version ($1x$2, $3 KB) 1214 1529 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show changes 1215 1530 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ($1 bots) 1216 1531 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nedenfor vises <b>$1</b> resultater som starter med nummer <b>$2</b>. 1217 1532 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nedenfor vises <b>$3</b> resultater som starter med nummer <b>$2</b>. 1218 1533 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis de siste $1 bilder sortert $2. 1219 1534 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Live preview 1220 1535 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forhåndsvisning 1221 1536 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default vis 1222 1537 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default * navigation ** mainpage|mainpage ** portal-url|portal ** currentevents-url|currentevents ** recentchanges-url|recentchanges ** randompage-url|randompage ** helppage|help ** sitesupport-url|sitesupport 1223 1538 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your signature with timestamp 1224 1539 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:loginend}} 1225 1540 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default - 1226 1541 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}}-statistikk 1227 1542 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Der er i alt <b>$1</b> sider i databasen. Dette inkluderer diskusjonssider, sider om {{SITENAME}}, omdirigeringssider, og andre som sikkert ikke kvalifiserer til å være artikler. Hvis man ekskluderer disse, er det <b>$2</b> sider som sannsynligvis er ordinære artikler.<p> Der har i alt vært <b>$3</b> viste sider, og <b>$4</b> redigeringer av sider siden programvaren ble oppdatert (25. september 2002). Det vil si at det har vært <b>$5</b> gjennomsnittlige redigeringer per side, og <b>$6</b> visninger per redigering. 1228 1543 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default 1229 1544 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Donasjoner 1230 1545 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Project:Site support 1231 1546 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} 1232 1547 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} user $1 1233 1548 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} user(s) $1 1234 1549 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Utseende 1235 1550 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Preview) 1236 1551 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default SORBS DNSBL 1237 1552 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your IP address is listed as an open proxy in the [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. You cannot create an account 1238 1553 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Your IP address is listed as an open proxy in the [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. 1239 1554 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Source filename 1240 1555 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default For newbies 1241 1556 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Newer $1 1242 1557 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Newest 1243 1558 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Older $1 1244 1559 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Oldest 1245 1560 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show new images starting from $1 1246 1561 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default All revisions contained links to $1, blanking 1247 1562 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Reverting to last version not containing links to $1 1248 1563 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default MediaWiki spam cleanup 1249 1564 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The following text is what triggered our spam filter: $1 1250 1565 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The page you wanted to save was blocked by the spam filter. This is probably caused by a link to an external site. 1251 1566 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Spam protection filter 1252 1567 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Title: 1253 1568 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default User: 1254 1569 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special Page 1255 1570 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Spesialsider 1256 1571 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Spesialsider for alle brukere 1257 1572 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (SQL query hidden) 1258 1573 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Statistikk 1259 1574 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den lagrede versjonen 1260 1575 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Grense for visning av småartikler 1261 1576 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Underkategorier 1262 1577 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default There {{PLURAL:$1|is one subcategory|are $1 subcategories}} to this category. 1263 1578 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Overskrift 1264 1579 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis emne 1265 1580 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Opplastingen er gjennomført 1266 1581 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Beskrivelse 1267 1582 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default søndag 1268 1583 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Funksjonen kan kun utføres av brukere med "sysop"-status. Se $1. 1269 1584 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sysop-rettigheter kreves 1270 1585 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} 1271 1586 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Discussion 1272 1587 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Siden ble flyttet korrekt, men den tilhørende diskusjonssiden kunne ikke flyttes, fordi det allerede eksisterer en med den nye tittelen. Du er nødt til å flette dem sammen manuelt. 1273 1588 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Diskuter side 1274 1589 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden ble også flyttet. 1275 1590 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden ble <strong>ikke</strong> flyttet. 1276 1591 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <!-- MediaWiki:talkpagetext --> 1277 1592 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Templates used on this page: 1278 1593 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tekstboks-størrelse 1279 1594 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Artikkeltekster med treff på forespørselen 1280 1595 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Se eller gjenopprett $1? 1281 1596 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Enlarge 1282 1597 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Error creating thumbnail: $1 1283 1598 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Thumbnail size: 1284 1599 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default torsdag 1285 1600 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Time zone 1286 1601 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forskjell 1287 1602 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tast inn antall timer lokal tid er forskjellig fra tjenerens tid. 1288 1603 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Artikkeltitler med treff på forespørselen 1289 1604 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Innholdsfortegnelse 1290 1605 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Mark edits I make as patrolled 1291 1606 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger sider med dobbeltklikk (JavaScript) 1292 1607 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger avsnitt ved hjelp av [rediger]-lenke 1293 1608 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger avsnitt ved å høyreklikke<br /> på avsnittsoverskrift (JavaScript) 1294 1609 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Redigeringsboksen har full bredde 1295 1610 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default E-mail me also for minor edits of pages 1296 1611 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Reveal my e-mail address in notification mails 1297 1612 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default E-mail me when my user talk page is changed 1298 1613 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default E-mail me when a page I'm watching is changed 1299 1614 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Expand watchlist to show all applicable changes 1300 1615 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Use external diff by default 1301 1616 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Use external editor by default 1302 1617 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Raw signatures (without automatic link) 1303 1618 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Prompt me when entering a blank edit summary 1304 1619 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Skjul mindre redigeringer i siste endringer 1305 1620 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Røde lenker til tomme sider 1306 1621 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Blokkjusterte avsnitt 1307 1622 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Marker i utgangspunktet alle redigeringer som mindre 1308 1623 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke husk sidene ved neste besøk 1309 1624 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nummerer overskrifter 1310 1625 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show preview on first edit 1311 1626 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis forhåndsvisningen foran redigeringsboksen, og ikke etter den 1312 1627 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Husk passordet til neste gang 1313 1628 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Enable "jump to" accessibility links 1314 1629 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show the number of watching users 1315 1630 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis innholdsfortegnelse<br />(for artikler med mer enn tre avsnitt) 1316 1631 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show edit toolbar 1317 1632 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Strek under lenker 1318 1633 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Use live preview (JavaScript) (Experimental) 1319 1634 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forbedret siste endringer (ikke for alle nettlesere) 1320 1635 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Add pages I create to my watchlist 1321 1636 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Overvåk nye og endrede artikler 1322 1637 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hide bot edits from the watchlist 1323 1638 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hide my edits from the watchlist 1324 1639 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Toolbox 1325 1640 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default See the differences between the two selected versions of this page. [alt-v] 1326 1641 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Show which changes you made to the text. [alt-v] 1327 1642 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Mark this as a minor edit [alt-i] 1328 1643 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Preview your changes, please use this before saving! [alt-p] 1329 1644 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Recreate the page despite it has been deleted 1330 1645 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Save your changes [alt-s] 1331 1646 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Search {{SITENAME}} [alt-f] 1332 1647 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Add this page to your watchlist [alt-w] 1333 1648 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1] 1334 1649 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <div id="mw_trackbacks"> Trackbacks for this article:<br /> $1 </div> 1335 1650 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default The trackback was successfully deleted. 1336 1651 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1]: <nowiki>$3</nowiki> 1337 1652 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Trackback 1338 1653 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ([$1 Delete]) 1339 1654 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Try exact match 1340 1655 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default tirsdag 1341 1656 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis de siste $1 endringene; vis de siste $2 dagene. 1342 1657 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Her er denne brukerens siste <b>$1</b> endringer i de siste <b>$2</b> dagene. 