Wikipedia dawiki https://da.wikipedia.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.1 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikipedia Wikipedia-diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki-diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp-diskussion Kategori Kategoridiskussion Portal Portaldiskussion Artikeldata Artikeldatadiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 4 533 12274515 12273929 2026-05-07T19:18:45Z Villy Fink Isaksen 8725 Overskrift indsat 12274515 wikitext text/x-wiki {{fora}} {{Wikipedia:Landsbybrønden/Guide}} {{Genvej|WP:L}} {{Brøndarkiv|undertrykadvarsel=ja}} <!-- Nye indlæg bedes indsat nederst på siden (før kategorisering og interwikilinks) --> <!-- New postings go at the bottom of the list --> {{Brønd|Overskrift=Join the sixth Ukraine’s Cultural Diplomacy Month on Wikipedia!}} {{Brønd|Overskrift=Henvendelse til Danmarks Statistik om licens}} {{Brønd|Overskrift=Norm eller politik?}} {{Brønd|Overskrift=Anmodning om flytning af artikeludkast Jens Dalsgaard}} {{Brønd|Overskrift=Brug af MediaWiki:Watchlist-summary}} {{Brønd|Overskrift=Request for comment (global AI policy)}} {{Brønd|Overskrift=Wiki Labs Kultur maj og juni 2026}} {{Brønd|Overskrift=Hantavirus}} <!-- Landsbybrønden er konverteret til et mere The Danish village pump has been changed to a redigeringsvenligt format. more editable format. Nye emner tilføjes sådan: New topics are added like this: 1. Kopier {{Brønd|Overskrift=}} ind nederst 1. Copy {{Brønd|Overskrift=}} into the bottom i listen ovenover denne kommentar. of the list above this comment 2. Indsæt din overskrift på emnet efter = 2. Insert the subject after = 3. Gem siden 3. Save this page 4. I bunden af siden er der nu et rødt link, 4. At the bottom of the page there is now a red ''rediger''. Følg dette og opret emnet som link, ''rediger'' (edit). Follow this and normalt. Husk at starte siden med en create your topic there as usual. Remember to overskrift (== ... ==) og at place a heading (== ... ==) at the top of that tilføje kategorien page and to add the category [[Kategori:Landsbybrønden|Din overskrift]] [[Kategori:Landsbybrønden|Your subject]] Bevar venligst denne kommentar. Please preserve this comment. --> [[Kategori:Landsbybrønden]] 9b6jyss4pszhkw4wm69apy1m3cqd095 0 840 12274496 12250374 2026-05-07T18:56:25Z Agerskov 100 Ændrede henholdsvis kvadrat- og kubikmeter fra sup 2 og 3 til tegnene ² og ³ 12274496 wikitext text/x-wiki {{semibeskyttet}} {{harflertydig|Sol}} {| class="infobox" cellpadding="0" style="font-size: 85%; width: 250px;" ! colspan=2 style="font-size:medium; background-color: #ffffc0;" | '''Solen''' [[Fil:Sun symbol (bold).svg|24px|☉]] |- | colspan=2 style="text-align:center;" | [[Fil:Sun920607.jpg|frameless|Solen]] |- | colspan=2 style="text-align:center;" | ''Solen den 7. juni 1992. [[Solplet]]ten nederst til venstre er omkring 5 gange større end [[Jorden]].'' |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Observationsdata |- | '''Gns afstand fra Jorden:''' | 149.600.000&nbsp;km |- | '''Tidsafstand ved lysets hastighed:''' | 8,31 min |- | '''Lysstyrke:''' | <math>L_{\odot} = 3.828 \cdot 10^{26} \; \text{W}</math> |- | '''Absolut størrelsesklasse:''' | 4,76^m<ref name=nssdc/> |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Fysik |- | '''Diameter:''' | 1,392×10⁶ [[meter|km]] |- | '''Relativ diameter (dS/dE):''' | 109 |- | '''Overflade:''' | 6,09 × 10¹² [[kvadratkilometer|km²]] |- | '''Rumfang:''' | 1,41 × 10²⁷ [[kubikmeter|m³]] |- | '''Masse:''' | (1,98843 ± 0,00003) × 10³⁰ [[kilogram|kg]] |- | '''[[Jorden|Jordmasser]]:''' | 333.400 M⊕ |- | '''Massefylde:''' | 1410,2&nbsp;kg/m³ |- | '''Tyngdeacc. ved overfladen:''' | 274 m/s² |- | '''Relativ tyngde ved overfladen:''' | 27,9 g |- | '''Overfladetemperatur:''' | 5780 [[Kelvin|K]] |- | '''Temperatur i korona:''' | 5 × 10⁵ [[Kelvin|K]] |- | '''Luminositet (L_S):''' | 3,827 × 10²⁶ J s⁻¹ |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Omdrejningstid |- | '''Ved ækvator:''' | 27 dage 6 timer 36 minutter |- | '''Ved 75° bredde:''' | 31 dage 19 timer 12 minutter |- | '''Omløbstid omkring galaksens centrum:''' | 2,2 × 10⁸ år |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Bestanddele |- | '''[[Brint]] (H)''' | 73,46 % |- | '''[[Helium]] (He)''' | 24,85 % |- | '''[[Ilt]] (O)''' | 0,77 % |- | '''[[Carbon|Kulstof]] (C)''' | 0,29 % |- | '''[[Jern]] (Fe)''' | 0,16 % |- | '''[[Neon]] (Ne)''' | 0,12 % |- | '''[[Kvælstof]] (N)''' | 0,09 % |- | '''[[Silicium]] (Si)''' | 0,07 % |- | '''[[Magnesium]] (Mg) | 0,05 % |- | '''[[Svovl]] (S)''' | 0,04 % |} '''Solen''' ([[latin]]: ''Sol''; [[Græsk (sprog)|græsk]]: ''[[Helios]]'') er den [[stjerne]], som sammen med sit planetsystem udgør [[solsystemet]]. [[Jorden]] og andet stof (herunder andre [[planet]]er, [[asteroide]]r, [[meteoroid]]er, [[komet]]er og [[Kosmisk støv|støv]]) kredser om Solen, som i sig selv udgør omkring 99,8 % af solsystemets [[Masse (fysik)|masse]]<ref name="Woolfson00">{{Cite journal |last=Woolfson |first=M. |date=2000 |title=The origin and evolution of the solar system |url=http://inis.jinr.ru/sl/vol1/_djvu/P_Physics/Woolfson%20M.M.%20Origin%20and%20evolution%20of%20the%20solar%20system%20(IOP)(425s).pdf |url-status=live |journal=[[Astronomy & Geophysics]] |volume=41 |issue=1 |page=12 |bibcode=2000A&G....41a..12W |doi=10.1046/j.1468-4004.2000.00012.x |archive-url=https://web.archive.org/web/20200711133403/http://inis.jinr.ru/sl/vol1/_djvu/P_Physics/Woolfson%20M.M.%20Origin%20and%20evolution%20of%20the%20solar%20system%20(IOP)(425s).pdf |archive-date=11. juli 2020 |access-date=12. april 2020 |doi-access=free}}</ref>. [[Energi]] fra Solen er – bl.a. i form af [[sollys]] – afgørende for næsten alt [[liv]] på Jorden via [[fotosyntese]]. Solen er den drivende kraft i Jordens [[klima]] og [[vejr]], og den står for ca. 1/3 af [[tidevand]]svirkningen i havene, resten står [[Månen]] for.<ref name=dmi/><ref name=dmi2/> Stoffet i Solen udgøres af [[brint]] (som udgør omkring 74 % af dens masse, eller 92 % af dens [[rumfang]]), [[helium]] (omkring 25 % af massen, 7 % af rumfanget) og mindre mængder af andre [[grundstof]]fer. Solens [[spektralklasse]] er G2V. ''G2'' indikerer, at dens [[effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]], (dvs. gennemsnitstemperaturen i den dybde, som vi kan se ind til gennem dens atmosfære) er ca. 5.780&nbsp;[[Kelvin|K]] (eller omkring 5.507 grader [[Celsius]] / 9.944 [[Fahrenheit]]), hvilket giver den en [[farvetemperatur|hvid]] farve, som på grund af atmosfærisk [[Rayleigh-spredning|spredning]] for det meste ser ud som gul farve set fra Jordens overflade. Når solen står lavt på [[Himmel|himlen]], giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve. Dens spektrum indeholder [[Spektroskopi|spektrallinjer]] for ioniserede og neutrale metaller foruden meget svage hydrogenlinjer. [[Romertal|Romertallet ''V'']] i spektralklassen indikerer, at Solen er en stjerne i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet|hovedserien]], hvorfor dens energi genereres ved [[kernefusion|fusion]] af brintkerner til helium. Den er i [[hydrostatisk ligevægt]], så den over meget lange tidsperioder hverken trækker sig sammen eller udvider sig, fordi tyngden af dens stof afbalanceres af det udadrettede strålingstryk fra den indre fusionsproces. Solen er en af stjernerne i [[galakse]]n [[Mælkevejen]] og kredser om dennes centrum i en afstand på omkring 26.000 [[lysår]] og fuldfører et omløb på ca. 225–250 millioner år. Solens regelmæssige daglige opgang i [[kompasretning|øst]] og nedgang i vest og dens regelmæssige daglige og årlige tilsyneladende vandring på himlen har sammen med de forskellige andre solfænomener inspireret og udfordret menneskeheden i årtusinder. Der er ud fra dette konstrueret forskellige verdensbilleder, som har sat sig dybe spor i [[historie]]n ved at påvirke [[religion]] og [[kultur]], og den indhøstede viden har frembragt en lang række praktiske [[opfindelse]]r og befordret opdagelser og [[videnskab]]ens udvikling i bred forstand. Symbolet for Solen i [[astronomi]]en er en cirkel med en prik i centrum: <span stype="font-size:x-large">☉</span>. I øvrigt anvendes ordet "sol" også som synonym for "stjerne". == Oversigt == Solen er en stjerne af [[metallicitet|tredje generation]], hvis dannelse kan være igangsat af chokbølger fra en eller flere [[supernova]]er, der er forekommet i dens nærhed.<ref name="Connelly2012">{{Cite journal |last1=Connelly |first1=James N. |last2=Bizzarro |first2=Martin |last3=Krot |first3=Alexander N. |last4=Nordlund |first4=Åke |last5=Wielandt |first5=Daniel |last6=Ivanova |first6=Marina A. |date=2. november 2012 |title=The Absolute Chronology and Thermal Processing of Solids in the Solar Protoplanetary Disk |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=338 |issue=6107 |pages=651–655 |bibcode=2012Sci...338..651C |doi=10.1126/science.1226919 |pmid=23118187 |s2cid=21965292}}</ref><ref name=falk/> Dette fremgår af den store forekomst af tunge grundstoffer som [[guld]] og [[uran]] i solsystemet. Disse stoffer er mest sandsynligt produceret enten ved atomare reaktioner under en supernova eller ved stofomdannelse via [[neutron]]absorption i det indre af en kæmpestjerne af anden generation.<ref name="zeilik">{{Cite book |last1=Zeilik |first1=M. A. |title=Introductory Astronomy & Astrophysics |url=https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil |last2=Gregory |first2=S. A. |year=1998 |publisher=Saunders College Publishing |isbn=978-0-03-006228-5 |edition=4th |page=[https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil/page/n381 322]}}</ref> === Solens placering === [[Fil:Near-stars-past-future-en.svg|thumb|Nærmeste stjerne afstande i forhold til Solen som funktion af titusinder af år.]] Der anslås at være 200-400 milliarder stjerner i Mælkevejen, som er en flad bjælkegalakse placeret i [[galaksehob]]en [[Den lokale galaksegruppe|Den lokale gruppe]], der består af ca. 50 nabogalakser, som igen er en del af [[Virgo-superhoben]]. Mælkevejen er 70-100.000 lysår i tværsnit, og Solen er placeret ca. 26.000 lysår fra centrum i den spiralarm, som kaldes ''Orion-armen''. Mælkevejen omfatter mere end 100 millioner stjerner af Solens G2-klasse. På grund af stjernernes fordeling efter lysmængde lyser Solen i virkeligheden klarere end 85% af Mælkevejens stjerner, fordi de fleste er [[rød dværg|røde dværge]].<ref name=than/> Solen kredser om Mælkevejens centrum med en [[Rotation|omløbshastighed]] på 217&nbsp;km/s, hvilket svarer til et lysår for hver 1.400 år og til en [[astronomisk enhed]] (AU) for hver 8 dage.<ref name=kerr/> Solen er langt det mest lysstærke, naturlige objekt på himlen med en [[tilsyneladende størrelsesklasse]] på −26.74.<ref>{{Cite journal |last=Burton |first=W. B. |date=1986 |title=Stellar parameters |journal=[[Space Science Reviews]] |volume=43 |issue=3–4 |pages=244–250 |doi=10.1007/BF00190626 |s2cid=189796439}}</ref><ref>{{Cite journal |last1=Bessell |first1=M. S. |last2=Castelli |first2=F. |last3=Plez |first3=B. |date=1998 |title=Model atmospheres broad-band colors, bolometric corrections and temperature calibrations for O–M stars |journal=[[Astronomy and Astrophysics]] |volume=333 |pages=231–250 |bibcode=1998A&A...333..231B}}</ref> Det er omkring 13 milliarder gange lysere end den næstmest lysende stjerne, [[Sirius (stjerne)|Sirius]], som har en tilsyneladende størrelsesklasse på −1.46.<ref name="Hoffleit1991">{{cite book |chapter=HR 2491 |title=Bright Star Catalogue |edition=5th Revised |last1=Hoffleit |first1=D. |author-link1=Dorrit Hoffleit |display-authors=etal |date=1991 |publisher=[[Centre de Données astronomiques de Strasbourg|CDS]] |url=http://vizier.u-strasbg.fr/viz-bin/VizieR-S?HR%202491 |bibcode=1991bsc..book.....H}}</ref> Den nærmeste nabostjerne til Solen er [[Proxima Centauri]], hvis afstand i øjeblikket er 4,22 lysår. Den lyser meget svagt og er del af et 3-stjerne-system, hvori stjernerne [[Alfa Centauri]] A og Alfa Centauri B indgår.<ref name=rundetaarn/> Alfa Centauri A er med en afstand i øjeblikket på 4,39 lysår Solens nærmeste nabo af G2-klassen, og hvis Solen kunne betragtes fra denne stjerne, ville den synes at befinde sig i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. [[Fil:Milky Way Arms.svg|thumb|Tegning af [[Mælkevejen]] med Solens placering i [[Orion (stjernebillede)|Orion]]-spiralarmen]] Der blev opdaget en ny nabo i 2013 kaldet WISE J104915.57-531906, der består af to brune dværgstjerner, som i øjeblikket er 6,5 lysår fra Solen.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forste-gang-i-100-ar-solen-har-faet-en-ny-nabo 24. juni 2013, videnskab.dk: For første gang i 100 år: Solen har fået en ny nabo]</ref> === Solen og Jorden === Sollys er den primære energikilde på Jordens overflade. [[Solindstråling|Solarkonstanten]] er den [[effekt (fysik)|effekt]], som solen leverer per arealenhed, som er udsat for sollys, og den er af størrelsen ca. 1.370&nbsp;[[watt]] per [[meter|kvadratmeter]] i en afstand af 1 [[Astronomisk enhed|AE]] fra Solen, dvs. på eller nær Jorden. Det sollys, som når Jordens overflade er imidlertid dæmpet af [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], så værdien er tættere på 1.000&nbsp;watt per direkte belyst m² i klart vejr og med solen nær [[zenit]]h. Denne energi kan udnyttes gennem en lang række naturlige og syntetiske processer – [[fotosyntese]] i planter udnytter sollysets energi og omdanner den til kemisk form ([[ilt]] og reducerede [[Carbon|kulstofforbindelser]]), mens direkte opvarmning eller elektrisk omdannelse i [[solcelle]]r benyttes af [[solenergi]]-udstyr til at fremstille [[elektricitet]] eller til at udføre andet nyttigt [[arbejde (fysik)|arbejde]]. Den energi, som er oplagret i [[olie]] og andre [[fossilt brændstof og brændsel|fossile brændstoffer]] stammer oprindeligt fra sollys, der blev omdannet ved fotosyntese i en fjern fortid. Mange fænomener i den [[optisk fænomen#Atmosfæriske optiske fænomener|atmosfæriske optik]] er direkte eller indirekte forbundet med sollyset og mange optræder lige ved siden af eller sammen med solen. Det drejer sig om [[solopgang]] og [[solnedgang]], men også [[halo]]-effekter som 22°-haloen, [[bisol]]e og lyssøjler. Et velkendt syn er [[tusmørkestråler]] og [[regnbue]]r, hvorimod [[grønt glimt|grønne glimt]], der kan optræde ved solnedgang, er sjældne. [[Fil:Crepuscular rays8 - NOAA.jpg|thumb|[[Tusmørkestråler]]]] [[Ultraviolet lys]] fra solen har [[antiseptisk]]e egenskaber og kan benyttes til sterilisation af redskaber. Hos mennesket forårsager det også [[Solbadning|solbrændthed]] og har [[Lægemiddel|medicinske]] virkninger som f.eks. at fremme produktionen af [[vitamin D]]. Ultraviolet lys dæmpes særlig meget i Jordens atmosfære, hvorfor dettes styrke varierer meget med [[Breddekreds|breddegraden]], eftersom sollyset passerer en længere strækning gennem atmosfæren ved højere bredder. Denne forskel har forårsaget mange [[biologi]]ske tilpasninger, herunder forskellen på menneskers [[hud]]farve i forskellige egne af kloden.<ref name=barsh/> [[Fil:Analemma pattern in the sky.jpg|left|thumb|Solens teoretiske analemma, set mod øst på den nordlige halvkugle]] Set fra Jorden ændrer solens bane over himlen sig i løbet af året. Den figur, som dannes ved at angive solens position på samme tid og fra samme sted hver dag i et helt år, kaldes jordens [[analemma]] og ligner et ottetal omkring en akse fra nord til syd. Selvom den mest udprægede ændring af solens tilsyneladende position i årets løb er i nord-/sydlig retning (der omfatter en vinkel på 47 grader på grund af [[aksehældning|jordaksens]] hældning på 23,5 grader i forhold til Solen) er der også en øst-/vestlig komponent, som skyldes Jordens [[acceleration]], når den nærmer sig [[perihelium]] i banen omkring Solen og den tilsvarende formindskelse af farten, når den bevæger sig væk fra Solen for at nærme sig [[aphelium]]. Ændringen i tilsyneladende vinkel i retningen nord/syd er hovedårsagen til, at Jorden har skiftende [[årstid]]er. Solen er en [[magnetisme|magnetisk]] aktiv stjerne, der vedligeholder et stærkt og skiftende [[magnetfelt]], som varierer fra år til år, og som skifter retning nogenlunde hvert ellevte år omkring solpletmaksimum. Solens magnetiske felt udløser flere effekter, som under et kaldes solaktivitet, og som inkluderer [[solplet]]ter på Solens overflade, [[soludbrud]] (flares) og ændringer i den [[solvind]], som transporterer materiale gennem solsystemet. Solaktivitetens virkning på Jorden ses bl.a. som [[polarlys|nordlys og sydlys]], der forekommer på moderate til høje breddegrader samt som forstyrrelser af [[radiokommunikation]] og [[elektricitet]]sforsyning. Derudover menes solaktiviteten at have spillet en stor rolle i [[solsystemets dannelse og udvikling]], og den indvirker kraftigt på strukturen af Jordens [[termosfære|ydre atmosfære]]. Skønt Solen som Jordens nærmeste stjerne er blevet studeret intensivt, er der stadig mange uafklarede spørgsmål omkring den. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorfor dens ydre atmosfære har en temperatur på mere end 1 million [[Kelvin|K]], mens temperaturen ved dens synlige overflade, [[fotosfære]]n, er mindre end 6.000 K. Aktuelle emner for forskningen er Solens regelmæssige cyklus for solpletaktivitet, fysikken i og oprindelsen til soludbrud og [[protuberans]]er, den magnetiske interaktion mellem [[kromosfære]]n og [[korona (solen)|koronaen]] samt solvindens oprindelse. == Livscyklus == {{hovedartikel|Solsystemets dannelse og udvikling}} {{uddybende|Solens dannelse og udvikling}} Solens alder er bestemt ved [[nukleokosmokronologi]] og brug af [[Model (matematik)|computermodeller]] for [[Stjerner fra fødsel til genfødsel|stjerners udvikling]] og ansat til at være omkring 4,57 milliarder år.<ref name=bonanno/> Den opstod ved [[gravitation]]el kollaps i en [[interstellart medium|interstellar gassky]] i en proces, som varede ca. 50 millioner år, og i løbet af hvilken planeterne også dannedes. [[Fil:Sun Life - da.png|thumb|upright=2|Solens livscyklus i hovedtræk.<br />Ændringen af soloverfladens størrelse (ikke skalatro) i forhold til en tidsakse, hvis enhed er 1 mia. år. Solens nuværende placering er vist med en blå pil. Se i øvrigt tekstens beskrivelse af udviklingens forløb.]] Solen er nu nogenlunde halvvejs gennem den tid, hvor den befinder sig i stjernernes hovedserie i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet]], mens [[stjernenukleosyntese|fusionsreaktioner]] i dens indre kerne omdanner [[brint]] til [[helium]]. Hvert sekund omdannes her mere end 4 millioner [[ton]] stof til energi, idet der produceres [[neutrino]]er og [[stråling]]. Kun ca. 0,7% af brinten omdannes til energi, resten [[kernefusion|fusioneres]] til helium. Med denne omdannelseshastighed har Solen indtil nu forbrugt en masse, der svarer til omkring 100 jordmasser, til energi. Solen vil være en stjerne i hovedserien i ca. 10 milliarder år. Solen har ikke tilstrækkelig masse til at eksplodere som en supernova, men om 4-5 milliarder år vil den trække sig sammen og bliver varmere, når brinten i kernen er brugt op. Den højere temperatur vil medføre, at brint i en skal uden om kernen kan starte fusion og forbrænde hurtigere, og Solen udvikler sig herved til en rød kæmpestjerne. Fusion af helium vil begynde, når kernens temperatur når omkring 100 MK, og der vil produceres [[carbon]] og [[ilt]]. Det er sandsynligt, at Solens ydre lag vil nå ud til Jordens bane, men nyere forskning tyder på, at Jorden forinden vil være presset længere væk af det stof, som Solen har mistet tidligere i fasen som rød kæmpe.<ref name=future-sun/> På det tidspunkt vil det meste af Jordens atmosfære være blæst ud i rummet; på grund af Solens stadig forøgede energiudstråling vil alt vand på Jorden allerede være fordampet om lidt mere end 2 milliarder år. Efter fasen som rød kæmpe vil intense varmepulseringer bevirke, at Solens ydre lag afstødes og danner en [[planetarisk tåge]], mens den ekstremt varme kerne vil blive tilbage og langsomt afkøles og aftage i lysstyrke. Solen vil her være en [[hvid dværg]] og forblive sådan i mange milliarder år. Dette udviklingsforløb er helt typisk for stjerner, der har fra lav til mellemstor oprindelig masse.<ref name=future-sun/><ref name=sackmann/> Store stjerner kan i visse tilfælde efter at have gennemgået alle sine faser blive til et [[sort hul]]. == Struktur == [[Fil:Layers of the sun.png|thumb|upright=1.25|Solens opbygning: 1&nbsp;kerne, 2&nbsp;strålingszone, 3&nbsp;konvektionszone, 4&nbsp;fotosfære, 5&nbsp;kromosfære, 6&nbsp;korona, 7&nbsp;protuberans]] Solen er en stjerne af gennemsnitsstørrelse og indeholder over 99% af [[solsystemet]]s totale masse. Den er en næsten fuldendt [[kugle]] med en minimal [[fladtrykthed]], som anslås at være omkring en 9 milliontedel,<ref name=godier/> hvorfor dens [[diameter]] ved [[pol (geografisk)|polerne]] kun er ca. 10&nbsp;km mindre end diameteren ved dens [[ækvator]], fordi [[centrifugalkraft]]ens virkning ved soloverfladen (grundet Solens forholdsvis langsomme rotation) er 18 millioner gange svagere end [[Gravitation|tyngdekraftens]], og fordi tidevandsvirkningen fra [[planet]]erne er for svag til at påvirke dens form mærkbart. Solen roterer om sig selv, men da stoffet er i [[plasma]]tilstand, er dens rotation [[differentiel rotation|differentiel]], så den roterer hurtigere ved ækvator end ved polerne. Den "egentlige" rotationstid er ca. 25 dage ved ækvator og 35 dage ved polerne. Jordens omløb om Solen betyder, at den ses fra stadigt skiftende positioner, hvorfor der fra Jorden ses en "tilsyneladende rotationstid" på omkring 28 dage ved Solens ækvator. Solen har ikke en skarp overfladegrænse som faststofplaneterne. I dens yderste dele falder [[gas]]sernes tæthed nærmest [[eksponentialfunktion|eksponentielt]] med afstanden fra Solens centrum. Solen har imidlertid en veldefineret indre struktur som beskrevet i det følgende. Solens [[radius]] måles fra dens centrum til kanten af fotosfæren, som er det lag, over hvilket gasserne er for afkølede eller fortyndede til at kunne udstråle nogen betydende mængde lys. Fotosfæren er den overflade, som tydeligst er synlig med det blotte øje. Hovedparten af solens masse ligger indenfor en afstand af omkring 0,7 [[Radius|radier]] fra centrum. Det indre af solen kan ikke observeres direkte, og solen selv er uigennemsigtig for [[elektromagnetisk stråling]]. På samme måde som [[seismologi]]en benytter bølger frembragt af [[jordskælv]] til at afsløre Jordens indre struktur, kan [[helioseismologi]] benytte trykbølger ([[infralyd]]), der gennemløber solens indre, til at måle og vise solens indre struktur. Ligeledes benyttes [[computer]]modeller af solen som værktøj til [[teori|teoretiske]] undersøgelser af dens dybere lag. === Kernen === {{uddybende|Solens kerne}} [[Solens kerne]] strækker sig fra solens centrum og ud til omkring 20-25 % solens radius.<ref name="Garcia2007">{{Cite journal |last=García |first=R. |date=2007 |title=Tracking solar gravity modes: the dynamics of the solar core |url=https://archive.org/details/sim_science_2007-06-15_316_5831/page/1590 |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=316 |issue=5831 |pages=1591–1593 |bibcode=2007Sci...316.1591G |doi=10.1126/science.1140598 |pmid=17478682 |display-authors=etal}}</ref> Dens [[massefylde|tæthed]] er op imod 150.000&nbsp;kg/m³,<ref name="Basu">{{Cite journal |last1=Basu |first1=S. |display-authors=etal |date=2009 |title=Fresh insights on the structure of the solar core |url=https://archive.org/details/sim_astrophysical-journal_2009-07-10_699_2/page/1402 |journal=[[The Astrophysical Journal]] |volume=699 |issue=2 |pages=1403–1417 |arxiv=0905.0651 |bibcode=2009ApJ...699.1403B |doi=10.1088/0004-637X/699/2/1403}}</ref><ref name=NASA1>{{cite web |date=18. januar 2007 |title=NASA/Marshall Solar Physics |url=http://solarscience.msfc.nasa.gov/interior.shtml |publisher=[[Marshall Space Flight Center]] |access-date=11. juli 2009 |archive-date=29. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190329081742/http://solarscience.msfc.nasa.gov/interior.shtml |url-status=dead }}</ref> (150 gange vands tæthed på Jorden) og den har en temperatur tæt på 15,7 mio. [[kelvin]] (K).<ref name=NASA1/>. Nylige analyser foretaget af data fra [[Solar and Heliospheric Observatory|SOHO]]-missionen tyder på en hurtigere rotation af kernen end af den øvrige strålingszone.<ref name=garcia/> [[Fil:171879main LimbFlareJan12 lg.jpg|thumb|Billede af solen, taget af ''Hinodes Solar Optical Telescope'' 12. januar 2007. Det viser tydeligt den "filamentagtige" struktur af det plasma, som forbinder regioner med modsat magnetisk polaritet]] Gennem det meste af solens eksistens produceres energien ved fusion gennem en række trin, der kaldes [[Proton-proton-kædereaktion|p-p (proton-proton)-kæden]]. Denne proces omdanner brint til helium,<ref>{{Cite conference |conference=XXIII Physics in Collisions Conference |location=Zeuthen, Germany |last=Broggini |first=C. |date=2003 |title=Physics in Collision, Proceedings of the XXIII International Conference: Nuclear Processes at Solar Energy |url=http://www.slac.stanford.edu/econf/C030626 |page=21 |arxiv=astro-ph/0308537 |bibcode=2003phco.conf...21B }}</ref> og kernen er det eneste sted i solen, som producerer en betydelig mængde [[varme]] via fusion. Stjernens øvrige dele opvarmes af energi, som strømmer udad fra kernen. Al den energi, som produceres ved fusion i kernen, må trænge gennem mange lag af solen ud til fotosfæren, før den undslipper til rummet som [[sollys]] eller som [[kinetisk energi]] fra partikler.<ref name=Phillips1995-47>{{Cite book |last=Phillips|first=K. J. H. |date=1995 |title=Guide to the Sun |pages=47–53 |publisher=[[Cambridge University Press]] |isbn=978-0-521-39788-9}}</ref><ref name=Zirker2002-15>{{Cite book |last=Zirker|first=J. B. |date=2002 |title=Journey from the Center of the Sun |url=https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk|pages=[https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk/page/15 15]–34 |publisher=[[Princeton University Press]] |isbn=978-0-691-05781-1}}</ref> Hvert sekund konverteres omkring 3,4 × 10³⁸ [[proton]]er (ud af de omkring ~8,9 × 10⁵⁶ frie protoner i solen i alt) til helium,<ref name=Phillips1995-47/> hvilket frigør energi fra masse-energi omsætningen svarende til 383 × 10²⁴ Watt (383 trillioner MW) eller energien fra 9,15 × 10¹⁰ megaton [[Trotyl|TNT]].<ref name=nssdc/>> I vægtenheder svarer processen til, at der per sekund omdannes ca. 564 millioner ton brintkerner til ca. 560 millioner ton helium, mens massetabet på ca. 4,26 millioner ton per sekund er omsat til energi. Egentlig er solkernen for "kold“ til kernefusion, fordi den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] af partiklerne ikke er høj nok til, at sammenstød mellem dem kan overvinde frastødningskræfterne mellem de positivt ladede protoner. Når fusion alligevel finder sted, skyldes det den [[kvantemekanik|kvantemekaniske]] [[kvantemekanisk tunnelering|tunneleffekt]]. Ifølge kvantemekanikken er en proton en slags udbredt bølge uden en nøjagtigt defineret position, og dens energi svinger omkring en middelværdi. Derved bliver der en meget ringe [[Sandsynlighedsregning|sandsynlighed]] for, at to protoner kommer så nær hinanden, at de kan smelte sammen ved at "tunnelere" gennem de frastødende kræfters energiniveau. Den minimale sandsynlighed herfor mere end opvejes af det umådelige antal protoner, som er til stede. Denne "nedbremsede“ kernefusion har den gunstige betydning for solsystemet og livet på Jorden, at solen sparer på sit energiforråd og kan udstråle konstante energimængder i meget lang tid. Solens lange levetid skyldes dens relativt lille masse og den ringe sandsynlighed for kernefusion. Trods de store tal er energiproduktionen i solens kerne derfor ekstremt lav, nemlig ca. 0,3 μW/cm³ eller ca. 6 μW/kg. Til sammenligning udvikler et almindeligt [[stearin]]lys varme af en størrelse på 1 W/cm³ og menneskekroppen ca. 1,2 W/kg. Brug af plasma med lignende egenskaber til energiproduktion på Jorden ville være helt upraktisk, eftersom selv et lille 1 GW [[atomkraftværk|kernekraftværk]] ville kræve omkring 170 milliarder ton plasma som solens. Jordiske [[kernereaktor|reaktorer]] kræver derfor langt højere plasmatemperaturer end i solen for at være nyttige. Kernefusions hastighed afhænger stærkt af stoffets tæthed (og i særdeleshed af dets temperatur), så fusionshastigheden i kernen er i selvoprettende ligevægt: En let forhøjet hastighed ville opvarme kernen mere og få den til at udvide sig imod vægten af de udenfor liggende lag. Denne udvidelse ville nedsætte fusionshastigheden og derved korrigere for afvigelsen, altså ved [[negativ feedback]]. Modsat ville en let formindsket hastighed virke afkølende på kernen og få den til at trække sig sammen, hvilket igen ville forøge fusionshastigheden og bringe den tilbage til det oprindelige niveau. De højenergi-[[foton]]er ([[gammastråling|gamma]]- og [[Røntgenstråling|røntgenstråler]]), der udløses ved fusionsprocesserne, de dominerende, såkaldte [[PPI-kædereaktion#PP - proton-proton kæderne|PP-kæder]] og (i langt mindre grad) [[CNO-cyklus]], absorberes efter få millimeters rejse i solens plasma og genudsendes i tilfældig retning (med et ganske lille energitab). Det tager derfor lang tid for stråling at nå solens overflade. Skøn over fotonernes "rejsetid" går fra så meget som 50 millioner år<ref name=lewis/> til så lidt som 17.000 år.<ref name=badastronomy/> Efter en sidste rejse gennem det ydre konvektionslag og til den transparente "overflade" af fotosfæren, undslipper fotonerne som [[Lys|synligt lys]]. Hver gammastråle i solens kerne omdannes til flere millioner fotoner, før de undslipper til rummet. Fusionsprocessen i kernen udløser også en stor mængde [[neutrino]]er, men de reagerer kun yderst sjældent med stof, hvorfor næsten alle undslipper fra solen med det samme. I mange år gav målinger af det antal neutrinoer, som kom fra solen, et antal som var en faktor 3 mindre end den teoretiske værdi. Dette såkaldte [[Solens neutrinoproblem|neutrinoproblem for solen]] løstes fornylig, da virkningen af [[neutrinooscillation]] blev opdaget: Solen udsender virkelig det forudsagte antal neutrinoer, men neutrinodetektorerne fangede ikke 2/3 af dem. === Strålingszonen === I området fra omkring 0,2 til omkring 0,7 solradier er materien varm og tæt nok til, at [[varmestråling]] er tilstrækkelig til at transportere den intense varme fra kernen udad. I denne zone er der ingen termisk [[konvektion]], for selvom stoffet afkøles efterhånden som det når længere ud, er denne temperatur-[[gradient]] lavere end den [[adiabatisk proces|adiabatiske procesrate]] og følgelig ude af stand til at vedligeholde konvektion. Som beskrevet ovenfor videregives varme via stråling, idet dannede fotoner efter at have bevæget sig en kort distance absorberes af brint- og [[ion|heliumioner]], genudsendes og absorberes, hvilket gentager sig igen og igen. På denne måde baner energien sig langsomt vej udad. === Konvektionszonen === [[Fil:Solar internal structure-da.svg|thumb|left|En illustration af solens opbygning. <br />(Varmesøjlerne i konvektionszonen er antydet. Se illustration ovenfor med forklaring af solens enkelte lag).]] I solens ydre lag (de yderste ca. 30 % af solens radius) er plasmaet ikke tæt eller varm nok til at overføre varmeenergien fra solens indre udad via stråling. Følgelig optræder der varmekonvektion i form af [[termik|varmesøjler]], som fører varmt stof til solens overflade (fotosfæren). Når stoffet afkøles ved overfladen, synker det tilbage mod konvektionszonens bund, hvor det igen opvarmes ved kontakt med strålingszonen. Der forekommer muligvis et konvektionsoverskud i bunden af konvektionszonen, så de [[Turbulens|turbulente]] nedsynkninger når "for langt" og altså trænger ind i strålingszonens yderste lag. Varmesøjlerne i konvektionszonen sætter deres aftryk på solens overflade ved at gøre den [[granulere]]t. Den turbulente konvektion virker som [[Elektrisk generator|dynamo]] på "lille skala" og frembringer magnetiske nord- og sydpoler overalt på soloverfladen. === Fotosfæren === Fotosfæren er solens synlige overflade, dvs. det lag, under hvilket solen bliver uigennemsigtig for synligt lys. Over fotosfæren kan sollyset frit udbrede sig i rummet, og dets energi undslipper helt fra solen. Ændringen i gennemsigtighed skyldes den aftagende mængde H^- ioner, der let absorberer synligt lys. Omvendt produceres det lys, vi ser, ved at [[elektron]]er reagerer med brintatomer og danner H^- ioner.<ref name=gibson/><ref name=shu/> Fotosfæren er i virkeligheden op til 3-400 kilometer tyk og er lidt mere gennemsigtig end [[luft]] på Jorden. Eftersom fotosfærens øvre lag er køligere end de nedre, ser et billede af solen klarere ud omkring solens centrum end ved dens rand, et fænomen, som kaldes [[randformørkelse]]. Sollys har tilnærmelsesvis et [[sortlegeme]]-[[Spektroskopi|spektrum]], som dels viser, at dens [[effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]] er ca. 5.780 K, dels at dens spektrum indeholder tusinder af atomare [[absorptionslinje]]r fra de tynde lag oven over fotosfæren. Partikeltætheden i fotosfæren er omkring 10²³&nbsp;m⁻³ (hvilket er omkring 1% af partikeltætheden i Jordens atmosfære ved havets overflade eller omtrent som tætheden af luften i 30 km højde). I tidlige undersøgelser af fotosfærens optiske spektrum opdagedes nogle absorptionslinjer, som ikke svarede til noget hidtil kendt grundstof på Jorden. I 1868 fremsatte [[Joseph Norman Lockyer|Lockyer]] den hypotese, at disse absorptionslinjer skyldtes et nyt grundstof, som han kaldte helium efter den græske solgud [[Helios]]. Først 25 år senere blev helium opdaget på Jorden.<ref name=lockyer/> === Atmosfæren === [[Fil:Solar_eclipse_1999_4.jpg|thumb|Solens [[korona (solen)|korona]] under [[solformørkelse]]n i 1999, kort før solpletmaksimum. Strålerne udbredes til alle sider. Fotograf: Luc Viatour]] [[Fil:Sofi2006.jpg|upright|thumb|Solens [[korona (solen)|korona]] under [[solformørkelse]]n i 2006, kort før solpletminimum. Strålerne udbredes næsten kun i det magnetiske ækvatorplan. Fotograf: Ralf Künnemann]] De dele af solen, som ligger over fotosfæren, kaldes under et for ''solens atmosfære''. De kan ses med [[Kikkert|teleskoper]], som dækker det [[elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]] fra radiobølger over synligt lys til gammastråler, og de omfatter fem vigtige zoner: ''Temperaturminimum'', kromosfæren, [[solens overgangsregion|overgangsregionen]], koronaen og [[heliosfære]]n. Heliosfæren, som er solens yderste, meget tynde atmosfære, strækker sig helt ud over [[Pluto (dværgplanet)|Plutos]] bane til [[heliopause]]n, hvor den danner en skarp grænse ([[chokbølge|chokfront]]) til det [[interstellart medium|interstellare rum]]. Kromosfæren, overgangsregionen og koronaen er meget varmere end soloverfladen. Den fulde forklaring herpå kendes endnu ikke. [[Fil:HI6563 fulldisk.jpg|upright|left|thumb|Solens kromosfære fotograferet i H-α-lys]] Det køligste lag af solen er temperaturminimum-regionen omkring 500&nbsp;km over fotosfæren. Den har en temperatur på ca. 4.000&nbsp;K og er dermed afkølet nok til, at der kan opbygges simple molekyler som [[kulilte]] og [[vand]], og disses tilstedeværelse er konstateret ud fra deres absorptionsspektre. Over dette lag følger et tyndt lag med en tykkelse på omkring 2.000&nbsp;km, hvis spektrum domineres af emissions- og absorptionslinjer. Laget kaldes ''kromosfæren'' fra den græske rod ''chroma'', som betyder farve, fordi det er synligt som et farvet glimt ved begyndelsen og afslutningen af en total [[solformørkelse]]. Temperaturen i kromosfæren stiger gradvis med højden og når øverst op imod 100.000&nbsp;K. Efter kromosfæren følger solens overgangsregion, hvor temperaturen stiger meget hurtigt fra ca.100.000&nbsp;K til koronatemperaturer tæt ved en million K. Stigningen skyldes en [[Fase (stof)|faseovergang]], hvor helium i regionen bliver fuldstændig ioniseret af de høje temperaturer. Overgangsregionen findes ikke i en veldefineret højde, men danner snarere et slør eller en "glorie" omkring kromosfæriske fænomener som [[spiculer]] og [[Protuberans|solfilamenter]], og den er i konstant, kaotisk bevægelse. Overgangsregionen er vanskelig at se fra Jordens overflade, men er let at observere fra [[ydre rum|rummet]] med instrumenter, som er følsomme for den mest ultraviolette del af spektret. Koronaen er solens udvidede, ydre atmosfære, der har et langt større rumfang end solen selv. Den har en blød overgang til solvinden, som fylder hele solsystemet og heliosfæren. Den lave del af koronaen, som er forholdsvis tæt på soloverfladen, har en partikeltæthed i intervallet 10¹⁴&nbsp;m⁻³ – 10¹⁶&nbsp;m⁻³. (Hvor værdien for jordatmosfæren til sammenligning har en værdi på ca. 2×10²⁵&nbsp;m⁻³). Koronaens temperatur er adskillige millioner grader kelvin, og selv om der endnu ikke findes en komplet teori, som forklarer denne høje værdi, vides noget af varmen at stamme fra [[magnetisk rekonnektion]]. Heliosfæren strækker sig fra ca. 20 solradier (0,1&nbsp;AU) til solsystemets yderste grænser. Dens indre afgrænsning defineres som det lag, i hvilket solvindens strømning bliver ''superalfvénisk'', hvormed menes, at strømningen sker hurtigere end farten af [[Alfvén-bølge]]r. Turbulens og dynamiske kræfter uden for denne grænse kan ikke påvirke formen af solkoronaen indenfor, eftersom information herom kun kan udbredes med Alfvén-bølgers fart. Solvinden breder sig uafbrudt udad gennem heliosfæren, og giver samtidig solens [[magnetfelt]] [[Parker-spiral|spiralform]], indtil den møder heliopausen mere end 50 AU fra solen. I december 2004 passerede [[rumsonde]]n ''[[Voyager 1]]'' gennem en chokfront, som menes at være en del af heliopausen. Begge Voyager-sonder har registreret højere niveauer af energirige partikler, når de nærmede sig grænsen.<ref name=spaceweb/> == Solcyklus == {{uddybende|Solplet}} === Solpletter og solpletcyclus === [[Fil:Solar-cycle-data.png|thumb|right|Målte variationer i solens cyklus de sidste 30 år]] [[Fil:Sunspot-number.png|thumb|right|Antallet af observerede solpletter (månedligt gennemsnit) i de sidste 250 år. Den omtrentlige 11-års periode fremgår tydeligt af figuren]] Når solen ses gennem et passende filter, er dens solpletter et af dens umiddelbart synlige træk. Det er tydeligt afgrænsede områder på overfladen, som viser sig mørkere end deres omgivelser på grund af lavere temperatur. Solpletter er områder, hvor intens magnetisk aktivitet med stærke magnetfelter forhindrer konvektionen og derved reducerer energitransporten fra det varme indre til overfladen. Det magnetiske felt forårsager stærk opvarmning i koronaen og danner aktive regioner, som er udgangspunkt for intense soludbrud og [[koronamasseudstødelse|udstødelse af koronamasse]]. De største solpletter kan være titusindvis af kilometer i tværsnit. Antallet af solpletter, som er synlige på solen, er ikke konstant, men varierer over en omtrent 11-årig [[Solens cyklus|periode]]. Ved et typisk solminimum ses kun få solpletter og af og til slet ingen. De, som ses, viser sig ved høje breddegrader på solen. I løbet af den typiske solpletperiode øges antallet, og de optræder nærmere ved solens ækvator, et fænomen som er beskrevet ved [[Spörers lov]]. Solpletter forekommer sædvanligvis parvis med modsat magnetisk polaritet. Polariteten af den mest fremtrædende solplet skifter for hver solpletperiode, så den vil være en magnetisk nordpol i den ene periode og en magnetisk sydpol i den næste. Solens cyklus har stor indflydelse på [[rumvejr]]et og en mærkbar indvirkning på Jordens klima. Der er tendens til, at solpletminima er [[korrelation|korrelleret]] med lavere temperaturer på Jorden, og tilsvarende at perioder med varighed over gennemsnittet korrelerer med højere temperaturer. Det debatteres, om denne korrelation også betyder en årsagssammenhæng. I det [[17. århundrede]] ser cyklussen ud til helt at være stoppet, så der er observeret meget få solpletter i denne periode. Perioden kendes som [[Maunder minimum]] eller [[den lille istid]], hvor Europa oplevede meget lave temperaturer.<ref name=lean/> Endnu tidligere minimumsperioder er fundet ved analyse af [[årring]]e og lader også til at have faldet sammen med globale temperaturer under gennemsnittet. Også danske solforskere er nu enige om at ændringer i solaktivitet ikke har bidraget til den globale opvarmning i det mindste siden ca. 1980.<ref>Ramskov 2012: Enige forskere: Solen kan ikke forklare klodens hedetur. Ing.dk. ☀http://ing.dk/artikel/enige-forskere-solen-kan-ikke-forklare-klodens-hedetur-127940 </ref> === Mulig langvarig cyklus === En nylig teori hævder, at der er magnetisk ustabilitet i solens kerne, som bevirker svingninger i perioder på 41.000 eller 100.000 år. Disse kunne give en bedre forklaring på Jordens [[istid]]er end den, der fås ved at se på den teori, som kaldes [[Milanković-cykler]]. Som mange andre teorier i [[astrofysik]]ken kan den nye teori ikke testes direkte.<ref name=ehrlich/><ref name=scientist/> == Teoretiske problemer == === Koronatemperaturen === Fotosfæren vides at have en temperatur omkring 6.000 K, mens koronaen ovenover har en temperatur på 1.000.000&nbsp;K. Denne høje temperatur viser, at koronaen varmes op af noget andet end direkte varmeledning fra fotosfæren. Det menes, at den nødvendige energi til opvarmning af koronaen stammer fra turbulent bevægelse i konvektionszonen under fotosfæren, og der er foreslået to hovedmekanismer til forklaring af, hvordan den kan føre til koronaopvarmning. Den første er opvarmning via bølger, hvor der opstår lydbølger, [[tyngdebølge]]r og magnetohydrodynamiske bølger ved turbulensen i konvektionszonen. Disse vil udbrede sig opad og spredes i koronaen, idet de afgiver deres energi til den omgivende gas i form af varme. Den anden mekanisme er opvarmning fra magnetiske felter, hvor magnetisk energi uafbrudt opbygges af bevægelser i fotosfæren og frigives ved magnetisk rekonnektion i form af store soludbrud og myriader af lignende, men mindre fænomener.<ref name=alfven/> For nærværende er det uklart, om bølger er en effektiv mekanisme til opvarmning. Det er konstateret, at alle bølger med undtagelse af Alfvénbølger spredes eller brydes, før de når koronaen.<ref name=sturrock/> Yderligere spredes Alfvénbølger ikke let i koronaen. Forskningens fokus er derfor nu rettet mod opvarmningsmekanismer i forbindelse med soludbrud, og en mulig forklaring kan ligge i mange vedvarende udbrud på lille skala,<ref name=parker2/> men spørgsmålet undersøges stadig. === Solens svagtlysende periode === {{Uddybende|Den svage sols paradoks}} Teoretiske modeller for solens udvikling antyder, at solen i den [[Arkæikum|arkæiske]] periode for fra 3,8 til 2,5 milliarder år siden kun lyste med 70% af sin nuværende styrke. En så svag stjerne ville ikke have været i stand til at sørge for, at vandet på jorden var flydende, og livet skulle derfor ikke have kunnet udvikle sig. De [[geologi]]ske kendsgerninger viser imidlertid, at Jorden har haft en temmelig konstant temperatur gennem hele sin eksistens, og at den unge jord i virkeligheden var noget varmere end nu. Konsensus blandt videnskabsmænd omkring dette er, at atmosfæren dengang indeholdt langt større mængder [[drivhusgas]]ser (som [[kuldioxid]], [[metan]] og/eller [[ammoniak]]) end nu, og at de tilbageholdt nok varme til mere end at kompensere for den mindre mængde solenergi, som nåede planeten.<ref name=kasting/> == Magnetfelt == [[Fil:Heliospheric-current-sheet.gif|thumb|right|Det heliosfæriske strømtæppe strækker sig ud til de yderste egne af Solsystemet og forårsages af indflydelsen fra Solens roterende magnetfelt på plasmaet i det [[interplanetart medium|interplanetare medium]].<ref name=stanford/>]] Solen er en magnetisk aktiv stjerne. Den skaber et stærkt og skiftende [[magnetfelt]], som varierer fra år til år og skifter retning omkring hvert ellevte år omkring solpletmaksimum.<ref name=zirker2002-119/> Nasa har offentliggjort en video af en magnetfeltsvending.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=B4UtVo7-yJA NASA: The Sun Reverses its Magnetic Poles]</ref> Dette magnetfelt har mange virkninger, som under et betegnes [[solaktivitet]], og som omfatter solpletterne på Solens overflade, soludbrud og variationer i [[solvind]]en, som fører materiale gennem Solsystemet.<ref name=zirker2002/> Solaktivitetens virkninger på Jorden omfatter bl.a. [[Polarlys|aurora]] på fra moderate til høje breddegrader og forstyrrelse af radiokommunikation og [[strømforsyning]]. Solaktivitet menes at have spillet en rolle i [[Solsystemets dannelse og udvikling]], og den ændrer strukturen af Jordens [[ionosfære|ydre atmosfære]].<ref name=phillips1995/> Alt stof på solen findes i form af [[gas]] og plasma på grund af dens høje temperatur. Derfor kan solen have differentiel rotation med forskellig hastighed ved forskellige breddegrader, og det bevirker, at dens magnetfeltlinjer bliver snoet sammen og danner [[Korona løkke|magnetiske feltløkker]], der bryder frem fra solens overflade og udløser de dramatiske dannelser omkring solpletter og protuberanser ved magnetisk rekonnektion. Disse gentagne snoninger skaber [[soldynamo]]en og en 11-årig solpletcyklus med magnetisk aktivitet, når solens magnetiske felt skifter retning omkring hvert ellevte år.<ref name=CNN/><ref name=nasa2/> Solens magnetfelt rækker langt ud over Solen selv. Plasmaet i den magnetiserede solvind fører magnetfeltet ud i rummet og danner det såkaldte [[interplanetart magnetfelt|interplanetare magnetfelt]].<ref name=russell2001/> Eftersom plasmaet kun kan bevæge sig langs de [[magnetisk feltlinje|magnetiske feltlinjer]], strækker det interplanetare magnetfelt sig oprindeligt radialt væk fra Solen. Da felterne over og under Solens ækvator har modsat polaritet, findes der i Solens ækvatorplan et tyndt lag, som kaldes det [[heliosfærisk strømtæppe|heliosfæriske strømtæppe]].<ref name=russell2001/> På større afstande snor Solens rotation magnetfeltet og strømtæppet til en spirallignende struktur, som kaldes [[Parker-spiral]]en.<ref name=russell2001/> Det interplanetare magnetfelt er meget stærkere end den [[dipol]]e komponent af Solens magnetfelt. Solens magnetiske dipolfelt, som er på 50–400&nbsp;[[tesla|μT]] (i fotosfæren) aftager med tredje potens af afstanden til en værdi omkring 0,1&nbsp;nT, når det måles i Jordens bane. Derimod viser observationer foretaget af rumfartøjer, at det interplanetare felt i Jordens bane er omkring 100&nbsp;gange kraftigere, nemlig omkring 5&nbsp;nT.<ref name=wang2003/> == Historisk oversigt == === Kulturhistorisk oversigt === [[Fil:Solvogn.jpg|thumb|left|''[[Solvognen]] fra Trundholm'', trukket af en hest, illustrerer solen som et vigtigt element i [[nordisk mytologi]] fra [[bronzealder]]en]] I menneskehedens mest fundamentale forståelse er solen en lysende skive på himlen, hvis tilsynekomst over [[Horisont (geografi)|horisonten]] forårsager [[dag]], og hvis fravær betyder [[nat]]. Den er det centrale himmellegeme, hvoraf [[liv]]et på Jorden afhænger, hvilket man fra de tidligste tider har været sig bevidst. Solens regelmæssige daglige og årlige tilbagekomst blev ængsteligt afventet og besværget med [[Solkult|kultiske]] og [[magi]]ske [[ritual]]er. Særligt har solformørkelser udløst bestyrtelse og frygt. I [[Menneskets urhistorie og forhistorie|oldtidens]] [[Kina]], hvor solen var symbol for østen, forår, mandighed ([[Yin og yang|Yang]]) og fødsel foruden for [[kejser]]en, troede man, at en [[Drage (kinesisk)|drage]] ville sluge solen og forsøgte med stor larm at få uhyret til at give den fri igen. I mange forhistoriske og forsvundne kulturer ansås solen for at være en [[solgud|guddom]] eller et andet [[overnaturlig]]t fænomen, og tilbedelse af solen indtog en central rolle i livet. For [[sumer]]erne legemliggjorde solen [[solgud]]en [[Utu]], og i [[Babylonien]] og [[Fønikerne|Fønikien]] var det guden [[Shamash]], som hver morgen betrådte himlen og ikke længere skjulte sine stråler. I [[det gamle Egypten]] blev [[Ra]] (også Re eller Re-Atum) æret som solgud. [[Farao]] [[Akhenaton]] gjorde senere [[Aton (gud)|Aton]], som var den personificerede solskive, til [[Monoteisme|eneste gud]] og afskaffede alle andre egyptiske guder. I det nuværende [[Mexico]] æredes solguden [[Tonatiuh]] af [[azteker]]ne og hos [[maya]]erne var [[Itzamná]] hovedgud, som [[Inti]] var det hos [[Inkariget|inkaerne]] i [[Sydamerika]]. [[Persien|Perserne]] dyrkede [[Mitra]], og [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] mente, at [[Titan (mytologi)|titaniden]] [[Helios]] flyttede Solen rundt på himlen. Man drog meget tidligt nytte af viden om de fundamentale perioder dag og år. Solen er det naturlige [[Ur]] for mennesket og betragtning af solen (og andre himmellegemer) og bestemmelse af banepunkter som [[jævndøgn]], sommer- og vintersolhverv førte sammen med årstidernes skiften til udviklingen af [[kalender]]e, hvilket i de fleste kulturer især blev af stor betydning efter opfindelsen af [[Landbrug|agerbruget]]. Herved kunne vigtige årstidsafhængige begivenheder som f.eks. [[Nilen]]s årlige oversvømmelser og det gunstigste tidspunkt for såning bestemmes forud, og ved [[søfart|færden på havet]] kunne man tage hensyn til farlige, sæsonbestemte stormperioder. Meget senere, da sejladserne gik over åbent hav, benyttedes solens højde på himlen til [[navigation]], fordi den fastlægger breddegraden. Mange forhistoriske monumenter og kultsteder blev opført med henblik på betragtning og udnyttelse af solfænomener. Det gælder f.eks. [[megalit|stenmegalitter]], som nøjagtigt markerer [[solhverv|sommersolhverv]]. Nogle af de mest fremtrædende megalitter findes i [[Nabta Playa]] i Egypten og ved [[Stonehenge]] i [[England]]. I Stonehenge står solen ved sommersolhverv op lige over en bestemt sten, og solstrålerne kan på den dag lyse ind i anlæggets indre. Tilsvarende er [[pyramide]]n [[El Castillo i Chichen Itza|El Castillo]] i [[Chichen Itza]] i Mexico bygget, så der ved en skyggevirkning tilsyneladende ses [[slange]]r sno sig op ad pyramiden ved de to solhverv. [[Fil:Nebra Scheibe.jpg|thumb|[[Himmelskiven fra Nebra]]]] Fra [[bronzealder]]en i [[Tyskland]] er [[himmelskiven fra Nebra]] bevaret og synes ligeledes at være et instrument til betragtning af himlen. Dens forgyldte kanter skal muligvis tydes som ''soljoller'', der er et religiøst symbol. Fra samme tid stammer også [[solvognen]] fra Trundholm, hvis skive tydes som et solsymbol med en dag- og natside. I den [[nordisk mytologi|nordiske mytologis]] [[skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetning]] skabte guderne solen af en glød fra [[Muspelheim]] og lagde den i en vogn. Gudinden ''Sol'' kører hurtigt denne vogn over himlen, trukket af hestene [[Árvakr og Alsviðr]], fordi spandet er forfulgt af en [[jætte]] i skikkelse af [[ulv]]en [[Skoll]]. Ved verdens undergang ([[Ragnarok]]) vil ulven opsluge solen. Også i [[antikken]]s [[Grækenland]] dyrkede man solguden. Det var [[Helios]], som dagligt kørte over firmamentet med sin solvogn. Helios svarede ret nøje til [[rom]]ernes uovervindelige Gud [[Sol Invictus]], hvis kult var vidt udbredt i [[Romerriget|Det romerske kejserrige]]. Fra antikken har [[astrologi]]en overtaget solen som symbol på vitalitet. I det antikke Grækenland fremkom også de første overvejelser om solen som et fysisk objekt, begyndende med [[Xenofanes]], der mente, at solen var en brændende uddunstning eller sky. Hvor naiv denne beskrivelse end lyder nu, betød den dog et afgørende [[kulturhistorie|kulturhistorisk]] skridt, for at se solen som et naturligt objekt modsagde fundamentalt den tidligere opfattelse af solen som en gudelig entitet. Ud fra disse tanker kritiserede Xenofanes da også Grækenlands menneskeliggjorte guder. (''Hvis heste havde guder, ville disse ligne heste'')<ref name=gottwein/> og pegede frem mod en monoteisme, der ikke som hos faraonerne havde solen som Gud. Xenofanes' opfattelse slog imidlertid ikke igennem hos alle tænkere, og mange senere religiøse og [[filosofi]]ske skoler faldt tilbage til de tidligere, mytiske forklaringer som det også fremgår af, at [[Sokrates]] blev dødsdømt for [[Blasfemi|gudsbespottelse]] 200 år senere. Desuden påvirkedes folketroen i Grækenland nok slet ikke af disse overvejelser. I forhold til [[fiksstjerne]]rne synes solen, når den ses fra Jorden, at bevæge sig langs [[ekliptika]] og gennem [[dyrekreds]]en (zodiac) en gang om året, og senere græske astronomer anså den for at være en af de syv planeter (græsk: ''Planetes'' = "vandrere"), efter hvilke de syv [[uge]]dage har fået deres navne i en del sprog. Det antikke verdensbillede gik i almindelighed ud fra, at Jorden var universets midtpunkt, og at solen, [[månen]] og planeterne bevægede sig i nøjagtige [[cirkel]]baner om den. Denne flere hundrede år gamle opfattelse, som til sidst blev sammenfattet af [[Ptolemæus]] i hans værk ''[[Almagest]]'' fra omkring år 150, og som senere støttedes af [[Aristoteles]], holdt sig i endnu mindst 1.300 år. Den forsvaredes i særdeleshed af den [[kristendom|kristne]] kirke, så meget mere som det også af [[Bibelen]] lader til at fremgå, at solen bevæger sig. Modellen med den ubevægede jord udviste dog i tidens løb flere og flere svagheder, efterhånden som opfindelser og bedre observationer var til rådighed. Bl.a. kunne planeternes bevægelser kun forklares ved komplicerede hjælpekonstruktioner som [[epicykel|epicykler]]. [[Aristarchos]] fra Samos havde i 2. århundrede f.Kr. forgæves postuleret, at solen var verdens centrum. Først mere end 1.500 år senere blev tanken taget op igen af lærde som [[Nikolaus von Kues]] og [[Regiomontanus]] og viderebearbejdet af [[Nicolaus Kopernikus]] og senere astronomer og videnskabsmænd, til at begynde med som rene "regnemodeller". Da disse begyndte at blive omsat til et reelt verdensbillede, vendte kirken sig imidlertid afgørende mod sådanne tanker, og videnskabsmænd som [[Giordano Bruno]], der hævdede, at universet var uendeligt i udstrækning med et uendeligt antal sole og mange planeter, blev [[dødsstraf|brændt på bålet]] i år 1600, mens [[Galileo Galilei|Galilei]], der var nået til overbevisning om en central sol, blev forfulgt af [[inkvisition]]en. Ved fortsatte observationer, nøjagtige bestemmelser af [[Keplers love|planeternes baner]], brug af det nyopdagede teleskop og opdagelsen af [[himmelmekanik]]kens sætninger, indtog det nugældende (modificerede) heliocentriske verdensbillede sin plads. Yderligere fremskridt i astronomien viste sluttelig, at heller ikke solen indtager nogen særlig eller fremtrædende plads i universet, men er en stjerne mellem milliarder og atter millarder af andre stjerner. === Videnskabelig udforskning === ;Tidlige teorier En af de første, der fremkom med en videnskabelig forklaring af solen, var [[antikken]]s græske [[Filosofi|filosof]] [[Anaxagoras]], der påstod, at den var en gigantisk, flammende metalkugle, som endog var større end [[Peloponnes]], og altså ikke var Helios´ stridsvogn<ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 34), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, {{ISBN|82-03-00680-9}}</ref>. For udbredelse af dette [[kætteri]] blev han fængslet af myndighederne og [[dødsstraf|dømt til døden]] (men senere løsladt efter indgriben af [[Perikles]]). [[Eratosthenes]] kan have været den første til præcist at beregne afstanden fra Jorden til solen, idet han i det [[3. århundrede f.Kr.]] beregnede den til 149 millioner kilometer, samme størrelsesorden som det i dag accepterede tal.<ref>> {{cite journal |url = https://www.wired.com/science/discoveries/news/2008/06/dayintech_0619 |title = June 19, 240 B.C.: The Earth Is Round, and It's This Big |first=Randy |last=Alfred |journal=Wired |date=19. juni 2008 |access-date=2013-06-22 }}</ref> Som nævnt var den teori, at solen er det centrum, hvorom planeterne bevæger sig, allerede fremsat i antikken af Aristarchos, men var i øvrigt bl.a. også gængs blandt de sydamerikanske indianerne (se [[heliocentrisk]]). Efter at denne tanke blev taget op igen i Europa i 1400-tallet, var det først Kopernicus, der i det [[16. århundrede]] med værket ''[[De Revolutionibus Orbium Coelestium]]'' (''Om de himmelske sfærers omdrejning'') forsøgte at give den matematisk grundlag, hvilket dog i sidste ende ikke lykkedes ham. Hans værk banede imidlertid vejen for videre udforskning og lagde fundamentet til det [[Kopernikanske system|kopernikanske verdensbillede]]. ;Teleskopet og resultater derefter Efter opfindelsen af teleskopet foretog [[Thomas Harriot]], Galilei og andre astronomer i begyndelsen af det 17. århundrede detaljerede observationer af solpletter. Galileo foretog nogle af de første og hævdede, at pletterne befandt sig på solens overflade og derfor ikke var små objekter, som passerede mellem Jorden og solen.<ref name=galileo/> [[Johann Fabricius]] beskrev dem som den første i 1611 i en videnskabelig afhandling, hvori han korrekt henførte deres vandring over solskiven til solens egenrotation. [[Fil:FraunhoferLinesDiagram.jpg|thumb|left|Solens spektrum, der viser tusindvis af absorptionslinjer (Fraunhofer-linjer).]] I 1619 postulerede [[Johannes Kepler]] eksistensen af en solvind på grundlag af den kendsgerning, at [[komet]]ers hale altid er rettet væk fra solen. Afstanden til [[Mars (planet)|Mars]] blev bestemt af [[Giovanni Cassini]] og [[Jean Richer]] i 1672, og de blev derved i stand til at beregne afstanden til solen. [[Isaac Newton]] analyserede solens lys ved hjælp af et [[optisk prisme|prisme]] og viste, at det var sammensat af lys af mange farver.<ref name=bbc/> Allerede 1775 formodede Christian Horrobow, at antallet af solpletter ændres periodisk og [[William Herschel]] opdagede i 1800 den [[infrarød stråling|infrarøde stråling]] udenfor den røde del af solspektret.<ref name=caltech/> 1802 påviste [[William Hyde Wollaston]] de mørke absorptionslinjer i solspektret og [[Joseph von Fraunhofer]] undersøgte dem fra 1814 systematisk, hvorfor de tydeligste stadig ofte kaldes ''Fraunhoferlinjer''. 1843 publicerede [[Samuel Heinrich Schwabe]] sin opdagelse af solpletaktivitetens cyklus, og [[George Hale]] udviklede [[spektroheliograf]]en i 1889. [[Henry Augustus Rowland]] færdiggjorde i 1897 et [[Atlas (kartografi)|atlas]] over solspektret med samtlige spektrallinjer, og i 1908 opdagede George Ellery Hale, at spektrallinjerne i solpletområderne var opspaltet som følge af magnetiske kræfter, den såkaldte [[Normal Zeeman-effekt|Zeeman-effekt]]. At solen udstråler [[radiobølger]] blev klarlagt i 1942, og i 1949 påviste [[Herbert Friedman]] den solare røntgenstråling. Svingningerne i fotosfæren blev konstateret i 1960 og førte til helioseismologien, som undersøger solens egensvingninger for at klarlægge processerne i dens indre. Der er i tidens løb bygget specielle [[Observatorium|solobservatorier]], ligesom der er indrettet enorme underjordiske [[detektor (sensor)|detektorer]] til undersøgelse af neutrinoudsendelse fra solen. Detektoren [[Super-Kamiokande]] fandt for første gang neutrinooscillation i 1998. ;Teoretiske arbejder I begyndelsen af den moderne videnskabelige æra var kilden til solens energi en betydelig gåde. [[William Thomson|Lord Kelvin]] foreslog, at solen kunne være et langsomt afkølende, flydende legeme, som udstrålede varme fra et indre lager.<ref name=thomson/> Senere foreslog Kelvin og [[Hermann von Helmholtz]] den såkaldte [[Kelvin-Helmholtz mekanisme]] som forklaring på energioutputtet. Uheldigvis var deres estimat af solens alder kun 20 millioner år, meget kortere end det tidsrum på flere milliarder år, som fremgik af [[geologi]]ske undersøgelser. Joseph Lockyer, som opdagede helium i solens spektrum, fremsatte i 1890 en meteor-hypotese om solens dannelse og udvikling.<ref name=lockyer2/> En løsning baseret på kendte kendsgerninger fremkom ikke før 1904, hvor [[Ernest Rutherford]] foreslog, at solens energiudsendelse kunne opretholdes ved hjælp af en intern varmekilde, og at denne kunne være [[radioaktivitet|radioaktivt henfald]].<ref name=darden/> Det blev imidlertid [[Albert Einstein]], som kunne give det afgørende spor i søgningen efter kilden til solens energiudsendelse med sin ligning for ækvivalensen mellem masse og energi: [[E=mc²|''E''&nbsp;=&nbsp;''mc''²]]. I 1920 foreslog [[Arthur Stanley Eddington|Arthur Eddington]], at trykket og temperaturen i solens kerne kunne fremkalde en kernefusionsreaktion, hvor protoner samledes til heliumkerner og producerede energi ved nettoændringen i masse.<ref name=esa/> Overvægten af brint i Solen blev bekræftet i 1925 af [[Cecilia Payne-Gaposchkin]] hjælp af ionisering teori udviklet af [[Meghnad Saha]], en indisk fysiker. Dette teoretiske koncept videreudvikledes i 1930'erne af astrofysikerne [[Subrahmanyan Chandrasekhar]] og [[Hans Albrecht Bethe|Hans Bethe]]. Hans Bethe beregnede detaljerne i de to vigtigste energiproducerende kernereaktioner, som holder solen i gang.<ref name=bethe/><ref name=bethe2/> En afhandling, som både fuldstændiggjorde dette og pegede fremad mod den nuværende astrofysik, publiceredes i 1957 af [[Margaret Burbidge]] med titlen "Synthesis of the Elements in Stars" (''Stjerners grundstofsyntese'').<ref name=burbidge/> Afhandlingen viste overbevisende, at flertallet af grundstofferne i universet er dannet ved [[stjernenukleosyntese|nukleosyntese]], som er foregået ved kernereaktioner inde i stjerner, hvoraf nogle var lig solen. Denne erkendelse udgør stadig en af videnskabens store bedrifter. ;Udforskning fra rummet I nyeste tid er der opnået mange nye resultater ved målinger fra rummet, hvorfra det er muligt at undersøge [[bølgelængde]]r, som ellers absorberes i jordens atmosfære. Det er først sket fra [[satellit]]ter i jordomløb, men det er også med [[rumsonde]]r forsøgt at komme solen nærmere, hvilket de høje temperaturer og den intensive stråling gør til en teknisk udfordring. De første satellitter til observation af solen opsendtes mellem 1959 og 1968. Det var [[NASA]]'s [[Pioneer-programmet|Pioneer]] 5, 6, 7, 8 og 9, som kredsede om solen i næsten samme afstand som jorden og foretog de første detaljerede målinger af solvinden og solens magnetfelt. Pioneer 9 var virksom særlig længe og sendte data helt til 1987.<ref name=astronautix/> I 1970'erne fik videnskabsmændene vigtige nye data om solvinden og solens korona fra [[Helios sonder|Helios 1]]-sonden og fra [[Apolloteleskopet]] på [[Skylab]]. Apolloteleskopet styredes af astronauterne på Skylab, og det foretog de første [[tidsserie]]-observationer af solens overgangsregion og af ultraviolet stråling fra koronaen. Opdagelserne var bl.a. de første observationer af koronamasseudstødelse og af "huller" i koronaen, som nu vides at hænge nøje sammen med solvinden. [[Fil:Smm.jpg|upright|thumb|SMM-satellitten]] [[Solar Maximum Mission]] (SMM) opsendtes af NASA i 1980 med det formål at undersøge gamma-, røntgen- og UV-stråling fra soludbrud. Den brød ned efter få måneder, men blev repareret i 1984 ved et besøg af [[rumfærge]]n [[Challenger (rumfærge)|Challenger]] og var derefter virksom til juni 1989.<ref name=cyr/> Rumsonden [[Ulysses (rumsonde)|Ulysses]] i [[1990]] skulle benyttes til første observation af solens poler, hvilket kræver en baneændring på 90° for at komme ud af planeternes baneplan. Det opnåedes ved at lade sonden flyve forbi kæmpeplaneten [[Jupiter (planet)|Jupiter]], en såkaldt [[gravity assist]]-forbiflyvning. Den lykkedes, og Ulysses blev derved den hidtil eneste rumsonde, som har forladt ekliptikas plan.<ref name=rumfart/> Den har to gange overfløjet begge solens poler og har fundet, at solvinden fra høje bredder bevæger sig med omkring 750&nbsp;km/s (langsommere end forventet), og at der fra disse breddegrader udgår store magnetiske bølger, som spreder galaksens [[kosmisk stråling|kosmiske stråling]].<ref name=nasa/> [[Fil:Artist picture-Ulysses after deployment.jpg|left|thumb|Ulysses starter mod Jupiter efter at være opsendt med rumfærgen]] Den [[japan]]ske [[Yohkoh]] (''solstråle'') satellit opsendtes 1991 og observerede soludbrud på røntgenbølgelængder. Den gik i stand-by tilstand som følge af en solformørkelse i 2001, hvor den mistede sin fastlåsning af retningen til solen.<ref name=jaxa/> En de hidtil vigtigste solobservationsmissioner har været [[Solar and Heliospheric Observatory|SOHO]], der er et fælles projekt mellem [[ESA|European Space Agency]] og NASA. Den har nu ([[2007]]) fungeret i over ti år og været vigtig nok til, at en opfølgning, [[Solar Dynamics Observatory]], planlægges opsendt i 2008. SOHO er stationeret i [[lagrange-punkt]] L1 og giver daglige optagelser af solen ved mange bølgelængder og bidrager til forudsigelse af soludbrud. I tilgift har den opdaget et stort antal kometer, hvoraf de fleste dog er små og udslettes ved passage af solen.<ref name=sungrazer/> I 2001 startede [[Genesis (rumsonde)|Genesis]] for at indsamle solmateriale fra rummet. Sonden returnerede til Jorden i 2004, men knustes, da en [[faldskærm]] ikke foldede sig ud. Nogle brugbare prøver har dog kunnet reddes og er ved at blive undersøgt. De to [[STEREO (rumsonde)|STEREO]]-sonder opsendtes i oktober 2006 og stationeredes i henholdsvis lagrange-punkt L4 og L5 med henblik på at tage [[Dimension|tredimensionale]] billeder af solen og dens fænomener. == Solobservation og øjenskader == Sollys er meget skarpt, og at se direkte på solen med det blotte øje selv i korte perioder er potentielt farligt. Lyset vil påvirke [[nethinde]]n med omkring 4&nbsp;milliwatt, som vil opvarme den let og kunne forårsage permanente skader i form af blindhed eller blinde pletter i synsfeltet. Eftersom der ikke er nogen følelse af smerte, bliver man ikke umiddelbart opmærksom på, at synet er ved at blive ødelagt. Delvise solformørkelser udgør en særlig risiko, fordi øjets [[pupil]] ikke er tilpasset den usædvanligt høje kontrast, og fordi den udvider sig i forhold til den samlede mængde lys og ''ikke'' i forhold til det klareste objekt i synsfeltet. Det meste af sollyset vil være blokeret af [[månen|måneskiven]], men fotosfærens udækkede dele har samme klarhed som på en normal dag. I det dæmpede tusmørke vil pupillen udvide sig fra ~2&nbsp;mm til ~6&nbsp;mm og hver celle i nethinden modtage ca. 10 gange så meget lys som ved at se på en uformørket sol.<ref name=espenak/> At betragte solen gennem lyskoncentrerende [[optik]] som f.eks. en [[kikkert]] er naturligvis endnu farligere, medmindre der benyttes et korrekt filter til at dæmpe lyset. Uafskærmede kikkerter kan sende over 500 gange så megen energi til nethinden som ved brug af det blotte øje, hvilket vil dræbe nethindens [[celle (biologi)|celler]] næsten øjeblikkeligt. (Selvom effekten per arealenhed af billedet på nethinden er den samme, kan varmen ikke føres væk hurtigt nok, fordi billedet er større). Selv et ganske kort kig på middagssolen gennem en uafskærmet kikkert kan give permanent blindhed.<ref name=marsh/> Filtre til brug for iagttagelse af solen skal være specielt beregnet til formålet. Utilstrækkelige filtre lader f.eks. skadelige UV- eller IR-stråler passere. Filtre til teleskoper eller kikkerter skal sættes på [[Objektiv (linse)|objektivet]] eller [[blænde]]n og ALDRIG på [[okular]]et, fordi okularfiltre pludselig kan revne eller ødelægges af varmen fra absorberet lys. En sikker måde at betragte solen på er at projicere et billede af den på en skærm ved hjælp af et lille refraktionsteleskop (eller kikkert) og okular uden sammenlimede dele. Andre teleskoptyper kan ødelægges ved sådan brug. == Se også == * [[Antisolpunkt]] * [[Solformørkelse]], [[Måneformørkelse]], [[Venuspassage]], [[Merkurpassage]] * [[Pyrheliometer]], [[Heliograf (måleinstrument)|Heliograf]] == Kilder == === Referencer === {{reflist|3|refs= <ref name=nssdc>{{en sprog}} [http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/sunfact.html NASA's "Fakta om solen"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100715200549/http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/sunfact.html |date=15. juli 2010 }}</ref> <ref name=dmi>{{Cite web |url=http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/solpaavirkning.htm |title=DMI's hjemmeside om solens klimapåvirkning |access-date=29. juli 2007 |archive-date=30. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070630004259/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/solpaavirkning.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=dmi2>{{Cite web |url=http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanografiske_emner-2/tidevandsbeskrivelse.htm |title=DMI's hjemmeside om tidevandet |access-date=29. juli 2007 |archive-date=10. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070810171356/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanografiske_emner-2/tidevandsbeskrivelse.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=falk> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Falk |first1=S. W. |last2=Lattmer |first2=J. M. |last3=Margolis |first3=S. H. |date=1977 |url=http://www.nature.com/nature/journal/v270/n5639/abs/270700a0.html |title=Are supernovae sources of presolar grains? |journal=Nature |volume=270 |pages=700-701}}</ref> <ref name=than> {{en sprog}} {{Kilde nyheder |first=Ker |last=Than |title=Astronomers Had it Wrong: Most Stars are Single |publisher=SPACE.com |date=30. januar 2006 |url= http://www.space.com/scienceastronomy/060130_mm_single_stars.html|access-date=2007-08-01 }}</ref> <ref name=kerr> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Kerr |first1=F. J. |last2=Lynden-Bell |first2=D. |date=1986 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1986MNRAS.221.1023K&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Review of galactic constants |journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society |volume=221 |pages=1023-1038}}</ref> <ref name=rundetaarn>{{Cite web |url=http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/nabostjerner.htm |title=Solens nabostjerner |access-date=29. juli 2007 |archive-date= 8. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070808153006/http://rundetaarn.dk/dansk/observatorium/nabostjerner.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=barsh>{{en sprog}} Barsh G.S., 2003, [http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702''What Controls Variation in Human Skin Color?''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210313184320/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 |date=13. marts 2021 }}, [http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 PLoS Biology, v. 1, p. 19] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210313184320/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 |date=13. marts 2021 }}</ref> <ref name=bonanno> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Bonanno |first1=A. |last2=Schlattl |first2=H. |last3=Patern |first3=L. |date= 2002 |url=http://arxiv.org/PS_cache/astro-ph/pdf/0204/0204331.pdf |title=The age of the Sun and the relativistic corrections in the EOS (da:''Solens alder og de relativistiske korrektioner i EOS'') |journal=Astronomy and Astrophysics |volume=390 |pages=1115-1118}}</ref> <ref name=future-sun> {{cite web |author=Pogge, Richard W. |date=1997 |url=http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/~pogge/Lectures/vistas97.html |title=The Once & Future Sun |format=lecture notes |work=[http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/Vistas/ New Vistas in Astronomy] |access-date=2005-12-07 |archive-date=18. december 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20051218084430/http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/~pogge/Lectures/vistas97.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=sackmann> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Sackmann |first1=I.-Juliana |last2=Boothroyd |first2=Arnold I. |last3=Kraemer |first3=Kathleen E. |date=november 1993 |url=http://adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-bib_query?1993ApJ%2E%2E%2E418%2E%2E457S&db_key=AST&high=24809&nosetcookie=1 |title=Our Sun. III. Present and Future |journal=Astrophysical Journal |volume=418 |pages=457}}</ref> <ref name=godier> {{cite journal |last1=Godier |first1=S. |last2=Rozelot |first2=J.-P. |date=2000 |url=http://aa.springer.de/papers/0355001/2300365.pdf |title=The solar oblateness and its relationship with the structure of the tachocline and of solens subsurface |journal=Astronomy and Astrophysics |volume=355 |pages=365-374 |access-date=29. juli 2007 |archive-date=10. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110510022519/http://aa.springer.de/papers/0355001/2300365.pdf |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=garcia> {{en sprog}} Garcia R. A. et al. "[http://www.sciencemag.org/cgi/content/short/316/5831/1591 Tracking Solar Gravity Modes: The Dynamics of the Solar Core]", ''Science'', '''316''', 5831, 1591 – 1593 (2007)</ref> <ref name=lewis> {{en sprog}} {{cite book |last=Lewis |first=Richard |date=1983 |title=The Illustrated Encyclopedia of the Universe |url=https://archive.org/details/illustratedencyc00lewi |publisher=Harmony Books, New York |pages=[https://archive.org/details/illustratedencyc00lewi/page/65 65]}}</ref> til så lidt som 17.000 år. <ref name=badastronomy> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.badastronomy.com/bitesize/solar_system/sun.html |first=Phil |last=Plait |publisher=Bad Astronomy |title=Bitesize Tour of the Solar System: The Long Climb from the Sun's Core |date=1997 |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=CNN> {{Kilde nyheder |url=http://archives.cnn.com/2001/TECH/space/02/16/sun.flips/index.html |title=CNN.com - Sci-Tech - Space - Sun flips magnetic field - 16. februar 2001 |publisher=Archives.cnn.com |date=2001-02-16 |access-date=2009-07-11 |archive-date=11. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130811075014/http://archives.cnn.com/2001/TECH/space/02/16/sun.flips/index.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=gibson> {{en sprog}} {{cite book |last=Gibson |first=Edward G. |date=1973 |title=The Quiet Sun |publisher=NASA}}</ref> <ref name=shu> {{en sprog}} {{cite book |last=Shu |first=Frank H. |date=1991 |title=The Physics of Astrophysics |url=https://archive.org/details/physicsofastroph0000shuf |publisher=University Science Books}}</ref> <ref name=lockyer>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www-solar.mcs.st-andrews.ac.uk/~clare/Lockyer/helium.html |title=Discovery of Helium |access-date=2006-03-22 |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043457/http://www-solar.mcs.st-andrews.ac.uk/~clare/Lockyer/helium.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=spaceweb>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=16394 |title=The Distortion of the Heliosphere: our Interstellar Magnetic Compass |date=15. marts 2005 |author=European Space Agency |access-date=2006-03-22 |archive-date=11. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200511052656/http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=16394 |url-status=dead }}</ref> <ref name=lean> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Lean |first1=J. |last2=Skumanich |first2=A. |last3=White |first3=O. |date=1992 |title=Estimating the Sun's radiative output during the Maunder Minimum |journal=Geophysical Research Letters |volume=19 |pages=1591-1594}}</ref> <ref name=ehrlich> {{en sprog}} {{cite journal |last=Ehrlich |first=Robert |date=2007 |title=Solar Resonant Diffusion Waves as a Driver of Terrestrial Climate Change |journal=Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics |url=http://arxiv.org/abs/astro-ph/0701117}}</ref> <ref name=scientist> {{cite journal |title=Sun's fickle heart may leave us cold |journal=New Scientist |volume=2588 |pages=12 |date=27. januar 2007 |url=http://environment.newscientist.com/channel/earth/mg19325884.500-suns-fickle-heart-may-leave-us-cold.html |access-date=29. juli 2007 |archive-date= 6. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080906201132/http://environment.newscientist.com/channel/earth/mg19325884.500-suns-fickle-heart-may-leave-us-cold.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=alfven> {{en sprog}} {{cite journal |last=Alfvén |first=H. |date=1947 |title=Magneto-hydrodynamic waves, and the heating of the solar corona |journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society |volume=107 |pages=211}}</ref> <ref name=sturrock> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Sturrock |first1=P. A. |last2=Uchida |first2=Y. |date=1981 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1981ApJ...246..331S&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Coronal heating by stochastic magnetic pumping |journal=Astrophysical Journal |volume=246 |pages=331}}</ref> <ref name=parker2> {{en sprog}} {{cite journal |last=Parker |first=E. N. |date=1988 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1988ApJ...330..474P&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Nanoflares and the solar X-ray corona |journal=Astrophysical Journal |volume=330 |pages=474}}</ref> <ref name=kasting> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Kasting |first1=J. F. |last2=Ackerman |first2=T. P. |date=1986 |title=Climatic Consequences of Very High Carbon Dioxide Levels in the Earth’s Early Atmosphere |url=https://archive.org/details/sim_science_1986-11-14_234_4778/page/820 |journal=Science |volume=234 |pages=1383-1385}}</ref> <ref name=gottwein> {{de sprog}}[http://www.gottwein.de/Grie/vorsokr/VSXenoph02.php Førsokratisk filosofi]</ref> <ref name=galileo> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/galilei_galileo.shtml |title=Galileo Galilei (1564 - 1642) |publisher=BBC |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=bbc> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/newton_isaac.shtml |title=Sir Isaac Newton (1643 - 1727) |publisher=BBC |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=caltech>{{en sprog}} {{cite web |url=http://coolcosmos.ipac.caltech.edu/cosmic_classroom/classroom_activities/herschel_bio.html |title=Herschel Discovers Infrared Light |publisher=Cool Cosmos |access-date=2006-03-22 |archive-date=25. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120225094516/http://coolcosmos.ipac.caltech.edu/cosmic_classroom/classroom_activities/herschel_bio.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=thomson> {{en sprog}} {{cite journal |last=Thomson |first=Sir William |title=On the Age of the Sun’s Heat |journal=Macmillan's Magazine |date=1862 |volume=5 |pages=288-293 |url=http://zapatopi.net/kelvin/papers/on_the_age_of_the_suns_heat.html}}</ref> <ref name=lockyer2> {{en sprog}} {{cite book |last=Lockyer |first=Joseph Norman |title=The meteoritic hypothesis; a statement of the results of a spectroscopic inquiry into the origin of cosmical systems |publisher=Macmillan and Co. |location=London and New York |date=1890 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1890QB981.L78......}}</ref> <ref name=darden>{{en sprog}} {{cite web |last=Darden |first=Lindley |date=1998 |title=The Nature of Scientific Inquiry |journal=Macmillan's Magazine |url=http://www.philosophy.umd.edu/Faculty/LDarden/sciinq/ |access-date=29. juli 2007 |archive-date=17. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120817040843/http://www.philosophy.umd.edu/Faculty/LDarden/sciinq/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=esa> {{en sprog}} {{cite web |date=15. juni 2005 |title=Studying the stars, testing relativity: Sir Arthur Eddington |publisher=ESA Space Science |url=http://www.esa.int/esaSC/SEMDYPXO4HD_index_0.html}}</ref> <ref name=bethe> {{en sprog}} {{cite journal |last=Bethe |first=H. |date=1938 |title=On the Formation of Deuterons by Proton Combination |url=https://archive.org/details/sim_physical-review_1938-11-15_54_10/page/n86 |journal=Physical Review |volume=54 |pages=862-862}}</ref> <ref name=bethe2> {{en sprog}} {{cite journal |last=Bethe |first=H. |date=1939 |title=Energy Production in Stars |url=https://archive.org/details/sim_physical-review_1939-03-01_55_5/page/n9 |journal=Physical Review |volume=55 |pages=434-456}}</ref> <ref name=burbidge> {{en sprog}} {{cite journal | author-first1 = E. Margaret | author-last1 = Burbidge | author-first2 = G. R. | author-last2 = Burbidge | author-first3 = William A. | author-last3 = Fowler | author-first4 = F. | author-last4 = Hoyle |title=Synthesis of the Elements in Stars |journal=Reviews of Modern Physics |date=1957 |volume=29 |issue=4 |pages=547-650 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1957RvMP...29..547B}}</ref> <ref name=astronautix> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.astronautix.com/craft/pio6789e.htm |publisher=Encyclopedia Astronautica |title=Pioneer 6-7-8-9-E |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=cyr>{{en sprog}} {{cite web |url=http://web.hao.ucar.edu/public/research/svosa/smm/smm_mission.html |title=Solar Maximum Mission Overview |first1=Chris |last1=St. Cyr |last2=Burkepile |first2=Joan |access-date=2006-03-22 |date=1998 |archive-date= 5. april 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060405183758/http://web.hao.ucar.edu/public/research/svosa/smm/smm_mission.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=rumfart>{{cite web |url=http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=177 |title=Ulysses |access-date=2007-07-29 |date=2003 |archive-date=13. august 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090813135819/http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=177 |url-status=dead }}</ref> <ref name=nasa>{{en sprog}} {{cite web |url=http://ulysses.jpl.nasa.gov/science/mission_primary.html |title=Ulysses - Science - Primary Mission Results |publisher=NASA |access-date=2006-03-22 |archive-date= 6. januar 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060106150819/http://ulysses.jpl.nasa.gov/science/mission_primary.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=nasa2>{{en sprog}} {{cite web |url=http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast15feb_1.htm |title=The Sun Does a Flip |publisher=Science.nasa.gov |date=2001-02-15 |access-date=2009-07-11 |archive-date=12. maj 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090512121817/http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast15feb_1.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=jaxa>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.jaxa.jp/press/2005/09/20050913_yohkoh_e.html |title=Result of Re-entry of the Solar X-ray Observatory "Yohkoh" (SOLAR-A) to the Earth's Atmosphere |date=2005 |author=Japan Aerospace Exploration Agency |access-date=2006-03-22 |archive-date=10. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130810150641/http://www.jaxa.jp/press/2005/09/20050913_yohkoh_e.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=sungrazer>{{en sprog}} {{cite web |url=http://sungrazer.nrl.navy.mil/ |title=SOHO Comets |access-date=2006-03-22 |archive-date=25. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150525060147/http://sungrazer.nrl.navy.mil/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=espenak> {{cite web |last=Espenak |first=F. |title=Eye Safety During Solar Eclipses - adapted from NASA RP 1383 Total Solar Eclipse of 1998 February 26, April 1996, p. 17 |url=http://sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/SEhelp/safety.html |access-date=2006-03-22 |publisher=NASA |archive-url=https://archive.today/20120716084105/http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEhelp/safety.html |archive-date=16. juli 2012 |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=marsh> {{en sprog}} {{cite journal |last=Marsh |first=J. C. D. |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1982JBAA...92..257M&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Observing the Sun in Safety |journal=J. Brit. Ast. Assoc. |date=1982 |volume=92 |pages=6}}</ref> <ref name=russell2001> {{cite book|last=Russell|first=C.T.|title=Space Weather (Geophysical Monograph)|date=2001|publisher=[[American Geophysical Union]]|chapter=Solar wind and interplanetary magnetic filed: A tutorial|editor-last1=Song|editor-first1=Paul|editor-last2=Singer|editor-first2=Howard J.|editor-last3=Siscoe|editor-first3=George L.|isbn=978-0875909844|pages=73–88|url=http://www-ssc.igpp.ucla.edu/personnel/russell/papers/SolWindTutorial.pdf|format=pdf|access-date=19. juni 2010|archive-date= 1. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181001131951/http://www-ssc.igpp.ucla.edu/personnel/russell/papers/SolWindTutorial.pdf|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> <ref name=stanford> {{en sprog}} {{cite web |url=http://wso.stanford.edu/#MeanField |title=The Mean Magnetic Field of the Sun |publisher=Wilcox Solar Observatory |date=2006 |access-date=2007-08-01}}</ref> <ref name=wang2003> {{en sprog}} {{cite journal|last1=Wang|first1=Y.-M.|last2=Sheeley|first2=N.R. |title=Modeling the Sun's Large-Scale Magnetic Field during the Maunder Minimum |date=2003|journal=The Astrophysical Journal|volume=591|pages=1248–56 |doi=10.1086/375449|url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2003ApJ...591.1248W}}</ref> <ref name=phillips1995> {{cite book|last=Phillips|first=Kenneth J. H. |title=Guide to the Sun|date=1995 |publisher=[[Cambridge University Press]] |isbn=9780521397889|pages=14–15, 34–38}}</ref> <ref name=zirker2002> {{en sprog}} Zirker, 2002, pp. 120–127</ref> <ref name=zirker2002-119> {{cite book|last=Zirker|first=Jack B. |title=Journey from the Center of the Sun|url=https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk|date=2002 |publisher=[[Princeton University Press]]|isbn=9780691057811|pages=[https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk/page/119 119]–120}}</ref> }} === Litteratur === <div class="references-small"> * Thompson, M. J. (2004), ''Solar interior: Helioseismology and the Sun's interior'', Astronomy & Geophysics, v. 45, p.&nbsp;4.21-4.25 {{en sprog}} * T. J. White; M. A. Mainster; P. W. Wilson; and J. H. Tips, ''Chorioretinal temperature increases from solar observation'', Bulletin of Mathematical Biophysics 33, 1-17 (1971) {{en sprog}} </div> == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks |emne=Solen |commons=Sun |wikt=solen |quote=en:Sun |books=Solsystemet}} {{Portal|Astronomi}} * [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030412194517/http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html |date=12. april 2003 }} * [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030415142627/http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html |date=15. april 2003 }} * [https://videnskab.dk/rummet/solen-her-er-alt-du-skal-vide-om-vores-verdens-omdrejningspunkt/ Solen: Her er alt, du skal vide om vores verdens omdrejningspunkt] [[Videnskab.dk]], 5. maj 2023 af [[Jørgen Christensen-Dalsgaard]] * [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] * [http://solarscience.msfc.nasa.gov/ NASA/Marshall Solar Physics hjemmeside] * [http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Sun Solens profil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110302050243/http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Sun |date= 2. marts 2011 }} fra [http://solarsystem.nasa.gov NASA's Solar System Exploration] * [https://archive.today/20120523184353/sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/eclipse.html NASAs hjemmeside om solformørkelser] * [http://sohowww.nascom.nasa.gov/data/realtime-images.html Aktuelle SOHO-billeder] * [http://sohowww.nascom.nasa.gov/ Nasa SOHO (Solar & Heliospheric Observatory)] [http://sohowww.nascom.nasa.gov/explore/faq/sun.html OSS (FAQ)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050306032255/http://sohowww.nascom.nasa.gov/explore/faq/sun.html |date= 6. marts 2005 }} * [http://soi.stanford.edu/results/sounds.html Solar Sounds] fra [http://www.stanford.edu Stanford] * [http://www.spaceweather.com Spaceweather.com] * [http://scienceworld.wolfram.com/astronomy/Sun.html Eric Weisstein's World of Astronomy – Solen] * [http://www.lmsal.com/YPOP/FilmFestival/index.html En samling film om solen] * [http://www.solarphysics.kva.se/ The Institute for Solar Physics- Bevægelser af solpletter og spiculer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050518081349/http://www.solarphysics.kva.se/ |date=18. maj 2005 }} * [http://rredc.nrel.gov/solar/codesandalgorithms/spa Algoritme til beregning af solens position] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060208100353/http://rredc.nrel.gov/solar/codesandalgorithms/spa/ |date= 8. februar 2006 }} og {{PDFlink|[http://www.nrel.gov/docs/fy04osti/34302.pdf dokumentation]|85.9&nbsp;[[Kibibyte|KiB]]<!-- application/pdf, 88051 bytes -->}} fra [http://www.nrel.gov National Renewable Energy Laboratory] * [http://www.mysolarsystem.com/sun.php MySolarSystem.com: Information om og billeder af solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070701170429/http://www.mysolarsystem.com/sun.php |date= 1. juli 2007 }} * [http://www.nso.edu National Solar Observatory] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140408014721/http://www.nso.edu/ |date= 8. april 2014 }} * [http://soi.stanford.edu/data/farside/index.html Helioseismisk holografi af solens bagside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090416165919/http://soi.stanford.edu/data/farside/index.html |date=16. april 2009 }} fra [http://www.stanford.edu Stanford] * [http://www.co-intelligence.org/newsletter/comparisons.html Illustration med sammenligning af solens størrelse i forhold til solsystemets planeter og til andre stjerner] {{-}} {{God}} {{Indtalt artikel|Da-Solen.ogg|10. december 2008|45,18 mega}} {{solen}} {{Solsystem}} {{Universet}} {{autoritetsdata}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Solen| ]] [[Kategori:Lyskilder]] tfds5rlpm437b3w9sgz8jke4by1kdjf 12274499 12274496 2026-05-07T18:58:26Z Agerskov 100 1/3 til ⅓ 12274499 wikitext text/x-wiki {{semibeskyttet}} {{harflertydig|Sol}} {| class="infobox" cellpadding="0" style="font-size: 85%; width: 250px;" ! colspan=2 style="font-size:medium; background-color: #ffffc0;" | '''Solen''' [[Fil:Sun symbol (bold).svg|24px|☉]] |- | colspan=2 style="text-align:center;" | [[Fil:Sun920607.jpg|frameless|Solen]] |- | colspan=2 style="text-align:center;" | ''Solen den 7. juni 1992. [[Solplet]]ten nederst til venstre er omkring 5 gange større end [[Jorden]].'' |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Observationsdata |- | '''Gns afstand fra Jorden:''' | 149.600.000&nbsp;km |- | '''Tidsafstand ved lysets hastighed:''' | 8,31 min |- | '''Lysstyrke:''' | <math>L_{\odot} = 3.828 \cdot 10^{26} \; \text{W}</math> |- | '''Absolut størrelsesklasse:''' | 4,76^m<ref name=nssdc/> |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Fysik |- | '''Diameter:''' | 1,392×10⁶ [[meter|km]] |- | '''Relativ diameter (dS/dE):''' | 109 |- | '''Overflade:''' | 6,09 × 10¹² [[kvadratkilometer|km²]] |- | '''Rumfang:''' | 1,41 × 10²⁷ [[kubikmeter|m³]] |- | '''Masse:''' | (1,98843 ± 0,00003) × 10³⁰ [[kilogram|kg]] |- | '''[[Jorden|Jordmasser]]:''' | 333.400 M⊕ |- | '''Massefylde:''' | 1410,2&nbsp;kg/m³ |- | '''Tyngdeacc. ved overfladen:''' | 274 m/s² |- | '''Relativ tyngde ved overfladen:''' | 27,9 g |- | '''Overfladetemperatur:''' | 5780 [[Kelvin|K]] |- | '''Temperatur i korona:''' | 5 × 10⁵ [[Kelvin|K]] |- | '''Luminositet (L_S):''' | 3,827 × 10²⁶ J s⁻¹ |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Omdrejningstid |- | '''Ved ækvator:''' | 27 dage 6 timer 36 minutter |- | '''Ved 75° bredde:''' | 31 dage 19 timer 12 minutter |- | '''Omløbstid omkring galaksens centrum:''' | 2,2 × 10⁸ år |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Bestanddele |- | '''[[Brint]] (H)''' | 73,46 % |- | '''[[Helium]] (He)''' | 24,85 % |- | '''[[Ilt]] (O)''' | 0,77 % |- | '''[[Carbon|Kulstof]] (C)''' | 0,29 % |- | '''[[Jern]] (Fe)''' | 0,16 % |- | '''[[Neon]] (Ne)''' | 0,12 % |- | '''[[Kvælstof]] (N)''' | 0,09 % |- | '''[[Silicium]] (Si)''' | 0,07 % |- | '''[[Magnesium]] (Mg) | 0,05 % |- | '''[[Svovl]] (S)''' | 0,04 % |} '''Solen''' ([[latin]]: ''Sol''; [[Græsk (sprog)|græsk]]: ''[[Helios]]'') er den [[stjerne]], som sammen med sit planetsystem udgør [[solsystemet]]. [[Jorden]] og andet stof (herunder andre [[planet]]er, [[asteroide]]r, [[meteoroid]]er, [[komet]]er og [[Kosmisk støv|støv]]) kredser om Solen, som i sig selv udgør omkring 99,8 % af solsystemets [[Masse (fysik)|masse]]<ref name="Woolfson00">{{Cite journal |last=Woolfson |first=M. |date=2000 |title=The origin and evolution of the solar system |url=http://inis.jinr.ru/sl/vol1/_djvu/P_Physics/Woolfson%20M.M.%20Origin%20and%20evolution%20of%20the%20solar%20system%20(IOP)(425s).pdf |url-status=live |journal=[[Astronomy & Geophysics]] |volume=41 |issue=1 |page=12 |bibcode=2000A&G....41a..12W |doi=10.1046/j.1468-4004.2000.00012.x |archive-url=https://web.archive.org/web/20200711133403/http://inis.jinr.ru/sl/vol1/_djvu/P_Physics/Woolfson%20M.M.%20Origin%20and%20evolution%20of%20the%20solar%20system%20(IOP)(425s).pdf |archive-date=11. juli 2020 |access-date=12. april 2020 |doi-access=free}}</ref>. [[Energi]] fra Solen er – bl.a. i form af [[sollys]] – afgørende for næsten alt [[liv]] på Jorden via [[fotosyntese]]. Solen er den drivende kraft i Jordens [[klima]] og [[vejr]], og den står for ca. ⅓ af [[tidevand]]svirkningen i havene, resten står [[Månen]] for.<ref name=dmi/><ref name=dmi2/> Stoffet i Solen udgøres af [[brint]] (som udgør omkring 74 % af dens masse, eller 92 % af dens [[rumfang]]), [[helium]] (omkring 25 % af massen, 7 % af rumfanget) og mindre mængder af andre [[grundstof]]fer. Solens [[spektralklasse]] er G2V. ''G2'' indikerer, at dens [[effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]], (dvs. gennemsnitstemperaturen i den dybde, som vi kan se ind til gennem dens atmosfære) er ca. 5.780&nbsp;[[Kelvin|K]] (eller omkring 5.507 grader [[Celsius]] / 9.944 [[Fahrenheit]]), hvilket giver den en [[farvetemperatur|hvid]] farve, som på grund af atmosfærisk [[Rayleigh-spredning|spredning]] for det meste ser ud som gul farve set fra Jordens overflade. Når solen står lavt på [[Himmel|himlen]], giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve. Dens spektrum indeholder [[Spektroskopi|spektrallinjer]] for ioniserede og neutrale metaller foruden meget svage hydrogenlinjer. [[Romertal|Romertallet ''V'']] i spektralklassen indikerer, at Solen er en stjerne i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet|hovedserien]], hvorfor dens energi genereres ved [[kernefusion|fusion]] af brintkerner til helium. Den er i [[hydrostatisk ligevægt]], så den over meget lange tidsperioder hverken trækker sig sammen eller udvider sig, fordi tyngden af dens stof afbalanceres af det udadrettede strålingstryk fra den indre fusionsproces. Solen er en af stjernerne i [[galakse]]n [[Mælkevejen]] og kredser om dennes centrum i en afstand på omkring 26.000 [[lysår]] og fuldfører et omløb på ca. 225–250 millioner år. Solens regelmæssige daglige opgang i [[kompasretning|øst]] og nedgang i vest og dens regelmæssige daglige og årlige tilsyneladende vandring på himlen har sammen med de forskellige andre solfænomener inspireret og udfordret menneskeheden i årtusinder. Der er ud fra dette konstrueret forskellige verdensbilleder, som har sat sig dybe spor i [[historie]]n ved at påvirke [[religion]] og [[kultur]], og den indhøstede viden har frembragt en lang række praktiske [[opfindelse]]r og befordret opdagelser og [[videnskab]]ens udvikling i bred forstand. Symbolet for Solen i [[astronomi]]en er en cirkel med en prik i centrum: <span stype="font-size:x-large">☉</span>. I øvrigt anvendes ordet "sol" også som synonym for "stjerne". == Oversigt == Solen er en stjerne af [[metallicitet|tredje generation]], hvis dannelse kan være igangsat af chokbølger fra en eller flere [[supernova]]er, der er forekommet i dens nærhed.<ref name="Connelly2012">{{Cite journal |last1=Connelly |first1=James N. |last2=Bizzarro |first2=Martin |last3=Krot |first3=Alexander N. |last4=Nordlund |first4=Åke |last5=Wielandt |first5=Daniel |last6=Ivanova |first6=Marina A. |date=2. november 2012 |title=The Absolute Chronology and Thermal Processing of Solids in the Solar Protoplanetary Disk |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=338 |issue=6107 |pages=651–655 |bibcode=2012Sci...338..651C |doi=10.1126/science.1226919 |pmid=23118187 |s2cid=21965292}}</ref><ref name=falk/> Dette fremgår af den store forekomst af tunge grundstoffer som [[guld]] og [[uran]] i solsystemet. Disse stoffer er mest sandsynligt produceret enten ved atomare reaktioner under en supernova eller ved stofomdannelse via [[neutron]]absorption i det indre af en kæmpestjerne af anden generation.<ref name="zeilik">{{Cite book |last1=Zeilik |first1=M. A. |title=Introductory Astronomy & Astrophysics |url=https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil |last2=Gregory |first2=S. A. |year=1998 |publisher=Saunders College Publishing |isbn=978-0-03-006228-5 |edition=4th |page=[https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil/page/n381 322]}}</ref> === Solens placering === [[Fil:Near-stars-past-future-en.svg|thumb|Nærmeste stjerne afstande i forhold til Solen som funktion af titusinder af år.]] Der anslås at være 200-400 milliarder stjerner i Mælkevejen, som er en flad bjælkegalakse placeret i [[galaksehob]]en [[Den lokale galaksegruppe|Den lokale gruppe]], der består af ca. 50 nabogalakser, som igen er en del af [[Virgo-superhoben]]. Mælkevejen er 70-100.000 lysår i tværsnit, og Solen er placeret ca. 26.000 lysår fra centrum i den spiralarm, som kaldes ''Orion-armen''. Mælkevejen omfatter mere end 100 millioner stjerner af Solens G2-klasse. På grund af stjernernes fordeling efter lysmængde lyser Solen i virkeligheden klarere end 85% af Mælkevejens stjerner, fordi de fleste er [[rød dværg|røde dværge]].<ref name=than/> Solen kredser om Mælkevejens centrum med en [[Rotation|omløbshastighed]] på 217&nbsp;km/s, hvilket svarer til et lysår for hver 1.400 år og til en [[astronomisk enhed]] (AU) for hver 8 dage.<ref name=kerr/> Solen er langt det mest lysstærke, naturlige objekt på himlen med en [[tilsyneladende størrelsesklasse]] på −26.74.<ref>{{Cite journal |last=Burton |first=W. B. |date=1986 |title=Stellar parameters |journal=[[Space Science Reviews]] |volume=43 |issue=3–4 |pages=244–250 |doi=10.1007/BF00190626 |s2cid=189796439}}</ref><ref>{{Cite journal |last1=Bessell |first1=M. S. |last2=Castelli |first2=F. |last3=Plez |first3=B. |date=1998 |title=Model atmospheres broad-band colors, bolometric corrections and temperature calibrations for O–M stars |journal=[[Astronomy and Astrophysics]] |volume=333 |pages=231–250 |bibcode=1998A&A...333..231B}}</ref> Det er omkring 13 milliarder gange lysere end den næstmest lysende stjerne, [[Sirius (stjerne)|Sirius]], som har en tilsyneladende størrelsesklasse på −1.46.<ref name="Hoffleit1991">{{cite book |chapter=HR 2491 |title=Bright Star Catalogue |edition=5th Revised |last1=Hoffleit |first1=D. |author-link1=Dorrit Hoffleit |display-authors=etal |date=1991 |publisher=[[Centre de Données astronomiques de Strasbourg|CDS]] |url=http://vizier.u-strasbg.fr/viz-bin/VizieR-S?HR%202491 |bibcode=1991bsc..book.....H}}</ref> Den nærmeste nabostjerne til Solen er [[Proxima Centauri]], hvis afstand i øjeblikket er 4,22 lysår. Den lyser meget svagt og er del af et 3-stjerne-system, hvori stjernerne [[Alfa Centauri]] A og Alfa Centauri B indgår.<ref name=rundetaarn/> Alfa Centauri A er med en afstand i øjeblikket på 4,39 lysår Solens nærmeste nabo af G2-klassen, og hvis Solen kunne betragtes fra denne stjerne, ville den synes at befinde sig i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. [[Fil:Milky Way Arms.svg|thumb|Tegning af [[Mælkevejen]] med Solens placering i [[Orion (stjernebillede)|Orion]]-spiralarmen]] Der blev opdaget en ny nabo i 2013 kaldet WISE J104915.57-531906, der består af to brune dværgstjerner, som i øjeblikket er 6,5 lysår fra Solen.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forste-gang-i-100-ar-solen-har-faet-en-ny-nabo 24. juni 2013, videnskab.dk: For første gang i 100 år: Solen har fået en ny nabo]</ref> === Solen og Jorden === Sollys er den primære energikilde på Jordens overflade. [[Solindstråling|Solarkonstanten]] er den [[effekt (fysik)|effekt]], som solen leverer per arealenhed, som er udsat for sollys, og den er af størrelsen ca. 1.370&nbsp;[[watt]] per [[meter|kvadratmeter]] i en afstand af 1 [[Astronomisk enhed|AE]] fra Solen, dvs. på eller nær Jorden. Det sollys, som når Jordens overflade er imidlertid dæmpet af [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], så værdien er tættere på 1.000&nbsp;watt per direkte belyst m² i klart vejr og med solen nær [[zenit]]h. Denne energi kan udnyttes gennem en lang række naturlige og syntetiske processer – [[fotosyntese]] i planter udnytter sollysets energi og omdanner den til kemisk form ([[ilt]] og reducerede [[Carbon|kulstofforbindelser]]), mens direkte opvarmning eller elektrisk omdannelse i [[solcelle]]r benyttes af [[solenergi]]-udstyr til at fremstille [[elektricitet]] eller til at udføre andet nyttigt [[arbejde (fysik)|arbejde]]. Den energi, som er oplagret i [[olie]] og andre [[fossilt brændstof og brændsel|fossile brændstoffer]] stammer oprindeligt fra sollys, der blev omdannet ved fotosyntese i en fjern fortid. Mange fænomener i den [[optisk fænomen#Atmosfæriske optiske fænomener|atmosfæriske optik]] er direkte eller indirekte forbundet med sollyset og mange optræder lige ved siden af eller sammen med solen. Det drejer sig om [[solopgang]] og [[solnedgang]], men også [[halo]]-effekter som 22°-haloen, [[bisol]]e og lyssøjler. Et velkendt syn er [[tusmørkestråler]] og [[regnbue]]r, hvorimod [[grønt glimt|grønne glimt]], der kan optræde ved solnedgang, er sjældne. [[Fil:Crepuscular rays8 - NOAA.jpg|thumb|[[Tusmørkestråler]]]] [[Ultraviolet lys]] fra solen har [[antiseptisk]]e egenskaber og kan benyttes til sterilisation af redskaber. Hos mennesket forårsager det også [[Solbadning|solbrændthed]] og har [[Lægemiddel|medicinske]] virkninger som f.eks. at fremme produktionen af [[vitamin D]]. Ultraviolet lys dæmpes særlig meget i Jordens atmosfære, hvorfor dettes styrke varierer meget med [[Breddekreds|breddegraden]], eftersom sollyset passerer en længere strækning gennem atmosfæren ved højere bredder. Denne forskel har forårsaget mange [[biologi]]ske tilpasninger, herunder forskellen på menneskers [[hud]]farve i forskellige egne af kloden.<ref name=barsh/> [[Fil:Analemma pattern in the sky.jpg|left|thumb|Solens teoretiske analemma, set mod øst på den nordlige halvkugle]] Set fra Jorden ændrer solens bane over himlen sig i løbet af året. Den figur, som dannes ved at angive solens position på samme tid og fra samme sted hver dag i et helt år, kaldes jordens [[analemma]] og ligner et ottetal omkring en akse fra nord til syd. Selvom den mest udprægede ændring af solens tilsyneladende position i årets løb er i nord-/sydlig retning (der omfatter en vinkel på 47 grader på grund af [[aksehældning|jordaksens]] hældning på 23,5 grader i forhold til Solen) er der også en øst-/vestlig komponent, som skyldes Jordens [[acceleration]], når den nærmer sig [[perihelium]] i banen omkring Solen og den tilsvarende formindskelse af farten, når den bevæger sig væk fra Solen for at nærme sig [[aphelium]]. Ændringen i tilsyneladende vinkel i retningen nord/syd er hovedårsagen til, at Jorden har skiftende [[årstid]]er. Solen er en [[magnetisme|magnetisk]] aktiv stjerne, der vedligeholder et stærkt og skiftende [[magnetfelt]], som varierer fra år til år, og som skifter retning nogenlunde hvert ellevte år omkring solpletmaksimum. Solens magnetiske felt udløser flere effekter, som under et kaldes solaktivitet, og som inkluderer [[solplet]]ter på Solens overflade, [[soludbrud]] (flares) og ændringer i den [[solvind]], som transporterer materiale gennem solsystemet. Solaktivitetens virkning på Jorden ses bl.a. som [[polarlys|nordlys og sydlys]], der forekommer på moderate til høje breddegrader samt som forstyrrelser af [[radiokommunikation]] og [[elektricitet]]sforsyning. Derudover menes solaktiviteten at have spillet en stor rolle i [[solsystemets dannelse og udvikling]], og den indvirker kraftigt på strukturen af Jordens [[termosfære|ydre atmosfære]]. Skønt Solen som Jordens nærmeste stjerne er blevet studeret intensivt, er der stadig mange uafklarede spørgsmål omkring den. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorfor dens ydre atmosfære har en temperatur på mere end 1 million [[Kelvin|K]], mens temperaturen ved dens synlige overflade, [[fotosfære]]n, er mindre end 6.000 K. Aktuelle emner for forskningen er Solens regelmæssige cyklus for solpletaktivitet, fysikken i og oprindelsen til soludbrud og [[protuberans]]er, den magnetiske interaktion mellem [[kromosfære]]n og [[korona (solen)|koronaen]] samt solvindens oprindelse. == Livscyklus == {{hovedartikel|Solsystemets dannelse og udvikling}} {{uddybende|Solens dannelse og udvikling}} Solens alder er bestemt ved [[nukleokosmokronologi]] og brug af [[Model (matematik)|computermodeller]] for [[Stjerner fra fødsel til genfødsel|stjerners udvikling]] og ansat til at være omkring 4,57 milliarder år.<ref name=bonanno/> Den opstod ved [[gravitation]]el kollaps i en [[interstellart medium|interstellar gassky]] i en proces, som varede ca. 50 millioner år, og i løbet af hvilken planeterne også dannedes. [[Fil:Sun Life - da.png|thumb|upright=2|Solens livscyklus i hovedtræk.<br />Ændringen af soloverfladens størrelse (ikke skalatro) i forhold til en tidsakse, hvis enhed er 1 mia. år. Solens nuværende placering er vist med en blå pil. Se i øvrigt tekstens beskrivelse af udviklingens forløb.]] Solen er nu nogenlunde halvvejs gennem den tid, hvor den befinder sig i stjernernes hovedserie i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet]], mens [[stjernenukleosyntese|fusionsreaktioner]] i dens indre kerne omdanner [[brint]] til [[helium]]. Hvert sekund omdannes her mere end 4 millioner [[ton]] stof til energi, idet der produceres [[neutrino]]er og [[stråling]]. Kun ca. 0,7% af brinten omdannes til energi, resten [[kernefusion|fusioneres]] til helium. Med denne omdannelseshastighed har Solen indtil nu forbrugt en masse, der svarer til omkring 100 jordmasser, til energi. Solen vil være en stjerne i hovedserien i ca. 10 milliarder år. Solen har ikke tilstrækkelig masse til at eksplodere som en supernova, men om 4-5 milliarder år vil den trække sig sammen og bliver varmere, når brinten i kernen er brugt op. Den højere temperatur vil medføre, at brint i en skal uden om kernen kan starte fusion og forbrænde hurtigere, og Solen udvikler sig herved til en rød kæmpestjerne. Fusion af helium vil begynde, når kernens temperatur når omkring 100 MK, og der vil produceres [[carbon]] og [[ilt]]. Det er sandsynligt, at Solens ydre lag vil nå ud til Jordens bane, men nyere forskning tyder på, at Jorden forinden vil være presset længere væk af det stof, som Solen har mistet tidligere i fasen som rød kæmpe.<ref name=future-sun/> På det tidspunkt vil det meste af Jordens atmosfære være blæst ud i rummet; på grund af Solens stadig forøgede energiudstråling vil alt vand på Jorden allerede være fordampet om lidt mere end 2 milliarder år. Efter fasen som rød kæmpe vil intense varmepulseringer bevirke, at Solens ydre lag afstødes og danner en [[planetarisk tåge]], mens den ekstremt varme kerne vil blive tilbage og langsomt afkøles og aftage i lysstyrke. Solen vil her være en [[hvid dværg]] og forblive sådan i mange milliarder år. Dette udviklingsforløb er helt typisk for stjerner, der har fra lav til mellemstor oprindelig masse.<ref name=future-sun/><ref name=sackmann/> Store stjerner kan i visse tilfælde efter at have gennemgået alle sine faser blive til et [[sort hul]]. == Struktur == [[Fil:Layers of the sun.png|thumb|upright=1.25|Solens opbygning: 1&nbsp;kerne, 2&nbsp;strålingszone, 3&nbsp;konvektionszone, 4&nbsp;fotosfære, 5&nbsp;kromosfære, 6&nbsp;korona, 7&nbsp;protuberans]] Solen er en stjerne af gennemsnitsstørrelse og indeholder over 99% af [[solsystemet]]s totale masse. Den er en næsten fuldendt [[kugle]] med en minimal [[fladtrykthed]], som anslås at være omkring en 9 milliontedel,<ref name=godier/> hvorfor dens [[diameter]] ved [[pol (geografisk)|polerne]] kun er ca. 10&nbsp;km mindre end diameteren ved dens [[ækvator]], fordi [[centrifugalkraft]]ens virkning ved soloverfladen (grundet Solens forholdsvis langsomme rotation) er 18 millioner gange svagere end [[Gravitation|tyngdekraftens]], og fordi tidevandsvirkningen fra [[planet]]erne er for svag til at påvirke dens form mærkbart. Solen roterer om sig selv, men da stoffet er i [[plasma]]tilstand, er dens rotation [[differentiel rotation|differentiel]], så den roterer hurtigere ved ækvator end ved polerne. Den "egentlige" rotationstid er ca. 25 dage ved ækvator og 35 dage ved polerne. Jordens omløb om Solen betyder, at den ses fra stadigt skiftende positioner, hvorfor der fra Jorden ses en "tilsyneladende rotationstid" på omkring 28 dage ved Solens ækvator. Solen har ikke en skarp overfladegrænse som faststofplaneterne. I dens yderste dele falder [[gas]]sernes tæthed nærmest [[eksponentialfunktion|eksponentielt]] med afstanden fra Solens centrum. Solen har imidlertid en veldefineret indre struktur som beskrevet i det følgende. Solens [[radius]] måles fra dens centrum til kanten af fotosfæren, som er det lag, over hvilket gasserne er for afkølede eller fortyndede til at kunne udstråle nogen betydende mængde lys. Fotosfæren er den overflade, som tydeligst er synlig med det blotte øje. Hovedparten af solens masse ligger indenfor en afstand af omkring 0,7 [[Radius|radier]] fra centrum. Det indre af solen kan ikke observeres direkte, og solen selv er uigennemsigtig for [[elektromagnetisk stråling]]. På samme måde som [[seismologi]]en benytter bølger frembragt af [[jordskælv]] til at afsløre Jordens indre struktur, kan [[helioseismologi]] benytte trykbølger ([[infralyd]]), der gennemløber solens indre, til at måle og vise solens indre struktur. Ligeledes benyttes [[computer]]modeller af solen som værktøj til [[teori|teoretiske]] undersøgelser af dens dybere lag. === Kernen === {{uddybende|Solens kerne}} [[Solens kerne]] strækker sig fra solens centrum og ud til omkring 20-25 % solens radius.<ref name="Garcia2007">{{Cite journal |last=García |first=R. |date=2007 |title=Tracking solar gravity modes: the dynamics of the solar core |url=https://archive.org/details/sim_science_2007-06-15_316_5831/page/1590 |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=316 |issue=5831 |pages=1591–1593 |bibcode=2007Sci...316.1591G |doi=10.1126/science.1140598 |pmid=17478682 |display-authors=etal}}</ref> Dens [[massefylde|tæthed]] er op imod 150.000&nbsp;kg/m³,<ref name="Basu">{{Cite journal |last1=Basu |first1=S. |display-authors=etal |date=2009 |title=Fresh insights on the structure of the solar core |url=https://archive.org/details/sim_astrophysical-journal_2009-07-10_699_2/page/1402 |journal=[[The Astrophysical Journal]] |volume=699 |issue=2 |pages=1403–1417 |arxiv=0905.0651 |bibcode=2009ApJ...699.1403B |doi=10.1088/0004-637X/699/2/1403}}</ref><ref name=NASA1>{{cite web |date=18. januar 2007 |title=NASA/Marshall Solar Physics |url=http://solarscience.msfc.nasa.gov/interior.shtml |publisher=[[Marshall Space Flight Center]] |access-date=11. juli 2009 |archive-date=29. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190329081742/http://solarscience.msfc.nasa.gov/interior.shtml |url-status=dead }}</ref> (150 gange vands tæthed på Jorden) og den har en temperatur tæt på 15,7 mio. [[kelvin]] (K).<ref name=NASA1/>. Nylige analyser foretaget af data fra [[Solar and Heliospheric Observatory|SOHO]]-missionen tyder på en hurtigere rotation af kernen end af den øvrige strålingszone.<ref name=garcia/> [[Fil:171879main LimbFlareJan12 lg.jpg|thumb|Billede af solen, taget af ''Hinodes Solar Optical Telescope'' 12. januar 2007. Det viser tydeligt den "filamentagtige" struktur af det plasma, som forbinder regioner med modsat magnetisk polaritet]] Gennem det meste af solens eksistens produceres energien ved fusion gennem en række trin, der kaldes [[Proton-proton-kædereaktion|p-p (proton-proton)-kæden]]. Denne proces omdanner brint til helium,<ref>{{Cite conference |conference=XXIII Physics in Collisions Conference |location=Zeuthen, Germany |last=Broggini |first=C. |date=2003 |title=Physics in Collision, Proceedings of the XXIII International Conference: Nuclear Processes at Solar Energy |url=http://www.slac.stanford.edu/econf/C030626 |page=21 |arxiv=astro-ph/0308537 |bibcode=2003phco.conf...21B }}</ref> og kernen er det eneste sted i solen, som producerer en betydelig mængde [[varme]] via fusion. Stjernens øvrige dele opvarmes af energi, som strømmer udad fra kernen. Al den energi, som produceres ved fusion i kernen, må trænge gennem mange lag af solen ud til fotosfæren, før den undslipper til rummet som [[sollys]] eller som [[kinetisk energi]] fra partikler.<ref name=Phillips1995-47>{{Cite book |last=Phillips|first=K. J. H. |date=1995 |title=Guide to the Sun |pages=47–53 |publisher=[[Cambridge University Press]] |isbn=978-0-521-39788-9}}</ref><ref name=Zirker2002-15>{{Cite book |last=Zirker|first=J. B. |date=2002 |title=Journey from the Center of the Sun |url=https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk|pages=[https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk/page/15 15]–34 |publisher=[[Princeton University Press]] |isbn=978-0-691-05781-1}}</ref> Hvert sekund konverteres omkring 3,4 × 10³⁸ [[proton]]er (ud af de omkring ~8,9 × 10⁵⁶ frie protoner i solen i alt) til helium,<ref name=Phillips1995-47/> hvilket frigør energi fra masse-energi omsætningen svarende til 383 × 10²⁴ Watt (383 trillioner MW) eller energien fra 9,15 × 10¹⁰ megaton [[Trotyl|TNT]].<ref name=nssdc/>> I vægtenheder svarer processen til, at der per sekund omdannes ca. 564 millioner ton brintkerner til ca. 560 millioner ton helium, mens massetabet på ca. 4,26 millioner ton per sekund er omsat til energi. Egentlig er solkernen for "kold“ til kernefusion, fordi den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] af partiklerne ikke er høj nok til, at sammenstød mellem dem kan overvinde frastødningskræfterne mellem de positivt ladede protoner. Når fusion alligevel finder sted, skyldes det den [[kvantemekanik|kvantemekaniske]] [[kvantemekanisk tunnelering|tunneleffekt]]. Ifølge kvantemekanikken er en proton en slags udbredt bølge uden en nøjagtigt defineret position, og dens energi svinger omkring en middelværdi. Derved bliver der en meget ringe [[Sandsynlighedsregning|sandsynlighed]] for, at to protoner kommer så nær hinanden, at de kan smelte sammen ved at "tunnelere" gennem de frastødende kræfters energiniveau. Den minimale sandsynlighed herfor mere end opvejes af det umådelige antal protoner, som er til stede. Denne "nedbremsede“ kernefusion har den gunstige betydning for solsystemet og livet på Jorden, at solen sparer på sit energiforråd og kan udstråle konstante energimængder i meget lang tid. Solens lange levetid skyldes dens relativt lille masse og den ringe sandsynlighed for kernefusion. Trods de store tal er energiproduktionen i solens kerne derfor ekstremt lav, nemlig ca. 0,3 μW/cm³ eller ca. 6 μW/kg. Til sammenligning udvikler et almindeligt [[stearin]]lys varme af en størrelse på 1 W/cm³ og menneskekroppen ca. 1,2 W/kg. Brug af plasma med lignende egenskaber til energiproduktion på Jorden ville være helt upraktisk, eftersom selv et lille 1 GW [[atomkraftværk|kernekraftværk]] ville kræve omkring 170 milliarder ton plasma som solens. Jordiske [[kernereaktor|reaktorer]] kræver derfor langt højere plasmatemperaturer end i solen for at være nyttige. Kernefusions hastighed afhænger stærkt af stoffets tæthed (og i særdeleshed af dets temperatur), så fusionshastigheden i kernen er i selvoprettende ligevægt: En let forhøjet hastighed ville opvarme kernen mere og få den til at udvide sig imod vægten af de udenfor liggende lag. Denne udvidelse ville nedsætte fusionshastigheden og derved korrigere for afvigelsen, altså ved [[negativ feedback]]. Modsat ville en let formindsket hastighed virke afkølende på kernen og få den til at trække sig sammen, hvilket igen ville forøge fusionshastigheden og bringe den tilbage til det oprindelige niveau. De højenergi-[[foton]]er ([[gammastråling|gamma]]- og [[Røntgenstråling|røntgenstråler]]), der udløses ved fusionsprocesserne, de dominerende, såkaldte [[PPI-kædereaktion#PP - proton-proton kæderne|PP-kæder]] og (i langt mindre grad) [[CNO-cyklus]], absorberes efter få millimeters rejse i solens plasma og genudsendes i tilfældig retning (med et ganske lille energitab). Det tager derfor lang tid for stråling at nå solens overflade. Skøn over fotonernes "rejsetid" går fra så meget som 50 millioner år<ref name=lewis/> til så lidt som 17.000 år.<ref name=badastronomy/> Efter en sidste rejse gennem det ydre konvektionslag og til den transparente "overflade" af fotosfæren, undslipper fotonerne som [[Lys|synligt lys]]. Hver gammastråle i solens kerne omdannes til flere millioner fotoner, før de undslipper til rummet. Fusionsprocessen i kernen udløser også en stor mængde [[neutrino]]er, men de reagerer kun yderst sjældent med stof, hvorfor næsten alle undslipper fra solen med det samme. I mange år gav målinger af det antal neutrinoer, som kom fra solen, et antal som var en faktor 3 mindre end den teoretiske værdi. Dette såkaldte [[Solens neutrinoproblem|neutrinoproblem for solen]] løstes fornylig, da virkningen af [[neutrinooscillation]] blev opdaget: Solen udsender virkelig det forudsagte antal neutrinoer, men neutrinodetektorerne fangede ikke 2/3 af dem. === Strålingszonen === I området fra omkring 0,2 til omkring 0,7 solradier er materien varm og tæt nok til, at [[varmestråling]] er tilstrækkelig til at transportere den intense varme fra kernen udad. I denne zone er der ingen termisk [[konvektion]], for selvom stoffet afkøles efterhånden som det når længere ud, er denne temperatur-[[gradient]] lavere end den [[adiabatisk proces|adiabatiske procesrate]] og følgelig ude af stand til at vedligeholde konvektion. Som beskrevet ovenfor videregives varme via stråling, idet dannede fotoner efter at have bevæget sig en kort distance absorberes af brint- og [[ion|heliumioner]], genudsendes og absorberes, hvilket gentager sig igen og igen. På denne måde baner energien sig langsomt vej udad. === Konvektionszonen === [[Fil:Solar internal structure-da.svg|thumb|left|En illustration af solens opbygning. <br />(Varmesøjlerne i konvektionszonen er antydet. Se illustration ovenfor med forklaring af solens enkelte lag).]] I solens ydre lag (de yderste ca. 30 % af solens radius) er plasmaet ikke tæt eller varm nok til at overføre varmeenergien fra solens indre udad via stråling. Følgelig optræder der varmekonvektion i form af [[termik|varmesøjler]], som fører varmt stof til solens overflade (fotosfæren). Når stoffet afkøles ved overfladen, synker det tilbage mod konvektionszonens bund, hvor det igen opvarmes ved kontakt med strålingszonen. Der forekommer muligvis et konvektionsoverskud i bunden af konvektionszonen, så de [[Turbulens|turbulente]] nedsynkninger når "for langt" og altså trænger ind i strålingszonens yderste lag. Varmesøjlerne i konvektionszonen sætter deres aftryk på solens overflade ved at gøre den [[granulere]]t. Den turbulente konvektion virker som [[Elektrisk generator|dynamo]] på "lille skala" og frembringer magnetiske nord- og sydpoler overalt på soloverfladen. === Fotosfæren === Fotosfæren er solens synlige overflade, dvs. det lag, under hvilket solen bliver uigennemsigtig for synligt lys. Over fotosfæren kan sollyset frit udbrede sig i rummet, og dets energi undslipper helt fra solen. Ændringen i gennemsigtighed skyldes den aftagende mængde H^- ioner, der let absorberer synligt lys. Omvendt produceres det lys, vi ser, ved at [[elektron]]er reagerer med brintatomer og danner H^- ioner.<ref name=gibson/><ref name=shu/> Fotosfæren er i virkeligheden op til 3-400 kilometer tyk og er lidt mere gennemsigtig end [[luft]] på Jorden. Eftersom fotosfærens øvre lag er køligere end de nedre, ser et billede af solen klarere ud omkring solens centrum end ved dens rand, et fænomen, som kaldes [[randformørkelse]]. Sollys har tilnærmelsesvis et [[sortlegeme]]-[[Spektroskopi|spektrum]], som dels viser, at dens [[effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]] er ca. 5.780 K, dels at dens spektrum indeholder tusinder af atomare [[absorptionslinje]]r fra de tynde lag oven over fotosfæren. Partikeltætheden i fotosfæren er omkring 10²³&nbsp;m⁻³ (hvilket er omkring 1% af partikeltætheden i Jordens atmosfære ved havets overflade eller omtrent som tætheden af luften i 30 km højde). I tidlige undersøgelser af fotosfærens optiske spektrum opdagedes nogle absorptionslinjer, som ikke svarede til noget hidtil kendt grundstof på Jorden. I 1868 fremsatte [[Joseph Norman Lockyer|Lockyer]] den hypotese, at disse absorptionslinjer skyldtes et nyt grundstof, som han kaldte helium efter den græske solgud [[Helios]]. Først 25 år senere blev helium opdaget på Jorden.<ref name=lockyer/> === Atmosfæren === [[Fil:Solar_eclipse_1999_4.jpg|thumb|Solens [[korona (solen)|korona]] under [[solformørkelse]]n i 1999, kort før solpletmaksimum. Strålerne udbredes til alle sider. Fotograf: Luc Viatour]] [[Fil:Sofi2006.jpg|upright|thumb|Solens [[korona (solen)|korona]] under [[solformørkelse]]n i 2006, kort før solpletminimum. Strålerne udbredes næsten kun i det magnetiske ækvatorplan. Fotograf: Ralf Künnemann]] De dele af solen, som ligger over fotosfæren, kaldes under et for ''solens atmosfære''. De kan ses med [[Kikkert|teleskoper]], som dækker det [[elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]] fra radiobølger over synligt lys til gammastråler, og de omfatter fem vigtige zoner: ''Temperaturminimum'', kromosfæren, [[solens overgangsregion|overgangsregionen]], koronaen og [[heliosfære]]n. Heliosfæren, som er solens yderste, meget tynde atmosfære, strækker sig helt ud over [[Pluto (dværgplanet)|Plutos]] bane til [[heliopause]]n, hvor den danner en skarp grænse ([[chokbølge|chokfront]]) til det [[interstellart medium|interstellare rum]]. Kromosfæren, overgangsregionen og koronaen er meget varmere end soloverfladen. Den fulde forklaring herpå kendes endnu ikke. [[Fil:HI6563 fulldisk.jpg|upright|left|thumb|Solens kromosfære fotograferet i H-α-lys]] Det køligste lag af solen er temperaturminimum-regionen omkring 500&nbsp;km over fotosfæren. Den har en temperatur på ca. 4.000&nbsp;K og er dermed afkølet nok til, at der kan opbygges simple molekyler som [[kulilte]] og [[vand]], og disses tilstedeværelse er konstateret ud fra deres absorptionsspektre. Over dette lag følger et tyndt lag med en tykkelse på omkring 2.000&nbsp;km, hvis spektrum domineres af emissions- og absorptionslinjer. Laget kaldes ''kromosfæren'' fra den græske rod ''chroma'', som betyder farve, fordi det er synligt som et farvet glimt ved begyndelsen og afslutningen af en total [[solformørkelse]]. Temperaturen i kromosfæren stiger gradvis med højden og når øverst op imod 100.000&nbsp;K. Efter kromosfæren følger solens overgangsregion, hvor temperaturen stiger meget hurtigt fra ca.100.000&nbsp;K til koronatemperaturer tæt ved en million K. Stigningen skyldes en [[Fase (stof)|faseovergang]], hvor helium i regionen bliver fuldstændig ioniseret af de høje temperaturer. Overgangsregionen findes ikke i en veldefineret højde, men danner snarere et slør eller en "glorie" omkring kromosfæriske fænomener som [[spiculer]] og [[Protuberans|solfilamenter]], og den er i konstant, kaotisk bevægelse. Overgangsregionen er vanskelig at se fra Jordens overflade, men er let at observere fra [[ydre rum|rummet]] med instrumenter, som er følsomme for den mest ultraviolette del af spektret. Koronaen er solens udvidede, ydre atmosfære, der har et langt større rumfang end solen selv. Den har en blød overgang til solvinden, som fylder hele solsystemet og heliosfæren. Den lave del af koronaen, som er forholdsvis tæt på soloverfladen, har en partikeltæthed i intervallet 10¹⁴&nbsp;m⁻³ – 10¹⁶&nbsp;m⁻³. (Hvor værdien for jordatmosfæren til sammenligning har en værdi på ca. 2×10²⁵&nbsp;m⁻³). Koronaens temperatur er adskillige millioner grader kelvin, og selv om der endnu ikke findes en komplet teori, som forklarer denne høje værdi, vides noget af varmen at stamme fra [[magnetisk rekonnektion]]. Heliosfæren strækker sig fra ca. 20 solradier (0,1&nbsp;AU) til solsystemets yderste grænser. Dens indre afgrænsning defineres som det lag, i hvilket solvindens strømning bliver ''superalfvénisk'', hvormed menes, at strømningen sker hurtigere end farten af [[Alfvén-bølge]]r. Turbulens og dynamiske kræfter uden for denne grænse kan ikke påvirke formen af solkoronaen indenfor, eftersom information herom kun kan udbredes med Alfvén-bølgers fart. Solvinden breder sig uafbrudt udad gennem heliosfæren, og giver samtidig solens [[magnetfelt]] [[Parker-spiral|spiralform]], indtil den møder heliopausen mere end 50 AU fra solen. I december 2004 passerede [[rumsonde]]n ''[[Voyager 1]]'' gennem en chokfront, som menes at være en del af heliopausen. Begge Voyager-sonder har registreret højere niveauer af energirige partikler, når de nærmede sig grænsen.<ref name=spaceweb/> == Solcyklus == {{uddybende|Solplet}} === Solpletter og solpletcyclus === [[Fil:Solar-cycle-data.png|thumb|right|Målte variationer i solens cyklus de sidste 30 år]] [[Fil:Sunspot-number.png|thumb|right|Antallet af observerede solpletter (månedligt gennemsnit) i de sidste 250 år. Den omtrentlige 11-års periode fremgår tydeligt af figuren]] Når solen ses gennem et passende filter, er dens solpletter et af dens umiddelbart synlige træk. Det er tydeligt afgrænsede områder på overfladen, som viser sig mørkere end deres omgivelser på grund af lavere temperatur. Solpletter er områder, hvor intens magnetisk aktivitet med stærke magnetfelter forhindrer konvektionen og derved reducerer energitransporten fra det varme indre til overfladen. Det magnetiske felt forårsager stærk opvarmning i koronaen og danner aktive regioner, som er udgangspunkt for intense soludbrud og [[koronamasseudstødelse|udstødelse af koronamasse]]. De største solpletter kan være titusindvis af kilometer i tværsnit. Antallet af solpletter, som er synlige på solen, er ikke konstant, men varierer over en omtrent 11-årig [[Solens cyklus|periode]]. Ved et typisk solminimum ses kun få solpletter og af og til slet ingen. De, som ses, viser sig ved høje breddegrader på solen. I løbet af den typiske solpletperiode øges antallet, og de optræder nærmere ved solens ækvator, et fænomen som er beskrevet ved [[Spörers lov]]. Solpletter forekommer sædvanligvis parvis med modsat magnetisk polaritet. Polariteten af den mest fremtrædende solplet skifter for hver solpletperiode, så den vil være en magnetisk nordpol i den ene periode og en magnetisk sydpol i den næste. Solens cyklus har stor indflydelse på [[rumvejr]]et og en mærkbar indvirkning på Jordens klima. Der er tendens til, at solpletminima er [[korrelation|korrelleret]] med lavere temperaturer på Jorden, og tilsvarende at perioder med varighed over gennemsnittet korrelerer med højere temperaturer. Det debatteres, om denne korrelation også betyder en årsagssammenhæng. I det [[17. århundrede]] ser cyklussen ud til helt at være stoppet, så der er observeret meget få solpletter i denne periode. Perioden kendes som [[Maunder minimum]] eller [[den lille istid]], hvor Europa oplevede meget lave temperaturer.<ref name=lean/> Endnu tidligere minimumsperioder er fundet ved analyse af [[årring]]e og lader også til at have faldet sammen med globale temperaturer under gennemsnittet. Også danske solforskere er nu enige om at ændringer i solaktivitet ikke har bidraget til den globale opvarmning i det mindste siden ca. 1980.<ref>Ramskov 2012: Enige forskere: Solen kan ikke forklare klodens hedetur. Ing.dk. ☀http://ing.dk/artikel/enige-forskere-solen-kan-ikke-forklare-klodens-hedetur-127940 </ref> === Mulig langvarig cyklus === En nylig teori hævder, at der er magnetisk ustabilitet i solens kerne, som bevirker svingninger i perioder på 41.000 eller 100.000 år. Disse kunne give en bedre forklaring på Jordens [[istid]]er end den, der fås ved at se på den teori, som kaldes [[Milanković-cykler]]. Som mange andre teorier i [[astrofysik]]ken kan den nye teori ikke testes direkte.<ref name=ehrlich/><ref name=scientist/> == Teoretiske problemer == === Koronatemperaturen === Fotosfæren vides at have en temperatur omkring 6.000 K, mens koronaen ovenover har en temperatur på 1.000.000&nbsp;K. Denne høje temperatur viser, at koronaen varmes op af noget andet end direkte varmeledning fra fotosfæren. Det menes, at den nødvendige energi til opvarmning af koronaen stammer fra turbulent bevægelse i konvektionszonen under fotosfæren, og der er foreslået to hovedmekanismer til forklaring af, hvordan den kan føre til koronaopvarmning. Den første er opvarmning via bølger, hvor der opstår lydbølger, [[tyngdebølge]]r og magnetohydrodynamiske bølger ved turbulensen i konvektionszonen. Disse vil udbrede sig opad og spredes i koronaen, idet de afgiver deres energi til den omgivende gas i form af varme. Den anden mekanisme er opvarmning fra magnetiske felter, hvor magnetisk energi uafbrudt opbygges af bevægelser i fotosfæren og frigives ved magnetisk rekonnektion i form af store soludbrud og myriader af lignende, men mindre fænomener.<ref name=alfven/> For nærværende er det uklart, om bølger er en effektiv mekanisme til opvarmning. Det er konstateret, at alle bølger med undtagelse af Alfvénbølger spredes eller brydes, før de når koronaen.<ref name=sturrock/> Yderligere spredes Alfvénbølger ikke let i koronaen. Forskningens fokus er derfor nu rettet mod opvarmningsmekanismer i forbindelse med soludbrud, og en mulig forklaring kan ligge i mange vedvarende udbrud på lille skala,<ref name=parker2/> men spørgsmålet undersøges stadig. === Solens svagtlysende periode === {{Uddybende|Den svage sols paradoks}} Teoretiske modeller for solens udvikling antyder, at solen i den [[Arkæikum|arkæiske]] periode for fra 3,8 til 2,5 milliarder år siden kun lyste med 70% af sin nuværende styrke. En så svag stjerne ville ikke have været i stand til at sørge for, at vandet på jorden var flydende, og livet skulle derfor ikke have kunnet udvikle sig. De [[geologi]]ske kendsgerninger viser imidlertid, at Jorden har haft en temmelig konstant temperatur gennem hele sin eksistens, og at den unge jord i virkeligheden var noget varmere end nu. Konsensus blandt videnskabsmænd omkring dette er, at atmosfæren dengang indeholdt langt større mængder [[drivhusgas]]ser (som [[kuldioxid]], [[metan]] og/eller [[ammoniak]]) end nu, og at de tilbageholdt nok varme til mere end at kompensere for den mindre mængde solenergi, som nåede planeten.<ref name=kasting/> == Magnetfelt == [[Fil:Heliospheric-current-sheet.gif|thumb|right|Det heliosfæriske strømtæppe strækker sig ud til de yderste egne af Solsystemet og forårsages af indflydelsen fra Solens roterende magnetfelt på plasmaet i det [[interplanetart medium|interplanetare medium]].<ref name=stanford/>]] Solen er en magnetisk aktiv stjerne. Den skaber et stærkt og skiftende [[magnetfelt]], som varierer fra år til år og skifter retning omkring hvert ellevte år omkring solpletmaksimum.<ref name=zirker2002-119/> Nasa har offentliggjort en video af en magnetfeltsvending.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=B4UtVo7-yJA NASA: The Sun Reverses its Magnetic Poles]</ref> Dette magnetfelt har mange virkninger, som under et betegnes [[solaktivitet]], og som omfatter solpletterne på Solens overflade, soludbrud og variationer i [[solvind]]en, som fører materiale gennem Solsystemet.<ref name=zirker2002/> Solaktivitetens virkninger på Jorden omfatter bl.a. [[Polarlys|aurora]] på fra moderate til høje breddegrader og forstyrrelse af radiokommunikation og [[strømforsyning]]. Solaktivitet menes at have spillet en rolle i [[Solsystemets dannelse og udvikling]], og den ændrer strukturen af Jordens [[ionosfære|ydre atmosfære]].<ref name=phillips1995/> Alt stof på solen findes i form af [[gas]] og plasma på grund af dens høje temperatur. Derfor kan solen have differentiel rotation med forskellig hastighed ved forskellige breddegrader, og det bevirker, at dens magnetfeltlinjer bliver snoet sammen og danner [[Korona løkke|magnetiske feltløkker]], der bryder frem fra solens overflade og udløser de dramatiske dannelser omkring solpletter og protuberanser ved magnetisk rekonnektion. Disse gentagne snoninger skaber [[soldynamo]]en og en 11-årig solpletcyklus med magnetisk aktivitet, når solens magnetiske felt skifter retning omkring hvert ellevte år.<ref name=CNN/><ref name=nasa2/> Solens magnetfelt rækker langt ud over Solen selv. Plasmaet i den magnetiserede solvind fører magnetfeltet ud i rummet og danner det såkaldte [[interplanetart magnetfelt|interplanetare magnetfelt]].<ref name=russell2001/> Eftersom plasmaet kun kan bevæge sig langs de [[magnetisk feltlinje|magnetiske feltlinjer]], strækker det interplanetare magnetfelt sig oprindeligt radialt væk fra Solen. Da felterne over og under Solens ækvator har modsat polaritet, findes der i Solens ækvatorplan et tyndt lag, som kaldes det [[heliosfærisk strømtæppe|heliosfæriske strømtæppe]].<ref name=russell2001/> På større afstande snor Solens rotation magnetfeltet og strømtæppet til en spirallignende struktur, som kaldes [[Parker-spiral]]en.<ref name=russell2001/> Det interplanetare magnetfelt er meget stærkere end den [[dipol]]e komponent af Solens magnetfelt. Solens magnetiske dipolfelt, som er på 50–400&nbsp;[[tesla|μT]] (i fotosfæren) aftager med tredje potens af afstanden til en værdi omkring 0,1&nbsp;nT, når det måles i Jordens bane. Derimod viser observationer foretaget af rumfartøjer, at det interplanetare felt i Jordens bane er omkring 100&nbsp;gange kraftigere, nemlig omkring 5&nbsp;nT.<ref name=wang2003/> == Historisk oversigt == === Kulturhistorisk oversigt === [[Fil:Solvogn.jpg|thumb|left|''[[Solvognen]] fra Trundholm'', trukket af en hest, illustrerer solen som et vigtigt element i [[nordisk mytologi]] fra [[bronzealder]]en]] I menneskehedens mest fundamentale forståelse er solen en lysende skive på himlen, hvis tilsynekomst over [[Horisont (geografi)|horisonten]] forårsager [[dag]], og hvis fravær betyder [[nat]]. Den er det centrale himmellegeme, hvoraf [[liv]]et på Jorden afhænger, hvilket man fra de tidligste tider har været sig bevidst. Solens regelmæssige daglige og årlige tilbagekomst blev ængsteligt afventet og besværget med [[Solkult|kultiske]] og [[magi]]ske [[ritual]]er. Særligt har solformørkelser udløst bestyrtelse og frygt. I [[Menneskets urhistorie og forhistorie|oldtidens]] [[Kina]], hvor solen var symbol for østen, forår, mandighed ([[Yin og yang|Yang]]) og fødsel foruden for [[kejser]]en, troede man, at en [[Drage (kinesisk)|drage]] ville sluge solen og forsøgte med stor larm at få uhyret til at give den fri igen. I mange forhistoriske og forsvundne kulturer ansås solen for at være en [[solgud|guddom]] eller et andet [[overnaturlig]]t fænomen, og tilbedelse af solen indtog en central rolle i livet. For [[sumer]]erne legemliggjorde solen [[solgud]]en [[Utu]], og i [[Babylonien]] og [[Fønikerne|Fønikien]] var det guden [[Shamash]], som hver morgen betrådte himlen og ikke længere skjulte sine stråler. I [[det gamle Egypten]] blev [[Ra]] (også Re eller Re-Atum) æret som solgud. [[Farao]] [[Akhenaton]] gjorde senere [[Aton (gud)|Aton]], som var den personificerede solskive, til [[Monoteisme|eneste gud]] og afskaffede alle andre egyptiske guder. I det nuværende [[Mexico]] æredes solguden [[Tonatiuh]] af [[azteker]]ne og hos [[maya]]erne var [[Itzamná]] hovedgud, som [[Inti]] var det hos [[Inkariget|inkaerne]] i [[Sydamerika]]. [[Persien|Perserne]] dyrkede [[Mitra]], og [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] mente, at [[Titan (mytologi)|titaniden]] [[Helios]] flyttede Solen rundt på himlen. Man drog meget tidligt nytte af viden om de fundamentale perioder dag og år. Solen er det naturlige [[Ur]] for mennesket og betragtning af solen (og andre himmellegemer) og bestemmelse af banepunkter som [[jævndøgn]], sommer- og vintersolhverv førte sammen med årstidernes skiften til udviklingen af [[kalender]]e, hvilket i de fleste kulturer især blev af stor betydning efter opfindelsen af [[Landbrug|agerbruget]]. Herved kunne vigtige årstidsafhængige begivenheder som f.eks. [[Nilen]]s årlige oversvømmelser og det gunstigste tidspunkt for såning bestemmes forud, og ved [[søfart|færden på havet]] kunne man tage hensyn til farlige, sæsonbestemte stormperioder. Meget senere, da sejladserne gik over åbent hav, benyttedes solens højde på himlen til [[navigation]], fordi den fastlægger breddegraden. Mange forhistoriske monumenter og kultsteder blev opført med henblik på betragtning og udnyttelse af solfænomener. Det gælder f.eks. [[megalit|stenmegalitter]], som nøjagtigt markerer [[solhverv|sommersolhverv]]. Nogle af de mest fremtrædende megalitter findes i [[Nabta Playa]] i Egypten og ved [[Stonehenge]] i [[England]]. I Stonehenge står solen ved sommersolhverv op lige over en bestemt sten, og solstrålerne kan på den dag lyse ind i anlæggets indre. Tilsvarende er [[pyramide]]n [[El Castillo i Chichen Itza|El Castillo]] i [[Chichen Itza]] i Mexico bygget, så der ved en skyggevirkning tilsyneladende ses [[slange]]r sno sig op ad pyramiden ved de to solhverv. [[Fil:Nebra Scheibe.jpg|thumb|[[Himmelskiven fra Nebra]]]] Fra [[bronzealder]]en i [[Tyskland]] er [[himmelskiven fra Nebra]] bevaret og synes ligeledes at være et instrument til betragtning af himlen. Dens forgyldte kanter skal muligvis tydes som ''soljoller'', der er et religiøst symbol. Fra samme tid stammer også [[solvognen]] fra Trundholm, hvis skive tydes som et solsymbol med en dag- og natside. I den [[nordisk mytologi|nordiske mytologis]] [[skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetning]] skabte guderne solen af en glød fra [[Muspelheim]] og lagde den i en vogn. Gudinden ''Sol'' kører hurtigt denne vogn over himlen, trukket af hestene [[Árvakr og Alsviðr]], fordi spandet er forfulgt af en [[jætte]] i skikkelse af [[ulv]]en [[Skoll]]. Ved verdens undergang ([[Ragnarok]]) vil ulven opsluge solen. Også i [[antikken]]s [[Grækenland]] dyrkede man solguden. Det var [[Helios]], som dagligt kørte over firmamentet med sin solvogn. Helios svarede ret nøje til [[rom]]ernes uovervindelige Gud [[Sol Invictus]], hvis kult var vidt udbredt i [[Romerriget|Det romerske kejserrige]]. Fra antikken har [[astrologi]]en overtaget solen som symbol på vitalitet. I det antikke Grækenland fremkom også de første overvejelser om solen som et fysisk objekt, begyndende med [[Xenofanes]], der mente, at solen var en brændende uddunstning eller sky. Hvor naiv denne beskrivelse end lyder nu, betød den dog et afgørende [[kulturhistorie|kulturhistorisk]] skridt, for at se solen som et naturligt objekt modsagde fundamentalt den tidligere opfattelse af solen som en gudelig entitet. Ud fra disse tanker kritiserede Xenofanes da også Grækenlands menneskeliggjorte guder. (''Hvis heste havde guder, ville disse ligne heste'')<ref name=gottwein/> og pegede frem mod en monoteisme, der ikke som hos faraonerne havde solen som Gud. Xenofanes' opfattelse slog imidlertid ikke igennem hos alle tænkere, og mange senere religiøse og [[filosofi]]ske skoler faldt tilbage til de tidligere, mytiske forklaringer som det også fremgår af, at [[Sokrates]] blev dødsdømt for [[Blasfemi|gudsbespottelse]] 200 år senere. Desuden påvirkedes folketroen i Grækenland nok slet ikke af disse overvejelser. I forhold til [[fiksstjerne]]rne synes solen, når den ses fra Jorden, at bevæge sig langs [[ekliptika]] og gennem [[dyrekreds]]en (zodiac) en gang om året, og senere græske astronomer anså den for at være en af de syv planeter (græsk: ''Planetes'' = "vandrere"), efter hvilke de syv [[uge]]dage har fået deres navne i en del sprog. Det antikke verdensbillede gik i almindelighed ud fra, at Jorden var universets midtpunkt, og at solen, [[månen]] og planeterne bevægede sig i nøjagtige [[cirkel]]baner om den. Denne flere hundrede år gamle opfattelse, som til sidst blev sammenfattet af [[Ptolemæus]] i hans værk ''[[Almagest]]'' fra omkring år 150, og som senere støttedes af [[Aristoteles]], holdt sig i endnu mindst 1.300 år. Den forsvaredes i særdeleshed af den [[kristendom|kristne]] kirke, så meget mere som det også af [[Bibelen]] lader til at fremgå, at solen bevæger sig. Modellen med den ubevægede jord udviste dog i tidens løb flere og flere svagheder, efterhånden som opfindelser og bedre observationer var til rådighed. Bl.a. kunne planeternes bevægelser kun forklares ved komplicerede hjælpekonstruktioner som [[epicykel|epicykler]]. [[Aristarchos]] fra Samos havde i 2. århundrede f.Kr. forgæves postuleret, at solen var verdens centrum. Først mere end 1.500 år senere blev tanken taget op igen af lærde som [[Nikolaus von Kues]] og [[Regiomontanus]] og viderebearbejdet af [[Nicolaus Kopernikus]] og senere astronomer og videnskabsmænd, til at begynde med som rene "regnemodeller". Da disse begyndte at blive omsat til et reelt verdensbillede, vendte kirken sig imidlertid afgørende mod sådanne tanker, og videnskabsmænd som [[Giordano Bruno]], der hævdede, at universet var uendeligt i udstrækning med et uendeligt antal sole og mange planeter, blev [[dødsstraf|brændt på bålet]] i år 1600, mens [[Galileo Galilei|Galilei]], der var nået til overbevisning om en central sol, blev forfulgt af [[inkvisition]]en. Ved fortsatte observationer, nøjagtige bestemmelser af [[Keplers love|planeternes baner]], brug af det nyopdagede teleskop og opdagelsen af [[himmelmekanik]]kens sætninger, indtog det nugældende (modificerede) heliocentriske verdensbillede sin plads. Yderligere fremskridt i astronomien viste sluttelig, at heller ikke solen indtager nogen særlig eller fremtrædende plads i universet, men er en stjerne mellem milliarder og atter millarder af andre stjerner. === Videnskabelig udforskning === ;Tidlige teorier En af de første, der fremkom med en videnskabelig forklaring af solen, var [[antikken]]s græske [[Filosofi|filosof]] [[Anaxagoras]], der påstod, at den var en gigantisk, flammende metalkugle, som endog var større end [[Peloponnes]], og altså ikke var Helios´ stridsvogn<ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 34), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, {{ISBN|82-03-00680-9}}</ref>. For udbredelse af dette [[kætteri]] blev han fængslet af myndighederne og [[dødsstraf|dømt til døden]] (men senere løsladt efter indgriben af [[Perikles]]). [[Eratosthenes]] kan have været den første til præcist at beregne afstanden fra Jorden til solen, idet han i det [[3. århundrede f.Kr.]] beregnede den til 149 millioner kilometer, samme størrelsesorden som det i dag accepterede tal.<ref>> {{cite journal |url = https://www.wired.com/science/discoveries/news/2008/06/dayintech_0619 |title = June 19, 240 B.C.: The Earth Is Round, and It's This Big |first=Randy |last=Alfred |journal=Wired |date=19. juni 2008 |access-date=2013-06-22 }}</ref> Som nævnt var den teori, at solen er det centrum, hvorom planeterne bevæger sig, allerede fremsat i antikken af Aristarchos, men var i øvrigt bl.a. også gængs blandt de sydamerikanske indianerne (se [[heliocentrisk]]). Efter at denne tanke blev taget op igen i Europa i 1400-tallet, var det først Kopernicus, der i det [[16. århundrede]] med værket ''[[De Revolutionibus Orbium Coelestium]]'' (''Om de himmelske sfærers omdrejning'') forsøgte at give den matematisk grundlag, hvilket dog i sidste ende ikke lykkedes ham. Hans værk banede imidlertid vejen for videre udforskning og lagde fundamentet til det [[Kopernikanske system|kopernikanske verdensbillede]]. ;Teleskopet og resultater derefter Efter opfindelsen af teleskopet foretog [[Thomas Harriot]], Galilei og andre astronomer i begyndelsen af det 17. århundrede detaljerede observationer af solpletter. Galileo foretog nogle af de første og hævdede, at pletterne befandt sig på solens overflade og derfor ikke var små objekter, som passerede mellem Jorden og solen.<ref name=galileo/> [[Johann Fabricius]] beskrev dem som den første i 1611 i en videnskabelig afhandling, hvori han korrekt henførte deres vandring over solskiven til solens egenrotation. [[Fil:FraunhoferLinesDiagram.jpg|thumb|left|Solens spektrum, der viser tusindvis af absorptionslinjer (Fraunhofer-linjer).]] I 1619 postulerede [[Johannes Kepler]] eksistensen af en solvind på grundlag af den kendsgerning, at [[komet]]ers hale altid er rettet væk fra solen. Afstanden til [[Mars (planet)|Mars]] blev bestemt af [[Giovanni Cassini]] og [[Jean Richer]] i 1672, og de blev derved i stand til at beregne afstanden til solen. [[Isaac Newton]] analyserede solens lys ved hjælp af et [[optisk prisme|prisme]] og viste, at det var sammensat af lys af mange farver.<ref name=bbc/> Allerede 1775 formodede Christian Horrobow, at antallet af solpletter ændres periodisk og [[William Herschel]] opdagede i 1800 den [[infrarød stråling|infrarøde stråling]] udenfor den røde del af solspektret.<ref name=caltech/> 1802 påviste [[William Hyde Wollaston]] de mørke absorptionslinjer i solspektret og [[Joseph von Fraunhofer]] undersøgte dem fra 1814 systematisk, hvorfor de tydeligste stadig ofte kaldes ''Fraunhoferlinjer''. 1843 publicerede [[Samuel Heinrich Schwabe]] sin opdagelse af solpletaktivitetens cyklus, og [[George Hale]] udviklede [[spektroheliograf]]en i 1889. [[Henry Augustus Rowland]] færdiggjorde i 1897 et [[Atlas (kartografi)|atlas]] over solspektret med samtlige spektrallinjer, og i 1908 opdagede George Ellery Hale, at spektrallinjerne i solpletområderne var opspaltet som følge af magnetiske kræfter, den såkaldte [[Normal Zeeman-effekt|Zeeman-effekt]]. At solen udstråler [[radiobølger]] blev klarlagt i 1942, og i 1949 påviste [[Herbert Friedman]] den solare røntgenstråling. Svingningerne i fotosfæren blev konstateret i 1960 og førte til helioseismologien, som undersøger solens egensvingninger for at klarlægge processerne i dens indre. Der er i tidens løb bygget specielle [[Observatorium|solobservatorier]], ligesom der er indrettet enorme underjordiske [[detektor (sensor)|detektorer]] til undersøgelse af neutrinoudsendelse fra solen. Detektoren [[Super-Kamiokande]] fandt for første gang neutrinooscillation i 1998. ;Teoretiske arbejder I begyndelsen af den moderne videnskabelige æra var kilden til solens energi en betydelig gåde. [[William Thomson|Lord Kelvin]] foreslog, at solen kunne være et langsomt afkølende, flydende legeme, som udstrålede varme fra et indre lager.<ref name=thomson/> Senere foreslog Kelvin og [[Hermann von Helmholtz]] den såkaldte [[Kelvin-Helmholtz mekanisme]] som forklaring på energioutputtet. Uheldigvis var deres estimat af solens alder kun 20 millioner år, meget kortere end det tidsrum på flere milliarder år, som fremgik af [[geologi]]ske undersøgelser. Joseph Lockyer, som opdagede helium i solens spektrum, fremsatte i 1890 en meteor-hypotese om solens dannelse og udvikling.<ref name=lockyer2/> En løsning baseret på kendte kendsgerninger fremkom ikke før 1904, hvor [[Ernest Rutherford]] foreslog, at solens energiudsendelse kunne opretholdes ved hjælp af en intern varmekilde, og at denne kunne være [[radioaktivitet|radioaktivt henfald]].<ref name=darden/> Det blev imidlertid [[Albert Einstein]], som kunne give det afgørende spor i søgningen efter kilden til solens energiudsendelse med sin ligning for ækvivalensen mellem masse og energi: [[E=mc²|''E''&nbsp;=&nbsp;''mc''²]]. I 1920 foreslog [[Arthur Stanley Eddington|Arthur Eddington]], at trykket og temperaturen i solens kerne kunne fremkalde en kernefusionsreaktion, hvor protoner samledes til heliumkerner og producerede energi ved nettoændringen i masse.<ref name=esa/> Overvægten af brint i Solen blev bekræftet i 1925 af [[Cecilia Payne-Gaposchkin]] hjælp af ionisering teori udviklet af [[Meghnad Saha]], en indisk fysiker. Dette teoretiske koncept videreudvikledes i 1930'erne af astrofysikerne [[Subrahmanyan Chandrasekhar]] og [[Hans Albrecht Bethe|Hans Bethe]]. Hans Bethe beregnede detaljerne i de to vigtigste energiproducerende kernereaktioner, som holder solen i gang.<ref name=bethe/><ref name=bethe2/> En afhandling, som både fuldstændiggjorde dette og pegede fremad mod den nuværende astrofysik, publiceredes i 1957 af [[Margaret Burbidge]] med titlen "Synthesis of the Elements in Stars" (''Stjerners grundstofsyntese'').<ref name=burbidge/> Afhandlingen viste overbevisende, at flertallet af grundstofferne i universet er dannet ved [[stjernenukleosyntese|nukleosyntese]], som er foregået ved kernereaktioner inde i stjerner, hvoraf nogle var lig solen. Denne erkendelse udgør stadig en af videnskabens store bedrifter. ;Udforskning fra rummet I nyeste tid er der opnået mange nye resultater ved målinger fra rummet, hvorfra det er muligt at undersøge [[bølgelængde]]r, som ellers absorberes i jordens atmosfære. Det er først sket fra [[satellit]]ter i jordomløb, men det er også med [[rumsonde]]r forsøgt at komme solen nærmere, hvilket de høje temperaturer og den intensive stråling gør til en teknisk udfordring. De første satellitter til observation af solen opsendtes mellem 1959 og 1968. Det var [[NASA]]'s [[Pioneer-programmet|Pioneer]] 5, 6, 7, 8 og 9, som kredsede om solen i næsten samme afstand som jorden og foretog de første detaljerede målinger af solvinden og solens magnetfelt. Pioneer 9 var virksom særlig længe og sendte data helt til 1987.<ref name=astronautix/> I 1970'erne fik videnskabsmændene vigtige nye data om solvinden og solens korona fra [[Helios sonder|Helios 1]]-sonden og fra [[Apolloteleskopet]] på [[Skylab]]. Apolloteleskopet styredes af astronauterne på Skylab, og det foretog de første [[tidsserie]]-observationer af solens overgangsregion og af ultraviolet stråling fra koronaen. Opdagelserne var bl.a. de første observationer af koronamasseudstødelse og af "huller" i koronaen, som nu vides at hænge nøje sammen med solvinden. [[Fil:Smm.jpg|upright|thumb|SMM-satellitten]] [[Solar Maximum Mission]] (SMM) opsendtes af NASA i 1980 med det formål at undersøge gamma-, røntgen- og UV-stråling fra soludbrud. Den brød ned efter få måneder, men blev repareret i 1984 ved et besøg af [[rumfærge]]n [[Challenger (rumfærge)|Challenger]] og var derefter virksom til juni 1989.<ref name=cyr/> Rumsonden [[Ulysses (rumsonde)|Ulysses]] i [[1990]] skulle benyttes til første observation af solens poler, hvilket kræver en baneændring på 90° for at komme ud af planeternes baneplan. Det opnåedes ved at lade sonden flyve forbi kæmpeplaneten [[Jupiter (planet)|Jupiter]], en såkaldt [[gravity assist]]-forbiflyvning. Den lykkedes, og Ulysses blev derved den hidtil eneste rumsonde, som har forladt ekliptikas plan.<ref name=rumfart/> Den har to gange overfløjet begge solens poler og har fundet, at solvinden fra høje bredder bevæger sig med omkring 750&nbsp;km/s (langsommere end forventet), og at der fra disse breddegrader udgår store magnetiske bølger, som spreder galaksens [[kosmisk stråling|kosmiske stråling]].<ref name=nasa/> [[Fil:Artist picture-Ulysses after deployment.jpg|left|thumb|Ulysses starter mod Jupiter efter at være opsendt med rumfærgen]] Den [[japan]]ske [[Yohkoh]] (''solstråle'') satellit opsendtes 1991 og observerede soludbrud på røntgenbølgelængder. Den gik i stand-by tilstand som følge af en solformørkelse i 2001, hvor den mistede sin fastlåsning af retningen til solen.<ref name=jaxa/> En de hidtil vigtigste solobservationsmissioner har været [[Solar and Heliospheric Observatory|SOHO]], der er et fælles projekt mellem [[ESA|European Space Agency]] og NASA. Den har nu ([[2007]]) fungeret i over ti år og været vigtig nok til, at en opfølgning, [[Solar Dynamics Observatory]], planlægges opsendt i 2008. SOHO er stationeret i [[lagrange-punkt]] L1 og giver daglige optagelser af solen ved mange bølgelængder og bidrager til forudsigelse af soludbrud. I tilgift har den opdaget et stort antal kometer, hvoraf de fleste dog er små og udslettes ved passage af solen.<ref name=sungrazer/> I 2001 startede [[Genesis (rumsonde)|Genesis]] for at indsamle solmateriale fra rummet. Sonden returnerede til Jorden i 2004, men knustes, da en [[faldskærm]] ikke foldede sig ud. Nogle brugbare prøver har dog kunnet reddes og er ved at blive undersøgt. De to [[STEREO (rumsonde)|STEREO]]-sonder opsendtes i oktober 2006 og stationeredes i henholdsvis lagrange-punkt L4 og L5 med henblik på at tage [[Dimension|tredimensionale]] billeder af solen og dens fænomener. == Solobservation og øjenskader == Sollys er meget skarpt, og at se direkte på solen med det blotte øje selv i korte perioder er potentielt farligt. Lyset vil påvirke [[nethinde]]n med omkring 4&nbsp;milliwatt, som vil opvarme den let og kunne forårsage permanente skader i form af blindhed eller blinde pletter i synsfeltet. Eftersom der ikke er nogen følelse af smerte, bliver man ikke umiddelbart opmærksom på, at synet er ved at blive ødelagt. Delvise solformørkelser udgør en særlig risiko, fordi øjets [[pupil]] ikke er tilpasset den usædvanligt høje kontrast, og fordi den udvider sig i forhold til den samlede mængde lys og ''ikke'' i forhold til det klareste objekt i synsfeltet. Det meste af sollyset vil være blokeret af [[månen|måneskiven]], men fotosfærens udækkede dele har samme klarhed som på en normal dag. I det dæmpede tusmørke vil pupillen udvide sig fra ~2&nbsp;mm til ~6&nbsp;mm og hver celle i nethinden modtage ca. 10 gange så meget lys som ved at se på en uformørket sol.<ref name=espenak/> At betragte solen gennem lyskoncentrerende [[optik]] som f.eks. en [[kikkert]] er naturligvis endnu farligere, medmindre der benyttes et korrekt filter til at dæmpe lyset. Uafskærmede kikkerter kan sende over 500 gange så megen energi til nethinden som ved brug af det blotte øje, hvilket vil dræbe nethindens [[celle (biologi)|celler]] næsten øjeblikkeligt. (Selvom effekten per arealenhed af billedet på nethinden er den samme, kan varmen ikke føres væk hurtigt nok, fordi billedet er større). Selv et ganske kort kig på middagssolen gennem en uafskærmet kikkert kan give permanent blindhed.<ref name=marsh/> Filtre til brug for iagttagelse af solen skal være specielt beregnet til formålet. Utilstrækkelige filtre lader f.eks. skadelige UV- eller IR-stråler passere. Filtre til teleskoper eller kikkerter skal sættes på [[Objektiv (linse)|objektivet]] eller [[blænde]]n og ALDRIG på [[okular]]et, fordi okularfiltre pludselig kan revne eller ødelægges af varmen fra absorberet lys. En sikker måde at betragte solen på er at projicere et billede af den på en skærm ved hjælp af et lille refraktionsteleskop (eller kikkert) og okular uden sammenlimede dele. Andre teleskoptyper kan ødelægges ved sådan brug. == Se også == * [[Antisolpunkt]] * [[Solformørkelse]], [[Måneformørkelse]], [[Venuspassage]], [[Merkurpassage]] * [[Pyrheliometer]], [[Heliograf (måleinstrument)|Heliograf]] == Kilder == === Referencer === {{reflist|3|refs= <ref name=nssdc>{{en sprog}} [http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/sunfact.html NASA's "Fakta om solen"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100715200549/http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/sunfact.html |date=15. juli 2010 }}</ref> <ref name=dmi>{{Cite web |url=http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/solpaavirkning.htm |title=DMI's hjemmeside om solens klimapåvirkning |access-date=29. juli 2007 |archive-date=30. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070630004259/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/solpaavirkning.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=dmi2>{{Cite web |url=http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanografiske_emner-2/tidevandsbeskrivelse.htm |title=DMI's hjemmeside om tidevandet |access-date=29. juli 2007 |archive-date=10. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070810171356/http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/oceanografiske_emner-2/tidevandsbeskrivelse.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=falk> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Falk |first1=S. W. |last2=Lattmer |first2=J. M. |last3=Margolis |first3=S. H. |date=1977 |url=http://www.nature.com/nature/journal/v270/n5639/abs/270700a0.html |title=Are supernovae sources of presolar grains? |journal=Nature |volume=270 |pages=700-701}}</ref> <ref name=than> {{en sprog}} {{Kilde nyheder |first=Ker |last=Than |title=Astronomers Had it Wrong: Most Stars are Single |publisher=SPACE.com |date=30. januar 2006 |url= http://www.space.com/scienceastronomy/060130_mm_single_stars.html|access-date=2007-08-01 }}</ref> <ref name=kerr> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Kerr |first1=F. J. |last2=Lynden-Bell |first2=D. |date=1986 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1986MNRAS.221.1023K&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Review of galactic constants |journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society |volume=221 |pages=1023-1038}}</ref> <ref name=rundetaarn>{{Cite web |url=http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/nabostjerner.htm |title=Solens nabostjerner |access-date=29. juli 2007 |archive-date= 8. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070808153006/http://rundetaarn.dk/dansk/observatorium/nabostjerner.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=barsh>{{en sprog}} Barsh G.S., 2003, [http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702''What Controls Variation in Human Skin Color?''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210313184320/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 |date=13. marts 2021 }}, [http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 PLoS Biology, v. 1, p. 19] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210313184320/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=212702 |date=13. marts 2021 }}</ref> <ref name=bonanno> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Bonanno |first1=A. |last2=Schlattl |first2=H. |last3=Patern |first3=L. |date= 2002 |url=http://arxiv.org/PS_cache/astro-ph/pdf/0204/0204331.pdf |title=The age of the Sun and the relativistic corrections in the EOS (da:''Solens alder og de relativistiske korrektioner i EOS'') |journal=Astronomy and Astrophysics |volume=390 |pages=1115-1118}}</ref> <ref name=future-sun> {{cite web |author=Pogge, Richard W. |date=1997 |url=http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/~pogge/Lectures/vistas97.html |title=The Once & Future Sun |format=lecture notes |work=[http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/Vistas/ New Vistas in Astronomy] |access-date=2005-12-07 |archive-date=18. december 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20051218084430/http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/~pogge/Lectures/vistas97.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=sackmann> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Sackmann |first1=I.-Juliana |last2=Boothroyd |first2=Arnold I. |last3=Kraemer |first3=Kathleen E. |date=november 1993 |url=http://adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-bib_query?1993ApJ%2E%2E%2E418%2E%2E457S&db_key=AST&high=24809&nosetcookie=1 |title=Our Sun. III. Present and Future |journal=Astrophysical Journal |volume=418 |pages=457}}</ref> <ref name=godier> {{cite journal |last1=Godier |first1=S. |last2=Rozelot |first2=J.-P. |date=2000 |url=http://aa.springer.de/papers/0355001/2300365.pdf |title=The solar oblateness and its relationship with the structure of the tachocline and of solens subsurface |journal=Astronomy and Astrophysics |volume=355 |pages=365-374 |access-date=29. juli 2007 |archive-date=10. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110510022519/http://aa.springer.de/papers/0355001/2300365.pdf |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=garcia> {{en sprog}} Garcia R. A. et al. "[http://www.sciencemag.org/cgi/content/short/316/5831/1591 Tracking Solar Gravity Modes: The Dynamics of the Solar Core]", ''Science'', '''316''', 5831, 1591 – 1593 (2007)</ref> <ref name=lewis> {{en sprog}} {{cite book |last=Lewis |first=Richard |date=1983 |title=The Illustrated Encyclopedia of the Universe |url=https://archive.org/details/illustratedencyc00lewi |publisher=Harmony Books, New York |pages=[https://archive.org/details/illustratedencyc00lewi/page/65 65]}}</ref> til så lidt som 17.000 år. <ref name=badastronomy> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.badastronomy.com/bitesize/solar_system/sun.html |first=Phil |last=Plait |publisher=Bad Astronomy |title=Bitesize Tour of the Solar System: The Long Climb from the Sun's Core |date=1997 |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=CNN> {{Kilde nyheder |url=http://archives.cnn.com/2001/TECH/space/02/16/sun.flips/index.html |title=CNN.com - Sci-Tech - Space - Sun flips magnetic field - 16. februar 2001 |publisher=Archives.cnn.com |date=2001-02-16 |access-date=2009-07-11 |archive-date=11. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130811075014/http://archives.cnn.com/2001/TECH/space/02/16/sun.flips/index.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=gibson> {{en sprog}} {{cite book |last=Gibson |first=Edward G. |date=1973 |title=The Quiet Sun |publisher=NASA}}</ref> <ref name=shu> {{en sprog}} {{cite book |last=Shu |first=Frank H. |date=1991 |title=The Physics of Astrophysics |url=https://archive.org/details/physicsofastroph0000shuf |publisher=University Science Books}}</ref> <ref name=lockyer>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www-solar.mcs.st-andrews.ac.uk/~clare/Lockyer/helium.html |title=Discovery of Helium |access-date=2006-03-22 |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043457/http://www-solar.mcs.st-andrews.ac.uk/~clare/Lockyer/helium.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=spaceweb>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=16394 |title=The Distortion of the Heliosphere: our Interstellar Magnetic Compass |date=15. marts 2005 |author=European Space Agency |access-date=2006-03-22 |archive-date=11. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200511052656/http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=16394 |url-status=dead }}</ref> <ref name=lean> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Lean |first1=J. |last2=Skumanich |first2=A. |last3=White |first3=O. |date=1992 |title=Estimating the Sun's radiative output during the Maunder Minimum |journal=Geophysical Research Letters |volume=19 |pages=1591-1594}}</ref> <ref name=ehrlich> {{en sprog}} {{cite journal |last=Ehrlich |first=Robert |date=2007 |title=Solar Resonant Diffusion Waves as a Driver of Terrestrial Climate Change |journal=Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics |url=http://arxiv.org/abs/astro-ph/0701117}}</ref> <ref name=scientist> {{cite journal |title=Sun's fickle heart may leave us cold |journal=New Scientist |volume=2588 |pages=12 |date=27. januar 2007 |url=http://environment.newscientist.com/channel/earth/mg19325884.500-suns-fickle-heart-may-leave-us-cold.html |access-date=29. juli 2007 |archive-date= 6. september 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080906201132/http://environment.newscientist.com/channel/earth/mg19325884.500-suns-fickle-heart-may-leave-us-cold.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=alfven> {{en sprog}} {{cite journal |last=Alfvén |first=H. |date=1947 |title=Magneto-hydrodynamic waves, and the heating of the solar corona |journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society |volume=107 |pages=211}}</ref> <ref name=sturrock> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Sturrock |first1=P. A. |last2=Uchida |first2=Y. |date=1981 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1981ApJ...246..331S&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Coronal heating by stochastic magnetic pumping |journal=Astrophysical Journal |volume=246 |pages=331}}</ref> <ref name=parker2> {{en sprog}} {{cite journal |last=Parker |first=E. N. |date=1988 |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1988ApJ...330..474P&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Nanoflares and the solar X-ray corona |journal=Astrophysical Journal |volume=330 |pages=474}}</ref> <ref name=kasting> {{en sprog}} {{cite journal |last1=Kasting |first1=J. F. |last2=Ackerman |first2=T. P. |date=1986 |title=Climatic Consequences of Very High Carbon Dioxide Levels in the Earth’s Early Atmosphere |url=https://archive.org/details/sim_science_1986-11-14_234_4778/page/820 |journal=Science |volume=234 |pages=1383-1385}}</ref> <ref name=gottwein> {{de sprog}}[http://www.gottwein.de/Grie/vorsokr/VSXenoph02.php Førsokratisk filosofi]</ref> <ref name=galileo> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/galilei_galileo.shtml |title=Galileo Galilei (1564 - 1642) |publisher=BBC |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=bbc> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/newton_isaac.shtml |title=Sir Isaac Newton (1643 - 1727) |publisher=BBC |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=caltech>{{en sprog}} {{cite web |url=http://coolcosmos.ipac.caltech.edu/cosmic_classroom/classroom_activities/herschel_bio.html |title=Herschel Discovers Infrared Light |publisher=Cool Cosmos |access-date=2006-03-22 |archive-date=25. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120225094516/http://coolcosmos.ipac.caltech.edu/cosmic_classroom/classroom_activities/herschel_bio.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=thomson> {{en sprog}} {{cite journal |last=Thomson |first=Sir William |title=On the Age of the Sun’s Heat |journal=Macmillan's Magazine |date=1862 |volume=5 |pages=288-293 |url=http://zapatopi.net/kelvin/papers/on_the_age_of_the_suns_heat.html}}</ref> <ref name=lockyer2> {{en sprog}} {{cite book |last=Lockyer |first=Joseph Norman |title=The meteoritic hypothesis; a statement of the results of a spectroscopic inquiry into the origin of cosmical systems |publisher=Macmillan and Co. |location=London and New York |date=1890 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1890QB981.L78......}}</ref> <ref name=darden>{{en sprog}} {{cite web |last=Darden |first=Lindley |date=1998 |title=The Nature of Scientific Inquiry |journal=Macmillan's Magazine |url=http://www.philosophy.umd.edu/Faculty/LDarden/sciinq/ |access-date=29. juli 2007 |archive-date=17. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120817040843/http://www.philosophy.umd.edu/Faculty/LDarden/sciinq/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=esa> {{en sprog}} {{cite web |date=15. juni 2005 |title=Studying the stars, testing relativity: Sir Arthur Eddington |publisher=ESA Space Science |url=http://www.esa.int/esaSC/SEMDYPXO4HD_index_0.html}}</ref> <ref name=bethe> {{en sprog}} {{cite journal |last=Bethe |first=H. |date=1938 |title=On the Formation of Deuterons by Proton Combination |url=https://archive.org/details/sim_physical-review_1938-11-15_54_10/page/n86 |journal=Physical Review |volume=54 |pages=862-862}}</ref> <ref name=bethe2> {{en sprog}} {{cite journal |last=Bethe |first=H. |date=1939 |title=Energy Production in Stars |url=https://archive.org/details/sim_physical-review_1939-03-01_55_5/page/n9 |journal=Physical Review |volume=55 |pages=434-456}}</ref> <ref name=burbidge> {{en sprog}} {{cite journal | author-first1 = E. Margaret | author-last1 = Burbidge | author-first2 = G. R. | author-last2 = Burbidge | author-first3 = William A. | author-last3 = Fowler | author-first4 = F. | author-last4 = Hoyle |title=Synthesis of the Elements in Stars |journal=Reviews of Modern Physics |date=1957 |volume=29 |issue=4 |pages=547-650 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1957RvMP...29..547B}}</ref> <ref name=astronautix> {{en sprog}} {{cite web |url=http://www.astronautix.com/craft/pio6789e.htm |publisher=Encyclopedia Astronautica |title=Pioneer 6-7-8-9-E |access-date=2006-03-22}}</ref> <ref name=cyr>{{en sprog}} {{cite web |url=http://web.hao.ucar.edu/public/research/svosa/smm/smm_mission.html |title=Solar Maximum Mission Overview |first1=Chris |last1=St. Cyr |last2=Burkepile |first2=Joan |access-date=2006-03-22 |date=1998 |archive-date= 5. april 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060405183758/http://web.hao.ucar.edu/public/research/svosa/smm/smm_mission.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=rumfart>{{cite web |url=http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=177 |title=Ulysses |access-date=2007-07-29 |date=2003 |archive-date=13. august 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090813135819/http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=177 |url-status=dead }}</ref> <ref name=nasa>{{en sprog}} {{cite web |url=http://ulysses.jpl.nasa.gov/science/mission_primary.html |title=Ulysses - Science - Primary Mission Results |publisher=NASA |access-date=2006-03-22 |archive-date= 6. januar 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060106150819/http://ulysses.jpl.nasa.gov/science/mission_primary.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=nasa2>{{en sprog}} {{cite web |url=http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast15feb_1.htm |title=The Sun Does a Flip |publisher=Science.nasa.gov |date=2001-02-15 |access-date=2009-07-11 |archive-date=12. maj 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090512121817/http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast15feb_1.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=jaxa>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.jaxa.jp/press/2005/09/20050913_yohkoh_e.html |title=Result of Re-entry of the Solar X-ray Observatory "Yohkoh" (SOLAR-A) to the Earth's Atmosphere |date=2005 |author=Japan Aerospace Exploration Agency |access-date=2006-03-22 |archive-date=10. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130810150641/http://www.jaxa.jp/press/2005/09/20050913_yohkoh_e.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=sungrazer>{{en sprog}} {{cite web |url=http://sungrazer.nrl.navy.mil/ |title=SOHO Comets |access-date=2006-03-22 |archive-date=25. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150525060147/http://sungrazer.nrl.navy.mil/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=espenak> {{cite web |last=Espenak |first=F. |title=Eye Safety During Solar Eclipses - adapted from NASA RP 1383 Total Solar Eclipse of 1998 February 26, April 1996, p. 17 |url=http://sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/SEhelp/safety.html |access-date=2006-03-22 |publisher=NASA |archive-url=https://archive.today/20120716084105/http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEhelp/safety.html |archive-date=16. juli 2012 |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> <ref name=marsh> {{en sprog}} {{cite journal |last=Marsh |first=J. C. D. |url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1982JBAA...92..257M&amp;data_type=PDF_HIGH&amp;type=PRINTER&amp;filetype=.pdf |title=Observing the Sun in Safety |journal=J. Brit. Ast. Assoc. |date=1982 |volume=92 |pages=6}}</ref> <ref name=russell2001> {{cite book|last=Russell|first=C.T.|title=Space Weather (Geophysical Monograph)|date=2001|publisher=[[American Geophysical Union]]|chapter=Solar wind and interplanetary magnetic filed: A tutorial|editor-last1=Song|editor-first1=Paul|editor-last2=Singer|editor-first2=Howard J.|editor-last3=Siscoe|editor-first3=George L.|isbn=978-0875909844|pages=73–88|url=http://www-ssc.igpp.ucla.edu/personnel/russell/papers/SolWindTutorial.pdf|format=pdf|access-date=19. juni 2010|archive-date= 1. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181001131951/http://www-ssc.igpp.ucla.edu/personnel/russell/papers/SolWindTutorial.pdf|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> <ref name=stanford> {{en sprog}} {{cite web |url=http://wso.stanford.edu/#MeanField |title=The Mean Magnetic Field of the Sun |publisher=Wilcox Solar Observatory |date=2006 |access-date=2007-08-01}}</ref> <ref name=wang2003> {{en sprog}} {{cite journal|last1=Wang|first1=Y.-M.|last2=Sheeley|first2=N.R. |title=Modeling the Sun's Large-Scale Magnetic Field during the Maunder Minimum |date=2003|journal=The Astrophysical Journal|volume=591|pages=1248–56 |doi=10.1086/375449|url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2003ApJ...591.1248W}}</ref> <ref name=phillips1995> {{cite book|last=Phillips|first=Kenneth J. H. |title=Guide to the Sun|date=1995 |publisher=[[Cambridge University Press]] |isbn=9780521397889|pages=14–15, 34–38}}</ref> <ref name=zirker2002> {{en sprog}} Zirker, 2002, pp. 120–127</ref> <ref name=zirker2002-119> {{cite book|last=Zirker|first=Jack B. |title=Journey from the Center of the Sun|url=https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk|date=2002 |publisher=[[Princeton University Press]]|isbn=9780691057811|pages=[https://archive.org/details/journeyfromcente0000zirk/page/119 119]–120}}</ref> }} === Litteratur === <div class="references-small"> * Thompson, M. J. (2004), ''Solar interior: Helioseismology and the Sun's interior'', Astronomy & Geophysics, v. 45, p.&nbsp;4.21-4.25 {{en sprog}} * T. J. White; M. A. Mainster; P. W. Wilson; and J. H. Tips, ''Chorioretinal temperature increases from solar observation'', Bulletin of Mathematical Biophysics 33, 1-17 (1971) {{en sprog}} </div> == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks |emne=Solen |commons=Sun |wikt=solen |quote=en:Sun |books=Solsystemet}} {{Portal|Astronomi}} * [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030412194517/http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html |date=12. april 2003 }} * [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030415142627/http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html |date=15. april 2003 }} * [https://videnskab.dk/rummet/solen-her-er-alt-du-skal-vide-om-vores-verdens-omdrejningspunkt/ Solen: Her er alt, du skal vide om vores verdens omdrejningspunkt] [[Videnskab.dk]], 5. maj 2023 af [[Jørgen Christensen-Dalsgaard]] * [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] * [http://solarscience.msfc.nasa.gov/ NASA/Marshall Solar Physics hjemmeside] * [http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Sun Solens profil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110302050243/http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Sun |date= 2. marts 2011 }} fra [http://solarsystem.nasa.gov NASA's Solar System Exploration] * [https://archive.today/20120523184353/sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/eclipse.html NASAs hjemmeside om solformørkelser] * [http://sohowww.nascom.nasa.gov/data/realtime-images.html Aktuelle SOHO-billeder] * [http://sohowww.nascom.nasa.gov/ Nasa SOHO (Solar & Heliospheric Observatory)] [http://sohowww.nascom.nasa.gov/explore/faq/sun.html OSS (FAQ)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050306032255/http://sohowww.nascom.nasa.gov/explore/faq/sun.html |date= 6. marts 2005 }} * [http://soi.stanford.edu/results/sounds.html Solar Sounds] fra [http://www.stanford.edu Stanford] * [http://www.spaceweather.com Spaceweather.com] * [http://scienceworld.wolfram.com/astronomy/Sun.html Eric Weisstein's World of Astronomy – Solen] * [http://www.lmsal.com/YPOP/FilmFestival/index.html En samling film om solen] * [http://www.solarphysics.kva.se/ The Institute for Solar Physics- Bevægelser af solpletter og spiculer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050518081349/http://www.solarphysics.kva.se/ |date=18. maj 2005 }} * [http://rredc.nrel.gov/solar/codesandalgorithms/spa Algoritme til beregning af solens position] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060208100353/http://rredc.nrel.gov/solar/codesandalgorithms/spa/ |date= 8. februar 2006 }} og {{PDFlink|[http://www.nrel.gov/docs/fy04osti/34302.pdf dokumentation]|85.9&nbsp;[[Kibibyte|KiB]]<!-- application/pdf, 88051 bytes -->}} fra [http://www.nrel.gov National Renewable Energy Laboratory] * [http://www.mysolarsystem.com/sun.php MySolarSystem.com: Information om og billeder af solen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070701170429/http://www.mysolarsystem.com/sun.php |date= 1. juli 2007 }} * [http://www.nso.edu National Solar Observatory] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140408014721/http://www.nso.edu/ |date= 8. april 2014 }} * [http://soi.stanford.edu/data/farside/index.html Helioseismisk holografi af solens bagside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090416165919/http://soi.stanford.edu/data/farside/index.html |date=16. april 2009 }} fra [http://www.stanford.edu Stanford] * [http://www.co-intelligence.org/newsletter/comparisons.html Illustration med sammenligning af solens størrelse i forhold til solsystemets planeter og til andre stjerner] {{-}} {{God}} {{Indtalt artikel|Da-Solen.ogg|10. december 2008|45,18 mega}} {{solen}} {{Solsystem}} {{Universet}} {{autoritetsdata}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Solen| ]] [[Kategori:Lyskilder]] 0s4m17z46ni42x66jqgyfn5z5uxqn54 0 970 12274704 12138716 2026-05-08T05:21:28Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274704 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | navn = Middelgrundsfortet | billede = Middelgrundsfortet 2016.jpg | billedtekst = Middelgrundsfortet 2016 | kort = | sted = [[Øresund]] | koordinater = {{coord|55|43|14|N|12|39|57|E|type:isle_region:DK|display=title,inline}} | landkort = Hovedstaden | areal = | højeste punkt = | højde = | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Københavns Kommune]] | land største by = | land største by folketal = | folketal = | folketal år = | befolkningstæthed = }} '''Middelgrundsfortet''' er opført [[1890]]-[[1894|94]] som en del af [[Københavns moderne befæstning]], blandt andet med fyld fra udgravningen af [[Frihavnen]]. Middelgrundsfortet var verdens største [[søfort]]. Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 67.000 m², mens selve landområdet udgør 50.000 m².<ref name=":0">[http://danskebjerge.dk/artikler-stoersteoe.htm Verdens største kunstige ø? (Artikel på Danskebjerge.dk)]</ref> Den er dermed antagelig verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land. == Historie == Fortet er bygget på 6 meter vand,<ref name=":0" /> på det sted hvor [[Kongedybet]] og [[Hollænderdybet]] mødes i nord. De to andre søforter, som skulle beskytte [[København]] mod angreb fra søsiden, var [[Trekroner Fort]] og [[Flakfortet]]. Fortets oprindelige hovedbestykning var 5 stk. 30,5 cm kanoner. Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i [[1962]]. I perioden fra 1965 til 1968 blev fortet ombygget og indrettet til jord-til-luft-missilsystemet [[HAWK]].<ref name=":1">Beretning fra Fhv. Oversergent Kai Hansen på http://www.nyluftvet.dk/94776224 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160712025711/http://www.nyluftvet.dk/94776224 |date=12. juli 2016 }} ([https://worldairphotography.wordpress.com/2015/02/03/my-time-on-middelgrundsfortet-the-largest-man-made-artificial-island-in-the-world/ engelsk udgave])</ref> Raketbatteriet med Eskadrille 541 blev først opstillet på Flakfortet, og dernæst flyttet til Middelgrundsfortet i [[1968]]<ref>{{Cite web |url=http://www.nyluftvet.dk/94737542 |title=HAWK til Danmark - www.nyluftvet.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=28. juni 2016 |archive-date=14. juli 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160714185324/http://www.nyluftvet.dk/94737542 |url-status=dead }}</ref><ref name=":1" /> eller i [[1969]]<ref>{{Cite web |url=http://www.kjaer-lassen.dk/kompetencer/udvikling/middelgrundsfortet/ |title=Kjær & Lassen Entreprise |access-date=27. juni 2016 |archive-date=13. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160813021659/http://www.kjaer-lassen.dk/kompetencer/udvikling/middelgrundsfortet/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.hansreckweg.dk/nexel/isles/sjaelland/middelgrundsfortet.htm |title=Middelgrundsfortet<!-- Bot genereret titel --> |access-date=28. juni 2016 |archive-date=22. september 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160922185734/http://www.hansreckweg.dk/nexel/isles/sjaelland/middelgrundsfortet.htm |url-status=dead }}</ref>. I [[1984]] blev eskadrillen inklusiv det mobile HAWK-udstyr flyttet ind på fastlandet, til [[Stevns]] ved [[Stevnsfortet]].<ref>[http://www.kalklandet.dk/historie/eskadrille-541 Østsjællands Museum om Eskadrille 541]</ref> Middelgrundsfortet kom til at spille en uheldig rolle i forbindelse med [[Invasionen af Danmark i 1940|den tyske besættelse af Danmark]] den 9. april [[1940]]. Da det tyske skib med tropperne, som skulle besætte København, om morgenen omkring kl. 4 nærmede sig Middelgrundsfortet sammen med en tysk isbryder, blev der fra fortet afgivet signal til skibene om at stoppe. Da skibene fortsatte, ville man fra fortet afgive et varselsskud, men det var ikke muligt for kanonbesætningen at lade kanonen. De tyske skibe kunne således uantastet fortsætte ind til [[Langelinie]]. Episoden har givet anledning til mange myter om [[sabotage]] og forræderi, men skyldes uden tvivl, at besætningen på fortet var helt ny i tjenesten og endnu ikke havde lært at betjene kanonen rigtigt. At kanonen på Middelgrundsfortet ''"klikkede"'' fik ingen betydning for besættelsen af Danmark. Der var på intet tidspunkt tale om andet end at afgive et varselsskud. Hvis der skulle have været skudt virkningsskydning mod skibene, skulle der først indhentes tilladelse fra Marineministeriet og desuden skulle fortets 10 cm kanoner have været bemandet. Inden dette var sket, ville skibene for længst være uden for fortets rækkevidde. {{Københavns moderne befæstning}} == Ejerskab post 1998 == === Privat eje === Fortet blev overdraget til det statsejede [[Freja ejendomme]] i [[1998]], som overtager statens forladte ejendomme med henblik på at videresælge disse.<ref>[http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiu/spm/93/svar/1177927/1429570.pdf Svar fra Finansministeriet]</ref><ref>[https://www.information.dk/2001/05/fredet-dansk-fortid-opkoebes-svenskere Artikel om det forestående salg af Flakfortet samt Middelgrundsfortet i 'Information' 2001-05-12]</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Middelgrunden Gyldendals leksikon ''<nowiki/>'Den Store Danske''']</ref> I [[2002]] blev fortet solgt til en privat investor for 5 mio. kr.<ref>Opslag af historisk salgspris i 2002 på http://www.ois.dk på adressen Middelgrundsfortet 1, Københavns Kommune</ref> Denne investor ytrede i 2010 ønske om at afhænde øen.<ref>[http://www.business.dk/ejendomme/koeb-en-oe-ved-koebenhavn Artikel fra Business.dk '''Køb en ø ved København''<nowiki/>']</ref> === Ungdomsøen === Øen ansås for at være privat ejendom, og grundet øens forfaldne tilstand og deraf følgende fare for at komme til skade, var der ikke offentlig adgang til øen.<ref>{{Cite web |url=http://www.middelgrundsfonden.dk/?page_id=132 |title=Nyhedsbrev fra april 2016, nederst på siden http://www.middelgrundsfonden.dk/?page_id=132 |access-date=27. juni 2016 |archive-date=23. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160623195720/http://www.middelgrundsfonden.dk/?page_id=132 |url-status=dead }}</ref> I efteråret 2014 blev fortet sat til salg for 16,5 mio. kr. af ejeren Peter Bech, hvilket var betydeligt mindre end de 75 mio. kr. som han forsøgte at sælge det til i 2010.<ref>[http://www.b.dk/nationalt/prisen-paa-historisk-koebenhavner-oe-er-styrtdykket Prisen på historisk københavner-ø er styrtdykket]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 12/11-2014</ref> Det blev senere købt af [http://middelgrundsfonden.dk Middelgrundsfonden], med økonomisk støtte fra [[Nordea-fonden]] og [[A.P. Møllerfonden]], med hensigten at oprette [http://ungdomsoen.dk Ungdomsøen], hvoraf nogle aktiviteter åbnede i August 2019.<ref>{{cite web |title=Nu åbner ungdomsøen: Fire unge flytter ind i et år |url=https://www.tv2lorry.dk/artikel/fire-unge-flytter-ind-paa-ungdomsoeen-i-et-aar |website=TV 2 Lorry |language=da |date=20. august 2019 |access-date=24. august 2019 |archive-date=24. august 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190824111407/https://www.tv2lorry.dk/artikel/fire-unge-flytter-ind-paa-ungdomsoeen-i-et-aar |url-status=dead }}</ref> Visionen for fonden er i samarbejde med flere af de danske spejderkorps, som kommer til at stå for aktiviteter og de daglige rammer for interesserede lånere af øen, at "give unge en unik oplevelse for selv at skabe og gennemføre aktiviteter, skabe nye fællesskaber på tværs af ungdomskulturer og igangsætte en større ungdomsbevægelse, der rækker ud over middelgrundsfortet".<ref>[http://middelgrundsfonden.dk/velkommen/vision/ Vision | Middelgrundsfonden<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Bestyrelsen for denne fond er udpeget af [[Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-Spejderne]], og alle medlemmer har erfaring fra såvel [[Erhvervsliv|erhverv]]<nowiki/>s- som [[Spejderbevægelsen i Danmark|spejderlivet]].<ref>[http://middelgrundsfonden.dk/velkommen/bestyrelsen/ Bestyrelsen | Middelgrundsfonden<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ==== Aktiviteter på Ungdomsøen ==== Middelgrundsfonden har fastlagt fem kategorier, som øens aktiviteter skal falde ind under: <ref>{{Cite web |url=http://middelgrundsfonden.dk/velkommen/aktiviter-og-brugere/ |title=Arkiveret kopi |access-date=28. oktober 2018 |archive-date=29. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181029035208/http://middelgrundsfonden.dk/velkommen/aktiviter-og-brugere/ |url-status=dead }}</ref> * ''Samfundsliv'' De unge skal kunne afprøve nye metoder til demokratisk deltagelse og gennemføre en lederuddannelse for unge, der skaber en positiv forskel i samfundet. * ''Bæredygtighed'' Projekter og aktiviteter med udgangspunkt i recycle/upcycle, energiformer og miljøbevidsthed. * ''Friluftsliv'' Ø-naturen giver rum for udfordrende aktiviteter til lands, til vands og i luften, og danner samtidig ramme som soveplads og spiseplads * ''Kreativitet og fantasi'' Øen skal give unge mulighed for at arrangere og deltage i alt fra koncerter over tegneseriefestivaller til kunstinstallationer. * ''Innovation og entreprenørskab'' Unge skal kunne prøve deres skæve idéer af og bruge øens faciliteter som iværksætterlaboratorium.[[Fil:Inside Middelgrundsfortet.jpeg|thumb|Middelgrundsfortet]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * [http://www.middelgrundsfonden.dk/ Middelgrundsfonden], der overtog fortet 1. april 2015. * [http://www.fortet.dk/ Tidligere ejers websted] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041015014753/http://www.fortet.dk/ |date=15. oktober 2004 }} * [http://www.spangsberg.net/sms/fort/Middelgrund.html Historie om Middelgrundsfortet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090527083745/http://www.spangsberg.net/sms/fort/Middelgrund.html |date=27. maj 2009 }} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Københavns moderne befæstning]] [[Kategori:Øer i København]] [[Kategori:Ferdinand Meldahl]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] 3sok2069ykz10ktw7dt4widxamv8dfx 0 1040 12274535 12262117 2026-05-07T19:59:58Z Brodmann10 333783 Tilføjet information om oppebærelse af årpenge til afsnittet 'Efter abdicering' samt til indledningen. 12274535 wikitext text/x-wiki {{semibeskyttet}} {{Redirflertydig3|Dronning Margrethe|andre dronninger med samme navn|Dronning Margrethe (flertydig)}} {{wrapper}} | {{Infoboks monark |valgsprog = Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke |billede = Drottning_Margrethe_av_Danmark_crop.jpg |billedtekst = Dronning Margrethe, 2012 |titel = [[Danmarks dronninger#Regerende dronninger|Dronning]] |land = [[Danmark]] |regeret = Fra [[14. januar]] [[1972]] til [[14. januar]] [[2024]]<br/>(52 år) |regeret-type = Regerede |forgænger = [[Frederik 9.]] |tronfølger = [[Frederik 10.]] |tronfølger-type = Efterfølger |regent-e = {{collapsible list|title=''Se liste''|1=[[Jens Otto Krag]]<br />[[K.B. Andersen]] <small>(konstitueret)</small><br />[[Anker Jørgensen]]<br />[[Poul Hartling]]<br />[[Poul Schlüter]]<br />[[Poul Nyrup Rasmussen]]<br />[[Anders Fogh Rasmussen]]<br />[[Lars Løkke Rasmussen]]<br />[[Helle Thorning-Schmidt]]<br />[[Mette Frederiksen]]}} |reg-type-e = [[Danmarks statsministre|Statsministre]] |ægtefælle = {{ægteskab |[[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]]|1967-6-10|2018-2-13|end=d.}} |børn = {{bulleted list|[[Frederik 10.]]|[[Prins Joachim]]}} |fulde navn = Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid |hus = [[Huset Glücksborg]] |far = [[Frederik 9. af Danmark]] |mor = [[Dronning Ingrid]] |født = {{dato og alder|1940|04|16}} |fødested = [[Amalienborg]], [[København]] |søskende = [[Prinsesse Benedikte]] <br /> [[Dronning Anne-Marie]] |død = |dødested = |begravet = |gravsted = |beskæftigelse = |signatur = Margrethe II - signature.svg |religion = [[Folkekirken]] }} {{Danmarks politik}} |} {{elefantridder|År=1947}} [[Prædikat (tiltale)|Hendes Majestæt]] '''Dronning Margrethe II''' (''Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, [[Kongerækken|Danmarks dronning]]''; født den [[16. april]] [[1940]] på [[Amalienborg|Amalienborg Slot]]) er medlem af [[det danske kongehus]] og var [[Danmarks regenter|Danmarks regent]] fra 14. januar 1972 og frem til sin abdicering den 14. januar 2024.<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/dronning-margrethe-abdicerer-traeder-tilbage-14-januar|title=Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar|author=Thomas Prakash|date=31. december 2023|accessdate=31. december 2023|publisher=[[DR]]}}</ref> Med en regeringstid på 52 år er Margrethe 2. den længstsiddende regent i Danmarks historie, efterfulgt af [[Christian 4.]]{{efn|Christian IV har været konge (monark) længere end Margrethe II, men eftersom han blev betragtet som mindreårig de første ca. 8 år af sin tid som konge, har Margrethe II altså de facto regeret i eget navn længere end Christian IV. Dronning Margrethe har dog endnu til gode at være den længst fungerende regent i danmarkshistorien. Denne titel tilfalder [[Frederik 6.|Frederik VI]], der var rigets regent som kronprinsregent i ca. 24 år for sin far Christian VII samt derefter rigets regerende monark i yderligere lidt mere end 31½ år, hvilket betyder, at han [[Kongerækken#Efter regeringstid|sammenlagt regerede]] Danmark i 55 år og 233 dage.}} og hun er desuden den første kvindelige monark i Danmark siden [[Margrete 1.]] Margrethe blev født under sin farfar [[Christian 10.]]<nowiki/>s regeringstid. Hun er ældste barn af [[Frederik 9.]]<!-- Bemærk stavning af kongelige på https://sproget.dk/raad-og-regler/ordlister/andre-ordlister/titler-pa-danske-kongelige, herunder lille "kong" og "dronning". --> og [[dronning Ingrid]] (født som prinsesse af Sverige). Margrethe blev tronarving efter sin far i 1953, hvor en ændring i tronfølgeloven gjorde det muligt for kvindelige tronfølgere. Hun blev gift med med [[Prins Henrik (1934-2018)|Henri de Laborde de Monpezat]] den 10. juni 1967, med hvem hun har sønnerne [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]] og [[Prins Joachim]]. Margrethe tiltrådte som dronning af Danmark som følge af sin fars død den 14. januar 1972. Hun annoncerede sin abdicering under sin nytårstale i 2023, og hun blev efterfulgt af sin søn [[Frederik 10.]] i januar 2024. Dronningen oppebærer [[Apanage|årpenge]], der i [[2026]] var på 12 mio. kr.<ref name=":21">{{cite web|url=https://fm.dk/media/r0vbh1in/fl26-fuld-publikation.pdf|title=Finanslov for finansåret 2026 – Tekst og anmærkninger|publisher=[[Finansministeriet]]|format=PDF|language=da|access-date=7. maj 2026|quote=(...) I beløbet indgår en årlig ydelse til dronning Margrethe på 12,0 mio. kr. (...)|date=2026|url-status=live|page=8}}</ref> == Opvækst og uddannelse == [[Fil:Het Deense Koninklijk gezin in hun woning in paleis Brockdorff in Slot Amalienbo, Bestanddeelnr 252-8594.jpg|thumb|left|Margrethe (venstre) med sine forældre og søstre, 1954]] === Fødsel og dåb === Prinsesse Margrethe blev født den [[16. april]] [[1940]] kl. 10.10 i [[Frederik VIII's Palæ]] på [[Amalienborg Slot]] i [[København]] som første barn af [[Frederik 9.|kronprins Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]] af Danmark.<ref>{{Cite web|title=H.M. Dronning Margrethe|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref><ref name=":8">{{Cite web|title=80 fakta om H.M. Dronningen|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/80-fakta-om-hm-dronningen|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Prinsessen vejede 3300 gram ved fødslen.<ref name=":8" /> Prinsessen blev født under sin [[farfar]] [[kong Christian 10.]]'s regeringstid med hendes far værende ældste søn af [[Christian 10.|kong Christian 10.]] og [[Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin|dronning Alexandrine]] af Danmark. Prinsessens mor var eneste datter af kronprins Gustav Adolf (senere [[Gustav 6. Adolf|kong Gustaf 6. Adolf]]) og [[Kronprinsesse Margareta af Sverige|kronprinsesse Margareta]] af [[Sverige]]. Prinsessens fødsel fandt sted en uge efter [[Nazi-Tyskland]]s [[Invasionen af Danmark i 1940|invasion af Danmark i 1940]] Prinsesse Margrethe blev [[dåb|døbt]] i [[Holmens Kirke]] i København den [[14. maj]] 1940.<ref name="kongeligedaab">{{cite book|first1=Lone|last1=Hindø|author-link1=Lone Hindø|first2=Else|last2=Boelskifte|title=Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten|publisher=[[Forlaget Hovedland]]|year=2007|isbn=978-87-7070-014-6|page=113-116}}</ref> Hun blev døbt ''Margrethe'', den danske version af navnet på hendes afdøde mormor, [[Kronprinsesse Margareta af Sverige]], ''Alexandrine'' efter sin farmor, [[Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin|Dronning Alexandrine]], og ''Ingrid'' efter sin mor. Eftersom Margrethes farfar [[Christian 10.|kong Christian 10]] også var [[konge]] af [[Island]], da prinsessen blev født, fik hun også det islandske navn "''Þórhildur''" ("Thors kamp" eller "Thors styrke")''.<ref>{{cite web|title=Navnet til den ny prinsesse...|website=nfi.ku.dk|publisher=Nordisk Forskningsinstitut, [[University of Copenhagen]]|date=18. maj 2012|url=http://nfi.ku.dk/nyheder/prinsessenavn2012/|access-date=23. januar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170202083411/http://nfi.ku.dk/nyheder/prinsessenavn2012/|archive-date=2. februar 2017|df=dmy-all}}</ref>''<ref>[http://select.nytimes.com/gst/abstract.html?res=F10C14F83D591A7493C6A8178AD95F458785F9&scp=1&sq=akihito%20%20and%20Windsor&st=cse "Those Apprentice Kings and Queens Who May -- One Day -- Ascend a Throne,"] ''New York Times.'' 14 November 1971.</ref> Ligesom hendes mormor blev det, bliver Margrethe privat kaldt "Daisy" af sin familie og nære venner.<ref>{{cite web|url=https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-16537659|title=Denmark's Queen Margrethe marks 40 years|first=Chris|last=Morris|date=13. januar 2012|website=BBC News|access-date=11. maj 2020|archive-date=19. september 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200919124536/https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-16537659|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.alt.dk/emner/dronning-margrethe|title=Dronning Margrethe - alt om Danmarks dronning|access-date=21. maj 2019|work=alt.dk|publisher=[[Egmont Publishing]]}}</ref><ref>{{Cite news|url=https://www.bt.dk/royale/ny-bog-om-margrethe-med-udslaaet-haar-saadan-er-daisy|title=Ny bog om Margrethe med udslået hår: Sådan er Daisy|date=9. maj 2013|work=[[B.T.]]|access-date=21. maj 2019}}</ref> Prinsessens [[fadder]]e var hendes bedstefædre, [[Christian 10.|kong Christian 10.]] og [[Gustaf 6. Adolf af Sverige|kronprins Gustaf Adolf af Sverige]], hendes oldemorfædre, [[Gustaf 5. af Sverige|kong Gustav 5. af Sverige]] og [[prins Arthur af Storbritannien]], hendes onkler [[Arveprins Knud|prins Knud af Danmark]] og [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|prins Gustaf Adolf af Sverige]] samt hendes grandfætter [[Prins Axel|prins Axel af Danmark]].<ref name=":8" /> Margrethe har to yngre søstre: [[Prinsesse Benedikte|Prinsesse Benedikte af Danmark]] (f. 1944)<ref>https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-prinsesse-benedikte#</ref>, gift med [[Prins Richard|Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg]], og [[Dronning Anne-Marie|Prinsesse Anne-Marie]] (f. 1946), senere [[Dronning Anne-Marie|Dronning Anne-Marie af Grækenland]] gennem sit ægteskab med [[Kong Konstantin|Kong Konstantin 2. af Grækenland]].<ref>{{Cite web|title=H.M. Dronning Anne-Marie|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-anne-marie/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Prinsesserne voksede op og tilbragte tid i [[Frederik VIII's Palæ]] på [[Amalienborg]] i København og på [[Fredensborg Slot]] i Nordsjælland. Margrethe tilbragte sommerferier sammen med den kongelige familie i sine forældres sommerresidens på [[Gråsten Slot]] i [[Sønderjylland]]. Den 20. april 1947 døde Christian 10., og Margrethes far besteg tronen som Kong Frederik 9.<ref>{{Cite web|url=https://www.britannica.com/biography/Christian-X|title=Christian X|access-date=14. januar 2024|archive-date=20. november 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181120002951/https://www.britannica.com/biography/Christian-X|url-status=live}}</ref> Prinsesse Margrethe blev [[konfirmeret]] på [[Fredensborg Slot]] den [[1. april]] [[1955]].<ref name=":3">{{Cite web|title=H.M. Dronning Margrethe|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> === Uddannelse === Margrethe indledte sin skolegang på Amalienborg Lilleskole i 1946 sammen med seks piger på hendes alder. I 1949 begyndte hun på privatskolen [[N. Zahles Skole]] i København.<ref name=":16">{{Cite web|title=H.M. Dronning Margrethe|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2025-12-28|language=da}}</ref> I 1955-1956 var hun elev på kostskolen North Foreland Lodge i [[Hampshire]], England.<ref name=":8" /><ref name="ILN">{{cite news|title=Princess Margrethe, who is fifteen and is heir presumptive to the Danish throne, is to study for a year in England at North Foreland Lodge, a girls' boarding school near Basingstoke, in Hampshire...|work=The Illustrated London News|year=1955|issue=2|volume=227|page=552}}</ref> I 1959 tog hun en nysproglig studentereksamen Zahles skole.<ref name="ILN2">{{cite news|title=Princess Margrethe, who is fifteen and is heir presumptive to the Danish throne, is to study for a year in England at North Foreland Lodge, a girls' boarding school near Basingstoke, in Hampshire...|work=The Illustrated London News|year=1955|issue=2|volume=227|page=552}}</ref> Margrethe har ikke nogen universitetsuddannelse, men tog [[filosofikum]] ved Københavns Universitet i 1960 og studerede i den efterfølgende periode på forskellige universiteter i Danmark, Frankrig og [[England]]: [[arkæologi]] ved [[Girton College, Cambridge Universitet|Girton College]] på [[Cambridge University]] fra 1960-[[1961]], [[statskundskab]] ved [[Aarhus Universitet]] fra 1961-[[1963]] samt forskellige studier ved [[Sorbonne]] i 1963 og ved [[London School of Economics]] i [[1965]].<ref name="r1" /> I perioden 1958-1970 gjorde Margrethe frivillig tjeneste ved Det Kvindelige Flyverkorps, hvorfra hun fik en alsidig uddannelse som korporal, sergent og løjtnant (alle i Kvindeligt Flyverkorps).<ref name=":16" /> I 2015 udtalte Margrethe at hun gerne ville have aftjent værnepligt, hvis det havde været muligt for hende.<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe fik aldrig lov: Nu gør prinsesse Isabella det|url=https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/dronning-margrethe-fik-aldrig-lov-nu-goer-prinsesse-isabella-det|website=BILLED-BLADET|date=2026-04-01|access-date=2026-04-03|language=da}}</ref> Det blev ikke muligt for kvinder at aftjene værnepligt før 1968. Dronningens modersmål er dansk. Herudover taler hun også fransk, svensk, engelsk og tysk.<ref name=":16" /> == Tronfølger == {{stack|{{Wikisource|Tronfølgeloven af 27. marts 1953}}}} [[Fil:November 17 1962.jpg|thumb|upright|left|Prinsesse Margrethe som tronfølger i 1962 med den [[Egypten|egyptiske]] præsident [[Gamal Abdel Nasser]] i [[Cairo]].]] [[Fil:Troonopvolgster_prinses_Margrethe,_Bestanddeelnr_254-7690.jpg|thumb|Prinsesse Margrethe i august 1966]] På tidspunktet for Margrethes fødsel i 1940 fulgtes [[Tronfølgeloven af 1853|tronfølgeloven fra 1853]], som fastlagde, at der kun var [[agnatisk tronfølge|mandlig tronfølge]] i Danmark. Eftersom kongeparret kun havde døtre skulle tronen, ifølge tronfølgeloven, overgå til kong Frederik 9.s yngre bror og Margrethes onkel, [[arveprins Knud]], og siden til dennes ældste søn, [[Ingolf af Rosenborg|prins Ingolf]].<ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/1976/06/15/archives/prince-knud-dies-danish-claimant-he-lost-direct-succession-to-the.html|title=PRINCE KNUD DIES; DANISH CLAIMANT|date=15. juni 1976|work=The New York Times|access-date=14. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240114065337/https://www.nytimes.com/1976/06/15/archives/prince-knud-dies-danish-claimant-he-lost-direct-succession-to-the.html|archive-date=14. januar 2024|url-status=live}}</ref> Processen med at ændre tronfølgeloven begyndte umiddelbart efter Frederik 9.s indsættelse som konge i 1947, da det samtidig blev gjort klart, at kongeparret ikke ville få flere børn.{{kilde mangler|dato=juli 2025}} Kong Frederik og hans døtres popularitet blandt befolkningen samt kvinders mere fremtrædende rolle i det danske samfund var medvirkende til igangsættelsen af den komplicerede proces med at ændre tronfølgeloven til også at tillade kvindelig tronfølge.{{kilde mangler|dato=juli 2025}} Grundloven krævede dengang som nu, at forslaget skulle vedtages af to på hinanden følgende Folketing og derefter ved en folkeafstemning,<ref>{{Cite web|title=§ 88|url=https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-10/paragraf-88|website=Folketinget|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> som fandt sted den 28. marts 1953.<ref name=":10">{{Cite web|title=Baggrund om tronskifte|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/baggrund-om-tronskifte|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Som en del af en større revision af den danske grundlov og som forløber for indførelsen af den nuværende [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlov]] i juni 1953, blev [[tronfølgeloven af 1953]] indført i marts 1953, som tillod delvis [[Agnatisk-kognatisk primogenitur|kvindelig tronfølge]], dog således at sønner, uanset alder, havde fortrinsret over døtre. Eftersom Margrethe ikke havde nogen brødre blev hun ophøjet til tronfølger.<ref name="r12" /> I 2009 blev tronfølgeloven ændret til [[Førstefødselsret|primogenitur]] ([[Primogenitur|førstefødselsret]]) således at tronen falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn.<ref name=":10" /><ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/english/the-royal-house|website=kongehuset.dk|publisher=Danish Royal Court|title=The Royal House – The Danish Monarchy|access-date=22. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20140208201408/http://kongehuset.dk/english/the-royal-house|archive-date=8. februar 2014}}</ref> Margrethe deltog i den årlige nytårstaffel for første gang i 1956.<ref name="facts2" /> På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i [[statsrådet]], hvor hun efterfølgende ledede møderne under sin fars fravær.<ref name="r13" /> I 1960 foretog hun sammen med sin kusine [[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Prinsesse Margaretha af Sverige]] og [[Prinsesse Astrid, fru Ferner|Prinsesse Astrid af Norge]] en rejse til USA, hvor hun under et besøg i [[Paramount Studios]] i [[Los Angeles]] mødte flere kendte personer, herunder [[Dean Martin]], [[Jerry Lewis]] og [[Elvis Presley]].<ref name="Elvis">{{cite web|title=Elvis Presley with Princesses Margrethe of Denmark, Astrid of Norway, and Margaretha of Sweden|url=http://www.elvispresleymusic.com.au/pictures/1960_june_7.html#sthash.ORaSOwgy.dd9JxPDB.dpbs|website=Elvispresleymusic.com.au|date=7. juni 1960|access-date=11. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20150909182159/http://www.elvispresleymusic.com.au/pictures/1960_june_7.html#sthash.ORaSOwgy.dd9JxPDB.dpbs|archive-date=9. september 2015}}</ref> Hun havde sit første besøg på [[Færøerne]] i 1959, sammen med sine forældre og søstre, og sit første besøg i [[Grønland]] i 1960.<ref name="facts2" /> === Ægteskab og familie === ''{{uddybende|Brylluppet mellem prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren og Henri de Laborde de Monpezat}}'' [[Fil:Koninklijke verloving in Kopenhagen.jpg|thumb|Prinsesse Margrethe og Henri de Laborde på Frederiksborg Slot i anledning af parrets forlovelse (1966)]] Prinsesse Margrethe mødte [[Prins Henrik (1934-2018)|Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat]], fransk diplomat, til et middagsselskab på den franske ambassade i [[London]] i foråret 1965 under prinsessens studieophold i London.<ref name=":4">{{Cite web|title=The wedding of a queen and a prince who longed to be a king - Royal Central|url=https://royalcentral.co.uk/features/the-wedding-of-a-queen-and-a-prince-who-longed-to-be-a-king-190620/|date=2023-06-10|access-date=2026-04-10|language=en-GB}}</ref> De mødtes flere gange i de følgende uger i festligt lag rundt om i London, dog aldrig på tomandshånd. I 1966 mødtes de igen i anledningen af en fælles venindes bryllup i [[Skotland]], hvor de efterfølgende indledte et forhold.<ref name=":4" /> Parret annoncerede deres forlovelse den 4. oktober 1966, hvilket grundet en hemmeligholdelse af deres forhold kom som en overraskelse for offentligheden.<ref name=":4" /> Henri de Laborde havde friet til prinsessen i sensommeren 1966 med en ring bestående af to store firkantede diamanter.<ref name=":4" /> Laborde flyttede til Danmark i maj 1967, kort før brylluppet.<ref name=":4" /> Den [[10. juni]] [[1967]] blev Prinsesse Margrethe gift med Henri de Laborde de Monpezat i [[Holmens Kirke]] med efterfølgende bryllupsfest på [[Fredensborg Slot]].<ref name=":3" /><ref>{{Kilde nyheder|url=https://nyheder.tv2.dk/article.php/id-83927.html/ddb111.net|title=Kongelige bryllupper: Dronning Margrethe og prins Henrik|date=2003-09-24|work=nyheder.tv2.dk|access-date=2026-04-10|language=da-DK}}</ref> De Laborde fik herefter titel som [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]] og blev tituleret ''Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.'' Parret var gift i mere end 50 år frem til [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henriks]] død den 13. februar 2018.<ref>{{Cite web|title=Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgået ved døden|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/hans-kongelige-hoejhed-prins-henrik-afgaaet-ved-doeden|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Han blev bisat fra [[Christiansborg Slotskirke]] tirsdag den 20. februar 2018.<ref>{{Cite web|title=VIDEO: Prins Henriks bisættelse|url=https://www.kongehuset.dk/video-prins-henriks-bisaettelse|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Parret fik sammen to sønner, [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]] (f. 1968) og [[Prins Joachim]] (f. 1969). == Regeringsperiode == [[Fil:Guests-in-Stockholm-1972-11-11.jpg|thumb|Margrethe (midten til højre) sammen med sin fætter, svenske daværende kronprins [[Carl XVI Gustaf|Carl Gustaf]], og Finlands præsident [[Urho Kekkonen]] ved 90-årsfejringen af sin morfar [[Gustav 6. Adolf af Sverige]], november 1972]] Den 3. januar 1972, tre dage efter sin nytårstale, blev [[Frederik 9.|Kong Frederik 9.]] ramt af et [[hjerteanfald]] og blev indlagt på Rigshospitalet. Margrethe blev den følgende dag erklæret rigsforstander i kongens fravær. Kongen afgik ved døden den 14. januar og Margrethe besteg den danske trone som 31-årig og blev den første danske kvindelige monark under den nye [[Tronfølgeloven|tronfølgelov]]. Margrethe blev proklameret dronning fra [[Christiansborg Slot]]<nowiki/>s balkon den følgende dag, den 15. januar 1972, af [[statsminister]] [[Jens Otto Krag]].<ref>{{Cite web|date=14. januar 2022|title=Frederik 9.´s sidste dage|url=https://www.dr.dk/historie/webfeature/frederik-ix-sidste-dage|access-date=28. juli 2024|website=[[DR (broadcaster)|DR]]|language=da-dk}}</ref> Margrethe valgte selv at hendes regnalnummer skulle være “II”, som en anerkendelse af [[Margrete 1.]], der aldrig formelt var Danmarks monark, men som rent praktisk varetog denne opgave.<ref name="facts" /><ref name=":8" /> Margrethe udarbejdede selv sit valgsprog: “Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke". Hun fraskrev sig alle tidligere monarkers titler med undtagelse af titlen “''til Danmark”,'' og hendes titel som dronning blev herefter ''“af Guds Nåde Danmarks Dronning”''. Margrethe 2.s tronbestigelse fandt sted på et tidspunkt, hvor det såkaldte 68-oprør havde skabt en demokratisk luftning, der ikke harmonerede særligt godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 dukkede [[republik]]anske tanker op, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for. Men det republikanske røre var en overfladeboble i en situation, hvor befolkningen nok så meget gik op i debatten om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig [[Det Europæiske Fællesskab|EF]], og i 1973 indtraf [[Oliekrise#Oliekrisen 1973|oliekrisen]], der satte de politiske økonomiske spørgsmål i forgrunden.{{sfn|Scocozza|1997|p=205}} === Konstitutionelle rolle === [[Fil:Dmitry Medvedev in Denmark 27 April 2010-4.jpeg|thumb|left|Margrethe under besøg af russisk præsident [[Dmitry Medvedev]] i Danmark, april 2010]] Dronningens officielle rolle var at repræsentere kongeriget i udlandet og være en forenende figur i Danmark. Hun udførte den sidstnævnte opgave ved at åbne udstillinger, deltage i jubilæer og indvie broer, såvel som andre momenter. Hun tog imod udenlandske ambassadører og priser, medaljer og andre æresbevisninger. Som konstitutionel monark holdt Margrethe sig ude for politik, og udtrykte ikke politiske holdninger. Selvom hun havde ret til at stemme ved danske nationale valg, gjorde hun aldrig brug af retten for at udvise upartiskhed.<ref name="r1"/> Dronningen deltog i møder med [[statsminister]]en og [[udenrigsminister]]en hver onsdag, medmindre hun eller statsministeren var udenlands. I tilfælde af valg, hvor den nyligt valgte statsminister ikke havde flertal bag sig, afholdte dronningen “[[Dronningerunde]]”, hvor hun mødtes med formændene for alle de danske politiske partier.<ref name="Todays">{{cite web |url=http://kongehuset.dk/english/the-monarchy-in-denmark/the-monarchy-today |title=The Monarchy today |publisher=Kongehuset.dk |access-date=11. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150215082552/http://kongehuset.dk/english/the-monarchy-in-denmark/the-monarchy-today |archive-date=15. februar 2015 }}</ref> [[Fil:P060811SA-0016 (5813178454).jpg|thumb|Margrethe med [[Michelle Obama]] i [[Det Hvide Hus]], juni 2011]] Efter en regering er blevet dannet, udnævner dronningen den officielt. Tidligere var monarken det officielle regeringsoverhoved, og hun ledede også over [[Statsrådet]], som bl.a stadfæster love som [[Folketinget]] har vedtaget. I praksis udføres alle dronningens formelle beføjelser varetaget af valgte regering. Det var kutyme for Margrethe, som dansk monark, at være vært for de årlige nytårskure. Hvert år på den 1. januar blev der afholdt en taffel for regeringen, Folketingets formand, højesteretspræsidenten, og officielle repræsentanter fra Danmark og hoffet på Christian VIII's Palæ på [[Amalienborg]]. På årets anden dag blev der afholdt et taffel på Christian VIII's Palæ for dommerne fra Danmarks Højesteret og Officerskorpset for [[Den Kongelige Livgarde]] og [[Gardehusarregimentet]], efterfulgt af en taffel på Christiansborg Slot for det diplomatiske korps. På årets tredje dag blev der afholdt taffel for Forsvarsministerets officerer og [[Beredskabsstyrelsen]], samt I., II. og III. Gradsklasserne såvel som inviterede repræsentanter fra større nationale organisationer og royale protektioner.<ref name="nytår">{{cite web |url=https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/begivenheder-i-kongehuset/nytarstafler-og-kure |title=Nytårstafler og -kure |publisher=Kongehuset.dk |language=da-DK |access-date=2. januar 2024 |archive-date=2. januar 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240102070641/https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/begivenheder-i-kongehuset/nytarstafler-og-kure |url-status=live }}</ref> === Residens === Under sin tid som dronning boede Margrethe og hendes familie i [[Christian IX's Palæ|Christian IX's palæ]] i [[Amalienborg]]. Den kongelige familie ville ofte tilbringe sommerene i Gråsten Slot i Sønderjylland eller Marselisborg i Aarhus. Efter sin abdicering blev det annonceret at dronningen ville tilbringe det meste af sin tid på [[Fredensborg Slot]] i Nordsjælland, og ikke ville tage ophold på Amalienborg i vinterperioden.<ref>{{Cite web|title=Margrethe vil nu bo her permanent|url=https://seniornews.dk/2025/02/14/margrethe-vil-nu-bo-her-permanent/|website=SeniorNews.dk|date=2025-02-14|access-date=2025-12-28|language=da-DK|first=Troels|last=Gorell}}</ref> Det blev oplyst at dronningen fortsat ville bo på [[Gråsten Slot]] i Sønderjylland eller Marselisborg i Aarhus om sommeren.<ref name=":17">{{Cite web|title=Dronning Margrethes store beslutning: Her skal hun bo|url=https://www.alt.dk/kongelige/dronning-margrethes-store-beslutning-her-skal-hun-bo/5496873|website=www.alt.dk|date=2024-12-29|access-date=2025-12-28|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> === 50-års jubilæum === {{Hovedartikel|Margrethe II's 50-års jubilæum}} Dronningens 50-års jubilæum, som monark for Danmark, blev markeret den 14. januar 2022 med fejringer senere på året. === Længst regerende regent === I juli 2023 annoncerede [[Det danske kongehus|Kongehuset]] at Margrethe var den længst siddende fuldmyndige regent i Danmarks historie med en regeringsperiode på 52 år.<ref name=":20">https://people.com/queen-margrethe-makes-history-longest-reigning-monarch-denmark-7562644</ref><ref>https://www.reuters.com/world/europe/queen-margrethe-denmarks-uniting-figure-set-step-down-throne-2024-01-11/</ref> [[Christian 4.]], der var regent i mere end 59 år mellem 1588 og 1648, blev ikke officielt indsat som konge før som 19-årig i 1596, hvor det blev besluttet at han var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. Før hans indtrædelse blev Danmark regeret af en formynderregering.<ref name=":20" /> === Abdikation === {{main|Margrethe 2.s abdikation}} Under sin årlige nytårstale den [[31. december]] [[2023]] bekendtgjorde Margrethe, at hun ville [[Abdikation|abdicere]] og overlade den danske trone til sin søn, [[Frederik 10.|Kronprins Frederik]].<ref name=":0" /> Hun annoncerede yderligere at abdikationen ville finde sted den 14. januar 2024, hvilket samtidig ville markere 52 års dagen, hvor hun selv overtog tronen efter sin far, [[Frederik 9.]], i 1972.<ref name=":0" /> Hun uddybede med at tiden har taget sit "tag", at antallet af hendes dårligdomme var blevet større, og at hun derfor ikke kunne varetage så mange pligter som førhen. Hun omtalte sin omfattende rygoperation i februar, og fortalte at operationen havde fået hende til at genoverveje sin situation, og overveje at om "hvorvidt dette ville være et passende tidspunkt at videreføre ansvaret til den næste generation".<ref name=":18">{{Cite web|title=Kongehuset {{!}} Kongehuset.dk|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2023|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-01-25}}</ref> Margrethes ældste søn, [[Frederik 10.|Frederik]], tiltrådte den danske trone som Kong Frederik 10. Abdikationen fandt sted kl. 14. den 14. januar 2024, hvor Dronning Margrethe, kronprins Frederik og [[Kronprins Christian|prins Christian]] deltog i et [[Statsrådet|statsråd]] sammen med regeringen og statsrådssekretæren.<ref>[https://www.kongehuset.dk/nyheder/program-for-tronskiftet Program for tronskiftet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Under mødet underskrev dronningen en erklæring om sin abdikation, hvorved kronprins Frederik tiltrådte den danske trone som Kong Frederik 10., og prins Christian blev ophøjet til kronprins Christian.<ref name=":32">{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/statsraad-28907|date=12. januar 2024|title=Statsråd|work=kongehuset.dk}}</ref> Frederiks nye titel blev herefter ''Hans Majestæt Kong Frederik 10.''<ref>{{Cite web |url=https://www.nrk.no/norge/dronning-margrethe-av-danmark-gar-av-1.16697543 |title=Dronning Margrethe av Danmark går av |first=Silja Björklund |last=Einarsdóttir |date=31. december 2023 |website=NRK |access-date=31. december 2023 |archive-date=31. december 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231231174727/https://www.nrk.no/norge/dronning-margrethe-av-danmark-gar-av-1.16697543 |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |date=31. december 2023 |title=Missede du det store øjeblik? Se hele dronning Margrethes tale her |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/missede-du-det-store-oejeblik-se-hele-dronning-margrethes-tale-her |access-date=31. december 2023 |website=DR |language=da-DK |archive-date=1. januar 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240101235323/https://www.dr.dk/nyheder/seneste/missede-du-det-store-oejeblik-se-hele-dronning-margrethes-tale-her |url-status=live }}</ref> I forbindelse med sin abdikation gentog Margrethe dele af sin første nytårstale fra 1973; "Støtten og hjælpen jeg har modtaget gennem årene, har været yderst vigtige for udførslen af min opgave. Det er mit håb at den nye konge og dronning vil blive mødt med samme tiltro og hengivenhed som jeg har modtaget."<ref name=":18" /> Siden sin abdicering er Margrethe blevet tiltalt som "Hendes Majestæt Dronning Margrethe".<ref name=":22">{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-queen-margrethe/|title=HM Queen Margrethe|date=15. januar 2024|work=kongehuset.dk|access-date=16. januar 2024}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/en/news/changes-in-the-titles-of-the-royal-family|title=Changes in the titles of The Royal Family|date=2. januar 2024|work=kongehuset.dk|access-date=3. januar 2024|archive-date=3. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240103011235/https://www.kongehuset.dk/en/news/changes-in-the-titles-of-the-royal-family|url-status=live}}</ref> Hun kan fortsat varetage pligter som regent i tilfælde af ufremkommelighed eller fravær af Kongen eller [[Kronprins Christian]]. Som regent kan Margrethe udføre pligter som statsoverhoved ved særlige lejligheder, fx. i tilfælde af hvis Frederik og Christian er udenlands.<ref>{{cite web|title=HM The Queen will be able to be installed as acting regent|date=10. januar 2024|url=https://www.kongehuset.dk/en/news/hm-the-queen-will-be-able-to-be-installed-as-acting-regent|work=kongehuset.dk|access-date=15. januar 2024|archive-date=14. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240114235451/https://www.kongehuset.dk/en/news/hm-the-queen-will-be-able-to-be-installed-as-acting-regent|url-status=live}}</ref> == Helbred == [[Fil:Crown-princess Margrethe and Henri de Monpezat 1966.jpg|thumb|Henrik tænder en cigaret for Margrethe, 1966]] Dronning Margrethe har gennem årene haft en række helbredsproblemer. Siden [[1990'erne]] har hun fået foretaget flere operationer i sit højre [[knæ]] grundet skader og [[slidgigt]], herunder en meniskskade i højre knæ i 1993.<ref name="dårligdomme">{{cite web | author=Simone Deding | title=Dårlige stænger, slidgigt og kræft: Her er alle dronning Margrethes sygdomme | website=Ekstra Bladet | date=11. maj 2025 | url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/kongelige/danskekongelige/daarlige-staenger-slidgigt-og-kraeft-her-er-alle-dronning-margrethes-sygdomme/10610944 | language=da | access-date=18. juli 2025}}</ref> I [[1994]] var hun i behandling for [[livmoderhalskræft]], hvor hun under en operation på [[Århus Kommunehospital]] i juli fik fjernet [[livmoder]], [[æggeleder]]e og [[æggestok]]ke.<ref>{{cite news|title=Slidgigt, allergi og kræft|url=https://www.bt.dk/nyheder/slidgigt-allergi-og-kraeft|publisher=[[B.T.]]|date=27. december 2001|access-date=27. september 2022|archive-date=26. september 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220926232245/https://www.bt.dk/nyheder/slidgigt-allergi-og-kraeft|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Tidslinje: Se dronningen som nyfødt, nygift og nu - TV 2|url=https://tv.tv2.dk/2015-04-13-tidslinje-se-dronningen-som-nyfoedt-nygift-og-nu|website=tv.tv2.dk|date=2015-04-13|access-date=2025-12-28|language=da-DK}}</ref> I [[2003]] gennemgik hun en fire en halv timer lang operation for [[spinalstenose]] (rygmarvsforsnævring).<ref name="spinalstenose">{{Cite web|title=Dronning Margrethe er begyndt genoptræning|url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15144930/dronning-margrethe-er-begyndt-genoptraening/|access-date=24. februar 2023|website=Berlingske|date=23. februar 2023|archive-date=23. februar 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230223234443/https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15144930/dronning-margrethe-er-begyndt-genoptraening/|url-status=live}}</ref> Dronning Margrethe har i årevis været storryger, og det er alment kendt at hun har røget igennem det meste af sit liv.<ref name="cancer">{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/1235946.stm|title=Danish royals angry at cancer accusation|last=Isherwood|first=Julian|date=23. marts 2001|work=[[BBC]]|access-date=11. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20170807025601/http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/1235946.stm|archive-date=7. august 2017|publisher=BBC News|url-status=live}}</ref> Den 23. november 2006 citerede ''[[B.T.]]'' Kongehusets kommunikationschef for at sige, at dronningen fremover ikke ville ryge, når hun færdes i det offentlige rum. Dronningen ville dog fortsat ryge privat.<ref>{{cite web|url=http://www.bt.dk/article/20061123/ROYALT/111230530/1058|title=Margrethe skruer ned for røgen|website=bt.dk|date=26. november 2006|url-status=bot: unknown|archive-url=https://web.archive.org/web/20071016113125/http://www.bt.dk/article/20061123/ROYALT/111230530/1058|archive-date=16. oktober 2007|access-date=7. maj 2014}}</ref> Hun røg gennem mange år det græske cigaretmærke Karelia, der ifølge [[Den Europæiske Union|EU]] har for højt indhold af både [[tjære]] og [[nikotin]].<ref name="EBkarelia">{{cite web|title=Ryger ulovlige smøger|website=[[Ekstra Bladet]]|date=15. maj 2002|author=Trine Larsen|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/udlandkendte/article3196007.ece|language=da|access-date=18. juli 2025}}</ref> Fra 2002 kunne mærket ikke længere købes i Danmark.<ref name="DRcigaretter">{{cite web|title=Stop for dronningens cigaretter|website=DR|date=15. maj 2002|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/stop-dronningens-cigaretter|language=da|access-date=18. juli 2025}}</ref> I 2018 fik hun en [[laser]]behandling for [[grå stær]].<ref name="dårligdomme"/> Den 9. februar 2022 oplyste Kongehuset, at dronning Margrethe var testet positiv for [[COVID-19]].<ref>{{Cite web|title=HM The Queen has tested positive for COVID-19|url=https://www.kongehuset.dk/en/news/her-majesty-the-queen-has-tested-positive-for-covid-19|access-date=9. februar 2022|website=kongehuset.dk|archive-date=21. april 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220421114143/https://www.kongehuset.dk/en/news/her-majesty-the-queen-has-tested-positive-for-covid-19|url-status=live}}</ref> Dronningen kunne den 13. februar forlade sin hjemmeisolation efter at have været mildt smittet af virussen.<ref>{{Cite web|title=H.M. Dronningen kan ophæve sin isolation|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/h-m-dronningen-kan-ophaeve-sin-isolation|access-date=13. februar 2022|website=kongehuset.dk|trans-title=HM The Queen can lift her isolation|archive-date=13. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220213200234/https://www.kongehuset.dk/nyheder/h-m-dronningen-kan-ophaeve-sin-isolation|url-status=live}}</ref> Den 21. september 2022 meddelte Kongehuset, at dronning Margrethe var testet positiv for COVID-19 igen efter at hun havde deltaget i [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Dronning Elizabeth IIs]] begravelse i [[London]].<ref>{{Cite news |date=21. september 2022 |title=Queen of Denmark tests positive to COVID-19 after attending funeral of Queen Elizabeth II |language=en-AU |work=[[Australian Broadcasting Corporation|ABC News]] |url=https://www.abc.net.au/news/2022-09-22/queen-denmark-tests-positive-covid/101464642 |access-date=21. september 2022 |archive-date=21. september 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220921234234/https://www.abc.net.au/news/2022-09-22/queen-denmark-tests-positive-covid/101464642 |url-status=live }}</ref><ref>{{Cite web |title=Danish queen tests positive after UK monarch's funeral |url=https://abcnews.go.com/Entertainment/wireStory/danish-queen-tests-positive-uk-monarchs-funeral-90259444 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20220921234230/https://abcnews.go.com/Entertainment/wireStory/danish-queen-tests-positive-uk-monarchs-funeral-90259444 |archive-date=21. september 2022 |access-date=21. september 2022 |website=ABC News |language=}}</ref> Hun forlod sin hjemmeisolation den 26. september og genoptog sine officielle pligter øjeblikkeligt, og sagde, at hun “havde det fint”.<ref>{{cite news | title=Dronning Margrethe er ude af coronaisolation – har det "fint, fint" | url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-26-dronning-margrethe-er-ude-af-coronaisolation-har-det-fint-fint | publisher=TV2 | date=26. september 2022 | access-date=27. september 2022 | archive-date=26. september 2022 | archive-url=https://web.archive.org/web/20220926232246/https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-26-dronning-margrethe-er-ude-af-coronaisolation-har-det-fint-fint | url-status=live }}</ref> Den 22. februar 2023 fik dronning Margrethe foretaget en “større rygoperation” på [[Rigshospitalet]] grundet tilbagevendende rygsmerter.<ref>{{cite web|url=https://apnews.com/article/crown-prince-frederik-queen-margrethe-ii-denmark-europe-2d4d5120ec84520dd6e2d6d72031459b|title=Danish queen to undergo 'major back surgery'|work=AP News|date=8. februar 2023|access-date=8. februar 2023|archive-date=8. februar 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230208162357/https://apnews.com/article/crown-prince-frederik-queen-margrethe-ii-denmark-europe-2d4d5120ec84520dd6e2d6d72031459b|url-status=live}}</ref> I en udtalelse fra Kongehuset den følgende dag af blev det oplyst, at operationen var vellykket og at dronningen allerede havde været oppe og gå.<ref name="spinalstenose"/> Hun blev udskrevet fra hospitalet den 2. marts,<ref>{{cite news |date=2. marts 2023 |title=Danish queen discharged from hospital after back surgery |url=https://apnews.com/article/denmark-queen-margrethe-surgery-7aa7f5d8f5946660c8cf7b3fc59afb9a |work=[[Associated Press|AP]] |access-date=10. maj 2023 |archive-date=11. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230511031803/https://apnews.com/article/denmark-queen-margrethe-surgery-7aa7f5d8f5946660c8cf7b3fc59afb9a |url-status=live }}</ref> og vendte tilbage fra sit sygefravær på sin fødselsdag den 16. april. I september 2024 pådrog dronningen sig en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd efter at hun var faldet i sit hjem på [[Fredensborg Slot]].<ref name=":9">{{cite web|url=https://apnews.com/article/margrethe-royal-queen-falling-denmark-4e6574b44a78521ca6afa2e5010c6428 | website=Associated Press |title=Denmark's Queen Margrethe who abdicated earlier this year has been hospitalized |date=19. september 2024 |access-date=19. september 2024}}</ref><ref name=":11">{{Cite web|title=H.M. Dronning Margrethe udskrevet fra Rigshospitalet|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/h-m-dronning-margrethe-udskrevet-fra-rigshospitalet|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-04|language=da}}</ref> Hun blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet, og blev udskrevet igen den 20. september 2024.<ref name=":11" /> Hun fik lagt sin hånd i gips og bar en afstivet halskrave i et par måneder efter.<ref name=":11" /> "For en sikkerheds skyld" blev hun i 2025 indlagt til observation på Rigshospitalet efter en [[forkølelse]].<ref name="dårligdomme"/> I forbindelse med et officielt programpunkt i 2025 kom det via billeder frem, at en af dronningens livvagter altid bærer en rygsæk indeholdende medicinsk udstyr.<ref name=":12">{{Cite web|title=Livvagterne har lægetaske med: Frygter for dronning Margrethes helbred|url=https://www.alt.dk/kongelige/dronning-margrethe-helbred-livvagter-akutudstyr/5560571|website=www.alt.dk|date=2025-04-21|access-date=2026-04-04|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> Adspurgt udtalte læge [[Jerk W. Langer]] at rygsækken højest sandsynligt indeholder [[Hjertestarter (medicinsk udstyr)|hjertestarter]], [[ilt]]flaske med maske, rør til intubation, ispose eller kølepose til brug ved fald, væske til drop, halskrave og [[lægemiddel|medicin]] til at opløse [[blodprop]]per, [[hjertemagnyl]], [[adrenalin]]spray, [[astma]]spray, [[antihistamin]]er og [[smertestillende]].<ref name=":12" /> == Efter abdicering == I 2024 medvirkede dronningen i [[DR]]-dokumentaren ''Dronning Margrethe og Teatrets Magi'', hvor hun i anledning af [[Det Kongelige Teater]]<nowiki/>s Gamle Scenes 150 år jubilæum fik en dybdegående rundvisning på teatret.<ref name=":17" /> I marts 2026 blev det rapporteret at den nye [[Dronning Margrethe II's Bro|Storstrømsbro]], der krydser [[Storstrømmen]] og forbinder [[Sjælland]] og [[Falster]] via [[Masnedø]], ville blive opkaldt efter dronningen efter hendes accept. Broen er med sin længde på cirka 4 kilometer og 102 meter i højden Danmarks tredjestørste bro efter [[Øresundsbroen]] og [[Storebæltsbroen]] og den erstatter den tidligere [[Storstrømsbroen|Storstrømsbro]], der blev indviet af Margrethes farfar, [[Christian 10.]], i september 1937.<ref>{{Cite web|title=Den nye Storstrømsbro opkaldes efter H.M. Dronning Margrethe|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/den-nye-storstroemsbro-opkaldes-efter-h-m-dronning-margrethe|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-01|language=da}}</ref> [[Folketinget]] [[Vedtagelse|vedtog]] den 11. juni 2024 'lov om [[årpenge]] for dronning Margrethe' (lov nr. 623). I henhold til denne får dronning Margrethe en årlig ydelse (grundbeløb) på 12 millioner kr.<ref name=":21" /> == Personlige interesser == === Arkæologi === Dronning Margrethe er kendt for sin store arkæologiske interesse og hun har deltaget i flere udgravninger, i bl.a. Italien, Egypten, Danmark og Sydamerika.<ref>{{Cite book|title=Politikens bog om danske monarker|last=Scocozza|first=Benito|date=1997|publisher=Politiken|isbn=87-567-5772-7|edition=1. udg|location=København|pages=204–205|oclc=57288915}}</ref> Hun delte denne interesse med sin morfar, [[Gustav 6. Adolf|Gustaf 6. Adolf af Sverige]], og de deltog sammen i en udgravning nær [[Etrurien]] i 1962.<ref name=":02">{{Cite book|title=Burke's Royal Families of the World.|publisher=Burke's Peerage Limited|year=1977|isbn=0-85011-023-8|editor-last=Montgomery-Massingberd|editor-first=Hugh|editor-link=Hugh Massingberd|series=MCMLXXVII|volume=I|location=London|pages=62–63|oclc=18496936}}</ref> Hun har tillige udtalt at hvis hun ikke havde været monark, så havde hun været [[arkæolog]].<ref name=":9" /> Dronningens hofdame, Wava Armfelt deltog på flere af udgravningerne.<ref name=":1" /> I [[1949]] var prinsesse Margrethe på lejrtur med sin skoleklasse i Trend. De besøgte både verdenskendte lokaliteter som [[Ertebøllekultur|køkkenmøddingen ved Ertebølle]] og [[Borremosefæstningen|jernalderfæstningen i Borremosen]], og fik også lov til at nærstudere lærer Sigvardsens omfattende samling af [[pilespids]]er og [[flintøkse]]r. Tæt på kongefamiliens [[Trend jagthytte|jagthytte i Trend]] besøgte de også [[Gravhøj|bronzealderhøjen]] [[Trend Storhøj]].<ref name=":1">[[Thomas Larsen|Larsen, Thomas]] (2016). ''De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne'' [[København]]: [[Gyldendal]].</ref> I 1952 fulgte prinsesse Margrethe med [[Dronning Alexandrine]] på besøg i udgravningen ved [[Illerup Ådal]] ved [[Skanderborg]]. I 1954 deltog både prinsesse Margrethe, [[Dronning Ingrid]], [[Prinsesse Benedikte]] og [[Prinsesse Anne-Marie]] i udgravningen af det store [[våbenofferfund]].<ref name=":2">[[Jesper Laursen|Laursen, Jesper]] & Jørgensen, Lars (2010). ''Dronning Margrethe og Arkæologien''. [[Moesgaard Museum]] & [[Nationalmuseet]]: [[Gads Forlag]]. {{ISBN|978-87-87334-86-0}}</ref> I [[1956]] og [[1957]] inviterede professor [[Ole Klindt-Jensen]] fra [[Aarhus Universitet]] prinsesse Margrethe med på udgravning af [[Slusegårdbådene|Slusegård]] på [[Bornholm]].<ref name=":1" /> Dronningen besøgte sammen med [[Prins Henrik (1934-2018)|prins Henrik]] [[Rispebjerg]] på Bornholm, hvor arkæologerne [[Finn Ole Nielsen]] & [[Michael S. Thorsen]] fra [[Bornholms Museum]] havd fundet spor efter en solkult fra Bornholms [[bondestenalder]] med cirkelformede kultanlæg bygget op med træpæle samt en lerskive med indridsede solsymboler og flere solsten. På Bornholm har dronningen ligeledes besøgt [[helleristning]]sfelterne på [[Stakkebakken]] og [[Madsebakke]]. Dronningen har også besøgt udgravningerne ved [[Sorte Muld]] og studeret [[Guldgubberne fra Sorte Muld|guldgubber fra Sorte Muld]].<ref name=":2" /> Dronningen har desuden besøgt udgravningerne ved [[Nydam Mose]], og udgravningerne i [[Jelling]] af flere omgange.<ref name=":2" /> I løbet af sin ungdom og regeringstid har dronningen besøgt et utal af udgravninger, fået fremvist unikke fund som [[Vindelev-skatten|Vindelevskatten]]. Dansk arkæologi har et særligt bånd til dronningen, og der er udgivet en stribe arkæologiske festskrifter til dronningen.<ref>Hvass, Steen et al. (2000). ''Vor skjulte kulturarv: Arkæologien under overfladen: til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000.'' [[København]]; [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8789384717}}</ref><ref name=":2" /><ref>[[Michael Andersen (arkæolog)|Andersen, Michael]] et al. (2010). ''Danefæ : Skatte fra den danske muld : Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.'' [[København]]: [[Nationalmuseet]] & [[Gyldendal]]. {{ISBN|9788702101232}}</ref><ref>[[Poul Kjærum|Kjærum, Poul]] & [[Rikke Agnete Olsen|Olsen, Rikke Agnete]] (red.) (1990). Oldtidens Ansigt : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. April 1990. [[København]]: [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8774682741}}</ref> Dronningen har desuden stiftet [[Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond]], der arbejder for at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling. Denne fond støtter årligt arkæologisk forskning, udgivelser og udgravninger.<ref>[https://www.kongehuset.dk/om-kongehuset/fonde-og-legater/dronning-margrethe-ii-s-arkaeologiske-fond/ Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond]. Hentet 07-01-2024</ref> === Billedkunst === Margrethe er en succesfuld tegner og maler og har igennem tiden haft flere af sine værker udstillet.<ref>{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/visual-art/|work=kongehuset.dk|title=Visual art|access-date=2. januar 2024|archive-date=2. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240102145048/https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/visual-art/|url-status=live}}</ref> Dronningen har tegnet fra hun var barn, men hendes kunstneriske side blev først offentligt kendt efter at hun tegnede Danmarks [[julemærke (frimærke)|julemærke]] i 1970.<ref name=":13">https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/hm-dronning-margrethes-kunstneriske-virke/#</ref> Dronningen modtog yderligere opmærksomhed omkring sin billedkunst efter at hun under pseudonymet ''Ingahild Grathmer'' (sidstnævnte værende et anagram for Margrethe og den førstnævnte en sammenblanding af hendes mellemnavne '''Ing'''rid, '''A'''lexandrine og Þór'''hild'''ur), fik bragt sine illustrationer i genudgivelsen af den danske udgave af romanen ''[[Ringenes Herre]]'' i 1977.<ref name=":13" /> Dronningens fascination af bogserien i begyndelsen af 1970’erne gjorde at hun uopfordret sendte en serie af skitser til forfatteren, [[J. R. R. Tolkien]].<ref name=":14"> {{Cite web|title=Billedkunst|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/hm-dronning-margrethes-kunstneriske-virke/billedkunst/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}} </ref> Ved Tolkiens død i 1973 fandt man i dødsboet dronningens skitser, hvor Tolkien havde efterladt varme anbefalinger til den, på tidspunktet, ukendte kunstner, da han synes godt om hendes flydende og drømmeagtige, jugend-inspirerede stil.<ref name=":14" /><ref>{{cite web|title=One Queen to Rule Them All: Margrethe II of Denmark|url=https://nmwa.org/blog/artist-spotlight/one-queen-to-rule-them-all-margrethe-ii-of-denmark/|publisher=[[National Museum of Women in the Arts]]|access-date=1. januar 2024|date=25. februar 2013|archive-date=1. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240101160114/https://nmwa.org/blog/artist-spotlight/one-queen-to-rule-them-all-margrethe-ii-of-denmark/|url-status=live}}</ref> Dronningen tegnede Grønlands julemærke i [[1983]] og Danmarks julemærke i 2003 og 2015.<ref name=":15">{{Cite web|title=Udsmykninger og design|url=https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/hm-dronning-margrethes-kunstneriske-virke/udsmykninger-og-design/|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref><ref>{{cite news|url=https://books.google.dk/books?id=zp82DwAAQBAJ&pg=PT39&lpg=PT39&dq=Gr%C3%B8nlands+julem%C3%A6rke+fra+1983&source=bl&ots=s9OpH-rZmI&sig=ACfU3U3-CiXbKdW80Xu0iBLxtTSb8T_njw&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiG-YPazrfkAhUp_CoKHTgDBPE4ChDoATAEegQICRAB#v=onepage&q=Gr%C3%B8nlands%20julem%C3%A6rke%20fra%201983&f=false|title=Margrethe 2. Danmarks dronning|date=2019|work=books.google.dk|access-date=2019-09-04}}</ref> Hun har illustreret ''Historien om Regnar Lodbrog'' (1979), ''[[Bjarkemål]]'' (1982) samt [[Poul Ørum]]s ''Komedie i Florens'' (1990). I 2000 illustrerede hun [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]]<nowiki/>s digtsamling ''[[Cantabile (digtsamling)|Cantabile]]''.<ref>https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe/hm-dronning-margrethes-kunstneriske-virke/billedkunst/#oversigt-over-bogillustrationer</ref> Hun har herudover lavet [[plakat]]er, kort, [[Kalender|kalendre]] og [[Litografi|lithografier]] til forskellige organisationer og foreninger.<ref name=":15" /> Dronningen har gennem tiden arbejdet med [[akvarel]], oliekridt og [[akrylmaling]], i en naturalistisk og mere eller mindre abstrakte udtryk, ligesom at hun også har arbejdet i [[découpage]].<ref name=":14" /> Hun har haft udstillinger i Danmark og udlandet, og i juni 2015 havde dronningen sammen med [[Sonja af Norge|Dronning Sonja af Norge]] en fællesudstilling med titlen ''Fra fjeld til kyst'' i [[Baroniet Rosendal]] i [[Hardangerfjorden]] i [[Norge]]. Kunstudstillingen, der indeholdte værker fra begge dronninger, var inspireret af naturen.<ref> {{Cite web|title=Dansk-Norsk Dronningeudstilling|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/dansk-norsk-dronningeudstilling|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}} </ref><ref> {{Cite web|title=Dronning Margrethe åbner kunstudstilling med dronning Sonja i Norge|url=https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/dronning-margrethe-aabner-kunstudstilling-med-dronning-sonja-i-norge|website=BILLED-BLADET|date=2015-06-12|access-date=2026-04-10|language=da}} </ref> === Decoupage === Dronningen har siden 1970’erne brugt den kunstneriske teknik, [[Découpage|decoupage]], hvorved udklip fra bøger, magasiner, periodiske skrifter etc. sættes sammen og danner et nyt motiv. Lakeret med et beskyttende lag lak, har dronningens decoupage-arbejde ofte referencer til litterære værker, mytologiske eller kunsthistoriske emner.<ref name="decou">{{cite web|title=Découpage|date=2. januar 2024|work=kongehuset.dk|url=https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/decoupage/|access-date=2. januar 2024|archive-date=2. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240102145047/https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/decoupage/|url-status=live}}</ref> Margrethes decoupage-arbejde er blevet bragt i flere bøger og film, heriblandt Prins Henriks digtsamlinger ''Cantabile'' (2000) og ''Frihjul'' (2010).<ref name="decou" /> Dronningen producerede ligeledes 81 découpage-værker, som blevet brugt som baggrunde på settene på [[Netflix]]-filmen ''[[Ehrengard: Forførelsens kunst]]'' i 2023.<ref name="auto12">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/film/2021/aug/31/queen-of-denmark-margrethe-ii-set-designer-netflix-ehrengard-karen-blixen|title=Queen of Denmark hired as set designer on new Netflix film|last=Pulver|first=Andrew|date=2021-08-31|work=The Guardian|access-date=2026-04-10|language=en-GB|issn=0261-3077}}</ref><ref name="auto2">{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/2023/10/10/style/ehrengard-queen-margrethe-netflix.html|title=Scream Queen? More Like Stream Queen.|last=Tattoli|first=Chantel|date=2023-10-10|work=The New York Times|access-date=2026-04-10|language=en-US|issn=0362-4331}}</ref> === Film === Dronningen har arbejdet som manuskriptforfatter i samarbejde med Per Brink Abrahamsen på to filmfortolkninger af [[Hans Christian Andersen|H. C. Andersens]] eventyr; [[Snedronningen (film fra 2000)|''Snedronningen'']] i 2000 og [[De vilde svaner (film fra 2009)|''De vilde svaner'']] i 2009.<ref>{{Cite web|title=Snedronningen|url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/snedronningen-1|website=www.dfi.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Udover rollen som manuskriptforfatter, var hun også fortællerstemmen i den førstenævnte, og havde en ukrediteret optræden som "person i menneskemængden" i den sidstnævnte. Med [[decoupage]] som sit primære håndværk har hun været scenograf på: * [[Snedronningen (film fra 2000)|''Snedronningen'']] (2000) * [[De vilde svaner (film fra 2009)|''De vilde svaner'']] (2009) * ''Ehrengard - Forførelsens kunst'' (2023) For sit arbejde på [[Bille August]]<nowiki/>s [[Netflix]]-film ''Ehrengard - Forførelsens kunst'', vandt dronningen en [[Robert (filmpris)|Robert]] i kategorien 'Årets Kostumedesigner' ved [[Robert (filmpris)|Robert]]-uddelingen den 3. februar 2024.<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe hædres med pris|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE16816107/dronning-margrethe-modtager-robertpris/|website=Jyllands-Posten|date=2024-02-03|access-date=2026-04-10|language=da|last=ritzau}}</ref> Dronningen var ligeledes nomineret i kategorien 'Årets Scenograf' efter at hun havde bidraget med kreeringen af 81 [[découpage]]r og design af kostumer til filmen''.''<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe er Robert-nomineret for Netflix-film|url=https://politiken.dk/kultur/art9704977/Dronning-Margrethe-er-Robert-nomineret-for-Netflix-film|website=Politiken - Den levende avis|date=2024-01-09|access-date=2026-04-10|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe er nomineret til to Robert-priser - Altinget|url=https://www.altinget.dk/artikel/dronning-margrethe-er-nomineret-til-to-robert-priser|website=www.altinget.dk|date=2024-01-09|access-date=2026-04-10|first=Sabine Dybdahl|last=Christoffersen}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/vild-nyhed-lige-inden-tronskifte-dronning-margrethe-nomineret-til-stor-pris|title=Vild nyhed lige inden tronskifte: Dronning Margrethe nomineret til stor pris|date=9. januar 2024|website=[[Billed Bladet]]|language=da-DK|access-date=9. januar 2024|archive-date=9. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240109124052/https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/vild-nyhed-lige-inden-tronskifte-dronning-margrethe-nomineret-til-stor-pris|url-status=live}}</ref> === Kirketekstiler === Dronningen har broderet, siden hun var tyve år gammel, og har gennem tiden designet og broderet flere former for kirketekstiler.<ref name=":5">{{Cite web|title=Dronningen broderede i sorgen: "Jeg skulle ikke noget, og jeg kunne ikke noget"|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/dronningen-broderede-i-sorgen-jeg-skulle-ikke-noget-og-jeg-kunne-ikke-noget|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Hun designede og broderede sit første kirketekstil, en [[messehagel]] til [[Fredensborg Slotskirke]] som blev taget i brug i 1976. Siden har hun broderet tyve messehageler, syv [[Alterbordsforside|antependier]], et bryllupstæppe samt fem bispekåber.<ref name=":5" /> Hun har bl.a. kreeret messehageler til [[Kronborg Slotskirke]], [[Ammassalik Kommune|Ammassalik]]/[[Tasiilaq]] Kirke, [[Haderslev Domkirke]] (1987),<ref name=":6">{{Cite web|title=HM Dronning Margrethe II's altertekstiler {{!}} Haderslev Domsogn|url=https://www.hado.dk/kirkerne/hm-dronning-margrethe-iis-altertekstiler|website=www.hado.dk|access-date=2026-04-10}}</ref> [[Århus Domkirke]] (1993),<ref name=":7">{{Cite web|title=Domkirkens messehagler|url=https://aarhusdomkirke.dk/messehagler/|website=Aarhus Domkirke|access-date=2026-04-10}}</ref> Holmens Kirke (2013),<ref name=":5" /> Gråsten Kirke (2018)<ref name=":5" /> og Den Danske Kirke i [[London]] (2020).<ref>{{Cite web|title=H.M. Dronningen har skabt en ny messehagel til Den Danske Kirke i London|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/hm-dronningen-har-skabt-en-ny-messehagel-til-den-danske-kirke-i-london|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> Hun har designet bispekåber til bl.a. [[Helsingør Stift]], [[Viborg Stift]], Haderslev Domkirke (2000)<ref name=":6" /> og Århus Domkirke (1995).<ref name=":7" /> Dronningen har udtalt, at mens hun har designet og produceret flere messehagler og bispekåber alene, så er mange af kirketekstilerne fremstillet i samarbejde med professionelle vævere.<ref name=":5" /> === Monogrammer === I 2004 designede Margrethe monogrammet til sin grand-grandkusine, [[Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge]].<ref>{{cite web|url=https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/jP9bl9/dronning-margrethe-tegnet-ingrid-alexandras-monogram|title=Dronning Margrethe tegnet Ingrid Alexandras monogram|website=[[Verdens Gang|VG]]|date=13. april 2004|access-date=25. december 2023|archive-date=25. december 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20231225075010/https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/jP9bl9/dronning-margrethe-tegnet-ingrid-alexandras-monogram|url-status=live}}</ref> Dronningen har også designet sine egne personlige monogrammer, samt monogrammerne til sin søn, [[Frederik X]], sin svigerdatter [[Dronning Mary af Danmark|Mary]] og barnebarn [[Kronprins Christian|Christian]]; såvel som fællesmonogrammet for det danske tidligere kronprinspar og det norske kronprinspar; sin gudsøn [[Kronprins Haakon Magnus af Norge|Kronprins Haakon af Norge]], og hans hustru [[Mette-Marit]]. === Scenografi og kostumedesign === Igennem årene har Margrethe af flere omgange været involveret i balletopsætninger som scenograf og kostumedesigner.<ref>{{cite web|access-date=2. januar 2024|url=https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/scenography-and-costume-design/|title=Scenography and costume design|work=kongehuset.dk|archive-date=2. januar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240102145048/https://www.kongehuset.dk/en/the-royal-family/hm-the-queen/hm-the-queen-s-artistic-work/scenography-and-costume-design/|url-status=live}}</ref> Hun designede kostumer til [[Den Kongelige Ballet]]<nowiki/>s opsætning af ''[[Et Folkesagn]]'' og til [[Peter Flinth]]<nowiki/>s film ''De vilde svaner'' fra 2009.<ref name="r14">{{cite web|url=http://kongehuset.dk/english/the-royal-house/Regentparret/hm-the-queen|website=Kongehuset.dk|title=Her Majesty Queen Margrethe II|access-date=11. december 2014|archive-date=7. februar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120207154028/http://kongehuset.dk/english/The-Royal-House/Regentparret/hm-the-queen}}</ref><ref name="Imdb">{{cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt1499643/|title=De vilde svaner (2009)|website=[[Internet Movie Database]]|access-date=11. december 2014|archive-date=15. september 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140915135055/http://www.imdb.com/title/tt1499643/|url-status=live}}</ref> Hun har også designet sit eget tøj og er kendt for sine farverige og til tider excentriske tøjvalg. Dronninge designede 51 kostumer til [[Bille August]]<nowiki/>s film ''Ehrengard - Forførelsens kunst, og'' 81 découpager som blev brugt til setsene.<ref name="auto1" /><ref name="auto" /> Margrethe har designet set og kostumer til flere balletter. Siden 2001 har hun arbejdet med [[Tivoli|Tivoli Balletteater]]:<ref>{{cite news|url=https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater/2023/snedronningen?tab=scenografiogkostumer|title=Scenografi og kostumer|work=Tivoli|access-date=15. december 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20231214233107/https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater/2023/snedronningen?tab=scenografiogkostumer|archive-date=14. december 2023|url-status=live}}</ref> * 1987: ''Hyrdinden og skorstensfejeren'' (TV-teatret)<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe den 2. og “Hyrdinden og skorstensfejeren” (3) {{!}} H.C. Andersen Information|url=https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=37838|date=2012-12-28|access-date=2026-04-10|language=da-DK}}</ref><ref name="arkiv">{{cite news|url=https://arkiv.dk/vis/4776351|title=Dronning Margrethe II|date=2019|work=arkiv.dk|access-date=2019-09-04}}</ref> * 1991: ''[[Et Folkesagn]]'' ([[Det Kongelige Teater]]) * 2005 & 2011: ''Tommelise'' ([[Pantomimeteatret]]) * 2007, 2013 og 2018: ''[[Fyrtøjet]]'' ([[Pantomimeteatret]]) * 2007, 2013 og 2018: ''[[Svinedrengen]]'' ([[Pantomimeteatret]]) * 2012, 2014, 2016, 2018 og 2022: ''[[Nøddeknækkeren]]'' ([[Tivolis Koncertsal]]) * 2013: ''Den standhaftige tinsoldat'' ([[Pantomimeteatret]]) * 2016: ''[[Askepot]]'' ([[Pantomimeteatret]]) * 2019, 2021 og 2023: ''Snedronningen'' ([[Tivolis Koncertsal]]) * 2024: ''[[Klods-Hans]]'' ([[Pantomimeteatret]])<ref>{{cite news|url=https://apnews.com/article/denmark-queen-margrethe-tivoli-ballet-f0a7fadd2a99f37cde7f5e0ae0c39f38|title=Denmark's recently abdicated Queen Margrethe designs the costumes and set for a ballet|work=Associated Press|access-date=11. marts 2024}}</ref> == Skildringer == I 2023 havde musicalen ''Margrethe'', en musical om Margrethe II, premiere på [[Det Kongelige Teater]] og siden [[Musikhuset Aarhus]].<ref>{{Cite news |last= Tomeo|first=Marissa |title=Ny musical MARGRETHE har premiere i juni 2023 |date=16. januar 2022 |access-date=27. januar 2026 |publisher=Wisdom Digital Media Publishing |work=BroadwayWorld |url=https://www.broadwayworld.com/denmark/article/New-Musical-MARGRETHE-to-Premiere-in-June-2023-20220116}}</ref><ref>[https://musicals.dk/show/margrethe-2/?lang=en ''Margrethe'']. musicals.dk officielle side.</ref> Musicalen blev opført under ledelse af den danske dirigent [[Mikkel Rønnow]]s. I januar 2026 annoncerede [[TV 2]] at en drama-tv-serie om dronningen var under optagelse.<ref name=":19">{{Cite web|title=Ny TV 2-dramaserie om dronning Margrethe på vej til danskerne|url=https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2026/01/ny-tv-2-dramaserie-om-dronning-margrethe-paa-vej-til-danskerne/|website=omtv2.tv2.dk|access-date=2026-03-31|language=da-DK}}</ref> Serien med titlen [[Margrethe (serie)|''Margrethe'']] følger Margrethe fra sin fødsel i 1940 og frem til 1953, da hun bliver tronarving. Serien forventes at få premiere i 2027.<ref name=":19" /> === Portrætter og buster === Et antal buster af dronningen er gennem årene blevet udført, f.eks.: * [[Harald Isenstein]] en buste fra 1973 der blev opstillet i [[Korsør Rådhus]]. * [[Hans Pauli Olsen]] en buste fra 1997, i [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot|Frederiksborgmuseet]]. Flere portrætter er malet af dronningen. * [[Niels Strøbek]]s maleri af dronningen stående ved vindue med [[Amalienborg Slotsplads]] i baggrunden fra 1975 samt nok et maleri af Strøbek fra 1977 gengivende den kunstneriske dronning. * [[Franciska Clausen]]s maleri af den siddende dronning er fra 1977. * {{illsup|en|Pietro Annigoni|Pietro Annigoni}} malede i 1978 et ansigtsportræt af dronningen. * [[Victor Brockdorff]] malede i 1979 et portræt af en siddende dronning, billedet hænger nu i [[Søofficers-Foreningen]]. * [[Preben Hornung]]s maleri på [[Frederiksberg Slot]] er fra 1981. * Preben Hornung lavede yderligere et maleri af dronningen i 1983, hvor hun er iført [[Hosebåndsordenen]]s dragt. * og endelig et maleri fra 1985 af Preben Hornung med dronningen i lang blå kjole. Nu på [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot|Frederiksborgmuseet]]. * Et maleri af [[Dmitri Zhilinsky]] fra 1993 hænger på [[Fredensborg Slot]]. * Et andet maleri fra 1993 er udført af [[Henrik Have]] og hænger i [[Scleroseforeningen]]. * Niels Strøbeks maleri fra 1998 findes på [[Århus Rådhus]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1406/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Margrethe 2<!-- Bot genereret titel -->]</ref> * [[Thomas Kluge]] har også malet to portrætter, et ansigtsportræt i 1995 og et gallaportræt fra 1999-2000. * [[Jørgen Boberg]]s ''Portræt af H.M. Dronning Margrethe II'' er fra 2000. * [[Michael Kvium]] lavede sit portræt af dronningen i 2010.<ref>{{Kilde nyheder | author = [[Christian Krabbe Barfoed]] | title = Hvad sker der med smilet, Margrethe? | url = http://www.bt.dk/royale/hvad-sker-der-med-smilet-margrethe | publisher = BT.dk | date = 22. februar 2010 }}</ref> * [[Mikael Melbye]] malede et portræt i 2011, der hænger på [[Christiansborg]].<ref>[http://www.mikael-melbye.com/da/galleri/officielle-portraetter/index.php?pid=1 Portrætkunstner Mikael Melbye: ''Hendes Majestæt Dronning Margrethe II'']</ref> * [[Lars Physant]]s billede ''At skabe billeder af billeder'' fra 2015 blev til på bestilling fra [[Nationalmuseet]]. [[Andy Warhol]] udfærdigede i 1985 en række næsten ikonografiske [[serigrafi]]er af dronningen i vanlig [[popkunst]]-stil.<ref>{{Cite web|title=Et 4-foldigt leve!|url=http://www.bruun-rasmussen.dk/vfs/news/archive/100331.html|website=www.bruun-rasmussen.dk|access-date=2026-04-10|language=da}}</ref> == Titler, prædikater, æresbevisninger og æresudnævnelser == === Fuld officiel titel === * [[Af Guds Nåde]] [[Kongeriget Danmark|Danmarks]] [[Dronning]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87363 Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)]</ref> === Titler og prædikater fra fødsel til død === * '''14. maj 1940 – 17. juni 1944:''' ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe af Danmark og Island * '''17. juni 1944 – 5. juni 1953:''' ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe af Danmark * '''5. juni 1953 – 14. januar 1972''': ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren * '''14. januar 1972 – 14 januar 2024:''' ''Hendes Majestæt'' Margrethe II, Danmarks Dronning * '''14. januar 2024 – nu''': ''Hendes Majestæt'' Dronning Margrethe === Æresbevisninger === ==== Danske dekorationer ==== {| |- * {{flagikon|DAN|militær}} [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1947)<ref name=DronningMargrethesDekorationer>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen|title=H.M. Dronningen – Dekorationer|website=kongehuset.dk|access-date=25. april 2019|archive-date=28. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190428233300/http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen|url-status=dead}}</ref><ref name=modtagereafdanskedekorationer>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|website=kongehuset.dk|access-date=25. april 2019|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=dead}}</ref> |- * {{flagikon|DAN|militær}} Storkommandør af [[Dannebrogordenen]] (S.Kmd.) [[Fil:DNK Order of Danebrog Grand Cross BAR.png|50px]]<ref name=DronningMargrethesDekorationer/><ref name=modtagereafdanskedekorationer/> |- * {{flagikon|DAN|militær}} Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Frederik IX.s fødsel |- * {{flagikon|DAN|militær}} Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Christian X.s fødsel |- * {{flagikon|DAN|militær}} Dronning Ingrids Mindemedalje |- * {{flagikon|DAN|militær}} Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark |- * {{flagikon|DAN|militær}} Hjemmeværnets fortjensttegn |- * {{flagikon|DAN|militær}} Hjemmeværnets 25-års tegn |- * {{flagikon|DAN|militær}} Civilforsvars-Forbundets hæderstegn |- * {{flagikon|DAN|militær}} Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn |} ==== Grønlandske dekorationer ==== {| |- * {{flagikon|GRL|fortjenst}} Grønlands Selvstyres Fortjenstmedalje [[Nersornaat]] [[Fil:Groenlands Fortjenstmedalje Ribbon.png|50px]] |} ==== Udenlandske ordener og hæderstegn ==== {| | valign="top" width="15%" | * {{flagikon|Argentina}} [[San Martins Ordens Storkors]] [[Fil:ARG Order of the Liberator San Martin - Grand Cross BAR.png|50px]] * {{flagikon|Belgien}} Leopolds Ordens storkors * {{flagikon|Brasilien}} Sydkorsorden med kæde * {{flagikon|Bulgarien}} Stara Planina Orden med Skærf * {{flagikon|Chile}} Fortjenstordens storkors * {{flagikon|Estland}} Terra Mariana Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Forenede Arabiske Emirater}} Den Forenede Arabiske Republiks Al Kamal Ordens 1. kl. * {{flagikon|Egypten}} Nilordens kæde * {{flagikon|Finland}} [[Finlands Hvide Roses Orden]]s storkors med kæde * {{flagikon|Frankrig}} [[Æreslegionen|Æreslegionens storkors]] [[Fil:Legion Honneur GC ribbon.svg|50px]] * {{flagikon|Grækenland}} [[Frelserens Orden]]s storkors * {{flagikon|Grækenland}} St. Olgas og St. Sofias Ordens 1. kl. * {{flagikon|Iran}} Haft Paykar Ordens 2. kl. * {{flagikon|Island}} Falkeordens storkors med kæde * {{flagikon|Italien}} Republiks Fortjenstordens storkors med kæde * {{flagikon|Japan}} Kostbare Krones Ordens 1. kl. * {{flagikon|Japan}} Krysantemum Orden med kæde * {{flagikon|Jordan}} Al-Hussein bin Ali Orden * {{flagikon|Jugoslavien|FR}} Store Stjernes orden * {{flagikon|Letland}} [[Trestjerneordenen]]s storkors med kæde * {{flagikon|Litauen}} Vytautas den Stores Ordens storkors * {{flagikon|Luxembourg}} Det Nassauske Hus' Gyldne Løves Orden | valign="top" width="15%" | * {{flagikon|Marokko}} Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Holland}} Løveordens storkors * {{flagikon|Nepal}} Pratap Bhasker Ordens 1. kl. * {{flagikon|Norge}} St. Olavs Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Norge}} Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82 * {{flagikon|Polen}} [[Hvide Ørns Orden]] * {{flagikon|Polen}} Republiks Fortjenstordens stordekoration * {{flagikon|Portugal}} Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Portugal}} Sant 'Iago Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Rumænien}} Stjerne Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Saudi-Arabien}} Abdul Aziz' Ordens 1. kl. * {{flagikon|Slovenien}} Frihedsorden, den gyldne æresorden * {{flagikon|Spanien}} Gyldne Vlies Orden * {{flagikon|Spanien}} Carl den III's Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Storbritannien}} [[Hosebåndsordenen]] * {{flagikon|Storbritannien}} Victoria Ordens storkors * {{flagikon|Sverige}} Serafimerordens kæde * {{flagikon|Sverige}} Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag * {{flagikon|Sydafrika}} Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde * {{flagikon|Thailand}} Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde * {{flagikon|Thailand}} Rajamitrabhorn Orden * {{flagikon|Tyskland}} Fortjenstordens storkors i særklasse * {{flagikon|Østrig}} Ærestegn for Fortjenesters storstjerne |} === Priser === * 1989: [[Modersmål-Prisen]]<ref>{{Cite web|title=Modersmål-Prisen - Modersmål-Selskabet|url=https://www.modersmaalselskabet.dk/begivenheder/ms-prisen/|access-date=2026-04-04|language=da-DK}}</ref> * 2004: Hans Christian Andersens Priskomités pris<ref>{{Cite web|title=Dronningen får H.C.Andersen-pris|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/dronningen-faar-hcandersen-pris|website=DR|date=2004-01-23|access-date=2026-04-04|language=da-DK}}</ref> * 2022: Foreningen Nordens Nordiske Sprog Pris<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe tildeles Foreningen NORDENs sprogpris – Foreningen Norden|url=https://foreningen-norden.dk/dronning-margrethe-tildeles-foreningen-nordens-sprogpris/|website=foreningen-norden.dk|access-date=2026-04-04|language=da-DK}}</ref> * 2024: [[Robert (filmpris)|Robert]] for Årets Kostumedesign ved Robert-prisuddelingen<ref>{{Cite web|title=Dronning Margrethe hædres med pris|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE16816107/dronning-margrethe-modtager-robertpris/|website=Jyllands-Posten|date=2024-02-03|access-date=2026-04-04|language=da|last=ritzau}}</ref> * 2024: [[Forening for Boghaandværk]]<nowiki/>s Ærespris<ref>{{Cite web|title=H.M. Dronning Margrethe modtager Forening for Boghaandværks Ærespris|url=https://www.kongehuset.dk/nyheder/h-m-dronning-margrethe-modtager-forening-for-boghaandvaerks-%C3%A6respris-1|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-04-04|language=da}}</ref> === Æresudnævnelser === * Royal [[Fellow]] of the [[Society of Antiquaries of London]], 1974 * Honorary Fellow ved [[London School of Economics]], 1975 * [[Lucy Cavendish College, Cambridge|Lucy Cavendish College]], Cambridge, 1989 * [[Girton College, Cambridge|Girton College]], Cambridge, 1992 * [[Æresdoktorgrad|Æresdoktor]] (Doctor of Laws) ved [[University of Cambridge]], 1975 * Æresdoktor ved [[University of London]], 1980 * Æresdoktor ved [[Islands Universitet]], 1986 * Æresdoktor ved [[University of Oxford]], 1992 * Æresdoktor ved [[University of Edinburgh]], 2000 * [[Æresborger]] (Honorary Freedom) [[City of London]], 2000 * Paris' Universiteters Rektorats Medalje ([[:fr:Chancellerie_des_universités_de_Paris|La Medaille de la Chancellerie des Universités de Paris]]), 1987 * Æresmedlem af [[Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien|Kungl. Vitterhets Historie og Antikvitets Akademien]], 1988 * Indbudt medlem af [[Ski-Idrettens Fremme]], Oslo * Æresmedlem af [https://teaterleksikon.lex.dk/Sammenslutningen_af_Danske_Scenografer Sammenslutningen af Danske Scenografer], 2010 * Kongelig Mayestaits Acteurs<ref>Det Danske Kongehus, H.M. Dronningen, [http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen PROTEKTIONER OG ÆRESHVERV, ÆRESUDNÆVNELSER] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190428233300/http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/regentparret/hm-dronningen |date=28. april 2019 }}, Hentet d. 30/6 2019</ref> === Æreseponymer === ==== Priser ==== * {{flag|Danmark}}: [[Dronning Margrethe II’s Videnskabspris]] (2015) ==== Geografiske steder ==== * {{flag|Danmark}}: [[Margretheholm]] (1945) * {{flag|Danmark}}: [[Dronningens Boulevard]] (1979) * {{flag|Grønland}}: Dronning Margrethe II Land i Nordøstgrønland blev navngivet i hendes ære den 16. april 1990 i anledningen af hendes 50 års fødselsdag.<ref name="cat">{{cite book|title=Exploration history and place names of northern East Greenland|last=Higgins|first=Anthony K.|publisher=Geological Survey of Denmark and Greenland|year=2010|page=158|chapter=Catalogue of place names in northern East Greenland|access-date=22. august 2019|chapter-url=http://www.eng.geus.dk/media/12136/nr21_p001-368.pdf|archive-url=https://web.archive.org/web/20180518130601/http://www.eng.geus.dk/media/12136/nr21_p001-368.pdf|archive-date=18. maj 2018|url-status=live}}</ref> ==== Objekter ==== * {{flag|Danmark}}: [[Margretheskålen]] designet af hendes onkel, [[Sigvard Bernadotte]], for [[Rosti]] in 1947 ==== Bygningsværker ==== * {{flag|Danmark}}: [[Margrethekirken (Københavns Kommune)|Margrethekirken]] i Valby (1968) * {{flag|Danmark}}: [[Dronning Margrethe II's Bro]] (2026) === Æresmilitærudnævnelser === * {{flagicon|UK}} 1972–1992: Oberst-overhoved i [[Queen's Regiment]]<ref name="military-appointments">{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/en/news/connection-with-the-princess-of-wales-royal-regiment|title=Connection with The Princess of Wales Royal Regiment|work=The Danish Royal House|date=22. april 2023|access-date=30. juni 2023|archive-date=1. juli 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230701032854/https://www.kongehuset.dk/en/news/connection-with-the-princess-of-wales-royal-regiment|url-status=live}}</ref> * {{flagicon|UK}} 1992–1997: Sammensvorn oberst-overhoved (sammen med [[Diana, Prinsesse af Wales]]) i [[Princess of Wales's Royal Regiment]]<ref name="military-appointments" /> * {{flagicon|UK}} 1997–2024: Oberst-overhoved i [[Princess of Wales's Royal Regiment]]<ref name="military-appointments" /> === Våbenskjold og navnetræk === <gallery class="center"> Fil:Royal coat of arms of Denmark (1972–2024).svg|thumb|right|[[Det danske kongevåben|Våbenskjold]] Fil:Royal Standard of Denmark.svg|thumb|right|Kongeflaget Fil:Royal Monogram of Queen Margrethe II of Denmark.svg|thumb|right|Kongeligt [[monogram]] Fil:Private Monogram of Queen Margrethe of Denmark.svg|thumb|right|Personligt monogram Fil:Dual Cypher of Margrethe and Henrik of Denmark.svg|thumb|right|Dronningens og [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henriks]] fælles monogram </gallery> == Protektioner == {| | valign="top" width="15%" | * [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]] * [[Beredskabsforbundet]] * [[Børneringen]] * [[Carl Nielsen Internationale Musikkonkurrencer]] * [[Danes Worldwide]] * [[Danmark-Amerika Fondet]] * [[Danmarks Idræts-Forbund]]/Danmarks Olympiske Komité * [[Danmarks Købstadmuseum]], [[Den Gamle By]] * [[Danmarks Lungeforening|Danmarks Lungeforening, Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme]] * [[Dansk Grønlandsk Kulturfond]] * [[Dansk Husflidsselskab]] * [[Dansk Vestindisk Selskab]] * [[Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger]] * [[Danske Soldaterforeningers Landsraad]] * [[Danske Sømands- og Udlandskirker]] * [[De Danske Garderforeninger]] * [[De Danske Skytteforeninger]] * [[De samvirkende danske forsvarsbroderselskaber]] * [[Den danske Diakonissestiftelse]] * [[Det Classenske Fideicommis]] * [[Det Danske Bibelselskab]] * [[Det Danske Studenterhus i Paris]] * [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] * [[Det Kongelige Vajsenhus|Det Kgl. Vajsenhus]] | valign="top" width="15%" | * [[Det Grønlandske Hus]] (Kalaallit Illuutaat) * [[Det Kongelige Danske Geografiske Selskab]] * [[Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] * [[Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab]] * [[Det Krigsvidenskabelige Selskab]] * [[Sankt Lukas Stiftelsen|Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen]] * [[Dronning Louises Asylselskab]] * [[Dronningens Asyl]] * [[Ebbe Muncks Mindefond]] * [[Flyvevåbnets Soldaterforening]] * [[Foreningen af 1888 til Understøttelse af Dannebrogsridderes Efterladte]] * [[Foreningen Grønlandske Børn]] * [[Foreningen NORDEN]] * [[Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme]] * [[Dyrenes Beskyttelse|Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark]] * [[Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri]] * [[Foreningen til Søfartens Fremme]] * [[Frederik den VII's Stiftelse]] * [[FDF|Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund]] * [[Gigtforeningen]] * [[Glasmuseet Ebeltoft]] * [[Handels- og Søfartsmuseet|Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot]] * [[Hedeselskabet]] * [[Historisk-Arkæologisk forsøgscenter]] | valign="top" width="15%" | * [[Håndarbejdets Dag]] * [[Kongelig Dansk Yachtklub]] * [[Kronprins Frederiks Fond]] * [[Kræftens Bekæmpelse]] * [[LEV|Landsforeningen LEV]] * [[Landsforeningen Ældre Sagen]] * [[Moesgård Museum]] * [[Nordisk Kunst- og Kulturcenter i Grønland]] (kulturhuset Katuaq) * [[Patriotisk Selskab]] * [[Rebildfesten|Rebild National Park Society Inc.]] * [[Redningsmedailleselskabet]] * [[Rungstedlundfonden]] * [[Scleroseforeningen]] * [[Sct. Stefans Fritidshjem]] * [[Selskabet Fattiges Juleglæde]] * [[Selskabet for Kirkelig Kunst]] * [[Selskabet for Naturlærens Udbredelse]] * [[Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker]] * [[Sofieskolen]] * [[Soldaterhjemmenes Dag]] * [[Sønderjydsk Hjælpefond]] * [[Teknologisk Institut]] * [[Vallø Stift]] * [[Vemmetofte Kloster]] * [[Århus Festuge]] |} == Anetavle == {{uddybende|Margrethe 2.s anetavle}} == Se også == * [[Dronning Margrethe 2.s anetavle]] * [[Tronfølgerens forlovelse]] == Noter == {{notelist}} == Kilder == {{Reflist}} == Litteratur == * {{ kilde bog | efternavn = Bloch Skipper | fornavn = Jon | titel = Tre søstre : samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie | år = 2008 | udgiver = [[Lindhardt og Ringhof]] | sted = [[København]] | isbn = 9788711300602 }} * {{ kilde bog | efternavn = Bramsen | fornavn = Bo | wikilink = Bo Bramsen | titel = Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt | oplag = 2. | år = 1992 | udgiver = [[Forlaget Forum]] | sted = [[København]] | isbn = 87-553-1843-6 | ref=Bramsen }} * {{ kilde bog | efternavn = Buk-Swienty | fornavn = Tom | wikilink = Tom Buk-Swienty | år = 2021 | titel = Undervejs | udgiver = [[Politikens Forlag]] | sted = [[København]] | isbn= 9788740075304 |ref=Swienty}} * [[Thomas Larsen|Larsen, Thomas]] (2016). ''De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne''[[København|. København]]: [[Gyldendal]]. {{ISBN|978-87-02-21095-8}} * {{ kilde bog | efternavn = Fabricius Møller | fornavn = Jes | wikilink = Jes Fabricius Møller | år = 2013 | titel = Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie | udgiver = [[Gads Forlag]] | sted = [[København]] | isbn = 978-87-12-04841-1 | ref = Fabricius Møller }} * [[Jesper Laursen|Laursen, Jesper]] & Jørgensen, Lars (2010). ''Dronning Margrethe og Arkæologien''. [[Moesgaard Museum]] & [[Nationalmuseet]]: [[Gads Forlag]]. {{ISBN|978-87-87334-86-0}} * [[Michael Andersen (arkæolog)|Andersen, Michael]] et al. (2010). ''Danefæ : Skatte fra den danske muld : Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.'' [[København]]: [[Nationalmuseet]] & [[Gyldendal]]. {{ISBN|9788702101232}} * {{ kilde bog | fornavn1 = Anna | efternavn1 = Lerche | author-link1 = Anna Lerche | fornavn2 = Marcus | efternavn2 = Mandal | author-link2 = Marcus Mandal | år = 2003 | titel = En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt | sted = [[København]] | udgiver = [[Aschehoug]] | isbn = 8715106845 }} * [[Steen Hvass|Hvass, Steen]] et al. (2000). ''Vor skjulte kulturarv : Arkæologien under overfladen : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 2000.'' [[København]]; [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8789384717}} * {{ kilde bog | efternavn = Scocozza | fornavn = Benito | wikilink = Benito Scocozza | år = 1997 | titel = Politikens bog om danske monarker | udgiver = [[Politikens Forlag]] | sted = [[København]] | sider = 204-209 | isbn= 87-567-5772-7 |ref=Scocozza}} * [[Poul Kjærum|Kjærum, Poul]] & [[Rikke Agnete Olsen|Olsen, Rikke Agnete]] (red.) (1990). Oldtidens Ansigt : til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. April 1990. [[København]]: [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]] & [[Aarhus]]: [[Jysk Arkæologisk Selskab]]. {{ISBN|8774682741}} * [[Poul Jørgensen (journalist)|Jørgensen, Poul]]: (1995) ''Danmarks dronning'' * [[Mogens Rubinstein|Rubinstein, Mogens]]: (1996) ''Dronning Margrethe II. 25 år som regent'' Forlaget Møntergården == Eksterne kilder/henvisninger == {{Søsterlinks | emne = Margrethe II | commons = Category:Margrethe II of Denmark | quote = Margrethe 2. | source = Forfatter:Margrethe_II }} * [https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hm-dronning-margrethe H.M. Dronning Margrethe] på [[Det danske kongehus|Kongehusets]] hjemmeside * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon}} {{start boks}} {{s-hou|[[Huset Glücksborg]]|16. april|1940|||[[Huset Oldenburg]]|navn=Margrethe 2.}} {{s-reg}} {{s-før|før=[[Frederik 9.]]}} {{s-ttl|titel=[[Kongerækken|Danmarks Dronning]]|år=1972 – 2024}} {{s-eft|efter=[[Frederik 10.]]}} {{slut boks}} {{Danske regenter}} {{Huset Oldenborg (Glücksborg-Danmark)}} {{FD|1940|levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Margrethe 2.| ]] [[Kategori:Huset Glücksburg]] [[Kategori:Regerende dronninger af Danmark]] [[Kategori:Protestantiske monarker]] [[Kategori:Monarker der har abdiceret]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Storkors af Æreslegionen]] [[Kategori:Storkors med kæde af Den Islandske Falkeorden]] [[Kategori:Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet]] [[Kategori:Riddere af Hosebåndsordenen]] [[Kategori:Modtagere af Modersmål-Prisen]] [[Kategori:Storkors af Frelserens Orden]] [[Kategori:Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenstorden]] [[Kategori:Arkæologer fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af Nersornaat i guld]] apmknstwfcvpsbc65z6653ezqmchmrg 0 1638 12274584 12111696 2026-05-07T21:44:03Z MPF 225308 wild pic to replace zoo pic 12274584 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Gravand | farve = pink | billede = Common Shellduck (Tadorna tadorna) (26499348215).jpg | billedbredde = 280px | billedtekst = Han | billede2 = Shelducks (42458242862).jpg | billedbredde2 = 280px | billedtekst2 = Hun | status = LC | statussystem = iucn3.1 | status_ref = <ref>[https://www.iucnredlist.org/species/22680024/154560262 Tadorna tadorna] rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 29. januar 2021</ref> | status2 = VU | statussystem2 = DKRL | status2_ref = <ref name=bios/> | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Aves ([[Fugl]]e) | orden = Anseriformes ([[Andefugle]]) | familie = Anatidae ([[Egentlige andefugle]]) | slægt = [[Tadorna]] | art = T. tadorna | binomialnavn = Tadorna tadorna | binomial_autoritet = ([[Linnaeus]], [[1758]]) | udbredelseskort = Tadorna tadorna distribution.png | udbredelseskort_bredde = 280px | udbredelseskort_tekst = Gravandens udbredelse:<br />Gul: Sommer<br />Blå: Vinter<br />Grøn: Hele året. }} [[File:Common Shelduck.ogv|thumb|Gravanden]] '''Gravanden''' ({{lang-la|Tadorna tadorna}}) er en [[Andefugle|andefugl]], der dels findes udbredt i [[Nordvesteuropa]] og dels fra [[middelhavsområdet]] og videre østover gennem [[Centralasien]]. I [[Danmark]] er gravanden en ret almindelig [[ynglefugl]] med 2000-3000 par ([[2000]]), men var inden den blev totalfredet i [[1922]] temmelig sjælden. Den yngler især ved [[strandenge]] og placerer sin [[Fuglerede|rede]] i f.eks. rævegrave eller hule træer. Ynglebestanden er vurderet som [[sårbar]] på [[den danske rødliste]].<ref name=bios>[https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art/#34171 Gravand] [[Den danske rødliste]], bios.au.dk hentet 29. januar 2021</ref> == Udseende == Gravanden har en størrelse på 55-65 cm og et vingefang på 100-120 cm lang. Den kan leve helt op til 15 år.<ref>Politikens stor fuglebog</ref> [[Fjerdragt]]en er ens for de to køn, men hunnen er mindre end hannen og den har desuden en mindre knop ved næbroden end hannen. Fuglen er overvejende hvid med mørkegrønt hoved, der kan virke sort på afstand, kraftigt rødt [[næb]], et bredt kastaniebrunt bånd over brystet, og sorte skulder- og [[svingfjer]]. Der er desuden en sort stribe på bugen, der ses bedst på overflyvende fugle. De sorte svingfjer og brystbåndet er også nemme at erkende i flugten. [[Ungfugl]]e mangler det brune brystbånd og den sorte stribe på undersiden. De er desuden hvide omkring næbbet og på forsiden af halsen, men gråbrune på oversiden af hovedet og bag på halsen. Skulderfjerene er også lysere end hos de voksne. De sorte svingfjer er ikke så skarpt aftegnede, og vingen har hvid bagkant. == Adfærd == Gravanden graver huller til reder i [[brink]]er og skrænter, men den kan også ruge i kaninhuller og rævegrave, selvom der stadig er [[kanin]]er eller [[ræv]]e tilbage. Det siges, at gravænderne hvirvler sand i øjnene på ræven, hvis den bliver for nærgående. Gravanden bygger ikke nogen egentlig [[fuglerede|rede]], men samler kun lidt [[mos]], løv, strå og rigeligt med [[dun]]. I [[juni]] lægger den 8-9 store, tykskallede hvide [[æg]], som under rugningen antager en gullig tone. == Føde == Gravænder lever mest af små muslinger og krebsdyr, som de finder i vandhuller og på sandbanker tæt på kysten <ref>Danmarks Fugle - Gravand (dofbasen.dk)</ref> == Kilder og henvisninger == {{reflist}} {{Commonscat|Tadorna tadorna}} * Tommy Dybbro og Henning Anthon: ''Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter'', 1994, side 64. * {{cite web | title = Gravand (Tadorna tadorna) | url = http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01730 | accessdate = 2013-12-19 | author = Dansk Ornitologisk Forening | publisher = | language = | archivedate = 2007-09-27 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20070927002543/http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01730 }} [[Fil:Gravand (tadorna tadorna) - Ystad-2020.jpg|thumb|left|Gravand, hun med to halvvoksne unger.]] [[Fil:Gravand (Tadorna tadorna) - Ystad-2022.jpg|thumb|left|Gravand, hun med ti syv dage gamle unger.]] [[Fil:Gravand (Tadorna tadorna) Ystad-2017.jpg|thumb|left|En flok gravænder flyver forbi.]] [[Fil:Tadorna tadorna MHNT.ZOO.2010.11.19.3.jpg|thumb|left| ''Tadorna tadorna'' æg]] {{Rødlistede danske fugle}} * {{naturbasen|19}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ænder]] [[Kategori:Danmarks fugle]] [[Kategori:Storbritanniens fugle]] [[Kategori:Fugle fra Eurasien]] b8tvfbnb80g19knpao50hq29urovw1n 0 2012 12274282 12272711 2026-05-07T12:10:42Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274282 wikitext text/x-wiki [[Fil:ComplexPlane.svg|thumb|Argand-diagram: Et komplekst tal <math>z = a + b \cdot i</math> kan illustreres med et punkt (sort prik) i et talplan, hvor realdelen <math>a</math> afsættes ud af førsteaksen (Re) og imaginærdelen <math>b</math> afsættes op ad andenaksen (Im). Beliggenheden af de tre komplekse tal <math>0</math>, <math>1</math> og <math>\mathrm i</math> er angivet med farvede prikker.]] Ved et '''komplekst tal'''<ref name = "KR"/><ref name = "Esrom"/><ref name = "Carstensen"/><ref name = "Hax"/> forstås en størrelse <math>z</math>, som er en sum af to komponenter, ét [[reelle tal|reelt tal]] (realdelen) og et andet reelt tal (imaginærdelen) ganget med den imaginære enhedsstørrelse <math>\mathrm i</math>. Et komplekst tal kan derfor repræsenteres ved to reelle tal, og illustreres som et punkt i et [[koordinatsystem]] kaldet et '''Argand-diagram''' med en reel og en imaginær akse. Et komplekst tal skrives på formen :<math>z = a + b \cdot \mathrm i, \quad a \in \mathbb R, \; b \in \mathbb R</math> hvor <math>a</math> og <math>b</math> som angivet er vilkårlige reelle tal og hvor <math>\mathrm i</math> er en særligt konstrueret størrelse med egenskaben :<math>\mathrm i ^2 = -1</math> Da det for ethvert reelt tal <math>a</math> gælder, at <math>a^2 \geqq 0</math>, kan <math>\mathrm i</math> ikke være et reelt tal; størrelsen kaldes den [[imaginære enhed]]. Populært omtales <math>\mathrm i</math> også som "kvadratroden af -1", og det er netop en af de kendetegnende egenskaber ved komplekse tal, at et komplekst tal opløftet i 2. potens kan blive et negativt tal (modsat de reelle tal hvor selv et negativt tal i 2. potens altid er et positivt resultat). En stringent definition af de komplekse tal <math>\mathbb C</math> og den imaginære enhed <math>\mathrm i</math> gives i [[#Definition af de komplekse tals legeme|dette afsnit]]. Den historiske udvikling beskrives i [[#De komplekse tals historie|det historiske afsnit]]. Endelig er der et afsnit om [[#Anvendelser|anvendelse i matematik, fysik og teknik]]. == Reelle kontra komplekse tal == Nedenstående figurer illustrerer løst forskellen på reelle og komplekse tal. [[File:RealAddAndMult.svg|thumb|center|550px|'''Øverste panel''': Den reelle, éndimensionale talakse. Punkter med heltallige koordinater er markeret med prikker. Specielt er de reelle tal 0 og 1 angivet med grøn og rød farve. Ved ''addition'' parallelforskydes talaksen, på figuren adderes tallet -2.3 (eller 2.3 trækkes fra). '''Nederste panel''': Ved ''multiplikation'' strækkes eller sammentrækkes talaksen, på figuren multipliceres med tallet 1.6.]] De ''reelle tal'' er en éndimensional talmængde og kan derfor opfattes som punkter på en tal''linie''. [[Addition]] svarer til en parallelforskydning langs linjen og [[multiplikation]] svarer til en strækning af linjen. [[File:ComplexAddAndMult.svg|thumb|center|550px|'''Øverste panel''': Det komplekse, todimensionale talplan. Punkter med heltallige koordinater er markeret med et net af prikker. Specielt er de komplekse tal 0, 1 og <math>\mathrm i</math> angivet med grøn, rød og blå farve. Ved ''addition'' parallelforskydes priknettet både i førsteaksens og andenaksens retning. På figuren adderes tallet <math>-2.8 + 1.5 \cdot \mathrm i</math>. '''Nederste panel''': Ved ''multiplikation'' sker der både en strækning og en rotation af planet. På figuren mulipliceres de komplekse tal, som priknettets punkter repræsenterer, med tallet <math>0.8 + 1.38564 \cdot \mathrm i</math>, der dels strækker planet med faktoren 1.6, dels drejer det vinklen 60°.]] De ''komplekse tal'' er en todimensional talmængde og kan derfor opfattes som punkter i et tal''plan''. Addition svarer til en parallelforskydning af planets punkter, mens multiplikation svarer til en strækning i kombination med en [[rotation]] af planets punkter. == Notation == {| class="wikitable floatright" style="text-align: center; width:14em; height:8em;" |- | style="background: #FF99FF; font-size: 120px;" | <math>{\color{White} \mathbb C }</math> |- | <small>Mængden af ''komplekse tal'' betegnes med bogstavet C med dobbeltstreg.</small> |} I matematisk litteratur optræder både rækkefølgerne <math>z = a + b \cdot \mathrm i</math><ref name = "KR"/> og <math>z = a + \mathrm i \cdot b</math> <ref name = "Carstensen"/> eller der veksles frit mellem dem<ref name = "Esrom"/><ref name = "Hax"/><ref name = "MathWorld"/>. For at fremhæve den imaginære enhed <math>\mathrm i</math>, anbefales det, at symbolet skrives uden kursivering<ref name = "EjKursiv"/>. Inden for vekselstrøm og elektroteknik benyttes et kursiveret lille <math>i</math> til at betegne tidsvariable strømstyrker. Man vil her oftest støde på betegnelsen <math>j</math> for den imaginære enhed, selv om forvekslingsmuligheder næppe forekommer. Her benyttes notationen <math>z = a + b \cdot \mathrm i</math>. Inden for de reelle tal <math> \mathbb R </math> er der tradition for at betegne variable med bogstaverne <math>x</math> og <math>y</math>; inden for de komplekse tal <math> \mathbb C </math> anvendes traditionelt variabelnavne som <math>z</math> og <math>w</math>. De to dele af det komplekse tal <math>z</math> kaldes ''realdelen'' og ''imaginærdelen'': :{| |- |Realdelen af <math>z</math>: |&nbsp; |<math>\operatorname{Re}(z) = a</math> |- |Imaginærdelen af <math>z</math>: |&nbsp; |<math>\operatorname{Im}(z) = b</math> |- |} Bemærk, at realdelen og imaginærdelen er reelle tal. == Entydighed == Fremstilling af et komplekst tal på formen <math>z = a + b \cdot \mathrm i</math> er entydig. Antag nemlig, at der foreligger to fremstillinger: :<math>z = a_1 + b_1 \cdot \mathrm i</math> &nbsp; og &nbsp; <math>z = a_2 + b_2 \cdot \mathrm i</math> Man kan da omskrive således: : <math>a_1 + b_1 \cdot \mathrm i = a_2 + b_2 \cdot \mathrm i</math> hvoraf : <math>a_1 - a_2 = (b_2 - b_1) \cdot \mathrm i</math> Antag at <math>b_2 \neq b_1</math>. Ved division fås da, at : <math>\frac { a_1 - a_2 }{ b_2 - b_1} = \mathrm i</math> Brøken på venstre side er et reelt tal, medens højre side er imaginær. Antagelsen <math>b_2 \neq b_1</math> fører altså til en modstrid og må derfor forkastes, dvs. <math>b_2 = b_1</math>. Videre følger, at <math>a_1 - a_2 = (b_2 - b_1) \cdot \mathrm i = 0</math>, så også <math>a_2 = a_1</math>. De to fremstillinger er altså ens. == Elementære regneregler for komplekse tal == [[Fil:ComplexAdditionz1z2.svg|thumb|300px|Summen af to komplekse tal <math>z_1</math> og <math>z_2</math> fås ved at addere deres real- og imaginærdele og kan derfor illustreres med det viste parallelogram.]] Reglerne er helt de samme som for reelle tal, blot skal man erindre, at <math>\mathrm i ^2 = -1</math>. Vi betragter to komplekse tal, :<math>z_1 = a_1 + b_1 \cdot \mathrm i \quad</math> og <math>\quad z_2 = a_2 + b_2 \cdot \mathrm i</math>. ''Kompleks addition:'' :{| |- |<math>z_1 + z_2</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 + b_1 \cdot \mathrm i) + (a_2 + b_2 \cdot \mathrm i)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 + a_2) + (b_1 + b_2) \cdot \mathrm i</math> |- |} {{NumBlk|:||{{EquationRef|1}}}} ''Kompleks subtraktion:'' :{| |- |<math>z_1 - z_2</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 + b_1 \cdot \mathrm i) - (a_2 + b_2 \cdot \mathrm i)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 - a_2) + (b_1 - b_2) \cdot \mathrm i</math> |- |} {{NumBlk|:||{{EquationRef|2}}}} ''Kompleks multiplikation:'' :{| |- |<math>z_1 \cdot z_2</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 + b_1 \cdot \mathrm i) \cdot (a_2 + b_2 \cdot \mathrm i)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>a_1 \cdot a_2 + a_1 \cdot b_2 \cdot \mathrm i + b_1 \cdot \mathrm i \cdot a_2 + b_1 \cdot \mathrm i \cdot b_2 \cdot \mathrm i</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 \cdot a_2 - b_1 \cdot b_2) +(a_1 \cdot b_2 + a_2 \cdot b_1)\cdot \mathrm i</math> |- |} {{NumBlk|:||{{EquationRef|3}}}} ''Kompleks division:'' :{| |- |<math>\frac{z_1}{z_2}</math> |<math>\, = \,</math> |<math>\frac{a_1 + b_1 \cdot \mathrm i}{a_2 + b_2 \cdot \mathrm i} = \frac{(a_1 + b_1 \cdot \mathrm i)\cdot(a_2 - b_2 \cdot \mathrm i)}{(a_2 + b_2 \cdot \mathrm i)\cdot(a_2 - b_2 \cdot \mathrm i)}</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\frac{(a_1 \cdot a_2 + b_1 \cdot b_2) + (a_2 \cdot b_1 - a_1 \cdot b_2)\cdot \mathrm i}{a_2^2 + b_2^2}</math> |- |} {{NumBlk|:||{{EquationRef|4}}}} ''Kompleks konjugering:'' {{NumBlk|:|<math>\bar{z} = a - b \cdot \mathrm i</math>|{{EquationRef|5}}}} Det læses "z-streg". Bemærk, at divisionen udføres ved at forlænge brøken med nævnerens konjugerede tal. {{NumBlk||'''Eksempler'''|{{EquationRef|101|Eks.&nbsp;1}}}} '''Elementær regning med komplekse tal''' * <math>(5 - 4 \cdot \mathrm i) + (-3 -2 \cdot \mathrm i) = {\color{ForestGreen} 2 - 6 \cdot \mathrm i}</math> * <math>(2 + \mathrm i) \cdot (3 - 4 \cdot \mathrm i) = 6 - 8 \cdot \mathrm i + 3 \cdot \mathrm i + 4 = {\color{ForestGreen}10 - 5 \cdot \mathrm i}</math> * <math>\frac{3 - 4 \cdot \mathrm i}{5 + 2 \cdot \mathrm i} = \frac{(3 - 4 \cdot \mathrm i) \cdot (5 - 2 \cdot \mathrm i)}{(5 + 2 \cdot \mathrm i) \cdot (5 - 2 \cdot \mathrm i)} = \frac{15 - 20 \cdot \mathrm i - 6 \cdot \mathrm i + 8 \cdot {\mathrm i}^2}{25 - 4 \cdot {\mathrm i}^2} = \frac{7 - 26 \cdot \mathrm i}{29} = {\color{ForestGreen} \textstyle \frac {7}{29} - \frac {26}{29} \cdot \mathrm i}</math> * <math>\overline{2 - 7 \cdot \mathrm i} = {\color{ForestGreen} 2 + 7 \cdot \mathrm i}</math> * <math>\overline{7 \cdot \mathrm i - 2} = {\color{ForestGreen} -2 - 7 \cdot \mathrm i}</math> * <math>{(a + b \cdot \mathrm i)}^2 = (a + b \cdot \mathrm i) \cdot (a + b \cdot \mathrm i) = {\color{ForestGreen} a^2 - b^2 + 2 \cdot a \cdot b \cdot \mathrm i}</math> * <math>(a + b \cdot \mathrm i) \cdot (a - b \cdot \mathrm i) = a^2 - {(b \cdot \mathrm i)}^2 = {\color{ForestGreen} a^2 + b^2}</math> De to sidste eksempler viser beregninger med to af [[kvadratsætninger]]ne. == Definition af de komplekse tal == === Tallegemet <math>\mathbb R</math> === Mængden af reelle tal <math>\mathbb R</math> er et eksempel på den matematiske struktur, som kaldes et [[Legeme (algebra)|(tal)legeme]]. Det betyder, at der findes to kompositionsregler kaldet ''addition'' (skrevet med symbolet '<math>+</math>') og ''multiplikation'' (skrevet med symbolet '<math> \cdot </math>'), som opfylder følgende aksiomer, der kort beskrives ved hjælp af al-[[kvantor]] <math>\forall </math> og eksistens-[[kvantor]] <math>\exist </math>: * (<math>\mathbb R</math>, +) er en [[Gruppe (matematik)|kommutativ gruppe]]: ** Den ''associative lov'' er opfyldt: *: <math>\forall \; a, b \in \mathbb R : (a + b) + c = a + (b + c)</math>. ** Den ''kommutative lov'' er opfyldt: *: <math>\forall \; a, b \in \mathbb R : a + b = b + a</math>. ** Der findes et ''neutralt element'' for addition eller ''nulelement'', nemlig tallet <math>0</math>: *: <math>\forall \; a \in \mathbb R : a + 0 = 0 + a = a</math>. ** Alle elementer er ''invertible'', dvs. har et modsat element: *: <math>\forall \; a \in \mathbb R \; \exist \; a^* \in \mathbb R: a + a^* = 0</math>; *: det modsatte element til <math>a</math> betegnes <math>-a</math>, <math>a^* = -a</math>. * (<math>\mathbb R \setminus \{ 0 \}, \cdot)</math> er en [[Gruppe|kommutativ gruppe]]: ** Den ''associative lov'' er opfyldt: *: <math>\forall \; a, b \in \mathbb R \setminus \{ 0 \} : (a \cdot b) \cdot c = a \cdot (b \cdot c)</math>. ** Den ''kommutative lov'' er opfyldt: *: <math>\forall \; a, b \in \mathbb R \setminus \{ 0 \} : a \cdot b = b \cdot a</math>. ** Der findes et ''neutralt element'' for multiplikation eller ''et-element'', nemlig tallet <math>1</math>: *: <math>\forall \; a \in \mathbb R \setminus \{ 0 \} : a \cdot 1 = 1 \cdot a = a</math>. ** Alle elementer er ''invertible'', dvs. har et reciprokt element: *: <math>\forall \; a \in \mathbb R \setminus \{ 0 \} \; \exist \; a^{**} \in \mathbb R \setminus \{ 0 \}: a \cdot a^{**} = 1</math>; *: det reciprokke element til <math>a</math> betegnes <math>1 / a</math> eller <math>a^{-1}</math>, <math>a^{**} = 1 / a</math>. * Den ''distibutive lov'' er opfyldt, dvs. *: <math>\forall \; a, b, c \in \mathbb R : a \cdot (b+c) = a \cdot b + a \cdot c</math>. === Tallegemet <math>\mathbb C</math> === Mængden af komplekse tal <math>\mathbb C</math> konstrueres ved at betragte mængden af reelle talpar <math>(a, b)</math> og heri definere følgende to kompositionsregler: :{| |- |Addition: |&nbsp; |<math>(a_1, a_2) + (b_1, b_2) = (a_1 + b_1, a_2 + b_2)</math> |- |Multiplikation: |&nbsp; |<math>(a_1, a_2) \cdot (b_1, b_2) = (a_1 \cdot b_1 - a_2 \cdot b_2, a_1 \cdot b_2 + a_2 \cdot b_1)</math> |- |} Talparret <math>(0, 0)</math> er nul-element og talparret <math>(1, 0)</math> er ét-element: :<math>(a_1, a_2) + (0, 0) = (a_1 + 0, a_2 + 0) = (a_1, a_2)</math> :<math>(a_1, a_2) \cdot (1, 0) = (a_1 \cdot 1 - a_2 \cdot 0, a_1 \cdot 0 + a_2 \cdot 1)= (a_1 , a_2)</math> Man kan ved selvsyn kontrollere, at alle aksiomerne omtalt i forrige afsnit er opfyldt. Her følger et par eksempler: '''Multiplikation er kommutativ''' fordi multiplikation (og addition) af reelle tal er det: :{| |- |<math>(a_1, a_2) \cdot (b_1, b_2)</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 \cdot b_1 - a_2 \cdot b_2, a_1 \cdot b_2 + a_2 \cdot b_1)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(b_1 \cdot a_1 - b_2 \cdot a_2, b_1 \cdot a_2 + b_2 \cdot a_1)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(b_1, b_2) \cdot (a_1, a_2)</math> |- |} '''Multiplikation er associativ''', da udregning af de to sider giver samme resultat: :''Venstre side:'' :{| |- |<math>(a_1, a_2) \cdot ((b_1, b_2) \cdot (c_1, c_2))</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1, a_2) \cdot (b_1 \cdot c_1 - b_2 \cdot c_2, b_1 \cdot c_2 + b_2 \cdot c_1)0</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 \cdot b_1 \cdot c_1 - a_1 \cdot b_2 \cdot c_2 - a_2 \cdot b_1 \cdot c_2- a_2 \cdot b_2 \cdot c_1</math> |- |&nbsp; |<math>\, , \,</math> |<math>a_1 \cdot b_1 \cdot c_2 + a_1 \cdot b_2 \cdot c_1 + a_2 \cdot b_1 \cdot c_1 - a_2 \cdot b_2 \cdot c_2)</math> |- |} :''Højre side:'' :{| |- |<math>((a_1, a_2) \cdot (b_1, b_2)) \cdot (c_1, c_2)</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 \cdot b_1 - a_2 \cdot b_2, a_1 \cdot b_2 + a_2 \cdot b_1) \cdot (c_1, c_2)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(a_1 \cdot b_1 \cdot c_1 - a_1 \cdot b_2 \cdot c_2 - a_2 \cdot b_1 \cdot c_2- a_2 \cdot b_2 \cdot c_1</math> |- |&nbsp; |<math>\, , \,</math> |<math>a_1 \cdot b_1 \cdot c_2 + a_1 \cdot b_2 \cdot c_1 + a_2 \cdot b_1 \cdot c_1 - a_2 \cdot b_2 \cdot c_2)</math> |- |} :De to resultater er ens. '''Den associative lov''' vises ved tilsvarende (trælsomme) udregninger. '''Modsat element''' Åbenbart er det modsatte element til <math>(a_1, a_2)</math> elementet <math>(-a_1, -a_2)</math>. '''Reciprokt element''' Lad <math>(a_1, a_2)</math> være et element forskelligt fra <math>(0, 0)</math>. Vi skal vise, at der findes et element <math>(x_1, x_2)</math> så :<math>(a_1, a_2) \cdot (x_1, x_2) = (1, 0)</math> Med anvendelse af produktdefinitionen fører dette til ligningssystemet :<math>\Bigg\{ \begin {matrix} {a_1 \cdot x_1 - a_2 \cdot x_2 = 1} \\ {a_2 \cdot x_1 + a_1 \cdot x_2 = 0} \end {matrix}</math> der har determinanten <math>a_1^2 + a_2^2</math>, som er et positivt tal. Ligningssystemet har derfor netop én løsning :<math>(x_1, x_2) = \begin{pmatrix} \frac {\begin{vmatrix} 1 & -a_2 \\ 0 & a_1 \end{vmatrix}}{\begin{vmatrix} a_1 & -a_2 \\ a_2 & a_1 \end{vmatrix}}, \frac {\begin{vmatrix} a_1 & 1 \\ a_2 & 0 \end{vmatrix}}{\begin{vmatrix} a_1 & -a_2 \\ a_2 & a_1\end{vmatrix}} \end{pmatrix} = \bigg( \frac { a_1 }{ a_1^2 + a_2^2 }, \frac { -a_2 }{ a_1^2 + a_2^2 } \bigg) </math> Det reciprokke element er derfor entydigt bestemt til {{NumBlk|:|<math>{(a_1, a_2)}^{-1} = \left ( \frac {a_1}{a_1^2 + a_2^2}, - \frac {a_2}{a_1^2 + a_2^2} \right ) </math>|{{EquationRef|6}}}} {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|102|Eks.&nbsp;2}}}} Det reciprokke tal til <math>(a_1, a_2) = (\tfrac{1}{2} ,-\tfrac{1}{2} )</math> er :<math>{(a_1, a_2)}^{-1} = \left ( \frac {\tfrac{1}{2}}{\tfrac{1}{2}^2 + \left ( -\tfrac{1}{2} \right )^2}, - \frac {-\tfrac{1}{2}}{\tfrac{1}{2}^2 + \left ( -\tfrac{1}{2} \right )^2} \right ) = \left ( \frac {\tfrac{1}{2}}{2 \cdot \tfrac{1}{4}}, \frac {\tfrac{1}{2}}{2 \cdot \tfrac{1}{4}} \right ) = (1,1)</math> === Indlejring af de reelle tal <math>\mathbb R</math> i de komplekse tal <math>\mathbb C</math> === Vi betragter nu specielt den delmængde af de komplekse tal, hvis imaginærdel er nul. Reglerne for addition og multiplikation lyder da :{| |- |Addition: |&nbsp; |<math>(a, 0) + (b, 0) = (a + b, 0)</math> |- |Multiplikation: |&nbsp; |<math>(a, 0) \cdot (b, 0) = (a \cdot b - 0 \cdot 0, a \cdot 0 + 0 \cdot b) = (a \cdot b , 0)</math> |- |Reciprok værdi: |&nbsp; |<math>{(a, 0)}^{-1} = \left ( \frac {a}{a^2 + 0}, - \frac {0}{a^2 + 0} \right ) = (a^{-1}, 0)</math> |- |} På denne baggrund tillader man sig at identificere det komplekse tal <math>(a, 0)</math> med det reelle tal <math>a</math>, og man siger, at mængden <math>\mathbb R</math> er ''indlejret'' i <math>\mathbb C</math> eller er en ægte delmængde af <math>\mathbb C</math>. Medens de reelle tal er en ''ordnet'' mængde, dvs. for etvert talpar <math>(a, b)</math> gælder, at enten er <math>a < b</math> eller <math>a = b</math> eller <math>a > b</math>, så gælder intet tilsvarende for komplekse tal; man kan ikke om to givne forskellige komplekse tal sige, at det ene er større end eller mindre end det andet. === Den imaginære enhed i === Ifølge produktreglen gælder om det komplekse tal <math>(0,1)</math> at :<math>(0,1) \cdot (0,1) = (0 \cdot 0 - 1 \cdot 1, 0 \cdot 1 - 1 \cdot 0) = (-1, 0)</math> Det komplekse tal <math>(0,1)</math> kaldes af historiske grunde den ''imaginære enhed'' og betegnes med <math>\mathrm i</math>: {{NumBlk|:|<math>\mathrm i \equiv (0, 1)</math>|{{EquationRef|7}}}} Da man kan identificere <math>(-1, 0)</math> med <math>-1</math>, når vi frem til ligningen :<math>\mathrm i ^2 = -1</math> Et vilkårligt komplekst tal <math>z = (a, b)</math> kan nu skrives på formen :<math>z = (a, b) = (a, 0) + (0, b) = (a, 0) + (b, 0) \cdot (0, 1)</math> eller kort {{NumBlk|:|<math>z = a + b \cdot \mathrm i</math>|{{EquationRef|8}}}} Introduktionen af den imaginære enhed medfører en skrivemåde for komplekse tal, som er mere praktisk anvendelig end den oprindelige definition med talpar og kompositionsregler. Eksempelvis er :<math>z \cdot \mathrm i = a \cdot \mathrm i + b \cdot {\mathrm i}^2 = -b + a \cdot \mathrm i</math>. == Kartesisk og polær beskrivelse af komplekse tal == === Kartesisk beskrivelse: Kompleks talplan === [[Fil:ComplexConjugation.svg|thumb|350px|Figuren viser et komplekst tal <math>z</math> og dets konjugerede <math>\bar{z}</math>; de to ligger symmetrisk omkring den reelle talakse. Desuden illustreres, at multiplikation med <math>\mathrm i</math> svarer til en drejning på <math>90 ^\circ</math> og at multiplikation med <math>-\mathrm i</math> (eller division med <math>\mathrm i</math>!) svarer til en drejning på <math>-90 ^\circ</math>.]] Et komplekst tal <math>z\ = a + b \cdot \mathrm i</math> kan naturligt illustreres med et punkt med koordinaterne <math>(a, b)</math> i et koordinatsystem med den reelle akse som ordinat og den imaginære akse som [[abscisse]]. Dette talplan kaldes det ''komplekse'' eller det ''gaussiske plan'' eller ''argand-planet''. Om baggrunden for disse betegnelser se [[#Historisk baggrund|det historiske afsnit]]. Nogle geometriske fortolkninger: * Da <math>\bar{z} = a - b \cdot \mathrm i</math>, svarer kompleks konjugering, jfr. ligning {{EquationNote|5|(5)}}, til spejling om den reelle akse. * Da addition sker efter samme regel som for vektorer, kan en sum <math>z = z_1 + z_2</math> konstrueres som et [[parallelogram]]. * Multiplikation med <math>\mathrm{i}</math> sker ved drejning på <math>90 ^\circ</math>, division ved drejning på <math>-90 ^\circ</math>. * Da <math>\mathrm{Re}(z) = a</math>, fås realdelen ved projektion af <math>(a, b)</math> på den reelle akse. * Da <math>\mathrm{Im}(z) = b</math>, fås imaginærdelen ved projektion af <math>(a, b)</math> på den imaginære akse. Endvidere ses det, at real- og imaginærdel kan udtrykkes ved <math>z</math> og <math>\bar{z}</math>: :<math>\mathrm{Re}\,(z) = \tfrac{1}{2} \cdot (z+\bar{z})</math> :<math>\mathrm{Im}\,(z) = \tfrac{1}{2 \cdot \mathrm i} \cdot (z-\bar{z})</math> === Polær beskrivelse: Modulus og argument === [[Fil:ComplexCartesianPolar.svg|thumb|350px|Et komplekst tal <math>z</math> kan fastlægges både ved sine kartesiske koordinater <math>(a,b)</math> (som <math>z = a + b \cdot \mathrm{i}</math>) og ved sine polære koordinater <math>\langle r, \varphi \rangle</math> (som <math>z = r \cdot \exp(\varphi \cdot \mathrm{i}</math>)). Figuren viser modulus <math>r = |z|</math> og argument <math>\varphi = \arg (z)</math> for dels det komplekse tal <math>z = 4 + 3 \cdot \mathrm{i}</math>, dels det konjugerede tal <math>\bar{z}</math> og dels for <math>w = -3.5 - 2 \cdot \mathrm{i}</math> (med polære koordinater <math>\langle s, \psi \rangle</math>. Argumentet kan vælges at ligge i vinkelintervallet <math>[-180 ^\circ, \, 180 ^\circ [</math> (brugt ved <math>\bar{z}</math>) eller i intervallet <math>[0 ^\circ, \, 360 ^\circ [</math> (brugt ved <math>w</math>).]] Et komplekst tal <math>z = a + b \cdot \mathrm i</math>, som ikke er lig nul, kan ved siden af sine kartesiske koordinater <math>\text {P} = (a, b)</math> også beskrives ved sine polære koordinater <math>\left \langle r, \varphi \right \rangle</math>. Her betegner <math>r</math> punktets afstand fra origo <math>\text {O} = (0, 0)</math> og <math>\varphi</math> er den vinkel, som liniestykket <math>\text {OP}</math> danner med den reelle akse, se figuren. Den polære koordinat <math>r</math> kaldes det komplekse tals '''modulus''' eller ''numeriske værdi'' eller ''norm'' og skrives : <math>| z | = r = \sqrt {a^2 + b^2}</math> Den polære koordinat <math>\varphi</math> kaldes det komplekse tals '''argument''' og skrives : <math>\arg (z) = \varphi = \operatorname {arctanxy} (a, b)</math> Her er <math>\operatorname {arctanxy} (x, y)</math> den [[Arctanxy|arcustangens]]-funktion, som beregner den vinkel, som en linje fra origo til punktet med koordinaterne <math>(x, y)</math> danner med førsteaksen. Det komplekse tal <math>z = 0</math> har modulus <math>\left\vert z \right\vert = 0</math>, men tillægges ikke noget argument. Argumentet for et komplekst tal er en flertydig størrelse: Hvis <math>\arg(z) = \varphi</math> er argument for <math>z</math>, så kan også ethvert af tallene <math>\varphi + 2 \cdot \pi \cdot n, \; n \in \mathbb {Z}</math> bruges som argument, fordi addition af et multiplum af <math>2 \cdot \pi </math> ( eller <math>360 ^\circ</math> i gradmål) udpeger den samme retning. Man vælger ofte at lade <math>\varphi</math> ligge i det halvåbne interval <math> [-\pi, \pi[ </math> ( eller i gradmål <math>[-180 ^\circ, \, 180 ^\circ [</math>). {{NumBlk||'''Eksempler'''|{{EquationRef|103|Eks.&nbsp;3}}}} :{| |- |<math>z = -\mathrm{i}</math> |<math>\, : \,</math> |<math>| z | = \sqrt{(0)^2 + (-1)^2} = \sqrt{1}= 1</math> |&nbsp; |<math>\arg(z) = - \pi \ 2 = -90 ^\circ</math> |- |<math>z = -1 + \mathrm{i}</math> |<math>\, : \,</math> |<math>| z | = \sqrt{(-1)^2 + (1)^2} = \sqrt{2}</math> |&nbsp; |<math>\arg(z) = 3/4 \cdot \pi = 135 ^\circ</math> |- |<math>z = -5 - 12 \cdot \mathrm{i}</math> |<math>\, : \,</math> |<math>| z | = \sqrt{(-5)^2 + (-12)^2} = \sqrt{169} = 13</math> |&nbsp; |<math>\arg(z) = \operatorname {arctanxy} (-5, -12) \approx -1.9656 \approx -112.62 ^\circ</math> |- |} === Multiplikation og division af to komplekse tal på polær form === De kartesiske koordinater for et komplekst tal <math>z</math> med modulus <math>r = |z|</math> og argument <math>\varphi = \arg(z)</math> fås ved projektion på den reelle hhv. imaginære akse: :<math>\mathrm{Re}\,(z) = r \cdot \cos(\varphi)</math> :<math>\mathrm{Im}\,(z) = r \cdot \sin(\varphi)</math> Tallet kan derfor skrives :<math>z = r \cdot (\cos(\varphi) + \sin(\varphi) \cdot \mathrm{i})</math>. Heraf finder vi, at produktet af to komplekse tal :{| |<math>z </math> |<math>\, = \,</math> |<math>|z| \cdot (\cos(\varphi) + \sin(\varphi) \cdot \mathrm{i})</math> |<math>\quad </math> |<math>\varphi = \arg(z) </math> |- |<math>w </math> |<math>\, = \,</math> |<math>|w| \cdot (\cos(\psi) + \sin(\psi) \cdot \mathrm{i})</math> |<math>\quad </math> |<math>\psi = \arg(w) </math> |} bliver :{| |<math>z \cdot w </math> |<math>\, = \,</math> |<math>|z| \cdot (\cos(\varphi) + \sin(\varphi) \cdot \mathrm{i}) \cdot |w| \cdot (\cos(\psi) + \sin(\psi) \cdot \mathrm{i}) </math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>|z| \cdot |w| \cdot (\cos(\varphi) \cdot \cos(\psi) - \sin(\varphi) \cdot \sin(\psi)) + (\cos(\varphi) \cdot \sin(\psi) + \sin(\varphi) \cdot \cos(\psi)) \cdot \mathrm{i})</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>|z| \cdot |w| \cdot (\cos(\varphi + \psi) + \sin(\varphi + \psi) \cdot \mathrm{i})</math> |} hvor vi i den sidste omskrivning har anvendt to af de trigonometriske [[additionsformler]]. Man kan heraf konkludere, at :<math>|z \cdot w| \, = \,|z| \cdot |w|</math> :<math>\arg (z \cdot w) \, = \arg (z) + \arg (w)</math> For <math>z \neq 0</math> gælder, at <math>z \cdot \frac{1}{z} = 1</math>. Heraf slutter vi dels at :<math>1 = |1| = \left | z \cdot \frac{1}{z} \right | = |z| \cdot \left | \frac{1}{z} \right | \quad \Leftrightarrow \quad \left | \frac{1}{z} \right | = \frac{1}{|z|}</math> og dels at :<math>0 = \arg(1) = \arg \left ( z \cdot \frac{1}{z} \right ) = \arg(z) + \arg \left ( \frac{1}{z} \right ) \quad \Leftrightarrow \quad \arg \left ( \frac{1}{z} \right ) = -\arg(z)</math> Heraf følger :<math> \left | \frac{z}{w} \right | = \left | z \cdot \frac{1}{w} \right | = |z| \cdot \left | \frac{1}{w} \right | = |z| \cdot \frac{1}{|w|} = \frac{|z|}{|w|}</math> samt :<math>\arg \left ( \frac{z}{w} \right ) = \arg \left ( z \cdot \frac{1}{w} \right ) = \arg (z) + \arg \left ( \frac{1}{w} \right ) = \arg (z) - \arg (w) </math> === Funktionen cis === Den irske matematiker [[William Rowan Hamilton]], omtalt i det [[#William Hamilton|historiske afsnit]], indførte hjælpefunktionen <math>\mathrm{cis}</math> med komplekse funktionsværdier: {{NumBlk|:|<math>\mathrm{cis}(x) = \cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i \quad x \in \mathbb{R}</math>|{{EquationRef|9}}}} Navnet kan opfattes som en sammentrækning af <span style="text-decoration:underline">c</span>osinus, <span style="text-decoration:underline">i</span>maginær og <span style="text-decoration:underline">s</span>inus. Ved differentiation med hensyn til <math>x</math> fås : <math>\mathrm{cis}(x)' = -\sin(x) + \cos(x) \cdot \mathrm i = \cos(x) \cdot \mathrm i + \sin(x) \cdot \mathrm i ^2 = \mathrm i \cdot \mathrm{cis}(x)</math> Funktionen <math>\mathrm{cis}</math> differentieres altså efter samme regel som en [[Eksponentiel vækst|eksponentialfunktion]]. Desuden har funktionen følgende egenskaber fælles med den naturlige eksponentialfunktion <math>\exp</math>: * <math>\mathrm{cis}(z + w) = \mathrm{cis}(z) \cdot \mathrm{cis}(w)</math> * <math>\mathrm{cis}(z - w) = \frac {\mathrm{cis}(z)}{\mathrm{cis}(w)}</math> Anvendelse af <math>\mathrm{cis}</math> medfører en kortere notation og forbedret læselighed, for eksempel <math>e^{\mathrm i \cdot x^2} </math> kontra <math>\mathrm{cis}(x^2)</math>. == de Moivres formel og heltalspotenser == Hvis man i formlen for produktet af <math>z</math> og <math>w</math> sætter <math>z = w</math>, får man :<math>z^2 = |z|^2 \cdot (\cos(2 \cdot \varphi) + \sin(2 \cdot \varphi) \cdot \mathrm{i})</math> og for produktet af <math>z</math> og <math>z^2</math> fås :<math>z^3 = |z|^3 \cdot (\cos(3 \cdot \varphi) + \sin(3 \cdot \varphi) \cdot \mathrm{i})</math> hvilket straks kan generaliseres til :<math>z^n = |z|^n \cdot (\cos(n \cdot \varphi) + \sin(n \cdot \varphi) \cdot \mathrm{i}) \quad n \in \mathbb{N}</math> Dette er '''de Moivres formel''' (udtales "dø mo-A-vre"). I udfoldet form lyder den {{NumBlk|:|<math>(r \cdot (\cos(\varphi) + \sin(\varphi) \cdot \mathrm{i}))^n = r^n \cdot (\cos(n \cdot \varphi) + \sin(n \cdot \varphi) \cdot \mathrm{i}) \quad n \in \mathbb{N}</math>|{{EquationRef|10}}}} [[Fil:ComplexPowers.svg|thumb|350px|Illustration af heltalspotenser af et komplekst tal <math>z</math>, altså <math>z^2</math>, <math>z^3</math>, ... <math>z^n</math>, ... Med grå farve vises potenser af <math>z</math>, hvor <math>|z| = 1</math> og <math>\arg(z) = 17 ^\circ</math> og hvor potensen varierer fra <math>1</math> til <math>20</math>. Potenserne ligger alle på enhedscirklen. Med cyan farve vises potenser af <math>z</math>, hvor <math>|z| = 0.96</math> og <math>\arg(z) = 17 ^\circ</math> og hvor potensen varierer fra <math>1</math> til <math>23</math>. Potenserne ligger alle på en indadsnoet [[logaritmisk spiral]]. Med lysegrøn farve vises potenser af <math>z</math>, hvor <math>|z| = 1.04</math> og <math>\arg(z) = 17 ^\circ</math> og hvor potensen varierer fra <math>1</math> til <math>20</math>. Potenserne ligger alle på en udadsnoet [[logaritmisk spiral]].]] eller med anvendelse af <math>\mathrm{cis}</math>-funktionen, jfr. definitionen {{EquationNote|9|(9)}} :<math>\mathrm{cis}(z)^n = \mathrm{cis}(n \cdot z)</math> Opløftning af et komplekst tal <math>z</math> til <math>n</math>-te potens kan altså udføres ved at opløfte dets modulus <math>r</math> i <math>n</math>-te potens og gange dets argument <math>\varphi</math> med <math>n</math>. Figuren viser nogle eksempler på mulige resultater. Fordelen ved [[de Moivres formel]] for <math>z^n</math> er, at man kan beregne resultatet uden først at skulle finde værdien af mellemliggende potenser <math>z^2</math>, <math>z^3</math>, ... <math>z^{n-1}</math>. Ulempen er, at man skal benytte beregningstunge trigonometriske funktioner i beregningen af <math>\arg(z)</math> samt i bestemmelse af real- og imaginærdel. {{NumBlk||'''Eksempler'''|{{EquationRef|104|Eks.&nbsp;4}}}} For det komplekse tal <math>z = 0.95 + 0.39 \cdot \mathrm{i} \,</math> er <math>\,| z | \approx 1.026937, \arg(z) \approx 0.389 548 \approx 22.39144 ^\circ</math> Potenser af <math>z</math> beregnet kartesisk og polært (med de Moivres formel) vises i tabellen herunder; resultaterne stemmer naturligvis overens. {| class="wikitable" style="text-align: left;" |+ '''Potenser af <math>z = 0.95 + 0.39 \cdot \mathrm{i} \,</math> |- ! style="width:20em;" |Potens ! style="width:20em;" |Kartesiske <math>z</math>-potenser ! style="width:20em;" |Modulus ! style="width:20em;" |Argument ! style="width:20em;" |Realdel ! style="width:20em;" |Imaginærdel |- ! style="width:20em;" |<math>n</math> ! style="width:20em;" |<math>z^n</math> ! style="width:20em;" |<math>|z|^n</math> ! style="width:20em;" |<math>\arg(z) \cdot n</math> ! style="width:20em;" |<math>\mathrm{Re}\,(z^n)</math> ! style="width:20em;" |<math>\mathrm{Im}\,(z^n</math>) |- |<math>1</math> |<math>0.95 + 0.39 \cdot \mathrm i</math> |<math>1.026 \, 937 \, 194</math> |<math>0.389 \, 547 \, 722</math> |<math>0.95</math> |<math>0.39</math> |- |<math>2</math> |<math>0.7574 + 0.741 \cdot \mathrm i</math> |<math>1.046</math> |<math>0.779 \, 095 \, 444</math> |<math>0.7504</math> |<math>0.741</math> |- |<math>3</math> |<math>0.42389 + 0.996606 \cdot \mathrm i</math> |<math>1.083 \, 007 \, 965</math> |<math>1.168 \, 643 \, 166</math> |<math>0.42389</math> |<math>0.996606</math> |- |<math>4</math> |<math>0.014 \, 019 \, 16 + 1.112 \, 0928 \cdot \mathrm i</math> |<math>1.112 \, 181 \, 160</math> |<math>1.558 \, 190 \, 888</math> |<math>0.014 \, 019 \, 16</math> |<math>1.112 \, 0928</math> |} == Komplekse enhedsrødder == [[Fil:ComplexUnitRoots.svg|thumb|350px|Illustration af komplekse enhedsrødder, dvs. løsninger til ligningen <math>z^n = 1</math> for graderne <math>n = 2</math> til <math>n = 6</math>.]] Inden for de reelle tals mængde <math>\mathbb{R}</math> har ligningen <math>x^n = 1</math> enten én eller to reelle løsninger, nemlig <math>x = 1</math>, hvis <math>n</math> er ulige, og <math>x = -1</math> og <math>x = +1</math>, hvis <math>n</math> er lige. Ifølge [[algebraens fundamentalsætning]] har ligningen <math>z^n = 1</math> <math>n</math> komplekse rødder, som nu skal bestemmes. Først konstateres, at :<math>z^n = 1 \quad \Rightarrow \quad |z^n| = |z|^n = 1 \quad \Rightarrow \quad |z| = 1</math>. Alle løsninger ligger altså på enhedscirklen, så <math>z</math> kan skrives <math>z =\operatorname{cis}(\varphi)</math>, hvor <math>\varphi</math> er løsningens argument. Vi anvender nu de Moivres formel {{EquationNote|10|(10)}}: :{| |- |<math>z^n = 1</math> |<math>\quad \Rightarrow \quad</math> |<math>\operatorname{cis}(\varphi)^n = \operatorname{cis}(n \cdot \varphi) = 1</math> |- |&nbsp; |<math>\quad \Rightarrow \quad</math> |<math>\cos(n \cdot \varphi) + \sin(n \cdot \varphi) \cdot \mathrm i = 1</math> |- |&nbsp; |<math>\quad \Rightarrow \quad</math> |<math>\cos(n \cdot \varphi) = 1</math> |- |&nbsp; |<math>\quad \Rightarrow \quad</math> |<math>n \cdot \varphi = 2 \cdot \pi \cdot p, \quad p \in \mathbb{N}</math> |- |&nbsp; |<math>\quad \Rightarrow \quad</math> |<math>\varphi = \tfrac {2 \cdot \pi}{n} \cdot p, \quad p \in [\; 0, \; 1, \; ..., \; n-1]</math> |- |} Løsningerne er altså de <math>n</math> komplekse tal {{NumBlk|:|<math>z = \operatorname{cis} \left ( \tfrac {2 \cdot \pi}{n} \cdot p \right ), \quad p \in [\; 0, \; 1, \; ..., \; n-1]</math>|{{EquationRef|11}}}} Disse ligger jævnt fordelt på enhedscirklen med et indbyrdes vinkelmellemrum på <math>\tfrac {2 \cdot \pi}{n}</math> og udspænder en regulær <math>n</math>-kant med et hjørne i (1,0). De kaldes for de ''n-te enhedsrødder''. <ref name = "KR"/>{{rp|55}} <ref name = "Carstensen"/>{{rp|30}} Roden med <math>p = 1</math> betegnes normalt <math>\varepsilon</math>, de øvrige er potenser af denne. Enhedsrødderne kan derfor også opremses som :<math>1, \; \varepsilon , \; \varepsilon^2 , \; \varepsilon^3 , \; ..., \; \varepsilon^{n-1}, \quad \varepsilon = \operatorname{cis} \left ( \tfrac {2 \cdot \pi}{n} \right )</math>. Figuren i det følgende afsnit illustrerer desuden enhedsrøddernes beliggenhed i tilfælde <math>n = 5</math>, hvor :<math>\varepsilon = \operatorname{cis} \left ( \tfrac {2 \cdot \pi}{5} \right ) = \cos(72^\circ) + \sin(72^\circ) \cdot \mathrm i</math>. == Ligningen zⁿ = c == [[Fil:ComplexRoots.svg|thumb|350px|Illustration af løsninger til komplekse ligninger af typen <math>z^n = c</math>. Grøn farve: Enhedscirklen. Rød farve: Løsninger til ligningen <math>z^5 = 1</math> (enhedsrødderne af grad 5). Blå farve: Løsninger til ligningen <math>z^5 = -11 + 3 \cdot \mathrm i</math>. Løsningspunkterne danner i begge tilfælde en regulær femkant.]] Lad <math>c = r \cdot \operatorname{cis}(\varphi)</math> være et givet komplekst tal med modulus <math>r</math> og argument <math>\varphi</math>. Vi søger alle løsninger til ligningen :<math>z^n= c \quad n \in \mathbb{N}</math> Dertil skriver vi også <math>z</math> på polær form, <math>z = |z| \cdot \operatorname{cis}(v)</math> og anvender igen de Moivres formel {{EquationNote|10|(10)}}: :<math>z^n= c \quad \Rightarrow \quad |z|^n \cdot \operatorname{cis}(n \cdot v) = r \cdot \operatorname{cis}(\varphi)</math> Denne ligning er opfyldt, hvis :<math>|z| = \sqrt[n]{r} \quad</math> og <math>\quad n \cdot v = \varphi + 2 \cdot \pi \cdot p \quad</math> eller <math>\quad v = \tfrac {\varphi}{n} + \tfrac {2 \cdot \pi}{n} \cdot p</math> Ligningens <math>n</math> løsninger er derfor {{NumBlk|:|<math>z = \sqrt[n]{r} \cdot \operatorname{cis} \left ( \tfrac {\varphi}{n} + \tfrac {2 \cdot \pi}{n} \cdot p \right ) \quad p \in [\; 0, \; 1, \; ..., \; n-1]</math>|{{EquationRef|12}}}} {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|105|Eks.&nbsp;5}}}} Hvilke komplekse løsninger har ligningen <math>z^5 = -11 + 3 \cdot \mathrm i</math>? For denne ligning er <math>r = \sqrt{(-11)^2 + 3^2} = \sqrt{130}</math> og <math>\varphi = \operatorname {arctanxy} (-11,3) = 2.875 \; 341 = 164.745^\circ</math>, så :<math>z = \sqrt[10]{130} \cdot \operatorname{cis} \left ( 0.575 \; 068 + \tfrac {2 \cdot \pi}{5} \cdot p \right ) \quad p \in [\; 0, \; 1, \; 2, \; 3, \; 4,]</math> Ved udregning fås værdierne :{| class="wikitable" style="text-align: center |- ! <math>p</math> ! <math>z_p</math> |- |<math>\quad 0 \quad</math> |<math>\quad +1.365 \; 327 + 0.884 \;926 \cdot \mathrm i \quad</math> |- |<math>1</math> |<math>-0.419 \; 705 + 1.571 \;960 \cdot \mathrm i</math> |- |<math>2</math> |<math>-1.624 \; 719 + 0.086 \;599 \cdot \mathrm i</math> |- |<math>3</math> |<math>-0.584 \; 426 - 1.518 \;439 \cdot \mathrm i</math> |- |<math>4</math> |<math>+1.263 \; 524 - 1.025 \;046 \cdot \mathrm i</math> |- |} I det komplekse plan danner de til <math>z_p</math> hørende punkter en regulær femkant, se figuren. == Kompleks andengradsligning == === Ligningen z² = c === Her er <math>c</math> et vilkårligt komplekst tal. Ligningen kan løses i både kartesiske og polære koordinater: ==== Løsning i kartesiske koordinater ==== Vi sætter <math>z = x + y \cdot \mathrm i</math> og <math>c = a + b \cdot \mathrm i</math>, hvor <math>a</math> og <math>b</math> er kendte reelle tal. Opgaven er da, at finde <math>x</math> og <math>y</math>. :<math>(x + y \cdot \mathrm i)^2 = a + b \cdot \mathrm i</math> :<math>(x^2 - y^2) + 2 \cdot x \cdot y \cdot \mathrm i = a + b \cdot \mathrm i</math> :<math>\begin{cases} x^2 - y^2 = a \\ 2 \cdot x \cdot y = b \end{cases}</math> Man må opdele i forskellige tilfælde: :<math>\mathbf {a = 0 \land b = 0:}</math> ::<math>(x^2 = y^2) \land (x \cdot y = 0) \, \Leftrightarrow \, (x = 0) \land (y = 0) \Leftrightarrow z = 0</math> :<math>\mathbf {a = 0 \land b \neq 0:}</math> ::<math>x^2 = y^2 \, \Leftrightarrow \, (x = y) \lor (x = -y)</math> ::<math>b > 0:</math> <math>x</math> og <math>y</math> har samme fortegn, dvs. <math>y = x</math>: :::{| |- |<math>2 \cdot x^2 = b</math> |<math>\, \Leftrightarrow \,</math> |<math>\left ( x = \sqrt{ \frac {b}{2}} = y \right ) \lor \left ( x = -\sqrt{ \frac{b}{2}} = y \right )</math> |- |&nbsp; |<math>\, \Rightarrow \,</math> |<math>\left ( z = \sqrt{ \frac {b}{2}} + \sqrt{ \frac {b}{2}} \cdot \mathrm i \right ) \lor \left ( z = -\sqrt{ \frac {b}{2}} - \sqrt{ \frac {b}{2}} \cdot \mathrm i \right )</math> |- |} ::<math>b < 0:</math> <math>x</math> og <math>y</math> har modsat fortegn, dvs. <math>y = -x</math>: :::{| |- |<math>-2 \cdot x^2 = b</math> |<math>\, \Leftrightarrow \,</math> |<math>\left ( x = \sqrt{ \frac {-b}{2}} = -y \right ) \lor \left ( x = -\sqrt{ \frac{-b}{2}} = -y \right )</math> |- |&nbsp; |<math>\, \Rightarrow \,</math> |<math>\left ( z = \sqrt{ \frac {-b}{2}} - \sqrt{ \frac {-b}{2}} \cdot \mathrm i \right ) \lor \left ( z = -\sqrt{ \frac {-b}{2}} + \sqrt{ \frac {-b}{2}} \cdot \mathrm i \right )</math> |- |} :<math>\mathbf {a \neq 0 \land b = 0:}</math> ::<math>2 \cdot x \cdot y = 0 \, \Rightarrow \, (x = 0) \lor (y = 0)</math>. ::<math>a > 0:</math> Så må <math>y = 0</math> og <math>(x = \sqrt{a}) \lor (x = -\sqrt{a})</math> dvs. <math>(z = \sqrt{a}) \lor (z = -\sqrt{a})</math> ::<math>a < 0:</math> Så må <math>x = 0</math> og <math>(y = \sqrt{-a}) \lor (y = -\sqrt{-a})</math> dvs. <math>(z = \sqrt{-a} \cdot \mathrm i) \lor (z = -\sqrt{-a} \cdot \mathrm i)</math> :<math>\mathbf {a \neq 0 \land b \neq 0:}</math> ::Da <math>b \neq 0</math>, må også <math>x \neq 0</math>, så vi kan isolere <math>y</math> i den anden ligning, <math>y =\frac{b}{2 \cdot x}</math>, og indsætte dette i den første: :::<math>x^2 - \frac{b^2}{4 \cdot x^2} = a \, \Leftrightarrow \, 4 \cdot (x^2)^2 - 4 \cdot a \cdot x^2 - b^2 =0</math>. ::Denne fjerdegradsligningen er en iklædt andengradsligning med <math>x^2</math> som ubekendt. Ligningens [[diskriminant]] er :::<math>d = (4 \cdot a)^2 - 4 \cdot 4 \cdot (-b) = 16 \cdot (a^2 + b^2) = 16 \cdot | c |^2</math>. ::Ifølge det forudsatte er <math>d > 0</math>, så løsningerne er :::<math>x^2 = \frac{4 \cdot a \pm 4 \cdot | c |}{8} = \tfrac{1}{2} \cdot a \pm \tfrac{1}{2} \cdot | c |</math>. ::Da <math>|c| > a</math>, bliver højresiden negativ, hvis fortegnet <math>-</math> benyttes. Der er derfor kun én løsning for <math>x^2</math> og af den følger <math>y^2</math>: :::<math>\begin{array}{lcl} x^2 & = & & & \tfrac{1}{2} \cdot ( | c | + a) \\ y^2 & = & x^2 - a & = & \tfrac{1}{2} \cdot ( | c | - a) \end{array} </math> ::<math>x</math> og <math>y</math> selv kan være positive eller negative, men ligningen <math>2 \cdot x \cdot y = b</math> viser, at deres produkt skal have samme fortegn som <math>b</math>. Fortegnet af et reelt tal <math>x</math> er giver ved ''signum''-funktionen, der defineres ved :::<math>\operatorname {sign}(x) = \begin{cases} -1 & \text{ for } x < 0 \\ \;\; 0 & \text{ for } x = 0 \\ \;\; 1 & \text{ for } x >0 \end{cases}</math> ::Signum-funktionen er implementeret i de fleste programmerinssprog; i dansk [[Microsoft Excel|''Excel'']] er den fordansket til "FORTEGN". ::Vi kan nu opskrive ligningens løsning: :::{| |- |<math>x = +\sqrt {\tfrac{1}{2} \cdot ( | c | + a)} > 0</math> |<math>\quad : \quad</math> |<math>y</math> skal have samme fortegn som <math>b</math>, dvs. |- |&nbsp; |&nbsp; |<math>y = +\operatorname {sign}(b) \cdot \sqrt {\tfrac{1}{2} \cdot ( | c | - a)}</math> |- |<math>x = -\sqrt {\tfrac{1}{2} \cdot ( | c | + a)} < 0</math> |<math>\quad : \quad</math> |<math>y</math> skal have modsat fortegn af <math>b</math>, dvs. |- |&nbsp; |&nbsp; |<math>y = -\operatorname {sign}(b) \cdot \sqrt {\tfrac{1}{2} \cdot ( | c | - a)}</math> |} ''Konklusion:'' Da de tre første specialtilfælde også dækkes ind af den generelle formel, er løsningerne i alle situationer givet ved {{NumBlk|:|<math>z = \pm \left ( \sqrt{ \tfrac {1}{2} \cdot ( |c| + a)} + \operatorname {sign} (b) \cdot \sqrt{ \tfrac {1}{2} \cdot ( |c| - a)} \cdot \mathrm i \right )</math>|{{EquationRef|13}}}} De to løsninger er hinandens modsatte tal. {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|106|Eks.&nbsp;6}}}} :<math>z^2 = c = -96 - 40 \cdot \mathrm i </math> ::Her er <math>|c| = \sqrt{(-96)^2 + (-104)^2} = \sqrt{10816} = 104</math> ::<math>z = \pm \left ( \sqrt{ \tfrac {1}{2} \cdot ( 104 - 96)} + (-1) \cdot \sqrt{ \tfrac {1}{2} \cdot ( 104 + 96)} \cdot \mathrm i \right )= \pm (\sqrt{4} - \sqrt{100} \cdot \mathrm i) = \pm (2 - 10 \cdot \mathrm i)</math> ::<math>(z = 2 - 10 \cdot \mathrm i) \, \lor \, (z = -2 + 10 \cdot \mathrm i)</math> ==== Løsning i polære koordinater ==== Her kan man benytte resultatet fra afsnittet, der behandlede [[#Ligningen zⁿ = c|ligningen <math>z^n= c</math>]]: :<math>z = \sqrt{r} \cdot \operatorname{cis} \left ( \tfrac {\varphi}{2} + \pi \cdot p \right ) \quad p \in [\; 0, \; 1 \;]</math> eller, da addition af <math>\pi</math> betyder en drejning af løsningen på <math>180^\circ</math> og dermed et fortegnsskift, :<math>z = \pm \sqrt{r} \cdot \operatorname{cis} \left ( \tfrac {\varphi}{2} \right ) </math> Denne metode giver løsningen ved færre regninger, men har den ulempe, at man skal bruge trigonometriske funktioner både ved bestemmelsen af argumentet <math>\varphi</math> og ved brugen af <math>\operatorname {cis}</math>. {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|107|Eks.&nbsp;7}}}} Vi betragter igen ligningen :<math>z^2 = c = -96 - 40 \cdot \mathrm i </math> for hvilken <math>r = |c| = 104</math> og <math>\varphi = \arg(c) = -157.380 \; 135^\circ</math>. Løsningerne bliver derfor :<math>z = \pm \sqrt{104} \cdot ( \cos(-78.690 \; 068) + \sin(-78.690 \; 068) \cdot \mathrm i)</math> :<math>z = \pm ( \sqrt{104} \cdot 0.196 \; 116 - \sqrt{104} \cdot 0.980 \; 581 \cdot \mathrm i)</math> :<math>z = \pm ( 2 - 10 \cdot \mathrm i)</math> altså (naturligvis) samme resultat som ved regningen med kartesiske koordinater. Dog spiller afrundingsfejl en større rolle ved denne metode. === Rodsymboler og komplekse tal === For et vilkårligt ikke-negativt reelt tal, <math>x</math>, kan man definere tallets kvadratrod, <math>\sqrt {x}</math>, som det tal, der ganget med sig selv giver <math>x</math>: :<math>\forall \; x \in \mathbb{R} \backslash \mathbb{R}_- \; \exist ! \; y \in \mathbb{R} \backslash \mathbb{R}_- \; : \; y = \sqrt {x} \quad \Leftrightarrow \quad y^2 = x</math> Som angivet med [[Kvantor|eksistens-kvantoren]] <math>\exist !</math> er kvadratroden entydigt bestemt. Negative tal har ingen reel kvadratrod. For de komplekse tal stiller sagen sig anderledes. Som vist i [[#Ligningen zⁿ = c|et tidligere afsnit]], har alle komplekse tal, bortset fra <math>0</math>, to forskellige (og modsatte) komplekse kvadratrødder. I {{EquationNote|106|eksempel 6}} blev det vist, at :<math>z^2 = -96 - 40 \cdot \mathrm i \quad \Leftrightarrow \quad (z = 2 - 10 \cdot \mathrm i) \, \lor \, (z = -2 + 10 \cdot \mathrm i)</math>. Dette kunne også skrives :<math>\sqrt {-96 - 40 \cdot \mathrm i \,} = \pm (2 - 10 \cdot \mathrm i)</math>, hvor kvadratrodssymbolet nu bruges til at angive en flertydig størrelse. Men hvis denne notation anvendes på reelle tal, opstår der uheldige skrivemåder som <ref name = "Carstensen"/> :<math>\sqrt {25} = \pm 5 \,</math> eller endog :<math>\, \sqrt {7} = \pm \sqrt {7}</math> I denne ligning indeholder venstre side et komplekst, flertydigt kvadratrodssymbol, medens højre side benytter et reelt, entydigt kvadratrodssymbol. Det er derfor uhensigtsmæssigt at benytte rodsymboler i forbindelse med komplekse tal. === Generel andengradsligning === Den komplekse andengradsligning :<math>a \cdot z^2 + b \cdot z + c = 0 \quad a, b, c \in \mathbb {C}, \quad a \neq 0</math> kan omskrives med nøjagtig den samme fremgangsmåde, som i det [[Andengradsligning|reelle tilfælde]] til :<math> (2 \cdot a \cdot z + b)^2 = d \equiv b^2 - 4 \cdot a \cdot c</math> hvor <math>d</math> som i det reelle tilfælde kaldes andengradsligningens '''diskriminant'''. Lad nu <math>r</math> betegne den ene af de to løsninger til ligningen <math> r^2 = d</math>. Som vist i forrige afsnit er den anden løsning det modsatte tal, <math>-r</math> . Andengradsligningen har da de to løsninger {{NumBlk|:|<math>\left ( z = \frac{-b + r}{2 \cdot a} \right ) \quad \text{og} \quad \left ( z = \frac{-b - r}{2 \cdot a} \right )</math>|{{EquationRef|14}}}} ''Bemærkning'' Som vist kan rødder i andengradspolynomier udtrykkes ved hjælp af kvadratrødder. Det viser sig, at bestemmelse af rødder i tredje- og fjerdegradspolynomier også kan udtrykkes ved hjælp af rodsymboler. Men for ligninger af grad 5 eller højere er dette ikke generelt muligt. Dette blev første gang bevist af den norske matematiker [[Niels Henrik Abel]]. {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|108|Eks.&nbsp;8}}}} Lad os løse den komplekse andengradsligning :<math>(1 - \mathrm i) \cdot z^2 - 4 \cdot z + 9 + 19 \cdot \mathrm i = 0</math>. Vi identificerer * <math>a = 1 - \mathrm i</math>, * <math>b = -4</math>, * <math>c = 9 + 19 \cdot \mathrm i</math>, og beregner ligningens diskriminant til :<math>d = b^2 - 4 \cdot a \cdot c = (-4)^2 - (4 - 4 \cdot \mathrm i) \cdot (9 + 19 \cdot \mathrm i) = 16 - 36 - 76 \cdot \mathrm i + 36 \cdot \mathrm i - 76 = -96 - 40\cdot \mathrm i</math> Løsningerne til ligningen <math> r^2 = d</math> blev fundet i {{EquationNote|107|eksempel 7}} og en af dem er :<math>r = 2 - 10 \cdot \mathrm i</math>. De to rødder bliver derfor :<math>z_1 = \frac{-b + r}{2 \cdot a} = \frac {4 + 2 - 10 \cdot \mathrm i}{2 - 2 \cdot \mathrm i} = \frac {3 - 5 \cdot \mathrm i}{1 - \mathrm i} \cdot \frac {1 + \mathrm i}{1 + \mathrm i} = \frac {8 - 2 \cdot \mathrm i}{2} = {\color{ForestGreen} 4 - \mathrm i}</math> :<math>z_2 = \frac{-b - r}{2 \cdot a} = \frac {4 - 2 + 10 \cdot \mathrm i}{2 - 2 \cdot \mathrm i} = \frac {1 + 5 \cdot \mathrm i}{1 - \mathrm i} \cdot \frac {1 + \mathrm i}{1 + \mathrm i} = \frac {-4 + 6 \cdot \mathrm i}{2} = {\color{ForestGreen} -2 + 3 \cdot \mathrm i}</math>. == Komplekse funktioner == Reelle funktioner kan beskrives med en funktionsforskrift <math>y = f(x)</math> og illustreres grafisk i et <math>(x, y)</math> koordinatsystem, hvor <math>x</math>-aksen indeholder definitionsmængden og <math>y</math>-aksen bruges til billedmængden. Det samme kan ikke gøres med funktioner med komplekse variable, <math>w = f(z)</math>, for et komplekst tal optager jo allerede to dimensioner. I stedet kan en kompleks funktion illustreres med to koordinatsystemer, et <math>z</math>-system til definitionsmængden og et <math>w</math>-system til billedmængden. === Kompleks konjugering === Konjugering blev defineret i afsnittet om [[#Elementære regneregler for komplekse tal|elementære regneregler]]. Ved udregning konstaterer man, at der gælder følgende regler for kompleks konjugering: * <math>\overline{z + w} = \overline{z} + \overline{w} \!\ </math> * <math>\overline{z \cdot w} = \overline{z} \cdot \overline{w} \!\ </math> * <math>\left| \overline{z} \right| = \left| z \right|</math> * <math>z + \bar{z} = 2 \cdot x</math> * <math>z \cdot \bar{z} = \bar{z} \cdot z = x^2 + y^2 = |z|^2</math> * <math>\overline{z} = \overline{r \cdot \exp (\varphi} \cdot \mathrm i) = r \cdot \exp (-\varphi \cdot \mathrm i)</math> Bemærk, at sum og produkt af <math>z</math> og <math>\bar{z}</math> er reelle tal. === Kompleks lineær funktion === En '''kompleks lineær funktion''' har forskriften :<math>f(z) = a \cdot z + b, \; a \in \mathbb C \in \{ 0 \}, \; b \in \mathbb C</math> (Hvis <math>a = 0</math>, bliver <math>f(z)</math> en konstant funktion, der afbilder alle punkter i den komplekse plan i det komplekse tal <math>b</math>). Specielt er * <math>f(0) = b</math> * <math>f(1) = a + b</math> * <math>f(\mathrm i) = a \cdot \mathrm i + b </math>. [[Fil:ComplexLinearMapping.svg|thumb|center|550px|Illustration af den komplekse lineære funktion <math>f(z) = a \cdot z + b</math>, hvor <math>a = \sqrt 3 + \mathrm i</math> og <math>b = 2 + \mathrm i</math>. Et net af enhedskvadrater i <math>z</math>-planet afbildes ved <math>f</math> i et andet kvadratisk net i <math>w</math>-planet. De tre komplekse tal <math>0</math>, <math>1</math> og <math>\mathrm i</math> samt afbildningens fikspunkt <math>z^*</math> er i <math>z</math>-planet markeret med farvede prikker hhv. et sort kryds. Deres billeder i <math>w</math>-planet har de samme signaturer. Fikspunktet er defineret ved, at <math>f(z^*) = z^*</math>, så det bliver som det eneste på sit oprindelige sted.]] Dette illustreres på figuren med funktionen <math>f(z) = (\sqrt 3 + \mathrm i) \cdot z + (2 + \mathrm i)</math>, der også viser, hvordan et kvadratisk net i <math>z</math>-planet afbildes i et strakt, roteret og forskudt kvadratisk net i <math>w</math>-planet. Matematisk set er der tale om en [[ligedannethed]]. Vi betragter først to specialtilfælde: # <math>a = 1</math>: Så er <math>f(z) = z + b</math>, dvs. funktionen foretager en parallelforskydning med <math>b</math>. # <math>b = 0</math>: Så er <math>f(z) = a \cdot z</math>. For kortheds skyld kalder vi funktionsværdien for <math>w</math>, <math>w = a \cdot z</math>. ::Vi har da ::<math>|w| = |a| \cdot |z|</math>: Multiplikation ud fra (0, 0) med <math>|a|</math>. ::<math>\arg (w) = \arg(a) + \arg(z)</math>: Rotation omkring (0,0) med <math>\varphi = \arg(a)</math>. Herefter ser vi på det generelle tilfælde, hvor <math>a \neq 1 </math>: Funktionen har da netop et fikspunkt <math>z^*</math> defineret ved, at <math>f(z^*) = z^*</math>: :<math>a \cdot z^* + b = z^* \quad \Leftrightarrow \quad b =(1 - a) \cdot z^* \quad \Leftrightarrow \quad z^* = \frac{b}{1 - a}</math>. Betegner vi som ovenfor funktionsværdien med <math>w</math>, kan vi omskrive således: :<math>w = a \cdot z + b = a \cdot ( z - z^*) + a \cdot z^* + b = a \cdot ( z - z^*) + z^*</math> :<math>w - z^* = a \cdot ( z - z^*)</math> Heraf fremgår, at <math>f</math> strækker og roterer som omtalt ovenover, men gør det centreret på fikspunktet <math>z^*</math>. Det orange kvadrat, som vises i <math>z</math>-planen på figuren, afbildes ved <math>f</math> i det orange kvadrat i <math>w</math>-planet. Det sker ved # en strækning ud fra <math>z^*</math> med det lineære forhold <math>|a| = \sqrt {(\sqrt {3})^2 + 1^2} = 2</math> # en rotation omkring <math>z^*</math> på <math>\arg(z) = \arctan \left ( 1/ \sqrt{3} \right ) = \pi /6 = 30 ^\circ</math> {{NumBlk||'''Eksempel'''|{{EquationRef|109|Eks.&nbsp;9}}}} '''Beregning af et fikspunkt <math>z^*</math>''' For den komplekse lineære funktion på figuren er <math>a = \sqrt{3} + \mathrm i</math> og <math>b = 2 + \mathrm i</math>. Heraf følger, at :{| |<math>z^* </math> |<math>\, = \,</math> |<math>\frac{b}{1 - a} = \frac {2 + \mathrm i}{1 - \sqrt{3} - \mathrm i} = \frac {2 + \mathrm i}{1 - \sqrt{3} - \mathrm i} \cdot \frac {1 - \sqrt{3} + \mathrm i}{1 - \sqrt{3} + \mathrm i} = \frac{2 - 2 \cdot \sqrt{3}+ 2 \cdot \mathrm i + \mathrm i - \sqrt{3} \cdot \mathrm i - 1}{1 + 3 - 2 \cdot \sqrt{3} + 1}</math> |- | |<math>\, = \,</math> |<math>\frac{(1 - 2 \cdot \sqrt{3}) + (3 - \sqrt{3}) \cdot \mathrm i}{5 - 2 \cdot \sqrt{3}} \cdot \frac {5 + 2 \cdot \sqrt{3}}{5 + 2 \cdot \sqrt{3}} </math> |- | |<math>\, = \,</math> |<math>\frac {(5 + 2 \cdot \sqrt{3} - 10 \cdot \sqrt{3} - 12) + (15 + 6 \cdot \sqrt{3} - 5 \cdot \sqrt{3} - 6)}{25 - 12}</math> |- | |<math>\, = \,</math> |<math>{\color{ForestGreen} \frac {-7 - 8 \cdot \sqrt{3}}{13} + \frac {9 + \sqrt{3}}{13} \cdot \mathrm i} \approx -1.604 \,339 + 0.825 \, 542 \cdot \mathrm i</math> |} === Kompleks eksponentialfunktion === Den reelle eksponentialfunktion <math>\mathrm{exp}</math> er defineret ved, at dens differentialkvotient er lig funktionen selv, altså : <math>\mathrm{exp}(x)' = \mathrm{exp}(x)</math> Som konsekvens heraf er : <math>\exp(a \cdot x)' = a \cdot \mathrm{exp}(x)</math> Desuden opfylder <math>\mathrm{exp}</math> [[funktionalligning]]en : <math>\mathrm{exp}(x + y) = \mathrm{exp}(x) \cdot \mathrm{exp}(y)</math> ==== Eksponentialfunktionen med imaginært argument ==== Med baggrund i ovenstående resultat indfører man følgende definition: :{| class="wikitable" style="background: #FF99FF; width:40em; height:4em;" |- | &nbsp; '''Definition:''' <br/> &nbsp;Eksponentialfunktionen med et imaginært argument defineres ved forskriften<br/> &nbsp;<math>\exp(x\cdot \mathrm i) = \cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i \quad x \in \mathbb{R}</math> |} At denne definition er fornuftig bestyrkes af nedenstående egenskaber: :{| |<math>\exp (x\cdot \mathrm i) \cdot \exp (y\cdot \mathrm i)</math> |<math>\, = \,</math> |<math>(\cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i) \cdot (\cos(y) + \sin(y) \cdot \mathrm i)</math> |&nbsp; | Ifølge definitionen |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>(\cos(x) \cdot \cos(y) - \sin(x) \cdot \sin(y))</math> |&nbsp; | |- |&nbsp; |<math>\, + \,</math> |<math>(\cos(x) \cdot \sin(y) + \sin(x) \cdot \cos(y)) \cdot \mathrm i)</math> |&nbsp; | Ifølge parentesregneregler |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\cos(x + y) + \sin(x+y) \cdot \mathrm i</math> |&nbsp; | Ifølge [[additionsformler]] for <math>\cos</math> og <math>\sin</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\exp ((x + y) \cdot \mathrm i)</math> |&nbsp; | Ifølge definitionen |- |} Eksponentialfunktionens [[funktionalligning]], <math>\exp (p + q) = \exp (p) \cdot \exp (q)</math>, er dermed også opfyldt for imaginære argumenter. De elementære funktioner <math>\sin</math>, <math>\cos</math> og <math>\exp</math> har følgende [[Taylorrække|rækkeudviklinger]] gældende for alle <math>x \in \mathbb{R}</math> :<math>\sin(x) = x - {x^3 \over 3!} + {x^5 \over 5!} - {x^7 \over 7!} + ...</math> :<math>\cos(x) = 1 - {x^2 \over 2!} + {x^4 \over 4!} - {x^6 \over 6!} + ...</math> :<math>\exp(x) = 1 + {x \over 1!} + {x^2 \over 2!} + {x^3 \over 3!} + {x^4 \over 4!} + {x^5 \over 5!} + ...</math> Hvis vi ønsker at kunne benytte disse også for komplekse tal, må der (da <math>\mathrm i ^2 = -1</math>!) gælde at :{| |- |<math>\exp(x \cdot \mathrm i)</math> |<math>\, = \,</math> |<math>1 + {x \over 1!} \cdot \mathrm i - {x^2 \over 2!} - {x^3 \over 3!} \cdot \mathrm i + {x^4 \over 4!} + {x^5 \over 5!} \cdot \mathrm i ...</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\left ( 1 - {x^2 \over 2!} + {x^4 \over 4!} + ...\right ) + \left ( {x \over 1!} - {x^3 \over 3!} + {x^5 \over 5!}... \right ) \cdot \mathrm i</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\mathrm{cis} (x)</math> |- |} i overensstemmelse med ovenstående resultat. ==== Eksponentialfunktionen med komplekst argument ==== Vi ønsker, at funktionalligningen gældende for reel <math>\exp</math> skal gælde generelt: :<math>\exp(x + y \cdot \mathrm i) = \exp(x) \cdot \exp(y \cdot \mathrm i)= \exp(x) \cdot (\cos(y) + \sin(y) \cdot \mathrm i)</math>, hvilket fører til følgende definition af <math>\exp</math> for et vilkårligt komplekst tal <math>z</math>: :{| class="wikitable" style="background: #FF99FF; width:40em; height:4em;" |- | &nbsp; '''Definition:''' <br/> &nbsp; Eksponentialfunktionen med et komplekst argument defineres ved forskriften<br/> &nbsp; <math>\exp(z) = \exp(x + y \cdot \mathrm i) = \exp(x) \cdot (\cos(y) + \sin(y) \cdot \mathrm i)</math> |} I nogle fremstillinger af de komplkse tal<ref name = "Esrom"/> vælger man i stedet at definere <math>\exp(z)</math> som den ovenfor viste uendelige sum, altså :<math>\exp(z)= \sum_{n = 0}^{\infty}\frac{z^n}{n!} = 1 + \frac{z}{1!} + \frac{z^2}{2!} + \frac{z^3}{3!} + ...</math> Men det kræver et større forarbejde at vise, at denne sum er veldefineret, dvs. at den konvergerer for alle <math>z \in \mathbb {C}</math>. ==== Egenskaber for exp ==== Funktionalligningen for eksponentialfunktionen <math>\exp</math> kendt fra de reelle tal <math>\mathbb{R}</math>, forbliver gyldig ved udvidelsen til de komplekse tal <math>\mathbb{C}</math>, dvs. der gælder :<math>\exp(z + w) = \exp(z) \cdot \exp(w)</math> for alle <math>z, w \in \mathbb{C}</math> Af definitionen fremgår også, at :<math>\exp(z) \neq 0</math> for alle <math>z \in \mathbb{C} </math> Udregningen :{| |- |<math>\exp(z + 2 \cdot \pi \cdot \mathrm i)</math> |<math>\, = \,</math> |<math>\exp(z) \cdot \exp(2 \cdot \pi \cdot \mathrm i)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\exp(z) \cdot (\cos(2 \cdot \pi) + \sin(2 \cdot \pi)\cdot \mathrm i)</math> |- |&nbsp; |<math>\, = \,</math> |<math>\exp(z) \cdot (1 + 0 \cdot \mathrm i)= \exp(z)</math> |- |} viser, at <math>\exp(z)</math> er periodisk med en imaginær periode på <math>2 \cdot \pi \cdot \mathrm i</math>. Geometrisk betyder det, at alle komplekse tal, som i den komplekse talplan ligger på en linje parallel med den imaginære akse og med en indbyrdes afstand på <math>2 \cdot \pi</math> ved <math>\exp</math> afbildes i det samme tal. Med andre ord er <math>\exp</math> ikke injektiv og har derfor ikke nogen invers funktion. [[Fil:ComplexExpStrips.svg|thumb|center|550px|Den komplekse funktion <math>\exp</math> afbilder enhver af de grå striber <math>S_n, n \in \mathbb {Z},</math> med højden <math>2 \cdot \pi</math> på den komplekse plan. Komplekse tal i <math>z</math>-planet med en indbyrdes forskel på <math>2 \cdot \pi \cdot \mathrm i</math> afbildes som vist med pile i samme punkt i <math>w</math>-planet. De to pile tegnet med cyan og magenta farve viser, hvis de vendes om, hvorden den komplekse logaritmefunktion <math>\operatorname {Log}</math> afbilder komplekse tal ind i striben <math>S_0</math>.]] Illustrationen viser med grå farver strimler med en bredde på <math>2 \cdot \pi</math>. Strimlerne <math>S_n</math> karakteriseres med et helt tal <math>n</math> og defineres som :<math>S_n = \{ z = x + y\cdot \mathrm i \, | \, (2 \cdot n - 1) \cdot \pi \, \leqq \, \mathrm{Im}\,(z) \, < \, (2 \cdot n + 1) \cdot \pi \} \quad n \in \mathbb{N}</math> Når man vil undersøge, hvordan <math>\exp</math> afbilder <math>z</math>-planet ind i <math>w</math>-planet, kan man derfor begrænse sig til en strimmel af bredden <math>2 \cdot \pi</math>, for eksempel strimlen :<math>S_0 = \{ x + y\cdot \mathrm i \, | \, -\pi \,\leqq y \, < \, +\pi \}</math> Linjer i denne strimmel, som er parallelle med den reelle akse og som har afstanden <math>y^*</math> (regnet med fortegn), kan beskrives med parameterfremstillingen :<math> z = t + y^* \cdot \mathrm i \quad t \in \mathbb{R}</math>. Et punkt <math>z</math> på linjen afbildes ved <math>\exp</math> i punktet :<math>w = \exp(z) = \cos(y^*) \cdot \exp(t) + \sin(y^*) \cdot \exp(t)</math>. Når parameteren <math>t</math> gennemløber intervallet <math>] \,- \infty; \infty \,[</math>, gennemløber billedpunktet en åben halvlinie gående ud fra <math>(0,\, 0)</math> under vinklen <math>y^*</math>. Liniestykker i denne strimmel, som er parallelle med den imaginære akse og som har afstanden <math>x^*</math> (regnet med fortegn), kan beskrives med parameterfremstillingen :<math> z = x^* + t \cdot \mathrm i \quad t \in [ \, -\pi ; \pi [</math>. Et punkt <math>z</math> på liniestykket afbildes ved <math>\exp</math> i punktet :<math>w = \exp(z) = \exp(x^*) \cdot \cos(t) + \exp(x^*) \cdot \sin(t)</math>. Når parameteren <math>t</math> gennemløber intervallet <math>[ \,- \pi; \pi \,[</math>, gennemløber billedpunktet en cirkel med centrum i <math>(0,\, 0)</math> og radius <math>\exp(x^*)</math>. Disse forhold illustreres på nedenstående figur. [[Fil:ComplexExpMapping.svg|thumb|center|550px|Illustration af den komplekse eksponentialfunktions afbildning af det komplekse plan, <math>w = \exp(z)</math>. ''Til venstre'': <math>z</math>-planet med de tre komplekse tal 0, 1, og <math>\mathrm i</math>, et kvadratisk net med maskestørrelse 1, en del af den vandrette stribe <math>-\pi < \operatorname{Im}(z) < +\pi</math> (markeret med en lysegrå baggrund) samt to rektangler med grøn og magenta farve. ''Til højre'': Exp-billederne af disse objekter: Vandrette linjer afbildes i halvlinier, som udgår fra <math>0</math>, lodrette i cirkler med centrum i <math>0</math>. De danner kurveskarer, som lokalt står vinkelret på hinanden. Tallet <math>w = 0</math> er som det eneste ''ikke'' et billedpunkt.]] === Kompleks logaritmefunktion === Som vist i forrige afsnit er der komplekse eksponentialfunktion <math>\exp</math> ikke injektiv, idet den afbilder enhver af striberne <math>S_i</math> ind i de komplekse tal. Den har derfor ikke nogen invers (omvendt) funktion. Men hvis man begrænser dens definitionsmængde til én af disse striber, bliver den invertérbar. Hvis man begrænser sig til ''hovedstriben'' :<math>S_0 \equiv \{ z | -\pi \leqq \mathrm{Im}\,(z)) < \pi \}</math> kan man regne sig frem til en forskrift for den inverse funktion<ref name = "Carstensen"/>. Betegner vi den begrænsede udgave af eksponentialfunktionen med <math>\exp _0</math> og dens inverse funktion med <math>\operatorname {Log}</math>, har vi :<math>w = \exp _0 (z) \quad \Leftrightarrow \quad \operatorname {Log}(w) = z</math> eller på koordinatform :<math>u + v \cdot \mathrm i= \exp_0(x + y \cdot \mathrm i) \quad \Leftrightarrow \quad \operatorname {Log}(u + v \cdot \mathrm i) = x + y \cdot \mathrm i</math> Vi bestemmer <math>x</math> og <math>y</math>: :<math>u + v \cdot \mathrm i= \exp(x) \cdot (\cos(y) + \sin(y) \cdot \mathrm i) \quad \Leftrightarrow \quad (u = \exp(x) \cdot \cos(y)) \land (v = \exp(x) \cdot \sin(y))</math> :<math>|w^2| = u^2 + v^2 = \exp(2 \cdot x) \quad \Leftrightarrow \quad \exp(x) = |w| \quad \Leftrightarrow \quad x = \ln(|w|)</math> :<math>y = \arg(w) \in [-\pi; \, \pi[</math> Forskriften for <math>\operatorname {Log}</math>, der kaldes logaritmens ''hovedværdi'', er derfor: {{NumBlk|:|<math>\operatorname{Log}(z) = \ln(|w|) + \arg(w) \cdot \mathrm i </math>|{{EquationRef|15}}}} {{NumBlk||'''Eksempler'''|{{EquationRef|110|Eks.&nbsp;10}}}} * <math>\operatorname{Log}(\mathrm i) = \ln(1) + \arg(\mathrm i) \cdot \mathrm i = {\color{ForestGreen} \tfrac{\pi}{2} \cdot \mathrm i}</math> * <math>\operatorname{Log}(4 + 6 \cdot\mathrm i) = \ln(|4 + 6 \cdot\mathrm i|) + \arg(4 + 6 \cdot\mathrm i) \cdot \mathrm i = {\color{ForestGreen} \ln(\sqrt{52}) + \arctan(6/4) \cdot \mathrm i} \approx 1.975 \,622 + 0.982 \,794 \mathrm i</math> * <math>\operatorname{Log}(1 - 5 \cdot\mathrm i) = \ln(|1 - 5 \cdot\mathrm i|) + \arg(1 - 5 \cdot\mathrm i) \cdot \mathrm i = {\color{ForestGreen} \ln(\sqrt{26}) + \arctan(-5) \cdot \mathrm i} \approx 1.629 \,048 - 1.373 \,008 \mathrm i</math> De to sidste eksempler kan ses illustreret på ovenstående figur med flertydighed for <math>\exp</math>: Hvis retningen af de to afbildningspile tegnet med cyan og magenta farve vendes om, viser de, hvordan <math>\operatorname{Log}</math> afbilder netop de to tal <math>4 + 6 \cdot\mathrm i</math> og <math>1 - 5 \cdot\mathrm i</math> ind i <math>S_0</math>. === Komplekse trigonometriske funktioner === Vi har defineret, at :<math>\exp(x\cdot \mathrm i) = \cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i \quad x \in \mathbb{R}</math> Da <math>\cos</math> er en lige og <math>\sin</math> en ulige funktion, følger heraf, at <math></math> <math></math> :<math>\exp(-x\cdot \mathrm i) = \cos(x) - \sin(x) \cdot \mathrm i \quad x \in \mathbb{R}</math> Addition af disse to ligninger fører til, at :<math>\cos(x) = \frac{\exp(x\cdot \mathrm i) + \exp(-x\cdot \mathrm i)}{2}</math> Subtraktion giver :<math>\sin(x) = \frac{\exp(x\cdot \mathrm i) - \exp(-x\cdot \mathrm i)}{2 \cdot \mathrm i}</math> Vi udvider definitionsmængden til <math>\mathbb {C}</math> ved at definere {{NumBlk|:|<math>\cos(z) = \frac{\exp(z\cdot \mathrm i) + \exp(-z\cdot \mathrm i)}{2} \quad z \in \mathbb{C}</math>|{{EquationRef|16}}}} {{NumBlk|:|<math>\sin(z) = \frac{\exp(z\cdot \mathrm i) - \exp(-z\cdot \mathrm i)}{2 \cdot \mathrm i} \quad z \in \mathbb{C}</math>|{{EquationRef|17}}}} Disse udtryk blev første gang udledt af den schweiziskse matematiker [[#Leonhard Euler|Leonhard Euler]] i 1748, og de kaldes derfor ''Eulers formler'' <ref name = "Esrom"/><ref name = "Hax"/>. For reelle tal er <math>\cos</math> og <math>\sin</math> periodiske med perioden <math>2 \cdot \pi</math>. Denne egenskab bevares ved udvidelsen til de komplekse tal: :<math>\begin{array}{lcl} \cos(z + 2 \cdot \pi) & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp((z + 2 \cdot \pi)\cdot \mathrm i) + \exp(-(z + 2 \cdot \pi)\cdot \mathrm i) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp(z \cdot \mathrm i) \cdot \exp(2 \cdot \pi \cdot \mathrm i)) + \exp(-z \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-2 \cdot \pi \cdot \mathrm i)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp(z \cdot \mathrm i) ) + \exp(-z \cdot \mathrm i) \\ & = & \cos(z) \end{array} </math> og tilsvarende for <math>\sin</math>. De øvrige trigonometriske funktioner defineres som i det reelle tilfælde. For eksempel er tangens og cotangens fastlagt ved :<math>\tan(z) = \frac{\sin(z)}{\cos(z)} \quad z \in \mathbb{C} \setminus \{ \tfrac{\pi}{2} + p \cdot \pi \, | \, p \in \mathbb{Z} \}</math> :<math>\cot(z) = \frac{\cos(z)}{\sin(z)} \quad z \in \mathbb{C} \setminus \{ p \cdot \pi \, | \, p \in \mathbb{Z} \}</math> {{NumBlk||'''Eksempler'''|{{EquationRef|111|Eks.&nbsp;11}}}} :<math>\cos(\mathrm i) = \frac{\exp(-1) + \exp(+1)}{2} = {\color{ForestGreen} \tfrac{1}{2} \cdot ( \mathrm e + {\mathrm e}^{-1})} \approx 1.543 \, 081</math> :<math>\sin(\mathrm i) = \frac{\exp(-1) - \exp(+1)}{2 \cdot \mathrm i} = \tfrac{1}{2} \cdot ( {\mathrm e}^{-1} - \mathrm e) \cdot (- \mathrm i) = {\color{ForestGreen} \tfrac{1}{2} \cdot ( \mathrm e - {\mathrm e}^{-1}) \cdot \mathrm i} \approx 1.175 \, 201 \cdot \mathrm i</math> :<math>\tan(\mathrm i) = \frac{ \mathrm e - {\mathrm e}^{-1} }{\mathrm e + {\mathrm e}^{-1}} \cdot \mathrm i = {\color{ForestGreen} \frac{ {\mathrm e}^{2} - 1}{ {\mathrm e}^{2} + 1} \cdot \mathrm i} \approx 0.761 \, 594 \cdot \mathrm i</math> Det første af de tre tal er rent reelt, de to andre rent imaginære. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan den komplekse cosinus-funktion afbilder den komplekse plan ind i den komplekse plan. [[Fil:ComplexCosMapping.svg|thumb|center|550px|Illustration af den komplekse cosinus-funktions afbildning af det komplekse plan, <math>w = \cos(z)</math>. ''Til venstre'': <math>z</math>-planet med de fire komplekse tal <math>0</math>, <math>1</math>, <math>\mathrm i</math> og <math>1 + \mathrm i</math>, et kvadratisk net med maskestørrelse 0.5, en del af den lodrette stribe <math>-\pi < \operatorname{Re}(z) < +\pi</math> (markeret med en lysegrå baggrund) samt to rektangler med grøn og cyan farve. ''Til højre'': Cosinus-billedet af disse objekter: Vandrette linjer afbildes i [[ellipse]]r, lodrette i [[Hyperbel|hyperbler]], der alle har [[Brændpunkt (geometri)|brændpunkter]] i <math>-1</math> og <math>1</math>. De danner kurveskarer, som lokalt står vinkelret på hinanden.]] === Komplekse hyperbolske funktioner === Funktionerne defineres som i det [[Hyperbolske funktioner|reelle tilfælde]]: :<math>\cosh(z) = \frac{\exp (z) + \exp (-z)}{2} \qquad</math> Kompleks hyperbolsk cosinus :<math>\sinh(z) = \frac{\exp (z) - \exp (-z)}{2} \qquad</math> Kompleks hyperbolsk sinus Ved at sammenligne med definitionerne på hyperbolsk cosinus og sinus, ser man, at der i de komplekse tals verden er der en enkel sammenhæng mellem trigonometriske og hyperbolske funktioner: :<math>\begin{array}{lcl} \cosh(z) & = & \cos \left ( \frac {z}{ \mathrm i} \right ) & \quad \Leftrightarrow \quad & \cos (z) & = & \cosh(z \cdot \mathrm i) \\ \sinh(z) & = & \mathrm i \cdot \sin \left ( \frac {z}{ \mathrm i} \right ) & \quad \Leftrightarrow \quad & \sin (z) & = & -\mathrm i \cdot \sinh ( z \cdot \mathrm i ) \end{array} </math> === Formler for komplekse trigonometriske og hyperbolske funktioner === Man kan udtrykke de komplekse trigonometriske og hyperbolske funktioners real- og imaginærdele ved hjælp af de tilsvarende reelle funktioner: :<math>\begin{array}{lcl} \cos(z) & = & \cos(x + y \cdot \mathrm i) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp ((x + y \cdot \mathrm i) \cdot \mathrm i) + \exp (-(x + y \cdot \mathrm i)\cdot \mathrm i)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp (-y + x \cdot \mathrm i) + \exp (y - x \cdot \mathrm i)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot (\exp (x \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-y) + \exp (-x \cdot \mathrm i) \cdot \exp(y)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot ( (\cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-y) + (\cos(-x) + \sin(-x) \cdot \mathrm i)) \cdot \exp(y))\\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot ( (\cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-y) + (\cos(x) - \sin(x) \cdot \mathrm i)) \cdot \exp(y)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot \cos(x) \cdot (\exp(-y) + \exp(y)) + \tfrac{1}{2} \cdot \sin(x) \cdot (\exp(-y) - \exp(y)) \cdot \mathrm i \\ & = & \cos(x) \cdot \cosh(y) - \sin(x) \cdot \sinh(y) \cdot \mathrm i \\ \end{array} </math> :<math>\begin{array}{lcl} \sin(z) & = & \sin(x + y \cdot \mathrm i) \\ & = & \tfrac{1}{2\cdot \mathrm i} \cdot (\exp ((x + y \cdot \mathrm i) \cdot \mathrm i) - \exp (-(x + y \cdot \mathrm i)\cdot \mathrm i)) \\ & = & \tfrac{1}{2\cdot \mathrm i} \cdot (\exp (-y + x \cdot \mathrm i) - \exp (y - x \cdot \mathrm i)) \\ & = & \tfrac{1}{2\cdot \mathrm i} \cdot (\exp (x \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-y) - \exp (-x \cdot \mathrm i) \cdot \exp(y)) \\ & = & \tfrac{1}{2\cdot \mathrm i} \cdot ( (\cos(x) + \sin(x) \cdot \mathrm i) \cdot \exp(-y) - (\cos(-x) + \sin(-x) \cdot \mathrm i)) \cdot \exp(y))\\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot ( (-\cos(x) \cdot \mathrm i + \sin(x)) \cdot \exp(-y) - (-\cos(x) \cdot \mathrm i- \sin(x))) \cdot \exp(y)) \\ & = & \tfrac{1}{2} \cdot \cos(x) \cdot (-\exp(-y) + \exp(y)) \cdot \mathrm i + \tfrac{1}{2} \cdot \sin(x) \cdot (\exp(-y) + \exp(y)) \\ & = & \sin(x) \cdot \cosh(y) + \cos(x) \cdot \sinh(y) \cdot \mathrm i \\ \end{array} </math> :<math>\begin{array}{lcl} \cosh(z) & = & \cos \left ( \frac {z}{\mathrm i} \right ) = \cos \left ( \frac {x + y \cdot \mathrm i}{\mathrm i} \right )= \cos (y - x \cdot \mathrm i ) \\ & = & \cos(y) \cdot \cosh(x) + \sin(y) \cdot \sinh(x) \cdot \mathrm i \\ \end{array} </math> :<math>\begin{array}{lcl} \sinh(z) & = & \sin \left ( \frac {z}{\mathrm i} \right ) \cdot \mathrm i = \sin (y - x \cdot \mathrm i ) \cdot \mathrm i \\ & = & (\sin(y) \cdot \cosh(x) - \cos(y) \cdot \sinh(x) \cdot \mathrm i) \cdot \mathrm i \\ & = & \cos(y) \cdot \sinh(x) + \sin(y) \cdot \cosh(x) \cdot \mathrm i \end{array} </math> '''Eksempel:''' :<math>\cos(4 + 3 \cdot \mathrm i) = {\color{ForestGreen} \cos(4) \cdot \cosh(3) - \sin(4) \cdot \sinh(4) \cdot \mathrm i} \approx -6.580 \, 663 + 7.581 \,553 \cdot \mathrm i</math> === Komplekse potensfunktioner === En '''potensfunktion''' har en forskrift af formen :<math>p(z) = a_n \cdot z^n \quad a_n \in \mathbb {C} \setminus \{0\}, \quad n \in \mathbb {N}</math> hvor koefficienten <math>a_n</math> er et komplekst tal forskellig fra <math>0</math> og potensen <math>n</math> er et naturligt tal. Funktionens virkemåde kan undersøges ved at bestemme billedet af punkterne på en cirkel med centrum i <math>0</math> og radius <math>r</math>. En sådan cirkel kan beskrives med en vinkelparameter <math>\varphi</math>: :<math>z = r \cdot \operatorname {cis} (\varphi), \quad \varphi \in [0; \, 2 \cdot \pi[</math>. Vi skriver den komplekse koefficient <math>a_n</math> på polær form, :<math>a_n = | a_n | \cdot \operatorname {cis} (\varphi_0), \quad \varphi_0 = \arg(a_n)</math> Med anvendelse af ligningerne (?) og (?) ses, at cirklens billede bliver givet ved :<math>w = p(z) = | a_n | \cdot \operatorname {cis} (\varphi _0) \cdot r^n \cdot \operatorname {cis} (n \cdot \varphi) = | a_n | \cdot r^n \cdot \operatorname {cis}(n \cdot \varphi + \varphi _0)</math>. Dette er en cirkel med centrum i <math>0</math> og radius <math>| a_n | \cdot r^n</math>, som gennemløbes <math>n</math> gange, når <math>z</math> gennemløber cirklen én gang; begyndelsespunktet er faseforskudt vinklen <math>\varphi _0</math>, hvilket dog ikke ændrer billedets cirkelform. [[Fil:ComplexMonomiaMapping.svg|thumb|center|550px|Enhedscirklen i <math>z</math>-planet til venstre afbildes af fire polynomier af grad 1 til 4 i de fire cirkler vist i <math>w</math>-planet til højre. Billederne af 18 punkter på enhedscirklen i første kvadrant begyndende med et grønt og et rødt punkt er ligeledes vist. Billedpunkterne er faseforskudte, og afstanden mellem dem vokser proportional med polynomiets grad.]] Figuren illustrerer disse forhold for billedet af en enhedscirkel, <math>|z| = 1</math>, ved fire forskellige potensfunktioner, :<math>p_1(z) = (+0.6 + 0.4 \cdot \mathrm i) \cdot z^1 + (+1 + \mathrm i), \quad \varphi _0 \approx 33.69 ^\circ</math>. :<math>p_2(z) = (-0.4 + 0.4 \cdot \mathrm i) \cdot z^2 + (-1 + \mathrm i), \quad \varphi _0 \approx 123.69 ^\circ</math>. :<math>p_3(z) = (-0.6 - 0.4 \cdot \mathrm i) \cdot z^3 + (-1 - \mathrm i), \quad \varphi _0 \approx 213.69 ^\circ</math>. :<math>p_4(z) = (+0.4 - 0.6 \cdot \mathrm i) \cdot z^4 + (+1 - \mathrm i), \quad \varphi _0 \approx 303.69 ^\circ</math>. Der er adderet en konstant til hver funktion for at kunne forskyde billedcirklerne til hver sin kvadrant. Atten punkter på den første fjerdedel af enhedscirklen er markeret, og deres billeder viser, at det går jo hurtigere rundt på billedcirklerne, des højere potensen <math>n</math> er. === Komplekse polynomier === Et '''polynomium''' af grad <math>n</math> har en forskrift af formen :<math>P(z) = a_n \cdot z^n + a_{n-1} \cdot z^{n-1} + ... + a_2 \cdot z^2 + a_1 \cdot z + a_0</math> Polynomiets ''koefficienter'' <math>a_i</math> kan være vilkårlige komplekse tal, dog skal <math>a_n \neq 0</math>. Et komplekst tal <math>r</math> siges at være en ''rod'' i polynomiet <math>P(z)</math>, hvis :<math>P(r) = 0</math> ''Nulpolynomiet'' <math>P(z) = 0</math> tildeles ingen grad. ''Nultegradspolynomier'' <math>P(z) = a_0, \quad a_0 \neq 0</math> har ingen rødder. ''Førstegradspolynomier'' <math>P(z) = a_1 \cdot z + a_0, \quad a_1 \neq 0</math> har én rod nemlig <math>r = -a_0 /a_1</math>. ''Andengradspolynomier'' <math>P(z) = a_2 \cdot z^2 + a_1 \cdot z + a_0, \quad a_2 \neq 0</math> har to rødder, nemlig dem, der blev bestemt i afsnittet om [[#Generel andengradsligning|andengradsligninger]]. Ifølge [[algebraens fundamentalsætning]] har et <math>n</math>-te grads [[polynomium]] <math>n</math> rødder og kan skrives på formen :<math>P(z) = a_n \cdot (z-r_1) \cdot (z-r_2) \cdot ... \cdot (z-r_n)</math> hvor de <math>n</math> rødder <math>r_i</math> ikke nødvendigvis er forskellige. Ifølge afsnittet om [[#Komplekse potensfunktioner|komplekse potensfunktioner]] afbilder <math>p(z) = a_n \cdot z^n</math> en cirkel med centrum i <math>0</math> og radius <math>r</math> i en cirkel med en ny radius, <math>|a_n| \cdot r^n</math>, som gennemløbes <math>n</math> gange. Da et polynomium er en sum af potensfunktioner, bliver billedet af en cirkel ved et polynomium en kurve, som er en sum af cirkelbevægelser med forskellig radius og frekvens, en art epicykelbevægelse. Figuren herunder viser et eksempel på dette. I artiklen [[algebraens fundamentalsætning]] vises yderligere billeder af andre cirkler ved det samme polynomium. [[Fil:ComplexPolynomiaMapping.svg|thumb|center|550px|Tredjegradspolynomiet <math>P(z) = z^3 -15 \cdot z^2 + (57 + 48 \cdot \mathrm i) \cdot z + 33 - 56 \cdot \mathrm i</math> afbilder den til venstre viste cirkel med radius <math>r = 5</math> i kurven vist til højre. Udvalgte punkter på cirklen og deres billeder er ligeledes vist. Et af disse, <math>z_* = 3 + 4 \cdot \mathrm i</math>, er markeret med grøn farve. Det fremgår, at billedpunktet er <math>P(z_*) = 0</math>, så <math>3 + 4 \cdot \mathrm i</math> er en rod i polynomiet.]] === Eksempler === Tredjegradspolynomiet :<math>P(z) = z^3 -15 \cdot z^2 + (57 + 48 \cdot \mathrm i) \cdot z + 33 - 56 \cdot \mathrm i</math> har de tre komplekse rødder :<math>r_1 = \mathrm i, \quad r_2 = 3 + 4 \cdot \mathrm i, \quad r_3 = 12 - 5 \cdot \mathrm i</math> Sjettegradspolynomiet :<math>P(z) = z^6 - 1</math> har som vist i afsnittet om [[#Komplekse enhedsrødder|komplekse enhedsrødder]] de seks enhedsrødder :<math>r_1 = +1, \qquad r_3 = +\tfrac {1}{2} + \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i , \qquad r_5 = -\tfrac {1}{2} + \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i</math> :<math>r_2 = -1, \qquad r_4 = +\tfrac {1}{2} - \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i , \qquad r_6 = -\tfrac {1}{2} - \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i</math>. De fire komplekse rødder er parvis hinandens konjugerede, og faktoriseringen af polynomiet kan derfor med fordel ske ved at parre konjugerede rødder: :<math>(z - r_3) \cdot (z - r_4) = (z - \tfrac {1}{2} - \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i) \cdot (z - \tfrac {1}{2} + \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i) = (z - \tfrac {1}{2})^2 + \tfrac {3}{4} = z^2 - z + 1</math> :<math>(z - r_5) \cdot (z - r_6) = (z + \tfrac {1}{2} - \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i) \cdot (z + \tfrac {1}{2} + \tfrac {1}{2} \cdot \sqrt{3} \cdot \mathrm i) = (z + \tfrac {1}{2})^2 + \tfrac {3}{4} = z^2 + z + 1</math> Vi har derfor faktoriseringen :<math>z^6 - 1 = (z - 1) \cdot (z + 1) \cdot (z^2 - z + 1) \cdot (z^2 + z + 1)</math> === Polynomier med reelle koefficienter === Det polynomium af grad seks, som blev omtalt i eksemplet, har reelle koefficienter og parvis konjugerede komplekse rødder. Dette gælder generelt: Vi betragter nu et polynomium, hvor alle koefficienter er reelle :<math>P(z) = a_n \cdot z^n + ... + a_2 \cdot z^2 + a_1 \cdot z + a_0, \qquad a_i \in \mathbb{R}</math> og antager at <math>r</math> er en rod , dvs. :<math>a_n \cdot r^n + ... + a_2 \cdot r^2 + a_1 \cdot r + a_0 = 0</math> Ligningen konjugeres og vi benytter regneregler fra afsnittet om [[#Kompleks konjugering|konjugering af komplekse tal]]: :<math>\overline{a_n \cdot r^n + ... + a_2 \cdot r^2 + a_1 \cdot r + a_0} = \overline{0}</math> :<math>\overline{a_n \cdot r^n} + ... + \overline{a_2 \cdot r^2} + \overline{a_1 \cdot r} + \overline{a_0} = 0</math> :<math>\overline{a_n} \cdot \overline{r^n} + ... + \overline{a_2} \cdot \overline{r^2} + \overline{a_1} \cdot \overline{r} + \overline{a_0} = 0</math> :<math>a_n \cdot \overline{r}^n + ... + a_2 \cdot \overline{r}^2 + a_1 \cdot \overline{r} + a_0 = 0</math> Ved den sidste omskrivning benyttes at <math>a_i</math>-erne er reelle tal. Den viser, at også <math>\overline{r}</math> er rod i polynomiet. Lad nu <math>P(z)</math> være et ikke-konstant polynomium med reelle koefficienter, der ''ikke'' har nogen reel rod. Ifølge algebraens fundamentalsætning må <math>P(x)</math> så have en rod <math>r</math>, som er kompleks. Ifølge ovenstående er også <math>\overline{r}</math> rod, så <math>P(z)</math> har faktorerne <math>z - r</math> og <math>z - \overline{r}</math>. Produktet af de to faktorer er :<math>(z - r) \cdot (z - \overline{r}) = z^2 - (r + \overline{r}) \cdot z + r \cdot \overline{r}</math> Koefficienterne i dette andengradspolynomium er [[#Kompleks konjugering|som tidligere vist]] reelle. Ved polynomiers division kan <math>P(x)</math> så skrives på formen :<math>P(z) = (z^2 - (r + \overline{r}) \cdot z + r \cdot \overline{r}) \cdot Q(z)</math> hvor <math>Q(x)</math> er et polynomium, hvis koefficienter ligeledes er reelle. Hvis <math>P(z)</math> ''har'' reelle rødder, lad os sige i alt <math>m</math> rødder, så kan disse udspaltes i førstegradspolynomier: :<math>P(z) = (z - r_1) \cdot (z - r_2) \cdot ... \cdot (z - r_m) \cdot Q(z)</math> hvor polynomiet <math>Q(z)</math> ingen reelle rødder har. Da <math>Q(z)</math> som vist kan faktoriseres i andengradspolynomier, kan man konkludere følgende: ''Et ikke-konstant polynomium med reelle koefficienter kan skrives som et produkt af førstegradspolynomier og andengradspolynomier, som alle har reelle koefficienter.'' Eksemplet [[#Eksempler|ovenfor]] viser opspaltningen af polynomiet <math>z^6 - 1</math>. == Matrixrepresentation af komplekse tal == Mængden af <math>2 \times 2 \;</math>-[[Matrix|matricer]] af formen : <math>Z = \begin{pmatrix}a&-b\\b&a\end{pmatrix} = a \cdot \begin{pmatrix}1&0\\0&1\end{pmatrix} + b \cdot \begin{pmatrix}0&-1\\1&0\end{pmatrix} = a \cdot E + b \cdot I \,</math> med <math>\, a,b \in \R</math> kan også anvendes til at modellere komplekse tal. De to enheder, det reelle tal <math>1</math> og det imaginære tal <math>\mathrm i</math>, repræsenteres af henholdsvis enhedsmatricen <math>E = \begin{pmatrix}1&0\\0&1\end{pmatrix}</math> og matricen <math>I = \begin{pmatrix}0&-1\\1&0\end{pmatrix}</math>. Der gælder derfor, at: : <math>\operatorname{Re}(Z) = a</math> : <math>\operatorname{Im}(Z) = b</math> : <math>I^2 = -E</math> : <math>\operatorname{abs}(Z) = \sqrt{a^2 + b^2} = \sqrt{\det Z}</math> Mængden <math>\{ a \cdot E + b \cdot I \, | \, a,b \in \R \}</math> danner et [[Undervektorrum|underrum]] af [[vektorrum]]met dannet af reelle <math>2 \times 2</math>-matricer. De reelle tal repræsenteres af [[Diagonalmatrix|diagonalmatricerne]] <math>\begin{pmatrix}a&0\\0&a\end{pmatrix}</math>, de imaginære tal af matricerne <math>\begin{pmatrix}0&-b\\b&0\end{pmatrix}</math>. == De komplekse tals historie == [[Fil:1983 CPA 5426 (1).png|thumb|'''Muhammad Musa al-Khwarizmi''' (ca. 780 - 850) Persisk matematiker, der virkede det meste af sin tid i Bagdad. Mindefrimærke udstedt af [[Sovjetunionen]] 6. september 1983 i anledning af hans ca. 1200 års fødselsdag.]] I forbindelse med behandlingen af kvadratiske ligninger har man meget tidligt bemærket og fremhævet det umulige i kvadratrodsuddragning af negative tal, altså retfærdiggøre at <math>x^2=-1 \Rightarrow x=\pm\sqrt{-1}</math> kunne tillægges en mening. Det skete allerede i den i 820 forfattede algebra-bog af den persiske matematiker [[Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī|Muhammad al-Khwārizmī]] (efter hvem den matematiske disciplin [[algebra]] er opkaldt). Men matematikere blev ikke stående på det standpunkt, at ligninger af den nævnte type skulle være uløselige. === Tredjegradsligninger === [[Fil:Niccolò Tartaglia.jpg|thumb|'''Niccolò Fontana Tartaglia''' (ca. 1500 - 1577), italiensk matematiker]] [[Fil:Jerôme Cardan.jpg|thumb|'''Gerolamo Cardano''' (1501 - 1576), italiensk matematiker, filosof, astrolog, opfinder og læge.]] Tilskyndelsen til at studere hvad vi i dag kalder komplekse tal som et selvstændigt emne opstod i 1500-tallet hos de italienske matematikere [[Niccolò Fontana Tartaglia]], [[Gerolamo Cardano]] (''Ars magna,'' Nürnberg 1545) og [[Rafael Bombelli]] (''L’Algebra,'' Bologna 1572; sandsynligvis skrevet mellem 1557 og 1560) <ref name = "GerickeDe"/> <ref name = "GerickeDk"/> <ref name = "Carstensen"/>{{rp|59}}. De søgte efter rødder hos tredje- og fjerdegradspolynomier. Selv om man kun var interesseret i reelle rødder, viste formlerne, at man i visse tilfælde kom ud for kvadratrødder af negative tal. Man søgte efter en metode til at finde rødder i tredjegradsligninger af formen :<math>x^3 = p \cdot x + q</math> En sådan blev fundet af Scipione del Ferro omkring 1515 og uafhængigt af ham af Niccolò Tartaglia i 1539.<ref name = "GerickeDk"/>{{rp|79}} Tartaglias metode bygger på at udregne kubus på summen af to kubikrødder. Med nutidig notation har vi, at :<math>\left(\sqrt[3]{u} + \sqrt[3]{v}\right)^3 = 3 \cdot \sqrt[3]{u \cdot v} \left(\sqrt[3]{u} + \sqrt[3]{v}\right) + u + v</math> Sætter man <math>x = \sqrt[3]{u} + \sqrt[3]{v}</math>, <math>p = 3 \cdot \sqrt[3]{u \cdot v}</math> og <math>q = u + v</math>, så kan <math>u</math> og <math>v</math> udtrykkes ved <math>p</math> og <math>q</math> som henholdsvis <math>u = q/2 + \sqrt{(q/2)^2 - (p/3)^3}</math> og <math>v = q/2 - \sqrt{(q/2)^2-(p/3)^3}</math>. Heraf følger, at :<math>x = \sqrt[3]{q/2 + \sqrt{(q/2)^2-(p/3)^3}} + \sqrt[3]{q/2 - \sqrt{(q/2)^2-(p/3)^3}}</math>. Hvis størrelsen <math>(q/2)^2 - (p/3)^3</math> er ikke-negativ, opstår der ingen problemer, dette tilfælde blev kaldt ''casus reducibilis''. Men er den negativ, kommer man ud på dybt vand til imaginære tal (''casus irreducibilis''); i så fald skal den anden kubikrod opfattes som den komplekst konjugerede af den første. I 1545 offentliggjorde den italienske matematiker [[Gerolamo Cardano]] (1501–1576) sin bog ''Artis magnae sive de regulis algebraicis liber unus'' (''Det store værk om algebraens regler, bind 1'') <ref name = "KlineVol1"/>. Han havde tidligere fået overtalt Tartaglia til at røbe sin fremgangsmåde mod højtideligt at love ikke at afsløre den. Dette løfte holdt Cardano ikke, hvilket førte til en bitter strid mellem de to <ref name = "Carstensen"/>{{rp|56}}. I bogen behandler Cardano også den opgave at finde to tal, hvis produkt er 40 og hvis sum er 10. Problemet fører til ligningen <math>x \cdot (10 - x) = 40</math> eller <math>x^2 - 10 \cdot x + 40 = 0</math>, og han fremhæver, at den ikke har nogen løsning. Men han tilføjer, at hvis man i løsningsformlen for en normeret [[andengradsligning]], :<math>x_{1,2} = -\frac{p}{2}\pm\sqrt{ \frac{p^2}{4} - q }</math> indsætter <math>p = -10</math> og <math>q = 40</math>, så fremkommer kvadratroden : <math>\sqrt{25-40}=\sqrt{-15}</math>. Hvis man kunne tillægge dette udtryk nogen mening, så ville tallene :<math>x_1 = 5 + \sqrt{-15}</math> :<math>x_2 = 5 - \sqrt{-15}</math> faktisk være en løsning på problemet. Problemet er her beskrevet med moderne notation. Cardano selv skrev de to komplekse rødder som <ref name = "GerickeDk"/>{{rp|78}} :<math>5 \cdot \tilde{p} \cdot R \cdot \tilde{m} \cdot 15 \quad</math> og <math>\quad 5 \cdot \tilde{m} \cdot R \cdot \tilde{m} \cdot 15 \quad</math> hvor <math>\tilde{p}</math> står for "plus", <math>\tilde{m}</math> for "minus" og <math>R</math> for "radix" (rod). De moderne symboler, <math>+</math>, <math>-</math> og <math>\surd</math> var endnu ikke i brug - og anvendelse af sådanne nye tegn ville kræve, at bogtrykkeren først fik fremstillet nye typer til at sætte dem med. === Rafael Bombelli === [[Fil:Bombelli - Algebra, 1572 - 56656.jpg|thumb|Bogen ''Algebra'' udgivet i 1572 af '''Rafael Bombelli''' (1526 - 1572)]] Den italienske matematiker Bombelli er den første, der formulerer regler for, hvordan man skal regne med kvadratrødder af negative tal.<ref name = "Katz"/> Han benytter betegnelsen "più di meno" ("plus af minus") for hvad vi i dage ville skrive som <math>+ \sqrt{(-)}</math> og "men di meno" ("minus af minus") for <math>- \sqrt{(-)}</math>. I bogen ''Algebra'' starter han pædagogisk med at formulere <span style="color:Green">velkendte regneregler</span> og introducerer så de <span style="color:Red">nye</span><ref name = "GerickeDk"/>{{rp|82}}: {| class="wikitable" style="text-align: left;" |+ '''Bombellis regneregler''' |- ! style="width:25em;" |Bombellis verbale regneregel ! style="width:12em;" |Moderne skrivemåde for reglen |- |<span style="color:Green">Più via più fà più<br/>Plus gange plus giver plus</span> |<span style="color:Green"><math>+ \sqrt{n} \cdot + \sqrt{n} = +n</math></span> |- |<span style="color:Green">Più via meno fà meno<br/>Plus gange minus giver minus</span> |<span style="color:Green"><math>+ \sqrt{n} \cdot - \sqrt{n} = -n</math></span> |- |<span style="color:Green">Meno via meno fà più<br/>Minus gange minus giver plus</span> |<span style="color:Green"><math>- \sqrt{n} \cdot - \sqrt{n} = +n</math></span> |- |<span style="color:Red">Più di meno via più di meno, fà meno<br/>Plus af minus gange plus af minus giver minus</span> |<span style="color:Red"><math>+ \sqrt{-n} \cdot + \sqrt{-n} = -n</math></span> |- |<span style="color:Red">Più di meno via men di meno, fà più<br/>Plus af minus gange minus af minus giver plus</span> |<span style="color:Red"><math>+ \sqrt{-n} \cdot - \sqrt{-n} = +n</math></span> |- |<span style="color:Red">Meno di meno via più di meno, fà più<br/>Minus af minus gange plus af minus giver plus</span> |<span style="color:Red"><math>- \sqrt{-n} \cdot + \sqrt{-n} = +n</math></span> |- |<span style="color:Red">Meno di meno via men di meno, fà meno<br/>Minus af minus gange minus af minus giver minus</span> |<span style="color:Red"><math>- \sqrt{-n} \cdot - \sqrt{-n} = -n</math></span> |- |} === Descartes og Leibniz === [[Billede:Christoph Bernhard Francke - Bildnis des Philosophen Leibniz (ca. 1695).jpg|thumb| '''Gottfried Wilhelm Leibniz''' (1646 - 1716). Tysk matematiker. Portræt af Christoph Bernhard Francke ca. 1695.]] Den franske filosof [[René Descartes]] tog afstand fra kvadratrødder af negative tal og indførte betegnelsen "imaginær" for dem i afhandlingen ''La Géométrie'' fra 1637<ref name = "Berg"/><ref name = "Descartes"/>. {{quote|''([...] quelquefois seulement imaginaires c'est-à-dire que l'on peut toujours en imaginer autant que j'ai dit en chaque équation, mais qu'il n'y a quelquefois aucune quantité qui corresponde à celle qu'on imagine.) [...] nogle gange alene imaginært, det vil sige, at man kan alene tænke på det som uvirkeligt, sådan som jeg har sagt ved hver ligning, men somme tider findes der ingen størrelse, som svarer til noget man kan forestille sig.''}} Den tyske [[polyhistor]] og udvikler af differential- og integralregning, [[Gottfried Wilhelm Leibniz|Leibniz]], beskæftigede sig også med imaginære tal. Han påviste <ref name = "Carstensen"/>{{rp|58}}, at :<math>\sqrt{1 + \sqrt{-3}} + \sqrt{1 - \sqrt{-3}} = \sqrt{6}</math>, et resultat, der forbløffede mange, for hvordan kunne summen af to "uvirkelige" tal give et "virkeligt" tal? Leibniz selv betegnede i 1702 disse imaginære tal som <ref name = "Remmert"/> {{quote|''...eine feine und wunderbare Zuflucht des menschlichen Geistes, beinahe ein Zwitterwesen zwischen Sein und Nichtsein.'' ...en fin og vidunderlig tilflugt for det menneskelige sind, næsten en krydsning mellem væren og ikke-væren.}} === Abraham de Moivre === [[Fil:Abraham de moivre.jpg|thumb|'''Abraham de Moivre''' (1667-1754), fransk matematiker.]] I 1700-tallet blev anvendelsen af komplekse tal mere almindelig, da man fandt ud af, at formel manipulation af udtryk med komplekse tal kunne bruges til at forenkle regning med trigonometriske funktioner. Således kunne [[Abraham de Moivre]] i 1707 vise, at :<math> \cos x = \tfrac{1}{2} (\cos(nx) + \sin(nx) \cdot \mathrm i)^{1/n} + \tfrac{1}{2}(\cos(nx) - \sin(nx) \cdot \mathrm i)^{1/n}</math> gjaldt for alle naturlige tal <math>n</math> <ref name = "Smith"/>. Han tilskrives at have udledt den berømte formel :<math>(\cos (x) + \sin (x) \cdot \mathrm i)^{n} = \cos (n \cdot x) + \sin (n \cdot x) \cdot \mathrm i. </math> der i dag bærer hans navn. Den blev bevist i 1749 af Euler. === Leonhard Euler === [[Fil:Leonhard Euler.jpg|thumb|'''Leonhard Euler''' (1707 - 1783). Verdens mest produktive matematiker, her næsten blind på højre øje, senere også blind på det venstre. Portræt af Jakob Emanuel Handmann, 1753.]] Den produktive schweiziske matematiker [[Leonhard Euler]] står bag meget af den notation, som også i dag benyttes inden for matematikken. Han populariserede anvendelsen af <math>\pi</math> som betegnelse for det konstante forhold mellem en cirkels omkreds og dens diameter (indført af waliseren William Jones) og indførte betegnelserne <math>\mathrm e</math> for grundtallet for den naturlige logaritmefunktion, <math>\Sigma</math> som symbol for en sum af beslægtede led, <math>f(x)</math> for funktionsværdi og også <math>\mathrm i</math> for den imaginære enhed <ref name = "Dunham"/>. I 1748 kunne Euler forbinde de trigonometriske funktioner med eksponetialfunktionen, idet han udledte, hvad der i dag betegnede [[Eulers formel]]: :<math>\cos (\varphi) + \sin (\varphi \cdot \mathrm i) = e ^{\varphi \cdot \mathrm i} </math> Det gjorde han ved formel regning med komplekse [[potensrække]]r, jævnfør afsnittet [[#Kompleks eksponentialfunktion]]. Han noterede desuden, at man med denne formel kunne reducere enhver trigonometrisk identitet til en meget enklere eksponentiel identitet. Det gav anledning til forvirring, at man ved anvendelse af den kendte regneregel for ikke-negative reelle tal, :<math>\sqrt{a \cdot b} = \sqrt{a} \cdot \sqrt{b}</math> på imaginære tal kunne nå frem til modstriden :<math>1 = \sqrt{1} = \sqrt{(-1) \cdot (-1)} = \sqrt{-1} \cdot \sqrt{-1} = -1</math> en ligning, som længe plagede Euler. Ikke desto mindre introducerede han komplekse tal for sine studerende langt tidligere end det er tilfældet i dag. I sin grundlæggende algebra-bog fra 1765, ''Vollständige Anleitung zur Algebra'', indførte han næsten straks komplekse tal og anvendte dem lige så naturligt som reelle tal. [[Fil:VignetteEulerIdentity.svg|thumb|left|150px]] Ligningen :<math>\mathrm e ^{\varphi \cdot \mathrm i} = \cos(\varphi) + \mathrm i \cdot \sin(\varphi)</math> er af fysikeren [[Richard Feynman|Richard P. Feynman]] blevet kaldt "the most remarkable formula in mathematics".<ref name = "Feynman"/> Et specialtilfælde af denne formel, [[Eulers identitet]], :<math>\mathrm e ^{\pi \cdot \mathrm i} + 1 = 0</math> er ved en afstemning blandt matematikere i 1988 blevet betegnet som "den smukkeste formel i matematikken", fordi den samler begreberne ''addition'', ''multiplikation'' og ''potensopløftning'' i en elementær ligning, som indeholder de vigtige konstanter <math>0</math>, <math>1</math>, <math>\mathrm e</math>, <math>\mathrm i</math> og <math>\pi</math> og dermed repræsenterer de matematiske discipliner algebra, analyse og geometri.<ref name = "Wells1988/> <ref name = "Wells1990/> === Caspar Wessel === Den første, som fremkom med en geometrisk fortolkning af komplekse tal som punkter i et talplan, var den dansk-norske landmåler [[Caspar Wessel]], bror til digteren [[Johan Herman Wessel]] (der om Caspar skrev: "Han tegner Landkort og og læser Loven, han er ligesaa flittig, som jeg er doven" <ref name = "Carstensen"/>{{rp|59}}). Han ønskede at kunne regne med orienterede liniestykker for at lette beregningen af sider og vinkler i trekanter og andre polygoner. I 1799 fik han trykt en afhandling i [[Videnskabernes Selskab|Det kongelige danske videnskabernes Selskabs]] skrifter<ref name = "Wessel1799"/>, der bl.a. indeholder regler for addition og multiplikation af liniestykker. De relevante paragraffer er følgende; "unitet": "enhed", "perpendicular" : "vinkelret på": {{Quotation|'''§1:'''<br/> To rette Linier adderes, naar man først føier dem sammen, saaledes at den ene begynder, hvor den anden slipper, derefter drager fra de sammenføiedes første til sidste Punct en ret Linie, og antager saa denne for de sammenføiedes Sum... Ere de adderte Linier directe, stemmer Definitionen fuldkommen overeens med den sædvanlige.<br/><br/> '''§4:'''<br/> Productet af to rette Linier maa i alle Maader formeres af den ene Factor, som den anden er formeret af den positive eller absolutte Linie, der sættes <math>=</math> 1, der er:<br/> Først maae Factorerne være af den Direction, at de begge kan optages i samme Plan som den positive Unitet.<br/> Dernæst må i hensigt til Længden Productet forholde sig til den ene Factor, som den anden til Uniteten; og<br/> Endelig, dersom man giver den positive Unitet, Factorerne og Produktet et fælles første Punct, skal Productet i Hensigt til dets Retning ligge i omtalte Unitets og Factores Plan, og afvige fra den ene Factor ligesaa mange Grader, og til samme side, som den anden Factor afviger fra Uniteten, saa at Productets Directionsvinkel, eller afvigning fra den positive Unitet, bliver saa stor som Summen af Factorernes Direktionsvinkler.<br/><br/> '''§5''':<br/> Lad <math>+1</math> betegne den positive retlinede Unitet, og <math>+\varepsilon</math> en vis anden Unitet, der er perpendicular på den positive, og har samme Begyndelsespunct: saa er Directionsvinkelen af <math>+1 = 0^\circ</math>, af <math>-1 = 180^\circ</math>, af <math>+\varepsilon = 90^\circ</math>, af <math>-\varepsilon = -90^\circ</math> eller <math>270^\circ</math>; og i Følge den Regel, at Productets Directionsvinkel er Summen af Factorernes, bliver<br/> :<math>\begin{array}{lcl} (+1) \cdot (+1) = +1, & (+1) \cdot (-1) = -1 & (-1) \cdot (-1) = +1, \\ (+1) \cdot (+\varepsilon) = +\varepsilon, & (+1) \cdot (-\varepsilon) = -\varepsilon, & (-1) \cdot (+\varepsilon) = -\varepsilon, \\ (-1) \cdot (-\varepsilon) = +\varepsilon, & (+\varepsilon) \cdot (+\varepsilon) = -1, & (+\varepsilon) \cdot (-\varepsilon) = +1, \\ (-\varepsilon) \cdot (-\varepsilon) = -1. & & \end{array}</math> <br/>Hvoraf sees, at <math>\varepsilon</math> bliver <math>\sqrt{-1}</math>, og Productets Afvigning bestemmes saaledes, at ei een enste af de almindelige Operationsregler overtrædes. |Caspar Wessel|Om Directionens Analytiske Betegning, side 473 - 475|Videnskabernes Selskabs Skrifter, Kjøbenhavn 1799.}} Fastsættelsen omtalt i §1 ville man i dag beskrive som reglen for addition af vektorer, og i §4 gives reglen for produktet af komplekse tal formuleret i polære koordinater. Endelig forklarer §5 omhyggeligt, hvordan man skal regne med <math>\varepsilon</math>, som i dag betegnes <math>\mathrm i</math>. Men da Wessels afhandling var affattet på dansk i et relativt obskurt tidsskrift, forblev den upåagtet<ref name="Stillwell"/>, indtil en oversættelse til fransk blev udgivet i 1897<ref name = "Wessel1897"/>. Hundrede år senere blev skriftet også oversat til engelsk <ref name = "Wessel1997"/>. === Jean-Robert Argand === Uafhængigt af Wessel udgav den franske amatørmatematiker [[Jean-Robert Argand]] (1768 - 1783) i 1806 et ligeledes obskurt privattryk med de samme idéer om en kompleks talplan. I pamfletten gav han også et bevis for [[algebraens fundamentalsætning]], der siger, at ethvert ikke-konstant polynomium har en rod (og dermed at et polynomium af grad <math>n</math> har <math>n</math> rødder). Den franske matematiker [[Adrien-Marie Legendre|Legendre]] fik kendskab til skriftet og fra 1813 blev det kendt i brede kredse. [[Carl Friedrich Gauss|Gauss]] omtaler fremstillingen i et brev til [[Friedrich Bessel]] dateret 18. december 1811 <ref name = "KlineVol2"/>. === Carl Friedrich Gauss === [[Fil:Carl Friedrich Gauss 1840 by Jensen.jpg|thumb|'''Carl Friedrich Gauß''' (1777–1855), malet af Christian Albrecht Jensen. Gauß regnes som den største af alle matematikere, på latin ''Princeps mathematicorum.''<ref name = "Zeidler"/>]] [[Carl Friedrich Gauss]] havde allerede tidligere beskæftiget sig med [[algebraens fundamentalsætning]] og offentliggjort et topologisk bevis for den i 1797, men her udtrykt tvivl om "den sande metafysik af kvadratroden af −1". Gauss' arbejdsmotto var ''pauca sed matura'' (sparsomt, men modent), og han offentliggjorde derfor ikke noget, før han selv syntes, at det var fuldstændigt og hævet over kritik. Først i 1831 var den nævnte tvivl blevet overvundet. Han offentliggjorde da en afhandling, ''Theoria residuorum biquadraticorum'' (Teorien for bikvadratiske residuer) , i hvilken han indførte betegnelsen "komplekse tal" og lagde grunden for den notation og terminologi, som benyttes i dag: {{quote|...tales numeros vocabimus numeros integros complexos, ita quidem, ut reales complexis non opponantur, sed tamquam species sub his contineri censeatur.<br/> ...sådanne tal kalder vi hele , komplekse tal, således at de reelle tal ikke står i modsætning til de komplekse tal, men betragtes som indeholdt i dem som en underart.<br/> - Bind 2, side 102 af ''Carl Friedrich Gauss' Werke'', 12 bind, Göttingen, 1870 - 1933. <ref name = "GerickeDk"/>{{rp|77}}}} Gauss beskrev komplekse tal ved hjælp af punkter i en plan, den ''gaussiske talplan''. Om den tidligere uvilje mod imaginære tal skriver han: {{quote|Hvis dette emne hidtil er blevet betragtet fra et forkert synspunkt og har været indhyllet i mystik og mørke, så skyldes det for en stor del en uhensigtsmæssig terminologi. Hvis man i stedet for at kalde <math>+1</math>, <math>-1</math> og <math>\sqrt{-1}</math> for ''positiv'', ''negativ'' og ''imaginær'' (eller endnu værre ''umulig'') enhed havde brugt betegnelser som for eksempel ''direkte'', ''modsat'' og ''lateral'' enhed, så ville der næppe have være plads for en sådan grad af uklarhed".<br/>- Gauss<ref name = "Merino"/>}} Gauss overvejede også, om det var muligt at udvide de regneregler, som gjaldt for todimensionale komplekse tal til tredimensionale talpar. Han bebudede en afhandling... {{quote|...som også vil besvare spørgsmålet om, hvorfor forholdene mellem ting, som fremstiller en mangfoldighed med mere end to dimensioner, endnu ikke er i stand til at opvise andre størrelsesarter end dem, der er tilladt i den almindelige aritmetik.<br/> - Bind 2, side 178 af ''Carl Friedrich Gauss' Werke'', 12 bind, Göttingen, 1870 - 1933. <ref name = "GerickeDk"/>{{rp|106}}}} Citatet antyder, at Gauss havde indset, at en sådan udvidelse ikke er mulig. === Augustin Louis Cauchy === [[Fil:Augustin-Louis Cauchy 1901.jpg|thumb|'''Augustin Louis Cauchy''' (1789 - 1857), fransk matematiker. Lithografi fra omkring 1840 af Zéphirin Belliard efter et maleri af Jean Roller.]] Den [[Kompleks analyse|komplekse funktionsteori]] regnes for grundlagt af den franske matematiker [[Augustin Louis Cauchy]], der var en flittig skribent, idet han i sin karriere offentliggjorde over 800 videnskabelige artikler og fem lærebøger inden for matematik og matematisk fysik. I 1814 indleverede et skrift om kompleks integration til det franske akademi; det blev dog først offentliggjort i 1825. I 1821 udgav han lærebogen ''Cours d’analyse'', hvor han indførte en regoristisk behandling af bl.a. begrebet [[kontinuitet]] ved hjælp af den stadig i dag anvendte <math>\varepsilon - \delta</math> formalisme. Cauchy behandlede funktioner, som afbilder den komplekse plan ind i den komplekse plan, og han undersøgte specielt [[holomorfe funktion]]er, dvs. funktioner af en kompleks variabel, der er differentiable i en omegn af ethvert punkt i sin definitionsmængde. Om en sådan funktion <math>f(z)</math> beviste han, at linjeintegralet beregnet langs en vilkårlig lukket kurve <math>C</math> er nul: :<math> \oint_C f(z)dz = 0 </math> Dette resultat betegnes i dag ''Cauchys integralsætning''. === William Hamilton === [[Fil:William Rowan Hamilton portrait oval combined.png|thumb|'''William Rowan Hamilton''' (1805 - 1865), irsk matematiker der fandt en modsætningsfri måde at definere komplekse tal på og som senere udvidede disse til mængden af [[kvaternioner]] (hyperkomplekse tal).]] I 1833 fik den irske matematiker [[William Rowan Hamilton]] konstrueret en modsætningsfri definition af komplekse tal <math>a + b \cdot \mathrm i</math> som ordnede par <math>(a,b)</math> af reelle tal, hvor addition og multiplikation foregår efter reglerne <ref name="Alten"/> :<math>\begin{array}{lcl} (a_1,b_1)+(a_2,b_2) & = & (a_1 + a_2,b_1 + b_2)\\ (a_1,b_1) \cdot (a_2,b_2) & = & (a_1 \cdot a_2 - b_1 \cdot b_2,a_1 \cdot b_2 + a_2 \cdot b_1) \end{array}</math> Hamilton introducerede også den [[#Funktionen cis|ovenfor]] indførte funktion <math>\operatorname{cis}</math> <ref name="Hamilton_1899"/>. I mange år arbejdede Hamilton på at forsøge at udvide talbegrebet fra de komplekse tals to dimensioner til tre: Er det muligt at definere addition og multiplikation for reelle talsæt <math>(a_1, a_2, a_3)</math> på en sådan måde, at der fremkommer et legeme? Han opdagede i 1843, at dette ikke var muligt, men hvis man gik en dimension op og betragtede fire-dimensionale talpar <math>(a_1, a_2, a_3, a_4)</math>, så kunne det gøres<ref name = "Carstensen"/>{{rp|79}}. Dog måtte man for at konstruere tallegemet afstå fra kravet om, at multiplikation er kommutativ. Hamiltons tallegeme kaldes [[Kvaternioner|kvaternionlegemet]], og for dets elementer, kvaternionerne, gælder altså ''ikke'' generelt, at <math>a \cdot b = b \cdot a</math>. === Den senere udvikling === Teorien for holomorfe (dvs. overalt differentiable funktioner) blev påbegyndt i 1825 af [[Augustin Louis Cauchy|Cauchy]] og videreudviklet af især [[Bernhard Riemann]] og [[Karl Weierstrass]] op gennem det 19. århundrede<ref name = "Berg"/>{{rp|9}}. De i dag almindeligt anvendte begreber inden for komplekse tal stammer hovedsageligt fra grundlæggerne. Argand betegnede størrelse <math>\cos (\varphi) + \sin (\varphi) \cdot \mathrm i</math> for ''retningsfaktoren'' og <math>r = \sqrt{a^2 + b^2}</math> for ''modulus''; Cauchy (1828) kaldte <math>\cos (\varphi) + \sin (\varphi)\cdot \mathrm i</math> for en ''reduceret form'' (l'expression réduite) og synes at have indført betegnelsen ''argument''; Euler introducerede <math>i</math> for <math>\sqrt{-1}</math> og Gauss indførte begrebet ''komplekst tal'' for <math> a + b \cdot \mathrm i</math> og kaldte <math>a^2 + b^2</math> for tallets ''norm''. Udtrykket ''retningskoefficient'', som ses anvendt for <math>\cos(\varphi) + \sin( \varphi) \cdot \mathrm i</math> skyldes [[Hermann Hankel]] (1867) og termen ''absolut værdi'' for ''modulus'' stammer fra [[Karl Weierstrass]]. I dag regner man lige så problemfrit med komplekse tal som med reelle tal og betegnelsen ''imaginær'' skal udelukkende ses historisk. == Anvendelser == * [[Kompleks analyse|Kompleks funktionsteori]] * [[Fraktal]]er. * Uden for matematikken finder komplekse tal udbredt anvendelse i [[elektrodynamik]] og [[kvantemekanik]]. * Elektriske kredsløb <ref name = "Hax"/>{{rp|43-72}}. == Henvisninger == {{reflist|refs= <ref name = "KR">Erik Kristensen, Ole Rindung (1964). ''Matematik III''. Kapitel III. G.E.C. Gads Forlag.</ref> <ref name = "Esrom">Mogens Esrom Larsen. ''Komplekse tal og funktioner''. Gyldendal, 1973. {{ISBN|8700840912}}.</ref> <ref name = "Carstensen">Jens Carstensen. ''Komplekse tal''. Systime, 3. udgave 1995. {{ISBN|87 7783 412 7}}.</ref> <ref name = "Hax">Knud Erik Nielsen, Esper Fogh (2009) .''Komplekse tal - teori og anvendelse''. Forlaget Hax. {{ISBN|978-87-89839-35-6}}.</ref> <ref name = "MathWorld">{{cite web|url=http://mathworld.wolfram.com/ComplexNumber.html|title=Komplekse tal på Mathworld}}</ref> <ref name = "EjKursiv">{{kilde nyheder |first=Tore |last=Gustafson |title=Komplexa tal |journal=Särttryck ur Differentialekvationer och komplexa tal |page=1 |year=2013 |url=http://www.users.abo.fi/togustaf/DiffE/KomplexaTal.pdf |sprog=sv |access-date=2020-04-07 |archive-date=21. august 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190821030540/http://www.users.abo.fi/togustaf/DiffE/KomplexaTal.pdf |url-status=dead }}</ref> <ref name = "GerickeDe">Helmuth Gericke (1970). ''Geschichte des Zahlbegriffs''. [[Mannheim]]: Bibliographisches Institut AG.</ref> <ref name = "GerickeDk">Helmuth Gericke (1994). ''Talbegrebets historie''. Oversat af Kirsti Andersen og Kate Larsen. Matematiklærerforeningen, [[Aarhus Universitet]]. {{ISBN|87-89229-66-5}}.</ref> <ref name = "KlineVol1">Morris Kline (1972). ''Mathematical thought from ancient to modern times''. Oxford University Press. '''1''' s.&nbsp;253.</ref> <ref name = "KlineVol2">Morris Kline (1972). ''Mathematical thought from ancient to modern times''. Oxford University Press. '''2'''. s.&nbsp;631.</ref> <ref name = "Remmert">R. Remmert (1983). ''Komplexe Zahlen''. I: H.-D. Ebbinghaus et al.: ''Zahlen''. Springer. s. 48.</ref> <ref name = "Katz">{{cite book |last1=Katz |first1=Victor J. |title=A History of Mathematics, Brief Version |url=https://archive.org/details/historyofmathema0000katz_y9s0 |section= 9.1.4 |publisher=[[Addison-Wesley]] |isbn=978-0-321-16193-2 |year=2004}}</ref> <ref name = "Berg">Christian Berg (2004). [http://web.math.ku.dk/noter/filer/2kf-05.pdf "Kompleks funktionsteori"], Noter. Københavns Universitet, Matematisk Afdeling.</ref> <ref name = "Descartes">{{cite book |title=La Géométrie &#124; The Geometry of René Descartes with a facsimile of the first edition |author=[[René Descartes]] |year=1954 |orig-year=1637 |publisher=[[Dover Publications]] |isbn=978-0-486-60068-0 |page= |url=https://archive.org/details/geometryofrenede00rend |access-date=20. april 2011 }}</ref> <ref name = "Dunham">William Dunham (1999). ''Euler: The Master of Us All''. Mathematical Association of America. {{isbn|978-0-88385-328-3}}.</ref> <ref name = "Feynman">[[Richard P. Feynman]], Robert B. Leighton, Matthew Sands (1963). I ''The Feynman Lectures on Physics, Volume I''. Kapitel 22: "Algebra", s. 22-10. Addison-Wesley.</ref> <ref name = "Wells1988">David Wells (1988). "Which is the most beautiful?". ''Mathematical Intelligencer''. '''10''' (4): 30-31. {{doi|10.1007/BF03023741}}.</ref> <ref name = "Wells1990">David Wells (1990). "Are these the most beautiful?". ''Mathematical Intelligencer''. '''12'''(3): 37-41. {{doi|10.1007/BF03024015}}.</ref> <ref name = "Wessel1799">{{cite journal | last=Wessel | first=Caspar | date=1799 | url=https://archive.org/stream/nyesamlingafdetk5179kong#page/468/mode/2up | title=Om Directionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt fornemmelig til plane og sphæriske Polygoners Opløsning | journal=Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter| volume=5 | pages=469–518 | location=København | publisher=Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab}} </ref> <ref name = "Wessel1897">{{cite book | title=Essai sur la représentation analytique de la direction | trans-title=Afhandling om retningens analytiske repræsentation | last=Wessel | first=Caspar | date=1799 | translator-first=H. G. | translator-last=Zeuthen | url=http://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k99681g/f1.image | location=København | publisher=Royal Danish Academy of Sciences and Letters | publication-date=1897 | language=fr}}</ref> <ref name = "Wessel1997">{{cite book | title=On the analytical representation of direction: an attempt applied chiefly to solving plane and spherical polygons, 1797 | date=1797 | first=Caspar | last=Wessel | translator-first=Flemming | translator-last=Damhus | editor-first1=Bodil | editor-last1=Branner | editor-first2=Jesper | editor-last2=Lützen | isbn=8778761581 | oclc=43346556 | publication-date=1997 | language=en | publisher=C. A. Reitzels Forlag| location=København}}</ref> <ref name = "Stillwell">John Stillwell. ''Mathematics and its History''. Springer. s.&nbsp;287.</ref> <ref name = "Smith">{{cite book|title=A Source Book in Mathematics, Volume 3|first=David Eugene|last=Smith|publisher=Courier Dover Publications|year=1959|isbn=9780486646909|page=444|url=https://books.google.com/books?id=3TSKAAAAQBAJ&pg=PA444}}</ref> <ref name = "Zeidler">{{cite book |last=Zeidler |first=Eberhard |title=Oxford Users' Guide to Mathematics |location=Oxford, UK |publisher=[[Oxford University Press]] |year=2004 |isbn=978-0-19-850763-5 |page=[https://archive.org/details/oxfordusersguide00zeid/page/n1210 1188] |title-link=Oxford Users' Guide to Mathematics}}</ref> <ref name = "Merino">Citeret fra [http://www.math.uri.edu/~merino/spring06/mth562/ShortHistoryComplexNumbers2006.pdf "A Short History of Complex Numbers"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180619000901/http://www.math.uri.edu/~merino/spring06/mth562/ShortHistoryComplexNumbers2006.pdf |date=19. juni 2018 }}. Orlando Merino. University of Rhode Island. Januar 2006.</ref> <ref name = "Alten">{{Literatur |Autor=Heinz-Wilhelm Alten |Titel=4000 Jahre Algebra. Geschichte, Kulturen, Menschen |Verlag=Springer |Ort=Berlin m.&nbsp;fl. |Datum=2003 |ISBN=3-540-43554-9 |Seiten=310}}</ref> <ref name="Hamilton_1899">{{cite book |title=Elements of Quaternions |author-first=William Rowan |author-last=Hamilton |author-link=William Rowan Hamilton |editor-first1=William Edwin |editor-last1=Hamilton |editor-link1=William Edwin Hamilton |editor-first2=Charles Jasper |editor-last2=Joly |editor-link2=Charles Jasper Joly |date=1899 |orig-year=1866 |edition=2 |volume=I |publisher=Longmans, Green & Co. |publication-place=London, UK |page=262 |url=https://archive.org/details/117770258_001 |access-date=2019-08-03 |quote=<small>[…] recent ''abrigdement'' cis for <math>\cos + \mathrm i \sin</math> […]</small>|postscript=&nbsp;(genoptrykt af Chelsea Publishing Company i 1969).}} </ref> }} {{Navboks Tal}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Komplekse tal| ]] [[Kategori:Kompleks analyse]] [[Kategori:Tal]] l0dq2j9edevuqc9n8w16gmgfd0bri7a 0 5308 12274278 12274246 2026-05-07T12:08:14Z AukenSune 352415 /* De litterære genrer */ 12274278 wikitext text/x-wiki '''Genre''' (fra [[Fransk (sprog)|fransk]] via [[Græsk (sprog)|græsk]] "genos" og [[latin]] "genus", betydende [[slægt]], [[art]])<ref>Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: ''Genre.'' Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7</ref><ref>Lars Peter Rømhild: genre i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127</nowiki></ref> betegner alle former eller typer af [[kommunikation]] (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genre er ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for [[litteratur]], [[billedkunst]], [[musik]], og andre former for [[kunst]] og [[underholdning]]. Genrebegrebet anvendes derudover bredt for eksempel om hverdagsgenrer som [[jobsamtale]], [[kontrakt]], [[Artikel (skrift)|nyhedsartikel]], [[Interview (journalistisk genre)|interview]], [[reklame]], klage eller [[fødsesdagshilsen|fødselsdagshilsen]]. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer. == Faglig definition == Nyere genreforskning opfatter begrebet med udgangspunkt i genrernes sociale funktion snarere end i deres formelle og tematiske karakter. Den mest brugte faglige [[definition]] af begrebet stammer fra den amerikanske retoriker [[Carolyn Miller|Carolyn Millers]] artikel "Genre as Social Action" ([[1984]]), der ofte beskrives som banebrydende.<ref>Winsor, D. A. (2000). Ordering work: Blue-collar literacy and thepolitical nature of genre. Written Communication, 17(2), 155–184. doi:10.1177/0741088300017002001</ref> Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"<ref>Miller, 1984, 159.</ref>. En genre kan ses som en gentagen kommunikativ handling i en tilbagevendende situation. F.eks. fører udgivelsen af en bog ofte til en [[boganmeldelse]]. Det er en form for ytring, som er set så mange gange før, at den kan defineres som en genre. Hvis deltagerne i kommunikationssituationen (i dette tilfælde blandt andet anmelderen og den der læser eller ser anmeldelsen) forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde, ”typificerer” de på samme måde. Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i [[retorik]]ken, idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige). == Anvendelsesområder == Som begreb er genre meget bredt anvendt<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 4.</ref>. Det anvendes både i hverdagssproget og i specialiserede faglige sammenhænge. Den hverdagssproglige brug af begrebet rækker fra omtaler af forskellige produkttyper over diskussioner af TV-serier til brede omtaler af journalistiske genrer. Således giver ''Den danske ordbog'' følgende eksempler på genrebegrebets anvendelse: * ""nyeste "hit" inden for genren af kropspleje produkter: Anti-Cellulite Toning Treatment slanke-gele" * "Hun mestrer stort set alle genrer, nyhedsartiklen, analysen, kommentaren, især reportagen" I mere fagligt forankrede sammenhænge bruges genrebegrebet inden for en bred vifte af fagområder blandt andet [[retorik]], [[Sprogvidenskab|lingvistik]], [[litteraturvidenskab]], [[musikvidenskab]], [[kommunikationsstudier]], [[informationsvidenskab]], [[skrivestudier]]. == Genrers opståen og udvikling == Genrer formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer udvikler nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0">Miller, 2017.</ref>  Inden for litteratur, musik eller andre former for kunst eller underholdning, enten skrevne eller talte, audio eller visuelle, baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt. Genre formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer opfinder nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0" />  bruges blandt andet inden for [[kunstart]]erne, som en måde at gruppere omtrentligt ensartede udtryksformer på, og bruges blandt andet inden for [[litteraturvidenskab]], [[sprogvidenskab]] og [[socialvidenskab]]. Genre defineres på forskellige måder, og kan blandt andet forstås som en neutral måde at klassificere og inddele på, som en måde at inddele forskellige teksttyper og værker indenfor [[Litteratur]]en, og som en måde forstå menneskelig kommunikation og interaktion på inden for sprogteori.<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 3.</ref> Inden for kunstarterne tilskriver man et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk. Disse karaktertræk kaldes også genrekoder, og repræsenterer elementer af værket, der er karakteristisk for genren<ref>Thurah, T. (2019). ''Tekstanalyse og litterær metode.'' (2. udgave. 1. oplag.), s. 29, Kbh: Gyldendal.</ref>.formulerede retningslinjer, mens andre nærmere er præget af stor fleksibilitet.    == Genrehierarkier == Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under- eller subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende: Rytmisk musik→undergenre: Rockmusik → undergenre: ''[[Heavy Metal]]'' → undergenre: ''[[Sortmetal]]'' (''Black Metal'') → undergenre: ''Viking Metal''. Disse hierarkier er notorisk ustabile, og der byttes ofte om på over- og undergenrer, ligesom det ofte er ujævnt ned gennem systematikken, hvilke kriterier der bruges til at adskille en genre fra en anden.<ref>Genette, 1992; Fowler, 1981; Frow, 2015.</ref> Jo tættere på en given kulturel sammenhæng en genrebruger er, des mere mangfoldige og nuancerede vil de anvendete genreinddelinger gerne være. Således fx også i ovenstående serie af undergenrer, hvor de sidste undergenrer mest er betydningsgivende for personer med en særlig interesse for Heavy Metal. == Genreteori == Den moderne genreteori deler ofte fortolkningen af genrebegrebet i tre "traditioner".<ref>Hyon, 1996.</ref> en retorisk genreteori oftest kaldet RGS, "Rhetorical Genre Studies" (retoriske genrestudier), en teoridannelse med udgangspunkt i sprogpædagogikken ofte kaldet ESP, "English for Specific Purposes" (engelsk til særlige formål), og endelig en teoridannelse udviklet på baggrund af [[Michael Halliday|M.A.K. Hallidays]] systemisk-funktionelle lingvistik. De tre traditioner har en omfattende udveksling med hinanden og synspunkter og forskningsinteresser løber ofte på tværs af traditionerne. Derudover forskes der i genre inden for en række faggrene, især de æstetiske videnskaber, men disse undersøgelser bringes sjældent i dialog med genreforskningen fra de tre traditioner. === Genre som social handling === Udgangspunktet for RGS er Carolyn R. Millers artikel "Genre as Social Action" (1984). Ifølge Miller er genrer ikke bare simple kategoriseringer af tekster. Hendes genrebegreb fremhæver handling og forholder sig til form og indhold som noget, man kan studere i relation til denne. Man skal forstå form og indhold som en måde at realisere handlingen på. Genrer må forstås på baggrund af den sociale kontekst og skal altså have en pragmatisk dimension knyttet til sig i stedet for blot at basere sig på semantiske og syntaktiske elementer som form og indhold; for at forstå sociale handlinger er konteksten relevant.<ref>Miller 1984:153; Bazerman 2012:229</ref> Millers genrebegreb hviler på [[Lloyd Bitzer|Lloyd Bitzers]] begreb om den retoriske situation.<ref>Lloyd F. Bitzer: "The Rhetorical Situation". I ''Philosophy & Rhetoric'' 1. 1968. Side 1-14.</ref> For Bitzer, og Miller med ham, består en retorisk situation af tre elementer: exigence, audience og constraints. * ''Exigence'' betegner en oplevet mangel, som den, der handler, søger at overvinde ved anvendelse af [[diskurs]]. * ''Audience'' betegner den person eller den gruppe af personer, som søges påvirket af diskursen. * ''Constraints'' betegner de konkrete begrænsninger, som findes i den retoriske situation såsom personer, objekter, ideologier og relationer. Grundlæggende for en succesfuld kommunikationssituation er, at vi typificerer på samme måde; at vi forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde.<ref>Miller 1984:157</ref> På baggrund af Millers forståelse, fokuserer [[Charles Bazerman]] på genrebegrebet i skriftsprog. Også i skriftsprog gælder det, at de interagerende bruger erfaringer fra typificerede situationer til at skabe mening og definere den pågældende genre.<ref>Bazerman 2012:226-227</ref> Bazerman påpeger, at det kan være en udfordring at kommunikere på skrift og at forstå skriftlige ytringer, idet der ofte er afstand mellem afsender og modtager både i forhold til tid og rum.<ref>Bazerman: 226-227</ref> Både når afsender skal gøre sig forståelig, og når modtager skal forstå, trækkes der på erfaringer med kommunikative domæner og viden om andre relevante genrer. De interagerende genkender situationen og ved, hvordan afsender- og modtagerroller fordeler sig og relaterer sig til hinanden; hvilke sproghandlinger, der er typiske for situationen; hvilke værdier og hvilken slags indhold (ordvalg), der typisk er fremtrædende i den pågældende kommunikationssituation.<ref>ibid.:227, 230-231</ref> Dette relaterer sig til Millers begreb om den tilbagevendende retoriske situation, som beskriver, at mennesker hele tiden definerer nye situationstyper på baggrund af de typer, vi i forvejen kender: »(…)the new is made familiar through the recognition of relevant similarities; those similarities become constituted as a type«.<ref>Miller 1984: 156-157</ref> == Æstetiske genrer == === Litterære genrer === De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialiserede typer, for eksempel [[sonet]] eller [[blankvers]]. For omkring 2300 år siden opstillede [[Aristoteles]], gennem værket ''[[Poetikken]],'' tre hovedgenrer inden for digtekunsten: [[epik]], [[dramatik]] og [[lyrik]]. De tre genrer betegner henholdsvis det fortællende, fremstillende og udtrykkende og indeholder hver især yderligere undergenrer. I moderne medier kan det dog i dag være en udfordring at skelne mellem disse genrer, da genre ikke er absolutte og på den måde nuanceres og ændrer sig med tiden. En film indeholder fx elementer fra både den fortællende og fremstillende genrer. <ref>Lauridsen, Palle Schantz. 2010. ”Genre” i ''Medieanalyse'', redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, 1.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.</ref> * [[Genre (litteratur)|Uddybende tekst og liste over de litterære genrer]] === Musikalske genrer === [[Fil:Tsjuder, Jan-Erik „Nag“ Romøren at Party.San Metal Open Air 2013.jpg|thumb|Eksempel på visuelt udtryk indenfor musikgenren [[black metal]], forsangeren i det norske band [[Tsjuder]].]] De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. [[Jazz]], [[barok]], [[wienerklassisisme]]. * [[Genre (musik)|Uddybende tekst og liste over de musikalske genrer]] === Genrer i billedkunst === I [[billedkunst]]en bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med [[genremaleri]], der betegner et maleri med folkescener. Blandt genrer i malerkunsten er [[landskabsmaleri]]et, [[portrætmaleri]]et, genrebilledet, det [[historiemaleri|historiske maleri]], det [[arkitekturmaleri|arkitektoniske maleri]] og [[stilleben]]. * [[Genre (billedkunst)|Uddybende tekst og liste over de billedkunstneriske genrer]] === Filmgenrer === Filmgenrer er bl.a. [[film noir]], [[Westernfilm|western]], [[drama]] * [[Filmgenre|Uddybende tekst og liste over filmgenrer]] === Tegneserier === [[Tegneserie]]r har også sine genrer, der skelnes groft mellem komikserier og spændingsserier. == Computerspil == [[Computerspil]] inddeles ofte også i genrer, f.eks. ''action'', ''arcade'',''RPG'', ''first person shooter'', ''strategy'', som næsten altid benævnes på engelsk, og er også som forkortelser. == Fjernsyn == [[Fjernsyn]] har efterhånden en del genrebetegnelser, ofte med engelske ord f.eks. ''[[soap]]'' og ''[[sitcom]]'' * [[Genre (tv)|Uddybende tekst og liste over tv-genrer]] == Journalistik == I [[journalistik]] opereres der også med genrer som ''interview'', ''leder'' etc. * [[Genre (journalistik)|Uddybende tekst og liste over journalistiske genrer]] == Digitale genrer (med Web-genrer) == Anvendelse af begrebet genre til at begrebsliggøre og studere brug af digital kommunikation. Personlige hjemmesider er et eksempel på en ny genre, der ikke har sit modstykke i den tryke verden. <br /> == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Andersen, J. (2005). Genre. I ''Epistemological lifeboat''. Ed. by Birger Hjørland & Jeppe Nicolaisen. * Andersen, Jack (2008). "The Concept of Genre in Information Studies". I ''Annual Review of Information Science and Tec''hnology 42. 339–367. * Bawarshi, A., & Reiff, M. J. (2010). [https://wac.colostate.edu/docs/books/bawarshi_reiff/genre.pdf Genre. An Introduction to History, Theory, Research, and Pedagogy]. Fort Collins: Parlor Press. * Freadman, A. (2002). "Uptake". I Coe, R., Lingard, L., & Teslenko T. (red.) ''The Rhetoric and Ideology of Genre'' . Cresskill Hampton Press Inc. 39-53. * Freedman, A., & Medway, P. (red.). (1994). ''Genre and the New Rhetoric''. London: Routledge. * Holt, Fabian (2007). ''Genre in Popular Music''. Chicago. University of Chicago Press. * Hyon, S. (1996). "Genre in Three Traditions: Implications for ESL". I ''TESOL Quarterly'', 30(4). 863-722. * Miller, Carolyn R. (1984). [http://www4.ncsu.edu/~crm/Publications/genre84.pdf Genre as social action] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070223071512/http://www4.ncsu.edu/~crm/Publications/genre84.pdf |date=23. februar 2007 }}. ''Quarterly'' ''Journal of Speech, 70'', pp.&nbsp;151–167. * Miller, C. (2017). "Where do Genres Come From". In C. Miller & A. R. Kelly (Eds.), Emerging Genres in New Media Environments (pp. 1-34). Cham: Palgrave Macmillan. * Nelson, C. K. (2004). Classifying Communibiology's Texts: Implications for Genre Theory. ''Communication Theory'' 14''.''2, pp. 142-166. * Paré, A. (2002). "Genre and Identity: Individuals, Institutions, and Ideology". I Coe, R., Lingard, L., & Teslenko T. (red.) ''The Rhetoric and Ideology of Genre'' . Cresskill Hampton Press Inc. 57-71. * Swales J. (1990). ''Genre Analysis. English in academic and research settings''. Cambridge. University Press, Cambridge. {{Navboks kunsthistorie|status=uncollapsed}} [[Kategori:Kultur]] [[Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab]] [[Kategori:Litteratur]] 2zo34h7az18xw9ad1gr61mh382oodzw 12274820 12274278 2026-05-08T08:51:53Z AukenSune 352415 /* Genrehierarkier */ Indsat afsnit om forskningen i genrehierarkier. 12274820 wikitext text/x-wiki '''Genre''' (fra [[Fransk (sprog)|fransk]] via [[Græsk (sprog)|græsk]] "genos" og [[latin]] "genus", betydende [[slægt]], [[art]])<ref>Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: ''Genre.'' Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7</ref><ref>Lars Peter Rømhild: genre i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127</nowiki></ref> betegner alle former eller typer af [[kommunikation]] (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genre er ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for [[litteratur]], [[billedkunst]], [[musik]], og andre former for [[kunst]] og [[underholdning]]. Genrebegrebet anvendes derudover bredt for eksempel om hverdagsgenrer som [[jobsamtale]], [[kontrakt]], [[Artikel (skrift)|nyhedsartikel]], [[Interview (journalistisk genre)|interview]], [[reklame]], klage eller [[fødsesdagshilsen|fødselsdagshilsen]]. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer. == Faglig definition == Nyere genreforskning opfatter begrebet med udgangspunkt i genrernes sociale funktion snarere end i deres formelle og tematiske karakter. Den mest brugte faglige [[definition]] af begrebet stammer fra den amerikanske retoriker [[Carolyn Miller|Carolyn Millers]] artikel "Genre as Social Action" ([[1984]]), der ofte beskrives som banebrydende.<ref>Winsor, D. A. (2000). Ordering work: Blue-collar literacy and thepolitical nature of genre. Written Communication, 17(2), 155–184. doi:10.1177/0741088300017002001</ref> Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"<ref>Miller, 1984, 159.</ref>. En genre kan ses som en gentagen kommunikativ handling i en tilbagevendende situation. F.eks. fører udgivelsen af en bog ofte til en [[boganmeldelse]]. Det er en form for ytring, som er set så mange gange før, at den kan defineres som en genre. Hvis deltagerne i kommunikationssituationen (i dette tilfælde blandt andet anmelderen og den der læser eller ser anmeldelsen) forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde, ”typificerer” de på samme måde. Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i [[retorik]]ken, idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige). == Anvendelsesområder == Som begreb er genre meget bredt anvendt<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 4.</ref>. Det anvendes både i hverdagssproget og i specialiserede faglige sammenhænge. Den hverdagssproglige brug af begrebet rækker fra omtaler af forskellige produkttyper over diskussioner af TV-serier til brede omtaler af journalistiske genrer. Således giver ''Den danske ordbog'' følgende eksempler på genrebegrebets anvendelse: * ""nyeste "hit" inden for genren af kropspleje produkter: Anti-Cellulite Toning Treatment slanke-gele" * "Hun mestrer stort set alle genrer, nyhedsartiklen, analysen, kommentaren, især reportagen" I mere fagligt forankrede sammenhænge bruges genrebegrebet inden for en bred vifte af fagområder blandt andet [[retorik]], [[Sprogvidenskab|lingvistik]], [[litteraturvidenskab]], [[musikvidenskab]], [[kommunikationsstudier]], [[informationsvidenskab]], [[skrivestudier]]. == Genrers opståen og udvikling == Genrer formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer udvikler nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0">Miller, 2017.</ref>  Inden for litteratur, musik eller andre former for kunst eller underholdning, enten skrevne eller talte, audio eller visuelle, baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt. Genre formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer opfinder nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genrer ved at låne og rekombinere forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0" />  bruges blandt andet inden for [[kunstart]]erne, som en måde at gruppere omtrentligt ensartede udtryksformer på, og bruges blandt andet inden for [[litteraturvidenskab]], [[sprogvidenskab]] og [[socialvidenskab]]. Genre defineres på forskellige måder, og kan blandt andet forstås som en neutral måde at klassificere og inddele på, som en måde at inddele forskellige teksttyper og værker indenfor [[Litteratur]]en, og som en måde forstå menneskelig kommunikation og interaktion på inden for sprogteori.<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 3.</ref> Inden for kunstarterne tilskriver man et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk. Disse karaktertræk kaldes også genrekoder, og repræsenterer elementer af værket, der er karakteristisk for genren<ref>Thurah, T. (2019). ''Tekstanalyse og litterær metode.'' (2. udgave. 1. oplag.), s. 29, Kbh: Gyldendal.</ref>.formulerede retningslinjer, mens andre nærmere er præget af stor fleksibilitet.    == Genrehierarkier == Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under- eller subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende: Rytmisk musik→undergenre: Rockmusik → undergenre: ''[[Heavy Metal]]'' → undergenre: ''[[Sortmetal]]'' (''Black Metal'') → undergenre: ''Viking Metal''. Disse hierarkier er notorisk ustabile, og der byttes ofte om på over- og undergenrer, ligesom det ofte er ujævnt ned gennem systematikken, hvilke kriterier der bruges til at adskille en genre fra en anden.<ref>Genette, 1992; Fowler, 1981; Frow, 2015.</ref> Jo tættere på en given kulturel sammenhæng en genrebruger er, des mere mangfoldige og nuancerede vil de anvendete genreinddelinger gerne være. Således fx også i ovenstående serie af undergenrer, hvor de sidste undergenrer mest er betydningsgivende for personer med en særlig interesse for Heavy Metal. Denne type af genrehierarkier er ret dårligt beskrevet i genreforskningen - fx omtales de slet ikke i Anis Bawarshis og Mary Jo Reiffs ellers meget udfoldede introduktion til genreteorien.<ref>Anis Baawarshi & Mary Jo Reiff: ''Genre. An Introduction to History,Theory, Research'', ''and Pedagogy''. WAC Clearinghouse. 2010.</ref> Lidt mere omfattende udlagt er den forestilling, at genrer knytter sig til sociale hierarkier, således at forskellige personers og gruppers placering og respektive status i en given social sammenhæng vil være forbundet med og vise sig i deres genrebrug.<ref>{{Cite journal |last=Briggs |first=Charles L. |last2=Bauman |first2=Richard |date=1992-12 |title=Genre, Intertextuality, and Social Power |url=https://anthrosource.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1525/jlin.1992.2.2.131 |journal=Journal of Linguistic Anthropology |language=en |volume=2 |issue=2 |pages=131–172 |doi=10.1525/jlin.1992.2.2.131 |issn=1055-1360}}</ref> == Genreteori == Den moderne genreteori deler ofte fortolkningen af genrebegrebet i tre "traditioner".<ref>Hyon, 1996.</ref> en retorisk genreteori oftest kaldet RGS, "Rhetorical Genre Studies" (retoriske genrestudier), en teoridannelse med udgangspunkt i sprogpædagogikken ofte kaldet ESP, "English for Specific Purposes" (engelsk til særlige formål), og endelig en teoridannelse udviklet på baggrund af [[Michael Halliday|M.A.K. Hallidays]] systemisk-funktionelle lingvistik. De tre traditioner har en omfattende udveksling med hinanden og synspunkter og forskningsinteresser løber ofte på tværs af traditionerne. Derudover forskes der i genre inden for en række faggrene, især de æstetiske videnskaber, men disse undersøgelser bringes sjældent i dialog med genreforskningen fra de tre traditioner. === Genre som social handling === Udgangspunktet for RGS er Carolyn R. Millers artikel "Genre as Social Action" (1984). Ifølge Miller er genrer ikke bare simple kategoriseringer af tekster. Hendes genrebegreb fremhæver handling og forholder sig til form og indhold som noget, man kan studere i relation til denne. Man skal forstå form og indhold som en måde at realisere handlingen på. Genrer må forstås på baggrund af den sociale kontekst og skal altså have en pragmatisk dimension knyttet til sig i stedet for blot at basere sig på semantiske og syntaktiske elementer som form og indhold; for at forstå sociale handlinger er konteksten relevant.<ref>Miller 1984:153; Bazerman 2012:229</ref> Millers genrebegreb hviler på [[Lloyd Bitzer|Lloyd Bitzers]] begreb om den retoriske situation.<ref>Lloyd F. Bitzer: "The Rhetorical Situation". I ''Philosophy & Rhetoric'' 1. 1968. Side 1-14.</ref> For Bitzer, og Miller med ham, består en retorisk situation af tre elementer: exigence, audience og constraints. * ''Exigence'' betegner en oplevet mangel, som den, der handler, søger at overvinde ved anvendelse af [[diskurs]]. * ''Audience'' betegner den person eller den gruppe af personer, som søges påvirket af diskursen. * ''Constraints'' betegner de konkrete begrænsninger, som findes i den retoriske situation såsom personer, objekter, ideologier og relationer. Grundlæggende for en succesfuld kommunikationssituation er, at vi typificerer på samme måde; at vi forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde.<ref>Miller 1984:157</ref> På baggrund af Millers forståelse, fokuserer [[Charles Bazerman]] på genrebegrebet i skriftsprog. Også i skriftsprog gælder det, at de interagerende bruger erfaringer fra typificerede situationer til at skabe mening og definere den pågældende genre.<ref>Bazerman 2012:226-227</ref> Bazerman påpeger, at det kan være en udfordring at kommunikere på skrift og at forstå skriftlige ytringer, idet der ofte er afstand mellem afsender og modtager både i forhold til tid og rum.<ref>Bazerman: 226-227</ref> Både når afsender skal gøre sig forståelig, og når modtager skal forstå, trækkes der på erfaringer med kommunikative domæner og viden om andre relevante genrer. De interagerende genkender situationen og ved, hvordan afsender- og modtagerroller fordeler sig og relaterer sig til hinanden; hvilke sproghandlinger, der er typiske for situationen; hvilke værdier og hvilken slags indhold (ordvalg), der typisk er fremtrædende i den pågældende kommunikationssituation.<ref>ibid.:227, 230-231</ref> Dette relaterer sig til Millers begreb om den tilbagevendende retoriske situation, som beskriver, at mennesker hele tiden definerer nye situationstyper på baggrund af de typer, vi i forvejen kender: »(…)the new is made familiar through the recognition of relevant similarities; those similarities become constituted as a type«.<ref>Miller 1984: 156-157</ref> == Æstetiske genrer == === Litterære genrer === De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialiserede typer, for eksempel [[sonet]] eller [[blankvers]]. For omkring 2300 år siden opstillede [[Aristoteles]], gennem værket ''[[Poetikken]],'' tre hovedgenrer inden for digtekunsten: [[epik]], [[dramatik]] og [[lyrik]]. De tre genrer betegner henholdsvis det fortællende, fremstillende og udtrykkende og indeholder hver især yderligere undergenrer. I moderne medier kan det dog i dag være en udfordring at skelne mellem disse genrer, da genre ikke er absolutte og på den måde nuanceres og ændrer sig med tiden. En film indeholder fx elementer fra både den fortællende og fremstillende genrer. <ref>Lauridsen, Palle Schantz. 2010. ”Genre” i ''Medieanalyse'', redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, 1.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.</ref> * [[Genre (litteratur)|Uddybende tekst og liste over de litterære genrer]] === Musikalske genrer === [[Fil:Tsjuder, Jan-Erik „Nag“ Romøren at Party.San Metal Open Air 2013.jpg|thumb|Eksempel på visuelt udtryk indenfor musikgenren [[black metal]], forsangeren i det norske band [[Tsjuder]].]] De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. [[Jazz]], [[barok]], [[wienerklassisisme]]. * [[Genre (musik)|Uddybende tekst og liste over de musikalske genrer]] === Genrer i billedkunst === I [[billedkunst]]en bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med [[genremaleri]], der betegner et maleri med folkescener. Blandt genrer i malerkunsten er [[landskabsmaleri]]et, [[portrætmaleri]]et, genrebilledet, det [[historiemaleri|historiske maleri]], det [[arkitekturmaleri|arkitektoniske maleri]] og [[stilleben]]. * [[Genre (billedkunst)|Uddybende tekst og liste over de billedkunstneriske genrer]] === Filmgenrer === Filmgenrer er bl.a. [[film noir]], [[Westernfilm|western]], [[drama]] * [[Filmgenre|Uddybende tekst og liste over filmgenrer]] === Tegneserier === [[Tegneserie]]r har også sine genrer, der skelnes groft mellem komikserier og spændingsserier. == Computerspil == [[Computerspil]] inddeles ofte også i genrer, f.eks. ''action'', ''arcade'',''RPG'', ''first person shooter'', ''strategy'', som næsten altid benævnes på engelsk, og er også som forkortelser. == Fjernsyn == [[Fjernsyn]] har efterhånden en del genrebetegnelser, ofte med engelske ord f.eks. ''[[soap]]'' og ''[[sitcom]]'' * [[Genre (tv)|Uddybende tekst og liste over tv-genrer]] == Journalistik == I [[journalistik]] opereres der også med genrer som ''interview'', ''leder'' etc. * [[Genre (journalistik)|Uddybende tekst og liste over journalistiske genrer]] == Digitale genrer (med Web-genrer) == Anvendelse af begrebet genre til at begrebsliggøre og studere brug af digital kommunikation. Personlige hjemmesider er et eksempel på en ny genre, der ikke har sit modstykke i den tryke verden. <br /> == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Andersen, J. (2005). Genre. I ''Epistemological lifeboat''. Ed. by Birger Hjørland & Jeppe Nicolaisen. * Andersen, Jack (2008). "The Concept of Genre in Information Studies". I ''Annual Review of Information Science and Tec''hnology 42. 339–367. * Bawarshi, A., & Reiff, M. J. (2010). [https://wac.colostate.edu/docs/books/bawarshi_reiff/genre.pdf Genre. An Introduction to History, Theory, Research, and Pedagogy]. Fort Collins: Parlor Press. * Freadman, A. (2002). "Uptake". I Coe, R., Lingard, L., & Teslenko T. (red.) ''The Rhetoric and Ideology of Genre'' . Cresskill Hampton Press Inc. 39-53. * Freedman, A., & Medway, P. (red.). (1994). ''Genre and the New Rhetoric''. London: Routledge. * Holt, Fabian (2007). ''Genre in Popular Music''. Chicago. University of Chicago Press. * Hyon, S. (1996). "Genre in Three Traditions: Implications for ESL". I ''TESOL Quarterly'', 30(4). 863-722. * Miller, Carolyn R. (1984). [http://www4.ncsu.edu/~crm/Publications/genre84.pdf Genre as social action] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070223071512/http://www4.ncsu.edu/~crm/Publications/genre84.pdf |date=23. februar 2007 }}. ''Quarterly'' ''Journal of Speech, 70'', pp.&nbsp;151–167. * Miller, C. (2017). "Where do Genres Come From". In C. Miller & A. R. Kelly (Eds.), Emerging Genres in New Media Environments (pp. 1-34). Cham: Palgrave Macmillan. * Nelson, C. K. (2004). Classifying Communibiology's Texts: Implications for Genre Theory. ''Communication Theory'' 14''.''2, pp. 142-166. * Paré, A. (2002). "Genre and Identity: Individuals, Institutions, and Ideology". I Coe, R., Lingard, L., & Teslenko T. (red.) ''The Rhetoric and Ideology of Genre'' . Cresskill Hampton Press Inc. 57-71. * Swales J. (1990). ''Genre Analysis. English in academic and research settings''. Cambridge. University Press, Cambridge. {{Navboks kunsthistorie|status=uncollapsed}} [[Kategori:Kultur]] [[Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab]] [[Kategori:Litteratur]] gwms3xb5v6fmir0twn2jkdovj37yvh3 0 6093 12274507 11879784 2026-05-07T19:09:16Z ~2026-27740-77 568101 litteratur 12274507 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Klitmøller |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = Klitmoller-ørhage-aerial-view (15108244017).jpg |billedtekst = Klitmøller |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Nordjylland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Thisted Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Klitmøller Sogn]] |år = |postnr = 7700 Thisted |indbygtype1 = Klitmøller by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|787-11059}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|787-00787}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 1101,65 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.klitmoller.dk |landkort=Nordjylland |label=Klitmøller |korttekst = Klitmøllers beliggenhed |position=right | coordinates = {{coord|57|2|22|N|8|29|37|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Klitmøller''' (/klit'mølər/) er en by og tidligere [[ladeplads]] i [[Thy]], beliggende 10 km sydvest for [[Hanstholm]] og 17 km nordvest for [[Thisted]]. Byen har {{vis indbyggere DK|787-11059}}, men dette befolkningstal mangedobles i sommerhalvåret grundet sommerhusgæster. Byen hører til [[Thisted Kommune]] og ligger i [[Region Nordjylland]]. Fordi Klitmøller fungerer som turistby hele året, findes der et varieret udbud af forretninger som [[supermarked]], [[røgeri]], badehotel, surfforretninger, butikker med [[kunsthåndværk]] og brugsting, [[frisør]], coworking sted og flere firmaer inden for bygge- og anlægsbranchen. I nyere tid er mange af de gamle fiskerhuse blevet renoveret, og der er bygget nye parcelhuse og almennyttige boliger. Før fiskerkutterne i 1967 blev flyttet til den nye havn i [[Hanstholm]], var Klitmøller et driftigt fiskeleje, og hele miljøet fra dengang er stadig bevaret. Der drives fortsat lidt fiskeri fra Klitmøller, men i dag er stedet især kendt som et af områdets vigtigste fritidscentre. == Institutioner og kirke == Klitmøller Skole er fra skoleåret 2011/2012 blevet til Klitmøller Friskole. Skolen blev renoveret i 1998 og har fået en tilbygning med bl.a. mediateknik og værkstedslokale. Der er dagpleje og børnehaven Sylen ligger ved siden af skolen. Plejecentret Klitrosen har 25 beboere med psykiske handicaps og var tidligere et åbent center for byens pensionister. [[Klitmøller Kirke]] blev indviet den 3. maj 1872 og er opført i røde mursten. Kirken blev første gang restaureret i 1949. 1966-67 fik sit nuværende udvendige udseende, med brune mursten uden kamtakgavle og indvendig blev kirke og kapel restaureret i 2000/2001. == Historie == Navnet Klitmøller stammer fra, at der omkring år [[1600]] lå tre møller i byen helt ude ved Vesterhavet omgivet af klitter. Møllerne lå ved åen, der går fra Vandet Sø til Vesterhavet og disse møller blev brugt til at male korn beregnet på eksport til [[Norge]]. Omkring 1600 fandt de første optællinger af byens indbyggere sted. Byen blev kendt for sin [[skudehandel]] med Sydnorge. Dens beliggenhed i en bugt med gode landingsforhold og de kun 110 km til [[Norge]] gjorde den til et vigtig udskibsningssted. Man benyttede sig af en bestemt type skibe, kaldet sandskuder som næsten udelukkende kendes fra denne form for sejlads. Skibene var fladbundede og var konstrueret på en sådan måde, at de kunne trækkes op på land om vinteren. I Sydnorge var der mangel på madvarer, så hovedeksporten bestod af korn, rug og andre landbrugsprodukter. Med sig tilbage havde sandskuderne tømmer fra de norske skove, som der var mangel på i [[Thy]] på daværende tidspunkt. Byen var derfor længe af meget stor betydning for hele området, da den på det tidspunkt var den mest betydningsfulde handelsby i området. Flere af skudeskipperne formåede da også at blive umådeligt rige efter datidens forhold. En af de ting, der havde stor betydning for Klitmøllers succes, var, at [[Agger Tange]] var lukket, og man kunne dermed ikke komme ind i [[Limfjorden]] med skib, medmindre man sejlede omkring [[Skagen]] og ind på den østlige side af [[Jylland]]. Det gjorde, at specielt købmændene fra [[Thisted]] handlede med skudeskipperne i Klitmøller, men der var desuden en direkte vej mellem Klitmøller og [[Aalborg]], hvilket beskriver lidt om den store handel, der foregik i området. [[Skudehandel]]en foregik flere steder langs den nordvestjyske kyst, men vigtigst af alle stederne var Klitmøller. Byen havde sin storhedstid mellem år [[1660]] og år [[1810]] og mistede sin daværende centrale betydning, da havet brød igennem ved [[Agger Tange]], og der dermed blev fri passage for sejlads ind i [[Limfjorden]]. [[Redningsstation]]en i Klitmøller blev oprettet [[1847]] og [[1852]] kom stationen under Redningsvæsenets organisation, og [[1860]] blev stationen udvidet til også at være bådstation. Stationen blev nedlagt i [[1979]]. Fra [[1852]]-[[1954]] var der 57 aktioner, hvor der blev reddet 543 mennesker. Klitmøller havde i 1801 336 indbyggere, i 1840 452 indbyggere, i 1860 378 indbyggere, i 1870 375 indbyggere, i 1880 372 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', Tredie Række, 4^de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 85</ref> == Natur == På sandklitterne ved byen vokser bl.a [[marehalm]], [[hedelyng]], [[revling]], [[strand-mandstro]] og [[Klokke-Ensian]], som findes mange steder på klitheden. På klithederne yngler bl.a. [[tinksmed]]en og [[trane]]n. Mod øst ligger de store nåletræsplantager Nystrup, Vandet og Vilsbøl med de to store søer Vester Vandet Sø og Nors Sø. Klitmøller Å slynger sig fra Vandet sø ned gennem Kvadderkjær og Klitmøller by til udløbet i [[Vesterhavet]]. == Kultur == Ved den gamle landingsplads ligger den tolv meter lange fiskekutter ''Bellis T97''. Hvert år i den første weekend i juni finder den årlige sommerfest sted. Siden 2005 har byen i juli måned været vært for Surf Joint. === Sport === Klitmøller Idrætsforening blev i første omgang stiftet i 1933 som Klitmøller Boldklub. I 1950'erne købte klubben et stykke jord på ca. 17.500 m², og her har klubben stadig egen fodboldbane og klubhus med baner, omklædningsrum og redskabsrum. Klitmøller er et populært sted til badning og [[surfing]]. Ofte bliver byen nævnt som hovedstaden i Cold Hawaii. Det er specielt disciplinen [[Waveperformance]] inden for [[windsurfing]], [[surfing]] og [[standup paddleboarding]], der er optimale forhold for. [[Kitesurfing]] har også mange udøvere fra Danmark og udlandet til at drage til Klitmøller, hvor der er ofte er stærk vind og store bølger. Byen har været vært for de danske mesterskaber i waveperformance inden for windsurfing stort set hele vejen op gennem 1990'erne samt EM i [[1996]] og VM i [[1998]]. I dag er byen ligeledes vært for de danske mesterskaber inden for surfing og standup paddleboarding. Fra 2010 har byen været vært for en årligt tilbagevendende udgave af PWA World Cup. Begivenheden kaldes Cold Hawaii PWA World Cup i windsurfing. == Kilder == {{reflist}} == Litteratur == * Krogh-Jensen, G. (1967). [https://slaegtsbibliotek.dk/903099.pdf Den thylandske skudefart: Et tilbageblik i anledningen af indvielsen af første del af Hanstholm Havn]. Thisted. * Sortfeldt, S. C. (1940). [http://www.thistedmuseum.dk/historisk%20%C3%A5rbog/%C3%85rgang%201940/Sortfeldt,%20%20S.%20C.%20%20De%20gamle%20Vandm%C3%B8ller%20i%20Thy.pdf "De gamle Vandmøller i Thy"]. ''Historisk Årbog for Thisted Amt'' - {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160306005008/http://www.thistedmuseum.dk/historisk%20%C3%A5rbog/%C3%85rgang%201940/Sortfeldt,%20%20S.%20C.%20%20De%20gamle%20Vandm%C3%B8ller%20i%20Thy.pdf |date= 6. marts 2016 }} * C. Klitgaard, C. (1939). [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0005-PDF/hto_10rk_0005_78351.pdf "Nordjylland og det norske Sørland. Skudehandelens Indvirken paa Befolkningsforholdene"]. ''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 5 == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.hanstedkirke.dk/klmkirke.htm Klitmørke Kirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160307013015/http://www.hanstedkirke.dk/klmkirke.htm |date= 7. marts 2016 }} * [http://d17815260.u174.surftown.dk/ Klitmøller.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101110141354/http://d17815260.u174.surftown.dk/ |date=10. november 2010 }} * [http://redningshus.dk/om/ Klitmøller Redningsstation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120314180935/http://redningshus.dk/om/ |date=14. marts 2012 }} * [http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=2830&lang=uk Charlotte boje H. Andersen: Klitmøller] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220204031851/https://northseatrail.org/ |date= 4. februar 2022 }} {{Områder i Thisted Kommune}} [[Kategori:Klitmøller| ]] [[Kategori:Ladepladser i Danmark]] [[Kategori:Windsurfing]] [[Kategori:Surfing]] [[Kategori:Byer i Thisted Kommune]] cnf4vbhmpuwf5wjw88968xebv5rt8p5 0 7644 12274735 12146661 2026-05-08T06:15:42Z ~2026-23025-52 564962 12274735 wikitext text/x-wiki [[Fil:Yes it does.jpg|thumb|Anti-racistisk slogan]] '''Racisme''' er et syn, som viser både [[fordom]]me og [[diskrimination]] og undertrykkelse baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Man skelner ofte mellem racisme i snæver forstand, hvor menneskeheden inddeles i "[[Race (klassifikation af mennesker)|racer]]", hvoraf nogle opfattes som bedre end andre (klassisk racisme), og racisme i en nyere og bredere betydning, der bruges om forskellige former for [[etnisk]] diskriminering, som ikke nødvendigvis bygger på en forestilling om menneskeracer, men finder sted på basis af andre kendetegn som [[nationalitet]], udseende, hudfarve, afstamning eller etnisk oprindelse (etnisk racisme).<ref>[https://web.archive.org/web/20230724212909/https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/faq/racisme Racisme | Institut for Menneskerettigheder<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En tredje definition inkluderer [[kultur]] og [[religion]] (kulturracisme).<ref name=snl/> Racisme kan vise sig i sociale handlinger, praksis eller overbevisning, [[ideologi]] eller [[Politik|politiske systemer]], der anser forskellige befolkningsgrupper for bedre eller ringere end andre pga. formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racistiske holdninger kan føre til [[racediskrimination]].<ref>[http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism Racism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160913201113/http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism |date=13. september 2016 }} Oxford Dictionaries</ref><ref name="schaefer">"Racism" in R. Schaefer. 2008 Encyclopedia of Race, Ethnicity and Society. SAGE. p. 1113</ref><ref name="newman">{{cite book | last = Newman | first = D. M. | title = Sociology : exploring the architecture of everyday life | url = https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0 | publisher = SAGE | location = Los Angeles | year = 2012 | edition = 9th | isbn = 978-1-4129-8729-5 | page = [https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0/page/405 405] | quote = racism: Belief that humans are subdivided into distinct groups that are different in their social behavior and innate capacities and that can be ranked as superior or inferior.}}</ref> == Betydning == Racisme blev oprindelig brugt i sin snævre betydning som en tankegang, der deler mennesker ind i påståede racer, hvoraf nogle hævdes at være mere værdifulde end andre.<ref name=snl>[https://snl.no/rasisme Skorgen, Torgeir; Ikdahl, Ingunn; Berg-Nordlie, Mikkel: "rasisme" i Store norske leksikon. Hentet 21. juni 2020.]</ref> Ifølge [[Dansk Sprognævn]], der har fulgt ordets historie og anvendelse på dansk, er den tidligste anvendelse af ordet knyttet til den [[nazisme|nazistiske]] [[racelære]]. Senere blev det brugt i forbindelse med forskelsbehandling mellem sorte og hvide, eksempelvis undertrykkelsen af farvede i USA og [[apartheid]]-styret i Sydafrika, og mere generelt det fænomen, at man vurderer og behandler mennesker forskelligt efter deres race. Herfra er der sket en udvikling til en nyere og bredere brug af ordet om andre former for undertrykkelse, forskelsbehandling eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, uden at afgrænsningen går på raceforskelle i den oprindelige betydning. Dansk Sprognævn har registreret eksempler på denne nyere sprogbrug fra 1965 og fremefter.<ref name=dsn>{{Cite web |url=http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |title=Racisme og racist. Artikel i ''Nyt fra Sprognævnet'' 1991/1, marts 1991. |access-date=23. oktober 2015 |archive-date=20. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130120192943/http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |url-status=dead }}</ref> Den oprindelige betydning af ordet betegnes i dag ofte "klassisk racisme", mens den nyere og udvidede betydning af ordet betegnes "kulturracisme".<ref name=snl/> Udviklingen i ordets betydning afspejles i de forskellige ordbogsdefinitioner i tidens løb.<ref name=dsn/> [[Den Danske Ordbog]] nævner begge betydninger af begrebet, når den definerer racisme som dels "diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m", dels som "forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk, der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre."<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=racisme Opslagsordet ''racisme'' i Den Danske Ordbog, besøgt 21. juni 2020.]</ref> [[Nudansk Ordbog]] fra 2010 medtager også to betydninger,<ref>Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S. 4. udgave, 2010.</ref> mens den ældre udgave fra 1986 kun nævner definitionen ''"Teori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."''<ref>[[Nudansk Ordbog]], 13. udgave, Politikens Forlag, 1986</ref> I [[sociologi]] og [[psykologi]] omfatter nogle definitioner kun bevidst ondartede former for forskelsbehandling.<ref name=":0">{{cite book | title = Racism : a global reader | url = https://archive.org/details/racismglobalread0000unse | first1 = Kevin | last1 = Reilly | first2 = Stephen | last2 = Kaufman | first3 = Angela | last3 = Bodino | year = 2003 | publisher = M.E. Sharpe | location = Armonk, N.Y | isbn = 978-0-7656-1060-7 | pages = [https://archive.org/details/racismglobalread0000unse/page/15 15]–16}}</ref><ref>{{cite book | title = Confronting Racism: The Problem and the Response | first1 = Jennifer Lynn | last1 = Eberhardt| first2 = Susan T| last2 = Fiske| year = 1998 | publisher = SAGE | isbn = 978-0-7619-0368-0 | pages = 49–50}}</ref> Et synspunkt hævder, at racisme bedst forstås som "fordomme plus magt", fordi racisme ikke ville kunne manifestere sig som et omsiggribende kulturelt, institutionelt eller socialt fænomen uden støtte af politisk eller økonomisk magt.<ref>Operario, Don and Susan T. Fiske (1998). Racism equals power plus prejudice: A social psychological equation for racial oppression. Pp. 33-53 in Jennifer Lynn Eberhardt and Susan T Fiske (eds), ''Confronting racism: The problem and the response''. Thousand Oaks, CA, US: Sage Publications, Inc.</ref><ref>http://epress.lib.uts.edu.au/journals/index.php/mcs/article/view/1075/1605 "Only White People can be Racist": What does Power have to with Prejudice? Pooja Sawrikar and Ilan Katz</ref><ref>http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150103142549/http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf |date= 3. januar 2015 }} The Pedagogy of the Meaning of Racism: Reconciling a Discordant Discourse by Carlos Hoyt Jr</ref> === Højesteret om racisme === Betydningen af ordet racisme blev i 2003 vurderet af Højesteret, der skulle tage stilling til en [[bagvaskelse|injuriesag]], som [[Dansk Folkeparti]]s formand [[Pia Kjærsgaard]] havde anlagt mod [[Karen Sunds]] fra [[Folkebevægelsen mod EU]]. Sunds havde kaldt Kjærsgaards sysnpunkter om [[flygtning]]e og [[indvandrer]]e for racistiske, hvorefter Kjærsgaard anlagde sag mod hende. I byretten og landsretten fik Kjærsgaard medhold, men en enig [[Højesteret]] mente med henvisning til Dansk Sprognævns redegørelse, at Sunds havde brugt ordet ''"i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv"'', og frikendte hende for injurier.<ref>[https://www.information.dk/indland/2003/06/maa-pias-synspunkter-kaldes-racistiske Nu må Pias synspunkter kaldes racistiske. Artikel i Information 18. juni 2003.]</ref> == Baggrund == Tidligere har det været almindeligt at inddele menneskeheden i forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]] ud fra fysiske kendetegn som hår-, hud- og øjenfarve og kropshøjde. Siden slutningen af 1900-tallet har der været enighed indenfor den antropologiske forskning om, at der ikke eksisterer distinkte menneskeracer, men at disse snarere er kulturelle opfindelser. Heller ikke i moderne biologi er der støtte til ideen om særskilte menneskeracer.<ref name=snl/> Der er snarere tale om gradvise overgange mellem forskellige befolkninger, dvs. det, der betegnes som [[klinal variation]], der kan forklares dels med tilpasning til klimaforhold o.l., dels ved tilfældig sammensætning af genetisk variation ved såkaldt genetisk drift.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/menneskeracer Petersen, Hans Christian: opslagsordet ''menneskeracer'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Forestillingen om racetilhørsforhold lever dog i en del tilfælde videre i mere hverdagsagtige forestillinger.<ref name=snl/> == Historie == Racisme i form af troen på, at der er menneskeracer, som ikke bare har forskellige fysiske, men også psykiske og moralske kendetegn, sådan at nogle racer er mere overlegne end andre, kan ligeledes genfindes i flere kulturer langt tilbage i tiden. Nogle forskere har peget på, at der i det indiske [[kaste]]system ligger en racistisk ideologi. Racistiske antagelser vandt også nogen indpas i 1700- og 1800-tallets vestlige videnskab. Fra 1700-tallet blev [[slaveri]]et i Amerika retfærdiggjort med henvisning til de sortes racemæssige underlegenhed, og også bekæmpelsen af [[Amerikas oprindelige folk]] i USA i 1800-tallet blev foretaget med udgangspunkt i racistiske tanker.<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/racisme Liljedahl, Estrid; Sjørslev, Inger: opslagsordet ''racisme'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Den [[pseudovidenskab]]elige [[racelære]], også kaldet videnskabelig racisme, fik sit udspring herfra. Den svenske naturhistoriker [[Carl von Linné]] inddelte som en af de første menneskeheden i fire underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).<ref>[https://www.encyclopedia.com/social-sciences/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/scientific-racism-history "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism. Encyclopedia.com. Besøgt 26. juni 2020.]</ref> Den franske diplomat og forfatter [[Arthur de Gobineau]] lancerede i 1862 en mere systematisk racistisk teori. Efter hans opfattelse udgjorde racer en afgørende faktor i samfundsudviklingen, og raceblandinger var skyld i, at samfund historisk havde degenereret.<ref name=lex/> Bl.a. den britisk-tyske forfatter [[Houston Stewart Chamberlain]] videreudviklede Gobineaus tanker. Chamberlains ideer blev igen en inspirationskilde for de tyske [[nazisme|nazisters]] raceteorier. Før og under [[anden verdenskrig]] indførte [[Nazi-Tyskland]] en institutionaliseret racisme, hvor forskelsbehandling begrundet i raceforskelle systematisk blev indbygget i landets love og administrative praksis. [[Apartheid]]-regimet i [[Sydafrika]] 1948-94 er et andet berømt historisk eksempel på institutionaliseret racisme.<ref name=lex/> Med grundlæggelse af de [[Forenede Nationer]] efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og [[UNESCO]] udsendte en række erklæringer mod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd. Retten til at blive beskyttet imod racediskrimination blev indføjet i FN's erklæring om [[menneskerettigheder]] (artikel 2). == Racisme i Danmark == I Danmark forbyder [[Grundloven]] forskelsbehandling som følge af tro eller afstamning. Forskellige mere specifikke love omhandler også racisme og diskrimination. Således er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af ''race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller [[tro]] eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes [[Seksuel orientering|seksuelle orientering]], [[kønsidentitet]], kønsudtryk eller kønskarakteristika,'' omfattet af [[Straffeloven]]s [[§ 266b]]. Paragraffen kaldes populært "[[racismeparagraffen]]", men dækker langt mere end blot racisme.<ref>[https://faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark Racisme i Danmark. Artikel på faktalink.dk, dateret januar 2013, opdateret juni 2020, besøgt 21. juni 2020.]</ref> I 2018 modtog politiet 112 anmeldelser efter denne paragraf og rejste 45 sigtelser. Der blev fældet 19 domme efter paragraffen. Politiet fører også statistik over anmeldte [[hadforbrydelse]]r, der også omfatter sager, der hører under andre dele af Straffeloven. I 2018 blev 449 anmeldelser registreret som [[hadforbrydelse]]r. Heraf førte halvdelen til en [[straffesag]]. Politiet opdeler hadforbrydelserne i racistisk, religiøst og seksuelt motiverede. De racistisk motiverede er vokset kraftigt i 2018-19 og udgjorde i 2018 over halvdelen af alle anmeldelserne, nemlig 260. Der er ifølge avisen [[Berlingske]] bred enighed om, at der er et stort mørketal, så mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt.<ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-nuancerer-er-der-racisme-i-danmark Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020. Bragt i den trykte avis 16. juni 2020 under overskriften "Hvor udbredt er racisme i Danmark?"]</ref> I en [[offerundersøgelse]] fra [[Justitsministeriets Forskningskontor]] svarede 8 procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, hvilket omregnet betyder, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel, nemlig syv procent, angav, at volden ''måske'' var motiveret af racisme.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/06/politiforsker-slaaende-saa-sjaeldent-sigtelser-hadforbrydelser-faktisk-rejst?fstln Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«. Artikel i Information 1. juli 2020.]</ref> I [[Udlændinge- og Integrationsministeriet]]s medborgerskabsundersøgelse fra 2018 svarede 48 % af de ikke-vestlige indvandrere, der deltog, at de havde oplevet at blive [[diskrimination|diskrimineret]] inden for det seneste år. Andelen havde ligget på nogenlunde det samme niveau siden undersøgelsens første år i 2012. Andre undersøgelser har ved at sende fiktive, men enslydende ansøgninger påvist, at mænd med et mellemøstligt klingende navn har ringere mulighed for at få en lejebolig end mænd med traditionelle danske navne, og at indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end etnisk danske kvinder.<ref name=berl/> Ifølge racismeforskeren Mira Skadegård fra [[Aalborg Universitet]] demonstrerer sådanne studier den strukturelle racismes omfang i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Artikel på videnskab.dk 22. juni 2020.]</ref> == Se også == * [[Institutionel racisme]] == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Videnskab.dk] {{Commonskat|Racism}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Racisme| ]] 9mfun4cp5fcnzq72n2sgvxli9e8vzmb 12274736 12274735 2026-05-08T06:16:25Z ~2026-23025-52 564962 12274736 wikitext text/x-wiki [[Fil:Yes it does.jpg|thumb|Anti-racistisk slogan]] '''Racisme''' er et syn, som mikkel viser både [[fordom]]me og [[diskrimination]] og undertrykkelse baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Man skelner ofte mellem racisme i snæver forstand, hvor menneskeheden inddeles i "[[Race (klassifikation af mennesker)|racer]]", hvoraf nogle opfattes som bedre end andre (klassisk racisme), og racisme i en nyere og bredere betydning, der bruges om forskellige former for [[etnisk]] diskriminering, som ikke nødvendigvis bygger på en forestilling om menneskeracer, men finder sted på basis af andre kendetegn som [[nationalitet]], udseende, hudfarve, afstamning eller etnisk oprindelse (etnisk racisme).<ref>[https://web.archive.org/web/20230724212909/https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/faq/racisme Racisme | Institut for Menneskerettigheder<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En tredje definition inkluderer [[kultur]] og [[religion]] (kulturracisme).<ref name=snl/> Racisme kan vise sig i sociale handlinger, praksis eller overbevisning, [[ideologi]] eller [[Politik|politiske systemer]], der anser forskellige befolkningsgrupper for bedre eller ringere end andre pga. formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racistiske holdninger kan føre til [[racediskrimination]].<ref>[http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism Racism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160913201113/http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism |date=13. september 2016 }} Oxford Dictionaries</ref><ref name="schaefer">"Racism" in R. Schaefer. 2008 Encyclopedia of Race, Ethnicity and Society. SAGE. p. 1113</ref><ref name="newman">{{cite book | last = Newman | first = D. M. | title = Sociology : exploring the architecture of everyday life | url = https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0 | publisher = SAGE | location = Los Angeles | year = 2012 | edition = 9th | isbn = 978-1-4129-8729-5 | page = [https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0/page/405 405] | quote = racism: Belief that humans are subdivided into distinct groups that are different in their social behavior and innate capacities and that can be ranked as superior or inferior.}}</ref> == Betydning == Racisme blev oprindelig brugt i sin snævre betydning som en tankegang, der deler mennesker ind i påståede racer, hvoraf nogle hævdes at være mere værdifulde end andre.<ref name=snl>[https://snl.no/rasisme Skorgen, Torgeir; Ikdahl, Ingunn; Berg-Nordlie, Mikkel: "rasisme" i Store norske leksikon. Hentet 21. juni 2020.]</ref> Ifølge [[Dansk Sprognævn]], der har fulgt ordets historie og anvendelse på dansk, er den tidligste anvendelse af ordet knyttet til den [[nazisme|nazistiske]] [[racelære]]. Senere blev det brugt i forbindelse med forskelsbehandling mellem sorte og hvide, eksempelvis undertrykkelsen af farvede i USA og [[apartheid]]-styret i Sydafrika, og mere generelt det fænomen, at man vurderer og behandler mennesker forskelligt efter deres race. Herfra er der sket en udvikling til en nyere og bredere brug af ordet om andre former for undertrykkelse, forskelsbehandling eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, uden at afgrænsningen går på raceforskelle i den oprindelige betydning. Dansk Sprognævn har registreret eksempler på denne nyere sprogbrug fra 1965 og fremefter.<ref name=dsn>{{Cite web |url=http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |title=Racisme og racist. Artikel i ''Nyt fra Sprognævnet'' 1991/1, marts 1991. |access-date=23. oktober 2015 |archive-date=20. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130120192943/http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |url-status=dead }}</ref> Den oprindelige betydning af ordet betegnes i dag ofte "klassisk racisme", mens den nyere og udvidede betydning af ordet betegnes "kulturracisme".<ref name=snl/> Udviklingen i ordets betydning afspejles i de forskellige ordbogsdefinitioner i tidens løb.<ref name=dsn/> [[Den Danske Ordbog]] nævner begge betydninger af begrebet, når den definerer racisme som dels "diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m", dels som "forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk, der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre."<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=racisme Opslagsordet ''racisme'' i Den Danske Ordbog, besøgt 21. juni 2020.]</ref> [[Nudansk Ordbog]] fra 2010 medtager også to betydninger,<ref>Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S. 4. udgave, 2010.</ref> mens den ældre udgave fra 1986 kun nævner definitionen ''"Teori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."''<ref>[[Nudansk Ordbog]], 13. udgave, Politikens Forlag, 1986</ref> I [[sociologi]] og [[psykologi]] omfatter nogle definitioner kun bevidst ondartede former for forskelsbehandling.<ref name=":0">{{cite book | title = Racism : a global reader | url = https://archive.org/details/racismglobalread0000unse | first1 = Kevin | last1 = Reilly | first2 = Stephen | last2 = Kaufman | first3 = Angela | last3 = Bodino | year = 2003 | publisher = M.E. Sharpe | location = Armonk, N.Y | isbn = 978-0-7656-1060-7 | pages = [https://archive.org/details/racismglobalread0000unse/page/15 15]–16}}</ref><ref>{{cite book | title = Confronting Racism: The Problem and the Response | first1 = Jennifer Lynn | last1 = Eberhardt| first2 = Susan T| last2 = Fiske| year = 1998 | publisher = SAGE | isbn = 978-0-7619-0368-0 | pages = 49–50}}</ref> Et synspunkt hævder, at racisme bedst forstås som "fordomme plus magt", fordi racisme ikke ville kunne manifestere sig som et omsiggribende kulturelt, institutionelt eller socialt fænomen uden støtte af politisk eller økonomisk magt.<ref>Operario, Don and Susan T. Fiske (1998). Racism equals power plus prejudice: A social psychological equation for racial oppression. Pp. 33-53 in Jennifer Lynn Eberhardt and Susan T Fiske (eds), ''Confronting racism: The problem and the response''. Thousand Oaks, CA, US: Sage Publications, Inc.</ref><ref>http://epress.lib.uts.edu.au/journals/index.php/mcs/article/view/1075/1605 "Only White People can be Racist": What does Power have to with Prejudice? Pooja Sawrikar and Ilan Katz</ref><ref>http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150103142549/http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf |date= 3. januar 2015 }} The Pedagogy of the Meaning of Racism: Reconciling a Discordant Discourse by Carlos Hoyt Jr</ref> === Højesteret om racisme === Betydningen af ordet racisme blev i 2003 vurderet af Højesteret, der skulle tage stilling til en [[bagvaskelse|injuriesag]], som [[Dansk Folkeparti]]s formand [[Pia Kjærsgaard]] havde anlagt mod [[Karen Sunds]] fra [[Folkebevægelsen mod EU]]. Sunds havde kaldt Kjærsgaards sysnpunkter om [[flygtning]]e og [[indvandrer]]e for racistiske, hvorefter Kjærsgaard anlagde sag mod hende. I byretten og landsretten fik Kjærsgaard medhold, men en enig [[Højesteret]] mente med henvisning til Dansk Sprognævns redegørelse, at Sunds havde brugt ordet ''"i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv"'', og frikendte hende for injurier.<ref>[https://www.information.dk/indland/2003/06/maa-pias-synspunkter-kaldes-racistiske Nu må Pias synspunkter kaldes racistiske. Artikel i Information 18. juni 2003.]</ref> == Baggrund == Tidligere har det været almindeligt at inddele menneskeheden i forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]] ud fra fysiske kendetegn som hår-, hud- og øjenfarve og kropshøjde. Siden slutningen af 1900-tallet har der været enighed indenfor den antropologiske forskning om, at der ikke eksisterer distinkte menneskeracer, men at disse snarere er kulturelle opfindelser. Heller ikke i moderne biologi er der støtte til ideen om særskilte menneskeracer.<ref name=snl/> Der er snarere tale om gradvise overgange mellem forskellige befolkninger, dvs. det, der betegnes som [[klinal variation]], der kan forklares dels med tilpasning til klimaforhold o.l., dels ved tilfældig sammensætning af genetisk variation ved såkaldt genetisk drift.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/menneskeracer Petersen, Hans Christian: opslagsordet ''menneskeracer'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Forestillingen om racetilhørsforhold lever dog i en del tilfælde videre i mere hverdagsagtige forestillinger.<ref name=snl/> == Historie == Racisme i form af troen på, at der er menneskeracer, som ikke bare har forskellige fysiske, men også psykiske og moralske kendetegn, sådan at nogle racer er mere overlegne end andre, kan ligeledes genfindes i flere kulturer langt tilbage i tiden. Nogle forskere har peget på, at der i det indiske [[kaste]]system ligger en racistisk ideologi. Racistiske antagelser vandt også nogen indpas i 1700- og 1800-tallets vestlige videnskab. Fra 1700-tallet blev [[slaveri]]et i Amerika retfærdiggjort med henvisning til de sortes racemæssige underlegenhed, og også bekæmpelsen af [[Amerikas oprindelige folk]] i USA i 1800-tallet blev foretaget med udgangspunkt i racistiske tanker.<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/racisme Liljedahl, Estrid; Sjørslev, Inger: opslagsordet ''racisme'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Den [[pseudovidenskab]]elige [[racelære]], også kaldet videnskabelig racisme, fik sit udspring herfra. Den svenske naturhistoriker [[Carl von Linné]] inddelte som en af de første menneskeheden i fire underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).<ref>[https://www.encyclopedia.com/social-sciences/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/scientific-racism-history "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism. Encyclopedia.com. Besøgt 26. juni 2020.]</ref> Den franske diplomat og forfatter [[Arthur de Gobineau]] lancerede i 1862 en mere systematisk racistisk teori. Efter hans opfattelse udgjorde racer en afgørende faktor i samfundsudviklingen, og raceblandinger var skyld i, at samfund historisk havde degenereret.<ref name=lex/> Bl.a. den britisk-tyske forfatter [[Houston Stewart Chamberlain]] videreudviklede Gobineaus tanker. Chamberlains ideer blev igen en inspirationskilde for de tyske [[nazisme|nazisters]] raceteorier. Før og under [[anden verdenskrig]] indførte [[Nazi-Tyskland]] en institutionaliseret racisme, hvor forskelsbehandling begrundet i raceforskelle systematisk blev indbygget i landets love og administrative praksis. [[Apartheid]]-regimet i [[Sydafrika]] 1948-94 er et andet berømt historisk eksempel på institutionaliseret racisme.<ref name=lex/> Med grundlæggelse af de [[Forenede Nationer]] efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og [[UNESCO]] udsendte en række erklæringer mod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd. Retten til at blive beskyttet imod racediskrimination blev indføjet i FN's erklæring om [[menneskerettigheder]] (artikel 2). == Racisme i Danmark == I Danmark forbyder [[Grundloven]] forskelsbehandling som følge af tro eller afstamning. Forskellige mere specifikke love omhandler også racisme og diskrimination. Således er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af ''race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller [[tro]] eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes [[Seksuel orientering|seksuelle orientering]], [[kønsidentitet]], kønsudtryk eller kønskarakteristika,'' omfattet af [[Straffeloven]]s [[§ 266b]]. Paragraffen kaldes populært "[[racismeparagraffen]]", men dækker langt mere end blot racisme.<ref>[https://faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark Racisme i Danmark. Artikel på faktalink.dk, dateret januar 2013, opdateret juni 2020, besøgt 21. juni 2020.]</ref> I 2018 modtog politiet 112 anmeldelser efter denne paragraf og rejste 45 sigtelser. Der blev fældet 19 domme efter paragraffen. Politiet fører også statistik over anmeldte [[hadforbrydelse]]r, der også omfatter sager, der hører under andre dele af Straffeloven. I 2018 blev 449 anmeldelser registreret som [[hadforbrydelse]]r. Heraf førte halvdelen til en [[straffesag]]. Politiet opdeler hadforbrydelserne i racistisk, religiøst og seksuelt motiverede. De racistisk motiverede er vokset kraftigt i 2018-19 og udgjorde i 2018 over halvdelen af alle anmeldelserne, nemlig 260. Der er ifølge avisen [[Berlingske]] bred enighed om, at der er et stort mørketal, så mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt.<ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-nuancerer-er-der-racisme-i-danmark Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020. Bragt i den trykte avis 16. juni 2020 under overskriften "Hvor udbredt er racisme i Danmark?"]</ref> I en [[offerundersøgelse]] fra [[Justitsministeriets Forskningskontor]] svarede 8 procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, hvilket omregnet betyder, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel, nemlig syv procent, angav, at volden ''måske'' var motiveret af racisme.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/06/politiforsker-slaaende-saa-sjaeldent-sigtelser-hadforbrydelser-faktisk-rejst?fstln Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«. Artikel i Information 1. juli 2020.]</ref> I [[Udlændinge- og Integrationsministeriet]]s medborgerskabsundersøgelse fra 2018 svarede 48 % af de ikke-vestlige indvandrere, der deltog, at de havde oplevet at blive [[diskrimination|diskrimineret]] inden for det seneste år. Andelen havde ligget på nogenlunde det samme niveau siden undersøgelsens første år i 2012. Andre undersøgelser har ved at sende fiktive, men enslydende ansøgninger påvist, at mænd med et mellemøstligt klingende navn har ringere mulighed for at få en lejebolig end mænd med traditionelle danske navne, og at indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end etnisk danske kvinder.<ref name=berl/> Ifølge racismeforskeren Mira Skadegård fra [[Aalborg Universitet]] demonstrerer sådanne studier den strukturelle racismes omfang i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Artikel på videnskab.dk 22. juni 2020.]</ref> == Se også == * [[Institutionel racisme]] == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Videnskab.dk] {{Commonskat|Racism}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Racisme| ]] 8r7e33ok0jssprra9myo3l1ax9wmf29 12274751 12274736 2026-05-08T06:23:30Z Nicolaisen 496811 Restored revision 12146661 by [[Special:Contributions/Hjart|Hjart]] ([[User talk:Hjart|talk]]): Hærværk (TwinkleGlobal) 12274751 wikitext text/x-wiki [[Fil:Yes it does.jpg|thumb|Anti-racistisk slogan]] '''Racisme''' er et [[menneskesyn]], som viser både [[fordom]]me og [[diskrimination]] og undertrykkelse baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper. Man skelner ofte mellem racisme i snæver forstand, hvor menneskeheden inddeles i "[[Race (klassifikation af mennesker)|racer]]", hvoraf nogle opfattes som bedre end andre (klassisk racisme), og racisme i en nyere og bredere betydning, der bruges om forskellige former for [[etnisk]] diskriminering, som ikke nødvendigvis bygger på en forestilling om menneskeracer, men finder sted på basis af andre kendetegn som [[nationalitet]], udseende, hudfarve, afstamning eller etnisk oprindelse (etnisk racisme).<ref>[https://web.archive.org/web/20230724212909/https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/faq/racisme Racisme | Institut for Menneskerettigheder<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En tredje definition inkluderer [[kultur]] og [[religion]] (kulturracisme).<ref name=snl/> Racisme kan vise sig i sociale handlinger, praksis eller overbevisning, [[ideologi]] eller [[Politik|politiske systemer]], der anser forskellige befolkningsgrupper for bedre eller ringere end andre pga. formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racistiske holdninger kan føre til [[racediskrimination]].<ref>[http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism Racism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160913201113/http://oxforddictionaries.com/definition/english/racism |date=13. september 2016 }} Oxford Dictionaries</ref><ref name="schaefer">"Racism" in R. Schaefer. 2008 Encyclopedia of Race, Ethnicity and Society. SAGE. p. 1113</ref><ref name="newman">{{cite book | last = Newman | first = D. M. | title = Sociology : exploring the architecture of everyday life | url = https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0 | publisher = SAGE | location = Los Angeles | year = 2012 | edition = 9th | isbn = 978-1-4129-8729-5 | page = [https://archive.org/details/sociologyexplori0000newm_y8x0/page/405 405] | quote = racism: Belief that humans are subdivided into distinct groups that are different in their social behavior and innate capacities and that can be ranked as superior or inferior.}}</ref> == Betydning == Racisme blev oprindelig brugt i sin snævre betydning som en tankegang, der deler mennesker ind i påståede racer, hvoraf nogle hævdes at være mere værdifulde end andre.<ref name=snl>[https://snl.no/rasisme Skorgen, Torgeir; Ikdahl, Ingunn; Berg-Nordlie, Mikkel: "rasisme" i Store norske leksikon. Hentet 21. juni 2020.]</ref> Ifølge [[Dansk Sprognævn]], der har fulgt ordets historie og anvendelse på dansk, er den tidligste anvendelse af ordet knyttet til den [[nazisme|nazistiske]] [[racelære]]. Senere blev det brugt i forbindelse med forskelsbehandling mellem sorte og hvide, eksempelvis undertrykkelsen af farvede i USA og [[apartheid]]-styret i Sydafrika, og mere generelt det fænomen, at man vurderer og behandler mennesker forskelligt efter deres race. Herfra er der sket en udvikling til en nyere og bredere brug af ordet om andre former for undertrykkelse, forskelsbehandling eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, uden at afgrænsningen går på raceforskelle i den oprindelige betydning. Dansk Sprognævn har registreret eksempler på denne nyere sprogbrug fra 1965 og fremefter.<ref name=dsn>{{Cite web |url=http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |title=Racisme og racist. Artikel i ''Nyt fra Sprognævnet'' 1991/1, marts 1991. |access-date=23. oktober 2015 |archive-date=20. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130120192943/http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1991-1_OCR.pdf |url-status=dead }}</ref> Den oprindelige betydning af ordet betegnes i dag ofte "klassisk racisme", mens den nyere og udvidede betydning af ordet betegnes "kulturracisme".<ref name=snl/> Udviklingen i ordets betydning afspejles i de forskellige ordbogsdefinitioner i tidens løb.<ref name=dsn/> [[Den Danske Ordbog]] nævner begge betydninger af begrebet, når den definerer racisme som dels "diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m", dels som "forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk, der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre."<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=racisme Opslagsordet ''racisme'' i Den Danske Ordbog, besøgt 21. juni 2020.]</ref> [[Nudansk Ordbog]] fra 2010 medtager også to betydninger,<ref>Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S. 4. udgave, 2010.</ref> mens den ældre udgave fra 1986 kun nævner definitionen ''"Teori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."''<ref>[[Nudansk Ordbog]], 13. udgave, Politikens Forlag, 1986</ref> I [[sociologi]] og [[psykologi]] omfatter nogle definitioner kun bevidst ondartede former for forskelsbehandling.<ref name=":0">{{cite book | title = Racism : a global reader | url = https://archive.org/details/racismglobalread0000unse | first1 = Kevin | last1 = Reilly | first2 = Stephen | last2 = Kaufman | first3 = Angela | last3 = Bodino | year = 2003 | publisher = M.E. Sharpe | location = Armonk, N.Y | isbn = 978-0-7656-1060-7 | pages = [https://archive.org/details/racismglobalread0000unse/page/15 15]–16}}</ref><ref>{{cite book | title = Confronting Racism: The Problem and the Response | first1 = Jennifer Lynn | last1 = Eberhardt| first2 = Susan T| last2 = Fiske| year = 1998 | publisher = SAGE | isbn = 978-0-7619-0368-0 | pages = 49–50}}</ref> Et synspunkt hævder, at racisme bedst forstås som "fordomme plus magt", fordi racisme ikke ville kunne manifestere sig som et omsiggribende kulturelt, institutionelt eller socialt fænomen uden støtte af politisk eller økonomisk magt.<ref>Operario, Don and Susan T. Fiske (1998). Racism equals power plus prejudice: A social psychological equation for racial oppression. Pp. 33-53 in Jennifer Lynn Eberhardt and Susan T Fiske (eds), ''Confronting racism: The problem and the response''. Thousand Oaks, CA, US: Sage Publications, Inc.</ref><ref>http://epress.lib.uts.edu.au/journals/index.php/mcs/article/view/1075/1605 "Only White People can be Racist": What does Power have to with Prejudice? Pooja Sawrikar and Ilan Katz</ref><ref>http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150103142549/http://www.andover.edu/About/Newsroom/TheMagazine/Documents/8-PedOfRacismSWJournal.pdf |date= 3. januar 2015 }} The Pedagogy of the Meaning of Racism: Reconciling a Discordant Discourse by Carlos Hoyt Jr</ref> === Højesteret om racisme === Betydningen af ordet racisme blev i 2003 vurderet af Højesteret, der skulle tage stilling til en [[bagvaskelse|injuriesag]], som [[Dansk Folkeparti]]s formand [[Pia Kjærsgaard]] havde anlagt mod [[Karen Sunds]] fra [[Folkebevægelsen mod EU]]. Sunds havde kaldt Kjærsgaards sysnpunkter om [[flygtning]]e og [[indvandrer]]e for racistiske, hvorefter Kjærsgaard anlagde sag mod hende. I byretten og landsretten fik Kjærsgaard medhold, men en enig [[Højesteret]] mente med henvisning til Dansk Sprognævns redegørelse, at Sunds havde brugt ordet ''"i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv"'', og frikendte hende for injurier.<ref>[https://www.information.dk/indland/2003/06/maa-pias-synspunkter-kaldes-racistiske Nu må Pias synspunkter kaldes racistiske. Artikel i Information 18. juni 2003.]</ref> == Baggrund == Tidligere har det været almindeligt at inddele menneskeheden i forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]] ud fra fysiske kendetegn som hår-, hud- og øjenfarve og kropshøjde. Siden slutningen af 1900-tallet har der været enighed indenfor den antropologiske forskning om, at der ikke eksisterer distinkte menneskeracer, men at disse snarere er kulturelle opfindelser. Heller ikke i moderne biologi er der støtte til ideen om særskilte menneskeracer.<ref name=snl/> Der er snarere tale om gradvise overgange mellem forskellige befolkninger, dvs. det, der betegnes som [[klinal variation]], der kan forklares dels med tilpasning til klimaforhold o.l., dels ved tilfældig sammensætning af genetisk variation ved såkaldt genetisk drift.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/menneskeracer Petersen, Hans Christian: opslagsordet ''menneskeracer'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Forestillingen om racetilhørsforhold lever dog i en del tilfælde videre i mere hverdagsagtige forestillinger.<ref name=snl/> == Historie == Racisme i form af troen på, at der er menneskeracer, som ikke bare har forskellige fysiske, men også psykiske og moralske kendetegn, sådan at nogle racer er mere overlegne end andre, kan ligeledes genfindes i flere kulturer langt tilbage i tiden. Nogle forskere har peget på, at der i det indiske [[kaste]]system ligger en racistisk ideologi. Racistiske antagelser vandt også nogen indpas i 1700- og 1800-tallets vestlige videnskab. Fra 1700-tallet blev [[slaveri]]et i Amerika retfærdiggjort med henvisning til de sortes racemæssige underlegenhed, og også bekæmpelsen af [[Amerikas oprindelige folk]] i USA i 1800-tallet blev foretaget med udgangspunkt i racistiske tanker.<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/racisme Liljedahl, Estrid; Sjørslev, Inger: opslagsordet ''racisme'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Den [[pseudovidenskab]]elige [[racelære]], også kaldet videnskabelig racisme, fik sit udspring herfra. Den svenske naturhistoriker [[Carl von Linné]] inddelte som en af de første menneskeheden i fire underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).<ref>[https://www.encyclopedia.com/social-sciences/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/scientific-racism-history "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism. Encyclopedia.com. Besøgt 26. juni 2020.]</ref> Den franske diplomat og forfatter [[Arthur de Gobineau]] lancerede i 1862 en mere systematisk racistisk teori. Efter hans opfattelse udgjorde racer en afgørende faktor i samfundsudviklingen, og raceblandinger var skyld i, at samfund historisk havde degenereret.<ref name=lex/> Bl.a. den britisk-tyske forfatter [[Houston Stewart Chamberlain]] videreudviklede Gobineaus tanker. Chamberlains ideer blev igen en inspirationskilde for de tyske [[nazisme|nazisters]] raceteorier. Før og under [[anden verdenskrig]] indførte [[Nazi-Tyskland]] en institutionaliseret racisme, hvor forskelsbehandling begrundet i raceforskelle systematisk blev indbygget i landets love og administrative praksis. [[Apartheid]]-regimet i [[Sydafrika]] 1948-94 er et andet berømt historisk eksempel på institutionaliseret racisme.<ref name=lex/> Med grundlæggelse af de [[Forenede Nationer]] efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og [[UNESCO]] udsendte en række erklæringer mod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd. Retten til at blive beskyttet imod racediskrimination blev indføjet i FN's erklæring om [[menneskerettigheder]] (artikel 2). == Racisme i Danmark == I Danmark forbyder [[Grundloven]] forskelsbehandling som følge af tro eller afstamning. Forskellige mere specifikke love omhandler også racisme og diskrimination. Således er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af ''race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller [[tro]] eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes [[Seksuel orientering|seksuelle orientering]], [[kønsidentitet]], kønsudtryk eller kønskarakteristika,'' omfattet af [[Straffeloven]]s [[§ 266b]]. Paragraffen kaldes populært "[[racismeparagraffen]]", men dækker langt mere end blot racisme.<ref>[https://faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark Racisme i Danmark. Artikel på faktalink.dk, dateret januar 2013, opdateret juni 2020, besøgt 21. juni 2020.]</ref> I 2018 modtog politiet 112 anmeldelser efter denne paragraf og rejste 45 sigtelser. Der blev fældet 19 domme efter paragraffen. Politiet fører også statistik over anmeldte [[hadforbrydelse]]r, der også omfatter sager, der hører under andre dele af Straffeloven. I 2018 blev 449 anmeldelser registreret som [[hadforbrydelse]]r. Heraf førte halvdelen til en [[straffesag]]. Politiet opdeler hadforbrydelserne i racistisk, religiøst og seksuelt motiverede. De racistisk motiverede er vokset kraftigt i 2018-19 og udgjorde i 2018 over halvdelen af alle anmeldelserne, nemlig 260. Der er ifølge avisen [[Berlingske]] bred enighed om, at der er et stort mørketal, så mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt.<ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-nuancerer-er-der-racisme-i-danmark Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020. Bragt i den trykte avis 16. juni 2020 under overskriften "Hvor udbredt er racisme i Danmark?"]</ref> I en [[offerundersøgelse]] fra [[Justitsministeriets Forskningskontor]] svarede 8 procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, hvilket omregnet betyder, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel, nemlig syv procent, angav, at volden ''måske'' var motiveret af racisme.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/06/politiforsker-slaaende-saa-sjaeldent-sigtelser-hadforbrydelser-faktisk-rejst?fstln Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«. Artikel i Information 1. juli 2020.]</ref> I [[Udlændinge- og Integrationsministeriet]]s medborgerskabsundersøgelse fra 2018 svarede 48 % af de ikke-vestlige indvandrere, der deltog, at de havde oplevet at blive [[diskrimination|diskrimineret]] inden for det seneste år. Andelen havde ligget på nogenlunde det samme niveau siden undersøgelsens første år i 2012. Andre undersøgelser har ved at sende fiktive, men enslydende ansøgninger påvist, at mænd med et mellemøstligt klingende navn har ringere mulighed for at få en lejebolig end mænd med traditionelle danske navne, og at indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end etnisk danske kvinder.<ref name=berl/> Ifølge racismeforskeren Mira Skadegård fra [[Aalborg Universitet]] demonstrerer sådanne studier den strukturelle racismes omfang i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Artikel på videnskab.dk 22. juni 2020.]</ref> == Se også == * [[Institutionel racisme]] == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Videnskab.dk] {{Commonskat|Racism}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Racisme| ]] 8cn028wbm90g3308pqlk4t7ogu4nwng 0 9666 12274604 12274236 2026-05-07T23:30:20Z Oleryhlolsson 134442 /* Kendte danske billedhuggere */ Theobald Stein 12274604 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=februar 2026}} [[Fil:Front views of the Venus de Milo.jpg|thumb|En klassisk rundskulptur (Venus fra Milo).]] [[Fil:HandOnBreastSculptureAmsterdam.jpg|thumb|right|Et haut-relief i et tæt samspil med et fortov i Amsterdam.]] '''Skulptur''' (fra [[latin]] ''sculptura'' og ''sculpere'' snitte, udskære) er en afbildende rumlig [[kunstnerisk]] udtryksform udført af en [[billedhugger]]. Til skulpturer kan anvendes alle [[materialer]], som kan antage form i tre [[dimension]]er. Til de klassiske materialer hører [[ler]], [[Træ (materiale)|træ]], [[metal]], [[sten]], [[gips]] og [[voks]]. Moderne materialer er eksempelvis [[kunststof]], [[tekstil]], [[glas]], [[sand]] og [[is (vand)|is]]. Moderne kunstnere eksperimenterer også med [[readymades|konkrete genstande (readymades/objets trouvés)]], døde dyr, bygningsmaterialer og vand. == Grundlæggende kategorier == === Fremtrædelsesformer === En skulptur er det tredimensionale kunstneriske objekt, som kunstneren udformer ved at bruge [[kniv]], [[mejsel]], [[hænder]]ne, modellerpind, {{Illsup|en|trykluftbor|Jackhammer}} eller kontrollerede [[eksplosion]]er. Andre skulpturer laves som [[formstøbning|afstøbninger]], hvor en form fyldes med flydende materiale. I visse skulpturer, især de nyere, indgår [[industri]]materialer eller forgængelige materialer. [[Håndværk]]et spiller en mindre rolle end tidligere. Der skelnes mellem to hovedformer for skulptur: * Den fritstående skulptur (også kaldet rundskulpturen) som [[statuer]], som ikke rører anden overflade end soklen. For at undgå, at en rundskulptur med spinkle ben synker sammen under vægten, støttes benet typisk ved at sætte en anden genstand fx en [[træstub]] tæt ved. * [[Relief]]fet, der er helt eller delvis fastgjort til en baggrund. [[Fil:Natten, Bertel Thorvaldsen, A901.tif|thumb|right|[[Bertel Thorvaldsen]]s ''[[Natten]]'' er et typisk relief.]] [[Fil:Egyptian - Scarab Amulet - Walters 4258 - Bottom.jpg|thumb|Hulrelief i bunden af en ægyptisk amulet.]] Relieffer opdeles i tre typer: haut- , demi- og bas-relieffer efter graden af værkets fremspring fra væggen. En fjerde type er hul-relieffet, som er begrænset til [[det gamle Egypten]]. Relieffer er sædvanligvis udformet med figurgrupper og i flere billeder, som udgør en fortælling eller et tidsmæssigt forløb på samme måde som [[tegneserie]]r. Relieffer har effekter, som er vanskelige at opnå i den runde skulptur. De anvendes både til [[arkitektonisk]] skulptur, som er fastgjort til [[bygninger]], og til mindre udsmykninger og andre objekter, som i [[keramik]], [[metal]]arbejder og [[smykker]]. Relieffer kan også dekorere [[stele]]r. [[Fil:Rigsvåben på Kong Hans mønt.jpg|thumb|right|Mønter er hverdagens stansede bas-relieffer.]] === Fremstillingsteknikker === I den [[metodologi]]ske teknik skelner man mellem den subtraktive og den additive teknik. * I den subtraktive metode fjernes materiale fra materialet, en eksisterende blok fx af sten eller træ. * Ved den additive metode tilføjes værket materiale. Teknikker som [[Støbning (fremstilling)|støbning]], stansning og [[formgivning]] anvender en mellemliggende [[matrix]], som indeholder det rumlige negativ af værket. Disse teknikker er velegnede til produktion af kopier. == Eksempler på berømte skulpturer == * [[Landsoldaten]] i [[Fredericia]] * [[Den lille Havfrue]] * [[Istedløven]] * [[Kolossen på Rhodos]] * [[Nike fra Samothrake]] * [[Michelangelos David|David]] / [[Michelangelo]] * [[Sfinksen i Giza]] * [[Trold, der vejrer kristenblod]] * [[Venus fra Milo]] <!-- * [[Laokoongruppen]] / [[Laokoon]] – findes pt ikke på da:wiki--> == Kendte danske billedhuggere == {{se også|Skulpturkunst i Danmark}} * [[Herman Wilhelm Bissen]] – bl.a. Den danske landsoldat og Istedløven * [[Edvard Eriksen]] – Den lille Havfrue * [[Niels Hansen Jacobsen]] – Trold, der vejrer kristenblod * [[Harald Isenstein]] * [[Hein Heinsen]] * [[Robert Jacobsen]] * [[Steen Krarup Jensen]] * [[Keld Moseholm|Keld Moseholm Jørgensen]] * [[Anne Marie Carl Nielsen]] * [[Astrid Noack]] * [[Bjørn Nørgaard]] – [[Thors Tårn (skulptur)|Thors Tårn]] * [[H.P. Pedersen-Dan]] * [[Helen Schou]] * [[Theobald Stein]] * [[Rudolph Tegner]] * [[Bertel Thorvaldsen]] – (se [[Thorvaldsens Museum]]) * [[Einar Utzon-Frank]] * [[Hanne Varming]] * [[Johannes Wiedewelt]] * [[J.F. Willumsen]] – [[Ulvedalene]] * [[Jens Galschiøt]] – bl.a. [[Skamstøtten]] og [[Min indre svinehund]] * Ukendt – [[Solvognen]] == Se også == * [[Buste (skulptur)|Buste]] * [[Mindesmærke]] * [[Statue]] {{Commonskat|Sculpturing}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Skulptur| ]] d269xk4f1q0mdhozmfsetryro7etnnd 0 9741 12274455 11856140 2026-05-07T17:06:02Z Katowska 359558 Ændrede sætningen: "i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol" til "i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) ejes kollektivt under folkelig kontrol". Tilføjede en henvisning til lex.dk. - Vil se på om jeg kan tilføje bedre referencer til originallitteratur på et senere tidspunkt. 12274455 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=marts 2018}} '''Socialisme''' refererer til en bred vifte af [[politisk bevægelse|politiske bevægelser]] der ønsker et [[Socioøkonomi|socioøkonomisk system]] i hvilket [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]] (fx [[fabrik]]ker, [[Finansiel virksomhed|finansielle institutioner]], [[infrastruktur]] etc.) ejes kollektivt under folkelig kontrol<ref>{{Cite web|title=socialisme - En samfundstilstand og bevægelse|url=https://lex.dk/socialisme|website=Lex|date=2025-12-03|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskellige udtryk. Der kan f.eks. være tale om statsejerskab, [[kooperativ]]er eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til [[kapitalisme]] som økonomisk system, og [[liberalisme]] som politisk system. [[Fil:Fourier.gif|thumb|right|150px|[[Charles Fourier]] 1772–1837 <br />Fransk filosof, købmand og såkaldt utopisk socialist.]] [[Fil:Henri de Saint-simon portrait.jpg|thumb|right|150px|[[Henri de Saint-Simon]] 1760–1825 <br />Kaldes grundlæggeren af fransk socialisme]] [[Fil:Portrait of Robert Owen (1771 - 1858) by John Cranch, 1845.jpg|thumb|right|150px|[[Robert Owen]] 1771–1858 <br />Walisisk socialist der anses for grundlæggeren af den kooperative bevægelse]] [[Fil:Pierre-Joseph Proudhon (engraving).jpg|thumb|right|150px|[[Proudhon|Pierre Joseph Proudhon]] 1809–1865 <br />Fransk anarkist]] [[Fil:Karl Marx 001.jpg|thumb|right|150px|[[Karl Marx]] 1818–1883. Sammen med Friedrich Engels er han den moderne socialismes fader]] [[Fil:Engels.jpg|thumb|right|150px|[[Friedrich Engels]] 1820–1895 <br />Tysk socialistisk teoretiker der arbejdede sammen med Karl Marx]] == Filosofi == Det socialistiske perspektiv er generelt baseret på [[materialisme]] og opfattelsen af, at menneskelig adfærd i stor udstrækning er formet af de sociale omgivelser. I den [[Marxisme|marxistiske]] teori kan eksistensen og naturens beskaffenhed reduceres til en økonomisk helhed{{Bør uddybes|dato=2023}}. I særdeleshed hævder videnskabelig socialisme, at social vækst, værdier, kulturelle træk og økonomisk praksis er sociale skabninger, og ikke en immutabel naturlig lovs ejendom. Det ultimative mål for marxistiske socialister er frigørelsen af arbejdskraft fra fremmedgørende arbejde. De hævder at frigørelsen af det enkelte individ fra nødvendigheden af at udføre [[Fremmedgørelse|fremmedgørende]] arbejde for at modtage varer ville tillade mennesker, at forfølge deres egne interesser og udvikle deres egne talenter, uden at være tvunget til at udføre arbejde for andre. Socialister argumenterer generelt med, at deres bevægelse er en metode til at bringe social organisation op på et niveau af nuværende teknologisk fremskridt, for fuldt ud at drage nytte af moderne teknologi. De hævder, at kapitalisme enten er forældet eller nærmer sig forældelse som et levedygtigt system til at producere og distribuere rigdom på en effektiv måde. Ifølge marxistiske socialister koncentrerer kapitalismen magt og rigdom indenfor en lille [[Samfundsklasse|overklasse]], der kontrollerer produktionsmidlerne og trækker deres rigdom ud gennem et udnyttelsessystem. Dette skaber et lagdelt samfund baseret på [[social ulighed|ulige sociale relationer]], der ikke formår at yde lige muligheder for ethvert individ til at maksimere dets potentiale, og som ikke gør brug af den tilgængelige teknologi og de tilgængelige ressourcer til deres maksimale potentiale i offentlighedens interesse, samt fokuserer på at tilfredsstille markedets krav i modsætning til menneskelige behov. Ifølge socialisterne ville et socialistisk samfund muliggøre en fordeling af rigdom baseret på, hvor meget den enkelte bidrager til samfundet i modsætning til, hvor meget [[kapital]] den enkelte besidder. == Tidlige former == De tidligste former for egentlig socialisme anses for at være de bevægelser, som siden er kommet til at gå under navnet den [[utopi]]ske socialisme. Denne politiske tendens arbejdede ud fra den forestilling, at socialistiske enklaver kunne opbygges inden for rammerne af det [[feudal]]e eller senere det [[kapitalisme|kapitalistiske]] samfund. Retsindige rigmænd eller sammenslutninger af idealister skulle således oprette socialistiske produktionsfællesskaber eller kollektiver, som så ved deres eksempels kraft kunne inspirere andre til at følge samme spor. De teoretiske fortalere for denne strategi var socialister som [[Charles Fourier]], Claude Henri de Rouvroy de Saint-Simon og [[Robert Owen]]. Nogle medregner også anarkisten [[Pierre-Joseph Proudhon]] til denne strømning. === Utopisk socialisme === I ''Report to the County of Lanark'' (dansk: ''Rapport til amtsadministrationen i Lanark'', 1821) hævder den engelske storindustrialist [[Robert Owen]], at kun et egentligt brud med samfundsudviklingen kan ophæve [[industrialisering]]ens og [[ejendomsret|privatejendommens]] skyggesider. Han opstiller et sæt principper for et fuldstændig samfundsalternativ, hvor ambitionen er at forene det bedste fra den førindustrielle verdens sociale liv med den nye tids nye [[teknologi]]. Kernen er kooperative landsbyer, som planlægges for mellem 300 og 2.000 mennesker. Den primære beskæftigelse skal være [[landbrug]] og [[fødevare]]produktion, men også [[håndværk]] og [[Masseproduktion|industrivirksomhed]] er på programmet. Opdragelse og uddannelse spiller en nøglerolle. Owen fastholdt [[oplysningstiden]]s ide om de ydre omstændigheders indvirkning på menneskesindet og den medfølgende optimistisk tro på, at en korrekt opdragelse ville føre til et godt samfund. Owens egne praktiske erfaringer som succesfuld virksomhedsleder gav ham mange tilhængere. Han blev en inspirationskilde for mange oppositionelle, som ikke ville vente på de effekten af udvidet [[stemmeret]] osv. Hans anvisninger for en anden måde at organisere et samfund på forelå bl.a. med detaljerede planer for [[arkitektur]]en. I årene som fulgte, blev hele seksten Owen-inspirerede storkollektiver grundlagt i USA og ti i Storbritannien. De mest kendte var New Harmony i Indiana (1825-28) – det første ikke-religiøse utopiske samfund i USA – og Harmony Hall i England (1839-45). Både nordamerikansk og engelsk socialisme har lige siden været præget af denne form for praktisk eksperimenteren med politiske øer i det kapitalistiske samfund. Det danske [[Christiania]] og den den danske produktionskollektiv-bevægelse kan tjene som moderne eksempler på [[utopisk socialisme]]. Den utopiske socialisme mistede imidlertid meget af sin tiltrækningskraft, efterhånden som [[industrialismen]] slog igennem, og modsætningerne mellem [[arbejderklasse]]ns og [[borgerskab]]ets økonomiske interesser blev tydeligere, og arbejderne begyndte at organisere sig som klasse på tværs af virksomhederne og i et modsætningsforhold til arbejdsgiverne. Altså i og med [[fagbevægelse]]ns og [[syndikalisme]]ns fremvækst. Her var nye strategier, som virkede mere slagkraftige. === Marxismen === Fra midten af 1800-tallet udviklede [[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] en økonomisk teori om kapitalismens måde at fungere på og en teori om faserne i den historiske udvikling – og om overgangen mellem disse faser. Disse teorier er siden kommet til at gå under betegnelsen [[marxisme]]. Marx selv foretrak at kalde opfattelsen for [[Videnskabelig socialisme|den videnskabelige socialisme]], netop for at sætte en skillelinje i forhold til den såkaldte [[Utopisk socialisme|utopiske socialisme]]. Den store forskel mellem den utopiske og den videnskabelige socialisme er bevidstheden om klasseinteressernes betydning. Marx anså det for naivt at forestille sig, at industrifyrsterne ville lade sig inspirere til at deltage i socialistiske eksperimenter. Enkelte kunne nok lade sig lokke til det, men langt de fleste kunne forventes at følge deres "klasseinteresse" i selv at bibeholde magten over deres virksomheder, retten til at lede og fordele arbejdet, og retten til virksomhedernes overskud. Derfor skulle socialismen vindes i en kamp mellem arbejderklassen, som havde objektiv interesse i socialisme, og arbejdsgiverne (eller borgerskabet, kapitalisterne), som omvendt havde objektiv interesse i at opretholde kapitalismen – uanset hvor menneskekærlige disse arbejdsgivere hver især måtte være. Socialisme forudsatte [[klassekamp]], mente marxisterne. Det betyder dog ikke, at de utopiske socialisters indflydelse blev udslettet med marxismens fremvækst. I sin kritik af arbejdsdelingen er Marx tydeligt inspireret af den franske socialist [[Charles Fourier]]. Denne rubricerede Marx ganske vist som utopisk socialist, men det har ikke forhindret franskmanden i at ’smitte af’. Marx nævner i ''Parisermanuskripterne'' Fouriers kritik af arbejdets opsplittede og ensformige karakter. Her er [[fremmedgørelse]]ns og ufrihedens årsag. Her er grunden til, at privatejendommen overhovedet kommer til at fungere afstumpende på mennesket, mener Fourier. Udgangspunktet er en kritik af den undertrykkelse af drifter, følelser og alt sanseligt, som han oplevede i sin samtid. Kritikken er fremadrettet. Han opstiller en meget detaljeret plan for et alternativt samfund, Stammefællesskabet. Dette var formodentlig sammen med Hegels dialektik den vigtigste inspirationskilde til Marx' fremmedgørelseskritik, som var en hjørnesten i hans kritik af kapitalismen. Med Marx' teori om stadierne i den historiske udvikling kom begrebet socialisme for hans efterfølgere til at betegne stadiet, der kommer efter kapitalismen, men før det klasseløse kommunistiske samfund. Socialismen ses altså i denne forståelse som en overgangsfase. [[Anarkisme|Anarkisterne]], som for en stor del også kalder sig selv socialister, opererer dog ikke med en sådan overgangsperiode med et stærkt statsapparat, men mener, at staten kan afskaffes umiddelbart efter en revolution til fordel for et klasseløst samfund uden noget magtcentrum. == Den marxistiske historieopfattelse == I den [[Historisk materialisme|marxistiske historieopfattelse]] "drives" historien fremad af de indre modsætninger og de kampe, der findes i samfundet. Ifølge Marx kan historien deles op i ca. 6 dele. Nemlig det [[Urkommunisme|urkommunistiske]], slavesamfundet, det [[Feudalisme|feudale]], det kapitalistiske, det socialistiske overgangssamfund og til slut det kommunistiske samfund. I alle disse historiske perioder, og til enhver tid, er samfundene klasseopdelt. Forholdet er altid undertrykte mod undertrykkere, som menes at være en del af ræsonnementet for en udligning af magtforholdene.<ref name=":0">{{Citeweb|url=https://www.marxists.org/archive/marx/works/1848/communist-manifesto/ch01.htm#007|title=Det Kommunistiske Manifest|last=Karl Marx, Friedrich Engels|date=1848|website=marxists.org|url-status=live}}</ref> Det urkommunistiske samfund var et samfund meget lig det, vi i dag ser i de såkaldte natur- eller primitive stammesamfund, nemlig samfund uden privat ejendomsret og et stærkt kollektiv. Altså en form for kommunistisk samfundssystem i sin grundstruktur. Slavesamfundet overtog derefter, og den kraftigste undertrykkelse af mennesker fandt sted i dette samfund. Kampe mellem dette samfunds klasser, nemlig slaveklassen og slaveejerklassen, førte efterhånden til, at slaverne fik deres frihed. Et nyt samfund opstod, nemlig det feudale, hvori kongen og adelen støttet af kirken (der gav disse [[legitimitet]] ved at påstå, at disse var udpeget af gud til at lede resten af samfundet) var samfundets overklasse. Underklassen i dette samfund var i stort omfang bønder, der var stavnsbundet til hver deres herremand. Dette udbyttersystem var mindre undertrykkende end slavesamfundet, men stadig meget repressivt. Bønderne førte ligesom slaverne kampe mod herremændene og blev til sidst sat fri af dette system. Det næste samfund opstod i forbindelse med [[den industrielle revolution]] og er det system, der må siges totalt at dominere på jorden i dag, nemlig kapitalismen (Selv om der stadig få steder findes feudallignende samfund (som fx i [[Nepal]] og [[Indien]]) og endda få urkommunistisk-lignende samfund (fx [[Amerikas oprindelige folk|amazonindianerne]] og visse nomadesamfund). Ligeledes findes der stater, der kalder sig selv socialistiske, men som mere minder om statskapitalistiske samfund, da staten her blot har erstattet en kapitalistklasse med sig selv. Under det kapitalistiske system ser Marx arbejderen som den udbyttede, der kun har sin arbejdskraft at sælge til kapitalisten (ejeren af produktionsmidlerne, fx en fabrik). Under dette system har arbejderen mere frihed end slaven og [[Fæstebonde|fæstebonden]], nemlig som Marx skriver, til at vælge sin egen herremand. Marx mener, at der er flere problemer ved dette arbejder-kapitalist forhold (som fx [[Fremmedgørelse|fremmedgørelses-problematikken]]), men et af de største er lønforholdet. Mens arbejderen ønsker så høj en løn som muligt for det arbejde, han eller hun udfører, ønsker kapitalisten at give så lav en løn som muligt, så hans eller hendes (eller aktionærernes) overskud kan blive så stort som muligt. På den anden side er begge parter afhængige af hinanden, så de kan ikke bare gå fra hinanden. Arbejderen skal sælge sin vare (sin arbejdskraft) for at overleve, og kapitalisten skal bruge arbejderen til at producere. Den kamp, der føres fra begge klasser mod den anden part, kaldes klassekamp (mest synlig ved fx konflikter, strejker og lockouts). Marx mente, at arbejderne skal organisere sig i fagforeninger og et socialistisk parti og derigennem føre en effektiv klassekamp. Målet, mener Marx, må være, at arbejderklassen omstyrter den kapitalistiske stat og sætter sig på magten. Da arbejderklassen (lønmodtagere sammen med studerende, pensionister etc.) udgør langt hovedparten af befolkningerne i industrielle samfund betyder dette blot, at flertallet indser (ifølge en marxistisk verdensopfattelse), hvad der er i deres egen interesse og fjerner den lille kapitalistoverklasse fra dens privilegier. Når dette er gjort, indfinder det socialistiske samfund sig, og under dette afmonteres de sidste dele af det kapitalistiske system og tankesæt. Til sidst, mener Marx, at det kommunistiske samfund vil opstå som resultatet at utallige kampe, kæmpet af de undertrykte mod undertrykkerne. Dette samfund vil være et klasseløst samfund. Og i tråd med den marxistiske verdensopfattelse vil dette samfund så at sige være det sidste samfund i menneskehedens forhistorie, simpelthen fordi der ikke længere er fundamentale modsætninger, hvorfra kampe kan "drive" nye samfundssystemer frem. Der kan ikke finde klassekampe sted i et klasseløst samfund. Det skal siges at Marx og Engels ikke ser det kommunistiske samfund som en historisk nødvendighed, idet en overgang til det kommunistiske samfund kræver en aktiv handlen af en hel klasse. Marx og Engels skriver f.eks. i "[[Det Kommunistiske Manifest|Det Kommunistiske partis Manifest]]": "Alle hidtidige samfunds historie er klassekampenes historie".<ref name=":0" /> Som bekendt kræver kamp handlen. Marx og Engels skriver desuden: "... der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang". Med dette mener Marx og Engels, at overgang til nye samfund ikke er en nødvendighed, og dermed at overgangen til det kommunistiske samfund ikke er en historisk nødvendighed. Den historiske materialisme er altså hverken [[Determinisme|deterministisk]] eller [[Historicisme (filosofi)|historicistisk]]. Det kommunistiske samfund er en utopi, eftersom det endnu ikke findes. == Reformistisk og revolutionær socialisme == Der har, lige fra de første spæde socialismer voksede frem, været en mangfoldighed af forskellige tendenser, bl.a. [[Reformisme|reformistiske]], [[Eurokommunisme|eurokommunistiske]], [[Trotskisme|trotskistiske]], [[Stalinisme|stalinistiske]], [[Leninisme|leninistiske]], [[Maoisme|maoistiske]], venstrereformistiske, [[Anarkisme|anarkistiske]], [[Syndikalisme|syndikalistiske]] og venstresocialistiske, samt en lang række kombinationer og undergrupperinger inden for disse forskellige retninger. Derudover har der vist sig særligt økologiske, holistiske og alment humanistiske retninger samt bevægelser, som har baseret deres arbejde på en national befrielseskamp. Visse tendenser inden for den socialistiske bevægelse – særligt de leninistiske – har været tilbøjelige til at se socialismen som opdelt i to hovedlinjer: den reformistiske og den revolutionære. De har således set den reformistiske gren som en, der mente, at socialisme kan indføres ved reformer, mens den revolutionære gren mente, at socialismen skulle indføres ved en revolution. Denne revolution kan være blodig såvel som fredelig. Dette afhænger i deres selvforståelse af, i hvor stort omfang den herskende klasse er indstillet på, at bruge vold for at beholde deres magt og privilegier. En sådan konfrontation mellem arbejderklasse og borgerskab kan, ifølge Marx, have tre mulige udfald; nemlig arbejderklassens sejr, borgerskabets sejr eller undergang for begge parter. I en sådan krisesituation for kapitalismen, vil en sejr for borgerskabet kunne føre til [[fascisme]]. Fascismen er kapitalismens sidste redning. Under fascismen fjernes de såkaldte borgerlige frihedsrettigheder, og tilbage er alene den private ejendomsret. Herved kan arbejderklassen holdes fra magten, og samtidig bibeholder borgerskabet sit ejerskab til produktionsmidlerne. Der har igennem historien været talrige eksempler på denne type forløb, hvor kapitalismen har været i krise, og hvor fascismen som et sidste bolværk mod arbejdernes overtag har ophævet demokratiet. Ofte nævnes nazisternes magtovertagelse som et eksempel herpå, hvilket skyldes, at venstrefløjen anført af kommunisterne ofte ligestiller de to ting. Det skal dog nævnes, at socialisme ikke ''bare'' er lig ophævelse af den private ejendomsret [det er den ikke; ''kommunismen'' er lig med ophævelse af den private ejendomsret – socialisme er først og fremmest ophævelsen af ejendomsret til produktionsmidlerne]. Fx var den private ejendomsret delvist ophævet i Sovjetunionen, hvilket ikke gjorde unionen socialistisk [forkert: den private ejendomsret var ikke fuldstændigt ophævet, og unionen var på mange måder socialistisk]. Ejerskabet af produktionsmidlerne var blot gået fra en lille stenrig elite (kapitalisterne) til en lille privilegeret klasse i staten. Arbejderne i Sovjetunionen havde ikke fået kontrollen over deres egne arbejdspladser. De havde blot fået nye, men ikke mindre undertrykkende arbejdsgivere. Af den grund betragter mange socialister ikke det sovjetiske system som socialisme, men heller ikke som kapitalisme i klassisk forstand, eftersom der ikke var privat ejendomsret. Nogle har valgt at kalde den russisk-sovjetiske samfundsform for [[statskapitalisme]] — bl.a. som analyseret af Tony Cliffs "State Capitalism in Russia" og hos diverse venstrekommunistiske og trotskistiske strømninger. Andre definerer den sovjet-russiske model som "degenereret arbejderstat" (fx [[Fjerde Internationale]]). Ifølge denne opfattelse findes der i Danmark to store undergrupperinger under den reformistiske socialisme, nemlig den folkesocialistiske og den socialdemokratiske. Disse to reformistiske retninger findes i hhv [[Socialistisk Folkeparti]] (SF) og [[Socialdemokraterne]]. Socialdemokraterne kan dog i realiteten ikke betegnes som socialistisk længere, da partiet i dag er tilhænger af såvel den private ejendomsret som markedsøkonomi, selv om store dele af dets medlemmer betegner sig som "demokratiske socialister". Den marxistiske samfundsanalyse gled ud af partiets principprogram i 1961, men allerede fra midten af 1920erne var partiet reelt ikke længere marxistisk funderet. SF har siden ca. 1990 accepteret markedsøkonomien og den private ejendomsret, men ønsker principielt fortsat at udbrede kollektivt ejerskab til erhvervslivet fx i form af medarbejderejede virksomheder. Det eneste socialistiske parti i en oprindelig forstand i [[Folketinget]] er [[Enhedslisten]], der hverken går ind for den private ejendomsret eller [[markedsøkonomi]]. [[Pelle Dragsted]] fra partiet fremlagde i 2021 sine tanker om en særlig "nordisk socialisme" i en bog af samme navn.<ref>https://www.gyldendal.dk/produkter/nordisk-socialisme-9788702294859</ref> === Revolutionær socialisme === I modsætning til [[Reformisme|socialdemokraternes reformistiske]] udlægning af socialismen hævder revolutionære socialister, at overgangen fra det kapitalistiske samfund til det socialistisk samfund kun kan foregå ved omfattende politiske og økonomiske ændringer, og hvis det er nødvendigt, kan man blive nødt til at anvende vold. Enhedslisten og forskellige kommunistiske og socialistiske partier har opfattet sig selv som revolutionære socialister. I modsætning til revolutionær socialisme findes der også reformistisk socialisme. Til den revolutionære strømning henregnes nogle flere grene. Nemlig følgende: * [[Anarki]]stiske * [[Kollektivistisk anarkisme|Kollektivistisk anarkistiske]] * [[Anarko-kommunisme|Kommunistisk anarkistiske]] * [[Kommunisme|Kommunistiske]] * [[Leninisme|Leninistiske]] * [[Maoisme|Maoistiske]] * [[Marxisme|Marxistiske]] * [[Ny venstre]] * [[Syndikalisme|Syndikalistiske]] * [[Titoisme|Titoistiske]] * [[Trotskisme|Trotskistiske]] * [[Venstresocialisme|Venstresocialistiske]] * [[Marxisme-leninisme]] === Revolutionær socialisme i Danmark === Af små danske partier, der ideologisk set tilhører den revolutionære gren, kan nævnes; [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP), [[Kommunistisk Arbejderparti]] (KAP), [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister Leninister]] (DKP/ML), [[Socialistisk Arbejderparti]] (SAP), [[Venstresocialisterne]] (VS) og [[Kommunistisk Parti i Danmark]] (KPiD). Flere af disse partier var igennem en kraftig selvransagelse efter [[murens fald]] i 1989, og fx blev DKP spaltet i to. Et "gammelkommunistisk" parti i form af KPiD opstod. En del af overlevelseskampen efter 1989 var bl.a. oprettelsen af valgalliancen [[Enhedslisten]] – de rød-grønne. I organisation blev dannet af DKP, SAP og VS. Siden sluttede resterne af det oprindeligt maoistiske KAP sig til. I 2006 besluttede også det lille trotskistiske parti [[Internationale Socialister]] (IS), at deres medlemmer skulle søge optagelse i Enhedslisten. Der er dog ikke længere partier med i Enhedslisten, som således kun har individuelle medlemmer. Medlemstallet er på ca. 4000 (oktober [[pr. 2006|2006]]), hvoraf langt de fleste ikke er medlemmer af andre partier. Derfor ligner Enhedslisten efterhånden mere et parti end en valgliste. Partierne, der oprettede listen, eksisterer stadig som selvstændige, om end meget små, partier. Andre revolutionære socialister — som fx anarkister — organiserer sig ikke i partier, men i udenomsparlamentariske organisationer, som f.eks. [[Rebel (organisation)|Rebel]] og [[Libertære Socialister]], idet de mener, at parlamenter som udtryk for repræsentativt demokrati repræsenterer et illegitimt og udemokratisk mindretalsvælde, hvor parlamentarikerne i højere grad varetager deres egne end deres vælgeres interesser, og derfor ønsker systemet afløst af decentralisering af magten og [[direkte demokrati]]. == Socialistiske organisationer i Danmark == De nævnte partier er i forskellige grader inspireret af socialismen; fra at socialismen er den dominerende ideologi (DKP, Enhedslisten) til at partiet har rødder i socialismen, men har accepteret det frie marked som grundlæggende vilkår (Socialdemokratiet, SF). * [[Arbejderpartiet Kommunisterne]] (APK) * [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) * [[Enhedslisten - de rød-grønne]] (EL) * [[Internationale Socialister]] (IS) * [[Internationalt Forum]] (IF) * [[Kommunistisk Parti]] (KP) * [[Kommunistisk Parti i Danmark]] (KPiD) * [[Socialistisk Arbejderparti]] (SAP) * [[Socialistisk Folkeparti]] (SF) * [[Revolutionære Socialister]] (RS) == Socialistiske ungdomsorganisationer i Danmark == * [[Danmarks Kommunistiske Ungdom]] (DKU) * [[Danmarks Socialdemokratiske Ungdom]] (DSU) * [[Rød Ungdom|Rød Ungdom-Aalborg]] * [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]] (SFU) * [[Socialistisk UngdomsFront]] (SUF) * [[Ungkommunisterne]] (UK) == Kritik af socialisme == Kritikere af de kollektivistiske tanker, der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.: * [[Ayn Rand]], der stiftede [[objektivisme]]n, som anser det som grundlæggende [[amoralsk]], at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke bør have adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats. * De [[Den østrigske skole|Østrigske Økonomer]], bl.a. [[Ludwig von Mises]] (bl.a. i bogen ''[http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]''), samt [[Eugen Böhm-Bawerk]], der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske, økonomiske systemer. * Den politiske filosof [[Robert Nozick]]. == Socialistiske tænkere == * [[Samir Amin]] * [[Mikhail Bakunin]] *[[Peter Kropotkin]] * [[Eduard Bernstein]] * [[Ernst Bloch]] * [[Friedrich Engels]] * [[Charles Fourier]] * [[Emma Goldman]] * [[André Gorz]] * [[Antonio Gramsci]] * [[Che Guevara]] * [[Karl Kautsky]] * [[Leszek Kolakowskij]] * [[Karl Korsch]] * [[Ferdinand Lassalle]] * [[Lenin|Vladimir Iljitsj Uljanov/Lenin]] * [[Rosa Luxemburg]] * [[Herbert Marcuse]] * [[Karl Marx]] * [[Olof Palme]] * [[Lev Trotskij]] * [[Mao Zedong]] * [[Hugo Chavez]] * [[Fidel Castro]] * [[Evo Morales]] * [[Nelson Mandela]] * [[Ted Grant]] * [[Alan Woods]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Socialism}} * [[Marxistiske Klassikere]]: [http://www.marxister.dk ''Tekster af socialistiske teoretikere på dansk'']. {{Statskundskab}} {{ideologier}} {{Filosofiske emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Socialisme| ]] k7z065wjvlw5m9omem2nxty9jszqljs 0 13019 12274702 12139524 2026-05-08T05:21:06Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274702 wikitext text/x-wiki [[Fil:Christianshavncanal2006.jpg|thumb|Christianshavn med [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)|Vor Frelsers Kirke]] i baggrunden.]] [[Fil:VorFrelsersKirke.JPG|thumb|Vor Frelsers Kirke.]] [[Fil:Districts_of_Copenhagen_municipality_2002-2006.svg|thumb|Bydelene i Københavns Kommune 2002-2007:<br />A: [[Indre By (København)|Indre By]]<br />B: '''Christianshavn'''<br />C: [[Indre Østerbro]]<br />D: [[Ydre Østerbro]]<br />E: [[Indre Nørrebro]]<br />F: [[Ydre Nørrebro]]<br />G: [[Bispebjerg]]<br />H: [[Vanløse]]<br />I: [[Brønshøj-Husum]]<br />J: [[Vesterbro (København)|Vesterbro]]<br />K: [[Kongens Enghave]]<br />L: [[Valby]]<br />M: [[Vestamager (bydel)|Vestamager]]<br />N: [[Sundbyvester]]<br />O: [[Sundbyøster]]]] '''Christianshavn''' er et [[kvarter (by)|kvarter]] i [[København]] og en del af [[bydel]]en [[Indre By (København)|Indre By]]<ref>Pr. [[1. januar]] [[2007]] ændrede [[Københavns Kommune]] [[bydel]]sindelingen, hvorved Christianshavn og Indre By blev lagt sammen til én bydel med navnet Indre By</ref> med ca. 10.000 indbyggere ([[2006]]).<ref>{{Cite web |url=http://www.sk.kk.dk/data2006/Orientering/folkeregisteropgorelse/NY%20primo%20OKTOBER.pdf |title=Folkeregisteropgørelse primo oktober 2006, s.5 |access-date=27. januar 2008 |archive-date=10. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070610060101/http://www.sk.kk.dk/data2006/Orientering/folkeregisteropgorelse/NY%20primo%20OKTOBER.pdf |url-status=dead }}</ref> Den er afgrænset mod syd og øst af et [[voldanlæg]] med 12 [[bastion]]er og en [[voldgrav]], [[Stadsgraven]] – anlagt i [[1692]] – samt mod Indre By af [[Københavns Havn|inderhavnen]]. [[Flådestation Holmen#Arsenaløen|Arsenaløen]], [[Flådestation Holmen|Holmen]] og [[Flådestation Holmen#Nyholm|Nyholm]] mod nord hører tillige til bydelen. Christianshavn er forbundet med Sjælland med [[Langebro]] og [[Knippelsbro]]; ved Langebro, over den gamle [[ravelin]], hvor [[Amagerport]] oprindelig lå, og mod nord over [[Krudtløbsvej]] og [[Refshalevej]]. Ydermere er der to mindre gangbroer, [[Dyssebroen]] ved [[Christiania]] og en unavngiven bro ved [[Panterens Bastion]]. == Historie == [[Geografi]]sk set er Christianshavn oprindeligt opfyld på nogle [[sandbanke]]r på [[Amager]]s naturlige nordkyst, men i dag en regulær [[halvø]]. Bydelen blev grundlagt som en [[fæstning]]sby af [[Christian 4.]] i [[1618]].<ref>{{cite web | url = http://www.chrarkiv.dk/400-aar/ | title = Christianshavn 400 års jubilæum i 2018 | publisher = Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv | access-date = {{dato|16-1-2017}} }}</ref> Københavns havnefront lå ret ubeskyttet til mod søen. For at sikre området og udvide byens [[areal]], gik Christian 4. i gang med sit største projekt, inspireret af [[Amsterdam]]s [[kanal]]er: En helt ny by på sandbankerne mellem København og Amager. Han vragede en byplan med et stjerneformet gadenet ud fra et [[torv]], og lancerede i stedet en byplan i [[skak]]brætmønster. Torvet beholdt han, men der blev kun én kanal Langs kanalen blev den nye by opdelt i byen ''neden vandet'' (nederbyen nærmest København) og ''oven vandet'' (overbyen nærmest Amager). Navnene lever videre i de to "overgader", hvor forleddet er [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''oever'' eller nedertysk ''over'' (flodbred, strandbred, kaj). (Ordet hedder på [[højtysk]] ''Ufer'',<ref>Jan Møller: Borger i Christian 4.'s København (s. 42-43), forlaget Sesam, Viborg 1988, {{ISBN|87-7324-641-7}}</ref> men formen ''over'' er ikke hentet fra højtysk). På det dengang [[lavvande]]de og [[sump]]ede område på Amagersiden over for [[Slotsholmen]] lod Christian 4. i [[1617]] påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for [[Nederlandene|nederlandske]] [[immigrant]]er, dernæst som [[garnison]]s- eller [[bådsmand]]sby, men endte med at blive en almindelig [[købmand]]s- og [[håndværker]]by. Den blev anlagt i årene efter [[1618]] af den frisiske/nederlandske [[ingeniør]] og [[arkitekt]] [[Johan Semp]] og forbundet med [[København]] med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, [[symmetri]]sk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk [[forbillede]]. Der gik dog mange årtier, før byen, der [[1639]]-[[1674|74]] havde egne [[privilegium|privilegier]] og eget [[bystyre]], for alvor blev udbygget. Christianshavn var oprindelig en selvstændig [[købstad]], som i [[1675]] blev indlemmet i København. Endnu i lang tid blev den opfattet som en by for sig. Vejen fra København over [[Højbro Plads|Højbro]], [[Slotsholmen]], den smalle opfyldning langs Børskajen og [[Knippelsbro]] (oprindelig kaldt Amager Bro eller Lange Bro) må have syntes længere end i dag. I [[Johan Ludvig Heiberg|Heibergs]] [[vaudeville]] ''Aprilsnarrene'' fra [[1826]] udtaler den nysgerrige lærerinde frøken Trumfmeier: ''"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".''<ref>{{Cite web |url=http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=426&p_sidenr=181 |title=Arkiv for Dansk Litteratur – Johan Ludvig Heiberg – Faksimile<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 9. januar 2005 |archive-date=22. februar 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060222090939/http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=426&p_sidenr=181 |url-status=dead }}</ref>. I samme skuespil siger frugthandlersken madam Rar: ''"... for der skal endnu være flere Mennesker i den ene By'' [dvs. i London] ''end i Kjøbenhavn og Christianshavn tilsammen."'' Det fremgår ikke helt tydeligt om opfattelsen af Christianshavn som selvstændig by stadig var gængs, eller om replikkerne skal virke naive. Fra [[Københavns belejring (1658-1660)|Københavns belejring]] [[1659]] og indtil 1675 havde fæstningsbyen i perioder sin egen [[kommandant]]: {| ! Navn ! Periode |- | [[Ernst Leberecht]] || 20. november 1659 – 18. april 1661 |- | [[Touissant Colombe de Beaufort]] || 18. april 1661 – 1661 |- | [[Adam Trester]] || 1661 – 1664 |- | [[Didrik Busk]] || 1671 – 1675 |- |}<ref>[[Otto Frederik Vaupell]], ''Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814'', bind 2, København: [[Gyldendal]] 1876, s. 731. [http://books.google.dk/books?id=ERNEAAAAYAAJ Online]</ref> Efter [[1815]] blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom [[Burmeister & Wain]]s skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde [[Københavns brokvarterer|brokvarter]]", også kaldet "det glemte brokvarter"<ref>[https://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE3288643/Det-glemte-brokvarter/ Det glemte brokvarter<!-- Botgenereret titel -->]</ref>) med udpræget [[slum]]bebyggelse. [[Fil:Vor_Frelsers_Kirke_Copenhagen.jpg|thumb|Vor Frelsers Kirke.]] I bladet ''[[Politivennen]]'' blev der ofte klaget over bydelen, der var plaget af mange ulemper: Dårlig [[infrastruktur]] i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder, og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent hvor [[Christmas Møllers Plads]] er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.<ref>[http://nerdtours.dk/wp-content/uploads/2018/11/Mephitiske-dunster-og-m%C3%B8ddinger.pdf Mephitiske dunster og møddinger]</ref> [[Københavns Kommune]]s omfattende saneringsprogrammer fra [[1920'erne]] truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra [[1970'erne]] sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem [[1990'erne]] sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, På den gamle [[Burmeister & Wain|B&W]] Motor-grund ved [[Christianshavns Kanal]] er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet står en kontorbygning, populært kaldet [[Ørkenfortet]], tegnet af arkitekt [[Palle Suenson]].<ref>https://www.business.dk/finans/nordea-flytter-2500-ansatte-fra-oerkenfortet-til-oerestaden-citat</ref> Bygningen var opført som administrationsbygning for B&W, efter deres [[Burmeister & Wain#Konkursboet|konkurs]] overtogs bygningen af [[Unibank]] (i dag [[Nordea]]) , og efter [[finanskrisen]] valgte banken at sælge bygningen og fra 2021 huser det Hotel NH Collection Copenhagen. På Langebrogade lige bag ved [[Danisco]]s gamle [[sukker]]fabrik ligger en nyere kontorbygning. Mange af elementerne i kontorbygningen på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt [[Arne Jacobsen]].<ref>{{Cite web |url=http://www.regus.dk/locations/business-centre/copenhagen-langebrogade |title=Om Langebrogade 5 |access-date= 8. november 2013 |archive-date=16. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210216072024/https://www.regus.dk/office-space/denmark/koebenhavn |url-status=dead }}</ref> I [[2002]] åbnede 1. etape af [[Københavns metro]], og [[Christianshavns Torv]] fik øget betydning som trafikknudepunkt. == Seværdigheder == * [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)|Vor Frelsers Kirke]] * [[Christians Kirke]] * [[Operaen på Holmen]] * [[Overgaden. Institut for Samtidskunst]] * [[Kanonbådshusene]] * [[Christiania]] * [[Bank- og Sparekassemuseet]] == Populært i medierne == TV serien ''[[Huset på Christianshavn]]'' foregår i [[Amagergade]] på Christianshavn. Også det landskendte [[rockband]] ''[[Gasolin']]'' havde sit udspring her i 1970'erne. == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Christianshavn}} * [http://www.christianshavnskvarter.dk Christianshavns Kvarter] * [http://www.visitcopenhagen.dk/presse/presseinformation/koebenhavns_bydele/christianshavn VisitCopenhagen om Christianshavn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060129195644/http://www.visitcopenhagen.dk/presse/presseinformation/koebenhavns_bydele/christianshavn |date=29. januar 2006 }} * [http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2661 Christianshavns Byplan (1623), Værkleksikon, DAC] * [http://www.arkitekturbilleder.dk/billedbasen/bydel.php?bydel=Christianshavn Arkitekturbilleder] * [https://denstoredanske.lex.dk/Christianshavn Den store danske Encyclopædi om Christianshavn] * {{DenDigitaleByport|96}} {{coord|55|40|30|N|12|35|30|E|type:city_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Christianshavn| ]] [[Kategori:Byer og bygninger opført af Christian 4.]] [[Kategori:Fæstningsanlæg fra nyere tid i Danmark]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] tvmwhe1fwjqo0uon12ptrg7re56k61p 0 14270 12274649 12199522 2026-05-08T03:23:40Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 11 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274649 wikitext text/x-wiki {{formatering|dato=december 2013}} {{kilder|dato=Uge 52, 2013}} '''Kulturradikalismen''' var en strømning i dansk [[kultur]], især i [[mellemkrigstiden]]. Noget af det tidligste man i det daværende København hørte til de kulturradikale, var [[Holger Drachmann]]s debut med digtsamlingen ''Digte'' i 1871 og [[Georg Brandes]]´ forelæsningsrække ''Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes Litteratur''. Disse to begivenheder kom sammen med en række andre skelsættende kulturelle konstruktioner til, at danne ramme om det kulturforløb, som Georg Brandes senere overleverede til eftertiden under navnet "[[Det Moderne Gennembrud]]". Brugen af ordene kulturradikal og kulturradikalisme tillægges ofte litteraturprofessoren [[Elias Bredsdorff]] i [[1955]],<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kulturradikalisme "Kulturradikalisme"] og [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kulturradikal "Kulturradikal"] i [[ODS]], Ordnet.dk - Her oplyses det at udtrykket "kulturradikale" er brugt i [https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0035.html ''Salmonsens Konversationsleksikon''] 2. udgaves supplement, 1930 : [https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0035.html opslaget: Aftontidningen]. "C. G. Ekman efterfulgtes i 1918 som Redaktør af T. Fogelkvist, under hvis Ledelse Bladet fik sin gamle kulturradikale Karakter. ..."</ref> Bredsdorff taler om kulturradikale som personer, der er socialt ansvarlige med et internationalt udsyn. Men det er [[Sigurd Hoel]] der i 1955 introducerede ordene i Danmark i en kronik i [[Politiken]] et par måneder før Bredsdorff.<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/491640:Ide---Tanke--Fra-Brandes--kulturradikalisme-til-Vestagers-liberalisme "Fra Brandes’ kulturradikalisme til Vestagers liberalisme"] af Anne Katrine Gottfred Jensen 20. december 2012 i ''Kristeligt Dagblad''</ref><ref>[http://www.information.dk/55593 "Kulturradikalismens blinde pletter"], kronik 16. juni 2001 af [[Hans Hertel]] i ''Information''</ref><ref>[http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE7111/det-kulturradikale-spoegelse/ "Den kulturradikale udfordring - Det kulturradikale spøgelse"] af Bjørn Bredal 22. maj. 2001 i ''Politiken''</ref> Andre har beskrevet kulturradikalismen som en arv fra [[Georg Brandes]]' opgør med [[romantikken]] i hans forelæsninger på [[Københavns Universitet]] i [[1871]]. Tidsskrifterne [[Kritisk Revy]] og [[Kulturkampen (tidsskrift)|Kulturkampen]] var talerør for de kulturradikale tanker i mellemkrigstiden.<ref>{{Cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kulturradikalisme/ |title=danmarkshistorien.dk :: Kulturradikalisme |access-date= 2. marts 2014 |archive-date= 7. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160307211511/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kulturradikalisme/ |url-status=dead }}</ref> De værdier, der typisk tilskrives den kulturradikale bevægelse, er bl.a. religionskritik, opgør med nedarvede sociale normer, kritik af den victorianske seksualmoral og sædelighed, antimilitarisme samt åbenhed over for andre kulturelle impulser end de traditionelle, klassiske og vestlige (bl.a. udtrykt ved interesse for [[jazz]], modernistisk arkitektur, kunst, litteratur og teater). Nogle kulturradikale var [[Kommunisme|kommunister]], mens andre, som f.eks. [[Poul Henningsen]], var lidt mere moderat i sin kritik af det bestående, herunder socialdemokratiet, som han ikke fandt tilstrækkelig progressivt.{{kilde mangler|dato=Uge 42, 2010}} == Skældsord == Ordet kulturradikal bliver ofte brugt som skældsord om blandt andet politiske modstandere.<ref>{{cite web|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/50-aar-efter-ph-er-kulturradikal-blevet-et-skaeldsord|title=50 år efter PH er kulturradikal blevet et skældsord|publisher=[[Kristeligt Dagblad]]|date={{date|2017-01-27}}|authors=Morten Mikkelsen og Thue Ahrenkilde Holm|accessdate={{date|2020-04-10}}}}</ref> == Personer, der er blevet omtalt som kulturradikale == Grundlæggere af strømningen: * [[Holger Drachmann]] * [[Edvard Brandes]] * [[Georg Brandes]] * [[Viggo Hørup]] Mellemkrigstiden: * [[Kjeld Abell]] * [[Hans Bendix]] * [[H.C. Branner]] * [[Bernhard Christensen]] * [[Mogens Fog]] * [[Otto Gelsted]] * [[Poul Henningsen|Poul Henningsen (PH)]] * [[Thorkild Henningsen]] * [[Hans Hansen (arkitekt)|Hans Hansen]] * [[Edvard Heiberg]] * [[Hans Kirk]] * [[Mogens Klitgaard]] * [[Sven Møller Kristensen]] * [[Ove Rode]] * [[Hans Scherfig]] * [[Knud Sønderby]] * [[Mogens Voltelen]] Efterkrigstiden: * [[Leif Blædel]] * [[Paul Hammerich]] * [[Hans Hertel]] * [[Jørgen Knudsen]] * [[Leif Panduro]] * [[Klaus Rifbjerg]] * [[Allan de Waal]] Nyere tid: * [[Tøger Seidenfaden]]{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2014}} * [[Georg Metz]]{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2014}} * [[Ole Bornedal]]{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2014}} == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Michael Fjeldsøe, ''Kulturradikalismens musik'', Museum Tusculanums Forlag, 2013. {{ISBN|978-87-635-3894-7}}. * Rune Lykkeberg, ''Kampen om sandhederne : om det kulturelle borgerskabs storhed og fald'', Gyldendal, 2009. {{ISBN|978-87-02-06629-6}}. * Tøger Seidenfaden (red.), ''Den kulturradikale udfordring : kulturradikalismen gennem 130 år : en antologi'', Tiderne Skifter, 2005. {{ISBN|87-7973-112-0}}. * Carl Erik Bay, ''Kulturradikale kapitler : fra Georg Brandes til Otto Gelsted'', C.A. Reitzel, 2003. {{ISBN|87-7876-334-7}}. == Eksterne henvisninger == * [http://www.leksikon.org/art.php?n=1483 Om kulturradikalismen på leksikon.org] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110823031404/http://www.leksikon.org/art.php?n=1483 |date=23. august 2011 }}, en 'venstreorienteret' kilde * [http://stoevring.kabelnettet.net/fra_kulturradikal_til_nationalkonservativ_kulturpolitik.htm/ Fra kulturradikal til nationalkonservativ kulturpolitik] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100718190529/http://stoevring.kabelnettet.net/fra_kulturradikal_til_nationalkonservativ_kulturpolitik.htm |date=18. juli 2010 }}, en 'højreorienteret' kilde {{kulturstub}} [[Kategori:Danmark i 1900-tallet]] [[Kategori:Dansk kultur]] 7zd8fesowxol33glb7ajiwsnbi3yshp 0 14862 12274705 12245305 2026-05-08T05:21:32Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274705 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | navn = Peberholm | billede = Øresund Bridge from the air in September 2015.jpg | billedtekst = Øresundsbroen med Peberholm til højre og [[Saltholm]] til venstre. Billedet er taget fra luften. | kort = | sted = [[Øresund]] | koordinater = {{coord|55|36|N|12|44|E|type:isle_region:DK|display=title,inline}} | landkort = Hovedstaden | areal = 1,3 km² | højeste punkt = | højde = | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Tårnby Kommune]] | land største by = | land største by folketal = | folketal = | folketal år = | befolkningstæthed = }} [[Fil:Peberholm.JPG|200px|thumb|right|Peberholm set fra nordvest.]] '''Peberholm''' er en 4 kilometer lang og 400 meter bred [[kunstig ø]] anlagt 1 km [[syd]] for [[Saltholm]] i [[Øresund]]. Arealet er 130 hektar. Øen er ubeboet. Peberholm er en del af [[Tårnby Kommune]]. Peberholm blev anlagt i [[1995]]<!-- <ref name="2770Tårnbyuge25">[http://www.taarnby-update.dk/arkiv/Uge25.htm Nye plante- og fuglearter på Peberholm] [[2770 Tårnby]], uge 25.</ref> --> til brug for [[Øresundsforbindelsen]] mellem [[Amager]] og [[Skåne]], idet øen skulle danne forbindelse mellem [[tunnel]]en under [[Drogden]]-renden ([[Øresundstunnelen]]) i [[Kompasretning|vest]] og højbroen i [[øst]]. Peberholm blev bygget ved hjælp af materiale, der blev tilovers ved [[kompensationsafgravning]]erne under etableringen af den faste forbindelse. Den blev bygget ved at fylde materiale fra havbunden ind bag et langt stendige. Byggeriet blev afsluttet i 1996. Navnet ''Peberholm'' er dannet [[analog]]t med [[Saltholm]] (efter en konkurrence i dagbladet ''[[Politiken]]''). Peberholm som betegnelse for Saltholms nye nabo nævnes i Berlingske Tidende den 19/6 1996 i artiklen "Ekstra ø sprøjtes i Øresund" samt i artiklen "Rapport fra en peberholm" den 4/8 s.å. På øen er anlagt en [[jernbanestation|station]], der gør det muligt for [[tog]] at passere fra det ene spor til det andet. Overgang mellem den [[Sverige|svenske]] (tekniske) del af jernbaneforbindelsen til den [[Danmark|danske]] sker ved Peberholms vestlige stationsgrænse. Dansk og svensk signalsystem er sammenkoblet, således at den tekniske grænse kan passeres af tog uden standsning. Et 2,1 MW [[solcelleanlæg]] forsyner 2,5 GWh per år, næsten halvdelen af forbindelsens elforbrug.<ref>{{cite web |title=Øresundsbroen, etape 3 |url=https://solarfuture.dk/cases-projekter/oeresundsbroen-etape-3/ |language=da-DK}}</ref><ref>{{cite web |title=Stor solcellepark på Peberholm producerer grønnere el til Øresundsbron {{!}} AFRY |url=https://afry.com/da-dk/newsroom/nyheder/stor-solcellepark-pa-peberholm-producerer-gronnere-el-til-oresundsbron |website=afry.com |language=da-dk |date=29. juni 2023}}</ref> På grund af sikkerhedskravene tillader [[Øresundsforbindelsen]] ikke at turister besøger øen. == Natur == Ud over at være en fast støtte for [[Øresundsforbindelsen]] er Peberholm også et naturligt [[eksperiment]]. Der bliver ikke sået [[græs]] eller andre vækster på [[ø]]en, og det er meningen, at [[plante]]væksten skal ske ved naturlig spredning af [[Frø (plantedel)|frø]]. De første buske som [[Pile-slægten|pil]], birk og havtorn er her allerede. Øen er således under stadig overvågning af [[biolog]]er. For at muliggøre et hurtigt indtog af planter har man brudt øens vandrette overflade ved at etablere mindre, vandfyldte bassiner samt [[stenhøfder]] lavet af sten hentet fra Øresunds bund. To selvdannede søer har tiltrukket [[vadefugle]] og ænder. Om 10-15 år er der på grund af en langsom mulddannelse sandsynligvis krat på øen og sangfugle vil få mulighed for at leve der. Lunds Botaniske Forening havde frem til den [[20. juni]] [[2007]] opdaget 454 plantearter.<!-- <ref name="2770Tårnbyuge25"/> --> I 2010 var der 500 plantearter, 10-12 harer og et ukendt antal mark-, hus- og halsbåndsmus og i 2011 var der optalt 25 fuglearter. Harerne er vandret over isen fra Saltholm. I [[juli]] [[2005]] blev der opdaget en [[edderkop]] med det [[latin]]ske navn ''[[Tegenaria agrestis]]'' på øen. Edderkoppen blev anset for at være yderst sjælden i både [[Danmark]] og [[Sverige]] og blev første gang opdaget i [[Norden]] i [[Nordjylland]] i [[2002]]. Siden er den fundet mange steder i landet, og den formodes at være ret almindelig.<ref name=rødliste>{{Cite news | author = Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur | title = Den danske Rødliste, Tegenaria agrestis | url = http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_bio/projekter/redlist/data.asp?ID=3822&gruppeID=50 | publisher = [[Danmarks Miljøundersøgelser]] | date = 1. november 2007 | url-status = dead }}</ref> I foråret [[2021]] er der på et ti hektar stort areal blevet foretaget rydning af buske og småtræer med det formål at bevare biodiversiteten. Målet er fortsat at tiltrække fugle og planter, der trives i åbne og lyse områder. To år efter rydningen viser opgørelserne en positiv effekt på især fuglelivet, hvilket var hovedformålet med de naturplejende indsatser. Der er blandt andet blevet observeret 16 par ynglende [[skestork]]e og flere nye plantetyper.<ref>{{cite web |title=45 ynglende fuglearter og tolv nye planter på Peberholm |url=https://www.oresundsbron.com/da/news/45-ynglende-fuglearter-og-tolv-nye-planter-pa-peberholm/14558587 |website=www.oresundsbron.com |date=3. september 2025}}</ref> == Eksterne henvisninger og kilder == * [http://politiken.dk/turengaartil/tgtsaersektion/ferieidanmark/ECE1614823/tag-med-til-den-danske-oe-du-ikke-maa-besoege/#t=tgtzoneright www.politiken.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130618160750/http://politiken.dk/turengaartil/tgtsaersektion/ferieidanmark/ECE1614823/tag-med-til-den-danske-oe-du-ikke-maa-besoege/#t=tgtzoneright |date=18. juni 2013 }} * [https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art10149247/Eksperimentet-Peberholm-S%C3%A5dan-blev-en-kunstig-%C3%B8-til-den-vilde-natur-vi-l%C3%A6nges-efter Sådan blev en kunstig ø til den vilde natur, vi længes efter] fortælling på www.politiken.dk * [http://www.sn.dk/Peberholm-Her-udvikler-dyrelivet-sig/Sjaelland/artikel/135536 www.sn.dk/Peberholm] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140521031949/http://www.sn.dk/Peberholm-Her-udvikler-dyrelivet-sig/Sjaelland/artikel/135536 |date=21. maj 2014 }} * [https://news.cision.com/dk/oresundsbro-konsortiet/r/naturen-stortrives-ved-oresundsforbindelsen---koloni-af-skestorke-pa-peberholm,c3785866 Naturen stortrives på Peberholm] == Referencer == {{reflist}} {{commonscat|Peberholm|Peberholm}} {{kilder|dato=Uge 27, 2011}} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Tårnby Kommunes geografi]] [[Kategori:Øer i København]] [[Kategori:Etableret i 1996]] [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] egfgt4osii5l3qt1jy35jz1u4ezv3g9 0 15404 12274487 12268617 2026-05-07T18:33:25Z Økonom 189703 opdateret, blok om regionsrådsvalg, karakteristik fra Lex, erstattet kildeløs med kildebelagt udsagn, flyttet kilde fra indledning til brødtekst, ottendelængst siddende folketingsmedlem, sproglig småret 12274487 wikitext text/x-wiki {{Semibeskyttet}} {{Infoboks leder | navn = Pia Kjærsgaard | billede = Pia Kjærsgaard by Christian Ursilva (3).jpg | embede1 = [[Folketingets formand]] | monark1 = [[Margrethe II]] | embede_start1 = 3. juli 2015 | embede_slut1 = 21. juni 2019 | forgænger1 = [[Mogens Lykketoft]] | efterfølger1 = [[Henrik Dam Kristensen]] | embede2 = Partiformand for [[Dansk Folkeparti]] | næstformand2 = | embedestart2 = 6. oktober 1995 | embedeslut2 = 11. september 2012 | forgænger2 = ''Nyt parti'' | efterfølger2 = [[Kristian Thulesen Dahl]] | embede3 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start3 = 10. januar 1984 | embede_slut3 = 24. marts 2026 | ordfører3 = | parlamentariskkarriere3 = Medlem af [[Folketingets Præsidium]] <small>(2. oktober 2012 – 4. oktober 2022)</small><br />''[[#Politiske hverv|se liste]]'' | valgkreds3 = '''For Dansk Folkeparti:'''<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] <small>(fra 18. juni 2015)</small><br />[[Sjællands Storkreds]]<br /><small>(13. november 2007 – 18. juni 2015)</small><br />[[Københavns Amtskreds]]<br /><small>(11. marts 1998 – 13. november 2007)</small><br />[[Fyns Amtskreds]]<br /><small>(6. oktober 1995 – 11. marts 1998)</small><br />'''For Fremskridtspartiet:'''<br />[[Fyns Amtskreds]]<br /><small>(8. september 1987 – 5. oktober 1995)</small><br />[[Københavns Amtskreds]]<br /><small>(10. januar 1984 – 8. september 1987)</small> | valgtved3 = | fødtnavn = | fødsels_dag = {{dato og alder|1947|2|23}} | fødsels_sted = Dr. Esmanns klinik, København<ref>[http://www.bt.dk/politik/pia-kjaersgaards-liv-og-karriere Pia Kjærsgaards liv og karriere], ''[[BT]]'', 7. august 2012</ref> | fuldenavn = Pia Merete Kjærsgaard | parti = [[Fremskridtspartiet]] (1978–1995)<br />[[Dansk Folkeparti]] (1995–nu) | ægtefælle = [[Henrik Thorup]] (g. 1967) | forældre = Farvehandler Poul Kjærsgaard og husmoder Inge Munch Jensen | børn = Nan (f. 1967)<br />Troels (f. 1969) | hjem = [[Gentofte]] | uddannelse = | alma_mater = Købmandsskolen, København (1963–1965) | beskæftigelse = Hjemmehjælper (1978–1984) | profession = | religion = [[Kristendom]]<ref>{{Kilde nyheder | url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritik-af-toppolitikeres-indvielse-af-asatempel | titel=Toppolitikeres indvielse af modemands asatempel vækker forargelse | dato=2. juni 2016 | hentet=30. juli 2022 | værk=[[Kristeligt Dagblad]] | forfatter1=Christian Birk | forfatter2=Casper Pilgaard Christensen | citat=Jeg har min tro fast forankret i kristendommen [...] siger Pia Kjærsgaard}}</ref> | hjemmeside = | billedtekst = Kjærsgaard i 2026 }} '''Pia Merete Kjærsgaard''' (født [[23. februar]] [[1947]] i [[København]])<ref name=ft.dk>{{ft.dk link}}.Hentet 13. december 2014.</ref> er en dansk hjemmehjælper og [[politiker]], der er medlem af regionsrådet i det kommende [[Region Østdanmark]]. Hun var [[medlem af Folketinget]] fra [[1984]] frem til [[2026]], først for [[Fremskridtspartiet]] og fra 1995 for [[Dansk Folkeparti]]. Fra juli 2015 til juni 2019 var hun formand for Folketinget. Hun er tidligere politisk leder af [[Fremskridtspartiet]] og stifter af [[Dansk Folkeparti]], som hun fra 1995 til 2012 var formand for. Hun fik stor politisk indflydelse som leder af Dansk Folkeparti, mens partiet var støtteparti for de borgerlige regeringer 2001-2011. Hun er karakteriseret som en markant politikere, der deler vandene.<ref name=lex/> Den 7. august 2012 annoncerede hun sin tilbagetræden som partiformand<ref>{{Cite news | author = Christine Cordsen | title = Pia Kjærsgaard stopper som DF-formand | publisher = [[Jyllands-Posten]] | date = 7. august 2012 | url = http://jyllands-posten.dk/politik/ECE4801672/pia-kjaersgaard-stopper-som-df-formand/}}</ref><ref>{{cite web|last=Venderby|first=Christian|title=Pia Kjærdsgaard går af som partiformand|url=http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/238348/pia_kjaersgaard_gaar_af_som_partiformand.html|publisher=Børsen|access-date=22. august 2012|archive-date=11. august 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120811062305/http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/238348/pia_kjaersgaard_gaar_af_som_partiformand.html|url-status=dead}}</ref> og pegede på [[Kristian Thulesen Dahl]] som sin efterfølger. Han tiltrådte den 12. september 2012.<ref>{{cite news|author=NIKLAS REHN|title=Pia K.: "Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet"|url=http://politiken.dk/politik/ECE1754396/pia-k-det-er-vemodigt-jeg-ville-lyve-hvis-jeg-sagde-andet/|newspaper=[[Politiken]]|access-date=13. december 2014|archive-date=16. september 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120916234317/http://politiken.dk/politik/ECE1754396/pia-k-det-er-vemodigt-jeg-ville-lyve-hvis-jeg-sagde-andet/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news|title=Pia K to stand aside as DF’s leader|author=Peter Stanners|date=8. august 2012<!-- - 11:26-->|newspaper=Copenhagen Post|url=http://www.cphpost.dk/news/politics/pia-k-stand-aside-df%E2%80%99s-leader|access-date=13. december 2014|archive-date=15. juni 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130615031258/http://cphpost.dk/news/politics/pia-k-stand-aside-df%e2%80%99s-leader|url-status=dead}}</ref> Kjærsgaard har været en inspiration for indvandrerkritiske partier og anti-[[islam]]iske bevægelser i hele [[Europa]].<ref>{{cite news|author=Peter Stanners|url=http://cphpost.dk/news/international/how-pia%E2%80%99s-influence-spread-across-europe|date=16. august 2012<!-- - 13:07-->|title=Pia Kjærsgaard’s impact extended far beyond the Danish borders that she fought so hard to keep closed|newspaper=Copenhagen post}}</ref> Hun er tidligere medlem af [[Folketingets Præsidium]] og er desuden fra 2018 [[kommandør af 1. grad af Dannebrog]]. I sin sidste folketingsperiode 2022-2026 var hun det længst siddende nuværende folketingsmedlem.<ref>[https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/folkestyret/folketinget/anciennitet_mf.ashx Folketingets medlemmerne ordnet efter deres alder som medlemme]</ref> Hun genopstillede ikke ved [[Folketingsvalget 2026]] og udtrådte dermed af [[Folketinget]] d. 24. marts 2026 efter 42 års medlemskab. Hun stillede op til [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2025|Regionsrådsvalget i 2025]] i det nyopståede [[Region Østdanmark]] og blev valgt med i alt 98.836 personlige stemmer, hvilket var det højeste stemmetal blandt alle regionspolitikere i landet.<ref name=kd/> == Baggrund == Pia Kjærsgaard er født i [[København]] og voksede op på [[Østerbro]] som datter af farvehandler Poul Kjærsgaard og husmoder Inge Munch Jensen. Efter forældrenes [[skilsmisse]] boede hun hos sin far, men flyttede senere sammen med sin mor og dennes nye mand. Hun gik på [[Gentofte Skole]] fra 1954-63, og efter folkeskolen kom hun i lære i en kjoleforretning. Hun fravalgte dog dette for en stilling som [[kontor]]elev i en forsikrings- og reklamevirksomhed – en stilling hun senere opgav til fordel for en stilling i [[Aller Media|Aller Press A/S]]. Efter eget udsagn opfattede hun familien som kernen i [[samfund]]et, og hun var indledningsvis ikke politisk interesseret. Pia Kjærsgaard var hjemmegående, så længe hendes børn var små, men en politisk interesse spirede samtidig. I 1978 blev hun [[hjemmehjælper]] og tog sit pigenavn tilbage og begyndte som læserbrevsskribent. Det samme år meldte hun sig ind i [[Fremskridtspartiet]]. Den 3. juni 1967 blev hun gift med [[Henrik Thorup]].<ref>[http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/262/ Pia Kjærsgaard (1947 - ) Kjærsgaard, Pia Merete], kvinfo.dk, 2003</ref> Thorup er formand for [[Statsrevisorerne]] og medlem af regionsrådet i [[Region Hovedstaden]], valgt for Dansk Folkeparti. Parret har to børn, datteren Nan (f. 1967) og sønnen Troels (f. 1969). Parret har siden 1980 været bosiddende på Kærmindevej i [[Gentofte]].<ref>{{Cite news | author = Lars Fogt, Peter Astrup | title = Pia har hus i Gentofte og sommerhus i Grækenland | publisher = [[BT]] | date = 6. juni 2011 | url = http://www.bt.dk/politik/pia-har-hus-i-gentofte-og-sommerhus-i-graekenland}}</ref> == Politisk karriere == {{copyvio-afsnit|url=https://lex.dk/Pia_Kjærsgaard}} === Fremskridtspartiet (1978–1995) === [[Fil:Frp_DK_1976.jpg|thumb|173x173px|Valgmateriale fra Fremskridtspartiet, 1976|left]] I 1978 meldte hun sig ind i [[Fremskridtspartiet]]s vælgerforening, og i 1979 blev hun opstillet til [[Folketinget]] i [[Ryvangkredsen]]. Fra 1981 var hun opstillet i [[Ballerupkredsen|Ballerup]]- og [[Gladsaxekredsen]]e, fra 1983 tillige i [[Hvidovrekredsen]], fra 1987 til 1995 i [[Middelfartkredsen]]. Ved valget i 1984 blev Pia Kjærsgaard suppleant for [[Københavns Amtskreds]]. Da Fremskridtspartiets daværende leder [[Mogens Glistrup]] blev idømt en fængselsdom for [[skattesvig]], overtog Kjærsgaard hans folketingsmandat. Hun blev [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] for den lille [[folketingsgruppe]], der talte fire medlemmer, og valgtes i 1985 til gruppens næstformand og [[Politisk ordfører|politiske ordfører]]. Hun tilhørte de såkaldte 'slappere', der var i modsætning til Glistrups strammerfløj. Da han vendte tilbage til politik efter udstået straf, blussede stridighederne mellem de to fløje i partiet op, og Kjærsgaard, der hidtil havde været en stor beundrer af Glistrup, distancerede sig mere og mere fra hans facon. Hun ønskede, at partiet skulle have indflydelse og derfor samarbejde og indgå kompromiser med de borgerlige partier. Der var ingen politisk uenighed mellem de to fløje, men de var voldsomt uenige om ledelsesstruktur, partidisciplin samt om, i hvilket omfang der kunne indgås aftaler med andre partier. Under Kjærsgaards ledelse indgik Fremskridtspartiet for første og eneste gang et [[Finansloven|finanslovsforlig]] i 1989. I slutningen af 1980’erne begyndte partiet at markere sig på en ny mærkesag, kampen mod den danske [[udlændingepolitik]]. Partiet blev talerør for den skepsis mod [[Immigration|indvandrere]] og [[flygtning]]e, der opstod i dele af den danske befolkning på et tidspunkt, hvor en række konflikter ude i verden betød, at der kom store grupper af flygtninge fra bestemte lande. Desuden var man imod de mange [[familiesammenføring]]er, som var muliggjort af den nye [[Udlændingeloven af 1983|udlændingelov fra 1983]]. Efter flere år med opslidende magtkampe blev Glistrup ekskluderet i 1990, men stridighederne fortsatte, og da Kjærsgaards fløj blev nedstemt på et kaotisk landsmøde i 1995, forlod hun sammen med fire andre af partiets 11 folketingsmedlemmer Fremskridtspartiet og dannede kort tid efter [[Dansk Folkeparti]] (DF). Kjærsgaard og hendes mand deltog i 1980'erne i møder i organisationen [[WACL|World Anti-Communist League]] (WACL). Engagementet gav hende kontakter til [[Taiwan]], hvor organisationen er grundlagt.<ref>Fremskridtspartiets blad ''Fremskridt'', december 1988</ref> === Dansk Folkeparti (1995–nu) === [[Fil:Kristian_Thulesen_Dahl,_25-05-2014.jpg|thumb|188x188px|[[Kristian Thulesen Dahl]] var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995. I 2012 overtog han posten som partiformand efter Kjærsgaard|left]] Store interne konflikter splittede endegyldigt Fremskridtspartiet i 1995, og den 6. oktober 1995 forlod Pia Kjærsgaard sammen med sine tre folketingskolleger [[Kristian Thulesen Dahl]], [[Ole Donner]] og [[Poul Nødgaard]] partiet. Det nye partis politik var ikke væsensforskellig fra Fremskridtspartiet, men kampen mod flygtningepolitikken og for det danske blev mere udtalt. Kjærsgaard blev DF's ubestridte leder og sørgede for, at det nye partis [[Organisationsstruktur|struktur]] blev mindre [[Anarkisme|anarkistisk]], end FRP havde været, med klare kommandoveje og større central styring. På DF's stiftende landsmøde den 1. juni 1996 i [[Vissenbjerg]] på [[Fyn]] valgtes Pia Kjærsgaard som landsformand. På kort tid fik partiet 6.500 medlemmer. I bestræbelsen på at blive accepteret som et ansvarligt og samarbejdsdueligt parti slog ledelsen hårdt ned på offentlig kritik fra partimedlemmer i form af eksklusioner. Ved [[Folketingsvalget 1998|folketingsvalget i 1998]] opnåede partiet 7,4% af stemmerne og 13 mandater. Partiet var dog uden betydning for flertalsdannelsen og blev holdt ude fra forligsarbejdet, bl.a. med den begrundelse, at det ikke var "stuerent". [[Folketingsvalget 2001|Valgresultatet i 2001]], hvor DF fik 12% af stemmerne og 22 mandater, placerede partiet i en nøgleposition, idet DF sammen med [[Venstre]] og [[Det Konservative Folkeparti]] havde flertallet i Folketinget. Resultatet af valget blev en [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|VK-regering]] under ledelse af [[Anders Fogh Rasmussen]] med DF som [[parlamentarisk grundlag]]. Herefter deltog partiet i forlig på alle politikområder, indgik finanslovsaftaler med regeringen og fik ændret udlændingepolitikken mærkbart. Ved [[Folketingsvalget 2005|valget i 2005]] fik partiet 24 mandater og kunne fastholde VK-regeringens afhængighed af dets parlamentariske støtte. Som støtteparti udviklede DF sin politiske bredde, idet partiet gjorde [[velfærd]]spolitikken til et kerneområde sammen med udlændinge- og indvandringspolitikken. DF afviste generelt forringelser på velfærdsområdet og indskrænkning af den [[Offentlig sektor|offentlige service]], og navnlig på [[ældreplejen]] har partiet ønsket en forbedret service. Ved [[Folketingsvalget 2005|valget i 2007]] forsøgte midterpartierne, herunder det nydannede Ny Alliance ([[Liberal Alliance]]), at isolere DF's indvandringspolitik, men partiet gik frem og fik 25 mandater (13,9% af stemmerne). DF havde samme år 8.390 medlemmer. [[Folketingsvalget 2011|Valget i 2011]] medførte en tilbagegang for DF til 22 mandater (12,3% af stemmerne), samtidig med at partiet gled ud af regeringssamarbejdet ved regeringen [[Helle Thorning-Schmidt]]s tiltræden. Efter folketingsvalget i 2011 og VK-regeringens afgang blev Pia Kjærsgaards og DF's indflydelse på den daglige politik mere indirekte. I september 2012 trådte hun tilbage som partiformand. Hun efterfulgtes af [[Kristian Thulesen Dahl]]. Ved folketingsvalget 2015 blev hun genvalgt til Folketinget for [[Københavns Omegns Storkreds]] med 26.583 personlige stemmer.<ref>[https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopgStor11.htm Resultater - Københavns Omegns Storkreds] 20. juni 2015</ref> Ved [[folketingsvalget 2019]] blev hun genvalgt til Folketinget for Københavns Omegns Storkreds med 9.953 personlige stemmer.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/moed-det-nye-folketing Overblik: Her er de 179 medlemmer af det nye Folketing] 6. juni 2019</ref> Ved [[folketingsvalget 2022]] blev hun genvalgt til Folketinget for [[Sjællands Storkreds]] med 6.084 personlige stemmer.<ref>{{Cite web|title=Det nye folketing|url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgte|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20221102202038/https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgte|archive-date=2. november 2022|access-date=2. november 2022|website=[[DR]]}}</ref> === Folketingets formand 2015-2019=== Da flertallet i Folketinget skiftede ved [[folketingsvalget 2015]] var der ikke flertal for, at [[Mogens Lykketoft]] kunne fortsætte som tingets formand. Allerede kort efter sin udnævnelse pegede statsminister Lars Løkke Rasmussen på Pia Kjærsgaard som ny formand, blandt andet fordi det afspejlede valgets tale, hvor Dansk Folkeparti var blevet det næststørste parti.<ref name="c181">{{cite web | author=Rikke Gjøl Mansø, Berlingske Nyhedsbureau | title=Løkke: Pia Kjærsgaard er oplagt formand for Folketinget | website=[[Randers Amtsavis]] | date=28. juni 2015 | url=https://amtsavisen.dk/randers/loekke-pia-kjaersgaard-er-oplagt-formand-for-folketinget | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> I 2015 blev Kjærsgaard valgt til [[Folketingets formand]]. Kjærsgaard blev derved den første kvindelige formand for Folketinget og den første siden [[1993]], der ikke var fra enten Socialdemokratiet eller Venstre. Pia Kjærsgaard blev valgt med 87 stemmer for, 16 stemmer imod og otte hverken for eller imod. [[Socialistisk Folkeparti|SF]], [[Enhedslisten]], [[Radikale Venstre]] og [[Alternativet]] stemte imod. Forud for afstemningen var der drama om formandsvalget, idet Liberal Alliance krævede, at Dansk Folkeparti ville støtte [[topskat]]<nowiki/>telettelser for at pege på Kjærsgaard. Da Liberal Alliance fik formandsposten i [[finansudvalget]] bakkede partiet imidlertid op uden modkrav.<ref name="valgtformand">{{cite web | title=Pia Kjærsgaard valgt til ny formand for Folketinget | website=Altinget | date=3. juli 2015 | url=https://www.altinget.dk/praktik/artikel/pia-kjaersgaard-valgt-til-ny-formand-for-folketinget | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Selv har Pia Kjærsgaard udtalt, at hun i embedet lagde vægt på ordentlighed og respekt, og at hun var bevidst om, at man som formand måtte dæmpe sig ned.<ref name="Informeren2019">{{cite web | last=Dragsdahl | first=Andrea | title=»Jeg har i hvert fald formået, at de fleste i Danmark ved, hvem Folketingets formand er« | website=[[Dagbladet Information|Information]] | date=27. april 2024 | url=https://www.information.dk/indland/2019/04/hvert-fald-formaaet-fleste-danmark-ved-hvem-folketingets-formand | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Under hendes formandskab blev [[folketingssalen]] gjort handicapvenlig, der kom juletræer på Christiansborg og [[Christiansborg Slotsplads|Slotspladsen]] blev renoveret.<ref name="Informeren2019"/> Hun var imidlertid også selv genstand for stor debat og formåede at skabe internationale overskrifter. Det skete, da hun i marts 2019 meddelte [[Mette Abildgaard]] om at forlade salen midt i en afstemning, fordi hun havde sin fem måneder gamle datter med.<ref name="abildgaardbaby">{{cite web | last=Jeppesen | first=Issa | title=Abildgaards 'uønskede' baby skaber internationale overskrifter | website=[[DR]] | date=20. marts 2019 | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/abildgaards-uoenskede-baby-skaber-internationale-overskrifter | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Både [[BBC]],<ref name="BBC">{{cite web | title=Danish MP told baby 'not welcome' in parliament chamber | website=[[BBC]] | date=19. marts 2019 | url=https://www.bbc.com/news/world-europe-47631021 | access-date=14. september 2024}}</ref> [[CNN]],<ref name="CNN">{{cite web | last=Dixon | first=Emily | last2=Quashie-Idun | first2=Samuel | last3=Norgaard | first3=Kim | title=Danish politician was told baby ‘not welcome’ in Parliament | website=[[CNN]] | date=20. marts 2019 | url=https://edition.cnn.com/2019/03/20/europe/denmark-politician-baby-parliament-scli-intl/index.html | access-date=14. september 2024}}</ref> ''[[The Washington Post|Washington Post]]''<ref name="WashPost">{{cite web | last=Tamkin | first=Emily | title=A Danish lawmaker took her baby daughter to work. She was kicked out of Parliament’s chambers. | website=[[Washington Post]] | date=20. marts 2019 | url=https://www.washingtonpost.com/world/2019/03/20/danish-lawmaker-took-her-baby-daughter-work-she-was-kicked-out-parliaments-chambers/ | access-date=14. september 2024}}</ref> og ''[[The Guardian]]''<ref name="Guardian">{{cite web | title=Danish politician's baby 'not welcome' in parliament's chamber | website=[[The Guardian]] | date=19. marts 2019 | url=https://www.theguardian.com/world/2019/mar/19/danish-politicians-baby-not-welcome-in-parliaments-chamber | access-date=14. september 2024}}</ref> skrev om episoden, der førte til kritik fra såvel tidligere folketingsformand Mogens Lykketoft og Venstres daværende politiske ordfører [[Britt Bager]].<ref name="abildgaardbaby"/> Det vakte også debat, da hun i februar 2019 irettesatte Enhedslistens [[Pelle Dragsted]], der fra talerstolen kaldte DF'eren [[Kenneth Kristensen Berth]]s udtalelser for "racistiske". Det fik Kjærsgaard til at indskærpe, at "man diskuterer ikke med formanden. Overhovedet."<ref name="Informeren2019"/> Både [[Johanne Schmidt-Nielsen]] (EL)<ref name="schmidtnielsen">{{cite web | last=Lingren | first=Daniel | title=Johanne Schmidt-Nielsen vil afsætte Pia Kjærsgaard som Folketingets formand | website=[[Berlingske]] | date=20. marts 2019 | url=https://www.berlingske.dk/politik/johanne-schmidt-nielsen-vil-afsaette-pia-kjaersgaard-som-folketingets | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> og [[Zenia Stampe]] (R)<ref name="stampekritik">{{cite web | title=Zenia Stampe: Afsæt Pia K. som Folketingets formand | website=Jyllands-Posten | date=23. februar 2019 | url=https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11210743/zenia-stampe-afsaet-pia-k-som-folketingets-formand/ | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> krævede i 2019 hendes afgang. Allerede i 2017 lød det fra tidligere minister [[Britta Schall Holberg]] (V), at Kjærsgaard ikke var værdig til formandsposten.<ref name="brittakritik">{{cite web | title=Tidligere minister: Pia Kjærsgaard er ikke værdig til at være Folketingets formand | website=Politiken | date=17. juli 2017 | url=https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6036936/Pia-Kj%C3%A6rsgaard-er-ikke-v%C3%A6rdig-til-at-v%C3%A6re-Folketingets-formand | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Flere gange under formandsperioden vakte Pia Kjærsgaards politiske udmeldinger også opsigt. Eksempelvis da hun 8. marts 2019 skrev på [[X (socialt medie)|Twitter]], at de "velbjergede selvbevidste kvinder kan spejle sig i selvgodhed" på [[Kvindernes internationale kampdag|Kvindernes Internationale Kampdag]].<ref name="GreatestPia">{{cite web | last=Rosendahl | first=Natalie Barrington | title=Pia Kjærsgaards greatest hits: Ni gange, hvor formanden forargede | website=[[Dagbladet Information|Information]] | date=15. august 2019 | url=https://www.information.dk/indland/2019/06/pia-kjaersgaards-greatest-hits-ni-gange-formanden-forargede | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Det trak også overskrifter, da hun på valgaftenen efter [[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget 2019]] brugte ordet "klimatosser" om politiske modstandere.<ref name="GreatestPia"/> Selv hæftede Pia Kjærsgaard sig i et interview med ''[[Dagbladet Information|Information]]'', at pressen gav et ekstra nøk i dækningen af hendes formandstid. "Jeg har i hvert fald formået, at de fleste i Danmark ved, hvem Folketingets formand er. Og det synes jeg da egentlig er en god ting", sagde hun til avisen i april 2019.<ref name="Informeren2019"/> I valgkampen i 2019 vakte hun atter opsigt ved at opfordre til at danne en regering med Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti efter valget.<ref name="Berlingskevalg2019">{{cite web | last=Kildegaard | first=Kasper | title=Pia Kjærsgaard opfordrer til regering med S, V og DF: »Vi kan udrette enormt meget sammen« | website=[[Berlingske]] | date=17. maj 2019 | url=https://www.berlingske.dk/politik/pia-kjaersgaard-opfordrer-til-regering-med-s-v-og-df-vi-kan-udrette-enormt | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Da flertallet i Folketinget skiftede ved [[folketingsvalget 2019]], stoppede Pia Kjærsgaard som formand og blev efterfulgt af socialdemokraten [[Henrik Dam Kristensen]].<ref name="w752">{{cite web | last=Mansø | first=Rikke Gjøl | title=Henrik Dam Kristensen bliver Folketingets næste formand | website=[[DR]] | date=20. juni 2019 | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/henrik-dam-kristensen-bliver-folketingets-naeste-formand | language=da | access-date=15. september 2024}}</ref> === Intern uro === [[Fil:Pia Kjærsgaard by Christian Ursilva (1).jpg|thumb|Kjærsgaard på Christiansborg, 26. februar 2026]] Efter folketingsvalget i 2019 fortsatte Pia Kjærsgaard som udlændingeordfører og dyrevelfærdsordfører, ligesom hun efter valget blev næstformand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Fra 2020 genindtog hun i øvrigt sin egen opfundne post som værdiordfører. Umiddelbart efter valget blev Pia Kjærsgaard sammen med Morten Messerschmidt medlem af Dansk Folkepartis magtfulde koordinationsudvalg.<ref name="redderanalyse">{{cite web|last=Redder|first=Hans|title=En ledelse uden Kjærsgaard og Thulesen: Nu skal Messerschmidt lægge kabalen, der skal skabe ro i DF|website=[[TV 2]]|date=31. januar 2022|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-31-en-ledelse-uden-kjaersgaard-og-thulesen-nu-skal-messerschmidt-laegge-kabalen-der-skal-skabe-ro-i-df|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Idet partiformand Kristian Thulesen Dahl i 2020 besluttede at nedlægge koordinationsudvalget, mistede Pia Kjærsgaard sin plads i partiledelsen. Hun sad nemlig ikke i gruppebestyrelsen.<ref name="m965">{{cite web|last=Domino|first=Søren|last2=Bloch|first2=Cathrine|title=En besked fra Kristian Thulesen Dahl på en københavnsk restaurant har efterladt en frustreret Pia Kjærsgaard og et vredt DF-bagland|website=[[Berlingske]]|date=1. oktober 2020|url=https://www.berlingske.dk/politik/en-besked-fra-kristian-thulesen-dahl-paa-en-koebenhavnsk-restaurant-har|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Avisen ''[[B.T.]]'' skrev, at der var "iskold luft" mellem Kjærsgaard og Thulesen Dahl, og til avisen udtalte Kjærsgaard kortfattet, at hun "tog beslutningen til efterretning".<ref name="BTfyring">{{cite web|last=Qvortrup|first=Henrik|title=Iskold luft i toppen af Dansk Folkeparti: 'Nu må han selv stå til ansvar'|website=[[B.T.]]|date=29. september 2020|url=https://www.bt.dk/nyheder/iskold-luft-i-toppen-af-dansk-folkeparti-nu-maa-han-selv-staa-til-ansvar|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Efter længere tids uro i partiet og et dårligt resultat ved [[kommunalvalget 2021]] meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville gå af som formand for partiet.<ref name="c281">{{cite web|author=[[Ritzau]]|title=Kristian Thulesen Dahl er afklaret: Vil trække sig som formand|website=[[Lolland-Falsters Folketidende]]|date=17. november 2021|url=https://folketidende.dk/politik/kristian-thulesen-dahl-er-afklaret-vil-traekke-sig-som-formand|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Det fik flere til at bringe Pia Kjærsgaard i spil, eksempelvis lokalformanden for Dansk Folkeparti i Gentofte, hvor Kjærsgaard bor.<ref name="h673">{{cite web|author=Morten Bank Frederiksen, Ritzau|title=Ballade før DF-landsmøde: Lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til at blive formand igen|website=Avisen Danmark|date=16. september 2021|url=https://avisendanmark.dk/athena-danmark/ballade-foer-df-landsmoede-lokalformand-opfordrer-pia-kjaersgaard-til-at-blive-formand-igen|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Det blev dog ikke aktuelt. I stedet kandiderede [[Morten Messerschmidt]] og [[Martin Henriksen]] til posten. Kjærsgaard endte med at bakke op om Morten Messerschmidt og markerede på landsmødet sin utilfredshed med Henriksen ved at vende tommelfingeren nedad og komme med tilråb. Hun var vred, fordi han ifølge Kjærsgaard underkendte DF's udlændingepolitik, som han ville stramme, hvis han blev formand.<ref name="landsmøde21">{{cite web|last=Schulz|first=Rasmus Bragh|title=Pia K. vendte tommelfingeren nedad under Henriksens tale:|website=[[TV 2]]|date=18. september 2021|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-09-18-pia-k-vendte-tommelfingeren-nedad-under-henriksens-tale-en-klar-underkendelse-af-ledelsen|language=da|access-date=15. september 2024}}</ref> Pia Kjærsgaard forblev medlem af Folketinget indtil [[folketingsvalget 2026]], hvor hun ikke genopstillede.<ref name="DRlive1309">{{cite web | last=Gjerlev | first=Line | title=Pia Kjærsgaard genopstiller ikke ved næste valg og stopper i politik | website=DR | date=13. september 2024 | url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/pia-kjaersgaard-genopstiller-ikke-ved-naeste-valg-og-stopper-i-politik | language=da | access-date=14. september 2024}}</ref> Med sine lidt over 42 år som folketingsmedlem fra 1984 til 2026 var hun ved sin afgang det ottendelængst siddende medlem af Folketinget nogensinde.<ref>[https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget#0A3182C9E3E54A7BACE4912056CEDF47 Tal og fakta om Folketinget. Længst siddende medlemmer. ft.dk, besøgt 7. maj 2026.]</ref> === Regionsrådsmedlem === Kjærsgaard opstillede ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2025|regionsrådsvalget 2025]] til regionsrådet for den kommende [[Region Østdanmark]] og blev valgt ind med 98.836 personlige stemmer, hvilket var det højeste stemmetal blandt regionspolitikerne i hele landet.<ref name=kd>{{cite web|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/pia-kjaersgaard-bliver-stoerste-stemmesluger-ved-regionalvalg|title=Pia Kjærsgaard får flest personlige stemmer ved regionalvalg|date=20. november 2025|publisher=[[Kristeligt Dagblad]]}}</ref> === Karakteristik === Kjærsgaard er på [[Lex]] beskrevet som en markant politiker, der deler vandene, idet hun er typen, der har været elsket af sine tilhængere og hadet af sine modstandere. Kjærsgaard har i sin karriere haft stor politisk indflydelse som leder af Dansk Folkeparti, mens det var støtteparti for de borgerlige regeringer i perioden 2001-2011. Hun er en god taler, der har forstået at markedsføre enkle budskaber og samtidig haft en god føling for, hvad der rører sig i befolkningen.<ref name=lex>{{Cite DSD |Pia Kjærsgaard |forfatter= Hanne Rasmussen og Thomas Larsen |dato=16. marts 2026 |hentet=7. maj 2026}}</ref> == Politiske hverv == * Medlem af [[Danmarks Nationalbank]]s repræsentantskab 1989-96. * Medlem af [[Nordisk Råd]] 1990-94 og 1998-2000. * Medlem af [[Det Udenrigspolitiske Nævn|Udenrigspolitisk Nævn]] fra 1992. * Medlem af Udenrigsudvalget og af 21-mands-udvalget vedr. [[Færøerne]]. * Medlem af Forsvarskommissionen af 1997. * Medlem af OSCE. * Delegeret ved [[FN]]'s 49. og 54. generalforsamling i [[New York City|New York]] i 1995 og 2000. * Medlem af bestyrelsen for Dansk-Taiwanesisk Forening. * Medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. * Politisk leder af Fremskridtspartiet 1985-94. * Medstifter af og partiformand for Dansk Folkeparti fra 6. oktober 1995.<ref>[http://www.folketinget.dk/default.asp?ptag=vismedlem&akro=DFPIKJ Biografi hos Folketinget]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * Medlem af [[Folketingets Præsidium]] fra 2. oktober 2012. * [[Formand for Folketinget]] fra 3. juli 2015 til 21. juni 2019. == Kontroverser == === Overtrædelse af våbenloven === Den 8. november 2002 følte Pia Kjærsgaard sig forulempet og truet af en kvinde på Holbergsgade i København. Pia Kjærsgaard trak som følge heraf en [[peberspray]] og viste den frem for kvinden. Bagefter tilkaldte hun politiet og erklærede sig skyldig i overtrædelse af [[våbenloven]], og accepterede politiets sigtelse.<ref>[http://www.bt.dk/article/20021109/krimi/111090493/ B.T., 9. november 2002: ''Pia melder sig selv for ulovlig våbenbesiddelse'']</ref> Pia Kjærsgaard nævner, at hun havde købt pebersprayen et par år tilbage under et besøg i [[USA]], og har haft den liggende i sin håndtaske siden da.<ref>{{Cite web |url=http://www.fyens.dk/article/219134:Indland-Fyn--Pia-K--slipper-med-boede |title=Fyens Stiftstidende, 10. november 2002: ''Pia K. slipper med bøde'' |access-date=21. september 2008 |archive-date=16. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120616062958/http://www.fyens.dk/article/219134:Indland-Fyn--Pia-K--slipper-med-boede |url-status=dead }}</ref> I marts 2003 blev hun idømt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af våbenloven. Efterfølgende gav hun udtryk for, at hun gerne så brugen af peberspray legaliseret.<ref>[http://www.bt.dk/article/20030312/krimi/103120181/ B.T., 12. marts 2003: ''Bøde på 3000 kr. til Pia Kjærsgaard'']</ref> == Injuriesager == === Pia Kjærsgaard mod Lars Bonnevie === Efter at Pia Kjærsgaard var blevet overfaldet på [[Nørrebrogade]] i København 2. februar 1998, skrev [[Lars Bonnevie]] i en kronik: {{quote|Min påstand er, at hun selv har været ude om det, ja, at hun har fortjent det. Hun selv og ikke skatteyderne bør betale for den politiudrykning som reddede hende fra endnu flere bank. ... Selvom det naturligvis er politiets opgave at beskytte borgerne, kan man spørge, om det også er dets opgave at beskytte idioter mod sig selv.<ref name="Weekendavisen kronik" />}} Han kaldte hende desuden ''"åbenlyst racistisk"''.<ref name="Weekendavisen kronik">"Lars Bonnevie: "En tur i reservatet", kronik, ''[[Weekendavisen]]'', april 1998.</ref> Bonnevie blev dømt for injurier i byretten.<ref name=DR07>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/07/13/130235.htm Pia Kjærsgaard frifundet for injurier], DR, 13. juli 2007</ref> === Pia Kjærsgaard mod Jan Sonnergaard === Forfatteren [[Jan Sonnergaard]] sagde i 2000 i et interview med ''[[Politiken]]'': {{quote|truslen mod dansk kultur er, at vi lader sådan nogle landsforrædere som Mogens Camre og Pia Kjærsgaard udtale sig så kategorisk.<ref name=DR07 />}} De to anlagde injuriesag mod Sonnergaard for at have kaldt dem landsforrædere. Sonnergaard blev frikendt i 2001, fordi retten mente, at der måtte være stor frihed til udtalelser i den politiske debat.<ref name=DR07/> === Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds === I 2003 tabte Pia Kjærsgaard i [[Højesteret]] en [[injurie]]sag mod [[Karen Sunds]], efter at have vundet i både [[Byret|by]]- og [[Landsret]]. Karen Sunds havde i 1999 i forbindelse med diskussion om nej-kampagnen mod euroen udtalt at: {{quote|Jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter''.<ref>{{cite news |url= https://www.information.dk/2003/06/ytringsfriheden-tilbage |title= Ytringsfriheden er tilbage |work=[[Dagbladet Information|Information]] |date=20. juni 2003 |accessdate=30. juli 2022}}</ref>}} I dommens præmisser udtalte Højesteret, at {{quote|(Karen Sunds') anvendelse af udtrykket »racistiske synspunkter« kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for utilbørlig, og (Karen Sunds) havde derfor ikke overtrådt straffelovens § 267, stk. 1.<ref name=UfR>''[[Ugeskrift for Retsvæsen]]'', 2003/44</ref>}} Højesteret anvendte dermed [[Dansk Sprognævn]]s definition af racisme, der dækkede tre betydninger i nutidig sprogbrug: :* ''som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne, :* ''som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og :* ''som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.<ref name=UfR /> === Islamisk Trossamfund mod Pia Kjærsgaard === I sit ugebrev 9. januar 2006 omtalte Pia Kjærsgaard medlemmer af Islamisk Trossamfund som "landsforræddere". Islamisk Trossamfund lagde sag an mod hende ved [[Retten i Lyngby]], men tabte den. Dommeren i sagen fastslog, at ordet "landsforrædder" jævnligt anvendes i den offentlige debat, og at det var udtryk for en værdidom, når Pia Kjærsgaard brugte ordet.<ref name="r337">{{cite web | title=Pia Kjærsgaard frifundet for injurier | website=DR | date=13. juli 2007 | url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/pia-kjaersgaard-frifundet-injurier | language=da | access-date=12. juni 2024}}</ref> === Niels-Erik Hansen mod Pia Kjærsgaard === Frifundet blev Pia Kjærsgaard også i sag fra Retten i Lyngby i 2012, hvor direktør Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racisme havde sagsøgt hende med et krav om 25.000 kroner i godtgørelse. Sagen handlede om en udtalelse fra Pia Kjærsgaard om, at Niels-Erik Hansen havde ignoreret angreb på jøder i Danmark.<ref name="q718">{{cite web | title=Pia Kjærsgaard frifundet i injuriesag | website=nyheder.tv2.dk | date=22. februar 2012 | url=https://nyheder.tv2.dk/krimi/2012-02-22-pia-kjaersgaard-frifundet-i-injuriesag | language=da | access-date=12. juni 2024}}</ref> == Hædersbevisninger == Kjærsgaard har modtaget [[Kosan Prisen]] af direktør [[Knud Tholstrup]], Kosan A/S, blevet kåret som Årets Politiker af Landsforeningen for Erhvervsinteresser, tildelt »Det gyldne Posthorn« af Dansk Postordreforening samt tildelt hædersmedaljen Friend of Overseas Chinese Association. Hun modtog [[Ting-Prisen]] i henholdsvis 2007 og 2014, blev [[ridder af Dannebrog]] i 1994, af 1. grad i 2002, kommandør i 2014 og i 2018 kommandør af 1. grad af Dannebrog.<ref name=ft.dk/> == Referencer == {{Reflist|2}} == Bibliografi == * Pia Kjærsgaard: ''Sådan blev jeg Pia Kjærsgaard'', Politikens Forlag, 2025. {{ISBN|978-87-40023-69-5}}. * ''Fordi jeg var nødt til det'' (med [[Jette Meier Carlsen]], 2013). * [[Elisabet Svane]]: ''Pia K. – Årene ved magten'', Verve, 2009. {{ISBN|978-87-92359-25-4}}. * Fremskridt, dec. 1988 * Det fri Aktuelt: 18. september 1988 * Pia Kjærsgaard: ''Men udsigten er god'': Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998 * Geoffrey Cain: Ondskabens Ikon, 1999, Det Kritiske Forlag * Geoffrey Cain: Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006, Det Kritiske Forlag == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Pia Kjærsgaard}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Modtagere af Ting-Prisen}} {{Folketingets formænd}} {{autoritetsdata}} {{FD|1947|levende|Kjærsgård, Pia}} [[Kategori:Folketingsformænd]] [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1980'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Selvbiografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne]] [[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] ghtip2h0iaqm7o7b3647lqhab2tepe2 0 20067 12274476 12082212 2026-05-07T17:49:16Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274476 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Kragefugle | farve = pink | billede = Cyanocitta-cristata-004.jpg| billedbredde = 250px | billedtekst = [[Blå skovskade]] ''Cyanocitta cristata'' | domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]] | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Aves ([[Fugle]]) | orden = Passeriformes ([[Spurvefugle]]) | familie = Corvidae | familie_autoritet = [[Nicholas Aylward Vigors|Vigors]], 1825 | udbredelseskort = Corvidae range.png | udbredelseskort_bredde = 250px | udbredelseskort_tekst = Udbredelsen af kragefuglene }} [[Fil:Alpen Zugspitze Alpendohle 2.jpg|thumb|[[Alpeallike]]n er den fugl, der kan yngle i de højeste højder]] '''Kragefugle''' (''Corvidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] af fugle, der omfatter omkring 130 [[Art (biologi)|arter]] fordelt på 21 slægter. Kragefuglene er de største blandt [[spurvefugle]]ne og regnes ofte for at være blandt de mest intelligente fugle.<ref>{{Cite web|url=https://www.netnatur.dk/krager-er-klogere-end-vi-forestiller-os/|title=www.netnatur.dk, krager-er-klogere-end-vi-forestiller-os|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.greelane.com/da/videnskab-tech-math/dyr--natur/crows-are-more-intelligent-than-you-think-4156896/|title=www.greelane.com, crows-are-more-intelligent-than-you-think|access-date=14. august 2021}}{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.experimentarium.dk/biologi/ravne-planlaegger-bedre-end-aber/|title=www.experimentarium.dk, ravne-planlaegger-bedre-end-aber|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1542|title=www.dof.dk|access-date=14. august 2021}}</ref> Mange arter er altædende, især blandt de store, sorte arter af slægten ''Corvus'', mens andre, ofte de mindre og mere farvestrålende, er fødespecialister. Kragefuglene er udbredt over hele verden, især i de [[Tempereret klima|tempererede]] egne. == Fællestræk == Mange arter er sociale og nogle [[yngle]]r i kolonier, mens andre er stærkt [[Territorium (formering)|territoriehævdende]]. De fleste arter er forholdsvis nemme at kende fra hinanden. I [[Danmark]] kan dog [[sortkrage]]r og unge [[råge]]r forveksles. [[Køn]]nene er ens af udseende. Fældningen af [[fjerdragt]]en foregår efter yngletiden. [[Ravn]]en, der har de længste [[fjer]], begynder dog allerede fældningen, når ungerne klækkes. De fleste arter bygger deres [[fuglerede|rede]] i [[Træ (organisme)|træer]] eller på klippeafsatser. [[Fuglerede|Reden]] kan være overdækket som hos [[husskade]], men bygges sjældent i hulrum. Antallet af [[æg]] varierer mellem to og ti. Rugetiden er typisk 16-21 dage og ungerne fodres i reden af begge mager i 3-6 uger, længst hos de største arter. == Slægter == Familien af kragefugle tæller 21 slægter, hvor ''Corvus'' er den største med 46 arter, der er udbredt i alle [[verdensdel]]e. En anden stor slægt er ''Cyanocorax'' med 17 arter fra [[Latinamerika]]. De øvrige slægter har hver højst 7 arter.<ref name=gill/> == Arter == === Danske arter === I Danmark findes syv arter som faste [[ynglefugl]]e: * [[Skovskade]], ''Garrulus glandarius'' * [[Husskade]], ''Pica pica'' * [[Allike]], ''Coloeus monedula'' * [[Ravn]], ''Corvus corax'' * [[Sortkrage]], ''Corvus corone'' * [[Gråkrage]], ''Corvus cornix'' * [[Råge]], ''Corvus frugilegus'' Desuden yngler [[nøddekrige]] (''Nucifraga caryocatactes'') muligvis i landet. Den er især ynglende efter "invasioner" fra nord eller øst. === Øvrige [[Europa|europæiske]] arter === Yderligere fem arter yngler i Europa: * [[Lavskrige]], ''Perisoreus infaustus'', Nordskandinavien og videre østover * [[Blåskade]], ''Cyanopica cyanus'', [[Østasien]] * [[Ibererblåskade]], ''Cyanopica cooki'', [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvø]] * [[Alpeallike]], ''Pyrrhocorax graculus'', [[Mellemeuropa|Mellem-]] og [[Sydeuropa]] * [[Alpekrage]], ''Pyrrhocorax pyrrhocorax'', [[Britiske Øer]] og Sydeuropa Desuden er [[sibirisk allike]] (''Coloeus dauuricus'') en sjælden gæst. == Klassifikation som tribus == Kragefugle er også blevet [[Klassifikation|klassificeret]] som en [[tribus]] (stamme) kaldet ''Corvini'' (i underfamilien ''Corvinae'' i familien ''Corvidae''). Ifølge projektet ''The Taxonomicon'', der baserer sig på ny [[Fylogenetisk systematik|fylogenetisk]] viden om arternes slægtskab, er kragefuglenes opdeling i slægter således (i [[januar]] 2006):<ref name=Taxonomicon>{{Cite web |url=http://taxonomicon.taxonomy.nl/Default.aspx |title=Project: The Taxonomicon |access-date=24. juni 2013 |archive-date=11. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150211060359/http://taxonomicon.taxonomy.nl/Default.aspx |url-status=dead }}</ref> {{col-float | width=12em}} * ''Platylophus'' * ''Platysmurus'' * ''Gymnorhinus'' * ''Cyanocitta'' * ''Aphelocoma'' {{col-float-break | width=12em}} * ''Cyanolyca'' * ''Cyanocorax'' * ''Psilorhinus'' * ''Calocitta'' * ''Garrulus'' {{col-float-break | width=12em}} * ''Perisoreus'' * ''Urocissa'' * ''Cissa'' * ''Cyanopica'' * ''Dendrocitta'' {{col-float-break | width=12em}} * ''Crypsirina'' * ''Temnurus'' * ''Pica'' * ''Zavattariornis'' * ''Podoces'' {{col-float-break | width=12em}} * ''Pseudopodoces'' * ''Nucifraga'' * ''Pyrrhocorax'' * ''Ptilostomus'' * ''Corvus'' {{col-float-end}} == Noter == {{reflist | refs= <ref name=gill>Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. ''IOC World Bird Names'' (v 3.3) [http://www.worldbirdnames.org/n-vireos.html www.worldbirdnames.org]</ref> }} == Kilder == * Hvass, Hans, ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. {{ISBN|87-423-0076-2}}. * Benny Génsbøl, ''Nordens fugle - en felthåndbog'', 1987. {{ISBN|87-12-01619-5}}. * [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=59436 Systema natuare 2000 (classification)] * M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, ''Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten'', Gads Forlag 1998. {{ISBN|87-12-02276-4}}. {{Commonscat|Corvidae}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kragefugle| ]] qq6fyvtkkfvg13fu2n4r2h3x55z19pr 0 20080 12274609 12194878 2026-05-08T00:09:33Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 72 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274609 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land | lokalt_navn = {{lokalt navn|hr|Republika Hrvatska}} | konventionelt_lang_navn = Republikken Kroatien | almindeligt_navn = Kroatien | billede_flag = Flag of Croatia.svg | billede_våbenskjold = Coat of arms of Croatia.svg | billede_kort = EU-Croatia.svg | kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=mørkegrøn |region=Europa |region_farve=mørkegrå |underregion=[[EU]] |underregion_farve=grøn |forklaring=EU-Croatia.svg}} <!-- Nationale symboler --> | nationalmelodi = "[[Lijepa nasa domovino|Lijepa naša domovino]]"<br/>{{smaller|"Vores smukke hjemland"}}<br/>[[Fil:Lijepa nasa domovino instrumental.ogg|center]] | nationaldag = [[25. juni]]<br/>([[Statsdannelsesdag (Kroatien)|Statsdannelsesdag]], {{lang-hr|Dan državnosti}}) <!-- Befolkning --> | hovedstad = [[Zagreb]] | bredde_d=45 |bredde_m=48 |bredde_ns=N |længde_d=16 |længde_m=00 |længde_øv=E | største_by = hovedstad | officielle_sprog = hr¹ | regionale_sprog = [[Italiensk (sprog)|Italiensk]] ([[Istrien]]) | etnicitet = 90,4% [[kroater]]e<br/>4,4% [[serber]]e<br/>5,2% andre/uspecificeret | etnicitet_år = 2011<ref name="Census2011-nationality">{{cite web |url=http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/censuslogo.htm |title=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |work=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |date=december 2012 |publisher=[[Croatian Bureau of Statistics]] |location=Zagreb |language=en |access-date=28. januar 2017 |archive-date=24. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170124024743/http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/censuslogo.htm |url-status=dead }}</ref> | demonym = [[kroater]] <!-- Regering --> | lovgivende = [[Kroatiens parlament|Sabor]] | regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] parlamentarisk konstitutionel [[republik]] | leder_titel1 = [[Kroatiens præsidenter|Præsident]] | leder_navn1 = {{Wikidata-emne | P35 | tid=ja | kunår=ja | parti=$1 <small>($2)</small>}} | leder_titel2 = [[Kroatiens premierministre|Premierminister]] | leder_navn2 = {{Wikidata-emne | P6 | tid=ja | kunår=ja | parti=$1 <small>($2)</small>}} | leder_titel3 = | leder_navn3 = <!-- Historie --> | etableret_begivenhed1 = [[Hertugdømmet Kroatien|Hertugdømme]] | etableret_dato1 = [[8. århundrede]] | etableret_begivenhed2 = [[Kongeriget Kroatien (925–1102)|Kongeriget]] | etableret_dato2 = ca. 925 | etableret_begivenhed3 = [[Unionen mellem Kroatien og Ungarn|Personalunion med Ungarn]] | etableret_dato3 = [[1102]] | etableret_begivenhed4 = Tilsluttet det [[Kongeriget Kroatien (Habsburg)|Habsburgske monarki]] | etableret_dato4 = [[1. januar]] [[1527]] | etableret_begivenhed5 = Løsrevet fra<br/>[[Østrig-Ungarn]] | etableret_dato5 = [[29. oktober]] [[1918]] | etableret_begivenhed6 = [[Kongeriget Jugoslavien|Jugoslaviens]] dannelse | etableret_dato6 = [[4. december]] [[1918]] | etableret_begivenhed7 = [[Den kroatiske selvstændighedskrig|Uafhængigheds&shy;erklæring og {{nowrap|-krig}}]] | etableret_dato7 = [[25. juni]] [[1991]] | optagetEUdato = [[1. juli]] [[2013]] <!-- Areal --> | areal_placering = 126 | areal_størrelse = 1 E10 | areal = 56594 | procent_vand = 1,09 | kystlinjer = 5790 | grænser = 2197 | grænseroptil = [[Slovenien]], [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Montenegro]] <!-- Befolkning --> | befolkningstal_anslået = 4.190.700<ref name=countrymeters.info>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/7553787/3-08072016-AP-EN.pdf/c4374d2a-622f-4770-a287-10a09b3001b6|date=8. juli 2016|access-date=8. juli 2016|title=EU population up to slightly over 510 million at 1 January 2016|work=[[Eurostat]]}}</ref> | befolkningstal_anslået_år = 2016 | befolkningstal_anslået_placering = | befolkningstal_folketælling = 4.284.889<ref name="Census 2011 counties">{{cite web |url=http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/results/htm/E01_01_01/e01_01_01.html |title=Population by Age and Sex, by Settlements, 2011 Census |work=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |date=december 2012 |publisher=[[Croatian Bureau of Statistics]] |location=Zagreb |language=en |access-date=28. januar 2017 |archive-date=14. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170114083102/http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/results/htm/E01_01_01/e01_01_01.html |url-status=dead }}</ref> | befolkningstal_folketælling_år = 2011 | befolkningstal_folketælling_placering = 128 | befolkningstæthed = 75,8 | befolkningstæthed_placering = 126 | befolkningstilvækst = {{fald}} −0,144 %<ref>[http://www.wolframalpha.com/input/?i=Kroatien Kroatien - Wolfram|Alpha<!-- Botgenereret titel -->]</ref> <!-- Økonomi --> | BNP_KKP_år = 2017 | BNP_KKP = 97,026 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017>{{cite web|url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?sy=2016&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=subject&ds=.&br=1&pr1.x=57&pr1.y=15&c=960&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLUR&grp=0&a=|access-date=3. juli 2016|title=World Economic Outlook Database, April 2016 – Croatia|work=[[Internationale Valutafond]]|language=en}}</ref> | BNP_KKP_placering = | BNP_KKP_pr._indbygger = 23.171 [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/> | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = | BNP_nominelt = 51,945 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/> | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = 2017 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 12.405 [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/> | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = | Gini = 30,2 | Gini_placering = | Gini_år = 2014 | Gini_kategori = medium | Gini_ændring = fald | Gini_ref = <ref name=eurogini>{{cite web |title=Gini coefficient of equivalised disposable income (source: SILC) |url=http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=ilc_di12 |publisher=Eurostat Data Explorer |access-date=13. august 2013 |language=en }}</ref> | HDI_år = 2014 | HDI = 0,818 | HDI_placering = 47 | HDI_kategori = meget høj | HDI_ændring = stigning | HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=Human Development Report 2015 |year=2015 |publisher=[[FN]] |access-date=14. december 2015 |language=en }}</ref> <!-- Topografi --> | højestepunkt = [[Dinara]] | højestepunkt_meter = 1831 | størstesø = [[Vranasøen]] | størstesø_areal = 30,7 | længsteflod = [[Sava]] (i Kroatien) | længsteflod_længde = 562 | størsteø = [[Krk]] | størsteø_areal = 405,78 | størsteø2 = [[Cres]] | størsteø_areal2 = 405,78 <!-- Andet --> | valuta = [[Euro]]{{efn|group=infoboks|Før [[2023]]: [[Kuna|Kroatisk kuna]].}} | valutakode = EUR | tidszone = [[Centraleuropæisk tid|CET]] | utc_forskel = +1 | tidszone_sommertid = [[Centraleuropæisk sommertid|CEST]] | utc_forskel_sommertid = +2 | kører_på = højre | internetdomæne = [[.hr]]{{efn|group=infoboks|Kroatien bruger også [[.eu]], som er delt med andre medlemmer af [[EU]].}} | telefonkode = 385 | kendingsbogstaver_(bil) = '''HR''' (''Hrvatska'') | luftfartøjsregistreringskode = '''9A''' | p1 = [[Socialistiske Republik Kroatien|SR Kroatien]] | image_p1 = Flag of the Socialist Republic of Croatia.svg | eksisterede1 = 1943–1991 | p2 = [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] | image_p2 = Flag of SFR Yugoslavia.svg | eksisterede2 = 1945–1992 | fodnoter = {{notelist|group=infoboks}} }} '''Kroatien''' ''({{lang-hrv|Hrvatska}})'' er et [[Verdens lande|land]] i [[Centraleuropa]] og tidligere republik i [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. Landets areal udgør 56.542&nbsp;km². Kroatien omfatter den [[Dalmatien|dalmatiske kyst]], øerne i [[Adriaterhavet]] og [[Slavonien]] ''(Slavonija)'' – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til [[Slovenien]] og [[Ungarn]], mod syd til [[Bosnien og Hercegovina]] og [[Montenegro]], mod vest til Adriaterhavet, og mod øst til [[Serbien]]. Kroatien kan spore sin dannelse tilbage til det. [[9. århundrede]] hvor et fyrsterige dannedes. I 1918 dannedes Jugoslavien hvor Kroatien var en af republikkerne. Den nuværende uafhængige stat blev udråbt i 1991 efterfulgt af [[Krigene i Jugoslavien]]. I 2013 blev landet optaget i [[EU]]. Kroatien er en stor turistdestination, hvor Adriaterhavets kyst, herunder halvøen [[Istrien]] er meget populær. Derudover findes populære nationalparker som [[Plitvice Lakes National Park|Plitvice-søerne]] og [[Paklenica]]. == Etymologi == På gammel[[slaviske sprog|slavisk]] betød ''churvatinu'' "bjergboer", hvor ''chur-'' var af samme ordstamme som [[Russisk (sprog)|russisk]] ''gorá'' og [[Tjekkisk (sprog)|tjekkisk]] ''hora'' (= bjerg), beslægtet med [[græsk]] ''[[boreas]]'' (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til [[serbokroatisk]] ''hrvat'', dansk "kroat", hvoraf "Kroatien".<ref>Johan Hammond Rosbach: ''Polydoras bok'' (s. 64), forlaget Pax, Oslo 1997, {{ISBN|82-530-1862-2}}</ref> Det gav også ophav til ordet "krabat",<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krabat krabat — Ordbog — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og til at "[[slips]]" er kommet til at hedde ''cravatte'' på [[Fransk (sprog)|fransk]].<ref>{{Cite web |url=http://academia-cravatica.hr/interesting-facts/history/ |title=CRAVAT IN HISTORY {{!}} Cravat knots {{!}} Cravats {{!}} Necktie {{!}} Scarf {{!}} Croatia {{!}} Croata<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 4. juni 2012 |archive-date=18. januar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150118011342/http://academia-cravatica.hr/interesting-facts/history |url-status=dead }}</ref> == Geografi == [[Fil:Croatia topo.jpg|thumb|400px|left|Topografisk kort over Kroatien.]] Kroatien grænser til [[Slovenien]], [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Bosnien og Hercegovina]], [[Montenegro]] samt over [[Adriaterhavet]] til [[Italien]]. Landet har en hesteskolignende form. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved [[Neum]]. Dette indebærer, at størstedelen af landets sydligste del [[Dubrovnik-Neretva]] udgør en [[eksklave]]. Landet omfatter selve området Kroatien, [[Slavonien]], Dalmatien og det sydlige [[Istrien]]. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de [[Dinariske Alper]]. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere [[karst]]områder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465&nbsp;km²). Kroatien ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa, hvilket gør det svært at henføre det til en specifik region. Kroatien regnes i visse kilder til [[Centraleuropa]] på grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropæiske lande.<ref>[http://www.croatia.eu/article.php?lang=2&id=6 Croatia.eu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150923211235/http://www.croatia.eu/article.php?lang=2&id=6 |date=23. september 2015 }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://us.mfa.hr/?mh=182&mv=1074 Kroatiske ambassade i USA] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140104213125/http://us.mfa.hr/?mh=182&mv=1074 |date=4. januar 2014 }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.visit-croatia.co.uk/aboutcountry Visit-croatia.co.uk] {{en sprog}}</ref> I andre kilder regnes landet til [[Balkanhalvøen]], hvilket beror på landets geografiske beliggenhed og fordi, at landet 1918-1991 indgik i den tidligere stat [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], hvis største del havde et stærkere balkansk islæt. Yderligere andre kilder placerer landet i [[Østeuropa]], især grundet den socialistiske fortid, regner det til [[middelhavsland]]ene<ref>[http://www.ibe.unesco.org/publications/Thesaurus/00003024.htm Unesco.org] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080523225944/http://www.ibe.unesco.org/publications/Thesaurus/00003024.htm |date=23. maj 2008 }} [[Unesco]] {{en sprog}}</ref> eller placerer det mellem Østeuropa og Centraleuropa.<ref>[http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3166.htm Amerikanska utrikesdepartementet] {{en sprog}}</ref> I landets nordlige og nordøstlige del (Zagorje) domineres terrænet af flader, søer og bakker. I den østligste del ([[Slavonien]]) præges landskabet af lavland med frodig landbrugsland. Regionerne [[Lika]]s og [[Gorski Kotar]]s landskaber præges af tæt skovbeklædte bjerge, mens den smalle [[Adriaterhavet|adriatiske]] kystrækning ([[Istrien]], [[Kvarnerbugten]] og [[Dalmatien]]) mestendels er bjergrig, og topografien præges af [[karst]]. Ifølge det kroatiske statistiske centralbureaus (''Državni zavod za statistiku'') definition har Kroatien 1 185 øer, holme og rev.<ref>{{Cite web|url=http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/ljetopis/2009/PDF/01-bind.pdf|title=Kroatiska statistiske centralbureaus årsbog2009|hentet=29. marts 2014|format=pdf|værk=|udgiver=Kroatiske statistiske centralbureau|sprog=en, kroatisk|archive-date= 3. august 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160803172236/http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/ljetopis/2009/PDF/01-bind.pdf|url-status=dead}}</ref> Kroatien er dermed det land, som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og næstflest i Middelhavet efter Grækenland.<ref>[http://www.geografija.hr/clanci/853/hrvatski-pseudo-otoci Geografija.hr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120710122317/http://www.geografija.hr/clanci/853/hrvatski-pseudo-otoci |date=10. juli 2012 }} {{hr sprog}}</ref> Af hensyn til turismen kaldes landet undertiden ''"de tusinde øers land"''.<ref>[http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=2121596#R1 US National Library of Medicine - National Institutes of Health] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213074941/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2121596/#R1 |date=13. februar 2021 }} {{en sprog}}</ref> Det højeste bjerg er [[Dinara]] på 1.830 m over havet, og den største sø er [[Kozje]]. Den længste flod er [[Sava]], som er 945&nbsp;km lang. Større byer i Kroatien er [[Zagreb]], [[Split]], [[Rijeka]], [[Osijek]], [[Zadar]], [[Slavonski Brod]], [[Pula]], [[Karlovac]], [[Dubrovnik]], [[Varaždin]], [[Sisak]], [[Šibenik]], [[Vinkovci]], [[Vukovar]], [[Đakovo]], [[Knin]], [[Rovinj]], [[Opatija]] og [[Sinj]]. === Klima === Kroatiens klima varierer fra at være [[Tempereret klima|tempereret]] af [[Fastlandsklima|kontinental]] type i de nordlige og østlige dele af landet til at være [[Subtropisk klima|subtropisk]] af middelhavstypen ved kysten. I bjergregionerne i [[Lika]], [[Dalmatien]] og [[Zagora, Kroatien|Zagora]] mellem kysten og indlandet råder [[bjergklima]]. Årsnedbøren er relativt lav i store dele af Kroatien takket være beliggenheden ved [[Middelhavet]]. Tørrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbør på cirka 300&nbsp;mm per år. Mest nedbør falder i [[Dinariske alper]] og regionen Lika, hvor nedbøren når op til cirka 2.000&nbsp;mm per år. I Kroatien råder der store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter. I indlandet dominerer nordøstlige vinde, som kan medføre sne og kulde, dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tøvejr og kulde, mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet, som medfører regn og mildt vejr. Om sommeren domineres indlandet af østlige vinde fra Rusland, som giver fugtigt og varmt vejr. Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika, som medfører tørke og hede samt solrige dage. I indlandet kan sommernætterne være svale med temperaturer på ned mod 10-15&nbsp;°C, mens dagtemperaturen kan nå op imod +30-35&nbsp;°C eller sjældnere +35-40&nbsp;°C. På grund af havvandet, som udjævner temperaturen, er temperaturforskellene ved kysten ikke lige så udtalte. Der kan dagtemperaturen om sommeren nå +35&nbsp;°C om dagen for at ved nattetid falde til +25&nbsp;°C, hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som [[tropisk nat]]. {{Infoboks vejr |sted = Zagreb, Kroatien |Jan_målt_maks = 3.1 |Feb_målt_maks = 6.1 |Mar_målt_maks = 11.3 |Apr_målt_maks = 16.4 |Maj_målt_maks = 21.3 |Jun_målt_maks = 24.6 |Jul_målt_maks = 26.7 |Aug_målt_maks = 26.2 |Sep_målt_maks = 22.3 |Okt_målt_maks = 16.2 |Nov_målt_maks = 9.3 |Dec_målt_maks = 4.4 |År_målt_maks = |Jan_målt = |Feb_målt = |Mar_målt = |Apr_målt = |Maj_målt = |Jun_målt = |Jul_målt = |Aug_målt = |Sep_målt = |Okt_målt = |Nov_målt = |Dec_målt = |År_målt = |Jan_målt_min = -4.0 |Feb_målt_min = -2.5 |Mar_målt_min = 0.9 |Apr_målt_min = 4.9 |Maj_målt_min = 9.2 |Jun_målt_min = 12.7 |Jul_målt_min = 14.2 |Aug_målt_min = 13.7 |Sep_målt_min = 10.4 |Okt_målt_min = 5.8 |Nov_målt_min = 1.8 |Dec_målt_min = -1.9 |År_målt_min = |Jan_målt_nedbør = 48.6 |Feb_målt_nedbør = 41.9 |Mar_målt_nedbør = 51.6 |Apr_målt_nedbør = 61.5 |Maj_målt_nedbør = 78.8 |Jun_målt_nedbør = 99.3 |Jul_målt_nedbør = 81.0 |Aug_målt_nedbør = 90.5 |Sep_målt_nedbør = 82.7 |Okt_målt_nedbør = 71.6 |Nov_målt_nedbør = 84.8 |Dec_målt_nedbør = 63.8 |År_målt_nedbør = |kilder = Nedbør: [http://worldweather.wmo.int/019/c00070.htm Worldweather.org "Worldweather"] {{en sprog}} |tilgået = }} {{Infoboks vejr |sted = Split, Kroatien |Jan_målt_maks = 10.2 |Feb_målt_maks = 11.0 |Mar_målt_maks = 13.7 |Apr_målt_maks = 17.4 |Maj_målt_maks = 22.5 |Jun_målt_maks = 26.7 |Jul_målt_maks = 29.8 |Aug_målt_maks = 29.5 |Sep_målt_maks = 25.1 |Okt_målt_maks = 20.0 |Nov_målt_maks = 19.9 |Dec_målt_maks = 11.5 |År_målt_maks = |Jan_målt = |Feb_målt = |Mar_målt = |Apr_målt = |Maj_målt = |Jun_målt = |Jul_målt = |Aug_målt = |Sep_målt = |Okt_målt = |Nov_målt = |Dec_målt = |År_målt = |Jan_målt_min = 5.3 |Feb_målt_min = 5.5 |Mar_målt_min = 7.6 |Apr_målt_min = 10.8 |Maj_målt_min = 15.2 |Jun_målt_min = 18.8 |Jul_målt_min = 21.6 |Aug_målt_min = 21.5 |Sep_målt_min = 18.1 |Okt_målt_min = 14.1 |Nov_målt_min = 9.9 |Dec_målt_min = 6.8 |År_målt_min = |Jan_målt_nedbør = 77.9 |Feb_målt_nedbør = 64.8 |Mar_målt_nedbør = 63.5 |Apr_målt_nedbør = 62.0 |Maj_målt_nedbør = 54.9 |Jun_målt_nedbør = 50.8 |Jul_målt_nedbør = 27.6 |Aug_målt_nedbør = 42.7 |Sep_målt_nedbør = 66.9 |Okt_målt_nedbør = 78.1 |Nov_målt_nedbør = 111.9 |Dec_målt_nedbør = 105.1 |År_målt_nedbør = |kilder = Nedbør: [http://worldweather.wmo.int/019/c00070.htm Worldweather.org "Worldweather"] {{en sprog}} |tilgået = }} == Demografi == [[Fil:Croatia-Ethnic-2011.png|thumb|Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensætning i 2011. Byer og kommuner med store majoriteter er markerede: <br>{{legend|#fa9834|[[Kroater]] >50 %}} {{legend|#fcce9c|Kroater <50 %}} {{legend|#0098fe|[[Serber i Kroatien|Serbere]] >50 %}} {{legend|#9ccefc|Serbere <50 %}} {{legend|#fc9acc|[[Italienere]] >50 %}} {{legend|#fefe80|[[Ungarere]] >50 %}} {{legend|#ff8080|[[Tjekker]] >50 %}}]] [[Fil:Croatia-Ethnic-1961.png|thumb|Befolkningsfordeling 1961.]] [[Fil:Bevoelkerungsgruppen-Jugoslawien.png|thumb|Fordeling af befolkningsgrupper i Jugoslavien inden krigene i 1990'erne.]] Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater.<ref name="Census2011">[http://www.dzs.hr/Hrv/censuses/census2011/results/htm/H01_01_04/h01_01_04_RH.html Kroatiske statistiske centralbureau - Folketællingen 2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170630090604/http://www.dzs.hr/Hrv/censuses/census2011/results/htm/H01_01_04/h01_01_04_RH.html |date=30. juni 2017 }} {{hr sprog}}</ref> Af dem er 2.218.554 [[kvinde]]r og 2.066.335 [[mand|mænd]]. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).<ref>{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2103.html?countryName=Croatia&countryCode=hr&regionCode=eu&#hr |title=Cia.gov |access-date=27. september 2015 |archive-date=9. marts 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130309183118/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2103.html?countryName=Croatia&countryCode=hr&regionCode=eu&#hr |url-status=dead }}</ref> 1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ [[natalitet]], som lå under EU-gennemsnittet.<ref name="hzjz">{{Cite web |url=http://www.hzjz.hr/publikacije/stanovnistvo2010.pdf |title=PRIRODNO KRETANJE U HRVATSKOJ U 2010. GODINI |format=pdf |værk= |udgiver=Kroatiska folkhälsoinstitutet (''Hrvatski zavod za javno zdravstvo'') |sprog=hr |access-date=27. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120828063442/http://www.hzjz.hr/publikacije/stanovnistvo2010.pdf }}</ref> Den store befolkningsmindskning især i 1990'erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration. === Indvandring og udvandring === 2001–2008 havde landet en positiv [[nettotilvandring]], det vil sige at flere personer flyttede til landet end forlod det. 2006–2010 kom de fleste indvandrere fra Bosnien og Hercegovina. 2009–2010 var der flere, som flyttede fra end til Kroatien.<ref name="hzjz1">{{Cite web |url=http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/publication/2011/07-01-02_01_2011.htm |title=MIGRATION OF POPULATION OF REPUBLIC OF CROATIA, 2010 |hentet=22. februar 2013 |format=pdf |værk= |udgiver=Kroatiske statistiske centralbureau (''Državni zavod za statistiku'') |sprog=en, hr |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924013836/http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/publication/2011/07-01-02_01_2011.htm |url-status=dead }}</ref> === Minoriteter === Kroatien har en snes etniske minoriteter. Som den største minoritetsgruppe regnes [[Serbere i Kroatien|serberne]], som udgør 4,36 % af den samlede befolkning. Landets andre minoriteter udgør hver for sig mindre end 1 % af befolkningen. Næst efter serberne hører [[bosniakker]]ne (0,73 %) og [[italienere|italienerne]] (0,42 %) til de største minoritetsgrupper.<ref name="Census2011" /> I visse dele af landet udgør de etniske minoriteter en langt større andel af befolkningen. Landets største minoritet, serberne, er fortrinsvis bosatte i de østlige dele af landet. I Kroatiens østligste område, [[Vukovar-Srijems distrikt]], udgør den serbiske befolkning 15,50 %. Den italienske minoritet bor fortrinsvis i den nordvestlige del af landet. I [[Istriens distrikt]] udgør italienerne 6,03 % af den samlede befolkning.<ref name="Census2011" /> ==== Serbere i Kroatien ==== Inden [[den kroatiske selvstændighedskrig]] udgjorde den største minoritetsgruppe etniske serbere næsten 13 % af befolkningen. Under krigsårene forlod mange etniske serbere Kroatien af politiske og/eller økonomiske grunde. Da Kroatien gennem "Operation storm" i [[1995]] genvandt det af serberne besatte område [[Krajina]], flygtede skønsvis 250.000 til [[Serbien]], [[Republika Srpska]] og andre dele af verden fra forfølgelse og tvangs[[deportation]] af de kroatiske styrker.<ref>[https://web.archive.org/web/20010802145637/http://www.un.org/icty/indictment/english/got-ii010608e.htm Gotovina - Indictment] Haagtribunalen [[ICTY]]</ref> Den kroatiske regerings officielle standpunkt er, at alle de serbere, som flygtede eller forlod landet under den kroatiske selvstændighedskrig, skal og bør vende tilbage til Kroatien, hvis de ønsker det. Økonomisk støtte har ledt til, at henved 120.000 Kroatienserbere er vendt tilbage de seneste år.<ref>[http://www.civilitasresearch.org/publications/view_article.cfm?article_id=62 Croatia: The continuing problem of property restitution] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070824052617/http://www.civilitasresearch.org/publications/view_article.cfm?article_id=62 |date=24. august 2007 }} Civilitas Research. {{en sprog}}</ref> I senere omstødte domme blev den kroatiske general [[Ante Gotovina]] i [[2011]] dømt i [[Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien|Haag]] til 24 års fængsel for krigsforbrydelser under hans deltagelse i [[Operation Storm]]. den tidligere chef for indenrigsministeriets specialpoliti, [[Mladen Markač]], dømtes til 18 års fængsel. Den tredje anklagede ved tribunalet, den tidligere stedfortrædende forsvarsminister [[Ivan Čermak]], som 1995 ledede hærens styrke i byen [[Knin]], frikendtes. Anklagerne havde krævet 17 års fængsel. Både Čermak og Markač overgav sig frivilligt til FN-tribunalet, da de anklagedes i 2004, mens Gotovina blev fanget i Spanien.<ref>[http://www.gp.se/nyheter/varlden/1.602916-24-ar-for-kroatisk-krigsforbrytare 24 år för kroatisk krigsförbrytare]</ref> Dommene blev anket af Gotovina og Markač. Den 16. november 2012 fandt retten dem begge uskyldige på samtlige anklagepunkter, og de blev straks sat på fri fod.<ref>[http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-20352187 BBC]</ref> Beslutningen ankedes, hvilket førte til, at der gik et år inden både Ante Gotovina og Mladen Markac frigaves den 16. november 2013. === Religion === I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repræsenterede. Den [[romerskkatolske kirke]] er landets største trossamfund, og ved folketællingen i 2011 bekendte 86,28 % af befolkningen sig til katolicismen. Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhørende de italienske, ungarske, slovenske eller tjekkiske minoriteter. Den [[ortodokse kirke]] er landets næststørste trossamfund. De ortodokse udgør 4,43 % af landets befolkning, og det er fortrinsvis serbere, som tilhører den [[serbisk-ortodokse kirke]]. Blandt de ortodokse regnes også landets makedonske, montenegrinske og russiske minoriteter. Muslimer udgør 1,46 % af Kroatiens befolkning. En overvejende majoritet af dem er [[bosniakker]] og [[Sunnisme|sunnier]]. Den jødiske minoritet udgør 536 personer. === Sprog === [[Kroatisk]] er officielt sprog og [[modersmål]] for majoriteten af landets befolkning. Det er et [[slaviske sprog|slavisk sprog]], som anvender det [[latinske alfabet]]. Andre sprog ([[serbisk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]], [[ungarsk]], [[slovensk (sprog)|slovensk]], [[Tjekkisk (sprog)|tjekkisk]], [[istrorumænsk]], med flere) tales af mindre end 5 % af befolkningen. I [[Istrien]], hvor de italiensktalende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. De serbisktalende anvender både det latinske alfabet og det [[kyrilliske alfabet]]. == Historie == I [[folkevandringstiden]] i 500-tallet vandrede slavere ind i det sydøstlige Europa i det område, som skulle blive Kroatien, og blev det folk, som blev kroater. I [[620'erne]] kom kroaterne sammen med [[serbere|serberne]] til [[Balkanhalvøen|Balkan]] og det sydøstlige Europa i en anden slavisk indvandringsbølge. Kroaterne havde oprettet et rige i nutidens sydlige [[Polen]], men blev inviteret af Det Østromerske Rige til Balkan for at fordrive [[avarere]], en tyrkisk folkegruppe.<ref>Resic, Sanimir (2006): ''En historia om Balkan. Jugoslaviens uppgång och fall''. Lund: Historiska media. {{ISBN|91-85057-75-4}}. Side 23.</ref> Kroaterne slog sig ned i området mellem floderne [[Drava]] og [[Sava]] og [[Adriaterhavet]]. Gennem [[Frankerriget|frankisk]] mission i slutningen af [[600-tallet]] blev kroaterne kristnede til [[Den romersk-katolske kirke|romersk-katolsk kristendom]]. Kristningen blev fuldført en gang i [[800-tallet]]. === Kroatien i tidlig middelalder (frem til 925) === [[Fil:Dux Branimir of Croatia front.JPG|thumb|right|Moderne statue af hertug [[Branimir]] som paven anerkendte.]] Kroaterne organiserede sig i to hertugdømmer; hertugdømmet [[Pannoniatiske Kroatien]] ([[kroatisk]] ''Panonska Hrvatska'', som har sit navn efter [[Den pannoniske slette]]) i nord og hertugdømmet [[Kyst-Kroatien]] (kroatisk ''Primorska Hrvatska'') i syd. Den kroatiske hertug [[Trpimir 1.]], (kroatisk ''Knez'') af Kyst-Kroatien ([[845]]–[[864]]), grundlægger af [[Huset Trpimirović]], førte krig mod bulgarerne og mod byzantinske ''[[strategos]]'' ved byen [[Zadar]] med betydelig fremgang. Han udvidede sit rige i øst til floden [[Drina]]. Den første indfødte kroatiske hersker, som blev anerkendt af en pave, var hertug [[Branimir af Kroatien|Branimir]], som [[pave Johannes 8.]] kaldte ''dux Croatorum'' i [[879]].<ref>{{Cite web |url=http://www.geocities.com/ivol2001/c_hist.htm |title=A review of the historical development of the Republic of Croatia |access-date=2001-04-24 |archive-date=2001-04-24 |archive-url=https://web.archive.org/web/20010424072118/http://www.geocities.com/ivol2001/c_hist.htm }}</ref> Kuriøst nok blev kroaterne aldrig pålagt at benytte [[latin]] i kirkelige handlinger, men i stedet holdt sine gudstjenester på sit eget sprog og benyttede det [[glagolitiske alfabet]]. Dette blev officielt stadfæstet af [[pave Innocens 4.]] i [[1248]], og først langt senere blev det latinske alfabet indført. === Kongedømmet Kroatien (925-1102) === [[Fil:Petar Kresimir IV.JPG|thumb|Statue af Petar Krešimir i [[Šibenik]].]] Kroatiens første konge, [[Tomislav]] ([[910]]–[[928]]) fra [[Huset Trpimirović]], blev kronet i [[925]]. Tomislav, ''rex Croatorum'', forenede de to tidligere kroatiske hertugdømmer og dannede en samlet nation. Han besejrede den [[Bulgarien|bulgarske]] zar [[Simeon 1. af Bulgarien|Simeon 1.]] i [[slaget på det bosniske højland]]. Middelalderens kroatiske kongedømme nåede sit højdepunkt under kong [[Petar Krešimir 4. af Kroatien|Petar Krešimir 4.s]] styre ([[1058]]–[[1074]]) hvor kongen herskede over et området der dækkede lidt mindre end det nuværende Kroatien og [[Bosnien-Herzegovina]].. Det kroatiske samfund gik gennem betydelige ændringer i løbet af 900-tallet. De lokale ledere, ''župani'', blev erstattede af kongens [[vasal]]ler, som tog landområderne fra de tidligere jordejerne, og således indførte en form for [[feudalisme|feudalt system]]. De tidligere mere eller mindre frie bønder blev [[livegen|livegne]] og ophørte med at tjenestegøre som soldater, hvilket på sigt bidrog til at mindske Kroatiens militære styrke. [[Fil:Oton Ivekovic, Smrt kralja Petra Svacica u Gori Gvozdu 1097 god.jpg|thumb|Den sidste kroatiske konge, Petar Svačić, ligger død i bjergene i nærheden af Gvozd, 1097. Maleri af Oton Iveković.]] Den kroatiske kongeæt uddøde i slutningen af [[1000-tallet]] i {{illsup|en|slaget ved Gvozd-bjerget|Battle of Gvozd Mountain}}, da kong [[Petar Svačić]], den sidste af de indfødte konger i Kroatien, blev dræbt i kamp mod kong [[Koloman af Ungarn]]s hær. Kroaterne anerkendte senere Koloman som fælles konge for [[Unionen mellem Kroatien og Ungarn]] i en traktat i [[1102]], ofte omtalt som ''{{illsup|en|Pacta conventa}}''. === Personalunion med Ungarn (1102–1526) === [[Fil:Coa Hungary Country History med (1915).svg|thumb|Personalunion med Ungarn.]] [[Fil:Osmanli-nisani.svg|thumb|Et typisk militært mærke fra Det Osmanniske Rige, kendt som "arma". Kroatien blev i voksende grad angrebet af osmannerne i løbet af middelalderen.]] Konsekvenserne af ændringen med hensyn til en ungarsk konge var, at [[feudalisme]]n blev indført, hvilket gav grobund for en fremvækst af lokale, kroatiske adelsfamilier som [[Frankopan]] og [[Šubić]]. De senere konger søgte at genoprette noget af deres tidligere indflydelse ved at give enkelte privilegier til byerne. Hovedguvernøren for de kroatiske provinser blev benævnt ''ban''. Prinserne af Bribir fra familien Šubić voksede og ekspanderede til at blive specielt mægtige og tog kontrol over store dele af [[Dalmatien]], [[Slavonien]] og [[Bosnien]]. Senere greb [[angevin]]erne ind og genoprettede kongelig kontrol. De solgte også hele Dalmatien til den mægtige italienske bystat [[Venezia]] i [[1409]]. Da det [[muslim]]ske angreb på Europa begyndte, befandt Kroatien sig atter i grænseområdet mod fjendtlige magter. Kroaterne kæmpede et stort antal kampe og mistede gradvis mere og mere af sine landområder til [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]], specielt efter [[slaget ved Krbava-markerne]] i [[1493]] i det sydlige Kroatien, hvilket var et knusende nederlag for kroaterne. Omkring 7.000 kroatiske soldater og de betydeligste mænd fra den gamle kroatiske adel blev dræbt, blandt andre [[Mirko Derenčin]]. Efter slaget gik der strømme af kroatiske flygtninge ind i [[Østrig]] og til den italienske kyst.<ref>Goldstein, Ivo (forfatter) & Jovanovic, Nikolina (oversetter) (2000): ''Croatia: A History''. McGill-Queen's University Press, ss.31</ref> === Habsburgere, Venedig og osmannere (1527–1918) === [[Fil:Hans Krell 001.jpg|thumb|left|[[Ludvig 2. af Ungarn]] døde i kamp mod osmannerne.]] Det katastrofale [[slaget ved Mohács]] i [[1526]], hvor kong [[Ludvig 2. af Ungarn]] blev dræbt sammen med omkring 14.000 ungarske soldater af osmannerne<ref>Turner, Corvisier & Childs: ''A Dictionary of Military History and the Art of War'', ss. 365–366: «I 1526 i slaget ved Mohács blev den ungarske hæren knust af tyrkerne. Kong Ludvig II døde sammen med 7 biskopper, 28 baroner og det meste af hans hær (4 000 kavalerister og 10 000 infanterister).»</ref> betød afslutningen på Ungarns autoritet over Kroatien, som i stedet kom under [[Huset Habsburg|habsburgernes monarki]], hvilket blev accepteret af den kroatiske adel ved en forsamling i [[Cetingrad]]. Det Osmanniske Rige ekspanderede videre i løbet af [[1500-tallet]] til, at det også omfattede det meste af [[Slavonien]], vestlige [[Bosnien]] og [[Lika]]. Senere i det samme århundrede blev store områder i Kroatien og Slavonien, som grænsede op til Det Osmanniske Rige, lagt ind i "[[Militærgrænsen|det militære grænseland]]" ({{lang-hr|Vojna Krajina}}, {{lang-de|Militärgrenze}}) og styret direkte fra de militære hovedkvarterer i [[Wien]]. Området blev tømt for den oprindelige befolkning og blev derefter befolket af serbere, [[valakere]], kroatere, tyskere og andre. Som et resultat af den obligatoriske militærtjeneste for habsburgerne i løbet af krigen mod osmannerne var befolkningen i det militære grænseland blevet fritaget for [[livegenskab]] og kunne nyde relativt stort politisk selvstyre i modsætning til befolkningen, der levede i områder styret af Ungarn. [[Fil:Bihac fort AD 1590.jpg|thumb|Fæstningen i Bihać i år 1590.]] Efter, at fæstningen i [[Bihać]] var blevet endeligt besejret i [[1592]], var det kun en mindre del af Kroatien, der fortsat ikke var erobret. De tilbageværende 16.800&nbsp;km² blev omtalt som resterne af det en gang så store kroatiske kongedømme. Vendepunktet kom, da den osmanniske hær for første gang blev besejret på kroatisk område i [[slaget ved Sisak]] i [[1593]]. De tabte områder blev i stor udstrækning generobret, dog ikke større dele af det senere Bosnien og Hercegovina. I [[1700-tallet]] blev Det Osmanniske Rige drevet ud af Ungarn og Kroatien, og [[Østrig]] bragte riget under centraliseret kontrol. Kejserinde [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresia]] blev støttet af kroaterne i [[Den østrigske arvefølgekrig]] ([[1740]]–[[1748]]) og gav der efter betydelige bidrag for de kroatiske anliggender. Da [[Republikken Venedig]] faldt i [[1797]], blev republikkens besiddelser ved det østlige [[Adriaterhavet|Adriaterhav]] et stridsemne mellem [[Frankrig]] og Østrig. Habsburgerne sikrede sig dem til sidst i [[1815]], og [[Dalmatien]] og [[Istrien]] blev en del af riget, skønt de var underlagt [[Cisleithanien]], da Kroatien og Slavonien var underlagt Ungarn. === National opvågning === [[Fil:Ivan Zasche, Portret bana Josipa Jelacica.jpg|thumb|Josip Jelačić.]] [[Fil:Vlaho Bukovac, Hrvatski preporod (svecani zastor Hrvatskog narodnog kazalista u Zagrebu).jpg|thumb|[[Vlaho Bukovac]]: ''Kroatias nationale genopvågning'' ([[illyrisme]])]] Da nationalistiske strømninger gik gennem [[Europa]], opstod der også en [[Romantikken|romantisk]] [[nationalisme]] i Kroatien i midten af [[1800-tallet]]. Denne kæmpede mod den tyske og ungarske indflydelse i Kroatien. [[Den illyriske bevægelse]], en politisk og litterær selvstændighedsbevægelse, tiltrak sig et antal indflydelsesrige figurer fra [[1830-tallet]] og frem over, og bevægelsen frembragte flere betydningsfulde bidrag i kroatisk sprog og kultur. En lederskikkelse var [[Ljudevit Gaj]], som ville gøre [[kroatisk]] til et moderne sprog. I [[1835]] kom den første udgivelse af tidsskriftet ''Novine Hrvatske'' på [[kajkavisk]], den ene af tre kroatiske dialekter. Et år senere byttede tidsskriftet navn til ''Illirske Novine'' og blev udgivet på [[štokavisk]], en dialekt som blev benyttet i både Kroatirn, Serbien og Bosnien. I [[1874]] blev [[Det kroatiske akademi for videnskab|det jugoslaviske videnskabsakademi]] og [[Universitetet i Zagreb]] grundlagt af den kroatiske biskop [[Josip Juraj Strossmayer]]. Han håbede, at uddannelse og kundskab ville bidrage til at samle de sydslaviske folk. Fra ungarsk side blev der ført en politik, som ikke skulle opmuntre den nationale bevidsthed i Kroatien. I [[1827]] blev [[ungarsk]] arbejdssprog i kroatiske skoler, og i [[1844]] blev det bestemt, at ungarsk også skulle være administrationssprog. Latin havde været det officielle sprog i Kroatien, og den kroatiske landdag svarede i [[1847]] med at beslutte, at kroatisk skulle være officielt sprog. Under revolutionerne i [[1848]] støttede Kroatien, drevet af frygt for ungarsk nationalisme, habsburgernes hof mod de ungarske revolutionære styrker. Imidlertid, til trods for bidrag fra den kroatiske ''ban'' [[Josip Jelačić]] til at bekæmpe [[den ungarske uafhængighedskrig]], blev Kroatien ikke behandlet bedre af [[Wien]] end af ungarerne, og landet tabte sit indre selvstyre. I [[1867]] blev [[Østrig-Ungarn|dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn]] dannet, og kroatisk selvstyre blev genoprettet i [[1868]] med den ungarske-kroatiske aftale til trods for, at den ikke var specielt fordelagtig for kroaterne. Kroatien blev stillet under ungarsk overhøjhed. Kroatiens højeste embedsmand, ''banen'', skulle udpeges af [[statsminister]]en i [[Budapest]]. I [[1883]] blev en ungarsk greve, [[Károly Khuen-Héderváry]], udpeget til ban, og han førte en hård politik, som fremmede Ungarn på alle vis og slog ned mod al opposition. I [[1904]] blev det kroatiske bondeparti grundlagt af [[Stjepan Radić]], som havde studeret i [[Prag]], og som var påvirket af [[Tomás Masaryk]]s ideer om national selvbestemmelse for de slaviske folk. Årene frem mod [[1. verdenskrig]] var prægede af stadige anti-ungarske demonstrationer, hvilket de ungarske myndigheder slog hårdt ned på. Kroatiske parlamentsledere bad om audiens hos kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Joseph 1.]] i Wien for at klage over den ungarske politikken, men kejseren ville ikke tage imod dem. Tronfølgeren [[Franz Ferdinand]] var dog forberedt på at skabe et tripelmonarki. I Kroatien fandtes der nogle, som var imod dette og som hellere ville skabe et sydslavisk rige sammen med Serbien, men der fandtes også de, som anså muligheden for en forbedret status inden for rammen af kejserdømmet. Tronfølgerens hensigter var specielt alvorlige for de serbere, som kæmpede for et sydslavisk rige med Serbien, Kroatien og Bosnien. En serbisk organisation, ''[[Den sorte hånd|Ujdinjenje ili smrt]]'' ("Union eller Død", bedre kendt som "[[Den sorte hånd]]") besluttede derfor at forsøge at få tronarvingen myrdet under hans besøg i [[Sarajevo]] den [[28. juni]] [[1914]]. Ved held og tilfældigheder lykkedes dette, og det blev den udløsende faktor for starten på [[1. verdenskrig]]. === Kongedømmet Jugoslavien (1918–1941) === [[Fil:Petar I Karađorđević.jpg|thumb|Peter 1. af kongeriget Jugoslavien.]] Under 1. verdenskrig blev Kroatien kun indirekte berørt af krigen. Mange kroatere kæmpede i den østrig-ungarske hær mod serberne. I [[London]] [[1915]] blev [[Den jugoslaviske komité]] dannet, som havde som formål at oprette en sydslavisk stat efter krigen, hvor kroater, serbere slovenere skulle have lige status og rettigheder. Denne tanke var de allierede stater ikke specielt interesserede i. Gennem en hemmelig overenskomst mellem [[Italien]], [[Frankrig]] og [[Storbritannien]] den [[26. april]] [[1915]] ([[Londonaftalen i 1915|Londonaftalen]]) blev Italien lovet de habsburgske områder [[Trieste]], [[Gorizia]], [[Istrien]], [[Krain]] og store dele af [[Dalmatien]] som tak for, at Italien erklærede [[aksemagterne]] krig. Frankrig og Storbritannien bortgav også [[Bosnien-Hercegovina]], [[Slavonien]], [[Bačka]], det nordlige [[Albanien]] og resten af Dalmatien til Serbien. I [[1917]] kom Den jugoslaviske komité og Serbien overens om [[Korfu-deklarationen]], som gjorde oprettelsen af [[Kongeriget Jugoslavien]] mulig. Den blev underskrevet i slutningen af 1. verdenskrig på [[Korfu]] den [[20. juli]] 1917. Efter som Serbien havde en hær, kunne landet forhandle ud fra en styrkeposition, som komitéen manglede. I deklarationen blev man enige om at danne en sydslavisk stat med tre folk: serbere, kroater og slovenere, og med [[Peter 1. af Jugoslavien|Peter 1. af Serbien]] som konstitutionel monark. Den [[29. oktober]] [[1918]] erklærede den kroatiske nationalforsamling Kroatien som selvstændigt og overdrog sin myndighed til det sydslaviske nationalråd, som nogen dage senere besluttede, at Kroatien skulle gå ind i en union med Serbien og Montenegro. Da Østrig-Ungarn undertegnede aftalen om våbenhvile den [[3. september]], begyndte de italienske styrker at besætte de områder, som var blevet lovet landet i Londonaftalen til trods for, at den nye stat havde overtaget store dele af Østrig-Ungarns militære arsenal, blandt andet hele flåden. Den italienske hær handlede hurtigt, tog Istrien og erobrede øerne langs [[Adriaterhavet]] en for en og gik i land selv på [[Zadar]]. Nationalrådet bad om hjælp fra den serbiske hær, som da rykkede ind i [[Beograd]] den 1. november og fortsatte gennem Kroatien for at stoppe de italienske styrker. Den serbiske hær besatte også Montenegro og [[Vojvodina]] og sørgede for, at disse områder også blev tilsluttede den sydslaviske stat. Den [[1. december]] udråbte kong Peter 1. af Serbien den nye stat som "serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige". Da fredsforhandlingerne blev holdt i [[Paris]], fik Italien ikke de løfter igennem, som landet var givet i Londonaftalen, men fik alligevel lov at beholde Istrien og byerne Trieste og [[Fiume]]. Ved [[Rapallotraktaten]] den [[20. november]] [[1920]] fik Italien hele Istrien, store dele af Dalmatien, Fiume og Trieste. === 1920'ernes politiske kaos === [[Fil:Nikola Pasic.jpg|thumb|Nikola Pašić]] Kroatiens største politiske parti i løbet af 1920'erne var [[Det kroatiske bondeparti]] (''Hrvatska Seljačka Stranka''), ledet af [[Stjepan Radić]]. Efter det første parlamentsvalg den [[28. november]] [[1920]] dannede [[Det serbiske radikale parti]], [[Det demokratiske parti]] og [[Agrarpartiet]] en regering helt domineret af serbere og med serberen [[Nikola Pašić]] som [[statsminister]]. Kongedømmet gennemgik en afgørende ændring i [[1921]] til Radićs store vrede.{{kilde mangler|dato=oktober 2024}} Den nye forfatning forbød historiske og politiske eksistenser, som Kroatien og Slavonien, og centraliserede al politisk magt i hovedstaden [[Beograd]]. Radić havde helt fra begyndelsen været modstander af, at Kroatien skulle indgå i samme land som Serbien, men ønskede sig et selvstændigt Kroatien. Hans bondeparti boykottede det parlamentariske arbejde i Beograd, fraset i tiden mellem [[1925]] og [[1927]] da landet følte sig truet af [[Kongeriget Italien|italiensk]] [[imperialisme]] og dens allierede [[Albanien]], [[Ungarn]], [[Rumænien]] og [[Bulgarien]]. Den 14. juli holdt han en tale, hvor han sammenlignede det sydslaviske kongerige med den [[Frankrig|franske]] [[Bastillen|Bastille]], før den blev stormet i [[1789]]. Han blev tvunget til at flygte fra landet og rejste derefter rundt i Europa og agiterede for, at kongeriget ikke var andet end et forklædt "Storserbien". Tidligt i 1920'erne havde statsminister [[Nikola Pašić]] benyttet politisk pres på vælgerne og etniske minoriteter, konfiskeret politisk materiale fra oppositionen<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,846181,00.html Balkan Politics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080220082638/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,846181,00.html |date=20. februar 2008 }}, TIME Magazine, 31. marts 1923</ref> og benyttet andre metoder for at manipulere valgene for at holde oppositionen, hovedsagelig Det kroatiske bondeparti, i mindretal i parlamentet.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,719894,00.html Elections] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090113155405/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,719894,00.html |date=13. januar 2009 }}, TIME Magazine, 23. februar 1925</ref> Pašić mente, at Jugoslavien burde være så centraliseret som mulig og i stedet for regional styring fremmet han et koncept om et "Storserbien" med den politiske magt i Beograd.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,720153,00.html The Opposition] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080620003240/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,720153,00.html |date=20. juni 2008 }}, ''TIME Magazine'', 16. april 1925</ref> I [[1925]] genoptog Radić det politiske arbejde i Beograd. Premierminister Pašić tog ham ind i regeringen, men Pašić døde i december samme år, og straks efter forlod Radić regeringen. Det kroatiske bondeparti formåede at skabe en majoritet sammen med Det demokratiske parti, men i parlamentet blev det politiske arbejde præget af trusler og kaos. Den [[20. juni]] [[1928]] trak [[Puniša Račić]] fra [[Montenegro]], parlamentsmedlem for Det serbiske radikale parti, våben og skød Radić og fire andre kroater. Radić døde i august og den politiske uro fortsatte. I [[Zagreb]] blev flere dræbt i et opløb. For at få fred foreslog statsminister [[Anton Korošec]], at kongeriget burde ændres til en [[føderation]], men parlamentet stemte ham ned. Den [[6. januar]] [[1929]] begik kong [[Alexander 1. af Jugoslavien|Alexander 1.]] [[statskup]]: Han opløste parlamentet og forfatningen, indførte [[censur]] og forbød de politiske partier. [[Vladko Maček]], som havde efterfulgt Radić som partileder i det største parti, blev sat i fængsel. === Kongeligt enevælde === [[Fil:AleksandarI-Karadjordjevic.jpg|thumb|[[Aleksander 1. af Jugoslavien|Kong Aleksandar 1]].]] Kongens hensigt var at skabe en national jugoslavisk fælles identitet, og i efteråret 1929 blev kongerigets officielle navn ændret til [[Kongeriget Jugoslavien]]. I stedet for de historiske nationer blev landet inddelt i ni officielle distrikter, hvor grænserne ikke fulgte de historiske. General [[Petar Živković]], som havde været mistænkt for at have været delagtig i mordet på den serbiske kong [[Aleksandar Obrenović]] i [[1903]] og på mordet på [[Franz Ferdinand]] i [[1914]], blev udnævnt til statsminister. Han sørgede for at nedkæmpe al opposition og at Kroatiens flag og nationalsang blev forbudte. Politik var ikke "til at skelne fra gangstervælde".<ref>Horvat, Josip: Politička povijest Hrvatske 1918-1929'' (''Politisk historie av Kroatia 1918-1929''), Zagreb, 1938</ref> For oppositionen stod alene tilbage at forsøge et væbnet oprør. I Makedonien opfordrede det jugoslaviske [[Jugoslaviens kommunistforbund|kommunistparti]] folk til at gribe til våben. I Kroatien blev Ustaša (kroatisk for "rensning") dannet af [[Ante Pavelić]], en advokat i Beograd, med det formål at kæmpe for Kroatiens selvstændighed. Pavelić blev dømt til døden, men flygtede til Italien, hvor han med hjælp fra [[Fascisme|fascisterne]] oprettede to træningslejre. I [[1934]], da kong Aleksander 1. var på rejse i udlandet, blev han snigmyrdet, da han var i [[Marseille]] sammen med den franske udenrigsminister [[Louis Barthou]]. Morderen var en [[Vlado Chernozemski]], men Ustašas nøjagtige deltagelse i mordet er uklart. Pavelić blev uanset sit eksil dømt til døden af en jugoslavisk domstol. Italien vægrede at udlevere ham, men han blev siddende i husarrest i to år. Tronarvingen prins [[Peter 2. af Jugoslavien|Peter 2.]] var kun ti år, og det blev Aleksanders fætter [[Paul af Jugoslavien|Paul]], som blev styrende regent. Sidstnævnte slap Kroatiens bondepartileder Maček og andre politiske fanger fri og udløste parlamentsvalg i [[1935]]. Valgsystemet sørgede for, at oppositionen kun fik 67 af 370 pladser i parlamentet til trods for omkring 40 % af stemmerne. Mens kroaterne boykottede politikken i Beograd, blev Det serbiske radikale partis leder [[Milan Stojadinović]] statsminister. Den nye regering distancerede sig fra Jugoslaviens tidligere allierede [[Frankrig]] og [[Storbritannien]] og bevægede sig i perioden 1935-1941 nærmere det fascistiske Italien og [[Nazi-Tyskland]]. Italien havde fortsat territoriale krav på Jugoslavien, og efter, at Italien okkuperede Albanien i april [[1939]], stod det klart, at Jugoslavien måtte blive funktionsdygtig. I februar 1939 blev Stojadinović afsat og erstattet af [[Dragiša Cvetković]], som fik i opdrag at forhandle med Maček for at bedre forholdet mellem kroater og serbere. Den 20. august var de to nået til enighed, ''sporazum'', om at skabe et stort Kroatien, kaldet [[banatet Kroatia]].<ref>Banatet eller Banovina: en intern division i Kongedømmet Jugoslavien fra 1929 til 1941</ref> Denne udgave af Kroatien, som bestod af en del af Bosnien, det meste af [[Hercegovina]] og byen [[Dubrovnik]] og dens omgivelser, havde betydelig selvstyre med et rekonstrueret kroatisk parlament, som valgte en kroatisk [[ban]], som kun havde kongen over sig. En koalitionsregering blev dannet i Beograd, hvor også kroater medvirkede. === 2. verdenskrig === {{uddybende|Jugoslavien under 2. verdenskrig}} [[Fil:Hanging in Belgrade 17 august 1941.jpg|thumb|left|150px|En hængning i Beograd, 1941.]] [[Fil:German Soldiers arresting in 1941 people in Kragujevac.jpg|thumb|Tyske soldater eskorterer en gruppe mennesker som skal henrettes i Kragujevac, Serbien, 1941.]] Tidlig om morgen den [[6. april]] [[1941]] blev [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] angrebet af [[aksemagterne]], og efter ti dages kamp kapitulerede den jugoslaviske hær. Store dele af landet blev annekteret af nabostaterne. Af det, som blev tilbage, blev to selvstændige stater formelt erklærede: Serbien og Kroatien. Den 10. april blev [[Den Uafhængige Stat Kroatien]], ''Nezavisna Država Hrvatska'', erklæret, uden [[Istrien]] og [[Dalmatien]] men med hele [[Bosnien-Hercegovina]]. Den nye stat blev et monarki med den [[Kongeriget Italien|italienske]] prins [[Aimone af Savoyen-Aosta (1900-1948)|Aimone af Savoyen-Aosta]] fra Italien som konge under navnet "Tomislav 2.". Han satte aldrig sin fod i Kroatien, som i stedet blev styret af Ustašas leder, Ante Pavelić. Ustaša ville skabe et "Storkroatien" og forfulgte serbere hensynsløst. Gennem [[etnisk udrensning]], tvangskonvertering og massemord ville man skabe en stat uden besværlige minoriteter. Ustaša oprettede to [[koncentrationslejr]]e, [[Jasenovac koncentrationslejr|Jasenovac]] og [[Stara Gradiška]], for at få myrdet og udryddet serbere, men også [[jøder]] og [[sigøjnere]] blev forfulgte. Det anslås, at mellem 350.000 og 450.000 personer blev dræbt i Ustašas massakrer og koncentrationslejre.<ref name=britannica>[https://www.britannica.com/place/Croatia Pleština, Dijana , Bracewell, C.W. , Lampe, John R. og David-Barrett, Liz.: "Croatia". Encyclopedia Britannica, sidst opdateret 27. juli 2021, besøgt 1. august 2021.]</ref> Under 2. verdenskrig var to forskellige modstandsbevægelser aktive inden for Jugoslaviens grænser. Den serbiske general [[Dragoljub Mihailović]] ledede [[tjetnik]]erne, som ville genoprette det serbiske kongedømme og skabe et "Storserbien", som skulle bestå af Bosnien-Hercegovina og store dele af Kroatien. Mihailovićs motto var enkelt: "Hvor der findes serbiske grave, findes serbisk land".<ref>[http://handle.dtic.mil/100.2/ADA437497 The History and Effects of the Kosovo Polje Mythology]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Det jugoslaviske kommunistforbund dannede også sin modstandsbevægelse, "partisaner", som blev ledet af den kroatisk-slovenske [[Josip Broz Tito]]. Partisanerne ønskede at danne en kommunistisk jugoslavisk forbundsrepublik. Da Mihailović anså Tito for at være en vigtigere modstander end de tyske styrker, påbegyndte han en samarbejde med tyskerne. Fra 1944 valgte de allierede derfor kun at støtte Titos partisaner.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Jugoslavien Fledelius, Karsten; Rødbro, Martin: artiklen ''Jugoslavien'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 1. august 2021.]</ref> Den 29. november 1943 dannede partisanerne en interimregering, og den jugoslaviske eksilregering i [[London]] blev da udelukket fra indflydelse på fremtidens Jugoslavien. Den 20. oktober 1944 kunne styrker fra den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[Den røde hær|røde hær]] og partisanerne rykke ind i [[Beograd]]. [[Fil:Denkmal für kommunistische Nachkriegsverbrechen, Mirogoj, Zagreb.JPG|thumb|right|Mindesmærke for Bleiburg-mordene i [[Zagreb]]s gravlund [[Mirogoj]].]] Mod krigens slutning flygtede mange kroater, især personer, der havde samarbejdet med Ustaša eller som havde modarbejdet kommunisterne, nordpå sammen med andre flygtninge imod de allierede styrker ved den østrigske grænseby [[Bleiburg]]. De britiske officerer nægtede at tage imod dem og overgav dem til partisanerne, som tog en nådesløs hævn. Partisanerne menes at have dræbt 30.000-40.000 soldater og civile modstandere i forbindelse med Bleiburg-massakren.<ref name=britannica/><ref>[https://folkedrab.dk/artikler/besaettelse-og-borgerkrig Besættelse og borgerkrig. Folkedrab.dk, besøgt 1. august 2021.]</ref> Pavelić var i 1944 flygtet til udlandet. Han blev dømt til døden in absentia som krigsforbryder i 1945, men blev aldrig pågrebet inden sin død i eksil i Spanien i 1959.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Ante_Paveli%C4%87 Fledelius, Karsten: artiklen ''Ante Pavelić'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 1. august 2021.]</ref> === Efterkrigstid til murens fald === Jugoslavien blev hårdt ramt af 2. verdenskrig. I Jasenovac blev skønsvis 80.000 mennesker myrdede, hovedsagelig serbere, sigøjnere og jøder. Hvor mange, som døde totalt i Jugoslavien, bliver fortsat diskuteret, da de ulige etniske grupper opgiver og bestrider ulige tal, men skønsvis døde noget over en million jugoslaver i løbet af krigen: 500.000 [[serbere]], 500.000 [[kroater]], 90.000 [[bosniske muslimer]], 80.000 [[donautyskere]], 60.000 [[jøder]], 50.000 [[montenegrinere]], 30.000 [[slovenere]] og 15.000 [[sigøjnere]]. De fleste af disse blev myrdet af andre folk fra Jugoslavien.<ref>[http://www.radstats.org.uk/no069/article3.htm Disputes over war casualties in former Yugoslavia]</ref> Efter krigens afslutning blev monarkiet afskaffet og Kongeriget Jugoslavien blev afløst af et kommunistisk diktatur, [[Den socialistiske føderale republik Jugoslavien]]. Yderligere tre folk blev anerkendt som nationer, [[Makedonien|makedoniere]], [[Montenegro|montenegrinere]] og senere også [[muslim]]er. I januar [[1946]] fik Jugoslavien en ny forfatning, som var en kopi af Sovjetunionens forfatning fra [[1936]]. I begyndelsen havde landet en femårsplan, og der blev igangsat en [[kollektivisering]] af jordbruget. Presse- og ytringsfrihed blev afskaffet og forbudt, og det hemmelige politi ([[UDBA]], ''Uprava Državne Bezbednosti'') slog hårdt ned på al serbisk og kroatisk nationalisme. I anden halvdel af [[1960'erne]] blev den politiske undertrykkelse i Jugoslavien lettet en del i Kroatien i det, som refereres til som "det kroatiske forår". I marts-april undertegnede 180 kroater et opråb, hvor de krævede, at [[kroatisk]] skulle blive officielt sprog i Kroatien i stedet for [[serbokroatisk]]. Inden for det kroatiske kommunistparti var der interne modsætninger mellem dem, som ville fremme Jugoslavien, og dem, som ville beskytte kroatiske kultur og sprog. Lederen for kommunistpartiet i Kroatien, [[Savka Dabčević-Kučar]], krævede et selvstændigt Kroatien inden for rammen af det socialistiske Jugoslavien. Andre krævede egen valuta, egen hær, eget medlemskab i [[FN]] for Kroatien og mere. En påstand, som stadig blev gentaget, var, at Kroatien blev udplyndret ved, at områdets indbetalinger til [[statskassen]] var større end det, Kroatien fik tilbage. [[Fil:FranjoTudman.JPG|thumb|left|150px|Franjo Tuđman]] Præsident Tito tog dette alvorligt og erklærede i en radiotale den [[2. december]] [[1971]], at det kroatiske kommunistparti havde mistet kontrollen og måtte afsættes. Politiet slog til mod alle demonstrationer, og mange mennesker blev arresterede. I udrensningen af det kroatiske kommunistparti blev 50.000 mennesker fjernet, mange blev stillet for retten og dømt til fængselsstraffe, blandt andet [[Franjo Tuđman]] og [[Stjepan Mesić]], som senere, i [[1990'erne]], blev præsidenter i Kroatien. På denne tid dannede udvandrede kroater radikale Ustaše-celler i Vesteuropa, som planlagde og forsøgte at gennemføre [[guerilla]]aktioner i Jugoslavien, men de blev stort set slået tilbage.<ref>[http://www.time.com/time/printout/0,8816,905959,00.html Conspiratorial Croats] {{Webarchive|url=https://archive.today/20120527035551/http://www.time.com/time/printout/0,8816,905959,00.html |date=27. maj 2012 }}, TIME Magazine, 5. juni 1972. Se også [http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,906151,00.html Battle in Bosnia] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080112210555/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,906151,00.html |date=12. januar 2008 }}, TIME Magazine, 24. juli 1972</ref> I [[1974]] fik Jugoslavien en ny forfatning, som til vis grad skulle åbne for decentralisering. De vigtigste forandringer var, at [[Vojvodina]] og [[Kosovo]] blev selvstyrende provinser med hver sin repræsentant i præsidentrådet. Ordfører i præsidentrådet var Tito, men efter hans død skulle denne post rotere således, at medlemmer i rådet blev præsidentrådets ordfører for et år ad gangen. Da Tito døde i [[1980]], havde Jugoslavien store problemer med økonomien, voksende arbejdsløshed, høj inflation og voksende udenlandsgæld. Et lys i mørket var [[turistindustri]]en i Kroatien, som skaffede store summer af [[D-mark|tyske mark]]. I 1980'erne kom 2-3 millioner tyske turister til Kroatien årligt. === Kroatien efter 1990 === [[Fil:Croatia Highway.JPG|thumb|Det moderne Kroatien har arbejdet på at genoprette og udbygge infrastrukturen; blandt andet en ny motorvej mellem Zagreb og Split, her syd for tunnellen Sveti Rok.]] Kroatiens moderne historie begyndte i [[1990]], da nationen ændrede politisk og økonomisk system foruden at opnå uafhængighed fra Jugoslavien i [[1991]]. ==== Jugoslavien-krigene (1991-1995) ==== {{uddybende|Krigene i Jugoslavien|Kroatiens selvstændighedskrig}} [[Fil:Logo of the JNA.svg|thumb|Emblemet for den jugoslavisk hær (JNA).]] I [[1990]] blev de første frie valg afholdt. En folkebevægelse kaldet ''[[Den kroatiske demokratiske union]]'' (HDZ) vandt med relativt knap margin over det reformerede kommunistparti, ''Parti for demokratisk ændring'' (SDP), ledet af [[Franjo Tuđman]] (tidligere general i Titos partisanbevægelse), og [[Ivica Račan]] (tidligere præsident for ''[[Kroatiens forbund af kommunister]]''(SKH). Imidlertid gjorde Kroatiens system med "[[pluralistisk stemmesystem|først-til-posten]]" det muligt for Tuđman at danne regering nærmest selvstændigt. Partiets hensigt var at sikre uafhængighed for Kroatien, det modsatte af hvad, de etniske serbere i republikken ønskede, og den officielle politik i Beograd. Den voksende polarisering af det politiske klima eskalerede snart til fuldstændig adskillelse mellem de to nationer og endda til sekterisk vold. Sommeren 1990 gjorde serbere i bjergområderne oprør og dannede en ny enhed, den såkaldte ''Selvstyrende region af Serbisk Krajina'', senere [[Den Serbiske Republik Krajina]], men ingen af dem blev anerkendt af andre nationer. Alle aktioner fra kroatisk politi blev forhindrede af [[Jugoslaviske folkehær|den jugoslaviske hær]], som da bestod af en høj andel serbere. Konflikten kulminerede i direkte aktioner, hvor serberne blokkerede vejene til turistmål til [[Dalmatien]]. Civilbefolkningen flygtede fra konfliktområderne. Flere tusinde kroater flygtede fra bosniske og serbiske grænseområder, mens tusinder af serbere flyttede til dem. Flere steder blev mange tvunget til at flygte af den jugoslaviske hær i noget, som karakteriseres som [[etnisk udrensning]]. Også i modsat retning blev serbere i kroatisk dominerede områder tvunget væk. Grænsebyen [[Vukovar]] blev belejret i tre måneder, [[slaget om Vukovar]], hvor det meste af byen blev ødelagt og flertallet tvunget til at flygte. Byen blev erobret af serbiske styrker den [[18. november]] [[1991]], og omfattende massakrer på civilbefolkningen skete, således [[Vukovar-massakren]]. En påfølgende [[FN]]-støttet våbenhvile fulgte. Den jugoslaviske hær trak sig ud af Kroatien og ind i [[Bosnien-Hercegovina]], hvor en cyklus af spænding eskalerede:, [[Bosnien-krigen]], var klar til at begynde. I løbet af [[1992]] og [[1993]] modtog Kroatien skønsvis 700.000 flygtninge fra Bosnien, hovedsagelig bosniske muslimer. Væbnet konflikt i Kroatien forblev tilbagevendende og i mindre skala indtil 1995. Tidligt i august begyndte Kroatien "[[Operation Storm]]" (kroatisk ''Operacija Oluja''), som var en stor kroatisk militær offensiv for at tilbagevinde store områder i det centrale Kroatien holdt af kroatienserbiske styrker. Det kroatiske angreb genvandt hurtigt de meste af områderne fra Republikken serbisk Krajina, hvilket førte til en masseflugt af den serbiske befolkning. Skønsvis 90.000-350.000 serbere flygtede.<ref>[http://www.unhchr.ch/Huridocda/Huridoca.nsf/0/d0cd11bdf1350357802566d60046e3b7?Opendocument Croatian report from 1995]. Se også [http://www.amnesty.org/en/report/info/EUR64/002/2005 Amnesty International report]</ref> Et resultat af denne krig var [[Daytonaftalen]], som officielt gjorde ende på Bosnien-krigen. En fredfyldt integrering af de tilbageværende serbisk-kontrollerede områder i det østlige Slavonien blev fuldført i [[1998]] under overopsyn af FN. Flertallet af de serbere, som flygtede fra tidligere Krajina, er ikke vendt tilbage af frygt for gengældelser.<ref>[http://www.predsjednik.hr/default.asp?ru=317&gl=200705160000004&sid=&jezik=2 Statement of Croatian president] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080606043158/http://www.predsjednik.hr/default.asp?ru=317&gl=200705160000004&sid=&jezik=2 |date=6. juni 2008 }} (Udtalelse fra den kroatiske præsident. Se også [https://web.archive.org/web/20070116150009/http://hrw.org/croatian/docs/2007/01/11/croati14916.htm Human rights report from 2006 on Croatian]</ref> Fra en økonomisk synsvinkel gik Kroatien (som resten af Jugoslavien) en alvorlig økonomisk depression. Præsident Tuđman tog initiativ til en privatiseringsproces og afnationalisering i Kroatien, men den var langt fra gennemsigtig og helt lovlig. Den nye regerings juridiske system arbejdede langsomt og lidet effektivt. I den større sammenhæng inden for Jugoslavien-krigene opstod en række hændelser, som er kendt i Kroatien som "privatiseringstyveriet»" (kroatisk ''privatizacijska pljačka''). [[Nepotisme]] (''at begundstige egen slægt'') var omfattende og i løbet af denne periode fik mange med indflydelse "købt" statsejendom og selskaber til ekstremt lave priser. Det var lukrativt for nogen få, men fremmede [[konkurs]]er og arbejdsløshed for de mange. Den vilde og ukontrollerede [[kapitalisme]], som Tuđman satte i gang, har ført til mere end 400.000 arbejdsløse og et betydelig fald i landets [[bruttonationalprodukt]]. Dette er problemer, som Kroatien fortsat lider under. ==== Efter krigen til i dag ==== Ved afslutningen af krigen begyndte [[Franjo Tuđman]]s regering at miste popularitet, blandt andet for dets engagement i den tvivlsomme privatiseringsproces i begyndelsen af [[1990'erne]]. I [[1995]] vandt oppositionen overraskende i hovedstaden Zagreb, hvilket førte til [[Zagreb-krisen]], da Tuđman nægtede at acceptere resultatet. Kroatien blev medlem af [[Europarådet]] den [[6. november]] [[1996]]. De to næste år var prægede af at genoprette økonomien efter krigen. Den tilbageværende del af "Krajina" forhandlede sig til en fredelig reintegrering med den kroatiske regering. [[Erdut-aftalen]] underlagde området FNs administration, men det blev formelt reintegreret med Kroatien den [[15. januar]] [[1998]]. [[Fil:Croatian parliament.jpg|thumb|Den kroatiske parlamentsbygning som flager både for nationen og EU.]] [[Fil:Svecanost podizanja NATOve zastave Zagreb 67.jpg|thumb|left|100px|Fhv. statsminister Ivo Sanader.]] Tuđman døde i [[1999]], og ved parlamentsvalgene der efter blev den nationalistiske regering erstattet af en sammenslutning af centrum og venstre med [[Ivica Račan]] som statsminister. På samme tid blev præsidentvalget afholdt og vundet af den moderate [[Stjepan Mesić]]. Račans regering ændret grundloven fra et præsidentsystem til et parlamentarisk system, overførte magt fra præsidenten og til parlamentet og statsministeren. Den ny regering startede også flere større byggeprojekter, blandt andet et statsstøttet boligprojekt og byggeriet af den vigtige motorvej mellem Zagreb og [[Split]]. Nationen kom sig igen fra en mild nedgangskonjunktur i [[1998]] og [[1999]] og fik en mærkbar økonomisk vækst i de påfølgende år. Arbejdsløsheden steg fortsat frem til [[2001]], da den endelig begyndte at falde. Med mange flygtninge, som kom tilbage, voksede behovet for flere boliger. Račanregeringen har ofte fået ros for at have bragt Kroatien ud af den delvis isolation fra Tuđmans tid. Nationen blev medlem af [[WTO]] den [[30. november]] [[2000]], og landet søgte om at blive medlem af [[Den europæiske union]] (EU) i februar [[2003]]. I slutningen af 2003 blev nye parlamentsvalg afholdt, og et reformeret Kroatisk bondeparti (HDZ) vandt under lederskab af [[Ivo Sanader]], som blev statsminister. I [[2004]] accepterede og anbefalede [[Europa-Kommissionen]], at forhandlinger om medlemskab for Kroatien kunne begynde. Kommissionens rapport beskrev Kroatien som et moderne demokratisk samfund med en ansvarsfuld økonomi. Den 22. januar 2016 fik Kroatien en ny regering bestående af det konservative Demokratiske Union (HDZ) og reformpartiet Most (dansk: ''Broen''). og med den 49-årige [[Tihomir Oreskovic]] som statsminister. De to partier var efter parlamentsvalget i december 2015 blevet henholdsvis Kroatiens største og tredjestørste parti. Den nye regerings mål at få bremset stigningen i den offentlige gæld, at få nedbragt arbejdsløsheden og at få fremmet den begyndende økonomiske fremgang. Underskuddet på statsfinanserne var omkring 5 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved regeringens tiltræden. Målet var at bringe den ned under 3 % i overensstemmelse med EU's krav.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8388197/ny-kroatisk-regering-lover-oekonomisk-oprydning/ "Ny kroatisk regering lover økonomisk oprydning" (''Jyllandsposten'', 23.01.2016)]</ref> == Politik == Ifølge grundloven fra [[1990]] er Kroatien en [[parlamentarisk]] [[demokrati]].<ref>{{Cite web |url=http://www.sabor.hr/Default.aspx?sec=361 |title=Parlamentets internetside |access-date=27. september 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924114553/http://www.sabor.hr/Default.aspx?sec=361 |url-status=dead }}</ref> [[Kroatiens præsident]] er [[statschef]] og [[øverstbefalende]] og vælges for fem år. Præsidenten udser statsministeren med parlamentets tilslutning og har tillige en vis indflydelse på udenrigspolitikken. [[Kroatiens parlament]] (''[[sabor]]'') består af et kammer med 160 medlemmer valgte for fire år. Parlamentet sammentræder fra [[15. januar]] til [[15. juli]] samt mellem [[15. september]] og [[15. december]]. Regeringen (''vlada''), som ledes af statsministeren, består af 2 vicestatsministre og 14 ministre. Retssystemet er tredelt, med en højesteret samt regionsdomstole og kommunale domstole. === Internationale relationer === Kroatien er siden [[2000]] medlem i [[Partnerskab for fred]] (PFF). Den 17. oktober 2007 valgtes Kroatien som et af de ikke-permanente medlemmer af [[FN's sikkerhedsråd]] for perioden 2008-2009. ==== NATO ==== Under Nato-topmødet i [[Bukarest]]<ref>[http://defensenews.com/story.php?F=2671410&C=europe U.S. Official: Croatia Deserves To Be Invited To Join NATO Next Year]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} defensenews.com</ref><ref>[http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/newsbriefs/setimes/newsbriefs/2007/05/13/nb-05 Burns suggests Croatia will be invited to NATO next year] Southeast European Times</ref> den 3. april 2008 fik Kroatien en officiel indbydelse til at komme med i [[NATO]]<ref>[http://daily.tportal.hr/article.aspx?aID=3078&kID=1] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130524202403/http://daily.tportal.hr/article.aspx?aID=3078&kID=1 |date=24. maj 2013 }} T-portal</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20080416073914/http://www.iht.com/articles/ap/2008/04/09/europe/EU-GEN-NATO-Balkans.php] Herald Tribune</ref><ref>[http://www.vlada.hr/english/naslovnica/novosti_i_najave/2008/travanj/madarska_za_ubrzanu_ratifikaciju_ulaska_rh_u_nato] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111123192323/http://www.vlada.hr/english/naslovnica/novosti_i_najave/2008/travanj/madarska_za_ubrzanu_ratifikaciju_ulaska_rh_u_nato|date=23. november 2011}} Kroatiska regeringen</ref> og siden den [[1. april]] [[2009]] er landet medlem i forsvarsalliancen.<ref name="nato">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/7977332.stm "Nato welcomes Albania and Croatia" (''BBC news'', 1. april 2009)] {{en sprog}}</ref> ==== EU ==== Kroatien har været medlem af [[EU]] siden 2013. Processen til opnåelse af medlemskab blev indledt i [[2003]], da Kroatien søgte medlemskab af EU. Landet fik status som kandidatland i [[2004]] og har gennemført flere reformer for at tilpasse sin økonomi til EU's. EU var længe tøvende med at videreudvikle kandidaturet til et eventuelt fuldt medlemskab, efter som Kroatien ifølge EU længe var uvillig til at udlevere generalen [[Ante Gotovina]], som da mistænktes for [[krigsforbrydelse]]r begåede under Kroatiens selvstændighedskrig (1991-1995). I [[2005]] kunne Kroatien begynde at forhandle om medlemskab, da EU nu anså, at Kroatien samarbejdede fuldt ud med det internationale krigsforbrydertribunal i Haag.<ref>[http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=PRES/05/241&format=HTML&aged=1&language=SW&guiLanguage=en EU pressemeddelelse]</ref> Beslutningen foranledigedes af, at spansk politi (efter et tip fra den kroatiske efterretningstjeneste) kunne arrestere Ante Gotovina på De Kanariske Øer og overgive ham til det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. Kroatien håbede at afslutte medlemsforhandlingerne i 2009 og at blive optaget som unionens 28. medlem i 2010.<ref>[http://www.javno.com/en/croatia/clanak.php?id=131661] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080325083131/http://www.javno.com/en/croatia/clanak.php?id=131661|date=25. marts 2008}} Javno.hr</ref> I december 2008 nedlagde [[Slovenien]] imidlertid [[veto]] mod at åbne ti kapitler i medlemsforhandlingerne på grund af en pågående grænsetvist. Blokeringen ophævedes i efteråret 2009, og forhandlingerne genoptoges den [[2. oktober]] [[2009]]<ref>[http://euobserver.com/9/28763 "Croatia resumes EU membership talks" (EUobserver 2009-10-02)] {{en sprog}}</ref>. Den [[30. juni]] [[2011]] afsluttede Kroatien det 35. forhandlingskapitel med EU, og efter en ratificeringsproces i de andre medlemslande optoges landet som unionens 28. medlem den 1. juli 2013<ref>[http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/11/824&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en Europa.eu - EU:s officielle websted]</ref>. Den 8. december blev det besluttet at vi Kroatien Pr. 1. januar 2023 vil blive en del af [[Schengen-traktaten|Schengen]]-traktaten<ref>[https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-12-08-kroatien-kommer-med-i-schengen-bulgarien-og-rumaenien-far-nej Kroatien kommer med i Schengen – Bulgarien og Rumænien får nej - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === Administrativ inddeling === Kroatien er inddelt [[Kroatiens distrikter|21 distrikter]] (Kroatisk: ''županija''), hovedstadsområdet regnes som et eget distrikt. [[Fil:Counties of Croatia.png|right|300px|Nummereret kort over Kroatiens distrikter]] # [[Zagreb distrikt]] (Zagrebačka županija) # [[Krapina-Zagorje distrikt]] (Krapinsko-zagorska županija) # [[Sisak-Moslavina distrikt]] (Sisačko-moslavačka županija) # [[Karlovac distrikt]] (Karlovačka županija) # [[Varaždin distrikt]] (Varaždinska županija) # [[Koprivnica-Križevci distrikt]] (Koprivničko-križevačka županija) # [[Bjelovar-Bilogora distrikt]] (Bjelovarsko-bilogorska županija) # [[Primorje-Gorski Kotar distrikt]] (Primorsko-goranska županija) # [[Lika-Senj distrikt]] (Ličko-senjska županija) # [[Virovitica-Podravina distrikt]] (Virovitičko-podravska županija) # [[Požega-Slavonia distrikt]] (Požeško-slavonska županija) # [[Brod-Posavina distrikt]] (Brodsko-posavska županija) # [[Zadar distrikt]] (Zadarska županija) # [[Osijek-Baranja distrikt]] (Osječko-baranjska županija) # [[Šibenik-Knin distrikt]] (Šibensko-kninska županija) # [[Vukovar-Srijem distrikt]] (Vukovarsko-srijemska županija) # [[Split-Dalmatia distrikt]] (Splitsko-dalmatinska županija) # [[Istria distrikt]] (Istarska županija) # [[Dubrovnik-Neretva distrikt]] (Dubrovačko-neretvanska županija) # [[Međimurje distrikt]] (Međimurska županija) # [[Zagreb]] (Grad Zagreb) === Dalmatien === Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732&nbsp;km². Området har et [[subtropisk]] klima med milde vintre, vinterregn, [[Maki (plantesamfund)|maki]] og [[skov]], og er et populært turistområde. I årene [[1000]]-[[1797]] hørte området under [[Kongeriget Lombardiet-Venetien]], derefter under Østrig-Ungarn til [[1919]]. Italien fik i [[1915]] løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i [[1941]] om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i [[1945]] blev hele Dalmatien jugoslavisk. === Istrien === [[Istrien]] (på [[kroatisk]] ''Istra'') er den region i Kroatien, hvor der kommer flest [[turist]]er. Istrien var en del af [[Romerriget]], som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by, Pula, er der en romersk [[Amfiteater|arena]] af samme type som [[Colosseum]]. Arenaen er den næststørste i Europa. Istrien er kendt for flot natur, rent vand, varme somre og [[delfin]]er. == Økonomi == Kroatiens udenrigshandel er rettet mod [[EU]], og derfor påvirkes landets økonomi af udviklingen i lande som Sverige, Nederlandene og Italien. Landets [[Bruttonationalprodukt|BNP]] per indbygger skønnedes (købekraftsjusteret) 2007 til cirka 15.500 [[USD|USA-dollars]] (verdensgennemsnit ligger på 10.000 USA-dollars). Kroatien er, efter [[Slovenien]], det mest formuende land blandt de stater, som tidligere udgjorde [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. I slutningen af [[1980'erne]] begyndte i og med kommunismens fald en økonomisk overgang. Kroatien havde en fordelagtig beliggenhed men ramtes hårdt af afindustrialisering og [[krig]]. De største problemer for landet i dag er en relativt stor arbejdsløshed (11,2 % i 2006<ref>[http://www.hnb.hr/statistika/e-ekonomski_indikatori.htm?tsfsg=15127d5832d6ac210a43438afd2fc966] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928071307/http://www.hnb.hr/statistika/e-ekonomski_indikatori.htm?tsfsg=15127d5832d6ac210a43438afd2fc966|date=28. september 2007}} Kroatiske rigsbank</ref>) og langsomme reformer. Specielt alvorlige faktorer er retssystemet og den offentlige administration, som begge er forældede og ineffektive. Landet har haft en hurtigere vækst i de senere år. Flere tiltag er gjort for at gøre Kroatiens økonomi mere lignende med EU's, og man forventer, at dette inden for en snar fremtid vil føre til stigende aktivitet i økonomien. [[Turisme]]sektoren er også vigtig for Kroatiens økonomi, da landet er en stor turistdestination, hvor Adriaterhavets kyst, herunder halvøen [[Istrien]] er meget populær. Derudover findes populære nationalparker som [[Plitvice Lakes National Park|Plitvice-søerne]] og [[Paklenica]]. == Infrastruktur == === Veje === Under de seneste år har Kroatien anvendt mange milliarder kroner på at udbygge landets [[motorvejsnet]] og dermed forbinde alle dele af Kroatien. [[Motorvej]]ene er afgiftsbelagte. Tunnellerne Grič og Brinje ansås at være blandt de sikreste og mest moderne i Europa i 2007<ref>{{Cite web|url=http://www.eurotestmobility.net/eurotap.php?itemno=173&lang=EN |title=EuroTest|access-date=27. september 2015 |archive-date=28. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070928111742/http://www.eurotestmobility.net/eurotap.php?itemno=173&lang=EN |url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.hac.hr/index.php?task=inf&page=2 |title=HAC / Hrvatske autoceste d.o.o. - Not Found<!-- Bot genereret titel --> |access-date=27. september 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924024055/http://hac.hr/index.php?task=inf&page=2 |url-status=dead }}</ref>. Den kroatiske regering har tilkendegivet, at man også fremover vil investere i infrastrukturen, da den anses at udgøre en vigtig del i landets økonomiske genopbygning. Vejbyggeriet skaber arbejdspladser samtidig, som landet kan regne med udenlandske investeringer, efter som mange internationale virksomheder er beroende af en god infrastruktur. Desuden er mange af de hundrede tusinder turister, som årligt besøger Kroatien, bilkørende, og trafikforstyrrelser var tidligere snarere en regel end en undtagelse. Mindre veje har fortsat en lavere standard end i Vesteuropa. Men også her vil landets regering investere penge for at yderligere højne kvaliteten. Efter selvstændigheden har vejbyggeriet fået et opsving, og i 2005 færdiggjordes motorvejen (uofficielt kaldet "Dalmatina") mellem hovedstaden Zagreb og landets næststørste by Split i det sydlige Kroatien. Dermed forkortedes rejsetiden fra cirka 8-9 timer til 4 timer. Ved indvielsen tilkendegav regeringen, at en 30-årig drøm var gået i opfyldelse og man at planlagde at forlænge motorvejen til Dubrovnik i det sydligste Kroatien. Under år 2007 påbegyndtes byggeriet af [[Pelješac-broen]], som vil forbinde fastlandet og halvøen [[Pelješac]]. Den skulle stå færdig inden for fire år og da være Europas 18. længste bro. De fleste motorveje vedligeholdes af det statsejede foretagende ''Hrvatske autoceste d.d.'' (Kroatiske motorveje AS). === Jernbaner === Banestandarden i Kroatien er relativt god, men jernbanenettet har behov for modernisering. Jernbanenettet byggedes i perioden, hvor Kroatien indgik i statsdannelsen Østrig-Ungarn og kroatiske byer var da snarere forbundne med Wien og Budapest end indbyrdes. Denne struktur fandtes delvist bevaret selv, da landet var en del i Jugoslavien, men de dele, som forbandt med det øvrige Jugoslavien, prioriteredes. Blandt andet gennemførtes elektrificeringer i 1960- og 1970'erne, hvilke skulle sammenbinde med blandt andet Jugoslaviens daværende hovedstad [[Beograd]]. Togenes standard varierer, efter som et antal nyere tog indkøbtes de senere år og et antal ældre blev renoverede. Dog er fortsat flere vogne gamle. Et typisk træk ved de elektrificerede linjer er [[ellokomotiv]]er af [[Sverige|svensk]] type, som er byggede i Zagreb på licens fra det svenske [[ASEA]]. Den kroatiske regering har erklæret, at man nu planlægger at satse på jernbanenettet og gøre det muligt for [[højhastighedstog]] at trafikere flere linjer. Under år 2007 påbegyndtes moderniseringen af strækningen mellem Kroatiens største havneby Rijeka, hovedstaden Zagreb og den ungarske grænse, hvilket vil formindske rejsetiden mellem disse byer betydeligt. Byggeriet skulle være afsluttet i 2013 og koste cirka 20 milliarder kroner. Togtrafikken forvaltes fortrinsvist af virksomheden ''[[Hrvatske željeznice|Hrvatske željeznice d.o.o.]]'' (Kroatiske jernbaner AS). === Skibsfart === Skibsfarten har stor betydning for Kroatien, som har flere store havne. De vigtigste havne ligger i [[Omišalj]], [[Ploče]], [[Rijeka]], [[Šibenik]], [[Dubrovnik]], [[Dugi Rat]], [[Pula]], [[Split]] og [[Zadar]]. Kroatien har 66 beboede øer ud for sin kyst, hvilket betyder, at der findes et stort antal lokale færgeforbindelser. Kroatiens handelsflåde består af totalt 73 skibe. Nogle af landets største [[skibsværft]]er er [[Uljanik]], i [[Pula]], och [[Viktor Lenac]] og [[3. maj]], i [[Rijeka]]. === Luftfart === Kroatiens statsejede flyselskab hedder [[Croatia Airlines]]. Flyselskabet oprettedes den 7. august 1989 og hed da Zagal (Zagreb Airlines). Da Kroatien blev selvstændigt i 1991, byttede selskabet navn til Croatia Airlines. Croatia Airlines har en ung og moderne flyflåde, som omfatter 11 flyvemaskiner af modellerne [[Airbus 320]], [[Airbus 319]] og [[ATR 42]]. I 2007 bestilte selskabet fire moderne flyvemaskiner af modellen [[de Havilland Canada Dash 8|Bombardier Q400]]. Croatia Airlines er medlem i [[IATA]], [[AEA]] og [[Star Alliance]]. Selskabet har i de seneste år set en stærk stigning i antallet af rejsende, og i 2005 transporterede Croatia Airlines 1.555.033 rejsende til forskellige destinationer i Kroatien og resten af verden. I de senere år har andre aktører (blandt andre [[Ryanair]]) meldt sig på det kroatiske marked og tilbyder lavprisflyrejser til Kroatien. [[International flyveplads|Internationale flyvepladser]] er [[Zagrebs internationale flyveplads]], [[Splits flyveplads]], [[Dubrovniks flyveplads]], [[Pulas flyveplads]], [[Rijekas flyveplads]], [[Zadars flyveplads]] og [[Osijeks flyveplads]]. == Media == [[Fil:Zgrada_HRT_Zagreb.jpg|thumb|Radio Zagreb, nu en del af HRT, var den første offentlige radiostation i Sydøsteuropa.]] Det statslige fjernsyn ([[Hrvatska Radiotelevizija|HRT]]) driver to nationale kanaler samt en international kanal via satellit og har også seks regionale tv-centre. Der findes to privatejede landsomfattende TV-kanaler og omkring 15 regionale. Der findes tre statsligt ejede og to private landsomfattende radiokanaler og en række forskellige såvel statslige som private regionale radiokanaler.<ref>The World Factbook : “Croatia”: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200515110629/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html |date=15. maj 2020 }}</ref> Det største dagblad i Kroatien er ''24sata'' med et oplag på 163.505 dagsaviser (2009).<ref>Styria media group AB, http://www.styria.com/en/konzernunternehmen/firma.php?&cat=1&tochter=63 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110716160458/http://www.styria.com/en/konzernunternehmen/firma.php?&cat=1&tochter=63 |date=16. juli 2011 }}</ref> Andre dagblade er ''Jutarnji list'' og ''Večernji list''.<ref>BBC News, "Croatia country profile", http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1097128.stm#media</ref> == [[Uddannelse]] == [[Fil:University of Zagreb.jpg|thumb|[[Zagreb Universitet]] er det største og ældste kroatiske universitet.]] Den almindelige [[skolepligt]] gælder fra 6 eller 7 til 14 eller 15 år. Grundskolen er obligatorisk og bekostes helt af staten. Grundskolen er inddelt i to stadier. I 1-4 klasse undervises hver klasse af en lærer, som underviser i alle fag. Fagene, som indgår, er [[kroatisk]], [[matematik]], ''visuel kunst'' og ''natur- og samfundskundskab''. Fra 5-8 klasse undervises hvert fag af en faglærer, og de fag, som tilkommer, er [[historie]], [[geografi]], [[biologi]], [[fysik]], [[kemi]], med mere. Mellemskolen er endnu en frivillig skoleform. Mellemskolen er inddelt i [[gymnasium]] og [[fagskole]], og begge er under fire år. Kroatien har syv [[universitet]]er, fordelte på byerne [[Zagreb]], [[Rijeka]], [[Osijek]], [[Split]], [[Zadar]], [[Dubrovnik]] og [[Pula]]. Kroatien har deltaget og er begyndt at tilpasse sit højere skolevæsen efter [[Bolognaprocessen]], som er i fuldt brug siden [[2010]]. == Kultur == Kroatiens kultur baseres på en 1300 år lang historie, under hvilken landet har fået mange [[monument]]er og byder, hvilke har givet et stort antal fremstående individer. Landet har også syv eksempler på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] og otte [[nationalpark]]er. Kroatien regnes undertiden som et centraleuropæisk land på grund af sin kulturelle og historiske tilknytning til landene i Centraleuropa.<ref name="ReferenceA">[[Kristian Gerner]], ”Centraleuropas historia” ({{ISBN|91-27-09891-5}})</ref> Kroatien tilhørte den centraleuropæiske statsdannelse Habsburg (senere Østrig-Ungarn) under flere århundreder inden, at landet i 1918 tvangsindlemmedes i den da nydannede statsdannelse "[[Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige]]" (senere kaldet [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] = Syd-Slavien). Den kroatiske kultur kan på grund af disse historiske kendsgerninger betegnes som "centraleuropæisk" og kroaterne anser sig selv for at tilhøre den vestlige kulturelle sfære.<ref name="ReferenceA"/> En uafhængig Gallupundersøgelse lavet i september og oktober 2008 viste, at en majoritet af kroaterne (60 %) ikke identificerede sig med regionen Balkan.<ref>[http://www.balkan-monitor.eu/dashboard.php] Gallup</ref><ref>[http://www.jutarnji.hr/vijesti/clanak/art-2008,11,17,,141507.jl] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090618105857/http://www.jutarnji.hr/vijesti/clanak/art-2008,11,17,,141507.jl|date=18. juni 2009}} Jutarnji List – kroatisk avis (ekun på kroatisk)</ref> Andre lande betragter dog ofte Kroatien som en del af Balkan og ofte som en del af det tidligere Jugoslavien.{{kilde mangler|dato=september 2015}} Tre [[nobelpris]]tagere kommer fra Kroatien, plus et stort antal opfindere. [[Slavoljub Eduard Penkala]] [[reservoarpennene|reservoarpennans]] opfinder, kom fra Kroatien og virkede i Zagreb. [[Halskläder]] har stærke bånd til Kroatien, idet [[slips]]et (''kravata'') ifølge legenden blev opfundet der. Landet har også en lang tradition for musikere, artister og forfattere. === Musik === Også traditionen at spille instrumentet [[gusle]], hvilket er et typisk instrument for Balkanlandene, antyder en kulturel samhørighed. Kendte musikere er [[Oliver Dragojević]], [[Gibonni]], [[Tony Cetinski]], [[Nina Badrić]] og [[Ivana Banfić]]. Den kroatiske rockmusik var særlig fremgangsrig under den så kaldte kroatiske Nye Bølge (''Novi Val''), som varede fra slutningen af 1970'erne og omtrent ti år frem. Band, som tilhørte denne tid, er blandt andre ''[[Azra]]'', ''Haustor'', ''Film'', ''Buldožer'' og ''Paraf''. Efter, at den nye bølge var ebbet ud i 1980'erne, dukkede der nye bands som ''Daleka Obala'', ''Majke'' og ''Laufer'' op. Disse bands spillede musik som både var inspireret af den Nye Bølge så vel som af ældre vestlige rockbands som [[Black Sabbath]] og [[Led Zeppelin]]. ''[[Let 3]]'' og ''[[KUD Idijoti]]'' er to fremtrædende bands kendte for så vel sin musik som for sine interessante og ofte kontroversielle optrædener og kunstnumre. Hårdrocksbandet ''Osmi Putnik'' fra [[Split]] har været fremgangsrige både i Kroatien og i de andre eksjugoslaviske republikker. Surfrockbandet ''The Bambi Molesters'' fra Sisak er blevet omtalt uden for landets grænser og er blevet kaldt et af de bedste bands i verden i sin genre. Det alternative rock/metal-bandet ''Father'' var fremgangsrige med sin første plade ''Inspirita'' i bland andet Storbritannien og har tillige turneret med bands som ''Korn'', ''Anthrax'' og ''Apocalyptica''. [[Klapa]] er en gren af den kroatiske folkemusik. Ordet kommer fra kroatisk og kan oversættes med ”slæng eller gruppe af venner”. Musikformen er [[a cappella]] og således uden instrumenter. Dog kan der forekomme akkompagnement med [[mandolin]] eller guitar. Musikformen er specielt populær i Dalmatien, hvor den årlige Klapa-festival er blevet afholdt siden 1967, i den lilla havneby [[Omiš]]. Klapa synges af såvel mandlige som kvindelige grupper og har ofte emner om kærlighed, hav, vin, hjemland etc.<ref>{{Cite web |url=http://www.fdk.hr/index.html |title=Arkiveret kopi |access-date=27. september 2015 |archive-date=21. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110721100350/http://www.fdk.hr/index.html |url-status=dead }}</ref> === Arkitektur === [[Fil:Sibenik1_(js).jpg|thumb|[[Šibenik-Katedralen]] er på [[UNESCO]]s [[Verdensarvsliste]].]] Den kroatiske arkitektur er påvirket af landets beliggenhed i Europa. Kirkearkitekturen og profan arkitektur blander stiltræk fra Italien og Østrig med andre former, som kommer fra den [[Byzantiske rige|byzantinske]] eller slaviske verden. Inden for arkitekturen er det måske især [[gotik]]ken, [[renæssancen]] og [[barok]]ken, som sat sit præg på landet.<ref>[http://www.find-croatia.com/architecture-croatia Find Croatia]</ref> Den genuint kroatiske arkitektur opstår med den førromanske stil under fyrst [[Branimir]]. I det middelalderlige kroatiske kongerige på 800–1100-talet udsmykkedes kirker og klostre med et karakteristisk ornamentalt mønster, det så kaldte [[Kroatisk fletmønster|kroatiske flettemønster]]. Langs den adriatiske kyst udvikledes gotikken i 1400-tallet efter, at Venedig havde erobret kystområderne. Den venetianske gotik påvirkede ikke blot udformningen af kirkerne i Dalmatien, men var også stildannende for de højere stænders villaer og huse i byer som Pula, Zadar, Šibenik og Split. Renæssancens vigtigste arkitekter og kunstnere i Kroatien var [[Juraj Dalmatinac]], [[Nikola Firentinac]] og [[Andrija Aleši]]. Disse arkitekter og kunstnere var fortrinsvis virksomme langs med kysten og deltog i byggeriet af flere kirker og offentlige bygninger. Den Gamle By i Dubrovnik har et stort antal interessante bygninger, hvoraf [[Sponzapaladset]] har træk fra både gotikken og renæssancen. Barokken er den stil, som mest præger indlandet. De mest interessante barokbygninger findes i Varaždin, Požega, Osijek, Križevci, Ludbreg og Krapina. Hovedstaden Zagreb er stærkt påvirket af modernismen, og i 1800-talet var det [[Wien]]s secessionsstil, som gav inspiration, hvilket ses på blandt andet bygninger som Villa Krauss. Arkitekten [[Hermann Bollé]] har været specielt toneangivende ved udformningen af flere bygninger i Zagreb. === Madkultur === Det kroatiske køkken er mangesidet og opviser mange regionale forskelle. ==== Mad ==== [[Fil:Homar 3.jpg|thumb|[[Hummer]] fra Dalmatien.]] Langs med kysten i [[Istrien]], [[Dalmatien]] og [[Hrvatsko primorje|Primorje]] er maden inspireret af [[Italien]] men tillavet på "kroatisk vis". [[Fisk]], [[skaldyr]], [[pasta]] og [[pizza]] står ofte på menuen. [[Søaborre]] og [[languster]], grillet og serveret med en citronskive er populært på menuen lige som ''pljeskavica'', som er en pandebøf laget af oksekød blandet med [[pepperoni]]. "Buzzarra" er en tillavningsmetode, som passer for flere slags skaldyr. Buzzara betyder helt enkelt, at hovedingrediensen er tillavet i en fyldig sovs med vin, tomat, krydderier og urter. Undertiden kan man få blot sovsen sammen med pasta. ''Pašticada'' er en slags kødgryde, som visse beskriver som sødsur. Smagen bygger på, at kødet får lov til at syde længe på lav temperatur sammen med blandt andet vin og undertiden katrineblommer. ''Rižoto'' påminder om den italienske risotto, men er ofte løsere i konsistensen og indeholder ikke altid ost. Rižoto er en udmærket og billig frokostret, som normalt findes i et utal af billige varianter (vegetarisk, skaldyr, husets etc.) på de fleste restauranter. Inde i landet, hvor madkulturen er inspireret af [[Ungarn]] og [[Østrig]], tager kødretterne over. Stegt eller grillet kvægkød, lam og gris er almindeligt over hele landet. I [[Zagorje]] (regionen nord for [[Zagreb]]) er madkulturen inspireret af Østrig, og her finder man også de bedste schnitzler i landet. Hovedstaden [[Zagreb]] har sin egen specialitet, ''Zagrebački odrezak'', som er en [[wienerschnitzel]] fyldt med skinke og ost. I [[Slavonien]], en region i det østlige Kroatien, står det ungarske køkken for krydrede [[paprika (krydderi)|paprikaretter]] og reelle gryderetter som ''gulaš''. [[Maneštra]] er en populær grøntsagssuppe, som oprindeligt kommer fra Istrien. I Kroatien findes der også en del madretter, som oprindeligt stammer fra Tyrkiet, og som via nabolandene [[Serbien]] og [[Bosnien-Hercegovina]] er kommet til Kroatien, hvor de er blevet naturaliserede. Mest kendt er ''Ćevapčići'', en slags kødfarsruller som serveres med kartofler eller pommes frites, og ''burek'' som er et luftigt smørdejsbrød, som fyldes med forskellige ingredienser så som kød, ost, kartoffel eller æble. Også desserter holder en meget høj standard. Kroatisk is (kroatisk: sladoled) er en konkurrent til den italienske is, både hvad gælder smag og kvalitet. [[Kremšnita]] er en vaniljekage, som oprindeligt kommer fra byen Samobor i nærheden af Zagreb og kan nydes over hele Kroatien lige som [[strudel|štrudl]], som er en æblekage, der har sin oprindelse i [[Østrig]]. ==== Drikke ==== Kroatien er en stor vinproducent og producerer mange forskellige slags vin af varierende kvalitet. Dee mest kendte [[rødvin]]e er ''Dingač'', ''Plavac'' og ''Postup'', som alle fremstilles i den sydligste landsdel [[Dalmatien]]. [[Hvidvin]]e fremstilles overvejende i de nordlige dele af landet, og de mest kendte er ''Muscatel'', [[Malvasia|Malvazija]], ''Kaštelet'' og ''Pošip''. Kroatien er ikke kun en stor vinproducent. Ølfremstillingen har også gamle aner. De største [[øl]]mærker i Kroatien er [[Ožujsko]] og [[Karlovačko]]. En af de almindeligste former for stærk sprit er [[rakia|rakija]] som er en slags [[brændevin]] og forekommer i flere former med smag af blandt andet [[blomme (frugt)|blommer]] og [[pære]]r. ==== Helligdage ==== Følgende helligdage er arbejdsfrie i Kroatien: {| class="wikitable" ! Dato ! Navn ! Bemærkninger |- | [[1. januar]] | [[Nytårsdag]] (kroatisk: ''Nova Godina'') | |- | [[6. januar]] | [[Helligtrekonger]] (kroatisk: ''Sveta tri kralja'') | |- | [[23. marts]] | [[Påskedag]] (kroatisk: ''Uskrs'') | Skiftende. Dato kun for 2008 |- | [[24. marts]] | [[Anden påskedag]] (kroatisk: ''Uskrsni ponedjeljak'') | Skiftende. Dato kun for 2008 |- | [[1. maj]] | [[Første maj]] (kroatisk: ''Međunarodni praznik rada'') | |- | [[22. maj]] | [[Kristi legems- og blodsfest|Corpus Christi]] (kroatisk: ''Tijelovo'') | Skiftende. Dato kun for 2008 |- | [[22. juni]] | Antifascistisk kampdag (kroatisk: ''Dan antifašističke borbe'') | |- | [[25. juni]] | [[Nationaldag]]en (kroatisk: ''Dan državnosti'') | |- | [[5. august]] | [[Sejr- og national taksigelsesdag]] (kroatisk: ''Dan pobjede i domovinske zahvalnosti'') | |- | [[15. august]] | [[Jomfru Marie himmelsfærd]] (kroatisk: ''Velika Gospa'') | |- | [[8. oktober]] | [[Selvstændighed]]sdagen (kroatisk: ''Dan neovisnosti'') | |- | [[1. november]] | [[Alle helgens dag]] (kroatisk: ''Svi sveti'') | |- | [[25 december]] | [[Juledag]] (kroatisk: ''Božić'') | |- | [[26 december]] | [[Anden juledag]] (kroatisk: ''Sveti Stjepan'') | |} === Nationalparker === Kroatien råder over 8 [[nationalpark]]er og derudover ti beskyttede [[naturpark]]er. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846&nbsp;km² svarer til ca. 10 % af landets landareal. # [[Nationalpark Brijuni|Brijuni]] # [[Nationalpark Kornati|Kornati]] # [[Nationalpark Krka|Slapovi rijeke Krke]] # [[Nationalpark Mljet|Mljet]] # [[Nationalpark Paklenica|Paklenica]] # [[Nationalpark Plitvička jezera|Plitvička jezera]] # [[Nationalpark Risnjak|Risnjak]] # [[Nationalpark Sjeverni Velebit|Sjeverni Velebit]] == Noter == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Croatia}} * {{World Factbook|croatia|Kroatien}} {{en sprog}} * [http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-17212572 Kroatien profil] fra [[BBC News]] {{en sprog}} * [http://www.vlada.hr/en Officiel hjemmeside] {{en sprog}} * [http://www.croatia.hr/English/default.aspx/ Kroatiens turistbureau] * [https://runeberg.org/nfai/0049.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 9 (1885), sp. 86-89; opslag: Kroatien] * [https://runeberg.org/nfat/0710.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 20 (1899), sp. 1404; opslag: Kroatien] * [https://runeberg.org/nfbn/0773.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 14 (1911), sp. 1482-1483; opslag: Kroatien] * [https://runeberg.org/nfbn/0774.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 14 (1911), sp. 1483-1486; opslag: Kroatien-Slavonien] * [https://runeberg.org/nfcp/0652.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 36 (1924), sp. 1227; opslag: Kroatien; Kroatien-Slavonien] {{Kroatien}} {{Navboks lande i EU}} {{europa}} {{De alliancefrie landes bevægelse|status=collapsed}} {{Jugoslavien}} {{Navboks Frankofonien}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} {{lovende}} [[Kategori:Kroatien| ]] [[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]] [[Kategori:Republikker]] 3o8zb1f46ifqt37vqjeph33vzheevh9 0 22274 12274780 12258838 2026-05-08T07:18:11Z Dirk de hoon 568158 Jeg har rettet den nuværende konges navn 12274780 wikitext text/x-wiki {{harflertydig8|det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene}} {{redirflertydig|Nederlandene}} {{Infoboks land2 | lokalt_navn = {{lokalt navn|nl|Nederland}} | konventionelt_lang_navn = Nederlandene{{efn|name=navneskik|I daglig tale "Holland", se afsnittet om [[#Navneskik|navneskik]] om brug af navnene Holland og Nederlandene.}} | almindeligt_navn = Holland | billede_flag = Flag of the Netherlands.svg | billede_våbenskjold = Rijkswapen der Nederlanden.svg | symbol_type = Rigsvåben | symbol_type_artikel = Hollands rigsvåben | billede_kort = EU-Netherlands.svg | kort_tekst = {{korttekst|placering_farve=mørkegrøn|region=[[Europa]]|region_farve=mørkegrå|underregion=EU|underregion_farve=lysegrøn|forklaring=EU-Netherlands.svg}} | billede_kort2 = | kort_tekst2 = <!-- Nationale symboler --> | nationalt_motto = "Je maintiendrai" <small>([[fransk (sprog)|fransk]])</small><br />"Ik zal handhaven" <small>([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]])</small><br />"Jeg vil bevare" | nationalmelodi = ''[[Wilhelmus van Nassouwe]]''[[Fil:United_States_Navy_Band_-_Het_Wilhelmus (tempo corrected).ogg|center|Wilhelmus van Nassouwe]] | kongesang = | andet_symbol_type = | andet_symbol = <!-- Befolkningen --> | hovedstad = [[Amsterdam]]{{efn|name=central_cities|Haag er sædet for regeringen, selvom Amsterdam er hovedstaden ifølge forfatningen.}} | koordinater = {{coord|52|22|N|4|53|E|type:city_region:NL|name=Amsterdam}} | største_by = hovedstad | admin_center = [[Haag]]{{efn|name=central_cities}} | admin_center_type = Regeringssæde | koordinater2 = {{coord|52|5|N|4|19|E|type:city_region:NL|name=Haag}} | officielle_sprog = [[Nederlandsk (sprog)|Nederlandsk]] | nationale_sprog = | regionale_sprog = [[Vestfrisisk]] <small>([[Frisland (Nederlandene)|Frisland]])</small><br />[[Limburgsk]] <small>([[Limburg (nederlandsk provins)|Limburg]])</small><br />[[Nedersaksisk]] <small>(Nordøst)</small><br />[[Engelsk (sprog)|Engelsk]] <small>([[Sint Eustatius|S. Eustatius]]/[[Saba (Caribien)|Saba]])</small><br />[[Papiamento (sprog)|Papiamento]] <small>([[Bonaire]])</small> | sprog_type = | sprog = | sprog_sub = <!-- er denne anden type sprog en underkategori for den forrige type? ("ja" eller "nej") --> | etnicitet = | etnicitet_år = 2014 | demonym = hollænder <!-- Regering --> | lovgivende = [[Generalstaterne]] | overhus = [[Eerste Kamer]] | underhus = [[Tweede Kamer]] | regeringsform = [[Parlamentarisme|Parlamentarisk demokrati]] under [[konstitutionelt monarki]] | leder_titel1 = [[Nederlandenes regenter|Konge]] | leder_titel2 = [[Hollands statsministre|Statsminister]] | leder_navn1 = [[Willem-Alexander af Nederlandene|Willem-Alexander]] | leder_navn2 = [[Rob Jetten]] <!-- op til 6 --> | leder_titel6 = | leder_navn6 = | medlemskab = {{flag|Kongeriget Nederlandene}} | medlemskab_type = Suveræn stat | uafhængighedsform = Uafhængighed fra det [[Spanske Imperium]] | uafhængighedsnote = | etableret_begivenhed1 = [[Plakkaat van Verlatinghe|Erklæret]] | etableret_dato1 = 26. juli 1581 | etableret_begivenhed2 = [[Westfalske fred|Anerkendt]] | etableret_dato2 = 30. januar 1648 | etableret_begivenhed3 = [[Kongeriget Nederlandene]] | etableret_dato3 = 16. marts 1815 | etableret_begivenhed4 = [[Charter for Kongeriget Nederlandene|Etablering af et konstitueret land]] | etableret_dato4 = 15. december 1954 | etableret_begivenhed5 = [[Udvidelsen af EU#Grundl.C3.A6ggelsen|Grundlægger]] af [[Europæiske Økonomiske Fællesskab|EØF]] <small>(nu [[EU]])</small> | etableret_dato5 = 1. januar 1958 <!-- op til 9 --> <!-- Areal og befolkning --> | areal_placering = 134² | areal_størrelse = 1 E10 | areal = 41.543 | procent_vand = 18,41² | areal_label2 = <!-- tekst under areal_label (valgfri) --> | areal_data2 = <!-- tekst under areal_label2 (valgfri) --> | areal_fodnote = | befolkningstal_anslået = 17.282.163<ref name=CBS>{{Cite web | url=https://opendata.cbs.nl/statline/#/CBS/en/dataset/37325eng/table?ts=1575418281728 | title=Population; sex, age, migration background and generation, 1 January | publisher=[[Centraal Bureau voor de Statistiek]] (CBS) | date=24. juni 2019 | access-date=4. december 2019}}</ref> | befolkningstal_anslået_år = 2019 (1. januar) | befolkningstal_anslået_placering = 67 | befolkningstal_folketælling = | befolkningstal_folketælling_år = | befolkningstæthed = 520 | befolkningstæthed_placering = 24 <!-- Økonomi --> | BNP_KKP_år = 2010 | BNP_KKP = 717,146 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1" /> | BNP_KKP_placering = 23 | BNP_KKP_pr._indbygger = 42.586 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1" /> | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 12 | BNP_nominelt = 838,036 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1">{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nl.html |title=CIA – The World Factbook |access-date=10. juni 2014 |archive-date=21. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200521043249/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nl.html |url-status=dead }}</ref> | BNP_nominelt_placering = 17 | BNP_nominelt_år = 2014 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 49.765 [[amerikanske dollar|USD]] | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 13 | Gini = 25,8 | Gini_placering = 111 | Gini_år = 2011 | Gini_kategori = <span style="color:#090;">lav</span> | HDI_år = 2007 | HDI = 0,921<ref>{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Complete.pdf |titel=Human Development Report 2009. |udgiver=FN |besøgsdato=5. oktober 2009}}</ref> | HDI_placering = 4 | HDI_kategori = <span style="color:#090;">meget&nbsp;høj</span> <!-- Andet --> | valuta = [[Euro]] | valutakode = EUR | tidszone = [[CET]] | utc_forskel = +1 | tidszone_sommertid = [[CEST]] | utc_forskel_sommertid = +2 | sommertid_note = | antipoder = <!-- lande eller øer der er antipodisk til denne/dette --> | dato_format = <!-- måden man skriver datoer (dd-mm-åååå, åååå.mm.dd osv.) + kalender (CE, AH osv.) --> | kører_på = Højre | internetdomæne = [[.nl]] | telefonkode = 31 | kendingsbogstaver (bil) = '''NL''' | luftfartøjsregistreringskode = | iso3166kode = NL, NLD | billede_kort3 = | fodnoter = <!-- til alle fodnoter der ikke er nummeret --> }} '''Holland'''{{efn|name=navneskik}} {{Udtale med Dania|ˈ|h|ɔ|ˌ|l|a|n|'}} eller '''Nederlandene'''{{efn|name=navneskik}} (formen ''Nederland ({{lang-nl|Nederland}} {{Hør|Nl-Nederland.ogg}})'' er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i [[Europa]]. Formelt set er landet en del af [[Kongeriget Nederlandene]] som et [[konstituerende land]] og udgør de [[nederlandske provinser]] i [[Vesteuropa]], mens resten udgøres af [[BES-øerne|tre øer]] i det [[Caribiske Hav]]. Den europæiske del grænser mod nord og vest til [[Nordsøen]], [[Belgien]] mod syd og [[Tyskland]] mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og [[Storbritannien]]. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra [[småstat]]erne [[Monaco]], [[Vatikanstaten]], [[Malta]] og [[San Marino]]).<ref>[[:en:Area and population of European countries|Area and population of European countries]], engelsk Wikipedia</ref> Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over én meter over havets overflade, med [[Vaalserberg]] på 321 meter som det højeste punkt, og [[Zuidplaspolder]] i kommunen [[Zuid-Holland|Zuidplas]] på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er [[Lammefjorden]] på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved [[inddæmning]] (landvinding fra havet) og opfyldning af [[Sø|indsøer]] og 26 % af landarealet er beskyttet af [[dige]]r. Nederlandene har rundet 18.000.000 indbyggere 15. august 2024<ref name="CBS" />, der kaldes nederlændere eller hollændere. I februar 2026 var der over 18.130.000 indbyggere. De bebor et landareal på 33.893 km²{{tvivlsom påstand}} i Europa. Befolkningstætheden er 541 indbyggere per km² landareal, 436,5 per km² samlet areal. [[Amsterdam]] er den officielle hovedstad, mens [[Haag]] (''Den Haag'') er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: [[Eerste Kamer]] og [[Tweede Kamer]]. Haag er også hjemsted for [[Den Internationale Domstol]] og [[Den Internationale Straffedomstol]]. == Navn == === Etymologi === Navnet Holland kommer fra [[oldfrankisk]] 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov. Nederlandene betyder enten de ''lavtliggende lande'', der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne [[Eems]], [[IJssel]], [[Rhinen]], [[Maas]] og [[Schelde]], eller de ''nedre lande'', henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland. === Navneskik === Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser [[Noord-Holland|Noord-Holland (''Nord-Holland'')]] og [[Zuid-Holland|Zuid-Holland (''Syd-Holland'')]] (tidligere [[Holland (provins)|provinsen Holland]]). Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske [[Kongeriget Holland]]. Noord-Holland og Zuid-Holland har de vigtige byer [[Amsterdam]], [[Rotterdam]], [[Haag]], [[Leiden]], [[Delft]] m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene. På [[nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet). På dansk kaldes landet overvejende ''Holland'' i almindelig tale<ref>{{Cite web|url=http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001122|title=hollandsk el. nederlandsk|date=2002-06-01|access-date=2014-06-29|publisher=[[Dansk Sprognævn]]}}</ref>, mens ''Nederlandene'' bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2011}} Den forkortede form ''Nederland'' bruges stort set ikke på dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også [[Flandern|flamlændere]] protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.<ref> [https://politiken.dk/debat/kroniken/art4898349/Nederlandsk-Et-ukendt-sprog], Kronik i dagbladet Politiken af belgisk herboende journalist </ref> En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives som ''Nederlandene'' og det officielle protokollære navn som ''Kongeriget Nederlandene'' i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."<ref>[http://publications.europa.eu/code/da/da-370100.htm Vejledning for EU-publikationer, III. Generelle regler, 7.1. Lande], Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer</ref> Problematikken er et [[pars pro toto]]{{efn|''Pars Pro Toto'' betyder at man kalder ''en del'' for et ''helhed''. Det ville svare til at kalde hele [[Kongeriget Danmark]] for [[Sjælland]]}}. og kan sammenlignes med [[England]] kontra [[Storbritannien]]. == Historie == {{Benelux-landenes historie}} I middelalderen var de [[historiske Nederlande]], hvor [[Benelux]]landene nu ligger, primært en del af det [[Tysk-Romerske rige]]. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af [[Burgund]]. Omkring 1500 kom hele området under [[huset Habsburg]], efter at [[Marie den Rige af Bourgogne|Maria af Burgund]] (farmor til Christian den 2.'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth af Burgund]]) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser [[Maximilian 1.]]. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til det [[Tysk-romerske rige|Tyske Rige]] svagere. Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under [[Filip 2. af Spanien]]s herredømme. I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerte [[Calvinisme]]. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig [[modreformation]] i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i [[1568]] var [[bandlysning|lyst i band]] for kætteri. Den 26. juli [[1581]] fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (''Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden'' , latin: ''Belgica Foederata''). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen [[Antwerpen]] i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved den [[Westfalske Fred]]. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation [[Belgien]]. I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blev [[Forenede Nederlande|Republikken af de Syv Forenede Nederlande]] en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa med [[Amsterdam]] som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen [[Nieuw Amsterdam]], som senere hen blev omdøbt til [[New York City|New York]], opdagelsen af [[Australien]], som blev kaldt for [[Nieuw Holland]], samt etableringen af en storkoloni i det nuværende [[Indonesien]]. Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som [[Johannes Vermeer]] og [[Rembrandt]] og filosoffen [[Spinoza]] er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt [[hollandske Guldalder|Guldalderen]] (De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet. Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da [[Frankrig]] invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til [[Storbritannien]]. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den [[Bataviske Republik]] (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten [[Kongeriget Holland]] (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet. I [[1814]] blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet [[Kongeriget Belgien]]. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg. Nederlandene undgik [[1. verdenskrig]], men blev besat under [[2. verdenskrig]], og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter af [[Benelux]]unionen og [[den Europæiske Union]]. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at stå under flere meter havvand, og mange mistede livet. == Nederlandske Antiller == De [[Nederlandske Antiller]] ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande i Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986.<ref>{{Cite web |url=http://www.ontmantelingna.org/en/general-info |title=(Newspaper)Articles<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. januar 2011 |archive-date=12. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110612145556/http://ontmantelingna.org/en/general-info |url-status=dead }}</ref> == Politik == Nederlandene har været et [[konstitutionelt monarki]] siden [[1815]]. Det var [[republik]] fra [[1581]] til [[1806]] (og var besat af [[Frankrig]] mellem 1806 og 1815). Hans majestæt kong Dirk de Hoon af huset [[Oranje-Nassau]] har været landets [[statsoverhoved]] siden [[2013]]. De nederlandske [[regering]]er består af en [[koalition]], da et enkelt [[politisk parti]] aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen. Siden 23. februar 2026 har [[Rob Jetten]] fra D66 været premierminister. Jettens forgænger som ministerpræsident var [[Dick Schoof]]. Schoofs forgænger som ministerpræsident var [[Marke Rutte fra VDD,der var ministerpræsident 2010-2024. Rutte var den premierminister, der har siddet længst på posten. [[Parlament]]et består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (''Tweede Kamer''), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (''Eerste Kamer''), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for ''[[Staten-Generaal]]''. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde år ved direkte valg. == Geografi == {{uddybende|Hollands geografi}} [[Fil:Nederlandene kort.png|right|frame|De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt]] [[Fil:Holland position.svg|alt=Nord- og Syd-Holland|thumb|Nord- og Syd-Holland]] Provinserne [[Noord-Holland]], [[Zuid-Holland]], [[Zeeland]], [[Friesland]] og [[Groningen]] er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af [[dige]]r beskytter disse områder mod [[oversvømmelse]], og et stort antal [[pumpestation]]er holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele [[Flevoland]] og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav – [[polder]]e. Det højeste punkt, [[Vaalserberg]], ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet. Det laveste, [[Zuidplaspolder]] på -6,72 m, ligger i kommunen Zuidplas i [[Zuid-Holland]] nordøst for Rotterdam. Landet deles i tre hovedområder af [[flod (geografi)|floderne]] [[Rhinen]] (Rijn), [[Waal]] og [[Meuse|Maas]]. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektgrænser. Arealet af vand er 7.707 kvadratkilometer. Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat [[kystklima]] med kølige somre og milde vintre. == Økonomi == {{uddybende|Hollands økonomi}} Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet. I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindst [[Royal Dutch Shell]], [[Vitol]], [[ING Group]] og [[Philips]]. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer.<ref>[http://blogs.wsj.com/brussels/2012/02/23/the-dreary-dutch-economy-in-2012/ The Dreary Dutch Economy In 2012 - Real Time Brussels - WSJ<!-- Bot genereret titel -->]</ref> For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger i [[Sociaal Economische Raad]] mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere. Serviceindustrien står for over 70 % af økonomien, mens industri og håndværk står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 1,5 % kommer fra landbruget. De største eksportmarkeder for nederlandske varer er: * [[Tyskland]] - 24, 2 % * [[Belgien]] - 10,7 % * [[Storbritannien]] - 8,8 % * [[Frankrig]] - 8,8 % * [[Italien]] - 4,2 % Importen kommer primært fra følgende lande: * [[Kina]] - 16,4 % * Tyskland - 15,3 % * Belgien - 8,5 % * [[USA]] - 6,9 % * [[Rusland]] - 4,3 % === Klynger === Økonomien er bredt funderet på en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge. Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i [[Rotterdam]], der er Europas største. I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af [[halvleder]]e. Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne i [[Nordsøen]]. Det gælder ikke mindst indenfor [[naturgas]], hvor landet er [[Vesteuropa]]s næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornår?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km² store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslået 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m³ naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en såkaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 i [[Kolham]] nær [[Slochteren]] (kommune:[[Midden-Groningen]]) øst for storbyen [[Groningen]], hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undgå jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne på ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m³ i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsen [[Drenthe]]. == Administrativ inddeling == [[Fil:Nl-Nederland.ogg|right|thumb|''Nederland'' udtalt på nederlandsk]] {{Aligned table |class=sortable |style=float=left margin:0 auto 0.4em;line-height:1.35em;text-align:left; |colstyle=<!--vertical-align:middle;-->padding-right:1.0em; |row1style=line-height:1.6em;font-weight:bold;border-bottom:1px solid #aaa; | '''Klikbar&nbsp;kort''' | '''Provinserne''' | <imagemap> Image:ProvinceNetherlandsTranparency.GIF default [[Nederlandene]] poly 20 144 59 101 65 104 65 111 71 108 81 113 77 118 80 126 78 131 83 136 89 130 97 129 93 140 84 143 77 146 63 154 54 153 55 160 46 160 [[Sydholland]] poly 58 103 66 38 78 30 89 34 103 72 90 97 107 106 100 107 97 113 93 110 91 103 86 103 80 110 71 107 65 109 65 103 [[Nordholland]] poly 71 29 122 0 159 -1 145 7 149 16 145 31 153 35 158 48 155 53 151 49 142 59 106 60 95 33 [[Friesland]] poly 146 31 150 15 147 10 180 1 199 21 198 51 194 59 191 50 188 50 181 42 176 35 170 33 163 27 158 28 156 33 [[Groningen]] poly 143 59 149 50 155 53 157 50 154 35 155 27 162 27 166 34 174 34 181 43 189 51 190 56 193 58 195 74 180 79 166 74 161 76 142 69 [[Drenthe]] poly 91 97 114 61 125 61 138 77 132 81 133 88 122 98 116 98 114 106 107 109 [[Flevoland]] poly 125 59 141 60 145 60 149 63 144 67 161 77 167 74 180 76 179 87 195 93 195 109 182 121 173 121 173 115 168 114 163 107 155 111 144 108 140 100 149 100 143 88 136 89 [[Overijssel]] poly 106 109 113 109 114 98 132 87 142 87 145 98 143 102 146 110 160 109 167 115 175 115 176 121 182 122 179 126 187 135 161 149 149 143 142 151 136 151 117 145 101 151 94 150 94 147 88 142 95 139 95 132 122 132 117 122 109 123 113 117 [[Gelderland]] poly 83 133 79 129 80 128 80 123 77 119 79 113 78 109 86 103 88 103 91 108 94 109 95 114 100 112 101 104 107 109 109 113 114 115 109 119 116 124 121 132 [[Utrecht]] poly 118 193 123 184 136 181 134 178 134 165 140 165 137 152 143 150 154 166 150 237 121 236 [[Limburg]] poly 49 187 43 159 55 158 55 153 61 155 72 152 78 147 88 144 90 148 94 148 93 150 107 149 108 143 124 144 128 151 135 150 138 156 139 167 135 167 133 175 137 180 129 183 124 188 121 193 [[Noord-Brabant]] poly 2 195 -1 185 -1 162 16 146 43 159 51 181 33 200 [[Zeeland]] desc top-left </imagemap> | Nederlandene er inddelt i tolv [[Provinser i Nederlandene|provinser]] (''provincies''): * [[Drenthe]] – hovedstad [[Assen]] * [[Flevoland]] – hovedstad [[Lelystad]] * [[Frisland (Nederlandene)|Friesland/Fryslân]] – hovedstad [[Leeuwarden]] * [[Gelderland]] – hovedstad [[Arnhem]] * [[Groningen (provins)|Groningen]] – hovedstad [[Groningen]] * [[Limburg (nederlandsk provins)|Limburg]] – hovedstad [[Maastricht]] * [[Noord-Brabant]] – hovedstad [['s-Hertogenbosch]] * [[Noord-Holland]] – hovedstad [[Haarlem]] * [[Overijssel]] – hovedstad [[Zwolle]] * [[Utrecht (provins)|Utrecht]] – hovedstad [[Utrecht]] * [[Zeeland]] – hovedstad [[Middelburg]] * [[Zuid-Holland]] – hovedstad [[Haag|Den Haag]] }} Provinserne består af i alt 342 [[Kommuner i Nederlandene|kommuner]] (''gemeenten'') per 1. januar 2023. For kommunesammenlægninger se de to artikler på nederlandsksproglig Wikipedia under [[Holland#Se også]]. Sydvest for Rotterdam centrum, syd for Rotterdam kommune, dannede [[Brielle]], [[Hellevoetsluis]] og [[Westvoorne]] den nye kommune [[Voorne aan Zee]] i Zuid-Holland 1. januar 2023. [[Hilversum]] og [[Wijdemeren]] ved Amsterdam i Noord-Holland fusionerer 1. januar 2027. Kommunen Best-Oirschot i Noord-Brabant, som var een kommune indtil 1819, genopstår ved en fusion 1. januar 2028. De 32 mest folkerige kommuner, som har rundet 100.000 indbyggere hver, har sammenlagt omkring syv millioner indbyggere (2024). Derudover er landet inddelt i 21 [[Vandværk|vandadministrationer]] (''waterschappen'') (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne. == Kultur == {{uddybende|Mest besøgte museer i Holland}} === Mad === [[Fil:Roombrodje Holland Bakery.jpg|thumb|[[Puddingbroodje]] er en populær kage i Holland.]] Blandt særlige specialiteter er sirupsvaflerne [[stroopvaffel]] og cremebollen [[puddingbroodje]]. Desuden har landet et mejeriprodukt a la [[yoghurt]] kaldet [[vla]]. Landet er desuden et af de få steder i verden, udover [[Norden]], hvor [[saltlakrids]] er udbredt, ligesom [[sauerkraut]] spises. Landet har tradition for [[pandekage]]r, både søde til dessert og madpandekager med [[bacon]], [[skinke]], [[grøntsager]] eller [[ost]]. Der fremstilles berømte oste som [[Gouda (ost)|gouda]] fra [[Gouda (by)|byen af samme navn]], [[Leydenost]] med [[kommen]] produceret omkring Leiden samt [[Edam (ost)|edam]] fra [[Edam|byen af samme navn]]. [[Beemsterost]] (fra [[Beemster]]) og [[Leerdammer]] er fra [[Zaan]]-området i [[Noord-Holland]]. === Litteratur === De mest berømte nederlandske forfattere er [[Joost van den Vondel]], [[Multatuli]], [[Harry Mulisch]] og [[Gerard Reve]]. Romanen ''Opdagelsen af himlen'' af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman. Den mest berømte nederlandske børnebogsforfatter er [[Annie M. G. Schmidt]]. Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der både skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk. === Folklore === Holland har en særlig pendant til [[julemanden]], idet [[Sinterklaas]] fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper, [[Zwarte Piet]], giver gaver til de artige børn. === Kunst === {{uddybende|Nederlandske kunstnere}} Nederlandske kunstnere og især malere har præget verdenskulturen, bl.a. [[Rembrandt]] og [[Johannes Vermeer]]. == Trivia == I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. På nederlandsk hedder det ''Koninkrijk der Nederlanden''. Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság <ref>[http://www.nu.nl/politiek/2406693/kabinet-schaft-term-koninkrijk-holland-af.html www.nu.nl/politiek/]</ref> ==Se også== * [[:nl:Lijst van voormalige Nederlandse gemeenten]] Nedlagte kommuner. Hvornår ophørt: Bestaan tot (nederlandsksproget Wikipedia) * [[:nl:Gemeentelijke herindelingen in Nederland]] == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Netherlands}} * EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20031208093017/http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm |date= 8. december 2003 }} * [http://www.ambhaag.um.dk/da Danmarks Ambassade i Nederlandene] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110718054659/http://www.ambhaag.um.dk/da |date=18. juli 2011 }} * [http://europa.eu/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu/index_da.htm EU-online] * [http://www.nederlandsk.nu/ Foreningen Nederlandsk Nu!] – forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland] * [http://nederlandsk.ku.dk/ Nederlandsk på Københavns Universitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070415065406/http://nederlandsk.ku.dk/ |date=15. april 2007 }} * [http://www.dansksamfund.nl/ Dansk Samfund i Holland] {{EU}} {{europa}} {{OECD}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]] [[Kategori:Konstitutionelle monarkier]] [[Kategori:Nederlandene| ]] 37dcl8vta0hxqqecp7r4anmfum799x4 12274799 12274780 2026-05-08T07:49:41Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:~2026-16200-41|~2026-16200-41]], fjerner ændringer fra [[Bruger:Dirk de hoon|Dirk de hoon]] ([[Brugerdiskussion:Dirk de hoon|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/Dirk de hoon|bidrag]]) 12258838 wikitext text/x-wiki {{harflertydig8|det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene}} {{redirflertydig|Nederlandene}} {{Infoboks land2 | lokalt_navn = {{lokalt navn|nl|Nederland}} | konventionelt_lang_navn = Nederlandene{{efn|name=navneskik|I daglig tale "Holland", se afsnittet om [[#Navneskik|navneskik]] om brug af navnene Holland og Nederlandene.}} | almindeligt_navn = Holland | billede_flag = Flag of the Netherlands.svg | billede_våbenskjold = Rijkswapen der Nederlanden.svg | symbol_type = Rigsvåben | symbol_type_artikel = Hollands rigsvåben | billede_kort = EU-Netherlands.svg | kort_tekst = {{korttekst|placering_farve=mørkegrøn|region=[[Europa]]|region_farve=mørkegrå|underregion=EU|underregion_farve=lysegrøn|forklaring=EU-Netherlands.svg}} | billede_kort2 = | kort_tekst2 = <!-- Nationale symboler --> | nationalt_motto = "Je maintiendrai" <small>([[fransk (sprog)|fransk]])</small><br />"Ik zal handhaven" <small>([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]])</small><br />"Jeg vil bevare" | nationalmelodi = ''[[Wilhelmus van Nassouwe]]''[[Fil:United_States_Navy_Band_-_Het_Wilhelmus (tempo corrected).ogg|center|Wilhelmus van Nassouwe]] | kongesang = | andet_symbol_type = | andet_symbol = <!-- Befolkningen --> | hovedstad = [[Amsterdam]]{{efn|name=central_cities|Haag er sædet for regeringen, selvom Amsterdam er hovedstaden ifølge forfatningen.}} | koordinater = {{coord|52|22|N|4|53|E|type:city_region:NL|name=Amsterdam}} | største_by = hovedstad | admin_center = [[Haag]]{{efn|name=central_cities}} | admin_center_type = Regeringssæde | koordinater2 = {{coord|52|5|N|4|19|E|type:city_region:NL|name=Haag}} | officielle_sprog = [[Nederlandsk (sprog)|Nederlandsk]] | nationale_sprog = | regionale_sprog = [[Vestfrisisk]] <small>([[Frisland (Nederlandene)|Frisland]])</small><br />[[Limburgsk]] <small>([[Limburg (nederlandsk provins)|Limburg]])</small><br />[[Nedersaksisk]] <small>(Nordøst)</small><br />[[Engelsk (sprog)|Engelsk]] <small>([[Sint Eustatius|S. Eustatius]]/[[Saba (Caribien)|Saba]])</small><br />[[Papiamento (sprog)|Papiamento]] <small>([[Bonaire]])</small> | sprog_type = | sprog = | sprog_sub = <!-- er denne anden type sprog en underkategori for den forrige type? ("ja" eller "nej") --> | etnicitet = | etnicitet_år = 2014 | demonym = hollænder <!-- Regering --> | lovgivende = [[Generalstaterne]] | overhus = [[Eerste Kamer]] | underhus = [[Tweede Kamer]] | regeringsform = [[Parlamentarisme|Parlamentarisk demokrati]] under [[konstitutionelt monarki]] | leder_titel1 = [[Nederlandenes regenter|Konge]] | leder_titel2 = [[Hollands statsministre|Statsminister]] | leder_navn1 = [[Willem-Alexander af Nederlandene|Willem-Alexander]] | leder_navn2 = [[Rob Jetten]] <!-- op til 6 --> | leder_titel6 = | leder_navn6 = | medlemskab = {{flag|Kongeriget Nederlandene}} | medlemskab_type = Suveræn stat | uafhængighedsform = Uafhængighed fra det [[Spanske Imperium]] | uafhængighedsnote = | etableret_begivenhed1 = [[Plakkaat van Verlatinghe|Erklæret]] | etableret_dato1 = 26. juli 1581 | etableret_begivenhed2 = [[Westfalske fred|Anerkendt]] | etableret_dato2 = 30. januar 1648 | etableret_begivenhed3 = [[Kongeriget Nederlandene]] | etableret_dato3 = 16. marts 1815 | etableret_begivenhed4 = [[Charter for Kongeriget Nederlandene|Etablering af et konstitueret land]] | etableret_dato4 = 15. december 1954 | etableret_begivenhed5 = [[Udvidelsen af EU#Grundl.C3.A6ggelsen|Grundlægger]] af [[Europæiske Økonomiske Fællesskab|EØF]] <small>(nu [[EU]])</small> | etableret_dato5 = 1. januar 1958 <!-- op til 9 --> <!-- Areal og befolkning --> | areal_placering = 134² | areal_størrelse = 1 E10 | areal = 41.543 | procent_vand = 18,41² | areal_label2 = <!-- tekst under areal_label (valgfri) --> | areal_data2 = <!-- tekst under areal_label2 (valgfri) --> | areal_fodnote = | befolkningstal_anslået = 17.282.163<ref name=CBS>{{Cite web | url=https://opendata.cbs.nl/statline/#/CBS/en/dataset/37325eng/table?ts=1575418281728 | title=Population; sex, age, migration background and generation, 1 January | publisher=[[Centraal Bureau voor de Statistiek]] (CBS) | date=24. juni 2019 | access-date=4. december 2019}}</ref> | befolkningstal_anslået_år = 2019 (1. januar) | befolkningstal_anslået_placering = 67 | befolkningstal_folketælling = | befolkningstal_folketælling_år = | befolkningstæthed = 520 | befolkningstæthed_placering = 24 <!-- Økonomi --> | BNP_KKP_år = 2010 | BNP_KKP = 717,146 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1" /> | BNP_KKP_placering = 23 | BNP_KKP_pr._indbygger = 42.586 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1" /> | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 12 | BNP_nominelt = 838,036 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name="autogeneret1">{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nl.html |title=CIA – The World Factbook |access-date=10. juni 2014 |archive-date=21. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200521043249/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nl.html |url-status=dead }}</ref> | BNP_nominelt_placering = 17 | BNP_nominelt_år = 2014 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 49.765 [[amerikanske dollar|USD]] | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 13 | Gini = 25,8 | Gini_placering = 111 | Gini_år = 2011 | Gini_kategori = <span style="color:#090;">lav</span> | HDI_år = 2007 | HDI = 0,921<ref>{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Complete.pdf |titel=Human Development Report 2009. |udgiver=FN |besøgsdato=5. oktober 2009}}</ref> | HDI_placering = 4 | HDI_kategori = <span style="color:#090;">meget&nbsp;høj</span> <!-- Andet --> | valuta = [[Euro]] | valutakode = EUR | tidszone = [[CET]] | utc_forskel = +1 | tidszone_sommertid = [[CEST]] | utc_forskel_sommertid = +2 | sommertid_note = | antipoder = <!-- lande eller øer der er antipodisk til denne/dette --> | dato_format = <!-- måden man skriver datoer (dd-mm-åååå, åååå.mm.dd osv.) + kalender (CE, AH osv.) --> | kører_på = Højre | internetdomæne = [[.nl]] | telefonkode = 31 | kendingsbogstaver (bil) = '''NL''' | luftfartøjsregistreringskode = | iso3166kode = NL, NLD | billede_kort3 = | fodnoter = <!-- til alle fodnoter der ikke er nummeret --> }} '''Holland'''{{efn|name=navneskik}} {{Udtale med Dania|ˈ|h|ɔ|ˌ|l|a|n|'}} eller '''Nederlandene'''{{efn|name=navneskik}} (formen ''Nederland ({{lang-nl|Nederland}} {{Hør|Nl-Nederland.ogg}})'' er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i [[Europa]]. Formelt set er landet en del af [[Kongeriget Nederlandene]] som et [[konstituerende land]] og udgør de [[nederlandske provinser]] i [[Vesteuropa]], mens resten udgøres af [[BES-øerne|tre øer]] i det [[Caribiske Hav]]. Den europæiske del grænser mod nord og vest til [[Nordsøen]], [[Belgien]] mod syd og [[Tyskland]] mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og [[Storbritannien]]. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra [[småstat]]erne [[Monaco]], [[Vatikanstaten]], [[Malta]] og [[San Marino]]).<ref>[[:en:Area and population of European countries|Area and population of European countries]], engelsk Wikipedia</ref> Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over én meter over havets overflade, med [[Vaalserberg]] på 321 meter som det højeste punkt, og [[Zuidplaspolder]] i kommunen [[Zuid-Holland|Zuidplas]] på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er [[Lammefjorden]] på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved [[inddæmning]] (landvinding fra havet) og opfyldning af [[Sø|indsøer]] og 26 % af landarealet er beskyttet af [[dige]]r. Nederlandene har rundet 18.000.000 indbyggere 15. august 2024<ref name="CBS" />, der kaldes nederlændere eller hollændere. I februar 2026 var der over 18.130.000 indbyggere. De bebor et landareal på 33.893 km²{{tvivlsom påstand}} i Europa. Befolkningstætheden er 541 indbyggere per km² landareal, 436,5 per km² samlet areal. [[Amsterdam]] er den officielle hovedstad, mens [[Haag]] (''Den Haag'') er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: [[Eerste Kamer]] og [[Tweede Kamer]]. Haag er også hjemsted for [[Den Internationale Domstol]] og [[Den Internationale Straffedomstol]]. == Navn == === Etymologi === Navnet Holland kommer fra [[oldfrankisk]] 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov. Nederlandene betyder enten de ''lavtliggende lande'', der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne [[Eems]], [[IJssel]], [[Rhinen]], [[Maas]] og [[Schelde]], eller de ''nedre lande'', henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland. === Navneskik === Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser [[Noord-Holland|Noord-Holland (''Nord-Holland'')]] og [[Zuid-Holland|Zuid-Holland (''Syd-Holland'')]] (tidligere [[Holland (provins)|provinsen Holland]]). Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske [[Kongeriget Holland]]. Noord-Holland og Zuid-Holland har de vigtige byer [[Amsterdam]], [[Rotterdam]], [[Haag]], [[Leiden]], [[Delft]] m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene. På [[nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet). På dansk kaldes landet overvejende ''Holland'' i almindelig tale<ref>{{Cite web|url=http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001122|title=hollandsk el. nederlandsk|date=2002-06-01|access-date=2014-06-29|publisher=[[Dansk Sprognævn]]}}</ref>, mens ''Nederlandene'' bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2011}} Den forkortede form ''Nederland'' bruges stort set ikke på dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også [[Flandern|flamlændere]] protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.<ref> [https://politiken.dk/debat/kroniken/art4898349/Nederlandsk-Et-ukendt-sprog], Kronik i dagbladet Politiken af belgisk herboende journalist </ref> En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives som ''Nederlandene'' og det officielle protokollære navn som ''Kongeriget Nederlandene'' i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."<ref>[http://publications.europa.eu/code/da/da-370100.htm Vejledning for EU-publikationer, III. Generelle regler, 7.1. Lande], Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer</ref> Problematikken er et [[pars pro toto]]{{efn|''Pars Pro Toto'' betyder at man kalder ''en del'' for et ''helhed''. Det ville svare til at kalde hele [[Kongeriget Danmark]] for [[Sjælland]]}}. og kan sammenlignes med [[England]] kontra [[Storbritannien]]. == Historie == {{Benelux-landenes historie}} I middelalderen var de [[historiske Nederlande]], hvor [[Benelux]]landene nu ligger, primært en del af det [[Tysk-Romerske rige]]. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af [[Burgund]]. Omkring 1500 kom hele området under [[huset Habsburg]], efter at [[Marie den Rige af Bourgogne|Maria af Burgund]] (farmor til Christian den 2.'s dronning [[Elisabeth af Habsburg|Elisabeth af Burgund]]) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser [[Maximilian 1.]]. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til det [[Tysk-romerske rige|Tyske Rige]] svagere. Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under [[Filip 2. af Spanien]]s herredømme. I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerte [[Calvinisme]]. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig [[modreformation]] i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i [[1568]] var [[bandlysning|lyst i band]] for kætteri. Den 26. juli [[1581]] fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (''Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden'' , latin: ''Belgica Foederata''). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen [[Antwerpen]] i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved den [[Westfalske Fred]]. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation [[Belgien]]. I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blev [[Forenede Nederlande|Republikken af de Syv Forenede Nederlande]] en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa med [[Amsterdam]] som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen [[Nieuw Amsterdam]], som senere hen blev omdøbt til [[New York City|New York]], opdagelsen af [[Australien]], som blev kaldt for [[Nieuw Holland]], samt etableringen af en storkoloni i det nuværende [[Indonesien]]. Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som [[Johannes Vermeer]] og [[Rembrandt]] og filosoffen [[Spinoza]] er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt [[hollandske Guldalder|Guldalderen]] (De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet. Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da [[Frankrig]] invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til [[Storbritannien]]. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den [[Bataviske Republik]] (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten [[Kongeriget Holland]] (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet. I [[1814]] blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet [[Kongeriget Belgien]]. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg. Nederlandene undgik [[1. verdenskrig]], men blev besat under [[2. verdenskrig]], og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter af [[Benelux]]unionen og [[den Europæiske Union]]. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at stå under flere meter havvand, og mange mistede livet. == Nederlandske Antiller == De [[Nederlandske Antiller]] ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande i Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986.<ref>{{Cite web |url=http://www.ontmantelingna.org/en/general-info |title=(Newspaper)Articles<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. januar 2011 |archive-date=12. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110612145556/http://ontmantelingna.org/en/general-info |url-status=dead }}</ref> == Politik == Nederlandene har været et [[konstitutionelt monarki]] siden [[1815]]. Det var [[republik]] fra [[1581]] til [[1806]] (og var besat af [[Frankrig]] mellem 1806 og 1815). [[Kong Willem-Alexander]] af huset [[Oranje-Nassau]] har været landets [[statsoverhoved]] siden [[2013]]. De nederlandske [[regering]]er består af en [[koalition]], da et enkelt [[politisk parti]] aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen. Siden 23. februar 2026 har [[Rob Jetten]] fra D66 været premierminister. Jettens forgænger som ministerpræsident var [[Dick Schoof]]. Schoofs forgænger som ministerpræsident var [[Marke Rutte fra VDD,der var ministerpræsident 2010-2024. Rutte var den premierminister, der har siddet længst på posten. [[Parlament]]et består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (''Tweede Kamer''), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (''Eerste Kamer''), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for ''[[Staten-Generaal]]''. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde år ved direkte valg. == Geografi == {{uddybende|Hollands geografi}} [[Fil:Nederlandene kort.png|right|frame|De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt]] [[Fil:Holland position.svg|alt=Nord- og Syd-Holland|thumb|Nord- og Syd-Holland]] Provinserne [[Noord-Holland]], [[Zuid-Holland]], [[Zeeland]], [[Friesland]] og [[Groningen]] er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af [[dige]]r beskytter disse områder mod [[oversvømmelse]], og et stort antal [[pumpestation]]er holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele [[Flevoland]] og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav – [[polder]]e. Det højeste punkt, [[Vaalserberg]], ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet. Det laveste, [[Zuidplaspolder]] på -6,72 m, ligger i kommunen Zuidplas i [[Zuid-Holland]] nordøst for Rotterdam. Landet deles i tre hovedområder af [[flod (geografi)|floderne]] [[Rhinen]] (Rijn), [[Waal]] og [[Meuse|Maas]]. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektgrænser. Arealet af vand er 7.707 kvadratkilometer. Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat [[kystklima]] med kølige somre og milde vintre. == Økonomi == {{uddybende|Hollands økonomi}} Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet. I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindst [[Royal Dutch Shell]], [[Vitol]], [[ING Group]] og [[Philips]]. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer.<ref>[http://blogs.wsj.com/brussels/2012/02/23/the-dreary-dutch-economy-in-2012/ The Dreary Dutch Economy In 2012 - Real Time Brussels - WSJ<!-- Bot genereret titel -->]</ref> For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger i [[Sociaal Economische Raad]] mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere. Serviceindustrien står for over 70 % af økonomien, mens industri og håndværk står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 1,5 % kommer fra landbruget. De største eksportmarkeder for nederlandske varer er: * [[Tyskland]] - 24, 2 % * [[Belgien]] - 10,7 % * [[Storbritannien]] - 8,8 % * [[Frankrig]] - 8,8 % * [[Italien]] - 4,2 % Importen kommer primært fra følgende lande: * [[Kina]] - 16,4 % * Tyskland - 15,3 % * Belgien - 8,5 % * [[USA]] - 6,9 % * [[Rusland]] - 4,3 % === Klynger === Økonomien er bredt funderet på en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge. Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i [[Rotterdam]], der er Europas største. I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af [[halvleder]]e. Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne i [[Nordsøen]]. Det gælder ikke mindst indenfor [[naturgas]], hvor landet er [[Vesteuropa]]s næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornår?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km² store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslået 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m³ naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en såkaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 i [[Kolham]] nær [[Slochteren]] (kommune:[[Midden-Groningen]]) øst for storbyen [[Groningen]], hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undgå jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne på ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m³ i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsen [[Drenthe]]. == Administrativ inddeling == [[Fil:Nl-Nederland.ogg|right|thumb|''Nederland'' udtalt på nederlandsk]] {{Aligned table |class=sortable |style=float=left margin:0 auto 0.4em;line-height:1.35em;text-align:left; |colstyle=<!--vertical-align:middle;-->padding-right:1.0em; |row1style=line-height:1.6em;font-weight:bold;border-bottom:1px solid #aaa; | '''Klikbar&nbsp;kort''' | '''Provinserne''' | <imagemap> Image:ProvinceNetherlandsTranparency.GIF default [[Nederlandene]] poly 20 144 59 101 65 104 65 111 71 108 81 113 77 118 80 126 78 131 83 136 89 130 97 129 93 140 84 143 77 146 63 154 54 153 55 160 46 160 [[Sydholland]] poly 58 103 66 38 78 30 89 34 103 72 90 97 107 106 100 107 97 113 93 110 91 103 86 103 80 110 71 107 65 109 65 103 [[Nordholland]] poly 71 29 122 0 159 -1 145 7 149 16 145 31 153 35 158 48 155 53 151 49 142 59 106 60 95 33 [[Friesland]] poly 146 31 150 15 147 10 180 1 199 21 198 51 194 59 191 50 188 50 181 42 176 35 170 33 163 27 158 28 156 33 [[Groningen]] poly 143 59 149 50 155 53 157 50 154 35 155 27 162 27 166 34 174 34 181 43 189 51 190 56 193 58 195 74 180 79 166 74 161 76 142 69 [[Drenthe]] poly 91 97 114 61 125 61 138 77 132 81 133 88 122 98 116 98 114 106 107 109 [[Flevoland]] poly 125 59 141 60 145 60 149 63 144 67 161 77 167 74 180 76 179 87 195 93 195 109 182 121 173 121 173 115 168 114 163 107 155 111 144 108 140 100 149 100 143 88 136 89 [[Overijssel]] poly 106 109 113 109 114 98 132 87 142 87 145 98 143 102 146 110 160 109 167 115 175 115 176 121 182 122 179 126 187 135 161 149 149 143 142 151 136 151 117 145 101 151 94 150 94 147 88 142 95 139 95 132 122 132 117 122 109 123 113 117 [[Gelderland]] poly 83 133 79 129 80 128 80 123 77 119 79 113 78 109 86 103 88 103 91 108 94 109 95 114 100 112 101 104 107 109 109 113 114 115 109 119 116 124 121 132 [[Utrecht]] poly 118 193 123 184 136 181 134 178 134 165 140 165 137 152 143 150 154 166 150 237 121 236 [[Limburg]] poly 49 187 43 159 55 158 55 153 61 155 72 152 78 147 88 144 90 148 94 148 93 150 107 149 108 143 124 144 128 151 135 150 138 156 139 167 135 167 133 175 137 180 129 183 124 188 121 193 [[Noord-Brabant]] poly 2 195 -1 185 -1 162 16 146 43 159 51 181 33 200 [[Zeeland]] desc top-left </imagemap> | Nederlandene er inddelt i tolv [[Provinser i Nederlandene|provinser]] (''provincies''): * [[Drenthe]] – hovedstad [[Assen]] * [[Flevoland]] – hovedstad [[Lelystad]] * [[Frisland (Nederlandene)|Friesland/Fryslân]] – hovedstad [[Leeuwarden]] * [[Gelderland]] – hovedstad [[Arnhem]] * [[Groningen (provins)|Groningen]] – hovedstad [[Groningen]] * [[Limburg (nederlandsk provins)|Limburg]] – hovedstad [[Maastricht]] * [[Noord-Brabant]] – hovedstad [['s-Hertogenbosch]] * [[Noord-Holland]] – hovedstad [[Haarlem]] * [[Overijssel]] – hovedstad [[Zwolle]] * [[Utrecht (provins)|Utrecht]] – hovedstad [[Utrecht]] * [[Zeeland]] – hovedstad [[Middelburg]] * [[Zuid-Holland]] – hovedstad [[Haag|Den Haag]] }} Provinserne består af i alt 342 [[Kommuner i Nederlandene|kommuner]] (''gemeenten'') per 1. januar 2023. For kommunesammenlægninger se de to artikler på nederlandsksproglig Wikipedia under [[Holland#Se også]]. Sydvest for Rotterdam centrum, syd for Rotterdam kommune, dannede [[Brielle]], [[Hellevoetsluis]] og [[Westvoorne]] den nye kommune [[Voorne aan Zee]] i Zuid-Holland 1. januar 2023. [[Hilversum]] og [[Wijdemeren]] ved Amsterdam i Noord-Holland fusionerer 1. januar 2027. Kommunen Best-Oirschot i Noord-Brabant, som var een kommune indtil 1819, genopstår ved en fusion 1. januar 2028. De 32 mest folkerige kommuner, som har rundet 100.000 indbyggere hver, har sammenlagt omkring syv millioner indbyggere (2024). Derudover er landet inddelt i 21 [[Vandværk|vandadministrationer]] (''waterschappen'') (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne. == Kultur == {{uddybende|Mest besøgte museer i Holland}} === Mad === [[Fil:Roombrodje Holland Bakery.jpg|thumb|[[Puddingbroodje]] er en populær kage i Holland.]] Blandt særlige specialiteter er sirupsvaflerne [[stroopvaffel]] og cremebollen [[puddingbroodje]]. Desuden har landet et mejeriprodukt a la [[yoghurt]] kaldet [[vla]]. Landet er desuden et af de få steder i verden, udover [[Norden]], hvor [[saltlakrids]] er udbredt, ligesom [[sauerkraut]] spises. Landet har tradition for [[pandekage]]r, både søde til dessert og madpandekager med [[bacon]], [[skinke]], [[grøntsager]] eller [[ost]]. Der fremstilles berømte oste som [[Gouda (ost)|gouda]] fra [[Gouda (by)|byen af samme navn]], [[Leydenost]] med [[kommen]] produceret omkring Leiden samt [[Edam (ost)|edam]] fra [[Edam|byen af samme navn]]. [[Beemsterost]] (fra [[Beemster]]) og [[Leerdammer]] er fra [[Zaan]]-området i [[Noord-Holland]]. === Litteratur === De mest berømte nederlandske forfattere er [[Joost van den Vondel]], [[Multatuli]], [[Harry Mulisch]] og [[Gerard Reve]]. Romanen ''Opdagelsen af himlen'' af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman. Den mest berømte nederlandske børnebogsforfatter er [[Annie M. G. Schmidt]]. Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der både skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk. === Folklore === Holland har en særlig pendant til [[julemanden]], idet [[Sinterklaas]] fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper, [[Zwarte Piet]], giver gaver til de artige børn. === Kunst === {{uddybende|Nederlandske kunstnere}} Nederlandske kunstnere og især malere har præget verdenskulturen, bl.a. [[Rembrandt]] og [[Johannes Vermeer]]. == Trivia == I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. På nederlandsk hedder det ''Koninkrijk der Nederlanden''. Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság <ref>[http://www.nu.nl/politiek/2406693/kabinet-schaft-term-koninkrijk-holland-af.html www.nu.nl/politiek/]</ref> ==Se også== * [[:nl:Lijst van voormalige Nederlandse gemeenten]] Nedlagte kommuner. Hvornår ophørt: Bestaan tot (nederlandsksproget Wikipedia) * [[:nl:Gemeentelijke herindelingen in Nederland]] == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Netherlands}} * EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20031208093017/http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm |date= 8. december 2003 }} * [http://www.ambhaag.um.dk/da Danmarks Ambassade i Nederlandene] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110718054659/http://www.ambhaag.um.dk/da |date=18. juli 2011 }} * [http://europa.eu/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu/index_da.htm EU-online] * [http://www.nederlandsk.nu/ Foreningen Nederlandsk Nu!] – forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland] * [http://nederlandsk.ku.dk/ Nederlandsk på Københavns Universitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070415065406/http://nederlandsk.ku.dk/ |date=15. april 2007 }} * [http://www.dansksamfund.nl/ Dansk Samfund i Holland] {{EU}} {{europa}} {{OECD}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]] [[Kategori:Konstitutionelle monarkier]] [[Kategori:Nederlandene| ]] cnqgg03zpzqhqhk9m6hmpgknhvricuj 0 23128 12274864 12268887 2026-05-08T10:39:01Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 65 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274864 wikitext text/x-wiki {{Infoboks lufthavn2 | navn = Københavns Lufthavn, Kastrup | logo = CPH-logo.svg | billede = Copenhagen_airport_from_air.jpg | iata = CPH | icao = EKCH | type = Offentlig | hub = [[Scandinavian Airlines System|SAS]] | ejer = [[Københavns Lufthavne A/S]] | landkort = Danmark | label = CPH | drift = | terminaler = 3 | passagerer = {{increase}} 32.433.694 (2025)<ref name=numbers>{{kilde|url=https://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/2026/01/rekord%C3%A5r%20for%20k%C3%B8benhavns%20lufthavn|title=CPH-trafik: Rekordår for Københavns Lufthavn|format=html|access-date={{date|07-01-2026|dmy}} }}</ref> | fragt = | bevægelser = {{increase}} 256.737 (2025)<ref name=numbers /> | kapacitet = | by = {{flagikon|Danmark}} [[Tårnby]], [[København]] | åbnet = {{dato og alder|1925|4|20}} | højde = 5 m (16 fod) | koord = {{coord|55|37|43|N|12|38|57|E|type:airport_region:DK|display=ti}} | webside = [http://www.cph.dk www.cph.dk] | Bane1Retning = 04L/22R | Bane1LængdeM = 3.600 | Bane1LængdeF = 11.811 | Bane1Overflade = [[Asfalt]] | Bane2Retning = 04R/22L | Bane2LængdeM = 3.300 | Bane2LængdeF = 10.827 | Bane2Overflade = [[Asfalt]] | Bane3Retning = 12/30 | Bane3LængdeM = 2.800 | Bane3LængdeF = 9.186 | Bane3Overflade = [[Asfalt]]/[[Beton]] |adresse=Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Danmark|statår=2024}} [[Fil:Copenhagen Airport control tower 2018.jpg|thumb|Kontroltårnet i Kastrup]] '''Københavns Lufthavn, Kastrup''' {{airport codes|CPH|EKCH}} er den største [[lufthavn]] i [[Danmark]]. Takket være sine mange internationale ruter servicerer den foruden [[København]], [[Sjælland]] og [[Øresundsregionen]] også store dele af [[Sydsverige]]. Lufthavnen blev grundlagt i [[1925]]<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100911104121/http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ |date=11. september 2010 }} Om Københavns Lufthavns historie</ref> som '''Kastrup Lufthavn''' og er dermed blandt de ældste internationale lufthavne i [[Europa]]. Den er primært beliggende i [[Tårnby Kommune]] på [[Amager]] (en mindre del ligger i [[Dragør Kommune]]), otte kilometer sydøst for [[København]]s centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra [[Roskilde Lufthavn]], hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde. Lufthavnens areal udgør cirka 11,8&nbsp;km². I 2018 satte lufthavnen rekord med 30,3 millioner passagerer<ref>[https://www.cph.dk/om-cph/investorer/trafikstatistik/2019/1/rekord-i-cph-303-millioner-rejsende-i-2018 Rekord i CPH: 30,3 millioner rejsende i 2018<!-- Botgenereret titel -->]</ref>, heraf 28,7 millioner udenrigspassagerer. Med sine 23.000 ansatte på én adresse er lufthavnen Danmarks største arbejdsplads. Det er dog kun omkring 2.500, der er ansat i Københavns Lufthavne A/S; resten er beskæftiget i andre af de cirka 500 virksomheder, der driver forretning i lufthavnen<ref name="autogeneret1">[https://www.cph.dk/en/flight-information/airlines Airlines<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Scandinavian Airlines System|SAS]] anvender Københavns Lufthavn som sin primære lufthavn for international trafik, ligesom den også fungerer som [[Hub (luftfart)|hub]] for [[Jet Time]], og [[Norwegian Air Shuttle|Norwegian]]. Yderligere 64 flyselskaber flyver fra lufthavnen<ref name=autogeneret1 /> I dag består lufthavnen af to terminaler: Terminal 2 og 3, samt lavsprisfaciliteten ''CPH Go'' i forlængelse af terminal 3. [[Rygning]] er forbudt overalt i lufthavnen, dog er der et rygerum hvor passagerer kan ryge. I 2015 begyndte flyselskabet [[Emirates]] ruteflyvning med verdens største passagerfly, Airbus [[Airbus A380|A380]], der flyver mellem København og [[Dubai]]. Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag (2019) af fire handlingsselskaber: Menzies Aviation, Aviator Airport Services, Copenhagen Flight Services (CFS) samt [[SAS Ground Handling]] (SGH). == Historie == Flyvning omkring København fandt oprindelig sted fra [[Kløvermarken]], hvor militæret også havde flyvninger. Dog var flyvepladsen for lille og for tæt på beboelse i tilfælde af uheld, så to andre steder blev udpeget. Det ene ved [[Lundtofte Flyveplads|Lundtofte]] nord for København og det andet ved [[Avedørelejren]], der blev benyttet af [[Marinens Flyvevæsen|Marinens flyveskole]]. Landingsbanen i Avedøre var dog for dårlig, så i 1920 købte man 310 hektar ved Kastrup til en ny flyveplads, som hurtigt blev etableret. Men flyvepladsen i Kastrup kom først i brug for Marinens Flyvevæsen i 1923. I 1925 blev det besluttet, at flytte Marinen Flyvevæsen ud af Kastrup Flyveplads, der herefter udelukkende blev benyttet til civil luftfart.<ref name=forstadsmuseet>[https://forstadsmuseet.dk/historien-om/avedoere-hangarens-historie/ Avedøre hangarens historie] fra Forstadsmuseet - hentet 18. februar 2022.</ref> Udviklingen i lufttrafikken muliggjorde oprettelsen af en egentlig lufthavn. Københavns Lufthavn blev officielt indviet den [[20. april]] [[1925]].<ref name=hist>[https://www.cph.dk/om-cph/kaere-nabo/lokalhistorierhttps://www.cph.dk/om-cph/kaere-nabo/lokalhistorier Københavns Lufthavns historie]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, cph.dk</ref> og havde det første år 2.298 starter og landinger.<ref name=forstadsmuseet/> Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i [[1939]] erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt [[Vilhelm Lauritzen]], hvorefter navnet blev ændret fra ''Kastrup Lufthavn'' til ''Københavns Lufthavn''. Den fredede bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering har man genopført en hangar i træ.<ref name=hist/> == Udvidelsesplaner 2017 == I januar 2017 påbegyndtes et mangeårigt arbejde med at udvide lufthavnen, så kapaciteten blev øget til 40 mio. passagerer årligt. Udvidelsen er budgetteret til 20 mia. kr. En ny E-finger med syv gates var en del af projektet, hvis første del blev færdiggjort i 2019.<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/overblik-koebenhavns-lufthavn-udvider-for-20-milliarder/6485293|Ekstrabladet: ''Københavns Lufthavn udvider for 20 milliarder'' (hentet 2017-01-10)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.cph.dk/globalassets/5.-om-cph/5.-presse/nyheder/cph-udredningsrapport.pdf |title=Wayback Machine|access-date=20. januar 2017 |archive-date= 2. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170202045434/https://www.cph.dk/globalassets/5.-om-cph/5.-presse/nyheder/cph-udredningsrapport.pdf |url-status=dead}}</ref> == Terminaler == === Terminal 1 === Terminal 1, opført [[1969]], består af syv sammenbyggede pavilloner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af [[KHR arkitekter]], blev indviet i [[1989]]. Udvides med ny tilgang til de andre terminaler, som blev åbnet i oktober [[2006]]. For at lette transfer mellem inden- og udenrigsfly blev Terminal 1 nedlagt i marts [[2015]]. Indenrigstrafik foregår herefter fra lufthavnens øvrige terminaler. === Terminal 2 === [[Fil:EKCH_Layout.svg|thumb|Kort over landingsbanerne]] [[Fil:Copenhagen-Airport-from-air (cropped).jpg|thumb|Udsigt over landingsbanerne fra luften]] [[Fil:Cph airport letters.jpg|thumb|Skilt på toppen af bygningen mellem terminal 2 og 3.]] Terminal 2 blev indviet den 30. april [[1960]] (ibrugtaget den 5. juli samme år) og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil [[1999]], hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2, fik Københavns Lufthavn også vartegnet [[De fire Vinde]]. === Terminal 3 === Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i [[1998]]. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i [[Danmark]] eller til [[Sverige]] via [[Øresundsbron|Øresundsbroen]]. I [[1999]] blev [[Hanne Varming]]s skulptur ''[[Pigerne i lufthavnen]]'' opstillet i terminalen.<ref>[[Københavns Lufthavne]]: [http://www.cph.dk/CPH/DK/PRESSE/Nyheder/2002/12032002.htm ’Pigerne i lufthavnen’ på mærkerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130401202131/http://www.cph.dk/CPH/DK/PRESSE/Nyheder/2002/12032002.htm |date= 1. april 2013 }} (12. marts 2002) Hentet 9. september 2013.</ref> Siden [[oktober]] [[2007]] har det også været muligt at køre med [[Københavns Metro|Metroen]] til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber, der handles af [[SAS Ground Handling]], mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2. Både den vingeformede ankomstbygning og [[Hilton Copenhagen Airport Hotel]] ([[2001]]) er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A ([[1995]]) og Finger C (2001). For 250 mio. kr. udbygges Finger C med to jetbroer så de største passagerfly som fx [[Airbus A380]] kan anvende lufthavnen.<ref name=cstor>"[http://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/vla/ CPH vil gøre lufthavnen klar til de allerstørste fly] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141217010239/http://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/vla/ |date=17. december 2014 }}" ''CPH'', 16. december 2014. Tilgået: 16. december 2014.</ref> Det nye kontroltårn er opført for [[Naviair]] af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører [[Moe og Brødsgaard]], samt entreprenørfirmaet [[E. Pihl & Søn]]. Tårnet blev taget i operationel brug den [[29. december]] [[2007]]. === CPH Go === I oktober [[2008]] offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter ville opføre endnu en lavprisfacilitet, kaldet CPH Swift. Byggeriet skulle opføres i forlængelse af Finger D og ville i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Faciliteten blev tegnet af [[Vilhelm Lauritzen Arkitekter]], og blev indviet den 31. oktober [[2010]].<ref>{{Cite web |url=http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Her+bygger+vi/CPH+Swift/Fakta+om+CPH+Swift.htm |title=Fakta om CPH Swift |access-date=15. oktober 2008 |archive-date=10. oktober 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081010165509/http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Her+bygger+vi/CPH+Swift/Fakta+om+CPH+Swift.htm |url-status=dead }}</ref> Navnet blev inden færdiggørelsen af byggeriet ændret til CPH Go. CPH Go kaldes fejlagtigt en "terminal", men er fællesbetegnelsen for de 10 nye gates (F1-F10). Lufthavnens intention er at flyene skal have en minimal turnaround-tid ved disse gates. Check-in til afgangene fra CPH Go foregår i Terminal 2. Opførelsen af CPH Go vakte kritik fra nogle af de større flyselskaber, blandt andet fordi den ikke rummede mulighed for transfer og dermed kun kunne anvendes af fly, der udgik fra København. [[Konkurrencerådet]] pålagde i [[2011]] Københavns Lufthavn at åbne for transfertrafik i CPH Go. CPH Go anvendes af easyJet, Transavia, Wizz Air og Ryanair.<ref>[https://www.cph.dk/en/cph-business/aviation/operations/cph-go CPH Go]. cph.dk</ref> === Fragtselskaber === {{Airport-dest-list |[[Air China Cargo]]|[[Beijing Capital International Airport|Beijing-Capital]], [[Aéroport Paris-Charles de Gaulle|Paris-Charles de Gaulle]], [[Shanghai Pudong International Airport|Shanghai-Pudong]] |[[China Cargo Airlines]]|Shanghai-Pudong |[[DHL Aviation]]|[[East Midlands Airport|East Midlands]], [[Flughafen Leipzig/Halle|Leipzig/Halle]] |[[DHL Aviation]] opereret af [[Exin]]|[[Stavanger Lufthavn, Sola|Stavanger]] |[[FedEx Express]]|[[Helsinki Lufthavn|Helsinki-Vantaa]], [[Stockholm-Arlanda Airport|Stockholm-Arlanda]], Paris-Charles de Gaulle |[[Korean Air Cargo]]|[[Incheon International Airport|Seoul-Incheon]] |[[Singapore Airlines Cargo]]|[[Chennai International Airport|Chennai]], [[Singapore Changi Airport|Singapore]] }} == Destinationer og flyselskaber == Flyselskaber der opererer i Kastrup i December 2021 {{Airport-dest-list <!-- --> | [[Aegean Airlines]] | [[Athens International Airport|Athens]] <!-- --> | [[Aeroflot]] | [[Sheremetyevo International Airport|Moscow–Sheremetyevo]] <!-- --> | [[Air Canada]] | [[Toronto Pearson International Airport|Toronto–Pearson]]<ref>{{cite web|url=https://www.routesonline.com/news/38/airlineroute/291403/air-canada-ns20-international-operations-as-of-21may20/|title=Air Canada NS20 International operations as of 21MAY20|date=22. maj 2020|publisher=Routes Online}}</ref> <!-- --> | [[Air China]] | [[Beijing Capital International Airport|Beijing–Capital]]<ref>{{cite web|url=https://www.routesonline.com/news/38/airlineroute/276549/air-china-resumes-copenhagen-service-from-late-may-2018/|title=Air China resumes Copenhagen service from late-May 2018|date=5. januar 2018|publisher=Routes Online}}</ref> <!-- --> | [[Air France]] | [[Charles de Gaulle Airport|Paris–Charles de Gaulle]] <!-- --> | [[Air Greenland]] | [[Kangerlussuaq Lufthavn|Kangerlussuaq]] <!-- --> | [[Air Serbia]] | [[Belgrade Nikola Tesla Airport|Belgrade]] <!-- --> | [[airBaltic]] | [[Riga International Airport|Riga]], [[Tallinn Airport|Tallinn]], [[Tampere-Pirkkala Airport|Tampere]]<ref>{{cite web|url=https://www.airbaltic.com/en-EE/campaign/tll-direct-flights|title=Direct routes from Tallinn – airBaltic|website=www.airbaltic.com|access-date= 2. januar 2022|archive-date=16. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180816194703/https://www.airbaltic.com/en-EE/campaign/tll-direct-flights|url-status=dead}}</ref> <!-- --> | [[Alsie Express]] | [[Sønderborg Lufthavn|Sønderborg]]<ref>[https://alsieexpress.dk/en/booking alsieexpress.dk - The route between Sonderborg and Copenhagen is temporarily suspended until March 28.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210423111721/https://alsieexpress.dk/en/booking |date=23. april 2021 }} retrieved 20 January 2021</ref> <!-- --> | [[AnadoluJet]]<ref>{{cite web|url=https://www.anadolujet.com/en/corporate/flight-network|title=Flight Schedule|website=anadolujet.com}}</ref> | [[Istanbul Sabiha Gökçen International Airport|Istanbul–Sabiha Gökçen]]<ref>{{Cite web|url=https://www.anadolujet.com/en|title=✅ ✈️️ Fly with Most Affordable and Cheap Ticket Opportunities &#124; AnadoluJet|website=www.anadolujet.com}}</ref><br> '''Seasonal:''' [[Esenboğa International Airport|Ankara]], [[Konya Airport|Konya]] <!-- --> | [[Atlantic Airways]] | [[Vágar Lufthavn|Vágar]] <!-- --> | [[Austrian Airlines]] | [[Vienna International Airport|Vienna]] <!-- --> | [[Blue Air]] | [[Henri Coandă International Airport|Bucharest]] <!-- --> | [[British Airways]] | [[Heathrow Airport|London–Heathrow]] <!-- --> | [[Brussels Airlines]] | [[Brussels Airport|Brussels]] <!-- --> | [[Corendon Airlines]]<ref>[https://www.corendonairlines.com/about-us/news/head-to-the-sun-with-corendon-airlines- Head to the sun with Corendon Airlines. - Corendon Airlines<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web |url=https://raillynews.com/2021/10/corendon-airlines-will-be-present-in-the-danish-market/corendon-airlines-will-be-present-in-the-danish-market/ |title=Corendon Airlines to Exist in the Danish Market<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 2. januar 2022 |archive-date=30. december 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211230001342/https://www.raillynews.com/2021/10/corendon-airlines-will-be-present-in-the-danish-market/corendon-airlines-will-be-present-in-the-danish-market/ |url-status=dead }}</ref> | '''Seasonal:''' [[Antalya Airport|Antalya]] , [[Milas-Bodrum Lufthavn|Bodrum]], [[Chania International Airport|Chania]], [[Dalaman Airport|Dalaman]] , [[Gazipaşa Lufthavn|Gazipaşa]] , [[Gran Canaria Airport|Gran Canaira]] , [[Heraklion International Airport|Heraklion]] , [[Ibiza Airport|Ibiza]] , [[İzmir Adnan Menderes Airport|İzmir]] , [[Konya Airport|Konya]] , [[Kos Lufthavn|Kos]] , [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]] , [[Rhodos Lufthavn|Rhodes]] , [[Tenerife South Airport|Tenerife–South]]<br>'''Seasonal charter:''' [[Hurghada International Airport|Hurghada]],<ref name="auto1">{{Cite web|url=https://www.detur.dk/rejsemal/egypten|title=Rejser til Egypten for både par og børnefamilier|website=www.detur.dk|access-date= 2. januar 2022|archive-date= 2. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220102005524/https://www.detur.dk/rejsemal/egypten|url-status=dead}}</ref> [[Sharm el-Sheikh International Airport|Sharm El Sheikh]]<ref name="auto1"/> <!-- --> | [[Croatia Airlines]] | [[Franjo Tuđman Lufthavn|Zagreb]] <!-- --> | [[Czech Airlines]] | [[Václav Havel Airport Prague|Prague]] <!-- --> | [[DAT (airline)|DAT]] | [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Bornholms Lufthavn|Bornholm]], [[Midtjyllands Lufthavn|Midtjylland]] <!-- --> | [[Delta Air Lines]] |'''Seasonal''': [[John F. Kennedy International Airport|New York–JFK]]<ref>[https://news.delta.com/delta-delivers-more-destinations-and-premium-flight-experiences-europe-next-summer Delta delivers more destinations and premium in-flight experiences to Europe next summer | Delta News Hub<!-- Botgenereret titel -->]</ref> <!-- --> | [[easyJet]] | [[Amsterdam Airport Schiphol|Amsterdam]],<ref>{{Cite web|url=https://www.travelpro.nl/easyjet-kopenhagen-en-berlijn-nieuwe-bestemmingen-vanaf-schiphol/|title=EasyJet: Kopenhagen en Berlijn nieuwe bestemmingen vanaf Schiphol|website=traverpro.nl|author=Arjen Lutgendorff|date=2020-02-25|access-date=2020-02-25}}</ref> [[EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg|Basel/Mulhouse]], [[Berlin Brandenburg lufthavn|Berlin]], [[Bristol Airport|Bristol]], [[Edinburgh Airport|Edinburgh]], [[Geneva International Airport|Geneva]], [[Gatwick Airport|London–Gatwick]], [[Lyon–Saint-Exupéry Airport|Lyon]], [[Manchester Airport|Manchester]], [[Milano Malpensa Airport|Milan–Malpensa]], [[Charles de Gaulle Airport|Paris–Charles de Gaulle]]<br> '''Seasonal:''' [[Málaga Airport|Málaga]], [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]] <!-- --> | [[EgyptAir]] | [[Cairo International Airport|Cairo]] <!-- --> | [[Emirates (airline)|Emirates]] | [[Dubai International Airport|Dubai–International]] <!-- --> | [[Eurowings]] | [[Flughafen Düsseldorf International|Düsseldorf]], [[Václav Havel Airport Prague|Prague]],<ref>{{cite web|title=Eurowings flight schedule|url=https://www.eurowings.com/en/booking/flights/flight-search.html|website=eurowings.com|access-date=21. juni 2021}}</ref> [[Stockholm-Arlanda Airport|Stockholm–Arlanda]]<ref>{{Cite web |url=https://newscloud.eurowings.com/de/meldungen/2021/q3/eurowings-eroeffnet-basis-in-schweden.html |title=Eurowings eröffnet Basis in Schweden - Eurowings<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 2. januar 2022 |archive-date= 9. april 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230409015806/https://newscloud.eurowings.com/de/meldungen/2021/q3/eurowings-eroeffnet-basis-in-schweden.html |url-status=dead }}</ref> <!-- --> | [[Finnair]] | [[Helsinki Airport|Helsinki]] <!-- --> | [[Flyr (airline)|Flyr]] | [[Oslo Lufthavn, Gardermoen|Oslo]]<ref name=FSNEW>{{cite web|url=https://simpleflying.com/flyr-three-more-european-cities/|title=Norwegian Startup Flyr Adds Three More European Destinations|website=Simple Flying|date=19. september 2021|accessdate=19. september 2021}}</ref> <!-- --> | [[Iberia Express]] | [[Madrid-Barajas Lufthavn|Madrid]] <!-- --> | [[Icelandair]] | [[Keflavík International Airport|Reykjavík–Keflavík]] <!-- --> | [[KLM]] | [[Amsterdam Airport Schiphol|Amsterdam]] <!-- --> | [[LOT Polish Airlines]] | [[Warsaw Chopin Airport|Warsaw–Chopin]] <!-- --> | [[Lufthansa]] | [[Frankfurt Airport|Frankfurt]], [[Flughafen München Franz Josef Strauß|Munich]] <!-- --> | [[Luxair]] | [[Luxembourg – Findel Airport|Luxembourg]] <!-- --> | [[Middle East Airlines]] | [[Beirut Lufthavn|Beirut]] <!-- --> |[[Norwegian Air Shuttle]]<ref>{{cite web|url=https://www.norwegian.com/uk/route-map/|title=Route map|website=norwegian.com}}</ref> | [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Alicante Lufthavn|Alicante]], [[Amsterdam Airport Schiphol|Amsterdam]], [[Barcelona Lufthavn|Barcelona]], [[Bergen lufthavn, Flesland|Bergen]], [[Berlin Brandenburg lufthavn|Berlin]], [[Budapest Ferihegy|Budapest]], [[Dublin Airport|Dublin]], [[Edinburgh Airport|Edinburgh]], [[Gdańsk Lech Wałęsa Airport|Gdańsk]], [[Gran Canaria Airport|Gran Canaria]], [[Helsinki Airport|Helsinki]], [[Kraków-Balice Johannes Paul II Lufthavn|Kraków]], [[Lissabon Humberto Delgado Lufthavn|Lisbon]], [[Gatwick Airport|London–Gatwick]], [[Málaga Airport|Málaga]], [[Flughafen München Franz Josef Strauß|Munich]], [[Nice Côte d'Azur Airport|Nice]], [[Oslo Lufthavn, Gardermoen|Oslo]], [[Palanga International Airport|Palanga]], [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]], [[Charles de Gaulle Airport|Paris–Charles de Gaulle]], [[Galileo Galilei Internationale Lufthavn|Pisa]], [[Poznań-Ławica Airport|Poznań]], [[Riga International Airport|Riga]], [[Leonardo da Vinci-Fiumicino Airport|Rome–Fiumicino]], [[Stavanger Lufthavn, Sola|Stavanger]], [[Stockholm-Arlanda Airport|Stockholm–Arlanda]], [[Solidarity Szczecin–Goleniów Airport|Szczecin]], [[Ben Gurion International Airport|Tel Aviv]], [[Venice Marco Polo Airport|Venice]] <br> '''Seasonal:''' [[Athens International Airport|Athens]], [[Bastia – Poretta Airport|Bastia]], [[Burgas Airport|Burgas]], [[Catania–Fontanarossa Airport|Catania]], [[Chania International Airport|Chania]], [[Dubrovnik Airport|Dubrovnik]], [[Faro Airport|Faro]], [[Kos Lufthavn|Kos]] ,<ref name="autogeneret2">https://www.norwegian.com/en/destinations/</ref> [[Malta International Airport|Malta]], [[Montpellier – Méditerranée Airport|Montpellier]], [[Olbia – Costa Smeralda Airport|Olbia]], [[Rhodos Lufthavn|Rhodes]] ,<ref name="autogeneret2" /> [[Santorini (Thira) International Airport|Santorini]],<ref>https://www.norwegian.com/ie/low-fare-calendar/Copenhagen-Santorini#/?origin=CPH&destination=JTR&outbound=2021-06&inbound=2021-06&adults=1&currency=EUR&eventType=init</ref> [[Sarajevo Airport|Sarajevo]], [[Split Airport|Split]], [[Varna Airport|Varna]] <!-- --> | [[Pegasus Airlines]] | [[Istanbul Sabiha Gökçen International Airport|Istanbul–Sabiha Gökcen]] <!-- --> | [[Play (airline)|PLAY]] | [[Keflavík International Airport|Reykjavík–Keflavík]]<ref name="Play Route Map">{{Cite web|url=https://flyplay.com/en/routemap|title=Route Map|website=flyplay.com|access-date= 2. januar 2022|archive-date=28. januar 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230128125243/https://www.flyplay.com/en/routemap|url-status=dead}}</ref> <!-- --> | [[Qatar Airways]] | [[Hamad International Airport|Doha]] <!-- --> | [[Ryanair]] | [[Alicante Lufthavn|Alicante]], [[Orio al Serio International Airport|Bergamo]], [[Bologna Guglielmo Marconi Airport|Bologna]], [[Bratislava Airport|Bratislava]],<ref>https://flyondrej.eu/zpravy/ryanair-pridava-linky-v-bratislave-a-kosicich/</ref> [[Budapest Ferihegy|Budapest]], [[Brussels South Charleroi Airport|Charleroi]], [[Cologne Bonn Airport|Cologne/Bonn]], [[Dublin Airport|Dublin]], [[Edinburgh Airport|Edinburgh]], [[Gdańsk Lech Wałęsa Airport|Gdańsk]], [[Kaunas Airport|Kaunas]], [[Kraków-Balice Johannes Paul II Lufthavn|Kraków]], [[Liverpool John Lennon Airport|Liverpool]], [[Stansted Airport|London–Stansted]], [[Madrid-Barajas Lufthavn|Madrid]], [[Málaga Airport|Málaga]], [[Manchester Airport|Manchester]], [[Porto Airport|Porto]], [[Václav Havel Airport Prague|Prague]], [[Leonardo da Vinci-Fiumicino Lufthavn|Rome–Fiumicino]], [[Turin Airport|Turin]] <br>'''Seasonal:''' [[Naples International Airport|Naples]], [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]], [[Thessaloniki Lufthavn|Thessaloniki]] <!-- --> | [[Scandinavian Airlines]]<ref>{{cite web|url=https://www.sas.dk/vores-trafikprogram/|title=Traffic program|website=sas.dk}}</ref> | [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Aarhus Airport|Aarhus]], [[Aberdeen Airport|Aberdeen]], [[Alicante Lufthavn|Alicante]], [[Amsterdam Airport Schiphol|Amsterdam]], [[Athens International Airport|Athens]], [[Barcelona El Prat Airport|Barcelona]], [[Beijing Capital International Airport|Beijing–Capital]], [[Bergen lufthavn, Flesland|Bergen]], [[Berlin Brandenburg lufthavn|Berlin]], [[Billund Lufthavn|Billund]], [[Birmingham Airport|Birmingham]], [[Bologna Guglielmo Marconi Airport|Bologna]], [[Logan International Airport|Boston]], [[Brussels Airport|Brussels]], [[O'Hare International Airport|Chicago–O'Hare]], [[Dublin Airport|Dublin]], [[Flughafen Düsseldorf International|Düsseldorf]], [[Faro Airport|Faro]], [[Frankfurt Airport|Frankfurt]], [[Gazipaşa Lufthavn|Gazipaşa]], [[Gdańsk Lech Wałęsa Airport|Gdańsk]], [[Geneva Airport|Geneva]], [[Göteborg Landvetter Airport|Gothenburg]], [[Hamburg Airport|Hamburg]], [[Flughafen Hannover|Hannover]], [[Helsinki Airport|Helsinki]], [[John Paul II International Airport Kraków–Balice|Krakow]], [[Heathrow Airport|London–Heathrow]], [[Los Angeles International Airport|Los Angeles]], [[Málaga Airport|Málaga]], [[Manchester Airport|Manchester]], [[Miami International Airport|Miami]], [[Milano Malpensa Airport|Milan–Malpensa]], [[Flughafen München Franz Josef Strauß|Munich]], [[Newark Liberty International Airport|Newark]], [[Nice Côte d'Azur Airport|Nice]], [[Oslo Lufthavn, Gardermoen|Oslo]], [[Palanga International Airport|Palanga]], [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]], [[Aéroport Paris-Charles de Gaulle|Paris–Charles de Gaulle]], [[Poznań-Ławica Airport|Poznań]], [[Keflavík International Airport|Reykjavík–Keflavík]], [[Leonardo da Vinci-Fiumicino Airport|Rome–Fiumicino]], [[San Francisco International Airport|San Francisco]], [[Shanghai Pudong International Airport|Shanghai–Pudong]], [[Stavanger Lufthavn, Sola|Stavanger]], [[Stockholm-Arlanda Airport|Stockholm–Arlanda]], [[Stuttgart Airport|Stuttgart]], [[Tallinn Airport|Tallinn]], [[Haneda Airport|Tokyo–Haneda]], [[Trondheim Airport, Værnes|Trondheim]], [[Vagar Lufthavn|Vagar]], [[Vilnius Airport|Vilnius]], [[Warsaw Chopin Airport|Warsaw–Chopin]], [[Washington Dulles International Airport|Washington–Dulles]], [[Copernicus Airport Wrocław|Wrocław]], [[Zurich Airport|Zurich]]<br>'''Seasonal:''' [[Bari Karol Wojtyła Airport|Bari]], [[Biarritz – Anglet – Bayonne Airport|Biarritz]], [[Chania International Airport|Chania]], [[Dubrovnik Airport|Dubrovnik]], [[Edinburgh Airport|Edinburgh]], [[Firenze Amerigo Vespucci|Firenze]], [[Gran Canaria Airport|Gran Canaria]], [[Lissabon Humberto Delgado Lufthavn|Lisbon]], [[Montpellier–Méditerranée Airport|Montpellier]], [[Naples International Airport|Naples]], [[Olbia – Costa Smeralda Airport|Olbia]], [[Palermo Airport|Palermo]], [[Galileo Galilei Internationale Lufthavn|Pisa]], [[Václav Havel Airport Prague|Prague]], [[Pula Airport|Pula]], [[Rhodos Lufthavn|Rhodes]], [[Scandinavian Mountains Airport|Sälen-Trysil]], [[Split Airport|Split]], [[Thessaloniki Lufthavn|Thessaloniki]], [[Tivat Airport|Tivat]], [[Tromsø Lufthavn|Tromsø]], [[Venice Marco Polo Airport|Venice]] <!-- --> | [[Singapore Airlines]] | [[Leonardo da Vinci-Fiumicino Airport|Rome–Fiumicino]],<ref>[https://www.businesstraveller.com/business-travel/2021/06/23/singapore-airlines-opens-new-european-fifth-freedom-route/ Singapore Airlines opens new European ‘fifth-freedom’ route – Business Traveller<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Singapore Changi Airport|Singapore]] <!-- --> | [[Sky Alps]] | '''Seasonal:''' [[Bolzano Airport|Bolzano]] <ref>[https://www.skyalps.com/en/ Flights from & to Bolzano | SKYALPS Dolomiti Italy<!-- Botgenereret titel -->]</ref> <!-- --> | {{nowrap|[[SunClass Airlines]]}}<ref name="TC.DK">{{cite web|url=https://www.spies.dk/|title=Flight|publisher=spies.dk}}</ref> | '''Charter:''' [[Gran Canaria Airport|Gran Canaria]], [[Tenerife South Airport|Tenerife–South]] <br>'''Seasonal charter:''' [[Antalya Airport|Antalya]], [[Banjul International Airport|Banjul]], [[Chania International Airport|Chania]], [[Cristiano Ronaldo International Airport|Funchal]], [[Gazipaşa Lufthavn|Gazipaşa]], [[Heraklion International Airport|Heraklion]], [[Kos Lufthavn|Kos]], [[Larnaca International Airport|Larnaca]], [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]], [[Aktion National Lufthavn|Preveza/Lefkada]], [[Rhodos Lufthavn|Rhodes]], [[Amílcar Cabral International Airport|Sal]], [[Skiathos International Airport|Skiathos]], [[Varna Airport|Varna]] <!-- --> | [[SunExpress]] | '''Seasonal:''' [[Dalaman Airport|Dalaman]],<ref>[https://www.sunexpress.com/en/ Book cheap flights & fly to top destinations | sunexpress.com<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[İzmir Adnan Menderes Airport|Izmir]], [[Konya Airport|Konya]] <!-- --> | [[Swiss International Air Lines]] | [[Zurich Airport|Zurich]] <!-- --> | [[TAP Air Portugal]] | [[Lissabon Humberto Delgado Lufthavn|Lisbon]]<ref>{{cite web |url= https://www.routesonline.com/news/38/airlineroute/291544/tap-air-portugal-june-august-2020-operations-as-of-31may20/ |title= TAP Air Portugal June – August 2020 operations as of 31MAY20 |date= 1. juni 2020 |website=Routes Online}}</ref> <!-- --> | [[Thai Airways]] | [[Suvarnabhumi Lufthavn|Bangkok–Suvarnabhumi]]<br>'''Seasonal:''' [[Phuket International Airport|Phuket]] <!-- --> | [[Transavia]] | [[Eindhoven Airport|Eindhoven]] <!-- --> | [[TUI Airways]] | '''Seasonal charter:''' [[Cancún International Airport|Cancún]],<ref name="TUI.DK"/> [[Krabi International Airport|Krabi]],<ref name="TUI.DK"/> [[Phuket International Airport|Phuket]],<ref name="TUI.DK"/> <!-- --> | [[TUIfly Nordic]]<ref name="TUI.DK">{{cite web|url=https://www.tui.dk/find-din-rejse/|title=Only Flight|publisher=tui.dk|access-date= 2. januar 2022|archive-date=10. september 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160910161035/https://www.tui.dk/find-din-rejse/|url-status=dead}}</ref> | '''Seasonal charter:''' [[Aristides Pereira International Airport|Boa Vista]],<ref name="TUI.DK"/> [[Amílcar Cabral International Airport|Sal]]<ref name="TUI.DK"/> <!-- --> | [[Turkish Airlines]] | [[Istanbul Airport|Istanbul]] <!-- --> | {{nowrap|[[Ukraine International Airlines]]}} | [[Boryspil International Airport|Kyiv–Boryspil]] <!-- --> | [[Vueling]] | [[Barcelona El Prat Airport|Barcelona]], [[Gran Canaria Airport|Gran Canaria]],<ref>{{Cite web|url=https://www.tourinews.es/mercados-turismo/vueling-conectara-dinamarca-copenhague-billund-gran-canaria-verano_4464700_102.html|title=Vueling conectará Copenhague y Billund con Gran Canaria a partir de agosto y septiembre}}</ref> [[Charles de Gaulle Airport|Paris–Charles de Gaulle]], [[Paris-Orly Lufthavn|Paris–Orly]]<ref>{{cite web|url=https://www.routesonline.com/news/29/breaking-news/296832/vueling-to-use-former-air-france-slots-to-launch-32-parisorlyroutes/|title=Vueling to use former Air France slots to launch 32 Paris Orly routes|website=routesonline.com|date=1. oktober 2021}}</ref><br> '''Seasonal:''' [[Alicante Lufthavn|Alicante]],<ref name="auto">{{Cite web|url=https://www.lavanguardia.com/economia/20210218/6251339/vueling-mercado-norwegian-desde-el-prat.html|title=Vueling, a por el mercado de Norwegian desde El Prat|date=18. februar 2021|website=La Vanguardia}}</ref> [[Málaga Airport|Málaga]],<ref name="auto"/> [[Palma de Mallorca Airport|Palma de Mallorca]],<ref name="auto"/> [[Firenze Amerigo Vespucci|Firenze]] <!-- --> | [[Widerøe]] | [[Kristiansand Lufthavn, Kjevik|Kristiansand]], [[Sandefjord Airport, Torp|Sandefjord]] <!-- --> | [[Wizz Air]] | [[Henri Coandă International Airport|Bucharest]],<ref>{{cite web |url=https://airlinestravel.ro/wizz-air-anunta-8-rute-noi-de-la-bucuresti-cagliari-copenhaga-bergen-hamburg-karlsruhe-baden-baden-memmingen-santorini-si-mykonos.html |title=Wizz Air anunță 8 rute noi de la București: Cagliari, Copenhaga, Bergen, Hamburg, Karlsruhe / Baden-Baden, Memmingen, Santorini și Mykonos |author= Sorin Rusi |publisher= Airlines Travel |date= 26. juni 2020 |language= ro |access-date= 28. august 2020}}</ref> [[Kyiv International Airport (Zhuliany)|Kyiv–Zhuliany]], [[Larnaca International Airport|Larnaca]],<ref>{{cite web |url=https://www.financialmirror.com/2020/05/28/wizz-air-opens-11-new-routes-with-base-at-larnaca-airport/ |title=Wizz Air opens 11 new routes with base at Larnaca airport |publisher= Financial Mirror |access-date=28. maj 2020}}</ref> [[Pulkovo Internationale Lufthavn|Sankt Petersborg]], [[Sarajevo International Airport|Sarajevo]],<ref>{{Cite web|url=https://wizzair.com/|title=WIZZ – Dream more. Live more. Be more.|website=wizzair.com}}</ref> [[Skopje "Alexander the Great" Airport|Skopje]], [[Sofia Airport|Sofia]] }} == Statistik == {| class="toccolours sortable" !År !Antal passagerer !Passagerer % ændring !Start- og landinger !Fly % ændring |- |2001 |18,082,158 | - |288,738 | - |- |2002 |18,253,446 |{{increase}}{{sort|11|0.9}} |266,896 |{{decrease}} 7.6 |- |2003 |17,707,742 |{{decrease}}{{sort|13|3.0}} |259,002 |{{decrease}} 3.0 |- |2004 |19,034,557 |{{increase}}{{sort|02|7.5}} |272,512 |{{increase}} 5.2 |- |2005 |19,980,301 |{{increase}}{{sort|05|5.0}} |268,652 |{{decrease}} 1.4 |- |2006 |20,877,533 |{{increase}}{{sort|06|4.5}} |258,354 |{{decrease}} 3.8 |- |2007 |21,409,886 |{{increase}}{{sort|09|2.5}} |257,587 |{{decrease}} 0.3 |- |2008 |21,529,857 |{{increase}}{{sort|12|0.6}} |264,086 |{{increase}} 2.5 |- |2009 |19,715,317 |{{decrease}}{{sort|14|8.4}} |236,170 |{{decrease}} 10.6 |- |2010 |21,501,473 |{{increase}}{{sort|01|9.1}} |245,635 |{{increase}} 4.0 |- |2011 |22,725,284 |{{increase}}{{sort|04|5.7}} |253,759 |{{increase}} 3.3 |- |2012 |23,334,939 |{{increase}}{{sort|10|2.7}} |242,990 |{{decrease}} 4.2 |- |2013 |24,066,917 |{{increase}}{{sort|08|3.1}} |244,933 |{{increase}} 0.8 |- |2014 |25,627,093 |{{increase}}{{sort|03|6.5}} |251,799 |{{increase}} 2.8 |- |2015 |26,608,869 |{{increase}}{{sort|07|3.8}} |254,832 |{{increase}} 1.2 |- |2016 |29,043,287 |{{increase}}{{sort|07|9.2}} |265,784 |{{increase}} 4.2 |- |2017 |29,177,833 |{{increase}}{{sort|07|0.5}} |259,243 |{{decrease}} 2.5 |- |2018<ref>{{cite web|url=https://cph-prod-cdn.azureedge.net/4945a7/globalassets/8.-om-cph/6.-investor/trafikstatistik/2018/12-december-2018/traffic-cph-2018.png|title=Copenhagen Airport Statistics|format=PNG|access-date=30. marts 2019|archive-date=26. marts 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190326202225/https://cph-prod-cdn.azureedge.net/4945a7/globalassets/8.-om-cph/6.-investor/trafikstatistik/2018/12-december-2018/traffic-cph-2018.png|url-status=dead}}</ref> |30,298,531 |{{increase}}{{sort|07|3.8}} |266,096 |{{increase}} 2.6 |- |2019<ref name="stats2019">{{cite web|url=https://www.cph.dk/en/about-cph/investor/traffic-statistics/2020/1/cph-traffic-data-close-to-30.3-million-passengers-in-2019|language=en|publisher=Copenhagen Airports A/S|title=CPH traffic data: Close to 30.3 million passengers in 2019|access-date=16. januar 2020}}</ref> |30,256,703 |{{decrease}}{{sort|07|0.1}} |263,411 |{{decrease}} 1 |- |2020 |7,525,441 |{{decrease}} {{sort|07|75.1}} |98,239 |{{decrease}} 62.7 |- |2021 |9,179,654 |{{increase}}{{sort|07|22.0}} |109,925 |{{increase}} 11.9 |- |2022<ref>{{Cite web|title=CPH: 22,1 millioner rejste gennem lufthavnen i 2022|url=https://www.cph.dk/om-cph/investorer/trafikstatistik/2023/01/cph%20221%20millioner%20rejste%20gennem%20lufthavnen%20i%202022|access-date=2023-12-05|website=www.cph.dk}}</ref> |22,143,135 |{{increase}}{{sort|0.7|141.0}} |202,232 |{{increase}}184,0 |- |2023<ref>{{Cite web|title=Strong growth at Copenhagen Airport: Close to 27 million travellers|website=Copenhagen Airports CPH|url=https://www.cph.dk/en/about-cph/investor/traffic-statistics/2024/01/strong%20growth%20at%20copenhagen%20airport%20close%20to%2027%20million%20travellers}}</ref> |26,765,446 |{{increase}}{{sort|0.7|20.9}} |227,343 |{{increase}}{{sort|07|12.0}} |- |2024<ref name=":1">https://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/2025/1/knap%2030%20millioner%20rejsende%20i%20k%C3%B8benhavns%20lufthavn%20i%202024</ref> |29,882,553 |{{increase}}11.6 |240,680 |{{increase}}{{sort|07|5,9}} |} === Top 10 destinationer i 2024 === {| class="wikitable sortable" style="font-size: 90%; margin:auto;" !% !Nr !Destination !Passagerer<ref name=":1" /> |- | - |1 |{{flagikon|England}} {{nowrap|[[London]]}} |1,881,775 |- | - |2 |{{flagikon|Norge}} {{nowrap|[[Oslo]]}} |1,378,075 |- | - |3 |{{flagikon|Sverige}} {{nowrap|[[Stockholm]]}} |1,294,489 |- | - |4 |{{flagikon|Holland}} {{nowrap|[[Amsterdam]]}} |1,159,587 |- | - |5 |{{flagikon|Frankrig}} {{nowrap|[[Paris]]}} |1,001,742 |- |{{increase}} |6 |{{flagikon|Tyrkiet}} {{nowrap|[[Istanbul]]}} |681,110 |- |{{decrease}} |7 |{{flagikon|Danmark}} [[Aalborg]] |753,074 |- |{{increase}} |8 |{{flagikon|Østrig}} [[Wien]] |566,674 |- |{{increase}} |9 |{{flagikon|Italien}} [[Milano]] |654,914 |- |{{decrease}} |10 |{{flagikon|Tyskland}} {{nowrap|[[Frankfurt am Main|Frankfurt]]}} |532,816 |} == Ejerskab == Lufthavnen ejes af det børsnoterede selskab [[Københavns Lufthavne A/S]], der også ejer Roskilde Lufthavn. Københavns Lufthavne A/S har i alt 4.449 aktionærer.<ref name="årsrapp">{{cite web | title= Koncernårsrapport 2024 for Københavns Lufthavne A/S | url=https://www.cph.dk/494193/globalassets/8.-om-cph/04_investor/arsrapporter/2024/copenhagen_airports_as_group_annual_report_2024.pdf | page=34 | access-date=20. april 2025}}</ref> 59,4 procent af aktierne ejes af Copenhagen Airports Denmark ApS, 39,2 procent af [[Danmark|den danske stat]], 1,3 procent af danske, private og institutionelle investorer, mens udenlandske, private og institutionelle investorer ejer 0,1 procent.<ref name="investor">{{cite web | title=Investor | website=Københavns Lufthavn | url=https://www.cph.dk/om-cph/investorer#Aktieinformation | language=da | access-date=19. april 2025}}</ref> Copenhagen Airports Denmark ApS ejes af den canadiske pensionsfond The Ontario Teachers’ Pension Plan og [[Arbejdsmarkedets Tillægspension]].<ref name="investor"/> == Banesystem == [[Fil:CPH LUFTHAVNEN 2011 (ubt).JPG|thumb|Lufthavnen set fra luften]] [[Fil:CPH 5.JPG|thumb|Terminal 1.]] [[Fil:CPH 4.JPG|thumb|Indenrigs gates og fuelanlæg.]] [[Fil:CPH 3.JPG|thumb|Finger A.]] [[Fil:CPH 2.JPG|thumb|Terminal 2 og finger B. Del af finger A til venstre.]] [[Fil:CPH 1.JPG|thumb|Terminal 3 og finger C, terminal 2 og en del af finger B til venstre.]] Lufthavnen har to parallelle baner; '''22L/04R''' (2994 m, 220° (sydvestlig)/40° (nordøstlig)) og '''22R/04L''' (3295 m, 220°/40°) samt den tværgående bane '''12/30''' (2360 m der må bruges ellers er den omkring 400 m længere i den nordvestlige ende, 122° (sydøstlig)/302° (nordvestlig)). Alle er udrustet med [[ILS]], men bane 22 L har ILS-CAT III, hvor flyvere (med tilsvarende udstyr) kan lande med 0 meters sigtforhold, hvis det ikke blæser. Bane 12 bruges så lidt som mulig, da indflyvningen (de sidste to-tre minutter i lav højde lige før landing) til denne bane går over det sydvestlige København. Fra de andre tre retninger (40°, 122° og 302°) er indflyvningen fra Øresund. Fly skal både starte og lande i modvind, og hvis der er "normal" vindretning fra sydvest vil piloterne lande på bane 22 L og samtidigt bruges bane 22 R for starter. Dette system er meget effektivt og fx Heathrow har kun to parallelle baner. Kastrup er en forholdsvis sikker lufthavn, nær ved havniveau og uden bjerge eller meget høje huse ved indflyvningerne. Lufthavnen udvidede i 2015 bane 04R/22L så den kan modtage Airbus A380.<ref name=cstor/> Rutefart med A380 startede 1. december 2015. <ref>{{Cite web |url=https://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/2015/lufthavnen-udvider-landingsbanen/emirates-satter-verdens-storste-fly-ind-pa-rute-til-kobenhavn/ |title=Københavns Lufthavns hjemmeside pressemeddelelse vedrørende Emirates indsættelse af A380 på ruten fra København. |access-date=21. november 2016 |archive-date=21. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161121233624/https://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/2015/lufthavnen-udvider-landingsbanen/emirates-satter-verdens-storste-fly-ind-pa-rute-til-kobenhavn/ |url-status=dead }}</ref> == Fugle og fly == Kombinationen af [[fugle]] og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet [[bird strike]]s) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende [[nødlanding]] (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder brændstof over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere [[vådområde]]r i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af mågejægere kombineret med forskellige former for aktiv indsats.<ref>[http://www2.dmu.dk/Pub/TA23.pdf ''Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser'' – Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006]</ref> Beliggenheden af eksempelvis [[Saltholm]], som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde [[fuglereservat]]er har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne. == Transport til og fra lufthavnen == === Metro === Siden 2007 har lufthavnen været betjent af [[Københavns Metro]]. Fra [[Lufthavnen Station|lufthavnens metrostation]] - der er placeret i tilknytning til Terminal 3 - er der 13 min. rejse til [[Kongens Nytorv Station|Kongens Nytorv]] med metrolinje [[M2 (metro)|M2]]. Stationen betjenes døgnet rundt. I dagtimerne er der afgang hvert 4-6 minut, mens der om natten afgange hvert 15-20 minut.<ref>https://www.cph.dk/parkering-transport/bus-tog-metro-taxi/metro</ref> === Tog === Lufthavnen betjenes af [[Københavns Lufthavn Kastrup Station]] på [[Øresundsbanen]], der er beliggende ved Terminal 3. Stationen under jorden blev indviet i 1998, og udvidet med 2 perroner over jorden i 2026.<ref>{{cite web |title=Togtrafikken får flere muskler med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station {{!}} Sund & Bælt |url=https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14900151?lang=da&publisherId=13559443 |website=via.ritzau.dk |language=da |date=27. april 2026}}</ref> Stationen betjenes af [[DSB]] og [[SJ]].<ref>https://www.cph.dk/parkering-transport/bus-tog-metro-taxi/tog</ref> === Bus === Movia betjener lufthavnen med linje [[Linje 5C|5C]] hver 12.-13. minut fra et stoppested uden for Terminal 3.<ref name=":0">https://info.parkering.cph.dk/bus</ref> Dertil driver en række selskaber fjernbustransport til og fra lufthavnen - til både Sverige og Danmark.<ref name=":0" /> === Taxi === Taxiselskaberne betjener Københavns Lufthavns rejsende fra et særligt område umiddelbart ud for Terminal 3. Afsætning kan dog også ske ved Terminal 2.<ref name="taxi">{{cite web | title=Taxa til Københavns Lufthavne | website=CPH | url=https://www.cph.dk/parkering-transport/bus-tog-metro-taxi/taxi | language=da | access-date=19. april 2025}}</ref> Københavns Lufthavn driver et særligt trafikledelsessystem, der skal sikre, at taxikørslen omkring lufthavnen fungerer bedst muligt. Idet taxiselskaberne betaler for systemet, tager nogle af dem ekstra for at køre fra lufthavnen for at dække udgiften ind.<ref name="taxi"/> Taxiholdepladsen ved Terminal 3 er Danmarks største, og der afvikles dagligt op mod 6.000 ture til og fra lufthavnen.<ref name="kollektivtrafik">{{cite web | title=Nul-emissions taxier tager over i Københavns Lufthavn | website=kollektivtrafik.dk | url=https://www.kollektivtrafik.dk/nul-emissions-taxier-tager-over-i-koebenhavns-lufthavn/2458 | language=da | access-date=20. april 2025}}</ref> === Bil === Lufthavnen er beliggende lige syd for [[Øresundsmotorvejen]] ([[Europavej E20|E20]]) og betjenes af tre til- og frakørselsanlæg - 15, 16 og 17. Der er mulighed for parkering ved lufthavnen.<ref>[https://info.parkering.cph.dk/ Parkering & Transport<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Shoppingcenter == ''Københavns Lufthavns Shoppingcenter'' blev etableret i [[1986]] i forbindelse med udvidelsen og moderniseringen af transithallen og var dermed det første egentlige Lufthavns-shoppingcenter i verden.<ref>{{Cite web |url=http://www.cph.dk/om-cph/profil/historie/knudepunkt-1973-1999/ |title=Knudepunkt 1973-1999 |access-date=16. juli 2016 |archive-date=16. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160816033222/https://www.cph.dk/om-cph/profil/historie/knudepunkt-1973-1999/ |url-status=dead }}</ref> Centeret ligger i Lufthavnens terminaler i området både før og efter sikkerhedskontrollen og består af mere end 120 butikker, herunder toldfri butikker og spisesteder. Københavns Lufthavn har 5 år i træk vundet prisen for at have det bedste shoppingcenter blandt Europas Lufthavne af den internationale undersøgelse Airport Service Quality (ASQ), der måler passagerernes holdning til de europæiske lufthavnes services.<ref>{{Cite web |url=http://www.cph.dk/om-cph/b2b/Flyselskaber-Cargo/priser--erkendelser/ |title=Priser & Erkendelser |access-date=16. juli 2016 |archive-date=16. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160816051928/https://www.cph.dk/om-cph/b2b/Flyselskaber-Cargo/priser--erkendelser/ |url-status=dead }}</ref> == Se også == * [[Københavns Lufthavne]] * [[Københavns Lufthavn, Roskilde]] * [[Største lufthavne i Norden]] * [[Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960]] == Henvisninger == {{Reflist}} == Kilder == * Jan Cortzen, ''Til vejrs – Københavns Lufthavn i 75 år'', Børsens Forlag, 2000. {{ISBN|87-7553-787-7}}. {{-}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Copenhagen Airport}} * [http://www.cph.dk/ Københavns Lufthavne A/S hjemmeside] * [http://www.naviair.dk/ Naviairs hjemmeside] * {{TADB|CPH}} * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21951 Bekendtgørelse af lov om Københavns Lufthavne A/S] {{Lufthavne i Danmark}} {{Øresundsregionen}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i København|Lufthavn, Københavns]] [[Kategori:Kastrup]] [[Kategori:Lufthavne i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1925]] [[Kategori:Transport i København|Lufthavn]] [[Kategori:Københavns Lufthavne| ]] a8sfw1pdaczfpzkp8ql2kxgdphwk1zz 0 23598 12274326 12274009 2026-05-07T14:05:37Z Fnielsen 12 /* Fotografer */ Håbefuldt wikilink 12274326 wikitext text/x-wiki {{Infoboks avis | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | billede = | billedtekst = | type = | hovedsæde = | ejere = Aktieselskab | grundlagt = | nedlagt = | udgiver = | redaktør = | politik = | format = | sprog = | oplag = | ISSN = | cvr = | hjemmeside = }} '''''Dagbladet Information''''', i daglig tale og grafisk præsentation ofte blot '''''Information''''', er en dansk [[avis]] som udspringer af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsens]] [[illegalt blad|illegale presse]] under [[Danmarks besættelse]]<ref>[http://www.illegalpresse.dk/images/information/Samlet%20indeks%20Information.pdf Information] : august 1943 - maj 1945. Richard Levin , Sixtus, 1976-1978. 15 bd.</ref>. Avisen har en rolle som en nicheavis og har en læserskare, hvor 56 procent (2001) har en højere uddannelse.<ref name="Læsere">{{cite web | last=Mollerup | first=Jacob | title=Danmarks travleste læsere | website=Information | date=11. maj 2017 | url=https://www.information.dk/2001/01/danmarks-travleste-laesere | language=da | access-date=13. maj 2024}}</ref> Avisen blev grundlagt i august 1943 af modstandsmanden og journalisten [[Børge Outze]] som et nyhedsbureau for den illegale presse, og den blev efterhånden en vigtig kilde for udenlandske medier til nyheder fra Danmark. [[BBC]]'s udsendelser på dansk under krigen, der blev hørt flittigt i Danmark, blev også baseret på nyheder fra ''Information''.<ref name=lex/> Ved [[Befrielsen]] 5. maj 1945 grundlagde Outze avisen på ny som et officielt dagblad i den nazistiske avis ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' tidligere lokaler og trykkeri i [[Store Kongensgade]], hvor Information stadig holder til.<ref>https://www.information.dk</ref> I redaktørerne Børge Outzes og [[Erik Seidenfaden]]s tid var den berømt for sine [[Leder (journalistik)|ledere]] og fik en indflydelse, som var større, end det beskedne oplagstal umiddelbart tydede på. I 1970-1986 var avisen medarbejderejet med en stærkt samfundskritisk profil i tiden efter [[ungdomsoprøret]]. Avisen spillede ikke mindst en rolle som debatforum for den danske [[venstrefløj]]. Siden 1986 har avisen tilstræbt en bredere profil med vægt på analytisk journalistik. Siden 1. august 2016 har [[Rune Lykkeberg]] været ansvarshavende chefredaktør på Information. Han afløste [[Christian Jensen (journalist, født 1972)|Christian Jensen]].<ref name="politiken">{{Kilde nyheder |title=Christian Jensen bliver ny chefredaktør på Politiken |first=Jakob |last=Nielsen |url=http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3180405/christian-jensen-bliver-ny-chefredaktoer-paa-politiken/ |newspaper=Politiken |date=28. april 2016|accessdate=4. maj 2016|archivedate=4. maj 2016|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160504130452/http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3180405/christian-jensen-bliver-ny-chefredaktoer-paa-politiken/}}</ref><ref name=pressemeddelelse>{{cite press release |title=Christian Jensen stopper som chefredaktør på Information |publisher=Information |date=28. april 2016 |url=https://www.information.dk/2016/04/christian-jensen-stopper-chefredaktoer-paa-information |language=dansk |accessdate=4. maj 2016 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20160429125819/https://www.information.dk/2016/04/christian-jensen-stopper-chefredaktoer-paa-information |archivedate=29. april 2016}}</ref> [[Anton Geist]] har siden september 2023 været journalistisk chefredaktør. Informations oplag var i december 2025 på 26.700 abonnenter. Mængden af abonnenter, der modtager Information rent digitalt, er på 12.000, mens ca. 6.00 modtager papiravis hele ugen og 9.000 er weekendabonnenter. Gennemsnitligt var 275.000 brugere forbi Information i 2024. <ref>https://www.information.dk/om-information</ref> == Særpræg == [[Fil:Dagbladet Information (54955780580).jpg|thumb|Informations stand ved Bogforum 2025]] ''Information'' betegnes ofte sammen med ''[[Kristeligt Dagblad]]'', ''[[Dagbladet Børsen]]'' og ''[[Weekendavisen]]'' som en af Danmarks fire nicheaviser.<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article5165219.ece Nicheaviser læses af flere. Mediawatch.dk 4. maj 2009.]</ref><ref>[https://journalisten.dk/analyse-af-laesertal-laer-af-nicherne/ Analyse af læsertal: Lær af nicherne. Artikel på Journalisten.dk 6. september 2018.]</ref> Lige fra starten er læserne i høj grad kommet fra de højere uddannelses- og socialgrupper og har således talt mange akademikere, skolelærere og studerende.<ref>[http://dedanskeaviser.dk/newspapers/1-233 Dagbladet Information. Dedanskeaviser.dk, besøgt 28. august 2021.]</ref> I Børge Outzes og Erik Seidenfadens tid som avisens redaktører var avisens ledere et vigtigt element, som gav ''Information'' en gennemslagskraft, der var langt større, end dens beskedne oplagstal i sig selv berettigede til. I perioden 1970-1986, hvor avisen var medarbejderejet, havde den en stærkt samfundskritisk profil, hvor bl.a. uddannelses- og miljøforhold var to højtprioriterede områder, og avisen i høj grad fungerede som et pluralistisk forum for debatten på den danske [[venstrefløj]]. Siden 1986, hvor ledelsesforholdene igen blev mere traditionelle, har avisen forsøgt at skabe sig en bredere profil med vægt på analytisk journalistik.<ref name=lex>{{Cite DSD|Information_-_avis|forfatter=Anders Krarup|forfatter2=[[Erik Lund (skolemand)|Erik Lund]]|forfatter3=Jette Drachmann Søllinge|hentet=2026-01-12}}</ref> I 2020 fortalte chefredaktøren Rune Lykkeberg, at avisens målsætning var at være en væsentlighedsavis, der var forpligtet på store dagsordener som magtudøvelse, [[økonomi]] og klimaproblemer, hvilket indimellem førte til et fravalg af den almindelige nyhedsdækning. Samtidig mente han, at avisen burde være aktivistisk eksempelvis i forhold til klimaspørgsmålet som en naturlig fortsættelse af avisens tidligere engagement i modstandsbevægelsen og [[studenteroprøret]].<ref>[https://journalisten.dk/boerges-avis-er-blevet-akademisk/ Information 75 år: Børges avis er blevet akademisk. Artikel på Journalisten.dk 5. maj 2020.]</ref> I 2001 foretog [[TNS Gallup|Gallup]] en analyse af Informations læsere sammenlignet med befolkningen og med andre avisers læsere. ''Information'' var den avis, der havde forholdsvis flest højtuddannede læsere. 56 % af læserne havde således en høj uddannelse, mens det samme kun gjaldt for 22 % af befolkningen. For de to andre aviser, der kom tættest på, ''Weekendavisen'' og ''Politiken'', var procentdelen henholdsvis 47 og 42 %. Ifølge analysen var ''Information''s læsere relativt venstreorienterede; kun knap en fjerdedel støttede partier til højre for [[Socialdemokratiet]]. Læserne var de mest kulturforbrugende blandt alle avisers læsere. En tiendedel af læserne angav således, at de hver måned så en kunstudstilling, mens tallet for befolkningen var 1-2 %. Igen var tallene for ''Politiken''s og ''Weekendavisen''s læsere tæt på, men lidt lavere end Informationslæserne. Dog lyttede ''Information''s læsere lidt mindre til rock- og popmusik end både ''Politiken''s læsere og hele befolkningen. 86 % af ''Information''s læserskare havde i 2001 daglig adgang til internettet, hvor det på det tidspunkt kun gjaldt 51 % af hele befolkningen.<ref>[https://www.information.dk/2001/01/danmarks-travleste-laesere Danmarks travleste læsere. Artikel i Information 13. januar 2001.]</ref> == Begyndelse == Befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag det illegale nyhedsbureau ''Information'' ind i nazistiske ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger ''[[Børge Outze]]'' sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.<ref>Børge Outze: Sådan begyndte det 1970, side 28-33</ref> ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' medarbejdere var flygtet, men tilbage i byen hærgede nazistiske restgrupper, blandt andre snigskytter, som fra genbo-ejendommen skød tværs over gaden ind gennem redaktionens vinduer. Den første udgave af avisen ''Information'' – to sider i broadsheet format – blev skrevet af medarbejdere liggende på gulvet, i ly under vinduerne. Det var fra samme kontor, [[Børge Outze]] stillede en af sine første lederartikler til det nærliggende Amalienborg, for ”det hørte med til godt naboskab at fortælle Kongehuset, at der var kommet nye lejere i St. Kongensgade nr. 40”. Kong [[Christian X]] kvitterede ved at udfylde en af bladets første abonnementskuponer. Og ''Information'' var retmæssig lejer, for måneder før aktionen havde Outzes nære allierede, landsretssagfører Henning Sally fra modstandsgruppen [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]], sørget for de juridiske formaliteter, bl.a. lejekontrakten.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 372 og side 382-383</ref> Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning ikke. [[Dansk Samling]]s gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings ''[[Morgenbladet (partiavis)|Morgenbladet]]'' udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, hvorimod ''Informations'' oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen.{{kilde mangler|dato=juni 2020}} I dag, trekvart århundrede senere, eksisterer avisen dog fortsat. == Formål == I ''Informations'' formålsparagraf (1945) hedder det bl.a.: ''”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”''<ref>[https://www.information.dk/vedtaegter Informations hjemmeside, besøgt 29. august 2021.]</ref> == Journalistik == ''Information'' med den karakteristiske røde prik over i´et, designet inden Befrielsen, var den borgerlige modstandsbevægelses avis. Den kommunistiske pendant, som også havde kig på ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning, flyttede med dagbladet [[Land og Folk]] ind i [[DKP]]s bygning lige om hjørnet i Dr. Tværgade. Information bevarede fra første dag sin uafhængighed af partipolitik, også da lederen af den socialdemokratisk orienterede Ringen, medlem af [[Frihedsrådet]] og af Befrielsesregeringen [[Frode Jakobsen]], overlod selskabet bag avisen Ringens overskydende kapital. Også senere, da bladet kom tæt på tidl. [[finansminister]] og senere [[OECD]]-generalsekretær [[Thorkil Kristensen]], som i 1960 brød med Venstre og en overgang overvejede ny partidannelse.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 659</ref> <ref>{{Cite DSD|Thorkil Kristensen|forfatter=[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]|hentet=2026-01-12}}</ref> Inspireret af britisk dagspresse gjorde ''Information'' meget ud af debatstoffet i form af læserbreve, hvor der blev lagt vægt på, at også folk med en anden holdning end avisens kunne komme til orde. Ligeledes efter britisk mønster blev avisens lederartikler signeret, og [[Børge Outze]]s signatur, lille o, og medredaktøren [[Erik Seidenfaden]]s lille s, fik nærmest kultstatus hos læserne. De signerede ledere betød også, at øvrige lederskribenter kunne boltre sig frit. I flere tilfælde førte det til modstridende synspunkter i samme dags forside- og bagsideleder, f.eks. under EF/EU-debatten fra begyndelsen af 1970´erne. Men først, når signaturen lille o havde sat sit aftryk, var det bladets ”officielle” linje.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 450</ref> Holdningsskiftet fra borgerlig modstandsavis til centrum-venstre opinionen begyndte langsomt i 60´erne med en række især yngre medarbejderes tætte dækning af bl.a. atommarcherne fra Holbæk til København, slumstormerne og mange andre græsrodsbegivenheder kulminerende med studenteroprøret i 1968 og Kvindebevægelsen i 1970'erne.<ref>{{Cite DSD|kvindebevægelsen|forfatter=[[Drude Dahlerup]]|hentet=2026-01-12}}</ref> [[Børge Outze]] og [[Erik Seidenfaden]] var fra [[NATO]]-medlemskabet i 1948 stærke tilhængere af forsvarsalliancen. Seidenfaden forlod bladet i 1965, og Outzes overordnede synspunkt var, at medarbejderne uanset hans egne meninger tegnede den daglige avis. Først en halv snes år efter den ”gryende bladrevolution” i St. Kongensgade 40, førte optrapningen af [[Vietnamkrigen]] og det USA-støttede militærkup i [[Chile]] d. 11. september 1973 til et kursskifte, signeret lille o, hvorefter avisen i en årrække var venstreorienteret. Det er fortsat journalisterne, som dagligt præger avisens retning. Det er illustreret med emner, hvis behandling har givet en række medarbejdere [[Cavlingprisen]]:<ref name="autogeneret1">[https://journalistforbundet.dk/tidligere-cavlingprisvindere Cavlingprisvindere – Se listen over tidligere prismodtagere<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Leif Blædel]]: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970)<ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=leifblaedel|titel=Leif Blædel}}</ref> * [[Torgny Møller]]: Ulykken på [[Lindøværftet]] med perspektiv for behandling af [[arbejdsmiljø]]et generelt (1971)<ref name="autogeneret1" /> * [[Hanne Dam]]: Fornyelse af [[journalistik]]ken om kvindepolitiske emner (1980)<ref>[https://journalisten.dk/cowgirls-cavling/ Cowgirls Cavling - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Alex Frank Larsen]]: [[LSD]]-behandlingen af [[patient]]er, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986)<ref>{{Cite web |url=https://www.forlagetvandkunsten.dk/111970/ |title=Forlaget Vandkunsten - Alex Frank Larsen<!-- Botgenereret titel --> |access-date=18. november 2022 |archive-date=18. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221118110824/https://www.forlagetvandkunsten.dk/111970/ |url-status=dead }}</ref> * [[Charlotte Aagaard]] og [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i [[Irakkrigen]] (2003)<ref>[https://journalisten.dk/pressens-minister-svarer-ikke/ Pressens minister svarer ikke - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Ulrik Dahlin]] og [[Anton Geist]]: Afdækning af [[statsløsesagen]] (2011)<ref>{{Cite web |url=https://journalistforbundet.dk/cavling-prisen-2011-til-information |title=Cavling-prisen 2011 til Information<!-- Botgenereret titel --> |access-date=18. november 2022 |archive-date=18. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221118110821/https://journalistforbundet.dk/cavling-prisen-2011-til-information |url-status=dead }}</ref> * [[Sebastian Gjerding]] og [[Lasse Skou Andersen]]: Artikelserie om dansk eksport af komponenter til [[Israel]]s [[kampfly]] i samarbejde med Danwatch<ref>{{Cite web|title=Danwatch – Undersøgende journalistik|url=https://danwatch.dk/|website=Danwatch|access-date=2026-01-17|language=da-DK}}</ref> ved Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard (2026) <ref>{{Cite web|title=Information vinder Cavlingprisen: »Et vigtigt bidrag til danmarkshistorien«|url=https://www.information.dk/2026/01/information-vinder-cavlingprisen-vigtigt-bidrag-danmarkshistorien|website=[[Information (avis)|Information]]|date=2026-01-09|access-date=2026-01-12|language=da|author=Kristian Villesen|author2=Mathias Sindberg}}</ref> <ref>{{Cite web|title=Information og Danwatch vinder Cavlingprisen|url=https://journalisten.dk/information-og-danwatch-vinder-cavlingprisen/|website=Journalisten|date=2026-01-09|access-date=2026-01-13|language=da|first=Sebastian|last=Goos}}</ref> Overgangen til [[medarbejder]]eje i 1970 (se afsnittet Medarbejderdemokratiet) påvirkede i den følgende snes år ''Informations'' indre liv, men ikke spalterne, for medarbejderdemokratiet var en naturlig fortsættelse af bladets tradition for uafhængighed med plads til frie ord. I de følgende årtier gik det op og ned for avisen, som i [[1970'erne]] tangerede et oplag på 40.000 eksemplarer. <!--[[Fil:Christian Jensen og Mette Davidsen-Nielsen, Folkemødet 2015.jpg|thumb|[[Christian Jensen (journalist, født 1972)|Christian Jensen]] og [[Mette Davidsen-Nielsen]] under en af Informations endagsbusture til [[Folkemødet]] 2015.]]--> I de senere mange år har samarbejde på tværs af redaktioner og på tværs af husets øvrige afdelinger været en afgørende forudsætning for de resultater, Information opnåede i perioden med [[Mette Davidsen-Nielsen]] som administrerende direktør og Christian Jensen som ansvarshavende chefredaktør. De to arbejdede tæt sammen om såvel redaktionelle som kommercielle tiltag, hvilket medvirkede til at skabe en ny form for aktivisme og projektsamarbejde internt og eksternt omkring nicheområder som [[uddannelse]] og [[grøn omstilling|den grønne omstilling]]. Bladhuset er blevet åbnet ved at invitere til læserarrangementer, afholde åbne redaktionsmøder og lade eksterne - bl.a. et hold flygtninge - skrive avisen for en dag.<ref>Information fredag 9.10.2015</ref> <ref> Artikel af Troels Behrendt Jørgensen, Information 13.10,2015</ref> Information har også lagt vægt på undersøgende og magtkritisk journalistik, bl.a. ved at udnytte en privilegeret adgang til såvel [[Wikileaks]]-dokumenterne som [[NSA]]-lækagen til længere artikelserier.<ref>Information sept-okt. 2013</ref> <ref>Information 21.9.2013</ref> <ref>Information 30.1.2014</ref> Hver [[fredag]] udkommer avisen med 4 sektioner og 88 sider som Weekendavis: første sektion, Kultur, Bogtillæg og Moderne Tider. Information samarbejder redaktionelt med den britiske avis ''[[The Guardian]]'' og dens søndagsavis ''[[The Observer]]''.<ref>Information har ifølge avisens ledelse 8.11.2021 en [[syndikering]]saftale med den britiske avis The Guardian</ref> == Tegnere == En stribe af det [[20. århundrede]]s bedste danske bladtegnere har suppleret ''Informations'' ’frie ord’ med lige så ’frie’ streger.<ref>Claus Seidel: Til Stregen. Bladtegning i Danmark. 2020</ref> Trods nogle medarbejderes [[billedstorm]], som de gav udtryk for med vendingen ”Ligesom Le Monde skal Information slet ikke have illustrationer, tak!”, havde den daglige satire allerede fra den illegale avis haft sit lille, illustrerede åndehul med ’Trolden Teddy’. Trolden, der var tegnet af Gerd Rissel til Aftontidningen, var blevet ansat af [[Børge Outze]] under hans flygtningetid i Sverige.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter-Redaktør-Revser, 2010, s. 464.</ref> Teddy optrådte i mange år fremefter i bladets spalter, og det var ofte en kollektiv opgave at formulere hans satiriske udsagn. Tegneren [[Anton Hansen]], der blev omtalt som den ”sorte satiriker” og ”proletartegner” var før krigen en fejret tegner i Social-Demokraten. Imidlertid meldte han sig straks i maj 1945 til det nystartede ''Information'', hvor han leverede bl.a. en stribe erindringsbilleder fra besættelsestiden med titlen ’Husker De?’ Tre år senere i 1948 gik han til Ekstra-Bladet.<ref>Hanne Abildgaard: Anton Hansen – Mellemkrigstidens sorte satiriker, 2001, s. 373 ff.</ref> I 1950'erne havde avisens bagside politiske satiretegninger af store britiske bladtegnere som [[Michael Cummings]] og [[Carl Giles]]. Tegningerne var indkøbt via syndikat og blev oversat på redaktionen. Den polske immigrant [[Pjotr Baro]] komponerede allerede i 1957 og fem år frem sine surrealistiske og samtidig geometrisk stramme ideogram-illustrationer til avisen. I 1959 og indtil 1964 blev Baros tegninger suppleret af den politiske satiriker PEP, med kunstnernavn fremkaldt af [[Poul Erik Poulsen]]. I årene fra 1962 til 1969 tegnede den nok så ’frække’ og humoristisk syrede multikunstner [[Flemming Quist Møller]] sine mange karakteristiske personer og spidsnæsede personager.<ref>Fl. Quist Møller: ’Rytmeflip og abestreger – et liv i fantasiens tjeneste’, 2011, s. 121 ff.</ref> I en længere periode efter ungdomsoprøret i 1968 var avisen især præget af to indbyrdes helt forskellige tegnere som [[Per Marquard Otzen]], fra 1967 til 2004 og [[Peter Lautrop]], periodevis fra 1967 til 1990.<ref>Claus Seidel m.fl. (red.): ’Avisens Håndskrift 1983-2008’, 2008, s. 22 ff.</ref> Otzens spidse streger med sofistikerede pointer fremstod med sit helt eget univers samtidig med Lautrops naivistiske, fede streg fuld af humor og underfundigheder. [[Flemming Nyborg]] supplerede dem begge med særlig portrætter og teatertegninger i perioden 1966 til 1975. Satirikeren [[Klaus Albrectsen]] nåede gennem ”syv en halv rædselsfulde måneder” i 1972 og 1973 bl.a. at tegne det ikoniske portræt af [[Børge Outze]] på den røde prik.<ref>Klaus Albrectsen: ’Livstegn – en venstrehåndstegners tilbageblik’, 2002, s. 104 ff.</ref> Som en publicistisk Aladdin stiger Outze hyllet i rødt op af et ”I” med cigaren i venstre hånd. I årene fra 1970 til 1982 vikarierede [[Anne-Marie Steen Petersen]] lejlighedsvis for [[Marquard Otzen]], og i sidste halvdel af 1980'erne livede Pernille Kløvedal Helvegs penselstrøg siderne op. I de senere år har især [[Ib Kjeldsmark]]s krøllede surrealisme og [[Mia Mottelson]]s spidse anskueliggørelser af stort og småt skabt Informations modernistiske visuelle særpræg. Kjeldsmark startede på avisen i 2007 og var senere løsere tilknyttet, mens Mottelsen har været ansat fra 2014. Siden 2015 har Christoffer Zieler produceret den ugentlige helsidestegning i weekendtillægget Moderne Tider. ''Information'' har derudover bragt to kendte udenlandske politisk-satiriske tegneserier. Walt Kellys ’Pogo’, som blev oversat af avisens medarbejdere [[Erling Bjøl]] og [[J.B. Holmgaard]], samt [[G.B. Trudeau]]s ’Doonesbury’ i perioden 1974-2018. Grafiske seriemesterværker af bl.a. [[Hugo Pratt]] og [[Jean Giraud]] har løbet som ugeføljetoner, og fødselsattesten for [[Ivar Gjørup]]s underfundigt satiriske dagsstrip ’Egoland’ blev trykt på ''Informations'' avispapir i 1984.<ref>Anders Hjorth-Jørgensen: Carlsens store tegneserieleksikon, 1996.</ref> == Fotografer == Mange markante fotografer har gennem årene fotograferet til ''Information'': Jacob Maarbjerg, Jørgen Ambroos, Leif Grage, [[Gregers Nielsen]], Claus Ørsted, Ebbe Wraae, Søren Hartvig, Ernst Nielsen, Klaus Holsting, Jacob Dall, [[Sofie Amalie Klougart]], Tor Birk Trads, [[Sigrid Nygaard]], Ulrik Hasemann og Gorm Valentin.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=4456 ''Gorm Valentin Biografi'']</ref> == Økonomi == I tiden op til Befrielsen havde flere erhvervsfolk i modstandsbevægelsen lovet at skyde startkapital i det nye dagblad.<ref> Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010,</ref> Uden deres tilsagn ville initiativtagerne næppe have vovet eksperimentet. Men løfterne holdt ikke. Ifølge [[Børge Outze]] overlevede ''Information'' kun, fordi der gik måneder, inden medarbejderne forstod, at den ”cigarkasse”, som de havde sat deres lid til, var tom. I mellemtiden var abonnenterne og løssalgskøberne begyndt at fylde i regnskabet. Ved udgangen af første år lå oplaget på knap 25.000 eksemplarer, heraf 9.300 abonnementer; senere steg abonnementstallet, mens løssalget faldt.<ref> Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010</ref> <ref>[https://www.information.dk/indland/2021/05/laeserne-stroemmer-verdens-undergang-ekstrem-god-information Læserne strømmer til: »Verdens undergang er ekstrem god for Information« | Information<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>I dag 9.11.2021 er Informations oplag på omkring 25.000</ref> ”Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” stod der i mange år under bladhovedet. Med en beskeden annonceportefølje var den nye avis først og fremmest afhængig af læserne. De betalte produktionsomkostningerne, så Information var dyrere end de omnibusaviser, bladet ofte supplerede. Læserne viste også deres offervilje ved adskillige pengeindsamlinger, som reddede avisen gennem flere økonomiske kriser. Men i 1969 var bunden nået, læsernes offervilje rakte ikke længere, og ''Information'' blev for 800.000 kr. overtaget af forlæggeren [[Palle Fogtdal]], hvis forlagshus bl.a. udgav magasinerne ''[[Bo Bedre]]'' og ''[[Eva]]''. Efter godt et år overlod Fogtdal sin aktiemajoritet til ''Informations'' medarbejdere til kurs 10, dvs for 80.000 kr. Det skete efter et møde med [[Børge Outze]] og [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]], der var blevet chefredaktør som 26-årig og i øvrigt årtier senere deltog i endnu en redningsaktion for bladet.<ref>Ole 749 Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 749 og 763</ref> == Læsertal == Ifølge Gallup havde ''Information'' 178.000 ugentlige læsere i 2019. I 2022 var antallet af ugentlige læsere 168.000.<ref>https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf</ref> December 2025 har Information 26.700 abonnenter. <ref>{{Cite web|title=Om Information|url=https://www.information.dk/om-information|website=Information|access-date=2026-01-16|language=da}}</ref> == Medarbejderdemokrati == Begunstiget af tidsånden med blandt andre [[Knud Vilby]] som chefredaktør og [[Steffen Gulmann]] som adm. direktør gik det i 70'erne godt for medarbejderejede ''Information''; både oplaget og annonceindtægterne steg til uvante højder. [[Palle Fogtdal]]s betingelse for at overdrage aktiekapitalen til medarbejderne var at alle – uanset hvor i Huset de arbejdede – fik samme indflydelse. Dermed blev ''Information'' et enestående eksempel på medarbejderindflydelse, som midt i den hjemlige debat om økonomisk demokrati også vakte international opmærksomhed. I begyndelsen var intentionen lige løn til alle, men faglige rettigheder og markedsmekanismen betød, at ligelønsprincippet aldrig blev knæsat. I 1990 ophørte princippet om ligeløn ved overgangen til almindeligt A/S.<ref>Torben Krogh: Information i medarbejdereje. Pressens årbog, 1974, side 39-51. </ref> Efter to årtier med medarbejderdemokratiet, som ofte slog gnister med hyppige redaktørskift, meldte nye vanskeligheder sig. Det blev i 1990 nødvendigt med en aktieudvidelse på 12 mio. kr. og dermed overgang til en mere traditionel virksomhedsstruktur. Men læsernes interesse for avisens ve og vel var intakt, og i 1992 fandt den sidste læserindsamling sted med et resultat på 2,5 mio. kr. Alligevel var udsigterne dystre frem mod årtusindskiftet, indtil det lykkedes den adm. direktør [[Henrik Bo Nielsen]] sammen med flere andre at vinde forståelse for en offentlig bevilling på 30 mio. kr. til hver af de to ”nicheaviser” ''Information'' og ''[[Kristeligt Dagblad]]''. Abonnementsindtægterne er dog fortsat hovedindtægtskilden for dagbladet, og med det brede medieforlig har ''Information'' fra 2014 årligt modtaget ca. 25 mio. kr. i pressestøtte.<ref>[https://slks.dk/omraader/medier/skrevne-medier-trykteweb/redaktionel-produktionsstoette/tilskudsmodtagere/ Tilskudsmodtagere og -ansøgere<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Samarbejdspartnere == Det tætte forhold mellem ''Information'' og læserne blev formaliseret med dannelsen af foreningen ''Informations Venner'' i 1951. Første formand var skuespilleren [[Clara Pontoppidan]] med forfatteren [[Martin A. Hansen]] som næstformand. I den første bestyrelse sad også tidligere minister [[Per Federspiel]], forfatteren [[Karl Bjarnhof]] og generalsekretær [[Børge Lindegaard Olsen]].<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 615</ref> Ligesom avisen har ''Informations Venner'' haft sine op- og nedture. I løbet af 2023 er foreningen vokset til 459 medlemmer og er meget aktiv som arrangør af læsermøder med bl.a. bladets medarbejdere, rundvisninger på avisen, økonomiske tilskud til reportagerejser, støtte til forlagets bogudgivelser og hjælp med praktiske opgaver. Aktiviteterne kan følges på ''Informations Venners'' hjemmeside.<ref name="autogeneret2">https://www.informations-venner.dk</ref> Venneforeningen<ref>{{Cite web|title=Informations Venner|url=https://informations-venner.dk/|website=Informations Venner|access-date=2026-01-16|language=da}}</ref> har en aktiepost på nominelt 964.700 kr (31.12.2025). Det er knap 8 pct. af aktiekapitalen i ''Dagbladet Information'' og giver foreningen mange stemmer på bladets generalforsamling.<ref name="autogeneret2" /> Foreningens formand er [[Christian S. Nissen]].<ref name="autogeneret2" /> == Chefredaktører == {{Delkol|colwidth=3}} * [[1945]]-1980: [[Børge Outze]] * [[1945]]: [[Ebbe Munck]] * [[1945]]-1948: [[Ole Killerich]] * [[1946]]-1947: [[Sten de Hemmer Gudme]] * [[1946]]-1965: [[Erik Seidenfaden]] * [[1958]]-1959: [[Knud Bidstrup]] * [[1960]]-1966: [[Hans Edvard Teglers]] * [[1964]]-1965: [[Ole Bernt Henriksen]] * [[1966]]-[[1968]]: [[Ejvind Larsen]] * [[1967]]-1970: [[David Jens Adler]] * [[1969]]-1972: [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]] * [[1972]]-1975: [[Knud Vilby]] * [[1975]]-1977: [[Bente Hansen]] * [[1975]]-1977: [[Erik Meier Carlsen]] * [[1975]]-1977: [[Philip Lauritzen]] * [[1977]]-1979: [[Hans Meier]] * [[1977]]-1979: [[Knud Vilby]] * [[1977]]-1978: [[Kai Selliken]] * [[1979]]-1983: [[Povl Høst-Madsen]] * [[1979]]-[[1983]]: [[Ejvind Larsen]] * [[1984]]-1987: [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]] * [[1984]]-1987: [[Vibeke Sperling]] * [[1987]]-1990: [[Peter Wivel]] * [[1987]]-1990: [[Lars Hedegaard]] * [[1990]]-1992: [[Carsten Steno]] * [[1990]]-1994: [[Lasse Ellegaard]] * [[1992]]-1994: [[Per Knudsen]] (stedfortrædende) * [[1994]]-1996: [[Georg Metz]]<ref name="chefnote"/> * [[1995]]-2002: [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]<ref name="chefnote"/> * [[1996]]-[[2001]]: [[Jacob Mollerup]]<ref name="chefnote">I perioden 1995-2001 havde avisen flere samtidige chefredaktører</ref> * 2001: [[Anders Jerichow]], Michael Jarlner * [[2002]]-2004: [[David Trads]] * 2004: [[Henrik Bo Nielsen]] (konstitueret) * [[2004]]-2010: [[Palle Weis]] * [[2010]]: [[Bent Winther]] (konstitueret) * [[2010]]-2016: [[Christian Jensen (journalist født 1972)|Christian Jensen]] * [[2015]]: [[Troels Behrendt Jørgensen]] (2016 konstitueret) * [[2016]]: [[Lotte Folke Kaarsholm]] (konstitueret) * [[2016]]- : [[Rune Lykkeberg]] (ansvarshavende) * [[2023]]-: [[Anton Geist]] (journalistisk) {{Delkolend}} == Direktører == {{Delkol|colwidth=3}} * [[1945]]-1967: [[Robert Holmberg]] * [[1967]]-1968: [[David Jens Adler]] * [[1969]]: [[Palle Fogtdal]] * [[1969]]-1972: Poul Petersen * [[1973]]-1976: [[Steffen Gulmann]] * [[1976]]: [[Knud Vilby]] * [[1976]]-1977: [[Finn Kern Hansen]] * [[1978]]-1984: [[Kjeld Lucas]] * [[1985]]-1986: [[Anita Eldam]] * [[1986]]-1987: [[Jørgen Westergaard]] * [[1987]]: [[Robert Lindholm]] * [[1987]]-1989: [[Anne-Marie Blixencrone-Møller]] * [[1989]]: [[Søren Voulund]] * [[1990]]-1992: [[Carsten Steno]] * [[1992]]-2007: [[Henrik Bo Nielsen]] * [[2007]]-2010: [[Morten Hesseldahl]] * [[2010]]: [[Karin Petersen]] (konstitueret) * [[2010]]-2016: [[Mette Davidsen-Nielsen]] * 2016 - : [[Stine Carsten Kendal]] {{Delkolend}} <!--== Tegnere == *[[1967]]-1969: [[Per Marquard Otzen]] *[[1972]]-1973: [[Klaus Albrectsen]] *[[1973]]-1974: [[Per Marquard Otzen]] *[[1968]]-1998: [[Peter Lautrop]]--> == Bestyrelsesformænd == * [[1945]]: Landsretssagfører [[Henning Sally]] * [[1945]]-1958: Professor, dr.med. [[Erik Husfeldt]] * [[1958]]-1959: Direktør [[Viggo Villadsen]] * [[1959]]-1961: Redaktør [[Roger Nielsen]] * [[1961]]-1965: Professor, dr.med. [[Erik Husfeldt]] * [[1965]]-1969: Landsretssagfører [[Jan Schultz-Lorentzen]] * [[1970]]-1972: Redaktør [[Knud Vilby]] * [[1972]]-1976: Typograf [[Arne Frederiksen]] * [[1976]]-1977: Journalist [[Hans Meier]] * [[1977]]-1985: Typograf [[Villy Brandt Nielsen]] * [[1986]]-1987: Redaktør [[Knud Vilby]] * [[1987]]-1989: Korrekturlæser [[Søren Voulund]] * [[1989]]-1991: Direktør [[Steen Danø]] * [[1991]]-2011: Direktør [[Torben Möger Pedersen]] * [[2011]]-: Direktør [[Lasse Bolander]]<ref>[https://www.information.dk/bestyrelse-direktion Bestyrelse og direktion | Information<!-- Botgenereret titel -->]</ref> <!--== Medarbejdere der har modtaget [[Cavlingprisen]] == * [[1970]]: [[Leif Blædel]]: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970) * [[1971]]: [[Torgny Møller]]: Ulykken på Lindø-værftet med perspektiv for behandling af arbejdsmiljøet generelt (1971) * [[1980]]: [[Hanne Dam]]: Fornyelse af journalistikken om kvindepolitiske emner (1980) * [[1986]]: [[Alex Frank Larsen]]: LSD-behandlingen af patienter, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986) * [[2003]]: [[Charlotte Aagaard]] og [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (2003) * [[2011]]: [[Anton Geist]] og [[Ulrik Dahlin]]: Afdækning af statsløsesagen (2011)--> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Erik Lund: ''Fire millioner frie ord: det illegale nyhedsbureau "Information" august 1943 – maj 1945'', Århus, 1970 (se også [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32128/61984 Anmeldelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160416045029/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32128/61984 |date=16. april 2016 }} i ''Historisk Tidsskrift'', bind 12. række, 6 (1973) - 1-2 ved historikeren [[Aage Trommer]]) * Erik Lund & Inge Primstad (red.): ''På nært hold af Information 1943-1993'', Informations Forlag & Informations Venner, 1993. {{ISBN|87-984125-1-5}}. * Helle Schøler Kjær (red.): ''Hele verden forfra. Dagbladet Information 1993-2018.'' Informations Forlag & Informations Venner. 2018. {{ISBN|9788775146833}}. * Erik Lund og Jakob Nielsen: ''Journalisten der snød Gestapo – Historien om Børge Outze og den illegale presse'' (Informations Forlag 2008). {{ISBN|9788775144747}}. * Ole Lange & Alex Frank Larsen: ''OUTZE, en biografi'' (Informations Forlag 2010). {{ISBN|9788775142033}}. * J.B. Holmgård, Palle Koch, Erik Lund: ''Børge Outzes journalistik 1-3'' (Informations Forlag 1980 og 1981). {{ISBN|8787498952}}. * Mads Lange: ''Dagbladet Information 1945-70. En historie om uafhængighed, pengemangel og økonomisk letsind'' (Historiespeciale RUC 1996) * Erik Nørgaard: ''Gyldne tider. I skyggen af Outze og Seidenfaden'' (Gyldendal 2006 ). {{ISBN|8702043947}}. * Børge Outze og Erik Seidenfaden: ''Spidser'' (I kommission hos Gyldendal 1948). * Børge Outze: ''Sådan begyndte det – Fra illegalt nyhedsbureau til uafhængig avis'', Fogtdals Bøger, 1970. {{ISBN|87-427-7766-6}}. * [http://www.informations-venner.dk/litteraturliste/ ''Informations Venner''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160530063649/http://www.informations-venner.dk/litteraturliste/ |date=30. maj 2016 }} har listen over den fag- og skønlitteratur, som omhandler avisen * [http://museum.odense.dk/samlinger/ ''Informations arkiv''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160516200346/http://museum.odense.dk/samlinger |date=16. maj 2016 }} befinder sig på ''[[Mediemuseet]]'' i ''[[Odense]]'' (Klik på "Mediehistoriske Samlinger", klik på "Søg", klik på "Arkivalier", Skriv 01135* i feltet "Arkivnummer". NB Stjernen er vigtig.) == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Information (Danish newspaper)}} * [https://information.dk/ ''Dagbladet Information''], avisens hjemmeside * [http://informations-venner.dk/ Informations Venner] * [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/list/doms_newspaperAuthority%3Auuid%3Aa3ff23e2-909b-478b-852b-ebbaeaadb071 Digitaliserede udgaver af ''Dagbladet Information'' i Mediestream] * [http://dedanskeaviser.dk/newspapers/1-233 Læs om ''Dagbladet Information'' i opslagsværket "De Danske Aviser"] {{-}} {{Navboks danske aviser}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Aviser fra Danmark|Information, Dagbladet]] [[Kategori:Aviser på dansk]] [[Kategori:Etableret i 1945|Information, Dagbladet]] 08fp62vk10ck7sssmq25kipai68f2xy 12274475 12274326 2026-05-07T17:47:55Z Hjart 190510 Tilføjede [[Kategori:Dagbladet Information]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274475 wikitext text/x-wiki {{Infoboks avis | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | billede = | billedtekst = | type = | hovedsæde = | ejere = Aktieselskab | grundlagt = | nedlagt = | udgiver = | redaktør = | politik = | format = | sprog = | oplag = | ISSN = | cvr = | hjemmeside = }} '''''Dagbladet Information''''', i daglig tale og grafisk præsentation ofte blot '''''Information''''', er en dansk [[avis]] som udspringer af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsens]] [[illegalt blad|illegale presse]] under [[Danmarks besættelse]]<ref>[http://www.illegalpresse.dk/images/information/Samlet%20indeks%20Information.pdf Information] : august 1943 - maj 1945. Richard Levin , Sixtus, 1976-1978. 15 bd.</ref>. Avisen har en rolle som en nicheavis og har en læserskare, hvor 56 procent (2001) har en højere uddannelse.<ref name="Læsere">{{cite web | last=Mollerup | first=Jacob | title=Danmarks travleste læsere | website=Information | date=11. maj 2017 | url=https://www.information.dk/2001/01/danmarks-travleste-laesere | language=da | access-date=13. maj 2024}}</ref> Avisen blev grundlagt i august 1943 af modstandsmanden og journalisten [[Børge Outze]] som et nyhedsbureau for den illegale presse, og den blev efterhånden en vigtig kilde for udenlandske medier til nyheder fra Danmark. [[BBC]]'s udsendelser på dansk under krigen, der blev hørt flittigt i Danmark, blev også baseret på nyheder fra ''Information''.<ref name=lex/> Ved [[Befrielsen]] 5. maj 1945 grundlagde Outze avisen på ny som et officielt dagblad i den nazistiske avis ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' tidligere lokaler og trykkeri i [[Store Kongensgade]], hvor Information stadig holder til.<ref>https://www.information.dk</ref> I redaktørerne Børge Outzes og [[Erik Seidenfaden]]s tid var den berømt for sine [[Leder (journalistik)|ledere]] og fik en indflydelse, som var større, end det beskedne oplagstal umiddelbart tydede på. I 1970-1986 var avisen medarbejderejet med en stærkt samfundskritisk profil i tiden efter [[ungdomsoprøret]]. Avisen spillede ikke mindst en rolle som debatforum for den danske [[venstrefløj]]. Siden 1986 har avisen tilstræbt en bredere profil med vægt på analytisk journalistik. Siden 1. august 2016 har [[Rune Lykkeberg]] været ansvarshavende chefredaktør på Information. Han afløste [[Christian Jensen (journalist, født 1972)|Christian Jensen]].<ref name="politiken">{{Kilde nyheder |title=Christian Jensen bliver ny chefredaktør på Politiken |first=Jakob |last=Nielsen |url=http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3180405/christian-jensen-bliver-ny-chefredaktoer-paa-politiken/ |newspaper=Politiken |date=28. april 2016|accessdate=4. maj 2016|archivedate=4. maj 2016|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160504130452/http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3180405/christian-jensen-bliver-ny-chefredaktoer-paa-politiken/}}</ref><ref name=pressemeddelelse>{{cite press release |title=Christian Jensen stopper som chefredaktør på Information |publisher=Information |date=28. april 2016 |url=https://www.information.dk/2016/04/christian-jensen-stopper-chefredaktoer-paa-information |language=dansk |accessdate=4. maj 2016 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20160429125819/https://www.information.dk/2016/04/christian-jensen-stopper-chefredaktoer-paa-information |archivedate=29. april 2016}}</ref> [[Anton Geist]] har siden september 2023 været journalistisk chefredaktør. Informations oplag var i december 2025 på 26.700 abonnenter. Mængden af abonnenter, der modtager Information rent digitalt, er på 12.000, mens ca. 6.00 modtager papiravis hele ugen og 9.000 er weekendabonnenter. Gennemsnitligt var 275.000 brugere forbi Information i 2024. <ref>https://www.information.dk/om-information</ref> == Særpræg == [[Fil:Dagbladet Information (54955780580).jpg|thumb|Informations stand ved Bogforum 2025]] ''Information'' betegnes ofte sammen med ''[[Kristeligt Dagblad]]'', ''[[Dagbladet Børsen]]'' og ''[[Weekendavisen]]'' som en af Danmarks fire nicheaviser.<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article5165219.ece Nicheaviser læses af flere. Mediawatch.dk 4. maj 2009.]</ref><ref>[https://journalisten.dk/analyse-af-laesertal-laer-af-nicherne/ Analyse af læsertal: Lær af nicherne. Artikel på Journalisten.dk 6. september 2018.]</ref> Lige fra starten er læserne i høj grad kommet fra de højere uddannelses- og socialgrupper og har således talt mange akademikere, skolelærere og studerende.<ref>[http://dedanskeaviser.dk/newspapers/1-233 Dagbladet Information. Dedanskeaviser.dk, besøgt 28. august 2021.]</ref> I Børge Outzes og Erik Seidenfadens tid som avisens redaktører var avisens ledere et vigtigt element, som gav ''Information'' en gennemslagskraft, der var langt større, end dens beskedne oplagstal i sig selv berettigede til. I perioden 1970-1986, hvor avisen var medarbejderejet, havde den en stærkt samfundskritisk profil, hvor bl.a. uddannelses- og miljøforhold var to højtprioriterede områder, og avisen i høj grad fungerede som et pluralistisk forum for debatten på den danske [[venstrefløj]]. Siden 1986, hvor ledelsesforholdene igen blev mere traditionelle, har avisen forsøgt at skabe sig en bredere profil med vægt på analytisk journalistik.<ref name=lex>{{Cite DSD|Information_-_avis|forfatter=Anders Krarup|forfatter2=[[Erik Lund (skolemand)|Erik Lund]]|forfatter3=Jette Drachmann Søllinge|hentet=2026-01-12}}</ref> I 2020 fortalte chefredaktøren Rune Lykkeberg, at avisens målsætning var at være en væsentlighedsavis, der var forpligtet på store dagsordener som magtudøvelse, [[økonomi]] og klimaproblemer, hvilket indimellem førte til et fravalg af den almindelige nyhedsdækning. Samtidig mente han, at avisen burde være aktivistisk eksempelvis i forhold til klimaspørgsmålet som en naturlig fortsættelse af avisens tidligere engagement i modstandsbevægelsen og [[studenteroprøret]].<ref>[https://journalisten.dk/boerges-avis-er-blevet-akademisk/ Information 75 år: Børges avis er blevet akademisk. Artikel på Journalisten.dk 5. maj 2020.]</ref> I 2001 foretog [[TNS Gallup|Gallup]] en analyse af Informations læsere sammenlignet med befolkningen og med andre avisers læsere. ''Information'' var den avis, der havde forholdsvis flest højtuddannede læsere. 56 % af læserne havde således en høj uddannelse, mens det samme kun gjaldt for 22 % af befolkningen. For de to andre aviser, der kom tættest på, ''Weekendavisen'' og ''Politiken'', var procentdelen henholdsvis 47 og 42 %. Ifølge analysen var ''Information''s læsere relativt venstreorienterede; kun knap en fjerdedel støttede partier til højre for [[Socialdemokratiet]]. Læserne var de mest kulturforbrugende blandt alle avisers læsere. En tiendedel af læserne angav således, at de hver måned så en kunstudstilling, mens tallet for befolkningen var 1-2 %. Igen var tallene for ''Politiken''s og ''Weekendavisen''s læsere tæt på, men lidt lavere end Informationslæserne. Dog lyttede ''Information''s læsere lidt mindre til rock- og popmusik end både ''Politiken''s læsere og hele befolkningen. 86 % af ''Information''s læserskare havde i 2001 daglig adgang til internettet, hvor det på det tidspunkt kun gjaldt 51 % af hele befolkningen.<ref>[https://www.information.dk/2001/01/danmarks-travleste-laesere Danmarks travleste læsere. Artikel i Information 13. januar 2001.]</ref> == Begyndelse == Befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag det illegale nyhedsbureau ''Information'' ind i nazistiske ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger ''[[Børge Outze]]'' sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.<ref>Børge Outze: Sådan begyndte det 1970, side 28-33</ref> ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' medarbejdere var flygtet, men tilbage i byen hærgede nazistiske restgrupper, blandt andre snigskytter, som fra genbo-ejendommen skød tværs over gaden ind gennem redaktionens vinduer. Den første udgave af avisen ''Information'' – to sider i broadsheet format – blev skrevet af medarbejdere liggende på gulvet, i ly under vinduerne. Det var fra samme kontor, [[Børge Outze]] stillede en af sine første lederartikler til det nærliggende Amalienborg, for ”det hørte med til godt naboskab at fortælle Kongehuset, at der var kommet nye lejere i St. Kongensgade nr. 40”. Kong [[Christian X]] kvitterede ved at udfylde en af bladets første abonnementskuponer. Og ''Information'' var retmæssig lejer, for måneder før aktionen havde Outzes nære allierede, landsretssagfører Henning Sally fra modstandsgruppen [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]], sørget for de juridiske formaliteter, bl.a. lejekontrakten.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 372 og side 382-383</ref> Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning ikke. [[Dansk Samling]]s gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings ''[[Morgenbladet (partiavis)|Morgenbladet]]'' udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, hvorimod ''Informations'' oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen.{{kilde mangler|dato=juni 2020}} I dag, trekvart århundrede senere, eksisterer avisen dog fortsat. == Formål == I ''Informations'' formålsparagraf (1945) hedder det bl.a.: ''”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”''<ref>[https://www.information.dk/vedtaegter Informations hjemmeside, besøgt 29. august 2021.]</ref> == Journalistik == ''Information'' med den karakteristiske røde prik over i´et, designet inden Befrielsen, var den borgerlige modstandsbevægelses avis. Den kommunistiske pendant, som også havde kig på ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning, flyttede med dagbladet [[Land og Folk]] ind i [[DKP]]s bygning lige om hjørnet i Dr. Tværgade. Information bevarede fra første dag sin uafhængighed af partipolitik, også da lederen af den socialdemokratisk orienterede Ringen, medlem af [[Frihedsrådet]] og af Befrielsesregeringen [[Frode Jakobsen]], overlod selskabet bag avisen Ringens overskydende kapital. Også senere, da bladet kom tæt på tidl. [[finansminister]] og senere [[OECD]]-generalsekretær [[Thorkil Kristensen]], som i 1960 brød med Venstre og en overgang overvejede ny partidannelse.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 659</ref> <ref>{{Cite DSD|Thorkil Kristensen|forfatter=[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]|hentet=2026-01-12}}</ref> Inspireret af britisk dagspresse gjorde ''Information'' meget ud af debatstoffet i form af læserbreve, hvor der blev lagt vægt på, at også folk med en anden holdning end avisens kunne komme til orde. Ligeledes efter britisk mønster blev avisens lederartikler signeret, og [[Børge Outze]]s signatur, lille o, og medredaktøren [[Erik Seidenfaden]]s lille s, fik nærmest kultstatus hos læserne. De signerede ledere betød også, at øvrige lederskribenter kunne boltre sig frit. I flere tilfælde førte det til modstridende synspunkter i samme dags forside- og bagsideleder, f.eks. under EF/EU-debatten fra begyndelsen af 1970´erne. Men først, når signaturen lille o havde sat sit aftryk, var det bladets ”officielle” linje.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 450</ref> Holdningsskiftet fra borgerlig modstandsavis til centrum-venstre opinionen begyndte langsomt i 60´erne med en række især yngre medarbejderes tætte dækning af bl.a. atommarcherne fra Holbæk til København, slumstormerne og mange andre græsrodsbegivenheder kulminerende med studenteroprøret i 1968 og Kvindebevægelsen i 1970'erne.<ref>{{Cite DSD|kvindebevægelsen|forfatter=[[Drude Dahlerup]]|hentet=2026-01-12}}</ref> [[Børge Outze]] og [[Erik Seidenfaden]] var fra [[NATO]]-medlemskabet i 1948 stærke tilhængere af forsvarsalliancen. Seidenfaden forlod bladet i 1965, og Outzes overordnede synspunkt var, at medarbejderne uanset hans egne meninger tegnede den daglige avis. Først en halv snes år efter den ”gryende bladrevolution” i St. Kongensgade 40, førte optrapningen af [[Vietnamkrigen]] og det USA-støttede militærkup i [[Chile]] d. 11. september 1973 til et kursskifte, signeret lille o, hvorefter avisen i en årrække var venstreorienteret. Det er fortsat journalisterne, som dagligt præger avisens retning. Det er illustreret med emner, hvis behandling har givet en række medarbejdere [[Cavlingprisen]]:<ref name="autogeneret1">[https://journalistforbundet.dk/tidligere-cavlingprisvindere Cavlingprisvindere – Se listen over tidligere prismodtagere<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Leif Blædel]]: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970)<ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=leifblaedel|titel=Leif Blædel}}</ref> * [[Torgny Møller]]: Ulykken på [[Lindøværftet]] med perspektiv for behandling af [[arbejdsmiljø]]et generelt (1971)<ref name="autogeneret1" /> * [[Hanne Dam]]: Fornyelse af [[journalistik]]ken om kvindepolitiske emner (1980)<ref>[https://journalisten.dk/cowgirls-cavling/ Cowgirls Cavling - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Alex Frank Larsen]]: [[LSD]]-behandlingen af [[patient]]er, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986)<ref>{{Cite web |url=https://www.forlagetvandkunsten.dk/111970/ |title=Forlaget Vandkunsten - Alex Frank Larsen<!-- Botgenereret titel --> |access-date=18. november 2022 |archive-date=18. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221118110824/https://www.forlagetvandkunsten.dk/111970/ |url-status=dead }}</ref> * [[Charlotte Aagaard]] og [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i [[Irakkrigen]] (2003)<ref>[https://journalisten.dk/pressens-minister-svarer-ikke/ Pressens minister svarer ikke - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Ulrik Dahlin]] og [[Anton Geist]]: Afdækning af [[statsløsesagen]] (2011)<ref>{{Cite web |url=https://journalistforbundet.dk/cavling-prisen-2011-til-information |title=Cavling-prisen 2011 til Information<!-- Botgenereret titel --> |access-date=18. november 2022 |archive-date=18. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221118110821/https://journalistforbundet.dk/cavling-prisen-2011-til-information |url-status=dead }}</ref> * [[Sebastian Gjerding]] og [[Lasse Skou Andersen]]: Artikelserie om dansk eksport af komponenter til [[Israel]]s [[kampfly]] i samarbejde med Danwatch<ref>{{Cite web|title=Danwatch – Undersøgende journalistik|url=https://danwatch.dk/|website=Danwatch|access-date=2026-01-17|language=da-DK}}</ref> ved Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard (2026) <ref>{{Cite web|title=Information vinder Cavlingprisen: »Et vigtigt bidrag til danmarkshistorien«|url=https://www.information.dk/2026/01/information-vinder-cavlingprisen-vigtigt-bidrag-danmarkshistorien|website=[[Information (avis)|Information]]|date=2026-01-09|access-date=2026-01-12|language=da|author=Kristian Villesen|author2=Mathias Sindberg}}</ref> <ref>{{Cite web|title=Information og Danwatch vinder Cavlingprisen|url=https://journalisten.dk/information-og-danwatch-vinder-cavlingprisen/|website=Journalisten|date=2026-01-09|access-date=2026-01-13|language=da|first=Sebastian|last=Goos}}</ref> Overgangen til [[medarbejder]]eje i 1970 (se afsnittet Medarbejderdemokratiet) påvirkede i den følgende snes år ''Informations'' indre liv, men ikke spalterne, for medarbejderdemokratiet var en naturlig fortsættelse af bladets tradition for uafhængighed med plads til frie ord. I de følgende årtier gik det op og ned for avisen, som i [[1970'erne]] tangerede et oplag på 40.000 eksemplarer. <!--[[Fil:Christian Jensen og Mette Davidsen-Nielsen, Folkemødet 2015.jpg|thumb|[[Christian Jensen (journalist, født 1972)|Christian Jensen]] og [[Mette Davidsen-Nielsen]] under en af Informations endagsbusture til [[Folkemødet]] 2015.]]--> I de senere mange år har samarbejde på tværs af redaktioner og på tværs af husets øvrige afdelinger været en afgørende forudsætning for de resultater, Information opnåede i perioden med [[Mette Davidsen-Nielsen]] som administrerende direktør og Christian Jensen som ansvarshavende chefredaktør. De to arbejdede tæt sammen om såvel redaktionelle som kommercielle tiltag, hvilket medvirkede til at skabe en ny form for aktivisme og projektsamarbejde internt og eksternt omkring nicheområder som [[uddannelse]] og [[grøn omstilling|den grønne omstilling]]. Bladhuset er blevet åbnet ved at invitere til læserarrangementer, afholde åbne redaktionsmøder og lade eksterne - bl.a. et hold flygtninge - skrive avisen for en dag.<ref>Information fredag 9.10.2015</ref> <ref> Artikel af Troels Behrendt Jørgensen, Information 13.10,2015</ref> Information har også lagt vægt på undersøgende og magtkritisk journalistik, bl.a. ved at udnytte en privilegeret adgang til såvel [[Wikileaks]]-dokumenterne som [[NSA]]-lækagen til længere artikelserier.<ref>Information sept-okt. 2013</ref> <ref>Information 21.9.2013</ref> <ref>Information 30.1.2014</ref> Hver [[fredag]] udkommer avisen med 4 sektioner og 88 sider som Weekendavis: første sektion, Kultur, Bogtillæg og Moderne Tider. Information samarbejder redaktionelt med den britiske avis ''[[The Guardian]]'' og dens søndagsavis ''[[The Observer]]''.<ref>Information har ifølge avisens ledelse 8.11.2021 en [[syndikering]]saftale med den britiske avis The Guardian</ref> == Tegnere == En stribe af det [[20. århundrede]]s bedste danske bladtegnere har suppleret ''Informations'' ’frie ord’ med lige så ’frie’ streger.<ref>Claus Seidel: Til Stregen. Bladtegning i Danmark. 2020</ref> Trods nogle medarbejderes [[billedstorm]], som de gav udtryk for med vendingen ”Ligesom Le Monde skal Information slet ikke have illustrationer, tak!”, havde den daglige satire allerede fra den illegale avis haft sit lille, illustrerede åndehul med ’Trolden Teddy’. Trolden, der var tegnet af Gerd Rissel til Aftontidningen, var blevet ansat af [[Børge Outze]] under hans flygtningetid i Sverige.<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter-Redaktør-Revser, 2010, s. 464.</ref> Teddy optrådte i mange år fremefter i bladets spalter, og det var ofte en kollektiv opgave at formulere hans satiriske udsagn. Tegneren [[Anton Hansen]], der blev omtalt som den ”sorte satiriker” og ”proletartegner” var før krigen en fejret tegner i Social-Demokraten. Imidlertid meldte han sig straks i maj 1945 til det nystartede ''Information'', hvor han leverede bl.a. en stribe erindringsbilleder fra besættelsestiden med titlen ’Husker De?’ Tre år senere i 1948 gik han til Ekstra-Bladet.<ref>Hanne Abildgaard: Anton Hansen – Mellemkrigstidens sorte satiriker, 2001, s. 373 ff.</ref> I 1950'erne havde avisens bagside politiske satiretegninger af store britiske bladtegnere som [[Michael Cummings]] og [[Carl Giles]]. Tegningerne var indkøbt via syndikat og blev oversat på redaktionen. Den polske immigrant [[Pjotr Baro]] komponerede allerede i 1957 og fem år frem sine surrealistiske og samtidig geometrisk stramme ideogram-illustrationer til avisen. I 1959 og indtil 1964 blev Baros tegninger suppleret af den politiske satiriker PEP, med kunstnernavn fremkaldt af [[Poul Erik Poulsen]]. I årene fra 1962 til 1969 tegnede den nok så ’frække’ og humoristisk syrede multikunstner [[Flemming Quist Møller]] sine mange karakteristiske personer og spidsnæsede personager.<ref>Fl. Quist Møller: ’Rytmeflip og abestreger – et liv i fantasiens tjeneste’, 2011, s. 121 ff.</ref> I en længere periode efter ungdomsoprøret i 1968 var avisen især præget af to indbyrdes helt forskellige tegnere som [[Per Marquard Otzen]], fra 1967 til 2004 og [[Peter Lautrop]], periodevis fra 1967 til 1990.<ref>Claus Seidel m.fl. (red.): ’Avisens Håndskrift 1983-2008’, 2008, s. 22 ff.</ref> Otzens spidse streger med sofistikerede pointer fremstod med sit helt eget univers samtidig med Lautrops naivistiske, fede streg fuld af humor og underfundigheder. [[Flemming Nyborg]] supplerede dem begge med særlig portrætter og teatertegninger i perioden 1966 til 1975. Satirikeren [[Klaus Albrectsen]] nåede gennem ”syv en halv rædselsfulde måneder” i 1972 og 1973 bl.a. at tegne det ikoniske portræt af [[Børge Outze]] på den røde prik.<ref>Klaus Albrectsen: ’Livstegn – en venstrehåndstegners tilbageblik’, 2002, s. 104 ff.</ref> Som en publicistisk Aladdin stiger Outze hyllet i rødt op af et ”I” med cigaren i venstre hånd. I årene fra 1970 til 1982 vikarierede [[Anne-Marie Steen Petersen]] lejlighedsvis for [[Marquard Otzen]], og i sidste halvdel af 1980'erne livede Pernille Kløvedal Helvegs penselstrøg siderne op. I de senere år har især [[Ib Kjeldsmark]]s krøllede surrealisme og [[Mia Mottelson]]s spidse anskueliggørelser af stort og småt skabt Informations modernistiske visuelle særpræg. Kjeldsmark startede på avisen i 2007 og var senere løsere tilknyttet, mens Mottelsen har været ansat fra 2014. Siden 2015 har Christoffer Zieler produceret den ugentlige helsidestegning i weekendtillægget Moderne Tider. ''Information'' har derudover bragt to kendte udenlandske politisk-satiriske tegneserier. Walt Kellys ’Pogo’, som blev oversat af avisens medarbejdere [[Erling Bjøl]] og [[J.B. Holmgaard]], samt [[G.B. Trudeau]]s ’Doonesbury’ i perioden 1974-2018. Grafiske seriemesterværker af bl.a. [[Hugo Pratt]] og [[Jean Giraud]] har løbet som ugeføljetoner, og fødselsattesten for [[Ivar Gjørup]]s underfundigt satiriske dagsstrip ’Egoland’ blev trykt på ''Informations'' avispapir i 1984.<ref>Anders Hjorth-Jørgensen: Carlsens store tegneserieleksikon, 1996.</ref> == Fotografer == Mange markante fotografer har gennem årene fotograferet til ''Information'': Jacob Maarbjerg, Jørgen Ambroos, Leif Grage, [[Gregers Nielsen]], Claus Ørsted, Ebbe Wraae, Søren Hartvig, Ernst Nielsen, Klaus Holsting, Jacob Dall, [[Sofie Amalie Klougart]], Tor Birk Trads, [[Sigrid Nygaard]], Ulrik Hasemann og Gorm Valentin.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=4456 ''Gorm Valentin Biografi'']</ref> == Økonomi == I tiden op til Befrielsen havde flere erhvervsfolk i modstandsbevægelsen lovet at skyde startkapital i det nye dagblad.<ref> Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010,</ref> Uden deres tilsagn ville initiativtagerne næppe have vovet eksperimentet. Men løfterne holdt ikke. Ifølge [[Børge Outze]] overlevede ''Information'' kun, fordi der gik måneder, inden medarbejderne forstod, at den ”cigarkasse”, som de havde sat deres lid til, var tom. I mellemtiden var abonnenterne og løssalgskøberne begyndt at fylde i regnskabet. Ved udgangen af første år lå oplaget på knap 25.000 eksemplarer, heraf 9.300 abonnementer; senere steg abonnementstallet, mens løssalget faldt.<ref> Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010</ref> <ref>[https://www.information.dk/indland/2021/05/laeserne-stroemmer-verdens-undergang-ekstrem-god-information Læserne strømmer til: »Verdens undergang er ekstrem god for Information« | Information<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>I dag 9.11.2021 er Informations oplag på omkring 25.000</ref> ”Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” stod der i mange år under bladhovedet. Med en beskeden annonceportefølje var den nye avis først og fremmest afhængig af læserne. De betalte produktionsomkostningerne, så Information var dyrere end de omnibusaviser, bladet ofte supplerede. Læserne viste også deres offervilje ved adskillige pengeindsamlinger, som reddede avisen gennem flere økonomiske kriser. Men i 1969 var bunden nået, læsernes offervilje rakte ikke længere, og ''Information'' blev for 800.000 kr. overtaget af forlæggeren [[Palle Fogtdal]], hvis forlagshus bl.a. udgav magasinerne ''[[Bo Bedre]]'' og ''[[Eva]]''. Efter godt et år overlod Fogtdal sin aktiemajoritet til ''Informations'' medarbejdere til kurs 10, dvs for 80.000 kr. Det skete efter et møde med [[Børge Outze]] og [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]], der var blevet chefredaktør som 26-årig og i øvrigt årtier senere deltog i endnu en redningsaktion for bladet.<ref>Ole 749 Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 749 og 763</ref> == Læsertal == Ifølge Gallup havde ''Information'' 178.000 ugentlige læsere i 2019. I 2022 var antallet af ugentlige læsere 168.000.<ref>https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf</ref> December 2025 har Information 26.700 abonnenter. <ref>{{Cite web|title=Om Information|url=https://www.information.dk/om-information|website=Information|access-date=2026-01-16|language=da}}</ref> == Medarbejderdemokrati == Begunstiget af tidsånden med blandt andre [[Knud Vilby]] som chefredaktør og [[Steffen Gulmann]] som adm. direktør gik det i 70'erne godt for medarbejderejede ''Information''; både oplaget og annonceindtægterne steg til uvante højder. [[Palle Fogtdal]]s betingelse for at overdrage aktiekapitalen til medarbejderne var at alle – uanset hvor i Huset de arbejdede – fik samme indflydelse. Dermed blev ''Information'' et enestående eksempel på medarbejderindflydelse, som midt i den hjemlige debat om økonomisk demokrati også vakte international opmærksomhed. I begyndelsen var intentionen lige løn til alle, men faglige rettigheder og markedsmekanismen betød, at ligelønsprincippet aldrig blev knæsat. I 1990 ophørte princippet om ligeløn ved overgangen til almindeligt A/S.<ref>Torben Krogh: Information i medarbejdereje. Pressens årbog, 1974, side 39-51. </ref> Efter to årtier med medarbejderdemokratiet, som ofte slog gnister med hyppige redaktørskift, meldte nye vanskeligheder sig. Det blev i 1990 nødvendigt med en aktieudvidelse på 12 mio. kr. og dermed overgang til en mere traditionel virksomhedsstruktur. Men læsernes interesse for avisens ve og vel var intakt, og i 1992 fandt den sidste læserindsamling sted med et resultat på 2,5 mio. kr. Alligevel var udsigterne dystre frem mod årtusindskiftet, indtil det lykkedes den adm. direktør [[Henrik Bo Nielsen]] sammen med flere andre at vinde forståelse for en offentlig bevilling på 30 mio. kr. til hver af de to ”nicheaviser” ''Information'' og ''[[Kristeligt Dagblad]]''. Abonnementsindtægterne er dog fortsat hovedindtægtskilden for dagbladet, og med det brede medieforlig har ''Information'' fra 2014 årligt modtaget ca. 25 mio. kr. i pressestøtte.<ref>[https://slks.dk/omraader/medier/skrevne-medier-trykteweb/redaktionel-produktionsstoette/tilskudsmodtagere/ Tilskudsmodtagere og -ansøgere<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Samarbejdspartnere == Det tætte forhold mellem ''Information'' og læserne blev formaliseret med dannelsen af foreningen ''Informations Venner'' i 1951. Første formand var skuespilleren [[Clara Pontoppidan]] med forfatteren [[Martin A. Hansen]] som næstformand. I den første bestyrelse sad også tidligere minister [[Per Federspiel]], forfatteren [[Karl Bjarnhof]] og generalsekretær [[Børge Lindegaard Olsen]].<ref>Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 615</ref> Ligesom avisen har ''Informations Venner'' haft sine op- og nedture. I løbet af 2023 er foreningen vokset til 459 medlemmer og er meget aktiv som arrangør af læsermøder med bl.a. bladets medarbejdere, rundvisninger på avisen, økonomiske tilskud til reportagerejser, støtte til forlagets bogudgivelser og hjælp med praktiske opgaver. Aktiviteterne kan følges på ''Informations Venners'' hjemmeside.<ref name="autogeneret2">https://www.informations-venner.dk</ref> Venneforeningen<ref>{{Cite web|title=Informations Venner|url=https://informations-venner.dk/|website=Informations Venner|access-date=2026-01-16|language=da}}</ref> har en aktiepost på nominelt 964.700 kr (31.12.2025). Det er knap 8 pct. af aktiekapitalen i ''Dagbladet Information'' og giver foreningen mange stemmer på bladets generalforsamling.<ref name="autogeneret2" /> Foreningens formand er [[Christian S. Nissen]].<ref name="autogeneret2" /> == Chefredaktører == {{Delkol|colwidth=3}} * [[1945]]-1980: [[Børge Outze]] * [[1945]]: [[Ebbe Munck]] * [[1945]]-1948: [[Ole Killerich]] * [[1946]]-1947: [[Sten de Hemmer Gudme]] * [[1946]]-1965: [[Erik Seidenfaden]] * [[1958]]-1959: [[Knud Bidstrup]] * [[1960]]-1966: [[Hans Edvard Teglers]] * [[1964]]-1965: [[Ole Bernt Henriksen]] * [[1966]]-[[1968]]: [[Ejvind Larsen]] * [[1967]]-1970: [[David Jens Adler]] * [[1969]]-1972: [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]] * [[1972]]-1975: [[Knud Vilby]] * [[1975]]-1977: [[Bente Hansen]] * [[1975]]-1977: [[Erik Meier Carlsen]] * [[1975]]-1977: [[Philip Lauritzen]] * [[1977]]-1979: [[Hans Meier]] * [[1977]]-1979: [[Knud Vilby]] * [[1977]]-1978: [[Kai Selliken]] * [[1979]]-1983: [[Povl Høst-Madsen]] * [[1979]]-[[1983]]: [[Ejvind Larsen]] * [[1984]]-1987: [[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]] * [[1984]]-1987: [[Vibeke Sperling]] * [[1987]]-1990: [[Peter Wivel]] * [[1987]]-1990: [[Lars Hedegaard]] * [[1990]]-1992: [[Carsten Steno]] * [[1990]]-1994: [[Lasse Ellegaard]] * [[1992]]-1994: [[Per Knudsen]] (stedfortrædende) * [[1994]]-1996: [[Georg Metz]]<ref name="chefnote"/> * [[1995]]-2002: [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]<ref name="chefnote"/> * [[1996]]-[[2001]]: [[Jacob Mollerup]]<ref name="chefnote">I perioden 1995-2001 havde avisen flere samtidige chefredaktører</ref> * 2001: [[Anders Jerichow]], Michael Jarlner * [[2002]]-2004: [[David Trads]] * 2004: [[Henrik Bo Nielsen]] (konstitueret) * [[2004]]-2010: [[Palle Weis]] * [[2010]]: [[Bent Winther]] (konstitueret) * [[2010]]-2016: [[Christian Jensen (journalist født 1972)|Christian Jensen]] * [[2015]]: [[Troels Behrendt Jørgensen]] (2016 konstitueret) * [[2016]]: [[Lotte Folke Kaarsholm]] (konstitueret) * [[2016]]- : [[Rune Lykkeberg]] (ansvarshavende) * [[2023]]-: [[Anton Geist]] (journalistisk) {{Delkolend}} == Direktører == {{Delkol|colwidth=3}} * [[1945]]-1967: [[Robert Holmberg]] * [[1967]]-1968: [[David Jens Adler]] * [[1969]]: [[Palle Fogtdal]] * [[1969]]-1972: Poul Petersen * [[1973]]-1976: [[Steffen Gulmann]] * [[1976]]: [[Knud Vilby]] * [[1976]]-1977: [[Finn Kern Hansen]] * [[1978]]-1984: [[Kjeld Lucas]] * [[1985]]-1986: [[Anita Eldam]] * [[1986]]-1987: [[Jørgen Westergaard]] * [[1987]]: [[Robert Lindholm]] * [[1987]]-1989: [[Anne-Marie Blixencrone-Møller]] * [[1989]]: [[Søren Voulund]] * [[1990]]-1992: [[Carsten Steno]] * [[1992]]-2007: [[Henrik Bo Nielsen]] * [[2007]]-2010: [[Morten Hesseldahl]] * [[2010]]: [[Karin Petersen]] (konstitueret) * [[2010]]-2016: [[Mette Davidsen-Nielsen]] * 2016 - : [[Stine Carsten Kendal]] {{Delkolend}} <!--== Tegnere == *[[1967]]-1969: [[Per Marquard Otzen]] *[[1972]]-1973: [[Klaus Albrectsen]] *[[1973]]-1974: [[Per Marquard Otzen]] *[[1968]]-1998: [[Peter Lautrop]]--> == Bestyrelsesformænd == * [[1945]]: Landsretssagfører [[Henning Sally]] * [[1945]]-1958: Professor, dr.med. [[Erik Husfeldt]] * [[1958]]-1959: Direktør [[Viggo Villadsen]] * [[1959]]-1961: Redaktør [[Roger Nielsen]] * [[1961]]-1965: Professor, dr.med. [[Erik Husfeldt]] * [[1965]]-1969: Landsretssagfører [[Jan Schultz-Lorentzen]] * [[1970]]-1972: Redaktør [[Knud Vilby]] * [[1972]]-1976: Typograf [[Arne Frederiksen]] * [[1976]]-1977: Journalist [[Hans Meier]] * [[1977]]-1985: Typograf [[Villy Brandt Nielsen]] * [[1986]]-1987: Redaktør [[Knud Vilby]] * [[1987]]-1989: Korrekturlæser [[Søren Voulund]] * [[1989]]-1991: Direktør [[Steen Danø]] * [[1991]]-2011: Direktør [[Torben Möger Pedersen]] * [[2011]]-: Direktør [[Lasse Bolander]]<ref>[https://www.information.dk/bestyrelse-direktion Bestyrelse og direktion | Information<!-- Botgenereret titel -->]</ref> <!--== Medarbejdere der har modtaget [[Cavlingprisen]] == * [[1970]]: [[Leif Blædel]]: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970) * [[1971]]: [[Torgny Møller]]: Ulykken på Lindø-værftet med perspektiv for behandling af arbejdsmiljøet generelt (1971) * [[1980]]: [[Hanne Dam]]: Fornyelse af journalistikken om kvindepolitiske emner (1980) * [[1986]]: [[Alex Frank Larsen]]: LSD-behandlingen af patienter, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986) * [[2003]]: [[Charlotte Aagaard]] og [[Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)|Jørgen Steen Nielsen]]: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (2003) * [[2011]]: [[Anton Geist]] og [[Ulrik Dahlin]]: Afdækning af statsløsesagen (2011)--> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Erik Lund: ''Fire millioner frie ord: det illegale nyhedsbureau "Information" august 1943 – maj 1945'', Århus, 1970 (se også [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32128/61984 Anmeldelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160416045029/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32128/61984 |date=16. april 2016 }} i ''Historisk Tidsskrift'', bind 12. række, 6 (1973) - 1-2 ved historikeren [[Aage Trommer]]) * Erik Lund & Inge Primstad (red.): ''På nært hold af Information 1943-1993'', Informations Forlag & Informations Venner, 1993. {{ISBN|87-984125-1-5}}. * Helle Schøler Kjær (red.): ''Hele verden forfra. Dagbladet Information 1993-2018.'' Informations Forlag & Informations Venner. 2018. {{ISBN|9788775146833}}. * Erik Lund og Jakob Nielsen: ''Journalisten der snød Gestapo – Historien om Børge Outze og den illegale presse'' (Informations Forlag 2008). {{ISBN|9788775144747}}. * Ole Lange & Alex Frank Larsen: ''OUTZE, en biografi'' (Informations Forlag 2010). {{ISBN|9788775142033}}. * J.B. Holmgård, Palle Koch, Erik Lund: ''Børge Outzes journalistik 1-3'' (Informations Forlag 1980 og 1981). {{ISBN|8787498952}}. * Mads Lange: ''Dagbladet Information 1945-70. En historie om uafhængighed, pengemangel og økonomisk letsind'' (Historiespeciale RUC 1996) * Erik Nørgaard: ''Gyldne tider. I skyggen af Outze og Seidenfaden'' (Gyldendal 2006 ). {{ISBN|8702043947}}. * Børge Outze og Erik Seidenfaden: ''Spidser'' (I kommission hos Gyldendal 1948). * Børge Outze: ''Sådan begyndte det – Fra illegalt nyhedsbureau til uafhængig avis'', Fogtdals Bøger, 1970. {{ISBN|87-427-7766-6}}. * [http://www.informations-venner.dk/litteraturliste/ ''Informations Venner''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160530063649/http://www.informations-venner.dk/litteraturliste/ |date=30. maj 2016 }} har listen over den fag- og skønlitteratur, som omhandler avisen * [http://museum.odense.dk/samlinger/ ''Informations arkiv''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160516200346/http://museum.odense.dk/samlinger |date=16. maj 2016 }} befinder sig på ''[[Mediemuseet]]'' i ''[[Odense]]'' (Klik på "Mediehistoriske Samlinger", klik på "Søg", klik på "Arkivalier", Skriv 01135* i feltet "Arkivnummer". NB Stjernen er vigtig.) == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Information (Danish newspaper)}} * [https://information.dk/ ''Dagbladet Information''], avisens hjemmeside * [http://informations-venner.dk/ Informations Venner] * [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/list/doms_newspaperAuthority%3Auuid%3Aa3ff23e2-909b-478b-852b-ebbaeaadb071 Digitaliserede udgaver af ''Dagbladet Information'' i Mediestream] * [http://dedanskeaviser.dk/newspapers/1-233 Læs om ''Dagbladet Information'' i opslagsværket "De Danske Aviser"] {{-}} {{Navboks danske aviser}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Aviser fra Danmark|Information, Dagbladet]] [[Kategori:Aviser på dansk]] [[Kategori:Etableret i 1945|Information, Dagbladet]] [[Kategori:Dagbladet Information]] sa1wmzlcjoplfllf9dftgv6z8kuon05 0 26585 12274804 12270191 2026-05-08T07:58:17Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274804 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Kyiv | indfødtnavn = Київ {{Lit|Kyjiv}} | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = Kyiv_montage.png<!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Ukraine | label = | position = | korttekst = | coordinates = }} '''Kyiv''', '''Kyjiv''' (efter {{lang-uk|Київ}}, {{Lit|Kyjiv}}, {{small|ukrainsk udtale}} [ˈkɪjiu̯], "ki-jiw" {{Hør|Uk-Київ.ogg}}) eller '''Kiev''', '''Kijev''' (efter {{lang-ru|Киев}}, {{Lit|Kijev}}, {{small|russisk udtale}} [ˈkʲijɪf], "ki-jif" {{Hør|Ru-Kiev.ogg}}, {{small|fordansket russisk udtale}} [ˈki:ɛf], [ˈki:ɛw])<ref name=dsn>{{kilde | url = https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/ukrainske-navne-i-danske-tekster/ | titel = Ukrainske navne i danske tekster | udgiver = Dansk Sprognævn | dato = 25. februar 2022 | hentet = 31. marts 2022}}</ref> er hovedstaden og den største by i [[Ukraine]], beliggende i [[Kyiv oblast]] i den centrale del af landet ved bredden af floden [[Dnepr]]. Byen har {{WD indbyggere|ref=ja}}&nbsp;indbyggere og er dermed den [[Største byer i Europa|ottendestørste by i Europa]]. Kyiv er et vigtigt center for industri, videnskab, uddannelse og kultur i [[Østeuropa]]. Der findes et betydeligt antal højteknologiske industrivirksomheder, [[højere uddannelse]]sinstitutioner samt flere verdenskendte historiske monumenter i byen. Kyiv har en omfattende infrastruktur, herunder et veludviklet netværk af offentlig transport, hvor blandt andet sporvogne og [[Kyiv Metro]] indgår. == Navn == === Udtale og translitteration === [[Fil:Uk-Київ.ogg|thumb|left|Ukrainsk udtale af ''Kyjiv'']] [[Fil:Ru-Kiev.ogg|thumb|left|Russisk udtale af ''Kijev'']] Byens ukrainske navn er Київ (''Kyjiv''), udtalt [ˈkɪjiu̯]. Det russiske navn er Киев (''Kijev''), udtalt [ˈkʲijɪf]. På dansk er den russiske navneform traditionelt blevet brugt, enten med en russisklignende udtale [ˈki:jɛf], [ˈki:ɛf], [ˈki:əf] eller den mere fordanskede [ˈki:ɛw], [ˈki:jɛw]. Stavemåden ''Kyiv'' blev anbefalet af [[Dansk Sprognævn]] i en vejledning fra 25. februar 2022 frem for ''Kyjiv'', hvis man ønsker at afspejle en ukrainsk stavemåde fremfor de russisk-baserede staveformer Kiev og Kijev.<ref name="dsn" /> Valget af dansk stavemåde besværliggøres af at der findes flere måder at [[transskription (sprog)|transskribere]] fra [[kyrillisk]]e bogstaver til latinske. Der kan således indskydes et j mellem vokalerne i både det ukrainske navn Kyiv og det russiske Kiev. Det ukrainske bogstav '[[и]]' gengives som regel{{bør uddybes|dato=2023}} med latinsk ''y''. Lyden er [ɪ], svarende til det e-agtige i, som kendes fra engelsk ''bit'', tysk ''bin'' og omtrent også det polske ''y''. Derimod ligger det russiske ''y'' (kyrillisk '[[ы]]', fonetisk [ɨ]) længere tilbage i munden. Det ukrainske bogstav '[[ї]]' betegner lyden ''ji'' og forekommer i begyndelsen af ord eller efter andre vokaler. I modsætning til de fleste slaviske sprog afstemmer ukrainsk ikke stemte konsonanter i slutningen af stavelser og ord; derimod danner de en ''w''-[[diftong]] efter [[Vokal (sprog)|vokal]] (ligesom vokal + ''v'' på dansk). Det ukrainske navn Kyjiv afsluttes således med diftongen /iw/. På russisk afsluttes navnet Kiev med lyden /f/. Siden 1995 har den ukrainske regering autoriseret stavemåden Kyiv og ønsket den indført internationalt. Ændringen blev autoriseret af den 10. FN-konference for geografiske navne i 2012. I oktober 2018 lancerede det ukrainske udenrigsministerium kampagnen ''KyivNotKiev'' med ønske om, at omverdenen, i hvert fald for så vidt angår engelsk sprogbrug, benytter det ukrainske navn Kyiv i stedet for det russiske Kiev eller afarter heraf.<ref>{{kilde | url = https://mfa.gov.ua/en/page/open/id/5418 | arkivurl = https://web.archive.org/web/20191125105759/https://mfa.gov.ua/en/page/open/id/5418 | arkivdato = 25. november 2019 | titel = Open Letter of the Ministry of Foreign Affairs of Ukraine : Official guidance on the correct spelling and usage of Ukrainian place names | udgiver = [[Ukraines udenrigsministerium]] }}</ref> Efter den [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|russiske invasion i februar 2022]] skiftede det danske udenrigsministerium og stort set alle danske massemedier til stavemåden Kyiv.<ref>{{kilde | url = https://www.berlingske.dk/danmark/udenrigsministeriet-aendrer-stavemaade-af-ukraines-hovedstad | titel = Udenrigsministeriet ændrer stavemåde af Ukraines hovedstad | avis = Berlingske | dato = 1. marts 2022 }}</ref><ref>{{kilde | url = https://journalisten.dk/news-band/tv-2-sadler-om-aendrer-stavemaade-paa-fire-ukrainske-byer/ | titel = TV 2 og Berlingske ændrer praksis om ‘Kiev’ – Ritzau også på vej med ændringer | udgiver = journalisten.dk | dato = 2. marts 2022 }}</ref> === Etymologi === Ifølge [[Nestorkrøniken|Nestors krønike]] fra ca. 1113 blev Kyiv grundlagt i det 6. århundrede af brødrene Kyj, Sjtjek og Khoriv samt deres søster Lybid fra [[poljanere (østlige)|poljanernes]] stamme, der byggede landsbyer på tre højdedrag. En fæstning blev opkaldt efter den ældste bror, Kyj. Mindre anerkendte teorier går ud på at Kyiv er grundlagt i 840 af muslimske, østiranske lejesoldater i den [[khazarere|khazariske]] hær, hvorfor navnet skulle være af iransk oprindelse, og at slaverne og varjagerne først erobrede byen omkring 930. Stednavnet afledt af fornavnet Kyj findes også i andre slaviske lande, bl.a. [[Kyjov]] og flere steder i [[Tjekkiet]] og Slovakiet samt Kijów flere steder i Polen (Kijów er også det polske navn for den ukrainske hovedstad). Det ældste originale håndskrift med omtale af bynavnet regnes for at være Kievbrevet, skrevet på hebraisk i ca. 930 af medlemmer af byens jødiske menighed, hvori byen hedder קייוב׳ (qijjōḇ). === Kænugarður og Kænugarðr === [[Væringer]]ne eller varjagerne, vikinger der tjente som soldater i [[Konstantinopel]], brugte det [[oldnordisk]]e navn ''Kænugarðr'' eller ''Kœnugarðr'', som kendes fra de [[islandske sagaer]] (på nyislandsk ''Kænugarður''). Første led af navnet er det østslaviske ord for byens indbyggere, кияне (''kyjane''). Andet led ''garðr'' (gård) er by på oldnordisk. Byen kaldes stadig Kænugarður på [[islandsk (sprog)|islandsk]]. == Historie == [[Fil:Lavra Kyiv.JPG|thumb|[[Huleklostret i Kyiv]], beliggende på bakkerne på den vestlige bred af Dnepr, med [[Moderland]]-monumentet, floden [[Dnepr]] og dens flade østlige bred i baggrunden.]] De ældste fund af bosætning i det nuværende byområde stammer fra [[Madeleinekultur]]en og udgør Kyrylivska-bopladsen i bydelen [[Podil]].<ref>{{cite web|url=http://kiev-pravda.kiev.ua/2012/05/kirilivska-stoyanka/|title=Кирилівська стоянка|trans-title=Kyrylivska stojanka|date=22. maj 2012|publisher=Kiev-Pravda|access-date=14. september 2023|lang=uk}}</ref> Ifølge [[Nestorkrøniken]] fra omkring år 1113 e.Kr. blev Kyiv grundlagt af de tre brødre Kyj, Sjtjek og Khoriv samt deres søster Lybid fra [[poljanere (østlige)|poljanernes]] stamme, der byggede landsbyer på tre højdedrag. En fæstning blev opkaldt efter den ældste bror, Kyj. Den slaviske fyrste Kyj omtales også i [[Byzans|byzantinske]] kilder fra det 6. århundrede, hvorfor byen må være grundlagt før denne tid. Andre [[middelalder]]lige kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 e.Kr. Kyiv blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de skandinaviske [[væring]]er, der brugte de russisk-ukrainske floder som den naturlige vej til [[Konstantinopel]]. I år [[882]] blev Kyiv fyrstesæde i riget [[Rus (folk)|Rus]], der herefter også kaldes [[Kijevriget]]. Det var den første vigtige østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kyiv med ca. 50.000 indbyggere den største by i [[Europa]] næst efter Konstantinopel. [[Fil:Kiev downtown.jpg|thumb|left|Kyiv omkring 1900]] I [[1240]] blev Kyiv [[Mongolernes invasion af Rus'|erobret og ødelagt af mongolerne]]. Fra [[1362]] var byen en del af [[Storfyrstendømmet Litauen]]. I [[1492]] gav [[Alexander Jagiellon af Polen|Alexander Jagiellon]] [[Magdeburgrettigheder]]. I [[1569]] blev byen til provinshovedstad i riget [[Polen-Litauen]]. Kyiv blev tildelt status som den kongelige by af den polske krone. Fra [[1667]], en del af [[Rusland]], som bekræftet i fredsaftalen i 1686. I 1708 blev byen til provinshovedstad i Rusland. Under krigen mellem [[1917]] og [[1920]] var byen i hænderne på ukrainere, røde ([[bolsjevik]]ker), [[Hvide hær|hvide]] (bolsjevikkernes modstandere), [[Tyskland|tyskere]], ukrainere og [[Anden polske republik|polakker]]. Fra 1917 til 1920 eksisterede den uafhængige [[Ukrainske Folkerepublik]], som efter de rødes erobring blev erstattet af en russisk lydstat, den [[ukrainske sovjetrepublik]], der fra 1922 indgik i [[Sovjetunionen]]. Kyiv var besat af [[Nazi-Tyskland]] 19. september [[1941]] til 6. november [[1943]]. I den periode omkom der mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved [[Babi Jar]] ved Kyiv. Store dele af byen blev ødelagt. Ved Sovjetunionens opløsning i [[1991]] blev Kyiv hovedstad i den uafhængige stat Ukraine. Ved [[folkeafstemningen om Ukraines uafhængighed 1991|folkeafstemningen om Ukraines uafhængighed]] den [[1. december]] [[1991]] stemte 80,35% af vælgerne i Kyiv for Ukraines uafhængighed (med en [[stemmeprocent]] på 92.88%).<ref>{{cite web|url=https://soviethistory.msu.edu/1991-2/the-end-of-the-soviet-union/the-end-of-the-soviet-union-texts/ukrainian-independence-declaration/|title=Ukrainian Independence Referendum|publisher=[[Michigan State University]]|work=Seventeen Moments in Soviet History – An online archive of primary sources|language=en|access-date=13. september 2023|archive-date=14. april 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220414065531/https://soviethistory.msu.edu/1991-2/the-end-of-the-soviet-union/the-end-of-the-soviet-union-texts/ukrainian-independence-declaration/|url-status=dead}}</ref> {{Tidslinje for Kyivs historie}} {{clear|left}} == Geografi == === Topografi === [[Fil:Kyiv by Sentinel-2, 2020-07-11.jpg|thumb|Satellit-billede af Kyiv.]] Kyiv er beliggende på begge sider af floden [[Dnepr]]s mellemste løb, der her flyder mod syd mod [[Dnepr-Buh flodmundingen|dens udmunding]] i [[Sortehavet]]. Den højre, vestlige bred af floden med den historiske bymidte er kendetegnet ved [[Dnepr-højlandet]]s talrige, oprindeligt skovklædte, små bakker. Den venstre, østlige bred af floden, der først blev byudviklet i [[1900-tallet]], er i modsætning hertil flad og præget af [[skovsteppe]]. === Klima === Kyiv har [[fastlandsklima]], der medfører varme somre og kolde vintre. De varmeste måneder er juni, juli og august, hvor temperaturen ligger mellem 24 og 30&nbsp;°C. Der falder sædvanligvis sne mellem november og marts, hvor temperaturen kan falde helt ned til -20&nbsp;°C. Den højeste temperatur, som nogensinde er registreret i Kyiv, indtraf den 31. juli 1936 og var 39,4&nbsp;°C. Den laveste temperatur indtraf den 7. og 9. februar 1929 og var på -32,2&nbsp;°C. {{Infoboks vejr |sted = Kyiv |Jan_målt_maks = -1 |Feb_målt_maks = 0 |Mar_målt_maks = 6 |Apr_målt_maks = 14 |Maj_målt_maks = 21 |Jun_målt_maks = 24 |Jul_målt_maks = 26 |Aug_målt_maks = 25 |Sep_målt_maks = 19 |Okt_målt_maks = 13 |Nov_målt_maks = 5 |Dec_målt_maks = 0 |År_målt_maks = 12,7 |Jan_målt = |Feb_målt = |Mar_målt = |Apr_målt = |Maj_målt = |Jun_målt = |Jul_målt = |Aug_målt = |Sep_målt = |Okt_målt = |Nov_målt = |Dec_målt = |År_målt = |Jan_målt_min = -6 |Feb_målt_min = -6 |Mar_målt_min = -1 |Apr_målt_min = 5 |Maj_målt_min = 11 |Jun_målt_min = 14 |Jul_målt_min = 16 |Aug_målt_min = 15 |Sep_målt_min = 10 |Okt_målt_min = 5 |Nov_målt_min = 0 |Dec_målt_min = -5 |År_målt_min = 4,8 |Jan_målt_nedbør = 36 |Feb_målt_nedbør = 39 |Mar_målt_nedbør = 37 |Apr_målt_nedbør = 46 |Maj_målt_nedbør = 57 |Jun_målt_nedbør = 82 |Jul_målt_nedbør = 71 |Aug_målt_nedbør = 60 |Sep_målt_nedbør = 57 |Okt_målt_nedbør = 41 |Nov_målt_nedbør = 50 |Dec_målt_nedbør = 45 |År_målt_nedbør = 621 |kilde = TurVejr <ref>{{kilde | url = http://www.turvejr.com/Kiev/aaret-rundt/ | titel = Vejret i Kiev året rundt | udgiver = turvejr.com}}</ref> |tilgået = 16. august 2016 }} == Demografi == === Befolkningsudvikling === Kyiv har et estimeret befolkningstal på {{WD indbyggere|ref=ja}} indbyggere. Ifølge folketællingen i år 2008 havde Kyiv 2.819.566 indbyggere.{{kilde mangler|dato=september 2023}} {{Demografi | 1742 = 15.000 | 1806 = 27.200 | 1840 = 44.700 | 1865 = 71.365 | 1897 = 247.723<ref name=Demo1897>{{cite journal |url=http://www.demoscope.ru/weekly/ssp/rus_gub_97.php?reg=16 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150712211820/http://www.demoscope.ru/weekly/ssp/rus_gub_97.php?reg=16|title=Первая Всеобщая перепись населения Российской империи 1897 года. Наличное население в губерниях, уездах, городах Российской Империи (без Финляндии) |trans-title=Første generelle folketælling for det russiske imperium i 1897. Nuværende befolkning i provinser, distrikter, byer i det russiske imperium (uden Finland) |archive-date=12. juli 2015 |website=www.demoscope.ru}}</ref> | 1923 = 422.975<ref name="pop-stat"/> | 1926 = 493.873<ref name="pop-stat"/> | 1939 = 846.724<ref name="pop-stat"/> | 1959 = 1.104.334<ref name="pop-stat"/> | 1970 = 1.631.908<ref name="pop-stat"/> | 1979 = 2.143.855<ref name="pop-stat"/> | 1989 = 2.587.945<ref name="pop-stat"/> | 1992 = 2.642.700<ref name="pop-stat"/> | 1998 = 2.620.900<ref name="pop-stat"/> | 2001 = 2.611.327<ref name="pop-stat"/> | 2011 = 2.799.199<ref name="pop-stat"/> | 2021 = 2.962.180<ref name="pop-stat"/> | kilde=<ref name="pop-stat">{{cite web|url=http://pop-stat.mashke.org/ukraine-cities.htm|title=Cities & towns of Ukraine|website=pop-stat.mashke.org|language=uk|access-date=17. september 2023|archive-date=22. juli 2012|archive-url=https://archive.today/20120722121934/http://pop-stat.mashke.org/ukraine-cities.htm|url-status=dead}}</ref> }} === Befolkningssammensætning === Etnisk fordeler befolkningen sig med 82,2% [[ukrainere]] (herunder personer af blandet etnicitet), 13,1% [[russere]], 0,7% [[jøde]]r, 0,6% [[hviderussere]], 0,3% [[polakker]], 0,2% [[armeniere]], 0,1% [[aserbajdsjanere]], 0,1% [[Tatarer (tyrkisk folk)|tatarer]], 0,1% [[georgiere]] og 0,1% [[moldavere]].{{kilde mangler|dato=september 2023}} 92,3 % af Kyivs befolkning regner [[ukrainsk (sprog)|ukrainsk]] som sit [[modersmål]].{{kilde mangler|dato=marts 2022}} Modsvarende tal for [[russisk (sprog)|russisk]] er 7,28%. Russisk sprog bruges af næsten alle til daglig.<ref>{{kilde | titel = What language is spoken in Ukraine? | udgiver = Welcome to Ukraine | url = http://www.wumag.kiev.ua/index2.php?param=pgs20032/72 | hentet = 12. februar 2016 | arkivdato = 11. oktober 2017 | arkivurl = https://web.archive.org/web/20171011112630/http://www.wumag.kiev.ua/index2.php?param=pgs20032%2F72 }}</ref> == Kultur == Kyiv var et historisk kulturelt centrum for den østslaviske civilisation og en vugge for kristningen af områderne der senere blev til [[Hviderusland]], [[Rusland]] og Ukraine. Kyiv bibeholdt sin kulturelle betydning også i perioder med relativ nedgang, og den vedblev at være centrum for den østlige [[Den ortodokse kirke|ortodokse kirke]]. Dets hellige steder som [[Kyiv Pechersk Lavra]] (Huleklostret) og [[Sankt Sofia-katedralen i Kyiv|Skt. Sofia-katedralen]] tiltrak pilgrimme i århundreder og er nu på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]] og er stadig de primære religiøse centre og ligeledes store turistattraktioner. [[Fil:National Opera of Ukraine P1150634.jpg|thumb|right|220px|Den ukrainske nationalopera Taras Sjevtjenko i Kyiv]] En vigtig del af Kyivs kultur er dets mange teatre: [[Kyiv Opera]], [[Ivan Franko nationale akademiske dramateater]], [[Lesja Ukrainka nationale akademiske teater for russisk drama]], [[Kyiv dukketeater]], [[Oktoberpaladset]], det [[Nationale filharmoniske selskab for Ukraine]] og mange andre. Andre kulturelle seværdigheder er [[Dovzjenko filmstudierne]] og [[Kyiv cirkus]]. De vigtigste af Kyivs mange museer er [[Kyiv byhistoriske museum]], [[Museet for den store fædrelandskrig]], det [[Nationale kunstmuseum (Kyiv)|Nationale kunstmuseum]], [[Museet for vestlig og oriental kunst]] og det [[Nationale museum for russisk kunst]]. I 2005 var Kyiv vært for [[Eurovision Song Contest 2005]] som et resultat af at [[Ruslana]]s [[Wild Dances]] vandt i 2004. I 2009 var Kyiv vært for Junior Eurovision Song Contest, som er de unges internationale melodi grand prix. === Seværdigheder === Kyiv har 25 museer, et [[planetarium]], [[teater]] og flere [[botanisk have|botaniske]] og [[zoologisk have|zoologiske haver]] i byen. Et af de mest kendte vartegn er [[Museet for Den store fædrelandskrig (Kyiv)|Museet for Den store fædrelandskrig]] med statuen [[Moderland|Rodina-mat]] på toppen. Med soklen er monumentet 102 meter højt, og det fjerde største i verden af sin slags. [[Kyiv-operaen]] er også berømt og er blandt de bedste operahuse i det tidligere [[Sovjetunionen]]. [[Grotteklosteret]] og [[Sankt Sofia-katedralen i Kyiv|St. Sofia-katedralen]] er begge på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder]]. == Politik == Kyiv har en speciel administrativ status i Ukraine. Byen er ikke underlagt den omliggende [[Kyiv oblast]], men er som forvaltningsled direkte underlagt staten. Samtidig vælges byens politiske ledelse i direkte valg, i modsætning til i resten af landet, hvor denne udpeges af staten. Den 5. juni 2014 blev den tidligere verdensmester i boksning [[Vitalij Klitjko]] udnævnt til Kyivs borgmester.<ref name=KKMs5614>{{kilde | url = http://en.interfax.com.ua/news/general/208052.html | titel = Vitali Klitschko sworn in as mayor of Kiev | udgiver = [[Interfax-Ukraine]] | dato = 5. juni 2014 }}</ref> Byen er inddelt i ti [[rajon]]er (distrikter eller bydele) med et vist politisk selvstyre. == Uddannelse == Byen har et universitet grundlagt i [[1834]]. Desuden har byen 17 andre højere uddannelsesinstitutioner. == Trafik og infrastruktur == Kyiv har et godt udbygget kollektivt trafiknet. Store dele af byen dækkes af [[Kyiv Metro|undergrundsbanen]], der har 45 stationer. Metrosystemet er under stadig udvidelse. I tillæg til metroen har Kyiv [[bus]]ser, [[trolleybus]]ser og [[sporvogn]]e. [[Hyrevogn]]ssystemet i Kyiv er dårligt reguleret, og der er ingen offentlig fastsat kilometertakst. Byen har også mange mere eller mindre uformelle hyrevogne. Kyivs [[lufthavn]]e er [[Boryspil Internationale Lufthavn]], som ligger øst for centrum i forstaden [[Boryspil]] med 37,9 km til [[Kyivs Passagerbanegård]], og [[Kyivs Internationale Lufthavn (Zjuljani)]], der ligger i kvarteret [[Zjuljani]] med 12,7 km til passagerbanegården. I slutningen af 2024 har byen omkring 1,5 giga[[watt]] [[solenergi]].<ref>{{cite web | url=https://www.energy-supply.dk/article/view/1134561/ukrainsk_krise_gor_plads_til_gron_energi | title=Ukrainsk krise gør plads til grøn energi |date=9. december 2024 }}</ref> == Venskabsbyer == Kyiv er [[venskabsby]] med: {| |valign=top| * {{Flagikon|Tyskland}} [[Leipzig]], [[Tyskland]]. Siden 1961. * {{Flagikon|Rusland}} [[Moskva]], [[Rusland]] Siden 1992. * {{Flagikon|Rusland}} [[Saratov]], [[Rusland]]. Siden 2007. * {{Flagikon|Tyrkiet}} [[Ankara]], [[Tyrkiet]]. * {{Flagikon|Grækenland}} [[Athen]], [[Grækenland]]. * {{Flagikon|Serbien}} [[Beograd]], [[Serbien]]. * {{Flagikon|Belgien}} [[Bruxelles]], [[Belgien]]. * {{Flagikon|Ungarn}} [[Budapest]], [[Ungarn]]. * {{Flagikon|USA}} [[Chicago]], [[USA]]. |valign=top| * {{Flagikon|Moldova}} [[Chişinău]], [[Moldova]]. * {{Flagikon|UK}} [[Edinburgh]], [[Storbritannien]]. * {{Flagikon|Italien}} [[Firenze]], [[Italien]]. * {{Flagikon|Finland}} [[Helsinki]], [[Finland]]. * {{Flagikon|Polen}} [[Krakow]], [[Polen]]. * {{Flagikon|Japan}} [[Kyoto]], [[Japan]]. * {{Flagikon|Hviderusland}} [[Minsk]], [[Hviderusland]]. * {{Flagikon|Tyskland}} [[München]], [[Tyskland]]. * {{Flagikon|Danmark}} [[Odense]], [[Danmark]]. |valign=top| * {{Flagikon|Frankrig}} [[Paris]], [[Frankrig]]. * {{Flagikon|Sydafrika}} [[Pretoria]], [[Sydafrika]]. * {{Flagikon|Letland}} [[Riga]], [[Letland]]. * {{Flagikon|Italien}} [[Rom]], [[Italien]]. * {{Flagikon|Chile}} [[Santiago de Chile|Santiago]], [[Chile]]. * {{Flagikon|Bulgarien}} [[Sofia]], [[Bulgarien]]. * {{Flagikon|Sverige}} [[Stockholm]], [[Sverige]]. * {{Flagikon|Estland}} [[Tallinn]], [[Estland]]. * {{Flagikon|Danmark}} [[København]], [[Danmark]]<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/koebenhavn-bliver-venskabsby-med-kyiv København bliver venskabsby med Kyiv<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |valign=top| * {{Flagikon|Georgien}} [[Tbilisi]], [[Georgien]]. * {{Flagikon|Canada}} [[Toronto]], [[Canada]]. * {{Flagikon|Frankrig}} [[Toulouse]], [[Frankrig]]. * {{Flagikon|Polen}} [[Warszawa]], [[Polen]]. * {{Flagikon|Kina}} [[Wuhan]], [[Kina]]. * {{Flagikon|Østrig}} [[Wien]], [[Østrig]]. * {{Flagikon|Litauen}} [[Vilnius]], [[Litauen]]. * {{Flagikon|Armenien}} [[Yerevan]], [[Armenien]]. |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Kyiv}} * {{officiel hjemmeside}} {{-}} {{helteby}} {{Hovedstæder i Europa}} {{Ukraine}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kyiv| ]] [[Kategori:Byer i Kyiv oblast]] ipd7j09c692q9810qtxgr83q3wu2r4r 0 26745 12274805 12264704 2026-05-08T07:59:02Z Christensen-Frb 266859 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12264704|12264704]] af [[Special:Contributions/MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[User talk:MagnumDaGreat|diskussion]]) Nej! Man fjerner ikke mange års konsensusangivelse uden redigeringsopsummering og uden at tage diskussionen først. 12274805 wikitext text/x-wiki {{harflertydig}} {{Infoboks by | navn = Vejle | indfødtnavn = | mindrebillede1type = Vejles bysegl | mindrebillede1 = Vejles segl.jpg | mindrebillede2type = Købstadsvåben | mindrebillede2 = Coat of arms of Vejle.svg | billede = Vejle Raadhus.JPG | billedtekst = [[Vejle Rådhus]] | land = Danmark | motto = Vejle Med Vilje | ledertype = Borgmester | leder = {{WD borgmester/dk | q=Q28150 }} | år = først nævnt 1256 | postnr = 7100 Vejle og 7120 Vejle Øst | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = Region | adminenhed2 = [[Region Syddanmark]] | adminenhedtype3 = Kommune | adminenhed3 = [[Vejle Kommune]] | indbygtype1 = Vejle by | indbyg1 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|630-10087}} | indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} | indbyg1areal = | indbyg1tæthed = | indbygtype2 = Kommunen | indbyg2 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|630-00630}} | indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} | indbyg2areal = 1058,6 | indbyg2tæthed = 109 | tidszone = +1 | højde = | webside = www.vejle.dk | landkort = Syddanmark | label = Vejle | korttekst = Vejles beliggenhed | coordinates = {{coord|55|42.5|N|9|32|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Vejle''' (udtalt [{{IPA|ˈvɑi̯lə}}]) er en fjordby i [[Sydjylland]] i det inderste af [[Vejle Fjord]], hvor [[Vejle Ådal]] og [[Grejsdalen]] møder hinanden. Med sine {{vis indbyggere DK|630-10087}} er byen [[Danmark]]s [[Danmarks største byer|9. største by]]. Vejle ligger i [[Vejle Kommune]], som blev etableret ved [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] i [[2007]].<ref>Kommunen tæller de tidligere kommuner [[Børkop Kommune|Børkop]], [[Egtved Kommune|Egtved]], [[Jelling Kommune|Jelling]], [[Give Kommune|Give]] og [[Vejle Kommune (1970-2006)|Vejle]]</ref> I forbindelse med kommunalreformen blev Vejle hjemby for regionshuset for [[Region Syddanmark]] i kontorbygningerne for det tidligere [[Vejle Amt]]. Bynavnet "Vejle" er afledt af det olddanske ord ''wæthel'', som betyder [[vadested]]. Byen ligger nemlig ved et [[vådområde]], som i [[vikingetiden]] kunne krydses ad [[Ravningbroen]]. Byen blev nævnt første gang i [[1256]], og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af [[Valdemar III|Kong Valdemar III]] den [[16. august]] [[1327]] i [[Nyborg]]. Arkæologiske udgravninger syd for Kirketorvet i det centrale Vejle har vist, at området har været bebygget omkring år [[1100]].{{kilde mangler|dato=december 2017}} Kongens borg, Castrum Wæthel, lå dengang, hvor [[Vejle Station|Vejle Trafikcenter]] ligger i dag. Dominikanerordnens kloster lå i årene [[1310]] til [[1531]], hvor [[Vejle Rådhus]] ligger i dag. Vejle er første gang nævnt i 1256 i forbindelse med et stort kirkemøde i byen.{{kilde mangler|dato=december 2017}} Fjordens stejle skrænter på begge sider af byen når de største højder omkring [[Munkebjerg]], der er kendt som stedet, hvor bøgen ofte springer ud først og varsler forårets komme i [[Danmark]]. Det centrale Vejle blev grundlagt omkring [[Vejle Å]] og [[Grejs Å]], og gadenavne som Søndergade, Torvegade, Nørregade og Vestergade illustrerer ganske godt, hvordan Vejle har udviklet sig. I 1930'erne kom Dæmningen og Boulevarden til mod vest, og senere er byen vokset op over bakkerne med satellitbyerne Søndermarken, Mølholm og Vinding mod syd, Nørremarken og Uhrhøj mod nord og Bredballe mod øst. == Etymologi == Vejle, hvis navn i middelalderen blev skrevet '''Wæthlæ, Wæthel, Wedel''', hos Huitfeldt og andre steder '''Vedle''', vistnok af "vejle", der oprindeligt betød en lavvandet fjord,<ref>[https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/vestskoven/sevaerdigheder/ Stednavnet]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> man kunne vade over.<ref name="Trap 1904 284"/> == Historie == === Oprindelse === Vejle er en gammel by, hvis oprindelse går langt tilbage i middelalderen, om den end, så vidt vides, først nævnes i midten af det 13. århundrede. I alt fald har der tidligt ligget to befæstede steder: * Borgvold ved byens østlige side nord for åens udløb, som har tjent til at forsvare adgangen fra fjorden (Borgvold er vistnok identisk med ''Castrum Wethæl'', som 1351 med tilliggende var pantsat til Ribe Bispestol; 1473 kaldes pladsen Borgvold, tilhørte klosteret og var udlagt til kålgårde), og * Rosborg 2060 alen vest for Sønderbro til forsvar for ådalen; Måske byen skylder disse to befæstninger sin oprindelse. Begge bankerne har været bebyggede og omgivne med volde og grave, men paa Danske. Atlas' tid var de oppløjede; resterne af Borgvold forsvandt ved jernbanens anlæg; i en gammel vise nævnes "det rige Rosborg"; 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have "''de Slot og Fæste Rotsborgh, saa som er Koldinge og Rotsborgh med de Len, der nu tilligge, og med Koldinge By og Wætlæ''".<ref name="Trap 1904 284">[https://runeberg.org/trap/3-5/0304.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 284]</ref> === Middelalderen === Om byen selv har været befæstet og støttet sig til disse to befæstninger, forlyder der intet om. Dens tre porte, Sønderport, ved den senere Sønderbro, Nørre- og Vesterport, begge ved enden af Nørregade, eksisterede endnu til op i det 19. århundrede. Af andre broer nævnes Midtbro (mellem Torve- og Nørregade), Nørrebro (ved Svaneapotek), Stokbro (mod nord ved Vardevejen) og Gjeddebro noget vest for denne. Hvornår byen er blevent en købstad, vides ikke; de første kendte privilegier er givne den 16. august 1327 af kong Valdemar; senere er de blevet stadfæstet den 3. august 1355, 27. november 1442 og ofte senere, blandt andre af Christian IV 27. marts 1635, da byens arkiv var blevet ødelagt under krigen 1627-29. Byen omtales flere gange i middelalderens / historie, således 1256, da ærkebisp Jakob Erlandsen fik den bekendte Vejlekonstitution vedtagen her på kirkemødet 6. marts; også i februar 1279 holdtes kirkemøde her af ærkebisp Thrugot Thorstensen. Byen er ofte bleven besøgt af kongerne. Erik Menved sluttede her i 1316 et forbund med sin søstersøn Johan af Werle, og 13. marts 1345 blev her indgået et forbund mellem Valdemar Atterdag og svogeren Hertug Valdemar; 22. januar 1523 modtog Christian II i Vejle den jyske adels opsigelsesbrev.<ref name="Trap 1904 284" /> Af klostre havde byen kun et, Sortebrødreklosteret, indviet til Jomfru Maria, angives almindeligvis at være stiftet omkring 1227, men det må være meget yngre. Det nævnes hverken i en kapitelbog fra 2. halvdel af 13. århundrede, gældende for [[Dominikanerordenen]]s provins Dacia, ej heller i en ved år 1300 forfattet liste over provinsens klostre. Det synes at være stiftet af [[drost]]en Laurens (Laurids) Jonsen. Dennes søn Peder Laurensen (Panter) fik på en sendefærd til [[Avignon]] i 1355 udvirket pavelige begunstigelser for klosteret i anledning af dets omdannelse fra træ- til stenbygning; 1478 indførtes i klosteret den strengere ordensregel, og 1505 optoges det i den såkaldte hollandske Kongregation. I øvrigt vides ikke meget om det. Det betænktes i testamenter 1456 og 1514. Sommeren 1529 overlod det til [[Mogens Gøye]] 2 gårde i [[Ure]] ([[Tørrild Herred]]) og Munkskov sammesteds. Kort efter ophævedes det, og munkene droge bort. Sidst i 1529 modtog Jens Hvas til Kaas på kongens vegne inventar og klenodier fra klosteret. Den 4. marts 1531 overdrog kongen bygningerne til borgerne, dog med forbehold af de klenodier og boskab, der endnu måtte findes i klosteret; ligeledes skulle der i det indrettes et hus, hvori kongen og dronningen under ophold i byen kunne bo. Fra overdragelsen undtoges også to humlegårde, teglgården m.m., hvilke byen dog fik 1535. Klosteret lå ved Rådhustorvet.<ref name="Trap 1904 285">[https://runeberg.org/trap/3-5/0305.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 285]</ref> I et dokument fra 1526 nævnes en øde jord i Vejle, kaldet Korsbrødregaarden. Muligvis har der her tidligere stået en af et par johannitermunke beboet gård, som har tilhørt et af landets Johanniterklostre.<ref name="Trap 1904 285"/> === Renæssancen === Ved begyndelsen af nyere tid ramtes byen af svære ulykker, navnlig ildebrande. I 1523 brændte "det meste af byen". 1530 var der en stor brand, hvorved rådhuset lagdes i aske. I 1546 gav kongen de brandlidte borgere frihed for skat og anden tynge i 3 år; ved brev af 10. november 1553 fik atter brandlidte borgere frihed for tynge mod, at de genopbyggede deres gårde, og 1595 brændte 37 gårde på Sønder- og Fiskergade samt Sønderports porthus.<ref name="Trap 1904 285"/> I 1584 bortrev Pesten 500 Mennesker. Vel synes byen at være gået noget frem i Beg. af 17. Aarh.; men da kom Krigene, som slog den ned for lange Tider. Under [[kejserkrigen]] 1627-29 var den næsten hele tiden besat af de kejserlige tropper, som befæstede rådhuset og kirken og nedbrød eller brændte en mængde huse; da fjenden drog bort, var omtrent 200 huse ødelagte, hele gader lå øde, mange folk var flyttet fra byen, og de offentlige bygninger, især kirken og rådhuset, var i høj grad mishandlede: rådhusets tårn var til dels styrtet ned. Også i krigen 1644-45 havde den besøg af fjenden, som atter befæstede rådhuset og nedrev en del huse i dets nærhed; efter krigen var den endnu mere ødelagt end i 1629, idet "''en Fjerdedel af Byen laa øde med det, der var ruineret i forrige Krig''". I året 1654 truedes var byens eksistens alvorlig af den nyanlagte by Frederiksodde, idet kongen til gunst for den sidste ville forbyde al søhandel på Vejle, et forbud, som borgerne dog fik afværget. Så kom Svenskekrigen 1657-60, i hvilken den først blev okkuperet af de svenske, derpå af de allierede, som huserede om muligt endnu værre end fjenden, og tilstanden forværredes yderligere ved en pest i 1659, som bortrev en mængde mennesker. Efter fredslutningen var kun 29 bygninger beboede, de øvrige vare nedbrændte, ødelagte eller forladte og de fleste borgere flyttede ud på landet.<ref name="Trap 1904 285"/> Næst efter handel har agerbrug været beboernes hovederhverv, og navnlig dyrkedes der i byen og dens omegn i tidligere tid en stor mængde humle; endnu 1682 var der i byen 95 humlehaver, uagtet en stor del var bleven ødelagt i det 17. århundredes krige, men i 2. halvdel af det 18. århundrede var humledyrkningen helt ophørt.<ref name="Trap 1904 285"/> === Under enevælden === [[Fil:Vejle Gamle Kirkegård 2022 13 brave danske krigere.jpg|thumb|upright|Mindesmærke på [[Vejle Gamle Kirkegård]] for 13 krigere faldet i {{Illsup|en|Kampen ved Vejle|Battle of Vejle}} 1864]] I 1672 var der 712 indbyggere, mens byen før krigen 1627 menes at have haft 1.300.<ref name="Trap 1904 285"/> Det varede længe, inden den begyndte at komme til kræfter, så meget mere som dens handel næsten helt var umuliggjort, idet dybet, hvori skibene skulle ligge, var tilsandet, og da nye ildebrande hærgede den; således brændte 1739 en del af den<ref name="Trap 1904 285"/>, og 23. april 1786 lagdes hele Nørregade<ref name="Trap 1904 285"/>, en god tredjedel af byen, i aske. I 1769 havde den 950 indbyggere, og 1793 var der i alt 169 gårde, altså færre end det antal, de kejserlige tropper havde ødelagt 1627-29.<ref name="Trap 1904 286">[https://runeberg.org/trap/3-5/0306.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 286]</ref> I det 19. århundrede gik den imidlertid stærkt frem, især efter at den i 1820-erne havde fået sin havn. Havnen blev anlagt 1824-27; tidligere måtte skibene ankre omkring 1½ fjerdingvej fra byen i fjorden og losse og lade ved både.<ref name="Trap 1904 283">[https://runeberg.org/trap/3-5/0303.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 283]</ref> I begge de slesvigske krige var Vejle besat af fjenden, uden at den dog tog synderlig skade; på sit tilbagetog leverede [[Olaf Rye]] en træfning ved byen 8. maj 1849, og efter en kamp mellem danskere og østrigerne uden for byen 8. marts 1864, blev den besat af de østrigske tropper og senere af prøjserne.<ref name="Trap 1904 286"/> === Den tidlige industrialisering === Vejles befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 3.300 i 1850, 4.164 i 1855, 4.920 i 1860, 6.092 i 1870, 7.145 i 1880, 9.015 i 1890, 14.592 i 1901, 16.212 i 1906 og 17.261 i 1911.<ref name="DS 1911 4f">Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref> Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring år 1900: flere jernstøberier, deriblandt Hess’ Jærnstøberi (anlagt 1876, ca. 300 arbejdere), P. Jensen & Co. Jærnstøberi (oprettet 1862, ca. 20 arbejdere), og Vejle Jærnbyggeri og Maskinfabrik (et 1900 oprettet aktieselskab, aktiekapital 100.000 kr., ca. 20 arbejdere), Vejle Bolte- og Møtrikfabrik (et 1899 oprettet aktieselskab, aktiekapital 60.000 kr.), Vejle Bomuldsspinderier (et 1901 oprettet aktieselskab, aktiekapital 1½ mio. kr., dannet ved sammenslutning af 3 ældre selskaber, årlig produktion 4 mio. pd., ca. 500 arbejdere), M. Hansens mekaniske Væverier (omdannet til aktieselskab 1897, aktiekapital 70.000 kr., årlig produktion ca. 30.000 alen, ca. 30 arbejdere), Vejle Dampvæveri (oprettet 1890, et 1899 oprettet aktieselskab, aktiekapital 150.000 kr., årlig produktion til værdi ca. 600.000 kr., 137 arbejdere), flere bryggerier og brændevinsbrænderier, deriblandt Bryggeriet Vejle (oprettet 1858, hørende til aktieselskabet "Østjydske Bryggerier", 18 arbejdere), og Møhls Brændevinsbrænderi, flere maltgørerier. Vejle Damp- og Vandmølle (ca. 20 arbejdere), Steensens Margarinefabrik (oprettet 1889, årlig omsætning af 3 mio. kr., ca. 90 arbejdere), 2 mineralvandsfabrikker, 1 chokoladefabrik (aktieselskab), 1 parfume- og sæbefabrik, 1 cikorietørreri, flere cigar- og tobaksfabrikker, flere farverier, garverier, deriblandt Aktieselskabet Dansk Garve-Kompagni (oprettet 1898, aktiekapital 200.000 kr.), og Vejle Saalelæder-Fabrik (aktieselskab, oprettet 1889), og teglværker, deriblandt Bøgager Teglværk (et limit. selskab), 1 cement-tagstensfabrik, Vejle Amts Svineslagteri (et 1896 oprettet aktieselskab, aktiekapital 200.000 kr.), m. m., samt 5 bogtrykkerier.<ref name="Trap 1904 282">[https://runeberg.org/trap/3-5/0302.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 282]</ref> I Vejle blev afholdt følgende markeder: hver onsdag fra 1. november indtil juli samt anden onsdag i hver måned med levende kreaturer, 1 i januar, 3 i februar og 3 i marts med heste, 2 i april, 1 i juni, 1 i september og 1 i oktober med heste og kreaturer. Torvedag var hver onsdag og lørdag.<ref name="Trap 1904 282"/> I Vejle blev udgivet 4 aviser: "Vejle Amts Avis", "Vejle Amts Folkeblad", "Vejle Amts Dagblad" og "Vejle Socialdemokrat".<ref name="Trap 1904 282"/> Befolkningens fordeling efter næringsveje i 1890: 722 levede af immateriel virksomhed, 4.069 af håndværk og Industri, 2.028 af handel og omsætning, 260 af jordbrug, 129 af søfart, 1.312 af forskellig daglejervirksomhed, 413 af deres midler, 80 nød almisse, og 2 sad i fængsel.<ref name="Trap 1904 281">[https://runeberg.org/trap/3-5/0301.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 281]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 16.212, heraf ernærede 946 sig ved immateriel virksomhed, 471 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 14 ved fiskeri, 9.699 ved håndværk og industri, 2.725 ved handel med mere, 1.026 ved samfærdsel, 727 var aftægtsfolk, 294 levede af offentlig understøttelse og 310 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 22</ref> === Mellemkrigstiden === Gennem mellemkrigstiden var Vejles indbyggertal voksende: i 1916 19.597, i 1921 22.001<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 68</ref>, i 1925 22.453<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3</ref>, i 1930 23.094<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 171</ref>, i 1935 24.354<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 171</ref>, i 1940 25.198 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121</ref> Men samtidig skete der en vækst i forstæderne [[Grejsdalen]], [[Frederikshøj (Hover Sogn)|Frederikshøj]], [[Uhrhøj]] og Trædballe i [[Hover Kommune]], [[Mølholm (Vejle)|Mølholm]] villaby, [[Vindingland]] og [[Eskholt]] og [[Sukkertoppen villakvater|Sukkertoppen]] i [[Vinding Kommune]] og [[Trædballe]] i [[Skibet Kommune]]. {| class="wikitable" |- ! År ! 1916 ! 1921 ! 1925 ! 1930 ! 1935 ! 1940 |- ! style="text-align: left;"| Vejle købstad | style="text-align: right;"| 19.597 | style="text-align: right;"| 22.001 | style="text-align: right;"| 22.453 | style="text-align: right;"| 23.094 | style="text-align: right;"| 24.354 | style="text-align: right;"| 25.198 |- ! style="text-align: left;"| Grejsdalen | style="text-align: right;"| (795) | style="text-align: right;"| 958 | style="text-align: right;"| 1.097 | style="text-align: right;"| 1.318 | style="text-align: right;"| 1.380 | style="text-align: right;"| 1.368 |- ! style="text-align: left;"| Frederikshøj | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 116 | style="text-align: right;"| 113 | style="text-align: right;"| 127 |- ! style="text-align: left;"| Uhrhøj | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 536 | style="text-align: right;"| 643 | style="text-align: right;"| 722 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 30 | style="text-align: right;"| 24 | style="text-align: right;"| 18 |- ! style="text-align: left;"| Mølholm villaby | style="text-align: right;"| 547 | style="text-align: right;"| 569 | style="text-align: right;"| 580 | style="text-align: right;"| 741 | style="text-align: right;"| 1.110 | style="text-align: right;"| 1.321 |- ! style="text-align: left;"| Vindingland | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 255 | style="text-align: right;"| 415 | style="text-align: right;"| 641 | style="text-align: right;"| 572 | style="text-align: right;"| 470 |- ! style="text-align: left;"| Eskholt | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 278 | style="text-align: right;"| 472 |- ! style="text-align: left;"| Grejsdal Stationsby | style="text-align: right;"| (124) | style="text-align: right;"| 184 | style="text-align: right;"| 236 | style="text-align: right;"| 299 | style="text-align: right;"| 324 | style="text-align: right;"| 357 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe (Skibet) | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| 265 | style="text-align: right;"| 466 | style="text-align: right;"| 528 |- ! Vejle med forstæder | style="text-align: right;"| '''20.144''' | style="text-align: right;"| '''23.967''' | style="text-align: right;"| '''24.781''' | style="text-align: right;"| '''27.040''' | style="text-align: right;"| '''29.264''' | style="text-align: right;"| '''30.581''' |} Ved folketællingen i 1930 havde Vejle 23.094 indbyggere, heraf ernærede 1.410 sig ved immateriel virksomhed, 10.823 ved håndværk og industri, 3.888 ved handel mm, 1.987 ved samfærdsel, 514 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.775 ved husgerning, 2.381 var ude af erhverv og 316 havde ikke oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 145</ref> {| class="wikitable" |- ! Næringsveje<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 143 (Vindingland, Mølholm villaby, Trædballe), s. 144 (Frederikshøj, Trædballe, Uhrhøj, Grejsdalen, Grejsdal stationsby) og 145 (Vejle)</ref> ! Landbrug<br />m.v. ! Håndværk,<br />industri ! Handel og<br />omsætning ! Transport ! Immateriel<br />virksomhed ! Hus-<br />gerning ! Ude af<br />erhverv ! Uangivet ! I alt |- ! style="text-align: left;"| Vejle købstad | style="text-align: right;"| 514 | style="text-align: right;"| 10.823 | style="text-align: right;"| 3.888 | style="text-align: right;"| 1.987 | style="text-align: right;"| 1.410 | style="text-align: right;"| 1.775 | style="text-align: right;"| 2.381 | style="text-align: right;"| 316 | style="text-align: right;"| 23.094 |- ! style="text-align: left;"| Frederikshøj | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 69 | style="text-align: right;"| 6 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 8 | style="text-align: right;"| 8 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 116 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe (Hover) | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 17 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 10 | style="text-align: right;"| 0 | style="text-align: right;"| 30 |- ! style="text-align: left;"| Uhrhøj | style="text-align: right;"| 17 | style="text-align: right;"| 350 | style="text-align: right;"| 39 | style="text-align: right;"| 38 | style="text-align: right;"| 3 | style="text-align: right;"| 11 | style="text-align: right;"| 72 | style="text-align: right;"| 6 | style="text-align: right;"| 536 |- ! style="text-align: left;"| Grejsdalen (Hover) | style="text-align: right;"| 38 | style="text-align: right;"| 842 | style="text-align: right;"| 134 | style="text-align: right;"| 98 | style="text-align: right;"| 44 | style="text-align: right;"| 47 | style="text-align: right;"| 101 | style="text-align: right;"| 19 | style="text-align: right;"| 1.318 |- ! style="text-align: left;"| Grejsdal stationsby | style="text-align: right;"| 14 | style="text-align: right;"| 149 | style="text-align: right;"| 51 | style="text-align: right;"| 18 | style="text-align: right;"| 7 | style="text-align: right;"| 14 | style="text-align: right;"| 40 | style="text-align: right;"| 6 | style="text-align: right;"| 299 |- ! style="text-align: left;"| Vindingland | style="text-align: right;"| 111 | style="text-align: right;"| 323 | style="text-align: right;"| 54 | style="text-align: right;"| 64 | style="text-align: right;"| 15 | style="text-align: right;"| 27 | style="text-align: right;"| 43 | style="text-align: right;"| 4 | style="text-align: right;"| 641 |- ! style="text-align: left;"| Mølholm Villaby | style="text-align: right;"| 5 | style="text-align: right;"| 277 | style="text-align: right;"| 136 | style="text-align: right;"| 88 | style="text-align: right;"| 74 | style="text-align: right;"| 81 | style="text-align: right;"| 74 | style="text-align: right;"| 11 | style="text-align: right;"| 741 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe (Skibet) | style="text-align: right;"| 24 | style="text-align: right;"| 147 | style="text-align: right;"| 16 | style="text-align: right;"| 13 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 17 | style="text-align: right;"| 46 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 265 |- ! Vejle med forstæder | style="text-align: right;"| '''748''' | style="text-align: right;"| '''12.997''' | style="text-align: right;"| '''4.324''' | style="text-align: right;"| '''2.307''' | style="text-align: right;"| '''1.555''' | style="text-align: right;"| '''1.981''' | style="text-align: right;"| '''2.775''' | style="text-align: right;"| '''353''' | style="text-align: right;"| '''27.040''' |} === Efterkrigstiden === Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Vejle sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 27.107 indbyggere i købstaden, i 1950 29.448 indbyggere, i 1955 30.758 indbyggere, i 1960 31.362 indbyggere og i 1965 32.021 indbyggere. Samtidig voksede forstæderne. {| class="wikitable" |- ! År ! 1945 ! 1950 ! 1955 ! 1960 ! 1965 |- ! style="text-align: left;"| Vejle købstad | style="text-align: right;"| 27.107 | style="text-align: right;"| 29.448 | style="text-align: right;"| 30.758 | style="text-align: right;"| 31.362 | style="text-align: right;"| 32.021 |- ! style="text-align: left;"| Grejsdalen | style="text-align: right;"| 1.506 | style="text-align: right;"| 1.637 | style="text-align: right;"| 1.693 | style="text-align: right;"| 1.821 | style="text-align: right;"| 1.821 |- ! style="text-align: left;"| Frederikshøj | style="text-align: right;"| 133 | style="text-align: right;"| 111 | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * |- ! style="text-align: left;"| Uhrhøj | style="text-align: right;"| 733 | style="text-align: right;"| 754 | style="text-align: right;"| 693 | style="text-align: right;"| 900 | style="text-align: right;"| 1.686 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe (Hover) | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 38 | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 30 | style="text-align: right;"| 24 |- ! style="text-align: left;"| Mølholm villaby | style="text-align: right;"| 1.404 | style="text-align: right;"| 1.477 | style="text-align: right;"| 2.651 | style="text-align: right;"| 2.941 | style="text-align: right;"| 3.543 |- ! style="text-align: left;"| Vindingland | style="text-align: right;"| 594 | style="text-align: right;"| 596 | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * |- ! style="text-align: left;"| Eskholt | style="text-align: right;"| 482 | style="text-align: right;"| 620 | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * | style="text-align: right;"| * |- ! style="text-align: left;"| Grejsdal stationsby | style="text-align: right;"| 354 | style="text-align: right;"| 400 | style="text-align: right;"| 416 | style="text-align: right;"| 494 | style="text-align: right;"| 505 |- ! style="text-align: left;"| Bredballe Strand | style="text-align: right;"| 789 | style="text-align: right;"| 879 | style="text-align: right;"| 1.092 | style="text-align: right;"| 1.400 | style="text-align: right;"| 2.007 |- ! style="text-align: left;"| Trædballe (Skibet) | style="text-align: right;"| 543 | style="text-align: right;"| 567 | style="text-align: right;"| 497 | style="text-align: right;"| 550 | style="text-align: right;"| 744 |- ! Vejle med forstæder | style="text-align: right;"| '''33.676''' | style="text-align: right;"| '''36.527''' | style="text-align: right;"| '''37.831''' | style="text-align: right;"| '''39.498''' | style="text-align: right;"| '''42.351''' |} == Natur og geografi == Geografisk er Vejle beliggende i [[Trekantområdet]] i det sydøstlige [[Jylland]] og er naboby til [[Kolding]], [[Fredericia]] og [[Horsens]]. Det centrale Vejle ligger på en [[holm (ø)|holm]] af [[smeltevandsslette|smeltevandssalt]], der i istiden har formet en [[Bakke (geologi)|banke]] i midtbyen <ref>Jensen, Jørgen Elsøe: ''Danmarks middelalderlige byplaner'', 1994 {{ISBN|87-7838-003-0}} s. 142</ref>. Vejle er bedst kendt for sine naturomgivelser med lange dalstrøg og stejle, skovbeklædte skrænter, der bl.a. betyder, at byen huser [[Danmark]]s eneste ægte serpentinervej, som snor sig op gennem skoven ved [[Munkebjerg]] på sydsiden af [[Vejle Fjord]]. Vejle Ådal er [[Danmark]]s længste tunneldal, mens [[Grejsdalen]] er [[Danmark]]s største kløft. Begge munder de ud i [[Vejle Fjord]], som forbinder Vejle med [[Lillebælt]] og [[Kattegat]] af søvejen. === Bydele === [[Fil:-Vejle1900.jpg|thumb|Vejle omkring 1900]] Vejle består af bymidten og en række satellitbyer, der med tiden er vokset sammen og indlemmet i Vejle by. Søndermarken, Nørremarken og Grejsdalen er dog etableret som en udbygning af bymidten op over bakkerne. * Vejle centrum * [[Bredballe]] ligger øst for bymidten og nord for [[Vejle Fjord]] og er kendt som et velhaverområde. Gennemsnitsindkomsten er den højeste i Vestdanmark. * [[Grejsdalen]] er den nordligste del af byen, og ligger i en lang, smal dal, der er formet af isen under den sidste istid * [[Uhrhøj|Hover-Uhrhøj]] ligger vest for Grejsdalen * [[Lille Grundet]] ligger nord for bymidten og i det nordvestlige hjørne af Nørremarken og er et relativt nyt boligområde * [[Mølholm (Vejle)|Mølholm]] ligger mod sydøst * [[Nørremarks Sogn|Nørremarken]] ligger mod nordøst og huser bl.a. [[Nørreskoven (Vejle)|Nørreskoven]] med [[Jokri Park|Vejle Stadion]] * [[Store Grundet]] er etableret i starten af [[2000]] og ligger nord for [[Lille Grundet]] * [[Vestbyen (Vejle)|Vestbyen]] er den vestligste del af byen og indbefatter bl.a. [[Skibet (by)|Skibet]], [[Trædballe]] og udsigtspunktet [[Himmelpind]] * [[Vinding (Vejle)|Vinding]] ligger mod sydøst i forlængelse af Mølholm. Rummer fodboldklubben "Vinding SF", som i år 2008 ved TV 2s fodboldgalla blev kåret som årets breddeklub. * [[Sankt Nicolai Sogn (Vejle Kommune)|Søndermarken]] er den sydvestlige del af byen og er beliggende ud mod [[Vejle Ådal]] på jorde udstykket fra herregården [[Petersholm]]. == Demografi == '''Historiske befolkningstal for Vejle by''' <ref>[https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/40197 Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700, af Ole Degn]</ref><ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19256 Danmarks Statistik - Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. århundrede]</ref><ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19933 Danmarks Statistik - Folketælling 1850]</ref><ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/historiske-publikationsserier/StatMed?subf=1&pub=7 Danmarks Statistik - Komm. mandtal og folketællinger 1895-96]</ref><ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19910 Danmarks Statistik - Danske byers folketal 1801-1981]</ref><ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/historiske-publikationsserier/ste-1983-2022 Danmarks Statistik - Statistiske Efterr. - Byopgørelsen]</ref><ref>[https://www.statistikbanken.dk/10021 Danmarks Statistik - Statistikbanken - Befolkningstal]</ref> {| |- valign="top" | {| class="wikitable" style="text-align: right" |- ! År ! Folketal |- | 1672 | 712 |- | 1769 | 957 |- | 1787 | 843 |- |1801 |1.310 |- |1834 |2.409 |- |1840 |2.705 |- |1845 |2.943 |- |1850 |3.300 |- |1855 |4.164 |- |1860 |4.920 |- |1870 |6.092 |- |1880 |7.145 |- |1890 |9.015 |- |1895 |11.397 |- |1896 |12.147 |} | {| class="wikitable" style="text-align: right" |- ! År ! Folketal |- | 1901 | 14.592 |- | 1906 | 17.268 |- | 1911 | 18.881 |- |1916 |20.144 |- |1921 |23.967 |- |1925 |24.781 |- |1930 |27.040 |- |1935 |29.264 |- |1940 |30.581 |- |1945 |33.676 |- |1950 |36.527 |- |1955 |37.831 |- |1960 |39.498 |- |1965 |42.351 |- |1970 |43.976 |} | {| class="wikitable" style="text-align: right" |- ! År ! Folketal |- | 1976 | 42.175 |- | 1979 | 42.932 |- | 1981 | 43.300 |- |1983 |43.592 |- |1985 |43.867 |- |1986 |44.253 |- |1988 |44.988 |- |1990 |45.545 |- |1992 |46.074 |- |1994 |46.718 |- |1996 |47.374 |- |1998 |47.839 |- |2000 |47.930 |- |2002 |49.359 |- |2004 |49.917 |} | {| class="wikitable" style="text-align: right" |- ! År ! Folketal |- | 2006 | 49.928 |- | 2008 | 50.213 |- | 2010 | 50.832 |- |2012 |51.804 |- |2014 |53.230 |- |2016 |54.862 |- |2018 |56.567 |- |2020 |57.655 |- |2022 |60.231 |- |2023 |61.310 |- |2024 |61.706 |- |2025 |62.011 |} |} == Økonomi == [[Fil:Den Hvide Facet - Vejle - View 02.jpg|thumb|[[Den Hvide Facet]]]] [[Fil:Strøget i Vejle.JPG|thumb|Gågaden i Vejle]] Vejle er det kulturelle og økonomiske centrum i [[Vejle Kommune]] og er som en del af vækstcentret [[Trekantområdet]] rig på industri, handel og servicefag. Historisk set har industrien været meget vigtig for byens udvikling, mens man i dag satser mere på handel og service samt vidensvirksomhed. === Erhverv === Vejle var engang kendt som [[Danmark]]s [[Manchester]] <ref name=ddbs>{{kilde www|udgiver=Kulturarvsstyrelsen|titel=De Danske Bomuldsspinderier|url=http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/kort/syddanmark/sydjylland/danske_bomuldsspind/index.jsp|besøgsdato=21. maj 2008|archive-date= 5. marts 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210305221054/http://www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/industrisamfundet/|url-status=dead}}</ref>, fordi [[De Danske Bomuldsspinderier]] i en periode havde omfattende aktiviteter i byen, hvor vandkraft er let tilgængelig. Vejle stod i første halvdel af det [[20. århundrede]] som en mastodont inden for den danske tekstilindustri, og omkring 25 procent af arbejderne i byen var beskæftiget i branchen.<ref name=ddbs /> På trods af problemer i industrien allerede i 50'erne og 60'erne overlevede den sidste bomuldsfabrik helt frem til 1993, hvor tekstileventyret sluttede. I dag bruges mange af de gamle fabrikslokaler til kunst og erhverv, mens andre fabrikker i de senere år er blevet ombygget til lejeboliger.<ref name="Grejsdalen kulturarv">{{kilde www|udgiver=Kulturarvsstyrelsen|titel=Grejsdalen|url=http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/kort/syddanmark/sydjylland/grejsdalen/index.jsp|besøgsdato=21. maj 2008}}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Senere opstod der nye erhvervseventyr i Vejle. Mange kender den tidligere tyggegummigigant [[Dansk Tyggegummi Fabrik|Dandy]], som i dag opkøbt af udenlandske investorer og har skiftet navn til Gumlink. Produktionen af medicinsk tyggegummi er imidlertid stadig ejet af vejlenseren, [[Holger Bagger Sørensen]]. Produktet bliver fremstillet på tyggegummifabrikken Fertin i Vejle <ref>[http://www.business.dk/biotek/medicinsk-tyggegummi-paa-vej Medicinsk tyggegummi på vej]</ref> Endelig har [[Tulip]]-slagterierne været en betydelig industriarbejdsplads i Vejle. Tulip har i dag lukket sin fabrik på havnen, men har fortsat en stor produktion i industriområdet i Vejle Nord. I nutiden huser Vejle bl.a. en lang række IT-virksomheder, og beskrivelsen af byen som [[Danmark]]s [[Manchester]] er i folkemunde skiftet ud med [[Danmark]]s [[Silicon Valley]]. Nutidens it-virksomheder har imidlertid slet ikke samme betydning for byens udvikling og demografi, som tekstilindustrien tidligere havde. Fordi [[Vejle Kommune]] er [[Danmark]]s 5. største kommune målt på indbyggertal og huser administrationskontor for [[Region Syddanmark]], har byen også mange administrative arbejdspladser. [[Børresens Bådebyggeri]], der blev grundlagt af Albert og [[Børge Børresen]] i 1939, ligger i Vejle. === Shopping === Vejle er kendt som en aktiv handelsby med et bredt og varieret udbud af både kædebutikker og specialbutikker. For at fastholde positionen som den førende handelsby i området, har [[Vejle Kommune]] renoveret og forlænget byens hovedstrøg og beriget bybilledet med ny kunst og arkitektur. Kombineret med genåbningen af Mølleåen under Dæmningen og to nye [[Indkøbscenter|shoppingcentre]], [[Bryggen Shoppingcenter|Bryggen]] og [[Mary's]], skal byudviklingen bidrage til at skabe en endnu mere attraktiv handelsby. Begge shoppingcentre ligger i det centrale Vejle, fordi man i byrådet har vedtaget at satse på at skabe en levende midtby. Af samme årsag har man etableret mange nye boliger i midten af Vejle. Vejle er desuden kåret som Danmarks bedste handelsby i 2018-2020.<ref>{{Cite web |url=https://vejle365.dk/butikker/vejle-gaagade/ |title=Om Vejle Gågade |access-date= 2. december 2020 |archive-date=20. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200920204102/https://vejle365.dk/butikker/vejle-gaagade/ |url-status=dead }}</ref> == Politik == {{Uddybende|Vejle Kommune|Region Syddanmark}} Siden socialdemokraten [[Christian Jacobsen]] blev Vejles første folkevalgte borgmester i [[1919]] har byen politisk set været en højborg for [[Socialdemokraterne]] og [[fagbevægelsen]]. Den mest markante socialdemokratiske borgmester i byens historie har uden sammenligning været [[Willy Sørensen]], der var borgmester i Vejle fra [[1946]] og frem til sin død i [[1978]] <ref>[http://www.vejlestadsarkiv.dk/dk/default1.asp?what=historie&lang=da Den socialdemokratisk by]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. Imidlertid blev den socialdemokratiske "kongerække" brudt i [[1993]], hvor en politisk koalition mellem [[Venstre|V]], [[Konservative Folkeparti|K]], [[Det Radikale Venstre|R]] og [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] sikrede borgmesterposten til [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]]'eren [[Flemming Christensen (fhv. borgmester i Vejle)|Flemming Christensen]], som sad i borgmesterstolen frem til [[2005]]. Ved [[Kommunal- og regionsvalg 2009|kommunal- og regionsvalget i 2009]] blev [[Arne Sigtenbjerggaard]] ([[Venstre|V]]) valgt til borgmester i [[Vejle Kommune]]. Ved Sigtenbjerggaards overtagelse af borgmesterposten blev byens tidligere borgmester [[Leif Skov (politiker)|Leif Skov]] ([[Socialdemokraterne|S]]) udnævnt til viceborgmester.<ref>{{Cite web |url=http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/177920:Vejle--Vejle-faar-ny-borgmester |title=Vejle får ny borgmester |access-date=18. november 2009 |archive-date=11. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120911194733/http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/177920:Vejle--Vejle-faar-ny-borgmester |url-status=dead }}</ref>. Byrådet i [[Vejle Kommune]] har 31 medlemmer og holder møder på byens gamle rådhus i centrum af Vejle. Af landskendte politikere har Vejle fostret [[statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]] ([[Venstre|V]]), tidligere [[miljøminister]], [[skatteminister]] og [[undervisningsminister]] [[Troels Lund Poulsen]], tidligere [[sundhedsminister]] og medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Torben Lund]] ([[Socialdemokraterne|S]]) samt tidligere [[trafikminister]] og [[Transportminister|transport- og energiminister]] [[Flemming Hansen]] ([[Konservative Folkeparti|K]]) m.fl. === Miljøpolitik === I Vejle sorterer man affaldet i sorte og grønne affaldsposer til restaffald og til organisk affald, der er let nedbrydeligt <ref>[http://www.vejle.dk/page282.aspx Affald og genbrug på vejle.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070717103938/https://www.vejle.dk/page282.aspx |date=17. juli 2007 }} Besøgt 22. maj 2008.</ref>. Systemet har betegnelsen optisk sortering (en art [[kildesortering]]) <ref>[http://www.envitec.dk/danish/optibag1.htm envitec.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070810090115/http://www.envitec.dk/danish/optibag1.htm |date=10. august 2007 }} Besøgt 22. maj 2008.</ref> og trådte i kraft den [[1. januar]] [[2003]]. Systemet har været en integreret del af Vejle Kommunes miljøpolitik siden [[1985]], hvor byrådet vedtog at sikre en miljørigtig genanvendelse af byens affald <ref>Hansen, Erik: ''Miljøprojekt nr. 208 – Vejles affaldssystem'', 1992 {{ISBN|87-7810-020-8}} s. 9</ref>. Som en del af Vejles miljøprofil har [[Vejle Kommune]] endvidere igangsat en række naturprojekter. Det mest ambitiøse er genetableringen af [[Kongens Kær]] umiddelbart udenfor bygrænsen i [[Vejle Ådal]], hvor åen igen snor sig efter at have været rettet ud til landsbrugsformål. Også etableringen af to nye badestrande, [[Albuen Strand|Albuen]] og [[Tirsbæk|Tirsbæk Strand]], har været store projekter, som i dag trækker mange vejlensere ud til kysten mellem Vejle og [[Bredballe]] på sommerdage <ref>{{Cite web |url=http://vejle.dk/page21833.aspx. |title=Vejle Kommune – Vand- og naturprojekter |access-date=12. august 2010 |archive-date=19. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110719132650/http://vejle.dk/page21833.aspx. |url-status=dead }}</ref>. == Infrastruktur == [[Fil:Vejlefjordbroen.jpg|thumb|[[Vejlefjordbroen]]]] [[Fil:Denmark-Vejle train station.jpg|thumb|[[Vejle Station|Vejle Trafikcenter]]]] [[Fil:Havnemøllen Vejle.JPG|thumb|[[Vejle Havn]]]] Historisk set har Vejles udvikling været styret af byens centrale beliggenhed og fjorden, der har gjort det nemt at sejle varer ind og ud af byen. Desuden har byens talrige åer og vandløb, som tidligere skabte vandkraft til industrivirksomheder, sat sit præg på bybilledet. Vejles gågade er i dag beliggende, hvor de ældste veje flød,<ref>jf. Zinglersen og Jürgensen: ''Vejles ældste gader'', {{ISBN|87-87683-23-7}} s. 10 og 15</ref> og gennem glasmontre i Torvegade kan man se den historiske handelsgade et par meter under det nuværende gadeforløb. Åerne udfordrer byens vandhåndtering.<ref>{{cite web |last1=Rasmussen |first1=Julie |author2=Johanne Jørgensen Horskjær |author3=Kristina Højer Nørgaard |title=Mere end et døgn med konstant regn ramte Syd- og Sønderjylland værst |url=https://www.tvsyd.dk/syd-og-soenderjylland/mere-end-et-doegn-med-konstant-regn-ramte-syd-og-soenderjylland-vaerst |website=[[TV Syd]] |language=da |date=6. februar 2024}}</ref> Vejle er centralt placeret i [[Danmark]] og et trafikknudepunkt, hvorfor byen er hjemsted for landets første store transportcenter ved [[GateWay E45]]. Fra [[Vejle Station|Vejle Trafikcenter]] forbinder 9 bybuslinjer de forskellige bydele, ligesom der fra trafikcentret kan opnås forbindelser med bus og tog til hele landet. [[Vejle Station]] blev indviet i [[1868]]<ref>Jensen, Poul Ulrich: ''Byens plan – Vejles fysiske udvikling 1786-2007'', {{ISBN|87-90086-10-4}} s. 54-56</ref> og er i dag en central station på det danske jernbanenet. Imidlertid er stationen en udfordring for dansk infrastruktur grundet et politisk et ønske om at kunne køre i tog mellem [[Odense]] og [[Aarhus]] på en time.<ref>{{kilde www|url=http://www.dtf.dk/upload/institutter/ctt/pdf/rapporter/baneplan2007.pdf |forfatter=Alex Landex og Otto Anker Nielsen|udgivelsesdato=november 2006|titel=6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne|besøgsdato=26. oktober 2008|archive-date=19. juli 2011|archive-url= https://web.archive.org/web/20110719122311/http://www.dtf.dk/upload/institutter/ctt/pdf/rapporter/baneplan2007.pdf |url-status=dead}}</ref> Det kan komme til at betyde, at der skal bygges endnu en bro over [[Vejle Fjord]]. Vejle Havn på dens nuværende placering blev indviet i [[1827]].<ref>Sandbeck, Thorkild: "Vejle Havn 175 år" i ''Vejlebogen 2002'' {{ISBN|87-90086-29-5}} s. 19-24</ref> I årene efter [[2. verdenskrig]] voksede havnen til Danmarks næststørste efter [[Københavns Havn]],<ref>Jensen, Poul Ulrich: ''Byens plan – Vejles fysiske udvikling 1786-2007'', {{ISBN|87-90086-10-4}} s. 151</ref> og frem til [[1932]] sejlede de to fjorddampere "Hvidbjerg" og "Jeppe Jensen" (opkaldt efter havnens anlægger) mellem havnelejet og [[Munkebjerg]], [[Tirsbæk]], [[Ulbækhus]] og [[Fakkegrav]].<ref>Jensen, Poul Ulrich: ''Byens plan – Vejles fysiske udvikling 1786-2007'', {{ISBN|87-90086-10-4}} s. 159</ref> I dag er Vejle Havn en økonomisk rentabel havn. Den største virksomhed på havnen er Lantmännen Mills, der har etableret en moderne mølle på Sydhavnen til en samlet pris af en halv milliard kroner.<ref>{{kilde www|url=http://www.vejleport.dk/ |titel=Vejle Havns hjemmeside|besøgsdato=4. juli 2008|archive-date=12. juni 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080612115207/http://www.vejleport.dk/ |url-status=dead}}</ref> Den nordlige del af havnen er ved at blive udviklet til et park- og boligområde, der skal forbinde byen med fjorden ud til det arkitektoniske vartegn, [[Bølgen]], som er Vestdanmarks dyreste boligprojekt gennem tiderne.<ref> [http://www.boelgenvejle.dk Bølgen.dk] </ref> I 2018 opførte [[Kirk Kapital]] sit hovedkvarter [[Fjordenhus]] placeret ude i havnebassinet, tegnet af [[Olafur Eliasson]]. På luftfartsområdet er [[Vejle Kommune]] medejer af Danmarks næststørste lufthavn, [[Billund Lufthavn]], godt 30 kilometer fra centrum, hvortil der jævnligt kører lufthavnsbusser fra [[Vejle Station|Vejle Trafikcenter]]. == Uddannelse == Vejle er hovedsæde for [[professionshøjskole]]n [[University College Lillebælt]], der er en fusion af flere østjyske og fynske uddannelsesinstitutioner, hvor man kan uddanne sig til [[sygeplejerske]]. Samlet er der cirka 7.000 studerende og 700 medarbejdere ved University College Lillebælt. I december 2023 meddelte [[Uddannelses- og Forskningsministeriet]], at [[Syddansk Universitet]] er bevilget 20 mio. kr. til at forberede etableringen af IT-uddannelser i Vejle.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/seneste/universitet-paa-til-vejle</ref><br> I Vejle er der også mulighed for at tage korte og mellemlange videregående uddannelser, da [[handelsskole|Vejle Handelsskole]] bl.a. udbyder uddannelser til [[logistikøkonom]] og [[datamatiker]]. [[handelsskole|Vejle Handelsskole]] tilbyder endvidere [[Handelsskolernes grundforløb|hg]] og [[hhx]], mens [[Teknisk Skole|Vejle Tekniske Skole]] står for [[håndværker]]uddannelserne og [[htx]] på [[Vejle Tekniske Gymnasium]]. Vejle har to almene [[gymnasium|gymnasier]] med sproglige, matematiske, naturvidenskabelige, kunstneriske og samfundsvidenskabelige linjer samt [[hf-eksamen|HF]]. [[Rødkilde Gymnasium]] ligger ud til [[Vejle Fjord]], mens [[Rosborg Gymnasium og HF]] ligger i den vestlige del af byen ud til [[Vejle Ådal]]. [[VUC]] og Folkeuniversitet Vejle tilbyder forskellige kurser og fag i voksenundervisning. Inden for bygrænsen er der to højskoler: [[Vejle Idrætshøjskole]] og [[Skolen for Gastronomi, Musik & Design]]. På grundskoleniveau har Vejle 11 almindelige [[folkeskole]]r, to [[Fri grundskole|friskoler]] og fire [[Fri grundskole|privatskoler]] (en [[Rudolf Steiner-skole|Rudolf Steiner]], en [[Sekularisme|sekulær]], to [[kristendom|kristne]] heraf én [[katolicisme|katolsk]]), ligesom byen har to specialskoler for børn med særlige behov. Som noget unikt vejlensisk huser byen en særlig 10. klasses-uddannelse, ligesom byen siden [[2008]] har uddannet sportstalenter <ref>[http://www.vlr.dk/default.asp?mode=newsview&id=2711&page=85 vlr.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Besøgt 2. juni 2008</ref>. Dette sker i eliteidrætsklasser på Nørremarksskolen samt på Vejle Handelsskole. Konceptet vil blive udbygget med nye uddannelser og muligheder i de kommende år <ref>[http://www.vejlehs.dk/fileadmin/filbibliotek/Faelles_filer/VSC_brochure_05_.pdf Information om Vejle Sportscollege] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110719132705/http://www.vejlehs.dk/fileadmin/filbibliotek/Faelles_filer/VSC_brochure_05_.pdf |date=19. juli 2011 }} Besøgt 2. juni 2008</ref>. == Kunst og Kultur == [[Fil:Sc09 Tanska -Vejle Vindmølle C P.jpg|thumb|Vejle Vindmølle]] [[Fil:Marys shoppingcenter.JPG|thumb|[[Mary's]]]] Komponisten [[Jacob Gade]] er uden sammenligning den kulturperson fra Vejle, der har opnået størst international berømmelse. Hans verdensberømte ''Jalousie, Tango Tsigane'' fra [[1925]] er en af de mest populære og mest spillede melodier, der nogensinde er komponeret <ref>[http://www2.kb.dk/kb/dept/nbo/ma/fokus/tango.htm Jacob Gade: Tango Jalousie]</ref>. I Vejle kan man derfor finde gadenavne, navne på hoteller mv. opkaldt efter byens berømte søn. Operasangeren [[Per Bach Nissen]] er født i Vejle. Fjordbyen har endvidere fostret forfatteren [[Ulrik Gräs]], som er opvokset i Svendsgade i Vestbyen, digteren [[Harald Kidde]], der boede i Havnegade, præsten og historikeren [[Anders Sørensen Vedel]], forfatteren [[Karl Bjarnhof]], lyrikeren [[Inger Christensen]], billedkunstneren [[Albert Bertelsen]] og skuespillerinden [[Bodil Jørgensen]] m.fl. I en længere årrække har pianisten og komponisten [[Willy Stolarczyk]] som byens kulturchef sat standarden for Vejles kulturliv. [[Vejle Kunstmuseum]], som blev renoveret og udbygget i [[2006]], omfatter 'Wørzners Samling' med moderne dansk kunst, bl.a. mange [[COBRA]]-værker. Kernesamlingen er 'Eckarts Samling' på ca. 2000 tegninger og grafik, som Vejle Kunstmuseum modtog i [[1899]]. Samlingen indeholder værker af kunsthistoriens mestre, bl.a. kobberstik af [[Albrecht Dürer]] og omkring 50 raderinger af [[Rembrandt]]. [[Vejle Musikteater]] er byens centrum for musicals, stand up, teater og koncerter, ligesom [[Torvehallerne (Vejle)|Torvehallerne]] byder på mange musikalske og kulturelle arrangementer. Bygningen, der er placeret i den moderne arkade [[Mary's]], arrangerer rock- og popkoncerter, og Vejle er desuden kendt for besøg fra mange internationale jazz-navne via jazz-klubben [[Jive]]. Det tidligere industrikompleks, [[Spinderihallerne]] er i [[2009]] blevet renoveret til at danne fælles ramme om kunst, kultur og erhverv. [[Vejle Bymuseum]] ligger i dag i de gamle haller, hvor der bl.a. er en graffitimur, man lovligt kan male på. Ved indvielsen af Spinderihallerne i [[2009]] havde statsminister, [[Lars Løkke Rasmussen]], spraydåsen med. Kunsthal Vejle, Den Blå Automat, centralt placeret på Banegårdspladsen, har siden 2018 tilbudt dansk og international samtidskunst i små formater, hvor automatens tyve rum på 10x17,5x20 cm danner udgangspunktet. Kunsten er her tilgængelig døgnet rundet. Fra 2021 og fem år frem står Kunsthal Vejle bag fejring af bysbarnet, digteren Inger Christensen med udstillinger og kunstneriske interventioner i byen og landskabet omkring Vejle. Vejle er hjemsted for flere teaterforeninger, bl.a. Vejle Musical Teater, Ungdommens Teater Vejle og Vejle AmatørScene. Vejles kulturliv er desuden præget af mange cafeer, gallerier osv. med diverse kulturelle tilbud. I 2018 fik byen den første restaurant med i ''[[Michelinguiden]]'', da [[Restaurant MeMu]] modtog én stjerne.<ref name="Politiken2017">{{Kilde nyheder | first = | last = | title = Ægtepar får første michelinstjerne: - Det er en livsstil for os | author = | url= http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-02-19-aegtepar-far-forste-michelinstjerne-det-er-en-livsstil-for-os |page = | publisher = [[TV 2]] | date = 19. februar 2018 | access-date = 19. februar 2018 | language = }}</ref> === Sport og fritid === [[Fil:Vejle-boldklub-2001.jpg|thumb| [[Vejle Boldklub]] i rødt og hvidt]] Byens traditionsrige fodboldklub, [[Vejle Boldklub]], har hjemført fem [[Danmarksturneringen i fodbold|danske mesterskaber]] og vundet [[DBUs Landspokalturnering for herrer|Landspokalturneringen]] seks gange, hvilket er nok til, at begge pokaler har fast plads i klubhuset i [[Nørreskoven (Vejle)|Nørreskoven]]. Vejle Boldklub har fostret mange landsholdsspillere, heriblandt [[Allan Simonsen]], der i [[1977]] som hidtil eneste dansker vandt prisen som [[Årets Fodboldspiller i Europa|Europas bedste fodboldspiller]]. Vejle har desuden [[amerikansk fodbold]]-klubben [[Triangle Razorbacks]]. Inden for de øvrige store sportsgrene i [[Danmark]] er Vejle traditionelt ikke højt repræsenteret. I [[1991]] blev [[Vejle Bredballe HK|Vejle Bredballe Håndbold Klub]] stiftet, som en fusion af to tidligere klubber, <ref>{{kilde www|url=http://www.vbhk.dk/Om%20VBHK/VBHK's%20historie/Vejle%20Bredballe%20HK.aspx|titel=Vejle Bredballe Håndbold Klub - Vejle Bredballe Håndbold Klub|besøgsdato=27. oktober 2008|archive-date=15. april 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100415143455/http://www.vbhk.dk/Om%20VBHK/VBHK's%20historie/Vejle%20Bredballe%20HK.aspx|url-status=dead}}</ref> og i [[2002]]/[[2003]] blev det til en enkelt sæson for herrerne i 1. division. [[Vejle Badminton Klub]] og [[Vejle Basketball Klub]] er heller ikke repræsenteret i toppen. En stor del af Vejles indendørs sportsfaciliteter er samlet i DGI-huset Vejle, som ligger i den vestlige del af byen. Centret råder over fem haller samt en svømmehal, og der har været afholdt bl.a. [[EM]] i [[boksning]], [[EM i håndbold (kvinder)|EM i kvindehåndbold]] og [[Denmark Open|Danish Open]] i [[badminton]].<ref>{{kilde www|url=http://www.dgihusetvejle.dk|titel=DGI-HUSET Vejle - Faciliteter|besøgsdato=27. oktober 2008}}</ref> Det nye [[Vejle Stadion]] til byens fodboldklub blev indviet i foråret [[2008]]. Cykelløbet [[Post Danmark Rundt]] lægger traditionelt turen forbi Vejle, der er kendt som løbets kongeetape, hvor ryttene på en rundstrækning flere gange må kravle op af de stejle stigninger på bl.a. [[Kiddesvej]]. Løbet finder derfor ofte sin endelige vinder i Vejle. [[3. etape af Tour de France 2022]] havde start i Vejle den [[3. juli]]. == Turisme == [[Fil:Økolariet i Vejle.JPG|thumb|[[Økolariet]]]] [[Fil:146284949 874dec2932 o.jpg|thumb|[[Givskud Zoo]]]] [[Trædballehus]] nedbrændte i [[1954]], men var inden da et landskendt traktørsted, hvor spillemanden og kroværten Frederik Iversen (1864 – 1948) sammen med egnens musikere underholdt med egne valse og polkaer. De fik det store gennembrud, da Statsradiofonien fik øje på dem under opførelsen af den gamle Lillebæltsbro i 30'erne. Ikke langt fra Trædballehus ligger [[Himmelpind]], der er et udsigtspunkt med en spændende historie. Vejles ældste bygning, [[Sankt Nicolai Kirke (Vejle)|Sankt Nicolai Kirke]] fra midten af [[1200]]-tallet, huser "[[Dronning Gunhild (moselig)|Dronning Gunhilds]]" lig fra ca. [[450]] f.Kr.. Byens vartegn [[Vejle Mølle]] på toppen af skrænten mod Søndermarken, som står synlig for alt og alle, er også et besøg værd. Skovene omkring Vejle byder på store naturoplevelser. Til højdepunkterne hører [[Vejle Ådal]], [[Grejsdalen]], [[Munkebjerg]]skoven med de stejle skrænter og Dyrehaven med [[dådyr]], [[sikahjort]]e og udsigt udover fjord og by. Desuden kan man i Nørreskoven færdes i trækronerne i den nyligt anlagte klatrepark Gorillapark. Kongens Kær, i udkanten af Vejle, er et enestående vådområde med et rigt fugleliv med bl.a. vand- og vadefugle. Den sjældne [[havørn]] kommer også på besøg i de våde enge. [[Den Gamle Arrest|Det Gamle Arresthus]], der er tilknyttet [[Vejle Rådhus]], blev ombygget i [[1984]] og fik Vejle Prisen til fremme af byens forskønnelse. Med sin livlige bymidte og mange gamle bygninger er Vejle en stor handelsby, ligesom udvikling af ny arkitektur, kunst og alternative byrum op gennem 90'erne har gjort byen til en seværdighed i sig selv. Vejle var således den første by i [[Danmark]], der fik sin egen officiel arkitekturpolitik, der sætter standarden for byudviklingen. [[Socialdemokraterne]]s gamle højborg i Vejle, [[Bygningen (Vejle)|Bygningen]], ligger i dag placeret under glas i det nye shoppingcenter [[Mary's]] og er indrettet med spisesteder, café og to scener til bl.a. jazzkoncerter. [[Økolariet]] er et gratis oplevelsescenter for både børn og voksne, der sætter fokus på økologi, genbrug, natur, byudvikling m.fl. Desuden ligger flere store jyske seværdigheder tæt på Vejle som [[Lalandia]], [[Givskud Zoo]], Skulpturby [[Give]], [[Legoland Billund Resort|Legoland]] og den gamle kongeby [[Jelling]] med de to gravhøje og [[Danmark]]s dåbsattest [[Jellingstenene]]. Turisme i Vejle og omegn bliver varetaget af VisitVejle. <br /> == Venskabsbyer == {{main|Venskabsbyer i Danmark}} Vejles venskabsbyer<ref>{{Cite web |url=https://www.vejle.dk/om-kommunen/fakta-om-os/venskabsbyer/ |title=Fakta om Vejles venskabsbyer/ |access-date= 4. januar 2022 |archive-date= 4. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220104093007/https://www.vejle.dk/om-kommunen/fakta-om-os/venskabsbyer/ |url-status=dead }}</ref>: * {{Flagikon|Norge}} [[Molde]], [[Norge]] (siden [[1946|1947]]) * {{Flagikon|Sverige}} [[Borås]], [[Sverige]] (siden [[1946|1947]]) * {{Flagikon|Finland}} [[Mikkeli]], [[Finland]] (siden [[1946|1947]]) * {{Flagikon|Tyskland}} [[Slesvig by|Slesvig]], [[Tyskland]] (siden [[1977]]) * {{Flagikon|Letland}} [[Jelgava]], [[Letland]] (siden [[1993]]) == Galleri == <gallery> Fil:VejleSctNicolai.jpg|[[Sankt Nicolai Kirke (Vejle Kommune)|Sankt Nikolaj Kirke]] Fil:VejleVorFrelsers.jpg|[[Vor Frelsers Kirke (Vejle Kommune)|Vor Frelsers Kirke]] Fil:Museum i Vejle.jpg|[[Vejle Kunstmuseum]] Fil:Byparken i Vejle 2011.jpg|[[Vejle Musikteater]] Fil:Bryggen i Vejle.JPG|[[Bryggen (indkøbscenter)|Bryggen i Vejle]] Fil:Vejle - Den Gamle Guldsmedie.JPG|Den Gamle Guldsmedie Fil:Den Smidtske Gård Vejle.jpg|Den Smidtske Gård Fil:Sønderbro Vejle.jpg|Sønderbro Fil:Bølgen Vejle.jpg|[[Bølgen]] Fil:Fjordenhus.jpg|[[Fjordenhus]] </gallery> == Se også == * [[Vejle Stadsarkiv]] == Fodnoter == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Vejle}} * [http://www.vejlestadsarkiv.dk/ Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv] * {{DenDigitaleByport}} * [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vejle/?no_cache=1 Danmarkshistorien - Vejle] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220116113322/https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vejle/?no_cache=1 |date=16. januar 2022 }} * [[Danmarks Statistik]] – [http://statistikbanken.dk statistikbanken.dk] * [http://www.visitvejle.dk VisitVejle] * [http://dit-vejle.dk/ Dit Vejle] {{Lovende}} {{Vejle}} {{Områder i Vejle Kommune}} {{30 mest befolkede byområder i Danmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Vejle| ]] [[Kategori:Købstæder]] [[Kategori:Havnebyer i Danmark]] [[Kategori:Tour de France-byer]] [[Kategori:Byer og bydele med genforeningssten]] [[Kategori:Byer i Vejle Kommune]] hbfbvij0tt0bljydcxbuyujti27lxqh 0 30837 12274481 12065381 2026-05-07T17:59:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 18 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274481 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig}} [[Fil:Colossal octopus by Pierre Denys de Montfort.jpg|thumb|Kraken.]] '''Kraken''' er et [[fabeldyr]] fra nordisk [[folketro]] i form af et kolossalt [[søuhyre]] eller en kæmpemæssig fisk, som fiskere angiveligt så langs kysterne af [[Norge]], [[Island]] og [[Irland]]. == Pontoppidans beskrivelse == Kraken omtales ikke i de norrøne [[saga]]er, men tilsvarende dyr som ''lyngbakr''<ref>[https://www.reddit.com/r/thalassophobia/comments/d577cp/according_to_the_norse_mythology_lyngbakr_was_a/ ''Lyngbakr]</ref> og ''hafgufa'' ("Havgus") nævnes i [[Orvar-Odd]]s saga og i ''[[Kongespejlet]]''. Teksten skildrer et søuhyre stort som en ø. Dyret viser sig sjældent, og teksten foreslår, at der måske kun findes 1-2 dyr af arten i hele verden. Der findes også beretninger om enorme havuhyrer i asiatiske [[farvand]]e og i [[antikken]]s [[Middelhavet|Middelhav]] og [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]. Uhyret, der kaldes for kraken, er dog første gang udførligt beskrevet af [[Erik Pontoppidan den yngre|Erik Pontoppidan]], den danske [[biskop]] af [[Bjørgvin Stift|Bergen]], i hans ''Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie, forestillende dette Kongeriges Luft, Grund, Fjelde, Vande, Væxter, Metaller, Mineralier, Steen-arter, Dyr, Fugle, Fiske og omsider Indbyggernes Naturel, samt Sædvaner og Levemaade,'' I-II, Kbh. 1752-1753.<ref>[https://www.nb.no/nbsok/nb/34de0f4d96b2dd8914eeb75b5b49d484#3] ''Pontoppidans naturhistorie''</ref> [[Fil:20000_squid_holding_sailor.jpg|thumb|[[Kæmpeblæksprutte]] angriber søfolk.]] Pontoppidan baserede sin skildring på norske fiskeres beretninger. Når det på steder med 80-100 favners dybde (140-180 meter), pludselig kun var 20-30 favner (40-50 meter), vidste fiskerne, at en krake befandt sig under dem. De fortalte, at kraken især viste sig om sommeren og lignede skær og holme. Der kunne samle sig store mænger fisk på krakens ryg, og fiskerne kunne derfor "''fiske på kraken''", men med den yderste forsigtighed, så den ikke pludselig steg til overfladen og væltede bådene og trak dem ned i den [[malstrøm]], der ville opstå, når den dykkede igen. Pontoppidan fortæller, hvordan skabningen spiser i nogle måneder, og i de påfølgende tømmer sin [[afføring]], der misfarver vandet og omdanner det til en tyk pløre, der lugter godt og lokker flere fisk til. I 1680 skal desuden en mindre krake (''måske en ung og uforsigtig, af dets slags'') være strandet på Alstadhaug ved [[Levanger]] i [[Nord-Trøndelag]], hvor den omkom: "''Dens langsomt fortærede ådsel skal have fyldt et stort stykke af bemeldte Ulvangens fjord, og gjort den side så godt som impassable for folk af en delikat lugtelse.''" I 1673 skal en krake på mindst 30 meter have gjort det samme på Irlands vestkyst.<Ref>[https://books.google.no/books?id=83xACwAAQBAJ&pg=PA110&lpg=PA110&dq=kraken+ireland+1680&source=bl&ots=zsTpemdj30&sig=ACfU3U2VDnu-e0sLcXOBTg8LR8gTI7VOMw&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj4z9Odvp7yAhXSpIsKHQssd=83xACwAAQBAJ&pg=PA110&lpg=PA110&dq=kraken+ireland+1680&source=bl&ots=zsTpemdj30&sig=ACfU3U2VDnu-e0sLcXOBTg8LR8gTI7VOMw&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj4z9Odvp7yAhXSpIsKHQssDBcQ6AF6BAgWEAM#v=onepage&q=kraken%20ireland%201680&f=false Bernard: ''Kraken & The Colossal Octopus]</ref> == Etymologi == "Krake" er et norsk ord beslægtet med ord som "krog" og "krykke" og det [[shetland]]ske ''krekin'', et [[tabu]]navn for [[hval]].<ref>[http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=1/129/32836.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140225193207/http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=1/129/32836.html |date=25. februar 2014 }} Opslagsordet "Krake" (navneordbetydning nr. 1) i ''Svensken Akademins ordbok''</ref> Ordet skal stamme fra "krake" i betydningen "kroget og skrøbeligt træ" eller "tør [[grantræ|granstamme]] med nøgne grene". Det islandske ''kraki'' blev brugt om "tynd stang med hage" eller "træanker med en fastbundet sten".<ref>[http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=1/129/32838.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140225194916/http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=1/129/32838.html |date=25. februar 2014 }} Opslagsordet "Krake" (navneordbetydning nr. 4) i ''Svensken Akademiens ordbok''</ref> Ordet kendes også i flertalsformen ''krakar''. På engelsk er det beslægtet med ord som ''crook'' og ''crank''.<ref>{{cite web|url=https://ordbok.uib.no/perl/ordbok.cgi?OPP=+krake&ant_bokmaal=5&ant_nynorsk=5&bokmaal=+&ordbok=begge|title=krake|website=Bokmålsordboka|language=no|access-date=23. august 2020|archive-date=11. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201011001733/https://ordbok.uib.no/perl/ordbok.cgi?OPP=+krake&ant_bokmaal=5&ant_nynorsk=5&bokmaal=+&ordbok=begge|url-status=dead}}</ref> [[Thomas Christopher Bruun]] (1750-1834) skrev i begyndelsen af 1800-tallet: "''Det Diævelskab'' [som havet] ''i sin Barm udruger...af [[Haj|Hayer]], Orme, Kraker, [[krokodille|Crocodiler]]''",<ref> [http://ordnet.dk/ods/opslag?id=482176 Opslagsordet "Krake" i ''Ordbog over den danske sprog 1700-1950 (på dansk)]</ref> mens [[Jens Baggesen]] (1764-1826) skrev: "''...omsvømmet af Fiske, Haier, og Hvaler, og Kraker, og vildt sig boltrende [[delfin|Marsvin]]''".<ref> [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=baggesen2003011202&needle=kraker#offset Jens Baggesens digt "Første sang" fra ''Danfana'' (1816)]</ref> På moderne [[Tysk (sprog)|tysk]] betyder ''Krake'' (flertalsform og ental: ''Kraken'') "blæksprutte", men kan også referere til den mytiske kraken. Kraken er også et gammelt norsk ord for blæksprutte og en gammel svensk [[eufemisme]] for [[hval]]er, som brugtes når det oprindelige ord blev tabu, da det mentes, at det i værste fald kunne hidkalde væsenet.<ref>Terrell, Peter; ''et al.'' (Eds.) (1999). ''German Unabridged Dictionary'' (4th ed.) Harper Collins. {{ISBN|0-06-270235-1}}</ref> ''Kraken'' er muligvis afledt af det [[norrøn]]e navneord ''kraka'' (= "at hive under vandet").<ref>{{cite book|url=https://archive.org/details/icelandicenglish0000clea|title=An Icelandic-English Dictionary|publisher=Clarendon|year=1957|edition=Second|location=Oxford, England}}, p. 354 s.v. ''kraka''. [https://books.google.com/books?id=HkJXAAAAMAAJ&pg=PA354]</ref> == Kraken og ''Hafgufa'' == {{Uddybende|Hafgufa}} ''Hafgufa'' er [[island]]sk, og ofte oversat med "havdamp" eller "havgus". Der har tilsyneladende været en sammenblanding mellem Kraken og ''Hafgufa''. == Tennysons digt ''The Kraken'' 1830 == [[Alfred Tennyson]]s digt The Kraken beskriver kraken, slumrende på havets bund ligesom [[H.P. Lovecraft]]s Cthulhu, i drømmeløs søvn frem til [[dommedag]]: : ''Below the thunders of the upper deep;'' : ''Far far beneath in the abysmal sea,'' : ''His ancient, dreamless, uninvaded sleep'' : ''The Kraken sleepeth: faintest sunlights flee'' : ''About his shadowy sides; above him swell'' : ''Huge sponges of millennial growth and height;'' : ''And far away into the sickly light,'' : ''From many a wondrous grot and secret cell'' : ''Unnumber'd and enormous polypi'' : ''Winnow with giant arms the slumbering green.'' : ''There hath he lain for ages, and will lie'' : ''Battening upon huge seaworms in his sleep,'' : ''Until the latter fire shall heat the deep;'' : ''Then once by man and angels to be seen,'' : ''In roaring he shall rise and on the surface die.'' : ''There hath he lain for ages, and will lie'' : ''Battening upon huge seaworms in his sleep,'' : ''Until the latter fire shall heat the deep;'' : ''Then once by man and angels to be seen,'' : ''In roaring he shall rise and on the surface die.''<ref>[https://poets.org/poem/kraken Tennysons digt]</ref> == Kraken i nyere fiktion == [[J.R.R. Tolkien|Tolkien]] brugte Kraken som inspiration til sit [[uhyre]], kaldet ''the Watcher in the Water'', ved indgangen til [[Moria (Tolkien)|Morias]] miner i ''[[Ringenes Herre - Eventyret om Ringen]]'' (1957).<ref>[https://www.thetolkienforum.com/wiki/Watcher-in-the-Water Tolkiens ''Watcher in the Water]</ref> Kraken optræder i flere amerikanske film: * ''[[Titanernes kamp]]'' (1981) og ''[[Clash of the Titans]]'' (2010) hvor den bl.a. ødelægger en græsk storby. I filmens slutning ofres [[Andromeda (mytologi)|Andromeda]] til Kraken, men [[Perseus]] kommer hende til undsætning, ridende på [[Pegasus]] og bevæbnet med [[Medusa]]s afhuggede hoved, som er det eneste, der ''måske'' kan besejre Kraken. * [[Ringenes Herre - Eventyret om Ringen (film)|''The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring'']] (2001), hvor uhyret kaldes ''the Watcher in the Water''. * ''[[Pirates of the Caribbean: Død mands kiste]]'' (2006) hvor den beherskes af den frygtede pirat Davy Jones, der er kaptajn på [[Den flyvende Hollænder]]. == Noter == {{reflist|2}} == Se også == * [[Kolosblæksprutte]] * [[Kæmpeblæksprutte]] * [[Kryptozoologi]] * [[Skylla]], [[Charybdis]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.udstillinger.dnlb.dk/Fabeldyr/Fabeldyr/Kaempefisk.html Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek: Kraken og andre kæmpefisk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051218022712/http://www.udstillinger.dnlb.dk/Fabeldyr/Fabeldyr/Kaempefisk.html |date=18. december 2005 }} * [http://monsters.monstrous.com/kraken.htm monstrous.com: Kraken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070626213121/http://monsters.monstrous.com/kraken.htm |date=26. juni 2007 }} Citat: "...When the Kraken attacked a ship, it wrapped its arms around the hull and capsize it...Kraken where mostly noticed in the seas of Scandinavia..." * [http://unmuseum.mus.pa.us/kraken.htm Lee Krystek: The Kraken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040401204946/http://unmuseum.mus.pa.us/kraken.htm |date= 1. april 2004 }} * [http://www.occultopedia.com/k/kraken.htm occultopedia.com: Kraken] Citat: "...It was also said that when the Kraken submerged, it could suck down a vessel just by the whirlpool it created....The creature was also mentioned in 1555 by a Swede named Olaus Magnus, who wrote a book about the history of the Scandinavian nations. In it he described this strange monster, which seems to have been a giant squid or octopus or cuttlefish..." * [http://www.cs.rice.edu/~ssiyer/minstrels/poems/896.html Alfred, Lord Tennyson: The Kraken] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040409081426/http://www.cs.rice.edu/~ssiyer/minstrels/poems/896.html |date= 9. april 2004 }} * [http://ing.dk/artikel/122975 11. okt 2011, ing.dk: Dødsmærker på dræberhval er tegn på virkeligt Kraken-monster] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121201173052/http://ing.dk/artikel/122975 |date= 1. december 2012 }} Citat: "...Kraken-monstret har været næsten 30 meter lang og har formentlig brækket halsen på ichthyosaurus...Forskeren peger endvidere på, at det er realistisk at forestille sig, at en blæksprutte kan overmande en dræberhaj, efter videooptagelser fra Seattle Aquarium viser, hvordan en blæksprutte er i stand til at dræbe hajer i en af akvariets store tanke..." {{autoritetsdata}} [[Kategori:Nordisk mytologi]] [[Kategori:Kryptozoologi]] [[Kategori:Kryptider]] [[Kategori:Blæksprutter]] q11rdj22acb8nzpciqhbxca43sdk6tc 0 31581 12274290 12264144 2026-05-07T12:29:54Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274290 wikitext text/x-wiki {{danske forhold}} [[Fil:konfirmander.jpg|thumb|Konfirmander]] [[Fil:Elisabeth Jerichau Baumann, En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden.png|thumb|[[Elisabeth Jerichau Baumann]], ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'']] '''Konfirmation''' (af {{lang-la|confirmatio}}, bekræftelse) er en [[kirkelig]] handling, som bekræfter [[dåb]]en. Tidligere var konfirmationen adgangsbetingelse for deltagelse i [[nadver]]en. ==Konfirmationens mål== {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=februar 2026}} [[Religion]]sfænomenologisk er konfirmationen et [[overgangsrite]] fra [[barn]] til [[voksen]]. Ifølge [[Luther]] bekræfter [[Gud Fader|Gud]] konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben. Dåben er en forudsætning for konfirmationen. Som ritual er den [[folkekirkelig]]e konfirmation bygget på den katolske [[firmelse]], der i Danmark normalt meddeles af den [[katolske biskop af København]] til enhver praktiserende [[katolik]] på 12-15 år. Den [[luthersk]]e konfirmation er ikke som den katolske et [[sakramente]]. I dansk sammenhæng blev ''jødisk konfirmation'' indført i 1814 for fuldt ud at sidestille den [[Jøder i Danmark|jødiske befolkningsgruppe]] med resten af befolkningen. I jødisk konfirmation er der naturligvis ikke tale om at bekræfte en dåb, men om at bekræfte og bekende deres tro. ==Konfirmationsalder og -andel samt karakteren af konfirmationen== [[Fil:Sangskjuler.jpg|thumb|right|For de fleste konfirmander indebærer konfirmationen også en efterfølgende fest. Her går sangskjulere med [[konfirmationssang]]e rundt ved en [[konfirmationsfest]].]] I lutherske kirker finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. Tidligere var det tegn på, at konfirmanden var ''trådt ind i de voksnes rækker'' efter endt [[skole]]gang. Der er dog ingen øvre aldersgrænse for, hvornår man kan blive konfirmeret, og det hænder, at voksne lader sig konfirmere. Før selve konfirmationen finder en konfirmationsforberedelse eller undervisning forestået af [[præst]]en (evt. suppleret af andre kirkelige medarbejdere) sted. Tidligere skulle konfirmanden "overhøres" i [[katekismus]] for at kunne konfirmeres. De fleste konfirmander fejres efter den kirkelige handling af deres [[Familie (menneske)|familie]] med en [[konfirmationsfest]]. Efter konfirmationen fejres de unge også ofte ved [[blå mandag]], hvor de går i byen. Der findes også en [[borgerlig konfirmation]], der ikke involverer kirkelige handlinger, men markerer overgangen fra barn til voksen. Den kaldes ''nonfirmation''. I 2007-2018 har andelen af en ungdomsårgang (i konfirmationsalderen), der blev konfirmeret i [[folkekirken]] ligget på mellem ca. 69% og 73%.<ref>[http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/art5619784/Danmarkskort-S%C3%A5-mange-bliver-konfirmeret-i-landets-kommuner ''Politiken'', 23. april 2016 - "Danmarkskort: Så mange bliver konfirmeret i landets kommuner"]</ref><ref>''Kristeligt Dagblad'', 20. februar 2019, s. 4 (Kirke & Tro) - Anders Ellebæk Madsen: "Folkekirkens statistik: Tilbagegang flader ud"</ref> Der findes ingen samlet overblik over konfirmationer i [[kirkesamfund]] uden for folkekirken. == Historie == Konfirmationen har en lang [[tradition]]. Fra katolsk tid var den nøje knyttet til [[dåben]]. Senere blev den skilt ud fra dåben som et selvstændigt handling, der blev [[sakramente]]. Konfirmationens udvikling til et selvstændigt sakramente er begrundet i [[oldkirken]]s dåbspraksis. I kirkens første tid som missionerende [[Kirke (institution)|kirke]] var dåben voksendåb. Forud for dåben gik [[katekumenatet]] (oplæring), hvor dåbskandidater gennem undervisning og deltagelse i [[gudstjeneste]]r blev forberedt på at modtage [[dåben]]. Efter dåben, der foretoges af [[biskop]]pen, var de fuldgyldige medlemmer af den kristne [[menighed]] og fik i kraft af dåben adgang til nadveren. Senere blev barnedåb almindelig praksis, og derfor måtte dåbsoplæringen naturligt komme på et senere tidspunkt.<ref>Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, betænkning nr. 1100 1987 </ref> Den i [[Strasbourg]] virkende [[reformator]] [[Martin Bucer]], der prøvede at formidle [[Lutheranisme|lutherske]], [[Calvinisme|calvinistiske]] og [[Gendøber|døberiske]] grupper. Han udviklede konfirmationen som en model, der beholdt barnedåben, men tilføjede den en personlig bekræftelse gennem konfirmander. [[Luther]] selv forkastede hver form for firmelse. Ifølge ham behøvede dåben ikke et supplement. Han udtalte sig i stedet for en undervisning i den kristne katechismus. Konfirmationen blev første gang formuleret i den hessiske kirkeordning fra 1539 (''Ziegenhainer Kirchenzuchtordnung ''). Bag kirkeordningen stod [[Philipp 1. af Hessen]], der som Bucer forsøgte at forene de forskellige [[protestantisk]]e grupper. I [[Danmark]] blev konfirmationen indført af [[Christian 6.]] i 1736. Den før-reformatoriske [[dåb]]sbekræftelse og modtagelsen af alterets [[sakramente]] blev genindført ved lov for alle. Det unge menneske skulle samtidig aflægge en tilfredsstillende [[kundskab]]sprøve for at kunne deltage i konfirmationen og dermed erhverve de [[borgerlige rettigheder]], der var nødvendige for at kunne træde ud i livet eller "ind i de voksnes rækker". Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man retten til at indgå [[ægteskab]], til at være [[fadder]] og til at [[vidne]]. Man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen [[fængsel]]. Resultatet af prøven blev skrevet i en [[skudsmålsbog]]. Den blev afskaffet ved lov i [[1921]], men uofficielt var den gradvist afskaffet inden.<ref>[[Dansk Folkemindesamling]], 2012 (www.dafos.dk)</ref> Både kirken, [[kongen]] og [[dronningen]] var i 1736 stærkt påvirket af [[pietisme]]n, som fremhævede personlig [[omvendelse]] og bekendelse. [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] fremhævede derimod 100 år senere konfirmationen som Guds bekræftelse af dåben. Jødisk konfirmation blev indført i Danmark i [[1814]] som et af de allerførste steder, hvor en sådan praksis blev indført i et jødisk trossamfund.<ref>{{Cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-joediske-frihedsbrev-af-29-marts-1814/ |title=Det jødiske frihedsbrev, 29. marts 1814 - Om den jødiske konfirmation §14-§18 |access-date=20. februar 2019 |archive-date= 1. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190301092921/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-joediske-frihedsbrev-af-29-marts-1814/ |url-status=dead }}</ref> == Se også == * [[Borgerlig konfirmation]] * [[Humanistisk konfirmation]]. == Referencer == {{reflist}} == Kilder og eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://dafos.dk/brug-arkivet/fortael-selv-til-arkivet/konfirmation/konfirmationens-historie.aspx Konfirmationens historie] * [http://www.dagligliv.dk/wm142323 Konfirmation før og nu] *hvis du/din skole har adgang til [https://historie.gyldendal.dk/forloeb/konfirmation gyldendal7-9] {{navboks kristendom}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Overgangsriter]] [[Kategori:Kristendom]] gbgv3l41zwudjv7cn4w0zlbp99oreen 0 34523 12274411 12233682 2026-05-07T15:52:33Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274411 wikitext text/x-wiki {{Sprog|dato=februar 2026}}{{Wikificering|dato=februar 2026}}{{Kilder|dato=februar 2026}} {{Infoboks motorsports mesterskab | category = [[Formelbil]]er | country/region = Internationalt | inaugural = | inaugural2 = [[Formel 1 1950|1950]]<ref>The formula was defined during 1946; the first Formula One race was during 1947; the first World Championship season was 1950.</ref> | folded = | classes = | drivers = 22 | constructors = 11 | engines = [[Audi Formel 1|Audi]]{{·}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]{{·}} [[Honda F1|Honda]] {{·}}[[Mercedes]]{{·}}[[Red Bull Powertrains|Red Bull Ford]] | tyres = [[Pirelli]] | champion driver = {{flagicon|UK}} [[Lando Norris]]<br />{{small|([[McLaren]]- [[Mercedes AMG High Performance Powertrains|Mercedes]]}}) (2025) | champion rider = | champion team = {{flagicon|UK}} [[McLaren]]- [[Mercedes AMG High Performance Powertrains|Mercedes]] (2025) | website = {{URL|https://www.formula1.com/}} | current_season = Formel 1 2025 | billede = [[Fil:F1.svg|F1|300px]] | organisator = [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]]<br />[[Formula One Group]] | flest_sejre = {{flagicon|GER}} [[Michael Schumacher]] (7) / {{flagicon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] (7)<br /> {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari]] (16) }} [[Fil:Mercedes W 196 mit 3-l-Motor (Fangio) 1986-08-16.jpg|thumb|250px|Billede af Mercedes Benz W196, som Juan Manuel Fangio vandt titlerne i 1954 og 1955 med.]] [[Fil:Formula 1 all over the world.svg|thumb|250px|I de grønne lande er der planlagt F1 løb i 2021. I de mørkegrå lande er der tidligere afholdt løb. Løbsbyer er markeret med prikker; store sorte prikker for byer der afholder i 2021 og mindre hvide prikker, hvor der tidligere har været afholdt løb.]] '''Formel 1''' er en [[motorsport]]sklasse, der er den højst rangerede formelklasse hos det internationale motorsportsforbund [[FIA|Fédération Internationale de l'Automobile]] (FIA). <ref>{{Cite web|title=World Championships|url=https://activityreport2023.fia.com/sport/world-championships/|website=FIA Activity Report 2023|access-date=2026-02-19|language=en-US}}</ref> Formel 1 afholdes som et [[verdensmesterskab]], hvor der hver sæson køres et vis antal løb også kaldet Grand Prix. Disse løb afholdes i flere lande og på forskellige kontinenter, enten på specialbyggede racerbaner eller på midlertidigt lukkede offentlige veje. Det første Grand Prix og verdensmesterskab for kørere blev afholdt i 1950. Siden 1958 er der sideløbende blevet afholdt et verdensmesterskab for hold. Ordet ''formel'' i navnet på Formel 1 henviser til det regelsæt, som alle deltagerbiler skal følge. Formel 1-biler er blandt de hurtigste racerbiler i verden. De genererer store mængder aerodynamisk downforce, hvilket gør det muligt at køre hurtigt gennem svingene, samtidig med at de opnår høje tophastigheder takket være motorernes store ydeevne. <ref>{{Cite web|title=Everything you need to know about F1|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/drivers-teams-cars-circuits-and-more-everything-you-need-to-know-about.7iQfL3Rivf1comzdqV5jwc|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-20|language=en}}</ref> Ved hvert Grand Prix tildeles der point til de kørere og hold, der deltager, og efter hver sæson kåres der en verdensmester hos både kørerne og holdene. For at få adgang til at dyste i verdensmesterskabet som Formel 1-kører skal man opnå et vist antal point til sin superlicens ved at opnå gode resultater i de lavere rangerede motorsportsklasser, fx Formel 2 og Formel 3.<ref>{{Cite web|title=https://www.fia.com/regulation/category/110|url=https://www.fia.com/regulation/category/110|website=Federation Internationale de l'Automobile|access-date=2026-02-19|language=en}}</ref> Hvert hold deltager med to biler og de fleste hold er i større eller mindre grad støttet af forskellige bilfabrikker. [[Ferrari]] har deltaget siden det første verdensmesterskab blev afholdt, mens fx [[Mercedes-Benz|Mercedes]], [[Alpine (bilmærke)|Alpine]] ([[Renault]]), [[Audi]], [[Cadillac]] og [[Honda]], [[Ford Motor Company|Ford]], [[Toyota]] i perioder har deltaget, enten som motorleverandør eller med eget team. De årlige omkostninger ved at drive et Formel 1-hold er høje. I 2019 brugte eksempelvis Mercedes-AMG Petronas Formula One Team 484 millioner dollar på at drive deres hold. Udgifterne går blandt andet til design, konstruktion og vedligeholdelse af bilerne samt lønninger og transport.<ref>{{Cite web|title=What are the Budgets for F1 Teams Including Mercedes, Red Bull & Ferrari?|url=https://www.essentiallysports.com/f1-news-what-are-the-budgets-for-f1-teams-including-mercedes-red-bull-ferrari/|website=EssentiallySports|date=2022-02-15|access-date=2026-02-24|language=en}}</ref> Da omkostningerne fortsatte med at stige, og nogle af de mindre hold ikke kunne følge med, blev der i 2021 indført et budgetloft på 145 millioner dollar for at udligne de fordele, som topholdene havde på grund af deres store budgetter.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.motorsport.com/f1/news/f1-cost-cap-what-is-it-how-it-works/10379799/|title=F1 cost cap: What is it and how does it work?|access-date=2026-02-24|language=en}}</ref> == Reglement == === Bilerne === Formel 1 er en sport, hvor udviklingen af bilerne er afgørende for at forblive konkurrencedygtig. Holdene investerer store summer i at udvikle bilerne, så de opnår mere downforce, mindre luftmodstand og stærkere motorer. Dette gør bilerne hurtigere og kan dermed øge risikoen for ulykker og alvorlige hændelser. Samtidig er der også fokus på, at bilerne skal kunne konkurrere tæt mod hinanden, eksempelvis ved at kunne følge hinanden tæt og overhale. Dette vanskeliggøres dog af den turbulente luftstrøm (''dirty air''), som skabes af bilernes aerodynamik. Derfor ændrer FIA løbende reglerne, når bilerne bliver for hurtige, eller når løbene bliver for statiske og forudsigelige.<ref>{{Cite web|title=Key regulation changes in F1 history – and who nailed them|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/the-key-regulation-changes-in-f1-history-and-the-teams-that-nailed-them.2iq8c5E6S1HOffT5PBLl6i|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-28|language=en}}</ref> I 2006 skiftede man den 3,0 L V10 motor ud med en 2,4 L V8 Motor. I 2009 indførte man 'KERS' (Kinetic Energy Recovery System), som høster energi fra [[Bremse (mekanik)|bremserne]] ind i et [[batteri]], som så kan give 80 ekstra [[hestekræfter]] i 6,67 sekunder hver omgang. I 2014 skiftede man til en hybridmotor (også kaldt 'Power Unit') som bestod af en 1,6 L V6 turboladet benzinmotor, mens den elektriske del bestod af MGU-K og MGU-H. Til 2026 sæsonen bruger man igen en hybridmotor med en 1,6 L V6 [[turboladet]] [[benzinmotor]], mens den elektriske kun består af MGU-K. Minimumsvægten er 800 kg. (inklusive kører)<ref>{{Cite web|title=Everything you need to know about the new rules for 2026|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/everything-you-need-to-know-about-the-new-f1-rules-for-2026.48bv0VTxhIlhrQXmxercXk|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-24|language=en}}</ref> === Sikkerhed === I Formel 1 anvendes forskellige sikkerhedsprocedurer, hvis der sker en ulykke på banen. Ved mindre hændelser kan løbsledelsen tage gule flag i brug, som indikerer fare på banen. De gule flag vises af sikkerhedspersonale placeret rundt om på banen og betyder, at kørerne skal sænke farten lokalt og der ikke må overhales, for eksempel i et bestemt sving.<ref>{{Cite web|title=The beginner’s guide to F1 flags|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/the-beginners-guide-to-formula-1-flags.T5DqOqbWI6S4Va8Y5yMld|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-26|language=en}}</ref> Ved større hændelser, hvor der eksempelvis er behov for sikkerhedspersonale eller hjælpekøretøjer på banen, kan løbsledelsen enten aktivere Virtual Safety Car (VSC) eller indsætte Safety Car (SC). Aktiveres VSC, skal alle biler på banen sænke farten over hele banen og reducere hastigheden til omkring 30–40 % af den normale omgangshastighed. Hvis Safety Car tages i brug, sendes en sikkerhedsbil på banen foran den førende bil, hvorefter resten af feltet samles bag den og kører langsomt rundt på banen, indtil forholdene er sikre, og løbet kan genoptages. Der må ikke overhales, hverken under VSC eller SC<ref>{{Cite web|title=F1 safety car: What is it and how does it work?|url=https://www.motorsport.com/f1/news/f1-safety-car-how-does-it-work/10553952/|website=www.motorsport.com|date=2026-02-26|access-date=2026-02-26|language=en}}</ref> == Grand prix og mesterskaber == {{uddybende artikel|Formel 1-løb}} Hver Formel 1-sæson, som normalt starter i [[marts]] og slutter i [[december]], består af en række løb, kaldet grand prix. Antallet af grand prix i en sæson har varieret meget, men har de senere år{{Hvilke?|dato=2026}} ligget på 16-24. Et Grand Prix i Formel 1 afholdes normalt fra fredag til søndag, med få undtagelser. Grand Prix-formatet har ændret sig i løbet af mesterskabets historie, men det nuværende format består af to træningssessioner om fredagen, mens der om lørdagen køres en træning samt kvalifikation til løbet, som afholdes om søndagen.<ref name=":0">{{Cite web|title=The beginner’s guide to the F1 weekend|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/the-beginners-guide-to-the-formula-1-weekend.5RFZzGXNhEi9AEuMXwo987|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-24|language=en}}</ref> === Grand Prix weekend === [[Fredag]]: Træning 1 og træning 2. [[Lørdag]]: Træning 3 og kvalifikation. [[Søndag]]: Grand Prix-løb. Træningssessionerne har en varighed på en time og bruges af kørerne og holdene til at teste og finde det optimale setup til bilerne. Tiden anvendes blandt andet til at justere bilens affjedring, frihøjde og vinger, så bilerne bliver så konkurrencedygtige som muligt til kvalifikationen og løbet. <ref name=":0" /> I kvalifikationen køres der omgange mod uret, og den hurtigste kører får retten til at starte forrest i løbet om søndagen. Kvalifikationen består af tre dele: Q1, Q2 og Q3. Q1 har en varighed på 18 minutter, hvor de seks langsomste biler elimineres og placeres på startpladserne 22–17. De 16 hurtigste biler går videre til Q2, som varer 15 minutter. Her elimineres igen de seks langsomste biler, som placeres på startpladserne 16–11. De ti hurtigste biler går videre til Q3, som varer 12 minutter, hvor de konkurrerer om startpladserne 10–1. Startplads nummer 1 kaldes også ''pole position''. <ref name=":0" /> Selve løbet afholdes om søndagen, og forud for løbsstarten køres der en formationsomgang. Efter formationsomgangen stiller bilerne op på startgridden i den rækkefølge, der blev fastlagt under kvalifikationen. En sekvens af fem røde lys tændes, og når de slukkes, startes løbet officielt. Et løb er cirka 300 km langt og varer normalt omkring halvanden til to timer. Efter hvert Grand Prix løb gives der point til de ti bedst placerede kørere. Pointene tæller dels for køreren selv, men også for den pågældende kørers hold i konstruktørmesterskabet. Pointene tildeles på følgende måde<ref name=":0" />: # 25 point # 18 point # 15 point # 12 point # 10 point # 8 point # 6 point # 4 point # 2 point # 1 point Der er dog en række undtagelser: * I tilfælde af at løbet udsættes uden at kunne sættes i gang igen, gives der halve point hvis under 75 procent af løbsdistancen er kørt. Vinder man i et sådant tilfælde løbet, får man altså kun 12,5 point. 10. pladsen i et sådan løb får således kun 0,5 point. * I tilfælde af at løbet udsættes uden at kunne sættes i gang igen, og der er blevet kørt færre end 2 omgange, gives der ingen point. === Sprint weekend === Der blev i 2021 indført sprintweekender, hvor der i stedet for fredagens anden træning køres en kvalifikation til sprintløbet. Denne sprintkvalifikation fastlægger startrækkefølgen til sprintløbet om lørdagen, som er et løb på cirka 100 km og typisk varer 30–45 minutter. Resten af weekenden afholdes som en normal løbsweekend.<ref>{{Cite web|title=Everything you need to know about the 2024 F1 Sprint format|url=https://www.formula1.com/en/latest/article/2024-f1-sprint-rules-format-explained.5pQvaAY52nnX9vZYAYgf3O|website=www.formula1.com|access-date=2026-02-24|language=en}}</ref> [[Fredag]]: Træning, Sprint-kvalifikation [[Lørdag]]: Sprint-løb, Normal Grand Prix-kvalifikation [[Søndag]]: Grand Prix-løb === Kører- og konstruktørmesterskabet === Kører- og konstruktørmesterskabstitler gives til den kører og konstruktør, der over sæsonens løb har optjent flest point. I tilfælde af pointlighed, er det den kører eller konstruktør med flest bedre placeringer, der tildeles mesterskabstitlen.<ref>Formula 1 - The Official F1 Website - Rules And Regulations - Points Internetadresse: [http://www.formula1.com/inside_f1/rules_and_regulations/sporting_regulations/8681/] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121003050849/http://www.formula1.com/inside_f1/rules_and_regulations/sporting_regulations/8681/|date=3. oktober 2012}} Besøgt d. 27. juli 2014</ref> == Formel 1-verdensmestre == {{uddybende artikel|Vindere af kørermesterskabet i Formel 1}} {|class="wikitable sortable" |- !scope=col|Sæson !scope=col|Kører !scope=col|Hold !scope=col|Motor !scope=col|Dæk !scope=col|[[Pole position|Poles]] !scope=col|Sejre !scope=col|Podieplaceringer !scope=col width="50"|Hurtigest omgange !scope=col|Points !scope=col|Titel vundet !scope=col width="50"|Pt. Margin |- |align="center"| [[Formel 1 1950|1950]] |{{flagicon|Italy}} [[Giuseppe Farina]] | {{flagicon|ITA}} [[Alfa Romeo (Formula One)|Alfa Romeo]] |align="center"|Alfa Romeo |align="center"|Pirelli |align="center"|2 |align="center"|3 |align="center"|3 |align="center"|3 |align="center"|30 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1950|Løb 7]] af 7 |align="center"|3 |- |align="center"| [[Formel 1 1951|1951]] |{{flagicon|Argentina}} [[Juan Manuel Fangio]] | {{flagicon|ITA}} [[Alfa Romeo (Formula One)|Alfa Romeo]] |align="center"|Alfa Romeo |align="center"|Pirelli |align="center"|4 |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|5 |align="center"|31 |align="center"| [[Spaniens Grand Prix 1951|Løb 8]] af 8 |align="center"|6 |- |align="center"| [[Formel 1 1952|1952]] |{{flagicon|Italy}} [[Alberto Ascari]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]] |align="center"|Ferrari |align="center"|Firestone, Pirelli |align="center"|5 |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|36 |align="center"| [[Tysklands Grand Prix 1952|Løb 6]] af 8 |align="center"|12 |- |align="center"| [[Formel 1 1953|1953]] |{{flagicon|Italy}} [[Alberto Ascari]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]] |align="center"|Ferrari |align="center"|Pirelli |align="center"|6 |align="center"|5 |align="center"|5 |align="center"|4 |align="center"|34.5 |align="center"| [[Schweiz' Grand Prix 1953|Løb 8]] af 9 |align="center"|6.5 |- |align="center"| [[Formel 1 1954|1954]] |{{flagicon|Argentina}} [[Juan Manuel Fangio]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|ITA}} [[Maserati in motorsport|Maserati]] <br /> {{flagicon|DEU}} [[Mercedes-Benz in Formula One|Mercedes]] |align="center"|Maserati<br />Mercedes |align="center"|Pirelli, Continental |align="center"|5 |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|3 |align="center"|42 |align="center"| [[Schweiz' Grand Prix 1954|Løb 7]] af 9 |align="center"|16.86 |- |align="center"| [[Formel 1 1955|1955]] |{{flagicon|Argentina}} [[Juan Manuel Fangio]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|DEU}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Continental |align="center"|3 |align="center"|4 |align="center"|5 |align="center"|3 |align="center"|40 |align="center"| [[Storbritanniens Grand Prix 1955|Løb 6]] af 7 |align="center"|16.5 |- |align="center"| [[Formel 1 1956|1956]] |{{flagicon|Argentina}} [[Juan Manuel Fangio]] {{Small|(4)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]] |align="center"|Ferrari |align="center"|Englebert |align="center"|6 |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|4 |align="center"|30 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1956|Løb 8]] af 8 |align="center"|3 |- |align="center"| [[Formel 1 1957|1957]] |{{flagicon|Argentina}} [[Juan Manuel Fangio]] {{Small|(5)}} | {{flagicon|ITA}} [[Maserati in motorsport|Maserati]] |align="center"|Maserati |align="center"|Pirelli |align="center"|4 |align="center"|4 |align="center"|6 |align="center"|2 |align="center"|40 |align="center"| [[Tysklands Grand Prix 1957|Løb 6]] af 8 |align="center"|15 |- |align="center"| [[Formel 1 1958|1958]] |{{flagicon|UK}} [[Mike Hawthorn]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]] |align="center"|Ferrari |align="center"|Englebert |align="center"|4 |align="center"|1 |align="center"|7 |align="center"|5 |align="center"|42 |align="center"| [[Marokkos Grand Prix 1958|Løb 11]] af 11 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1959|1959]] |{{flagicon|Australia}} [[Jack Brabham]] | {{flagicon|GBR}} [[Cooper Car Company|Cooper]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Coventry Climax|Climax]] |align="center"|Dunlop |align="center"|1 |align="center"|2 |align="center"|5 |align="center"|1 |align="center"|31 |align="center"| [[USA's Grand Prix 1959|Løb 9]] af 9 |align="center"|4 |- |align="center"| [[Formel 1 1960|1960]] |{{flagicon|Australia}} [[Jack Brabham]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Cooper Car Company|Cooper]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Climax |align="center"|Dunlop |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|5 |align="center"|3 |align="center"|43 |align="center"| [[Portugals Grand Prix 1960|Løb 8]] af 10 |align="center"|9 |- |align="center"| [[Formel 1 1961|1961]] |{{flagicon|US}} [[Phil Hill]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Dunlop |align="center"|5 |align="center"|2 |align="center"|6 |align="center"|2 |align="center"|34 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1961|Løb 7]] af 8 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1962|1962]] |{{flagicon|UK}} [[Graham Hill]] | {{flagicon|GBR}} [[Storbritanniens Racing Motors|BRM]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|BRM |align="center"|Dunlop |align="center"|1 |align="center"|4 |align="center"|6 |align="center"|3 |align="center"|42 |align="center"| [[Sydafrikas Grand Prix 1962|Løb 9]] af 9 |align="center"|12 |- |align="center"| [[Formel 1 1963|1963]] |{{flagicon|UK}} [[Jim Clark]] | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Climax |align="center"|Dunlop |align="center"|7 |align="center"|7 |align="center"|9 |align="center"|6 |align="center"|54 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1963|Løb 7]] af 10 |align="center"|21 |- |align="center"| [[Formel 1 1964|1964]] |{{flagicon|UK}} [[John Surtees]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Dunlop |align="center"|2 |align="center"|2 |align="center"|6 |align="center"|2 |align="center"|40 |align="center"| [[Mexicos Grand Prix 1964|Løb 10]] af 10 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1965|1965]] |{{flagicon|UK}} [[Jim Clark]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Climax |align="center"|Dunlop |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|54 |align="center"| [[Tysklands Grand Prix 1965|Løb 7]] af 10 |align="center"|14 |- |align="center"| [[Formel 1 1966|1966]] |{{flagicon|Australia}} [[Jack Brabham]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[Brabham]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Repco]] |align="center"|Goodyear |align="center"|3 |align="center"|4 |align="center"|5 |align="center"|1 |align="center"|42 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1966|Løb 7]] af 9 |align="center"|14 |- |align="center"| [[Formel 1 1967|1967]] |{{flagicon|New Zealand}} [[Denny Hulme]] | {{flagicon|GBR}} [[Brabham]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Repco |align="center"|Goodyear |align="center"|0 |align="center"|2 |align="center"|8 |align="center"|2 |align="center"|51 |align="center"| [[Mexicos Grand Prix 1967|Løb 11]] af 11 |align="center"|5 |- |align="center"| [[Formel 1 1968|1968]] |{{flagicon|UK}} [[Graham Hill]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Cosworth|Ford]] |align="center"|Firestone |align="center"|2 |align="center"|3 |align="center"|6 |align="center"|0 |align="center"|48 |align="center"| [[Mexicos Grand Prix 1968|Løb 12]] af 12 |align="center"|12 |- |align="center"| [[Formel 1 1969|1969]] |{{flagicon|UK}} [[Jackie Stewart]] | {{flagicon|FRA}} [[Matra]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Dunlop |align="center"|2 |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|5 |align="center"|63 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1969|Løb 8]] af 11 |align="center"|26 |- |align="center"| [[Formel 1 1970|1970]] |{{flagicon|Austria}} [[Jochen Rindt]] | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Firestone |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|5 |align="center"|1 |align="center"|45 |align="center"| [[USA's Grand Prix 1970|Løb 12]]{{ref|d3|3}} af 13 |align="center"|5 |- |align="center"| [[Formel 1 1971|1971]] |{{flagicon|UK}} [[Jackie Stewart]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Tyrrell Racing|Tyrrell]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|6 |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|3 |align="center"|62 |align="center"| [[Østrigs Grand Prix 1971|Løb 8]] af 11 |align="center"|29 |- |align="center"| [[Formel 1 1972|1972]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Emerson Fittipaldi]] | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Firestone |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|8 |align="center"|0 |align="center"|61 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1972|Løb 10]] af 12 |align="center"|16 |- |align="center"| [[Formel 1 1973|1973]] |{{flagicon|UK}} [[Jackie Stewart]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[Tyrrell Racing|Tyrrell]] |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|8 |align="center"|1 |align="center"|71 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1973|Løb 13]] af 15 |align="center"|16 |- |align="center"| [[Formel 1 1974|1974]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Emerson Fittipaldi]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|2 |align="center"|3 |align="center"|7 |align="center"|0 |align="center"|55 |align="center"| [[USA's Grand Prix 1974|Løb 15]] af 15 |align="center"|3 |- |align="center"| [[Formel 1 1975|1975]] |{{flagicon|Austria}} [[Niki Lauda]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Goodyear |align="center"|9 |align="center"|5 |align="center"|8 |align="center"|2 |align="center"|64.5 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1975|Løb 13]] af 14 |align="center"|19.5 |- |align="center"| [[Formel 1 1976|1976]] |{{flagicon|UK}} [[James Hunt]] | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]] |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|8 |align="center"|6 |align="center"|8 |align="center"|2 |align="center"|69 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1976|Løb 16]] af 16 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1977|1977]] |{{flagicon|Austria}} [[Niki Lauda]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Goodyear |align="center"|2 |align="center"|3 |align="center"|10 |align="center"|3 |align="center"|72 |align="center"| [[USA's Grand Prix 1977|Løb 15]] af 17 |align="center"|17 |- |align="center"| [[Formel 1 1978|1978]] |{{flagicon|US}} [[Mario Andretti]] | {{flagicon|GBR}} [[Team Lotus|Lotus]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|8 |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|3 |align="center"|64 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1978|Løb 14]] af 16 |align="center"|13 |- |align="center"| [[Formel 1 1979|1979]] |{{flagikon|Sydafrika}} [[Jody Scheckter]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Michelin |align="center"|1 |align="center"|3 |align="center"|6 |align="center"|0 |align="center"|51 |align="center"| [[Italiens Grand Prix 1979|Løb 13]] af 15 |align="center"|4 |- |align="center"| [[Formel 1 1980|1980]] |{{flagicon|Australia}} [[Alan Jones (racing driver)|Alan Jones]] | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|3 |align="center"|5 |align="center"|10 |align="center"|5 |align="center"|67 |align="center"| [[Canadas Grand Prix 1980|Løb 13]] af 14 |align="center"|13 |- |align="center"| [[Formel 1 1981|1981]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Nelson Piquet]] | {{flagicon|GBR}} [[Brabham]] |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear, Michelin |align="center"|4 |align="center"|3 |align="center"|7 |align="center"|1 |align="center"|50 |align="center"| [[Caesars Palace Grand Prix 1981|Løb 15]] af 15 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1982|1982]] |{{flagicon|Finland}} [[Keke Rosberg]] | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]] |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|1 |align="center"|1 |align="center"|6 |align="center"|0 |align="center"|44 |align="center"| [[Caesars Palace Grand Prix 1982|Løb 16]] af 16 |align="center"|5 |- |align="center"| [[Formel 1 1983|1983]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Nelson Piquet]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Brabham]] |align="center"|[[BMW in Formula One|BMW]] |align="center"|Michelin |align="center"|1 |align="center"|3 |align="center"|8 |align="center"|4 |align="center"|59 |align="center"| [[Sydafrikas Grand Prix 1983|Løb 15]] af 15 |align="center"|2 |- |align="center"| [[Formel 1 1984|1984]] |{{flagicon|Austria}} [[Niki Lauda]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Techniques d'Avant Garde|TAG]] |align="center"|Michelin |align="center"|0 |align="center"|5 |align="center"|9 |align="center"|5 |align="center"|72 |align="center"| [[Portugals Grand Prix 1984|Løb 16]] af 16 |align="center"|0.5 |- |align="center"| [[Formel 1 1985|1985]] |{{flagicon|France}} [[Alain Prost]] | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|TAG |align="center"|Goodyear |align="center"|2 |align="center"|5 |align="center"|11 |align="center"|5 |align="center"|73 |align="center"| [[Det europæiske Grand Prix 1985|Løb 14]] af 16 |align="center"|20 |- |align="center"| [[Formel 1 1986|1986]] |{{flagicon|France}} [[Alain Prost]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]] |align="center"|TAG |align="center"|Goodyear |align="center"|1 |align="center"|4 |align="center"|11 |align="center"|2 |align="center"|72 |align="center"| [[Australiens Grand Prix 1986|Løb 16]] af 16 |align="center"|2 |- |align="center"| [[Formel 1 1987|1987]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Nelson Piquet]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Honda Racing F1|Honda]] |align="center"|Goodyear |align="center"|4 |align="center"|3 |align="center"|11 |align="center"|4 |align="center"|73 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1987|Løb 15]] af 16 |align="center"|12 |- |align="center"| [[Formel 1 1988|1988]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Ayrton Senna]] | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Honda |align="center"|Goodyear |align="center"|13 |align="center"|8 |align="center"|11 |align="center"|3 |align="center"|90 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1988|Løb 15]] af 16 |align="center"|3 |- |align="center"| [[Formel 1 1989|1989]] |{{flagicon|France}} [[Alain Prost]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Honda |align="center"|Goodyear |align="center"|2 |align="center"|4 |align="center"|11 |align="center"|5 |align="center"|76 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1989|Løb 15]] af 16 |align="center"|16 |- |align="center"| [[Formel 1 1990|1990]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Ayrton Senna]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Honda |align="center"|Goodyear |align="center"|10 |align="center"|6 |align="center"|11 |align="center"|2 |align="center"|78 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1990|Løb 15]] af 16 |align="center"|7 |- |align="center"| [[Formel 1 1991|1991]] |{{flagicon|Brazil|1968}} [[Ayrton Senna]] {{Small|(3)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Honda |align="center"|Goodyear |align="center"|8 |align="center"|7 |align="center"|12 |align="center"|2 |align="center"|96 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1991|Løb 15]] af 16 |align="center"|24 |- |align="center"| [[Formel 1 1992|1992]] |{{flagicon|UK}} [[Nigel Mansell]] | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|[[Renault F1|Renault]] |align="center"|Goodyear |align="center"|14 |align="center"|9 |align="center"|12 |align="center"|8 |align="center"|108 |align="center"| [[Ungarns Grand Prix 1992|Løb 11]] af 16 |align="center"|52 |- |align="center"| [[Formel 1 1993|1993]] |{{flagicon|France}} [[Alain Prost]] {{Small|(4)}} | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Goodyear |align="center"|13 |align="center"|7 |align="center"|12 |align="center"|6 |align="center"|99 |align="center"| [[Portugals Grand Prix 1993|Løb 14]] af 16 |align="center"|26 |- |align="center"| [[Formel 1 1994|1994]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]] | {{flagicon|GBR}} [[Benetton Formula|Benetton]] |align="center"|Ford |align="center"|Goodyear |align="center"|6 |align="center"|8 |align="center"|10 |align="center"|8 |align="center"|92 |align="center"| [[Australiens Grand Prix 1994|Løb 16]] af 16 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 1995|1995]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Benetton Formula|Benetton]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Goodyear |align="center"|4 |align="center"|9 |align="center"|11 |align="center"|8 |align="center"|102 |align="center"| [[Pacific Grand Prix 1995|Løb 15]] af 17 |align="center"|33 |- |align="center"| [[Formel 1 1996|1996]] |{{flagicon|UK}} [[Damon Hill]] | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Goodyear |align="center"|9 |align="center"|8 |align="center"|10 |align="center"|5 |align="center"|97 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1996|Løb 16]] af 16 |align="center"|19 |- |align="center"| [[Formel 1 1997|1997]] |{{flagicon|Canada}} [[Jacques Villeneuve]] | {{flagicon|GBR}} [[WilliamsF1|Williams]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Goodyear |align="center"|10 |align="center"|7 |align="center"|8 |align="center"|3 |align="center"|81 |align="center"| [[Det europæiske Grand Prix 1997|Løb 17]] af 17 |align="center"|39 {{ref|d4|4}} |- |align="center"| [[Formel 1 1998|1998]] |{{flagicon|Finland}} [[Mika Häkkinen]] | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Mercedes |align="center"|Bridgestone |align="center"|9 |align="center"|8 |align="center"|11 |align="center"|6 |align="center"|100 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1998|Løb 16]] af 16 |align="center"|14 |- |align="center"| [[Formel 1 1999|1999]] |{{flagicon|Finland}} [[Mika Häkkinen]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Bridgestone |align="center"|11 |align="center"|5 |align="center"|10 |align="center"|6 |align="center"|76 |align="center"| [[Japans Grand Prix 1999|Løb 16]] af 16 |align="center"|2 |- |align="center"| [[Formel 1 2000|2000]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(3)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|9 |align="center"|9 |align="center"|12 |align="center"|2 |align="center"|108 |align="center"| [[Japans Grand Prix 2000|Løb 16]] af 17 |align="center"|19 |- |align="center"| [[Formel 1 2001|2001]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(4)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|11 |align="center"|9 |align="center"|14 |align="center"|3 |align="center"|123 |align="center"| [[Hungarian Grand Prix 2001|Løb 13]] af 17 |align="center"|58 |- |align="center"| [[Formel 1 2002|2002]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(5)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|7 |align="center"|11 |align="center"|17 |align="center"|7 |align="center"|144 |align="center"| [[French Grand Prix 2002|Løb 11]] af 17 |align="center"|67 |- |align="center"| [[Formel 1 2003|2003]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(6)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|5 |align="center"|6 |align="center"|8 |align="center"|5 |align="center"|93 |align="center"| [[Japans Grand Prix 2003|Løb 16]] af 16 |align="center"|2 |- |align="center"| [[Formel 1 2004|2004]] |{{flagikon|GER}} [[Michael Schumacher]]{{Small|(7)}} | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|8 |align="center"|13 |align="center"|15 |align="center"|10 |align="center"|148 |align="center"| [[Belgian Grand Prix 2004|Løb 14]] af 18 |align="center"|34 |- |align="center"| [[Formel 1 2005|2005]] |{{flagicon|Spain}} [[Fernando Alonso]] | {{flagicon|FRA}} [[Renault F1|Renault]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Michelin |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|15 |align="center"|2 |align="center"|133 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2005|Løb 17]] af 19 |align="center"|21 |- |align="center"| [[Formel 1 2006|2006]] |{{flagicon|Spain}} [[Fernando Alonso]] {{Small|(2)}} | {{flagicon|FRA}} [[Renault F1|Renault]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Renault |align="center"|Michelin |align="center"|6 |align="center"|7 |align="center"|14 |align="center"|5 |align="center"|134 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2006|Løb 18]] af 18 |align="center"|13 |- |align="center"| [[Formel 1 2007|2007]] |{{flagicon|Finland}} [[Kimi Räikkönen]] | {{flagicon|ITA}} [[Scuderia Ferrari|Ferrari]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Ferrari |align="center"|Bridgestone |align="center"|3 |align="center"|6 |align="center"|12 |align="center"|6 |align="center"|110 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2007|Løb 17]] af 17 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 2008|2008]] |{{flagicon|UK}} [[Lewis Hamilton]] | {{flagicon|UK}} [[Team McLaren|McLaren]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Bridgestone |align="center"|7 |align="center"|5 |align="center"|10 |align="center"|1 |align="center"|98 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2008|Løb 18]] af 18 |align="center"|1 |- |align="center"| [[Formel 1 2009|2009]] |{{flagicon|UK}} [[Jenson Button]] |{{flagicon|UK}} [[Brawn GP|Brawn]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Mercedes |align="center"|Bridgestone |align="center"|4 |align="center"|6 |align="center"|9 |align="center"|2 |align="center"|95 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2009|Løb 16]] af 17 |align="center"|11 |- |align="center"| [[Formel 1 2010|2010]] |{{flagikon|GER}} [[Sebastian Vettel]] |{{flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]]<span style="font-size:140%;"></span> | align="center" |Renault |align="center"|Bridgestone |align="center"|10 |align="center"|5 |align="center"|10 |align="center"|3 |align="center"|256 |align="center"| [[Abu Dhabis Grand Prix 2010|Løb 19]] af 19 |align="center"|4 |- |align="center"| [[Formel 1 2011|2011]] |{{flagikon|GER}} [[Sebastian Vettel]] {{Small|(2)}} |{{flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]]<span style="font-size:140%;"></span> | align="center" |Renault |align="center"|Pirelli |align="center"|15 |align="center"|11 |align="center"|17 |align="center"|3 |align="center"|392 |align="center"| [[Japans Grand Prix 2011|Løb 15]] af 19 |align="center"|122 |- |align="center"| [[Formel 1 2012|2012]] |{{flagikon|GER}} [[Sebastian Vettel]] {{Small|(3)}} |{{flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]]<span style="font-size:140%;"></span> | align="center" |Renault |align="center"|Pirelli |align="center"|6 |align="center"|5 |align="center"|10 |align="center"|6 |align="center"|281 |align="center"| [[Brasiliens Grand Prix 2012|Løb 20]] af 20 |align="center"|3 |- |align="center"| [[Formel 1 2013|2013]] |{{flagikon|GER}} [[Sebastian Vettel]] {{Small|(4)}} |{{flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]]<span style="font-size:140%;"></span> | align="center" |Renault |align="center"|Pirelli |align="center"|9 |align="center"|13 |align="center"|16 |align="center"|7 |align="center"|397 |align="center"| Løb 16 af 19 |align="center"|155 |- |align="center"| [[Formel 1 2014|2014]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(2)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]]<span style="font-size:140%;"></span> |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|7 |align="center"|11 |align="center"|16 |align="center"|7 |align="center"|384 |align="center"| [[Abu Dhabis Grand Prix 2014|Løb 19]] af 19 |align="center"|67 |- |align="center"| [[Formel 1 2015|2015]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(3)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|11 |align="center"|10 |align="center"|17 |align="center"|8 |align="center"|381 |align="center"| Løb 16 af 19 |align="center"|59 |- |align="center"| [[Formel 1 2016|2016]] |{{flagikon|GER}} [[Nico Rosberg]] |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|8 |align="center"|9 |align="center"|16 |align="center"|6 |align="center"|385 |align="center"| [[Abu Dhabis Grand Prix 2016|Løb 21]] af 21 |align="center"|5 |- |align="center"| [[Formel 1 2017|2017]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(4)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|11 |align="center"|9 |align="center"|13 |align="center"|7 |align="center"|363 |align="center"| [[Mexicos Grand Prix 2017|Løb 18]] af 20 |align="center"|46 |- |align="center"| [[Formel 1 2018|2018]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(5)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|11 |align="center"|11 |align="center"|17 |align="center"|3 |align="center"|408 |align="center"|[[Mexicos Grand Prix 2018|Løb 19]] af 21 |align="center"|88 |- |align="center"| [[Formel 1 2019|2019]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(6)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|5 |align="center"|11 |align="center"|17 |align="center"|6 |align="center"|413 |align="center"|[[USA's Grand Prix 2018|Løb 19]] af 21 |align="center"|87 |- |align="center"| [[Formel 1 2020|2020]] |{{flagikon|GBR}} [[Lewis Hamilton]] {{Small|(7)}} |{{flagikon|GER}} [[Mercedes-Benz|Mercedes]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|5 |align="center"|11 |align="center"|14 |align="center"|6 |align="center"|347 |align="center"|[[2020 Emilia Romagnas Grand Prix|Løb 13]] af 17 |align="center"|124 |- |align="center"| [[Formel 1 2021|2021]] |{{Flagicon|Netherlands}} [[Max Verstappen]] |{{Flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]] |align="center"|Honda |align="center"|Pirelli |align="center"|10 |align="center"|10 |align="center"|19 |align="center"|6 |align="center"|395.5 |align="center"|Løb 23 af 23 |align="center"|8 |- |align="center"| [[Formel 1 2022|2022]] |{{Flagicon|Netherlands}} [[Max Verstappen]] {{Small|(2)}} |{{Flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]] |align="center"|RBPT |align="center"|Pirelli |align="center"|7 |align="center"|15 |align="center"|17 |align="center"|5 |align="center"|454 |align="center"|Løb 18 af 22 |align="center"|146 |- |align="center"| [[Formel 1 2023|2023]] |{{Flagicon|Netherlands}} [[Max Verstappen]] {{Small|(3)}} |{{Flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]] |align="center"|Honda RBPT |align="center"|Pirelli |align="center"|12 |align="center"|19 |align="center"|21 |align="center"|9 |align="center"|575 |align="center"|Løb 17 af 22 |align="center"|290 |- |align="center"|{{F1|2024}} |{{Flagicon|Netherlands}} [[Max Verstappen]] {{Small|(4)}} |{{Flagicon|Austria}} [[Red Bull Racing|Red Bull]] |align="center"|Honda RBPT |align="center"|Pirelli |align="center"|8 |align="center"|9 |align="center"|14 |align="center"|3 |align="center"|437 |align="center"|Løb 22 af 24 |align="center"|63 |- |align="center"|{{F1|2025}} |{{flagikon|GBR}} [[Lando Norris]] |{{flagicon|GBR}} [[Team McLaren|McLaren]] |align="center"|Mercedes |align="center"|Pirelli |align="center"|7 |align="center"|7 |align="center"|18 |align="center"|6 |align="center"|423 |align="center"|Løb 24 af 24 |align="center"|2 |} == Konstruktør-VM == {{uddybende artikel|Vindere af konstruktørmesterskabet i Formel 1}} * [[Ferrari]] (16 gange: 1961, 1964, 1975, 1976, 1977, 1979, 1982, 1983, 1999-2004, 2007, 2008) * [[McLaren]] (10 gange: 1974, 1984, 1985, 1988, 1989, 1990, 1991, 1998, 2024, 2025) * [[Williams F1|Williams]] (9 gange: 1980-1981, 1986-1987, 1992-1994, 1996-1997) * [[Mercedes GP|Mercedes]] (8 gange: 2014–2021) * [[Lotus (bil)|Lotus]] (7 gange: 1963, 1965, 1968, 1970, 1972–1973, 1978) * [[Red Bull Racing]] (6 gange: 2010-2013, 2022-2023) * [[Renault]] (2 gange: 2005–2006) * [[Brabham]] (2 gange: 1966–1967) * [[Cooper]] (2 gange: 1959–1960) * [[Brawn]] (2009) * [[Benetton]] (1995) * [[Tyrrell]] (1971) * [[Matra]] (1969) * [[BRM]] (1962) * [[Vanwall (Formel 1)|Vanwall]] (1958) == Danskere i Formel 1 == * [[Tom Belsø]] (1973–1974, 5 løb) * [[Jac Nelleman]] (1976, ikke kvalificeret) * [[Jan Magnussen]] (1995, 1997–1998, 25 løb) * [[Nicolas Kiesa]] (2003, 5 løb) * [[Kevin Magnussen]] (2014, 2016-2020, 2022-2024) == Se også == * [[GP2 Series]] * [[RACING CARS - The Art Dimension|Racerbiler som kunst]] == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Formula One}} * [http://www.fia.com/ Det Internationale Motorsportsforbund] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060111235606/http://www.fia.com/resources/documents/1004468754__21_12_2005_F1_regs_2008_alts.pdf |date=11. januar 2006 }} – Regler mv. * [http://www.formula1.com/ The Official Formula 1 Website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080320015830/http://www.formula1.com/ |date=20. marts 2008 }} – Bl.a. "Live Timing" under løbene, officielle resultater, artikler om tekniske detaljer og Hall of Fame. * [http://www.forix.com/ Forix] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070213150903/http://www.forix.com/ |date=13. februar 2007 }} - Kæmpestor database om formel-racing. (Betalings-site) * [http://b.bilen.dk/test-og-artikler/artikler/2011/06/formel-1-kompromis/ Nye motorer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110703045928/http://b.bilen.dk/test-og-artikler/artikler/2011/06/formel-1-kompromis/ |date= 3. juli 2011 }} først i 2014. V6 – 1,6 ltr. {{Formel 1 sæsoner}} {{Formel 1-løb}} {{Formel 1-baner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Formel 1| ]] [[Kategori:Sportsturneringer]] rejx2xcerh4ntg4tjo288e3ogaoikbx 0 37736 12274865 12209115 2026-05-08T10:47:48Z ~2026-27869-22 568177 12274865 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig}} {{kilder|dato=februar 2020}} [[Fil:Area51sat.png|thumb|Satellitfoto af Area 51 taget af [[NASA]]]] '''Area 51''' er den folkelige benævnelse for [[Groom Lake]]-basen, der er beliggende i det sydlige [[Nevada]]. Selve basen er beliggende inden for [[Nevada Test and Training Area]] dybt inde i et afspærret område. Basen er hjemsted for test og udvikling af nogle af USA's mest avancerede militære systemer, primært fly. Area 51 er blevet officielt bekræftet i forbindelse med [[U-2]]'s historie == Beliggenhed ???? 🤧 == Til trods at være omgærdet af hemmelighed og mystik, er basen faktisk mulig at se for offentligheden. Både fra afstand gennem kikkert eller teleskoper, men også via satellitfotos, som er frit tilgængelige via [[internettet]], enten som billeder til download eller via fx [[Google Earth]]. Positionen er 37°14'N 115°49'W i det sydvestlige hjørne af den udtørrede [[Groom Lake]]. Overflyvning af området er ikke mulig, da basen er omgivet af forbudt luftrum fra jorden til uendelig højde. Der ligger i området en række gamle miner, som er blevet lukket. Nogle af minerne indeholder muligvis interessante spor fra nybyggere i pioner-tidens USA, og flere har i den henseende forsøgt at få adgang til det afspærrede område for at undersøge disse gamle efterladte effekter, men indtil videre uden held. == Basens historie == Historien om basen ved [[Groom Lake]], populært kendt – og fremhævet af fiktion og medier – som Area 51 begynder i 1950'erne, hvor det amerikanske [[CIA]] i samarbejde med [[Lockheed]]s Advanced Developments Projects division (''"Skunk Works"'') udviklede spionflyet [[U-2]] under projektnavnet [[AQUATONE]]. Nye flytyper blev som oftest udviklet og testet på [[Edwards Air Force Base]] i [[Californien]], men det blev besluttet af chefdesigneren, Kelly Johnson, at finde et mere øde sted for testflyvningerne væk fra nysgerrige øjne. Efter lang tids søgen, uden at have fundet det ideelle sted, kom en [[oberst]] i det amerikanske luftvåben ([[USAF]]) i tanke om en lille flyveplads ved '''Groom Lake''' i [[Nevada]]. Flyvepladsen, kaldet Nellis Auxillary Field no. 1, var ikke længere egnet til operationer, men det tørre, flade forhenværende flodleje var ideelt at benytte til testflyvninger og kunne næsten bruges som en kæmpe landingsbane med minimale forberedelser. Området grænsede i øvrigt op til [[Yucca Flats]], som blev brugt til atomprøvesprængninger, hvilket gjorde, at ingen civil bebyggelse fandtes i nærheden. Området blev formelt en del af atomenergikommissionen ([[Atomic Energy Commission|AEC]]), og dermed afskåret fra offentlig adgang, og ikke engang militær træningsflyvning i området måtte komme i nærheden af den nye testfacilitet. I 1955 blev basen omtalt som "Paradise Ranch", eller bare The Ranch af folk der arbejdede der. Bygningen af basefaciliteterne blev annonceret i de lokale medier i maj 1955, så basen var for så vidt ikke en dyb hemmelighed, blot ikke et sted man kunne komme til. En 5000 fod [[landingsbane]], [[kontroltårn]], tre hangarer, brændstoftanke, brøndboringer, begrænset beboelse og enkelte underholdningsfaciliteter blev konstrueret, og basen havde egentlig karakter af midlertidig bebyggelse. Der var ingen planer om at aktiviteter skulle fortsætte efter U-2 flyet var færdigudviklet. Da personale fra Lockheed og CIA begyndte at ankomme til basen, fik den navnet '''Watertown''', angiveligt efter CIA's direktør, [[Allen Dulles]] fødeby i [[New York (delstat)|New York]]. De første flyvninger begyndte i august 1955, og i 1956 fløj fire styk test og uddannelse af piloter over Groom Lake. Indtil flere af de første prototyper styrtede under disse testflyvninger. I løbet af 1957 aftog testflyvningerne ved Groom Lake, og de fleste fly opererede fra '''Edwards Air Force Base''' og basen var næsten en spøgelsesby på dette tidspunkt. Samtidig tiltog atomprøvesprængningerne i naboområdet, og '''Watertown''' blev flere gange helt evakueret pga. [[radioaktivt nedfald]]. Faktisk blev bygningerne brugt som laboratorie for, hvordan forskellige typer materiale beskyttede mod [[radioaktivitet]]. I 1958 blev området omkring Watertown officielt lukket for offentlig adgang, selvom det i praksis havde været det i tre år, og stedet fik betegnelsen '''Area 51''', da hele [[Nevada Test Site]] er inddelt i forskellige ''areas'' (områder), og området omkring basen havde tilfældigvis nummer 51. === Projekt OXCART / SR-71 Blackbird === Det næste store projekt, der skulle betyde en omfattende udbygning af Groom Lake basen, blev Project [[OXCART]], som senere blev til overlyds-rekognoceringsflyet [[SR-71 Blackbird]]. Igen var det [[Lockheed]]s ''Skunk Works'', der stod for udvikling og produktion, og udbygning af installationen begyndte i 1959. Basen ved Area 51 var slet ikke egnet til et så stort projekt, men stedets unikke lokalitet gjorde, at man alligevel valgte at prioritere sikkerhed omkring flyet højest, og basen måtte så blot udbygges. De første skala-modeller blev testet for [[radartværsnit]] (hvor kraftigt radar-ekko der kastes tilbage af flyet), alt imens en massiv opbygning af basen fortsatte helt frem til 1964. En ny start- og landingsbane blev lagt, flere blev markeret direkte på den tørre, flade søbund til brug i [[nødsituationer]], fire yderligere hangarer, 130 beboelses-skure, workshops, administrationsbygninger, nyt kontroltårn, brandstation og syv kæmpetanke til det særlige [[JP-7]] brændstof blev konstrueret. Der blev også ofret penge på flere underholdningsfaciliteter, sportsplads og et rekreativt område med en mindre dam, nu da mange mennesker skulle opholde sig i lang tid ad gangen på basen. Engang i løbet af 1960'erne opstod navnet '''Dreamland''' som dække for, hvor fly, der skulle lande på basen, egentlig skulle hen. Navnet blev også synonym med selve basen. Muligvis opkaldt efter et digt af [[Edgar Allan Poe]], Dream-Land. Project OXCART udmundede først i [[A-12]] flyet, som fløj første gang i april 1962. Samtidig blev det afspærrede luftrum over Groom Lake udvidet for at holde alle væk fra basen. I alt 15 A-12 fly blev konstrueret, og var operativt udstationeret i Area 51, da det officielt ikke eksisterede og dermed ikke kunne flyve fra almindelige flyvebaser. Op gennem 1960'erne fortsatte udviklingen af det supersoniske fly i forskellige udgaver, heriblandt en bevæbnet udgave '''YF-12''' og en supersonisk drone [[D-21]]. Den operative udgave kaldet SR-71 blev et særdeles velkendt fly efter offentliggørelsen af projektet i 1964, ikke mindst pga. dets eksotiske udseende, utrolige fart og nærmest usårlighed overfor tidens luftforsvar. Det fløj rutinemæssigt togter over sovjetisk territorium, Korea, Vietnam og til tider Kina. === HAVE BLUE, Stealth og Sovjet-fly === Kort efter A-12 ankom til Area 51 begyndte et andet program, som fortsatte i mange år frem, og først for relativt nylig er blevet offentliggjort. Det involverede operative tests af sovjetisk byggede fly, som USA havde tilvejebragt af forskellige veje, bl.a. gennem Israel og Syrien. Under designationen [[YF-113]] drejede det sig blandt andet om [[MiG-17]], [[MiG-21]], [[MiG-23]], [[Sukhoj Su-7|Su-7]] og [[Sukhoj Su-17|Su-22]]. Disse blev både undersøgt for tekniske detaljer, men også fløjet imod stort set alle fly i det amerikanske arsenal for at udvikle taktikker mod dem. Projekt [[HAVE BLUE]] begyndte i Area 51 i 1977. Det skulle senere blive til det første rigtige [[stealth (fly)|stealth]]-fly i verden, næsten usynligt på radar. Igen en dyb hemmelighed, selv folk på basen, som ikke havde med projektet at gøre, måtte ikke være i nærheden, når testflyvinger foretoges for at forhindre dem i overhovedet at se flyet. Efter '''HAVE BLUE''' prototyperne havde gennemgået flere års test og udvikling, blev der givet ordre til produktion af [[F-117|F-117A Nighthawk]]. Flyene blev operativt flyttet til en anden base beliggende nordvest for Groom Lake i 1982, men selve flyet blev først offentliggjort i 1988. I samme periode blev en række andre mere eller mindre klassificerede fly udviklet ved Groom Lake. Især den seneste generations bombefly, [[B-2]], [[F-22]], de to konkurrenter til [[Joint Strike Fighter]] ([[Boeing X-32|X-32]] og [[F-35 Lightning II|X-35]]) og flere forskellige radar- og overvågningsfly har fundet vej til Area 51 op gennem 1980'erne og 1990'erne. == Projekter i dag == [[Fil:Wfm area51 map en.png|right|thumb|Kort over [[Nellis]] Air Force Range, som inkluderer Area 51.]] Navnet '''Area 51''' bruges i dag kun som et populært navn, ikke mindst udbredt gennem medier, konspirationsteorier, film og computerspil. Officielt har basen ikke noget navn, men USA's regering har dog erkendt stedets eksistens som følge af en række retssager. Basen refereres til udelukkende som "en operativ lokation nær Groom Lake", og med den note at alt hvad der måske måtte foregå på basen hører under kategorien "absolut kritisk for nationens sikkerhed" og derfor aldrig vil blive kommenteret. Reference til '''DET 3, AFFTC''' (Detachment 3, Air Force Flight Test Centre) er også set, da dette tilsyneladende er den gren af [[USAF]], der er ansvarlig for driften af basen. HAVE BLUE og selve udviklingen af stealthfly var de sidste "store" hemmelige projekter der kendes fra Area 51. US Air Force overtog driften af basen i 1979, og siden er et stort stykke tidligere offentligt land blevet inddraget i det afspærrede område for at forhindre nysgerrige blikke i at se, hvad der foregår. Der er kendskab til flere forskellige projekter op gennem 1990'erne, men de involverer primært nye tests af allerede kendte og offentliggjorte fly. Følgende nylige eller igangværende projekter er kendte eller rygtes: * '''YF-113G''' – Til trods for at YF-113-designationen dækkede over sovjetiske fly, menes det ikke at "G"-modellen hører under disse. Det er muligvis et helt separat fly, som man ved, at testpilot '''Dennis F. "Bones" Sager''' har fløjet i 1990'erne. Mere information findes ikke. * '''Boeing Bird Of Prey''' – Offentliggjort i 2002, Boeing's Bird Of Prey er et ubemandet ([[Drone (UAV)|drone]]) stealth fly, som har været under udvikling siden 1992. Om det stadig videreudvikles er usikkert, projektet er officielt afsluttet. Erfaringerne blev brugt i Boeing's [[X-45]] [[UCAV]] * '''Kendte stealthfly som [[B-2]] og [[F-22]]''' ses stadig ved lejlighed ved Groom Lake. * '''F-121 Sentinel''' – Ubekræftet trekantet supersonisk rekogniseringsfly som skulle være udviklet gennem 1980'erne og 1990'erne. Kunne passe med observationer gjort over Nordsøen i 1989 og i nærheden af Groom Lake i slutningen af 90'erne. * '''Bright Star''' – Ubekræftet. Muligvis forsøg med reduktion af overlydsbrag eller et nyt fremdriftssystem. Enkelte meget utydelige billeder er fremkommet, men viser ikke noget afgørende. * '''Snow Bird / Brilliant Buzzard''' – Endnu et formodet supersonisk rekognoseringsfly i en trekantet delta-konstruktion. Det synes sandsynligt, at der flyver – eller har fløjet – et hurtigt delta-vinge fly, men hvilket projekt der er tale om, og om det er et operativt fly eller blot et demonstrationsfly forbliver uvist. == Dagligdag i Area 51 == I 1997 rejste en journalist fra [[Popular Mechanics]] til Nevada for at se denne hemmelige base. Han fór vild, og endte et øde sted ved en låst bom og konkluderede deraf, at Area 51 var lukket og aktiviteterne flyttet et andet endnu mere hemmeligt sted hen. Det var aldeles usandt. Private entusiaster overvåger i dag basen og området omkring den, og småbyerne i nærheden har efterhånden fået en mindre indtægtskilde fra turister, der skal ud at se det sagnomspundne Area 51. Det er dog ikke mange uidentificerede eksotiske fly de støder på, men det må konstateres, at der er fuld aktivitet – i hvert fald på jorden – på basen uden navn ved Groom Lake. === Til og fra basen === Der flyver dagligt 10-12 returflyvninger fra [[Las Vegas]]' McCarran lufthavn til Groom Lake. Arbejderne møder op i en privat terminal, som drives af [[EG&G]], der også står for flydriften, og her går de om bord i flere anonymt udseende [[Boeing 737|Boeing 737-600]], kaldet [[JANET]]-flights. Dette er kaldesignalet for de pågældende fly på radioen – oprindelsen og betydningen er ukendt. En mindre flåde af [[Beech 200]] og [[Beech 1900]] benyttes også til flyvinger til Groom Lake og andre faciliteter i nærheden. Udover fly benytter folk, der bor tæt på basen i de omkringliggende småbyer en bus, som kører hele vejen til basen af en yderst vedligeholdt grusvej. Det anslås, at på en almindelig hverdag pendler omkring 1500 personer frem og tilbage til Groom Lake. === Faciliteter på basen === Basen er fuldt funktionsdygtig til at levere support til de mange arbejder og projekter, der måtte finde sted. For nylig er flere bygninger blevet opført på området, inklusiv en hangar større end nogen anden på basen, hvilket tyder på, at der er projekter undervejs, som kræver masser af plads. Blandt de kendte faciliteter kan nævnes: * Ca. 25 hangarer * Administrationsbygning * Min. 26 beboelsesbygninger i to etager * Flyterminal til arbejdere * Fragtcentral * To brandstationer * Våbenlager * Armeringshangar * Kontroltårn * Diverse radar- og elektronisk testudstyr * Helikopterrampe * Spisesal/messe * Vandtårn (formodes med tilhørende brøndboring) * Rekreationsfaciliteter, swimmingpool, fitness-rum * Sikkerhedspersonale * Diverse værksteder * Jord, beton og cement-faciliteter til bygningskonstruktion * Med flere km lange underjordiske tunneler. === Sikkerhed === Groom Lake er omkranset af en sikkerhedszone. Skilte advarer folk om at de nærmer sig en US Air Force installation, og indtrængen kan medføre ''use of lethal force'' (brug af dødbringende magt). Enhver der nærmer sig grænsen vil blive overvåget af vagtpatruljerne, som benytter sig af bevægelsessensorer og kameraer og ellers patruljerer omkring grænsen i firehjulstrækkere. De er privat ansat af EG&G (som også står for transport af passagerer til basen) og er af turister og observatører blevet døbt '''"camo-dudes"''' på grund af deres [[camouflage]]-uniformer uden navn eller anden identifikation synlig. Helikoptere fra basen bruges også til overvågning og til tider chikanering af nysgerrige. Selvom brug af magt er autoriseret, er den typiske straf for at krydse grænsen en bøde. Ved gentagne gange vil der uden tvivl være strengere straffe. Hvilken sikkerhed der findes tættere på basen vides ikke. == Konspirationsteorier om rumvæsner og UFO’er == Da det rygtedes at de nye eksotiske fly havde været testet og fløjet i lang tid uden offentlighedens vidende fra Area 51, begyndte der straks at opstå teorier om, hvad der så ellers fandtes på denne base, som man ikke kendte til endnu. De mest eksotiske teorier hænger uløseligt sammen med [[konspiration]]steorier om, at USA's regering holder en masse hemmeligt for offentligheden. Nogle af spekulationerne går på følgende: * At et udenjordisk rumskib styrtede ned i [[Roswell]] i 1947, og vragdelene nu er samlet i Area 51. * At det er lykkedes at genskabe det styrtede rumskibs mekanismer og der opereres en flåde af brugbare rumskibe. (Disse flyver fra en anden hemmelig base kaldet '''S-4''', syd for Area 51) * En hemmelig aftale mellem mennesker og rumvæsner er indgået i Area 51. De fremmede får lov at lave forsøg på mennesker, mens regeringen får adgang til fremmed teknologi til gengæld. (En misforståelse i forbindelse med frasen "fremmed teknologi" kunne være, at der refereredes til de sovjetiske fly man afprøvede) * Hele verden styres herfra af en skyggeregering som kontrollerer marionetregeringerne rundt om i verden. * Der findes et kæmpe underjordisk kompleks ved Area 51, og bygningerne på overfladen er kun en afledningsmanøvre. * Tidsmaskiner og [[Stargate (apparat)|Stargates]] findes i hemmelighed på basen. * Rumvæsner er blevet taget til fange og afhøres/obduceres/udnyttes/drives forsøg på et sted på basen (eller under jorden). * Area 51 er det samme som [[Roswell]], [[Alien (film)]], [[E.T. Science fiction film]]. Her blev udført meget hemmelige [[U-2]] og [[SR-71 Blackbird]] flyvninger. == Se også == * [[Groom Lake]] * [[Nevada]] == Kilder == * Rich, Ben; Janos, Leo. (1996) ''Skunk Works''. Little, Brown & Company, {{ISBN|0-316-74300-3}} * Darlington, David. (1998) ''Dreamland Chronicles''. Henry Holt & Company, {{ISBN|0-8050-6040-5}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Area 51|Area 51}} * [http://ing.dk/artikel/97775 14. apr 2009, Ing.dk: Area 51 afsløret af tidligere medarbejdere]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.fas.org/irp/overhead/groom.htm Federation of American Scientists Area 51 resources] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160902153728/http://fas.org/irp/overhead/groom.htm |date= 2. september 2016 }} * [http://www.nellis.af.mil/ Nellis AFB] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061001124837/http://www.nellis.af.mil/ |date= 1. oktober 2006 }} * [http://www.dreamlandresort.com Dreamlandresort.com, information om Area 51 historie og nylige observationer] * [http://www.topozone.com/map.asp?lat=37.24398783283005&lon=-115.73734486636629&s=500&size=l&symshow=n&u=0&layer=DRG250 Topographic Map of the Emigrant Valley / Groom area] * [http://www2.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB434/ The Secret history of the U-2 - Area 51 officielt bekræftet] {{henvisninger|dato=2015}} {{coord|37|14|00|N|115|49|00|W|type:landmark_region:US|display=title}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nevada]] [[Kategori:Ufo]] [[Kategori:USA's militæranlæg]] [[Kategori:Militærfly]] fr3qlzi0wvhr4ozqa1njtknwg9exkq8 12274867 12274865 2026-05-08T10:52:12Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Hjart|Hjart]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27869-22|~2026-27869-22]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27869-22|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27869-22|bidrag]]) 12132445 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig}} {{kilder|dato=februar 2020}} [[Fil:Area51sat.png|thumb|Satellitfoto af Area 51 taget af [[NASA]]]] '''Area 51''' er den folkelige benævnelse for [[Groom Lake]]-basen, der er beliggende i det sydlige [[Nevada]]. Selve basen er beliggende inden for [[Nevada Test and Training Area]] dybt inde i et afspærret område. Basen er hjemsted for test og udvikling af nogle af USA's mest avancerede militære systemer, primært fly. Area 51 er blevet officielt bekræftet i forbindelse med [[U-2]]'s historie == Beliggenhed == Til trods at være omgærdet af hemmelighed og mystik, er basen faktisk mulig at se for offentligheden. Både fra afstand gennem kikkert eller teleskoper, men også via satellitfotos, som er frit tilgængelige via [[internettet]], enten som billeder til download eller via fx [[Google Earth]]. Positionen er 37°14'N 115°49'W i det sydvestlige hjørne af den udtørrede [[Groom Lake]]. Overflyvning af området er ikke mulig, da basen er omgivet af forbudt luftrum fra jorden til uendelig højde. Der ligger i området en række gamle miner, som er blevet lukket. Nogle af minerne indeholder muligvis interessante spor fra nybyggere i pioner-tidens USA, og flere har i den henseende forsøgt at få adgang til det afspærrede område for at undersøge disse gamle efterladte effekter, men indtil videre uden held. == Basens historie == Historien om basen ved [[Groom Lake]], populært kendt – og fremhævet af fiktion og medier – som Area 51 begynder i 1950'erne, hvor det amerikanske [[CIA]] i samarbejde med [[Lockheed]]s Advanced Developments Projects division (''"Skunk Works"'') udviklede spionflyet [[U-2]] under projektnavnet [[AQUATONE]]. Nye flytyper blev som oftest udviklet og testet på [[Edwards Air Force Base]] i [[Californien]], men det blev besluttet af chefdesigneren, Kelly Johnson, at finde et mere øde sted for testflyvningerne væk fra nysgerrige øjne. Efter lang tids søgen, uden at have fundet det ideelle sted, kom en [[oberst]] i det amerikanske luftvåben ([[USAF]]) i tanke om en lille flyveplads ved '''Groom Lake''' i [[Nevada]]. Flyvepladsen, kaldet Nellis Auxillary Field no. 1, var ikke længere egnet til operationer, men det tørre, flade forhenværende flodleje var ideelt at benytte til testflyvninger og kunne næsten bruges som en kæmpe landingsbane med minimale forberedelser. Området grænsede i øvrigt op til [[Yucca Flats]], som blev brugt til atomprøvesprængninger, hvilket gjorde, at ingen civil bebyggelse fandtes i nærheden. Området blev formelt en del af atomenergikommissionen ([[Atomic Energy Commission|AEC]]), og dermed afskåret fra offentlig adgang, og ikke engang militær træningsflyvning i området måtte komme i nærheden af den nye testfacilitet. I 1955 blev basen omtalt som "Paradise Ranch", eller bare The Ranch af folk der arbejdede der. Bygningen af basefaciliteterne blev annonceret i de lokale medier i maj 1955, så basen var for så vidt ikke en dyb hemmelighed, blot ikke et sted man kunne komme til. En 5000 fod [[landingsbane]], [[kontroltårn]], tre hangarer, brændstoftanke, brøndboringer, begrænset beboelse og enkelte underholdningsfaciliteter blev konstrueret, og basen havde egentlig karakter af midlertidig bebyggelse. Der var ingen planer om at aktiviteter skulle fortsætte efter U-2 flyet var færdigudviklet. Da personale fra Lockheed og CIA begyndte at ankomme til basen, fik den navnet '''Watertown''', angiveligt efter CIA's direktør, [[Allen Dulles]] fødeby i [[New York (delstat)|New York]]. De første flyvninger begyndte i august 1955, og i 1956 fløj fire styk test og uddannelse af piloter over Groom Lake. Indtil flere af de første prototyper styrtede under disse testflyvninger. I løbet af 1957 aftog testflyvningerne ved Groom Lake, og de fleste fly opererede fra '''Edwards Air Force Base''' og basen var næsten en spøgelsesby på dette tidspunkt. Samtidig tiltog atomprøvesprængningerne i naboområdet, og '''Watertown''' blev flere gange helt evakueret pga. [[radioaktivt nedfald]]. Faktisk blev bygningerne brugt som laboratorie for, hvordan forskellige typer materiale beskyttede mod [[radioaktivitet]]. I 1958 blev området omkring Watertown officielt lukket for offentlig adgang, selvom det i praksis havde været det i tre år, og stedet fik betegnelsen '''Area 51''', da hele [[Nevada Test Site]] er inddelt i forskellige ''areas'' (områder), og området omkring basen havde tilfældigvis nummer 51. === Projekt OXCART / SR-71 Blackbird === Det næste store projekt, der skulle betyde en omfattende udbygning af Groom Lake basen, blev Project [[OXCART]], som senere blev til overlyds-rekognoceringsflyet [[SR-71 Blackbird]]. Igen var det [[Lockheed]]s ''Skunk Works'', der stod for udvikling og produktion, og udbygning af installationen begyndte i 1959. Basen ved Area 51 var slet ikke egnet til et så stort projekt, men stedets unikke lokalitet gjorde, at man alligevel valgte at prioritere sikkerhed omkring flyet højest, og basen måtte så blot udbygges. De første skala-modeller blev testet for [[radartværsnit]] (hvor kraftigt radar-ekko der kastes tilbage af flyet), alt imens en massiv opbygning af basen fortsatte helt frem til 1964. En ny start- og landingsbane blev lagt, flere blev markeret direkte på den tørre, flade søbund til brug i [[nødsituationer]], fire yderligere hangarer, 130 beboelses-skure, workshops, administrationsbygninger, nyt kontroltårn, brandstation og syv kæmpetanke til det særlige [[JP-7]] brændstof blev konstrueret. Der blev også ofret penge på flere underholdningsfaciliteter, sportsplads og et rekreativt område med en mindre dam, nu da mange mennesker skulle opholde sig i lang tid ad gangen på basen. Engang i løbet af 1960'erne opstod navnet '''Dreamland''' som dække for, hvor fly, der skulle lande på basen, egentlig skulle hen. Navnet blev også synonym med selve basen. Muligvis opkaldt efter et digt af [[Edgar Allan Poe]], Dream-Land. Project OXCART udmundede først i [[A-12]] flyet, som fløj første gang i april 1962. Samtidig blev det afspærrede luftrum over Groom Lake udvidet for at holde alle væk fra basen. I alt 15 A-12 fly blev konstrueret, og var operativt udstationeret i Area 51, da det officielt ikke eksisterede og dermed ikke kunne flyve fra almindelige flyvebaser. Op gennem 1960'erne fortsatte udviklingen af det supersoniske fly i forskellige udgaver, heriblandt en bevæbnet udgave '''YF-12''' og en supersonisk drone [[D-21]]. Den operative udgave kaldet SR-71 blev et særdeles velkendt fly efter offentliggørelsen af projektet i 1964, ikke mindst pga. dets eksotiske udseende, utrolige fart og nærmest usårlighed overfor tidens luftforsvar. Det fløj rutinemæssigt togter over sovjetisk territorium, Korea, Vietnam og til tider Kina. === HAVE BLUE, Stealth og Sovjet-fly === Kort efter A-12 ankom til Area 51 begyndte et andet program, som fortsatte i mange år frem, og først for relativt nylig er blevet offentliggjort. Det involverede operative tests af sovjetisk byggede fly, som USA havde tilvejebragt af forskellige veje, bl.a. gennem Israel og Syrien. Under designationen [[YF-113]] drejede det sig blandt andet om [[MiG-17]], [[MiG-21]], [[MiG-23]], [[Sukhoj Su-7|Su-7]] og [[Sukhoj Su-17|Su-22]]. Disse blev både undersøgt for tekniske detaljer, men også fløjet imod stort set alle fly i det amerikanske arsenal for at udvikle taktikker mod dem. Projekt [[HAVE BLUE]] begyndte i Area 51 i 1977. Det skulle senere blive til det første rigtige [[stealth (fly)|stealth]]-fly i verden, næsten usynligt på radar. Igen en dyb hemmelighed, selv folk på basen, som ikke havde med projektet at gøre, måtte ikke være i nærheden, når testflyvinger foretoges for at forhindre dem i overhovedet at se flyet. Efter '''HAVE BLUE''' prototyperne havde gennemgået flere års test og udvikling, blev der givet ordre til produktion af [[F-117|F-117A Nighthawk]]. Flyene blev operativt flyttet til en anden base beliggende nordvest for Groom Lake i 1982, men selve flyet blev først offentliggjort i 1988. I samme periode blev en række andre mere eller mindre klassificerede fly udviklet ved Groom Lake. Især den seneste generations bombefly, [[B-2]], [[F-22]], de to konkurrenter til [[Joint Strike Fighter]] ([[Boeing X-32|X-32]] og [[F-35 Lightning II|X-35]]) og flere forskellige radar- og overvågningsfly har fundet vej til Area 51 op gennem 1980'erne og 1990'erne. == Projekter i dag == [[Fil:Wfm area51 map en.png|right|thumb|Kort over [[Nellis]] Air Force Range, som inkluderer Area 51.]] Navnet '''Area 51''' bruges i dag kun som et populært navn, ikke mindst udbredt gennem medier, konspirationsteorier, film og computerspil. Officielt har basen ikke noget navn, men USA's regering har dog erkendt stedets eksistens som følge af en række retssager. Basen refereres til udelukkende som "en operativ lokation nær Groom Lake", og med den note at alt hvad der måske måtte foregå på basen hører under kategorien "absolut kritisk for nationens sikkerhed" og derfor aldrig vil blive kommenteret. Reference til '''DET 3, AFFTC''' (Detachment 3, Air Force Flight Test Centre) er også set, da dette tilsyneladende er den gren af [[USAF]], der er ansvarlig for driften af basen. HAVE BLUE og selve udviklingen af stealthfly var de sidste "store" hemmelige projekter der kendes fra Area 51. US Air Force overtog driften af basen i 1979, og siden er et stort stykke tidligere offentligt land blevet inddraget i det afspærrede område for at forhindre nysgerrige blikke i at se, hvad der foregår. Der er kendskab til flere forskellige projekter op gennem 1990'erne, men de involverer primært nye tests af allerede kendte og offentliggjorte fly. Følgende nylige eller igangværende projekter er kendte eller rygtes: * '''YF-113G''' – Til trods for at YF-113-designationen dækkede over sovjetiske fly, menes det ikke at "G"-modellen hører under disse. Det er muligvis et helt separat fly, som man ved, at testpilot '''Dennis F. "Bones" Sager''' har fløjet i 1990'erne. Mere information findes ikke. * '''Boeing Bird Of Prey''' – Offentliggjort i 2002, Boeing's Bird Of Prey er et ubemandet ([[Drone (UAV)|drone]]) stealth fly, som har været under udvikling siden 1992. Om det stadig videreudvikles er usikkert, projektet er officielt afsluttet. Erfaringerne blev brugt i Boeing's [[X-45]] [[UCAV]] * '''Kendte stealthfly som [[B-2]] og [[F-22]]''' ses stadig ved lejlighed ved Groom Lake. * '''F-121 Sentinel''' – Ubekræftet trekantet supersonisk rekogniseringsfly som skulle være udviklet gennem 1980'erne og 1990'erne. Kunne passe med observationer gjort over Nordsøen i 1989 og i nærheden af Groom Lake i slutningen af 90'erne. * '''Bright Star''' – Ubekræftet. Muligvis forsøg med reduktion af overlydsbrag eller et nyt fremdriftssystem. Enkelte meget utydelige billeder er fremkommet, men viser ikke noget afgørende. * '''Snow Bird / Brilliant Buzzard''' – Endnu et formodet supersonisk rekognoseringsfly i en trekantet delta-konstruktion. Det synes sandsynligt, at der flyver – eller har fløjet – et hurtigt delta-vinge fly, men hvilket projekt der er tale om, og om det er et operativt fly eller blot et demonstrationsfly forbliver uvist. == Dagligdag i Area 51 == I 1997 rejste en journalist fra [[Popular Mechanics]] til Nevada for at se denne hemmelige base. Han fór vild, og endte et øde sted ved en låst bom og konkluderede deraf, at Area 51 var lukket og aktiviteterne flyttet et andet endnu mere hemmeligt sted hen. Det var aldeles usandt. Private entusiaster overvåger i dag basen og området omkring den, og småbyerne i nærheden har efterhånden fået en mindre indtægtskilde fra turister, der skal ud at se det sagnomspundne Area 51. Det er dog ikke mange uidentificerede eksotiske fly de støder på, men det må konstateres, at der er fuld aktivitet – i hvert fald på jorden – på basen uden navn ved Groom Lake. === Til og fra basen === Der flyver dagligt 10-12 returflyvninger fra [[Las Vegas]]' McCarran lufthavn til Groom Lake. Arbejderne møder op i en privat terminal, som drives af [[EG&G]], der også står for flydriften, og her går de om bord i flere anonymt udseende [[Boeing 737|Boeing 737-600]], kaldet [[JANET]]-flights. Dette er kaldesignalet for de pågældende fly på radioen – oprindelsen og betydningen er ukendt. En mindre flåde af [[Beech 200]] og [[Beech 1900]] benyttes også til flyvinger til Groom Lake og andre faciliteter i nærheden. Udover fly benytter folk, der bor tæt på basen i de omkringliggende småbyer en bus, som kører hele vejen til basen af en yderst vedligeholdt grusvej. Det anslås, at på en almindelig hverdag pendler omkring 1500 personer frem og tilbage til Groom Lake. === Faciliteter på basen === Basen er fuldt funktionsdygtig til at levere support til de mange arbejder og projekter, der måtte finde sted. For nylig er flere bygninger blevet opført på området, inklusiv en hangar større end nogen anden på basen, hvilket tyder på, at der er projekter undervejs, som kræver masser af plads. Blandt de kendte faciliteter kan nævnes: * Ca. 25 hangarer * Administrationsbygning * Min. 26 beboelsesbygninger i to etager * Flyterminal til arbejdere * Fragtcentral * To brandstationer * Våbenlager * Armeringshangar * Kontroltårn * Diverse radar- og elektronisk testudstyr * Helikopterrampe * Spisesal/messe * Vandtårn (formodes med tilhørende brøndboring) * Rekreationsfaciliteter, swimmingpool, fitness-rum * Sikkerhedspersonale * Diverse værksteder * Jord, beton og cement-faciliteter til bygningskonstruktion * Med flere km lange underjordiske tunneler. === Sikkerhed === Groom Lake er omkranset af en sikkerhedszone. Skilte advarer folk om at de nærmer sig en US Air Force installation, og indtrængen kan medføre ''use of lethal force'' (brug af dødbringende magt). Enhver der nærmer sig grænsen vil blive overvåget af vagtpatruljerne, som benytter sig af bevægelsessensorer og kameraer og ellers patruljerer omkring grænsen i firehjulstrækkere. De er privat ansat af EG&G (som også står for transport af passagerer til basen) og er af turister og observatører blevet døbt '''"camo-dudes"''' på grund af deres [[camouflage]]-uniformer uden navn eller anden identifikation synlig. Helikoptere fra basen bruges også til overvågning og til tider chikanering af nysgerrige. Selvom brug af magt er autoriseret, er den typiske straf for at krydse grænsen en bøde. Ved gentagne gange vil der uden tvivl være strengere straffe. Hvilken sikkerhed der findes tættere på basen vides ikke. == Konspirationsteorier om rumvæsner og UFO’er == Da det rygtedes at de nye eksotiske fly havde været testet og fløjet i lang tid uden offentlighedens vidende fra Area 51, begyndte der straks at opstå teorier om, hvad der så ellers fandtes på denne base, som man ikke kendte til endnu. De mest eksotiske teorier hænger uløseligt sammen med [[konspiration]]steorier om, at USA's regering holder en masse hemmeligt for offentligheden. Nogle af spekulationerne går på følgende: * At et udenjordisk rumskib styrtede ned i [[Roswell]] i 1947, og vragdelene nu er samlet i Area 51. * At det er lykkedes at genskabe det styrtede rumskibs mekanismer og der opereres en flåde af brugbare rumskibe. (Disse flyver fra en anden hemmelig base kaldet '''S-4''', syd for Area 51) * En hemmelig aftale mellem mennesker og rumvæsner er indgået i Area 51. De fremmede får lov at lave forsøg på mennesker, mens regeringen får adgang til fremmed teknologi til gengæld. (En misforståelse i forbindelse med frasen "fremmed teknologi" kunne være, at der refereredes til de sovjetiske fly man afprøvede) * Hele verden styres herfra af en skyggeregering som kontrollerer marionetregeringerne rundt om i verden. * Der findes et kæmpe underjordisk kompleks ved Area 51, og bygningerne på overfladen er kun en afledningsmanøvre. * Tidsmaskiner og [[Stargate (apparat)|Stargates]] findes i hemmelighed på basen. * Rumvæsner er blevet taget til fange og afhøres/obduceres/udnyttes/drives forsøg på et sted på basen (eller under jorden). * Area 51 er det samme som [[Roswell]], [[Alien (film)]], [[E.T. Science fiction film]]. Her blev udført meget hemmelige [[U-2]] og [[SR-71 Blackbird]] flyvninger. == Se også == * [[Groom Lake]] * [[Nevada]] == Kilder == * Rich, Ben; Janos, Leo. (1996) ''Skunk Works''. Little, Brown & Company, {{ISBN|0-316-74300-3}} * Darlington, David. (1998) ''Dreamland Chronicles''. Henry Holt & Company, {{ISBN|0-8050-6040-5}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Area 51|Area 51}} * [http://ing.dk/artikel/97775 14. apr 2009, Ing.dk: Area 51 afsløret af tidligere medarbejdere]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.fas.org/irp/overhead/groom.htm Federation of American Scientists Area 51 resources] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160902153728/http://fas.org/irp/overhead/groom.htm |date= 2. september 2016 }} * [http://www.nellis.af.mil/ Nellis AFB] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061001124837/http://www.nellis.af.mil/ |date= 1. oktober 2006 }} * [http://www.dreamlandresort.com Dreamlandresort.com, information om Area 51 historie og nylige observationer] * [http://www.topozone.com/map.asp?lat=37.24398783283005&lon=-115.73734486636629&s=500&size=l&symshow=n&u=0&layer=DRG250 Topographic Map of the Emigrant Valley / Groom area] * [http://www2.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB434/ The Secret history of the U-2 - Area 51 officielt bekræftet] {{henvisninger|dato=2015}} {{coord|37|14|00|N|115|49|00|W|type:landmark_region:US|display=title}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nevada]] [[Kategori:Ufo]] [[Kategori:USA's militæranlæg]] [[Kategori:Militærfly]] 5ul2rwgj30t84338gkagk9id9flg4iz 0 38373 12274665 12169557 2026-05-08T04:38:37Z ~2026-27710-30 568144 12274665 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tidligere dansk kommune |navn=Skive Kommune |startår=1970 |slutår=2006 |billede=Skive - Det Gamle Rådhus.jpg |tekst=Skives gamle rådhus |kommunesæde=[[Skive]] |kommunekode= |areal=230,35 |amt=[[Viborg Amt]] |nuværende=[[Skive Kommune]] |kort=Skive Kommune (1970-2006).png }} '''Skive Kommune''' i [[Viborg Amt]] blev dannet ved [[kommunalreformen i 1970]]. Ved [[strukturreformen]] i [[2007]] blev den udvidet til den nuværende [[Skive Kommune]] ved indlemmelse af [[Sallingsund Kommune]], [[Spøttrup Kommune]] og [[Sundsøre Kommune]]. == Skive Købstad == Inden selve kommunalreformen blev en [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] indlemmet i [[Skive]] [[Købstad]]: {|class="wikitable" !Kommune!!Folketal september 1965<ref>''Hvem Hvad Hvor 1968'', Politiken 1967, s. 148, 157 og 159</ref>!!Byer |- |Skive Købstad||16.131||Skive |- |Skive landsogn-Resen||975|| |- |'''I alt'''||'''17.106''' |- |} == Skive Kommune == Begrebet ''købstad'' mistede sin betydning ved kommunalreformen, hvor 5 sognekommuner blev lagt sammen med Skive Købstad til Skive [[Kommune]]: {|class="wikitable" !Kommune!!Folketal 1. januar 1970<ref>''Hvem Hvad Hvor 1971'', Politiken 1970, s. 140</ref>!!Byer |- |Skive Købstad||17.927||Skive |- |Estvad-Rønbjerg||995||[[Rønbjerg]] |- |Hem-Hindborg-Dølby||1.127||[[Hem (Skive Kommune)|Hem]] |- |Højslev-Dommerby-Lundø||2.840||[[Højslev]] og [[Højslev Stationsby]] |- |Ørslevkloster||1.079||[[Hald (Skive Kommune)|Hald]] |- |Ørum||286|| |- |'''I alt'''||'''24.254''' |- |} Hertil kom to [[ejerlav]] og en del af et tredje fra den nordøstlige del af [[Kobberup Sogn]] i [[Fjends Kommune]].<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=51951 Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970]</ref> == Sogne == Skive Kommune (1970-2006) bestod af følgende [[sogn]]e: * [[Dommerby Sogn]] ([[Fjends Herred]]) * [[Dølby Sogn]] ([[Hindborg Herred]]) * [[Egeris Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Estvad Sogn]] ([[Ginding Herred]]) * [[Hem Sogn (Skive Kommune)|Hem Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Hindborg Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Højslev Sogn]] (Fjends Herred) * [[Lundø Sogn]] (Fjends Herred) * [[Resen Sogn (Skive Kommune)|Resen Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Rønbjerg Sogn]] (Ginding Herred) * [[Skive Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Ørslevkloster Sogn]] (Fjends Herred) * [[Ørum Sogn (Skive Kommune)|Ørum Sogn]] (Fjends Herred) == Borgmestre<ref>[http://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/Sogning/?lq=Skive&mp=126637&po=126739&st=2&cu=2#results danske kommuner, Borgmesterfakta: Skive]</ref> == {| class="wikitable" |- ! Periode ! Navn ! Parti |- | 1967- 1982 | Peter Kjærgård | rowspan="3" | {{parti|A}} |- | 1982-1990 | Knud Olsen |- | 1990-1997 | Jonna Stavnsbjerg |- | 1998-2002 | Søren Andersen | {{parti|C}} |- | 2002-2006 | [[Per B. Jeppesen]] | {{parti|A}} |} == Mandatfordeling (1981–2001) == {{mandattabel_start|a|b|c|f|o|v|z}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=3|[[1981]]|21|a|9|b|3|c|3|f|2|o|0|v|3|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1985]]|21|a|10|b|2|c|4|f|2|o|0|v|3|z|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1989]]|21|a|11|b|1|c|4|f|1|o|0|v|3|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=5|[[1993]]|21|a|9|b|1|c|3|f|2|o|0|v|5|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1997]]|21|a|8|b|1|c|4|f|1|o|2|v|5|z|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=3|[[2001]]|21|a|9|b|1|c|3|f|1|o|2|v|5|z|0}} {{mandattabel_slut}} == Venskabskommuner == Skive var venskabskommune med [[Kongsvinger]] i [[Norge]], [[Arvika]] i [[Sverige]] og [[Ylöjärvi]] i [[Finland]]. == Noter == {{Reflist|2}} {{Viborg_Amt}} [[Kategori:Skive|Kommune (1970-2006)]] [[Kategori:Kommuner i Danmark (1970-2006)]] [[Kategori:Skive Kommune]] [[Kategori:Etableret i 1970]] [[Kategori:Ophørt i 2006]] 1og6a9xwveizd1mlq60ad5qossmb8nw 12274796 12274665 2026-05-08T07:48:30Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Siksebuffen|Siksebuffen]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27710-30|~2026-27710-30]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27710-30|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27710-30|bidrag]]) 12169557 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tidligere dansk kommune |navn=Skive Kommune |startår=1970 |slutår=2006 |billede=Skive - Det Gamle Rådhus.jpg |tekst=Skives gamle rådhus |kommunesæde=[[Skive]] |kommunekode= |areal=230,35 |amt=[[Viborg Amt]] |nuværende=[[Skive Kommune]] |kort=Skive Kommune (1970-2006).png }} '''Skive Kommune''' i [[Viborg Amt]] blev dannet ved [[kommunalreformen i 1970]]. Ved [[strukturreformen]] i [[2007]] blev den udvidet til den nuværende [[Skive Kommune]] ved indlemmelse af [[Sallingsund Kommune]], [[Spøttrup Kommune]] og [[Sundsøre Kommune]]. == Skive Købstad == Inden selve kommunalreformen blev en [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] indlemmet i [[Skive]] [[Købstad]]: {|class="wikitable" !Kommune!!Folketal september 1965<ref>''Hvem Hvad Hvor 1968'', Politiken 1967, s. 148, 157 og 159</ref>!!Byer |- |Skive Købstad||16.131||Skive |- |Skive landsogn-Resen||975|| |- |'''I alt'''||'''17.106''' |- |} == Skive Kommune == Begrebet ''købstad'' mistede sin betydning ved kommunalreformen, hvor 5 sognekommuner blev lagt sammen med Skive Købstad til Skive [[Kommune]]: {|class="wikitable" !Kommune!!Folketal 1. januar 1970<ref>''Hvem Hvad Hvor 1971'', Politiken 1970, s. 140</ref>!!Byer |- |Skive Købstad||17.927||Skive |- |Estvad-Rønbjerg||995||[[Rønbjerg]] |- |Hem-Hindborg-Dølby||1.127||[[Hem (Skive Kommune)|Hem]] |- |Højslev-Dommerby-Lundø||2.840||[[Højslev]] og [[Højslev Stationsby]] |- |Ørslevkloster||1.079||[[Hald (Skive Kommune)|Hald]] |- |Ørum||286|| |- |'''I alt'''||'''24.254''' |- |} Hertil kom to [[ejerlav]] og en del af et tredje fra den nordøstlige del af [[Kobberup Sogn]] i [[Fjends Kommune]].<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=51951 Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970]</ref> == Sogne == Skive Kommune (1970-2006) bestod af følgende [[sogn]]e: * [[Dommerby Sogn]] ([[Fjends Herred]]) * [[Dølby Sogn]] ([[Hindborg Herred]]) * [[Egeris Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Estvad Sogn]] ([[Ginding Herred]]) * [[Hem Sogn (Skive Kommune)|Hem Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Hindborg Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Højslev Sogn]] (Fjends Herred) * [[Lundø Sogn]] (Fjends Herred) * [[Resen Sogn (Skive Kommune)|Resen Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Rønbjerg Sogn]] (Ginding Herred) * [[Skive Sogn]] (Hindborg Herred) * [[Ørslevkloster Sogn]] (Fjends Herred) * [[Ørum Sogn (Skive Kommune)|Ørum Sogn]] (Fjends Herred) == Borgmestre<ref>[http://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/Sogning/?lq=Skive&mp=126637&po=126739&st=2&cu=2#results danske kommuner, Borgmesterfakta: Skive]</ref> == {| class="wikitable" |- ! Periode ! Navn ! Parti |- | 1970-1982 | Peter Kjærgård | rowspan="3" | {{parti|A}} |- | 1982-1990 | Knud Olsen |- | 1990-1997 | Jonna Stavnsbjerg |- | 1998-2002 | Søren Andersen | {{parti|C}} |- | 2002-2006 | [[Per B. Jeppesen]] | {{parti|A}} |} == Mandatfordeling (1981–2001) == {{mandattabel_start|a|b|c|f|o|v|z}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=3|[[1981]]|21|a|9|b|3|c|3|f|2|o|0|v|3|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1985]]|21|a|10|b|2|c|4|f|2|o|0|v|3|z|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1989]]|21|a|11|b|1|c|4|f|1|o|0|v|3|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=5|[[1993]]|21|a|9|b|1|c|3|f|2|o|0|v|5|z|1}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=4|[[1997]]|21|a|8|b|1|c|4|f|1|o|2|v|5|z|0}} {{mandattabel_række|valgdelt=|kvinder=3|[[2001]]|21|a|9|b|1|c|3|f|1|o|2|v|5|z|0}} {{mandattabel_slut}} == Venskabskommuner == Skive var venskabskommune med [[Kongsvinger]] i [[Norge]], [[Arvika]] i [[Sverige]] og [[Ylöjärvi]] i [[Finland]]. == Noter == {{Reflist|2}} {{Viborg_Amt}} [[Kategori:Skive|Kommune (1970-2006)]] [[Kategori:Kommuner i Danmark (1970-2006)]] [[Kategori:Skive Kommune]] [[Kategori:Etableret i 1970]] [[Kategori:Ophørt i 2006]] mo0gnxkd50y7mlamb3ficmrcuo5urc1 0 40702 12274697 12245309 2026-05-08T05:17:51Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274697 wikitext text/x-wiki [[Fil:Amager Strandpark 2014.jpg|thumb|220x220px|Amager Strandpark]] {{coord|55|39|30.46|N|12|38|27.8|E|type:landmark_region:DK|display=title}} '''Amager Strandpark''' blev grundlagt i [[1934]] og ligger på øen [[Amager]]. Den strækker sig fra [[Helgoland (Amager)|Badeanstalten Helgoland]] i nord ud for Øresundsvej, til Tiøren og Femøren i syd ud for Hedegaardsvej. Amager Strand er den [[strand]] som ligger nærmest [[København]]s centrum, (5 km), og benyttes af mange københavnere foruden [[amagerkaner]]e, og er desuden et yndet turistmål. Strandparken har årligt over 1. mio. strandgæster. I 2005 åbnede den nye del strandparken, med en fremskudt kystlinje i form af en [[kunstig ø]] i hele parkens 2 kilometers bredde og en lagune, tegnet af tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard. Lige syd for Amager Strand ligger [[Tiøren]] og [[Femøren]], med grønne plæner og træer. Sidstnævnte parkområder lægger om sommeren ofte græs til udendørs rockkoncerter arrangeret af blandt andre [[Musikforeningen 5-Øren]]. Strandparken drives af det kommunale selskab [http://www.amager-strand.dk/content/amager-strandpark Amager Strandpark I/S] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141028142044/http://www.amager-strand.dk/content/amager-strandpark |date=28. oktober 2014 }}. == Historie == Amager Strandpark er skabt i 1933 ved indpumpning af 20.000 m³ sand ude fra havbunden. I de følgende år tilførtes yderligere ca. 100.000 m³ sand til stranden, og græsarealet blev opfyldt med 'fyld og muld'.<ref>Amager Strandpark er skabt i 1933 ved indpumpning af 20.000 m³ sand ude fra havbunden. I de følgende år tilførtes yderligere ca. 100.000 m³ sand til stranden, og græsarealet blev opfyldt med 'fyld og muld'.[http://www.grandts.dk/Amager/AmagerStrand.htm Amager Strand før og nu]</ref> Formand for Sundby Sejlforening, [[Hans Guldager]], tog initiativ til at samle alle foreninger langs Amager Strand omkring en storstilet vision om en riviera. Med 28 foreninger bag sig og et aktivt femmandsudvalg til at føre an, lagde udvalget pres på Københavns Kommune. Hans Guldagers mål med visionen var enkel. Han ønskede at sikre fremtiden for havnen og sejlforeningen i Sundby<ref>[https://sundby-sejlforening.dk/fhv-formand-hans-guldager-doed-7-sept/ Fhv. formand for SSF Hans Guldager er død den 7. september | Sundby Sejlforening<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Den lave vandstand ved Amager Strand har altid givet problemer, og igennem alle årene måtte der fyldes mere sand på stranden, for tidevandet førte sandet ud i Øresund igen. Med den nye strandø er dette problem løst. Strandøen ligger længere ude i Øresund og her kan bølgerne ”holde” på sandet.<ref>[https://www.amager-strand.dk/amager-strand/ Amager Strand – Amager Strandpark I/S<!-- Botgenereret titel -->]{{Dødt link|date=december 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [[www.amagerstrand.dk]] er strandparkens hjemmeside, hvor man kan læse om strandparkens arrangementer, forretninger og praktiske informationer. [[Kategori:Amager|Strandpark]] [[Kategori:Strande i Danmark]] [[Kategori:Badeanlæg]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] mbkg5f8xiqd942d761dbq74nzh0hgds 0 40717 12274870 12217756 2026-05-08T10:55:58Z ~2026-27882-36 568178 /* Eksterne henvisninger */ This link had been corrupted 12274870 wikitext text/x-wiki {{Omdirigering|Firefox}} {{Infoboks software |navn = Mozilla Firefox |logo = Firefox logo, 2019.svg |skærmbillede = <!--Do not change this image to a non-free version (this includes Windows Vista screenshots). It will be deleted or reverted. -->FF29 Screenshot.png |billedtekst = Mozilla Firefox 29 kørende under Windows 8.1 |skaber = [[Mozilla Corporation]] |udvikler = Mozilla Corporation<br />[[Mozilla Foundation]] |udgivet = 9. november 2004 |nyeste_version = 147.0.3 |nyeste_version_udgivet = 4. februar 2026 |nyeste_ustabil = |nyeste_ustabil_udgivet = |status = Aktiv |operativsystem = [[Linux]] <br /> [[Mac OS X]] <br /> [[Microsoft Windows|Windows]] |platform = |type = [[Webbrowser]] <br /> [[FTP]]-klient <br /> [[Gopher]]-klient |sprog = [https://www.mozilla.com/en-US/firefox/all.html Over 70 sprog] |licens = [[Mozilla Public License|MPL]] v2 |programmerings_sprog = [[C++]] <br /> [[XUL]] <br /> [[XBL]] <br /> [[JavaScript]] <br /> [[CSS]]<ref>[http://davidwalsh.name/firefox-internal-rendering-css Firefox uses an "html.css" stylesheet for default rendering styles.]</ref> <br /> [[Common Language Runtime|.NET CLR]] |systemkrav = |hjemmeside = }} '''Mozilla Firefox''' er en [[fri software|fri]] og [[open source]]-[[browser]] baseret på [[Gecko (layout engine)|Gecko]], som er udviklet af hundreder af frivillige løst organiseret i [[Mozilla Foundation]]. Projektet er taget fra [[Mozilla Suite]] browser/email/kalender-suiten, der er baseret på Netscape version 5, som aldrig blev udgivet. Kildekoden til Netscape 5 blev i stedet åbnet og er nu videreudviklet i bl.a. Firefox. Målet med Firefox var at udvikle en lille hurtig og enkel ''stand alone''-browser til afløsning for de større web-program-pakker som [[Opera (browser)|Opera]], [[Internet Explorer]], [[Netscape Navigator]] og [[Mozilla]], som alle består af flere programmer (''suite'') til webside-læsning, e-mail, nyhedslæsning, chat osv. Ideen er at holde sig til en hel basal browser, som man så selv kan udvide (eng: ''extend'') efter behov og selv kan kombinere med andre programmer og klienter. Siden de allerførste testudgaver blev offentliggjort i [[september]] [[2002]] har browseren skiftet navn til Mozilla Firefox, som Mozilla Foundation nu har registreret som [[varemærke]] (via navne som '''Phoenix''' (indtil [[april]] [[2003]]), over '''Firebird''' og '''Mozilla Firebird''' (indtil [[februar]] [[2004]])) == Versioner == === Version 85.0 === [[Firefox]] 85 er den første webbrowser, som hindrer ([[supercookie|super]])[[cookie]]s i at "sladre" om andre besøgte sites, da hvert hovedsites (super)cookies lander i hver sin "sandkasse", hvorved cross-site tracking hindres.<ref name="Firefox85">[https://blog.mozilla.org/security/2021/01/26/supercookie-protections/ January 26, 2021, mozilla.org: Firefox 85 Cracks Down on Supercookies] Citat: "...Trackers and adtech companies have long abused browser features to follow people around the web...In Firefox 85, we’re introducing a fundamental change in the browser’s network architecture to make all of our users safer: we now partition network connections and caches by the website being visited. Trackers can abuse caches to create supercookies and can use connection identifiers to track users. But by isolating caches and network connections to the website they were created on, we make them useless for cross-site tracking...In short, supercookies can be used in place of ordinary cookies to store user identifiers, but they are much more difficult to delete and block...", [https://web.archive.org/web/20210203120736/https://blog.mozilla.org/security/2021/01/26/supercookie-protections/ backup]</ref> === "Rapid release" === Efter Firefox 4 blev udviklingen af Firefox delt op i forskellige "kanaler", som hver arbejder på en version af Firefox i forskellige faser af udviklingen. "Nightly Builds" er den hyppigst opdaterede kanal, og den tilbyder de nyeste, men utestede, features. "Aurora"-kanalen er op til seks uger bag "Nightly", men til gengæld er den blevet testet, omend minimalt, i forhold til "Nightly" der ikke bliver testet, før de bliver udgivet. "Beta"-kanalen er seks uger bag "Aurora", og indeholder også nye features, som dog har været testet i "Nightly"- og "Aurora"-kanalerne. "Beta"-kanalen er derfor noget mere stabil, men er dog ikke helt færdig med at blive testet. "Beta"-kanalen er det første stadie i udviklingsprocessen, hvori Firefox benytter Firefox-logoet (i "Nightly" og "Aurora" benyttes lignende, men anderledes logoer). Seks uger efter "Beta" kommer "Release"-kanalen, hvilket er den officielle version af Firefox. Der udgives en ny version i denne kanal – med undtagelse af rettelser af kritiske fejl – hver sjette uge. Formålet med den hurtigere udgivelsesprocess er ifølge Mozilla at bringe nye features ud til brugerne hurtigere end tidligere. Processen har dog ikke været helt uproblematisk, idet Firefox' addonfeature ikke var blevet opdateret og nye "store" versioner ikke nødvendigvis var inkompatible mere, hvorfor mange addons ofte ikke var kompatible med de nye hastigt udkommende versioner på udgivelsesdagen.<ref>[https://support.mozilla.org/en-US/questions/886836 firefox is updating way too often.]</ref> Dette problem er dog ikke længere aktuelt da Firefox, fra version 10, antager at addons er kompatible, så længe de som minimum er kompatible med Firefox 4.<ref>[https://www.mozilla.org/en-US/firefox/10.0/releasenotes/ Firefox Notes - Desktop]</ref> Udover problemerne med addons, har nogle anklaget udviklingsprocessen for blot at være et middel til at opnå større versionsnumre.<ref>[http://www.zdnet.com/blog/hardware/mozilla-goes-version-number-crazy/14442 Mozilla goes version number crazy]</ref> ==== Version 5.0 til version 17.0 ==== {{forældet}} * 17.0 blev udgivet den 30. november 2012 * 16.0 blev udgivet den 9. oktober 2012, men blev trukket tilbage grundet et sikkerhedsproblem. 11. oktober blev version 16.0.1 udgivet, som rettede denne fejl.<ref>{{cite web | url = https://blog.mozilla.org/security/2012/10/10/security-vulnerability-in-firefox-16/ | title = Security Vulnerability in Firefox 16 | access-date = 2012-10-17 | last = Coates | first = Michael | publisher = Mozilla Security Blog}}</ref> * 15.0 blev udgivet den 28. august 2012 * 14.0.1 blev udgivet den 17. juli 2012 * 13.0 blev udgivet den 5. juni 2012 * 12.0 blev udgivet den 24. april 2012 * 11.0 blev udgivet den 13. marts 2012 * 10.0 blev udgivet den 31. januar 2012 * 9.0 blev udgivet den 20. december 2011 * 8.0 blev udgivet den 8. november 2011 * 7.0 blev udgivet den 27. september 2011 * 6.0 blev udgivet den 16. august 2011 * 5.0 blev udgivet den 21. juni 2011 === Version 4.0 === Version 4.0 med kodenavnet ''Tumucumaque'', der blev udgivet den 22. marts 2011, lancerede en ny og hurtigere brugerflade. Andre nye funktioner er forbedrede notifikationer, et gruppe faneblad, anvendelses faner, en gendesignet add-on-manager, integration med Firefox Sync og understøttelse af multitouch-skærme. === Version 3.6 === Version 3.6 med kodenavnet ''Namoroka'',<ref>{{cite web |url=https://wiki.mozilla.org/Firefox/Namoroka#Namoroka |title=Namoroka|date=2009-08-08 |publisher=Mozilla | author=Mike Beltzner | access-date=2010-08-06 }}</ref> har været under udvikling siden 1. december 2008,<ref>{{Cite web |url= http://forums.mozillazine.org/viewtopic.php?f=18&t=975065&p=5127635 |title=First step to Firefox 3.2: Alpha 1 is here |access-date=2010-08-06 |date=2008-12-01 |author=Alfred Kayser |publisher=Mozilla Links }}</ref> og blev endeligt frigivet den 21. januar 2010. Gecko-motoren er blevet opdateret til den seneste version 1.9.2, og blandt de nye features kan nævnes understøttelse af de nye, lettere Personas-temaer (farver og billeder på brugerfladen),<ref>{{cite web | url=http://www.mozilla.com/en-US/press/mozilla-2009-03-31.html | title=Mozilla Adds Style and Star Power to Firefox with New Personas | author=Chris Beard | date=2009-03-31 | publisher=Mozilla Press Center | access-date=2010-08-06}}</ref> det åbne webfont-format WOFF (Web Open Font Format),<ref>{{cite web |last=Blizzard |first=Christopher |url=http://hacks.mozilla.org/2009/10/woff/ |title=Web Open Font Format for Firefox 3.6 |publisher=Hacks.mozilla.org |date=2009-10-20 |access-date=2010-08-06}}</ref>, afspilning af [[Theora|Ogg Theora]] videoformatet i fuld skærm og et nyt og mere sikkert [[plugin]]system der automatisk holder øje med om man har usikre versioner af bl.a. [[Apple Inc.|Apple]] [[QuickTime]], [[Adobe Flash]] og [[Adobe Reader]] plugins installeret via Mozillas [http://www.mozilla.com/plugincheck/ Plugin Check] hjemmeside. De seneste opdateringer af Mozilla Firefox 3.6 (fra version 3.6.4) er desuden blevet udbygget med en separat proces til kørsel af Adobe Flash, Apple Quicktime og [[Microsoft]] Silverlight, der skal sikre at hvis én af disse processer går ned, kan selve Firefox stadig køre videre. === Version 3.5 === Version 3.5 med kodenavnet ''[[Shiretoko]]'',<ref>{{cite web | url=https://wiki.mozilla.org/Firefox3.1 | title=Firefox 3.1 "Shiretoko" | date=2008-06-12 | access-date=2008-06-12}}</ref> tilføjede forskellige nye funktioner til Firefox. I stedet for at hedde Firefox 3.1, valgte Mozilla at ændre navnet til Firefox 3.5, for at afspejle den store forandring, som browseren havde gennemgået<ref>{{cite web|url=https://wiki.mozilla.org/Firefox3.1/3.5|title=Shiretoko (Firefox 3.1) being renamed to Firefox 3.5|date=2009-03-05|author=Mike Belzner}}</ref> Disse ændringer omfatter understøttelse af [[HTML 5]], der indeholder brug af tags til video og lyd uden brug af eksempelvis [[Adobe Flash|Flash]] eller [[Silverlight]]. Firefox 3.5 benytter [[Gecko]] 1.9.1-motoren, der indeholder funktioner, som ikke var med i Firefox 3.0. Understøttelse af [[Multi-touch]] var også med i denne version.<ref>{{cite web|url=http://www.macrumors.com/2008/12/10/latest-firefox-3-1-beta-adds-multi-touch-support/|title=Latest Firefox 3.1 Beta Adds Multi-Touch Support|last=Kim|first=Arnold |date=2008-12-10|publisher=Macrumors.com|access-date=2009-01-17}}</ref> Derudover har Firefox 3.5 fået et mindre opdateret logo.<ref>{{cite web | url=http://blog.mozilla.com/faaborg/2009/05/15/creative-brief-for-the-new-firefox-icon/ | title=Creative Brief for the New Firefox Icon | author=Alex Faaborg | date=2009-05-15 | access-date=2009-05-30 | archive-date=17. april 2012 | archive-url=https://www.webcitation.org/66ynI0x8A?url=http://blog.mozilla.org/faaborg/2009/05/15/creative-brief-for-the-new-firefox-icon/ |url-status=dead }}</ref> === Version 3.0 === Den 17. juni 2008 blev Mozilla [[Firefox 3]] lanceret <ref>{{cite web | url = https://developer.mozilla.org/devnews/index.php/2008/06/17/firefox-3-available-today-at-1700-utc-10am-pdt/ | title = Firefox 3 available today at 17:00 UTC (10am PDT)| access-date = 2008-02-17 |date=2008-06-17 | publisher = Mozilla Developer Center}}</ref>. Den nye version af Firefox løste mange [[bug (computer)|bugs]]. Af nye ting var der blandt andet en ny download-manager, en ny måde at håndtere bogmærker og historik samt forskellige nye temaer afhængig af [[styresystem|operativsystem]]. === Version 2.0 === Den 24. oktober 2006 lancerede Mozilla [[Firefox 2]]. Den indeholdt blandt andet opdateringer til [[fanebrowsing]], opdateringer til tilføjelseshåndteringen og en ny grafisk brugergrænseflade. === Version 1.0 === Mozilla Firefox 1.0 blev gjort tilgængelig den [[9. november]] [[2004]], mens version 1.5 blev frigivet [[29. november]] [[2005]]. == Varemærket Mozilla Firefox == Har man registreret et produkt som [[varemærke]], skal man håndhæve rettigheden, ellers bortfalder den. Det begyndte Mozilla Corporation på i september-oktober 2006 ved bl.a. at rette henvendelse til [[Debian]]-projektet. Debian har hele tiden afholdt sig fra at distribuere det officielle Firefox-logo (en jordklode omsvøbt af en ræv), da Debian ikke mente, det var frit jævnfør Debians retningslinjer for fri software. Mozilla Corporations henvendelse skyldtes, at den ikke ønskede at give brugerne en halv oplevelse, men enten at have hele [[branding]]-pakken med logo og navn – eller slet intet. Hvis Debian havde fortsat med at distribuere produktet under navnet Firefox, skulle eventuelle sikkerhedsopdateringer og Debian-specifikke [[patch]]es gennem en valideringsproces hos Mozilla Corporation. Da Debian-udviklerne ikke kunne imødekomme kravet, blev det besluttet at omdøbe browseren i Debian til Iceweasel. Navnet stammer fra et [[Matt Groening]]-citat: {{citat|Love is like riding through the frozen tundra on a snowmobile. Suddenly it flips over, and you are trapped. Then at night, the ice weasels come.}} == Se også == * [[Mozilla Thunderbird]] == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * * [http://mozilladanmark.dk/ Det danske Mozilla-oversættelsesprojekt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041204080137/http://mozilladanmark.dk/ |date= 4. december 2004 }} (inkl. generel support) * [http://www.spreadfirefox.com Fond for udbredelsen af Mozilla Firefox] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041016074722/http://www.spreadfirefox.com/ |date=16. oktober 2004 }} * [http://www.internetnews.com/dev-news/article.php/3634591 Interview med Debian-udvikleren Mike Dorland om varemærke-problemet] * [http://www.drumbeat.org Mozilla Drumbeat], om det åbne web og frihed til fremskridt på internettet {{Mozilla Foundation}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Frie webbrowsere]] [[Kategori:Software fra Mozilla Foundation]] [[Kategori:Linux-webbrowsere]] [[Kategori:Internetprogrammer til UNIX]] [[Kategori:Internet-software til OS X]] [[Kategori:Internet-software til Windows]] po8v6ns9pj9toz2r10rtoq91hlax71l 12274871 12274870 2026-05-08T10:58:26Z Hjart 190510 genindsætter commonscat 12274871 wikitext text/x-wiki {{Omdirigering|Firefox}} {{Infoboks software |navn = Mozilla Firefox |logo = Firefox logo, 2019.svg |skærmbillede = <!--Do not change this image to a non-free version (this includes Windows Vista screenshots). It will be deleted or reverted. -->FF29 Screenshot.png |billedtekst = Mozilla Firefox 29 kørende under Windows 8.1 |skaber = [[Mozilla Corporation]] |udvikler = Mozilla Corporation<br />[[Mozilla Foundation]] |udgivet = 9. november 2004 |nyeste_version = 147.0.3 |nyeste_version_udgivet = 4. februar 2026 |nyeste_ustabil = |nyeste_ustabil_udgivet = |status = Aktiv |operativsystem = [[Linux]] <br /> [[Mac OS X]] <br /> [[Microsoft Windows|Windows]] |platform = |type = [[Webbrowser]] <br /> [[FTP]]-klient <br /> [[Gopher]]-klient |sprog = [https://www.mozilla.com/en-US/firefox/all.html Over 70 sprog] |licens = [[Mozilla Public License|MPL]] v2 |programmerings_sprog = [[C++]] <br /> [[XUL]] <br /> [[XBL]] <br /> [[JavaScript]] <br /> [[CSS]]<ref>[http://davidwalsh.name/firefox-internal-rendering-css Firefox uses an "html.css" stylesheet for default rendering styles.]</ref> <br /> [[Common Language Runtime|.NET CLR]] |systemkrav = |hjemmeside = }} '''Mozilla Firefox''' er en [[fri software|fri]] og [[open source]]-[[browser]] baseret på [[Gecko (layout engine)|Gecko]], som er udviklet af hundreder af frivillige løst organiseret i [[Mozilla Foundation]]. Projektet er taget fra [[Mozilla Suite]] browser/email/kalender-suiten, der er baseret på Netscape version 5, som aldrig blev udgivet. Kildekoden til Netscape 5 blev i stedet åbnet og er nu videreudviklet i bl.a. Firefox. Målet med Firefox var at udvikle en lille hurtig og enkel ''stand alone''-browser til afløsning for de større web-program-pakker som [[Opera (browser)|Opera]], [[Internet Explorer]], [[Netscape Navigator]] og [[Mozilla]], som alle består af flere programmer (''suite'') til webside-læsning, e-mail, nyhedslæsning, chat osv. Ideen er at holde sig til en hel basal browser, som man så selv kan udvide (eng: ''extend'') efter behov og selv kan kombinere med andre programmer og klienter. Siden de allerførste testudgaver blev offentliggjort i [[september]] [[2002]] har browseren skiftet navn til Mozilla Firefox, som Mozilla Foundation nu har registreret som [[varemærke]] (via navne som '''Phoenix''' (indtil [[april]] [[2003]]), over '''Firebird''' og '''Mozilla Firebird''' (indtil [[februar]] [[2004]])) == Versioner == === Version 85.0 === [[Firefox]] 85 er den første webbrowser, som hindrer ([[supercookie|super]])[[cookie]]s i at "sladre" om andre besøgte sites, da hvert hovedsites (super)cookies lander i hver sin "sandkasse", hvorved cross-site tracking hindres.<ref name="Firefox85">[https://blog.mozilla.org/security/2021/01/26/supercookie-protections/ January 26, 2021, mozilla.org: Firefox 85 Cracks Down on Supercookies] Citat: "...Trackers and adtech companies have long abused browser features to follow people around the web...In Firefox 85, we’re introducing a fundamental change in the browser’s network architecture to make all of our users safer: we now partition network connections and caches by the website being visited. Trackers can abuse caches to create supercookies and can use connection identifiers to track users. But by isolating caches and network connections to the website they were created on, we make them useless for cross-site tracking...In short, supercookies can be used in place of ordinary cookies to store user identifiers, but they are much more difficult to delete and block...", [https://web.archive.org/web/20210203120736/https://blog.mozilla.org/security/2021/01/26/supercookie-protections/ backup]</ref> === "Rapid release" === Efter Firefox 4 blev udviklingen af Firefox delt op i forskellige "kanaler", som hver arbejder på en version af Firefox i forskellige faser af udviklingen. "Nightly Builds" er den hyppigst opdaterede kanal, og den tilbyder de nyeste, men utestede, features. "Aurora"-kanalen er op til seks uger bag "Nightly", men til gengæld er den blevet testet, omend minimalt, i forhold til "Nightly" der ikke bliver testet, før de bliver udgivet. "Beta"-kanalen er seks uger bag "Aurora", og indeholder også nye features, som dog har været testet i "Nightly"- og "Aurora"-kanalerne. "Beta"-kanalen er derfor noget mere stabil, men er dog ikke helt færdig med at blive testet. "Beta"-kanalen er det første stadie i udviklingsprocessen, hvori Firefox benytter Firefox-logoet (i "Nightly" og "Aurora" benyttes lignende, men anderledes logoer). Seks uger efter "Beta" kommer "Release"-kanalen, hvilket er den officielle version af Firefox. Der udgives en ny version i denne kanal – med undtagelse af rettelser af kritiske fejl – hver sjette uge. Formålet med den hurtigere udgivelsesprocess er ifølge Mozilla at bringe nye features ud til brugerne hurtigere end tidligere. Processen har dog ikke været helt uproblematisk, idet Firefox' addonfeature ikke var blevet opdateret og nye "store" versioner ikke nødvendigvis var inkompatible mere, hvorfor mange addons ofte ikke var kompatible med de nye hastigt udkommende versioner på udgivelsesdagen.<ref>[https://support.mozilla.org/en-US/questions/886836 firefox is updating way too often.]</ref> Dette problem er dog ikke længere aktuelt da Firefox, fra version 10, antager at addons er kompatible, så længe de som minimum er kompatible med Firefox 4.<ref>[https://www.mozilla.org/en-US/firefox/10.0/releasenotes/ Firefox Notes - Desktop]</ref> Udover problemerne med addons, har nogle anklaget udviklingsprocessen for blot at være et middel til at opnå større versionsnumre.<ref>[http://www.zdnet.com/blog/hardware/mozilla-goes-version-number-crazy/14442 Mozilla goes version number crazy]</ref> ==== Version 5.0 til version 17.0 ==== {{forældet}} * 17.0 blev udgivet den 30. november 2012 * 16.0 blev udgivet den 9. oktober 2012, men blev trukket tilbage grundet et sikkerhedsproblem. 11. oktober blev version 16.0.1 udgivet, som rettede denne fejl.<ref>{{cite web | url = https://blog.mozilla.org/security/2012/10/10/security-vulnerability-in-firefox-16/ | title = Security Vulnerability in Firefox 16 | access-date = 2012-10-17 | last = Coates | first = Michael | publisher = Mozilla Security Blog}}</ref> * 15.0 blev udgivet den 28. august 2012 * 14.0.1 blev udgivet den 17. juli 2012 * 13.0 blev udgivet den 5. juni 2012 * 12.0 blev udgivet den 24. april 2012 * 11.0 blev udgivet den 13. marts 2012 * 10.0 blev udgivet den 31. januar 2012 * 9.0 blev udgivet den 20. december 2011 * 8.0 blev udgivet den 8. november 2011 * 7.0 blev udgivet den 27. september 2011 * 6.0 blev udgivet den 16. august 2011 * 5.0 blev udgivet den 21. juni 2011 === Version 4.0 === Version 4.0 med kodenavnet ''Tumucumaque'', der blev udgivet den 22. marts 2011, lancerede en ny og hurtigere brugerflade. Andre nye funktioner er forbedrede notifikationer, et gruppe faneblad, anvendelses faner, en gendesignet add-on-manager, integration med Firefox Sync og understøttelse af multitouch-skærme. === Version 3.6 === Version 3.6 med kodenavnet ''Namoroka'',<ref>{{cite web |url=https://wiki.mozilla.org/Firefox/Namoroka#Namoroka |title=Namoroka|date=2009-08-08 |publisher=Mozilla | author=Mike Beltzner | access-date=2010-08-06 }}</ref> har været under udvikling siden 1. december 2008,<ref>{{Cite web |url= http://forums.mozillazine.org/viewtopic.php?f=18&t=975065&p=5127635 |title=First step to Firefox 3.2: Alpha 1 is here |access-date=2010-08-06 |date=2008-12-01 |author=Alfred Kayser |publisher=Mozilla Links }}</ref> og blev endeligt frigivet den 21. januar 2010. Gecko-motoren er blevet opdateret til den seneste version 1.9.2, og blandt de nye features kan nævnes understøttelse af de nye, lettere Personas-temaer (farver og billeder på brugerfladen),<ref>{{cite web | url=http://www.mozilla.com/en-US/press/mozilla-2009-03-31.html | title=Mozilla Adds Style and Star Power to Firefox with New Personas | author=Chris Beard | date=2009-03-31 | publisher=Mozilla Press Center | access-date=2010-08-06}}</ref> det åbne webfont-format WOFF (Web Open Font Format),<ref>{{cite web |last=Blizzard |first=Christopher |url=http://hacks.mozilla.org/2009/10/woff/ |title=Web Open Font Format for Firefox 3.6 |publisher=Hacks.mozilla.org |date=2009-10-20 |access-date=2010-08-06}}</ref>, afspilning af [[Theora|Ogg Theora]] videoformatet i fuld skærm og et nyt og mere sikkert [[plugin]]system der automatisk holder øje med om man har usikre versioner af bl.a. [[Apple Inc.|Apple]] [[QuickTime]], [[Adobe Flash]] og [[Adobe Reader]] plugins installeret via Mozillas [http://www.mozilla.com/plugincheck/ Plugin Check] hjemmeside. De seneste opdateringer af Mozilla Firefox 3.6 (fra version 3.6.4) er desuden blevet udbygget med en separat proces til kørsel af Adobe Flash, Apple Quicktime og [[Microsoft]] Silverlight, der skal sikre at hvis én af disse processer går ned, kan selve Firefox stadig køre videre. === Version 3.5 === Version 3.5 med kodenavnet ''[[Shiretoko]]'',<ref>{{cite web | url=https://wiki.mozilla.org/Firefox3.1 | title=Firefox 3.1 "Shiretoko" | date=2008-06-12 | access-date=2008-06-12}}</ref> tilføjede forskellige nye funktioner til Firefox. I stedet for at hedde Firefox 3.1, valgte Mozilla at ændre navnet til Firefox 3.5, for at afspejle den store forandring, som browseren havde gennemgået<ref>{{cite web|url=https://wiki.mozilla.org/Firefox3.1/3.5|title=Shiretoko (Firefox 3.1) being renamed to Firefox 3.5|date=2009-03-05|author=Mike Belzner}}</ref> Disse ændringer omfatter understøttelse af [[HTML 5]], der indeholder brug af tags til video og lyd uden brug af eksempelvis [[Adobe Flash|Flash]] eller [[Silverlight]]. Firefox 3.5 benytter [[Gecko]] 1.9.1-motoren, der indeholder funktioner, som ikke var med i Firefox 3.0. Understøttelse af [[Multi-touch]] var også med i denne version.<ref>{{cite web|url=http://www.macrumors.com/2008/12/10/latest-firefox-3-1-beta-adds-multi-touch-support/|title=Latest Firefox 3.1 Beta Adds Multi-Touch Support|last=Kim|first=Arnold |date=2008-12-10|publisher=Macrumors.com|access-date=2009-01-17}}</ref> Derudover har Firefox 3.5 fået et mindre opdateret logo.<ref>{{cite web | url=http://blog.mozilla.com/faaborg/2009/05/15/creative-brief-for-the-new-firefox-icon/ | title=Creative Brief for the New Firefox Icon | author=Alex Faaborg | date=2009-05-15 | access-date=2009-05-30 | archive-date=17. april 2012 | archive-url=https://www.webcitation.org/66ynI0x8A?url=http://blog.mozilla.org/faaborg/2009/05/15/creative-brief-for-the-new-firefox-icon/ |url-status=dead }}</ref> === Version 3.0 === Den 17. juni 2008 blev Mozilla [[Firefox 3]] lanceret <ref>{{cite web | url = https://developer.mozilla.org/devnews/index.php/2008/06/17/firefox-3-available-today-at-1700-utc-10am-pdt/ | title = Firefox 3 available today at 17:00 UTC (10am PDT)| access-date = 2008-02-17 |date=2008-06-17 | publisher = Mozilla Developer Center}}</ref>. Den nye version af Firefox løste mange [[bug (computer)|bugs]]. Af nye ting var der blandt andet en ny download-manager, en ny måde at håndtere bogmærker og historik samt forskellige nye temaer afhængig af [[styresystem|operativsystem]]. === Version 2.0 === Den 24. oktober 2006 lancerede Mozilla [[Firefox 2]]. Den indeholdt blandt andet opdateringer til [[fanebrowsing]], opdateringer til tilføjelseshåndteringen og en ny grafisk brugergrænseflade. === Version 1.0 === Mozilla Firefox 1.0 blev gjort tilgængelig den [[9. november]] [[2004]], mens version 1.5 blev frigivet [[29. november]] [[2005]]. == Varemærket Mozilla Firefox == Har man registreret et produkt som [[varemærke]], skal man håndhæve rettigheden, ellers bortfalder den. Det begyndte Mozilla Corporation på i september-oktober 2006 ved bl.a. at rette henvendelse til [[Debian]]-projektet. Debian har hele tiden afholdt sig fra at distribuere det officielle Firefox-logo (en jordklode omsvøbt af en ræv), da Debian ikke mente, det var frit jævnfør Debians retningslinjer for fri software. Mozilla Corporations henvendelse skyldtes, at den ikke ønskede at give brugerne en halv oplevelse, men enten at have hele [[branding]]-pakken med logo og navn – eller slet intet. Hvis Debian havde fortsat med at distribuere produktet under navnet Firefox, skulle eventuelle sikkerhedsopdateringer og Debian-specifikke [[patch]]es gennem en valideringsproces hos Mozilla Corporation. Da Debian-udviklerne ikke kunne imødekomme kravet, blev det besluttet at omdøbe browseren i Debian til Iceweasel. Navnet stammer fra et [[Matt Groening]]-citat: {{citat|Love is like riding through the frozen tundra on a snowmobile. Suddenly it flips over, and you are trapped. Then at night, the ice weasels come.}} == Se også == * [[Mozilla Thunderbird]] == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Mozilla Firefox}} * [http://mozilladanmark.dk/ Det danske Mozilla-oversættelsesprojekt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041204080137/http://mozilladanmark.dk/ |date= 4. december 2004 }} (inkl. generel support) * [http://www.spreadfirefox.com Fond for udbredelsen af Mozilla Firefox] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041016074722/http://www.spreadfirefox.com/ |date=16. oktober 2004 }} * [http://www.internetnews.com/dev-news/article.php/3634591 Interview med Debian-udvikleren Mike Dorland om varemærke-problemet] * [http://www.drumbeat.org Mozilla Drumbeat], om det åbne web og frihed til fremskridt på internettet {{Mozilla Foundation}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Frie webbrowsere]] [[Kategori:Software fra Mozilla Foundation]] [[Kategori:Linux-webbrowsere]] [[Kategori:Internetprogrammer til UNIX]] [[Kategori:Internet-software til OS X]] [[Kategori:Internet-software til Windows]] 4y04dds8mnr2f2e4u9uhhv1ygxz2qr4 0 42903 12274874 12274263 2026-05-08T11:14:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274874 wikitext text/x-wiki {{Infoboks undervisningsinstitution | navn = | delaf = | logo = Københavns åbne Gymnasium - logo.png | billede = | billedtekst = | type = [[Gymnasium]] | sted = [[København]], [[Danmark]] | grundlagt = {{startdato og alder|1787|05|01}} | indviet = | nedlagt = | grundlægger = [[Selskabet for Borgerdyd]] | arkitekt = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | tidligere_navn = Vestre Borgerdydskole | leder = Christine Lehn-Schiøler | ledertype = Rektor | brugertype = Elever | brugere = | bruger_år = | klassetrin = | ansatte = | ansatte_år = | undervisere = | undervisere_år = | motto = | cvr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | websted = [http://www.kg.dk www.kg.dk] <!-- Oversigtskort --> | landkort = København | label = {{nowrap|Københavns åbne Gymnasium}} | position = left | korttekst = Københavns åbne Gymnasiums beliggenhed i Storkøbenhavn | coordinates = {{coord|55|39|19|N|12|31|26|E|type:landmark_region:DK|display=title,inline}} }} [[Fil:Gymnasiet Vester Borgdydsskolen cirka 1916.jpg|alt=Gymnasiet Vester Borgdydsskolen cirka 1916|thumb|Gymnasiet Vester Borgdydsskolen cirka 1916]] [[Fil:Elever på gymnasiet Vester Borgdydsskolen cirka 1916.jpg|thumb|Elever på gymnasiet Vester Borgdydsskolen cirka 1916 [[Ingvald Lieberkind]] yderst til venstre]] '''Københavns åbne Gymnasium''', tidligere '''Vestre Borgerdyd Gymnasium''', blev oprettet [[1. maj]] [[1787]] af en gruppe borgere i [[København]], [[Selskabet for Borgerdyd]]. Dengang under navnet Borgerdydskole, med lokaler i [[Købmagergade]] og [[Pilestræde (København)|Pilestræde]]. Allerede året efter delte skolen sig ved en flytning i to, dog begge efter samme principper. [[Østre Borgerdyd Gymnasium|Hovedskolen]] fik bolig på [[Nørregade (København)|Nørregade]] og den mindre i [[Laksegade (København)|Laksegade]], begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse. men 1795 flyttedes filialen til [[Christianshavn]], Borgerdydskolen på Christianshavn, og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion. I [[1919]] overtog staten driften af skolen, og den skiftede navn til '''Vestre Borgerdydskole'''. I 1986, kom skolen ved [[Amtsovertagelsen]] til at høre under [[Københavns Kommune]]. I 2007 skiftede skolen navn til Københavns åbne Gymnasium. == Tidslinie == * [[1787]]: Grundlægges som Borgerdydselskabets skole * [[1788]]: Skolen deles i to, og den ene flytter til [[Christianshavn]] som Borgerdydskolen paa Christianshavn * [[1837]]: Skolen flytter til egen bygning i [[Wildersgade]] * [[1893]]: Skolen flytter til [[Helgolandsgade]] 6, under navnet Borgerdydskolen i Helgolandsgade * [[1919]]: Skolen overtages af staten [[1. august]] (lov af [[20. marts]] [[1918]]) under navnet Vestre Borgerdydskole * [[1957]]: Piger kunne optages som elever * [[1970]]: Skolen flytter til [[Sjælør Boulevard]] * [[1986]]: [[Københavns Kommune]] overtager skolen den [[1. januar]] * [[1991]]: Vesterbro Studenterkursus indgår i Vestre borgerdydskole som herefter får navnet Vestre Borgerdyd Kursuscenter og Gymnasium * [[1997]]: Navneændring til Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF * [[2007]]: Skolen skifter navn til Københavns Åbne Gymnasium == Ledelse == * 1786-1806 Jens Bertel Møller skolebestyrer * 1806-1815 [[Abraham Kall]] skolebestyrer * 1815-1828 Jens Møller (født 1779) skolebestyrer * 1828-1842 N.B. Krarup (født 1792) skolebestyrer * 1842-1867 [[Martin Hammerich]] skolebestyrer * 1867-1895 [[Johannes Helms (forfatter)|Johannes Helms]] (1828-1895) rektor * 1895–1919 [[Christopher Leuning]] (1847–1926) * 1960-1969 [[W.F. Hellner]] (1905-1975) rektor og lærebogsforfatter i geografi * 1969-1991 Jacob Appel (1929-2011) rektor og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening 1974-1978 * 2001-2021 [[Anne-Birgitte Rasmussen]] (f. 1959) rektor og formand for hhv. [[Gymnasieskolernes Rektorforening]] (2013-2014) og [[Danske Gymnasier]] (2014-2017) * 2022-2023 Nynne Afzelius (f. 1973) rektor * 2023-2023 Anders Skriver (f. 19??) konstitueret rektor * 2023-d.d Christine Lehn-Schiøler (f. 1972) rektor == Kendte dimittender == {| class=wikitable ! År !! Navn |- |[[1822]]{{mellemrum|5}} |[[Andreas Brünniche Schütz]] |- |[[1828]] |[[Martin Hammerich]] |- |[[1829]] |[[Vilhelm Birkedal]], [[Victor Bloch]], [[Andreas Buntzen (læge)|Andreas Buntzen]], [[C.E. Fenger]], [[C.C. Hall]] |- |[[1831]] |[[P.E. Lind]] |- |[[1834]] |[[Frederik Schiern]] |- |[[1835]] |[[F.T.J. Gram]], [[P.A. Schleisner]] |- |[[1836]] |[[Frederik Ludvig Høedt]] |- |[[1837]] |[[Hans Henrik Lefolii]], [[Hans Egede Schack]] |- |[[1838]] |[[Jørgen Swane]] |- |[[1839]] |[[V.U. Hammershaimb]] |- |[[1841]] |[[Christian Caroc]], [[Frederik Nicolai Dresing]] |- |[[1843]] |[[Ferdinand Mourier-Petersen]] |- |[[1844]] |[[F.C. Bruun]] |- |[[1845]] |[[Christian Rimestad (politiker)|Christian Rimestad]] |- |[[1847]] |[[Gotfred Rode (litteraturhistoriker)|Gotfred Rode]] |- |[[1848]] |[[Rudolph Frimodt]], [[Christian Richardt]], [[Carl Ludvig Studsgaard]] |- |[[1849]] |[[Christian Albrecht Lerche (politiker)|Christian Albrecht Lerche]] |- |[[1850]] |[[Viggo Drewsen]], [[J.N.A. Madvig]], [[Frederik Meinert]] |- |[[1851]] |[[Carl Goos]], [[Christian Moltke (politiker)|Christian Moltke]] |- |[[1854]] |[[Vilhelm Bergsøe]], [[Hans Nicolai Hansen]], [[Nathan Heine]] |- |[[1856]] |[[Hans Acton Krarup]], [[Georg Stage (læge)|Georg Stage]], [[Frederik Vestergaard]] |- |[[1857]] |[[Emil Gyldenkrone]] |- |[[1860]] |[[Johannes Hage (godsejer)|Johannes Hage]] |- |[[1861]] |[[Carl Jacobsen]], [[C.S. Wassard]] |- |[[1862]] |[[N.C. Dalhoff]], [[Conrad Møller]] |- |[[1863]] |[[Peter Christian Hauberg]], [[Charles Shaw]] |- |[[1864]] |[[Georg Rung]] |- |[[1865]] |[[Anton Groothoff]], [[Charles Nanke]], [[Oscar Neumann]], [[Harald Weitemeyer]] |- |[[1867]] |[[Carl Hall]], [[Julius Larsen (bankdirektør)|Julius Larsen]], [[Paul Marcussen]] |- |[[1869]] |[[Holger Grønvold]], [[Christian Frederik Holm (officer)|Christian Frederik Holm]] |- |[[1870]] |[[Edvard Blaumüller]] |- |[[1872]] |[[Kristian Bahnson]], [[Hans Nikolaj Hansen]], [[Niels Neergaard]] |- |[[1873]] |[[Elith Reumert]] |- |[[1876]] |[[Robert Henriques]], [[Joh. Plesner]] |- |[[1877]] |[[Julius Schovelin (1860-1933)|Julius Schovelin]] |- |[[1879]] |[[Carl Rasch]] |- |[[1880]] |[[Edvard Ehlers]] |- |[[1883]] |[[Frederik Vermehren (læge)|Frederik Vermehren]] |- |[[1884]] |[[Carl Skovgaard-Petersen]] |- |[[1886]] |[[Julius Møller (højesteretsdommer)|Julius Møller]] |- |[[1887]] |[[Frederik Ricard]], [[Hans Rosenkrantz]] |- |[[1888]] |[[Einar Skovgaard-Petersen]] |- |[[1889]] |[[Vilhelm Maar]] |- |[[1890]] |[[Alfred Krarup]] |- |[[1891]] |[[Carl S. Petersen]] |- |[[1893]] |[[Valdemar Ammundsen]] |- |[[1894]] |[[Henry Schiørring]] |- |[[1895]] |[[Axel R. Møller]] |- |[[1899]] |[[Olfert Ricard]], [[Georg Wiinblad]] |- |[[1900]] |[[Einar Madvig]] |- |[[1901]] |[[Poul Reumert]] |- |[[1905]] |[[Kai Flor]], [[Kai Friis Møller]] |- |[[1907]] |[[Holger Schwarz-Nielsen]] |- |[[1908]] |[[Allan Bock]] |- |[[1914]] |[[Erling Foss]] |- |[[1915]] |[[Mogens Dam]] |- |[[1917]] |[[Hans Fogh (erhvervsmand)|Hans Fogh]], [[Ingvald Lieberkind]], [[Alf Ross]] |- |[[1921]] |[[Johannes Wulff]] |- |[[1919]] |[[Helge Tramsen]] |- |[[1922]] |[[Carl Gustav Wolffbrandt]], [[Carl Madsen]] |- |[[1927]] |[[Giuseppe Scocozza]], [[Hakon Stangerup]] |- |[[1929]] |[[Villy E. Risør]] |- |[[1932]] |[[Poul Hartling]] |- |[[1933]] |[[Carl Willum Hansen]], [[Leif Nedergaard-Hansen]] |- |[[1937]] |[[Mogens Skytte Christiansen]], [[Poul Erik Skriver]] |- |[[1939]] |[[Svend Gissel]] |- |[[1940]] |[[Gunnar Dyrberg]] |- |[[1947]] |[[Villy Sørensen]] |- |[[1949]] |[[Jesper Jensen (forfatter)|Jesper Jensen]], [[Niels Barfoed]] |- |[[1950]] |[[Klaus Rifbjerg]] |- |[[1955]] |[[Erik Merlung]], [[Ulrich Horst Petersen]] |- |[[1956]] |[[Palle Kibsgaard]] |- |[[1957]] |[[Per Kirkeby]] |- |195x |[[Henrik Hassenkam]] |- |[[1962]] |[[Thomas Koppel]], [[Viggo Madsen]], [[Per Øhrgaard]], Hans Peter Lund |- |[[1966]] |[[Anders Koppel]] |- |[[1970]] |[[Niels Sindal]] |- |197x |[[Jørgen Glenthøj]] |- | 197x | [[Morten Jung-Olsen]]<ref>{{Cite Q | Q111922327 | page = 64+ }}</ref> |- |[[1978]] |[[Michael Strunge]] |- |[[1995]] |[[Pernille Rosenkrantz-Theil]] |- |[[1995]] |[[Rune Lund]] |- |1997 |[[Isam Bachiri]] |} == Se også == * [[Borgerdydskolerne]] == Referencer == {{Reflist}} == Kilder og eksterne henvisninger == * J. Helms: ''Borgerdydskolen på Kristianshavn 1787-1837'', 1887. * ''Vestre Borgerdydskole 1787-1937'', 1937. * [http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/T.htm#TRAMSEN%20Helge Helge Tramsen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160323022747/http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/T.htm#TRAMSEN%20Helge |date=23. marts 2016 }} * [http://www.kg.dk/ Københavns Åbne Gymnasiums hjemmeside] {{lokalitetsbilledesavnes}} {{Gymnasier i Region Hovedstaden}} [[Kategori:Københavns Åbne Gymnasium| ]] [[Kategori:Valby]] [[Kategori:Etableret i 1787]] evez905g1lrrrb3l8nasmye99z48qlo 0 48489 12274472 11319240 2026-05-07T17:45:45Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274472 wikitext text/x-wiki [[Fil: Corvus cornix (PD).jpg |thumb| Gråkrage og sortkrage ]] '''Krage''' er det almindeligt brugte navn for [[gråkrage]], der er den mest udbredte krage i [[Danmark]], og [[sortkrage]].<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krage Den Danske Ordbog, opslaget "krage".]</ref> Tidligere blev de regnet for [[underart]]er af krage. Gråkrage og sortkrage ses i dag som værende to forskellige [[Art (biologi)|arter]]. De tilhører begge [[Slægt (biologi)|slægten]] ''[[Corvus]]'' (krager). Kragen har en høj intelligens<ref>{{Cite web|url=https://naturguide.dk/krager-kan-taenke-rationelt/|title=naturguide.dk, krager-kan-taenke-rationelt|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/krager-er-klogere-end-vi-tror|title=videnskab.dk, krager-er-klogere-end-vi-tror|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/ikke-bare-dumme-dyr-kloge-krager-kan-vaere-bevidste-om-sig-selv|title=dr.dk/nyheder, kloge-krager-kan-vaere-bevidste-om-sig-selv|access-date=14. august 2021}}</ref> ligesom mange andre fugle i [[Kragefugle|kragefamilien]].<ref>{{Cite web|url=https://www.netnatur.dk/krager-er-klogere-end-vi-forestiller-os/|title=netnatur.dk, krager-er-klogere-end-vi-forestiller-os|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.greelane.com/da/videnskab-tech-math/dyr--natur/crows-are-more-intelligent-than-you-think-4156896/|title=greelane.com, crows-are-more-intelligent-than-you-think|access-date=14. august 2021}}{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.experimentarium.dk/biologi/ravne-planlaegger-bedre-end-aber/|title=experimentarium.dk, ravne-planlaegger-bedre-end-aber|access-date=14. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1542|title=www.dof.dk|access-date=14. august 2021}}</ref> == Levevis == Kragen er [[Monogami|monogam]] (danner par) og territoriehævdende, når den yngler. Reden anbringes typisk højt i træer i skovkanter, [[levende hegn]] og [[Vildtremise|remiser]]. === Føde === Kragen spiser gerne æg og yngel fra andre fugle, mens den uden for ynglesæson lever af korn, rodfrugter, ådsler mv. Den er opportunistisk og er i princippet altædende. == Se også == * [[Gråkrage]] * [[Sortkrage]] * Slægten ''[[Corvus]]'' (krager) {{wiktionary-flad|krage}} == Kilder og eksterne henvisninger == {{reflist}} * Hvass, Hans, ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. {{ISBN|87-423-0076-2}}. * [http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15673 Beskrivelse af gråkrage på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside] * [http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15671 Beskrivelse af sortkrage på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside] [[Kategori:Krager| ]] mfdy5rtj8g9vves0ffwqspyl7v4v6al 0 56097 12274482 11888544 2026-05-07T18:02:13Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 9 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274482 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2022}} {{Infoboks virksomhed| q= Q12322805 | wikidata = alle }} '''Krak A/S''' Kraks historie går langt tilbage, og Krak er verdens ældste vejviserforlag.<ref>https://www.mynewsdesk.com/dk/eniro-danmark/pressreleases/nu-kommer-det-sidste-trykte-krak-kort-1991961{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Virksomhedens historie begyndte i 1770, da agent [[Hans Holck]] udsendte en lille vejviser for [[København]]. Med sine 80.000 indbyggere var København selv efter moderne målestok ved at være en større by, hvor man ikke længere, som i provinsens små købstæder kunne være sikker på, at man blot kunne spørge sig for, når man skulle finde frem til en bestemt person. Hans Holcks vejviser blev derfor hurtigt et efterspurgt hjælpemiddel, som der var basis for at udsende i stadig nye udgaver. Vejviseren fik efter Holck nye udgivere, og i 1862 blev det nuværende navn knyttet til vejviseren, da [[Thorvald Krak]] fik overdraget opgaven. Thorvald Krak var stadskonduktør i København fra 1858-1898. Håndbogen dækkede da stadig kun København, men under familien Kraks ledelse begyndte en stadig udvidelse af vejviseren. Sønnen [[Ove Krak]] var uddannet læge, men han fortsatte forlagsvirksomheden. Nye produkter begyndte også at komme til, herunder Kraks Kort, hvoraf ''Kraks kort over København og omegn'' udkom første gang i 1925<ref>https://bibliotek.dk/materiale/kraks-kort-over-koebenhavn-og-omegn-2014-90-udgave-/work-of%3A870970-basis%3A51048202?type=årbog</ref> og blev udgivet årligt frem til 2017. Mest kendt blev [[Kraks Blå Bog]], der udkom første gang i 1910.<ref>https://blaabog.dk</ref> Kraks Blå Bog blev solgt i 2007 til [[Gads Forlag]]. I 1923 overgik ejerskabet af Krak til Kraks Legat, som i 1982 skiftede navn til Kraks Fond. I 1987 blev Krak til et aktieselskab under navnet Kraks Forlag A/S, dette blev i 2007 solgt til det svenske [[Eniro]]. I dag er Krak en del af det nordisk techselskab [[Eniro]], som hjælper små og mellemstore virksomheder med digital markedsføring, som fx hjemmesider, SEO, Google Ads og Facebook. Krak har også søgetjenesterne krak.dk og degulesider.dk. == Krak.dk == Krak.dk er en hjemmeside, der er en digital version af kraks telefonbog og vejviser, hele siden oprettet i 1996, da Kraks Forlag ejede den.<ref>https://www.krak.dk/</ref> == Litteratur == * Axel Andersen, ''Danske opslagsværker'', kap. 1-3, Gad, 1970-74. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4). {{ISBN|87-12-16633-2}}. * Holger Dyrbye & Jørgen Thomsen, ''Hans Holck viste vejen : Kraks vejviser gennem 225 år'', Krak, 1995. {{ISBN|87-7225-561-7}}. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.krak.dk/ Krak.dk] og [http://www.kraksfond.dk/ Kraks Fond] * [http://www.litteraturpriser.dk/krak.htm Information om udgaver af ''Kraks Blå Bog''] * Claudia Loebbecke, "[http://www.press.umich.edu/jep/04-04/loebbecke.html Krak: A Case Study at the Reference Frontier] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050709013533/http://www.press.umich.edu/jep/04-04/loebbecke.html |date= 9. juli 2005 }}", ''Journal of Electronic Publishing'', juni 1999 * [https://bibliotek.kk.dk/temaer/krak Kraks vejviser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141213002314/https://bibliotek.kk.dk/temaer/krak |date=13. december 2014 }}, 1770-1969, digitaliseret ved Københavns Rådhusbibliotek, med støtte fra Kraks Fond __NOTOC__ [[Kategori:Forlag fra Danmark]] [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1862]] [[Kategori:Eniro]] lenvh8544awzmi5sq4fe0t1572yb3bw 0 58495 12274575 12262489 2026-05-07T21:30:16Z Alfred345 355626 12274575 wikitext text/x-wiki {{Redirflertydig|Mesterholdenes Europa Cup}} {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = UEFA Champions League | billede = | billedtekst = Champions League logo | pixels = 250px | land = {{flagikon|EU}} [[Europa]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = {{Start date and age|1955}} | første_sæson = [[Mesterholdenes Europa Cup 1955-56|1955–56]] | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 36 (Ligaspillet)<br />81 total | niveau = {{ubl|'''[[UEFA Champions League]]'''<br>'''(1. niveau)'''|[[UEFA Europa League]] <br>(2. niveau)|[[UEFA Conference League]]<br>(3. niveau)}} | pyramide = | kvalifikation = {{ubl|[[UEFA Super Cup]]|[[FIFA Club World Cup]]}} | oprykning = | nedrykning = | pokalturnering = | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = {{flagicon|FRA}} [[Paris Saint-Germain]] (1. titel) | sæson = [[UEFA Champions League 2024-25|2024–25]] | mester_tekst = | mest_succesfulde_klub = {{flagicon|ESP}} [[Real Madrid]] (15. titler) | tv = [[TV-stationer der sender UEFA Champions League|Lister over tv-stationer]] | hjemmeside = [https://www.uefa.com/uefachampionsleague/ uefa.com/uefachampionsleague] | nuværende_sæson = {{TurOp|TN}} |logo=UEFA Champions League logo.svg|niveauer=}} '''UEFA Champions League''' er en [[fodbold]]turnering for europæiske herretopklubber, som er arrangeret af [[UEFA]]. Indtil 1992 var turneringens officielle navn '''European Champion Clubs' Cup''', ''Den Europæiske Mesterholdsturnering'', og kun vinderen af den nationale liga måtte deltage. I nyere tid er en [[koefficient]]rangliste dog indført. Det gør at i kvalifikationen og gruppespillet, bliver holdene seedet, denne seedning foregår ud fra [[UEFA Koefficientliste]]. I kvalifikationen bliver de delt op i to grupper, seedede og ikke seedede, og i gruppespillet bliver de delt op i fire seedningslag, efter hvor gode de forskellige hold er, set ud fra UEFA's Koefficientsliste. Trofæet ved et vundet mesterskab er en vandrepokal, som klubberne skal give afkald på til næste års vinder. Hvis man i dag vinder turneringen fem gange, får man dog lov til at beholde trofæet. Da turneringen hed European Champion Clubs' Cup, blev trofæet dog givet mere uregelmæssigt ved tre sejre i træk. Dette skete ved [[AFC Ajax]] for [[1971]]–[[1973]] og [[Bayern München]] for [[1974]]–[[1976]]. Den portugisiske fodboldspiller, [[Cristiano Ronaldo]], er "all time" topscorer i turneringen. Seks klubber har vundet trofæet permanent: * [[Real Madrid]], som vandt de første fem turneringer i træk fra [[Mesterholdenes Europa Cup 1955-56|1956]] til [[Mesterholdenes Europa Cup 1959-60|1960]]. * [[AFC Ajax]], som vandt tre turneringer i træk fra [[Mesterholdenes Europa Cup 1970-71|1971]] til [[Mesterholdenes Europa Cup 1972-73|1973]]. * [[Bayern München]], som vandt tre turneringer i træk fra [[Mesterholdenes Europa Cup 1973-74|1974]] til [[Mesterholdenes Europa Cup 1975-76|1976]]. * [[AC Milan]], som vandt deres femte turnering i [[UEFA Champions League 1993-94|1994]]. * [[Liverpool FC]], som vandt deres sjette turnering i [[UEFA Champions League 2018-19|2019]]. * [[FC Barcelona]], som vandt deres femte turnering i [[UEFA Champions League 2014-15|2015]]. '''Fem danske klubber har nået Champions League gruppespillet:''' * [[AaB Fodbold|AaB]] i [[UEFA Champions League 1995-96|1995]] og i [[UEFA Champions League 2008–09|2008]] * [[Brøndby IF]] i [[UEFA Champions League 1998-99|1998]] * [[FC København]] i [[UEFA Champions League 2006-07|2006]], [[UEFA Champions League 2010-11|2010]], [[UEFA Champions League 2013-14|2013]], [[UEFA Champions League 2016-17|2016]], [[UEFA Champions League 2022-23|2022]], [[UEFA Champions League 2023-24|2023]] og [[UEFA Champions League 2025-26|2025]] * [[FC Nordsjælland]] i [[UEFA Champions League 2012-13|2012]] * [[FC Midtjylland]] i [[UEFA Champions League 2020-21|2020]] == Vindere == === Champions League === Opdateret d. 7. maj 2026 {| class="wikitable sortable |+ 1992–2026 |----- | '''Årstal''' || '''Vinder''' || '''Resultat''' || '''2'er''' |- |[[UEFA Champions League 2025-26|2026]] |{{flagikon|FRA}} [[Paris Saint Germain]]/{{flagikon|ENG}} [[Arsenal]] |? |{{flagikon|FRA}} [[Paris Saint Germain]]/{{flagikon|ENG}} [[Arsenal]] |- |[[UEFA Champions League 2024-25|2025]] |'''{{flagikon|FRA}} [[Paris Saint Germain]]''' |5-0 |{{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] |- |[[UEFA Champions League 2023-24|2024]] |'''{{flagikon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]''' {{Small|(15)}} |2-0 |{{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund]] |- |[[UEFA Champions League 2022-23|2023]] |{{flagikon|ENG}} [[Manchester City F.C.|'''Manchester City''']] |1-0 |{{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] |- |[[UEFA Champions League 2021-22|2022]] |{{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]''' {{Small|(14)}} |1-0 |{{flagikon|ENG}} [[Liverpool F.C.|Liverpool]] |----- |[[UEFA Champions League 2020-21|2021]] |{{flagikon|ENG}} '''[[Chelsea FC|Chelsea]]''' {{Small|(2)}} |1-0 |{{flagikon|ENG}} [[Manchester City]] |----- |[[UEFA Champions League 2019-20|2020]] |{{flagikon|GER}} '''[[FC Bayern München|Bayern München]]''' {{Small|(6)}} |1-0 |{{flagikon|FRA}} [[Paris Saint Germain]] |----- |[[UEFA Champions League 2018-19|2019]] |{{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool F.C.|Liverpool]]''' {{Small|(6)}} |2-0 |{{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |----- |[[UEFA Champions League 2017-18|2018]] |{{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]''' {{Small|(13)}} |3-1 |{{flagikon|ENG}} [[Liverpool F.C.|Liverpool]] |----- | [[UEFA Champions League 2016-17|2017]] ||{{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(12)}} |4-1 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus FC|Juventus]] |----- | [[UEFA Champions League 2015-16|2016]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(11)}} | 1-1 (str. 5-3) | {{flagikon|ESP}} [[Atlético de Madrid]] |----- | [[UEFA Champions League 2014-15|2015]] || {{flagikon|ESP}} '''[[FC Barcelona]]''' {{Small|(5)}} | 3-1 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus FC|Juventus]] |----- | [[UEFA Champions League 2013-14|2014]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid CF|Real Madrid]]''' {{Small|(10)}} | 4-1 | {{flagikon|ESP}} [[Atlético de Madrid]] |----- | [[UEFA Champions League 2012-13|2013]] || {{flagikon|GER}} '''[[FC Bayern München|Bayern München]]''' {{Small|(5)}} | 2-1 | {{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund]] |----- | [[UEFA Champions League 2011-12|2012]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Chelsea FC|Chelsea]]''' | 1-1 (str. 4-3) | {{flagikon|GER}} [[FC Bayern München|Bayern München]] |----- | [[UEFA Champions League 2010-11|2011]] || {{flagikon|ESP}} '''[[FC Barcelona]]''' {{Small|(4)}} | 3-1 | {{flagikon|ENG}} [[Manchester United]] |----- |[[UEFA Champions League 2009-10|2010]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Internazionale FC|Inter]]''' {{Small|(3)}} | 2-0 | {{flagikon|GER}} [[FC Bayern München|Bayern München]] |----- | [[UEFA Champions League 2008–09|2009]] || {{flagikon|ESP}} '''[[FC Barcelona]]''' {{Small|(3)}} | 2-0 | {{flagikon|ENG}} [[Manchester United]] |----- | [[UEFA Champions League 2007-08|2008]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Manchester United]]''' {{Small|(3)}} | 1-1 (str. 6-5) | {{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]] |----- | [[UEFA Champions League 2006-07|2007]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(7)}} | 2-1 | {{flagikon|ENG}} [[Liverpool FC|Liverpool]] |----- | [[UEFA Champions League 2005-06|2006]] || {{flagikon|ESP}} '''[[FC Barcelona]]''' {{Small|(2)}} | 2-1 | {{flagikon|ENG}} [[Arsenal]] |----- | [[UEFA Champions League 2004-05|2005]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' {{Small|(5)}} | 3-3 (str. 3-2) | {{flagikon|ITA}} [[AC Milan]] |----- | [[UEFA Champions League 2003-04|2004]] || {{flagikon|POR}} '''[[FC Porto]]''' {{Small|(2)}} | 3-0 | {{flagikon|FRA}} [[AS Monaco|Monaco]] |----- | [[UEFA Champions League 2002-03|2003]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(6)}} | 0-0 (str. 3-2) | {{flagikon|ITA}} [[Juventus FC|Juventus]] |----- | [[UEFA Champions League 2001-02|2002]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(9)}} | 2-1 | {{flagikon|GER}} [[Bayer Leverkusen]] |----- | [[UEFA Champions League 2000-01|2001]] || {{flagikon|GER}} '''[[FC Bayern München|Bayern München]]''' {{Small|(4)}} | 1-1 (str. 5-4) | {{flagikon|ESP}} [[Valencia CF|Valencia]] |----- | [[UEFA Champions League 1999-00|2000]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(8)}} | 3-0 | {{flagikon|ESP}} [[Valencia CF|Valencia]] |----- | [[UEFA Champions League 1998-99|1999]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Manchester United F.C.|Manchester United]]''' {{Small|(2)}} | 2-1 | {{flagikon|GER}} [[FC Bayern München|Bayern München]] |----- | [[UEFA Champions League 1997-98|1998]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(7)}} | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus FC|Juventus]] |----- | [[UEFA Champions League 1996-97|1997]] || {{flagikon|GER}} '''[[Borussia Dortmund]]''' | 3-1 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus FC|Juventus]] |----- | [[UEFA Champions League 1995-96|1996]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Juventus FC|Juventus]]''' {{Small|(2)}} | 1-1 (str. 4-2) | {{flagikon|NED}} [[AFC Ajax|Ajax]] |----- | [[UEFA Champions League 1994-95|1995]] || {{flagikon|NED}} '''[[AFC Ajax|Ajax]]''' {{Small|(4)}} | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[AC Milan]] |----- | [[UEFA Champions League 1993-94|1994]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(5)}} | 4-0 | {{flagikon|ESP}} [[FC Barcelona]] |----- | [[UEFA Champions League 1992-93|1993]] | {{flagikon|FRA}} '''[[Olympique Marseille|Marseille]]''' | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[AC Milan]] |} <br /> === European Champion Clubs' Cup === {| class="wikitable sortable |+ 1956–1992 |----- | '''Årstal''' || '''Vinder''' || '''Resultat''' || '''2'er''' |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1992|1992]] | {{flagikon|ESP}} '''[[FC Barcelona]]''' | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[Sampdoria]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1991|1991]] || {{flagikon|YUG}} '''[[Røde Stjerne Beograd]]''' | 0-0 (str. 5-3) | {{flagikon|FRA}} [[Marseille]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1990|1990]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(4)}} | 1-0 | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1989|1989]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(3)}} | 4-0 | {{flagikon|Rumænien|1965}} [[Steaua Bukarest]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1988|1988]] || {{flagikon|NED}} '''[[PSV Eindhoven]]''' | 0-0 (str. 6-5) | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1987|1987]] || {{flagikon|POR}} '''[[FC Porto]]''' | 2-1 | {{flagikon|GER}} [[Bayern München]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1986|1986]] || {{flagikon|Rumænien|1965}} '''[[Steaua Bukarest]]''' | 0-0 (str. 2-0) | {{flagikon|ESP}} [[FC Barcelona]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1985|1985]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Juventus]]''' | 1-0 | {{flagikon|ENG}} [[Liverpool]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1984|1984]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool]]''' {{Small|(4)}} | 1-1 (str. 4-2) | {{flagikon|ITA}} [[AS Roma]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1983|1983]] || {{flagikon|GER}} '''[[Hamburger SV]]''' | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1982|1982]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Aston Villa]]''' | 1-0 | {{flagikon|GER}} [[Bayern München]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1981|1981]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool]]''' {{Small|(3)}} | 1-0 | {{flagikon|ESP}} [[Real Madrid]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1980|1980]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Nottingham Forest]]''' {{Small|(2)}} | 1-0 | {{flagikon|GER}} [[Hamburger SV]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1979|1979]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Nottingham Forest]]''' | 1-0 | {{flagikon|SWE}} [[Malmö FF]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1978|1978]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' {{Small|(2)}} | 1-0 | {{flagikon|Belgien}} [[Club Brugge]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1977|1977]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' | 3-1 | {{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1976|1976]] || {{flagikon|GER}} '''[[Bayern München]]''' {{Small|(3)}} | 1-0 | {{flagikon|FRA}} [[Saint-Étienne]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1975|1975]] || {{flagikon|GER}} '''[[Bayern München]]''' {{Small|(2)}} | 2-0 | {{flagikon|ENG}} [[Leeds United]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1974|1974]] || {{flagikon|GER}} '''[[Bayern München]]''' | 4-0 | {{flagikon|ESP|1974}} [[Atlético Madrid]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1973|1973]] || {{flagikon|NED}} '''[[Ajax Amsterdam|Ajax]]''' {{Small|(3)}} | 1-0 | {{flagikon|ITA}} [[Juventus]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1972|1972]] || {{flagikon|NED}} '''[[Ajax Amsterdam|Ajax]]''' {{Small|(2)}} | 2-0 | {{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1971|1971]] || {{flagikon|NED}} '''[[Ajax Amsterdam|Ajax]]''' | 2-0 | {{flagikon|Grækenland}} [[Panathinaikos]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1970|1970]] || {{flagikon|NED}} '''[[Feyenoord]]''' | 2-1 | {{flagikon|Skotland}} [[Celtic]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1969|1969]] || {{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' {{Small|(2)}} | 4-1 | {{flagikon|NED}} [[Ajax Amsterdam]] |----- | [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1968|1968]] ||{{flagikon|ENG}} '''[[Manchester United]]''' |4-1 | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1967|1967]] |{{flagikon|Skotland}} '''[[Celtic]]''' |2-1 |{{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1966|1966]] |{{flagikon|ESP|1966}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(6)}} |2-1 |{{flagikon|Yugoslavia}} [[Partizan]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1965|1965]] |{{flagikon|ITA}} '''[[FC Internazionale Milano|Inter]]''' {{Small|(2)}} |1-0 |{{flagikon|POR}} [[Benfica]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1964|1964]] |{{flagikon|ITA}} '''[[FC Internazionale Milano|Inter]]''' |3-1 |{{flagikon|ESP|1964}} [[Real Madrid]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1963|1963]] |{{flagikon|ITA}} '''[[AC Milan]]''' |2-1 |{{flagikon|POR}} [[Benfica]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1962|1962]] |{{flagikon|POR}} '''[[Benfica]]''' {{Small|(2)}} |5-3 |{{flagikon|ESP|1962}} [[Real Madrid]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1961|1961]] |{{flagikon|POR}} '''[[Benfica]]''' |3-2 |{{flagikon|ESP|1961}} [[FC Barcelona]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1960|1960]] |{{flagikon|ESP|1960}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(5)}} |7-3 |{{flagikon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1959|1959]] |{{flagikon|ESP|1959}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(4)}} |2-0 |{{flagikon|FRA}} [[Stade de Reims]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1958|1958]] |{{flagikon|ESP|1958}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(3)}} |3-2 |{{flagikon|ITA}} [[AC Milan]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1957|1957]] |{{flagikon|ESP|1957}} '''[[Real Madrid]]''' {{Small|(2)}} |2-0 |{{flagikon|ITA}} [[Fiorentina]] |----- |[[Mesterholdenes Europa Cup finale 1956|1956]] |{{flagikon|ESP|1955}} '''[[Real Madrid]]''' |4-3 |{{flagikon|FRA}} [[Stade de Reims]] |} === Klubber vundet === Opdateret d. 1. juni 2025 {| class="wikitable sortable" |- !Hold !Vundet !Finalist !År vundet !År finalist !Total |- |{{flagikon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]|| align="center" |15|| align="center" |3||[[European Cup 1955–56|1956]], [[European Cup 1956–57|1957]], [[European Cup 1957–58|1958]], [[European Cup 1958–59|1959]], [[European Cup 1959–60|1960]], [[European Cup 1965–66|1966]], [[UEFA Champions League 1997–98|1998]], [[UEFA Champions League 1999–2000|2000]], [[UEFA Champions League 2001-02|2002]], [[UEFA Champions League 2013-14|2014]], [[UEFA Champions League 2015-16|2016]], [[UEFA Champions League 2016-17|2017]], [[UEFA Champions League 2017-18|2018]], [[UEFA Champions League 2021-22|2022]], [[UEFA Champions League 2023-24|2024]]||[[European Cup 1961–62|1962]], [[European Cup 1963–64|1964]], [[European Cup 1980–81|1981]] |align="center" |18 |- |{{flagikon|ITA}} [[A.C. Milan|Milan]]|| align="center" |7|| align="center" |4||[[European Cup 1962–63|1963]], [[European Cup 1968–69|1969]], [[European Cup 1988–89|1989]], [[European Cup 1989–90|1990]], [[UEFA Champions League 1993–94|1994]], [[UEFA Champions League 2002-03|2003]], [[UEFA Champions League 2006-07|2007]]||[[European Cup 1957–58|1958]], [[UEFA Champions League 1992–93|1993]], [[UEFA Champions League 1994–95|1995]], [[UEFA Champions League 2004-05|2005]] |align="center" |11 |- |{{flagikon|GER}} [[FC Bayern München|Bayern München]]|| align="center" |6|| align="center" |5||[[European Cup 1973–74|1974]], [[European Cup 1974–75|1975]], [[European Cup 1975–76|1976]], [[UEFA Champions League 2000-01|2001]], [[UEFA Champions League 2012–13|2013]], [[UEFA Champions League 2019-20|2020]]||[[European Cup 1981–82|1982]], [[European Cup 1986–87|1987]], [[UEFA Champions League 1998–99|1999]], [[UEFA Champions League 2009-10|2010]], [[UEFA Champions League 2011-12|2012]] | align="center" |11 |- |{{flagikon|ENG}} [[Liverpool F.C.|Liverpool]]|| align="center" |6|| align="center" |4||[[European Cup 1976–77|1977]], [[European Cup 1977–78|1978]], [[European Cup 1980–81|1981]], [[European Cup 1983–84|1984]], [[UEFA Champions League 2004-05|2005]], [[UEFA Champions League 2018-19|2019]]||[[European Cup 1984–85|1985]], [[UEFA Champions League 2006-07|2007]], [[UEFA Champions League 2017-18|2018]], [[UEFA Champions League 2021-22|2022]] |align="center" |10 |- |{{flagikon|ESP}} [[FC Barcelona|Barcelona]]|| align="center" |5|| align="center" |3||[[European Cup 1991–92|1992]], [[UEFA Champions League 2005-06|2006]], [[UEFA Champions League 2008–09|2009]], [[UEFA Champions League 2010-11|2011]], [[UEFA Champions League 2014-15|2015]]||[[European Cup 1960–61|1961]], [[European Cup 1985–86|1986]], [[UEFA Champions League 1993–94|1994]] |align="center" |8 |- |{{flagikon|NED}} [[AFC Ajax|Ajax]]|| align="center" |4|| align="center" |2||[[European Cup 1970–71|1971]], [[European Cup 1971–72|1972]], [[European Cup 1972–73|1973]], [[UEFA Champions League 1994–95|1995]]||[[European Cup 1968–69|1969]], [[UEFA Champions League 1995–96|1996]] |align="center" |6 |- |{{flagikon|ITA}} [[F.C. Internazionale Milano|Inter]]|| align="center" |3|| align="center" |4||[[European Cup 1963–64|1964]], [[European Cup 1964–65|1965]], [[UEFA Champions League 2009-10|2010]]||[[European Cup 1966–67|1967]], [[European Cup 1971–72|1972]], [[UEFA Champions League 2022-23|2023]], [[UEFA Champions League 2024-25|2025]] |align="center" |7 |- |{{flagikon|ENG}} [[Manchester United F.C.|Manchester United]]|| align="center" |3|| align="center" |2||[[European Cup 1967–68|1968]], [[UEFA Champions League 1998–99|1999]], [[UEFA Champions League 2007-08|2008]]||[[UEFA Champions League 2008–09|2009]], [[UEFA Champions League 2010-11|2011]] |align="center" |5 |- |{{flagikon|ITA}} [[Juventus F.C.|Juventus]]|| align="center" |2|| align="center" |7||[[European Cup 1984–85|1985]], [[UEFA Champions League 1995–96|1996]]||[[European Cup 1972–73|1973]], [[European Cup 1982–83|1983]], [[UEFA Champions League 1996–97|1997]], [[UEFA Champions League 1997–98|1998]], [[UEFA Champions League 2002-03|2003]], [[UEFA Champions League 2014-15|2015]], [[UEFA Champions League 2016-17|2017]] |align="center" |9 |- |{{flagikon|POR}} [[S.L. Benfica|Benfica]]|| align="center" |2|| align="center" |5||[[European Cup 1960–61|1961]], [[European Cup 1961–62|1962]]||[[European Cup 1962–63|1963]], [[European Cup 1964–65|1965]], [[European Cup 1967–68|1968]], [[European Cup 1987–88|1988]], [[European Cup 1989–90|1990]] |align="center" |7 |- |{{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]]|| align="center" |2|| align="center" |1||[[UEFA Champions League 2011-12|2012]], [[UEFA Champions League 2020-21|2021]]||[[UEFA Champions League 2007-08|2008]] |align="center" |3 |- |{{flagikon|ENG}} [[Nottingham Forest F.C.|Nottingham Forest]]|| align="center" |2|| align="center" |0||[[European Cup 1978–79|1979]], [[European Cup 1979–80|1980]]||- | align="center" |2 |- |{{flagikon|POR}} [[F.C. Porto|Porto]]|| align="center" |2|| align="center" |0||[[European Cup 1986–87|1987]], [[UEFA Champions League 2003–04|2004]]||- |align="center" |2 |- |{{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund]]|| align="center" |1|| align="center" |2||[[UEFA Champions League 1996–97|1997]]||[[UEFA Champions League 2012-13|2013]], [[UEFA Champions League 2023-24|2024]] | align="center" |3 |- |{{flagikon|SCO}} [[Celtic F.C.|Celtic]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[European Cup 1966–67|1967]]||[[European Cup 1969–70|1970]] |align="center" |2 |- |{{flagikon|GER}} [[Hamburger SV|Hamburg]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[European Cup 1982–83|1983]]||[[European Cup 1979–80|1980]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|ROM}} [[FC Steaua Bucureşti|Steaua Bucureşti]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[European Cup 1985–86|1986]]||[[European Cup 1988–89|1989]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|FRA}} [[Olympique de Marseille|Marseille]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[UEFA Champions League 1992–93|1993]]||[[European Cup 1990–91|1991]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|ENG}} [[Manchester City F.C.|Manchester City]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[UEFA Champions League 2022-23|2023]]||[[UEFA Champions League 2020-21|2021]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|FRA}} [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]]|| align="center" |1|| align="center" |1||[[UEFA Champions League 2024-25|2025]]||[[UEFA Champions League 2019-20|2020]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|NED}} [[Feyenoord]]|| align="center" |1|| align="center" |0||[[European Cup 1969–70|1970]]||- |align="center" |1 |- |{{flagikon|ENG}} [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]]|| align="center" |1|| align="center" |0||[[European Cup 1981–82|1982]]||- |align="center" |1 |- |{{flagikon|NED}} [[PSV Eindhoven]]|| align="center" |1|| align="center" |0||[[European Cup 1987–88|1988]]||- |align="center" |1 |- |{{flagikon|YUG}} [[Røde Stjerne Beograd]]|| align="center" |1|| align="center" |0||[[European Cup 1990–91|1991]]||- |align="center" |1 |- |{{flagikon|ESP}} [[Atlético Madrid]]|| align="center" |0|| align="center" |3||-||[[European Cup 1973–74|1974, 2014, 2016]] |align="center" |3 |- |{{flagikon|FRA}} [[Stade Reims]]|| align="center" |0|| align="center" |2||-||[[European Cup 1955–56|1956]], [[European Cup 1958–59|1959]] | align="center" |2 |- |{{flagikon|ESP}} [[Valencia CF|Valencia]]|| align="center" |0|| align="center" |2||-||[[UEFA Champions League 1999–2000|2000]], [[UEFA Champions League 2000-01|2001]] |align="center" |2 |- |{{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[UEFA Champions League 2018-19|2019]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|ENG}} [[Arsenal F.C.|Arsenal]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[UEFA Champions League 2005-06|2006]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|FRA}} [[AS Monaco FC|AS Monaco]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[UEFA Champions League 2003–04|2004]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|GER}} [[Bayer 04 Leverkusen|Bayer Leverkusen]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[UEFA Champions League 2001-02|2002]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|ITA}} [[U.C. Sampdoria|Sampdoria]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1991–92|1992]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|ITA}} [[A.S. Roma|Roma]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1983–84|1984]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|SWE}} [[Malmö FF|Malmö]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1978–79|1979]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|BEL}} [[Club Brugge]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1977–78|1978]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1976–77|1977]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1975–76|1976]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|ENG}} [[Leeds United A.F.C.|Leeds United]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1974–75|1975]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|GRE}} [[Panathinaikos FC|Panathinaikos]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1970–71|1971]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|YUG}} [[FK Partizan|Partizan]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1965–66|1966]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1959–60|1960]] |align="center" |1 |- |{{flagikon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]]|| align="center" |0|| align="center" |1||-||[[European Cup 1956–57|1957]] |align="center" |1 |} === Vindende nationer === Opdateret d. 1. juni 2025 {| class="wikitable sortable" |- !width=3%| Nation !width=1%| Vundet !width=1%| I finalen uden at vinde !width=9%| Vinderhold !width=9%| Hold i finalen uden at vinde |- | {{flagikon|ESP}} Spanien | align="center" | 20 |align=center| 11 | [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (15), [[FC Barcelona|Barcelona]] (5) | [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (3), [[FC Barcelona|Barcelona]] (3), [[Atlético Madrid]] (3), [[Valencia CF|Valencia]] (2) |- | {{flagikon|ENG}} England | align="center" | 15 | align="center" | 11 | [[Liverpool F.C.|Liverpool]] (6), [[Manchester United F.C.|Manchester United]] (3), [[Nottingham Forest F.C.|Nottingham Forest]] (2), [[Chelsea F.C.|Chelsea]] (2), [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]] (1), [[Manchester City F.C.|Manchester City]] (1) | [[Liverpool F.C.|Liverpool]] (4), [[Manchester United F.C.|Manchester United]] (2), [[Leeds United A.F.C.|Leeds United]] (1), [[Arsenal F.C.|Arsenal]] (1), [[Chelsea F.C.|Chelsea]] (1), [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] (1), [[Manchester City F.C.|Manchester City]] (1) |- | {{flagikon|ITA}} Italien | align="center" | 12 | align="center" | 18 | [[A.C. Milan|Milan]] (7), [[F.C. Internazionale Milano|Inter]] (3), [[Juventus F.C.|Juventus]] (2) | [[Juventus F.C.|Juventus]] (7), [[A.C. Milan|Milan]] (4), [[F.C. Internazionale Milano|Inter]] (4), [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] (1), [[A.S. Roma|Roma]] (1), [[U.C. Sampdoria|Sampdoria]] (1) |- | {{flagikon|GER}} Tyskland |align=center| 8 |align=center| 11 | [[Bayern München]] (6), [[Borussia Dortmund]] (1), [[Hamburger SV|Hamburg]] (1) | [[Bayern München]] (5), [[Borussia Dortmund]] (2), [[Bayer 04 Leverkusen|Bayer Leverkusen]] (1), [[Borussia Mönchengladbach]] (1), [[Eintracht Frankfurt]] (1), [[Hamburger SV|Hamburg]] (1) |- | {{flagikon|NED}} Holland |align=center| 6 |align=center| 2 | [[AFC Ajax|Ajax]] (4), [[PSV Eindhoven|PSV]] (1), [[Feyenoord]] (1) | [[AFC Ajax|Ajax]] (2) |- | {{flagikon|POR}} Portugal |align=center| 4 |align=center| 5 | [[S.L. Benfica|Benfica]] (2), [[F.C. Porto|Porto]] (2) | [[S.L. Benfica|Benfica]] (5) |- | {{flagikon|FRA}} Frankrig |align=center| 2 |align=center| 6 | [[Olympique de Marseille|Marseille]] (1), [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] (1) | [[Stade Reims]] (2), [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] (1), [[Olympique de Marseille|Marseille]] (1), [[AS Monaco FC|AS Monaco]] (1), [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] (1) |- | {{flagikon|ROU}} Rumænien |align=center| 1 |align=center| 1 | [[FC Steaua Bucureşti|Steaua]] (1) | [[FC Steaua Bucureşti|Steaua]] (1) |- | {{flagikon|SCO}} Skotland |align=center| 1 |align=center| 1 | [[Celtic F.C.|Celtic]] (1) | [[Celtic F.C.|Celtic]] (1) |- | {{flagikon|YUG|SFR}} SFR Jugoslavien |align=center| 1 |align=center| 1 | [[Røde Stjerne Beograd]] (1) | [[FK Partizan|Partizan]] (1) |- | {{flagikon|BEL}} Belgien |align=center| 0 |align=center| 1 | | [[Club Brugge]] (1) |- | {{flagikon|GRE}} Grækenland |align=center| 0 |align=center| 1 | | [[Panathinaikos FC|Panathinaikos]] (1) |- | {{flagikon|SWE}} Sverige |align=center| 0 |align=center| 1 | | [[Malmö FF]] (1) |} === UEFA Champions League & Mesternes Cup topscorer === {{Se også|UEFA Champions League-topscorer}} <small>'''Eksklusiv kvalifikationsrunde'''</small> Opdateret d. 7. maj 2026.<ref name="autogeneret1">https://www.uefa.com/MultimediaFiles/Download/EuroExperience/competitions/Publications/02/28/56/90/2285690_DOWNLOAD.pdf</ref> Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable sortable" style="text-align:center;" |- !% ! width="3%" |Rangering ! width="5%" |Nation ! width="10%" |Spiller ! width="5%" |Mål ! width="5%" |Kampe ! width="5%" |Ratio ! width="5%" |Aktive år ! width="17%" |Klubber |- |– |1 |{{flagicon|Portugal}} | align="left" |[[Cristiano Ronaldo]] |'''140''' |183 |0.77 |2003–2022 | align="left" |[[Manchester United F.C.|Manchester United]] (21), [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (105), [[Juventus]] (14) |- AFC Ajax |– |2 |{{flagicon|Argentina}} | align="left" |[[Lionel Messi]] |'''129''' |163 |0.79 |2005–2023 | align="left" |[[FC Barcelona|Barcelona]] (120), [[Paris Saint-Germain]] (9) |- |– |3 |{{flagicon|Poland}} | align="left" |'''[[Robert Lewandowski]]''' |'''109''' |144 |0.76 |2011– | align="left" |[[Borussia Dortmund]] (17), [[Bayern München]] (69), [[FC Barcelona|'''Barcelona''']] (23) |- |– |4 |{{flagicon|FRA}} | align="left" |[[Karim Benzema]] |'''90''' |152 |0.59 |2006–2023 | align="left" |[[Olympique Lyon|Lyon]] (12), [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (78) |- |– |5 |{{flagicon|Spain}} | align="left" |[[Raúl González|Raúl]] |'''71''' |142 |0.50 |1995–2011 | align="left" |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (66), [[FC Schalke 04|Schalke 04]] (5) |- |{{Up-arrow}} |6 |{{flagicon|France}} | align="left" |'''[[Kylian Mbappé]]''' |'''70''' |98 |0.71 |2016– | align="left" |[[AS Monaco F.C.|Monaco]] (6), [[Paris Saint-Germain]] (42), [[Real Madrid C.F.|'''Real Madrid''']] (22) |- |{{Up-arrow}} | rowspan="2" |7 |{{flagicon|Norway}} | align="left" |'''[[Erling Haaland]]''' | rowspan="2" |'''57''' |58 |0.98 |2019– | align="left" |[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] (8), [[Borussia Dortmund]] (15), [[Manchester City F.C.|'''Manchester City''']] (34) |- |_ |{{flagicon|Tyskland}} | align="left" |[[Thomas Müller]] |163 |0.35 |2009–2025 | align="left" |[[FC Bayern München|Bayern München]] (57) |- |{{Down-arrow}} |9 |{{flagicon|NED}} | align="left" |[[Ruud van Nistelrooy]] |'''56''' |73 |0.77 |1998–2009 | align="left" | [[PSV Eindhoven|PSV]] (8), [[Manchester United F.C.|Manchester United]] (35), [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (13) |- |{{Up-arrow}} |10 |{{flagicon|England}} | align="left" |'''[[Harry Kane]]''' |'''54''' |70 |0.77 |2016– | align="left" |[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]](21), '''[[Bayern München]]''' (33) |} === Flest Optrædener === <small>'''Eksklusiv kvalifikationsrunde'''</small> Opdateret d. 7. maj 2026.<ref name="autogeneret1" /> Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable sortable" style="text-align:center;" |- !% ! width="10%" |Rangering ! width="9%" |Nation ! !width="8%" |Spiller ! width="9%" |Kampe ! width="9%" |Aktive år ! width="28%" |Klubber |- | – | align="center" |1 | align="center" |{{flagicon|Portugal}} | align="left" |[[Cristiano Ronaldo]] | align="center" |'''183''' |2003–2022 |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (101), [[Manchester United F.C.|Manchester United]] (59), [[Juventus]] (23) |- | – | align="center" |2 | align="center" |{{flagikon|Spanien}} | align="left" |[[Iker Casillas]] | align="center" |'''177''' |1999–2019 |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (150), [[FC Porto]] (27) |- | – | rowspan="2" align="center" |3 | align="center" |{{flagicon|Argentina}} | align="left" |[[Lionel Messi]] | rowspan="2" align="center" |'''163''' |2005–2023 |[[FC Barcelona]] (149), [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] (14) |- | – | align="center" |{{flagicon|Tyskland}} | align="left" |[[Thomas Müller]] |2009–2025 |[[FC Bayern München|Bayern München]] |- | {{Up-arrow}} |5 | align="center" |{{flagicon|Tyskland}} | align="left" |'''[[Manuel Neuer]]''' |'''161''' |2007– |[[FC Schalke 04|Schalke 04]] (22), [[FC Bayern München|'''Bayern München''']] (139) |- | {{Down-arrow}} | align="center" |6 | align="center" |{{flagicon|France}} | align="left" |[[Karim Benzema]] | align="center" |'''152''' |2005–2023 |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (133), [[Lyon F.C.|Lyon]] (19) |- | {{Down-arrow}} | rowspan="2" align="center" |7 | align="center" |{{flagikon|Spanien}} | align="left" |[[Xavi]] | rowspan="2" align="center" |'''151''' |1998–2015 |[[FC Barcelona]] (151) |- | {{Down-arrow}} | align="center" |{{flagicon|Tyskland}} | align="left" |[[Toni Kroos]] |2008–2024 |[[FC Bayern München|Bayern München]] (41), [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (110) |- |{{Up-arrow}} |9 | align="center" |{{flagikon|Polen}} | align="left" |'''[[Robert Lewandowski]]''' |'''144''' |2005– | align="left" |[[Borussia Dortmund]] (28), [[Bayern München]] (78), [[FC Barcelona|'''Barcelona''']] (38) |- | {{Down-arrow}} | rowspan="3" align="center" |10 | align="center" |{{flagikon|Spanien}} | align="left" |[[Sergio Ramos]] | rowspan="3" align="center" |'''142''' |2005–2023 |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (129), [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] (8), [[Sevilla FC|Sevilla]] (5) |- | {{Down-arrow}} | align="center" |{{flagikon|Spanien}} | align="left" |[[Raúl González|Raúl]] |1995–2011 |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (130), [[Schalke 04]] (12) |- | {{Down-arrow}} | align="center" |{{flagikon|Kroatien}} | align="left" |[[Luka Modrić]] |2010–2025 |[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] (8), [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] (134), |} === Flest assist === {{updated|d. 7. maj 2026|<ref>{{Cite web |title=All-time Player - Most assists Stats - UEFA Champions League |url=https://www.uefa.com/uefachampionsleague/history/rankings/players/assists/ |access-date=2025-08-22 |work=[[UEFA]]}}</ref>.}} Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable sortable" style="text-align:center;" !% !Rangering !Nation !Spiller !Assists !Kampe !Ratio !Aktive år !Klubber |- |– |1 |{{flagicon|POR}} | align="left" |[[Cristiano Ronaldo]] |'''42''' |183 |0.23 |2003–2022 | style="text-align:left;" |[[Manchester United F.C.|Manchester United]], [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]], [[Juventus F.C.|Juventus]] |- |– |2 |{{flagicon|ARG}} | align="left" |[[Ángel Di María]] |'''41''' |116 |0.35 |2010–2025 | style="text-align:left;" |[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]], [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint Germain]], [[Juventus F.C.|Juventus]], [[S.L. Benfica|Benfica]] |- |– |3 |{{flagicon|ARG}} | align="left" |[[Lionel Messi]] |'''40''' |163 |0.25 |2005–2023 | style="text-align:left;" |[[FC Barcelona|Barcelona]], [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint Germain]] |- |– |4 |{{flagicon|BRA}} | align="left" |[[Neymar]] |'''33''' |81 |0.41 |2013–2023 | style="text-align:left;" |[[FC Barcelona|Barcelona]], [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint Germain]] |- |{{Up-arrow}} |5 |{{flagicon|BRA}} | align="left" |'''[[Vinícius Júnior]]''' |'''32''' |82 |0.39 |2018– | style="text-align:left;" |'''[[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]''' |- |{{Down-arrow}} | rowspan="2" |6 |{{flagicon|BEL}} | align="left" |'''[[Kevin De Bruyne]]''' | rowspan="2" |'''31''' |79 |0.37 |2011– | style="text-align:left;" |[[KRC Genk|Genk]], [[Chelsea F.C.|Chelsea]], [[Manchester City F.C.|Manchester City]], '''[[S.S.C. Napoli|Napoli]]''' |- |{{Down-arrow}} |{{flagicon|WAL}} | align="left" |[[Ryan Giggs]] |141 |0.22 |1990–2014 | style="text-align:left;" |[[Manchester United F.C.|Manchester United]] |- |– | rowspan="2" |8 |{{flagicon|ESP}} | align="left" |[[Xavi]] | rowspan="2" |'''30''' |151 |0.20 |1998–2015 | style="text-align:left;" |[[FC Barcelona|Barcelona]] |- |– |{{flagicon|GER}} | align="left" |[[Thomas Müller]] |160 |0.19 |2009–2025 | style="text-align:left;" |[[FC Bayern München|Bayern Munich]] |- |– | rowspan="2" |10 |{{flagicon|ESP}} | align="left" |[[Andrés Iniesta]] | rowspan="2" |'''29''' |130 |0.22 |2002–2018 | style="text-align:left;" |[[FC Barcelona|Barcelona]] |- |– |{{flagicon|FRA}} | align="left" |[[Karim Benzema]] |152 |0.19 |2005–2023 | style="text-align:left;" |[[Lyon F.C.|Lyon]], [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] |} == Priser == === Sæsonens spiller === Fra 2021–2022-udgaven introducerede UEFA "Champions League Player of the Season" prisen.<ref>https://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/028e-1b0b054fab71-50d454377428-1000--vinicius-junior-named-2023-24-uefa-champions-league-playe/</ref> Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable" !Sæson !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Champions League Player of the Season |- |2021–22 |{{flagicon|FRA}} [[Karim Benzema]] |{{fbaicon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] |- |2022–23 |{{flagicon|ESP}} '''[[Rodri]]''' |{{fbaicon|ENG}} [[Manchester City F.C.|Manchester City]] |- |2023–24 |{{flagicon|BRA}} '''[[Vinícius Júnior]]''' |{{fbaicon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] |- |2024–25 |'''{{flagicon|FRA}} [[Ousmane Dembélé]]''' |{{fbaicon|FRA}} [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] |} === Sæsonens unge spiller === Fra 2021–2022-udgaven introducerede UEFA "Champions League Youth Player of the Season" prisen.<ref>https://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/028e-1b0b05935263-f0f77020d8a3-1000--jude-bellingham-named-2023-24-uefa-champions-league-young-/</ref> Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable" !Sæson !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Champions League Young Player of the Season |- |2021–22 |{{flagicon|BRA}} '''[[Vinícius Júnior]]''' |{{fbaicon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] |- |2022–23 |{{flagicon|GEO}} '''[[Khvicha Kvaratskhelia]]''' |{{fbaicon|ITA}} [[S.S.C. Napoli|Napoli]] |- |2023–24 |{{flagicon|ENG}} '''[[Jude Bellingham]]''' |{{fbaicon|ESP}} [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]] |- |2024–25 |{{flagicon|FRA}} '''[[Désiré Doué]]''' |{{fbaicon|FRA}} [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]] |} == Evighedstabel == Denne tabel indeholder alle klubber, der har scoret mindst 20 point i [[European Champion Clubs' Cup]]/Champions League fra 1955 til 2026. Tabellen er eksklusiv kvalifikationskampe.<ref>https://www.transfermarkt.com/uefa-champions-league/ewigeTabelle/pokalwettbewerb/CL</ref> x = deltog i sæsonens gruppespil/ligaspil. ''Senest opdateret d. 7. maj 2026 (med hold som er ude). Hold der stadigvæk spiller i den nuværende sæson er markeret med '''fed.''''' {| class="wikitable sortable" border="1" |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål !Dif.!!'''P''' ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |----- align="center" | - | 1|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Real Madrid]]||515||309||85||121||1.130:575 |555||'''1.012''' |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - | - |x | - | - |x |x | - |x |x |x | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x | - | -||-||-||x||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 2|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Bayern München]]||416||250||81||85||885:422 |463||'''831''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x |x |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - |x |x |x | - |x |x | - | -||-||x||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||-||x||x||x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 3|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[FC Barcelona|Barcelona]]||367||212||81||74||745:395 |350||'''717''' | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | x||x||x||-||-||x||x||x||x||x||x||-||x||x||x||x||x||x||x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 4|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Juventus]]||317||159||75||83||499:325 |174||'''552''' | - | - | - |x | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |x |x | - |x | - |x |x | - | - |x |x | - |x |x |x | - | - | - | - | - | -||-||-||x||x||x||x||-||x||x||x||x||x||x||-||-||x||x||- | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - |x |x |----- align="center" | - | 5|| align="left" |{{flagikon|ENG}}[[Manchester United|ManchesterUnited]]||289||153||69||67||520:296 |224||'''528''' | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||x||x||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x |x |x |x | - |x | - |x |x | - |x |x | - |x | - | - |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 6|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[FC Liverpool|Liverpool]]||252||143||48||61||474:237 |237||'''477''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||-||x||x||x||x||x||x||- | - | - | - |x | - | - |x |x |x |x |x |x | - |x |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 7|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[AC Milan]]||275||132||70||73||442:269 |173||'''463''' |x | - |x | - |x | - | - |x |x | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | x||x||x||-||x||-||-||x||x||-||x||x||x||x||x||x||-||x||x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - |----- align="center" | - | 8|| align="left" |{{flagikon|POR}} [[Benfica]]||288||124||63||101||465:353 |112||'''435''' | - | - |x | - | - |x |x |x |x |x |x | - |x |x |x | - |x |x |x | - |x |x |x | - | - | - |x | - |x |x | - | - |x | - |x | - |x | -||-||x||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||x||x||x||-||-||x |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 9|| align="left" |{{flagikon|POR}} [[FC Porto]]||265||120||58||87||387:301 |86||'''418''' | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - |x | - | x||x||-||x||x||x||x||x||-||x||-||x||x||x||x||x||x||x||- |x |x |x |x |x |x |x |x | - |x |x |x |x | - | - |----- align="center" | - | 10|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Internazionale]]||228||112||56||60||326:234 |92||'''392''' | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | -||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x |x | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 11|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]]||207||106||53||48||353:199 |154||'''371''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x |x |x |x |x |x | - |x | - |x |x |x |x | - | - |x |----- align="center" | - | 12|| align="left" |'''{{flagikon|ENG}} [[Arsenal]]'''||211||102||46||63||352:233 |119||'''352''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | -||-||-||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x |x |x |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - |x |x |x |----- align="center" | - | 13|| align="left" |{{flagikon|HOL}} [[Ajax Amsterdam]]||223||102||50||71||352:260 |92||'''356''' | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - |x |x |x | - |x |x |x |x | - | - | - |x | - |x |x | - |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | -||-||x||x||x||-||x||-||-||-||x||x||x||x||-||-||-||-||x |x |x |x |x | - | - | - |x |x |x |x |x | - | - |x |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 14|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Atletico Madrid]]||192||93||47||52||297:204 |93||'''326''' | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||- | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 15|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund]]||201||95||40||66||347:261 |86||'''325''' | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||x||x||x||-||x||-||x||x||-||-||-||-||-||-||-||- |x |x |x |x | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 16|| align="left" |'''{{fbaicon|FRA}} [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]]'''||168||90||30||48||330:192 |138||'''300''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | -||-||x||-||-||x||-||-||x||-||-||-||x||-||-||-||-||-||- | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - |17|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Manchester City F.C.|Manchester City]]||147||80||29||38||304:178 |126||'''269''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |----- align="center" | - | 18|| align="left" |{{flagikon|HOL}} [[PSV Eindhoven]]||191||65||49||77||249:260 | -11||'''244''' |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - |x | x||-||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||-||- | - | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - |x |x |x |----- align="center" | - | 19|| align="left" |{{flagikon|UKR}} [[Dynamo Kijev]]||186||65||41||80||225:247 | -22||'''236''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x | - | - |x |x | - |x | - | - |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - |x | -||x||x||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||-||x||x||x||x||- | - |x | - | - |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - | - |----- align="center" | - | 20|| align="left" |{{flagikon|SCO}} [[Celtic]]||166||64||32||70||228:236 | -8||'''224''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - |x | - |x |x | - | - | - |x | - |x | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||x||x||-||x||x||x||-||- | - |x |x | - | - |x |x | - | - | - | - |x |x |x | - |----- align="center" | - | 21|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Olympique Lyon]]||136||58||36||42||214:165 |49||'''210''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x |x | - | - | - |x |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 22|| align="left" |{{flagikon|BEL}} [[RSC Anderlecht]]||163||53||35||75||213:277 | -64||'''194''' |x |x | - | - |x | - | - |x | - |x |x |x |x |x | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |x |x | - | - | - |x | -||x||x||-||-||-||-||-||x||x||-||x||x||x||x||-||-||-||- | - |x |x |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 23|| align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Galatasaray]]||173||48||42||83||187:287 | -100||'''186''' | - |x | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | -||x||x||-||-||x||x||x||x||x||x||x||-||-||x||-||-||-||- | - |x |x |x |x | - | - |x |x | - | - | - |x | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 24|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Valencia CF|Valencia]]||118||50||34||34||171:124 |47||'''184''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||x||x||-||x||-||x||-||x||x||-||-||x |x |x | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 25|| align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]]||166||50||31||85||182:277 | -95||'''181''' | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - |x |x |x |x | - | - | - |x | - | - | - | - | -||-||-||-||-||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||x||-||x||- |x |x |x |x |x | - |x | - |x |x | - | - | - | - |x |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål !Dif.!!P ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 !25 26 |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 26|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Bayer Leverkusen]]||129||46||31||52||177:202 | -25||'''169''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||x||-||x||x||x||x||-||x||-||-||-||-||-||- |x | - |x |x |x |x | - | - |x | - | - |x | - |x |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 27|| align="left" |{{flagikon|Serbien}} [[Røde Stjerne Beograd]]||112||50||15||47||215:187 |28||'''165''' | - |x |x | - |x |x | - | - | - |x | - | - | - |x |x |x | - | - |x | - | - | - |x | - | - |x |x | - | - |x | - |x | - |x | - |x |x | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - |x |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 28|| align="left" |{{flagikon|SCO}} [[Glasgow Rangers]]||131||43||31||57||170:214 | -44||'''160''' | - |x |x | - |x | - |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x | x||x||-||x||x||-||-||x||x||-||-||x||-||x||-||x||-||x||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 29|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Olympique Marseille]]||118||46||18||54||170:152 |18||'''156''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | x||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||-||-||-||x||x||x||x |x | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 30|| align="left" |{{flagikon|Frankrig}} [[AS Monaco]]||120||42||28||50||175:175 |0||'''154''' | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - |x | - | - |x |x |----- align="center" | - | 31|| align="left" |{{flagikon|UKR}} [[Shakhtar Donetsk]]||126||41||27||58||166:221 | -55||'''150''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||-||x||x||x||-||x |x |x |x |x |x | - |x |x |x |x |x |x |x |x | - |----- align="center" | - | 32|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[AS Roma]]||109||41||26||42||147:157 | -10||'''149''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||-||x||-||x||x||x||-||x | - | - | - |x |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 33|| align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Panathinaikos]]||127||36||37||54||136:175 | -39||'''145''' | - | - | - | - | - |x |x |x | - |x |x | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - |x |x | -||-||-||x||-||-||x||-||x||x||-||x||x||x||-||-||x||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 34|| align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Club Brugge]]||119||39||26||54||145:185 | -40||'''143''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||-||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x |x |x | - |x |x |----- align="center" | - | 35|| align="left" |{{flagikon|HOL}} [[Feyenoord]]||97||37||24||36||161:138 |23||'''135''' | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - |x | - | - | - |x |x |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | -||x||-||-||-||x||-||x||-||x||x||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x |x | - |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 36|| align="left" |{{flagikon|POR}} [[Sporting Lissabon]]||114||37||20||57||158:193 | -35||'''131''' |x | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||x||-||-||x||-||-||-||-||-||x||x||x||-||- | - | - | - |x | - |x |x | - | - | - |x |x | - |x |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 37|| align="left" |{{flagikon|Tjekkiet}} [[Sparta Prag]]||110||34||25||51||135:173 | -38||'''127''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x |x |x |x |x | -||x||-||-||-||x||-||x||x||x||-||x||x||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 38|| align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Spartak Moskva]]||104||34||23||47||144:167 | -23||'''125''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | -||x||x||x||-||-||x||x||x||x||x||-||-||-||x||-||-||-||x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 39|| align="left" |{{flagikon|BUL}} [[CSKA Sofia]]||88||36||15||37||128:130 | -2||'''123''' | - |x |x |x |x |x |x |x | - | - | - |x | - | - |x | - |x |x |x | - |x |x | - | - | - |x |x |x |x | - | - | - |x | - |x |x | - | x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 40|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Napoli A. C.|Napoli]]||74||32||19||23||121:97 |24||'''115''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x |x |x |x | - | - |x |x | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 41|| align="left" |{{flagikon|England}} [[Tottenham]]||71||33||15||23||132:101 |31||'''114''' | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - | - |x | - | - |x |----- align="center" | - | 42|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Schalke 04]]||73||29||17||27||104:110 | -6||'''104''' | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||-||x||-||-||x | - |x |x |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 43|| align="left" |{{flagikon|Schweiz}} [[FC Basel]]||82||29||15||38||111:147 | -36||'''102''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x | - |x |x | - | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||x||-||x | - | - |x |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 44|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[FC Sevilla]]||72||27||20||25||104:106 | -2||'''101''' | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||x||- | - | - | - | - |x |x |x | - | - |x |x |x |x | - | - |----- align="center" | - | 45|| align="left" |{{flagikon|SWE}} [[IFK Göteborg]]||70||30||10||30||115:108 |7||'''100''' | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - |x | - | - |x | x||-||x||-||x||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 46|| align="left" |{{flagikon|Rumænien}} [[Steaua Bukarest]]||89||25||23||41||103:129 | -26||'''98''' | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x | - | - | -||x||x||x||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||x||-||- | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 47|| align="left" |{{flagikon|RUS}} [[CSKA Moskva]]||86||23||20||43||96:139 | -43||'''89''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||x||x||-||x||- |x | - |x |x |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 48|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[S.S. Lazio]]||60||23||16||21||87:78 |9||'''85''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||x||x||x||-||x||-||-||-||x||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - | - |----- align="center" | - | 49|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Deportivo La Coruna]]||58||23||15||20||74:79 | -5||'''84''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||x||x||x||x||x||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 50|| align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Rosenborg]]||90||21||21||48||109:172 | -63||'''84''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - |x | -||x||-||x||x||x||x||x||x||x||x||-||x||x||-||x||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål !Dif.!!P ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 !25 26 |----- align="center" | - | 51|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Werder Bremen]]||60||23||14||23||95:98 | -3||'''83''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | -||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||x||x||x||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 52|| align="left" |{{flagikon|Østrig}} [[FK Austria Wien]]||65||23||13||29||94:102 | -8||'''82''' | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x |x | - | - |x |x |x | - | - | - | - |x | x||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||x||-||-||-||- | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 53|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Girondins Bordeaux]]||50||21||16||13||54:54 |0||'''79''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||x||-||x||x||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 54|| align="left" |{{flagikon|Rumænien}} [[Dinamo Bukarest]]||56||23||9||24||86:84 | 2||'''78''' | - |x | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - | - | - | - | - |x | - |x | - |x | - |x | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - |x | - | x||-||-||-||-||-||-||-||x||-||x||-||x||-||-||x||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 55|| align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Standard Liège]]||46||24||5||17||79:56 |23||'''77''' | - | - | - |x | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 56|| align="left" |{{flagikon|Østrig}} [[Rapid Wien]]||61||24||5||32||93:98 | -5||'''77''' |x |x |x | - | - |x | - | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - | -||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 57|| align="left" |{{flagikon|Rusland}} [[Zenit Skt. Petersborg]]||64||21||14||29||75:90 | -15||'''77''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||- |x |x |x |x |x | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - |----- align="center" | - | 58|| align="left" |{{flagikon|Tjekkiet}} [[FK Dukla Prag]]||45||22||10||13||75:58 |17||'''76''' | - | - |x |x | - | - |x |x |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 59|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[RB Leipzig]]||54||23||6||25||88:97 | -9||'''75''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x |x |x |x | - |----- align="center" | - | 60|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]]||51||19||16||16||98:68 |30||'''73''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 61|| align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Fenerbahçe SK]]||73||20||10||43||72:140 | -68||'''70''' | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x |x | - | - |x | - |x | - | - | - |x |x | - | - |x | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - |x | - | - | -||-||-||-||x||-||-||-||-||x||-||-||x||x||-||x||x||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 62|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Leeds United]]||38||20||6||12||73:40 |33||'''66''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | x||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 63|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Fiorentina]]||39||18||12||9||53:45 |8||'''66''' | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 64|| align="left" |{{flagikon|POL}} [[Górnik Zabrze]]||43||20||6||17||69:65 |4||'''66''' | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x |x |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 65|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[AS Saint-Étienne]]||41||19||7||15||50:44 |6||'''64''' | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x |x |x | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 66|| align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Besiktas]]||70||17||13||40||61:138 | -77||'''64''' | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - |x |x | x||-||-||x||-||x||-||x||x||-||-||x||-||-||-||x||-||x||- | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 67|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Atalanta B.C.]]||45||17||10||18||78:77 | 1||'''61''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - |x |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 68|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Hamburger SV]]||39||18||6||15||69:55 |14||'''60''' | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||x||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 69|| align="left" |{{flagikon|Ungarn}} [[Újpest FC]]||40||17||8||15||65:63 |2||'''59''' | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 70|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Lille OSC]]||56||14||17||25||57:70 | -13||'''59''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||x||-||-||-||- |x |x | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 71|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Aston Villa F.C.]]||27||17||4||6||47:22 | 25||'''55''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 72|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Berliner FC Dynamo]]||38||15||8||15||54:52 | 2||'''53''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 73|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC København]]||52||13||14||25||50:87 | -37||'''53''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - |x |x | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 74|| align="left" |{{flagikon|Sverige}} [[Malmø FF]]||53||14||11||28||44:101 | -57||'''53''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - |x | - | - |x |x | - | - |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 75|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[FC Nantes]]||40||12||14||14||52:54 | -2||'''50''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||x||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål ! Dif.!!P ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 !25 26 |----- align="center" | {{Up-arrow}} | 76|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Newcastle United]]||36||14||7||15||58:54 | 4||'''49''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||x||-||-||-||-||x||x||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 77|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Villarreal CF]]||48||11||16||21||48:68 | -20||'''49''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||x||-||- |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 78|| align="left" |{{flagikon|Kroatien}} [[Hajduk Split]]||26||14||5||7||46:28 | 18||'''47''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||x||x||-||-||-||-||x||x||-||-||x||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 79|| align="left" |{{flagikon|POL}} [[Legia Warszawa]]||32||14||5||13||43:51 | -8||'''47''' | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 80|| align="left" |{{flagikon|SLO}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]||24||13||7||4||44:20 | 24||'''46''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 81|| align="left" |{{flagikon|Serbien}} [[Partizan Beograd]]||45||13||7||25||60:73 | -13||'''46''' |x | - | - | - | - | - |x |x |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 82|| align="left" |{{flagikon|GRE}} [[AEK Athen]]||56||9||19||28||57:99 | -42||'''46''' | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | x||x||x||-||-||-||-||x||-||-||x||x||-||-||x||x||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 83|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Stade de Reims]]||24||14||3||7||63:30 | 33||'''45''' |x | - | - |x | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 84|| align="left" |{{flagikon|Kroatien}} [[Dinamo Zagreb]]||62||11||11||40||53:133 | -80||'''44''' | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||x||-||-||-||-||x||x||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - |x |x | - | - |x | - | - |x | - |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 85|| align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Vasas SC]]||27||12||6||9||62:34 | 28||'''42''' | - | - |x | - | - | - |x |x | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 86|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[SG Dynamo Dresden]]||30||12||6||12||48:44 | 4||'''42''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 87|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[VfB Stuttgart]]||35||11||8||16||46:59 | -13||'''41''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||-||-||-||x||-||x||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 88|| align="left" |{{flagikon|Østrig}} [[Red Bull Salzburg]]||46||10||11||25||54:94 | -40||'''41''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x |x |x |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 89|| align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Nottingham Forest F.C.]]||20||12||4||4||32:14 | 18||'''40''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 90|| align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Budapest Honvéd]]||28||12||3||13||44:49 | -5||'''39''' | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |x |x | - |x |x | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 91|| align="left" |{{flagikon|Schweiz}} [[FC Zürich]]||33||12||3||18||41:63 | -22||'''39''' | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||-||x||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 92|| align="left" |{{flagikon|Schweiz}} [[BSC Young Boys]]||43||10||9||24||49:92 | -43||'''39''' | - | - |x |x |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - |x |x | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 93|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Athletic Bilbao]]||32||10||9||13||41:46 | -5||'''39''' | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 94|| align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Real Sociedad]]||32||9||9||14||28:35 | -7||'''36''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 95|| align="left" |{{flagikon|Ungarn}} [[Ferencvarosi TC]]||32||10||6||16||54:73 | -19||'''36''' | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | x||-||-||x||x||-||-||-||-||x||-||-||x||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 96|| align="left" |{{flagikon|Schweiz}} [[Grasshoppers]]||38||9||8||21||54:66 | -12||'''35''' | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - |x |x | -||-||-||x||x||-||x||-||-||x||-||x||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 97|| align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Lokomotiv Moskva]]||44||9||8||27||39:68 | -29||'''35''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||x||x||x||x||-||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 98|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[VfL Wolfsburg]]||22||10||3||9||29:29 | 0||'''33''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 99|| align="left" |{{flagikon|Cypern}} [[Omonia Nicosia]]||36||10||2||24||42:87 | -45||'''32''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - |x |x |x |x |x | - |x |x |x |x |x | - |x | - |x | - | - | -||x||-||-||-||-||-||-||-||x||-||x||-||-||-||-||-||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 100|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[1. FC Frankfurt]]||23||10||1||12||38:33 | 5||'''31''' | - | - | - | - |x | - |x |x | - | - |x |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål ! Dif.!!P ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 !25 26 |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 101|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[FC Köln]]||17||7||8||2||27:19 | 8||'''29''' | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | {{Down-arrow}} | 102|| align="left" |{{flagikon|Østrig}} [[Sturm Graz]]||32||9||2||21||25:67 | -42||'''29''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||x||x||x||-||x||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |----- align="center" | - | 103|| align="left" |{{flagikon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]]||23||8||4|| 5 |11 |40:49||-9 | '''28''' | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |----- align="center" | - | 104|| align="left" |{{flagikon|Nordirland}} [[Linfield FC]]||42||5||12||25||46:90 | -44||'''27''' | - | - | - | - |x | - |x |x | - | - | - |x | - | - |x | - |x | - | - | - |x | - | - |x |x |x | - |x |x |x |x |x |x | - |x | - | - | -||x||-||-||-||-||-||-||x||x||-||-||x||-||x||x||x||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 105|| align="left" |{{flagikon|Tyrkiet}} [[Trabzonspor]]||20||7||5||8||15:24 | -9||'''26''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - |x |x |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||x||-||-||-||-||- |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 106|| align="left" |{{flagikon|CYP}} [[APOEL Nicosia]]||40||5||11||24||26:81 | -55||'''26''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x||- |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 107|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[RC Lens]]||18||6||6||6||22:28 | -6||'''24''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |----- align="center" | - | 108|| align="left" |{{flagikon|Østrig}} [[FC Wacker Innsbruck]]||22||7||3||12||34:46 | -12||'''24''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x |x | - |x | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 109|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[OGC Nice]]||14||7||2||5||29:25 |4||'''23''' | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 110|| align="left" |{{flagikon|SLO}} [[Slovan Bratislava]]||24||7||2||15||28:52 | -24||'''23''' | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |----- align="center" | - | 111|| align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Győri ETO FC]]||14||7||1||6||27:30 | -3||'''22''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 112|| align="left" |{{flagikon|Schweiz}} [[Servette FC]]||17||6||4||7||27:30 | -3||'''22''' |x | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 113|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[AGF Fodbold|Aarhus GF]]||18||6||4||8||22:25 | -3||'''22''' |x |x |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 114|| align="left" |{{flagikon|Polen}} [[Lech Poznan]]||16||7||1||8||22:31 | -9||'''22''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x |x | - | - | - | - | - |x | - | x||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 115|| align="left" |{{flagikon|FRA}} [[AJ Auxerre]]||20||7||1||12||16:30 | -14||'''22''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -||-||-||-||x||-||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 116|| align="left" |{{flagikon|LUX}} [[Jeunesse Esch]]||39||6||3||30||42:132 | -90||'''21''' | - | - | - |x |x |x | - | - |x | - | - | - |x |x | - |x | - | - |x |x |x |x |x | - | - |x | - | - |x | - |x | - |x |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 117|| align="left" |{{flagikon|ITA}} [[U.C. Sampdoria]]||11||6||2||3||21:10 |11||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 118|| align="left"|{{flagikon|ENG}} [[Derby County F.C.]]||12||6||2||4||18:12 |6||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 119|| align="left"|{{flagikon|GER}} [[1. FC Kaiserslautern]]||12||6||2||4||18:16 |2||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 120|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Brøndby IF]]||20||5||5||10||22:35 | -13||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - |x |x | - |x | -||-||-||-||x||x||x||x||x||-||x||-||-||x||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 121|| align="left"|{{flagikon|BUL}} [[Levski Sofia]]||30||5||5||20||37:64 | -27||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - |x | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - |x | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- align="center" | - | 122|| align="left" |{{flagikon|FIN}} [[HJK Helsinki]]||28||6||2||20||25:71 | -46||'''20''' | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | - | - | - | - | - |x | - | - | - | |x | - | - |x | - | - | - |x | - |x |x | - |x | -||x||-||-||-||-||x||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||-||- | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål ! Dif.!!P ! style="width:15px" |55 56 ! style="width:15px" |56 57 ! style="width:15px" |57 58 ! style="width:15px" |58 59 ! style="width:15px" |59 60 ! style="width:15px" |60 61 ! style="width:15px" |61 62 ! style="width:15px" |62 63 ! style="width:15px" |63 64 ! style="width:15px" |64 65 ! style="width:15px" |65 66 ! style="width:15px" |66 67 ! style="width:15px" |67 68 ! style="width:15px" |68 69 ! style="width:15px" |69 70 ! style="width:15px" |70 71 ! style="width:15px" |71 72 ! style="width:15px" |72 73 ! style="width:15px" |73 74 ! style="width:15px" |74 75 ! style="width:15px" |75 76 ! style="width:15px" |76 77 ! style="width:15px" |77 78 ! style="width:15px" |78 79 ! style="width:15px" |79 80 ! style="width:15px" |80 81 ! style="width:15px" |81 82 ! style="width:15px" |82 83 ! style="width:15px" |83 84 ! style="width:15px" |84 85 ! style="width:15px" |85 86 ! style="width:15px" |86 87 ! style="width:15px" |87 88 ! style="width:15px" |88 89 ! style="width:15px" |89 90 ! style="width:15px" |90 91 ! style="width:15px" |91 92 ! style="width:15px" |92 93 ! style="width:15px" |93 94 ! style="width:15px" |94 95 ! style="width:15px" |95 96 ! style="width:15px" |96 97 ! style="width:15px" |97 98 ! style="width:15px" |98 99 ! style="width:15px" |99 00 ! style="width:15px" |00 01 ! style="width:15px" |01 02 ! style="width:15px" |02 03 ! style="width:15px" |03 04 ! style="width:15px" |04 05 ! style="width:15px" |05 06 ! style="width:15px" |06 07 ! style="width:15px" |07 08 ! style="width:15px" |08 09 ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 !25 26 |} == Se også == * [[The Super League]], som i 2021 blev forsøgt etableret som en direkte konkurrent til Champions League. == Litteratur == * Niels Christian Frederiksen, ''Mesterværket – historien om Mesterholdenes Europa Cup og Champions League'', People's Press, 2011. {{ISBN|978-87-7108-251-7}}. * Keir Radnedge, ''The Official UEFA Champions League Treasures''. Carlton Books Ltd, 2011. {{ISBN|1-84732-633-1}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.uefa.com/uefachampionsleague/ UEFA Champions League (officiel hjemmeside)] * [http://www.uefa-coefficients.com UEFA-COEFFICIENTS.COM – Country Ranking and Champions League Statistics] * [https://www.uefa.com/ UEFAs, Det europæiske fodboldforbunds, officielle hjemmeside] {{Commonscat|UEFA Champions League}} == Referencer == {{reflist}} {{International fodbold}} {{UEFA Champions League}} {{Vindere af UEFA Champions League}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:UEFA Champions League| ]] shjq056gylrx487bazyusezaxnfdi0y 0 61122 12274640 11016193 2026-05-08T03:04:14Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274640 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn = Vuze |logo = Azureus.png |skærmbillede = Azureus2.5.0.4.png |billede_størrelse = 200px |billedtekst = Screenshot af Vuze/Azureus 2.5.0.4 |skaber = |udvikler = The Vuze Team |udgivet = [[Juni]] [[2003]] |nyeste_version = 4.8.0.0 |nyeste_version_udgivet = [[24. oktober]] [[𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...]] |nyeste_ustabil = 4.7.8.0 Beta 1 |nyeste_ustabil_udgivet = [[25. oktober]] [[2012]] |status = |operativsystem = [[Linux]] <br /> [[Mac OS X]] <br /> [[UNIX]] <br /> [[Microsoft Windows|Windows]] |platform = [[Java (platform)|Java]] |type = [[Fildeling]] |sprog = [[Java (programmeringssprog)|Java]] |licens = [[GNU General Public License]] |programmerings_sprog = |systemkrav = |hjemmeside = [http://azureus.sourceforge.net Hjemmeside] }} '''''Vuze''''' (tidligere '''''Azureus''''') er et [[Java (programmeringssprog)|Java]] baseret [[BitTorrent]] program, som understøtter [[I2P]]s og [[Tor (anonymt netværk)|Tors]] anonyme kommunikations [[protokol (edb)|protokoller]]. Programmet understøtter for tiden [[Microsoft Windows|Windows]], [[Mac OS X]], [[Linux]] og [[Unix]]. ''Azureus'' er desuden latin for [[azur]], en himmelblå farve. ''Azureus BitTorrent Client'' tillader brugeren at downloade flere filer i én [[brugergrænseflade]] (GUI). Programmet giver mulighed for detaljeret information og konfiguration. Når man henter en torrent, kan man se: * hvilke filer man har downloadet * hvor mange procent af hver fil og hvilke stykker man mangler, stykkernes numre og tilgængelighed * hvem der hentes fra, deres download og upstream hastigheder, IP, port, klient program og endnu flere muligheder, hvis man er Super-Seeding. * download og upstream hastigheder, resterende tid, fil- og tracker information. Azereus giver brugeren mulighed for at specificere den højeste upload og download hastighed og kan konfigureres som mange andre klienter. Azureus giver desuden brugeren mulighed for at åbne filer, inden den komplette torrent er hentet. Ud over det kan Azureus fungere som sin egen tracker (serveren som overvåget Bittorrent sværmen), hvilket giver brugere mulighed for at dele deres filer uden først at skulle uploade den til en hjemmeside. Azureus' funktionalitet kan udvides med forskellige plugins, hvoraf en af de mere populære er Country Locator. Den Blå Giftfrø (''[[Dendrobates azureus]]'') er vist på Azureus' hjemmeside og i programmets opstartsskærm, og lægger uden tvivl navn til projektet. Den seneste version af Azureus introducerer funktionen Distribueret Database, som er en udvidelse af [[BitTorrent]] [[protokol (edb)|protokolen]], hvilket gør programmet mindre afhængingt af trackers. Det giver mulighed for at en torrent, hvor den originale tracker er nede eller meget langsom, kan få bruger-data (og til sidst downloade filen) fra andre brugere af Azureus. Ulempen ved dette er private trackers, som kræver medlemskab og ikke vil have at ikke-medlemmer downloader deres torrents. De private trackers er nødsaget til at ændre deres torrents, så Azureus ved at der ikke skal videregives information om sværmen til brugeren. Nogle kritikere siger at dette er 'at genopfinde hjulet', mens de henviser til tidligere [[peer-to-peer]] protokoller og programmer, som BitTorrent blev bifaldet for at ... Andre ser det som en udvikling af Bittorrent protokollerne. == Eksterne henvisninger == {{commons|Azureus}} * [http://azureus.sourceforge.net/ Azureus SourceForge hjemmeside] * [http://azureus.aelitis.com/wiki/ Azureus wiki] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051128005717/http://azureus.aelitis.com/wiki/ |date=28. november 2005 }} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Linux]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] cy4jaaltr91xfwwhp8akw5v0dgp3qro 12274642 12274640 2026-05-08T03:05:08Z ~2026-27868-17 568141 /* Eksterne henvisninger */ Bahasa 12274642 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn = Vuze |logo = Azureus.png |skærmbillede = Azureus2.5.0.4.png |billede_størrelse = 200px |billedtekst = Screenshot af Vuze/Azureus 2.5.0.4 |skaber = |udvikler = The Vuze Team |udgivet = [[Juni]] [[2003]] |nyeste_version = 4.8.0.0 |nyeste_version_udgivet = [[24. oktober]] [[𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...]] |nyeste_ustabil = 4.7.8.0 Beta 1 |nyeste_ustabil_udgivet = [[25. oktober]] [[2012]] |status = |operativsystem = [[Linux]] <br /> [[Mac OS X]] <br /> [[UNIX]] <br /> [[Microsoft Windows|Windows]] |platform = [[Java (platform)|Java]] |type = [[Fildeling]] |sprog = [[Java (programmeringssprog)|Java]] |licens = [[GNU General Public License]] |programmerings_sprog = |systemkrav = |hjemmeside = [http://azureus.sourceforge.net Hjemmeside] }} '''''Vuze''''' (tidligere '''''Azureus''''') er et [[Java (programmeringssprog)|Java]] baseret [[BitTorrent]] program, som understøtter [[I2P]]s og [[Tor (anonymt netværk)|Tors]] anonyme kommunikations [[protokol (edb)|protokoller]]. Programmet understøtter for tiden [[Microsoft Windows|Windows]], [[Mac OS X]], [[Linux]] og [[Unix]]. ''Azureus'' er desuden latin for [[azur]], en himmelblå farve. ''Azureus BitTorrent Client'' tillader brugeren at downloade flere filer i én [[brugergrænseflade]] (GUI). Programmet giver mulighed for detaljeret information og konfiguration. Når man henter en torrent, kan man se: * hvilke filer man har downloadet * hvor mange procent af hver fil og hvilke stykker man mangler, stykkernes numre og tilgængelighed * hvem der hentes fra, deres download og upstream hastigheder, IP, port, klient program og endnu flere muligheder, hvis man er Super-Seeding. * download og upstream hastigheder, resterende tid, fil- og tracker information. Azereus giver brugeren mulighed for at specificere den højeste upload og download hastighed og kan konfigureres som mange andre klienter. Azureus giver desuden brugeren mulighed for at åbne filer, inden den komplette torrent er hentet. Ud over det kan Azureus fungere som sin egen tracker (serveren som overvåget Bittorrent sværmen), hvilket giver brugere mulighed for at dele deres filer uden først at skulle uploade den til en hjemmeside. Azureus' funktionalitet kan udvides med forskellige plugins, hvoraf en af de mere populære er Country Locator. Den Blå Giftfrø (''[[Dendrobates azureus]]'') er vist på Azureus' hjemmeside og i programmets opstartsskærm, og lægger uden tvivl navn til projektet. Den seneste version af Azureus introducerer funktionen Distribueret Database, som er en udvidelse af [[BitTorrent]] [[protokol (edb)|protokolen]], hvilket gør programmet mindre afhængingt af trackers. Det giver mulighed for at en torrent, hvor den originale tracker er nede eller meget langsom, kan få bruger-data (og til sidst downloade filen) fra andre brugere af Azureus. Ulempen ved dette er private trackers, som kræver medlemskab og ikke vil have at ikke-medlemmer downloader deres torrents. De private trackers er nødsaget til at ændre deres torrents, så Azureus ved at der ikke skal videregives information om sværmen til brugeren. Nogle kritikere siger at dette er 'at genopfinde hjulet', mens de henviser til tidligere [[peer-to-peer]] protokoller og programmer, som BitTorrent blev bifaldet for at ... Andre ser det som en udvikling af Bittorrent protokollerne. == Eksterne henvisninger == {{commons|Azureus}} * [http://azureus.sourceforge.net/ Azureus SourceForge hjemmeside] * [http://azureus.aelitis.com/wiki/ Azureus wiki] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051128005717/http://azureus.aelitis.com/𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 .../ |date=28. november 2005 }} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Linux]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] o9gvpsyfjxrskvjd4nyp4fljur3ecl1 12274659 12274642 2026-05-08T04:28:40Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:InternetArchiveBot|InternetArchiveBot]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27868-17|~2026-27868-17]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27868-17|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27868-17|bidrag]]) 11016193 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn = Vuze |logo = Azureus.png |skærmbillede = Azureus2.5.0.4.png |billede_størrelse = 200px |billedtekst = Screenshot af Vuze/Azureus 2.5.0.4 |skaber = |udvikler = The Vuze Team |udgivet = [[Juni]] [[2003]] |nyeste_version = 4.8.0.0 |nyeste_version_udgivet = [[24. oktober]] [[2012]] |nyeste_ustabil = 4.7.8.0 Beta 1 |nyeste_ustabil_udgivet = [[25. oktober]] [[2012]] |status = |operativsystem = [[Linux]] <br /> [[Mac OS X]] <br /> [[UNIX]] <br /> [[Microsoft Windows|Windows]] |platform = [[Java (platform)|Java]] |type = [[Fildeling]] |sprog = [[Java (programmeringssprog)|Java]] |licens = [[GNU General Public License]] |programmerings_sprog = |systemkrav = |hjemmeside = [http://azureus.sourceforge.net Hjemmeside] }} '''''Vuze''''' (tidligere '''''Azureus''''') er et [[Java (programmeringssprog)|Java]] baseret [[BitTorrent]] program, som understøtter [[I2P]]s og [[Tor (anonymt netværk)|Tors]] anonyme kommunikations [[protokol (edb)|protokoller]]. Programmet understøtter for tiden [[Microsoft Windows|Windows]], [[Mac OS X]], [[Linux]] og [[Unix]]. ''Azureus'' er desuden latin for [[azur]], en himmelblå farve. ''Azureus BitTorrent Client'' tillader brugeren at downloade flere filer i én [[brugergrænseflade]] (GUI). Programmet giver mulighed for detaljeret information og konfiguration. Når man henter en torrent, kan man se: * hvilke filer man har downloadet * hvor mange procent af hver fil og hvilke stykker man mangler, stykkernes numre og tilgængelighed * hvem der hentes fra, deres download og upstream hastigheder, IP, port, klient program og endnu flere muligheder, hvis man er Super-Seeding. * download og upstream hastigheder, resterende tid, fil- og tracker information. Azereus giver brugeren mulighed for at specificere den højeste upload og download hastighed og kan konfigureres som mange andre klienter. Azureus giver desuden brugeren mulighed for at åbne filer, inden den komplette torrent er hentet. Ud over det kan Azureus fungere som sin egen tracker (serveren som overvåget Bittorrent sværmen), hvilket giver brugere mulighed for at dele deres filer uden først at skulle uploade den til en hjemmeside. Azureus' funktionalitet kan udvides med forskellige plugins, hvoraf en af de mere populære er Country Locator. Den Blå Giftfrø (''[[Dendrobates azureus]]'') er vist på Azureus' hjemmeside og i programmets opstartsskærm, og lægger uden tvivl navn til projektet. Den seneste version af Azureus introducerer funktionen Distribueret Database, som er en udvidelse af [[BitTorrent]] [[protokol (edb)|protokolen]], hvilket gør programmet mindre afhængingt af trackers. Det giver mulighed for at en torrent, hvor den originale tracker er nede eller meget langsom, kan få bruger-data (og til sidst downloade filen) fra andre brugere af Azureus. Ulempen ved dette er private trackers, som kræver medlemskab og ikke vil have at ikke-medlemmer downloader deres torrents. De private trackers er nødsaget til at ændre deres torrents, så Azureus ved at der ikke skal videregives information om sværmen til brugeren. Nogle kritikere siger at dette er 'at genopfinde hjulet', mens de henviser til tidligere [[peer-to-peer]] protokoller og programmer, som BitTorrent blev bifaldet for at ... Andre ser det som en udvikling af Bittorrent protokollerne. == Eksterne henvisninger == {{commons|Azureus}} * [http://azureus.sourceforge.net/ Azureus SourceForge hjemmeside] * [http://azureus.aelitis.com/wiki/ Azureus wiki] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051128005717/http://azureus.aelitis.com/wiki/ |date=28. november 2005 }} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Linux]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 5zzpddazeydsvkwuoft8crg23x77y84 0 65492 12274689 12158917 2026-05-08T05:16:13Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_oktober_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274689 wikitext text/x-wiki [[Fil:Depuradora de Castellar del Vallès.JPG|thumb|Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien]] '''Rensningsanlæg''' renser [[spildevand]] fra industri og husholdning. Spildevandet indeholder både organiske affaldsstoffer som fedt, [[kulhydrat]] og [[protein]], men også patogene bakterier (eksempelvis [[E. coli]]) og giftstoffer som medicinrester, tungmetaller, tjærestoffer, nanopartikler samt diverse andre [[kemikalier]] der er skyllet ud i afløbet eller endt i kloakken via afstrømning fra forurenede gader eller jordområder. Alle disse affaldstoffer har, i større eller mindre grad, potentiale for at skade vandmiljøet og udgøre en trussel mod mennesker. I Danmark renses spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk på langt de fleste rensningsanlæg.<ref>[http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/renseanlaeg/renseanlaeg.htm Data om spildevand og udledning fra renseanlæg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140304083811/http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/renseanlaeg/renseanlaeg.htm |date= 4. marts 2014 }} Hentet [[14. april]] [[2011]].</ref> [[Mekanisk rensning]] er en grov rensning af vandet gennem en rist, hvor større partikler og faste ting fjernes. Det værste [[slam]] og [[sand]] fjernes ved bundfældning. Ved [[biologisk rensning]] kan fjernes [[Organisk materiale|organisk stof]] samt [[ammonium]], [[nitrat]] og fosfor. [[Kemisk rensning]] foregår ved tilsætning af et eller flere kemiske stoffer, som kan bundfælde [[tungmetaller]] og [[uorganisk kemi|uorganiske stoffer]], bl.a. resterende [[fosfat]], som dermed kan fjernes.<ref>[http://www.miljoerejsen.dk/wm142741 miljoerejsen.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090913071856/http://www.miljoerejsen.dk/wm142741 |date=13. september 2009 }}. Hentet [[14. april]] [[2011]].</ref> Medicinrester kan fjernes med tertiær behandling som ozonering eller filtrering med kulfilter, begge dele kan dog være problematiske idet de er dyre og kan skabe nye miljøproblemer. == Spildevandsrensning – Historisk == Det er ikke mere end få årtier siden, at [[spildevand]] blev ledt ud i søer og vandløb.<ref>[http://www.vandetsvej.dk/udledning Udledning]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Allerede i 1600-tallet begyndte man i de større byer at bygge [[afløbskanal]]er, som ledte vandet ud i nærmeste [[recipient]], dog ledtes [[spildevand]]et stadig direkte ud på gaden de fleste steder. I løbet af 1800-tallet erfarede man de voldsomme sygdomsepidemier og det store sundhedsmæssige problem som var opstået pga. den manglende [[hygiejne]]. Som følge af dette blev der igangsat omfattende [[kloakering]]er i de fleste storbyer i [[Europa]] for at beskytte borgerne mod sygdomme.<ref>[http://www.kloakviden.dk/historie Historie]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> I samme periode blev [[vandklosettet]] opfundet, hvilket medførte et øget behov for bortledning af [[spildevand]]. Den øgede [[befolkningstæthed|befolkningstilvækst]] og den stigende [[industrialisering]] skabte også et stigende behov for [[kloak]]ker, da mængden af spildevand og den manglende hygiejne steg. Med denne [[kloakering]] reducerede man sundhedsfarer og lugtgener for borgerne i byen, men den egentlige rensning af spildevandet var stadig et problem. Det var ikke kun søer og vandløb, der viste tegn på plantetilvækst og [[eutrofiering]], også i [[fjord]]e og indre farvande kunne man tydeligt se påvirkningen af forureningen. Specielt [[erhvervsfisker]]e og fritidsfiskere kunne mærke problemet.<ref>PDF: [https://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_downloadfile.do?mat=27294167&id=27294166 Spildevand – anvendelse af renseprincipper] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160821162146/https://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_downloadfile.do?mat=27294167&id=27294166 |date=21. august 2016 }}. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Man arbejdede stadig på udviklingen af forskellige rensemetoder, men viden på dette område var begrænset.<ref>[http://teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=271 systime.dk]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> [[Fil:Spildevandscenteret.JPG|thumb|Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam]] I slutningen af 1800-tallet skete der noget, man begyndte i [[Danmark]] at benytte sig af [[bundfældningstank]]e til rensning af [[spildevand]], de såkaldte [[septiktank]]e. Senere blev de første renseanlæg bygget i Danmark, og i 1948 blev det første egentlige mekaniske rensningsanlæg opført. Dette blev hurtigt udvidet med biologisk og delvist kemisk rensning af spildevandet. I 1960’erne blev alle de mindre bysamfund pålagt at lede deres [[spildevand]] til det kommunale rensningsanlæg.<ref>[http://www.vestforsyning.dk/Default.aspx?ID=2012&Printerfriendly=1 vestforsyning.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110915105250/http://www.vestforsyning.dk/Default.aspx?ID=2012&Printerfriendly=1 |date=15. september 2011 }}. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Frem til ca. 1970 blev de fleste renseanlæg designet med fælles krav til rensningen dvs. uden at tage hensyn til det aktuelle vandområdes tilstand, selvrensningsevne mv.<ref>[http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/9A4E3DD9-8A3E-4271-8FC1-B836300A4290/0/Notat1BFysiskverdenspildevand051010.pdf Miljø- og Fødevareministeriet]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Med [[Vandmiljøhandlingsplanen]], vedtaget af [[Folketinget]] i 1987, blev der stillet krav om fjernelse af [[næringssalte]] fra spildevandet. På baggrund af dette blev der de senere år lavet flere omfattende ombygninger og modernisering af rensningsanlæg landet over, så anlæggene nu fik et biologisk [[skærvefilter]], der fjernede [[Organisk materiale|organisk stof]]. Desuden blev anlæggene udvidet til at fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]].<ref>[http://ura.horsholm.dk/Historie/Omusserodrenseanlaeg.htm horsholm.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070826115708/http://ura.horsholm.dk/Historie/Omusserodrenseanlaeg.htm |date=26. august 2007 }} Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> I de seneste år har spildevandets påvirkning på [[miljø]]et været afgørende for håndteringen af spildevandet, og i dag fastlægges der en række krav til [[afløbssystem]] og spildevand i de enkelte samfund. Kravene varieres dog i forhold til [[klima]], beliggenhed, typer af bebyggelse mv.<ref>[http://www.atv.dk/uploads/1214948004C125-Aflobsrapporten.pdf Aflobsrapporten.pdf]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> I dag er ca. 90 % af Danmarks ejendomme kloakeret, og Danmark har lidt over 1400 renseanlæg som i det daglige sørger for at rense spildevandet fra [[husholdning]]er, virksomheder og institutioner.<ref>[http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/renseanlaeg/renseanlaeg.htm Data om spildevand og udledning fra renseanlæg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140304083811/http://www2.mst.dk/blst_databaser/mstmiljoedata/renseanlaeg/renseanlaeg.htm |date= 4. marts 2014 }}. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning. Spildevandet indeholder affaldsstoffer, giftstoffer, kemikalier m.m., som kan forurene vandmiljøet. I Danmark renses spildevandet både mekanisk, biologisk og kemisk på langt de fleste rensningsanlæg.[1] Mekanisk rensning er en grov rensning af vandet gennem en rist, hvor større partikler og faste ting fjernes. Det værste slam og sand fjernes ved bundfældning. Ved biologisk rensning fjernes organisk stof samt ammonium og nitrat. Kemisk rensning foregår ved tilsætning af et eller flere kemiske stoffer, som fjerner tungmetaller og uorganiske stoffer, bl.a. fosfat.[2] == Spildevand == Det er renseanlæggets funktion at fjerne de affaldsstoffer, som findes i spildevandet, inden det ledes ud i [[recipient]]en. Spildevandet på rensningsanlægget stammer fra byernes husholdninger og industrier samt regnvand. Spildevandet fra almindelig [[husholdning]] stammer f.eks. fra tøjvask, rengøring, toilettet m.m. Dette spildevand indeholder et højt indhold af næringssalte (specielt [[kvælstof]] og [[fosfor]]) samt [[Organisk materiale|organisk stof]] og [[kemikalier]]. Ligeledes indeholder spildevandet fra [[industri]]en også disse stoffer dog i en meget højere koncentration. [[Spildevand]] i form af [[regnvand]] indeholder, som regel sand, olie, grene, blade osv.<ref>[http://www.biokube.dk/Husejer/Hvorfor_skal_spildevand_renses%7Bq%7D.aspx biokube.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110922211328/http://www.biokube.dk/Husejer/Hvorfor_skal_spildevand_renses%7Bq%7D.aspx |date=22. september 2011 }}. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref> Der er flere grunde til at spildevandet renses inden det ledes ud i [[recipient]]en. Spildevand indeholder bl.a. et højt indhold af [[Næringsstof (plantenæring)|næringsstofferne]] [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Overdreven udledning af næringsstoffer til miljøet kan føre til [[eutrofiering]]. Eutrofiering i søer fører til stor plante- og algevækst. Når de dør, nedbrydes de, og der vil opstå [[iltsvind]] i søen, som bevirker at fisk og alt bundlivet vil forsvinde. Ligeledes vil havet og fjorde få en grim lugt og farve pga. [[forurening]]en. Derfor er det vigtigt at fjerne fosfor fra spildevandet inden det ledes ud i naturen. Nedsivende forurening fra spildevand vil på sigt påvirke vores [[grundvand]]sressourcer, hvilket man også helst vil undgå.<ref>[http://www.frederikssund.dk/content/dk/omrader/teknik_miljo/miljo/spildevand Frederikssund kommunde - Spildevand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110629175811/http://www.frederikssund.dk/content/dk/omrader/teknik_miljo/miljo/spildevand |date=29. juni 2011 }}. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref> == Renseanlæg og rensemetoder == [[File:ESQUEMPEQUE-EN.jpg|thumb|upright=2.0|left|Oversigt over de typiske processer i et stort rensningsanlæg]] {{-}} === Mekanisk rensning === [[Fil:Sedimentation tank.jpg|thumb|En tom bundfældningstank i rensningsanlægget i [[Merchtem]], [[Belgien]].]] Det første trin i rensningsprocessen er den mekaniske rensning. Her frasorteres faste genstande og andre unedbrydelige partikler større end 3 mm igennem en rist. De frasorterede ting (såkaldt [[ristegods]]), som eksempelvis klude, bind, vatpinde m.m. opsamles i en container og køres væk til forbrænding. Den næste proces efter ristene er sand- og fedtfanget. Disse processer er ofte kombineret for at spare plads og fordi det er muligt ved bestemte processer at fjerne begge dele samtidig. Der findes mange forskellige måder at forbedre sand- og fedtfanget, blandt andet ved bruge af luft, som blæses op igennem spildevandet. Dette gøres på en sådan måde at spildevandet i stedet for bare at løbe direkte igennem en lang rende, bliver sat i en spiralbevægelse igennem renden. Dette medfører at man skal bruge et kortere bassin til rensning af sand og fedt, da vandets opholdstid derfor bliver lang nok til at sandet stadig kan nå at bundfælde sig. Lige meget om man bruger luftning eller ej er metoden i princippet det samme. Herefter føres vandet videre gennem et sandfang, hvor uorganisk materiale, som [[sand]] og [[grus]] bundfældes.<ref>[http://www.vandetsvej.dk/mekanisk-rensning Mekanisk rensning] Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Fra sandfanget føres spildevandet videre til en stor bundfældningstank (primærtanken som består af to forklaringstanke), hvori vandet iltes, så slam og lignende tunge partikler bundfældes. En mekanisk skraber kører hen over bunden og leder slammet ind mod midten, hvorfra det pumpes over i [[biogas-anlægget]].<ref>[http://www.isker.dk/Proces/MekaniskRens.html Mekanisk Rens]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Vandet holdes nu i ro, så fedtpartiklerne lægger sig på vandoverfalden og kan skrabes væk. Det opsamlede fedt udnyttes i rensningsanlæggets [[rådnetank]]e, hvor det omsættes ved hjælp af [[bakterie]]r, der producerer [[metangas]]. Den mekaniske rensning er nu slut, og spildevandet kan påbegynde den biologiske rensning.<ref>[http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Primaerrensning/Primaerslam.htm Primær slam] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070916164345/http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Primaerrensning/Primaerslam.htm |date=16. september 2007 }} Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Den mekaniske rensning består således af to processer ved hjælp af riste samt sand- og fedtfang. ==== Riste ==== Ristene er den første rensningsproces som spildevandet kommer igennem på sin tur igennem renseanlægget. Ristene skal fjerne grove partikler herunder [[Gren (plantedel)|grene]], [[kondom]]er, [[menstruationsbind|bind]] m.m. fra spildevandet. Riste deles ind i to kategorier, alt efter deres spaltebredde. * Grovriste – Har en spaltebredde, der ligger mellem 40 og 100 mm. Risten anbringes på højkant med en vinkel på 30-45°. Her tilbageholdes grove forureninger som cykelstel og gamle barnevogne * Finriste – Med en spaltebredde mindre end 40 mm. Finristen anbringes ofte på en vinkel omkring 75°.<ref name=autogeneret2>PDF: Spildevand – anvendelse af renseprincipper. Hentet [[22. april]] [[2011]].</ref> Der findes mange forskellige ristedesign, dog med den fælles egenskab at de alle er automatisk rensende. ==== Sandfang ==== Sandfangets formål er at fjerne større uorganiske partikler som [[sand]], [[grus]], [[jord]] og lignende. Disse partikler fjernes for at undgå dem videre rundt i anlægget. Sand og grus kan danne aflejringer som kan stoppe rør og ventiler samt opfylde de efterfølgende tanke. Desuden medfører det også meget stor slitage, specielt på bevægelige dele, der er videre rundt i systemet. Sandfanget er i princippet en lang rende, hvor spildevandet bliver ledt igennem, det vil sige på langs af sandfanget. Dette sker ved en hastighed på 0,3 m/s som har vist sig at være den mest effektive hastighed. Dette medfører at sand og grus bundfælder, hvorefter det kan fjernes fra bunden. ==== Fedtfang ==== Spildevandet ledes langsomt igennem fedtfanget, hvor olie og fedt, på grund af deres lavere [[massefylde]] end vand, stiger til vandoverfladen, hvorfra skummet skrabes af. Indblæsning af luft i fedtfanget forøger fedtpartiklernes hastighed mod overfladen, derfor bliver sandfanget ofte kombineret med et fedtfang.<ref>[http://www.laer-it.dk/fag/bio/eks/biotekn/sand.htm www.laer-it.dk - Sand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110917221521/http://www.laer-it.dk/fag/bio/eks/biotekn/sand.htm |date=17. september 2011 }}. Hentet [[22. april]] [[2011]].</ref> Fedtfangets formål er som ordet antyder at fjerne fedt og olie fra spildevandet. Man skal dog være opmærksom på at det ikke er alt fedt og olie man fjerner ved brug af et fedtfang, da det ikke er alt fedt og olie der findes som flydestof i spildevandet. Størstedelen af den fedt og olie der findes i spildevandet er bundet til slampartiklerne og føres derfor videre i systemet. Fjernelse af fedtstoffer har betydning for at undgå driftsproblemer senere i renseanlægget, mens fjernelsen af olie og benzin desuden har betydning i tilfælde af ikkefungerende olie- og benzinudskillere på industrier, tankvognsuheld og lignende. Fedtfang kan ligesom sandfang opbygges på forskellige måder. Dog alle med den virkning at fedt og olie flyder ovenpå vandet hvor det bliver skrabet direkte af overfladen. ==== Bundfældning ==== [[Fil:Septic tank EN.svg|thumb|right|Princippet i en septik tank]] [[Bundfældning]] af slam sker i en bundfældningstank, hvor vandet bevæger sig så langsomt igennem tanken at opholdstiden bliver 1-2 timer. Disse tanke kan være forskelligt designet fra rensningsanlæg til rensningsanlæg. Bundfældningen kan f.eks. ske i en septiktank eller en [[emscherbrønd]]. I dag benyttes ''septiktanken'' ikke ret meget, da den ikke er særlig praktisk. Ulempen ved tanken er, at det friskt tilkommende spildevand forurenes med gæringsprodukterne fra det aflejrede slam. Dog er mængden af det organiske stof blevet reduceret, men [[gæring]]en efterlader tanken i en både iltfattig og ildelugtende tilstand. Denne ulempe undgås ved ''emscherbrønden'', som består af to etager. Foroven løber det gennemstrømmende vand, mens det udskilte bundfald synker gennem slidser til den nederste del, hvor slamgæringen foregår. En anden [[bundfældningstank]] er ''Dortmundtanken''. I denne tank ledes spildevandet ind i midten af tanken, hvor det tvinges ned ad et centralt rør, hvorfra det langsom begiver sig mod overløbskanten. På grund af den kegleformede tank, vil slammet samles i bunden af keglen, hvorfra slammet aftappes. Derfor skal slammet fjernes hyppigt for undgå [[anaerob]] gæring. [[Flydeslam]]met skrabes i toppen væk af en mekanisk skraber.<ref name=autogeneret2 /> === Biologisk rensning === Den biologiske rensning foregår i luftningstankene.<ref>[http://www.vandetsvej.dk/biologisk-rensning Biologisk rensning]. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Her bliver den resterende del af den organiske [[forurening]] fjernet. Mængden af næringssaltene [[kvælstof]] og [[fosfor]] bliver også reduceret, så det undgås at saltene forårsager [[eutrofiering]] og kraftig algevækst i de vandløb og søer, hvor det rensede [[spildevand]] bliver ledt ud. Dette sker ved anvendelse af [[aktivt slam]] som indeholder forskellige [[mikroorganismer]].<ref>[http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Biologiskrensning/Biologiprincip.htm horsholm.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070827040351/http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Biologiskrensning/Biologiprincip.htm |date=27. august 2007 }}. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Ved den biologiske rensning behandles vandet i et eller flere biologiske filtre bestående af ca. 3 m tykt lag sten[[skærver]], hvor vandet risler igennem. På skærvernes overflade sidder enorme mængder levende [[bakterie]]r og andre [[mikroorganismer]], der via [[respiration]]sprocessen nedbryder vandets indhold af [[organiske stoffer]]: C₆H₁₂O₆ + 6 O₂ → 6 CO₂ + 6 H₂O + E Fra de biologiske filtre ledes vandet videre til et [[aktiveret slamanlæg]] bestående af en [[procestank]] og to til tre [[efterklaringstank]]e.<ref>[http://greveforsyning.dk/for_borgere/spildevand/afloebssystem_og_renseanlaeg/renseanlaeg/drift.html greveforsyning.dk]. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> I [[procestank]]en tilføres der ilt ved hjælp af store roterende propeller, og under de aerobe forhold vil det aktive slam starte en [[nitrifikation]], hvor [[nitrificerende bakterier]] i det aktive slam omdanner [[ammonium]] i spildevandet først til nitrit af [[Nitrosomonas]] bakterien og derefter til nitrat af [[Nitribacter]] bakterien. Under [[anaerob|anaerobe forhold]] vil [[denitrificerende bakterier]] i det aktive slam nu starte en [[denitrifikationsproces]] ([[anoxisk proces]]), hvor [[nitrat]] omsættes til frit [[kvælstof]].<ref>[http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Biologiskrensning/Kvaelstof.htm horsholm.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070827062352/http://ura.horsholm.dk/Renseanlaegget/Biologiskrensning/Kvaelstof.htm |date=27. august 2007 }}. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> [[Spildevand]]et og det aktive slam føres nu over i efterklaringstankene (sekundærbundfældningstanke), hvor det aktive slam bundfældes og dermed kan pumpes væk fra vandet og bruges som [[gødning]] på marker efter en [[centrifuge]]ring eller pumpes tilbage til det aktive slamanlæg.<ref>[http://www.wolsing.dk/biologi/opslag/s/spildevandsrensning.html www.wolsing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050825123336/http://www.wolsing.dk/biologi/opslag/s/spildevandsrensning.html |date=25. august 2005 }}. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> Fosfor fjernes enten ved [[fældningsreaktion|fældning]] med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Den biologiske proces til fjernelse af fosfor er den billigste, nemmeste og bedste, men også den nyeste, så bruges derfor ikke på ældre rensningsanlæg.<ref>[[:en:Sewage_treatment|wikipedia: Sewage treatment]]. Hentet [[20. april]] [[2011]].</ref> En nyere biologisk metode, der især anvendes i mindre, decentrale anlæg, er den såkaldte ''moving bed biofilm reactor''-teknologi (MBBR).<ref name="MST">{{cite web|url=https://mst.dk/media/tvyb2pfb/spildevandsvejledningen.pdf|title=Spildevandsvejledningen|publisher=Miljøstyrelsen|date=2018|language=da}}</ref> Her cirkulerer små plastlegemer med fastsiddende biofilm i et luftet rensekammer, hvor mikroorganismerne nedbryder de organiske stoffer i spildevandet. Teknologien er beskrevet i både tekniske standarder<ref name="DS">{{cite web|url=https://webshop.ds.dk/da/standard/M302687/ds-en-12566-3-2016|title=DS/EN 12566-3:2016|publisher=Dansk Standard|language=da}}</ref> og faglige materialer fra danske producenter.<ref name="WS">{{cite web|url=https://watersystems.dk/moving-bed-biofilm-teknologi/|title=Moving bed biofilm-teknologi|publisher=Watersystems.dk|language=da|access-date=11. november 2025}}</ref> ==== Polyfosfat-akkumulerende bakterier (PAO) ==== Ved biologiske fosforfjernelse benytter man sig af en helt speciel bakterie kaldet [[aktinobakterier]] (tidligere aktinomyceter), en såkaldt [[PAO]]. Denne bakterie kan under bestemte forhold opsamle fosfat i sig, og dermed fjerne det fra spildevandet. Under [[aerobe forhold|aerob]] i procestanken opsamler disse bakterier store mængder fosfat som under energiforbrug kobles sammen [[polyfosfat]], som lagres i [[prokaryot|cellerne]]. Når disse bakterier efterfølgende fjernes fra spildevandet, som biologisk slam, fjernes der samtidig fosfor.<ref>Bent Rasmussen: Natursyn 2001, s. 138-139. Hentet [[22. april]] [[2011]].</ref> ==== Biologiske filtre ==== [[Fil:Trickle Filter.svg|thumb|right|Biofiltersystem til rensning af spildevand.<ref name=Beychok>{{cite book|author=Beychok, Milton R. |title=[[Aqueous Wastes from Petroleum and Petrochemical Plants]]| edition=1 | publisher=John Wiley & Sons Ltd|year=1967|id=[[Library of Congress Control Number|LCCN 67019834]]}}</ref>]] I de biologiske filtre er mikroorganismerne fastsiddende på filtermaterialerne. Biologiske filtre kan have flere udformninger:<ref>PDF: Spildevand – anvendelse af renseprincipper. Hentet [[23. april]] [[2011]].</ref> # Traditionelt slaggefilter. # Filtre med "[[slagge]]" af [[kunststof]]. # Filtre, hvor det er "slagger", der bevæger sig, biotromler eller roterende biofiltre. ==== Aktivslam anlæg ==== Ved aktivslam anlæg findes [[mikroorganismer]]ne [[opslæmme]]t i vandfasen. Spildevandet føres igennem en stor tank med meget omrøring, for at få tiltrækkelig ilttilførsel, så mikroorganismerne kan leve og formere sig. Efter aktiv-slam anlægget ledes spildevandet til en efterklaringstank, hvor det aktive slam bundfældes. En del af slammet føres tilbage til luftningstanken og blandes med tilløbsvandet. Overskudsslammet føres til renseanlæggets slambehandlingsdel.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/aktiv_slamanlæg denstoredanske.dk]. Hentet [[23. april]] [[2011]].</ref> Mikroorganismerne i aktivt-slam er: * [[bakterier]] * [[svampe]] * [[protozoer]] * [[Metazoa|metazoer]] === Kemisk rensning === Ved kemisk rensning tilsætter man [[spildevand]]et et eller flere [[kemiske stoffer]], f.eks. [[jern]] eller [[aluminiumforbindelser]]. Derved startes en kemisk [[fældningsreaktion]], som danner et tungopløseligt stof, der binder sig til det resterende slam, som bundfældes, i vandet.<ref>http://www.globalemiljoe.dk/flash/rensning/default.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20030902021101/http://globalemiljoe.dk/flash/rensning/default.htm |date= 2. september 2003 }}. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref> Oftest er det fosfor man ønsker at fjerne i den [[kemiske rensning]]. [[Fosfor]] findes i små mængder i organiske stoffer da det findes i bl.a. [[DNA]]. Dog kommer det meste fosfor fra [[industriproduktion]], bl.a. tilsatte man tidligere fosfater som blødgøringsmiddel i vaskepulver, dette er dog blevet forbudt i dag. Fosfor fjernes enten med fældning med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Fosfat danner tungtopløselige forbindelser med de fleste metalioner, derfor fjerner man fosfat ved at tilsætte jern(III)chlorid til spildevandets indløb til forklaringstanken. Herved fælder [[fosfat]] ud som [[jern(III)fosfat]], som bindes til slammet. Det aktive slam adskilles fra det rensede spildevand i sekundære klaringstanke, hvor slammet bundfælder og returneres til luftningstankene.<ref>Bent Rasmussen: Natursyn 2001, s. 138-139. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref> Fe³⁺ + PO₄^3- → FePO₄ ==== Kemisk fældning ==== Fældningen kan foregå forskellige steder i renseanlægget afhængig af hvilken [[fældningsreaktion|fældning]], der er tale om. Hvis [[kemikalier]]ne tilsættes et mekanisk-biologisk rensningsanlæg foran det biologiske trin, kaldes metoden for '''''forfældning'''''. Ved forfældning aflastes det biologiske trin, og man opnår en besparelse på kemikalier. Forfældningsmetoder giver store slammængder, hvilket kan give problemer i næringsbalancen i de efterfølgende trin. Hvis kemikalierne derimod tilsættes i luftningstankene eller umiddelbart foran aktivslam-anlægget, således fældningen foregår samtidig med den biologiske proces, kaldes det en '''''simultanfældning'''''. På grund af den effektive omrøring i tankene er udnyttelse af kemikalier god. Ligesom forfældning kan simultanfældning også indpasses i et eksisterende anlæg. Simultanfældning giver slammet gode bundfældningsegenskaber og en meget lille forøgelse af slammængderne. Hvis fældningen foregår efter den [[biologiske rensning]], kaldes det '''''efterfældning'''''. Ved efterfældning anvender man ofte [[flotation]] som sidste trin, i stedet for en bundfældningstank.<ref>http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordspec.asp?ID=1301 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304214313/http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordspec.asp?ID=1301 |date= 4. marts 2016 }}. Hentet [[23. april]] [[2011]].</ref> === Efterklaring === I efterklaringstankene bundfældes de sidste små slampartikler. Dette sker ved en ''efterpolering'', hvor spildevandet ledes igennem et sandfilter, hvor de resterende partikler tilbageholdes. Størstedelen af slammet føres til rådnetanken, mens en del føres tilbage til de biologiske luftningstanke, hvor de skal bruges som [[aktivt slam]] dvs. nedbryde endnu mere organisk stof og næringsstoffer. Før vandet er helt renset for fremmede stoffer, der kan skade miljøet og mennesker, skal vandet ledes igennem en ''UV-desinfektion''. Her bliver vandet ledt ind imellem [[UV-metalhalogen]] lamper, der udsender [[ultraviolet lys]], som dræber alle bakterier. Det fjerner samtidigt [[hormon|hormonforstyrrende stoffer]], herunder de østrogenlignende stoffer, som er stærk mistænk for at påvirke fisk. Til slut iltes vandet, inden det sendes ud i naturen. Desuden tages der prøver af vandet, for at se om vandet er rent nok til at lede ud i naturen.<ref>http://www.herningvand.dk/efterklaring {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120111131035/http://www.herningvand.dk/efterklaring |date=11. januar 2012 }}. Hentet [[24. april]] [[2011]].</ref> ==== Rodzoneanlæg ==== Rodzoneanlæg er et lavteknologisk anlæg til rensning af spildevand. Oftest er rodzoneanlægget efterfulgt af et bundfældningsanlæg. I et rodzoneanlæg renses spildevandet ved at sive igennem et vandret anlæg med sand, grus og beplantning som f.eks. [[tagrør]], [[dunhammer]] m.m. Nogle stoffer i vandet bindes til [[sand]] og [[grus]], samtidig med jordens [[mikroorganisme]]r nedbryder en del organisk stof i spildevandet.<ref>http://www.orbicon.dk/Publikationer.589.aspx?recordid589=177. Hentet [[24. april]] [[2011]].</ref> ==== Slambehandling ==== Under renseprocessen udskilles der to forskellige slags slam, det primære slam fra den mekaniske rensning og det biologiske slam. Det biologiske slam genbruges som aktivt slam, mens det primære slam bliver ført over i store rådnetanke, hvor det nedbrydes samtidig med der dannes [[biogas]] ([[metangas]] og [[kuldioxid]]). Det resterende slam fra rådnetankene bliver afvandet i [[centrifuge]]r til det er tørt, hvorefter det brændes. Behandlingen af slammet, inden det bliver genanvendt eller deponeret til [[Aske (mineralsk)|askedepot]], er meget vigtig, da det indeholder en række miljøbelastende stoffer.<ref name=autogeneret1>http://www.lyn-is.dk/Milj%C3%B8/Slambehandling.aspx {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110323233824/http://www.lyn-is.dk/Milj%C3%B8/Slambehandling.aspx |date=23. marts 2011 }}. Hentet [[24. april]] [[2011]].</ref> ==== Energiudnyttelse ==== [[Biogas]]sen, som produceres i rådnetankene, opsamles i en gasbeholder og bruges til at skabe el og varme på renseanlægget. Overskudsvarmen, fra forbrænding af [[slam]], genanvendes ligeledes til opvarmning af rådnetank og [[fjernvarme]] til borgerne i den nærtliggende by.<ref name=autogeneret1 /> == Hæmningsproblematikken == === Indledning === Et renseanlæg er en levende organisme som kræver de rette betingelser for at kunne fungere optimalt. Man kan sige et renseanlæg ville normalt være nemt at drifte hvis ikke den blev belastet forkert. Af hovedårsager til at et renseanlæg kommer ud af balance er: # Uvedkommen vand. (høj hydraulisk belastning, regnvand) # Dårlig drift. (uheld) # Industriel belastning. (negativ) Større renseanlæg kan ved at de har en større [[biomasse]] bedre tåle en hæmning/forgiftning. Det er dog væsentligt nemmere at få et mindre renseanlæg til at fungere igen, i det der jo er en mindre biomasse. Altså er der fordele og ulemper ved begge størrelser. Man bør dog altid køre problemholdigt spildevandvand fra slamsugere mm. til forsyningens største renseanlæg. Overordnet er dette ret simple betragtninger, som er væsentlige at gøre sig når man er i en krisesituation, da man allerede her kan dele udfordringerne op i ovenstående tre områder. '''Uvedkommen vand''' er noget som alle forsyninger har arbejdet med og som vil blive noget man hele tiden skal arbejde sig frem til, skal formindskes og holdes øje med. Ikke mindst fordi man må konstatere at klimaforandringerne især her kan komme som en overraskelse selvom man har gjort rigtig meget for at separere og højvandssikre m.m. First flusch er her den største årsag til en udfordring(hæmning) på renseanlægget, dette er som regel noget enhver forsyning har rigtig godt styr på. Noget man dog har kunnet se i interviews, er at ved nedlæggelsen af renseanlæg kommer der flere og flere lange trykgravitation ledninger, som kan udfordre hæmningen ved ''First flusch'' især hvis man undlader at indbygge et system der kan sikre en form for skylning. '''Dårlig drift''' eller uheld, har mange ansigter. En af de væsentlige udfordringer ved dårlig drift eller uheld er erkendelsen af der er begået fejl og ikke mindst at det ”næsten” altid er en menneskelig fejl. Vores kultur er ikke så god til at være åbne over for det man kan kalde en ”anerkendt” fejlkultur. Her skulle den nye hæmnings-''erfa''gruppe gerne kunne åbne en smule op for at man i det mindste kommer til kunne dele hæmninger uanset om de er opstået ved udefra kommende hændelser eller er opstået ved ”dårlig drift”. Derfor vil flere af vores interviews være anonymiseret '''Industriel belastning''', er heldigvis sjældent noget problem, men ved flere interviews ser man at mistankerne tit bliver ledt hen til de største udledere. Dette er gerne heller ikke uden grund. Man ser også industrielle belastninger der øges lige så langsomt og derved kommer til at blive en overbelastning, som det kan være svært at blive af med, da dette kræver en langsom sagsbehandling i kommune og miljøstyrelsen. Det bedste man kan opnå med store industrier, er at sikre at man får en dialog og et samarbejde omkring rensning. Dette er der flere årsager til. Den vigtigste er først og fremmest at renseanlægget skal kunne overholde sit udleder krav, derudover kan man ved de rigtige betingelser ret ofte vejlede, sådan at meget af den industrielle belastning vil kunne formindskes og gøres til en resurse. (Energi eller forædling) ===Screening af målemetoder === '''Lavteknologiske (eller billige)'''. Der er heldigvis en del lav teknologiske metoder til at opdage en hæmning/forgiftning. Afhængig af hæmning/forgiftning kan metoderne sikkert give os en alarmering af en unormal hændelse, som ''er'' tilgået renseanlægget. Som udgangspunkt kommer alle målemetoder lidt for sent til at kunne afværge en hæmning/forgiftning, men man kan begrænse skaden. Afhængig af placering, kan man øge en hurtig indsats på afværgeforanstaltningerne. F.eks. kan man have en pH-måler siddende ved en industri afløb, hvorved man så har en evt. mulighed for at aflede vandet til en buffertank, eller påbegynde en tidlig indsats på renseanlægget m.m. # PH-måling # Ledningsevne. # Klorid # Ammonium. # Redox. '''Højteknologiske (eller dyrt).''' Det kan værre meget svært for en forsyning at tage stilling til om disse målemetoder er relevante, de er alle også hvad man kan kalde ”nice to have”, 'rart at have'. Hvis man kun meget sjældent oplever en mindre hæmning, og som udgangspunkt ikke rigtig kan gøre andet end at registre at den er der, så vil disse være meget dyrt købte − for en oplysning man ret hurtigt ved en mere langsommelig prøvetagning og efterfølgende analyse kunne få indblik i. # COD-måling # Respiration/toxitet # Hæmnings analysator På målemetoder sker der hele tiden noget nyt inden for området, derfor vil listerne blive opdateret med tiden. Derudover kan nævnes: # DNA-analyse af biomasse. # Biotrips. Disse metoder har hver deres fordele. DNA-analysen kan fortælle hvordan ens biomasse har det og hvad man evt. kan gøre for at få det til at fungere bedre. DNA-analysen er især god hvis man har gamle prøver liggende (opsamler 25 ml hver måned, og fryser ned) den kan herved fortælle hvor man kom fra, hvis man har udfordringer med hæmning/forgiftning. Der vil på landsplan også værre mulighed for at se hvilke renseanlæg der ligner hinanden mest for det tilfælde, at man får brug for pode slam. (hvis man er tilmeldt denne ordning) Der findes også en hurtig analyse af hvor mange bakterier der er i renseanlægget og hvor mange af dem der er levende eller døde. Denne metode har måske værdi hvis man er usikker på om man ”bare” er overbelastet eller at man er hæmmet (forgiftet). Biostrip kan måske og kun for nogle stoffer kunne bruges til opsporing af en evt. hæmning/forgiftning hvis man altså har placeret dem de rigtige steder ude på det kloakledningsnet. === Myndighedens rolle og ansvar=== I [[Miljøstyrelsen]]s vejledning fra 2006 ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg” er fastsat vejledende grænseværdier for nitrifikationshæmning, som kommunerne skal anvende, når der meddeles tilslutningstilladelser til virksomheder med ”komplekst” og potentielt giftigt industrispildevand. Som det fremgår af nævnte vejledning, ”''bør der ved fastsættelse af krav til nitrifikationshæmning generelt maksimalt accepteres et effektniveau på 50 %, mens effekter i intervallet 20-50 % bør udløse undersøgelser, der sigter på at belyse, hvilke forhold der giver anledning til hæmningen. Virksomheden bør naturligvis arbejde mod at opnå et effektniveau under 20 %”.'' I samme vejledning er beskrevet, hvordan der udføres orienterende og videregående undersøgelser af, hvad der er årsag til hæmningen. Endvidere er det også beskrevet, hvilke testmetoder der skal anvendes. Det er kommunerne, som tilladelsesmyndighed for tilslutninger til kloak, der sikrer, at kravene overholdes. Hvis kravene ikke overholdes, er det kommunerne, som i første omgang skal indskærpe overfor virksomhederne, at kravene skal overholdes. Hvis ikke virksomhederne efterkommer indskærpelsen, kan kommunen politianmelde virksomheden. Kommunen har også mulighed for at meddele forbud mod den aktivitet, som er årsag til nitrifikationshæmningen (f.eks. spildevandsudledningen). I tilfælde, hvor hæmningen stammer fra en virksomhed, der ikke har en tilslutningstilladelse med krav til nitrifikationshæmning, har kommunen mulighed for jf. miljøbeskyttelseslovens § 30 at meddele et påbud om revision af tilslutningstilladelsen. I revisionen kan kommunen stille nye relevante udledningskrav, herunder vedr. hæmning. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan kommunen også her politianmelde virksomheden og/eller meddele forbud mod aktiviteten, som er årsag til nitrifikationshæmningen. Kommunen kan også anmode adressaten for påbuddet/tilslutningstilladelsen om oplysninger til vurdering af spildevandsforholdene efter miljøbeskyttelseslovens § 72, herunder påbyde virksomheden for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger med henblik på at klarlægge årsagen til eller virkningen af en konkret forurening. Selvhjælpshandling er også en mulighed for tilsynsmyndighedens gennemførelse af påbudte foranstaltninger for den ansvarliges regning efter udløbet af en fastsat frist. Myndigheden kan ligeledes foretage afværgende eller forebyggende foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser for den ansvarliges regning uden forudgående påbud. Hvis hæmningen giver anledning til procesudfordringer og f.eks. slamflugt til vandområdet, skal Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed kontaktes. Det er endvidere en god idé at kontakte kommunen og orientere dem udfordringerne. Kommunens håndhævelsesmuligheder er beskrevet i ”Vejledning om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven” - Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 2005. ===Slamsuger modtagelsen=== Slam afleveret i modtagebrønden på renseanlæg, er for de fleste forsyningeren tillidssag mellem forsyningerne og slamtransportørerne. Det fungerer uden problemer i langt de fleste tilfælde. Heldigvis, da langt hovedparten af alle slamtransportører, -sugere er seriøse firmaer, for hvem tillid til, at de udfører deres arbejde omhyggeligt, og at de leverer de ydelser deres kunder forventer er alt afgørende, da det udførte arbejde er svært at kontrollere for kunderne. Når der så opstår tvivlstillælder, kan det være svært at udrede ansvarsfordelingen, hvis ikke der findes nogle beskrevne regler for området. Derfor vil det for alle parter være hensigtsmæssigt, at få udfærdiget en vedtægt for aflevering af spildevand i modtagebrønden på renseanlægget. Vedtægten bør omfatte alle de praktiske ting så som hvornår man må komme, hvordan skal afleveringen registreres, skal der ske indvejning, rengøring efter aflevering osv. Vedtægten skal som udgangspunkt omfatte en almindelig aflevering af spildevand. Det er spildevand svarende til almindelig husspildevand. Det kan være fra forstoppelser, septiktanke, samletanke og andre opgaver, der kun indeholder hvad der svarer til almindelig husspildevand, der kan afleveres i modtagebrønden. Alt andet spildevand fra virksomheder skal der tages stilling til, inden det må afleveres. Evt. skal der udtages prøve til analyse, og ud fra resultatet kan spildevandet så afleveres. Ligeledes skal faste stoffer altid tilbageholdes i slamsugeren, både mineralske og organiske.Disse stoffer skal transportøren selv afvande og bortskaffe som affald efter de til en hver tids gældende regler. Og hvis disse retningslinjer ikke overholdes, skal der være passende økonomiske sanktionsmuligheder. Det er vigtigt at størrelsen på sanktionsbeløbet afspejler de omkostninger der er ved at håndtere problemspildevandet, således at det ikke skal kunne betale sig at omgå bestemmelserne i vedtægten. Med udgangspunkt i de industrier, der er i oplandet til de enkelte forsyninger, kan de kendte problemafleveringer beskrives, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang et tilbagevendende problem opstår. Er slamsugeroperatøren i tvivl, skal han altid kontakte personalet på renseanlægget inden det afleveres i modtagebrønden. Vedtægten og sanktionsbestemmelserne skal godkendes af Kommunalbestyrelsen inden de sættes i værk. ===Eksempler på beredskabsplan/actions Card=== '''Hæmnings beredskab'''. I et hvert beredskab er det første man altid skal gøre er at forsøge at standse ulykken, den er derfor vigtig at have med i sit beredskabsprogram. Hvordan standser man en hæmning? Hvis man ved hvor den stammer fra skal man afværge, så tæt på kilden som muligt. Hvor meget af biomassen har så taget skade, og har man et ”sæt op” til at få i gang sat anlægget igen. 1. Stands ulykken. (så tæt på kilden som muligt) 2. Sikre arbejdsmiljø, ved udførelse af opgaven. (er det giftigt og i hvilken omfang) 3. Igangsætter en nød processtyring for opstart. (evt. efter drøftelse med en taskforce/rådgivere mm) 4. Kontakte myndigheder. (se Roadmap for myndighed behandling) Dette er en meget simpel beredskabsplan, og kan selvfølgelig variere i forhold til forurenings grader til Renseanlæg og omkringliggende miljø. {| |- |[[Fil:Fasestyring aktioncard.png|thumb|left|upright=1.15|'''''Eksempel på nødstyring til opstart efter en hæmning''''']] |[[Fil:Rutediagram.png|thumb|left|upright=1.15|'''''Et eksempel på en handleplan(rutediagram) ved for ammonium i afløbet på et renseanlæg.''''']] |} {{-}} ==Referencer== {{Reflist|2}} == Se også == * [[Forurening]] * [[Affald]] * [[Vand]] * [[Mariagerfjord Rensningsanlæg]] ==Eksterne henvisninger== * [[Fil:Wiktionary-logo.svg|12px|link=]] Se [[Wiktionary]]s definition på ordet [[:da:wikt:rensningsanlæg|'''''rensningsanlæg''''']] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tekniske anlæg]] [[Kategori:Spildevand]] [[Kategori:Miljøteknologi]] 7h73pwjsr1psh0psvv5tukv93vk7lfj 0 66523 12274461 11864804 2026-05-07T17:17:11Z Hjart 190510 sprogret + wikilinks mm 12274461 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bydel |større by = Randers |bydel som overskrift = Romalt |kommune = [[Randers Kommune]] |adminenhedtype1 = |adminenhed1 = |adminenhedtype2 = Region |adminenhed2 = [[Region Midtjylland]] |adminenhedtype3 = Kommune |adminenhed3 = [[Randers Kommune]] |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|730-00730}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyggertal bydel = |indbyggertal år2 = |sogn = Kristrup Sogn |region = Midtjylland <!-- Billede --> |billede = RomaltAktivitetshal.jpg |billedbredde = |billedtekst = Romalt Aktivitetshal |mindrebillede1 = RomaltFriskole.jpg |mindrebillede2 = Kristrup-ydre2.jpg | mindrebillede1tekst = Romalt Friskole | mindrebillede2tekst = Kristrup Kirke }} '''Romalt''' er en [[bydel]] 6 km sydøst for centrum af [[Randers]] og 4 km vest for [[Assentoft]]. Romalt hører til [[Kristrup Sogn]]. Bydelen ligger i Romalt Bakker. Neden for bakkerne strækker Romalt Enge sig ud mod [[Randers Fjord]]. I den gamle [[landsby]] Neder Romalt hedder [[grundejerforening]]en Neder Romalt Bylaug. [[Parcelhus]]kvarteret Over Romalt består af Grundejerforeningen Romalt, der blev udstykket i [[1978]] og omfatter de veje, der slutter på "-minde", og Grundejerforeningen Christianelund, der blev udstykket senere og omfatter de veje, der slutter på "-lunden". Der er ca. 900 [[husstand]]e i bydelen. == Faciliteter == Romalt har haft [[forsamlingshus]] siden [[1898]]. I [[2004]] opførte man Romalt Aktivitetshal, der også rummede et nyt Kultur- og Forsamlingshus, og det gamle forsamlingshus blev til privat bolig. Trods parcelhusboomet i [[1970'erne]] er der ikke opført [[folkeskole]] i Romalt, så børnene går på Kristrup Skole i [[Kristrup]]. Midt i Romalt startede Romalt Friskole i august [[2012]]. Den kom i nye lokaler ved hallen i [[2014]]. Friskolen har 0.-9. klassetrin og kun én klasse pr. årgang med højest 24 elever. Skolen havde et elevtal på 220 i skoleåret 2019/2020. Der er ikke [[SFO]], men IFO (Idræts Fritidsordning), der udnytter hallen og naturen omkring Romalt.<ref>[http://www.romaltfriskole.dk/ Romalt Friskole]</ref> Romalt IF tilbyder [[fodbold]], [[håndbold]] og [[badminton]]. Idrætsforeningen er også med til at arrangere [[svømning]] på Tirsdalens Skole. Desuden er der [[fitness]]forening og aktivitetsklub for de ældre. Bydelen har 5 butikker, [[supermarked]], to [[frisør]]er og et [[pizzeria]]. == Historie == På kort over [[Randers Amt]] fra [[1829]] står Romalt noteret som Romholt<ref>[http://www.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object68802/da/ Kort over Randers Amt - Digitale samlinger<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Navnet kommer af ''rom'', der menes at betyde det samme som "rum" eller "rydning", og -''holt'',-''(h)alt,'' der referer til "Skov, krat, bebyggelse ved lille skov".<ref>{{Cite DSD|-holt|forfatter=John Kousgård Sørensen|hentet=2026-05-07}}</ref><ref>{{Cite book|title=[[Randers Købstads Historie 1.]]|last=Spreckelsen|first=Povl v.|publisher=[[J. M. Elmenhoff & Søns Bogtrykkeri, Randers]]|year=1952}}</ref> 6. oktober [[1877]] brændte 13 gårde og 22 huse i Romalt.{{Kilde mangler|dato=maj 2026}} I [[1901]] beskrives Romalt således: "''Romalt (Over- og Neder R.) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og andelsmejeri.''" Målebordsbladet fra [[1800-tallet]] viser desuden [[smedie]] og det fra [[1900-tallet]] viser to [[fattighus]]e. Romalt har haft landingssted ved Randers Fjord, men efter at fjorden blev [[kanal]]iseret og inddæmmet, er der på stedet kun en næsten lukket vig, som spøgefuldt kaldes Romalt Krigshavn. Ved [[folketingsvalg]]et 18.06.2015 var der 2.457 stemmeberettigede i Romalt, de 2.235 afgav stemme. === Jernbanen === [[Randers-Ryomgård-banen]] ([[1876]]-[[1971]]) gik forbi Romalt nede i engene. I en periode havde Romalt et [[trinbræt]] der hvor banen krydser Revlsbjergvej. Skinnerne ligger endnu på strækningen neden for Romalt. Fra [[Allingåbro]] kan man køre med [[skinnecykler]] på den 16 km lange strækning til Ørneborgvej i Kristrup. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == {{commonscat|Romalt}} * [http://www.romalt.nu/forside.html Romalt.nu] – drevet af Grundejerforeningen Romalt og Romalt Kultur- og Forsamlingshus * {{Runeberg.org|trap|3-4|0969.html Kristrup Sogn}}, s. 923 f. * {{cite SDFI|publisher=Geodatastyrelsen|titel=Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971}} {{Områder i Randers Kommune}} {{coord|56|26|56|N|10|5|34|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Bydele i Randers]] o1byo30v6lhvmyetpxap1nosj7c8nl3 0 66976 12274297 12191776 2026-05-07T13:03:07Z Jhertel 1209 /* Særpostnumre (< 1000) */ Sproglig korrektur. 12274297 wikitext text/x-wiki {{uencyklopædisk}} {{kilder|dato=februar 2016}} {{visgeolinks}} [[Fil:2 digit postcode danmark.png|thumb|400px|Kort over de første to cifre i postnumrene. Kortet viser ikke Bornholm og Grønland.]] Denne artikel er en liste over '''postnumre''' i [[Danmark]] (1000-3799 og 4000-9990). Wikipedia har også en liste over [[grønlandske postnumre]] og [[færøske postnumre]]. Postnumre blev indført i Danmark i 1967. Trafikstyrelsen er ansvarlig for danske postnumre.<ref>https://danmarksadresser.dk/om-adresser/postnumre</ref> For en generel beskrivelse, se [[postnummer]]. == Særpostnumre (< 1000) == * 0555 - Data Scanning A/S' læs-ind-service. Postnummeret oprettet [[1. februar]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 0704 - Københavns Pakkecenter * 0705 - Taulov Pakkecenter * 0706 - Tidligere Vestjyllands Brev & Pakkecenter (postnr. midlertidigt undgået) * 0707 - Kolding Pakkecenter * 0708 - TAR (tidligere Østjyllands Pakkecenter) nuv. Postnord Terminal Aarhus * 0709 - THR nuv. Postnord Terminal Herning * 0710 - TAB (tidligere Nordjyllands Brev & Pakkecenter) nu Postnord Terminal Aalborg * 0712 - TKJ Postnord Terminal Køge * 0800 - [[Høje Taastrup]]: [[Girokort]]-systemet (nu [[Danske Bank]]) * 0801 - Tidligere posthuset ''København 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs>{{cite web | url = http://www.dphs.dk/bibliotek/sorteringkodeliste.pdf | title = Sorteringskoden | access-date = 2011-03-14 | format = PDF | publisher = Dansk Posthistorisk Selskab | archive-date = 13. februar 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150213181658/http://www.dphs.dk/bibliotek/sorteringkodeliste.pdf |url-status=dead }}</ref>. * 0802 - Tidligere posthuset ''København 2''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0803 - Tidligere posthuset ''København 3''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0804 - Tidligere posthuset ''København 4''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0805 - Tidligere posthuset ''København 5''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0806 - H.C. Ørstedsvej Posthus (i postdistrikt 1879 Frederiksberg C) * 0807 - Tidligere posthuset ''København 7''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0808 - Strandboulevarden Postbutik (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0809 - Nyboder Posthus (i postdistrikt 1302 København K) * 0810 - Tidligere posthuset ''København 10''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0811 - Tidligere posthuset ''København 11''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0812 - Islands Brygge Posthus (i postdistrikt 2300 København S) * 0813 - Tidligere posthuset ''København 13''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0814 - Tidligere posthuset ''København 14''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0815 - Vesterport Posthus (i postdistrikt 1620 København V) * 0816 - Tidligere posthuset ''København 16''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0817 - Tidligere posthuset ''København 17''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0818 - Borups Alle Postbutik (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 0819 - Christianshavn Posthus (i postdistrikt 1415 København K) * 0820 - Tidligere posthuset ''København 20''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0821 - Hovedbanegården Posthus (i postdistrikt 1570 København V) * 0822 - Tidligere posthuset ''København 22''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0823 - Tidligere posthuset ''København 23''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0824 - Tidligere posthuset ''København 24''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0825 - Tidligere posthuset ''København 25''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0826 - Bispebjerg Afhentningssted (i postdistrikt 2400 København Nv) * 0827 - Tingsted Posthus (i postdistrikt 2500 Valby) * 0828 - Tidligere posthuset ''København 28''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0829 - Christiansmindevej Posthus (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0830 - Søerne Posthus (i postdistrikt 2200 København N) * 0831 - Studsgaardsgade Posthus (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0832 - Tidligere posthuset ''København 32''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0833 - Tidligere posthuset ''København 33''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0834 - Tidligere posthuset ''København 34''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0835 - Grøndal Afhentningssted (i postdistrikt 2720 Vanløse) * 0836 - Tidligere posthuset ''København 36''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0837 - Tidligere posthuset ''København 37''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0838 - Tidligere posthuset ''København 38''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0839 - Tidligere posthuset ''København 39''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0840 - Tidligere posthuset ''København 40''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0841 - Tidligere posthuset ''København 41''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0842 - Tidligere posthuset ''København 42''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0843 - Tidligere posthuset ''København 43''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0844 - Tidligere posthuset ''København 44''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0845 - Vangede Afhentningssted (i postdistrikt 2820 Gentofte) * 0846 - Tidligere posthuset ''København 46''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0847 - Brøndbyøster Afhentningssted (i postdistrikt 2605 Brøndby) * 0848 - Frugthaven Postbutikker (i postdistrikt 2500 Valby) * 0849 - Tidligere posthuset ''København 49''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0850 - Tidligere posthuset ''København 50''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0851 - Tidligere posthuset ''København 51''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0852 - Friheden Posthus (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 0877 - [[København]] C: [[Aller Press]] * 0892 - Ufrankerede svarforsendelser: Sjælland USF P * 0893 - Ufrankerede svarforsendelser: Sjælland USF B * 0897 - eBrevsprækken<ref name=PostDK_090730>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_0709.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer 30. juli 2009]</ref> * 0899 - Kommuneservice. Postnummeret oprettet [[1. januar]] [[2007]]<ref name=PostDK_07>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/eposthuset/postservices/oevrige_aendringer_2007.htm Øvrige ændringer i 2007]</ref> * 0900 - København C: [[Københavns Postcenter]] + erhvervskunder * 0910 - København C: Ufrankerede svarforsendelser * 0917 - Københavns Pakkecenter (returpakker) * 0918 - Københavns Pakke BRC (returpakker) * 0919 - Returprint BRC (specielt postnummer til returnering af [[toner|printerpatroner]] og returvarer til udlandet, f.eks. amazon.de) * 0960 - Internationalt Postcenter, Kastrup Lufthavn * 0963 - Internationalt Postcenter, Indgående Toldforsendelser * 0970 - Tidligere Københavns Toldpostkontor. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0980 - Tidligere [[Københavns Lufthavn]] Postkontor. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 0999 - København C: [[DR-Byen]]. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2006]]<ref name=PostDK_siden2000>[http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/eposthuset/postservices/aendringer_postnumre_1.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/ekom_open_menu.xml&lang=dk Post Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. == Sjælland (1000-4999) == === Byen København og Københavns omegn samt dele af Nordsjælland og Østsjælland (1000-2999) === * 1000 - København K ([[København]] postkontor) * 1001-1074 - København K (postdistrikt Indre By) * 1092 - København K: [[Danske Bank|Danske Bank A/S]] * 1093 - København K: [[Danmarks Nationalbank]] * 1094 - København K: Tidligere [[Unibank]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2004]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1095 - København K: [[Magasin du Nord]] * 1097 - København K: Tidligere [[DFDS]] og [[Hafnia Forsikring|Hafnia]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2004]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1098 - København K: [[A.P. Møller-Mærsk|A.P. Møller]] * 1100-1131 - København K * 1140 - København K: [[Dagbladet Børsen]] * 1145 - København K: Tidligere [[Gutenberghusbladene]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1146 - København K: Tidligere [[American Express]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1147 - København K: [[Berlingske Tidende]] * 1148 - København K: [[Gutenberghus]] * 1149 - København K: Tidligere [[Københavns Energi]]. Postnummeret nedlagt [[7. september]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1150-1221 - København K * 1240 - København K: [[Christiansborg]] * 1248 - København K: Tidligere [[Kgl. Brand]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1249 - København K: Tidligere [[Unibank]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1250-1270 - København K * 1271 - København K: [[J. Lauritzen|J. Lauritzen A/S]] * 1300-1309 - København K * 1310 - København K: Fredericiagade * 1311 - København K: Fredericiagade (nedlagt, tidligere anvendt til Fredericiagade i [[Nyboder]] under [[Nyboder#S.C3.A6rstatus frem til 1970|Holmens admiral]]) * 1312 - København K: Gammelvagt (tidl. Nyboders vagt) * 1313-1329 - København K: Nyboder * 1347 - København K: Tidligere [[Codan]] Bank. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1349 - København K: Tidligere [[DSB]]. Postnummeret nedlagt [[1. april]] [[2014]]. * 1350-1389 - København K * 1390 - København K: Tidligere [[BG Bank]]. Postnummeret nedlagt [[18. oktober]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/ePosthuset/Postservices/Aendringer_postnummersystemet_01102007.htm Ændringer i postnummersystemet gældende fra den 1. oktober 2007]</ref> * 1391-1398 - København K * 1399 - København K: Tidligere [[Københavns Kommunehospital]]. Postnummeret nedlagt [[6. december]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1400-1441 - København K * 1448 - København K: [[Udenrigsministeriet]] * 1450-1473 - København K * 1500 - København V ([[Vesterbro (København)|Vesterbro]] postkontor) * 1501-1510 - København V (postdistrikt Vesterbro) * 1527 - København Erhvervsposthus * 1529 - Platan Posthus (i postdistrikt 1800 Frederiksberg C) * 1532-1533 - København V: Internationalt Postcenter * 1541 - Vesterbrogade Postbutik (i postdistrikt 1620 København V) * 1550-1564 - København V * 1566 - København V: [[Post Danmark|Post Danmark A/S]] * 1567-1577 - København V * 1583 - København V: Tidligere [[Nye Danske Lloyd]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1590 - København V: Tidligere [[Realkredit Danmark]]. Postnummeret nedlagt [[6. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1592-1594 - København V: [[Københavns Rådhus]] * 1595 - København V: Tidligere [[A-pressen]]. Postnummeret nedlagt [[18. november]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1596-1599 - København V: [[Københavns Rådhus]] * 1600-1624 - København V * 1630 - København V: [[Tivoli]] * 1631-1635 - København V * 1639 - København V: Tidligere [[Københavns Skatteforvaltning]]. Postnummeret nedlagt [[6. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1640 - København V: Tidligere [[Folkeregister|Københavns Folkeregister]]. Postnummeret nedlagt [[1. april]] [[2014]]. * 1648 - København V: Tidligere [[Kosangas]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1650-1782 - København V * 1681 - Matthæusgade Afhentningssted (i postdistrikt 1666 København V) * 1748 - Tidligere København V. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]]<ref name=PostDK_1011>{{cite web | url = http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_nov10.pdf | title = Post Danmark, Produktion og Transport, november 2010 | access-date = 2011-11-16 | format = PDF | publisher = Post Danmark}}</ref>. * 1778 - Tidligere København V. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]]<ref name=PostDK_1011/>. * 1780 - København V: Falck Redningskorps, Polititorvet * 1783 - København V: Tidligere [[Automagneto]]. Postnummeret nedlagt [[18. november]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1784 - København V: Tidligere [[Forlagsgruppen]]. Postnummeret nedlagt [[1. november]] [[2010]]<ref name=PostDK_1011/>. * 1785 - København V: [[Politiken]] og [[Ekstrabladet]] * 1786 - København V: [[Unibank]] * 1787 - København V: [[Dansk Industri]] * 1788 - København V: Tidligere [[Star Tour]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1789 - København V: Tidligere [[Star Tour]]. Postnummeret nedlagt [[1. juni]] [[2011]]<ref name=PostDK_110601>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_maj11.pdf Post Danmark, Produktion og Transport, maj 2011]</ref> * 1790 - København V * 1795 - København V: Tidligere Bogklubforlag. Postnummeret nedlagt [[1. november]] [[2010]]<ref name=PostDK_1011/>. * 1799 - København V: [[Carlsberg]] * 1800-1998 - Frederiksberg C * 1999 - Frederiksberg C: Tidligere [[Danmarks Radio]]. Postnummeret nedlagt [[oktober]] [[2009]]<ref name=PostDK_0910>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_okt09.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer oktober 2009]</ref> * 2000 - [[Frederiksberg]] * 2001 - Domus Vista Postbutik (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2002 - Frederiksberg Posthus (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2003 - Falkoner Posthus (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2006 - Flintholm Afhentningssted (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2100 - København Ø (postdistrikt [[Østerbro (København)|Østerbro]]) * 2103 - Østerfælled Postbutik (i postdistrikt 2100 København Ø) * 2150 - [[Nordhavnen|Nordhavn]] (oprettet 1. juni 2013<ref>[http://www.postdanmark.dk/da/Documents/Postnumre/andringer-juni-2013.pdf Post Danmark: Københavns Nordhavn får fra den 1. juni 2013 et nyt selvstændigt postnummer, nemlig 2150 Nordhavn]</ref> * 2200 - København N (postdistrikt [[Nørrebro (København)|Nørrebro]]) * 2201 - Hamletsgade Postbutikker med Western Union (i postdistrikt 2200 København N) * 2300 - København S (postdistrikt [[Sønderbro]]. [[Islands Brygge]], [[Amagerbro]], [[Sundbyerne]] , [[Ørestad]]) * 2301 - Bella Center Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2305 - Amager Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2306 - Vermlandsgade Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2307 - Sundby Amager Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2310 - Sønderbro Posthus (i postdistrikt 2300 København S) * 2400 - København NV (postdistrikt [[Nordvestkvarteret|Nordvest]]) * 2402 - Tomsgårdsvej Afhentningssted (i postdistrikt 2400 København NV) * 2412 - [[Julemanden]] (se [[#Postnumre i Grønland (3900-3999)|Postnumre i Grønland]]) * 2450 - København SV (postdistrikt København SV) * 2500 - [[Valby]] * 2503 - Søndre Fasanvej Postbutik (i postdistrikt 2500 Valby) * 2600 - [[Glostrup]] * 2601 - Hvissinge Afhentningssted (i postdistrikt 2600 Glostrup) * 2604 - Vallensbæk Postbutik (i postdistrikt 2665 Vallensbæk Strand) * 2605 - [[Brøndby Kommune|Brøndby]] * 2610 - [[Rødovre]] * 2612 - Islev Postbutik (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2613 - Rødovre Posthus (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2614 - Glostrup Posthus (i postdistrikt 2600 Glostrup) * 2615 - Stationscenter Afhentningssted (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2620 - [[Albertslund]] * 2622 - Albertslund Posthus (i postdistrikt 2620 Albertslund) * 2625 - [[Vallensbæk]] * 2629 - Ishøj Posthus (i postdistrikt 2635 Ishøj) * 2630 - [[Taastrup]] * 2631 - Blåkilde Postbutik (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2632 - City 2 Afhentningssted (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2633 - Returpost, Taastrup<ref name=PostDK_07/> * 2634 - Sengeløse Postbutik (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2635 - [[Ishøj]] * 2639 - Taastrup Posthus (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2640 - [[Hedehusene]] * 2641 - Hedehusene Postbutik * 2643 - Hedehusene Posthus (i postdistrikt 2640 Hedehusene) * 2650 - [[Hvidovre]] * 2651 - Avedøre Postbutik (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2652 - Hvidovre Posthus (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2653 - Butikstorvet Postbutik (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2654 - Pakkeboksen på Hvidovrevej 272 i Hvidovre {{coord|55|38|38.66|N|12|28|41.07|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Hvidovrevej, Hvidovre}} * 2660 - [[Brøndby]] * 2661 - Brøndby Strand Postbutik (i postdistrikt 2660 Brøndby Strand) * 2665 - [[Vallensbæk Strand]] * 2670 - [[Greve Strand|Greve]] * 2671 - Greve Landsby Afhentningssted (i postdistrikt 2670 Greve) * 2672 - Posthus (i postdistrikt 2670 Greve) * 2675 - Greve Center Posthus (i postdistrikt 2670 Greve) * 2680 - [[Solrød Strand]] * 2681 - Solrød Postbutik * 2690 - [[Karlslunde]] * 2700 - [[Brønshøj]] * 2701 - Brønshøj Postbutik * 2702 - Husum Postbutik (i postdistrikt 2700 Brønshøj) * 2703 - Tingbjerg Postbutik (i postdistrikt 2700 Brønshøj) * 2720 - [[Vanløse]] * 2722 - Jernbane Allé Postbutik * 2730 - [[Herlev]] * 2734 - Persillehaven Afhentningssted (i postdistrikt 2730 Herlev) * 2735 - Mørkhøj Postbutik (i postdistrikt 2860 Søborg) * 2738 - Herlev Postbutik * 2740 - [[Skovlunde]] * 2750 - [[Ballerup]] * 2752 - Ganløse Postbutik (i postdistrikt 3660 Stenløse) * 2753 - Grantoften Postbutik (i postdistrikt 2750 Ballerup) * 2757 - Smørum Posthus (i postdistrikt 2765 Smørum) * 2760 - [[Måløv]] * 2761 - Måløv Postbutik (i postdistrikt 2760 Måløv) * 2765 - [[Smørum]] * 2770 - [[Kastrup (Amager)|Kastrup]] * 2771 - Vestamager Postbutik (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2772 - Tårnby Postbutik (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2774 - Pakkedistribution København (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2775 - Kastrup Posthus (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2776 - Pakkeboks i Skottegårdens butikscenter (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2790 - Dragør Posthus (i postdistrikt 2791 Dragør) * 2791 - [[Dragør]] * 2792 - Tidligere [[Store Magleby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 2800 - [[Kongens Lyngby]] * 2802 - Brede Postbutik (i postdistrikt 2800 Kongens Lyngby) * 2806 - Sorgenfrigårdsvej Afhentningssted (i postdistrikt 2800 Kongens Lyngby) * 2807 - Tidligere postbutikken på [[DTU]]. Postnummeret nedlagt i sidste halvdel af 1990'erne. * 2820 - [[Gentofte]] * 2821 - Gentofte Postbutik (i postdistrikt 2820 Gentofte) * 2830 - [[Virum]] * 2831 - Sorgenfri Afhentningssted (i postdistrikt 2830 Virum) * 2840 - [[Holte]] * 2841 - Holte Postbutik (i postdistrikt 2840 Holte). * 2850 - [[Nærum]] * 2860 - [[Søborg]] * 2862 - Høje Gladsaxe Afhentningssted (i postdistrikt 2860 Søborg) * 2870 - [[Dyssegård]] * 2880 - [[Bagsværd]] * 2881 - Værebro Afhentningssted (i postdistrikt 2880 Bagsværd) * 2882 - Bagsværd Postbutik (i postdistrikt 2880 Bagsværd) * 2890 - Hareskov Afhentningssted (i postdistrikt 3500 Værløse) (tidligere Hareskov<ref name=Note_2890>{{cite web | url = http://www.hareskovhistorie.dk/main.php?g2_itemId=40106 | title = Nekrolog over et postnummer | date = 1996-02-13 | access-date = 2012-10-04 | format = JPG | publisher = Post Danmark}}</ref>). * 2900 - [[Hellerup]] * 2920 - [[Charlottenlund]] * 2923 - Charlottenlund Posthus (i postdistrikt 2920 Charlottenlund) * 2930 - [[Klampenborg]] * 2941 - Tidligere [[Springforbi]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 2942 - [[Skodsborg]] * 2950 - [[Vedbæk]] * 2951 - Trørød Postbutik (i postdistrikt 2950 Vedbæk) * 2960 - [[Rungsted]] * 2970 - [[Hørsholm]] * 2973 - Hørsholm Postbutik (i postdistrikt 2970 Hørsholm) * 2980 - [[Kokkedal]] * 2990 - [[Nivå]] * 2991 - Nivå Postbutik (i postdistrikt 2990 Nivå) === Nordsjælland (3000-3699) === * 3000 - [[Helsingør]] * 3002 - Prøvestenen Posthus (i postdistrikt 3000 Helsingør) * 3003 - Stjernegade Postbutik (i postdistrikt 3000 Helsingør) * 3007 - Prøvestenen Postbutik * 3050 - [[Humlebæk]] * 3051 - Humlebæk Posthus (i postdistrikt 3050 Humlebæk) * 3060 - [[Espergærde]] * 3061 - Espergærde Posthus (i postdistrikt 3060 Espergærde) * 3070 - [[Snekkersten]] * 3080 - [[Tikøb]] * 3100 - [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]]. Tidligere [[Humlebæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 3101 - Hornbæk Postbutik (i postdistrikt 3100 Hornbæk) * 3110 - Tidligere [[Firhøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3120 - [[Dronningmølle]] * 3130 - Tidligere [[Saunte]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3140 - [[Ålsgårde]] * 3150 - [[Hellebæk]] * 3200 - [[Helsinge]] * 3201 - Helsinge Postbutikker (i postdistrikt 3200 Helsinge) * 3210 - [[Vejby (Gribskov Kommune)|Vejby]] * 3211 - Vejby Afhentningssted (i postdistrikt 3210 Vejby) * 3220 - [[Tisvildeleje]] * 3230 - [[Græsted]] * 3232 - Græsted Postbutik (i postdistrikt 3230 Græsted) * 3240 - Tidligere [[Esrum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3250 - [[Gilleleje]] * 3251 - Gilleleje Postbutikker (i postdistrikt 3250 Gilleleje) * 3300 - [[Frederiksværk]] * 3301 - Frederiksværk Postbutikker (i postdistrikt 3300 Frederiksværk) * 3310 - [[Ølsted (Nordsjælland)|Ølsted]] * 3320 - [[Skævinge]] * 3330 - [[Gørløse]] * 3340 - Tidligere [[Brødeskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3350 - Tidligere [[Harløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3360 - [[Liseleje]] * 3370 - [[Melby (Halsnæs Kommune)|Melby]] * 3380 - Tidligere [[Dyssekilde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3390 - [[Hundested]] * 3391 - Hundested Postbutikker (i postdistrikt 3390 Hundested) * 3400 - [[Hillerød]] * 3403 - Fredskovhellet Postbutik (i postdistrikt 3400 Hillerød) * 3450 - [[Lillerød|Allerød]] * 3451 - Allerød Posthus (i postdistrikt 3450 Allerød) * 3460 - [[Birkerød]] * 3471 - Tidligere [[Høvelte]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3472 - Tidligere [[Sandholmlejren]]. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3480 - [[Fredensborg]] * 3481 - Fredensborg Postbutik (i postdistrikt 3480 Fredensborg) * 3490 - [[Kvistgård]] * 3500 - [[Værløse]] * 3501 - Værløse Postbutik (i postdistrikt 3500 Værløse) * 3510 - Tidligere [[Flyvestation Værløse]]. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3520 - [[Farum]] * 3521 - Farum Postbutik (i postdistrikt 3520 Farum) * 3530 - Tidligere [[Farum Kaserne]]. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3540 - [[Lynge-Uggeløse|Lynge]] * 3550 - [[Slangerup]] * 3551 - Uvelse Afhentningssted (i postdistrikt 3550 Slangerup) * 3552 - Slangerup Posthus (i postdistrikt 3550 Slangerup) * 3553 - Slangerup Postbutik * 3600 - [[Frederikssund]] * 3630 - [[Jægerspris]] * 3631 - Jægerspris Postbutik (i postdistrikt 3630 Jægerspris) * 3640 - Tidligere [[Krogstrup (Krogstrup Sogn)|Krogstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3650 - [[Ølstykke Stationsby]] * 3660 - [[Stenløse]] * 3661 - Stenløse Postbutik (i postdistrikt 3660 Stenløse) * 3670 - [[Veksø]] Sjælland === Bornholm (3700-3799) === * 3700 - [[Rønne]] * 3711 - Tidligere [[Kølleregård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3712 - Tidligere [[Lobbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3713 - Pedersker Postbutik (i postdistrikt 3720 Aakirkeby) * 3714 - Tidligere [[Bodilsker]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3720 - [[Aakirkeby]] * 3721 - Aakirkeby Postbutik (i postdistrikt 3720 Aakirkeby) * 3730 - [[Nexø]] * 3731 - Snogebæk Postbutik (i postdistrikt 3730 Nexø) * 3732 - Nexø Postbutik (i postdistrikt 3730 Nexø) * 3740 - [[Svaneke]] * 3750 - Tidligere [[Gudhjem]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3751 - [[Østermarie]] * 3752 - Østerlars Postbutik (i postdistrikt 3760 Gudhjem) * 3760 - [[Gudhjem]] * 3761 - Christiansø Posthus uden BILLETnet (i postdistrikt 3760 Gudhjem) * 3770 - [[Allinge]] * 3771 - Allinge Postbutik (i postdistrikt 3770 Allinge) * 3781 - Nyker Postbutik (i postdistrikt 3700 Rønne) * 3782 - [[Klemensker]] * 3783 - Tidligere [[Rø (Bornholm)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3784 - Tejn Postbutik (i postdistrikt 3770 Allinge) * 3785 - Tidligere [[Sandvig (Allinge-Sandvig Sogn)|Sandvig]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 3790 - [[Hasle (Bornholm)|Hasle]] === Tidligere postnumre i Færøerne (3800-3899) === {{se også|Færøske postnumre}} * 3800 - Nedlagt, tidligere [[Tórshavn]] * 3811 - Nedlagt, tidligere Posthuse på [[Sandoy]] pr. Tórshavn * 3812 - Nedlagt, tidligere Posthuse på [[Vágar]] pr. Tórshavn * 3813 - Nedlagt, tidligere [[Fuglafjørdur]] pr. Tórshavn * 3815 - Nedlagt, tidligere Leirvík * 3820 - Nedlagt, tidligere [[Skopun]] * 3821 - Nedlagt, tidligere [[Sandur]] * 3822 - Nedlagt, tidligere [[Skálavík]] * 3823 - Nedlagt, tidligere [[Dalur]] * 3826 - Nedlagt, tidligere [[Skúvoy]] * 3827 - Nedlagt, tidligere [[Nólsoy]] * 3828 - Nedlagt, tidligere [[Hestur]] * 3829 - Nedlagt, tidligere [[Koltur]] * 3830 - Nedlagt, tidligere [[Ljósá]] * 3831 - Nedlagt, tidligere [[Elduvik]] * 3832 - Nedlagt, tidligere [[Funningur]] * 3833 - Nedlagt, tidligere [[Gjógv]] * 3834 - Nedlagt, tidligere [[Eiði]] * 3835 - Nedlagt, tidligere [[Hvalvik]] * 3836 - Nedlagt, tidligere [[Hósvík]] * 3837 - Nedlagt, tidligere [[Haldarsvik]] * 3840 - Nedlagt, tidligere [[Fuglafjørdur]] * 3842 - Nedlagt, tidligere [[Leirvik]] * 3843 - Nedlagt, tidligere [[Gøta]] * 3845 - Nedlagt, tidligere [[Skálafjørður]] * 3846 - Nedlagt, tidligere [[Kolbanargjógv]] * 3847 - Nedlagt, tidligere [[Morskranes]] * 3850 - Nedlagt, tidligere [[Saltangará]] * 3854 - Nedlagt, tidligere [[Rituvík]] * 3855 - Nedlagt, tidligere [[Nes (Eysturoy)|Nes, Eysturoy]] * 3856 - Nedlagt, tidligere [[Søldarfjørður]] * 3857 - Nedlagt, tidligere [[Gøtueiði]] * 3859 - Nedlagt, tidligere [[Hellur]] * 3860 - Nedlagt, tidligere [[Vestmanna]] * 3862 - Nedlagt, tidligere [[Kollafjørður]] * 3863 - Nedlagt, tidligere [[Leynar]] * 3864 - Nedlagt, tidligere [[Kvívík]] * 3865 - Nedlagt, tidligere [[Sandavágur]] * 3866 - Nedlagt, tidligere [[Miðvágur]] * 3867 - Nedlagt, tidligere [[Bøur]] * 3868 - Nedlagt, tidligere [[Vatnsoyrar]] * 3869 - Nedlagt, tidligere [[Mykines]] * 3870 - Nedlagt, tidligere [[Klaksvík]] * 3874 - Nedlagt, tidligere [[Ánir]] * 3875 - Nedlagt, tidligere [[Viðareiði]] * 3876 - Nedlagt, tidligere [[Svínoy]] * 3877 - Nedlagt, tidligere [[Hattarvík]] * 3878 - Nedlagt, tidligere [[Haraldssund]] * 3879 - Nedlagt, tidligere [[Húsar]] * 3880 - Nedlagt, tidligere [[Tvøroyri]] * 3885 - Nedlagt, tidligere [[Hvalba]] * 3886 - Nedlagt, tidligere [[Sandvík]] * 3887 - Nedlagt, tidligere [[Fámjin]] * 3890 - Nedlagt, tidligere [[Vágur]] * 3895 - Nedlagt, tidligere [[Porkeri]] * 3896 - Nedlagt, tidligere [[Hov (bygd)|Hov]] * 3897 - Nedlagt, tidligere [[Sumba]] === Postnumre i Grønland (3900-3999) === {{se også|Grønlandske postnumre}} * 2412 - [[Julemanden]] * 3900 - [[Nuuk|Nuuk (Godthåb)]] * 3905 - [[Nuussuaq (bydel)|Nuussuaq (Bydel i Nuuk)]] * 3910 - [[Kangerlussuaq|Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)]] * 3911 - [[Sisimiut|Sisimiut (Holsteinsborg)]] * 3912 - [[Maniitsoq|Maniitsoq (Sukkertoppen)]] * 3913 - [[Tasiilaq|Tasiilaq (Angmagsalik)]] * 3915 - [[Kulusuk]] * 3919 - [[Alluitsup Paa]] * 3920 - [[Qaqortoq|Qaqortoq (Julianehåb)]] * 3921 - [[Narsaq]] * 3922 - [[Nanortalik]] * 3923 - [[Narsarsuaq]] * 3924 - [[Prins Christians Sund|Ikerasassuaq (Prins Christian Sund)]] * 3930 - [[Kangilinnguit|Kangilinnguit (Grønnedal)]] * 3932 - [[Arsuk]] * 3940 - [[Paamiut|Paamiut (Frederikshåb)]] * 3950 - [[Aasiaat|Aasiaat (Egedesminde)]] * 3951 - [[Qasigiannguit|Qasigiannguit (Christianshåb)]] * 3952 - [[Ilulissat|Ilulissat (Jakobshavn)]] * 3953 - [[Qeqertarsuaq|Qeqertarsuaq (Godhavn)]] * 3955 - [[Kangaatsiaq]] * 3961 - [[Uummannaq]] * 3962 - [[Upernavik]] * 3964 - [[Qaarsut]] * 3970 - [[Thule Air Base|Pituffik/Dundas (Thule Air Base)]] * 3971 - [[Qaanaaq|Qaanaaq (Thule)]] * 3972 - [[Station Nord]] * 3980 - [[Ittoqqortoormiit|Ittoqqortoormiit (Scoresbysund)]] * 3982 - [[Mestersvig]] * 3984 - [[Danmarkshavn]] * 3985 - [[Nerlerit Inaat Lufthavn|Constable Pynt]] * 3992 - [[Sirius-patruljen|Slædepatruljen SIRIUS]] === Vestsjælland, Midtsjælland, Østsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster (4000-4999) === * 4000 - [[Roskilde]] * 4001 - Tidligere posthuset ''Roskilde 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4012 - Hyrdehøj Postbutikker (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4014 - Roskilde Øst Posthus (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4015 - Svogerslev Postbutik (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4023 - Osted Postbutik (i postdistrikt 4320 Lejre) * 4024 - Tune Postbutik (i postdistrikt 4030 Tune) * 4025 - Vindinge Postbutik (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4030 - [[Tune]] * 4040 - [[Jyllinge]] * 4041 - Jyllinge Postbutik (i postdistrikt 4040 Jyllinge) * 4050 - [[Skibby]] * 4051 - Ejby Postbutik (i postdistrikt 4070 Kirke Hyllinge) * 4052 - Skibby Postbutik (i postdistrikt 4050 Skibby) * 4060 - [[Kirke Såby]] * 4070 - [[Kirke Hyllinge]] * 4100 - [[Ringsted]] * 4102 - Benløse Postbutik (i postdistrikt 4100 Ringsted) * 4105 - Tidligere Ringsted Midtsjællands Postcenter. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]]<ref name=PostDK_1011/>. * 4116 - Ørslev Afhentningssted (i postdistrikt 4100 Ringsted) * 4130 - [[Viby (Sjælland)|Viby Sjælland]] * 4131 - Viby Sjælland Postbutik (i postdistrikt 4130 Viby Sjælland) * 4140 - [[Borup (Køge Kommune)|Borup]] * 4141 - Borup Postbutikker med Western Union (i postdistrikt 4140 Borup). Tidligere [[Vemmelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4150 - Tidligere [[Kværkeby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4160 - [[Herlufmagle]] * 4171 - [[Glumsø]] * 4172 - Tidligere [[Sneslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4173 - [[Fjenneslev]] * 4174 - [[Jystrup]] Midtsj * 4180 - [[Sorø]] * 4181 - Sorø Posthus (i postdistrikt 4180 Sorø) * 4183 - Pedersborg (postnummeret nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningen i 1972) * 4190 - [[Munke Bjergby]] * 4200 - [[Slagelse]] * 4201 - Slagelse Posthus (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4202 - Slagelse Syd Postbutikker (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4215 - Kirke Stillinge Postbutik (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4216 - Sørbymagle Postbutik (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4220 - [[Korsør]] * 4221 - Korsør Posthus (i postdistrikt 4220 Korsør) * 4222 - Korsør Postbutik * 4230 - [[Skælskør]] * 4231 - Skælskør Postbutikker (i postdistrikt 4230 Skælskør) * 4241 - [[Vemmelev]] * 4242 - [[Boeslunde]] * 4243 - [[Rude (Slagelse Kommune)|Rude]] * 4244 - [[Agersø]]. Postnummeret har været nedlagt<ref name=dphs/>. Genindført pr. 1. maj 2017.<ref name=autogeneret1>[http://www.vdonline.dk/Skaelskoer/Agersoe-og-Omoe-har-faaet-egne-postnumre-/artikel/8156 Agersø og Omø har fået egne postnumre - VD Online - Forside - Skælskør<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * 4245 - [[Omø]]. Postnummeret har været nedlagt<ref name=dphs/>. Genindført pr. 1. maj 2017.<ref name=autogeneret1 /> * 4250 - [[Fuglebjerg (by)|Fuglebjerg]] * 4251 - Fuglebjerg Postbutikker (i postdistrikt 4250 Fuglebjerg) * 4261 - [[Dalmose]] * 4262 - [[Sandved]] * 4263 - Hyllinge Afhentningssted (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4270 - [[Høng]] * 4271 - Høng Postbutik (i postdistrikt 4270 Høng) * 4281 - [[Gørlev]] * 4282 - Tidligere [[Løve]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4283 - Tidligere [[Havrebjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4285 - Reersø Postbutik (i postdistrikt 4281 Gørlev) * 4291 - [[Ruds Vedby]] * 4292 - Tidligere [[Skellebjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4293 - [[Dianalund]] * 4294 - Tidligere [[Vedde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4295 - [[Stenlille]] * 4296 - [[Nyrup (Holbæk Kommune)|Nyrup]] * 4297 - Dianalund Posthus (i postdistrikt 4293 Dianalund) * 4298 - Stenlille Postbutik (i postdistrikt 4295 Stenlille) * 4300 - [[Holbæk]] * 4301 - Holbæk Øst Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4305 - Orø. (Før [[1. maj]] [[2017]] Orø Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) <ref>{{Cite web |url=https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/borgerservice/2017/oroe-nyt-postnummer/ |title=Orø får sit eget postnummer |access-date=31. august 2018 |archive-date=31. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180831104417/https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/borgerservice/2017/oroe-nyt-postnummer/ |url-status=dead }}</ref>) * 4306 - Tuse Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4307 - Udby Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4320 - [[Lejre]] * 4330 - [[Hvalsø]] * 4331 - Hvalsø Postbutikker (i postdistrikt 4330 Hvalsø) * 4340 - [[Tølløse]] * 4341 - Undløse Postbutik (i postdistrikt 4340 Tølløse) * 4342 - Tølløse Postbutik (i postdistrikt 4340 Tølløse) * 4350 - [[Ugerløse (Holbæk Kommune)|Ugerløse]] * 4360 - [[Kirke Eskilstrup]] * 4370 - [[Store Merløse]] * 4380 - Tidligere [[Nyrup (Kalundborg)|Nyrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4390 - [[Vipperød]] * 4400 - [[Kalundborg]] * 4401 - Kalundborg Syd Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4402 - Raklev Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4403 - Kalundborg Postbutikker (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4405 - Rørby Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4407 - Ulstrup Sjælland Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4420 - [[Regstrup]] * 4430 - Tidligere [[Knabstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4440 - [[Mørkøv]] * 4450 - [[Jyderup]] * 4451 - Jyderup Postbutikker (i postdistrikt 4450 Jyderup) * 4460 - [[Snertinge]] * 4470 - [[Svebølle]] * 4480 - [[Store Fuglede]] * 4490 - [[Jerslev (Kalundborg Kommune)|Jerslev Sjælland]] * 4500 - [[Nykøbing Sjælland|Nykøbing Sj]] * 4501 - Nykøbing Sjælland Postbutikker (i postdistrikt 4500 Nykøbing Sj) * 4520 - [[Svinninge]] * 4521 - Svinninge Posthus (i postdistrikt 4520 Svinninge) * 4531 - Tidligere [[Mårsø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4532 - [[Gislinge]] * 4533 - Tidligere [[Sandby (Holbæk Kommune)|Sandby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4534 - [[Hørve]] * 4535 - Tidligere [[Vallekilde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4540 - [[Fårevejle (Fårevejle Sogn)|Fårevejle]] * 4550 - [[Asnæs (by)|Asnæs]] * 4551 - Asnæs Postbutikker (i postdistrikt 4550 Asnæs) * 4560 - [[Vig (by)|Vig]] * 4571 - [[Grevinge]] * 4572 - [[Nørre Asmindrup]] * 4573 - [[Højby (Nordvestsjælland)|Højby]] * 4581 - [[Rørvig]] * 4582 - Tidligere [[Lumsås]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4583 - [[Sjællands Odde]] * 4591 - [[Føllenslev]] * 4592 - [[Sejerø]] * 4593 - [[Eskebjerg]] * 4600 - [[Køge]] * 4607 - Ølby Lyng Posthus (i postdistrikt 4600 Køge) * 4621 - [[Gadstrup]] * 4622 - [[Havdrup]] * 4623 - [[Lille Skensved]] * 4624 - Afhentningssted (i postdistrikt Lille Skensved) * 4625 - Havdrup Postbutik (i postdistrikt 4622 Havdrup) * 4631 - Tidligere [[Lellinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4632 - [[Bjæverskov]] * 4633 - Bjæverskov Postbutik (i postdistrikt 4632 Bjæverskov). Tidligere Østervang (eller måske bare postkontoret samme sted).<ref name=dphs/>. * 4634 - Tidligere [[Ørslev (Ringsted Kommune)|Ørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4640 - [[Faxe]] * 4641 - Faxe Postbutik (i postdistrikt 4640 Faxe) * 4651 - Tidligere [[Vallø Slot|Vallø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4652 - [[Hårlev]] * 4653 - [[Karise]] * 4654 - [[Faxe Ladeplads]] * 4660 - [[Store Heddinge]] * 4661 - Store Heddinge Postbutik (i postdistrikt 4660 Store Heddinge) * 4671 - [[Strøby (Stevns Kommune)|Strøby]] * 4672 - [[Klippinge]] * 4673 - [[Rødvig|Rødvig Stevns]] * 4681 - [[Herfølge]] * 4682 - [[Tureby]] * 4683 - [[Rønnede]] * 4684 - [[Holmegaard Gods|Holmegaard]]. Tidligere [[Holme-Olstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4685 - Fensmark Postbutikker (i postdistrikt 4684 Holmegaard) * 4686 - Herfølge Postbutik * 4690 - [[Haslev]] * 4691 - Haslev Postbutikker (i postdistrikt 4690 Haslev) * 4695 - Dalby Afhentningssted (i postdistrikt 4690 Haslev) * 4700 - [[Næstved]] * 4701 - Fodbygårdsvej Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4702 - Næstved Storcenter Postbutikker (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4703 - Næstved Postbutik * 4704 - Sct. Jørgen Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4720 - [[Præstø]] * 4724 - Præstø Postbutik (i postdistrikt 4720 Præstø) * 4731 - Tidligere [[Brandelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4732 - Tidligere [[Snesere]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4733 - [[Tappernøje]] * 4734 - Tidligere [[Allerslev (Vordingborg Kommune)|Allerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4735 - [[Mern]] * 4736 - [[Karrebæksminde]] * 4741 - Tidligere [[Lov (by)|Lov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4742 - Mogenstrup Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved). Tidligere [[Klarskov (Vordingborg Kommune)|Klarskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4750 - [[Lundby (Vordingborg Kommune)|Lundby]] * 4754 - Menstrup Afhentningssted (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4760 - [[Vordingborg]] * 4761 - Vordingborg Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4765 - Ørslev Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4771 - [[Kalvehave]] * 4772 - [[Langebæk]] * 4773 - [[Stensved]] * 4774 - Nyråd Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4780 - [[Stege]] * 4781 - Stege Postbutik (i postdistrikt 4780 Stege) * 4791 - [[Borre]] * 4792 - [[Askeby]] * 4793 - [[Bogø (Vordingborg Kommune)|Bogø By]] * 4794 - Klintholm Havn Afhentningssted (i postdistrikt 4791 Borre) * 4800 - [[Nykøbing F]] * 4806 - Sundby Lolland Postbutik (i postdistrikt 4800 Nykøbing F) * 4840 - [[Nørre Alslev]] * 4841 - Nørre Alslev Postbutik (i postdistrikt 4840 Nørre Alslev) * 4850 - [[Stubbekøbing]] * 4852 - Stubbekøbing Postbutik (i postdistrikt 4850 Stubbekøbing) * 4861 - Orehoved Afhentningssted (i postdistrikt 4840 Nørre Alslev) * 4862 - [[Guldborg]] * 4863 - [[Eskilstrup]] * 4871 - [[Horbelev]] * 4872 - [[Idestrup]] * 4873 - [[Væggerløse]] * 4874 - [[Gedser]] * 4876 - Væggerløse Postbutik (i postdistrikt 4873 Væggerløse) * 4880 - [[Nysted]] * 4891 - [[Toreby (Guldborgsund Kommune)|Toreby L]] * 4892 - [[Kettinge]] * 4893 - Tidligere [[Herritslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4894 - [[Øster Ulslev]] * 4895 - [[Errindlev]] * 4899 - Tidligere [[Grænge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4900 - [[Nakskov]] * 4901 - Nakskov Postbutikker (i postdistrikt 4900 Nakskov) * 4911 - Tidligere [[Kappel (Lolland)|Kappel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4912 - [[Harpelunde]] * 4913 - [[Horslunde]] * 4920 - [[Søllested (Lolland Kommune)|Søllested]] * 4930 - [[Maribo]] * 4931 - Maribo Postbutikker (i postdistrikt 4930 Maribo) * 4941 - [[Bandholm]] * 4942 - Tidligere [[Askø (Smålandsfarvandet)|Askø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4943 - [[Torrig (Lolland Kommune)|Torrig Lolland]] * 4944 - [[Fejø]] * 4945 - [[Femø]]. Postnummeret har været nedlagt<ref name=dphs/>. Genindført pr. 1. marts 2017.<ref>{{Cite web |url=https://www.tveast.dk/artikel/femoe-faar-sit-helt-eget-postnummer-i-dag |title=4945: Femø får sit helt eget postnummer i dag {{!}} TV ØST<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. maj 2017 |archive-date= 1. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170501120713/https://www.tveast.dk/artikel/femoe-faar-sit-helt-eget-postnummer-i-dag |url-status=dead }}</ref> * 4951 - [[Nørreballe (Lolland Kommune)|Nørreballe]] * 4952 - [[Stokkemarke]] * 4953 - [[Vesterborg]] * 4960 - [[Holeby]] * 4970 - [[Rødby]] * 4971 - Rødby Postbutik (i postdistrikt 4970 Rødby) * 4979 - Rødby Havn Postbutik (i postdistrikt 4970 Rødby) * 4981 - Tidligere [[Vester Tirsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4982 - Tidligere [[Landet (Lolland Kommune)|Landet (Lolland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4983 - [[Dannemare]] * 4984 - Tidligere [[Tillitse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 4990 - [[Sakskøbing]] * 4992 - Ufrankerede svarforsendelser: Midtsjælland USF P == Fyn (5000-5999) == * 5000 - [[Odense]] C * 5001 - Brandts Posthus (i postdistrikt 5000 Odense C) * 5002 - Tidligere posthuset ''Odense 2''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5003 - Tidligere posthuset ''Odense 3''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5004 - Tidligere posthuset ''Odense 4''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5005 - Tidligere posthuset ''Odense 5''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5006 - Tidligere posthuset ''Odense 6''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5013 - Odense Banegaard Posthus (i postdistrikt 5000 Odense C) * 5090 - Odense C Fyns Postcenter * 5100 - Odense C Postboks * 5200 - Odense V * 5210 - Odense NV * 5211 - Tarup Postbutikker (i postdistrikt 5210 Odense NV) * 5220 - Odense SØ * 5230 - Odense M * 5240 - Odense NØ * 5250 - Odense SV. Tidligere [[Fruens Bøge]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5260 - Odense S. Tidligere [[Hjallese]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5270 - Odense N. Tidligere [[Næsby (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5271 - Stige Postbutik (i postdistrikt 5270 Odense N) * 5272 - Søhus Center Postbutik (i postdistrikt 5270 Odense N) * 5280 - Fraugde Postbutik (i postdistrikt 5220 Odense Sø) * 5290 - [[Marslev]] * 5300 - [[Kerteminde]] * 5301 - Kerteminde Postbutikker (i postdistrikt 5300 Kerteminde) * 5310 - Tidligere [[Seden]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5320 - [[Agedrup]] * 5330 - [[Munkebo]] * 5340 - Tidligere [[Revninge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5350 - [[Rynkeby (Rynkeby Sogn)|Rynkeby]] * 5360 - Tidligere [[Kølstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5370 - [[Mesinge]] * 5380 - [[Dalby (Kerteminde Kommune)|Dalby]] * 5390 - [[Martofte]] * 5400 - [[Bogense]] * 5401 - Bogense Postbutikker (i postdistrikt 5400 Bogense) * 5450 - [[Otterup]] * 5453 - Otterup Postbutik (i postdistrikt 5450 Otterup) * 5461 - Korup Postbutik (i postdistrikt 5210 Odense NV) * 5462 - [[Morud]] * 5463 - [[Harndrup]] * 5464 - [[Brenderup|Brenderup Fyn]] * 5465 - Brenderup Fyn Postbutik (i postdistrikt 5464 Brenderup Fyn). Tidligere [[Mejlskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5466 - [[Asperup]] * 5467 - Tidligere [[Røjle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5470 - Søndersø Postbutik (i postdistrikt 5471 Søndersø) * 5471 - [[Søndersø (Nordfyns Kommune)|Søndersø]] * 5472 - Tidligere [[Særslev (Nordfyns Kommune)|Særslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5473 - Hårslev Afhentningssted (i postdistrikt 5471 Søndersø). Tidligere [[Farstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5474 - [[Veflinge]] * 5475 - Tidligere [[Gamby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5481 - Tidligere [[Lunde (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5482 - Tidligere [[Lumby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5483 - Tidligere [[Kappendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5484 - Tidligere [[Uggerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5485 - [[Skamby]] * 5486 - Tidligere [[Grindløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5491 - [[Blommenslyst]] * 5492 - [[Vissenbjerg]] * 5493 - Vissenbjerg Postbutikker (i postdistrikt 5492 Vissenbjerg). Tidligere [[Søhus]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5494 - Tidligere [[Stige (Odense)|Stige]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5500 - [[Middelfart]] * 5501 - Middelfart Postbutik (i postdistrikt 5500 Middelfart) * 5540 - [[Ullerslev (Ullerslev Sogn)|Ullerslev]] * 5541 - Ullerslev Postbutik (i postdistrikt 5540 Ullerslev) * 5550 - [[Langeskov]] * 5551 - Langeskov Postbutikker (i postdistrikt 5550 Langeskov) * 5560 - [[Aarup]] * 5561 - Aarup Postbutik (i postdistrikt 5560 Aarup) * 5571 - Tidligere [[Bred (Vissenbjerg)|Bred]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5572 - Tommerup St Postbutik (i postdistrikt 5690 Tommerup) * 5573 - Tommerup Postbutik (i postdistrikt 5690 Tommerup). Tidligere [[Holmstrup (Odense Kommune-Brændekilde Sogn)|Holmstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5574 - Tidligere [[Rørmosehus]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5575 - Tidligere [[Turup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5580 - [[Nørre Aaby]] * 5591 - [[Gelsted]] * 5592 - [[Ejby (Middelfart Kommune)|Ejby]] * 5593 - Tidligere [[Kavslunde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5594 - Strib Postbutik (i postdistrikt 5500 Middelfart) * 5595 - Ejby Postbutik (i postdistrikt 5592 Ejby) * 5600 - [[Faaborg]] * 5601 - Faaborg Postbutikker (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5610 - [[Assens]] * 5611 - Assens Postbutik (i postdistrikt 5610 Assens) * 5620 - [[Glamsbjerg]] * 5621 - Glamsbjerg Postbutik (i postdistrikt 5620 Glamsbjerg) * 5631 - [[Ebberup]] * 5632 - Tidligere [[Flemløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5633 - Tidligere [[Knarreborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5634 - Tidligere [[Sandager (Assens Kommune)|Sandager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5641 - Tidligere [[Horne (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5642 - [[Millinge]] * 5651 - Allested Afhentningssted (i postdistrikt 5672 Broby) * 5652 - Nørre Søby Postbutik (i postdistrikt 5792 Årslev) * 5653 - Nørre Lyndelse Postbutikker (i postdistrikt 5792 Årslev) * 5661 - Tidligere [[Jordløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5662 - Håstrup Postbutik (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5663 - Tidligere [[Vester Hæsinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5671 - Brobyværk Postbutik (i postdistrikt 5672 Broby) * 5672 - [[Nørre Broby|Broby]] * 5681 - Bellinge Postbutik (i postdistrikt 5250 Odense Sv) * 5682 - Tidligere [[Verninge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5683 - [[Haarby]] * 5684 - Haarby Postbutik (i postdistrikt 5683 Haarby) * 5690 - [[Tommerup]] * 5691 - Tidligere [[Sankt Klemens]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5692 - Tidligere [[Fangel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5700 - [[Svendborg]] * 5701 - Tidligere posthuset ''Svendborg 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5703 - Vindeby Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5706 - Tved Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5712 - Drejø Afhentningssted (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5750 - [[Ringe]] * 5751 - Ringe Postbutikker (i postdistrikt 5750 Ringe) * 5761 - Ollerup Postbutik (i postdistrikt 5762 Vester Skerninge) * 5762 - [[Vester Skerninge]] * 5763 - Vester Skerninge Postbutik (i postdistrikt 5762 Vester Skerninge). Tidligere [[Ulbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5764 - Vester Aaby Postbutik (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5765 - Tidligere [[Pejrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5771 - [[Stenstrup (Svendborg Kommune)|Stenstrup]] * 5772 - [[Kværndrup]] * 5773 - Tidligere [[Rudme]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5781 - Tidligere [[Espe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5782 - Tidligere [[Højrup (Hillerslev Sogn)|Højrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5783 - Korinth Afhentningssted (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5791 - Årslev Postbutik (i postdistrikt 5792 Årslev). Tidligere [[Pederstrup (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Pederstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5792 - [[Årslev (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Årslev]] * 5793 - Højby Postbutik (i postdistrikt 5260 Odense S) * 5800 - [[Nyborg]] * 5852 - Ørbæk Postbutik (i postdistrikt 5853 Ørbæk). Tidligere [[Refsvindinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5853 - [[Ørbæk (Nyborg Kommune)|Ørbæk]] * 5854 - [[Gislev]] * 5855 - Tidligere [[Fjellerup (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Fjellerup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5856 - [[Ryslinge]] * 5861 - Avnslev Postbutik (i postdistrikt 5800 Nyborg) * 5862 - Tidligere [[Herrested]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5863 - [[Ferritslev|Ferritslev Fyn]] * 5871 - [[Frørup (Nyborg Kommune)|Frørup]] * 5872 - Tidligere [[Øksendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5873 - Tidligere [[Rygård (Langå Sogn)|Rygård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5874 - [[Hesselager (Svendborg Kommune)|Hesselager]] * 5881 - [[Skårup (Svendborg Kommune)|Skårup Fyn]] * 5882 - [[Vejstrup (Fyn)|Vejstrup]] * 5883 - [[Oure]] * 5884 - [[Gudme]] * 5885 - Gudme Postbutik (i postdistrikt 5884 Gudme) * 5891 - Tidligere [[Svindinge (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5892 - [[Gudbjerg|Gudbjerg Sydfyn]] * 5900 - [[Rudkøbing]] * 5901 - Rudkøbing Posthus (i postdistrikt 5900 Rudkøbing) * 5931 - Lindelse Postbutik (i postdistrikt 5900 Rudkøbing) * 5932 - [[Humble]] * 5933 - Tidligere [[Tryggelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5934 - Tidligere [[Nordenbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5935 - [[Bagenkop]] * 5941 - Tidligere [[Spodsbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5942 - Tidligere [[Longelse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5943 - Tidligere [[Strynø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5951 - Tidligere [[Simmerbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5952 - Tullebølle Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5953 - [[Tranekær]] * 5954 - Tidligere [[Lejbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5955 - Tidligere [[Store-Snøde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5956 - Lohals Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5958 - Snøde Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5960 - [[Marstal]] * 5961 - Marstal Postbutikker (i postdistrikt 5960 Marstal) * 5970 - [[Ærøskøbing]] * 5971 - Ærøskøbing Postbutik (i postdistrikt 5970 Ærøskøbing) * 5981 - Tidligere [[Dunkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5982 - Tidligere [[Tranderup (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5983 - Tidligere [[Bregninge (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5984 - Tidligere [[Leby (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5985 - [[Søby (Ærø)|Søby Ærø]] * 5991 - Thurø Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5992 - Tidligere [[Troense]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5993 - Tidligere [[Landet (Tåsinge)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 5994 - Tidligere [[Bjerreby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. == Jylland (6000-9999) == === Sønderjylland og Sydvestjylland samt dele af Sydjylland og Vestjylland (6000-6999) === * 6000 - [[Kolding]] * 6001 - Tidligere posthuset ''Kolding 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6016 - Seest Postbutik (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6017 - Munkebo Posthus (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6019 - Pakkeboksen på Skovvangen 57 i Kolding {{coord|55|30|39.48|N|9|27|23.48|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Skovvangen, Kolding}} * 6030 - Bramdrupdam Afhentningssted (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6040 - [[Egtved]] * 6041 - Egtved Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6051 - [[Almind (Kolding Kommune)|Almind]] * 6052 - [[Viuf]] * 6053 - Tidligere [[Ågård (by)|Ågård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6054 - Gravens Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6055 - Vester Nebel Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6061 - Tidligere [[Dybevadbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6062 - Tidligere [[Ferup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6063 - Tidligere [[Korsvang]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6064 - [[Jordrup]] * 6065 - Tidligere [[Verst]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6070 - [[Christiansfeld]] * 6071 - Christiansfeld Postbutik (i postdistrikt 6070 Christiansfeld) * 6081 - Vonsild Postbutik (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6082 - Tidligere [[Taps]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6091 - [[Sønder Bjert|Bjert]] * 6092 - [[Sønder Stenderup]]. Tidligere [[Varmark]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6093 - [[Sjølund (Kolding Kommune)|Sjølund]] * 6094 - [[Hejls]] * 6095 - Tidligere [[Hejlsminde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6100 - [[Haderslev]] * 6101 - Tidligere posthuset ''Haderslev 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6120 - Tidligere [[Hammelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6130 - Tidligere [[Stepping]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6140 - Fjelstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6150 - Tidligere [[Vonsbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6160 - Sønder Vilstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6170 - Tidligere [[Hoptrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6180 - Marstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6191 - Tidligere [[Hejsager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6192 - Øsby Postbutik (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6193 - Tidligere [[Årøsund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6200 - [[Aabenraa]] * 6202 - Pakkeboksen på Jernbanegade 15 i Aabenraa {{coord|55|2|55.33|N|9|25|4.52|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen, Jernbanegade, Aabenraa}} * 6205 - Stubbæk Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6221 - Løjt Kirkeby Postbutik (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6222 - Tidligere [[Genner]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6223 - Felsted Postbutik (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6224 - Bovrup Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6225 - Tidligere [[Varnæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6230 - [[Rødekro]] * 6231 - Rødekro Postbutikker (i postdistrikt 6230 Rødekro) * 6240 - [[Løgumkloster]] * 6241 - Løgumkloster Postbutik (i postdistrikt 6240 Løgumkloster) * 6251 - Hellevad Postbutik (i postdistrikt 6230 Rødekro) * 6252 - Bedsted Afhentningssted (i postdistrikt 6240 Løgumkloster). Tidligere [[Bedsted (Tønder Kommune)|Bedsted Lø]] indtil [[1981]] <ref name=Bedsted>{{cite journal | title = Bedsted eller Bedsted Lø? | journal = Brudstykker af Bedsted sogns historie | date = december 2004 | first = Henning | last = Haugaard | volume = 30 | pages = 1239| id = | url = http://www.bedstedsogn.dk/historisk/hefter/Hefte%2030,%20side%201239-1276.pdf | format = PDF | access-date = 2011-03-13}}</ref><ref name=dphs/>. * 6253 - Tidligere [[Ravsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6254 - Øster Højst Afhentningssted (i postdistrikt 6240 Løgumkloster) * 6261 - [[Bredebro]] * 6262 - Tidligere [[Ballum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6270 - [[Tønder]] * 6271 - Tønder Postbutikker (i postdistrikt 6270 Tønder) * 6280 - [[Højer]] * 6291 - Tidligere [[Møgeltønder]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6292 - Visby Sønderj Afhentningssted (i postdistrikt 6261 Bredebro) * 6300 - [[Gråsten]] * 6301 - Gråsten Postbutikker (i postdistrikt 6300 Gråsten) * 6310 - [[Broager]] * 6320 - [[Egernsund]] * 6330 - [[Padborg]] * 6331 - Padborg Postbutikker (i postdistrikt 6330 Padborg) * 6335 - Pakkeboksen på Lejrvejen 8p i Padborg {{coord|54|49|57.52|N|9|20|38.24|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lejrvejen, Padborg}} * 6340 - [[Kruså]] * 6350 - Tidligere [[Kollund (Sønderjylland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6360 - [[Tinglev]] * 6361 - Tinglev Postbutik (i postdistrikt 6360 Tinglev) * 6371 - Tidligere [[Store Jyndevad]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6372 - [[Bylderup-Bov]] * 6373 - Tidligere [[Jejsing]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6381 - Kliplev Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6382 - Tidligere [[Tørsbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6383 - Tidligere [[Rinkenæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6384 - Tidligere [[Avnbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6385 - Vester Sottrup Postbutik (i postdistrikt 6400 Sønderborg) * 6391 - Tidligere [[Hjordkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6392 - [[Bolderslev]] * 6393 - Tidligere [[Fårhus]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6400 - [[Sønderborg]] * 6411 - Dybbøl Postbutik (i postdistrikt 6400 Sønderborg) * 6415 - Hørup Postbutik (i postdistrikt 6470 Sydals) * 6430 - [[Nordborg]] * 6431 - Nordborg Postbutikker (i postdistrikt 6430 Nordborg) * 6440 - [[Augustenborg]] * 6450 - Tidligere [[Fynshav]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6461 - Guderup Postbutik (i postdistrikt 6430 Nordborg) * 6462 - Tidligere [[Svenstrup (Als)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6470 - Sydals * 6471 - Tidligere [[Vollerup (Sønderborg)|Vollerup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6472 - Tidligere [[Kirke Hørup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6473 - Tidligere [[Over Tandslet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6474 - Tidligere [[Skovby (Als)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6475 - Tidligere [[Kegnæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6480 - Tidligere [[Dybbøl (Sønderjylland)|Dybbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6490 - Tidligere [[Nybøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6500 - [[Vojens]] * 6501 - Vojens Postbutikker (i postdistrikt 6500 Vojens) * 6505 - Hammelev Afhentningssted (i postdistrikt 6500 Vojens) * 6510 - [[Gram (Haderslev Kommune)|Gram]] * 6511 - Gram Postbutik (i postdistrikt 6510 Gram) * 6520 - [[Toftlund]] * 6521 - Toftlund Postbutik (i postdistrikt 6520 Toftlund) * 6531 - Nustrup Postbutik (i postdistrikt 6500 Vojens). Tidligere [[Store Nustrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6532 - Tidligere [[Gabøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6533 - Tidligere [[Øster Lindet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6534 - [[Agerskov (Tønder Kommune)|Agerskov]] * 6535 - [[Branderup J]] * 6541 - [[Bevtoft]] * 6542 - Arnum afhentningssted (i postdistrikt 6510 Gram) * 6543 - Sønder Hygum Postbutik (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6544 - Tidligere [[Fole]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6545 - Tidligere [[Arrild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6551 - Tidligere [[Over-Jarstal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6552 - Tidligere [[Hovslund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6560 - [[Sommersted]] * 6571 - Tidligere [[Jels]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6572 - Tidligere [[Simmersted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6580 - [[Vamdrup]] * 6581 - Vamdrup Postbutikker (i postdistrikt 6580 Vamdrup) * 6590 - Tidligere [[Ødis]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6600 - [[Vejen]] * 6601 - Vejen Postbutikker (i postdistrikt 6600 Vejen) * 6602 - Pakkeboksen på Jyllandsgade 6 i Vejen {{coord|55|28|29.56|N|9|8|9.1|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jyllandsgade, Vejen}} * 6610 - Skodborg Afhentningssted (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6621 - [[Gesten]] * 6622 - [[Bække]] * 6623 - [[Vorbasse]] * 6624 - Andst Postbutik (i postdistrikt 6600 Vejen) * 6630 - [[Rødding (Vejen Kommune)|Rødding]] * 6631 - Jels Postbutik (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6632 - Rødding Postbutikker (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6640 - [[Lunderskov]] * 6641 - Lunderskov Postbutik (i postdistrikt 6640 Lunderskov) * 6650 - [[Brørup]] * 6651 - Lindknud Postbutik (i postdistrikt 6650 Brørup) * 6652 - Brørup Postbutik (i postdistrikt 6650 Brørup) * 6660 - [[Lintrup]] * 6670 - [[Holsted]] * 6671 - Holsted Postbutik Postbutik (i postdistrikt 6670 Holsted) * 6681 - Tidligere [[Holsted Stationsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6682 - [[Hovborg]] * 6683 - [[Føvling (Vejen Kommune)|Føvling]] * 6690 - [[Gørding]] * 6700 - [[Esbjerg]] * 6701 - Esbjerg B Posthus (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6702 - Tidligere posthuset ''Esbjerg 2''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6703 - Tidligere posthuset ''Esbjerg 3''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6705 - Esbjerg Ø * 6706 - Jerne Postbutikker (i postdistrikt 6705 Esbjerg Ø) * 6707 - Pakkeboksen på Jagtvej 45 i Esbjerg {{coord|55|28|43.55|N|8|28|46.81|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jagtvej, Esbjerg}} * 6710 - Esbjerg V * 6711 - Sædding Postbutikker (i postdistrikt 6710 Esbjerg V) * 6713 - Darumvej Postbutik (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6714 - Skrænten Postbutik (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6715 - Esbjerg N * 6717 - Pakkeboksen på Ådalsparken 45 i Esbjerg {{coord|55|30|34.76|N|8|24|17.2|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Ådalsparken, Esbjerg}} * 6720 - [[Fanø]] * 6721 - Fanø Postbutik (i postdistrikt 6720 Fanø) * 6726 - Sønderho Afhentningssted (i postdistrikt 6720 Fanø) * 6731 - [[Tjæreborg]] * 6732 - Tidligere [[Guldager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6733 - Tidligere [[Hjerting]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6734 - Hjerting Postbutik (i postdistrikt 6710 Esbjerg V). Tidligere [[Sønderho]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6736 - Vester Nebel Postbutik (i postdistrikt 6715 Esbjerg N) * 6740 - [[Bramming]] * 6741 - Bramming Postbutikker (i postdistrikt 6740 Bramming) * 6751 - Vejrup Postbutik (i postdistrikt 6740 Bramming) * 6752 - [[Glejbjerg]] * 6753 - [[Agerbæk]] * 6754 - Tofterup Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 6755 - Krogager Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 6756 - Agerbæk Postbutik (i postdistrikt 6753 Agerbæk) * 6760 - [[Ribe]] * 6763 - Ribe Postbutikker (i postdistrikt 6760 Ribe) * 6771 - [[Gredstedbro]] * 6772 - Hviding Postbutik (i postdistrikt 6760 Ribe) * 6773 - Tidligere [[Rejsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6774 - Tidligere [[Brøns]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6775 - Døstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6780 Skærbæk) * 6776 - Tidligere [[Roager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6777 - Tidligere [[Frifelt (by)|Frifelt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6778 - Ballum Afhentningssted (i postdistrikt 6261 Bredebro) * 6780 - [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] * 6781 - Skærbæk Postbutik (i postdistrikt 6780 Skærbæk) * 6791 - Tidligere [[Kongsmark]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6792 - [[Rømø]]. Tidligere [[Havneby (Rømø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6800 - [[Varde]] * 6801 - Varde Postbutikker (i postdistrikt 6800 Varde) * 6802 - Pakkeboksen på Stationspladsen 5 i Varde {{coord|55|36|57.25|N|8|28|59.69|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Stationspladsen, Varde}} * 6815 - Alslev Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6818 - [[Årre]] * 6821 - Næsbjerg Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6822 - Tidligere [[Nordenskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6823 - [[Ansager]] * 6824 - Tidligere [[Mølby (Midtjylland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6825 - Ansager Postbutik (i postdistrikt 6823 Ansager). Tidligere Eg (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6830 - [[Nørre Nebel]] * 6831 - Nørre Nebel Postbutik (i postdistrikt 6830 Nørre Nebel) * 6840 - [[Oksbøl]] * 6841 - Vrøgum Afhentningssted (i postdistrikt 6840 Oksbøl) * 6842 - Oksbøl Postbutik (i postdistrikt 6840 Oksbøl) * 6851 - [[Janderup]] Vestj * 6852 - [[Billum]] * 6853 - [[Vejers Strand]] * 6854 - [[Henne Stationsby|Henne]] * 6855 - [[Outrup]] * 6856 - Lunde J Afhentningssted (i postdistrikt 6830 Nørre Nebel) * 6857 - [[Blåvand]] * 6859 - Tidligere [[Vrøgum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6861 - Sig Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6862 - [[Tistrup]] * 6863 - Tidligere [[Gårde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6870 - [[Ølgod]] * 6871 - Ølgod Postbutik (i postdistrikt 6870 Ølgod) * 6880 - [[Tarm (by)|Tarm]] * 6881 - Lyne Postbutik (i postdistrikt 6880 Tarm) * 6891 - Tidligere [[Lønborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6892 - Tidligere [[Vostrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6893 - [[Hemmet (by)|Hemmet]] * 6894 - Sønder Vium Afhentningssted (i postdistrikt 6893 Hemmet) * 6895 - Nørre Bork Afhentningssted (i postdistrikt 6893 Hemmet) * 6896 - Tidligere [[Søner Bork]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6900 - [[Skjern]] * 6901 - Rækker Mølle Afhentningssted (i postdistrikt 6900 Skjern) * 6905 - Skjern Postbutikker (i postdistrikt 6900 Skjern) * 6910 - Tidligere [[Herborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6920 - [[Videbæk]] * 6921 - Videbæk Postbutik (i postdistrikt 6920 Videbæk) * 6930 - Kibæk Postbutik (i postdistrikt 6933 Kibæk) * 6931 - Borris Postbutik (i postdistrikt 6900 Skjern). * 6932 - Tidligere [[Troldhede]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 6933 - [[Kibæk]] * 6934 - Skarrild Postbutik (i postdistrikt 6933 Kibæk). * 6940 - [[Lem (by)|Lem]] St. * 6950 - [[Ringkøbing]] * 6951 - Ringkøbing Postbutikker (i postdistrikt 6950 Ringkøbing) * 6960 - [[Hvide Sande]] * 6970 - Spjald Postbutik (i postdistrikt 6971 Spjald) * 6971 - [[Spjald]] * 6972 - Grønbjerg Postbutik (i postdistrikt 6971 Spjald) * 6973 - [[Ørnhøj (by)|Ørnhøj]] * 6980 - [[Tim (by)|Tim]] * 6981 - Stadil Postbutik (i postdistrikt 6980 Tim) * 6990 - [[Ulfborg]] === Nordvestjylland samt dele af Midtjylland, Vestjylland og Sydjylland (7000-7999) === * 7000 - [[Fredericia]] * 7001 - Fredericia Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7007 - Fredericia Sydjyllands Postcenter * 7012 - Nordbyen Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7013 - Vest-centret Posthus (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7014 - Erritsø Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7015 - Vestcentret Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7060 - Tidligere [[Taulov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7070 - Tidligere [[Pjedsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7080 - [[Børkop]] * 7081 - Børkop Postbutikker (i postdistrikt 7080 Børkop) * 7090 - Brejning Postbutik (i postdistrikt 7080 Børkop) * 7100 - [[Vejle]] * 7101 - Tidligere posthuset ''Vejle 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7102 - Vindinggård Center Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7103 - Ny Højen Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7104 - Pakkeboksen på Nørremark Center 10 i Vejle {{coord|55|43|15.75|N|9|33|35.66|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Nørremark Center, Vejle}} * 7111 - Søndermarken Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7114 - Skolegade Postbutikker (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7117 - Nørremarken Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7118 - Danmarks Transport Center Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7119 - Løget Høj Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7120 - Vejle Øst * 7122 - Jerlev Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7123 - Lindved Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7125 - Ødsted Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7126 - Vejle Øst Postbutik (i postdistrikt 7120 Vejle Øst) * 7129 - Tidligere [[Grejsdal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7130 - [[Juelsminde]] * 7131 - Juelsminde Postbutik (i postdistrikt 7130 Juelsminde) * 7140 - [[Stouby]] * 7150 - [[Barrit]] * 7160 - [[Tørring]] * 7161 - Tørring Postbutik (i postdistrikt 7160 Tørring) * 7171 - [[Uldum]] * 7172 - Tidligere [[Ølholm]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7173 - [[Vonge]] * 7174 - Tidligere [[Kollemorten]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7179 - Bredsten Postbutik (i postdistrikt 7182 Bredsten) * 7181 - Tidligere [[Skibet (by)|Skibet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7182 - [[Bredsten]] * 7183 - [[Randbøl]] * 7184 - [[Vandel]] * 7185 - Grejs Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7190 - [[Billund]] * 7191 - Billund Postbutikker (i postdistrikt 7190 Billund) * 7200 - [[Grindsted]] * 7201 - Grindsted Postbutikker (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 7202 - Pakkeboksen på Østergade 21 i Grindsted {{coord|55|45|30.52|N|8|55|55.48|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Østergade, Grindsted}} * 7250 - [[Hejnsvig]] * 7251 - Vesterhede Afhentningssted (i postdistrikt 7250 Hejnsvig) * 7260 - [[Sønder Omme]] * 7270 - [[Stakroge]] * 7280 - [[Sønder Felding]] * 7300 - [[Jelling]] * 7301 - Jelling Postbutik (i postdistrikt 7300 Jelling) * 7320 - Give Postbutikker (i postdistrikt 7323 Give) * 7321 - [[Gadbjerg]] * 7322 - Tidligere [[Farre (Vejle Kommune)|Farre]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7323 - [[Give]] * 7324 - Thyregod Postbutik (i postdistrikt 7323 Give) * 7325 - Grønbjerg Afhentningssted (i postdistrikt 7323 Give) * 7326 - Kollemorten Afhentningssted (i postdistrikt 7323 Give) * 7330 - [[Brande]] * 7331 - Brande Postbutikker (i postdistrikt 7330 Brande) * 7340 - Tidligere [[Blåhøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7350 - Filskov Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 7361 - [[Ejstrupholm]] * 7362 - [[Hampen]] * 7363 - Tidligere [[Hjøllund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7364 - Tidligere [[Christianshede]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7371 - Tidligere [[Fasterholt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7372 - Tidligere [[Kølkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7400 - [[Herning]] * 7401 - Herning Vestjyllands Postcenter * 7414 - Holtbjerg Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7416 - Snejbjerg Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7417 - Tjørring Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7420 - Tidligere [[Hammerum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7421 - Arnborg Afhentningssted (i postdistrikt 7400 Herning) * 7423 - Hammerum Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7430 - [[Ikast]] * 7431 - Ikast Postbutikker (i postdistrikt 7430 Ikast) * 7433 - Pakkeboksen på Lille Torv 1 A i Ikast {{coord|56|8|41.99|N|9|9|14.91|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lille Torv, Ikast}} * 7440 - Bording Postbutik (i postdistrikt 7441 Bording) * 7441 - [[Bording]] * 7442 - [[Engesvang]] * 7451 - [[Sunds]] * 7452 - Ilskov Postbutik (i postdistrikt 7451 Sunds) * 7453 - Frederiks Postbutik (i postdistrikt 7470 Karup J) * 7454 - Tidligere [[Skelhøje]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7460 - Tidligere [[Kølvrå]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7470 - [[Karup J]] * 7471 - Karup J Postbutik (i postdistrikt 7470 Karup J) * 7480 - [[Vildbjerg]] * 7489 - Tidligere [[Skibbild (Herning Kommune-Nøvling Sogn)|Skibbild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7490 - [[Aulum]] * 7491 - Aulum Postbutik (i postdistrikt 7490 Aulum) * 7499 - Tvis Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7500 - [[Holstebro]] * 7511 - Nørreland Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7514 - Holstebro Posthus (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7516 - Nørre Felding Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7521 - Borbjerg-hvam Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7522 - Hodsager Postbutik (i postdistrikt 7490 Aulum) * 7524 - Skave Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7525 - Feldborg Postbutik (i postdistrikt 7540 Haderup) * 7540 - [[Haderup]] * 7550 - [[Sørvad]] * 7560 - [[Hjerm]] * 7570 - [[Vemb]] * 7580 - Tidligere [[Bur (by)|Bur]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7600 - [[Struer]] * 7601 - Struer Postbutikker (i postdistrikt 7600 Struer) * 7604 - Asp Postbutik (i postdistrikt 7600 Struer) * 7613 - Jegindø Afhentningssted (i postdistrikt 7790 Thyholm) * 7620 - [[Lemvig]] * 7621 - Lemvig Postbutikker (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7624 - Fjaltring Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7625 - Nørre Nissum Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7630 - Tidligere [[Bonnet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7640 - Ramme Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7650 - [[Bøvlingbjerg]] * 7660 - [[Bækmarksbro]] * 7669 - Tidligere [[Fåre]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7671 - Tidligere [[Klinkby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7672 - Tidligere [[Vrist]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7673 - [[Harboøre]] * 7679 - Tidligere [[Strande]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7680 - [[Thyborøn]] * 7681 - Thyborøn Postbutik (i postdistrikt 7680 Thyborøn) * 7700 - [[Thisted]] * 7702 - Pakkeboksen på Jernbanegade 29 i Thisted {{coord|56|57|10.38|N|8|41|16.71|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jernbanegade, Thisted}} * 7705 - Thisted Postbutikker (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7730 - [[Hanstholm]] * 7731 - Hanstholm Postbutik (i postdistrikt 7730 Hanstholm) * 7740 - Frøstrup Postbutik (i postdistrikt 7741 Frøstrup) * 7741 - [[Frøstrup]] * 7742 - [[Vesløs]] * 7743 - Østerild Afhentningssted (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7744 - Hundborg Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7746 - Nørre-vorupør Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7747 - Tidligere [[Hunstrup|Hundstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7748 - Tidligere [[Hillerslev (Thisted Kommune)|Hillerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7749 - Nors Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7751 - Sjørring Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7752 - [[Snedsted]] * 7753 - Hørdum Postbutik (i postdistrikt 7752 Snedsted) * 7754 - Tidligere [[Hassing (Thy)|Hassing Thy]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7755 - [[Bedsted (Thy)|Bedsted Thy]] * 7760 - [[Hurup|Hurup Thy]] * 7761 - Hurup Thy Postbutik (i postdistrikt 7760 Hurup Thy) * 7770 - [[Vestervig]] * 7771 - Agger Postbutik (i postdistrikt 7770 Vestervig) * 7781 - Tidligere [[Ydby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7782 - Tidligere [[Gettrup (Thisted Kommune)|Gettrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7790 - [[Thyholm]]. Tidligere [[Hvidbjerg (Struer Kommune)|Hvidbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7798 - Uglev Afhentningssted (i postdistrikt 7790 Thyholm) * 7799 - Tidligere [[Oddesund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7800 - [[Skive (by)|Skive]] * 7801 - Egeris Postbutik (i postdistrikt 7800 Skive) * 7802 - Skive Postbutikker (i postdistrikt 7800 Skive) * 7804 - Pakkeboksen på Søndergade 14 i Skive {{coord|56|33|43.07|N|9|1|32.35|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Søndergade, Skive}} * 7814 - Vridsted Postbutik (i postdistrikt 7800 Skive) * 7829 - Tidligere [[Rønbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7830 - [[Vinderup]] * 7831 - Tidligere [[Ejsing]] Postbutik (i postdistrikt 7830 Vinderup) * 7840 - [[Højslev]] * 7850 - [[Stoholm|Stoholm Jyll]] * 7851 - Stoholm Jyll Postbutik (i postdistrikt 7850 Stoholm Jyll) * 7860 - [[Spøttrup (Skive Kommune)|Spøttrup]] * 7861 - Spøttrup Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup). Tidligere [[Balling]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7862 - Lem Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup). Tidligere [[Brodal]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7863 - Tidligere [[Spøttrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7866 - Oddense Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup) * 7870 - [[Roslev]] * 7879 - Breum Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7881 - Jebjerg Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7882 - Durup Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7883 - Glyngøre Afhentningssted (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7884 - [[Fur]] * 7885 - Selde Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7900 - [[Nykøbing M]] * 7901 - Nykøbing M Postbutikker (i postdistrikt 7900 Nykøbing M) * 7911 - Sejerslev Postbutik (i postdistrikt 7900 Nykøbing M) * 7920 - Tidligere [[Vildsund Vest]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7930 - Sundby Mors Postbutik (i postdistrikt 7950 Erslev) * 7940 - Tidligere [[Solbjerg Mors]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 7950 - [[Erslev (Morsø Kommune)|Erslev]] * 7960 - [[Karby]] * 7970 - [[Redsted]] * 7980 - [[Vils (Mors)|Vils]] * 7990 - [[Øster Assels]] * 7993 - Ufrankerede svarforsendelser: Sydjylland-Fyn USF B * 7996 - Fakturaservice<ref name=PostDK_1007>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnumre_andringer_juli_10.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer juli 2010]</ref> * 7997 - Fakturascanning<ref name=PostDK_1007/> * 7998 - Statsservice * 7999 - Kommunepost. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_07/> === Østjylland samt dele af Midtjylland (8000-8999) === * 8000 - [[Aarhus|Aarhus C]] * 8001 - Tidligere posthuset ''Århus 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8002 - Tidligere posthuset ''Århus 2''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8003 - Ankersgade Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8004 - Tidligere posthuset ''Århus 4''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8006 - Tidligere posthuset ''Århus 6''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8009 - Vesterbro Torv Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8010 - Banegårdspladsen Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8011 - Tidligere ''Erhvervskunder i Århus''. Postnummeret nedlagt [[12. december]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 8100 - [[Aarhus Rådhus]] * 8200 - [[Aarhus N]] * 8201 - Trøjborg Postbutikker (i postdistrikt 8200 Aarhus N) * 9203 - Pakkeboksen på Randersvej 144 i Aarhus {{coord|56|10|44.5|N|10|12|2.43|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Randersvej, Aarhus}} * 8210 - [[Aarhus V]] * 8211 - Aarhus V Afhentningssted (i postdistrikt 8210 Aarhus V) * 8220 - [[Brabrand]] * 8221 - Hovedgaden Postbutik (i postdistrikt 8220 Brabrand) * 8222 - Brabrand Postbutik (i postdistrikt 8220 Brabrand) * 8223 - Pakkeboksen på Gudrunsvej 7, Gellerup, 8220 Brabrand {{coord|56|9|17.19|N|10|8|2.66|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Gudrunsvej, Brabrand}} * 8230 - [[Åbyhøj]] * 8240 - [[Risskov]] * 8242 - Veri Postbutikker (i postdistrikt 8240 Risskov) * 8245 - Risskov Ø Østjyllands Postcenter * 8248 - Pakkeboksen på Frijsenborgvej 5 i Risskov {{coord|56|11|23.28|N|10|12|50.17|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Frijsenborgvej, Risskov}} * 8249 - Pakkeboksen på Skelagervej 11 i Risskov {{coord|56|8|41.99|N|9|9|14.91|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Skelagervej, Risskov}} * 8250 - [[Egå]] * 8251 - Lystrup Postbutik (i postdistrikt 8520 Lystrup) * 8260 - [[Viby (Jylland)|Viby J]] * 8270 - [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]] * 8281 - Spørring Afhentningssted (i postdistrikt 8380 Trige) * 8300 - [[Odder (by)|Odder]] * 8301 - Odder Postbutikker (i postdistrikt 8300 Odder) * 8302 - Pakkeboksen på Nørregade 12 i Odder {{coord|55|58|27.66|N|10|8|51.32|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Nørregade, Odder}} * 8305 - [[Samsø]] (Oprettet [[28. maj]] [[1990]]<ref>{{cite web | url = http://www.havdrupvej.dk/Sams%C3%B8/IntroDK.html | title = Samsø's Posthistorie | access-date = 2011-03-13 | quote = Den 28. maj 1990 fik øen nyt postnummer: 8305, og ekspeditionen benævnes herefter igen Samsø.}}</ref>) * 8310 - [[Tranbjerg J]] * 8311 - Tranbjerg J Postbutik (i postdistrikt 8310 Tranbjerg J) * 8320 - [[Mårslet]] * 8330 - [[Beder]] * 8340 - [[Malling]] * 8341 - Malling Postbutik (i postdistrikt 8340 Malling) * 8350 - [[Hundslund]] * 8351 - Tidligere [[Assendrup (Horsens Kommune)|Assendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8352 - Tidligere [[Neder Randlev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8353 - Tidligere [[Bovlstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8354 - Hov Afhentningssted (i postdistrikt 8300 Odder) * 8355 - [[Solbjerg (Aarhus Kommune)|Solbjerg]] * 8361 - [[Hasselager]] * 8362 - [[Hørning]] * 8363 - Stilling Postbutik (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8364 - Hasselager Postbutik (i postdistrikt 8361 Hasselager) * 8370 - [[Hadsten]] * 8371 - Hadsten Postbutik (i postdistrikt 8370 Hadsten) * 8380 - [[Trige]] * 8381 - [[Tilst]] * 8382 - [[Hinnerup]] * 8383 - Søften Postbutik (i postdistrikt 8382 Hinnerup). Tidligere [[Lerbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8384 - Hinnerup Postbutikker (i postdistrikt 8382 Hinnerup) * 8385 - Tilst Posthus (i postdistrikt 8381 Tilst) * 8386 - Tilst Postbutik Postbutikker (i postdistrikt 8381 Tilst) * 8400 - [[Ebeltoft]] * 8401 - Ebeltoft Postbutikker (i postdistrikt 8400 Ebeltoft) * 8410 - [[Rønde]] * 8411 - Thorsager Postbutik (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8412 - Rønde Posthus (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8420 - [[Knebel (by)|Knebel]] * 8421 - Knebel Postbutik (i postdistrikt 8420 Knebel) * 8430 - Tirstrup Afhentningssted (i postdistrikt 8400 Ebeltoft) * 8441 - Tidligere [[Vrinners]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8442 - Feldballe Postbutik (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8443 - Tidligere [[Femmøller]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8444 - [[Balle (Syddjurs Kommune)|Balle]] * 8445 - Tidligere [[Hyllested (Syddjurs Kommune)|Hyllested]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8450 - [[Hammel]] * 8451 - Hammel Postbutik (i postdistrikt 8450 Hammel) * 8461 - Tidligere [[Ormslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8462 - [[Harlev]] * 8463 - Tidligere [[Skovby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8464 - [[Galten]] * 8465 - Galten Postbutik (i postdistrikt 8464 Galten) * 8471 - [[Sabro]]. Tidligere [[Lading]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8472 - [[Sporup]] * 8473 - Stjær Afhentningssted (i postdistrikt 8464 Galten). Tidligere [[Sall]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8500 - [[Grenaa]] * 8501 - Grenaa Postbutikker (i postdistrikt 8500 Grenaa) * 8505 - Gjerrild Afhentningssted (i postdistrikt 8500 Grenaa) * 8520 - [[Lystrup (Aarhus Kommune)|Lystrup]] * 8521 - Lystrup Postbutik (i postdistrikt 8520 Lystrup) * 8530 - [[Hjortshøj]] * 8541 - [[Skødstrup]] * 8542 - Hornslet Postbutik (i postdistrikt 8543 Hornslet) * 8543 - [[Hornslet]] * 8544 - [[Mørke (by)|Mørke]] * 8545 - Lime Postbutik (i postdistrikt 8544 Mørke) * 8550 - [[Ryomgård]] * 8551 - Ryomgård Postbutik (i postdistrikt 8550 Ryomgård) * 8560 - [[Kolind]] * 8570 - [[Trustrup (Norddjurs Kommune)|Trustrup]] * 8581 - [[Nimtofte]] * 8582 - Tidligere [[Ramten]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8583 - Tidligere [[Stenvad (Norddjurs Kommune)|Stenvad]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8584 - Glesborg Postbutik (i postdistrikt 8585 Glesborg). Tidligere [[Tranehuse]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8585 - [[Glesborg]] * 8586 - [[Ørum Djurs]] * 8587 - Fjellerup Postbutik (i postdistrikt 8585 Glesborg) * 8591 - Tidligere [[Anholt Havn]] (Den del af Anholt der var ejet af staten fremfor at være tilknyttet [[Anholt (by)|Anholt]] der var ejet af Anholt Gods). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8592 - [[Anholt]] * 8600 - [[Silkeborg]] * 8601 - Vestergade Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8613 - Sejs Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8615 - Virklund Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8618 - Funder Afhentningssted (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8619 - Tidligere [[Lysbro (Silkeborg)|Lysbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8620 - [[Kjellerup (Silkeborg Kommune)|Kjellerup]] * 8621 - Thorning Afhentningssted (i postdistrikt 8620 Kjellerup) * 8622 - Kjellerup Postbutik (i postdistrikt 8620 Kjellerup) * 8631 - Tidligere [[Skægkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8632 - [[Lemming (Silkeborg Kommune)|Lemming]] * 8633 - Tidligere [[Hinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8634 - Tidligere [[Hindbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8635 - Tidligere [[Sjørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8639 - Tidligere [[Øster Bording]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8641 - [[Sorring]] * 8642 - Tidligere [[Grauballe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8643 - [[Ans]] * 8651 - Tidligere [[Virklund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8652 - Tidligere [[Vrads]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8653 - [[Them (by)|Them]] * 8654 - [[Bryrup]] * 8660 - [[Skanderborg]] * 8661 - Skanderborg Postbutikker (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8667 - Tebstrup Afhentningssted (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8670 - [[Låsby]] * 8680 - [[Ry]] * 8681 - [[Gammel Rye]] Afhentningssted (i postdistrikt 8680 Ry) * 8682 - Ry Postbutik (i postdistrikt 8680 Ry) * 8686 - [[FDF]]s [[Julsølejr|landslejre]], brugt i 2001, 2006, 2011, 2016 og 2022 (i postdistrikt 8680 Ry) * 8691 - Tidligere [[Laven]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8692 - Tidligere [[Svejbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8700 - [[Horsens]] * 8701 - Tidligere posthuset ''Horsens 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8702 - Pakkeboksen på Chr. M. Østergaardsvej 1 i Horsens {{coord|55|52|6.28|N|9|53|8.28|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Chr. M. Østergaardsvej, Horsens}}. Tidligere posthuset ''Horsens 2''<ref name=dphs/>. * 8713 - Torsted Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8715 - Sundparken Posthus (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8721 - [[Daugård]] * 8722 - [[Hedensted]] * 8723 - [[Løsning]] * 8724 - Hatting Afhentningssted (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8726 - Glud Postbutik (i postdistrikt 7130 Juelsminde) * 8727 - Lund Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8728 - Nim Afhentningssted (i postdistrikt 8740 Brædstrup) * 8729 - Sejet Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8731 - Tvingstrup Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8732 - [[Hovedgård (by)|Hovedgård]] * 8733 - Løsning Postbutik (i postdistrikt 8723 Løsning). Tidligere [[Hylke]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8735 - Søvind Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8740 - [[Brædstrup]] * 8741 - Brædstrup Postbutik (i postdistrikt 8740 Brædstrup) * 8751 - [[Gedved]]. Tidligere [[Lundum]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8752 - [[Østbirk]] * 8753 - Tidligere [[Vestbirk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8754 - Tidligere [[Vinding (Silkeborg Kommune)|Vinding]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8758 - Tidligere [[Tønning (Horsens Kommune)|Tønning]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8759 - Tidligere [[Slagballe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8761 - Tidligere [[Lund (Horsens Kommune)|Lund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8762 - [[Flemming (Hedensted Kommune)|Flemming]] * 8763 - [[Rask Mølle]] * 8764 - Åle Postbutik (i postdistrikt 7160 Tørring) * 8765 - [[Klovborg]] * 8766 - [[Nørre Snede]] * 8767 - Nørre Snede Postbutik (i postdistrikt 8766 Nørre Snede) * 8771 - Tidligere [[Hundslund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8772 - Tidligere [[Ørting]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8773 - Gylling Afhentningssted (i postdistrikt 8300 Odder) * 8774 - Tidligere [[Alrø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8781 - [[Stenderup (Hedensted Kommune)|Stenderup]] * 8782 - Tidligere [[Bråskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8783 - [[Hornsyld]] * 8784 - Tidligere [[Gramrode]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8785 - Tidligere [[Rårup (Hedensted Kommune)|Rårup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8789 - Endelave Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8791 - Tranebjerg Samsø Postbutik (i postdistrikt 8305 Samsø) * 8792 - Tidligere [[Kolby Kås]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8793 - Tidligere [[Brundby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8794 - Tidligere [[Ballen]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8795 - Nordby Samsø Postbutik (i postdistrikt 8305 Samsø) * 8799 - Tunø Kattegat Postbutik (i postdistrikt 8300 Odder) * 8800 - [[Viborg]] * 8803 - Vestervang Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8804 - Houlkær Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8805 - Viborg Posthus (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8806 - Koldingvej Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8813 - Mønsted Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8814 - Rødding Afhentningssted (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8817 - Vejrumbro Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8822 - Sjørup Afhentningssted (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8828 - Tidligere [[Rindsholm]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8829 - Tidligere [[Ravnstrup (Viborg Kommune)|Ravnstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8830 - [[Tjele Sogn|Tjele]] * 8831 - [[Løgstrup (by)|Løgstrup]] * 8832 - [[Skals]] * 8833 - Tjele Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele). Tidligere [[Ørum Sønderlyng]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8834 - Hammershøj Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8835 - Skals Postbutik (i postdistrikt 8832 Skals) * 8840 - [[Rødkærsbro]] * 8850 - [[Bjerringbro]] * 8851 - Bjerringbro Postbutikker (i postdistrikt 8850 Bjerringbro) * 8860 - [[Ulstrup (Favrskov Kommune)|Ulstrup]] * 8861 - Ulstrup Postbutik (i postdistrikt 8860 Ulstrup) * 8870 - [[Langå]] * 8871 - Langå Postbutik (i postdistrikt 8870 Langå) * 8880 - Thorsø Postbutik (i postdistrikt 8881 Thorsø) * 8881 - [[Thorsø (by)|Thorsø]] * 8882 - [[Fårvang]] * 8883 - [[Gjern]] * 8891 - Laurbjerg Afhentningssted (i postdistrikt 8870 Langå) * 8892 - Tidligere [[Stevnstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8981 - Tidligere [[Spentrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8982 - Tidligere [[Hald Stationsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8983 - Tidligere [[Gjerlev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8984 - Tidligere [[Øster Tørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8985 - Tidligere [[Dalbyover]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8986 - Tidligere [[Norup (Mariagerfjord Kommune)|Norup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8999 - Tidligere [[Bjerregrav]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8900 - [[Randers|Randers C]] * 8901 - Vorup Postbutikker (i postdistrikt 8940 Randers SV) * 8902 - Tranekærcenteret Postbutikker (i postdistrikt 8920 Randers NV) * 8915 - Hornbæk Afhentningssted (i postdistrikt 8920 Randers NV) * 8916 - Dronningborg Afhentningssted (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8917 - Kristrup Afhentningssted (i postdistrikt 8960 Randers SØ) * 8918 - Glentevej Postbutik (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8920 - Randers NV * 8925 - Harridslev Postbutik (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8930 - Randers NØ * 8940 - Randers SV * 8950 - [[Ørsted (Norddjurs Kommune)|Ørsted]] * 8951 - Ørsted Postbutik (i postdistrikt 8950 Ørsted) * 8952 - Allingåbro Postbutik (i postdistrikt 8961 Allingåbro) * 8960 - Randers SØ * 8961 - [[Allingåbro]] * 8962 - Tidligere [[Vivild (Norddjurs Kommune)|Vivild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 8963 - [[Auning]] * 8964 - Pindstrup Postbutik (i postdistrikt 8550 Ryomgård) * 8965 - Assentoft Postbutik (i postdistrikt 8960 Randers SØ) * 8970 - [[Havndal]] * 8972 - Havndal Postbutik (i postdistrikt 8970 Havndal) * 8980 - Spentrup Postbutik (i postdistrikt 8981 Spentrup) * 8981 - [[Spentrup]] * 8983 - [[Gjerlev|Gjerlev Jylland]] * 8984 - Øster Tørslev Postbutik (i postdistrikt 8983 Gjerlev J) * 8990 - [[Fårup (Randers Kommune)|Fårup]] * 8991 - Fårup Afhentningssted (i postdistrikt 8990 Fårup) * 8999 - Bjerregrav Afhentningssted (i postdistrikt 8920 Randers NV) === Nordjylland (9000-9999) === * 9000 - [[Aalborg]] * 9001 - Tidligere posthuset ''Aalborg 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9002 - Vejgaard Postbutikker (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9003 - Tidligere posthuset ''Aalborg 3''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9004 - Tidligere posthuset ''Aalborg 4''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9005 - Hasseris Postbutikker (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9006 - Tidligere posthuset ''Aalborg 6''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9007 - Aalborg Sø Postbutikker (i postdistrikt 9210 Aalborg SØ) * 9008 - Algade Posthus (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9008 - Aalborg postomdeling * 9011 - Fyensgade Afhentningssted (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9016 - Pakkeboksen på Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg {{coord|57|2|29.61|N|9|56|57.79|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Vejgaard Bymidte, Aalborg}} * 9017 - Pakkeboksen på John F. Kennedys Plads 3 i Aalborg {{coord|57|2|34.69|N|9|55|2.69|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - John F. Kennedys Plads, Aalborg }} * 9018 - Pakkeboksen på Lindholmsti 2 i Aalborg {{coord|57|3|12.67|N|9|54|33.53|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lindholmsti, Aalborg}} * 9020 - Aalborg Nordjyllands Postcenter * 9100 - Aalborg Postboks * 9200 - Aalborg SV. Tidligere [[Skalborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9202 - Skalborg Storcenter Posthus (i postdistrikt 9200 Aalborg SV) * 9203 - Pakkeboksen på Hobrovej 450 i Aalborg {{coord|57|0|16.78|N|9|52|36.53|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Hobrovej, Aalborg}} * 9210 - Aalborg SØ * 9220 - Aalborg Øst * 9222 - Planetcentret Postbutikker (i postdistrikt 9220 Aalborg Øst) * 9230 - [[Svenstrup (Aalborg Kommune)|Svenstrup Jylland]] * 9231 - Frejlev Postbutik (i postdistrikt 9200 Aalborg SV) * 9232 - Svenstrup J Postbutik (i postdistrikt 9230 Svenstrup J). Tidligere [[Godthåb (Svenstrup)|Godthåb Jylland]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9233 - Dall Villaby Afhentningssted (i postdistrikt 9230 Svendstrup J) * 9240 - [[Nibe]] * 9241 - Nibe Postbutik (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9243 - Farstrup Postbutik (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9250 - Tidligere [[Gug]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9260 - [[Gistrup]] * 9261 - Fjellerad Postbutik (i postdistrikt 9260 Gistrup) * 9262 - Gistrup Postbutik (i postdistrikt 9260 Gistrup) * 9270 - [[Klarup]] * 9271 - Klarup Postbutik (i postdistrikt 9270 Klarup) * 9280 - [[Storvorde]] * 9281 - Storvorde Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9282 - Gudumholm Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9283 - Mou Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9284 - Tidligere [[Dokkedal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9289 - Tidligere [[Sejlflod]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9291 - Tidligere [[Vårst]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9292 - Blenstrup Postbutik (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9293 - [[Kongerslev]] * 9294 - Årestrup Afhentningssted (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9297 - Kongerslev Postbutik (i postdistrikt 9293 Kongerslev) * 9300 - [[Sæby]] * 9301 - Sæby Postbutikker (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9310 - [[Vodskov]] * 9311 - Vodskov Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9312 - Langholt Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9320 - [[Hjallerup]] * 9321 - Hjallerup Postbutik (i postdistrikt 9320 Hjallerup) * 9330 - [[Dronninglund]] * 9331 - Dronninglund Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9338 - Tidligere [[Ørsø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9339 - Agersted Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9340 - [[Asaa]] * 9351 - Flauenskjold Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9352 - [[Dybvad]] * 9353 - Præstbro Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9356 - Hørby Postbutik (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9357 - Lyngså Postbutik (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9358 - Tidligere [[Voerså]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9359 - Klokkerholm Postbutik (i postdistrikt 9320 Hjallerup) * 9361 - Vester-hassing Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9362 - [[Gandrup]] * 9363 - Ulsted Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9364 - Hou Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9369 - Tidligere [[Rørholt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9370 - [[Hals (by)|Hals]] * 9371 - Hals Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9380 - [[Vestbjerg]] * 9381 - [[Sulsted]] * 9382 - [[Tylstrup]] * 9383 - Vestbjerg Postbutik (i postdistrikt 9380 Vestbjerg) * 9400 - [[Nørresundby]] * 9401 - Nr. Uttrup Torv Postbutik (i postdistrikt 9400 Nørresundby). Tidligere posthuset ''Nørresundby 1''<ref name=dphs/>. * 9402 - Nørresundby Postbutikker (i postdistrikt 9400 Nørresundby) * 9429 - Vadum Postbutik (i postdistrikt 9430 Vadum) * 9430 - [[Vadum]] * 9431 - Nørre-halne Postbutik (i postdistrikt 9430 Vadum) * 9440 - [[Aabybro]] * 9441 - Aabybro Postbutik (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9442 - Tidligere [[Biersted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9443 - Tidligere [[Birkelse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9444 - Tidligere [[Arentsminde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9446 - Biersted Afhentningssted (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9447 - Birkelse Postbutik (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9450 - Tidligere [[Halvrimmen]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9460 - [[Brovst]] * 9461 - Brovst Postbutik (i postdistrikt 9460 Brovst) * 9468 - Skovsgård Postbutik (i postdistrikt 9460 Brovst) * 9470 - Tidligere [[Skovsgård (Jammerbugt Kommune)|Skovsgård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9475 - Vester-thorup Postbutik (i postdistrikt 9690 Fjerritslev) * 9477 - Tidligere [[Klim]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9478 - Tidligere [[Thorup Stationsby]] eller [[Bonderup (Jammerbugt Kommune)|Bonderup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9479 - Tidligere [[Vust]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9480 - [[Løkken]] * 9484 - Vrensted Postbutik (i postdistrikt 9480 Løkken) * 9485 - Løkken Postbutik (i postdistrikt 9480 Løkken) * 9490 - [[Pandrup]] * 9491 - Pandrup Postbutik (i postdistrikt 9490 Pandrup) * 9492 - [[Blokhus]] * 9493 - [[Saltum]] * 9499 - Kås Postbutik (i postdistrikt 9490 Pandrup) * 9500 - [[Hobro]] * 9501 - Hobro Postbutikker (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9502 - Pakkeboksen på H I Biesgade 4 i Hobro {{coord|56|38|22.29|N|9|47|48.05|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - H I Biesgade 4, Hobro}} * 9509 - Arden Postbutik (i postdistrikt 9510 Arden) * 9510 - [[Arden]] * 9511 - Astrup Postbutik (i postdistrikt 9510 Arden) * 9512 - Haverslev Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9513 - Ravnkilde Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9520 - [[Skørping]] * 9521 - Skørping Postbutik (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9530 - [[Støvring]] * 9531 - Øster-hornum Postbutik (i postdistrikt 9530 Støvring) * 9532 - Støvring Postbutik (i postdistrikt 9530 Støvring) * 9541 - [[Suldrup]] * 9542 - Suldrup Postbutik (i postdistrikt 9541 Suldrup). Tidligere [[Sønderup (Rebild Kommune)|Sønderup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9543 - Tidligere [[Ellidshøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9550 - [[Mariager]] * 9551 - Assens Postbutik (i postdistrikt 9550 Mariager) * 9552 - Mariager Postbutik (i postdistrikt 9550 Mariager) * 9560 - [[Hadsund]] * 9561 - Hadsund Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9571 - Tidligere [[Visborg (Visborg Sogn)|Visborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9572 - Tidligere [[Skelund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9573 - Veddum Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9574 - [[Bælum]] * 9575 - [[Terndrup]] * 9577 - Terndrup Postbutik (i postdistrikt 9575 Terndrup) * 9581 - Als Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9582 - Øster-Hurup Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9595 - Klejtrup Postbutik (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9597 - Store-rørbæk Postbutik (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9598 - Tidligere [[Sønder Onsild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9599 - Tidligere [[Øster Doense]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9600 - [[Aars]] * 9601 - Aars Postbutik (i postdistrikt 9600 Aars) * 9609 - Hornum Postbutik (i postdistrikt 9600 Aars) * 9610 - [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]] * 9611 - Nørager Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9620 - [[Aalestrup]] * 9621 - Aalestrup Postbutik (i postdistrikt 9620 Aalestrup) * 9622 - Simested Postbutik (i postdistrikt 9620 Ålestrup) * 9631 - [[Gedsted]] * 9632 - [[Møldrup]] * 9633 - Ulbjerg Postbutik (i postdistrikt 8832 Skals) * 9634 - Bjerregrav Postbutik (i postdistrikt 9632 Møldrup) * 9640 - [[Farsø]] * 9641 - Farsø Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9651 - Tidligere [[Havbro]]. Postnummeret nedlagt<ref>{{cite web | url = http://www.sikkerhedidanmark.dk/106.redning/postdk-doed/text/postnummerdoed2.htm | title = PostDanmark en dag skyld i indebrænding ? | access-date = 2011-03-13 | archive-date = 8. maj 2005 | archive-url = https://web.archive.org/web/20050508023042/http://www.sikkerhedidanmark.dk/106.redning/postdk-doed/text/postnummerdoed2.htm |url-status=dead }}</ref><ref name=dphs/>. * 9652 - Tidligere [[Fandrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9653 - Ullits Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9654 - Hvalpsund Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9655 - Strandby Afhentningssted (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9657 - Vester Hornum Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9661 - Vegger Afhentningssted (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9662 - Tidligere [[Sebbersund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9669 - Tidligere [[Blære (Vesthimmerlands Kommune)|Blære]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9670 - [[Løgstør]] * 9671 - Løgstør Postbutikker (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9681 - [[Ranum]] * 9682 - Overlade Postbutik (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9683 - Aggersund Postbutik (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9689 - Tidligere [[Vilsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9690 - [[Fjerritslev]] * 9691 - Fjerritslev Postbutik (i postdistrikt 9690 Fjerritslev) * 9700 - [[Brønderslev]] * 9701 - Brønderslev Postbutikker (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9702 - Pakkeboksen på Banegårdspladsen 8 i Brønderslev {{coord|57|16|14.15|N|9|56|36.77|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Banegårdspladsen, Brønderslev}} * 9733 - Tidligere [[Manna (bebyggelse)|Manna]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9734 - Vester-hjermitslev Postbutik (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9737 - Hallund Postbutik (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9740 - [[Jerslev (Vendsyssel)|Jerslev Jylland]] * 9750 - [[Østervrå]] * 9760 - [[Vrå (Hjørring Kommune)|Vrå]] * 9762 - Vrå Postbutik (i postdistrikt 9760 Vrå) * 9800 - [[Hjørring]] * 9812 - Bispensgade Postbutik (i postdistrikt 9800 Hjørring) * 9830 - [[Tårs (Hjørring Kommune)|Tårs]] * 9832 - Tårs Postbutik (i postdistrikt 9830 Tårs) * 9840 - Lønstrup Postbutik (i postdistrikt 9800 Hjørring) * 9850 - [[Hirtshals]] * 9851 - Hirtshals Postbutik (i postdistrikt 9850 Hirtshals) * 9860 - Tornby Postbutik (i postdistrikt 9850 Hirtshals) * 9869 - Tidligere [[Vidstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9870 - [[Sindal]] * 9871 - Sindal Postbutik (i postdistrikt 9870 Sindal) * 9881 - [[Bindslev]] * 9882 - Tversted Postbutik (i postdistrikt 9881 Bindslev) * 9883 - Lendum Postbutik (i postdistrikt 9870 Sindal) * 9884 - Bindslev Postbutik (i postdistrikt 9881 Bindslev) * 9891 - Tidligere [[Tolne]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9892 - Tidligere [[Kvissel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9896 - Gærum Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9898 - Elling Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9900 - [[Frederikshavn]] * 9902 - Bangsbo Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9903 - Olfert Fischersvej Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9904 - Abildgårdsvej Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9940 - [[Læsø]]. Tidligere [[Byrum]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9941 - Byrum Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9942 - Tidligere [[Bangsbo (Læsø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt<ref name=dphs/>. * 9950 - Vesterø Havn Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9960 - Østerby Havn Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9970 - [[Strandby (Frederikshavn Kommune)|Strandby]] * 9971 - Strandby Postbutik (i postdistrikt 9970 Strandby) * 9981 - [[Jerup]] * 9982 - [[Aalbæk]] * 9983 - Ålbæk Postbutik (i postdistrikt 9982 Ålbæk). Tidligere [[Hulsig (Frederikshavn Kommune)|Hulsig]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9990 - [[Skagen]] * 9991 - Skagen Postbutik (i postdistrikt 9990 Skagen) * 9992 - Ufrankerede svarforsendelser: Jylland USF P * 9993 - Ufrankerede svarforsendelser: Jylland USF B * 9996 - Fakturaservice<ref name=PostDK_1007/> * 9997 - Fakturascanning<ref name=PostDK_0903>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/aendringer_marts_2009.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer marts 2009]</ref> * 9998 - Borgerservice<ref name=PostDK_0903/> * 9999 - Borgerservice. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_07/> == Se også == * [[Grønlandske postnumre]] * [[Færøske postnumre]] == Eksterne kilder og henvisninger == {{reflist}} * Officiel liste med alle [http://www.postdanmark.dk/da/Privat/Kundeservice/postnummerkort/Sider/home.aspx hos Post Danmark]. * Gratis PHP-script til oversættelse mellem postnumre og bynavne: http://www.3kings.dk/code/postnumre.phps {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070310201220/http://www.3kings.dk/code/postnumre.phps |date=10. marts 2007 }} * Open Source project med MySQL data for alle danske regioner, kommuner og postnumre / byer kan findes på [https://code.google.com/p/danish-regional-data/ danish-regional-data]. * [https://github.com/zauberware/postal-codes-json-xml-csv Denmark Postal Codes in JSON, XML adn CSV format] [[Kategori:Kodninger]] [[Kategori:Postnumre|Danmark]] [[Kategori:Posten i Danmark|Numre i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1967]] rsdd2dh3a2yno4s8ar79j9e110gh9lf 12274298 12274297 2026-05-07T13:07:24Z Jhertel 1209 Punktum før reference, når referencen dækker hele sætningen. 12274298 wikitext text/x-wiki {{uencyklopædisk}} {{kilder|dato=februar 2016}} {{visgeolinks}} [[Fil:2 digit postcode danmark.png|thumb|400px|Kort over de første to cifre i postnumrene. Kortet viser ikke Bornholm og Grønland.]] Denne artikel er en liste over '''postnumre''' i [[Danmark]] (1000-3799 og 4000-9990). Wikipedia har også en liste over [[grønlandske postnumre]] og [[færøske postnumre]]. Postnumre blev indført i Danmark i 1967. Trafikstyrelsen er ansvarlig for danske postnumre.<ref>https://danmarksadresser.dk/om-adresser/postnumre</ref> For en generel beskrivelse, se [[postnummer]]. == Særpostnumre (< 1000) == * 0555 - Data Scanning A/S' læs-ind-service. Postnummeret oprettet [[1. februar]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 0704 - Københavns Pakkecenter * 0705 - Taulov Pakkecenter * 0706 - Tidligere Vestjyllands Brev & Pakkecenter (postnr. midlertidigt undgået) * 0707 - Kolding Pakkecenter * 0708 - TAR (tidligere Østjyllands Pakkecenter) nuv. Postnord Terminal Aarhus * 0709 - THR nuv. Postnord Terminal Herning * 0710 - TAB (tidligere Nordjyllands Brev & Pakkecenter) nu Postnord Terminal Aalborg * 0712 - TKJ Postnord Terminal Køge * 0800 - [[Høje Taastrup]]: [[Girokort]]-systemet (nu [[Danske Bank]]) * 0801 - Tidligere posthuset ''København 1''. Postnummeret nedlagt<ref name=dphs>{{cite web | url = http://www.dphs.dk/bibliotek/sorteringkodeliste.pdf | title = Sorteringskoden | access-date = 2011-03-14 | format = PDF | publisher = Dansk Posthistorisk Selskab | archive-date = 13. februar 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150213181658/http://www.dphs.dk/bibliotek/sorteringkodeliste.pdf |url-status=dead }}</ref>. * 0802 - Tidligere posthuset ''København 2''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0803 - Tidligere posthuset ''København 3''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0804 - Tidligere posthuset ''København 4''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0805 - Tidligere posthuset ''København 5''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0806 - H.C. Ørstedsvej Posthus (i postdistrikt 1879 Frederiksberg C) * 0807 - Tidligere posthuset ''København 7''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0808 - Strandboulevarden Postbutik (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0809 - Nyboder Posthus (i postdistrikt 1302 København K) * 0810 - Tidligere posthuset ''København 10''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0811 - Tidligere posthuset ''København 11''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0812 - Islands Brygge Posthus (i postdistrikt 2300 København S) * 0813 - Tidligere posthuset ''København 13''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0814 - Tidligere posthuset ''København 14''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0815 - Vesterport Posthus (i postdistrikt 1620 København V) * 0816 - Tidligere posthuset ''København 16''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0817 - Tidligere posthuset ''København 17''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0818 - Borups Alle Postbutik (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 0819 - Christianshavn Posthus (i postdistrikt 1415 København K) * 0820 - Tidligere posthuset ''København 20''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0821 - Hovedbanegården Posthus (i postdistrikt 1570 København V) * 0822 - Tidligere posthuset ''København 22''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0823 - Tidligere posthuset ''København 23''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0824 - Tidligere posthuset ''København 24''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0825 - Tidligere posthuset ''København 25''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0826 - Bispebjerg Afhentningssted (i postdistrikt 2400 København Nv) * 0827 - Tingsted Posthus (i postdistrikt 2500 Valby) * 0828 - Tidligere posthuset ''København 28''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0829 - Christiansmindevej Posthus (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0830 - Søerne Posthus (i postdistrikt 2200 København N) * 0831 - Studsgaardsgade Posthus (i postdistrikt 2100 København Ø) * 0832 - Tidligere posthuset ''København 32''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0833 - Tidligere posthuset ''København 33''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0834 - Tidligere posthuset ''København 34''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0835 - Grøndal Afhentningssted (i postdistrikt 2720 Vanløse) * 0836 - Tidligere posthuset ''København 36''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0837 - Tidligere posthuset ''København 37''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0838 - Tidligere posthuset ''København 38''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0839 - Tidligere posthuset ''København 39''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0840 - Tidligere posthuset ''København 40''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0841 - Tidligere posthuset ''København 41''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0842 - Tidligere posthuset ''København 42''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0843 - Tidligere posthuset ''København 43''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0844 - Tidligere posthuset ''København 44''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0845 - Vangede Afhentningssted (i postdistrikt 2820 Gentofte) * 0846 - Tidligere posthuset ''København 46''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0847 - Brøndbyøster Afhentningssted (i postdistrikt 2605 Brøndby) * 0848 - Frugthaven Postbutikker (i postdistrikt 2500 Valby) * 0849 - Tidligere posthuset ''København 49''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0850 - Tidligere posthuset ''København 50''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0851 - Tidligere posthuset ''København 51''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0852 - Friheden Posthus (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 0877 - [[København]] C: [[Aller Press]] * 0892 - Ufrankerede svarforsendelser: Sjælland USF P * 0893 - Ufrankerede svarforsendelser: Sjælland USF B * 0897 - eBrevsprækken<ref name=PostDK_090730>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_0709.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer 30. juli 2009]</ref> * 0899 - Kommuneservice. Postnummeret oprettet [[1. januar]] [[2007]]<ref name=PostDK_07>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/eposthuset/postservices/oevrige_aendringer_2007.htm Øvrige ændringer i 2007]</ref> * 0900 - København C: [[Københavns Postcenter]] + erhvervskunder * 0910 - København C: Ufrankerede svarforsendelser * 0917 - Københavns Pakkecenter (returpakker) * 0918 - Københavns Pakke BRC (returpakker) * 0919 - Returprint BRC (specielt postnummer til returnering af [[toner|printerpatroner]] og returvarer til udlandet, f.eks. amazon.de) * 0960 - Internationalt Postcenter, Kastrup Lufthavn * 0963 - Internationalt Postcenter, Indgående Toldforsendelser * 0970 - Tidligere Københavns Toldpostkontor. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0980 - Tidligere [[Københavns Lufthavn]] Postkontor. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 0999 - København C: [[DR-Byen]]. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2006]]<ref name=PostDK_siden2000>[http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/eposthuset/postservices/aendringer_postnumre_1.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/ekom_open_menu.xml&lang=dk Post Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. == Sjælland (1000-4999) == === Byen København og Københavns omegn samt dele af Nordsjælland og Østsjælland (1000-2999) === * 1000 - København K ([[København]] postkontor) * 1001-1074 - København K (postdistrikt Indre By) * 1092 - København K: [[Danske Bank|Danske Bank A/S]] * 1093 - København K: [[Danmarks Nationalbank]] * 1094 - København K: Tidligere [[Unibank]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2004]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1095 - København K: [[Magasin du Nord]] * 1097 - København K: Tidligere [[DFDS]] og [[Hafnia Forsikring|Hafnia]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2004]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1098 - København K: [[A.P. Møller-Mærsk|A.P. Møller]] * 1100-1131 - København K * 1140 - København K: [[Dagbladet Børsen]] * 1145 - København K: Tidligere [[Gutenberghusbladene]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1146 - København K: Tidligere [[American Express]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1147 - København K: [[Berlingske Tidende]] * 1148 - København K: [[Gutenberghus]] * 1149 - København K: Tidligere [[Københavns Energi]]. Postnummeret nedlagt [[7. september]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 1150-1221 - København K * 1240 - København K: [[Christiansborg]] * 1248 - København K: Tidligere [[Kgl. Brand]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1249 - København K: Tidligere [[Unibank]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1250-1270 - København K * 1271 - København K: [[J. Lauritzen|J. Lauritzen A/S]] * 1300-1309 - København K * 1310 - København K: Fredericiagade * 1311 - København K: Fredericiagade (nedlagt, tidligere anvendt til Fredericiagade i [[Nyboder]] under [[Nyboder#S.C3.A6rstatus frem til 1970|Holmens admiral]]) * 1312 - København K: Gammelvagt (tidl. Nyboders vagt) * 1313-1329 - København K: Nyboder * 1347 - København K: Tidligere [[Codan]] Bank. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1349 - København K: Tidligere [[DSB]]. Postnummeret nedlagt [[1. april]] [[2014]]. * 1350-1389 - København K * 1390 - København K: Tidligere [[BG Bank]]. Postnummeret nedlagt [[18. oktober]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/ePosthuset/Postservices/Aendringer_postnummersystemet_01102007.htm Ændringer i postnummersystemet gældende fra den 1. oktober 2007]</ref> * 1391-1398 - København K * 1399 - København K: Tidligere [[Københavns Kommunehospital]]. Postnummeret nedlagt [[6. december]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1400-1441 - København K * 1448 - København K: [[Udenrigsministeriet]] * 1450-1473 - København K * 1500 - København V ([[Vesterbro (København)|Vesterbro]] postkontor) * 1501-1510 - København V (postdistrikt Vesterbro) * 1527 - København Erhvervsposthus * 1529 - Platan Posthus (i postdistrikt 1800 Frederiksberg C) * 1532-1533 - København V: Internationalt Postcenter * 1541 - Vesterbrogade Postbutik (i postdistrikt 1620 København V) * 1550-1564 - København V * 1566 - København V: [[Post Danmark|Post Danmark A/S]] * 1567-1577 - København V * 1583 - København V: Tidligere [[Nye Danske Lloyd]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1590 - København V: Tidligere [[Realkredit Danmark]]. Postnummeret nedlagt [[6. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1592-1594 - København V: [[Københavns Rådhus]] * 1595 - København V: Tidligere [[A-pressen]]. Postnummeret nedlagt [[18. november]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1596-1599 - København V: [[Københavns Rådhus]] * 1600-1624 - København V * 1630 - København V: [[Tivoli]] * 1631-1635 - København V * 1639 - København V: Tidligere [[Københavns Skatteforvaltning]]. Postnummeret nedlagt [[6. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1640 - København V: Tidligere [[Folkeregister|Københavns Folkeregister]]. Postnummeret nedlagt [[1. april]] [[2014]]. * 1648 - København V: Tidligere [[Kosangas]]. Postnummeret nedlagt [[7. april]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1650-1782 - København V * 1681 - Matthæusgade Afhentningssted (i postdistrikt 1666 København V) * 1748 - Tidligere København V. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]]<ref name=PostDK_1011>{{cite web | url = http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_nov10.pdf | title = Post Danmark, Produktion og Transport, november 2010 | access-date = 2011-11-16 | format = PDF | publisher = Post Danmark}}</ref>. * 1778 - Tidligere København V. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]].<ref name=PostDK_1011/> * 1780 - København V: Falck Redningskorps, Polititorvet * 1783 - København V: Tidligere [[Automagneto]]. Postnummeret nedlagt [[18. november]] [[2005]].<ref name=PostDK_siden2000/> * 1784 - København V: Tidligere [[Forlagsgruppen]]. Postnummeret nedlagt [[1. november]] [[2010]].<ref name=PostDK_1011/> * 1785 - København V: [[Politiken]] og [[Ekstrabladet]] * 1786 - København V: [[Unibank]] * 1787 - København V: [[Dansk Industri]] * 1788 - København V: Tidligere [[Star Tour]]. Postnummeret nedlagt [[1. oktober]] [[2007]]<ref name=PostDK_071001/> * 1789 - København V: Tidligere [[Star Tour]]. Postnummeret nedlagt [[1. juni]] [[2011]]<ref name=PostDK_110601>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_maj11.pdf Post Danmark, Produktion og Transport, maj 2011]</ref> * 1790 - København V * 1795 - København V: Tidligere Bogklubforlag. Postnummeret nedlagt [[1. november]] [[2010]].<ref name=PostDK_1011/> * 1799 - København V: [[Carlsberg]] * 1800-1998 - Frederiksberg C * 1999 - Frederiksberg C: Tidligere [[Danmarks Radio]]. Postnummeret nedlagt [[oktober]] [[2009]]<ref name=PostDK_0910>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnummer_aendringer_okt09.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer oktober 2009]</ref> * 2000 - [[Frederiksberg]] * 2001 - Domus Vista Postbutik (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2002 - Frederiksberg Posthus (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2003 - Falkoner Posthus (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2006 - Flintholm Afhentningssted (i postdistrikt 2000 Frederiksberg) * 2100 - København Ø (postdistrikt [[Østerbro (København)|Østerbro]]) * 2103 - Østerfælled Postbutik (i postdistrikt 2100 København Ø) * 2150 - [[Nordhavnen|Nordhavn]] (oprettet 1. juni 2013<ref>[http://www.postdanmark.dk/da/Documents/Postnumre/andringer-juni-2013.pdf Post Danmark: Københavns Nordhavn får fra den 1. juni 2013 et nyt selvstændigt postnummer, nemlig 2150 Nordhavn]</ref> * 2200 - København N (postdistrikt [[Nørrebro (København)|Nørrebro]]) * 2201 - Hamletsgade Postbutikker med Western Union (i postdistrikt 2200 København N) * 2300 - København S (postdistrikt [[Sønderbro]]. [[Islands Brygge]], [[Amagerbro]], [[Sundbyerne]] , [[Ørestad]]) * 2301 - Bella Center Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2305 - Amager Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2306 - Vermlandsgade Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2307 - Sundby Amager Postbutik (i postdistrikt 2300 København S) * 2310 - Sønderbro Posthus (i postdistrikt 2300 København S) * 2400 - København NV (postdistrikt [[Nordvestkvarteret|Nordvest]]) * 2402 - Tomsgårdsvej Afhentningssted (i postdistrikt 2400 København NV) * 2412 - [[Julemanden]] (se [[#Postnumre i Grønland (3900-3999)|Postnumre i Grønland]]) * 2450 - København SV (postdistrikt København SV) * 2500 - [[Valby]] * 2503 - Søndre Fasanvej Postbutik (i postdistrikt 2500 Valby) * 2600 - [[Glostrup]] * 2601 - Hvissinge Afhentningssted (i postdistrikt 2600 Glostrup) * 2604 - Vallensbæk Postbutik (i postdistrikt 2665 Vallensbæk Strand) * 2605 - [[Brøndby Kommune|Brøndby]] * 2610 - [[Rødovre]] * 2612 - Islev Postbutik (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2613 - Rødovre Posthus (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2614 - Glostrup Posthus (i postdistrikt 2600 Glostrup) * 2615 - Stationscenter Afhentningssted (i postdistrikt 2610 Rødovre) * 2620 - [[Albertslund]] * 2622 - Albertslund Posthus (i postdistrikt 2620 Albertslund) * 2625 - [[Vallensbæk]] * 2629 - Ishøj Posthus (i postdistrikt 2635 Ishøj) * 2630 - [[Taastrup]] * 2631 - Blåkilde Postbutik (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2632 - City 2 Afhentningssted (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2633 - Returpost, Taastrup<ref name=PostDK_07/> * 2634 - Sengeløse Postbutik (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2635 - [[Ishøj]] * 2639 - Taastrup Posthus (i postdistrikt 2630 Taastrup) * 2640 - [[Hedehusene]] * 2641 - Hedehusene Postbutik * 2643 - Hedehusene Posthus (i postdistrikt 2640 Hedehusene) * 2650 - [[Hvidovre]] * 2651 - Avedøre Postbutik (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2652 - Hvidovre Posthus (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2653 - Butikstorvet Postbutik (i postdistrikt 2650 Hvidovre) * 2654 - Pakkeboksen på Hvidovrevej 272 i Hvidovre {{coord|55|38|38.66|N|12|28|41.07|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Hvidovrevej, Hvidovre}} * 2660 - [[Brøndby]] * 2661 - Brøndby Strand Postbutik (i postdistrikt 2660 Brøndby Strand) * 2665 - [[Vallensbæk Strand]] * 2670 - [[Greve Strand|Greve]] * 2671 - Greve Landsby Afhentningssted (i postdistrikt 2670 Greve) * 2672 - Posthus (i postdistrikt 2670 Greve) * 2675 - Greve Center Posthus (i postdistrikt 2670 Greve) * 2680 - [[Solrød Strand]] * 2681 - Solrød Postbutik * 2690 - [[Karlslunde]] * 2700 - [[Brønshøj]] * 2701 - Brønshøj Postbutik * 2702 - Husum Postbutik (i postdistrikt 2700 Brønshøj) * 2703 - Tingbjerg Postbutik (i postdistrikt 2700 Brønshøj) * 2720 - [[Vanløse]] * 2722 - Jernbane Allé Postbutik * 2730 - [[Herlev]] * 2734 - Persillehaven Afhentningssted (i postdistrikt 2730 Herlev) * 2735 - Mørkhøj Postbutik (i postdistrikt 2860 Søborg) * 2738 - Herlev Postbutik * 2740 - [[Skovlunde]] * 2750 - [[Ballerup]] * 2752 - Ganløse Postbutik (i postdistrikt 3660 Stenløse) * 2753 - Grantoften Postbutik (i postdistrikt 2750 Ballerup) * 2757 - Smørum Posthus (i postdistrikt 2765 Smørum) * 2760 - [[Måløv]] * 2761 - Måløv Postbutik (i postdistrikt 2760 Måløv) * 2765 - [[Smørum]] * 2770 - [[Kastrup (Amager)|Kastrup]] * 2771 - Vestamager Postbutik (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2772 - Tårnby Postbutik (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2774 - Pakkedistribution København (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2775 - Kastrup Posthus (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2776 - Pakkeboks i Skottegårdens butikscenter (i postdistrikt 2770 Kastrup) * 2790 - Dragør Posthus (i postdistrikt 2791 Dragør) * 2791 - [[Dragør]] * 2792 - Tidligere [[Store Magleby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 2800 - [[Kongens Lyngby]] * 2802 - Brede Postbutik (i postdistrikt 2800 Kongens Lyngby) * 2806 - Sorgenfrigårdsvej Afhentningssted (i postdistrikt 2800 Kongens Lyngby) * 2807 - Tidligere postbutikken på [[DTU]]. Postnummeret nedlagt i sidste halvdel af 1990'erne. * 2820 - [[Gentofte]] * 2821 - Gentofte Postbutik (i postdistrikt 2820 Gentofte) * 2830 - [[Virum]] * 2831 - Sorgenfri Afhentningssted (i postdistrikt 2830 Virum) * 2840 - [[Holte]] * 2841 - Holte Postbutik (i postdistrikt 2840 Holte). * 2850 - [[Nærum]] * 2860 - [[Søborg]] * 2862 - Høje Gladsaxe Afhentningssted (i postdistrikt 2860 Søborg) * 2870 - [[Dyssegård]] * 2880 - [[Bagsværd]] * 2881 - Værebro Afhentningssted (i postdistrikt 2880 Bagsværd) * 2882 - Bagsværd Postbutik (i postdistrikt 2880 Bagsværd) * 2890 - Hareskov Afhentningssted (i postdistrikt 3500 Værløse) (tidligere Hareskov<ref name=Note_2890>{{cite web | url = http://www.hareskovhistorie.dk/main.php?g2_itemId=40106 | title = Nekrolog over et postnummer | date = 1996-02-13 | access-date = 2012-10-04 | format = JPG | publisher = Post Danmark}}</ref>). * 2900 - [[Hellerup]] * 2920 - [[Charlottenlund]] * 2923 - Charlottenlund Posthus (i postdistrikt 2920 Charlottenlund) * 2930 - [[Klampenborg]] * 2941 - Tidligere [[Springforbi]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 2942 - [[Skodsborg]] * 2950 - [[Vedbæk]] * 2951 - Trørød Postbutik (i postdistrikt 2950 Vedbæk) * 2960 - [[Rungsted]] * 2970 - [[Hørsholm]] * 2973 - Hørsholm Postbutik (i postdistrikt 2970 Hørsholm) * 2980 - [[Kokkedal]] * 2990 - [[Nivå]] * 2991 - Nivå Postbutik (i postdistrikt 2990 Nivå) === Nordsjælland (3000-3699) === * 3000 - [[Helsingør]] * 3002 - Prøvestenen Posthus (i postdistrikt 3000 Helsingør) * 3003 - Stjernegade Postbutik (i postdistrikt 3000 Helsingør) * 3007 - Prøvestenen Postbutik * 3050 - [[Humlebæk]] * 3051 - Humlebæk Posthus (i postdistrikt 3050 Humlebæk) * 3060 - [[Espergærde]] * 3061 - Espergærde Posthus (i postdistrikt 3060 Espergærde) * 3070 - [[Snekkersten]] * 3080 - [[Tikøb]] * 3100 - [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]]. Tidligere [[Humlebæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 3101 - Hornbæk Postbutik (i postdistrikt 3100 Hornbæk) * 3110 - Tidligere [[Firhøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3120 - [[Dronningmølle]] * 3130 - Tidligere [[Saunte]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3140 - [[Ålsgårde]] * 3150 - [[Hellebæk]] * 3200 - [[Helsinge]] * 3201 - Helsinge Postbutikker (i postdistrikt 3200 Helsinge) * 3210 - [[Vejby (Gribskov Kommune)|Vejby]] * 3211 - Vejby Afhentningssted (i postdistrikt 3210 Vejby) * 3220 - [[Tisvildeleje]] * 3230 - [[Græsted]] * 3232 - Græsted Postbutik (i postdistrikt 3230 Græsted) * 3240 - Tidligere [[Esrum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3250 - [[Gilleleje]] * 3251 - Gilleleje Postbutikker (i postdistrikt 3250 Gilleleje) * 3300 - [[Frederiksværk]] * 3301 - Frederiksværk Postbutikker (i postdistrikt 3300 Frederiksværk) * 3310 - [[Ølsted (Nordsjælland)|Ølsted]] * 3320 - [[Skævinge]] * 3330 - [[Gørløse]] * 3340 - Tidligere [[Brødeskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3350 - Tidligere [[Harløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3360 - [[Liseleje]] * 3370 - [[Melby (Halsnæs Kommune)|Melby]] * 3380 - Tidligere [[Dyssekilde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3390 - [[Hundested]] * 3391 - Hundested Postbutikker (i postdistrikt 3390 Hundested) * 3400 - [[Hillerød]] * 3403 - Fredskovhellet Postbutik (i postdistrikt 3400 Hillerød) * 3450 - [[Lillerød|Allerød]] * 3451 - Allerød Posthus (i postdistrikt 3450 Allerød) * 3460 - [[Birkerød]] * 3471 - Tidligere [[Høvelte]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3472 - Tidligere [[Sandholmlejren]]. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3480 - [[Fredensborg]] * 3481 - Fredensborg Postbutik (i postdistrikt 3480 Fredensborg) * 3490 - [[Kvistgård]] * 3500 - [[Værløse]] * 3501 - Værløse Postbutik (i postdistrikt 3500 Værløse) * 3510 - Tidligere [[Flyvestation Værløse]]. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3520 - [[Farum]] * 3521 - Farum Postbutik (i postdistrikt 3520 Farum) * 3530 - Tidligere [[Farum Kaserne]]. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3540 - [[Lynge-Uggeløse|Lynge]] * 3550 - [[Slangerup]] * 3551 - Uvelse Afhentningssted (i postdistrikt 3550 Slangerup) * 3552 - Slangerup Posthus (i postdistrikt 3550 Slangerup) * 3553 - Slangerup Postbutik * 3600 - [[Frederikssund]] * 3630 - [[Jægerspris]] * 3631 - Jægerspris Postbutik (i postdistrikt 3630 Jægerspris) * 3640 - Tidligere [[Krogstrup (Krogstrup Sogn)|Krogstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3650 - [[Ølstykke Stationsby]] * 3660 - [[Stenløse]] * 3661 - Stenløse Postbutik (i postdistrikt 3660 Stenløse) * 3670 - [[Veksø]] Sjælland === Bornholm (3700-3799) === * 3700 - [[Rønne]] * 3711 - Tidligere [[Kølleregård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3712 - Tidligere [[Lobbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3713 - Pedersker Postbutik (i postdistrikt 3720 Aakirkeby) * 3714 - Tidligere [[Bodilsker]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3720 - [[Aakirkeby]] * 3721 - Aakirkeby Postbutik (i postdistrikt 3720 Aakirkeby) * 3730 - [[Nexø]] * 3731 - Snogebæk Postbutik (i postdistrikt 3730 Nexø) * 3732 - Nexø Postbutik (i postdistrikt 3730 Nexø) * 3740 - [[Svaneke]] * 3750 - Tidligere [[Gudhjem]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3751 - [[Østermarie]] * 3752 - Østerlars Postbutik (i postdistrikt 3760 Gudhjem) * 3760 - [[Gudhjem]] * 3761 - Christiansø Posthus uden BILLETnet (i postdistrikt 3760 Gudhjem) * 3770 - [[Allinge]] * 3771 - Allinge Postbutik (i postdistrikt 3770 Allinge) * 3781 - Nyker Postbutik (i postdistrikt 3700 Rønne) * 3782 - [[Klemensker]] * 3783 - Tidligere [[Rø (Bornholm)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3784 - Tejn Postbutik (i postdistrikt 3770 Allinge) * 3785 - Tidligere [[Sandvig (Allinge-Sandvig Sogn)|Sandvig]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 3790 - [[Hasle (Bornholm)|Hasle]] === Tidligere postnumre i Færøerne (3800-3899) === {{se også|Færøske postnumre}} * 3800 - Nedlagt, tidligere [[Tórshavn]] * 3811 - Nedlagt, tidligere Posthuse på [[Sandoy]] pr. Tórshavn * 3812 - Nedlagt, tidligere Posthuse på [[Vágar]] pr. Tórshavn * 3813 - Nedlagt, tidligere [[Fuglafjørdur]] pr. Tórshavn * 3815 - Nedlagt, tidligere Leirvík * 3820 - Nedlagt, tidligere [[Skopun]] * 3821 - Nedlagt, tidligere [[Sandur]] * 3822 - Nedlagt, tidligere [[Skálavík]] * 3823 - Nedlagt, tidligere [[Dalur]] * 3826 - Nedlagt, tidligere [[Skúvoy]] * 3827 - Nedlagt, tidligere [[Nólsoy]] * 3828 - Nedlagt, tidligere [[Hestur]] * 3829 - Nedlagt, tidligere [[Koltur]] * 3830 - Nedlagt, tidligere [[Ljósá]] * 3831 - Nedlagt, tidligere [[Elduvik]] * 3832 - Nedlagt, tidligere [[Funningur]] * 3833 - Nedlagt, tidligere [[Gjógv]] * 3834 - Nedlagt, tidligere [[Eiði]] * 3835 - Nedlagt, tidligere [[Hvalvik]] * 3836 - Nedlagt, tidligere [[Hósvík]] * 3837 - Nedlagt, tidligere [[Haldarsvik]] * 3840 - Nedlagt, tidligere [[Fuglafjørdur]] * 3842 - Nedlagt, tidligere [[Leirvik]] * 3843 - Nedlagt, tidligere [[Gøta]] * 3845 - Nedlagt, tidligere [[Skálafjørður]] * 3846 - Nedlagt, tidligere [[Kolbanargjógv]] * 3847 - Nedlagt, tidligere [[Morskranes]] * 3850 - Nedlagt, tidligere [[Saltangará]] * 3854 - Nedlagt, tidligere [[Rituvík]] * 3855 - Nedlagt, tidligere [[Nes (Eysturoy)|Nes, Eysturoy]] * 3856 - Nedlagt, tidligere [[Søldarfjørður]] * 3857 - Nedlagt, tidligere [[Gøtueiði]] * 3859 - Nedlagt, tidligere [[Hellur]] * 3860 - Nedlagt, tidligere [[Vestmanna]] * 3862 - Nedlagt, tidligere [[Kollafjørður]] * 3863 - Nedlagt, tidligere [[Leynar]] * 3864 - Nedlagt, tidligere [[Kvívík]] * 3865 - Nedlagt, tidligere [[Sandavágur]] * 3866 - Nedlagt, tidligere [[Miðvágur]] * 3867 - Nedlagt, tidligere [[Bøur]] * 3868 - Nedlagt, tidligere [[Vatnsoyrar]] * 3869 - Nedlagt, tidligere [[Mykines]] * 3870 - Nedlagt, tidligere [[Klaksvík]] * 3874 - Nedlagt, tidligere [[Ánir]] * 3875 - Nedlagt, tidligere [[Viðareiði]] * 3876 - Nedlagt, tidligere [[Svínoy]] * 3877 - Nedlagt, tidligere [[Hattarvík]] * 3878 - Nedlagt, tidligere [[Haraldssund]] * 3879 - Nedlagt, tidligere [[Húsar]] * 3880 - Nedlagt, tidligere [[Tvøroyri]] * 3885 - Nedlagt, tidligere [[Hvalba]] * 3886 - Nedlagt, tidligere [[Sandvík]] * 3887 - Nedlagt, tidligere [[Fámjin]] * 3890 - Nedlagt, tidligere [[Vágur]] * 3895 - Nedlagt, tidligere [[Porkeri]] * 3896 - Nedlagt, tidligere [[Hov (bygd)|Hov]] * 3897 - Nedlagt, tidligere [[Sumba]] === Postnumre i Grønland (3900-3999) === {{se også|Grønlandske postnumre}} * 2412 - [[Julemanden]] * 3900 - [[Nuuk|Nuuk (Godthåb)]] * 3905 - [[Nuussuaq (bydel)|Nuussuaq (Bydel i Nuuk)]] * 3910 - [[Kangerlussuaq|Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)]] * 3911 - [[Sisimiut|Sisimiut (Holsteinsborg)]] * 3912 - [[Maniitsoq|Maniitsoq (Sukkertoppen)]] * 3913 - [[Tasiilaq|Tasiilaq (Angmagsalik)]] * 3915 - [[Kulusuk]] * 3919 - [[Alluitsup Paa]] * 3920 - [[Qaqortoq|Qaqortoq (Julianehåb)]] * 3921 - [[Narsaq]] * 3922 - [[Nanortalik]] * 3923 - [[Narsarsuaq]] * 3924 - [[Prins Christians Sund|Ikerasassuaq (Prins Christian Sund)]] * 3930 - [[Kangilinnguit|Kangilinnguit (Grønnedal)]] * 3932 - [[Arsuk]] * 3940 - [[Paamiut|Paamiut (Frederikshåb)]] * 3950 - [[Aasiaat|Aasiaat (Egedesminde)]] * 3951 - [[Qasigiannguit|Qasigiannguit (Christianshåb)]] * 3952 - [[Ilulissat|Ilulissat (Jakobshavn)]] * 3953 - [[Qeqertarsuaq|Qeqertarsuaq (Godhavn)]] * 3955 - [[Kangaatsiaq]] * 3961 - [[Uummannaq]] * 3962 - [[Upernavik]] * 3964 - [[Qaarsut]] * 3970 - [[Thule Air Base|Pituffik/Dundas (Thule Air Base)]] * 3971 - [[Qaanaaq|Qaanaaq (Thule)]] * 3972 - [[Station Nord]] * 3980 - [[Ittoqqortoormiit|Ittoqqortoormiit (Scoresbysund)]] * 3982 - [[Mestersvig]] * 3984 - [[Danmarkshavn]] * 3985 - [[Nerlerit Inaat Lufthavn|Constable Pynt]] * 3992 - [[Sirius-patruljen|Slædepatruljen SIRIUS]] === Vestsjælland, Midtsjælland, Østsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster (4000-4999) === * 4000 - [[Roskilde]] * 4001 - Tidligere posthuset ''Roskilde 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4012 - Hyrdehøj Postbutikker (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4014 - Roskilde Øst Posthus (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4015 - Svogerslev Postbutik (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4023 - Osted Postbutik (i postdistrikt 4320 Lejre) * 4024 - Tune Postbutik (i postdistrikt 4030 Tune) * 4025 - Vindinge Postbutik (i postdistrikt 4000 Roskilde) * 4030 - [[Tune]] * 4040 - [[Jyllinge]] * 4041 - Jyllinge Postbutik (i postdistrikt 4040 Jyllinge) * 4050 - [[Skibby]] * 4051 - Ejby Postbutik (i postdistrikt 4070 Kirke Hyllinge) * 4052 - Skibby Postbutik (i postdistrikt 4050 Skibby) * 4060 - [[Kirke Såby]] * 4070 - [[Kirke Hyllinge]] * 4100 - [[Ringsted]] * 4102 - Benløse Postbutik (i postdistrikt 4100 Ringsted) * 4105 - Tidligere Ringsted Midtsjællands Postcenter. Postnummeret nedlagt [[1. januar]] [[2011]].<ref name=PostDK_1011/> * 4116 - Ørslev Afhentningssted (i postdistrikt 4100 Ringsted) * 4130 - [[Viby (Sjælland)|Viby Sjælland]] * 4131 - Viby Sjælland Postbutik (i postdistrikt 4130 Viby Sjælland) * 4140 - [[Borup (Køge Kommune)|Borup]] * 4141 - Borup Postbutikker med Western Union (i postdistrikt 4140 Borup). Tidligere [[Vemmelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4150 - Tidligere [[Kværkeby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4160 - [[Herlufmagle]] * 4171 - [[Glumsø]] * 4172 - Tidligere [[Sneslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4173 - [[Fjenneslev]] * 4174 - [[Jystrup]] Midtsj * 4180 - [[Sorø]] * 4181 - Sorø Posthus (i postdistrikt 4180 Sorø) * 4183 - Pedersborg (postnummeret nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningen i 1972) * 4190 - [[Munke Bjergby]] * 4200 - [[Slagelse]] * 4201 - Slagelse Posthus (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4202 - Slagelse Syd Postbutikker (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4215 - Kirke Stillinge Postbutik (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4216 - Sørbymagle Postbutik (i postdistrikt 4200 Slagelse) * 4220 - [[Korsør]] * 4221 - Korsør Posthus (i postdistrikt 4220 Korsør) * 4222 - Korsør Postbutik * 4230 - [[Skælskør]] * 4231 - Skælskør Postbutikker (i postdistrikt 4230 Skælskør) * 4241 - [[Vemmelev]] * 4242 - [[Boeslunde]] * 4243 - [[Rude (Slagelse Kommune)|Rude]] * 4244 - [[Agersø]]. Postnummeret har været nedlagt.<ref name=dphs/> Genindført pr. 1. maj 2017.<ref name=autogeneret1>[http://www.vdonline.dk/Skaelskoer/Agersoe-og-Omoe-har-faaet-egne-postnumre-/artikel/8156 Agersø og Omø har fået egne postnumre - VD Online - Forside - Skælskør<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * 4245 - [[Omø]]. Postnummeret har været nedlagt.<ref name=dphs/> Genindført pr. 1. maj 2017.<ref name=autogeneret1 /> * 4250 - [[Fuglebjerg (by)|Fuglebjerg]] * 4251 - Fuglebjerg Postbutikker (i postdistrikt 4250 Fuglebjerg) * 4261 - [[Dalmose]] * 4262 - [[Sandved]] * 4263 - Hyllinge Afhentningssted (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4270 - [[Høng]] * 4271 - Høng Postbutik (i postdistrikt 4270 Høng) * 4281 - [[Gørlev]] * 4282 - Tidligere [[Løve]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4283 - Tidligere [[Havrebjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4285 - Reersø Postbutik (i postdistrikt 4281 Gørlev) * 4291 - [[Ruds Vedby]] * 4292 - Tidligere [[Skellebjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4293 - [[Dianalund]] * 4294 - Tidligere [[Vedde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4295 - [[Stenlille]] * 4296 - [[Nyrup (Holbæk Kommune)|Nyrup]] * 4297 - Dianalund Posthus (i postdistrikt 4293 Dianalund) * 4298 - Stenlille Postbutik (i postdistrikt 4295 Stenlille) * 4300 - [[Holbæk]] * 4301 - Holbæk Øst Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4305 - Orø. (Før [[1. maj]] [[2017]] Orø Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) <ref>{{Cite web |url=https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/borgerservice/2017/oroe-nyt-postnummer/ |title=Orø får sit eget postnummer |access-date=31. august 2018 |archive-date=31. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180831104417/https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/borgerservice/2017/oroe-nyt-postnummer/ |url-status=dead }}</ref>) * 4306 - Tuse Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4307 - Udby Postbutik (i postdistrikt 4300 Holbæk) * 4320 - [[Lejre]] * 4330 - [[Hvalsø]] * 4331 - Hvalsø Postbutikker (i postdistrikt 4330 Hvalsø) * 4340 - [[Tølløse]] * 4341 - Undløse Postbutik (i postdistrikt 4340 Tølløse) * 4342 - Tølløse Postbutik (i postdistrikt 4340 Tølløse) * 4350 - [[Ugerløse (Holbæk Kommune)|Ugerløse]] * 4360 - [[Kirke Eskilstrup]] * 4370 - [[Store Merløse]] * 4380 - Tidligere [[Nyrup (Kalundborg)|Nyrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4390 - [[Vipperød]] * 4400 - [[Kalundborg]] * 4401 - Kalundborg Syd Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4402 - Raklev Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4403 - Kalundborg Postbutikker (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4405 - Rørby Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4407 - Ulstrup Sjælland Postbutik (i postdistrikt 4400 Kalundborg) * 4420 - [[Regstrup]] * 4430 - Tidligere [[Knabstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4440 - [[Mørkøv]] * 4450 - [[Jyderup]] * 4451 - Jyderup Postbutikker (i postdistrikt 4450 Jyderup) * 4460 - [[Snertinge]] * 4470 - [[Svebølle]] * 4480 - [[Store Fuglede]] * 4490 - [[Jerslev (Kalundborg Kommune)|Jerslev Sjælland]] * 4500 - [[Nykøbing Sjælland|Nykøbing Sj]] * 4501 - Nykøbing Sjælland Postbutikker (i postdistrikt 4500 Nykøbing Sj) * 4520 - [[Svinninge]] * 4521 - Svinninge Posthus (i postdistrikt 4520 Svinninge) * 4531 - Tidligere [[Mårsø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4532 - [[Gislinge]] * 4533 - Tidligere [[Sandby (Holbæk Kommune)|Sandby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4534 - [[Hørve]] * 4535 - Tidligere [[Vallekilde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4540 - [[Fårevejle (Fårevejle Sogn)|Fårevejle]] * 4550 - [[Asnæs (by)|Asnæs]] * 4551 - Asnæs Postbutikker (i postdistrikt 4550 Asnæs) * 4560 - [[Vig (by)|Vig]] * 4571 - [[Grevinge]] * 4572 - [[Nørre Asmindrup]] * 4573 - [[Højby (Nordvestsjælland)|Højby]] * 4581 - [[Rørvig]] * 4582 - Tidligere [[Lumsås]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4583 - [[Sjællands Odde]] * 4591 - [[Føllenslev]] * 4592 - [[Sejerø]] * 4593 - [[Eskebjerg]] * 4600 - [[Køge]] * 4607 - Ølby Lyng Posthus (i postdistrikt 4600 Køge) * 4621 - [[Gadstrup]] * 4622 - [[Havdrup]] * 4623 - [[Lille Skensved]] * 4624 - Afhentningssted (i postdistrikt Lille Skensved) * 4625 - Havdrup Postbutik (i postdistrikt 4622 Havdrup) * 4631 - Tidligere [[Lellinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4632 - [[Bjæverskov]] * 4633 - Bjæverskov Postbutik (i postdistrikt 4632 Bjæverskov). Tidligere Østervang (eller måske bare postkontoret samme sted).<ref name=dphs/>. * 4634 - Tidligere [[Ørslev (Ringsted Kommune)|Ørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4640 - [[Faxe]] * 4641 - Faxe Postbutik (i postdistrikt 4640 Faxe) * 4651 - Tidligere [[Vallø Slot|Vallø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4652 - [[Hårlev]] * 4653 - [[Karise]] * 4654 - [[Faxe Ladeplads]] * 4660 - [[Store Heddinge]] * 4661 - Store Heddinge Postbutik (i postdistrikt 4660 Store Heddinge) * 4671 - [[Strøby (Stevns Kommune)|Strøby]] * 4672 - [[Klippinge]] * 4673 - [[Rødvig|Rødvig Stevns]] * 4681 - [[Herfølge]] * 4682 - [[Tureby]] * 4683 - [[Rønnede]] * 4684 - [[Holmegaard Gods|Holmegaard]]. Tidligere [[Holme-Olstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4685 - Fensmark Postbutikker (i postdistrikt 4684 Holmegaard) * 4686 - Herfølge Postbutik * 4690 - [[Haslev]] * 4691 - Haslev Postbutikker (i postdistrikt 4690 Haslev) * 4695 - Dalby Afhentningssted (i postdistrikt 4690 Haslev) * 4700 - [[Næstved]] * 4701 - Fodbygårdsvej Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4702 - Næstved Storcenter Postbutikker (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4703 - Næstved Postbutik * 4704 - Sct. Jørgen Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4720 - [[Præstø]] * 4724 - Præstø Postbutik (i postdistrikt 4720 Præstø) * 4731 - Tidligere [[Brandelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4732 - Tidligere [[Snesere]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4733 - [[Tappernøje]] * 4734 - Tidligere [[Allerslev (Vordingborg Kommune)|Allerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4735 - [[Mern]] * 4736 - [[Karrebæksminde]] * 4741 - Tidligere [[Lov (by)|Lov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4742 - Mogenstrup Postbutik (i postdistrikt 4700 Næstved). Tidligere [[Klarskov (Vordingborg Kommune)|Klarskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 4750 - [[Lundby (Vordingborg Kommune)|Lundby]] * 4754 - Menstrup Afhentningssted (i postdistrikt 4700 Næstved) * 4760 - [[Vordingborg]] * 4761 - Vordingborg Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4765 - Ørslev Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4771 - [[Kalvehave]] * 4772 - [[Langebæk]] * 4773 - [[Stensved]] * 4774 - Nyråd Postbutik (i postdistrikt 4760 Vordingborg) * 4780 - [[Stege]] * 4781 - Stege Postbutik (i postdistrikt 4780 Stege) * 4791 - [[Borre]] * 4792 - [[Askeby]] * 4793 - [[Bogø (Vordingborg Kommune)|Bogø By]] * 4794 - Klintholm Havn Afhentningssted (i postdistrikt 4791 Borre) * 4800 - [[Nykøbing F]] * 4806 - Sundby Lolland Postbutik (i postdistrikt 4800 Nykøbing F) * 4840 - [[Nørre Alslev]] * 4841 - Nørre Alslev Postbutik (i postdistrikt 4840 Nørre Alslev) * 4850 - [[Stubbekøbing]] * 4852 - Stubbekøbing Postbutik (i postdistrikt 4850 Stubbekøbing) * 4861 - Orehoved Afhentningssted (i postdistrikt 4840 Nørre Alslev) * 4862 - [[Guldborg]] * 4863 - [[Eskilstrup]] * 4871 - [[Horbelev]] * 4872 - [[Idestrup]] * 4873 - [[Væggerløse]] * 4874 - [[Gedser]] * 4876 - Væggerløse Postbutik (i postdistrikt 4873 Væggerløse) * 4880 - [[Nysted]] * 4891 - [[Toreby (Guldborgsund Kommune)|Toreby L]] * 4892 - [[Kettinge]] * 4893 - Tidligere [[Herritslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4894 - [[Øster Ulslev]] * 4895 - [[Errindlev]] * 4899 - Tidligere [[Grænge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4900 - [[Nakskov]] * 4901 - Nakskov Postbutikker (i postdistrikt 4900 Nakskov) * 4911 - Tidligere [[Kappel (Lolland)|Kappel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4912 - [[Harpelunde]] * 4913 - [[Horslunde]] * 4920 - [[Søllested (Lolland Kommune)|Søllested]] * 4930 - [[Maribo]] * 4931 - Maribo Postbutikker (i postdistrikt 4930 Maribo) * 4941 - [[Bandholm]] * 4942 - Tidligere [[Askø (Smålandsfarvandet)|Askø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4943 - [[Torrig (Lolland Kommune)|Torrig Lolland]] * 4944 - [[Fejø]] * 4945 - [[Femø]]. Postnummeret har været nedlagt.<ref name=dphs/> Genindført pr. 1. marts 2017.<ref>{{Cite web |url=https://www.tveast.dk/artikel/femoe-faar-sit-helt-eget-postnummer-i-dag |title=4945: Femø får sit helt eget postnummer i dag {{!}} TV ØST<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. maj 2017 |archive-date= 1. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170501120713/https://www.tveast.dk/artikel/femoe-faar-sit-helt-eget-postnummer-i-dag |url-status=dead }}</ref> * 4951 - [[Nørreballe (Lolland Kommune)|Nørreballe]] * 4952 - [[Stokkemarke]] * 4953 - [[Vesterborg]] * 4960 - [[Holeby]] * 4970 - [[Rødby]] * 4971 - Rødby Postbutik (i postdistrikt 4970 Rødby) * 4979 - Rødby Havn Postbutik (i postdistrikt 4970 Rødby) * 4981 - Tidligere [[Vester Tirsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4982 - Tidligere [[Landet (Lolland Kommune)|Landet (Lolland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4983 - [[Dannemare]] * 4984 - Tidligere [[Tillitse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 4990 - [[Sakskøbing]] * 4992 - Ufrankerede svarforsendelser: Midtsjælland USF P == Fyn (5000-5999) == * 5000 - [[Odense]] C * 5001 - Brandts Posthus (i postdistrikt 5000 Odense C) * 5002 - Tidligere posthuset ''Odense 2''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5003 - Tidligere posthuset ''Odense 3''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5004 - Tidligere posthuset ''Odense 4''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5005 - Tidligere posthuset ''Odense 5''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5006 - Tidligere posthuset ''Odense 6''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5013 - Odense Banegaard Posthus (i postdistrikt 5000 Odense C) * 5090 - Odense C Fyns Postcenter * 5100 - Odense C Postboks * 5200 - Odense V * 5210 - Odense NV * 5211 - Tarup Postbutikker (i postdistrikt 5210 Odense NV) * 5220 - Odense SØ * 5230 - Odense M * 5240 - Odense NØ * 5250 - Odense SV. Tidligere [[Fruens Bøge]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5260 - Odense S. Tidligere [[Hjallese]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5270 - Odense N. Tidligere [[Næsby (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5271 - Stige Postbutik (i postdistrikt 5270 Odense N) * 5272 - Søhus Center Postbutik (i postdistrikt 5270 Odense N) * 5280 - Fraugde Postbutik (i postdistrikt 5220 Odense Sø) * 5290 - [[Marslev]] * 5300 - [[Kerteminde]] * 5301 - Kerteminde Postbutikker (i postdistrikt 5300 Kerteminde) * 5310 - Tidligere [[Seden]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5320 - [[Agedrup]] * 5330 - [[Munkebo]] * 5340 - Tidligere [[Revninge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5350 - [[Rynkeby (Rynkeby Sogn)|Rynkeby]] * 5360 - Tidligere [[Kølstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5370 - [[Mesinge]] * 5380 - [[Dalby (Kerteminde Kommune)|Dalby]] * 5390 - [[Martofte]] * 5400 - [[Bogense]] * 5401 - Bogense Postbutikker (i postdistrikt 5400 Bogense) * 5450 - [[Otterup]] * 5453 - Otterup Postbutik (i postdistrikt 5450 Otterup) * 5461 - Korup Postbutik (i postdistrikt 5210 Odense NV) * 5462 - [[Morud]] * 5463 - [[Harndrup]] * 5464 - [[Brenderup|Brenderup Fyn]] * 5465 - Brenderup Fyn Postbutik (i postdistrikt 5464 Brenderup Fyn). Tidligere [[Mejlskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5466 - [[Asperup]] * 5467 - Tidligere [[Røjle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5470 - Søndersø Postbutik (i postdistrikt 5471 Søndersø) * 5471 - [[Søndersø (Nordfyns Kommune)|Søndersø]] * 5472 - Tidligere [[Særslev (Nordfyns Kommune)|Særslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5473 - Hårslev Afhentningssted (i postdistrikt 5471 Søndersø). Tidligere [[Farstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5474 - [[Veflinge]] * 5475 - Tidligere [[Gamby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5481 - Tidligere [[Lunde (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5482 - Tidligere [[Lumby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5483 - Tidligere [[Kappendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5484 - Tidligere [[Uggerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5485 - [[Skamby]] * 5486 - Tidligere [[Grindløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5491 - [[Blommenslyst]] * 5492 - [[Vissenbjerg]] * 5493 - Vissenbjerg Postbutikker (i postdistrikt 5492 Vissenbjerg). Tidligere [[Søhus]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5494 - Tidligere [[Stige (Odense)|Stige]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5500 - [[Middelfart]] * 5501 - Middelfart Postbutik (i postdistrikt 5500 Middelfart) * 5540 - [[Ullerslev (Ullerslev Sogn)|Ullerslev]] * 5541 - Ullerslev Postbutik (i postdistrikt 5540 Ullerslev) * 5550 - [[Langeskov]] * 5551 - Langeskov Postbutikker (i postdistrikt 5550 Langeskov) * 5560 - [[Aarup]] * 5561 - Aarup Postbutik (i postdistrikt 5560 Aarup) * 5571 - Tidligere [[Bred (Vissenbjerg)|Bred]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5572 - Tommerup St Postbutik (i postdistrikt 5690 Tommerup) * 5573 - Tommerup Postbutik (i postdistrikt 5690 Tommerup). Tidligere [[Holmstrup (Odense Kommune-Brændekilde Sogn)|Holmstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5574 - Tidligere [[Rørmosehus]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5575 - Tidligere [[Turup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5580 - [[Nørre Aaby]] * 5591 - [[Gelsted]] * 5592 - [[Ejby (Middelfart Kommune)|Ejby]] * 5593 - Tidligere [[Kavslunde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5594 - Strib Postbutik (i postdistrikt 5500 Middelfart) * 5595 - Ejby Postbutik (i postdistrikt 5592 Ejby) * 5600 - [[Faaborg]] * 5601 - Faaborg Postbutikker (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5610 - [[Assens]] * 5611 - Assens Postbutik (i postdistrikt 5610 Assens) * 5620 - [[Glamsbjerg]] * 5621 - Glamsbjerg Postbutik (i postdistrikt 5620 Glamsbjerg) * 5631 - [[Ebberup]] * 5632 - Tidligere [[Flemløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5633 - Tidligere [[Knarreborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5634 - Tidligere [[Sandager (Assens Kommune)|Sandager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5641 - Tidligere [[Horne (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5642 - [[Millinge]] * 5651 - Allested Afhentningssted (i postdistrikt 5672 Broby) * 5652 - Nørre Søby Postbutik (i postdistrikt 5792 Årslev) * 5653 - Nørre Lyndelse Postbutikker (i postdistrikt 5792 Årslev) * 5661 - Tidligere [[Jordløse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5662 - Håstrup Postbutik (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5663 - Tidligere [[Vester Hæsinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5671 - Brobyværk Postbutik (i postdistrikt 5672 Broby) * 5672 - [[Nørre Broby|Broby]] * 5681 - Bellinge Postbutik (i postdistrikt 5250 Odense Sv) * 5682 - Tidligere [[Verninge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5683 - [[Haarby]] * 5684 - Haarby Postbutik (i postdistrikt 5683 Haarby) * 5690 - [[Tommerup]] * 5691 - Tidligere [[Sankt Klemens]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5692 - Tidligere [[Fangel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5700 - [[Svendborg]] * 5701 - Tidligere posthuset ''Svendborg 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5703 - Vindeby Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5706 - Tved Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5712 - Drejø Afhentningssted (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5750 - [[Ringe]] * 5751 - Ringe Postbutikker (i postdistrikt 5750 Ringe) * 5761 - Ollerup Postbutik (i postdistrikt 5762 Vester Skerninge) * 5762 - [[Vester Skerninge]] * 5763 - Vester Skerninge Postbutik (i postdistrikt 5762 Vester Skerninge). Tidligere [[Ulbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5764 - Vester Aaby Postbutik (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5765 - Tidligere [[Pejrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5771 - [[Stenstrup (Svendborg Kommune)|Stenstrup]] * 5772 - [[Kværndrup]] * 5773 - Tidligere [[Rudme]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5781 - Tidligere [[Espe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5782 - Tidligere [[Højrup (Hillerslev Sogn)|Højrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5783 - Korinth Afhentningssted (i postdistrikt 5600 Faaborg) * 5791 - Årslev Postbutik (i postdistrikt 5792 Årslev). Tidligere [[Pederstrup (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Pederstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5792 - [[Årslev (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Årslev]] * 5793 - Højby Postbutik (i postdistrikt 5260 Odense S) * 5800 - [[Nyborg]] * 5852 - Ørbæk Postbutik (i postdistrikt 5853 Ørbæk). Tidligere [[Refsvindinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 5853 - [[Ørbæk (Nyborg Kommune)|Ørbæk]] * 5854 - [[Gislev]] * 5855 - Tidligere [[Fjellerup (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Fjellerup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5856 - [[Ryslinge]] * 5861 - Avnslev Postbutik (i postdistrikt 5800 Nyborg) * 5862 - Tidligere [[Herrested]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5863 - [[Ferritslev|Ferritslev Fyn]] * 5871 - [[Frørup (Nyborg Kommune)|Frørup]] * 5872 - Tidligere [[Øksendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5873 - Tidligere [[Rygård (Langå Sogn)|Rygård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5874 - [[Hesselager (Svendborg Kommune)|Hesselager]] * 5881 - [[Skårup (Svendborg Kommune)|Skårup Fyn]] * 5882 - [[Vejstrup (Fyn)|Vejstrup]] * 5883 - [[Oure]] * 5884 - [[Gudme]] * 5885 - Gudme Postbutik (i postdistrikt 5884 Gudme) * 5891 - Tidligere [[Svindinge (Fyn)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5892 - [[Gudbjerg|Gudbjerg Sydfyn]] * 5900 - [[Rudkøbing]] * 5901 - Rudkøbing Posthus (i postdistrikt 5900 Rudkøbing) * 5931 - Lindelse Postbutik (i postdistrikt 5900 Rudkøbing) * 5932 - [[Humble]] * 5933 - Tidligere [[Tryggelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5934 - Tidligere [[Nordenbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5935 - [[Bagenkop]] * 5941 - Tidligere [[Spodsbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5942 - Tidligere [[Longelse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5943 - Tidligere [[Strynø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5951 - Tidligere [[Simmerbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5952 - Tullebølle Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5953 - [[Tranekær]] * 5954 - Tidligere [[Lejbølle]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5955 - Tidligere [[Store-Snøde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5956 - Lohals Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5958 - Snøde Postbutik (i postdistrikt 5953 Tranekær) * 5960 - [[Marstal]] * 5961 - Marstal Postbutikker (i postdistrikt 5960 Marstal) * 5970 - [[Ærøskøbing]] * 5971 - Ærøskøbing Postbutik (i postdistrikt 5970 Ærøskøbing) * 5981 - Tidligere [[Dunkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5982 - Tidligere [[Tranderup (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5983 - Tidligere [[Bregninge (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5984 - Tidligere [[Leby (Ærø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5985 - [[Søby (Ærø)|Søby Ærø]] * 5991 - Thurø Postbutik (i postdistrikt 5700 Svendborg) * 5992 - Tidligere [[Troense]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5993 - Tidligere [[Landet (Tåsinge)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 5994 - Tidligere [[Bjerreby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> == Jylland (6000-9999) == === Sønderjylland og Sydvestjylland samt dele af Sydjylland og Vestjylland (6000-6999) === * 6000 - [[Kolding]] * 6001 - Tidligere posthuset ''Kolding 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6016 - Seest Postbutik (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6017 - Munkebo Posthus (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6019 - Pakkeboksen på Skovvangen 57 i Kolding {{coord|55|30|39.48|N|9|27|23.48|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Skovvangen, Kolding}} * 6030 - Bramdrupdam Afhentningssted (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6040 - [[Egtved]] * 6041 - Egtved Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6051 - [[Almind (Kolding Kommune)|Almind]] * 6052 - [[Viuf]] * 6053 - Tidligere [[Ågård (by)|Ågård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6054 - Gravens Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6055 - Vester Nebel Postbutik (i postdistrikt 6040 Egtved) * 6061 - Tidligere [[Dybevadbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6062 - Tidligere [[Ferup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6063 - Tidligere [[Korsvang]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6064 - [[Jordrup]] * 6065 - Tidligere [[Verst]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6070 - [[Christiansfeld]] * 6071 - Christiansfeld Postbutik (i postdistrikt 6070 Christiansfeld) * 6081 - Vonsild Postbutik (i postdistrikt 6000 Kolding) * 6082 - Tidligere [[Taps]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6091 - [[Sønder Bjert|Bjert]] * 6092 - [[Sønder Stenderup]]. Tidligere [[Varmark]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6093 - [[Sjølund (Kolding Kommune)|Sjølund]] * 6094 - [[Hejls]] * 6095 - Tidligere [[Hejlsminde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6100 - [[Haderslev]] * 6101 - Tidligere posthuset ''Haderslev 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6120 - Tidligere [[Hammelev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6130 - Tidligere [[Stepping]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6140 - Fjelstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6150 - Tidligere [[Vonsbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6160 - Sønder Vilstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6170 - Tidligere [[Hoptrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6180 - Marstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6191 - Tidligere [[Hejsager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6192 - Øsby Postbutik (i postdistrikt 6100 Haderslev) * 6193 - Tidligere [[Årøsund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6200 - [[Aabenraa]] * 6202 - Pakkeboksen på Jernbanegade 15 i Aabenraa {{coord|55|2|55.33|N|9|25|4.52|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen, Jernbanegade, Aabenraa}} * 6205 - Stubbæk Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6221 - Løjt Kirkeby Postbutik (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6222 - Tidligere [[Genner]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6223 - Felsted Postbutik (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6224 - Bovrup Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6225 - Tidligere [[Varnæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6230 - [[Rødekro]] * 6231 - Rødekro Postbutikker (i postdistrikt 6230 Rødekro) * 6240 - [[Løgumkloster]] * 6241 - Løgumkloster Postbutik (i postdistrikt 6240 Løgumkloster) * 6251 - Hellevad Postbutik (i postdistrikt 6230 Rødekro) * 6252 - Bedsted Afhentningssted (i postdistrikt 6240 Løgumkloster). Tidligere [[Bedsted (Tønder Kommune)|Bedsted Lø]] indtil [[1981]] <ref name=Bedsted>{{cite journal | title = Bedsted eller Bedsted Lø? | journal = Brudstykker af Bedsted sogns historie | date = december 2004 | first = Henning | last = Haugaard | volume = 30 | pages = 1239| id = | url = http://www.bedstedsogn.dk/historisk/hefter/Hefte%2030,%20side%201239-1276.pdf | format = PDF | access-date = 2011-03-13}}</ref><ref name=dphs/>. * 6253 - Tidligere [[Ravsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6254 - Øster Højst Afhentningssted (i postdistrikt 6240 Løgumkloster) * 6261 - [[Bredebro]] * 6262 - Tidligere [[Ballum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6270 - [[Tønder]] * 6271 - Tønder Postbutikker (i postdistrikt 6270 Tønder) * 6280 - [[Højer]] * 6291 - Tidligere [[Møgeltønder]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6292 - Visby Sønderj Afhentningssted (i postdistrikt 6261 Bredebro) * 6300 - [[Gråsten]] * 6301 - Gråsten Postbutikker (i postdistrikt 6300 Gråsten) * 6310 - [[Broager]] * 6320 - [[Egernsund]] * 6330 - [[Padborg]] * 6331 - Padborg Postbutikker (i postdistrikt 6330 Padborg) * 6335 - Pakkeboksen på Lejrvejen 8p i Padborg {{coord|54|49|57.52|N|9|20|38.24|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lejrvejen, Padborg}} * 6340 - [[Kruså]] * 6350 - Tidligere [[Kollund (Sønderjylland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6360 - [[Tinglev]] * 6361 - Tinglev Postbutik (i postdistrikt 6360 Tinglev) * 6371 - Tidligere [[Store Jyndevad]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6372 - [[Bylderup-Bov]] * 6373 - Tidligere [[Jejsing]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6381 - Kliplev Afhentningssted (i postdistrikt 6200 Aabenraa) * 6382 - Tidligere [[Tørsbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6383 - Tidligere [[Rinkenæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6384 - Tidligere [[Avnbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6385 - Vester Sottrup Postbutik (i postdistrikt 6400 Sønderborg) * 6391 - Tidligere [[Hjordkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6392 - [[Bolderslev]] * 6393 - Tidligere [[Fårhus]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6400 - [[Sønderborg]] * 6411 - Dybbøl Postbutik (i postdistrikt 6400 Sønderborg) * 6415 - Hørup Postbutik (i postdistrikt 6470 Sydals) * 6430 - [[Nordborg]] * 6431 - Nordborg Postbutikker (i postdistrikt 6430 Nordborg) * 6440 - [[Augustenborg]] * 6450 - Tidligere [[Fynshav]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6461 - Guderup Postbutik (i postdistrikt 6430 Nordborg) * 6462 - Tidligere [[Svenstrup (Als)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6470 - Sydals * 6471 - Tidligere [[Vollerup (Sønderborg)|Vollerup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6472 - Tidligere [[Kirke Hørup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6473 - Tidligere [[Over Tandslet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6474 - Tidligere [[Skovby (Als)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6475 - Tidligere [[Kegnæs]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6480 - Tidligere [[Dybbøl (Sønderjylland)|Dybbøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6490 - Tidligere [[Nybøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6500 - [[Vojens]] * 6501 - Vojens Postbutikker (i postdistrikt 6500 Vojens) * 6505 - Hammelev Afhentningssted (i postdistrikt 6500 Vojens) * 6510 - [[Gram (Haderslev Kommune)|Gram]] * 6511 - Gram Postbutik (i postdistrikt 6510 Gram) * 6520 - [[Toftlund]] * 6521 - Toftlund Postbutik (i postdistrikt 6520 Toftlund) * 6531 - Nustrup Postbutik (i postdistrikt 6500 Vojens). Tidligere [[Store Nustrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6532 - Tidligere [[Gabøl]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6533 - Tidligere [[Øster Lindet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6534 - [[Agerskov (Tønder Kommune)|Agerskov]] * 6535 - [[Branderup J]] * 6541 - [[Bevtoft]] * 6542 - Arnum afhentningssted (i postdistrikt 6510 Gram) * 6543 - Sønder Hygum Postbutik (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6544 - Tidligere [[Fole]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6545 - Tidligere [[Arrild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6551 - Tidligere [[Over-Jarstal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6552 - Tidligere [[Hovslund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6560 - [[Sommersted]] * 6571 - Tidligere [[Jels]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6572 - Tidligere [[Simmersted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6580 - [[Vamdrup]] * 6581 - Vamdrup Postbutikker (i postdistrikt 6580 Vamdrup) * 6590 - Tidligere [[Ødis]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6600 - [[Vejen]] * 6601 - Vejen Postbutikker (i postdistrikt 6600 Vejen) * 6602 - Pakkeboksen på Jyllandsgade 6 i Vejen {{coord|55|28|29.56|N|9|8|9.1|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jyllandsgade, Vejen}} * 6610 - Skodborg Afhentningssted (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6621 - [[Gesten]] * 6622 - [[Bække]] * 6623 - [[Vorbasse]] * 6624 - Andst Postbutik (i postdistrikt 6600 Vejen) * 6630 - [[Rødding (Vejen Kommune)|Rødding]] * 6631 - Jels Postbutik (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6632 - Rødding Postbutikker (i postdistrikt 6630 Rødding) * 6640 - [[Lunderskov]] * 6641 - Lunderskov Postbutik (i postdistrikt 6640 Lunderskov) * 6650 - [[Brørup]] * 6651 - Lindknud Postbutik (i postdistrikt 6650 Brørup) * 6652 - Brørup Postbutik (i postdistrikt 6650 Brørup) * 6660 - [[Lintrup]] * 6670 - [[Holsted]] * 6671 - Holsted Postbutik Postbutik (i postdistrikt 6670 Holsted) * 6681 - Tidligere [[Holsted Stationsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6682 - [[Hovborg]] * 6683 - [[Føvling (Vejen Kommune)|Føvling]] * 6690 - [[Gørding]] * 6700 - [[Esbjerg]] * 6701 - Esbjerg B Posthus (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6702 - Tidligere posthuset ''Esbjerg 2''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6703 - Tidligere posthuset ''Esbjerg 3''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6705 - Esbjerg Ø * 6706 - Jerne Postbutikker (i postdistrikt 6705 Esbjerg Ø) * 6707 - Pakkeboksen på Jagtvej 45 i Esbjerg {{coord|55|28|43.55|N|8|28|46.81|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jagtvej, Esbjerg}} * 6710 - Esbjerg V * 6711 - Sædding Postbutikker (i postdistrikt 6710 Esbjerg V) * 6713 - Darumvej Postbutik (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6714 - Skrænten Postbutik (i postdistrikt 6700 Esbjerg) * 6715 - Esbjerg N * 6717 - Pakkeboksen på Ådalsparken 45 i Esbjerg {{coord|55|30|34.76|N|8|24|17.2|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Ådalsparken, Esbjerg}} * 6720 - [[Fanø]] * 6721 - Fanø Postbutik (i postdistrikt 6720 Fanø) * 6726 - Sønderho Afhentningssted (i postdistrikt 6720 Fanø) * 6731 - [[Tjæreborg]] * 6732 - Tidligere [[Guldager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6733 - Tidligere [[Hjerting]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6734 - Hjerting Postbutik (i postdistrikt 6710 Esbjerg V). Tidligere [[Sønderho]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6736 - Vester Nebel Postbutik (i postdistrikt 6715 Esbjerg N) * 6740 - [[Bramming]] * 6741 - Bramming Postbutikker (i postdistrikt 6740 Bramming) * 6751 - Vejrup Postbutik (i postdistrikt 6740 Bramming) * 6752 - [[Glejbjerg]] * 6753 - [[Agerbæk]] * 6754 - Tofterup Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 6755 - Krogager Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 6756 - Agerbæk Postbutik (i postdistrikt 6753 Agerbæk) * 6760 - [[Ribe]] * 6763 - Ribe Postbutikker (i postdistrikt 6760 Ribe) * 6771 - [[Gredstedbro]] * 6772 - Hviding Postbutik (i postdistrikt 6760 Ribe) * 6773 - Tidligere [[Rejsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6774 - Tidligere [[Brøns]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6775 - Døstrup Afhentningssted (i postdistrikt 6780 Skærbæk) * 6776 - Tidligere [[Roager]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6777 - Tidligere [[Frifelt (by)|Frifelt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6778 - Ballum Afhentningssted (i postdistrikt 6261 Bredebro) * 6780 - [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] * 6781 - Skærbæk Postbutik (i postdistrikt 6780 Skærbæk) * 6791 - Tidligere [[Kongsmark]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6792 - [[Rømø]]. Tidligere [[Havneby (Rømø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6800 - [[Varde]] * 6801 - Varde Postbutikker (i postdistrikt 6800 Varde) * 6802 - Pakkeboksen på Stationspladsen 5 i Varde {{coord|55|36|57.25|N|8|28|59.69|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Stationspladsen, Varde}} * 6815 - Alslev Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6818 - [[Årre]] * 6821 - Næsbjerg Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6822 - Tidligere [[Nordenskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6823 - [[Ansager]] * 6824 - Tidligere [[Mølby (Midtjylland)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6825 - Ansager Postbutik (i postdistrikt 6823 Ansager). Tidligere Eg (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 6830 - [[Nørre Nebel]] * 6831 - Nørre Nebel Postbutik (i postdistrikt 6830 Nørre Nebel) * 6840 - [[Oksbøl]] * 6841 - Vrøgum Afhentningssted (i postdistrikt 6840 Oksbøl) * 6842 - Oksbøl Postbutik (i postdistrikt 6840 Oksbøl) * 6851 - [[Janderup]] Vestj * 6852 - [[Billum]] * 6853 - [[Vejers Strand]] * 6854 - [[Henne Stationsby|Henne]] * 6855 - [[Outrup]] * 6856 - Lunde J Afhentningssted (i postdistrikt 6830 Nørre Nebel) * 6857 - [[Blåvand]] * 6859 - Tidligere [[Vrøgum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6861 - Sig Postbutik (i postdistrikt 6800 Varde) * 6862 - [[Tistrup]] * 6863 - Tidligere [[Gårde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6870 - [[Ølgod]] * 6871 - Ølgod Postbutik (i postdistrikt 6870 Ølgod) * 6880 - [[Tarm (by)|Tarm]] * 6881 - Lyne Postbutik (i postdistrikt 6880 Tarm) * 6891 - Tidligere [[Lønborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6892 - Tidligere [[Vostrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6893 - [[Hemmet (by)|Hemmet]] * 6894 - Sønder Vium Afhentningssted (i postdistrikt 6893 Hemmet) * 6895 - Nørre Bork Afhentningssted (i postdistrikt 6893 Hemmet) * 6896 - Tidligere [[Søner Bork]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6900 - [[Skjern]] * 6901 - Rækker Mølle Afhentningssted (i postdistrikt 6900 Skjern) * 6905 - Skjern Postbutikker (i postdistrikt 6900 Skjern) * 6910 - Tidligere [[Herborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6920 - [[Videbæk]] * 6921 - Videbæk Postbutik (i postdistrikt 6920 Videbæk) * 6930 - Kibæk Postbutik (i postdistrikt 6933 Kibæk) * 6931 - Borris Postbutik (i postdistrikt 6900 Skjern). * 6932 - Tidligere [[Troldhede]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 6933 - [[Kibæk]] * 6934 - Skarrild Postbutik (i postdistrikt 6933 Kibæk). * 6940 - [[Lem (by)|Lem]] St. * 6950 - [[Ringkøbing]] * 6951 - Ringkøbing Postbutikker (i postdistrikt 6950 Ringkøbing) * 6960 - [[Hvide Sande]] * 6970 - Spjald Postbutik (i postdistrikt 6971 Spjald) * 6971 - [[Spjald]] * 6972 - Grønbjerg Postbutik (i postdistrikt 6971 Spjald) * 6973 - [[Ørnhøj (by)|Ørnhøj]] * 6980 - [[Tim (by)|Tim]] * 6981 - Stadil Postbutik (i postdistrikt 6980 Tim) * 6990 - [[Ulfborg]] === Nordvestjylland samt dele af Midtjylland, Vestjylland og Sydjylland (7000-7999) === * 7000 - [[Fredericia]] * 7001 - Fredericia Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7007 - Fredericia Sydjyllands Postcenter * 7012 - Nordbyen Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7013 - Vest-centret Posthus (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7014 - Erritsø Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7015 - Vestcentret Postbutik (i postdistrikt 7000 Fredericia) * 7060 - Tidligere [[Taulov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7070 - Tidligere [[Pjedsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7080 - [[Børkop]] * 7081 - Børkop Postbutikker (i postdistrikt 7080 Børkop) * 7090 - Brejning Postbutik (i postdistrikt 7080 Børkop) * 7100 - [[Vejle]] * 7101 - Tidligere posthuset ''Vejle 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7102 - Vindinggård Center Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7103 - Ny Højen Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7104 - Pakkeboksen på Nørremark Center 10 i Vejle {{coord|55|43|15.75|N|9|33|35.66|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Nørremark Center, Vejle}} * 7111 - Søndermarken Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7114 - Skolegade Postbutikker (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7117 - Nørremarken Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7118 - Danmarks Transport Center Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7119 - Løget Høj Afhentningssted (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7120 - Vejle Øst * 7122 - Jerlev Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7123 - Lindved Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7125 - Ødsted Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7126 - Vejle Øst Postbutik (i postdistrikt 7120 Vejle Øst) * 7129 - Tidligere [[Grejsdal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7130 - [[Juelsminde]] * 7131 - Juelsminde Postbutik (i postdistrikt 7130 Juelsminde) * 7140 - [[Stouby]] * 7150 - [[Barrit]] * 7160 - [[Tørring]] * 7161 - Tørring Postbutik (i postdistrikt 7160 Tørring) * 7171 - [[Uldum]] * 7172 - Tidligere [[Ølholm]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7173 - [[Vonge]] * 7174 - Tidligere [[Kollemorten]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7179 - Bredsten Postbutik (i postdistrikt 7182 Bredsten) * 7181 - Tidligere [[Skibet (by)|Skibet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7182 - [[Bredsten]] * 7183 - [[Randbøl]] * 7184 - [[Vandel]] * 7185 - Grejs Postbutik (i postdistrikt 7100 Vejle) * 7190 - [[Billund]] * 7191 - Billund Postbutikker (i postdistrikt 7190 Billund) * 7200 - [[Grindsted]] * 7201 - Grindsted Postbutikker (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 7202 - Pakkeboksen på Østergade 21 i Grindsted {{coord|55|45|30.52|N|8|55|55.48|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Østergade, Grindsted}} * 7250 - [[Hejnsvig]] * 7251 - Vesterhede Afhentningssted (i postdistrikt 7250 Hejnsvig) * 7260 - [[Sønder Omme]] * 7270 - [[Stakroge]] * 7280 - [[Sønder Felding]] * 7300 - [[Jelling]] * 7301 - Jelling Postbutik (i postdistrikt 7300 Jelling) * 7320 - Give Postbutikker (i postdistrikt 7323 Give) * 7321 - [[Gadbjerg]] * 7322 - Tidligere [[Farre (Vejle Kommune)|Farre]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7323 - [[Give]] * 7324 - Thyregod Postbutik (i postdistrikt 7323 Give) * 7325 - Grønbjerg Afhentningssted (i postdistrikt 7323 Give) * 7326 - Kollemorten Afhentningssted (i postdistrikt 7323 Give) * 7330 - [[Brande]] * 7331 - Brande Postbutikker (i postdistrikt 7330 Brande) * 7340 - Tidligere [[Blåhøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7350 - Filskov Postbutik (i postdistrikt 7200 Grindsted) * 7361 - [[Ejstrupholm]] * 7362 - [[Hampen]] * 7363 - Tidligere [[Hjøllund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7364 - Tidligere [[Christianshede]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7371 - Tidligere [[Fasterholt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7372 - Tidligere [[Kølkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7400 - [[Herning]] * 7401 - Herning Vestjyllands Postcenter * 7414 - Holtbjerg Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7416 - Snejbjerg Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7417 - Tjørring Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7420 - Tidligere [[Hammerum]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7421 - Arnborg Afhentningssted (i postdistrikt 7400 Herning) * 7423 - Hammerum Postbutik (i postdistrikt 7400 Herning) * 7430 - [[Ikast]] * 7431 - Ikast Postbutikker (i postdistrikt 7430 Ikast) * 7433 - Pakkeboksen på Lille Torv 1 A i Ikast {{coord|56|8|41.99|N|9|9|14.91|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lille Torv, Ikast}} * 7440 - Bording Postbutik (i postdistrikt 7441 Bording) * 7441 - [[Bording]] * 7442 - [[Engesvang]] * 7451 - [[Sunds]] * 7452 - Ilskov Postbutik (i postdistrikt 7451 Sunds) * 7453 - Frederiks Postbutik (i postdistrikt 7470 Karup J) * 7454 - Tidligere [[Skelhøje]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7460 - Tidligere [[Kølvrå]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7470 - [[Karup J]] * 7471 - Karup J Postbutik (i postdistrikt 7470 Karup J) * 7480 - [[Vildbjerg]] * 7489 - Tidligere [[Skibbild (Herning Kommune-Nøvling Sogn)|Skibbild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7490 - [[Aulum]] * 7491 - Aulum Postbutik (i postdistrikt 7490 Aulum) * 7499 - Tvis Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7500 - [[Holstebro]] * 7511 - Nørreland Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7514 - Holstebro Posthus (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7516 - Nørre Felding Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7521 - Borbjerg-hvam Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7522 - Hodsager Postbutik (i postdistrikt 7490 Aulum) * 7524 - Skave Postbutik (i postdistrikt 7500 Holstebro) * 7525 - Feldborg Postbutik (i postdistrikt 7540 Haderup) * 7540 - [[Haderup]] * 7550 - [[Sørvad]] * 7560 - [[Hjerm]] * 7570 - [[Vemb]] * 7580 - Tidligere [[Bur (by)|Bur]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7600 - [[Struer]] * 7601 - Struer Postbutikker (i postdistrikt 7600 Struer) * 7604 - Asp Postbutik (i postdistrikt 7600 Struer) * 7613 - Jegindø Afhentningssted (i postdistrikt 7790 Thyholm) * 7620 - [[Lemvig]] * 7621 - Lemvig Postbutikker (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7624 - Fjaltring Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7625 - Nørre Nissum Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7630 - Tidligere [[Bonnet]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7640 - Ramme Postbutik (i postdistrikt 7620 Lemvig) * 7650 - [[Bøvlingbjerg]] * 7660 - [[Bækmarksbro]] * 7669 - Tidligere [[Fåre]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7671 - Tidligere [[Klinkby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7672 - Tidligere [[Vrist]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7673 - [[Harboøre]] * 7679 - Tidligere [[Strande]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7680 - [[Thyborøn]] * 7681 - Thyborøn Postbutik (i postdistrikt 7680 Thyborøn) * 7700 - [[Thisted]] * 7702 - Pakkeboksen på Jernbanegade 29 i Thisted {{coord|56|57|10.38|N|8|41|16.71|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Jernbanegade, Thisted}} * 7705 - Thisted Postbutikker (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7730 - [[Hanstholm]] * 7731 - Hanstholm Postbutik (i postdistrikt 7730 Hanstholm) * 7740 - Frøstrup Postbutik (i postdistrikt 7741 Frøstrup) * 7741 - [[Frøstrup]] * 7742 - [[Vesløs]] * 7743 - Østerild Afhentningssted (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7744 - Hundborg Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7746 - Nørre-vorupør Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7747 - Tidligere [[Hunstrup|Hundstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7748 - Tidligere [[Hillerslev (Thisted Kommune)|Hillerslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7749 - Nors Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7751 - Sjørring Postbutik (i postdistrikt 7700 Thisted) * 7752 - [[Snedsted]] * 7753 - Hørdum Postbutik (i postdistrikt 7752 Snedsted) * 7754 - Tidligere [[Hassing (Thy)|Hassing Thy]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7755 - [[Bedsted (Thy)|Bedsted Thy]] * 7760 - [[Hurup|Hurup Thy]] * 7761 - Hurup Thy Postbutik (i postdistrikt 7760 Hurup Thy) * 7770 - [[Vestervig]] * 7771 - Agger Postbutik (i postdistrikt 7770 Vestervig) * 7781 - Tidligere [[Ydby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7782 - Tidligere [[Gettrup (Thisted Kommune)|Gettrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7790 - [[Thyholm]]. Tidligere [[Hvidbjerg (Struer Kommune)|Hvidbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7798 - Uglev Afhentningssted (i postdistrikt 7790 Thyholm) * 7799 - Tidligere [[Oddesund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7800 - [[Skive (by)|Skive]] * 7801 - Egeris Postbutik (i postdistrikt 7800 Skive) * 7802 - Skive Postbutikker (i postdistrikt 7800 Skive) * 7804 - Pakkeboksen på Søndergade 14 i Skive {{coord|56|33|43.07|N|9|1|32.35|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Søndergade, Skive}} * 7814 - Vridsted Postbutik (i postdistrikt 7800 Skive) * 7829 - Tidligere [[Rønbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7830 - [[Vinderup]] * 7831 - Tidligere [[Ejsing]] Postbutik (i postdistrikt 7830 Vinderup) * 7840 - [[Højslev]] * 7850 - [[Stoholm|Stoholm Jyll]] * 7851 - Stoholm Jyll Postbutik (i postdistrikt 7850 Stoholm Jyll) * 7860 - [[Spøttrup (Skive Kommune)|Spøttrup]] * 7861 - Spøttrup Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup). Tidligere [[Balling]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7862 - Lem Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup). Tidligere [[Brodal]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 7863 - Tidligere [[Spøttrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7866 - Oddense Postbutik (i postdistrikt 7860 Spøttrup) * 7870 - [[Roslev]] * 7879 - Breum Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7881 - Jebjerg Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7882 - Durup Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7883 - Glyngøre Afhentningssted (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7884 - [[Fur]] * 7885 - Selde Postbutik (i postdistrikt 7870 Roslev) * 7900 - [[Nykøbing M]] * 7901 - Nykøbing M Postbutikker (i postdistrikt 7900 Nykøbing M) * 7911 - Sejerslev Postbutik (i postdistrikt 7900 Nykøbing M) * 7920 - Tidligere [[Vildsund Vest]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7930 - Sundby Mors Postbutik (i postdistrikt 7950 Erslev) * 7940 - Tidligere [[Solbjerg Mors]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 7950 - [[Erslev (Morsø Kommune)|Erslev]] * 7960 - [[Karby]] * 7970 - [[Redsted]] * 7980 - [[Vils (Mors)|Vils]] * 7990 - [[Øster Assels]] * 7993 - Ufrankerede svarforsendelser: Sydjylland-Fyn USF B * 7996 - Fakturaservice<ref name=PostDK_1007>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/postnumre_andringer_juli_10.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer juli 2010]</ref> * 7997 - Fakturascanning<ref name=PostDK_1007/> * 7998 - Statsservice * 7999 - Kommunepost. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_07/> === Østjylland samt dele af Midtjylland (8000-8999) === * 8000 - [[Aarhus|Aarhus C]] * 8001 - Tidligere posthuset ''Århus 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8002 - Tidligere posthuset ''Århus 2''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8003 - Ankersgade Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8004 - Tidligere posthuset ''Århus 4''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8006 - Tidligere posthuset ''Århus 6''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8009 - Vesterbro Torv Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8010 - Banegårdspladsen Posthus (i postdistrikt 8000 Aarhus C) * 8011 - Tidligere ''Erhvervskunder i Århus''. Postnummeret nedlagt [[12. december]] [[2005]]<ref name=PostDK_siden2000/>. * 8100 - [[Aarhus Rådhus]] * 8200 - [[Aarhus N]] * 8201 - Trøjborg Postbutikker (i postdistrikt 8200 Aarhus N) * 9203 - Pakkeboksen på Randersvej 144 i Aarhus {{coord|56|10|44.5|N|10|12|2.43|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Randersvej, Aarhus}} * 8210 - [[Aarhus V]] * 8211 - Aarhus V Afhentningssted (i postdistrikt 8210 Aarhus V) * 8220 - [[Brabrand]] * 8221 - Hovedgaden Postbutik (i postdistrikt 8220 Brabrand) * 8222 - Brabrand Postbutik (i postdistrikt 8220 Brabrand) * 8223 - Pakkeboksen på Gudrunsvej 7, Gellerup, 8220 Brabrand {{coord|56|9|17.19|N|10|8|2.66|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Gudrunsvej, Brabrand}} * 8230 - [[Åbyhøj]] * 8240 - [[Risskov]] * 8242 - Veri Postbutikker (i postdistrikt 8240 Risskov) * 8245 - Risskov Ø Østjyllands Postcenter * 8248 - Pakkeboksen på Frijsenborgvej 5 i Risskov {{coord|56|11|23.28|N|10|12|50.17|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Frijsenborgvej, Risskov}} * 8249 - Pakkeboksen på Skelagervej 11 i Risskov {{coord|56|8|41.99|N|9|9|14.91|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Skelagervej, Risskov}} * 8250 - [[Egå]] * 8251 - Lystrup Postbutik (i postdistrikt 8520 Lystrup) * 8260 - [[Viby (Jylland)|Viby J]] * 8270 - [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]] * 8281 - Spørring Afhentningssted (i postdistrikt 8380 Trige) * 8300 - [[Odder (by)|Odder]] * 8301 - Odder Postbutikker (i postdistrikt 8300 Odder) * 8302 - Pakkeboksen på Nørregade 12 i Odder {{coord|55|58|27.66|N|10|8|51.32|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Nørregade, Odder}} * 8305 - [[Samsø]] (Oprettet [[28. maj]] [[1990]]<ref>{{cite web | url = http://www.havdrupvej.dk/Sams%C3%B8/IntroDK.html | title = Samsø's Posthistorie | access-date = 2011-03-13 | quote = Den 28. maj 1990 fik øen nyt postnummer: 8305, og ekspeditionen benævnes herefter igen Samsø.}}</ref>) * 8310 - [[Tranbjerg J]] * 8311 - Tranbjerg J Postbutik (i postdistrikt 8310 Tranbjerg J) * 8320 - [[Mårslet]] * 8330 - [[Beder]] * 8340 - [[Malling]] * 8341 - Malling Postbutik (i postdistrikt 8340 Malling) * 8350 - [[Hundslund]] * 8351 - Tidligere [[Assendrup (Horsens Kommune)|Assendrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8352 - Tidligere [[Neder Randlev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8353 - Tidligere [[Bovlstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8354 - Hov Afhentningssted (i postdistrikt 8300 Odder) * 8355 - [[Solbjerg (Aarhus Kommune)|Solbjerg]] * 8361 - [[Hasselager]] * 8362 - [[Hørning]] * 8363 - Stilling Postbutik (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8364 - Hasselager Postbutik (i postdistrikt 8361 Hasselager) * 8370 - [[Hadsten]] * 8371 - Hadsten Postbutik (i postdistrikt 8370 Hadsten) * 8380 - [[Trige]] * 8381 - [[Tilst]] * 8382 - [[Hinnerup]] * 8383 - Søften Postbutik (i postdistrikt 8382 Hinnerup). Tidligere [[Lerbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8384 - Hinnerup Postbutikker (i postdistrikt 8382 Hinnerup) * 8385 - Tilst Posthus (i postdistrikt 8381 Tilst) * 8386 - Tilst Postbutik Postbutikker (i postdistrikt 8381 Tilst) * 8400 - [[Ebeltoft]] * 8401 - Ebeltoft Postbutikker (i postdistrikt 8400 Ebeltoft) * 8410 - [[Rønde]] * 8411 - Thorsager Postbutik (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8412 - Rønde Posthus (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8420 - [[Knebel (by)|Knebel]] * 8421 - Knebel Postbutik (i postdistrikt 8420 Knebel) * 8430 - Tirstrup Afhentningssted (i postdistrikt 8400 Ebeltoft) * 8441 - Tidligere [[Vrinners]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8442 - Feldballe Postbutik (i postdistrikt 8410 Rønde) * 8443 - Tidligere [[Femmøller]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8444 - [[Balle (Syddjurs Kommune)|Balle]] * 8445 - Tidligere [[Hyllested (Syddjurs Kommune)|Hyllested]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8450 - [[Hammel]] * 8451 - Hammel Postbutik (i postdistrikt 8450 Hammel) * 8461 - Tidligere [[Ormslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8462 - [[Harlev]] * 8463 - Tidligere [[Skovby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8464 - [[Galten]] * 8465 - Galten Postbutik (i postdistrikt 8464 Galten) * 8471 - [[Sabro]]. Tidligere [[Lading]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8472 - [[Sporup]] * 8473 - Stjær Afhentningssted (i postdistrikt 8464 Galten). Tidligere [[Sall]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8500 - [[Grenaa]] * 8501 - Grenaa Postbutikker (i postdistrikt 8500 Grenaa) * 8505 - Gjerrild Afhentningssted (i postdistrikt 8500 Grenaa) * 8520 - [[Lystrup (Aarhus Kommune)|Lystrup]] * 8521 - Lystrup Postbutik (i postdistrikt 8520 Lystrup) * 8530 - [[Hjortshøj]] * 8541 - [[Skødstrup]] * 8542 - Hornslet Postbutik (i postdistrikt 8543 Hornslet) * 8543 - [[Hornslet]] * 8544 - [[Mørke (by)|Mørke]] * 8545 - Lime Postbutik (i postdistrikt 8544 Mørke) * 8550 - [[Ryomgård]] * 8551 - Ryomgård Postbutik (i postdistrikt 8550 Ryomgård) * 8560 - [[Kolind]] * 8570 - [[Trustrup (Norddjurs Kommune)|Trustrup]] * 8581 - [[Nimtofte]] * 8582 - Tidligere [[Ramten]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8583 - Tidligere [[Stenvad (Norddjurs Kommune)|Stenvad]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8584 - Glesborg Postbutik (i postdistrikt 8585 Glesborg). Tidligere [[Tranehuse]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8585 - [[Glesborg]] * 8586 - [[Ørum Djurs]] * 8587 - Fjellerup Postbutik (i postdistrikt 8585 Glesborg) * 8591 - Tidligere [[Anholt Havn]] (Den del af Anholt der var ejet af staten fremfor at være tilknyttet [[Anholt (by)|Anholt]] der var ejet af Anholt Gods). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8592 - [[Anholt]] * 8600 - [[Silkeborg]] * 8601 - Vestergade Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8613 - Sejs Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8615 - Virklund Postbutik (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8618 - Funder Afhentningssted (i postdistrikt 8600 Silkeborg) * 8619 - Tidligere [[Lysbro (Silkeborg)|Lysbro]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8620 - [[Kjellerup (Silkeborg Kommune)|Kjellerup]] * 8621 - Thorning Afhentningssted (i postdistrikt 8620 Kjellerup) * 8622 - Kjellerup Postbutik (i postdistrikt 8620 Kjellerup) * 8631 - Tidligere [[Skægkær]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8632 - [[Lemming (Silkeborg Kommune)|Lemming]] * 8633 - Tidligere [[Hinge]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8634 - Tidligere [[Hindbjerg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8635 - Tidligere [[Sjørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8639 - Tidligere [[Øster Bording]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8641 - [[Sorring]] * 8642 - Tidligere [[Grauballe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8643 - [[Ans]] * 8651 - Tidligere [[Virklund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8652 - Tidligere [[Vrads]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8653 - [[Them (by)|Them]] * 8654 - [[Bryrup]] * 8660 - [[Skanderborg]] * 8661 - Skanderborg Postbutikker (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8667 - Tebstrup Afhentningssted (i postdistrikt 8660 Skanderborg) * 8670 - [[Låsby]] * 8680 - [[Ry]] * 8681 - [[Gammel Rye]] Afhentningssted (i postdistrikt 8680 Ry) * 8682 - Ry Postbutik (i postdistrikt 8680 Ry) * 8686 - [[FDF]]s [[Julsølejr|landslejre]], brugt i 2001, 2006, 2011, 2016 og 2022 (i postdistrikt 8680 Ry) * 8691 - Tidligere [[Laven]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8692 - Tidligere [[Svejbæk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8700 - [[Horsens]] * 8701 - Tidligere posthuset ''Horsens 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8702 - Pakkeboksen på Chr. M. Østergaardsvej 1 i Horsens {{coord|55|52|6.28|N|9|53|8.28|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Chr. M. Østergaardsvej, Horsens}}. Tidligere posthuset ''Horsens 2''<ref name=dphs/>. * 8713 - Torsted Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8715 - Sundparken Posthus (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8721 - [[Daugård]] * 8722 - [[Hedensted]] * 8723 - [[Løsning]] * 8724 - Hatting Afhentningssted (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8726 - Glud Postbutik (i postdistrikt 7130 Juelsminde) * 8727 - Lund Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8728 - Nim Afhentningssted (i postdistrikt 8740 Brædstrup) * 8729 - Sejet Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8731 - Tvingstrup Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8732 - [[Hovedgård (by)|Hovedgård]] * 8733 - Løsning Postbutik (i postdistrikt 8723 Løsning). Tidligere [[Hylke]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8735 - Søvind Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8740 - [[Brædstrup]] * 8741 - Brædstrup Postbutik (i postdistrikt 8740 Brædstrup) * 8751 - [[Gedved]]. Tidligere [[Lundum]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8752 - [[Østbirk]] * 8753 - Tidligere [[Vestbirk]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8754 - Tidligere [[Vinding (Silkeborg Kommune)|Vinding]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8758 - Tidligere [[Tønning (Horsens Kommune)|Tønning]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8759 - Tidligere [[Slagballe]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8761 - Tidligere [[Lund (Horsens Kommune)|Lund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8762 - [[Flemming (Hedensted Kommune)|Flemming]] * 8763 - [[Rask Mølle]] * 8764 - Åle Postbutik (i postdistrikt 7160 Tørring) * 8765 - [[Klovborg]] * 8766 - [[Nørre Snede]] * 8767 - Nørre Snede Postbutik (i postdistrikt 8766 Nørre Snede) * 8771 - Tidligere [[Hundslund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8772 - Tidligere [[Ørting]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8773 - Gylling Afhentningssted (i postdistrikt 8300 Odder) * 8774 - Tidligere [[Alrø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8781 - [[Stenderup (Hedensted Kommune)|Stenderup]] * 8782 - Tidligere [[Bråskov]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8783 - [[Hornsyld]] * 8784 - Tidligere [[Gramrode]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8785 - Tidligere [[Rårup (Hedensted Kommune)|Rårup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8789 - Endelave Postbutik (i postdistrikt 8700 Horsens) * 8791 - Tranebjerg Samsø Postbutik (i postdistrikt 8305 Samsø) * 8792 - Tidligere [[Kolby Kås]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8793 - Tidligere [[Brundby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8794 - Tidligere [[Ballen]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8795 - Nordby Samsø Postbutik (i postdistrikt 8305 Samsø) * 8799 - Tunø Kattegat Postbutik (i postdistrikt 8300 Odder) * 8800 - [[Viborg]] * 8803 - Vestervang Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8804 - Houlkær Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8805 - Viborg Posthus (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8806 - Koldingvej Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8813 - Mønsted Postbutik (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8814 - Rødding Afhentningssted (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8817 - Vejrumbro Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8822 - Sjørup Afhentningssted (i postdistrikt 8800 Viborg) * 8828 - Tidligere [[Rindsholm]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8829 - Tidligere [[Ravnstrup (Viborg Kommune)|Ravnstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8830 - [[Tjele Sogn|Tjele]] * 8831 - [[Løgstrup (by)|Løgstrup]] * 8832 - [[Skals]] * 8833 - Tjele Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele). Tidligere [[Ørum Sønderlyng]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 8834 - Hammershøj Postbutik (i postdistrikt 8830 Tjele) * 8835 - Skals Postbutik (i postdistrikt 8832 Skals) * 8840 - [[Rødkærsbro]] * 8850 - [[Bjerringbro]] * 8851 - Bjerringbro Postbutikker (i postdistrikt 8850 Bjerringbro) * 8860 - [[Ulstrup (Favrskov Kommune)|Ulstrup]] * 8861 - Ulstrup Postbutik (i postdistrikt 8860 Ulstrup) * 8870 - [[Langå]] * 8871 - Langå Postbutik (i postdistrikt 8870 Langå) * 8880 - Thorsø Postbutik (i postdistrikt 8881 Thorsø) * 8881 - [[Thorsø (by)|Thorsø]] * 8882 - [[Fårvang]] * 8883 - [[Gjern]] * 8891 - Laurbjerg Afhentningssted (i postdistrikt 8870 Langå) * 8892 - Tidligere [[Stevnstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8981 - Tidligere [[Spentrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8982 - Tidligere [[Hald Stationsby]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8983 - Tidligere [[Gjerlev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8984 - Tidligere [[Øster Tørslev]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8985 - Tidligere [[Dalbyover]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8986 - Tidligere [[Norup (Mariagerfjord Kommune)|Norup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8999 - Tidligere [[Bjerregrav]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8900 - [[Randers|Randers C]] * 8901 - Vorup Postbutikker (i postdistrikt 8940 Randers SV) * 8902 - Tranekærcenteret Postbutikker (i postdistrikt 8920 Randers NV) * 8915 - Hornbæk Afhentningssted (i postdistrikt 8920 Randers NV) * 8916 - Dronningborg Afhentningssted (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8917 - Kristrup Afhentningssted (i postdistrikt 8960 Randers SØ) * 8918 - Glentevej Postbutik (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8920 - Randers NV * 8925 - Harridslev Postbutik (i postdistrikt 8930 Randers NØ) * 8930 - Randers NØ * 8940 - Randers SV * 8950 - [[Ørsted (Norddjurs Kommune)|Ørsted]] * 8951 - Ørsted Postbutik (i postdistrikt 8950 Ørsted) * 8952 - Allingåbro Postbutik (i postdistrikt 8961 Allingåbro) * 8960 - Randers SØ * 8961 - [[Allingåbro]] * 8962 - Tidligere [[Vivild (Norddjurs Kommune)|Vivild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 8963 - [[Auning]] * 8964 - Pindstrup Postbutik (i postdistrikt 8550 Ryomgård) * 8965 - Assentoft Postbutik (i postdistrikt 8960 Randers SØ) * 8970 - [[Havndal]] * 8972 - Havndal Postbutik (i postdistrikt 8970 Havndal) * 8980 - Spentrup Postbutik (i postdistrikt 8981 Spentrup) * 8981 - [[Spentrup]] * 8983 - [[Gjerlev|Gjerlev Jylland]] * 8984 - Øster Tørslev Postbutik (i postdistrikt 8983 Gjerlev J) * 8990 - [[Fårup (Randers Kommune)|Fårup]] * 8991 - Fårup Afhentningssted (i postdistrikt 8990 Fårup) * 8999 - Bjerregrav Afhentningssted (i postdistrikt 8920 Randers NV) === Nordjylland (9000-9999) === * 9000 - [[Aalborg]] * 9001 - Tidligere posthuset ''Aalborg 1''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9002 - Vejgaard Postbutikker (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9003 - Tidligere posthuset ''Aalborg 3''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9004 - Tidligere posthuset ''Aalborg 4''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9005 - Hasseris Postbutikker (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9006 - Tidligere posthuset ''Aalborg 6''. Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9007 - Aalborg Sø Postbutikker (i postdistrikt 9210 Aalborg SØ) * 9008 - Algade Posthus (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9008 - Aalborg postomdeling * 9011 - Fyensgade Afhentningssted (i postdistrikt 9000 Aalborg) * 9016 - Pakkeboksen på Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg {{coord|57|2|29.61|N|9|56|57.79|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Vejgaard Bymidte, Aalborg}} * 9017 - Pakkeboksen på John F. Kennedys Plads 3 i Aalborg {{coord|57|2|34.69|N|9|55|2.69|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - John F. Kennedys Plads, Aalborg }} * 9018 - Pakkeboksen på Lindholmsti 2 i Aalborg {{coord|57|3|12.67|N|9|54|33.53|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Lindholmsti, Aalborg}} * 9020 - Aalborg Nordjyllands Postcenter * 9100 - Aalborg Postboks * 9200 - Aalborg SV. Tidligere [[Skalborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9202 - Skalborg Storcenter Posthus (i postdistrikt 9200 Aalborg SV) * 9203 - Pakkeboksen på Hobrovej 450 i Aalborg {{coord|57|0|16.78|N|9|52|36.53|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Hobrovej, Aalborg}} * 9210 - Aalborg SØ * 9220 - Aalborg Øst * 9222 - Planetcentret Postbutikker (i postdistrikt 9220 Aalborg Øst) * 9230 - [[Svenstrup (Aalborg Kommune)|Svenstrup Jylland]] * 9231 - Frejlev Postbutik (i postdistrikt 9200 Aalborg SV) * 9232 - Svenstrup J Postbutik (i postdistrikt 9230 Svenstrup J). Tidligere [[Godthåb (Svenstrup)|Godthåb Jylland]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9233 - Dall Villaby Afhentningssted (i postdistrikt 9230 Svendstrup J) * 9240 - [[Nibe]] * 9241 - Nibe Postbutik (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9243 - Farstrup Postbutik (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9250 - Tidligere [[Gug]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9260 - [[Gistrup]] * 9261 - Fjellerad Postbutik (i postdistrikt 9260 Gistrup) * 9262 - Gistrup Postbutik (i postdistrikt 9260 Gistrup) * 9270 - [[Klarup]] * 9271 - Klarup Postbutik (i postdistrikt 9270 Klarup) * 9280 - [[Storvorde]] * 9281 - Storvorde Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9282 - Gudumholm Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9283 - Mou Postbutik (i postdistrikt 9280 Storvorde) * 9284 - Tidligere [[Dokkedal]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9289 - Tidligere [[Sejlflod]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9291 - Tidligere [[Vårst]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9292 - Blenstrup Postbutik (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9293 - [[Kongerslev]] * 9294 - Årestrup Afhentningssted (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9297 - Kongerslev Postbutik (i postdistrikt 9293 Kongerslev) * 9300 - [[Sæby]] * 9301 - Sæby Postbutikker (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9310 - [[Vodskov]] * 9311 - Vodskov Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9312 - Langholt Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9320 - [[Hjallerup]] * 9321 - Hjallerup Postbutik (i postdistrikt 9320 Hjallerup) * 9330 - [[Dronninglund]] * 9331 - Dronninglund Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9338 - Tidligere [[Ørsø]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9339 - Agersted Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9340 - [[Asaa]] * 9351 - Flauenskjold Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9352 - [[Dybvad]] * 9353 - Præstbro Postbutik (i postdistrikt 9330 Dronninglund) * 9356 - Hørby Postbutik (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9357 - Lyngså Postbutik (i postdistrikt 9300 Sæby) * 9358 - Tidligere [[Voerså]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9359 - Klokkerholm Postbutik (i postdistrikt 9320 Hjallerup) * 9361 - Vester-hassing Postbutik (i postdistrikt 9310 Vodskov) * 9362 - [[Gandrup]] * 9363 - Ulsted Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9364 - Hou Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9369 - Tidligere [[Rørholt]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9370 - [[Hals (by)|Hals]] * 9371 - Hals Postbutik (i postdistrikt 9370 Hals) * 9380 - [[Vestbjerg]] * 9381 - [[Sulsted]] * 9382 - [[Tylstrup]] * 9383 - Vestbjerg Postbutik (i postdistrikt 9380 Vestbjerg) * 9400 - [[Nørresundby]] * 9401 - Nr. Uttrup Torv Postbutik (i postdistrikt 9400 Nørresundby). Tidligere posthuset ''Nørresundby 1''<ref name=dphs/>. * 9402 - Nørresundby Postbutikker (i postdistrikt 9400 Nørresundby) * 9429 - Vadum Postbutik (i postdistrikt 9430 Vadum) * 9430 - [[Vadum]] * 9431 - Nørre-halne Postbutik (i postdistrikt 9430 Vadum) * 9440 - [[Aabybro]] * 9441 - Aabybro Postbutik (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9442 - Tidligere [[Biersted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9443 - Tidligere [[Birkelse]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9444 - Tidligere [[Arentsminde]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9446 - Biersted Afhentningssted (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9447 - Birkelse Postbutik (i postdistrikt 9440 Aabybro) * 9450 - Tidligere [[Halvrimmen]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9460 - [[Brovst]] * 9461 - Brovst Postbutik (i postdistrikt 9460 Brovst) * 9468 - Skovsgård Postbutik (i postdistrikt 9460 Brovst) * 9470 - Tidligere [[Skovsgård (Jammerbugt Kommune)|Skovsgård]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9475 - Vester-thorup Postbutik (i postdistrikt 9690 Fjerritslev) * 9477 - Tidligere [[Klim]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9478 - Tidligere [[Thorup Stationsby]] eller [[Bonderup (Jammerbugt Kommune)|Bonderup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9479 - Tidligere [[Vust]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9480 - [[Løkken]] * 9484 - Vrensted Postbutik (i postdistrikt 9480 Løkken) * 9485 - Løkken Postbutik (i postdistrikt 9480 Løkken) * 9490 - [[Pandrup]] * 9491 - Pandrup Postbutik (i postdistrikt 9490 Pandrup) * 9492 - [[Blokhus]] * 9493 - [[Saltum]] * 9499 - Kås Postbutik (i postdistrikt 9490 Pandrup) * 9500 - [[Hobro]] * 9501 - Hobro Postbutikker (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9502 - Pakkeboksen på H I Biesgade 4 i Hobro {{coord|56|38|22.29|N|9|47|48.05|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - H I Biesgade 4, Hobro}} * 9509 - Arden Postbutik (i postdistrikt 9510 Arden) * 9510 - [[Arden]] * 9511 - Astrup Postbutik (i postdistrikt 9510 Arden) * 9512 - Haverslev Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9513 - Ravnkilde Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9520 - [[Skørping]] * 9521 - Skørping Postbutik (i postdistrikt 9520 Skørping) * 9530 - [[Støvring]] * 9531 - Øster-hornum Postbutik (i postdistrikt 9530 Støvring) * 9532 - Støvring Postbutik (i postdistrikt 9530 Støvring) * 9541 - [[Suldrup]] * 9542 - Suldrup Postbutik (i postdistrikt 9541 Suldrup). Tidligere [[Sønderup (Rebild Kommune)|Sønderup]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9543 - Tidligere [[Ellidshøj]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9550 - [[Mariager]] * 9551 - Assens Postbutik (i postdistrikt 9550 Mariager) * 9552 - Mariager Postbutik (i postdistrikt 9550 Mariager) * 9560 - [[Hadsund]] * 9561 - Hadsund Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9571 - Tidligere [[Visborg (Visborg Sogn)|Visborg]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9572 - Tidligere [[Skelund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9573 - Veddum Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9574 - [[Bælum]] * 9575 - [[Terndrup]] * 9577 - Terndrup Postbutik (i postdistrikt 9575 Terndrup) * 9581 - Als Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9582 - Øster-Hurup Postbutik (i postdistrikt 9560 Hadsund) * 9595 - Klejtrup Postbutik (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9597 - Store-rørbæk Postbutik (i postdistrikt 9500 Hobro) * 9598 - Tidligere [[Sønder Onsild]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9599 - Tidligere [[Øster Doense]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9600 - [[Aars]] * 9601 - Aars Postbutik (i postdistrikt 9600 Aars) * 9609 - Hornum Postbutik (i postdistrikt 9600 Aars) * 9610 - [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]] * 9611 - Nørager Postbutik (i postdistrikt 9610 Nørager) * 9620 - [[Aalestrup]] * 9621 - Aalestrup Postbutik (i postdistrikt 9620 Aalestrup) * 9622 - Simested Postbutik (i postdistrikt 9620 Ålestrup) * 9631 - [[Gedsted]] * 9632 - [[Møldrup]] * 9633 - Ulbjerg Postbutik (i postdistrikt 8832 Skals) * 9634 - Bjerregrav Postbutik (i postdistrikt 9632 Møldrup) * 9640 - [[Farsø]] * 9641 - Farsø Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9651 - Tidligere [[Havbro]]. Postnummeret nedlagt<ref>{{cite web | url = http://www.sikkerhedidanmark.dk/106.redning/postdk-doed/text/postnummerdoed2.htm | title = PostDanmark en dag skyld i indebrænding ? | access-date = 2011-03-13 | archive-date = 8. maj 2005 | archive-url = https://web.archive.org/web/20050508023042/http://www.sikkerhedidanmark.dk/106.redning/postdk-doed/text/postnummerdoed2.htm |url-status=dead }}</ref><ref name=dphs/>. * 9652 - Tidligere [[Fandrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9653 - Ullits Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9654 - Hvalpsund Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9655 - Strandby Afhentningssted (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9657 - Vester Hornum Postbutik (i postdistrikt 9640 Farsø) * 9661 - Vegger Afhentningssted (i postdistrikt 9240 Nibe) * 9662 - Tidligere [[Sebbersund]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9669 - Tidligere [[Blære (Vesthimmerlands Kommune)|Blære]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9670 - [[Løgstør]] * 9671 - Løgstør Postbutikker (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9681 - [[Ranum]] * 9682 - Overlade Postbutik (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9683 - Aggersund Postbutik (i postdistrikt 9670 Løgstør) * 9689 - Tidligere [[Vilsted]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9690 - [[Fjerritslev]] * 9691 - Fjerritslev Postbutik (i postdistrikt 9690 Fjerritslev) * 9700 - [[Brønderslev]] * 9701 - Brønderslev Postbutikker (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9702 - Pakkeboksen på Banegårdspladsen 8 i Brønderslev {{coord|57|16|14.15|N|9|56|36.77|E|type:landmark_region:DK|display=inline|name=Pakkeboksen - Banegårdspladsen, Brønderslev}} * 9733 - Tidligere [[Manna (bebyggelse)|Manna]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9734 - Vester-hjermitslev Postbutik (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9737 - Hallund Postbutik (i postdistrikt 9700 Brønderslev) * 9740 - [[Jerslev (Vendsyssel)|Jerslev Jylland]] * 9750 - [[Østervrå]] * 9760 - [[Vrå (Hjørring Kommune)|Vrå]] * 9762 - Vrå Postbutik (i postdistrikt 9760 Vrå) * 9800 - [[Hjørring]] * 9812 - Bispensgade Postbutik (i postdistrikt 9800 Hjørring) * 9830 - [[Tårs (Hjørring Kommune)|Tårs]] * 9832 - Tårs Postbutik (i postdistrikt 9830 Tårs) * 9840 - Lønstrup Postbutik (i postdistrikt 9800 Hjørring) * 9850 - [[Hirtshals]] * 9851 - Hirtshals Postbutik (i postdistrikt 9850 Hirtshals) * 9860 - Tornby Postbutik (i postdistrikt 9850 Hirtshals) * 9869 - Tidligere [[Vidstrup]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9870 - [[Sindal]] * 9871 - Sindal Postbutik (i postdistrikt 9870 Sindal) * 9881 - [[Bindslev]] * 9882 - Tversted Postbutik (i postdistrikt 9881 Bindslev) * 9883 - Lendum Postbutik (i postdistrikt 9870 Sindal) * 9884 - Bindslev Postbutik (i postdistrikt 9881 Bindslev) * 9891 - Tidligere [[Tolne]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9892 - Tidligere [[Kvissel]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9896 - Gærum Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9898 - Elling Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9900 - [[Frederikshavn]] * 9902 - Bangsbo Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9903 - Olfert Fischersvej Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9904 - Abildgårdsvej Postbutik (i postdistrikt 9900 Frederikshavn) * 9940 - [[Læsø]]. Tidligere [[Byrum]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9941 - Byrum Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9942 - Tidligere [[Bangsbo (Læsø)]] (eller måske bare postkontoret samme sted). Postnummeret nedlagt.<ref name=dphs/> * 9950 - Vesterø Havn Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9960 - Østerby Havn Postbutik (i postdistrikt 9940 Læsø) * 9970 - [[Strandby (Frederikshavn Kommune)|Strandby]] * 9971 - Strandby Postbutik (i postdistrikt 9970 Strandby) * 9981 - [[Jerup]] * 9982 - [[Aalbæk]] * 9983 - Ålbæk Postbutik (i postdistrikt 9982 Ålbæk). Tidligere [[Hulsig (Frederikshavn Kommune)|Hulsig]] (eller måske bare postkontoret samme sted)<ref name=dphs/>. * 9990 - [[Skagen]] * 9991 - Skagen Postbutik (i postdistrikt 9990 Skagen) * 9992 - Ufrankerede svarforsendelser: Jylland USF P * 9993 - Ufrankerede svarforsendelser: Jylland USF B * 9996 - Fakturaservice<ref name=PostDK_1007/> * 9997 - Fakturascanning<ref name=PostDK_0903>[http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/aendringer_marts_2009.pdf Post Danmark Brevproduktion og Transport, ændringer marts 2009]</ref> * 9998 - Borgerservice<ref name=PostDK_0903/> * 9999 - Borgerservice. Postnummeret oprettet [[1. august]] [[2007]]<ref name=PostDK_07/> == Se også == * [[Grønlandske postnumre]] * [[Færøske postnumre]] == Eksterne kilder og henvisninger == {{reflist}} * Officiel liste med alle [http://www.postdanmark.dk/da/Privat/Kundeservice/postnummerkort/Sider/home.aspx hos Post Danmark]. * Gratis PHP-script til oversættelse mellem postnumre og bynavne: http://www.3kings.dk/code/postnumre.phps {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070310201220/http://www.3kings.dk/code/postnumre.phps |date=10. marts 2007 }} * Open Source project med MySQL data for alle danske regioner, kommuner og postnumre / byer kan findes på [https://code.google.com/p/danish-regional-data/ danish-regional-data]. * [https://github.com/zauberware/postal-codes-json-xml-csv Denmark Postal Codes in JSON, XML adn CSV format] [[Kategori:Kodninger]] [[Kategori:Postnumre|Danmark]] [[Kategori:Posten i Danmark|Numre i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1967]] a67n63i2ob35aymj13r3a2m7mzi29ex 0 67650 12274337 12261026 2026-05-07T14:33:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 23 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274337 wikitext text/x-wiki {{henvisninger|dato=2016}} [[Fil:John_W._Young_on_the_Moon.jpg|thumb|På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen).]] '''Konspirationsteorier om månelandingen''' betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige [[teori]]er), der går ud på, at [[USA|USA's]] [[månelanding]]er under [[Apollo-programmet]] [[1969]]-[[1972]] aldrig har fundet sted. Der er tale om egentlige [[konspirationsteori]]er, og de tidligste kom frem allerede i [[1970'erne]]. Der er blevet produceret adskillige bøger, dokumentarfilm og hjemmesider om emnet. Konspirationsteorierne spænder vidt: Nogle mener at [[Neil Armstrong]] vitterligt landede på Månen, men at offentligheden ikke kunne tåle at se ''selenianernes krystalbyer'' <ref>{{Cite book|title=Somebody else is on the Moon|last=Leonard|first=George H.|year=1977|publisher=CreateSpace Independent Publishing Platform|isbn=1-52283-867-8|language=en}}</ref>. Derfor blev billederne forfalsket. Andre mener, at [[Apollo 13]] var den første bemandede måneflyvning, og at falskneriet dækker over at [[NASA]] ikke nåede det inden udgangen af [[1960'erne|tresserne]], som [[John F. Kennedy|præsident Kennedy]] havde proklameret. Endelig accepterer flertallet af tilhængerne af forskellige konspirationsteorier, at mennesker er opsendt i lave jordbaner (under [[Van Allen-bælterne]]) og at ubemandede [[rumsonde]]r har nået Månen, men mener at mennesker aldrig har været på eller omkring Månen.{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2009}} Konspirationsteorierne afvises som rent [[nonsens]] af [[forsker]]e, [[ingeniør]]er og [[astronaut]]er verden over. Mængden af materiale, der uigendriveligt beviser, at månelandingerne fandt sted, er så overvældende, at benægtelsen af dette faktum kan sammenlignes{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2009}} med [[Holocaust-benægtelse]]. Denne sammenligning går naturligvis ikke på indholdet af emnet, men på det absurde i at benægte noget, der er indiskutabelt. I Danmark er [[Henrik Melvang]] en kendt fortaler for månekonspirationsteorien.<ref>[http://www.bombsinsidewtc.dk/index_foredrag_162.htm BombsInsideWTC.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> == Politisk fupnummer? == USA kunne have god grund til at iværksætte et sådant fupnummer, idet man stod i en presset situation om at komme først til [[Månen]], og desuden var missionen særdeles farlig. Det er dog svært at skjule for modparten, hvad man laver på Månen; i [[1966]] landede den første sonde på Månen, den sovjetiske Luna 9, men dens signaler blev også modtaget i England (Jodrell Bank radioteleskopet). Derfor blev de første billeder fra måneoverfladen publiceret i [[Storbritannien|engelske]] aviser, så [[Sovjetunionen]] ville ligeledes kunne afgøre, om amerikanerne snød. Det lykkedes for [[Sovjetunionen]] tre gange at få robotter til at tage prøver med hjem til Jorden.<ref>[http://www.astronautix.com/project/luna.htm Luna 16, 20 & 24] {{en sprog}} hentet d. 10. nov. 2009</ref> Ved udveksling af Apollo- og Lunaprøver blev det konstateret, at sammensætningen af [[ilt]]-[[isotop]]er var ens, så ærkefjenden Sovjetunionen kunne godkende, at USA havde prøver fra Månen. Månekapløbet var en konkurrence mellem USA og Sovjetunionen, der fandt sted midt under [[Den Kolde Krig]]. USA og Sovjetunionen havde rettet 5.000 kernevåben mod hinanden,<ref>[http://www.fas.org/nuke/control/abmt/text/abm-art.htm SALT I for ICBM og SLBM] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090907061038/http://www.fas.org/nuke/control/abmt/text/abm-art.htm |date= 7. september 2009 }} {{en sprog}} hentet d. 10. nov. 2009</ref> samtidig med at Sovjetunionen forsynede [[Nordvietnam]] med våben [[Vietnamkrigen|der dræbte amerikanske soldater]]. USA's og Sovjetunionens forhold til hinanden gjorde, at de næppe kunne blive enige om at lade USA påstå en månelanding, hvis den ikke har fundet sted. == Radiosignalerne == De radiosignaler, som Apollo-fartøjerne udsendte, og som alle på Jorden med en passende antenne kunne modtage, kan ikke simuleres med hensyn til retning og bølgelængde på anden måde end ved en månemission. Hele verden kunne altså se med. '''Retningen:''' Den eneste måde, en radiokilde kan befinde sig i længere tid i retning af Månen, er ved at befinde sig  ved eller på Månen. Er kilden i et kredsløb nærmere Jorden, vil dens omløbstid blive kortere end Månens. Månen er som bekendt ca. 1 måned om et omløb. En satellit i lav jordbane er 90 minutter om et omløb. Dette iflg. [[Keplers love|Keplers 3. lov]]. '''Bølgelængden:''' Når et rumskib ændrer sin hastighed langs synslinjen til Jorden, ændres frekvensen på det modtagne signal betydeligt ([[Dopplereffekt|Doppler-effekten]]). Ved at følge frekvensændringerne (som man var nødt til at tune ind efter) kunne man altså ligefrem se, at fartøjerne var i omløb på Månen. Med retninger og Doppler-effekter tilsammen kunne hele verden altså følge Apollo-missionerne på deres vej til Månen, rundt om Månen og tilbage igen. De kunne ikke simuleres; heller ikke ved at sende stemmerne fra Jorden til ubemandede fartøjer ved Månen for så at lade dem sende kommunikationen tilbage mod Jorden. Uploadingen ville være fuld tilgængelig for alle andre. == Projektørlys == [[Fil:Moon.jpg|thumb|right|Månen set fra Jorden, uden stjerner]] [[Fil:Match Football Red Star FC x FBBP01 - Stade Bauer - Saint-Ouen-sur-Seine (FR93) - 2021-12-03 - 12.jpg|thumb|right|Flere projektører giver flere skygger]] '''1)''' Hvis man står på Månens dagside, vil der være én stor punktlyskilde; Solen. En stor del af konspirationstilhængernes beviser bygger på at sten, månelander osv. kaster skygger i forskellige vinkler. '''Svar:''' Hvis man ser fodboldspillere om aftenen, vil man se at de har flere skygger, pga. flere punktlyskilder i hvert hjørne. Flere projektører giver altså forskellige vinkler OG flere skygger. '''2)''' På mange billeder er bl.a. landingsmodulet oplyst på [[skyggeside]]n – men da astronauterne ikke havde nogen [[lyskilde]] med til Månen, må skyggerne være kulsorte. '''Svar:''' Månens overflade ([[regolit]] – knuste krystaller) er meget stærkt reflekterende (det er derfor at fuldmånen er så klar og tydelig set fra Jorden) og på den måde kan ting ses i slagskyggerne. Man skal også huske på at der er 'jordskin' på Månens forside og selv en halv jordskive ([[albedo]] på 0,3) lyser langt kraftigere på Månen end fuldmånen (albedo på 0,1) på Jorden. == Billedmanipulation == <gallery> Fil:Extreme detail 1 of Apollo AS12-47-6897.png|Trådkors bagved astronauten Fil:Extreme detail 2 of Apollo AS12-47-6897.png|Trådkors bagved flaget </gallery> Konspirationsteorien lagde særlig vægt på, at der var foretaget [[billedmanipulation]]. Nogle af eksemplerne var: * Manglende stjerner * Forsvundne trådkors De manglende stjerner skyldes at månelandskabet lyser meget kraftigere end stjernerne. Hvis der skulle stjerner med på billedet, ville månelandskabet blive overbelyst og uden detaljer. Dette gælder for både moderne kameraer og de mekaniske [[Hasselblad]]kameraer astronauterne medbragte. Desuden virker det usandsynligt, at en rumforskningsorganisation som NASA skulle glemme at sætte stjerner i baggrunden, såfremt de burde være der. På NASAs fotografier vil der altid være nogle ''trådkors'' i forgrunden. Men tilhængerne af konspirationsteorien havde opdaget steder, hvor disse kors var i baggrunden – hvilket kunne være tegn på [[digital]] [[billedmanipulation]]. '''Svar:''' De forsvundne kors er dér, hvor der var meget kraftig hvid [[Refleksion (fysik)|refleksion]], der havde eksponeret sig ind over de tynde kors.<br />En anden ting er, at folk tænker på [[Star Wars]] og [[Jurassic Park]]s imponerende computergenererede grafik, men de påståede billedmanipulationer skulle altså været foretaget i 1969-72, hvor computeren kun var en kæmpe [[lommeregner]]. Der findes mange lignende argumenter, men de er efterhånden alle blevet modbevist af videnskabsfolk fra hele verden. == Filmstudie == <gallery> Fil:Apollo_15_LM_on_surface.jpg|Apollo 15-landeren ''Falcon'' Fil:AS15-82-11082.jpg|Månebjerge uden ''Falcon'' </gallery> '''1)''' På [[Apollo 15]]-billeder ser man de samme månebjerge i baggrunden, nogle gange med en månelander foran, andre gange uden. Dette kunne tyde på genbrug af kulisser. '''Svar:''' På Jorden er der [[dis]] i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], der slører fjerne objekter. På Månen vil den manglende dis få fjerne objekter til at se nære ud. Samme fænomen ses i [[Grønland]], grundet den tørre luft. Man kan tage et billede af sin månelander og derefter gå 4 km tættere på bjerget, bjerget ser ens ud. '''2)''' På et billede er der en sten med et 'C' på. Hvorfor er der et 'C' på stenen når den er på Månen? '''Svar:''' På de første pressekopier havde et hår sneget sig med og lå som et 'C'. '''3)''' I [[1978]] lavede Peter Hyams filmen [[Capricorn One]], om NASAs forsøg på at forfalske en marslanding. Peter Hyams har udtalt at når han, med et lille budget, kunne forfalske en [[Mars (planet)|marslanding]], så kunne NASA, med deres milliardbudget, snildt forfalske en månelanding. '''Svar:''' Peter Hyams brugte rigtige NASA-klip fra 1969-72 til sin film, som krævede at NASA havde opsendt måneraketter. Uden NASAs flyvninger havde Peter Hyams ingen realistiske filmklip. == Flaget == Et af de mest kendte argumenter for, at månelandingen skulle være falsk, er det blafrende flag. Der er ingen [[vind]] på Månen, så folk spørger sig selv, hvordan flaget kunne blafre. '''Svar:''' Flagstangen var yderst let, da det var dyrt at sende mange kilo til Månen. Den lette konstruktion gjorde at stangen og flaget let rystede ved de mindste [[vibration]]er i underlaget (astronauternes trampen). I det lufttomme rum er der ingen luft til at dæmpe svingningerne, så flaget blafrede i længere tid, end det ville gøre på Jorden. NASA var godt klar over at der ikke er nogen atmosfære på Månen, derfor havde flagstangen en vandret stang på oversiden af flaget, så det kunne foldes ud. Astronauterne foldede ikke flaget helt ud, så det så ud som om det blafrede i vinden. <gallery> Fil:AldrinFlag1a.jpeg|Flaget ser ud som om det blafrer, Fil:AldrinFlag2a.jpeg|men er statisk. </gallery> == Van Allenbæltet == Jordens [[magnetfelt]] koncentrerer de [[ladede partikler]] fra [[Solen]] (og stjernerne) i det såkaldte [[Van Allen]]bælte fra 500 til 13.000 km højde. [[Rumfærge]]r og [[rumstation]]er flyver rundt under Van Allenbæltet, men Apolloastronauterne skulle flyve igennem strålingsbælterne på vejen til Månen. Kunne astronauternes dragter modstå denne stråling? '''Svar:''' Apolloastronauterne passerede Van Allenbæltet på 30 minutter. Den valgte rute tog Apollo gennem den tyndeste del af bæltet – intensiteten er højest lige over [[ækvator]], men Apollo forlod det lave jordkredsløb 28° fra ækvator. Kommandomodulet – ikke rumdragterne – var designet til at give tilstrækkelig beskyttelse. Månelandingerne foregik i et lavpunkt i Solens aktivitet, men hvis flyvningerne var foregået under f.eks. det store [[Soludbrud|flareudbrud]] 4.-9. august 1972, var to af astronauterne døde.<ref>[http://lsda.jsc.nasa.gov/books/apollo/S2ch3.htm BIOMEDICAL RESULTS OF APOLLO – Solar-Particle Radiation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130515020144/http://lsda.jsc.nasa.gov/books/apollo/S2ch3.htm |date=15. maj 2013 }} {{en sprog}} hentet d. 10. nov. 2009</ref> == Fysik på Månen == Endnu en ting, der taler for månelandingens gyldighed, er vanskeligheden ved at fremstille en total genskabelse af fysikken på Månen. På grund af Månens svagere [[tyngdekraft]] bevæger og opfører alt sig anderledes på Månen end på Jorden. En genskabelse måtte være særdeles omfattende, og det gælder lige fra tyngdepåvirkningen af astronauternes bevægelser, til den måde støvet suser op på, når [[månebil]]en kører rundt. Det er sandsynligvis muligt at genskabe nogle af disse omgivelser på Jorden, men dem alle ville næppe være realistisk. Man kunne forestille sig, at en sådan visuel effekt kunne opnås ved brug af [[Slow motion (film)|slow]]<nowiki/>motion (high-speed optagelse). Men en sådan ville nedsætte alle bevægelser; f.eks. også astronauternes vandrette armbevægelser, og det er ikke tilfældet på optagelserne fra Månen. På disse er det kun tyngdeafhængige bevægelser (fald), der er langsommere end på Jorden. Desuden havde man i 1969 ikke teknologien til at lave lange sekvenser i slowmotion.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=_loUDS4c3Cs Moon Landings Faked? Filmmaker Says Not! - YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Laser-reflektorer == [[Apollo 11]], [[Apollo 14|14]] og [[Apollo 15|15]] opstillede [[LLR|laser-reflektorer]] på de respektive landingssteder.<ref>{{Cite book|title=Space Exploration - a comprehensive history of space discovery|last1=Lewis|first1=Richard S..|last2=Beggs|first2=James M.|year=1983|publisher=Salamander Books|isbn=0-86101-181-3|chapter=The Moon|page=146|language=en}}</ref> Selv i dag vil [[laser]]stråler, afsendt fra observatorier på Jorden, reflekteres af de af apolloastronauterne opstillede laser-reflektorer. Det er bevis for, at der har været mennesker på Månen!<ref>{{Cite web|author=Mythbusters|title=Episode 104: NASA Moon Landing|url=http://mythbustersresults.com/nasa-moon-landing|language=en|accessdate=31. december 2015}}</ref> '''Svar''': De to sovjetiske ubemandede [[Lunokhod]] månejeeps er udstyret med [[Frankrig|franskbyggede]] laserreflektorer med 14 10cm [[prisme]]r. I december [[1970]] måltes afstanden fra observatoriet ''[[Pic du Midi-observatoriet|Pic du Midi]]'' til Månen med 30 cm unøjagtighed. Det modbeviser, at laser-reflektorer skulle være bevis for mennesker på Månen.<ref>{{Cite book|title=Solar System log|url=https://archive.org/details/solarsystemlog00andr|last=Wilson|first=Andrew|year=1987|publisher=Jane's Publishing inc.|isbn=0-7106-0444-0|page=[https://archive.org/details/solarsystemlog00andr/page/64 64]& 76|language=en}}</ref> Man havde laserrefleksioner fra Lunokhod 2, men ikke fra Lunokhod 1. Først da NASA's [[Lunar Reconnaissance Orbiter]] opdagede Lunokhod 1 visuelt, kunne man i april 2010 rette jordteleskoper nøjagtigt mod Lunokhod 1 og få målt afstanden til [[Mare Imbrium]], som supplement til de fire andre laserreflektorer.<ref>{{Cite web|author=NASA|title=Old Moon rover beams surprising laser flashes to Earth|url=http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2010/03jun_oldrover/|language=en|date=3. juni 2010|access-date=31. december 2015|archive-date= 2. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160102012309/http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2010/03jun_oldrover/|url-status=dead}}</ref> == Suspekte dødsfald == [[Fil:T-38 Nasa.jpg|thumb|right|T-38 fly fra NASA]] En hel del NASA-astronauter døde under mystiske omstændigheder.{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2009}} * Theodore Freeman — [[T-38]] flystyrt 31. oktober 1964 * Elliot See — T-38 flystyrt 28. februar 1966 * Charles Basset — samme fly som Elliot See * Gus Grissom — 27. januar 1967 i [[Apollo 1]]-branden * Edward White — Apollo 1 * Roger Chaffee — Apollo 1 * Edwards Givens — Bilulykke 6. juni 1967 * Clifton Williams — T-38 flystyrt 5. oktober 1967 '''Svar:''' Astronaut-jobbet er en farlig branche. Samtidig med at ovennævnte NASA-astronauter døde, døde andre astronauter/[[kosmonaut]]er, uden tilknytning til måneprogrammet, også: * Grigori Neljubov<ref>[http://pages.prodigy.net/pxkb94ars/Astro_Zero_DC.htm Zero Spaceflights<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> — døde 18. februar 1966 (Luftvåbnets gruppe) * Joseph Walker — [[F-104 Starfighter|F-104]] flystyrt 8. juni 1966 ([[North American X-15|X-15]]) * [[Vladimir Komarov]] — [[Sojuz 1]], 24. april 1967 * Russell Rogers — F-105 flystyrt 13. september 1967 ([[X-20 Dyna-Soar]]) * Michael Adams — X-15-styrt 15. november 1967 (X-15) * Robert Lawrence — F-104 flystyrt 8. december 1967 ([[Manned Orbital Laboratory|MOL]]) * [[Jurij Gagarin]] — [[MiG-15]] flystyrt 27. marts 1968 * Pavel Beljajev — Operation 10. januar 1970 ([[Voskhod-programmet|Voskhod]]-gruppen) * James Taylor — T-38 flystyrt 4. september 1970 (MOL) * Georgi Dobrovolski — [[Sojuz 11]], 29. juni 1971 * Vladislav Volkov — Sojuz 11 * Viktor Patsajev — Sojuz 11 :Udvælgelsen til astronaut kan få nogle mennesker til at blive overmodige; Karl Henize døde på [[Mount Everest]] som næsten 67-årig i [[1993]], Robert Overmeyer faldt ned med et veteranfly i [[1996]]... == Apollo-efterladenskaber set fra rummet == [[Fil:LRO Apollo14 landing site 369228main ap14labeled 540.jpg|right|thumb|[[Apollo 14]] landingsområde, fotograferet af [[Lunar Reconnaissance Orbiter|LRO]] i 2009]] I juli [[2009]] offentliggjorde NASA billeder fra månesonden ''[[Lunar Reconnaissance Orbiter]]'' der bl.a. viser underdelen af [[Apollo 14]]'s månelandingsmodul ''Antares'', skyggen af denne samt fodspor fra astronauterne<ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/LRO/main/index.html NASA's LRO Spacecraft Gets its First Look at Apollo Landing Sites] {{en sprog}} hentet d. 20. juli 2009</ref> (Apollo 14 havde ingen månejeep). . Underdelen af ''Antares'' er 3,6 m i diameter og fyldte ni [[pixel]]s, men med den lave sol fyldte skyggen tyve pixels.<ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/LRO/multimedia/lroimages/apollosites.html LRO Sees Apollo Landing Sites] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091116012309/http://www.nasa.gov/mission_pages/LRO/multimedia/lroimages/apollosites.html |date=16. november 2009 }} {{en sprog}} hentet d. 20. juli 2009</ref> Da LRO er et NASA-projekt, vil disse billeder være lige så overbevisende som de billeder NASA tog i 1969. Imidlertid har lignende missioner fra Japan og Indien også fotograferet Apollo-landingssteder.<ref>[https://www.universetoday.com/15579/japanese-selene-kaguya-lunar-mission-spots-apollo-15-landing-site-images/ Japanese SELENE (Kaguya) Lunar Mission Spots Apollo 15 Landing Site (Images) - Universe Today<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-hn/maanefup.php Michael Linden-Vørnle: ''Månen tur-retur'' i UFO-Nyt nr. 4, 2001] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140517162824/http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-hn/maanefup.php |date=17. maj 2014 }} {{da sprog}} * [http://www.badastronomy.com/bad/tv/foxapollo.html www.badastronomy.com] {{en sprog}} * [http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast23feb_2.htm NASA] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091217112008/http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast23feb_2.htm |date=17. december 2009 }} {{en sprog}} * [http://www.redzero.demon.co.uk/moonhoax MoonHoax] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071130034529/http://www.redzero.demon.co.uk/moonhoax/ |date=30. november 2007 }} {{en sprog}} * [http://www.lunaranomalies.com/fake-moon.htm Fake-moon] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061114194919/http://www.lunaranomalies.com/fake-moon.htm |date=14. november 2006 }} {{en sprog}} * [http://www.telegraph.co.uk/scienceandtechnology/science/space/5833633/Apollo-11-Moon-landing-conspiracy-theories-debunked.html Apollo 11 Moon landing: conspiracy theories debunked] {{en sprog}} hentet d. 15. juli 2009 * {{eng}} [http://www.iangoddard.net/moon01.htm Hjemmeside om apollofotografier] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060411062330/http://www.iangoddard.net/moon01.htm |date=11. april 2006 }} contra * {{dan}} [http://www.angelfire.com/pokemon2/patrik1/Maanefup.htm Billeder af månefup] pro * {{dan}} [http://www.msu.dk/christian/9MaanefupS.htm Links, fra 2002] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060909053211/http://www.msu.dk/christian/9MaanefupS.htm |date= 9. september 2006 }} pro * {{eng}} [https://www.youtube.com/watch?v=Q3-QIlsWhaw Gammelt dokumentarprogram der omhandler Konspirationsteorier om månelandingen] pro * {{dan}} [http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_konspirationsteorier Videnskab.dks tema om konspirationsteorier, hvor også teorier om månelandingen behandles] {{Månen}} [[Kategori:Konspirationsteorier|Månelandingen, konspirationsteorier om]] [[Kategori:Rumfart|Månelandingen, konspirationsteorier om]] 72jzrj1omh227vd9if5npxw8332tb1m 0 69195 12274782 12040674 2026-05-08T07:23:12Z XYZA-2400 498016 Indsat foto fra Lundforlund Kirkeskov. 12274782 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Lundforlund Sogn |Billede2=Lundforlund kirke (Slagelse).jpg |Tekst2=Lundforlund Kirke |stift=[[Roskilde Stift]] |provsti=[[Slagelse Provsti]] |pastorat=[[Lundforlund-Gerlev-Slots Bjergby-Sludstrup Pastorat]] |kirke=[[Lundforlund Kirke]] |kommune=[[Hashøj Kommune]] |Kommune 2007= [[Slagelse Kommune]] |medlemmer=149 |årmedlemmer=2004 |indbyggere=162 |årindbyggere=2004 |sogndk = lundforlund |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0725 }} '''Lundforlund Sogn''' er et [[sogn]] i [[Slagelse-Skælskør Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var [[Gerlev Sogn (Slagelse Kommune)|Gerlev Sogn]] [[anneks]] til Lundforlund Sogn. Begge sogne hørte til [[Slagelse Herred]] i [[Sorø Amt]]. Lundforlund-Gerlev [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev ved [[kommunalreformen i 1970]] indlemmet i [[Hashøj Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Slagelse Kommune]]. [[Fil:Lundforlund Kirke. Det otteformede vindue i kirkens østlige udbygning. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Det otteformede vindue i Lundforlund kirkes østlige udbygning.]] [[Fil:Bindingsværkshus med stråtag i landsbyen Lundforlund, Lundforlund Sogn, Slagelse Kommune. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Bindingsværkshus i landsbyen Lundforlund, Lundforlund Sogn.]] I Lundforlund Sogn ligger [[Lundforlund Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Croneshvile]] (landbrugsejendom) * [[Lundforlund]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Vestermark (Lundforlund Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) == Lundforlund Kirkeskov == [[Fil:Lundforlund Kirkeskov 2026. Slagelse Kommune. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Lundforlund Kirkeskov 2026]] I Lundforlund, helt tæt på landsbyen, er tilplantningen af et areal på 15,7 tønder land hafsluttet i 2025. Det er menighedsrådet i Lundforlund der står bag den nye skov der er udlagt på kirkens jord. Det er primært eg, bøg og spidsløn der er blevet plantet. Skovarealet ligger øst og nord for kirken i Lundforlund. Efterhånden som Lundforlund Kirkeskov vokser til, er det planen, at skoven skal skabe muligheder og være til gavn for både offentligheden og lokalbefolkningen. I forbindelse med tilplantningen af skoven er der anlagt en befæstet grussti gennem skoven. Stien starter ved Lundforlund Præstegård og er beregnet til færdsel til fods.<ref>Klimaskovfonden. Den uafhængige, statslige forvaltningsenhed under [[Ministeriet for Grøn Trepart]]. Sekretariatet, Toftebakken, 9, 4000 Roskilde. Klimaskovfonden.dk</ref> == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Slagelse Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Slagelse Herred]] 7z0ksn6o1n7piynxsf61q3xbend6qti 12274786 12274782 2026-05-08T07:37:02Z XYZA-2400 498016 Lille korrektur rettelse. 12274786 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Lundforlund Sogn |Billede2=Lundforlund kirke (Slagelse).jpg |Tekst2=Lundforlund Kirke |stift=[[Roskilde Stift]] |provsti=[[Slagelse Provsti]] |pastorat=[[Lundforlund-Gerlev-Slots Bjergby-Sludstrup Pastorat]] |kirke=[[Lundforlund Kirke]] |kommune=[[Hashøj Kommune]] |Kommune 2007= [[Slagelse Kommune]] |medlemmer=149 |årmedlemmer=2004 |indbyggere=162 |årindbyggere=2004 |sogndk = lundforlund |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0725 }} '''Lundforlund Sogn''' er et [[sogn]] i [[Slagelse-Skælskør Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var [[Gerlev Sogn (Slagelse Kommune)|Gerlev Sogn]] [[anneks]] til Lundforlund Sogn. Begge sogne hørte til [[Slagelse Herred]] i [[Sorø Amt]]. Lundforlund-Gerlev [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev ved [[kommunalreformen i 1970]] indlemmet i [[Hashøj Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Slagelse Kommune]]. [[Fil:Lundforlund Kirke. Det otteformede vindue i kirkens østlige udbygning. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Det otteformede vindue i Lundforlund kirkes østlige udbygning.]] [[Fil:Bindingsværkshus med stråtag i landsbyen Lundforlund, Lundforlund Sogn, Slagelse Kommune. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Bindingsværkshus i landsbyen Lundforlund, Lundforlund Sogn.]] I Lundforlund Sogn ligger [[Lundforlund Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Croneshvile]] (landbrugsejendom) * [[Lundforlund]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Vestermark (Lundforlund Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) == Lundforlund Kirkeskov == [[Fil:Lundforlund Kirkeskov 2026. Slagelse Kommune. Foto Hans Christian Hansen.jpg|left|thumb|Lundforlund Kirkeskov 2026]] I Lundforlund, helt tæt på landsbyen, er tilplantningen af et areal på 15,7 tønder land afsluttet i 2025. Det er menighedsrådet i Lundforlund der står bag den nye skov der er udlagt på kirkens jord. Det er primært eg, bøg og spidsløn der er blevet plantet. Skovarealet ligger øst og nord for kirken i Lundforlund. Efterhånden som Lundforlund Kirkeskov vokser til, er det planen, at skoven skal skabe muligheder og være til gavn for både offentligheden og lokalbefolkningen. I forbindelse med tilplantningen af skoven er der anlagt en befæstet grussti gennem skoven. Stien starter ved Lundforlund Præstegård og er beregnet til færdsel til fods.<ref>Klimaskovfonden. Den uafhængige, statslige forvaltningsenhed under [[Ministeriet for Grøn Trepart]]. Sekretariatet, Toftebakken, 9, 4000 Roskilde. Klimaskovfonden.dk</ref> == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Slagelse Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Slagelse Herred]] cjde9ljtimpxvan6my32ejb3md0blwc 0 71740 12274412 12249853 2026-05-07T15:54:14Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274412 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Fredericia |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Fredericia Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Fredericia indenfor Sydjylland |billede3 = Sydjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Sydjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Fredericia Kommune|Fredericia]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Sydjyllands Storkreds|Sydjylland]] |vælgere = 38.790 (2026)<ref>{{Cite web |title=Fredericiakredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor16.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1849 }} '''Fredericiakredsen''' er fra 2007 en ''opstillingskreds'' i [[Sydjyllands Storkreds]]. I 1920-2006 var kredsen en opstillingskreds i [[Vejle Amtskreds]]. I 1849-1918 var kredsen en [[valgkreds]]. Kredsen består pr. 18. juni 2015 af følgende kommuner og valgsteder: # Fredericia Kommune ## Gymnasiet ## Bredstrup-Pjedsted ## Erritsø ## Herslev ## Taulov ## Søndermarken ## Bøgeskov ## Indre By ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.126 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,12 || style=color:red;| -7,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.703 || 11,90 || style=color:green;| +9,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.428 || 11,02 || style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.271 || 10,51 || style=color:green;| +2,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.226 || 10,37 || style=color:green;| +3,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.333 || 7,50 || style=color:red;| -2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.755 || 5,64 || style=color:green;| +0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 1.666 || 5,36 || style=color:red;| -4,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.460 || 4,69 || style=color:green;| +1,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 889 || 2,86 || style=color:green;| +0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 847 || 2,72 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 405 || 1,30 || style=color:red;| -0,48 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''31.109''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.722 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,11 || style=color:green;| +1,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.968 || 16,64 || style=color:red;| -9,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 3.612 || 10,07 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.140 || 8,76 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.041 || 8,48 || style=color:green;| +5,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.619 || 7,30 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.778 || 4,96 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.641 || 4,58 || style=color:green;| +1,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.180 || 3,29 || style=color:red;| -4,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.141 || 3,18 || style=color:red;| -1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 759 || 2,12 || style=color:red;| -9,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 728 || 2,03 || style=color:green;| +0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 255 || 0,71 || style=color:red;| -1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 247 || 0,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kent Nielsen | 28 || 0,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kenneth Vestergaard | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.861''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.282 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 26,18 || style=color:green;| +5,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 9.002 || 25,39 || style=color:green;| +0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.131 || 11,65 || style=color:red;| -14,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.832 || 7,99 || style=color:green;| +3,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.173 || 6,13 || style=color:green;| +2,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.971 || 5,56 || style=color:green;| +3,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.606 || 4,53 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.126 || 3,18 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 941 || 2,65 || style=color:red;| -6,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 841 || 2,37 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 717 || 2,02 || style=color:red;| -1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 545 || 1,54 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 282 || 0,80 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Michael Thomsen | 10 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.459''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 9.166 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 26,20 || style=color:green;| +10,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.571 || 24,50 || style=color:green;| +0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.079 || 20,23 || style=color:red;| -7,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.103 || 8,87 || style=color:green;| +3,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.906 || 5,45 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.451 || 4,15 || style=color:red;| -4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.288 || 3,68 || style=color:red;| -4,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.250 || 3,57 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 741 || 2,12 || style=color:red;| -2,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 434 || 1,24 || style=color:green;| +0,17 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.989''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.689 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 27,69 || style=color:red;| -1,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.412 || 24,04 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.569 || 15,91 || style=color:green;| +0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.930 || 8,37 || style=color:red;| -5,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.860 || 8,17 || style=color:green;| +3,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.031 || 5,80 || style=color:green;| +3,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.643 || 4,70 || style=color:green;| +3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.480 || 4,23 || style=color:red;| -5,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 374 || 1,07 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jørn Bjorholm | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Niesl-Aage Bjerre | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.994''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.917 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 29,47 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.607 || 22,60 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.308 || 15,77 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.526 || 13,45 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.167 || 9,41 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.468 || 4,36 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 860 || 2,56 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 417 || 1,24 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 383 || 1,14 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.653''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.363 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 17,67 | style=color:red;| -8,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 4.175 | 16,91 | style=color:red;| -5,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.518 | 14,25 | style=color:green;| +4,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 2.762 | 11,18 | style=color:green;| +5,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.937 | 7,84 | style=color:green;| +4,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 1.780 | 7,21 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.745 | 7,07 | style=color:red;| -6,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.472 | 5,96 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.424 | 5,77 | style=color:red;| -3,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 1.024 | 4,15 | style=color:red;| -0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 495 | 2,00 | style=color:red;| -0,54 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.695''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.304 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 26,57 || style=color:green;| +6,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.210 || 22,59 || style=color:green;| +3,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.731 || 13,57 || style=color:red;| -17,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.781 || 10,11 || style=color:green;| +2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.550 || 9,27 || style=color:green;| +3,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.429 || 5,20 || style=color:red;| -2,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.172 || 4,26 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 831 || 3,02 || style=color:red;| -3,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 789 || 2,87 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 697 || 2,54 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.494''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 6.834 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 30,71 || style=color:green;| +13,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.399 || 19,77 || style=color:red;| -3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.181 || 18,79 || style=color:red;| -1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.753 || 7,88 || style=color:red;| -6,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.729 || 7,77 || style=color:red;| -5,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.452 || 6,53 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.219 || 5,48 || style=color:green;| +2,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 685 || 3,08 || style=color:green;| +2,61 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.252''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.184 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 23,09 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.484 || 19,97 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.960 || 17,64 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.273 || 14,58 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.896 || 12,90 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.325 || 5,90 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 761 || 3,39 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 466 || 2,08 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 105 || 0,47 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.454''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |18.714 | style=background:#bbf8be |67,17 |- | X NEJ | 9.147 | 32,83 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |15.678 | style=background:#f8f1bd |53,92 |- | ✓ JA | 13.401 | 46,08 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |13.247 | style=background:#bbf8be |60,87 |- | X NEJ | 8.514 | 39,13 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |18.492 | style=background:#bbf8be |86,13 |- | X NEJ | 2.977 | 13,87 |} ==Folketingskandidater november 2016-2018== === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Jens Jonatan Steen]]<ref>{{Cite web |url=https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |title=Arkiveret kopi |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005512/https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |url-status=dead }}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | Rune Christiansen<ref>{{Cite web |url=https://www.radikale.dk/profil/rune-christiansen |title={{!}} Radikale Venstre<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107023234/https://www.radikale.dk/profil/rune-christiansen |url-status=live }}</ref> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Julie Gottschalk<ref>{{Cite web|url=https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |title=find din lokale kandidat til valget|access-date=25. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128210716/https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |url-status=live}}</ref> | |- | V | [[Venstre]] |Tobias Jørgensen<ref>{{Cite web|url=https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater |title=Folketingskandidater|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126021629/https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater |url-status=live}}</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Kirsten Cordtz<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | Karin Rohr Genz, Søren Haastrup, Rune Ranaivo Bjerremand, Edvard Korsbæk, Tina Brixen, Ditte Madvig Evald, Jens-Peter Mantorp Broberg, Bjarne Aasø, Stefan Struck Kronborg, Mette Bram |Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds |} == Folketingsvalget 2011 == Den [[30. august]] [[2011]] var der 37.139 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Ved [[Folketingsvalget 2011]] var der følgende valgsteder: {|class="wikitable" |+[[Fredericia Kommune]] |- bgcolor="lightgrey" ! Valgsted !! By !! Stemme-<br/>berettigede !! Stemme-<br/>procent |- | [[Fredericia Gymnasium]] || [[Fredericia]] || style="text-align: right;" | 9.821 || style="text-align: right;" | 85,69 |- | Skjoldborgvejens Skole || Fredericia || style="text-align: right;" | 7.481 || style="text-align: right;" | 84,61 |- | [[Tøjhuset (Fredericia)|Tøjhuset]] || Fredericia || style="text-align: right;" | 5.522 || style="text-align: right;" | 80,13 |- | Erritsø-Hallen || [[Erritsø]] || style="text-align: right;" | 7.151 || style="text-align: right;" | 92,47 |- | Elbo-Hallen || [[Taulov]] || style="text-align: right;" | 3.962 || style="text-align: right;" | 91,24 |- | Bredstrup-Pjedsted Hallen || [[Bredstrup]] || style="text-align: right;" | 1.149 || style="text-align: right;" | 92,42 |- | Herslev Forsamlingshus || [[Herslev (Fredericia Kommune)|Herslev]] || style="text-align: right;" | 603 || style="text-align: right;" | 87,89 |- | Bøgeskovhallen || [[Bøgeskov (Fredericia Kommune)|Bøgeskov]] || style="text-align: right;" | 1.450 || style="text-align: right;" | 93,17 |- bgcolor="lightgrey" | colspan=2| Total || style="text-align: right;" | 37.139 || style="text-align: right;" | 87,08 |} ===[[Folketingsmedlemmer valgt i 2011]]=== *[[Jacob Bjerregaard]], [[Socialdemokraterne]] ==Kilde== *[http://www.kmdvalg.dk/fv/2011/ KMD's side om Folketingsvalget i 2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110925021346/http://www.kmdvalg.dk/fv/2011/ |date=25. september 2011 }} == Noter == {{reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Sjælland-Syddanmark}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] sephg3iepcdj50zxn3zjkyjbwulxfyn 0 71749 12274385 12251248 2026-05-07T15:35:28Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274385 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Haderslev |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Haderslev Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Haderslev indenfor Sydjylland |billede3 = Sydjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Sydjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Haderslev Kommune|Haderslev]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Sydjyllands Storkreds|Sydjylland]] |vælgere = 40.205 (2026)<ref>{{Cite web |title=Haderslevkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor16.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1920 }} '''Haderslevkredsen''' er fra 2007 en ''opstillingskreds'' i [[Sydjyllands Storkreds]]. I 1971-2006 var kredsen en opstillingskreds i [[Sønderjyllands Amtskreds]]. I 1920-1970 var kredsen en opstillingskreds i den sønderjyske storkreds, der officielt hed ''Haderslev med flere amters amtskreds''. == Valgsteder == Den [[8. februar]] [[2005]] var der 30.691 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder:: # [[Christiansfeld Kommune]] ## Aller ## Christiansfeld ## Fjelstrup ## Hejls ## Stepping ## Taps ## Vejstrup # [[Haderslev Kommune]] ## Aarø ## Favrdalskolen ## Halk ## Harmonien/Rådhuset ## Hertug Hans ## Hiort Lorenzen Centret ## Hoptrup ## Humletoften ## Klubhuset, Aastrup ## Marstrup ## Moltrup ## Næs-Hallen ## Sct. Severin ## Starup ## Vilstrup ## Vonsbæk ## Øsby-Hallen ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.848 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,18 || style=color:red;| -6,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.992 || 15,38 || style=color:red;| -1,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.792 || 14,76 || style=color:green;| +11,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.951 || 9,09 || style=color:green;| +2,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Danmarksdemokraterne]] | 2.494 || 7,68 || style=color:red;| -3,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.370 || 7,30 || style=color:green;| +2,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.081 || 6,41 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.750 || 5,39 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.195 || 3,68 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 972 || 2,99 || style=color:green;| +0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 729 || 2,25 || style=color:green;| +0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 284 || 0,87 || style=color:red;| -0,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''32.458''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.016 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,31 || style=color:green;| +2,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.488 || 16,61 || style=color:red;| -11,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.737 || 11,31 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.722 || 8,24 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 2.504 || 7,58 || style=color:green;| +2,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.075 || 6,28 || style=color:green;| +4,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.614 || 4,88 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.408 || 4,26 || style=color:red;| -0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.168 || 3,53 || style=color:red;| -8,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 809 || 2,45 || style=color:red;| -1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 579 || 1,75 || style=color:red;| -3,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 472 || 1,43 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 319 || 0,97 || style=color:red;| -1,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 114 || 0,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kent Nielsen | 16 || 0,05 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kenneth Vestergaard | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.045''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.611 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,13 || style=color:green;| +4,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 9.357 || 27,38 || style=color:green;| +3,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.213 || 12,33 || style=color:red;| -15,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.786 || 5,23 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.660 || 4,86 || style=color:green;| +2,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.614 || 4,72 || style=color:green;| +2,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.534 || 4,49 || style=color:green;| +2,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.495 || 4,38 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 852 || 2,49 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 663 || 1,94 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 627 || 1,83 || style=color:red;| -5,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 495 || 1,45 || style=color:red;| -1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 240 || 0,70 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Michael Thomsen | 24 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.171''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 10.030 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 28,28 || style=color:green;| +14,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.621 || 24,31 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.465 || 23,87 || style=color:red;| -9,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.494 || 7,03 || style=color:green;| +1,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.783 || 5,03 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 979 || 2,76 || style=color:red;| -3,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 920 || 2,59 || style=color:red;| -5,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 885 || 2,50 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 788 || 2,22 || style=color:red;| -1,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 502 || 1,42 || style=color:green;| +0,08 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.467''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.973 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 33,42 || style=color:red;| -2,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.652 || 24,15 || style=color:green;| +0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.949 || 13,81 || style=color:red;| -2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.004 || 8,38 || style=color:red;| -2,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.206 || 6,16 || style=color:green;| +3,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.810 || 5,05 || style=color:green;| +3,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.397 || 3,90 || style=color:green;| +3,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.340 || 3,74 || style=color:red;| -3,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 480 || 1,34 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jørn Bjorholm | 10 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Niesl-Aage Bjerre | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.826''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.798 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,79 || style=color:green;| +0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.319 || 23,27 || style=color:red;| -0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.654 || 15,81 || style=color:green;| +0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.044 || 11,31 || style=color:green;| +5,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.568 || 7,18 || style=color:red;| -1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.025 || 2,87 || style=color:red;| -3,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 679 || 1,90 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 418 || 1,17 || style=color:red;| -1,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 251 || 0,70 || style=color:red;| -1,03 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.756''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.010 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,23 || style=color:red;| -0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.148 || 24,04 || style=color:red;| -3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.878 || 15,17 || style=color:green;| +1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.139 || 8,36 || style=color:red;| -0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.675 || 6,55 || style=color:green;| +2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.364 || 5,33 || style=color:green;| +0,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 653 || 2,55 || style=color:red;| -0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 442 || 1,73 || style=color:green;| +0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 215 || 0,84 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 48 || 0,19 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.572''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.387 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,43 || style=color:green;| +8,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.200 || 27,17 || style=color:red;| -5,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.519 || 13,28 || style=color:green;| +3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.427 || 9,16 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.284 || 4,85 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 971 || 3,66 || style=color:green;| +0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 842 || 3,18 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 355 || 1,34 || style=color:red;| -3,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 302 || 1,14 || style=color:red;| -0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 210 || 0,79 || style=color:red;| -1,52 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.497''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.655 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,73 || style=color:red;| -0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.185 || 27,17 || style=color:green;| +1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.569 || 9,72 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.332 || 8,82 || style=color:red;| -8,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.575 || 5,96 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.160 || 4,39 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.013 || 3,83 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 833 || 3,15 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 610 || 2,31 || style=color:red;| -5,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 378 || 1,43 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 124 || 0,47 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Leon Elmkjær | 7 || 0,03 || style=color:red;| -0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.441''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.583 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,52 || style=color:red;| -2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.473 || 25,28 || style=color:green;| +9,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.440 || 17,34 || style=color:red;| -2,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.979 || 7,73 || style=color:red;| -1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.353 || 5,28 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 977 || 3,82 || style=color:green;| +1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 691 || 2,70 || style=color:red;| -0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 612 || 2,39 || style=color:red;| -2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 476 || 1,86 || style=color:green;| +1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Leon Elmkjær | 19 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.603''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.002 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,74 || style=color:green;| +6,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.041 || 20,01 || style=color:red;| -2,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.078 || 16,19 || style=color:green;| +3,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.239 || 8,89 || style=color:red;| -2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.367 || 5,43 || style=color:red;| -2,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.164 || 4,62 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 865 || 3,43 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 674 || 2,68 || style=color:red;| -1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 293 || 1,16 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 186 || 0,74 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 152 || 0,60 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 126 || 0,50 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.187''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.522 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,97 || style=color:red;| -1,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.969 || 22,99 || style=color:red;| -2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.223 || 12,41 || style=color:green;| +1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.066 || 11,81 || style=color:green;| +4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.143 || 8,25 || style=color:red;| -0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.195 || 4,60 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.186 || 4,57 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 832 || 3,20 || style=color:red;| -0,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 365 || 1,41 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 297 || 1,14 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 84 || 0,32 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 84 || 0,32 || style=color:red;| -0,29 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.966''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.837 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,24 || style=color:red;| -0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.527 || 25,19 || style=color:red;| -3,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.867 || 11,06 || style=color:red;| -0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.374 || 9,16 || style=color:green;| +1,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.936 || 7,47 || style=color:green;| +1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.257 || 4,85 || style=color:green;| +0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.113 || 4,29 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 937 || 3,62 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 351 || 1,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 301 || 1,16 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 158 || 0,61 || style=color:red;| -0,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 113 || 0,44 || style=color:red;| -0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 94 || 0,36 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 23 || 0,09 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 23 || 0,09 || style=color:green;| +0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 5 || 0,02 || style=color:green;| +0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.916''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.057 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,04 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.546 || 29,07 || style=color:green;| +10,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.096 || 11,93 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.866 || 7,19 || style=color:green;| +0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.431 || 5,51 || style=color:red;| -5,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.187 || 4,57 || style=color:red;| -2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.059 || 4,08 || style=color:red;| -0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.033 || 3,98 || style=color:green;| +0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 328 || 1,26 || style=color:red;| -0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 263 || 1,01 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 78 || 0,30 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 15 || 0,06 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.961''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.891 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,87 || style=color:red;| -4,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.485 || 18,68 || style=color:green;| +3,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.825 || 11,77 || style=color:red;| -1,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.738 || 11,41 || style=color:red;| -2,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.791 || 7,46 || style=color:green;| +3,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.675 || 6,98 || style=color:green;| +2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.056 || 4,40 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 836 || 3,48 || style=color:red;| -0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 321 || 1,34 || style=color:red;| -0,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 219 || 0,91 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 130 || 0,54 || style=color:red;| -0,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 24 || 0,10 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 14 || 0,06 || style=color:red;| -0,19 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.005''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.005 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,92 || style=color:green;| +2,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.678 || 15,08 || style=color:green;| +4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.417 || 14,01 || style=color:red;| -4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.163 || 12,97 || style=color:green;| +1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.022 || 4,19 || style=color:red;| -3,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.012 || 4,15 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 990 || 4,06 || style=color:green;| +1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 934 || 3,83 || style=color:red;| -1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 534 || 2,19 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 347 || 1,42 || style=color:green;| +0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 229 || 0,94 || style=color:red;| -0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 62 || 0,25 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.393''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.328 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,12 || style=color:green;| +5,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.434 || 18,17 || style=color:green;| +2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.809 || 11,51 || style=color:red;| -11,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.665 || 10,92 || style=color:green;| +3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.913 || 7,84 || style=color:green;| +4,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.217 || 4,99 || style=color:red;| -2,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 814 || 3,33 || style=color:red;| -3,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 736 || 3,02 || style=color:green;| +1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 629 || 2,58 || style=color:green;| +0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 397 || 1,63 || style=color:red;| -0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 239 || 0,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 227 || 0,93 || style=color:green;| +0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.408''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.871 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,66 || style=color:green;| +3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.500 || 22,94 || style=color:green;| +12,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.861 || 16,10 || style=color:red;| -2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.858 || 7,75 || style=color:red;| -5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.712 || 7,14 || style=color:green;| +1,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.637 || 6,83 || style=color:red;| -4,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 913 || 3,81 || style=color:red;| -4,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 573 || 2,39 || style=color:red;| -0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 423 || 1,76 || style=color:red;| -1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 407 || 1,70 || style=color:green;| +0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 213 || 0,89 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Marinus Roth | 6 || 0,03 || style=color:red;| -0,05 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.974''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.001 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 25,14 || style=color:red;| -12,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.482 || 18,78 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.056 || 12,80 || style=color:red;| -7,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.608 || 10,93 || style=color:red;| -2,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.595 || 10,87 || style=color:red;| -3,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.878 || 7,87 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.348 || 5,65 || style=color:green;| +2,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 733 || 3,07 || style=color:red;| -2,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 700 || 2,93 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 295 || 1,24 || style=color:green;| +0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 153 || 0,64 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Marinus Roth | 18 || 0,08 || style=color:green;| +0,07 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.867''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.455 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,38 || style=color:green;| +1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.679 || 20,69 || style=color:red;| -4,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.252 || 14,38 || style=color:red;| -1,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.124 || 13,81 || style=color:green;| +1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.152 || 5,09 || style=color:green;| +1,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 721 || 3,19 || style=color:red;| -0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 606 || 2,68 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 421 || 1,86 || style=color:green;| +1,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 141 || 0,62 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 67 || 0,30 || style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Marinus Roth | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.620''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.334 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,05 || style=color:red;| -7,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.062 || 24,88 || style=color:green;| +0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.177 || 15,62 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.521 || 12,39 || style=color:green;| +6,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 725 || 3,56 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 658 || 3,23 || style=color:red;| -1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 247 || 1,21 || style=color:red;| -0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 177 || 0,87 || style=color:red;| -1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 177 || 0,87 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 166 || 0,82 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 98 || 0,48 || style=color:green;| +0,05 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.342''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.616 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 43,56 || style=color:green;| +0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.765 || 24,09 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.170 || 16,03 || style=color:green;| +0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.167 || 5,90 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 927 || 4,69 || style=color:green;| +2,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 477 || 2,41 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 420 || 2,12 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 153 || 0,77 || style=color:red;| -0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 85 || 0,43 || style=color:red;| -0,10 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.780''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.146 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 42,65 || style=color:green;| +1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.641 || 24,30 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.024 || 15,83 || style=color:red;| -2,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 959 || 5,02 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 744 || 3,90 || style=color:green;| +0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 594 || 3,11 || style=color:red;| -0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 468 || 2,45 || style=color:red;| -0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 314 || 1,64 || style=color:red;| -1,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 109 || 0,57 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 102 || 0,53 || style=color:red;| -0,27 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.101''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.386 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 41,23 || style=color:green;| +4,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.793 || 21,17 || style=color:green;| +2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.204 || 17,88 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.019 || 5,69 || style=color:red;| -0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 732 || 4,09 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 674 || 3,76 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 484 || 2,70 || style=color:red;| -4,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 479 || 2,67 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 144 || 0,80 || style=color:red;| -1,12 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.915''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.446 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,37 || style=color:red;| -2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.385 || 19,10 || style=color:red;| -1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.361 || 18,96 || style=color:red;| -0,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.258 || 7,10 || style=color:green;| +2,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.022 || 5,77 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 1.022 || 5,77 || style=color:green;| +3,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 889 || 5,02 || style=color:green;| +0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 340 || 1,92 || style=color:red;| -0,51 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.723''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.344 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 39,05 || style=color:green;| +1,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.333 || 20,52 || style=color:red;| -0,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.165 || 19,48 || style=color:green;| +1,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schmidt | 1.144 || 7,04 || style=color:green;| +0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 780 || 4,80 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 734 || 4,52 || style=color:red;| -3,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 395 || 2,43 || style=color:red;| -0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 349 || 2,15 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.244''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. april 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.883 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,68 || style=color:red;| -0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.301 || 21,14 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.773 || 17,76 || style=color:green;| +0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.223 || 7,83 || style=color:red;| -2,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schmidt | 994 || 6,37 || style=color:green;| +1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 828 || 5,30 || style=color:green;| +0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 474 || 3,04 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 138 || 0,88 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.614''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=rigsvalg |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1950]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.929 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,27 || style=color:red;| -0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.261 || 21,05 || style=color:green;| +7,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.708 || 17,48 || style=color:red;| -6,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.632 || 10,53 || style=color:green;| +5,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schmidt | 793 || 5,12 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 718 || 4,63 || style=color:green;| +1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 451 || 2,91 || style=color:red;| -0,68 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.492''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 5. september 1950 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20214&sid=valg1950 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1940'erne=== '''[[Folketingsvalget 1947]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.093 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,90 || style=color:green;| +1,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.713 || 23,71 || style=color:green;| +0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.046 || 13,06 || style=color:red;| -9,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| J, Christmas Møller | 956 || 6,10 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| W, Reuter | 806 || 5,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 787 || 5,02 || style=color:green;| +2,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 563 || 3,59 || style=color:red;| -4,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 514 || 3,28 || style=color:red;| -0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 185 || 1,18 || style=color:red;| -2,32 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.663''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 28. oktober 1947 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20215&sid=valg1947 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1945]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.751 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,12 || style=color:red;| -8,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.554 || 22,94 || style=color:green;| +6,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.456 || 22,31 || style=color:red;| -2,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.191 || 7,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 648 || 4,18 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 543 || 3,50 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 350 || 2,26 || style=color:green;| +0,53 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.493''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20216&sid=valg1945 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1943]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.671 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 46,10 || style=color:green;| +7,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.569 || 24,66 || style=color:green;| +2,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.442 || 16,87 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 671 || 4,64 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 514 || 3,55 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 250 || 1,73 || style=color:red;| -0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 217 || 1,50 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 138 || 0,95 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.472''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20217&sid=valg1943' |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1930'erne=== '''[[Folketingsvalget 1939]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.101 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,51 || style=color:green;| +1,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.547 || 22,39 || style=color:green;| +1,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.623 || 16,56 || style=color:green;| +4,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 2.054 || 12,97 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 681 || 4,30 || style=color:green;| +0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 463 || 2,92 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 300 || 1,89 || style=color:red;| -1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nationalt Samvirke}}"| | align="left"| [[Nationalt Samvirke]] | 73 || 0,46 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.842''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20218&sid=valg1939 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1935]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.033 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,95 || style=color:green;| +1,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.815 || 20,67 || style=color:red;| -4,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.849 || 13,57 || style=color:green;| +1,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.638 || 12,02 || style=color:red;| -6,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet|Independent People's Party]] | 626 || 4,60 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 580 || 4,26 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 436 || 3,20 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 420 || 3,08 || style=color:green;| +0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 169 || 1,24 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Local Danish parties}}"| | align="left"| [[Local Danish parties|Society Party]] | 56 || 0,41 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.622''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. oktober 1935 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20219&sid=valg1935 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1932]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.368 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,71 || style=color:green;| +4,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.029 || 24,76 || style=color:green;| +1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.281 || 18,65 || style=color:red;| -4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.465 || 11,98 || style=color:red;| -0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 594 || 4,86 || style=color:red;| -1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 324 || 2,65 || style=color:green;| +0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 170 || 1,39 || style=color:green;| +0,77 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''12.231''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 16. november 1932 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20220&sid=valg1932https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1920'erne=== '''[[Folketingsvalget 1929]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 3.639 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,45 || style=color:green;| +3,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.693 || 23,28 || style=color:red;| -0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.660 || 22,99 || style=color:red;| -0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.487 || 12,85 || style=color:red;| -1,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 734 || 6,34 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 284 || 2,45 || style=color:green;| +0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 72 || 0,62 || style=color:green;| +0,54 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.569''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 24. april 1929 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1926]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 3.136 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,45 || style=color:green;| +4,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.604 || 23,63 || style=color:red;| -1,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.571 || 23,33 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.528 || 13,86 || style=color:green;| +0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 818 || 7,42 || style=color:red;| -4,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Local Danish parties}}"| | align="left"| [[Local Danish parties|Independence Party]] | 182 || 1,65 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 174 || 1,58 || style=color:green;| +0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 9 || 0,08 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.022''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 2. december 1926 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20222&sid=valg1926 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1924]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 2.456 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 25,57 || style=color:green;| +5,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.303 || 23,98 || style=color:green;| +7,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.272 || 23,66 || style=color:red;| -9,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.296 || 13,49 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.114 || 11,60 || style=color:red;| -1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Landmandspartiet}}"| | align="left"| Landmandspartiet | 96 || 1,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 67 || 0,70 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.604''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 11. april 1924 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20223&sid=valg1924 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. september 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.093 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 33,19 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.905 || 20,44 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 1.582 || 16,98 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.217 || 13,06 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Slesvigsk Parti}}"| | align="left"| [[Slesvigsk Parti]] | 1.170 || 12,56 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 252 || 2,70 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti|Danish Left Socialist Party]] | 99 || 1,06 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.318''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene september-oktober 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgsep |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.568 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,22 | style=color:red;| -4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 3.777 | 17,55 | style=color:red;| -5,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.404 | 11,17 | style=color:green;| +3,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.341 | 10,87 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 2.033 | 9,44 | style=color:red;| -9,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.898 | 8,82 | style=color:green;| +3,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.531 | 7,11 | style=color:green;| +3,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.104 | 5,13 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 891 | 4,14 | style=color:red;| -2,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 689 | 3,20 | style=color:red;| -0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 291 | 1,35 | style=color:red;| -0,72 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.527''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.718 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 25,38 || style=color:green;| +4,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.093 || 23,02 || style=color:green;| +5,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.094 || 19,25 || style=color:red;| -12,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.139 || 8,08 || style=color:green;| +0,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.728 || 6,53 || style=color:green;| +2,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.388 || 5,24 || style=color:red;| -3,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 988 || 3,73 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 892 || 3,37 || style=color:green;| +0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 880 || 3,32 || style=color:red;| -2,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 547 || 2,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.467''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 7.237 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 32,12 || style=color:green;| +13,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.802 || 21,31 || style=color:red;| -4,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.936 || 17,47 || style=color:red;| -2,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.029 || 9,00 || style=color:red;| -3,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.605 || 7,12 || style=color:red;| -6,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.419 || 6,30 || style=color:green;| +1,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 932 || 4,14 || style=color:green;| +1,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 573 || 2,54 || style=color:green;| +2,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.533''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.054 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 25,46 || style=color:green;| +3,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.784 || 20,12 || style=color:red;| -15,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.368 || 18,37 || style=color:green;| +11,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.144 || 13,22 || style=color:green;| +7,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.067 || 12,90 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.157 || 4,87 || style=color:green;| +1,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 670 || 2,82 || style=color:red;| -1,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 433 || 1,82 || style=color:red;| -7,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 103 || 0,43 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.780''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.003 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,47 || style=color:green;| +21,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.065 || 21,73 || style=color:red;| -2,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.537 || 10,90 || style=color:red;| -1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 1.322 || 9,37 || style=color:red;| -7,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.001 || 7,10 || style=color:green;| +0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 858 || 6,08 || style=color:green;| +1,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 584 || 4,14 || style=color:red;| -4,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 427 || 3,03 || style=color:red;| -2,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 308 || 2,18 || style=color:red;| -0,56 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.105''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.664 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,64 || style=color:green;| +3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.557 || 17,19 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.141 || 14,40 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.884 || 12,67 || style=color:red;| -10,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.244 || 8,36 || style=color:green;| +2,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 931 || 6,26 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 828 || 5,57 || style=color:red;| -3,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 752 || 5,06 || style=color:red;| -1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 464 || 3,12 || style=color:green;| +2,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 407 || 2,74 || style=color:green;| +1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 234 || 1,57 || style=color:red;| -1,97 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.872''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 3.661 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 22,75 || style=color:green;| +6,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.431 || 21,32 || style=color:green;| +2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.386 || 14,83 || style=color:red;| -7,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.262 || 14,06 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.415 || 8,79 || style=color:red;| -5,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.051 || 6,53 || style=color:green;| +0,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 943 || 5,86 || style=color:green;| +3,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 569 || 3,54 || style=color:red;| -4,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 261 || 1,62 || style=color:red;| -2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 112 || 0,70 || style=color:red;| -7,97 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.091''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 3.063 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22,07 || style=color:green;| +2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.621 || 18,89 || style=color:green;| +5,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.282 || 16,44 || style=color:red;| -10,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.925 || 13,87 || style=color:red;| -2,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.203 || 8,67 || style=color:green;| +1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.061 || 7,65 || style=color:green;| +3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 840 || 6,05 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 533 || 3,84 || style=color:green;| +0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 349 || 2,51 || style=color:red;| -0,44 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.877''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 4.217 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 26,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.138 || 19,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.624 || 16,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.083 || 13,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.188 || 7,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 788 || 4,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 681 || 4,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 550 || 3,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 466 || 2,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 79 || 0,50 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.814''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |16.410 | style=background:#bbf8be |60,74 |- | X NEJ | 10.609 | 39,26 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |17.021 | style=background:#f8f1bd |56,66 |- | ✓ JA | 13.021 | 43,34 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.055 | style=background:#bbf8be |63,78 |- | X NEJ | 7.981 | 36,22 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |19.449 | style=background:#bbf8be |85,19 |- | X NEJ | 3.380 | 14,81 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |13.925 | style=background:#f8f1bd |51,78 |- | ✓ JA | 12.967 | 48,22 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |13.177 | style=background:#bbf8be |55,91 |- | X NEJ | 10.391 | 44,09 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |15.525 | style=background:#bbf8be |58,81 |- | X NEJ | 10.874 | 41,19 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |13.017 | style=background:#bbf8be |51,44 |- | X NEJ | 12.288 | 48,56 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.648 | style=background:#bbf8be |65,13 |- | X NEJ | 7.844 | 34,87 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |17.565 | style=background:#bbf8be |72,36 |- | X NEJ | 6.709 | 27,64 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |8.840 | style=background:#bbf8be |81,01 |- | X NEJ | 2.072 | 18,99 |- | colspan="3" bgcolor="#E9E9E9"| |- | 23 år | 6.490 | 58,92 |- | 21 år | 4.525 | 41,08 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |6.442 | style=background:#bbf8be |91,57 |- | X NEJ | 593 | 8,43 |} == Folketingskandidater november 2016-2018 == === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Jesper Petersen]]<ref>[http://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] |Tine Roos Nørgaard<ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] |Anton Kudsk<ref>{{Cite web |url=https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |title=Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark {{!}} Nye Borgerlige<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005654/https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |url-status=dead }}</ref> | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] |Torbjørn Fristed<ref>{{Cite web |url=https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |title=Arkiveret kopi |access-date=25. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128210716/https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | [[Hans Chr. Schmidt]]<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Mathias D. Christiansen<ref>{{Cite web |url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Arkiveret kopi |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead }}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | Karin Rohr Genz, Søren Haastrup, Rune Ranaivo Bjerremand, Edvard Korsbæk, Tina Brixen, Ditte Madvig Evald, Jens-Peter Mantorp Broberg, Bjarne Aasø, Stefan Struck Kronborg, Mette Bram <ref>[https://alleos.alternativet.dk/team/158 AlleOs // Alternativet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds<ref>'''Forklaring af centrale begreber og processer ifm. opstilling til Folketinget i Alternativet'''</ref> |} == Kilde == * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Sjælland-Syddanmark}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] 0gu37eobyem3ny8ornb6qxnvyumoecm 0 71753 12274405 12251250 2026-05-07T15:50:26Z Nalle&Lisa 298666 Rettet links 12274405 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Hillerød |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Hillerød Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Hillerød indenfor Nordsjælland |billede3 = Nordsjællands Storkreds.svg |billedtekst3 = Nordsjælland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Hillerød Kommune|Hillerød]] <br /> [[Gribskov Kommune|Gribskov]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Nordsjællands Storkreds|Nordsjælland]] |vælgere = 71.239 (2026)<ref>{{Cite web |title=Hillerødkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor12.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1849 }} '''Hillerødkredsen''' er fra 2007 en ''opstillingskreds'' i [[Nordsjællands Storkreds]]. I 1920-2006 var kredsen en opstillingskreds i [[Frederiksborg Amtskreds]]. I 1849-1920 var kredsen en [[valgkreds]] til [[Folketinget]]. == Valgkreds 1849-1920 == Kredsen blev oprettet i 1849 som en af 100 enkeltmandsvalgkredse til Folketinget. Det officielle navn var '''Frederiksborg Amts 3. Valgkreds'''. Ved oprettelsen bestod kredsen af følgende områder:<ref name="valg1849">En tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds i Aaret 1849 i ''Statistisk Tabelværk'' ny Række, andet Bind, København 1851, side 128</ref> * [[Hillerød]] kødstad * [[Frederiksborg Slotssogn]] ([[Frederiksborg Slotssogn Kommune]]) * [[Nørre Herlev Sogn|Herlev Sogn]] ([[Nørre Herlev Kommune|Herlev Kommune]]) (skiftede navn til [[Nørre Herlev Sogn]]/[[Nørre Herlev Kommune]] i 1917) * [[Slagslunde Sogn]], [[Ganløse Sogn]] ([[Slagslunde-Ganløse Kommune]]) * [[Lynge Sogn (Allerød Kommune)|Lynge Sogn]], [[Uggeløse Sogn]] ([[Lynge-Uggeløse Kommune]]) * [[Blovstrød Sogn]] ([[Blovstrød Kommune]]) * [[Lillerød Sogn]] ([[Lille Kommune]]) * [[Birkerød Sogn]] ([[Birkerød Sognekommune|Birkerød Kommune]]) * [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)|Tjæreby Sogn]] ([[Tjæreby Kommune]]) * [[Alsønderup Sogn]] ([[Alsønderup Kommune]]) * [[Farum Sogn]] ([[Farum Kommune (1842-1970)|Farum Kommune]]) Valgkredsens valgsted var i [[Hillerød]].<ref name="valg1849"/> Kredsens geografiske område blev ændret i 1918. Alsønderup Kommune, Blovstrød Kommune og Birkerød Kommune blev overflyttet fra Hillerødkredsen til [[Fredensborgkredsen]], og følgende områder blev overflyttet til Hillerødkredsen fra [[Frederikssundkredsen]], som blev nedlagt:<ref name="valg1918">[[Danmarks Statistik]]: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, [[Det Statistiske Departement]], København 1918, side 15</ref> * [[Frederikssund]] købstad * [[Ude Sundby Landdistrikt]] (del af [[Ude Sundby Sogn]]) * [[Oppe Sundby Kommune]] ([[Oppe Sundby Sogn]]) * [[Slangerup Bykommune]] (del af [[Slangerup Sogn]]) * [[Slangerup Landsogn]] (del af [[Slangerup Sogn]]) * [[Uvelse Kommune]] ([[Uvelse Sogn]]) * [[Jørlunde Kommune]] ([[Jørlunde Sogn]]) * [[Græse-Sigerslevvester Kommune]] ([[Græse Sogn]] og [[Sigerslevvester Sogn]]) * [[Snostrup Kommune]] ([[Snostrup Sogn]]) * [[Ølstykke Kommune (1842-1970)|Ølstykke Kommune]] ([[Ølstykke Sogn]]) * [[Stenløe-Veksø Kommune]] ([[Stenløse Sogn (Egedal Kommune)|Stenløse Sogn]] og [[Veksø Sogn]]) === Folketingsmedlemmer valgt i Hillerødkredsen === De anførte kildehenvisninger i parentes henviser til bind og sidetal i værket ''Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948''. * [[Johannes Ostermann]] 4. december 1849 — 27. maj 1853 (II, s. 109) * [[H.C. Ørsleff]] 27. maj 1853 — 1. december 1854 (II, s. 278) * [[Morits Philipsen]] 1. december 1854 — 14. juni 1855 (II, s. 134) * [[N.F. Jespersen]] 14. juni 1858 — 14. juni 1861) (I, s. 266) * [[J.H.L. Gammeltoft]] 14. juni 1861 — 7. juni 1864 (I, s. 160) * [[August Jørgensen]] 7. juni 1864 — 12. oktober 1866 (I, s. 284) * [[Peder Pedersen (1822-1911)|Peder Pedersen]] 12. oktober 1866 — 14. november 1873 (II, s. 124) 1822-1911 * [[Lars Dinesen]] 14. november 1873 — 20. maj 1913 (I, s. 124) * [[Valdemar Jensen (politiker)|Valdemar Jensen]] 20. maj 1913 — 1. maj 1915 (døde i embedet) (I, s. 259) * [[J.C. Wilmann]] 7. maj 1915 — 22. april 1918 (II, s. 268-169) * [[Peder Hedebol]] 22. april 1918 — 21. april 1920 (III, s. 88) == Valgsteder i 2005 og 2019 == Ved folketingsvalget i 2019 havde kredsen følgende valgsteder med 68.049 stemmeberettigede: {{delkol}} # [[Hillerød Kommune]] ## Frederiksborgcentret ## Hillerødsholmsskolen ## Brødeskov ## Hammersholt ## Alsønderup ## Ullerød ## Nødebo ## Gadevang ## Grønnevang Skole, Jespervej ## Grønnevang Skole, Østervang ## Lille Lyngby ## Skævinge, Harløse, Strø ## Gørløse ## Uvelse # [[Gribskov Kommune]] ## Blistrup ## Esbønderup ## Valby ## Græsted ## Annisse ## Gilleleje ## Søborg ## Helsinge ## Mårum ## Ramløse ## Vejby ## Tibirke {{delkolend}} Den [[8. februar]] [[2005]] var der 82.933 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder: {{delkol}} # [[Allerød Kommune]] ## Blovstrød ## Lillerød By ## Lillerød Vest ## Lillerød Øst ## Lynge By ## Lynge Øst # [[Farum Kommune]] ## Paltholm ## Solvang ## Stavnsholt # [[Hillerød Kommune]] ## Alsønderup Skole ## Brødeskov Skole ## Frederiksborgcentret ## Gadevang Skole ## Hammersholt Forsamlingshus ## Harløse Forsamlingshus ## Hillerødsholmskolen ## Kulsvierskolen ## Nødebo Skole ## Skanseskolen ## Ålholmskolen # [[Slangerup Kommune]] ## [[Jørlunde]] ## Slangerup ## Uvelse # [[Stenløse Kommune]] ## Ganløse ## Slagslunde ## Stenløse ## Søsum ## Veksø # [[Ølstykke Kommune]] ## Stengårdsskolen ## Toftehøjskolen {{delkolend}} ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.636 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 19,38 || style=color:red;| -4,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 7.641 || 12,72 || style=color:green;| +4,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.833 || 11,38 || style=color:green;| +5,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.600 || 10,99 || style=color:green;| +8,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Moderaterne]] | 6.266 || 10,43 || style=color:red;| -2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 5.565 || 9,27 || style=color:green;| +1,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.612 || 7,68 || style=color:red;| -5,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.495 || 5,82 || style=color:green;| +1,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.719 || 4,53 || style=color:green;| +0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 1.943 || 3,24 || style=color:red;| -2,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.500 || 2,50 || style=color:red;| -0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.243 || 2,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''60.053''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.270 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,06 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.108 || 13,67 || style=color:red;| -10,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 7.698 || 12,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.875 || 8,22 || style=color:green;| +1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 4.866 || 8,20 || style=color:green;| +5,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.661 || 6,17 || style=color:red;| -2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.592 || 6,06 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 2.814 || 4,74 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.641 || 4,45 || style=color:red;| -1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.293 || 3,87 || style=color:red;| -5,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 2.064 || 3,48 || style=color:green;| +0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.733 || 2,92 || style=color:red;| -5,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 338 || 0,57 || style=color:red;| -1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 284 || 0,48 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jayseth Lotus Arrose Simoysano | 54 || 0,09 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Katjalivah Elleyhansen | 16 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''59.307''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 13.996 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,11 || style=color:green;| +2,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 13.131 || 22,62 || style=color:green;| +0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 5.362 || 9,24 || style=color:green;| +4,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.869 || 8,39 || style=color:red;| -12,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.786 || 8,24 || style=color:green;| +4,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.015 || 6,92 || style=color:green;| +2,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 3.441 || 5,93 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 2.118 || 3,65 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.765 || 3,04 || style=color:red;| -1,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.580 || 2,72 || style=color:red;| -6,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.283 || 2,21 || style=color:green;| +0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 1.048 || 1,81 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 566 || 0,97 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Gert Lassen | 86 || 0,15 || style=color:green;| +0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Frederik Brobjerg | 8 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''58.054''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.889 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22,33 || style=color:green;| +3,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 12.358 || 21,41 || style=color:red;| -12,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 12.234 || 21,20 || style=color:green;| +9,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 5.362 || 9,29 || style=color:green;| +3,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 3.902 || 6,76 || style=color:green;| +0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.893 || 5,01 || style=color:red;| -5,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 2.840 || 4,92 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.366 || 4,10 || style=color:red;| -3,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.030 || 3,52 || style=color:red;| -1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 819 || 1,42 || style=color:green;| +0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Aleks Jensen | 11 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Gert Lassen | 6 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''57.710''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 19.535 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 33,90 || style=color:green;| +5,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 10.989 || 19,07 || style=color:red;| -3,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.526 || 11,32 || style=color:red;| -2,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 6.133 || 10,64 || style=color:green;| +4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.319 || 7,49 || style=color:red;| -3,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.335 || 5,79 || style=color:green;| +2,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 3.324 || 5,77 || style=color:green;| +3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.936 || 5,09 || style=color:red;| -6,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 515 || 0,89 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bjarne Holm | 21 || 0,04 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''57.633''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 15.797 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,49 || style=color:red;| -3,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 12.261 || 22,11 || style=color:green;| +1,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 7.559 || 13,63 || style=color:green;| +1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.228 || 11,23 || style=color:red;| -1,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.208 || 11,20 || style=color:green;| +5,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.495 || 6,30 || style=color:red;| -5,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 2.095 || 3,78 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.227 || 2,21 || style=color:red;| -0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 577 || 1,04 || style=color:red;| -0,57 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''55.447''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 23.570 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,32 || style=color:red;| -4,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 13.939 || 19,12 || style=color:red;| -4,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.086 || 12,46 || style=color:green;| +3,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 8.870 || 12,16 || style=color:green;| +5,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 8.742 || 11,99 || style=color:green;| +1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.230 || 5,80 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.321 || 3,18 || style=color:green;| +0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.172 || 1,61 || style=color:red;| -0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 842 || 1,15 || style=color:red;| -1,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 146 || 0,20 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''72.918''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 27.487 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 36,91 || style=color:green;| +11,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 17.401 || 23,36 || style=color:red;| -5,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 7.489 || 10,06 || style=color:green;| +2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.779 || 9,10 || style=color:red;| -5,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.259 || 7,06 || style=color:red;| -1,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.725 || 6,34 || style=color:green;| +2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.814 || 2,44 || style=color:red;| -3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.650 || 2,22 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.632 || 2,19 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 239 || 0,32 || style=color:red;| -0,82 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''74.475''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 20.774 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,72 || style=color:green;| +2,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 18.141 || 25,08 || style=color:red;| -0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 10.555 || 14,59 || style=color:red;| -6,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.139 || 8,49 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.180 || 7,16 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 4.167 || 5,76 || style=color:green;| +1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.939 || 4,06 || style=color:red;| -1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.883 || 2,60 || style=color:red;| -0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.513 || 2,09 || style=color:green;| +0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 824 || 1,14 || style=color:red;| -3,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 180 || 0,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Sabina Schilliing Nybo Rasmussen | 39 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''72.334''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18.442 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,30 || style=color:red;| -2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 17.778 || 25,35 || style=color:green;| +7,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 14.626 || 20,86 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.842 || 8,33 || style=color:red;| -0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.684 || 5,25 || style=color:green;| +1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.301 || 4,71 || style=color:green;| +0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.952 || 4,21 || style=color:red;| -4,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.377 || 3,39 || style=color:green;| +0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.086 || 1,55 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jørgen Ruberg | 38 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''70.126''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18.839 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,52 || style=color:green;| +6,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 13.361 || 20,23 || style=color:red;| -5,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 12.021 || 18,20 || style=color:green;| +7,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.794 || 8,77 || style=color:red;| -4,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 5.544 || 8,39 || style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.015 || 4,56 || style=color:red;| -2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.728 || 4,13 || style=color:red;| -2,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.662 || 2,52 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.137 || 1,72 || style=color:green;| +0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 882 || 1,34 || style=color:red;| -0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 709 || 1,07 || style=color:red;| -0,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 342 || 0,52 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 22 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''66.056''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 17.010 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 25,42 || style=color:red;| -1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 14.734 || 22,02 || style=color:green;| +1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 9.167 || 13,70 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.964 || 10,41 || style=color:green;| +1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 5.081 || 7,59 || style=color:red;| -0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.006 || 7,48 || style=color:green;| +3,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.727 || 7,06 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 1.260 || 1,88 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.057 || 1,58 || style=color:red;| -0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 979 || 1,46 || style=color:red;| -0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 596 || 0,89 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 330 || 0,49 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lars Kristensen | 14 || 0,02 || style=color:red;| -0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''66.925''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 18.472 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 27,31 || style=color:red;| -2,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 14.045 || 20,77 || style=color:red;| -3,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 10.402 || 15,38 || style=color:green;| +3,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.713 || 8,45 || style=color:red;| -3,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 5.592 || 8,27 || style=color:green;| +1,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 5.307 || 7,85 || style=color:green;| +2,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.367 || 3,50 || style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 1.364 || 2,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.175 || 1,74 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 1.167 || 1,73 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 891 || 1,32 || style=color:red;| -1,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 626 || 0,93 || style=color:green;| +0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 317 || 0,47 || style=color:red;| -1,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 129 || 0,19 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 33 || 0,05 || style=color:green;| +0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lars Kristensen | 23 || 0,03 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 13 || 0,02 || style=color:red;| -0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''67.636''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 19.431 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 29,60 || style=color:green;| +9,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 15.697 || 23,92 || style=color:red;| -1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.117 || 12,37 || style=color:green;| +1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 8.050 || 12,26 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.583 || 6,98 || style=color:green;| +0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.274 || 4,99 || style=color:red;| -5,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.922 || 2,93 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.771 || 2,70 || style=color:red;| -5,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.202 || 1,83 || style=color:green;| +0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 994 || 1,51 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 539 || 0,82 || style=color:red;| -0,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 24 || 0,04 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 17 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lars Kristensen | 8 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Leni Thomsen | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lars Bjørnbak Hallstein | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''65.635''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 15.533 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 25,57 || style=color:red;| -6,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 12.128 || 19,96 || style=color:green;| +3,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 7.533 || 12,40 || style=color:green;| +6,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.420 || 10,57 || style=color:red;| -2,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 6.246 || 10,28 || style=color:green;| +5,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.872 || 8,02 || style=color:red;| -1,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.651 || 6,01 || style=color:red;| -0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.723 || 2,84 || style=color:red;| -1,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 935 || 1,54 || style=color:red;| -0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 884 || 1,46 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 681 || 1,12 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 127 || 0,21 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 22 || 0,04 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''60.755''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 19.433 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,13 || style=color:green;| +1,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 10.247 || 16,94 || style=color:green;| +6,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.781 || 12,87 || style=color:green;| +0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.986 || 9,90 || style=color:red;| -5,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.859 || 6,38 || style=color:green;| +2,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.814 || 6,31 || style=color:green;| +1,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.681 || 4,43 || style=color:red;| -5,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 2.617 || 4,33 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.646 || 2,72 || style=color:red;| -0,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.072 || 1,77 || style=color:red;| -1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.047 || 1,73 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 296 || 0,49 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''60.479''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 17.265 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,51 || style=color:green;| +9,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 8.467 || 14,96 || style=color:green;| +0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.137 || 12,61 || style=color:red;| -15,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 5.873 || 10,38 || style=color:green;| +6,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.756 || 10,17 || style=color:green;| +3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.483 || 4,39 || style=color:red;| -0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.229 || 3,94 || style=color:red;| -4,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 2.066 || 3,65 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.968 || 3,48 || style=color:green;| +1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.667 || 2,95 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.374 || 2,43 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 305 || 0,54 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kaj Boriths-Sørensen | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''56.592''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 14.656 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 27,95 || style=color:green;| +14,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 11.275 || 21,50 || style=color:green;| +4,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 7.330 || 13,98 || style=color:red;| -3,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.281 || 8,16 || style=color:red;| -3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.668 || 7,00 || style=color:red;| -4,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.820 || 5,38 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 2.153 || 4,11 || style=color:green;| +1,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.799 || 3,43 || style=color:red;| -9,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.677 || 3,20 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.556 || 2,97 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.184 || 2,26 || style=color:red;| -0,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| H, Lindholt | 36 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''52.435''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | bgcolor=#ffffb2 align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | bgcolor=#ffffb2 | 8.811 || bgcolor=#ffffb2 | 17,39 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.539 || 16,85 || style=color:red;| -13,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.755 || 13,33 || style=color:red;| -4,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 6.433 || 12,70 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 5.938 || 11,72 || style=color:red;| -4,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.826 || 11,50 || style=color:red;| -10,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.985 || 5,89 || style=color:red;| -2,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.553 || 3,07 || style=color:green;| +1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.449 || 2,86 || style=color:green;| +1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.440 || 2,84 || style=color:green;| +1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 934 || 1,84 || style=color:green;| +0,06 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''50.663''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.862 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,93 || style=color:green;| +1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.503 || 22,11 || style=color:red;| -0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.688 || 17,89 || style=color:red;| -5,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 6.776 || 15,77 || style=color:green;| +0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.616 || 8,41 || style=color:green;| +3,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 767 || 1,78 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 735 || 1,71 || style=color:green;| +1,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 562 || 1,31 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 467 || 1,09 || style=color:green;| +0,15 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.976''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.636 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,58 || style=color:red;| -5,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.443 || 23,19 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.400 || 23,09 || style=color:green;| +2,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 6.017 || 14,78 || style=color:green;| +8,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.989 || 4,88 || style=color:red;| -3,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 779 || 1,91 || style=color:red;| -1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 766 || 1,88 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 381 || 0,94 || style=color:green;| +0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 190 || 0,47 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 117 || 0,29 || style=color:red;| -0,85 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''40.718''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.543 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,84 || style=color:red;| -3,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.275 || 25,02 || style=color:red;| -4,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.587 || 20,47 || style=color:green;| +0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.146 || 8,49 || style=color:green;| +3,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.480 || 6,69 || style=color:green;| +1,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 1.241 || 3,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 421 || 1,14 || style=color:red;| -0,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 217 || 0,59 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 151 || 0,41 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Carl Møller | 5 || 0,01 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Erik Hoffmeyer | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| P, Lüchow | 0 || 0,00 || style=color:red;| -0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.070''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.035 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,35 || style=color:red;| -1,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.512 || 29,52 || style=color:red;| -1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.372 || 19,78 || style=color:green;| +4,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.531 || 4,75 || style=color:red;| -0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.477 || 4,58 || style=color:red;| -0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 567 || 1,76 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 307 || 0,95 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 296 || 0,92 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 108 || 0,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Carl Møller | 9 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| P, Lüchow | 7 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''32.221''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.234 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,74 || style=color:green;| +2,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.106 || 30,69 || style=color:red;| -3,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.915 || 14,82 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.493 || 5,65 || style=color:red;| -2,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.355 || 5,13 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 651 || 2,46 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 409 || 1,55 || style=color:red;| -2,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 251 || 0,95 || style=color:red;| -1,39 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.414''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.556 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,09 || style=color:red;| -2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.135 || 34,31 || style=color:green;| +2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.255 || 13,73 || style=color:red;| -0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.859 || 7,84 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.042 || 4,40 || style=color:green;| +1,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 554 || 2,34 || style=color:red;| -0,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 307 || 1,29 || style=color:red;| -0,27 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.708''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.230 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,31 || style=color:green;| +1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.892 || 32,08 || style=color:green;| +2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.096 || 14,41 || style=color:red;| -1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.720 || 8,01 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 670 || 3,12 || style=color:red;| -0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 538 || 2,50 || style=color:red;| -2,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 335 || 1,56 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.481''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. april 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.440 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,03 || style=color:red;| -1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.910 || 29,42 || style=color:green;| +0,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.223 || 16,04 || style=color:green;| +0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.825 || 9,08 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 909 || 4,52 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 689 || 3,43 || style=color:green;| +0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 94 || 0,47 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.090''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=rigsvalg |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1950]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.510 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,20 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.691 || 28,95 || style=color:red;| -5,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.140 || 15,97 || style=color:green;| +4,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.760 || 8,95 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 994 || 5,06 || style=color:green;| +2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 565 || 2,87 || style=color:red;| -2,03 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.660''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 5. september 1950 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20214&sid=valg1950 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1940'erne=== '''[[Folketingsvalget 1947]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.545 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,61 || style=color:green;| +5,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.713 || 34,35 || style=color:green;| +6,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.186 || 11,19 || style=color:red;| -4,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.467 || 7,51 || style=color:red;| -4,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 958 || 4,90 || style=color:red;| -4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 543 || 2,78 || style=color:green;| +1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 129 || 0,66 || style=color:red;| -1,21 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.541''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 28. oktober 1947 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20215&sid=valg1947 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1945]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.226 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,63 || style=color:red;| -8,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.397 || 28,29 || style=color:green;| +7,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.999 || 15,72 || style=color:red;| -4,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.206 || 11,56 || style=color:red;| -0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.702 || 8,92 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 356 || 1,87 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 194 || 1,02 || style=color:red;| -0,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.080''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20216&sid=valg1945 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1943]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.645 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 41,51 || style=color:green;| +2,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.751 || 20,37 || style=color:green;| +2,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.738 || 20,30 || style=color:red;| -1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.302 || 12,50 || style=color:red;| -1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 342 || 1,86 || style=color:green;| +0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 326 || 1,77 || style=color:green;| +1,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 209 || 1,13 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 103 || 0,56 || style=color:red;| -1,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.416''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20217&sid=valg1943' |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1930'erne=== '''[[Folketingsvalget 1939]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.200 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 39,48 || style=color:red;| -4,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.389 || 21,58 || style=color:green;| +1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.859 || 18,20 || style=color:red;| -1,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.139 || 13,62 || style=color:green;| +2,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 283 || 1,80 || style=color:red;| -0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 279 || 1,78 || style=color:green;| +1,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 246 || 1,57 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 193 || 1,23 || style=color:green;| +0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nationalt Samvirke}}"| | align="left"| [[Nationalt Samvirke]] | 77 || 0,49 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 41 || 0,26 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.706''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20218&sid=valg1939 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1935]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.454 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 43,54 || style=color:green;| +3,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.934 || 19,79 || style=color:green;| +0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.927 || 19,75 || style=color:red;| -8,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.700 || 11,47 || style=color:green;| +1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 369 || 2,49 || style=color:green;| +0,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet|Independent People's Party]] | 255 || 1,72 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 109 || 0,74 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 76 || 0,51 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.824''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. oktober 1935 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20219&sid=valg1935 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1932]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.575 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,34 || style=color:green;| +3,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.937 || 28,49 || style=color:red;| -3,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.643 || 19,12 || style=color:green;| +2,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.380 || 9,99 || style=color:red;| -3,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 225 || 1,63 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 60 || 0,43 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.820''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 16. november 1932 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20220&sid=valg1932https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1920'erne=== '''[[Folketingsvalget 1929]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.818 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,06 || style=color:green;| +10,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.112 || 31,63 || style=color:green;| +6,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.184 || 16,80 || style=color:red;| -1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.771 || 13,62 || style=color:red;| -4,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 116 || 0,89 || style=color:green;| +0,24 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.001''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 24. april 1929 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1926]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 3.959 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,93 || style=color:red;| -6,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.665 || 18,13 || style=color:green;| +3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.665 || 18,13 || style=color:red;| -0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.665 || 18,13 || style=color:red;| -0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Local Danish parties}}"| | align="left"| [[Local Danish parties|Independence Party]] | 1.611 || 10,96 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 96 || 0,65 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.699''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 2. december 1926 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20222&sid=valg1926 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1924]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 3.860 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,92 || style=color:green;| +3,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.437 || 30,20 || style=color:red;| -8,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.136 || 18,77 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.683 || 14,79 || style=color:green;| +2,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Landmandspartiet}}"| | align="left"| Landmandspartiet | 214 || 1,88 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 51 || 0,45 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.381''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 11. april 1924 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20223&sid=valg1924 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. september 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.065 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 38,24 || style=color:red;| -3,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.275 || 30,81 || style=color:green;| +2,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.711 || 16,09 || style=color:red;| -0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.272 || 11,97 || style=color:green;| +1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 179 || 1,68 || style=color:green;| +0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti|Danish Left Socialist Party]] | 66 || 0,62 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''10.631''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene september-oktober 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgsep |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 6. juli 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.832 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 42,17 || style=color:green;| +2,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.545 || 28,00 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.542 || 16,97 || style=color:red;| -1,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 948 || 10,43 || style=color:red;| -2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 143 || 1,57 || style=color:green;| +0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Daniel Nielsen | 62 || 0,68 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.088''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene juli-august 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgjuli |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 26. april 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.760 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.712 || 28,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.751 || 18,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.193 || 12,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 93 || 0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Elias S, Nielsen | 30 || 0,31 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.539''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 26. april 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valg1920 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | bgcolor={{partinuance|SF}} align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | bgcolor={{partinuance|SF}} | 7.519 | bgcolor={{partinuance|SF}} | 17,50 | style=color:green;| +4,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 5.922 | 13,79 | style=color:red;| -10,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 5.821 | 13,55 | style=color:red;| -4,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 4.730 | 11,01 | style=color:green;| +3,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 3.879 | 9,03 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre]] | 3.315 | 7,72 | style=color:red;| -3,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 3.103 | 7,22 | style=color:green;| +5,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 2.942 | 6,85 | style=color:red;| -3,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 2.482 | 5,78 | style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.222 | 5,17 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 1.021 | 2,38 | style=color:red;| -0,90 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.956''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.500 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,50 || style=color:green;| +6,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.698 || 18,53 || style=color:green;| +2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.305 || 13,43 || style=color:green;| +2,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.068 || 10,80 || style=color:red;| -16,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 5.029 || 10,72 || style=color:green;| +3,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.635 || 7,75 || style=color:red;| -1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.339 || 4,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.835 || 3,91 || style=color:red;| -3,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.538 || 3,28 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 986 || 2,10 || style=color:red;| -1,31 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''46.933''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 10.584 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 26,98 || style=color:green;| +11,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.204 || 18,37 || style=color:red;| -3,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.452 || 16,45 || style=color:red;| -1,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.470 || 11,40 || style=color:red;| -4,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.466 || 8,84 || style=color:red;| -4,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.993 || 7,63 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.719 || 6,93 || style=color:green;| +2,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.337 || 3,41 || style=color:green;| +2,79 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.225''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 8.633 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,76 || style=color:green;| +3,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.164 || 18,06 || style=color:red;| -9,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.366 || 16,05 || style=color:green;| +6,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.074 || 15,31 || style=color:green;| +9,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.268 || 13,28 || style=color:red;| -2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.230 || 8,14 || style=color:green;| +2,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.769 || 4,46 || style=color:red;| -3,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 920 || 2,32 || style=color:red;| -6,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 246 || 0,62 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.670''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.263 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,25 || style=color:green;| +15,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.082 || 17,96 || style=color:red;| -7,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.175 || 15,94 || style=color:green;| +5,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.242 || 9,43 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 3.921 || 8,71 || style=color:red;| -6,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 3.494 || 7,76 || style=color:red;| -2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.807 || 6,24 || style=color:green;| +1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.503 || 5,56 || style=color:red;| -2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 512 || 1,14 || style=color:red;| -0,49 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''44.999''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.608 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 25,40 || style=color:green;| +6,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 7.002 || 15,32 || style=color:green;| +0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.159 || 11,29 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.776 || 10,45 || style=color:red;| -10,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.645 || 10,16 || style=color:red;| -0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.934 || 8,61 || style=color:red;| -0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.547 || 7,76 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.322 || 5,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.968 || 4,31 || style=color:green;| +3,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 743 || 1,63 || style=color:green;| +0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 148 || 0,32 || style=color:red;| -1,85 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''45.704''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 10.029 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 21,29 || style=color:green;| +4,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.848 || 18,79 || style=color:green;| +2,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 7.085 || 15,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.435 || 11,54 || style=color:red;| -6,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 4.944 || 10,50 || style=color:green;| +7,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.463 || 9,48 || style=color:green;| +0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 4.250 || 9,02 || style=color:red;| -11,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.022 || 2,17 || style=color:red;| -1,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 576 || 1,22 || style=color:red;| -9,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 445 || 0,94 || style=color:red;| -1,05 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''47.097''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 7.575 || bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 20,04 || style=color:red;| -3,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.647 || 17,58 || style=color:green;| +3,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.423 || 16,99 || style=color:red;| -9,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.152 || 16,27 || style=color:green;| +6,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 4.022 || 10,64 || style=color:green;| +2,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.555 || 9,40 || style=color:green;| +0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.522 || 4,03 || style=color:green;| +1,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.159 || 3,07 || style=color:red;| -0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 751 || 1,99 || style=color:red;| -0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.806''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | bgcolor={{partinuance|Konservative}} align="left"| [[Konservative]] | bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 10.662 || bgcolor={{partinuance|Konservative}} | 26,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 9.362 || 23,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.657 || 14,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.015 || 9,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.644 || 9,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.130 || 7,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.389 || 3,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.161 || 2,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 806 || 2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 473 || 1,17 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''40.299''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |32.921 | style=background:#bbf8be |68,22 |- | X NEJ | 15.334 | 31,78 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |24.883 | style=background:#f8f1bd |50,64 |- | ✓ JA | 24.256 | 49,36 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |25.032 | style=background:#bbf8be |65,26 |- | X NEJ | 13.327 | 34,74 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |31.431 | style=background:#bbf8be |85,73 |- | X NEJ | 5.230 | 14,27 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |39.240 | style=background:#bbf8be |52,95 |- | X NEJ | 34.865 | 47,05 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |39.021 | style=background:#bbf8be |59,72 |- | X NEJ | 26.315 | 40,28 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |43.720 | style=background:#bbf8be |61,64 |- | X NEJ | 27.211 | 38,36 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |37.642 | style=background:#bbf8be |55,14 |- | X NEJ | 30.628 | 44,86 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |34.591 | style=background:#bbf8be |58,71 |- | X NEJ | 24.324 | 41,29 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |48.000 | style=background:#bbf8be |60,05 |- | X NEJ | 31.931 | 39,95 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |12.662 | style=background:#bbf8be |81,82 |- | X NEJ | 2.814 | 18,18 |- | colspan="3" bgcolor="#E9E9E9"| |- | 23 år | 9.603 | 59,69 |- | 21 år | 6.485 | 40,31 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |7.891 | style=background:#bbf8be |90,67 |- | X NEJ | 812 | 9,33 |} == Folketingskandidater == {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] |[[Fie Hækkerup]]<ref>[https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/fie-haekkerup-er-ny-folketingskandidat-i-hilleroed/ Fie Hækkerup er ny folketingskandidat i Hillerød – Sjællandske Nyheder<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | [[Martin Lidegaard]]<ref>[https://www.radikale.dk/lokalforeninger/nordsjaelland/ Nordsjællands Radikale Venstre - Radikale Venstre<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | Opstillet i hele storkredsen |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | Emma Juul Hansen<ref>[https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/23-aarige-emma-bliver-konservatives-folketingskandidat/ 23-årige Emma bliver Konservatives folketingskandidat – Sjællandske Nyheder<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] |Mette Thiesen, Lene Kattrup<ref>{{Cite web |url=https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |title=Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark {{!