1343 1658 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (topp) 1344 1659 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default User ID: 1345 1660 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [[User:$1|$1]] has been unblocked 1346 1661 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Opphev blokkeringen av IP-adresse 1347 1662 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Bruk skjemaet nedenunder for å gjenopprette skriveadgangen for en tidligere blokkert IP-adresse. 1348 1663 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default opphev blokkering 1349 1664 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default unblocked $1 1350 1665 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Uncategorized categories 1351 1666 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Uncategorized images 1352 1667 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Uncategorized pages 1353 1668 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprett en slettet side 1354 1669 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Undelete {{PLURAL:$1|one edit|$1 edits}} 1355 1670 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprett slettet artikkel 1356 1671 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprett! 1357 1672 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Comment: 1358 1673 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default gjenopprettet "$1" 1359 1674 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 file(s) restored 1360 1675 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <big>'''$1 has been restored'''</big> Consult the [[Special:Log/delete|deletion log]] for a record of recent deletions and restorations. 1361 1676 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 revisions restored 1362 1677 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 revisions and $2 file(s) restored 1363 1678 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default To restore the entire page, leave all checkboxes deselected and click '''''Restore'''''. To perform a selective restoration, check the boxes corresponding to the revisions to be restored, and click '''''Restore'''''. Clicking '''''Reset''''' will clear the comment field and all checkboxes. 1364 1679 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hvis du gjenoppretter siden, vil alle de historiske revisjoner også bli gjenopprettet. Hvis en ny side med det samme navnet er opprettet siden denne ble slettet, vil de gjenopprettede revisjonene dukke opp i den tidligere historikken, og den nyeste revisjonen vil forbli på siden. 1365 1680 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default This article has been deleted. The reason for deletion is shown in the summary below, along with details of the users who had edited this page before deletion. The actual text of these deleted revisions is only available to administrators. 1366 1681 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Se og gjenopprett slettede sider 1367 1682 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default De følgende sider er slettet, men de finnes stadig i arkivet og kan gjenopprettes. Arkivet blir periodevis slettet. 1368 1683 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Reset 1369 1684 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Slettet versjon fra $1 1370 1685 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 revisjoner arkivert 1371 1686 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Always 1372 1687 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Browser default 1373 1688 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Never 1374 1689 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Uventet verdi: "$1"="$2". 1375 1690 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default px 1376 1691 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Lås opp databasen 1377 1692 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse opp databasen. 1378 1693 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Lås opp database 1379 1694 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Databasen er nå låst opp 1380 1695 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Databasen er låst opp. 1381 1696 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Å låse opp databasen vil si at alle brukere igjen kan redigere sider, endre sine innstillinger, redigere sin overvåkningsliste, og andre ting som krever endringer i databasen. Bekreft at du har til hensikt å gjøre dette. 1382 1697 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default unprotect 1383 1698 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Reason for unprotecting 1384 1699 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default fjernet beskyttelse for [[$1]] 1385 1700 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default (Unprotecting "$1") 1386 1701 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Fjern beskyttelse 1387 1702 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Unused categories 1388 1703 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default The following category pages exist although no other article or category make use of them. 1389 1704 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ubrukte bilder 1390 1705 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default <p>Legg merke til at andre internettsider slik som de andre internasjonale {{SITENAME}}ene kanskje har lenker til et bilde med en direkte URL, og kan være listet opp her, selv om det er i aktiv bruk. 1391 1706 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Unused templates 1392 1707 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default This page lists all pages in the template namespace which are not included in another page. Remember to check for other links to the templates before deleting them. 1393 1708 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default other links 1394 1709 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Unwatch 1395 1710 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Unwatched pages 1396 1711 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Fjern overvåkning 1397 1712 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default (Oppdatert) 1398 1713 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default updated since my last visit 1399 1714 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Last opp fil 1400 1715 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default The upload directory ($1) is not writable by the webserver. 