}} Nye Borgerlige<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005654/https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |url-status=dead }}</ref> |Mette Thiesen er spidskandidat i samtlige opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | [[Teis Volstrup]]<ref>[http://www.e-pages.dk/rudersdalavis/884/5 Lokalavisen.dk - Birkerød/Rudersdal Weekend - Uge 37<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, Lise Müller<ref>{{Cite web|url=http://sf.dk/partiforeninger/hovedstaden/sf-hilleroed/politikere-og-kandidater |title=Socialistisk Folkeparti|access-date=22. oktober 2017 |archive-date=22. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171022193633/http://sf.dk/partiforeninger/hovedstaden/sf-hilleroed/politikere-og-kandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | I |[[Liberal Alliance]] | [[Steffen W. Frølund]] | <ref>[https://www.liberalalliance.dk/partiet/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer | Liberal Alliance<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | [[Brian Lyck Jørgensen]]<ref>[https://medlem.danskfolkeparti.dk/politiker/brian-lyck-joergensen/ Brian Lyck Jørgensen – Dansk Folkeparti<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | V | [[Venstre]] |[[Tue Villebro]]<ref>[https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater?constituency%5B%5D=Hiller%C3%B8d Folketingskandidater<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Maj Villadsen<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] |Christian Poll, Theresa Scavenius, Julie Katinka Herdal Molbech, Allon Hein Sørensen, Bina Aylen Seff, Susan Kjeldgaard |Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds |} == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} For valgte folketingsmedlemmer: * {{Kilde | forfatter1=Emil Elberling | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Victor Elberling | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=I | sted=København | dato=1949}} * {{Kilde | forfatter1=Emil Elberling | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Victor Elberling | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=II | sted=København | dato=1950}} * {{Kilde | forfatter1=Emil Elberling | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Victor Elberling | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=III | sted=København | dato=1950}} For kommuneinddeling: * {{Kilde | titel=Danske landkommuner 1842-1970 | forfatter=Harry Christensen | udgiver=[[Landsarkivet for Nørrejylland]] | sted=Viborg | dato=1976 | isbn=87 7301 005 7}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Hovedstaden}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] [[Kategori:Folketingsvalgkredse før 1920]] [[Kategori:Etableret i 1849]] [[Kategori:Hillerød|Kredsen]] 0ugxtxjarllkmm3dfe2vb37n2je3l9c 0 71754 12274420 12251252 2026-05-07T15:56:22Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274420 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Hjørring |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Hjørring Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Hjørring indenfor Nordjylland |billede3 = Nordjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Nordjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Hjørring Kommune|Hjørring]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Nordjyllands Storkreds|Nordjylland]] |vælgere = 47.824 (2026)<ref>{{Cite web |title=Hjørringkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor19.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1849 }} '''Hjørringkredsen''' er en [[opstillingskreds]] i [[Nordjyllands Storkreds]]. Fra 1849 til 1919 var kredsen en [[valgkreds]]. I 1920-1970 var kredsen en ''opstillingskreds'' i [[Hjørring Amtskreds]]. I 1971-2006 var kredsen en ''opstillingskreds'' i [[Nordjyllands Amtskreds]]. I 2007 fik kredsen tilført den tidligere [[Løkken-Vrå Kommune]] fra den nedlagte [[Fjerritslevkredsen|Fjerritslevkreds]]. Herefter består kredsen af den nye [[Hjørring Kommune]]. == Før 2007 == Den [[8. februar]] [[2005]] var der 43.848 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen omfattede flg. kommuner og valgsteder: # [[Hirtshals Kommune]] ## Asdal ## Bindslev ## Hirtshals ## Horne ## Sørig ## Tornby ## Tversted ## Uggerby ## Vidstrup # [[Hjørring Kommune (1970-2006)|Hjørring Kommune]] ## Bjergby-Mygdal ## Hjørring – Centrum ## Hjørring – Nord ## Hjørring – Syd ## Hjørring – Vest ## Hjørring – Øst ## Skallerup ## Taars ## Vrejlev-Hæstrup # [[Sindal Kommune]] ## Astrup ## Hørmested ## Lendum ## Mosbjerg ## Sindal ## Tolne ## Ugilt ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.898 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,46 || style=color:red;| -4,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 5.532 || 14,16 || style=color:red;| -2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.949 || 12,67 || style=color:red;| -0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.096 || 7,93 || style=color:green;| +2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Dansk Folkeparti]] | 2.823 || 7,23 || style=color:green;| +5,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.691 || 6,89 || style=color:green;| +2,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.420 || 6,20 || style=color:green;| +0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.009 || 5,14 || style=color:red;| -1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.210 || 3,10 || style=color:green;| +0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.108 || 2,84 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 919 || 2,35 || style=color:green;| +0,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 404 || 1,03 || style=color:red;| -0,14 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.059''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.049 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,19 || style=color:green;| +2,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 6.672 || 16,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.416 || 13,56 || style=color:red;| -15,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.530 || 6,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.334 || 5,85 || style=color:green;| +4,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.116 || 5,30 || style=color:red;| -0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.915 || 4,80 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.667 || 4,18 || style=color:green;| +1,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.018 || 2,55 || style=color:red;| -1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 815 || 2,04 || style=color:red;| -8,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 615 || 1,54 || style=color:red;| -2,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 468 || 1,17 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 213 || 0,53 || style=color:red;| -1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jette Møller | 50 || 0,13 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 49 || 0,12 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.927''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.147 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,71 || style=color:green;| +4,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 11.609 || 28,89 || style=color:green;| +5,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.078 || 10,15 || style=color:red;| -13,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.518 || 6,27 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.966 || 4,89 || style=color:green;| +1,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.558 || 3,88 || style=color:green;| +1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.550 || 3,86 || style=color:red;| -1,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 976 || 2,43 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 756 || 1,88 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 665 || 1,65 || style=color:green;| +0,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 572 || 1,42 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 504 || 1,25 || style=color:red;| -3,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 289 || 0,72 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''40.188''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.585 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,81 || style=color:red;| -0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 9.848 || 23,64 || style=color:green;| +11,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.769 || 23,45 || style=color:red;| -5,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.318 || 5,56 || style=color:green;| +1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.225 || 5,34 || style=color:red;| -1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.966 || 4,72 || style=color:green;| +1,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.520 || 3,65 || style=color:red;| -5,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.062 || 2,55 || style=color:red;| -3,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 973 || 2,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 389 || 0,93 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 9 || 0,02 || style=color:red;| -0,01 | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.664''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.521 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 29,17 || style=color:green;| +3,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 12.017 || 28,00 || style=color:green;| +0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.105 || 11,89 || style=color:red;| -1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.915 || 9,12 || style=color:red;| -0,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.046 || 7,10 || style=color:red;| -9,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.665 || 6,21 || style=color:green;| +2,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.679 || 3,91 || style=color:green;| +3,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.585 || 3,69 || style=color:green;| +2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 377 || 0,88 || style=color:red;| -0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 14 || 0,03 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.924''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.604 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,42 || style=color:red;| -0,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 11.013 || 26,03 || style=color:red;| -1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.832 || 16,15 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.602 || 13,24 || style=color:green;| +1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.182 || 9,88 || style=color:green;| +6,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.596 || 3,77 || style=color:red;| -4,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 680 || 1,61 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 442 || 1,04 || style=color:red;| -1,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 352 || 0,83 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Anders Gravers Pedersen | 6 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.313''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.081 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,80 || style=color:red;| -1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.025 || 27,64 || style=color:red;| -3,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.845 || 16,12 || style=color:green;| +2,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.189 || 11,55 || style=color:green;| +1,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.816 || 7,77 || style=color:green;| +3,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.283 || 3,54 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 845 || 2,33 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 633 || 1,75 || style=color:green;| +0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 474 || 1,31 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 56 || 0,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Christian Jensen | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ivan Johansen | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Aase Heskjær | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.264''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.583 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 30,91 || style=color:green;| +7,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 10.950 || 29,22 || style=color:red;| -6,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.197 || 13,87 || style=color:green;| +5,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.785 || 10,10 || style=color:green;| +6,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.629 || 4,35 || style=color:green;| +0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.418 || 3,78 || style=color:red;| -0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.219 || 3,25 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 897 || 2,39 || style=color:red;| -2,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 601 || 1,60 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 200 || 0,53 || style=color:red;| -10,18 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.479''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.695 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,95 || style=color:red;| -0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.971 || 23,55 || style=color:red;| -2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.081 || 10,71 || style=color:green;| +1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.124 || 8,20 || style=color:red;| -2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.759 || 4,62 || style=color:green;| +0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.734 || 4,55 || style=color:green;| +1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.500 || 3,94 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.347 || 3,54 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.258 || 3,30 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 522 || 1,37 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 95 || 0,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henrik Westergaard | 11 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''38.097''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.444 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,51 || style=color:red;| -2,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.742 || 26,45 || style=color:green;| +7,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.972 || 10,79 || style=color:red;| -0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.454 || 9,38 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.861 || 5,05 || style=color:green;| +0,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.583 || 4,30 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.216 || 3,30 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.000 || 2,72 || style=color:red;| -2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 543 || 1,47 || style=color:green;| +0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Steen W, Jakobsen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Svend Jensen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henning Sørensen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.827''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.040 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,95 || style=color:green;| +7,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.861 || 19,03 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.974 || 11,02 || style=color:red;| -3,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.471 || 9,63 || style=color:red;| -1,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.786 || 4,95 || style=color:red;| -2,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.744 || 4,84 || style=color:green;| +0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.627 || 4,51 || style=color:green;| +0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.473 || 4,09 || style=color:red;| -0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 451 || 1,25 || style=color:red;| -0,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 209 || 0,58 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 200 || 0,55 || style=color:red;| -0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 188 || 0,52 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 13 || 0,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| P, H, Bering | 12 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.049''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.837 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,77 || style=color:red;| -0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.099 || 19,06 || style=color:green;| +0,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.336 || 14,32 || style=color:red;| -1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.098 || 11,00 || style=color:green;| +4,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.909 || 7,81 || style=color:red;| -1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.733 || 4,65 || style=color:red;| -0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.673 || 4,49 || style=color:red;| -0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.457 || 3,91 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 611 || 1,64 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 305 || 0,82 || style=color:red;| -0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 114 || 0,31 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 82 || 0,22 || style=color:red;| -0,30 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.254''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.964 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,83 || style=color:green;| +1,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.006 || 18,64 || style=color:red;| -1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.044 || 16,08 || style=color:red;| -3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.345 || 8,90 || style=color:green;| +2,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.265 || 6,03 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.959 || 5,21 || style=color:green;| +0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.712 || 4,55 || style=color:red;| -0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.656 || 4,41 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 739 || 1,97 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 335 || 0,89 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 195 || 0,52 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 187 || 0,50 || style=color:red;| -0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 116 || 0,31 || style=color:green;| +0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 47 || 0,13 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jytte Østerbye | 13 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 5 || 0,01 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 2 || 0,01 || style=color:red;| -0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.590''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.383 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,40 || style=color:red;| -0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.561 || 20,19 || style=color:green;| +1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.273 || 19,42 || style=color:green;| +10,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.460 || 6,57 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.268 || 6,06 || style=color:red;| -6,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.871 || 5,00 || style=color:red;| -3,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.841 || 4,92 || style=color:green;| +0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.815 || 4,85 || style=color:green;| +0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 487 || 1,30 || style=color:red;| -0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 357 || 0,95 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 88 || 0,24 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 22 || 0,06 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 19 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.445''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.985 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,24 || style=color:red;| -3,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.732 || 19,14 || style=color:red;| -1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.464 || 12,69 || style=color:red;| -1,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.270 || 9,30 || style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.130 || 8,90 || style=color:green;| +5,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.320 || 6,60 || style=color:green;| +3,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.727 || 4,91 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.580 || 4,49 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 478 || 1,36 || style=color:red;| -0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 289 || 0,82 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 144 || 0,41 || style=color:red;| -0,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 24 || 0,07 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 21 || 0,06 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.164''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.075 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,25 || style=color:green;| +4,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.293 || 20,69 || style=color:green;| +1,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.151 || 14,61 || style=color:red;| -4,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.996 || 8,50 || style=color:green;| +2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.857 || 5,27 || style=color:red;| -2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.710 || 4,85 || style=color:green;| +1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.235 || 3,50 || style=color:green;| +1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.234 || 3,50 || style=color:red;| -2,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 796 || 2,26 || style=color:red;| -1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 535 || 1,52 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 294 || 0,83 || style=color:red;| -1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 75 || 0,21 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.251''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.076 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,67 || style=color:green;| +6,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.478 || 19,08 || style=color:red;| -13,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 6.367 || 18,75 || style=color:green;| +2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 2.563 || 7,55 || style=color:red;| -2,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.167 || 6,38 || style=color:green;| +3,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.075 || 6,11 || style=color:green;| +4,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.151 || 3,39 || style=color:green;| +1,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.124 || 3,31 || style=color:red;| -2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 624 || 1,84 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 620 || 1,83 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 410 || 1,21 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 300 || 0,88 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.955''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.719 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,26 || style=color:green;| +10,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.867 || 23,67 || style=color:green;| +4,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.266 || 15,85 || style=color:red;| -2,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 3.203 || 9,64 || style=color:green;| +1,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.961 || 5,90 || style=color:red;| -4,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.123 || 3,38 || style=color:red;| -2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 689 || 2,07 || style=color:red;| -5,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 678 || 2,04 || style=color:green;| +0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 665 || 2,00 || style=color:red;| -1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 643 || 1,93 || style=color:red;| -0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 418 || 1,26 || style=color:green;| +0,45 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.232''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.219 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,72 || style=color:red;| -8,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.466 || 19,46 || style=color:red;| -12,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 6.156 || 18,52 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.410 || 10,26 || style=color:red;| -2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 2.746 || 8,26 || style=color:green;| +2,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.371 || 7,13 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.882 || 5,66 || style=color:red;| -4,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.249 || 3,76 || style=color:green;| +0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 833 || 2,51 || style=color:red;| -2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 609 || 1,83 || style=color:green;| +0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 269 || 0,81 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Alex Larsen | 22 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.232''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.556 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,99 || style=color:green;| +2,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.062 || 30,34 || style=color:red;| -6,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.865 || 12,94 || style=color:red;| -0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.896 || 9,70 || style=color:red;| -3,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.746 || 5,85 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.368 || 4,58 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 860 || 2,88 || style=color:green;| +1,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 267 || 0,89 || style=color:green;| +0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 249 || 0,83 || style=color:red;| -0,09 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.869''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 8.972 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 36,69 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.221 || 29,53 || style=color:red;| -2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.285 || 13,43 || style=color:green;| +6,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.115 || 12,74 || style=color:green;| +0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 835 || 3,41 || style=color:red;| -2,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 360 || 1,47 || style=color:red;| -0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 225 || 0,92 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 214 || 0,88 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 114 || 0,47 || style=color:red;| -1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 111 || 0,45 || style=color:green;| +0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.452''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 8.361 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 36,44 || style=color:red;| -0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.441 || 32,43 || style=color:red;| -3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.769 || 12,07 || style=color:green;| +0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.597 || 6,96 || style=color:green;| +1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.403 || 6,11 || style=color:green;| +3,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 467 || 2,04 || style=color:red;| -0,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 459 || 2,00 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 356 || 1,55 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 93 || 0,41 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.946''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 8.097 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 36,60 || style=color:red;| -0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.963 || 35,99 || style=color:green;| +1,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.572 || 11,62 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.176 || 5,32 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 711 || 3,21 || style=color:red;| -2,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 641 || 2,90 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 556 || 2,51 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 187 || 0,85 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fredspolitisk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Fredspolitisk Folkeparti]] | 131 || 0,59 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 91 || 0,41 || style=color:red;| -0,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.125''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.460 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 37,19 || style=color:red;| -4,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.012 || 34,95 || style=color:green;| +4,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.183 || 10,88 || style=color:green;| +2,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.211 || 6,04 || style=color:red;| -4,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.050 || 5,23 || style=color:red;| -1,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 547 || 2,73 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 493 || 2,46 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 105 || 0,52 || style=color:red;| -0,85 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.061''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.891 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 41,25 || style=color:green;| +1,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.739 || 30,00 || style=color:red;| -2,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.944 || 10,16 || style=color:green;| +2,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.682 || 8,79 || style=color:green;| +0,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.193 || 6,24 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 412 || 2,15 || style=color:red;| -1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 263 || 1,37 || style=color:red;| -0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Frede Jordan | 4 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.128''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.984 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,58 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.675 || 32,16 || style=color:green;| +1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.400 || 7,93 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.290 || 7,31 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.275 || 7,23 || style=color:red;| -3,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 685 || 3,88 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 336 || 1,90 || style=color:red;| -0,23 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.645''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. april 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.670 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,67 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.240 || 31,16 || style=color:green;| +1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.828 || 10,87 || style=color:red;| -2,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.369 || 8,14 || style=color:red;| -1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.254 || 7,46 || style=color:green;| +1,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 358 || 2,13 || style=color:green;| +0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 95 || 0,57 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.814''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=rigsvalg |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1950]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.809 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,70 || style=color:red;| -4,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.093 || 29,70 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 2.239 || 13,05 || style=color:green;| +1,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.592 || 9,28 || style=color:green;| +3,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.098 || 6,40 || style=color:green;| +0,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 320 || 1,87 || style=color:red;| -1,08 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.151''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 5. september 1950 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20214&sid=valg1950 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1940'erne=== '''[[Folketingsvalget 1947]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.611 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 44,10 || style=color:green;| +1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.985 || 28,88 || style=color:green;| +3,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.994 || 11,55 || style=color:green;| +5,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.011 || 5,86 || style=color:red;| -4,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 990 || 5,74 || style=color:red;| -2,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 510 || 2,95 || style=color:red;| -2,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 158 || 0,92 || style=color:red;| -1,14 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.259''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 28. oktober 1947 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20215&sid=valg1947 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1945]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.161 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 42,53 || style=color:green;| +3,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.295 || 25,51 || style=color:red;| -5,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.711 || 10,16 || style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.429 || 8,49 || style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 950 || 5,64 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 944 || 5,61 || style=color:green;| +2,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 346 || 2,06 || style=color:green;| +1,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.836''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20216&sid=valg1945 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1943]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.517 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 38,54 || style=color:red;| -3,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.202 || 30,76 || style=color:green;| +1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.230 || 13,19 || style=color:green;| +3,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.948 || 11,52 || style=color:green;| +2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 445 || 2,63 || style=color:green;| +0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 243 || 1,44 || style=color:red;| -2,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 178 || 1,05 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 146 || 0,86 || style=color:red;| -0,29 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.909''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20217&sid=valg1943' |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1930'erne=== '''[[Folketingsvalget 1939]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.791 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 42,51 || style=color:green;| +2,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.016 || 29,48 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.328 || 9,75 || style=color:red;| -2,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.259 || 9,24 || style=color:red;| -1,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 493 || 3,62 || style=color:green;| +0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 314 || 2,31 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 173 || 1,27 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 157 || 1,15 || style=color:green;| +0,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nationalt Samvirke}}"| | align="left"| [[Nationalt Samvirke]] | 59 || 0,43 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 32 || 0,23 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.622''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20218&sid=valg1939 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1935]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.403 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 40,48 || style=color:red;| -8,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.917 || 29,35 || style=color:green;| +3,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.640 || 12,29 || style=color:green;| +1,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.422 || 10,65 || style=color:red;| -1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet|Independent People's Party]] | 441 || 3,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 322 || 2,41 || style=color:green;| +0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 124 || 0,93 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 77 || 0,58 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.346''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. oktober 1935 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20219&sid=valg1935 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1932]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.546 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 49,26 || style=color:red;| -3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.430 || 25,81 || style=color:green;| +1,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.570 || 11,81 || style=color:red;| -1,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.435 || 10,80 || style=color:green;| +2,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 266 || 2,00 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 24 || 0,18 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jens Frost | 19 || 0,14 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.290''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 16. november 1932 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20220&sid=valg1932https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1920'erne=== '''[[Folketingsvalget 1929]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.710 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 52,78 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.069 || 24,14 || style=color:green;| +3,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.740 || 13,69 || style=color:red;| -1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.019 || 8,02 || style=color:red;| -4,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 159 || 1,25 || style=color:green;| +0,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 16 || 0,13 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''12.713''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 24. april 1929 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1926]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.120 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 51,34 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.455 || 20,59 || style=color:green;| +1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.828 || 15,33 || style=color:red;| -2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.454 || 12,20 || style=color:green;| +1,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 48 || 0,40 || style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 16 || 0,13 || style=color:red;| -0,10 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.921''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 2. december 1926 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20222&sid=valg1926 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1924]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.794 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 50,25 || style=color:red;| -2,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.217 || 19,23 || style=color:green;| +3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.075 || 17,99 || style=color:green;| +0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.197 || 10,38 || style=color:red;| -2,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Landmandspartiet}}"| | align="left"| Landmandspartiet | 182 || 1,58 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 40 || 0,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 26 || 0,23 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.531''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 11. april 1924 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20223&sid=valg1924 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. september 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.005 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 53,20 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.000 || 17,72 || style=color:green;| +1,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 1.780 || 15,77 || style=color:green;| +3,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.490 || 13,20 || style=color:red;| -3,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti|Danish Left Socialist Party]] | 12 || 0,11 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.287''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene september-oktober 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgsep |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 6. juli 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.547 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 53,44 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.462 || 17,18 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.390 || 16,34 || style=color:green;| +0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 1.055 || 12,40 || style=color:red;| -1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 47 || 0,55 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| S, E, W, Schmidt | 7 || 0,08 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''8.508''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene juli-august 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgjuli |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 26. april 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.246 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 52,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.721 || 17,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.603 || 16,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 1.353 || 13,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jens Chr, Bæch | 11 || 0,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.934''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 26. april 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valg1920 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.801 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 19,64 | style=color:red;| -15,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 4.751 | 19,44 | style=color:red;| -5,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.974 | 16,26 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.812 | 11,50 | style=color:green;| +2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.854 | 7,58 | style=color:green;| +3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.645 | 6,73 | style=color:red;| -4,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.314 | 5,38 | style=color:green;| +3,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.190 | 4,87 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 904 | 3,70 | style=color:red;| -1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 893 | 3,65 | style=color:green;| +0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 305 | 1,25 | style=color:red;| -0,49 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.443''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.385 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,49 || style=color:green;| +16,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.231 || 24,71 || style=color:green;| +2,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.230 || 11,04 || style=color:red;| -17,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.596 || 8,87 || style=color:green;| +0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.533 || 5,24 || style=color:green;| +1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.246 || 4,26 || style=color:red;| -4,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.095 || 3,74 || style=color:red;| -3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 990 || 3,38 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 508 || 1,74 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 445 || 1,52 || style=color:red;| -1,64 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.259''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 6.743 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 28,52 || style=color:green;| +14,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.171 || 21,87 || style=color:red;| -0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.499 || 19,03 || style=color:red;| -5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.149 || 9,09 || style=color:red;| -5,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.892 || 8,00 || style=color:red;| -5,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.633 || 6,91 || style=color:green;| +0,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 805 || 3,41 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 747 || 3,16 || style=color:green;| +2,78 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.639''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.130 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,08 || style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.597 || 21,99 || style=color:red;| -11,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.720 || 14,61 || style=color:green;| +6,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.484 || 13,69 || style=color:green;| +7,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.396 || 13,34 || style=color:green;| +8,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.539 || 6,05 || style=color:green;| +2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 787 || 3,09 || style=color:red;| -7,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 707 || 2,78 || style=color:red;| -1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 97 || 0,38 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.457''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.122 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,30 || style=color:green;| +17,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.984 || 27,11 || style=color:red;| -3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 1.923 || 10,46 || style=color:red;| -5,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.551 || 8,44 || style=color:green;| +2,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.155 || 6,28 || style=color:green;| +1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 956 || 5,20 || style=color:red;| -0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 752 || 4,09 || style=color:red;| -4,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 643 || 3,50 || style=color:red;| -2,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 298 || 1,62 || style=color:red;| -1,48 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.384''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.762 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 30,28 || style=color:green;| +4,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 3.058 || 16,07 || style=color:green;| +2,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.933 || 15,41 || style=color:red;| -1,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.560 || 8,20 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.175 || 6,18 || style=color:red;| -8,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.057 || 5,56 || style=color:red;| -3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.026 || 5,39 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 948 || 4,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 919 || 4,83 || style=color:green;| +3,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 589 || 3,10 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 264 || 1,39 || style=color:red;| -2,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.027''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.192 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 25,40 || style=color:green;| +3,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.413 || 16,70 || style=color:red;| -6,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.960 || 14,48 || style=color:green;| +4,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.749 || 13,45 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.843 || 9,02 || style=color:red;| -5,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.652 || 8,08 || style=color:green;| +5,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.097 || 5,37 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 806 || 3,94 || style=color:red;| -2,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 465 || 2,28 || style=color:red;| -3,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 261 || 1,28 || style=color:red;| -8,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.438''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.009 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23,55 || style=color:green;| +4,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.761 || 22,09 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.495 || 14,66 || style=color:red;| -0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.622 || 9,53 || style=color:red;| -8,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.599 || 9,39 || style=color:green;| +2,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.126 || 6,61 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.006 || 5,91 || style=color:red;| -0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 933 || 5,48 || style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 471 || 2,77 || style=color:red;| -0,44 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.022''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.213 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.802 || 18,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.593 || 17,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.050 || 15,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.370 || 6,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.229 || 6,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.134 || 5,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 925 || 4,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 643 || 3,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 88 || 0,44 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.047''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |18.894 | style=background:#bbf8be |62,81 |- | X NEJ | 11.187 | 37,19 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |19.325 | style=background:#f8f1bd |57,53 |- | ✓ JA | 14.269 | 42,47 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.487 | style=background:#bbf8be |63,05 |- | X NEJ | 8.489 | 36,95 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |21.059 | style=background:#bbf8be |85,60 |- | X NEJ | 3.542 | 14,40 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |21.926 | style=background:#f8f1bd |57,82 |- | ✓ JA | 15.993 | 42,18 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |17.112 | style=background:#bbf8be |54,49 |- | X NEJ | 14.292 | 45,51 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |20.659 | style=background:#bbf8be |55,64 |- | X NEJ | 16.469 | 44,36 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |17.825 | style=background:#f8f1bd |51,40 |- | ✓ JA | 16.853 | 48,60 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |21.059 | style=background:#bbf8be |67,05 |- | X NEJ | 10.351 | 32,95 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |15.490 | style=background:#bbf8be |73,92 |- | X NEJ | 5.464 | 26,08 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |7.870 | style=background:#bbf8be |78,36 |- | X NEJ | 2.174 | 21,64 |- | colspan="3" bgcolor="#E9E9E9"| |- | 23 år | 6.007 | 58,70 |- | 21 år | 4.227 | 41,30 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |4.461 | style=background:#bbf8be |88,13 |- | X NEJ | 601 | 11,87 |} == Folketingskandidater pr. 23/12-2016 == {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] |Rasmus Prehn<ref>{{Cite web|url=https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |title=Folketingskandidater|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005512/https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |url-status=dead}}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | [[Marianne Jelved]] | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | | |- | D | [[Nye Borgerlige]] |Frode Larsen<ref>{{Cite web |url=https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |title=Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark {{!}} Nye Borgerlige<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005654/https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |url-status=dead }}</ref> | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | Karl Bornhøft | |- | I | [[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Erik Høgh-Sørensen<ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |title=Nordjyllands Storkreds - Dansk Folkeparti - dit land, dit valg<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107092615/http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | [[Karsten Lauritzen]]<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Peder Hvelplund<ref>{{Cite web |url=https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |title=Resultat vejledende urafstemning {{!}} Enhedslisten<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105032555/https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |url-status=dead }}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} == Kilde == * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] 0ez0g2hyftog6cmzr0706awqfg50d2y 0 71755 12274425 12251253 2026-05-07T15:58:24Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274425 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Holbæk |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Holbæk Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Holbæk indenfor Sjælland |billede3 = Sjællands Storkreds.svg |billedtekst3 = Sjælland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Holbæk Kommune|Holbæk]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Sjællands Storkreds|Sjælland]] |vælgere = 55.862 (2026)<ref>{{Cite web |title=Holbækkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor14.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1849 }} '''Holbækkredsen''' er fra 2007 en ''opstillingskreds'' i [[Sjællands Storkreds]]. Kredsen var en opstillingskreds i [[Vestsjællands Amtskreds]] fra 1971 til 2006. I 1920-1970 lå opstillingskredsen i [[Holbæk Amtskreds]]. Kredsen var en [[valgkreds]] i 1849-1918. == Opstillingskreds (fra 1920) == Den [[8. februar]] [[2005]] var der 44.098 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder:: # [[Holbæk Kommune]] ## Administrationscentret ## Bjergmarkskolens Idrætshal ## Hagested Forsamlingshus ## Orø Forsamlingshus ## Slotsmarksskolen ## Tuse Forsamlingshus ## Udby Forsamlingshus ## Vipperødhallen # [[Jernløse Kommune]] ## Nr.Jernløse – Åvang ## Undløse – Østergården ## Vommevad Forsamlingshus # [[Tornved Kommune]] ## Jyderup – Tornved Rådhus ## Knabstrup – Hallen ## Mørkøv – Hallen # [[Tølløse Kommune]] ## Merløse Fritidscenter ## Stestrup Fritidsgård ## Tølløse Hallen ## Ugerløse Fritidscenter === Folketingskandidater pr. 5/11-2016 === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Kaare Dybvad]]<ref>[http://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | [[Brian Mikkelsen]]<ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | [[Jeppe Jakobsen]]<ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/Sj%C3%A6llands_Storkreds831 |title=Sjællands Storkreds<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 5. november 2016 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105032523/http://www.danskfolkeparti.dk/Sj%C3%A6llands_Storkreds831 |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] |[[Stén Knuth]]<ref>[https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] | [[Eva Flyvholm]]<ref>{{Cite web |url=https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |title=Resultat vejledende urafstemning {{!}} Enhedslisten<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 5. november 2016 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105032555/https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |url-status=dead }}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] |Rasmus Nordqvist, Sascha Faxe, Peter Kjær Hansen, Carsten Bering, Joan Gerti Kragh, Lars Birger Nielsen, Claus Jansson, Kristian Gylling, Kirsten Kock, Anne Grete Kamilles, Ulla Munksgaard |Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Sjællands Storkreds |} == Valgkreds (1849-1920) == Holbækkredsen (officielt: '''Holbæk Amts 1. valgkreds''', også kaldet '''kreds''' eller '''opstillingskreds''') var fra Folketingets oprettelse i 1849 en af fem valgkredse til Folketinget i [[Holbæk Amt]]. Kredsen udgjorde den sydøstlige del af Holbæk Amt med det meste af [[Merløse Herred]] og et sogn fra [[Tuse Herred]]. Kredsens afstemningssted var i [[Holbæk]]. Kredsen omfattede i 1849:<ref>{{Kilde | titel=Statistisk Tabelværk, ny Række, andet Bind indeholdende en tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds | sted=København | dato=1851 | side=129}}</ref> * [[Holbæk]] købstad * [[Tveje Merløse Sogn|Merløse Sogn]], [[Tølløse Sogn]], [[Ågerup Sogn (Holbæk Kommune)|Ågerup Sogn]], [[Nørre Jernløse Sogn]], [[Kvanløse Sogn]], [[Soderup Sogn]], [[Kirke Eskilstrup Sogn|Eskildstrup Sogn]], [[Sønder Asmindrup Sogn|Asminderup Sogn]], [[Grandløse Sogn]], [[Store Tåstrup Sogn|Tostrup Sogn]], [[Ugerløse Sogn]], [[Undløse Sogn]], [[Søndersted Sogn]], [[Butterup Sogn]], [[Sønder Jernløse Sogn]], [[Søstrup Sogn]] i Merløse Herred * [[Tuse Sogn]] i Tuse Herred Kredsen var uforandret til 1918.<ref>Danmark Statistik 1918, s. 9</ref> Ved [[folketingsvalget 1918|folketingsvalget i 1918]] – som var det sidste folketingsvalg med valg i enkeltmandskredse – blev [[Svinningekredsen]] (Holbæk Amts 2. kreds) nedlagt,<ref>Danmark Statistik 1918, s. 14</ref> og sognene [[Hørby Sogn (Holbæk Kommune)|Hørby Sogn]], [[Udby Sogn (Holbæk Kommune)|Udby Sogn]], [[Hagested Sogn]] og [[Gislinge Sogn]] blev overført fra Svinningekredsen til Holbækkredsen.<ref>Danmark Statistik 1918, s. 15</ref> Holbækkredsen gav valg til folketingsmedlemmerne: * [[Balthazar Christensen]] (1802-1882) 4. december 1849 - 4. august 1852 (I, s. 90) * [[P.G. Bang]] (1797-1861) 4. august 1852 - 26. februar 1853 (I, s. 24) * [[Peter Christian Zahle]] (1825-1898) 26. februar 1853 - 1. december 1854 (II, s. 275) * [[Christian Bertelsen]] (1804-1865) 1. december 1854 - 14. juni 1855 (I, s. 35) * [[J.A. von der Recke]] (1787-1861) 14. juni 1855 - 14. juni 1858 (II, s. 156) * [[Frands Nielsen]] (1811-1882) 14. juni 1858 - 14. juni 1861 (II, s. 81) * [[Niels Hansen (1815-1897)|Niels Hansen]] (1815-1897) 14. juni 1861 - 14. november 1873 (I, s. 197) * [[Orla Lehmann Hansen]] (1843-1904) 14. november 1873 - 27. november 1873 (I, s. 199) * [[Ole Pedersen (politiker)|Ole Pedersen]] (1822-1899) 7. januar 1874 - 3. januar 1879 (II, s. 122) * [[Karl Laurits Fogtmann]] (1847-1907) 3. januar 1879 - 6. maj 1907 (I, s. 148) * [[Lars Kristian Sørensen]] (1863-1928) 28. maj 1907 - 25. maj 1909 (II, s. 226) * [[Ove Rode]] (1867-1933) 25. maj 1909 - 20. maj 1910 (II, s. 163) * [[Mads Pedersen Tange]] (1871-1943) 20. maj 1910 - 20. maj 1913 (II, s. 231) * [[Anders Hansen Nøhr]] (1858-1925) 20. maj 1913 - 22. april 1918 (II, s. 98) Kilderne anført i parentes henviser til bind og sidetal i ''Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948''. ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.097 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,24 || style=color:red;| -7,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.274 || 13,70 || style=color:green;| +1,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.026 || 13,16 || style=color:green;| +9,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 4.085 || 8,92 || style=color:red;| -1,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Liberal Alliance]] | 3.972 || 8,68 || style=color:green;| +2,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.748 || 8,19 || style=color:red;| -3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.390 || 5,22 || style=color:red;| -2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.177 || 4,75 || style=color:green;| +1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.121 || 4,63 || style=color:green;| +1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.659 || 3,62 || style=color:green;| +1,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.301 || 2,84 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 934 || 2,04 || style=color:green;| +0,16 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''45.784''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.954 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,24 || style=color:green;| +2,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.239 || 11,73 || style=color:green;| +4,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.230 || 11,71 || style=color:red;| -11,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 4.876 || 10,92 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.416 || 7,65 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.922 || 6,54 || style=color:green;| +4,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.853 || 4,15 || style=color:green;| +1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.678 || 3,76 || style=color:red;| -2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.620 || 3,63 || style=color:red;| -6,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.537 || 3,44 || style=color:red;| -2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.043 || 2,34 || style=color:red;| -4,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 840 || 1,88 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 274 || 0,61 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 117 || 0,26 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lisa Sofia Larsson | 34 || 0,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| [[Rasmus Paludan]] | 32 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''44.665''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.772 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,05 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.408 || 23,67 || style=color:green;| +3,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.632 || 10,54 || style=color:red;| -12,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.189 || 7,25 || style=color:green;| +3,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.849 || 6,48 || style=color:green;| +2,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.667 || 6,07 || style=color:red;| -1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.586 || 5,88 || style=color:green;| +2,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 1.102 || 2,51 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 975 || 2,22 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 934 || 2,12 || style=color:red;| -1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 884 || 2,01 || style=color:red;| -4,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 540 || 1,23 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 377 || 0,86 || style=color:green;| +0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Pinki Karin Yvonne Jensen | 49 || 0,11 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''43.964''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.173 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,96 || style=color:green;| +2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 10.167 || 23,36 || style=color:green;| +8,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.666 || 19,91 || style=color:red;| -6,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 3.414 || 7,84 || style=color:green;| +1,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.650 || 6,09 || style=color:green;| +1,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.901 || 4,37 || style=color:red;| -4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.563 || 3,59 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.447 || 3,32 || style=color:red;| -5,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.357 || 3,12 || style=color:red;| -1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 182 || 0,42 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Aamer Ahmad | 10 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Michael Christiansen | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 0 || 0,00 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''43.531''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.657 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 26,35 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 11.449 || 25,88 || style=color:green;| +0,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.396 || 14,46 || style=color:red;| -0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.071 || 9,20 || style=color:red;| -3,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.712 || 8,39 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.713 || 6,13 || style=color:green;| +4,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.146 || 4,85 || style=color:red;| -3,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.890 || 4,27 || style=color:green;| +1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 191 || 0,43 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Johan Isbrandt Haulik | 11 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Peter Lotinga | 6 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''44.244''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.931 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 27,45 || style=color:red;| -2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 11.075 || 25,48 || style=color:green;| +0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.620 || 15,23 || style=color:green;| +2,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.468 || 12,58 || style=color:green;| +6,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.809 || 8,76 || style=color:red;| -0,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.286 || 5,26 || style=color:red;| -4,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 1.300 || 2,99 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 781 || 1,80 || style=color:red;| -1,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 202 || 0,46 || style=color:red;| -0,70 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''43.472''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.894 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 29,53 || style=color:green;| +1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 9.330 || 25,29 || style=color:red;| -3,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.791 || 12,98 || style=color:green;| +1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.736 || 10,13 || style=color:green;| +3,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.581 || 9,71 || style=color:red;| -3,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.392 || 6,48 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.181 || 3,20 || style=color:green;| +1,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 482 || 1,31 || style=color:red;| -0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 429 || 1,16 || style=color:red;| -0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 77 || 0,21 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.897''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.681 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,60 || style=color:red;| -6,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.422 || 27,90 || style=color:green;| +5,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.981 || 13,34 || style=color:green;| +2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.127 || 11,05 || style=color:green;| +3,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.509 || 6,72 || style=color:red;| -1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.361 || 6,32 || style=color:green;| +0,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 809 || 2,17 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 638 || 1,71 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 608 || 1,63 || style=color:red;| -2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 175 || 0,47 || style=color:red;| -0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mark Hulstrøm | 39 || 0,10 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.350''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.895 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,55 || style=color:green;| +1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.958 || 21,94 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.914 || 10,79 || style=color:red;| -3,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.994 || 8,25 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.564 || 7,07 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.152 || 5,93 || style=color:red;| -1,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.642 || 4,53 || style=color:green;| +1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 918 || 2,53 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 656 || 1,81 || style=color:green;| +0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 474 || 1,31 || style=color:red;| -4,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 86 || 0,24 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 20 || 0,06 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.273''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.047 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,30 || style=color:red;| -2,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.832 || 22,30 || style=color:green;| +8,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.102 || 14,53 || style=color:red;| -1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.889 || 8,23 || style=color:red;| -0,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.736 || 7,79 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.906 || 5,43 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.080 || 3,07 || style=color:green;| +1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.037 || 2,95 || style=color:red;| -1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 478 || 1,36 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Grethe Lindberg | 12 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henning Moth | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.124''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.560 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,88 || style=color:green;| +8,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.476 || 16,08 || style=color:red;| -2,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.678 || 13,74 || style=color:green;| +3,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.067 || 9,01 || style=color:red;| -4,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.621 || 7,70 || style=color:red;| -2,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.794 || 5,27 || style=color:red;| -2,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.671 || 4,91 || style=color:green;| +0,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 666 || 1,96 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 526 || 1,54 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 512 || 1,50 || style=color:green;| +0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 301 || 0,88 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 169 || 0,50 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 16 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.057''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.893 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,50 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.556 || 18,89 || style=color:red;| -1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.774 || 13,75 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.553 || 10,24 || style=color:red;| -0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.404 || 9,81 || style=color:green;| +0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.822 || 8,13 || style=color:green;| +4,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.408 || 4,06 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 907 || 2,61 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 492 || 1,42 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 478 || 1,38 || style=color:green;| +0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 221 || 0,64 || style=color:red;| -0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 190 || 0,55 || style=color:red;| -0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Søren Barder | 16 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.714''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.942 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,34 || style=color:red;| -3,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.123 || 20,31 || style=color:red;| -3,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.264 || 15,01 || style=color:green;| +3,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.751 || 10,69 || style=color:green;| +0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.196 || 9,11 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.388 || 3,96 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.351 || 3,85 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 1.058 || 3,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 573 || 1,63 || style=color:red;| -0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 475 || 1,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 395 || 1,13 || style=color:red;| -1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 267 || 0,76 || style=color:green;| +0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 159 || 0,45 || style=color:red;| -0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 97 || 0,28 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 27 || 0,08 || style=color:green;| +0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 12 || 0,03 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''35.078''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.822 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,72 || style=color:red;| -0,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 8.140 || 23,86 || style=color:green;| +10,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.890 || 11,40 || style=color:green;| +1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.423 || 10,03 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.384 || 9,92 || style=color:red;| -1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.332 || 3,90 || style=color:red;| -4,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 995 || 2,92 || style=color:red;| -5,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 782 || 2,29 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 722 || 2,12 || style=color:green;| +0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 422 || 1,24 || style=color:green;| +0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 179 || 0,52 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 15 || 0,04 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent E, Jespersen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''34.115''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.157 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,29 || style=color:red;| -5,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.076 || 12,96 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.580 || 11,38 || style=color:green;| +0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.194 || 10,15 || style=color:green;| +5,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.084 || 9,80 || style=color:red;| -1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.696 || 8,57 || style=color:green;| +5,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.695 || 8,57 || style=color:red;| -1,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 668 || 2,12 || style=color:red;| -1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 554 || 1,76 || style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 365 || 1,16 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 292 || 0,93 || style=color:red;| -0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 53 || 0,17 || style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 25 || 0,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kai Linde | 17 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''31.456''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.100 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,80 || style=color:green;| +1,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.775 || 11,79 || style=color:green;| +3,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.741 || 11,69 || style=color:green;| +0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.554 || 11,10 || style=color:green;| +1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.260 || 10,18 || style=color:red;| -3,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.553 || 4,85 || style=color:green;| +2,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.015 || 3,17 || style=color:green;| +0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.006 || 3,14 || style=color:red;| -3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 716 || 2,24 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 622 || 1,94 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 559 || 1,75 || style=color:red;| -1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 112 || 0,35 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''32.013''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.310 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,79 || style=color:green;| +7,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.074 || 13,25 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.428 || 11,15 || style=color:red;| -9,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.880 || 9,37 || style=color:red;| -5,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.525 || 8,21 || style=color:green;| +3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.993 || 6,48 || style=color:green;| +4,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 942 || 3,06 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 926 || 3,01 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 858 || 2,79 || style=color:red;| -0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 831 || 2,70 || style=color:green;| +1,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 715 || 2,33 || style=color:green;| +0,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 264 || 0,86 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''30.746''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.739 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,51 || style=color:green;| +5,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.226 || 21,02 || style=color:green;| +8,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.521 || 15,27 || style=color:red;| -2,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.649 || 12,32 || style=color:red;| -2,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.433 || 4,84 || style=color:green;| +1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.407 || 4,75 || style=color:red;| -2,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.113 || 3,76 || style=color:red;| -0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 958 || 3,23 || style=color:green;| +0,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 652 || 2,20 || style=color:red;| -6,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 480 || 1,62 || style=color:green;| +0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 435 || 1,47 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| N, Vestergård Eriksen | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Egon Larsen | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.616''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.192 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,47 || style=color:red;| -11,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 5.283 || 17,97 || style=color:red;| -4,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.353 || 14,81 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.711 || 12,62 || style=color:red;| -3,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.441 || 8,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.266 || 7,71 || style=color:red;| -5,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.305 || 4,44 || style=color:red;| -2,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 962 || 3,27 || style=color:green;| +1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 812 || 2,76 || style=color:green;| +1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 703 || 2,39 || style=color:green;| +1,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 367 || 1,25 || style=color:red;| -0,10 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.395''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.833 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,03 || style=color:green;| +3,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 6.084 || 22,30 || style=color:red;| -2,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.475 || 16,40 || style=color:red;| -2,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.617 || 13,25 || style=color:red;| -2,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.845 || 6,76 || style=color:green;| +2,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 460 || 1,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 369 || 1,35 || style=color:red;| -0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 324 || 1,19 || style=color:green;| +0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 281 || 1,03 || style=color:green;| +0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.288''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.068 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,56 || style=color:red;| -5,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 5.298 || 24,41 || style=color:green;| +8,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.078 || 18,79 || style=color:red;| -1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.365 || 15,50 || style=color:green;| +1,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 849 || 3,91 || style=color:red;| -3,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 366 || 1,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 248 || 1,14 || style=color:red;| -0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 215 || 0,99 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 125 || 0,58 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 95 || 0,44 || style=color:red;| -0,75 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.707''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.968 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,58 || style=color:red;| -1,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.284 || 20,21 || style=color:red;| -1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.462 || 16,33 || style=color:green;| +1,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.982 || 14,07 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.526 || 7,20 || style=color:green;| +3,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 433 || 2,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 252 || 1,19 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 162 || 0,76 || style=color:red;| -0,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 131 || 0,62 || style=color:red;| -0,65 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.200''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.797 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 39,55 || style=color:green;| +2,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.332 || 21,97 || style=color:red;| -1,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.993 || 15,18 || style=color:green;| +2,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.960 || 15,01 || style=color:red;| -3,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 653 || 3,31 || style=color:red;| -0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 353 || 1,79 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 250 || 1,27 || style=color:red;| -0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 228 || 1,16 || style=color:green;| +0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fredspolitisk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Fredspolitisk Folkeparti]] | 88 || 0,45 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 62 || 0,31 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.716''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.902 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,23 || style=color:green;| +3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.369 || 23,57 || style=color:red;| -3,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.377 || 18,21 || style=color:red;| -4,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.282 || 12,31 || style=color:green;| +1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 704 || 3,80 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 392 || 2,11 || style=color:red;| -0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 349 || 1,88 || style=color:green;| +1,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 165 || 0,89 || style=color:red;| -1,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.540''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.049 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,71 || style=color:red;| -2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.869 || 27,14 || style=color:green;| +1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.054 || 22,59 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.954 || 10,89 || style=color:green;| +0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 536 || 2,99 || style=color:green;| +0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 359 || 2,00 || style=color:red;| -0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 122 || 0,68 || style=color:red;| -0,13 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.943''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.268 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,91 || style=color:green;| +2,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.449 || 25,49 || style=color:green;| +1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.968 || 22,74 || style=color:red;| -2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.763 || 10,10 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 437 || 2,50 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 427 || 2,45 || style=color:red;| -0,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 141 || 0,81 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.453''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. april 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.659 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,58 || style=color:red;| -1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.190 || 24,86 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.084 || 24,23 || style=color:green;| +2,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.674 || 9,93 || style=color:red;| -0,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 607 || 3,60 || style=color:red;| -0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 479 || 2,84 || style=color:green;| +0,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 161 || 0,96 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.854''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=rigsvalg |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1950]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.787 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,67 || style=color:red;| -1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.205 || 25,19 || style=color:green;| +3,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.710 || 22,22 || style=color:red;| -4,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.819 || 10,90 || style=color:green;| +3,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 750 || 4,49 || style=color:green;| +1,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 422 || 2,53 || style=color:red;| -1,48 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.693''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 5. september 1950 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20214&sid=valg1950 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1940'erne=== '''[[Folketingsvalget 1947]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.111 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,14 || style=color:green;| +6,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.518 || 26,72 || style=color:green;| +3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.718 || 21,99 || style=color:red;| -0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.202 || 7,11 || style=color:red;| -3,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 678 || 4,01 || style=color:red;| -4,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 464 || 2,74 || style=color:green;| +1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 218 || 1,29 || style=color:red;| -1,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.909''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 28. oktober 1947 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20215&sid=valg1947 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1945]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.039 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,05 || style=color:red;| -6,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.900 || 23,26 || style=color:green;| +2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.845 || 22,93 || style=color:red;| -1,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.860 || 11,09 || style=color:red;| -1,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.364 || 8,13 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 477 || 2,84 || style=color:green;| +1,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 284 || 1,69 || style=color:red;| -0,20 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.769''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20216&sid=valg1945 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1943]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.013 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,70 || style=color:green;| +4,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.084 || 24,92 || style=color:red;| -1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.393 || 20,71 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.129 || 12,99 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 310 || 1,89 || style=color:red;| -1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 241 || 1,47 || style=color:green;| +1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 168 || 1,03 || style=color:red;| -0,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 48 || 0,29 || style=color:red;| -0,41 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.386''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20217&sid=valg1943' |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1930'erne=== '''[[Folketingsvalget 1939]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.699 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,24 || style=color:red;| -4,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.778 || 25,92 || style=color:green;| +1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.010 || 20,65 || style=color:green;| +1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.737 || 11,92 || style=color:red;| -0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 506 || 3,47 || style=color:red;| -1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 398 || 2,73 || style=color:green;| +1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 268 || 1,84 || style=color:green;| +1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 102 || 0,70 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 51 || 0,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nationalt Samvirke}}"| | align="left"| [[Nationalt Samvirke]] | 26 || 0,18 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.575''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20218&sid=valg1939 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1935]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.279 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,57 || style=color:green;| +3,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.505 || 24,28 || style=color:red;| -1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.809 || 19,46 || style=color:red;| -5,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.731 || 11,99 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 682 || 4,72 || style=color:green;| +1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet|Independent People's Party]] | 168 || 1,16 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 154 || 1,07 || style=color:green;| +0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 109 || 0,76 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.437''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. oktober 1935 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20219&sid=valg1935 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1932]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.724 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,50 || style=color:green;| +1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.688 || 26,15 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.469 || 24,60 || style=color:red;| -3,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.694 || 12,01 || style=color:green;| +2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 459 || 3,26 || style=color:green;| +1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 67 || 0,48 || style=color:green;| +0,15 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.101''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 16. november 1932 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20220&sid=valg1932https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1920'erne=== '''[[Folketingsvalget 1929]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.342 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,22 || style=color:green;| +3,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.816 || 28,32 || style=color:red;| -1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.750 || 27,83 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.275 || 9,46 || style=color:red;| -2,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 248 || 1,84 || style=color:green;| +0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 44 || 0,33 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.475''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 24. april 1929 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1926]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.768 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 30,12 || style=color:green;| +9,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.614 || 28,89 || style=color:green;| +10,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.499 || 27,97 || style=color:red;| -23,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.514 || 12,10 || style=color:green;| +3,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 115 || 0,92 || style=color:green;| +0,08 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''12.510''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 2. december 1926 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20222&sid=valg1926 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1924]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Radikale Venstre}} align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Radikale Venstre}} | 8.849 || bgcolor={{partinuance|Radikale Venstre}} | 51,09 || style=color:green;| +20,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.498 || 20,20 || style=color:red;| -12,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.240 || 18,71 || style=color:red;| -5,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.464 || 8,45 || style=color:red;| -3,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 145 || 0,84 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Landmandspartiet}}"| | align="left"| Landmandspartiet | 75 || 0,43 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 48 || 0,28 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.319''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 11. april 1924 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20223&sid=valg1924 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. september 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.940 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 33,03 || style=color:red;| -2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.619 || 30,34 || style=color:green;| +1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.865 || 24,02 || style=color:green;| +1,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.458 || 12,22 || style=color:red;| -0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 48 || 0,40 || style=color:red;| -0,17 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.930''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene september-oktober 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgsep |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 6. juli 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.537 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,43 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.848 || 28,53 || style=color:red;| -2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.296 || 23,00 || style=color:green;| +2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.246 || 12,48 || style=color:green;| +0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 57 || 0,57 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.984''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene juli-august 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgjuli |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 26. april 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.621 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 35,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.213 || 31,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.127 || 20,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.208 || 11,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 56 || 0,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''10.225''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 26. april 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valg1920 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align=left| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.275 | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 17,84 | style=color:red;| -5,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.266 | 17,80 | style=color:green;| +5,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 4.342 | 14,68 | style=color:red;| -7,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 2.359 | 7,98 | style=color:red;| -5,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.320 | 7,84 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 2.136 | 7,22 | style=color:green;| +2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.966 | 6,65 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.827 | 6,18 | style=color:green;| +4,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 1.779 | 6,02 | style=color:green;| +0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.749 | 5,91 | style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 557 | 1,88 | style=color:red;| -0,80 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.576''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.815 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23,42 || style=color:green;| +5,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.496 || 22,47 || style=color:green;| +4,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.387 || 13,15 || style=color:red;| -15,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.959 || 11,87 || style=color:green;| +1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.982 || 8,94 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.981 || 5,94 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.664 || 4,99 || style=color:red;| -1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.525 || 4,57 || style=color:red;| -4,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 894 || 2,68 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 660 || 1,98 || style=color:red;| -0,43 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.363''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 7.898 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 29,04 || style=color:green;| +12,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.966 || 18,26 || style=color:red;| -1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.824 || 17,74 || style=color:red;| -2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.759 || 10,14 || style=color:red;| -6,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.512 || 9,24 || style=color:green;| +1,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.881 || 6,92 || style=color:red;| -4,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.703 || 6,26 || style=color:green;| +1,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 656 || 2,41 || style=color:green;| +1,99 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.199''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.836 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 20,17 || style=color:green;| +2,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.808 || 20,07 || style=color:red;| -11,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.933 || 17,05 || style=color:green;| +8,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.812 || 16,63 || style=color:green;| +9,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.326 || 11,49 || style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.110 || 7,29 || style=color:green;| +2,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.317 || 4,55 || style=color:red;| -4,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 676 || 2,34 || style=color:red;| -7,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 122 || 0,42 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.940''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.342 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,50 || style=color:green;| +15,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.511 || 17,44 || style=color:red;| -2,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.153 || 10,69 || style=color:green;| +0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.064 || 10,25 || style=color:red;| -7,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.844 || 9,16 || style=color:red;| -1,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.787 || 8,88 || style=color:green;| +1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.374 || 6,82 || style=color:green;| +1,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 916 || 4,55 || style=color:red;| -3,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 143 || 0,71 || style=color:red;| -0,80 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.134''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.105 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 19,75 || style=color:green;| +2,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 3.625 || 17,44 || style=color:green;| +0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.406 || 16,38 || style=color:green;| +2,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.258 || 10,86 || style=color:red;| -2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.110 || 10,15 || style=color:red;| -6,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.655 || 7,96 || style=color:red;| -2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.470 || 7,07 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.084 || 5,21 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 763 || 3,67 || style=color:green;| +2,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 314 || 1,51 || style=color:green;| +0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 104 || 0,50 || style=color:red;| -1,51 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.790''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.812 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 17,19 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.750 || 16,91 || style=color:green;| +4,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 3.665 || 16,53 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.141 || 14,17 || style=color:red;| -8,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.973 || 13,41 || style=color:green;| +7,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.235 || 10,08 || style=color:red;| -9,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.806 || 8,15 || style=color:red;| -1,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 446 || 2,01 || style=color:red;| -2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 193 || 0,87 || style=color:red;| -7,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 151 || 0,68 || style=color:red;| -1,14 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.172''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.171 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22,52 || style=color:green;| +3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.564 || 19,24 || style=color:red;| -2,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.982 || 16,10 || style=color:green;| +3,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.309 || 12,47 || style=color:red;| -6,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.699 || 9,17 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.531 || 8,27 || style=color:green;| +1,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.063 || 5,74 || style=color:red;| -0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 865 || 4,67 || style=color:green;| +1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 338 || 1,82 || style=color:red;| -0,29 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.522''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 4.191 || bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 21,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.766 || 19,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.654 || 18,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.500 || 12,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.755 || 8,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.333 || 6,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.196 || 6,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 615 || 3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 414 || 2,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 211 || 1,07 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.635''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |22.771 | style=background:#bbf8be |64,19 |- | X NEJ | 12.704 | 35,81 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |20.724 | style=background:#f8f1bd |56,70 |- | ✓ JA | 15.825 | 43,30 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |16.456 | style=background:#bbf8be |64,09 |- | X NEJ | 9.219 | 35,91 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |23.426 | style=background:#bbf8be |85,37 |- | X NEJ | 4.014 | 14,63 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |21.433 | style=background:#f8f1bd |56,92 |- | ✓ JA | 16.221 | 43,08 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |16.944 | style=background:#bbf8be |52,43 |- | X NEJ | 15.372 | 47,57 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |19.855 | style=background:#bbf8be |55,08 |- | X NEJ | 16.194 | 44,92 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |18.093 | style=background:#f8f1bd |52,03 |- | ✓ JA | 16.681 | 47,97 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |16.867 | style=background:#bbf8be |56,16 |- | X NEJ | 13.169 | 43,84 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |18.538 | style=background:#bbf8be |63,58 |- | X NEJ | 10.617 | 36,42 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |12.335 | style=background:#bbf8be |88,42 |- | X NEJ | 1.616 | 11,58 |- | colspan="3" bgcolor="#E9E9E9"| |- | 21 år | 7.510 | 52,16 |- | 23 år | 6.889 | 47,84 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |9.825 | style=background:#bbf8be |93,54 |- | X NEJ | 679 | 6,46 |} == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} * [[Danmarks Statistik]], Statistiske Meddelelser, 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte. ''Rigsdagsvalgene April – Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915–18.'' Udgivet af Det statistiske Departemnet, København 1918. * [[Emil Elberling]] og [[Emil Elberling]]: ''Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948'', København 1949-1950 {{Navboks Valgkredse i Danmark|Sjælland-Syddanmark}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] [[Kategori:Folketingsvalgkredse før 1920]] [[Kategori:Holbæk|Kredsen]] rh6nsnqy6df0ohtfgklvxey0u2bitv7 0 71757 12274431 12251255 2026-05-07T16:02:10Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274431 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Horsens |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Horsens Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Horsens indenfor Østjylland |billede3 = Østjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Østjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Horsens Kommune|Horsens]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Østjyllands Storkreds|Østjylland]] |vælgere = 67.705 (2026)<ref>{{Cite web |title=Horsenskredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor17.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1849 }} '''Horsenskredsen''' er fra 2006 en [[opstillingskreds]] til [[Folketinget]] i [[Østjyllands Storkreds]]. Fra 1970 til 2006 var kredsen en opstillingskreds i [[Vejle Amtskreds]]. Fra 1920 til 1970 var kredsen en opstillingskreds i [[Skanderborg Amtskreds]]. Fra 1849 til 1894 var kredsen en [[valgkreds]]. I 1895-1918 var der to valgkredse: [[Horsens Landkreds]] var præget af [[Venstre]], mens Horsens Bykreds var præget af [[Højre (1881)|Højre]] og [[Socialdemokratiet]]. Den har dækket forskellige geografiske områder i de forskellige perioder. == Valgkreds 1849-1895 == Da Horsenskredsen blev oprettet ved det første valg til Folketinget i [[Folketingsvalget 1849|1849]], omfattede kredsen den sydlige del af det daværende [[Skanderborg Amt]] med købstaden [[Horsens]] og landområder vest, nord og øst for Horsens, samt øen [[Endelave]] i [[Kattegat]]. Området syd for Horsens tilhørte [[Vejle Amt (før 1970)|Vejle Amt]]. Kredsens valgsted var i Horsens.<ref name="atlas-1849">{{Kilde bog | redaktør=Karl-Erik Frandsen | dato=1984 | titel=Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 | bind=I Atlasbind | kapitel=Landstings- og folketingsvalgkredse 1849 | side=216 | udgiver=Dansk Historisk Fællesforening}}</ref> Kredsens officielle navn var '''Skanderborg Amts 1. Valgkreds''' Kredsen bestod af følgende områder:<ref name="valglov1849">"Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse", tillæg til Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16. juni 1849. Loven er gengivet i {{Kilde bog | forfatter=J.A. Hansen | forfatterlink=J.A. Hansen | titel=Vor Forfatnings-Historie 1848-1866 | bind= | side=384-413 | dato=1866-1872 | url=http://www.kb.dk/e-mat/dod/113418007373_color.pdf | arkivurl=https://web.archive.org/web/20190616101332/http://www.kb.dk/e-mat/dod/113418007373_color.pdf | arkivdato=2019-06-16 | via=[[Det Kgl. Bibliotek]]}}<br/>Valgloven angav kun sognene. Kommuneinddelingen stammer fra: {{Kilde | titel=Danske landkommuner 1842-1970 | forfatter=Harry Christensen | udgiver=[[Landsarkivet for Nørrejylland]] | sted=Viborg | dato=1976 | isbn=87 7301 005 7}}</ref> * [[Horsens]] købstad * [[Tamdrup Kommune]] ([[Tamdrup Sogn]]) * [[Vær-Nebel Kommune]] ([[Vær Sogn]] og [[Nebel Sogn]]) * [[Lundum-Hansted Kommune]] ([[Lundum Sogn]] og [[Hansted Sogn (Horsens Kommune)|Hansted Sogn]]) * [[Gangsted-Søvind Kommune]] ([[Gangsted Sogn]] og [[Søvind Sogn]]) * [[Vedslet Kommune]] ([[Vedslet Sogn]]) * Øen [[Endelave]] ([[Endelave Kommune]]/[[Endelave Sogn]]) * [[Hvirring-Hornborg Kommune]] [[Hvirring Sogn]] og [[Hornborg Sogn]]) * [[Kattrup-Ørridslev-Tolstrup Kommune]] ([[Kattrup Sogn]], [[Ørridslev Sogn]] og [[Tolstrup Sogn (Horsens Kommune)|Tolstrup Sogn]]) Horsenskredsen grænsede op til [[Horsens Fjord]], [[Bjerrekredsen]] og [[Vejlekredsen]] mod syd, [[Givekredsen]] mod vest, [[Brædstrupkredsen]] mod nord og [[Odderkredsen]] mod øst.<ref name="atlas-1849"/> === Folketingsmedlemmer valgt i Horsenskredsen fra 1849 til 1895 === * [[J.C. Hjerrild]] 4. december 1849 - 4. august 1852{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|pp=214-215}} * [[J.L.S. Bohr]] 4. august 1852 - 3. august 1854 (nedlagde mandatet){{Sfn|Elberling|Elberling|1949|pp=55-56}} * [[P.A. Tutein]] 25. september 1854 - april 1856 (valgt ved et suppleringsvalg; nedlagde mandatet){{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=249}} * [[Hans Lindahl]] 6. juni 1856 - 14. juni 1861 (valgt ved et suppleringsvalg){{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=21}} * [[Christian Magdalus Jespersen (politiker)|C.M. Jespersen]] 14. juni 1861 - 4. juni 1866{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|p=264}} * [[Christian von Jessen|J.C v. Jessen]] 4. juni 1866 - 12. oktober 1866{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|p=267}} * [[Jens Jørgensen (politiker)|Jens Jørgensen]] 12. oktober 1866 - 22. september 1869{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|pp=277-278}} * [[Johannes Tauber]] 22. september 1869 - 20. september 1872{{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=232}} * [[Fredrik Bajer]] 20. september 1872 - 9. april 1895{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|p=123}} == Valgkreds 1895-1920 (Horsens Bykreds) == De hidtidige 3 valgkredse i Skanderborg Amt{{Efn|[[Skanderborg Amt]] var i 1868 lagt ind under [[Århus Amt (før 1970)|Århus Amt]], men navnet blev fortsat brugt i forbindelse med beskrivelse og navngivning af folketingsvalgkredse.}} blev ved en ændring valgloven af 24. december 1894 med virkning fra [[folketingsvalget 1895]] omdannet til 5 nye kredse. Skanderborgkredsen blev delt i to, således af Horsens købstad blev en valgkreds fog sig selv, mens [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|landsognene]] blev overført til den nye [[Horsens Landkreds]]. Horsens Landkreds havde stadig valgsted i Horsens, og den nye og mindre Horsenskreds blev nu kaldt Horsens Bykreds for skelne mellem dem. Bykredsen beholdt det officielle navn Skanderborg Amts 1. Valgkreds.<ref name="valg1895-1898">[[Danmarks Statistik]]: ''Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897'' i ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, [[Statens statistiske Bureau]], København 1898, side 8</ref><ref>{{Kilde | værk=Rigsdags-aarbog 1894-95 | dato=1895 | sted=Kjøbenhavn | titel=32. Lov om en midlertidig Omfordeling af Folkethingsvalgkredsene. | side=52-53 | url=https://www.folketingstidende.dk/ebog/18941R?s=32}}</ref> Horsenskredsen var uforandret ved valgkredsreformen i 1918, men de øvrige kredse i det tidligere Skanderborg Amt blev ændret. [[Brædstrupkredsen]] blev nedlagt, og Horsens Landkreds blev med tilføjelse af en del af Brædstrupkredsen til den nye [[Østbirkkredsen]].<ref name="valg1918">[[Danmarks Statistik]]: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, [[Det Statistiske Departement]], København 1918, side 13-18</ref> Fra 1895 til 1918 grænsede Horsenskredsen (Horsens Bykreds) til [[Horsens Landkreds]] mod nord og [[Bjerrekredsen]] mod syd.<ref name="atlas-1895">{{Kilde bog | redaktør=Karl-Erik Frandsen | dato=1984 | titel=Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 | bind=I Atlasbind | kapitel=Landstings- og folketingsvalgkredse 1895 | side=220 | udgiver=Dansk Historisk Fællesforening}}</ref> Efter 1918 grænsede den i stedet mod [[Østbirkkredsen]] mod nord.<ref name="atlas-1920">{{Kilde bog | redaktør=Karl-Erik Frandsen | dato=1984 | titel=Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 | bind=I Atlasbind | kapitel=Landstings- og folketingsvalgkredse 1920 | side=224 | udgiver=Dansk Historisk Fællesforening}}</ref> === Folketingsmedlemmer valgt i Horsens Bykreds fra 1895 til 1920 === * [[Julius Wulff]] 9. april 1895 - 5. april 1898{{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=273}} * [[M.C. Lyngsie]] 5. april 1898 - 29. maj 1906{{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=32}} * [[Arnold Fraenkel]] 29. maj 1906 - 25. maj 1909{{Sfn|Elberling|Elberling|1949|pp=150-151}} * [[Hans Nielsen (Socialdemokratiet)|Hans Nielsen]] 25. maj 1909 - 21. april 1920{{Sfn|Elberling|Elberling|1950|p=83}} == Opstillingskreds i Skanderborg Amtskreds (1920-1970) == Fra [[folketingsvalget 26. april 1920]] ophørte de hidtidige folketingsvalgkredse med at være valgkredse og blev i stedet [[opstillingskreds]]e, men områdemæssigt var kredsene de samme.<ref name="valg1920apr">[[Danmarks Statistik]]: Folketingsvalget den 26. April 1920 i ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 60. Bind 3. Hæfte, [[Det Statistiske Departement]], København 1920, side 7-8</ref> Horsenskredsen var 1. kreds i [[Skanderborg Amtskreds]].<ref name="valg1920apr-53">[[Danmarks Statistik]]: Folketingsvalget den 26. April 1920 i ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 60. Bind 3. Hæfte, [[Det Statistiske Departement]], København 1920, side 53</ref> == Opstillingskreds i Vejle Amtskreds (1970-2006) == Efter [[kommunalreformen i 1970]] blev der dannet en ny Horsenskreds som nu var 6. kreds i [[Vejle Amtskreds]] og bestod af de to nydannede kommuner [[Horsens Kommune (1970-2006)|Horsens Kommune]] og [[Gedved Kommune]]. Den nye opstillingskreds inkluderede hele den hidtidige Horsenskreds, samt områder der tidligere havde været i [[Østbirkkredsen]] og [[Bjerrekredsen]].<ref name="valg1971">[[Danmarks Statistik]]: Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen, ''Statistiske Meddelelser'' 1972:6, København 1972, side 154 og 156</ref> Den 8. februar 2005 var der 50.691 stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder: # [[Gedved Kommune]] ## Gedved ## Hovedgård ## Søvind ## Østbirk # [[Horsens Kommune (1970-2006)|Horsens Kommune]] ## Dagnæs ## Egebjerghallen ## Endelave Skole ## Forum Horsens ## Hatting Forsamlingshus ## Mølledamsskolen ## Rådhuset ## Stensballehallen ## Sundtoppen ## Søndermarkskolen ## Torstedhallen ## Vesthallen ## Vinten Forsamlingshus == Opstillingskreds i Østjyllands Storkreds (2006-nu) == Med den nye valgkredsreform omfatter kredsen også: # [[Brædstrup Kommune]] ## Brædstrup Rådhus ## Føvling Sognegård ## Nim Forsamlingshus ## Sdr. Vissing Skole ## Slagballe Forsamlingshus ## Tønning Forsamlingshus ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.346 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23,99 || style=color:red;| -6,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 6.482 || 11,65 || style=color:green;| +1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.033 || 10,84 || style=color:green;| +4,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.819 || 10,46 || style=color:red;| -2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Dansk Folkeparti]] | 5.033 || 9,05 || style=color:green;| +6,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.514 || 8,11 || style=color:green;| +3,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 4.137 || 7,44 || style=color:red;| -1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.121 || 5,61 || style=color:red;| -3,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.369 || 4,26 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 2.321 || 4,17 || style=color:green;| +1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.469 || 2,64 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 959 || 1,72 || style=color:red;| -0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Søren Skjold Andersen | 34 || 0,06 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''55.637''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.707 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,79 || style=color:green;| +2,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.242 || 13,35 || style=color:red;| -10,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 5.438 || 10,02 || style=color:green;| +6,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 4.991 || 9,20 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.906 || 9,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.540 || 6,52 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.634 || 4,85 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 2.333 || 4,30 || style=color:green;| +1,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.905 || 3,51 || style=color:red;| -1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.541 || 2,84 || style=color:red;| -4,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.477 || 2,72 || style=color:red;| -8,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.042 || 1,92 || style=color:red;| -0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 254 || 0,47 || style=color:red;| -1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 200 || 0,37 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jesper Antonsen | 39 || 0,07 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Chresten H. Ibsen | 8 || 0,01 || style=color:red;| -0,09 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''54.257''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.601 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,80 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 12.437 || 23,68 || style=color:green;| +5,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.042 || 11,51 || style=color:red;| -13,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.627 || 6,91 || style=color:green;| +3,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.411 || 6,50 || style=color:green;| +2,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.208 || 6,11 || style=color:green;| +3,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.672 || 5,09 || style=color:red;| -1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.647 || 3,14 || style=color:red;| -6,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.253 || 2,39 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 1.148 || 2,19 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.075 || 2,05 || style=color:red;| -1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 890 || 1,69 || style=color:green;| +1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 442 || 0,84 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Chresten H. Ibsen | 53 || 0,10 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 9 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''52.515''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.900 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,63 || style=color:green;| +0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 12.878 || 24,68 || style=color:green;| +11,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.634 || 18,46 || style=color:red;| -10,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 5.098 || 9,77 || style=color:green;| +3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 3.454 || 6,62 || style=color:green;| +1,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.914 || 3,67 || style=color:red;| -5,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.819 || 3,49 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.808 || 3,46 || style=color:red;| -4,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.293 || 2,48 || style=color:red;| -0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 309 || 0,59 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| [[Yahya Hassan]] | 78 || 0,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Gundersen | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Peter Ymer Nielsen | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''52.189''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 14.855 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,63 || style=color:red;| -1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 13.595 || 26,20 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.851 || 13,21 || style=color:red;| -1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.521 || 8,71 || style=color:red;| -2,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.242 || 8,18 || style=color:green;| +4,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.272 || 6,31 || style=color:green;| +3,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.508 || 4,83 || style=color:green;| +3,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.770 || 3,41 || style=color:red;| -4,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 252 || 0,49 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ibrahim Gøkhan | 9 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Janus Kramer Møller | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''51.880''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 15.154 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 30,36 || style=color:red;| -0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 13.610 || 27,27 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 7.247 || 14,52 || style=color:green;| +0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.536 || 11,09 || style=color:green;| +5,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.131 || 8,28 || style=color:red;| -0,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.788 || 3,58 || style=color:red;| -3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 1.605 || 3,22 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 557 || 1,12 || style=color:red;| -1,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 271 || 0,54 || style=color:red;| -0,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jes Krogh | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''49.907''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 13.165 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 31,15 || style=color:red;| -0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 11.604 || 27,45 || style=color:red;| -3,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.073 || 14,37 || style=color:green;| +1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.674 || 8,69 || style=color:green;| +0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.920 || 6,91 || style=color:green;| +2,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.472 || 5,85 || style=color:green;| +0,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.275 || 3,02 || style=color:green;| +1,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 550 || 1,30 || style=color:red;| -0,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 373 || 0,88 || style=color:red;| -0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 120 || 0,28 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Benjamin Blender | 41 || 0,10 || style=color:red;| -0,03 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.267''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 13.801 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 31,88 || style=color:green;| +7,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 13.612 || 31,44 || style=color:red;| -9,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.692 || 13,15 || style=color:green;| +5,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.601 || 8,32 || style=color:green;| +0,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.328 || 5,38 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.715 || 3,96 || style=color:green;| +1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 818 || 1,89 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 742 || 1,71 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 633 || 1,46 || style=color:red;| -2,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 296 || 0,68 || style=color:red;| -0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Benjamin Blender | 55 || 0,13 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''43.293''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 17.415 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,97 || style=color:green;| +2,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.155 || 23,89 || style=color:red;| -1,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.301 || 7,77 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.295 || 7,75 || style=color:red;| -5,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.746 || 6,46 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.857 || 4,37 || style=color:green;| +1,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.230 || 2,89 || style=color:red;| -0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 998 || 2,35 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 731 || 1,72 || style=color:green;| +0,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 624 || 1,47 || style=color:red;| -4,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 127 || 0,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Birgitte Bjerring Sonneby | 25 || 0,06 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.504''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.050 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,58 || style=color:red;| -2,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.546 || 25,35 || style=color:green;| +9,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.503 || 13,23 || style=color:red;| -2,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.965 || 7,13 || style=color:red;| -0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.523 || 6,07 || style=color:red;| -0,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.569 || 3,77 || style=color:green;| +1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.011 || 2,43 || style=color:red;| -2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 906 || 2,18 || style=color:green;| +1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 498 || 1,20 || style=color:red;| -0,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Knud Haugmark | 27 || 0,06 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.598''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.677 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,91 || style=color:green;| +6,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.437 || 15,79 || style=color:green;| +4,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.421 || 15,75 || style=color:red;| -3,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.036 || 7,45 || style=color:red;| -3,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.785 || 6,83 || style=color:red;| -2,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.981 || 4,86 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.084 || 2,66 || style=color:red;| -1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 685 || 1,68 || style=color:green;| +0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 581 || 1,43 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 482 || 1,18 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 426 || 1,04 || style=color:red;| -0,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 172 || 0,42 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''40.767''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.380 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,08 || style=color:green;| +0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 8.061 || 19,11 || style=color:red;| -2,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.928 || 11,68 || style=color:green;| +1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.771 || 11,31 || style=color:red;| -2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.043 || 9,58 || style=color:green;| +4,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.907 || 4,52 || style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.743 || 4,13 || style=color:red;| -0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 625 || 1,48 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 596 || 1,41 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 554 || 1,31 || style=color:red;| -0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 488 || 1,16 || style=color:red;| -0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 94 || 0,22 || style=color:red;| -0,29 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.190''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.327 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,64 || style=color:red;| -1,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.016 || 21,17 || style=color:red;| -2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.699 || 13,38 || style=color:green;| +3,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.271 || 10,03 || style=color:red;| -2,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.072 || 4,87 || style=color:green;| +0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.068 || 4,86 || style=color:green;| +1,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.851 || 4,35 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 845 || 1,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 720 || 1,69 || style=color:red;| -0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 637 || 1,50 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 604 || 1,42 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 218 || 0,51 || style=color:red;| -0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 191 || 0,45 || style=color:red;| -0,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 49 || 0,12 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 14 || 0,03 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 6 || 0,01 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.588''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.976 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,63 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.968 || 23,72 || style=color:green;| +9,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.168 || 12,30 || style=color:green;| +1,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.338 || 10,32 || style=color:green;| +0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.112 || 5,02 || style=color:red;| -3,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.802 || 4,29 || style=color:green;| +0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.405 || 3,34 || style=color:red;| -7,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 915 || 2,18 || style=color:green;| +0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 550 || 1,31 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 522 || 1,24 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 254 || 0,60 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 15 || 0,04 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| A, Egedal Christoffersen | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.032''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 14.704 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 37,46 || style=color:red;| -5,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.434 || 13,84 || style=color:green;| +2,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.155 || 10,58 || style=color:red;| -1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.060 || 10,34 || style=color:red;| -1,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.957 || 10,08 || style=color:green;| +4,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.374 || 8,60 || style=color:green;| +5,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.515 || 3,86 || style=color:red;| -0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 658 || 1,68 || style=color:red;| -0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 477 || 1,22 || style=color:red;| -1,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 462 || 1,18 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 405 || 1,03 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 35 || 0,09 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 19 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.255''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.924 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 42,54 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.952 || 12,45 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.791 || 12,04 || style=color:red;| -3,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.689 || 11,79 || style=color:green;| +4,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.182 || 5,48 || style=color:green;| +2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.617 || 4,06 || style=color:green;| +1,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.170 || 2,94 || style=color:red;| -2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 962 || 2,42 || style=color:red;| -0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 804 || 2,02 || style=color:red;| -0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 799 || 2,01 || style=color:green;| +0,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 776 || 1,95 || style=color:red;| -1,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 120 || 0,30 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.786''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 15.947 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 41,10 || style=color:green;| +7,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.894 || 15,19 || style=color:green;| +1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.889 || 12,60 || style=color:red;| -11,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.984 || 7,69 || style=color:green;| +3,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.072 || 5,34 || style=color:green;| +3,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.524 || 3,93 || style=color:red;| -0,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.301 || 3,35 || style=color:green;| +1,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.266 || 3,26 || style=color:red;| -0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.099 || 2,83 || style=color:red;| -2,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.050 || 2,71 || style=color:red;| -2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 553 || 1,43 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 225 || 0,58 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''38.804''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.797 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,16 || style=color:green;| +3,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.384 || 24,32 || style=color:green;| +12,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 5.439 || 14,09 || style=color:red;| -3,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.214 || 5,74 || style=color:red;| -4,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.896 || 4,91 || style=color:green;| +1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.699 || 4,40 || style=color:green;| +1,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.583 || 4,10 || style=color:red;| -3,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.543 || 4,00 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 796 || 2,06 || style=color:red;| -5,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 776 || 2,01 || style=color:red;| -1,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 455 || 1,18 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Erik Holm | 6 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Elin Høgsbro Appel | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''38.589''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.468 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,86 || style=color:red;| -13,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 6.800 || 17,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.496 || 11,71 || style=color:red;| -4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.059 || 10,57 || style=color:red;| -2,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.877 || 7,49 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.816 || 7,33 || style=color:red;| -6,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.733 || 4,51 || style=color:red;| -2,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.437 || 3,74 || style=color:green;| +1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.214 || 3,16 || style=color:green;| +1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.147 || 2,99 || style=color:green;| +1,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 359 || 0,93 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''38.406''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 15.651 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 43,35 || style=color:red;| -3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.677 || 15,73 || style=color:green;| +3,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.113 || 14,16 || style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 4.787 || 13,26 || style=color:green;| +1,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.691 || 7,45 || style=color:green;| +0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 713 || 1,98 || style=color:green;| +1,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 697 || 1,93 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 443 || 1,23 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 328 || 0,91 || style=color:red;| -0,80 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.100''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.623 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 46,87 || style=color:red;| -3,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.896 || 17,19 || style=color:green;| +2,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.793 || 12,32 || style=color:red;| -1,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.617 || 11,55 || style=color:green;| +6,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.653 || 7,29 || style=color:red;| -4,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 388 || 1,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 251 || 1,11 || style=color:green;| +0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 202 || 0,89 || style=color:red;| -0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 158 || 0,70 || style=color:green;| +0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 83 || 0,37 || style=color:red;| -0,73 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.664''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.389 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 50,29 || style=color:red;| -5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.365 || 14,86 || style=color:red;| -1,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.105 || 13,71 || style=color:red;| -0,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.744 || 12,12 || style=color:green;| +5,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.066 || 4,71 || style=color:green;| +2,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 387 || 1,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 250 || 1,10 || style=color:red;| -0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 193 || 0,85 || style=color:red;| -0,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 149 || 0,66 || style=color:red;| -0,41 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.648''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.250 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 55,34 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.586 || 16,20 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.101 || 14,01 || style=color:green;| +0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.520 || 6,87 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 553 || 2,50 || style=color:green;| +0,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 463 || 2,09 || style=color:red;| -0,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 276 || 1,25 || style=color:green;| +0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 236 || 1,07 || style=color:red;| -0,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fredspolitisk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Fredspolitisk Folkeparti]] | 81 || 0,37 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 69 || 0,31 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.135''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.844 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 55,34 || style=color:green;| +0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.488 || 16,30 || style=color:green;| +0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.924 || 13,66 || style=color:red;| -2,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.521 || 7,11 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 640 || 2,99 || style=color:green;| +0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 439 || 2,05 || style=color:red;| -1,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 341 || 1,59 || style=color:red;| -2,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 206 || 0,96 || style=color:red;| -1,97 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.403''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.316 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 55,05 || style=color:red;| -0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.311 || 16,11 || style=color:red;| -3,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.231 || 15,72 || style=color:green;| +4,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 828 || 4,03 || style=color:green;| +1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 768 || 3,74 || style=color:green;| +0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 602 || 2,93 || style=color:red;| -1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 499 || 2,43 || style=color:red;| -0,21 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.555''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.880 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 55,43 || style=color:green;| +2,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.855 || 19,64 || style=color:red;| -2,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.294 || 11,69 || style=color:green;| +1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 901 || 4,59 || style=color:red;| -0,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 627 || 3,19 || style=color:red;| -1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 553 || 2,82 || style=color:red;| -1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 518 || 2,64 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.628''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. april 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.125 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 52,96 || style=color:green;| +0,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.234 || 22,15 || style=color:red;| -3,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.975 || 10,33 || style=color:green;| +1,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 974 || 5,09 || style=color:green;| +0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 886 || 4,63 || style=color:red;| -1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 810 || 4,24 || style=color:green;| +1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 113 || 0,59 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.117''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=rigsvalg |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1950]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.859 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 52,12 || style=color:red;| -0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.760 || 25,16 || style=color:green;| +8,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.625 || 8,59 || style=color:red;| -3,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.217 || 6,43 || style=color:green;| +0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 942 || 4,98 || style=color:red;| -3,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 513 || 2,71 || style=color:green;| +1,10 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.916''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 5. september 1950 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20214&sid=valg1950 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1940'erne=== '''[[Folketingsvalget 1947]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.713 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 52,63 || style=color:green;| +10,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.050 || 16,53 || style=color:red;| -6,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.293 || 12,42 || style=color:green;| +3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.620 || 8,78 || style=color:red;| -10,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.181 || 6,40 || style=color:green;| +4,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 301 || 1,63 || style=color:red;| -1,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 297 || 1,61 || style=color:red;| -0,20 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.455''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 28. oktober 1947 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20215&sid=valg1947 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1945]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.538 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 41,79 || style=color:red;| -19,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.169 || 23,11 || style=color:red;| -1,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 3.435 || 19,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.599 || 8,86 || style=color:green;| +2,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 646 || 3,58 || style=color:green;| +1,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 326 || 1,81 || style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 321 || 1,78 || style=color:green;| +0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Niels Lauritsen | 4 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.038''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i oktober og november 1945 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20216&sid=valg1945 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1943]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.631 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 61,33 || style=color:green;| +3,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.340 || 25,04 || style=color:green;| +1,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.052 || 6,07 || style=color:green;| +1,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 427 || 2,46 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 339 || 1,96 || style=color:green;| +1,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 277 || 1,60 || style=color:red;| -0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 256 || 1,48 || style=color:green;| +0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 11 || 0,06 || style=color:red;| -0,19 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.333''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20217&sid=valg1943' |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1930'erne=== '''[[Folketingsvalget 1939]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.956 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 58,21 || style=color:red;| -5,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.595 || 23,37 || style=color:red;| -1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 806 || 5,24 || style=color:green;| +2,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 776 || 5,04 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 429 || 2,79 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 314 || 2,04 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nationalt Samvirke}}"| | align="left"| [[Nationalt Samvirke]] | 260 || 1,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 179 || 1,16 || style=color:green;| +0,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet]] | 38 || 0,25 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 33 || 0,21 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.386''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i april og maj 1939 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20218&sid=valg1939 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1935]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.556 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 63,72 || style=color:green;| +2,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.663 || 24,42 || style=color:red;| -2,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 617 || 4,11 || style=color:red;| -1,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 415 || 2,77 || style=color:green;| +1,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 367 || 2,45 || style=color:red;| -0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 313 || 2,09 || style=color:red;| -0,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti|DNSAP]] | 45 || 0,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Bondepartiet}}"| | align="left"| [[Bondepartiet|Independent People's Party]] | 22 || 0,15 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''14.998''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. oktober 1935 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20219&sid=valg1935 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1932]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.384 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 60,89 || style=color:red;| -1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.767 || 27,36 || style=color:green;| +2,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 749 || 5,44 || style=color:red;| -1,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 358 || 2,60 || style=color:red;| -0,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 316 || 2,29 || style=color:green;| +0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 196 || 1,42 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.770''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 16. november 1932 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20220&sid=valg1932https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1920'erne=== '''[[Folketingsvalget 1929]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.194 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 62,85 || style=color:green;| +4,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.244 || 24,88 || style=color:red;| -4,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 936 || 7,18 || style=color:green;| +0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 425 || 3,26 || style=color:red;| -0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 239 || 1,83 || style=color:green;| +0,99 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.038''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 24. april 1929 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20221&sid=valg1929 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1926]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.616 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 57,94 || style=color:green;| +2,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.882 || 29,53 || style=color:red;| -1,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 938 || 7,14 || style=color:red;| -1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 511 || 3,89 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 111 || 0,84 || style=color:green;| +0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 86 || 0,65 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''13.144''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 2. december 1926 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20222&sid=valg1926 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1924]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.794 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 55,66 || style=color:green;| +2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.838 || 31,44 || style=color:green;| +4,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.038 || 8,50 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 475 || 3,89 || style=color:green;| +1,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 62 || 0,51 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''12.207''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 11. april 1924 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20223&sid=valg1924 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 21. september 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.111 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 53,00 || style=color:green;| +4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.121 || 27,07 || style=color:red;| -1,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.049 || 9,10 || style=color:red;| -1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 815 || 7,07 || style=color:red;| -2,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 294 || 2,55 || style=color:green;| +0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti|Danish Left Socialist Party]] | 140 || 1,21 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''11.530''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene september-oktober 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgsep |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 6. juli 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.542 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 48,98 || style=color:green;| +1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.665 || 28,74 || style=color:red;| -2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 937 || 10,10 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 874 || 9,42 || style=color:green;| +1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 204 || 2,20 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Alfred M, R, Andersen | 52 || 0,56 || style=color:red;| -0,46 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''9.274''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Rigsdagsvalgene juli-august 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valgjuli |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 26. april 1920]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.776 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 47,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.194 || 31,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.010 || 10,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Erhvervspartiet (1918-24)}}"| | align="left"| [[Erhvervspartiet (1918-24)|Erhverspartiet]] | 792 || 7,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 212 || 2,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Alfred M, R, Andersen | 103 || 1,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''10.087''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 26. april 1920 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20224&sid=valg1920 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align=left| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.288 | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 17,19 | style=color:red;| -7,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 5.476 | 14,97 | style=color:red;| -7,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.268 | 14,40 | style=color:green;| +3,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 3.728 | 10,19 | style=color:green;| +4,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.910 | 7,96 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 2.895 | 7,92 | style=color:red;| -6,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 2.812 | 7,69 | style=color:green;| +3,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 2.355 | 6,44 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.159 | 5,90 | style=color:red;| -2,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 1.792 | 4,90 | style=color:green;| +0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 890 | 2,43 | style=color:green;| +0,08 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.573''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.817 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,55 || style=color:green;| +4,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.031 || 22,58 || style=color:green;| +4,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.600 || 14,00 || style=color:red;| -17,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.202 || 10,51 || style=color:green;| +2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.252 || 8,13 || style=color:green;| +3,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.108 || 5,27 || style=color:red;| -1,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.939 || 4,85 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.770 || 4,43 || style=color:green;| +0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.335 || 3,34 || style=color:red;| -3,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 939 || 2,35 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.993''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 10.586 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 31,62 || style=color:green;| +13,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.830 || 20,40 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.953 || 17,78 || style=color:red;| -3,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.639 || 7,88 || style=color:red;| -5,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.407 || 7,19 || style=color:red;| -6,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.376 || 7,10 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.467 || 4,38 || style=color:green;| +1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.219 || 3,64 || style=color:green;| +2,99 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.477''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.310 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 21,61 || style=color:red;| -12,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.195 || 21,27 || style=color:green;| +0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.004 || 17,75 || style=color:green;| +10,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.603 || 13,61 || style=color:green;| +3,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.590 || 13,57 || style=color:green;| +9,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.126 || 6,28 || style=color:green;| +3,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.039 || 3,07 || style=color:red;| -3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 744 || 2,20 || style=color:red;| -11,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 219 || 0,65 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''33.830''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.460 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,92 || style=color:green;| +18,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.635 || 21,08 || style=color:red;| -3,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.961 || 13,46 || style=color:red;| -8,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.155 || 9,80 || style=color:green;| +2,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.587 || 7,22 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.405 || 6,39 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 974 || 4,43 || style=color:red;| -1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 656 || 2,98 || style=color:red;| -3,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 158 || 0,72 || style=color:red;| -0,57 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''21.991''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.914 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,90 || style=color:green;| +3,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 5.254 || 22,12 || style=color:green;| +9,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.686 || 15,52 || style=color:green;| +1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.736 || 7,31 || style=color:green;| +1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.686 || 7,10 || style=color:red;| -7,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.537 || 6,47 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.478 || 6,22 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.324 || 5,57 || style=color:red;| -13,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 832 || 3,50 || style=color:green;| +2,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 306 || 1,29 || style=color:green;| +0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 171 || 0,72 || style=color:red;| -2,47 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.753''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.520 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,71 || style=color:green;| +5,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.877 || 19,18 || style=color:green;| +11,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.787 || 14,89 || style=color:green;| +0,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.530 || 13,88 || style=color:red;| -14,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 3.095 || 12,17 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.888 || 7,43 || style=color:red;| -7,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.577 || 6,20 || style=color:green;| +4,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 810 || 3,19 || style=color:red;| -4,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 176 || 0,69 || style=color:red;| -0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 167 || 0,66 || style=color:red;| -6,75 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.427''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.348 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,60 || style=color:green;| +5,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.573 || 16,10 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.369 || 15,18 || style=color:red;| -1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.111 || 14,01 || style=color:red;| -8,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.690 || 7,61 || style=color:red;| -1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.644 || 7,41 || style=color:green;| +0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.639 || 7,38 || style=color:green;| +3,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 468 || 2,11 || style=color:red;| -0,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 356 || 1,60 || style=color:red;| -0,23 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.198''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.511 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.442 || 22,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 4.038 || 16,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.111 || 12,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.279 || 9,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.565 || 6,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 829 || 3,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 611 || 2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 440 || 1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 160 || 0,67 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.986''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |27.296 | style=background:#bbf8be |64,71 |- | X NEJ | 14.887 | 35,29 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |25.533 | style=background:#f8f1bd |58,12 |- | ✓ JA | 18.395 | 41,88 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |19.472 | style=background:#bbf8be |59,45 |- | X NEJ | 13.280 | 40,55 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |28.093 | style=background:#bbf8be |86,92 |- | X NEJ | 4.228 | 13,08 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |24.252 | style=background:#f8f1bd |55,67 |- | ✓ JA | 19.311 | 44,33 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |19.656 | style=background:#bbf8be |53,17 |- | X NEJ | 17.310 | 46,83 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |24.478 | style=background:#bbf8be |57,22 |- | X NEJ | 18.299 | 42,78 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |21.491 | style=background:#f8f1bd |52,32 |- | ✓ JA | 19.586 | 47,68 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |20.099 | style=background:#bbf8be |56,64 |- | X NEJ | 15.384 | 43,36 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |25.561 | style=background:#bbf8be |66,30 |- | X NEJ | 12.995 | 33,70 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1953]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |11.721 | style=background:#bbf8be |77,28 |- | X NEJ | 3.445 | 22,72 |- | colspan="3" bgcolor="#E9E9E9"| |- | 21 år | 8.145 | 51,86 |- | 23 år | 7.562 | 48,14 |} '''[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939|Forslag til Danmarks Riges Grundlov i 1939]]<ref>{{Cite web |title=Publikationsfortegnelse vedrørende Folkeafstemninger |url=https://www.dst.dk/ext/27358105404/0/bibl/Publikationer-om-folkeafstemninger-udgivet-af-Danmarks-Statistik--pdf |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |12.048 | style=background:#bbf8be |93,71 |- | X NEJ | 808 | 6,29 |} === Folketingskandidater pr. 25/11-2018 === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Henrik Dam Kristensen]]<ref>[http://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | [[Karen Melchior]]<ref>{{Cite web |url=https://www.radikale.dk/profil/karen-melchior |title={{!}} Radikale Venstre<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107012019/https://www.radikale.dk/profil/karen-melchior |url-status=dead }}</ref> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] |Per Løkken<ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] |Niels Børge Eriksen<ref>{{Cite web |url=https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |title=Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark {{!}} Nye Borgerlige<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005654/https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |url-status=dead }}</ref> | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] |[[Hans Kristian Skibby]]<ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/%C3%98stjyllands_Storkreds828 |title=Østjyllands Storkreds<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 6. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161106122656/http://www.danskfolkeparti.dk/%C3%98stjyllands_Storkreds828 |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] |Birte M. Andersen<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Maja Albrechtsen<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} == Noter == {{Notelist}} == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * {{Kilde | forfatter1=Elberling | fornavn1=Emil | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Elberling | fornavn2=Victor | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=I | sted=København | dato=1949}} * {{Kilde | forfatter1=Elberling | fornavn1=Emil | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Elberling | fornavn2=Victor | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=II | sted=København | dato=1950}} * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] [[Kategori:Folketingsvalgkredse før 1920]] [[Kategori:Folketingsvalgkredse 1920 til 1970]] [[Kategori:Folketingsvalgkredse 1970 til 2006]] [[Kategori:Etableret i 1849]] 6yfe11kidyor1r19u1eehpn5ny2l054 0 71759 12274428 12251256 2026-05-07T15:59:43Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274428 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Hvidovre |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Hvidovre Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Hvidovre indenfor København Omegn |billede3 = København Omegns Storkreds.svg |billedtekst3 = København Omegn storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Hvidovre Kommune|Hvidovre]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[København Omegns Storkreds|København Omegn]] |vælgere = 36.120 (2026)<ref>{{Cite web |title=Hvidovrekredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor11.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 1953 }} '''Hvidovrekredsen''' er fra 2007 en ''opstillingskreds'' i [[Københavns Omegns Storkreds]]. Til og med 2006 var kredsen en opstillingskreds i [[Københavns Amtskreds]], og omfattede dengang også en del af den nuværende [[Brøndbykredsen|Brøndbykreds]]. Ved folketingsvalget den [[15. september]] [[2011]] var der 36.028<ref>{{cite web | url = http://www.kmdvalg.dk/FV/2011/F205.htm | title = Resultat, Hvidovrekredsen, Folketingsvalget 15/9-2011 | access-date = 3. april 2014 | language = Dansk}}</ref> stemmeberettigede vælgere i kredsen. Kredsen omfatter følgende kommuner og valgsteder:: # [[Hvidovre Kommune]] ## [[Avedøre Bibliotek]] ## [[Avedøre Skole]] ## [[Dansborghallen]] ## [[Frihedens Idrætscenter]] ## [[Holmegårdsskolen]] ## [[Medborgerhuset (Hvidovre)|Medborgerhuset]] ## [[Præstemoseskolen]] ## [[Sønderkærskolen]] ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.441 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 25,52 || style=color:red;| -6,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.295 || 14,73 || style=color:green;| +3,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.833 || 13,15 || style=color:green;| +8,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.364 || 8,11 || style=color:green;| +2,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Moderaterne]] | 2.224 || 7,63 || style=color:red;| -2,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.116 || 7,26 || style=color:green;| +1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.056 || 7,05 || style=color:green;| +2,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.950 || 6,69 || style=color:green;| +2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.087 || 3,73 || style=color:red;| -4,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 716 || 2,46 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 581 || 1,99 || style=color:red;| -2,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 492 || 1,69 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.155''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.335 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 32,30 || style=color:green;| +2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.281 || 11,35 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.806 || 9,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.330 || 8,06 || style=color:red;| -6,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.762 || 6,10 || style=color:green;| +4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.590 || 5,50 || style=color:red;| -2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.358 || 4,70 || style=color:red;| -6,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 1.331 || 4,60 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.328 || 4,59 || style=color:red;| -0,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.231 || 4,26 || style=color:red;| -4,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 906 || 3,13 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 806 || 2,79 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 701 || 2,43 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 97 || 0,34 || style=color:red;| -0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jovan Tasevski | 34 || 0,12 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henrik Vendelbo Petersen | 8 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.904''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.886 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,40 || style=color:red;| -2,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.518 || 14,95 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.424 || 11,33 || style=color:green;| +6,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.298 || 10,91 || style=color:red;| -14,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.666 || 8,82 || style=color:green;| +5,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.389 || 7,90 || style=color:red;| -1,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.532 || 5,07 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 886 || 2,93 || style=color:red;| -0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 720 || 2,38 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 681 || 2,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 533 || 1,76 || style=color:red;| -3,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 326 || 1,08 || style=color:green;| +0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 258 || 0,85 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mads Palsvig | 100 || 0,33 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Christian B, Olesen | 7 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''30.224''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.738 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,83 || style=color:green;| +3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 7.764 || 25,38 || style=color:green;| +8,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.752 || 12,27 || style=color:red;| -6,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.827 || 9,24 || style=color:green;| +0,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.738 || 5,68 || style=color:green;| +1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.550 || 5,07 || style=color:red;| -5,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.132 || 3,70 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.112 || 3,64 || style=color:red;| -4,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 730 || 2,39 || style=color:red;| -1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 136 || 0,44 || style=color:green;| +0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Asif Ahmad | 104 || 0,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Christian Olesen | 7 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''30.590''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.886 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,66 || style=color:red;| -2,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.872 || 18,94 || style=color:green;| +1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.121 || 16,52 || style=color:red;| -2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.213 || 10,36 || style=color:red;| -4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.652 || 8,55 || style=color:green;| +5,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.620 || 8,45 || style=color:green;| +4,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.298 || 4,19 || style=color:red;| -4,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.204 || 3,88 || style=color:green;| +1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 106 || 0,34 || style=color:red;| -0,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Christian H, Hansen | 31 || 0,10 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''31.003''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.371 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,82 || style=color:red;| -1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.751 || 18,92 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.255 || 17,29 || style=color:red;| -3,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.468 || 14,70 || style=color:green;| +8,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.492 || 8,20 || style=color:green;| +0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.282 || 4,22 || style=color:red;| -3,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 840 || 2,76 || style=color:red;| -1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 784 || 2,58 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 153 || 0,50 || style=color:red;| -0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Janus Kramer Møller | 5 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Feride Istogu Gillesberg | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''30.402''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2005]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 15.821 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,82 || style=color:red;| -4,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.134 || 20,38 || style=color:red;| -2,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 9.586 || 19,28 || style=color:green;| +1,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.916 || 7,88 || style=color:green;| +4,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.692 || 7,43 || style=color:green;| +1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.313 || 6,66 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.139 || 4,30 || style=color:green;| +1,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 566 || 1,14 || style=color:red;| -0,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 392 || 0,79 || style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Minoritetspartiet}}"| | align="left"| [[Minoritetspartiet]] | 123 || 0,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Nahid Yazdanyar | 37 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''49.719''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=valg2005.book |url=https://valg.sim.dk/media/15962/folketingsvalget-den-8-februar-2005.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2001]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18.480 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,91 || style=color:red;| -7,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 11.836 || 23,00 || style=color:green;| +8,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 9.004 || 17,50 || style=color:green;| +5,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.785 || 7,36 || style=color:red;| -1,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.028 || 5,88 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.993 || 3,87 || style=color:green;| +1,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.581 || 3,07 || style=color:red;| -0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 950 || 1,85 || style=color:red;| -2,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 627 || 1,22 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 173 || 0,34 || style=color:red;| -1,16 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''51.457''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=BMTABEL |url=https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-02-03 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230203125436/https://im.dk/media/6934/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |url-status=dead }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1990'erne=== '''[[Folketingsvalget 1998]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22.178 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 43,88 || style=color:green;| +3,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.302 || 14,45 || style=color:green;| +1,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.927 || 11,73 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.579 || 9,06 || style=color:red;| -0,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.435 || 6,80 || style=color:red;| -7,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.281 || 4,51 || style=color:green;| +0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.821 || 3,60 || style=color:red;| -1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.390 || 2,75 || style=color:red;| -1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 758 || 1,50 || style=color:red;| -5,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 558 || 1,10 || style=color:green;| +0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Demokratisk Fornyelse}}"| | align="left"| [[Demokratisk Fornyelse]] | 166 || 0,33 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mogens Glistrup | 139 || 0,28 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Bregninge | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Anders Kofoed | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''50.542''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG98 |url=https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-06-28 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230628204851/https://im.dk/media/6925/folketingsvalget-den-11-marts-1998.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1994]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 20.545 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,82 || style=color:red;| -6,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.023 || 13,95 || style=color:red;| -0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.635 || 13,18 || style=color:green;| +7,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.940 || 9,82 || style=color:red;| -0,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.640 || 7,23 || style=color:green;| +3,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.408 || 4,78 || style=color:green;| +2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.948 || 3,87 || style=color:red;| -3,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.911 || 3,80 || style=color:green;| +0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 500 || 0,99 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mogens Glistrup | 262 || 0,52 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Preben Møller Hansen | 251 || 0,50 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Niels I, Meyer | 248 || 0,49 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Torben Faber | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| John Ziegler | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''50.327''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG94 |url=https://valg.oim.dk/media/15959/folketingsvalget-den-21-september-1994.pdf |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1990]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23.832 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 46,98 || style=color:green;| +11,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.237 || 14,27 || style=color:red;| -1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.468 || 10,78 || style=color:red;| -9,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.511 || 6,92 || style=color:green;| +1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.978 || 5,87 || style=color:green;| +2,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.119 || 4,18 || style=color:red;| -3,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 1.792 || 3,53 || style=color:green;| +0,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.450 || 2,86 || style=color:red;| -2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.093 || 2,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 474 || 0,93 || style=color:green;| +0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 399 || 0,79 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 363 || 0,72 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''50.724''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALG90 |url=https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20210513143718/https://im.dk/media/7955/folketingsvalget-den-12-december-1990.pdf |url-status=dead |archive-date=May 13. 2021 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK }}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1980'erne=== '''[[Folketingsvalget 1988]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 19.088 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,92 || style=color:green;| +4,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 10.590 || 19,93 || style=color:red;| -3,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 8.546 || 16,08 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.986 || 7,50 || style=color:green;| +3,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.896 || 5,45 || style=color:red;| -0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.736 || 5,15 || style=color:red;| -0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 1.585 || 2,98 || style=color:red;| -0,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.576 || 2,97 || style=color:green;| +1,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 666 || 1,25 || style=color:red;| -0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 664 || 1,25 || style=color:red;| -0,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 423 || 0,80 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 376 || 0,71 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Leif Hilt | 6 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''53.138''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. maj 1988 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20199&sid=valg1988 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1987]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.468 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,41 || style=color:red;| -9,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 12.406 || 23,66 || style=color:green;| +5,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.009 || 17,18 || style=color:red;| -2,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.094 || 5,90 || style=color:green;| +1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.051 || 5,82 || style=color:green;| +0,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 2.188 || 4,17 || style=color:green;| +1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fælles Kurs}}"| | align="left"| [[Fælles Kurs]] | 1.978 || 3,77 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.032 || 1,97 || style=color:red;| -0,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 806 || 1,54 || style=color:red;| -1,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 724 || 1,38 || style=color:green;| +0,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Grønne (Danmark)}}"| | align="left"| [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]] | 681 || 1,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 508 || 0,97 || style=color:red;| -0,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 318 || 0,61 || style=color:red;| -1,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Det Humanistiske Parti}}"| | align="left"| [[Det Humanistiske Parti]] | 109 || 0,21 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 42 || 0,08 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 14 || 0,03 || style=color:green;| +0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Carsten Grøn-Nielsen | 2 || 0,00 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Per Hillersborg | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''52.432''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8.september 1987 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20200&sid=valg1987 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1984]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 22.896 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,56 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 10.911 || 19,33 || style=color:green;| +6,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 10.061 || 17,82 || style=color:green;| +0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.877 || 5,10 || style=color:green;| +0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 2.273 || 4,03 || style=color:red;| -2,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.709 || 3,03 || style=color:red;| -4,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.672 || 2,96 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.604 || 2,84 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.193 || 2,11 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 616 || 1,09 || style=color:red;| -0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 569 || 1,01 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 45 || 0,08 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister|Marxistisk-Leninistisk Parti]] | 11 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Carsten Grøn-Nielsen | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mogens Nebelong | 3 || 0,01 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Rasmussen | 0 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''56.445''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 10. januar 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20201&sid=valg1984 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1981]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 21.550 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 40,65 || style=color:red;| -5,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 9.127 || 17,21 || style=color:green;| +8,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.546 || 12,35 || style=color:green;| +2,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 3.926 || 7,41 || style=color:red;| -1,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.681 || 6,94 || style=color:green;| +4,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.535 || 4,78 || style=color:red;| -0,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.924 || 3,63 || style=color:red;| -1,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.116 || 2,10 || style=color:red;| -1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.055 || 1,99 || style=color:red;| -1,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.018 || 1,92 || style=color:red;| -1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 402 || 0,76 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 88 || 0,17 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialistisk Arbejderpolitik}}"| | align="left"| [[Socialistisk Arbejderpolitik]] | 44 || 0,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Mogens Nebelong | 6 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''53.018''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 8. december 1981 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20202&sid=valg1981 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1970'erne=== '''[[Folketingsvalget 1979]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24.858 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 46,40 || style=color:green;| +1,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.487 || 10,24 || style=color:green;| +3,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.811 || 8,98 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 4.528 || 8,45 || style=color:red;| -3,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.978 || 5,56 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 2.974 || 5,55 || style=color:green;| +1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 2.091 || 3,90 || style=color:red;| -1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.799 || 3,36 || style=color:red;| -3,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.761 || 3,29 || style=color:green;| +0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.534 || 2,86 || style=color:red;| -3,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 417 || 0,78 || style=color:red;| -0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kommunistisk Arbejderparti}}"| | align="left"| [[Kommunistisk Arbejderparti]] | 337 || 0,63 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''53.575''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. oktober 1979 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20203&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1977]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23.421 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 45,36 || style=color:green;| +10,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 6.229 || 12,06 || style=color:red;| -1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 3.474 || 6,73 || style=color:green;| +4,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.408 || 6,60 || style=color:green;| +1,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 3.369 || 6,53 || style=color:red;| -0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.251 || 6,30 || style=color:red;| -3,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 2.575 || 4,99 || style=color:green;| +2,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 2.055 || 3,98 || style=color:green;| +1,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.574 || 3,05 || style=color:red;| -9,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.254 || 2,43 || style=color:red;| -3,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 539 || 1,04 || style=color:red;| -1,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Pensionistpartiet}}"| | align="left"| [[Pensionistpartiet]] | 476 || 0,92 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Otto Jensen | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Rasmussen | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''51.631''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. februar 1977 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20204&sid=valg1977 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1975]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 17.693 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 35,19 || style=color:green;| +6,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 7.049 || 14,02 || style=color:red;| -0,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.085 || 12,10 || style=color:green;| +8,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.884 || 9,71 || style=color:red;| -1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 3.777 || 7,51 || style=color:green;| +0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.161 || 6,29 || style=color:red;| -1,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.383 || 4,74 || style=color:red;| -2,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 1.459 || 2,90 || style=color:green;| +1,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.343 || 2,67 || style=color:green;| +0,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.266 || 2,52 || style=color:red;| -8,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.174 || 2,34 || style=color:red;| -1,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henning Glahn | 2 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| J, G, Amdrejcak | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kai Clemmensen | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Friborg | 0 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''50.278''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 9. januar 1975 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20205&sid=valg1975 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1973]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.074 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,81 || style=color:red;| -13,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 6.716 || 14,80 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.262 || 11,60 || style=color:red;| -4,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 5.103 || 11,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.718 || 8,19 || style=color:red;| -4,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.445 || 7,59 || style=color:red;| -9,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 2.992 || 6,59 || style=color:green;| +4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.680 || 3,70 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.593 || 3,51 || style=color:green;| +1,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 993 || 2,19 || style=color:red;| -0,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 793 || 1,75 || style=color:green;| +1,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Erik Dissing | 11 || 0,02 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''45.380''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 4. december 1973 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20206&sid=valg1973 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1971]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18.347 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 42,80 || style=color:green;| +6,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 7.252 || 16,92 || style=color:red;| -5,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.959 || 16,23 || style=color:green;| +5,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 5.291 || 12,34 || style=color:red;| -5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.887 || 4,40 || style=color:green;| +0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.042 || 2,43 || style=color:green;| +0,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 943 || 2,20 || style=color:red;| -1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 731 || 1,71 || style=color:green;| +1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne|Kristeligt Folkeparti]] | 314 || 0,73 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Henning Berthelsen | 103 || 0,24 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.869''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20207&sid=valg1971 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1960'erne=== '''[[Folketingsvalget 1968]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 15.488 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,07 || style=color:green;| +1,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 9.736 || 22,68 || style=color:red;| -7,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 7.468 || 17,39 || style=color:green;| +11,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.664 || 10,86 || style=color:red;| -6,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.842 || 4,29 || style=color:red;| -0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 1.747 || 4,07 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 878 || 2,04 || style=color:red;| -2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 823 || 1,92 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 194 || 0,45 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 95 || 0,22 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| H, Søndersted Andersen | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Kirsten Lonning | 4 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Thode Karlsen | 1 || 0,00 || style=color:red;| -0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.935''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 23. januar 1968 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20208&sid=valg1968 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1966]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 16.298 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,51 || style=color:red;| -11,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 14.471 || 30,64 || style=color:green;| +5,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 8.224 || 17,41 || style=color:green;| +7,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.941 || 6,23 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.370 || 5,02 || style=color:red;| -4,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberalt Centrum}}"| | align="left"| [[Liberalt Centrum]] | 1.908 || 4,04 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 585 || 1,24 || style=color:red;| -0,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 275 || 0,58 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 157 || 0,33 || style=color:red;| -0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Thode Karlsen | 3 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''47.232''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. november 1966 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20209&sid=valg1966 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1964]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28.115 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 45,62 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 15.418 || 25,02 || style=color:green;| +2,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.389 || 10,37 || style=color:red;| -1,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.650 || 9,17 || style=color:green;| +1,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.608 || 4,23 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 1.347 || 2,19 || style=color:green;| +0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 1.043 || 1,69 || style=color:red;| -0,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 574 || 0,93 || style=color:red;| -0,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fredspolitisk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Fredspolitisk Folkeparti]] | 269 || 0,44 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Samling}}"| | align="left"| [[Dansk Samling]] | 190 || 0,31 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Elin Høgsbro Appel | 29 || 0,05 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''61.632''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1964 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20210&sid=valg1964 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 1960]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24.521 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 47,45 || style=color:green;| +1,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 11.625 || 22,49 || style=color:green;| +1,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 6.012 || 11,63 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.124 || 7,98 || style=color:red;| -2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.373 || 4,59 || style=color:red;| -3,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 1.129 || 2,18 || style=color:green;| +0,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 999 || 1,93 || style=color:red;| -4,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 900 || 1,74 || style=color:red;| -4,19 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''51.683''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 15. november 1960 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 1950'erne=== '''[[Folketingsvalget 1957]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18.029 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 46,06 || style=color:red;| -2,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 8.332 || 21,29 || style=color:green;| +0,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.268 || 10,90 || style=color:green;| +3,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 3.164 || 8,08 || style=color:red;| -0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 2.436 || 6,22 || style=color:red;| -3,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 2.320 || 5,93 || style=color:green;| +1,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 595 || 1,52 || style=color:red;| -0,12 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.144''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 14. maj 1957 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20212&sid=valg1957 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 22. september 1953]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.976 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 49,00 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 5.860 || 20,54 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarks Kommunistiske Parti}}"| | align="left"| [[Danmarks Kommunistiske Parti]] | 2.676 || 9,38 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.335 || 8,19 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.051 || 7,19 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Retsforbundet}}"| | align="left"| [[Retsforbundet]] | 1.156 || 4,05 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|De Uafhængige}}"| | align="left"| [[De Uafhængige]] | 469 || 1,64 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.523''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 22. september 1953 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20213&sid=valg1953 |access-date=2023-06-27 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | bgcolor={{partinuance|SF}} align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | bgcolor={{partinuance|SF}} | 4.149 | bgcolor={{partinuance|SF}} | 21,73 | style=color:green;| +5,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 3.635 | 19,04 | style=color:red;| -5,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 1.727 | 9,05 | style=color:green;| +1,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.641 | 8,60 | style=color:green;| +3,51 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 1.613 | 8,45 | style=color:red;| -5,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.600 | 8,38 | style=color:red;| -4,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.335 | 6,99 | style=color:red;| -3,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.124 | 5,89 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.033 | 5,41 | style=color:green;| +4,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 717 | 3,76 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 516 | 2,70 | style=color:red;| -0,45 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.090''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.572 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,43 || style=color:green;| +2,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.716 || 16,29 || style=color:green;| +5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.123 || 13,69 || style=color:green;| +4,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.971 || 13,02 || style=color:red;| -21,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.470 || 10,83 || style=color:green;| +5,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.631 || 7,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.161 || 5,09 || style=color:red;| -1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.145 || 5,02 || style=color:red;| -4,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 719 || 3,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 303 || 1,33 || style=color:red;| -0,77 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.811''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 6.587 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 34,16 || style=color:green;| +12,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.305 || 22,33 || style=color:red;| -1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.167 || 11,24 || style=color:red;| -5,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.879 || 9,74 || style=color:red;| -1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.729 || 8,97 || style=color:red;| -3,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.223 || 6,34 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 987 || 5,12 || style=color:green;| +1,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 405 || 2,10 || style=color:green;| +1,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.282''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.719 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 24,06 || style=color:red;| -14,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.253 || 21,69 || style=color:green;| +11,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.327 || 16,97 || style=color:green;| +8,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.359 || 12,03 || style=color:green;| +2,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.232 || 11,38 || style=color:green;| +2,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.456 || 7,42 || style=color:red;| -1,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 663 || 3,38 || style=color:red;| -0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 494 || 2,52 || style=color:red;| -7,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 107 || 0,55 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.610''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 10.319 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 38,97 || style=color:green;| +20,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.685 || 10,14 || style=color:green;| +0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 2.634 || 9,95 || style=color:red;| -10,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.588 || 9,77 || style=color:red;| -3,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.348 || 8,87 || style=color:green;| +2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.303 || 8,70 || style=color:red;| -1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.280 || 8,61 || style=color:red;| -0,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.140 || 4,31 || style=color:red;| -3,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 182 || 0,69 || style=color:red;| -0,55 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.479''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALGET DEN 13. JUNI 2004 |url=https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230711224238/https://im.dk/media/7885/europa-parlamentsvalget-den-13-juni-2004.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1999 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} align="left"| [[JuniBevægelsen]] | bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} | 5.698 || bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} | 20,17 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.321 || 18,84 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.684 || 13,04 || style=color:green;| +3,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 3.010 || 10,66 || style=color:red;| -4,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.696 || 9,55 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.523 || 8,93 || style=color:red;| -0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.224 || 7,87 || style=color:red;| -0,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.827 || 6,47 || style=color:red;| -7,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 911 || 3,23 || style=color:green;| +2,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 350 || 1,24 || style=color:green;| +0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 131 || 0,46 || style=color:red;| -2,32 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.244''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 10. JUNI 1999 |url=https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210809/https://im.dk/media/6908/europa-parlamentsvalget-den-10-juni-1999.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1994 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} align="left"| [[JuniBevægelsen]] | bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} | 6.377 || bgcolor={{partinuance|Junibevægelsen}} | 20,42 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.169 || 19,76 || style=color:red;| -8,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 4.739 || 15,18 || style=color:red;| -14,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.271 || 13,68 || style=color:green;| +4,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.037 || 9,73 || style=color:red;| -2,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.851 || 9,13 || style=color:green;| +2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.465 || 7,90 || style=color:green;| +6,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 868 || 2,78 || style=color:red;| -1,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 307 || 0,98 || style=color:red;| -5,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 138 || 0,44 || style=color:red;| -0,68 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''31.222''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 |url=https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |access-date=2023-07-01 |website=im.dk |language=da-DK |archive-date=2023-07-01 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230701210806/https://im.dk/media/7911/europa-parlamentetsvalget-den-9-juni-1994.pdf |url-status=dead }}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 8.551 || bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 29,86 || style=color:red;| -1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 8.155 || 28,47 || style=color:green;| +5,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.638 || 12,70 || style=color:red;| -3,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.717 || 9,49 || style=color:red;| -5,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.808 || 6,31 || style=color:green;| +1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 1.787 || 6,24 || style=color:green;| +3,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.134 || 3,96 || style=color:green;| +0,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 529 || 1,85 || style=color:red;| -0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 321 || 1,12 || style=color:green;| +0,01 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.640''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-parlamentet den 15, juni 1989 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 1984 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 10.172 || bgcolor={{partinuance|Folkebevægelsen mod EU}} | 31,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.501 || 22,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.148 || 15,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 4.911 || 15,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Centrumdemokraterne}}"| | align="left"| [[Centrumdemokraterne]] | 1.710 || 5,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Fremskridtspartiet}}"| | align="left"| [[Fremskridtspartiet]] | 1.058 || 3,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 749 || 2,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 677 || 2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstresocialisterne}}"| | align="left"| [[Venstresocialisterne]] | 438 || 1,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 363 || 1,11 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''32.727''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Valget til Europa-Parlamentet den 14, juni 1984 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=95286104857&fo=0&ext=bibl |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.015 | style=background:#bbf8be |62,92 |- | X NEJ | 8.260 | 37,08 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |15.391 | style=background:#f8f1bd |60,86 |- | ✓ JA | 9.897 | 39,14 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |10.211 | style=background:#bbf8be |54,21 |- | X NEJ | 8.625 | 45,79 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.720 | style=background:#bbf8be |82,52 |- | X NEJ | 3.118 | 17,48 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta i 2000]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA |url=https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004226/https://im.dk/media/6921/statistik-over-folkeafstemningen-den-28-september-2000-om-danmarks-deltagelse-i-den-faelles-valuta.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |32.035 | style=background:#f8f1bd |61,92 |- | ✓ JA | 19.705 | 38,08 |} '''[[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten|Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. MAJ 1998OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AMSTERDAMTRAKTATEN |url=https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |access-date=2023-07-05 |website=valg.im |language=da-DK |archive-date=2023-07-05 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230705004225/https://im.dk/media/7952/folkeafstemningen-den-28-maj-1998.pdf |url-status=dead }}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |24.886 | style=background:#f8f1bd |55,83 |- | ✓ JA | 19.688 | 44,17 |} '''[[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen|Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 18. MAJ 1993 OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN |url=https://dst.dk/seudg/25499 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |28.725 | style=background:#f8f1bd |53,83 |- | ✓ JA | 24.638 | 46,17 |} '''[[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen den 1. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union |url=https://dst.dk/seudg/25497 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |31.702 | style=background:#f8f1bd |60,92 |- | ✓ JA | 20.333 | 39,08 |} '''[[Folkeafstemningen om EF-pakken|Folkeafstemningen om EF-pakken i 1986]]<ref>{{Cite web |title=Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF- pakken |url=https://dst.dk/seudg/25498 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |29.977 | style=background:#f8f1bd |62,57 |- | ✓ JA | 17.930 | 37,43 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF|Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972]]<ref>{{Cite web |title=Folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fælleskaber 2. oktober 1972 |url=https://dst.dk/seudg/25500 |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |23.169 | style=background:#bbf8be |50,14 |- | X NEJ | 23.041 | 49,86 |} == Folketingskandidater == {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Maria Durhuus]]<ref>{{Cite web|url=https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |title=Folketingskandidater|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005512/https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |url-status=dead}}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | Susanne Wad Leth<ref>{{Cite web |url=https://www.radikale.dk/profil/susanne-wad-leth |title={{!}} Radikale Venstre<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 4. november 2016 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105032503/https://www.radikale.dk/profil/susanne-wad-leth |url-status=dead }}</ref> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | Anders Wolf Andresen<ref>[http://www.sfhvidovre.dk/2014/03/ny-og-lokal-folketingskandidat-anders-wolf-andresen/ Ny og lokal folketingskandidat: Anders Wolf Andresen]</ref> | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | [[Mikkel Dencker]]<ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/K%C3%B8benhavns_Omegns_Storkreds |title=Københavns Omegns Storkreds<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 5. september 2014 |archive-date=10. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140910200222/http://www.danskfolkeparti.dk/K%C3%B8benhavns_Omegns_Storkreds |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] |Charlotte Munch<ref>[https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Annika Holm Nielsen<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] |Sikandar Siddique, Qasam Nazir Ahmad, Ken Patrick Petersson, Sofie Groth, Marianne Victor Hansen, Anders Stjernholm, Kim Christiansen, Thomas Holbech Anker |Er opstillet i samtlige opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds |} == Kilde == * [http://www.kmdvalg.dk/fv/2005/ KMD's side om Folketingsvalget i 2005] * [http://www.im.dk//imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf Det endelige fintællingsresultat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051015025049/http://www.im.dk/imagesupload/dokument/valgpub1rev.pdf |date=15. oktober 2005 }} {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Hovedstaden}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] 9ks0xsnylk0qj53b7yjh3f48pwca55n 0 72773 12274581 12262594 2026-05-07T21:42:59Z Alfred345 355626 12274581 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = UEFA Europa League | billede =Europa League 2021.svg | billedtekst =Europa League logo | pixels =190 | land = {{flagikon|EU}} [[Europa]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = {{Start date and age|1971}} | første_sæson = [[UEFA Europa League 1971-72|1971–72]] | nedlæggelse = | divisioner = | antal_hold = 36 (Ligaspillet)<br />58 total | niveau = {{ubl|[[UEFA Champions League]]<br>(1. niveau)|'''[[UEFA Europa League]]'''<br>'''(2. niveau)'''|[[UEFA Conference League]]<br>(3. niveau)}} | pyramide = | kvalifikation = [[UEFA Champions League]]<br />[[UEFA Super Cup]] | oprykning = | nedrykning = | pokalturnering = | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = {{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspur]] (3. titel) | sæson = | mester_tekst = | mest_succesfulde_klub ={{flagikon|SPA}} [[Sevilla FC]] (7. titler) | tv = [[TV-stationer der sender UEFA Europa League|Lister over tv-stationer]] | hjemmeside = [http://www.uefa.com www.uefa.com] | nuværende_sæson = {{TurOp|TN}} }} [[Fil:2015 UEFA Europa League Final.jpg|thumb|Finalen ved UEFA Europa League 2014-15]] '''UEFA Europa League''' er en [[fodbold]]turnering for [[Europa|europæiske]] herreklubhold, arrangeret af det europæiske fodboldforbund [[UEFA]]. Det er den næstmest betydningsfulde turnering for europæiske klubhold efter [[UEFA Champions League|Champions League]]. Turneringen var kendt som '''UEFA Cup''' før juni 2009,<ref name="bbc_europa">{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/sport1/hi/football/europe/7637600.stm|title=Uefa Cup gets new name in revamp |accessdate=2008-09-26 |work=bbc.co.uk}}</ref><ref name="uefa_europa">{{cite web|url= http://www.uefa.com/uefa/keytopics/kind=64/newsid=754085.html |title=UEFA Cup to become UEFA Europa League |accessdate=2008-09-26 |work=uefa.com}}</ref> samtidig med at turneringsstrukturen blev ændret fra 2009/2010-sæsonen. Europa League og UEFA Cup anses for at være den samme turnering, hvor navneskiftet blot er [[rebranding]]. Turneringen startede i 1971 og erstattede [[Inter-Cities Fairs Cup]], der var grundlagt den [[18. april]] [[1955]]. Det første hold der vandt turneringen blev [[Tottenham Hotspur]]. I 1999 blev [[UEFA Cup Winners' Cup]] afskaffet og slået sammen med UEFA Cuppen.<ref>{{cite web|url= http://www.uefa.com/competitions/uefacup/history/index.html|title=UEFA Cup History |accessdate=2008-04-27 |work=UEFA.com}}</ref> Fra 2005/6 blev der indført et gruppespil før holdene skulle gå videre til knockout-fasen. Med navneskiftet i 2009 blev [[UEFA Intertoto Cup|Intertoto Cuppen]] indlemmet i turneringen, hvilket betød, at flere hold skulle deltage i turneringen, samtidig med at gruppespillet blev udvidet og kvalifikationskriterierne blev ændret. Fra sæsonen 2024/25 blev formatet ændret til en ligastruktur.<ref name=":0">https://fodboldpakker.dk/blog/det-nye-champions-league-format-fra-24-25</ref> == Historie == Den første '''[[Inter-Cities Fairs Cup]]''' (i Danmark kaldt "messeby-turneringen") blev afholdt mellem [[1955]] og [[1958]] og var en turnering, der var åben for værtsbyer for handelsmesser (trade fairs). Turneringen kom i 1971 ind under [[UEFA]] regi, der nedlagde den og erstattede den med [[UEFA Cup]]. [[Tottenham Hotspur F.C|Tottenham Hotspur]] blev den første vinder af UEFA Cup. Reglen om 'kun ét hold pr. by' kom kun i brug én gang – i [[1975]]. [[Everton F.C.|Everton]] havde kvalificeret sig til UEFA Cuppen ved at være blevet nr. 4 i den [[England|engelske]] liga men blev udelukket, fordi [[Liverpool FC|Liverpool]] også havde kvalificeret sig ved at blive nr. 2. Everton appellerede afgørelsen, og UEFA besluttede at Everton alligevel fik lov at deltage. Turneringen er forbeholdt de næstbedste hold fra de nationale ligaer, men i [[1999]] blev den slået sammen med [[Pokalvindernes Europa Cup]]. Siden da har vinderne af de national pokalturneringer også haft adgang til UEFA Cuppen. Fra sæsonen 2009/2010 skiftede turneringen navn fra UEFA Cup til UEFA Europa League. Derudover blev strukturen i turnering ændret, samtidig med a [[UEFA Intertoto Cup|Intertoto Cuppen]] blev afskaffet. == Format == Fra sæsonen 2024/25 anvendes et helt nyt format. Antallet af hold øges fra 32 til 36. Det traditionelle gruppespil med otte fireholdsgrupper erstattes af en enkelt storliga, hvor alle 36 hold indgår. Hvert hold skal spille otte kampe mod forskellige modstandere, med fire hjemme- og fire udekampe. Disse kampe er enkeltkampe, hvilket adskiller sig fra tidligere dobbeltkampe i gruppespillet.<ref name=":0" /> Efter ligaspillet går de otte bedste hold direkte til ottendedelsfinalen. De hold, der placerer sig på plads 9–24, kommer til at spille en "16-delsfinale", som er et slutspil for at nå ottendedelsfinalen. Det betyder, at 16. runde fungerer som en kvalifikationsrunde, hvor vinderne går videre til 16. runde, som spilles i det traditionelle knockout-format med dobbeltkampe. Fra ottendedelsfinalerne og frem (kvartfinaler, semifinaler og finale) fortsætter turneringen præcis som hidtil, uden ændringer i formatet. De hold, der slutter 25–36 i ligaen, er slået helt ud af europæisk spil, hvilket betyder, at de ikke længere har mulighed for at spille videre i [[UEFA Europa Conference League (mænd)|Conference League]].<ref>https://www.skysports.com/football/news/11959/13204813/europa-league-2024-25-explained-everything-you-need-to-know-about-format-fixtures-key-dates-and-draw</ref> === UEFA Cup (1971–2009) === ''Senest opdateret 21.05.2025'' {| class="wikitable sortable" ! style="text-align: center;" | Sæson ! style="text-align: center;" | Vinder ! style="text-align: center;" | Resultat ! style="text-align: center;" | 2'er ! Stadion |- | [[UEFA Cup 1971-72|1971-72]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Tottenham Hotspur FC|Tottenham]]''' | style="text-align: center;" | 1–2<br>1–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Wolverhampton Wanderers|Wolverhampton]] | [[Molineux Stadium]], Wolverhampton, England<br>[[White Hart Lane]], London, England |- | [[UEFA Cup 1972-73|1972-73]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' | style="text-align: center;" | 3–0<br>0–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]] | [[Anfield]], Liverpool, England<br>[[Bökelbergstadion]], Mönchengladbach, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1973-74|1973-74]] || {{flagikon|NED}} '''[[Feyenoord]]''' | style="text-align: center;" | 2–2<br>0–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspur FC|Tottenham]] | [[White Hart Lane]], London, England<br>[[De Kuip]], Rotterdam, Holland |- | [[UEFA Cup 1974-75|1974-75]] || {{flagikon|GER}} '''[[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]]''' | style="text-align: center;" | 0–0<br>5–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|NED}} [[FC Twente|Twente]] | [[Rheinstadion]], Düsseldorf, Vesttyskland<br>[[Diekman Stadion]], Enschede, Holland |- | [[UEFA Cup 1975-76|1975-76]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' | style="text-align: center;" | 3–2<br>1–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|BEL}} [[Club Brugge]] | [[Anfield]], Liverpool, England<br>[[Jan Breydel Stadium]], Brugge, Belgien |- | [[UEFA Cup 1976-77|1976-77]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Juventus]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>1–2<ref>Juventus vandt på flest scorede udebanemål.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ESP}} [[Athletic Bilbao]] | [[Stadio Olimpico (Torino)|Stadio Olimpico]], Torino, Italien<br>[[San Mamés]], Bilbao, Spanien |- | [[UEFA Cup 1977-78|1977-78]] || {{flagikon|NED}} '''[[PSV Eindhoven]]''' | style="text-align: center;" | 0–0<br>0–3 | style="text-align: center;" | {{flagikon|FRA}} [[SC Bastia|Bastia]] | [[Stade Armand Cesari]], Bastia, Frankrig<br>[[Philips Stadion]], Eindhoven, Holland |- | [[UEFA Cup 1978-79|1978-79]] || {{flagikon|GER}} '''[[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]]''' | style="text-align: center;" | 1–1<br>0–1 | style="text-align: center;" | {{Flagikon|YUG}} [[Røde Stjerne Beograd|Røde Stjerne]] | [[Stadion Crvena Zvezda]], Beograd, Jugoslavien<br>[[Rheinstadion]], Düsseldorf, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1979-80|1979-80]] || {{flagikon|GER}} '''[[Eintracht Frankfurt]]''' | style="text-align: center;" | 3–2<br>0–1<ref>Frankfurt vandt på flest scorede udebanemål.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]] | [[Bökelbergstadion]], Mönchengladbach, Vesttyskland<br>[[Waldstadion]], Frankfurt, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1980-81|1980-81]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Ipswich Town FC|Ipswich]]''' | style="text-align: center;" | 3–0<br>2–4 | style="text-align: center;" | {{flagikon|NED}} [[AZ Alkmaar]] | [[Portman Road]], Ipswich, England<br>[[Olympisch Stadion (Amsterdam)|Olympisch Stadion]], Amsterdam, Holland |- | [[UEFA Cup 1981-82|1981-82]] || {{flagikon|SWE}} '''[[IFK Göteborg]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Hamburger SV]] | [[Nya Ullevi]], Göteborg, Sverige<br>[[Volksparkstadion]], Hamborg, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1982-83|1982-83]] || {{flagikon|BEL}} '''[[RSC Anderlecht|Anderlecht]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>1–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|POR}} [[SL Benfica|Benfica]] | [[Heysel Stadium]], Bruxelles, Belgien<br>[[Estádio da Luz]], Lissabon, Portugal |- | [[UEFA Cup 1983-84|1983-84]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Tottenham Hotspur|Tottenham]]''' | style="text-align: center;" | 1–1<br>1–1 efs.<ref>Tottenham vandt 4-3 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|BEL}} [[RSC Anderlecht|Anderlecht]] | [[Constant Vanden Stock]], Bruxelles, Belgien<br>[[White Hart Lane]], London, England |- | [[UEFA Cup 1984-85|1984-85]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 0–3<br>1–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|HUN}} [[Videoton]] | [[Sóstói Stadion]], Székesfehérvár, Ungarn<br>[[Santiago Bernabéu]], Madrid, Spanien |- | [[UEFA Cup 1985-86|1985-86]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 5–1<br>0–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[FC Köln]] | [[Santiago Bernabéu]], Madrid, Spanien<br>[[Olympiastadion (Berlin)|Olympiastadion]], Berlin, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1986-87|1986-87]] || {{flagikon|SWE}} '''[[IFK Göteborg]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>1–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|SCO}} [[Dundee United|Dundee Utd]] | [[Nya Ullevi]], Göteborg, Sverige<br>[[Tannadice Park]], Dundee, Skotland |- | [[UEFA Cup 1987-88|1987-88]] || {{flagikon|GER}} '''[[Bayer Leverkusen|Leverkusen]]''' | style="text-align: center;" | 3–0<br>0–3 efs.<ref>Leverkusen vandt 3-2 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ESP}} [[RCD Espanyol|Espanyol]] | [[Estadi de Sarrià]], Barcelona, Spanien<br>[[Ulrich Haberland Stadion]], Leverkusen, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1988-89|1988-89]] || {{flagikon|ITA}} '''[[S.S.C. Napoli|Napoli]]''' | style="text-align: center;" | 2–1<br>3–3 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]] | [[Stadio Diego Armando Maradona]], Napoli, Italien<br>[[Neckarstadion]], Stuttgart, Vesttyskland |- | [[UEFA Cup 1989-90|1989-90]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Juventus]]''' | style="text-align: center;" | 3–1<br>0–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] | [[Stadio Olimpico (Torino)|Stadio Olimpico]], Torino, Italien<br>[[Stadio Partenio]], Avellino, Italien |- | [[UEFA Cup 1990-91|1990-91]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Internazionale FC|Inter]]''' | style="text-align: center;" | 2–0<br>0–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[AS Roma|Roma]] | [[San Siro]], Milano, Italien<br>[[Stadio Olimpico (Rom)|Stadio Olimpico]], Rom, Italien |- | [[UEFA Cup 1991-92|1991-92]] || {{flagikon|NED}} '''[[AFC Ajax|Ajax]]''' | style="text-align: center;" | 2–2<br>0–0<ref>Ajax vandt på flest scorede udebanemål.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[Torino Calcio|Torino]] | [[Stadio delle Alpi]], Torino, Italien<br>[[Olympisch Stadion (Amsterdam)|Olympisch Stadion]], Amsterdam, Holland |- | [[UEFA Cup 1992-93|1992-93]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Juventus]]''' | style="text-align: center;" | 1–3<br>0–3 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund|Dortmund]] | [[Westfalenstadion]], Dortmund, Tyskland<br>[[Stadio delle Alpi]], Torino, Italien |- | [[UEFA Cup 1993-94|1993-94]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Parma]]''' | style="text-align: center;" | 0–0<br>1–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Salzburg]] | [[Ernst Happel Stadion]], Wien, Østrig<br>[[San Siro]], Milano, Italien |- | [[UEFA Cup 1994-95|1994-95]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Parma FC|Parma]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>1–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[Juventus]] | [[Stadio Ennio Tardini]], Parma, Italien<br>[[San Siro]], Milano, Italien |- | [[UEFA Cup 1995-96|1995-96]] || {{flagikon|GER}} '''[[FC Bayern|Bayern München]]''' | style="text-align: center;" | 2–0<br>3–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|FRA}} [[Girondins de Bordeaux|Bordeaux]] | [[Olympiastadion München|Olympiastadion]], München, Tyskland<br>[[Parc Lescure]], Bordeaux, Frankrig |- | [[UEFA Cup 1996-97|1996-97]] || {{flagikon|GER}} '''[[FC Schalke 04|Schalke 04]]''' | style="text-align: center;" | 1–0<br>0–1 efs.<ref>Schalke 04 vandt 4-1 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[Internazionale FC|Inter]] | [[Parkstadion]], Gelsenkirchen, Tyskland<br>[[San Siro]], Milano, Italien |- ! colspan="5" |'''Én kamp''' '''systemet''' |- | [[UEFA Cup 1997-98|1997-98]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Internazionale FC|Inter]]''' | style="text-align: center;" | 3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[SS Lazio|Lazio]] | [[Parc des Princes]], Paris, Frankrig |- | [[UEFA Cup 1998-99|1998-99]] || {{flagikon|ITA}} '''[[Parma FC|Parma]]''' | style="text-align: center;" | 3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|FRA}} [[Olympique Marseille|Marseille]] | [[Luzjniki Stadion]], Moskva, Rusland |- | [[UEFA Cup 1999-00|1999-00]] || {{flagikon|TUR}} '''[[Galatasaray]]''' | style="text-align: center;" | 0–0 efs.<ref>Galatasaray vandt 4-1 på straffespark</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Arsenal FC|Arsenal]] | [[Parken]], København, Danmark |- | [[UEFA Cup 2000-01|2000-01]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Liverpool FC|Liverpool]]''' | style="text-align: center;" | 5–4 efs. | style="text-align: center;" | {{flagikon|ESP}} [[Deportivo Alavés|Alavés]] | [[Westfalenstadion]], Dortmund, Tyskland |- | [[UEFA Cup 2001-02|2001-02]] || {{flagikon|NED}} '''[[Feyenoord]]''' | style="text-align: center;" | 3–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund|Dortmund]] | [[De Kuip]], Rotterdam, Holland |- | [[UEFA Cup 2002-03|2002-03]] || {{flagikon|POR}} '''[[FC Porto|Porto]]''' | style="text-align: center;" | 3–2 efs. | style="text-align: center;" | {{flagikon|SCO}} [[Celtic FC|Celtic]] | [[Olimpico]], Sevilla, Spanien |- | [[UEFA Cup 2003-04|2003-04]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Valencia CF|Valencia]]''' | style="text-align: center;" | 2–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|FRA}} [[Olympique Marseille|Marseille]] | [[Nya Ullevi]], Göteborg, Sverige |- | [[UEFA Cup 2004-05|2004-05]] || {{flagikon|RUS}} '''[[CSKA Moskva]]''' | style="text-align: center;" | 3–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|POR}} [[Sporting Clube de Portugal|Sporting]] | [[Estádio José Alvelade]], Lissabon, Portugal |- | [[UEFA Cup 2005-06|2005-06]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC]]''' | style="text-align: center;" | 4–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Middlesbrough F.C.|Middelsbrough]] | [[Philips Stadion]], Eindhoven, Holland |- | [[UEFA Cup 2006-07|2006-07]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC]] ''' | style="text-align: center;" | 2–2 efs.<ref>Sevilla vandt 3-1 på straffespark </ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ESP}} [[RCD Espanyol]] | [[Hampden Park]], Glasgow, Skotland |- | [[UEFA Cup 2007-08|2007-08]] || {{flagikon|RUS}} '''[[Zenit Skt. Petersborg]]''' | style="text-align: center;" | 2–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|SCO}} [[Rangers F.C.]] | [[City of Manchester Stadium]], Manchester, England |- | [[UEFA Cup 2008-09|2008-09]] || {{flagikon|UKR}} '''[[FC Shakhtar Donetsk]]''' | style="text-align: center;" | 2–1 efs. | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Werder Bremen]] | [[Fenerbahçe Şükrü Saracoğlu Stadion|Şükrü Saracoğlu Stadion]], Istanbul, Tyrkiet |} === Europa League (2009 – nu) === {| class="wikitable sortable" ! style="text-align: center;" | Sæson ! style="text-align: center;" | Vinder ! style="text-align: center;" | Resultat ! style="text-align: center;" | 2'er ! Stadion |- | [[UEFA Europa League 2009-10|2009-10]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Atlético Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 2–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Fulham F.C.|Fulham]] | [[HSH Nordbank Arena]], Hamborg, Tyskland |- | [[UEFA Europa League 2010-11|2010-11]] || {{flagikon|POR}} '''[[FC Porto]]''' | style="text-align: center;" | 1–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|POR}} [[S.C. Braga]] | [[Aviva Stadium]], Dublin, Irland |- | [[UEFA Europa League 2011-12|2011-12]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Atlético Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ESP}} [[Athletic Bilbao]] | [[National Stadium]], Bukarest, Rumænien |- | [[UEFA Europa League 2012-13|2012-13]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Chelsea F.C.|Chelsea]]''' | style="text-align: center;" | 2–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] | [[Amsterdam ArenA]], Amsterdam, Holland |- | [[UEFA Europa League 2013-14|2013-14]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 0–0<ref>Sevilla vandt 4-2 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] | [[Juventus Stadium]], Torino, Italien |- | [[UEFA Europa League 2014-15|2014-15]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 3–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|UKR}} [[Dnipro Dnipropetrovsk]] | [[Polens Nationalstadion]], Warsawa, Polen |- | [[UEFA Europa League 2015-16|2015-16]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 3–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Liverpool F.C.|Liverpool]] | [[St. Jakob-Park]], Basel, Schweiz |- | [[UEFA Europa League 2016-17|2016-17]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Manchester United]]''' | style="text-align: center;" | 2–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|NED}} [[AFC Ajax|Ajax]] | [[Friends Arena]], [[Solna]], Sverige |- | [[UEFA Europa League 2017-18|2017-18]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Atlético Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|FRA}} [[Olympique de Marseille|Marseille]] | [[Parc Olympique lyonnais]], Lyon, Frankrig |- | [[UEFA Europa League 2018-19|2018-19]] || {{flagikon|ENG}} '''[[Chelsea F.C.|Chelsea]]''' | style="text-align: center;" | 4–1 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Arsenal F.C.|Arsenal]] | [[Baku Olympic Stadium|Olympic Stadium]], Baku, Aserbajdsjan |- | [[UEFA Europa League 2019-20|2019-20]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 3–2 | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] | [[RheinEnergieStadion]], Köln, Tyskland |- | [[UEFA Europa League 2020-21|2020-21]] || {{flagikon|ESP}} [[Villarreal CF|'''Villarreal''']] | style="text-align: center;" | 1–1<ref>Villareal vandt 11-10 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Manchester United F.C.|Manchester United]] | [[Stadion Gdańsk]], Gdańsk, Polen |- | [[UEFA Europa League 2021-22|2021-22]] || {{flagikon|GER}} '''[[Eintracht Frankfurt]]''' | style="text-align: center;" | 1–1<ref>Frankfurt vandt 5-4 på straffespark.</ref> | style="text-align: center;" | {{flagikon|SCO}} [[Rangers F.C.]] | [[Estadio Ramón Sánchez Pizjuán]], Sevilla, Spanien |- | [[UEFA Europa League 2022-23|2022-23]] || {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 1–1 (4-1) | style="text-align: center;" | {{flagikon|ITA}} [[AS Roma|Roma]] | [[Puskás Aréna]], Budapest, Ungarn |- | [[UEFA Europa League 2023-24|2023-24]] || '''{{flagikon|ITA}} [[Atalanta B.C.|Atalanta]]''' | style="text-align: center;" | 3–0 | style="text-align: center;" | {{flagikon|GER}} [[Bayer Leverkusen|Leverkusen]] | [[Aviva Stadium]], Dublin, Irland |- | [[UEFA Europa League 2024-25|2024-25]] || align="left" |'''{{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspurs|Tottenham]]''' | style="text-align: center;" | 1–0 | align="left" style="text-align: center;" | {{flagikon|ENG}} [[Manchester United]] | [[San Mamés]], Bilbao, Spanien |- |[[UEFA Europa League 2025-26|2025-26]] | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]]/{{flagikon|GER}} [[SC Freiburg]] | style="text-align: center;" |? | align="left" style="text-align: center;" |{{flagikon|ENG}} [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]]/{{flagikon|GER}} [[SC Freiburg]] |[[Beşiktaş Stadium]], Istanbul, Tyrkiet |} === Klubber vundet === ''Senest opdateret 21.05.2025'' {| class="wikitable sortable" ! Klub ! Vundet ! 2'er ! År vundet ! År 2'er |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} '''[[Sevilla FC|Sevilla]]''' | style="text-align: center;" | 7 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2006, 2007, 2014, 2015, 2016, 2020, 2023 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter]] | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 1991, 1994, 1998 | style="text-align: center;" | 1997, 2020 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} '''[[Tottenham Hotspur FC|Tottenham]]''' | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1972, 1984, 2025 | style="text-align: center;" | 1974 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Liverpool F.C.|Liverpool]] | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1973, 1976, 2001 | style="text-align: center;" | 2016 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[Juventus]] | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1977, 1990, 1993 | style="text-align: center;" | 1995 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} '''[[Atlético Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2010, 2012, 2018 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]] | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 1975, 1979 | style="text-align: center;" | 1973, 1980 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} '''[[Feyenoord]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1974, 2002 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} '''[[Eintracht Frankfurt]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1980, 2022 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SWE}} '''[[IFK Göteborg]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1982, 1987 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} '''[[Real Madrid]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1985, 1986 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} '''[[Parma FC|Parma]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1995, 1999 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|POR}} '''[[FC Porto]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2003, 2011 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} '''[[Chelsea F.C.|Chelsea]]''' | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2013, 2019 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Manchester United F.C.|Manchester United]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 2017 | style="text-align: center;" | 2021, 2025 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|BEL}} [[RSC Anderlecht|Anderlecht]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1983 | style="text-align: center;" | 1984 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} [[AFC Ajax|Ajax]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1992 | style="text-align: center;" | 2017 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} [[PSV Eindhoven]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1978 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Ipswich Town F.C.|Ipswich Town]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1981 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} '''[[Bayer Leverkusen|Leverkusen]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1988 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} '''[[S.S.C. Napoli|Napoli]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1989 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} '''[[FC Bayern|Bayern München]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1996 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} '''[[FC Schalke 04|Schalke 04]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1997 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|TUR}} '''[[Galatasaray]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2000 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} '''[[Valencia CF|Valencia]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2004 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|RUS}} '''[[CSKA Moskva]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2005 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|RUS}} '''[[Zenit Skt. Petersborg]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2008 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|UKR}} '''[[FC Shakhtar Donetsk]]''' | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2009 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} [[Villarreal CF|'''Villarreal''']] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2021 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[Atalanta B.C.|'''Atalanta''']] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2024 | style="text-align: center;" | — |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|POR}} [[Benfica]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1983, 2013, 2014 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|FRA}} [[Olympique de Marseille|Marseille]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1999, 2004, 2018 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} [[Athletic Bilbao]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1977, 2012 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} [[RCD Espanyol]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1988, 2007 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund|Dortmund]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1993, 2002 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Arsenal F.C.|Arsenal]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2000, 2019 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SCO}} [[Rangers F.C.]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2008, 2022 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[AS Roma|Roma]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1991, 2023 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Wolverhampton Wanderers|Wolverhampton]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1972 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} [[FC Twente|Twente]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1975 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|BEL}} [[Club Brugge]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1976 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|FRA}} [[SC Bastia|Bastia]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1978 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|YUG}} [[Røde Stjerne Beograd|Røde Stjerne]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1979 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} [[AZ Alkmaar]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1981 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[Hamburger SV]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1982 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|HUN}} [[Videoton]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1985 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[FC Köln]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1986 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SCO}} [[Dundee United|Dundee Utd]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1987 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1989 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1990 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[Torino Calcio|Torino]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1992 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Salzburg]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1994 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|FRA}} [[Girondins de Bordeaux|Bordeaux]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1996 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[SS Lazio|Lazio]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 1998 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} [[Deportivo Alavés|Alavés]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2001 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SCO}} [[Celtic FC|Celtic]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2003 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|POR}} [[Sporting Clube de Portugal|Sporting]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2005 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Middlesbrough F.C.|Middelsbrough]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2006 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[Werder Bremen]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2009 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[Fulham F.C.|Fulham]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2010 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|POR}} [[S.C. Braga]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2011 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|UKR}} [[Dnipro Dnipropetrovsk]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | — | style="text-align: center;" | 2015 |} === Mest vindende nationer === ''Senest opdateret 21.05.2025'' {| class="wikitable sortable" |+Præsentationer i finaler af nationer ! Nation ! Vundet ! 2'er ! Total |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ESP}} [[Spanien]] | style="text-align: center;" | 14 | style="text-align: center;" | 5 | style="text-align: center;" | 19 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ENG}} [[England]] | style="text-align: center;" | 10 | style="text-align: center;" | 9 | style="text-align: center;" | 19 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|ITA}} [[Italien]] | style="text-align: center;" | 10 | style="text-align: center;" | 8 | style="text-align: center;" | 18 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|GER}} [[Tyskland]] | style="text-align: center;" | 7 | style="text-align: center;" | 8 | style="text-align: center;" | 15 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|NED}} [[Holland]] | style="text-align: center;" | 4 | style="text-align: center;" | 3 | style="text-align: center;" | 7 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|POR}} [[Portugal]] | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 5 | style="text-align: center;" | 7 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|RUS}} [[Rusland]] | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SWE}} [[Sverige]] | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 2 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|BEL}} [[Belgien]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 2 | style="text-align: center;" | 3 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|UKR}} [[Ukraine]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 2 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|TUR}} [[Tyrkiet]] | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|FRA}} [[Frankrig]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 5 | style="text-align: center;" | 5 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|SCO}} [[Skotland]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 4 | style="text-align: center;" | 4 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|AUT}} [[Østrig]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 |- ! style="text-align: left;" | {{flagikon|HUN}} [[Ungarn]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 |- ! style="text-align: left;" | {{Flagikon|YUG}} [[Jugoslavien]] | style="text-align: center;" | 0 | style="text-align: center;" | 1 | style="text-align: center;" | 1 |} === Topscorer === <small>'''Eksklusiv kvalifikationsrunde'''</small> Opdateret d. 20. marts 2026. Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center;" ! scope="col" |Rank ! scope="col" |Spiller ! scope="col" |Mål ! scope="col" |Kampe ! scope="col" |Ratio ! scope="col" |År ! scope="col" |Klubber |- |1 | align="left" data-sort-value="Aubameyang, Pierre Emerick" |'''{{nowrap|{{flagicon|GAB}} [[Pierre-Emerick Aubameyang]]}}''' |34 |62 |{{#expr:34/62 round 2}} |2009– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Lille OSC|Lille]] (0/7)}}, {{nowrap|[[Borussia Dortmund]] (8/10)}}, {{nowrap|[[Arsenal F.C.|Arsenal]] (14/26)}}, {{nowrap|[[FC Barcelona|Barcelona]] (2/6)}}, {{nowrap|[[Olympique de Marseille|Marseille]] (10/13)}} |- |2 | align="left" data-sort-value="Larsson, Henrik" |{{nowrap|{{flagicon|SWE}} [[Henrik Larsson]]}} |31 |45 |{{#expr:31/45 round 2}} |{{nowrap|1994–2008}} | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Feyenoord]] (1/6)}}, {{nowrap|[[Celtic F.C.|Celtic]] (24/31)}}, {{nowrap|[[Helsingborgs IF|Helsingborg]] (6/8)}} |- | rowspan="2" |3 | align="left" data-sort-value="Falcao, Radamel" |{{nowrap|{{flagicon|COL}} [[Radamel Falcao]]}} | rowspan="2" |30 |31 |{{#expr:30/31 round 2}} |2010– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[FC Porto|Porto]] (17/14)}}, {{nowrap|[[Atlético Madrid]] (13/17)}} |- | align="left" data-sort-value="Huntelaar, KlaasJan" |{{nowrap|{{flagicon|NED}} [[Klaas-Jan Huntelaar]]}} |50 |{{#expr:30/50 round 2}} |2004–2020 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[SC Heerenveen|Heerenveen]] (5/13)}}, {{nowrap|[[AFC Ajax|Ajax]] (11/15)}}, {{nowrap|[[FC Schalke 04|Schalke 04]] (14/22)}} |- |5 | align="left" data-sort-value="Muller, Dieter" |{{nowrap|{{flagicon|GER}} [[Dieter Müller]]}} |29 |36 |{{#expr:29/36 round 2}} |1973–1984 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[1. FC Köln]] (25/31)}}, {{nowrap|[[VfB Stuttgart]] (1/2)}}, {{nowrap|[[FC Girondins de Bordeaux|Bordeaux]] (3/3)}} |- |6 | align="left" data-sort-value="Dzeko, Edin" |'''{{nowrap|{{flagicon|BIH}} [[Edin Džeko]]}}''' |28 |59 |{{#expr:28/59 round 2}} |2003– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[FK Željezničar Sarajevo|Željezničar]] (0/1)}}, {{nowrap|[[VfL Wolfsburg]] (5/14)}}, {{nowrap|[[Manchester City F.C.|Manchester City]] (3/7)}}, {{nowrap|[[AS Roma|Roma]] (17/26)}}, {{nowrap|[[Fenerbahçe S.K. (football)|Fenerbahçe]] (3/11)}} |- |7 | align="left" data-sort-value="Lukaku, Romelu" |'''{{nowrap|{{flagicon|BEL}} [[Romelu Lukaku]]}}''' |27 |46 |{{#expr:27/46 round 2}} |2009– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[R.S.C. Anderlecht|Anderlecht]] (5/18)}}, {{nowrap|[[Everton F.C.|Everton]] (8/9)}}, {{nowrap|[[Inter Milan]] (7/6)}}, {{nowrap|[[AS Roma|Roma]] (7/13)}} |- |8 | align="left" data-sort-value="Aduriz, Aritz" |{{nowrap|{{flagicon|ESP}} [[Aritz Aduriz]]}} |26 |39 |{{#expr:26/39 round 2}} |2012–2018 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Valencia CF|Valencia]] (0/6)}}, {{nowrap|[[Athletic Bilbao]] (26/33)}} |- | rowspan="2" |9 | align="left" data-sort-value="Lacazette, Alexandre" |{{nowrap|{{flagicon|FRA}} [[Alexandre Lacazette]]}} | rowspan="2" |25 |56 |{{#expr:25/56 round 2}} |2012– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Olympique Lyonnais|Lyon]] (12/29)}}, {{nowrap|[[Arsenal F.C.|Arsenal]] (13/27)}} |- | align="left" data-sort-value="Altobelli, Alessandro" |{{nowrap|{{flagicon|ITA}} [[Alessandro Altobelli]]}} |58 |{{#expr:25/58 round 2}} |1977–1989 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Inter Milan]] (21/50)}}, {{nowrap|[[Juventus FC|Juventus]] (4/8)}} |- | rowspan="3" |11 | align="left" data-sort-value="Arveladze, Shota" |{{nowrap|{{flagicon|GEO}} [[Shota Arveladze]]}} | rowspan="3" |24 |41 |{{#expr:24/41 round 2}} |1994–2007 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[FC Dinamo Tbilisi|Dinamo Tbilisi]] (1/2)}}, {{nowrap|[[Trabzonspor]] (2/2)}}, {{nowrap|[[AFC Ajax|Ajax]] (10/13)}}, {{nowrap|[[Rangers F.C.|Rangers]] (2/7)}}, {{nowrap|[[AZ Alkmaar|AZ]] (9/17)}} |- | align="left" data-sort-value="Dabbur, Munas" |{{nowrap|{{flagicon|ISR}} [[Mu'nas Dabbur]]}} |49 |{{#expr:24/49 round 2}} |2011– | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] (1/8)}}, {{nowrap|[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] (14/28)}}, {{nowrap|[[Sevilla FC|Sevilla]] (3/6)}}, {{nowrap|[[TSG 1899 Hoffenheim|TSG Hoffenheim]] (6/7)}} |- | align="left" data-sort-value="Gameiro, Kevin" |{{nowrap|{{flagicon|FRA}} [[Kevin Gameiro]]}} |54 |{{#expr:24/54 round 2}} |2005–2024 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[Racing Club Strasbourg|Strasbourg]] (2/3)}}, {{nowrap|[[Paris Saint-Germain FC|Paris Saint-Germain]] (0/5)}}, {{nowrap|[[Sevilla FC|Sevilla]] (17/33)}}, {{nowrap|[[Atlético Madrid]] (2/5)}}, {{nowrap|[[Valencia CF|Valencia]] (3/8)}} |- | rowspan="3" |14 | align="left" data-sort-value="Heynckes, Jupp" |{{nowrap|{{flagicon|GER}} [[Jupp Heynckes]]}} | rowspan="3" |23 |21 |{{#expr:23/21 round 2}} |1971–1975 | style="text-align:left;" |[[Borussia_Mönchengladbach|Borussia Mönchengladbach]] |- | align="left" data-sort-value="Love, Vagner" |{{nowrap|{{flagicon|BRA}} [[Vágner Love]]}} |36 |{{#expr:23/36 round 2}} |2004–2018 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[PFC CSKA Moscow|CSKA Moscow]] (20/31)}}, {{nowrap|[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] (3/5)}} |- | align="left" data-sort-value="Salpingidis, Dimitris" |{{nowrap|{{flagicon|GRE}} [[Dimitris Salpingidis]]}} |67 |{{#expr:23/67 round 2}} |1999–2015 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[PAOK FC|PAOK]] (13/43)}}, {{nowrap|[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] (10/24)}} |- | rowspan="4" |17 | align="left" data-sort-value="Chivers, Martin" |{{nowrap|{{flagicon|ENG}} [[Martin Chivers]]}} | rowspan="4" |22 |34 |{{#expr:22/34 round 2}} |1971–1978 | style="text-align:left;" |[[Tottenham_Hotspur_F.C.|Tottenham Hotspur]] |- | align="left" data-sort-value="Klinsmann, Jurgen" |{{nowrap|{{flagicon|GER}} [[Jürgen Klinsmann]]}} |36 |{{#expr:22/36 round 2}} |1988–1998 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[VfB Stuttgart]] (4/8)}}, {{nowrap|[[Inter Milan]] (3/13)}}, {{nowrap|[[FC Bayern München|Bayern München]] (15/14)}}, {{nowrap|[[UC Sampdoria|Sampdoria]] (0/1)}} |- | align="left" data-sort-value="Bergkamp, Dennis" |{{nowrap|{{flagicon|NED}} [[Dennis Bergkamp]]}} |42 |{{#expr:22/42 round 2}} |1988–2000 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[AFC Ajax|Ajax]] (9/21)}}, {{nowrap|[[Inter Milan]] (9/13)}}, {{nowrap|[[Arsenal F.C.|Arsenal]] (4/8)}} |- | align="left" data-sort-value="Rummenigge, Karl Heinz" |{{nowrap|{{flagicon|GER}} [[Karl-Heinz Rummenigge]]}} |49 |{{#expr:22/49 round 2}} |1977–1989 | style="text-align:left;" |{{nowrap|[[FC Bayern München|Bayern München]] (13/22)}}, {{nowrap|[[Inter Milan]] (9/23)}}, {{nowrap|[[Servette FC|Servette]] (0/4)}} |} === Flest Optrædener === <small>'''Eksklusiv kvalifikationsrunde'''</small> <small>'''Opdateret d. 20. marts 2026.<ref name="autogeneret1">https://www.uefa.com/MultimediaFiles/Download/EuroExperience/competitions/Publications/02/28/56/90/2285690_DOWNLOAD.pdf</ref>'''</small> <small>'''Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med fed.'''</small> {| class="wikitable" !Rank !Nation !Spiller !Kampe !Debut i Europa ! width="350" |Klubber |- | align="center" |1 | align="left" |{{flag|Italien}} | align="left" |[[Giuseppe_Bergomi|Giuseppe Bergomi]] | align="center" |'''96''' | align="center" |1980 |[[Inter_Milan|Inter Milan]] |- | align="center" |2 | align="left" |{{flag|Tyskland}} | align="left" |[[Frank_Rost|Frank Rost]] | align="center" |'''87''' | align="center" |1995 |[[SV_Werder_Bremen|Werder Bremen]], [[FC_Schalke_04|Schalke 04]], [[Hamburger SV]] |- | align="center" |3 | align="left" |{{flag|Spanien}} | align="left" |[[Pepe_Reina|Pepe Reina]] | align="center" |'''77''' | align="center" |2000 |[[FC_Barcelona|Barcelona]], [[Villarreal_CF|Villarreal]], [[Liverpool_F.C.|Liverpool]], [[SSC_Napoli|Napoli]], [[AC_Milan|Milan]] |- | align="center" |4 | align="left" |{{flag|Portugal}} | align="left" |[[Rui_Patrício|Rui Patrício]] | align="center" |'''75''' | align="center" |2008 |[[Sporting_CP|Sporting CP]], [[Wolverhampton_Wanderers_F.C.|Wolverhampton Wanderers]], [[AS_Roma|Roma]] |- | align="center" |5 | align="left" |{{flag|Belgien}} | align="left" |'''[[Dries_Mertens|Dries Mertens]]''' | align="center" |'''73''' | align="center" |2010 |[[FC_Utrecht|Utrecht]], [[PSV Eindhoven]], [[SSC_Napoli|Napoli]], '''[[Galatasaray_S.K._(football)|Galatasaray]]''' |- | rowspan="2" align="center" |6 | align="left" |{{flag|Portugal}} | align="left" |'''[[João_Moutinho|João Moutinho]]''' | rowspan="2" align="center" |'''69''' | align="center" |2005 |[[Sporting_CP|Sporting CP]], [[FC_Porto|Porto]], [[AS_Monaco_FC|Monaco]], [[Wolverhampton_Wanderers_F.C.|Wolverhampton Wanderers]], '''[[S.C._Braga|Braga]]''' |- | align="left" |{{flag|Italien}} | align="left" |[[Walter_Zenga|Walter Zenga]] | align="center" |1983 |[[Inter_Milan|Inter Milan]], [[UC_Sampdoria|Sampdoria]] |- | rowspan="2" align="center" |8 | align="left" |{{flag|Spanien}} | align="left" |[[Raúl_García_(footballer,_born_1986)|Raúl García]] | rowspan="2" align="center" |'''67''' | align="center" |2005 |[[CA_Osasuna|Osasuna]], [[Atlético Madrid]], [[Athletic Bilbao]] |- | align="left" |{{flag|Grækenland}} | align="left" |[[Dimitris_Salpingidis|Dimitris Salpingidis]] | align="center" |1999 |[[PAOK_FC|PAOK]], [[Panathinaikos_F.C.|Panathinaikos]] |- | align="center" |10 | align="left" |{{flag|Østrig}} | align="left" |'''[[Aleksandar_Dragović|Aleksandar Dragović]]''' | align="center" |'''66''' | align="center" |2008 |'''[[FK Austria Wien|Austria Wien]],''' [[FC_Basel|Basel]], [[FC_Dynamo_Kyiv|Dynamo Kyiv]], [[Bayer_04_Leverkusen|Bayer Leverkusen]],[[Røde Stjerne Beograd]] |} == Priser == === Turneringens Spiller === Fra og med sæsonen 2016–17 indførte UEFA prisen UEFA Europa League Player of the Season. Juryen består af trænerne for de klubber, der deltager i gruppespillet i turneringen, sammen med 55 journalister udvalgt af European Sports Media (ESM)-gruppen, én fra hver af UEFAs medlemsforbund.<ref name=":1">https://www.uefa.com/uefaeuropaleague/</ref> ''Senest opdateret 24.05.2025'' {| class="wikitable" !Sæson !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Europa League Player of the Season |- |[[UEFA Europa League 2016-17|2016–17]] |{{flagicon|FRA|1974}} [[Paul Pogba]] |{{fbaicon|ENG}} [[Manchester United F.C.|Manchester United]] |- |[[UEFA Europa League 2017-18|2017–18]] |{{flagicon|FRA|1974}} [[Antoine Griezmann]] |{{fbaicon|ESP}} [[Atlético Madrid]] |- |[[UEFA Europa League 2018-19|2018–19]] |{{flagicon|BEL}} [[Eden Hazard]] |{{fbaicon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]] |- |[[UEFA Europa League 2019-20|2019–20]] |{{flagicon|BEL}} [[Romelu Lukaku]] |{{fbaicon|ITA}} [[FC Internazionale Milano|Inter Milan]] |- |[[UEFA Europa League 2020-21|2020–21]] |{{flagicon|ESP}} [[Gerard Moreno]] |{{fbaicon|ESP}} [[Villarreal CF|Villarreal]] |- |[[UEFA Europa League 2021-22|2021–22]] |{{flagicon|SRB}} [[Filip Kostić]] |{{fbaicon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |- |[[UEFA Europa League 2022-23|2022–23]] |{{flagicon|ESP}} [[Jesús Navas]] |{{fbaicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |- |[[UEFA Europa League 2023-24|2023–24]] |{{flagicon|GAB}} [[Pierre-Emerick Aubameyang]] |{{fbaicon|FRA}} [[Olympique de Marseille|Marseille]] |- |[[UEFA Europa League 2024-25|2024–25]] |{{flagicon|ARG}} [[Cristian Romero]] |{{fbaicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |} === Årets Unge Spiller === Fra og med sæsonen 2021–22 indførte UEFA prisen '''UEFA Europa League Årets Unge Spiller''', som udvælges af UEFA's Technical Observer Panel.<ref name=":1" /> ''Senest opdateret 24.05.2025'' {| class="wikitable" !Sæson !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Europa League Young Player of the Season |- |[[UEFA Europa League 2021-22|2021–22]] |{{flagicon|GER}} [[Ansgar Knauff]] |{{fbaicon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |- |[[UEFA Europa League 2022-23|2022–23]] |{{flagicon|GER}} [[Florian Wirtz]] |{{fbaicon|GER}} [[Bayer Leverkusen]] |- |[[UEFA Europa League 2023-24|2023–24]] |{{flagicon|GER}} [[Florian Wirtz]] |{{fbaicon|GER}} [[Bayer Leverkusen]] |- |[[UEFA Europa League 2024-25|2024–25]] |{{flagicon|FRA}} [[Rayan Cherki]] |{{fbaicon|FRA}} [[Olympique Lyon|Lyon]] |} == Rekorder == [[Liverpool FC|Liverpool]], [[Internazionale FC|Inter]], [[Juventus]], [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham]] & [[Atlético Madrid|Atlético]] har hver vundet UEFA Cuppen 3 gange. [[Sevilla FC]] har vundet flest gange. De har vundet 7 gange på bare 18 år, senest 2023. == Danske klubbers præstationer == Denne evighedstabel er eksklusiv kvalkampe og playoff-kampe.<ref>https://www.transfermarkt.com/europa-league/ewigeTabelle/pokalwettbewerb/EL/saison_id_von/1971/saison_id_bis/2024/plus/1</ref> ''Senest opdateret 20.03.2026'' {| class="wikitable" border="1" |----- !% !Nr!!Klub!!K!!V!!U!!T!!Mål !Dif.!!P!! align="left" |Medvirkende årstal i UEFA-Cup/ligaspil/gruppespil |----- align="center" |– | 1|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC København]]||89||24||29||36||87:107 | -20||'''101'''|| align="left" |1992–93, 1994–95, 2001–02, 2002–03, 2003–04, 2005–06, 2007–08, 2008–09, 2009–10, 2011–12, 2012–13, 2014–15, 2016–17, 2017–18, 2018–19, 2019–20 |----- align="center" |– | 2|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Brøndby IF]]||70||26||15||29||96:93 |3||'''93'''|| align="left" |1987–88, 1990–91, 1993–94, 1995–96, 1996–97, 1997–98, 1999–00, 2000–01, 2001–02, 2002–03, 2003–04, 2005–06, 2006–07, 2008–09, 2021–22 |----- align="center" |– |3|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC Midtjylland]]||43 |11||10||22||50:80 | -30||'''43'''|| align="left" |2001–02, 2002–03, 2005–06, 2007–08, 2015–16, 2021–22, 2022–23, 2024–25, 2025–26 |----- align="center" |– | 4|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Odense BK]]||36||8||11||17||48:61 | -13||'''35'''|| align="left" |1984–85, 1994–95, 1996–97, 2002–03, 2003–04, 2006–07, 2007–08, 2010–11, 2011–12 |----- align="center" |– |5|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Esbjerg fB]]||18||8||4||6||21:28 | -7||'''28'''|| align="left" |1978–79, 1979–80, 2003–04, 2013–14 |----- align="center" |– | 6|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[AaB Fodbold|Aalborg BK]]||24||8||4||12||26:39 | -13||'''28'''|| align="left" |1993–94, 1999–00, 2004–05, 2007–08, 2008–09, 2014–15 |----- align="center" |– | 7|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[B.1903]]||18||5||4||9||23:29 | -6||'''19'''|| align="left" |1973–74, 1975–76, 1978–79, 1983–84, 1991–92 |----- align="center" |– |8|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Aarhus GF]]||14||3||4||7||12:22 | -10||'''13'''|| align="left" |1979–80, 1983–84, 1984–85, 1985–96, 1997–98 |----- align="center" |– |9|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[BK Frem]]||10||3||1||6||13:28 | -15||'''10'''|| align="left" |1972–73, 1977–78, 1992–93 |----- align="center" |– |10|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Viborg FF]]||4||2||1||1||3:2 |1||'''7'''|| align="left" |2000–01 |----- align="center" |– |11|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Herfølge Boldklub]]||4||2||1||1||4:7 | -3||'''7'''|| align="left" |2000–01 |----- align="center" |– |12|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Københavns Boldklub|Kjøbenhavns Boldklub]]||8||2||0||6||11:21 | -10||'''6'''|| align="left" |1974–75, 1977–78, 1980–81 |----- align="center" |– |13|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Næstved Boldklub]]||8||1||2||5||5:21 | -16||'''5'''|| align="left" |1973–74, 1976–77, 1981–82, 1989–90 |----- align="center" |– |14|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Ikast FS]]||4||1||0||3||3:8 | -5||'''3'''|| align="left" |1988–89, 1991–92 |----- align="center" |– |15|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Vejle BK]]||4||1||0||3||1:9 | -8||'''3'''|| align="left" |1990–91, 1998–99 |----- align="center" |– |16|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Holbæk B&I]]||4||1||0||3||2:10 | -8||'''3'''|| align="left" |1975–76, 1976–77 |----- align="center" |– |17|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Silkeborg IF]]||8||1||0||7||6:15 | -9||'''3'''|| align="left" |1995–96, 1996–97, 1998–99, 2001–02 |----- align="center" |– |18 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Randers FC]] ||4||0||2||2||2:6 | -4||'''2'''|| align="left" |1974–75, 2006–07 |----- align="center" |– |19|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Lyngby BK]]||8||0||2||6||6:17 | -11||'''2'''|| align="left" |1982–83, 1986–87, 1996–97, 1999–00 |----- align="center" |– |20|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Akademisk Boldklub Gladsaxe|Akademisk Boldklub]]||6||0||1||5||3:13 | -10||'''1'''|| align="left" |1971–72, 1999–00, 2000–01 |----- align="center" |– |21|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Hvidovre IF]]||2||0||0||2||1:6 | -5||'''0'''|| align="left" |1972–73 |----- align="center" |– | 22|| align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC Nordsjælland]]||4||0||0||4||1:10 | -9||'''0'''|| align="left" |2003–04, 2008–09 |- !% !Nr !Klub !K !V !U !T !Mål !Dif. !P !Medvirkende årstal i ligaspil/gruppespil |} == Evighedstabel == Denne tabel indeholder alle klubber, der har deltaget i UEFA Europa League siden dens indførsel i 2009 fra gruppespil/ligespil og frem. Der er givet point således: * Vinder 8 point * Finaledeltager 7 point * Semifinale 6 point * Kvartfinale 5 point * Ottendedelsfinale 4 point * Knockout play-offs 3 point * 25-30 plads i ligaspillet 2 point * 31-36 plads i ligaspillet 1 point Ved lige mange point, flest 8'ere, flest 7'ere, etc. Dernæst først nået det givne pointantal. ''Senest opdateret d. 7. maj 2026 (med hold som er ude). Hold der stadigvæk spiller i den nuværende sæson er markeret med '''fed.''''' {| class="wikitable" border="1" !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |– |1 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Sevilla FC]] |51 |– |3 |– |– |8 |8 |8 |– |– |4 |8 |– |4 |8 |– |– |– |- align="center" |– |2 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Ajax Amsterdam]] |46 |3 |4 |3 |3 |3 |4 |2 |7 |– |– |3 |5 |– |3 |2 |4 |– |- align="center" |{{Increase}} |3 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Braga]] |44 |– |7 |3 |– |– |– |5 |2 |3 |– |3 |3 |5 |2 |3 |2 |6 |- align="center" |{{Decrease}} |4 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Villarreal C.F.|Villarreal]] |42 |3 |6 |– |– |– |4 |6 |3 |3 |5 |– |8 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |5 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[AS Roma]] |42 |3 |– |– |– |– |4 |– |4 |– |– |4 |6 |– |7 |6 |4 |4 |- align="center" |{{Decrease}} |6 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Manchester United]] |41 |– |– |4 |– |– |– |4 |8 |– |– |6 |7 |– |5 |– |7 |– |- align="center" |{{Decrease}} |7 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Benfica]] |41 |5 |6 |– |7 |7 |– |– |– |– |5 |3 |3 |– |– |5 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |8 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Bayer Leverkusen]] |39 |– |4 |– |3 |– |– |4 |– |– |3 |5 |3 |4 |6 |7 |– |– |- align="center" |– |9 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]] |38 |– |– |4 |3 |– |3 |3 |4 |– |3 |4 |4 |3 |1 |2 |4 |– |- align="center" |– |10 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[S.S. Lazio]] |37 |2 |– |3 |5 |3 |– |4 |– |5 |3 |2 |– |3 |2 |– |5 |– |- align="center" |– |11 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Red Bull Salzburg]] |36 |3 |1 |3 |– |4 |3 |– |2 |6 |4 |3 |3 |– |3 |– |– |1 |- align="center" |– |12 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[Shakhtar Donetsk]] |35 |3 |– |– |– |3 |– |6 |3 |– |3 |6 |4 |– |4 |3 |– |– |- align="center" |– |13 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Sporting Clube de Portugal|Sporting Lissabon]] |35 |4 |3 |6 |1 |– |3 |3 |– |– |3 |3 |– |– |5 |4 |– |– |- align="center" |{{Increase}} |14 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[FC Porto]] |34 |– |8 |3 |– |5 |– |3 |– |– |– |3 |– |4 |– |– |3 |5 |- align="center" |{{Decrease}} |15 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[Dynamo Kiev]] |34 |– |5 |2 |3 |3 |5 |– |– |4 |4 |2 |4 |– |1 |– |1 |– |- align="center" |{{Decrease}} |16 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Tottenham Hotspurs]] |33 |– |– |2 |5 |4 |3 |4 |3 |– |– |– |4 |– |– |– |8 |– |- align="center" |{{Decrease}} |17 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Athletic Bilbao]] |33 |3 |– |7 |2 |– |3 |5 |3 |4 |– |– |– |– |– |– |6 |– |- align="center" |{{Decrease}} |18 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Fenerbahce]] |32 |3 |– |– |6 |– |– |4 |3 |– |3 |– |– |2 |4 |– |4 |3 |- align="center" |{{Decrease}} |19 | align="left" |{{flagikon|SCO}} [[Glasgow Rangers]] |31 |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |2 |4 |4 |7 |– |4 |5 |1 |- align="center" |{{Decrease}} |20 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[SSC Napoli]] |30 |– |3 |– |3 |4 |6 |3 |– |– |5 |– |3 |3 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |21 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Atletico Madrid]] |29 |8 |2 |8 |3 |– |– |– |– |8 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |22 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[PSV Eindhoven]] |29 |3 |5 |4 |2 |2 |3 |– |– |– |– |2 |3 |2 |3 |– |– |– |- align="center" |– |23 | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[FC Viktoria Plzen]] |29 |– |– |3 |4 |4 |– |2 |2 |4 |3 |– |– |– |– |– |4 |3 |- align="center" |– |24 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Liverpool FC]] |28 |6 |4 |– |3 |– |3 |7 |– |– |– |– |– |– |– |5 |– |– |- align="center" |– |25 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Olympique Lyon]] |28 |– |– |– |3 |5 |– |– |6 |4 |– |– |– |5 |– |– |5 |x |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |– |26 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Valencia CF]] |27 |5 |– |6 |– |6 |– |4 |– |– |6 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |27 | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[FC Basel]] |27 |2 |3 |– |6 |5 |– |4 |– |– |– |5 |– |– |– |– |– |2 |- align="center" |– |28 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Zenit Skt. Petersborg]] |27 |– |4 |– |4 |– |5 |– |3 |4 |4 |– |– |4 |– |– |– |– |- align="center" |– |29 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |26 |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |6 |4 |– |8 |– |– |5 |– |- align="center" |– |30 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Arsenal]] |26 |– |– |– |– |– |– |– |– |6 |7 |3 |6 |– |4 |– |– |– |- align="center" |– |31 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[RSC Anderlecht]] |26 |4 |3 |3 |– |– |3 |4 |5 |– |1 |– |– |– |– |– |3 |– |- align="center" |– |32 | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[Sparta Prag]] |26 |2 |3 |– |3 |– |2 |5 |3 |– |– |– |2 |2 |– |4 |– |– |- align="center" |– |33 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Olympique Marseille]] |25 |4 |– |– |2 |– |– |3 |– |7 |1 |– |– |2 |– |6 |– |– |- align="center" |– |34 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[AZ Alkmaar]] |25 |– |– |5 |– |5 |– |1 |3 |– |– |3 |2 |– |– |– |4 |– |- align="center" |– |35 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[PAOK F.C.|PAOK]] |25 |– |3 |3 |– |3 |2 |2 |3 |– |1 |– |2 |– |– |– |3 |3 |- align="center" |– |36 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Club Brügge]] |24 |3 |1 |3 |1 |– |5 |2 |– |– |3 |3 |3 |– |– |– |– |– |- align="center" |– |37 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Besiktas]] |23 |– |3 |4 |– |– |4 |2 |5 |– |2 |1 |– |– |– |– |2 |– |- align="center" |– |38 | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[BSC Young Boys|Young Boys]] |23 |– |3 |– |2 |– |3 |– |2 |2 |– |2 |4 |– |– |3 |– |2 |- align="center" |{{Increase}} |39 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Real Betis]] |22 |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |3 |– |– |4 |4 |2 |– |5 |- align="center" |{{Decrease}} |40 | align="left" |{{flagikon|CRO}} [[Dinamo Zagreb]] |22 |2 |2 |– |– |1 |2 |– |– |– |4 |– |5 |3 |– |– |– |3 |- align="center" |{{Decrease}} |41 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[FCSB]] |22 |1 |2 |3 |4 |– |2 |– |1 |3 |– |– |– |– |– |– |4 |2 |- align="center" |{{Decrease}} |42 | align="left" |{{flagikon|BUL}} [[PFC Ludogorets Razgrad]] |22 |– |– |– |– |4 |– |– |3 |3 |1 |3 |1 |1 |2 |– |1 |3 |- align="center" |{{Decrease}} |43 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC København]] |21 |3 |– |2 |2 |– |1 |– |4 |3 |1 |5 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |44 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Internazionale]] |20 |– |– |– |4 |– |4 |– |1 |– |4 |7 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |45 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Rubin Kazan]] |20 |4 |3 |3 |5 |3 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |46 | align="left" |{{flagikon|SCO}} [[Celtic]] |20 |2 |– |2 |– |– |3 |1 |– |– |3 |3 |1 |2 |– |– |– |3 |- align="center" |{{Decrease}} |47 | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[Slavia Prag]] |19 |1 |– |– |– |– |– |– |– |2 |5 |– |5 |– |– |4 |2 |– |- align="center" |{{Decrease}} |48 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[KRC Genk]] |19 |– |– |– |3 |3 |– |– |5 |– |3 |– |– |1 |– |– |– |4 |- align="center" |{{Decrease}} |49 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Standard Liege]] |19 |5 |– |4 |– |1 |1 |– |2 |– |2 |2 |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |50 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Galatasaray]] |19 |3 |– |– |– |– |– |3 |– |– |3 |– |– |4 |– |3 |3 |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} |51 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Juventus]] |18 |4 |2 |– |– |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |6 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |52 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Feyenoord]] |18 |– |– |– |– |– |3 |– |2 |– |– |1 |2 |– |5 |3 |– |2 |- align="center" |{{Decrease}} |53 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[FC Krasnodar]] |18 |– |– |– |– |– |2 |3 |4 |– |4 |2 |3 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |54 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Rapid Wien]] |18 |1 |2 |– |1 |2 |– |3 |2 |– |3 |– |2 |2 |– |– |– |– |- align="center" |– |55 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Real Sociedad]] |17 |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |3 |3 |4 |– |4 |– |- align="center" |– |56 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.]] |16 |– |– |– |8 |– |– |– |– |– |8 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |57 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Atalanta Bergamo|Atalanta]] |16 |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |5 |– |8 |– |– |- align="center" |– |58 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Fiorentina]] |16 |– |– |– |– |4 |6 |3 |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |59 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Twente]] |16 |3 |5 |4 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |- align="center" |– |60 | align="left" |{{flagikon|AZE}} [[Qarabag FK]] |16 |– |– |– |– |– |2 |1 |2 |– |1 |2 |1 |– |2 |4 |1 |– |- align="center" |– |61 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[Dnepro Dnepropetrovsk]] |15 |– |– |– |3 |3 |7 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |62 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[AC Milan]] |15 |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |2 |– |4 |– |– |5 |– |– |- align="center" |– |63 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Lille OSC]] |15 |4 |3 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |4 |- align="center" |– |64 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[FC Midtjylland]] |15 |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |2 |3 |– |3 |4 |- align="center" |– |65 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[VfL Wolfsburg]] |14 |5 |– |– |– |– |5 |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |66 | align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Ferencvarosi TC|Ferencvaros]] |14 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |1 |4 |– |3 |4 |- align="center" |– |67 | align="left" |{{flagikon|SRB}} [[Røde Stjerne Beograd]] |14 |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |3 |4 |1 |– |– |3 |- align="center" |– |68 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Schalke 04]] |13 |– |– |5 |– |– |– |3 |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |69 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Panathinaikos]] |13 |4 |– |– |2 |– |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |1 |– |4 |- align="center" |– |70 | align="left" |{{flagikon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |13 |– |– |1 |– |3 |– |– |2 |1 |– |– |3 |– |– |– |2 |1 |- align="center" |– |71 | align="left" |{{flagikon|Moldova}} [[FC Sheriff Tiraspol]] |13 |2 |1 |– |– |2 |– |– |– |2 |– |– |– |3 |2 |1 |– |– |- align="center" |– |72 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[FC Metalist Kharkiv]] |12 |– |3 |5 |3 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |73 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach|Mönchengladbach]] |12 |– |– |– |3 |– |3 |– |4 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |74 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Stade Rennes]] |12 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |4 |1 |– |– |3 |3 |– |– |- align="center" |– |75 | align="left" |{{flagikon|BLR}} [[BATE Borisov]] |12 |2 |3 |– |3 |– |– |– |– |1 |3 |– |– |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |– |76 | align="left" |{{flagikon|POL}} [[Legia Warszawa]] |12 |– |– |3 |– |1 |3 |1 |3 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |- align="center" |– |77 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Trabzonspor]] |12 |– |– |3 |– |3 |3 |– |– |– |– |1 |– |– |2 |– |– |– |- align="center" |– |78 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham]] |11 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |6 |– |5 |– |– |- align="center" |{{Increase}} |79 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Celta Vigo]] |11 |– |– |– |– |– |– |– |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |- align="center" |{{Decrease}} |80 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[VfB Stuttgart]] |11 |– |3 |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |- align="center" |{{Decrease}} |81 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Lokomotiv Moskva]] |11 |– |– |3 |– |– |– |3 |– |4 |– |– |– |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |82 | align="left" |{{flagikon|SRB}} [[FK Partizan]] |11 |1 |– |– |2 |– |1 |2 |– |3 |– |2 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |83 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Spartak Moskva]] |10 |– |5 |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |4<ref>Smidt ud grundet [[Ruslands invasion af Ukraine 2022]].</ref> |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |84 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Borussia Dortmund]] |10 |– |2 |– |– |– |– |5 |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |85 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Royale Union Saint-Gilloise|Union Saint-Gilloise]] |10 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |2 |3 |– |- align="center" |{{Decrease}} |86 | align="left" |'''{{flagikon|GER}} [[SC Freiburg]]''' |10 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |4 |– |x |- align="center" |{{Decrease}} |87 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[KAA Gent]] |10 |– |2 |– |– |– |– |– |4 |– |– |3 |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |88 | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Molde FK]] |10 |– |– |– |1 |– |– |3 |– |– |– | - |4 |– |– |2 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |89 | align="left" |{{flagikon|CYP}} [[APOEL FC]] |10 |– |– |– |– |2 |– |1 |4 |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |90 | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[Malmö FF]] |10 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |3 |3 |– |– |1 |– |1 |1 |- align="center" |{{Decrease}} |91 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Fulham FC]] |9 |7 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |92 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Everton]] |9 |3 |– |– |– |– |4 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |93 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[AS Monaco]] |9 |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |4 |3 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |94 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[CFR Cluj]] |9 |1 |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |3 |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |95 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint Etienne]] |9 |– |– |– |– |– |1 |3 |3 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |96 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[AEK Athen]] |9 |1 |2 |2 |– |– |– |– |– |3 |– |– |1 |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |97 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[RB Leipzig]] |8 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |6 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |98 | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Bodø-Glimt]] |8 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |6 |– |- align="center" |{{Decrease}} |99 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Hannover 96]] |8 |– |– |5 |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |100 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[FC Barcelona]] |8 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |3 |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} |101 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Manchester City]] |8 |– |4 |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |102 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[Anji Makhatjkala]] |8 |– |– |– |4 |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |103 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Girondins Bordeaux|Bordeaux]] |8 |– |– |– |4 |1 |– |1 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |104 | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[Slovan Liberec]] |8 |– |– |– |– |3 |– |2 |1 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |105 | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[FC Zürich]] |8 |– |– |1 |– |– |2 |– |1 |– |3 |– |– |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |106 | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |8 |– |1 |– |2 |– |– |1 |– |2 |1 |1 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |107 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[LASK Linz]] |7 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |2 |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |108 | align="left" |{{flagikon|KAZ}} [[FC Astana]] |7 |– |– |– |– |– |– |– |1 |3 |2 |1 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |109 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[OGC Nice]] |7 |– |– |– |– |– |– |– |1 |3 |– |– |1 |– |– |– |1 |1 |- align="center" |{{Decrease}} |110 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Sturm Graz]] |7 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |1 |2 |– |2 |- align="center" |{{Decrease}} |111 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Hamburger SV]] |6 |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Increase}} |? | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Nottingham Forest F.C.]] |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |6 |- align="center" |– |112 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Paris SG]] |6 |– |4 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |113 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Getafe]] |6 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |114 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Istanbul Basaksehir F.K.|Istanbul Basaksehir]] |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |4 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |115 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[CSKA Moskva]] |6 |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |– |116 | align="left" |{{flagikon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv]] |6 |3 |– |2 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |117 | align="left" |{{flagikon|POL}} [[Lech Poznan]] |6 |– |3 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |– |118 | align="left" |{{flagikon|ISR}} [[Hapoel Be'er Sheva F.C.]] |6 |– |– |– |– |– |– |– |3 |1 |– |– |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |– |119 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[TSG 1899 Hoffenheim]] |6 |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |3 |– |– |– |2 |– |- align="center" |– |120 | align="left" |{{flagikon|ISR}} [[Maccabi Haifa]] |6 |– |– |2 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |- align="center" |– |121 | align="left" |{{flagikon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |6 |– |– |– |– |2 |1 |– |– |1 |2 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |122 | align="left" |{{flagikon|CRO}} [[HNK Rijeka]] |6 |– |– |– |– |1 |2 |– |– |2 |– |– |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |– |123 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Newcastle United]] |5 |– |– |– |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |124 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Wolverhampton Wanderers F.C.|Wolverhampton]] |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |– |125 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Granada CF]] |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Increase}} |126 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Bologna F.C. 1909]] |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |5 |- align="center" |{{Decrease}} |127 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Udinese]] |5 |– |– |4 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |128 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Toulouse FC]] |5 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |129 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Leicester City]] |5 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |2 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |130 | align="left" |{{flagikon|SVN}} [[NK Maribor]] |5 |– |– |1 |1 |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |131 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[FK Zorja Luhansk|Zorya Luhansk]] |5 |– |– |– |– |– |– |– |1 |2 |– |– |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |132 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Austria Wien]] |5 |1 |– |2 |– |– |– |– |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |133 | align="left" |{{flagikon|CYP}} [[AEK Larnaca]] |5 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |134 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Werder Bremen]] |4 |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |135 | align="left" |{{flagikon|SPA}} [[Levante UD]] |4 |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |136 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Torino FC]] |4 |– |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[FK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] |4 |– |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |137 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[FC Rostov]] |4 |– |– |– |– |– |– |– |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |138 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Union Berlin]] |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |139 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Brighton & Hove Albion F.C.|Brighton & Hove Albion]] |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |140 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[Hertha BSC]] |4 |3 |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |141 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[Astra Giurgiu]] |4 |– |– |– |– |– |1 |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |142 | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Wolfsberger AC]] |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |3 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |143 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Royal Antwerp FC]] |4 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |144 | align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Videoton FC]] |4 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |145 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[Zulte Waregem]] |4 |– |– |– |– |2 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |146 | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[IF Elfsborg]] |4 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |- align="center" |{{Decrease}} |147 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] |4 |– |– |– |– |– |2 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |148 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Vitoria Sporte Clube|Vitoria de Guimaraes]] |4 |– |– |– |– |2 |– |– |– |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |149 | align="left" |{{flagikon|SVK}} [[Slovan Bratislava]] |4 |– |– |1 |– |– |1 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |150 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[FC Unirea Urziceni]] |3 |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} |151 | align="left" |{{flagikon|GRE}} [[Aris Thessaloniki F.C.|Aris Saloniki]] |3 |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |152 | align="left" |{{flagikon|POL}} [[Wisła Kraków]] |3 |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Stoke City]] |3 |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |154 | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Swansea City]] |3 |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[FC Tjernomorets Odessa]] |3 |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Esbjerg fB]] |3 |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |157 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[AaB]] |3 |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[En Avant Guingamp|Guingamp]] |3 |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |159 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[FC Augsburg]] |3 |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[FC Sion]] |3 |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |161 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Osmanlispor]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |162 | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[Östersunds FK]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |163 | align="left" |{{flagikon|ESP}} [[Espanyol]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |164 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[FC Nantes]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |165 | align="left" |{{flagikon|FRA}} [[Racing Club de Lens]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |166 | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[SK Brann]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |3 |- align="center" |{{Decrease}} |167 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[G.D. Estoril Praia]] |3 |– |– |– |– |1 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |168 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Konyaspor]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |1 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |169 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[FC Vorskla Poltava]] |3 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |170 | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[FC Lugano]] |3 |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |1 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |171 | align="left" |{{flagikon|FIN}} [[HJK Helsinki]] |3 |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |172 | align="left" |{{flagikon|BUL}} [[CSKA Sofia]] |3 |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |173 | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Genoa CFC]] |2 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|NED}} [[SC Heerenveen]] |2 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[Dinamo Bukarest]] |2 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|POR}} [[CD Nacional]] |2 |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} |177 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[AZ Alkmaar]] |2 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[US Palermo]] |2 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Sampdoria]] |2 |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |180 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[Vaslui]] |2 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Birmingham City]] |2 |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |182 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Académica Coimbra]] |2 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|POR}} [[C.S. Maritimo]] |2 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[Helsingborgs IF]] |2 |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |185 | align="left" |{{flagikon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar]] |2 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|POR}} [[F.C. Pacos de Ferreira]] |2 |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |187 | align="left" |{{flagikon|BEL}} [[KSC Lokeren]] |2 |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |188 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[FSV Mainz 05]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Southampton F.C.]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |190 | align="left" |{{flagikon|GER}} [[1. FC Köln]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |191 | align="left" |{{flagikon|SVK}} [[Spartak Trnava]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |192 | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Sivasspor]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |193 | align="left" |{{flagikon|SWI}} [[Servette FC|Servette]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |194 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Go Ahead Eagles]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |2 |- align="center" |{{Decrease}} |195 | align="left" |{{flagikon|BUL}} [[Levski Sofia]] |2 |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |196 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Odense BK]] |2 |– |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |197 | align="left" |{{flagikon|BLR}} [[Dinamo Minsk]] |2 |– |– |– |– |– |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |198 | align="left" |{{flagikon|AZE}} [[Gabala FK]] |2 |– |– |– |– |– |– |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |199 | align="left" |{{flagikon|ALB}} [[KF Skënderbeu Korçë]] |2 |– |– |– |– |– |– |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |200 | align="left" |{{flagikon|LUX}} [[F91 Dudelange]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |1 |– |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} |201 | align="left" |{{flagikon|IRL}} [[Dundalk FC]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |202 | align="left" |{{flagikon|CYP}} [[AC Omonia]] |2 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |203 | align="left" |{{flagikon|CYP}} [[AEL Limassol]] |2 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |204 | align="left" |{{flagikon|NED}} [[FC Utrecht]] |2 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |- align="center" |{{Decrease}} |205 | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[FC Timisoara]] |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|LAT}} [[FK Ventspils]] |1 |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |207 | align="left" |{{flagikon|SUI}} [[FC Lausanne-Sport]] |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|CRO}} [[Hajduk Split]] |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|HUN}} [[Debreceni VSC]] |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[FC Karpaty Lviv]] |1 |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |211 | align="left" |{{flagikon|IRL}} [[Shamrock Rovers]] |1 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[Rapid Bukarest]] |1 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|AUT}} [[Sturm Graz]] |1 |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |214 | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[AIK Stockholm]] |1 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|AZE}} [[Neftchi Baku PFC]] |1 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ISR}} [[Hapoel Ironi Kiryat Shmona F.C.|Hapoel Shmona]] |1 |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |217 | align="left" |{{flagikon|SWI}} [[St. Gallen]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[Wigan Athletic]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ROM}} [[CS Pandurii Târgu Jiu]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|SWI}} [[FC Thun]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Tromsø IL]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|KAZ}} [[FC Shakhter Karagandy]] |1 |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |223 | align="left" |{{flagikon|POR}} [[Rio Ave F.C.]] |1 |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|NED}} [[FC Groningen]] |1 |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|POR}} [[C.F. Os Belenenses|Belenenses]] |1 |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[U.S. Sassuolo Calcio]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |227 | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[FC Fastav Zlín]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Vitesse Arnhem]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|MKD}} [[FK Vardar Skopje]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |230 | align="left" |{{flagikon|NOR}} [[Sarpsborg 08]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|TUR}} [[Akhisarspor]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|CZE}} [[FK Jablonec]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |233 | align="left" |{{flagikon|UKR}} [[PFK Olexandrija|Oleksandriya]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |234 | align="left" |{{flagikon|DEN}} [[Brøndby IF]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |235 | align="left" |{{flagikon|SER}} [[FK TSC]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|POL}} [[Raków Częstochowa]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} | --- | align="left" |{{flagikon|SWE}} [[BK Häcken]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Decrease}} |238 | align="left" |{{flagikon|Letland}} [[FK RFS]] |1 |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |1 |– |- align="center" |{{Decrease}} |? | align="left" |'''{{flagikon|ENG}} [[Aston Villa F.C.]]''' |? |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |– |x |- align="center" !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |09 10 ! style="width:15px" |10 11 ! style="width:15px" |11 12 ! style="width:15px" |12 13 ! style="width:15px" |13 14 ! style="width:15px" |14 15 ! style="width:15px" |15 16 ! style="width:15px" |16 17 ! style="width:15px" |17 18 ! style="width:15px" |18 19 ! style="width:15px" |19 20 ! style="width:15px" |20 21 ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |} == Se også == * [[Inter-Cities Fairs Cup]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|UEFA Europa League}} * [http://www.uefa-coefficients.com UEFA-COEFFICIENTS.COM Country Ranking and Europa League Statistics]{{International fodbold}}{{UEFA Cup}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:UEFA Europa League| ]] ixuf0mbjwiemegwp32ni12gmn0y3185 0 79954 12274858 11566891 2026-05-08T10:13:29Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 16 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274858 wikitext text/x-wiki '''Københavnerkirken''' er en [[evangelisk-luthersk]] [[frimenighed]], der holder til i det centrale [[København]], i [[Missionshuset Bethesda|Bethesda]] på [[Israels Plads]]. Kirken er kendetegnet ved mange aktive medlemmer. Den overordnede vision for kirken er: "at dem, vi kender, må kende Gud"<ref>{{Cite web |url=https://www.kbhkirken.dk/intro/ |title=Københavnerkirken - Historie |access-date=29. juni 2017 |archive-date= 6. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220206020346/https://www.kbhkirken.dk/intro/ |url-status=dead }}</ref>. Kirken arbejder på at forene klassisk [[Kristendom|kristen]] [[teologi]] med en nutidig kommunikations- og musikform, som har til formål at tage menneskers tro, tvivl og liv seriøst. Kirken markerer sig som en del af den missionale bevægelse, hvor [[Kristen mission|mission]] gennem hverdagsliv er det væsentlige. == Historie == En initiativgruppe bestående af Jens Aage Andersen, Thorkil Ambrosen, Henrik Bartholdy, Claus Grønbæk, Jens Bruun Kofoed, Nicolai Techow og Mikkel Vigilius begyndte i [[1998]] at arbejde med ideen om at starte en frimenighed i København. Det skete med et ønske om at skabe en nutidig menighed med fokus på mission, som samtidig ikke var en del af [[folkekirken]]. Den ydre anledning til initiativet var folkekirkens [[biskop]]pers erklæring om [[Homoseksualitet|homoseksuelt]] samliv i efteråret [[1997]]. I september [[2000]] udgav initiativgruppen hæftet '''En ny menighed – en ny mulighed'', der blandt andet indeholder et afsnit om baggrund og begrundelse for kirkens tilblivelse og et afsnit om kirkens missions- og menighedssyn. Kirken begyndte at holde sine første menighedssamlinger i januar [[2001]], og pinsedag samme år blev kirken officielt stiftet, og der blev afholdt ugentlige gudstjenester på [[Sankt Annæ Gymnasium]]. Efterhånden som kirken voksede, blev man nødt til at se sig om efter et nyt sted at være pga. pladsproblemer, og kirken flyttede i april [[2002]] til [[Peder Lykke Skolen]] på [[Amager]]. I august 2001 blev en af kirkens præster, Claus Grønbæk, ansat, og året efter, i februar [[2003]], blev kirken anerkendt som frimenighed af [[Kirkeministeriet]] i forbindelse med ansøgning om vielsesmyndighed. I [[2014]] blev lokalerne igen for små til de mange gudstjenestegængere og aktiviteter, og man flyttede derfor i oktober gudstjenesterne til Bethesda på Israels Plads. Siden [[2012]] har der været en organisatorisk leder ansat (bl.a. ledelse af kirkens 110 til 170 frivillige). Igennem kirkens historie har der også været deltidsmedarbejdere og studentermedhjælpere ansat til forskellige opgaver<ref>[https://www.kbhkirken.dk/ansatte/ Københavnerkirken - Ansatte]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. Den markante inspirationskilde for Københavnerkirken var i de i de første otte år kirken ''Willow Creek'' i [[Chicago]]<ref>[https://www.willowcreek.org Willow Creek i Chicago]</ref>, IL med en gudstjeneste henvendt til mennesker uden for kirken som kendetegn (”attractional church”). Siden [[2009]] er inspirationen kommet fra Soma ''Communities'' i [[Tacoma]], WA<ref>[http://www.somatacoma.org Soma Communities i Tacoma, WA]</ref>, ''Crowded House'' i [[Sheffield]], [[England]] <ref>[http://thecrowdedhouse.org Crowded House i Sheffield, England]</ref> og ''Acts29''<ref name=autogeneret1>[http://www.acts29.com Acts29]</ref> med det missionale som markant kendetegn. == Organisering og netværk == Kirken ledes af en menighedsledelse, der er valgt af menighedens medlemmer på kirkens årsmøde, og som udgør kirkens præster sammen med ansatte præster<ref>[https://www.kbhkirken.dk/ledelsen/ Københavnerkirken - Kirkens ledelse]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. Claus Grønbæk er ansat som ledende præst. Siden kirkens start har den haft følgende formænd: Henrik Bartholdy, Jens Bruun Kofoed, Torben Østermark, og siden 2012 igen Henrik Bartholdy. Der lægges stor vægt på kirkeplantning, og kirken har fællesskaber i [[Frederikssund]] og [[Græsted]], der drives med selvstændige ledelser<ref>{{Cite web |url=https://www.kbhkirken.dk/kirkeplantning/ |title=Københavnerkirken - Kirkeplantninger |access-date=29. juni 2017 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213105226/https://www.kbhkirken.dk/kirkeplantning/ |url-status=dead }}</ref>. Kirken var fra begyndelsen associeret [[Luthersk Mission]]sforening i København, men skiftede i 2015 til at blive en del af [[Evangelisk Luthersk Netværk]] i Danmark. Kirken er også en del af det internationale netværk ''Acts29''<ref name=autogeneret1 /> . I 2008 tog Københavnerkirken initiativ til at danne ''Netværk for Missionale Menigheder'', der består af en række forskellige danske menigheder og fællesskaber<ref>[https://www.kbhkirken.dk/netvaerk/ Københavnerkirken - Netværk]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. == Aktiviteter == Hver søndag er der gudstjeneste undtagen første søndag i måneden, hvor der er netværkssøndag<ref>{{Cite web |url=https://www.kbhkirken.dk/netvrksgruppe/ |title=Københavnerkirken - Netværksgrupper |access-date=29. juni 2017 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213105232/https://www.kbhkirken.dk/netvrksgruppe/ |url-status=dead }}</ref>. Ved alle gudstjenester er der også kirke særligt for børn. En central del i kirkens liv er de små fællesskaber, kaldet K-grupper (”K” for Københavnerkirke), hvor menigheden opmuntres til at være med<ref>{{Cite web |url=https://www.kbhkirken.dk/k-gruppe/ |title=Københavnerkirken - K-grupper |access-date=29. juni 2017 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213105226/https://www.kbhkirken.dk/k-gruppe/ |url-status=dead }}</ref>. Kirken er også engageret i socialt arbejde i ''Lørdagsfællesskabet''<ref>[https://www.kbhkirken.dk/lrdagsfllesskabet-1/ Københavnerkirken - Lørdagsfællesskabet]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> i Blågårdsgade og i ''Fængselsalpha''<ref>[https://www.kbhkirken.dk/lrdagsfllesskabet/ Københavnerkirken - Fængselsalpha]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> i Herstedvester Fængsel. Derudover har kirken også en række andre aktiviteter og tilbud<ref>[https://www.kbhkirken.dk/fllesskaber-1/ Københavnerkirken - Familie 24/7]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. == Kildehenvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kbhkirken.dk Københavnerkirken.dk] Københavnerkirkens hjemmeside med mulighed for også at høre nogle af præsternes prædikener. * [https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kriminelle-i-kø-til-kristent-kursus Kriminelle i kø til kristent kursus] [[Kategori:Frimenigheder]] 5mppfquqsdj78ucxcfe66de5nuni45k 0 80335 12274336 12262569 2026-05-07T14:28:04Z Susanne Reindahl 406635 12274336 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | billede = Venøsund overdrages til Venøsund Færgelaug.JPG | billedtekst = Venøsund overdrages til Venøsund Færgelaug | navn = Venø | kort = | sted = [[Limfjorden]] | koordinater = {{coord|56|33|15|N|8|37|30|E|type:isle_region:DK|display=ti}} | landkort = Midtjylland | areal = 6,46 | højeste punkt = Forstov Bakke | højde = 26,8 | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Struer Kommune]] | land største by = | land største by folketal = | folketal = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|Venø|note=BEF4}} | folketal år = {{Metadata Indbyggertal DK-0|Oeer|DATO}} | befolkningstæthed = }} [[Fil:Venoe bugt.jpg|thumb|Venø]] '''Venø''' er en [[ø]] beliggende i [[Limfjorden]] [[nord]] for [[Struer]]. Den er cirka 7,5 [[km]] lang og 1,5&nbsp;km bred på det bredeste sted og har et [[areal]] på 6,46&nbsp;km². Det nordligste punkt er Bradser Odde, der også er øens østligste punkt. Mod nord ligger Nørskov Vig, der har form som et lidt skævt hjerte. Længst mod syd ligger Venø Odde, mens det vestligste punkt er Rønknæ. Øens sydligste halvdel er lavtliggende, mens den nordlige halvdel er mere højtliggende med den 26,8 m høje Forstov Bakke, der er øens højeste punkt. [[Farvand]]ene omkring øen er opkaldt efter øen – [[Venø Sund]] mod [[vest (retning)|vest]] og [[Venø Bugt]] mod [[øst]]. I 2025 var der 165 indbyggere på Venø.<ref name=IndbyggerantalVenø>{{kilde| url = https://www.statistikbanken.dk/BEF4 | titel = Befolkningen 1. januar efter øer og tid BEFA4 | udgiver = dst.dk | besøgsdato = {{dato|16-4-2026}} | efternavn = Danmarks Statistik: Statistikbanken}}</ref> Herudover er der ca. 94 [[efterskole]]elever på [[Venø Efterskole]] (skoleåret 2023/2024).<ref name=EfterskoleantalVenø>{{kilde| url = https://www.dingeo.dk/kommune/struer/skole/venoe-efterskole| titel = Venø Efterskole | udgiver = dingeo.dk | besøgsdato = {{dato|12-4-2026}} | efternavn = Boliga}}</ref> Venø By ligger midt på øen og ca. fire kilometer nord for færgelejet i den sydlige ende af øen. Indtil [[kommunalreformen (1970) | Kommunalreformen]] i 1970 var Venø en selvstændig kommune. Derefter blev øen en del af Struer Kommune, der med [[Strukturreformen]] i 2007 blev til den nye [[Struer Kommune]]. Der er ingen fast forbindelse til øen, men der er en kommunalt ejet [[færge]]forbindelse, [[M/F Venø Færgen | Venø Færgen]], der sejler fra Venøs [[syd]]spids til fastlandet ved Kleppen få kilometer nord for Struer.<ref name=FærgefartVenø>{{kilde| url = https://venoefaergefart.dk/faerge-info/ | titel = Venø Færgen | udgiver = venofaergen@struer.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Venø Færgefart}}</ref> == Historie == === Forbindelsen til fastlandet === I mange år var en lille rofærge mellem Venø Odde og Kleppen venøboernes forbindelse til fastlandet. Færgemanden boede på Venøs sydspids og roede passagererne de 266 m over til Kleppen på fastlandet, når der var behov for det. Efterhånden som landbruget og køretøjerne udviklede sig, opstod der blandt øens landmænd et ønske om at indsætte en ”rigtig” færge på overfarten. I 1956 stiftede de Venø Færgefart, og for en pris af 30.000 kr. købte de færgen fra [[Fur]]. Og den 6. juni 1958 sejlede færgen, der nu hed [[M/F Venøsund]], sin første tur for Venø med automobiler ombord. Venø Færgefart sejlede herefter 16 dobbeltture om dagen. Venø fik herudover en rutebilforbindelse til Struer, og personbilen blev det daglige transportmiddel til fastlandet. Men færgen kunne kun overføre tre biler ad gangen, hvorfor der i 1973 blev købt en større færge.<ref name=FærgefartVenø/> === Postomdeling === Ægteparret Mads Andersen (1834-1888) og Ane Katrine Andersen (1837-1924) ernærede sig ved fiskeri. Men herudover hentede Mads Andersen tre gange ugentlig venøboernes post i Struer. I 1883 fik øen en anden postordning. Mads Andersen, ”æ Post”, sejlede nu en gang om dagen til Struer for at hente post. Da Mads Andersen døde i 1888, overtog Ane Katrine hans arbejde – nu kaldet "Ane Katrine Post". Kl. 8 om morgenen hentede Ane Katrine Post en aflåst posttaske hos præsten. Hun gik så med posttaske, kurv og eventuelle pakker ned til Venø Odde, hvor hun blev roet over til Kleppen og vandrede langs stranden til Struer. Her købte hun hvedebrød og tog forskellige pakker og varer med til præsten og andre – ofte med et eller to store brød bundet på ryggen. Ved tretiden var Ane Katrine Post tilbage ved præstegården efter at have vandret ca. 20&nbsp;km. Præsten fordelte herrefter posten til skolebørnene, der sørgede for, at breve og lignende blev fordelt.<ref name=AfhandlingVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/Venoe_afhandling_1965.pdf | titel = Venø frem til 1965. 2. reviderede og udgivede udgave | udgiver = venoe.dk | dato = {{dato|1-10-2001}} | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Jørgen E. Hansen}}</ref> Mads Andersen blev afløst af David Madsen (1875-1931), der i en længere årrække var postfører mellem Venø By og Struer.<ref name=AfhandlingVenø/> I 1903 opførte han et husmandssted i Venø By, der også fungerede som postbolig og senere blev drevet af familien som et sommer[[pensionat]], ”Pension Postboligen”. I 1970 overgik pensionatet til at blive kro, nu "Venø Kro".<ref name=KroVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/venoekro.pdf | titel = Venø Kro| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> Overfarten til Venø havde indtil postforbindelsen bestået af en rofærge. David Nygaard Madsen var initiativtager til den sejlende postforbindelse mellem Venø og Struer. Postbåden "Ternen" var en såkaldt hurtigsejlende, åben [[limfjordssjægte]] med sejl som drivkraft. Senere blev denne forsynet med motor og styrhus. Losning af post og fragt forekom i nogle år ved [[landgangsbro]]en ved Venø By, men blev senere i 1926 blev effektiviseret ved anlæg af Venø havn. Efter David Nygaard Madsens tid ved roret overtog plejesønnen Mads Svarre (1902-2000) i 1929 ruten Venø-Struer med den nye og større postbåd ”Svanen” indtil 1945, hvorefter det gik på fremmede hænder, til det blev epokeafslutning med postbåd mellem Venø og Struer. Ægteparret Else Maria Jensen Og Carl Anker Jensen startede en købmandsforretning og den såkaldte "Venøbus", der fra 1959 hver dag kørte ind til Struer og hentede post med tilbage til øboerne.<ref name=AfhandlingVenø/> === Skolegang på Venø === Undervisningen på øen blev i midten af 1700-tallet besørget af omløbende degne. Undervisningen foregik på daværende tidspunkt som regel i kirken. Der blev på den tid sandsynligvis kun undervist i religion. Da Venø under første verdenskrig når sit højeste indbyggertal med 312 beboere, går der 70 børn i skolen, men da er undervisningsbyrden for øens fastansatte præst blevet så stor, at han måtte have hjælp. Den lille skolestue i den lille præstegård var blevet for trang. Der må ansættes en lærerinde og bygges en ny skole. I 1915 ansættes Christine Jørgensen som lærerinde, og børnene flytter ind i den nybyggede skole. I 1919 afløses lærerinden af lærerinden Emma Jacobsen. I sommeren 1933 indtræffer der imidlertid en badeulykke. Lærerinde Emma Jacobsen tog eleverne med ned til badestedet ved Venø By. Den stærke strøm førte en af eleverne væk fra stranden. Emma Jacobsen svømmede ud til pigen og formåede at holde hende fast. Men da hjælpen kom, var begge bevidstløse. Det lykkedes at bringe den lille pige til live igen, men lærerinden mistede livet. Uden for Venøs kirkegård findes en mindesten for Emma Jacobsen. Fra 1959 skulle præsten kun undervise de fem yngste klasser. De øvrige blev hver morgen sendt med skolebus til Østre Skole i Struer. Dette var en følge af et faldende indbyggerantal og dermed færre skolesøgende børn kombineret med, at der var blevet en fast færgeforbindelse til fastlandet samt en fast busforbindelse til Struer flere gange dagligt.<ref name=AfhandlingVenø/> I 2000 havde børnene fra Venø fortsat færre undervisningstimer end børnene på fastlandet – de gik i skole fire dage om ugen. Undervisningen blev anset for at være mere effektiv, når skolens samlede elevtal kun var på 12 børn fordelt på 0.-4. klasse. De blev undervist af lærere fra Struer foruden præsten, der også indgik i lærerstaben.<ref name=SkoleVenø>{{kilde| url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/250-%C3%A5r-med-skole-og-kirke-p%C3%A5-ven%C3%B8 | titel = 250 år med skole og kirke på Venø| udgiver = kristeligt-dagblad.dk | dato = {{dato|1-4-2000}}| besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Kristeligt Dagblad}}</ref> I 2003 blev Venøs lille skole og børnehave nedlagt. Der var ca. 10-15 elever fordelt på børnehaveklasse-4. klasse, og som det eneste sted i landet fungerede præsten på øen også som skolelærer. === Befolkningsantal === Igennem 1900-tallet og de første 25 år efter årtusindeskiftet har der været en relativ stor variation i antallet af [[indbygger]]e (beboere) på Venø. Fra 165 indbyggere i 1901 steg antallet af indbyggere støt til 293 i 1921, hvorefter det faldt til 114 i 19976, hvilket er det laveste antal indbyggere på Venø gennem de seneste 125 år. På 55 år (fra 1921 til 1976) blev befolkningen således mere end halveret. Frem til 2005 var der overordnet set igen en stigende tendens. Antallet af indbyggere steg til 211 i 2005, hvorefter det igen har været faldende frem til 2025, hvor der atter var 165 indbyggere på Venø. Se evt. de to nedenstående tabeller, hvor antallet af indbyggere på Venø fremgår for perioderne 1901-1998 henholdsvis 2000-2025.<ref name=IndbyggerantalVenø/> {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" !style="background:#adcaaa; text-align:center;" ! colspan=22 |Antal indbyggere på Venø fordelt på årstal (1901-1998) |- ! rowspan="2" style="text-align: left;"|Venø ! colspan="21"| Årstal |- ! <small> 1901 ! <small> 1906 ! <small> 1911 ! <small> 1916 ! <small> 1921 ! <small> 1925 ! <small> 1930 ! <small> 1935 ! <small> 1940 ! <small> 1945 ! <small> 1950 ! <small> 1955 ! <small> 1960 ! <small> 1965 ! <small> 1970 ! <small> 1976 ! <small> 1981 ! <small> 1986 ! <small> 1990 ! <small> 1995 ! <small> 1998 |- ! style="text-align: left;"| <small> Indbyggertal | style="text-align: right;"| <small> 165 | style="text-align: right;"| <small>198 | style="text-align: right;"| <small> 218 | style="text-align: right;"| <small> 254 | style="text-align: right;"| <small> 293 | style="text-align: right;"| <small> 280 | style="text-align: right;"| <small> 279 | style="text-align: right;"| <small> 248 | style="text-align: right;"| <small> 210 | style="text-align: right;"| <small> 193 | style="text-align: right;"| <small> 175 | style="text-align: right;"| <small> 164 | style="text-align: right;"| <small> 164 | style="text-align: right;"| <small> 149 | style="text-align: right;"| <small> 121 | style="text-align: right;"| <small> 114 | style="text-align: right;"| <small> 147 | style="text-align: right;"| <small> 162 | style="text-align: right;"| <small> 159 | style="text-align: right;"| <small> 151 | style="text-align: right;"| <small> 194 |- | colspan=21|<small>'''Noter og kilde''': Opgjort pr. 1. januar i det anførte år. Bemærk, at opgørelsen omfatter årstal med varierende intervaller (3-5 år) i den viste periode.<ref name =<ref name=IndbyggerantalVenø/> |} {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" !style="background:#adcaaa; text-align:center;" ! colspan=8 |Antal indbyggere på Venø fordelt på årstal (2000-2025) |- ! rowspan="2" style="text-align: left;"|Venø ! colspan="7"| Årstal |- ! <small> 2000 ! <small> 2005 ! <small> 2010 ! <small> 2015 ! <small> 2020 ! <small> 2025 |- ! style="text-align: left;"| <small> Indbyggertal | style="text-align: right;"| <small> 188 | style="text-align: right;"| <small> 211 | style="text-align: right;"| <small> 197 | style="text-align: right;"| <small> 204 | style="text-align: right;"| <small> 178 | style="text-align: right;"| <small> 165 |- | colspan=7|<small>'''Noter og kilde''': Opgjort pr. 1. januar i det anførte år.<ref name =<ref name=IndbyggerantalVenø/> |} == Erhvervsliv == === Transport === På vestsiden af Venø ved Venø By ligger den lille fiskerihavn, der i dag bliver brugt af sejlere og lystfiskere. Venø Havn blev etableret i 1926 af øens fiskere og landmænd. Siden er havnen udvidet, uddybet og renoveret flere gange. Bl.a. blev der i 1991 anlagt en ny yderhavnen, denne gang med økonomisk støtte fra EU. Herved blev der bedre plads til sommerens gæstesejlere. Senere har havnen fået moderne servicefaciliteter med kiosk og sejlerstue.<ref name=HavnVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/venoehavn.pdf | titel = Venø Havn | udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref> I 1999 blev der bygget et nyt havnehus, og i 2002 blev selve havneanlægget udsat for en større renovering med bl.a. træbeklædning og forbedret spuns. [[File:Færgen til Venø.jpg|thumb|Færgen til Venø]] Sejladsen mellem Venø og Kleppen på fastlandet drives i dag af Struer Kommune. Venø Færgefart har to færger og 11 fuldtidsansatte. Der transporteres ca. 260.000 passager og 130.000 køretøjer årligt, fordelt på 36.000 afgange.<ref name=FærgefartVenø/> Der kører i dag rutebus fra Venø til Struer station – seks ture på hverdage og tre ture om lørdagen. Siden 1. juli 2023 har det været gratis at køre med bussen.<ref name=BusruteVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/til-og-fra-venoe/venoe-bussen/| titel = Busrute 346: Struer-Bremdal-Venø | udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> ’Venø Bussen’ blev overtaget af Knud Overgaard i 1989 efter ’Bus-Carl’ (Carl Anker Jensen), der havde kørt skolebussen til fastlandet siden 1959.<ref name=VenøBussen>{{kilde| url = https://venoe.dk/erhverv/venoebussen/| titel = Venø Bussen | udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> === Fødevareproduktion === Venø var oprindeligt et landbrugs- og fiskersamfund. I dag er der fortsat en produktion af fødevarer som eksempelvis urter og grønsager, lam og forskellige former for blød- og skaldyr fra fjorden. Venø Urtehave er både besøgshave og har produktion og salg af grønsager (herunder en række af forskellige krydderurter). Herudover omfatter virksomheden et bageri, der sælger morgenbrød, kaffe og kage.<ref name=UrtehaveVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/turist-paa-venoe/venoe-urtehave/| titel = Venø Urtehave| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> Gården Nørskov på nordspidsen af Venø producerer Venø-kartofler og lammekød fra 75 moderfår. Produkterne sælges direkte fra gården og gennem bl.a. to fødevarenetværk.<ref name=VenøKartoflerogLam>{{kilde| url = https://venoe.dk/erhverv/venoe-kartofler-og-lam/| titel = Venø kartofler & lam| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> I den sydlige del af øen ligger Venøsund Fisk og Skaldyr, der bl.a. producerer [[østers]] samt fiskeyngel som skrubber og [[pighvar]] til udsætning og videreopdræt.<ref name=FiskogSkaldyrVenø>{{kilde| url = https://visitveno.dk/oplevelser/veno-fisk-skaldyr| titel = Venø Fisk & Skaldyr| udgiver = visitveno.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Visit Venø}}</ref> Samme sted ligger Venø Seafood (grundlagt i 2016), der sælger østers foruden [[hummer]] og [[musling]]er, der kommer fra lokale fiskere.<ref name=SeafoodtVenø>{{kilde| url = https://www.venoeseafood.dk/pages/om-os | titel = Venø Seafood | udgiver = venoeseafood.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Venø Seafood}}</ref> === Andet === Venø Galleri er et kombineret galleri og værksted, hvor Lis Møller Jensen har sit virke og fremviser egne værker af oliemaleri, grafik og tusch-tegning samt gæstende kunstneres værker.<ref name=GalleriVenø>{{kilde| url = https://veno-galleri.dk/ | titel = Venø Galleri| udgiver = veno-galleri.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Lis Møller Jensen}}</ref> Der er endvidere en frisør<ref name=FrisørVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/erhverv/frisoer-hylleberg-venoe/| titel = Frisør Hylleberg Venø| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Hylleberg}}</ref> og en psykolog på Venø.<ref name=PsykologVenø>{{kilde| url = https://www.psykologbogen.dk/psykolog/kai-lykke-christensen/ | titel = Autoriseret psykolog| udgiver = psykologbogen.dk | besøgsdato = {{dato|13-4-2026}} | efternavn = Psykologbogen}}</ref> == Kultur og fritid == === Uddannelse === Der er ingen lokal [[folkeskole]] på Venø, hvorfor børnene går i Bremdal Skole i Struer.<ref name=SkoledistriktVenø>{{kilde| url = https://www.dingeo.dk/kommune/struer/skoledistrikter | titel = Skoledistrikter og skoler i Struer Kommune | udgiver = dingeo.dk | besøgsdato = {{dato|12-4-2026}} | efternavn = Boliga}}</ref> Her går de fra 0.-6. klasse.<ref name=BremdalSkole>{{kilde| url = https://bremdalskole.aula.dk/sites/bremdalskole.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Uddannelsesplan%20Bremdal%20Skole_0.pdf | titel = Uddannelsesplan Bremdal Skole| udgiver = bremdalskole.dk | besøgsdato = {{dato|12-4-2026}} | efternavn = Bremdal Skole}}</ref> Fra 7. klasse skifter de til Parkskolen i Struer.<ref name=VenøABC>{{kilde| url = https://venoe.dk/bo-paa-venoe/venoe-abc// | titel = Venø ABC| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|12-4-2026}} | efternavn = Beboerforeningen VenøBoen}}</ref> Venø Efterskole ligger på østsiden af øen. Den har knap 100 elever og et personale på ca. 20. Der er fire linjer: Natur & friluftsliv, Design, Forfatterlinjen og Surf & sejlads. Skolen blev oprettet af en kreds af Venøs beboere i 1997. Siden er skolen blevet udbygget i flere omgange.<ref name=EfterskoleVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/foreninger/venoe-efterskole/| titel = Venø Efterskole| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref><ref name=VenøEfterskole>{{kilde| url =https://www.venoe-efterskole.dk/skolen/venoe-efterskole/ | titel = Venø Efterskole| udgiver = venoe-efterskole.dk | besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Venø Efterskole}}</ref> === Foreninger === Venø har en række foreninger, der bl.a. omfatter<ref name=ForeningerlVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/ | titel = Velkommen til Venø. Foreninger| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref>: * Beboerforeningen VenøBoen, hvor formålet er at virke for venøboernes indflydelse og medbestemmelse i beslutninger, der berører Venøs beståen og udvikling som levedygtigt helårssamfund. * Venø Børne- og Ungdomshuset, der danner ramme om klubaktiviteter for både børn og unge samt voksne. * Venø Gymnastik- og Idrætsforening (GIF) med ca. 100 medlemmer er paraply for en række mere eller mindre selvorganiserede aktiviteter, der alle har motion og samvær som formål. * Venø Musikforening, der arrangerer koncerter med hovedvægten lagt på [[kammermusik]]. * Venøsund Færgelaug, der arbejder for sikring af Danmarks ældste og stadig aktive bilfærge som et aktiv i den lokale kulturhistorie. [[Fil:Venø Kirke.jpg|thumb|Venø Kirke]] === Kirke === Midt i Venø By ligger Danmarks mindste kirke, [[Venø Kirke]]. Kirken er bygget umiddelbart efter [[Reformationen]] i [[1536]]. Den består af et enkelt [[langhus]] og et [[våbenhus]]. Den ca. 12 meter lange kirke er primært opført i kløvede [[kampesten]]. Samtlige mure er kalket hvide, og taget er med røde [[teglsten]]. Kirken har ikke noget [[kirketårn|tårn]]. I stedet hænger [[kirkeklokke]]n, der er fra 1636, i en niche i kirkens vestende.<ref name=VenøKirke>{{kilde| url = https://lex.dk/Ven%C3%B8_Kirke| titel = Venø Kirke i Lex| udgiver = lex.dk | dato = {{dato|2-9-2025}} | besøgsdato = {{dato|12-4-2026}} | efternavn = Frederik Thede (Nationalmuseet)}}</ref> Venø Kirke ligger i [[Venø Sogn]] i [[Struer Provsti]] ([[Viborg Stift]]). Kirken har et menighedsråd og en fastansat sognepræst.<ref name=VenøSogn>{{kilde| url = https://sogn.dk/venoe | titel = Venø Sogn | udgiver = sogn.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Sogne}}</ref> med bopælspligt. Foruden højkirkelige handlinger (gudstjenester og højmesser) har Venø Kirke om sommeren dannet rammer om korte andagter og musik ved solnedgang (’Solnedgangsmusik’) i mere end 30 år. Aftenerne har forskelligt indhold, og forskellige stilarter udgør den musikalske/kunstneriske del af forløbet.<ref name=SolnedgangsmusikSogn>{{kilde| url = https://venoe.dk/venoe-kirke/solnedgangsmusik/ | titel = Solnedgangsmusik i Venø Kirke| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref> == Natur == Naturen på Venø er dejlig afvekslende med markante skrænter, klinter, slugter, skovområder, lyngklædte hedeområder og grønne marker. Øen er også rig på dyrevildt og fugleliv. Vildtfuglereservatet Nørskov Vig i den nordligste ende af øen er udpeget som internationalt beskyttelsesområde under [[Natura 2000-område nr. 62 Venø, Venø Sund | Natura 2000]], og det er fredet i fuglenes yngletid.<ref name=NaturenVenø>{{kilde| url = https://www.visitveno.dk/overnatning | titel = Naturen | udgiver = visitveno.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Visit Venø}}</ref> Nordvest for Nørskov er der udsigt til Oddesund og strandsøen Klovvig. I reservatet Nørskov Vig yngler klyde og [[havterne]]r. Vigen er herudover bl.a. rasteplads for [[hvinand]], [[toppet skallesluger]] og [[sæl]]er. Den 26. september 2025 købte [[Den Danske Naturfond]] en femtedel af Venø. Naturområdet ligger på den sydlige del af øen. De 127 hektar skal omlægges fra landbrugsjord til natur i samarbejde med Struer Kommune.<ref>{{Cite web|url=https://www.tvmidtvest.dk/struer/20-procent-af-veno-bliver-til-vild-natur-732f4?utm_source=tvmidtvest.dk&utm_medium=article&utm_campaign=ReadAlsoImage|title=20 procent af Venø bliver til "vild natur"|date=26. september 2025|website=tvmidtvest.dk|author=Jan Ebbesen}}</ref> Med denne udlægning til vild natur øges indsatsen for at sikre mere plads til naturen til glæde for [[biodiversitet]], [[klima]] og [[vandmiljø]]. Der er forhåbning om, at fx [[skestork]], [[dværgterne]] og [[klyde]] finder nye boliger i det nye naturområde samtidig med, at den vil være til gavn for [[lysbuget knortegås]].<ref name=DenDanskeNaturfondVenø>{{kilde| url = https://naturfonden.dk/nyheder/20-procent-af-limfjordsoeen-venoe-bliver-til-vild-natur/| titel = 20 procent af Limfjordsøen Venø bliver til vild natur| udgiver = naturfonden.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Den Danske Naturfond}}</ref> == Turisme == Der er bilfærge fra Kleppen ved Struer til den sydlige ende af Venø, og overfarten tager kun to minutter. Venø By, der er beliggende midt på øen, har både sommerhuse, ældre bebyggelser og et parcelhuskvarter, hvilket kan tilskrives den gode færgeforbindelse, der gør det muligt at bo på øen og arbejde på fastlandet. I Venø By ligger også den hvidkalkede kirke, der med blot 74 m² og 55 siddepladser er landets mindste kirke.<ref name=OmVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/Venoe-Limfjordens-hjerte-DK-feb24.pdf | titel = Venø - Limfjordens hjerte| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> Kirken er åben for besøg hele døgnet.<ref name=VenøSogn/> Venø er velegnet til både endagsture og længere ferieophold. Der er et rigt fugleliv – særligt i den nordlige ende af Venø – gode badestrande og fine muligheder for både vandre-<ref name=VandringVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/VenoeRundt_folder_A5_PRINT_v2.pdf | titel = Vandreguide Venø rundt| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> og cykelture.<ref name=CykelVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/wp-content/uploads/Cykel-og-vandreruter-jul25.pdf | titel = Cykel- og vandreruter på Venø | udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Venøboen}}</ref> Det er muligt for den besøgende både at spise og overnatte på forskellig vis på Venø. Venø Kro er beliggende i den tidligere postbolig på vestsiden af øen tæt på Venø Havn. Kroen har plads til 90 personer og er særlig kendt for specialiteter som rulleål og Venøbøf.<ref name=VenøKro>{{kilde| url = https://www.venoekro.dk/ | titel = Venø Kro| udgiver = venoekro.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Venø Kro}}</ref> På Venø Havn ligger 'Havnehuset' med butik, [[cafe]] og sejlerstue. Ved havnen er der både badestrand og faciliteter til [[picnic]] samt mulighed for at leje cykler.<ref name=CykeludlejningVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/turist-paa-venoe/cykeludlejning/ | titel = Venø Cykeludlejning| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref> Midt på øens østside ligger den foreningsdrevne Venø Klit Camping. Pladsen ligger ned til en børnevenlig strand med badebro.<ref name=CampingpladsVenø>{{kilde| url = https://venoecamping.dk/ | titel = Venø Klit Camping| udgiver = venoecamping.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Venø Klit Camping}}</ref> Herudover er der flere former for værelses- og feriehusudlejninger.<ref name=OvernatningVenø>{{kilde| url = https://www.visitveno.dk/overnatning | titel = Overnatning| udgiver = visitveno.dk | besøgsdato = {{dato|14-4-2026}} | efternavn = Visit Venø}}</ref> Der er også mulighed for både dagophold og overnatning i to store [[lejrskole]]r; Firbjersande på den vestlige side af øen<ref name=FirbjersandelVenø>{{kilde| url = https://firbjergsande.dk/ | titel = Firbjergsande| udgiver = firbjergsande.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Interessentskabet Firbjergsande}}</ref> og Venøborg i nordenden af øen<ref name=VenøborglVenø>{{kilde| url = https://www.fdfholstebro.dk/venoborg | titel = Venøborg| udgiver = fdfholstebro.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = FDF Holstebro 1}}</ref> samt i Venøs tidligere daginstitution, Børne- og Ungdomshuset.<ref name=BørneogUngdomshuslVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/overnatning/boernehuset/| titel = Venø Børne- og Ungdomshus| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref> Venø Seafood tilbyder guidede rundvisninger. Her får man et indblik i livet omkring østers og skaldyr i Limfjorden – fra fiskeriet på vandet til produktionen på land.<ref name=RundvisSeaFoodVenø>{{kilde| url = https://www.destinationlimfjorden.dk/limfjorden/den-store-guide/venoe-seafood-gdk1129889 | titel = Venø Seafood - østers og skaldyr direkte fra Limfjorden| udgiver = destinationlimfjorden.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = Destination Limfjorden}}</ref> Man kan også besøge Venø Havn, hvor den tidligere færge Venøsund har hjemsted. Her har et lokalt færgelaug et 'havneskur', hvor der fortælles om færgen og færgefarten til Venø gennem tiden.<ref name=FærgelauglVenø>{{kilde| url = https://venoe.dk/foreninger/venoesund-faergelaug/ | titel = Venøsund Færgelaug| udgiver = venoe.dk | besøgsdato = {{dato|15-4-2026}} | efternavn = VenøBoen}}</ref> == Referencer == {{Reflist|refs= {{Ref note BEF4}} }} == Se også == *[[Beboede danske øer]] *[http://www.bremdal.com/turist/veno.html Privat hjemmeside om Venø] *[http://www.naturshow.dk/Historier/Ven%F8/Ven%F8.html Venø set af www.naturshow] *[http://www.underregnbuen.dk/postgennemtiderne/side5.html Postbåden til Venø] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Venø}} *[http://venoe.dk Venøs officielle hjemmeside] {{Autoritetsdata}} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Venø| ]] [[Kategori:Fredede arealer i Danmark]] 82y2lv9fqnazkuk8v5dryiyllx7w918 0 81128 12274393 12264255 2026-05-07T15:40:49Z ~2026-27673-67 568080 12274393 wikitext text/x-wiki {{Infoboks arkitekt |wikidata = alle |ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne --> |billede = C.F. Hansen dansk arkitekt.jpg |billedstørrelse = |billedtekst = C.F. Hansen malet af [[C.A. Jensen]] 1826 |navn = |nationalitet = |fødselsdato = |fødested = |dødsdato = |dødssted = |uddannelsessted = |praksisnavn = |bevægelse = [[Nyklassicisme]] |betydelige_bygninger = [[#Bygningsværker|''se liste'']] |betydelige_projekter = |betydelige_design = |udmærkelser = }} {{flertydigperson|C.F. Hansen}} [[Fil:Vor Frue Kirke (København) 1.jpg|thumb|Vor Frue Kirke i København]] '''Christian Frederik Hansen''' (født [[29. februar]] [[1756]] i [[København]], død [[10. juli]] [[1845]] på [[Rolighed (Frederiksberg)|Rolighed]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[klassicisme|klassicistisk]] [[arkitekt]], [[kongelig hofbygmester]], [[professor]] og [[direktør]] for [[Kunstakademiet]]. Han regnes for en af de væsentligste arkitekter i danmarkshistorien og C.F. Hansen var en meget fremtrædende og indflydelsesrig arkitekt i [[København]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. Byen var udsat for flere katastrofer: [[Christiansborgs brand 1794|Christiansborgs brand]] i [[1794]], [[Københavns brand 1795|Københavns brand]] i [[1795]] samt [[Københavns bombardement]] i [[1807]]. Store dele af København skulle genopbygges i disse år, og C.F. Hansen satte sit præg ved at stå bag markante bygninger som [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]], [[det andet Christiansborg|det andet]] (og [[Christiansborgs brand 1884|senere nedbrændte]]) [[Christiansborg Slot]] hvoraf [[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] er bevaret, [[Metropolitanskolen]] og [[Domhuset i København|Domhuset]], som oprindelig var tegnet til også at være rådhus, men som nu udfyldes af [[Københavns Byret]]. C.F. Hansen er endvidere arkitekten bag den i [[1823]] opførte [[Hørsholm Kirke]] i Nordsjælland samt [[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]] i [[Husum (Slesvig)|Husum]] i [[Sydslesvig]]. C.F. Hansen var [[frimurer]] i [[Den Danske Frimurerorden]].<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 164.</ref> == Ud af små kår == Christian Frederik Hansen kom fra små kår; hans far, Matthias Hansen, som stammede fra [[Husum (Slesvig)|Husum]], var skomager og læderhandler; hans mor, Anna Marie født Malling, havde været amme og vartfrue (kvindelig hoffunktionær, der passer, fører tilsyn med de kongelige børn) for prins Christian, den senere [[Christian 7.]]. Christian Frederik var yngste søn, og der var ikke råd til at ofre synderligt på hans opdragelse, hvorfor han blev sat i handelslære; men hans uimodståelige lyst til tegning lod ham ikke i ro, og da moderen ved sin forbindelse med hoffet havde fået nogle indflydelsesrige personer til at interessere sig for ham, blev han anbragt i murerlære og samtidig på Kunstakademiet, hvor han vandt de to sølvmedaljer 1772 og 1774,<ref name="DBL 594">[https://runeberg.org/dbl/6/0596.html Schiødte, s. 594]</ref> men ikke den lille guldmedalje. Da han i 1779 atter konkurrerede til denne, gjorde hans arbejde, "en Torvehal", så megen lykke, at man tilkendte ham den store guldmedalje derfor. [[C.F. Harsdorff]] var hans lærer på akademiet og følte så megen interesse for den flinke unge mand, at han optog ham i sit privatatelier og benyttede hans hjælp som bygningskonduktør, blandt andet ved [[Frederik 5.]]’s kapel i [[Roskilde Domkirke]] 1780.<ref name="DBL 595"/> == Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten == [[Fil:Vicelinkirche Neumuenster_Germany.jpg|thumb|[[Vicelinkirken]] i Neumünster.]] På Akademiets store stipendium rejste Hansen nu til udlandet og blev borte i 2½ år. Som tidens retning og hans opdragelse medførte, var det den antikke kunst, særlig den romerske, han studerede, og de store, omhyggelig gennemførte studietegninger i Kunstakademiets Bibliotek vidne om hans arbejdes alvor og flid. Disse indtrængende studier blev den solide grundvold for hele hans fremtidige virksomhed. Efter sin hjemkomst blev han 1785 medlem af Akademiet og kort efter udnævnt til [[bygningsinspektør]] for hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] med bopæl i Altona. 1791 blev han [[titulær professor]], og 1792 ægtede han Anne Margrethe Rahbek (født 1773), datter af toldinspektør [[Jacob Rahbek]] og halvsøster til digteren [[Knud Lyne Rahbek]].<ref name="DBL 595"/> === Palladio-stil === Kort efter sin hjemkomst i 1785 blev han udnævnt til bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i [[Altona]], i hvilken stilling han blev i 18 år og udfoldede en meget betydelig virksomhed som bygmester for en række købstadbygninger, landhuse, villaer og kirker i Altona, Hamborg og omegn.<ref name="DBL 595"/> I Altona så vel som i [[Hamborg]] fik han efterhånden en meget rig virksomhed som bygmester og erhvervede sig i de år, han boede der, den betydelige formue, der senere tillod ham at føre et stort, selskabeligt hus i sin pragtfuldt udstyrede lejlighed i København (det nuværende etnografiske Museum) og samtidig give afkald på honorar for en del af sit offentlige arbejde. Han byggede i denne periode en del købstadsbygninger for private, for eksempel i Palmaille i Altona, byens elegante boulevard, og desuden en mængde villaer, herregårde, landsteder og småkirker. En perle blandt landhusene er "Landhaus J.H.Baur" bygget 1804-06 og restaureret efter 1995, i dag med adressen Christian F Hansen Strasse 19. Overalt anvendte han den samme romerske "Palladio"-stil, fattig på prydelser og enkeltheder, men med ret store og simple forhold.<ref name="DBL 595">[https://runeberg.org/dbl/6/0597.html Schiødte, s. 595]</ref> == Bygmester og professor i København == Imidlertid bredte hans ry som udmærket bygmester sig, og efter Harsdorffs død (1799) blev forskellige offentlige arbejder ham overdragne, blandt andet et projekt til [[Marmorkirken]]s fuldførelse, der som bekendt aldrig kom til virkeliggørelse. 1804 vendte han tilbage til København, hvor han boede til sin død. Hans indflydelse voksede forbavsende hurtigt, takket være hans energi og kraftige optræden. I Akademiet blev han snart enemægtig og fortrængte Abildgaard – Brøndsted skriver blandt andet til Thorvaldsen: "Hansen er Faktotum i Akademiet ved sin Indflydelse på Kongen og Prins Christian" -, 1808 udnævntes han til professor i arkitektur og til overbygningsdirektør, otte gange valgtes han til Akademiets direktør, 1826 blev han konferensråd, 1840 Storkors af Dannebrog. Ved hans embedsjubilæum 1830 overraktes der ham en medalje, som efter hans eget ønske blev bestemt til for fremtiden at gives som æresmedalje til unge arkitekter. Hans marmorbuste af Freund blev opstillet i forsamlingssalen, hans portræt af [[Conrad Christian August Bøhndel|Bøhndel]] ophængt sammesteds, og Akademiet fejrede festligt hans 50årige medlemsjubilæum 1835. Som en gammel og svag mand døde Hansen, "Danmarks [[Andrea Palladio|Palladio]]", 10. juli 1845 på sit landsted "Rolighed" ved sygehjemmet, næsten 90 år gammel.<ref name="DBL 596"/> === Samvittighedsfuld, trofast og flittig === [[Fil:Pederstrup1.jpg|thumb|[[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]] på [[Lolland]]]] Hansen kom til at udøve en sjælden storartet virksomhed som bygmester i Danmark. De store offentlige bygninger, som det desværre ikke faldt i Harsdorffs lod at udføre, blev overdraget til hans elev. Det lykkedes således C.F. Hansen i enestående grad at sætte sit præg på København i første halvdel af 1800-tallet igennem en række store offentlige bygninger. Han fik sådanne opgaver at løse som opførelsen af Råd- og Domhuset, færdigt 1815, Metropolitanskolen, færdig 1815, Christiansborg Slots genopførelse og slotskirken, færdige 1826—28, Vor Frue Kirke, færdig 1828, og uden for København blandt andet Hørsholm Kirke 1823, der ligesom hans slesvigske kirkebygninger er miniatureudgave af vor [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirke]], "Vilhelmsdal" på Strandvejen med den bekendte halvrunde altan, hvilende på svære, ved rundbuer forbundne, doriske søjler, og flere kirker og privatbygninger, således et landsted ved [[Frederiksborg]].<ref name="DBL 596">[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596]</ref> Disse opgaver løste han med talentog dygtighed. Samvittighedsfuldt tog han fat på enhver opgave, og trofast og flittig arbejdede han på at løse den, så godt han formåede. Til alle disse bygninger anvendte han den græsk-romersk stil, og man må overalt beundre hans sans for store og simple forhold, hans kraft og bredde i enkelthederne. Skønt bundet af opgaverne kunne han løse dem med variation og originalitet. Omend han var nærmest enerådende på bygningskunstens område i Danmark i samtiden, stillede hans samtid sig dog ofte kritisk over for hans virksomhed. Man bebrejdede ham hans mangel på forståelse af maleri og plastik, som han kun betragtede som en slags finere fyldekalk i bygningskunsten. [[Christian Molbech]] bebrejdede ham, at stilen ikke passer til vore forhold, at han tog for lidet hensyn til bygningernes praktiske brug, at hans bygninger stå som isolerede monumenter uden sammenhæng med den almindelige folkesans hos beboerne. Senere er der fremkommet alvorlige angreb på hans karakter (V. Freund), men sikkert skyder de over målet i deres bitterhed.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596f]</ref> Dog har Hansen næppe været nogen elskværdig eller synderlig yndet personlighed, men han havde magten, og han forstod at holde på den, undertiden til skade, men meget ofte til gavn for de talrige yngre kunstnere, hans store virksomhed satte ham i stand til at beskæftige. I sin enerådighed og overlegenhed har han ofte såret disse kunstnere, idet han næppe tilstrækkelig har forstået at værdsætte deres arbejde ([[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], [[Hermann Ernst Freund|H. E.Freund]]), men takket være hans energi har dog mangt et kunstværk set lyset, som ellers var forblevet ukendt i atelierets mørke.<ref name="DBL 597"/> === Råd- og Domhuset === Hans første offentlige arbejde i København var Råd- og Domhuset, og det er måske tillige hans modneste værk med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne.hans bedste. Bygningen er tillige vellykket dels fordi terrænet, det gamle [[Vajsenhuset|Waisenhus]] og de omliggende arealer, er lige så kunstnerisk som praktisk benyttet, dels fordi den anvendte stil her bedre end i de fleste andre tilfælde i sin karakter passer til bygningens bestemmelse. At den projekterede frontongruppe lige så vel som de påtænkte nicher med figurer ingen sinde er blevet anbragt, er selvfølgelig ikke Hansens skyld. Her som så ofte må man ved bedømmelsen af en bygning skelne mellem bygmesterens oprindelige tanke og den virkeliggørelse af den, som bygherren og de tilstedeværende midler have tilladt. Som hans modneste værk står Råd- og Domhuset med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne. Rådhuset blev afleveret færdigt 1815. Samme år blev også [[Metropolitanskolen]] på Frue Plads færdig.<ref name="DBL 597"/> === Christiansborg Slot === [[Fil:C.F. Hansen by Gröger 1820.jpg|thumb|C. F. Hansen malet af [[Friedrich Carl Gröger]] i 1830]] Hans andet hovedværk er [[Christiansborg Slot]], på hvis genopførelse han begyndte 20 år efter branden 1794. Han var bundet af det nedbrændte slots endnu stående mure og fundamenter, men valgte naturligvis i stedet for den tidligere rokokostil sin antikke yndlingsstil. Det originale i hans bygning er gennembrydningen af slotsfløjmuren mod ridebanen, som han erstattede med en åben søjlehal; man har imidlertid med rette senere bebrejdet ham, at han ikke i stedet for anvendte dette motiv i facaden mod slotspladsen, hvis ensformighed derved var blevet brudt. At slotsporten er alt for smal og uanselig, er en ofte udtalt, berettiget indvending. Hvad man kunde glæde sig over, var en solid og smagfuld behandling af mange enkeltheder og en ualmindelig rig og karakteristisk udsmykning af de indre rum.<ref name="DBL 597">[https://runeberg.org/dbl/6/0599.html Schiødte, s. 597]</ref> Slotskirken var færdig 1826, slottet 1828. === Vor Frue Kirke === Da Vor Frue Kirke var nedbrændt under [[Københavns bombardement|bombardementet]] 1807, blev det året efter overdraget Hansen at genopføre den, dog uden det høje spir på grund af dettes brandfarlighed og med benyttelse af de bevarede dele af bygningen. Atter her valgte han den romerske stil og påsatte, temmelig umotiveret, den tomme og tarvelige bygning en rig græsk portal, som i sine linjer er uden sammenhæng med denne. Det indre er imidlertid et prægtigt rum, imponerende i sin stolte kølighed, der yderligere forøges ved de tavse, hvide statuer. Der er en ejendommelig stemning udbredt over dette rum, men det er ikke en stemning, der står i samklang med bygningens religiøse bestemmelse og befolkningens naturel. Som Molbech siger: "Man kan ikke i vore Dage, hverken i Nord eller Syd, dyrke Gud i græske Templer eller bo i pompejanske Huse". Grundstenen til alteret blev lagt 1817 ved 300 års reformationsfesten, og kirken blev indviet 1829.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0600.html Schiødte, s. 598]</ref> Vor Frue Kirke er udvalgt til [[Kulturkanonen]] indenfor arkitektur. Hans hovedværker er gengivet i værket: ''Chr. F. Hansen, Samling af forskellige offentlige og private Bygninger'', 2. udgave ved [[Gustav Friederich Hetsch|G. Hetsch]], 1847. == Bygningsværker == <gallery> Eutin_Monopteros.jpg|[[Monopteros]] som Soltempel i Eutiner Slotspark, 1796 Landhaus J.C. Godeffroy.jpg|Cesar Godeffroys landhus i Altona fra 1789{{byline|Sorgenlos}} Bad Oldesloe, Hagenstraße 17.JPG|Oldesloe Rådhus Med lov skal man land bygge 2004 ubt.jpeg|[[Domhuset i København]]{{byline|Tomasz Sienicki}} Vorfrue lores.jpg|[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]{{byline|Tyke}} Christiansborg Holm 1837.jpg|C.F. Hansens [[Christiansborg]] og slotskirke, tegning af [[H.G.F. Holm]] fra 1837 Aabenraa town hall 2.jpg|Åbenrå Rådhus </gallery> C.F. Hansen har blandt andet tegnet (i kronologisk rækkefølge): * ''Perdöl'', Holsten (1788-90)<ref>Landbrugets huse, s. 176-177</ref> * Palmaillen 49, [[Altona]]<ref>Byens huse. Byens plan, s. 123-127</ref> * ''Cesar Godeffroys landsted'', [[Elbchaussée]] 499, [[Altona]] (opført 1789-92)<ref name=autogeneret2>Jørgensen, s. 33</ref> * ''Peter Godeffroys landsted'', Elbchaussée 547, Altona (1790–96) * ''Alt-Fresenburg'', herregård ved [[Bad Oldesloe]] (1791) * ''Soltempel og tufstenshus'', [[Eutin]] Slotspark (1792) * ''Vaisenhus'', [[Königstrasse]] 149, Altona (1794) * ''Landhaus Blaker'', [[Blankeneser Landstrasse]] 34, Altona (opført 1794-95)<ref name=autogeneret2 /> * ''[[Søholm (Emdrup)|Søholm]]'', Søholm Park 1, København (opført 1802, fredet)<ref>Jørgensen, s. 35, 37</ref> * ''Oldesloe Rådhus'' (opført 1804) * Ombygning [[Kunstmuseet Brundlund Slot|Brundlund Slot]], Åbenrå (1805) * ''[[Domhuset i København|Råd- og domhuset]]'', [[Nytorv]] 21-25, København (opført 1805-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 70</ref> * ''Villa Gebauer'', [[Philosophenweg]] 18, Altona (opført 1806)<ref name=autogeneret1>Jørgensen, s. 35</ref> * ''Vilhelmsdal'', [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] 91, København (opført 1806, nedrevet)<ref name=autogeneret1 /> * ''Marienkirche'', [[Quickborn]] (1807–09)<ref name=autogeneret3>Kirkens huse, s. 160</ref> * ''[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]'', København (opført 1810)<ref>Kirkens huse, s. 156-159</ref> * ''[[Christiansborg Slotskirke]]'', København (opført 1811-22, fredet)<ref>Kirkens huse, s. 159-160</ref> * ''[[Metropolitanskolen]]'', København (opført 1811-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 124</ref> * [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)]] (opført 1813-1822) * ''Elbschlössen'', Elbchaussée 372, Altona (opført 1814-16)<ref>Jørgensen, s. 34</ref> * ''Christiansminde'', Strandvejen 15, København (opført ca. 1815, nedrevet) * [[Plön]]s rådhus (tegnet 1815) * [[Hegnsholt]], [[Fredensborg]] (opført 1816)<ref>Jørgensen, s. 35f</ref> * ''Slesvig Sindssygeanstalt'', [[Slesvig (by)|Slesvig]] (1817–20)<ref>Magtens bolig, s. 99</ref> * ''[[Hørsholm Kirke]]'', Hørsholm (opført 1818-24, fredet)<ref name=autogeneret4>Kirkens huse, s. 160-161</ref> * ''Rådhus'', [[Lemvig]] (1821–22)<ref>Magtens bolig, s. 72-73</ref> * ''Arresthus'', [[Neumünster]] (1821) * ''Pastorat'', Rabenkirchen (1822) * Rådhus, [[Mariager]] (1822) * ''Logihus'', Bad Oldesloe (1822) * ''[[Vonsild Kirke]]'' (1822–24) * [[Præstø Rådhus]] (1824)<ref>[http://ddb.byhistorie.dk/raadhuse/?raadhus=69 ddb.byhistorie.dk] hentet 15. april 2024</ref> * ''[[Charlottenborg]]''s figursal, portrum og trapper nyindretning, [[Kongens Nytorv]] 1, København (1827–29) * ''[[Simonsberg kirke]]'', [[Husum (Slesvig)|Husum]] (1828) * ''[[Vicelinkirken]]'', [[Neumünster]] (1828–34)<ref name=autogeneret4 /> * Rådhus, [[Skælskør]] (opført 1829, nedrevet){{kilde mangler|dato=april 2024}} * ''[[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]]'', Husum (1829–33)<ref>Kirkens huse, s. 161</ref> * ''Rådhus'', [[Åbenrå]] (1830) * ''[[St. Peter (Krempe)|Sankt Peter Kirke]]'', [[Krempe]] (1832) * ''[[Agger Kirke]],'' Agger (1838) * [[Løve Herreds Tinghus]], (1838) * [[Det Hvide Palæ]], Randbøldal (opført 1839) * ''Rådhus'', [[Hillerød]] (1839–40, nedrevet) * ''[[Skagen Kirke]]'', [[Skagen]] (1841)<ref name=autogeneret3 /> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94884-5}}) * Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}) * Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94934-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94772-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94894-2}}) == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * [http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php "Landhaus J.H.Baur"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090704104015/http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php |date= 4. juli 2009 }} * {{kid navn|5323|C.F. Hansen}} * [https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0860.html C.F. Hansen (''Salmonsens Konversationsleksikon'', bind X, s. 838)] * Erik Schiødte: [https://runeberg.org/dbl/6/0596.html "Hansen, Christian Frederik" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind VI; Kjøbenhavn 1892; s. 594-598)] {{Commonscat|Christian Frederik Hansen}} {{Den danske Guldalder}} {{FD|1756|1845|Hansen, C.F. (arkitekt)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Arkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Ansatte ved Kunstakademiets Arkitektskole]] [[Kategori:Frimurere fra Danmark]] [[Kategori:Klassicistiske arkitekter]] [[Kategori:Kirkearkitekter]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Hofbygmestre fra Danmark]] [[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]] roqb656m50riq54df452sv8w5sqph5q 12274400 12274393 2026-05-07T15:48:29Z ~2026-27673-67 568080 12274400 wikitext text/x-wiki {{Infoboks arkitekt |wikidata = alle |ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne --> |billede = C.F. Hansen dansk arkitekt.jpg |billedstørrelse = |billedtekst = C.F. Hansen malet af [[C.A. Jensen]] 1826 |navn = |nationalitet = |fødselsdato = |fødested = |dødsdato = |dødssted = |uddannelsessted = |praksisnavn = |bevægelse = [[Nyklassicisme]] |betydelige_bygninger = [[#Bygningsværker|''se liste'']] |betydelige_projekter = |betydelige_design = |udmærkelser = }} {{flertydigperson|C.F. Hansen}} [[Fil:Vor Frue Kirke (København) 1.jpg|thumb|Vor Frue Kirke i København]] '''Christian Frederik Hansen''' (født [[29. februar]] [[1756]] i [[København]], død [[10. juli]] [[1845]] på [[Rolighed (Frederiksberg)|Rolighed]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[klassicisme|klassicistisk]] [[arkitekt]], [[kongelig hofbygmester]], [[professor]] og [[direktør]] for [[Kunstakademiet]]. Han regnes for en af de væsentligste arkitekter i danmarkshistorien og C.F. Hansen var en meget fremtrædende og indflydelsesrig arkitekt i [[København]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. Byen var udsat for flere katastrofer: [[Christiansborgs brand 1794|Christiansborgs brand]] i [[1794]], [[Københavns brand 1795|Københavns brand]] i [[1795]] samt [[Københavns bombardement]] i [[1807]]. Store dele af København skulle genopbygges i disse år, og C.F. Hansen satte sit præg ved at stå bag markante bygninger som [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]], [[det andet Christiansborg|det andet]] (og [[Christiansborgs brand 1884|senere nedbrændte]]) [[Christiansborg Slot]] hvoraf [[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] er bevaret, [[Metropolitanskolen]] og [[Domhuset i København|Domhuset]], som oprindelig var tegnet til også at være rådhus, men som nu udfyldes af [[Københavns Byret]]. C.F. Hansen er endvidere arkitekten bag den i [[1823]] opførte [[Hørsholm Kirke]] i Nordsjælland samt [[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]] i [[Husum (Slesvig)|Husum]] i [[Sydslesvig]]. C.F. Hansen var [[frimurer]] i [[Den Danske Frimurerorden]].<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 164.</ref> == Ud af små kår == Christian Frederik Hansen kom fra små kår; hans far, Matthias Hansen, som stammede fra [[Husum (Slesvig)|Husum]], var skomager og læderhandler; hans mor, Anna Marie født Malling, havde været amme og vartfrue (kvindelig hoffunktionær, der passer, fører tilsyn med de kongelige børn) for prins Christian, den senere [[Christian 7.]]. Christian Frederik var yngste søn, og der var ikke råd til at ofre synderligt på hans opdragelse, hvorfor han blev sat i handelslære; men hans uimodståelige lyst til tegning lod ham ikke i ro, og da moderen ved sin forbindelse med hoffet havde fået nogle indflydelsesrige personer til at interessere sig for ham, blev han anbragt i murerlære og samtidig på Kunstakademiet, hvor han vandt de to sølvmedaljer 1772 og 1774,<ref name="DBL 594">[https://runeberg.org/dbl/6/0596.html Schiødte, s. 594]</ref> men ikke den lille guldmedalje. Da han i 1779 atter konkurrerede til denne, gjorde hans arbejde, "en Torvehal", så megen lykke, at man tilkendte ham den store guldmedalje derfor. [[C.F. Harsdorff]] var hans lærer på akademiet og følte så megen interesse for den flinke unge mand, at han optog ham i sit privatatelier og benyttede hans hjælp som bygningskonduktør, blandt andet ved [[Frederik 5.]]’s kapel i [[Roskilde Domkirke]] 1780.<ref name="DBL 595"/> == Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten == [[Fil:Vicelinkirche Neumuenster_Germany.jpg|thumb|[[Vicelinkirken]] i Neumünster.]] På Akademiets store stipendium rejste Hansen nu til udlandet og blev borte i 2½ år. Som tidens retning og hans opdragelse medførte, var det den antikke kunst, særlig den romerske, han studerede, og de store, omhyggelig gennemførte studietegninger i Kunstakademiets Bibliotek vidne om hans arbejdes alvor og flid. Disse indtrængende studier blev den solide grundvold for hele hans fremtidige virksomhed. Efter sin hjemkomst blev han 1785 medlem af Akademiet og kort efter udnævnt til [[bygningsinspektør]] for hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] med bopæl i Altona. 1791 blev han [[titulær professor]], og 1792 ægtede han Anne Margrethe Rahbek (født 1773), datter af toldinspektør [[Jacob Rahbek]] og halvsøster til digteren [[Knud Lyne Rahbek]].<ref name="DBL 595"/> === Palladio-stil === Kort efter sin hjemkomst i 1785 blev han udnævnt til bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i [[Altona]], i hvilken stilling han blev i 18 år og udfoldede en meget betydelig virksomhed som bygmester for en række købstadbygninger, landhuse, villaer og kirker i Altona, Hamborg og omegn.<ref name="DBL 595"/> I Altona så vel som i [[Hamborg]] fik han efterhånden en meget rig virksomhed som bygmester og erhvervede sig i de år, han boede der, den betydelige formue, der senere tillod ham at føre et stort, selskabeligt hus i sin pragtfuldt udstyrede lejlighed i København (det nuværende etnografiske Museum) og samtidig give afkald på honorar for en del af sit offentlige arbejde. Han byggede i denne periode en del købstadsbygninger for private, for eksempel i Palmaille i Altona, byens elegante boulevard, og desuden en mængde villaer, herregårde, landsteder og småkirker. En perle blandt landhusene er "Landhaus J.H.Baur" bygget 1804-06 og restaureret efter 1995, i dag med adressen Christian F Hansen Strasse 19. Overalt anvendte han den samme romerske "Palladio"-stil, fattig på prydelser og enkeltheder, men med ret store og simple forhold.<ref name="DBL 595">[https://runeberg.org/dbl/6/0597.html Schiødte, s. 595]</ref> == Bygmester og professor i København == Imidlertid bredte hans ry som udmærket bygmester sig, og efter Harsdorffs død (1799) blev forskellige offentlige arbejder ham overdragne, blandt andet et projekt til [[Marmorkirken]]s fuldførelse, der som bekendt aldrig kom til virkeliggørelse. 1804 vendte han tilbage til København, hvor han boede til sin død. Hans indflydelse voksede forbavsende hurtigt, takket være hans energi og kraftige optræden. I Akademiet blev han snart enemægtig og fortrængte Abildgaard – Brøndsted skriver blandt andet til Thorvaldsen: "Hansen er Faktotum i Akademiet ved sin Indflydelse på Kongen og Prins Christian" -, 1808 udnævntes han til professor i arkitektur og til overbygningsdirektør, otte gange valgtes han til Akademiets direktør, 1826 blev han konferensråd, 1840 Storkors af Dannebrog. Ved hans embedsjubilæum 1830 overraktes der ham en medalje, som efter hans eget ønske blev bestemt til for fremtiden at gives som æresmedalje til unge arkitekter. Hans marmorbuste af Freund blev opstillet i forsamlingssalen, hans portræt af [[Conrad Christian August Bøhndel|Bøhndel]] ophængt sammesteds, og Akademiet fejrede festligt hans 50årige medlemsjubilæum 1835. Som en gammel og svag mand døde Hansen, "Danmarks [[Andrea Palladio|Palladio]]", 10. juli 1845 på sit landsted "Rolighed" ved sygehjemmet, næsten 90 år gammel.<ref name="DBL 596"/> === Samvittighedsfuld, trofast og flittig === [[Fil:Pederstrup1.jpg|thumb|[[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]] på [[Lolland]]]] Hansen kom til at udøve en sjælden storartet virksomhed som bygmester i Danmark. De store offentlige bygninger, som det desværre ikke faldt i Harsdorffs lod at udføre, blev overdraget til hans elev. Det lykkedes således C.F. Hansen i enestående grad at sætte sit præg på København i første halvdel af 1800-tallet igennem en række store offentlige bygninger. Han fik sådanne opgaver at løse som opførelsen af Råd- og Domhuset, færdigt 1815, Metropolitanskolen, færdig 1815, Christiansborg Slots genopførelse og slotskirken, færdige 1826—28, Vor Frue Kirke, færdig 1828, og uden for København blandt andet Hørsholm Kirke 1823, der ligesom hans slesvigske kirkebygninger er miniatureudgave af vor [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirke]], "Vilhelmsdal" på Strandvejen med den bekendte halvrunde altan, hvilende på svære, ved rundbuer forbundne, doriske søjler, og flere kirker og privatbygninger, således et landsted ved [[Frederiksborg]].<ref name="DBL 596">[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596]</ref> Disse opgaver løste han med talentog dygtighed. Samvittighedsfuldt tog han fat på enhver opgave, og trofast og flittig arbejdede han på at løse den, så godt han formåede. Til alle disse bygninger anvendte han den græsk-romersk stil, og man må overalt beundre hans sans for store og simple forhold, hans kraft og bredde i enkelthederne. Skønt bundet af opgaverne kunne han løse dem med variation og originalitet. Omend han var nærmest enerådende på bygningskunstens område i Danmark i samtiden, stillede hans samtid sig dog ofte kritisk over for hans virksomhed. Man bebrejdede ham hans mangel på forståelse af maleri og plastik, som han kun betragtede som en slags finere fyldekalk i bygningskunsten. [[Christian Molbech]] bebrejdede ham, at stilen ikke passer til vore forhold, at han tog for lidet hensyn til bygningernes praktiske brug, at hans bygninger stå som isolerede monumenter uden sammenhæng med den almindelige folkesans hos beboerne. Senere er der fremkommet alvorlige angreb på hans karakter (V. Freund), men sikkert skyder de over målet i deres bitterhed.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596f]</ref> Dog har Hansen næppe været nogen elskværdig eller synderlig yndet personlighed, men han havde magten, og han forstod at holde på den, undertiden til skade, men meget ofte til gavn for de talrige yngre kunstnere, hans store virksomhed satte ham i stand til at beskæftige. I sin enerådighed og overlegenhed har han ofte såret disse kunstnere, idet han næppe tilstrækkelig har forstået at værdsætte deres arbejde ([[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], [[Hermann Ernst Freund|H. E.Freund]]), men takket være hans energi har dog mangt et kunstværk set lyset, som ellers var forblevet ukendt i atelierets mørke.<ref name="DBL 597"/> === Råd- og Domhuset === Hans første offentlige arbejde i København var Råd- og Domhuset, og det er måske tillige hans modneste værk med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne.hans bedste. Bygningen er tillige vellykket dels fordi terrænet, det gamle [[Vajsenhuset|Waisenhus]] og de omliggende arealer, er lige så kunstnerisk som praktisk benyttet, dels fordi den anvendte stil her bedre end i de fleste andre tilfælde i sin karakter passer til bygningens bestemmelse. At den projekterede frontongruppe lige så vel som de påtænkte nicher med figurer ingen sinde er blevet anbragt, er selvfølgelig ikke Hansens skyld. Her som så ofte må man ved bedømmelsen af en bygning skelne mellem bygmesterens oprindelige tanke og den virkeliggørelse af den, som bygherren og de tilstedeværende midler have tilladt. Som hans modneste værk står Råd- og Domhuset med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne. Rådhuset blev afleveret færdigt 1815. Samme år blev også [[Metropolitanskolen]] på Frue Plads færdig.<ref name="DBL 597"/> === Christiansborg Slot === [[Fil:C.F. Hansen by Gröger 1820.jpg|thumb|C. F. Hansen malet af [[Friedrich Carl Gröger]] i 1830]] Hans andet hovedværk er [[Christiansborg Slot]], på hvis genopførelse han begyndte 20 år efter branden 1794. Han var bundet af det nedbrændte slots endnu stående mure og fundamenter, men valgte naturligvis i stedet for den tidligere rokokostil sin antikke yndlingsstil. Det originale i hans bygning er gennembrydningen af slotsfløjmuren mod ridebanen, som han erstattede med en åben søjlehal; man har imidlertid med rette senere bebrejdet ham, at han ikke i stedet for anvendte dette motiv i facaden mod slotspladsen, hvis ensformighed derved var blevet brudt. At slotsporten er alt for smal og uanselig, er en ofte udtalt, berettiget indvending. Hvad man kunde glæde sig over, var en solid og smagfuld behandling af mange enkeltheder og en ualmindelig rig og karakteristisk udsmykning af de indre rum.<ref name="DBL 597">[https://runeberg.org/dbl/6/0599.html Schiødte, s. 597]</ref> Slotskirken var færdig 1826, slottet 1828. === Vor Frue Kirke === Da Vor Frue Kirke var nedbrændt under [[Københavns bombardement|bombardementet]] 1807, blev det året efter overdraget Hansen at genopføre den, dog uden det høje spir på grund af dettes brandfarlighed og med benyttelse af de bevarede dele af bygningen. Atter her valgte han den romerske stil og påsatte, temmelig umotiveret, den tomme og tarvelige bygning en rig græsk portal, som i sine linjer er uden sammenhæng med denne. Det indre er imidlertid et prægtigt rum, imponerende i sin stolte kølighed, der yderligere forøges ved de tavse, hvide statuer. Der er en ejendommelig stemning udbredt over dette rum, men det er ikke en stemning, der står i samklang med bygningens religiøse bestemmelse og befolkningens naturel. Som Molbech siger: "Man kan ikke i vore Dage, hverken i Nord eller Syd, dyrke Gud i græske Templer eller bo i pompejanske Huse". Grundstenen til alteret blev lagt 1817 ved 300 års reformationsfesten, og kirken blev indviet 1829.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0600.html Schiødte, s. 598]</ref> Vor Frue Kirke er udvalgt til [[Kulturkanonen]] indenfor arkitektur. Hans hovedværker er gengivet i værket: ''Chr. F. Hansen, Samling af forskellige offentlige og private Bygninger'', 2. udgave ved [[Gustav Friederich Hetsch|G. Hetsch]], 1847. == Bygningsværker == <gallery> Eutin_Monopteros.jpg|[[Monopteros]] som Soltempel i Eutiner Slotspark, 1796 Landhaus J.C. Godeffroy.jpg|Cesar Godeffroys landhus i Altona fra 1789{{byline|Sorgenlos}} Bad Oldesloe, Hagenstraße 17.JPG|Oldesloe Rådhus Med lov skal man land bygge 2004 ubt.jpeg|[[Domhuset i København]]{{byline|Tomasz Sienicki}} Vorfrue lores.jpg|[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]{{byline|Tyke}} Christiansborg Holm 1837.jpg|C.F. Hansens [[Christiansborg]] og slotskirke, tegning af [[H.G.F. Holm]] fra 1837 Aabenraa town hall 2.jpg|Åbenrå Rådhus </gallery> C.F. Hansen har blandt andet tegnet (i kronologisk rækkefølge): * ''Perdöl'', Holsten (1788-90)<ref>Landbrugets huse, s. 176-177</ref> * Palmaillen 49, [[Altona]]<ref>Byens huse. Byens plan, s. 123-127</ref> * ''Cesar Godeffroys landsted'', [[Elbchaussée]] 499, [[Altona]] (opført 1789-92)<ref name=autogeneret2>Jørgensen, s. 33</ref> * ''Peter Godeffroys landsted'', Elbchaussée 547, Altona (1790–96) * ''Alt-Fresenburg'', herregård ved [[Bad Oldesloe]] (1791) * ''Soltempel og tufstenshus'', [[Eutin]] Slotspark (1792) * ''Vaisenhus'', [[Königstrasse]] 149, Altona (1794) * ''Landhaus Blaker'', [[Blankeneser Landstrasse]] 34, Altona (opført 1794-95)<ref name=autogeneret2 /> * ''[[Søholm (Emdrup)|Søholm]]'', Søholm Park 1, København (opført 1802, fredet)<ref>Jørgensen, s. 35, 37</ref> * ''Oldesloe Rådhus'' (opført 1804) * Ombygning, [[Kunstmuseet Brundlund Slot|Brundlund Slot]], Åbenrå (1805) * ''[[Domhuset i København|Råd- og domhuset]]'', [[Nytorv]] 21-25, København (opført 1805-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 70</ref> * ''Villa Gebauer'', [[Philosophenweg]] 18, Altona (opført 1806)<ref name=autogeneret1>Jørgensen, s. 35</ref> * ''Vilhelmsdal'', [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] 91, København (opført 1806, nedrevet)<ref name=autogeneret1 /> * ''Marienkirche'', [[Quickborn]] (1807–09)<ref name=autogeneret3>Kirkens huse, s. 160</ref> * ''[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]'', København (opført 1810)<ref>Kirkens huse, s. 156-159</ref> * ''[[Christiansborg Slotskirke]]'', København (opført 1811-22, fredet)<ref>Kirkens huse, s. 159-160</ref> * ''[[Metropolitanskolen]]'', København (opført 1811-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 124</ref> * [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)]] (opført 1813-1822) * ''Elbschlössen'', Elbchaussée 372, Altona (opført 1814-16)<ref>Jørgensen, s. 34</ref> * ''Christiansminde'', Strandvejen 15, København (opført ca. 1815, nedrevet) * [[Plön]]s rådhus (tegnet 1815) * [[Hegnsholt]], [[Fredensborg]] (opført 1816)<ref>Jørgensen, s. 35f</ref> * ''Slesvig Sindssygeanstalt'', [[Slesvig (by)|Slesvig]] (1817–20)<ref>Magtens bolig, s. 99</ref> * ''[[Hørsholm Kirke]]'', Hørsholm (opført 1818-24, fredet)<ref name=autogeneret4>Kirkens huse, s. 160-161</ref> * ''Rådhus'', [[Lemvig]] (1821–22)<ref>Magtens bolig, s. 72-73</ref> * ''Arresthus'', [[Neumünster]] (1821) * ''Pastorat'', Rabenkirchen (1822) * Rådhus, [[Mariager]] (1822) * ''Logihus'', Bad Oldesloe (1822) * ''[[Vonsild Kirke]]'' (1822–24) * [[Præstø Rådhus]] (1824)<ref>[http://ddb.byhistorie.dk/raadhuse/?raadhus=69 ddb.byhistorie.dk] hentet 15. april 2024</ref> * ''[[Charlottenborg]]''s figursal, portrum og trapper nyindretning, [[Kongens Nytorv]] 1, København (1827–29) * ''[[Simonsberg kirke]]'', [[Husum (Slesvig)|Husum]] (1828) * ''[[Vicelinkirken]]'', [[Neumünster]] (1828–34)<ref name=autogeneret4 /> * Rådhus, [[Skælskør]] (opført 1829, nedrevet) * ''[[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]]'', Husum (1829–33)<ref>Kirkens huse, s. 161</ref> * ''Rådhus'', [[Åbenrå]] (1830) * ''[[St. Peter (Krempe)|Sankt Peter Kirke]]'', [[Krempe]] (1832) * ''[[Agger Kirke]],'' Agger (1838) * [[Løve Herreds Tinghus]], (1838) * [[Det Hvide Palæ]], Randbøldal (opført 1839) * ''Rådhus'', [[Hillerød]] (1839–40, nedrevet) * ''[[Skagen Kirke]]'', [[Skagen]] (1841)<ref name=autogeneret3 /> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94884-5}}) * Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}) * Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94934-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94772-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94894-2}}) == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * [http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php "Landhaus J.H.Baur"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090704104015/http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php |date= 4. juli 2009 }} * {{kid navn|5323|C.F. Hansen}} * [https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0860.html C.F. Hansen (''Salmonsens Konversationsleksikon'', bind X, s. 838)] * Erik Schiødte: [https://runeberg.org/dbl/6/0596.html "Hansen, Christian Frederik" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind VI; Kjøbenhavn 1892; s. 594-598)] {{Commonscat|Christian Frederik Hansen}} {{Den danske Guldalder}} {{FD|1756|1845|Hansen, C.F. (arkitekt)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Arkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Ansatte ved Kunstakademiets Arkitektskole]] [[Kategori:Frimurere fra Danmark]] [[Kategori:Klassicistiske arkitekter]] [[Kategori:Kirkearkitekter]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Hofbygmestre fra Danmark]] [[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]] 2ktrmuqaz3wly5ir19am3oy60cd2ak9 12274413 12274400 2026-05-07T15:54:31Z Hjart 190510 genindsætter km 12274413 wikitext text/x-wiki {{Infoboks arkitekt |wikidata = alle |ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne --> |billede = C.F. Hansen dansk arkitekt.jpg |billedstørrelse = |billedtekst = C.F. Hansen malet af [[C.A. Jensen]] 1826 |navn = |nationalitet = |fødselsdato = |fødested = |dødsdato = |dødssted = |uddannelsessted = |praksisnavn = |bevægelse = [[Nyklassicisme]] |betydelige_bygninger = [[#Bygningsværker|''se liste'']] |betydelige_projekter = |betydelige_design = |udmærkelser = }} {{flertydigperson|C.F. Hansen}} [[Fil:Vor Frue Kirke (København) 1.jpg|thumb|Vor Frue Kirke i København]] '''Christian Frederik Hansen''' (født [[29. februar]] [[1756]] i [[København]], død [[10. juli]] [[1845]] på [[Rolighed (Frederiksberg)|Rolighed]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[klassicisme|klassicistisk]] [[arkitekt]], [[kongelig hofbygmester]], [[professor]] og [[direktør]] for [[Kunstakademiet]]. Han regnes for en af de væsentligste arkitekter i danmarkshistorien og C.F. Hansen var en meget fremtrædende og indflydelsesrig arkitekt i [[København]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. Byen var udsat for flere katastrofer: [[Christiansborgs brand 1794|Christiansborgs brand]] i [[1794]], [[Københavns brand 1795|Københavns brand]] i [[1795]] samt [[Københavns bombardement]] i [[1807]]. Store dele af København skulle genopbygges i disse år, og C.F. Hansen satte sit præg ved at stå bag markante bygninger som [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]], [[det andet Christiansborg|det andet]] (og [[Christiansborgs brand 1884|senere nedbrændte]]) [[Christiansborg Slot]] hvoraf [[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] er bevaret, [[Metropolitanskolen]] og [[Domhuset i København|Domhuset]], som oprindelig var tegnet til også at være rådhus, men som nu udfyldes af [[Københavns Byret]]. C.F. Hansen er endvidere arkitekten bag den i [[1823]] opførte [[Hørsholm Kirke]] i Nordsjælland samt [[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]] i [[Husum (Slesvig)|Husum]] i [[Sydslesvig]]. C.F. Hansen var [[frimurer]] i [[Den Danske Frimurerorden]].<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 164.</ref> == Ud af små kår == Christian Frederik Hansen kom fra små kår; hans far, Matthias Hansen, som stammede fra [[Husum (Slesvig)|Husum]], var skomager og læderhandler; hans mor, Anna Marie født Malling, havde været amme og vartfrue (kvindelig hoffunktionær, der passer, fører tilsyn med de kongelige børn) for prins Christian, den senere [[Christian 7.]]. Christian Frederik var yngste søn, og der var ikke råd til at ofre synderligt på hans opdragelse, hvorfor han blev sat i handelslære; men hans uimodståelige lyst til tegning lod ham ikke i ro, og da moderen ved sin forbindelse med hoffet havde fået nogle indflydelsesrige personer til at interessere sig for ham, blev han anbragt i murerlære og samtidig på Kunstakademiet, hvor han vandt de to sølvmedaljer 1772 og 1774,<ref name="DBL 594">[https://runeberg.org/dbl/6/0596.html Schiødte, s. 594]</ref> men ikke den lille guldmedalje. Da han i 1779 atter konkurrerede til denne, gjorde hans arbejde, "en Torvehal", så megen lykke, at man tilkendte ham den store guldmedalje derfor. [[C.F. Harsdorff]] var hans lærer på akademiet og følte så megen interesse for den flinke unge mand, at han optog ham i sit privatatelier og benyttede hans hjælp som bygningskonduktør, blandt andet ved [[Frederik 5.]]’s kapel i [[Roskilde Domkirke]] 1780.<ref name="DBL 595"/> == Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten == [[Fil:Vicelinkirche Neumuenster_Germany.jpg|thumb|[[Vicelinkirken]] i Neumünster.]] På Akademiets store stipendium rejste Hansen nu til udlandet og blev borte i 2½ år. Som tidens retning og hans opdragelse medførte, var det den antikke kunst, særlig den romerske, han studerede, og de store, omhyggelig gennemførte studietegninger i Kunstakademiets Bibliotek vidne om hans arbejdes alvor og flid. Disse indtrængende studier blev den solide grundvold for hele hans fremtidige virksomhed. Efter sin hjemkomst blev han 1785 medlem af Akademiet og kort efter udnævnt til [[bygningsinspektør]] for hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] med bopæl i Altona. 1791 blev han [[titulær professor]], og 1792 ægtede han Anne Margrethe Rahbek (født 1773), datter af toldinspektør [[Jacob Rahbek]] og halvsøster til digteren [[Knud Lyne Rahbek]].<ref name="DBL 595"/> === Palladio-stil === Kort efter sin hjemkomst i 1785 blev han udnævnt til bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i [[Altona]], i hvilken stilling han blev i 18 år og udfoldede en meget betydelig virksomhed som bygmester for en række købstadbygninger, landhuse, villaer og kirker i Altona, Hamborg og omegn.<ref name="DBL 595"/> I Altona så vel som i [[Hamborg]] fik han efterhånden en meget rig virksomhed som bygmester og erhvervede sig i de år, han boede der, den betydelige formue, der senere tillod ham at føre et stort, selskabeligt hus i sin pragtfuldt udstyrede lejlighed i København (det nuværende etnografiske Museum) og samtidig give afkald på honorar for en del af sit offentlige arbejde. Han byggede i denne periode en del købstadsbygninger for private, for eksempel i Palmaille i Altona, byens elegante boulevard, og desuden en mængde villaer, herregårde, landsteder og småkirker. En perle blandt landhusene er "Landhaus J.H.Baur" bygget 1804-06 og restaureret efter 1995, i dag med adressen Christian F Hansen Strasse 19. Overalt anvendte han den samme romerske "Palladio"-stil, fattig på prydelser og enkeltheder, men med ret store og simple forhold.<ref name="DBL 595">[https://runeberg.org/dbl/6/0597.html Schiødte, s. 595]</ref> == Bygmester og professor i København == Imidlertid bredte hans ry som udmærket bygmester sig, og efter Harsdorffs død (1799) blev forskellige offentlige arbejder ham overdragne, blandt andet et projekt til [[Marmorkirken]]s fuldførelse, der som bekendt aldrig kom til virkeliggørelse. 1804 vendte han tilbage til København, hvor han boede til sin død. Hans indflydelse voksede forbavsende hurtigt, takket være hans energi og kraftige optræden. I Akademiet blev han snart enemægtig og fortrængte Abildgaard – Brøndsted skriver blandt andet til Thorvaldsen: "Hansen er Faktotum i Akademiet ved sin Indflydelse på Kongen og Prins Christian" -, 1808 udnævntes han til professor i arkitektur og til overbygningsdirektør, otte gange valgtes han til Akademiets direktør, 1826 blev han konferensråd, 1840 Storkors af Dannebrog. Ved hans embedsjubilæum 1830 overraktes der ham en medalje, som efter hans eget ønske blev bestemt til for fremtiden at gives som æresmedalje til unge arkitekter. Hans marmorbuste af Freund blev opstillet i forsamlingssalen, hans portræt af [[Conrad Christian August Bøhndel|Bøhndel]] ophængt sammesteds, og Akademiet fejrede festligt hans 50årige medlemsjubilæum 1835. Som en gammel og svag mand døde Hansen, "Danmarks [[Andrea Palladio|Palladio]]", 10. juli 1845 på sit landsted "Rolighed" ved sygehjemmet, næsten 90 år gammel.<ref name="DBL 596"/> === Samvittighedsfuld, trofast og flittig === [[Fil:Pederstrup1.jpg|thumb|[[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]] på [[Lolland]]]] Hansen kom til at udøve en sjælden storartet virksomhed som bygmester i Danmark. De store offentlige bygninger, som det desværre ikke faldt i Harsdorffs lod at udføre, blev overdraget til hans elev. Det lykkedes således C.F. Hansen i enestående grad at sætte sit præg på København i første halvdel af 1800-tallet igennem en række store offentlige bygninger. Han fik sådanne opgaver at løse som opførelsen af Råd- og Domhuset, færdigt 1815, Metropolitanskolen, færdig 1815, Christiansborg Slots genopførelse og slotskirken, færdige 1826—28, Vor Frue Kirke, færdig 1828, og uden for København blandt andet Hørsholm Kirke 1823, der ligesom hans slesvigske kirkebygninger er miniatureudgave af vor [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirke]], "Vilhelmsdal" på Strandvejen med den bekendte halvrunde altan, hvilende på svære, ved rundbuer forbundne, doriske søjler, og flere kirker og privatbygninger, således et landsted ved [[Frederiksborg]].<ref name="DBL 596">[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596]</ref> Disse opgaver løste han med talentog dygtighed. Samvittighedsfuldt tog han fat på enhver opgave, og trofast og flittig arbejdede han på at løse den, så godt han formåede. Til alle disse bygninger anvendte han den græsk-romersk stil, og man må overalt beundre hans sans for store og simple forhold, hans kraft og bredde i enkelthederne. Skønt bundet af opgaverne kunne han løse dem med variation og originalitet. Omend han var nærmest enerådende på bygningskunstens område i Danmark i samtiden, stillede hans samtid sig dog ofte kritisk over for hans virksomhed. Man bebrejdede ham hans mangel på forståelse af maleri og plastik, som han kun betragtede som en slags finere fyldekalk i bygningskunsten. [[Christian Molbech]] bebrejdede ham, at stilen ikke passer til vore forhold, at han tog for lidet hensyn til bygningernes praktiske brug, at hans bygninger stå som isolerede monumenter uden sammenhæng med den almindelige folkesans hos beboerne. Senere er der fremkommet alvorlige angreb på hans karakter (V. Freund), men sikkert skyder de over målet i deres bitterhed.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596f]</ref> Dog har Hansen næppe været nogen elskværdig eller synderlig yndet personlighed, men han havde magten, og han forstod at holde på den, undertiden til skade, men meget ofte til gavn for de talrige yngre kunstnere, hans store virksomhed satte ham i stand til at beskæftige. I sin enerådighed og overlegenhed har han ofte såret disse kunstnere, idet han næppe tilstrækkelig har forstået at værdsætte deres arbejde ([[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], [[Hermann Ernst Freund|H. E.Freund]]), men takket være hans energi har dog mangt et kunstværk set lyset, som ellers var forblevet ukendt i atelierets mørke.<ref name="DBL 597"/> === Råd- og Domhuset === Hans første offentlige arbejde i København var Råd- og Domhuset, og det er måske tillige hans modneste værk med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne.hans bedste. Bygningen er tillige vellykket dels fordi terrænet, det gamle [[Vajsenhuset|Waisenhus]] og de omliggende arealer, er lige så kunstnerisk som praktisk benyttet, dels fordi den anvendte stil her bedre end i de fleste andre tilfælde i sin karakter passer til bygningens bestemmelse. At den projekterede frontongruppe lige så vel som de påtænkte nicher med figurer ingen sinde er blevet anbragt, er selvfølgelig ikke Hansens skyld. Her som så ofte må man ved bedømmelsen af en bygning skelne mellem bygmesterens oprindelige tanke og den virkeliggørelse af den, som bygherren og de tilstedeværende midler have tilladt. Som hans modneste værk står Råd- og Domhuset med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne. Rådhuset blev afleveret færdigt 1815. Samme år blev også [[Metropolitanskolen]] på Frue Plads færdig.<ref name="DBL 597"/> === Christiansborg Slot === [[Fil:C.F. Hansen by Gröger 1820.jpg|thumb|C. F. Hansen malet af [[Friedrich Carl Gröger]] i 1830]] Hans andet hovedværk er [[Christiansborg Slot]], på hvis genopførelse han begyndte 20 år efter branden 1794. Han var bundet af det nedbrændte slots endnu stående mure og fundamenter, men valgte naturligvis i stedet for den tidligere rokokostil sin antikke yndlingsstil. Det originale i hans bygning er gennembrydningen af slotsfløjmuren mod ridebanen, som han erstattede med en åben søjlehal; man har imidlertid med rette senere bebrejdet ham, at han ikke i stedet for anvendte dette motiv i facaden mod slotspladsen, hvis ensformighed derved var blevet brudt. At slotsporten er alt for smal og uanselig, er en ofte udtalt, berettiget indvending. Hvad man kunde glæde sig over, var en solid og smagfuld behandling af mange enkeltheder og en ualmindelig rig og karakteristisk udsmykning af de indre rum.<ref name="DBL 597">[https://runeberg.org/dbl/6/0599.html Schiødte, s. 597]</ref> Slotskirken var færdig 1826, slottet 1828. === Vor Frue Kirke === Da Vor Frue Kirke var nedbrændt under [[Københavns bombardement|bombardementet]] 1807, blev det året efter overdraget Hansen at genopføre den, dog uden det høje spir på grund af dettes brandfarlighed og med benyttelse af de bevarede dele af bygningen. Atter her valgte han den romerske stil og påsatte, temmelig umotiveret, den tomme og tarvelige bygning en rig græsk portal, som i sine linjer er uden sammenhæng med denne. Det indre er imidlertid et prægtigt rum, imponerende i sin stolte kølighed, der yderligere forøges ved de tavse, hvide statuer. Der er en ejendommelig stemning udbredt over dette rum, men det er ikke en stemning, der står i samklang med bygningens religiøse bestemmelse og befolkningens naturel. Som Molbech siger: "Man kan ikke i vore Dage, hverken i Nord eller Syd, dyrke Gud i græske Templer eller bo i pompejanske Huse". Grundstenen til alteret blev lagt 1817 ved 300 års reformationsfesten, og kirken blev indviet 1829.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0600.html Schiødte, s. 598]</ref> Vor Frue Kirke er udvalgt til [[Kulturkanonen]] indenfor arkitektur. Hans hovedværker er gengivet i værket: ''Chr. F. Hansen, Samling af forskellige offentlige og private Bygninger'', 2. udgave ved [[Gustav Friederich Hetsch|G. Hetsch]], 1847. == Bygningsværker == <gallery> Eutin_Monopteros.jpg|[[Monopteros]] som Soltempel i Eutiner Slotspark, 1796 Landhaus J.C. Godeffroy.jpg|Cesar Godeffroys landhus i Altona fra 1789{{byline|Sorgenlos}} Bad Oldesloe, Hagenstraße 17.JPG|Oldesloe Rådhus Med lov skal man land bygge 2004 ubt.jpeg|[[Domhuset i København]]{{byline|Tomasz Sienicki}} Vorfrue lores.jpg|[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]{{byline|Tyke}} Christiansborg Holm 1837.jpg|C.F. Hansens [[Christiansborg]] og slotskirke, tegning af [[H.G.F. Holm]] fra 1837 Aabenraa town hall 2.jpg|Åbenrå Rådhus </gallery> C.F. Hansen har blandt andet tegnet (i kronologisk rækkefølge): * ''Perdöl'', Holsten (1788-90)<ref>Landbrugets huse, s. 176-177</ref> * Palmaillen 49, [[Altona]]<ref>Byens huse. Byens plan, s. 123-127</ref> * ''Cesar Godeffroys landsted'', [[Elbchaussée]] 499, [[Altona]] (opført 1789-92)<ref name=autogeneret2>Jørgensen, s. 33</ref> * ''Peter Godeffroys landsted'', Elbchaussée 547, Altona (1790–96) * ''Alt-Fresenburg'', herregård ved [[Bad Oldesloe]] (1791) * ''Soltempel og tufstenshus'', [[Eutin]] Slotspark (1792) * ''Vaisenhus'', [[Königstrasse]] 149, Altona (1794) * ''Landhaus Blaker'', [[Blankeneser Landstrasse]] 34, Altona (opført 1794-95)<ref name=autogeneret2 /> * ''[[Søholm (Emdrup)|Søholm]]'', Søholm Park 1, København (opført 1802, fredet)<ref>Jørgensen, s. 35, 37</ref> * ''Oldesloe Rådhus'' (opført 1804) * Ombygning, [[Kunstmuseet Brundlund Slot|Brundlund Slot]], Åbenrå (1805) * ''[[Domhuset i København|Råd- og domhuset]]'', [[Nytorv]] 21-25, København (opført 1805-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 70</ref> * ''Villa Gebauer'', [[Philosophenweg]] 18, Altona (opført 1806)<ref name=autogeneret1>Jørgensen, s. 35</ref> * ''Vilhelmsdal'', [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] 91, København (opført 1806, nedrevet)<ref name=autogeneret1 /> * ''Marienkirche'', [[Quickborn]] (1807–09)<ref name=autogeneret3>Kirkens huse, s. 160</ref> * ''[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]'', København (opført 1810)<ref>Kirkens huse, s. 156-159</ref> * ''[[Christiansborg Slotskirke]]'', København (opført 1811-22, fredet)<ref>Kirkens huse, s. 159-160</ref> * ''[[Metropolitanskolen]]'', København (opført 1811-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 124</ref> * [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)]] (opført 1813-1822) * ''Elbschlössen'', Elbchaussée 372, Altona (opført 1814-16)<ref>Jørgensen, s. 34</ref> * ''Christiansminde'', Strandvejen 15, København (opført ca. 1815, nedrevet) * [[Plön]]s rådhus (tegnet 1815) * [[Hegnsholt]], [[Fredensborg]] (opført 1816)<ref>Jørgensen, s. 35f</ref> * ''Slesvig Sindssygeanstalt'', [[Slesvig (by)|Slesvig]] (1817–20)<ref>Magtens bolig, s. 99</ref> * ''[[Hørsholm Kirke]]'', Hørsholm (opført 1818-24, fredet)<ref name=autogeneret4>Kirkens huse, s. 160-161</ref> * ''Rådhus'', [[Lemvig]] (1821–22)<ref>Magtens bolig, s. 72-73</ref> * ''Arresthus'', [[Neumünster]] (1821) * ''Pastorat'', Rabenkirchen (1822) * Rådhus, [[Mariager]] (1822) * ''Logihus'', Bad Oldesloe (1822) * ''[[Vonsild Kirke]]'' (1822–24) * [[Præstø Rådhus]] (1824)<ref>[http://ddb.byhistorie.dk/raadhuse/?raadhus=69 ddb.byhistorie.dk] hentet 15. april 2024</ref> * ''[[Charlottenborg]]''s figursal, portrum og trapper nyindretning, [[Kongens Nytorv]] 1, København (1827–29) * ''[[Simonsberg kirke]]'', [[Husum (Slesvig)|Husum]] (1828) * ''[[Vicelinkirken]]'', [[Neumünster]] (1828–34)<ref name=autogeneret4 /> * Rådhus, [[Skælskør]] (opført 1829, nedrevet){{Kilde mangler|dato=maj 2026}} * ''[[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]]'', Husum (1829–33)<ref>Kirkens huse, s. 161</ref> * ''Rådhus'', [[Åbenrå]] (1830) * ''[[St. Peter (Krempe)|Sankt Peter Kirke]]'', [[Krempe]] (1832) * ''[[Agger Kirke]],'' Agger (1838) * [[Løve Herreds Tinghus]], (1838) * [[Det Hvide Palæ]], Randbøldal (opført 1839) * ''Rådhus'', [[Hillerød]] (1839–40, nedrevet) * ''[[Skagen Kirke]]'', [[Skagen]] (1841)<ref name=autogeneret3 /> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94884-5}}) * Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}) * Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94934-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94772-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94894-2}}) == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * [http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php "Landhaus J.H.Baur"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090704104015/http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php |date= 4. juli 2009 }} * {{kid navn|5323|C.F. Hansen}} * [https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0860.html C.F. Hansen (''Salmonsens Konversationsleksikon'', bind X, s. 838)] * Erik Schiødte: [https://runeberg.org/dbl/6/0596.html "Hansen, Christian Frederik" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind VI; Kjøbenhavn 1892; s. 594-598)] {{Commonscat|Christian Frederik Hansen}} {{Den danske Guldalder}} {{FD|1756|1845|Hansen, C.F. (arkitekt)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Arkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Ansatte ved Kunstakademiets Arkitektskole]] [[Kategori:Frimurere fra Danmark]] [[Kategori:Klassicistiske arkitekter]] [[Kategori:Kirkearkitekter]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Hofbygmestre fra Danmark]] [[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]] ei4sogfrr4957ck6a493s77wqkveq8w 12274459 12274413 2026-05-07T17:11:36Z Villy Fink Isaksen 8725 /* Bygningsværker */ ref erstatter km 12274459 wikitext text/x-wiki {{Infoboks arkitekt |wikidata = alle |ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne --> |billede = C.F. Hansen dansk arkitekt.jpg |billedstørrelse = |billedtekst = C.F. Hansen malet af [[C.A. Jensen]] 1826 |navn = |nationalitet = |fødselsdato = |fødested = |dødsdato = |dødssted = |uddannelsessted = |praksisnavn = |bevægelse = [[Nyklassicisme]] |betydelige_bygninger = [[#Bygningsværker|''se liste'']] |betydelige_projekter = |betydelige_design = |udmærkelser = }} {{flertydigperson|C.F. Hansen}} [[Fil:Vor Frue Kirke (København) 1.jpg|thumb|Vor Frue Kirke i København]] '''Christian Frederik Hansen''' (født [[29. februar]] [[1756]] i [[København]], død [[10. juli]] [[1845]] på [[Rolighed (Frederiksberg)|Rolighed]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[klassicisme|klassicistisk]] [[arkitekt]], [[kongelig hofbygmester]], [[professor]] og [[direktør]] for [[Kunstakademiet]]. Han regnes for en af de væsentligste arkitekter i danmarkshistorien og C.F. Hansen var en meget fremtrædende og indflydelsesrig arkitekt i [[København]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. Byen var udsat for flere katastrofer: [[Christiansborgs brand 1794|Christiansborgs brand]] i [[1794]], [[Københavns brand 1795|Københavns brand]] i [[1795]] samt [[Københavns bombardement]] i [[1807]]. Store dele af København skulle genopbygges i disse år, og C.F. Hansen satte sit præg ved at stå bag markante bygninger som [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]], [[det andet Christiansborg|det andet]] (og [[Christiansborgs brand 1884|senere nedbrændte]]) [[Christiansborg Slot]] hvoraf [[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] er bevaret, [[Metropolitanskolen]] og [[Domhuset i København|Domhuset]], som oprindelig var tegnet til også at være rådhus, men som nu udfyldes af [[Københavns Byret]]. C.F. Hansen er endvidere arkitekten bag den i [[1823]] opførte [[Hørsholm Kirke]] i Nordsjælland samt [[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]] i [[Husum (Slesvig)|Husum]] i [[Sydslesvig]]. C.F. Hansen var [[frimurer]] i [[Den Danske Frimurerorden]].<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 164.</ref> == Ud af små kår == Christian Frederik Hansen kom fra små kår; hans far, Matthias Hansen, som stammede fra [[Husum (Slesvig)|Husum]], var skomager og læderhandler; hans mor, Anna Marie født Malling, havde været amme og vartfrue (kvindelig hoffunktionær, der passer, fører tilsyn med de kongelige børn) for prins Christian, den senere [[Christian 7.]]. Christian Frederik var yngste søn, og der var ikke råd til at ofre synderligt på hans opdragelse, hvorfor han blev sat i handelslære; men hans uimodståelige lyst til tegning lod ham ikke i ro, og da moderen ved sin forbindelse med hoffet havde fået nogle indflydelsesrige personer til at interessere sig for ham, blev han anbragt i murerlære og samtidig på Kunstakademiet, hvor han vandt de to sølvmedaljer 1772 og 1774,<ref name="DBL 594">[https://runeberg.org/dbl/6/0596.html Schiødte, s. 594]</ref> men ikke den lille guldmedalje. Da han i 1779 atter konkurrerede til denne, gjorde hans arbejde, "en Torvehal", så megen lykke, at man tilkendte ham den store guldmedalje derfor. [[C.F. Harsdorff]] var hans lærer på akademiet og følte så megen interesse for den flinke unge mand, at han optog ham i sit privatatelier og benyttede hans hjælp som bygningskonduktør, blandt andet ved [[Frederik 5.]]’s kapel i [[Roskilde Domkirke]] 1780.<ref name="DBL 595"/> == Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten == [[Fil:Vicelinkirche Neumuenster_Germany.jpg|thumb|[[Vicelinkirken]] i Neumünster.]] På Akademiets store stipendium rejste Hansen nu til udlandet og blev borte i 2½ år. Som tidens retning og hans opdragelse medførte, var det den antikke kunst, særlig den romerske, han studerede, og de store, omhyggelig gennemførte studietegninger i Kunstakademiets Bibliotek vidne om hans arbejdes alvor og flid. Disse indtrængende studier blev den solide grundvold for hele hans fremtidige virksomhed. Efter sin hjemkomst blev han 1785 medlem af Akademiet og kort efter udnævnt til [[bygningsinspektør]] for hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] med bopæl i Altona. 1791 blev han [[titulær professor]], og 1792 ægtede han Anne Margrethe Rahbek (født 1773), datter af toldinspektør [[Jacob Rahbek]] og halvsøster til digteren [[Knud Lyne Rahbek]].<ref name="DBL 595"/> === Palladio-stil === Kort efter sin hjemkomst i 1785 blev han udnævnt til bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i [[Altona]], i hvilken stilling han blev i 18 år og udfoldede en meget betydelig virksomhed som bygmester for en række købstadbygninger, landhuse, villaer og kirker i Altona, Hamborg og omegn.<ref name="DBL 595"/> I Altona så vel som i [[Hamborg]] fik han efterhånden en meget rig virksomhed som bygmester og erhvervede sig i de år, han boede der, den betydelige formue, der senere tillod ham at føre et stort, selskabeligt hus i sin pragtfuldt udstyrede lejlighed i København (det nuværende etnografiske Museum) og samtidig give afkald på honorar for en del af sit offentlige arbejde. Han byggede i denne periode en del købstadsbygninger for private, for eksempel i Palmaille i Altona, byens elegante boulevard, og desuden en mængde villaer, herregårde, landsteder og småkirker. En perle blandt landhusene er "Landhaus J.H.Baur" bygget 1804-06 og restaureret efter 1995, i dag med adressen Christian F Hansen Strasse 19. Overalt anvendte han den samme romerske "Palladio"-stil, fattig på prydelser og enkeltheder, men med ret store og simple forhold.<ref name="DBL 595">[https://runeberg.org/dbl/6/0597.html Schiødte, s. 595]</ref> == Bygmester og professor i København == Imidlertid bredte hans ry som udmærket bygmester sig, og efter Harsdorffs død (1799) blev forskellige offentlige arbejder ham overdragne, blandt andet et projekt til [[Marmorkirken]]s fuldførelse, der som bekendt aldrig kom til virkeliggørelse. 1804 vendte han tilbage til København, hvor han boede til sin død. Hans indflydelse voksede forbavsende hurtigt, takket være hans energi og kraftige optræden. I Akademiet blev han snart enemægtig og fortrængte Abildgaard – Brøndsted skriver blandt andet til Thorvaldsen: "Hansen er Faktotum i Akademiet ved sin Indflydelse på Kongen og Prins Christian" -, 1808 udnævntes han til professor i arkitektur og til overbygningsdirektør, otte gange valgtes han til Akademiets direktør, 1826 blev han konferensråd, 1840 Storkors af Dannebrog. Ved hans embedsjubilæum 1830 overraktes der ham en medalje, som efter hans eget ønske blev bestemt til for fremtiden at gives som æresmedalje til unge arkitekter. Hans marmorbuste af Freund blev opstillet i forsamlingssalen, hans portræt af [[Conrad Christian August Bøhndel|Bøhndel]] ophængt sammesteds, og Akademiet fejrede festligt hans 50årige medlemsjubilæum 1835. Som en gammel og svag mand døde Hansen, "Danmarks [[Andrea Palladio|Palladio]]", 10. juli 1845 på sit landsted "Rolighed" ved sygehjemmet, næsten 90 år gammel.<ref name="DBL 596"/> === Samvittighedsfuld, trofast og flittig === [[Fil:Pederstrup1.jpg|thumb|[[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]] på [[Lolland]]]] Hansen kom til at udøve en sjælden storartet virksomhed som bygmester i Danmark. De store offentlige bygninger, som det desværre ikke faldt i Harsdorffs lod at udføre, blev overdraget til hans elev. Det lykkedes således C.F. Hansen i enestående grad at sætte sit præg på København i første halvdel af 1800-tallet igennem en række store offentlige bygninger. Han fik sådanne opgaver at løse som opførelsen af Råd- og Domhuset, færdigt 1815, Metropolitanskolen, færdig 1815, Christiansborg Slots genopførelse og slotskirken, færdige 1826—28, Vor Frue Kirke, færdig 1828, og uden for København blandt andet Hørsholm Kirke 1823, der ligesom hans slesvigske kirkebygninger er miniatureudgave af vor [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirke]], "Vilhelmsdal" på Strandvejen med den bekendte halvrunde altan, hvilende på svære, ved rundbuer forbundne, doriske søjler, og flere kirker og privatbygninger, således et landsted ved [[Frederiksborg]].<ref name="DBL 596">[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596]</ref> Disse opgaver løste han med talentog dygtighed. Samvittighedsfuldt tog han fat på enhver opgave, og trofast og flittig arbejdede han på at løse den, så godt han formåede. Til alle disse bygninger anvendte han den græsk-romersk stil, og man må overalt beundre hans sans for store og simple forhold, hans kraft og bredde i enkelthederne. Skønt bundet af opgaverne kunne han løse dem med variation og originalitet. Omend han var nærmest enerådende på bygningskunstens område i Danmark i samtiden, stillede hans samtid sig dog ofte kritisk over for hans virksomhed. Man bebrejdede ham hans mangel på forståelse af maleri og plastik, som han kun betragtede som en slags finere fyldekalk i bygningskunsten. [[Christian Molbech]] bebrejdede ham, at stilen ikke passer til vore forhold, at han tog for lidet hensyn til bygningernes praktiske brug, at hans bygninger stå som isolerede monumenter uden sammenhæng med den almindelige folkesans hos beboerne. Senere er der fremkommet alvorlige angreb på hans karakter (V. Freund), men sikkert skyder de over målet i deres bitterhed.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0598.html Schiødte, s. 596f]</ref> Dog har Hansen næppe været nogen elskværdig eller synderlig yndet personlighed, men han havde magten, og han forstod at holde på den, undertiden til skade, men meget ofte til gavn for de talrige yngre kunstnere, hans store virksomhed satte ham i stand til at beskæftige. I sin enerådighed og overlegenhed har han ofte såret disse kunstnere, idet han næppe tilstrækkelig har forstået at værdsætte deres arbejde ([[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], [[Hermann Ernst Freund|H. E.Freund]]), men takket være hans energi har dog mangt et kunstværk set lyset, som ellers var forblevet ukendt i atelierets mørke.<ref name="DBL 597"/> === Råd- og Domhuset === Hans første offentlige arbejde i København var Råd- og Domhuset, og det er måske tillige hans modneste værk med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne.hans bedste. Bygningen er tillige vellykket dels fordi terrænet, det gamle [[Vajsenhuset|Waisenhus]] og de omliggende arealer, er lige så kunstnerisk som praktisk benyttet, dels fordi den anvendte stil her bedre end i de fleste andre tilfælde i sin karakter passer til bygningens bestemmelse. At den projekterede frontongruppe lige så vel som de påtænkte nicher med figurer ingen sinde er blevet anbragt, er selvfølgelig ikke Hansens skyld. Her som så ofte må man ved bedømmelsen af en bygning skelne mellem bygmesterens oprindelige tanke og den virkeliggørelse af den, som bygherren og de tilstedeværende midler have tilladt. Som hans modneste værk står Råd- og Domhuset med sine prægtige storslåede arrestbygninger langs den lille gade med bueindgangene; et værk, som bærer det personlighedens præg, der gør sig gældende gennem tiderne. Rådhuset blev afleveret færdigt 1815. Samme år blev også [[Metropolitanskolen]] på Frue Plads færdig.<ref name="DBL 597"/> === Christiansborg Slot === [[Fil:C.F. Hansen by Gröger 1820.jpg|thumb|C. F. Hansen malet af [[Friedrich Carl Gröger]] i 1830]] Hans andet hovedværk er [[Christiansborg Slot]], på hvis genopførelse han begyndte 20 år efter branden 1794. Han var bundet af det nedbrændte slots endnu stående mure og fundamenter, men valgte naturligvis i stedet for den tidligere rokokostil sin antikke yndlingsstil. Det originale i hans bygning er gennembrydningen af slotsfløjmuren mod ridebanen, som han erstattede med en åben søjlehal; man har imidlertid med rette senere bebrejdet ham, at han ikke i stedet for anvendte dette motiv i facaden mod slotspladsen, hvis ensformighed derved var blevet brudt. At slotsporten er alt for smal og uanselig, er en ofte udtalt, berettiget indvending. Hvad man kunde glæde sig over, var en solid og smagfuld behandling af mange enkeltheder og en ualmindelig rig og karakteristisk udsmykning af de indre rum.<ref name="DBL 597">[https://runeberg.org/dbl/6/0599.html Schiødte, s. 597]</ref> Slotskirken var færdig 1826, slottet 1828. === Vor Frue Kirke === Da Vor Frue Kirke var nedbrændt under [[Københavns bombardement|bombardementet]] 1807, blev det året efter overdraget Hansen at genopføre den, dog uden det høje spir på grund af dettes brandfarlighed og med benyttelse af de bevarede dele af bygningen. Atter her valgte han den romerske stil og påsatte, temmelig umotiveret, den tomme og tarvelige bygning en rig græsk portal, som i sine linjer er uden sammenhæng med denne. Det indre er imidlertid et prægtigt rum, imponerende i sin stolte kølighed, der yderligere forøges ved de tavse, hvide statuer. Der er en ejendommelig stemning udbredt over dette rum, men det er ikke en stemning, der står i samklang med bygningens religiøse bestemmelse og befolkningens naturel. Som Molbech siger: "Man kan ikke i vore Dage, hverken i Nord eller Syd, dyrke Gud i græske Templer eller bo i pompejanske Huse". Grundstenen til alteret blev lagt 1817 ved 300 års reformationsfesten, og kirken blev indviet 1829.<ref>[https://runeberg.org/dbl/6/0600.html Schiødte, s. 598]</ref> Vor Frue Kirke er udvalgt til [[Kulturkanonen]] indenfor arkitektur. Hans hovedværker er gengivet i værket: ''Chr. F. Hansen, Samling af forskellige offentlige og private Bygninger'', 2. udgave ved [[Gustav Friederich Hetsch|G. Hetsch]], 1847. == Bygningsværker == <gallery> Eutin_Monopteros.jpg|[[Monopteros]] som Soltempel i Eutiner Slotspark, 1796 Landhaus J.C. Godeffroy.jpg|Cesar Godeffroys landhus i Altona fra 1789{{byline|Sorgenlos}} Bad Oldesloe, Hagenstraße 17.JPG|Oldesloe Rådhus Med lov skal man land bygge 2004 ubt.jpeg|[[Domhuset i København]]{{byline|Tomasz Sienicki}} Vorfrue lores.jpg|[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]{{byline|Tyke}} Christiansborg Holm 1837.jpg|C.F. Hansens [[Christiansborg]] og slotskirke, tegning af [[H.G.F. Holm]] fra 1837 Aabenraa town hall 2.jpg|Åbenrå Rådhus </gallery> C.F. Hansen har blandt andet tegnet (i kronologisk rækkefølge): * ''Perdöl'', Holsten (1788-90)<ref>Landbrugets huse, s. 176-177</ref> * Palmaillen 49, [[Altona]]<ref>Byens huse. Byens plan, s. 123-127</ref> * ''Cesar Godeffroys landsted'', [[Elbchaussée]] 499, [[Altona]] (opført 1789-92)<ref name=autogeneret2>Jørgensen, s. 33</ref> * ''Peter Godeffroys landsted'', Elbchaussée 547, Altona (1790–96) * ''Alt-Fresenburg'', herregård ved [[Bad Oldesloe]] (1791) * ''Soltempel og tufstenshus'', [[Eutin]] Slotspark (1792) * ''Vaisenhus'', [[Königstrasse]] 149, Altona (1794) * ''Landhaus Blaker'', [[Blankeneser Landstrasse]] 34, Altona (opført 1794-95)<ref name=autogeneret2 /> * ''[[Søholm (Emdrup)|Søholm]]'', Søholm Park 1, København (opført 1802, fredet)<ref>Jørgensen, s. 35, 37</ref> * ''Oldesloe Rådhus'' (opført 1804) * Ombygning, [[Kunstmuseet Brundlund Slot|Brundlund Slot]], Åbenrå (1805) * ''[[Domhuset i København|Råd- og domhuset]]'', [[Nytorv]] 21-25, København (opført 1805-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 70</ref> * ''Villa Gebauer'', [[Philosophenweg]] 18, Altona (opført 1806)<ref name=autogeneret1>Jørgensen, s. 35</ref> * ''Vilhelmsdal'', [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] 91, København (opført 1806, nedrevet)<ref name=autogeneret1 /> * ''Marienkirche'', [[Quickborn]] (1807–09)<ref name=autogeneret3>Kirkens huse, s. 160</ref> * ''[[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]'', København (opført 1810)<ref>Kirkens huse, s. 156-159</ref> * ''[[Christiansborg Slotskirke]]'', København (opført 1811-22, fredet)<ref>Kirkens huse, s. 159-160</ref> * ''[[Metropolitanskolen]]'', København (opført 1811-15, fredet)<ref>Magtens bolig, s. 124</ref> * [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)]] (opført 1813-1822) * ''Elbschlössen'', Elbchaussée 372, Altona (opført 1814-16)<ref>Jørgensen, s. 34</ref> * ''Christiansminde'', Strandvejen 15, København (opført ca. 1815, nedrevet) * [[Plön]]s rådhus (tegnet 1815) * [[Hegnsholt]], [[Fredensborg]] (opført 1816)<ref>Jørgensen, s. 35f</ref> * ''Slesvig Sindssygeanstalt'', [[Slesvig (by)|Slesvig]] (1817–20)<ref>Magtens bolig, s. 99</ref> * ''[[Hørsholm Kirke]]'', Hørsholm (opført 1818-24, fredet)<ref name=autogeneret4>Kirkens huse, s. 160-161</ref> * ''Rådhus'', [[Lemvig]] (1821–22)<ref>Magtens bolig, s. 72-73</ref> * ''Arresthus'', [[Neumünster]] (1821) * ''Pastorat'', Rabenkirchen (1822) * Rådhus, [[Mariager]] (1822) * ''Logihus'', Bad Oldesloe (1822) * ''[[Vonsild Kirke]]'' (1822–24) * [[Præstø Rådhus]] (1824)<ref>[http://ddb.byhistorie.dk/raadhuse/?raadhus=69 ddb.byhistorie.dk] hentet 15. april 2024</ref> * ''[[Charlottenborg]]''s figursal, portrum og trapper nyindretning, [[Kongens Nytorv]] 1, København (1827–29) * ''[[Simonsberg kirke]]'', [[Husum (Slesvig)|Husum]] (1828) * ''[[Vicelinkirken]]'', [[Neumünster]] (1828–34)<ref name=autogeneret4 /> * Rådhus, [[Skælskør]] (opført 1829, nedrevet)<ref>[https://faengselshistorie.dk/institutioner/skaelskoer-raad-ting-og-arresthus/ fængelshistorie.dk] hentet 7. maj 2026</ref> * ''[[Mariekirke (Husum)|Mariekirke]]'', Husum (1829–33)<ref>Kirkens huse, s. 161</ref> * ''Rådhus'', [[Åbenrå]] (1830) * ''[[St. Peter (Krempe)|Sankt Peter Kirke]]'', [[Krempe]] (1832) * ''[[Agger Kirke]],'' Agger (1838) * [[Løve Herreds Tinghus]], (1838) * [[Det Hvide Palæ]], Randbøldal (opført 1839) * ''Rådhus'', [[Hillerød]] (1839–40, nedrevet) * ''[[Skagen Kirke]]'', [[Skagen]] (1841)<ref name=autogeneret3 /> == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94884-5}}) * Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94862-4}}) * Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94934-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94772-5}}) * Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): ''Danmarks Arkitektur'', 2. udgave, Viborg 1985; {{ISBN|87-00-94894-2}}) == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * [http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php "Landhaus J.H.Baur"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090704104015/http://www.hermann-reemtsma-stiftung.de/index.php |date= 4. juli 2009 }} * {{kid navn|5323|C.F. Hansen}} * [https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0860.html C.F. Hansen (''Salmonsens Konversationsleksikon'', bind X, s. 838)] * Erik Schiødte: [https://runeberg.org/dbl/6/0596.html "Hansen, Christian Frederik" (i: ''Dansk Biografisk Lexikon'', 1. udgave, bind VI; Kjøbenhavn 1892; s. 594-598)] {{Commonscat|Christian Frederik Hansen}} {{Den danske Guldalder}} {{FD|1756|1845|Hansen, C.F. (arkitekt)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Arkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Ansatte ved Kunstakademiets Arkitektskole]] [[Kategori:Frimurere fra Danmark]] [[Kategori:Klassicistiske arkitekter]] [[Kategori:Kirkearkitekter]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Hofbygmestre fra Danmark]] [[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]] e1xk6ie068amdevw7zvfg900wc5le29 0 86561 12274527 12262814 2026-05-07T19:39:37Z AukenSune 352415 /* Originaltekst */ 12274527 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig4 |For filmen med denne titel, se [[Dejlig er den himmel blå (film)]]}} {{Sang | | Titel = Dejlig er den himmel blå | Forfatter = [[N.F.S. Grundtvig]] | Skrevet_i = 1810 og 1853 | Udgivet_i_sang = 1811 | Komponist = [[Thomas Laub]] ([[1810]] udgaven) og [[J.G. Meidell]] ([[1853]] udgaven) og C. Balle | Komponeret_i = [[1914]] af Thomas Laub og [[1846]] af J. G. Meidell | Udgivet_i_musik = ? | source = Dejlig er den himmel blå }} [[Fil:Dejlig er den himmel blå JGM.ogg|thumb|[[J.G. Meidell|Meidells]] melodi]]'''Dejlig er den himmel blå''' er en af [[N.F.S. Grundtvig]]s mest kendte [[Salme|salmer]], der især synges i [[Kirke (bygning)|kirken]] [[juleaften]] og i private [[hjem]] og ved julearrangementer omkring [[juletræ]]et. Den mest brugte melodi er af [[J.G. Meidell]]. Salmens [[Strofe|strofer]] består af fem [[vers]]. Den mest brugte version har syv strofer. == Tekst == [[August F. Schmidt]] anfører at en ældre [[1600-tallet|1600-talssalme]] ligger til grund for Grundtvigs tekst.<ref>{{Cite Q | Q133274471 }}</ref> Der er tale om "Jesus Christ i Jødeland" udgivet i [[Thomas Kingo]]s ''[[Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalmebog. Vinter-Parten]]'' fra [[1689]]. Den er skrevet af en vis "M[agister] N. Søfrensøn", som Schmidt mener er identisk med præsten [[Nicolaus Severini]]. Første vers af Søfrensøn lyder: <poem style="margin-left: 1em"> Jesus Christ i Jødeland Lod sig føde Gud og Mand [[Julestjernen (betlehemsstjernen)|Stiernen]] baade lyvs og klar Saaes i Luften aabenbar. </poem> Schmidt angiver, at der er samme [[rytme]] i begge [[digt]]e, men kun fire vers per strofe hos Søfrensøn, mens Grundtvig føjer et ekstra vers til hver strofe. En anden variation, der ikke er angivet af Schmidt, er, at tredje og fjerde vers i strofen hos Grundtvig afsluttes med en ekstra tryksvag [[stavelse]]. Grundtvig udgav selv flere versioner af salmen. Den første i blev skrevet sent i [[1810]], men udkom først i [[1811]]. Den var på 19 strofer. Grundtvig lod en kortere version på fire strofer trykke i første oplag af den [[salmebog]], ''[[Fest-Psalmer]]'', som Grundtvig brugte til sin [[menighed]] i [[Vartov Kirke]]. Ved en redaktion i [[1853]] skabte Grundtvig den syv strofer lange version, som de fleste danskere kender. Denne blev først trykt ''Fest-Psalmer'' femte oplag, hvor den erstattede den korte version på fire strofer. Salmen fortæller om [[de vise mænd]]s besøg hos [[Jesus]] og om, hvordan himlen glimtede med stjerner, og [[Julestjernen (betlehemsstjernen)|julestjernen]] viste dem vejen. John Irons står for en litterær oversættelse til [[engelsk (sprog)|engelsk]], hvor første linje lyder "Lovely is the sky of blue".<ref name="Easter flower! what would you here?">{{Cite Q | Q123909069 }}</ref> === Originaltekst === I sin originale form har salmen titlen [[De hellige tre Konger|"De hellige tre Konger.&nbsp;(En Barnesang.)]]"<ref>Grundtvig, N.F.S.: [https://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/1431/0#%7B%220%22:0,%22k%22:0%7D "De hellige tre Konger. (En Barnesang.)"] på ''Grundtvigs Værker''.</ref>. Den er nedskrevet i december 1810, men først offentliggjort i 1811 i [[Knud Lyne Rahbek]]s tidsskrift ''[[Sandsigeren]].'' Den blev trykt sammen med et følgebrev, hvori Grundtvig udtaler sig bredt om salmesangens stilling i samtiden med en skarpt kritisk brod imod den herskende [[salmebog]], den af Rahbek, biskop [[Nicolai Edinger Balle|Balle]] og andre redigerede ''[[Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt|Evangelisk-kristelig Psalmebog]]'' (1798) er teksten en udfoldelse af historien om de vise mænd fra [[Matthæusevangeliet]] 2,1-12 og trækker også på prologen i [[Johannesevangeliet|Johannesevangliet]] (Joh 1,1-14) samt på flere tekststeder i [[Det Gamle Testamente|Det gamle Testamente]], der i salmen aflæses [[profeti]]sk. I sin oprindelige form består salmen tydeligere af et historisk lag, hvori fortællingen om ledestjernen og de vise mænd gengives, og et nutidigt, hvor det lyriske jeg iscenesætter en genfortælling af den foran en gruppe af "Smaa". Billedet af stjernehimlen og af Jesus som kongeskikkelse går igennem begge lag af teksten. == Melodi == Der findes flere forskellige melodier til Grundtvigs tekst, men [[J.G. Meidell]]s melodi fra omkring 1840 er den, der klart dominerer. Det er den eneste melodi, Meidell er kendt for.<ref>{{Cite web|title=Dejlig er den himmel blå|url=https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa|website=hojskolesangbogen.dk|access-date=2025-12-13|language=da}}</ref> Melodien er skrevet, før salmen i 1853 fik den form, hvori den bruges i dag. Andre melodier er skrevet af [[C.E.F. Weyse]] (1837) og [[Thomas Laub]] (1917). [[Fil:Dejlig er den himmel blå.jpg|thumb|center|600px|J. G. Meidells melodi]] == Udgivelser == ''"''Dejlig er den himmel blå" findes i mange danske [[sangbog|sangbøger]] og med syv strofer angivet. Digtet er i [[Den Danske Salmebog]] som nummer 136.<ref>{{Cite web|title=Dejlig er den himmel blå|url=https://www.folkekirken.dk/tro/salmer/dejlig-er-den-himmel-blaa|website=Folkekirken.dk|access-date=2025-12-14|language=da}}</ref> I ''[[555 sange]]'' er den nummer 375 i afsnittet "[[jul]]" med Meidells melodi angivet i [[C-dur]] og med alle syv strofer.<ref>{{Cite Q | Q21870255 }}</ref> I [[Edition Wilhelm Hansen|Wilhelm Hansen]]s blå ''[[Sangbogen]]'' er den i afsnittet "Året rundt" sat i [[D-dur]] og med becifring. Meidell angives ikke, blot som "Dansk melodi ca. 1840".<ref>{{Cite Q | Q22237402 }}</ref> "Dejlig er den himmel blå" er den ene af seks Grundtvig-salmer medtaget i den svenske salmebog.<ref>{{Cite Q | Q123908992 }}</ref> John Irons engelske oversættelse forekommer i bogen ''Easter flower! what would you here? Anthology of songs and hymns by N.F.S. Grundtvig'' udgivet [[2013]].<ref>{{Cite Q | Q123909085 }}</ref><ref name="Easter flower! what would you here?"/> == Indspilninger == De mest kendte er [[Poul Bundgaard]]s fra 1986 og [[Erik Grip]]s fra 2008.{{kilde mangler|dato=december 2023}} I 2016 komponerede den danske discjockey DJ Basf en [[parafrase]] over Grundtvigs salme baseret på nye [[Akkord (musik)|akkord]]er, som nu er den mest spillede på [[Spotify]] og [[YouTube]].<ref>[https://open.spotify.com/search/songs/dejlig%20er%20den%20himmelbl%C3%A5 Search | Spotify<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Sangen med Weyses melodi er indspillet med [[Hans Peder Åse]]s orkester og udgivet på [[78'er]] af [[Odeon]]. == Vurdering == [[Steen Johansen (1908-1987)|Steen Johansen]] medtog Grundtvigs originale 19-strofede digt i sin [[antologi]] over "Grundtvigs kunstnerisk mest værdifulde digte".<ref name="Udvalgte digte">{{Cite Q | Q138048823 }}</ref> Antologien udgivet i [[1963]] lånte titel fra digtet.<ref name="Udvalgte digte"/> I 2018 kom salmen på en liste over de 100 populæreste sange fra [[Højskolesangbogen]].<ref>{{Cite Q | Q131756220 }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/mdrsang/dejlighimmel.html Dejlig er den himmel blå] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150402175844/http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/mdrsang/dejlighimmel.html |date= 2. april 2015 }}, musikfokusside på [[Det Kongelige Bibliotek]]s website * {{DDS|136}} * [https://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/1431/0#%7B%220%22:0,%22k%22:0%7D "De hellige tre Konger" på ''Grundtvigs Værker''] [[Kategori:Julesalmer]] [[Kategori:Salmer i Den Danske Salmebog]] [[Kategori:Højskolesangbogen]] [[Kategori:Salmer af N.F.S. Grundtvig]] m15gg27sndbennoubngojj1wlccvif7 0 88062 12274731 11950384 2026-05-08T06:04:02Z Jacob Rosendal Kristensen 295456 Jeg skrevet det tydeligere at navnet, Bubber er et kælenavn. 12274731 wikitext text/x-wiki {{semibeskyttet}} {{Forveksles|Bubber (Dolph & Wulff)}} {{infoboks person| wikidata = ja |fødselsdato = {{fødselsdato og alder |1964|12|11}} |fødested =[[Hellerup]] }} '''Niels Christian Meyer''' (født [[11. december]] [[1964]] i [[Hellerup]]), bedre kendt som og under kælenavnet '''Bubber''', er en dansk [[tv-vært]]. I offentligheden har han aldrig været kendt som andet end Bubber. Han er en af Danmarks mest kendte tv-værter og er bedst kendt for børneprogrammerne ''[[Bubbers Badekar]]'' og ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' samt rækken af dokumentarprogrammer ''[[Danmark ifølge Bubber]]'' og ''Bubber og B.S.'' med [[B.S. Christiansen]]. == Tv-karriere == Bubber startede sin karriere efter en kort overgang som stik-i-rend-dreng ved [[Nordisk Film]]. Efter i en tid at have lavet sit første tv-show ''Bubbers Badekar'' på [[Kanal 2]]'s morgenprogram ''Morgenflimmer'', tog han i [[1990]] programmet med sig til [[TV 2]], hvor det blev vist lørdag eftermiddag "sytten-nul-dut." Programmet var ikke tildelt de bedste økonomiske midler, men Bubber formåede som på Kanal 2 at gøre programmet til en succes for både børn og voksne, ved at vise tegninger fra børnene og tegnefilm på fjernsynet i badekarret, mens han også havde børn igennem på telefonen, til at finde Holger og synge en sang for rock-blomsten. Bubber indspillede i 1990 singlen "Bubbers Badekar", som blev årets mest solgte single med 40.000 eksemplarer.<ref>{{Kilde nyheder|first=Birgitte|last=Blix|title=Bubbers badehit|work=[[BT]]|date=28. december 1990}}</ref> Senere blev han vært på børneshowet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' ([[1994]]–[[2005]]), der blev vist hver søndag morgen og formiddag på TV 2. Dette program var en blanding af gæster i studiet, musik, tegnefilm og meget mere. Under dette forløb var Bubber også vært på børne- og ungdomsprogrammet ''Det er dit valg'', der blev sendt under [[folketingsvalg]]ene [[1997]] og [[2001]]. Efter ''Snurre Snups Søndagsklub'' har Bubber blandt andet været vært for børneprogrammerne ''Tjekpoint Teddy'' ([[2006]]–[[2007]]) og ''Børnenes Restaurant'' (2007). Udover børne-tv har Bubber også været vært på en række underholdningsprogrammer i den bedste sendetid på TV 2. Han fungerede i flere år som sommer-vikar på ''Mandags Chancen'', og han var vært for tre sæsoner af ''[[Den Store Klassefest]]''. Derudover har Bubber været vært på fire sæsoner af talentshowet ''[[Scenen er din]]'', og han har været med jægersoldaten [[B.S. Christiansen|B.S.]] ''På Afveje'' to gange i henholdsvis [[Afrika]] og [[Canada]]. I 2009 blev programmet ''Bubber & B.S. i Trøjen'' sendt, hvor Bubber blandt andet har fløjet et [[F-16 Fighting Falcon|F-16-fly]].<ref>{{Cite web |url=http://programmer.tv2.dk/bubberogbs/ |title=Bubber & BS i Trøjen |access-date=27. november 2008 |archive-date= 4. december 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081204115836/http://programmer.tv2.dk/bubberogbs/ |url-status=dead }}</ref>. Bubber blev i [[2001]] ansat som børne- og ungdomsredaktør på TV 2, med ansvar for hele kanalens børne- og ungdomsflade. Her stod han blandt andet bag produktionen af programmerne ''Nelly Nut Show'', ''Kidschen'', ''Hellig Ko'' og ''Rundfunk'' (2003–2005). Han stod også bag en række børnedokumentarer og familiefilm, samt julekalenderen ''[[Jesus & Josefine]]'' (2003). I [[2004]] blev Bubber dog fyret fra stillingen, efter at have medvirket i en [[reklame]] for [[Jensens Bøfhus]], hvilket er forbudt for chefer på TV 2. [[Fil:2022 Cirkus Arena Bubber-sprechstallmeister IMG 3104 w2048.jpg|thumb|Bubber som [[sprechstallmeister]] i [[Cirkus Arena]], [[2022]].]] Bubber har også været meget aktiv indenfor [[cirkus]]verdenen. Han var [[sprechstallmeister]] for [[Cirkus Arena]] gennem syv år samt 65-års jubilæums-turnéen i [[2022]], og han har også været vært på to cirkusprogrammer på TV 2, ''Sådan Cirkus'' (2006) og ''Cirkus! Cirkus!'' (2006). Bubber debuterede som instruktør på børnefilmen ''[[Frode og alle de andre rødder]]'' fra [[2008]]. I [[2009]] blev Bubber ansat som vært og ideudvikler i tv-produktionsselskabet Eyeworks.<ref>[http://www.bt.dk/kendte/bubber-om-fyreseddel-fra-tv2-hvad-skete-der-lige-der Bubber om fyreseddel fra TV2: Hvad skete der lige der?]</ref> Her udviklede han [[reportage]]serien ''[[Danmark ifølge Bubber]]'' til TV 2, hvor Bubber tog rundt og besøgte forskellige kulturer og prøvede at leve med dem i nogle dage. Programmerne handlede bl.a. om [[swingerklub]]ber, [[transvestit]]ter, [[Drag queen|mænd i dametøj]] og [[Thylejren]].<ref>[http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1767 Bubber tager imod nye udfordringer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090422035903/http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1767 |date=22. april 2009 }}. [[TV 2|TV2]]. 7. april 2009</ref> Efter 8 sæsoner med mere end 80 programmer meddelte TV 2 i december 2013, at der ikke ville blive sendt flere programmer i serien.<ref>{{Cite web |url=http://tvtid.tv2.dk/2013-12-12-TV-2-chef%3A-Vi-har-ikke-fyret-Bubber |title=TV 2-chef: Vi har ikke fyret Bubber |access-date=12. december 2013 |archive-date=14. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131214093631/http://tvtid.tv2.dk/2013-12-12-TV-2-chef%3A-Vi-har-ikke-fyret-Bubber |url-status=dead }}</ref> Den 17. december 2009 blev Bubber anholdt ved [[Christiansborg]] i [[København]], mens han var ved at optage et program til serien ''Danmark Ifølge Bubber'' om [[Greenpeace]]-aktivister, som på tidspunktet demonstrerede mod [[klimatopmødet 2009]].<ref>[http://www.bt.dk/krimi/bubber-anholdt-med-greenpeace-aktivister Bubber anholdt med Greenpeace-aktivister]</ref> Han blev dog løsladt dagen efter med alle sigtelser frafaldet, eftersom han ikke, som det tidligere havde været rapporteret, havde kravlet op i en lygtepæl, hvilket ville have været en overtrædelse af [[ordensbekendtgørelsen]].<ref>[http://www.bt.dk/danmark/bubber-maatte-forklare-sig-til-sin-chef Bubber måtte forklare sig til sin chef]</ref> Fra efteråret 2014 er Bubber vært på flere børneprogrammer på [[DR Ultra]].<ref>{{cite web |url=http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Medier/2014/08/25/081411.htm |title=Bubber får nyt børneshow på DR Ultra |author=Silas Bay Nielsen |publisher=DR Kultur |date=25. august 2014 |access-date=13. september 2014 }}</ref> == Hæder == * I 2002 modtog han [[Børnebibliotekarernes Kulturpris]] for sin rolle som programvært på ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]''. * I 2004 modtog han [[Pråsprisen]], der uddeles af [[Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber]].<ref>[https://www.dabuf.dk/praasprisen/ PRÅSPRISEN]. [[Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber]]. Hentet 21/11-2019</ref> * I 2005 modtog Bubber Årets Otto ved [[Årets Otto]].<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dr-tog-sig-da-aarets-tv-priser-blev-delt-ud DR tog for sig da årets tv-priser blev delt ud]. [[DR]]. Hentet 9/10-2019</ref> * I 2011 fik han prisen som Årets TV-vært ved TV Prisen for sin programserie ''[[Danmark ifølge Bubber]]''.<ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/se-billederne-50-aar-med-folkelige-bubber Se billderne. 50 år med folkelige Bubber]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 6/11-2019</ref> * I 2014 vandt han prisen Årets Det grinte vi meget af-pris ved [[Zulu Awards]] sammen med [[Claus Pilgaard|Chili Claus]], for et klip, hvor han spiste en meget stærk [[Chili (krydderi)|chili]].<ref>[https://www.bt.dk/kendte/bubber-vandt-pris-for-staerk-chili-jeg-goer-det-aldrig-igen Bubber vandt pris for stærk chili: Jeg gør det aldrig igen]. ''[[BT]]''. Hentet 6/11-2019</ref> == Privatliv == Bubbers kælenavn stammer fra farfaren, der, da han så Bubber første gang umiddelbart efter fødslen, udbrød "bubbele", der betyder dukkebarn på det [[jøde|jødiske]] sprog [[jiddisch]].<ref>[http://www.bt.dk/kendte/derfor-hedder-bubber-bubber Derfor hedder Bubber Bubber]. ''[[B.T.]]''. 18. maj 2011</ref> Bubber har tre børn sammen med [[Christina Ibsen Meyer]], som han har været gift med fra [[1991]] til 2019.<ref>[http://www.psykologimagasinet.dk/Selvudvikling/Personlig%20udvikling/Nysgerrigheden%20driver%20mig.aspx Nysgerrigheden driver mig] ''[[Psykologi (magasin)|Pyskologi]]'' 29. januar 2010</ref> Bubber har en sejlbåd, en Luffe 37. Den hedder ''SOL'' og er opkaldt efter hans tre børns forbogstaver. Han startede med at sejle på [[Furesø]]en i [[optimistjolle]]. Bubber annoncerede den 14. november 2019 at han var gået fra sin kone, Christina, efter 28 års ægteskab, samt at han har en ny kæreste som venter deres barn.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/kendte/bubber-skal-skilles-venter-barn-med-ny-kvinde |title=Bubber skal skilles: Venter barn med ny kvinde |author= Laura Rode Nygaard |publisher=BT |date= 14. november 2019 |access-date=16. december 2019}}</ref> == Bibliografi == * ''Bare Bubber'' (2011) {{ISBN|978-87-644-5735-3}} * ''Kæmp for alt hvad du har kært'' (2011) {{ISBN|978-87-710-8795-6}} == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{FD|1964|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Ansatte ved TV 2]] [[Kategori:Modtagere af Børnebibliotekarernes Kulturpris]] [[Kategori:Modtagere af Pråsprisen]] onn57r7f47hnw8sr51wcyio3mcmu2ie 12274776 12274731 2026-05-08T07:12:28Z Hjart 190510 sprogret mm ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12274776 wikitext text/x-wiki {{semibeskyttet}} {{Forveksles|Bubber (Dolph & Wulff)}} {{infoboks person| wikidata = ja |fødselsdato = {{fødselsdato og alder |1964|12|11}} |fødested =[[Hellerup]] }} '''Niels Christian Meyer''' (født [[11. december]] [[1964]] i [[Hellerup]]), bedre kendt under kælenavnet '''Bubber''', er en dansk [[tv-vært]]. I offentligheden har han aldrig været kendt som andet end Bubber. Han er en af Danmarks mest kendte tv-værter og er bedst kendt for børneprogrammerne ''[[Bubbers Badekar]]'' og ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' samt rækken af dokumentarprogrammer ''[[Danmark ifølge Bubber]]'' og ''Bubber og B.S.'' med [[B.S. Christiansen]]. == Tv-karriere == Bubber startede sin karriere efter en kort overgang som stik-i-rend-dreng ved [[Nordisk Film]]. Efter i en tid at have lavet sit første tv-show ''Bubbers Badekar'' på [[Kanal 2]]'s morgenprogram ''Morgenflimmer'', tog han i [[1990]] programmet med sig til [[TV 2]], hvor det blev vist lørdag eftermiddag "sytten-nul-dut." Programmet var ikke tildelt de bedste økonomiske midler, men Bubber formåede som på Kanal 2 at gøre programmet til en succes for både børn og voksne, ved at vise tegninger fra børnene og tegnefilm på fjernsynet i badekarret, mens han også havde børn igennem på telefonen, til at finde Holger og synge en sang for rock-blomsten. Bubber indspillede i 1990 singlen "Bubbers Badekar", som blev årets mest solgte single med 40.000 eksemplarer.<ref>{{Kilde nyheder|first=Birgitte|last=Blix|title=Bubbers badehit|work=[[BT]]|date=28. december 1990}}</ref> Senere blev han vært på børneshowet ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]'' ([[1994]]–[[2005]]), der blev vist hver søndag morgen og formiddag på TV 2. Dette program var en blanding af gæster i studiet, musik, tegnefilm og meget mere. Under dette forløb var Bubber også vært på børne- og ungdomsprogrammet ''Det er dit valg'', der blev sendt under [[folketingsvalg]]ene [[1997]] og [[2001]]. Efter ''Snurre Snups Søndagsklub'' har Bubber blandt andet været vært for børneprogrammerne ''Tjekpoint Teddy'' ([[2006]]–[[2007]]) og ''Børnenes Restaurant'' (2007). Udover børne-tv har Bubber også været vært på en række underholdningsprogrammer i den bedste sendetid på TV 2. Han fungerede i flere år som sommer-vikar på ''Mandags Chancen'', og han var vært for tre sæsoner af ''[[Den Store Klassefest]]''. Derudover har Bubber været vært på fire sæsoner af talentshowet ''[[Scenen er din]]'', og han har været med jægersoldaten [[B.S. Christiansen|B.S.]] ''På Afveje'' to gange i henholdsvis [[Afrika]] og [[Canada]]. I 2009 blev programmet ''Bubber & B.S. i Trøjen'' sendt, hvor Bubber blandt andet har fløjet et [[F-16 Fighting Falcon|F-16-fly]].<ref>{{Cite web |url=http://programmer.tv2.dk/bubberogbs/ |title=Bubber & BS i Trøjen |access-date=27. november 2008 |archive-date= 4. december 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081204115836/http://programmer.tv2.dk/bubberogbs/ |url-status=dead }}</ref>. Bubber blev i [[2001]] ansat som børne- og ungdomsredaktør på TV 2, med ansvar for hele kanalens børne- og ungdomsflade. Her stod han blandt andet bag produktionen af programmerne ''Nelly Nut Show'', ''Kidschen'', ''Hellig Ko'' og ''Rundfunk'' (2003–2005). Han stod også bag en række børnedokumentarer og familiefilm, samt julekalenderen ''[[Jesus & Josefine]]'' (2003). I [[2004]] blev Bubber dog fyret fra stillingen, efter at have medvirket i en [[reklame]] for [[Jensens Bøfhus]], hvilket er forbudt for chefer på TV 2. [[Fil:2022 Cirkus Arena Bubber-sprechstallmeister IMG 3104 w2048.jpg|thumb|Bubber som [[sprechstallmeister]] i [[Cirkus Arena]], [[2022]].]] Bubber har også været meget aktiv indenfor [[cirkus]]verdenen. Han var [[sprechstallmeister]] for [[Cirkus Arena]] gennem syv år samt 65-års jubilæums-turnéen i [[2022]], og han har også været vært på to cirkusprogrammer på TV 2, ''Sådan Cirkus'' (2006) og ''Cirkus! Cirkus!'' (2006). Bubber debuterede som instruktør på børnefilmen ''[[Frode og alle de andre rødder]]'' fra [[2008]]. I [[2009]] blev Bubber ansat som vært og ideudvikler i tv-produktionsselskabet Eyeworks.<ref>[http://www.bt.dk/kendte/bubber-om-fyreseddel-fra-tv2-hvad-skete-der-lige-der Bubber om fyreseddel fra TV2: Hvad skete der lige der?]</ref> Her udviklede han [[reportage]]serien ''[[Danmark ifølge Bubber]]'' til TV 2, hvor Bubber tog rundt og besøgte forskellige kulturer og prøvede at leve med dem i nogle dage. Programmerne handlede bl.a. om [[swingerklub]]ber, [[transvestit]]ter, [[Drag queen|mænd i dametøj]] og [[Thylejren]].<ref>[http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1767 Bubber tager imod nye udfordringer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090422035903/http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=1767 |date=22. april 2009 }}. [[TV 2|TV2]]. 7. april 2009</ref> Efter 8 sæsoner med mere end 80 programmer meddelte TV 2 i december 2013, at der ikke ville blive sendt flere programmer i serien.<ref>{{Cite web |url=http://tvtid.tv2.dk/2013-12-12-TV-2-chef%3A-Vi-har-ikke-fyret-Bubber |title=TV 2-chef: Vi har ikke fyret Bubber |access-date=12. december 2013 |archive-date=14. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131214093631/http://tvtid.tv2.dk/2013-12-12-TV-2-chef%3A-Vi-har-ikke-fyret-Bubber |url-status=dead }}</ref> Den 17. december 2009 blev Bubber anholdt ved [[Christiansborg]] i [[København]], mens han var ved at optage et program til serien ''Danmark Ifølge Bubber'' om [[Greenpeace]]-aktivister, som på tidspunktet demonstrerede mod [[klimatopmødet 2009]].<ref>[http://www.bt.dk/krimi/bubber-anholdt-med-greenpeace-aktivister Bubber anholdt med Greenpeace-aktivister]</ref> Han blev dog løsladt dagen efter med alle sigtelser frafaldet, eftersom han ikke, som det tidligere havde været rapporteret, havde kravlet op i en lygtepæl, hvilket ville have været en overtrædelse af [[ordensbekendtgørelsen]].<ref>[http://www.bt.dk/danmark/bubber-maatte-forklare-sig-til-sin-chef Bubber måtte forklare sig til sin chef]</ref> Fra efteråret 2014 er Bubber vært på flere børneprogrammer på [[DR Ultra]].<ref>{{cite web |url=http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Medier/2014/08/25/081411.htm |title=Bubber får nyt børneshow på DR Ultra |author=Silas Bay Nielsen |publisher=DR Kultur |date=25. august 2014 |access-date=13. september 2014 }}</ref> == Hæder == * I 2002 modtog han [[Børnebibliotekarernes Kulturpris]] for sin rolle som programvært på ''[[Snurre Snups Søndagsklub]]''. * I 2004 modtog han [[Pråsprisen]], der uddeles af [[Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber]].<ref>[https://www.dabuf.dk/praasprisen/ PRÅSPRISEN]. [[Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber]]. Hentet 21/11-2019</ref> * I 2005 modtog Bubber Årets Otto ved [[Årets Otto]].<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dr-tog-sig-da-aarets-tv-priser-blev-delt-ud DR tog for sig da årets tv-priser blev delt ud]. [[DR]]. Hentet 9/10-2019</ref> * I 2011 fik han prisen som Årets TV-vært ved TV Prisen for sin programserie ''[[Danmark ifølge Bubber]]''.<ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/se-billederne-50-aar-med-folkelige-bubber Se billderne. 50 år med folkelige Bubber]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 6/11-2019</ref> * I 2014 vandt han prisen Årets Det grinte vi meget af-pris ved [[Zulu Awards]] sammen med [[Claus Pilgaard|Chili Claus]], for et klip, hvor han spiste en meget stærk [[Chili (krydderi)|chili]].<ref>[https://www.bt.dk/kendte/bubber-vandt-pris-for-staerk-chili-jeg-goer-det-aldrig-igen Bubber vandt pris for stærk chili: Jeg gør det aldrig igen]. ''[[BT]]''. Hentet 6/11-2019</ref> == Privatliv == Bubbers kælenavn stammer fra farfaren, der, da han så Bubber første gang umiddelbart efter fødslen, udbrød "bubbele", der betyder dukkebarn på det [[jøde|jødiske]] sprog [[jiddisch]].<ref>[http://www.bt.dk/kendte/derfor-hedder-bubber-bubber Derfor hedder Bubber Bubber]. ''[[B.T.]]''. 18. maj 2011</ref> Bubber har tre børn sammen med [[Christina Ibsen Meyer]], som han har været gift med fra [[1991]] til 2019.<ref>[http://www.psykologimagasinet.dk/Selvudvikling/Personlig%20udvikling/Nysgerrigheden%20driver%20mig.aspx Nysgerrigheden driver mig] ''[[Psykologi (magasin)|Pyskologi]]'' 29. januar 2010</ref> Bubber har en sejlbåd, en Luffe 37. Den hedder ''SOL'' og er opkaldt efter hans tre børns forbogstaver. Han startede med at sejle på [[Furesø]]en i [[optimistjolle]]. Bubber annoncerede den 14. november 2019 at han var gået fra sin kone, Christina, efter 28 års ægteskab, samt at han har en ny kæreste som venter deres barn.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/kendte/bubber-skal-skilles-venter-barn-med-ny-kvinde |title=Bubber skal skilles: Venter barn med ny kvinde |author= Laura Rode Nygaard |publisher=BT |date= 14. november 2019 |access-date=16. december 2019}}</ref> == Bibliografi == * ''Bare Bubber'' (2011) {{ISBN|978-87-644-5735-3}} * ''Kæmp for alt hvad du har kært'' (2011) {{ISBN|978-87-710-8795-6}} == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{FD|1964|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Ansatte ved TV 2]] [[Kategori:Modtagere af Børnebibliotekarernes Kulturpris]] [[Kategori:Modtagere af Pråsprisen]] 4yrkp4gt2zmxuvivumm8zvuq84aogbw 0 88829 12274706 12245298 2026-05-08T05:21:35Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274706 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | navn = Trekroner | billede = Trekroner01.jpg | billedtekst = Dronefoto | kort = | sted = [[Øresund]] | koordinater = {{coord|55|42|11|N|12|36|52|E|type:isle_region:DK|display=ti}} | landkort = København | areal = | højeste punkt = | højde = | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Københavns Kommune]] | land største by = | land største by folketal = | folketal = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|Trekroner|note=BEF4}} | folketal år = {{Metadata Indbyggertal DK-0|Oeer|DATO}} | befolkningstæthed = }} {{harflertydig|Trekroner}} '''Trekroner''' er en [[kunstig ø]] i [[Københavns Havn]] [[nord]] for [[Refshaleøen]].{{R|trap}} Trekroner lå oprindeligt ca. 200 m længere mod [[nord]] og fungerede fra [[1713]] til [[1731]] bl.a. som [[karantæne]]station og [[fængsel]] ([[1728]]). Det nuværende område grundlagdes i [[1786]], men var ikke færdigt ved [[Slaget på Reden]] ([[2. april]] [[1801]]) eller ved det [[Københavns bombardement|engelske bombardement]] i [[1807]]. Først i [[1828]] blev man færdig med byggeriet efter en periode med [[økonomi]]sk nedgang. Der er normalt kun adgang til Trekroner med [[sejlbåd]], [[motorbåd]], [[kano]] eller [[kajak]]. Der er en sommercafe og selskabslokaler på fortet. Kronprinseparret deltog fredag den 25. juni 2010 i den officielle åbning af [[Københavns befæstning]] og søfortet Trekroner.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} ==Historie== Trekroner var en del af [[Københavns Befæstning]], men blev lukket i [[1932]]. I [[1934]] blev stedet overtaget af [[Københavns Havnevæsen]] og var udflugtssted indtil [[2. verdenskrig]]s udbrud. Under [[Besættelsen|krigen]] blev fortet benyttet til indkvartering for besættelsesmagten. I 1983-84 blev fortet fredet og solgt til Statens Bygningsfredningsfond for det symbolske beløb: 3 kroner. Efterfølgende blev de stærkt forfaldne bygninger og bygværker restaureret. I [[1994]] blev det igen åbnet som udflugtsmål. Trekroner blev overtaget af [[Kulturarvsstyrelsen]]. Der oprettedes i den tidligere kommandantbolig en [[café]] og [[restaurant]], men i [[2006]] overgik forpagtningen til den daværende ejer af [[Middelgrundsfortet]]. Da [[kasemat]]bygningen var ved at forfalde pga. fugt, blev der i [[2005]] foretaget en større [[renovering]]. Omkring 2009 blev Trekroner igen restaureret. I 2025 startede flytningen af Trekroners [[høfde|bølgebryder]] til [[Lynetteholmen]].<ref>{{cite web |title=Trekroner Forts bølgebrydere fjernes |url=https://www.tv2kosmopol.dk/vores-klima/1/trekroner-forts-boelgebrydere-fjernes-play |publisher=[[TV 2 Kosmopol]] |language=da |date=16. april 2025}}</ref> ===Trekroner Søfort=== {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=november 2025}} [[File:Øy utenfor Østerhavn i København - Copenhagen - Denmark.jpg|thumb|Trekroner Søfort. {{byline|Øyvind Holmstad}}]] Trekroner Søfort var et befæstningsanlæg ved indgangen til Københavns havn. Søfortet udgjorde en del af Københavns befæstning. Det oprindelige Trekroner Søfort lå nogle hundrede meter nord for det nuværende. Det blev anlagt i [[1713]] ved at man satte tre gamle [[linjeskib]]e på grund og fyldte dem op med sten. Ét af linieskibene hed ''Trekroner'', og deraf har søfortet fået sit navn. Bygningen af det nuværende søfort blev påbegyndt i [[1787]] ved opfyldning på stedet med jord inden for en konstruktion af nedrammede pæle. Fortet udgjorde en vigtig del af den danske forsvarslinje i forbindelse med [[Slaget på Reden]] den 2. april [[1801]], hvor det var bestykket med hele 60 kanoner. Det var også i aktion ved det engelske angreb i [[1807]]. Fra [[1818]] til [[1828]] og i 1860´erne blev det kraftigt udvidet. Fortet var en del af Københavns Befæstning fra [[1870]]´erne til [[1920]]. Det blev nedlagt som fort ved hærloven af 1922. Herefter blev det brugt til uddannelse af [[kystartilleriet]]s [[værnepligt]]ige indtil [[1932]], da det blev endeligt nedlagt. [[Fil:Trekroner02.jpg|thumb|Dronefoto fra freesky.dk]] {{Københavns moderne befæstning}} == Galleri == <gallery> Image:Trekroner 1.JPG|Trekroner. Image:Trekroner seafort at Copenhagen aerial 2.jpg|Trekroner. Image:Trekroner 3.JPG|Trekroner. </gallery> == Referencer == {{Reflist|refs= {{Ref note BEF4}} <ref name=trap>{{Cite Trap|Trekroner_-_Slots-_og_Kulturstyrelsen|hentet=2025-11-17|titel=Trekroner (Slots- og Kulturstyrelsen) }}</ref> }} == Eksterne kilder/henvisninger == {{commonskat|Trekroner Fort}} * [http://www.sns.dk/byer-byg/Netpub/trekroner/trekron.htm Søfortet Trekroner] * [http://www.spangsberg.net/sms/fort/Trekroner.html Trekroner Fort] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090527080748/http://www.spangsberg.net/sms/fort/Trekroner.html |date=27. maj 2009 }} * [http://www.befaestningen.dk/Besog/Trekroner Københavns Besfæstning, Trekroner] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200203140022/http://www.befaestningen.dk/besog/trekroner |date= 3. februar 2020 }} * [http://www.kulturplakaten.dk/k%C3%B8benhavns-bef%C3%A6stning-og-trekroner-genopstar/ Kulturplakaten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100618234128/http://www.kulturplakaten.dk/k%C3%B8benhavns-bef%C3%A6stning-og-trekroner-genopstar/ |date=18. juni 2010 }} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Københavns moderne befæstning]] [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]] [[Kategori:Øer i København]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] dmph4b6d1dmxfgrckvquhylsqy3x4pe 0 88833 12274703 12138706 2026-05-08T05:21:25Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274703 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | navn = Flakfortet | billede = Flakfortet.jpg | billedtekst = Luftfoto af Flakfortet | kort = | sted = [[Øresund]] | koordinater = {{coord|55|42|13|N|12|43|53|E|type:isle_region:DK|display=title,inline}} | landkort = Danmark2 | areal = | højeste punkt = | højde = | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Københavns Kommune]] | land største by = | land største by folketal = | folketal = | folketal år = | befolkningstæthed = }} '''Flakfortet''' er en kunstigt skabt ø, anlagt i [[1910]]-[[1916|16 ]] på et eksisterende [[flak (sandgrund)|flak]]. Øen har været benyttet af militæret frem til [[1968]], senest som raketbase for [[HAWK]]-missiler. Fra [[1969]] til [[1975]] lå stedet ubevogtet hen, hvorefter bl.a. [[Dansk Sejlerunion]] i perioder har haft brugsretten. I [[2001]] blev stedet solgt af det statslige ejendomsselskab [[Freja Ejendomme A/S]] til Malmökranen AB. Der er adgang til Flakfortet med ''Spar Shipping'' i sommermånederne med afgang ud for [[Nyhavn]] nr. 71 i [[København]]. {{Københavns moderne befæstning}} == Ekstern kilde/henvisning == * [http://www.flakfortet.dk/ Flakfortet – øen i Øresund] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060105035417/http://www.flakfortet.dk/ |date= 5. januar 2006 }} * [http://www.befaestningen.dk/befaestningen.asp?m1=5 Københavns befæstning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070311053455/http://www.befaestningen.dk/befaestningen.asp?m1=5 |date=11. marts 2007 }} *[http://www.sparshipping.dk/flakfortet Spar Shipping Flakfortet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190519191838/http://sparshipping.dk/flakfortet/ |date=19. maj 2019 }} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Københavns moderne befæstning]] [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Øer i København]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] q2ascfyq3rtazlkifc5x8yonhl1xv82 0 89354 12274462 12274125 2026-05-07T17:18:59Z E-Turner 37269 +privatliv 12274462 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = Vicky Leander <small>(1990-2002;skilt)</small><br /> Hanne Handberg <small>(2002-2012; skilt) </small> <br />[[Helle Fagralid]] <small>(2012-nu) </small> <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = Fire, deraf [[Fanny Leander Bornedal]]<!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Ole Bornedal''' (født [[26. maj]] [[1959]], [[Nørresundby]], [[Danmark]]) er en dansk [[filminstruktør]], [[dramatiker]] og [[filmproducer|producer]]. Han fik sit nationale gennembrud med gyseren [[Nattevagten (film)|''Nattevagten'']] i 1994 og har siden instrueret danske og internationale film- og tv-produktioner som ''[[Dybt vand]]'', ''[[Jeg er Dina]]'', ''[[Fri os fra det onde]]'' (2009), [[1864 (tv-serie)|''1864'']], ''[[Dræberne fra Nibe]]'' (2017), ''[[Skyggen i mit øje]]'' (2021) og ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023). Desuden var han en af producerne på [[Guillermo del Toro]]s spillefilm ''[[Mimic]]''. == Baggrund == Bornedal blev født og voksede op i Nørresundby, hvor han boede sammen med sin mor og ældre bror. Bornedals far forlod familien, da Bornedal var lille, da faren skulle have barn med en anden kvinde og Bornedal havde efterfølgende aldrig kontakt med ham igen.<ref name=":2" /> Da Bornedal var 27 år døde hans mor.<ref name=":4">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Den firkantede tilgang til verden giver ingen mening|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/ole-bornedal-den-firkantede-tilgang-til-verden-giver-ingen-mening|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Daniel Øhrstrøm|last=Journalist}}</ref> == Karriere == === Tidlig karriere med radioen === Ole Bornedal startede sit arbejde på [[Danmarks Radio]] tidligt i firserne. Han slog hurtigt sit navn fast som en af DR's skarpeste radiofoniske talenter og lavede i perioden mellem [[1981]] og [[1987]] stort set alle genrer inden for radioen . Han bragte post-punken ud i [[Æter (fysikhistorie)|æteren]] med programmer og indslag med [[Sort Sol (band)|Sort Sol]], [[City-X]] og ikke mindst [[Martin Hall]]. Men især Super-montagen og dramaet var i de felter han markerede sig stærkest. I 1986 vandt han "Radioens Oscar", [[Prix Italia]], med sin montage »Knust Kværn« og »Kvæstet« – som var en poetisk futuristisk hyldest til farten og det grænseoverskridende. Også "Moriendo" fremstår som et hovedværk i dag – en lang monolog om en ung mand, spillet af Bornedal selv, som via sin [[walkman]] gennemspiller sin ensomhed og desperation lige før [[dommedag]]. === DR's tekstforfatter === Senere blev Bornedal kaldt til TV's Underholdningsafdeling, hvor han i en periode arbejdede som tekstforfatter for [[Hans Otto Bisgaard]] og dramatisk designer af en lang række programmer som ''Fluen'', ''Under Uret'' og ''Jarls Talkshow''. Sideløbende hermed skrev han [[satire]] til DR, inden han endelig indtog posten som hovedredaktør og forfatter på et af DR's flagskibe, nemlig [[tv-satire]]n. Det bliver til programmet ''[[Den gode, den onde og den virk'li sjove]]'', som Bornedal skabte sammen med [[Claus Flygare]], [[Ann Mariager]] og [[Piv Bernth]]. Her skabte han bl.a. en række uforglemmelige karakterer som "de helt ualmindeligt almindelige danskere" og "den gale mand", som hver lørdag ganske reaktionært harcelerer over: "Det' fan'me uhyggeligt, du!". === Dramatiske værker === Men Bornedal bruger tv-arbejdet som springbræt til filmen, som altid har været hans egentlige kreative mål, og i [[1992]] lykkes det ham at lave hele tre dramatiske debuter på samme tid. Dels blev han af [[Nikolaj Cederholm]] bedt om at skrive og instruere en forestilling til det nyoprettede teater [[Dantes Aveny]], som blev til forestillingen ''Den dag lykken...'', om fanatisme og fortabte håb, inspireret af [[Blekingegadebanden]]. Dels blev han af DR's dramachef [[Sigvard Bennedtzen]] bedt om at lave en lille kortfilm (''I en del af verden'') i samarbejde med [[Teaterskolen]], en film med et hold af nyudklækkede elever. Dels laver han den ambitiøse sorte gyser ''Masturbator'', en blodig grotesk film med [[Niels Anders Thorn]] i hovedrollen som en forskruet ensom mand, der ikke kender forskel på fiktion og virkelighed – en film som gik chokerende hen over skærmen og med ét slag markerede Bornedal som et stort visuelt talent. Derfra starter hans filmkarriere, som bliver til hans første manuskript ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' (1994), som han selv skrev og instruerede. ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'', — en [[thriller]] om en jurastuderende der arbejder i et retsmedicinsk kapel som nattevagt og bliver mistænkt i sagen om en række mord på prostituerede.<ref name=":2">{{Cite web|title=Dramaet har fulgt ham fra Nørresundby|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/dramaet-har-fulgt-ham-fra-noerresundby|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> I 1997 instruerede han en engelsksproget genindspilning med titlen ''[[Nightwatch]]'' med [[Ewan McGregor]], [[Nick Nolte]] og [[Patricia Arquette]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I 2002 instruerede Bornedals filmatiseringen af [[Herbjørg Wassmo]]<nowiki/>s roman ''[[Jeg er Dina]],'' med [[Maria Bonnevie]] og [[Gérard Depardieu]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I perioden 2002 til 2004 var Bornedal sammen med [[Jon Stephensen]] teaterdirektør for [[Aveny-T]]. I denne periode skrev han flere forestillinger, der blev iscenesat på teatret, heriblandt ''Skrigerne'' og ''Mænd uden noget''. Omkring 2003 instruerede Bornedal flere reklamer for [[Sund & Bælt]]s kampagne for [[Storebæltsbroen]].<ref>{{Cite web|title=ZULU anmelder: Alle Mads Mikkelsens reklamer fra bundskraberen til højdespringeren - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2017-05-11-zulu-anmelder-alle-mads-mikkelsens-reklamer-fra-bundskraberen-til-hoejdespringeren|website=underholdning.tv2.dk|date=2017-05-11|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Medvirkende i reklamerne var [[Mads Mikkelsen]] og [[Nicolas Bro]] som makkerparret Ib og Ib, der under deres tur over broen fik beamet kendte danske personligheder såsom [[Flemming Østergaard|Don Ø]], [[Jacob Haugaard]] og [[Uffe Ellemann-Jensen]] ind i deres bil.<ref>{{Cite web|title=Nyt boom i biltrafikken på Storebælt|url=https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art4912015/Nyt-boom-i-biltrafikken-p%C3%A5-Storeb%C3%A6lt|website=Politiken - Den levende avis|date=2003-09-15|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> I 2014 skrev og instruerede Bornedal [[DR]]-serien''[[1864 (tv-serie)|1864]]'', som omhandler [[Danmark|Danmarks]] nederlag i den [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske]] [[2. Slesvigske Krig|krig]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Ole Bornedal om ‘1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«|url=https://soundvenue.com/film/2014/10/ole-bornedal-syvende-afsnit-er-fuldstaendig-forfaerdeligt-117979|website=SOUNDVENUE.COM|date=2014-10-09|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Thomas Bech|last=Rasmussen}}</ref> Serien var inspireret af [[Tom Buk-Swienty]]<nowiki/>s bog ''Slagtebænk Dybbøl'' og var med sit budget på 173 mio. kroner den dyreste dramaproduktion i dansk historie.<ref>{{Cite web|title=1864 er danmarks dyreste dramaserie|url=https://www.recordere.dk/2014/10/1864-er-danmarks-dyreste-dramaserie/|website=recordere.dk|date=2014-10-12|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Lars|last=Ladingkær}}</ref><ref name=":2" /> Med i serien medvirkede bl.a. Bornedals egen fire-årige søn.<ref name=":1" /> I 2017 instruerede Bornedal den sorte komedie ''[[Dræberne fra Nibe]]''.<ref name=":0">{{Cite web|title=Bornedal efter 1864: - Det er vanskeligt at få folk til at grine - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2016-03-22-bornedal-efter-1864-det-er-vanskeligt-at-faa-folk-til-at-grine|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-22|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Optagelserne til filmen foregik i marts-april 2016 over fem en halv uge i byen [[Nibe]] i [[Nordjylland]] og medvirkende i filmen var bl.a. [[Ulrich Thomsen]], [[Nicolas Bro]], [[Mia Lyhne]] og [[Lene Maria Christensen|Lena Maria Christensen]].<ref name=":0" /> I 2018 instruerede Bornedal musical- og biografifilmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], der omhandler den danske musiker [[John Mogensen]]<nowiki/>s liv.<ref name=":2" /> Filmen blev næstmest sete film i 2018 med 409.269 biografbilletter solgt, kun overgået af [[Afdeling Q]]-filmen [[Journal 64 (film)|''Journal 64'']].<ref name=":3">{{Cite web|title=Nej fra enken: Bornedal dropper Kim Larsen-film|url=https://www.alt.dk/underholdning/nej-fra-enken-bornedal-dropper-kim-larsen-film/302496|website=www.alt.dk|date=2019-03-17|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, men modtog stor kritik fra Mogensens egen datter, Minna Mogensen, der udtalte at hun ikke kunne genkende portrætteringen af hverken sig selv eller sin far i filmen; “''Jeg har aldrig nogensinde set noget så grimt. Hæsligt, modbydeligt.''”<ref>{{Cite web|title=John Mogensens datter er død|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/john-mogensens-datter-er-doed/7749887|website=Ekstra Bladet|date=2019-08-14|access-date=2026-05-06|language=da|first=Af Rune Melchior Sjørvad Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> I februar 2019 blev det rapporteret at Bornedal, efter succesen med [[John Mogensen]]-filmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], var i gang med at udvikle en film om den danske musiker [[Kim Larsen]].<ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal har droppet Kim Larsen-film: Må ikke bruge hans musik|url=https://www.berlingske.dk/kultur/ole-bornedal-har-droppet-kim-larsen-film-maa-ikke-bruge-hans-musik|website=Berlingske|date=2019-03-15|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nanna|last=Balslev}}</ref> Det blev rapporteret at projektet med arbejdstitlen ''Om lidt bliver her stille'' havde fået tildelt 60.000 kr. i støtte til manuskriptudvikling fra [[Det Danske Filminstitut]].<ref name=":3" /> I marts 2019 blev det annonceret at Bornedal og produktionsselskabet [[Miso Film]] havde nedlagt projektet, da Kim Larsens enke, Liselotte Larsen, som ejer rettighederne til Larsens musik, havde afvist projektet.<ref name=":3" /> Filmens producent udtalte at fordi undersøgelsen af musikrettighederne og den første udvikling af projektet løb parallelt, nåede projektet igennem DFI, før rettighedsspørgsmålet var endeligt afklaret.<ref name=":3" /> I 2021 skrev og instruerede Bornedal dramaet ''[[Skyggen i mit øje]]'', der omhandler det britiske fejlbombardement af [[Den Franske Skole]] i [[København]] den 21. marts 1945, hvor 86 børn og 18 voksne blev dræbt.<ref name=":4" /> Med i filmen spillede Bornedals egen datter, [[Fanny Leander Bornedal]], i rollen som novicen Theresa over for bl.a. [[Susse Wold]] og [[Alex Høgh Andersen]].<ref name=":4" /> == Privat == Bornedal blev gift med den sytten år yngre skuespiller [[Helle Fagralid]] i september 2012.<ref name=":5">{{Cite web|title=Helle Fagralid og Ole Borneda gifter sig|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/helle-fagralid-og-ole-borneda-gifter-sig|website=BILLED-BLADET|date=2012-10-30|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Parret flyttede efterfølgende sammen i en villa i [[Hellerup]] sammen med deres fem sammenbragte børn.<ref name=":5" /><ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i over 40 år|url=https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/ole-bornedal-om-sit-livs-kaerlighed-jeg-har-ledt-efter-helle-i-over-40-aar|website=Femina|date=2017-01-16|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> == Filmografi == {|class="wikitable" !År !Titel |- |rowspan="2"|1993||''[[I en del af verden]]'' |- ||''[[Masturbator]]'' |- |1994||''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' |- |1995||''[[Sprængt nakke]]'' |- |1996||''[[Charlot og Charlotte]]'' |- |1997||''[[Nightwatch]]'' |- |1999||''[[Dybt vand]]'' |- |2002||''[[Jeg er Dina]]'' |- |rowspan="2"|2007||''[[Vikaren (film fra 2007)|Vikaren]]'' |- ||''[[Kærlighed på film]]'' |- |2009||''[[Fri os fra det onde]]'' |- |2012||''[[The Possession]]'' |- |2014||''[[1864 (tv-serie)|1864]]'' |- |2016||''[[1864 - brødre i krig]]'' |- |2017||''[[Dræberne fra Nibe]]'' |- |2018 |[[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']] |- |2021||''[[Skyggen i mit øje]]'' |- |2023 |''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv|Nattevagten II - Dæmoner går i arv]]'' |} == Prisbelønninger == * 2007 – [[Uleåborgs Internationale Børnefilmfestival]] * [[Prix Italia]] – førstepris for Knust Kværn og Kvæstet. * Nattevagten i Semaine de la Critique i [[Cannes]]. * Førstepris til Charlot og Charlotte i Prix Italia. Bedste Drama. * Pris til Nattevagten – Malaga. * Pris til Nattevagten – Fantasy-festival i [[Bruxelles]]. * Nattevagten bedste film – [[Robert-Festivalen]]. * Dybt vand – førstepris Filmfestivalen i [[Køln]] 1999. * Dybt Vand Førstepris i [[Genève]]. * I am Dina -Førstepris Montreal Film Festival. * I am Dina – Førstepris i [[Tromsø]]. * Vikaren – Førstepris og den svenske kirkes pris i [[BUFF Filmfestival|BUFF-filmfestivalen]] i Malmø. * Vikaren – Førstepris i [[Neuchâtel]]. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.bornedal.dk www.bornedal.dk] * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{FD|1959|Levende|Bornedal, Ole}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørresundby]] [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Danskere i Hollywood]] [[Kategori:Modtagere af Nordisk Film Prisen]] n0rqjuxpmt9hra6b6d57m79nobr0ibk 12274510 12274462 2026-05-07T19:13:21Z E-Turner 37269 +tekst om ægteskab 12274510 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = Vicky Leander <small>(1990-2002;skilt)</small><br /> Hanne Handberg <small>(2002-2012; skilt) </small> <br />[[Helle Fagralid]] <small>(2012-nu) </small> <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = Fire, deraf [[Fanny Leander Bornedal]]<!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Ole Bornedal''' (født [[26. maj]] [[1959]], [[Nørresundby]], [[Danmark]]) er en dansk [[filminstruktør]], [[dramatiker]] og [[filmproducer|producer]]. Han fik sit nationale gennembrud med gyseren [[Nattevagten (film)|''Nattevagten'']] i 1994 og har siden instrueret danske og internationale film- og tv-produktioner som ''[[Dybt vand]]'', ''[[Jeg er Dina]]'', ''[[Fri os fra det onde]]'' (2009), [[1864 (tv-serie)|''1864'']], ''[[Dræberne fra Nibe]]'' (2017), ''[[Skyggen i mit øje]]'' (2021) og ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023). Desuden var han en af producerne på [[Guillermo del Toro]]s spillefilm ''[[Mimic]]''. == Baggrund == Bornedal blev født og voksede op i Nørresundby, hvor han boede sammen med sin mor og ældre bror. Bornedals far forlod familien, da Bornedal var lille, da faren skulle have barn med en anden kvinde og Bornedal havde efterfølgende aldrig kontakt med ham igen.<ref name=":2" /> Da Bornedal var 27 år døde hans mor.<ref name=":4">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Den firkantede tilgang til verden giver ingen mening|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/ole-bornedal-den-firkantede-tilgang-til-verden-giver-ingen-mening|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Daniel Øhrstrøm|last=Journalist}}</ref> == Karriere == === Tidlig karriere med radioen === Ole Bornedal startede sit arbejde på [[Danmarks Radio]] tidligt i firserne. Han slog hurtigt sit navn fast som en af DR's skarpeste radiofoniske talenter og lavede i perioden mellem [[1981]] og [[1987]] stort set alle genrer inden for radioen . Han bragte post-punken ud i [[Æter (fysikhistorie)|æteren]] med programmer og indslag med [[Sort Sol (band)|Sort Sol]], [[City-X]] og ikke mindst [[Martin Hall]]. Men især Super-montagen og dramaet var i de felter han markerede sig stærkest. I 1986 vandt han "Radioens Oscar", [[Prix Italia]], med sin montage »Knust Kværn« og »Kvæstet« – som var en poetisk futuristisk hyldest til farten og det grænseoverskridende. Også "Moriendo" fremstår som et hovedværk i dag – en lang monolog om en ung mand, spillet af Bornedal selv, som via sin [[walkman]] gennemspiller sin ensomhed og desperation lige før [[dommedag]]. === DR's tekstforfatter === Senere blev Bornedal kaldt til TV's Underholdningsafdeling, hvor han i en periode arbejdede som tekstforfatter for [[Hans Otto Bisgaard]] og dramatisk designer af en lang række programmer som ''Fluen'', ''Under Uret'' og ''Jarls Talkshow''. Sideløbende hermed skrev han [[satire]] til DR, inden han endelig indtog posten som hovedredaktør og forfatter på et af DR's flagskibe, nemlig [[tv-satire]]n. Det bliver til programmet ''[[Den gode, den onde og den virk'li sjove]]'', som Bornedal skabte sammen med [[Claus Flygare]], [[Ann Mariager]] og [[Piv Bernth]]. Her skabte han bl.a. en række uforglemmelige karakterer som "de helt ualmindeligt almindelige danskere" og "den gale mand", som hver lørdag ganske reaktionært harcelerer over: "Det' fan'me uhyggeligt, du!". === Dramatiske værker === Men Bornedal bruger tv-arbejdet som springbræt til filmen, som altid har været hans egentlige kreative mål, og i [[1992]] lykkes det ham at lave hele tre dramatiske debuter på samme tid. Dels blev han af [[Nikolaj Cederholm]] bedt om at skrive og instruere en forestilling til det nyoprettede teater [[Dantes Aveny]], som blev til forestillingen ''Den dag lykken...'', om fanatisme og fortabte håb, inspireret af [[Blekingegadebanden]]. Dels blev han af DR's dramachef [[Sigvard Bennedtzen]] bedt om at lave en lille kortfilm (''I en del af verden'') i samarbejde med [[Teaterskolen]], en film med et hold af nyudklækkede elever. Dels laver han den ambitiøse sorte gyser ''Masturbator'', en blodig grotesk film med [[Niels Anders Thorn]] i hovedrollen som en forskruet ensom mand, der ikke kender forskel på fiktion og virkelighed – en film som gik chokerende hen over skærmen og med ét slag markerede Bornedal som et stort visuelt talent. Derfra starter hans filmkarriere, som bliver til hans første manuskript ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' (1994), som han selv skrev og instruerede. ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'', — en [[thriller]] om en jurastuderende der arbejder i et retsmedicinsk kapel som nattevagt og bliver mistænkt i sagen om en række mord på prostituerede.<ref name=":2">{{Cite web|title=Dramaet har fulgt ham fra Nørresundby|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/dramaet-har-fulgt-ham-fra-noerresundby|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> I 1997 instruerede han en engelsksproget genindspilning med titlen ''[[Nightwatch]]'' med [[Ewan McGregor]], [[Nick Nolte]] og [[Patricia Arquette]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I 2002 instruerede Bornedals filmatiseringen af [[Herbjørg Wassmo]]<nowiki/>s roman ''[[Jeg er Dina]],'' med [[Maria Bonnevie]] og [[Gérard Depardieu]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I perioden 2002 til 2004 var Bornedal sammen med [[Jon Stephensen]] teaterdirektør for [[Aveny-T]]. I denne periode skrev han flere forestillinger, der blev iscenesat på teatret, heriblandt ''Skrigerne'' og ''Mænd uden noget''. Omkring 2003 instruerede Bornedal flere reklamer for [[Sund & Bælt]]s kampagne for [[Storebæltsbroen]].<ref>{{Cite web|title=ZULU anmelder: Alle Mads Mikkelsens reklamer fra bundskraberen til højdespringeren - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2017-05-11-zulu-anmelder-alle-mads-mikkelsens-reklamer-fra-bundskraberen-til-hoejdespringeren|website=underholdning.tv2.dk|date=2017-05-11|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Medvirkende i reklamerne var [[Mads Mikkelsen]] og [[Nicolas Bro]] som makkerparret Ib og Ib, der under deres tur over broen fik beamet kendte danske personligheder såsom [[Flemming Østergaard|Don Ø]], [[Jacob Haugaard]] og [[Uffe Ellemann-Jensen]] ind i deres bil.<ref>{{Cite web|title=Nyt boom i biltrafikken på Storebælt|url=https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art4912015/Nyt-boom-i-biltrafikken-p%C3%A5-Storeb%C3%A6lt|website=Politiken - Den levende avis|date=2003-09-15|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> I 2014 skrev og instruerede Bornedal [[DR]]-serien''[[1864 (tv-serie)|1864]]'', som omhandler [[Danmark|Danmarks]] nederlag i den [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske]] [[2. Slesvigske Krig|krig]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Ole Bornedal om ‘1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«|url=https://soundvenue.com/film/2014/10/ole-bornedal-syvende-afsnit-er-fuldstaendig-forfaerdeligt-117979|website=SOUNDVENUE.COM|date=2014-10-09|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Thomas Bech|last=Rasmussen}}</ref> Serien var inspireret af [[Tom Buk-Swienty]]<nowiki/>s bog ''Slagtebænk Dybbøl'' og var med sit budget på 173 mio. kroner den dyreste dramaproduktion i dansk historie.<ref>{{Cite web|title=1864 er danmarks dyreste dramaserie|url=https://www.recordere.dk/2014/10/1864-er-danmarks-dyreste-dramaserie/|website=recordere.dk|date=2014-10-12|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Lars|last=Ladingkær}}</ref><ref name=":2" /> Med i serien medvirkede bl.a. Bornedals egen fire-årige søn.<ref name=":1" /> I 2017 instruerede Bornedal den sorte komedie ''[[Dræberne fra Nibe]]''.<ref name=":0">{{Cite web|title=Bornedal efter 1864: - Det er vanskeligt at få folk til at grine - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2016-03-22-bornedal-efter-1864-det-er-vanskeligt-at-faa-folk-til-at-grine|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-22|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Optagelserne til filmen foregik i marts-april 2016 over fem en halv uge i byen [[Nibe]] i [[Nordjylland]] og medvirkende i filmen var bl.a. [[Ulrich Thomsen]], [[Nicolas Bro]], [[Mia Lyhne]] og [[Lene Maria Christensen|Lena Maria Christensen]].<ref name=":0" /> I 2018 instruerede Bornedal musical- og biografifilmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], der omhandler den danske musiker [[John Mogensen]]<nowiki/>s liv.<ref name=":2" /> Filmen blev næstmest sete film i 2018 med 409.269 biografbilletter solgt, kun overgået af [[Afdeling Q]]-filmen [[Journal 64 (film)|''Journal 64'']].<ref name=":3">{{Cite web|title=Nej fra enken: Bornedal dropper Kim Larsen-film|url=https://www.alt.dk/underholdning/nej-fra-enken-bornedal-dropper-kim-larsen-film/302496|website=www.alt.dk|date=2019-03-17|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, men modtog stor kritik fra Mogensens egen datter, Minna Mogensen, der udtalte at hun ikke kunne genkende portrætteringen af hverken sig selv eller sin far i filmen; “''Jeg har aldrig nogensinde set noget så grimt. Hæsligt, modbydeligt.''”<ref>{{Cite web|title=John Mogensens datter er død|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/john-mogensens-datter-er-doed/7749887|website=Ekstra Bladet|date=2019-08-14|access-date=2026-05-06|language=da|first=Af Rune Melchior Sjørvad Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> I februar 2019 blev det rapporteret at Bornedal, efter succesen med [[John Mogensen]]-filmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], var i gang med at udvikle en film om den danske musiker [[Kim Larsen]].<ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal har droppet Kim Larsen-film: Må ikke bruge hans musik|url=https://www.berlingske.dk/kultur/ole-bornedal-har-droppet-kim-larsen-film-maa-ikke-bruge-hans-musik|website=Berlingske|date=2019-03-15|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nanna|last=Balslev}}</ref> Det blev rapporteret at projektet med arbejdstitlen ''Om lidt bliver her stille'' havde fået tildelt 60.000 kr. i støtte til manuskriptudvikling fra [[Det Danske Filminstitut]].<ref name=":3" /> I marts 2019 blev det annonceret at Bornedal og produktionsselskabet [[Miso Film]] havde nedlagt projektet, da Kim Larsens enke, Liselotte Larsen, som ejer rettighederne til Larsens musik, havde afvist projektet.<ref name=":3" /> Filmens producent udtalte at fordi undersøgelsen af musikrettighederne og den første udvikling af projektet løb parallelt, nåede projektet igennem DFI, før rettighedsspørgsmålet var endeligt afklaret.<ref name=":3" /> I 2021 skrev og instruerede Bornedal dramaet ''[[Skyggen i mit øje]]'', der omhandler det britiske fejlbombardement af [[Den Franske Skole]] i [[København]] den 21. marts 1945, hvor 86 børn og 18 voksne blev dræbt.<ref name=":4" /> Med i filmen spillede Bornedals egen datter, [[Fanny Leander Bornedal]], i rollen som novicen Theresa over for bl.a. [[Susse Wold]] og [[Alex Høgh Andersen]].<ref name=":4" /> == Privat == Bornedal blev gift med den seksten år yngre skuespiller [[Helle Fagralid]] i september 2012 efter at de stod frem som par i foråret samme år.<ref name=":5">{{Cite web|title=Helle Fagralid og Ole Borneda gifter sig|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/helle-fagralid-og-ole-borneda-gifter-sig|website=BILLED-BLADET|date=2012-10-30|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Parret flyttede efterfølgende sammen i en villa i [[Hellerup]] sammen med deres fem sammenbragte børn.<ref name=":5" /><ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i over 40 år|url=https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/ole-bornedal-om-sit-livs-kaerlighed-jeg-har-ledt-efter-helle-i-over-40-aar|website=Femina|date=2017-01-16|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> De mødte hinanden under castingen til Bornedals dramaserie [[1864 (tv-serie)|''1864'']].<ref>{{Cite web|title=Helle Fagralid: Det er min største sorg|url=https://www.alt.dk/artikler/helle-fagralid-det-er-min-storste-sorg/1869203|website=www.alt.dk|date=2014-01-27|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Af: Majbritt Lacuhr<br />Foto: Franne|last=Voigt}}</ref> I 2014 solgte Bornedal villaen for 14 mio. kroner.<ref name=":6">{{Cite web|title=Ole Bornedal sælger rækkehuset for gigantisk beløb|url=https://www.seoghoer.dk/kendte/ole-bornedal-saelger-raekkehuset-gigantisk-beloeb|website=SE og HØR|date=2025-11-14|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> I 2025 blev det rapporteret at parret havde sat deres 227 kvm. store villa til salg for 36 mio. kroner, og dermed fordoblet salgsprisen på boligen siden 2017, hvor de købte boligen for 17,7 mio. kroner.<ref name=":6" /> == Filmografi == {|class="wikitable" !År !Titel |- |rowspan="2"|1993||''[[I en del af verden]]'' |- ||''[[Masturbator]]'' |- |1994||''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' |- |1995||''[[Sprængt nakke]]'' |- |1996||''[[Charlot og Charlotte]]'' |- |1997||''[[Nightwatch]]'' |- |1999||''[[Dybt vand]]'' |- |2002||''[[Jeg er Dina]]'' |- |rowspan="2"|2007||''[[Vikaren (film fra 2007)|Vikaren]]'' |- ||''[[Kærlighed på film]]'' |- |2009||''[[Fri os fra det onde]]'' |- |2012||''[[The Possession]]'' |- |2014||''[[1864 (tv-serie)|1864]]'' |- |2016||''[[1864 - brødre i krig]]'' |- |2017||''[[Dræberne fra Nibe]]'' |- |2018 |[[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']] |- |2021||''[[Skyggen i mit øje]]'' |- |2023 |''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv|Nattevagten II - Dæmoner går i arv]]'' |} == Prisbelønninger == * 2007 – [[Uleåborgs Internationale Børnefilmfestival]] * [[Prix Italia]] – førstepris for Knust Kværn og Kvæstet. * Nattevagten i Semaine de la Critique i [[Cannes]]. * Førstepris til Charlot og Charlotte i Prix Italia. Bedste Drama. * Pris til Nattevagten – Malaga. * Pris til Nattevagten – Fantasy-festival i [[Bruxelles]]. * Nattevagten bedste film – [[Robert-Festivalen]]. * Dybt vand – førstepris Filmfestivalen i [[Køln]] 1999. * Dybt Vand Førstepris i [[Genève]]. * I am Dina -Førstepris Montreal Film Festival. * I am Dina – Førstepris i [[Tromsø]]. * Vikaren – Førstepris og den svenske kirkes pris i [[BUFF Filmfestival|BUFF-filmfestivalen]] i Malmø. * Vikaren – Førstepris i [[Neuchâtel]]. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.bornedal.dk www.bornedal.dk] * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{FD|1959|Levende|Bornedal, Ole}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørresundby]] [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Danskere i Hollywood]] [[Kategori:Modtagere af Nordisk Film Prisen]] t5hprywnaqp59xqqu4h5zvxojd4lrdh 12274518 12274510 2026-05-07T19:23:30Z E-Turner 37269 +ægteskab og børn 12274518 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = Vicky Leander <small>(g. 1990-2002; skilt)</small><br /> Hanne Handberg <small>(2002-2012) </small> <br />[[Helle Fagralid]] <small>(g. 2012-nu) </small> <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = Fire, heriblandt [[Fanny Leander Bornedal]]<!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Ole Bornedal''' (født [[26. maj]] [[1959]], [[Nørresundby]], [[Danmark]]) er en dansk [[filminstruktør]], [[dramatiker]] og [[filmproducer|producer]]. Han fik sit nationale gennembrud med gyseren [[Nattevagten (film)|''Nattevagten'']] i 1994 og har siden instrueret danske og internationale film- og tv-produktioner som ''[[Dybt vand]]'', ''[[Jeg er Dina]]'', ''[[Fri os fra det onde]]'' (2009), [[1864 (tv-serie)|''1864'']], ''[[Dræberne fra Nibe]]'' (2017), ''[[Skyggen i mit øje]]'' (2021) og ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023). Desuden var han en af producerne på [[Guillermo del Toro]]s spillefilm ''[[Mimic]]''. == Baggrund == Bornedal blev født og voksede op i Nørresundby, hvor han boede sammen med sin mor og ældre bror. Bornedals far forlod familien, da Bornedal var lille, da faren skulle have barn med en anden kvinde og Bornedal havde efterfølgende aldrig kontakt med ham igen.<ref name=":2" /> Da Bornedal var 27 år døde hans mor.<ref name=":4">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Den firkantede tilgang til verden giver ingen mening|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/ole-bornedal-den-firkantede-tilgang-til-verden-giver-ingen-mening|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Daniel Øhrstrøm|last=Journalist}}</ref> == Karriere == === Tidlig karriere med radioen === Ole Bornedal startede sit arbejde på [[Danmarks Radio]] tidligt i firserne. Han slog hurtigt sit navn fast som en af DR's skarpeste radiofoniske talenter og lavede i perioden mellem [[1981]] og [[1987]] stort set alle genrer inden for radioen . Han bragte post-punken ud i [[Æter (fysikhistorie)|æteren]] med programmer og indslag med [[Sort Sol (band)|Sort Sol]], [[City-X]] og ikke mindst [[Martin Hall]]. Men især Super-montagen og dramaet var i de felter han markerede sig stærkest. I 1986 vandt han "Radioens Oscar", [[Prix Italia]], med sin montage »Knust Kværn« og »Kvæstet« – som var en poetisk futuristisk hyldest til farten og det grænseoverskridende. Også "Moriendo" fremstår som et hovedværk i dag – en lang monolog om en ung mand, spillet af Bornedal selv, som via sin [[walkman]] gennemspiller sin ensomhed og desperation lige før [[dommedag]]. === DR's tekstforfatter === Senere blev Bornedal kaldt til TV's Underholdningsafdeling, hvor han i en periode arbejdede som tekstforfatter for [[Hans Otto Bisgaard]] og dramatisk designer af en lang række programmer som ''Fluen'', ''Under Uret'' og ''Jarls Talkshow''. Sideløbende hermed skrev han [[satire]] til DR, inden han endelig indtog posten som hovedredaktør og forfatter på et af DR's flagskibe, nemlig [[tv-satire]]n. Det bliver til programmet ''[[Den gode, den onde og den virk'li sjove]]'', som Bornedal skabte sammen med [[Claus Flygare]], [[Ann Mariager]] og [[Piv Bernth]]. Her skabte han bl.a. en række uforglemmelige karakterer som "de helt ualmindeligt almindelige danskere" og "den gale mand", som hver lørdag ganske reaktionært harcelerer over: "Det' fan'me uhyggeligt, du!". === Dramatiske værker === Men Bornedal bruger tv-arbejdet som springbræt til filmen, som altid har været hans egentlige kreative mål, og i [[1992]] lykkes det ham at lave hele tre dramatiske debuter på samme tid. Dels blev han af [[Nikolaj Cederholm]] bedt om at skrive og instruere en forestilling til det nyoprettede teater [[Dantes Aveny]], som blev til forestillingen ''Den dag lykken...'', om fanatisme og fortabte håb, inspireret af [[Blekingegadebanden]]. Dels blev han af DR's dramachef [[Sigvard Bennedtzen]] bedt om at lave en lille kortfilm (''I en del af verden'') i samarbejde med [[Teaterskolen]], en film med et hold af nyudklækkede elever. Dels laver han den ambitiøse sorte gyser ''Masturbator'', en blodig grotesk film med [[Niels Anders Thorn]] i hovedrollen som en forskruet ensom mand, der ikke kender forskel på fiktion og virkelighed – en film som gik chokerende hen over skærmen og med ét slag markerede Bornedal som et stort visuelt talent. Derfra starter hans filmkarriere, som bliver til hans første manuskript ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' (1994), som han selv skrev og instruerede. ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'', — en [[thriller]] om en jurastuderende der arbejder i et retsmedicinsk kapel som nattevagt og bliver mistænkt i sagen om en række mord på prostituerede.<ref name=":2">{{Cite web|title=Dramaet har fulgt ham fra Nørresundby|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/dramaet-har-fulgt-ham-fra-noerresundby|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> I 1997 instruerede han en engelsksproget genindspilning med titlen ''[[Nightwatch]]'' med [[Ewan McGregor]], [[Nick Nolte]] og [[Patricia Arquette]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I 2002 instruerede Bornedals filmatiseringen af [[Herbjørg Wassmo]]<nowiki/>s roman ''[[Jeg er Dina]],'' med [[Maria Bonnevie]] og [[Gérard Depardieu]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I perioden 2002 til 2004 var Bornedal sammen med [[Jon Stephensen]] teaterdirektør for [[Aveny-T]]. I denne periode skrev han flere forestillinger, der blev iscenesat på teatret, heriblandt ''Skrigerne'' og ''Mænd uden noget''. Omkring 2003 instruerede Bornedal flere reklamer for [[Sund & Bælt]]s kampagne for [[Storebæltsbroen]].<ref>{{Cite web|title=ZULU anmelder: Alle Mads Mikkelsens reklamer fra bundskraberen til højdespringeren - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2017-05-11-zulu-anmelder-alle-mads-mikkelsens-reklamer-fra-bundskraberen-til-hoejdespringeren|website=underholdning.tv2.dk|date=2017-05-11|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Medvirkende i reklamerne var [[Mads Mikkelsen]] og [[Nicolas Bro]] som makkerparret Ib og Ib, der under deres tur over broen fik beamet kendte danske personligheder såsom [[Flemming Østergaard|Don Ø]], [[Jacob Haugaard]] og [[Uffe Ellemann-Jensen]] ind i deres bil.<ref>{{Cite web|title=Nyt boom i biltrafikken på Storebælt|url=https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art4912015/Nyt-boom-i-biltrafikken-p%C3%A5-Storeb%C3%A6lt|website=Politiken - Den levende avis|date=2003-09-15|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> I 2014 skrev og instruerede Bornedal [[DR]]-serien''[[1864 (tv-serie)|1864]]'', som omhandler [[Danmark|Danmarks]] nederlag i den [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske]] [[2. Slesvigske Krig|krig]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Ole Bornedal om ‘1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«|url=https://soundvenue.com/film/2014/10/ole-bornedal-syvende-afsnit-er-fuldstaendig-forfaerdeligt-117979|website=SOUNDVENUE.COM|date=2014-10-09|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Thomas Bech|last=Rasmussen}}</ref> Serien var inspireret af [[Tom Buk-Swienty]]<nowiki/>s bog ''Slagtebænk Dybbøl'' og var med sit budget på 173 mio. kroner den dyreste dramaproduktion i dansk historie.<ref>{{Cite web|title=1864 er danmarks dyreste dramaserie|url=https://www.recordere.dk/2014/10/1864-er-danmarks-dyreste-dramaserie/|website=recordere.dk|date=2014-10-12|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Lars|last=Ladingkær}}</ref><ref name=":2" /> Med i serien medvirkede bl.a. Bornedals egen fire-årige søn.<ref name=":1" /> I 2017 instruerede Bornedal den sorte komedie ''[[Dræberne fra Nibe]]''.<ref name=":0">{{Cite web|title=Bornedal efter 1864: - Det er vanskeligt at få folk til at grine - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2016-03-22-bornedal-efter-1864-det-er-vanskeligt-at-faa-folk-til-at-grine|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-22|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Optagelserne til filmen foregik i marts-april 2016 over fem en halv uge i byen [[Nibe]] i [[Nordjylland]] og medvirkende i filmen var bl.a. [[Ulrich Thomsen]], [[Nicolas Bro]], [[Mia Lyhne]] og [[Lene Maria Christensen|Lena Maria Christensen]].<ref name=":0" /> I 2018 instruerede Bornedal musical- og biografifilmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], der omhandler den danske musiker [[John Mogensen]]<nowiki/>s liv.<ref name=":2" /> Filmen blev næstmest sete film i 2018 med 409.269 biografbilletter solgt, kun overgået af [[Afdeling Q]]-filmen [[Journal 64 (film)|''Journal 64'']].<ref name=":3">{{Cite web|title=Nej fra enken: Bornedal dropper Kim Larsen-film|url=https://www.alt.dk/underholdning/nej-fra-enken-bornedal-dropper-kim-larsen-film/302496|website=www.alt.dk|date=2019-03-17|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, men modtog stor kritik fra Mogensens egen datter, Minna Mogensen, der udtalte at hun ikke kunne genkende portrætteringen af hverken sig selv eller sin far i filmen; “''Jeg har aldrig nogensinde set noget så grimt. Hæsligt, modbydeligt.''”<ref>{{Cite web|title=John Mogensens datter er død|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/john-mogensens-datter-er-doed/7749887|website=Ekstra Bladet|date=2019-08-14|access-date=2026-05-06|language=da|first=Af Rune Melchior Sjørvad Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> I februar 2019 blev det rapporteret at Bornedal, efter succesen med [[John Mogensen]]-filmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], var i gang med at udvikle en film om den danske musiker [[Kim Larsen]].<ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal har droppet Kim Larsen-film: Må ikke bruge hans musik|url=https://www.berlingske.dk/kultur/ole-bornedal-har-droppet-kim-larsen-film-maa-ikke-bruge-hans-musik|website=Berlingske|date=2019-03-15|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nanna|last=Balslev}}</ref> Det blev rapporteret at projektet med arbejdstitlen ''Om lidt bliver her stille'' havde fået tildelt 60.000 kr. i støtte til manuskriptudvikling fra [[Det Danske Filminstitut]].<ref name=":3" /> I marts 2019 blev det annonceret at Bornedal og produktionsselskabet [[Miso Film]] havde nedlagt projektet, da Kim Larsens enke, Liselotte Larsen, som ejer rettighederne til Larsens musik, havde afvist projektet.<ref name=":3" /> Filmens producent udtalte at fordi undersøgelsen af musikrettighederne og den første udvikling af projektet løb parallelt, nåede projektet igennem DFI, før rettighedsspørgsmålet var endeligt afklaret.<ref name=":3" /> I 2021 skrev og instruerede Bornedal dramaet ''[[Skyggen i mit øje]]'', der omhandler det britiske fejlbombardement af [[Den Franske Skole]] i [[København]] den 21. marts 1945, hvor 86 børn og 18 voksne blev dræbt.<ref name=":4" /> Med i filmen spillede Bornedals egen datter, [[Fanny Leander Bornedal]], i rollen som novicen Theresa over for bl.a. [[Susse Wold]] og [[Alex Høgh Andersen]].<ref name=":4" /> == Privat == Bornedal var gift med dansekoreograf og instruktør Vicki Leander fra 1990 til 2002.<ref name=":7">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Besat af lidenskab|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4006174.ece|website=Ekstra Bladet|date=2012-11-24|access-date=2026-05-07|language=da|first=Af Helle Kastholm Hansen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> De har sammen tre børn, heriblandt skuespiller [[Fanny Leander Bornedal]] (f. 2000).<ref name=":7" /> I perioden 2002 til 2012 var Bornedal i forhold med Hanne Handberg. De har sammen en søn (f. 2009).<ref>{{Cite web|title=Her er Ole Bornedals nye kærlighed|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/her-er-ole-bornedals-nye-kaerlighed|website=BILLED-BLADET|date=2012-05-13|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Bornedal blev gift med den seksten år yngre skuespiller [[Helle Fagralid]] i september 2012 efter at de stod frem som par i foråret samme år.<ref name=":5">{{Cite web|title=Helle Fagralid og Ole Borneda gifter sig|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/helle-fagralid-og-ole-borneda-gifter-sig|website=BILLED-BLADET|date=2012-10-30|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Parret flyttede efterfølgende sammen i en villa i [[Hellerup]] sammen med deres fem sammenbragte børn.<ref name=":5" /><ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i over 40 år|url=https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/ole-bornedal-om-sit-livs-kaerlighed-jeg-har-ledt-efter-helle-i-over-40-aar|website=Femina|date=2017-01-16|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> De mødte hinanden under castingen til Bornedals dramaserie [[1864 (tv-serie)|''1864'']].<ref>{{Cite web|title=Helle Fagralid: Det er min største sorg|url=https://www.alt.dk/artikler/helle-fagralid-det-er-min-storste-sorg/1869203|website=www.alt.dk|date=2014-01-27|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Af: Majbritt Lacuhr<br />Foto: Franne|last=Voigt}}</ref> I 2014 solgte Bornedal villaen for 14 mio. kroner.<ref name=":6">{{Cite web|title=Ole Bornedal sælger rækkehuset for gigantisk beløb|url=https://www.seoghoer.dk/kendte/ole-bornedal-saelger-raekkehuset-gigantisk-beloeb|website=SE og HØR|date=2025-11-14|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> I november 2025 blev det rapporteret at parret havde sat deres 227 kvm. store villa til salg for 36 mio. kroner, og dermed fordoblet salgsprisen på boligen siden 2017, hvor de købte boligen for 17,7 mio. kroner.<ref name=":6" /> == Filmografi == {|class="wikitable" !År !Titel |- |rowspan="2"|1993||''[[I en del af verden]]'' |- ||''[[Masturbator]]'' |- |1994||''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' |- |1995||''[[Sprængt nakke]]'' |- |1996||''[[Charlot og Charlotte]]'' |- |1997||''[[Nightwatch]]'' |- |1999||''[[Dybt vand]]'' |- |2002||''[[Jeg er Dina]]'' |- |rowspan="2"|2007||''[[Vikaren (film fra 2007)|Vikaren]]'' |- ||''[[Kærlighed på film]]'' |- |2009||''[[Fri os fra det onde]]'' |- |2012||''[[The Possession]]'' |- |2014||''[[1864 (tv-serie)|1864]]'' |- |2016||''[[1864 - brødre i krig]]'' |- |2017||''[[Dræberne fra Nibe]]'' |- |2018 |[[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']] |- |2021||''[[Skyggen i mit øje]]'' |- |2023 |''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv|Nattevagten II - Dæmoner går i arv]]'' |} == Prisbelønninger == * 2007 – [[Uleåborgs Internationale Børnefilmfestival]] * [[Prix Italia]] – førstepris for Knust Kværn og Kvæstet. * Nattevagten i Semaine de la Critique i [[Cannes]]. * Førstepris til Charlot og Charlotte i Prix Italia. Bedste Drama. * Pris til Nattevagten – Malaga. * Pris til Nattevagten – Fantasy-festival i [[Bruxelles]]. * Nattevagten bedste film – [[Robert-Festivalen]]. * Dybt vand – førstepris Filmfestivalen i [[Køln]] 1999. * Dybt Vand Førstepris i [[Genève]]. * I am Dina -Førstepris Montreal Film Festival. * I am Dina – Førstepris i [[Tromsø]]. * Vikaren – Førstepris og den svenske kirkes pris i [[BUFF Filmfestival|BUFF-filmfestivalen]] i Malmø. * Vikaren – Førstepris i [[Neuchâtel]]. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.bornedal.dk www.bornedal.dk] * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{FD|1959|Levende|Bornedal, Ole}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørresundby]] [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Danskere i Hollywood]] [[Kategori:Modtagere af Nordisk Film Prisen]] fwglm4d7mvjeeo4ev5s6sdc3iu3d747 12274520 12274518 2026-05-07T19:25:24Z E-Turner 37269 /* Privat */ 12274520 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = Vicky Leander <small>(g. 1990-2002; skilt)</small><br /> Hanne Handberg <small>(2002-2012) </small> <br />[[Helle Fagralid]] <small>(g. 2012-nu) </small> <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = Fire, heriblandt [[Fanny Leander Bornedal]]<!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Ole Bornedal''' (født [[26. maj]] [[1959]], [[Nørresundby]], [[Danmark]]) er en dansk [[filminstruktør]], [[dramatiker]] og [[filmproducer|producer]]. Han fik sit nationale gennembrud med gyseren [[Nattevagten (film)|''Nattevagten'']] i 1994 og har siden instrueret danske og internationale film- og tv-produktioner som ''[[Dybt vand]]'', ''[[Jeg er Dina]]'', ''[[Fri os fra det onde]]'' (2009), [[1864 (tv-serie)|''1864'']], ''[[Dræberne fra Nibe]]'' (2017), ''[[Skyggen i mit øje]]'' (2021) og ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023). Desuden var han en af producerne på [[Guillermo del Toro]]s spillefilm ''[[Mimic]]''. == Baggrund == Bornedal blev født og voksede op i Nørresundby, hvor han boede sammen med sin mor og ældre bror. Bornedals far forlod familien, da Bornedal var lille, da faren skulle have barn med en anden kvinde og Bornedal havde efterfølgende aldrig kontakt med ham igen.<ref name=":2" /> Da Bornedal var 27 år døde hans mor.<ref name=":4">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Den firkantede tilgang til verden giver ingen mening|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/ole-bornedal-den-firkantede-tilgang-til-verden-giver-ingen-mening|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Daniel Øhrstrøm|last=Journalist}}</ref> == Karriere == === Tidlig karriere med radioen === Ole Bornedal startede sit arbejde på [[Danmarks Radio]] tidligt i firserne. Han slog hurtigt sit navn fast som en af DR's skarpeste radiofoniske talenter og lavede i perioden mellem [[1981]] og [[1987]] stort set alle genrer inden for radioen . Han bragte post-punken ud i [[Æter (fysikhistorie)|æteren]] med programmer og indslag med [[Sort Sol (band)|Sort Sol]], [[City-X]] og ikke mindst [[Martin Hall]]. Men især Super-montagen og dramaet var i de felter han markerede sig stærkest. I 1986 vandt han "Radioens Oscar", [[Prix Italia]], med sin montage »Knust Kværn« og »Kvæstet« – som var en poetisk futuristisk hyldest til farten og det grænseoverskridende. Også "Moriendo" fremstår som et hovedværk i dag – en lang monolog om en ung mand, spillet af Bornedal selv, som via sin [[walkman]] gennemspiller sin ensomhed og desperation lige før [[dommedag]]. === DR's tekstforfatter === Senere blev Bornedal kaldt til TV's Underholdningsafdeling, hvor han i en periode arbejdede som tekstforfatter for [[Hans Otto Bisgaard]] og dramatisk designer af en lang række programmer som ''Fluen'', ''Under Uret'' og ''Jarls Talkshow''. Sideløbende hermed skrev han [[satire]] til DR, inden han endelig indtog posten som hovedredaktør og forfatter på et af DR's flagskibe, nemlig [[tv-satire]]n. Det bliver til programmet ''[[Den gode, den onde og den virk'li sjove]]'', som Bornedal skabte sammen med [[Claus Flygare]], [[Ann Mariager]] og [[Piv Bernth]]. Her skabte han bl.a. en række uforglemmelige karakterer som "de helt ualmindeligt almindelige danskere" og "den gale mand", som hver lørdag ganske reaktionært harcelerer over: "Det' fan'me uhyggeligt, du!". === Dramatiske værker === Men Bornedal bruger tv-arbejdet som springbræt til filmen, som altid har været hans egentlige kreative mål, og i [[1992]] lykkes det ham at lave hele tre dramatiske debuter på samme tid. Dels blev han af [[Nikolaj Cederholm]] bedt om at skrive og instruere en forestilling til det nyoprettede teater [[Dantes Aveny]], som blev til forestillingen ''Den dag lykken...'', om fanatisme og fortabte håb, inspireret af [[Blekingegadebanden]]. Dels blev han af DR's dramachef [[Sigvard Bennedtzen]] bedt om at lave en lille kortfilm (''I en del af verden'') i samarbejde med [[Teaterskolen]], en film med et hold af nyudklækkede elever. Dels laver han den ambitiøse sorte gyser ''Masturbator'', en blodig grotesk film med [[Niels Anders Thorn]] i hovedrollen som en forskruet ensom mand, der ikke kender forskel på fiktion og virkelighed – en film som gik chokerende hen over skærmen og med ét slag markerede Bornedal som et stort visuelt talent. Derfra starter hans filmkarriere, som bliver til hans første manuskript ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' (1994), som han selv skrev og instruerede. ''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'', — en [[thriller]] om en jurastuderende der arbejder i et retsmedicinsk kapel som nattevagt og bliver mistænkt i sagen om en række mord på prostituerede.<ref name=":2">{{Cite web|title=Dramaet har fulgt ham fra Nørresundby|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/dramaet-har-fulgt-ham-fra-noerresundby|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> I 1997 instruerede han en engelsksproget genindspilning med titlen ''[[Nightwatch]]'' med [[Ewan McGregor]], [[Nick Nolte]] og [[Patricia Arquette]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I 2002 instruerede Bornedals filmatiseringen af [[Herbjørg Wassmo]]<nowiki/>s roman ''[[Jeg er Dina]],'' med [[Maria Bonnevie]] og [[Gérard Depardieu]] i hovedrollerne.<ref name=":2" /> I perioden 2002 til 2004 var Bornedal sammen med [[Jon Stephensen]] teaterdirektør for [[Aveny-T]]. I denne periode skrev han flere forestillinger, der blev iscenesat på teatret, heriblandt ''Skrigerne'' og ''Mænd uden noget''. Omkring 2003 instruerede Bornedal flere reklamer for [[Sund & Bælt]]s kampagne for [[Storebæltsbroen]].<ref>{{Cite web|title=ZULU anmelder: Alle Mads Mikkelsens reklamer fra bundskraberen til højdespringeren - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2017-05-11-zulu-anmelder-alle-mads-mikkelsens-reklamer-fra-bundskraberen-til-hoejdespringeren|website=underholdning.tv2.dk|date=2017-05-11|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Medvirkende i reklamerne var [[Mads Mikkelsen]] og [[Nicolas Bro]] som makkerparret Ib og Ib, der under deres tur over broen fik beamet kendte danske personligheder såsom [[Flemming Østergaard|Don Ø]], [[Jacob Haugaard]] og [[Uffe Ellemann-Jensen]] ind i deres bil.<ref>{{Cite web|title=Nyt boom i biltrafikken på Storebælt|url=https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art4912015/Nyt-boom-i-biltrafikken-p%C3%A5-Storeb%C3%A6lt|website=Politiken - Den levende avis|date=2003-09-15|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> I 2014 skrev og instruerede Bornedal [[DR]]-serien''[[1864 (tv-serie)|1864]]'', som omhandler [[Danmark|Danmarks]] nederlag i den [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske]] [[2. Slesvigske Krig|krig]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Ole Bornedal om ‘1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«|url=https://soundvenue.com/film/2014/10/ole-bornedal-syvende-afsnit-er-fuldstaendig-forfaerdeligt-117979|website=SOUNDVENUE.COM|date=2014-10-09|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Thomas Bech|last=Rasmussen}}</ref> Serien var inspireret af [[Tom Buk-Swienty]]<nowiki/>s bog ''Slagtebænk Dybbøl'' og var med sit budget på 173 mio. kroner den dyreste dramaproduktion i dansk historie.<ref>{{Cite web|title=1864 er danmarks dyreste dramaserie|url=https://www.recordere.dk/2014/10/1864-er-danmarks-dyreste-dramaserie/|website=recordere.dk|date=2014-10-12|access-date=2026-05-03|language=da-DK|first=Lars|last=Ladingkær}}</ref><ref name=":2" /> Med i serien medvirkede bl.a. Bornedals egen fire-årige søn.<ref name=":1" /> I 2017 instruerede Bornedal den sorte komedie ''[[Dræberne fra Nibe]]''.<ref name=":0">{{Cite web|title=Bornedal efter 1864: - Det er vanskeligt at få folk til at grine - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2016-03-22-bornedal-efter-1864-det-er-vanskeligt-at-faa-folk-til-at-grine|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-22|access-date=2026-05-02|language=da-DK}}</ref> Optagelserne til filmen foregik i marts-april 2016 over fem en halv uge i byen [[Nibe]] i [[Nordjylland]] og medvirkende i filmen var bl.a. [[Ulrich Thomsen]], [[Nicolas Bro]], [[Mia Lyhne]] og [[Lene Maria Christensen|Lena Maria Christensen]].<ref name=":0" /> I 2018 instruerede Bornedal musical- og biografifilmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], der omhandler den danske musiker [[John Mogensen]]<nowiki/>s liv.<ref name=":2" /> Filmen blev næstmest sete film i 2018 med 409.269 biografbilletter solgt, kun overgået af [[Afdeling Q]]-filmen [[Journal 64 (film)|''Journal 64'']].<ref name=":3">{{Cite web|title=Nej fra enken: Bornedal dropper Kim Larsen-film|url=https://www.alt.dk/underholdning/nej-fra-enken-bornedal-dropper-kim-larsen-film/302496|website=www.alt.dk|date=2019-03-17|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, men modtog stor kritik fra Mogensens egen datter, Minna Mogensen, der udtalte at hun ikke kunne genkende portrætteringen af hverken sig selv eller sin far i filmen; “''Jeg har aldrig nogensinde set noget så grimt. Hæsligt, modbydeligt.''”<ref>{{Cite web|title=John Mogensens datter er død|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/john-mogensens-datter-er-doed/7749887|website=Ekstra Bladet|date=2019-08-14|access-date=2026-05-06|language=da|first=Af Rune Melchior Sjørvad Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> I februar 2019 blev det rapporteret at Bornedal, efter succesen med [[John Mogensen]]-filmen [[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']], var i gang med at udvikle en film om den danske musiker [[Kim Larsen]].<ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal har droppet Kim Larsen-film: Må ikke bruge hans musik|url=https://www.berlingske.dk/kultur/ole-bornedal-har-droppet-kim-larsen-film-maa-ikke-bruge-hans-musik|website=Berlingske|date=2019-03-15|access-date=2026-05-06|language=da-DK|first=Nanna|last=Balslev}}</ref> Det blev rapporteret at projektet med arbejdstitlen ''Om lidt bliver her stille'' havde fået tildelt 60.000 kr. i støtte til manuskriptudvikling fra [[Det Danske Filminstitut]].<ref name=":3" /> I marts 2019 blev det annonceret at Bornedal og produktionsselskabet [[Miso Film]] havde nedlagt projektet, da Kim Larsens enke, Liselotte Larsen, som ejer rettighederne til Larsens musik, havde afvist projektet.<ref name=":3" /> Filmens producent udtalte at fordi undersøgelsen af musikrettighederne og den første udvikling af projektet løb parallelt, nåede projektet igennem DFI, før rettighedsspørgsmålet var endeligt afklaret.<ref name=":3" /> I 2021 skrev og instruerede Bornedal dramaet ''[[Skyggen i mit øje]]'', der omhandler det britiske fejlagtige bombardement af [[Den Franske Skole]] i [[København]] den 21. marts 1945, hvor 86 børn og 18 voksne blev dræbt.<ref name=":4" /> Med i filmen spillede Bornedals egen datter, [[Fanny Leander Bornedal]], i rollen som novicen Theresa over for bl.a. [[Susse Wold]] og [[Alex Høgh Andersen]].<ref name=":4" /> == Privat == Bornedal var gift med dansekoreograf og instruktør Vicki Leander fra 1990 til 2002.<ref name=":7">{{Cite web|title=Ole Bornedal: Besat af lidenskab|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4006174.ece|website=Ekstra Bladet|date=2012-11-24|access-date=2026-05-07|language=da|first=Af Helle Kastholm Hansen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> De har sammen tre børn, heriblandt skuespiller [[Fanny Leander Bornedal]] (f. 2000).<ref name=":7" /> I perioden 2002 til 2012 var Bornedal i forhold med Hanne Handberg. De har sammen en søn (f. 2009).<ref>{{Cite web|title=Her er Ole Bornedals nye kærlighed|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/her-er-ole-bornedals-nye-kaerlighed|website=BILLED-BLADET|date=2012-05-13|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Bornedal blev gift med den seksten år yngre skuespiller [[Helle Fagralid]] i september 2012 efter at de stod frem som par i foråret samme år.<ref name=":5">{{Cite web|title=Helle Fagralid og Ole Borneda gifter sig|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/helle-fagralid-og-ole-borneda-gifter-sig|website=BILLED-BLADET|date=2012-10-30|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Parret flyttede efterfølgende sammen i en villa i [[Hellerup]] sammen med deres fem sammenbragte børn.<ref name=":5" /><ref>{{Cite web|title=Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i over 40 år|url=https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/ole-bornedal-om-sit-livs-kaerlighed-jeg-har-ledt-efter-helle-i-over-40-aar|website=Femina|date=2017-01-16|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> De mødte hinanden under castingen til Bornedals dramaserie [[1864 (tv-serie)|''1864'']] i 2011.<ref>{{Cite web|title=Helle Fagralid: Det er min største sorg|url=https://www.alt.dk/artikler/helle-fagralid-det-er-min-storste-sorg/1869203|website=www.alt.dk|date=2014-01-27|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Af: Majbritt Lacuhr<br />Foto: Franne|last=Voigt}}</ref> I 2014 solgte Bornedal villaen for 14 mio. kroner.<ref name=":6">{{Cite web|title=Ole Bornedal sælger rækkehuset for gigantisk beløb|url=https://www.seoghoer.dk/kendte/ole-bornedal-saelger-raekkehuset-gigantisk-beloeb|website=SE og HØR|date=2025-11-14|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> I november 2025 blev det rapporteret at parret havde sat deres 227 kvm. store villa til salg for 36 mio. kroner, og dermed fordoblet salgsprisen på boligen siden 2017, hvor de købte boligen for 17,7 mio. kroner.<ref name=":6" /> == Filmografi == {|class="wikitable" !År !Titel |- |rowspan="2"|1993||''[[I en del af verden]]'' |- ||''[[Masturbator]]'' |- |1994||''[[Nattevagten (film)|Nattevagten]]'' |- |1995||''[[Sprængt nakke]]'' |- |1996||''[[Charlot og Charlotte]]'' |- |1997||''[[Nightwatch]]'' |- |1999||''[[Dybt vand]]'' |- |2002||''[[Jeg er Dina]]'' |- |rowspan="2"|2007||''[[Vikaren (film fra 2007)|Vikaren]]'' |- ||''[[Kærlighed på film]]'' |- |2009||''[[Fri os fra det onde]]'' |- |2012||''[[The Possession]]'' |- |2014||''[[1864 (tv-serie)|1864]]'' |- |2016||''[[1864 - brødre i krig]]'' |- |2017||''[[Dræberne fra Nibe]]'' |- |2018 |[[Så længe jeg lever (film)|''Så længe jeg lever'']] |- |2021||''[[Skyggen i mit øje]]'' |- |2023 |''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv|Nattevagten II - Dæmoner går i arv]]'' |} == Prisbelønninger == * 2007 – [[Uleåborgs Internationale Børnefilmfestival]] * [[Prix Italia]] – førstepris for Knust Kværn og Kvæstet. * Nattevagten i Semaine de la Critique i [[Cannes]]. * Førstepris til Charlot og Charlotte i Prix Italia. Bedste Drama. * Pris til Nattevagten – Malaga. * Pris til Nattevagten – Fantasy-festival i [[Bruxelles]]. * Nattevagten bedste film – [[Robert-Festivalen]]. * Dybt vand – førstepris Filmfestivalen i [[Køln]] 1999. * Dybt Vand Førstepris i [[Genève]]. * I am Dina -Førstepris Montreal Film Festival. * I am Dina – Førstepris i [[Tromsø]]. * Vikaren – Førstepris og den svenske kirkes pris i [[BUFF Filmfestival|BUFF-filmfestivalen]] i Malmø. * Vikaren – Førstepris i [[Neuchâtel]]. ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.bornedal.dk www.bornedal.dk] * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{FD|1959|Levende|Bornedal, Ole}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørresundby]] [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Danskere i Hollywood]] [[Kategori:Modtagere af Nordisk Film Prisen]] k6yvhxvu5svitaljcj2kfl35nx3e2c9 1 91751 12274849 12273770 2026-05-08T09:51:36Z Alanus Soranus 559818 /* Fejlbehæftet afsnit - skal evt. udgå? */ Svar 12274849 wikitext text/x-wiki {{WPLandbrug}} {{WPHerregårde}} Jeg har mere end almindeligt svært ved at se relevansen af det tilføjede link til [[Jeppe på Bjerget]]. Der er allerede i artiklen et link til [[Ludvig Holberg]], som må være det relevante her. --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 26. jan 2006 kl. 01:01 (CET) Henvisningen går direkte på omtalen af Holbergs askese i Jeppe-artiklen (Holberg som personlig modsætning til dén han skrev om: Jeppe). Det er naturligvis ikke den væsentligste forklaring, men kan formodes at være en ikke helt ligegyldig del af forklaringen på at han fik samlet så stor en formue. Holbergs husholdning var (sammenlignet med fremstående samtidige) synligt beskeden og dermed kendeligt billigere. Jeg så for et par måneder siden Henrik Koefoed spille nogle passager, hvor dette tema var i centrum og hvor H selv trak ret vidtgående perspektiver. Det kunne måske tydeliggøres - ét eller andet passende sted - hvordan flow'et ca. har været mht aktiv indtjening (i modsætning til omtalte "passive" besparelse): Holberg tjente penge ved salg af bøger (ikke mindst af naturretten der kom i flere oplag) og især og - tidsmæssigt noget faseforskudt - ved udlån og erhvervsinvesteringer. Senere rykkede han i stigende grad over i investeringer i landejendom i Vestsjælland (og opgav fx investeringer i kolonihandel og dermed indirekte i slavehandel) . Investeringer i landejendom var ensbetydende med at have fæstbønder. Og netop investeringerne i Brorupgård og Tersløsegård var dét der gav mulighed for en aftale mlm kongemagt og Holberg om investering i Sorø og om skattefrihed. Kombinationen Sorø - Fæstebønder, omend med den måske ikke så produktive Jeppe som omdrejning, synes jeg dels er ''morsom'' eller måske en smule ''ironisk'', dels rimeligt begrundet. (I mange år var han Kbh Univ.s kvæstor og havde dermed til opgave at tage sig af univ.s indtægter fra landbrugsbedrift. Her hentede han mange af de erfaringer, han selv nød godt af). Hvis du stadig synes henvisningen er misanbragt, er du velkommen til at slette den. Man kunne i øvrigt alternativt overveje at skrive et par linier under Sorø og deri indflette Jeppe på en mere tydelig måde. Eller man kunne skrive noget om temaet i Holberg-artiklen (pt står der nemlig ikke noget om det dér). Måske dét var det bedste. Hvad synes du? Baggrundsmateriale. Man kan findes forskelligt om H og økonomi i Dahlerups udgave af H.s breve, se evt. omtale på: [http://bjoerna.dk/Holberg/Breve.htm http://bjoerna.dk/Holberg/Breve.htm] Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 07:40 (CET) Ad heelgraspers sletning: ''sletter afsnittet jf. diskussionen - jeg kan stadig ikke se relevansen, men hvis andre end Bjørn kan vil jeg ikke protestere mod en genindsættelse.'' ... Det er helt OK med mig; vil på et eller anden tidspunkt overveje at gøre noget i retning af dét der står i ovenstående, dvs. enten skrive lidt tekst i Sorø-artiklen eller skrive tilsv. i Holberg-artiklen. Det afgørende er selvfølgelig ikke om der er et link til ''Jeppe på Bjerget'' under Sorø, men om der et passende sted kommer ''noget'' med om Holbergs (ofte diskuterede) økonomi. Over'n'out --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 13:27 (CET) Udm. at '''Holbergs dødsår''' kommer med, men måske skulle det flettes ind engang ved lejlighed at akademiet fik midler fra ham allerede ''før'' han døde. Der findes en del litt. om forholdet mellem H og akademiet som måske også skulle overvejes medtaget (i begrænset omfang). Han blev fx spurgt til råds om 1-2 af professorudnævnelserne. Havde det ikke været for Holbergs penge, er det ikke sikkert at at akademiet havde overlevet ret mange år. Kongehuset/Staten havde andet at prioritere, og søgningen (primært unge adelige) var meget behersket. Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 16:25 (CET) == Molbechs eller Ingemanns Hus == Det tilføjede billede forestiller enten Molbechs eller Ingemanns Hus, men jeg er mildest talt en smule i tvivl om, hvilket hus der helt præcist er tale om. Personer med lidt lokalkendskab må hellere end gerne rette. --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 11. feb 2006 kl. 19:28 (CET) Det må vist være Ingemanns, jf Trap IV' udg 3' bd, s. 26, hvor der er en tegning fra samme vinkel. Jf. også Sorø Akademis kort på: [http://soroe.vhostip.isop.net.uni-c.dk/office/kort.htm] Nr 8 er Ingemanns hus, nr. 9: Molbechs. Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 12. feb 2006 kl. 10:40 (CET) ==H.C. Andersens og Thorvaldsens besøg på akademiet== ''Kulturpersonligheder som N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen besøgte ofte akademiet'' Det forekommer mig lidt uklart hvad der menes. HCA besøgte ganske rigtigt ofte Ingemann i Sorø, allerede i sin skoletid i Slagelse, og senere, når han var på gennemrejse, gjorde han gerne ophold hos den ældre digterkollega. Men dette betyder vel ikke at han besøgte '''Akademiet''' som sådant? At Thorvaldsen ''ofte'' skulle have besøgt akademiet er nyt for mig. -- Sebastjan 12. feb. 2006 kl. 10:50 (CET) == Fejlbehæftet afsnit - skal evt. udgå? == Jeg er lærer på Sorø Akademi. I skolens informationsudvalg faldt vi over følgende afsnit om den moderne skole. Afsnittet er fejlbehæftet. Der står: “I 2022 anklagede en kvindelig elev på skolen en mandlig elev for [[voldtægt]]. Rektor Kristian Jakobsen, undlod at indgive en politianmeldelse og forsøgt selv at løse konflikten. Den kvindelige elev lagde efterfølgende sag an mod rektor ved Julie Stage. Rektor blev frifundet eftersom [[Undervisningsministeriet]], der er øverste ledelse for en statsskole, ikke havde udarbejdet retningslinjer for hvorledes rektor skulle håndtere voldtægter mellem elever. Den mandlige elev er sidenhen blevet frifundet i voldtægten og kvinden er tiltalt for falsk anmeldelse og for at lyve i retten. Sidenhen er rektor Kristian Jakobsen blevet sigtet for grov forsømmelse og skødesløshed og for at handle i strid med underretningspligten i en sag om voldtægt på skolen. “ Afsnittet er fejlbehæftet (følgende er udarbejdet i samarbejde med rektor): Den kvindelig elev anklagede ''ikke'' den mandlige elev for voldtægt. Hun henvendte sig for at få løst en konflikt. Rektor mæglede mellem de to og foretog politianmeldelse af sagen på et senere tidspunkt. Han blev kritiseret for at han anmeldte for sent. Den mandlige elevs advokat - ikke den kvindelige - klagede over sagen til Undervisningsministeriet over rektors håndtering. Klagen blev afvist, men det skyldtes ikke manglende retningslinjer fra ministeriet. Sagen blev herefter anket til ombudsmanden, som også afviste klagen. Den kvindelige elev blev rigtignok frifundet for voldtægt ved byretten i Næstved. Undervejs i sagen foretog hans advokat politianmeldelse af den kvindelige elev ift. falsk forklaring. Rektor blev også politianmeldt for manglende underretning til kommunen, da den kvindelige elev var under 18 år,  og for ulovlig tvang (drengen mente at han var blevet nægtet at medbringe sine forældre til samtaler). Begge forhold blev undersøgt af politiet (og derfor blev rektor sigtet for begge forhold) men der blev ikke rejst tiltale. Dette blev påklaget til statsadvokaten, som afviste klagen. Sagen er således blevet undersøgt ved flere instanser, og alle steder har afvist klagerne mod rektor. Se fx: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/statsadvokaten-skal-se-paa-beslutningen-om-ikke-rejse-sag-mod-soroe-rektor Jeg vil foreslå at afsnittet, som indeholder mange faktuelle fejl, udgår. Alternativt kan der stå: “I 2022 håndterede rektor Kristian Jacobsen en konflikt mellem to elever - en mandlig og en kvindelig - som senere førte til, at han politianmeldte en voldtægt. Han fik senere kritik for at have anmeldt for sent og for ikke at foretage underretning til kommunen, selvom den kvindelige elev var under 18 år. Drengens advokat politianmeldte rektor, men der blev ikke rejst tiltale. Denne beslutning blev påklaget til statsadvokaten, som afviste klagen.” [[Bruger:Alanus Soranus|Alanus Soranus]] ([[Brugerdiskussion:Alanus Soranus|diskussion]]) 6. maj 2026, 13:58 (CEST) :Tak for dit indlæg. Umiddelbart synes jeg, det er relevant at omtale sagen i artiklen. Man kan så diskutere, hvor detaljeret det skal gøres. Men først og fremmest skal oplysningerne og formuleringerne være underbygget med pålidelige kilder (typisk dagspressen og andre anerkendte danske medier). Den nuværende formulering kan kun delvis genfindes i kilden, så der er i hvert fald behov for en omskrivning. Der bør også skrives en opdatering om sagens videre forløb. Jeg kan ved en googlesøgning finde kilder på, at politiet har besluttet ikke at rejse tiltale, og at denne beslutning er blevet anket til statsadvokaten. Har du en pålidelig kilde til, at denne instans så har afvist klagen? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 6. maj 2026, 15:45 (CEST) ::Hej Økonom ::Tak for dit hurtige og saglige indlæg. Det er dejligt, at der er folk, der vil redigere Wikipedia! ::Som svar på dit spørgsmål: ”Har du en pålidelig kilde til, at denne instans [Statsadvokaten] så har afvist klagen?” kan jeg sige: ”Ja og nej”. ::Rektor fortæller mig, at han selvfølgelig har modtaget Statsadvokatens afgørelse, som han ikke har noget ønske om at dele. Jeg har ikke selv set den, men jeg ved, at rektor ikke har nogen interesse i at sprede falske rygter. Så det var det ja-agtige svar. ::Men pressen har, som du selv har konstateret, ikke skrevet om sagens afslutning. Og det skyldes selvfølgelig, at pressen har en interesse i at skrive om penible sager (” Der er nu rejst tiltale…”), men ikke i at skrive om sagernes afslutning, især ikke når det ender med, at der ikke bliver rejst tiltale. Det sælger ikke aviser! Men det er jo lidt svært at henvise til pressens larmende tavshed. 😉 ::Hvad foreslår du, at jeg (vi?) gør herfra? [[Bruger:Alanus Soranus|Alanus Soranus]] ([[Brugerdiskussion:Alanus Soranus|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:51 (CEST) 56fu034y2u3776rshj1gqv19jvhs5m5 12274851 12274849 2026-05-08T09:55:34Z Alanus Soranus 559818 12274851 wikitext text/x-wiki {{WPLandbrug}} {{WPHerregårde}} Jeg har mere end almindeligt svært ved at se relevansen af det tilføjede link til [[Jeppe på Bjerget]]. Der er allerede i artiklen et link til [[Ludvig Holberg]], som må være det relevante her. --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 26. jan 2006 kl. 01:01 (CET) Henvisningen går direkte på omtalen af Holbergs askese i Jeppe-artiklen (Holberg som personlig modsætning til dén han skrev om: Jeppe). Det er naturligvis ikke den væsentligste forklaring, men kan formodes at være en ikke helt ligegyldig del af forklaringen på at han fik samlet så stor en formue. Holbergs husholdning var (sammenlignet med fremstående samtidige) synligt beskeden og dermed kendeligt billigere. Jeg så for et par måneder siden Henrik Koefoed spille nogle passager, hvor dette tema var i centrum og hvor H selv trak ret vidtgående perspektiver. Det kunne måske tydeliggøres - ét eller andet passende sted - hvordan flow'et ca. har været mht aktiv indtjening (i modsætning til omtalte "passive" besparelse): Holberg tjente penge ved salg af bøger (ikke mindst af naturretten der kom i flere oplag) og især og - tidsmæssigt noget faseforskudt - ved udlån og erhvervsinvesteringer. Senere rykkede han i stigende grad over i investeringer i landejendom i Vestsjælland (og opgav fx investeringer i kolonihandel og dermed indirekte i slavehandel) . Investeringer i landejendom var ensbetydende med at have fæstbønder. Og netop investeringerne i Brorupgård og Tersløsegård var dét der gav mulighed for en aftale mlm kongemagt og Holberg om investering i Sorø og om skattefrihed. Kombinationen Sorø - Fæstebønder, omend med den måske ikke så produktive Jeppe som omdrejning, synes jeg dels er ''morsom'' eller måske en smule ''ironisk'', dels rimeligt begrundet. (I mange år var han Kbh Univ.s kvæstor og havde dermed til opgave at tage sig af univ.s indtægter fra landbrugsbedrift. Her hentede han mange af de erfaringer, han selv nød godt af). Hvis du stadig synes henvisningen er misanbragt, er du velkommen til at slette den. Man kunne i øvrigt alternativt overveje at skrive et par linier under Sorø og deri indflette Jeppe på en mere tydelig måde. Eller man kunne skrive noget om temaet i Holberg-artiklen (pt står der nemlig ikke noget om det dér). Måske dét var det bedste. Hvad synes du? Baggrundsmateriale. Man kan findes forskelligt om H og økonomi i Dahlerups udgave af H.s breve, se evt. omtale på: [http://bjoerna.dk/Holberg/Breve.htm http://bjoerna.dk/Holberg/Breve.htm] Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 07:40 (CET) Ad heelgraspers sletning: ''sletter afsnittet jf. diskussionen - jeg kan stadig ikke se relevansen, men hvis andre end Bjørn kan vil jeg ikke protestere mod en genindsættelse.'' ... Det er helt OK med mig; vil på et eller anden tidspunkt overveje at gøre noget i retning af dét der står i ovenstående, dvs. enten skrive lidt tekst i Sorø-artiklen eller skrive tilsv. i Holberg-artiklen. Det afgørende er selvfølgelig ikke om der er et link til ''Jeppe på Bjerget'' under Sorø, men om der et passende sted kommer ''noget'' med om Holbergs (ofte diskuterede) økonomi. Over'n'out --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 13:27 (CET) Udm. at '''Holbergs dødsår''' kommer med, men måske skulle det flettes ind engang ved lejlighed at akademiet fik midler fra ham allerede ''før'' han døde. Der findes en del litt. om forholdet mellem H og akademiet som måske også skulle overvejes medtaget (i begrænset omfang). Han blev fx spurgt til råds om 1-2 af professorudnævnelserne. Havde det ikke været for Holbergs penge, er det ikke sikkert at at akademiet havde overlevet ret mange år. Kongehuset/Staten havde andet at prioritere, og søgningen (primært unge adelige) var meget behersket. Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 26. jan 2006 kl. 16:25 (CET) == Molbechs eller Ingemanns Hus == Det tilføjede billede forestiller enten Molbechs eller Ingemanns Hus, men jeg er mildest talt en smule i tvivl om, hvilket hus der helt præcist er tale om. Personer med lidt lokalkendskab må hellere end gerne rette. --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 11. feb 2006 kl. 19:28 (CET) Det må vist være Ingemanns, jf Trap IV' udg 3' bd, s. 26, hvor der er en tegning fra samme vinkel. Jf. også Sorø Akademis kort på: [http://soroe.vhostip.isop.net.uni-c.dk/office/kort.htm] Nr 8 er Ingemanns hus, nr. 9: Molbechs. Vh --[[Bruger:Bjoerna|Bjoerna]] 12. feb 2006 kl. 10:40 (CET) ==H.C. Andersens og Thorvaldsens besøg på akademiet== ''Kulturpersonligheder som N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen besøgte ofte akademiet'' Det forekommer mig lidt uklart hvad der menes. HCA besøgte ganske rigtigt ofte Ingemann i Sorø, allerede i sin skoletid i Slagelse, og senere, når han var på gennemrejse, gjorde han gerne ophold hos den ældre digterkollega. Men dette betyder vel ikke at han besøgte '''Akademiet''' som sådant? At Thorvaldsen ''ofte'' skulle have besøgt akademiet er nyt for mig. -- Sebastjan 12. feb. 2006 kl. 10:50 (CET) == Fejlbehæftet afsnit - skal evt. udgå? == Jeg er lærer på Sorø Akademi. I skolens informationsudvalg faldt vi over følgende afsnit om den moderne skole. Afsnittet er fejlbehæftet. Der står: “I 2022 anklagede en kvindelig elev på skolen en mandlig elev for [[voldtægt]]. Rektor Kristian Jakobsen, undlod at indgive en politianmeldelse og forsøgt selv at løse konflikten. Den kvindelige elev lagde efterfølgende sag an mod rektor ved Julie Stage. Rektor blev frifundet eftersom [[Undervisningsministeriet]], der er øverste ledelse for en statsskole, ikke havde udarbejdet retningslinjer for hvorledes rektor skulle håndtere voldtægter mellem elever. Den mandlige elev er sidenhen blevet frifundet i voldtægten og kvinden er tiltalt for falsk anmeldelse og for at lyve i retten. Sidenhen er rektor Kristian Jakobsen blevet sigtet for grov forsømmelse og skødesløshed og for at handle i strid med underretningspligten i en sag om voldtægt på skolen. “ Afsnittet er fejlbehæftet (følgende er udarbejdet i samarbejde med rektor): Den kvindelig elev anklagede ''ikke'' den mandlige elev for voldtægt. Hun henvendte sig for at få løst en konflikt. Rektor mæglede mellem de to og foretog politianmeldelse af sagen på et senere tidspunkt. Han blev kritiseret for at han anmeldte for sent. Den mandlige elevs advokat - ikke den kvindelige - klagede over sagen til Undervisningsministeriet over rektors håndtering. Klagen blev afvist, men det skyldtes ikke manglende retningslinjer fra ministeriet. Sagen blev herefter anket til ombudsmanden, som også afviste klagen. Den kvindelige elev blev rigtignok frifundet for voldtægt ved byretten i Næstved. Undervejs i sagen foretog hans advokat politianmeldelse af den kvindelige elev ift. falsk forklaring. Rektor blev også politianmeldt for manglende underretning til kommunen, da den kvindelige elev var under 18 år,  og for ulovlig tvang (drengen mente at han var blevet nægtet at medbringe sine forældre til samtaler). Begge forhold blev undersøgt af politiet (og derfor blev rektor sigtet for begge forhold) men der blev ikke rejst tiltale. Dette blev påklaget til statsadvokaten, som afviste klagen. Sagen er således blevet undersøgt ved flere instanser, og alle steder har afvist klagerne mod rektor. Se fx: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/statsadvokaten-skal-se-paa-beslutningen-om-ikke-rejse-sag-mod-soroe-rektor Jeg vil foreslå at afsnittet, som indeholder mange faktuelle fejl, udgår. Alternativt kan der stå: “I 2022 håndterede rektor Kristian Jacobsen en konflikt mellem to elever - en mandlig og en kvindelig - som senere førte til, at han politianmeldte en voldtægt. Han fik senere kritik for at have anmeldt for sent og for ikke at foretage underretning til kommunen, selvom den kvindelige elev var under 18 år. Drengens advokat politianmeldte rektor, men der blev ikke rejst tiltale. Denne beslutning blev påklaget til statsadvokaten, som afviste klagen.” [[Bruger:Alanus Soranus|Alanus Soranus]] ([[Brugerdiskussion:Alanus Soranus|diskussion]]) 6. maj 2026, 13:58 (CEST) :Tak for dit indlæg. Umiddelbart synes jeg, det er relevant at omtale sagen i artiklen. Man kan så diskutere, hvor detaljeret det skal gøres. Men først og fremmest skal oplysningerne og formuleringerne være underbygget med pålidelige kilder (typisk dagspressen og andre anerkendte danske medier). Den nuværende formulering kan kun delvis genfindes i kilden, så der er i hvert fald behov for en omskrivning. Der bør også skrives en opdatering om sagens videre forløb. Jeg kan ved en googlesøgning finde kilder på, at politiet har besluttet ikke at rejse tiltale, og at denne beslutning er blevet anket til statsadvokaten. Har du en pålidelig kilde til, at denne instans så har afvist klagen? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 6. maj 2026, 15:45 (CEST) ::Hej Økonom ::Tak for dit hurtige og saglige indlæg. Det er dejligt, at der er folk, der vil redigere Wikipedia! ::Som svar på dit spørgsmål: ”Har du en pålidelig kilde til, at denne instans [Statsadvokaten] så har afvist klagen?” kan jeg sige: ”Ja og nej”. ::Rektor fortæller mig, at han selvfølgelig har modtaget Statsadvokatens afgørelse, som han ikke har noget ønske om at dele. Jeg har ikke selv set den, men jeg ved, at rektor ikke har nogen interesse i at sprede falske rygter. Så det var det ja-agtige svar. ::Men pressen har, som du selv har konstateret, ikke skrevet om sagens afslutning. Og det skyldes selvfølgelig, at pressen har en interesse i at skrive om penible sager (”Rektor er tiltalt for...”), men ikke i at skrive om sagernes afslutning, især ikke når det ender med, at der ikke bliver rejst tiltale. Det sælger ikke aviser! Men det er jo lidt svært at henvise til pressens larmende tavshed. 😉 ::Hvad foreslår du, at jeg (vi?) gør herfra? [[Bruger:Alanus Soranus|Alanus Soranus]] ([[Brugerdiskussion:Alanus Soranus|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:51 (CEST) owgjoloumhml2g6sno2unw49twgysba 0 93324 12274742 12059801 2026-05-08T06:19:56Z ~2026-23025-52 564962 12274742 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Billede= |Billedtekst= |SKS= |ICD10=B56 |ICD9= }}'''Sovesyge''' også kaldet trypanosomiasis eller sleeping sickness, er en dødelig sygdom som skyldes en [[parasit]] kaldet en [[flagellat]] (''[[Trypanosoma brucei]]''), som forårsager [[infektion]] i [[hjerne]]n samt [[hjernehinde]]rne. Parasitten lever i [[tsetseflue]]r, og fluens bid kan dermed overføre sovesyge til mennesker, men heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten og fluens bid vil i reglen kun give alment ubehag. === ''brucei gambiense'' === Denne parasit foråsager et sygdomsforløb som kan vare i flere år. Fra man er smittet til de første symptomer på smitten ses går der som regel et par dage til nogle uger. Der kan gå op til 2 år før symptomer på smitte i hjernen opstår. Ved smitte kan der til at starte med komme en lokal infektion med et stort 2-10 centimeters rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig kan der ses hævede, ømme [[lymfeknude]]r og generel sygdom med [[feber]], [[muskelsmerte]]r og [[ledsmerte]]r. Der kan også udvikles [[udslæt]]. Er man smittet med denne parasit, vil man uden behandling til sidst gå i [[koma (bevidstløshed)|koma]] af infektionen i hjernen, hvor symptomerne er forvirring, omvendt [[døgnrytme]], [[demens]] og [[krampe (biologi)|kramper]]. Til sidst vil man dø af eventuelle andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom. Komaen er årsag til navnet "sovesyge". === ''Trypanosoma brucei rhodesiense'' === Denne parasit forårsager en voldsom og akut febersygdom som hurtigt kan gå hen og blive dødelig. Symptomerne er stort set de samme som ved ''Trypanosoma brucei gambiense,'' infektionen fremkommer bare hurtigere. == Smitten == Parasitterne lever i tsetsefluer, og biddet fra fluen kan overføre parasitterne. Dog er det kun få af fluerne der bærer smitten. Hvis en person som allerede er blevet smittet med sovesyge bliver bidt af en ikke-smittet tsetseflue kan denne flue også blive smittet og efter 4-6 uger sprede smitten videre. == Mikkel har en Diagnose == Har man mistanke om at man er smittet med sovesyge skal man hurtigst muligt søge læge. Denne vil ud fra en [[blodprøve]], væske fra [[lymfeknude]]r eller [[rygmarvsvæske]] kunne afgøre om man er smittet med sovesyge, og en behandling vil da med det samme blive sat i gang. == Behandling == For at forhindre svære sygdomstilfælde screenes den del af befolkning, som er i risiko for at få sygdommen, via blodprøver for parasitten T.b. gambiense.<ref name=WHO2013/> Sygdommen er lettere at behandle, hvis den opdages tidligt, og inden der opstår neurologiske symptomer.<ref name=WHO2013/> Sygdommen behandles i sin første fase med lægemidlet [[pentamidin]] eller [[suramin]].<ref name=WHO2013/> Når sygdommen er i sin anden fase, behandles den med [[eflornithin]] eller, mod T.b. gambiense, en kombination af [[nifurtimox]] og eflornithin.<ref name=Lancet2013>{{cite journal|last=Kennedy|first=PG|title=Clinical features, diagnosis, and treatment of human African trypanosomiasis (sleeping sickness).|journal=Lancet neurology|date= februar 2013 |volume=12|issue=2|pages=186-94|pmid=23260189}}</ref> Selvom [[melarsoprol]] virker mod begge parasittyper, bruges lægemidlet typisk kun til behandling mod T.b. rhodiense pga. dets alvorlige bivirkninger.<ref name=WHO2013/> == Udbredelse == Der forekommer regelmæssigt udbrud af sygdommen i visse regioner af [[Afrika syd for Sahara]], hvor ca. 70 mio. mennesker i 36 lande er i risiko for at få sygdommen.<ref name=Sim2012>{{cite journal|author=Simarro PP, Cecchi G, Franco JR, Paone M, Diarra A, Ruiz-Postigo JA, Fèvre EM, Mattioli RC, Jannin JG |title=Estimating and Mapping the Population at Risk of Sleeping Sickness |journal=PLoS Negl Trop Dis |volume=6|issue=10|pages=e1859|year=2012|doi=10.1371/journal.pntd.0001859}}</ref> I 2010 var sygdommen skyld i 9.000 dødsfald mod 34.000 dødsfald i 1990.<ref name=Loz2012>{{cite journal|last=Lozano|first=R|title=Global and regional mortality from 235 causes of death for 20 age groups in 1990 and 2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.|journal=Lancet|date=15. december 2012|volume=380|issue=9859|pages=2095–128|pmid=23245604|doi=10.1016/S0140-6736(12)61728-0}}</ref> Det anslås, at der aktuelt er 30.000 smittede mennesker, hvoraf 7.000 blev smittet i 2012.<ref name=WHO2013/> Over 80 % af disse sygdomstilfælde findes i [[Den Demokratiske Republik Congo]].<ref name=WHO2013>{{cite journal|url=http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs259/en/|title=Fact sheet N°259: Trypanosomiasis, Human African (sleeping sickness)|author=WHO Media centre|work=[[World Health Organization]]|date=marts 2014|accessdate=25. april 2014}}</ref> I nyere tid har der været tre store bølger af udbrud: én fra 1896 til 1906, som primært fandt sted i [[Uganda]] og [[Congo-bassinet]], samt to bølger i 1920 og 1970 i flere afrikanske lande.<ref name=WHO2013/> Andre dyr, som f.eks. køer, kan bære sygdommen og blive smittet.<ref name=WHO2013 /> == Eksterne henvisninger == [http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/sygdomme/sovesyge.htm Netdoktors] beskrivelse af sygdommen. == Noter == {{reflist}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Protozosygdomme]] 199av6qgn8uia4kgjgxhh52hbzfxu0o 12274743 12274742 2026-05-08T06:20:22Z ~2026-23025-52 564962 12274743 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Billede= |Billedtekst= |SKS= |ICD10=B56 |ICD9= }}'''Sovesyge''' også kaldet trypanosomiasis eller sleeping sickness, er en dødelig sygdom som skyldes en [[parasit]] kaldet en [[flagellat]] (''[[Trypanosoma brucei]]''), som forårsager [[infektion]] i [[hjerne]]n samt [[hjernehinde]]rne. Parasitten lever i [[tsetseflue]]r, og fluens bid kan dermed overføre sovesyge til mennesker, men heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten og fluens bid vil i reglen kun give alment ubehag. === ''brucei gambiense'' === Denne parasit foråsager et sygdomsforløb som kan vare i flere år. Fra man er smittet til de første symptomer på smitten ses går der som regel et par dage til nogle uger. Der kan gå op til 2 år før symptomer på smitte i hjernen opstår. Ved smitte kan der til at starte med komme en lokal infektion med et stort 2-10 centimeters rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig kan der ses hævede, ømme [[lymfeknude]]r og generel sygdom med [[feber]], [[muskelsmerte]]r og [[ledsmerte]]r. Der kan også udvikles [[udslæt]]. Er man smittet med denne parasit, vil man uden behandling til sidst gå i [[koma (bevidstløshed)|koma]] af infektionen i hjernen, hvor symptomerne er forvirring, omvendt [[døgnrytme]], [[demens]] og [[krampe (biologi)|kramper]]. Til sidst vil man dø af eventuelle andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom. Komaen er årsag til navnet "sovesyge". === ''Trypanosoma brucei rhodesiense'' === Denne parasit forårsager en voldsom og akut febersygdom som hurtigt kan gå hen og blive dødelig. Symptomerne er stort set de samme som ved ''Trypanosoma brucei gambiense,'' infektionen fremkommer bare hurtigere. == Smitten == Parasitterne lever i tsetsefluer, og biddet fra fluen kan overføre parasitterne. Dog er det kun få af fluerne der bærer smitten. Hvis en person som allerede er blevet smittet med sovesyge bliver bidt af en ikke-smittet tsetseflue kan denne flue også blive smittet og efter 4-6 uger sprede smitten videre. == Diagnose == Har man mistanke om at man er smittet med sovesyge skal man hurtigst muligt søge læge. Denne vil ud fra en [[blodprøve]], væske fra [[lymfeknude]]r eller [[rygmarvsvæske]] kunne afgøre om man er smittet med sovesyge, og en behandling vil da med det samme blive sat i gang. == Behandling == For at forhindre svære sygdomstilfælde screenes den del af befolkning, som er i risiko for at få sygdommen, via blodprøver for parasitten T.b. gambiense.<ref name=WHO2013/> Sygdommen er lettere at behandle, hvis den opdages tidligt, og inden der opstår neurologiske symptomer.<ref name=WHO2013/> Sygdommen behandles i sin første fase med lægemidlet [[pentamidin]] eller [[suramin]].<ref name=WHO2013/> Når sygdommen er i sin anden fase, behandles den med [[eflornithin]] eller, mod T.b. gambiense, en kombination af [[nifurtimox]] og eflornithin.<ref name=Lancet2013>{{cite journal|last=Kennedy|first=PG|title=Clinical features, diagnosis, and treatment of human African trypanosomiasis (sleeping sickness).|journal=Lancet neurology|date= februar 2013 |volume=12|issue=2|pages=186-94|pmid=23260189}}</ref> Selvom [[melarsoprol]] virker mod begge parasittyper, bruges lægemidlet typisk kun til behandling mod T.b. rhodiense pga. dets alvorlige bivirkninger.<ref name=WHO2013/> == Udbredelse == Der forekommer regelmæssigt udbrud af sygdommen i visse regioner af [[Afrika syd for Sahara]], hvor ca. 70 mio. mennesker i 36 lande er i risiko for at få sygdommen.<ref name=Sim2012>{{cite journal|author=Simarro PP, Cecchi G, Franco JR, Paone M, Diarra A, Ruiz-Postigo JA, Fèvre EM, Mattioli RC, Jannin JG |title=Estimating and Mapping the Population at Risk of Sleeping Sickness |journal=PLoS Negl Trop Dis |volume=6|issue=10|pages=e1859|year=2012|doi=10.1371/journal.pntd.0001859}}</ref> I 2010 var sygdommen skyld i 9.000 dødsfald mod 34.000 dødsfald i 1990.<ref name=Loz2012>{{cite journal|last=Lozano|first=R|title=Global and regional mortality from 235 causes of death for 20 age groups in 1990 and 2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.|journal=Lancet|date=15. december 2012|volume=380|issue=9859|pages=2095–128|pmid=23245604|doi=10.1016/S0140-6736(12)61728-0}}</ref> Det anslås, at der aktuelt er 30.000 smittede mennesker, hvoraf 7.000 blev smittet i 2012.<ref name=WHO2013/> Over 80 % af disse sygdomstilfælde findes i [[Den Demokratiske Republik Congo]].<ref name=WHO2013>{{cite journal|url=http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs259/en/|title=Fact sheet N°259: Trypanosomiasis, Human African (sleeping sickness)|author=WHO Media centre|work=[[World Health Organization]]|date=marts 2014|accessdate=25. april 2014}}</ref> I nyere tid har der været tre store bølger af udbrud: én fra 1896 til 1906, som primært fandt sted i [[Uganda]] og [[Congo-bassinet]], samt to bølger i 1920 og 1970 i flere afrikanske lande.<ref name=WHO2013/> Andre dyr, som f.eks. køer, kan bære sygdommen og blive smittet.<ref name=WHO2013 /> == Eksterne henvisninger == [http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/sygdomme/sovesyge.htm Netdoktors] beskrivelse af sygdommen. == Noter == {{reflist}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Protozosygdomme]] 1x6crt8ntmzx6t65kqzy93zuv4zagoe 12274745 12274743 2026-05-08T06:22:31Z Nicolaisen 496811 Restored revision 12059801 by [[Special:Contributions/Kilde-bidragsyderen|Kilde-bidragsyderen]] ([[User talk:Kilde-bidragsyderen|talk]]): Hærværk (TwinkleGlobal) 12274745 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Billede= |Billedtekst= |SKS= |ICD10=B56 |ICD9= }} '''Sovesyge''' også kaldet trypanosomiasis eller sleeping sickness, er en dødelig sygdom som skyldes en [[parasit]] kaldet en [[flagellat]] (''[[Trypanosoma brucei]]''), som forårsager [[infektion]] i [[hjerne]]n samt [[hjernehinde]]rne. Parasitten lever i [[tsetseflue]]r, og fluens bid kan dermed overføre sovesyge til mennesker, men heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten og fluens bid vil i reglen kun give alment ubehag. == Sygdomsforløb == Der findes to forskellige underarter af ''Trypanosoma brucei'' som foråsager sygdommen, og begge fører oftest til døden, da det sjældent bliver behandlet i tide. De giver hver sit sygdomsbilllede. Hvis man er blevet bidt af en tsetseflue og området omkring bidestedet bliver stort, ømt, rødt og hævet kan det vække mistanke om infektion med sovesyge. Begge parasitter lever i værtens blodbaner hvor de formerer sig hvorved sygdommen forværres. Hvis de bevæger sig ind i [[centralnervesystem]]et ses de karakteristiske tegn på sygdommen. === ''Trypanosoma brucei gambiense'' === Denne parasit foråsager et sygdomsforløb som kan vare i flere år. Fra man er smittet til de første symptomer på smitten ses går der som regel et par dage til nogle uger. Der kan gå op til 2 år før symptomer på smitte i hjernen opstår. Ved smitte kan der til at starte med komme en lokal infektion med et stort 2-10 centimeters rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig kan der ses hævede, ømme [[lymfeknude]]r og generel sygdom med [[feber]], [[muskelsmerte]]r og [[ledsmerte]]r. Der kan også udvikles [[udslæt]]. Er man smittet med denne parasit, vil man uden behandling til sidst gå i [[koma (bevidstløshed)|koma]] af infektionen i hjernen, hvor symptomerne er forvirring, omvendt [[døgnrytme]], [[demens]] og [[krampe (biologi)|kramper]]. Til sidst vil man dø af eventuelle andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom. Komaen er årsag til navnet "sovesyge". === ''Trypanosoma brucei rhodesiense'' === Denne parasit forårsager en voldsom og akut febersygdom som hurtigt kan gå hen og blive dødelig. Symptomerne er stort set de samme som ved ''Trypanosoma brucei gambiense,'' infektionen fremkommer bare hurtigere. == Smitten == Parasitterne lever i tsetsefluer, og biddet fra fluen kan overføre parasitterne. Dog er det kun få af fluerne der bærer smitten. Hvis en person som allerede er blevet smittet med sovesyge bliver bidt af en ikke-smittet tsetseflue kan denne flue også blive smittet og efter 4-6 uger sprede smitten videre. == Diagnose == Har man mistanke om at man er smittet med sovesyge skal man hurtigst muligt søge læge. Denne vil ud fra en [[blodprøve]], væske fra [[lymfeknude]]r eller [[rygmarvsvæske]] kunne afgøre om man er smittet med sovesyge, og en behandling vil da med det samme blive sat i gang. == Behandling == For at forhindre svære sygdomstilfælde screenes den del af befolkning, som er i risiko for at få sygdommen, via blodprøver for parasitten T.b. gambiense.<ref name=WHO2013/> Sygdommen er lettere at behandle, hvis den opdages tidligt, og inden der opstår neurologiske symptomer.<ref name=WHO2013/> Sygdommen behandles i sin første fase med lægemidlet [[pentamidin]] eller [[suramin]].<ref name=WHO2013/> Når sygdommen er i sin anden fase, behandles den med [[eflornithin]] eller, mod T.b. gambiense, en kombination af [[nifurtimox]] og eflornithin.<ref name=Lancet2013>{{cite journal|last=Kennedy|first=PG|title=Clinical features, diagnosis, and treatment of human African trypanosomiasis (sleeping sickness).|journal=Lancet neurology|date= februar 2013 |volume=12|issue=2|pages=186-94|pmid=23260189}}</ref> Selvom [[melarsoprol]] virker mod begge parasittyper, bruges lægemidlet typisk kun til behandling mod T.b. rhodiense pga. dets alvorlige bivirkninger.<ref name=WHO2013/> == Udbredelse == Der forekommer regelmæssigt udbrud af sygdommen i visse regioner af [[Afrika syd for Sahara]], hvor ca. 70 mio. mennesker i 36 lande er i risiko for at få sygdommen.<ref name=Sim2012>{{cite journal|author=Simarro PP, Cecchi G, Franco JR, Paone M, Diarra A, Ruiz-Postigo JA, Fèvre EM, Mattioli RC, Jannin JG |title=Estimating and Mapping the Population at Risk of Sleeping Sickness |journal=PLoS Negl Trop Dis |volume=6|issue=10|pages=e1859|year=2012|doi=10.1371/journal.pntd.0001859}}</ref> I 2010 var sygdommen skyld i 9.000 dødsfald mod 34.000 dødsfald i 1990.<ref name=Loz2012>{{cite journal|last=Lozano|first=R|title=Global and regional mortality from 235 causes of death for 20 age groups in 1990 and 2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.|journal=Lancet|date=15. december 2012|volume=380|issue=9859|pages=2095–128|pmid=23245604|doi=10.1016/S0140-6736(12)61728-0}}</ref> Det anslås, at der aktuelt er 30.000 smittede mennesker, hvoraf 7.000 blev smittet i 2012.<ref name=WHO2013/> Over 80 % af disse sygdomstilfælde findes i [[Den Demokratiske Republik Congo]].<ref name=WHO2013>{{cite journal|url=http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs259/en/|title=Fact sheet N°259: Trypanosomiasis, Human African (sleeping sickness)|author=WHO Media centre|work=[[World Health Organization]]|date=marts 2014|accessdate=25. april 2014}}</ref> I nyere tid har der været tre store bølger af udbrud: én fra 1896 til 1906, som primært fandt sted i [[Uganda]] og [[Congo-bassinet]], samt to bølger i 1920 og 1970 i flere afrikanske lande.<ref name=WHO2013/> Andre dyr, som f.eks. køer, kan bære sygdommen og blive smittet.<ref name=WHO2013 /> == Eksterne henvisninger == [http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/sygdomme/sovesyge.htm Netdoktors] beskrivelse af sygdommen. == Noter == {{reflist}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Protozosygdomme]] 8gtbbkgycuvtizmm74uxgbi6ap9anza 0 96272 12274460 12170781 2026-05-07T17:16:35Z TherasTaneel 94201 tilføjet Kategori:Kommandører af Dannebrog, står allerede i teksten 12274460 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | wikidata=alle | ingen_wikidata= |navn = |billede = |billedtekst = |embede = |embede_start = |embede_slut = |forgænger = |efterfølger = |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} '''Tom Høyem''' (født [[10. oktober]] [[1941]] i [[Nykøbing Falster]]) er en [[Danmark|dansk]] og [[Tyskland|tysk]] [[politiker]] ([[Centrum-Demokraterne]] & [[FDP]]) og tidligere [[minister]]. == Ministerpost == * [[Grønlandsministeriet#Grønlandsministre|Minister for Grønland]] i [[Regeringen Poul Schlüter I]] fra [[10. september]] [[1982]] til [[1. september]] [[1987]] Høyem besøgte som minister i juli 1984 [[Hans Ø]] for at markere Danmarks territorialkrav på øen medbringende et [[dannebrog]]sflag og en flaske Napoléon {{illsup|no|Otard|Otard}} [[cognac]] (navngivet efter den [[vikingetid]]ige handels- og [[opdagelsesrejse]]nde [[Ottar fra Hålogaland]]).<ref>''[[GEUS]]geology'', 22. april 2022 ([[YouTube|YouTube-video]]): [https://www.youtube.com/watch?v=bO9FSLmAEgw "Stories From the GEUS Archive: Game of Flags"]</ref> == Valgobservatør == Høyem har virket som uafhængig valgobservatør for [[OSCE]] på vegne af den danske regering i følgende lande: * [[Albanien]] * [[Bosnien]] * [[Montenegro]] * [[Ukraine]] * [[Palestina|Palæstina]] * [[Demokratiske Republik Congo|Congos Demokratiske republik]] == Ordener == * [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrogsordenen]], tildelt den 14. september 1984.<ref>{{cite book |title=[[Kongelig Dansk Hof- og Statskalender]] |year=2008 |page=30}}</ref> == Forskelligt == Tom Høyem flyttede til [[Tyskland]], hvor han blev rektor for den [[Europaskolen|Europæiske skole]] i [[München]] indtil [[2000]], og derefter i Karlsruhe. I 1994 blev Tom Høyem medlem af [[FDP]], Freie Demokratische Partei, Tysklands liberale parti, for hvem han i [[2004]] blev valgt til Gemeinderat (byrådet) i [[Karlsruhe]]. Blev i 2015 tysk statsborger. == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * ''HVEM-HVAD-HVOR 1984'', Politikens Forlag, København 1983, {{ISBN|87-567-3831-5}} == Eksterne henvisninger == * [http://www1.karlsruhe.de/Gemeinderat/FDP-Fraktion/fraktion/hoyem.htm Tom Hoyem / FDP Gemeinderat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070905225831/http://www1.karlsruhe.de/Gemeinderat/FDP-Fraktion/fraktion/hoyem.htm |date= 5. september 2007 }} {{dødt link|dato=august 2014}} * [http://www.eskar.org/en/index.html European School Karlsruhe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080314044943/http://www.eskar.org/en/index.html |date=14. marts 2008 }} {{dødt link|dato=august 2014}} {{kilder|dato=Uge 34, 2014}} {{autoritetsdata}} {{DK-politikerstub}} {{FD|1941|Levende|Høyem, Tom}} [[Kategori:Grønlandsministre fra Danmark]] [[Kategori:Danske ministre fra Centrum-Demokraterne]] [[Kategori:Personer fra Nykøbing Falster]] [[Kategori:Politikere fra FDP]] [[Kategori:Kommandører af Dannebrog]] mi29hyxlp29earey68ezln8tiogctkz 0 100926 12274827 12010548 2026-05-08T09:15:16Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Odysseen]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274827 wikitext text/x-wiki '''Telemakos''' er en person fra [[græsk mytologi]] og kendes fra [[Homer]]s ''[[Odysseen]]''. Han er søn af [[Odysseus]] og [[Penelope]] og rejser i ''Odysseen'' ud for at finde sin far. {{Commonscat|Telemachus}} {{Græsk mytologi}} {{mytstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer i græsk mytologi]] [[Kategori:Odysseen]] ton2npuwi5859e16oooj7lzkwaa9vip 0 106868 12274453 11893439 2026-05-07T17:05:45Z ~2026-27792-95 568083 /* Udenlandske versioner */ link rettet 12274453 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=Uge 48, 2008}} [[Fil:koettbullar stockholm2006.jpg|thumb|Frikadeller med [[kartoffelmos]], [[brun sovs]], [[tyttebær]] og [[syltede agurker]].]] [[Fil:Flickr - cyclonebill - Frikadeller.jpg|thumb|Stegning af frikadeller i pande.]] '''Frikadeller''' er stegte [[kød]]boller. De er en meget populær ret i Danmark som i mange andre europæiske lande. Ordet er en [[fortyskning]] af det italienske ''frittatella'', der er stegt eller ristet (''fritto'') kød. Ordet er beslægtet med 'frikandeau' og 'frikassé'<ref>Politikens Nudansk Ordbog A-K, 15. udgave, 1992, {{ISBN|87-567-5107-9}}</ref>. == Ingredienser == Traditionelt består danske frikadeller af [[Hakkekød|hakket]] [[svin]]ekød rørt med [[mel]], [[mælk]], [[æg]], fint hakkede [[løg]] og [[krydderi]]er, men variationerne er talrige: * Andre blandinger af hakket svinekød, kalvekød, oksekød, [[hest]]ekød, vildtkød, [[lammekød]], [[høns|kyllingekød]] eller [[kalkun]]kød. * I stedet for mel kan bruges [[havregryn]], [[Rasp (brød)|rasp]] eller kogte, mosede [[kartoffel|kartofler]] * I stedet for mælk kan bruges [[vand]], [[bouillon]] eller [[øl]] * Krydderierne er traditionelt [[husholdningssalt]] og [[peber]]. Frikadellerne pandesteges i fedtstof i forskellig størrelse. Den mest almindelige er den, der kommer af at tage en klump [[fars]] med en [[ske|spiseske]]. == Anvendelse == Frikadeller bruges * Som middagsret med tilbehør som [[kogte kartofler]], [[rødkål]], [[agurkesalat]], andre [[salat]]er, stuvede [[grøntsag]]er, f.eks. stuvet [[hvidkål]] eller stuvede [[ært|grønærter]], [[kartoffelsalat]] * Som frokostret med rødkål, agurkesalat, kartoffelsalat, anden salat * I skiver på [[smørrebrød]] med agurkesalat eller andet surt * Som [[sandwich|frikadellesandwich]] som [[bøfsandwich]], den danske version af [[burger]]en ([[fast food]] frikadelleburger) * Som "gnavemad" i madpakker eller madkurve på skovture – her ofte suppleret af salater Frikadeller laves stadig fra bunden i mange husholdninger, men de kan også fås [[industri (branche)|industrifremstillede]] eller hos [[slagter]]en. == Variationer == * [[Hakkekød|Hakket kød]] (svinekød, kalvekød, fjerkrækød) evt. tilsat mel og æg og paneret med æg og rasp. De betegnes traditionelt som [[krebinet]]ter. * Hakket kød uden tilsætning af mel, æg, mv., men også paneret med æg og rasp betegnes traditionelt som [[karbonade]]r * Betegnelserne krebinetter og karbonader anvendes i dag [[synonym]]t * Frikadeller kan tilberedes [[vegetar]]isk med [[linser]] * Frikadeller tilberedt af [[fisk]]ekød betegnes [[fiskefrikadelle]]r == Udenlandske versioner == Varianter af frikadeller laves i hele den vestlige verden og i [[Mellemøsten]] og flere steder i [[Asien]] og [[Afrika]]. Som fællesbetegnelse anvendes ordet ''kødbolle'' (eller ''[[:en:Meatball|Meatball]]'' på [[England|engelsk]]). I det [[dansk køkken|danske køkken]] skelner man mellem kødboller, der er [[kogning|kogt]] som til [[boller i karry]] og frikadeller, der er [[stegning|stegt]]. De følgende udenlandske eksempler er alle stegte: * [[Færøerne]]: Færøske ''kjøtfrikadellur'' er som oftest lavet af rent, malet oksekød, men der findes også en fiskevariant, ''fiskafrikadellur'', som bliver lavet af malet fiskekød, og som også minder om norske ''fiskeboller''. En lignende variant er ''knetti(r)''. I både ''knetti'' og ''fiskafrikadellur'' kan der også kommes lidt fåretalg * [[Grækenland]]: Græske ''keftades'' er normalt [[friture]]stegt eller i hvert fald stegt i olie, og de er typisk lavet af okse- eller lammekød krydret med [[hvidløg]] * [[Norge]]: Norske ''kjøttkaker'' ([[:no:kjøttkake]]) svarer i stor udstrækning til danske frikadeller * [[Sverige]]: Svenske ''köttbullar'' ([[:sv:köttbullar]]) ligner meget danske frikadeller, men er typisk mindre, måske lavet med en teske. Omvendt er danske kødboller det samme som ''frikadeller'' ([[:sv:frikadeller]]) på svensk. * [[Tyrkiet]]: Tyrkiske ''köfte'' ([[:en:Kofta]]) laves af lamme- eller oksekød og krydres på mange måder. Lignende kødboller laves overalt i [[Mellemøsten]] og [[Nordafrika]]. * [[Tyskland]]: Frikadeller,(tysk= Frikadelle, Frikadellen) er også en populær ret i [[Slesvig-Holsten]]. Traditionen kom til USA via Hamborg, der grænser op til Slesvig-Holsten. Hamborg gav derefter sit navn til hamburgeren, en frikadelle i en bolle. Versioner af retten er også populære i andre dele af Tyskland, hvor der er kendt under forskellige navne, såsom "Boulette", "Fleischpflanzenerl" eller "Klops". * Rusland: Frikadel'ka/ фрикаделька (flertal: frikadel'ki/ фрикадельки), som minder om de danske frikadeller men dog kan være stærkt krydret med hvidløg og i nærmest kogte varianter == Se også == * [[Krebinet]] * [[Karbonade]] == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{kogebog|Frikadeller}} {{Commonscat|Frikadelle}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kødretter med hakkekød]] [[Kategori:Mad fra Danmark]] [[Kategori:Nationalretter]] [[Kategori:Julefrokost]] c9zwdvgo1wwj21ov3cuqo3hetitf8yx 0 113579 12274502 10372351 2026-05-07T19:01:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274502 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig}} [[File:Kreidefelsen von Møn.JPG|thumb|Kridtaflejringer har dannet [[Møns Klint]].]] '''Kridt''' er en form for [[kalk (mineral)|kalksten]], som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af [[kokkolit]]ter (mikroskopiske kalkplader fra [[kalkflagellat]]er; [[plankton]]iske [[alger]]) og i mindre grad [[foraminifer]]er (encellede dyr i kalkhuse). Kridt har domineret aflejringer fra midten af [[Kridttiden]] til et stykke ind i [[Paleocæn]]. Kalkflagellater drysser stadig kokkolitter af sig, men disse indgår blot i kalksten domineret af makrofossiler. == Se også == *[[Havenes forsuring]] *[[Kalk]] *[[Skrivekridt]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Chalk}} *[http://www.ystrom.dk/naturviden/Moen/undergrundLM.htm Undergrund af Thomas Boll] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110607193146/http://www.ystrom.dk/naturviden/Moen/undergrundLM.htm |date= 7. juni 2011 }} {{-}} {{Geologistub}} [[Kategori:Kalksten]] [[Kategori:Materialer]] cz55df1kc0g8zltz7i4ssraqsvigw59 0 113935 12274501 11836933 2026-05-07T19:01:13Z Vikebe 507443 infobox 12274501 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Brigitte Käthe Kolerus''' (født [[13. maj]] [[1941]] i [[Wien]], [[Østrig]], død [[19. juni]] [[2001]]<ref>{{Kilde nyheder|title=Brigitte Kolerus er død, 60 år|first=Bo Tao|last=Michaëlis|url=http://politiken.dk/kultur/ECE9353/brigitte-kolerus-er-doed-60-aar/|newspaper=[[Politiken]]|date=19. juni 2001|accessdate=6. februar 2015}}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]]inde. Hun var datter af den østrigske journalist Franz Kolerus og den danske lektor Gertrud Kail. Brigitte flyttede til Danmark i [[1953]]. Her tog hun [[studentereksamen]] ved [[Esbjerg Statsskole]] i [[1959]] og blev efterfølgende uddannet som tresproglig korrespondent ved [[Copenhagen Business School|Handelshøjskolen]] i [[København]] i [[1961]]. I [[1966]] blev hun uddannet fra skuespillerskolen ved [[Odense Teater]] . Kolerus blev gift første gang den [[30. maj]] [[1969]] med skuespiller [[Michael Lindvad]] med hvem hun fik sønnen [[Augustin Lindvad]] i [[1972]]. Parret blev skilt i 1987. Den [[25. maj]] [[1991]] blev hun gift med sekretariatschef [[Svend Aage Christensen (historiker)|Svend Aage Christensen]]. Ægteskabet varede til hendes død. Hun var et meget alsidigt talent og virkede også som instruktør, forfatter, teaterleder og billedkunstner. Hun var i starten af sin skuespillerkarriere tilknyttet forskellige teatre, bl.a. [[Allé Scenen]], [[Det Danske Teater]], [[Aarhus Teater]], [[Aalborg Teater]] og [[Gladsaxe Teater]]. Fra [[1978]]-[[1994]] var hun direktør for [[Teatret ved Sorte Hest]]. Som instruktør vil hun være bl.a. være kendt for opsætningerne af ''Frokost i det Grønne'', og ''Melodien, der blev væk''. På [[tv]] har hun bl.a. medvirket i ''[[Et godt liv]]'' (1970), ''[[Det begyndte med Mathilde]]'' (1976), ''[[Ministerens mord]]'' (1977), ''[[Ludvigsbakke]]'' (1977), ''[[Strandvaskeren]]'' (1978) og ''[[Renters rente]]'' (1996). Til tv har hun instrueret serien ''[[Kald mig Liva]]'' (1992) samt adskillige afsnit af serien ''[[Hjem til fem]]'' (1997/98). Hun medvirkede kun i ganske få spillefilm: ''[[Ekko af et skud]]'' ([[1970]]), ''[[Familien Gyldenkål]]'' ([[1975]]), ''[[Pas på ryggen, professor]]'' ([[1977]]) og ''[[Vinterbørn]]'' ([[1978]]). Som billedkunstner udstillede hun på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]] og [[Charlottenborg Forårsudstilling]]. I 1993 modtog hun [[Tagea Brandts Rejselegat]]. Brigitte Kolerus er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]]. == Hædersbevisninger == * 1993: [[Tagea Brandts Rejselegat]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} * {{gravsted.dk navn|brigittekolerus}} {{SkuespillerBilledesavnes}} {{FD|1941|2001|Kolerus, Brigitte}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af Tagea Brandts Rejselegat]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Teaterledere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Wien]] [[Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat]] [[Kategori:Studenter fra Esbjerg Statsskole]] j19jx0lz5r4uqa123st3jlek9p5ym8e 0 119593 12274355 12070915 2026-05-07T14:50:29Z Vikebe 507443 infobox 12274355 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} {{elefantridder|År=1810}} [[Fil:Wilhelmvonhessenkassel.jpg|thumb|Vilhelm af Hessen-Kassel]] '''Vilhelm (tysk: Wilhelm) landgreve og prins af [[Hessen-Kassel-Rumpenheim]]''' ([[24. december]] [[1787]] på [[Schloss Biebrich]] i [[Wiesbaden]] – [[5. september]] [[1867]] i [[København]]) var en tysk prins,<ref>{{cite DBL| Vilhelm - landgreve }}</ref> titulær landgreve og dansk [[officer]]. == Forældre == Vilhelm var den ældste søn af titulær landgreve [[Frederik af Hessen-Kassel (1747-1837)|Frederik]] af Hessen-Kassel-Rumpenheim ([[1747]]-[[1837]]) og prinsesse [[Karoline Polyxene af Nassau-Usingen]] ([[4. april]] [[1762]]-[[17. august]] [[1823]]). == Ægteskab == Den [[10. november]] [[1810]] blev han gift med prinsesse [[Louise Charlotte af Danmark|Louise Charlotte]] af Danmark (1789-1864) på [[Amalienborg|Amalienborg Slot]]. == Liv og karriere == Landgreve Vilhelm levede det meste af sit liv i Danmark, hvor han gjorde karriere i den danske hær. Han var guvernør over København fra 1834-1848. Han endte sin karriere som general [[À la suite]]. Han boede i mange år i [[Prins Wilhelms Palæ]] og efterfølgende i Brockdorffs palæ på [[Amalienborg]]. Landgreve Vilhelm og hans hustru, landgrevinde Charlotte og deres børn, var i mange år en af Danmarks førende familier, især efter at landgrevinde Charlottes bror, [[Christian 8.]] blev konge i 1839. Landgreven var [[Frimureri|frimurer]]. Den [[22. februar]] 1810 blev han optaget i logen ''[[Zorobabel og Frederik til det kronede Haab]]''.<ref>Friedrich Mossdorf, ''Allgemeines Handbuch der Freimaurerei'', bd. 1, 1900, s. 450.</ref> == Børn == * Karoline Frederike Marie Vilhelmine , født 1811 i [[København]], død 1829 i København. * [[Marie af Hessen-Kassel (1814-1895)|Marie af Hessen-Kassel]], født 1814 i København, død 1895, gift med [[Frederik August af Anhalt-Dessau]]. * [[Louise af Hessen]], født 1817, død 1898, gift med [[Christian 9.]] af Danmark. * [[Frederik, prins af Hessen-Kassel (1820)|Frederik Vilhelm]] af Hessen-Kassel, født 1820, død 1884. * [[Augusta af Hessen-Kassel]], født i København 1823, død i København 1889, gift med den svensk-danske baron [[C.F.A.B. Blixen-Finecke|Carl Frederik Blixen-Fineke]], der var dansk udenrigsminister i 1859-1860 og fungerende [[konseilspræsident]] i februar 1860. * Sophie, født og død 1827 i København. == Referencer == {{reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book|last=Bramsen|first=Bo|author-link=Bo Bramsen|title=Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen, der nødig ville være konge af Danmark|year=1985|edition=4.|publisher=Nordiske Landes Bogforlag|location=[[København]]|isbn=8787439220|lang=da}} * {{ cite encyclopedia | first1=Johan | last1=Lesser | author-link1=Johan Lesser | title=Vilhelm, Landgreve af Hessen-Kassel | url=https://runeberg.org/dbl/18/0589.html | editor-first=Carl Frederik | editor-last=Bricka | editor-link=Carl Frederik Bricka | encyclopedia=[[Dansk Biografisk Leksikon|Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814]] | edition=1.| pages=587-588 | volume=XVIII. | location=[[København]] | publisher=[[Gyldendal]] | year=1904 }} * {{cite encyclopedia|first=K.C.|last=Rockstroh|wikilink=K.C. Rockstroh|title=Vilhelm|url=http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_25_text.pdf|editor1-first=Povl|editor1-last=Engelstoft|editor1-link=Povl Engelstoft|editor2-first=Svend|editor2-last=Dahl|editor2-link=Svend Dahl|encyclopedia=[[Dansk Biografisk Leksikon]]|edition=2.|pages=589-591|volume=25|location=[[København]]|publisher=[[J.H. Schultz Forlag]]|year=1943}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{kongestub}} {{FD|1787|1867}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Frimurere fra Danmark]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Landgrever af Hessen-Kassel]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Riddere af Johanniterordenen]] [[Kategori:Personer fra Wiesbaden]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]] r21detu2vqirla8madhq4lg957qzx7g 0 120058 12274775 11470094 2026-05-08T07:10:28Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274775 wikitext text/x-wiki [[Fil:Vaginal fluid discharge.jpg|thumb|Vaginal ejakulation]] '''Kvindelig ejakulation''', også kaldet ''sprøjteorgasme'', ''springvandsorgasme'', ''vådorgasme'', mm. ([[Engelsk (sprog)|eng.]]: ''squirting'', ''gushing'') er en form for [[orgasme]] der følges af en udskilning af en betydelig mængde klar væske fra kvindes [[Skede (kønsorgan)|skedeåbning]] eller [[urinrør]]. Væskens egentlige oprindelse og indhold er ikke klarlagt og er stadig et noget kontroversielt emne. Nogle forskere mener det kommer fra [[Skenes kirtler]], placeret på skedevæggen i forenden af skeden, og som er en slags kvindelig [[Homolog (biologi)|homolog]] til den mandlige [[blærehalskirtel]] hvor det meste af sædvæsken produceres. Mens andre forskere helt benægter eksistensen af kvindelig ejakulation og mener der blot er tale om [[urin]] fra urinrøret. Nylige studier har fundet at: * 54-60% af kvinder har oplevet en form for udsprøjtning i forbindelse med [[orgasme]] * 6% at de regelmæssigt har kraftige ejakulationer * yderligere 13% at de har ejakuleret, men mindre ofte. Doktor Schubach, en af pionerede i nyere forskning omkring kvindelig ejakulation, mener at "alle kvinder, langt størstedelen af kvinder" med den rette træning er i stand til at ejakulere under orgasme. == Historie == Den første bevarede omtale at kvindelig ejakulation stammer fra [[Aristoteles]] fra omkring [[300 f.Kr.]]<ref>Sundahl, D. (February 2003). Female Ejaculation and the G-Spot. Hunter House Publishers. {{ISBN|0-89793-380-X}}. {{en sprog}}</ref> Senere beskrev den [[rom]]erske læge som den første [[skenes kirtler]] (kvindelige prostata) i det andet århundrede efter Kristi fødsel. Siden den tid har kvindelig ejakulation været kendt under benævnelserne "aqualusio" eller "aqlusio" som er sammensat af det [[Latin (sprog)|latinske]] ord for "vand" (aqua) og "afslutning" (conclusio). I [[renæssance]]n refererede den [[italienere|italienske]] [[anatomi]]professor [[Realdo Colombo]] til kvindelig ejakulation i hans arbejde omkring [[klitoris]] funktion. En mere detaljeret beskrivelse af kvindelig ejakulation måtte vente til omkring [[1670]] hvor den [[hollændere|hollandske]] læge [[Reinier De Graaf]] kom med en mere indgående analyse af også det følsomme område langs forsiden af skedevæggen som han omtalte som den kvindelig prostata. Heri omtalte han en kvindelig væske der "bruste ud" og som "kom i et stort væld" under seksuel opstemthed.<ref>Regnier De Graaf, New Treatise Concerning the Generative Organs of Women {{en sprog}}</ref> Den [[tyskerer|tyske]] [[Gynækologi|gynækolog]] [[Ernst Gräfenberg]] forbandt i [[1950]] under hans søgen efter de vaginale lystcentre dette område med [[G-punkt (kønsorgan)|G-punktet]].<ref>Gräfenberg, E.: The Role of the Urethra in Female Orgasm. International Journal of Sexology, 3, 1950, p 145 {{en sprog}}</ref> På trods af disse tidlige undersøgelser forblev fænomenet kvindelige ejakulation uudforsket af videnskaben indtil [[1980'erne]], eller accepteret som blot en spontan urinering som følge af tab af kontrol over [[urinblæren]] under orgasmen. Men i forbindelse med en bredere accept af også G-punktet som følge bestsellerbogen "The G-Spot" af Ladas, Whipple og Perry, begyndte også kvindelige ejakulation som en bestanddel af den kvindelige seksualitet at få mere plads i forskernes opmærksomhed. == Fysiologi == På trods af at eksistensen af kvindelig ejakulation i dag er generelt anerkendt og accepteret, forbliver det stadig mere eller mindre uklart hvor væsken der sprøjtes ud under orgasmen kommer fra og hvordan ejakulationsprocessen helt præcist fungerer. Kemisk analyse af den ejakulerede væske har vist at det, ud over til tider mindre dele af urin, indeholder mange af de samme kemiske stoffer som det stof der bliver uskilt af de mandlige blærehalsekirtler,<ref>Kratochvíl S. (April 1994). ''Orgasmic expulsions in women''. Cesk Psychiatr. 90 (2): 71–7. {{PMID|8004685}}. [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?Db=pubmed&Cmd=ShowDetailView&TermToSearch=8004685&ordinalpos=24&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_RVDocSum ]Retrieved on 2007-12-12. {{en sprog}}</ref> således at det bedst kan sammenlignes med sædvæske uden [[sædcelle]]r. Kemiske analyser af væsken af vist at det indeholder følgende stoffer: * [[glukose]] (naturligt [[sukker]]stof) og [[fruktose]] (en anden slags naturligt sukkerstof som også findes i sædvæsken.) * [[Prostataspecifikt antigen]] (PSA) (et [[protein]] også fundet i sædvæske her produceret af blærehalskirtlen, ved kvinder menes produceret i skenes kirtler langs skedevæggen) * meget små mængder af [[kreatinin]] og [[urinstof]] (de to hovedmarkører i urin<ref>Edwin G. Belzer, Jr., Beverly Whipple and William Moger, co-researchers with Addiego, et al (1981) {{en sprog}}</ref>) Nogle kvinder beskriver væsken, som en glasagtig eller gennemsigtig substans, andre den som havende en mere mælkeagtig substans. Nyere undersøgelser har vist at kvinder producerer væsken, selv hvis de ikke selv er opmærksomme på det og/eller ikke ejakulerer. Selve ejakulationen er forskellig fra kvinde til kvinde. Hvor det kan varer fra en blot noget stærkere [[Skedesekret|skedesmørelse]] eller sivende væskeudskillelse til en egentlig udsprøjtning. At nogle kvinder er uden af stand til at ejakulerer kan måske forklares med at åbningerne i skenes kirtelåbningerne normalt er på størrelse med knappenålsstørrelse, men variere fra kvinde til kvinde til de ved nogle kvinder kan være helt fraværende eller tillukkede. == Seksuel stimulation == Ifølge mange kvinder forekommer ejakulation hovedsageligt i forbindelse med stimulation af [[G-punkt]]et. Ofte bliver orgasmer der følges af sprøjteejakulation beskrevet som stærkere end ellers. == Noter == {{reflist|2}} == Referencer == * Addiego, F., Belzer, E. G., Comolli, J., Moger, W., Perry, J. D., & Whipple, B. (1981). Female ejaculation: A case study. ''The Journal of Sex Research'', 17, 13-21. * Arthur, Clint (2004) "9 Free Secrets of New Sensual Power" * {{cite journal | author = Nicola Jones | date = 3. juli 2002 | title = Bigger is better when it comes to the G spot | journal = New Scientist | url = http://www.newscientist.com/article.ns?id=dn2495 | accessdate = 2006-06-29 | archive-date = 9. maj 2008 | archive-url = https://web.archive.org/web/20080509025409/http://www.newscientist.com/article.ns?id=dn2495 | url-status = dead }} == Eksterne henvisninger == * [http://userwww.service.emory.edu/~kim/orgasm.html An Annotated Bibliography on Sexual Arousal, Orgasm, and Female Ejaculation in Humans and Animals] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040405210615/http://userwww.service.emory.edu/~kim/orgasm.html |date= 5. april 2004 }} {{en sprog}} * [http://www.the-clitoris.com/f_html/ejacula.htm The-Clitoris.com: Female Ejaculation & The G-Spot]: Instructions and diagrams from the feminist perspective. {{en sprog}} * [http://www.ejhs.org/volume4/Schubach/abstract.html Electronic Journal of Human Sexuality: Urethral Expulsions During Sensual Arousal and Bladder Catheterization in Seven Human Females by Gary Schubach] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080429205521/http://www.ejhs.org/volume4/Schubach/abstract.html |date=29. april 2008 }} ([http://www.incontinet.com/ejacbib.htm "Female Ejaculation" Bibliography] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140313070954/http://www.incontinet.com/ejacbib.htm |date=13. marts 2014 }}) {{en sprog}} * [http://www.fiawol.demon.co.uk/FAC/femejac.htm Feminists Against Censorship: Submission to the BBFC] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111116031547/http://www.fiawol.demon.co.uk/FAC/femejac.htm |date=16. november 2011 }}: Female Ejaculation: Research Contrary to BBFC Ruling. {{en sprog}} * [http://www.holisticwisdom.com/services_female-ejaculation_what-is-it.htm Female Ejaculation: What is it?] – by Lisa S. Lawless, R.M., C.E.O. Psychotherapist, Founder Of HolisticWisdom.com {{en sprog}} * [http://www.drgspot.net/cabello.htm Female Ejaculation, Myth and Reality by Dr. Santamaría Cabello] {{en sprog}} * [http://www.doctorg.com/history-female-ejaculation-3.htm History of "shejaculation"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080507160359/http://www.doctorg.com/history-female-ejaculation-3.htm |date= 7. maj 2008 }} {{en sprog}} [[Kategori:Kropsvæsker]] [[Kategori:Orgasme]] [[Kategori:Kvindens kønsorganer]] iopv1c8xczge2bgi3ijfzkgdb7bb29d 0 121706 12274739 11660989 2026-05-08T06:18:21Z ~2026-27780-77 568151 12274739 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2016}} {{taxobox2 | navn = Børneorm | farve = pink | billede = Head of Enterobius vermicularis human pinworm 5230 lores.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | domæne = [[Eucaryota|Eukarya]] | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Nematoda ([[Rundorme]]) | klasse = Secernentea | orden = Ascaridida | familie = Oxyuridae | slægt = Enterobius | art = E. vermicularis | binomialnavn = Enterobius vermicularis | binomial_autoritet = }} '''Børneorm''' er en [[infektion]] som Nicklas har i anus, med [[rundorm]]en ''Enterobius vermicularis'', tidligere ''Oxyuris v.'', og er den almindeligste ormeinfektion i [[Danmark]]. Ormene er 1-2 cm lange og hvide, og ligner små stykker hvid sytråd, der bevæger sig. De lever i [[Tarm (anatomi)|tarmen]] hos [[mennesker]]. Det hyppigste [[symptom]] på børneorm er [[Anus|analkløe]], der er mest viser sig om [[Nat (tidsrum)|natten]]. Hos [[piger]] og [[kvinder]] kan børneorm sprede sig til [[vagina]] og forårsage [[vaginitis]] (skedekatar) og i sjældne tilfælde [[endometrit]] (infektion af [[livmoder]]slimhinden). En del smittede udvikler gentagne infektioner, der kan være meget [[Resistens|behandlingsresistente]]. Infektionen forsvinder dog ofte af sig selv efter nogle år. Smitte sker alene fra menneske til menneske. I [[tyndtarm]]en klækkes [[æg]]gene, og [[larver]]ne udvikler sig gennem flere stadier til voksne [[orm]], der sætter sig fast i [[tyktarm]]ens [[slimhinde]], hvor der sker en [[køn]]net [[formering]]. Den gravide hun vandrer udenfor [[anus]] om natten, hvor hver hun kan lægge op til 20.000 æg. Børneorms hele [[livscyklus]] tager 2-6 uger. Efter æggene er lagt, danner de [[sporer]] efter omkring 6 timer, hvis [[temperatur]]en er mellem 15&nbsp;°C og 40&nbsp;°C. Herefter kan de smitte næste [[Værtsorganisme|vært]] eller smitte samme vært en gang til. Den intense analkløe gør, at der ofte sætter sig æg under [[Negl|fingerneglene]], der herefter [[ubevidst]] føres op til [[munden]] under [[søvn]]en. Sporulerede æg er stabile i [[miljø]]et, hvor de kan holde sig levende i op til 2 uger og kan smitte gennem inhaleret [[støv]]. En [[bolig]] kan derfor hurtigt forurenes med æg, og smitten kan således spredes til resten af husstanden. Håndtering af sengetøj fra [[personer]] smittet med børneorm er en klar smitterisiko, idet æggene kan findes i støv og kan [[Inhalation|inhaleres]]. Gennem luften kan [[mad]] og [[legetøj]] forurenes med æg. Børneorm forekommer hyppigst hos [[børn]], men kan ses hos alle aldersgrupper og tilfælde uden ovenstående symptomer er sandsynligvis almindelige. [[Diagnose]] stilles ved undersøgelse af et analtryk for ormeæg. Den såkaldte ”[[scotch-tape]]”-prøve er sædvanligvis diagnostisk. Ofte observeres orme omkring et barns anus eller i [[fæces]]. Til behandling af børneorm benyttes ofte Mebendazol ([[Vermox]]). Hele husstanden bør behandles og behandlingen bør gentages efter 2 uger. Smittede personer bør tage bad om [[morgen]]en for at fjerne så mange æg fra endetarmsåbningen som muligt. Hyppig skift af sengetøj og undertøj foreslås sammen med mebendazolbehandling, især i perioden 7.-10. dag efter en behandling. Det er vigtigt at vasketøj behandles således, at der ikke spredes æg i resten af boligen. Herudover foreslås det, at man klipper neglene på smittede personer, og at de bærer [[bomuld]]shandsker om natten, hyppig grundig rengøring især af soverum, undgå at støv kan forurene mad og undgå at spise i soveværelset. [[Fil:Enterobius vermicularis LifeCycle.gif|thumb|left|400px|Børneorms livscyklus.]] == Eksterne henvisninger og kilder == {{autoritetsdata}} [[Kategori:Børnesygdomme]] [[Kategori:Rundorme]] [[Kategori:Parasitiske rundorme]] 1mmqe9rfjgc3ohj10ycm3zcyb2pg097 12274740 12274739 2026-05-08T06:18:55Z ~2026-23025-52 564962 12274740 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2016}} {{taxobox2 | navn = Børneorm | farve = pink | billede = Head of Enterobius vermicularis human pinworm 5230 lores.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | domæne = [[Eucaryota|Eukarya]] | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Nematoda ([[Rundorme]]) | klasse = Secernentea | orden = Ascaridida | familie = Oxyuridae | slægt = Enterobius | art = E. vermicularis | binomialnavn = Enterobius vermicularis | binomial_autoritet = }} == sninger og kilder == {{autoritetsdata}} [[Kategori:Børnesygdomme]] [[Kategori:Rundorme]] [[Kategori:Parasitiske rundorme]] ci2iz2wswdshj29s7xo58b9ye5nb8sa 12274744 12274740 2026-05-08T06:22:07Z Nicolaisen 496811 Restored revision 11660989 by [[Special:Contributions/128.39.239.52|128.39.239.52]] ([[User talk:128.39.239.52|talk]]): Hærværk (TwinkleGlobal) 12274744 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2016}} {{taxobox2 | navn = Børneorm | farve = pink | billede = Head of Enterobius vermicularis human pinworm 5230 lores.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = | domæne = [[Eucaryota|Eukarya]] | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Nematoda ([[Rundorme]]) | klasse = Secernentea | orden = Ascaridida | familie = Oxyuridae | slægt = Enterobius | art = E. vermicularis | binomialnavn = Enterobius vermicularis | binomial_autoritet = }} '''Børneorm''' er en [[infektion]] med [[rundorm]]en ''Enterobius vermicularis'', tidligere ''Oxyuris v.'', og er den almindeligste ormeinfektion i [[Danmark]]. Ormene er 1-2 cm lange og hvide, og ligner små stykker hvid sytråd, der bevæger sig. De lever i [[Tarm (anatomi)|tarmen]] hos [[mennesker]]. Det hyppigste [[symptom]] på børneorm er [[Anus|analkløe]], der er mest viser sig om [[Nat (tidsrum)|natten]]. Hos [[piger]] og [[kvinder]] kan børneorm sprede sig til [[vagina]] og forårsage [[vaginitis]] (skedekatar) og i sjældne tilfælde [[endometrit]] (infektion af [[livmoder]]slimhinden). En del smittede udvikler gentagne infektioner, der kan være meget [[Resistens|behandlingsresistente]]. Infektionen forsvinder dog ofte af sig selv efter nogle år. Smitte sker alene fra menneske til menneske. I [[tyndtarm]]en klækkes [[æg]]gene, og [[larver]]ne udvikler sig gennem flere stadier til voksne [[orm]], der sætter sig fast i [[tyktarm]]ens [[slimhinde]], hvor der sker en [[køn]]net [[formering]]. Den gravide hun vandrer udenfor [[anus]] om natten, hvor hver hun kan lægge op til 20.000 æg. Børneorms hele [[livscyklus]] tager 2-6 uger. Efter æggene er lagt, danner de [[sporer]] efter omkring 6 timer, hvis [[temperatur]]en er mellem 15&nbsp;°C og 40&nbsp;°C. Herefter kan de smitte næste [[Værtsorganisme|vært]] eller smitte samme vært en gang til. Den intense analkløe gør, at der ofte sætter sig æg under [[Negl|fingerneglene]], der herefter [[ubevidst]] føres op til [[munden]] under [[søvn]]en. Sporulerede æg er stabile i [[miljø]]et, hvor de kan holde sig levende i op til 2 uger og kan smitte gennem inhaleret [[støv]]. En [[bolig]] kan derfor hurtigt forurenes med æg, og smitten kan således spredes til resten af husstanden. Håndtering af sengetøj fra [[personer]] smittet med børneorm er en klar smitterisiko, idet æggene kan findes i støv og kan [[Inhalation|inhaleres]]. Gennem luften kan [[mad]] og [[legetøj]] forurenes med æg. Børneorm forekommer hyppigst hos [[børn]], men kan ses hos alle aldersgrupper og tilfælde uden ovenstående symptomer er sandsynligvis almindelige. [[Diagnose]] stilles ved undersøgelse af et analtryk for ormeæg. Den såkaldte ”[[scotch-tape]]”-prøve er sædvanligvis diagnostisk. Ofte observeres orme omkring et barns anus eller i [[fæces]]. Til behandling af børneorm benyttes ofte Mebendazol ([[Vermox]]). Hele husstanden bør behandles og behandlingen bør gentages efter 2 uger. Smittede personer bør tage bad om [[morgen]]en for at fjerne så mange æg fra endetarmsåbningen som muligt. Hyppig skift af sengetøj og undertøj foreslås sammen med mebendazolbehandling, især i perioden 7.-10. dag efter en behandling. Det er vigtigt at vasketøj behandles således, at der ikke spredes æg i resten af boligen. Herudover foreslås det, at man klipper neglene på smittede personer, og at de bærer [[bomuld]]shandsker om natten, hyppig grundig rengøring især af soverum, undgå at støv kan forurene mad og undgå at spise i soveværelset. [[Fil:Enterobius vermicularis LifeCycle.gif|thumb|left|400px|Børneorms livscyklus.]] == Eksterne henvisninger og kilder == {{autoritetsdata}} [[Kategori:Børnesygdomme]] [[Kategori:Rundorme]] [[Kategori:Parasitiske rundorme]] 2lhi7ybmupp4giu7n0h54ozued00f09 0 123141 12274628 12248141 2026-05-08T02:59:15Z ~2026-24473-13 568140 /* Western Conference */ Grand Casino Arena. 12274628 wikitext text/x-wiki [[Fil:EM NHL STORE (2742787346).jpg|thumb|NHLs logo.]] '''National Hockey League''' ('''NHL''', {{lang-fr|Ligue nationale de hockey}} (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel [[ishockey]]liga med 32 hold fordelt på 7 hold i [[Canada]] og 25 hold i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |title=''Constitution of the National Hockey League'' |access-date= 5. oktober 2010 |archive-date= 5. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101005144047/http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |url-status=dead }}</ref> Organisationen har hovedkvarter i [[New York City]] og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga<ref name="premier">{{Cite web |title=National Hockey League |first=James |last=Marsh |url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |publisher=The Canadian Encyclopedia |year=2006 |access-date=2006-06-11 |archive-date=18. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110518185959/http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |url-status=dead }}</ref> og en af de store professionelle sportsligaer i [[USA]] og [[Canada]]. Hver sæson spiller holdene i ligaen om [[Stanley Cup]], det ældste trofæ i professionel [[nordamerika]]nsk [[sport]],<ref name="NHL.comFunFacts">{{Cite web|url=http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html|title=NHL.com – Stanley Cup Fun Facts|publisher=NHL|access-date=2006-07-15}}</ref> som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil. Ligaen blev grundlagt den [[22. november]] [[1917]] i [[Montréal]], [[Canada]] under [[første verdenskrig]] af fire hold, som meldte sig ud af [[National Hockey Association]] (NHA), som var blevet grundlagt i [[1909]].<ref>''The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009'' 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)</ref> Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold. Efter en [[lockout]], som medførte at hele [[NHL 2004–05|2004–05-sæsonen]] blev aflyst, genoptog ligaen driften [[NHL 2005–06|den efterfølgende sæson]] efter indgåelsen af en ny [[overenskomst]], som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] om året, mens [[minimumsløn]]nen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson. NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele [[verden]] og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige [[land]]e.<ref>{{Cite web|url=http://www.nhl.com/community/nhlgreen/ |title=NHL aims to put global warming on ice |publisher=NHL.com |access-date=2008-04-26}}</ref> Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været [[Canada|canadiere]], men over de sidste fire [[årti]]er er andelen af [[USA|amerikanske]] og [[Europa|europæiske]] spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden [[1967]], dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere [[Østblokken|østbloklande]].<ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm| title=European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL| first=Kevin| last=Allen| date=11. oktober 2006| access-date=29. juni 2009 | work=USA Today}}</ref> == Hold == {{NHL kort|float=right}}<!-- Den gamle struktur før sæson [[NHL 2016–17|2016–17]]. --> NHL startede i [[1917]] med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun [[Canadiens de Montréal]] og [[Toronto Maple Leafs]] været med fra starten i [[1917]]. Efter starten i [[1917]] kom flere hold til op igennem [[1920'erne]], således at ligaen bestod af 10 hold i [[NHL 1930–31|sæsonen 1930–31]]. I [[1930'erne]] og tidligt i [[1940'erne]] gjorde [[depressionen]] og [[2. verdenskrig]] det dog af med flere hold. I perioden fra [[1942]] til [[1967]] bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "[[Original Six]]". De 6 hold er [[Canadiens de Montréal]], [[Toronto Maple Leafs]], [[Boston Bruins]], [[New York Rangers]], [[Chicago Blackhawks]] og [[Detroit Red Wings]]. I [[1967]] kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var [[Philadelphia Flyers]], [[St. Louis Blues]], [[Minnesota North Stars]] (det nuværende [[Dallas Stars]]), [[Los Angeles Kings]], [[Pittsburgh Penguins]] og [[Oakland Seals]] (der blev til [[Cleveland Barons]] og senere blev slået sammen med førnævnte [[Minnesota North Stars]]). Tre år senere, i [[1970]], kom også [[Vancouver Canucks]] og [[Buffalo Sabres]] med i NHL. I [[1972]] fik den nystartede rivaliserende liga [[World Hockey Association]] (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med [[New York Islanders]] og [[Atlanta Flames]] (det nuværende [[Calgary Flames]]). To [[år]] senere, i [[1974]], kom yderligere to hold med: [[Washington Capitals]] og [[Kansas City Scouts]] (der senere blev til [[New Jersey Devils]]). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i [[1979]]. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: [[Hartford Whalers]] (det nuværende [[Carolina Hurricanes]]), [[Quebec Nordiques]] (nu [[Colorado Avalanche]]), [[Edmonton Oilers]] og [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (det nuværende [[Arizona Coyotes]]). Tidligt i [[1990'erne]] kom den næste bølge af udvidelser. [[San Jose Sharks]] kom til i [[1991]] og året efter fulgte [[Ottawa Senators]]. I [[1993]] kom [[Florida Panthers]] og det [[The Walt Disney Company|Walt Disney]]-ejede [[Anaheim Ducks|Mighty Ducks of Anaheim]] med i ligaen. Sidst i [[1990'erne]] kom yderligere 5 hold med i ligaen: [[Nashville Predators]] ([[1998]]), [[Atlanta Thrashers]] ([[1999]]), de 2 senest tilkomne hold [[Minnesota Wild]] og [[Columbus Blue Jackets]] i [[2000]]; [[Vegas Golden Knights]] i [[2017]]; [[Seattle Kraken]] i [[2021]] og [[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]] i [[2024]]. [[Canadiens de Montréal]] er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 [[Stanley Cup]] triumfer. Herefter følger [[Toronto Maple Leafs]] som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i [[1967]]. [[Detroit Red Wings]] med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen. Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen. === [[Eastern Conference (NHL)|Eastern Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFDDFF" ! rowspan="8" | [[Metropolitan Division|Metropolitan]] | '''[[Carolina Hurricanes]]''' | [[Raleigh]], [[North Carolina]] | [[PNC Arena|Lenovo Center]] | style="text-align:center;"|18.730 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Columbus Blue Jackets]]''' | [[Columbus, Ohio|Columbus]], [[Ohio]] | [[Nationwide Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New Jersey Devils]]''' | [[Newark]], [[New Jersey]] | [[Prudential Center]] | style="text-align:center;"|17.625 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Islanders]]''' | [[Elmont]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Nassau Veterans Memorial Coliseum]] (2018-19)<br/>[[UBS Arena]] (2021-22) | style="text-align:center;"|15.975<br/>19.000 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Rangers]]''' | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Madison Square Garden]] | style="text-align:center;"|18.200 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Philadelphia Flyers]]''' | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] | [[Wells Fargo Center|Xfinity Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Pittsburgh Penguins]]''' | [[Pittsburgh]], [[Pennsylvania]] | [[PPG Paints Arena]] | style="text-align:center;"|18,387 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Washington Capitals]]''' | [[Washington, D.C.]] | [[Capital One Arena]] | style="text-align:center;"|19.700 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#DDDDFF" ! rowspan="8" | [[Atlantic Division (NHL)|Atlantic]] | '''[[Boston Bruins]]''' | [[Boston]], [[Massachusetts]] | [[TD Garden]] | style="text-align:center;"|17.565 | style="text-align:center;"|[[1924]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Buffalo Sabres]]''' | [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]] | [[KeyBank Center]] | style="text-align:center;"|18.690 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Detroit Red Wings]]''' | [[Detroit]], [[Michigan]] | [[Little Caesars Arena]] | style="text-align:center;"|19.383<br>''20.000'' | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|11 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Florida Panthers]]''' | [[Sunrise]], [[Florida]] | [[Amerant Bank Arena]] | style="text-align:center;"|19.452 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|2! |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Canadiens de Montréal]]''' | [[Montréal]], [[Québec]] | [[Bell Centre]] | style="text-align:center;"|21.273 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|24 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Ottawa Senators]]''' | [[Ottawa]], [[Ontario]] | [[Canadian Tire Centre]] | style="text-align:center;"|20.004 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Tampa Bay Lightning]]''' | [[Tampa]], [[Florida]] | [[Amalie Arena|Benchmark International Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Toronto Maple Leafs]]''' | [[Toronto]], [[Ontario]] | [[Scotiabank Arena]] | style="text-align:center;"|18.800 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|13 |} === [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFEECC" ! rowspan="8" | [[Central Division (NHL)|Central]] | '''[[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]]''' | [[Salt Lake City]], [[Utah]] | [[Delta Center]] | style="text-align:center;"|18.000 | style="text-align:center;"|[[2024]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Chicago Blackhawks]]''' | [[Chicago]], [[Illinois]] | [[United Center]] | style="text-align:center;"|20.500 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|6 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Colorado Avalanche]]''' | [[Denver]], [[Colorado]] | [[Ball Arena]] | style="text-align:center;"|18.007 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Dallas Stars]]''' | [[Dallas]], [[Texas]] | [[American Airlines Center]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Minnesota Wild]]''' | [[Saint Paul, Minnesota|St. Paul]], [[Minnesota]] | [[Grand Casino Arena|Xcel Energy Center]] | style="text-align:center;"|18.600 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Nashville Predators]]''' | [[Nashville]], [[Tennessee]] | [[Bridgestone Arena]] | style="text-align:center;"|17.113 | style="text-align:center;"|[[1998]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[St. Louis Blues]]''' | [[Saint Louis]], [[Missouri]] | [[Scottrade Center|Enterprise Center]] | style="text-align:center;"|19.260 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Winnipeg Jets]]''' | [[Winnipeg]], [[Manitoba]] | [[Bell MTS Place|Canada Life Centre]] | style="text-align:center;"|15.004 | style="text-align:center;"|[[2011]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" ! rowspan="8" | [[Pacific Division (NHL)|Pacific]] | '''[[Anaheim Ducks]]''' | [[Anaheim]], [[Californien]] | [[Honda Center]] | style="text-align:center;"|17.147 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Calgary Flames]]''' | [[Calgary]], [[Alberta]] | [[Scotiabank Saddledome]] | style="text-align:center;"|19.289 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Edmonton Oilers]]''' | [[Edmonton]], [[Alberta]] | [[Rogers Place]] | style="text-align:center;"|18.641 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Los Angeles Kings]]''' | [[Los Angeles]], [[Californien]] | [[Staples Center|Crypto.com Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[San Jose Sharks]]''' | [[San Jose]], [[Californien]] | [[SAP Center at San Jose]] | style="text-align:center;"|17.483 | style="text-align:center;"|[[1991]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Seattle Kraken]]''' | [[Seattle]], [[Washington (delstat)|Washington]] | [[Climate Pledge Arena]] | style="text-align:center;"|19.000 | style="text-align:center;"|[[2021]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vancouver Canucks]]''' | [[Vancouver]], [[British Columbia]] | [[Rogers Arena]] | style="text-align:center;"|18.630 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vegas Golden Knights]]''' | [[Las Vegas, Nevada|Las Vegas]], [[Nevada]] | [[T-Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|17.500 | style="text-align:center;"|[[2017]] | style="text-align:center;"|1 |} === Tidligere hold === * [[Atlanta Flames]] (1972-1980; blev til [[Calgary Flames]]) * [[Atlanta Thrashers]] (1999-2012; blev til [[Winnipeg Jets]]) * [[California Seals]] (1967; blev til [[Oakland Seals]]) :: [[Oakland Seals]] (1967-1970; blev til [[California Golden Seals]]) ::: [[California Golden Seals]] (1970-1974; blev til [[Cleveland Barons]]) :::: [[Cleveland Barons]] (1976-1978; fusioneredes ind i [[Minnesota North Stars]]) * [[Detroit Cougars]] (1926-1930; blev til [[Detroit Falcons]]) :: [[Detroit Falcons]] (1930-1932; blev til [[Detroit Red Wings]]) * [[Quebec Bulldogs]] (1917-1920; blev til [[Hamilton Tigers]]) :: [[Hamilton Tigers]] (1920-1925; blev til [[New York Americans]]) ::: [[New York Americans]] (1925-1941; blev til [[Brooklyn Americans]]) :::: [[Brooklyn Americans]] (1941-1942) * [[Hartford Whalers]] (1979-1997; blev til [[Carolina Hurricanes]]) * [[Kansas City Scouts]] (1974-1976; blev til [[Colorado Rockies (NHL)|Colorado Rockies]]) :: [[Colorado Rockies (NHL-lag)|Colorado Rockies]] (1976-1982; blev til [[New Jersey Devils]]) * [[Minnesota North Stars]] (1967-1993; blev til [[Dallas Stars]]) * [[Montreal Maroons]] (1924-1938) * [[Montreal Wanderers]] (1917-1918) * [[Ottawa Senators (original)|Ottawa Senators]] (1917-1934; blev til [[St. Louis Eagles]]) :: [[St. Louis Eagles]] (1934-1935) * [[Pittsburgh Pirates (NHL)|Pittsburgh Pirates]] (1925-1930; blev til [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]]) :: [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]] (1930-1931) * [[Quebec Nordiques]] (1979-1995; blev til [[Colorado Avalanche]]) * [[Toronto Arenas]] (1917-1919; blev til [[Toronto St. Patricks]]) :: [[Toronto St. Patricks]] (1919-1926; blev til [[Toronto Maple Leafs]]) * [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (1979-1996; blev til [[Phoenix Coyotes]]) :: [[Phoenix Coyotes]] (1996-2014; blev til [[Arizona Coyotes]]) ::: [[Arizona Coyotes]] (2014-2024) == Trofæer og priser == * [[Art Ross Memorial Trophy]] – flest point under grundspillet * [[Bill Masterton Memorial Trophy]] – udholdenhed, sportsånd og dedikation til sporten * [[Calder Memorial Trophy]] – årets [[rookie]] (førsteårsspiller) * [[Clarence S. Campbell Bowl]] – vinder af ''[[Western Conference (NHL)|Western Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Conn Smythe Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under slutspillet * [[Frank J. Selke Trophy]] – bedste defensive forward * [[Hart Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under grundspillet * [[Jack Adams Award]] – bedste træner * [[James Norris Memorial Trophy]] – bedste back * [[King Clancy Memorial Trophy]] – lederskab og humanitære indsatser * [[Lady Byng Memorial Trophy]] – sportsmanship kombineret med spil på højt niveau * [[Lester B. Pearson Award]] – bedste spiller i grundspillet (kåret af spillerne selv) * [[Lester Patrick Trophy]] – person som har bidraget til sportens fremme i USA * [[Maurice 'Rocket' Richard Trophy]] – bedste målscorer under grundspillet * [[NHL Plus/Minus Award]] – bedste [[plus/minus]]-statistik * [[O'Brien Trophy]] – (uddelt fra [[1910]] – [[1950]]) trofæ givet til ligavinder o.a. * [[Presidents' Trophy]] – bedste hold i grundspillet * [[Prince of Wales Trophy]] – vinder af ''[[Eastern Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Roger Crozier Saving Grace Award]] – målmand med den bedste redningsprocent i grundspillet (min. 25 kampe) * [[Stanley Cup]] – NHL-mester (vinder af slutspillet) * [[Vezina Trophy]] – bedste målmand * [[William M. Jennings Trophy]] – målmand/målmænd på det hold med færrest mål imod i grundspillet (min. 25 kampe) == All-Star-kamp == Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer. == Historie == === Lockout 2003–2004 === Efter sæsonen [[NHL 2003–04|2003–04]] blev spillerne [[lockout]]et af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen [[NHL 2004–05|2004-05]] blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner [[Amerikanske dollar|USD]]. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen [[NHL 2009–10|2009–10]] ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen [[NHL 2008-2009|2008–09]]. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} === Sæsonen 2008–09 === {{Uddybende|NHL 2008-2009}} [[Pittsburgh Penguins]] fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til [[Detroit Red Wings]] i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i [[2009]]. == Danskere i NHL == Den [[6. januar]] [[2007]] blev [[Frans Nielsen]] den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for [[New York Islanders]] i en kamp mod [[Carolina Hurricanes]]. Den [[13. april]] [[2007]] blev [[Jannik Hansen]] den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for [[Vancouver Canucks]] i en kamp mod [[Dallas Stars]]. [[Lars Eller]] blev den første danske vinder af [[Stanley Cup]], da han i [[2018]] sammen med [[Washington Capitals]] vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp. Følgende danske spillere er blevet [[draft]]et, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre): {| class="wikitable sortable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Spiller ! Draftet af ! data-sort-type="number" style="width:60px;"|År ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Runde ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Nr. ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Kampe ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Mål ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Point |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Heinz Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1984]] | 9. | 188 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Søren True]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1986]] | 12. | 240 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jesper Duus]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Edmonton Oilers]] | [[1987]] | 12. | 241 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kim Staal]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Canadiens de Montréal]] | [[1996]] | 4. | 92 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frans Nielsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Islanders]] | [[2002]] | 3. | 87 | 925 | 167 | 306 | 473 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Peter Regin]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2004]] | 3. | 87 | 243 | 23 | 44 | 67 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jannik Hansen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2004]] | 9. | 287 | 626 | 109 | 147 | 256 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Minnesota Wild]] | [[2005]] | 4. | 122 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kirill Starkov]]<ref>[[Kirill Starkov]] havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i [[Sommer|sommeren]] [[2006]]. Kilde: [http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L226/som_vedtaget.htm Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]</ref> | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2005]] | 6. | 189 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lars Eller]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2007]] | 1. | 13 | 1000 | 172 | 214 | 386 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mikkel Bødker]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Phoenix Coyotes]] | [[2008]] | 1. | 8 | 709 | 118 | 209 | 327 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philip Larsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dallas Stars]] | [[2008]] | 5. | 149 | 151 | 9 | 28 | 37 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Lauridsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philadelphia Flyers]] | [[2009]] | 7. | 196 | 16 | 2 | 1 | 3 |- | rowspan="2" style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Andersen (ishockeyspiller)|Frederik Andersen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Carolina Hurricanes]] | [[2010]] | 7. | 187 | rowspan="2"|485 | rowspan="2"|0 | rowspan="2"|14 | rowspan="2"|14 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Anaheim Ducks]] | [[2012]] | 3. | 87 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nicklas Jensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2011]] | 1. | 29 | 31 | 3 | 3 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Thomas Spelling]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[2012]] | 5. | 142 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Bjorkstrand]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2013]] | 3. | 89 | 511 | 144 | 173 | 317 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Winnipeg Jets]] | [[2014]] | 1. | 9 | 570 | 192 | 239 | 431 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mathias From]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Chicago Blackhawks]] | [[2016]] | 5. | 143 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Krag Christensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2016]] | 7. | 209 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Joachim Blichfeld]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[San Jose Sharks]] | [[2016]] | 7. | 210 | 8 | 1 | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jonas Røndbjerg]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vegas Golden Knights]] | [[2017]] | 3. | 65 | 57 | 3 | 7 | 10 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Malte Setkov]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Detroit Red Wings]] | [[2017]] | 4. | 100 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mads Søgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2019]] | 2. | 37 | 23 | - | 1 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Dichow]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Montreal Canadiens]] | [[2019]] | 5. | 138 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oscar Fisker Mølgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Seattle Kraken]] | [[2023]] | 2. | 52 | - | - | - | - |- | colspan="9"|Opdateret pr. [[28. januar]] [[2024]]. Kilde: [http://www.quanthockey.com/nhl/nationality/danish-nhl-players-career-stats.html Quant Hockey - Danish NHL Players] |} Danskfødte [[Poul Popiel]] har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem [[1965]] og [[1980]] for [[Boston Bruins]], [[Los Angeles Kings]], [[Detroit Red Wings]], [[Vancouver Canucks]] og [[Edmonton Oilers]]. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til [[Canada]], og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng. == Noter == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|National Hockey League}} * [http://www.nhl.com NHL] NHL's officielle hjemmeside. * [http://www.nhlpa.com NHLPA] '''NHLPA''' = Spillernes fagforening. {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:NHL| ]] [[Kategori:Ishockeyligaer]] [[Kategori:Ishockey i Canada]] [[Kategori:Ishockey i USA]] r9ge47j16lzgqzedqz0o4klehn2rn1d 12274630 12274628 2026-05-08T03:00:17Z ~2026-24473-13 568140 /* Western Conference */ Grand Casino Arena. 12274630 wikitext text/x-wiki [[Fil:EM NHL STORE (2742787346).jpg|thumb|NHLs logo.]] '''National Hockey League''' ('''NHL''', {{lang-fr|Ligue nationale de hockey}} (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel [[ishockey]]liga med 32 hold fordelt på 7 hold i [[Canada]] og 25 hold i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |title=''Constitution of the National Hockey League'' |access-date= 5. oktober 2010 |archive-date= 5. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101005144047/http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |url-status=dead }}</ref> Organisationen har hovedkvarter i [[New York City]] og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga<ref name="premier">{{Cite web |title=National Hockey League |first=James |last=Marsh |url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |publisher=The Canadian Encyclopedia |year=2006 |access-date=2006-06-11 |archive-date=18. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110518185959/http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |url-status=dead }}</ref> og en af de store professionelle sportsligaer i [[USA]] og [[Canada]]. Hver sæson spiller holdene i ligaen om [[Stanley Cup]], det ældste trofæ i professionel [[nordamerika]]nsk [[sport]],<ref name="NHL.comFunFacts">{{Cite web|url=http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html|title=NHL.com – Stanley Cup Fun Facts|publisher=NHL|access-date=2006-07-15}}</ref> som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil. Ligaen blev grundlagt den [[22. november]] [[1917]] i [[Montréal]], [[Canada]] under [[første verdenskrig]] af fire hold, som meldte sig ud af [[National Hockey Association]] (NHA), som var blevet grundlagt i [[1909]].<ref>''The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009'' 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)</ref> Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold. Efter en [[lockout]], som medførte at hele [[NHL 2004–05|2004–05-sæsonen]] blev aflyst, genoptog ligaen driften [[NHL 2005–06|den efterfølgende sæson]] efter indgåelsen af en ny [[overenskomst]], som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] om året, mens [[minimumsløn]]nen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson. NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele [[verden]] og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige [[land]]e.<ref>{{Cite web|url=http://www.nhl.com/community/nhlgreen/ |title=NHL aims to put global warming on ice |publisher=NHL.com |access-date=2008-04-26}}</ref> Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været [[Canada|canadiere]], men over de sidste fire [[årti]]er er andelen af [[USA|amerikanske]] og [[Europa|europæiske]] spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden [[1967]], dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere [[Østblokken|østbloklande]].<ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm| title=European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL| first=Kevin| last=Allen| date=11. oktober 2006| access-date=29. juni 2009 | work=USA Today}}</ref> == Hold == {{NHL kort|float=right}}<!-- Den gamle struktur før sæson [[NHL 2016–17|2016–17]]. --> NHL startede i [[1917]] med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun [[Canadiens de Montréal]] og [[Toronto Maple Leafs]] været med fra starten i [[1917]]. Efter starten i [[1917]] kom flere hold til op igennem [[1920'erne]], således at ligaen bestod af 10 hold i [[NHL 1930–31|sæsonen 1930–31]]. I [[1930'erne]] og tidligt i [[1940'erne]] gjorde [[depressionen]] og [[2. verdenskrig]] det dog af med flere hold. I perioden fra [[1942]] til [[1967]] bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "[[Original Six]]". De 6 hold er [[Canadiens de Montréal]], [[Toronto Maple Leafs]], [[Boston Bruins]], [[New York Rangers]], [[Chicago Blackhawks]] og [[Detroit Red Wings]]. I [[1967]] kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var [[Philadelphia Flyers]], [[St. Louis Blues]], [[Minnesota North Stars]] (det nuværende [[Dallas Stars]]), [[Los Angeles Kings]], [[Pittsburgh Penguins]] og [[Oakland Seals]] (der blev til [[Cleveland Barons]] og senere blev slået sammen med førnævnte [[Minnesota North Stars]]). Tre år senere, i [[1970]], kom også [[Vancouver Canucks]] og [[Buffalo Sabres]] med i NHL. I [[1972]] fik den nystartede rivaliserende liga [[World Hockey Association]] (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med [[New York Islanders]] og [[Atlanta Flames]] (det nuværende [[Calgary Flames]]). To [[år]] senere, i [[1974]], kom yderligere to hold med: [[Washington Capitals]] og [[Kansas City Scouts]] (der senere blev til [[New Jersey Devils]]). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i [[1979]]. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: [[Hartford Whalers]] (det nuværende [[Carolina Hurricanes]]), [[Quebec Nordiques]] (nu [[Colorado Avalanche]]), [[Edmonton Oilers]] og [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (det nuværende [[Arizona Coyotes]]). Tidligt i [[1990'erne]] kom den næste bølge af udvidelser. [[San Jose Sharks]] kom til i [[1991]] og året efter fulgte [[Ottawa Senators]]. I [[1993]] kom [[Florida Panthers]] og det [[The Walt Disney Company|Walt Disney]]-ejede [[Anaheim Ducks|Mighty Ducks of Anaheim]] med i ligaen. Sidst i [[1990'erne]] kom yderligere 5 hold med i ligaen: [[Nashville Predators]] ([[1998]]), [[Atlanta Thrashers]] ([[1999]]), de 2 senest tilkomne hold [[Minnesota Wild]] og [[Columbus Blue Jackets]] i [[2000]]; [[Vegas Golden Knights]] i [[2017]]; [[Seattle Kraken]] i [[2021]] og [[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]] i [[2024]]. [[Canadiens de Montréal]] er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 [[Stanley Cup]] triumfer. Herefter følger [[Toronto Maple Leafs]] som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i [[1967]]. [[Detroit Red Wings]] med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen. Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen. === [[Eastern Conference (NHL)|Eastern Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFDDFF" ! rowspan="8" | [[Metropolitan Division|Metropolitan]] | '''[[Carolina Hurricanes]]''' | [[Raleigh]], [[North Carolina]] | [[PNC Arena|Lenovo Center]] | style="text-align:center;"|18.730 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Columbus Blue Jackets]]''' | [[Columbus, Ohio|Columbus]], [[Ohio]] | [[Nationwide Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New Jersey Devils]]''' | [[Newark]], [[New Jersey]] | [[Prudential Center]] | style="text-align:center;"|17.625 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Islanders]]''' | [[Elmont]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Nassau Veterans Memorial Coliseum]] (2018-19)<br/>[[UBS Arena]] (2021-22) | style="text-align:center;"|15.975<br/>19.000 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Rangers]]''' | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Madison Square Garden]] | style="text-align:center;"|18.200 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Philadelphia Flyers]]''' | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] | [[Wells Fargo Center|Xfinity Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Pittsburgh Penguins]]''' | [[Pittsburgh]], [[Pennsylvania]] | [[PPG Paints Arena]] | style="text-align:center;"|18,387 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Washington Capitals]]''' | [[Washington, D.C.]] | [[Capital One Arena]] | style="text-align:center;"|19.700 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#DDDDFF" ! rowspan="8" | [[Atlantic Division (NHL)|Atlantic]] | '''[[Boston Bruins]]''' | [[Boston]], [[Massachusetts]] | [[TD Garden]] | style="text-align:center;"|17.565 | style="text-align:center;"|[[1924]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Buffalo Sabres]]''' | [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]] | [[KeyBank Center]] | style="text-align:center;"|18.690 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Detroit Red Wings]]''' | [[Detroit]], [[Michigan]] | [[Little Caesars Arena]] | style="text-align:center;"|19.383<br>''20.000'' | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|11 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Florida Panthers]]''' | [[Sunrise]], [[Florida]] | [[Amerant Bank Arena]] | style="text-align:center;"|19.452 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|2! |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Canadiens de Montréal]]''' | [[Montréal]], [[Québec]] | [[Bell Centre]] | style="text-align:center;"|21.273 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|24 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Ottawa Senators]]''' | [[Ottawa]], [[Ontario]] | [[Canadian Tire Centre]] | style="text-align:center;"|20.004 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Tampa Bay Lightning]]''' | [[Tampa]], [[Florida]] | [[Amalie Arena|Benchmark International Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Toronto Maple Leafs]]''' | [[Toronto]], [[Ontario]] | [[Scotiabank Arena]] | style="text-align:center;"|18.800 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|13 |} === [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFEECC" ! rowspan="8" | [[Central Division (NHL)|Central]] | '''[[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]]''' | [[Salt Lake City]], [[Utah]] | [[Delta Center]] | style="text-align:center;"|18.000 | style="text-align:center;"|[[2024]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Chicago Blackhawks]]''' | [[Chicago]], [[Illinois]] | [[United Center]] | style="text-align:center;"|20.500 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|6 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Colorado Avalanche]]''' | [[Denver]], [[Colorado]] | [[Ball Arena]] | style="text-align:center;"|18.007 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Dallas Stars]]''' | [[Dallas]], [[Texas]] | [[American Airlines Center]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Minnesota Wild]]''' | [[Saint Paul, Minnesota|St. Paul]], [[Minnesota]] | [[Grand Casino Arena]] | style="text-align:center;"|18.600 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Nashville Predators]]''' | [[Nashville]], [[Tennessee]] | [[Bridgestone Arena]] | style="text-align:center;"|17.113 | style="text-align:center;"|[[1998]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[St. Louis Blues]]''' | [[Saint Louis]], [[Missouri]] | [[Scottrade Center|Enterprise Center]] | style="text-align:center;"|19.260 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Winnipeg Jets]]''' | [[Winnipeg]], [[Manitoba]] | [[Bell MTS Place|Canada Life Centre]] | style="text-align:center;"|15.004 | style="text-align:center;"|[[2011]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" ! rowspan="8" | [[Pacific Division (NHL)|Pacific]] | '''[[Anaheim Ducks]]''' | [[Anaheim]], [[Californien]] | [[Honda Center]] | style="text-align:center;"|17.147 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Calgary Flames]]''' | [[Calgary]], [[Alberta]] | [[Scotiabank Saddledome]] | style="text-align:center;"|19.289 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Edmonton Oilers]]''' | [[Edmonton]], [[Alberta]] | [[Rogers Place]] | style="text-align:center;"|18.641 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Los Angeles Kings]]''' | [[Los Angeles]], [[Californien]] | [[Staples Center|Crypto.com Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[San Jose Sharks]]''' | [[San Jose]], [[Californien]] | [[SAP Center at San Jose]] | style="text-align:center;"|17.483 | style="text-align:center;"|[[1991]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Seattle Kraken]]''' | [[Seattle]], [[Washington (delstat)|Washington]] | [[Climate Pledge Arena]] | style="text-align:center;"|19.000 | style="text-align:center;"|[[2021]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vancouver Canucks]]''' | [[Vancouver]], [[British Columbia]] | [[Rogers Arena]] | style="text-align:center;"|18.630 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vegas Golden Knights]]''' | [[Las Vegas, Nevada|Las Vegas]], [[Nevada]] | [[T-Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|17.500 | style="text-align:center;"|[[2017]] | style="text-align:center;"|1 |} === Tidligere hold === * [[Atlanta Flames]] (1972-1980; blev til [[Calgary Flames]]) * [[Atlanta Thrashers]] (1999-2012; blev til [[Winnipeg Jets]]) * [[California Seals]] (1967; blev til [[Oakland Seals]]) :: [[Oakland Seals]] (1967-1970; blev til [[California Golden Seals]]) ::: [[California Golden Seals]] (1970-1974; blev til [[Cleveland Barons]]) :::: [[Cleveland Barons]] (1976-1978; fusioneredes ind i [[Minnesota North Stars]]) * [[Detroit Cougars]] (1926-1930; blev til [[Detroit Falcons]]) :: [[Detroit Falcons]] (1930-1932; blev til [[Detroit Red Wings]]) * [[Quebec Bulldogs]] (1917-1920; blev til [[Hamilton Tigers]]) :: [[Hamilton Tigers]] (1920-1925; blev til [[New York Americans]]) ::: [[New York Americans]] (1925-1941; blev til [[Brooklyn Americans]]) :::: [[Brooklyn Americans]] (1941-1942) * [[Hartford Whalers]] (1979-1997; blev til [[Carolina Hurricanes]]) * [[Kansas City Scouts]] (1974-1976; blev til [[Colorado Rockies (NHL)|Colorado Rockies]]) :: [[Colorado Rockies (NHL-lag)|Colorado Rockies]] (1976-1982; blev til [[New Jersey Devils]]) * [[Minnesota North Stars]] (1967-1993; blev til [[Dallas Stars]]) * [[Montreal Maroons]] (1924-1938) * [[Montreal Wanderers]] (1917-1918) * [[Ottawa Senators (original)|Ottawa Senators]] (1917-1934; blev til [[St. Louis Eagles]]) :: [[St. Louis Eagles]] (1934-1935) * [[Pittsburgh Pirates (NHL)|Pittsburgh Pirates]] (1925-1930; blev til [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]]) :: [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]] (1930-1931) * [[Quebec Nordiques]] (1979-1995; blev til [[Colorado Avalanche]]) * [[Toronto Arenas]] (1917-1919; blev til [[Toronto St. Patricks]]) :: [[Toronto St. Patricks]] (1919-1926; blev til [[Toronto Maple Leafs]]) * [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (1979-1996; blev til [[Phoenix Coyotes]]) :: [[Phoenix Coyotes]] (1996-2014; blev til [[Arizona Coyotes]]) ::: [[Arizona Coyotes]] (2014-2024) == Trofæer og priser == * [[Art Ross Memorial Trophy]] – flest point under grundspillet * [[Bill Masterton Memorial Trophy]] – udholdenhed, sportsånd og dedikation til sporten * [[Calder Memorial Trophy]] – årets [[rookie]] (førsteårsspiller) * [[Clarence S. Campbell Bowl]] – vinder af ''[[Western Conference (NHL)|Western Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Conn Smythe Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under slutspillet * [[Frank J. Selke Trophy]] – bedste defensive forward * [[Hart Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under grundspillet * [[Jack Adams Award]] – bedste træner * [[James Norris Memorial Trophy]] – bedste back * [[King Clancy Memorial Trophy]] – lederskab og humanitære indsatser * [[Lady Byng Memorial Trophy]] – sportsmanship kombineret med spil på højt niveau * [[Lester B. Pearson Award]] – bedste spiller i grundspillet (kåret af spillerne selv) * [[Lester Patrick Trophy]] – person som har bidraget til sportens fremme i USA * [[Maurice 'Rocket' Richard Trophy]] – bedste målscorer under grundspillet * [[NHL Plus/Minus Award]] – bedste [[plus/minus]]-statistik * [[O'Brien Trophy]] – (uddelt fra [[1910]] – [[1950]]) trofæ givet til ligavinder o.a. * [[Presidents' Trophy]] – bedste hold i grundspillet * [[Prince of Wales Trophy]] – vinder af ''[[Eastern Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Roger Crozier Saving Grace Award]] – målmand med den bedste redningsprocent i grundspillet (min. 25 kampe) * [[Stanley Cup]] – NHL-mester (vinder af slutspillet) * [[Vezina Trophy]] – bedste målmand * [[William M. Jennings Trophy]] – målmand/målmænd på det hold med færrest mål imod i grundspillet (min. 25 kampe) == All-Star-kamp == Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer. == Historie == === Lockout 2003–2004 === Efter sæsonen [[NHL 2003–04|2003–04]] blev spillerne [[lockout]]et af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen [[NHL 2004–05|2004-05]] blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner [[Amerikanske dollar|USD]]. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen [[NHL 2009–10|2009–10]] ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen [[NHL 2008-2009|2008–09]]. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} === Sæsonen 2008–09 === {{Uddybende|NHL 2008-2009}} [[Pittsburgh Penguins]] fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til [[Detroit Red Wings]] i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i [[2009]]. == Danskere i NHL == Den [[6. januar]] [[2007]] blev [[Frans Nielsen]] den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for [[New York Islanders]] i en kamp mod [[Carolina Hurricanes]]. Den [[13. april]] [[2007]] blev [[Jannik Hansen]] den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for [[Vancouver Canucks]] i en kamp mod [[Dallas Stars]]. [[Lars Eller]] blev den første danske vinder af [[Stanley Cup]], da han i [[2018]] sammen med [[Washington Capitals]] vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp. Følgende danske spillere er blevet [[draft]]et, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre): {| class="wikitable sortable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Spiller ! Draftet af ! data-sort-type="number" style="width:60px;"|År ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Runde ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Nr. ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Kampe ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Mål ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Point |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Heinz Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1984]] | 9. | 188 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Søren True]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1986]] | 12. | 240 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jesper Duus]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Edmonton Oilers]] | [[1987]] | 12. | 241 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kim Staal]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Canadiens de Montréal]] | [[1996]] | 4. | 92 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frans Nielsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Islanders]] | [[2002]] | 3. | 87 | 925 | 167 | 306 | 473 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Peter Regin]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2004]] | 3. | 87 | 243 | 23 | 44 | 67 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jannik Hansen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2004]] | 9. | 287 | 626 | 109 | 147 | 256 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Minnesota Wild]] | [[2005]] | 4. | 122 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kirill Starkov]]<ref>[[Kirill Starkov]] havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i [[Sommer|sommeren]] [[2006]]. Kilde: [http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L226/som_vedtaget.htm Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]</ref> | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2005]] | 6. | 189 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lars Eller]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2007]] | 1. | 13 | 1000 | 172 | 214 | 386 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mikkel Bødker]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Phoenix Coyotes]] | [[2008]] | 1. | 8 | 709 | 118 | 209 | 327 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philip Larsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dallas Stars]] | [[2008]] | 5. | 149 | 151 | 9 | 28 | 37 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Lauridsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philadelphia Flyers]] | [[2009]] | 7. | 196 | 16 | 2 | 1 | 3 |- | rowspan="2" style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Andersen (ishockeyspiller)|Frederik Andersen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Carolina Hurricanes]] | [[2010]] | 7. | 187 | rowspan="2"|485 | rowspan="2"|0 | rowspan="2"|14 | rowspan="2"|14 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Anaheim Ducks]] | [[2012]] | 3. | 87 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nicklas Jensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2011]] | 1. | 29 | 31 | 3 | 3 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Thomas Spelling]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[2012]] | 5. | 142 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Bjorkstrand]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2013]] | 3. | 89 | 511 | 144 | 173 | 317 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Winnipeg Jets]] | [[2014]] | 1. | 9 | 570 | 192 | 239 | 431 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mathias From]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Chicago Blackhawks]] | [[2016]] | 5. | 143 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Krag Christensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2016]] | 7. | 209 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Joachim Blichfeld]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[San Jose Sharks]] | [[2016]] | 7. | 210 | 8 | 1 | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jonas Røndbjerg]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vegas Golden Knights]] | [[2017]] | 3. | 65 | 57 | 3 | 7 | 10 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Malte Setkov]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Detroit Red Wings]] | [[2017]] | 4. | 100 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mads Søgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2019]] | 2. | 37 | 23 | - | 1 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Dichow]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Montreal Canadiens]] | [[2019]] | 5. | 138 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oscar Fisker Mølgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Seattle Kraken]] | [[2023]] | 2. | 52 | - | - | - | - |- | colspan="9"|Opdateret pr. [[28. januar]] [[2024]]. Kilde: [http://www.quanthockey.com/nhl/nationality/danish-nhl-players-career-stats.html Quant Hockey - Danish NHL Players] |} Danskfødte [[Poul Popiel]] har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem [[1965]] og [[1980]] for [[Boston Bruins]], [[Los Angeles Kings]], [[Detroit Red Wings]], [[Vancouver Canucks]] og [[Edmonton Oilers]]. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til [[Canada]], og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng. == Noter == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|National Hockey League}} * [http://www.nhl.com NHL] NHL's officielle hjemmeside. * [http://www.nhlpa.com NHLPA] '''NHLPA''' = Spillernes fagforening. {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:NHL| ]] [[Kategori:Ishockeyligaer]] [[Kategori:Ishockey i Canada]] [[Kategori:Ishockey i USA]] jo3msewyonltanivdrsle3zt7htddnu 12274634 12274630 2026-05-08T03:01:26Z ~2026-24473-13 568140 /* Western Conference */ Grand Casino Arena. 12274634 wikitext text/x-wiki [[Fil:EM NHL STORE (2742787346).jpg|thumb|NHLs logo.]] '''National Hockey League''' ('''NHL''', {{lang-fr|Ligue nationale de hockey}} (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel [[ishockey]]liga med 32 hold fordelt på 7 hold i [[Canada]] og 25 hold i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |title=''Constitution of the National Hockey League'' |access-date= 5. oktober 2010 |archive-date= 5. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101005144047/http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |url-status=dead }}</ref> Organisationen har hovedkvarter i [[New York City]] og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga<ref name="premier">{{Cite web |title=National Hockey League |first=James |last=Marsh |url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |publisher=The Canadian Encyclopedia |year=2006 |access-date=2006-06-11 |archive-date=18. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110518185959/http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |url-status=dead }}</ref> og en af de store professionelle sportsligaer i [[USA]] og [[Canada]]. Hver sæson spiller holdene i ligaen om [[Stanley Cup]], det ældste trofæ i professionel [[nordamerika]]nsk [[sport]],<ref name="NHL.comFunFacts">{{Cite web|url=http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html|title=NHL.com – Stanley Cup Fun Facts|publisher=NHL|access-date=2006-07-15}}</ref> som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil. Ligaen blev grundlagt den [[22. november]] [[1917]] i [[Montréal]], [[Canada]] under [[første verdenskrig]] af fire hold, som meldte sig ud af [[National Hockey Association]] (NHA), som var blevet grundlagt i [[1909]].<ref>''The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009'' 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)</ref> Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold. Efter en [[lockout]], som medførte at hele [[NHL 2004–05|2004–05-sæsonen]] blev aflyst, genoptog ligaen driften [[NHL 2005–06|den efterfølgende sæson]] efter indgåelsen af en ny [[overenskomst]], som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] om året, mens [[minimumsløn]]nen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson. NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele [[verden]] og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige [[land]]e.<ref>{{Cite web|url=http://www.nhl.com/community/nhlgreen/ |title=NHL aims to put global warming on ice |publisher=NHL.com |access-date=2008-04-26}}</ref> Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været [[Canada|canadiere]], men over de sidste fire [[årti]]er er andelen af [[USA|amerikanske]] og [[Europa|europæiske]] spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden [[1967]], dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere [[Østblokken|østbloklande]].<ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm| title=European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL| first=Kevin| last=Allen| date=11. oktober 2006| access-date=29. juni 2009 | work=USA Today}}</ref> == Hold == {{NHL kort|float=right}}<!-- Den gamle struktur før sæson [[NHL 2016–17|2016–17]]. --> NHL startede i [[1917]] med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun [[Canadiens de Montréal]] og [[Toronto Maple Leafs]] været med fra starten i [[1917]]. Efter starten i [[1917]] kom flere hold til op igennem [[1920'erne]], således at ligaen bestod af 10 hold i [[NHL 1930–31|sæsonen 1930–31]]. I [[1930'erne]] og tidligt i [[1940'erne]] gjorde [[depressionen]] og [[2. verdenskrig]] det dog af med flere hold. I perioden fra [[1942]] til [[1967]] bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "[[Original Six]]". De 6 hold er [[Canadiens de Montréal]], [[Toronto Maple Leafs]], [[Boston Bruins]], [[New York Rangers]], [[Chicago Blackhawks]] og [[Detroit Red Wings]]. I [[1967]] kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var [[Philadelphia Flyers]], [[St. Louis Blues]], [[Minnesota North Stars]] (det nuværende [[Dallas Stars]]), [[Los Angeles Kings]], [[Pittsburgh Penguins]] og [[Oakland Seals]] (der blev til [[Cleveland Barons]] og senere blev slået sammen med førnævnte [[Minnesota North Stars]]). Tre år senere, i [[1970]], kom også [[Vancouver Canucks]] og [[Buffalo Sabres]] med i NHL. I [[1972]] fik den nystartede rivaliserende liga [[World Hockey Association]] (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med [[New York Islanders]] og [[Atlanta Flames]] (det nuværende [[Calgary Flames]]). To [[år]] senere, i [[1974]], kom yderligere to hold med: [[Washington Capitals]] og [[Kansas City Scouts]] (der senere blev til [[New Jersey Devils]]). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i [[1979]]. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: [[Hartford Whalers]] (det nuværende [[Carolina Hurricanes]]), [[Quebec Nordiques]] (nu [[Colorado Avalanche]]), [[Edmonton Oilers]] og [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (det nuværende [[Arizona Coyotes]]). Tidligt i [[1990'erne]] kom den næste bølge af udvidelser. [[San Jose Sharks]] kom til i [[1991]] og året efter fulgte [[Ottawa Senators]]. I [[1993]] kom [[Florida Panthers]] og det [[The Walt Disney Company|Walt Disney]]-ejede [[Anaheim Ducks|Mighty Ducks of Anaheim]] med i ligaen. Sidst i [[1990'erne]] kom yderligere 5 hold med i ligaen: [[Nashville Predators]] ([[1998]]), [[Atlanta Thrashers]] ([[1999]]), de 2 senest tilkomne hold [[Minnesota Wild]] og [[Columbus Blue Jackets]] i [[2000]]; [[Vegas Golden Knights]] i [[2017]]; [[Seattle Kraken]] i [[2021]] og [[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]] i [[2024]]. [[Canadiens de Montréal]] er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 [[Stanley Cup]] triumfer. Herefter følger [[Toronto Maple Leafs]] som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i [[1967]]. [[Detroit Red Wings]] med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen. Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen. === [[Eastern Conference (NHL)|Eastern Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFDDFF" ! rowspan="8" | [[Metropolitan Division|Metropolitan]] | '''[[Carolina Hurricanes]]''' | [[Raleigh]], [[North Carolina]] | [[PNC Arena|Lenovo Center]] | style="text-align:center;"|18.730 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Columbus Blue Jackets]]''' | [[Columbus, Ohio|Columbus]], [[Ohio]] | [[Nationwide Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New Jersey Devils]]''' | [[Newark]], [[New Jersey]] | [[Prudential Center]] | style="text-align:center;"|17.625 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Islanders]]''' | [[Elmont]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Nassau Veterans Memorial Coliseum]] (2018-19)<br/>[[UBS Arena]] (2021-22) | style="text-align:center;"|15.975<br/>19.000 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Rangers]]''' | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Madison Square Garden]] | style="text-align:center;"|18.200 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Philadelphia Flyers]]''' | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] | [[Wells Fargo Center|Xfinity Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Pittsburgh Penguins]]''' | [[Pittsburgh]], [[Pennsylvania]] | [[PPG Paints Arena]] | style="text-align:center;"|18,387 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Washington Capitals]]''' | [[Washington, D.C.]] | [[Capital One Arena]] | style="text-align:center;"|19.700 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#DDDDFF" ! rowspan="8" | [[Atlantic Division (NHL)|Atlantic]] | '''[[Boston Bruins]]''' | [[Boston]], [[Massachusetts]] | [[TD Garden]] | style="text-align:center;"|17.565 | style="text-align:center;"|[[1924]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Buffalo Sabres]]''' | [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]] | [[KeyBank Center]] | style="text-align:center;"|18.690 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Detroit Red Wings]]''' | [[Detroit]], [[Michigan]] | [[Little Caesars Arena]] | style="text-align:center;"|19.383<br>''20.000'' | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|11 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Florida Panthers]]''' | [[Sunrise]], [[Florida]] | [[Amerant Bank Arena]] | style="text-align:center;"|19.452 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|2! |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Canadiens de Montréal]]''' | [[Montréal]], [[Québec]] | [[Bell Centre]] | style="text-align:center;"|21.273 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|24 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Ottawa Senators]]''' | [[Ottawa]], [[Ontario]] | [[Canadian Tire Centre]] | style="text-align:center;"|20.004 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Tampa Bay Lightning]]''' | [[Tampa]], [[Florida]] | [[Amalie Arena|Benchmark International Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Toronto Maple Leafs]]''' | [[Toronto]], [[Ontario]] | [[Scotiabank Arena]] | style="text-align:center;"|18.800 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|13 |} === [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFEECC" ! rowspan="8" | [[Central Division (NHL)|Central]] | '''[[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]]''' | [[Salt Lake City]], [[Utah]] | [[Delta Center]] | style="text-align:center;"|18.000 | style="text-align:center;"|[[2024]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Chicago Blackhawks]]''' | [[Chicago]], [[Illinois]] | [[United Center]] | style="text-align:center;"|20.500 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|6 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Colorado Avalanche]]''' | [[Denver]], [[Colorado]] | [[Ball Arena]] | style="text-align:center;"|18.007 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Dallas Stars]]''' | [[Dallas]], [[Texas]] | [[American Airlines Center]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Minnesota Wild]]''' | [[Saint Paul, Minnesota|St. Paul]], [[Minnesota]] | [[Grand Casino Arena|Xcel Energy Center]] | style="text-align:center;"|18.600 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Nashville Predators]]''' | [[Nashville]], [[Tennessee]] | [[Bridgestone Arena]] | style="text-align:center;"|17.113 | style="text-align:center;"|[[1998]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[St. Louis Blues]]''' | [[Saint Louis]], [[Missouri]] | [[Scottrade Center|Enterprise Center]] | style="text-align:center;"|19.260 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Winnipeg Jets]]''' | [[Winnipeg]], [[Manitoba]] | [[Bell MTS Place|Canada Life Centre]] | style="text-align:center;"|15.004 | style="text-align:center;"|[[2011]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" ! rowspan="8" | [[Pacific Division (NHL)|Pacific]] | '''[[Anaheim Ducks]]''' | [[Anaheim]], [[Californien]] | [[Honda Center]] | style="text-align:center;"|17.147 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Calgary Flames]]''' | [[Calgary]], [[Alberta]] | [[Scotiabank Saddledome]] | style="text-align:center;"|19.289 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Edmonton Oilers]]''' | [[Edmonton]], [[Alberta]] | [[Rogers Place]] | style="text-align:center;"|18.641 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Los Angeles Kings]]''' | [[Los Angeles]], [[Californien]] | [[Staples Center|Crypto.com Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[San Jose Sharks]]''' | [[San Jose]], [[Californien]] | [[SAP Center at San Jose]] | style="text-align:center;"|17.483 | style="text-align:center;"|[[1991]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Seattle Kraken]]''' | [[Seattle]], [[Washington (delstat)|Washington]] | [[Climate Pledge Arena]] | style="text-align:center;"|19.000 | style="text-align:center;"|[[2021]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vancouver Canucks]]''' | [[Vancouver]], [[British Columbia]] | [[Rogers Arena]] | style="text-align:center;"|18.630 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vegas Golden Knights]]''' | [[Las Vegas, Nevada|Las Vegas]], [[Nevada]] | [[T-Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|17.500 | style="text-align:center;"|[[2017]] | style="text-align:center;"|1 |} === Tidligere hold === * [[Atlanta Flames]] (1972-1980; blev til [[Calgary Flames]]) * [[Atlanta Thrashers]] (1999-2012; blev til [[Winnipeg Jets]]) * [[California Seals]] (1967; blev til [[Oakland Seals]]) :: [[Oakland Seals]] (1967-1970; blev til [[California Golden Seals]]) ::: [[California Golden Seals]] (1970-1974; blev til [[Cleveland Barons]]) :::: [[Cleveland Barons]] (1976-1978; fusioneredes ind i [[Minnesota North Stars]]) * [[Detroit Cougars]] (1926-1930; blev til [[Detroit Falcons]]) :: [[Detroit Falcons]] (1930-1932; blev til [[Detroit Red Wings]]) * [[Quebec Bulldogs]] (1917-1920; blev til [[Hamilton Tigers]]) :: [[Hamilton Tigers]] (1920-1925; blev til [[New York Americans]]) ::: [[New York Americans]] (1925-1941; blev til [[Brooklyn Americans]]) :::: [[Brooklyn Americans]] (1941-1942) * [[Hartford Whalers]] (1979-1997; blev til [[Carolina Hurricanes]]) * [[Kansas City Scouts]] (1974-1976; blev til [[Colorado Rockies (NHL)|Colorado Rockies]]) :: [[Colorado Rockies (NHL-lag)|Colorado Rockies]] (1976-1982; blev til [[New Jersey Devils]]) * [[Minnesota North Stars]] (1967-1993; blev til [[Dallas Stars]]) * [[Montreal Maroons]] (1924-1938) * [[Montreal Wanderers]] (1917-1918) * [[Ottawa Senators (original)|Ottawa Senators]] (1917-1934; blev til [[St. Louis Eagles]]) :: [[St. Louis Eagles]] (1934-1935) * [[Pittsburgh Pirates (NHL)|Pittsburgh Pirates]] (1925-1930; blev til [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]]) :: [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]] (1930-1931) * [[Quebec Nordiques]] (1979-1995; blev til [[Colorado Avalanche]]) * [[Toronto Arenas]] (1917-1919; blev til [[Toronto St. Patricks]]) :: [[Toronto St. Patricks]] (1919-1926; blev til [[Toronto Maple Leafs]]) * [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (1979-1996; blev til [[Phoenix Coyotes]]) :: [[Phoenix Coyotes]] (1996-2014; blev til [[Arizona Coyotes]]) ::: [[Arizona Coyotes]] (2014-2024) == Trofæer og priser == * [[Art Ross Memorial Trophy]] – flest point under grundspillet * [[Bill Masterton Memorial Trophy]] – udholdenhed, sportsånd og dedikation til sporten * [[Calder Memorial Trophy]] – årets [[rookie]] (førsteårsspiller) * [[Clarence S. Campbell Bowl]] – vinder af ''[[Western Conference (NHL)|Western Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Conn Smythe Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under slutspillet * [[Frank J. Selke Trophy]] – bedste defensive forward * [[Hart Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under grundspillet * [[Jack Adams Award]] – bedste træner * [[James Norris Memorial Trophy]] – bedste back * [[King Clancy Memorial Trophy]] – lederskab og humanitære indsatser * [[Lady Byng Memorial Trophy]] – sportsmanship kombineret med spil på højt niveau * [[Lester B. Pearson Award]] – bedste spiller i grundspillet (kåret af spillerne selv) * [[Lester Patrick Trophy]] – person som har bidraget til sportens fremme i USA * [[Maurice 'Rocket' Richard Trophy]] – bedste målscorer under grundspillet * [[NHL Plus/Minus Award]] – bedste [[plus/minus]]-statistik * [[O'Brien Trophy]] – (uddelt fra [[1910]] – [[1950]]) trofæ givet til ligavinder o.a. * [[Presidents' Trophy]] – bedste hold i grundspillet * [[Prince of Wales Trophy]] – vinder af ''[[Eastern Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Roger Crozier Saving Grace Award]] – målmand med den bedste redningsprocent i grundspillet (min. 25 kampe) * [[Stanley Cup]] – NHL-mester (vinder af slutspillet) * [[Vezina Trophy]] – bedste målmand * [[William M. Jennings Trophy]] – målmand/målmænd på det hold med færrest mål imod i grundspillet (min. 25 kampe) == All-Star-kamp == Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer. == Historie == === Lockout 2003–2004 === Efter sæsonen [[NHL 2003–04|2003–04]] blev spillerne [[lockout]]et af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen [[NHL 2004–05|2004-05]] blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner [[Amerikanske dollar|USD]]. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen [[NHL 2009–10|2009–10]] ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen [[NHL 2008-2009|2008–09]]. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} === Sæsonen 2008–09 === {{Uddybende|NHL 2008-2009}} [[Pittsburgh Penguins]] fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til [[Detroit Red Wings]] i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i [[2009]]. == Danskere i NHL == Den [[6. januar]] [[2007]] blev [[Frans Nielsen]] den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for [[New York Islanders]] i en kamp mod [[Carolina Hurricanes]]. Den [[13. april]] [[2007]] blev [[Jannik Hansen]] den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for [[Vancouver Canucks]] i en kamp mod [[Dallas Stars]]. [[Lars Eller]] blev den første danske vinder af [[Stanley Cup]], da han i [[2018]] sammen med [[Washington Capitals]] vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp. Følgende danske spillere er blevet [[draft]]et, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre): {| class="wikitable sortable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Spiller ! Draftet af ! data-sort-type="number" style="width:60px;"|År ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Runde ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Nr. ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Kampe ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Mål ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Point |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Heinz Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1984]] | 9. | 188 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Søren True]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1986]] | 12. | 240 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jesper Duus]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Edmonton Oilers]] | [[1987]] | 12. | 241 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kim Staal]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Canadiens de Montréal]] | [[1996]] | 4. | 92 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frans Nielsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Islanders]] | [[2002]] | 3. | 87 | 925 | 167 | 306 | 473 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Peter Regin]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2004]] | 3. | 87 | 243 | 23 | 44 | 67 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jannik Hansen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2004]] | 9. | 287 | 626 | 109 | 147 | 256 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Minnesota Wild]] | [[2005]] | 4. | 122 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kirill Starkov]]<ref>[[Kirill Starkov]] havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i [[Sommer|sommeren]] [[2006]]. Kilde: [http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L226/som_vedtaget.htm Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]</ref> | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2005]] | 6. | 189 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lars Eller]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2007]] | 1. | 13 | 1000 | 172 | 214 | 386 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mikkel Bødker]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Phoenix Coyotes]] | [[2008]] | 1. | 8 | 709 | 118 | 209 | 327 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philip Larsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dallas Stars]] | [[2008]] | 5. | 149 | 151 | 9 | 28 | 37 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Lauridsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philadelphia Flyers]] | [[2009]] | 7. | 196 | 16 | 2 | 1 | 3 |- | rowspan="2" style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Andersen (ishockeyspiller)|Frederik Andersen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Carolina Hurricanes]] | [[2010]] | 7. | 187 | rowspan="2"|485 | rowspan="2"|0 | rowspan="2"|14 | rowspan="2"|14 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Anaheim Ducks]] | [[2012]] | 3. | 87 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nicklas Jensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2011]] | 1. | 29 | 31 | 3 | 3 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Thomas Spelling]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[2012]] | 5. | 142 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Bjorkstrand]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2013]] | 3. | 89 | 511 | 144 | 173 | 317 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Winnipeg Jets]] | [[2014]] | 1. | 9 | 570 | 192 | 239 | 431 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mathias From]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Chicago Blackhawks]] | [[2016]] | 5. | 143 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Krag Christensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2016]] | 7. | 209 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Joachim Blichfeld]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[San Jose Sharks]] | [[2016]] | 7. | 210 | 8 | 1 | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jonas Røndbjerg]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vegas Golden Knights]] | [[2017]] | 3. | 65 | 57 | 3 | 7 | 10 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Malte Setkov]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Detroit Red Wings]] | [[2017]] | 4. | 100 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mads Søgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2019]] | 2. | 37 | 23 | - | 1 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Dichow]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Montreal Canadiens]] | [[2019]] | 5. | 138 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oscar Fisker Mølgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Seattle Kraken]] | [[2023]] | 2. | 52 | - | - | - | - |- | colspan="9"|Opdateret pr. [[28. januar]] [[2024]]. Kilde: [http://www.quanthockey.com/nhl/nationality/danish-nhl-players-career-stats.html Quant Hockey - Danish NHL Players] |} Danskfødte [[Poul Popiel]] har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem [[1965]] og [[1980]] for [[Boston Bruins]], [[Los Angeles Kings]], [[Detroit Red Wings]], [[Vancouver Canucks]] og [[Edmonton Oilers]]. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til [[Canada]], og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng. == Noter == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|National Hockey League}} * [http://www.nhl.com NHL] NHL's officielle hjemmeside. * [http://www.nhlpa.com NHLPA] '''NHLPA''' = Spillernes fagforening. {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:NHL| ]] [[Kategori:Ishockeyligaer]] [[Kategori:Ishockey i Canada]] [[Kategori:Ishockey i USA]] r9ge47j16lzgqzedqz0o4klehn2rn1d 12274647 12274634 2026-05-08T03:07:57Z ~2026-24473-13 568140 /* Western Conference */ Grand Casino Arena. 12274647 wikitext text/x-wiki [[Fil:EM NHL STORE (2742787346).jpg|thumb|NHLs logo.]] '''National Hockey League''' ('''NHL''', {{lang-fr|Ligue nationale de hockey}} (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel [[ishockey]]liga med 32 hold fordelt på 7 hold i [[Canada]] og 25 hold i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |title=''Constitution of the National Hockey League'' |access-date= 5. oktober 2010 |archive-date= 5. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101005144047/http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |url-status=dead }}</ref> Organisationen har hovedkvarter i [[New York City]] og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga<ref name="premier">{{Cite web |title=National Hockey League |first=James |last=Marsh |url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |publisher=The Canadian Encyclopedia |year=2006 |access-date=2006-06-11 |archive-date=18. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110518185959/http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |url-status=dead }}</ref> og en af de store professionelle sportsligaer i [[USA]] og [[Canada]]. Hver sæson spiller holdene i ligaen om [[Stanley Cup]], det ældste trofæ i professionel [[nordamerika]]nsk [[sport]],<ref name="NHL.comFunFacts">{{Cite web|url=http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html|title=NHL.com – Stanley Cup Fun Facts|publisher=NHL|access-date=2006-07-15}}</ref> som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil. Ligaen blev grundlagt den [[22. november]] [[1917]] i [[Montréal]], [[Canada]] under [[første verdenskrig]] af fire hold, som meldte sig ud af [[National Hockey Association]] (NHA), som var blevet grundlagt i [[1909]].<ref>''The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009'' 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)</ref> Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold. Efter en [[lockout]], som medførte at hele [[NHL 2004–05|2004–05-sæsonen]] blev aflyst, genoptog ligaen driften [[NHL 2005–06|den efterfølgende sæson]] efter indgåelsen af en ny [[overenskomst]], som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] om året, mens [[minimumsløn]]nen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson. NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele [[verden]] og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige [[land]]e.<ref>{{Cite web|url=http://www.nhl.com/community/nhlgreen/ |title=NHL aims to put global warming on ice |publisher=NHL.com |access-date=2008-04-26}}</ref> Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været [[Canada|canadiere]], men over de sidste fire [[årti]]er er andelen af [[USA|amerikanske]] og [[Europa|europæiske]] spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden [[1967]], dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere [[Østblokken|østbloklande]].<ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm| title=European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL| first=Kevin| last=Allen| date=11. oktober 2006| access-date=29. juni 2009 | work=USA Today}}</ref> == Hold == {{NHL kort|float=right}}<!-- Den gamle struktur før sæson [[NHL 2016–17|2016–17]]. --> NHL startede i [[1917]] med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun [[Canadiens de Montréal]] og [[Toronto Maple Leafs]] været med fra starten i [[1917]]. Efter starten i [[1917]] kom flere hold til op igennem [[1920'erne]], således at ligaen bestod af 10 hold i [[NHL 1930–31|sæsonen 1930–31]]. I [[1930'erne]] og tidligt i [[1940'erne]] gjorde [[depressionen]] og [[2. verdenskrig]] det dog af med flere hold. I perioden fra [[1942]] til [[1967]] bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "[[Original Six]]". De 6 hold er [[Canadiens de Montréal]], [[Toronto Maple Leafs]], [[Boston Bruins]], [[New York Rangers]], [[Chicago Blackhawks]] og [[Detroit Red Wings]]. I [[1967]] kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var [[Philadelphia Flyers]], [[St. Louis Blues]], [[Minnesota North Stars]] (det nuværende [[Dallas Stars]]), [[Los Angeles Kings]], [[Pittsburgh Penguins]] og [[Oakland Seals]] (der blev til [[Cleveland Barons]] og senere blev slået sammen med førnævnte [[Minnesota North Stars]]). Tre år senere, i [[1970]], kom også [[Vancouver Canucks]] og [[Buffalo Sabres]] med i NHL. I [[1972]] fik den nystartede rivaliserende liga [[World Hockey Association]] (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med [[New York Islanders]] og [[Atlanta Flames]] (det nuværende [[Calgary Flames]]). To [[år]] senere, i [[1974]], kom yderligere to hold med: [[Washington Capitals]] og [[Kansas City Scouts]] (der senere blev til [[New Jersey Devils]]). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i [[1979]]. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: [[Hartford Whalers]] (det nuværende [[Carolina Hurricanes]]), [[Quebec Nordiques]] (nu [[Colorado Avalanche]]), [[Edmonton Oilers]] og [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (det nuværende [[Arizona Coyotes]]). Tidligt i [[1990'erne]] kom den næste bølge af udvidelser. [[San Jose Sharks]] kom til i [[1991]] og året efter fulgte [[Ottawa Senators]]. I [[1993]] kom [[Florida Panthers]] og det [[The Walt Disney Company|Walt Disney]]-ejede [[Anaheim Ducks|Mighty Ducks of Anaheim]] med i ligaen. Sidst i [[1990'erne]] kom yderligere 5 hold med i ligaen: [[Nashville Predators]] ([[1998]]), [[Atlanta Thrashers]] ([[1999]]), de 2 senest tilkomne hold [[Minnesota Wild]] og [[Columbus Blue Jackets]] i [[2000]]; [[Vegas Golden Knights]] i [[2017]]; [[Seattle Kraken]] i [[2021]] og [[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]] i [[2024]]. [[Canadiens de Montréal]] er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 [[Stanley Cup]] triumfer. Herefter følger [[Toronto Maple Leafs]] som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i [[1967]]. [[Detroit Red Wings]] med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen. Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen. === [[Eastern Conference (NHL)|Eastern Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFDDFF" ! rowspan="8" | [[Metropolitan Division|Metropolitan]] | '''[[Carolina Hurricanes]]''' | [[Raleigh]], [[North Carolina]] | [[PNC Arena|Lenovo Center]] | style="text-align:center;"|18.730 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Columbus Blue Jackets]]''' | [[Columbus, Ohio|Columbus]], [[Ohio]] | [[Nationwide Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New Jersey Devils]]''' | [[Newark]], [[New Jersey]] | [[Prudential Center]] | style="text-align:center;"|17.625 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Islanders]]''' | [[Elmont]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Nassau Veterans Memorial Coliseum]] (2018-19)<br/>[[UBS Arena]] (2021-22) | style="text-align:center;"|15.975<br/>19.000 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Rangers]]''' | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Madison Square Garden]] | style="text-align:center;"|18.200 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Philadelphia Flyers]]''' | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] | [[Wells Fargo Center|Xfinity Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Pittsburgh Penguins]]''' | [[Pittsburgh]], [[Pennsylvania]] | [[PPG Paints Arena]] | style="text-align:center;"|18,387 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Washington Capitals]]''' | [[Washington, D.C.]] | [[Capital One Arena]] | style="text-align:center;"|19.700 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#DDDDFF" ! rowspan="8" | [[Atlantic Division (NHL)|Atlantic]] | '''[[Boston Bruins]]''' | [[Boston]], [[Massachusetts]] | [[TD Garden]] | style="text-align:center;"|17.565 | style="text-align:center;"|[[1924]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Buffalo Sabres]]''' | [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]] | [[KeyBank Center]] | style="text-align:center;"|18.690 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Detroit Red Wings]]''' | [[Detroit]], [[Michigan]] | [[Little Caesars Arena]] | style="text-align:center;"|19.383<br>''20.000'' | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|11 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Florida Panthers]]''' | [[Sunrise]], [[Florida]] | [[Amerant Bank Arena]] | style="text-align:center;"|19.452 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|2! |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Canadiens de Montréal]]''' | [[Montréal]], [[Québec]] | [[Bell Centre]] | style="text-align:center;"|21.273 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|24 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Ottawa Senators]]''' | [[Ottawa]], [[Ontario]] | [[Canadian Tire Centre]] | style="text-align:center;"|20.004 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Tampa Bay Lightning]]''' | [[Tampa]], [[Florida]] | [[Amalie Arena|Benchmark International Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Toronto Maple Leafs]]''' | [[Toronto]], [[Ontario]] | [[Scotiabank Arena]] | style="text-align:center;"|18.800 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|13 |} === [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFEECC" ! rowspan="8" | [[Central Division (NHL)|Central]] | '''[[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]]''' | [[Salt Lake City]], [[Utah]] | [[Delta Center]] | style="text-align:center;"|18.000 | style="text-align:center;"|[[2024]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Chicago Blackhawks]]''' | [[Chicago]], [[Illinois]] | [[United Center]] | style="text-align:center;"|20.500 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|6 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Colorado Avalanche]]''' | [[Denver]], [[Colorado]] | [[Ball Arena]] | style="text-align:center;"|18.007 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Dallas Stars]]''' | [[Dallas]], [[Texas]] | [[American Airlines Center]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Minnesota Wild]]''' | [[Saint Paul, Minnesota|St. Paul]], [[Minnesota]] | [[Xcel Energy Center|Grand Casino Arena]] | style="text-align:center;"|18.600 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Nashville Predators]]''' | [[Nashville]], [[Tennessee]] | [[Bridgestone Arena]] | style="text-align:center;"|17.113 | style="text-align:center;"|[[1998]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[St. Louis Blues]]''' | [[Saint Louis]], [[Missouri]] | [[Scottrade Center|Enterprise Center]] | style="text-align:center;"|19.260 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Winnipeg Jets]]''' | [[Winnipeg]], [[Manitoba]] | [[Bell MTS Place|Canada Life Centre]] | style="text-align:center;"|15.004 | style="text-align:center;"|[[2011]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" ! rowspan="8" | [[Pacific Division (NHL)|Pacific]] | '''[[Anaheim Ducks]]''' | [[Anaheim]], [[Californien]] | [[Honda Center]] | style="text-align:center;"|17.147 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Calgary Flames]]''' | [[Calgary]], [[Alberta]] | [[Scotiabank Saddledome]] | style="text-align:center;"|19.289 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Edmonton Oilers]]''' | [[Edmonton]], [[Alberta]] | [[Rogers Place]] | style="text-align:center;"|18.641 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Los Angeles Kings]]''' | [[Los Angeles]], [[Californien]] | [[Crypto.com Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[San Jose Sharks]]''' | [[San Jose]], [[Californien]] | [[SAP Center at San Jose]] | style="text-align:center;"|17.483 | style="text-align:center;"|[[1991]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Seattle Kraken]]''' | [[Seattle]], [[Washington (delstat)|Washington]] | [[Climate Pledge Arena]] | style="text-align:center;"|19.000 | style="text-align:center;"|[[2021]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vancouver Canucks]]''' | [[Vancouver]], [[British Columbia]] | [[Rogers Arena]] | style="text-align:center;"|18.630 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vegas Golden Knights]]''' | [[Las Vegas, Nevada|Las Vegas]], [[Nevada]] | [[T-Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|17.500 | style="text-align:center;"|[[2017]] | style="text-align:center;"|1 |} === Tidligere hold === * [[Atlanta Flames]] (1972-1980; blev til [[Calgary Flames]]) * [[Atlanta Thrashers]] (1999-2012; blev til [[Winnipeg Jets]]) * [[California Seals]] (1967; blev til [[Oakland Seals]]) :: [[Oakland Seals]] (1967-1970; blev til [[California Golden Seals]]) ::: [[California Golden Seals]] (1970-1974; blev til [[Cleveland Barons]]) :::: [[Cleveland Barons]] (1976-1978; fusioneredes ind i [[Minnesota North Stars]]) * [[Detroit Cougars]] (1926-1930; blev til [[Detroit Falcons]]) :: [[Detroit Falcons]] (1930-1932; blev til [[Detroit Red Wings]]) * [[Quebec Bulldogs]] (1917-1920; blev til [[Hamilton Tigers]]) :: [[Hamilton Tigers]] (1920-1925; blev til [[New York Americans]]) ::: [[New York Americans]] (1925-1941; blev til [[Brooklyn Americans]]) :::: [[Brooklyn Americans]] (1941-1942) * [[Hartford Whalers]] (1979-1997; blev til [[Carolina Hurricanes]]) * [[Kansas City Scouts]] (1974-1976; blev til [[Colorado Rockies (NHL)|Colorado Rockies]]) :: [[Colorado Rockies (NHL-lag)|Colorado Rockies]] (1976-1982; blev til [[New Jersey Devils]]) * [[Minnesota North Stars]] (1967-1993; blev til [[Dallas Stars]]) * [[Montreal Maroons]] (1924-1938) * [[Montreal Wanderers]] (1917-1918) * [[Ottawa Senators (original)|Ottawa Senators]] (1917-1934; blev til [[St. Louis Eagles]]) :: [[St. Louis Eagles]] (1934-1935) * [[Pittsburgh Pirates (NHL)|Pittsburgh Pirates]] (1925-1930; blev til [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]]) :: [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]] (1930-1931) * [[Quebec Nordiques]] (1979-1995; blev til [[Colorado Avalanche]]) * [[Toronto Arenas]] (1917-1919; blev til [[Toronto St. Patricks]]) :: [[Toronto St. Patricks]] (1919-1926; blev til [[Toronto Maple Leafs]]) * [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (1979-1996; blev til [[Phoenix Coyotes]]) :: [[Phoenix Coyotes]] (1996-2014; blev til [[Arizona Coyotes]]) ::: [[Arizona Coyotes]] (2014-2024) == Trofæer og priser == * [[Art Ross Memorial Trophy]] – flest point under grundspillet * [[Bill Masterton Memorial Trophy]] – udholdenhed, sportsånd og dedikation til sporten * [[Calder Memorial Trophy]] – årets [[rookie]] (førsteårsspiller) * [[Clarence S. Campbell Bowl]] – vinder af ''[[Western Conference (NHL)|Western Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Conn Smythe Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under slutspillet * [[Frank J. Selke Trophy]] – bedste defensive forward * [[Hart Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under grundspillet * [[Jack Adams Award]] – bedste træner * [[James Norris Memorial Trophy]] – bedste back * [[King Clancy Memorial Trophy]] – lederskab og humanitære indsatser * [[Lady Byng Memorial Trophy]] – sportsmanship kombineret med spil på højt niveau * [[Lester B. Pearson Award]] – bedste spiller i grundspillet (kåret af spillerne selv) * [[Lester Patrick Trophy]] – person som har bidraget til sportens fremme i USA * [[Maurice 'Rocket' Richard Trophy]] – bedste målscorer under grundspillet * [[NHL Plus/Minus Award]] – bedste [[plus/minus]]-statistik * [[O'Brien Trophy]] – (uddelt fra [[1910]] – [[1950]]) trofæ givet til ligavinder o.a. * [[Presidents' Trophy]] – bedste hold i grundspillet * [[Prince of Wales Trophy]] – vinder af ''[[Eastern Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Roger Crozier Saving Grace Award]] – målmand med den bedste redningsprocent i grundspillet (min. 25 kampe) * [[Stanley Cup]] – NHL-mester (vinder af slutspillet) * [[Vezina Trophy]] – bedste målmand * [[William M. Jennings Trophy]] – målmand/målmænd på det hold med færrest mål imod i grundspillet (min. 25 kampe) == All-Star-kamp == Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer. == Historie == === Lockout 2003–2004 === Efter sæsonen [[NHL 2003–04|2003–04]] blev spillerne [[lockout]]et af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen [[NHL 2004–05|2004-05]] blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner [[Amerikanske dollar|USD]]. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen [[NHL 2009–10|2009–10]] ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen [[NHL 2008-2009|2008–09]]. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} === Sæsonen 2008–09 === {{Uddybende|NHL 2008-2009}} [[Pittsburgh Penguins]] fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til [[Detroit Red Wings]] i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i [[2009]]. == Danskere i NHL == Den [[6. januar]] [[2007]] blev [[Frans Nielsen]] den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for [[New York Islanders]] i en kamp mod [[Carolina Hurricanes]]. Den [[13. april]] [[2007]] blev [[Jannik Hansen]] den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for [[Vancouver Canucks]] i en kamp mod [[Dallas Stars]]. [[Lars Eller]] blev den første danske vinder af [[Stanley Cup]], da han i [[2018]] sammen med [[Washington Capitals]] vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp. Følgende danske spillere er blevet [[draft]]et, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre): {| class="wikitable sortable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Spiller ! Draftet af ! data-sort-type="number" style="width:60px;"|År ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Runde ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Nr. ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Kampe ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Mål ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Point |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Heinz Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1984]] | 9. | 188 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Søren True]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1986]] | 12. | 240 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jesper Duus]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Edmonton Oilers]] | [[1987]] | 12. | 241 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kim Staal]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Canadiens de Montréal]] | [[1996]] | 4. | 92 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frans Nielsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Islanders]] | [[2002]] | 3. | 87 | 925 | 167 | 306 | 473 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Peter Regin]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2004]] | 3. | 87 | 243 | 23 | 44 | 67 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jannik Hansen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2004]] | 9. | 287 | 626 | 109 | 147 | 256 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Minnesota Wild]] | [[2005]] | 4. | 122 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kirill Starkov]]<ref>[[Kirill Starkov]] havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i [[Sommer|sommeren]] [[2006]]. Kilde: [http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L226/som_vedtaget.htm Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]</ref> | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2005]] | 6. | 189 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lars Eller]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2007]] | 1. | 13 | 1000 | 172 | 214 | 386 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mikkel Bødker]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Phoenix Coyotes]] | [[2008]] | 1. | 8 | 709 | 118 | 209 | 327 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philip Larsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dallas Stars]] | [[2008]] | 5. | 149 | 151 | 9 | 28 | 37 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Lauridsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philadelphia Flyers]] | [[2009]] | 7. | 196 | 16 | 2 | 1 | 3 |- | rowspan="2" style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Andersen (ishockeyspiller)|Frederik Andersen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Carolina Hurricanes]] | [[2010]] | 7. | 187 | rowspan="2"|485 | rowspan="2"|0 | rowspan="2"|14 | rowspan="2"|14 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Anaheim Ducks]] | [[2012]] | 3. | 87 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nicklas Jensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2011]] | 1. | 29 | 31 | 3 | 3 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Thomas Spelling]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[2012]] | 5. | 142 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Bjorkstrand]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2013]] | 3. | 89 | 511 | 144 | 173 | 317 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Winnipeg Jets]] | [[2014]] | 1. | 9 | 570 | 192 | 239 | 431 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mathias From]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Chicago Blackhawks]] | [[2016]] | 5. | 143 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Krag Christensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2016]] | 7. | 209 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Joachim Blichfeld]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[San Jose Sharks]] | [[2016]] | 7. | 210 | 8 | 1 | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jonas Røndbjerg]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vegas Golden Knights]] | [[2017]] | 3. | 65 | 57 | 3 | 7 | 10 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Malte Setkov]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Detroit Red Wings]] | [[2017]] | 4. | 100 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mads Søgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2019]] | 2. | 37 | 23 | - | 1 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Dichow]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Montreal Canadiens]] | [[2019]] | 5. | 138 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oscar Fisker Mølgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Seattle Kraken]] | [[2023]] | 2. | 52 | - | - | - | - |- | colspan="9"|Opdateret pr. [[28. januar]] [[2024]]. Kilde: [http://www.quanthockey.com/nhl/nationality/danish-nhl-players-career-stats.html Quant Hockey - Danish NHL Players] |} Danskfødte [[Poul Popiel]] har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem [[1965]] og [[1980]] for [[Boston Bruins]], [[Los Angeles Kings]], [[Detroit Red Wings]], [[Vancouver Canucks]] og [[Edmonton Oilers]]. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til [[Canada]], og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng. == Noter == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|National Hockey League}} * [http://www.nhl.com NHL] NHL's officielle hjemmeside. * [http://www.nhlpa.com NHLPA] '''NHLPA''' = Spillernes fagforening. {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:NHL| ]] [[Kategori:Ishockeyligaer]] [[Kategori:Ishockey i Canada]] [[Kategori:Ishockey i USA]] 8v69egw7ioea4n6mwszcbqqbnjab019 12274655 12274647 2026-05-08T04:26:26Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Henrik Hansen|Henrik Hansen]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-24473-13|~2026-24473-13]] ([[Brugerdiskussion:~2026-24473-13|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-24473-13|bidrag]]) 12248141 wikitext text/x-wiki [[Fil:EM NHL STORE (2742787346).jpg|thumb|NHLs logo.]] '''National Hockey League''' ('''NHL''', {{lang-fr|Ligue nationale de hockey}} (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel [[ishockey]]liga med 32 hold fordelt på 7 hold i [[Canada]] og 25 hold i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |title=''Constitution of the National Hockey League'' |access-date= 5. oktober 2010 |archive-date= 5. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101005144047/http://www.bizofhockey.com/docs/NHLConsitution.pdf |url-status=dead }}</ref> Organisationen har hovedkvarter i [[New York City]] og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga<ref name="premier">{{Cite web |title=National Hockey League |first=James |last=Marsh |url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |publisher=The Canadian Encyclopedia |year=2006 |access-date=2006-06-11 |archive-date=18. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110518185959/http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623 |url-status=dead }}</ref> og en af de store professionelle sportsligaer i [[USA]] og [[Canada]]. Hver sæson spiller holdene i ligaen om [[Stanley Cup]], det ældste trofæ i professionel [[nordamerika]]nsk [[sport]],<ref name="NHL.comFunFacts">{{Cite web|url=http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html|title=NHL.com – Stanley Cup Fun Facts|publisher=NHL|access-date=2006-07-15}}</ref> som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil. Ligaen blev grundlagt den [[22. november]] [[1917]] i [[Montréal]], [[Canada]] under [[første verdenskrig]] af fire hold, som meldte sig ud af [[National Hockey Association]] (NHA), som var blevet grundlagt i [[1909]].<ref>''The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009'' 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)</ref> Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold. Efter en [[lockout]], som medførte at hele [[NHL 2004–05|2004–05-sæsonen]] blev aflyst, genoptog ligaen driften [[NHL 2005–06|den efterfølgende sæson]] efter indgåelsen af en ny [[overenskomst]], som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] om året, mens [[minimumsløn]]nen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson. NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele [[verden]] og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige [[land]]e.<ref>{{Cite web|url=http://www.nhl.com/community/nhlgreen/ |title=NHL aims to put global warming on ice |publisher=NHL.com |access-date=2008-04-26}}</ref> Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været [[Canada|canadiere]], men over de sidste fire [[årti]]er er andelen af [[USA|amerikanske]] og [[Europa|europæiske]] spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden [[1967]], dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere [[Østblokken|østbloklande]].<ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm| title=European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL| first=Kevin| last=Allen| date=11. oktober 2006| access-date=29. juni 2009 | work=USA Today}}</ref> == Hold == {{NHL kort|float=right}}<!-- Den gamle struktur før sæson [[NHL 2016–17|2016–17]]. --> NHL startede i [[1917]] med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun [[Canadiens de Montréal]] og [[Toronto Maple Leafs]] været med fra starten i [[1917]]. Efter starten i [[1917]] kom flere hold til op igennem [[1920'erne]], således at ligaen bestod af 10 hold i [[NHL 1930–31|sæsonen 1930–31]]. I [[1930'erne]] og tidligt i [[1940'erne]] gjorde [[depressionen]] og [[2. verdenskrig]] det dog af med flere hold. I perioden fra [[1942]] til [[1967]] bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "[[Original Six]]". De 6 hold er [[Canadiens de Montréal]], [[Toronto Maple Leafs]], [[Boston Bruins]], [[New York Rangers]], [[Chicago Blackhawks]] og [[Detroit Red Wings]]. I [[1967]] kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var [[Philadelphia Flyers]], [[St. Louis Blues]], [[Minnesota North Stars]] (det nuværende [[Dallas Stars]]), [[Los Angeles Kings]], [[Pittsburgh Penguins]] og [[Oakland Seals]] (der blev til [[Cleveland Barons]] og senere blev slået sammen med førnævnte [[Minnesota North Stars]]). Tre år senere, i [[1970]], kom også [[Vancouver Canucks]] og [[Buffalo Sabres]] med i NHL. I [[1972]] fik den nystartede rivaliserende liga [[World Hockey Association]] (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med [[New York Islanders]] og [[Atlanta Flames]] (det nuværende [[Calgary Flames]]). To [[år]] senere, i [[1974]], kom yderligere to hold med: [[Washington Capitals]] og [[Kansas City Scouts]] (der senere blev til [[New Jersey Devils]]). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i [[1979]]. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: [[Hartford Whalers]] (det nuværende [[Carolina Hurricanes]]), [[Quebec Nordiques]] (nu [[Colorado Avalanche]]), [[Edmonton Oilers]] og [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (det nuværende [[Arizona Coyotes]]). Tidligt i [[1990'erne]] kom den næste bølge af udvidelser. [[San Jose Sharks]] kom til i [[1991]] og året efter fulgte [[Ottawa Senators]]. I [[1993]] kom [[Florida Panthers]] og det [[The Walt Disney Company|Walt Disney]]-ejede [[Anaheim Ducks|Mighty Ducks of Anaheim]] med i ligaen. Sidst i [[1990'erne]] kom yderligere 5 hold med i ligaen: [[Nashville Predators]] ([[1998]]), [[Atlanta Thrashers]] ([[1999]]), de 2 senest tilkomne hold [[Minnesota Wild]] og [[Columbus Blue Jackets]] i [[2000]]; [[Vegas Golden Knights]] i [[2017]]; [[Seattle Kraken]] i [[2021]] og [[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]] i [[2024]]. [[Canadiens de Montréal]] er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 [[Stanley Cup]] triumfer. Herefter følger [[Toronto Maple Leafs]] som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i [[1967]]. [[Detroit Red Wings]] med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen. Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen. === [[Eastern Conference (NHL)|Eastern Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFDDFF" ! rowspan="8" | [[Metropolitan Division|Metropolitan]] | '''[[Carolina Hurricanes]]''' | [[Raleigh]], [[North Carolina]] | [[PNC Arena|Lenovo Center]] | style="text-align:center;"|18.730 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Columbus Blue Jackets]]''' | [[Columbus, Ohio|Columbus]], [[Ohio]] | [[Nationwide Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New Jersey Devils]]''' | [[Newark]], [[New Jersey]] | [[Prudential Center]] | style="text-align:center;"|17.625 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Islanders]]''' | [[Elmont]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Nassau Veterans Memorial Coliseum]] (2018-19)<br/>[[UBS Arena]] (2021-22) | style="text-align:center;"|15.975<br/>19.000 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[New York Rangers]]''' | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] | [[Madison Square Garden]] | style="text-align:center;"|18.200 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|4 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Philadelphia Flyers]]''' | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] | [[Wells Fargo Center|Xfinity Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Pittsburgh Penguins]]''' | [[Pittsburgh]], [[Pennsylvania]] | [[PPG Paints Arena]] | style="text-align:center;"|18,387 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFDDFF" | '''[[Washington Capitals]]''' | [[Washington, D.C.]] | [[Capital One Arena]] | style="text-align:center;"|19.700 | style="text-align:center;"|[[1974]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#DDDDFF" ! rowspan="8" | [[Atlantic Division (NHL)|Atlantic]] | '''[[Boston Bruins]]''' | [[Boston]], [[Massachusetts]] | [[TD Garden]] | style="text-align:center;"|17.565 | style="text-align:center;"|[[1924]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Buffalo Sabres]]''' | [[Buffalo (New York)|Buffalo]], [[New York (delstat)|New York]] | [[KeyBank Center]] | style="text-align:center;"|18.690 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Detroit Red Wings]]''' | [[Detroit]], [[Michigan]] | [[Little Caesars Arena]] | style="text-align:center;"|19.383<br>''20.000'' | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|11 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Florida Panthers]]''' | [[Sunrise]], [[Florida]] | [[Amerant Bank Arena]] | style="text-align:center;"|19.452 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|2! |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Canadiens de Montréal]]''' | [[Montréal]], [[Québec]] | [[Bell Centre]] | style="text-align:center;"|21.273 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|24 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Ottawa Senators]]''' | [[Ottawa]], [[Ontario]] | [[Canadian Tire Centre]] | style="text-align:center;"|20.004 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Tampa Bay Lightning]]''' | [[Tampa]], [[Florida]] | [[Amalie Arena|Benchmark International Arena]] | style="text-align:center;"|19.500 | style="text-align:center;"|[[1992]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#DDDDFF" | '''[[Toronto Maple Leafs]]''' | [[Toronto]], [[Ontario]] | [[Scotiabank Arena]] | style="text-align:center;"|18.800 | style="text-align:center;"|[[1917]] | style="text-align:center;"|13 |} === [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] === {| class="wikitable" ! style="width:70px;"|Division ! style="width:155px"|Hold ! style="width:170px"|By ! style="width:155px"|Arena ! Tilskuere ! I NHL fra ! Titler |- style="background-color:#FFEECC" ! rowspan="8" | [[Central Division (NHL)|Central]] | '''[[Utah Hockey Club|Utah Mammoth]]''' | [[Salt Lake City]], [[Utah]] | [[Delta Center]] | style="text-align:center;"|18.000 | style="text-align:center;"|[[2024]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Chicago Blackhawks]]''' | [[Chicago]], [[Illinois]] | [[United Center]] | style="text-align:center;"|20.500 | style="text-align:center;"|[[1926]] | style="text-align:center;"|6 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Colorado Avalanche]]''' | [[Denver]], [[Colorado]] | [[Ball Arena]] | style="text-align:center;"|18.007 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|3 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Dallas Stars]]''' | [[Dallas]], [[Texas]] | [[American Airlines Center]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Minnesota Wild]]''' | [[Saint Paul, Minnesota|St. Paul]], [[Minnesota]] | [[Xcel Energy Center]] | style="text-align:center;"|18.600 | style="text-align:center;"|[[2000]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Nashville Predators]]''' | [[Nashville]], [[Tennessee]] | [[Bridgestone Arena]] | style="text-align:center;"|17.113 | style="text-align:center;"|[[1998]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[St. Louis Blues]]''' | [[Saint Louis]], [[Missouri]] | [[Scottrade Center|Enterprise Center]] | style="text-align:center;"|19.260 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFEECC" | '''[[Winnipeg Jets]]''' | [[Winnipeg]], [[Manitoba]] | [[Bell MTS Place|Canada Life Centre]] | style="text-align:center;"|15.004 | style="text-align:center;"|[[2011]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" ! rowspan="8" | [[Pacific Division (NHL)|Pacific]] | '''[[Anaheim Ducks]]''' | [[Anaheim]], [[Californien]] | [[Honda Center]] | style="text-align:center;"|17.147 | style="text-align:center;"|[[1993]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Calgary Flames]]''' | [[Calgary]], [[Alberta]] | [[Scotiabank Saddledome]] | style="text-align:center;"|19.289 | style="text-align:center;"|[[1972]] | style="text-align:center;"|1 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Edmonton Oilers]]''' | [[Edmonton]], [[Alberta]] | [[Rogers Place]] | style="text-align:center;"|18.641 | style="text-align:center;"|[[1979]] | style="text-align:center;"|5 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Los Angeles Kings]]''' | [[Los Angeles]], [[Californien]] | [[Staples Center|Crypto.com Arena]] | style="text-align:center;"|18.500 | style="text-align:center;"|[[1967]] | style="text-align:center;"|2 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[San Jose Sharks]]''' | [[San Jose]], [[Californien]] | [[SAP Center at San Jose]] | style="text-align:center;"|17.483 | style="text-align:center;"|[[1991]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Seattle Kraken]]''' | [[Seattle]], [[Washington (delstat)|Washington]] | [[Climate Pledge Arena]] | style="text-align:center;"|19.000 | style="text-align:center;"|[[2021]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vancouver Canucks]]''' | [[Vancouver]], [[British Columbia]] | [[Rogers Arena]] | style="text-align:center;"|18.630 | style="text-align:center;"|[[1970]] | style="text-align:center;"|0 |- style="background-color:#FFFFDD" | '''[[Vegas Golden Knights]]''' | [[Las Vegas, Nevada|Las Vegas]], [[Nevada]] | [[T-Mobile Arena]] | style="text-align:center;"|17.500 | style="text-align:center;"|[[2017]] | style="text-align:center;"|1 |} === Tidligere hold === * [[Atlanta Flames]] (1972-1980; blev til [[Calgary Flames]]) * [[Atlanta Thrashers]] (1999-2012; blev til [[Winnipeg Jets]]) * [[California Seals]] (1967; blev til [[Oakland Seals]]) :: [[Oakland Seals]] (1967-1970; blev til [[California Golden Seals]]) ::: [[California Golden Seals]] (1970-1974; blev til [[Cleveland Barons]]) :::: [[Cleveland Barons]] (1976-1978; fusioneredes ind i [[Minnesota North Stars]]) * [[Detroit Cougars]] (1926-1930; blev til [[Detroit Falcons]]) :: [[Detroit Falcons]] (1930-1932; blev til [[Detroit Red Wings]]) * [[Quebec Bulldogs]] (1917-1920; blev til [[Hamilton Tigers]]) :: [[Hamilton Tigers]] (1920-1925; blev til [[New York Americans]]) ::: [[New York Americans]] (1925-1941; blev til [[Brooklyn Americans]]) :::: [[Brooklyn Americans]] (1941-1942) * [[Hartford Whalers]] (1979-1997; blev til [[Carolina Hurricanes]]) * [[Kansas City Scouts]] (1974-1976; blev til [[Colorado Rockies (NHL)|Colorado Rockies]]) :: [[Colorado Rockies (NHL-lag)|Colorado Rockies]] (1976-1982; blev til [[New Jersey Devils]]) * [[Minnesota North Stars]] (1967-1993; blev til [[Dallas Stars]]) * [[Montreal Maroons]] (1924-1938) * [[Montreal Wanderers]] (1917-1918) * [[Ottawa Senators (original)|Ottawa Senators]] (1917-1934; blev til [[St. Louis Eagles]]) :: [[St. Louis Eagles]] (1934-1935) * [[Pittsburgh Pirates (NHL)|Pittsburgh Pirates]] (1925-1930; blev til [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]]) :: [[Philadelphia Quakers (NHL)|Philadelphia Quakers]] (1930-1931) * [[Quebec Nordiques]] (1979-1995; blev til [[Colorado Avalanche]]) * [[Toronto Arenas]] (1917-1919; blev til [[Toronto St. Patricks]]) :: [[Toronto St. Patricks]] (1919-1926; blev til [[Toronto Maple Leafs]]) * [[Winnipeg Jets (1972-1996)|Winnipeg Jets]] (1979-1996; blev til [[Phoenix Coyotes]]) :: [[Phoenix Coyotes]] (1996-2014; blev til [[Arizona Coyotes]]) ::: [[Arizona Coyotes]] (2014-2024) == Trofæer og priser == * [[Art Ross Memorial Trophy]] – flest point under grundspillet * [[Bill Masterton Memorial Trophy]] – udholdenhed, sportsånd og dedikation til sporten * [[Calder Memorial Trophy]] – årets [[rookie]] (førsteårsspiller) * [[Clarence S. Campbell Bowl]] – vinder af ''[[Western Conference (NHL)|Western Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Conn Smythe Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under slutspillet * [[Frank J. Selke Trophy]] – bedste defensive forward * [[Hart Memorial Trophy]] – mest værdifulde spiller under grundspillet * [[Jack Adams Award]] – bedste træner * [[James Norris Memorial Trophy]] – bedste back * [[King Clancy Memorial Trophy]] – lederskab og humanitære indsatser * [[Lady Byng Memorial Trophy]] – sportsmanship kombineret med spil på højt niveau * [[Lester B. Pearson Award]] – bedste spiller i grundspillet (kåret af spillerne selv) * [[Lester Patrick Trophy]] – person som har bidraget til sportens fremme i USA * [[Maurice 'Rocket' Richard Trophy]] – bedste målscorer under grundspillet * [[NHL Plus/Minus Award]] – bedste [[plus/minus]]-statistik * [[O'Brien Trophy]] – (uddelt fra [[1910]] – [[1950]]) trofæ givet til ligavinder o.a. * [[Presidents' Trophy]] – bedste hold i grundspillet * [[Prince of Wales Trophy]] – vinder af ''[[Eastern Conference]]'' (Stanley Cup-finalist) * [[Roger Crozier Saving Grace Award]] – målmand med den bedste redningsprocent i grundspillet (min. 25 kampe) * [[Stanley Cup]] – NHL-mester (vinder af slutspillet) * [[Vezina Trophy]] – bedste målmand * [[William M. Jennings Trophy]] – målmand/målmænd på det hold med færrest mål imod i grundspillet (min. 25 kampe) == All-Star-kamp == Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer. == Historie == === Lockout 2003–2004 === Efter sæsonen [[NHL 2003–04|2003–04]] blev spillerne [[lockout]]et af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen [[NHL 2004–05|2004-05]] blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner [[Amerikanske dollar|USD]]. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen [[NHL 2009–10|2009–10]] ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen [[NHL 2008-2009|2008–09]]. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} === Sæsonen 2008–09 === {{Uddybende|NHL 2008-2009}} [[Pittsburgh Penguins]] fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til [[Detroit Red Wings]] i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i [[2009]]. == Danskere i NHL == Den [[6. januar]] [[2007]] blev [[Frans Nielsen]] den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for [[New York Islanders]] i en kamp mod [[Carolina Hurricanes]]. Den [[13. april]] [[2007]] blev [[Jannik Hansen]] den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for [[Vancouver Canucks]] i en kamp mod [[Dallas Stars]]. [[Lars Eller]] blev den første danske vinder af [[Stanley Cup]], da han i [[2018]] sammen med [[Washington Capitals]] vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp. Følgende danske spillere er blevet [[draft]]et, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre): {| class="wikitable sortable" style="margin-left:1em; text-align:center;" |- ! Spiller ! Draftet af ! data-sort-type="number" style="width:60px;"|År ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Runde ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Nr. ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Kampe ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Mål ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|<abbr title="Assister">Ass.</abbr> ! data-sort-type="number" style="width:50px;"|Point |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Heinz Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1984]] | 9. | 188 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Søren True]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[1986]] | 12. | 240 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jesper Duus]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Edmonton Oilers]] | [[1987]] | 12. | 241 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kim Staal]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Canadiens de Montréal]] | [[1996]] | 4. | 92 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frans Nielsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Islanders]] | [[2002]] | 3. | 87 | 925 | 167 | 306 | 473 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Peter Regin]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2004]] | 3. | 87 | 243 | 23 | 44 | 67 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jannik Hansen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2004]] | 9. | 287 | 626 | 109 | 147 | 256 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Minnesota Wild]] | [[2005]] | 4. | 122 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Kirill Starkov]]<ref>[[Kirill Starkov]] havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i [[Sommer|sommeren]] [[2006]]. Kilde: [http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L226/som_vedtaget.htm Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse]</ref> | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2005]] | 6. | 189 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Lars Eller]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2007]] | 1. | 13 | 1000 | 172 | 214 | 386 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mikkel Bødker]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Phoenix Coyotes]] | [[2008]] | 1. | 8 | 709 | 118 | 209 | 327 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philip Larsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Dallas Stars]] | [[2008]] | 5. | 149 | 151 | 9 | 28 | 37 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Lauridsen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Philadelphia Flyers]] | [[2009]] | 7. | 196 | 16 | 2 | 1 | 3 |- | rowspan="2" style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Andersen (ishockeyspiller)|Frederik Andersen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Carolina Hurricanes]] | [[2010]] | 7. | 187 | rowspan="2"|485 | rowspan="2"|0 | rowspan="2"|14 | rowspan="2"|14 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Anaheim Ducks]] | [[2012]] | 3. | 87 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nicklas Jensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vancouver Canucks]] | [[2011]] | 1. | 29 | 31 | 3 | 3 | 6 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Thomas Spelling]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[New York Rangers]] | [[2012]] | 5. | 142 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oliver Bjorkstrand]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Columbus Blue Jackets]] | [[2013]] | 3. | 89 | 511 | 144 | 173 | 317 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Ehlers]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Winnipeg Jets]] | [[2014]] | 1. | 9 | 570 | 192 | 239 | 431 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mathias From]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Chicago Blackhawks]] | [[2016]] | 5. | 143 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Nikolaj Krag Christensen]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[St. Louis Blues]] | [[2016]] | 7. | 209 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Joachim Blichfeld]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[San Jose Sharks]] | [[2016]] | 7. | 210 | 8 | 1 | - | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Jonas Røndbjerg]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Vegas Golden Knights]] | [[2017]] | 3. | 65 | 57 | 3 | 7 | 10 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Malte Setkov]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Detroit Red Wings]] | [[2017]] | 4. | 100 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Mads Søgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Ottawa Senators]] | [[2019]] | 2. | 37 | 23 | - | 1 | 1 |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Frederik Dichow]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Montreal Canadiens]] | [[2019]] | 5. | 138 | - | - | - | - |- | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Oscar Fisker Mølgaard]] | style="text-align:left; padding-left:7px; padding-right:20px;"|[[Seattle Kraken]] | [[2023]] | 2. | 52 | - | - | - | - |- | colspan="9"|Opdateret pr. [[28. januar]] [[2024]]. Kilde: [http://www.quanthockey.com/nhl/nationality/danish-nhl-players-career-stats.html Quant Hockey - Danish NHL Players] |} Danskfødte [[Poul Popiel]] har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem [[1965]] og [[1980]] for [[Boston Bruins]], [[Los Angeles Kings]], [[Detroit Red Wings]], [[Vancouver Canucks]] og [[Edmonton Oilers]]. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til [[Canada]], og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng. == Noter == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|National Hockey League}} * [http://www.nhl.com NHL] NHL's officielle hjemmeside. * [http://www.nhlpa.com NHLPA] '''NHLPA''' = Spillernes fagforening. {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:NHL| ]] [[Kategori:Ishockeyligaer]] [[Kategori:Ishockey i Canada]] [[Kategori:Ishockey i USA]] 2ye8eq7l864e6n8cbp40np9vyg7jxg1 4 124456 12274451 12187930 2026-05-07T16:58:44Z Nicolaisen 496811 /* Kandidater og kommentarer */ fjerner afslået afstemning 12274451 wikitext text/x-wiki {{Genvej|WP:KGA}} __NOTOC__ {{KGAtekst}} ==Kandidater og kommentarer== <!-- Husk at skrive hvornår afstemningen afgøres (dags dato + 14 dage) Når du vil tilføje et forslag, så tilføje følgende linjer: {{forslag|sidenavn}} eller: {{forslag|sidenavn|X}}, hvor X erstattes med tallet for en gentaget nominering. --> <!-- Indsæt nye forslag under denne linje (nyeste nederst) --> {{Fremhævet indhold}} [[Kategori:Projektsider til gode artikler]] sm8pu4hb1jeoccww5xcq476hskk2esn 0 125476 12274559 12273682 2026-05-07T20:57:31Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274559 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | wikidata = alle | ingen_wikidata = | spillernavn = Asbjørn Sennels | billede = Asbjørn Sennels 20120329.jpg | fuldenavn = Asbjørn Sennels | fødselsdato = | fødeby = [[Brabrand]] | fødeland = [[Danmark]] | dødsland = [[Aarhus]], [[Danmark]] | højde = 1.85 m | kælenavn = | position = Forsvar | nuværendeklub = | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Brabrand Idrætsforening|Brabrand]] | years1 = 1998-1999 | clubs1 = [[Idrætsklubben Skovbakken|Skovbakken]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 1999-2004 | clubs2 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps2 = 108 | goals2 = 2 | years3 = 2004-2007 | clubs3 = [[Brøndby IF]] | caps3 = 74 | goals3 = 1 | years4 = 2007-2010 | clubs4 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps4 = 59 | goals4 = 2 | years5 = 2012 | clubs5 = [[Viborg FF]] | caps5 = 11 | goals5 = 0 | klubopdateret = {{Dato|12-06-2012}} | nationalyears1 = 2000-2001 | nationalteam1 = [[Danmarks U/21-fodboldlandshold|Danmark U/21]] | nationalcaps1 = 10 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2003-2004 | nationalteam2 = [[Danmarks Ligalandshold|Ligalandshold]] | nationalcaps2 = 4 | nationalgoals2 = 0 | nationalyears3 = 2003-2004 | nationalteam3 = {{Fhold|Danmark}} | nationalcaps3 = 2 | nationalgoals3 = 0 | landsholdopdateret = {{Dato|28-04-2012}} | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Asbjørn Sennels''' (født [[17. januar]] [[1979]], død [[9. juli]] [[2023]]<ref>[https://sport.tv2.dk/fodbold/2023-07-09-asbjoern-sennels-er-doed Asbjørn Sennels er død - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=asbjoernsennels |hentet=16. februar 2025}}</ref>) var en [[Danskere|dansk]] professionel [[fodboldspiller]]. Han stoppede sin karriere i juni 2012 efter at have spillet et halv år som amatørspiller i [[Viborg FF]] efter i første omgang at have stoppet sin karriere i 2010.<ref name=autogeneret1>[http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6329-asbj%C3%B8rn-sennels-g%C3%B8r-comeback Asbjørn Sennels gør comeback] Viborg FF, 24. februar 2012</ref><ref>[http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6485-sennels-stopper-i-vff Sennels stopper i VFF]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} VFF.dk, 5. juni 2012</ref> Han er opvokset i [[Aarhus]]-bydelen [[Brabrand]]. == Karriere == Som venstrebensspiller foretrak Sennels at spille på venstresiden, helst som venstreback. Tidligere klubber er [[Brabrand Idrætsforening|Brabrand]], [[Idrætsklubben Skovbakken|Skovbakken]] og [[Brøndby IF]]. Positionen som landsholdets [[Forsvarsspiller (fodbold)|venstreback]] har igennem tiderne været det danske landsholds akilleshæl.<ref name="tipsbladet">{{cite web | title=- En akilleshæl i dansk talentudvikling | website=Tipsbladet.dk | date=31. marts 2021 | url=https://www.tipsbladet.dk/nyhed/landshold/landsholdets-uriaspost-har-talenttoppens-fokus | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> Derfor havde mange fodboldeksperter store forhåbninger til Asbjørn Sennels, da han formåede at opretholde et højt niveau på [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FFs]] [[Superligaen|Superligahold]] i det 21. århundredets spæde år. Grundet de gode præstationer fik Sennels landsholdsdebut den [[20. august]] [[2003]] i hjemmekampen mod [[Finland]].<ref>{{Dbu navn|id=4252&teamtypeid=2165&off=0#match}} ''DBU.dk, landsholdsdatabasen''</ref> Efterfølgende fungerede Sennels som perifer landsholdsspiller. Gennem sit nationale og internationale gennembrud fik [[Brøndby IF|Brøndby]] øjnene op for Sennels' egenskaber, og han blev hentet til vestegnsklubben med store forventninger i vinteren 2004.<ref>[http://www.bt.dk/article/20031216/sport01/112160052/ Sennels vil gerne til Brøndby] ''B.T., 16. december 2003''</ref> Forventningerne er dog ikke blevet indfriet startende med en katastrofal indsats i Brøndbys 1-6 hjemmenederlag til [[Esbjerg forenede Boldklubber|Esbjerg]] i forårspremieren [[2004]].<ref>[http://www.danskfodbold.com/spiller.php?ligaid=2001&spillerid=10128 Superliga-statistik] ''DBU's officielle statistikere''</ref> Sennels fik en hård medfart af Brøndbys fanskare, og han blev aldrig accepteret fuldt ud.{{kilde mangler|dato=juli 2023}}. Sennels' tid i [[Brøndby IF|Brøndby]] bar præg af en udviklingsmæssig stagnation. Han mistede sin stamplads i [[Brøndby IF|Brøndbys]] startopstilling samt sine positioner som henholdsvis A-landsholdsspiller og ligalandsholdsspiller. I sommeren 2007 skiftede han tilbage til sin gamle klub, [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]]. I sommeren 2010 indstillede Sennels sin professionelle karriere, efter at Viborg FF ikke ville forlænge hans kontrakt. Siden spillede han som amatør i Serie 2-klubben i Tjele Vest Sport{{kilde mangler|dato=Uge 8, 2012}}, inden han gjorde comeback med en amatøraftale med sin tidligere klub [[Viborg FF]] i foråret 2012.<ref name=autogeneret1 /> Sideløbende skulle Sennels arbejde omkring talentarbejdet i klubben. Efter en succesfuld halvsæson i klubben indstillede Sennels endeligt sin karriere i juni 2012, da det ikke kunne lade sig gøre at kombinere fodbolden med fuldtidsarbejde som gymnasielærer.<ref>http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6485-sennels-stopper-i-vff{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Sennels stopper i VFF] VFF.dk, 6. juni 2012</ref> == Privatliv == Han er barnebarn af [[organist]]en og [[komponisten]] [[Richard Sennels]].<ref name="as2009">{{Kilde nyheder | first = Bitten | last = Kambskard | title = Postludium fra barndommen | author = | url=http://stiften.dk/fri/postludium-fra-barndommen| publisher= [[Århus Stiftstidende]]| date = 2009-03-31 | accessdate = 3. august 2011 | language =}}</ref> Asbjørn Sennels blev i [[1998]] student fra [[Århus Statsgymnasium]], og har sideløbende med sin fodboldkarriere uddannet sig til [[cand.mag.]] i [[idéhistorie]] og [[kunsthistorie]] ved [[Aarhus Universitet]].<ref>[http://www.djoef.dk/online/print_tekst?ID=19077&type=artikel&navn=Skyd+for+helvede+-+n%F8rd! Skyd for helvede – nørd!]{{Dødt link|date=januar 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} ''Djøfbladet nr. 8, 1. maj 2009''</ref><ref>[http://www.vff.dk/ContentId/10011/Default.aspx Spillerprofil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090618125007/http://www.vff.dk/ContentId/10011/Default.aspx |date=18. juni 2009 }} ''Viborg FF – officiel site''</ref> == Død == Efter et kortvarigt kræftforløb døde Sennels [[9. juli]] [[2023]]. Sennels efterlod ved sin død kone og to børn. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Asbjørn Sennels}} * {{Sportshenvisninger}} * [http://vff.dk/truppen/forsvar/asbj%C3%B8rn-sennels Asbjørn Sennels' profil]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} på Viborg FFs hjemmeside * {{gravsted.dk}} {{Viborg FF - sæson 2011/12}} {{Viborg FF - sæson 2009/10}} {{Viborg FF - sæson 2008/09}} {{Viborg FF - sæson 2007/08}} {{Viborg FF - sæson 2003/04}} {{Viborg FF - sæson 2002/03}} {{Viborg FF - sæson 2001/02}} {{Viborg FF - sæson 2000/01}} {{FD|1979|2023|Sennels, Asbjørn}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Brøndby IF]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Personer fra Aarhus]] [[Kategori:Gymnasielærere fra Danmark]] [[Kategori:Politikere fra Det Konservative Folkeparti]] 60u296mfkoc39ftdd75e6qkhdhqau31 12274563 12274559 2026-05-07T20:59:05Z Vikebe 507443 fuldt navn 12274563 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | wikidata = alle | ingen_wikidata = | spillernavn = Asbjørn Sennels | billede = Asbjørn Sennels 20120329.jpg | fuldenavn = Asbjørn Sennels | fødselsdato = | fødeby = [[Brabrand]] | fødeland = [[Danmark]] | dødsland = [[Aarhus]], [[Danmark]] | højde = 1.85 m | kælenavn = | position = Forsvar | nuværendeklub = | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Brabrand Idrætsforening|Brabrand]] | years1 = 1998-1999 | clubs1 = [[Idrætsklubben Skovbakken|Skovbakken]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 1999-2004 | clubs2 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps2 = 108 | goals2 = 2 | years3 = 2004-2007 | clubs3 = [[Brøndby IF]] | caps3 = 74 | goals3 = 1 | years4 = 2007-2010 | clubs4 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps4 = 59 | goals4 = 2 | years5 = 2012 | clubs5 = [[Viborg FF]] | caps5 = 11 | goals5 = 0 | klubopdateret = {{Dato|12-06-2012}} | nationalyears1 = 2000-2001 | nationalteam1 = [[Danmarks U/21-fodboldlandshold|Danmark U/21]] | nationalcaps1 = 10 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2003-2004 | nationalteam2 = [[Danmarks Ligalandshold|Ligalandshold]] | nationalcaps2 = 4 | nationalgoals2 = 0 | nationalyears3 = 2003-2004 | nationalteam3 = {{Fhold|Danmark}} | nationalcaps3 = 2 | nationalgoals3 = 0 | landsholdopdateret = {{Dato|28-04-2012}} | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Asbjørn Rode Sennels''' (født [[17. januar]] [[1979]], død [[9. juli]] [[2023]]<ref>[https://sport.tv2.dk/fodbold/2023-07-09-asbjoern-sennels-er-doed Asbjørn Sennels er død - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=asbjoernsennels |hentet=16. februar 2025}}</ref>) var en [[Danskere|dansk]] professionel [[fodboldspiller]]. Han stoppede sin karriere i juni 2012 efter at have spillet et halv år som amatørspiller i [[Viborg FF]] efter i første omgang at have stoppet sin karriere i 2010.<ref name=autogeneret1>[http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6329-asbj%C3%B8rn-sennels-g%C3%B8r-comeback Asbjørn Sennels gør comeback] Viborg FF, 24. februar 2012</ref><ref>[http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6485-sennels-stopper-i-vff Sennels stopper i VFF]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} VFF.dk, 5. juni 2012</ref> Han er opvokset i [[Aarhus]]-bydelen [[Brabrand]]. == Karriere == Som venstrebensspiller foretrak Sennels at spille på venstresiden, helst som venstreback. Tidligere klubber er [[Brabrand Idrætsforening|Brabrand]], [[Idrætsklubben Skovbakken|Skovbakken]] og [[Brøndby IF]]. Positionen som landsholdets [[Forsvarsspiller (fodbold)|venstreback]] har igennem tiderne været det danske landsholds akilleshæl.<ref name="tipsbladet">{{cite web | title=- En akilleshæl i dansk talentudvikling | website=Tipsbladet.dk | date=31. marts 2021 | url=https://www.tipsbladet.dk/nyhed/landshold/landsholdets-uriaspost-har-talenttoppens-fokus | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> Derfor havde mange fodboldeksperter store forhåbninger til Asbjørn Sennels, da han formåede at opretholde et højt niveau på [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FFs]] [[Superligaen|Superligahold]] i det 21. århundredets spæde år. Grundet de gode præstationer fik Sennels landsholdsdebut den [[20. august]] [[2003]] i hjemmekampen mod [[Finland]].<ref>{{Dbu navn|id=4252&teamtypeid=2165&off=0#match}} ''DBU.dk, landsholdsdatabasen''</ref> Efterfølgende fungerede Sennels som perifer landsholdsspiller. Gennem sit nationale og internationale gennembrud fik [[Brøndby IF|Brøndby]] øjnene op for Sennels' egenskaber, og han blev hentet til vestegnsklubben med store forventninger i vinteren 2004.<ref>[http://www.bt.dk/article/20031216/sport01/112160052/ Sennels vil gerne til Brøndby] ''B.T., 16. december 2003''</ref> Forventningerne er dog ikke blevet indfriet startende med en katastrofal indsats i Brøndbys 1-6 hjemmenederlag til [[Esbjerg forenede Boldklubber|Esbjerg]] i forårspremieren [[2004]].<ref>[http://www.danskfodbold.com/spiller.php?ligaid=2001&spillerid=10128 Superliga-statistik] ''DBU's officielle statistikere''</ref> Sennels fik en hård medfart af Brøndbys fanskare, og han blev aldrig accepteret fuldt ud.{{kilde mangler|dato=juli 2023}}. Sennels' tid i [[Brøndby IF|Brøndby]] bar præg af en udviklingsmæssig stagnation. Han mistede sin stamplads i [[Brøndby IF|Brøndbys]] startopstilling samt sine positioner som henholdsvis A-landsholdsspiller og ligalandsholdsspiller. I sommeren 2007 skiftede han tilbage til sin gamle klub, [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]]. I sommeren 2010 indstillede Sennels sin professionelle karriere, efter at Viborg FF ikke ville forlænge hans kontrakt. Siden spillede han som amatør i Serie 2-klubben i Tjele Vest Sport{{kilde mangler|dato=Uge 8, 2012}}, inden han gjorde comeback med en amatøraftale med sin tidligere klub [[Viborg FF]] i foråret 2012.<ref name=autogeneret1 /> Sideløbende skulle Sennels arbejde omkring talentarbejdet i klubben. Efter en succesfuld halvsæson i klubben indstillede Sennels endeligt sin karriere i juni 2012, da det ikke kunne lade sig gøre at kombinere fodbolden med fuldtidsarbejde som gymnasielærer.<ref>http://www.vff.dk/sportsnyheder/63-news/2012/6485-sennels-stopper-i-vff{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Sennels stopper i VFF] VFF.dk, 6. juni 2012</ref> == Privatliv == Han er barnebarn af [[organist]]en og [[komponisten]] [[Richard Sennels]].<ref name="as2009">{{Kilde nyheder | first = Bitten | last = Kambskard | title = Postludium fra barndommen | author = | url=http://stiften.dk/fri/postludium-fra-barndommen| publisher= [[Århus Stiftstidende]]| date = 2009-03-31 | accessdate = 3. august 2011 | language =}}</ref> Asbjørn Sennels blev i [[1998]] student fra [[Århus Statsgymnasium]], og har sideløbende med sin fodboldkarriere uddannet sig til [[cand.mag.]] i [[idéhistorie]] og [[kunsthistorie]] ved [[Aarhus Universitet]].<ref>[http://www.djoef.dk/online/print_tekst?ID=19077&type=artikel&navn=Skyd+for+helvede+-+n%F8rd! Skyd for helvede – nørd!]{{Dødt link|date=januar 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} ''Djøfbladet nr. 8, 1. maj 2009''</ref><ref>[http://www.vff.dk/ContentId/10011/Default.aspx Spillerprofil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090618125007/http://www.vff.dk/ContentId/10011/Default.aspx |date=18. juni 2009 }} ''Viborg FF – officiel site''</ref> == Død == Efter et kortvarigt kræftforløb døde Sennels [[9. juli]] [[2023]]. Sennels efterlod ved sin død kone og to børn. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Asbjørn Sennels}} * {{Sportshenvisninger}} * [http://vff.dk/truppen/forsvar/asbj%C3%B8rn-sennels Asbjørn Sennels' profil]{{Dødt link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} på Viborg FFs hjemmeside * {{gravsted.dk}} {{Viborg FF - sæson 2011/12}} {{Viborg FF - sæson 2009/10}} {{Viborg FF - sæson 2008/09}} {{Viborg FF - sæson 2007/08}} {{Viborg FF - sæson 2003/04}} {{Viborg FF - sæson 2002/03}} {{Viborg FF - sæson 2001/02}} {{Viborg FF - sæson 2000/01}} {{FD|1979|2023|Sennels, Asbjørn}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Brøndby IF]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Personer fra Aarhus]] [[Kategori:Gymnasielærere fra Danmark]] [[Kategori:Politikere fra Det Konservative Folkeparti]] fma1fby5639wi6buu2s9ft1t1srw7s4 10 127558 12274890 12273894 2026-05-08T11:49:07Z Amjaabc 5286 Mogae 12274890 wikitext text/x-wiki <!-- Nedenstående bruges, når der er et billede af en af de fem seneste afdøde <div style="float:right;margin-left:0.5em;"></div> --> <div style="float:right;margin-left:0.5em;">[[File:Festus Mogae 2009-06-23.jpg|100px]]</div> * [[8. maj]]{{snd}}[[Festus Mogae]] (''billedet''), botswansk politiker (født [[1939]]). * [[6. maj]]{{snd}}[[Ted Turner]], amerikansk mediemogul og filantrop (født [[1938]]). * [[30. april]]{{snd}}[[Niels Christian Sidenius]], dansk lektor og universitetsrektor (født [[1948]]). * 30. april{{snd}}[[Georg Baselitz]], tysk maler (født [[1938]]). * [[28. april]]{{snd}}[[Helge Mortensen]], dansk politiker (født [[1941]]). <noinclude> {{Dokumentation}} <!-- INDSÆT VENLIGST KATEGORIER PÅ /doc UNDERSIDEN, IKKE HER! --> </noinclude> 40ig1mww3kbpkch3ab795xcbcwe1wcu 0 130492 12274525 12224220 2026-05-07T19:35:45Z Brodmann10 333783 Udvidet indledning og tilføjet litteratur (Salmonsens konversationsleksikon samt Nordisk familjebok). 12274525 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Karlskrona | indfødtnavn = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede1type = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede2type = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede1 = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede2 = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billede = Ett_kollage_med_bilder_från_Karlskrona.jpg | billedtekst = | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> |adminenhedtype1 = [[Sveriges landskaber|Landskab]] |adminenhed1 = {{flag|Blekinge}} |adminenhedtype2 = [[Län]] |adminenhed2 = {{flag|Blekinge län}} |adminenhedtype3 = [[Kommuner i Sverige|Kommune]] |adminenhed3 = [[Karlskrona kommun]] | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | telefonkode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | nummerpladebogstav = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | unlocode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Sverige | label = | position = | korttekst = | landkort2 = Sverige Blekinge | label2 = | position2 = | korttekst2 = {{genitiv|Karlskrona}} beliggenhed i [[Blekinge län]] | coordinates = }} '''Karlskrona''' er en [[by]] i det [[Sydlige Sverige|sydlige]] [[Sverige]] med {{WD indbyggere|ref=ja}} indbyggere. Den er den største by i [[Blekinge]], [[hovedby]] i [[Karlskrona kommun|Karlskrona kommune]] og [[residensby]] for [[Landshøvding|landshøvdingen]] i [[Blekinge län]]. Byen ligger ved [[Østersøen]] i [[Blekinge skärgård]], syd for [[Lyckebyån|Lyckebyåns]] udløb, og er hovedsagelig anlagt på øen [[Trossö]] samt det sammenvoksede [[Björkholmen]]. Den er senere udvidet til flere nærliggende øer og holme, blandt andet Pottholmen, Pantarholmen, Ekholmen, [[Stumholmen]], Lindholmen og Vämö, der er forbundet ved broer og opfyldninger. Karlskrona blev grundlagt efter [[Karl 11. af Sverige|Karl]] [[Karl 11. af Sverige|11.]]<nowiki/>s beslutning af 12. november 1679 og fik i 1680 privilegier som [[Stabelret|stabelstad]].{{Sfn|Holmdahl|Sparre|Munthe|1910|p=1087}} Byen blev anlagt som hovedstation for den [[Svenska marinen|svenske orlogsflåde]] og udviklede sig til Sveriges vigtigste flådehavn.{{Sfn|Hatt|1922|p=614}} Borgere fra [[Ronneby]] blev opfordret til at bosætte sig i den nye by, som blev planlagt efter tidens [[Barokken|barokke]] idealer med brede, retlinede gader, store pladser og et monumentalt centrum omkring Stortorget. [[Erik Dahlbergh]] fik til opgave at udarbejde planerne for byen og dens befæstninger, mens [[Nicodemus Tessin den ældre|Nicodemus Tessin]] bidrog til planer for kirker og offentlige bygninger.{{Sfn|Holmdahl|Holmdahl|Munthe|1910|p=1079-1090}} Byens beliggenhed bag et bælte af øer gav den en naturligt beskyttet havn, der historisk blev regnet blandt Europas bedste orlogshavne.{{Sfn|Hatt|1922|p=615}} De omfattende [[Fæstningsværk|forsvarsanlæg]], herunder Kungsholms fort og [[Drottningskär]], blev anlagt for at beskytte indsejlingen, mens [[orlogsværftet]] fra byens grundlæggelse blev centrum for svensk skibsbyggeri, reparation og flådelogistik. Karlskrona forblev herefter tæt knyttet til flåden, værftet og de militære institutioner, selv om byen også udviklede sig som regionalt handels-, industri-, administrations- og kommunikationscentrum.{{Sfn|Holmdahl|Holmdahl|Munthe|1910|p=1079-1090}} Arkitektonisk præges Karlskrona af sin velbevarede byplan og en række markante bygninger og anlæg, herunder [[Fredrikskirken]], [[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefoldighedskirken]], Admiralitetskirken, rådhuset, orlogsværftet og de maritime anlæg på blandt andet [[Stumholmen]] og Lindholmen. Byens historie har desuden været præget af større katastrofer, herunder [[Pesten i Danmark 1710-1711|pesten i 1711]], smitsomme sygdomsudbrud i 1789–1790 og en omfattende bybrand i 1790. Flådehavnen er fortsat en vigtig [[militærbase]], og på grund af Karlskronas enestående betydning som planlagt flådeby er [[Flådehavnen Karlskrona]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCOs verdensarvsliste]].<ref name="WHC">{{cite web|url=https://whc.unesco.org/en/list/871|title=Naval Port of Karlskrona|website=[[UNESCO's World Heritage Centre]]s hjemmeside|lang=en|access-date=23. september 2023}}</ref> == Navn == Byens navn betyder Karls [[krone (hovedbeklædning)|krone]], og er inspireret af navnet på den ældre by [[Landskrona]] i [[Skåne]].<ref>{{cite book|editor-first=Mats|editor-last=Wahlberg|title=Svenskt ortnamnslexikon|url=https://isof.diva-portal.org/smash/get/diva2:1175717/FULLTEXT02.pdf|chapter=Karlskrona|location=[[Uppsala universitet]]|publisher=Institutet för språk och folkminnen|year=2003|isbn=91-7229-020-X|libris=8998039|language=sv|page=161}}</ref> Den er opkaldt efter kong [[Karl 11. af Sverige]], der var konge, da byen blev grundlagt.<ref>{{cite book|last=Hellquist|first=Elof|year=1922|chapter=Karl|chapter-url=https://runeberg.org/svetym/0390.html|title=Svensk etymologisk ordbok|page=302|lang=sv}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.karlskrona.com/information/karlskronas-historia/ |title=Karlskronas historia|website=Karlskrona.com|accessdate=22. juni 2014|lang=sv}}</ref> == Historie == {{stack|[[Fil:Lyckå_slottsruin.jpg|thumb|Ruinene af [[Lykkeby Slot]].]]}} På den danske tid blev ''Trossö'', den ø som Karlskrona senere blev bygget på, primært brugt til [[landbrug]] og [[græsning]]. I det [[16. århundrede]] var den ejet af [[bonde]]n Offe Månsson. På fastlandet et par kilometer derfra fandtes en by ved navn [[Lyckeby|Lykkeby]] (i dag en bydel i Karlskrona). I [[1599]] grundlagde kong [[Christian 4.]] den nye by [[Kristianopel|Christianopel]] {{cirka}} 20 [[kilometer]] derfra. Lykkeby mistede sine [[Købstæder i Danmark|købstadsrettigheder]], der blev overført til den nye by, og [[Lykkeby Slot]] blev nedrevet. Ved [[Freden i Roskilde]] i [[1658]] tilfaldt Blekinge Sverige. I de efterfølgende årtier udviklede den svenske regering planer om at flytte det meste af den svenske flåde fra [[Stockholm]]-området til en mere sydlig placering i de nyerobrede provinser. {{stack|[[Fil:Karlskrona founding fathers.jpg|thumb|Maleri af den [[Konge af Sverige|svenske konge]] [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.]], der den [[19. november]] [[1679]] udpeger stedet for placeringen af "Carls-Croona".]]}} Valget af placering for den nye orlogshavn faldt på Trossö, hvor en ny flådebase og by skulle grundlægges. Beliggenheden var strategisk fordelagtig på en ø i [[skærgård]]en med kontrol over forbindelsen til fastlandet og omgivet af øer, hvor militærbefæstninger blev opført for at beskytte flådebasen. Desuden var havnen [[havis|isfri]] det meste af året. Indtil [[1679]] var øen og de tilhørende [[Holm (ø)|holme]] ejet af gårdmanden [[Vittus Andersson]], der nu blev tvunget til at sælge ejendommen til staten. Samme år begyndte arbejdet med at flytte flådens base fra Stockholm-området til Trossö. {{stack|[[Fil:Suecia 3-110 ; Karlskrona.jpg|thumb|325px|Karlskrona omkring år 1700. Fra ''[[Suecia antiqua et hodierna]]''.]]}} Den [[10. august]] [[1680]] fik Karlskrona [[Stad (Sverige)|stadsprivilegier]].<ref>{{cite news|date=10. august 2017|title=Grattis Karlskrona, 337 year!|url=http://www.blt.se/karlskrona/grattis-karlskrona-337-ar/|access-date=10. august 2018|newspaper=Blekinge läns tidning|language=sv}}</ref> Den nærliggende by [[Ronneby]] blev afviklet som by, og dens befolkning tvunget til at flytte til Karlskrona. [[Skibsbygger]]e til den nye flådebases [[værft]]er blev hentet fra [[Österbotten (historisk landskab)|Österbotten]] og Stockholm. I [[1682]] blev der bygget [[bro]]er, der forbandt øen med fastlandet. Den første byplan, udarbejdet i [[1683]] af [[Erik Dahlbergh]], [[Wachtmeister|Hans Wachtmeister]] og [[Carl Magnus Stuart]], viser Karlskrona som en ren [[fæstning]]. To år senere påbegyndtes arbejdet under Dahlberghs ledelse; senere blev han afløst af Carl Magnus Stuart. Den efterfølgende plan, udarbejdet i [[1694]] af Erik Dahlberg, som senere blev fulgt, gav også plads til byudvikling.<ref>{{cite book|last=Carlquist|first=Gunnar|lang=sv|year=1933|title=Svensk uppslagsbok|volume=14|location=Malmö|publisher=Svensk Uppslagsbok AB|p=14}}</ref> Byen var begunstiget af flere års [[told]]frihed og blev snart Sveriges tredjestørste by efter [[Riga]] i det nutidige [[Letland]] og Stockholm. Men da Karlskrona gennem lang tid var en lukket militær by, som langsomt svandt ind sammen med den svenske stormagt, aftog byens tilvækst, og den mistede meget af sin betydning. Den forblev dog en stærk flådebase. {{stack|[[Fil:Karta över Karlskrona vid 1900-talets början.png|thumb|Kort over byen ved 1900-tallets begyndelse.]]}} Omkring år 1700 havde byen ca. 10.000 indbyggere mod 1,3 millioner i hele Sverige. I dag har byen ca. 36.477 indbyggere (2015) og hele Sverige godt 9 millioner. I 1998 blev de centrale dele af byen og dele af Flådehavnen Karlskrona optaget på UNESCO's verdensarvsliste som ''Flådehavnen Karlskrona''.<ref name=WHC/> === U137 === I [[1981]] grundstødte en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[Kernevåben|atombevæbnet]] [[Undervandsbåd|ubåd]] [[U137]] i skærgården ud for Karlskrona. Grundstødningen skabte et spændt forhold mellem Sovjet og det neutrale Sverige. Det var en fisker, der om morgenen den [[28. oktober]] 1981 slog alarm. Efter 10 dage blev ubåden trukket fri og eskorteret ud i [[internationalt farvand]]. == Geografi == Karlskrona ligger på øer i den blekingske skærgård. De centrale dele af byen (Skärgårdsstaden) ligger på Trossö og omkringliggende holme som Saltö, Dragsö, Björkholmen, Ekholmen, Pantarholmen og Stumholmen. Til byområdet hører den nordligere større ø, [[Vämö]], og dens nærtliggende øer (Mellanstaden). I dette områder ligger flere store boligkvarterer som Hästö, Gräsvik, Pantarholmen, Annebo, Galgamarken, Kungsmarken, Marieberg, Långö og [[Bergåsa]]. Trossö udgør cirka 185 [[hektar]] kuperet terræn. På fastlandet mod nord ligger Lyckeby, som regnes med til Karlskronas byområde; det samme gælder de tilhørende bydele (Fastlandsstaden). == Kirker == [[Fil:Fredrikskyrkan_Karlskrona.jpg|thumb|[[Fredrikskirken]]]] [[Fil:Karlskrona Trefaldighetskyrkan.jpg|thumb|[[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefaldighetskyrkan]]]] [[Fil:Karlskrona Rosenbom.jpg|thumb|Kopi af træfiguren Rosenbom, der siden slutningen af 1700-tallet har fungeret som [[sparebøsse]]. Originalen står inde i Amiralitetskyrkan.]] Der ligger tre kirker i [[Svenska kyrkan]]s Karlskrona stadsförsamling (sogn): [[Fredrikskirken|Fredrikskyrkan]], [[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefaldighetskyrkan]] (også kaldet Tyska kyrkan) og [[Kungsmarkskyrkan]]. I Karlskrona ligger også Sveriges største trækirke, [[Amiralitetskyrkan]] (Ulrica Pia), som tilhører Karlskrona Amiralitetsförsamling. == Transport == === Veje === Byen ligger ved [[Eurpavej 22]] mellem [[Malmö]] og [[Kalmar]] og har en motorvejstilslutning, der går fra centrum til E22, Österleden. === Færger === Fra Karlskrona har [[Stena Line]] tre daglige færgeafgange til [[Gdynia]] i [[Polen]]. Selskabet Skärgårstrafiken betjener den østlige skærgård med daglige skærgårdsbåde, samt om sommeren til [[Nättraby]]. Til [[Utklippan]] er der om sommeren passagertransport til øens vandrerhjem. Aspö har en bilfærge med mange afgange døgnet rundt. === Fly === Nærmeste flyveplads er i Ronneby ([[Kallinge]]) ([[International Air Transport Association|IATA]]-kode RNB), ca. 30 km fra Karlskronas centrum. === Jernbaner === [[Fil:Karlskrona järnvägsstation.jpg|thumb|[[Karlskrona centralstation]].]] Fra [[Karlskrona centralstation]] er der forbindelse med [[jernbane]] til: * [[Emmaboda]] – ''[[Kust till kust-banan]]'' * [[Göteborg]] via Emmaboda og [[Alvesta]] – ''Kust till Kust-banan'' * Malmö/[[København]] via [[Kristianstad]] og [[Hässleholm]] – ''[[Blekinge kustbana]]'' Blekinge kystbana genåbnede i sommeren 2007 efter to års pause i passagertrafikken, hvor banen blev istandsat og elektrificeret. === Sporvogne === Fra [[1910]] til [[1949]] kørte der [[sporvogn]]e i Karlskrona. Først som det private selskab Karlskrona spårvägar og fra [[1917]] som den kommunale Karlskrona stads sporveje. De elektriske blå sporvogne kørte fra [[Karlskronavarvet]] og Amiralitetsgatan i syd, forbi Hoglands park til Bergåsa i nord. Oprindelig var der også planer om en ringlinje på Trossö, men planerne kunne ikke føres ud i livet på grund af byens bakkede terræn. Sporvognslinjen forblev uændret til nedlæggelsen i [[1949]], hvor den blev erstattet af [[bus]]ser. == Se også == * [[Sveriges købstæder]] * [[Verdensarvsområder i Sverige]] == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Hatt|first=Gudmund|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=13.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Chr.|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0628.html|pages=614–15}} * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Holmdahl|first1=Johan Otto|last2=Sparre|first2=Per Sixten Carlsson|last3=Munthe|first3=Carl David Ludvig Wilhelm Wilhelmsson|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbm/0568.html|pages=1079–1090}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Karlskrona}} * {{officiel hjemmeside}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Karlskrona| ]] 71qc45j5znkwcv9olhvqvyoh9r0itjv 12274529 12274525 2026-05-07T19:42:12Z Brodmann10 333783 Linkret. 12274529 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Karlskrona | indfødtnavn = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede1type = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede2type = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede1 = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | mindrebillede2 = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billede = Ett_kollage_med_bilder_från_Karlskrona.jpg | billedtekst = | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> |adminenhedtype1 = [[Sveriges landskaber|Landskab]] |adminenhed1 = {{flag|Blekinge}} |adminenhedtype2 = [[Län]] |adminenhed2 = {{flag|Blekinge län}} |adminenhedtype3 = [[Kommuner i Sverige|Kommune]] |adminenhed3 = [[Karlskrona kommun]] | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | telefonkode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | nummerpladebogstav = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | unlocode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Sverige | label = | position = | korttekst = | landkort2 = Sverige Blekinge | label2 = | position2 = | korttekst2 = {{genitiv|Karlskrona}} beliggenhed i [[Blekinge län]] | coordinates = }} '''Karlskrona''' er en [[by]] i det [[Sydlige Sverige|sydlige]] [[Sverige]] med {{WD indbyggere|ref=ja}} indbyggere. Den er den største by i [[Blekinge]], [[hovedby]] i [[Karlskrona kommun|Karlskrona kommune]] og [[residensby]] for [[landshøvding]]en i [[Blekinge län]]. Byen ligger ved [[Østersøen]] i [[Blekinge skärgård]], syd for [[Lyckebyån]]s udløb, og er hovedsagelig anlagt på øen [[Trossö]] samt det sammenvoksede [[Björkholmen]]. Den er senere udvidet til flere nærliggende øer og holme, blandt andet Pottholmen, Pantarholmen, Ekholmen, [[Stumholmen]], Lindholmen og Vämö, der er forbundet ved broer og opfyldninger. Karlskrona blev grundlagt efter [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.s]] beslutning af 12. november 1679 og fik i 1680 privilegier som [[stabelret|stabelstad]].{{Sfn|Holmdahl|Sparre|Munthe|1910|p=1087}} Byen blev anlagt som hovedstation for den [[Svenska marinen|svenske orlogsflåde]] og udviklede sig til Sveriges vigtigste flådehavn.{{Sfn|Hatt|1922|p=614}} Borgere fra [[Ronneby]] blev opfordret til at bosætte sig i den nye by, som blev planlagt efter tidens [[barok]]ke idealer med brede, retlinede gader, store pladser og et monumentalt centrum omkring Stortorget. [[Erik Dahlbergh]] fik til opgave at udarbejde planerne for byen og dens befæstninger, mens [[Nicodemus Tessin den yngre|Nicodemus Tessin]] bidrog til planer for kirker og offentlige bygninger.{{Sfn|Holmdahl|Sparre|Munthe|1910|pp=1079–1090}} Byens beliggenhed bag et bælte af øer gav den en naturligt beskyttet havn, der historisk blev regnet blandt Europas bedste orlogshavne.{{Sfn|Hatt|1922|p=615}} De omfattende [[fæstningsværk|forsvarsanlæg]], herunder [[Kungsholms fort]] og [[Drottningskär]], blev anlagt for at beskytte indsejlingen, mens [[orlogsværft]]et fra byens grundlæggelse blev centrum for svensk skibsbyggeri, reparation og flådelogistik. Karlskrona forblev herefter tæt knyttet til flåden, værftet og de militære institutioner, selv om byen også udviklede sig som regionalt handels-, industri-, administrations- og kommunikationscentrum.{{Sfn|Holmdahl|Sparre|Munthe|1910|pp=1079–1090}} Arkitektonisk præges Karlskrona af sin velbevarede byplan og en række markante bygninger og anlæg, herunder [[Fredrikskirken]], [[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefoldighedskirken]], Admiralitetskirken, rådhuset, orlogsværftet og de maritime anlæg på blandt andet [[Stumholmen]] og Lindholmen. Byens historie har desuden været præget af større katastrofer, herunder [[Pesten i Danmark 1710-1711|pesten i 1711]], smitsomme sygdomsudbrud i 1789–1790 og en omfattende bybrand i 1790. Flådehavnen er fortsat en vigtig [[militærbase]], og på grund af Karlskronas enestående betydning som planlagt flådeby er [[Flådehavnen Karlskrona]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCOs verdensarvsliste]].<ref name="WHC">{{cite web|url=https://whc.unesco.org/en/list/871|title=Naval Port of Karlskrona|website=[[UNESCO World Heritage Centre]]|lang=en|access-date=23. september 2023}}</ref> == Navn == Byens navn betyder Karls [[krone (hovedbeklædning)|krone]], og er inspireret af navnet på den ældre by [[Landskrona]] i [[Skåne]].<ref>{{cite book|editor-first=Mats|editor-last=Wahlberg|title=Svenskt ortnamnslexikon|url=https://isof.diva-portal.org/smash/get/diva2:1175717/FULLTEXT02.pdf|chapter=Karlskrona|location=[[Uppsala universitet]]|publisher=Institutet för språk och folkminnen|year=2003|isbn=91-7229-020-X|libris=8998039|language=sv|page=161}}</ref> Den er opkaldt efter kong [[Karl 11. af Sverige]], der var konge, da byen blev grundlagt.<ref>{{cite book|last=Hellquist|first=Elof|year=1922|chapter=Karl|chapter-url=https://runeberg.org/svetym/0390.html|title=Svensk etymologisk ordbok|page=302|lang=sv}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.karlskrona.com/information/karlskronas-historia/ |title=Karlskronas historia|website=Karlskrona.com|accessdate=22. juni 2014|lang=sv}}</ref> == Historie == {{stack|[[Fil:Lyckå_slottsruin.jpg|thumb|Ruinene af [[Lykkeby Slot]].]]}} På den danske tid blev ''Trossö'', den ø som Karlskrona senere blev bygget på, primært brugt til [[landbrug]] og [[græsning]]. I det [[16. århundrede]] var den ejet af [[bonde]]n Offe Månsson. På fastlandet et par kilometer derfra fandtes en by ved navn [[Lyckeby|Lykkeby]] (i dag en bydel i Karlskrona). I [[1599]] grundlagde kong [[Christian 4.]] den nye by [[Kristianopel|Christianopel]] {{cirka}} 20 [[kilometer]] derfra. Lykkeby mistede sine [[Købstæder i Danmark|købstadsrettigheder]], der blev overført til den nye by, og [[Lykkeby Slot]] blev nedrevet. Ved [[Freden i Roskilde]] i [[1658]] tilfaldt Blekinge Sverige. I de efterfølgende årtier udviklede den svenske regering planer om at flytte det meste af den svenske flåde fra [[Stockholm]]-området til en mere sydlig placering i de nyerobrede provinser. {{stack|[[Fil:Karlskrona founding fathers.jpg|thumb|Maleri af den [[Konge af Sverige|svenske konge]] [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.]], der den [[19. november]] [[1679]] udpeger stedet for placeringen af "Carls-Croona".]]}} Valget af placering for den nye orlogshavn faldt på Trossö, hvor en ny flådebase og by skulle grundlægges. Beliggenheden var strategisk fordelagtig på en ø i [[skærgård]]en med kontrol over forbindelsen til fastlandet og omgivet af øer, hvor militærbefæstninger blev opført for at beskytte flådebasen. Desuden var havnen [[havis|isfri]] det meste af året. Indtil [[1679]] var øen og de tilhørende [[Holm (ø)|holme]] ejet af gårdmanden [[Vittus Andersson]], der nu blev tvunget til at sælge ejendommen til staten. Samme år begyndte arbejdet med at flytte flådens base fra Stockholm-området til Trossö. {{stack|[[Fil:Suecia 3-110 ; Karlskrona.jpg|thumb|325px|Karlskrona omkring år 1700. Fra ''[[Suecia antiqua et hodierna]]''.]]}} Den [[10. august]] [[1680]] fik Karlskrona [[Stad (Sverige)|stadsprivilegier]].<ref>{{cite news|date=10. august 2017|title=Grattis Karlskrona, 337 year!|url=http://www.blt.se/karlskrona/grattis-karlskrona-337-ar/|access-date=10. august 2018|newspaper=Blekinge läns tidning|language=sv}}</ref> Den nærliggende by [[Ronneby]] blev afviklet som by, og dens befolkning tvunget til at flytte til Karlskrona. [[Skibsbygger]]e til den nye flådebases [[værft]]er blev hentet fra [[Österbotten (historisk landskab)|Österbotten]] og Stockholm. I [[1682]] blev der bygget [[bro]]er, der forbandt øen med fastlandet. Den første byplan, udarbejdet i [[1683]] af [[Erik Dahlbergh]], [[Wachtmeister|Hans Wachtmeister]] og [[Carl Magnus Stuart]], viser Karlskrona som en ren [[fæstning]]. To år senere påbegyndtes arbejdet under Dahlberghs ledelse; senere blev han afløst af Carl Magnus Stuart. Den efterfølgende plan, udarbejdet i [[1694]] af Erik Dahlberg, som senere blev fulgt, gav også plads til byudvikling.<ref>{{cite book|last=Carlquist|first=Gunnar|lang=sv|year=1933|title=Svensk uppslagsbok|volume=14|location=Malmö|publisher=Svensk Uppslagsbok AB|p=14}}</ref> Byen var begunstiget af flere års [[told]]frihed og blev snart Sveriges tredjestørste by efter [[Riga]] i det nutidige [[Letland]] og Stockholm. Men da Karlskrona gennem lang tid var en lukket militær by, som langsomt svandt ind sammen med den svenske stormagt, aftog byens tilvækst, og den mistede meget af sin betydning. Den forblev dog en stærk flådebase. {{stack|[[Fil:Karta över Karlskrona vid 1900-talets början.png|thumb|Kort over byen ved 1900-tallets begyndelse.]]}} Omkring år 1700 havde byen ca. 10.000 indbyggere mod 1,3 millioner i hele Sverige. I dag har byen ca. 36.477 indbyggere (2015) og hele Sverige godt 9 millioner. I 1998 blev de centrale dele af byen og dele af Flådehavnen Karlskrona optaget på UNESCO's verdensarvsliste som ''Flådehavnen Karlskrona''.<ref name=WHC/> === U137 === I [[1981]] grundstødte en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[Kernevåben|atombevæbnet]] [[Undervandsbåd|ubåd]] [[U137]] i skærgården ud for Karlskrona. Grundstødningen skabte et spændt forhold mellem Sovjet og det neutrale Sverige. Det var en fisker, der om morgenen den [[28. oktober]] 1981 slog alarm. Efter 10 dage blev ubåden trukket fri og eskorteret ud i [[internationalt farvand]]. == Geografi == Karlskrona ligger på øer i den blekingske skærgård. De centrale dele af byen (Skärgårdsstaden) ligger på Trossö og omkringliggende holme som Saltö, Dragsö, Björkholmen, Ekholmen, Pantarholmen og Stumholmen. Til byområdet hører den nordligere større ø, [[Vämö]], og dens nærtliggende øer (Mellanstaden). I dette områder ligger flere store boligkvarterer som Hästö, Gräsvik, Pantarholmen, Annebo, Galgamarken, Kungsmarken, Marieberg, Långö og [[Bergåsa]]. Trossö udgør cirka 185 [[hektar]] kuperet terræn. På fastlandet mod nord ligger Lyckeby, som regnes med til Karlskronas byområde; det samme gælder de tilhørende bydele (Fastlandsstaden). == Kirker == [[Fil:Fredrikskyrkan_Karlskrona.jpg|thumb|[[Fredrikskirken]]]] [[Fil:Karlskrona Trefaldighetskyrkan.jpg|thumb|[[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefaldighetskyrkan]]]] [[Fil:Karlskrona Rosenbom.jpg|thumb|Kopi af træfiguren Rosenbom, der siden slutningen af 1700-tallet har fungeret som [[sparebøsse]]. Originalen står inde i Amiralitetskyrkan.]] Der ligger tre kirker i [[Svenska kyrkan]]s Karlskrona stadsförsamling (sogn): [[Fredrikskirken|Fredrikskyrkan]], [[Trefoldighedskirken (Karlskrona)|Trefaldighetskyrkan]] (også kaldet Tyska kyrkan) og [[Kungsmarkskyrkan]]. I Karlskrona ligger også Sveriges største trækirke, [[Amiralitetskyrkan]] (Ulrica Pia), som tilhører Karlskrona Amiralitetsförsamling. == Transport == === Veje === Byen ligger ved [[Eurpavej 22]] mellem [[Malmö]] og [[Kalmar]] og har en motorvejstilslutning, der går fra centrum til E22, Österleden. === Færger === Fra Karlskrona har [[Stena Line]] tre daglige færgeafgange til [[Gdynia]] i [[Polen]]. Selskabet Skärgårstrafiken betjener den østlige skærgård med daglige skærgårdsbåde, samt om sommeren til [[Nättraby]]. Til [[Utklippan]] er der om sommeren passagertransport til øens vandrerhjem. Aspö har en bilfærge med mange afgange døgnet rundt. === Fly === Nærmeste flyveplads er i Ronneby ([[Kallinge]]) ([[International Air Transport Association|IATA]]-kode RNB), ca. 30 km fra Karlskronas centrum. === Jernbaner === [[Fil:Karlskrona järnvägsstation.jpg|thumb|[[Karlskrona centralstation]].]] Fra [[Karlskrona centralstation]] er der forbindelse med [[jernbane]] til: * [[Emmaboda]] – ''[[Kust till kust-banan]]'' * [[Göteborg]] via Emmaboda og [[Alvesta]] – ''Kust till Kust-banan'' * Malmö/[[København]] via [[Kristianstad]] og [[Hässleholm]] – ''[[Blekinge kustbana]]'' Blekinge kystbana genåbnede i sommeren 2007 efter to års pause i passagertrafikken, hvor banen blev istandsat og elektrificeret. === Sporvogne === Fra [[1910]] til [[1949]] kørte der [[sporvogn]]e i Karlskrona. Først som det private selskab Karlskrona spårvägar og fra [[1917]] som den kommunale Karlskrona stads sporveje. De elektriske blå sporvogne kørte fra [[Karlskronavarvet]] og Amiralitetsgatan i syd, forbi Hoglands park til Bergåsa i nord. Oprindelig var der også planer om en ringlinje på Trossö, men planerne kunne ikke føres ud i livet på grund af byens bakkede terræn. Sporvognslinjen forblev uændret til nedlæggelsen i [[1949]], hvor den blev erstattet af [[bus]]ser. == Se også == * [[Sveriges købstæder]] * [[Verdensarvsområder i Sverige]] == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Hatt|first=Gudmund|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=13.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Chr.|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0628.html|pages=614–15}} * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Holmdahl|first1=Johan Otto|last2=Sparre|first2=Per Sixten Carlsson|last3=Munthe|first3=Carl David Ludvig Wilhelm Wilhelmsson|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbm/0568.html|pages=1079–1090}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Karlskrona}} * {{officiel hjemmeside}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Karlskrona| ]] mvfafo0nhjuhyree5o19jee26w9tanf 0 131582 12274577 12273148 2026-05-07T21:40:34Z Moj1948 200259 12274577 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = Carsten Michael Meyerheim <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1949|09|05}} | fødested = [[Gentofte]] | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Carsten Michael Meyerheim''' (født [[5. september]] [[1949]] i [[Gentofte]]) er en [[Danmark|dansk]] [[journalist]] og studievært på [[TV 2]].{{R|bio}}<ref>{{Kilde nyheder|title=Chok-afsløring: Michael Meyerheim hedder slet ikke Michael til fornavn|first=Peter Ølholm|last=Hansson|url=https://www.bt.dk/kendte/chok-afsloering-michael-meyerheim-hedder-slet-ikke-michael-til-fornavn|publisher=bt.dk|date={{dato|2016-01-29}}|access-date={{dato|2017-10-20}}|archive-url=https://web.archive.org/web/20170121100437/https://www.bt.dk/kendte/chok-afsloering-michael-meyerheim-hedder-slet-ikke-michael-til-fornavn|archive-date={{dato|2017-01-21}}|url-status=live}}</ref> Meyerheim blev student fra [[Øregård Gymnasium]] i [[1968]] og blev uddannet journalist på [[Frederiksborg Amts Avis|Frederiksborg Amtsavis]] (1969-1973), fra 1973 ansat ved ''[[Politiken]]'', hvor han arbejdede i 15 år med stof vedrørende universiteter og højere læreanstalter, lægevidenskab og i fire år som udenrigskorrespondent i Washington. Desuden var han en overgang med til at redigere den kendte satireklumme ''[[At tænke sig|At Tænke Sig]]''.{{R|bio}} Via ansættelse på Nordisk Film fik han sit gennembrud på tv i [[1988]] som den første vært på ''[[Lykkehjulet]]'' og dermed en af de første værter på [[TV 2]]. Han blev i 1989 vært på ''[[Eleva2ren]]'' og fik i 1991 sit eget [[talkshow]] efter amerikansk forbillede ''[[Meyerheim og Co]]'', der var Danmarks første late night talkshow. Senere var han vært i talkshowet ''Meyerheim After Eight'', ligesom han i [[1995]] var vært på ''[[Ugen der gak]]''. Han var den første vært på TV 2's morgenprogram ''[[Go' Morgen Danmark]]'' fra premieren i [[1996]] til [[2006]]. Hans faste makker var [[Cecilie Frøkjær]]. Siden [[2006]] har han været vært på programmet ''Spørg Charlie'' på [[TV 2 Charlie]] og haft sit eget talkshow, kaldet ''Talkshowet Meyerheim'' . I 2018 startede han en ny serie portrætprogrammer med kendte danskere under titlen "Meyerheim og Stjernerne). Han har også haft en optræden i filmen [[Min søsters børn (film fra 2001)|Min søsters børn]] fra [[2001]]. Michael Meyerheim var i [[1996]] med til at stifte produktionsselskabet [[Skandinavisk Film Kompagni]] sammen med [[Ole Stephensen]], [[Erik Stephensen]] og [[Jørgen Koldbæk]]. <br /> == Kilder == {{Reflist|refs= <ref name=bio>Meyerheim, Michael: "Ellers ville jeg fortryde - Erindringer" (2024)</ref> }} == Eksterne henvisninger == * Meyerheim, Michael: "Ellers ville jeg fortryde - Erindringer", Forlaget 28B (2024), ISBN 9788793982710 * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{DK-biostub}} {{FD|1949|Levende|Meyerheim, Michael}} [[Kategori:Journalister fra Danmark]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Gentofte]] [[Kategori:Ansatte ved TV 2]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Journalister ved Politiken]] [[Kategori:Studenter fra Øregård Gymnasium]] 56ah0rh5v7wiosnh4xjds0jffxw4acc 12274591 12274577 2026-05-07T21:56:34Z Moj1948 200259 12274591 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = Carsten Michael Meyerheim <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1949|09|05}} | fødested = [[Gentofte]] | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Carsten Michael Meyerheim''' (født [[5. september]] [[1949]] i [[Skovshoved]]) er en [[Danmark|dansk]] [[journalist]] og studievært på [[TV 2]].{{R|bio}}<ref>Kirkebog for Skovshoved Sogn</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Chok-afsløring: Michael Meyerheim hedder slet ikke Michael til fornavn|first=Peter Ølholm|last=Hansson|url=https://www.bt.dk/kendte/chok-afsloering-michael-meyerheim-hedder-slet-ikke-michael-til-fornavn|publisher=bt.dk|date={{dato|2016-01-29}}|access-date={{dato|2017-10-20}}|archive-url=https://web.archive.org/web/20170121100437/https://www.bt.dk/kendte/chok-afsloering-michael-meyerheim-hedder-slet-ikke-michael-til-fornavn|archive-date={{dato|2017-01-21}}|url-status=live}}</ref> Meyerheim blev student fra [[Øregård Gymnasium]] i [[1968]] og blev uddannet journalist på [[Frederiksborg Amts Avis|Frederiksborg Amtsavis]] (1969-1973), fra 1973 ansat ved [[Politiken]], hvor han arbejdede i 15 år med stof vedrørende universiteter og højere læreanstalter, lægevidenskab og i fire år som udenrigskorrespondent i Washington. Desuden var han en overgang med til at redigere den kendte satireklumme [[At tænke sig|At Tænke Sig]].{{R|bio}} Via ansættelse på Nordisk Film fik han sit gennembrud på tv i [[1988]] som den første vært på ''[[Lykkehjulet]]'' og dermed en af de første værter på [[TV 2]]. Han blev i 1989 vært på ''[[Eleva2ren]]'' og fik i 1991 sit eget [[talkshow]] efter amerikansk forbillede ''[[Meyerheim og Co]]'', der var Danmarks første late night talkshow. Senere var han vært i talkshowet ''Meyerheim After Eight'', ligesom han i [[1995]] var vært på ''[[Ugen der gak]]''. Han var den første vært på TV 2's morgenprogram ''[[Go' Morgen Danmark]]'' fra premieren i [[1996]] til [[2006]]. Hans faste makker var [[Cecilie Frøkjær]]. Siden [[2006]] har han været vært på programmet ''Spørg Charlie'' på [[TV 2 Charlie]] og haft sit eget talkshow, kaldet ''Talkshowet Meyerheim'' . I 2018 startede han en ny serie portrætprogrammer med kendte danskere under titlen ''Meyerheim og Stjernerne''. Han har også haft en optræden i filmen [[Min søsters børn (film fra 2001)|Min søsters børn]] fra [[2001]]. Michael Meyerheim var i [[1996]] med til at stifte produktionsselskabet [[Skandinavisk Film Kompagni]] sammen med [[Ole Stephensen]], [[Erik Stephensen]] og [[Jørgen Koldbæk]]. <br /> == Kilder == {{Reflist|refs= <ref name=bio>Meyerheim, Michael: "Ellers ville jeg fortryde - Erindringer" (2024)</ref> }} == Eksterne henvisninger == * Meyerheim, Michael: "Ellers ville jeg fortryde - Erindringer", Forlaget 28B (2024), ISBN 9788793982710 * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{DK-biostub}} {{FD|1949|Levende|Meyerheim, Michael}} [[Kategori:Journalister fra Danmark]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Gentofte]] [[Kategori:Ansatte ved TV 2]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Journalister ved Politiken]] [[Kategori:Studenter fra Øregård Gymnasium]] tvuluzfsn5j8w3nx04ovzhokj3saf93 0 140440 12274669 10100898 2026-05-08T04:45:25Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274669 wikitext text/x-wiki '''Kurlands amerikanske kolonisering''' dækker over [[hertugdømme]]t [[Hertugdømmet Kurland og Semgallen|Kurland-Semgallens]] kortvarige kolonisation af [[Tobago]] i [[1654]]-[[1659]] og igen i [[1660]]-[[1689]]. Kurland blev oprettet som hertugdømme i [[1561]] i den vestlige del af det nuværende [[Letland]] som et [[len]] under [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]]. Kurland havde en befolkning på omkring 200.000. Et [[letter|lettisk]] befolkningsflertal udgjorde bondebefolkningen, og et [[tyskbaltere|tysk]] mindretal udgjorde de herskende, rige og uddannede klasser. Under hertug [[Jacob Kettler]] nåede hertugdømmet velfærdsmæssigt toppen. Under sine rejser i det vestlige Europa blev Jacob en ivrig fortaler for ideerne om den frie handel. Metalarbejde og skibsbygning blev bedre. Handelsforbindelser blev knyttet til ikke blot nabolandene, men også til [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Nederlandene]], [[Portugal]] og flere andre. Kettler fik etableret en af de største handelsflåder i Europa med de vigtigste havne i [[Ventspils]] og [[Liepāja]] (på tysk: ''Windau'' og ''Libau''). Hertugdømmets skibe drog på handelstogter til [[Vestindien]] i hvert fald så tidligt som [[1637]], da et skib fra Kurland forsøgte at etablere en koloni på Tobago med 212 nybyggere. En tidligere bosættelse på øen i form af en hollandsk koloni fra [[1628]] var blevet udslettet af spanierne få måneder tidligere. Den første kurlandske koloni blev ikke til noget lige som den anden, der blev forsøgt i [[1639]]. I [[1642]] søgte to skibe anført af kaptajn Caroon med omkring 300 nybyggere at etablere en bosættelse på nordkysten nær [[Courland Bay]], men kolonien blev snart fordrevet af [[Caribien|caribiske]] indfødte. Derpå skiftede Kurland taktik, og i 1651 fik hertugdømmet sin første fungerende [[koloni]], men i [[Afrika]], på [[St. Andrews Island]] i [[Gambia (flod)|floden Gambia]], og Fort Jacob blev etableret her. Snart efter, [[20. maj]] [[1654]], blev der etableret en ny koloni i Tobago, da skibet ''Das Wappen der Herzogin von Kurland'' ankom. Skibet medbragte 45 kanoner, 25 officerer, 124 kurlandske soldater og 80 familier af nybyggere, der skulle besætte Tobago. Kaptajn Willem Mollens erklærede øen "Ny Kurland". Mod sydvest på øen blev der bygget et fort kaldet Jekabforts ([[Fort James]]) med en nærtliggende by kaldet Jekaba pilseta ([[Jamestown (Virginia)|Jamestown]]). Andre steder fik ligeledes kurlandske navne som (her delvist anglificeret) Great Courland Bay, James Bay, Courland Estate, New Jelgave, Liepaja Bay og Little Courland Bay. En evangelisk-luthersk kirke blev bygget af kurlænderne på deres første år på øen. En ny hollandsk koloni blev startet et par måneder senere og overgik snart den kurlandske bosættelse antalsmæssigt. I [[1657]] ankom yderligere 120 kurlandske kolonister, men den hollandske koloni nåede op på 1.200 mennesker det følgende år, da yderligere 500 franske nybyggere ankom til øen. Blandt de varer, der blev eksporteret til Europa kan nævnes [[sukker]], [[tobak]], [[kaffe]], [[ingefær]], [[rom]], [[bomuld]], [[indigo]], [[kakao]], [[skildpadde]]skjolde, tropiske fugle og deres fjer. Hertugdømmet Kurland var del af både [[Polen-Litauen|Polens]] og [[Sverige]]s interesseområder. I 1655 invaderede svenske tropper hertugdømmet, og [[Karl Gustav-krigen]] (1655-1660) blev indledt. Hertug Jacob blev holdt som fange af den svenske hær i 1658-1660. I den periode blev begge de oversøiske kolonier overtaget af de talmæssigt overlegne hollandske kolonier, og handelsflåden samt fabrikker blev ødelagt. De hollandske bosættere på øen omringede Fort James og tvang Hubert de Beveren, kurlændernes guvernør, til at overgive sig. Kurland opgav officielt Ny Kurland [[11. december]] [[1659]]. Krigen mellem Polen og Sverige blev afsluttet med [[Freden i Oliwa]] (i nærheden af [[Gdańsk]]) i 1660, og som et led i denne blev Tobago givet tilbage til Kurland. Kurlænderne forlod Tobago i [[1666]], muligvis som følge af et piratangreb fra dette år. I [[1668]] søgte et kurlandsk skib at genbesætte Fort Jacob, men blev fordrevet af hollænderne. Tobago blev genindtaget en kort periode mod slutningen af Jacobs regeringstid med forsøget på at etablere en ny koloni i juli 1680, men også denne koloni slog fejl. Jacob begyndte også at genopbygge fabrikker og flåde, men hertugdømmet nåede aldrig igen samme grad af velstand. Øen blev opgivet fra marts 1683 til juni 1686, og i maj 1690, kort efter at øen var blevet solgt af Kurland, forlod kurlænderne Tobago permanent, selv om der indtil 1795 fortsat blev udpeget guvernører, der dog ikke boede på øen. == Guvernører på Ny Kurland (Tobago) == * 1642-43: Edward Marshall * 1643-50: Cornelius Caroon * 1654 : Adrien Lampsius * 1656-59: Hubert de Beveren * 1660-89: ? == Eksterne henvisninger == * [http://www.colonialvoyage.com/tobago.html Tobago: Historien om hollandske og kurlandske bosættelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928031148/http://www.colonialvoyage.com/tobago.html |date=28. september 2007 }} [[Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande]] [[Kategori:Caribien]] rj95tc3r3z5bjcl35x6rhe5o024xv5f 4 144131 12274381 12270328 2026-05-07T15:32:46Z Santac 3561 trykfejl 12274381 wikitext text/x-wiki <div style="float:right;margin-left:0.5em;">[[Fil:Bose Einstein condensate.png|100px|Bose-Einstein kondensat i rubidium-atomer.]]