1401 1716 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Last opp fil 1402 1717 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default The file is corrupt or has an incorrect extension. Please check the file and upload again. 1403 1718 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Beklager, muligheten for opplasting er deaktivert på denne tjeneren. 1404 1719 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default File uploads are disabled on this wiki. 1405 1720 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Filer som er lastet opp 1406 1721 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Lastet opp "[[$1]]" 1407 1722 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Feil under opplasting av fil 1408 1723 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default opplastingslogg 1409 1724 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Upload_log 1410 1725 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Her er en liste med de filene som er lastet opp sist. Alle de viste tidene er tjenerens tid (UTC). <ul> </ul> 1411 1726 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Upload a new version of this file 1412 1727 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ikke logget inn 1413 1728 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Du må være [[Spesial:Userlogin|logget inn]] for å kunne laste opp filer. 1414 1729 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default This file contains HTML or script code that may be erroneously be interpreted by a web browser. 1415 1730 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default '''STOPP!''' Før du laster opp filer her, vær sikker på du har lest og følger {{SITENAME}}s [[Project:Retningslinjer for billedbruk|retningslinjer for billedbruk]]. For å se eller søke i bilder som tidligere er lastet opp, gå til [[Spesial:Imagelist|listen over bilder]]. Opplasting og slettinger er registrert i [[Project:Upload_log|loggen over opplastede filer]]. Bruk skjemaet nedenunder til å laste opp nye bilder som kan brukes til å illustrere dine artikler. På de fleste nettlesere vil du se en "Browse..."-knapp eller en "Bla igjennom..."-knapp, som vil bringe deg til operativsystemets standarddialog for å åpne filer. Når du velger en fil, vil navnet på filen dukke opp i tekstfeltet ved siden av knappen. Du må også verifisere at du ikke bryter noens opphavsrett. Det gjør du ved å krysse av i boksen. Trykk på "Last opp"-knappen for å laste opp filen. Dette kan godt ta litt tid hvis du har en langsom internettforbindelse. De foretrukne formatene er JPEG til fotografiske bilder, PNG til tegninger og andre små bilder, og OGG til lyd. Sørg for å gi filen et beskrivende navn for å unngå forvirring om innholdet. For å bruke bildet i en artikkel, bruk en lenke av dette slaget: '''<nowiki>[[bilde:fil.jpg]]</nowiki>''' eller '''<nowiki>[[bilde:fil.png|alternativ tekst]]</nowiki>''' eller '''<nowiki>[[medium:fil.ogg]]</nowiki>''' for lyd. Legg merke til at akkurat som med {{SITENAME}}-sider, kan andre gjerne redigere eller slette de filene du har lastet opp, hvis de mener det hjelper encyklopedien, og du kan bli blokkert fra å laste opp hvis du misbruker systemet. 1416 1731 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default The file contains a virus! Details: $1 1417 1732 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Opplastingsadvarsel 1418 1733 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default <b>User rights for "$1" updated</b> 1419 1734 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default <strong>Tip:</strong> Use the 'Show preview' button to test your new CSS/JS before saving. 1420 1735 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default '''Remember that you are only previewing your user CSS, it has not yet been saved!''' 1421 1736 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukernavnet er allerede i bruk. Velg et nytt. 1422 1737 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default '''Warning:''' There is no skin "$1". Remember that custom .css and .js pages use a lowercase title, e.g. User:Foo/monobook.css as opposed to User:Foo/Monobook.css. 1423 1738 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default '''Remember that you are only testing/previewing your user JavaScript, it has not yet been saved!''' 1424 1739 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Logg inn 1425 1740 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Logg ut 1426 1741 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Mail object returned error: 1427 1742 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Username: 1428 1743 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukerside 1429 1744 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default User rights management 1430 1745 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Edit user groups 1431 1746 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Available groups: 1432 1747 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Select groups you want the user to be removed from or added to. Unselected groups will not be changed. You can deselect a group with CTRL + Left Click 1433 1748 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Member of: 1434 1749 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Changed group membership from $1 to $2 1435 1750 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Manage user groups 1436 1751 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Enter a username: 1437 1752 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukerstatistikk 1438 1753 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Der er <b>$1</b> registrerte brukere. <b>$2</b> av disse er administratorer (se $3). 1439 1754 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr 1440 1755 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-ec 1441 1756 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-el 1442 1757 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-jc 1443 1758 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-jl 1444 1759 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default zh 1445 1760 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default cn 1446 1761 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default hk 1447 1762 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sg 1448 1763 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default tw 1449 1764 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Version 1450 1765 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Version $1 of MediaWiki required 1451 1766 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Version $1 of MediaWiki is required to use this page. See [[Special:Version]] 1452 1767 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Denne siden er vist $1 ganger. 