</div> Den '''[[5. juni]]''': '''[[Grundlovsdag (Danmark)|Grundlovsdag]]''' i [[Danmark]], '''[[Fars dag]]''', '''[[FN|FN's]] [[Verdens miljødag]]''' <div style="margin-left:-1em;"> * [[1795]] - [[Københavns brand 1795|København brænder]]. Ved 15-tiden udbrød brand i "Dellehaven" på [[Holmen]], og kraftig vind fik ilden til at brede sig. Dagen efter var mere end 900 ejendomme nedbrændt og 75 beskadiget, og 6.000 københavnere var hjemløse. * [[1967]] - Det [[Heyl Ha'Avir|israelske luftvåben]] indleder et forebyggende angreb på sine arabiske naboer, efter deres troppeopbygning, og indleder derved '''[[Seksdageskrigen]]''', der ender med en overvældende [[Israel]]sk sejr. * [[1996]] - Mere end 70 år efter [[Satyendra Nath Bose|S. N. Bose]] og [[Albert Einstein|Einsteins]] forudsigelser lykkes det for første gang forskere at påvise eksistensen af '''[[Bose-Einstein kondensat]]et''' (billedet). </li> </div><noinclude>'''Hvis du retter i ovenstående bør du også rette samme fejl [[:Skabelon:Dagen/5. juni|her]]'''. [[Kategori:Juni|5]]</noinclude> <noinclude> </noinclude> lvu75fb0on5v9yvy73i2ewmngfvw8xb 0 157567 12274351 12237465 2026-05-07T14:46:32Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 9 arkivlinks ud af 175 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274351 wikitext text/x-wiki [[Fil:World Trade Center At Night Sept 16 2001.jpg|right|thumb|[[World Trade Center]] natten 16. september 2001]] [[Fil:World Trade Center, New York City - aerial view (March 2001).jpg|thumb|[[World Trade Center]] i marts 2001]] Siden '''[[terrorangrebet den 11. september 2001]]''' er der opstået mange forskellige '''[[konspirationsteori]]er''', som søger andre forklaringer end de generelt accepterede beskrivelser af hændelserne. Mange af teorierne tager udgangspunkt i, at den amerikanske regering enten kendte til eller direkte stod bag angrebene. Formålet skulle være skabe en slags afgørende hændelse, som kunne samle den amerikanske befolkning bag en aggressiv udenrigspolitik, i lighed med de politiske virkninger af sænkningen af [[RMS Lusitania|Lusitania]], den tyske [[Rigsdagsbranden|rigsdagsbrand]] eller [[angrebet på Pearl Harbor]]. I andre teorier gøres [[Israel]] eller en jødisk sammensværgelse ansvarlig i stedet for den amerikanske regering, eller ansvaret henføres til pan-nationale hemmelige organisationer.<ref>{{Cite web |url=http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1860871_1860876_1861029,00.html |title=The Reptilian Elite – Conspiracy Theories – TIME<!-- Bot genereret titel --> |access-date=14. januar 2010 |archive-date= 8. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100508040555/http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1860871_1860876_1861029,00.html |url-status=dead }}</ref> I de fremsatte teorier hævdes det blandt andet, at tvillingetårnene WTC styrtede sammen som følge af en kontrolleret nedrivning, at eksplosionen ved [[Pentagon-bygningen|Pentagon]] var resultat af en bilbombe eller et missil, og at der ikke var noget passagerfly, samt at [[United Airlines' flynummer 93|Flight 93]] ikke styrtede ned, men blev skudt ned. Konspirationsteorierne er ofte indbyrdes modstridende og bliver for de flestes vedkommende afvist af den anerkendte forskningsverden. Endvidere har [[FBI]],<ref>"''beviserne der forbinder al-Qaeda og bin Laden til angrebene den 11. september er klare og uigendrivelige''" ("''evidence linking al-Qaeda and bin Laden to the attacks of September 11 is clear and irrefutable''") {{cite web |author=Watson, Dale L. |url=http://www.fbi.gov/congress/congress02/watson020602.htm |title=The Terrorist Threat Confronting the United States |work=Federal Bureau of Investigation |publisher=United States Department of Justice |date=2002-02-06 |access-date=2008-05-20 |archive-url=https://web.archive.org/web/20020405031610/http://www.fbi.gov/congress/congress02/watson020602.htm |archive-date= 5. april 2002 |url-status=live }}</ref> [[Storbritanniens regering]],<ref>{{cite web |url=http://www.number-10.gov.uk/output/page3682.asp |archive-url=https://web.archive.org/web/20040907150037/http://www.number10.gov.uk/output/page3682.asp |archive-date= 7. september 2004 |title=Responsibility for the Terrorist Atrocities in the United States, 11 September 2001 |publisher=[[10 Downing Street]] |date=2001-11-14 |access-date=2008-05-20 |url-status=live }}</ref> amerikanske embedsmænd samt bredt accepterede forskere konkluderet, at de ansvarlige for terrorangrebene ene og alene er [[Al-Qaida]]<ref>[http://www.civil.northwestern.edu/people/bazant/PDFs/Papers/ProgressiveCollapseWTC-6-23-2006.pdf Bazant, Zdenek P. and Mathieu Verdure. "Mechanics of Progressive Collapse: Learning from World Trade Center and Building Demolitions" in ''Journal of Engineering Mechanics ASCE''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070227101758/http://www.civil.northwestern.edu/people/bazant/PDFs/Papers/ProgressiveCollapseWTC-6-23-2006.pdf |date=27. februar 2007 }}, in press. PDF. On page 3 Bazant and Verdure write "As generally accepted by the community of specialists in structural mechanics and structural engineering (though not by a few outsiders claiming a conspiracy with planted explosives), the failure scenario was as follows..." (continues with a four-part scenario of progressive structural failure). {{en sprog}}</ref>, ligesom Al-Qaida selv ved flere lejligheder har påtaget sig ansvaret.<ref>[http://www.foxnews.com/story/0,2933,137095,00.html Bin Laden Claims Responsibility for 9/11], [[Fox News Channel]], [[30. oktober]] [[2004]]</ref><ref>[http://www.nytimes.com/2006/09/07/world/middleeast/07cnd-jazeera.html?ex=1315281600&en=64beef043a30ac58&ei=5088&partner=rssnyt&emc=rss Video Shows Bin Laden Meeting With 9/11 Planners], [[The New York Times]], [[7. september]] [[2006]]</ref><ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2004/10/29/binladen_message041029.html Bin Laden claims responsibility for 9/11], [[CBC News]], [[29. oktober]] [[2004]]</ref><ref>[http://www.thenews.com.pk/top_story_detail.asp?Id=16144 Al-Qaeda commander claims responsibility for 9/11 attacks], [[The News International]], [[23. juli]] [[2008]]</ref> == Sammensværgelsesteorier: oprindelse og modtagelse == Sammensværgelsesteorier omkring 11/9 afspejler lignende teorier omkring mange andre store begivenheder, som f.eks. [[Angrebet på Pearl Harbor]], [[Attentatet på John F. Kennedy|attentatet på præsident Kennedy]], [[Konspirationsteorier om månelandingen|månelandingerne]] og diverse teorier omkring [[Ufo (objekt)|UFOer]] og er blevet efterfulgt af lignende sammensværgelsesteorier om terrorangrebne i [[Terrorangrebet den 11. marts 2004|Madrid]], [[Terrorangrebet i Beslan|Beslan]] og [[Terrorangrebet i London 2005|London]]. Undersøgelser har vist at personer der tror på en [[konspirationsteori]] har større sandsynlighed for også at tro på andre. Der findes da også et betydeligt overlap mellem 11/9 konspirationsteorier og en række af andre lignende teorier, med gengangere af hemmelige organisationer og personer. Der er publiceret tusindvis af bøger om 11/9, der alle prøver at promovere deres egen sammensværgelsesteori. Men det er på [[Internettet]] det rigtigt har taget fart. [[Google]] returnerer mere end 7.700.000 sider alene på ordene "9/11 conspiracy" ("11/9 sammensværgelse"). Tilsyneladende oplever personerne der deltager i udbredelsen af konspirationsteorierne en vis følelse af gruppesamhørighed. Mange benævner gerne sig selv som: ''"[[Sandhedsbevægelsen for 11/9]]"'' (''"9/11 Truth Movement"''). De fleste er blot amatører der deltager i deres fritid. For andre er teorierne en form for underholdning eller tidsfordriv. For nogle er det vokset til en livsform. For mange andre har det udviklet sig til en yderst lukrativ forretning. [[Noam Chomsky]] omtaler det som en ''Kæmpe venstreorienteret konspirationsindustri''<ref>{{Kilde www | udgiver= You Tube | forfatter= Noam Chomsky | udgivelsesdato= 4. april 2006 | titel= Noam Chomsky on 911 conspiracy part 2 | url= https://www.youtube.com/watch?v=LoDqDvbgeXM | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= (Streaming Video) }}</ref> (hvilket nogle konspirationsteoretikere dog mener kan ignoreres, da han angiveligt selv skulle være en "deep undercover CIA agent"<ref>''The Conspirator's Hierarchy: The Committee of 300'', [[John Coleman (forfatter)|John Coleman]], {{ISBN|978-0-922356-57-7}}</ref>). [[David Ray Griffin]]s bog ''"The New Pearl Harbor: Disturbing Questions About the Bush Administration and 9/11"'' er en international bestseller med mere end 100.000 solgte eksemplarer<ref>{{Kilde www | udgiver= [[MSNBC]], [[Washington Post]] | forfatter= Michael Powell | udgivelsesdato= 8. september 2006 | titel= 9/11 conspiracy theorists multiply | url= http://www.msnbc.msn.com/id/14723997/page/2/ | besøgsdato = 2007-01-29 | kommentar= }}</ref>. Den [[Frankrig|franske]] konspirationsteoretiker [[Thierry Meyssan]]s bog ''L'Effroyable imposture'' (''Det horrible bedrag'') solgte mere end 20.000 eksemplarer på de første to timer<ref>{{Kilde www | udgiver= [[The Guardian]] | forfatter= Jon Henley | udgivelsesdato= 1. april 2002 | titel= US invented air attack on Pentagon, claims French book | url= http://www.guardian.co.uk/september11/story/0,11209,677112,00.html | besøgsdato = 2007-01-29 | kommentar= }}</ref> og brød siden alle rekorder ved at ligge nummer 1 på de franske bestseller lister seks uger i træk, med i dag mere end 200.000 solgte eksemplarer. Den er efterfølgende blevet oversat til 28 sprog. Og Meyssan rejser kloden rundt og giver højtbetalte foredrag. Andre igen har også fundet metoder til at tjene penge på tragedien, så som kvinden [[Kaz Demille-Jacobsen|Kaz]], der påstår hun var i et tårnene da de blev ramt, at hun døde, kom i himlen, hvor hun mødte [[Gud (monoteistisk)|Gud]] og [[Jesus]] der instruerede hende om at vende tilbage til jorden for at sprede hans budskab til hele menneskeheden – for kr. 120.000 per gang<ref>{{Kilde www | udgiver= Robert Lancaster | forfatter= Robert Lancaster | udgivelsesdato= 8. marts 2006 | titel= Stop Kaz | url= http://www.stopkaz.com/home/index.htm | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 6. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070206062855/http://www.stopkaz.com/home/index.htm | url-status= dead }}</ref> (se også: [[Grigorij Grabovoj]]). Udenforstående kan til tider finde det stærkt provokerende og fornærmende at se de dræbte i terrorangrebne bliver reduceret til ligegyldigt tidsfordriv eller profitable forretninger, ligesom efterladte med tabte familiemedlemmer kan finde det meget sårende at se beskyldninger om at deres forældre, ægtefæller, børn, etc. udstillet som regeringsagenter der har løjet deres død til deres allernærmeste<ref>{{Kilde www | udgiver= thatsjuststupid.com | forfatter= thatsjuststupid.com | udgivelsesdato= 6. marts 2006 | titel= 9/11 Conspiracy Theories | url= http://thatsjuststupid.com/ | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref>. En række offentlige såvel som private personer og organisationer har prøvet at imødegå de forskellige konspirationsteorier med deres egne undersøgelser af hændelserne og af konspirationsteoriernes påstande. Ofte reagerer konspirationsteoretikerne på disse forklaringer (kaldet ''debunking'') med at udvide sammensværgelsen til også at omfatte deres kritikere. Psykologer peger ofte på, at sammensværgelsesteorierne er så forholdsvis udbredte, da de prøver at tale til en grundlæggende utryghed iboende mange mennesker konfronteret en stort, kaotisk og, for mange, skræmmende moderne verden, der ikke i sig selv indeholder nogen umiddelbar mening. Her kan teorierne give en form for fast grund under fødderne, da der her skabes en imaginær og forholdsvis simpel mening med dette kaos. Og hvor der før kun sås skræmmende kaos, gives der gennem teorierne nu en mening hvor kaos og tilfældigheder erstattet af planlægning, formål og styring. Nogle har sammenlignet det med en slags religion<ref>{{Kilde www | forfatter= Dr. Pete Markiewicz | udgivelsesdato= 6. august 2005 | titel= Conspiracies: The New Religion | url= http://urbansurvival.com/nl20050805a.htm | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 30. december 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061230065212/http://www.urbansurvival.com/nl20050805a.htm | url-status= dead }}</ref>. Den [[Tyskland|tyske]] historiker Dieter Groh har indskrevet fænomenet i et historisk perspektiv. Han siger: ''"Den historiske sammenhæng før den franske revolution, er en af jøder, kættere og hekse, efterfulgt af jøder, kommunister, kapitalister og hemmelige organisationer efter det revolutionære år 1789."''<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Der Spiegel|Spiegel]] | forfatter= [[Der Spiegel|Spiegel]] | udgivelsesdato= 8. september 2003 | titel= Panoply of the Absurd | url= http://www.spiegel.de/international/spiegel/0,1518,265160,00.html | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref>. == Hovedstrømninger == Der er et væld af forskellige konspirationsteorier, men hvis man prøver at isolere de mest udbredte finder man at de kan opdeles i to hovedkategorier. * Den første, mere begrænsede udgave, mener at magtfulde kredse indenfor den amerikanske regering kendte til angrebene på forhånd, men intet gjorde for at forhindre dem. Nogle vil hævde, de aktivt prøvede at forhindre andre i at stoppe angrebene. Ofte forkortes denne variant til ''"LIHOP"'' (''"Let It Happen On Purpose – ''"Lad det ske med vilje"'') * En anden, mere alvorlig udgave, mener at magtfulde kredse indenfor den amerikanske regering selv planlagde og udførte angrebene. Ofte forkortet til ''"MIHOP"'' (''"Made It Happen On Purpose – ''"Fik det til at ske med vilje"'') I især den arabiske verden og blandt ekstreme højreorienterede kredse er den "amerikanske regering" udskiftet med et jødisk eller zionistisk komplot. De mainstream og bredt anerkendte forklaringer og resultaterne af officielle undersøgelser omtales gerne som de ''"officielle konspirationsteorier"''. Der peges ofte på et dokument med titlen ''Rebuilding America's Defenses''<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Project for the New American Century]] | forfatter= [[Project for the New American Century]] | udgivelsesdato= september 2000 | titel= Rebuilding Americans Defenses | url= http://www.newamericancentury.org/RebuildingAmericasDefenses.pdf | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= (PDF) }}</ref> (''Genopbygning af USA's forsvar'') fra den [[USA|amerikanske]] [[Nykonservatisme|neokonservative]] [[tænketank]] [[Project for the New American Century]] (PNAC), som af konspirationsteoretikere påstås at være en slags manual for en fremtidig [[Krigen mod terrorisme|Krig mod terror]]. Specielt denne paragraf fra kapitel V fremhæves ofte: {{citat2|Transformationsprocessen, selvom den skulle medføre revolutionære ændringer, vil sandsynligvis blive langstrakt, uden en slags katastrofelignede katalyserende hændelse – så som et nyt Pearl Harbor.}} Hvilket ses som bevis på at neokonservative kredse i den amerikanske administration bevidst søgte en katastrofal hændelse der kunne give opbakning til deres politik (det oprindelige Pearl Harbor angreb ses ofte i samme lys, hvor præsident [[Franklin Delano Roosevelt|Roosevelt]] enten kendte til eller selv stod bag angrebet, for derved at få den amerikanske befolkning til at støtte USA’s involvering i [[2. verdenskrig]]. <ref>{{Kilde www | udgiver= The Independent Institute | forfatter= ''Robert B. Stinnett'' | udgivelsesdato= 7. december 2000 | titel= December 7, 1941: A Setup from the Beginning | url= http://www.independent.org/newsroom/article.asp?ID=103 | besøgsdato = 2007-02-06 | kommentar= }}</ref>). [[Fil:DHS appropriations signing.jpg|right|thumb|250px|Præsident Bush underskriver oprettelsen af Homeland Security]] Motiverne bag er mange og delte. Ofte fremføres at de skulle give en [[casus belli]] til [[krig i Afghanistan|invasionen af Afghanistan]] eller [[Irakkrigen|af Irak]] eller af begge dele. Ofte med det formål at kontrollere olieressourcer. Omend Afghanistan ikke selv har nogle olieforekomster, har der været tale om en rørledningen igennem landet (gasledning dog). Andre påståede motiver spænder fra lukrative kontrakter til det såkaldte ''[[Militær-industrielt kompleks|militær-industrielle kompleks]]'' (ofte personaliseret i form af [[Halliburton]]) til undertrykkelse af frihedsrettigheder i USA gennem [[The Patriot Act]] og indførelse af det nye ministerium [[United States Department of Homeland Security|Homeland security]] (DHS), til afskaffelse af demokratiet og indførelse af diktatur<ref>{{Kilde www | udgiver= Iran Solidarity | forfatter= Lyndon LaRouche, Morteza Jabbari | udgivelsesdato= 25. marts 2006 | titel= Breaking News - LaRouche on Iran Radio: War Against Iran Is British Policy | url= http://iransolidarity.endofempire.org/news.php?page=139 | besøgsdato= 2007-02-05 | kommentar= | archive-date= 28. oktober 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071028161132/http://www.iransolidarity.endofempire.org/news.php?page=139 | url-status= dead }}</ref> i USA (se også konspirationsteorierne omkring [[Diebold stemmemaskiner]]) og en evangelistisk [[Kristendom|kristen]] dommedagskult [[George W. Bush|præsident Bush]] angiveligt skulle tilhøre, til nogle lyssky familieforbindelse mellem Bush familien og Bin Laden familien. Terrorister fra Al-Qaida, udlægger det gerne som et slags kristent [[korstog]] (alternativt [[Zionisme|zionistisk]] korstog<ref>{{Kilde www | udgiver= [[BBC]] | forfatter= [[BBC]] | udgivelsesdato= 23. april 2006 | titel= West is on a crusade - Bin Laden | url= http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/4936284.stm | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref> – Al-Qaida planlæggere omtalte WTC tårnene som "Jødetårnene") der har til sinde at undertrykke [[muslim]]er<ref>{{Kilde www | udgiver= National Post | forfatter= Stewart Bell | udgivelsesdato= 28. oktober 2006 | titel= Al-Qaeda warns Canada | url= http://www.canada.com/nationalpost/news/story.html?id=e9f20f44-ec19-470c-9ac3-6c79218d4d91&k=70612 | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 1. marts 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070301013650/http://www.canada.com/nationalpost/news/story.html?id=e9f20f44-ec19-470c-9ac3-6c79218d4d91&k=70612 | url-status= dead }}</ref> og [[Islam]]. == Forhåndsviden == Officiel kendskab til de forstående angreb er en central del af hovedparten og de mest populære konspirationsteorier (med undtagelse af dem der mener det er en jødisk sammensværgelse). Den har sågar fået opbakning af den tidligere [[Storbritannien|britiske]] [[labour]] [[miljøminister]] [[Michael Meacher]]. <ref>{{Kilde www | udgiver= [[The Guardian]] | forfatter= Michael Meacher | udgivelsesdato= 6. september 2003 | titel= This war on terrorism is bogus | url= http://politics.guardian.co.uk/iraq/comment/0,12956,1036687,00.html | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref> Teorien kræver ikke nødvendigvis at de implicerede selv stod for angrebne, blot at de undertrykte viden derom. [[Condoleezza Rice]] afviser på vegne af den amerikanske administration nogen official forhåndskendskab til angrebene<ref>{{Kilde www | udgiver= 9-11 kommissionen | forfatter= 9-11 kommissionen | udgivelsesdato= 9. april 2004 | titel= Testimony of Condoleezza Rice Before the 9/11 Commission | url= http://www.globalresearch.ca/articles/RIC404A.html | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref>. Nogle eksempler der ofte fremføres som bevis på forhåndsviden til angrebne: * Kort efter angrebet udtalte [[David Schippers]], hovedanklager under rigsretssagen mod [[Bill Clinton]], at regeringen var blevet advaret så langt tilbage som i [[1995]] om fremtidige angreb på regeringsbygninger og at han senere var blevet kontaktet af tre [[FBI]] agenter der havde omtalt afsløringen af et muligt terroristangreb planlagt på [[Manhattan]]. <ref>{{Kilde www | udgiver= The Alex Jones Show | forfatter= David Shippers | udgivelsesdato= 10. oktober 2001 | titel= David Shippers: Government Had Prior Knowledge | url= http://infowars.com/transcript_schippers.html | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref> Ifølge historien skulle det have drejet sig om et [[Kernevåben|nukleart]] angreb<ref>{{Kilde www | udgiver= LA Weekly News | forfatter= Jim Crogan | udgivelsesdato= 31. juli 2002 | titel= Another FBI Agent Blows the Whistle | url= http://www.laweekly.com/news/news/another-fbi-agent-blows-the-whistle/3706/ | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 22. april 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060422022720/http://www.laweekly.com/news/news/another-fbi-agent-blows-the-whistle/3706/ | url-status= dead }}</ref>. Forfatteren William Norman Grigg underbyggede Schippers historie i en artikel fra marts 2002 (''"Vidste vi hvad der var på vej?"''). Ifølge artiklen skulle de tre unavngivne agenter have sagt at: ''"informationen givet til Schipper var bredt kendt inden for FBI før 11. september"''<ref>{{Kilde www | udgiver= [[The New American]] | forfatter= William Norman Grigg | udgivelsesdato= 11. marts 2002 | titel= Did We Know What Was Coming? | url= http://www.thenewamerican.com/tna/2002/03-11-2002/vo18no05_didweknow.htm | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 28. maj 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060528025916/http://www.thenewamerican.com/tna/2002/03-11-2002/vo18no05_didweknow.htm | url-status= dead }}</ref>. Der er i konspirationsteorierne ikke redegjort for hvorfor den uspecificerede trussel seks år før gående på et atomart angreb skulle have noget at gøre med angrebet 11/9 2001. * [[John Ashcroft]], der var den daværende amerikanske [[justitsminister]], var blevet rådet til ikke at flyve med private flyselskaber to måneder før angrebet<ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= Harley Sorensen | udgivelsesdato= 3. juni 2002 | titel= Heads-Up To Ashcroft Proves Threat Was Known Before 9/11 | url= http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/gate/archive/2002/06/03/hsorensen.DTL | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 30. december 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071230182123/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/gate/archive/2002/06/03/hsorensen.DTL | url-status= dead }}</ref>. Der redegøres i teorierne ikke for hvordan advarslerne kobles sammen med angrebet 11/9 2001. Ej heller hvorfor lige netop Ashcroft skulle advares og ikke nogle af resten af Bush udpegede embedsmænd, der alle fortsatte med at flyve med private flyselskaber<ref>{{Kilde www | udgiver= [[CBS News]] | forfatter= Jim Stewart | udgivelsesdato= 26. juli 2001 | titel= Ashcroft Flying High | url= http://www.cbsnews.com/stories/2001/07/26/national/main303601.shtml | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref>. Ej heller hvordan det passer i konspirationsteorien at Ashcroft fortsatte med at flyve med private flyselskaber efter han var blevet advaret<ref>{{Kilde www | udgiver= The Star Ledger | forfatter= | udgivelsesdato= 13. april 2004 | titel= The complete transcript of John Ashcroft's testimony | url= http://www.nj.com/war/ledger/index.ssf?%2Fnews%2Fledger%2Fstories%2F20040414_ashcroft.html | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 27. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070227131835/http://www.nj.com/war/ledger/index.ssf?%2Fnews%2Fledger%2Fstories%2F20040414_ashcroft.html | url-status= dead }}</ref>. : [[Michael Moore]], der mildt sagt ellers ikke kan beskyldes for at være en fan af Ashcroft, havde taget Aschrofts flyvevaner op i en tidlig version af [[Fahrenheit 9/11]], men valgte at skære det væk i en senere version efter deres fact-checking hold fandt at historien ikke holdt vand<ref>{{Kilde www | udgiver= [[New York Times]] | forfatter= PHILIP SHENON | udgivelsesdato= 20. juni 2004 | titel= Michael Moore Is Ready for His Close-Up | url= http://www.nytimes.com/2004/06/20/movies/20SHEN.html?pagewanted=all&ei=5007&en=906cd89473ac07fc&ex=1403064000 | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref>. * [[San Francisco]]s [[borgmester]] [[Willie Brown]] meddelte dagen efter angrebet at han måske havde fået en svag advarsel om angrebet, da han i forbindelse med et flyrejse havde kontaktet lufthavnen for at få en update på sikkerhedssituationen og her var blevet informeret af "lufthavns sikkerhedspersonel" om, at "amerikanere skal være forsigtige med deres flyrejser.". Brown var altid opmærksom på flysikkerhed, når han skulle rejse og opfattede ikke selv oplysningerne som besynderlige eller synderligt oprørende og aflyste ikke sine rejser af den grund<ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= Phillip Matier, Andrew Ross | udgivelsesdato= 12. september 2001 | titel= Willie Brown got low-key early warning about air travel | url= http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/chronicle/archive/2001/09/12/MN229389.DTL | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 27. december 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071227220702/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/chronicle/archive/2001/09/12/MN229389.DTL | url-status= dead }}</ref>. Hvorfor lige netop San Franciscos borgmester skulle være vigtig nok til at risikere en mulig afsløring af en stor sammensværgelse forklarer teorierne ikke. Det er stadig ikke helt redegjort for hvor opkaldet stammer fra (om end rygtet og bl.a. [[holocaustbenægtere]] [[David Irving]]<ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= [[David Irving]] | udgivelsesdato= 21. september 2001 | titel= David Irving | url= http://www.fpp.co.uk/online/02/05/Bush_knew2.html | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= Se sidebar under "David Irving comment" | archive-date= 26. august 2017 | archive-url= https://web.archive.org/web/20170826143625/http://www.fpp.co.uk/online/02/05/Bush_knew2.html | url-status= dead }}</ref> siger [[Condoleezza Rice]] – fuldkommen grundløs myte siger Brown). Advarslen kan muligvis hænge sammen med, at et lidet bemærket memo fra det amerikanske [[udenrigsministeriet|udenrigsministerie]] en uge forinden havde advaret om, at amerikanske militærbaser i [[Japan]] og [[Sydkorea]] måske kunne blive angrebet af en ekstremistisk gruppe med bånd til [[Osama bin Laden]]s al Qaeda organisation<ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= Phillip Matier, Andrew Ross | udgivelsesdato= 13. september 2006 | titel= Angelides aides damned if they do or don't | url= http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2006/09/13/BAGG9L4KI81.DTL | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 9. november 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071109234423/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2006/09/13/BAGG9L4KI81.DTL | url-status= dead }}</ref>. * Et [[israel]]sk firma kaldet ''Odigo'' havde angiveligt kendskab til angrebet tids nok til at sende en [[Instant Message]] til hundredvis af deres medarbejdere i tvillingetårnene om at forlade bygningerne før de blev ramt<ref>{{Kilde www | udgiver= Alex Jones Radio Show | forfatter= Alex Jones | udgivelsesdato= 30. marts 2005 | titel= Rescue Worker Drops New 9/11 Revelations | url= http://www.prisonplanet.com/articles/march2005/300305newrevelations.htm | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref>. Som så mange andre konspirationsteorier, så har også denne et gram af sandhed. To ''Odigo'' medarbejdere havde rent faktisk selv fået en advarsel om et angreb to timer før angrebet 11/9.<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Haaretz]] | forfatter= Yuval Dror | udgivelsesdato= | titel= Odigo says workers were warned of attack | url= http://www.haaretz.com/hasen/pages/ShArt.jhtml?itemNo=77744&contrassID=/has%5C | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 11. oktober 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071011143955/http://www.haaretz.com/hasen/pages/ShArt.jhtml?itemNo=77744&contrassID=/has%5C | url-status= dead }}</ref> To medarbejdere i et salgskontor i [[Israel]]. <ref>{{Kilde www | udgiver= Newsbytes | forfatter= Brian McWilliams | udgivelsesdato= 27. september 2001 | titel= Did they know? | url= http://amenusa.org/prior.htm | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 15. februar 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060215193716/http://amenusa.org/prior.htm | url-status= bot: unknown }}</ref> Og en advarsel der ikke identificerede tvillingetårnene som målet for advarslen. Vagt og diffust formuleret, der kunne vedrøre ethvert mål.<ref>{{Kilde www | udgiver= Internet News | forfatter= Ryan Naraine | udgivelsesdato=28. september 2001 | titel= Odigo: Instant Messages Warned Of Terrorist Attacks | url= http://www.atnewyork.com/news/article.php/8471_893851 | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref> Odigo sendte i øvrigt ikke, som konspirationsteorien påstår, en advarsel til sine "hundredvis af medarbejdere" om at forlade WTC. Måske fordi Odigo ikke havde hundredvis af medarbejdere<ref>{{Kilde www | udgiver= Ruksun | forfatter= Ruksun | udgivelsesdato= 13. juni 2001 | titel= Ruksun and Odigo Partner to Develop Mobile Instant Messaging Applications | url= http://www.ruksun.com/html/news/odigo.html | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 22. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070222121218/http://www.ruksun.com/html/news/odigo.html | url-status= dead }}</ref>. Måske fordi Odigo ikke havde nogle kontorer i WTC<ref>{{Kilde www | udgiver= [[CNN]] | forfatter= Daniel Sieberg | udgivelsesdato= 29. december 2001 | titel= FBI probing 'threatening' message, firm says | url= http://www.fpp.co.uk/online/01/09/WTC_Odigo2.html | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 21. november 2005 | archive-url= https://web.archive.org/web/20051121103811/http://www.fpp.co.uk/online/01/09/WTC_Odigo2.html | url-status= bot: unknown }}</ref>. (En anden udgave med 4.000 jøder der var blevet advaret beskrives nedenfor.) [[Fil:20p.jpg|thumb| En foldet 20 dollarseddel der af nogle menes at vise Pentagon i flammer.]] * Hvis man folder amerikansk dollarsedler efter nogle bestemte snørklede retningsliner, kommer der angiveligt nogle billeder frem der viser tvillingetårnenes nedstyrtning. Dette gælder specielt for 20 dollar sedlen, men også 5, 10, 50 og 100 dollarsedlerne påstås det, kan foldes så de viser angrebet<ref>{{Kilde www | udgiver= Glenn Beck | forfatter= Glenn Beck | udgivelsesdato= 17. maj 2002 | titel= Coincidence or Conspiracy? | url= http://www.glennbeck.com/news/05172002.shtml | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 3. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070203062028/http://www.glennbeck.com/news/05172002.shtml | url-status= dead }}</ref>. Foldes 20 dollarsedlen efter andre retningslinjer kan man angiveligt få et billede frem der viser Pentagon i flammer. Og foldes anderledes igen kan man få navnet "OSAMA" til at fremkomme<ref>{{Kilde www | udgiver= Christian Media | forfatter= Christian Media | udgivelsesdato= 2004 | titel= Twin Towers, Pentegon, and OSAMA on Twenty Dollar Bill | url= http://www.christianmedia.us/twenty-dolloar-bill.html | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 7. januar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070107052527/http://www.christianmedia.us/twenty-dolloar-bill.html | url-status= dead }}</ref>. : 20 dollarseddel i omløb år 2001 stammer fra et redesign fra [[1998]]<ref>{{Kilde www | udgiver= Bureau of Engraving and Printing | forfatter= Bureau of Engraving and Printing | udgivelsesdato= | titel= US Banknotes | url= http://www.bep.treas.gov/section.cfm/4/30 | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 9. december 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061209192744/http://www.bep.treas.gov/section.cfm/4/30 | url-status= dead }}</ref>, tre år før angrebet i 2001. Det forklares ikke i konspirationsteorien hvorfor eller hvem der skulle designe 20 dollarsedlen efter nogle planer der lå tre år ude i fremtiden. * Internetdomænet ''www.wtc2001.com'' var blevet registreret før 11. september 2001, hvad der ifølge nogle<ref> ''9/11: The Big Lie'', af Thierry Meyssan, 2002</ref> er bevis for officielt kendskab til angrebet. Akronymet "wtc" kan imidlertid stå for en mængde forskellige ting. I denne forbindelse stod det for "World Track Championships" – verdensmesterskabet i banecykling<ref>{{Kilde www | udgiver= UCI | forfatter= UCI | udgivelsesdato= 2001 | titel= UCI Track World Championships | url= http://www.uci.ch/data_2001/track/worlds/qual_01.htm | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= ''Nederst på siden'' }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= Ny tid | forfatter= Stian Bromark | udgivelsesdato= 27. september 2003 | titel= Helt nøtt - eller sannhet? | url= http://www.nytid.no/index.php?sk=9&id=1354 | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref> * Katastrofeberedskabet under Federal Emergency Management Agency ([[FEMA]]) var ifølge nogle konspirationsteorier blevet kaldt til [[New York City|New York]] allerede den 10. september, dagen før angrebet. Hvilket skulle bevise de have forhåndskendskab til angrebet. Teorien syntes at stamme fra et [[Columbia Broadcasting System|CBS]] interview med ''Tom Kenney'', som var med medlem af ''[[Massachusetts Urban Search and Rescue Task Force]]'' (MA-TF1)<ref>{{Kilde www | udgiver= Massachusetts Urban Search and Rescue Task Force | forfatter= | udgivelsesdato= | titel= Massachusetts Urban Search and Rescue Task Force | url= http://www.matf.org/ | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref>, en samling af frivillige som i første omgang var givet opgaven at lede efter overlevne i ruinerne af WTC. I CBS-interviewet forveksler Kenney mandag og tirsdag. ''"Vi ankom øhh sent mandag nat og gik straks i gang tirsdag morgen"''<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Columbia Broadcasting System|CBS]] | forfatter= | udgivelsesdato= | titel= CBS interview Tom Kenney | url= http://www.snopes.com/rumors/sound/kenney.ram | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= I interviewet omtales "Tom Kenney" fejlagtigt som "Tom Kennedy" }}{{Dødt link|date=august 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>, og eftersom september 11. var en tirsdag, måtte mandag være september 10. : FEMA afviser de var kaldt til New York den 10. september<ref>{{Kilde www | udgiver= World Net Daily | forfatter= Jon Dougherty | udgivelsesdato= 15. november 2001 | titel= FEMA: No prior knowledge of 9-11 | url= http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=25329 | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 5. januar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070105050959/http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=25329 | url-status= dead }}</ref>. Avisen [[Boston Herald]] besluttede at undersøge rygtet nærmere og ringede til Tom Kenney, hvor de snakkede med hans kone der sagde Tom ikke tog til New York den 10. men den 11., at han havde været under "ekstremt stress" da interviewer blev lavet og det i øvrigt var typisk af ham at forveksle dage<ref>''Boston Herald'', september 5, 2002, ''Stephanie Schorow''</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[Snopes]] | forfatter= Barbara & David P. Mikkelson | udgivelsesdato= 1. oktober 2002 | titel= Monday, Monday | url= http://www.snopes.com/rumors/fema.htm | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 13. februar 2021 | archive-url= https://web.archive.org/web/20210213050802/https://www.snopes.com/fact-check/category/september-11/ | url-status= dead }}</ref>. * [[George W. Bush|Præsident Bush]] var morgenen for terrorangrebene 11/9 på besøg i en skole i [[Florida]] ([[Emma E. Booker Elementary School|Emma E. Booker grundskole]]) for at promovere en ny uddannelsesplan. Det har været fremført, at hans adfærd denne dag skulle være en indikation på, at han havde forhåndskendskab om angrebene. På overfladen reagerede hverken Bush eller hans sikkerhedspersonale efter en facon, der afspejlede, at præsidenten måske selv kunne være i fare, selv om han ifølge konspirationsteorien må anses for at være blandt målene i et koordineret terroristangreb. Ifølge konspirationsteorien (og som bl.a. kritiseret i [[Michael Moore]]s ''Fahrenheit 9/11'') må det, at han blev i klasselokalet, være bevis for at han havde forhåndskendskab til angrebene<ref>{{Kilde www | udgiver= Cooperative Research | forfatter= By Allan Wood, Paul Thompson | udgivelsesdato= | titel= An Interesting Day: President Bush's Movements and Actions on 9/11 | url= http://www.cooperativeresearch.org/essay.jsp?article=essayaninterestingday | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | archive-date= 30. september 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070930034939/http://www.cooperativeresearch.org/essay.jsp?article=essayaninterestingday | url-status= dead }}</ref>. : Kritikere af konspirationsteorien indvender at det at holde præsidenten i allerede sikrede omgivelser var lige præcis det mest sikre under omstændighederne, og at han ville "projicere styrke og ro" og ikke bidrage til panikken ved at flygte fra rummet over hals og hovedet<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Washington Post]] | forfatter= Joel Achenbach | udgivelsesdato= 19. juni 2004 | titel= On 9/11, a Telling Seven-Minute Silence | url= http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A53548-2004Jun18 | besøgsdato= 2007-02-03 | kommentar= | arkiv_url= https://archive.today/20120526090052/http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A53548-2004Jun18 | arkivdato= 26. maj 2012 | url-status= live }}</ref>. === Finansiel markedsmanipulation === Efterfølgende terrorangrebne cirkulerede der nogle rygter ifølge hvilke der skulle havde været en del finansielle uregelmæssigheder på de internationale aktiemarkeder i tiden op til angrebne. Nogle bemærkelsesværdige store handler bl.a. med luftfartsaktier der efter angrebet, da kursen på disse aktier faldt dramatisk, resulterede i særdeles profitable forretninger, og det angiveligt skulle være bevis for at disse havde haft forhåndskendskab til angrebne<ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= Christian Berthelsen, Scott Winokur, | udgivelsesdato= 29. september 2001 | titel= Suspicious profits sit uncollected Airline investors seem to be lying low | url= http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/chronicle/archive/2001/09/29/MN186128.DTL | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 1. november 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071101123056/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/chronicle/archive/2001/09/29/MN186128.DTL | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[CBS News]] | forfatter= Sharyl Attkisson | udgivelsesdato= 19. september 2001 | titel= Profiting From Disaster? | url= http://www.cbsnews.com/stories/2001/09/19/eveningnews/main311834.shtml | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref>. ==== Baggrund ==== Den 6. september 2001 viste [[Bloomberg LP|Bloombergs]] statistiske materiale at der blev handlet [[put option]]er i [[United Airlines]] holdingselskab i et antal 100 gange det normale; 2.000 imod 27 den foregående dag. Den 6. og 7. september håndterede [[Chicago Board Options Exchange|børsen i Chicago]] 4.744 put optioner (474.000 aktier), mod kun 396 [[call option]]er (39.600 aktier). En 12-1 forskel uden nogen umiddelbar negativ historie til at forklare denne divergens. Den 10. september blev der igen handlet bemærkelsesværdigt flere put end call optioner, denne gang for [[American Airlines]]. 4.516 mod 748, en ratio på 6-1. United Airlines og American Airlines blev begge ramt af flykaprer den 11/9. Der har ligeledes også været påstande om usædvanlige handler med [[Morgan Stanley]] og [[Merill Lynch]] aktier (begge med store kontore i WTC bygningerne) og med mistænkelige handler i [[Tyskland]] med [[Munich Re]] og [[Swiss Re]] (sidstnævnte stod delvis bag forsikringen WTC), og i [[London]], [[England]] hvor der tilsyneladende var lavet store satsninger på at flyselskabsaktier ville falde i værdi. ==== Forklaring ==== Flyselskaberne [[American Airlines]] og [[United Airlines]] var allerede før angrebet 11/9 i store problemer som følge af den stærkt formindskede forretningsrejseaktivitet efter sammenbruddet på [[Dot com|Dot.com-bølgen]] omkring marts 2000, og den 5. september 2001 havde det indflydelsesrige [[Reuters]] skrevet at "en videre forværring" i flyselskabernes økonomi var sandsynlig. Videre redegjorde American Airlines den 7. september for dets underskud for 3. og 4. kvartal ville overstige endda hvad allerede budgetteret med. Den ekstra interesse i at satse på at flyselskaberne ville ramme ind i en finansiel nedtur var heller ikke kun isoleret til de to ramte selskaber, men deltes af hele branchen. Handlerne i London, blev sporet tilbage til et lille [[Europa|europæisk]] flyselskab, der blot fulgte en gammel og afprøvet strategi for risikospredning og beskyttelse mod finansiel nedtur. [[Munich Re]] og [[Swiss Re]] havde været faldende siden starten af september, og ugen før den 11. september, blev deres fremtidige potentiale videre nedgraderet af to aktiehandelsfirmaer<ref>{{Kilde www | udgiver= [[National Review]] | forfatter= Alexander Rose | udgivelsesdato= 26. juli 2004 | titel= Was There Another 9/11 Attack on Wall Street? | url= http://www.nationalreview.com/rose/rose200407260700.asp | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref>. Kommissionen, som blev nedsat for at undersøge angrebene, siger i sin [[Den officielle 9/11 rapport|rapport]], at der ganske rigtigt havde været en række på overfladen bemærkelsesværdige handler, og at de alle var rent tilfældige og intet havde med angrebet 11/9 at gøre og ikke burde give anledning til spekulation om insiderhandler af folk med forhåndskendskab til angrebene. Kommissionsrapporten konkluderer: <blockquote style=" padding: 1em; border: 1px dashed #2f6fab; color: black; background-color: #EFEFEF; line-height: 1.1em; "> "Vidt omtalte påstande om [[insider trading]] før 11/9 bygger generelt på beretninger om usædvanlige før-11/9 handelsaktivitet med aktier i selskaber hvis aktieværdi styrtdykkede efter angrebne. Rent faktisk blev der gjort nogle usædvanlige handler. Eksempelvis steg volumen af [[put options]] – aktiehandler der kun er profitable når aktien falder i pris – i [[United Airlines]] [[holdingselskab]] den 6. september, og i [[American Airlines]] den 10. september – på overfladen særdeles mistænksomme handler. Imidlertid har videre undersøgelser vist at handlerne ingen som helst forbindelse til 11/9. En enkelt USA baseret institutionel baseret investor, uden nogen tænkelig forbindelse til [[Al-Qaida|al Qaeda]] købte 95 procent af alle UAL puts den 6. september, som del af en handelsstrategi der også inkluderede ''købet'' af 115.000 aktier i American den 10. september. Ligeledes kan størstedelen af den tilsyneladende mistænksomme handel med American den 10. september spores tilbage til en specifik USA baseret option baseret [[newsletter]], som blev faxet til dets abonnenter søndag den 9. september, og som anbefalede disse handler. [[United States Securities and Exchange Commission|SEC]] og [[FBI]] med hjælp fra andre etater og aktieindustrien, har brugt enorme ressourcer på at undersøge dette tema, inklusiv at sikre samarbejde med mange udenlandske regeringer. Disse undersøgelser har konkluderet at det tilsyneladende mistænksomme konsekvent har vist sig uskyldigt."<ref>{{Kilde www | udgiver= The 9-11 Commission | forfatter= The 9-11 Commission | udgivelsesdato= 20. september 2004 | titel= The 9/11 Commission Report | url= http://www.9-11commission.gov/report/911Report.pdf | besøgsdato = 2007-01-26 | kommentar=Noter til kapitel 5, note 130, Side 499. (PDF) }}</ref></blockquote> == Kontrolleret nedrivningsteori == Den måske nok mest udbredte kontrovers bygger på at de to WTC tvillingetårne samt den noget mindre WTC-7 bygning ikke styrtede sammen som resultat af skader pådraget af passagerflyene og de medfølgende eksplosioner og ildebrande, men at bygninger derimod blev nedrevet ved en bevidst og planlagt kontrolleret proces. Den oftest gentagne påstand går på at dette skulle have været iværksat ved hjælp af en lang række strategisk placerede sprængladninger i bygningerne i ugerne eller månederne op til den 11. september. Alternativt foreslås bl.a. rumbaserede energistråler<ref>{{Kilde www | udgiver= Dr. Greg Jenkins | forfatter= Dr. Greg Jenkins, Dr. Judy Wood | udgivelsesdato= 1. februar 2007 | titel= Dr. Greg Jenkins Interviews Dr. Judy Wood | url= http://video.google.com/videoplay?docid=-558096240694803017 | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= | archive-date= 27. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070227194105/http://video.google.com/videoplay?docid=-558096240694803017 | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= Judy Wood, Morgan Reynolds | forfatter= ''Judy Wood'', ''Morgan Reynolds'' | udgivelsesdato= 15. december 2006 | titel= ''Star Wars Beam Weapon'' | url= http://janedoeREMOVE0911.tripod.com/StarWarsBeam1.html | besøgsdato= 2007-02-09 | kommentar= }}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>, fokuserede [[mikrobølger]]<ref>[http://911research.wtc7.net/interviews/radio/youreyesdontlie/index.html Edited Transcript of Your Eyes Don't Lie: Common Sense, Physics, and the World Trade Center Collapses], ''911research'', [[28. april]] [[2004]]</ref>, magnetisk pulsvåben<ref name="FullColon">[https://web.archive.org/web/20031219100159/http://www.splcenter.org/intel/intelreport/article.jsp?aid=29 Full Colon Miller] {{en sprog}}</ref>, nukleare sprængladninger<ref>www.reformation.org/ground-zero.html</ref> eller missiler at have forsaget bygningernes kollaps. Mistroen til de bredt accepterede forklaringer går på en række forskellige punkter: # Bygningerne var konstrueret til at kunne modstå kollision med fly. # Sammenbruddet i bygningernes stålskelet var i høj grad medvirkende til kollapset. Men stål smelter ved 1.525 grader (celsius), og jetbrændstof frigiver ved afbrænding kun 825 grader. # En gennemgang af optagelserne af de sammenstyrtende bygninger siges at afsløre både visuelle og audiologiske beviser på eksplosioner. # Optagelser viser at lobbyen i begge WTC bygninger var åbenlyst beskadiget, selv om flyene ramte bygninger mange etager oppe. # Seismografiske optagelser. # Bygningerne styrtede vertikalt sammen med omkring samme hastighed som tyngdeaccellerationen, og præcist ned i deres egne ''fodaftryk''. # Spor af [[nanotermit]] er fundet i støvet omkring WTC ruinerne. # Omstændigheder omkring sammenstyrtningen af den mindre WTC-7 bygning der ikke selv blev direkte ramt. Det amerikanske bureau [[NIST|National Institute of Standards and Technology]] (NIST) gennemførte over en treårig periode en omhyggelig undersøgelse af de faktorer der medvirkede til sammenstyrtningen af WTC. I den forbindelse gennemlæste 200 personer fra bureauet tusindvis af dokumenter, interviewede mere end tusinde personer, gennemså mere end 7.000 videooptagelser og mere end 7.000 fotografier, analyserede stål fra bygninger, lavede modeller, kørte computersimulationer, etc. På baggrund af alt dette konkluderede NIST at de to tårne kollapsede som følge af sammenstødet med de to fly, der påførte bygningsbærende søjler i tårnene så stor skade at de ikke længere kunne holde bygningerne oppe, og at sammenstødet havde medført at ildisolerende materiale blev revet af metalstøttebjælker, hvorved de efterfølgende brande underminerede deres styrke.<ref>{{Kilde www | udgiver= [[NIST]] | forfatter= [[NIST]] | udgivelsesdato= 19. januar 2007 | titel= NIST and the World Trade Center | url= http://wtc.nist.gov/ | besøgsdato = 2007-02-04 | kommentar= }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[NIST]] | forfatter= [[NIST]] | udgivelsesdato= 30. august 2006 | titel= NIST and the World Trade Center. Answers to Frequently Asked Questions | url= http://wtc.nist.gov/pubs/factsheets/faqs_8_2006.htm | besøgsdato = 2007-02-04 | kommentar= }}</ref>. Visse konspirationsteorier har reageret på rapporten fra ''NIST'' ved at hævde de er en del af konspirationen og således ikke troværdige. === Bygninger konstrueret til at kunne modstå sammenstød === ==== Baggrund og teori ==== Ifølge et dokument fra [[Port Authority]] skulle tårnene være konstrueret til at kunne modstå sammenstød med et enkelt [[Boeing 707]] i landingshastighed. Denne konstruktion skulle blot tage højde for en situation hvor piloter mistede orienteringen under indflyvning til en af [[New York City|New Yorks]] lufthavne. (Tidligere havde et [[B-25]] propelfly ramt ind i [[Empire State Building]] under netop sådanne omstændigheder.) På baggrund af dokumentet som skriver: ''"...sådan en kollision ville kun resultere i lokal skade, som ikke ville bevirke et kollaps eller afgørende skade på bygningen..."'' anses det for usandsynligt at de kunne styrte sammen blot ved et sammenstød de var designet til at kunne modstå. ==== Forklaring ==== De to fly der styrtede ind i tårnene, var af typen [[Boeing 767]]. Afhængig af modellen er 767 er omkring 20 % større end 707.<ref>{{Kilde www | udgiver= Scientific American | forfatter= Steven Ashley | udgivelsesdato= 1. november 2001 | titel= When the Twin Towers Fell | url= http://www.public-action.com/911/jmcm/sciam/ | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= | archive-date= 25. januar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070125130116/http://www.public-action.com/911/jmcm/sciam/ | url-status= dead }}</ref> Flyene ramte tårnene med hhv. 790 km/t (WTC-1) og 950 km/t (WTC-2), 3-4 gange over normal landingshastighed (maks. 290 km/t). [[Kinetisk energi]], som er den energi der overføres ved sammenstød, vokser proportionalt med hastigheden i anden potens, hvilket vil sige at energien i sammenstødet var 9-12 gange større end det bygningerne maksimalt var designet til at kunne modstå. Sammenstødet frigav energi svarende til omkring 400 ton [[Trotyl|TNT]] og sammenstyrtningen til omkring 278 megawatttimer – eller 1 % af en atombombe) ''Leslie E. Robertson'' som var chefingeniør ved WTC byggeriet, udtalte i forbindelse med 11. september: {{citat2|''"Det blev forestillet at et jetfly havde forvildet sig i tågen, under landing i [[John F. Kennedy International Airport|JFK]] eller [[Newark Liberty International Airport|Newark]]. Efter vores bedste overbevisning, var der lidet kendskab til konsekvenserne fra ild fra sådan et fly, og intet i designet var gjort for at forberede for denne hændelse. Rent faktisk eksisterede der ikke engang et ildbeskyttelsessystem til at kunne modstå sådanne ildebrande. De to bygninger overlevede sammenstødet med Boeing 767 flyene, et sammenstød langt større end det der havde været forestillet i vores design (en langsomtflyvende Boeing 707, forvildet i tågen mens det ledte efter landingsbanen)<ref>{{Kilde www | udgiver= The Bridge. Natonal Academy of Engineering | forfatter= ''Leslie E. Robertson'' | udgivelsesdato= foråret 2002 | titel= Reflection on the World Trade Center | url= http://www.graingerchallenge.org/nae/bridgecom.nsf/0754c87f163f599e85256cca00588f49/85256e8d00838af385256f2a004578e3/$FILE/Bridge-v32n1.pdf | besøgsdato= 2007-02-05 | kommentar= PDF | archive-date= 15. november 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061115194826/http://www.graingerchallenge.org/nae/bridgecom.nsf/0754c87f163f599e85256cca00588f49/85256e8d00838af385256f2a004578e3/$FILE/Bridge-v32n1.pdf | url-status= dead }}</ref>}} [[NIST]] rapporten konkluderer videre at den viden der skulle til for at kunne gennemføre sådanne simulationer, er en nyudvikling der slet ikke var til rådighed i 1960erne da bygningerne blev tegnet<!-- <ref navn="nistFaq" /> -->, og at der desuden havde været fejl i designet og mangler i de test, der havde været udført for tårnenes styrke.<ref>{{Kilde www | udgiver= Open Here | forfatter= | udgivelsesdato= 18. juni 2004 | titel= Agency Finds Flaws in WTC Design in Probe of 9/11 Collapse | url= http://openhere.com/current/728834031.stm | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= }}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> === Smeltet stål === ==== Baggrund og teori ==== Det var ikke primært sammenstødet med flyene der bevirkede at tårnene styrtede sammen, men derimod den efterfølgende brand der underminerede bygningernes stålskelet evnen til at bære. Men stål smelter ved 1.525 grader (celsius), og jetbrændstof frigiver ved afbrænding kun 825 grader<ref>{{Kilde www | udgiver= 9-11 Research | forfatter= ''9-11 Research'' | udgivelsesdato= 2003 | titel= The Killer Fires Theory is Pure Fantasy | url= http://911research.wtc7.net/talks/towers/meltdownre.html | besøgsdato = 2007-02-04 | kommentar= }}</ref>. Dette anses som bevis på at sammenbruddet ikke kunne skyldes brand, men må skyldes sprængninger. ==== Forklaring ==== [[NIST]] bemærker at stålet havde mistet sin ildisolerende kappe ved sammenstødet og stod nøgen overfor ilden og varmen. Bygningseksperter er enige i at det ikke er påkrævet at stålet smelter helt for at skabe de omstændigheder der bevirkede sammenstyrtningen. Kun at stålbjælkerne blev tilstrækkeligt svækket. Stål begynder at miste sin styrke allerede ved 450 grader.<ref>''Arthur E. Cote'', ''Fire Protection Handbook (National Fire Protection Association//Fire Protection Handbook) 2 vol. set (National Fire Protection Association//Fire Protection Handbook) 17th Edition'', 2003. {{ISBN|978-0-87765-474-2}}. ss. 6-62 til 6-70.</ref> Ved 600 grader mister stålet omkring 50 % af sin bæreevne og ved 1000 grader har det kun omkring 10 % styrke tilbage. Desuden var jetbrændstof langt fra det eneste der brændte i bygningerne, hvor alskens inventar, møbler, papir, eksplosive rengøringsmidler, maling, etc. var med til at vedligeholde brande der ifølge NIST lokalt nåede helt op på over 1000 grader. Derudover blev stålets bæreevne undermineret af de store temperaturforskelle i de enkelte stålbjælker, som kunne nå op på flere hundrede grader. Dette bevirkede at stålet blev bøjet ud af form<ref>{{Kilde www | udgiver= Journal of the Minerals, Metals, and Materials Society | forfatter= Thomas W. Eagar, Christopher Musso | udgivelsesdato= december 2001 | titel= Why Did the World Trade Center Collapse? Science, Engineering, and Speculation | url= http://www.tms.org/pubs/journals/JOM/0112/Eagar/Eagar-0112.html | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= | archive-date= 2. marts 2012 | archive-url= https://web.archive.org/web/20120302140927/http://www.tms.org/pubs/journals/jom/0112/eagar/eagar-0112.html | url-status= dead }}</ref>. === Videomateriale viser eksplosioner === ==== Baggrund og teori ==== Ved en gennemgang af optagelserne af de sammenstyrtende bygninger ses en række støvskyer der blæser ud af vinduerne hvilket tolkes som bevis på eksplosioner<ref>''Painful Questions: An Analysis Of The September 11th Attack'', Eric Hufschmid, {{ISBN|978-1-931947-05-3}}. 2002</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= www.public-action.com/ | forfatter= J. McMichael | udgivelsesdato= 25. november 2001 | titel= Muslims Suspend Laws of Physics! | url= http://www.public-action.com/911/jmcm/physics_1.html | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= | archive-date= 4. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070204233633/http://www.public-action.com/911/jmcm/physics_1.html | url-status= dead }}</ref>. ==== Forklaring ==== WTC-tårnene består, som alle skyskrabere, hovedsagligt af luft. I takt med at etagerne kollapsede blev denne luft presset sammen og skudt ud langs siderne. Blandet med støv og pulveriseret beton er det hvad der observeres på videoerne. Konspirationsteorien syntes oprindeligt at stamme fra et interview med [[New Mexico]] sprængningsekspert ''Van Romero'', der i [[Albuquerque Journal]] blev citeret for at sige at: ''"Bygningernes sammenfald minder om dem man ser ved kontrollerede implosioner brugt til at nedrive gamle bygninger."''<ref name=romero>{{Kilde www | udgiver= [[Albuquerque Journal]] | forfatter= John Fleck | udgivelsesdato= 21. september 2001 | titel= Fire, Not Extra Explosives, Doomed Buildings, Expert Says + Explosives Planted In Towers, N.M. Tech Expert Says (11. september) | url= http://www.abqjournal.com/aqvan09-11-01.htm | besøgsdato= 2007-02-04 | kommentar= | archive-date= 14. december 2002 | archive-url= https://web.archive.org/web/20021214055555/http://www.abqjournal.com/aqvan09-11-01.htm | url-status= bot: unknown }}</ref>. Romero har efterfølgende tilføjet at han var blevet misforstået, og hvad han mente var at det kun ''lignede'' eksplosioner og at eksplosioner ikke indgik i de egentlige omstændigheder og krævede at Albuquerque Journal trak deres oprindelige påstande tilbage, hvilket de gjorde ti dage senere (21. september)<ref name=romero />. Nogle konspirationsteoretikere indvender at [[CIA]] tvang Romero til at ændre mening. === Udbredt skade === ==== Baggrund og teori ==== Videooptagelser viser at lobbyen i begge tårne i tiden mellem at tårnene blev ramt af flyene, og til de styrtede sammen, havde lidt udbredt skade. Men flyene ramte tårnene på henholdsvis mellem den 94. og 98. etage (WTC-1) og mellem 78. og 84. etage (WTC-2) (begge tårne havde 110 etager). Denne skade op til 98 etager under kollisionspunktet er ifølge konspirationsteorierne et åbenlyst bevis på at der havde været brugt en form for sprængninger. Derudover var flere af elevatorerne, også under den 78. etage, ude af drift, hvilket udlægges som bevis for at der havde været placeret bomber i elevatorskaktene. ==== Forklaring ==== [[NIST]]-rapporten dokumenterer at vragdele fra flyene skar igennem elevatorskakterne, hvorved der blev skabt tunneller hvorigennem fordampet flybrændstof kunne fordele sig ud i elevatorskakterne hvor de igangsatte eksplosionsagtige brande. Brandene i elevatorskaktene satte flere (ikke alle) elevatorerne ud af drift, i nogle tilfælde med det resultat at de simpelthen styrtede til jorden hvor de eksploderede og skabte yderligere skade i lobbyen og i kælderen. Dette bekræftes af flere øjenvidner, bl.a. de to franskmænd [[Jules Naudet|Jules]] og [[Gedeon Naudet]] der tilfældigvis var til stede og lavede dokumentaren ''9/11'' (vist på [[Danmarks Radio|DR]]), som beretter at de selv så elevatorer eksplodere i lobbyen og så brændende mennesker flygte derfra, om end de fandt det for grufuldt til at filme. Lignende skete i øvrigt da B-25 flyet ramte Empire State Building i 1945. === Seismografiske optagelser === ==== Baggrund og teori ==== Angrebet den 11/9 i New York blev registreret af [[seismograf]]er ved [[Columbia University]] ''Lamont-Doherty Earth Observatory'' (LDEO) i [[Palisades]], [[New York (delstat)|New York]] 33 kilometer nord for WTC<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Columbia University]] | forfatter= Kim, Won-Young, Gerald R. Baum. | udgivelsesdato= | titel= Seismic Observations during September 11, 2001, Terrorist Attack | url= http://www.mgs.md.gov/esic/publications/download/911pentagon.pdf | besøgsdato= 2007-02-05 | kommentar= | archive-date= 24. december 2012 | archive-url= https://web.archive.org/web/20121224131729/http://www.mgs.md.gov/esic/publications/download/911pentagon.pdf | url-status= dead }}</ref>. Men angiveligt skulle de seismografiske optagelser registrere store udsving før det tidspunkt som 9-11 kommissionen angav som kollisionstidspunktet. Ifølge teorierne er der tale om en forskel på hhv. 14 sekunder ([[American Airlines' flynummer 11|Flight 11]]) og 17 sekunder ([[United Airlines' flynummer 175|Flight 175]]). De seismologiske data giver hhv. tidspunktet 8:46:26 og 9:02:54 – hvor [[Den officielle 9/11 rapport|kommissionsrapporten]] giver tidspunkterne 8:46:40 og 9:03:11 (UTC-4). Eftersom udslagene ifølge konspirationsteorien altså kom før kollisionen med flyene, konkluderer konspirationsteoretikerne at de må stamme fra kontrollerede eksplosioner der efter teorien er den egentlige årsag til tårnenes kollaps<ref>{{Kilde www | udgiver= Scholars for 9/11 Truth | forfatter= ''Craig T. Furlong'', ''Gordon Ross'' | udgivelsesdato= | titel= Seismic Proof: 9/11 was an Inside Job! | url= http://www.scholarsfor911truth.org/Article911SeismicProof.html | besøgsdato= 2007-02-05 | kommentar= | archive-date= 7. december 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061207013610/http://www.scholarsfor911truth.org/Article911SeismicProof.html | url-status= dead }}</ref>. ==== Forklaring ==== ===== Manglende udslag ===== Der er kun et udslag per tårn, men hvis de seismografiske udslag skulle registrere bomber, så mangler udslagene fra flyenes kollision med tårnene. Disse var ifølge beregninger og øjenvidner så store at de burde have udløst store seismografiske udsving<ref>{{Kilde www | udgiver= NewYork-Stories.com | forfatter= Cary Sheih | udgivelsesdato= 2005 | titel= It was a very close call, and I am grateful to be alive | url= http://www.newyork-stories.com/cpo/911/detail.php?nr=145&kategorie=911 | besøgsdato = 2007-02-05 | kommentar= }}</ref>. ===== Præcis tidsangivelse ===== Konspirationsteorien hænger op på en forholdsvis snæver og præcis tidsangivelse, både for hvornår flyene ramte ind i tårnene og for de seismografiske apparater. Imidlertid er den præcise tidsbestemmelse for hvornår flyene ramte ind i tårnene ikke så sikker som der lægges op til i konspirationsteorierne. Afhængig af hvilken metode der anvendes varierer det med op til 10-20 sekunder. Ifølge flyveloggen (som er den konspirationsteorien tager som sand) kolliderede ''[[American Airlines' flynummer 11|Flight 11]]'' ca. kl. 8:46:40 <ref>{{Kilde www | udgiver= National Transportation Safety Board | forfatter= ''National Transportation Safety Board'' | udgivelsesdato= 19. februar 2002 | titel= Flight Path Study – United Airlines Flight 11 | url= http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB196/doc01.pdf | besøgsdato = 2007-02-05 | kommentar= PDF }}</ref> og ''[[United Airlines' flynummer 175|Flight 175]]'' ca. kl. 9:02:40.<ref>{{Kilde www | udgiver= National Transportation Safety Board | forfatter= ''National Transportation Safety Board'' | udgivelsesdato= 19. februar 2002 | titel= Flight Path Study – United Airlines Flight 175 | url= http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB196/doc03.pdf | besøgsdato = 2007-02-05 | kommentar= PDF }}</ref> Der angives dog ganske tydeligt at der er tale om cirka tal. Et noget mere præcist tidspunkt kan opnås hvis man analyserer de forskellige nyhedsoptagelser, hvori der ofte er gemt et tidsstempel (kaldet "bugs") – dette er opdateret gennem [[GPS]] [[satellit]]ter eller et signal fra et offentligt [[atomur]] hvorfor det må antages at være meget præcist. Baseret på fire forskellige sådanne optagelser kommer ''NIST'' frem til at ''Flight 175'' kolliderede med WTC kl. 9:02:59 (+/- 1 sekund)<ref>{{Kilde www | udgiver= [[NIST]] | forfatter= [[NIST]] | udgivelsesdato= | titel= Visual Evidence, Damage Estimates, and Timeline Analysis | url= http://wtc.nist.gov/NISTNCSTAR1-5A_chap_1-8.pdf | besøgsdato = 2007-02-05 | kommentar= PDF. Kapitel 3, side 23, midt. }}</ref>. Det første sammenstød er mere problematisk at tidsansætte efter denne metode, da der er færre optagelser, men tidsangivelsen er stadig nogle sekunder efter de seismologiske måleinstrumenters angivelse. Disse er imidlertid blevet genanalyseret af Columbia University, og tidspunktet på begge udslag rykket 3 sekunder frem til hhv. 8:46:29 og 9:02:57<ref>{{Kilde www | udgiver= [[NIST]] | forfatter= [[NIST]] | udgivelsesdato= | titel= Visual Evidence, Damage Estimates, and Timeline Analysis | url= http://wtc.nist.gov/NISTNCSTAR1-5A_chap_1-8.pdf | besøgsdato = 2007-02-05 | kommentar= PDF. }}</ref> – dog stadig med noget usikkerhed. Der er nu tre sekunders forskel på de to tal, begge behæftet med et par sekunders usikkerhed. Tidsangivelsen på de seismologiske optagelser og den på fremfundet af ''NIST'' kan antages at være inden for den samme usikkerhedsmargin. ===== Citatudvægelse taget ud af sammenhæng ===== LDEOs seismologiske optagelse for begivenhederne er samlet i en rapport der indeholder en række grafer, men konspirationsteoretikerne vælger kun at beskæftige sig med en af dem. Denne ene viser optagelser over en halv time og de to udslag hvor bygningerne styrter til jorden, er presset sammen til et par pludselige skarpe udslag, selvom de i virkeligheden repræsenterer en varighed på 8-10 sekunder, hvor sammenstyrtningen bygges langsomt op mens bygningerne falder til jorden. Forskerholdet bag de seismografiske optagelser siger om konspirationsteorien at: ''"Denne repræsentation af vores arbejde er forkert og taget ud af sammenhæng"''. === Nedstyrtningshastighed og fodaftryk === ==== Baggrund og teori ==== 6) Bygningerne styrtede vertikalt sammen med omkring samme hastighed som tyngdeaccellerationen. 7) Bygningerne styrtede sammen præcist i sit eget ''fodaftryk''. ==== Forklaring ==== Højhuse vælter ikke over som når man fælder et træ eller vælter en skorsten. Eftersom højhuse hovedsageligt består af luft (volumen >70 % luft, <30 % bygningsmateriale), har de ikke den vertikale sammenhængskraft og styrke der gør at de kan vælte sidelæns uden at bryde i stykker. WTC tårnene faldt sammen ned mod deres fodaftryk fordi det er det eneste de fysisk kunne gøre. Men derudover er det faktuelt forkert når det siges at bygningerne faldt sammen ''præcis'' i deres eget fodaftryk som et veludført nedrivningsarbejde. En planlagt nedrivning vil typiske starte fra bygningernes fundament. Bygningerne vil derefter kollapse fra bunden og falde sammen ind mod midten og ned mod fodaftrykket, således de gør minimal skade på det omkringliggende område. Modsat dette kollapsede WTC tårnene fra toppen (hvor flyene kolliderede med tårnene), og ligeledes faldt det ikke ind mod sin egen midte som i en kontrolleret nedrivning, men materialet blev presset ud. Denne forskel gjorde at nedfaldet blev spredt over et meget større område end fodaftrykket og rent faktisk udløste omfattende ødelæggelser på de omkringliggende bygninger, hvoraf mange blev fuldstændig ødelagt, og andre stærkt beskadiget. Mest dramatisk blev kontorbygningen WTC-7 så medtaget at den selv styrtede til jorden 12 timer senere. I alt landede omkring 95% af alt nedstyrtet bygningsmateriale uden for fodaftrykket<ref>{{Kilde www | udgiver= Implosion World | forfatter= Brent Blanchard'' | udgivelsesdato= 8. august 2006 | titel= A Critical Analysis of the Collapse of WTC Towers 1,2 & 7 From an Explosives and Convential Demolition Industry Viewpoint | url= http://www.jod911.com/WTC%20COLLAPSE%20STUDY%20BBlanchard%208-8-06.pdf | besøgsdato = 2007-02-06 | kommentar= PDF }}</ref>. Bygningerne faldt heller ikke sammen efter helt det samme mønster. Da WTC-2 blev ramt en del højere end WTC-1 (hhv. 94.-98. etage og 78.-84. etage), kollapsede WTC-2 også mere ujævnt og over et større område end WTC-1. Hvilket kunne genses på de omkringliggende bygninger (WTC-7, American Express Building). == Afghansk Olierørledning == {{citat2|[[Osama bin Laden]] var blot et påskud for at udskifte Taliban med en relativ stabil regering, der ville tillade Union Oil of America at lægge deres rørledning og give profit til, iblandt andre, Cheney-Bush juntaen.|Citat: Gore Vidal, Dreaming War: Blood for Oil and the Cheney-Bush Junta, 2002}} === Baggrund === Et international konsortium [[Central Asia Gas Pipeline, Ltd.]] (CentGas) bestående af deltager fra [[Saudi Arabien]], [[Rusland]], [[Turkmenistan]], [[Japan]], [[Sydkorea]], [[Pakistan]] og [[USA|Amerika]] ([[Unocal Corporation]]) havde i 1990erne haft planer om en olie- og gasrørledning fra [[Turkmenistan]] gennem [[Afghanistan]] til det voksende marked i Pakistan og måske videre til [[Indien]]. Den afghanske borgerkrig i starten og midten af 90erne umuliggjorde disse planer, men med [[Taliban]]s erobring af den nordlige by Mazar-i-Sharif i juni 1998 var hele den planlagte ledningsrute under talibansk kontrol, og konsortiet påbegyndte forhandlinger med talibanerne. Men umiddelbart efter (juli 1998) angreb terrorister fra [[Al-Qaida]] USA’s ambassader i [[Nairobi]], [[Kenya]] og [[Dar es-Salaam]], [[Tanzania]], hvorefter præsident [[Bill Clinton]] svarede igen med med at sende [[krydsermissil]]er mod Al-Qaidas baser i Afghanistan. Kort tid efter redegjorde Unocal for at de ikke ville deltage i CentGas førend Afghanistan var blevet fredeligt og med en internationalt [[FN]] anerkendt regering<ref>{{Kilde www | udgiver= Unocal | forfatter= Unocal | udgivelsesdato= 1998-08-21 | titel= Unocal Statement: Suspension of activities related to proposed natural gas pipeline across Afghanistan | url= http://www.unocal.com/uclnews/98news/082198.htm | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= | archive-date= 11. december 2005 | archive-url= https://web.archive.org/web/20051211151102/http://www.unocal.com/uclnews/98news/082198.htm | url-status= bot: unknown }}</ref> (Taliban var kun anerkendt af Pakistan). === Sammensværgelsesteori === I forlængelse af disse omstændigheder påstår visse sammensværgelsesteoriester, bl.a. den amerikanske forfatter [[Gore Vidal]], at den amerikanske regering selv udførte terrorangrebene den 11/9, for derved at skabe en samlende begivenhed i tråd med [[Angrebet på Pearl Harbor]] der kunne opildne det amerikanske folk bag et angreb på Afghanistan og derved opnå Talibans fald og omstændigheder hvor en olieledning igen blev mulig, antagelig med det for øje at skabe profit for Unocal. Det er bemærkelsesværdigt at der før angrebet eksisterede en anden og diametralt modsat konspirationsteori, der gik på at den amerikanske regering støttede Taliban for at få en olieledning igennem. === Forklaring === Imidlertid var den amerikanske involvering i CentGas aldrig mere end marginal (som en af en række partnere), og videre vil et nærmere kik på rækkefølgen af hændelserne omkring CentGas afsløre at Unocal allerede have trukket sig i starten af maj 1998<ref>New York Times, 12/5/1998. Unocal Abandons Afghan Pipeline Project</ref> – altså flere måneder før angrebne på de amerikanske ambassader umuliggjorde en videre udvikling i Afghanistan. Endvidere havde Unocal og den amerikanske regering allerede i november 1999, og altså flere år før 11/9 2001, lagt sig bag<ref>{{Kilde www | udgiver= World Socialist Web Site | forfatter=Patrick Richter | udgivelsesdato=1999-11-30 | titel= Agreement signed in Istanbul on US-backed Caspian oil pipeline | url= http://www.wsws.org/articles/1999/nov1999/oil-n30.shtml | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref> og investeret i den konkurrerende rute fra [[Aserbajdsjan]] over [[Georgien]] til [[Tyrkiet]] ([[Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen]] BTC – åbnet maj 2006<ref>{{Kilde www | udgiver= juiceenewsdaily (Wikinews) | forfatter= | udgivelsesdato= 2005 | titel= World's Longest Oil Pipeline Opens | url= http://www.juiceenewsdaily.com/0505/news/oil_pipe.html | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= | archive-date= 16. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070216194306/http://www.juiceenewsdaily.com/0505/news/oil_pipe.html | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[The Jamestown Foundation]] | forfatter= Vladimir Socor | udgivelsesdato= 31. maj 2005 | titel= BAKU-TBILISI-CEYHAN OIL PIPELINE INAUGURATED | url= http://jamestown.org/edm/article.php?article_id=2369812 | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= | archive-date= 21. november 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061121052104/http://jamestown.org/edm/article.php?article_id=2369812 | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= Today’s Zaman | forfatter= Ali Akcoban Adana | udgivelsesdato= 28. maj 2005 | titel= Dream Realized: Caspian Oil in Ceyhan | url= http://www.todayszaman.com/tz-web/detaylar.do?load=detay&link=33488 | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= }}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>), hvorfor det ville give lidet mening at investere i en anden og umådelig dyr linjeføring også. Endeligt har det være fremført at der allerede er åbnet en olieledning gennem Afghanistan (den såkaldte ''Caspian Sea pipeline'') og som skulle være under beskyttelse af Amerikanske soldater, og at det skulle være bevis for invasionens egentlige formål. Dette er dog direkte forkert, eftersom det entydigt kan fastslås at der ikke er nogen olieledning gennem Afghanistan. Den nye afghanske regering har prøvet at genoplive planerne om en rørføring gennem Afghanistan, om end det er meget usikkert om en egentlig realisering af disse planer bliver til noget indenfor en overskuelige fremtid<ref>{{Kilde www | udgiver= Environment News Service | forfatter= Sayed Yaqub Ibrahimi, Amanullah Nasrat | udgivelsesdato=17. april 2006 | titel= Afghanistan's New Pipeline Deal May Be Just Another Pipe Dream | url= http://www.ens-newswire.com/ens/apr2006/2006-04-17-05.asp | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref>. ==== Hamid Karzai har arbejdet for Unocal ==== Som et forsøg på at insinuere en lyssky Unocal forbindelse til regimeskiftet i Afghanistan, påstås det ofte at den demokratiske valgte afghanske præsident [[Hamid Karzai]] en overgang skulle have fungeret som konsulent til Unocal. Også gentaget af [[Michael Moore]] i hans 2004 film [[Fahrenheit 9/11]]. Misforståelsen stammer tilsyneladende fra en artikel i den [[Frankrig|franske]] avis [[Le Monde]] fra [[6. december]] [[2001]] (''[...] efter Kabul og Indien hvor han havde studeret jura, færdiggjorde han hans træning i USA, hvor han et kort øjeblik var konsulent for det amerikanske firma Unocal, mens det undersøgte mulighederne for en rørledning I Afghanistan'' – original [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''Après Kaboul et l'Inde ou il a étudié le droit, il a parfait sa formation aux Etats-Unis ou il fut un moment consultant de l'enterprise pétrolière américaine Unocal , quand celle-ci étudiant la construction d'un oléduc en Afghanistan.''). Imidlertid skriver Le Monde ikke hvorfra de har deres oplysninger, som syntes at være særdeles tvivlsomme. Ikke mindst tage i betragtning at Karzai ikke tog til USA efter Indien og at Unocal ikke arbejdede med en afghansk rørledning i mindst 15 år efter Karzais tid i Indien. Da [[Sovjetunionen]] i [[1979]] invaderede Afghanistan, var Karzai i [[Indien]]. Efter invasionen valgte han at tilslutte sig til oprørene der kæmpede mod den sovjetiske besættelse<ref>{{Kilde www | udgiver= Microsoft Encarta | forfatter= Microsoft Encarta | udgivelsesdato= 2006 | titel= Hamid Karzai | url= http://encarta.msn.com/encyclopedia_701610397/Hamid_Karzai.html | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= | archive-date= 8. december 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061208063853/http://encarta.msn.com/encyclopedia_701610397/Hamid_Karzai.html | url-status= dead }}</ref>. Både Karzai<ref>{{Kilde www | udgiver= GlobalSecurity.org | forfatter= GlobalSecurity.org | udgivelsesdato= | titel= Hamid Karzai | url= http://www.globalsecurity.org/military/world/afghanistan/karzai.htm | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref> og Unocal<ref>{{Kilde www | udgiver= The Emperor’s New Clothes | forfatter= Jared Israel | udgivelsesdato= 9. juli 2002 | titel= EMPEROR'S CLOTHES INTERVIEWS UNOCAL OIL | url= http://emperors-clothes.com/interviews/lane.htm | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref> har benægte at han skulle have arbejdet som konsulent for Unocal. {{citat2|Nej. Nej ikke ham. Han var aldrig en konsulent, aldrig en ansat. Vi har tilbundsgående ledt gennem alle vores arkiver for at prøve at finde hvor i alverden denne historie skulle stamme fra.}} == Jødisk sammensværgelse == {{citat2|Hvad FBI og jødemedierne ikke vil have du skal vide om 9-11.|Aryan Eagle}} En variant af teorierne mener at angrebet blev planlagt og udført af en jødisk eller [[israel]]sk sammensværgelse. Det specielle ved denne teori er at den har formået at forene vestlige venstreorienterede og ekstremt højreorienterede neonazistiske grupper og en arabisk tradition for jødisk centreret sammensværgelsesteorier. Teorien har også været viderebragt af [[Danmarks Radio]]s [[P1]] i en udsendelsesrække i [[2006]] omhandlende angrebet 11/9. Lignede teorier om jødisk skyld har været fremført ved [[Terrorangrebet i Beslan|terrorangrebet i Beslan 2004]] og [[Terrorangrebet i London 2005|London 2005]]. Den amerikanske antiracistiske organisation [[Anti-Defamation League]] (ADL) anser teorierne som en modernisering af ældre [[Antisemitisme|antisemitiske]] traditioner, som eksemplificeret i [[Zions Vises Protokoller]] og har udtalt at antisemitiske sammensværgelsesteorier, som er vidt udbredte i [[Mellemøsten]], men der i USA ellers ikke hidtil har haft meget tilslutning uden for ekstremistiske kredse, derved har opnået et betydeligt bredere publikum. ADL har sammensat et engelsksproget dokument der identificerer og giver svar på de forskellige antisemitiske 9/11 relaterede påstande: <ref>"Unraveling Anti-Semitic 9/11 Conspiracy Theories." New York: Anti-Defamation League, 2003. http://www.adl.org/anti_semitism/9-11conspiracytheories.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071029140936/http://www.adl.org/anti_semitism/9-11conspiracytheories.pdf |date=29. oktober 2007 }} p. 1</ref> Al-Qaeda lederen Ayman al-Zawahiri har indigneret benægtet disse konspirationsteorier og beskyldt [[Shiisme|shia-muslimer]], [[Hezbollah]] og [[Iran]] for at stå bag dem: ''"målsætningen bag denne løgn er at benægte, at [[Sunni-islam|sunnierne]] har helte, der skader Amerika, som ingen har skadet det i hele sin historie"'' og videre at Irans formål med at sprede sådanne konspirationsteorier er at dække for dets del i invasionerne af Irak og Afghanistan<ref name="RebellionWright">[http://www.newyorker.com/reporting/2008/06/02/080602fa_fact_wright?currentPage=all The Rebellion Within, An Al Qaeda mastermind questions terrorism. by Lawrence Wright. newyorker.com, June 2, 2008]</ref><ref>{{cite news |author= |title=Al-Qaeda accuses Iran of 9/11 lie |date=2008-04-22 |work=[[BBC News]] |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/7361414.stm |access-date=2008-08-05 }}</ref><ref>[http://edition.cnn.com/2008/WORLD/meast/04/22/zawahiri.targets.ap/ Al Qaeda No. 2: Attacks on Western nations in works] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080924195416/http://edition.cnn.com/2008/WORLD/meast/04/22/zawahiri.targets.ap/ |date=24. september 2008 }}, [[CNN]], [[22. april]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.foxnews.com/story/0,2933,352066,00.html Al Qaeda No. 2 Accuses Iran of Spreading 9/11 Conspiracy Rumor], [[Fox News Channel]], [[22. april]] [[2008]]</ref>. === 4.000 jøder mangler === Sammensværgelsesteori giver sig bl.a. udtryk i den ofte gentagne påstand om at de op mod 4.000 jøder der arbejdede i tårnene var blevet varskoet om angrebene og de derfor var blevet hjemme den dag. Dette passer ikke. En estimeret 400-500 jøder døde i angrebene<ref>{{Kilde www | udgiver=The Jewish Week | forfatter=Gary Rosenblatt | udgivelsesdato=2002-09-05 | titel=The Mitzvah To Remember | url=http://www.thejewishweek.com/bottom/specialcontent.php3?artid=362 | besøgsdato=2007-01-23 | kommentar= | archive-date= 6. maj 2006 | archive-url=https://web.archive.org/web/20060506155533/http://www.thejewishweek.com/bottom/specialcontent.php3?artid=362 | url-status=dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver=Jerusalem Center for Public Affairs | forfatter=Manfred Gerstenfeld | udgivelsesdato=2003-10-01 | titel=The Resuscitation of Anti-Semitism: An American Perspective | url=http://www.jcpa.org/phas/phas-13.htm | besøgsdato=2007-01-23 | kommentar= | archive-date= 8. juni 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110608060311/http://www.jcpa.org/phas/phas-13.htm | url-status=dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= US Gov. | forfatter= US Gov. | udgivelsesdato= 2005-01-14 | titel= The 4,000 Jews Rumor | url= http://usinfo.state.gov/media/Archive/2005/Jan/14-260933.html | besøgsdato= 2007-01-23 | kommentar= | archive-date= 12. november 2008 | archive-url= https://web.archive.org/web/20081112171726/http://usinfo.state.gov/media/Archive/2005/Jan/14-260933.html | url-status= dead }}</ref>. Og yderligere 5 israelere. Rygtet er tilsyneladende opstået som reaktion på en artikel i [[Jerusalem Post]] fra den [[12. september]] [[2001]] med titlen "Hundredvis af israelere savnet efter WTC angreb" (original: "Hundreds of Israelis missing in WTC attack") hvori der stod at det israelske udenrigsministerium havde fået rapport om omkring 4.000 israelske statsborgere der mentes at have været i eller omkring WTC under angrebet. Dette blev af ukendte konspirationsteoretikere manipuleret derhen at israelerne manglede i den forstand de ikke var taget på arbejde. I virkeligheden var omkring 10-15% af de der døde i WTC jøder, hvilket ligger en smule over gennemsnittet for hele [[New York City|New York]], hvor 9% er jøder. De nye informationer har fået visse tilhængere af sammensværgelsesteorierne til at vende 180º og hævde at jøderne bevidst ikke var blevet informeret om angrebene for at "mudre vandet” og "forvrænge helhedsbilledet"<ref name=antidef>{{Kilde www | udgiver=[[Anti-Defamation League]] | forfatter=Anti-Defamation League | udgivelsesdato=2003 | titel=Unraveling Anti-Semitic 9/11 Conspiracy Theories | url=http://www.adl.org/anti_semitism/9-11conspiracytheories.pdf | besøgsdato=2007-01-24 | kommentar= | archive-date=29. oktober 2007 | archive-url=https://web.archive.org/web/20071029140936/http://www.adl.org/anti_semitism/9-11conspiracytheories.pdf | url-status=dead }}</ref>. === Mossad === En anden konspirationsteori går på at det israelske efterretningsvæsen [[Mossad]] var involveret i og delvis eller fuldstændig ansvarlig. Motiverne er mange, men en ofte gentaget er at Israel derved angiveligt kunne snyde USA til at involverer sig i en krig mod Israels fjende [[Irak]]. Gerne formuleret i neonazistiske kredse som en plan der skulle få "hvide mennesker til at dø for zionisterne" eller i venstreorienterede demonstrationer ved kollager af tvillingetårnene og en davidstjerne – det sidste ses også ofte i arabiske medier. Holocaustbenægteren [[David Duke]] har udtalt at Mossad sandsynligvis kendte alt til angrebne lang tid før<ref>{{Kilde www | udgiver= Aljazeerah | forfatter= Ali Al-Hail | udgivelsesdato= 2006-08-09 | titel= 5 Years After 9/11: What Has Changed? | url= http://www.aljazeerah.info/Opinion%20editorials/2006%20Opinion%20Editorials/September/9%20o/5%20Years%20After%20911%20What%20Has%20Changed%20By%20Ali%20Al-Hail.htm | besøgsdato= 2007-01-23 | kommentar= | archive-date= 8. marts 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070308230221/http://www.aljazeerah.info/Opinion%20editorials/2006%20Opinion%20Editorials/September/9%20o/5%20Years%20After%20911%20What%20Has%20Changed%20By%20Ali%20Al-Hail.htm | url-status= dead }}</ref>. Amin Hweidi, forhenværende chef for det [[Egypten|egyptiske]] hemmelige politi, har i avisen [[Syrian Times]] udtalt at "han ikke kunne udelukke en israelsk rolle i angrebne [...] eftersom Israel er den eneste der havde fordel af hvad der skete". Den egyptiske journalist for avisen El-Osboa (ugen), Sanaa Al Said har i en samtale med Nihad Awad, lederen af den amerikanske islamiske organisation [[CAIR]] udtalt sig i lignende vendinger: "Min overbevisning er at personen der drager fordel står bag angrebne, og den største fordelshaver af september 11, er utvivlsomt Israel". Den [[Saudi Arabien|saudiske]] prins Nayef Ibn Abd Al-Aziz udtalte til en [[kuwait]]isk avis at: {{citat2|"Jeg tror de [jøderne] står bag disse hændelser"}} En variant af teorien mener at Mossad ikke selv stod bag men blot brugt arabiske mellemmænd som en slags godtroende fjolser til at udføre det beskidte arbejde. Denne teori nyder opbakning i højreradikale kredse hvor den flere gange har været gentaget af prominente højreradikale personligheder og tidsskrifter, som f.eks. Michael Collins Piper i [[The American Free Press]]: {{citat2|"Disse flykaprere kunne meget vel have været israelsk sponsorerede fundamentalistiske jødiske fanatikere (udklædte som "bin Laden arabere") i det håb at de kunne igangsætte en omsiggribende U.S. krig mod den arabiske verden<ref name=antidef />.}} === Israelsk forkendskab === En variant af teorien mener at Mossad eller en jødisk sammensværgelse ikke selv stod direkte bag men kendte alt til planerne om terrorangrebne, som de intet gjorde for at forhindre eller informere amerikanerne om. Tilhængere af denne teori har bl.a. peget på en gruppe af påståede mossadagenter der under dække af at have været medlemmer af en gruppe kunststudenter, angiveligt fulgte og kendte til planerne om terrorangrebne, men ellers forholdt sig passivt observerende. Denne teori er tilsyneladende baseret på en gruppe af fem personer, som senere viste sig at være israelske turister, der var blevet anholdt mens de videofilmede de brændende tvillingetårne<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Haaretz]] | forfatter= Yossi Melman | udgivelsesdato= | titel= – 5 Israelis detained for `puzzling behavior' after WTC tragedy | url= http://www.haaretz.com/hasen/pages/ShArt.jhtml?itemNo=75266&contrassID=2&subContrassID=1&sbSubContrassID=0&listSrc=Y | besøgsdato = 2007-01-24 | kommentar= }}</ref>. De blev efterfølgende (21. november 2001) løsladt og deporteret <ref>Sanders, Doug. "U.S. arrests of Israelis a mystery." ''The Globe and Mail'', Dec. 17., 2001.</ref> da [[FBI]] konkluderede at gruppen intet kendte til angrebne og at FBIs efterforskning i øvrigt ikke havde kunnet finde noget der antydet at der var personer i USA der havde forkendskab til angrebne<ref>{{Kilde www | udgiver= [[ABC News]] | forfatter= | udgivelsesdato= 2002-06-21 | titel= The White Van | url= http://abcnews.go.com/sections/2020/DailyNews/2020_whitevan_020621.html | besøgsdato= 2007-01-24 | kommentar= | archive-date= 2. august 2002 | archive-url= https://web.archive.org/web/20020802194310/http://abcnews.go.com/sections/2020/DailyNews/2020_whitevan_020621.html | url-status= bot: unknown }}</ref>. Videre rapporterede den engelske avis [[The Daily Telegraph]] (16. september, 2001) at Israel havde sendt to højtstående mossadofficerer til USA, for at advare både FBI og [[CIA]] mod nærtstående større men uspecificeret angreb involverende mere end 200 terrorister<ref>{{Kilde www | udgiver= [[The Daily Telegraph|Telegraph]] | forfatter= David Wastell, Philip Jacobson | udgivelsesdato = 2001-09-15 | titel= Israeli security issued urgent warning to CIA of large-scale terror attacks | url= http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2001/09/16/wcia16.xml | besøgsdato = 2007-01-24 | kommentar= }}</ref>. === Jødisk forsikringssnyd === En tredje variant af jødeteorien som ofte beskrives efter den amerikanske mundheld ”follow the money”, går på at de jødiske ejere af WTC planlagde og stod bag angrebene for derved at kunne indkassere forsikringssummen. Ejeren af grunden som WTC-tårnene stod på er det semioffentlige [[Port Authority]]-distrikt som i juni 2001 havde udlejet grunden til et konsortium ledet af [[Larry Silverstein]] (jøde) for en 99 års periode. Efter angrebet søgte Silverstein US dollars 7,2 milliarder i kompensation for de ødelagte bygninger (US$ 3,6 per bygning)<ref>''The New York Times'', 5. oktober 2001</ref>. Tilhængere af denne teori påpeger videre at der var en række kendte [[asbest]]- og rust-problemer med tårnene, der gjorde deres fremtid usikker. Tilhængere af teorien mener Silverstein burde have haft kendskab til problemerne, der ifølge dem ville have gjort købet de få uger i forvejen urentabelt. Konspirationsteoretikerne giver gerne Larry Silverstein det ironiske tilnavn "Lucky Luke" (Heldige Luke) af sammen grund. Det kom siden frem at bygningerne rent faktisk havde været betydeligt underforsikret<ref>''The New York Times'', 23. oktober 2001</ref> – næppe foreneligt med en der vil lave [[forsikringssvindel]]. Der var optaget forsikringspolicer med 22 forskellige selskaber med [[Swiss Re]] som havende den største andel på 22%. I alt var der indgået en forsikringspolice lydende på US$ 3,6 milliarder. Port Authority havde forinden en forsikring på $ 1,3 milliarder. Silverstein havde selv oprindeligt kun søgt $ 1,5 milliarder,<ref>{{Kilde www | udgiver= Insurance Journal | forfatter= Insurance Journal | udgivelsesdato= 4. februar 2003 | titel= Swiss Re Files Brief in Silverstein Case | url= http://www.insurancejournal.com/news/national/2003/02/04/25962.htm | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref> men hans kreditorer krævede et betydeligt højere beløb, hvilket han kun modstræbende gik med til, og de landede så til slut på $ 3,6 milliarder. Forsikringspengene ville Silverstein bruge på at genopføre nye kontorbygninger. Imidlertid medførte de store lån taget i forbindelse med indgåelsen af lejekontrakten og de manglende lejeindtægter efter bygningernes ødelæggelse snart at der kom røde tal på bundlinjen. På trods af manglende lejeindtægter stipulerer kontrakten med Port Authority, at der fortsat skal betales leje af området; $ 120 millioner årligt. Derudover resulterede forskellige tvister med forsikringsselskaberne<ref>{{Kilde www | udgiver=[[Forbes]] | forfatter=Dan Ackman | udgivelsesdato=2003-07-23 | titel=Larry Silverstein's $3.5B Definition | url=http://www.forbes.com/home/2003/07/23/cx_da_0723topnews.html | besøgsdato=2007-01-24 | kommentar= | archive-date=20. februar 2007 | archive-url=https://web.archive.org/web/20070220133618/http://www.forbes.com/home/2003/07/23/cx_da_0723topnews.html | url-status=dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[New York Times]] | forfatter= Charles V. Bagli | udgivelsesdato= | titel= MAYOR TELLS SIX INSURERS TO HONOR 9/11 PAYOUT | url= http://www.silversteinproperties.com/news_content.aspx?news_id=21 | besøgsdato= 2007-02-09 | kommentar= | archive-date= 31. oktober 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061031095858/http://www.silversteinproperties.com/news_content.aspx?news_id=21 | url-status= dead }}</ref>i, at der kun blev udbetalt mellem $ 4-5 milliarder.<ref>''Wall Street Journal'', 30. april 2005. "Jury's Decision Leaves Rebuilding of World Trade Center in Turmoil"</ref> Under alle omstændigheder vil forsikringsselskaber som udgangspunkt aldrig gå med til at forsikre noget til over dets egentlige værdi. Alternativt forslås det af nogle, at Port Authority skulle havde haft en finger med i spillet ved angrebet, da de derved kunne komme af med en række bygninger der angiveligt var en finansiel klods om benet på dem. Problemet med WTC skulle ifølge teorierne være, at der var udbredt brug af asbest i bygningerne som det ville have været meget dyrt at få fjernet. Derudover påstås det, at en meget stor del af kontorlokalerne i bygningerne havde stået tomme, og at det var næsten umuligt at få dem lejet ud. Imidlertid var der kun asbest i WTC-1 (intet i WTC-2), og kun op til den 38. etage<ref>{{Kilde www | udgiver= NIST | forfatter= NIST | udgivelsesdato= | titel= Passive Fire Protection | url= http://wtc.nist.gov/NISTNCSTAR1-6A.pdf | besøgsdato = 2007-02-04 | kommentar= (PDF) Executive Summary, Side 37-38 (xxxv – xxxvi). }}</ref>. Asbesten var i øvrigt indkapslet. Og WTC bygningerne havde en udlejningsgrad på 97-97%<ref>{{Kilde www | udgiver= New York Times | forfatter= John Holusha | udgivelsesdato= 31. maj 1998 | titel= Commercial Property/Downtown; At the World Trade Center, Things Are Looking Up | url= http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F05EEDA1438F932A05756C0A96E958260&pagewanted=print | besøgsdato = 2007-02-09 | kommentar= }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= Port Authority | forfatter= ''Port Authority'' | udgivelsesdato= 21. februar 2001 | titel= NET LEASE OF WORLD TRADE CENTER JUST BUSINESS AS USUAL FOR PORT AUTHORITY\'S REAL ESTATE DIRECTOR | url= http://www.panynj.gov/AboutthePortAuthority/PressCenter/PressReleases/PressRelease/index.php?id=61 | besøgsdato= 2007-02-09 | kommentar= | archive-date= 17. maj 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070517120935/http://www.panynj.gov/AboutthePortAuthority/PressCenter/PressReleases/PressRelease/index.php?id=61 | url-status= dead }}</ref>. Port Authority måtte i øvrigt indkassere store tab som følge af terrorhandlingerne 11/9.<ref>{{Kilde www | udgiver= The Port Authority of New York & New Jerset | forfatter= ''The Port Authority of New York & New Jerset'' | udgivelsesdato= 31. december 2001 | titel= 2001 Annual Report | url= http://www.panynj.gov/AboutthePortAuthority/InvestorRelations/AnnualReport/pdfs/2001_Annual_Report.pdf | besøgsdato= 2007-02-09 | kommentar= (PDF) | archive-date= 20. juni 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070620111919/http://www.panynj.gov/AboutthePortAuthority/InvestorRelations/AnnualReport/pdfs/2001_Annual_Report.pdf | url-status= dead }}</ref> == Mysticisme == Andre<ref>{{Kilde www | udgiver= I 11 time | forfatter= ''I 11 time'' | udgivelsesdato= | titel= Blev nummerologi brugt under planlægningen af angrebene? | url= http://www.i11time.dk/Terroristerne.html | besøgsdato = 2007-02-06 | kommentar= }}</ref> har ment at man med en nærmere analyse af tallene omkring terrorangrebet den 11. september kan finde frem til de egentlige ansvarlige. Lignende teorier har været fremsat omkring terrorangrebene i [[Terrorangrebet den 11. marts 2004|Madrid]] og [[Terrorangrebet i London 2005|London]]. Indenfor en række religiøse og semireligiøse sekter anses tallet 11 som et specielt magisk tal. De [[Judaisme|jødiske]] traditioner [[Gematria]] og [[Kabbalah]] og [[numerologi]]ske [[mysticisme]]r inspireret deraf anser tallet 11 som værende et såkaldt "mestertal" der står for en speciel magt og styrke, af enten god eller ond karakter. Multiplikationer af 11 (22, 33, 44, …) kan også bruges. [[Tarot (spillekort)|Tarotkortet]] 11 symboliserer ligeledes "magt". Og indenfor [[frimureri]] er 11 et magtfuldt symbol. Visse sammensværgelsesteorier (f.eks. [[Uri Geller]]<ref>{{Kilde www | udgiver= Uri Geller | forfatter= Uri Geller | udgivelsesdato= | titel= The 11:11 phenomenon | url= http://www.uri-geller.com/articles/11.htm | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 17. februar 2016 | archive-url= https://web.archive.org/web/20160217140847/http://www.uri-geller.com/articles/11.htm | url-status= dead }}</ref>) mener man ved at påvise tallet 11’s centrale placering den 11. september kan se en klar signatur fra forskellige mytologiske eller lyssky organisationer som [[Illuminati (Bayern)|Illuminati]], [[Frimureri|frimurere]], [[Bilderberg-gruppen]] eller [[satanist]]er (også sat i forbindelse med Pentagons geometriske form). Kritikere vil mene, at det er ren tilfældighed, og at der eksisterer en uendelige række af talkombinationer man kunne udvælge, der ikke kan reduceres til nogen form for "11" – og at der i øvrigt ikke eksisterer nogen hemmelige og magtfulde organisationer som Illuminati eller frimurergrupper ("Ingenting organisationer" som [[Noam Chomsky]] betegner dem). Steder som det har været påpeget at tallet 11 opstår i forbindelse med terrorangrebet. * Datoen for angrebet, 11. september. ''11''/9. * 11/9 = Tværsummen af to 1-taller og 9 er = 11. * Den 11/9 er den 254 dag i året. Tværsummen af 2, 5 og 4 er 11. * Den 11/9 er der 111 dage tilbage i året. * November er den 11. måned. * Hver bygning havde ''11''0 etager. Tværproduktet af 11 og 10 er 110. * Tårnene lignede et 11-tal. * Det første fly til at ramme tårnene var Flight 11. * Der var 92 passagerer om bord. Tværsummen af 9 og 2 er 11. * Og en besætning på 11. * Flyet der ramte Pentagon var [[American Airlines' flynummer 77|Flight 77]]. 11 gange 7 er 77. * Flight 77 havde 65 passagerer om bord. Tværsummen af 6 og 5 er 11. * Første spadestik til Pentagon blev fejret den 11. september 1941. * New York var den 11. stat til at tilslutte sig den amerikanske union. * [[United Airlines' flynummer 93|Flight 93]] styrtede ned kl. 10:10. Tværsummen af to 1-taller og to 0-taller er 11. * Der er 11 bogstaver i "[[New York City]]", i "[[Afghanistan]]" og i "[[Pentagon-bygningen|The Pentagon]]". * Der er 11 bogstaver i terrorbagmanden "[[Ramzi Yousef]]"s navn. Og i "[[George W. Bush|George W Bush]]", "[[Colin Powell]]", "[[Mohamed Atta]]" – og i "[[AK-47|Kalashnikov]]" (som [[Osama bin Laden|bin Laden]] bærer med sig) * Opkaldsnummeret til brandvæsnet og politiet er 911. Tværsummen af 9 og to 1-taller er 11. * Den 11. september 2002, et-årsdagen for angrebet, var et af numrene der blev udtrukket i af New Yorks statslotterier 9-1-1.<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Snopes]] | forfatter= Barbara & David P. Mikkelson | udgivelsesdato= 13. september 2002 | titel= The Lottery | url= http://www.snopes.com/rumors/lottery.htm | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref> * Den 11. september 2002, lukkede Standard & Poor’s (S&P) aktieindeks på "911.00". * [[Terrorangrebet den 11. marts 2004|Terrorangrebet i Madrid den 11/3 2004]] skete 911 dage efter angrebet 11/9 2001. Tværsummen af 9 og to 1-taller er 11.<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Snopes]] | forfatter= Barbara & David P. Mikkelson | udgivelsesdato= 11. december 2005 | titel= Snopes, Madrid | url= http://www.snopes.com/rumors/madrid.asp | besøgsdato = 2007-02-03 | kommentar= }}</ref> == Trådløs mobilopkald fra fly i stor højde umulig == === Baggrund === Under kapringen af Flight 93 som styrtede ned i Pennsylvania, blev der lavet en række mobilopkald både til familie og til offentlige myndigheder. [[GSM]] mobilteknologi er generelt udviklet til landbaseret brug – ikke fra passagerfly i stor højde. === Sammensværgelsesteori === Ifølge en sammensværgelsesteori skulle det ikke kunne være muligt at lave trådløse mobilopkald fra stor højde. Påstanden syntes først at stamme fra [[Alexander Dewdney|Dewdney]] der ved et selvstudie beskrevet i bogen ''Project Achilles'' afprøvede telefon opkald i forskellige højder og konkluderede at "Mobiltelefonopkald er fra passagerfly fysisk umuligt over 8.000 fod og statistisk usandsynligt under." <ref name=projectachilles>{{Kilde www | udgiver= Physics911 | forfatter= A. K. Dewdney | udgivelsesdato= 19. april 2003 | titel= 'Project Achilles' - Final (Third) Report and Summary of Findings | url= http://physics911.ca/org/modules/news/article.php?storyid=9 | besøgsdato= 2007-01-29 | kommentar= | archive-date= 9. oktober 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20071009081719/http://physics911.ca/org/modules/news/article.php?storyid=9 | url-status= dead }}</ref>. Baseret på denne påstand har bl.a. Dewdney og [[Michel Chossudovsky]] påstået at opkaldene alle skulle være fabrikerede og at alle personerne der forestod dem var en del af sammensværgelsen, angiveligt for derved at skabe en dækhistorie for et fly der efter historien aldrig eksisterede. En ofte refereret<ref>{{Kilde www | udgiver= Physics 911 | forfatter= A. K. Dewdney | udgivelsesdato= | titel= The Cellphone and Airfone Calls from Flight UA93 | url= http://www.physics911.net/cellphoneflight93 | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 29. januar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070129010552/http://www.physics911.net/cellphoneflight93 | url-status= dead }}</ref> udtalelse er af Alexa Graf, talsmand for det amerikanske telefonselskab og udbyder af mobiltelefoni [[AT&T]], der i en artikel fra 1. november 2001, sagde at [[GSM]] systemerne ikke er designet til telefoni fra stor højde, og at det næsten må betragtes som et usædvanligt tilfælde at opkaldene nåede deres endemål. === Forklaring === Foruden to blev alle opkald fra Flight 93 lavet gennem [[airphone]]. <ref>{{Kilde www | udgiver= U.S.D.C. Eastern District of Virginia | forfatter= U.S.D.C. Eastern District of Virginia | udgivelsesdato= 2006 | titel= Moussaoui Trial Exhibit #P200055 | url= http://www.vaed.uscourts.gov/notablecases/moussaoui/exhibits/prosecution/flights/P200055.html | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 6. december 2012 | archive-url= https://web.archive.org/web/20121206013614/http://www.vaed.uscourts.gov/notablecases/moussaoui/exhibits/prosecution/flights/P200055.html | url-status= dead }}</ref> Airphones har intet problem med opkald fra store højder – det er det de er konstrueret til. Flight 93 var udstyret med Airphones ved hvert sæde. De to opkald der med sikkerhed vides blev udført af mobiltelefoner (''Edward Felt'' & ''CeeCee Lyles''), blev lavet kl. 9:58, da flyet var i en lav højde umiddelbart før det styrtede til jorden (kl. 10:06). Begge samtaler var af omkring 1 minuts varighed hvorefter forbindelsen blev afbrudt. På trods af Dewdney egne og forholdsvist begrænsede forsøg, er der rent faktisk utallige rapporterede eksempler på at telefonopkald fra fly i endda meget stor højde er fuldt ud lade sig gørligt<ref>{{Kilde www | udgiver= CNet News | forfatter= Ben Charny | udgivelsesdato= 1. juni 2005 | titel= Cell phones to take flight | url= http://news.com.com/Cell+phones+to+take+flight/2100-1039_3-5727009.html?tag=st.prev | besøgsdato= 2007-01-25 | kommentar= | arkiv_url= https://archive.today/20130628225414/http://news.cnet.com/Cell-phones-to-take-flight/2100-1039_3-5727009.html?tag=st.prev | arkivdato= 28. juni 2013 | url-status= live }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[BBC]] | forfatter= [[BBC]] | udgivelsesdato= 21. juli 1999 | titel= In-flight mobile user jailed | url= http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/399932.stm | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= AircraftOne.com | forfatter= AircraftOne.com | udgivelsesdato= 17. juli 1996 | titel= Aircraft Incidents and Accidents | url= http://www.aircraftone.com/aircraft/accidents/20001208X06269.asp | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 28. september 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070928000649/http://www.aircraftone.com/aircraft/accidents/20001208X06269.asp | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[San Francisco Chronicle]] | forfatter= Elliott Neal Hester | udgivelsesdato= 22. juli 2001 | titel= The real reason you can't use cell phones on airplanes | url= http://www.caa.co.za/Public/Air%20Rage/docs/cellp0622-01.html | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 30. september 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060930022007/http://www.caa.co.za/Public/Air%20Rage/docs/cellp0622-01.html | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= [[Microsoft]] | forfatter= Christopher Elliott | udgivelsesdato= | titel= Flying with cell phones: 5 myths | url= http://www.microsoft.com/smallbusiness/resources/technology/communications/flying_with_cell_phones_5_myths.mspx | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= Gadling | forfatter= Kelly Amabile | udgivelsesdato= 5. december 2005 | titel= Flight Observations and Questions | url= http://www.gadling.com/2005/12/05/flight-observations-and-questions/ | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 28. juni 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060628111311/http://www.gadling.com/2005/12/05/flight-observations-and-questions/ | url-status= dead }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= SlashDot | forfatter= molo | udgivelsesdato= 24. oktober 2002 | titel= Cellphones On Airplanes | url= http://slashdot.org/comments.pl?sid=43172&cid=4522651 | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= (Link til tråd: http://books.slashdot.org/articles/02/10/24/142235.shtml?tid=126) }}</ref><ref>{{Kilde www | udgiver= News Net | forfatter= Hamid Wasti | udgivelsesdato= 23. december 1996 | titel= Funny cell phone story | url= https://groups.google.com/group/rec.travel.air/browse_frm/thread/f4d6914e7d5c7899/6c35ae6af06fbca8 | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref>. Videre udtaler flere eksperter at det kan lade sig gøre. Således siger Marco Thompson, leder af San Diego Telecom Council at: ''"Mobiltelefoner er ikke designet til at fungere i fly. Om end de gør. Hvis flyet er langsomt og over en by, vil det fungere op til 10.000 fod eller deromkring. [...] Ved 30.000 fod kan de fungere kortvarigt hvis i nærheden af en antenne. Men det er usikkert og forbindelsen vil ikke holde."''<ref>{{Kilde www | udgiver= San Diego Metro | forfatter= | udgivelsesdato= | titel= San Diego Scene | url= http://www.sandiegometro.com/2001/oct/sdscene.html | besøgsdato= 2007-01-27 | kommentar= | archive-date= 29. december 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20061229193158/http://www.sandiegometro.com/2001/oct/sdscene.html | url-status= dead }}</ref>. [[New York Times]] skriver at: ''"Ifølge industrieksperter er det muligt at bruge mobiltelefoner med forskellige grader af succes under op og nedstigning, om end problemerne med at holde en forbindelse syntes at stige i takt med flyet tager højde. Nogle ældre telefoner, som har stærkere sendere og fungerer med analoge netværk, kan bruges i op til en højde af [16 kilometer], mens nyere telefoner på digitale netværk kan fungere i højder op til [8 til 10 kilometer]."''<ref>{{Kilde www | udgiver= [[New York Times]], [[Slate (tidsskrift)|The Slate]] | forfatter= Chris Suellentrop | udgivelsesdato= 14. september 2001 | titel= Explainer Mailbag: Explainer Asks, Readers Tell | url= http://www.slate.com/id/1008297/ | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref>. Industrijournalen Wireless Week skriver at: ''"[...], det er ganske udbredt viden at private flyselskabspiloter ofte bruger deres almindelige mobil eller PCS telefoner, selvom det er ulovligt. Knapt så kendt er at personer har brugt deres mobiltelefoner til at lave fordulgte opkald fra flyenes toiletter."''<ref>{{Kilde www | udgiver= Wireless Week. The Wireless Authority | forfatter= Brad Smith | udgivelsesdato= 24. september 2001 | titel= Making Calls From The Air | url= http://www.wirelessweek.com/index.asp?layout=story&articleId=CA160201&stt=001 | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= }}</ref> (Edward Felt’s opkald var netop fra toilettet). Faktisk er dette fænomen så udbredt at en undersøgelse fra [[Carnegie Mellon University]] konkluderede at dette i gennemsnit skete 1-4 gange på en almindelig flyrejse<ref>{{Kilde www | udgiver= IEEE Spectrum Online | forfatter= Bill Strauss, M. Granger Morgan, Jay Apt, Daniel D. Stancil | udgivelsesdato= marts 2006 | titel= Cellphones and other electronics are more of a risk than you think | url= http://www.spectrum.ieee.org/mar06/3069 | besøgsdato = 2007-01-29 | kommentar= }}</ref>. En canadisk gruppe udførte deres egne eksperimenter for at se om der kunne laves mobilopkald fra almindelige civilfly. De konkluderede at succesfulde opkald kunne forbindes med 75 % ved 2.000 fod, 25 % ved 4.000 fod og 17-18 % ved 6-8.000 fod<ref name=projectachilles />. Og for at vende tilbage til hvad Alexa Graf helt specifikt sagde, var det ej heller langt fra så sort og hvidt som ofte udlagt, ie.: <blockquote>"På land har vi antennesektorer der peger i tre retninger – f.eks. nord, sydvest og sydøst. [...] Disse signaler radierer over land, og disse signaler radierer også op, som følge af lækage [...] Fra stor højde er kvaliteten af opkaldet ikke særligt gode, og de fleste der ringer vil opleve udfald. Selvom opkald ikke er pålidelige, så kan opkald laves og holdes et kort stykke tid under en hvis højde."<ref>{{Kilde www | udgiver= Telephony’s Wireless Review | forfatter= Betsy Harter | udgivelsesdato= 1. november 2001 | titel= Final Contact | url= http://telephonyonline.com/wireless/ar/wireless_final_contact/ | besøgsdato = 2007-01-25 | kommentar= }}</ref></blockquote> == Diverse == * Ifølge [[Scientologi]] så er psykiatere ansvarlige for at kreere [[selvmordsbomber]]e og var ansvarlig for terrorangrebne 11/9<ref>{{Kilde www | udgiver= Los Angeles City Beat, Southland Publishing | forfatter= Andrew Gumbel | udgivelsesdato= 12. januar 2006 | titel= Scientology vs. Science | url= http://www.lacitybeat.com/article.php?id=3137&IssueNum=136 | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 27. april 2006 | archive-url= https://web.archive.org/web/20060427102908/http://www.lacitybeat.com/article.php?id=3137&IssueNum=136 | url-status= dead }}</ref><ref>[http://beeqube.com/article/sciento Scientologist Proclaims 9/11 Attacks Result of Psychiatry]{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, ''Digital Journal'', [[8. februar]] [[2009]] {{en sprog}}</ref>. * Judi McLeod fra [[Canada Free Press]] mener angrebne blev udført af den amerikanske [[mafia]] <ref>{{Kilde www | udgiver= [[Canadian Free Press]] | forfatter= Judi McLeod, David Hawkins | udgivelsesdato= 11. juli 2005 | titel= 9/11 and the mob | url= http://www.canadafreepress.com/2005/cover071105.htm | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 14. juli 2005 | archive-url= https://web.archive.org/web/20050714011831/http://www.canadafreepress.com/2005/cover071105.htm | url-status= bot: unknown }}</ref>. Andre peger på den [[Rusland|russiske]] mafia. * Det påstås at der skulle have været en kæmpe guldbeholdning gemt i kælderen på WTC og angrebne var udført af guldtyve der ville have fingrene i dette. $160 – $167 milliarder i [[guld]] <ref>{{Kilde www | udgiver= Louder than Words | forfatter= Dylan Avery, Korey Rowe, Jason Bermas. | udgivelsesdato= 11. september 2006 | titel= Loose Change | url= http://www.loosechange911.com/ | besøgsdato = 2007-01-27 | kommentar= Mellem 01:16 og 01:17 }}</ref> er det tal der oftest bliver brugt. I 2001 var prisen på guld $300 per. [[troy ounce]] (~ ca. til $9,5 per. gram<ref>{{Kilde www | udgiver= Goldprice.org | forfatter= Goldprice.org | udgivelsesdato= 29. januar 2007 | titel= 5 year gold price history in US Dollars per ounce | url= http://goldprice.org/gold-price-history.html#5_year_gold_price | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref>). Dette medfører at $160 milliarder i guld ville veje omkring 16 megatons, hvilket ville have taget en konvoj på hundredvis af tungt belæssede lastbiler over en periode på uger at transportere væk, for slet ikke at tale om at grave frem fra ruinerne – alt sammen under næserne på omverdenen. Guld har en densitet på 19,3 gram per kubikcentimeter, hvilket giver en guldklump på 856 kubikmeter. Til sammenligning er den samlede mængde guld der er udgravet i hele menneskets historie estimeret til at være omkring 412 kubikmeter<ref>{{Kilde www | udgiver= AnyGoldNow | forfatter= AnyGoldNow | udgivelsesdato= 2007 | titel= Why Gold? | url= http://anygoldnow.com/whygold.htm | besøgsdato= 2007-01-30 | kommentar= | archive-date= 4. februar 2007 | archive-url= https://web.archive.org/web/20070204002452/http://www.anygoldnow.com/whygold.htm | url-status= dead }}</ref>, hvilket ville betyde at det guld der ifølge sammensværgelsen skulle have været gemt og nu stjålet fra WTC, ville være over to gange den samlede mænge guld menneskeheden har hentet op fra undergrunden. Rent faktisk var der opbevaret for omkring $ 230 millioner (1,4 promille af $160 milliarder) i ædle metaller i kælderen af WTC, hvor det af ScotiaMocatta Depository var opbevaret på vegne af [[New York Mercantile Exchange]] (NYMEX) – dette er blevet taget i besiddelse af dets ejere og flyttet til et andet varehus<ref>{{Kilde www | udgiver= [[Reuters]] | forfatter= [[Reuters]] | udgivelsesdato= 17. november 2001 | titel= Buried WTC gold returns to futures trade | url= http://www.rediff.com/money/2001/nov/17wtc.htm | besøgsdato = 2007-01-30 | kommentar= }}</ref>. * Andre grupper der har været sat i forbindelse med terrorangrebet: [[Illuminati (Bayern)|Bayersk illuminati]], [[Frimureri|frimurere]], [[Bilderberg-gruppen]], [[satanist]]er, en hemmelig loge fra [[Yale|Yale-universitetet]] kaldet [[Skull and Bones]], det [[babylonske broderskab]], en race af ikke-jordiske menneskelignende [[krybdyr]]<ref>''Alice in Wonderland and the World Trade Center Disaster'', ''[[David Icke]]'', 2002, {{ISBN|978-0-9538810-2-4}}</ref>, [[Zions Vises Protokoller|Zions ældre]], [[vicepræsident]] [[Dick Cheney]], [[Paul Wolfowitz]], [[Richard Perle]], [[Larry Silverman]], [[Henry Kissinger]], [[Ufo]]er, [[CIA]]<ref>[http://www.whatreallyhappened.com/illegaltrades.html Supressed details of criminal insider trading leads directly into the CIA’s highest ranks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071012081249/http://www.whatreallyhappened.com/illegaltrades.html |date=12. oktober 2007 }}, ''What Really Happened'' {{en sprog}}</ref>, [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Dronning Elizabeth af Storbritannien]]<ref>{{Kilde www | udgiver= Conspiracy Planet | forfatter= SHERMAN SKOLNICK | udgivelsesdato= | titel= Royal Conspiracy: How the Crown & Jesuits Rule | url= http://www.conspiracyplanet.com/channel.cfm?channelid=67&contentid=1102&page=2 | besøgsdato = 2007-02-04 | kommentar= }}</ref>, et "international bankkartel"<ref>Steven Jones. KUER-FM 90.1, Radio West</ref>, [[Den Trilaterale Kommission]], [[tænketank]]en [[Council on Foreign Relations]], [[Den ny verdensorden (konspirationsteori)|Den ny verdensorden]], [[Vladimir Putin]]/[[Rusland]]<ref>[http://www.africancrisis.org/Ph_News_0725.asp 9/11 & Putin's strange warning BEFOREHAND] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080209174332/http://www.africancrisis.org/Ph_News_0725.asp |date= 9. februar 2008 }} {{en sprog}}</ref>, [[Canada]]<ref>Hufschmid</ref>, [[United States Postal Service]]<ref name="FullColon" />. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Ole Retsbo, ''Konspiration? Myter og facts om terrorangrebet d. 11. september 2001'', Forlaget Radius, 2011. {{ISBN|978-87-92334-23-7}}. == Eksterne henvisninger == {{oprydning|Alt ikke-centralt bør fjernes fra listen.|dato=januar 2010}} {{Commonscat|9/11 conspiracy theories}} === Generelt === * [http://www.9-11commission.gov/report/index.htm The National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States (The 9-11 Commission)] den officielle redegørelse af 9-11 kommisionen ledt af Thomas H. Kean. Også kaldet '''Kean Rapporten'''. 20. september, 2004. {{en sprog}} * [http://www.house.gov/mckinney/news/pr050722.htm McKinney Briefing] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061213055359/http://www.house.gov/mckinney/news/pr050722.htm |date=13. december 2006 }} Cynthia McKinneys juli 2005 kongreshøring om 11/9. * [http://www.legacy.com/Sept11/Home.aspx Remembering September 11]. {{en sprog}} * [http://www.popularmechanics.com/technology/military_law/1227842.html?page=1 Debunking The 9/11 Myths] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061011184211/http://www.popularmechanics.com/technology/military_law/1227842.html?page=1 |date=11. oktober 2006 }} Marts 2005, [[Popular Mechanics]]. {{en sprog}} * [http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=5782277 Interview med Jim Meigs fra Popular Mechanics] {{en sprog}} * [http://www.dbi-net.dk/Default.asp?Id=2297 Hvorfor kollapsede World Trade Center, kunne det være undgået?] [[Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut]] (DBI) === Forhåndskendskab === * [http://www.911myths.com/html/ashcroft_commercial_flights.html Foreknowledge] {{en sprog}} * [http://www.snopes.com/rumors/20bill.htm Snopes om foldning af dollarsedler] {{en sprog}} === Kontrolleret nedrivning === * [http://www.fema.gov/rebuild/mat/wtcstudy.shtm '''The World Trade Center Building Performance Study''' af '''Federal Emergency Management Agency''' var den første officielle beskrivelse af hvorfor tårnene styrtede sammen] {{en sprog}} * [http://wtc.nist.gov/ '''National Institute of Standards and Technology (NIST)''' opfølgende redegørelse for nedstyrtningen af WTC] {{en sprog}} * [http://wtc.nist.gov/pubs/factsheets/faqs_8_2006.htm Answers to Frequently Asked Questions] [[NIST]] svar på [[Ofte Stillede Spørgsmål|OSS]] vedrørende WTC kollaps. {{en sprog}} * [http://www.implosionworld.com/WTC%20COLLAPSE%20STUDY%20BBlanchard%208-8-06.pdf Implosion World] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060831134247/http://www.implosionworld.com/WTC%20COLLAPSE%20STUDY%20BBlanchard%208-8-06.pdf |date=31. august 2006 }} {{en sprog}} * [http://www.pbs.org/wgbh/nova/minutes/q_2907.html Why the Towers Fell] [[Public Broadcasting Service|PBS]] video. {{en sprog}} * [http://www.tms.org/pubs/journals/JOM/0112/Eagar/Eagar-0112.html Why Did the World Trade Center Collapse? Science, Engineering, and Speculation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120302140927/http://www.tms.org/pubs/journals/jom/0112/eagar/eagar-0112.html |date= 2. marts 2012 }} '' Journal of the Minerals, Metals, and Materials Society'' {{en sprog}} * [http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/1540044.stm How the World Trade Center fell] [[BBC]] {{en sprog}} * [http://www.civil.usyd.edu.au/wtc.shtml World Trade Center – Some Engineering Aspects] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120306020131/http://sydney.edu.au/engineering/civil/wtc.shtml |date= 6. marts 2012 }} {{en sprog}} * [http://www.jod911.com/WTC%20COLLAPSE%20STUDY%20BBlanchard%208-8-06.pdf A Critical Analysis of the Collapse of WTC Towers 1,2 & 7 From an Explosives and Convential Demolition Industry Viewpoint] (PDF) {{en sprog}} === Intercept === * [http://www.dtic.mil/doctrine/jel/cjcsd/cjcsi/3610_01a.pdf Joint Chiefs Directive] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120916172117/http://www.dtic.mil/doctrine/jel/cjcsd/cjcsi/3610_01a.pdf |date=16. september 2012 }}. Regelsæt fra juni 2001 omhandlende intercept af kaprede fly. {{en sprog}} === Terrorister === * [http://archives.cnn.com/2001/US/12/13/tape.transcript/ Transcript of Osama bin Laden videotape] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070202084109/http://archives.cnn.com/2001/US/12/13/tape.transcript/ |date= 2. februar 2007 }} 13. december 2001, [[CNN]]. {{en sprog}} === Finansiel markedsmanipulation === * [http://www.9-11commission.gov/report/911Report.pdf The 9-11 Commission] 20. september 2004. Den officielle kommissionsrapport. Noter til kapitel 5, note 130, side 499 (PDF) {{en sprog}} * [http://www.nationalreview.com/rose/rose200407260700.asp Was There Another 9/11 Attack on Wall Street?] 26. juli 2004, [[National Review]]. {{en sprog}} * [http://www.snopes.com/rumors/putcall.asp Put Paid] 11. December 2005, [[snopes.com]]. {{en sprog}} === Afghansk olierørledning === * [http://www.slate.com/?id=2059487 Pipe Dreams. The origin of the "bombing-Afghanistan-for-oil-pipelines" theory] 6. December 200, [[Slate (tidsskrift)|Slate]]. {{en sprog}} === Jødisk sammensværgelse === * [http://usinfo.state.gov/media/Archive/2005/Jan/14-260933.html The 4,000 Jews Rumor] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081112171726/http://usinfo.state.gov/media/Archive/2005/Jan/14-260933.html |date=12. november 2008 }} med delvis liste af jøder dræbt i WTC, af US Government, 14. november 2005. {{en sprog}} * [http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1154526000478&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull The lie that just won't seem to die: Jews behind 9/11] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120111073939/http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1154526000478&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull |date=11. januar 2012 }} [[Jerusalem Post]] {{en sprog}} ==== Trådløs mobilopkald fra fly i stor højde umulig ==== * [http://www.911myths.com/html/mobiles_at_altitude.html Mobiles at Altitude] ==== Danske ==== * [http://www.agenda911.dk/ Agenda 911] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011154130/http://agenda911.dk/ |date=11. oktober 2007 }} * [http://www.911truth.dk/first/da/home.htm 911-truth-bevægelse-i-Danmark] * [http://www.11september.dk/news.php 11. september] * [http://www.1192001.dk/ 11.9.2001] * [http://www.unmask.dk/ Bombs inside WTC] (delvist på dansk) * [http://www.stadigingensvar.dk/ "-Stadig ingen svar". Dansk bog om 11. september 2001. Udg. nov. 2008] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090211030933/http://www.stadigingensvar.dk/ |date=11. februar 2009 }}, [http://www.pdfnet.dk/vispdf.asp?fil=doc/bog911.pdf Online PDF udgave]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} === Debunking === * [http://911facts.dk/ 911 Facts (Dansk)] * [http://www.debunking911.com/ Debunking 9/11 Conspiracy theories and Controlled Demolition Myths] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060815083011/http://www.debunking911.com/ |date=15. august 2006 }} {{en sprog}} * [http://www.daylightatheism.org/2006/05/loose-marbles-i.html Loose Marbles I: Debunking 9/11 Conspiracy Theories] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071022042601/http://www.daylightatheism.org/2006/05/loose-marbles-i.html |date=22. oktober 2007 }} {{en sprog}} * [http://www.nationalreview.com/robbins/robbins040902.asp 9/11 Denial] {{en sprog}} * [https://www.youtube.com/watch?v=LoDqDvbgeXM Norm Chomsky on 9/11 Conspiracy theories] {{en sprog}} * [http://www.thenation.com/docprem.mhtml?i=20060925&s=cockburn The 9/11 Conspiracy Nuts]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} [[The Nation (USA)|The Nation]] {{en sprog}} * [http://www.counterpunch.org/cockburn11282006.html The Age of Irrationality. The 9/11 Conspiracists and the Decline of the Anmerican Left], [[Counterpunch]], [[28. november]] [[2006]] {{en sprog}} === Diverse === * [http://www.filibustercartoons.com/archive.php?id=20060619 The TRUTH about 911] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011234858/http://filibustercartoons.com/archive.php?id=20060619 |date=11. oktober 2007 }} Satirisk tegneserie * [http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_konspirationsteorier Videnskab.dks tema om konspirationsteorier, hvor også teorierne om terrorangrebene 11. september behandles] {{Terrorangrebet 11. september 2001}} [[Kategori:Terrorangrebet 11. september 2001]] [[Kategori:Konspirationsteorier]] qf7yzgox2es1datkazjpwfp1c7lzmx3 0 158428 12274391 12249787 2026-05-07T15:39:02Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274391 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Herning Syd |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Herning Syd Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Herning Syd indenfor Vestjylland |billede3 = Vestjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Vestjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = Del af [[Herning Kommune]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Vestjyllands Storkreds|Vestjylland]] |vælgere = 30.770 (2026)<ref>{{Cite web |title=Herning Sydkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor18.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} '''Herning Sydkredsen''' er en ''opstillingskreds'' i [[Vestjyllands Storkreds]]. Kredsen er oprettet i 2007. Den består af den sydlige del af [[Ny Herning Kommune]] Kredsen er dannet af den tidligere kommuner [[Aaskov Kommune]] (fra [[Skjernkredsen]]) samt de sydlige og midterste dele af den tidligere [[Herning Kommune]] (fra [[Herningkredsen]]). Den midterste del af Herning består af sognene: [[Herning Sogn|Herning]], [[Sankt Johannes Sogn (Herning Kommune)|Sankt Johannes]], [[Fredens Sogn (Herning Kommune)|Fredens]] og [[Hedeager Sogn|Hedeager]]. Den sydlige del af den tidligere Herning Kommune består af sognene: [[Arnborg Sogn|Arnborg]], [[Kollund Sogn|Kollund]], [[Kølkær Sogn|Kølkær]], [[Rind Sogn|Rind]] og [[Studsgård Sogn|Studsgård]] samt [[Fasterholt Kirkedistrikt]]. Afstemningssteder i kredsen: # Tidligere Aaskov Kommune: ## Karstoft ## Kibæk ## Sdr. Felding ## Skarrild ## Stakroge # Sydlige og midterste dele af den tidligere Herning Kommune: ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 4.730 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 18,92 || style=color:red;| -4,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.295 || 17,18 || style=color:red;| -2,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.096 || 12,38 || style=color:green;| +1,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.845 || 11,38 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.119 || 8,48 || style=color:green;| +3,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.990 || 7,96 || style=color:green;| +5,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.782 || 7,13 || style=color:green;| +0,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 1.586 || 6,34 || style=color:red;| -2,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.004 || 4,02 || style=color:green;| +1,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 724 || 2,90 || style=color:green;| +0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 586 || 2,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 228 || 0,91 || style=color:red;| -0,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Knud Gaarn-Larsen | 17 || 0,07 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.002''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.842 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23,23 || style=color:green;| +0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.014 || 19,94 || style=color:red;| -11,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.132 || 12,45 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.674 || 10,63 || style=color:green;| +7,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.100 || 8,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.700 || 6,76 || style=color:red;| -1,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.353 || 5,38 || style=color:green;| +0,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 754 || 3,00 || style=color:green;| +1,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 577 || 2,29 || style=color:red;| -0,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 548 || 2,18 || style=color:red;| -5,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 527 || 2,10 || style=color:red;| -4,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 468 || 1,86 || style=color:red;| -3,52 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 320 || 1,27 || style=color:red;| -0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 112 || 0,45 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Karen Predbjørn Klarbæk | 29 || 0,12 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.150''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 8.217 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 31,65 || style=color:green;| +2,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.776 || 22,25 || style=color:green;| +0,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.163 || 8,33 || style=color:green;| +4,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.002 || 7,71 || style=color:red;| -14,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.703 || 6,56 || style=color:green;| +3,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.396 || 5,38 || style=color:green;| +2,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.381 || 5,32 || style=color:green;| +1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 934 || 3,60 || style=color:red;| -4,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 814 || 3,14 || style=color:red;| -1,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 488 || 1,88 || style=color:red;| -0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 478 || 1,84 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 443 || 1,71 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 168 || 0,65 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.963''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.553 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,87 || style=color:red;| -8,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.859 || 22,40 || style=color:green;| +10,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.663 || 21,65 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.004 || 7,66 || style=color:green;| +2,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.153 || 4,41 || style=color:green;| +1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 929 || 3,55 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 879 || 3,36 || style=color:red;| -3,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 775 || 2,96 || style=color:red;| -4,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 746 || 2,85 || style=color:green;| +0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 590 || 2,26 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Erik Sputnik | 8 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.159''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.707 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 37,03 || style=color:red;| -2,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.740 || 21,90 || style=color:green;| +0,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.170 || 12,09 || style=color:red;| -1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.913 || 7,30 || style=color:green;| +2,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.841 || 7,02 || style=color:red;| -1,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.297 || 4,95 || style=color:green;| +3,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.220 || 4,65 || style=color:red;| -2,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 814 || 3,11 || style=color:green;| +2,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 501 || 1,91 || style=color:red;| -1,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Rikke Cramer Christiansen | 8 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ejgil Kølbæk | 1 || 0,00 || style=color:red;| -0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.212''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.104 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,06 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.482 || 21,19 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.574 || 13,82 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.132 || 8,24 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.876 || 7,25 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.165 || 4,50 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 907 || 3,51 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 442 || 1,71 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 182 || 0,70 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ejgil Kølbæk | 5 || 0,02 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.869''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 3.678 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 22,28 | style=color:red;| -16,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 2.185 | 13,23 | style=color:red;| -4,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 1.975 | 11,96 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.771 | 10,73 | style=color:green;| +1,88 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.665 | 10,08 | style=color:green;| +4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.530 | 9,27 | style=color:green;| +6,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.118 | 6,77 | style=color:red;| -3,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.025 | 6,21 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 813 | 4,92 | style=color:red;| -2,39 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 476 | 2,88 | style=color:red;| -0,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 274 | 1,66 | style=color:red;| -0,66 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.510''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.555 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 38,95 || style=color:green;| +13,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.468 || 17,88 || style=color:green;| +2,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.961 || 10,11 || style=color:red;| -19,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.716 || 8,85 || style=color:green;| +2,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.418 || 7,31 || style=color:green;| +2,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.176 || 6,06 || style=color:red;| -4,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 593 || 3,06 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 560 || 2,89 || style=color:red;| -2,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 501 || 2,58 || style=color:green;| +0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 451 || 2,32 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.399''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 4.676 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 29,56 || style=color:green;| +14,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.008 || 25,34 || style=color:red;| -2,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.453 || 15,51 || style=color:red;| -4,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.664 || 10,52 || style=color:red;| -6,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.072 || 6,78 || style=color:red;| -3,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 809 || 5,11 || style=color:green;| +0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 762 || 4,82 || style=color:green;| +1,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 373 || 2,36 || style=color:green;| +1,79 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.817''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.697 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,26 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.270 || 19,68 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.771 || 16,67 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.547 || 15,32 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.707 || 10,27 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 773 || 4,65 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 517 || 3,11 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 244 || 1,47 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 94 || 0,57 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.620''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |12.471 | style=background:#bbf8be |65,72 |- | X NEJ | 6.504 | 34,28 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |11.086 | style=background:#f8f1bd |52,81 |- | ✓ JA | 9.905 | 47,19 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |9.719 | style=background:#bbf8be |63,07 |- | X NEJ | 5.692 | 36,93 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |13.686 | style=background:#bbf8be |85,32 |- | X NEJ | 2.354 | 14,68 |} == Folketingskandidater pr. 25/11-2018 == === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Mogens Jensen]]<ref>[http://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Jakob Kjærsgaard<ref>{{Cite web|url=https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |title=find din lokale kandidat til valget|access-date=25. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128210716/https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |url-status=dead}}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | Natascha Joof<ref>[https://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Lea Kielsholm<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} == Kilde == {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] hlr7jibqrpq3vwnk4abdopiz7tsxjah 0 158438 12274390 12249790 2026-05-07T15:37:15Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274390 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Herning Nord |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Herning Nord Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Herning Nord indenfor Vestjylland |billede3 = Vestjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Vestjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = Del af [[Herning Kommune]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Vestjyllands Storkreds|Vestjylland]] |vælgere = 34.065 (2026)<ref>{{Cite web |title=Herning Nordkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor18.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} '''Herning Nordkredsen''' er en ''opstillingskreds'' i [[Vestjyllands Storkreds]]. Kredsen er oprettet i 2007. Den består af den nordlige del af [[Ny Herning Kommune]] Kredsen er dannet af de tidligere kommuner [[Aulum-Haderup Kommune|Aulum-Haderup]] (fra [[Holstebrokredsen]]) og [[Trehøje Kommune|Trehøje]] (fra [[Ringkøbingkredsen]]) samt den nordlige del af den tidligere [[Herning Kommune]] (fra [[Herningkredsen]]). Den nordlige del af den tidligere Herning Kommune består af sognene: [[Gjellerup Sogn|Gjellerup]], [[Gullestrup Sogn|Gullestrup]], [[Haunstrup Sogn|Haunstrup]], [[Ilskov Sogn|Ilskov]], [[Simmelkær Sogn|Simmelkær]], [[Sinding Sogn (Herning Kommune)|Sinding]], [[Snejbjerg Sogn|Snejbjerg]], [[Sunds Sogn|Sunds]], [[Tjørring Sogn|Tjørring]] og [[Ørre Sogn|Ørre]]. Afstemningssteder i kredsen: #Tidligere Aulum-Haderup Kommune: ##Aulum ##Feldborg ##Haderup ##Hodsager #Tidligere Trehøje Kommune ##Abildå ##Skibbild/Nøvling ##Timring ##Vildbjerg ##Vind ##Vinding ##Ørnhøj #Nordlige del af den tidligere Herning Kommune: ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.775 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 19,89 || style=color:red;| -3,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.186 || 17,86 || style=color:red;| -4,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.086 || 14,07 || style=color:red;| -1,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.173 || 10,93 || style=color:green;| +2,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.409 || 8,30 || style=color:green;| +3,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.205 || 7,59 || style=color:green;| +1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.125 || 7,32 || style=color:green;| +5,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 1.637 || 5,64 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 878 || 3,02 || style=color:green;| +1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 781 || 2,69 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 543 || 1,87 || style=color:green;| +0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 207 || 0,71 || style=color:red;| -0,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Knud Gaarn-Larsen | 29 || 0,10 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.034''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.709 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 23,03 || style=color:red;| -11,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.384 || 21,91 || style=color:green;| +1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.485 || 15,39 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.498 || 8,57 || style=color:green;| +6,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.132 || 7,32 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.890 || 6,49 || style=color:red;| -2,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.506 || 5,17 || style=color:green;| +0,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 854 || 2,93 || style=color:green;| +1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 818 || 2,81 || style=color:red;| -5,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 550 || 1,89 || style=color:red;| -6,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 452 || 1,55 || style=color:red;| -3,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 435 || 1,49 || style=color:red;| -0,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 290 || 1,00 || style=color:red;| -0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 103 || 0,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Karen Predbjørn Klarbæk | 30 || 0,10 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.136''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.049 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 34,78 || style=color:green;| +2,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.937 || 20,55 || style=color:green;| +0,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.456 || 8,50 || style=color:green;| +5,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 2.409 || 8,34 || style=color:green;| +4,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.407 || 8,33 || style=color:red;| -14,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.424 || 4,93 || style=color:green;| +2,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.372 || 4,75 || style=color:green;| +1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 707 || 2,45 || style=color:red;| -0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 703 || 2,43 || style=color:red;| -4,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 525 || 1,82 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 402 || 1,39 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 339 || 1,17 || style=color:red;| -0,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 167 || 0,58 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.897''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.256 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,38 || style=color:red;| -9,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.518 || 22,80 || style=color:green;| +10,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.670 || 19,83 || style=color:green;| +1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.844 || 6,45 || style=color:green;| +1,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.242 || 4,34 || style=color:green;| +0,82 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 998 || 3,49 || style=color:red;| -0,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 956 || 3,34 || style=color:green;| +0,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 797 || 2,79 || style=color:red;| -2,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 786 || 2,75 || style=color:red;| -4,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 513 || 1,79 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Erik Sputnik | 9 || 0,03 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.589''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.951 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 41,80 || style=color:red;| -3,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.146 || 18,00 || style=color:green;| +0,34 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.502 || 12,25 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.988 || 6,95 || style=color:green;| +3,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.647 || 5,76 || style=color:red;| -0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.418 || 4,96 || style=color:green;| +3,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.226 || 4,29 || style=color:red;| -2,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.006 || 3,52 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 696 || 2,43 || style=color:green;| +1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Rikke Cramer Christiansen | 7 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ejgil Kølbæk | 7 || 0,02 || style=color:red;| -0,04 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.594''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.527 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 45,22 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.892 || 17,66 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.589 || 12,95 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.967 || 7,10 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.723 || 6,22 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.310 || 4,73 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.043 || 3,76 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 480 || 1,73 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 156 || 0,56 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ejgil Kølbæk | 17 || 0,06 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.704''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.035 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 25,13 | style=color:red;| -20,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.012 | 15,03 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 2.508 | 12,52 | style=color:red;| -4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 2.119 | 10,57 | style=color:green;| +4,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.906 | 9,51 | style=color:green;| +2,3 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.665 | 8,31 | style=color:green;| +6,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.257 | 6,27 | style=color:red;| -3,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.101 | 5,49 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 816 | 4,07 | style=color:red;| -2,32 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 375 | 1,87 | style=color:red;| -0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 244 | 1,22 | style=color:red;| -0,24 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''20.038''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.291 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 45,46 || style=color:green;| +17,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.776 || 16,68 || style=color:green;| +3,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.251 || 9,94 || style=color:red;| -19,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.633 || 7,21 || style=color:green;| +1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.447 || 6,39 || style=color:green;| +2,01 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.344 || 5,94 || style=color:red;| -6,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 555 || 2,45 || style=color:red;| -1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 510 || 2,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 502 || 2,22 || style=color:red;| -0,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 330 || 1,46 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.639''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 5.442 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 29,57 || style=color:green;| +14,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.226 || 28,40 || style=color:red;| -3,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.483 || 13,49 || style=color:red;| -2,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.214 || 12,03 || style=color:red;| -7,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.027 || 5,58 || style=color:red;| -3,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 806 || 4,38 || style=color:green;| +1,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 756 || 4,11 || style=color:green;| +0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 449 || 2,44 || style=color:green;| +1,98 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.403''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.104 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,21 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.715 || 19,60 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.975 || 15,70 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.779 || 14,66 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.711 || 9,03 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 756 || 3,99 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 555 || 2,93 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 268 || 1,41 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 88 || 0,46 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''18.951''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |15.293 | style=background:#bbf8be |66,69 |- | X NEJ | 7.638 | 33,31 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |11.997 | style=background:#bbf8be |50,16 |- | X NEJ | 11.920 | 49,84 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |11.663 | style=background:#bbf8be |65,58 |- | X NEJ | 6.122 | 34,42 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |15.951 | style=background:#bbf8be |86,49 |- | X NEJ | 2.491 | 13,51 |} ==Folketingskandidater pr. 25/11-2018== === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2016 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] |Anders Houdam Andreasen<ref>{{Cite web|url=https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |title=Folketingskandidater|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005512/https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |url-status=dead}}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Richardt Graakjær Bostrup Møller<ref>{{Cite web|url=https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |title=find din lokale kandidat til valget|access-date=25. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128210716/https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |url-status=dead}}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | [[Kristian Jensen]]<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Jakob Sølvhøj<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} ==Kilde== {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] pk2agt2s9y954uizn0oy5shuhz5wikp 0 158681 12274416 12251296 2026-05-07T15:55:15Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274416 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Himmerland |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Himmerland Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Himmerland indenfor Nordjylland |billede3 = Nordjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Nordjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Vesthimmerland Kommune|Vesthimmerland]] <br /> [[Rebild Kommune|Rebild]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Nordjyllands Storkreds|Nordjylland]] |vælgere = 49.163 (2026)<ref>{{Cite web |title=Himmerlandkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor19.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} '''Himmerlandskredsen''' er en [[opstillingskreds]] i [[Nordjyllands Storkreds]]. Kredsen blev oprettet i 2007. Den består af [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]]. Kredsen er dannet af de tidligere kommuner [[Løgstør Kommune|Løgstør]], [[Farsø Kommune|Farsø]], [[Aars Kommune|Års]], [[Støvring Kommune|Støvring]] og [[Nørager Kommune|Nørager]] fra den tidligere [[Aarskredsen]] samt [[Skørping Kommune]] fra [[Hobrokredsen]]. Disse to kredse lå i [[Nordjyllands Amtskreds]]. Desuden er det meste af den tidligere [[Aalestrup Kommune]] fra [[Viborgkredsen]] i [[Viborg Amtskreds]] blevet en del af ''Himmerlandskredsen. Kredsen er efter [[folketingsvalget 2019]] repræsenteret i [[Folketinget]] af [[Flemming Møller Mortensen]] ([[Socialdemokraterne]]) og [[Marie Bjerre]] ([[Venstre]]). == Folketingskandidater pr. 25/11-2018 == === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | [[Flemming Møller Mortensen]]<ref>[http://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | Kjeld Lundager Jørgensen<ref>{{Cite web |url=https://www.radikale.dk/profil/kjeld-lundager-j%C3%B8rgensen |title={{!}} Radikale Venstre<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107023112/https://www.radikale.dk/profil/kjeld-lundager-j%C3%B8rgensen |url-status=dead }}</ref> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | Henrik Dalgaard<ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] |Niels Christensen<ref>{{Cite web |url=https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |title=Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark {{!}} Nye Borgerlige<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005654/https://nyeborgerlige.dk/kontakt/kandidater/ |url-status=dead }}</ref> | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | Theresa Berg Andersen | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] |Tommy Degn<ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |title=Nordjyllands Storkreds - Dansk Folkeparti - dit land, dit valg<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107092615/http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] |[[Marie Bjerre]]<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Finn Grøn Nielsen<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.684 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 23,58 || style=color:red;| -5,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.875 || 16,74 || style=color:green;| +0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 6.641 || 16,17 || style=color:red;| -2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.920 || 9,55 || style=color:green;| +2,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Liberal Alliance]] | 3.657 || 8,91 || style=color:green;| +3,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.565 || 6,25 || style=color:green;| +4,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.057 || 5,01 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 1.896 || 4,62 || style=color:red;| -0,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 1.265 || 3,08 || style=color:green;| +1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.175 || 2,86 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 891 || 2,17 || style=color:green;| +0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 436 || 1,06 || style=color:red;| -0,30 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.062''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 11.968 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,98 || style=color:red;| -0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 7.872 || 19,06 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.817 || 16,51 || style=color:red;| -15,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.852 || 6,91 || style=color:green;| +0,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.424 || 5,87 || style=color:green;| +4,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.285 || 5,53 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.207 || 5,34 || style=color:red;| -0,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.708 || 4,14 || style=color:green;| +2,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 821 || 1,99 || style=color:red;| -2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 791 || 1,92 || style=color:red;| -1,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 760 || 1,84 || style=color:red;| -8,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 563 || 1,36 || style=color:red;| -0,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 147 || 0,36 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 51 || 0,12 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jette Møller | 33 || 0,08 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.299''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.830 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 31,60 || style=color:green;| +5,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 11.986 || 29,52 || style=color:green;| +3,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.288 || 10,56 || style=color:red;| -14,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.588 || 6,37 || style=color:green;| +3,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.199 || 5,42 || style=color:green;| +1,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.845 || 4,54 || style=color:green;| +1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.217 || 3,00 || style=color:red;| -1,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 871 || 2,14 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 677 || 1,67 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 604 || 1,49 || style=color:red;| -4,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 598 || 1,47 || style=color:red;| -0,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 597 || 1,47 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 307 || 0,76 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''40.607''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 10.830 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 26,19 || style=color:red;| -5,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 10.810 || 26,14 || style=color:green;| +1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 10.409 || 25,17 || style=color:green;| +12,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.396 || 5,79 || style=color:green;| +1,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.833 || 4,43 || style=color:green;| +1,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.427 || 3,45 || style=color:red;| -2,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.203 || 2,91 || style=color:red;| -3,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.198 || 2,90 || style=color:red;| -6,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 928 || 2,24 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 303 || 0,73 || style=color:red;| -0,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 14 || 0,03 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.351''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 13.516 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,09 || style=color:green;| +2,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 10.528 || 25,00 || style=color:green;| +1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.342 || 12,68 || style=color:red;| -0,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.032 || 9,57 || style=color:green;| +0,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.793 || 6,63 || style=color:green;| +3,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.419 || 5,74 || style=color:red;| -10,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.833 || 4,35 || style=color:green;| +2,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.292 || 3,07 || style=color:green;| +2,20 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 349 || 0,83 || style=color:red;| -0,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 13 || 0,03 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''42.117''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.350 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 29,61 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 9.690 || 23,23 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 6.979 || 16,73 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.567 || 13,35 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.961 || 9,50 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.513 || 3,63 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 826 || 1,98 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 449 || 1,08 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 363 || 0,87 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Anders Gravers Pedersen | 7 || 0,02 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 3 || 0,01 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.708''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.267 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 23,48 | style=color:red;| -15,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.975 | 18,64 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 3.887 | 14,56 | style=color:red;| -6,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.051 | 11,43 | style=color:green;| +2,86 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.885 | 7,06 | style=color:green;| +2,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.602 | 6,00 | style=color:red;| -5,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.513 | 5,67 | style=color:green;| +4,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.167 | 4,37 | style=color:red;| -1,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.080 | 4,05 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 884 | 3,31 | style=color:green;| +0,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 379 | 1,42 | style=color:red;| -0,23 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.690''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 12.092 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,26 | style=color:green;| +16,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 6.594 | 21,41 | style=color:green;| +4,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.410 || 11,07 || style=color:red;| -18,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.639 || 8,57 || style=color:green;| +0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.849 || 6,00 || style=color:green;| +1,67 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.322 || 4,29 || style=color:red;| -5,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.036 || 3,36 || style=color:red;| -3,40 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 879 || 2,85 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 509 || 1,65 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 473 || 1,54 || style=color:red;| -0,95 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''30.803''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 7.290 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 29,53 || style=color:green;| +15,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.501 || 22,28 || style=color:red;| -6,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.155 || 16,83 || style=color:red;| -1,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.492 || 10,09 || style=color:red;| -4,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.897 || 7,68 || style=color:red;| -4,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.668 || 6,76 || style=color:green;| +2,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.069 || 4,33 || style=color:green;| +1,41 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 614 || 2,49 || style=color:green;| +2,08 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''24.686''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.648 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,36 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.998 || 18,53 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.950 || 14,65 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.794 || 14,07 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.376 || 12,52 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.251 || 4,64 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 1.054 || 3,91 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 787 || 2,92 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 110 || 0,41 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.968''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |20.651 | style=background:#bbf8be |65,22 |- | X NEJ | 11.014 | 34,78 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |18.608 | style=background:#f8f1bd |54,53 |- | ✓ JA | 15.517 | 45,47 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |15.427 | style=background:#bbf8be |64,26 |- | X NEJ | 8.580 | 35,74 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |22.636 | style=background:#bbf8be |86,65 |- | X NEJ | 3.488 | 13,35 |} == Kilde == {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] 5iyp3ylepqgzq4dq3ru29becnuel899 0 158689 12274435 12249770 2026-05-07T16:04:15Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274435 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Mariagerfjord |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Mariagerfjord Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Mariagerfjord indenfor Nordjylland |billede3 = Nordjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Nordjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Mariagerfjord Kommune|Mariagerfjord]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Nordjyllands Storkreds|Nordjylland]] |vælgere = 31.381 (2026)<ref>{{Cite web |title=Mariagerfjordkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor19.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} '''Mariagerfjordkredsen''' er en [[opstillingskreds]] i [[Nordjyllands Storkreds]]. Kredsen blev oprettet i 2007. Den består af [[Mariagerfjord Kommune]]. Størstedelen af kredsen kommer fra den nedlagte [[Hobrokredsen]] i [[Nordjyllands Amtskreds]]. Det er de tidligere kommuner [[Hadsund Kommune|Hadsund]], [[Arden Kommune|Arden]] og [[Hobro Kommune|Hobro]]. Kredsen har fået tilført det lille ejerlav [[Stenild Sogn|Hannerupgård]] fra [[Nørager Kommune]] i [[Aarskredsen]]. Fra [[Århus Amtskreds]] har kredsen fået det meste af [[Mariager Kommune]] i [[Mariagerkredsen]]. Fra [[Viborg Amtskreds]] har kredsen fået [[Hvilsom Sogn|Hvilsom Skoledistrikt]] fra den tidligere [[Aalestrup Kommune]] i [[Viborgkredsen]]. Ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013]] var der følgende valgsteder:<ref>[http://www.mariagerfjord.dk/da-DK/Politik%20og%20indflydelse/Kommunalvalg%202013/Afstemningsteder.aspx Mariagerfjord.dk - Valgsteder]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> {{col-begin}} {{col-break}} {|class="wikitable" |+[[Mariagerfjord Kommune]] |- bgcolor="lightgrey" ! Valgsted !! By !! Stemme-<br/>berettigede |- | [[Hobro Idrætscenter]] || [[Hobro]] || style="text-align: right;" | 7.850 |- | [[Hadsund KulturCenter]] || [[Hadsund]] || style="text-align: right;" | 5.350 |- | [[Mariager Hallen]] || [[Mariager]] || style="text-align: right;" | 3.120 |- | [[Arden Hallen]] || [[Arden]] || style="text-align: right;" | 2.770 |- | [[Rosendalhallen]] || [[Hobro]] || style="text-align: right;" | 2.250 |- | [[Als Kro]] || [[Als (by)|Als]] || style="text-align: right;" | 2.100 |- | [[Assens Hallen]] || [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] || style="text-align: right;" | 1.850 |- | [[Valsgård Hallen]] || [[Valsgård]] || style="text-align: right;" | 1.650 |- | [[Pigernes Kro]] || [[Sønder Onsild Stationsby]] || style="text-align: right;" | 1.600 |- | [[Vebbestrup Forsamlingshus]] || [[Vebbestrup]] || style="text-align: right;" | 1.430 |- | [[Veddum Sal]] || [[Veddum]] || style="text-align: right;" | 1.000 |} ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 6.887 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,76 || style=color:red;| -6,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.920 || 19,12 || style=color:red;| -4,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.996 || 11,64 || style=color:red;| -0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.133 || 8,29 || style=color:green;| +2,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.944 || 7,55 || style=color:green;| +2,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.705 || 6,62 || style=color:green;| +1,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 1.687 || 6,55 || style=color:green;| +4,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 1.168 || 4,54 || style=color:red;| -0,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 705 || 2,74 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 658 || 2,56 || style=color:green;| +1,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 609 || 2,37 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 326 || 1,27 || style=color:red;| -0,21 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.738''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.626 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,00 || style=color:red;| -0,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 6.089 || 23,30 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.047 || 11,66 || style=color:red;| -16,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.505 || 5,76 || style=color:green;| +3,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 1.368 || 5,23 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.317 || 5,04 || style=color:red;| -0,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.272 || 4,87 || style=color:green;| +0,35 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 919 || 3,52 || style=color:green;| +1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 594 || 2,27 || style=color:red;| -1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 474 || 1,81 || style=color:red;| -8,95 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 401 || 1,53 || style=color:red;| -3,37 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 385 || 1,47 || style=color:green;| +0,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 92 || 0,35 || style=color:red;| -1,07 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jette Møller | 27 || 0,10 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 20 || 0,08 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.136''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.795 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 33,94 || style=color:green;| +4,57 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.202 || 27,79 || style=color:green;| +4,46 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.787 || 10,76 || style=color:red;| -13,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.384 || 5,34 || style=color:green;| +3,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.270 || 4,90 || style=color:green;| +2,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.170 || 4,52 || style=color:green;| +1,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 968 || 3,74 || style=color:red;| -1,66 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 494 || 1,91 || style=color:red;| -3,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 483 || 1,86 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 407 || 1,57 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 376 || 1,45 || style=color:red;| -1,25 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 369 || 1,42 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 207 || 0,80 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.912''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.757 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 29,37 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.479 || 24,53 || style=color:green;| +11,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.160 || 23,33 || style=color:red;| -5,76 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.504 || 5,70 || style=color:green;| +1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.427 || 5,40 || style=color:green;| +1,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 805 || 3,05 || style=color:red;| -4,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 761 || 2,88 || style=color:red;| -3,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 714 || 2,70 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 589 || 2,23 || style=color:red;| -2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 195 || 0,74 || style=color:red;| -0,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 17 || 0,06 || style=color:green;| +0,03 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.408''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.227 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,47 || style=color:green;| +2,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.856 || 29,09 || style=color:green;| +0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.522 || 13,04 || style=color:red;| -1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.964 || 7,27 || style=color:red;| -2,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.715 || 6,35 || style=color:green;| +2,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.311 || 4,86 || style=color:red;| -7,90 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.189 || 4,40 || style=color:green;| +2,48 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 979 || 3,63 || style=color:green;| +2,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 233 || 0,86 || style=color:red;| -0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 7 || 0,03 || style=color:green;| +0,02 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.003''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.647 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,46 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 7.478 || 27,84 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.798 || 14,14 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 3.429 || 12,76 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.540 || 9,45 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 974 || 3,63 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 516 || 1,92 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 254 || 0,95 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 222 || 0,83 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Anders Gravers Pedersen | 5 || 0,02 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 2 || 0,01 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''26.865''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | bgcolor={{partinuance|Danmarksdemokraterne}} align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | bgcolor={{partinuance|Danmarksdemokraterne}} | 3.675 | bgcolor={{partinuance|Danmarksdemokraterne}} | 22,03 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 3.002 | 18,00 | style=color:red;| -6,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 2.749 | 16,48 | style=color:red;| -18,22 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.903 | 11,41 | style=color:green;| +3,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 1.085 | 6,5 | style=color:green;| +2,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.077 | 6,46 | style=color:red;| -5,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 896 | 5,37 | style=color:green;| +3,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 796 | 4,77 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 637 | 3,82 | style=color:red;| -1,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 586 | 3,51 | style=color:green;| +0,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 276 | 1,65 | style=color:red;| -0,22 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''16.682''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 6.761 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 34,70 || style=color:green;| +14,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.860 || 24,94 || style=color:green;| +4,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.289 || 11,75 || style=color:red;| -18,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.620 || 8,31 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.116 || 5,73 || style=color:green;| +2,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 704 || 3,61 || style=color:red;| -4,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 703 || 3,61 || style=color:red;| -3,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 651 || 3,34 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 417 || 2,14 || style=color:red;| -0,26 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 364 || 1,87 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.485''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 4.668 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 29,92 || style=color:green;| +15,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.250 || 20,83 || style=color:red;| -1,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.170 || 20,32 || style=color:red;| -3,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.286 || 8,24 || style=color:red;| -6,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.181 || 7,57 || style=color:red;| -5,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.096 || 7,03 || style=color:green;| +1,60 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 574 || 3,68 || style=color:green;| +0,93 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 375 || 2,40 || style=color:green;| +1,94 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''15.600''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.144 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 24,02 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.803 || 22,04 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 2.571 || 14,90 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.507 || 14,53 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.280 || 13,22 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 936 || 5,43 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 474 || 2,75 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 459 || 2,66 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 79 || 0,46 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''17.253''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |12.339 | style=background:#bbf8be |61,95 |- | X NEJ | 7.579 | 38,05 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |12.687 | style=background:#f8f1bd |57,28 |- | ✓ JA | 9.464 | 42,72 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |9.479 | style=background:#bbf8be |62,14 |- | X NEJ | 5.775 | 37,86 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.334 | style=background:#bbf8be |86,06 |- | X NEJ | 2.322 | 13,94 |} ==Folketingskandidater== === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2016 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | Per Husted Nielsen | |- | B | [[Radikale Venstre]] | | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | Jens-Henrik Kirk <ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | Peder Larsen | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Hans Henrik Ramsgaard Sørensen <ref>{{Cite web |url=http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |title=Nordjyllands Storkreds - Dansk Folkeparti - dit land, dit valg<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107092615/http://www.danskfolkeparti.dk/Nordjyllands_Storkreds826 |url-status=dead }}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | Anne Honoré Østergaard <ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] | Torsten Ringgaard <ref>{{Cite web |url=https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |title=Resultat vejledende urafstemning {{!}} Enhedslisten<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105032555/https://enhedslisten.dk/urafstemning-2016/resultat-vejledende-urafstemning |url-status=dead }}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} ==Kilde== {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] mx99ay6gusogpngkz2ow9a7t1i55k4b 0 159010 12274536 12220165 2026-05-07T20:00:24Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274536 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = Suzanne Bjerrehus | billede = | billedtekst = | imagealt = <!-- Viser tekst hvis musen holdes over billedet --> | fnavn = Susanne Bjerrehus | fsted = [[København]], [[Danmark]] | dsted = | dødsårsag = | hvilested = | religion = | politik = | andre_navne = | bopæl = | nationalitet = | kendt_for = | arbejde = | aktive_år = | uddannelsessted = | institution = <!-- (hvilken uddannelsesinstitution en person er tilknyttet) --> | løn = | højde = | vægt = | formue = | ægtefælle = [[Asger Aamund]] | ægtefæller = | sambo = | partner = | børn = | forældre = <!-- (hvis forældre ønskes i én linje) --> | mor = | far = | familie = | hæder = | påvirket = <!-- (påvirket af) --> | har_påvirket = <!-- (har påvirket) --> | pårørende = | webside = | signatur = <!-- fx: Hans Christian Andersen Signature.svg --> | fodnoter = }} '''Suzanne Bjerrehuus''' (født [[22. februar]] [[1948]], død [[15. januar]] [[2026]] på [[Sankt Lukas Hospice]])<ref>{{kilde|url= https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/suzanne-bjerrehuus-er-doed/11065525|titel=Suzanne Bjerrehuus er død|hentet=17 januar 2026}}</ref> var en dansk [[forfatter]], [[foredragsholder]] og [[tv-vært]]. == Forældre og opvækst == Bjerrehuus voksede op på [[Østerbro (København)|Østerbro]] hos sin mor, der var [[damefrisør]]. Skolegangen foregik på [[Ingrid Jespersens Pigeskole]]. == Uddannelse og karriere == === Uddannelse, model og politiker === Hun blev uddannet [[cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[1976]]. Ved siden af studiet arbejdede hun som [[Model (profession)|model]] og blev i den forbindelse kåret til [[Miss Danmark]]. Som færdiguddannet arbejdede hun for Industrifagenes Arbejdsgiverforening, for [[OECD]] i [[Paris]], for [[Dansk Tandlægeforening]] og for [[Mercuri Urval]] og fra 1986 til 1991 som chef for [[Det Konservative Folkeparti]]s politisk-økonomiske afdeling.{{R|lex}} Hun var ligeledes konservativ [[folketingskandidat]] på [[Amager]] men blev upopulær blandt sine egne, da hun offentligt tilkendegav sin støtte til [[Christiania]]. I marts 2008 skrev hun i et gæsteindlæg hos daværende landsformand for [[Konservativ Ungdom]] [[Rune Kristensen]]s blog: {{Citat2|Christiania, det kostede mig, men jeg bevarede min selvrespekt. Og jeg fik ret. Christiania blev stående og betragtes som en bevaringsværdig kulturinstitution. Partiet skal ikke være en [[spændetrøje]]. Det konservative idégrundlag er en platform, men ikke de 10 bud, hvor man hele tiden skal tænke på, hvad partitoppen mener.|Suzanne Bjerrehuus}} === Skuespiller og tv-vært === Hun debuterede som [[skuespiller]] i [[1974]] med [[stjernetegnsfilm]]en ''[[I Tyrens tegn]]'' og medvirkede desuden i ''[[Mig og Mama Mia]]'' fra [[1989]]. Hun var i [[1988]] vært på [[DR]]'s ''Super Chancen'' hvor flere danske og internationale musikere optrådte,{{R|lex}} blandt andet den amerikanske sanger [[John Denver]]<ref>[https://www.dr.dk/drtv/program/superchancen-_-de-bedste-oejeblikke_575117 Superchancen - de bedste øjeblikke med John Denver]DR Gensyn</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=zxQ2wQxheQ4 John Denver synger A country girl in Paris i Super-Chancen (1988)]youtube.com</ref>, hvorefter hun i flere år var vært på ''[[Eleva2ren]]'' på [[TV 2]]. Sidenhen gik turen til morgen-tv på [[TV3]], ''Surfing Suzy'' på [[DR2]] i [[1998]]. Fra [[1991]] til [[2000]] var hun desuden [[klummeskribent]] og [[Brevkasse (rubrik)|sexbrevkasse]]redaktør på ''[[Ekstra Bladet]]''.{{R|lex}} Sammen med [[Karen Thisted]] lavede hun programserien ''[[Mormors Bordel]]'' der omhandlede [[prostitution]]. == Privat == Først gift med ingeniør [[Ole Brøndum-Nielsen]], med hvem hun fik sønnen [[Oliver Bjerrehuus]], som er fotomodel. Gift [[22. januar]] [[1988]] med finansmanden [[Asger Aamund]].{{R|lex}} == Bibliografi == * ''Er vinter nær'' ([[2002]]) * ''Livet i mine mænd'' (2002) * ''Blærerøv og Bjerrehuus'' ([[2006]], medforfatter: [[Mads Barner-Christensen|Mads Christensen]]) == Referencer == {{reflist|refs= <ref name=lex>{{Cite DSD|Suzanne Bjerrehuus|forfatter=Kristine Sabroe|hentet=2026-01-18}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} * [http://blogs.konservativungdom.dk/landsformand/2008/03/13/g%C3%A6steindl%C3%A6g-af-suzanne-bjerrehus/ Konservativungdom.dk – Gæsteindlæg af Suzanne Bjerrehus/] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140104030031/http://blogs.konservativungdom.dk/landsformand/2008/03/13/g%C3%A6steindl%C3%A6g-af-suzanne-bjerrehus/ |date= 4. januar 2014 }} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1948|2026|Bjerrehuus, Suzanne}} [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Selvbiografer fra Danmark]] [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Østerbro]] [[Kategori:Tidligere folketingskandidater fra Det Konservative Folkeparti]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Hellerup]] [[Kategori:Fotomodeller fra Danmark]] [[Kategori:Personer døde af kræft]] rquxlq2wyi5n8hmjcfu3w9gbyg218o3 0 161211 12274648 10793528 2026-05-08T03:09:25Z ~2026-24473-13 568140 /* */ Grand Casino Arena. 12274648 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2018}} {{NHL hold |holdnavn = Minnesota Wild |baggrundsfarve = #004E36 |tekstfarve = wheat |billede = WildvsCanucks01.JPG |billedtekst = Minnesota Wild (i rødt) mod [[Vancouver Canucks|Vancouver]] i [[Xcel Energy Center|Grand Casino Arena]] |konference = [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] |division = [[Central Division (NHL)|Central Division]] |grundlagt = [[2000]] |historie = '''Minnesota Wild'''<br />[[2000]]-nutid |hjemmebane = [[Xcel Energy Center|Grand Casino Arena]] |by = [[Saint Paul|St. Paul]], [[Minnesota]], [[USA]] |holdfarver = "Forest Green", "Iron Range Red", "Minnesota Wheat" og "Harvest Gold" |ejer = [[Craig Leipold]] |manager = [[Chuck Fletcher]] |cheftræner = [[John Torchetti]] |kaptajn = [[Mikko Koivu]] |farmerhold = [[Iowa Wild]] ([[American Hockey League|AHL]]) <br /> [[Quad City Mallards]] ([[ECHL]]) |stanleycup = Ingen |konferencesejre = Ingen |divisionssejre = 1 ([[2007]]/[[2008]]) }} '''Minnesota Wild''' er et professionelt [[ishockey]]hold der spiller i den bedste [[nordamerika]]nske række [[NHL]]. Klubben spiller sine hjemmekampe i [[Xcel Energy Center|Grand Casino Arena]] i [[Saint Paul, Minnesota|Saint Paul]], [[Minnesota]], [[USA]]. Klubben spillede sin første sæson i NHL i sæsonen [[2000]]-[[2001|01]]. Minnesota fik dermed atter et hold i NHL efter at [[Minnesota North Stars]] flyttede til [[Dallas, Texas|Dallas]], [[Texas]] i [[1993]]. Klubben har i sin forholdsvis korte levetid kun kvalificeret sig til slutspillet én gang, i sæsonen [[2002]]-[[2003|03]] hvor man, efter at have slået [[Colorado Avalanche]] og [[Vancouver Canucks]] på vejen, tabte i conference-finalen til [[Anaheim Mighty Ducks]] med 4-0 i kampe. == Nuværende spillertrup (2007-08) == <small>Pr. [[8. juli]] [[2008]].</small> '''Målmænd''' * '''29''' {{flagikon|Canada}} [[Josh Harding]] <!-- *'''31''' {{flagikon|Canada}} [[Nolan Schaefer]] --> * '''32''' {{flagikon|Finland}} [[Niklas Bäckström]] '''Backer''' * &nbsp;&nbsp;'''3''' {{flagikon|USA}} [[Keith Carney]] * &nbsp;&nbsp;'''5''' {{flagikon|Sverige}} [[Kim Johnsson]] – '''''[[Kaptajn (ishockey)|A]]''''' * &nbsp;&nbsp;'''6''' {{flagikon|USA}} [[Sean Hill]] * &nbsp;&nbsp;'''8''' {{flagikon|Canada}} [[Brent Burns]] * '''26''' {{flagikon|Canada}} [[Kurtis Foster]] * '''33''' {{flagikon|Finland}} [[Petteri Nummelin]] * '''41''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Martin Skoula]] * '''55''' {{flagikon|Canada}} [[Nick Schultz]] * '''??''' {{flagikon|Canada}} [[Marc-Andre Bergeron]] * '''??''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Marek Zidlicky]] '''Forwards''' * &nbsp;&nbsp;'''9''' {{flagikon|Finland}} [[Mikko Koivu]] * '''10''' {{flagikon|Slovakiet}} [[Marian Gaborik]] – '''''[[Kaptajn (ishockey)|C]]''''' * '''11''' {{flagikon|Canada}} [[Chris Simon]] * '''15''' {{flagikon|Canada}} [[James Sheppard]] * '''16''' {{flagikon|Canada}} [[Steve Kelly]] * '''19''' {{flagikon|Canada}} [[Stephane Veilleux]] * '''21''' {{flagikon|USA}} [[Mark Parrish]] <!-- *'''23''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Petr Kalus]] --> * '''24''' {{flagikon|Canada}} [[Derek Boogard]] * '''25''' {{flagikon|Canada}} [[Eric Belanger]] * '''38''' {{flagikon|Slovakiet}} [[Pavol Demitra]] * '''67''' {{flagikon|Canada}} [[Benoit Pouliot]] <!-- *'''78''' {{flagikon|Canada}} [[Cal Clutterbuck]] --> * '''83''' {{flagikon|Canada}} [[Matt Foy]] * '''96''' {{flagikon|Canada}} [[Pierre-Marc Bouchard]] * '''15''' {{flagikon|Canada}} [[Andrew Brunette]] * '''??''' {{flagikon|Canada}} [[Craig Weller]] * '''20''' {{flagikon|Finland}} [[Antti Miettinen]] * '''11''' {{flagikon|Canada}} [[Owen Nolan]] == Danske spillere == * [[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] blev [[draft]]et af Minnesota Wild i [[2005]] og skrev d. [[15. maj]] [[2007]] en 3-årig kontrakt med Minnesota. Det forventes at Madsen indledningsvis skal spille for Minnesotas [[farmerhold]] [[Houston Aeros]] i [[American Hockey League|AHL]].{{kilde mangler|dato=juni 2016}} == 'Fredede' numre == * &nbsp;&nbsp;'''1''' Nummer fredet for Minnesotas fans [[2000]]. * '''99''' [[Wayne Gretzky]] Nummer fredet i hele NHL 6. februar, 2000 == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Minnesota Wild}} * {{Official website}} {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ishockeyklubber i NHL]] [[Kategori:Sport i Minnesota|Wild]] [[Kategori:Minneapolis]] etmkieu64ld1072bijqgutthcgt13mo 12274657 12274648 2026-05-08T04:26:51Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:PHE77|PHE77]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-24473-13|~2026-24473-13]] ([[Brugerdiskussion:~2026-24473-13|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-24473-13|bidrag]]) 10793528 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2018}} {{NHL hold |holdnavn = Minnesota Wild |baggrundsfarve = #004E36 |tekstfarve = wheat |billede = WildvsCanucks01.JPG |billedtekst = Minnesota Wild (i rødt) mod [[Vancouver Canucks|Vancouver]] i [[Xcel Energy Center]] |konference = [[Western Conference (NHL)|Western Conference]] |division = [[Central Division (NHL)|Central Division]] |grundlagt = [[2000]] |historie = '''Minnesota Wild'''<br />[[2000]]-nutid |hjemmebane = [[Xcel Energy Center]] |by = [[Saint Paul|St. Paul]], [[Minnesota]], [[USA]] |holdfarver = "Forest Green", "Iron Range Red", "Minnesota Wheat" og "Harvest Gold" |ejer = [[Craig Leipold]] |manager = [[Chuck Fletcher]] |cheftræner = [[John Torchetti]] |kaptajn = [[Mikko Koivu]] |farmerhold = [[Iowa Wild]] ([[American Hockey League|AHL]]) <br /> [[Quad City Mallards]] ([[ECHL]]) |stanleycup = Ingen |konferencesejre = Ingen |divisionssejre = 1 ([[2007]]/[[2008]]) }} '''Minnesota Wild''' er et professionelt [[ishockey]]hold der spiller i den bedste [[nordamerika]]nske række [[NHL]]. Klubben spiller sine hjemmekampe i [[Xcel Energy Center]] i [[Saint Paul, Minnesota|Saint Paul]], [[Minnesota]], [[USA]]. Klubben spillede sin første sæson i NHL i sæsonen [[2000]]-[[2001|01]]. Minnesota fik dermed atter et hold i NHL efter at [[Minnesota North Stars]] flyttede til [[Dallas, Texas|Dallas]], [[Texas]] i [[1993]]. Klubben har i sin forholdsvis korte levetid kun kvalificeret sig til slutspillet én gang, i sæsonen [[2002]]-[[2003|03]] hvor man, efter at have slået [[Colorado Avalanche]] og [[Vancouver Canucks]] på vejen, tabte i conference-finalen til [[Anaheim Mighty Ducks]] med 4-0 i kampe. == Nuværende spillertrup (2007-08) == <small>Pr. [[8. juli]] [[2008]].</small> '''Målmænd''' * '''29''' {{flagikon|Canada}} [[Josh Harding]] <!-- *'''31''' {{flagikon|Canada}} [[Nolan Schaefer]] --> * '''32''' {{flagikon|Finland}} [[Niklas Bäckström]] '''Backer''' * &nbsp;&nbsp;'''3''' {{flagikon|USA}} [[Keith Carney]] * &nbsp;&nbsp;'''5''' {{flagikon|Sverige}} [[Kim Johnsson]] – '''''[[Kaptajn (ishockey)|A]]''''' * &nbsp;&nbsp;'''6''' {{flagikon|USA}} [[Sean Hill]] * &nbsp;&nbsp;'''8''' {{flagikon|Canada}} [[Brent Burns]] * '''26''' {{flagikon|Canada}} [[Kurtis Foster]] * '''33''' {{flagikon|Finland}} [[Petteri Nummelin]] * '''41''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Martin Skoula]] * '''55''' {{flagikon|Canada}} [[Nick Schultz]] * '''??''' {{flagikon|Canada}} [[Marc-Andre Bergeron]] * '''??''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Marek Zidlicky]] '''Forwards''' * &nbsp;&nbsp;'''9''' {{flagikon|Finland}} [[Mikko Koivu]] * '''10''' {{flagikon|Slovakiet}} [[Marian Gaborik]] – '''''[[Kaptajn (ishockey)|C]]''''' * '''11''' {{flagikon|Canada}} [[Chris Simon]] * '''15''' {{flagikon|Canada}} [[James Sheppard]] * '''16''' {{flagikon|Canada}} [[Steve Kelly]] * '''19''' {{flagikon|Canada}} [[Stephane Veilleux]] * '''21''' {{flagikon|USA}} [[Mark Parrish]] <!-- *'''23''' {{flagikon|Tjekkiet}} [[Petr Kalus]] --> * '''24''' {{flagikon|Canada}} [[Derek Boogard]] * '''25''' {{flagikon|Canada}} [[Eric Belanger]] * '''38''' {{flagikon|Slovakiet}} [[Pavol Demitra]] * '''67''' {{flagikon|Canada}} [[Benoit Pouliot]] <!-- *'''78''' {{flagikon|Canada}} [[Cal Clutterbuck]] --> * '''83''' {{flagikon|Canada}} [[Matt Foy]] * '''96''' {{flagikon|Canada}} [[Pierre-Marc Bouchard]] * '''15''' {{flagikon|Canada}} [[Andrew Brunette]] * '''??''' {{flagikon|Canada}} [[Craig Weller]] * '''20''' {{flagikon|Finland}} [[Antti Miettinen]] * '''11''' {{flagikon|Canada}} [[Owen Nolan]] == Danske spillere == * [[Morten Madsen (ishockeyspiller)|Morten Madsen]] blev [[draft]]et af Minnesota Wild i [[2005]] og skrev d. [[15. maj]] [[2007]] en 3-årig kontrakt med Minnesota. Det forventes at Madsen indledningsvis skal spille for Minnesotas [[farmerhold]] [[Houston Aeros]] i [[American Hockey League|AHL]].{{kilde mangler|dato=juni 2016}} == 'Fredede' numre == * &nbsp;&nbsp;'''1''' Nummer fredet for Minnesotas fans [[2000]]. * '''99''' [[Wayne Gretzky]] Nummer fredet i hele NHL 6. februar, 2000 == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Minnesota Wild}} * {{Official website}} {{NHL}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ishockeyklubber i NHL]] [[Kategori:Sport i Minnesota|Wild]] [[Kategori:Minneapolis]] r4833vr73lgsmbsygzuo9oyohxj2ebu 0 161426 12274383 12251300 2026-05-07T15:34:14Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274383 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Hedensted |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Hedensted Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Hedensted indenfor Østjylland |billede3 = Østjyllands Storkreds.svg |billedtekst3 = Østjylland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Hedensted Kommune|Hedensted]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Østjyllands Storkreds|Østjylland]] |vælgere = 35.301 (2026)<ref>{{Cite web |title=Hedenstedkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor17.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} [[Fil:Hedenstedkredsen.png|thumb|350px|Hedenstedkredsens afstemningsområder.]]'''Hedenstedkredsen''' er en [[opstillingskreds]] i [[Østjyllands Storkreds]]. Området hørte tidligere til [[Vejle Amtskreds]] under navnet '''Juelsmindekredsen'''. Kredsen består fra 2007 af [[Ny Hedensted Kommune]]. I 2009 var der 33.090 stemmeberettigede i kredsen. [[Troels Lund Poulsen]] ([[Venstre]]) er kredsens eneste [[folketingsmedlem]]. I forhold til de gamle kommuner består kredsen af [[Hedensted Kommune (1970-2006)|Hedensted]], [[Juelsminde Kommune|Juelsminde]] og [[Tørring-Uldum Kommune]], dog er [[Grejs Sogn]] blevet overført til [[Vejle Nordkredsen]] i [[Sydjyllands Storkreds]]. == Afstemningsområder == Kredsen indeholder flg. valgsteder, som kommunen senest i [[2011]] valgte at bibeholde: # [[Hedensted Kommune (1970-2006)|Gl. Hedensted Kommune]] ## Daugård og Ørum Sogne ## Hedensted, St.Dalby og Urlev ## Korning Sogn ## Løsning Sogn ## Ør. Snede Sogn ## Ølsted og Eriknauer-Området # Tidl. [[Juelsminde Kommune]] ## As ## Barrit ## Bjerre ## Glud ## Hjarnø ## Hornsyld ## Juelsminde ## Klakring ## Rårup ## Stouby # Tidl. [[Tørring-Uldum Kommune]] ## Aale ## Hjortsvang ## Hornborg ## Hvirring ## Lindved ## Rask Mølle ## Tørring ## Uldum ## Ølholm ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.838 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 19,55 || style=color:red;| -5,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.421 || 18,15 || style=color:red;| -0,33 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 3.424 || 11,46 || style=color:green;| +1,87 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.198 || 10,71 || style=color:red;| -3,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Dansk Folkeparti]] | 2.824 || 9,46 || style=color:green;| +6,77 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.343 || 7,84 || style=color:green;| +3,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.183 || 7,31 || style=color:red;| -1,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.937 || 6,49 || style=color:green;| +2,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.002 || 3,35 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 794 || 2,66 || style=color:green;| +0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 586 || 1,96 || style=color:green;| +0,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 305 || 1,02 || style=color:red;| -0,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Søren Skjold Andersen | 12 || 0,04 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.867''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.448 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 25,43 || style=color:green;| +1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.411 || 18,48 || style=color:red;| -12,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 4.066 || 13,88 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.810 || 9,60 || style=color:green;| +7,17 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.633 || 8,99 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.714 || 5,85 || style=color:green;| +3,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.264 || 4,32 || style=color:red;| -1,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.210 || 4,13 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 785 || 2,68 || style=color:red;| -11,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 532 || 1,82 || style=color:red;| -1,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 510 || 1,74 || style=color:red;| -3,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 490 || 1,67 || style=color:red;| -2,49 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 341 || 1,16 || style=color:red;| -0,13 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 45 || 0,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jesper Antonsen | 24 || 0,08 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Chresten H. Ibsen | 2 || 0,01 || style=color:red;| -0,05 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.285''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 9.024 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 31,12 || style=color:green;| +6,91 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.917 || 23,85 || style=color:green;| +2,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.127 || 14,23 || style=color:red;| -16,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.569 || 5,41 || style=color:green;| +3,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 1.390 || 4,79 || style=color:green;| +2,44 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.258 || 4,34 || style=color:green;| +1,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.205 || 4,16 || style=color:green;| +1,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 905 || 3,12 || style=color:red;| -0,63 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 706 || 2,43 || style=color:red;| -5,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 695 || 2,40 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 575 || 1,98 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 373 || 1,29 || style=color:red;| -0,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 235 || 0,81 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Chresten H. Ibsen | 18 || 0,06 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Hans Schultz | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.999''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 8.922 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 30,26 || style=color:green;| +14,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 7.138 || 24,21 || style=color:red;| -13,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.399 || 21,70 || style=color:green;| +0,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.413 || 8,18 || style=color:green;| +2,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.106 || 3,75 || style=color:green;| +0,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 741 || 2,51 || style=color:red;| -3,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 721 || 2,45 || style=color:red;| -3,79 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 694 || 2,35 || style=color:green;| +0,74 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 664 || 2,25 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 655 || 2,22 || style=color:red;| -1,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| [[Yahya Hassan]] | 26 || 0,09 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Poul Gundersen | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Peter Ymer Nielsen | 2 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.483''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.063 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 37,42 || style=color:red;| -2,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 6.250 || 21,14 || style=color:green;| +1,14 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.636 || 15,68 || style=color:red;| -0,85 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.844 || 6,24 || style=color:red;| -1,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.833 || 6,20 || style=color:green;| +3,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.609 || 5,44 || style=color:green;| +3,28 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 985 || 3,33 || style=color:red;| -4,70 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 863 || 2,92 || style=color:green;| +2,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 476 || 1,61 || style=color:red;| -0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Janus Kramer Møller | 8 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Ibrahim Gøkhan | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''29.568''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 11.382 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 39,56 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.756 || 20,00 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.757 || 16,53 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.360 || 8,20 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.311 || 8,03 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 868 || 3,02 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 621 || 2,16 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 531 || 1,85 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 186 || 0,65 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Jes Krogh | 3 || 0,01 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''28.775''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align=left| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 4.227 | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 21,61 | style=color:red;| -10,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align=left| [[Socialdemokratiet]] | 2.762 | 14,12 | style=color:red;| -6,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.506 | 12,81 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 2.130 | 10,89 | style=color:green;| +5,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.963 | 10,04 | style=color:green;| +2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 1.680 | 8,59 | style=color:red;| -8,69 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.559 | 7,97 | style=color:green;| +4,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.245 | 6,37 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 779 | 3,98 | style=color:red;| -2,03 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 449 | 2,30 | style=color:red;| -0,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 259 | 1,32 | style=color:red;| -0,19 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.559''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 7.221 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 32,29 || style=color:green;| +7,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 4.593 || 20,54 || style=color:green;| +5,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.865 || 17,28 || style=color:red;| -16,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.667 || 7,45 || style=color:green;| +1,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.343 || 6,01 || style=color:green;| +2,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.312 || 5,87 || style=color:red;| -3,27 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 688 || 3,08 || style=color:red;| -1,54 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 677 || 3,03 || style=color:green;| +0,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 660 || 2,95 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 337 || 1,51 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''22.363''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 6.505 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 33,99 || style=color:green;| +14,29 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 4.772 || 24,93 || style=color:red;| -3,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 2.901 || 15,16 || style=color:red;| -1,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.749 || 9,14 || style=color:red;| -5,92 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.130 || 5,90 || style=color:red;| -4,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 884 || 4,62 || style=color:green;| +0,19 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 663 || 3,46 || style=color:green;| +1,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 535 || 2,80 || style=color:green;| +2,31 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.139''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | bgcolor={{partinuance|Venstre}} align="left"| [[Venstre]] | bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 5.711 || bgcolor={{partinuance|Venstre}} | 28,71 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.918 || 19,70 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 3.342 || 16,80 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.995 || 15,06 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.092 || 10,52 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 882 || 4,43 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 480 || 2,41 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 373 || 1,88 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 98 || 0,49 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''19.891''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.958 | style=background:#bbf8be |64,05 |- | X NEJ | 8.395 | 35,95 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |14.203 | style=background:#f8f1bd |56,58 |- | ✓ JA | 10.900 | 43,42 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |11.884 | style=background:#bbf8be |63,38 |- | X NEJ | 6.865 | 36,62 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |16.896 | style=background:#bbf8be |87,39 |- | X NEJ | 2.439 | 12,61 |} == Folketingskandidater pr. 25/11-2018 == === Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier === {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] |Thyge Risvig<ref>{{Cite web|url=https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |title=Folketingskandidater|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005512/https://www.socialdemokratiet.dk/da/politikere/folketingskandidater-1/ |url-status=dead}}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | Nils Sjøberg<ref>{{Cite web |url=https://www.radikale.dk/profil/nils-sj%C3%B8berg |title={{!}} Radikale Venstre<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. november 2016 |archive-date= 7. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161107023147/https://www.radikale.dk/profil/nils-sj%C3%B8berg |url-status=dead }}</ref> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] |Søren Vanting<ref>[http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Folketingskandidater Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | D | [[Nye Borgerlige]] | | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | | |- | I |[[Liberal Alliance]] | | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] |Steffen Graff Daugaard<ref>{{Cite web|url=https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |title=find din lokale kandidat til valget|access-date=25. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128210716/https://danskfolkeparti.dk/politikere/folketingskandidater/ |url-status=dead}}</ref> | |- | V | [[Venstre]] | [[Troels Lund Poulsen]]<ref>[http://www.venstre.dk/personer/folketingskandidater Folketingskandidater - Venstre<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Malene Erenskjold<ref>{{Cite web|url=https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |title=Folketingskandidater > Enhedslisten|access-date=25. november 2018 |archive-date=26. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181126005742/https://enhedslisten.dk/folketingskandidater |url-status=dead}}</ref> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} == Kilder == *[http://www.kmdvalg.dk/fv/811.htm KMD's side om Folketingsvalget i 2009 – Hedenstedkredsen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080115092330/http://www.kmdvalg.dk/fv/811.htm |date=15. januar 2008 }} {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Midtjylland-Nordjylland}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] [[Kategori:Hedensted Kommune]] sb53r7qhq3jdvpgtr1ts1ldks5b6lox 0 167393 12274818 12235329 2026-05-08T08:43:08Z ~2026-27792-53 568166 Aa til Å 12274818 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = | region = [[Dansk litteratur]] | æra = Samtiden | color = #dadada | billede_navn = Kim Fupz Aakeson by Christian Ursilva.jpg | billede_note = Fupz Aakeson i 2025 | navn = Kim Fupz Aakeson | født = {{fødselsdato og alder|1958|9|12}} | fsted = [[København]], [[Danmark]] | død = | dsted = | nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansk]] | ægtefælle(r) = | partne(r) = | alma mater = | pseudonym(er) = | genre(r) = [[Roman]]er, [[novelle]]r, [[Manuskript]]er, [[Børnebog|børnebøger]]<!-- (digte/rejseminder/essays/eventyr/etc) --> | kendt(e) værk(er) = | litterære bevægelse = | påvirket af = | har påvirket = | signatur = }} '''Kim Fupz Åkeson''' (født [[12. september]] [[1958]]) er en dansk [[forfatter]], [[manuskriptforfatter]] og [[illustrator]].<ref>{{Cite DSD|Kim Fupz Aakeson|efternavn=|hentet=2021-04-14}}</ref> Han debuterede i [[1984]] med [[børnebog]]en ''Hvem vover at vække guderne'', men har siden skrevet både [[noveller]] og [[romaner]] foruden børnebøger, ofte i samarbejde med illustratoren [[Cato Thau-Jensen]]. Tidligere i 1982 debuterede han som [[tegneserie]]tegner med albummet ''Gå løs på livet''. Han tog afgang fra [[filmskolen]]s manuslinje i 1996, og har siden skrevet både novelle- og [[spillefilm]]. Tidligere har Aakeson været [[freelance]] illustrator for diverse [[aviser]]. Han har også været [[dramatiker]] på bl.a. [[Aalborg Teater]] og [[Radioteatret]]. == Opvækst == Kim Fupz Aakeson blev født den 12. september 1958 på Sct. Josephs Fødeklinik i [[København]] som søn af Karl Aage Aakeson, konditor, og Mona Kjær, sekretær.<ref name=":1">https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/kim-fupz-aakeson-jeg-skal-altid-lige-varme-op-naar-jeg-besoeger-min-far</ref> Da Aakeson var 5 år gammel, flyttede familien til en lejlighed i [[Hvidovre]]. Forældrene blev kort efter skilt, hvor Aakeson efterfølgende blev boende hos sin mor og hendes nye mand, Kalle, i lejligheden.<ref name=":1" /> Aakeson flyttede kort efter med sin mor og stedfar til [[Albertslund]], hvor han gik på [[Egelundskolen]]. Han tog en studentereksamen ved [[Vallensbæk gymnasium|Vallensbæk Statsskole]], som han afsluttede i 1977. Da Aakeson var 11 år, frasagde hans [[biologisk]]e far sig kontakt med ham, og Aakeson blev efterfølgende [[adopteret]] af sin stedfar, Kalle.<ref name=":1" /><ref name=":2">https://www.information.dk/kultur/2015/05/gange-maaske-bare-andre-kedelige</ref> Aakeson fik først kontakt med sin biologiske far igen som 31-årig.<ref name=":1" /> Som 17-årig flyttede Aakeson på kollegium i [[Albertslund]].<ref name=":2" /> Han tilmeldte sig efterfølgende Tvind Højskole, hvor han med [[den Rejsende Højskole]]s hold F77 i 1977 rejste til [[Pakistan]]. Han forlod højskolen efter 16 måneders ophold.<ref name=":2" /> Han flyttede efterfølgende i kollektiv i [[Næstved]] med ni andre, hvor de arrangerede [[kulturel]]le arrangementer.<ref name=":2" /> == Karriere == I begyndelsen af [[1980'erne]] var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ''Gå løs på livet'' fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ''Hvem vover at vække guderne?''. I 1996 afsluttede Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved [[Den Danske Filmskole]] og har siden leveret manuskripter til både [[spillefilm]], [[kortfilm]], [[radiospil]] og teaterstykker.<ref name="Kristeligt Dagblad 2017">{{cite web | title=Forfatter: Grådighed er roden til alt det, vi bøvler med | website=Kristeligt Dagblad | date=20. marts 2017 | url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/graadighed-er-roden-til-alt-det-vi-boevler-med | language=da | access-date=9. juni 2021}}</ref> Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ''Min Laslo'', i 1993 og har siden udgivet yderligere syv romaner og fire novellesamlinger. I 1990 modtog Aakeson [[Kulturministeriets Børnebogspris]]. == Privat == Fupz Aakeson blev den 1. april 1995 gift med advokat Lulla Forchhammer.<ref>https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=9734</ref> Parret har sammen datteren Sallie (f. 1989).<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/n%C3%A5r-den-gode-historie-springer-p%C3%A5-%C3%A9n</ref> Parret blev skilt i 2005 efter 10 års [[ægteskab]].<ref name=":0">https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4731941.ece</ref><ref>https://vafo.dk/vejle/hyperproduktiv-multikunster-fylder-50</ref> Fupz Aakeson indledte i 2006 et forhold med filminstruktør [[Pernille Fischer Christensen]].<ref>https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/dr/kim-fupz-aakeson-er-forfatteren-bag-huset-her-er-hans-kendte-kaereste</ref> Parret har sammen en fælles datter, Lilli (f. 2009).<ref name=":0" /> Aakeson er stedfar til Christensens søn, Elias. == Bibliografi == {{delkol}} * [[1982]] ''Gå løs på livet'' (tegneserie) * [[1984]] ''Hvem vover at vække guderne?'' * [[1984]] ''General von Falderalala (den grusomme)'' * [[1984]] ''Langt ud af halsen!!'' (tegneseriealbum) * [[1985]] ''Tillykke Hr. Struganof'' * [[1985]] ''Da Theodor Thomsen fik vinger'' * [[1985]] ''Nissen der ville være berømt'' * [[1987]] ''Kys!'' (tegneseriealbum) * [[1988]] ''Poeten fra Vanløse'' * [[1988]] ''Didriksen detektiverne'' * [[1988]] ''Hr. Wilders stjerne'' * [[1989]] ''Verdens grimmeste pige'' * [[1989]] ''Op og stå'' (tegneseriealbum) * [[1990]] ''Stor og stærk'' * [[1990]] ''Dengang min onkel Kulle blev skør'' * [[1991]] ''Pip og papegøje'' * [[1991]] ''Englebarnet'' * [[1992]] ''Sallies historier'' * [[1992]] ''De Gale'' [[roman]] som foregår i år 2010 hvor en virus har gjort de fleste danskere over 25 år [[sindssyge]]. * [[1993]] ''Min Laslo'' * [[1993]] ''En helt anden historie'' * [[1994]] ''Svendman'' * [[1994]] ''Lyden af Eva'' * [[1995]] ''Og så er det godnat!'' * [[1995]] "Hunden" * [[1996]] ''Stakkels konge'' * [[1996]] ''Dyrekredsen'' * [[1996]] ''Prinsessen der altid havde ret'' * [[1996]] ''Jomfruen'' * [[1998]] ''Læseren'' * [[1998]] ''[[Alting og Ulla Vilstrup]]'' * [[1998]] ''Mor'' * [[1999]] ''Pigen der krøb'' * [[1999]] ''Da Gud fik en hobby'' * [[1999]] ''Min uartige mund'' * [[1999]] ''Rokketand'' * [[1999]] ''Popmusik'' * [[1999]] ''Fandens Far!'' * [[2000]] ''Poulsens pirater'' * [[2001]] ''Party'' * [[2001]] ''Den grusomme jæger'' * [[2001]] ''Drengen der lå i sin seng mens hans far og damefrisøren så på'' * [[2002]] ''Mellemvægt'' * [[2002]] ''Miraklernes tid'' * [[2002]] ''Endnu flere helt andre historier'' * [[2002]] ''Tennis * [[2002]] ''Manden og damen og noget i maven'' * [[2003]] ''X'' * [[2003]] ''En helt anden historie og andre historier'' * [[2003]] ''Kollision'' * [[2003]] ''Min onkel og min onkels nye hund'' * [[2003]] ''Ordbog'' * [[2003]] ''Tante T'' * [[2004]] ''Pigen der fik rigtig mange søskende'' * [[2004]] ''En pige en løve en storvildtjæger'' * [[2002]] ''Tennis'' * [[2004]] ''Farmanden'' * [[2004]] ''Den legetøjsløse stakkel'' * [[2004]] ''Så blev Farfar et spøgelse'' * [[2005]] ''Cowboy cowboy'' * [[2005]] ''Anden omgang'' (novellesamling) * [[2006]] ''Kommando Villavej'' * [[2006]] ''En historie om vokseværk'' * [[2006]] ''Damen der elskede sin dreng'' * [[2006]] ''Den store Fupz'' * [[2006]] ''Engelbrecht H og den sidste chance'' * [[2007]] ''Læreplads'' * [[2007]] ''Verdens uartigste dreng'' * [[2007]] ''Pigen der skulle vælge'' * [[2007]] ''Tilløb'' * [[2007]] ''Derfor prutter man'' * [[2008]] ''Vitello vil have en far'' * [[2008]] ''Vitello ridser en bil'' * [[2008]] ''Vitello graver et hul'' * [[2008]] ''Vitello ønsker sig en hund'' * [[2009]] ''Jonna er 54'' * [[2009]] ''Vitello møder Gud'' * [[2010]] ''Vitello bygger en monsterfælde'' * [[2010]] ''Vitello napper en kat'' * [[2010]] ''Vitello skal have en papfar'' * [[2010]] ''Gerningsmænd'' * [[2011]] ''Babyen der ikke ville ud'' * [[2011]] ''Jeg begyndte sådan set bare at gå'' (novellesamling) * [[2011]] ''Paradis'' * [[2011]] ''I love you Danmark'' * [[2013]] ''Jeg Er William'' * [[2016]] ''Berørte Kathrine'' * [[2018]] ''Bådens navn'' [[roman]] om livet og kærligheden. * [[2021]] ''Barnets bibel'' {{delkolend}} == Filmmanuskripter == * [[1999]] ''[[Den eneste ene]]'' * [[2000]] ''[[Mirakel (film)|Mirakel]]'' * [[2002]] ''[[Okay (film)|Okay]]'' * [[2002]] ''[[Små ulykker]]'' * [[2003]] ''[[Se til venstre, der er en svensker]]'' * [[2004]] ''[[Forbrydelser]]'' (m. [[Annette K. Olesen]]) * [[2004]] ''[[Lad de små børn...]]'' * [[2005]] ''[[Anklaget]]'' * [[2005]] ''[[Den nye lejer (dansk film fra 2005)|Den nye lejer]] * [[2005]] ''[[Kinamand]]'' * [[2005]] ''[[Store planer]]'' * [[2006]] ''[[Prag (film)|Prag]]'' (m. [[Ole Christian Madsen]]) * [[2006]] ''[[Rene hjerter]]'' (baseret på ''[[Alting og Ulla Vilstrup]]'') * [[2010]] ''[[En ganske rar mand]]'' * [[2011]] ''[[Søndag (film)|Søndag]]'' * [[2013]] ''[[Someone You love]]'' * [[2017]] ''[[Jeg er William]]'' * [[2018]] ''[[Vitello]]'' * [[2021]] ''Utmark'' == Hæder == * [[1990]] [[Kulturministeriets Børnebogspris]] * [[1992]] Dansk vinder i nordisk konkurrence om bedste ungdomsroman * [[1992]] [[Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris]]<ref name="bmf">[http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm Børnebogspriser]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[1994]] [[Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat]] * [[1997]] Statens Kunstfond. Arbejdslegat * [[1998]] Statens Kunstfond. 3 årigt Arbejdslegat * [[1998]] [[Zilveren Zoenen (Holland)|Zilveren Zoenen, Holland]] * [[1999]] [[Børnebibliotekarernes Kulturpris]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm Børnebogspriser]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[1999]] Canal+ prisen for bedste danske filmmanuskript * [[2000]] [[Forlaget Carlsens Børnebogspris]] (sammen med Cato Thau-Jensen) * [[2000]] [[Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris]] * [[2000]] Robert for bedste danske filmmanuskript * [[2000]] Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris * [[2002]] Ingmar Bergmans Rejseleget * [[2002]] [[Allen-Prisen]] * [[2002]] Statens Kunstfond. Arbejdslegat * [[2003]] [[Æres-Bodil]] for sit bidrag til dansk film.(Sammen med kollegerne Anders Thomas Jensen og Mogens Rukow) * [[2009]] [[Silas-Prisen]]<ref>[http://www.danskeakademi.dk/priser/vispriser.asp?id=29 Silasprisen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190128030627/http://www.danskeakademi.dk/priser/vispriser.asp?id=29 |date=28. januar 2019 }}. [[Det Danske Akademi]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[2010]] [[Gyldendals Børnebogspris]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/gyldal.htm Forlaget Gyldendal]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[2011]] [[Kulturministeriets Børnebogspris]] * [[2014]] [[Orla-prisen]] (med Niels Bo Bojesen)<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/0KimFupzAakeson.htm Kim Fupz Aakeson] på litteraturpriser.dk</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} * {{Bibliografi.dk id|13123}} * [https://forfatterweb.dk/oversigt/zfupz00 Kim Fupz Aakeson] på [[Forfatterweb.dk]] * [https://forfatterweb.dk/oversigt/aakeson00 Kim Fupz Aakeson (børn og unge forfatter)] på [[Forfatterweb.dk]] {{Christiania}} {{DK-forfatterstub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1958|levende|Åkeson, Kim Fupz}} [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Dramatikere fra Danmark]] [[Kategori:Illustratorer fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af BMF's børnebogspris]] [[Kategori:Modtagere af Børnebibliotekarernes Kulturpris]] [[Kategori:Modtagere af Kulturministeriets Børnebogspris]] [[Kategori:Modtagere af Orla-prisen]] [[Kategori:Modtagere af Pråsprisen]] [[Kategori:Børne- og ungdomsbogsforfattere fra Danmark]] qooqcxthiv5jx0nkf5mo5yt15y4zqen 12274834 12274818 2026-05-08T09:24:07Z Zelrin 296293 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Hjart|Hjart]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27792-53|~2026-27792-53]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27792-53|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27792-53|bidrag]]) 12226379 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = | region = [[Dansk litteratur]] | æra = Samtiden | color = #dadada | billede_navn = Kim Fupz Aakeson by Christian Ursilva.jpg | billede_note = Fupz Aakeson i 2025 | navn = Kim Fupz Aakeson | født = {{fødselsdato og alder|1958|9|12}} | fsted = [[København]], [[Danmark]] | død = | dsted = | nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansk]] | ægtefælle(r) = | partne(r) = | alma mater = | pseudonym(er) = | genre(r) = [[Roman]]er, [[novelle]]r, [[Manuskript]]er, [[Børnebog|børnebøger]]<!-- (digte/rejseminder/essays/eventyr/etc) --> | kendt(e) værk(er) = | litterære bevægelse = | påvirket af = | har påvirket = | signatur = }} '''Kim Fupz Aakeson''' (født [[12. september]] [[1958]]) er en dansk [[forfatter]], [[manuskriptforfatter]] og [[illustrator]].<ref>{{Cite DSD|Kim Fupz Aakeson|efternavn=|hentet=2021-04-14}}</ref> Han debuterede i [[1984]] med [[børnebog]]en ''Hvem vover at vække guderne'', men har siden skrevet både [[noveller]] og [[romaner]] foruden børnebøger, ofte i samarbejde med illustratoren [[Cato Thau-Jensen]]. Tidligere i 1982 debuterede han som [[tegneserie]]tegner med albummet ''Gå løs på livet''. Han tog afgang fra [[filmskolen]]s manuslinje i 1996, og har siden skrevet både novelle- og [[spillefilm]]. Tidligere har Aakeson været [[freelance]] illustrator for diverse [[aviser]]. Han har også været [[dramatiker]] på bl.a. [[Aalborg Teater]] og [[Radioteatret]]. == Opvækst == Kim Fupz Aakeson blev født den 12. september 1958 på Sct. Josephs Fødeklinik i [[København]] som søn af Karl Aage Aakeson, konditor, og Mona Kjær, sekretær.<ref name=":1">https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/kim-fupz-aakeson-jeg-skal-altid-lige-varme-op-naar-jeg-besoeger-min-far</ref> Da Aakeson var 5 år gammel, flyttede familien til en lejlighed i [[Hvidovre]]. Forældrene blev kort efter skilt, hvor Aakeson efterfølgende blev boende hos sin mor og hendes nye mand, Kalle, i lejligheden.<ref name=":1" /> Aakeson flyttede kort efter med sin mor og stedfar til [[Albertslund]], hvor han gik på [[Egelundskolen]]. Han tog en studentereksamen ved [[Vallensbæk gymnasium|Vallensbæk Statsskole]], som han afsluttede i 1977. Da Aakeson var 11 år, frasagde hans [[biologisk]]e far sig kontakt med ham, og Aakeson blev efterfølgende [[adopteret]] af sin stedfar, Kalle.<ref name=":1" /><ref name=":2">https://www.information.dk/kultur/2015/05/gange-maaske-bare-andre-kedelige</ref> Aakeson fik først kontakt med sin biologiske far igen som 31-årig.<ref name=":1" /> Som 17-årig flyttede Aakeson på kollegium i [[Albertslund]].<ref name=":2" /> Han tilmeldte sig efterfølgende Tvind Højskole, hvor han med [[den Rejsende Højskole]]s hold F77 i 1977 rejste til [[Pakistan]]. Han forlod højskolen efter 16 måneders ophold.<ref name=":2" /> Han flyttede efterfølgende i kollektiv i [[Næstved]] med ni andre, hvor de arrangerede [[kulturel]]le arrangementer.<ref name=":2" /> == Karriere == I begyndelsen af [[1980'erne]] var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ''Gå løs på livet'' fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ''Hvem vover at vække guderne?''. I 1996 afsluttede Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved [[Den Danske Filmskole]] og har siden leveret manuskripter til både [[spillefilm]], [[kortfilm]], [[radiospil]] og teaterstykker.<ref name="Kristeligt Dagblad 2017">{{cite web | title=Forfatter: Grådighed er roden til alt det, vi bøvler med | website=Kristeligt Dagblad | date=20. marts 2017 | url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/graadighed-er-roden-til-alt-det-vi-boevler-med | language=da | access-date=9. juni 2021}}</ref> Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ''Min Laslo'', i 1993 og har siden udgivet yderligere syv romaner og fire novellesamlinger. I 1990 modtog Aakeson [[Kulturministeriets Børnebogspris]]. == Privat == Fupz Aakeson blev den 1. april 1995 gift med advokat Lulla Forchhammer.<ref>https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=9734</ref> Parret har sammen datteren Sallie (f. 1989).<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/n%C3%A5r-den-gode-historie-springer-p%C3%A5-%C3%A9n</ref> Parret blev skilt i 2005 efter 10 års [[ægteskab]].<ref name=":0">https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4731941.ece</ref><ref>https://vafo.dk/vejle/hyperproduktiv-multikunster-fylder-50</ref> Fupz Aakeson indledte i 2006 et forhold med filminstruktør [[Pernille Fischer Christensen]].<ref>https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/dr/kim-fupz-aakeson-er-forfatteren-bag-huset-her-er-hans-kendte-kaereste</ref> Parret har sammen en fælles datter, Lilli (f. 2009).<ref name=":0" /> Aakeson er stedfar til Christensens søn, Elias. == Bibliografi == {{delkol}} * [[1982]] ''Gå løs på livet'' (tegneserie) * [[1984]] ''Hvem vover at vække guderne?'' * [[1984]] ''General von Falderalala (den grusomme)'' * [[1984]] ''Langt ud af halsen!!'' (tegneseriealbum) * [[1985]] ''Tillykke Hr. Struganof'' * [[1985]] ''Da Theodor Thomsen fik vinger'' * [[1985]] ''Nissen der ville være berømt'' * [[1987]] ''Kys!'' (tegneseriealbum) * [[1988]] ''Poeten fra Vanløse'' * [[1988]] ''Didriksen detektiverne'' * [[1988]] ''Hr. Wilders stjerne'' * [[1989]] ''Verdens grimmeste pige'' * [[1989]] ''Op og stå'' (tegneseriealbum) * [[1990]] ''Stor og stærk'' * [[1990]] ''Dengang min onkel Kulle blev skør'' * [[1991]] ''Pip og papegøje'' * [[1991]] ''Englebarnet'' * [[1992]] ''Sallies historier'' * [[1992]] ''De Gale'' [[roman]] som foregår i år 2010 hvor en virus har gjort de fleste danskere over 25 år [[sindssyge]]. * [[1993]] ''Min Laslo'' * [[1993]] ''En helt anden historie'' * [[1994]] ''Svendman'' * [[1994]] ''Lyden af Eva'' * [[1995]] ''Og så er det godnat!'' * [[1995]] "Hunden" * [[1996]] ''Stakkels konge'' * [[1996]] ''Dyrekredsen'' * [[1996]] ''Prinsessen der altid havde ret'' * [[1996]] ''Jomfruen'' * [[1998]] ''Læseren'' * [[1998]] ''[[Alting og Ulla Vilstrup]]'' * [[1998]] ''Mor'' * [[1999]] ''Pigen der krøb'' * [[1999]] ''Da Gud fik en hobby'' * [[1999]] ''Min uartige mund'' * [[1999]] ''Rokketand'' * [[1999]] ''Popmusik'' * [[1999]] ''Fandens Far!'' * [[2000]] ''Poulsens pirater'' * [[2001]] ''Party'' * [[2001]] ''Den grusomme jæger'' * [[2001]] ''Drengen der lå i sin seng mens hans far og damefrisøren så på'' * [[2002]] ''Mellemvægt'' * [[2002]] ''Miraklernes tid'' * [[2002]] ''Endnu flere helt andre historier'' * [[2002]] ''Tennis * [[2002]] ''Manden og damen og noget i maven'' * [[2003]] ''X'' * [[2003]] ''En helt anden historie og andre historier'' * [[2003]] ''Kollision'' * [[2003]] ''Min onkel og min onkels nye hund'' * [[2003]] ''Ordbog'' * [[2003]] ''Tante T'' * [[2004]] ''Pigen der fik rigtig mange søskende'' * [[2004]] ''En pige en løve en storvildtjæger'' * [[2002]] ''Tennis'' * [[2004]] ''Farmanden'' * [[2004]] ''Den legetøjsløse stakkel'' * [[2004]] ''Så blev Farfar et spøgelse'' * [[2005]] ''Cowboy cowboy'' * [[2005]] ''Anden omgang'' (novellesamling) * [[2006]] ''Kommando Villavej'' * [[2006]] ''En historie om vokseværk'' * [[2006]] ''Damen der elskede sin dreng'' * [[2006]] ''Den store Fupz'' * [[2006]] ''Engelbrecht H og den sidste chance'' * [[2007]] ''Læreplads'' * [[2007]] ''Verdens uartigste dreng'' * [[2007]] ''Pigen der skulle vælge'' * [[2007]] ''Tilløb'' * [[2007]] ''Derfor prutter man'' * [[2008]] ''Vitello vil have en far'' * [[2008]] ''Vitello ridser en bil'' * [[2008]] ''Vitello graver et hul'' * [[2008]] ''Vitello ønsker sig en hund'' * [[2009]] ''Jonna er 54'' * [[2009]] ''Vitello møder Gud'' * [[2010]] ''Vitello bygger en monsterfælde'' * [[2010]] ''Vitello napper en kat'' * [[2010]] ''Vitello skal have en papfar'' * [[2010]] ''Gerningsmænd'' * [[2011]] ''Babyen der ikke ville ud'' * [[2011]] ''Jeg begyndte sådan set bare at gå'' (novellesamling) * [[2011]] ''Paradis'' * [[2011]] ''I love you Danmark'' * [[2013]] ''Jeg Er William'' * [[2016]] ''Berørte Kathrine'' * [[2018]] ''Bådens navn'' [[roman]] om livet og kærligheden. * [[2021]] ''Barnets bibel'' {{delkolend}} == Filmmanuskripter == * [[1999]] ''[[Den eneste ene]]'' * [[2000]] ''[[Mirakel (film)|Mirakel]]'' * [[2002]] ''[[Okay (film)|Okay]]'' * [[2002]] ''[[Små ulykker]]'' * [[2003]] ''[[Se til venstre, der er en svensker]]'' * [[2004]] ''[[Forbrydelser]]'' (m. [[Annette K. Olesen]]) * [[2004]] ''[[Lad de små børn...]]'' * [[2005]] ''[[Anklaget]]'' * [[2005]] ''[[Den nye lejer (dansk film fra 2005)|Den nye lejer]] * [[2005]] ''[[Kinamand]]'' * [[2005]] ''[[Store planer]]'' * [[2006]] ''[[Prag (film)|Prag]]'' (m. [[Ole Christian Madsen]]) * [[2006]] ''[[Rene hjerter]]'' (baseret på ''[[Alting og Ulla Vilstrup]]'') * [[2010]] ''[[En ganske rar mand]]'' * [[2011]] ''[[Søndag (film)|Søndag]]'' * [[2013]] ''[[Someone You love]]'' * [[2017]] ''[[Jeg er William]]'' * [[2018]] ''[[Vitello]]'' * [[2021]] ''Utmark'' == Hæder == * [[1990]] [[Kulturministeriets Børnebogspris]] * [[1992]] Dansk vinder i nordisk konkurrence om bedste ungdomsroman * [[1992]] [[Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris]]<ref name="bmf">[http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm Børnebogspriser]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[1994]] [[Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat]] * [[1997]] Statens Kunstfond. Arbejdslegat * [[1998]] Statens Kunstfond. 3 årigt Arbejdslegat * [[1998]] [[Zilveren Zoenen (Holland)|Zilveren Zoenen, Holland]] * [[1999]] [[Børnebibliotekarernes Kulturpris]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/dkchild.htm Børnebogspriser]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[1999]] Canal+ prisen for bedste danske filmmanuskript * [[2000]] [[Forlaget Carlsens Børnebogspris]] (sammen med Cato Thau-Jensen) * [[2000]] [[Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris]] * [[2000]] Robert for bedste danske filmmanuskript * [[2000]] Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris * [[2002]] Ingmar Bergmans Rejseleget * [[2002]] [[Allen-Prisen]] * [[2002]] Statens Kunstfond. Arbejdslegat * [[2003]] [[Æres-Bodil]] for sit bidrag til dansk film.(Sammen med kollegerne Anders Thomas Jensen og Mogens Rukow) * [[2009]] [[Silas-Prisen]]<ref>[http://www.danskeakademi.dk/priser/vispriser.asp?id=29 Silasprisen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190128030627/http://www.danskeakademi.dk/priser/vispriser.asp?id=29 |date=28. januar 2019 }}. [[Det Danske Akademi]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[2010]] [[Gyldendals Børnebogspris]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/gyldal.htm Forlaget Gyldendal]. [[litteraturpriser.dk]]. Hentet 13/3-2019</ref> * [[2011]] [[Kulturministeriets Børnebogspris]] * [[2014]] [[Orla-prisen]] (med Niels Bo Bojesen)<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/0KimFupzAakeson.htm Kim Fupz Aakeson] på litteraturpriser.dk</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} * {{Bibliografi.dk id|13123}} * [https://forfatterweb.dk/oversigt/zfupz00 Kim Fupz Aakeson] på [[Forfatterweb.dk]] * [https://forfatterweb.dk/oversigt/aakeson00 Kim Fupz Aakeson (børn og unge forfatter)] på [[Forfatterweb.dk]] {{Christiania}} {{DK-forfatterstub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1958|levende|Åkeson, Kim Fupz}} [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Dramatikere fra Danmark]] [[Kategori:Illustratorer fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af BMF's børnebogspris]] [[Kategori:Modtagere af Børnebibliotekarernes Kulturpris]] [[Kategori:Modtagere af Kulturministeriets Børnebogspris]] [[Kategori:Modtagere af Orla-prisen]] [[Kategori:Modtagere af Pråsprisen]] [[Kategori:Børne- og ungdomsbogsforfattere fra Danmark]] geypzh2yoayixqjuouwy1t6scp8r0sv 14 173907 12274700 7078933 2026-05-08T05:19:55Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274700 wikitext text/x-wiki {{Visgeolinks}} {{Commonscat|Christianshavn}} [[Kategori:Kvarterer i Indre By (København)]] [[Kategori:Bydele og forstæder på Amager]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] cedz19e6kruc6swsi01b236yiqcstwd 0 174428 12274747 12249450 2026-05-08T06:22:53Z MichielN 417426 /* */ 0.4.9.8 12274747 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn = Tor |logo = Tor-logo-2011-flat.svg |skærmbillede = |billedtekst = |skaber = |udvikler = The Tor Project<ref name="Folk">{{cite web |title=Tor: People |url=https://www.torproject.org/people |date=2008-07-17 |accessdate=2008-07-17}}</ref> |udgivet = [[20. september]] [[2002]]<ref>{{cite web |last=Dingledine |first=Roger |title=Pre-alpha: Run an onion proxy now! |date=2002-09-20 |url=http://archives.seul.org/or/dev/Sep-2002/msg00019.html |accessdate=2008-07-17}}</ref> |nyeste_version = 0.4.9.8 |nyeste_version_udgivet = 7. mai [[2026]] |nyeste_ustabil = |nyeste_ustabil_udgivet = |status = |operativsystem = [[Platformsuafhængighed|Platformsuafhængig]] |platform = |type = [[Onion routing]] |sprog = |licens = [[BSD licens]] |programmerings_sprog = [[C (programmeringssprog)|C]] |systemkrav = |hjemmeside = [https://www.torproject.org/ Hjemmeside] }} '''Tor''' er en [[fri software|fri]] og gratis softwareimplementering af ''[[onion routing]]'', en teknik til anonym kommunikation over et [[datanetværk]]. Oprindelig fik Tor-projektet finansiel støtte fra [[US Naval Research Laboratory]], og det fik økonomisk støtte mellem 2004 og november 2005 fra [[Electronic Frontier Foundation]] (EFF). Navnet kommer af at Tor var det første netværk af anonymiseringsservere og derfor ''The Onion routing''. Netværket består af to slags [[server]]e. Der er "mellemmænd" (middleman), som krypterer trafikken og sender den videre til andre servere i netværket og "udgangssteder" (exit nodes), der sender trafikken videre til den endelige destination. Al kommunikation går gennem tre tilfældige servere i netværket. Af disse skal en være et udgangssted. Med tre adskilte maskiner sikres det, at ingen kender både afsender og modtager. For hver ny [[TCP]]-forbindelse gennem netværket findes nye servere. Enhver ejer af en exit node kan se med på den trafik der flyder gennem hans node. Så medmindre klienten i forvejen bruger en krypteret protokol som HTTPS, POP3S eller IMAPS, så risikerer man at få sine brugernavne og passwords eksponeret. Så Tor erstatter ikke sund fornuft. [[Klient (datalogi)|Klientprogrammet]] til Tor er det samme som serverprogrammet. Det er blot indstillet til kun at fungere som klient. Programmet vil typisk blive brugt sammen med et lokalt [[proxyserver]]program, som fjerner eventuelle afslørende oplysninger om afsenderen. == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://tor.eff.org EFFs hjemmeside om Tor] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080820092525/http://tor.eff.org/ |date=20. august 2008 }} {{Softwarestub}} [[Kategori:Frie netværksrelaterede programmer]] [[Kategori:Privatlivsbeskyttelse på internettet]] sxvogd0zc4c02u1sh5z8cqrm6td5r7z 12274750 12274747 2026-05-08T06:23:13Z MichielN 417426 /* */ 12274750 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn = Tor |logo = Tor-logo-2011-flat.svg |skærmbillede = |billedtekst = |skaber = |udvikler = The Tor Project<ref name="Folk">{{cite web |title=Tor: People |url=https://www.torproject.org/people |date=2008-07-17 |accessdate=2008-07-17}}</ref> |udgivet = [[20. september]] [[2002]]<ref>{{cite web |last=Dingledine |first=Roger |title=Pre-alpha: Run an onion proxy now! |date=2002-09-20 |url=http://archives.seul.org/or/dev/Sep-2002/msg00019.html |accessdate=2008-07-17}}</ref> |nyeste_version = 0.4.9.8 |nyeste_version_udgivet = 7. maj [[2026]] |nyeste_ustabil = |nyeste_ustabil_udgivet = |status = |operativsystem = [[Platformsuafhængighed|Platformsuafhængig]] |platform = |type = [[Onion routing]] |sprog = |licens = [[BSD licens]] |programmerings_sprog = [[C (programmeringssprog)|C]] |systemkrav = |hjemmeside = [https://www.torproject.org/ Hjemmeside] }} '''Tor''' er en [[fri software|fri]] og gratis softwareimplementering af ''[[onion routing]]'', en teknik til anonym kommunikation over et [[datanetværk]]. Oprindelig fik Tor-projektet finansiel støtte fra [[US Naval Research Laboratory]], og det fik økonomisk støtte mellem 2004 og november 2005 fra [[Electronic Frontier Foundation]] (EFF). Navnet kommer af at Tor var det første netværk af anonymiseringsservere og derfor ''The Onion routing''. Netværket består af to slags [[server]]e. Der er "mellemmænd" (middleman), som krypterer trafikken og sender den videre til andre servere i netværket og "udgangssteder" (exit nodes), der sender trafikken videre til den endelige destination. Al kommunikation går gennem tre tilfældige servere i netværket. Af disse skal en være et udgangssted. Med tre adskilte maskiner sikres det, at ingen kender både afsender og modtager. For hver ny [[TCP]]-forbindelse gennem netværket findes nye servere. Enhver ejer af en exit node kan se med på den trafik der flyder gennem hans node. Så medmindre klienten i forvejen bruger en krypteret protokol som HTTPS, POP3S eller IMAPS, så risikerer man at få sine brugernavne og passwords eksponeret. Så Tor erstatter ikke sund fornuft. [[Klient (datalogi)|Klientprogrammet]] til Tor er det samme som serverprogrammet. Det er blot indstillet til kun at fungere som klient. Programmet vil typisk blive brugt sammen med et lokalt [[proxyserver]]program, som fjerner eventuelle afslørende oplysninger om afsenderen. == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://tor.eff.org EFFs hjemmeside om Tor] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080820092525/http://tor.eff.org/ |date=20. august 2008 }} {{Softwarestub}} [[Kategori:Frie netværksrelaterede programmer]] [[Kategori:Privatlivsbeskyttelse på internettet]] 0c06qttq9hn30cjjlllx8qykztgbn83 0 174626 12274543 9519758 2026-05-07T20:14:38Z Vikebe 507443 fødenavn, fødsels- og dødsdato, gravsted.dk 12274543 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = |har påvirket = |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Eyvin Andersen''' (født Ejvin Bernhard Andersen [[24. februar]] [[1914]] i Brush, [[Colorado]], [[USA]], død [[18. oktober]] [[1968]] i [[København]])<ref>{{Cite web|title=Eyvin Andersen|url=https://gravsted.dk/person.php?navn=eyvinandersen|website=gravsted.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> var en [[danmark|dansk]] [[organist]], [[violinist]] og komponist. Han blev født i [[USA]], men er uddannet på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]]. I løbet af hans karriere var han organist ved [[Vartov|Vartov Kirke]], bratschist i [[DR Radiosymfoniorkestret]] fra [[1948]] og lærer ved [[Vestjysk Musikkonservatorium]] [[1946]]-[[1952|52]]. Fra [[1953]] var han leder af [[Skolen for gammel musik]]. == Musik == * Koncert for violin og strygeorkester ([[1964]]) * Sonatina for basun og klaver * kammermusik * orgelmusik * kormusik * værker for strygeorkester == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{DK-komponiststub}} {{FD|1914|1968|Andersen, Eyvin}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede]] [[Kategori:Violinister fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] 85a6plcnthww2cgexf3iv8bvs7fktd0 12274544 12274543 2026-05-07T20:19:28Z Vikebe 507443 fødenavn med fed 12274544 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |billede = |billede note = |billedstørrelse = |farve = |fødselsnavn = |pseudonym = |fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> |født = |fødested = |død = |dødssted = |dødsmåde = |dødsårsag = |gravsted = |statsborgerskab = |bopæl = |sprog = |genre = |beskæftigelse = |tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> |medlem af = |deltog = |år aktiv = |pladeselskab = |associeret med = |medlemmer = |tidligere medlemmer = |instrument = |påvirket af = |har påvirket = |hovedværker = |signatur = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Eyvin Andersen''' (født '''Ejvin Bernhard Andersen''' [[24. februar]] [[1914]] i Brush, [[Colorado]], [[USA]], død [[18. oktober]] [[1968]] i [[København]])<ref>{{Cite web|title=Eyvin Andersen|url=https://gravsted.dk/person.php?navn=eyvinandersen|website=gravsted.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> var en [[danmark|dansk]] [[organist]], [[violinist]] og komponist. Han blev født i [[USA]], men er uddannet på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]]. I løbet af hans karriere var han organist ved [[Vartov|Vartov Kirke]], bratschist i [[DR Radiosymfoniorkestret]] fra [[1948]] og lærer ved [[Vestjysk Musikkonservatorium]] [[1946]]-[[1952|52]]. Fra [[1953]] var han leder af [[Skolen for gammel musik]]. == Musik == * Koncert for violin og strygeorkester ([[1964]]) * Sonatina for basun og klaver * kammermusik * orgelmusik * kormusik * værker for strygeorkester == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{DK-komponiststub}} {{FD|1914|1968|Andersen, Eyvin}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede]] [[Kategori:Violinister fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] fq5eg3y18k1ts3uceg4gy60qp0evqwr 0 178006 12274806 11362006 2026-05-08T08:04:52Z Miksendk 425343 12274806 wikitext text/x-wiki [[Fil:Århus Kommunehospital (uret).jpg|thumb|Århus Kommunehospital.]] '''Århus Kommunehospital''' blev taget i brug [[7. november]] [[1893]] og var et selvstændigt [[hospital]] indtil [[1. januar]] [[2004]], hvor hospitalet blev en del af [[Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus]]. Det ligger på [[Nørrebrogade (Aarhus)|Nørrebrogade]] i [[Aarhus]], nær ved [[Aarhus Universitet]] i bydelen [[Trøjborg]], og er nu en del af universitetet under navnet [https://www.au.dk/universitetsbyen Universitetsbyen]. Kommunehospitalet var i sin oprindelige skikkelse tegnet af [[arkitekt]] [[Thomas Arboe]] og havde ved grundlæggelsen 140 sengepladser, én [[overlæge]] og to [[reservelæge]]r. [[1913]] blev [[epidemi]]afdelingen flyttet til [[Marselisborg Hospital]], og den medicinske afdeling flyttede ind i de hidtidige epidemibygninger, mens den kirurgiske afdeling blev i hovedbygningen. [[1918]] kunne den medicinske afdeling dog flytte til en ny bygning, og [[1923]] blev der indrettet en [[tuberkulose]]afdeling i de bygninger, der oprindelig havde huset epidemiafdelingen. [[1931]] vandt arkitekterne [[C.F. Møller]] og [[Kay Fisker]] en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet, og [[1935]] kunne de første nye bygninger tages i brug. Siden da er hospitalet løbende blevet udvidet, senest i [[1980]]. I dag ejes bygningerne af Aarhus Universitet og de forskellige medicinske specialer, som [[onkologi]], [[ortopædkirurgi|ortopædisk kirurgi]], medicinsk afdelinger, lægevagten, [[neurokirurgi]] mv. er flyttet til AUH i Skejby. Kommunehospitalet havde også byens [[skadestue]], som også husede et af landets fire [[traumecenter|traumecentre]]. I 2004 fusioneres Århus Kommunehospital og [[Århus Amtssygehus]] til Aarhus Sygehus, som per 1. April 2007 fik navnet [[Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus]]. Aarhus Universitet underskrev allerede i januar 2016 en købsaftale, på 800 millioner kroner for, at universitetet kunne overtage bygningerne, når hospitalet efter planen blev en del af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby|Skejby Sygehus]] i 2019.<ref>[http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/au-flytter-ind-i-hospitalsbygningerne-paa-noerrebrogade/ AU flytter ind i hospitalsbygningerne på Nørrebrogade<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I løbet af marts 2019 flyttede de sidste afdelinger fra bygningerne på Nørrebrogade til AUH i Skejby og således var bygningerne nu overtaget af Aarhus Universitet. == Noter == {{reflist}} == Ekstern henvisning == {{commonscat}} * [http://www.jmhs.dk/History/HistoryAarhusKommunehospital.htm Århus Kommunehospital] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070710085130/http://www.jmhs.dk/History/HistoryAarhusKommunehospital.htm |date=10. juli 2007 }} – hjemmeside fra [http://www.jmhs.dk/index.htm Jydsk Medicinhistorisk Selskab]{{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304170405/http://jmhs.dk/history/historyaarhuskommunehospital.htm |date= 4. marts 2016 }} {{Sygehuse i Region Midtjylland}} {{coord|56|10|5|N|10|12|30|E|type:landmark_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hospitaler i Aarhus|Kommunehospital]] [[Kategori:Etableret i 1893]] [[Kategori:Ophørt i 2004]] [[Kategori:Kay Fisker]] [[Kategori:Nedlagte hospitaler i Danmark]] 4nvb5b14huf03kn2l1f6pe0d92rczwh 12274807 12274806 2026-05-08T08:13:40Z PHansen 2908 .. omdanner tilføjelse af eksternt link til reference : " ... under navnet "Universitetsbyen"<ref>Om [https://www.au.dk/universitetsbyen "Universitetsbyen"] hos Au.dk </ref>. 12274807 wikitext text/x-wiki [[Fil:Århus Kommunehospital (uret).jpg|thumb|Århus Kommunehospital.]] '''Århus Kommunehospital''' blev taget i brug [[7. november]] [[1893]] og var et selvstændigt [[hospital]] indtil [[1. januar]] [[2004]], hvor hospitalet blev en del af [[Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus]]. Det ligger på [[Nørrebrogade (Aarhus)|Nørrebrogade]] i [[Aarhus]], nær ved [[Aarhus Universitet]] i bydelen [[Trøjborg]], og er nu en del af universitetet under navnet "Universitetsbyen"<ref>Om [https://www.au.dk/universitetsbyen "Universitetsbyen"] hos Au.dk </ref>. Kommunehospitalet var i sin oprindelige skikkelse tegnet af [[arkitekt]] [[Thomas Arboe]] og havde ved grundlæggelsen 140 sengepladser, én [[overlæge]] og to [[reservelæge]]r. [[1913]] blev [[epidemi]]afdelingen flyttet til [[Marselisborg Hospital]], og den medicinske afdeling flyttede ind i de hidtidige epidemibygninger, mens den kirurgiske afdeling blev i hovedbygningen. [[1918]] kunne den medicinske afdeling dog flytte til en ny bygning, og [[1923]] blev der indrettet en [[tuberkulose]]afdeling i de bygninger, der oprindelig havde huset epidemiafdelingen. [[1931]] vandt arkitekterne [[C.F. Møller]] og [[Kay Fisker]] en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet, og [[1935]] kunne de første nye bygninger tages i brug. Siden da er hospitalet løbende blevet udvidet, senest i [[1980]]. I dag ejes bygningerne af Aarhus Universitet og de forskellige medicinske specialer, som [[onkologi]], [[ortopædkirurgi|ortopædisk kirurgi]], medicinsk afdelinger, lægevagten, [[neurokirurgi]] mv. er flyttet til AUH i Skejby. Kommunehospitalet havde også byens [[skadestue]], som også husede et af landets fire [[traumecenter|traumecentre]]. I 2004 fusioneres Århus Kommunehospital og [[Århus Amtssygehus]] til Aarhus Sygehus, som per 1. April 2007 fik navnet [[Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus]]. Aarhus Universitet underskrev allerede i januar 2016 en købsaftale, på 800 millioner kroner for, at universitetet kunne overtage bygningerne, når hospitalet efter planen blev en del af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby|Skejby Sygehus]] i 2019.<ref>[http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/au-flytter-ind-i-hospitalsbygningerne-paa-noerrebrogade/ AU flytter ind i hospitalsbygningerne på Nørrebrogade<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I løbet af marts 2019 flyttede de sidste afdelinger fra bygningerne på Nørrebrogade til AUH i Skejby og således var bygningerne nu overtaget af Aarhus Universitet. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * [http://www.jmhs.dk/History/HistoryAarhusKommunehospital.htm Århus Kommunehospital] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070710085130/http://www.jmhs.dk/History/HistoryAarhusKommunehospital.htm |date=10. juli 2007 }} – hjemmeside fra [http://www.jmhs.dk/index.htm Jydsk Medicinhistorisk Selskab]{{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304170405/http://jmhs.dk/history/historyaarhuskommunehospital.htm |date= 4. marts 2016 }} {{Sygehuse i Region Midtjylland}} {{coord|56|10|5|N|10|12|30|E|type:landmark_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hospitaler i Aarhus|Kommunehospital]] [[Kategori:Etableret i 1893]] [[Kategori:Ophørt i 2004]] [[Kategori:Kay Fisker]] [[Kategori:Nedlagte hospitaler i Danmark]] 2e6z1bzvqiccdmkpt32cylhsdcarzxj 10 185100 12274709 12272081 2026-05-08T05:22:07Z Sarrus 35801 /* H */ + Hantavirus 12274709 wikitext text/x-wiki {{TOC ABC}}<noinclude>{{WikiProjekt EA}}</noinclude> == Liste == === # === * === A === *[[ACSF3]] - enzym <sup>([[:en:ACSF3|en]])</sup> *[[Afsnit af Total Drama Action]] - canadisk tegnefilm *[[Afsnit af Total Drama World Tour]] - canadisk tegnefilm *[[Anima International]] (international paraplyorganisation bestående af blandt andet [[Anima (forening)|Anima]] og [[:pl:Otwarte Klatki]] - [https://animainternational.org/]) *[[Another World]] amerikansk serie fra [[1996]]-[[1997]] film fra [[2007]] med [[Lindsay Lohan]] *[[Asymptotisk analyse]] - se [[:en:Asymptotic analysis|Asymptotic analysis]] på engelske wiki. === B === *[[Butterfly-lås]] En-wiki har ingen artikel om ''butterfly lock''. Kan det skrives ind i en anden artikel? === C === *[[Center for jødisk-kristne forståelse og samarbejde]]<sup>([[:en:Center_for_Jewish-Christian_Understanding_and_Cooperation|en]])</sup> *[[Chloe Adams]] : Sanger har blandt andet lavet Pretty's On The Inside og The Doctor Said *[[Closure properties]]: Et begreb fra matematik og datalogi. Se [[:en:Closure (mathematics)]] og [[:en:Holonomic_function#Closure_properties]]. *[[Colby Keller]] Skuespiller fra USA<sup>([[:en:Colby_Keller|en]])</sup> *[[Compagnie Internationale des Wagons-Lits]] (CIWL)<sup>([[:de:Compagnie Internationale des Wagons-Lits|de]], [[:en:Compagnie Internationale des Wagons-Lits|en]])</sup> *[[Come Alive Denmark]] Dansk tværkirkelig forening stiftet i 2026 (https://www.comealive.dk/) === D === * [[Dainik Target]] ([[:hi:दैनिक टारगेट]]) *[[Dag til Ros]] <sup>([[:en:Day to Praise|en]], [[:fr:Jour de louange|fr]])</sup> *[[Danmark under coronaviruspandemien]] <sup>([[:en:COVID-19 pandemic in Denmark|en]], [[:de:COVID-19-Pandemie in Dänemark|de]])</sup> *[[Dansk Selskab for Almen Medicin]] http://www.dsam.dk/ *[[Direct Rendering Manager]] Et modul i [[Linux]]-kernen, som giver direkte adgang til grafikhardware <sup>([[:en:Direct Rendering Manager|en]])</sup> *[[Disko Democratic Republic]] Grønlandsk musikgruppe *[[Dokaor Toongtong]]<sup>([[:en:Dokaor Toongtong|en]])</sup> *[[Django (web framework)]]<sup>([[:en:Django (web framework)|en]])</sup> Skal måske have et andet navn på dansk *[[Dragørmål]] === E === *[[Edb-assistent-uddannelsen]]: Uddannelsen er uddannelsespolitik-historisk interessant. [[Edb-assistent]] er en omdirigering til [[Programmør]] men det er uddannelsens baggrund og historie, der er relevant. *[[Engbakken Kollegium]] *[[Eric Sexton]] *[[Erich Schaefer]] *[[Erytem reaktion]] * [[EU-udbud]] <sup>([[:d:Q2577882|Q2577882]])</sup> === F === *[[Festo]] *[[FIKS-modellen]] *[[Fladeintegral]] *[[FlyLady]] <sup>([[:en:FlyLady|en]])</sup> - en dame med en mission (og især bemeldte mission) *[[Formationsspring]] - Kan det ikke uddybes i [[Faldskærm]]? *[[Frederick Newton Arvin]] - akademiker og historiker fra USA (mand)<sup>([[:en:Newton_Arvin|en]])</sup> *[[Freefly]] <sup>([[:en:Freefly_Systems|en]])</sup> Prodcent af kinematografisk udstyr === G === *[[Galder]], oldnordisk [[Galdr]].<sup>([[:sv:Galder|sv]], [[:en:Galdr|en]], [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=galder ddo])</sup> *[[Gantry]] – en bro-lignende konstruktion domkapitlet bære hejsepil, signaler, skilte (veje og jernbaner) *[[Garvestoffer]] - opklarende spørgsmål. Menes der garvesyre og lign. eller i det hele taget stoffer, der garver (kromsyre f.eks.)? *[[Girder]], en bros bærende konstruktion *[[GreenMobility]] - Delebilsservice i København, Oslo, Antwerpen mm. *[[Greta Louise Schenk]], kunstnernavn [[GRETA]], sydslesvisk/dansk musiker/sanger.<sup>[https://gaffa.dk/artikel/142636/liste-de-21-bedste-danske-album-fra-2020-januar-marts/ GAFFA], [https://www.fla.de/wp/dailys/power-kvinde-fra-husum-med-dansk-band/ Flensborg Avis], [https://www.discogs.com/artist/6262588-Greta-Louise-Schenk Discogs], [https://www.dr.dk/musik/kunstner/greta/10801382 DR]</sup> *[[Guldtransporten]] Spektakulær flugt med Norges nationalbanks guldreserver ved den tyske besættelse <sup>([[:no:Gulltransporten|no]])</sup> *[[György Cseszneky]] *[[Gødningsregnskab]] === H === *[[HaCon]] Hannover-baseret firma for jernbanesoftware. De-wiki har tilsyneladende ingen artikel, men én om deres software som bruges i hele Europa [[:de:HAFAS]] *[[Halsskov Færgehavn]] *[[Hamburg S-Bahn]] *[[Handelspost]] *[[Handlingsplan]] *[[Hans E. Kinck]] * {{illsup|sv|Hantavirus}} *[[Helgoland Station]] Bør nok dækkes under [[Jernbaneterrænet på Østerbro]], som dog trænger kraftig til udbygning *[[Henri Fayol]] *[[Hispanidad]] ([[:it:Hispanidad|it]])([[:de:Hispanität|de]])([[:es:Hispanidad|es]])([[:en:Hispanicity|en]]) ([[:fr:Hispanité|fr]]) *[[Hjemmeservice]] *[[Homonationalisme]] ([[:en:Homonationalism|en]]) *[[Horslunde-Nordlunde Pastorat]] *[[Huntigeren]] (italiensk film) *[[Hydraulisk trækcylinder]] *[[Hype]] *[[Hyperboloide]] *[[Hårdug]] === I === *[[Iceberg Records]] Dansk pladeselskab. http://www.icebergmusicgroup.com/ *[[Icy Tower]] <sup>([[:en:Icy Tower|en]])</sup> *The [[International Association of Physics Students]] (IAPS)<sup>([[:en:International Association of Physics Students|en]])</sup> - foreningen for alle fysikstuderende i verden. *[[International dollar]] - Det ser ud til, at den på Wikipedia bliver blandet sammen med [[Amerikansk dollar]] *[[ITIL Security Management]] Man kunne evt. starte med at behandle emnet i [[ITIL]]. * [[Invers]] flere emner er mulig se <sup>[[:en:Inverse]]</sup> === J === *[[Jan Esmann]] Dansk billedkunstner og forfatter. http://janesmann.com *[[Janne Kusmin]] *[[Jens Hoyer Hansen]] ([[:en:Jens Hoyer Hansen|en]]) dansk juveler *[[Jesu mentale sundhed]] ([[:de:Psychische Gesundheit von Jesus von Nazaret|de]]) ([[:en:Mental health of Jesus|en]]) ([[:fr:Santé mentale de Jésus|fr]]) ([[:pl:Zdrowie psychiczne Jezusa|pl]]) *[[Juridisk Laboratorium]] *[[Just For Laughs]] Canadisk comedy-festival *[[Jørgen Randers]] *[[Julie Kyhl]] Dansk Nulevende Billedkunstner med bred tilknytning til Vindueskunst i Nyhavnsområdet i København samt bogillustration === K === *[[Kaffeklub]] *[[Kalksandskalk]] *[[Kannikekloster]] *[[Kaprekars konstant]] Én eller flere ? Se [[:de:Kaprekar-Konstante|de-wiki]]. Hvis kun én, bør den oprettes som omdirigering til [[6174 (tal)]], se [[:en:6174_(number)|en-wiki]]. *[[Kattrup, F.W.]] Spiritushandel til Færøerne indtil 1992. Notabilitet? Fo-wiki har intet. *[[Kemitypi]] - [https://runeberg.org/nfbm/0737.html Nordisk familjebok] *[[Kenn Andre Stilling]] Dansk kunstner og konceptcafeejer. *[[Ki Daophet Niuhuang]]<sup>([[:en:Ki Daophet Niuhuang|en]])</sup> *[[Kinastol]] Dansk møbelklassiker af Hans J. Wegner *[[Kester]] Tidligere dansk popgruppe med bl.a. [[Jarl Friis-Mikkelsen]] *[[Klys]] *[[Kombinations-p-pille]] *[[Kombineret udlejning]] særlige regeler for boligudlejning. Hvad er det i forhold til [[Fleksibel udlejning]]? *[[Konferencetolkning]] *[[Kongeriget (tv-serie)]] *[[Kontekstanalyse]] *[[Krenit]] designserie af Herbert Krenchel *[[Kromosom 16]] (menneske) ([[:en:Chromosome 16|en]]) *[[Kundschafter des Friedens]]<sup>([[:de:Kundschafter des Friedens|de]])</sup> *''[[Kvindebyen]]'' ([[Fellini]]film) *[[Kæmpehvidløg]] *[[Kønsskifteoperation]] === L === *[[Landkreis Hannover (1885-2001)]] - kreis i Tyskland *[[Lersøen Station]] *[[Leuenberg kirkefællesskab]] <s>Er vel dækket af [[Leuenbergdeklarationen]]?</s> Her tænkes nok på det der i dag hedder [[:en:Community of Protestant Churches in Europe]] *[[Levenshtein afstand]] <sup>([[:en:Levenshtein_distance|en]])</sup> *[[Liberato]] <sup>([[:it:Liberato (cantante)|it]])</sup><sup>([[:en:Liberato (singer)|en]])</sup> Italiensk sanger *[[Linpack benchmark]] <sup>([[:en:LINPACK_benchmarks|en]])</sup> *[[Liponsyre]] C8H14O2S2 <sup>([[:en:Lipoic acid|en]])</sup> *[[Lord Dunmores krig]] *[[Lorentzforkortelsen]] *[[Lucio Fontana]] Italiensk kunstner *[[Luftmassemåler]] *[[Lærke Philipsen]] Cykelrytter *[[Læringslog]] *[[Løjgang]] *[[Lőrinc Wathay]] === M === *[[Maggie Björklund]] dansk musiker <sup>([[:de:Maggie Björklund|de]],[[:en:Maggie Björklund|en]], [[:arz:ماجى بچوركلوند|arz]])< *[[Malonsyre]] C3H4O4 <sup>([[:en:Malonic acid|en]])</sup> *[[Marmorkrebs]] Formodentligt nyopstået atypisk krebseart, første gang observeret i Tyskland i 1990'erne.<sup>([[:de:Marmorkrebs|de]],[[:en:Marbled_crayfish|en]])</sup> *[[Mathilde Gram]] Forfatter *[[Mathilde Grafström]] fotokunstner *[[Mavekrampe]] *[[Max Schaefer]] Standartenführer i Waffen-SS i følge en-wiki. *[[Mekanisk Musikmuseum]] Tidl. museum og senere BZat hus på Vesterbro *[[Mellemgaard]] ([[Forlaget Mellemgaard]]) Selvudgiverforlag. *[[Meyers Fremmedordbog]] *[[Mexicos U/20-fodboldlandshold]] *[[Microsoft Analysis Services]] *[[Midtjysk Turisme]] Det regionale turismeselskab i Region Midtjylland. Notabilitet? *[[Minsk Metro]] *[[Missionsråd]] Et sammensat ord. Menes der [[Dansk Missionsråd]]? *[[Mizdah]] By i Libyen: https://en.wikipedia.org/wiki/Mizda har næsten intet om den *[[Modular Audio Recognition Framework]]/[[MARF]] ([[:en:Modular Audio Recognition Framework|(en)]],[[:simple:Modular Audio Recognition Framework|(simple)]]) *[[Muddersten]] - bygningsmateriale *[[Musab]] - producer fra USA (mand)? Hvis han er notabel kendes hans fulde navn vel? Menes der [[Sab the Artist]]? *[[München og Freising ærkebispedømme]] [[:de:Erzbistum München und Freising]] *[[Mønstersvejsning]] [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Jern_og_st%C3%A5l/m%C3%B8nstersvejsning DSD - virker snævert til en selvstændig artikel] *[[Mode Gakuen Cocoon Tower]]([[:en:Mode Gakuen Cocoon Tower|en]]) === N === *[[Nakkeland]] *[[Natsporvogn]] *[[Neomura]] *[[Neoskandinavien]] *[[Nicole Brøggler]] *[[Niloticfolket]] [https://en.wikipedia.org/wiki/Nilotic_peoples Se https://en.wikipedia.org/wiki/Nilotic_peoples] *[[Nordamerikas geografi]] *[[Nordax Finans]] *[[Nulpunktsfluktuationer]] *[[Nykker]] *[[Nyotaimori]] <sup>([[:en:Nyotaimori|en]])</sup> *[[Nyt Bynet]] En stærk reducering af busnettet i [[København]] indføret 13. oktober 2019.<sup>[https://dinoffentligetransport.dk/nyheder/nyt-bynet/]</sup><sup>[https://www.moviatrafik.dk/media/5194/061-forslag-til-trafikplan-2016-bilag-1.pdf]</sup> *[[Nytteværdi]] *[[Nævnet for Videnskabelig Uredelighed]] https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/Naevnet-for-Videnskabelig-Uredelighedelighed [sic] *[[Nøgenhed i kunst]] <sup>([[:de:Akt_(Kunst)|de]], [[:en:Nude_(art)|en]], [[:sv:Akt_(konst)|sv]])</sup> === O === *[[Office of Scientific Intelligence]] – OSI, tidligere navn på departement, i det amerikanske efterretningsorgan CIA, det nuværendede, 2006, Directorate of Science and Technology. *[[OLAP]] *<s>[[Open Air Campaigners]]</s> Eller det danske navn [[Friluftsmissionen]] ([[:en:Open Air Campaigners|en]]) ([[:de:Open Air Campaigners|de]]) (http://www.oac.dk) *[[Operation Sovereign Borders]] ([[:en:Operation Sovereign Borders|en]]) ([[:de:Operation Sovereign Borders|de]]) *[[Operationskontrakt]] (i forbindelse med softwareudvikling) *[[Optræden]] ([[:en:Performance|en]]) *[[Opgavestyret psykiatri]] *[[Otting (rummål)|Otting]] måleenhed, som måske kan rummes i en samleartikel om emnet eller findes der en interessant historik? *[[Ottingkar (rummål)|Ottingkar]] måleenhed, som måske kan rummes i en samleartikel om emnet eller findes der en interessant historik? *<s>[[Outletcenter]]</s> Buzzword? Hvad betyder det? Når betyddningen er afklaret kan det vel omdirigeres/indskrives? *[[Overflade]] Hvilken betydning menes der? === P === *[[Panafrikanisme]] *[[Pandektistik]] *[[Papirgarn]] *<s>[[Parentesteknik]]</s> er ikke dansk for [https://de.wikipedia.org/wiki/Klammertechnik_(Recht) Klammertechnik]. *[[Partiet]] Svensk reggaeband<sup>[[:sv:Partiet|(sv)]]</sup> *[[Pas (dansetrin)]] - fransk ord for trin. Kendes fra ballet: Pas de deux, pardans. *[[Pasi Hiltula]] *[[Patanjali]] - ([[:en:Patanjali|en]]) - Indisk vismand som menes at have dannet grundlaget for yogaen. *[[Pedersborg-Bromme Pastorat]] *[[Pekka Kokko]] *[[Pentecostal]] *[[Per Ulrich Karpf]] - Finanssvindler *[[Pesetris]] Kortspil *[[Phai Phongsathon]]<sup>([[:en:Phai Phongsathon|en]]) ([[:de:Phai Phongsathon|de]])</sup> *[[PhyLife]] - Physical Life Sciences at [[Syddansk Universitet|SDU]] *[[Pinkwashing]] ([[:en:Pinkwashing (LGBT)|en]]) *[[Plan (kort)]] eller tegning *[[Planintegral]] *[[Platonisk dualisme]] *[[Playahead]] svensk internetmødested *[[Polyominoer]] *[[Pornsak Songsaeng]]<sup>([[:en:Pornsak Songsaeng|en]])</sup> *[[Portugals Nationaldag]]<sup>([[:en:Portugal Day|en]])</sup> *[[Potrætartikel, definition]] *[[Poul Kristensen (forlag)]] *[[Pragmatisme]] ([[:en:Pragmatism|en]], [[:de:Pragmatismus|de]]) - filosofisk retning *[[Procurement]] *[[Prognoseberegning]] *[[Programmeret undervisning]] *[[Progressivt Centrum]] *<s>[[Propylalkohol]]</s> Dss. [[propanol]], opret evt. "disambiguation page" for eller henvisning til [[1-propanol]] el. [[isopropanol]]/2-propanol *[[Pseudoanglicisme]] Virker som om at det er engelsk men er det i virkeligheden ikke? *[[Puputan]] Balinesisk [[kollektivt selvmord]] <sup>[[:en:Puputan|(en)]]</sup> *[[Pyruvat dehydrogenase kompleks]] <sup>([[:en:Pyruvate dehydrogenase complex|en]])</sup> === Q === === R === *[[Radikalisme]] Sendes videre til "Radikale Venstre". Oversæt muligvis: ([[:en:Radicalism_(historical|en]]) *[[Rāja yoga]] ([[:en:Rāja_yoga|en]]) *[[Randomisering]] *[[Reina Kondō]]([[:en:Reina Kondō|en]]) *[[Reiwa æra]]([[:en:Reiwa|en]]) *[[Renju]] *[[Retfærdig krig]] ([[:en:Just war theory|en]], [[:de:Gerechter Krieg|de]], [[:es:Guerra justa|es]]) teologisk, etisk og politologisk doktrin om krigsførelse *[[Retskrivningsreglerne]] Historie og indhold. Se for sidstnævnte https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler *[[Reutov]] ([[:en:Reutov|en]]) *[[RFC Seraing]] *[[Richard Petty]] ([[:en:Richard Petty|en]], [[:sv:Richard Petty|sv]], [[:no:Richard Petty|no]], [[:fi:Richard Petty|fi]], [[:de:Richard Petty|de]]) *[[Adelsslægten Radziwiłł]] - polsk, tysk, litauisk adelsslægt ([[:en:Radziwiłł|en]], [[:sv:Radziwiłł|sv]], [[:de:Radziwiłł|de]], [[:lt:Radvilos|lt]], [[:pl:Radziwiłłowie herbu Trąby|pl]]) *[[Rionet]] eller rivenet (= armeringsnet) - Hvad er den korrekte betegnelse - og hvorfor hedder det sådan? *[[Rolong]] en stamme i Sydafrika ([[:en:Rolong tribe|en]]) *[[Rotterdam Metro]] *[[Ruo (flod)]] - flod i Malawi *[[Rumintegral]] *[[Russisk mafia]] - Hvad ønskes der, førstehåndsforskning? === S === *[[Sabratha Wa Surman]] Hvilken encyklopædisk relevans?<sup>([[:en:Sabratha wa Sorman District|en]])</sup> *[[Sædtyveri]]<sup>([[:de:Samenraub|de]], [[:en:Sperm theft|en]])</sup> *[[Sakalava]] Etnisk gruppe på Madagascar.<sup>([[:en:Sakalava people|en]])</sup> *[[Sand Play]] Terapiform.<sup>([[:en:Sand play therapy|en]])</sup> *[[Santi Duangsawang]] <sup>([[:en:Santi Duangsawang|en]]), ([[:th:สันติ ดวงสว่าง|th]])</sup> *[[San Quentin]] *[[Schiesser Uncover]] *[[Scho-Ka-Kola]] Tysk chokoladespecialitet<sup>([[:de:Scho-Ka-Kola|de]], [[:en:Scho-Ka-Kola|en]])</sup> *[[Schulzes metode]] Afstemningssystem<sup>([[:de:Schulze-Methode|de]], [[:en:Schulze_method|en]])</sup> *[[Schwa]] Lingvistik<sup>([[:en:Schwa|en]])</sup> *[[Securitization]] *[[SHC014-CoV]] ([[:en:SHC014-CoV|en]]) *[[Sichuanpeber]] *[[SIP telefon]] (iptelefon) <sup>([[:en:VoIP phone|en]])</sup> VoIP phone </sup> *[[Skilfinger]] Dansk 1980'er-band *[[Slaget ved Adwa]] *[[Slaget ved Great Bridge]] *[[Slaget ved Kemps Landing]] *[[Slaget ved New Madrid]] *[[Smyrnatæppe]] *[[Sofia Metro]] *[[SpellForce]] - computerspil *[[Sportsvand]] - en slags sodavand *[[Statssborgerskabssagen 2017]] [http://politiken.dk/indland/art5895063/Syrienkriger-fra-Ish%C3%B8j-der-foragter-demokratiet-i-Danmark-mister-sit-danske-pas Udvisningsdommen i Østre Landsret] *[[Sten Ebbesen]] <sup>([[:de:Sten Ebbesen|de]])</sup> *[[Stig Andur Pedersen]] Professor emeritus, RUC *[[Stockholm-appellen]] ([[:en:Stockholm Appeal|en]], [[:sv:Stockholmsappellen|sv]]) *[[Storcaracas]] Ikke-administrativ agglomeration.<sup>([[:es:Gran Caracas|es]], [[:en:Metropolitan Region of Caracas|en]])</sup> *[[Styrmandseksamen]] *[[Svavar Gudnason]] *[[Svend Christensens Autohus]] - Danmarks største [[VW]]/[[Audi]]-forhandler, som nu er gået konkurs ([http://www.business.dk/article/20090203/detail/702030082/]) *[[Svenska Akademiens ordbok]] ([[:sv:Svenska Akademiens ordbok|sv]]) *[[Svinecyklus]] *[[Swoop]] *[[Sydamerikas geografi]] *[[Søren Sidevind]] Dansk folkrockgruppe fra 1970'erne, genopstået i 2010'erne *[[Szczepan Sadurski]] ([[:en:Szczepan Sadurski|en]]) === T === *[[Tai Orathai]]<sup>([[:en:Tai Orathai|en]]) ([[:de:Tai Orathai|de]])</sup> *[[Tajura Wa Al Nawahi AlArba']] *[[Takakanonuma Greenland, Japan]] *[[Tarhuna Wa Msalata]] *[[Teknisk design]] *[[Tel Aviv Port]] ([[:en:Tel Aviv Port|en]]) * [[Tempelhuse]] i Holbæk kommune * [[TeVefonen]] *[[Thalia (pigenavn)]] - pigenavnet Thalia *[[The International Bell Telephone Co.]] *[[The man from Rio]] *[[Tibets fodboldlandshold]] ([[:en:Tibet national football team|en]]), se også [[Tibetan National Football Association‎]], med hjælp fra en dansker *[[Timo Lehtinen]] *[[Tom Robinson Band]] - Engelsk band *[[Tommy Petersen (politiker)]] Politisk leder for de radikale i Københavns Borgerrepræsentation *[[Traké]] *[[Trapez (gymnastikredskab)]] *[[Trapped In The Drive-Thru (sang)]] *[[Truss]] – en bærende konstruktion af en bro, en konstruktion til at holde projektører på en scene *[[Trælløse]] *[[Træskotræet]] (Olmifilm) *[[Tværs]] Menes der radioprogrammet med [[Tine Bryld]]? *[[Tyske Sonderweg]]/[[Deutscher Sonderweg]]/[[Sonderweg]] <sup>[[:de:Deutscher Sonderweg|(de)]] [[:en:Sonderweg|(en)]] [[:no:Sonderweg|(no)]]</sup> *[[Tyske spørgsmål]] <sup>[[:de:Deutsche Frage|(de)]] [[:en:German Question|(en)]]</sup> *[[Tæppenål]] *[[Tøbrud]] - dansk band fra 70erne -80erne *[[Tørskind]] *[[Tørsleffs & Co]], tidl. firma med varemærket [[Tørsleffs]]; Hofleverandør. [https://www.torsleffs.dk/ Websted]. Nu del af [[Haugen-Gruppen]]. === U === *[[Urolighederne i Storbritannien 2024]] ([[:en:2024 United Kingdom riots|en]]) *[[Undersøgelsesarm]] *[[Undervognsbehandling]] *[[Ungdommens Hus (Roskilde)]] *[[Unwire]] === V === *[[Veolia Environnement S.A.]] - også kaldet [[Veolia Gruppen]] *[[Vice Media]]<sup>([[:en:Vice Media|en]])</sup> *[[Viggo Saaby]]: Retskrivningsordbogsredaktør af tidligere ordbøger, se evt. kort omtale i [[Retskrivningsordbogen]] (dog uden kilder). *[[Vizings sætning]] og redirect fra [[Vizings konjektur]]. <sup>([[:en:Vizing's conjecture|en]])</sup> *[[VM i U/17-fodbold 2005]] Notabilitet? === W === * [[Walking with Monsters]] (En serie på [[BBC]], I dinosaurernes fodspor på dansk.) * [[Whitehall-model]] (britisk politisk model) * [[William Whiston]] - Engelsk matematiker og historiker * <s>[[Windesheim (kloster)]]</s> - Et tidligere kloster i [[Nederlandene]], hed ikke "Windesheim (kloster)", kan fint rummes under [[Windesheimkongregationen]] * [[Windesheimkongregationen]] * [[World Cleanup Day]]<sup>([[:d:Q30325011|wikidata]])</sup> * [[WWOOF]] ''World Wide Opportunities on Organic Farming'' eller ''Willing Workers on Organic Farms''<sup>([[:en:WWOOF|en]], [[:sv:WWOOF|sv]])</sup> === X === *[[XBAND]] ([[:en:XBAND|en]]) === Y === *[[Yafran]] <sup>([[:en:Yafran|en]])</sup> === Z === === Æ === === Ø === === Å === *[[Ågestaverket]] <sup>[[:sv:Ågestaverket|sv]], [[:en:Ågesta Nuclear Plant|en]]</sup> Sveriges første kommercielle atomkraftværk *[[AarhusWiki]] https://aarhuswiki.dk/wiki/Forside <noinclude>[[Kategori:WikiProjekt-skabeloner|Efterspurgte Artikler]]</noinclude> 1fwm4maek5ir5blv37hhny9qt93elfe 12274824 12274709 2026-05-08T09:09:10Z Sarrus 35801 Restored revision 12272081 by [[Special:Contributions/Hjart|Hjart]] ([[User talk:Hjart|talk]]): Nu er den oprettet (TwinkleGlobal) 12274824 wikitext text/x-wiki {{TOC ABC}}<noinclude>{{WikiProjekt EA}}</noinclude> == Liste == === # === * === A === *[[ACSF3]] - enzym <sup>([[:en:ACSF3|en]])</sup> *[[Afsnit af Total Drama Action]] - canadisk tegnefilm *[[Afsnit af Total Drama World Tour]] - canadisk tegnefilm *[[Anima International]] (international paraplyorganisation bestående af blandt andet [[Anima (forening)|Anima]] og [[:pl:Otwarte Klatki]] - [https://animainternational.org/]) *[[Another World]] amerikansk serie fra [[1996]]-[[1997]] film fra [[2007]] med [[Lindsay Lohan]] *[[Asymptotisk analyse]] - se [[:en:Asymptotic analysis|Asymptotic analysis]] på engelske wiki. === B === *[[Butterfly-lås]] En-wiki har ingen artikel om ''butterfly lock''. Kan det skrives ind i en anden artikel? === C === *[[Center for jødisk-kristne forståelse og samarbejde]]<sup>([[:en:Center_for_Jewish-Christian_Understanding_and_Cooperation|en]])</sup> *[[Chloe Adams]] : Sanger har blandt andet lavet Pretty's On The Inside og The Doctor Said *[[Closure properties]]: Et begreb fra matematik og datalogi. Se [[:en:Closure (mathematics)]] og [[:en:Holonomic_function#Closure_properties]]. *[[Colby Keller]] Skuespiller fra USA<sup>([[:en:Colby_Keller|en]])</sup> *[[Compagnie Internationale des Wagons-Lits]] (CIWL)<sup>([[:de:Compagnie Internationale des Wagons-Lits|de]], [[:en:Compagnie Internationale des Wagons-Lits|en]])</sup> *[[Come Alive Denmark]] Dansk tværkirkelig forening stiftet i 2026 (https://www.comealive.dk/) === D === * [[Dainik Target]] ([[:hi:दैनिक टारगेट]]) *[[Dag til Ros]] <sup>([[:en:Day to Praise|en]], [[:fr:Jour de louange|fr]])</sup> *[[Danmark under coronaviruspandemien]] <sup>([[:en:COVID-19 pandemic in Denmark|en]], [[:de:COVID-19-Pandemie in Dänemark|de]])</sup> *[[Dansk Selskab for Almen Medicin]] http://www.dsam.dk/ *[[Direct Rendering Manager]] Et modul i [[Linux]]-kernen, som giver direkte adgang til grafikhardware <sup>([[:en:Direct Rendering Manager|en]])</sup> *[[Disko Democratic Republic]] Grønlandsk musikgruppe *[[Dokaor Toongtong]]<sup>([[:en:Dokaor Toongtong|en]])</sup> *[[Django (web framework)]]<sup>([[:en:Django (web framework)|en]])</sup> Skal måske have et andet navn på dansk *[[Dragørmål]] === E === *[[Edb-assistent-uddannelsen]]: Uddannelsen er uddannelsespolitik-historisk interessant. [[Edb-assistent]] er en omdirigering til [[Programmør]] men det er uddannelsens baggrund og historie, der er relevant. *[[Engbakken Kollegium]] *[[Eric Sexton]] *[[Erich Schaefer]] *[[Erytem reaktion]] * [[EU-udbud]] <sup>([[:d:Q2577882|Q2577882]])</sup> === F === *[[Festo]] *[[FIKS-modellen]] *[[Fladeintegral]] *[[FlyLady]] <sup>([[:en:FlyLady|en]])</sup> - en dame med en mission (og især bemeldte mission) *[[Formationsspring]] - Kan det ikke uddybes i [[Faldskærm]]? *[[Frederick Newton Arvin]] - akademiker og historiker fra USA (mand)<sup>([[:en:Newton_Arvin|en]])</sup> *[[Freefly]] <sup>([[:en:Freefly_Systems|en]])</sup> Prodcent af kinematografisk udstyr === G === *[[Galder]], oldnordisk [[Galdr]].<sup>([[:sv:Galder|sv]], [[:en:Galdr|en]], [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=galder ddo])</sup> *[[Gantry]] – en bro-lignende konstruktion domkapitlet bære hejsepil, signaler, skilte (veje og jernbaner) *[[Garvestoffer]] - opklarende spørgsmål. Menes der garvesyre og lign. eller i det hele taget stoffer, der garver (kromsyre f.eks.)? *[[Girder]], en bros bærende konstruktion *[[GreenMobility]] - Delebilsservice i København, Oslo, Antwerpen mm. *[[Greta Louise Schenk]], kunstnernavn [[GRETA]], sydslesvisk/dansk musiker/sanger.<sup>[https://gaffa.dk/artikel/142636/liste-de-21-bedste-danske-album-fra-2020-januar-marts/ GAFFA], [https://www.fla.de/wp/dailys/power-kvinde-fra-husum-med-dansk-band/ Flensborg Avis], [https://www.discogs.com/artist/6262588-Greta-Louise-Schenk Discogs], [https://www.dr.dk/musik/kunstner/greta/10801382 DR]</sup> *[[Guldtransporten]] Spektakulær flugt med Norges nationalbanks guldreserver ved den tyske besættelse <sup>([[:no:Gulltransporten|no]])</sup> *[[György Cseszneky]] *[[Gødningsregnskab]] === H === *[[HaCon]] Hannover-baseret firma for jernbanesoftware. De-wiki har tilsyneladende ingen artikel, men én om deres software som bruges i hele Europa [[:de:HAFAS]] *[[Halsskov Færgehavn]] *[[Hamburg S-Bahn]] *[[Handelspost]] *[[Handlingsplan]] *[[Hans E. Kinck]] *[[Helgoland Station]] Bør nok dækkes under [[Jernbaneterrænet på Østerbro]], som dog trænger kraftig til udbygning *[[Henri Fayol]] *[[Hispanidad]] ([[:it:Hispanidad|it]])([[:de:Hispanität|de]])([[:es:Hispanidad|es]])([[:en:Hispanicity|en]]) ([[:fr:Hispanité|fr]]) *[[Hjemmeservice]] *[[Homonationalisme]] ([[:en:Homonationalism|en]]) *[[Horslunde-Nordlunde Pastorat]] *[[Huntigeren]] (italiensk film) *[[Hydraulisk trækcylinder]] *[[Hype]] *[[Hyperboloide]] *[[Hårdug]] === I === *[[Iceberg Records]] Dansk pladeselskab. http://www.icebergmusicgroup.com/ *[[Icy Tower]] <sup>([[:en:Icy Tower|en]])</sup> *The [[International Association of Physics Students]] (IAPS)<sup>([[:en:International Association of Physics Students|en]])</sup> - foreningen for alle fysikstuderende i verden. *[[International dollar]] - Det ser ud til, at den på Wikipedia bliver blandet sammen med [[Amerikansk dollar]] *[[ITIL Security Management]] Man kunne evt. starte med at behandle emnet i [[ITIL]]. * [[Invers]] flere emner er mulig se <sup>[[:en:Inverse]]</sup> === J === *[[Jan Esmann]] Dansk billedkunstner og forfatter. http://janesmann.com *[[Janne Kusmin]] *[[Jens Hoyer Hansen]] ([[:en:Jens Hoyer Hansen|en]]) dansk juveler *[[Jesu mentale sundhed]] ([[:de:Psychische Gesundheit von Jesus von Nazaret|de]]) ([[:en:Mental health of Jesus|en]]) ([[:fr:Santé mentale de Jésus|fr]]) ([[:pl:Zdrowie psychiczne Jezusa|pl]]) *[[Juridisk Laboratorium]] *[[Just For Laughs]] Canadisk comedy-festival *[[Jørgen Randers]] *[[Julie Kyhl]] Dansk Nulevende Billedkunstner med bred tilknytning til Vindueskunst i Nyhavnsområdet i København samt bogillustration === K === *[[Kaffeklub]] *[[Kalksandskalk]] *[[Kannikekloster]] *[[Kaprekars konstant]] Én eller flere ? Se [[:de:Kaprekar-Konstante|de-wiki]]. Hvis kun én, bør den oprettes som omdirigering til [[6174 (tal)]], se [[:en:6174_(number)|en-wiki]]. *[[Kattrup, F.W.]] Spiritushandel til Færøerne indtil 1992. Notabilitet? Fo-wiki har intet. *[[Kemitypi]] - [https://runeberg.org/nfbm/0737.html Nordisk familjebok] *[[Kenn Andre Stilling]] Dansk kunstner og konceptcafeejer. *[[Ki Daophet Niuhuang]]<sup>([[:en:Ki Daophet Niuhuang|en]])</sup> *[[Kinastol]] Dansk møbelklassiker af Hans J. Wegner *[[Kester]] Tidligere dansk popgruppe med bl.a. [[Jarl Friis-Mikkelsen]] *[[Klys]] *[[Kombinations-p-pille]] *[[Kombineret udlejning]] særlige regeler for boligudlejning. Hvad er det i forhold til [[Fleksibel udlejning]]? *[[Konferencetolkning]] *[[Kongeriget (tv-serie)]] *[[Kontekstanalyse]] *[[Krenit]] designserie af Herbert Krenchel *[[Kromosom 16]] (menneske) ([[:en:Chromosome 16|en]]) *[[Kundschafter des Friedens]]<sup>([[:de:Kundschafter des Friedens|de]])</sup> *''[[Kvindebyen]]'' ([[Fellini]]film) *[[Kæmpehvidløg]] *[[Kønsskifteoperation]] === L === *[[Landkreis Hannover (1885-2001)]] - kreis i Tyskland *[[Lersøen Station]] *[[Leuenberg kirkefællesskab]] <s>Er vel dækket af [[Leuenbergdeklarationen]]?</s> Her tænkes nok på det der i dag hedder [[:en:Community of Protestant Churches in Europe]] *[[Levenshtein afstand]] <sup>([[:en:Levenshtein_distance|en]])</sup> *[[Liberato]] <sup>([[:it:Liberato (cantante)|it]])</sup><sup>([[:en:Liberato (singer)|en]])</sup> Italiensk sanger *[[Linpack benchmark]] <sup>([[:en:LINPACK_benchmarks|en]])</sup> *[[Liponsyre]] C8H14O2S2 <sup>([[:en:Lipoic acid|en]])</sup> *[[Lord Dunmores krig]] *[[Lorentzforkortelsen]] *[[Lucio Fontana]] Italiensk kunstner *[[Luftmassemåler]] *[[Lærke Philipsen]] Cykelrytter *[[Læringslog]] *[[Løjgang]] *[[Lőrinc Wathay]] === M === *[[Maggie Björklund]] dansk musiker <sup>([[:de:Maggie Björklund|de]],[[:en:Maggie Björklund|en]], [[:arz:ماجى بچوركلوند|arz]])< *[[Malonsyre]] C3H4O4 <sup>([[:en:Malonic acid|en]])</sup> *[[Marmorkrebs]] Formodentligt nyopstået atypisk krebseart, første gang observeret i Tyskland i 1990'erne.<sup>([[:de:Marmorkrebs|de]],[[:en:Marbled_crayfish|en]])</sup> *[[Mathilde Gram]] Forfatter *[[Mathilde Grafström]] fotokunstner *[[Mavekrampe]] *[[Max Schaefer]] Standartenführer i Waffen-SS i følge en-wiki. *[[Mekanisk Musikmuseum]] Tidl. museum og senere BZat hus på Vesterbro *[[Mellemgaard]] ([[Forlaget Mellemgaard]]) Selvudgiverforlag. *[[Meyers Fremmedordbog]] *[[Mexicos U/20-fodboldlandshold]] *[[Microsoft Analysis Services]] *[[Midtjysk Turisme]] Det regionale turismeselskab i Region Midtjylland. Notabilitet? *[[Minsk Metro]] *[[Missionsråd]] Et sammensat ord. Menes der [[Dansk Missionsråd]]? *[[Mizdah]] By i Libyen: https://en.wikipedia.org/wiki/Mizda har næsten intet om den *[[Modular Audio Recognition Framework]]/[[MARF]] ([[:en:Modular Audio Recognition Framework|(en)]],[[:simple:Modular Audio Recognition Framework|(simple)]]) *[[Muddersten]] - bygningsmateriale *[[Musab]] - producer fra USA (mand)? Hvis han er notabel kendes hans fulde navn vel? Menes der [[Sab the Artist]]? *[[München og Freising ærkebispedømme]] [[:de:Erzbistum München und Freising]] *[[Mønstersvejsning]] [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Jern_og_st%C3%A5l/m%C3%B8nstersvejsning DSD - virker snævert til en selvstændig artikel] *[[Mode Gakuen Cocoon Tower]]([[:en:Mode Gakuen Cocoon Tower|en]]) === N === *[[Nakkeland]] *[[Natsporvogn]] *[[Neomura]] *[[Neoskandinavien]] *[[Nicole Brøggler]] *[[Niloticfolket]] [https://en.wikipedia.org/wiki/Nilotic_peoples Se https://en.wikipedia.org/wiki/Nilotic_peoples] *[[Nordamerikas geografi]] *[[Nordax Finans]] *[[Nulpunktsfluktuationer]] *[[Nykker]] *[[Nyotaimori]] <sup>([[:en:Nyotaimori|en]])</sup> *[[Nyt Bynet]] En stærk reducering af busnettet i [[København]] indføret 13. oktober 2019.<sup>[https://dinoffentligetransport.dk/nyheder/nyt-bynet/]</sup><sup>[https://www.moviatrafik.dk/media/5194/061-forslag-til-trafikplan-2016-bilag-1.pdf]</sup> *[[Nytteværdi]] *[[Nævnet for Videnskabelig Uredelighed]] https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/Naevnet-for-Videnskabelig-Uredelighedelighed [sic] *[[Nøgenhed i kunst]] <sup>([[:de:Akt_(Kunst)|de]], [[:en:Nude_(art)|en]], [[:sv:Akt_(konst)|sv]])</sup> === O === *[[Office of Scientific Intelligence]] – OSI, tidligere navn på departement, i det amerikanske efterretningsorgan CIA, det nuværendede, 2006, Directorate of Science and Technology. *[[OLAP]] *<s>[[Open Air Campaigners]]</s> Eller det danske navn [[Friluftsmissionen]] ([[:en:Open Air Campaigners|en]]) ([[:de:Open Air Campaigners|de]]) (http://www.oac.dk) *[[Operation Sovereign Borders]] ([[:en:Operation Sovereign Borders|en]]) ([[:de:Operation Sovereign Borders|de]]) *[[Operationskontrakt]] (i forbindelse med softwareudvikling) *[[Optræden]] ([[:en:Performance|en]]) *[[Opgavestyret psykiatri]] *[[Otting (rummål)|Otting]] måleenhed, som måske kan rummes i en samleartikel om emnet eller findes der en interessant historik? *[[Ottingkar (rummål)|Ottingkar]] måleenhed, som måske kan rummes i en samleartikel om emnet eller findes der en interessant historik? *<s>[[Outletcenter]]</s> Buzzword? Hvad betyder det? Når betyddningen er afklaret kan det vel omdirigeres/indskrives? *[[Overflade]] Hvilken betydning menes der? === P === *[[Panafrikanisme]] *[[Pandektistik]] *[[Papirgarn]] *<s>[[Parentesteknik]]</s> er ikke dansk for [https://de.wikipedia.org/wiki/Klammertechnik_(Recht) Klammertechnik]. *[[Partiet]] Svensk reggaeband<sup>[[:sv:Partiet|(sv)]]</sup> *[[Pas (dansetrin)]] - fransk ord for trin. Kendes fra ballet: Pas de deux, pardans. *[[Pasi Hiltula]] *[[Patanjali]] - ([[:en:Patanjali|en]]) - Indisk vismand som menes at have dannet grundlaget for yogaen. *[[Pedersborg-Bromme Pastorat]] *[[Pekka Kokko]] *[[Pentecostal]] *[[Per Ulrich Karpf]] - Finanssvindler *[[Pesetris]] Kortspil *[[Phai Phongsathon]]<sup>([[:en:Phai Phongsathon|en]]) ([[:de:Phai Phongsathon|de]])</sup> *[[PhyLife]] - Physical Life Sciences at [[Syddansk Universitet|SDU]] *[[Pinkwashing]] ([[:en:Pinkwashing (LGBT)|en]]) *[[Plan (kort)]] eller tegning *[[Planintegral]] *[[Platonisk dualisme]] *[[Playahead]] svensk internetmødested *[[Polyominoer]] *[[Pornsak Songsaeng]]<sup>([[:en:Pornsak Songsaeng|en]])</sup> *[[Portugals Nationaldag]]<sup>([[:en:Portugal Day|en]])</sup> *[[Potrætartikel, definition]] *[[Poul Kristensen (forlag)]] *[[Pragmatisme]] ([[:en:Pragmatism|en]], [[:de:Pragmatismus|de]]) - filosofisk retning *[[Procurement]] *[[Prognoseberegning]] *[[Programmeret undervisning]] *[[Progressivt Centrum]] *<s>[[Propylalkohol]]</s> Dss. [[propanol]], opret evt. "disambiguation page" for eller henvisning til [[1-propanol]] el. [[isopropanol]]/2-propanol *[[Pseudoanglicisme]] Virker som om at det er engelsk men er det i virkeligheden ikke? *[[Puputan]] Balinesisk [[kollektivt selvmord]] <sup>[[:en:Puputan|(en)]]</sup> *[[Pyruvat dehydrogenase kompleks]] <sup>([[:en:Pyruvate dehydrogenase complex|en]])</sup> === Q === === R === *[[Radikalisme]] Sendes videre til "Radikale Venstre". Oversæt muligvis: ([[:en:Radicalism_(historical|en]]) *[[Rāja yoga]] ([[:en:Rāja_yoga|en]]) *[[Randomisering]] *[[Reina Kondō]]([[:en:Reina Kondō|en]]) *[[Reiwa æra]]([[:en:Reiwa|en]]) *[[Renju]] *[[Retfærdig krig]] ([[:en:Just war theory|en]], [[:de:Gerechter Krieg|de]], [[:es:Guerra justa|es]]) teologisk, etisk og politologisk doktrin om krigsførelse *[[Retskrivningsreglerne]] Historie og indhold. Se for sidstnævnte https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler *[[Reutov]] ([[:en:Reutov|en]]) *[[RFC Seraing]] *[[Richard Petty]] ([[:en:Richard Petty|en]], [[:sv:Richard Petty|sv]], [[:no:Richard Petty|no]], [[:fi:Richard Petty|fi]], [[:de:Richard Petty|de]]) *[[Adelsslægten Radziwiłł]] - polsk, tysk, litauisk adelsslægt ([[:en:Radziwiłł|en]], [[:sv:Radziwiłł|sv]], [[:de:Radziwiłł|de]], [[:lt:Radvilos|lt]], [[:pl:Radziwiłłowie herbu Trąby|pl]]) *[[Rionet]] eller rivenet (= armeringsnet) - Hvad er den korrekte betegnelse - og hvorfor hedder det sådan? *[[Rolong]] en stamme i Sydafrika ([[:en:Rolong tribe|en]]) *[[Rotterdam Metro]] *[[Ruo (flod)]] - flod i Malawi *[[Rumintegral]] *[[Russisk mafia]] - Hvad ønskes der, førstehåndsforskning? === S === *[[Sabratha Wa Surman]] Hvilken encyklopædisk relevans?<sup>([[:en:Sabratha wa Sorman District|en]])</sup> *[[Sædtyveri]]<sup>([[:de:Samenraub|de]], [[:en:Sperm theft|en]])</sup> *[[Sakalava]] Etnisk gruppe på Madagascar.<sup>([[:en:Sakalava people|en]])</sup> *[[Sand Play]] Terapiform.<sup>([[:en:Sand play therapy|en]])</sup> *[[Santi Duangsawang]] <sup>([[:en:Santi Duangsawang|en]]), ([[:th:สันติ ดวงสว่าง|th]])</sup> *[[San Quentin]] *[[Schiesser Uncover]] *[[Scho-Ka-Kola]] Tysk chokoladespecialitet<sup>([[:de:Scho-Ka-Kola|de]], [[:en:Scho-Ka-Kola|en]])</sup> *[[Schulzes metode]] Afstemningssystem<sup>([[:de:Schulze-Methode|de]], [[:en:Schulze_method|en]])</sup> *[[Schwa]] Lingvistik<sup>([[:en:Schwa|en]])</sup> *[[Securitization]] *[[SHC014-CoV]] ([[:en:SHC014-CoV|en]]) *[[Sichuanpeber]] *[[SIP telefon]] (iptelefon) <sup>([[:en:VoIP phone|en]])</sup> VoIP phone </sup> *[[Skilfinger]] Dansk 1980'er-band *[[Slaget ved Adwa]] *[[Slaget ved Great Bridge]] *[[Slaget ved Kemps Landing]] *[[Slaget ved New Madrid]] *[[Smyrnatæppe]] *[[Sofia Metro]] *[[SpellForce]] - computerspil *[[Sportsvand]] - en slags sodavand *[[Statssborgerskabssagen 2017]] [http://politiken.dk/indland/art5895063/Syrienkriger-fra-Ish%C3%B8j-der-foragter-demokratiet-i-Danmark-mister-sit-danske-pas Udvisningsdommen i Østre Landsret] *[[Sten Ebbesen]] <sup>([[:de:Sten Ebbesen|de]])</sup> *[[Stig Andur Pedersen]] Professor emeritus, RUC *[[Stockholm-appellen]] ([[:en:Stockholm Appeal|en]], [[:sv:Stockholmsappellen|sv]]) *[[Storcaracas]] Ikke-administrativ agglomeration.<sup>([[:es:Gran Caracas|es]], [[:en:Metropolitan Region of Caracas|en]])</sup> *[[Styrmandseksamen]] *[[Svavar Gudnason]] *[[Svend Christensens Autohus]] - Danmarks største [[VW]]/[[Audi]]-forhandler, som nu er gået konkurs ([http://www.business.dk/article/20090203/detail/702030082/]) *[[Svenska Akademiens ordbok]] ([[:sv:Svenska Akademiens ordbok|sv]]) *[[Svinecyklus]] *[[Swoop]] *[[Sydamerikas geografi]] *[[Søren Sidevind]] Dansk folkrockgruppe fra 1970'erne, genopstået i 2010'erne *[[Szczepan Sadurski]] ([[:en:Szczepan Sadurski|en]]) === T === *[[Tai Orathai]]<sup>([[:en:Tai Orathai|en]]) ([[:de:Tai Orathai|de]])</sup> *[[Tajura Wa Al Nawahi AlArba']] *[[Takakanonuma Greenland, Japan]] *[[Tarhuna Wa Msalata]] *[[Teknisk design]] *[[Tel Aviv Port]] ([[:en:Tel Aviv Port|en]]) * [[Tempelhuse]] i Holbæk kommune * [[TeVefonen]] *[[Thalia (pigenavn)]] - pigenavnet Thalia *[[The International Bell Telephone Co.]] *[[The man from Rio]] *[[Tibets fodboldlandshold]] ([[:en:Tibet national football team|en]]), se også [[Tibetan National Football Association‎]], med hjælp fra en dansker *[[Timo Lehtinen]] *[[Tom Robinson Band]] - Engelsk band *[[Tommy Petersen (politiker)]] Politisk leder for de radikale i Københavns Borgerrepræsentation *[[Traké]] *[[Trapez (gymnastikredskab)]] *[[Trapped In The Drive-Thru (sang)]] *[[Truss]] – en bærende konstruktion af en bro, en konstruktion til at holde projektører på en scene *[[Trælløse]] *[[Træskotræet]] (Olmifilm) *[[Tværs]] Menes der radioprogrammet med [[Tine Bryld]]? *[[Tyske Sonderweg]]/[[Deutscher Sonderweg]]/[[Sonderweg]] <sup>[[:de:Deutscher Sonderweg|(de)]] [[:en:Sonderweg|(en)]] [[:no:Sonderweg|(no)]]</sup> *[[Tyske spørgsmål]] <sup>[[:de:Deutsche Frage|(de)]] [[:en:German Question|(en)]]</sup> *[[Tæppenål]] *[[Tøbrud]] - dansk band fra 70erne -80erne *[[Tørskind]] *[[Tørsleffs & Co]], tidl. firma med varemærket [[Tørsleffs]]; Hofleverandør. [https://www.torsleffs.dk/ Websted]. Nu del af [[Haugen-Gruppen]]. === U === *[[Urolighederne i Storbritannien 2024]] ([[:en:2024 United Kingdom riots|en]]) *[[Undersøgelsesarm]] *[[Undervognsbehandling]] *[[Ungdommens Hus (Roskilde)]] *[[Unwire]] === V === *[[Veolia Environnement S.A.]] - også kaldet [[Veolia Gruppen]] *[[Vice Media]]<sup>([[:en:Vice Media|en]])</sup> *[[Viggo Saaby]]: Retskrivningsordbogsredaktør af tidligere ordbøger, se evt. kort omtale i [[Retskrivningsordbogen]] (dog uden kilder). *[[Vizings sætning]] og redirect fra [[Vizings konjektur]]. <sup>([[:en:Vizing's conjecture|en]])</sup> *[[VM i U/17-fodbold 2005]] Notabilitet? === W === * [[Walking with Monsters]] (En serie på [[BBC]], I dinosaurernes fodspor på dansk.) * [[Whitehall-model]] (britisk politisk model) * [[William Whiston]] - Engelsk matematiker og historiker * <s>[[Windesheim (kloster)]]</s> - Et tidligere kloster i [[Nederlandene]], hed ikke "Windesheim (kloster)", kan fint rummes under [[Windesheimkongregationen]] * [[Windesheimkongregationen]] * [[World Cleanup Day]]<sup>([[:d:Q30325011|wikidata]])</sup> * [[WWOOF]] ''World Wide Opportunities on Organic Farming'' eller ''Willing Workers on Organic Farms''<sup>([[:en:WWOOF|en]], [[:sv:WWOOF|sv]])</sup> === X === *[[XBAND]] ([[:en:XBAND|en]]) === Y === *[[Yafran]] <sup>([[:en:Yafran|en]])</sup> === Z === === Æ === === Ø === === Å === *[[Ågestaverket]] <sup>[[:sv:Ågestaverket|sv]], [[:en:Ågesta Nuclear Plant|en]]</sup> Sveriges første kommercielle atomkraftværk *[[AarhusWiki]] https://aarhuswiki.dk/wiki/Forside <noinclude>[[Kategori:WikiProjekt-skabeloner|Efterspurgte Artikler]]</noinclude> bxg2bg7awybxif9i01wr298vgijz911 0 186457 12274612 11994891 2026-05-08T00:36:45Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 9 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274612 wikitext text/x-wiki [[Fil:Ølkasse Frydenlunds.jpg|thumb|For [[Johannes Sløk|professor Sløk]] var kronikken som at stige op på en [[ølkasse]] og tage ordet.]] En '''kronik''' (af [[græsk]] ''khronos'' = [[tid]]<ref>{{Cite web |url=https://ordbok.uib.no/KRONIKK |title=Bokmålsordboka {{!}} Nynorskordboka<!-- Botgenereret titel --> |access-date=27. januar 2020 |archive-date=27. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200127101223/https://ordbok.uib.no/KRONIKK |url-status=dead }}</ref>) er en [[Artikel (skrift)|artikel]] i en [[avis]] eller et [[tidsskrift]] om et emne eller tema. Som regel har den en fast spalte, ofte sammen med [[læserbrev]]e, [[Leder (journalistik)|leder]] o.l. Sædvanligvis er kronikker skrevet af en person, der ikke er ansat ved den pågældende publikation, men har et særligt kendskab til det behandlede emne. En kronik er et partsindlæg, og påstår ikke at fremlægge den hele og fulde sandhed. Den skal være skrevet, så læsere uden særligt forhåndskendskab kan forstå budskabet. Med [[Stephan Hurwitz]]' ord fra [[1955]]: "''Når en [[videnskab]]elig kronik er bedst, skal den kunne læses med anerkendelse af forfatterens strengeste fagfæller, med udbytte af hans [[student]]er, med glæde af hans kone, og med levende interesse af en betydelig procentdel af bladets store læserkreds.''" Den flittige kronikskriver [[Johannes Sløk|professor Sløk]] udtrykte det sådan: "''Kroniksiden er en væltet [[ølkasse]]; grønmalet og gæstfri er den anbragt centralt, midt i avisen, på sit særlige sted; enhver er velkommen til at stige op på den og sige den forsamlede menighed aldeles, hvad han vil.''"<ref>[http://www.b.dk/debat/kronik-om-kronikken "Kronik om kronikken"] Kronik i ''[[Berlingske]]''. Hentet 27. januar 2020.</ref> == Historie == === Danmark === I [[Danmark]] blev [[genre]]n indført af redaktør [[Henrik Cavling]] som hans vigtigste nyskabelse i [[dagblad]]et ''[[Politiken]]'', der bragte den første kronik den [[16. maj]] [[1905]] og senere navngav [[fænomen]]et - der dog de første 14 dage bar navnet "''Politikens'' [[Føljeton]]". [[Paradoks]]alt nok var det omlægningen til moderne nyhedsavis, der fremtvang nyskabelsen; for når Cavling ryddede forsiden til nyheder, måtte han flytte det offentlige ordskifte ind i avisen. Den første kronik var skrevet af [[Georg Brandes]] og hed "Den svageres ret og pligt". Den handlede om den tyske forfølgelse af den dansksproglige befolkning i [[Nordslesvig]], hvor Brandes opfordrede den herskende klasse i [[Tyskland]] til at forlange, at de danske [[Sønderjylland|sønderjyder]] skulle behandles, "''som [[Schweiz]] behandler sine [[italien]]ere.''"<ref>[https://politiken.dk/debat/kroniken/art5470450/Politikens-første-kronik-Den-Svageres-Ret-og-Pligt Politikens første kronik Politikens første kronik: Den Svageres Ret og Pligt - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> For ikke at skræmme læserne væk fra den lange artikel, [[Camouflage|camouflerede]] Cavling kronikkens længde ved at anbringe den nederst på en side, og opdele den i 2 x 8 eller siden 2 x 6 lave spalter. Han omtalte den sådan: "''Af andre nye [[Rubrik]]ker henleder vi Opmærksomheden på Føljetonen på femte Side. Den vil findes daglig, skrevet af Mænd, der i vor Tid ejer de berømteste Navne i Skandinavisk [[Videnskab]], [[Litteratur]] og [[Kunst]].''" I starten brød ''Politikens'' egne fremtrædende medarbejdere sig ikke om, at deres artikler var forvist ind i avisen, mens de tidligere blev anbragt på forsiden, så de straks fangede læserens opmærksomhed. Men snart fulgte der status med at få sin tekst trykt som en kronik i ''Politiken''.<ref>[http://www.b.dk/debat/kronik-om-kronikken "Kronik om kronikken"] Kronik i ''Berlingske''. Hentet 27. januar 2020.</ref> Cavling redigerede kronikken, men skrev den sjælden selv. Omkring 2.000 efterladte breve vidner om hans udstrakte kontakt med personer i hele Europa. Det var Cavling og brødrene Georg og [[Edvard Brandes]], der kom til at give kronikken dens prestige - Edvard skrev 367 kronikker og Georg 258. Dog skal [[Johannes V. Jensen]]<ref>[https://books.google.no/books?id=QWo67Xh2ZxgC&pg=PA13&lpg=PA13&dq=johannes+v.+jensen+kronik&source=bl&ots=XWCN3USops&sig=ACfU3U2fxIEHrzRa9yFttZjrAvVfz4Mdng&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiW-O3SzqPnAhVsyaYKHWQ7C20Q6AEwBnoECAkQAQ#v=onepage&q=johannes%20v.%20jensen%20kronik&f=false] [[Johannes V. Jensen]]: ''Journalisten Johannes V. Jensen'' (s. 13)</ref> have overgået dem begge. Brandes-brødrene skrev om det meste, og om Georg hed det i en bog til kronikkens 50-årsdag: "''Kronikken syntes som skabt for Brandes. Her fandt han en tumleplads for sin mangfoldighed, sin selvstændighed, sit retsind og sin kampiver.''" Hans bror Edvard karakteriserede sig selv som "''halvt politiker, halvt digter, halvt videnskabsmand og halvt [[journalist]].''"<ref>Fra kronikkens historie, ''[[Bergens Tidende]]'' 15. maj 1995</ref> === Norge === ''[[Aftenposten]]'' lancerede først i 1930'erne "Ugens kronik", mens ''[[Bergens Tidende]]'' lancerede en fast kronik først i [[1956]]. Denne forsvandt fra spalterne i [[1990]], men genopstod allerede det følgende år efter store protester, og professor Bernt Hagtvets<ref>{{Cite web |url=https://bjorkneshoyskole.no/bernt-hagtvet/ |title=Bernt Hagtvet {{!}} Bjørknes Høyskole<!-- Botgenereret titel --> |access-date=27. januar 2020 |archive-date=27. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200127124221/https://bjorkneshoyskole.no/bernt-hagtvet/ |url-status=dead }}</ref> udtalelse om, at ''Bergens Tidende'' havde "''dræbt kronikken''". Den var nu sat nederst på ledersiden, uden mulighed for forlængelse og derved frataget muligheden for de sammenhængende tankerækker, som er kronikkens styrke. Professor Hagtvet skrev: "''En avis skal give erkendelse, ikke kun genkendelse. Den skal ikke kun rapportere begivenheder, men give dem mening, dybde og sammenhæng.''" [[Rektor]] ved [[Volda]] journalisthøjskole, Johann Roppen,<ref>[https://www.hivolda.no/tilsette/leiing/johann-roppen Johann Roppen | Høgskulen i Volda<!-- Botgenereret titel -->]</ref> sammenlignede i [[1992]] kronikkerne i ''Aftenposten'' og ''[[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]]'' i årene [[1960]] og [[1988]],<ref>[http://www.ub.uib.no/avdeling/fdok/publ/92kort/13.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051025063853/http://www.ub.uib.no/avdeling/fdok/publ/92kort/13.html |date=25. oktober 2005 }} nr 26</ref> og beskrev som den vigtigste ændring, at flere skribenter og grupper i 1988 slap til på kronikplads. "''Farvel til [[hof]]fet''" kaldte han denne proces. [[14. marts]] [[1995]] kom ''Bergens Tidende'' på banen igen med ordentlig plads til kronikken, begrundet af redaktør Hans Erik Matre: "''Det skal være tilladt at skrive langt - hvis man har noget vigtigt på hjertet.''"<ref>Fra kronikkens historie, ''Bergens Tidende'' 15. mai 1995</ref> == Kronikken på htx == I danskfaget på htx er kronikken en eksamensgenre, som minder om virkelighedens kronik. == Kronikken på stx == I danskfaget på stx består kronikken af følgende elementer, og ligner således ikke nødvendigvis en aviskronik: * En redegørelse for en eller flere tekster – herunder en sammenfatning af de holdninger, som kommer til udtryk. * En karakteristik: Der kan være krav om, at man karakteriserer en tekst – fx via en sproglig [[analyse]]. * En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at man forholder sig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at der leveres en gennemarbejdet argumentation.<ref>[https://sites.google.com/site/danskfag/skriftlighed/dansk-stil-stx-1] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141215181549/https://sites.google.com/site/danskfag/skriftlighed/dansk-stil-stx-1 |date=15. december 2014 }} Skriftlig dansk i stx: Litterær artikel, kronik og essay. Hentet 9. oktober 2014.</ref> Det kan være en fordel at anvende f.eks. Toulmins argumentationsmodel, for på den måde at sikre sagligheden i sin argumentation. == Kilder == {{Reflist|2}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dokumenter]] [[Kategori:Journalistik]] rrf4w76x3u81t3sg4z6ocxbm2flrpuv 0 191759 12274891 12023879 2026-05-08T11:51:12Z Jhertel 1209 Rettet stavefejl. Desuden rettet "var" til "er", for rapporten findes stadig, og dens advarsler gælder stadig. 12274891 wikitext text/x-wiki '''''Grænser for vækst''''' (originaltitel: ''Limits to growth''), med undertitlen: ''En rapport til [[Romklubben]]s projekt vedrørende menneskehedens truede situation'', skrevet af {{Illsup|en|Donella H. Meadows}}, {{Illsup|en|Dennis L. Meadows}}, {{Illsup|en|Jørgen Randers}} og William W. Behrens III fra [[Massachusetts Institute of Technology|MIT]] og udgivet i 1972, er en alarmerende beskrivelse af den [[eksponentiel udvikling|eksponentielle udvikling]] af verdens forbrug af råvarer. == ISBN == {{ISBN|87-00-58572-6}} == Se også == * [[Økologi]] * [[Økonomisk vækst]] * [[Paul R. Ehrlich]] {{Commonscat|The Limits to Growth}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Økologi]] 4x75907r9s9x9d09fafsyy6ptp2gb2x 0 193140 12274341 8046092 2026-05-07T14:39:30Z Vikebe 507443 infobox 12274341 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Joachim Castenschiold (skuespiller)}} {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Joachim Melchior Holten [[Castenschiold]]''' (døbt [[29. november]] [[1743]] i [[København]] – [[6. april]] [[1817]] på [[Borreby Slot|Borreby]]) var dansk [[godsejer]] og [[officer]]. Søn af Johan Lorentz Castenschiold til [[Knabstrup]] og Jacoba Holten. Han blev i 1760 [[kornet (titel)|kornet]] ved [[Slesvigske Kyrasserregiment]] og i 1776 [[major]]. I 1772 under kuppet mod [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] ledede han, med 30 af sine dragoner, transporten af den arresterede [[dronning Caroline Mathilde]] til [[Kronborg]]. At netop Castenschiold valgtes til denne opgave kunne ses som en sidste udsøgt uartighed fra kupmagerne mod dronningen, idet det var almindeligt kendt ved hoffet, at dronningen ikke kunne fordrage Castenschiold. I [[1784]] blev han kommandør for [[Livgarden til Hest]], i [[1788]] [[generalmajor]] og i [[1802]] [[generalløjtnant]]. [[1790]] blev han [[hvid ridder]]. I [[1807]] var han chef for de forenede sjællandske, lolland-falsterske og mønske [[landeværn|landværnsbataljoner]], der kaldtes sammen for at at bekæmpe englænderne. Efter [[Slaget ved Køge|nederlaget ved Køge]] den [[29. august]] [[1807]] stilledes han for retten sammen med de øverstkommanderende i [[København]], men blev frikendt. Ved siden af den militære karriere var Castenschiold – der [[1781]] blev gift med Elisabeth Behagen – storgodsejer, der bl.a. ejede herregården [[Borreby (Magleby Sogn)|Borreby]]. Han er begravet i [[Magleby Kirke (Vordingborg Kommune)|Magleby Kirke]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{FD|1743|1817|Castenschiold, Joachim}} [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Godsejere fra Danmark]] [[Kategori:Slægten Castenschiold|Joachim]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Personer i Englandskrigene fra Danmark-Norge]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] aiszfw8r0r0m5o4tuntmt8qtdb11llg 0 193730 12274720 12245300 2026-05-08T05:35:41Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274720 wikitext text/x-wiki '''Odaiba''' ([[japansk (sprog)|japansk]]: お台場 – nogle gange kendt som '''Daiba''' eller '''O-Daiba''') er en stor [[kunstig ø]] i [[Tokyobugten]] i [[Japan]]. == Historie == '''Odaiba''' blev skabt i [[1853]] af [[Tokugawa]]-shogunatet som en række på seks øer med hver sit fort til at beskytte [[Tokyo]] mod angreb fra søsiden, her først og fremmest [[Matthew Perry (søofficer)|Matthew Perry]]s sorte skibe, som var ankommet samme år. ''Daiba'' på japansk henviser til kanonbatterierne, der var opstillet på øerne. [[Fil:OdaibaView.jpg|thumb|250px|right|''Dai-Roku Daiba'' ("Batteri nr. 6"), en af de oprindelige fort-øer set fra [[Regnbuebroen]].]] I [[1928]] blev ''Dai-San Daiba'' ("Batteri nr. 3") renoveret og åbnet for offentligheden som Metropolitan Daiba Park, som stadig er åben. Den seneste udvikling af Odaiba blev indledt efter [[Expo '85]]'s succes i [[Tsukuba]]. Den japanske økonomi var fremragende, og Odaiba skulle være et udstillingsvindue for fremtidens liv og blev opført til en pris på over 10 milliarder amerikanske dollars. Den blev kaldt T3 og var planlagt til at være en selvforsynende by til over 100.000 indbyggere. Imidlertid brast den økonomiske boble i [[1991]], og i [[1995]] var Odaiba halvtomt med mange tomme lejligheder. I [[1996]] blev området nyplanlagt på kommercielle præmisser, så der også blev plads til handel og underholdning. Det gav nyt liv til området, og Tokyo fik øjnene op for det havneområde, der hidtil ikke havde fandtes. Hoteller og butikscentre åbnede, flere større firmaer, herunder [[Fuji TV]], flyttede deres hovedkvarterer til øen, lige som transportmulighederne blev forbedret. <gallery> Rainbow colored Rainbow Bridge at night.jpg|[[Rainbow Bridge (Tokyo)|Rainbow Bridge]]. Palette Town Ⅱ.JPG|[[Palette Town]]. Miraikan.jpg|[[Miraikan]]. Odaiba statueOfLiberty.jpg|Replica [[Statue of Liberty]] with the [[Rainbow Bridge (Tokyo)|Rainbow Bridge]]. <!-- Deleted image removed: File:Gundam_Daiba.jpg|Full size replica of Gundam Unicorn outside DiverCity. --> Zepp_DiverCity.JPG|Zepp DiverCity. </gallery> == Transport == [[Fil:Rainbow Bridge with yakatabune at night 20060529.jpg|thumb|Regnbuebroen set fra Odaiba-siden af Tokyo-bugten]] Der er to transitveje på Odaiba: Vej 11 kommer ind fra det centrale Tokyo over [[Regnbuebroen]], mens Wangan-vejen kommer fra [[Shinagawa]]-distriktet via Tokyo-havnetunnellen. Af offentlige transportmidler er der den fuldautomatiske [[Yurikamome]]-metro fra [[Shinbasi]], og en privatbane går mellem [[Osaki]] og [[Shin-Kiba]]. Dertil kommer de billigere og langsommere bybusser samt færger mellem Tokyo og Odaiba. {{commons|Odaiba|Odaiba}} {{coord|35.63|N|139.775|E|region:JP_type:isle|display=title}}. {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Øer i Japan]] [[Kategori:Minato]] [[Kategori:Kunstige øer]] th2y1y1vuhw76hkmpav252k7f1hjxxm 0 195562 12274690 10707439 2026-05-08T05:16:17Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_oktober_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274690 wikitext text/x-wiki '''Miljøteknologi''' eller '''grøn teknologi''' er samlingen af de miljøvidenskaber der forsøger at holde liv i det naturlige [[miljø]] og ressourcer, ved at begrænse de bivirkninger menneskenes indflydelse har. Det er grenen af ingeniørvirksomhed, der primært beskæftiger sig med at beskytte folk mod de negative miljøeffekter, som forurening, samt forbedre miljøkvaliteten. <ref> What Is Environmental Engineering? [https://www.livescience.com/48390-environmental-engineering.html] </ref> Vedvarende udvikling er kernen i Miljøteknologi. Når der bruges vedvarende udvikling som en løsning for miljøproblemer har løsningen behov for at være: Rimelig for samfundet, økonomisk holdbar og miljødygtig. Nogle miljøteknologier der overholder kravene for vedvarende udvikling er: [[genbrug]], [[recirkulering]], [[vandrensning]], spildevandsrensning, remediering, røggasbehandling, affaldshåndtering og [[vedvarende energi]]. == Relaterede teknologier == Nogle teknologier assisterer direkte med energiforbrug, hvor andre teknologier forsøger at hjælpe miljøet ved at reducere mængden af affald fra menneskeaktiviteter. Energikilder som fx [[solenergi]] forårsager færre problemer for miljøet end traditionelle ressourcer som fx kul og råolie. Videnskabsmænd leder fortsat efter rene alternativer som energikilder til vores nuværende produktionsmetoder. Nogle teknologier som fx [[anaerob]] forbrænding (ikke iltforbrugende forbrænding) producerer vedvarende energi fra affaldsprodukter. Den globale reduktion af [[drivhusgas]]ser afhænger af udbredelsen af teknologierne for energiforbrug hos den industrielle verden såvel som den rene energi generation. En introduktion af en energibesparende del til almindelige industrielle køleenheder eller [[aircondition]]anlæg kan skære dramatisk ned på mængden af [[kuldioxid]] (CO<sub>2</sub>) og [[svovldioxid]] (SO<sub>2</sub>), som ellers ville blive optaget i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]]. == Referencer == {{reflist}} {{kilder|dato=maj 2017}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Miljøteknologi| ]] [[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]] myrxr02rvaef1d4fcvcrn1fmfjrwwf0 0 198483 12274875 12177854 2026-05-08T11:15:43Z Toxophilus 67353 /* Film */ Linkfiks 12274875 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> |navn = Ian Holm |fulde navn = Ian Holm Cuthbert |andre navne = |image = |caption = |fødselsdato = |fødselssted = <!--P19 Kan hentes fra Wikidata--> |dødsdato = <!--P570 Kan hentes fra Wikidata--> |dødssted = <!--P20 Kan hentes fra Wikidata--> |hvilested = <!--P119 Kan hentes fra Wikidata--> <!-- Familie --> | familie = <!--Kan hentes fra Wikidata--> | ægtefælle = <!--P26 Kan hentes fra Wikidata--> | partnertype = <!--(registreret/ikke registreret)--> | partner = <!--P451 Kan hentes fra Wikidata--> | kæreste = | søskende = <!--P3373 Kan hentes fra Wikidata--> | børn = <!--P40 Kan hentes fra Wikidata--> | forældre = | mor = <!--P22 Kan hentes fra Wikidata--> | far = <!--P25 Kan hentes fra Wikidata--> | nationalitet = <!--P27 Kan hentes fra Wikidata--> | sprog = <!--P1412 Kan hentes fra Wikidata--> | bopæl = <!--P551 Kan hentes fra Wikidata--> | religion = <!--P140 Kan hentes fra Wikidata--> | politik = <!--P102 Kan hentes fra Wikidata--> <!--uddannelse, arbejde, værker, hæder--> | uddannelsessted = <!--P69 Kan hentes fra Wikidata--> | institution = <!--P1416 Kan hentes fra Wikidata--> | beskæftigelse = <!--P106 Kan hentes fra Wikidata--> | kendte roller = | aktiveår = <!--P1317 Kan hentes fra Wikidata--><!-- også aktiveår --> | hæder = <!--P166 Kan hentes fra Wikidata--> | nomineringer = <!--P1411 Kan hentes fra Wikidata--> | hjemmeside = <!--P856 Kan hentes fra Wikidata--> }} Sir '''Ian Holm''', [[Order of the British Empire|CBE]] (født [[12. september]] [[1931]] i [[Goodmayes]], død [[19. juni]] [[2020]]<ref>{{kilde | url = https://www.theguardian.com/film/2020/jun/19/ian-holm-dies-alien-chariots-of-fire-bilbo-baggins | titel = Ian Holm, star of Lord of the Rings, Alien and Chariots of Fire, dies aged 88 | avis = The Guardian | dato = {{dato|19-6-2020}} | fornavn = Andrew | efternavn = Pulver }}</ref>) var en britisk [[skuespiller]]. Han var først teaterskuespiller og spillede i starten af sin karriere mest [[Shakespeare]]. Senere fik han flere filmroller. Hans karriere som teaterskuespiller toppede i [[1967]], da han modtog en [[Tony Award]] for bedste skuespiller for sin rolle i [[Harold Pinter]]-stykket ''[[The Homecoming]]''. Hans første gennembrud som filmskuespiller kom i [[1979]], da han medvikede i [[Ridley Scott]]s ''[[Alien (film)|Alien]]''. Siden var det især roller som Vito Cornelius i ''[[Det femte element (film)|Det femte element]]'' og som [[Bilbo Sækker]] i ''[[Ringenes Herre]]''. Holm medvirker i næste alle film, der er instrueret af det tidligere [[Monty Python]]-medlem [[Terry Gilliam]]. == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter ! Ref. |- |rowspan=3| 1968 | ''[[The Bofors Gun]]'' | Flynn | |<ref name=BFIFilmography>{{cite web |title=Ian Holm |url=https://www.bfi.org.uk/films-tv-people/4ce2b9ef5e0ea |publisher=British Film Institute |access-date=19. juni 2020}}</ref> |- | ''[[The Fixer (1968 film)|The Fixer]]'' | Grubeshov | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[A Midsummer Night's Dream (film fra 1968)|A Midsummer Night's Dream]]'' | [[Puck (A Midsummer Night's Dream)|Puck]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1969 | ''[[Oh! What a Lovely War]]'' | [[Raymond Poincaré]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1970 | ''[[A Severed Head (film)|A Severed Head]]'' | Martin Lynch-Gibbon | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1971 | ''[[Nicholas and Alexandra]]'' | [[Vasily Yakovlev]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Mary, Queen of Scots (film fra 1971)|Mary, Queen of Scots]]'' | [[David Rizzio]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1972 | ''[[Young Winston]]'' | George E. Buckle | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1973 | ''[[The Homecoming (film)|The Homecoming]]'' | Lenny | |<ref name=BFIFilmography/> |- |1974 | ''[[Juggernaut (film fra 1974)|Juggernaut]]'' | Nicholas Porter | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1976 | ''[[Robin and Marian]]'' | [[Johan uden Land|Kong John]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Shout at the Devil (film)|Shout at the Devil]]'' | Mohammed | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=1| 1977 | ''[[March or Die (film)|March or Die]]'' | El Krim | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2|1979 | ''[[Alien (film)|Alien]]'' | [[Ash (Alien)|Ash]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[S.O.S. Titanic]]'' | [[J. Bruce Ismay]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1981 | ''[[Chariots of Fire]]'' | [[Sam Mussabini]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Time Bandits]]'' | [[Napoleon]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1982 | ''[[The Return of the Soldier (film)|The Return of the Soldier]]'' | Doctor Anderson | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Inside the Third Reich (film)|Inside the Third Reich]]'' | [[Joseph Goebbels]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=3| 1984 | ''Laughterhouse'' | Ben Singleton | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes|Greystoke:<br />The Legend of Tarzan, Lord of the Apes]]'' | Capitain Philippe D'Arnot | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Terror in the Aisles]]'' | Ash | |<ref>{{cite book|last=Lambie|first=Ryan|title=The Geek's Guide to SF Cinema|date=4. juni 2019|isbn=978-1-4721-3985-6|location=London|oclc=1027484713|page=119}}</ref> |- |rowspan=6| 1985 | ''[[The Browning Version (skuespil)|The Browning Version]]'' | Andrew Crocker-Harris | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Dreamchild]]'' | [[Lewis Carroll|Charles L. Dodgson]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Wetherby (film)|Wetherby]]'' | Stanley Pilborough | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Brazil (film fra 1985)|Brazil]]'' | Mr Kurtzmann | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Dance with a Stranger]]'' | Desmond Cussen | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''Mr and Mrs Edgehill'' | Eustace Edgehill | |<ref name=BFIFilmography/> |- |1988 | ''[[Another Woman (film fra 1988)|Another Woman]]'' | Ken Post | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1989 | ''[[Henry V (film fra 1989)|Henry V]]'' | [[Fluellen]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1990 | ''[[Hamlet (film fra 1990)|Hamlet]]'' | [[Polonius]] | |<ref>{{cite web |title=Filmography for Ian Holm |url=http://www.tcm.turner.com/tcmdb/person/88215%7C72230/Ian-Holm/filmography.html |website=Turner Classic Movies |access-date=19. juni 2020}}</ref> |- |rowspan=2|1991 | ''[[Naked Lunch (film)|Naked Lunch]]'' | Tom Frost | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Kafka (film)|Kafka]]'' | Doctor Murnau | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1992 | ''[[Blue Ice (film)|Blue Ice]]'' | Sir Hector | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1993 | ''[[The Hour of the Pig]]'' | Albertus | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1994 | ''[[Frankenstein (film fra 1994)|Mary Shelley's Frankenstein]]'' | Baron Alphonse Frankenstein | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Madness of King George]]'' | [[Francis Willis (læge)|Dr. Francis Willis]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=2| 1996 | ''[[Big Night]]'' | Pascal | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Loch Ness (film)|Loch Ness]]'' | Water Bailiff | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=5| 1997 | ''[[Night Falls on Manhattan]]'' | Liam Casey | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Sweet Hereafter (film)|The Sweet Hereafter]]'' | Mitchell Stephens | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Det femte element (film)|The Fifth Element]]'' | Father Vito Cornelius | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[A Life Less Ordinary]]'' | Naville | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Incognito (film fra 1998)|Incognito]]'' | John | Ukrediteret cameo |<ref>{{cite web|last=Elley|first=Derek|date=17. november 1997|title=Incognito|url=https://variety.com/1997/film/reviews/incognito-2-1200451859/|access-date=20. juni 2020|website=Variety}}</ref> |- |rowspan=2| 1998 | ''[[Alice through the Looking Glass (film fra 1998)|Alice through the Looking Glass]]'' | White Knight | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''King Lear'' | Lear | |<ref name=BFIFilmography/> |- | rowspan="5" |1999 | ''Shergar'' | Joseph Maguire | |<ref name="BFIFilmography" /> |- | ''[[Existenz|eXistenZ]]'' | Kiri Vinokur | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Simon Magus (film)|Simon Magus]]'' | Sirius/Boris/The Devil | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Wisconsin Death Trip (film)|Wisconsin Death Trip]]'' | Frank Cooper (voice) | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Match (film fra 1999)|The Match]]'' | Big Tam | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=6| 2000 | ''[[Joe Gould's Secret (film)|Joe Gould's Secret]]'' | Joe Gould | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Miracle Maker (film fra 2000)|The Miracle Maker]]'' | [[Pontius Pilatus]] (stemme) | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Last of the Blonde Bombshells]]'' | Patrick | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Esther Kahn]]'' | Nathan Quellen | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Beautiful Joe (film)|Beautiful Joe]]'' | George The Geek | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Bless the Child]]'' | Reverend Grissom | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=3| 2001 | ''[[From Hell (film)|From Hell]]'' | [[William Withey Gull|Sir William Gull]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Emperor's New Clothes (film fra 2001)|The Emperor's New Clothes]]'' | [[Napoleon]] / Eugene Lenormand | |<ref>{{cite web|last=Ebert|first=Roger|author-link=Roger Ebert|title=The Emperor's New Clothes movie review (2002)|url=https://www.rogerebert.com/reviews/the-emperors-new-clothes-2002|access-date=20. juni 2020|website=[[RogerEbert.com]]}}</ref> |- | ''[[The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring]]'' |rowspan=2|[[Bilbo Baggins]] | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2003 | ''[[The Lord of the Rings: The Return of the King]]'' | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=3| 2004 | ''[[The Day After Tomorrow]]'' | Professor Terry Rapson | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Garden State (film)|Garden State]]'' | Gideon Largeman | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Aviator]]'' | Professor Fitz | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=3| 2005 | ''[[Strangers with Candy (film)|Strangers with Candy]]'' | Dr. Putney | |<ref>{{cite web|title=Strangers with Candy (2005)|url=https://www.rottentomatoes.com/m/1152191_strangers_with_candy|website=[[Rotten Tomatoes]]|access-date=20. juni 2020}}</ref> |- | ''[[Chromophobia (film)|Chromophobia]]'' | Edward Aylesbury | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Lord of War]]'' | Simeon Weisz | |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=3| 2006 | ''[[Renaissance (film fra 2006)|Renaissance]]'' | Jonas Muller (voice) | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[O Jerusalem (film)|O Jerusalem]]'' | Ben Gurion | |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[The Treatment (film fra 2006)|The Treatment]]'' | Dr. Ernesto Morales | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2007 | ''[[Ratatouille (film)|Ratatouille]]'' | Chef Skinner (voice) | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2012 | ''[[Hobbitten (film)|Hobbitten: En uventet rejse]]'' |rowspan=2| Ældre Bilbo Baggins | |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2014 | ''[[Hobbitten: Femhæreslaget]]'' | Sidste rolle |<ref name=BFIFilmography/> |} === Tv === {| class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter ! Ref. |- |1972–74 |''[[BBC Play of the Month]]'' | Khrushchov/Oedipus | 2 episodes |<ref>{{cite web|title=King Oedipus|url=http://collections-search.bfi.org.uk/web/Details/ChoiceFilmWorks/150213512|access-date=20. juni 2020|website=BFI Collections Search}}</ref><ref>{{cite web|title=BBC One - Play of the Month, The Wood Demon|url=https://www.bbc.co.uk/programmes/p032khth|access-date=20. juni 2020|website=BBC Programmes}}</ref> |- |1974 | ''[[Napoleon and Love]]'' | [[Napoleon I]] | 9 episodes |<ref>{{cite web|title=Napoleon and Love|website=Nostalgia Central|date=12. maj 2004|url=https://nostalgiacentral.com/television/tv-by-decade/tv-shows-1970s/napoleon-and-love/|access-date=20. juni 2020}}</ref> |- |1974–75 |''[[Benjamin Franklin (1974 miniseries)|The Lives of Benjamin Franklin]]'' |Wedderburn |3 episodes |<ref name=Britannica>{{cite web|title=Ian Holm Facts|url=https://www.britannica.com/factsIan-Holm|access-date=20. juni 2020|website=Encyclopedia Britannica}}</ref> |- |1975 |''Private Affairs'' |David Garrick |Episode: Mr Garrick and Mrs Woffington |<ref>{{cite news|date=8. juli 1976|title=Private Affairs|pages=15|work=The Radio Times|issue=2748|url=https://genome.ch.bbc.co.uk/6f4d8aeeffc149b1a13f92ea0a40a320|access-date=20. juni 2020|issn=0033-8060|archive-date=22. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200622133117/https://genome.ch.bbc.co.uk/6f4d8aeeffc149b1a13f92ea0a40a320|url-status=dead}}</ref> |- |rowspan=3|1977 | ''[[The Man in the Iron Mask (1977 film)|The Man in the Iron Mask]]'' | Duval |Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- |''[[Jesus of Nazareth (miniseries)|Jesus of Nazareth]]'' |Zerah | Parts 1 & 2 |<ref name=GuardianObit>Michael Billington & Ryan Gilbey (2020) [https://www.theguardian.com/film/2020/jun/19/sir-ian-holm-obituary "Sir Ian Holm obituary"] ''[[The Guardian]]''. 20. juni 2020</ref> |- |''Jubilee'' |Bill Ramsey |Episode: Ramsey |<ref name=BFIFilmography/> |- |rowspan=5|1978 |''Do You Remember?'' | Walter Street | Episode: Night School |<ref>{{cite web|title=Night School|website=British Universities Film & Video Council|url=http://bufvc.ac.uk/screenplays/index.php/prog/2906|access-date=20. juni 2020|archive-date=22. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200622065552/http://bufvc.ac.uk/screenplays/index.php/prog/2906|url-status=dead}}</ref> |- | ''[[The Lost Boys (docudrama)|The Lost Boys]]'' | [[J. M. Barrie]] | 3 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Holocaust (miniseries)|Holocaust]]'' | [[Heinrich Himmler]] | 2 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- | ''[[Les Misérables (1978 film)|Les Misérables]]'' | Thénardier | Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- |''[[The Thief of Baghdad (1978 film)|The Thief of Baghdad]]'' |The Gatekeeper | Television film |<ref>{{cite web|title=The Thief of Baghdad (1978)|url=https://www.rottentomatoes.com/m/the_thief_of_baghdad_1978|website=Rotten Tomatoes|access-date=20. juni 2020}}</ref> |- |rowspan=2|1979 | ''[[All Quiet on the Western Front (1979 film)|All Quiet on the Western Front]]'' | Himmelstoss | Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- |''[[S.O.S. Titanic]]'' |Bruce Ismay |Television film |<ref>{{cite web|title=SOS Titanic – review|url=https://www.radiotimes.com/film/fpg2gz/sos-titanic/|access-date=20. juni 2020|website=Radio Times|archive-date=23. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201023121126/https://www.radiotimes.com/film/fpg2gz/sos-titanic/|url-status=dead}}</ref> |- | rowspan="2" | 1980 | ''[[We, the Accused (TV series)|We, the Accused]]'' | Paul Pressett | Miniseries; 5 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- |''[[The Misanthrope]]'' |Alceste |Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1981–2008 | ''[[Horizon (UK TV series)|Horizon]]'' | Narrator | Television documentary |<ref>{{cite web|title=Horizon (1964)|website=Video Detective|date=2. maj 1964|url=https://www.videodetective.com/show/horizon-1268|access-date=20. juni 2020|archive-date=21. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200621115001/https://www.videodetective.com/show/horizon-1268|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news|date=3. december 1981|title=Horizon: A Race Against Time|pages=43|work=The Radio Times|issue=3030|url=https://genome.ch.bbc.co.uk/1ef1e666a7ed4b4587af551b9b252eb5|access-date=20. juni 2020|issn=0033-8060|archive-date=20. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200620230017/https://genome.ch.bbc.co.uk/1ef1e666a7ed4b4587af551b9b252eb5|url-status=dead}}</ref> |- | rowspan="2" | 1982 | ''[[The Bell (TV series)|The Bell]]'' | Michael Meade | TV |<ref name=BFIFilmography/> |- |''[[Play for Today]]'' |Alexie |Television play (episode: Soft Targets) |<ref name="BFIFilmography" /> |- | rowspan="1" | 1982 | ''[[Tales of the Unexpected (TV series)|Tales of the Unexpected]]'' | Alan Corwin | Television play (episode: Death Can Add) |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1986 | ''Murder by the Book'' | [[Hercule Poirot]] | Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1988 | ''[[Game, Set and Match]]'' | Bernard Samson | 13 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1989 | ''[[The Tailor of Gloucester (film)|The Tailor of Gloucester]]'' | The Tailor | Television film |- |1989 | ''[[The Endless Game]]'' | Control | 2 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- | 1991 | ''Uncle Vanya'' | Astrov | BBC TV |<ref name=BFIFilmography/> |- |1992 | ''[[The Borrowers (1992 TV series)|The Borrowers]]'' | Pod Clock | 6 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- |1993 | ''[[The Return of the Borrowers]]'' | Pod Clock | 6 episodes |<ref name=BFIFilmography/> |- |1999 |''[[Animal Farm (1999 film)|Animal Farm]]'' |[[Squealer (Animal Farm)|Squealer]] (voice) |Television film | |- |2003 |''[[Monsters We Met]]'' | Narrator | Television documentary |<ref>{{cite web|title=Monsters We Met (2003, Série, 1 Saison) — CinéSéries|url=https://www.cineserie.com/series/2260817/|language=fr|access-date=20. juni 2020}}</ref> |- |2004 | ''[[The Last Dragon (2004 TV series)|The Last Dragon]]'' | Narrator | Television film |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2005 | ''The Adventures of Errol Flynn'' | Narrator | Television documentary |<ref name=BFIFilmography/> |- | 2009 | ''[[1066: The Battle for Middle Earth]]'' | Narrator | 2 episodes<ref>{{cite web|url=https://www.myreviewer.com/Article/115994/1066-Now-Arriving-in-May |title=1066 Now Arriving in May |publisher=myReviewer.com |access-date=16. maj 2014}}</ref><ref>{{cite news| url=http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/tv_and_radio/article6313839.ece | archive-url=https://web.archive.org/web/20110615110255/http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/tv_and_radio/article6313839.ece | url-status=dead | archive-date=15. juni 2011 | location=London | work=The Times | title=1066 The Battle for Middle Earth Moving on the Trouble with Working Women | first=Andrew | last=Billen | date=19. maj 2009}}</ref> |<ref name=BFIFilmography/> |- |} === Teater === {| class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Teater |- |1960 || ''[[Troilus and Cressida]]'' || Troilus || rowspan=3|[[Royal Shakespeare Theatre]], Stratford-upon-Avon |- |1962 || ''[[Measure for Measure]]'' || Claudio |- |1963 || ''[[Stormen]]'' || Ariel |- |1967 || ''[[The Homecoming]]''<ref name="BBC Holm Obit">{{cite news |title=Obituary: Ian Holm |url=https://www.bbc.co.uk/news/entertainment-arts-13960349 |access-date=19. juni 2020 |work=[[BBC]] |date=19. juni 2020 |quote=he took the part of Frodo Baggins in BBC Radio 4's massive adaptation of The Lord of the Rings, which featured Holm alongside a host of other stars including Michael Hordern and Robert Stephens.}}</ref> || Lenny || [[Music Box Theatre]], Broadway |- |1967 || ''[[Romeo og Julie]]'' || Romeo || [[Royal Shakespeare Theatre]], Stratford-upon-Avon |- |1997 || ''[[Kong Lear (tragedie)|King Lear]]''<ref name="BBC Holm Obit"/> || Lear || [[Cottesloe Theatre]], London |- |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Filmperson}} * {{Ibdb navn|81729}} {{GB-skuespillerstub}}{{autoritetsdata}} {{FD|1931|2020|Holm, Ian}} [[Kategori:Filmskuespillere fra England]] [[Kategori:Teaterskuespillere fra England]] [[Kategori:Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire]] 56b44o191i1nkq2qeh91nlz49eolu8a 0 198625 12274516 12208605 2026-05-07T19:22:11Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 124 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274516 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For andre betydninger, se [[Krigen i Afghanistan]]}} {{flere problemer| {{POV|dato=januar 2017}} {{sprog|dato=januar 2017}} {{sprogstil|dato=januar 2017}} {{eftersyn|dato=januar 2017}} }} {{Militær konflikt |konflikt = Krigen i Afghanistan |billede=US 10th Mountain Division soldiers in Afghanistan.jpg |billede_størrelse = 300px |titel= Soldater fra USA's 10th Mountain Division stiger om bord i en [[Boeing CH-47 Chinook]] i Afghanistan i 2003 |dato= [[7. oktober]] [[2001]] - [[15. august]] [[2021]] |sted= [[Afghanistan]] |resultat= Sejr til [[Taliban]]. |casus = [[Terrorangrebet 11. september 2001]] |part1= {{flagikon|Afghanistan}} [[Afghanistan]]<br /> {{flagikon|Afghanistan|1992}} [[Den Nordlige Alliance]]<br />{{flagikon|Forenede Nationer}} [[Forenede Nationer]]:<br /> {{collapsible list | bullets= yes | title= [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[International Security Assistance Force|ISAF]] (til 28. december 2014) | {{flag|Albania}} | {{flag|Armenia}} ([[Individual Partnership Action Plan|IPAP]]) | {{flag|Australia}} ([[NATO#Participating countries|GP]]) | {{flag|Austria}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Azerbaijan}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Bahrain}} ([[Istanbul Cooperation Initiative|ICI]]) | {{flag|Belgium}} | {{flag|Bosnia and Herzegovina}} ([[Individual Partnership Action Plan|IPAP]]) | {{flag|Bulgaria}}{{refn|group=fn|name=MCN|Major contributing nations with more than 200 troops as of May 2015}} | {{flagicon|Canada}} [[Canada's role in the Afghanistan War|Canada]] | {{flag|Croatia}} | {{flag|Czech Republic}} | {{flag|Denmark}} | {{flag|El Salvador}} | {{flag|Estonia}} | {{flag|Finland}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|France}} | {{flag|GEO}} | {{flag|Germany}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|Greece}} | {{flag|Hungary}} | {{flag|Iceland}} | {{flag|Ireland}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Italy}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|Jordan}}{{refn|group=fn|name=MCN}} ([[Mediterranean Dialogue|MD]]) | {{flag|Latvia}} | {{flag|Lithuania}} | {{flag|Luxembourg}} | {{flag|Malaysia}} | {{flag|Mongolia}} ([[NATO#Participating countries|GP]]) | {{flag|Montenegro}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Netherlands}} | {{flag|New Zealand}} ([[NATO#Participating countries|GP]]) | {{flag|Norway}} | {{flag|Poland}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|Portugal}} | {{flag|Republic of Macedonia}} ([[Membership Action Plan|MAP]]) | {{flag|Romania}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|Russia}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Singapore}} <small>(2008–13)</small> | {{flag|Slovakia}} | {{flag|Slovenia}} | {{flag|South Korea}} ([[NATO#Participating countries|GP]]) | {{flag|Spain}} | {{flag|Sweden}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Switzerland}} <small>(2004–08)</small> ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|Tonga}} | {{flag|Turkey}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|Ukraine}} ([[Partnership for Peace|PfP]]) | {{flag|United Arab Emirates}} ([[Istanbul Cooperation Initiative|ICI]]) | {{flag|United Kingdom}}{{refn|group=fn|name=MCN}} | {{flag|United States}}{{refn|group=fn|name=MCN}} }} {{collapsible list | bullets= yes | title= [[Fil:Resolute Support.svg|22px]] '''[[Operation Resolute Support]] (siden 2015)'''<ref name="News – Resolute Support Mission">{{cite web|url=http://www.rs.nato.int/troop-numbers-and-contributions/index.php|title=News – Resolute Support Mission|publisher=|access-date=4. oktober 2015|archive-date=28. februar 2015|archive-url=https://archive.today/20150228192832/http://www.rs.nato.int/troop-numbers-and-contributions/index.php|url-status=dead}}</ref> |{{flag|Australia}} |{{flag|Croatia}} |{{flag|Czech Republic}} |{{flag|GEO}} |{{flag|Germany}} |{{flag|Italy}} |{{flag|Romania}} |{{flag|Spain}} |{{flag|Turkey}} |{{flag|United Kingdom}} |{{flag|United States}} }} |fører1 = {{flagikon|Afghanistan}} [[Bismillah Khan]] <br /> {{flagikon|Afghanistan|1992}} [[Mohammed Fahim]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[Ton van Loon]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[David Richards (general)|David Richards]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[Dan McNeill]] <br /> {{flagikon|USA}} [[Tommy Franks]] <br /> {{flagikon|Canada}} [[David Fraser (Canadier)|David Fraser]] |styrke1= [[Afghanistans hær]]: >100.000<br />[[NATO]]: 130.000 |tab1= Afghanske sikkerhedsstyrker:<br />5.500 dræbte (Oktober 2009)<ref>[http://www.mcclatchydc.com/2009/10/14/77193/while-us-debates-afghanistan-policy.html While U.S. debates Afghanistan policy, Taliban beefs up | McClatchy<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <br />Den Nordlige Alliance:<br />~200 dræbte (maj 2007)<br />[[NATO]] dræbte: <br />1.908<ref>{{Cite web |url=http://www.icasualties.org/OEF/Index.aspx |title=iCasualties {{!}} Operation Enduring Freedom {{!}} Afghanistan<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 9. juni 2010 |archive-date=26. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160126055652/http://www.icasualties.org/OEF/index.aspx |url-status=dead }}</ref><br /><small>(USA 1162, UK 313, andre 433)</small><br />NATO sårede: 15.000 <small>(USA 6.773<ref>http://www.defense.gov/news/casualty.pdf</ref>, UK 3.954<ref>http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121130070658/http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm |date=30. november 2012 }} , http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf</ref>, Canada >1.500<ref>[http://www.thecoast.ca/RealityBites/archives/2010/02/02/1580-canadian-soldiers-injured-and-killed-in-afghanistan 1,580 Canadian soldiers injured and killed in Afghanistan | Reality Bites<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, Andre: >2.500)</small><br />USA civile Contractors: 338 dræbte, 7.224 sårede<ref>[http://www.dol.gov/owcp/dlhwc/dbaallnation.htm U.S. Department of Labor – Office of Workers' Compensation Programs (OWCP) – Division of Longshore and Harbor Workers' Compensation (DLHWC)<!-- Bot genereret titel -->]</ref><br />'''Total: >8.000 dræbte, >25.000 sårede''' |part2= {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Taliban]]<br /> {{flagikon|Islamister}} [[al-Qaeda]] <br /> [[Usbekistans islamiske bevægelse]]<br />[[Hezbi Islami]] |fører2 = {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Mohammed Omar]] <br /> {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Mullah Obaidullah Akhund]][[Fil:White flag icon.svg|16px]] <br /> [[Fil:Flag of the Taliban.svg|border|22px]] [[Dadullah]] (dræbt i kamp) <br /> [[Fil:Flag of the Taliban.svg|border|22px]] [[Jalaluddin Haqqani]] <br /> {{flagikon|Islamister}} [[Osama bin Laden]](Død) <br /> {{flagikon|Islamister}} [[Ayman al-Zawahiri]] <br /> [[Juma Namangani]] (dræbt i kamp) <br /> [[Gulbuddin Hekmatyar]] |styrke2= omkring >120.000 (2010) |tab2=Anslået 23.000{{kilde mangler|dato=januar 2017}} }} [[Fil:Taliban insurgency in Afghanistan (2015–present).svg||thumb|Områder i rødt havde Afghanistans myndigheder kontrol over pr. februar 2016]] [[Fil:National Park Service 9-11 Statue of Liberty and WTC fire.jpg|thumb|[[World Trade Center]] brænder 11. september 2001]] [[Fil:AirForceCombatControllersAf.jpg|thumb|Et [[Tactical Air Control Party]] (TACP) fra det [[United States Air Force|amerikanske luftvåben]] sendte koordinater til bombefly som støtte til Den Nordlige Alliance (identiteten er sløret af sikkerhedsårsager).]] [[Fil:Taliban-herat-2001.jpg|thumb|Talibansoldater i Herat, 2001]] [[Fil:US forces Operation Enduring Freedom.jpg|thumb|Amerikanske specialstyrker på hesteryg sammen med medlemmer af Den Nordlige Alliance i Afghanistan [[12. november]] [[2001]].]] '''Krigen i Afghanistan''' begyndte den [[7. oktober]] [[2001]] som reaktion på [[terrorangrebet den 11. september 2001]] mod [[USA]]. Formålet med invasionen af [[Afghanistan]] var at fange [[Osama bin Laden]], ødelægge [[al-Qaeda]] og fjerne [[Taliban]]-regimet, som havde støttet al-Qaeda og givet det et tilflugtssted. Den 7. oktober [[2001]] indledte USA luftbombardementer af landet, og efter ni ugers krig lykkedes det i december 2001 for USA og dets allierede at fjerne Taliban-styret og indsætte en midlertidig overgangsregering under ledelse af den moderate [[Hamid Karzai]]. Taliban fortsatte dog med at bekæmpe den vestlige invasionsstyrke.<ref>[http://www.cfr.org/publication/10551/ The Taliban Resurgence in Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060927101915/http://www.cfr.org/publication/10551/ |date=27. september 2006 }} – Council on Foreign Relations, 30. maj 2006</ref> For de vestlige invasionsmagter var krigen mindre succesfuld i målet om at hindre Al-Qaedas bevægelsesfrihed.<ref>Hy S. Rothstein, ''Afghanistan: and the troubled future of unconventional warfare'' (2006) Manas Publications, {{ISBN|81-7049-306-4}}</ref> Siden invasionen er Afghanistan blevet mindre stabilt på grund af øget aktivitet blandt krigsherrer og Taliban-tro styrker, voksende illegal [[narkotika]]produktion og en skrøbelig regering med begrænset kontrol uden for hovedstaden [[Kabul]].<ref name=failedstate>[http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=20702&Cr=afghan&Cr1= Afghanistan could return to being a ‘failed State,’ warns Security Council mission chief] – UN News Centre – un.org</ref> Ved udgangen af [[2014]] overtog de afghanske sikkerhedsstyrker ansvaret for landets sikkerhed. Styrker fra NATO-lande udgjorde [[Operation Resolute Support]] og kæmpede mod Taliban og andre oprørsgrupper, som stadig havde stor magt i dele af landet. Den [[15. august]] [[2021]] overtog Taliban igen magten i hovedstaden [[Kabul]], da de amerikanske styrker forlod landet. == Baggrund == Fra maj [[1996]] boede Osama bin Laden og medlemmer af Al-Qaeda-netværket i Afghanistan, hvor de havde militære træningslejre for Al-Qaeda-netværket med landets Taliban-styre.<ref>[http://www.infoplease.com/spot/osamabinladen.html Osama bin Laden – Wealthy Saudi exile is a terrorist mastermind] – infoplease.com</ref> Efter bombningerne af to amerikanske [[ambassade]]r i [[Afrika]] i [[1998]] affyrede [[USA's militær]] [[krydsermissil]]er mod træningslejrene med begrænset effekt.<ref>[http://www.infoplease.com/spot/newsfacts-sudanstrikes.html Primer on the Embassy Bombings and the U.S. Strikes on Sudan and Afghanistan] – infoplease.com</ref> [[FN's sikkerhedsråd]] havde udstedt Resolution 1267 og 1333 i [[1999]] og [[2000]]. Resolutionerne var rettet mod Taliban, der gav Al-Qaeda finansiel og materiel støtte for at få styret til at udlevere bin Laden til retsforfølgelse for ambassadebombningerne og få dem til at lukke træningslejrene.<ref>[http://www.un.org/sc/committees/1267/index.shtml the Al-Qaida and Taliban Sanctions Committee – 1267] – FN's sikkerhedsråd</ref> === Efter flykapringer og flyhavarier i USA 11. september 2001 === {{Uddybende|Terrorangrebet 11. september 2001}} Efter [[terrorangrebet 11. september 2001]] fandt efterforskere hurtigt beviser for, at bin Laden var involveret i angrebet.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/2816381.stm Investigating al-Qaeda: Overview] – BBC News, 4. marts 2003</ref> Bin Laden nægtede først offentligt at være involveret<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/09/16/inv.binladen.denial/ Bin Laden says he wasn't behind attacks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060705161654/http://archives.cnn.com/2001/US/09/16/inv.binladen.denial/ |date= 5. juli 2006 }} – CNN.com, 17. september 2001</ref>, men kort før det amerikanske præsidentvalg i [[2004]] bekræftede han på en båndet udtalelse, at han og Al-Qaeda stod bag angrebet.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2004/10/29/binladen_message041029.html Bin Laden claims responsibility for 9/11] – CBC News, 29. oktober 2004</ref> Den [[20. september]] [[2001]] gav præsident [[George W. Bush]] Taliban et ultimatum i en tale til den amerikanske kongres:<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/09/20/gen.bush.transcript/ Transcript of President Bush's address] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130806061017/http://archives.cnn.com/2001/US/09/20/gen.bush.transcript/ |date= 6. august 2013 }} – CNN.com, 21. september 2001</ref> * Udlever Al-Qaeda-lederne i Afghanistan til USA * Løslad alle fængslede udlændinge<ref>[http://www.guardian.co.uk/waronterror/story/0,1361,595750,00.html Freed aid workers describe Taliban jail rescue] – The Guardian, 16. november 2001</ref> * Beskyt udenlandske [[journalist]]er, [[diplomat]]er og [[nødhjælpsarbejde]]re i Afghanistan * Luk terroristernes træningslejre og "udlever alle terrorister og deres støttestruktur til de rette myndigheder" * Giv USA fuld adgang til træningslejrene for at verificere, at de er lukket Taliban nægtede at tale direkte med Bush og begrundede dette med, at det ville være en fornærmelse mod [[islam]] at tale med en ikke-[[muslim]]sk politisk leder. Taliban gav dog gennem deres ambassade i [[Pakistan]] udtryk for, at de afslog ultimatummet, da de mente, at de ikke havde fået beviser for, at bin Laden deltog i terrorangrebet. Den [[22. september]] trak de [[Forenede Arabiske Emirater]] og [[Saudi-Arabien|Saudiarabien]] deres diplomatiske anerkendelse af Taliban-regimet tilbage. Dermed var nabolandet [[Pakistan]] det eneste land med [[diplomati]]ske relationer til styret. Det menes, at Taliban allerede den [[4. oktober]] [[2001]] hemmeligt foreslog at udlevere bin Laden til Pakistan, hvor han kunne dømmes ved en international domstol, der dømte efter [[Sharia|Sharia-lov]].<ref>[http://www.j-n-v.org/AW_briefings/ARROW_briefing005.htm The Smoking Gun – The Taliban Agreed To Extradite Osama Bin Laden To Another Country] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110225052439/http://www.j-n-v.org/AW_briefings/ARROW_briefing005.htm |date=25. februar 2011 }} – j-n-v.org, 8. oktober 2001</ref> Det menes at Pakistan afslog tilbuddet. Før de militære operationer startede den [[7. oktober]] 2001, tilbød Taliban åbent at retsforfølge bin Laden i en islamisk domstol i Afghanistan.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.us.taliban/ U.S. rejects Taliban offer to try bin Laden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110415073508/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.us.taliban/ |date=15. april 2011 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Dette tilbud blev øjeblikkeligt afslået af USA. Først den [[14. oktober]] 2001, syv dage efter krigen startede, tilbød Taliban åbent at udlevere bin Laden til retsforfølgelse i et tredje land, men kun hvis de fik beviser for hans involvering i terrorangrebet 11. september.<ref>[http://www.guardian.co.uk/waronterror/story/0,1361,573975,00.html Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden over] – 14. oktober 2001</ref> == Efter affyring af de første missiler og nedkastning af de første flybårne bomber (mod Afghanistan) == Omkring klokken 16:15 [[UTC]] (20:45 lokal tid) 7. oktober 2001 angreb styrker fra USA og Storbritannien: De affyrede missiler og sendte flybårne bomber mod Taliban og Al-Qaeda.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/gen.america.under.attack/index.html Afghanistan wakes after night of intense bombings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070917024357/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/gen.america.under.attack/index.html |date=17. september 2007 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Der blev rapporteret om luftangreb mod mål i hovedstaden Kabul, hvor [[elektricitet]]sforyningen blev afbrudt, [[lufthavn]]en i [[Kandahar]] og byen [[Jalalabad]]. USA's regering retfærdiggjorde angrebene som et svar på terrorangrebet 11. september og Talibans manglende efterlevelse af USA's krav. Taliban fordømte angrebene og kaldte dem "et angreb på [[Islam]]." Klokken 17:00 UTC bekræftede præsident Bush angrebet på landsdækkende [[TV]], og den tidligere britiske [[premierminister]] [[Tony Blair]] talte også til Storbritannien. Bush sagde, at samtidig med at Talibans og terroristernes træningslejre blev angrebet, blev mad, [[Lægemiddel|medicin]] og forsyninger nedkastet til "de sultende mænd, kvinder og børn i Afghanistan."<ref>[http://www.australianpolitics.com/news/2001/01-10-07.shtml Bush Addresses The Nation To Announce Attacks On Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070902122616/http://www.australianpolitics.com/news/2001/01-10-07.shtml |date= 2. september 2007 }} – australianpolitics.com, 7. oktober 2001</ref> [[CNN]] frigav videooptagelser af Kabul, der blev bombet, til alle amerikanske nyhedsstationer.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.attack.pentagon/ Defense officials: Air operation to last 'several days'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070308164900/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.attack.pentagon/ |date= 8. marts 2007 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Chefen for USA's generalstab, [[General]] [[Richard Myers]], udtalte, at omkring 50 [[Tomahawk krydsermissil]]er var affyret fra [[ubåd]]e og [[krigsskib]]e, 15 [[jagerbomber]]e fra [[hangarskib]]e, 25 [[bombefly]] som [[B-1 Lancer]], [[B-2 Spirit]], [[B-52 Stratofortress]] samt [[F-16 Fighting Falcon]] var involveret i den første angrebsbølge.<ref name=afa>[http://www.afa.org/media/reports/afghanbook/ The Afghan Air War – Dr. Rebecca Grant] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080303021110/http://www.afa.org/media/reports/afghanbook/ |date= 3. marts 2008 }} – Air Force Association, september 2002</ref> To [[C-17 Globemaster]] transportfly skulle levere 37,500 dagsrationer til flygtninge i Afghanistan ved hjælp af faldskærm på angrebets første dag.<ref name=afa/> En videooptagelse af Osama bin Laden var frigivet før angrebet. På videoen fordømte han alle angreb på Afghanistan. Den arabiske nyhedskanal [[Al Jazeera]] rapporterede, at videooptagelserne blev modtaget kort før angrebet. Osama bin Laden påstod på optagelserne, at USA ville fejle i Afghanistan og derefter bryde sammen, præcis som Sovjetunionen havde gjort det. Han kaldte til et muslimsk [[jihad]] mod USA. Bombefly, der opererede højt oppe og uden for [[antiluftskyts]]ets rækkevidde, begyndte at bombe Al-Qaedas træningslejre og Talibans luftforsvar.<ref name=afa/> Under forberedelserne til krigen havde der været spekulationer i medierne om, hvorvidt Taliban ville forsøge at bruge amerikansk fremstillede [[Stinger]]-missiler til at nedskyde angribernes fly. Under den sovjetiske besættelse i 1980'erne havde USA forsynet Afghanistans [[mujahid]]un med missilerne,<ref>[http://www.cooperativeresearch.org/context.jsp?item=complete_911_timeline_0986stingers#complete_911_timeline_0986stingers September 1986: CIA Provides Afghan Rebels Stinger Missiles] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080215065500/http://www.cooperativeresearch.org/context.jsp?item=complete_911_timeline_0986stingers#complete_911_timeline_0986stingers |date=15. februar 2008 }} – Cooperative Research</ref> der blev brugt til at nedskyde de russiske kamp[[helikopter]]e.<ref>[http://www.globalsecurity.org/org/news/2001/011204-attack01.htm US fears Stinger missiles can be used against its own in Afghanistan] – globalsecurity.org, 4. december 2001</ref> Hvis disse missiler stadig eksisterede, blev de i hvert fald ikke brugt, og USA og Storbritannien mistede ingen fly pga. fjendtlig ild. Udover de måske eksisterende Stinger-missiler havde Taliban ikke noget nævneværdigt luftforsvar,<ref name=boston>[http://www.boston.com/news/packages/underattack/news/fighting_afghans.htm US forces would face punishing terrain, battle-hardened opponents in Afghanistan – John J. Lumpkin, Associated Press] – boston.com, 19. september 2001</ref> og det, de havde, var primært rester fra den sovjetiske besættelse. Angribernes fly kunne operere uforstyrret.<ref name=afa/> Luftangrebene var til at begynde med koncentreret i området i og omkring byerne [[Kabul]], [[Jalalabad]] og [[Kandahar]]. Inden for få dage blev de fleste af træningslejrene alvorligt beskadiget, og Talibans luftforsvar ødelagt. Derefter skiftede man til at angribe mål, der var vitale for Talibans kommando, kontrol og kommunikation. To uger inde i luftkampagnen krævede [[Den Nordlige Alliance]], at fokus blev skiftet til at hjælpe deres fremrykning. Efterhånden som krigen fortsatte, begyndte de civile tabstal at stige i de krigshærgede områder. I mellemtiden kom tusinder af [[Pashtun]]-[[milits]]er ind i landet fra Pakistan og forstærkede Taliban. Amerikanske specialstyrker blev indsat for at støtte den nordlige alliance og indkalde flystøtte.<ref name=afa/> Det næste stadium i luftkampagnen begyndte med hangarskibsbaserede [[F-18 Hornet|F/A-18 Hornet]] jagerbombere, der ramte talibanernes køretøjer i nålestiksangreb, andre fly kastede [[klyngebombe]]r. Den Nordlige Alliance vandt terræn støttet af luftangrebene. Talibans kommandostruktur begyndte at erodere under presset fra luftbombardementerne. Amerikanske specialstyrker startede nu et angreb ind i det centrale Kandahar. Fremskridtene skete dog langsomt. Det var nu begyndelsen af november. == Efter Koalitionens angreb for at støtte frontlinjer til Nordlige Alliance == Næste skridt i luftkampagnen var rettet specifikt mod Talibans frontlinje mod [[Den Nordlige Alliance]]. Frontlinjen blev bombarderet med 15.000 punds bomber<ref name=afa/> (6,8 ton) og [[Lockheed Martin C-130 Hercules|AC-130]] fly bevæbnet med 105&nbsp;mm [[haubits]]er. Talibanernes soldater havde ikke erfaringer med flyenes ildkraft og kunne finde på at stille sig fuldt synligt på fjerne bakkedrag, hvilket gjorde det nemt for de amerikanske specialstyrker at indkalde luftstøtte på deres positioner. [[2. november]] var Talibans frontlinje decimeret, og det så for første gang ud, som om Den Nordlige Alliance kunne marchere mod Kabul. Udenlandske kombattanter fra Al-Qaeda overtog bevogtningen af de afghanske byer, hvilket viste Talibanregimets svækkelse. I mellemtiden planlagde Den Nordlige Alliance og deres rådgivere fra CIA og specialstyrkerne offensivens næste stadium. Tropper fra Den Nordlige Alliance ville indtage [[Mazar-e Sharif]], og dermed afskære Talibans forsyningslinjer, efterfulgt af et angreb mod selve Kabul.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2001/11/07/mazar011107.html Opposition troops closing in on Mazar-e-Sharif] – CBC News 7. december 2001</ref> === Overtagelse af Mazar-e Sharif === [[9. november]] 2001 begyndte [[slaget om Mazar-e Sharif]]. Amerikanske bombefly tæppebombede talibantropperne, der var koncentreret i Chesmay-e-Safa-kløften, der markerer indgangsvejen til byen. Klokken 14:00 bevægede tropper fra Den Nordlige Alliance sig ind på byen fra syd og vest og erobrede byens primære militærbase og lufthavnen. Tropperne nedkæmpede derefter de resterende talibantropper i kløften foran byen og mødte kun let modstand. Inden for fire timer var slaget om byen overstået. Ved solnedgang trak de resterende talibantropper sig ud mod syd og øst. Næste dag gennemsøgte tropperne fra Den Nordlige Alliance byen, og der gik rygter om [[summariske henrettelser]] af talibanstøtter. Omkring 100 talibanere blev dræbt i en skolebygning. En talsmand for FN udtalte senere, at de blev henrettet på stedet,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1655817.stm Concern over Afghan massacre reports] – BBC News, 14. november 2001</ref> mens Den Nordlige Alliance påstod, at de havde gjort modstand, og havde nægtet at overgive sig.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1659546.stm US allies deny 'Mazar massacre'] – BBC News, 16. november 2001</ref> Den samme dag, [[10. november]], overrendte Den Nordlige Alliance fem nordlige provinser i et hurtigt fremstød. Mazar-e Sharifs fald havde udløst et komplet sammenbrud i talibanernes stillinger. Mange lokale krigsherrer skiftede side i stedet for at slås. Regimet var ved at gå op i sømmene i den nordlige del af landet. Mange af talibanernes frontsoldater blev flankeret og overgav sig derefter i byen [[Kunduz]] mens Den Nordlige Alliance fortsatte forbi dem mod syd.<ref>[http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,183885,00.html Rebels: Mazar-i-Sharif is Ours] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101030065844/http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,183885,00.html |date=30. oktober 2010 }} – TIME, 9. november 2001</ref> Selv i det sydlige Afghanistan mindskedes Talibans kontrol med magten. Det religiøse parti påbegyndte jævnlige patruljer. Det så ud, som om Talibanstyret var ved at kollapse. === Overtagelse af Kabul === Om aftenen [[12. november]] flygtede talibanstyrkerne fra Kabul under dække af mørket. Da tropperne fra Den Nordlige Alliance ankom om eftermiddagen [[13. november]], var der kun bombekratere, brændt bevoksning og den udbrændte ammunition fra Talibans kanonstillinger tilbage. En gruppe på omkring 20 arabiske soldater, der gemte sig i byens park, var de eneste tilbageværende forsvarere. Denne gruppe blev nedkæmpet på omkring et kvarter. Derefter var Kabul nu kontrolleret af NATO-tropper og Den Nordlige Alliance.<ref>[https://archive.today/20120526230900/www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A24783-2001Nov13?language=printer Afghan Rebels Seize Control of Kabul] – washingtonpost.com, 14. november 2001</ref> Kabuls fald markerede begyndelsen på Talibans sammenbrud over hele landet. Indenfor 24 timer var alle de Afghanske provinser langs grænsen til [[Iran]], heriblandt byen [[Herat]], faldet. Lokale Pashtunledere og krigsherrer havde overtaget magten i det nordøstlige Afghanistan, herunder nøglebyen Jalalabad. De sidste Talibantropper i nord, der primært bestod af pakistanske frivillige, faldt tilbage til den nordlige by [[Kunduz]] for at holde stand der. [[16. november]] blev Talibans sidste tilholdssted i det nordlige Afghanistan belejret af Den Nordlige Alliance. Omkring 10.000 Talibansoldater, ledet af udenlandske kombattanter, nægtede at overgive sig, og fortsatte en indædt modstand. Samtidig var Taliban blevet drevet tilbage til deres magtcentrum i det sydøstlige Afghanistan, omkring Kandahar. [[Fil:Tora bora.jpg|thumb|Tora Bora-bjergene]] [[13. november]] havde tropper fra Al-Qaeda og Taliban, muligvis i følgeskab med Osama bin Laden, regrupperet og koncentrerede deres styrker i hulekomplekset [[Tora Bora]] ved den pakistanske grænse, 50&nbsp;km sydvest for Jalalabad. Her forberedte de en kamp mod Den Nordlige Alliance og NATO-tropperne.<ref>[http://www.guardian.co.uk/flash/0,,616624,00.html Al-Qaedas last stronghold – Tora Bora] – The Guardian, interaktiv flash-præsentation</ref> Næsten 2.000 Al-Qaeda- og Taliban-tropper befæstede deres stillinger i [[bunker]]e og bjerghuler. [[16. november]] begyndte amerikanske bombefly at bombe bjergfortet. Samtidig begyndte personel fra [[CIA]] og [[United States Army Special Forces|specialstyrkerne]] at arbejde i området. De betalte lokale krigsherrer for at deltage i kampene og planlagde angrebet på [[Tora Bora]] komplekset. === Overtagelse af Kunduz === Mens bombardementerne af Tora Bora blev optrappet, fortsatte belejringen af [[Kunduz]]. Til sidst, efter ni dages voldsomme kampe og amerikanske luftbombardementer, overgav Taliban-soldaterne sig til Den Nordlige Alliances tropper [[25. november|25.]] og [[26. november]] [[2001]]. Kort før overgivelsen evakuerede pakistanske fly nogle hundrede efterretnings- og militærfolk, der havde været i landet før invasionen for at hjælpe Taliban med bekæmpelsen af Den Nordlige Alliance. Det menes, at op mod fem tusind personer blev evakueret fra regionen som helhed, heriblandt Taliban- og Al-Qaedatropper.<ref>[http://www.msnbc.com/news/664935.asp?cp1=1 The ‘airlift of evil’ – Why did we let Pakistan pull ‘volunteers’ out of Kunduz?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051216152224/http://www.msnbc.com/news/664935.asp?cp1=1 |date=16. december 2005 }} – msnbc.com, 29. november 2001</ref><ref>[http://www.newyorker.com/archive/2002/01/28/020128fa_FACT Seymour M. Hersh, "The Getaway"] – The New Yorker, 28. januar 2002, s. 36</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1677157.stm Kunduz celebrates end of siege] – BBC News, 26. november 2001</ref> ==== Fangeoprør i fortet Qala-i-Jangi ==== 25. november begyndte de tilfangetagne talibankrigere at blive gennet sammen i fortet [[Qala-i-Jangi]] nær Mazar-e Sharif. Nogle af fangerne angreb deres vagter, erobrede deres våben og åbnede ild. Dette startede et større fangeoprør blandt 600 fanger, der snart indtog den sydlige del af fortet. Fortet stammede fra [[middelalderen]], men havde et våbenlager med håndvåben, der snart blev erobret af fangerne. En amerikansk [[CIA]]-agent, [[John Michael Spann]], der var i gang med at forhøre fanger, blev dræbt, og var den første dræbte amerikaner i krigen.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/11/28/ret.spann.profile/ Spann described as a hero] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070117224340/http://archives.cnn.com/2001/US/11/28/ret.spann.profile/ |date=17. januar 2007 }} – CNN.com, 28. november 2001</ref> Oprøret blev først slået ned efter syv dage med voldsomme kampe mellem fangerne og en blanding af britiske specialtropper fra [[Special Boat Service]], amerikanske [[United States Army Special Forces|grønne baretter]] og tropper fra Den Nordlige Alliance. [[Lockheed AC-130|AC-130]]-fly og andre [[ildstøttefly]] beskød ved flere lejligheder fortet.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1001390-1,00.html Inside The Battle At Qala-I-Jangi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930100844/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1001390-1,00.html |date=30. september 2007 }} – TIME, 10. december 2001</ref> Kun 86 af de mange hundreder talibanfanger overlevede, og omkring 50 soldater fra Den Nordlige Alliance blev dræbt.<ref>[https://web.archive.org/web/20070322202231/http://www.cnn.com/CNN/Programs/presents/shows/house.of.war/interactive/interactive/house.of.swf House of War: Uprising at Maza-i-Sharif] – interaktiv præsentation af slagets gang. CNN.com</ref> Der har siden været kritik af den brutalitet, fangeoprøret blev nedkæmpet med.<ref>[http://www.qern.org/node/68 The Massacre at Qala-i-Jangi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071214005027/http://www.qern.org/node/68 |date=14. december 2007 }} – historie fra The Guardian på www.qern.org</ref> Det knuste fangeoprør markerede enden på kamphandlingerne i det nordlige Afghanistan, hvor krigsherrer fra Den Nordlige Alliance nu sad sikkert på magten. === Overtagelse af Kandahar === I slutningen af november var Talibanbevægelsens centrum, Kandahar, deres sidste større tilflugtssted. Kandahar var under stigende pres. Næsten 3.000 stammekrigere, under ledelse af [[Hamid Karzai]], og Kandahars tidligere [[guvernør]] [[Gul Agha Sherzai]], lagde pres på Talibans styrker fra øst og afskar byens forsyningslinjer. Mod nord og nordøst nærmede Den Nordlige Alliance sig. I mellemtiden var de første amerikanske landtropper i større antal ankommet. Næsten 1.000 [[USMC|marinesoldater]] oprettede en fremskudt base i [[ørken]]en syd for Kandahar 25. november. De første egentlige kamphandlinger med amerikansk indblanding fandt sted dagen efter, da 15 pansrede køretøjer nærmede sig basen og blev angrebet med helikoptere, der ødelagde mange af dem. I mellemtiden fortsatte luftangrebene mod Talibans stillinger i selve Kandahar, hvor også [[Mullah Omar]] befandt sig. Omar, Talibanernes leder, beordrede sine tropper til at kæmpe til døden,<ref>[http://borsen.dk/nyhed/35817/ Taleban-leder vil kæmpe til døden] – Børsen, 29. november 2001</ref> selvom de nu kun kontrollerede 4 af Afghanistans 30 provinser. Mens Taliban således var tæt på at miste sit sidste tilflugtssted, forøgede de amerikanske styrker deres fokus på Tora Bora. Lokale militser, omkring 2.000 mand, var betalt og organiseret af de Grønne Baretter og CIA operatører. De samledes til et angreb på hulerne, mens der fortsat var voldsomme bombardementer af al-Qaedas stillinger. 100-200 civile blev rapporteret dræbt, da bomber ramte en landsby nær Tora Bora.<ref>[http://www.ccmep.org/hotnews2/tora060302html.htm 'The Americans ... They Just Drop Their Bombs and Leave'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928010747/http://www.ccmep.org/hotnews2/tora060302html.htm |date=28. september 2007 }} – Artikel fra Los Angeles Times, 2. juni 2002, på ccmep.org</ref> [[2. december]] blev en gruppe på 20 amerikanske specialtropper indsat med helikopter for at støtte operationen. 5. december sikrede militssoldaterne området under hulerne og opstillede kampvognsstillinger, hvorfra de kunne beskyde deres fjende. Al-Qaedatropperne trak sig tilbage til højere beliggende stillinger og befæstede dem til det kommende slag. [[6. december]] [[2002]] begyndte Omar at sende signaler om, at han var klar til at overgive Kandahar til stammekrigerne efter de langvarige luftbombardementer. Den amerikanske regering nægtede dog at give ham og de øvrige ledere [[amnesti]]. [[7. december]] slap Mullah Omar ud af byen med en gruppe loyale folk og bevægede sig mod nordvest ind i bjergene i provinsen [[Uruzgan]]. Andre medlemmer af Talibans ledelse flygtede ind i Pakistan gennem afsidesliggende bjergpas i provinserne [[Paktia]] og [[Paktika]]. De fleste af Talibantropperne i Kandahar var nu flygtet. Grænsebyen Spin Boldak overgav sig samme dag, og Taliban kontrollerede nu ikke længere byer i landet. De afghanske stammekrigere under Gul Agha indtog Kandahar, efter at de resterende forsvarere havde nedlagt deres våben.<ref>[http://borsen.dk/nyhed/36109/ Taleban har afgivet magten i Kandahar] – Børsen, 7. december 2001</ref> Marinesoldaterne indtog lufthavnen uden for byen og etablerede en amerikansk base her.<ref name=ToraBora>[http://politiken.dk/udland/article22210.ece Tora Bora-krigerne nedkæmpet] – Politiken.dk, 17. december 2001</ref> === Slaget om Tora Bora === {{uddybende|Slaget om Tora Bora}} Al-Qaeda holdt stadig stand i [[Tora Bora]]-bjergene, mens stammemilitserne rykkede frem gennem det ufremkommelige terræn støttet af amerikanske luftbombardementer, der blev styret af specialstyrker. Da situationen blev vanskelig, indvilgede Al-Qaeda i våbenhvile, så de kunne overgive sig. Nogle mener, at det var et trick, der tillod de vigtigste Al-Qaedaledere at flygte fra området.<ref>[http://www.cnn.com/2005/US/03/24/pentagon.binladen/ Document suggests bin Laden escaped at Tora Bora] – CNN.com, 24. marts 2005</ref> 12. december brød kampene ud igen. Igen pressede stammefolk og specialstyrker frem mod hulerne og Al-Qaedas bunkere, der lå spredt i området. [[17. december]] var det sidste hulekompleks indtaget. En eftersøgning fortsatte ind i januar 2002, men der var ingen spor efter bin Laden eller den øvrige Al-Qaedaledelse. Det menes, at de allerede var sluppet ind i Pakistan mod syd og øst. Det anslås, at omkring 200 Al-Qaedasoldater blev dræbt under slaget. Antallet for stammemilitserne kendes ikke. De amerikanske tab er ikke rapporteret.<ref name=ToraBora/> == Efter resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ISAF == [[International Security Assistance Force]], eller ISAF, blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd [[20. december]] 2001 med resolution 1386.<ref>[http://www.nato.int/isaf/topics/chronology/index.html ISAF – Chronology] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101113041055/http://www.nato.int/isaf/topics/chronology/index.html |date=13. november 2010 }} – www.nato.int</ref> Styrken blev til at begynde med udstationeret omkring Kabul. ISAF-operationens eksistens bragte soldater med fra land i tillæg til styrkerne fra USA og Storbritannien. (Den første del af krigen blev udført af tropper fra USA og Storbritannien.) === Operation Anaconda === {{uddybende|Operation Anaconda}} [[Fil:Anaconda-helicopter.jpg|thumb|Amerikanske styrker under Operation Anaconda]] [[Fil:AnacondaAreaOfOperations.jpg|thumb|Tredimensionelt kort der viser Talibans stillinger og flugtruter under Operation Anaconda]] Efter slaget om Tora Bora konsoliderede de amerikanske tropper og deres afghanske allierede deres kontrol over landet. Efter et stort møde mellem de større afghanske grupperinger og stammeledere blev der dannet en midlertidig regering under [[Hamid Karzai]]. De amerikanske tropper etablerede deres primære base ved [[Bagram luftbasen]] nord for Kabul. Kandahar lufthavn blev også en vigtig base. En række fremskudte baser blev etableret i de østlige provinser, hvorfra man eftersøgte talibanere og Al-Qaedafolk. Antallet af vestlige tropper under amerikansk ledelse steg efterhånden til over 10.000. [[9. januar]] ankom 102 danske specialtropper til [[Camp Mjølner]] i Kandahar,<ref name=poltidslinje>[http://politiken.dk/udland/faktaudland/article282289.ece Krigen mod Taleban – 2001-2002] – Politiken</ref> og deltog nu i hemmelige operationer sammen med amerikanerne og andre NATO-tropper.<ref name=dr>[http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/B9F6520B-15A5-4FEB-B86E-92638F04F27C/397750/politiken11092205.pdf Skjulte forsvaret oplysninger om tortur i Afghanistan?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305183950/http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/B9F6520B-15A5-4FEB-B86E-92638F04F27C/397750/politiken11092205.pdf |date= 5. marts 2016 }} fra Politiken 11. september 2005, 1. sektion, side 1 – på dr.dk</ref> Taliban og Al-Qaeda havde dog ikke opgivet kampen. Al-Qaedas tropper begyndte at regruppere ved Shahi-Kot bjergene i provinsen Paktia i januar og februar 2002. En talibanleder, der var flygtet til provinsen, [[Mullah Saifur Rehman]], begyndte også at genopbygge sine militstropper. Sammenlagt var de omkring 1,000 i begyndelsen af marts 2002. Deres mål var at bruge regionen som udgangspunkt for [[Guerillakrig|guerillaangreb]] og muligvis en større offensiv efter samme mønster som mujahideenkrigerne, der havde bekæmpet den russiske besættelsesmagt i 1980'erne. Amerikanske tropper og deres allierede afghanske efterretningskilder kom snart under vejrs med denne troppeopbygning. Man forberedte et stort angreb for at imødegå truslen. [[2. marts]] 2002, startede amerikanske, afghanske og andre allierede, herunder danske,<ref name=poltidslinje/> tropper en offensiv mod Al-Qaeda og Talibans styrker i [[Shahi-Kot bjergene]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article27893.ece Dårligt vejr stopper ikke kampene i Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929103133/http://politiken.dk/udland/article27893.ece |date=29. september 2007 }} – Politiken, 8. marts 2002</ref> Oprørsstyrken, der var bevæbnet med håndvåben, [[Rocket Propelled Grenade|RPG'er]] og [[mortér]]er havde forskanset sig i huler og bunkere på bjergsiderne i højder der generelt var over 3.000 meter over havet. Herfra bevægede de sig ud og angreb de amerikanske og afghanske styrker, hvorefter de trak sig tilbage til huler og bunkere som beskyttelse mod de amerikanske bombefly. De amerikanske ledere undervurderede først modstanden og anslog den til under 200. Det viste sig at der var langt flere, ifølge nogle estimater 1.000-5.000, og de modtog forstærkninger.<ref name=6.marts>[http://archives.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/central/03/04/ret.afghan.fighting/index.html Operation Anaconda costs 8 U.S. lives] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071115220040/http://archives.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/central/03/04/ret.afghan.fighting/index.html |date=15. november 2007 }} – CNN.com, 4. marts 2002</ref> [[6. marts]] [[2002]] blev otte amerikanere og syv afghanske soldater såret. Det blev rapporteret, at 400 af modstanderne var blevet dræbt i kampene.<ref name=6.marts/> Da operationen blev erklæret afsluttet [[18. marts]], var også en australsk soldat blevet dræbt, og det blev anslået, at omkring 650 Taliban- og Al-Qaedatropper var blevet dræbt.<ref name=poltidslinje/> Hundredvis af oprørere var dog flygtet til stammeområderne i [[Waziristan]] og over grænsen til Pakistan. Efter Operation Anaconda menes det, at Al-Qaedatropperne etablerede sig mellem venligtsindede stammer i Pakistan, hvor de kunne genopbygge deres styrker. Senere begyndte de at lave mindre angreb over grænsen til Afghanistan. === 2003-2005 === [[Fil:3rd Battalion, 3rd Marines - Afghanistan.jpg|thumb|Amerikansk marinesoldat gennemsøger en gyde under anti-oprørsoperationer nær Methar Lam, april 2006]] [[Fil:Afghan National Army.jpg|thumb|Repræsentanter for Afghanistans hær deltager ved kommandooverdragelsen i Kabul den 16. juli 2007.]] Efter at have undgået større kampe med de internationale styrker i 2002, begyndte resterne af Taliban at forberede sig på det oprør, som Mullah Omar havde lovet i Talibans sidste dage ved magten.<ref>[http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F05E5DB173FF930A25752C1A9629C8B63 World Briefing – Asia: Afghanistan: Taliban Leader Vows Return] – The New York Times, 13. november 2004</ref> I september påbegyndte Taliban en rekrutteringskampagne i Pashtun-områderne i både Afghanistan og Pakistan for at forny "[[jihad]]" eller hellig krig mod den afghanske regering og den amerikansk ledede koalition. Pamfletter der krævede jihad blev distribueret i al hemmelighed, og begyndte at dukke op i landsbyer i det tidligere Taliban-centrum i det sydøstlige Afghanistan.<ref>[http://www.intellnet.org/news/2003/02/14/16788-1.html Leaflet War Rages in Afghan Countryside]- fra Associated Press, 14. februar 2003 – Inellnet.org</ref> Små mobile træningslejre blev etableret langs grænsen til Pakistan af flygtninge fra Al-Qaeda og Taliban, for at træne nye rekrutter i guerillakrig, ifølge afghanske kilder og en rapport fra FN.<ref>[http://www.csmonitor.com/2003/0627/p06s01-wosc.html?related Taliban regroups – on the road] – Christian Science Monitor, 27. juni 2003</ref> De fleste nye rekrutter kom fra [[madrassa]]er, koranskoler, i stammeområderne i Pakistan. Større baser, nogle med op til 200 mand, blev etableret i de bjergrige områder i Pakistan sommeren 2003. De pakistanske grænsestyrkers vilje til at forhindre infiltreringen blev draget i tvivl, og de pakistanske militæroperationer nyttede ikke meget.<ref name=csmonitor>[http://www.csmonitor.com/2003/0508/p01s02-wosc.html Taliban appears to be regrouped and well-funded] – Christian Science Monitor, 8. maj 2003</ref> Taliban reorganiserede og genopbyggede gradvist deres styrker i løbet af vinteren og forberedte sig på en sommeroffensiv. De etablerede nye operationsformer med grupper på omkring 50 mand og angreb isolerede forposter og konvojer. Derefter dannede de grupper på 5-10 mand for at undvige forfølgelse. Efter denne strategi blev de internationale styrker kun angrebet indirekte med raketter og [[Improviseret sprængladning|improviserede sprængladninger]]. For at koordinere strategien udpegede Mullah Omar et ti mand stort råd med ham selv som leder.<ref name=csmonitor/> Der blev oprettet fem operationszoner med ansvarlige ledere fx [[Mullah Dadullah]], der stod for operationer i Zabul-provinsen.<ref name=csmonitor/> Al-Qaeda i det østlige Afghanistan havde en mere aggressiv strategi og gik målrettet efter amerikanerne og forsøgte bagholdsangreb. De første tegn på at Talibans styrker regrupperede kom [[27. januar]] 2003 under Operation Mongoose, hvor en gruppe allieret med Taliban og [[Hezb-i-Islami]] blev opdaget og angrebet af amerikanske styrker ved hulekomplekset [[Adi Ghar]] 24&nbsp;km nord for [[Spin Boldak]]. 18 oprørere blev dræbt, og 12 overgav sig.<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/library/news/2003/02/mil-030211-afps01.htm 12 Afghans Surrender After Firefight – Jim Garamone – American Forces Press Service] – globalsecurity.org</ref> Man mistænkte, at stedet blev brugt til at formidle forsyninger og tropper fra Pakistan. De første isolerede angreb fra relativt store grupper af taliban fandt sted på den tid. Efterhånden som sommeren skred frem, tog angrebene til i styrke og hyppighed. Dusinvis af afghanske soldater, medarbejdere fra [[NGO]]'er og humanitære organisationer samt adskillige amerikanske soldater døde under talibans angreb. ==== Træfninger i Zabul-provinsen's Dai Chopan-distrikt ==== Ud over guerillaangrebene begyndte Taliban at samle folk i distriktet [[Dai Chopan]] i [[Zabul]]-provinsen. Distriktet består af høje bjerge og dybe kløfter, og for Taliban var det et perfekt sted at kæmpe mod den afghanske regering og koalitionen. I sommerens løb samledes den måske største koncentration af militante talibanere siden talibanregimets fald i området: op mod 1,000 guerillaer. Over 220 med afghanske politifolk blev dræbt i august 2003. Som svar begyndte koalitionsstyrkerne at forberede offensiver, der skulle rydde området for oprørsstyrker. I slutningen af august 2005 angreb afghanske styrker støttet af amerikanske land- og luftangreb Talibans stillinger i bjergene. Efter en uges kampe blev taliban drevet tilbage med tab på omkring 124 mand ifølge afghanske regeringskilder. Talibans talsmænd benægtede tallene, og også de amerikanske estimater er noget lavere. === 2006 === Fra [[5. oktober]] 2006 havde [[International Security Assistance Force|ISAF]] mandat til at operere i hele Afghanistan.<ref>[https://web.archive.org/web/20070717000304/http://www.nato.int/isaf/topics/expansion/index.html ISAF – Expansion] – www.nato.int</ref> ==== De sydlige provinser: Helmand, Orūzgān og Kandahar ==== Fra januar [[2006]] begyndte NATO's [[International Security Assistance Force]] (ISAF) at erstatte USA's styrker i det sydlige Afghanistan. Den britiske 16th Air Assault Brigade, der senere blev forstærket med britiske marinesoldater, udgjorde kernen i denne styrke med støtte fra [[Australien]], [[Canada]] og [[Holland]]. Styrken bestod af omkring 3,300 britiske soldater,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4961368.stm UK troops take over Afghan duties] – BBC News, 1. maj 2006</ref> 2,300 fra Canada,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4984880.stm Canada set for longer Afghan stay] – BBC News, 16. maj 2006</ref> 1,400 fra [[Holland]],<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4673026.stm More Dutch troops for Afghanistan] – BBC News, 3. februar 2006</ref> 290 fra Danmark,<ref>[http://politiken.dk/udland/faktaudland/article268799.ece Danmark i krig – tidslinje] – Politiken.dk</ref> 300 fra Australien<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4983540.stm Australia outlines Afghan force] – BBC News, 8. maj 2006</ref> og 150 fra [[Estland]].<ref>[http://www.defensenews.com/story.php?F=1221120&C=landwar Estonia To Increase Troops in Afghanistan ]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} – DefenseNews.com, 3. november 2005</ref> Luftstøtte blev leveret af USA, Storbritannien, Holland, [[Norge]] og Frankrig. I januar 2006 var NATO's fokus i Afghanistan at danne [[Provincial reconstruction team]]s, der under militærbeskyttelse skulle hjælpe med genopbygning af området: briterne i [[Helmand]]-provinsen, Holland og Canada i provinserne [[Orūzgān]] og Kandahar. Lokale Talibanledere var imod disse planer og kaldte til modstand.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/5057154.stm Taleban vow to defeat UK troops] – BBC News, 7. juni 2006</ref> I 2006 så det sydlige Afghanistan den voldsomste stigning af vold i landet, siden Talibanstyret blev væltet i 2001, da de nyankomne NATO-styrker kæmpede mod talibanstyrkerne. NATO-operationer havde britiske, canadiske og hollandske ledere. 17. marts 2006 begyndte [[Operation Mountain Thrust]], der skulle bekæmpe talibanstyrkerne. I juli indledte de canadiske styrker [[Operation Medusa]], hvis mål var at rydde området helt for talibanstyrker. I operationen deltog britiske, hollandske og danske soldater. Andre NATO-operationer var [[Operation Mountain Fury]] og [[Operation Falcon Summit]]. ===== Træfninger i Helmand-provinens Musa Qala ===== {{Uddybende|Musa Qala}} I juli 2006 afløste en ISAF-styrke af danske soldater fra [[Gardehusarregimentet]] en ISAF-styrke af britisk soldater i byen [[Musa Qala]]. Styrken kontrollerede byen juli-august 2006 og oplevede i den forbindelse nogle af de sværeste kampe for den danske hær siden [[2. Slesvigske Krig]] i [[1864]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article279605.ece Danmark i Krig: Vejen til helvede] – Politiken.dk, 7. april 2007: ''"I Musa Qala i den afghanske Helmandprovins var danske soldater i hårde kampe mod Taliban – de hårdeste siden slaget ved Dybbøl i 1864."''</ref> Da den britiske styrke i Musa Qala skulle afløses i juli 2006, faldt valget på en dansk let spejdereskadron fra Gardehusarregimentet, som var en del af den britiskledede "Helmand Task Force". Omkring 100 spejdere blev sendt af sted fra den danske hovedlejr [[Camp Bastion]] og på en farefuld vej 70 km til Musa Qala. Allerede på vej til Musa Qala blev de danske styrker angrebet fire gange af Taliban, der dog ikke kunne hindre den danske fremrykning. Den [[23. juli]] blev tre danske soldater såret, da deres køretøj påkørte en mine.<ref>[http://www.berlingske.dk/upload/webred/pdf/2006/MUSAQALA.pdf Dagbog fra Musa Qala] – af Christian Brøndum, berlingske.dk</ref> Den britiske styrke i Musa Qala blev afløst den [[25. juli]], og i de kommende 36 dage blev den danske styrke angrebet op mod 70 gange<ref>[http://avisen.dk/heltene-musa-qala-underrubrik-debatkrig--danmark-er-plads--050607.aspx Heltene fra Musa Qala] – Debatindlæg af Jens Ringsmose Forsker, Dansk Institut for Militære Studier, avisen.dk, 6. juni 2007</ref> af Taliban. I begyndelsen både om dagen og om natten, men da Taliban forstod, at de danske spejdere havde natkampudstyr, indskrænkede de deres angreb til dagangreb.<ref name=forsvaret5>{{Cite web |url=http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CAE30BD2-C3DF-492A-8AA6-BAD8F02B069D/0/Forsvaret2006nr5web.pdf |title=Forsvaret, nr. 5, 2006 |access-date=27. september 2007 |archive-date=27. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070927184842/http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CAE30BD2-C3DF-492A-8AA6-BAD8F02B069D/0/Forsvaret2006nr5web.pdf |url-status=live }}</ref> De danske styrker kæmpede med alle til rådighed værende midler og tilkaldte eksempelvis flystøtte 78 gange fra NATO.<ref name=forsvaret5/> Taliban svarede igen med morterer og raketter mod de danske styrker.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/08/01/123842.htm Daglige angreb på danske soldater] – DR.dk, 1. august 2006</ref> En dansk soldat blev hårdt såret af et skud i hovedet, hvilket var det værste tab de danske styrker led, inden de blev fjernet fra Musa Qala den [[25. august]] 2006.<ref>[http://www.danskpanser.dk/Artikler/Danskernes_laengste_kamp.htm Danskernes længste kamp] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927035335/http://www.danskpanser.dk/Artikler/Danskernes_laengste_kamp.htm |date=27. september 2007 }} – danskpanser.dk, artikel fra Berlingske Tidende af Christian Brøndum</ref> Talibans tabstal har været omdiskuteret. [[Oberst]] [[Henrik Sommer]] fra [[Hærens Operative Kommando]] (HOK) oplyste først, at op til 70 talibanere var dræbt af de danske styrker. Den [[28. august]] 2006 meddelte forsvarsminister [[Søren Gade]] (V) i [[Det Udenrigspolitiske Nævn]], at 25 Talibaner var blevet dræbt.<ref>[http://www.fyens.dk/article/683932 Gade: Danske soldater har dræbt mindst 25 talibanere] – Fyens Stiftstidende, 29. august 2006</ref> ===== Kampe i Kandahar-provinsens Panjwaii-distrikt ===== I sommeren 2006 blev der kæmpet i distriktet [[Panjwai]] i [[Kandahar (provins)|Kandahar-provinsen]]. Fra Koalitionen kæmpede canadiske og afghanske styrker med støtte fra mindre elementer af soldater fra Holland, USA og Storbritannien. I juli og september-oktober 2006 rasede kampe i området. [[15. december]] 2006 begyndte Operation Falcon Summit.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061215/taliban_offensive_061214/20061215?hub=TopStoriesNATO, Afghan troops launch anti-Taliban offensive] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213063506/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061215/taliban_offensive_061214/20061215?hub=TopStoriesNATO, |date=13. februar 2021 }} – CTV.ca, 15. december 2006</ref> Styrker fra Storbritannien, Canada, Danmark og Estland samledes i Panjwaii. Operationens mål var at opretholde det pres, den tidligere Operation Medusa havde lagt på Taliban, og rydde distrikterne Panjwaii og Zhari for Taliban-styrker. Et område ved byen Howz-e-Madad med omkring 400 talibansoldater blev omringet.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061222/baaz_tsuka_061222?s_name=&no_ads= Soft approach working in Operation Baaz Tsuka] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213063521/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061222/baaz_tsuka_061222?s_name=&no_ads= |date=13. februar 2021 }} – CTV.ca, 22. december 2006</ref> 2. januar 2007 erklærede lederen af de canadiske styrker, at operationen var en succes, at distrikterne var blevet sikret, og at en række Talibanledere var blevet dræbt.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20070102/afghan_baaz_070102/20070102/ Commander says Baaz Tsuka offensive a success] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071016060749/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20070102/afghan_baaz_070102/20070102/ |date=16. oktober 2007 }} – CTV.ca, 2. januar 2007</ref> === 2007 === ==== Operationer udført af Koalitionen ==== [[Fil:Afghan Army supported by US forces.jpg|thumb|Afghanske tropper støttet af amerikanske specialstyrker gør klar til kampe mod Talibanstyrker i Sangin-distriktet i Helmand-provinsen, april 2007]] [[Fil:US-UK-Sangin2007.jpg|thumb|Tropper fra USA og Storbritannien patruljerer i Helmand-provinsen i april 2007]] I 2007 gennemførte koalitionsstyrkerne en række offensive operationer. I januar og februar gennemførte britiske marinesoldater [[Operation Volcano]], der skulle rydde landsbyen [[Barijku]] nord for vandkraftanlægget [[Kajaki]] for Talibaner.<ref>{{Dødt link|dato=januar 2017}} [http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/MarinesClearTalibanFromKeyAfghanDamvideo.htm Marines clear Taliban from key Afghan dam] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070213202318/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/MarinesClearTalibanFromKeyAfghanDamvideo.htm |date=13. februar 2007 }} – Defence News, 5. februar 2007</ref> Det britiske forsvarsministerium meddelte i februar, at det britiske kontingent i Afghanistan skulle øges med 1.400 soldater, til 7.700.<ref>{{Dødt link|dato=januar 2017}} [http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/DefencePolicyAndBusiness/1400ExtraUkTroopsToDeployToAfghanistan.htm 1,400 extra UK troops to deploy to Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070926223315/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/DefencePolicyAndBusiness/1400ExtraUkTroopsToDeployToAfghanistan.htm |date=26. september 2007 }} – Defence News, 26. februar 2007</ref> [[Operation Achilles]], en større offensiv gennemførtes fra marts til slutningen af maj. Som en del af denne operationen begyndte [[Operation Silver]] 5. april og [[Operation Silicon]] begyndte 30. april. De blev gennemført for at opretholde presset på Taliban.<ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/FactSheets/OperationsFactsheets/OperationsInAfghanistanBritishForces.htm Operations in Afghanistan: British Forces] – Defence Fact Sheet</ref><ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/BritishAndAfghanTroopsLaunchOperationSilicon.htm British and Afghan troops launch Operation SILICON] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070508201407/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/BritishAndAfghanTroopsLaunchOperationSilicon.htm |date= 8. maj 2007 }} – Defence New, 2. maj 2007</ref> [[12. maj]] 2007 dræbte ISAF styrker [[Mullah Dadullah]], en højtstående talibanleder, der styrede Talibans operationer i det sydlige Afghanistan.<ref>[http://www.channel4.com/news/articles/politics/international_politics/taliban+commander+mullah+dadullah+killed/510372 Taliban commander Mullah Dadullah killed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070617104855/http://www.channel4.com/news/articles/politics/international_politics/taliban+commander+mullah+dadullah+killed/510372 |date=17. juni 2007 }} – Channel 4 News, 13. maj 2007</ref> Operation Achilles sluttede [[30. maj]] 2007 og blev fulgt af [[Operation Lastay Kulang]] samme dag. === 2014 === ==== Efter afslutning af udlån af danske militærenheder til ISAF-operationen ==== Den 23. maj 2014 vendte de sidste danske [militærenhed på udlån til ISAF] tilbage fra Afghanistan.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE2298297/alle-danske-kamptropper-hjemme-fra-helmand/ Alle danske kamptropper hjemme fra Helmand - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Camp Bastion|Bastion-leiren]] og [[Leatherneck-leiren]] blev overført til afghanske styrker, henholdsvis fra Storbritannien og USA, d. 26. oktober 2014.<ref>* {{cite news|last1=Syal|first1=Ryan|title=UK troops hand over Camp Bastion to Afghan forces, ending 13-year campaign|url=https://www.theguardian.com/uk-news/2014/oct/26/uk-troops-camp-bastion-afghan-forces-13-years-helmand|access-date=26. oktober 2014|work=The Guardian|publisher=The Guardian|date=26. oktober 2014}} * {{cite news|author1=Kay Johnson, Raissa Kasolowsky, Michael Perry and Kevin Liffey|title=Britain ends combat role in Afghanistan, last US Marines hand over base|url=http://www.reuters.com/article/2014/10/26/us-afghanistan-troopwithdrawal-idUSKBN0IF06I20141026|access-date=26. oktober 2014|work=Reuters|agency=Reuters|publisher=Reuters|archive-date=26. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141026100954/http://www.reuters.com/article/2014/10/26/us-afghanistan-troopwithdrawal-idUSKBN0IF06I20141026|url-status=dead}} * {{cite news|last1=Loyn|first1=David|title=What have British troops achieved in Afghanistan?|url=http://www.bbc.com/news/world-asia-29761100|access-date=26. oktober 2014|work=BBC News Asia|publisher=BBC News Asia|date=26. oktober 2014}}</ref> ==== Resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ny NATO-ledet operation (fra 2015); afslutning af ISAF-operationen, december 2014 ==== [[Operation Resolute Support]], blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd 12. december 2014 med resolution 1386.