1453 1768 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default View $1? 1454 1769 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default View deleted pages 1455 1770 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis ($1) ($2) ($3). 1456 1771 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Views 1457 1772 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis kildekode 1458 1773 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default for $1 1459 1774 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis diskusjon 1460 1775 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Wanted categories 1461 1776 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Etterspurte sider 1462 1777 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Watch 1463 1778 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default ($1 sider i overvåkningslisten, fratrukket alle diskusjonssidene; $2 totalt antall sider endret i den valgte perioden; $3... [$4 vis og rediger den komplette listen].) 1464 1779 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Her er en alfabetisk liste over sidene i overvåkningslisten. Velg de sidene du vil fjerne fra overvåkningslisten og klikk på 'fjern valgte sider fra overvåkningslisten'-knappen i bunnen av skjermen. 1465 1780 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåkningsliste 1466 1781 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default all 1467 1782 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default all 1468 1783 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Please $1 to view or edit items on your watchlist. 1469 1784 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Clear watchlist 1470 1785 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Your watchlist has been cleared. $1 items were removed. 1471 1786 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Are you sure you wish to remove them? 1472 1787 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåkningslisten inneholder $1 sider. 1473 1788 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default '''You have $1 items on your watchlist, including talk pages.''' 1474 1789 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default (for '''$1''') 1475 1790 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sjekker siste endringer for sider i overvåkningslisten 1476 1791 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sjekker siste endringer for sider i overvåkningslisten 1477 1792 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ingen av sidene i overvåkningslisten er endret i den valgte perioden. 1478 1793 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ikke logget inn 1479 1794 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Du må være [[Spesial:Userlogin|logget inn]] for å kunne endre overvåkningslisten. 1480 1795 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåk side 1481 1796 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåk side 1482 1797 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default onsdag 1483 1798 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default <h2>Hjertelig velkommen til {{SITENAME}}, $1!</h2><p>Vi har opprettet din brukerkonto. Hvis du vil, kan du personliggjøre brukerinnstillingene. 1484 1799 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Lenker hit 1485 1800 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default To be allowed to create accounts in this Wiki you have to [[Special:Userlogin|log]] in and have the appropriate permissions. 1486 1801 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default You are not allowed to create an account 1487 1802 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default You have to $1 to edit pages. 1488 1803 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Login required to edit 1489 1804 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default You have to [[Special:Userlogin|login]] to read pages. 1490 1805 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Login required to read 1491 1806 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default $1×$2 1492 1807 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Done. 1493 1808 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default * E-mail notification is enabled. 1494 1809 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default * Pages which have been changed since you last visited them are shown in '''bold''' 1495 1810 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default $1 bot edits 1496 1811 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default $1 my edits 1497 1812 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Nedenfor er de siste $1 endringer i de siste <b>$2</b> timer. 1498 1813 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default This is a saved version of your watchlist. 1499 1814 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Show last $1 hours $2 days $3 1500 1815 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Incorrect parameters to wfQuery()<br /> Function: $1<br /> Query: $2 1501 1816 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Du har oppgitt et ugyldig passord. Prøv igjen. 1502 1817 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Password entered was blank. Please try again. 1503 1818 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default You have $1 ($2). 1504 1819 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default You have new messages on $1 1505 1820 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Forskjeller 1506 1821 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Your domain 1507 1822 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default E-postadresse 1508 1823 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Language: 1509 1824 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukernavn 1510 1825 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Økenavn (for signaturer) 1511 1826 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Passord 1512 1827 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Gjenta passord 1513 1828 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Real name * 1514 1829 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Din tekst 1515 1830 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Variant