<ref name="UNNC">{{cite news |title=Afghanistan: Security Council backs agreement on new non-combat NATO mission |url=http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=49593 |publisher=United Nations News Centre |date=12. december 2014 |access-date=16. december 2014}}</ref> Den 28. december blev [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen formelt afsluttet. == Efter start af ny NATO-ledet operation fra 1. januar 2015 == {{Uddybende|Krigen i Afghanistan (epoken siden 2015)}} Den 1. januar 2015 begyndte den NATO-ledede [[Operation Resolute Support]] (frit oversat: operation resolut støtte). I slutningen af 2016 reducerede USA sin styrke til ca. 8.400 soldater; de var stationeret fire steder: [[Kandahar]], [[Bagram]], [[Jalalabad]] og [[Kabul]].<ref name="20160706TheGuardian">{{cite news|last1=Roberts|first1=Dan|title=Obama delays US troop withdrawal from ‘precarious’ Afghanistan|url=https://www.theguardian.com/us-news/2016/jul/06/obama-delays-us-troop-withdrawal-afghanistan-al-qaida|access-date=6. juli 2016|work=The Guardian|publisher=The Guardian|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Gregory Korte and Tom Vanden Brook|title=Obama: 8,400 troops to remain in Afghanistan|url=http://www.usatoday.com/story/news/politics/2016/07/06/obama-afghanistan/86746010/|access-date=6. juli 2016|work=USA Today|publisher=USA Today|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Stephen Collinson and Tal Kopan|title=Obama to leave more troops than planned in Afghanistan|url=http://edition.cnn.com/2016/07/06/politics/obama-to-speak-on-afghanistan-wednesday-morning/|access-date=juli 6, 2016|work=CNN|publisher=CNN|date=juli 6, 2016}}</ref><ref>{{cite news|last1=E. Lee|first1=Carol|title=Obama to Slow Troop Withdrawal From Afghanistan|url=http://www.wsj.com/articles/obama-to-slow-troop-withdrawal-from-afghanistan-1467817803|access-date=6. juli 2016|work=The Wall Street Journal|publisher=The Wall Street Journal|date=6. juli 2016}}</ref> Tidligere forventede man, at styrken af NATO-soldater skulle være ca. 13.000 inklusive ca. 9.800 soldater fra USA, samt 26.000 underleverandører til militærvæsenet.)<ref>{{cite news|last1=Recknagel|first1=Charles|title=Explainer: Key Points In U.S.-Afghan Bilateral Security Agreement |url=http://www.rferl.org/content/explainer-bsa-afghan-us-security-agreement-bsa/26613884.html|access-date=26. oktober 2014|work=Radio Free Europe and Radio Liberty|publisher=Radio Free Europe and Radio Liberty|date=30. september 2014}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://www.economist.com/news/asia/21700456-barack-obama-faces-unpleasant-decision-generals-words|title=The general’s words|newspaper=The Economist|issn=0013-0613|access-date=2016-06-12}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.washingtonpost.com/news/checkpoint/wp/2016/06/01/how-obamas-afghanistan-plan-is-forcing-the-army-to-replace-soldiers-with-contractors/|title=How Obama’s Afghanistan plan is forcing the Army to replace soldiers with contractors|website=Washington Post|access-date=2016-06-12}}</ref> === Operationens lån af danske soldater og politifolk === Fra januar 2015 [og pr. maj 2016], "har 161 danske soldater og politifolk deltaget i den internationale operation, som skal træne, rådgive og støtte de [[afghanske sikkerhedsstyrker]]."<ref name=ResoluteSupportDanmark2016maj>https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-sender-flere-soldater-til-afghanistan Hentet 23. januar 2017</ref> == Den afghanske stats sikkerhedsstyrker == Afghanistans sikkerhedsstyrker (قوات الأمن الوطنية الأفغانية; ''ANSF'') udgøres af * [[Militæret i Afghanistan]] (اردوی ملی افغانستان) * "det Afghanske Nationalpoliti" - [[Afghan National Police]] (ANP); (د افغانستان ملي پولیس; tysk: Die Afghanische Nationalpolizei) * "det Lokale Afghanske Politi" - [[Afghan Local Police]]; tysk: Lokale Afghanische Polizei * "det Nationale Sikkerhedsdirektorat"; persisk: ریاست امنیت ملی, Riyāsat-e amniyat-e mellī; kortform: Amaniyat; [[National Directorate of Security]] (NDS); tysk: Die Nationale Sicherheitsdirektion [[Militæret i Afghanistan]] udgøres blandt andet af [[Afghanistan's hær]], hvoraf 169.000 soldater antages at udgøre hærens ''active force strength'', pr. januar 2015, ifølge [[Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction]](SIGAR), en [[etat]] tilhørende USA og baseret i Afghanistan. == Tal på døde soldater, politi, modstandsfolk og civile == {{uddybende|Danske tab i Afghanistan siden 2002}} Fra Afghanistan's sikkerhedsstyrker er mere end 21.950 døde, pr. december 2014. <ref name="watsonbrownSitatSikkerhedsstyrkerDød">[http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220629182240/https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf |date=29. juni 2022 }}. s. 8. "I estimate that about 7,750 ANA have been killed and almost twice as many Afghan National Police, about 14,200 police, have been killed as of late December 2014, when the US combat mission ended."</ref> === Tal på Koalitionens døde soldater og politi === {|class="wikitable sortable" !År!!Total døde i koalitionens<ref name=Fatalities>{{Cite web |url=http://icasualties.org/OEF/ByYear.aspx |title=Icasualties: Fatalities by year |access-date= 7. september 2011 |archive-date=27. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181027172424/http://icasualties.org/OEF/ByYear.aspx |url-status=dead }}</ref>!!USA's døde<br />{{flagikon|USA}}!!Danske døde<br />{{flagikon|Danmark}}!!Britiske døde<br />{{flagikon|Storbritannien}}!!Canadiske døde<br />{{flagikon|Canada}}||Døde i øvrige lande i<br />Koalitionen |- |2001||12||12||-||-||-||- |- |2002||70||49||3||3||4||11 |- |2003||58||48||-||-||2||8 |- |2004||60||52||1||1||1||5 |- |2005||131||99||-||1||1||30 |- |2006||191||98||-||39||36||18 |- |2007||232||117||6||42||30||37 |- |2008||295||155||13||51||32||44 |- |2009||521||317||7||108||32||57 |- |2010||711||499||9||103||16||100 |- |2011||566||-||-||-||-||- |- |2012||402||-||-||-||-||- |- |2013||161||-||-||-||-||- |- |2014||75||-||-||-||-||- |- |2015||27||-||-||-||-||- |- |2016||16||-||-||-||-||- |- |'''Total'''||'''3528'''||'''2392'''||'''43'''||'''455'''||'''158'''||'''480''' |- |} === Civile === Tallet for døde civile er 26.270 pr. december 2014.<ref name="watsonbrown">{{Cite web |url=http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf |title=War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014 |access-date=25. januar 2017 |archive-date=29. juni 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220629182240/https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf |url-status=dead }}</ref> == Krigsforbrydelser og bortførelser af hjælpearbejdere == Krigsforbrydelser er blevet udført af modstandsfolk og af soldater tilhørende Koalitionen. === Efter Shinwar-massakren === [[4. marts]] 2007 blev mindst 12 civile dræbt og 33 såret af amerikanske marinesoldater i [[Shinwar]]-distriktet i [[Nangrahar]]-provinsen, efter at en selvmordsbombe detonerede, og de blev beskudt.<ref>[http://www.csmonitor.com/2007/0416/p99s01-duts.html Pentagon inquiry finds US Marine unit killed Afghan civilians] – The Christian Science Monitor, 16. april 2007</ref> Marinesoldaterne reagerede på angrebet ved at beskyde forbipasserende civile langs landevejen med [[maskingevær]]ild. Den 120 mand store enhed blev derefter bedt om at forlade landet, da enhedens relationer med den afghanske befolkning havde taget skade.<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/03/23/AR2007032301721.html Marine Unit Is Told To Leave Afghanistan] – washingtonpost.com, 24. marts 2007</ref> Hændelsen kaldes for [[Shinwar-massakren]].<ref name="named-as-massacre">{{cite book | last = Prince | first = Stephen | date = 13. august 2013 | title = Firestorm: American Film in the Age of Terrorism | url = https://books.google.co.uk/books?id=SPgcyGainyYC&pg=PA210 | publisher = Columbia University Press | page = 210 | isbn = 978-0231148702 | access-date = 6. maj 2015}}<br />{{cite book | date = 2009 | title = South Asia Defence and Strategic Year Book | url = https://books.google.co.uk/books?id=BksqAQAAIAAJ&q=%22Shinwar+massacre%22&dq=%22Shinwar+massacre%22&hl=en&sa=X&ei=CgJKVeyvO6zW7AaHz4GwBg&ved=0CDwQ6AEwBQ | publisher = Panchsheel | page = 254 | access-date = 6. maj 2015 }}<br />{{cite book | editor-last = Tucker | editor-first = Spencer C. | date = 8. oktober 2010 | title = Encyclopedia of Middle East Wars, The: The United States in the Persian Gulf, Afghanistan, and Iraq Conflicts | url = https://archive.org/details/encyclopediamidd00tuck | publisher = ABC-CLIO | page = [https://archive.org/details/encyclopediamidd00tuck/page/n1639 1368] | isbn = 9781851099481 }}<br />{{cite book | last = Danes | first = Kay | date = 2010 | title = Beneath the Pale Blue Burqa: One Woman's Journey Through Taliban Strongholds | url = https://books.google.co.uk/books?id=ANy3sflK14UC&pg=PT110 | location = | publisher = Big Sky Publishing | page = 110 | isbn = 978-0980658286 | access-date = 6. maj 2015 }}</ref> === Bortførelse af 23 sydkoreanske hjælpearbejdere === [[19. juli]] 2007 blev 23 kristne [[sydkorea]]nske hjælpearbejdere bortført af Taliban<ref>[http://politiken.dk/udland/article351857.ece Koreanske gidsler var advaret om Taleban] – politiken.dk, 1. august 2007</ref> to af gidslerne blev henrettet.<ref>[http://politiken.dk/udland/article351279.ece Myrdet koreansk gidsel identificeret] – politiken.dk, 31. juli 2007</ref> Gidseltagerne krævede en række fængslede militsmedlemmer løsladt.<ref>[http://politiken.dk/udland/article353532.ece Fortsat uenighed om møde med gidseltagere] – politiken.dk, 4. august 2007</ref> Den sydkoreanske regering pressede på, for at Afghanistans regering skulle forhandle om gidslerne, men [[7. august]] enedes både USA's præsident George W. Bush og Afghanistans præsident Hamid Karzai om, at der ikke skal tilbydes en handel for gidslernes frihed.<ref>[http://politiken.dk/udland/article354364.ece Ingen handel med Taleban om sydkoreanske gidsler] – politiken.dk, 7. august 2007</ref> === Efter Maiwand-distrikt-drabene === I 2010 skete Maiwand-distrikt-drabene, hvor tre afghanske civile blev dræbt. Fire soldater fra USA [der formelt var en del af [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen] blev dømt for drab;<ref name=24years >{{cite web |title=Court Sentences 'Kill Team' Soldier to 24 Years in Prison |author= |publisher=Der Spiegel |date=24. marts 2011 |url=http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,752918,00.html}}</ref><ref>{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2011/mar/23/us-soldier-admits-killing-afghans | location=London | work=The Guardian | first=Paul | last=Harris | title=US military (News),US news,Afghanistan (News),World news | date=2011-03-23}}</ref><ref name="guardian1">{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2012/feb/04/us-military-drops-kill-team-charges | location=London | work=The Guardian | title=US military drops 'kill team' charges against soldier | date=2012-02-04}}</ref><ref>{{cite web |last=Ashton |first=Adam |url=http://www.bellinghamherald.com/2012/02/03/2379675/army-drops-murder-charge-against.html |title=Army drops murder charge against last soldier tied to "kill team" cases &#124; Northwest McClatchy |publisher=The Bellingham Herald |date=2012-02-03 |access-date=2012-07-17 |archive-date=20. juli 2012 |archive-url=https://archive.today/20120720061924/http://www.bellinghamherald.com/2012/02/03/2379675/army-drops-murder-charge-against.html |url-status=dead }}</ref> soldatene var udstationeret ved [[Sarkari Karez-udposten|Ramrod-udposten]].<ref> {{cite news | url=http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,717127,00.html | title=Did US Soldiers Target Afghan Civilians? War Crime Allegations Threaten to Harm America's Image | publisher=[[Der Spiegel]] | author=Marc Hujer | date=2010-09-13 | access-date=2010-09-17 | quote= }} </ref><ref name=SeattleTimes2010-08-24a> {{cite news | url=http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/2012712859_civiliandeaths25m.html | title=Stryker soldiers allegedly plotted to kill Afghan civilians | publisher=Seattle Times | author=Hal Bernton | date=2010-08-24 | access-date=2010-09-15 | quote=}} </ref> Drabene skete d. 14. januar 2010, d. 22. februar, og d. 2. maj 2010. == Krigens konsekvenser == Krigen resulterede i talibanstyrets fald, men sikkerhedssituationen i landet er gradvist forværret, og den afghanske regering har reelt ikke større indflydelse uden for området omkring Kabul.<ref name=failedstate/> Afghanistan er blevet verdens førende producent af illegal [[opium]].<ref name=opiumstrid/> En international styrke, ISAF, står nu sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker for sikkerheden i hele landet. I august 2007 udtalte den britiske militære leder af Helmand-provinsen at det kan tage op mod 30-40 år at sikre Afghanistan.<ref>[http://www.guardian.co.uk/afghanistan/story/0,,2141924,00.html Afghan victory 'could take 38 years'] – The Guardian, 5. august 2007</ref><ref>[http://politiken.dk/udland/article354820.ece Sejr i Afghanistan kan tage 30 år] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070815232113/http://politiken.dk/udland/article354820.ece |date=15. august 2007 }} – politiken.dk, 8. august 2007</ref> === Øget opiumsproduktion === Efter Talibanstyrets fald er opiumsproduktionen i Afghanistan eksploderet. Opium anvendes til fremstillingen af [[heroin]]. Afghanistan står nu for 92 % af verdens illegale produktion af opium.<ref name=opiumstrid>[http://www.bt.dk/article/20070626/NYHEDER/706260361/1039/A Strid om opiumsbekæmpelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070629200515/http://www.bt.dk/article/20070626/NYHEDER/706260361/1039/A |date=29. juni 2007 }} – bt.dk, 26. juni 2007</ref> Fra 2005 til 2006 steg opiumsproduktionen med 78 %<ref>[http://www.bt.dk/article/20060825/NYHEDER/108250014/1039/A Afghanistans opiumsproduktion slår nye rekorder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927230026/http://www.bt.dk/article/20060825/NYHEDER/108250014/1039/A |date=27. september 2007 }} – bt.dk, 25. august 2006</ref> Specielt i den usikre sydlige del af landet er opiumproduktionen udbredt. FN's narkotikakontor, [[UNODC]], rapporterer at der er en direkte sammenhæng mellem sikkerhedssituationen og opiumsproduktionen. I de sikre områder producerer 20 % af bønderne opium, mens det er 80 % i områder med dårlig sikkerhed.<ref>[http://www.unodc.org/unodc/en/press_release_2007_03_05.html Afghan opium cultivation shows divergent north-south trends in 2007, [[UNODC]] survey shows] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070518154229/http://www.unodc.org/unodc/en/press_release_2007_03_05.html |date=18. maj 2007 }} – unodc.org, 5. marts 2007</ref> Der er uenighed blandt koalitionens medlemslande omkring strategien for opiumsbekæmpelsen. Nogle taler for at ødelægge opiumsmarkerne, mens andre taler for at finde alternative indtægtskilder til bønderne, da man frygter, at de ellers vil støtte Taliban.<ref name=opiumstrid/><ref>[http://www.bt.dk/article/20070517/PCPOLITIK/705170348/1039/A Fogh: Danske soldater skal ikke bekæmpe opium] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930181329/http://www.bt.dk/article/20070517/PCPOLITIK/705170348/1039/A |date=30. september 2007 }} – bt.dk, 17. maj 2007</ref> === Ændring af placering på indeks over fejlslagne stater === I november 2006 advarede FN's sikkerhedsråd om, at Afghanistan kunne blive en såkaldt "fejlslagen stat" (en stat hvor regeringen har ringe praktisk kontrol over store dele af landets territorium) på grund af den forøgede vold, den illegale narkotikaproduktion og det svage statsapparat.<ref name=failedstate/> I 2006 blev Afghanistan listet som nummer 10 på et indeks for fejlslagne stater,<ref>Indekset sammenfattes af US Foreign Policy magazine og den USA-baserede tænketank Fund for Peace</ref> i 2005 lå landet som nummer 11.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/4964444.stm Sudan tops 'failed states index'] – BBC NEWS, 2. maj 2006</ref> === Antallet angreb udført af modstandsfolk === Fra 2005 til 2006 steg antallet af selvmordsangreb, konventionelle angreb og angreb med improviserede sprængladninger.<ref>[http://travel.nytimes.com/2006/12/13/opinion/13cordesman.1.html?pagewanted=1&n=Top%2FReference%2FTimes%20Topics%2FOrganizatio... One War We Can Still Win] – The New York Times, 13. december 2006</ref> == Kilder == === Notes === {{reflist|group=fn}} === Fodnoter === {{reflist|2}}<div style="height: 400px; overflow: auto; padding: 3px;text-align: left; border:solid 0px;" title="braglist:-/" ;></div> == Se også == *[[Liste over nuværende væbnede konflikter]] === Eksterne henvisninger === {{Commonscat|War in Afghanistan (2001–2021)}} * http://www.afghanistan.um.dk/da {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110211145651/http://www.afghanistan.um.dk/da/ |date=11. februar 2011 }} Udenrigsministeriets Afghanistan-portal * [http://politiken.dk/system/topicRoot/Krigen_mod_Taleban/ Krigen mod Taleban – fokus på krigen i Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070817095902/http://politiken.dk/system/topicRoot/Krigen_mod_Taleban/ |date=17. august 2007 }} – Politiken.dk * [http://wms1.jay.net/ftv/arc10/fsv4006.wmv Forsvaret.dk om danskernes kampe i Musa Qala] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930192345/http://wms1.jay.net/ftv/arc10/fsv4006.wmv |date=30. september 2007 }} – Video * [http://www.dragsdahl.dk/afghanistan.htm Journalist Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Afghanistan] * [http://www.modkraft.dk/spip.php?article5516 Afghanistan – krig og besættelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090131193653/http://modkraft.dk/spip.php?article5516 |date=31. januar 2009 }} : Linkbox med dansk- og engelsksproget materiale med baggrund, dokumentation, historie og debat. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentet) {{autoritetsdata}} {{Islamisk Stat}} [[Kategori:Krigen i Afghanistan (2001-nutid)| ]] [[Kategori:Krige igangsat som følge af 11. september 2001]] [[Kategori:Amerikanske krige]] [[Kategori:Danske krige]] [[Kategori:Danmark i 2000'erne]] [[Kategori:Danmark i 2010'erne]] mteft11ld3mgfou3vsnpkow4tukdgcm 0 200099 12274429 12251312 2026-05-07T16:01:03Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274429 wikitext text/x-wiki {{Valgkreds2 |navn = Guldborgsund |type = Opstillingskreds |parlament = [[Folketinget]] |billede2 = Guldborgsund Opstillingskreds.svg |billedtekst2 = Guldborgsund indenfor Sjælland |billede3 = Sjællands Storkreds.svg |billedtekst3 = Sjælland storkreds i Danmark |område_label = [[Danske Kommuner|Kommuner]] |område = [[Guldborgsund Kommune|Guldborgsund]] |region_label = [[Valgkredse i Danmark|Valgkreds]] |region = [[Sjællands Storkreds|Sjælland]] |vælgere = 45.830 (2026)<ref>{{Cite web |title=Guldborgsundkredsen |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/vaelgertal/vaelgertalStor14.htm |access-date=2026-03-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |dato = 2007 }} '''Guldborgsundkredsen''' er fra 2007 en nyoprettet ''opstillingskreds'' i [[Sjællands Storkreds]]. I 1971-2006 indgik området i andre opstillingskredse i [[Storstrøms Amtskreds]]. I 1920-1970 var området en del af [[Maribo Amtskreds]]. Kredsen rummer pr. 18. juni 2015 følgende kommuner og valgsteder: # Guldborgsund Kommune ## Byen ## Østerbro ## Lindeskov ## Ejegod ## Kraghave ## Toreby ## Sundby ## Nysted ## Øster Ulslev ## Nørre Alslev ## Nørre Vedby ## Eskilstrup ## Sakskøbing ## Majbølle ## Våbensted ## Stubbekøbing ## Horeby ## Idestrup ## Væggerløse ## Gedser ==Folketingskandidater pr. 27. februar 2026== {| class="wikitable" |- ! Liste ! Parti ! Kandidat ! Bemærk |- | A | [[Socialdemokratiet]] | Julie Kølskov Madsen<ref name=folketidende>{{cite news |last1=Lindegaard |first1=Kristoffer |title=De stiller op på Lolland-Falster: Her er navnene - og de mest markante bud |url=https://www.folketidende.dk/nyheder/de-stiller-op-pa-lolland-falster-her-er-navnene-og-de-mest-markante-bud/5181982 |work=www.folketidende.dk |date=27. februar 2026 |language=da-DK}}</ref> | |- | B | [[Radikale Venstre]] | Edris Qasimi<ref name=folketidende/> | |- | C | [[Det Konservative Folkeparti]] | [[Marcus Knuth]]<ref name=folketidende/> | |- | F | [[Socialistisk Folkeparti]] | Joan Kragh<ref name=folketidende/> | |- | I | [[Liberal Alliance]] | Martin Mickey<ref name=folketidende/> | |- | O | [[Dansk Folkeparti]] | Simon Hampe<ref name=folketidende/> | |- | V | [[Venstre]] | [[Iben Krog]]<ref name=folketidende/> | |- | Æ | [[Danmarksdemokraterne]] | Christian Wibholm<ref>[https://danmarksdemokraterne.dk/forside/folketingskandidater/ Folketingskandidater. Partiets hjemmeside, besøgt 27. februar 2026.]</ref> | |- | Ø | [[Enhedslisten]] |Ludmilla Plenge Schütt<ref name=folketidende/> | |- | Å | [[Alternativet]] | | |} ==Folketingsvalgresultater== ===Folketingsvalg i 2020'erne=== '''[[Folketingsvalget 2026]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 9.933 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 27,23 || style=color:red;| -8,97 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.323 || 14,59 || style=color:green;| +5,80 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.319 || 11,84 || style=color:green;| +3,71 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 2.898 || 7,95 || style=color:red;| -2,18 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|Danmarksdemokraterne]] | 2.886 || 7,91 || style=color:red;| -0,89 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 2.688 || 7,37 || style=color:red;| -1,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 2.552 || 7,00 || style=color:green;| +2,50 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.048 || 5,61 || style=color:green;| +1,73 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.291 || 3,54 || style=color:green;| +0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgernes Parti}}"| | align="left"| [[Borgernes Parti]] | 1.233 || 3,38 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre]] | 705 || 1,93 || style=color:green;| +0,62 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 599 || 1,64 || style=color:green;| +0,23 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''36.475''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24. MARTS 2026 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546527/valgopg/valgopg.htm|access-date=2026-03-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2022]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.620 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 36,21 || style=color:green;| +1,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.810 || 10,13 || style=color:red;| -11,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align="left"| [[Moderaterne]] | 3.443 || 9,15 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align="left"| [[Danmarksdemokraterne]] | 3.311 || 8,80 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 3.308 || 8,79 || style=color:red;| -5,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.059 || 8,13 || style=color:green;| +0,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.693 || 4,50 || style=color:green;| +3,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 1.521 || 4,04 || style=color:green;| +1,81 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.460 || 3,88 || style=color:red;| -0,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.111 || 2,95 || style=color:red;| -1,83 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 531 || 1,41 || style=color:red;| -0,21 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 495 || 1,32 || style=color:red;| -2,45 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 95 || 0,25 || style=color:red;| -0,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Frie Grønne}}"| | align="left"| [[Frie Grønne]] | 92 || 0,24 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| [[Rasmus Paludan]] | 35 || 0,09 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Lisa Sofia Larsson | 34 || 0,09 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.618''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TIRSDAG 1. NOVEMBER 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1968094/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2010'erne=== '''[[Folketingsvalget 2019]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.995 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 34,22 || style=color:green;| +2,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 8.040 || 21,17 || style=color:green;| +4,12 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.444 || 14,34 || style=color:red;| -14,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.844 || 7,49 || style=color:green;| +4,16 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.815 || 4,78 || style=color:red;| -2,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.674 || 4,41 || style=color:green;| +2,06 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.430 || 3,77 || style=color:green;| +1,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Stram Kurs}}"| | align="left"| [[Stram Kurs]] | 1.102 || 2,90 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Nye Borgerlige}}"| | align="left"| [[Nye Borgerlige]] | 847 || 2,23 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 614 || 1,62 || style=color:red;| -1,15 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 432 || 1,14 || style=color:red;| -2,65 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Borgerlisten (parti)}}"| | align="left"| [[Borgerlisten (parti)|Parti Klaus Riskær Pedersen]] | 407 || 1,07 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 326 || 0,86 || style=color:green;| +0,38 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Pinki Karin Yvonne Jensen | 5 || 0,01 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''37.975''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2015]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.657 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,92 || style=color:green;| +0,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 11.534 || 29,09 || style=color:green;| +13,11 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 6.760 || 17,05 || style=color:red;| -6,23 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.853 || 7,20 || style=color:green;| +1,58 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.501 || 3,79 || style=color:green;| +0,68 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 1.319 || 3,33 || style=color:red;| -6,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 1.097 || 2,77 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 933 || 2,35 || style=color:red;| -1,53 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 791 || 1,99 || style=color:red;| -3,64 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 190 || 0,48 || 0,00 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Aamer Ahmad | 8 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Michael Christiansen | 6 || 0,02 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 1 || 0,00 || 0,00 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''39.650''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 18. JUNI 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Folketingsvalget 2011]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 13.097 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 31,68 || style=color:green;| +0,98 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 9.627 || 23,28 || style=color:red;| -2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 6.606 || 15,98 || style=color:red;| -0,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.262 || 10,31 || style=color:red;| -2,36 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 2.328 || 5,63 || style=color:green;| +2,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 2.325 || 5,62 || style=color:green;| +4,24 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.603 || 3,88 || style=color:red;| -3,08 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 1.284 || 3,11 || style=color:green;| +1,10 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 197 || 0,48 || style=color:green;| +0,09 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Johan Isbrandt Haulik | 14 || 0,03 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Bent A, Jespersen | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Andre}}"| | align="left"| Peter Lotinga | 1 || 0,00 || ''Nyt'' |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.345''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=FOLKETINGSVALG TORSDAG 15. SEPTEMBER 2011 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ===Folketingsvalg i 2000'erne=== '''[[Folketingsvalget 2007]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 12.852 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 30,70 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 10.829 || 25,87 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 7.103 || 16,97 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 5.305 || 12,67 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.913 || 6,96 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.274 || 3,04 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance|Nyt Alliance]] | 843 || 2,01 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 577 || 1,38 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Kristendemokraterne}}"| | align="left"| [[Kristendemokraterne]] | 163 || 0,39 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''41.859''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=Folketingsvalget den 13. november 2007 |url=https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20332&sid=valg2007 |access-date=2023-06-27 |website=valg.im |language=da-DK}}</ref> |} ==Europaparlamentsvalgresultater== '''[[Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align=left| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 5.125 | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 21,86 | style=color:red;| -6,84 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align=left| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.393 | 14,47 | style=color:green;| +3,72 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align=left| [[Venstre]] | 2.918 | 12,45 | style=color:red;| -8,96 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align=left| [[Dansk Folkeparti]] | 2.540 | 10,84 | style=color:red;| -5,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align=left| [[Konservative]] | 2.441 | 10,41 | style=color:green;| +5,99 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Danmarksdemokraterne}}"| | align=left| [[Danmarksdemokraterne]] | 2.217 | 9,46 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Moderaterne}}"| | align=left| [[Moderaterne]] | 1.505 | 6,42 |''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align=left| [[Liberal Alliance]] | 1.194 | 5,09 | style=color:green;| +3,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align=left| [[Enhedslisten]] | 1.005 | 4,29 | style=color:red;| -0,43 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align=left| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 775 | 3,31 | style=color:red;| -2,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align=left| [[Alternativet]] | 329 | 1,40 | style=color:red;| -0,59 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''23.442''' || bgcolor=#E9E9E9 colspan=2| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 9, JUNI 2024 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopg.htm |access-date=2024-06-10 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 8.025 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 28,70 || style=color:green;| +7,04 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.986 || 21,41 || style=color:green;| +5,78 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 4.442 || 15,89 || style=color:red;| -18,75 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 3.005 || 10,75 || style=color:green;| +2,42 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 1.641 || 5,87 || style=color:green;| +2,56 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.380 || 4,94 || style=color:red;| -3,05 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Enhedslisten}}"| | align="left"| [[Enhedslisten]] | 1.320 || 4,72 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.237 || 4,42 || style=color:red;| -2,47 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Alternativet}}"| | align="left"| [[Alternativet]] | 557 || 1,99 || ''Nyt'' |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 366 || 1,31 || style=color:red;| -0,25 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.959''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 26, MAJ 2019 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1684426/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | bgcolor={{partinuance|DF}} align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | bgcolor={{partinuance|DF}} | 8.860 || bgcolor={{partinuance|DF}} | 34,64 || style=color:green;| +16,02 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | align="left"| [[Socialdemokratiet]] | 5.541 || 21,66 || style=color:red;| -4,61 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 3.998 || 15,63 || style=color:red;| -3,31 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 2.130 || 8,33 || style=color:red;| -6,30 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 2.044 || 7,99 || style=color:green;| +1,94 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 1.762 || 6,89 || style=color:red;| -3,55 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 846 || 3,31 || style=color:green;| +0,59 |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 399 || 1,56 || style=color:green;| +1,21 |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''25.580''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 25, MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475795/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} '''[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark]]''' {| class="wikitable" style="text-align:right;" |- ! style="text-align:centre;" rowspan="2" colspan="2" width="225"| Partier ! colspan="3"| Stemmer |- ! width="15"| Stemmer ! width="15"| % ! width="15"| + / - |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Socialdemokratiet}}"| | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} align="left"| [[Socialdemokratiet]] | bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 7.343 || bgcolor={{partinuance|Socialdemokratiet}} | 26,27 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Venstre}}"| | align="left"| [[Venstre]] | 5.294 || 18,94 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Dansk Folkeparti}}"| | align="left"| [[Dansk Folkeparti]] | 5.205 || 18,62 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|SF}}"| | align="left"| [[Socialistisk Folkeparti|SF]] | 4.089 || 14,63 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Konservative}}"| | align="left"| [[Konservative]] | 2.918 || 10,44 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Folkebevægelsen mod EU}}"| | align="left"| [[Folkebevægelsen mod EU]] | 1.690 || 6,05 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Radikale Venstre}}"| | align="left"| [[Radikale Venstre|Radikale Venstre]] | 761 || 2,72 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|JuniBevægelsen}}"| | align="left"| [[JuniBevægelsen]] | 554 || 1,98 || |- | width="2" style="color:inherit;background:{{partifarve|Liberal Alliance}}"| | align="left"| [[Liberal Alliance]] | 97 || 0,35 || |- | colspan="7" bgcolor="#E9E9E9"| |- | align="left" colspan="2"| '''I alt''' | '''27.951''' || bgcolor="#E9E9E9" colspan="2"| |- | align="left" colspan="6| Kilde<ref>{{Cite web |title=EUROPA-PARLAMENTSVALG SØNDAG 7, JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191212/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-01 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref> |} ==Folkeafstemninger== '''[[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING ONSDAG 1. JUNI 2022 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1962294/valgopg/valgopgHL.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |18.635 | style=background:#bbf8be |61,34 |- | X NEJ | 11.747 | 38,66 |} '''[[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|Folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING TORSDAG 3. DECEMBER 2015 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1664255/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#f8f1bd |X NEJ | style=background:#f8f1bd |20.093 | style=background:#f8f1bd |59,55 |- | ✓ JA | 13.646 | 40,45 |} '''[[Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol|Folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol i 2014]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 25. MAJ 2014 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1475796/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |14.437 | style=background:#bbf8be |57,87 |- | X NEJ | 10.512 | 42,13 |} '''[[Folkeafstemningen om tronfølgeloven|Folkeafstemningen om tronfølgeloven i 2009]]<ref>{{Cite web |title=FOLKEAFSTEMNING SØNDAG 7. JUNI 2009 |url=https://www.dst.dk/valg/Valg1191213/valgopg/valgopg.htm |access-date=2023-07-05 |website=dst.dk |language=da-DK}}</ref>''' {| class="wikitable" |+ |- ! Valgmulighed ! Stemmer ! % |- | style=background:#bbf8be |✓ JA | style=background:#bbf8be |22.400 | style=background:#bbf8be |83,50 |- | X NEJ | 4.425 | 16,50 |} == Kilder == {{Reflist}} {{-}} {{Navboks Valgkredse i Danmark|Sjælland-Syddanmark}} [[Kategori:Folketingsvalgkredse]] 7h2nbi4664ht5spfaj4zwxs125xbymb 0 218418 12274643 8524285 2026-05-08T03:05:32Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274643 wikitext text/x-wiki {{sværtstof}} '''𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...''' er et [[computerprogram]], der er udviklet af [[moofdev]] til at "snyde" en [[BitTorrent tracker|BitTorrent-tracker]]. Dvs. [[Klient (datalogi)|klienten]] rapporterer fejlagtigt, at den har [[Upload og download|uploadet eller downloadet]] xx-antal [[Data (datalogi)|data]], uden den har uploadet andet end informationen til selve trackeren. Private BitTorrent-trackere benytter sig ofte af et ratiosystem. Det vil ofte betyde, at man skal uploade lige så meget, som man downloader. Trackeren er afhængig af, at klienten fortæller hvor meget, den har downloadet og uploadet. Derfor er det umuligt at vide om en bruger er en såkaldt ''Ratio snyder'', der normalt bliver betegnet som ''Ratio Cheaters''. Mange trackers kører [[skræmmekampagne]]r imod såkaldte "snydere" ved at publicere deres [[e-mailadresse]] og [[Internetprotokol|IP]] i deres forum, eller ved at skræmme folk til at tro på, at [[administrator]]ene kan opdage al snyd. I dag snydes der på alle private trackere, selv dem der kører "anti-cheat scripts". Iblandt ''core-cheaters'' er det længe vidst, at dette ikke er tilfældet. Hvor disse ''core-cheaters'' startede med [[HTML]]-headers, er de nu gået over til at manipulere mange [[open source]]-klienter, da de er de nemmeste at snyde med. Det mest kendte program, der direkte er blevet lavet for at snyde, er RatioMaster.{{kilde mangler|dato=Uge 53, 2009}} Det virker på de fleste trackere, såfremt snyderen ikke foretager sig noget mistænkligt, f.eks. uploader mange data på kort tid. Den eneste måde at undgå snydere på, vil være at udvikle en ny protokol, da BitTorrent-protokollen ikke er designet til lukkede trackers. Trackerne vil stole blindt på alle data den får, og derfor er ratio-snyderi muligt. Visse private trackere kan finde "Ratio Cheaters" ved simpel statestik. Eks. er det umuligt at uploade 10GB på en torrent der kun fylder 1kb, og som kun 100 har hentet. Det er forholdsvis simpelt at finde snyderne. {{Softwarestub}} [[Kategori:BitTorrent]] ds4s0bpvoseqrf5hj6ns4vt8ey2zmb4 12274660 12274643 2026-05-08T04:28:48Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Glenn|Glenn]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27868-17|~2026-27868-17]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27868-17|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27868-17|bidrag]]) 8524285 wikitext text/x-wiki {{sværtstof}} '''RatioMaster''' er et [[computerprogram]], der er udviklet af [[moofdev]] til at "snyde" en [[BitTorrent tracker|BitTorrent-tracker]]. Dvs. [[Klient (datalogi)|klienten]] rapporterer fejlagtigt, at den har [[Upload og download|uploadet eller downloadet]] xx-antal [[Data (datalogi)|data]], uden den har uploadet andet end informationen til selve trackeren. Private BitTorrent-trackere benytter sig ofte af et ratiosystem. Det vil ofte betyde, at man skal uploade lige så meget, som man downloader. Trackeren er afhængig af, at klienten fortæller hvor meget, den har downloadet og uploadet. Derfor er det umuligt at vide om en bruger er en såkaldt ''Ratio snyder'', der normalt bliver betegnet som ''Ratio Cheaters''. Mange trackers kører [[skræmmekampagne]]r imod såkaldte "snydere" ved at publicere deres [[e-mailadresse]] og [[Internetprotokol|IP]] i deres forum, eller ved at skræmme folk til at tro på, at [[administrator]]ene kan opdage al snyd. I dag snydes der på alle private trackere, selv dem der kører "anti-cheat scripts". Iblandt ''core-cheaters'' er det længe vidst, at dette ikke er tilfældet. Hvor disse ''core-cheaters'' startede med [[HTML]]-headers, er de nu gået over til at manipulere mange [[open source]]-klienter, da de er de nemmeste at snyde med. Det mest kendte program, der direkte er blevet lavet for at snyde, er RatioMaster.{{kilde mangler|dato=Uge 53, 2009}} Det virker på de fleste trackere, såfremt snyderen ikke foretager sig noget mistænkligt, f.eks. uploader mange data på kort tid. Den eneste måde at undgå snydere på, vil være at udvikle en ny protokol, da BitTorrent-protokollen ikke er designet til lukkede trackers. Trackerne vil stole blindt på alle data den får, og derfor er ratio-snyderi muligt. Visse private trackere kan finde "Ratio Cheaters" ved simpel statestik. Eks. er det umuligt at uploade 10GB på en torrent der kun fylder 1kb, og som kun 100 har hentet. Det er forholdsvis simpelt at finde snyderne. {{Softwarestub}} [[Kategori:BitTorrent]] 6kh0260qcak73sd0mj6o5g2359be4vb 0 220073 12274707 11830176 2026-05-08T05:21:50Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274707 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_lufthavn | navn = Hong Kong International Airport<br />香港國際機場 | billede = Hong Kong International Airport.jpg | iata = HKG | icao = VHHH | type = Offentlig | drift = Airport Authority | by = [[Hong Kong]] | højde = 9 m | koord = {{coord|22|18|32|N|113|54|52|E|type:airport|display=inline,title}} | webside = {{officiel hjemmeside}} | Bane1Retning = 07R/25L | Bane1LængdeM = 3,800 | Bane1LængdeF = 12,467 | Bane1Overflade = [[Asfalt]] | Bane2Retning = 07L/25R | Bane2LængdeM = 3,800 | Bane2LængdeF = 12,467 | Bane2Overflade = [[Asfalt]] }} '''Hong Kong International Airport''' ([[kinesisk skrift|kinesisk]]: 香港國際機場) ([[IATA]]: HKG, [[ICAO]]: VHHH) er den vigtigste [[lufthavn]] i [[Hong Kong]]. Lufthavnen omtales også som '''Chek Lap Kok Airport''', efter øen Chek Lap Kok som via inddæmning og opfyldning blev udvidet flere hundrede procent til det nuværende lufthavnsareal. Lufthavnen åbnede i [[1998]], efter at [[Kina]] havde overtaget Hongkong fra [[England|englænderne]]. Den nye lufthavn skulle afløse [[Kai Tak Airport]], der som en kunstig odde strakte sig ud i havnebassinet fra [[Kowloon]]. Det krævede specialtrænede [[pilot]]er at lande et fly på Kai Tak, på grund af en vanskelig indflyvning over meget tæt bebygget område, hvor det bjergrige terræn krævede en meget præcis krængende manøvrering. Kai Tak Airport blev lukket efter åbningen af den nye lufthavn. Som led i aftalen om overdragelse af Hong Kong til Kina, indgik England og Kina en aftale om at anlægge den nye superlufthavn i henhold til en tidsplan, hvorunder de store anlægsarbejder, som englænderne indledte, først blev afsluttet og indviet efter, at overdragelsen til Kina havde fundet sted. Udover den nye super-[[lufthavn]] omfattede anlægsarbejderne bl.a. anlæggelse af en metroforbindelse mellem lufthavnen og Hong Kongs centrum samt to enorme broprojekter, en skråstagsbro samt en hængebro, hvoraf hængebroen på indvielsestidspunktet var verdens største hængebro. Lufthavnen er en af verdens travleste med ca. 44,4 millioner passager årligt.{{kilde mangler|dato=januar 2015}} Det er en af de tre største lufthavne i det sydlige Kina sammen med [[Guangzhou Baiyun International Airport]] og [[Shenzhen Bao'an International Airport]]. == Galleri == <gallery> Fil:Hong Kong Airport Outside.JPG|Et vue over Hong Kong International Airport Fil:Hong Kong International Airport night.jpg|Lufthavnen om natten Fil:HKIA Apron1.JPG|Lufthavnens terminaler Fil:13-08-07-hongkong-airport-04.jpg|Airbus A330-200 (Air Seychellerne) og lufthavn kontroltårn </gallery> == Eksterne henvisninger == * [http://www.hongkongairport.com/eng/index.html Hong Kong International Airport] – Officiel website {{Commonscat|Hong Kong International Airport}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Lufthavne i Kina]] [[Kategori:Hongkong|International Airport]] [[Kategori:Kunstige øer]] a6mi1miwdowhh0k671hgzjjunnqbv78 0 224943 12274759 12225467 2026-05-08T06:41:59Z Kamden83 568153 /* Eksterne henvisninger */ 12274759 wikitext text/x-wiki [[Fil:Fangerkajak.jpg|thumb|Grønlandsk fanger i kajak omkring 1830, "ballonen" bruges til at undgå, at dyret synker.]] '''[[Grønland]]s historie''' har været præget af, at i den historiske tid tog først [[Norge]] og derefter [[Danmark]] magten over Grønland, men det var ikke før omkring [[1953]], at Grønland blev en del af et moderne samfund. Før 1953 har Grønland været betragtet som en stor nationalpark, hvor man har interesseret sig for dets naturhistorie. Man har interesseret sig for [[inuit]]-kulturen, [[geologi]]en og for, om der var en sejlrute, hvor man kunne sejle til Kina på en nemmere måde gennem [[Nordvestpassagen]]. Ældst er en række kulturer indvandrede fra henholdsvis [[Sibirien]] og [[Nordamerika]]. De folk, der tilhørte disse kulturer, har siden enten forladt landet igen eller er uddøde eller har omlagt deres levevis under indflydelse af nye indvandringer. Den seneste af disse indvandrede kulturer var [[Thule-kulturen]] fra omkring år [[1200]]. Efterkommerne af Thule-kulturens inuitter, der stod bag den sidste indvandringsbølge, er endnu i dag udbredt over store dele af det nordamerikanske, arktiske område, og herfra stammer den moderne grønlænder iblandet en del nordeuropæiske gener. Siden 1500-tallet har Thule-kulturen været i berøring med vesteuropæisk kultur, men kulturen holdt sig relativt uændret i sin grundform, dog med tilførsel af visse nye teknologier og viden som fx brug af motorbåde og rifler. Kristendommen og evnen til at læse og skrive har ligeledes udviklet kulturen. Den [[norrøn]]e indvandring i [[vikingetid]]en forblev uden varig bosættelse og betydning. De sidste nordboere uddøde i begyndelsen af [[1400-tallet]], og deres eneste betydning var det minde, de efterlod i Europa. En ny forbindelse mellem Europa og Grønland skabtes omkring år [[1500]]. I henved 200 år var den uden større betydning for landets bofaste befolkning. Først i begyndelsen af [[1700-tallet]] toges skridt til en ny, vedvarende europæisk tilstedeværelse. Langsomt, under de skiftende danske kongers bevågenhed, udvikledes det grønlandske samfund til en tilpasning til "moderne" vestlig levevis. I tiden omkring [[1950]] blev den oprindelige befolknings livsform ændret afgørende, idet man igangsatte en storstilet samling af den hidtil spredt boende befolkning med det formål at hæve levestandarden. For at gennemføre dette begyndte man at sende store midler ind i landet, hvilket skabte nye og hidtil ukendte livsformer, der ikke alene hvilede på ernæring ved naturens frembringelser. Dette skabte selvsagt store muligheder for nogle og store problemer for andre. En bivirkning af samfundsforandringen var, at Grønlands befolkning i stigende grad udviklede et ønske om at regere Grønland indefra og modnedes hen imod en større selvbestemmelse. Den grønlandske befolknings forvandling fra en tilværelse på naturens vilkår til en tilværelse på egne vilkår men fortsat i harmoni med naturen er vellykket først og fremmest takket være de folk, som fik tildelt ansvar og forstod at leve op til det og til trods for dem, der hensynsløst tænkte på egne fordele. Det er en historie, hvor mange heltes navne nu er glemt, men frugterne af deres virke sætter sine spor endnu den dag i dag. == Forhistorisk tid == [[Fil:Grtemp.png|thumb|300px|Temperaturernes skift har haft stor betydning for de tidlige indvandringer til Grønland. Her er en række begivenheder indsat i forhold til klimaudviklingen:<br /> 1. Folk tilhørende Sen Dorset-kultur flytter ind i området omkring Smith Sund, Ellesmere Island og Grønland nord for Thule.<br /> 2. Nordisk bosættelse på Island begynder.<br /> 3. Nordisk bosættelse på Grønland begynder.<br /> 4. Thule-kulturen trænger ind i det nordlige Grønland.<br /> 5. Sen Dorset-kultur forsvinder fra Grønland.<br /> 6. Vesterbygden forsvinder.<br /> 7. I 1408 indgås bryllup i Hvalsey, det sidste skriftligt bevidnede begivenhed om nordboerne i Grønland.<br /> 8. Østerbygden forsvinder.<br /> 9. John Cabot finder som den første europæer efter den nordiske bosættelses forsvinden Labrador - Newfoundland i 1497.<br /> 10. “Den lille istid” fra ca. 1600 til midten af det 18. århundrede.<br /> 11. Dansk-norske Hans Egede ankommer til Grønland i 1721.]] I tidsrummet 10.000 – 8.000 f.Kr. ophørte [[istid]]en, og i gode klimaperioder vandrede de første [[eskimo]]iske stammer fra de nordlige canadiske øer over det snævre stræde til [[Qaanaaq|Thuleområdet]]. Grønlands bosættelseshistorie begyndte, da de første stammer vandrede over [[Beringstrædet]] til [[Alaska]] og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til [[Qaanaaq|Thuleområdet]]. Omkring 2.500-1.800 f.Kr. skete den første indvandring fra Canada til Grønland. De indvandrede slog sig ned i det nordøstligste hjørne af Grønland, det område der siden kaldtes [[Peary Land]]. Man har kaldt dem Independence I folket efter Peary Land's største fjord. De fulgte efter [[moskusokse]]rne som vandrede over isen fra [[Ellesmere Island]] til Nordgrønland. === Independence I, Saqqaq og Independence II === {{Uddybende|Independence I-kulturen|Saqqaq-kulturen|Independence II-kulturen}} 1400 f.Kr. til 700 f.Kr. indvandrede et jægerfolk tilhørende [[Saqqaq-kulturen]] og bosatte sig i området fra [[Upernavik]] til [[Godthåb]]. De var mere orienteret mod havet og dets ressourcer. Deres bopladser og redskaber er i stort omfang fundet langs kysterne. Omtrent samtidig indvandrede et andet folk tilhørende Independence I-kulturen. De levede i Grønland samtidig, men i forskellige omgivelser. Folkene fra [[Independence I-kulturen]] levede på nordkysten, mens [[saqqaq-kulturen]] bosatte sig langs Grønlands vestkyst. De to kulturer overlevede i Grønland i ca. 1200 år, før de bukkede under – sandsynligvis som følge af en klimaændring. De seneste genetiske undersøgelser har påvist at disse uddøde kulturer oprindelig er kommet fra det nordøstlige [[Sibirien]], nærmere betegnet [[Aleuterne]], hvorfra de vandrede over [[Alaska]], igennem [[Canada]], og sidst rejste ind i Grønland.<ref>Dansk Polarcenter nr. 2 (2008) Artikel: "Den Sibiriske forbindelse"</ref> [[Independence II-kulturen]] kom til Grønland fra Canada ca. år 800 f.Kr., og holdt til på nordkysten af Grønland ved Independence-fjorden. Independence II var samtidig med Dorset-kulturen, som var udbredt i det sydlige Grønland. Independence II-kulturen adskiller sig fra Independence I ved, at indbyggerne var mindre afhængige af moskusoksekød, men spiste mere mad fra havet, som fisk, sæl, hvalros. Allerede omkring år 400 f.Kr. kom der en ny kuldeperiode, isen blev tykkere, og dyrene trak mod syd. Ca. år 200 regnes som slutningen af Independence II perioden. Fra den tid var Grønland ubeboet i 500 år, før en ny indvandring fra Dorset-kulturen kom til Grønland. === Dorset I/Grønlandsk Dorset === {{uddybende|Dorset-kulturen}} Omkring 700 f.Kr. indvandrede Dorset-folket fra nord til de samme områder. Dorset-folket eller Tunit-folket var et fredeligt og fysisk stærkt folk. De brugte store sten som en slags vejmærker, fremstillede figurer i sten, og brugte nåle lavet af hvalrostænder. Stadig benyttedes hunde kun til jagt. Mens de tidligere kulturer havde kendt til bue og pil og dermed har drevet jagt på landdyr, har man ikke fundet bue og pil på Dorsetkulturernes [[boplads]]er. Dorsetkulturerne har udviklet en metode til at fange sæl fra huller i isen. Kulturen vandt frem over hele den amerikanske nordkalot i løbet af en kuldeperiode. == [[Vikingetid]] og [[middelalder]] == [[Fil:Arctic_cultures_900-1500.png|thumb|left|200px|| === Kulturer i forhistorisk tid. === Kortene viser de forskellige kulturers tilstedeværelse i Grønland, Labrador, Newfoundland og de Canadiske arktiske øer i årene [[900]], [[1100]], [[1300]] og [[1500]]. Norse=Nordboer]] For tiden fra Kristi fødsel til omkring 700 e.Kr. savnes ethvert spor af menneskelig bosættelse på Grønland. Klimaet var koldt og fugtigt. Måske bortvandrede dorset-folket, måske uddøde de, måske omlagde de deres levevis og flyttede til nye steder. Vi ved det ikke, og indtil videre må vi afvente fremtidig forskning. === Sen Dorsetkultur (Dorset II) === {{uddybende|Dorset-kulturen}} Omkring 700 e.Kr. optræder Dorset-kulturen atter på Grønland, omend forandret. Det ser ud til at de er genindvandret fra [[Ellesmere Island]] over Pim Island til Kap Hatherton og derfra spredt sig dels langs Grønlands vestlige nordkyst dels langs vestkysten. Det har vist sig, at denne fase strækker sig helt frem til omkring [[1300]] e.Kr., hvor kulturen atter forsvinder. Tidsmæssigt falder Dorset-kulturens forsvinden nogenlunde sammen med Thule-kulturens fremtrængen,<ref>Gulløv, s. 13</ref> men om de blev udkonkurreret, inkorporeret eller forsvandt andetsteds hen vides ikke. Kerneområdet for sen Dorset-kultur var kysterne nord for [[Hudson Bugt]] i Canada,<ref>Gulløv, s. 16</ref> og i Grønland lå bopladserne langs [[Nare Strædet]]s kyster fra [[Qaanaaq|Thule]] til Hall Land; løsfund kendes fra det nordøstlige Grønland, Scoresby Sund og Disko og kan vidne om strejftog eller om handel.<ref>Gulløv, s. 11f</ref> Dorset-folkene byggede huse af granitblokke med en rektangulær grundplan, formentlig tykke tørvevægge til beskyttelse mod nordenvinden og et skindtag dækket med sne. De tidligste huse var omkring 4 m × 5 m, senere voksede størrelse efterhånden og blev til sidst 7 meter brede og 14 meter lange. Der var indrettet små ildsteder på gulvet, formentlig stod der brikse langs langvæggene. Adgangen til boligen skete på et lavtliggende sted, og denne tærskel har fungeret som kuldefælde. Senere, formentlig under indflydelse fra Thule-kulturen, ændres husformen: der er nu en kort forsænket husgang, husrummet gøres smalt, og der bygges små siderum til ildsted og forråd. Briks langs endevæggen indføres; man sov på langs ad briksen, ikke med fødderne mod væggen.<ref>Meldgaard 1958, s. 173f; Gulløv, s. 9</ref> Dorset-folket synes i deres levevis at have specialiseret sig i fangst af hvalros.<ref name="Meldgaard 1958, s. 176">Meldgaard 1958, s. 176</ref> De havde formentlig slæde, men ingen slædehunde.<ref name="Meldgaard 1958, s. 176"/> === Nordboernes tid i Grønland === {{Uddybende|Nordboerne|Østerbygden|Vesterbygden|Brattahlíð}} [[Fil:Hvalsey.jpg|thumb|250 px|højre|Resterne af kirken i Hvalsey]] I [[875]] opdagede nordboen Gunnbjørn øen og kaldte den Gunnbjørnsskær. Nogle år senere, i [[982]], flygtede [[Erik den Røde]], der efter flere drab var blevet erklæret fredløs, med sit følge fra [[Island]] og bosatte sig de følgende år ved Brattahlid i det sydvestlige Grønland. Han kaldte landet Grønland. Da nordboerne i slutningen af 900-tallet kom til vestkysten, traf de ingen mennesker. Til gengæld fandt de [[hustomt]]er, rester af fartøjer og redskaber. [[986]] nåede 14 af 25 både som tog af sted fra Vest-Island med 700 mennesker om bord den sydvestligste grønlandske kyst og bosatte sig i Østerbygden. Nordboerne spredte sig i løbet af de næste 200 år over et stort område og anlagde blandt andet [[Østerbygden]] og [[Vesterbygden]]. På sit højeste skal bygderne have haft indtil 3000 indbyggere.<ref>Gad, s. 36; Nørlund, s. 60</ref> I år [[1000]] besluttede [[island]]ske [[Altinget]], at man skulle gå over til kristendommen, og [[Leif Eriksson]], søn af [[Erik den Røde]], kom tilbage fra Norge med en missionær. Den første kendte person der blev kristnet på Grønland var [[Erik den Røde]]s kone Thjodhilde, Leifs mor. Hun byggede også den første grønlandske kirke ved deres gård i Brattahlid (grønlandsk ''Qassiarsuk'') 'i nogen afstand fra husene'. Senere, i året [[1123]], fortælles det,<ref>i sagaerne</ref> at den daværende høvding på Brattahlid [[Sokke Thoresen]] gjorde forslag på tinget, hvor Grønlands mænd samledes gjorde forslag om at få udnævnt en biskop over landet; en tidligere biskop uden fast opholdssted på øen var i 1121 draget til [[Vinland]] og havde ikke ladet høre fra sig igen. Det stillede forslag blev vel modtaget, og Einar, hans søn, blev udpeget til leder af den delegation, der skulle bringe forslaget til den norske konge [[Sigurd Jorsalfar]] om at oprette et grønlandsk bispesæde.<ref>Plovgaard, s. 463</ref> Kongen støttede forslaget og foreslog præsten Arnald til den ærefulde opgave. Arnald blev derefter indviet i 1124 til biskop af den danske [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Asser|Asser]] i [[Lund Stift|Lund]].<ref>Plovgaard, s. 464</ref> Rejsen gik derefter vestover i høsten 1125, og ene som følge af uvejr nødes biskoppen til at overvintre på Island<ref>Plovgaard, s. 465f</ref> inden, at han i [[1126]] når frem til Grønland. Her overdrages han Gardar gård og lader opføre en domkirke, 27 meter lang og 16 meter bred. Der anlægges en bispegård, skole, sovesale, refektorier og bibliotek.<ref>Plovgaard, s. 466</ref> Nu viser det sig, at en medrejsende under færden tilbage, trønderen Arnbjørn, der var kommet bort fra biskoppens rejseselskab, var forlist under rejsen. Da hans død konstateres, møder en slægtning, Øssur, op for som arving at kræve hans efterladte gods. Dette afvises på tinge, og Øssur skamhugger drageskibet og flygter fra Gardar. Bispen minder da Einar om, at han havde lovet bispen "at værne kirken mod enhver, der antaster dens ejendomme". Herefter udbryder krig mellem de trønderske mænd i Øssurs følge og den grønlandske høvding, og Einar mistede livet. Arnald fortsatte som biskop på Grønland indtil [[1152]], da han kaldes til Norge for at overtage det oprettede bispeembede i Hamar.<ref>Plovgaard, s. 468f</ref> Fra det oprettede katolske ærkebispedømme i [[Nidaros]],<ref>Nidaros ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme med sæde i Nidaros (Trondheim) der eksisterede i perioden fra 1152, hvor det blev indstiftet af paven i Rom, jvf. Taagholt, s. 274, og bestod frem til reformationen i 1537.</ref> blev der i nordbotiden udnævnt en lang række bisper af Grønland: Jon Knutr 1150-1186, Jon Arnason 1189-1209, Thor Helgi 1212-1230, Nicholas 1234-1242, Olaf 1242-1280, Thor Bokki 1289-1309, Arne 1315-1347. Det var nødvendigt, at Grønland havde en bisp, for at han kunne indvie nye kirker, men der var lange perioder, hvor biskoppen ikke var til stede. Efter, at der i 19 år ingen biskop havde været i Grønland, kom biskop Alf til øen i [[1367]]; han døde der i [[1377]] og var den sidste grønlandske biskop, der opholdt sig i landet. Efter den tid skal en gammel præst have forestået bispestolen, og det vides fra en omtale i [[Vatikanet]]s annaler, at han medvirkede ved en vielse [[1408]] i [[Hvalsey Kirke]]<ref>Qaqortoq</ref> i [[Østerbygden]]. 1410 blev den bevidnet, og det er de sidste skriftlige beretninger om nordboerne i Grønland. Kirkens indsats var forgæves, idet forbindelsen med Norge udeblev, og [[nordboerne]] forsvandt, af årsager der endnu er uklare. [[Fil:Skálholt Map (cropped).jpg|300px|thumb|De norske vikinger besejlede hele vestnorden, her ses et kort fra 1669 der er fremkommet på grundlag af et kort fra 1570.]] [[1261]] gav de grønlandske nordboere, angiveligt,<ref>noget dokument herfor kendes ikke, jvf. Gad (1964), s. 259</ref> afkald på deres selvstændighed, og hyldede den norske konge [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonsson]].<ref>Jvf. Grove (2009), s. 31</ref> Denne hyldning skulle danne baggrund for senere norske påstande om norsk overhøjhed. I virkeligheden fik den stort set ingen betydning. Nok hævdede man Norgesvældet i form af norrøne besiddelser underlagt Norges konge i højmiddelalderen og omfattende øerne i [[Vesterhavet]] og [[Nordatlanten]], hvor blandt andet folk fra Norge havde slået sig ned, foruden det nuværende Norge og en del landskaber mod øst på den [[skandinaviske halvø]]. Men Norgesvældet var gennem hele sin tid et løst sammenbundet forbund af moderlandet og de oversøiske områder, der snarere blev anset som norske skattelande end dele af et norsk rige. Den norske konge så sig endog ikke i stand til at kræve [[tiende]] i Grønland på grund af fattigdom. Inuit hyldede aldrig den norske konge. Og nordboerne blev isolerede og uddøde helt i begyndelsen af 1400-tallet. Den norske konge havde tiltaget sig eneret på besejlingen af Grønland, men i [[1369]] sank angiveligt det kongelige skib, [[Grønlands-knarren]].<ref>Gad (1964), s. 260; Grønlands-knarren omtales første gang så sent som 1346, jvf. Gad (1964), s. 262</ref> Tilmed uddøde den norske kongeslægt [[1387]]. I en islandsk afskrift efter tabte kilder for året [[1342]] siges, at Grønlands indbyggere allerede da var faldne fra den sande tro og de kristnes religion. Det er forkert; de troende samledes til det sidste i kirken for at holde andagt ved en gammel alterdug, men uden nadvervin og brød. Svigtet af deres fraværende biskop, af unionskonge og af søfarende holdt de fast ved deres tro til det sidste. [[1410]] drog for sidste gang i en længere årrække, et skib hjem til Island derfra, men derefter bredte mørket sig over kolonien. Ingen nordboere, ingen biskop, ingen norsk konge. Norgesvældet og forbindelsen mellem Norge og Grønland var forsvundet og levede blot som en erindring.<ref>enhver forbindelse mellem Grønland og Island er modbevist af Finnur Jonsson</ref> [[Erik af Pommern]], først udset til Norges konge, blev i [[1397]] udråbt til konge over de tre lande Sverige, Norge og Danmark, der dannede [[Kalmarunionen]].<ref>Kalmarunionen er det historiografiske navn for personalunionen mellem Danmark, Sverige (indbefattet Finland) og Norge (indbefattet Island, Færøerne, Grønland, Shetlandsøerne og Orkneyøerne).</ref> Den egentlige magthaver og grundlægger af dette fællesrige var imidlertid [[Margrete 1.|Margrete den 1. af Danmark]], idet hun var Eriks formynder. I et forsøg på at hævde sin formelle overhøjhed over Grønland forbød Erik af Pommern endnu så sent som [[1425]] privates sejlads på Grønland, men det blev næppe overholdt idet noget usikre efterretninger omtaler, at der endnu blev drevet handel fra Norge på Grønland indtil [[1484]]; da siges de sidste 40 nordmænd, der var kendte med den grønlandske sejlads, at være blevne myrdede i [[Bergen]] af tyske købmænd, fordi de ikke ville sælge dem deres varer. Omkring 1405 søgte kong Erik 'af Pommern' om pavelig tilladelse til et korstog til Grønland. Og da man fra Grønland fik enhjørningehorn (i dag ved vi at det var narhvaltand) og enhjørningen som bekendt levede i Indien, måtte tilladelsen også gerne gælde der. Kort før [[Christian 1.]]s død [[1481]] skal en ekspedition have været i Grønland og hjembragt efterretninger derfra om kampe med grønlandske sørøvere, som i deres små skibe uden køl (formentligt skindbåde) gjorde havet usikkert. Det er omstridt hvem, disse sørøvere var, og hvorfra, de kom. === Thule-kulturen === {{Uddybende|Inuit|Thule-kulturen}} [[Fil:ThuleGreenlandersWhaling.png|right|thumb|Thule-kulturens folk var dygtige hvalfangere således, som den danske missionær Hans Egede viste det på denne tegning fra 1700-tallet.]] Medens nordboere slog sig ned i den sydlige del af Grønland, indvandrede Inuitfolket fra [[Canada]] til den nordlige del af Grønland. Fra dem stammer nutidens grønlændere. De havde med deres [[kajak]]ker, [[konebåd]]e og [[hundeslæde]]r en højtudviklet fangerkultur, med hval og sælfangst som de vigtigste fødekilder. Efterhånden som de vandrede mod syd, kom de i kontakt med nordboerne. [[Thule-kulturen]] er de oprindelige inuitter, som indfødte grønlændere stammer fra, dog i dag iblandet en del nordeuropæiske gener.<ref>Polarfronten no. 2 (2008) Artiklen: "Genetisk Puslespil"</ref> Thule-kulturen var hvalfangere og byggede deres huse af benene herfra. Da de første kommer til Grønland, er det ca. samtidig med nordboerne. De starter med at overtage Dorset kulturens levesteder, som de næsten alle andre steder har gjort det. I forbindelse med, at vejret skifter til koldere klima, er det naturligt, at Thule-kulturen søger sydpå. Her mødte de nordboerne, der næsten samtidig forlod deres bygder. Thule-kulturen udviklede nye teknikker, efter den nåede til Grønland. Da englænderne genopdagede Grønland i 1500-tallet, fandt man inuitter, der tydeligvis havde haft kontakt med europæere før. Thule-kulturen holdt til forskel fra de foregående eskimofolk en hund, [[Grønlandshund]]en. Om Thule-kulturens fiskeri vides at dette blev drevet i det mindste siden 1600-tallet, især almindelig [[ulk]], og [[torsk]]. Fra 1700-tallet oplyses, at der ved [[Amerloq]] fanges de fedeste og de bedste [[ammassat]]ter i hele Grønland, og at de sommeren igennem findes i stor mængde. [[Torsk]] og [[helleflynder]] tog man ud for [[Sydbay]] og Amerloq, og inde i selve fjorden drev man et ikke ubetydeligt torske- og [[laks]]efiskeri. Senere, fra begyndelsen af 1900-tallet samledes det meste af befolkningen for at fiske havtorsk ved [[Qeqertalik]] (inden for [[Sagdlerssuaq]]) og [[Avatleq]], [[Ikertooq]] fjordens sydlige gren, så snart isen brød om foråret. Fisk var en vigtig ekstraressource at falde tilbage på, hvis sælfangsten et år svigtede. For eksempel var [[rødfisk]]en af betydning for især fjordboerne, da den kunne fiskes hele vinteren på ret store dybder fra båd og fra iskanten. Hvalfangsten og fangst af [[grønlandssæl]] og [[hvalros]] har også spillet en vis rolle. Endelig har man udviklet jagten på [[rensdyr]]. Indtil hvalfangst, handel og mission bredte sig, var de grønlandske småsamfund selvstyrende. Der fandtes ingen "stat" hos inuit. Udgangspunktet var familien og åndemanerne. Samfundet var storfamilien, der som hovedregel omfattede en mand og hans hustru, idet en del mænd havde flere koner. Ligeledes var det mandens ret at forskyde en hustru og tage en anden med det formål at forøge børneflokken. Trolovelsen skete ved mellemhandler som børneforlovelser eller ved magt. Nogen egentlig ægteskabsceremoni med ansvarstilsigelse forekom ikke; når manden kunne forsyne konen med tilstrækkelige fangster til, at hun havde hænderne fulde, var sagen klar. Til familien hørte foruden egne børn tillige adopterede, forældreløse børn, enker og andre uforsørgede slægtninge samt voksne børn hvis de da ikke havde skaffet sig en egen familie samt kajak, fangstredskaber og eget sommertelt til at forsørge sig selv alene. Ellers var man fælles om brugen af disse ejendele samt de indsamlede forråd i et samlet familiesamfund. Enhver familie havde en eller flere forsørgere. Konebytning forekom som en praktisk foranstaltning blandt andet under rensdyrjagt, hvis den egne hustru var gravid og derfor ikke kunne deltage på jagtturen.<ref>Oldenow, s. 127f</ref> [[Fil:Aron von Kangeq- Missionar.jpg|thumb|300px|En missionær er på besøg i vinterhuset, farvet af [[Aron fra Kangeq]]]] Husfællernes samfund opstod, når flere familier enedes om at overvintre i samme vinterhus, og kunne omfatte to eller flere, op til ti familier. De var i givet fald fælles om opførelsen af huset og uden individuel ejendomsret til dette. Derimod indrettede man sig uformelt med en "husherre" som anerkendt leder.<ref>Oldenow, s. 128</ref> Både i religiøs og i retslig henseende blev de enkelte samfund ledet af [[angakoq]] (åndemanerne). Der eksisterede således mundtligt overleverede love i det grønlandske samfund, som var velkendte selvom de ikke var nedskrevet. Angákoq havde en anset stilling i samfundet, som de havde erhvervet ved at gennemgå en af samfundet accepteret uddannelse, og de blev konsulterede i alle vigtige sager, herunder fangstrejser og andre fællesforetagender. Desuden var de en autoritet, de blev adlydt og betalt, så der var al mulig grund til at betragte dem som samfundets ledere, der blandt andet havde til opgave at sørge for at skikke og love blev overholdt. Retssystemet var [[nidstang|nidvisen]]. Det var aldrig grønlændernes skik at tage love i deres egen hånd, de ventede til offentlig rettergang kunne afholdes. Rettergangen var [[trommesang]]ene. Hvis en mand følte, at der var begået en uret stor nok til at bringe den for retten, skulle han bekendtgøre det i god tid, så den anklagede kunne forberede sit forsvar. Proceduren var de vekslende spottesange mellem anklageren og den anklagede, dommerne var forsamlingen og straffen den offentlige misbilligelse.<ref>Oldenow, s. 128f</ref> Da europæerne fik kontakt med inuit, forstod de ikke deres samfundsordning, og de gik derfor i gang med at nedbryde den og erstatte den med en ny efter deres europæiske forbillede. Bekæmpelsen af angákoq betød udryddelsen af ledelse og autoritet i det grønlandske samfund, og i stedet blev magten henlagt til nogle få europæiske embedsmænd, der boede langt væk, uden kontakt til befolkningen og uden kendskab til deres sprog, skikke og tænkemåde. Som det gik med åndemanerne, gik det derfor også med det gamle retsvæsen. Europæerne betragtede den indfødte form for rettergange og straf for barnlig, der var jo ikke politi og fængsel i dette retsvæsen. Man var ikke klar over hvor stærkt, den offentlige misbilligelse virkede i de små samfund. Inuits egen begrænsede samfundsorden var tilpasset et folk, der levede et omvandrende jagtliv, ikke et fastboende samfund. Og da inuit fik forbindelse med hvalfangere, handlende og missionærer, skulle det snart vise sig, at en vis, senere tiltagende udvikling i retning af faste bosteder var uundgåelig. == Grønland bliver en del af Danmark-Norge == De sidste rester af [[Kalmarunionen]] forblev indtil 1536, hvor det danske rigsråd, efter [[Grevens Fejde]] og mod det norske rigsråds vidende, erklærede Norge for en dansk provins. Landets navn blev nu [[Danmark-Norge]]. Da Norge var et arvekongedømme, var det i kongens interesse at beholde Norge i en mindre grad af uafhængighed for at sikre valgretten til den danske trone til fremtidige medlemmer af kongehuset. Norge beholdt nogle institutioner og dets lovvæsen, men retten til at forvalte [[Færøerne]], [[Island]], Grønland overgik herefter til den danske krone. I praksis var forbindelsen med Grønland afbrudt. Under kong [[Frederik 2.]] udsendtes [[1568]]—[[1581]] to eller tre ekspeditioner for at knytte den gamle forbindelse, men ingen af dem nåede til Grønland. Derimod lykkedes det [[1576]] [[Martin Frobisher|Frobisher]] at "genopdage" Grønland og i [[1585]] englænderen [[John Davis]] (efter hvem [[Davisstrædet]] fik navn) at komme i land på vestkysten.<ref name="Gad, s. 157">Gad, s. 157</ref> [[1596]] opdagede [[hollænderne]] [[Svalbard]], hvilket satte gang i deres [[hvalfangst]]. Snart nåede hvalfangsten den grønlandske kyst.<ref name="Gad, s. 157"/> I 1600 og 1700-tallet kunne der handles frit i Grønland. Mangt et skib drog op ad kysten, hvor det lagde anker ud for de små grønlandske bygder, specielt velbesøgt var det sydvestlige Grønland. Det var en storhedstid for [[hvalfangst]]. En stor og voksende efterspørgsel på [[spæk]] og [[tran]] i 1600-1700-tallet gjorde hvalfangst særdeles attraktiv. Spæk og tran blev brugt til forbrænding i lamper, som smøringsolie og man handlede også med ræveskind og sælskind, narhval- og hvalrostænder. Grønlænderne fik tøj, redskaber, glasperler, fajance og likør i bytte. Hollændere og englændere dyrkede hvalfangsten intensivt i de grønlandske farvande, og i den forbindelse opstod der meget handel med de lokale eskimoer, især hollænderne satte sig på handelen. Hvalfangerne udnyttede deres stilling til egen fordel i form af ublu udbytning ledsaget af spiritus og sygdomme.<ref>Gad, s. 158</ref> Dette uvæsen kunne råde indtil, at danskerne fik kontrol over landet. Hvalfangernes uanstændige optræden og den gamle bevidsthed om en "ret" til Grønland gav anledning til, at kong [[Christian 4.]] fornyede forsøget med at få kontrol over området. I [[1605]] lykkedes det under den engelske lods [[James Hall]]s vejledning atter de danske at komme i land på Grønlands vestkyst, og [[1636]] oprettedes et grønlandsk handelskompagni i København uden, at dette fik afgørende betydning. Grønlænderne fangede hvalerne med harpuner og lænsere under fællesfangst fra konebåde eller under sassat om vinteren. Da Egede i 1723 rejste nordover mod Pissufik, hvor grønlænderne fangede finhvaler (her tænkes vel især på sildepiskere og pukkelhvaler), fik han at vide at netop ved Nipisat Sundet fangede den lokale befolkning »Store Hvaler af den rette Sort, som haver store Barder«, det vil sige grønlandshval. Hvalfangsten blev dog aldrig det, man havde forventet. I perioden 1781-1792 fangedes i gennemsnit kun 7 hvaler årligt. Hvalfangsten blev hovedsageligt drevet i månederne november til april på hvalernes store efterårstræk og virkede i mange henseender ødelæggende for sælfangten, efter som den lokale befolkning for en stor del deltog i fangsten. Fra 1876 var hvalfangsten i distriktet helt holdt op med at give udbytte. === Hans Egede og Herrnhuterne === {{Uddybende|Hans Egede|Herrnhuter}} [[Fil:Hans Egede.jpg|120px|left|thumb|Hans Egede]] [[Fil:Neu-Herrnhut.jpg|thumb|300px|Herrnhuterne anlagde enkelte kolonier på Grønland. Her ses Neu Herrnhut i et Stik af David Cranz (1770)]] [[Fil:Grønlandiæ-antiqva-hans-egede-1723.JPG|thumb|300px|Danskerne fik dette kort over Grønland fra Hans Egede, det er udgivet 1737.]] I [[1721]] fik præsten Hans Egede kongebrev fra [[Frederik den 4.]] til at missionere på Grønland. Midlerne til rejsen fik han fra bergensiske handelsmænd, der håbede på afkast. Hans mission var at finde nordboerne og omvende dem til protestanter, idet man mente, at de stadig var katolikker. Han søgte efter dem i 7 år mens han boede på [[Håbets Ø]] til han endelig ændrede sin mission til at henvende sig til inuitterne og i [[1728]] grundlagdes [[Godthåb]], det senere [[Nuuk]], og her startede både mission og handelsstation. Der blev også bygget et fort ude i Skærgården på øen [[Nipisat (ø, Sisimiut)|Nipisat]] der skulle sikre kolonisterne hvalfangsten i området.<ref>{{Cite web |url=http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/groenlandske-jagtomraader/ |title=Pauline Kleinschmidt Knudsen (2010) "Grønlandske jagtområder." |access-date= 8. juni 2010 |archive-date=23. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110623113435/http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/groenlandske-jagtomraader/ |url-status=dead }}</ref> I den forbindelse var major Parss leder af en meget urealistisk ekspedition til Grønland hvor man medbragte heste med det formål at rejse ind på indlandsisen. Hans Egede indrettede sin missionsvirksomhed efter grønlændernes omkringflyttende fangerliv, idet de danske missionærer rejste med ud til fangstbopladserne, og omvendte i bogstaveliste forstand grønlænderne på stedet, så at disse kunne oplære deres frænder på de enkelte fangstpladser i den rette tro. Hans Egede tog hjem til Danmark allerede 1734 efter sin kones død. Egedes søn, [[Poul Egede]], overtog derefter i 6 år ledelsen af missionen. I 1732 fik tre tyske fætre, som tilhørte herrnhutterne, tilladelse til at missionere på Grønland af den nykronede [[Christian den 6.]]. Hos dem var det ikke lærdom og teologi, det drejede sig om, men personlig tro og fromhed. Den første mission, de etablerede, oprettedes i [[1733]] og lå lige syd for Godthåb og fik navnet "Neu Herrnhut". Hernnhutterne opdelte mænd og kvinder i såkaldte mands- og kvindehuse, og man forbød dem endog at tage på fangst på helligdagene. Begge missioner havde fremgang, statskirkens dog mest: I [[1740]] havde statskirken 2 missioner med i alt 47 døbte grønlændere, herrnhuterne 1 mission med omkring 20 døbte. I [[1755]] var statskirkens mission vokset til 8 missionsstationer med i alt omkring 1700 døbte, herrnhuterne havde 3 missioner med omkring 800 døbte.<ref>Petersen, s. 258</ref> Det forhold, at statskirken oprettede nye stationer (kaldet "annekser") ude i bygderne, mens herrnhuterne først i [[1773]] oprettede en aflægger i [[Lichtenau]], indebar, at statskirkens mission i 1770-erne voksede betydeligt stærkere, mens væksten blandt hernnhuterne nærmest gik i stå.<ref>Petersen, s. 265</ref> I det lange løb var den danske missionsvirksomhed mere tilpasningsdygtig end den herrnhuterske.<ref>Petersen, s. 268</ref> Den Herrnhutiske Brødremenighed fortsatte til år [[1900]], da missionen i Grønland blev forladt efter henved 250 år. === Handelen udvikles === {{Uddybende|KGH}} [[Fil:00025Net-6116-print.jpg|thumb|Den grønlandske nationaldragt er her i 1911 båret af Malene, nationaldigteren [[Henning Jakob Henrik Lund|Henrik Lunds]] hustru. En vigtig del af nationaldragten er glasperlerne som man har kunnet handle sig til.]] I [[1734]] blev [[Jacob Severin]] overdraget handelen og anlæggene i Grønland. Han var fra Sæby, Islandsk købmand i København, medlem af [[Stadens 32 mænd]] og i øvrigt allerede handlende på Island og Finnmarken. Han var den eneste af købmandstanden der ønskede at hjælpe med at overtage handelen på Grønland. Omtrent samtidig blev der fra dansk side taget fat på at forbedre forholdene i form af oprettelsen af kombinerede missions- og handelsstationer, fortrinsvis oprettedes på Grønlands vestkyst: * [[Christianshåb]] (anlagt [[1734]]), * [[Jakobshavn]] (anlagt [[1741]]) og * [[Frederikshåb]] (anlagt [[1742]]), og inuitterne blev gradvist kristne. Befolkningen levede fortsat næsten udelukkende af jagt og fiskeri. Overskuddet af spæk, skind og hvalrostænder solgte de til danske handlende. På grund af konkurrencen fra hvalfangere og hyppige forlis magtede Jacob Severin ikke i længden at opretholde sin handelsvirksomhed, og i [[1750]] overtog et nyt handelskompagni retten til handelen på Grønland. Sideløbende med de danske fremstød vedblev hollænderne at drive handel med de indfødte, og de stillede sig ofte ret fjendtligt over for de danske, idet de flere gange ødelagde og afbrændte de anlagte handelsetablissementer. På hans forslag blev der allerede i 1725 oprettet og indviet en hvalfangerloge på Nipisat. Logen blev af hollænderne nedbrændt hele to gange, inden man i 1731 opgav at videreføre den. [[1739]] fandt der endog en kamp sted i havnen ved [[Jakobshavn]] mellem danske og hollandske skibe, som endte med, at 5 af disse blev gjort til prise. Også med de indfødte lå de flere gange i kamp. Så sent som [[1746]] var der endnu 40 hollandske fangst- og handelsskibe i [[Davisstrædet]]. Disse modsætninger førte til, at i [[1750]] blev landets besejling og missionens underholdning overdragne til det i [[1747]] oprettede »[[Almindelige Handelskompagni]]«, men [[1774]] var dette i en sådan forfatning, at regeringen så sig nødsaget til at ophæve det og udløse interessenterne. Handel og administration overgik derefter til den »[[Kongelige Grønlandske Handel]]«, der på statskassens regning helt frem til midten af det 20. århundrede drev handelen som monopol og administrerede landet til bedste for befolkningen sideløbende med, at den bragte Danmark betydelige indtægter. I det »Almindelige Handelskompagni«s tid blev følgende handelsetablissementer anlagte: * [[Claushavn]] (loge anlagt [[1752]]), * [[Fiskenæsset]] (loge anlagt [[1754]]), * [[Maniitsoq|Sukkertoppen]] (handelssted anlagt [[1755]]), * [[Ritenbenk]] (handelssted anlagt [[1755]]), * [[Sydbai]] (handelssted anlagt [[1756]], senere nedlagt), * [[Nugsuak]] (handelssted anlagt [[1758]], senere flyttet til [[Umanak]]), * [[Holsteinsborg]] (handelssted anlagt [[1759]]), * [[Egedesminde]] (handelssted anlagt [[1759]]), * [[Upernavik]] (handelssted anlagt [[1771]]), * [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] (loge, oprettet [[1773]]). Af den »Kongelige grønlandske Handel« anlagdes handelsstedet [[Julianehåb]] (i [[1775]]) samt [[Angmagssalik]] på østkysten (så sent som i [[1894]]).<ref>P. P. Sveistrup: "Det almindelige Handelskompagni 1747—1774 med særligt Henblik paa dets Virksomhed i Grønland" (''Meddelelser om Grønland'', Bind 131, Nr. 9; København 1943)</ref> På grund af sin isolation mellem den enorme indlandsis og havets pakis forekom der ikke en sådan udvikling af Østgrønland, og området forblev praktisk talt ukendt for alle andre end befolkningen ved [[Angmagssalik]]. I det 18. århundrede var der inuit-bosættelser langs hele Østgrønlands kyst, herunder også i fjordene omkring [[Ammassalik Ø]]. I løbet af det 19. århundrede faldt befolkningstallet drastisk. Sandsynligvis forsvandt de små samfund fra Østgrønlands nordligste punkt helt ned til lige nord for Ammassalik området først. Senere blev bopladserne i den sydlige del af Østgrønland affolket, Mange døde af sult og sygdom eller bosatte sig på vestkysten. Det eneste tilbageblivende beboede område på hele østkysten var Ammassalik området, det nuværende ([[Tasiilaq]]) == Dansk enestyre == [[Fil:Sommertelt.jpg|thumb|Grønlandsk sommertelt omkring 1830.<br />Stik efter tegning af W.A. Graah på hans Undersøgelsesrejse til Grønland i Aarene 1828 - 31; Stikket er af [[H.G.F. Holm]] og J. Holm (hans far)]] [[Fil:Vinterhus.jpg|thumb|300px|Grønlandsk vinterhus i sten med græstørvstag, omkring 1830]] Grønland var formelt et [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[lydland]] frem til [[1814]], da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad [[København]]. Det danske eneherredømme skulle snart sætte sig spor på godt og ondt. Den vestlige opfattelse gjorde indtog i inuitternes liv f.eks. med hensyn til der sygdomsopfattelse der ændrede sig fuldstændigt i årene 1800 til 1930.<ref>jvf. Rønsager]</ref> === Grønlands sprog sættes på skrift === I midten af 1800-tallet toges der skridt til at kortlægge det grønlandske sprog og derefter at tage det i anvendelse til skriftlig formidling over for de indfødte indbyggere. Begyndelsen blev taget i 1851, da [[Samuel Kleinschmidt]], en herrnhuter, udgav en grammatik over det grønlandske sprog og derved sikrede det for eftertiden. I 1859 udgav [[H. J. Rink]] en samling grønlandske folkesagn skrevet og illustreret af [[Aron fra Kangeq]]. I 1861 startedes Grønlandsposten, en grønlandsk avis, af den danske geolog og inspektør [[Hinrich Rink]]. I 1862 blev det grønlandske skriftsprog udviklet, og det første grønlandske blad [[Atuagagdliutit]] (som stadig udkommer) blev startet. === Kryolitbrydningen ved Ivigtut === {{Uddybende|Kryolitbruddet i Ivigtut}} [[Kryolit]] er et materiale, der består af [[natrium]], [[aluminium]] og [[fluor]] (Na<sub>3</sub>AlF<sub>6</sub>). Kryolit kendes kun fra enkelte andre lande, [[Kryolitforekomst ved Ivittuut|men intet sted i så stor mængde som ved Ivigtut]] i Grønland. I [[1856]] brød man den første [[kryolit]] ved [[Grønnedal]] ([[Ivigtut]] er samme sted som [[Ivittuut]]). I begyndelsen skete brydningen ved, at udstedsbestyreren i [[Arsuk]] ved hjælp af grønlandsk arbejdskraft og konebåde bragte små partier kryolit ud til kysten, hvor de blev indladet i handelsskibe, når disse ved besejlingen af nordlige kolonier standsede en ganske kort tid ud for Ivigtut for at tage kryolitten om bord. Disse småpartier var imidlertid ikke tilstrækkelige til at dække efterspørgslen. I [[1862]] skete afrømning af landskabet og brydningen af kryolit i så stor målestok og navnlig med en så stor arbejdsstyrke, som de lokale forhold tillod at bringe i anvendelse. Man lod i dette øjemed et dampskib sejle så tidligt som muligt for at bringe en forøget arbejdsstyrke samt proviant og materialer til flere nye bygninger under opførelse til at rumme den store arbejdsstyrke, det derved nødvendige større proviantforråd og materialer samt at bringe efterretning om tilstanden ved bruddet, for at man derefter kunne ordne befragtning af skibe. Med det første skib 1862 udsendtes 24 mand, som i forening med de 16 arbejdere, der fandtes ved bruddet, bragte den effektive arbejdsstyrke op på 40 mand. Der opførtes en folkebolig til 40 mand, et beboelseshus til forvalteren, et bageri og bryggeri, en vindmølle med pumpeværk; den tidligere bolig for forvalter og den tidligere folkebolig omdannedes til magasin for proviant og lignende. Sygdom i form af skørbug ramte området i vinteren 1862; 14 ansatte døde. I [[1863]] blev arbejdet i Ivigtut ramt af vanskeligheder, dels i form af grænsestridigheder mellem ulige koncessionshavere, dels som følge af vandets indtrængen i det østlige brud. Da selskabet af den da ansatte kontrollør, hvis fuldmagter aldrig var blevet det meddelt, blev nægtet lov til at bryde på det sted, hvor forarbejderne allerede var gjort, var man henvist til den mellemste del af kryolitlejet. Følgen blev den, at næsten hele den mængde kryolit, som blev udskibet i 1863, var af så ringe beskaffenhed, at den langt fra formåede at dække årets omkostninger. I [[1864]] blev anskaffet en [[dampmaskine]], som ved pumpning kunne holde det østlige brud fri for indtrængende vand, og man kunne foretage brydning i alle de påbegyndte områder, idet der blev bragt orden i forholdet mellem de tidligere koncessionshavere. Der blev i 1863 og 1864 opført et folkehus til 30 mand, et stort pakhus, et maskinhus med værksted og drejebænk og to materielhuse, hvilke med de tidligere opførte bygninger i alt udgjorde 11 store planke- og træbygninger. Desuden blev der til opbevaring af [[krudt]] bygget 3 stenbygninger i passende afstand fra de beboede steder. Af større maskiner blev der opstillet 2 dampmaskiner forbundet med 5 pumper, som blev brugt dels til at tømme de åbne brud, som i vinterens løb blev fyldt med vand, dels til at holde bruddene tørre i arbejdstiden. [[1865]] dannedes [[Kryolith Mine og Handels Selskabet]]. Dermed kom der større planmæssighed i arbejdet, ikke alene for det enkelte år men for en årrække. Det første, der blev gjort, var at sikre sig en stab af velegnede funktionærer. Desuden bragte man orden i forholdet til staten, sikrede køb af varer til bruddet, salg af den brudte kryolit og endelig fremskaffedes den fornødne skibstonnage. I året [[1866]] holdtes der 43 arbejdere om vinteren og 91 om sommeren. Fra samme år blev der ansat en [[læge]]. Den danske [[missionær]] i [[Frederikshåb]] holdt af og til gudstjeneste for de ansatte under sine embedsrejser. Om sommeren lå der ofte 6-8 skibe under ladning. Optøjer var sjældne. Kontrolløren fik tildelt politimyndighed og kunne udnævne medhjælpere efter behov, men det vigtigste virkemiddel over for de ansatte var, at de uden videre kunne hjemsendes, hvis man var utilfreds med dem. Ordenen imellem dem var derfor i betragtning af omstændighederne endog upåklagelig. Følgende tal kan belyse mængderne af udskibet kryolit i de tidlige år: {| class="wikitable" |- ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne |- ! 1856 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 9 ! 1861 | style="text-align: right;"| 18 | style="text-align: right;"| 190 ! 1866 | style="text-align: right;"| 23 | style="text-align: right;"| 505 |- ! 1857 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 21 ! 1862 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 281 ! 1867 | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 662 |- ! 1858 | style="text-align: right;"| 4 | style="text-align: right;"| 61 ! 1863 | style="text-align: right;"| 10 | style="text-align: right;"| 140 ! 1868 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 453 |- ! 1859 | style="text-align: right;"| 5 | style="text-align: right;"| 72 ! 1864 | style="text-align: right;"| 9 | style="text-align: right;"| 108 ! 1869 | style="text-align: right;"| 28 | style="text-align: right;"| 582 |- ! 1860 | style="text-align: right;"| 7 | style="text-align: right;"| 121 ! 1865 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 507 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |} Kryolitbrydningen fandt sted på et forholdsvis lille område. Hele grundfladen, som blev ryddet ved kryolitbruddets åbning, var kun 250 alen lang og 50 alen bred og lå lige ved [[strandbred]]den. Den ragede fra først af nogle få alen op over havfladen, men med tiden blev så store mængder gravet væk, at der kun arbejdedes i en fordybning under dette. Ved dæmninger og damppumper holdt man derefter vand ude. På bakkerne omkring bruddet lå efterhånden 20-30 bygninger til beboelse, arbejdsrum og pakkerum. Efterhånden nåede man op på 4 dampmaskiner, og der blev anlagt nogle små sporveje til [[tipvogn]]e. Allerede fra [[1857]] blev kryolitbrydningen belagt med en afgift til staten, der voksede fra 12 til 20 % af den fra Grønland udskibede kryolit, og som senere blev forandret til en pengeafgift. I de første år udbragtes den rå kryolit til en pris, der steg fra 5 rdl. 38 sk. til 14 rdl. 10 sk. pr. tønde. Senere blev den til afgiftens beregning engang for alle ansat til 600 rdl. pr. kubikfavn. === Befolkningsudviklingen === [[Fil:Knud Rasmussen 1924.jpg|300px|thumb|Knud Rasmussen til venstre Fru Arnarulunguak´ & Hr. Meetek, d. 3 November 1924]] Befolkningsudviklingen i 1800-tallet og senere blev kendetegnet ved to ting, dels en stadig og forholdsvis høj befolkningsvækst, dels blandingsægteskaber mellem fortrinsvis danske mænd og grønlandske kvinder. Befolkningsudviklingen lader sig belyse ved følgende tal (- angiver ukendt): {| class="wikitable" |- ! År ! Vestgrønland ! Østgrønland |- ! 1789 | style="text-align: right;"| 5.122 | style="text-align: right;"| - |- ! 1805 | style="text-align: right;"| 6.046 | style="text-align: right;"| - |- ! 1834 | style="text-align: right;"| 7.356 | style="text-align: right;"| - |- ! 1860 | style="text-align: right;"| 9.648 | style="text-align: right;"| - |- ! 1880 | style="text-align: right;"| 9.720 | style="text-align: right;"| - |- ! 1890 | style="text-align: right;"| 10.207 | style="text-align: right;"| - |- ! 1901 | style="text-align: right;"| 11.190 | style="text-align: right;"| 431 |- ! 1911 | style="text-align: right;"| 12.510 | style="text-align: right;"| 565 |- ! 1921 | style="text-align: right;"| 13.401 | style="text-align: right;"| 680 |- ! 1930 | style="text-align: right;"| 15.345 | style="text-align: right;"| 877 |} De mange blandede ægteskaber skyldes dels, at de ofte var ugifte mænd, der sendtes til Grønland, dels at der blandt grønlænderne var et kronisk overskud af kvinder som følge af høj dødelighed blandt mændene under indflydelse af disses farlige næringsvej. De mange blandede ægteskaber indebar fremkomsten af en ny befolkningssammensætning, der forenede de gode sider fra begge grupper, på den ene side det eskimoiske instinkt for jagt og forståelse for dyrenes sædvaner parret med evnen til at tilpasse sig de naturgivne vilkår, på den anden side den begavelse og praktiske kunnen, som danske embedsmænd og håndværkere bidrog med. De opvoksende slægtled af grønlændere med deres forbedrede sundhed, fysiske styrke, lærevillighed og begavelse blev i stand til at indtage stadig mere betydningsfulde poster i samfundet som håndværkere, udstedsbestyrere, fartøjsførere, i kirke- og skolevæsenet, i sundhedsvæsenet og som forvaltere og beslutningstagere i kommuneråd og landsråd. Derved lagdes grunden til den udvikling, som siden skulle præge Grønland.<ref>Oldenow, s. 109ff; Sørensen, s. 39ff</ref> === Handelens indflydelse på den oprindelige befolknings levevilkår === Ejendomsret havde man kun til boliger, husgeråd, redskaber og lignende, men ikke til kød og spæk. Disse produkter deltes efter bestemte regler (fangstdeling og kødgaver), og i trangstider delte man alt ligeligt. Et økonomisk system som dette motiverede i sig selv ikke den enkelte til aktivitet, og derfor hører der til det yderligere to regler, nemlig: # ingen måtte, bortset fra på grund af naturlig svaghed, unddrage sig det farlige erhverv på havet, og # ingen måtte bosætte sig på en plads, uden de havde indhentet tilladelse fra dem, der boede der i forvejen. Dette system fungerede bl.a. på grund af den isolerede levevis der ikke kendte til handel. Der var oprindeligt ingen mulighed for at afsætte et eventuelt overskud mod andre varer, og hele produktionen kom derfor hele samfundet til gode. Kolonihandelen slog hul på dette økonomiske system. Med handelen blev der mulighed for at den enkelte kunne omsætte sin overskudsproduktion til nye varer, og unddrage fællesskabet det. Drejede det sig f.eks. om skind, til hvilke ejendomsretten dog var mere privat end mad, kunne salg betyde mangel på kajakskind og pels, hvilket igen betød at den pågældende ikke kunne gå på havfangst, og derfor kom til at ligge samfundet til byrde. Reglen om deling af fangstbyttet så ingen kom til at lide nød blev dog ved med at bestå efter handelens indførelse. Den kunne ikke afskaffes i de små samfund, og der var ikke fra missionærernes side nogen interesse i at bekæmpe hvad de anså som værende i overensstemmelse med [[kristendom|kristne]] værdier.<ref name=rh>Rink, Hinrich (1866) Fra indledningen i "Eskimoiske eventyr og sagn – oversatte efter de indfødte fortælleres opskrifter og meddelelser." ([http://books.google.com/books?id=W9wFAAAAQAAJ&dq=hinrich+rink&printsec=frontcover&source=bl&ots=GK4cqdmXMB&sig=UvrE_PYP9y6YuxdW95bPy0O2ePo&hl=da&ei=fkfwSqO-GdTD-Qatu5SBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CAoQ6AEwAQ#v=onepage&q=&f=false (kopi hos Google Books)]</ref> === Den oprindelige befolkning overdrages styringsansvar === [[1862]] fik Grønland en slags lokal selvstyre, de såkaldte forstanderskaber, som tog sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Det var 4 mænd med bopæl omkring Godthåb der i enighed stillede forslaget. Det var: [[H. J. Rink]], [[Samuel Kleinschmidt]], [[Carl Janssen]] og [[J. F. T. Lindorff]]. Der skulle i hver by vælges en repræsentant for indbyggerne blandt de fangere der selv kunne forsørge sig selv. Forslaget hed: ”Underdanigst Forslag til Indenrigsministeriet om Oprettelsen af et Slags Forstanderskaber ved Colonierne i Grønland til Bestyrelse af de Indfødtes fælleds Anliggender og navnlig deres Understøttelse med Materialer til Husenes Forbedring, med Redskaber til Fangst, med Fødemidler under Sygdom og Trangstid osv.” Forslaget var foranlediget af at inuitternes levevis var meget nedbrudt alle steder hvor der var kolonier. Der var bl.a. en hungersnød i 1855/56 efterfulgt af en epidemi af brystsyge året efter. Med forslaget ønskede man at inuitterne skulle udvikles henimod selvstyre og demokrati. Grønland blev opdelt i 12 kredse, hver med sit forstanderskab. Hvert forstanderskab bestod af præsten som formand, kolonibestyreren som regnskabsfører, lægen, assistenten ved kolonien, andre danske og grønlændere valgt af befolkningen. Foruden deltagelse i forstanderskabets møder skulle de grønlandske medlemmer medvirke til opretholdelse af god orden og være dels vejledere, dels gode eksempler for befolkningen. De økonomiske midler til finansiering af forstanderskabernes virksomhed blev skaffet ved, at først 25% siden 20% af de beløb, som handelen brugte til indkøb af befolkningens frembringelser indgik som betaling. Desuden oprettedes to fælleskasser, henholdsvis for Nordgrønland og for Sydgrønland, der var under den grønlandske inspektørs og indenrigsministeriets oversyn. Pengene skulle anvendes dels til understøttelsesvirksomhed for trængende, dels til støtte for arbejdsdygtige grønlændere til at skaffe sig egne kajakker, jagt- og fiskeredskaber, til indretning af boliger og disses indbo og lignende.<ref>Oldenow, s. 58</ref> Forstanderskaberne fik en ikke ringe indflydelse på de grønlandske forhold, først og fremmest ved at oplære grønlænderne til at deltage i samfundsstyring, gøre dem mere selvstændige og frigøre dem fra tidligere tiders armod. Samvirket mellem grønlændere og danskere blev fremmet, der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol.<ref>Oldenow, s. 58-60</ref> Efter systemskiftet i Danmark 1901 skete der en omlægning af den grønlandske forvaltning: nu skabtes to nye institutioner, nemlig kommuneråd og landsråd, og retsplejen udskiltes med en egen ordning. Nyordningen stadfæstedes [[1908]] og var udformet af den daværende inspektør i Nordgrønland, senere direktør for Grønlands styrelse, [[J. Daugaard-Jensen]]. Nyordningen bestod i, at der for hver kommune oprettedes et kommuneråd, hvis medlemmer alene valgtes af den grønlandske befolkning. Kommunerådene udpegede selv deres formand og fik under inspektørens tilsyn eneansvaret for kommunekassens forvaltning. Over kommunerådene oprettedes to landsråd, henholdsvis for Nordgrønland og Sydgrønland. Landsrådene skulle sammentræde en gang om året for at drøfte fælles anliggender. Medlemmerne af landsrådene blev valgt i særlige kredse af de bosiddende grønlandske kommunerådsmedlemmer og var ligeledes grønlændere. Som noget nyt skulle landsrådene være lovgivende, idet forstanderskaberne ikke havde haft denne myndighed men ene kunne stille forslag til love. Endelig oprettedes en såkaldt fællesfond, administreret af ministeren. Midlerne til kommunekasserne, landskasserne og til fællesfondes blev skaffet ved en afgift på monopolhandelen, der derefter fordeltes efter nærmere fastsatte regler til de enkelte kasser og ved at alle offentlige institutioner i landet skulle indbetale to procent af de grønlandske funktionærers lønninger som afgift.<ref>Oldenow, s. 60-62</ref> Krigstid i Danmark betød i kolonitiden generelt at færre danske skibe nåede kolonierne fra Danmark. For det første er færre blevet sendt af sted da der jo var krise og for det andet blev skibenes rejse besværliggjort af englændere og tyskeres belejring af [[Nordsøen]]. [[1. verdenskrig]] var ingen undtagelse, dette var ikke så galt hvis ellers jagten var god pågældende år, men hvis det var dårlige år, kunne kolonierne få store problemer med at få mad på bordet. De grønlandske selvforvaltningsordninger var i det store og hele vellykkede. Alligevel skete der efterhånden et omsving i den almene stemning til fordel for en dansk deltagelse i styrelsen, ikke mindst blandt grønlænderne selv. Dette førte til vedtagelsen af en ny styrelseslov af 1925, der fastholdt kommuneråd og landsråd men også indførte som noget nyt sysselråd. Kommunerådene kunne fremover have medlemmer ikke blot af grønlændere men tillige blandt danskere med mindst to års tjenestetid i landet. Sysselrådene bestod af alle kommunerådsformændene og landsrådsmedlemmerne for hver af de to landsdele samt yderligere alle danske tjenestemænd, der opfyldte betingelserne for valgbarhed til kommunerådene (kun få danskere blev valgt ind i disse). For at modvirke en mulig dansk overvægt indførtes en ordning, hvorefter de yngste danske tjenestemænds deltagelse i rådene kunne udskydes. Kolonibestyreren var fast rådsmedlem og regnskabsfører. Den stedlige læge og præst skulle tilkaldes til deltagelse i sager vedrørende deres ansvarsområder, hvis de ikke var medlemmer af rådet. Rådsformanden, kaldet sysselmand, udpegedes af landsfogden (der havde afløst inspektøren) og udnævnelsen stadfæstedes af statsministeren. Sysselrådenes beføjelser var omfattende: husbygningshjælp, tilskud til anskaffelse af skydevåben til nystartede erhververe under 20 år, lån til husbygning, lån til erhvervsredskaber, understøttelse til blinde, døve og andre uskikkede til arbejde, alderdomsunderstøttelse i henhold til særlig lov, godkendelse af forslag til vedtægter fra kommuneråd om ordenens opretholdelse, tilsyn med sundhedsvedtægternes overholdelse, tilsyn med kirker og skoler. De to landsråd skulle som tidligere drøfte landsdelenes indre, fælles anliggender. Landsfogden var rådets formand og kunne nu (modsat tidligere) deltage i afstemninger. Landsrådene medvirkede ved fastsættelse af retsbestemmelser for det grønlandske samfund, var medbestemmende ved brugen af landskassens midler, og ethvert medlem kunne gøre forslag, stille spørgsmål eller indgive klager. Forhandlingerne kunne ske på dansk eller grønlandsk og forhandlingsreferaterne offentliggjordes på begge sprog. Landsrådenes medlemmer valgtes for 6 år blandt kommunerådsmedlemmer og sysselrådsmedlemmer i forening, altså i fællesskab af grønlændere og danskere. Midlerne til de enkelte råds virksomhed lagdes i fire kasser: kommunekassen, sysselkassen, landskassen og fællesfonden og fremskaffedes som førhen dels som en indhandlingsafgift på 20% af indhandlede grønlandske varer, dels en årlig afgift på 2% af fastansatte grønlandske og danske tjenestemænds lønninger.<ref>Oldenow, s. 63-66</ref> === Østgrønlandsoverenskomsten === Efter, at den danske regering havde indhentet USA's og en række andre staters tilslutning, deriblandt efter den almindelige opfattelse også Norges, bekendtgjorde indenrigsministeriet den 10. maj 1921, at der nu var oprettet handels-, missions- og fangststationer såvel på Vest- som på østkysten af Grønland således, at hele landet her efter var inddraget under de danske kolonier og stationer og den danske styrelse af Grønland. Den 16. juni samme år udstedtes en "''Underretning for Søfarende i Havet omkring Grønland''", ifølge hvilken samtlige de til Grønland hørende kyster og øer, derunder også Østkysten, som indtil da for størstedelens vedkommende havde været frit tilgængelig, blev lukket for besejling af danske og fremmede skibe, med mindre regeringen gav tilladelse dertil. Mod disse vidtgående afspærringsbestemmelser nedlagde den norske regering indsigelse, hvilket gav anledning til en årelang strid mellem regering og presse i de to lande. I 1923 enedes man imidlertid om at optage direkte forhandlinger, og den [[9. juli]] [[1924]] blev en overenskomst mellem de to lande underskrevet i København med ikrafttræden dagen efter. Denne overenskomst åbnede adgang til at gå i land, overvintre og på visse betingelser drive jagt, fangst og fiskeri på Grønlands østkyst fraset [[Ammassalik]]-distriktet og [[Scoresbysund]]-området, der blev forbeholdt grønlænderne.<ref>[https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0925.html "Østgrønlandsoverenskomsten" ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXV, s. 907f]</ref> === Konflikten om Færingehavn === I 1925 indgav det færøske lagting et andragende til de grønlandske landsråd, hvor man anmodede om tilladelse til et oprette nogle stationer for færøske kuttere, der drev fiskeri ved Grønland, idet det forudsattes, at tilvirkning af fangsten skulle foregå ved grønlandsk arbejdskraft. Landsrådene afgav en enstemmig udtalelse om, at man i princippet ikke mente, at man kunne tillade en hel eller delvis åbning af grønlandske farvande for danske eller fremmede statsborgere, idet hensynet at sikre grønlandske interesser måtte gå forud for alle andre. Alligevel ville man anbefale ansøgningen, idet det færøske fiskeri forudsattes at foregå uden for det grønlandske [[søterritorium]]. På dette grundlag anlagdes i [[1927]] den såkaldte [[Færingehavn]], eller færingernes havn, som fiskerihavn af færøske fiskere, efter at disse havde fået lov til at fiske på søterritoriet indtil de yderste skær og holme fra [[Ravn Storø]] til [[Godthåbsfjorden]]s munding. Imidlertid udvidede færingerne deres krav med årene, herunder adgang til at fiske på det egentlige grønlandske søterritorium, bosættelsesret for færøske fåreavlere og krav om oprettelse af yderligere havneanlæg. Disse krav blev til dels imødekommet, idet den danske regering viste sig ude af stand til at afveje hensynene mellem de to folkegrupper på en hensigtsmæssig måde.<ref>Oldenow, s. 146-149</ref> === Konflikten om Østgrønland === {{Uddybende|Konflikten om Østgrønland}} [[Fil:Myggbukta.jpg|200px|thumb|Cessna 185 med hjul-ski landet på sneen ved den tidligere norske fangst- og telegrafstation i Kong Christian X's land]] I [[1932]] indtrådte en ny konflikt med Norge om Grønland. [[Kong Christian X's land]] i Østgrønland, af nordmændene kaldet ''Eirik Raudes Land'', blev [[12. juli]] [[1932]]-[[5. april]] [[1933]] annekteret af [[Norge]]. Den norske aktion gav bagslag, det det viste sig, at begge de daværende grønlandske landsråd af sig selv vedtog udtalelser til fordel for et fortsat tilhørsforhold til Danmark. Det sydgrønlandske landsråd udtalte blandt andet: :"Sydgrønlands Landsråd, der repræsenterer over halvdelen af Grønlands befolkning, udtaler enstemmigt ud fra 200 års erfaringer sin ubetingede tillid til Danmarks ledelse af de grønlandske anliggender, idet Danmarks førelse altid har tilstræbt fremgang for den grønlandske nation i kultur og i levevilkår uden derved at tage hensyn til, om Danmark fik nogen fordel af landet. :Landsrådet kan derfor ikke tænke sig Grønland eller en del deraf under nogen anden stat."<ref>Oldenow, s. 149</ref> På lignende måde udtalte det nordgrønlandske landsråd blandt andet: :"Det grønlandske folk har i over tusind år, ved hjælp af sin ejendommelige, på samme tid oprindelige og højt specialiserede erhvervskultur, været i stand til at finde livsmuligheder på Grønlands fattige og golde kyster. Grønlænderne har været beskyttet af den danske stat og har under Danmarks førelse og under økonomiske ofre fra Danmark gjort fremskridt på åndelige, hygiejniske og materielle områder, så vi er et levedygtigt folk med en større årlig tilvækstprocent end mange europæiske staters, til trods for den store risiko, vort erhverv medfører. Vi kan ikke forlade dette land og søge vort erhverv andre steder, derfor må vi tænke på de reserver, vort land har, som kan tjene til nytte for den kommende generation. :I Danmark har ansvarlige statsmænd udtalt, at den danske statskasse giver afkald på at have et økonomisk overskud fra Grønland, og dette synspunkt er dér lovfæstet. Derfor kan det ikke undre, at det er det grønlandske folks urokkelige ønske, at dets fremtidige udvikling må fortsættes under Danmarks styrelse, og endvidere, at Danmark måtte blive tilkendt en ubeskåret højhedsret over hele Grønland, så at grønlænderne derved kunne skånes for andre nationers ukontrollerede indgreb i deres erhvervsmuligheder."<ref>Oldenow, s. 149f</ref> Med disse udtalelser havde Grønlands egne repræsentanter og talsmænd kastet vrag på alle tidligere tiders påkaldte rettigheder grundede i mere eller mindre tvivlsomme historiske omstændigheder. Grønlands tilknytning til Danmark var ved denne lejlighed den grønlandske befolknings egne fuldmægtiges beslutning. [[ICJ|Den Internationale Domstol i Haag]] tilkendte området til Danmark, og de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen. Det skulle blive sidste gang, at Norge påkaldte sig en påstået ret til grønlandsk landområde. === 2. verdenskrig === [[Fil:Callao (IX-205).jpg|thumb|Tyskerne forlader Grønland efter afsløring af kystbevogtningen i 1944]] Tidligt i [[2. verdenskrig]] d. 9. april 1940, da Danmark blev besat af tyskerne, blev Danmark isoleret fra Grønland. Dvs at de ellers faste forsyninger fra Danmark udeblev. Det var muligt for Grønland at skaffe varer fra USA og Canada ved at sælge [[Kryolitminen i Ivittuut|kryolit fra minen i Ivittuut]] samt ved [[torskefiskeri]]. Under krigen ændredes regeringssystemet. USA betragtede efter den tyske besættelse den danske ambassadør i USA, [[Henrik Kauffmann]], som den frie repræsentant for Danmark og dermed også Grønland. Henrik Kauffmann indgik den 9. april 1941 på egne vegne, men "i Kongens navn", en traktat mellem Danmark og USA, [[Grønlandstraktakten (1941)|Grønlandstraktaten]], der gav USA ret til at opføre baser på Grønland og overlod forsvaret af Grønland til USA. Regeringen i København, der søgte at balancere forholdet til besættelsesmagten, afskedigede Kaufmann. Landsfoged [[Eske Brun]] regerede Grønland på grundlag af en lov fra 1925, der tillod guvernører at overtage kontrollen under ekstraordinære forudsætninger. Landsfoged [[Aksel Svane]] blev overført til USA for at lede arbejdet med forsyning af Grønland. Tyskerne ønskede at placere en vejrstation på Grønland. Dette blev forpurret med hjælp fra amerikanerne, der tog initiativ på grund af opfordringer fra England og Canada. Amerikanerne tog ansvaret for bevogtning af alle sejlbare steder i Grønland. Tilbage var steder der var mindre sejlbare, og til dette formål blev dannet en lille grønlandsk hær (Nordøstgrønlands slædepatrulje) bestående af 15 mand, danske, norske og grønlandsk fødte mænd – forløberen for [[Siriuspatruljen]], der skulle patruljere på de dele, der ikke kunne besejles. Disse drog til Nordøstgrønland henover indlandsisen med hundeslæde. I foråret 1943 døde korporal Eli Knudsen i et tysk bagholdsangreb. En tysk enhed havde oprettet en vejrstation på [[Sabine (ø)|Sabineø]] og angreb de stationer, som Nordøstgrønlands slædepatrulje kontrollerede. Året efter skete endnu en træfning: N.O. Jensen var én af patruljelederne. Det kom til en skudduel i Østgrønland mellem [[N.O. Jensen]] og den tyske løjtnant Zacher, der tabte duellen. I mindst et slag mod tyskerne i Atlanten vandt amerikanerne da de havde kendskab til at en storm ville løje af takket være vejrmeldinger fra Grønland. I slutningen af [[2. verdenskrig]] var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra [[USA]] til [[England]]. I efterkrigstiden fik USA geopolitisk interesse i Grønland, og derfor tilbød USA at købe Grønland af Danmark for $100.000.000, men Danmark ønskede ikke at sælge. Danmark ønskede, at amerikanerne rømmede de amerikanske baser, men grundet Danmarks udsatte sikkerhedssituation efter krigens afslutning, blev i stedet indgået en ny traktat mellem USA og Danmark, [[Grønlandstraktaten (1951)|Forsvarsaftalen om Grønland]], der i al væsentlighed videreførte Kaufmanns traktat. Dette gav amerikanerne mulighed for at opføre baser i Grønland. Kort efter de [[amerikanske forsvarsanlæg i Grønland]] udbygget, særlig basen i [[Uummannaq (Qaanaaq Kommune)|Gammel Thule]], der blev udbygget til [[Thule Air Base]] med en vigtig radarstation og flybase. I efterkrigstidens urolige forhandlinger skulle det vise sig, at Danmark fik fordel af modstanden mod tyskerne i Grønland. Grønlænderne havde indtil 1940 levet meget isoleret og beskyttet. Det var f.eks. ikke lovligt at sælge spiritus i byerne. Den danske regering, der regerede Grønland som en koloni, havde været overbevist om, at samfundet ville blive udnyttet og måske udryddet, hvis grænserne var åbne for hele verden. Krigens tid på Grønland udviklede en grad af selvstændighed gennem selvbestemmelse og uafhængig interaktion med verden udenfor. Alligevel konkluderede en kommission i 1946 (med deltagelse af den højeste magt i Grønland, landsrådene som deltager), at man måtte være tålmodig og ikke indføre en radikal reformering af systemet. Men på trods af denne konklusion blev to år senere taget de første skridt mod ændring i magtstrukturen, og en ny kommission kaldet [[Grønlandskommissionen]] blev dannet. En konkluderende rapport (G50) blev fremlagt i 1950: Grønland skulle være en moderne velfærdsstat med Danmark som sponsor og mønstereksempel. == Grønland en del af Danmark == === Grønlands amt === {{Uddybende|Grønlandskommissionen|Grønlands Amt}} [[Fil:Greenland flag on building.jpg|thumb|300px|Der blev bygget mange boligblokke af beton i hovedbyerne for at få plads til de mange tilflyttere. Denne er bygget i 70'erne og ligger i Nuuk.]] Statsminister [[Hans Hedtoft]] nedsatte 1950 [[Grønlandskommissionen]] med det offentliggjorte formål at forbedre den grønlandske befolknings elendige levevilkår. Man havde allerede i 1939 påtalt at man måtte løse problemet på Grønland. Et andet og mere skjult argument var at USA havde under overvejelse at overtage Grønland. Ved at gøre grønlænderne til danskere kunne man stoppe amerikanernes tanker og samtidig var det et stort ønske på Grønland at blive behandlet ligeværdigt af danskerne. Kolonitiden ophørte [[1953]], da Grønland ved en ændring af [[Grundloven]] blev en del af det danske rige og sidestillet med et dansk [[amt]]. Grønland fik to permanente mandater i [[Folketinget]] og Landsrådet fik større indflydelse, alle kunne rejse frit, skole og socialvæsenet blev forbedret. For at opnå den samme levestandard som i Danmark centraliserede man Grønland, dvs. at indbyggerne i små bygder blev opfordret til at flytte til de udvalgte byer. Hvor Grønland førhen havde bestået af mange bygder med 100-200 beboere i hver, var der nu kun få bygder og ca. 10 byer. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, sygehusene blev udbygget og [[tuberkulose]]n næsten udryddet fra 1963. Omkring 1970 blev der både i [[Landstinget]] og [[Folketinget]] indvalgt nye, unge nationalt bevidste politikere, og kort tid efter blev de første [[Grønlands politik#Grønlands partier|grønlandske partier]] stiftet. I skolerne begyndte man at undervise på dansk med danske undervisere. Da fangerne ankom med deres familier til byerne, var det første, de oplevede, at der ikke var nok fangstdyr, dvs. levegrundlaget var væk, som det havde eksisteret før. I stedet kunne man bede om hjælp til at forsørge sig selv og børnene, hvis man da ikke var en af de heldige, der fik et arbejde. Der var en tendens i denne periode til, at de grønlandsktalende forældre med vilje undgik at tale med deres børn på grønlandsk og i stedet talte med dem på dansk. Dette samt ændringen i det daglige liv og sammenholdet fra de små bygder skabte stor splittelse blandt grønlænderne. Til byerne kom desuden hundredvis af danskere, der blev ansat til at opbygge veje, skoler, beboelse osv. i moderne målestok. Der var nu ikke længere kun et fåtal af danskfødte, der boede i Grønland, men et reelt mindretal blev dannet. Det var hele danske familier, der kom, og børnene talte kun dansk og havde et højere skoleniveau end det almindelige grønlandske barn. Derfor blev der de fleste steder lavet opdelte skoler, hvor de forskellige børn blev undervist efter deres forkundskaber. 1959 var året, hvor skibet [[M/S Hans Hedtoft]] forliste. Et større udredningsarbejde omkring ulykkens omstændigheder fandt sted. 1954 plantedes forsøgsvis ulige plantager i Sydgrønland med træarter fra andre arktiske strøg.<ref>{{Cite web |url=http://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groenland/skovplantninger/ |title=Skov og Landskab |access-date=16. februar 2017 |archive-date=17. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170217071412/http://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groenland/skovplantninger/ |url-status=dead }}</ref> 1958 oprettedes en landsdækkende Radio og TV-kanal ved navn: Kalaallit Nunaata Radioa ([[KNR]]). I 1973 indtrådte en ny grænsekonflikt, da Danmark og Canada aftalte at være "enige om at være uenige" om [[Hans Ø]] er dansk eller canadisk. === Den kolde krig === [[Fil:ThuleAirBase.jpg|400px|thumb|right|Thule Air Base blev oprettet under den kolde krig.]] Under indtryk af [[den kolde krig]] oprettedes [[1953]] Thulebasen [[Thule Air Base]], og de stedlige beboere tvangsflyttedes til [[Qaanaaq]]. 50 år efter modtog beboerne erstatning under den efterfølgende [[Thule-sagen (tvangsflytning)|Thulesag]]. I 1958 blev [[Camp Century]] påbegyndt som en base under indlandsisen ca. 200&nbsp;km øst for Thule Air Base. I [[1968]] skete en militær ulykke, da et amerikansk B52-fly lastet med kernevåben styrtede ned på isen i Bylot Sund i nærheden af [[Thule Air Base]]. [[Thuleulykken]] udløste under den efterfølgende [[Thule-sagen (1968)|Thulesag]] en debat om Danmarks atomvåbenpolitik i Grønland. I [[1991]] sluttede den kolde krig, og herefter fik Grønland mindre militær betydning set fra et amerikansk synspunkt. === Hjemmestyre === Efter en [[folkeafstemning]] den 1. maj [[1979]] fik Grønland [[hjemmestyre]] ligesom [[Færøerne]] havde haft siden [[1948]]. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. De fem landsstyreområder, eller ministerier, fik hver et landsstyremedlem som politisk leder. [[Jonathan Motzfeldt]], [[Siumut]] blev [[landsstyreformand]] og formand for det 21 mand store [[Grønlands Landsting|Landsting]]. I 1973 blev Grønland trods stedlig modstand medlem af EF sammen med Danmark, og i [[1982]] afgjorde en ny folkeafstemning, at Grønland udtrådte af [[Europæiske Fællesskab|EF]] i [[1985]]. En af hovedgrundene var udenlandsk overfiskeri i de grønlandske farvande. Grønland fik herefter status som et oversøisk EU-område og med samme fordele som i en toldunion. I 1986 overtog hjemmestyret den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), der skiftede navn til Kalaallit Niuerfiat ([[KNI]]). I [[1990]] fjernedes [[fødestedskriteriet]], som diskriminerede mod indfødte embedsmænd, ved at tilbyde bedre løn- og ansættelsesvilkår til personer, der ikke var født på Grønland. Det var blevet indført i 1960 for at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. === Selvstyre === I 2009 var der [[folkeafstemning]] på Grønland om indførelse af [[selvstyre]]. Resultatet blev et klart ja med 75 % flertal. Selvstyret er en videreudvikling af hjemmestyret mod større indflydelse fra lokalbefolkningen, idet der er tale om grønlandsk overtagelse af nogle ansvarsområder og love der har været behov for. Det drejer sig om aftaler om undergrunden, en såkaldt overtagelseslov og en udenrigspolitisk lov. En lignende lovgivning er afprøvet siden 1992 på Færøerne. Grønland får nu desuden Grønlandsk som eneste officielle sprog. Desuden indføres en grønlandsk mønt, der dog er styret og trykt fra Danmark. Det færøske folketingsmedlem Høgni Høydal fra Republikanerne har udtalt, at det Grønland opnår på 31 år ved selvstyre stort set er det samme, som Færøerne har opnået igennem 60 år. Ansvarsområderne er har været til udelt glæde for Færøerne og forventes således også at blive en succes på Grønland.<ref>Artiklen: "Hoydal: Grønlandsk og færøsk aftale er stort set ens", KNR Nyheder, d. 19. november 2008.</ref> == Kronologisk oversigt over Grønlandsforskningen == {{uddybende|Grønlandsekspeditioner}} Der er gennem tiden løbende sket en forskning af grønlandske, herunder eskimoiske, forhold. Grønlands udstrækning var længe ukendt, og et stort kortlægningsarbejde blev udført: * allerede [[1788]] udgav [[Otto Fabricius]] bogen ''Fauna Groenlandica'', der fortæller om dyrelivet i Arktis. * 1868 [[Edward Whymper]], en engelsk bjergbestiger og opdagelsesrejsende laver videnskabelige undersøgelsesture til Grønland 1867 og 1869. * 1870 besøgte kunstmaleren [[Jens Erik Carl Rasmussen]] Grønland. Han blev kendt for sine malerier fra Grønland. * 1873 [[Christian Rasmussen (præst)|Christian Rasmussen]], far til [[Knud Rasmussen]] og en dansk-grønlandsk filolog, præst og sprogforsker, flytter til Ilulissat. * 1888 krydsede [[Fridtjof Nansen]] indlandsisen på den [[1. Thule-ekspedition|første Thule-ekspedition]]. Han var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand. * [[1892]] besøgte [[Den østgrønlandske ekspedition 1891-92|en dansk ekspedition]] området ved [[Ammassalik]]. Befolkningstallet var da faldet til 294, og den danske regering besluttede at etablere en koloni, der senere blev til det nuværende [[Tasiilaq]]. * 1906 blev den arktiske opdagelsesrejsende og nordmand [[Roald Amundsen]] den første, der sejlede igennem [[Nordvestpassagen]]. * [[1906]] [[Danmark Ekspeditionen]] kortlægger [[Nordøstgrønland]]. [[Morten P. Porsild]] grundlægger [[Arktisk Station]] i [[Qeqertarsuaq]]. Der indføres får til [[fåreavl]] i Sydgrønland. * [[1910]] anlagde polarforskeren [[Knud Rasmussen]] en handelsstation ved [[Qaanaaq|Thule]] * 1925 anlagdes der nord for Angmagssalik kolonien [[Ittoqqortoormiit]] (Scoresbysund) * 1927 udgives "Archaeology of the Central Eskimoes" af [[Therkel Mathiassen]], deltager på nogle af Thuleekspeditionerne og grundlægger af eskimoarkæologien. == Noter == {{reflist|2}} == Litteratur == * Joel Berglund: "- Hvis iver erkendtligst påskønnes" (kronik i ''Skalk'' nr. 4, 1982; s. 18-26) * Anne Birgitte Gotfredsen og Tinne Møbjerg: "De første" (kronik i ''Skalk'' nr. 3, 2006; s. 20-28) * Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: ''Grønlands forhistorie''; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; {{ISBN|87-02-01724-5}} * Knud Oldenow: ''Grønland''; København 1936 * Axel Kjær Sørensen: ''Danmark-Grønland i det 20. århundrede – en historisk oversigt''; Viborg 1983; {{ISBN|87-17-05130-4}} * Ole Vinding: ''Grønland 1945''; Gyldendal, København 1946 == Eksterne henvisninger == * [http://www.diis.dk/sw32074.asp Diis: ''Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54. En historisk udredning''; Diis-udredning 2007;] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090914143826/http://www.diis.dk/sw32074.asp |date=14. september 2009 }} {{ISBN|978-87-7605-186-0}} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-5-Artikel05.pdf#page=9 Claus Andreasen: "Nipaitsoq og Vesterbygden" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 5; s. 177-188)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2003/v27/n1-2/010805ar.pdf Claus Andreasen: "Palaeoeskimo dwellings in Greenland: A survey" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 27, n° 1-2, 2003, p. 283-306)] (engelsk) * [http://www.fi.dk/publikationer/2008/polarfronten-2-08/PF208.pdf ''Polarfronten'' nr. 2, 2008; Udgivet af Dansk Polarcenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106152234/http://www.fi.dk/publikationer/2008/polarfronten-2-08/PF208.pdf |date= 6. januar 2012 }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-4-Artikel01.pdf#page=10 Martin Appelt og Kristine Raahauge: "Itilleq og palæoeskimoerne i Sydgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 2002, Nr. 4; s. 113-124)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2003/v27/n1-2/010806ar.pdf Martin Appelt: "Palaeo-Eskimo gathering site architecture: An example from Godthåb Fjord, Greenland" (''Études/Inuit/Studies'', 2003, 27(1-2): 309-328)] (engelsk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0005-PDF/gto_0005_67316.pdf Arnkiel: "Det grønlandske Postvæsen" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 5; 1881)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1993-7-Artikel01.pdf Robert Bergersen: "Hvor ligger Hrafhsfjord?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1993, Nr. 7; s. 285-297)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0025-PDF/gto_0025_68009.pdf Kaj Birket-Smith: "Etnografiske Problemer i Grønland; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 25; 1919)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69176.pdf Kaj Birket-Smith: "Folke- og kulturvandringer i det nordlige Nord-Amerika. Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske naturforskermøde i København 1929" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0018-PDF/gto_0018_97192.pdf Daniel Bruun "Om Vestgrønlænderne" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 18; 1905)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1987-2-Artikel03.pdf#page=9 Cunera Buijs: "Familiestruktur i Østgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1987, Nr. 2; s. 44-57)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/leo/leo_0015-PDF/leo_0015_83590.pdf Klaus Dahl: "Den økonomiske udvikling på Grønland i det 20. århundrede" (''Erhvervsøkonomisk Tidsskrift'', Bind 15; 1951)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1970-6-Artikel01.pdf#page=1 W. Dansgaard, S. J. Johnsen og H. B. Clausen: "Grønlands klima – før, nu og 50 år frem af" (''Tidsskriftet Grønland'' 1970. Nr. 6).] * [http://www.anthro.ucdavis.edu/people/christyann-m.-darwent-1/publications/Darwent%202004_ICAZ.pdf Christyann M. Darwent: "The Highs and Lows of High Arctic Mammals: Temporal Change and Regional Variability in Paleoeskimo Subsistence" (Mariana Mondini, Sebastián Muñoz and Stephen Winckler (red.): ''Colonisation, Migration and Marginal Areas. A Zooarchaeological Approach''; Oxford 2004]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}; {{ISBN|1-84217-114-3}}) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-5-Artikel06.pdf#page=1 Bent Fredskild: "Vegetationen i norrøn tid" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 5; s. 189-196)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-13-Artikel07.pdf#page=4 Finn Gad: "Hovedtræk af Grønlands historie I. Tiden indtil 1480" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 13; s. 35-38)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-4-Artikel05.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie II. ca. 1500-1782" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 4; s. 156-160)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-7-Artikel05.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie III. 1782-1925" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 7; s. 272-277)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-12-Artikel04.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie IV. 1925-1954" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 12; s. 461-471)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-7-Artikel03.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands tilslutning til Norgesvældet 1261" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 7; s. 252-272)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-3-Artikel04.pdf#page=1 Finn Gad: "Kronologien omkring det norrøne landnam på Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 3; s. 89-96)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47393/88072 Ditte Bentzon Goldschmidt: "Danmark – moder eller koloniherre?" (''Fortid og Nutid'', bind XXXIV (1987), s. 209-224)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160314084846/https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47393/88072 |date=14. marts 2016 }} * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/48954/90650 Ditte Bentzon Goldschmidt: "Grønlændernes selvstændiggørelse. Grønlandsk autonomi eller dansk herredømme?" (''Fortid og Nutid'', 1991, hefte 2, s. 97-115)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160314083623/https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/48954/90650 |date=14. marts 2016 }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-5-Artikel11.pdf#page=5 Anne Birgitte Gotfredsen: "Fangstgrundlaget i Sisimiut-distrikt ud fra arkæologiske og historiske kilder" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 5; s. 262-273)] * [http://cambridge.academia.edu/JonathanGrove/Papers/397439/The_Place_of_Greenland_In_Medieval_Icelandic_Saga_Narrative Jonathan Grove: "The Place of Greenland in Medieval Icelandic Saga Narrative" (''Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008'', Journal of the North Atlantic Special Volume 2009, Nr. 2; s. 30–51)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel03.pdf#page=2 Bjarne Grønnow: "Vejen til Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 100-102)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel12.pdf#page=1 Bjarne Grønnow og Morten Meldgaard: "Hvor blev de af?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 206-209)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel04.pdf#page=26 Bjarne Grønnow og Morten Meldgaard: "De første vestgrønlændere" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 103-144)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1999-1-Artikel02.pdf#page=5 Hans Christian Gulløv: "Grønland i 1200tallet – ny forskning og nye resultater" (''Tidsskriftet Grønland'' 1999, Nr. 1; s. 7-19)] * [http://arts.eldoc.ub.rug.nl/FILES/publications/general/archarctic/1987/l.hacquebord/BetweenGreenlandandAmerica-complete.pdf Louwrens Hacquebord, Richard Vaughan (red): ''Between Greenland and America. Cross-cultural Contacts and the Environment in the Baffin Bay Area'' (Arctic Centre, University og Groningen, The Netherlands 1987] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130626083832/http://arts.eldoc.ub.rug.nl/FILES/publications/general/archarctic/1987/l.hacquebord/BetweenGreenlandandAmerica-complete.pdf |date=26. juni 2013 }}; {{ISBN|90-800042-2-7}}) (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1960-12-Artikel01.pdf#page=2 Michael Hauser: "Grønlandske trommesange" ''Tidsskriftet Grønland'' 1960, Nr. 12; s. 441-457)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69644.pdf Erik Holtved: "Foreløbig beretning om den arkæologisk-etnografiske expedition til Thule Distriktet 1935-37" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-1-Artikel04.pdf#page=2 Ole Høiris: "Heinrich Johannes Rinks teoretiske ideer" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 1; s. 28-34)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-8-Artikel01.pdf#page=16 Ole Høiris, Jeppe Møhl og Keld Hansen: "Kajakjagt. Fra myte til virkelighed" (''Tidsskriftet Grønland'' 2002, Nr. 8; s. 261-276)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0086-PDF/gto_0086_72293.pdf N. Kingo Jacobsen & B. Holm Jakobsen: "C 14 datering af en fossil overfladehorison ved Igaliku Kujalleq, Sydgrønland, set i relation til nordboernes landnam" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 86; 1986)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1962-6-Artikel02.pdf#page=6 Bent Jensen: "Åndemaneren, der forskrækkede missionæren" (''Tidsskriftet Grønland'' 1962, Nr. 6; s. 209-216)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2002/v26/n2/007644ar.pdf Einar Lund Jensen: "Uiarnerit. A historical study of immigration from East to West Greenland in the nineteenth century" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 26, n° 2, 2002, s. 23-46)] (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1995-6-Artikel01.pdf#page=8 Jens Fog Jensen: "Annertusuaqqap Nuua — en dorset-boplads i Sydostbugten, Vestgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1995, Nr. 6; s. 224-240)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-4-Artikel01.pdf#page=4 Jens Fog Jensen, Lykke Johansen og Erik Brinch Petersen: "Grønlands ældste minedrift" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 4; s. 137-149)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0012-PDF/po_0012_92120.pdf Ove Johansen: "Udviklingen af et grønlandsk hjemmestyre" (''Politica'', Bind 12; 1980)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0006-PDF/hto_9rk_0006_98385.pdf Finnur Jonsson (anmeldelse): Ión Duason: ''Grønlands statsretslige stilling i middelalderen''; Oslo 1928 (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 6; 1929)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1990-10-Artikel04.pdf#page=9 Inge Kabell: "Træk af James Halls ekspeditioner til Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1990, Nr. 10; 295-308)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aa. H. Kampp: "Fåreavl i Grønland" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1981-10-Artikel02.pdf#page=4 Hans Kapel: "Magia Gronlandicæ — Etnologen Poul Egede og de grønlandske myter" (''Tidsskriftet Grønland'' 1981, Nr. 10; s. 309-316)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-8-Artikel04.pdf#page=3 Hans Kapel: "Nanortaliks historie forud for 1797" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 8; s. 299-309)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1990-6-Artikel04.pdf#page=4 Inge Kleivan: "En lille brik til kajakkens kulturhistorie" (''Tidsskriftet Grønland'' 1990, Nr. 6; s. 194-212)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-7-Artikel01.pdf#page=7 Finn Erik Kramer: "På sporet af forhistorien" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 7; s. 217-226)] * [http://rdgs.dk/djg/pdfs/110/2/GEO_110_2_03.pdf Aart Kroon, Bjarne Holm Jakobsen & Jørn Bjarke Torp Pedersen: "Coastal environments around Thule settlements in Northeast Greenland" (''Geografisk Tidsskrift/Danish Journal of Geography'' 110(2), 2010; s. 143-154)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0051-PDF/gto_0051_69557.pdf Helge Larsen: "De dansk-amerikanske Alaska-ekspeditioner 1949-50" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 51; 1951)] * [http://www.sprakforsvaret.se/sf/fileadmin/PDF/herskersprog10.pdf Jens Chr. Manniche: "Sprogbeherskelse og Herskersprog – om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet"] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2002/v26/n2/007645ar.pdf Ole Marquardt: "Greenland's demography, 1700-2000: The interplay of economic activities and religion" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 26, n° 2, 2002, s. 47-69)] (engelsk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0027-PDF/gto_0027_68894.pdf Therkel Mathiassen: "Arkæologi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 27; 1924)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69171.pdf Therkel Mathiassen: "Arkæologiske Undersøgelser i Uperniviks Distrikt i Sommeren 1929" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-4-Artikel01.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Grønlændere i tre tusinde år I" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, Nr. 4; s. 121-129)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel02.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Grønlændere i tre tusinde år II" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, Nr. 5; s. 170-178)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-8-Artikel01.pdf#page=2 Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes kirke på Brattalid" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 8; s. 281-299)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1966-12-Artikel01.pdf#page=10 Jørgen Meldgaard: "Nordboernes Vesterbygd" (''Tidsskriftet Grønland'' 1966, Nr. 12; s. 401-412)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel11.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Bopladsen Qajaa i Jakobshavn Isfjord" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 191-205)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0011-PDF/po_0011_93690.pdf Johannes Michelsen: "Grønland – et partisystem under udvikling?" (''Politica'', Bind 11; 1979)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-4-Artikel01.pdf#page=3 Tinna Møbjerg: "Ammassalik – i 4000 år" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994 Nr. 4; s. 125-144)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1995-2-Artikel01.pdf#page=1 Tinna Møbjerg: "Sidste nyt fra Nipisat I" (''Tidsskriftet Grønland'' 1995, Nr. 2; s. 45-54)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-5-Artikel04.pdf#page=2 Tinna Møbjerg og Stig Grummesgaard-Nielsen: "Kulturhistorien i Ulkebugten" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 5; s. 177-183)] * [http://www.natmus.dk/graphics/natmus2004/sila/Rapporter/Ildstedet%20som%20livscentrum.pdf Ulla Odgaard: ''Ildstedet som livscentrum. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi''; 2001]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-3-Artikel02.pdf#page=13 Anders Odsbjerg: "Den 2. tyske Polarekspedition 1869-1870" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 3; s. 95-118)] * [http://maritime-museum.dk/videnscenter/documents/1947KnudOldendow24-53.pdf Knud Oldendow: "De Grønlandske fiskerier" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1947''; s. 24-53)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1965-11-Artikel02.pdf#page=2 Poul Rovsing Olsen: "Hvad hjælper det et menneske" (''Tidsskriftet Grønland'' 1965, Nr. 11; s. 379-390)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1970-5-Artikel02.pdf#page=2 Ib Persson: "Nordboernes efterkommere i Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1970, Nr. 5; s. 137-141)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-9-Artikel01.pdf#page=1 Anne-Mette Petersen: "Missionen i Grønland – samarbejde og modsætninger" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 9; s. 257-268)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-3-Artikel05.pdf#page=10 Robert Petersen og Lotte Rix: "Klimasvingninger og grønlændernes forhistorie" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 3; s. 82-100)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1999-6-Artikel03.pdf#page=14 Robert Petersen: "Grønlandske hushold og deres opgaver i gamle dage" (Tidsskriftet Grønland 1999, Nr. 6; s. 213-232)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2000-8-Artikel06.pdf#page=2 Robert Petersen: "Om grønlandske slægtssagaer" (''Tidsskriftet Grønland'' 2000. Nr. 8; s. 299-311)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1963-2-Artikel03.pdf#page=2 Karen Plovgaard: "Fra nordborigets sidste fase" (''Tidsskriftet Grønland'' 1963, Nr. 2; s. 65-72)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1963-12-Artikel04.pdf#page=1 Karen Plovgaard: "Da Grønland fik sit første bispesæde" (''Tidsskriftet Grønland'' 1963, Nr. 12; s. 463-469)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0097-PDF/gto_0097_72540.pdf Morten Rasch: "A Compilation of Radiocarbon Dates from Disko Bugt, Central West Greenland" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 97; 1997)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0001-PDF/gto_0001_67544.pdf H. Rink: "Nogle Bemærkninger om de nuværende Grønlænderes Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 1; 1877)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0060-PDF/gto_0060_69515.pdf Ph. Rosendahl: "Grønlandsk jagt- og fangststatistik" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1957-7-Artikel01.pdf#page=6 Jens Rosing: "Den østgrønlandske »maskekultur«" (''Tidsskriftet Grønland'' 1957, Nr. 7; s. 241-251)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66863.pdf Carl Ryberg: "Nogle Bemærkninger til Oplysning om Grønlændernes nuværende Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66869.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland" 1. del (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66879.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland" 2. del (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0014-PDF/gto_0014_67174.pdf Carl Ryberg: "Fra Missions- og Handelsstationen ved Angmagssalik" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 14; 1897)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0017-PDF/gto_0017_66911.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland samt Bemærkninger til Oplysning om Grønlændernes nuværende Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 17; 1903)] * [http://www.si-folkesundhed.dk/upload/gr%C3%B8nl%C3%A6ndernes_sundheds-og_sygdomsopfattelse_1800-1930.pdf Mette Rønsager: ''Grønlændernes sundheds- og sygdomsopfattelse 1800-1930'' (Statens Institut for Folkesundhed, afdeling for grønlandsforskning 2002)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150404172204/http://www.si-folkesundhed.dk/upload/gr%C3%B8nl%C3%A6ndernes_sundheds-og_sygdomsopfattelse_1800-1930.pdf |date= 4. april 2015 }} * [http://www.botany.unibe.ch/paleo/publications/reprints/Boreas_40_116.pdf Schmidt, S., Wagner, B., Heiri, O., Klug, M., Bennike, O. &Melles, M. 2011 (January): Chironomids as indicators of the Holocene climatic and environmental history of two lakes in Northeast Greenland. (''Boreas'', Vol. 40, s. 116–130] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120130195948/http://www.botany.unibe.ch/paleo/publications/reprints/Boreas_40_116.pdf |date=30. januar 2012 }}; {{ISSN|0300-9483}}) (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-8-Artikel06.pdf#page=5 Helge Schultz-Lorentzen og Søren Vadstrup: "Nanortaliks bebyggelseshistorie i korte træk" (Tidsskriftet Grønland 1997, Nr. 8; s. 322-334)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0041-PDF/nto_3rk_0041_91591.pdf P. P. Svejstrup: "Statens Monopolhandel paa Grønland" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 41; 1933)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0015-PDF/ho_nrk_0015_74610.pdf Axel Kjær Sørensen: "Danske erhvervsinteresser og Grønlands nyordning 1950" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 15; 1983)] * [http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Denmark_Greenland_i_341_0_9788763530705.pdf Axel Kjær Sørensen: "Denmark-Greenland in the twentieth century" (''Meddelelser om Grønland'', bd. 341; 2007)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106193142/http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Denmark_Greenland_i_341_0_9788763530705.pdf |date= 6. januar 2012 }} {{ISBN|978-87-635-3070-5}} (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1992-2-Artikel03.pdf#page=9 Alfred Toft: "Kirkebøgerne fra Ny-Herrnhut" (''Tidsskriftet Grønland'' 1992, Nr. 2; s. 59-68)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-8-Artikel02.pdf#page=1 Jørgen Taagholt: "Den grønlandske Kirke i tusind år" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 8; s. 269-279)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0030-PDF/gto_0030_68077.pdf M. Vahl: "Danmarks Indsats i arktisk Forskning. Foredrag holdt ved Det Kgl. Danske Geografiske Selskabs 50 Aars Jubilæum den 17. Novbr. 1926 i Universitetets Festsal" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 30; 1927)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel08.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Klostre i de grønlandske nordbobygder" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, Nr. 5; s. 195-200)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-6-Artikel04.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Vatnahverfi" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, Nr. 6; s. 219-224)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1956-3-Artikel02.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Mellembygden" (''Tidsskriftet Grønland'' 1956, Nr. 3; s. 92-98)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1966-6-Artikel02.pdf#page=4 C. L. Vebæk. "Kirke-topografien i Nordboernes Østerbygd" (''Tidsskriftet Grønland'' 1966, Nr. 6; s. 198-212)] * [http://rdgs.dk/djg/pdfs/110/2/GEO_110_2_09.pdf James Woollett: "Oakes Bay 1: A Preliminary Reconstruction of a Labrador Inuit Seal Hunting Economy in the Context of Climate Change" (''Geografisk Tidsskrift'' 110, s. 245-259)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (engelsk) * Kamil Basiński, [https://projektluter.blogspot.com/2025/02/dlaczego-nie-mozna-sprzedac-grendlandii.html Dlaczego nie można sprzedać Grenlandii?] (polsk, dansk, engelsk) {{lovende}} {{Vikingetid|status=collapsed}} {{Danske oversøiske kolonier|status=collapsed}} [[Kategori:Grønlands historie| ]] oa26r3rdfer7elnuu7lh0sssghiwvo1 12274767 12274759 2026-05-08T06:59:58Z Økonom 189703 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12274759|12274759]] af [[Special:Contributions/Kamden83|Kamden83]] ([[User talk:Kamden83|diskussion]]) fjerner henvisning til polsk blog 12274767 wikitext text/x-wiki [[Fil:Fangerkajak.jpg|thumb|Grønlandsk fanger i kajak omkring 1830, "ballonen" bruges til at undgå, at dyret synker.]] '''[[Grønland]]s historie''' har været præget af, at i den historiske tid tog først [[Norge]] og derefter [[Danmark]] magten over Grønland, men det var ikke før omkring [[1953]], at Grønland blev en del af et moderne samfund. Før 1953 har Grønland været betragtet som en stor nationalpark, hvor man har interesseret sig for dets naturhistorie. Man har interesseret sig for [[inuit]]-kulturen, [[geologi]]en og for, om der var en sejlrute, hvor man kunne sejle til Kina på en nemmere måde gennem [[Nordvestpassagen]]. Ældst er en række kulturer indvandrede fra henholdsvis [[Sibirien]] og [[Nordamerika]]. De folk, der tilhørte disse kulturer, har siden enten forladt landet igen eller er uddøde eller har omlagt deres levevis under indflydelse af nye indvandringer. Den seneste af disse indvandrede kulturer var [[Thule-kulturen]] fra omkring år [[1200]]. Efterkommerne af Thule-kulturens inuitter, der stod bag den sidste indvandringsbølge, er endnu i dag udbredt over store dele af det nordamerikanske, arktiske område, og herfra stammer den moderne grønlænder iblandet en del nordeuropæiske gener. Siden 1500-tallet har Thule-kulturen været i berøring med vesteuropæisk kultur, men kulturen holdt sig relativt uændret i sin grundform, dog med tilførsel af visse nye teknologier og viden som fx brug af motorbåde og rifler. Kristendommen og evnen til at læse og skrive har ligeledes udviklet kulturen. Den [[norrøn]]e indvandring i [[vikingetid]]en forblev uden varig bosættelse og betydning. De sidste nordboere uddøde i begyndelsen af [[1400-tallet]], og deres eneste betydning var det minde, de efterlod i Europa. En ny forbindelse mellem Europa og Grønland skabtes omkring år [[1500]]. I henved 200 år var den uden større betydning for landets bofaste befolkning. Først i begyndelsen af [[1700-tallet]] toges skridt til en ny, vedvarende europæisk tilstedeværelse. Langsomt, under de skiftende danske kongers bevågenhed, udvikledes det grønlandske samfund til en tilpasning til "moderne" vestlig levevis. I tiden omkring [[1950]] blev den oprindelige befolknings livsform ændret afgørende, idet man igangsatte en storstilet samling af den hidtil spredt boende befolkning med det formål at hæve levestandarden. For at gennemføre dette begyndte man at sende store midler ind i landet, hvilket skabte nye og hidtil ukendte livsformer, der ikke alene hvilede på ernæring ved naturens frembringelser. Dette skabte selvsagt store muligheder for nogle og store problemer for andre. En bivirkning af samfundsforandringen var, at Grønlands befolkning i stigende grad udviklede et ønske om at regere Grønland indefra og modnedes hen imod en større selvbestemmelse. Den grønlandske befolknings forvandling fra en tilværelse på naturens vilkår til en tilværelse på egne vilkår men fortsat i harmoni med naturen er vellykket først og fremmest takket være de folk, som fik tildelt ansvar og forstod at leve op til det og til trods for dem, der hensynsløst tænkte på egne fordele. Det er en historie, hvor mange heltes navne nu er glemt, men frugterne af deres virke sætter sine spor endnu den dag i dag. == Forhistorisk tid == [[Fil:Grtemp.png|thumb|300px|Temperaturernes skift har haft stor betydning for de tidlige indvandringer til Grønland. Her er en række begivenheder indsat i forhold til klimaudviklingen:<br /> 1. Folk tilhørende Sen Dorset-kultur flytter ind i området omkring Smith Sund, Ellesmere Island og Grønland nord for Thule.<br /> 2. Nordisk bosættelse på Island begynder.<br /> 3. Nordisk bosættelse på Grønland begynder.<br /> 4. Thule-kulturen trænger ind i det nordlige Grønland.<br /> 5. Sen Dorset-kultur forsvinder fra Grønland.<br /> 6. Vesterbygden forsvinder.<br /> 7. I 1408 indgås bryllup i Hvalsey, det sidste skriftligt bevidnede begivenhed om nordboerne i Grønland.<br /> 8. Østerbygden forsvinder.<br /> 9. John Cabot finder som den første europæer efter den nordiske bosættelses forsvinden Labrador - Newfoundland i 1497.<br /> 10. “Den lille istid” fra ca. 1600 til midten af det 18. århundrede.<br /> 11. Dansk-norske Hans Egede ankommer til Grønland i 1721.]] I tidsrummet 10.000 – 8.000 f.Kr. ophørte [[istid]]en, og i gode klimaperioder vandrede de første [[eskimo]]iske stammer fra de nordlige canadiske øer over det snævre stræde til [[Qaanaaq|Thuleområdet]]. Grønlands bosættelseshistorie begyndte, da de første stammer vandrede over [[Beringstrædet]] til [[Alaska]] og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til [[Qaanaaq|Thuleområdet]]. Omkring 2.500-1.800 f.Kr. skete den første indvandring fra Canada til Grønland. De indvandrede slog sig ned i det nordøstligste hjørne af Grønland, det område der siden kaldtes [[Peary Land]]. Man har kaldt dem Independence I folket efter Peary Land's største fjord. De fulgte efter [[moskusokse]]rne som vandrede over isen fra [[Ellesmere Island]] til Nordgrønland. === Independence I, Saqqaq og Independence II === {{Uddybende|Independence I-kulturen|Saqqaq-kulturen|Independence II-kulturen}} 1400 f.Kr. til 700 f.Kr. indvandrede et jægerfolk tilhørende [[Saqqaq-kulturen]] og bosatte sig i området fra [[Upernavik]] til [[Godthåb]]. De var mere orienteret mod havet og dets ressourcer. Deres bopladser og redskaber er i stort omfang fundet langs kysterne. Omtrent samtidig indvandrede et andet folk tilhørende Independence I-kulturen. De levede i Grønland samtidig, men i forskellige omgivelser. Folkene fra [[Independence I-kulturen]] levede på nordkysten, mens [[saqqaq-kulturen]] bosatte sig langs Grønlands vestkyst. De to kulturer overlevede i Grønland i ca. 1200 år, før de bukkede under – sandsynligvis som følge af en klimaændring. De seneste genetiske undersøgelser har påvist at disse uddøde kulturer oprindelig er kommet fra det nordøstlige [[Sibirien]], nærmere betegnet [[Aleuterne]], hvorfra de vandrede over [[Alaska]], igennem [[Canada]], og sidst rejste ind i Grønland.<ref>Dansk Polarcenter nr. 2 (2008) Artikel: "Den Sibiriske forbindelse"</ref> [[Independence II-kulturen]] kom til Grønland fra Canada ca. år 800 f.Kr., og holdt til på nordkysten af Grønland ved Independence-fjorden. Independence II var samtidig med Dorset-kulturen, som var udbredt i det sydlige Grønland. Independence II-kulturen adskiller sig fra Independence I ved, at indbyggerne var mindre afhængige af moskusoksekød, men spiste mere mad fra havet, som fisk, sæl, hvalros. Allerede omkring år 400 f.Kr. kom der en ny kuldeperiode, isen blev tykkere, og dyrene trak mod syd. Ca. år 200 regnes som slutningen af Independence II perioden. Fra den tid var Grønland ubeboet i 500 år, før en ny indvandring fra Dorset-kulturen kom til Grønland. === Dorset I/Grønlandsk Dorset === {{uddybende|Dorset-kulturen}} Omkring 700 f.Kr. indvandrede Dorset-folket fra nord til de samme områder. Dorset-folket eller Tunit-folket var et fredeligt og fysisk stærkt folk. De brugte store sten som en slags vejmærker, fremstillede figurer i sten, og brugte nåle lavet af hvalrostænder. Stadig benyttedes hunde kun til jagt. Mens de tidligere kulturer havde kendt til bue og pil og dermed har drevet jagt på landdyr, har man ikke fundet bue og pil på Dorsetkulturernes [[boplads]]er. Dorsetkulturerne har udviklet en metode til at fange sæl fra huller i isen. Kulturen vandt frem over hele den amerikanske nordkalot i løbet af en kuldeperiode. == [[Vikingetid]] og [[middelalder]] == [[Fil:Arctic_cultures_900-1500.png|thumb|left|200px|| === Kulturer i forhistorisk tid. === Kortene viser de forskellige kulturers tilstedeværelse i Grønland, Labrador, Newfoundland og de Canadiske arktiske øer i årene [[900]], [[1100]], [[1300]] og [[1500]]. Norse=Nordboer]] For tiden fra Kristi fødsel til omkring 700 e.Kr. savnes ethvert spor af menneskelig bosættelse på Grønland. Klimaet var koldt og fugtigt. Måske bortvandrede dorset-folket, måske uddøde de, måske omlagde de deres levevis og flyttede til nye steder. Vi ved det ikke, og indtil videre må vi afvente fremtidig forskning. === Sen Dorsetkultur (Dorset II) === {{uddybende|Dorset-kulturen}} Omkring 700 e.Kr. optræder Dorset-kulturen atter på Grønland, omend forandret. Det ser ud til at de er genindvandret fra [[Ellesmere Island]] over Pim Island til Kap Hatherton og derfra spredt sig dels langs Grønlands vestlige nordkyst dels langs vestkysten. Det har vist sig, at denne fase strækker sig helt frem til omkring [[1300]] e.Kr., hvor kulturen atter forsvinder. Tidsmæssigt falder Dorset-kulturens forsvinden nogenlunde sammen med Thule-kulturens fremtrængen,<ref>Gulløv, s. 13</ref> men om de blev udkonkurreret, inkorporeret eller forsvandt andetsteds hen vides ikke. Kerneområdet for sen Dorset-kultur var kysterne nord for [[Hudson Bugt]] i Canada,<ref>Gulløv, s. 16</ref> og i Grønland lå bopladserne langs [[Nare Strædet]]s kyster fra [[Qaanaaq|Thule]] til Hall Land; løsfund kendes fra det nordøstlige Grønland, Scoresby Sund og Disko og kan vidne om strejftog eller om handel.<ref>Gulløv, s. 11f</ref> Dorset-folkene byggede huse af granitblokke med en rektangulær grundplan, formentlig tykke tørvevægge til beskyttelse mod nordenvinden og et skindtag dækket med sne. De tidligste huse var omkring 4 m × 5 m, senere voksede størrelse efterhånden og blev til sidst 7 meter brede og 14 meter lange. Der var indrettet små ildsteder på gulvet, formentlig stod der brikse langs langvæggene. Adgangen til boligen skete på et lavtliggende sted, og denne tærskel har fungeret som kuldefælde. Senere, formentlig under indflydelse fra Thule-kulturen, ændres husformen: der er nu en kort forsænket husgang, husrummet gøres smalt, og der bygges små siderum til ildsted og forråd. Briks langs endevæggen indføres; man sov på langs ad briksen, ikke med fødderne mod væggen.<ref>Meldgaard 1958, s. 173f; Gulløv, s. 9</ref> Dorset-folket synes i deres levevis at have specialiseret sig i fangst af hvalros.<ref name="Meldgaard 1958, s. 176">Meldgaard 1958, s. 176</ref> De havde formentlig slæde, men ingen slædehunde.<ref name="Meldgaard 1958, s. 176"/> === Nordboernes tid i Grønland === {{Uddybende|Nordboerne|Østerbygden|Vesterbygden|Brattahlíð}} [[Fil:Hvalsey.jpg|thumb|250 px|højre|Resterne af kirken i Hvalsey]] I [[875]] opdagede nordboen Gunnbjørn øen og kaldte den Gunnbjørnsskær. Nogle år senere, i [[982]], flygtede [[Erik den Røde]], der efter flere drab var blevet erklæret fredløs, med sit følge fra [[Island]] og bosatte sig de følgende år ved Brattahlid i det sydvestlige Grønland. Han kaldte landet Grønland. Da nordboerne i slutningen af 900-tallet kom til vestkysten, traf de ingen mennesker. Til gengæld fandt de [[hustomt]]er, rester af fartøjer og redskaber. [[986]] nåede 14 af 25 både som tog af sted fra Vest-Island med 700 mennesker om bord den sydvestligste grønlandske kyst og bosatte sig i Østerbygden. Nordboerne spredte sig i løbet af de næste 200 år over et stort område og anlagde blandt andet [[Østerbygden]] og [[Vesterbygden]]. På sit højeste skal bygderne have haft indtil 3000 indbyggere.<ref>Gad, s. 36; Nørlund, s. 60</ref> I år [[1000]] besluttede [[island]]ske [[Altinget]], at man skulle gå over til kristendommen, og [[Leif Eriksson]], søn af [[Erik den Røde]], kom tilbage fra Norge med en missionær. Den første kendte person der blev kristnet på Grønland var [[Erik den Røde]]s kone Thjodhilde, Leifs mor. Hun byggede også den første grønlandske kirke ved deres gård i Brattahlid (grønlandsk ''Qassiarsuk'') 'i nogen afstand fra husene'. Senere, i året [[1123]], fortælles det,<ref>i sagaerne</ref> at den daværende høvding på Brattahlid [[Sokke Thoresen]] gjorde forslag på tinget, hvor Grønlands mænd samledes gjorde forslag om at få udnævnt en biskop over landet; en tidligere biskop uden fast opholdssted på øen var i 1121 draget til [[Vinland]] og havde ikke ladet høre fra sig igen. Det stillede forslag blev vel modtaget, og Einar, hans søn, blev udpeget til leder af den delegation, der skulle bringe forslaget til den norske konge [[Sigurd Jorsalfar]] om at oprette et grønlandsk bispesæde.<ref>Plovgaard, s. 463</ref> Kongen støttede forslaget og foreslog præsten Arnald til den ærefulde opgave. Arnald blev derefter indviet i 1124 til biskop af den danske [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Asser|Asser]] i [[Lund Stift|Lund]].<ref>Plovgaard, s. 464</ref> Rejsen gik derefter vestover i høsten 1125, og ene som følge af uvejr nødes biskoppen til at overvintre på Island<ref>Plovgaard, s. 465f</ref> inden, at han i [[1126]] når frem til Grønland. Her overdrages han Gardar gård og lader opføre en domkirke, 27 meter lang og 16 meter bred. Der anlægges en bispegård, skole, sovesale, refektorier og bibliotek.<ref>Plovgaard, s. 466</ref> Nu viser det sig, at en medrejsende under færden tilbage, trønderen Arnbjørn, der var kommet bort fra biskoppens rejseselskab, var forlist under rejsen. Da hans død konstateres, møder en slægtning, Øssur, op for som arving at kræve hans efterladte gods. Dette afvises på tinge, og Øssur skamhugger drageskibet og flygter fra Gardar. Bispen minder da Einar om, at han havde lovet bispen "at værne kirken mod enhver, der antaster dens ejendomme". Herefter udbryder krig mellem de trønderske mænd i Øssurs følge og den grønlandske høvding, og Einar mistede livet. Arnald fortsatte som biskop på Grønland indtil [[1152]], da han kaldes til Norge for at overtage det oprettede bispeembede i Hamar.<ref>Plovgaard, s. 468f</ref> Fra det oprettede katolske ærkebispedømme i [[Nidaros]],<ref>Nidaros ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme med sæde i Nidaros (Trondheim) der eksisterede i perioden fra 1152, hvor det blev indstiftet af paven i Rom, jvf. Taagholt, s. 274, og bestod frem til reformationen i 1537.</ref> blev der i nordbotiden udnævnt en lang række bisper af Grønland: Jon Knutr 1150-1186, Jon Arnason 1189-1209, Thor Helgi 1212-1230, Nicholas 1234-1242, Olaf 1242-1280, Thor Bokki 1289-1309, Arne 1315-1347. Det var nødvendigt, at Grønland havde en bisp, for at han kunne indvie nye kirker, men der var lange perioder, hvor biskoppen ikke var til stede. Efter, at der i 19 år ingen biskop havde været i Grønland, kom biskop Alf til øen i [[1367]]; han døde der i [[1377]] og var den sidste grønlandske biskop, der opholdt sig i landet. Efter den tid skal en gammel præst have forestået bispestolen, og det vides fra en omtale i [[Vatikanet]]s annaler, at han medvirkede ved en vielse [[1408]] i [[Hvalsey Kirke]]<ref>Qaqortoq</ref> i [[Østerbygden]]. 1410 blev den bevidnet, og det er de sidste skriftlige beretninger om nordboerne i Grønland. Kirkens indsats var forgæves, idet forbindelsen med Norge udeblev, og [[nordboerne]] forsvandt, af årsager der endnu er uklare. [[Fil:Skálholt Map (cropped).jpg|300px|thumb|De norske vikinger besejlede hele vestnorden, her ses et kort fra 1669 der er fremkommet på grundlag af et kort fra 1570.]] [[1261]] gav de grønlandske nordboere, angiveligt,<ref>noget dokument herfor kendes ikke, jvf. Gad (1964), s. 259</ref> afkald på deres selvstændighed, og hyldede den norske konge [[Håkon 4. Håkonsson|Håkon Håkonsson]].<ref>Jvf. Grove (2009), s. 31</ref> Denne hyldning skulle danne baggrund for senere norske påstande om norsk overhøjhed. I virkeligheden fik den stort set ingen betydning. Nok hævdede man Norgesvældet i form af norrøne besiddelser underlagt Norges konge i højmiddelalderen og omfattende øerne i [[Vesterhavet]] og [[Nordatlanten]], hvor blandt andet folk fra Norge havde slået sig ned, foruden det nuværende Norge og en del landskaber mod øst på den [[skandinaviske halvø]]. Men Norgesvældet var gennem hele sin tid et løst sammenbundet forbund af moderlandet og de oversøiske områder, der snarere blev anset som norske skattelande end dele af et norsk rige. Den norske konge så sig endog ikke i stand til at kræve [[tiende]] i Grønland på grund af fattigdom. Inuit hyldede aldrig den norske konge. Og nordboerne blev isolerede og uddøde helt i begyndelsen af 1400-tallet. Den norske konge havde tiltaget sig eneret på besejlingen af Grønland, men i [[1369]] sank angiveligt det kongelige skib, [[Grønlands-knarren]].<ref>Gad (1964), s. 260; Grønlands-knarren omtales første gang så sent som 1346, jvf. Gad (1964), s. 262</ref> Tilmed uddøde den norske kongeslægt [[1387]]. I en islandsk afskrift efter tabte kilder for året [[1342]] siges, at Grønlands indbyggere allerede da var faldne fra den sande tro og de kristnes religion. Det er forkert; de troende samledes til det sidste i kirken for at holde andagt ved en gammel alterdug, men uden nadvervin og brød. Svigtet af deres fraværende biskop, af unionskonge og af søfarende holdt de fast ved deres tro til det sidste. [[1410]] drog for sidste gang i en længere årrække, et skib hjem til Island derfra, men derefter bredte mørket sig over kolonien. Ingen nordboere, ingen biskop, ingen norsk konge. Norgesvældet og forbindelsen mellem Norge og Grønland var forsvundet og levede blot som en erindring.<ref>enhver forbindelse mellem Grønland og Island er modbevist af Finnur Jonsson</ref> [[Erik af Pommern]], først udset til Norges konge, blev i [[1397]] udråbt til konge over de tre lande Sverige, Norge og Danmark, der dannede [[Kalmarunionen]].<ref>Kalmarunionen er det historiografiske navn for personalunionen mellem Danmark, Sverige (indbefattet Finland) og Norge (indbefattet Island, Færøerne, Grønland, Shetlandsøerne og Orkneyøerne).</ref> Den egentlige magthaver og grundlægger af dette fællesrige var imidlertid [[Margrete 1.|Margrete den 1. af Danmark]], idet hun var Eriks formynder. I et forsøg på at hævde sin formelle overhøjhed over Grønland forbød Erik af Pommern endnu så sent som [[1425]] privates sejlads på Grønland, men det blev næppe overholdt idet noget usikre efterretninger omtaler, at der endnu blev drevet handel fra Norge på Grønland indtil [[1484]]; da siges de sidste 40 nordmænd, der var kendte med den grønlandske sejlads, at være blevne myrdede i [[Bergen]] af tyske købmænd, fordi de ikke ville sælge dem deres varer. Omkring 1405 søgte kong Erik 'af Pommern' om pavelig tilladelse til et korstog til Grønland. Og da man fra Grønland fik enhjørningehorn (i dag ved vi at det var narhvaltand) og enhjørningen som bekendt levede i Indien, måtte tilladelsen også gerne gælde der. Kort før [[Christian 1.]]s død [[1481]] skal en ekspedition have været i Grønland og hjembragt efterretninger derfra om kampe med grønlandske sørøvere, som i deres små skibe uden køl (formentligt skindbåde) gjorde havet usikkert. Det er omstridt hvem, disse sørøvere var, og hvorfra, de kom. === Thule-kulturen === {{Uddybende|Inuit|Thule-kulturen}} [[Fil:ThuleGreenlandersWhaling.png|right|thumb|Thule-kulturens folk var dygtige hvalfangere således, som den danske missionær Hans Egede viste det på denne tegning fra 1700-tallet.]] Medens nordboere slog sig ned i den sydlige del af Grønland, indvandrede Inuitfolket fra [[Canada]] til den nordlige del af Grønland. Fra dem stammer nutidens grønlændere. De havde med deres [[kajak]]ker, [[konebåd]]e og [[hundeslæde]]r en højtudviklet fangerkultur, med hval og sælfangst som de vigtigste fødekilder. Efterhånden som de vandrede mod syd, kom de i kontakt med nordboerne. [[Thule-kulturen]] er de oprindelige inuitter, som indfødte grønlændere stammer fra, dog i dag iblandet en del nordeuropæiske gener.<ref>Polarfronten no. 2 (2008) Artiklen: "Genetisk Puslespil"</ref> Thule-kulturen var hvalfangere og byggede deres huse af benene herfra. Da de første kommer til Grønland, er det ca. samtidig med nordboerne. De starter med at overtage Dorset kulturens levesteder, som de næsten alle andre steder har gjort det. I forbindelse med, at vejret skifter til koldere klima, er det naturligt, at Thule-kulturen søger sydpå. Her mødte de nordboerne, der næsten samtidig forlod deres bygder. Thule-kulturen udviklede nye teknikker, efter den nåede til Grønland. Da englænderne genopdagede Grønland i 1500-tallet, fandt man inuitter, der tydeligvis havde haft kontakt med europæere før. Thule-kulturen holdt til forskel fra de foregående eskimofolk en hund, [[Grønlandshund]]en. Om Thule-kulturens fiskeri vides at dette blev drevet i det mindste siden 1600-tallet, især almindelig [[ulk]], og [[torsk]]. Fra 1700-tallet oplyses, at der ved [[Amerloq]] fanges de fedeste og de bedste [[ammassat]]ter i hele Grønland, og at de sommeren igennem findes i stor mængde. [[Torsk]] og [[helleflynder]] tog man ud for [[Sydbay]] og Amerloq, og inde i selve fjorden drev man et ikke ubetydeligt torske- og [[laks]]efiskeri. Senere, fra begyndelsen af 1900-tallet samledes det meste af befolkningen for at fiske havtorsk ved [[Qeqertalik]] (inden for [[Sagdlerssuaq]]) og [[Avatleq]], [[Ikertooq]] fjordens sydlige gren, så snart isen brød om foråret. Fisk var en vigtig ekstraressource at falde tilbage på, hvis sælfangsten et år svigtede. For eksempel var [[rødfisk]]en af betydning for især fjordboerne, da den kunne fiskes hele vinteren på ret store dybder fra båd og fra iskanten. Hvalfangsten og fangst af [[grønlandssæl]] og [[hvalros]] har også spillet en vis rolle. Endelig har man udviklet jagten på [[rensdyr]]. Indtil hvalfangst, handel og mission bredte sig, var de grønlandske småsamfund selvstyrende. Der fandtes ingen "stat" hos inuit. Udgangspunktet var familien og åndemanerne. Samfundet var storfamilien, der som hovedregel omfattede en mand og hans hustru, idet en del mænd havde flere koner. Ligeledes var det mandens ret at forskyde en hustru og tage en anden med det formål at forøge børneflokken. Trolovelsen skete ved mellemhandler som børneforlovelser eller ved magt. Nogen egentlig ægteskabsceremoni med ansvarstilsigelse forekom ikke; når manden kunne forsyne konen med tilstrækkelige fangster til, at hun havde hænderne fulde, var sagen klar. Til familien hørte foruden egne børn tillige adopterede, forældreløse børn, enker og andre uforsørgede slægtninge samt voksne børn hvis de da ikke havde skaffet sig en egen familie samt kajak, fangstredskaber og eget sommertelt til at forsørge sig selv alene. Ellers var man fælles om brugen af disse ejendele samt de indsamlede forråd i et samlet familiesamfund. Enhver familie havde en eller flere forsørgere. Konebytning forekom som en praktisk foranstaltning blandt andet under rensdyrjagt, hvis den egne hustru var gravid og derfor ikke kunne deltage på jagtturen.<ref>Oldenow, s. 127f</ref> [[Fil:Aron von Kangeq- Missionar.jpg|thumb|300px|En missionær er på besøg i vinterhuset, farvet af [[Aron fra Kangeq]]]] Husfællernes samfund opstod, når flere familier enedes om at overvintre i samme vinterhus, og kunne omfatte to eller flere, op til ti familier. De var i givet fald fælles om opførelsen af huset og uden individuel ejendomsret til dette. Derimod indrettede man sig uformelt med en "husherre" som anerkendt leder.<ref>Oldenow, s. 128</ref> Både i religiøs og i retslig henseende blev de enkelte samfund ledet af [[angakoq]] (åndemanerne). Der eksisterede således mundtligt overleverede love i det grønlandske samfund, som var velkendte selvom de ikke var nedskrevet. Angákoq havde en anset stilling i samfundet, som de havde erhvervet ved at gennemgå en af samfundet accepteret uddannelse, og de blev konsulterede i alle vigtige sager, herunder fangstrejser og andre fællesforetagender. Desuden var de en autoritet, de blev adlydt og betalt, så der var al mulig grund til at betragte dem som samfundets ledere, der blandt andet havde til opgave at sørge for at skikke og love blev overholdt. Retssystemet var [[nidstang|nidvisen]]. Det var aldrig grønlændernes skik at tage love i deres egen hånd, de ventede til offentlig rettergang kunne afholdes. Rettergangen var [[trommesang]]ene. Hvis en mand følte, at der var begået en uret stor nok til at bringe den for retten, skulle han bekendtgøre det i god tid, så den anklagede kunne forberede sit forsvar. Proceduren var de vekslende spottesange mellem anklageren og den anklagede, dommerne var forsamlingen og straffen den offentlige misbilligelse.<ref>Oldenow, s. 128f</ref> Da europæerne fik kontakt med inuit, forstod de ikke deres samfundsordning, og de gik derfor i gang med at nedbryde den og erstatte den med en ny efter deres europæiske forbillede. Bekæmpelsen af angákoq betød udryddelsen af ledelse og autoritet i det grønlandske samfund, og i stedet blev magten henlagt til nogle få europæiske embedsmænd, der boede langt væk, uden kontakt til befolkningen og uden kendskab til deres sprog, skikke og tænkemåde. Som det gik med åndemanerne, gik det derfor også med det gamle retsvæsen. Europæerne betragtede den indfødte form for rettergange og straf for barnlig, der var jo ikke politi og fængsel i dette retsvæsen. Man var ikke klar over hvor stærkt, den offentlige misbilligelse virkede i de små samfund. Inuits egen begrænsede samfundsorden var tilpasset et folk, der levede et omvandrende jagtliv, ikke et fastboende samfund. Og da inuit fik forbindelse med hvalfangere, handlende og missionærer, skulle det snart vise sig, at en vis, senere tiltagende udvikling i retning af faste bosteder var uundgåelig. == Grønland bliver en del af Danmark-Norge == De sidste rester af [[Kalmarunionen]] forblev indtil 1536, hvor det danske rigsråd, efter [[Grevens Fejde]] og mod det norske rigsråds vidende, erklærede Norge for en dansk provins. Landets navn blev nu [[Danmark-Norge]]. Da Norge var et arvekongedømme, var det i kongens interesse at beholde Norge i en mindre grad af uafhængighed for at sikre valgretten til den danske trone til fremtidige medlemmer af kongehuset. Norge beholdt nogle institutioner og dets lovvæsen, men retten til at forvalte [[Færøerne]], [[Island]], Grønland overgik herefter til den danske krone. I praksis var forbindelsen med Grønland afbrudt. Under kong [[Frederik 2.]] udsendtes [[1568]]—[[1581]] to eller tre ekspeditioner for at knytte den gamle forbindelse, men ingen af dem nåede til Grønland. Derimod lykkedes det [[1576]] [[Martin Frobisher|Frobisher]] at "genopdage" Grønland og i [[1585]] englænderen [[John Davis]] (efter hvem [[Davisstrædet]] fik navn) at komme i land på vestkysten.<ref name="Gad, s. 157">Gad, s. 157</ref> [[1596]] opdagede [[hollænderne]] [[Svalbard]], hvilket satte gang i deres [[hvalfangst]]. Snart nåede hvalfangsten den grønlandske kyst.<ref name="Gad, s. 157"/> I 1600 og 1700-tallet kunne der handles frit i Grønland. Mangt et skib drog op ad kysten, hvor det lagde anker ud for de små grønlandske bygder, specielt velbesøgt var det sydvestlige Grønland. Det var en storhedstid for [[hvalfangst]]. En stor og voksende efterspørgsel på [[spæk]] og [[tran]] i 1600-1700-tallet gjorde hvalfangst særdeles attraktiv. Spæk og tran blev brugt til forbrænding i lamper, som smøringsolie og man handlede også med ræveskind og sælskind, narhval- og hvalrostænder. Grønlænderne fik tøj, redskaber, glasperler, fajance og likør i bytte. Hollændere og englændere dyrkede hvalfangsten intensivt i de grønlandske farvande, og i den forbindelse opstod der meget handel med de lokale eskimoer, især hollænderne satte sig på handelen. Hvalfangerne udnyttede deres stilling til egen fordel i form af ublu udbytning ledsaget af spiritus og sygdomme.<ref>Gad, s. 158</ref> Dette uvæsen kunne råde indtil, at danskerne fik kontrol over landet. Hvalfangernes uanstændige optræden og den gamle bevidsthed om en "ret" til Grønland gav anledning til, at kong [[Christian 4.]] fornyede forsøget med at få kontrol over området. I [[1605]] lykkedes det under den engelske lods [[James Hall]]s vejledning atter de danske at komme i land på Grønlands vestkyst, og [[1636]] oprettedes et grønlandsk handelskompagni i København uden, at dette fik afgørende betydning. Grønlænderne fangede hvalerne med harpuner og lænsere under fællesfangst fra konebåde eller under sassat om vinteren. Da Egede i 1723 rejste nordover mod Pissufik, hvor grønlænderne fangede finhvaler (her tænkes vel især på sildepiskere og pukkelhvaler), fik han at vide at netop ved Nipisat Sundet fangede den lokale befolkning »Store Hvaler af den rette Sort, som haver store Barder«, det vil sige grønlandshval. Hvalfangsten blev dog aldrig det, man havde forventet. I perioden 1781-1792 fangedes i gennemsnit kun 7 hvaler årligt. Hvalfangsten blev hovedsageligt drevet i månederne november til april på hvalernes store efterårstræk og virkede i mange henseender ødelæggende for sælfangten, efter som den lokale befolkning for en stor del deltog i fangsten. Fra 1876 var hvalfangsten i distriktet helt holdt op med at give udbytte. === Hans Egede og Herrnhuterne === {{Uddybende|Hans Egede|Herrnhuter}} [[Fil:Hans Egede.jpg|120px|left|thumb|Hans Egede]] [[Fil:Neu-Herrnhut.jpg|thumb|300px|Herrnhuterne anlagde enkelte kolonier på Grønland. Her ses Neu Herrnhut i et Stik af David Cranz (1770)]] [[Fil:Grønlandiæ-antiqva-hans-egede-1723.JPG|thumb|300px|Danskerne fik dette kort over Grønland fra Hans Egede, det er udgivet 1737.]] I [[1721]] fik præsten Hans Egede kongebrev fra [[Frederik den 4.]] til at missionere på Grønland. Midlerne til rejsen fik han fra bergensiske handelsmænd, der håbede på afkast. Hans mission var at finde nordboerne og omvende dem til protestanter, idet man mente, at de stadig var katolikker. Han søgte efter dem i 7 år mens han boede på [[Håbets Ø]] til han endelig ændrede sin mission til at henvende sig til inuitterne og i [[1728]] grundlagdes [[Godthåb]], det senere [[Nuuk]], og her startede både mission og handelsstation. Der blev også bygget et fort ude i Skærgården på øen [[Nipisat (ø, Sisimiut)|Nipisat]] der skulle sikre kolonisterne hvalfangsten i området.<ref>{{Cite web |url=http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/groenlandske-jagtomraader/ |title=Pauline Kleinschmidt Knudsen (2010) "Grønlandske jagtområder." |access-date= 8. juni 2010 |archive-date=23. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110623113435/http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/groenlandske-jagtomraader/ |url-status=dead }}</ref> I den forbindelse var major Parss leder af en meget urealistisk ekspedition til Grønland hvor man medbragte heste med det formål at rejse ind på indlandsisen. Hans Egede indrettede sin missionsvirksomhed efter grønlændernes omkringflyttende fangerliv, idet de danske missionærer rejste med ud til fangstbopladserne, og omvendte i bogstaveliste forstand grønlænderne på stedet, så at disse kunne oplære deres frænder på de enkelte fangstpladser i den rette tro. Hans Egede tog hjem til Danmark allerede 1734 efter sin kones død. Egedes søn, [[Poul Egede]], overtog derefter i 6 år ledelsen af missionen. I 1732 fik tre tyske fætre, som tilhørte herrnhutterne, tilladelse til at missionere på Grønland af den nykronede [[Christian den 6.]]. Hos dem var det ikke lærdom og teologi, det drejede sig om, men personlig tro og fromhed. Den første mission, de etablerede, oprettedes i [[1733]] og lå lige syd for Godthåb og fik navnet "Neu Herrnhut". Hernnhutterne opdelte mænd og kvinder i såkaldte mands- og kvindehuse, og man forbød dem endog at tage på fangst på helligdagene. Begge missioner havde fremgang, statskirkens dog mest: I [[1740]] havde statskirken 2 missioner med i alt 47 døbte grønlændere, herrnhuterne 1 mission med omkring 20 døbte. I [[1755]] var statskirkens mission vokset til 8 missionsstationer med i alt omkring 1700 døbte, herrnhuterne havde 3 missioner med omkring 800 døbte.<ref>Petersen, s. 258</ref> Det forhold, at statskirken oprettede nye stationer (kaldet "annekser") ude i bygderne, mens herrnhuterne først i [[1773]] oprettede en aflægger i [[Lichtenau]], indebar, at statskirkens mission i 1770-erne voksede betydeligt stærkere, mens væksten blandt hernnhuterne nærmest gik i stå.<ref>Petersen, s. 265</ref> I det lange løb var den danske missionsvirksomhed mere tilpasningsdygtig end den herrnhuterske.<ref>Petersen, s. 268</ref> Den Herrnhutiske Brødremenighed fortsatte til år [[1900]], da missionen i Grønland blev forladt efter henved 250 år. === Handelen udvikles === {{Uddybende|KGH}} [[Fil:00025Net-6116-print.jpg|thumb|Den grønlandske nationaldragt er her i 1911 båret af Malene, nationaldigteren [[Henning Jakob Henrik Lund|Henrik Lunds]] hustru. En vigtig del af nationaldragten er glasperlerne som man har kunnet handle sig til.]] I [[1734]] blev [[Jacob Severin]] overdraget handelen og anlæggene i Grønland. Han var fra Sæby, Islandsk købmand i København, medlem af [[Stadens 32 mænd]] og i øvrigt allerede handlende på Island og Finnmarken. Han var den eneste af købmandstanden der ønskede at hjælpe med at overtage handelen på Grønland. Omtrent samtidig blev der fra dansk side taget fat på at forbedre forholdene i form af oprettelsen af kombinerede missions- og handelsstationer, fortrinsvis oprettedes på Grønlands vestkyst: * [[Christianshåb]] (anlagt [[1734]]), * [[Jakobshavn]] (anlagt [[1741]]) og * [[Frederikshåb]] (anlagt [[1742]]), og inuitterne blev gradvist kristne. Befolkningen levede fortsat næsten udelukkende af jagt og fiskeri. Overskuddet af spæk, skind og hvalrostænder solgte de til danske handlende. På grund af konkurrencen fra hvalfangere og hyppige forlis magtede Jacob Severin ikke i længden at opretholde sin handelsvirksomhed, og i [[1750]] overtog et nyt handelskompagni retten til handelen på Grønland. Sideløbende med de danske fremstød vedblev hollænderne at drive handel med de indfødte, og de stillede sig ofte ret fjendtligt over for de danske, idet de flere gange ødelagde og afbrændte de anlagte handelsetablissementer. På hans forslag blev der allerede i 1725 oprettet og indviet en hvalfangerloge på Nipisat. Logen blev af hollænderne nedbrændt hele to gange, inden man i 1731 opgav at videreføre den. [[1739]] fandt der endog en kamp sted i havnen ved [[Jakobshavn]] mellem danske og hollandske skibe, som endte med, at 5 af disse blev gjort til prise. Også med de indfødte lå de flere gange i kamp. Så sent som [[1746]] var der endnu 40 hollandske fangst- og handelsskibe i [[Davisstrædet]]. Disse modsætninger førte til, at i [[1750]] blev landets besejling og missionens underholdning overdragne til det i [[1747]] oprettede »[[Almindelige Handelskompagni]]«, men [[1774]] var dette i en sådan forfatning, at regeringen så sig nødsaget til at ophæve det og udløse interessenterne. Handel og administration overgik derefter til den »[[Kongelige Grønlandske Handel]]«, der på statskassens regning helt frem til midten af det 20. århundrede drev handelen som monopol og administrerede landet til bedste for befolkningen sideløbende med, at den bragte Danmark betydelige indtægter. I det »Almindelige Handelskompagni«s tid blev følgende handelsetablissementer anlagte: * [[Claushavn]] (loge anlagt [[1752]]), * [[Fiskenæsset]] (loge anlagt [[1754]]), * [[Maniitsoq|Sukkertoppen]] (handelssted anlagt [[1755]]), * [[Ritenbenk]] (handelssted anlagt [[1755]]), * [[Sydbai]] (handelssted anlagt [[1756]], senere nedlagt), * [[Nugsuak]] (handelssted anlagt [[1758]], senere flyttet til [[Umanak]]), * [[Holsteinsborg]] (handelssted anlagt [[1759]]), * [[Egedesminde]] (handelssted anlagt [[1759]]), * [[Upernavik]] (handelssted anlagt [[1771]]), * [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] (loge, oprettet [[1773]]). Af den »Kongelige grønlandske Handel« anlagdes handelsstedet [[Julianehåb]] (i [[1775]]) samt [[Angmagssalik]] på østkysten (så sent som i [[1894]]).<ref>P. P. Sveistrup: "Det almindelige Handelskompagni 1747—1774 med særligt Henblik paa dets Virksomhed i Grønland" (''Meddelelser om Grønland'', Bind 131, Nr. 9; København 1943)</ref> På grund af sin isolation mellem den enorme indlandsis og havets pakis forekom der ikke en sådan udvikling af Østgrønland, og området forblev praktisk talt ukendt for alle andre end befolkningen ved [[Angmagssalik]]. I det 18. århundrede var der inuit-bosættelser langs hele Østgrønlands kyst, herunder også i fjordene omkring [[Ammassalik Ø]]. I løbet af det 19. århundrede faldt befolkningstallet drastisk. Sandsynligvis forsvandt de små samfund fra Østgrønlands nordligste punkt helt ned til lige nord for Ammassalik området først. Senere blev bopladserne i den sydlige del af Østgrønland affolket, Mange døde af sult og sygdom eller bosatte sig på vestkysten. Det eneste tilbageblivende beboede område på hele østkysten var Ammassalik området, det nuværende ([[Tasiilaq]]) == Dansk enestyre == [[Fil:Sommertelt.jpg|thumb|Grønlandsk sommertelt omkring 1830.<br />Stik efter tegning af W.A. Graah på hans Undersøgelsesrejse til Grønland i Aarene 1828 - 31; Stikket er af [[H.G.F. Holm]] og J. Holm (hans far)]] [[Fil:Vinterhus.jpg|thumb|300px|Grønlandsk vinterhus i sten med græstørvstag, omkring 1830]] Grønland var formelt et [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[lydland]] frem til [[1814]], da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad [[København]]. Det danske eneherredømme skulle snart sætte sig spor på godt og ondt. Den vestlige opfattelse gjorde indtog i inuitternes liv f.eks. med hensyn til der sygdomsopfattelse der ændrede sig fuldstændigt i årene 1800 til 1930.<ref>jvf. Rønsager]</ref> === Grønlands sprog sættes på skrift === I midten af 1800-tallet toges der skridt til at kortlægge det grønlandske sprog og derefter at tage det i anvendelse til skriftlig formidling over for de indfødte indbyggere. Begyndelsen blev taget i 1851, da [[Samuel Kleinschmidt]], en herrnhuter, udgav en grammatik over det grønlandske sprog og derved sikrede det for eftertiden. I 1859 udgav [[H. J. Rink]] en samling grønlandske folkesagn skrevet og illustreret af [[Aron fra Kangeq]]. I 1861 startedes Grønlandsposten, en grønlandsk avis, af den danske geolog og inspektør [[Hinrich Rink]]. I 1862 blev det grønlandske skriftsprog udviklet, og det første grønlandske blad [[Atuagagdliutit]] (som stadig udkommer) blev startet. === Kryolitbrydningen ved Ivigtut === {{Uddybende|Kryolitbruddet i Ivigtut}} [[Kryolit]] er et materiale, der består af [[natrium]], [[aluminium]] og [[fluor]] (Na<sub>3</sub>AlF<sub>6</sub>). Kryolit kendes kun fra enkelte andre lande, [[Kryolitforekomst ved Ivittuut|men intet sted i så stor mængde som ved Ivigtut]] i Grønland. I [[1856]] brød man den første [[kryolit]] ved [[Grønnedal]] ([[Ivigtut]] er samme sted som [[Ivittuut]]). I begyndelsen skete brydningen ved, at udstedsbestyreren i [[Arsuk]] ved hjælp af grønlandsk arbejdskraft og konebåde bragte små partier kryolit ud til kysten, hvor de blev indladet i handelsskibe, når disse ved besejlingen af nordlige kolonier standsede en ganske kort tid ud for Ivigtut for at tage kryolitten om bord. Disse småpartier var imidlertid ikke tilstrækkelige til at dække efterspørgslen. I [[1862]] skete afrømning af landskabet og brydningen af kryolit i så stor målestok og navnlig med en så stor arbejdsstyrke, som de lokale forhold tillod at bringe i anvendelse. Man lod i dette øjemed et dampskib sejle så tidligt som muligt for at bringe en forøget arbejdsstyrke samt proviant og materialer til flere nye bygninger under opførelse til at rumme den store arbejdsstyrke, det derved nødvendige større proviantforråd og materialer samt at bringe efterretning om tilstanden ved bruddet, for at man derefter kunne ordne befragtning af skibe. Med det første skib 1862 udsendtes 24 mand, som i forening med de 16 arbejdere, der fandtes ved bruddet, bragte den effektive arbejdsstyrke op på 40 mand. Der opførtes en folkebolig til 40 mand, et beboelseshus til forvalteren, et bageri og bryggeri, en vindmølle med pumpeværk; den tidligere bolig for forvalter og den tidligere folkebolig omdannedes til magasin for proviant og lignende. Sygdom i form af skørbug ramte området i vinteren 1862; 14 ansatte døde. I [[1863]] blev arbejdet i Ivigtut ramt af vanskeligheder, dels i form af grænsestridigheder mellem ulige koncessionshavere, dels som følge af vandets indtrængen i det østlige brud. Da selskabet af den da ansatte kontrollør, hvis fuldmagter aldrig var blevet det meddelt, blev nægtet lov til at bryde på det sted, hvor forarbejderne allerede var gjort, var man henvist til den mellemste del af kryolitlejet. Følgen blev den, at næsten hele den mængde kryolit, som blev udskibet i 1863, var af så ringe beskaffenhed, at den langt fra formåede at dække årets omkostninger. I [[1864]] blev anskaffet en [[dampmaskine]], som ved pumpning kunne holde det østlige brud fri for indtrængende vand, og man kunne foretage brydning i alle de påbegyndte områder, idet der blev bragt orden i forholdet mellem de tidligere koncessionshavere. Der blev i 1863 og 1864 opført et folkehus til 30 mand, et stort pakhus, et maskinhus med værksted og drejebænk og to materielhuse, hvilke med de tidligere opførte bygninger i alt udgjorde 11 store planke- og træbygninger. Desuden blev der til opbevaring af [[krudt]] bygget 3 stenbygninger i passende afstand fra de beboede steder. Af større maskiner blev der opstillet 2 dampmaskiner forbundet med 5 pumper, som blev brugt dels til at tømme de åbne brud, som i vinterens løb blev fyldt med vand, dels til at holde bruddene tørre i arbejdstiden. [[1865]] dannedes [[Kryolith Mine og Handels Selskabet]]. Dermed kom der større planmæssighed i arbejdet, ikke alene for det enkelte år men for en årrække. Det første, der blev gjort, var at sikre sig en stab af velegnede funktionærer. Desuden bragte man orden i forholdet til staten, sikrede køb af varer til bruddet, salg af den brudte kryolit og endelig fremskaffedes den fornødne skibstonnage. I året [[1866]] holdtes der 43 arbejdere om vinteren og 91 om sommeren. Fra samme år blev der ansat en [[læge]]. Den danske [[missionær]] i [[Frederikshåb]] holdt af og til gudstjeneste for de ansatte under sine embedsrejser. Om sommeren lå der ofte 6-8 skibe under ladning. Optøjer var sjældne. Kontrolløren fik tildelt politimyndighed og kunne udnævne medhjælpere efter behov, men det vigtigste virkemiddel over for de ansatte var, at de uden videre kunne hjemsendes, hvis man var utilfreds med dem. Ordenen imellem dem var derfor i betragtning af omstændighederne endog upåklagelig. Følgende tal kan belyse mængderne af udskibet kryolit i de tidlige år: {| class="wikitable" |- ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne ! År ! Skibsladninger ! kubikfavne |- ! 1856 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 9 ! 1861 | style="text-align: right;"| 18 | style="text-align: right;"| 190 ! 1866 | style="text-align: right;"| 23 | style="text-align: right;"| 505 |- ! 1857 | style="text-align: right;"| 1 | style="text-align: right;"| 21 ! 1862 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 281 ! 1867 | style="text-align: right;"| 31 | style="text-align: right;"| 662 |- ! 1858 | style="text-align: right;"| 4 | style="text-align: right;"| 61 ! 1863 | style="text-align: right;"| 10 | style="text-align: right;"| 140 ! 1868 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 453 |- ! 1859 | style="text-align: right;"| 5 | style="text-align: right;"| 72 ! 1864 | style="text-align: right;"| 9 | style="text-align: right;"| 108 ! 1869 | style="text-align: right;"| 28 | style="text-align: right;"| 582 |- ! 1860 | style="text-align: right;"| 7 | style="text-align: right;"| 121 ! 1865 | style="text-align: right;"| 25 | style="text-align: right;"| 507 | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - | style="text-align: right;"| - |} Kryolitbrydningen fandt sted på et forholdsvis lille område. Hele grundfladen, som blev ryddet ved kryolitbruddets åbning, var kun 250 alen lang og 50 alen bred og lå lige ved [[strandbred]]den. Den ragede fra først af nogle få alen op over havfladen, men med tiden blev så store mængder gravet væk, at der kun arbejdedes i en fordybning under dette. Ved dæmninger og damppumper holdt man derefter vand ude. På bakkerne omkring bruddet lå efterhånden 20-30 bygninger til beboelse, arbejdsrum og pakkerum. Efterhånden nåede man op på 4 dampmaskiner, og der blev anlagt nogle små sporveje til [[tipvogn]]e. Allerede fra [[1857]] blev kryolitbrydningen belagt med en afgift til staten, der voksede fra 12 til 20 % af den fra Grønland udskibede kryolit, og som senere blev forandret til en pengeafgift. I de første år udbragtes den rå kryolit til en pris, der steg fra 5 rdl. 38 sk. til 14 rdl. 10 sk. pr. tønde. Senere blev den til afgiftens beregning engang for alle ansat til 600 rdl. pr. kubikfavn. === Befolkningsudviklingen === [[Fil:Knud Rasmussen 1924.jpg|300px|thumb|Knud Rasmussen til venstre Fru Arnarulunguak´ & Hr. Meetek, d. 3 November 1924]] Befolkningsudviklingen i 1800-tallet og senere blev kendetegnet ved to ting, dels en stadig og forholdsvis høj befolkningsvækst, dels blandingsægteskaber mellem fortrinsvis danske mænd og grønlandske kvinder. Befolkningsudviklingen lader sig belyse ved følgende tal (- angiver ukendt): {| class="wikitable" |- ! År ! Vestgrønland ! Østgrønland |- ! 1789 | style="text-align: right;"| 5.122 | style="text-align: right;"| - |- ! 1805 | style="text-align: right;"| 6.046 | style="text-align: right;"| - |- ! 1834 | style="text-align: right;"| 7.356 | style="text-align: right;"| - |- ! 1860 | style="text-align: right;"| 9.648 | style="text-align: right;"| - |- ! 1880 | style="text-align: right;"| 9.720 | style="text-align: right;"| - |- ! 1890 | style="text-align: right;"| 10.207 | style="text-align: right;"| - |- ! 1901 | style="text-align: right;"| 11.190 | style="text-align: right;"| 431 |- ! 1911 | style="text-align: right;"| 12.510 | style="text-align: right;"| 565 |- ! 1921 | style="text-align: right;"| 13.401 | style="text-align: right;"| 680 |- ! 1930 | style="text-align: right;"| 15.345 | style="text-align: right;"| 877 |} De mange blandede ægteskaber skyldes dels, at de ofte var ugifte mænd, der sendtes til Grønland, dels at der blandt grønlænderne var et kronisk overskud af kvinder som følge af høj dødelighed blandt mændene under indflydelse af disses farlige næringsvej. De mange blandede ægteskaber indebar fremkomsten af en ny befolkningssammensætning, der forenede de gode sider fra begge grupper, på den ene side det eskimoiske instinkt for jagt og forståelse for dyrenes sædvaner parret med evnen til at tilpasse sig de naturgivne vilkår, på den anden side den begavelse og praktiske kunnen, som danske embedsmænd og håndværkere bidrog med. De opvoksende slægtled af grønlændere med deres forbedrede sundhed, fysiske styrke, lærevillighed og begavelse blev i stand til at indtage stadig mere betydningsfulde poster i samfundet som håndværkere, udstedsbestyrere, fartøjsførere, i kirke- og skolevæsenet, i sundhedsvæsenet og som forvaltere og beslutningstagere i kommuneråd og landsråd. Derved lagdes grunden til den udvikling, som siden skulle præge Grønland.<ref>Oldenow, s. 109ff; Sørensen, s. 39ff</ref> === Handelens indflydelse på den oprindelige befolknings levevilkår === Ejendomsret havde man kun til boliger, husgeråd, redskaber og lignende, men ikke til kød og spæk. Disse produkter deltes efter bestemte regler (fangstdeling og kødgaver), og i trangstider delte man alt ligeligt. Et økonomisk system som dette motiverede i sig selv ikke den enkelte til aktivitet, og derfor hører der til det yderligere to regler, nemlig: # ingen måtte, bortset fra på grund af naturlig svaghed, unddrage sig det farlige erhverv på havet, og # ingen måtte bosætte sig på en plads, uden de havde indhentet tilladelse fra dem, der boede der i forvejen. Dette system fungerede bl.a. på grund af den isolerede levevis der ikke kendte til handel. Der var oprindeligt ingen mulighed for at afsætte et eventuelt overskud mod andre varer, og hele produktionen kom derfor hele samfundet til gode. Kolonihandelen slog hul på dette økonomiske system. Med handelen blev der mulighed for at den enkelte kunne omsætte sin overskudsproduktion til nye varer, og unddrage fællesskabet det. Drejede det sig f.eks. om skind, til hvilke ejendomsretten dog var mere privat end mad, kunne salg betyde mangel på kajakskind og pels, hvilket igen betød at den pågældende ikke kunne gå på havfangst, og derfor kom til at ligge samfundet til byrde. Reglen om deling af fangstbyttet så ingen kom til at lide nød blev dog ved med at bestå efter handelens indførelse. Den kunne ikke afskaffes i de små samfund, og der var ikke fra missionærernes side nogen interesse i at bekæmpe hvad de anså som værende i overensstemmelse med [[kristendom|kristne]] værdier.<ref name=rh>Rink, Hinrich (1866) Fra indledningen i "Eskimoiske eventyr og sagn – oversatte efter de indfødte fortælleres opskrifter og meddelelser." ([http://books.google.com/books?id=W9wFAAAAQAAJ&dq=hinrich+rink&printsec=frontcover&source=bl&ots=GK4cqdmXMB&sig=UvrE_PYP9y6YuxdW95bPy0O2ePo&hl=da&ei=fkfwSqO-GdTD-Qatu5SBCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CAoQ6AEwAQ#v=onepage&q=&f=false (kopi hos Google Books)]</ref> === Den oprindelige befolkning overdrages styringsansvar === [[1862]] fik Grønland en slags lokal selvstyre, de såkaldte forstanderskaber, som tog sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Det var 4 mænd med bopæl omkring Godthåb der i enighed stillede forslaget. Det var: [[H. J. Rink]], [[Samuel Kleinschmidt]], [[Carl Janssen]] og [[J. F. T. Lindorff]]. Der skulle i hver by vælges en repræsentant for indbyggerne blandt de fangere der selv kunne forsørge sig selv. Forslaget hed: ”Underdanigst Forslag til Indenrigsministeriet om Oprettelsen af et Slags Forstanderskaber ved Colonierne i Grønland til Bestyrelse af de Indfødtes fælleds Anliggender og navnlig deres Understøttelse med Materialer til Husenes Forbedring, med Redskaber til Fangst, med Fødemidler under Sygdom og Trangstid osv.” Forslaget var foranlediget af at inuitternes levevis var meget nedbrudt alle steder hvor der var kolonier. Der var bl.a. en hungersnød i 1855/56 efterfulgt af en epidemi af brystsyge året efter. Med forslaget ønskede man at inuitterne skulle udvikles henimod selvstyre og demokrati. Grønland blev opdelt i 12 kredse, hver med sit forstanderskab. Hvert forstanderskab bestod af præsten som formand, kolonibestyreren som regnskabsfører, lægen, assistenten ved kolonien, andre danske og grønlændere valgt af befolkningen. Foruden deltagelse i forstanderskabets møder skulle de grønlandske medlemmer medvirke til opretholdelse af god orden og være dels vejledere, dels gode eksempler for befolkningen. De økonomiske midler til finansiering af forstanderskabernes virksomhed blev skaffet ved, at først 25% siden 20% af de beløb, som handelen brugte til indkøb af befolkningens frembringelser indgik som betaling. Desuden oprettedes to fælleskasser, henholdsvis for Nordgrønland og for Sydgrønland, der var under den grønlandske inspektørs og indenrigsministeriets oversyn. Pengene skulle anvendes dels til understøttelsesvirksomhed for trængende, dels til støtte for arbejdsdygtige grønlændere til at skaffe sig egne kajakker, jagt- og fiskeredskaber, til indretning af boliger og disses indbo og lignende.<ref>Oldenow, s. 58</ref> Forstanderskaberne fik en ikke ringe indflydelse på de grønlandske forhold, først og fremmest ved at oplære grønlænderne til at deltage i samfundsstyring, gøre dem mere selvstændige og frigøre dem fra tidligere tiders armod. Samvirket mellem grønlændere og danskere blev fremmet, der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol.<ref>Oldenow, s. 58-60</ref> Efter systemskiftet i Danmark 1901 skete der en omlægning af den grønlandske forvaltning: nu skabtes to nye institutioner, nemlig kommuneråd og landsråd, og retsplejen udskiltes med en egen ordning. Nyordningen stadfæstedes [[1908]] og var udformet af den daværende inspektør i Nordgrønland, senere direktør for Grønlands styrelse, [[J. Daugaard-Jensen]]. Nyordningen bestod i, at der for hver kommune oprettedes et kommuneråd, hvis medlemmer alene valgtes af den grønlandske befolkning. Kommunerådene udpegede selv deres formand og fik under inspektørens tilsyn eneansvaret for kommunekassens forvaltning. Over kommunerådene oprettedes to landsråd, henholdsvis for Nordgrønland og Sydgrønland. Landsrådene skulle sammentræde en gang om året for at drøfte fælles anliggender. Medlemmerne af landsrådene blev valgt i særlige kredse af de bosiddende grønlandske kommunerådsmedlemmer og var ligeledes grønlændere. Som noget nyt skulle landsrådene være lovgivende, idet forstanderskaberne ikke havde haft denne myndighed men ene kunne stille forslag til love. Endelig oprettedes en såkaldt fællesfond, administreret af ministeren. Midlerne til kommunekasserne, landskasserne og til fællesfondes blev skaffet ved en afgift på monopolhandelen, der derefter fordeltes efter nærmere fastsatte regler til de enkelte kasser og ved at alle offentlige institutioner i landet skulle indbetale to procent af de grønlandske funktionærers lønninger som afgift.<ref>Oldenow, s. 60-62</ref> Krigstid i Danmark betød i kolonitiden generelt at færre danske skibe nåede kolonierne fra Danmark. For det første er færre blevet sendt af sted da der jo var krise og for det andet blev skibenes rejse besværliggjort af englændere og tyskeres belejring af [[Nordsøen]]. [[1. verdenskrig]] var ingen undtagelse, dette var ikke så galt hvis ellers jagten var god pågældende år, men hvis det var dårlige år, kunne kolonierne få store problemer med at få mad på bordet. De grønlandske selvforvaltningsordninger var i det store og hele vellykkede. Alligevel skete der efterhånden et omsving i den almene stemning til fordel for en dansk deltagelse i styrelsen, ikke mindst blandt grønlænderne selv. Dette førte til vedtagelsen af en ny styrelseslov af 1925, der fastholdt kommuneråd og landsråd men også indførte som noget nyt sysselråd. Kommunerådene kunne fremover have medlemmer ikke blot af grønlændere men tillige blandt danskere med mindst to års tjenestetid i landet. Sysselrådene bestod af alle kommunerådsformændene og landsrådsmedlemmerne for hver af de to landsdele samt yderligere alle danske tjenestemænd, der opfyldte betingelserne for valgbarhed til kommunerådene (kun få danskere blev valgt ind i disse). For at modvirke en mulig dansk overvægt indførtes en ordning, hvorefter de yngste danske tjenestemænds deltagelse i rådene kunne udskydes. Kolonibestyreren var fast rådsmedlem og regnskabsfører. Den stedlige læge og præst skulle tilkaldes til deltagelse i sager vedrørende deres ansvarsområder, hvis de ikke var medlemmer af rådet. Rådsformanden, kaldet sysselmand, udpegedes af landsfogden (der havde afløst inspektøren) og udnævnelsen stadfæstedes af statsministeren. Sysselrådenes beføjelser var omfattende: husbygningshjælp, tilskud til anskaffelse af skydevåben til nystartede erhververe under 20 år, lån til husbygning, lån til erhvervsredskaber, understøttelse til blinde, døve og andre uskikkede til arbejde, alderdomsunderstøttelse i henhold til særlig lov, godkendelse af forslag til vedtægter fra kommuneråd om ordenens opretholdelse, tilsyn med sundhedsvedtægternes overholdelse, tilsyn med kirker og skoler. De to landsråd skulle som tidligere drøfte landsdelenes indre, fælles anliggender. Landsfogden var rådets formand og kunne nu (modsat tidligere) deltage i afstemninger. Landsrådene medvirkede ved fastsættelse af retsbestemmelser for det grønlandske samfund, var medbestemmende ved brugen af landskassens midler, og ethvert medlem kunne gøre forslag, stille spørgsmål eller indgive klager. Forhandlingerne kunne ske på dansk eller grønlandsk og forhandlingsreferaterne offentliggjordes på begge sprog. Landsrådenes medlemmer valgtes for 6 år blandt kommunerådsmedlemmer og sysselrådsmedlemmer i forening, altså i fællesskab af grønlændere og danskere. Midlerne til de enkelte råds virksomhed lagdes i fire kasser: kommunekassen, sysselkassen, landskassen og fællesfonden og fremskaffedes som førhen dels som en indhandlingsafgift på 20% af indhandlede grønlandske varer, dels en årlig afgift på 2% af fastansatte grønlandske og danske tjenestemænds lønninger.<ref>Oldenow, s. 63-66</ref> === Østgrønlandsoverenskomsten === Efter, at den danske regering havde indhentet USA's og en række andre staters tilslutning, deriblandt efter den almindelige opfattelse også Norges, bekendtgjorde indenrigsministeriet den 10. maj 1921, at der nu var oprettet handels-, missions- og fangststationer såvel på Vest- som på østkysten af Grønland således, at hele landet her efter var inddraget under de danske kolonier og stationer og den danske styrelse af Grønland. Den 16. juni samme år udstedtes en "''Underretning for Søfarende i Havet omkring Grønland''", ifølge hvilken samtlige de til Grønland hørende kyster og øer, derunder også Østkysten, som indtil da for størstedelens vedkommende havde været frit tilgængelig, blev lukket for besejling af danske og fremmede skibe, med mindre regeringen gav tilladelse dertil. Mod disse vidtgående afspærringsbestemmelser nedlagde den norske regering indsigelse, hvilket gav anledning til en årelang strid mellem regering og presse i de to lande. I 1923 enedes man imidlertid om at optage direkte forhandlinger, og den [[9. juli]] [[1924]] blev en overenskomst mellem de to lande underskrevet i København med ikrafttræden dagen efter. Denne overenskomst åbnede adgang til at gå i land, overvintre og på visse betingelser drive jagt, fangst og fiskeri på Grønlands østkyst fraset [[Ammassalik]]-distriktet og [[Scoresbysund]]-området, der blev forbeholdt grønlænderne.<ref>[https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0925.html "Østgrønlandsoverenskomsten" ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXV, s. 907f]</ref> === Konflikten om Færingehavn === I 1925 indgav det færøske lagting et andragende til de grønlandske landsråd, hvor man anmodede om tilladelse til et oprette nogle stationer for færøske kuttere, der drev fiskeri ved Grønland, idet det forudsattes, at tilvirkning af fangsten skulle foregå ved grønlandsk arbejdskraft. Landsrådene afgav en enstemmig udtalelse om, at man i princippet ikke mente, at man kunne tillade en hel eller delvis åbning af grønlandske farvande for danske eller fremmede statsborgere, idet hensynet at sikre grønlandske interesser måtte gå forud for alle andre. Alligevel ville man anbefale ansøgningen, idet det færøske fiskeri forudsattes at foregå uden for det grønlandske [[søterritorium]]. På dette grundlag anlagdes i [[1927]] den såkaldte [[Færingehavn]], eller færingernes havn, som fiskerihavn af færøske fiskere, efter at disse havde fået lov til at fiske på søterritoriet indtil de yderste skær og holme fra [[Ravn Storø]] til [[Godthåbsfjorden]]s munding. Imidlertid udvidede færingerne deres krav med årene, herunder adgang til at fiske på det egentlige grønlandske søterritorium, bosættelsesret for færøske fåreavlere og krav om oprettelse af yderligere havneanlæg. Disse krav blev til dels imødekommet, idet den danske regering viste sig ude af stand til at afveje hensynene mellem de to folkegrupper på en hensigtsmæssig måde.<ref>Oldenow, s. 146-149</ref> === Konflikten om Østgrønland === {{Uddybende|Konflikten om Østgrønland}} [[Fil:Myggbukta.jpg|200px|thumb|Cessna 185 med hjul-ski landet på sneen ved den tidligere norske fangst- og telegrafstation i Kong Christian X's land]] I [[1932]] indtrådte en ny konflikt med Norge om Grønland. [[Kong Christian X's land]] i Østgrønland, af nordmændene kaldet ''Eirik Raudes Land'', blev [[12. juli]] [[1932]]-[[5. april]] [[1933]] annekteret af [[Norge]]. Den norske aktion gav bagslag, det det viste sig, at begge de daværende grønlandske landsråd af sig selv vedtog udtalelser til fordel for et fortsat tilhørsforhold til Danmark. Det sydgrønlandske landsråd udtalte blandt andet: :"Sydgrønlands Landsråd, der repræsenterer over halvdelen af Grønlands befolkning, udtaler enstemmigt ud fra 200 års erfaringer sin ubetingede tillid til Danmarks ledelse af de grønlandske anliggender, idet Danmarks førelse altid har tilstræbt fremgang for den grønlandske nation i kultur og i levevilkår uden derved at tage hensyn til, om Danmark fik nogen fordel af landet. :Landsrådet kan derfor ikke tænke sig Grønland eller en del deraf under nogen anden stat."<ref>Oldenow, s. 149</ref> På lignende måde udtalte det nordgrønlandske landsråd blandt andet: :"Det grønlandske folk har i over tusind år, ved hjælp af sin ejendommelige, på samme tid oprindelige og højt specialiserede erhvervskultur, været i stand til at finde livsmuligheder på Grønlands fattige og golde kyster. Grønlænderne har været beskyttet af den danske stat og har under Danmarks førelse og under økonomiske ofre fra Danmark gjort fremskridt på åndelige, hygiejniske og materielle områder, så vi er et levedygtigt folk med en større årlig tilvækstprocent end mange europæiske staters, til trods for den store risiko, vort erhverv medfører. Vi kan ikke forlade dette land og søge vort erhverv andre steder, derfor må vi tænke på de reserver, vort land har, som kan tjene til nytte for den kommende generation. :I Danmark har ansvarlige statsmænd udtalt, at den danske statskasse giver afkald på at have et økonomisk overskud fra Grønland, og dette synspunkt er dér lovfæstet. Derfor kan det ikke undre, at det er det grønlandske folks urokkelige ønske, at dets fremtidige udvikling må fortsættes under Danmarks styrelse, og endvidere, at Danmark måtte blive tilkendt en ubeskåret højhedsret over hele Grønland, så at grønlænderne derved kunne skånes for andre nationers ukontrollerede indgreb i deres erhvervsmuligheder."<ref>Oldenow, s. 149f</ref> Med disse udtalelser havde Grønlands egne repræsentanter og talsmænd kastet vrag på alle tidligere tiders påkaldte rettigheder grundede i mere eller mindre tvivlsomme historiske omstændigheder. Grønlands tilknytning til Danmark var ved denne lejlighed den grønlandske befolknings egne fuldmægtiges beslutning. [[ICJ|Den Internationale Domstol i Haag]] tilkendte området til Danmark, og de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen. Det skulle blive sidste gang, at Norge påkaldte sig en påstået ret til grønlandsk landområde. === 2. verdenskrig === [[Fil:Callao (IX-205).jpg|thumb|Tyskerne forlader Grønland efter afsløring af kystbevogtningen i 1944]] Tidligt i [[2. verdenskrig]] d. 9. april 1940, da Danmark blev besat af tyskerne, blev Danmark isoleret fra Grønland. Dvs at de ellers faste forsyninger fra Danmark udeblev. Det var muligt for Grønland at skaffe varer fra USA og Canada ved at sælge [[Kryolitminen i Ivittuut|kryolit fra minen i Ivittuut]] samt ved [[torskefiskeri]]. Under krigen ændredes regeringssystemet. USA betragtede efter den tyske besættelse den danske ambassadør i USA, [[Henrik Kauffmann]], som den frie repræsentant for Danmark og dermed også Grønland. Henrik Kauffmann indgik den 9. april 1941 på egne vegne, men "i Kongens navn", en traktat mellem Danmark og USA, [[Grønlandstraktakten (1941)|Grønlandstraktaten]], der gav USA ret til at opføre baser på Grønland og overlod forsvaret af Grønland til USA. Regeringen i København, der søgte at balancere forholdet til besættelsesmagten, afskedigede Kaufmann. Landsfoged [[Eske Brun]] regerede Grønland på grundlag af en lov fra 1925, der tillod guvernører at overtage kontrollen under ekstraordinære forudsætninger. Landsfoged [[Aksel Svane]] blev overført til USA for at lede arbejdet med forsyning af Grønland. Tyskerne ønskede at placere en vejrstation på Grønland. Dette blev forpurret med hjælp fra amerikanerne, der tog initiativ på grund af opfordringer fra England og Canada. Amerikanerne tog ansvaret for bevogtning af alle sejlbare steder i Grønland. Tilbage var steder der var mindre sejlbare, og til dette formål blev dannet en lille grønlandsk hær (Nordøstgrønlands slædepatrulje) bestående af 15 mand, danske, norske og grønlandsk fødte mænd – forløberen for [[Siriuspatruljen]], der skulle patruljere på de dele, der ikke kunne besejles. Disse drog til Nordøstgrønland henover indlandsisen med hundeslæde. I foråret 1943 døde korporal Eli Knudsen i et tysk bagholdsangreb. En tysk enhed havde oprettet en vejrstation på [[Sabine (ø)|Sabineø]] og angreb de stationer, som Nordøstgrønlands slædepatrulje kontrollerede. Året efter skete endnu en træfning: N.O. Jensen var én af patruljelederne. Det kom til en skudduel i Østgrønland mellem [[N.O. Jensen]] og den tyske løjtnant Zacher, der tabte duellen. I mindst et slag mod tyskerne i Atlanten vandt amerikanerne da de havde kendskab til at en storm ville løje af takket være vejrmeldinger fra Grønland. I slutningen af [[2. verdenskrig]] var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra [[USA]] til [[England]]. I efterkrigstiden fik USA geopolitisk interesse i Grønland, og derfor tilbød USA at købe Grønland af Danmark for $100.000.000, men Danmark ønskede ikke at sælge. Danmark ønskede, at amerikanerne rømmede de amerikanske baser, men grundet Danmarks udsatte sikkerhedssituation efter krigens afslutning, blev i stedet indgået en ny traktat mellem USA og Danmark, [[Grønlandstraktaten (1951)|Forsvarsaftalen om Grønland]], der i al væsentlighed videreførte Kaufmanns traktat. Dette gav amerikanerne mulighed for at opføre baser i Grønland. Kort efter de [[amerikanske forsvarsanlæg i Grønland]] udbygget, særlig basen i [[Uummannaq (Qaanaaq Kommune)|Gammel Thule]], der blev udbygget til [[Thule Air Base]] med en vigtig radarstation og flybase. I efterkrigstidens urolige forhandlinger skulle det vise sig, at Danmark fik fordel af modstanden mod tyskerne i Grønland. Grønlænderne havde indtil 1940 levet meget isoleret og beskyttet. Det var f.eks. ikke lovligt at sælge spiritus i byerne. Den danske regering, der regerede Grønland som en koloni, havde været overbevist om, at samfundet ville blive udnyttet og måske udryddet, hvis grænserne var åbne for hele verden. Krigens tid på Grønland udviklede en grad af selvstændighed gennem selvbestemmelse og uafhængig interaktion med verden udenfor. Alligevel konkluderede en kommission i 1946 (med deltagelse af den højeste magt i Grønland, landsrådene som deltager), at man måtte være tålmodig og ikke indføre en radikal reformering af systemet. Men på trods af denne konklusion blev to år senere taget de første skridt mod ændring i magtstrukturen, og en ny kommission kaldet [[Grønlandskommissionen]] blev dannet. En konkluderende rapport (G50) blev fremlagt i 1950: Grønland skulle være en moderne velfærdsstat med Danmark som sponsor og mønstereksempel. == Grønland en del af Danmark == === Grønlands amt === {{Uddybende|Grønlandskommissionen|Grønlands Amt}} [[Fil:Greenland flag on building.jpg|thumb|300px|Der blev bygget mange boligblokke af beton i hovedbyerne for at få plads til de mange tilflyttere. Denne er bygget i 70'erne og ligger i Nuuk.]] Statsminister [[Hans Hedtoft]] nedsatte 1950 [[Grønlandskommissionen]] med det offentliggjorte formål at forbedre den grønlandske befolknings elendige levevilkår. Man havde allerede i 1939 påtalt at man måtte løse problemet på Grønland. Et andet og mere skjult argument var at USA havde under overvejelse at overtage Grønland. Ved at gøre grønlænderne til danskere kunne man stoppe amerikanernes tanker og samtidig var det et stort ønske på Grønland at blive behandlet ligeværdigt af danskerne. Kolonitiden ophørte [[1953]], da Grønland ved en ændring af [[Grundloven]] blev en del af det danske rige og sidestillet med et dansk [[amt]]. Grønland fik to permanente mandater i [[Folketinget]] og Landsrådet fik større indflydelse, alle kunne rejse frit, skole og socialvæsenet blev forbedret. For at opnå den samme levestandard som i Danmark centraliserede man Grønland, dvs. at indbyggerne i små bygder blev opfordret til at flytte til de udvalgte byer. Hvor Grønland førhen havde bestået af mange bygder med 100-200 beboere i hver, var der nu kun få bygder og ca. 10 byer. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, sygehusene blev udbygget og [[tuberkulose]]n næsten udryddet fra 1963. Omkring 1970 blev der både i [[Landstinget]] og [[Folketinget]] indvalgt nye, unge nationalt bevidste politikere, og kort tid efter blev de første [[Grønlands politik#Grønlands partier|grønlandske partier]] stiftet. I skolerne begyndte man at undervise på dansk med danske undervisere. Da fangerne ankom med deres familier til byerne, var det første, de oplevede, at der ikke var nok fangstdyr, dvs. levegrundlaget var væk, som det havde eksisteret før. I stedet kunne man bede om hjælp til at forsørge sig selv og børnene, hvis man da ikke var en af de heldige, der fik et arbejde. Der var en tendens i denne periode til, at de grønlandsktalende forældre med vilje undgik at tale med deres børn på grønlandsk og i stedet talte med dem på dansk. Dette samt ændringen i det daglige liv og sammenholdet fra de små bygder skabte stor splittelse blandt grønlænderne. Til byerne kom desuden hundredvis af danskere, der blev ansat til at opbygge veje, skoler, beboelse osv. i moderne målestok. Der var nu ikke længere kun et fåtal af danskfødte, der boede i Grønland, men et reelt mindretal blev dannet. Det var hele danske familier, der kom, og børnene talte kun dansk og havde et højere skoleniveau end det almindelige grønlandske barn. Derfor blev der de fleste steder lavet opdelte skoler, hvor de forskellige børn blev undervist efter deres forkundskaber. 1959 var året, hvor skibet [[M/S Hans Hedtoft]] forliste. Et større udredningsarbejde omkring ulykkens omstændigheder fandt sted. 1954 plantedes forsøgsvis ulige plantager i Sydgrønland med træarter fra andre arktiske strøg.<ref>{{Cite web |url=http://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groenland/skovplantninger/ |title=Skov og Landskab |access-date=16. februar 2017 |archive-date=17. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170217071412/http://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groenland/skovplantninger/ |url-status=dead }}</ref> 1958 oprettedes en landsdækkende Radio og TV-kanal ved navn: Kalaallit Nunaata Radioa ([[KNR]]). I 1973 indtrådte en ny grænsekonflikt, da Danmark og Canada aftalte at være "enige om at være uenige" om [[Hans Ø]] er dansk eller canadisk. === Den kolde krig === [[Fil:ThuleAirBase.jpg|400px|thumb|right|Thule Air Base blev oprettet under den kolde krig.]] Under indtryk af [[den kolde krig]] oprettedes [[1953]] Thulebasen [[Thule Air Base]], og de stedlige beboere tvangsflyttedes til [[Qaanaaq]]. 50 år efter modtog beboerne erstatning under den efterfølgende [[Thule-sagen (tvangsflytning)|Thulesag]]. I 1958 blev [[Camp Century]] påbegyndt som en base under indlandsisen ca. 200&nbsp;km øst for Thule Air Base. I [[1968]] skete en militær ulykke, da et amerikansk B52-fly lastet med kernevåben styrtede ned på isen i Bylot Sund i nærheden af [[Thule Air Base]]. [[Thuleulykken]] udløste under den efterfølgende [[Thule-sagen (1968)|Thulesag]] en debat om Danmarks atomvåbenpolitik i Grønland. I [[1991]] sluttede den kolde krig, og herefter fik Grønland mindre militær betydning set fra et amerikansk synspunkt. === Hjemmestyre === Efter en [[folkeafstemning]] den 1. maj [[1979]] fik Grønland [[hjemmestyre]] ligesom [[Færøerne]] havde haft siden [[1948]]. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. De fem landsstyreområder, eller ministerier, fik hver et landsstyremedlem som politisk leder. [[Jonathan Motzfeldt]], [[Siumut]] blev [[landsstyreformand]] og formand for det 21 mand store [[Grønlands Landsting|Landsting]]. I 1973 blev Grønland trods stedlig modstand medlem af EF sammen med Danmark, og i [[1982]] afgjorde en ny folkeafstemning, at Grønland udtrådte af [[Europæiske Fællesskab|EF]] i [[1985]]. En af hovedgrundene var udenlandsk overfiskeri i de grønlandske farvande. Grønland fik herefter status som et oversøisk EU-område og med samme fordele som i en toldunion. I 1986 overtog hjemmestyret den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), der skiftede navn til Kalaallit Niuerfiat ([[KNI]]). I [[1990]] fjernedes [[fødestedskriteriet]], som diskriminerede mod indfødte embedsmænd, ved at tilbyde bedre løn- og ansættelsesvilkår til personer, der ikke var født på Grønland. Det var blevet indført i 1960 for at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. === Selvstyre === I 2009 var der [[folkeafstemning]] på Grønland om indførelse af [[selvstyre]]. Resultatet blev et klart ja med 75 % flertal. Selvstyret er en videreudvikling af hjemmestyret mod større indflydelse fra lokalbefolkningen, idet der er tale om grønlandsk overtagelse af nogle ansvarsområder og love der har været behov for. Det drejer sig om aftaler om undergrunden, en såkaldt overtagelseslov og en udenrigspolitisk lov. En lignende lovgivning er afprøvet siden 1992 på Færøerne. Grønland får nu desuden Grønlandsk som eneste officielle sprog. Desuden indføres en grønlandsk mønt, der dog er styret og trykt fra Danmark. Det færøske folketingsmedlem Høgni Høydal fra Republikanerne har udtalt, at det Grønland opnår på 31 år ved selvstyre stort set er det samme, som Færøerne har opnået igennem 60 år. Ansvarsområderne er har været til udelt glæde for Færøerne og forventes således også at blive en succes på Grønland.<ref>Artiklen: "Hoydal: Grønlandsk og færøsk aftale er stort set ens", KNR Nyheder, d. 19. november 2008.</ref> == Kronologisk oversigt over Grønlandsforskningen == {{uddybende|Grønlandsekspeditioner}} Der er gennem tiden løbende sket en forskning af grønlandske, herunder eskimoiske, forhold. Grønlands udstrækning var længe ukendt, og et stort kortlægningsarbejde blev udført: * allerede [[1788]] udgav [[Otto Fabricius]] bogen ''Fauna Groenlandica'', der fortæller om dyrelivet i Arktis. * 1868 [[Edward Whymper]], en engelsk bjergbestiger og opdagelsesrejsende laver videnskabelige undersøgelsesture til Grønland 1867 og 1869. * 1870 besøgte kunstmaleren [[Jens Erik Carl Rasmussen]] Grønland. Han blev kendt for sine malerier fra Grønland. * 1873 [[Christian Rasmussen (præst)|Christian Rasmussen]], far til [[Knud Rasmussen]] og en dansk-grønlandsk filolog, præst og sprogforsker, flytter til Ilulissat. * 1888 krydsede [[Fridtjof Nansen]] indlandsisen på den [[1. Thule-ekspedition|første Thule-ekspedition]]. Han var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand. * [[1892]] besøgte [[Den østgrønlandske ekspedition 1891-92|en dansk ekspedition]] området ved [[Ammassalik]]. Befolkningstallet var da faldet til 294, og den danske regering besluttede at etablere en koloni, der senere blev til det nuværende [[Tasiilaq]]. * 1906 blev den arktiske opdagelsesrejsende og nordmand [[Roald Amundsen]] den første, der sejlede igennem [[Nordvestpassagen]]. * [[1906]] [[Danmark Ekspeditionen]] kortlægger [[Nordøstgrønland]]. [[Morten P. Porsild]] grundlægger [[Arktisk Station]] i [[Qeqertarsuaq]]. Der indføres får til [[fåreavl]] i Sydgrønland. * [[1910]] anlagde polarforskeren [[Knud Rasmussen]] en handelsstation ved [[Qaanaaq|Thule]] * 1925 anlagdes der nord for Angmagssalik kolonien [[Ittoqqortoormiit]] (Scoresbysund) * 1927 udgives "Archaeology of the Central Eskimoes" af [[Therkel Mathiassen]], deltager på nogle af Thuleekspeditionerne og grundlægger af eskimoarkæologien. == Noter == {{reflist|2}} == Litteratur == * Joel Berglund: "- Hvis iver erkendtligst påskønnes" (kronik i ''Skalk'' nr. 4, 1982; s. 18-26) * Anne Birgitte Gotfredsen og Tinne Møbjerg: "De første" (kronik i ''Skalk'' nr. 3, 2006; s. 20-28) * Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: ''Grønlands forhistorie''; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; {{ISBN|87-02-01724-5}} * Knud Oldenow: ''Grønland''; København 1936 * Axel Kjær Sørensen: ''Danmark-Grønland i det 20. århundrede – en historisk oversigt''; Viborg 1983; {{ISBN|87-17-05130-4}} * Ole Vinding: ''Grønland 1945''; Gyldendal, København 1946 == Eksterne henvisninger == * [http://www.diis.dk/sw32074.asp Diis: ''Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54. En historisk udredning''; Diis-udredning 2007;] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090914143826/http://www.diis.dk/sw32074.asp |date=14. september 2009 }} {{ISBN|978-87-7605-186-0}} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-5-Artikel05.pdf#page=9 Claus Andreasen: "Nipaitsoq og Vesterbygden" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 5; s. 177-188)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2003/v27/n1-2/010805ar.pdf Claus Andreasen: "Palaeoeskimo dwellings in Greenland: A survey" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 27, n° 1-2, 2003, p. 283-306)] (engelsk) * [http://www.fi.dk/publikationer/2008/polarfronten-2-08/PF208.pdf ''Polarfronten'' nr. 2, 2008; Udgivet af Dansk Polarcenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106152234/http://www.fi.dk/publikationer/2008/polarfronten-2-08/PF208.pdf |date= 6. januar 2012 }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-4-Artikel01.pdf#page=10 Martin Appelt og Kristine Raahauge: "Itilleq og palæoeskimoerne i Sydgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 2002, Nr. 4; s. 113-124)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2003/v27/n1-2/010806ar.pdf Martin Appelt: "Palaeo-Eskimo gathering site architecture: An example from Godthåb Fjord, Greenland" (''Études/Inuit/Studies'', 2003, 27(1-2): 309-328)] (engelsk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0005-PDF/gto_0005_67316.pdf Arnkiel: "Det grønlandske Postvæsen" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 5; 1881)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1993-7-Artikel01.pdf Robert Bergersen: "Hvor ligger Hrafhsfjord?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1993, Nr. 7; s. 285-297)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0025-PDF/gto_0025_68009.pdf Kaj Birket-Smith: "Etnografiske Problemer i Grønland; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 25; 1919)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69176.pdf Kaj Birket-Smith: "Folke- og kulturvandringer i det nordlige Nord-Amerika. Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske naturforskermøde i København 1929" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0018-PDF/gto_0018_97192.pdf Daniel Bruun "Om Vestgrønlænderne" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 18; 1905)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1987-2-Artikel03.pdf#page=9 Cunera Buijs: "Familiestruktur i Østgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1987, Nr. 2; s. 44-57)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/leo/leo_0015-PDF/leo_0015_83590.pdf Klaus Dahl: "Den økonomiske udvikling på Grønland i det 20. århundrede" (''Erhvervsøkonomisk Tidsskrift'', Bind 15; 1951)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1970-6-Artikel01.pdf#page=1 W. Dansgaard, S. J. Johnsen og H. B. Clausen: "Grønlands klima – før, nu og 50 år frem af" (''Tidsskriftet Grønland'' 1970. Nr. 6).] * [http://www.anthro.ucdavis.edu/people/christyann-m.-darwent-1/publications/Darwent%202004_ICAZ.pdf Christyann M. Darwent: "The Highs and Lows of High Arctic Mammals: Temporal Change and Regional Variability in Paleoeskimo Subsistence" (Mariana Mondini, Sebastián Muñoz and Stephen Winckler (red.): ''Colonisation, Migration and Marginal Areas. A Zooarchaeological Approach''; Oxford 2004]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}; {{ISBN|1-84217-114-3}}) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-5-Artikel06.pdf#page=1 Bent Fredskild: "Vegetationen i norrøn tid" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 5; s. 189-196)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-13-Artikel07.pdf#page=4 Finn Gad: "Hovedtræk af Grønlands historie I. Tiden indtil 1480" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 13; s. 35-38)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-4-Artikel05.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie II. ca. 1500-1782" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 4; s. 156-160)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-7-Artikel05.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie III. 1782-1925" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 7; s. 272-277)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1954-12-Artikel04.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands historie IV. 1925-1954" (''Tidsskriftet Grønland'' 1954, Nr. 12; s. 461-471)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-7-Artikel03.pdf#page=1 Finn Gad: "Grønlands tilslutning til Norgesvældet 1261" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 7; s. 252-272)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-3-Artikel04.pdf#page=1 Finn Gad: "Kronologien omkring det norrøne landnam på Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 3; s. 89-96)] * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47393/88072 Ditte Bentzon Goldschmidt: "Danmark – moder eller koloniherre?" (''Fortid og Nutid'', bind XXXIV (1987), s. 209-224)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160314084846/https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47393/88072 |date=14. marts 2016 }} * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/48954/90650 Ditte Bentzon Goldschmidt: "Grønlændernes selvstændiggørelse. Grønlandsk autonomi eller dansk herredømme?" (''Fortid og Nutid'', 1991, hefte 2, s. 97-115)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160314083623/https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/48954/90650 |date=14. marts 2016 }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-5-Artikel11.pdf#page=5 Anne Birgitte Gotfredsen: "Fangstgrundlaget i Sisimiut-distrikt ud fra arkæologiske og historiske kilder" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 5; s. 262-273)] * [http://cambridge.academia.edu/JonathanGrove/Papers/397439/The_Place_of_Greenland_In_Medieval_Icelandic_Saga_Narrative Jonathan Grove: "The Place of Greenland in Medieval Icelandic Saga Narrative" (''Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008'', Journal of the North Atlantic Special Volume 2009, Nr. 2; s. 30–51)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel03.pdf#page=2 Bjarne Grønnow: "Vejen til Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 100-102)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel12.pdf#page=1 Bjarne Grønnow og Morten Meldgaard: "Hvor blev de af?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 206-209)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel04.pdf#page=26 Bjarne Grønnow og Morten Meldgaard: "De første vestgrønlændere" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 103-144)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1999-1-Artikel02.pdf#page=5 Hans Christian Gulløv: "Grønland i 1200tallet – ny forskning og nye resultater" (''Tidsskriftet Grønland'' 1999, Nr. 1; s. 7-19)] * [http://arts.eldoc.ub.rug.nl/FILES/publications/general/archarctic/1987/l.hacquebord/BetweenGreenlandandAmerica-complete.pdf Louwrens Hacquebord, Richard Vaughan (red): ''Between Greenland and America. Cross-cultural Contacts and the Environment in the Baffin Bay Area'' (Arctic Centre, University og Groningen, The Netherlands 1987] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130626083832/http://arts.eldoc.ub.rug.nl/FILES/publications/general/archarctic/1987/l.hacquebord/BetweenGreenlandandAmerica-complete.pdf |date=26. juni 2013 }}; {{ISBN|90-800042-2-7}}) (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1960-12-Artikel01.pdf#page=2 Michael Hauser: "Grønlandske trommesange" ''Tidsskriftet Grønland'' 1960, Nr. 12; s. 441-457)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69644.pdf Erik Holtved: "Foreløbig beretning om den arkæologisk-etnografiske expedition til Thule Distriktet 1935-37" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-1-Artikel04.pdf#page=2 Ole Høiris: "Heinrich Johannes Rinks teoretiske ideer" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 1; s. 28-34)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-8-Artikel01.pdf#page=16 Ole Høiris, Jeppe Møhl og Keld Hansen: "Kajakjagt. Fra myte til virkelighed" (''Tidsskriftet Grønland'' 2002, Nr. 8; s. 261-276)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0086-PDF/gto_0086_72293.pdf N. Kingo Jacobsen & B. Holm Jakobsen: "C 14 datering af en fossil overfladehorison ved Igaliku Kujalleq, Sydgrønland, set i relation til nordboernes landnam" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 86; 1986)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1962-6-Artikel02.pdf#page=6 Bent Jensen: "Åndemaneren, der forskrækkede missionæren" (''Tidsskriftet Grønland'' 1962, Nr. 6; s. 209-216)] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2002/v26/n2/007644ar.pdf Einar Lund Jensen: "Uiarnerit. A historical study of immigration from East to West Greenland in the nineteenth century" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 26, n° 2, 2002, s. 23-46)] (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1995-6-Artikel01.pdf#page=8 Jens Fog Jensen: "Annertusuaqqap Nuua — en dorset-boplads i Sydostbugten, Vestgrønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1995, Nr. 6; s. 224-240)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-4-Artikel01.pdf#page=4 Jens Fog Jensen, Lykke Johansen og Erik Brinch Petersen: "Grønlands ældste minedrift" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 4; s. 137-149)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0012-PDF/po_0012_92120.pdf Ove Johansen: "Udviklingen af et grønlandsk hjemmestyre" (''Politica'', Bind 12; 1980)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0006-PDF/hto_9rk_0006_98385.pdf Finnur Jonsson (anmeldelse): Ión Duason: ''Grønlands statsretslige stilling i middelalderen''; Oslo 1928 (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 6; 1929)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1990-10-Artikel04.pdf#page=9 Inge Kabell: "Træk af James Halls ekspeditioner til Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1990, Nr. 10; 295-308)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aa. H. Kampp: "Fåreavl i Grønland" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1981-10-Artikel02.pdf#page=4 Hans Kapel: "Magia Gronlandicæ — Etnologen Poul Egede og de grønlandske myter" (''Tidsskriftet Grønland'' 1981, Nr. 10; s. 309-316)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-8-Artikel04.pdf#page=3 Hans Kapel: "Nanortaliks historie forud for 1797" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 8; s. 299-309)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1990-6-Artikel04.pdf#page=4 Inge Kleivan: "En lille brik til kajakkens kulturhistorie" (''Tidsskriftet Grønland'' 1990, Nr. 6; s. 194-212)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-7-Artikel01.pdf#page=7 Finn Erik Kramer: "På sporet af forhistorien" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 7; s. 217-226)] * [http://rdgs.dk/djg/pdfs/110/2/GEO_110_2_03.pdf Aart Kroon, Bjarne Holm Jakobsen & Jørn Bjarke Torp Pedersen: "Coastal environments around Thule settlements in Northeast Greenland" (''Geografisk Tidsskrift/Danish Journal of Geography'' 110(2), 2010; s. 143-154)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0051-PDF/gto_0051_69557.pdf Helge Larsen: "De dansk-amerikanske Alaska-ekspeditioner 1949-50" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 51; 1951)] * [http://www.sprakforsvaret.se/sf/fileadmin/PDF/herskersprog10.pdf Jens Chr. Manniche: "Sprogbeherskelse og Herskersprog – om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet"] * [http://www.erudit.org/revue/etudinuit/2002/v26/n2/007645ar.pdf Ole Marquardt: "Greenland's demography, 1700-2000: The interplay of economic activities and religion" (''Études/Inuit/Studies'', vol. 26, n° 2, 2002, s. 47-69)] (engelsk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0027-PDF/gto_0027_68894.pdf Therkel Mathiassen: "Arkæologi" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 27; 1924)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0033-PDF/gto_0033_69171.pdf Therkel Mathiassen: "Arkæologiske Undersøgelser i Uperniviks Distrikt i Sommeren 1929" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 33; 1930)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-4-Artikel01.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Grønlændere i tre tusinde år I" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, Nr. 4; s. 121-129)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel02.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Grønlændere i tre tusinde år II" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, Nr. 5; s. 170-178)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-8-Artikel01.pdf#page=2 Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes kirke på Brattalid" (''Tidsskriftet Grønland'' 1964, Nr. 8; s. 281-299)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1966-12-Artikel01.pdf#page=10 Jørgen Meldgaard: "Nordboernes Vesterbygd" (''Tidsskriftet Grønland'' 1966, Nr. 12; s. 401-412)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-4-Artikel11.pdf#page=1 Jørgen Meldgaard: "Bopladsen Qajaa i Jakobshavn Isfjord" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 4; s. 191-205)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0011-PDF/po_0011_93690.pdf Johannes Michelsen: "Grønland – et partisystem under udvikling?" (''Politica'', Bind 11; 1979)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-4-Artikel01.pdf#page=3 Tinna Møbjerg: "Ammassalik – i 4000 år" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994 Nr. 4; s. 125-144)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1995-2-Artikel01.pdf#page=1 Tinna Møbjerg: "Sidste nyt fra Nipisat I" (''Tidsskriftet Grønland'' 1995, Nr. 2; s. 45-54)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-5-Artikel04.pdf#page=2 Tinna Møbjerg og Stig Grummesgaard-Nielsen: "Kulturhistorien i Ulkebugten" (''Tidsskriftet Grønland'' 1997, Nr. 5; s. 177-183)] * [http://www.natmus.dk/graphics/natmus2004/sila/Rapporter/Ildstedet%20som%20livscentrum.pdf Ulla Odgaard: ''Ildstedet som livscentrum. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi''; 2001]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-3-Artikel02.pdf#page=13 Anders Odsbjerg: "Den 2. tyske Polarekspedition 1869-1870" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 3; s. 95-118)] * [http://maritime-museum.dk/videnscenter/documents/1947KnudOldendow24-53.pdf Knud Oldendow: "De Grønlandske fiskerier" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1947''; s. 24-53)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1965-11-Artikel02.pdf#page=2 Poul Rovsing Olsen: "Hvad hjælper det et menneske" (''Tidsskriftet Grønland'' 1965, Nr. 11; s. 379-390)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1970-5-Artikel02.pdf#page=2 Ib Persson: "Nordboernes efterkommere i Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1970, Nr. 5; s. 137-141)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1991-9-Artikel01.pdf#page=1 Anne-Mette Petersen: "Missionen i Grønland – samarbejde og modsætninger" (''Tidsskriftet Grønland'' 1991, Nr. 9; s. 257-268)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1982-3-Artikel05.pdf#page=10 Robert Petersen og Lotte Rix: "Klimasvingninger og grønlændernes forhistorie" (''Tidsskriftet Grønland'' 1982, Nr. 3; s. 82-100)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1999-6-Artikel03.pdf#page=14 Robert Petersen: "Grønlandske hushold og deres opgaver i gamle dage" (Tidsskriftet Grønland 1999, Nr. 6; s. 213-232)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2000-8-Artikel06.pdf#page=2 Robert Petersen: "Om grønlandske slægtssagaer" (''Tidsskriftet Grønland'' 2000. Nr. 8; s. 299-311)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1963-2-Artikel03.pdf#page=2 Karen Plovgaard: "Fra nordborigets sidste fase" (''Tidsskriftet Grønland'' 1963, Nr. 2; s. 65-72)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1963-12-Artikel04.pdf#page=1 Karen Plovgaard: "Da Grønland fik sit første bispesæde" (''Tidsskriftet Grønland'' 1963, Nr. 12; s. 463-469)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0097-PDF/gto_0097_72540.pdf Morten Rasch: "A Compilation of Radiocarbon Dates from Disko Bugt, Central West Greenland" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 97; 1997)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0001-PDF/gto_0001_67544.pdf H. Rink: "Nogle Bemærkninger om de nuværende Grønlænderes Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 1; 1877)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0060-PDF/gto_0060_69515.pdf Ph. Rosendahl: "Grønlandsk jagt- og fangststatistik" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1957-7-Artikel01.pdf#page=6 Jens Rosing: "Den østgrønlandske »maskekultur«" (''Tidsskriftet Grønland'' 1957, Nr. 7; s. 241-251)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66863.pdf Carl Ryberg: "Nogle Bemærkninger til Oplysning om Grønlændernes nuværende Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66869.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland" 1. del (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0012-PDF/gto_0012_66879.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland" 2. del (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0014-PDF/gto_0014_67174.pdf Carl Ryberg: "Fra Missions- og Handelsstationen ved Angmagssalik" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 14; 1897)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0017-PDF/gto_0017_66911.pdf Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland samt Bemærkninger til Oplysning om Grønlændernes nuværende Tilstand" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 17; 1903)] * [http://www.si-folkesundhed.dk/upload/gr%C3%B8nl%C3%A6ndernes_sundheds-og_sygdomsopfattelse_1800-1930.pdf Mette Rønsager: ''Grønlændernes sundheds- og sygdomsopfattelse 1800-1930'' (Statens Institut for Folkesundhed, afdeling for grønlandsforskning 2002)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150404172204/http://www.si-folkesundhed.dk/upload/gr%C3%B8nl%C3%A6ndernes_sundheds-og_sygdomsopfattelse_1800-1930.pdf |date= 4. april 2015 }} * [http://www.botany.unibe.ch/paleo/publications/reprints/Boreas_40_116.pdf Schmidt, S., Wagner, B., Heiri, O., Klug, M., Bennike, O. &Melles, M. 2011 (January): Chironomids as indicators of the Holocene climatic and environmental history of two lakes in Northeast Greenland. (''Boreas'', Vol. 40, s. 116–130] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120130195948/http://www.botany.unibe.ch/paleo/publications/reprints/Boreas_40_116.pdf |date=30. januar 2012 }}; {{ISSN|0300-9483}}) (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1997-8-Artikel06.pdf#page=5 Helge Schultz-Lorentzen og Søren Vadstrup: "Nanortaliks bebyggelseshistorie i korte træk" (Tidsskriftet Grønland 1997, Nr. 8; s. 322-334)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0041-PDF/nto_3rk_0041_91591.pdf P. P. Svejstrup: "Statens Monopolhandel paa Grønland" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 41; 1933)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0015-PDF/ho_nrk_0015_74610.pdf Axel Kjær Sørensen: "Danske erhvervsinteresser og Grønlands nyordning 1950" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 15; 1983)] * [http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Denmark_Greenland_i_341_0_9788763530705.pdf Axel Kjær Sørensen: "Denmark-Greenland in the twentieth century" (''Meddelelser om Grønland'', bd. 341; 2007)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106193142/http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Denmark_Greenland_i_341_0_9788763530705.pdf |date= 6. januar 2012 }} {{ISBN|978-87-635-3070-5}} (engelsk) * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1992-2-Artikel03.pdf#page=9 Alfred Toft: "Kirkebøgerne fra Ny-Herrnhut" (''Tidsskriftet Grønland'' 1992, Nr. 2; s. 59-68)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1994-8-Artikel02.pdf#page=1 Jørgen Taagholt: "Den grønlandske Kirke i tusind år" (''Tidsskriftet Grønland'' 1994, Nr. 8; s. 269-279)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0030-PDF/gto_0030_68077.pdf M. Vahl: "Danmarks Indsats i arktisk Forskning. Foredrag holdt ved Det Kgl. Danske Geografiske Selskabs 50 Aars Jubilæum den 17. Novbr. 1926 i Universitetets Festsal" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 30; 1927)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel08.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Klostre i de grønlandske nordbobygder" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, Nr. 5; s. 195-200)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-6-Artikel04.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Vatnahverfi" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, Nr. 6; s. 219-224)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1956-3-Artikel02.pdf#page=1 C. L. Vebæk: "Mellembygden" (''Tidsskriftet Grønland'' 1956, Nr. 3; s. 92-98)] * [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1966-6-Artikel02.pdf#page=4 C. L. Vebæk. "Kirke-topografien i Nordboernes Østerbygd" (''Tidsskriftet Grønland'' 1966, Nr. 6; s. 198-212)] * [http://rdgs.dk/djg/pdfs/110/2/GEO_110_2_09.pdf James Woollett: "Oakes Bay 1: A Preliminary Reconstruction of a Labrador Inuit Seal Hunting Economy in the Context of Climate Change" (''Geografisk Tidsskrift'' 110, s. 245-259)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (engelsk) {{lovende}} {{Vikingetid|status=collapsed}} {{Danske oversøiske kolonier|status=collapsed}} [[Kategori:Grønlands historie| ]] j56dj6eqqc8kxy5jiin5d12wd1w0zx4 0 229103 12274719 12245299 2026-05-08T05:35:33Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274719 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig7|Prøvesten}} [[Fil:Benzinøen aerial.jpg|thumb|Upright|Prøvestenen set fra [[Vor Frelsers Kirke (København)|Vor Frelsers Kirkes]] tårn]] [[Fil:Prøvestensfortet 1930s.jpg|thumb|Upright|Prøvestenen i 1930'erne]] [[Fil:Proevestenen_front_oest.jpg|thumb|Prøvestensfortet, front mod Øresund]] '''Prøvestenen''' er en stor [[kunstig ø]] med et [[fort]], hvis opgave oprindeligt var at beskytte indsejlingen til [[København]]. Prøvestenens historie begyndte i [[1713]], da det besluttedes at opføre et [[søfort]] øst for [[Amager]]s kyst. Man sænkede flydedokken "Prøvestenen", som skulle fungere som forsvarsværk. Anlægget gik i forfald, og først [[1859]]-[[1863]] blev der lavet en kunstig ø og et fort, tegnet af [[Ferdinand Meldahl]]. Sammen med [[Mellemfortet]] er det Danmarks ældste [[beton]]anlæg. Selve øen blev opbygget ved at sætte et par udtjente [[linjeskib]]e på grund. I [[1922]] blev Prøvestenen nedlagt som forsvarsværk, og Prøvestensfortet blev købt af [[Søværnet]] og tjente herefter til opbevaring af olie og benzin. [[Københavns Havn]]evæsen overtog i [[1933]] de nedlagte søforter. Prøvestenen rummer i dag Københavns oliehavn, men efter oliekrisen i [[1970'erne]] og udvinding af olie i [[Nordsøen]] er distributionen ændret radikalt, og der er ikke længere behov for mange af de store tankanlæg. Fredag den 18. januar 2008 skete der et kraftigt olieudslip fra Prøvestenen, hvor formentlig flere hundrede tusinde liter olie løb ud i [[Øresund]]. Uheldet skete, da der gik hul på en slange ud til en olietanker. Olien flød nordpå forbi [[Hellerup]], [[Skovshoved]] og helt til [[Hven]]. Takket være den lave vandtemperatur kunne en stor del af olien samles op i klumper af de to danske [[miljøskib]]e [[Supply-klassen|Gunnar Thorsson]] og [[Seatruck-klassen|Mette Miljø]] samt det svenske miljøskib KBV-48, men en del drev i land på kysten mellem [[Helsingborg]] og [[Landskrona]] i [[Sverige]]. Der er en lille [[vindmøllepark]] bestående af tre vindmøller. == Se også == * [[Prøvesten]] == Ekstern henvisning == * [http://www.din-bog.dk/Sydfronten/Proevestenen_01.htm Københavns Befæstning, Prøvestenen.] * [http://www.vestvolden.info Københavns befæstning 1880-1920] {{Københavns moderne befæstning}} {{coord|55|40|43|N|12|38|04|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Københavns moderne befæstning]] [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Københavns Havn]] [[Kategori:Kvarterer i Amager Øst]] [[Kategori:Øer i København]] [[Kategori:Ferdinand Meldahl]] [[Kategori:Kunstige øer i Danmark]] i0dui1kkr0i2hqrappvin0fbetjefwl 0 229736 12274653 12152761 2026-05-08T04:02:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274653 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kunstgress.JPG|thumb|Moderne kunstig græs, ([[Alfheim Stadion]], [[Tromsø]])]] [[Fil:Freistoss-RB Salzburg-18-09-2005.jpg|thumb|[[Stadion Wals-Siezenheim]] i [[Salzburg]] er blandt de fodboldbaner som har kunstgræs.]] '''Kunstgræs''' bruges som underlag i forbindelse med sportudøvelse. Den almindeligste anvendelse er på [[fodbold]]baner og [[hockey]]baner, men kunstgræs forekommer stadig oftere også på [[golf]]baner, [[tennis]]baner og andre steder som [[have]]r, altaner, terrasser, legepladser med mere. I den danske [[Superligaen|Superliga]] er det fra sæsonen 2012/13 tilladt at afvikle kampe på kunstgræs.<ref>''Bold.dk [http://www.bold.dk/nyt/DBU-tillader-kunstgraes-i-Superligaen DBU Tillader kunstgræs i Superligaen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110516004313/http://www.bold.dk/nyt/DBU-tillader-kunstgraes-i-Superligaen |date=16. maj 2011 }} (Hentet 17. maj 2011)''</ref> På danske [[Fodboldbane|fodboldbaner]] med kunstgræs over har klubber benyttet sig af [[gummigranulat]], som i 2023 kan vise sig at blive forbudt. Årsagen er at den [[gummi]] som bruges på banerne kan ende i [[Natur|naturen]], hvilket et EU-forbud vil sætte en stopper for. [[Europa-Kommissionen|EU-Kommissionen]] har fremlagt en seks års plan, som lægger op til, at gummigranulatet udfases fuldstændigt fra europæiske fodboldbaner omkring 2029.<ref>Dr.dk - [https://www.dr.dk/nyheder/indland/eu-forbud-mod-smaa-sorte-gummistykker-kan-blive-en-glidende-tackling-paa-danske#!/ Muligt EU-forbud mod små, sorte gummistykker kan blive en glidende tackling på danske fodboldklubber] (16. februar 2023)</ref> I Silkeborg er det lykkes at reducere [[mikroplast]]-spildet til under 10 kg pr. bane pr. år. Et EU-krav indføres i 2031.<ref>Ida Meesenburg. [https://www.dr.dk/nyheder/indland/silkeborg-reducerer-mikroplast-fra-kunstgraesbaner-markant Silkeborg reducerer mikroplast fra kunstgræsbaner markant] DR, 9. maj 2025</ref> [[Fil:Konstgräs - Artificial turf - Ystad-2025.jpg|thumb|Kunstgræs rulles ud på en fodboldbane i [[Ystad]] 2025.]] == Referencer == {{reflist}} {{sportstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Underlag til sport]] azq787ix32pee3kyma54ovmyu0vybdb 0 231543 12274773 11994978 2026-05-08T07:08:02Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 191 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274773 wikitext text/x-wiki {{POV|dato=2010}} [[Fil:10.3010 Torino-nightlife.v2.jpg|right|thumb|300px|Handlede kvinder brugt til prostitution i [[Vesteuropa]] kan gennem trusler eller intimidering tvinges til at overdrage deres indtjening til deres trafficker.]] '''Kvindehandel''' ([[Engelsk (sprog)|eng.]]: ''Trafficking in women'') er en form for [[menneskehandel]] der involverer slaveri, transport og handel med og salg og køb af kvinder mod deres vilje. Når man taler om kvindehandel, menes der sædvanligvis kvindehandel med [[tvangsprostitution]] som formål, mens ordet menneskehandel er mere almindeligt at bruge, når man taler om andre former for tvangsarbejde. Kvindehandel forstås i denne sammenhæng også som handel med piger (børn <18) når det er med sexudnyttelse til formål. [[FN]] definerer menneskehandel, herunder kvindehandel, som {{citat2|At rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person med det formål at udnytte vedkommende|Palermoprotokollen<ref>[http://www.uncjin.org/Documents/Conventions/dcatoc/final_documents_2/convention_%20traff_eng.pdf Palermoprotokollen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121024172439/http://www.uncjin.org/Documents/Conventions/dcatoc/final_documents_2/convention_%20traff_eng.pdf |date=24. oktober 2012 }} {{en sprog}}</ref> <ref>[http://www.demos.dk/kvinder/doc/Definition%20af%20menneskehandel.doc Definition af menneskehandel]</ref>}} Kvindehandel kan beskrives som en proces snarere end en enkelt hændelse. Det involverer i så fald 1) rekruttering, 2) transport, 3) salg, 4) udnyttelse – og evt. for organiserede netværk 5) [[hvidvaskning]] og investering af profit. Kvindehandel betragtes af både [[FN]], [[Europarådet]] og [[EU]] som en krænkelse af [[menneskerettighederne]]. Kul Gautum fra [[UNICEF]] har betegnet kvinde- og børnehandelen i Asien som "den største slavehandel i verdenshistorien" og dens metoder som "endnu mere ondskabsfulde og udspekulerede end den oprindelige slavehandels".<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/2783655.stm Asia's sex trade is 'slavery'], [[BBC]], [[20. februar]] [[203]] {{en sprog}}</ref>. == Omstændigheder omkring kvindehandel == [[Fil:HongKongStreetSignTrafficking.jpg|thumb|300px|Skilt uden for en klub i Hong Kong. På skiltet står "Unge, friske Hong Kong piger; Hvide, rene malaypiger; Beijing kvinder; Luksuriøse spøgelsespiger fra Rusland"]] === Afgrænsning === Kvindehandel er et relativt bredt fænomen, der kan dække over forskellige grader af tvang eller udnyttelse. Den norske forsker May-Len Skilbrei har påpeget at kvindehandel kan være svært at afgrænse fra fænomener som [[rufferi]] og [[menneskesmugling]], bl.a. fordi begrebet 'udnyttelse' kan være meget svært at definere i praksis, særligt når man har at gøre med folk i pressede økonomiske og følelsesmæssige situationer. De prostituerede selv har forskellige opfattelser af definitionen af ordet 'menneskehandel' og hvorvidt de selv er eller har været udsat for det. De færreste traffickingofre forlader deres hjemland ufrivilligt<ref>Anette Brunovskis & Guri Tyldum: Crossing Borders – an Empirical Study of Transnational Prostitution and Trafficking in Human Beings, Fafo 2004 (p. 9)</ref>, og nogle vælger at acceptere arbejdsforhold og begrænsninger, de ikke var blevet informeret om før de rejste ud, som en del af risikoen ved at søge arbejde i et rigere land. Nogle har en meget belastet baggrund at sammenligne deres nuværende situation med, hvad der kan gøre at de bedømmer selv meget tvangsprægede situationer som acceptable og ikke tænker på at flygte eller melde deres alfons til politiet. Erfaring og opbyggelsen af et netværk kan med tiden gøre de mere ressourcestærke prostituerede uafhængige af bagmænd, hvorfor overgangen mellem trafficking og fuldt ud frivillig prostitution kan være glidende.<ref name="SkilbreiPolyakova">[http://www.jus.uio.no/ikrs/nyhet/dokumenter/Rapport.pdf Skilbrei, May-Len og Irina Polyakova (2006): "My life is too short; I want to live now": Kvinner fra Øst-Europa forteller om veien til og livet i prostitusjon i Norge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080424173911/http://www.jus.uio.no/ikrs/nyhet/dokumenter/Rapport.pdf |date=24. april 2008 }}, rapport Institutt for kriminologi og rettssosiologi, UiO</ref> === Rekruttering, salg og videresalg === Kvindehandel kan gennemføres med magt, tvang, manipulation, bedrag, autoritetsmisbrug, indledende samtykke osv. Unge kvinder og piger kan rejse fra deres hjemland med løfter om arbejde i udlandet og så i stedet blive solgt i slaveri og tvunget til prostitution<ref>[http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/crime/article2547626.ece Crime gangs 'expand sex slavery into shires'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110429090243/http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/crime/article2547626.ece |date=29. april 2011 }} {{en sprog}}</ref>. Derudover kan dårlige muligheder for at migrere lovligt og problemer som at være fremmed i et fremmed land lede til, at frivillige immigranter kan komme i et afhængighedsforhold til en bagmand og/eller alfons. For nogle er en rejse med usikkert mål og styret af bagmænd den eneste mulighed for at søge arbejde i et rigere land.<ref name="SkilbreiPolyakova" />. Løfterne om arbejde kan komme gennem f.eks. avisannoncer eller fra kærester, bekendte eller familie.<ref>[http://www.eaves4women.co.uk/Documents/Ada%20Sierra%20Leone.pdf Case study: Ada]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, ''Eaves'' {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.eaves4women.co.uk/Documents/Medija%20Albania.pdf Case study: Medija]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, ''Eaves'' {{en sprog}}</ref><ref name="AlinaUAE">[http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_01.html Alina, trafficked to United Arab Emirates] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218010614/http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_01.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref> En anden kanal der kan bruges er "ægteskabsbureauer" ([[postordrebrud]], eng. "''mail-order bride''")<ref name=usdoj>[http://www.ojp.usdoj.gov/nij/international/programs/ukrainetraf_finalreport.pdf Trafficking in Women from Ukraine] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071204145405/http://www.ojp.usdoj.gov/nij/international/programs/ukrainetraf_finalreport.pdf |date= 4. december 2007 }} {{en sprog}}</ref> – ofte internetbaserede, der bruges til at komme i kontakt med kvinder der er ivrige efter et bedre liv i Vesten. Kvinderne som tror de skal giftes med en vestlig mand, bliver i stedet tvunget til prostitution. Flere af ægteskabsbureauerne kombinerer ægteskabsmæglerrollen med [[Callgirl|escortservice]]<ref name="MailOrder">[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/marriage_agencies_fsu.pdf The Role of "Marriage Agencies" in the Sexual Exploitation and Trafficking of Women from the Former Soviet Union] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080513070359/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/marriage_agencies_fsu.pdf |date=13. maj 2008 }}, ''Donna M. Hughes'', ''International Review of Victimology'', [[2004]] {{en sprog}}</ref> (nogle [[NGO]]er anser postordrehustruer i sig selv – også når kvinderne blot møder en mand til ægteskab – som værende en form for kvindehandel, med den begrundelse at det er baseret på stor magtulighed mellem parterne<ref name="MailOrder" />). Andre af kvinderne bliver kidnappet<ref>[http://ex-oriente-lux.org/acc_moldavia_01.html Interview with Tanya] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218010632/http://ex-oriente-lux.org/acc_moldavia_01.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://forsiden.3f.dk/article/20060228/LONARB/60228001/1006 Kvinder sælges som var de kvæg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120119033342/http://forsiden.3f.dk/article/20060228/LONARB/60228001/1006 |date=19. januar 2012 }}, [[3F]], [[28. februar]] [[2006]]</ref>. Nogle piger bliver solgt ind i prostitution af deres forældre. I Europa ses dette oftest blandt [[Roma (folkeslag)|romaer]]<ref name="TraffickingWomenBulgaria">[http://www.lastradainternational.org/lsidocs/160%20Trafficking%20in%20women%20(Animus).pdf Trafficking Women]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{en sprog}}</ref> hvor der er en lang kulturel historie for dette, mens det i steder i Asien ([[Indien]], [[Cambodja]], [[Thailand]]) gøres grundet fattigdom. Nogle af de tvangsprostituerede kvinder går frivilligt ind i prostitution, men på drastisk andre lovede vilkår end dem der bliver virkeligheden.<ref>[http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_06.html Iliona, trafficked to United Arab Emirates] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218004557/http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_06.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref>. Nogle bliver købt og videresolgt mange gange af forskellige mellemmænd, eller, når de har været et sted et stykke tid, solgt videre til et andet land. En kvinde i [[Bosnien]] berettede at hun havde været solgt 18 gange og indespærret på en række forskellige [[bordel]]ler. Hyppig transport fra land til land kan ske for at holde kvinderne i en mere udsat position, da isolation fra omgivelserne forhindrer kvinderne i at bygge et netværk og lære deres juridiske rettigheder og muligheder for beskyttelse at kende. Det kan dog også være en fordel for prostituerede, der vil holde lav profil. Generelt vokser prisen for kvinderne, des nærmere de kommer destinationslandene i Vesten. Prisen for en ung bulgarsk kvinde i [[Makedonien]] kan ligge på 150 – 500 euro afhængig af hvor smuk hun er<ref>[http://ex-oriente-lux.org/acc_bulgaria_01.html Interview with Svetlana (21)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218010813/http://ex-oriente-lux.org/acc_bulgaria_01.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref>, en østeuropæisk kvinde i [[Bosnien]] kan ligge mellem 350<ref name="TraffickingWomenBulgaria"/> og 2.000 euro<ref name="MSNBCSexTrade">[http://www.msnbc.msn.com/id/3071976/ Country report: Bosnia. In a postwar zone, the sex trade flourishes], [[MSNBC]] [[2006]] {{en sprog}}</ref>, i [[Rumænien]] omkring 2.000 euro for en 19 årig pige<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1502334/Mine-for-andpound1,300-Ileana,-the-teenage-sex-slave-ready-to-work-in-London'You-say-she-work-for-you.-Or-we-have-other-ways'.html?pageNum=3 Mine for £1,300: Ileana, the teenage sex slave ready to work in London'You say she work for you. Or we have other ways'], [[The Daily Telegraph]], [[5. november]] [[2005]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.gimel.dk/GimelNyheder/DiscussionForum/ShowMessage.asp?ID=318 15.000 kroner for pigen med store bryster], [[Fagbladet 3F]], [[27. marts]] [[2006]]</ref><ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260853:----Sexslaver-er-verdens-stoerste-problem Sexslaver er verdens største problem], [[Kristeligt Dagblad]], [[6. september]] [[2007]]</ref><ref>[http://www.religion.dk/artikel/262594:--Prisen-for-en-rumaensk-pige-til-bordeldrift-i-Danmark--15-000-kroner Prisen for en rumænsk pige til bordeldrift i Danmark: 15.000 kroner] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213094632/https://www.etik.dk/prostitution/prisen-en-rum%C3%A6nsk-pige-til-bordeldrift-i-danmark-15.000-kroner |date=13. februar 2021 }}, [[Religion.dk]]</ref>. Mens en [[Litauen|litauisk]] kvinde i [[Storbritannien]] kan koste mellem 4.500 euro<ref name="SexSlaveGatwick">[http://www.mirror.co.uk/news/tm_objectid=16265564&method=full&siteid=94762&headline=sex-slaves-sold-at-gatwick-name_page.html SEX SLAVES SOLD AT GATWICK]{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[The Mirror]], [[19. oktober]] [[2005]] {{en sprog}}</ref> og 7.000 euro<ref name=teleg2005>[http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml;jsessionid=KY0AIBOR1QPKJQFIQMGSFFOAVCBQWIV0?xml=/news/2005/11/13/npros13.xml 'I was raped and beaten. I lost the will to run away'], [[The Daily Telegraph]], [[13. november]] [[2005]] {{en sprog}}</ref> (den gennemsnitlige pris for en handlet kvinde i Storbritannien er £2.000 – £3.000 pund afhængig af alder og udseende; to litauiske [[jomfru]]er på 15 blev solgt for 11.000 euro<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk_politics/6483407.stm 2012 Games sex trafficking fears], [[BBC]], [[23. marts]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>, en 16 årig slovakisk pige for £2.500<ref>[http://www.dailymail.co.uk/news/article-1082986/Gang-lured-Slovakian-teenager-sex-slavery-Britain-jailed-52-years.html Gang who lured Slovakian teenager into sex slavery in Britain jailed for 52 years], [[Mail Online]], [[4 November]] [[2008]]</ref>), eller en [[Nigeria|nigeriansk]] kvinde i [[Italien]] kan koste omkring 8.000. Kvinder beretter om regulære slavemarkeder hvor købere og sælgere mødes og kvinderne bliver handlet offentligt til højestbydende<ref name="MSNBCSexTrade" />. Kvinderne bliver her fremvist halvnøgne eller i undertøj i haller<ref name="TraffickingWomenBulgaria" /> eller på gaden<ref name="SlaveTrade">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1209085.stm 'Slave trade' thrives in Bosnia], [[BBC]], [[8. marts]] [[2001]] {{en sprog}}</ref> hvor køberne så kan inspicere og mærke på udvalget<ref>[http://www.guardian.co.uk/international/story/0,,244011,00.html Auctions for sex: Europe's thriving slavery industry], [[The Guardian]], [[23. maj]] [[2000]] {{en sprog}}</ref><ref name="SexualTraffick">[http://www.canadafreepress.com/2006/thomas100806.htm Captive market: The sexual slave traffic in children], ''Canada Free Press'', [[8. oktober]] [[2006]] {{en sprog}}</ref><ref name="IsraelRanks">[http://www.presstv.ir/detail.aspx?id=31445&sectionid=3510212 Israel ranks 2nd in human trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071117170759/http://www.presstv.ir/detail.aspx?id=31445&sectionid=3510212 |date=17. november 2007 }}, ''PressTV'', [[17. november]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. I 2005 blev to litauiske piger (18 & 19), der var lovet servitrice job i Storbritannien, ifølge [[BBC]] aktioneret bort til den højestbydende i fuld offentlighed på en cafe i [[Gatwick Airport]] i hjertet af [[London]]<ref name="SexSlaveGatwick" /><ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/england/sussex/6433779.stm 'Hidden' sex slave trade tackled], [[BBC]], [[19. marts]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. === Forberedelse og fastholdelse === Ofte anvender bagmændene bag kvindehandel en ekstrem brutalitet for at få ofrene til at samarbejde og forberede dem til prostitution. Der kan være en indledende fase (break-in<ref name=teleg2005 />), hvor pigernes vilje og psyke nedbrydes gennem isolation, trusler<ref>[http://www.msnbc.msn.com/id/22083762/ Sex slaves, human trafficking ... in America?], [[MSNBC]], [[3. december]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>, bank, ydmygelse, gentagne brutale [[voldtægt]]er og utilstrækkeligt mad og vand<ref>[http://www.rferl.org/reports/corruptionwatch/2006/06/3-290606.asp TRAFFICKERS CAST A GREEDY EYE ON THE WORLD CUP], [[Radio Free Europe]], [[29. juni]] [[2006]] {{en sprog}}</ref>. De handlede kvinder bliver fastholdt i en position af tvangsprostitution med en blanding af manipulation, psykisk terror, trusler, vold, overvågning og indespærring. Manipulation kan f.eks. være, hvis alfonsen giver den prostituerede et falsk billede af, hvilke muligheder hun har, og hvilke farer hun er udsat for, hvis hun ikke gør som han/hun siger. Når de er i hænderne på deres nye "ejermand" får de frataget deres pas og alle andre personlige papirer, så de bliver officielt identitetsløse ikke-personer og stillet i en endnu mere udsat position. Pigerne hyppigt transporteret fra det ene sted til det andet og ved ikke selv hvor de er.<ref name="RuinedLife">[http://news.bbc.co.uk/1/hi/england/leicestershire/6366085.stm Sex slave regrets 'ruined' life], [[BBC]], [[19. marts]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>De isoleres i kældre eller på bordeller, hvor deres eneste kontakt med omverdenen kan være kunderne, som de ikke kan tale med. Ejeren kan også pacificere offeret med trusler mod hendes familie i hjemlandet<ref>[http://www.eaves4women.co.uk/Documents/Olena%20Ukraine.pdf Case study: Olena]{{Dødt link|date=februar 2022|bot=InternetArchiveBot|fix-attempted=yes}}, ''Eaves'' {{en sprog}}</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/england/6224151.stm 'Forced to have sex from 11am to 10pm'], [[BBC]], [[19. marts]] [[2007]] {{en sprog}}</ref> eller, hvis ofrets familie ikke ved hvad hun laver, trusler om at afsløre det. Meget få kvinder, der slipper ud af sexslaveri, vælger at anmelde dem, der har handlet dem, af frygt for repressalier fra bagmændene. En del af pigerne var oprindeligt blevet lokket til udlandet eller solgt af et nært familiemedlem, en kæreste eller bekendt, hvilket opleves som et dybt tillidsbrud. Tabet af tillid kan være en medhjælpende faktor til at holde pigerne fastlåste i prostitution. Trusler om at give forældre eller familie billeder og film af pigerne der bliver voldtaget eller har sex med kunder, kan bruges som yderligere et pressionsmiddel til at få dem til at forblive i prostitutionen. Nogle kvinder er blevet skamferet eller myrdet som advarsel til andre handlede kvinder og som straf for, at nægte at lade sig prostituere. I [[Istanbul]] i [[Tyrkiet]] blev to ukrainske piger kastet ud fra en balkon og dræbt, mens seks andre russiske piger blev tvunget til at kigge på<ref>[http://www.catwinternational.org/factbook/Turkey.php Coalition against trafficiking in Women, Turkey] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071010011353/http://www.catwinternational.org/factbook/Turkey.php |date=10. oktober 2007 }} {{en sprog}}</ref>. I [[Serbien]] blev en ukrainsk pige der gjorde modstand offentligt halshugget. Mange bliver fortalt, at de har en stor kunstigt opskruet gæld de skal betale tilbage før de kan blive sat fri, så prostitutionen bliver en slags [[gældsslaveri]]. Gælden er deres egen købspris, prisen for levering mm. Tilbagebetaling gøres langvarig ved, at kvinden kun selv får lov til at beholde en minimal del af de penge, hun tjener ved prostitutionen og tvinges til at betale udgifter som f.eks. husleje for værelset i bordellet. Hvis hun så videresælges til en anden køber, skal hun starte forfra med at tilbagebetale købsprisen. Hvis en sexslave ikke formår at flygte<ref>[http://www.jus.uio.no/ikrs/nyhet/dokumenter/Rapport.pdf Skilbrei, May-Len og Irina Polyakova (2006): "My life is too short; I want to live now": Kvinner fra Øst-Europa forteller om veien til og livet i prostitusjon i Norge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080424173911/http://www.jus.uio.no/ikrs/nyhet/dokumenter/Rapport.pdf |date=24. april 2008 }} rapport Institutt for kriminologi og rettssosiologi, UiO, p. 29</ref>, vil de eneste måder at blive fri på som oftest være politirazzia, fremskreden [[gravid]]itet eller død eller når de efter et stykke tid er så fysisk og psykisk medtaget at de ingen værdi repræsenterer længere som prostituerede<ref>[https://web.archive.org/web/20071225030247/http://www.voanews.com/english/2007-11-27-voa56.cfm Britain Cracks Down on Human Trafficking], ''Voice of America'', [[27. november]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. I flere lande lader politiet sig dog bestikke, og i andre lande kan mistillid til politiet som sådan gøre at kvinder der har mulighed for at søge hjælp og beskyttelse ikke gør det.<ref name="SkilbreiPolyakova" /> Graviditet er heller ingen garanti; dels kan kvinderne blive tvunget til farlige, illegale [[Provokeret abort|aborter]], dels kan de blive tvunget til at arbejde på trods af synlig graviditet.<ref>[http://ex-oriente-lux.org/acc_bosnia_01.html Article about Viktoria (20) and Eleni (25)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218004813/http://ex-oriente-lux.org/acc_bosnia_01.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref>. Et andet problem er, at mange ofre for kvindehandel juridisk set blot anses for illegale indvandrere og kan derfor se frem til udvisning fra landet, hvis de kommer under politiets varetægt. Ofte vil en frigivet kvinde blive solgt igen, hvis hun vender hjem. F.eks. viser en rapport at 80% af ukrainske kvinder solgt til Grækenland vil blive solgt tilbage inden for 48 timer fra udvisningen<ref name="UkraineTrafficking">[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/ukraine_report.pdf Trafficking in Women from Ukraine] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080513072214/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/ukraine_report.pdf |date=13. maj 2008 }} {{en sprog}}</ref><ref>Non-aligned Women's Movement, Greece, 1999 as cited by Ira Emke -Poulopoulos, August 2001, p. 19.</ref>. I flere modtagerlande er prostitution desuden ulovligt. En 20-årig [[Ukraine|ukrainsk]] kvinde, der var blevet solgt til et bordel i [[De Forenede Arabiske Emirater]], blev idømt tre års fængsel for prostitution, efter hun var flygtet og havde kontaktet politiet<ref>[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/natasha_nij.pdf The "Natasha" Trade: Transnational Sex Trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061231210307/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/natasha_nij.pdf |date=31. december 2006 }} {{en sprog}}</ref>. === Helbredskonsekvenser === Ud over volden (der ofte er af sådan karakter at det medfører brækkede knogler og bevidstløshed) og de udbredte gruppevoldtægter påført af bagmændene og alfonserne og den stærkt forhøjede risiko for at blive mordoffer, medfører de gentagne voldtægtslignede sexhandlinger forbundet med tvangsprostitution, ydmygelsen og magtesløsheden stor skade på pigernes krop og psyke. De tvangsprostituerede har typisk ikke indflydelse på antallet af kunder – der kan være helt op til 40-50<ref>[http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_09.html Tamara, trafficked to United Arab Emirates] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218010706/http://ex-oriente-lux.org/acc_armenia_09.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}}</ref> om dagen – eller ret til at sige nej til kunder eller former for sex eller nægte [[ubeskyttet sex]]. Derfor har mange en stor risiko for at pådrage sig [[kønssygdom]]me ([[syfilis]] og [[gonorré]] – såvel som [[livmoderhalskræft]] hvor mange og forskellige sexpartnere forhøjer risikoen<ref name="TraffickingReport">[http://www.state.gov/documents/organization/66086.pdf Trafficking in Persons Report, 2006], ''U.S. Department of State'', [[2006]] {{en sprog}}</ref>) – ifølge [[IOM]] bliver op til 90 % af ofre inficeret med en kønssygdom<ref name="Merchants">[http://www.unfpa.org/swp/2005/presskit/docs/moldova.doc Merchants of Misery: Human Trafficking in Moldova] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071212101824/http://www.unfpa.org/swp/2005/presskit/docs/moldova.doc |date=12. december 2007 }}, [[UNFPA]], [[2005]] {{en sprog}}</ref> – og andre smitsomme sygdomme såsom [[tuberkulose]] og [[hepatitis]]. Mange bliver ramt af [[HIV]]/[[AIDS]]. Specielt yngre piger har stor risiko for at pådrage sig HIV/AIDS, da der er et marked for ubeskyttet sex, og de yngre piger anses for mindre tilbøjelige til at være inficerede (et studie fra [[Indien]] konkluderede at prostituerede piger havde en HIV-infektionsgrad på 12,5% mod 5,4% for voksne prostituerede kvinder<ref name="TraffickingReport" />). Hvis pigerne bliver [[gravid]]e er tvungen [[provokeret abort|abort]] udbredt, såvel som højrisiko-graviditeter og fødsler. Mange får varige skader på reproduktionsorganerne, der kan medføre [[sterilitet]]. Ud over de fysiske skader rammes mange af kvinderne af [[posttraumatisk belastningsreaktion]]<ref name="TraffickingWomenBulgaria" />, [[depression]], selvbebrejdelse, skam og angst. [[Selvmord]] eller selvmordsforsøg er udbredte. Mange bliver afhængige af alkohol eller narkotika. Et toårs internationalt studie{{kilde mangler|dato=februar 2023}} fra 2001-2003, bl.a. baseret på interviews med 28 handlede kvinder, rapporterede en række af helbredsmæssige konsekvenser. 25 af kvinderne rapporterede, at de var blevet gjort "forsætligt fortræd". Kvinderne rapporterede om gynækologiske problemer (mest udbredt), brækkede knogler, kvæstelser, smerte, bevidstløshed, hovedpine, høj feber, maveproblemer, udiagnosticerede bækkensmerter, komplikationer fra aborter, hudproblemer (sår, skab, lus), usundt vægttab og tand- og mundproblemer. Alle kvinderne rapporterede, at de havde været udsat for sexmisbrug og tvunget til uønskede seksuelle handlinger, inklusiv voldtægt, tvungen anal- og oralsex, tvungen ubeskyttet sex og gruppevoldtægt. Omkring en fjerdedel havde haft ubeskyttet vaginalsex med kunder og halvdelen ubeskyttet vaginalsex med bagmændene. Seks berettede om ubeskyttet analsex med kunder. En fjerdedel berettede om mindst én graviditet og efterfølgende abort, og for en af de interviewede resulterede aborten i livstruende komplikationer. Femten af kvinderne fortalte, at de ikke havde penge til at købe basale nødvendigheder, hvilket havde alvorlige konsekvenser for deres mulighed for at passe deres hygiejne. Syv af kvinderne berettede om tvungent samleje på trods af menstruation. Hovedparten af kvinderne havde 10-25 kunder om dagen, nogle op til 40-50. De mest almindelige psykiske problemer var: pludselig eller konstant træthed; overtilbøjelighed til gråd; hyppigt forekommende ulykkelige eller triste følelser; følelsen af at være mindre værd end andre mennesker og at være permanent skadet. Seks af kvinderne berettede om selvmordstanker<ref>[http://www.lshtm.ac.uk/hpu/docs/traffickingfinal.pdf The Health Risks and Consequences of Trafficking in Women and Adolescents – Findings from a European Study] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080306051440/http://www.lshtm.ac.uk/hpu/docs/traffickingfinal.pdf |date= 6. marts 2008 }}, ''London School of Hygiene and Tropical Medicine'', 2003 {{en sprog}}</ref>. Genoptagelsen af en normal livsførelse kan besværliggøres af offentlig stigmatisering og en udbredt antagelse om, at prostitutionen var selvvalgt. Nogle gange vil kvindernes familier og samfund ikke acceptere deres tilbagevenden, efter de har været prostituerede. == Hustrusalg == [[Fil:8.0995 Pattaya.jpg|right|thumb|300px| Bordel i [[Pattaya]], [[Thailand]].]] En speciel form for kvindehandel er opstået på baggrund af en skævvredet demografisk balance mellem antallet af kvinder og mænd i visse asiatiske lande, især Kina og Indien, hvor udbredt brug af kønsselektiv [[provokeret abort|abort]] og [[femicide]] har medført et stort overskud af mænd som derfor har problemer med at finde en hustru<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/6254763.stm Chinese facing shortage of wives], [[BBC]], [[12. januar]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. Som konsekvens har flere prøvet sig med at importere og købe en hustru fra en anden region eller et andet land.<ref>[https://web.archive.org/web/20061208170850/http://www.hsph.harvard.edu/organizations/healthnet/gender/docs/sudha.html Female Demographic Disadvantage in India 1981-1991: Sex Selective Abortion, Female Infanticide and Excess Female Child Mortality] {{en sprog}}</ref>. I Kina er problemet størst i de landlige områder, hvor det forstørres af emigration til byområderne. Kvinderne bliver handlet både som hustruer, [[konkubine]]r og regulære sexslaver. Køberne er ofte fattige, invalide eller syge mænd, der ikke har været i stand til at tiltrække en hustru på anden vis. Generelt er køberne langt ældre en de købte kvinder. Der handles både internt i landet og fra de omkringliggende fattige lande ([[Vietnam]], [[Cambodja]], [[Nord Korea]]<ref name="NordKoreanSlaves">[http://www.rfa.org/english/korean/2007/02/16/korea_trafficking/ Thousands of North Korean Women Sold as Slaves in China] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080407024915/http://www.rfa.org/english/korean/2007/02/16/korea_trafficking/ |date= 7. april 2008 }}, [[Radio Free Asia]], [[16. februar]] [[2007]] {{en sprog}}</ref><ref name="HowCanI">[http://www.nationalreview.com/hughes/hughes200507190734.asp "How Can I be Sold Like This?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071122123403/http://www.nationalreview.com/hughes/hughes200507190734.asp|date=22. november 2007}}, [[National Review]], [[19. juli]] [[2005]] {{en sprog}}</ref>) til Kina. I Indien foregår handlen hovedsagligt fra fattige provinser (i Nordvestindien; [[Vestbengalen]], [[Assam]] og fra Nordøstindien; [[Jharkhand]] og [[Bihar]]) til rigere provinser i [[Punjab (Indien)|Punjab]] og [[Haryana]] hvor kvindemanglen er størst<ref name="MeriNewsIndia">[http://www.merinews.com/catFull.jsp?articleID=126623 Human trafficking has become a billion-dollar business: UN report] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210422224837/https://apis.google.com/js/platform.js |date=22. april 2021 }}, ''MeriNews'', [[26. september]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. Der foregår også international handel over grænsen fra [[Bangladesh]] til Indien. Noget af handlen er baseret på kidnapninger af piger og kvinder, der derefter bliver tvangsgiftet eller solgt til bordeller<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/06/21/163453.htm?rss=true Indien mangler piger – de er for dyre], [[Danmarks Radio]], [[21. juni]] [[2008]]</ref>. Kvinder handlet til ægteskab i Indien opnår sjældent et ægteskab på lige fod med andre kvinder der har indgået ægteskab på mere almindelig basis. Oprevet fra deres familie og kultur, uden at kunne sproget, lever de på deres mands nåde. Mange af de importerede kvinder behandles som slaver og udsættes for seksuelle og fysiske overgreb<ref name="FemaleFoeticide">[http://www.ungift.org/pdf/situational_report.pdf Female Foeticide, Coerced Marriage & Bonded Labour in Haryana and Punjab; A Situational Report]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[10. december]] [[2003]] {{en sprog}}</ref>. Nogle af de købte piger bliver brugt som fødemaskiner, hvor hun bliver smidt ud igen, solgt til et bordel eller overdraget til en anden efter hun har produceret et drengebarn<ref name="MeriNewsIndia" />. Nogle indere der ikke har råd til selv at betale for en hel pige, slår sig sammen om at købe en pige, som de derefter deler som sexslave<ref name="FemaleFoeticide" />. Ofte er der overlap mellem hustruhandlen og sexslavehandelen til bordeller. Ofte bliver pigerne handlet som børn, før de er kønsmodne, hvilke kan øge risikoen for kønssygdomme og HIV/AIDS (ved sex før kønsorganerne er udvoksede). Grundet den til stadighed voksende kløft mellem antallet af drenge- og pigebørn i de importerende indiske regioner forventes det, at handlen vil fortsætte med at vokse voldsomt i fremtiden.{{kilde mangler|dato=februar 2023}} == Omfang == [[Fil:WorldTraffick.PNG|right|300px|thumb|Menneskehandel. Flest reporterede tilfælde af oprindelses- og destinationslande. '''Oprindelse''': lys rød; meget høj, mørk rød; høj. '''Destination''': lys blå; meget høj, mørk blå; høj. Lilla: både oprindelses og destinationsland.]] [[Forenede Nationer|FN]]<nowiki/>s dokumenterer internationalt menneskesalg fra 127 lande til udnyttelse i 137 lande <small>(2006)</small><ref name="UNODCGlobalPaterns">[http://www.unodc.org/pdf/traffickinginpersons_report_2006-04.pdf Trafficking in Persons – Global Patterns], [[UNODC]], [[2006]] {{en sprog}}</ref>. FN klassificerer [[Albanien]], [[Bulgarien]], [[Hviderusland]], [[Kina]], [[Litauen]], [[Moldavien]], [[Nigeria]], [[Rumænien]], [[Rusland]], [[Thailand]] og [[Ukraine]] som de største oprindelseslande for menneskesmugling og [[Belgien]], [[Tyskland]], [[Grækenland]], [[Israel]], [[Italien]], [[Japan]], [[Holland]], [[Thailand]], [[Tyrkiet]] og [[USA]] som de største destinationslande. [[Udenrigsministeriet (USA)|Det amerikanske udenrigsministerium]] anslår at der årligt handles omkring 4 millioner mennesker <small>(2005)</small><ref>[http://www.kvindesamfund.dk/forside/ArtikelsamlingCEDAW.pdf Den maskerede magt – FN og menneskehandel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070705194523/http://www.kvindesamfund.dk/forside/ArtikelsamlingCEDAW.pdf |date= 5. juli 2007 }}, [[Dansk kvindesamfund]], november 2006</ref>, hvoraf omkring 80% er hunkøn (30% voksne kvinder og 50% piger (børn)). 3.2 millioner handles indenfor nationale grænser og mellem 600.000 og 820.000<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/12/06/072807.htm?rss=true 800.000 er ofre for menneskehandel], [[DR]], [[6. december]] [[2006]]</ref> over internationale grænser. Omkring 80%-87% bliver solgt til sexslaveri<ref name="UNODCGlobalPaterns" /><ref>[http://www.state.gov/g/tip/rls/tiprpt/2005/46606.htm Trafficking in Persons Report], [[Udenrigsministeriet (USA)|United States Departement of State]], [[3. juni]] [[2005]] {{en sprog}}</ref><ref name="Justice2005">[http://www.usdoj.gov/ag/annualreports/tr2005/agreporthumantrafficing2005.pdf Attorney General's Annual Report to Congress on U.S. Government Activities to Combat Trafficking in Persons. Fiscal Year 2005], ''Department of Justice'', 2006</ref>. Handel med kvinder er den hurtigst voksende og tredjemest indbringende form for [[organiseret kriminalitet]] i verden – efter våben- og narkohandel – med en årlig omsætning på omkring 60 milliarder kroner, hvor alene tvangsprostitutionsmarkedet er værd over [[Amerikanske dollar|US$]] 7 milliarder <small>(2000)</small>. Ifølge nogle opgørelser overstiger illegal menneskehandel allerede illegal våbenhandel<ref name="TradeInPeople">[http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=13663 UN Highlights Trade in People], [[St. Petersburg Times]], [[15. december]] [[2000]] {{en sprog}}</ref> og narkohandel<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/in_depth/2056662.stm Human smuggling eclipses drugs trade], [[BBC]], [[20. juni]] [[2002]] {{en sprog}}</ref>. Kvindesexslaveri er i dag den mest udbredte form for slaveri. Handlen er baseret på udbud og efterspørgsel og går næsten udelukkende fra fattige til rige regioner og lande. Siden [[Sovjetunionen]]s opløsning har de tidligere østeuropæiske stater og sovjetstater ([[Albanien]], [[Moldavien]], [[Rumænien]], [[Bulgarien]], [[Hviderusland]], [[Ukraine]] og [[Rusland]]) udviklet sig til primære kilder for handlede kvinder<ref>[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/ukraine/eeeu.htm Eastern Europe Exports Flesh to the EU] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051225080438/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/ukraine/eeeu.htm |date=25. december 2005 }}, [[Le Monde]], december 2001 {{en sprog}}</ref><ref>[http://vn.vladnews.ru/Arch/2000/ISS228/text/upd28-1.html Local women fall prey to sex slavery abroad] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090703205719/http://vn.vladnews.ru/Arch/2000/ISS228/text/upd28-1.html |date= 3. juli 2009 }}, [[29. september]] [[2000]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3979725.stm A modern slave's brutal odyssey], [[BBC]], [[3. november]] [[2004]] {{en sprog}}</ref>. Herfra stammer anslået to tredjedele af handlede kvinder der bliver handlet til prostitution på globalt plan<ref>[http://www.catwinternational.org/factbook/EUeast.php Eastern Europe – Coalition Against Trafficking of Women] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081228094602/http://www.catwinternational.org/factbook/EUeast.php |date=28. december 2008 }} {{en sprog}}</ref>. Omkring 3/4 er førstegangsprostituerede. De primære forbrugere af handlede kvinder er rige lande i Vesten, [[Mellemøsten]] og Asien samt [[Kina]] og [[Indien]]. Vesteuropa ([[Tyskland]], [[Italien]], [[Holland]], [[Spanien]], [[Storbritannien]], [[Grækenland]]), Mellemøsten ([[Tyrkiet]], [[Israel]]<ref>[http://www.brama.com/issues/nytart.html Traffickers' New Cargo: Naive Slavic Women] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071220212105/http://www.brama.com/issues/nytart.html |date=20. december 2007 }}, [[The New York Times]], [[11. januar]] [[1998]] {{en sprog}}</ref>, [[De Forenede Arabiske Emirater]]), Japan, Kina, Indien, USA og Canada<ref>[http://www.tiraspoltimes.com/node/653 Moldova: Lower prices behind sex slavery boom and child prostitution] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080501093606/http://www.tiraspoltimes.com/node/653 |date= 1. maj 2008 }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.asiapacificms.com/articles/russian_mafia/ The Russian Mafia in Asia] {{en sprog}}</ref>. Alene i [[EU]] er der anslået 500.000 prostituerede kvinder og piger fra [[Centraleuropa|Central-]] og [[Vesteuropa]]<ref>[http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2006/03/20/104818.htm Tvangsprostitution er et stigende problem i Vesteuropa], [[DR]], [[20. marts]] [[2006]]</ref><ref>[http://www.unesco.org/courier/2000_02/uk/ethique/intro.htm For East Europe's Women, a Rude Awakening] {{en sprog}}</ref>. Omkring 14.500-17.500 ofre bliver årligt transporteret ulovligt over de amerikanske grænse<ref name="Justice2005" />. == Hjemlande og forbrugslande == Flere lande fungerer både som donorland, transitland og forbrugsland, men den internationale handel foregår primært fra fattige til rige dele af verden, ligesom den indenlandske handel foregår fra fattige, landlige egne til rigere bycentre. Den amerikanske regering ([[Udenrigsministeriet (USA)|Department of State]]) har udarbejdet en række retningslinjer, specificeret i ''Trafficking Victims Protection Act'' (TVPA) fra 2000<ref name="TVPA">[http://www.state.gov/documents/organization/10492.pdf VICTIMS OF TRAFFICKING AND VIOLENCE PROTECTION ACT OF 2000], ''106th Congress'', [[23. oktober]] [[2000]] {{en sprog}}</ref>, der giver nogle grundlæggende minimumsstandarder til bekæmpelse af menneskehandel. Hvert år udgives desuden en rapport (TIP) hvor en række centrale lande analyseres og rangeres efter hvordan og i hvor høj grad de lever op til retningslinjerne. Der er fire klasser: ''Tier 1'', ''Tier 2'', ''Tier 2 Watch List'', og ''Tier 3'' – hvor ''Tier 3'' er den dårligste klasse. ''Tier 1''-lande lever fuldt op til minimumsstandarderne. ''Tier 2''-lande lever ikke op til minimumsstandarderne, men gør substantielle forsøg på at forbedre sig. ''Tier 2 Watch List'' -lande lever ikke op til minimumsstandarderne, men gør substantielle forsøg på at forbedre sig, om end det absolutte antal ofre for menneskehandel forbliver meget stort eller er hastigt stigende. ''Tier 3''-lande lever ikke op til minimumsstandarderne og gør intet forsøg på at adressere det<ref name="TraffickingReport" />. === Hjemlande === * '''Rusland'''; Rusland er en af de største kilder til salg af kvinder til sexslaveri. [[FN's menneskeretshøjkommissariat]] (OHCHR) anslår at der siden Sovjetunionens sammenbrud er solgt mere end 500.000 russiske kvinder til lande uden for [[Rusland]] <small>(2007)</small><ref>[http://www.khaleejtimes.com/DisplayArticleNew.asp?xfile=data/theworld/2007/April/theworld_April178.xml&section=theworld&col= Spanish police arrest 7 for human-trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120627040426/http://www.khaleejtimes.com/DisplayArticleNew.asp?col=&section=theworld&xfile=data%2Ftheworld%2F2007%2FApril%2Ftheworld_April178.xml |date=27. juni 2012 }}, [[7. april]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. [[EU]] er den største importør, men langt fra den eneste. Således at der i dag er handlet [[russere|russiske]] prostituerede til over 50 lande<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2005/61671.htm Russia. Country profile], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.rferl.org/features/2001/05/23052001122001.asp Russia: With No Jobs At Home, Women Fall Victim To Trafficking] {{en sprog}}</ref><ref>[http://archive.gulfnews.com/articles/07/01/30/10100559.html Court acquits brothers in assault and detention case] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071215134416/http://archive.gulfnews.com/articles/07/01/30/10100559.html |date=15. december 2007 }} {{en sprog}}</ref>. Russiske piger havner som prostituerede i Danmark og resten af Vesteuropa<ref>[http://www.businessweek.com/globalbiz/content/feb2007/gb20070223_311905.htm?chan=globalbiz_europe_more+of+today's+top+stories EU Presses Russia on Human Trafficking], [[BusinessWeek]], [[23. februar]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>, Nordamerika, Mellemøsten, [[Kina]]<ref name="FarEast">[http://www.khaleejtimes.com/DisplayArticle.asp?xfile=data/todaysfeatures/2005/February/todaysfeatures_February24.xml&section=todaysfeatures Authorities turn blind eye on Far East Russia women trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930201424/http://www.khaleejtimes.com/DisplayArticle.asp?xfile=data%2Ftodaysfeatures%2F2005%2FFebruary%2Ftodaysfeatures_February24.xml&section=todaysfeatures |date=30. september 2007 }}, [[12. februar]] [[2005]] {{en sprog}}</ref>, [[Japan]], [[Sydkorea]], [[Thailand]], [[Burma]]<ref name="RussianWomenAsia">[http://vn.vladnews.ru/Arch/2001/ISS268/News/News05.HTM Report: 50,000 Russian women are sex slaves in Pacific Asia], ''Vladivostok News'', [[20. juli]] [[2001]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://vlad.tribnet.com/2000/iss239/text/news1.html Police bring home 3 sex slaves from China] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071214221100/http://vlad.tribnet.com/2000/iss239/text/news1.html |date=14. december 2007 }}, ''Vladivostok News'', [[15. december]] [[2000]] {{en sprog}}</ref> etc.<ref>[http://vn.vladnews.ru/Arch/2000/iss239/text/news1.html Police bring home 3 sex slaves from China] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070612125221/http://vn.vladnews.ru/Arch/2000/iss239/text/news1.html |date=12. juni 2007 }} {{en sprog}}</ref>, ligeså vel som Rusland er et vigtigt transitland for transport af piger fra de omkringliggende lande på vej til landene på den [[Arabiske Halvø]]<ref>[http://archive.gulfnews.com/articles/07/06/07/10130942.html Sex worker on trial for abortion] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071215134425/http://archive.gulfnews.com/articles/07/06/07/10130942.html |date=15. december 2007 }} {{en sprog}}</ref>, Europa, Asien og Nordamerika. Blonde russiske piger bliver i flere lande i Mellemøsten og Asien set som eksotiske og prestigefyldte<ref name="IOM">[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/russia.pdf Trafficking for Sexual Exploitation: The Case of the Russian Federation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080408194147/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/russia.pdf |date= 8. april 2008 }}, [[International Organization for Migration]], juni 2002 {{en sprog}}</ref>. Alene i Kina er der op til 15.000 kvinder fra det russiske fjernøsten tvunget i prostitution<ref name="FarEast" /> og 50.000 ud over hele Sydøstasien <small>(2001)</small><ref name="RussianWomenAsia" />. Der er også en stor intern kvindehandel fra fattige landlige egne af Rusland til befolkningscentre og til områder langs grænsen til Vesteuropa ([[Norge]], [[Finland]]) der fungerer som destination for [[sexturisme]]<ref name="IOM" />. USA klassificerede i 2006 Rusland som ''Tier 2 Watch list''<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Rusland i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Ukraine'''; Ukraine er primært en kilde for kvinder og piger solgt til international sexslaveri. Anslået en halv million [[ukrainere|ukrainske]] piger har været solgt ud af Ukraine mellem 1991 og 1998<ref>[http://www.owl.ru/eng/research/thenatasha.htm The "Natasha" Trade – The Transnational Shadow Market of Trafficking in Women] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.citymayors.com/society/easteurope_cities.html Poverty, crime and migration are acute issues as Eastern European cities continue to grow] {{en sprog}}</ref>. Antallet af destinationer er vokset siden 2004 og inkludere nu næste 50 lande. De største destinationer er Tyrkiet<ref>[https://web.archive.org/web/20080705150032/http://www.themoscowtimes.com/stories/2005/08/04/016.html Ukrainians Vulnerable to the Sex Trade], [[The Moscow Times]], [[4. august]] [[2005]] {{en sprog}}</ref>, Rusland og Polen. Andre populære destinationer inkluderer Bosnien, De Forenede Arabiske Emirater, Syrien, Kina, Holland, Canada, Tjekkiet, Italien, Israel<ref name="IsraelRanks" /><ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/7070929.stm Israel's fight against sex trafficking], [[BBC]], [[6. november]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>, Grækenland, Cypern, Serbien, Spanien, Storbritannien, Litauen, Portugal og Japan. Ukrainske piger er den største gruppe af udenlandske prostituerede i Tyrkiet. Piger fra forskellige regioner af Ukraine vil sædvanligvis blive solgt til forskellige lande udenfor Ukraine. Fra det vestlige Ukraine bliver de handlet mod vest, til [[Tjekkiet]] og [[Tyskland]]. Fra den nordlige del af landet sendes de nordover til Letland, Litauen, Estland og Holland. Fra sydlige ukrainske regioner sendes de videre sydover til Tyrkiet, Grækenland, Italien, Rumænien, Den Arabiske Halvø, Syrien, Israel og Tyskland og fra den østlige del af Ukraine sendes pigerne typisk igennem Rusland og videre til andre lande. USA klassificerede i 2006 Ukraine som ''Tier 2''<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Ukraine i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" /> * '''Hviderusland'''; NGOer anslår at 10.000 [[Hviderussere|hviderussiske]] kvinder årligt bliver ofre for menneskehandel<small>(2005)</small><ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2005/61638.htm Belarussia. Country profile], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}}</ref>. Landet er både kilde og transitland for kvinder og piger handlet til EU (specielt Tyskland, Polen, Tjekkiet, [[Litauen]] og [[Cypern]]), Mellemøsten (specielt Israel), Tyrkiet, Rusland, Ukraine og Japan. Kvinder under 30 er de primære ofre. Hviderusland har prøvet at taget en offensiv strategi til bekæmpelse af kvindehandel. Statsfjernsyn har vist oplysningskampagner i den bedste sendetid. I første halvdel af 2005 blev 84 personer dømt for menneskehandel, inkl. lederen af en sexhandelsgruppe der havde solgt 168 kvinder til udlandet og en tidligere minister der havde brugt sin position til at sælge 20 kvinder til Italien. Handlede kvinder har desuden krav på statens beskyttelse, rehabilitation og gratis lægehjælp. USA klassificerede i 2006 Hviderusland som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Hviderusland i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Moldavien'''; fra Moldavien, som er et af de lande der har været værst ramt af kvindehandel, er anslået 140.000<ref name="Merchants" /> til 400.000<ref>[http://www.msnbc.msn.com/id/3071965/ Infiltrating Europe's shameful trade in human beings], [[MSNBC]], [[2007]] {{en sprog}}</ref> af landets kvinder og piger blevet solgt til prostitution i udlandet – op til 10% af befolkningen<ref>[http://www.msnbc.msn.com/id/3071965/ Sold as a sex slave in Europe] {{en sprog}}</ref><ref>[http://usinfo.state.gov/journals/itgic/0603/ijge/gj07.htm Jana Costachi, "Preventing Victimization in Moldova" Global Issues, June 2003] {{en sprog}}</ref>. Den primære målgruppe for kvindehandlen er piger og kvinder mellem 15 og 30, 60% er mellem 18 og 24<ref name="MoldovaStats">[http://www.countertrafficking.org/sta_mol.html Statistics from Moldova],[[IOM]], [[2007]] {{en sprog}}</ref>. [[IOM]] rapporterer at 12% af de ofre de hjalp var børn, da de var kommet tilbage og 40% var børn på tidspunktet de blev solgt til prostitution<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2005/61664.htm Moldavia. Country profile], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}}</ref>. Ofrene kommer ofte fra fattige land- eller byområder med høj arbejdsløshed og uden fremtidsudsigter. Kvinder med kort uddannelse er statistisk set overrepræsenteret, over 50% har kun grundskole og kun 4% har en universitetsgrad, ligesom fattige kvinder er mere udsatte for at blive solgt end mere velstillede – 74% beskrives som enten "fattige" eller "meget fattige"<ref name="MoldovaStats" />. Typisk bliver de lovet et arbejde i udlandet (81%), som dansere, modeller, barnepiger eller husholdere, men ender i stedet i en form for sexslaveri (89%). Den mest almindelige form for rekruttering er personlig kontakt (70%). Hovedparten af ofrene bliver rekrutteret af andre kvinder (51%, 36% bliver rekrutteret af mænd og 10% af begge køn<ref name="MoldovaStats" />). Af de ofre som IOM har hjulpet har hovedparten været solgt til Tyrkiet<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3243679.stm Trafficking troubles poor Moldova], [[BBC]], [[7. november]] [[2003]] {{en sprog}}</ref> (58%), Rusland (16%) og De Forenede Arabiske Emirater (3%). Der er rapporter om kvinder handlet til [[Libanon]], [[Syrien]], [[Israel]], [[Saudi Arabien]], [[Portugal]], [[Frankrig]], Thailand, Storbritannien, [[Spanien]], Bosnien<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2931646.stm Europe's human trafficking hub], [[BBC]], [[23. maj]] [[2003]] {{en sprog}}</ref>, USA og [[Australien]]. Moldavien er også transitland for transport af handlede kvinder fra Ukraine. USA klassificerede i 2006 Moldavien som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Moldavien i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. : [[IOM]] har vist filminstruktør [[Lukas Moodysson]] film om kvindehandel og tvangsprostitution [[Lilja 4-ever]] til 60.000 personer i Moldavien i et forsøg på at dæmme op for den massive kvindehandel. * '''Litauen'''; [[Europol]] anslår at over 1.200 litauiske kvinder og piger årligt bliver ofre for handel<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2005/61660.htm Litauen. Country profile], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}}</ref>, NGOer angiver et betydeligt højere antal. Litauen er også transitland for kvinder og piger transporteret fra Hviderusland, Rusland ([[Kaliningrad]]) og Ukraine. USA klassificerede i 2006 Litauen som et ''Tier 1''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Litauen i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Bosnien'''; På ethvert givent tidspunkt er der mellem 600<ref name="Arizona">[http://www.netnovinar.org/netnovinar/dsp_page.cfm?articleid=737&specialsection=ART_FULL&pageid=493&PSID=4394 Arizona's Number One Business] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080311042514/http://www.netnovinar.org/netnovinar/dsp_page.cfm?articleid=737&specialsection=ART_FULL&pageid=493&PSID=4394 |date=11. marts 2008 }}, [[20. juni]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> og 5.000<ref name="MSNBCSexTrade" /> handlede tvangsprostituerede i Bosnien. Bosnien er hovedsagligt en destination og ikke transitland<ref name="Arizona" />. Hovedparten af de handlede kvinder kommer ifølge [[IOM]] fra Moldavien, mens de resterende kom fra andre tidligere Sovjetrepublikker og østeuropæiske lande, så som Ukraine, Hviderusland og Rumænien<ref name="UNTrafficking">[http://www.wsws.org/articles/2002/aug2002/bosn-a21.shtml Bosnia: The United Nations, human trafficking and prostitution], ''World Socialist Web Site'', [[21. august]] [[2001]] {{en sprog}}</ref>. Internationale NATO og FN-fredsbevarende soldater, stationerede i Bosnien efter afslutningen på [[Krigen i Bosnien-Hercegovina|borgerkrigen 1992-1995]], er den drivende kraft bag efterspørgslen<ref>[http://www.american.edu/sis/students/sword/Back_Issues/3.pdf Sexual Slavery in Bosnia: The Negative Externality of the Market for Peace] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.msnbc.msn.com/id/3071966/ Escaping brutal bondage in Europe], [[MSNBC]], maj [[2002]] {{en sprog}}</ref>. FN soldater har været det primære klientel og FN soldater har været kritiseret for at modtage bestikkelse for ikke at forstyrre bordeldriften, nogle FN soldater har endda selv personligt stået for transport og salg af piger<ref name="MSNBCSexTrade" />. Som svar på kritikken prøvede FN at neddysse FN-ansattes rolle i kvindehandlen<ref name="UNTrafficking" />. USA klassificerede i 2006 Bosnien som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Bosnien i kategorien "Medium" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling, og "Høj" over listen over transitlande<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Kosovo'''; Den serbiske delrepublik Kosovo er et oprindelses-, transit- og destinationsland for international kvindehandel. Der er også en betydelig intern handel på omkring 65% af alle handler. Internationalt handlede kvinder kommer hovedsagligt fra Moldavien, Albanien<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3311967.stm Albania soldiers in rape scandal], [[BBC]], [[12. december]] [[2003]] {{en sprog}}</ref> og Bulgarien<ref name="TraffickingReport" />. Meget lig Bosnien udløste FN’s tilstedeværelse i [[Kosovo]] som afslutning på [[Kosovokrigen]] en stor vækst i kvindehandel og tvangsprostitution<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3686173.stm Kosovo UN troops 'fuel sex trade'], [[6. maj]] [[2006]], [[BBC]]. {{en sprog}}</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20040618222134/http://web.amnesty.org/actforwomen/stories-9-eng Kosovo: Trafficked women and girls have human rights], [[Amnesty International]]. {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.guardian.co.uk/international/story/0,,1211214,00.html Nato force 'feeds Kosovo sex trade'], [[The Guardian]], [[7. maj]] [[2004]]. {{en sprog}}</ref>. FN placerer Kosovo i kategorien "Høj" på listen over destination for ofre for menneskesmugling og "Høj" på listen over transitlande<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Irak'''; Mange [[irak]]iske kvinder på flugt fra [[Irakkrigen]] bliver i desperation tvunget ud i prostitution i flugtlandet, mens andre bliver solgt til de omkringliggende lande; [[Syrien]], [[Jordan]], [[Qatar]], [[De Forenede Arabiske Emirater]], [[Tyrkiet]] og [[Iran]]<ref>[http://www.metimes.com/storyview.php?StoryID=20070702-050738-5557r Iraqi sex slaves recount ordeals] {{en sprog}}</ref>. Alene i Syrien anslås der at være omkring 50.000 irakiske ofre, ofte meget unge teenagepiger, tvunget i prostitution<ref>[http://news.independent.co.uk/world/middle_east/article2701324.ece '50,000 Iraqi refugees' forced into prostitution] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080708215548/http://news.independent.co.uk/world/middle_east/article2701324.ece |date= 8. juli 2008 }} {{en sprog}}</ref>, hvilket har gjort Syrien til en destination for [[Sexturisme|sexturister]] fra de andre arabiske lande i Mellemøsten, især fra det konservative [[Saudi Arabien]]<ref>[http://www.radionetherlands.nl/currentaffairs/iraq070824 Iraqi refugees forced into prostitution] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081101164711/http://www.radionetherlands.nl/currentaffairs/iraq070824 |date= 1. november 2008 }} {{en sprog}}</ref>, der betaler høje priser for jomfruer<ref>[http://www.nytimes.com/2007/05/29/world/middleeast/29syria.html?ex=1338177600&en=8caf56b484d2ebb9&ei=5124&partner=digg&exprod=digg Desperate Iraqi Refugees Turn to Sex Trade in Syria] {{en sprog}}</ref>. [[Fil:3.2519 Nepalese-mother1.jpg|right|thumb|Denne kvinde rejste fra sin landsby i Nepal til [[Mumbai]] (Bombay) i [[Indien]], i håbet om at genfinde og befri sin teenagedatter, som er blevet solgt til et indisk bordel. Nepalesiske piger er højt værdsatte for deres lyse hud og lokkes med løfter om godt arbejde og muligheden for at forbedre deres liv.]] * '''Iran'''; Prostitution i [[Iran]] har været i hastig vækst. Alene i [[Teheran]] er der mellem 84.000<ref>[http://www.democracyforiran.de/Irans%20Sex%20Slaves%20Suffer%20Hideously%20Under%20Mullahs%20-%20Democracy%20For%20IRAN.htm Iran's Sex Slaves Suffer Hideously Under Mullahs], [[8. juni]] [[2004]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/sex_slave_trade_iran.pdf Sex Slave Jihad] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080513052807/http://www.uri.edu/artsci/wms/hughes/sex_slave_trade_iran.pdf |date=13. maj 2008 }}, ''Donna M. Huges'', [[27. januar]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> og 300.000<ref name="JihadisAndWhores">[http://www.atimes.com/atimes/Middle_East/HK21Ak01.html Jihadis and whores] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011101913/http://atimes.com/atimes/Middle_East/HK21Ak01.html |date=11. oktober 2007 }}, [[Asia Times]], [[21. november]] [[2006]] {{en sprog}}</ref> prostituerede, mange af dem tvunget. Handlen med iranske prostituerede er også international, med tusindvis af unge iranske piger solgt til omkringliggende lande, hovedsagelig langs den [[Persiske Bugt]] ([[Kuwait]], [[Qatar]], [[Saudi Arabien]], [[De Forenede Arabiske Emirater]]) samt [[Pakistan]] og [[Tyrkiet]]. Også Vesteuropa har købt iranske piger, således anslås det at omkring 10-15% af de prostituerede i [[Belgien]], Holland og Italien er fra Iran<ref name="JihadisAndWhores" />. Dette har taget sådan et omfang at [[Interpol]] mener at salg af iranske piger er en af de mest profitable forretninger i Iran for tiden. En ting der presser unge iranske piger i armene på bagmændene er det store antal piger der er løbet hjemmefra og lever på gaden i landets storbyer. De løber hjemmefra for at slippe væk fra fundamentalistiske restriktioner, mishandling eller forældrenes narkomisbrug. Eftersom Iran ikke giver enlige piger eller kvinder store muligheder havner de på gaden, hvor 90% ender i prostitution. Det er også udbredt at forskellige [[mullah]]er er involveret i handlen med pigerne, hvilket gør en håndtering af problemet endnu mere kompliceret. Iran er også destination for kvinder og piger fra [[Afghanistan]] der tvinges til prostitution i Iran. USA klassificerede i 2006 Iran som et ''Tier 3''-land<ref name="TraffickingReport" />. Den dårlige karakter gives hovedsagelig fordi Iran ikke beskytter ofre for menneskehandel og tvangsprostitution med i stedet straffer dem med bank, fængsling og [[Dødsstraf|henrettelser]] i henhold til landets islamiske "morallove". * '''Nepal'''; En anslået 12.000<ref name="TraffickingReport" /> [[nepal]]esiske kvinder og piger bliver årligt solgt til sexslaveri på indiske bordeller, hvor i alt mellem 70.000 og 375.000<ref name="NepalTrafficking">[http://www2.ilo.org/public/english/region/asro/newdelhi/ipec/download/resources/nepal/nppubl01eng9.pdf Nepal Trafficking in Girls With Special Reference to Prostitution: A Rapid Assessment] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213094649/http://www.ilo.org/newdelhi/lang--en/index.htm |date=13. februar 2021 }}, ''Bal Kumar KC'', ''Subedi G'', ''Gurung YB'', ''Adhikari KP'', [[ILO]], November 2001 {{en sprog}}</ref> nepalesiske prostituerede arbejder på et givent tidspunkt. Nepalesiske kvinder og piger, specielt jomfruer, foretrækkes i Indien pga. deres lyse hud<ref>[http://archive.newsmax.com/archives/articles/2001/4/23/184354.shtml Millions Suffer in Sex Slavery] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130228004447/http://archive.newsmax.com/archives/articles/2001/4/23/184354.shtml |date=28. februar 2013 }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.thefullmonte.com/traffic.htm Fair skin and young looks: Nepalese victims of human trafficking languish in Indian brothels] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200927221918/http://www.thefullmonte.com/traffic.htm/ |date=27. september 2020 }} {{en sprog}}</ref>. Pigerne bliver solgt for 50.000 – 70.000 indiske [[rupee]] (6.500 – 9.000 kr.), de opholder sig i gennemsnit på bordellet i 24 måneder – des yngre pigerne er, des længere tid på bordellet. Omkring 25% var under 14 år da de først blev solgt, og mere end halvdelen var under 16, den gennemsnitlige salgsalder er omkring 15. I gennemsnit skal de servicere 14 kunder om dagen. En stor del får utilstrækkelig mad og 3/5 rapporterer at kunderne slet ikke eller kun i begrænset omfang bruger [[kondom]]. En undersøgelse af tilbagevendte kvinder har vist at omkring 38% er blevet smittet med HIV/AIDS, så vel som andre kønssygdomme og med tuberkulose<ref name="NepalTrafficking" />. Omkring halvdelen bliver lokket og snydt med tilbud om arbejde og 28% med falske ægteskabstilbud. USA klassificerede i 2006 Nepal som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Nepal i kategorien "Høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Nordkorea'''; Nordkoreanske kvinder bliver solgt til Kina. Den primære offergruppe er nordkoreanske flygtninge i Kina, der opholder sig illegalt i landet og risikere at blive deporteret tilbage til Nordkorea hvis de bliver opdaget af myndighederne. Personer der sendes tilbage til Nordkorea risikere strenge repressalier; arbejdslejre eller henrettelse eller at hele familien kan blive arresteret. Det anslås at omkring 300.000 nordkoreanere er flygtet til Kina, hvoraf halvdelen er kvinder og en tredjedel af kvinderne havner i en salgssituation. Kvinderne bliver også i mindre omfang hentet inde fra Nordkorea. De sælges både til ægteskab og som konkubiner og til regulær prostitution. I den lokale jargon blandt menneskehandlerne, omtales kvinderne som "svin". Kvinderne som er mellem 17 og 40, sælges i Kina for mellem 2.000 yuan (1.400 kr) og 20.000 yuan (14.000 kr), afhængig af alder og udsende<small>(2007)</small><ref name="NordKoreanSlaves" /><ref name="HowCanI" /><ref>[http://www.familycare.org/network/p01_article15.htm N. Korean Women Find Life of Abuse Waiting in China] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071118213040/http://www.familycare.org/network/p01_article15.htm |date=18. november 2007 }}, [[Washington Post]], [[3. marts]] [[2004]] {{en sprog}}</ref>. USA klassificerede i 2006 Nordkorea som et ''Tier 3''-land<ref name="TraffickingReport" /> for dets manglende anerkendelse af menneskehandel og for manglende beskyttelse af ofre for menneskehandel, og for straf, inkl. tortur og henrettelser, af ofre. === Forbrugslande === * '''Danmark'''; Danmark er primært et destinations- og transitland for kvinder solgt fra Ukraine, Moldavien, Rusland, de baltiske stater, Thailand og Nigeria. Politiet anslår at der er omkring 6.000 prostituerede i Danmark, hvoraf omkring 2.500 er udlændinge<ref name="Strategi">[http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/20EB2921-9626-4E9C-BA31-3E926C887245/0/strategi_prostitution.pdf Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070303214010/http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/20EB2921-9626-4E9C-BA31-3E926C887245/0/strategi_prostitution.pdf |date= 3. marts 2007 }}, [[Rigspolitiet]], [[26. september]] [[2006]]</ref>. De udenlandske prostituerede kommer hovedsagelig fra Asien (inkl. ca. 1.000 fra Thailand), Øst- og Centraleuropa (ca. 1.000 fra de baltiske lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Bulgarien), Sydamerika, og som noget forholdsvist nyt, fra Afrika (inkl. ca. 250 fra [[Nigeria]] og [[Uganda]]). :Politiet skønner at langt hovedparten af de udenlandske prostituerede i Danmark er kommet dertil frivilligt og velvidende hvad de skal lave i Danmark, og det er en meget lille del – maksimalt 1%-5% (25-125) – der bliver solgt til Danmark mod deres vilje<ref>[http://www.politiforbund.dk/show.php?show=3638 NEC's nye ansigt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080301225003/http://www.politiforbund.dk/show.php?show=3638 |date= 1. marts 2008 }}, [[Politiforbundet]], [[6. november]] [[2006]]</ref>. Samtidigt mener politiet dog at selvom kvinderne har være vidende om prostitutionen, så er den form for prostitution de bliver afkrævet når de først er kommet til landet og de medfølgende omstændigheder ofte af en hel anden karakter end hvad de havde forestillet sig, eller var blevet stillet i udsigt<ref name="Fordomme">[http://www.politiforbund.dk/show.php?sec=1&area=4&show=2295 Kvindehandel: Væk med fordommene] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080301223910/http://www.politiforbund.dk/show.php?sec=1&area=4&show=2295 |date= 1. marts 2008 }}, [[Politiforbundet]], [[27. april]] [[2005]]</ref>. Typisk har de kun begrænset kontrol over egen færden, indtjening, sexformer og kunder. Kvinderne tror måske det er en til to kunder om dagen, i stedet bliver de mødt med trusler, tæv, voldtægt, indespærring<ref name="Fordomme" />, krav om at betjene langt flere kunder (15-30) og med fiktiv gæld, som skal afbetales før de kan begynde at spare penge op til dem selv. Desuden oplever flere at kvinderne at bagmændene ændrer aftaler efter de er kommet til landet, at de bliver handlet eller byttet til andre byer og lande og nogle af kvinderne får frastjålet deres [[opsparing]] når de forlader landet<ref name="Strategi" /><ref>[http://www.bt.dk/article/20060310/KUN_FOR_KVINDER/103100007/1389 Svetlana blev holdt fanget i fugtig, mørk kælder]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[B.T.]], [[10. marts]] [[2006]]</ref>. USA klassificerede i 2006 Danmark som et ''Tier 1''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Danmark i kategorien "Høj" på listen over destination for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Storbritannien'''; Storbritannien er primært et destinationsland for kvinder og piger solgt til prostitution. Landet anses ofte som et blødt eller let handelsland pga. dets liberale immigrationspolitik. USA klassificerede i 2006 Storbritannien som et ''Tier 1''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Storbritannien i kategorien "Høj" på listen over destination for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Japan'''; I [[Asien]] er [[Japan]] den største destination for kvindehandel, specielt med kvinder fra [[Filippinerne]] og [[Thailand]], men ofre kommer fra hele Sydøstasien, samt Kina, Østeuropa og til en mindre grad [[Latinamerika]]<ref name="JapanProfile">[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2006/78775.htm Japan. Country profile], ''U.S. Department of State'', 2005 {{en sprog}}</ref>. Intern kvindehandel med japanske kvinder er ikke længere et problem <small>(2005)</small>. En udbredt form for kvindehandel er thaipiger der bliver snydt til Japan og der solgt til [[Yakuza]]-kontrollerede bordeller hvor de tvinges til at arbejde deres "gæld" (købspris) af<ref>[http://www.nationmultimedia.com/search/page.arcview.php?clid=3&id=126551&date=2006-01-23 "Woman's Dying Wish: to punish traffickers who ruined her life"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070312143055/http://www.nationmultimedia.com/search/page.arcview.php?clid=3&id=126551&date=2006-01-23 |date=12. marts 2007 }} ''The Nation'', [[23. januar]] [[2006]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.hrw.org/reports/1993/thailand/ A modern form of slavery: Trafficking of Burmese Women and Girls into Brothels in Thailand] {{en sprog}}</ref>. En form for gældsslaveri hvor gælden, der skal afdrages typisk beløber sig til mellem 3 og 5 millioner [[yen]] (140.000 – 230.000 [[Danske kroner|kr.]])<ref name="JapanProfile" /> – som kommer oven på løbende udgifter så som husleje, dagligdags fornødenheder, etc. USA klassificerede i 2006 Japan som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Japan i kategorien "Meget høj" på listen over destination for ofre for menneskesmugling<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Kina'''; Intern kvindehandel er et vedblivende problem i Kina, med et anslået minimum på 10.000 til 20.000 årlige ofre, heraf 90% kvinder og børn. [[UNICEF]] anslår at 250.000 kinesiske kvinder og børn blev handlet i 2003<ref>[http://www.reuters.com/article/worldNews/idUSPEK11308820071212?pageNumber=1&virtualBrandChannel=10002 China claims progress fighting human trafficking], [[Reuters]], [[12. december]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>. Primært foregår den interne handel fra fattigere indlands provinser ([[Anhui]], [[Henan]], [[Hunan]], [[Sichuan]], [[Yunnan]] og [[Guizhou]]) til rigere kystprovinser. Derudover er Kina destination for kvinder handlet fra Rusland, [[Laos]], [[Nord Korea]], [[Vietnam]]<ref>[http://www.thanhniennews.com/society/?catid=3&newsid=19385 Vietnam, China boost ties to combat human trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060831165502/http://www.thanhniennews.com/society/?catid=3&newsid=19385 |date=31. august 2006 }}, ''Thanhnien News'', [[28. august]] [[2006]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.unicef.org/infobycountry/vietnam_37406.html Protecting young women from human trafficking in Viet Nam] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071212111642/http://www.unicef.org/infobycountry/vietnam_37406.html |date=12. december 2007 }}, [[Unicef]], [[7. december]] [[2006]] {{en sprog}}</ref> og [[Burma]]<ref>[http://www.narinjara.com/details.asp?id=797 Three Women Arrested in Muse for Human Trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080211092959/http://www.narinjara.com/details.asp?id=797 |date=11. februar 2008 }}, ''Narinjara'', [[23. juli]] [[2006]] {{en sprog}}</ref>. Kvinderne bliver købt både til prostitution og til hustruer og konkubiner. USA klassificerede i 2006 Kina som et ''Tier 2 Watch List''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Kina i kategorien "Meget høj" på listen over oprindelseslande for ofre for menneskesmugling og "Høj" på listen over destinationslande<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. * '''Tyrkiet'''; Tyrkiet er et vigtigt transit- og destinationsland for kvinder og piger primært til sexslaveri. Ofrene kommer hovedsagligt fra Ukraine (60%), Moldavien, Hviderusland og Rusland. Der er også en mindre men voksende intern kvindehandel med tyrkiske ofre. Tyrkiske menneskehandlere er berygtede for at bruge ekstrem vold mod deres ofre og trusler mod deres familier. Kvindehandel er ulovligt under tyrkisk lov, men ifølge IOM håndterer myndighederne ofte sager af kvindehandel og tvangsprostitution som frivillig ulovlig immigration og frivillig prostitution<ref name="TProfile">[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2006/78844.htm Turkey. Country profile], ''U.S. Department of State'', 2005 {{en sprog}}</ref>. USA klassificerede i 2006 Tyrkiet som et ''Tier 2''-land<ref name="TraffickingReport" />. FN placerer Tyrkiet i kategorien "Meget høj" på listen over destination for ofre for menneskesmugling og "Høj" på listen over transitlande<ref name="UNODCGlobalPaterns" />. == Lovgivning == I [[1949]] vedtog [[FN]] en konvention mod menneskehandel og tvungen prostitution; ''"The Convention for the Suppression of the Traffic in Persons and of the Exploitation of the Prostitution of Others"''. I 1979 vedtog FN en [[kvindekonvention]], der pålægger de lande, der har skrevet under, at indføre lovgivning der forbyder enhver form for kvindehandel og udnyttelse af kvinder til prostitution. Danmark ratificerede kvindekonventionen i [[1983]]. I 2000 underskrev 120 lande, inklusive Danmark, [[Palermo-protokollen]]<ref>{{Cite web |url=http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/slaveri/introkvindehandel/janaustad/protokol/ |title=FN-protokollen om trafficking |access-date= 3. december 2007 |archive-date= 3. marts 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080303114749/http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/slaveri/introkvindehandel/janaustad/protokol/ |url-status=dead }}</ref> i en større pakke mod international kriminalitet. Protokollen pålægger landene at gøre noget ved efterspørgslen på handlede kvinder indenfor egne grænser og fungerer som grundlag for den danske lovgivning mod kvindehandel. Siden juni 2002 har menneskehandel været omfattet af en særlig bestemmelse i straffeloven; §&nbsp;262a. §&nbsp;262a har en strafferamme på 8 års fængsel for den, der ''"rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer."''<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=1346 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.vfcudsatte.dk/page726.asp |title=Lovgivning om prostitution og menneskehandel |access-date= 2. december 2007 |archive-date=23. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071123112411/http://www.vfcudsatte.dk/page726.asp |url-status=dead }}</ref>. Kvinder der har været solgt til prostitution i Danmark bliver normalt udvist, men får en udrejsefrist på 30 dage. I mange andre lande er der lovgivning der tillader de handlede kvinder at blive i landet, hvis de hjælper i efterforskningen mod bagmændene. I USA er der et system med [[T visum]], der sørger for at kvinderne kan blive i landet i mindst tre år, hvorefter de er berettigede til permanent opholdstilladelse<ref>[http://www.usdoj.gov/opa/pr/2002/January/02_crt_038.htm Department of Justice issues T visa to protect women, children and all victims of human trafficking] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.nilc.org/immlawpolicy/obtainlpr/oblpr071.htm IMMIGRATION LAW & POLICY. Obtaining Lawful Permanent Residence Status] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928104846/http://www.nilc.org/immlawpolicy/obtainlpr/oblpr071.htm |date=28. september 2007 }} {{en sprog}}</ref>. I Tyskland<ref>[http://www.bundestag.de/aktuell/hib/2006/2006_361/01.html "Freier" von Zwangsprostituierten sollen bestraft werden können] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070505095043/http://www.bundestag.de/aktuell/hib/2006/2006_361/01.html |date= 5. maj 2007 }}, [[Deutscher Bundestag]], [[29. november]] [[2006]] {{de sprog}}</ref> og [[Finland]]<ref name="StraffeKunder">[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/07/17/113024.htm?rss=true Vil straffe kunder til sexslaver], [[DR]], [[17. juli]] [[2007]]</ref> er køb af sex med handlede kvinder forbudt, hvor sex med enhver form for prostituerede er forbudt i [[Sverige]]. I Danmark blev et [[Folketinget|folketingsforslag]] om en kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for kvindehandel, forkastet i 2006<ref>[http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20061/beslutningsforslag/B35/index.htm 2006-07 – B 35 (oversigt): Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking], [[Folketinget]]</ref> om end den danske justitsminister [[Lene Espersen]] i 2007 udtalte at danske sexkunder der har sex med handlede og tvangsprostituerede kvinder kan sigtes for voldtægt, hvis de er vidende om at kvinden er tvangsprostitueret<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article260420.ece Sex-kunder kan straffes for voldtægt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070127015338/http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article260420.ece |date=27. januar 2007 }}, [[Ekstra Bladet]], [[13. januar]] [[2007]]</ref>. [[Venstre]]s medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Karin Riis-Jørgensen]] arbejder på at indfører et forbud efter finsk forbillede i Danmark<ref name="StraffeKunder" />. === Danske sager === [[Fil:Annonce_pol.png|right|250px|thumb|Annonce i Politiken som del af den danske regerings handlingsplan rettet mod potentielle kunder offentligheden som helhed. Lignende annoncer blev bragt i Berlingske Tidende, BT, Jyllands Posten og Ekstra Bladet.]] Mellem [[8. juni]] [[2002]], hvor den specielle paragraf for menneskehandel trådte i kraft, og [[29. september]] [[2006]], er 13 sager blevet ført til succesfuld domsafgørelse i skyldsspørgsmålet<ref name="Strategi" />. * I 2000 blev en 27-årig [[Letland|lettisk]] prostitueret ved navn Natalija Ivanova samt en dansk prostitueret dræbt på en massageklinik i [[Randers]]. Dobbeltmordet er stadig ikke opklaret. I forbindelse med eftersøgningen blev det klart, at hun var blevet fragtet til Danmark for at arbejde som prostitueret. Ni danske mænd blev anklaget for at drive et internationalt netværk, der handlede med baltiske kvinder, og for at have fragtet 80 baltiske (hovedsagelig lettiske) kvinder til Danmark. Politiet mente at pigerne var blevet udnyttet af bagmændene og ikke selv fik andel i indtægterne. Det blev anslået, at de anklagede havde tjent mellem 3 og 4 millioner kroner på pigerne. De ni blev dømt i byretten, men senere frifundet i højesteret som følge af mangel på beviser<ref>[http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/623/1/What%20lies%20beneath.pdf What Lies Benethe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070610050034/http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/623/1/What%20lies%20beneath.pdf |date=10. juni 2007 }}, [[RUC]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://ekstrabladet.dk/112/article32272.ece Slavehandlerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071031012205/http://ekstrabladet.dk/112/article32272.ece |date=31. oktober 2007 }}, [[Ekstra Bladet]], [[19. juni]] [[2001]]</ref>. * I juli 2004 blev to 19-årige litauiske piger solgt til prostitution på et bordel i [[Århus]], hvor de var indespærret sammen med en række andre baltiske piger i samme situation. Efter en måned i Århus lykkedes det to af de andre kvinder på bordellet at flygte til politiet, som lukkede bordellet og sendte pigerne hjem. Men i lufthavnen i [[Vilnius]] ventede bagmændene på de tilbagesendte piger og solgte straks to af dem til et bordel i Tyskland. Her blev den ene frigivet efter at telefondamen i bordellet havde tippet politiet om den voldelige mishandling hun blev udsat for. Herefter kom hun tilbage til Danmark, hvor politiet med hendes vidneudsagn fik bagmændene bag det danske bordel dømt for organiseret kvindehandel<ref>{{Cite web |url=http://www.kvindehandel.dk/Majas%20historie.pdf |title=Majas historie |access-date= 8. december 2007 |archive-date=31. august 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070831080832/http://www.kvindehandel.dk/Majas%20historie.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.kvinderaadet.dk/publikation/CEDAW_Kvinderettigheder.pdf Rettigheder? – en antologi om kvinders virkelighed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070630100445/http://kvinderaadet.dk/publikation/CEDAW_Kvinderettigheder.pdf |date=30. juni 2007 }}, [[Dansk kvindesamfund]]</ref><ref>[http://www.aktivekvinder.dk/blad3-2006.shtml#3 Majas historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080303223638/http://www.aktivekvinder.dk/blad3-2006.shtml#3 |date= 3. marts 2008 }}, [[3. september]] [[2006]]</ref>. Efter retssagen blev hun igen udvist af Danmark. * I juli 2006 blev to [[Sverige|svenske]] mænd på hhv. 52 og 37 år med roma-baggrund dømt for menneskehandel med en 17-årig [[Slovakiet|slovakisk]] pige. Pigen var blevet solgt for 25.000 kr. til en 58-årig svensk førtidspensionist i [[Lund (Sverige)|Lund]], som ville have hende til kone. Hun lavede mad, gjorde rent og havde sex med ham et par uger, hvorefter hun flygtede til København. Hun blev da eftersøgt blandt romaer i [[Malmø]] og København og observeret på gaden i København, hvor de to mænd passede hende op og tvang hende ind i en bil på vej tilbage til Sverige. De blev imidlertid stoppet af politiet. De blev dømt hhv. ti måneders og seks måneders fængsel, og udvisning af Danmark med indrejseforbud i fem år<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20060714/danmark/107140149/ To mænd dømt for kvindehandel med 17-årig], [[Berlingske Tidende]], [[14. juli]] [[2006]]</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2006/07/13/173224.htm?rss=true To mænd dømt for kvindehandel], [[DR]], [[13. juli]] [[2006]]</ref>. * I marts 2007 blev otte personer anholdt for at importere kvinder fra Afrika til Danmark og sælge dem til prostitution<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/03/08/163722.htm?rss=true Otte anholdt for kvindehandel], [[Danmarks Radio]], [[8. marts]] [[2007]]</ref>. * I juli 2007 blev en 40-årig nigeriansk herboende kvinde idømt 2 års fængsel for menneskehandel med fire nigerianske kvinder<ref>[http://ekstrabladet.dk/112/article314960.ece To års fængsel for menneskehandel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070704231206/http://ekstrabladet.dk/112/article314960.ece |date= 4. juli 2007 }}, [[Ekstra Bladet]], [[2. juli]] [[2007]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/article/20070702/KRIMI/707020367/1326/A To års fængsel for menneske-handel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070704144613/http://www.bt.dk/article/20070702/KRIMI/707020367/1326/A |date= 4. juli 2007 }}, [[B.T.]], [[2. juli]] [[2007]]</ref>, som var blevet lokket til Danmark med løfte om regulært arbejde men i stedet blevet truet til at prostituere sig. Den dømte blev desuden udvist af Danmark i en periode på 10 år og dømt til at betale 50.000 kroner i erstatning. * I oktober 2007 blev tre mænd anholdt for kvindehandel på to bordeller i København med piger fra Østeuropa og [[Sydamerika]]<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20071011/danmark/710110373/ Tre mænd anholdt for kvindehandel], [[Berlingske Tidende]], [[11. oktober]] [[2007]]</ref>. * I december 2007 blev en herboende 55-årig [[Kroatien|kroat]] og hans 27-årig [[Tjekkiet|tjekkiske]] samlever idømt hhv. tre et halv og to års fængsel for menneskehandel og [[rufferi]] for handel med fire tjekkiske kvinder og for i en periode på halvandet år med tvang, frihedsberøvelse, trusler eller anden utilbørlig fremgangsmåde at have tvunget dem i prostitution<ref>[http://information.dk/151960 'Hun var på gaden og havde kunder næsten hver dag'], [[Dagbladet Information]], [[17. december]] [[2007]]</ref>. * I april 2008 blev en mænd og en kvinde anholdt i [[Århus]] for at have importeret kvinder og piger fra Østeuropa til Danmark. Identiteten på to af de handlede piger er kendt; de er hhv. 17 år 20 år, og var blevet lokket til landet med løfte om normalt arbejde. Angiveligt skulle de anholdte have tjent 1,5 millioner på at tvinge de to piger til prostitution. De anholdte er sigtet for rufferi, menneskehandel og ulovlig frihedsberøvelse<ref>[http://jp.dk/indland/aar/article1348569.ece Sexslaver truet med pistol] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080525213929/http://jp.dk/indland/aar/article1348569.ece |date=25. maj 2008 }}, [[Jyllands Posten]], [[22. maj]] [[2008]]</ref><ref>[http://jp.dk/indland/aar/article1349529.ece Sexslaverne blev kørt i denne bil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080525214207/http://jp.dk/indland/aar/article1349529.ece |date=25. maj 2008 }}, [[Jyllands Posten]], [[23. maj]] [[2008]]</ref><ref>[http://jp.dk/indland/aar/article1347861.ece To anholdt for kvindehandel i Århus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080526053751/http://jp.dk/indland/aar/article1347861.ece |date=26. maj 2008 }}, [[Jyllands Posten]], [[21. maj]] [[2008]]</ref>. * I oktober 2008 i forbindelse med anholdelsen af 13 nigerianske prostituerede i København, blev en herboende 26-årig nigeriansk kvinde varetægtsfængslet, sigtet for menneskehandel. Hun skulle angiveligt have tvunget de prostituerede kvinder til at aflevere penge til hende og til ukendte bagmænd<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-16642146.html?rss Kvinde fængslet for kvindehandel], [[TV 2]], [[10. oktober]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/article/20081010/krimi/81010072/ Kvinde sigtet for menneskehandel], [[BT]], [[10. oktober]] [[2008]]</ref>. * Ligeledes i oktober 2008 blev et dansk/thailandsk ægtepar varetægtsfængslet for kvindehandel og rufferi. De er sigtet for at have hentet mindst 40 kvinder fra Thailand til prostitution på en københavnsk massageklinik. Indtjeningen på denne handel skulle angiveligt have været omkring 3 millioner kroner<ref>[http://ekstrabladet.dk/112/article1076898.ece Ægtepar fængslet for kvindehandel], [[Ekstra Bladet]], [[29. oktober]] [[2008]]</ref>. * I december [[2010]] blev ni herboende [[Rumænien|rumænere]] dømt for kvindehandel, for at have handlet otte kvinder og sendt dem på gaden omkring [[Halmtorvet]] og [[Kødbyen]] i [[København]]. Lederen af netværket, samt hans medhjælper, blev idømt hver tre års fængsel. Flere andre to et halvt år. Syv blev derudover udvist af Danmark efter endt fængselsophold.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2010/12/22/094506.htm Klan dømt for menneskehandel], [[DR]], [[22. december]] [[2010]]</ref><ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-35989002%3Akvindehandel-ni-d%C3%B8mt-syv-udvist.html Kvindehandel: Ni dømt, syv udvist], [[TV 2|TV2]], [[22. december]] [[2010]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/krimi/ni-doemt-menneskehandel-i-byretten Ni dømt for menneskehandel i byretten], [[BT]], [[22. december]] [[2010]]</ref> == Bekæmpelse af kvindehandel == {{citat2|Formålet med at bekæmpe menneskehandel er at sikre en retfærdig og effektiv straf til bagmændene, at beskytte deres ofre og at forebygge handel i at forekomme|Victims of Trafficking and Violence Protection Act of 2000}} En effektiv strategi til bekæmpelse af kvindehandel må nødvendigvis indeholde elementer af både '''Forebyggelse''', '''Offerbeskyttelse''' og '''Kriminalisering''' (Prevention, Protection and Prosecution). En offerorienteret strategi bør desuden adressere befrielse, rehabilitering og reintegration (rescue, rehabilitation, and reintegration). [[Fil:Annonce_eb.png|right|250px|thumb|Annonce i Ekstra Bladet som del af den danske regerings handlingsplan rettet mod potentielle kunder offentligheden som helhed. Lignende annoncer blev bragt i Berlingske Tidende, BT, Jyllands Posten og Politiken.]] I december formulerede den danske regering en handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel for perioden 2003 til 2006. Handlingsplanen havde som hovedområder: Støtte til ofrene og forebyggelse<ref>[http://www.lige.dk/Files/pdf/handlingsplan_kvindehandel.pdf Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070924204759/http://www.lige.dk/Files/PDF/handlingsplan_kvindehandel.pdf |date=24. september 2007 }}, [[Ligestillingsministeriet]], december 2002</ref>. '''Støtte til ofrene''': Støtte til ofrene for kvindehandel omfattede en model for kvindernes ophold i Danmark indtil udvisning (el. hjemsendelse, perioden op til hjemsendelse kaldes: "refleksionsperioden") samt en struktureret hjemsendelsesplan. Ofrene havde i 2003 lov til at blive i Danmark i 15 dage før de blev udvist, det blev senere i 2006 sat op til 30 dage<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/05/24/135532.htm?rss=true Lidt mere tid til sexslaver], [[DR]], [[24. maj]] [[2006]]</ref>, og igen i slutningen af 2006 til 100 dage<ref>[http://www.bt.dk/article/20061207/POLITIK/612070321/1828 Regeringen ændrer kurs i forhold til kvindehandel]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[B.T.]], [[7. december]] [[2006]]</ref> <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/12/07/102153.htm?rss=true Handlede kvinder må blive 100 dage], [[DR]], [[7. december]] [[2006]]</ref>. Planen inkluderede: * Et værested til ofre for kvindehandel * Samarbejdsaftaler mellem danske myndigheder, NGOer og tilsvarende i kvindes hjemland * Udvikling af et international NGO netværk, med deltagelse af danske og udenlandske NGOer * Udvikling af et ambassadenetværk hvor østeuropæiske ambassader informeres om handlingsplanen '''Forebyggelse''': Forebyggelsen involverer en oplysningskampagne mod potentielle danske kunder for at begrænse efterspørgslen samt information og kontakt rettet mod ofre for kvindehandel. Planen inkluderede: * Oprettelse af en "hotline" hvor ofre for kvindehandel kan få sundhedsoplysninger og kontakte politiet * Oprettelse af nogle opsøgende kontaktteams til information og rådgivning i miljøet * Afholdelsen af et seminar med deltagelse af de danske myndigheder og NGOer. * Annoncekampagner rettet mod kunder og offentligheden som helhed * Oprettelsen af tema om kvindehandel på ligestillingsministeriets hjemmeside ([http://www.lige.dk/ www.ligestillingsminister.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150801201515/http://lige.dk/ |date= 1. august 2015 }}) * Udarbejdelsen af skriftlig informationsmateriale til udenlandske kvinder i prostitution === Handlingsplan 2007 – 2010 === I marts 2007 blev en ny handlingsplan lanceret for perioden 2007 til 2010<ref>[http://www.lige.dk/files/PDF/2007_Menneskehandel.pdf Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106135536/http://www.lige.dk/files/PDF/2007_Menneskehandel.pdf |date= 6. januar 2012 }}, [[Ligestillingsministeriet]], [[8. marts]] [[2007]]</ref>. Handlingsplanen indeholder følgende mål: * 2007: Oprettelsen af et videns- og koordinationscenter for menneskehandel * 2007: Tre hjem til modtagelse af ofre for kvindehandel * 2007: At sætte menneskehandel på dagsordnen i internationale fora, så som EU og [[Nordisk Ministerråd]] * 2008: Etablering af en praksis, så alle registrerede handlede får tilbudt forberedt hjemsendelse. * 2009: Mindst 10 % af den danske befolkning skal kende til problemerne omkring menneskehandel * 2009: Mindst 40 % af prostitutionshandlede kvinder og piger får social støtte og hjemsendt i samarbejde med NGOer. * 2009: Danske myndigheder skal have rapporter tilbage om mindst 50 % af de hjemsendte ofre fra lokale myndigheder eller NGOer. == Se også == * [[Menneskehandel]] * [[Menneskesmugling]] * [[Prostitution]] * [[Tvangsprostitution]] * [[Dangoule Rasalaite]] == Litteratur == * ''Solgt til Sex'' (2007), [[Jens Høvsgaard]], forlag: [[People's Press]], {{ISBN|87-7055-219-3}} * ''Mennesker til salg – Om menneskesmugling, prostitution og børnearbejde'' (2003), Anne Mette Skipper, forlag: JPBøger, {{ISBN|87-90959-32-9}} * ''Kroppe over grænser – Når kvinder handles til Danmark'' (2001), Ulrikke Moustgaard, forlag: [[Informations Forlag]], {{ISBN|87-7514-057-8}} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {| class="references-small" width="100%" | | width="50%" | * [http://www.lige.dk/indsats_handel_kampagne.asp Minister for ligestilling] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070924204855/http://www.lige.dk/indsats_handel_kampagne.asp |date=24. september 2007 }} * [http://www.stopkvindehandel.nu/ Stop Kvindehandel nu!] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071117160637/http://www.stopkvindehandel.nu/ |date=17. november 2007 }}, [[3F]] * [http://www.kvindehandel.dk/ Reden-STOP Kvindehandel] * [http://amnesty-international.dk/kvindegruppen/kvindehandel.html Amnesty International, Kvindehandel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071021052609/http://amnesty-international.dk/kvindegruppen/kvindehandel.html |date=21. oktober 2007 }} * [http://sextilsalg.info/default.html Sex til Salg, undervisningsmateriale] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071212004718/http://www.sextilsalg.info/default.html |date=12. december 2007 }} * [http://www.redbarnet.dk/sexmisbrug_og_trafficking.aspx Seksuelt misbrug og trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071215072015/http://www.redbarnet.dk/sexmisbrug_og_trafficking.aspx |date=15. december 2007 }}, [[Red Barnet]] * [http://www.lige.dk/Default.asp?id=47 Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080302065605/http://www.lige.dk/Default.asp?id=47 |date= 2. marts 2008 }} * [http://www.social.dk/ministeriets_omraader/udsatte_grupper/prostituerede/handel_med_kvinder.html Handel med kvinder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070610184030/http://social.dk/ministeriets_omraader/udsatte_grupper/prostituerede/handel_med_kvinder.html |date=10. juni 2007 }}, [[Velfærdsministeriet]] * [http://www.lige.dk/files/PDF/2007_Menneskehandel.pdf Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106135536/http://www.lige.dk/files/PDF/2007_Menneskehandel.pdf |date= 6. januar 2012 }} ** [http://www.lige.dk/Files/PDF/handlingsplan_kvindehandel.pdf Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, 2003-2006] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070924204759/http://www.lige.dk/Files/PDF/handlingsplan_kvindehandel.pdf |date=24. september 2007 }} * [https://www.politi.dk/CMS.Politi.Web/Templates/Functional/ContactUs.aspx?NRMODE=Published&NRORIGINALURL=/da/hjaelppolitiet/rufferi_kvindeh/&NRNODEGUID={20C1DAFE-AA4E-4E68-BDD5-5BA1BC59B9E5}&NRCACHEHINT=NoModifyGuest Anmeld kvindehandel og rufferi]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[Rigspolitiet]] * [http://www.hopenow.dk Hopenow – Help for women in need] * [http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2008/0513141626.htm DR1 Dokumentaren – Prostitutionens bagmænd] * [http://www.nikk.uio.no/publikasjoner/nikkmagasin/magasin/mag20021.pdf Bodies across Borders] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060821042329/http://www.nikk.uio.no/publikasjoner/nikkmagasin/magasin/mag20021.pdf |date=21. august 2006 }}, Nordic Institute for Women's Studies and Gender Research {{en sprog}} * [http://www.catwinternational.org/ Coalition against trafficking in Women] {{en sprog}} * [http://www.lipmagazine.org/articles/featlydersen_170.shtml Women and Children First. The Economics of Sex Trafficking] {{en sprog}} * [http://www.owl.ru/eng/research/thenatasha.htm The "Natasha" Trade – The Transnational Shadow Market of Trafficking in Women] {{en sprog}} | width="50%" | * [http://ex-oriente-lux.org/index.html Ex Oriente Lux] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071218003349/http://ex-oriente-lux.org/index.html |date=18. december 2007 }} {{en sprog}} {{de sprog}} * [http://www.polarisproject.org/ Polaris Project] {{en sprog}} * [http://www.nytimes.com/2004/01/25/magazine/25SEXTRAFFIC.html?ei=5007&en=43dbe6ef76e45af8&ex=1390366800&partner=USERLAND&pagewanted=print&position= The Girl Net Door], [[The New York Times]], [[25. januar]] [[2004]] {{en sprog}} * [http://www.humantrafficking.org/ Human Trafficking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101122215541/http://humantrafficking.org/ |date=22. november 2010 }} {{en sprog}} * [http://www.gvnet.com/humantrafficking/ Human Trafficking & Modern-day Slavery – Country reports] {{en sprog}} * [http://www.state.gov/g/tip/ Office to Monitor and Combat Trafficking in Persons], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}} * [http://www.ungift.org/ United Nations Global Initiative to Fight Human Trafficking (UN-GIFT)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121201024907/http://www.ungift.org/ |date= 1. december 2012 }} {{en sprog}} * [http://www.lastradainternational.org/?main=home La Strada International. European Network against Trafficking in Human Beings] {{en sprog}} * [http://www.lshtm.ac.uk/hpu/docs/traffickingfinal.pdf The Health Risks and Consequences of Trafficking in Women and Adolescents – Findings from a European Study] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080306051440/http://www.lshtm.ac.uk/hpu/docs/traffickingfinal.pdf |date= 6. marts 2008 }}, ''London School of Hygiene and Tropical Medicine'', 2003 {{en sprog}} * [http://www.state.gov/documents/organization/66086.pdf Trafficking in Persons Report (2006)], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}} ** [http://www.state.gov/documents/organization/34158.pdf Trafficking in Persons Report (2004)], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}} ** [http://www.state.gov/documents/organization/47255.pdf Trafficking in Persons Report (2005)], ''U.S. Department of State'' {{en sprog}} * {{dmoz|Society/People/Women/Women%27s_Rights/Anti_Trafficking/|Kvindehandel}} * [http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2006/03/20/104818.htm Tvangsprostitution er et stigende problem i Vesteuropa] * [http://www.unesco.org/courier/2000_02/uk/ethique/intro.htm For East Europe's Women, a Rude Awakening] * [http://icollections.info/collection/hu Linksamling om kvindehandel]{{Dødt link|date=december 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} |} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Prostitution]] [[Kategori:Slaveri]] [[Kategori:Organiseret kriminalitet]] [[Kategori:Menneskerettigheder]] ky0emav5atew57i0d3urq2axryceaiz 0 240332 12274426 8534171 2026-05-07T15:58:37Z Nico 336 infoboks, lidt mere 12274426 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by| navn=Chibuto | indfødtnavn =|billede=|billedtekst=|wikidata=alle |ingen_wikidata= |land=Mozambique |adminenhedtype1 = Provins| adminenhed1 =[[Gaza (provins)|Gaza]]| indbyg1= 63.184<ref name=citypop>[https://www.citypopulation.de/en/mozambique/cities/ Indbyggertal 2007] på citypopulation.de hentet 7. maj 2026 </ref> |indbyg1år = 2007 |indbyg1areal = | landkort = Mozambique|relief=ja | label =Chibuto | label_position = |coordinates= {{coord|24|41|S|33|32|E|region:MZ_type:city|display=title}}}} '''Chibuto''' er en by i [[Mozambiques provinser|provinsen]] [[Gaza (provins)|Gaza]] i [[Mozambique]]. Den ligger omkring 200 km nord for hovedstaden, [[Maputo]], og er hovedbyen i [[Chibuto Distrikt|Chibuto-distriktet]] og betjenes af [[Chibuto Lufthavn]]. ==Referencer== {{Reflist}} {{MZ-geostub}} [[Kategori:Byer i Mozambique]] pjq56zjudi9xosv1ft315fg8qg7vqvv 0 243085 12274395 11331350 2026-05-07T15:43:50Z Elinor Rajka 223947 12274395 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Palle Rosenkrantz}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} {{elefantridder|År=1633}} [[Ekscellence|H.E.]] '''Palle [[Rosenkrantz]]''' ([[28. juni]] [[1587]] – [[22. februar]] [[1642]]) var en dansk adelsmand og storgodsejer. Søn af [[Axel Eriksen Rosenkrantz|Axel Rosenkrantz]] til [[Glimmingehus|Glimminge]] og [[Mette Pallesdatter Grubbe]] til [[Høgested]]. [[Fil:Krenkerup Hardenberg.jpg|thumb|left|Krenkerup omkring 1870]] Palle Rosenkrantz er en af [[Rosenkrantz]]-slægtens mest fremtrædende medlemmer. Hans far var [[Skåne]]s rigeste mand, og storebroderen [[Holger Rosenkrantz (f. 1586)|Holger]] fik ligefrem tilnavnet ”den rige” på grund af sine mange godser. Selv var Palle Rosenkrantz ingen fattig mand, hele otte herregårde var i hans besiddelse. De var [[Krenkerup]], [[Nørregård]], [[Rosenlund]], [[Lungholm]], [[Sædingegaard]], [[Kjærstrup]], [[Høgested]] og [[Tunbyholm]]. Hans uddannelse lignede mange andre adelsmænds. Efter at have gået på skole i [[Sorø Akademi|Sorø]] kom han udenlands, hvor han besøgte [[Wittenberg]], [[Geneve]], [[Nederlandene]] og [[Paris]]. Derefter fulgte en lang embedskarriere, både inden for diplomatiet og militæret. I perioden [[1616]]-[[1632|32]] var han [[lensmand]] på [[Vordingborg]], i [[1629]]-[[1642|42]] lensmand på [[Ålholm]] og [[Nykøbing Falster|Nykøbing]], i [[1620]] generalkrigskommissær, i [[1630]] skoleherre på [[Herlufsholm]], og i [[1633]] blev han slået til ridder. Palle Rosenkrantz var gift tre gange. * 1. gang: [[1. september]] [[1616]] med [[Helvig Frantzdatter Rantzau]] (1600-18) til [[Fævejle]]. * 2. gang: [[30. juni]] [[1622]] i København med [[Elisabeth Olufsdatter Rosensparre]] (1592-1627) til [[Skarholt]]. * 3. gang: [[13. september]] [[1629]] i Køge med [[Lisbet Jørgensdatter Lunge]] (1610-59). I disse ægteskaber fik han 13 børn, heriblandt af tredje ægteskab med Lisbet Jørgensdatter Lunge døtrene [[Mette Rosenkrantz (f. 1632)|Mette Rosenkrantz]] (1632-65) til [[Lungholm]] og [[Rosenlund]], (gift med [[Erik Rosenkrantz (f. 1612)|Erik Rosenkrantz]] til [[Rosenholm]]) og Birgitte Rosenkrantz (1633-77) til [[Krenkerup]], (gift med [[Christen Skeel ”den rige”]] til [[Gammel Estrup]]). == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{FD|1587|1642|Rosenkrantz, Palle (1587-1642)}} [[Kategori:Slægten Rosenkrantz|Palle]] [[Kategori:Godsejere fra Skåne]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Godsejere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Krigskommissærer fra Danmark]] [[Kategori:Lensmænd fra Danmark]] dc65pv7j3zrcv1fh1eayu9248veh4zi 0 250487 12274608 12082241 2026-05-07T23:54:29Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 4 arkivlinks ud af 46 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274608 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Kristoffer Wichmann | billede = | fuldenavn = Kristoffer Bangsbo Wichmann | fødselsdato = {{Dato og alder|1981|6|16}} | fødeby = [[Aalborg]] | fødeland = [[Danmark]] | dødsdato = | dødsland = | højde = 189 cm | kælenavn = | position = | nuværendeklub = Cheftræner for [[Aalborg Boldspilklub|AaB]] | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = Støvring IF | youthyears2 = | youthclubs2 = [[Aalborg Boldspilklub|AaB]] | years1 = 2001-2001 | clubs1 = [[Idrætsklubben Chang Aalborg|Aalborg Chang]] | caps1 = 25 | goals1 = 1 | years2 = 2000-2001 | clubs2 = {{nowrap|[[Nørresundby Boldklub]]}} | caps2 = 15 | goals2 = 2 | years3 = 2001-2002 | clubs3 = [[Hvidovre Idrætsforening|Hvidovre IF]] | caps3 = 24 | goals3 = 2 | years4 = 2002-2003 | clubs4 = [[Hellerup Idrætsklub|Hellerup IK]] | caps4 = 32 | goals4 = 6 | years5 = 2003-2005 | clubs5 = [[Boldklubben Skjold|Skjold]] | caps5 = 64 | goals5 = 8 | years6 = 2005-2007 | clubs6 = [[Køge Boldklub|Køge]] | caps6 = 49 | goals6 = 8 | years7 = 2007-2007 | clubs7 = {{nowrap|[[Akademisk Boldklub Gladsaxe|Akademisk Boldklub]]}} | caps7 = 12 | goals7 = 1 | years8 = 2008-2009 | clubs8 = {{nowrap|[[Fremad Amager]]}} | caps8 = 30 | goals8 = 4 | years9 = 2009-2013 | clubs9 = {{nowrap|[[FC Vestsjælland]]}} | caps9 = 140 | goals9 = 12 | years10 = 2013-2016 | clubs10 = [[Hvidovre IF]] | caps10 = 90 | goals10 = 10 | years11 = 2016-2018 | clubs11 = [[Hellerup Idrætsklub|Hellerup IK]] | caps11 = 68 | goals11 = 5 | totalcaps = 549 | totalgoals = 59 | nationalyears1 = | nationalteam1 = | nationalcaps1 = | nationalgoals1 = | landsholdopdateret = | manageryears1 = 2019-2021 | managerclubs1 = {{Flagikon|Danmark}} [[Hellerup Idrætsklub|Hellerup IK]] | managerclubs2 = {{Flagikon|Danmark}} [[Kolding IF]] | manageryears2 = 2021-2024 | managerclubs3 = {{Flagikon|Tyskland}} [[1. FC Union Berlin|Union Berlin]] (Assistent) | manageryears3 = 2024-2024 | managerclubs4 = {{Flagikon|Danmark}} [[Aalborg Boldspilklub|AaB]] | manageryears4 = 2025-2025 }} '''Kristoffer Wichmann''' (født [[16. juni]] [[1981]]) er tidligere dansk [[professionel]] [[fodboldspiller]], som har UEFA Pro Licens samt DBU’s A-træneruddannelse.<ref name="trans">https://www.transfermarkt.com/kristoffer-wichmann/profil/trainer/64940</ref><ref>{{Cite web|url=https://hik.dk/news-posts/kristoffer-wichmann-er-ny-cheftraener-i-hik|title=Arkiveret kopi|access-date=10. januar 2021|archive-date=12. januar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210112200901/https://hik.dk/news-posts/kristoffer-wichmann-er-ny-cheftraener-i-hik/|url-status=dead}}</ref> I sin spillerkarriere nåede han at spille for bl.a. Aalborg Chang, Hvidovre, Køge, Fremad Amager, HIK og for FC Vestsjælland i Superligaen.<ref>[https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/kristoffer-wichmann-er-ny-hik-traener/ Kristoffer Wichmann er ny HIK-træner | Bold<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han har tidligere været cheftrænertræner for [[HIK Fodbold|HIK]] og [[Kolding IF Fodbold|Kolding IF]] samt assistentræner i [[1. FC Union Berlin]].<ref name="trans"/> I sin aktive karriere var Kristoffer Wichmanns primære position på banen i forsvaret og sekundært på den defensive midtbane. == Fodboldkarriere == === Ungdom === Wichmann fik sin [[fodbold]]opdragelse i Støvring IF og [[Aalborg Boldspilklub|AaB]] og har tidligere spillet for naboklubberne [[Idrætsklubben Chang Aalborg|Aalborg Chang]] og [[Nørresundby Boldklub]].<ref name="bold.dk-47858" /> I Wichmanns ungdom og ungseniorkarriere har han både spillet som angriber og kantspiller, før han fandt sig til rette med sin nuværende position som højreback.<ref name="havensupport-id125">[http://www.havensupport.dk/spillertrup.asp?mode=spiller&id=125 Spillerprofil Kristoffer Wichmann]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} ''havensupport.dk'', Hentet 25. december 2007.</ref> === Hvidovre IF === Wichmann sluttede sig til [[1. division (fodbold)|1. divisionsklubben]] [[Hvidovre Idrætsforening|Hvidovre IF]] i sommeren 2001 og blev noteret for 24 kampe og to scoringer i hans ene sæson på divisionsholdet.<ref name="bold.dk-31954" /><ref name="hif-stats">[http://www.hif.dk/cgi-files/mdmgfx/file-535-82751-685.htm HIF spillerstatistik] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070708043123/http://www.hif.dk/cgi-files/mdmgfx/file-535-82751-685.htm |date= 8. juli 2007 }} ''[[Hvidovre Idrætsforening|Hvidovre IF]]'', 28. februar 2006, Hentet 25. december 2007.</ref><ref name="hif-fanprofil-270">[http://www.hvidovrefanklub.dk/HF/truppen.php?profil=270 Spillerprofil Kristoffer Wichmann]{{Dødt link|date=februar 2022|bot=InternetArchiveBot|fix-attempted=yes}} ''[[Hvidovre Fanklub]]'', Hentet 25. december 2007.</ref> Wichmann debuterede på klubbens førstehold efter en indskiftning den [[5. august]] [[2001]] på hjemmebane mod [[Boldklubben af 1893|B.93]] og fik lavet sit debutmål mod [[FC Fredericia]] i efteråret 2001. Wichmann forlod klubben igen efter [[Peter Schmeichel]] havde afhændet sine investeringer i Hvidovre IF. === Hellerup IK === Inden 2002/03-sæsonen tog Wichmann nordpå til [[Hellerup]], hvor han lavede en aftale med 1. divisionskollegaerne fra [[Hellerup Idrætsklub|Hellerup IK]] og endte med at spille hele 2002/03-sæsonen. I vinterpausen 2002/03 blev Wichmann imidlertid inviteret til en uges prøvetræning med talenttruppen hos [[italien]]ske [[Juventus FC]], hvor hans onkel [[Jens Bangsbo Andersen]] var klubbens assistenttræner.<ref name="bold.dk-31954">{{cite news | first = | last = | author = | title = HIK-talent træner med Juventus | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=31954 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 3. marts 2003 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074352/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/hik-talent-traener-med-juventus/ | url-status = dead }}</ref> Træningsopholdet, der var arrangeret af Wichmanns agent Sonny Kovacs fra [[Europe Sports Management]], og den senere prøvetræning hos Akademisk Boldklub endte dog ikke i en kontraktunderskrivelse. === BK Skjold === Efter Wichmanns kontraktudløb med HIK, som samtidig rykkede ned i 2. division, skulle Wichmann oprindeligt have spillet efterårssæsonen 2003 som amatør i 1. divisionsklubben [[Boldklubben Skjold]] for at bevise sit værd.<ref name="bold.dk-34817">{{cite news | first = | last = | author = | title = To spillere prøvetræner med Skjold | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=34817 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 7. juli 2003 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 19. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210219064941/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/to-spillere-proevetraener-med-skjold/ | url-status = dead }}</ref><ref name="bold.dk-34975">{{cite news | first = | last = | author = | title = Kristoffer Wichmann spiller efteråret i Skjold | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=34975 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 14. juli 2003 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074414/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/kristoffer-wichmann-spiller-efteraaret-i-skjold/ | url-status = dead }}</ref> Grundet indsatsen til prøvetræningen inden sæsonstarten valgte den daværende cheftræner [[Lars Højer Nielsen]] sammen med klubledelsen dog alligevel at underskrive kontrakt en et-årig kontrakt med kantspilleren kort tid efter.<ref name="bold.dk-35133">{{cite news | first = | last = | author = | title = Skjold skriver kontrakt med Kristoffer Wichmann | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=35133 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 21. juli 2003 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074403/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/skjold-skriver-kontrakt-med-kristoffer-wichmann/ | url-status = dead }}</ref> Som [[københavn]]ernes mest benyttede spiller i 2003/04-sæsonen, hvor Wichmann med undtagelse af omkring en times spil deltog i alle sæsonkampene (med en enkelt scoring mod [[Ølstykke Fodbold Club|Ølstykke FC]] i næstsidste spillerunde), blev dette efterfulgt af en kontraktforlængelse for den kommende sæson, hvor han også var fast mand i førsteholdstruppen.<ref name="bold.dk-41720">{{cite news | first = | last = | author = | title = Skjold forlænger med Wichmann | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=41720 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 24. juni 2004 | access-date = 23. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074309/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/skjold-forlaenger-med-wichmann/ | url-status = dead }}</ref> I foråret 2004 blev Wichmann rykket ned som offensiv højre back, hvor han som udgangspunkt har spillet sidenhen. === Køge BK === Den daværende cheftræner, [[England|englænderen]] [[Greg Rioch]], som netop var tiltrådt hos [[Superligaen|Superliga]]-nedrykkerne [[Herfølge Boldklub]], hentede Wichmann som sin første spiller fra [[Østerbro (København)|Østerbro]]-klubben på en to-årig kontrakt og blev udset til at være en del af overbygningsholdet "''Køge HB''" HB planlagde at etablere sammen med naboklubben Køge Boldklub.<ref name="havensupport-id125" /><ref name="bold.dk-47858">{{cite news | first = | last = | author = | title = Skjold-forsvarer til Herfølge | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=47858 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 13. juli 2005 | access-date = 23. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074306/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/skjold-forsvarer-til-herfoelge/ | url-status = dead }}</ref> Kort tid efter skiftet blev hans kontrakt dog gjort ugyldig, da overbygningsplanerne blev afblæst, fusionstruppen opdelt på ny mellem klubberne og daværende investor og formand for Køge Boldklub [[Clive Stapleton]] trådte samtidig helt ud af projektet og dansk fodbold.<ref name="bold.dk-48025">{{cite news | first = | last = | author = | title = Køge tæt på konkurs | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=48025 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 21. juli 2005 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074335/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/koege-taet-paa-konkurs_3/ | url-status = dead }}</ref> Højrebacken valgte derfor at følge med Greg Rioch tilbage til Køge Boldklub, hvor han debuterede i 1. division den 30. juli 2005 på udebane mod [[Brabrand Idrætsforening|Brabrand IF]]. Wichmann blev hurtigt fast mand og profil i førsteholdstruppen, der spillede om den ene af oprykningspladser til Superligaen i 2005/06-sæsonen (fjerdeplads) og i efteråret 2006 (midlertidig andenplads i vinterpausen).<ref name="bold.dk-66081">{{cite news | first = | last = | author = | title = Køge-profil: Der er interesserede klubber | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=66081 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 7. marts 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074307/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Koege-profil-Der-er-interesserede-klubber/ | url-status = dead }}</ref> I forbindelse med Køge Boldklubs betalingsstandsning i foråret 2007 (fritstillelse af klubbens spillere skete officielt den 6. marts 2007) var han til prøvetræning hos [[Sogndal Fotball]] for at tilspille sig en ny kontrakt.<ref name="fotballmagasinet.no-6787">{{cite news | first = | last = | author = Sander Heggheim | title = Forsvarskrise - tester dansker | url = http://fotballmagasinet.no/?mode=news&id=6787 | format = | work = | publisher = Fotballmagasinet | pages = | page = | date = 12. marts 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 6. maj 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070506090330/http://www.fotballmagasinet.no/?mode=news | url-status = dead }}</ref> Det blev ikke til en aftale med den [[Norge|norske]] fodboldklub og han besluttede sig for at vende tilbage og spille den resterende del af forårssæsonen i Køge Boldklub.<ref name="bold.dk-66266">{{cite news | first = | last = | author = | title = Køgespillere prøvetræner med norsk klub | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=66266 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 12. marts 2007 | access-date = 23. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074309/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Koegespillere-proevetraener-med-norsk-klub/ | url-status = dead }}</ref><ref name="bold.dk-48120">{{cite news | first = | last = | author = | title = Herfølge-trio til Køge | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=48120 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 26. juli 2005 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074319/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/herfoelge-trio-til-koege/ | url-status = dead }}</ref> === AB === En klausul i forsvarsspillerens kontrakt med Køge Boldklub gjorde, at Wichmann efter sæsonen som transferfri kunne lave en øjeblikkelig et-årig aftale med [[Gladsaxe]]-klubben [[Akademisk Boldklub Gladsaxe|Akademisk Boldklub]] den 16. juli 2007.<ref name="bold.dk-70975">{{cite news | first = | last = | author = | title = Wichmann til AB | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=70975 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 16. juli 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074419/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Wichmann-til-AB/ | url-status = dead }}</ref><ref name="ab-1439">{{cite news | first = | last = | author = | title = Velkommen til Wichmann | url = http://www.ab-fodbold.dk/case/indhold.asp?id=3&nyh=1439 | format = | work = | publisher = AB A/S | pages = | page = | date = 16. juli 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 15. oktober 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20071015144309/http://ab-fodbold.dk/case/indhold.asp?id=3 |url-status=dead }}</ref> Wichmann spillede dog kun efterårssæsonen 2007 for akademikerne, hvor han deltog i sæsonens otte første kampe med en enkelt scoring til følge (et hovedstødsmål i en kamp mod [[FC Fredericia]]), før et rødt kort (andet gule kort) den 16. september og en efterfølgende skade satte ham ud af spillet resten af efteråret. Efter gensidig aftale med klubbens ledelse fik han sin spillerkontrakt ophævet og forlod klubben efter den sidste kamp i efteråret for at fokusere på et civilt arbejde hos en engelsk virksomhed i nogle måneder under hans genoptræningsperiode.<ref name="ab-1541">{{cite news | first = | last = | author = | title = Farvel til 3 spillere | url = http://www.ab-fodbold.dk/case/indhold.asp?id=30&nyh=1541 | format = | work = | publisher = AB A/S | pages = | page = | date = 15. november 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 15. oktober 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20071015144314/http://ab-fodbold.dk/case/indhold.asp?id=30 |url-status=dead }}</ref><ref name="bold.dk-76196">{{cite news | first = | last = | author = | title = Wichmann forlader akademikerne | url = http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=76196 | format = | work = | publisher = [[bold.dk]] | pages = | page = | date = 15. november 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 13. februar 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210213074312/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Wichmann-forlader-akademikerne/ | url-status = dead }}</ref> Førhen arbejdede han hos [[Danske Spil]].<ref name="morethanaclub-6142">{{cite news | first = | last = | author = | title = Wichmann er klar hvis AGF ringer | url = http://www.morethanaclub.dk/news.php?readmore=6142 | format = | work = | publisher = morethanaclub.dk | pages = | page = | date = 13. juni 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = }}</ref> === Fremad Amager === Efter syv år i 1. division, valgte Wichmann kort før julen 2007 at underskrive en to-årig kontrakt med [[2. division (fodbold)|2. divisionsklubben]] [[Fremad Amager]], der overvintrede på en førsteplads i østpuljen.<ref name="fca-nyhed20dec07">{{cite news | first = | last = | author = | title = Tidligere Køge og AB – Nu Fremad Amager/FC Amager | url = http://fca.dk/tidligere_koge_og_ab_ndash_nu_fremad_amagerfc_amager.html | format = | work = | publisher = [[Fremad Amager]] A/S | pages = | page = | date = 20. december 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | url-status = dead }}</ref><ref name="tv2-sport-1324">{{cite news | first = | last = | author = Kristian Nørregaard | title = Ny forstærkning til Fremad Amager | url = http://tv2sport.dk/node/1324 | format = | work = | publisher = [[TV 2]] Sport | pages = | page = | date = 20. december 2007 | access-date = 25. december 2007 | language = | archive-date = 21. december 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20071221135944/http://tv2sport.dk/node/1324 |url-status=dead }}</ref> Wichmann spillede i Amager-klubben frem til klubbens konkurs i marts 2009<ref>[http://www.bold.dk/nyt/FC-Amagers-konkurs-helt-officiel FC Amagers konkurs helt officiel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090604024423/http://www.bold.dk/nyt/FC-Amagers-konkurs-helt-officiel |date= 4. juni 2009 }} bold.dk, 31. marts 2009</ref>, hvor han sammen med resten af spillertruppen blev fritstillet til at finde en ny arbejdsgiver. === FC Vestsjælland === Efter Fremad Amagers (FC Amager) konkurs i marts 2009 tog det ikke lang tid for Wichmann at finde en ny klub. Sammen med klubkammeraten [[Daniel Udsen]] blev Wichmann således præsenteret i [[FC Vestsjælland]] allerede ugen efter.<ref>{{Cite web |url=http://www.bold.dk/nyt/FCA-duo-paa-plads-i-FC-Vestsjaelland |title=FCA-duo på plads i FC Vestsjælland9 bold.dk, 5. april 2009 |access-date=22. januar 2013 |archive-date=14. juni 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090614135855/http://www.bold.dk/nyt/FCA-duo-paa-plads-i-FC-Vestsjaelland |url-status=dead }}</ref> Efter et par måneder i klubben blev Wichmann udnævnt til [[kaptajn (sport)|anfører]] af cheftræner [[Michael Schjønberg]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Anfoererbindet-skifter-arm-i-FCV Anførerbindet skifter arm i FCV] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090716234616/http://www.bold.dk/nyt/Anfoererbindet-skifter-arm-i-FCV |date=16. juli 2009 }} bold.dk, 13. juli 2009</ref> Wichmann stoppede i FC Vestsjælland den 2. april 2013, da han var for påvirket af sin matchfixing-sag med DBU til at spille for klubben i foråret.<ref name=autogeneret2 /> == Trænerkarriere == Sideløbende med sin aktive karriere tog Kristoffer Wichmann [[Dansk Boldspil-Union|DBU]]'s A-træneruddannelse og har således DBU A-licens. Den 16. november 2018 annoncerede [[Hellerup IK]], at klubben havde ansat Kristoffer Wichmann som ny cheftræner på en to-årig kontrakt.<ref>{{Cite web |url=https://hik.dk/news-posts/kristoffer-wichmann-er-ny-cheftraener-i-hik/ |title=Arkiveret kopi |access-date=10. januar 2021 |archive-date=12. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210112200901/https://hik.dk/news-posts/kristoffer-wichmann-er-ny-cheftraener-i-hik/ |url-status=dead }}</ref> Den 28. februar 2021 annoncerede [[Kolding IF]], at de havde ansat Kristoffer Wichmann som ny cheftræner. "Det er en ekstremt dygtig træner, der på kort tid har gjort sig bemærket som en stærk leder," sagde Frederik Lund.<ref>[https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/kolding-henter-ny-cheftraener-i-hik/ Kolding henter ny cheftræner i HIK | Bold<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Samtidig udtalte HIK's [[Per Frimann]], at "vi mister vi noget meget værdifuldt, nemlig Kristoffers fantastiske dedikation og professionalisme."<ref>[https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/frimann-wichmann-exit-var-spoergsmaal-om-tid/ Frimann: Wichmann-exit var spørgsmål om tid | Bold<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Spil på egne kampe == Den 4. februar 2013 mens Kristoffer Wichmann spillede i [[FC Vestsjælland]] blev Wichmann kendt skyldig i en sag om matchixing niveau 1 i forbindelse med spil på sejr i egen kamp. I forbindelse med dommen blev Wichmann idømt et halvt års karantæne for at have spillet på egen kamp samt forsøgt at sløre sine handlinger og ikke samarbejde med [[Dansk Boldspil-Union]] (DBU) om sagens opklaring. Sagen var den første i Danmark, hvor der blev foretaget efterforskning som en matchfixing Niveau 2-sag, hvilket er defineret som bookmaking i "organiseret fællesskab". DBU kunne dog ikke føre bevis for, at der var foregået Niveau 2-matchfixing. Omdrejningspunktet i sagen var en [[DBU Pokalen|pokalkamp]] mellem [[FC Vestsjælland]] og [[Ballerup-Skovlunde Fodbold|Ballerup-Skovlunde]] den 31. august 2011, hvor Wichmann havde spillet et beløb på FC Vestsjælland sejr, selvom han blev indskiftet i kampen efter 56 minutter ved stillingen 4-0 til FC Vestsjælland. Dermed overtrådte han DBU's etiske kodeks samt en tilsvarende bestemmelse i sin spillerkontrakt ang. Cirkulæret om Matchfixing.<ref name="autogeneret1">[http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Februar/Matchfixing_kendelse.aspx Halvt års karantæne for spil på egen kamp] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130208023425/http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Februar/Matchfixing_kendelse.aspx |date= 8. februar 2013 }} Dansk Boldspil-Union, 4. februar 2013</ref><ref>[http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_Broendby/Juridisk/2013_matchfixing.pdf Kendelse af DBU's disciplinærudvaæg i sagen Kristoffer Wichmann, FC Vestsjælland]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Dansk Boldspil-Union, 4. februar 2013</ref> Wichmann valgte umiddelbart efter dommen at anke kendelsen, da han begærer sig uskyldig og mener at DBU bruger ham til at skaffe politisk opmærksomhed om matchfixing-problemet.<ref>[http://sporten.tv2.dk/2013-02-04-wichmann-anker-matchfixing-karant%C3%A6ne Wichmann anker matchfixing-karantæne] TV2 Sporten, 4. februar 2013</ref> Mens anken bliver behandlet og politiet afslutter efterforskningen, er Wichmann ikke karantæneramt.<ref name="dbu">[http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Marts/Matchfixing_appeludvalg.aspx Appeludvalg udsætter Wichmann-sag] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130317072647/http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Marts/Matchfixing_appeludvalg.aspx |date=17. marts 2013 }}. Dansk Boldspil-Union, 14. marts 2013</ref> I forlængelse af denne sag, udtaler Jens Evald, professor i retsvidenskab, citat: "''det burde ikke hedde matchfixing''".<ref> [http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/article1947251.ece Ekstra Bladet - Professor: Det er ikke matchfixing] Ekstra Bladet, den 3. april 2013.</ref> Kort efter kendelsen fra DBU blev Wichmann suspenderet fra FC Vestsjælland.<ref>[http://fcvvikings.dk/fileadmin/filer/fildeling/pressemeddelelser/CCE04022013_0007.pdf FC Vestsjælland suspenderer Wichmann efter offentliggørelsen af DBU's verserende matchfixing-sag]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} FC Vestsjælland, 4. februar 2013</ref> Klubben ophævede dog suspenderingen den 14. marts 2013, da Wichmanns karantæne blev ophævet som følge af en igangværende anke-sag.<ref>[http://fcvvikings.dk/index.php?id=51&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=3145 ''"FC Vestsjælland ophæver suspenderingen af Kristoffer Wichmann"''], FC Vestsjælland, 14. marts 2013</ref> I forbindelse med indrømmelse af spil på egen kamp sagde Kristoffer Wichmann op i FC Vestsjælland.<ref name=autogeneret2>[http://fcvvikings.dk/index.php?id=51&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=3162 FC Vestsjælland efterkommer Wichmanns ønske om at forlade klubben] FC Vestsjælland, 2. april 2013</ref> Under den efterfølgende ankesag, der blev behandlet som en tilståelsessag, blev karantænen nedsat med fem uger, ligesom der blev givet en bøde for overtrædelse af DBU's love.<ref>{{Cite web |url=http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Maj/Matchfix_appel_kendelse.aspx |title=DBU's omtale af ankesagens udfald |access-date=13. maj 2013 |archive-date=10. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130910031003/http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Maj/Matchfix_appel_kendelse.aspx |url-status=dead }}</ref> Ved kendelse af 27. juni 2013<ref>[http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_Broendby/Juridisk/Kendelse_KW_27062013.pdf Kendelse afsagt den 27. juni 2013 af DBUs Disciplinærudvalg i sagen Kristoffer Wichmann, FC Vestsjælland]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> blev Wichmanns karantæne forlænget til den 31. december 2013, ligesom han blev pålagt en bøde på 30.000 kr. for at have spillet på en række yderligere kampe, der ikke var omfattet af den første sag, herunder to kampe, hvor Wichmann havde spillet på uafgjort i egne kampe.<ref>[http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Juni/MF_sag2.aspx Wichmann dømt i ny matchfixing-sag] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131006030709/http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/Juni/MF_sag2.aspx |date= 6. oktober 2013 }} DBU, 27. juni 2013</ref> Denne karantæne blev den 29. august 2013 forkortet og Wichmanns karantæne var således udstået pr. 5. august 2013.<ref>[http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/August/wichmanns_karantaene_nedsaettes.aspx DBU nedsætter Wichmanns karantæne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130901034301/http://www.dbu.dk/Nyheder/2013/August/wichmanns_karantaene_nedsaettes.aspx |date= 1. september 2013 }} DBU, 29. august 2013</ref> Wichmann var derfor igen spilleberettiget og skrev kort efter kontrakt med den nyoprykkede 1. divisionsklub [[Hvidovre IF]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Wichmann-klar-for-Hvidovre Wichmann klar for Hvidovre] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130902012059/http://www.bold.dk/nyt/Wichmann-klar-for-Hvidovre |date= 2. september 2013 }} bold.dk, 30. august 2013</ref> DBU indgav tillige politianmeldelse mod Wichmann med henblik på et strafferetsligt efterspil, men politiet fandt ikke grundlag for at rejse tiltale mod Wichmann.<ref>{{Cite web |url=http://www.tv2east.dk/video/2013-06-21/wichmann-renset |title=Wichmann renset {{!}} TV2 ØST<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 1. august 2013 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213074349/https://www.tv2east.dk/video/2013-06-21/wichmann-renset |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist|2}} == Ekstern kilde/henvisning == * [http://fca.dk/kristoffer_wichmann.html Spillerprofil på fca.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081002004909/http://www.fca.dk/Kristoffer_Wichmann.html |date= 2. oktober 2008 }} * [http://www.transfermarkt.dk/dk/kristoffer-wichmann/leistungsdaten/spieler_23120.html Kristoffer Wichmann] Transfermarkt.dk {{FD|1981|Levende|Wichmann, Kristoffer}} [[Kategori:Personer fra Aalborg]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AaB]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Nørresundby Boldklub]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Aalborg Chang]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Hvidovre IF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Hellerup IK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Boldklubben Skjold]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Køge Boldklub]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Akademisk Boldklub]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Fremad Amager]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Vestsjælland]] rz1shuorj8p0qzupwge7o57ur36w88c 0 261956 12274456 11942118 2026-05-07T17:07:02Z TherasTaneel 94201 tilføjet link, findes bl.a. i DBL 12274456 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner |wikidata=alle |ingen_wikidata= | bgfarve = | navn = | æra = | billede = | billedestr = <!-- Til manuel justering --> | billedtekst = | pseudonym = <!-- P742 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: pseudonym(er) --> | fødselsnavn = <!-- P1477 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsdag = <!-- P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: kun hvis den eksakte dato ikke er kendt, og fødselsdato eller P569 ikke er udfyldt. --> | fødselsdato = <!-- P569 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: født --> | fødselsted = <!-- P19 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: fsted--> | død = <!-- P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dødsdato --> | dødssted = <!-- P20 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dsted --> | dødsmåde = <!-- P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!-- P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hvilested = <!-- P119 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: gravsted --> | statsborgerskab = <!-- P27 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: nationalitet --> | bopæl = <!-- P551 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P1412 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: P103=modersmål --> | religion = <!-- P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!-- P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | forældre = <!--(hvis forældre ønskes i én linje) --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | pårørende = <!--NB: familie --> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata --> | partnertype = <!--(registreret/ikke registreret)--> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: kæreste, sambo --> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | felt = <!-- P101 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: arbejdsfelt --> | uddannelsessted = <!-- P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelse = <!-- P812 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | elev af = <!-- P1066 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | periode = | beskæftigelse = <!-- P106 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendte værker = <!-- P800 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | beskyttere = <!-- P1962 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspireret af = <!-- P941 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: P737=påvirket af--> | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | nomineringer = <!-- P1411 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hæder = <!-- P166 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: priser, udmærkelser --> | hædret for = <!-- P1686 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!-- P154 kan hentes fra Wikidata --><!-- Er en billedfil, fx: Harald Slott-Møller signatur.jpg --> | signaturstørrelse = <!-- Til manuel justering --><!-- NB: beskrevet i et opslagsværk --> | beskrevet = <!-- P1343 kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 kan hentes fra Wikidata --> | blog = <!--P1581 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | linkedin = <!--P2035 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | andet = [[Fil:Vilhelm Lundstrøm - Selvportræt.png|280px]]<br />Selvportræt, 1919-20 }} '''Vilhelm Henry Lundstrøm''' (født [[26. maj]] [[1893]] i [[København]], død [[9. maj]] [[1950]] København) var kunstner og en central skikkelse inden for den tidlige danske eksperimenterende kunst i perioden 1917-1950. Lundstrøm var i malerlære og gik på teknisk skole, inden han begyndte på [[kunstakademiet]] i 1913, men han gennemførte ikke uddannelsen. I 1917 introducerede han [[collage]]n i [[Danmark]] og udstillede i 1918 fem værker på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]] i [[Den Frie Udstilling]]s Bygning i Østre Anlæg i København. Disse "pakkassebilleder" vakte stor opstandelse, da man ikke før havde set noget lignende i Danmark. I 1933-38 udførte han mosaikudsmykninger til [[Frederiksberg Svømmehal]].<ref>[https://kunsten.dk/da/indhold/frederiksberg-svoemmehal-frederiksberg-swimming-baths-7921 Frederiksberg Svømmehal / Frederiksberg swimming baths | Kunsten] Hentet 8. januar 2021</ref><ref>https://frederiksbergliv.dk/frederiksberg/boeghs-historiske-hjoerne-lundstroems-enestaaende-mosaikker-kan-nu-opleves-igen</ref> Mosaikkerne blev en succes, men ikke desto mindre blev de den eneste større udsmykningsopgave, som Lundstrøm udførte. I maj 1944 udnævntes Lundstrøm til professor ved [[Kunstakademiet]] i [[København]]. Han er kendt for sine stramt forenklede, monumentale opstillinger med hverdagsting. Igennem hele sin produktion lagde han mere vægt på form, komposition, orden og ligevægt end på en naturalistisk gengivelse af virkeligheden. Vilhelm Lundstrøm er begravet på [[Sundby Kirkegård]]. == Fra svageligt barn til kraftkarl == Lundstrøm var et svageligt og indadvendt barn, men også begavet og tidligt moden. Som følge af dårligt helbred og mange sygdomsperioder holdt han sig indendørs i lejligheden på Amager. Her levede han ifølge sin søster Anny Nissen i sin egen tankeverden, søgte ingen legekammerater og brugte i stedet tiden på at tegne, save med løvsav og snitte en hel flåde af små skibe. Han vidste tidligt, at han ville være maler. Allerede som tiårig tog han ud for at male de landlige omgivelser på Amager inspireret af [[Christen Købke]] og [[Johan Th. Lundbye]].<ref>[https://kunsten.dk/da/indhold/1893-1915-de-tidlige-aar-early-years-7861 1893-1915 | De tidlige år / Early years | Kunsten] hentet 8. januar 2021</ref> Lundstrømforskeren [[Preben Wilmann]] fortæller om denne tid: {{citat|Fra han var 10-11 år tegnede han altid, og mens han endnu gik i skole strejfede han om på Amager med sine malergrejer og hjembragte små billeder. De forholdsvis få, der er bevaret, beviser klart berettigelsen af hans ønske om hurtigst muligt at komme i gang med uddannelsen. Hans far forlangte dog at han skulle i almindelig malerlære. Det blev han meget vred over, men der var ingen vej udenom.}} Fra 1908 stod han således i malerlære og blev i 1912 faglært op-og-ned-maler. Da uddannelsen var afsluttet, og faderens krav således opfyldt, kunne Lundstrøm begynde på kunstakademiet, hvor han i årerne 1913-15 gik i tegneklasse hos [[Peter Rostrup Bøyesen]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1015&wsektion=uddannelse www.kulturarv.dk] hentet 8. januar 2021</ref>. Her blev den unge Lundstrøm inspireret til friere og mere impressionistiske penselstrøg af både lærere og andre elever. På trods af denne inspiration fastholder Wilmann; ”Den formforflygtigende malemåde har dog ikke fået ham til at slække på sit instinktive krav til komposition og energisk optrukken struktur.” Akademiårene havde også stor betydning for Lundstrøm på det personlige plan. I disse år knyttede han vigtige bekendtskaber bl.a. med [[Karl Larsen (maler)|Karl Larsen]] og [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]],<ref name="autogeneret1">[https://kunsten.dk/da/indhold/1920-1929-de-fire-the-four-7896 kunsten.dk] hentet 8. januar 2021</ref> som han siden dannede kunstnergruppen De Fire med. Han mødte også kunstneren [[Knud Merrild]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9377&wsektion=biografi kulturarv.dk] hentet 8. januar 2021</ref> (1894-1954), der var en dygtig svømmer, og som lærte Lundstrøm at crawle. Wilmann forklarer: ”Han havde sat sig for at blive sin svagelighed kvit ved at træne og hærde sin krop og anså svømning som det bedst egnede middel til at blive en kraftkarl. ”Pludselig røg brystkassen frem”, fortæller Karl Larsen, ”og der blev den””. == Karrierestart og kubisme == <gallery mode="packed" heights="200px"> Vilhelm Lundstrøm, Kubistisk komposition , 1918, KMS7495, Statens Museum for Kunst.jpg|''Kubistisk komposition'', [[1918]]. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]] }} Vilhelm Lundstrøm, Det andet bud, 1918, KMS4882, Statens Museum for Kunst.jpg|''Komposition 2'', 1918. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]] }} </gallery> [[Fil:Vilhelm Lundstrøm, Stilleben, 1918, NG.M.01825, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design.jpg|thumb|''Stilleben'', 1918, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design<br>Overgangsværk mellem kubisme og den krøllede periode. ]] Lundstrøm debuterede på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]]<ref>[http://kunstbib.dk/samlinger/udstillingskataloger/samlingen/000218362 udstillingskatalog side 26] hentet 8. januar 2021</ref> i 1916 med blandt andet tre små kubistisk inspirerede [[stilleben]], som fik en god modtagelse. Anmelderen Carl V. Petersen fremhæver blandt andet Lundstrøm som den unge ukendte maler, der ”[…] med malerisk finfølelse skildrer farvernes overgange i de stilfærdige ”stilleben” […]”. Som mange andre kunstnere lod Lundstrøm sig inspirere af de kubistiske strømninger fra blandt andet Paris. Han har fortalt, at det kubistiske maleri ”bogstavelig talt var noget, der lå i luften”, og at det nærmest var umuligt at komme uden om de problemer, som kunstretningen aktualiserede. På Kunstnernes Efterårsudstilling i 1917 fik kritikken en noget anden tone. Lundstrøm udstillede denne gang fem værker, heriblandt to [[collage]]r og introducerede hermed denne kunstform i Danmark. De to collager fik en hård medfart af anmelderne og var heller ikke populære hos publikum. De blev blandt andet karakteriseret som ”små pynteligheder, meget nydelige og meget kvindagtige”. Sidste fase af Lundstrøms kubistiske eksperimenter er arbejdet med de såkaldte pakkasse-billeder, hvor Lundstrøm helt forlader genstandsafbildningen og i stedet helliger værket en undersøgelse af former og materialer. De blev præsenteret for offentligheden i 1918, og Lundstrøm blev i denne anledning beskyldt for både sensationsmageri og kunstnerisk svindel. Perioden med pakkasse-billederne kan både ses som kulminationen og afslutningen på Lundstrøms relativt kortvarige kubistiske eventyr. Her fører han de kubistiske eksperimenter ud i deres yderste konsekvens, før han helt opgiver kubismen og bevæger sig videre til den krøllede periode. == Skandaleudstillingerne og Dysmorphismen == ”Skandaleudstillingerne” på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1917 og 1918 stod begge i den unge kunsts tegn. Lundstrøm fik den hårdeste medfart i pressen, men det gik også hårdt ud over fx [[William Scharff]]s ''Komposition i rødt. Høns'' samt det meget store og spektakulære Sporvogne. For Scharffs vedkommende resulterede nedrakningen i, at han destruerede værket Sporvogne. Den heftige kunstdebat fik i 1919 yderligere næring, da bakteriolog og professor [[Carl Julius Salomonsen]] introducerede sin opfattelse af den moderne kunst som et udslag af en smitsom sindslidelse.<ref>[https://kunsten.dk/da/indhold/1919-dysmorfisme-og-smitsomme-sindslidelser-dysmorphism-and-contagious-mental-illnesses-7886 1919 , Dysmorfisme og smitsomme sindslidelser / Dysmorphism and contagious mental illnesses , Kunsten] hentet 9. januar 2021</ref> Han kaldte den for dysmorfismen og udfoldede sig om begrebet i et foredrag kaldet ”Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik paa de nyeste Kunstretninger”. Som Hanne Abildgaard skriver, var det i første omgang den mest radikale udenlandske kunst, der havde været igangsættende for Salomonsen, især den tyske ekspressionisme, [[kubisme]]n og [[futurisme]]n. Men danske kunstnere der som [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]], [[Jais Nielsen]] og andre i deres kunst tillod sig en fri omgang med naturen og den menneskelige anatomi, blev også inddraget i debatten. Det gjaldt også Lundstrøms collager og montager. Som Salomonsen så det, levede de moderne kunstnere ”i en sygelig forestillingsverden, der fik dem til at dyrke det hæslige og vanskabte, det ”dysmorfe”, frem for det smukke og naturlige.” Salomonsen var mindre afvisende over for collageteknikken. I dysmorfisme-pamfletten, han udgav i 1919, hedder det:<ref>{{Cite Q | Q59155544 }}</ref> {{Citat2 | Medens der næppe med Rette kan rejses Tvivl om Dysmorphismens sygelige Karakter, er Forholdet jo et andet, når Talen er om den moderne Teknik med Anbringelse af Flipper, Kandelabrer, Pakkassestumper og Frimærker. Måske står vi her — som jeg allerede ovenfor antydede — ligeoverfor en ''Nydannelse'', en fjerde, ny »[[Skønne kunster|skjön Kunst]]«, som min gamle, kun på Bygningskunst, Billedhuggerkunst og Malerkunst indstillede Hjerne ikke formår at opfatte. Jeg nægter imidlertid ikke, at jeg finder den tåbelig, og jeg ''tror'', at den er et Led i den hele Kreds af sygelige Forestillinger, i hvilken Dysmorphisterne lever; jeg kan ikke godt tænke mig, at den har nogen Fremtid for sig uden måske som Sport eller som Selskabsspil. }} Salomonsens dysmorfisme-begreb skabte voldsom debat om både de lægelige og de æstetiske aspekter. Begrebet havde ikke mange tilhængere blandt de offentlige debattører. Den kulturradikale kunstkritiker, forfatter og lysmager [[Poul Henningsen]], forfatteren og journalisten [[Otto Gelsted]] og Salomonsens efterfølger, lægen [[Oluf Thomsen (læge)|Oluf Thomsen]], var nogle af dem, der gik til modangreb på Salomonsen, og som samtidigt var fortalere for Lundstrøm. == Et krøllet intermezzo == <gallery mode="packed" heights="200"> Fil:Vilhelm Lundstrøm, Manden der ser alt, 1919, KMS8562, Statens Museum for Kunst.jpg|''Manden der ser alt'', 1919, {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm - Selvportræt.png|''Selvportræt'', 1919 eller 1920. {{byline | Bruun-Rasmussen}}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Copy after Rubens, The death of Decius Mus (Prado, Madrid), c. 1920, 0193NMK, Nivaagaards Malerisamling.jpg|Kopi efter Rubens: Konsul Decius Mus' død (Prado, Madrid), cirka 1920. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrcm Opstilling med frakke, 1920, Kunsten museum of modern art.jpg|''Opstilling med frakke'', 1920, [[Kunsten Museum of Modern Art Aalborg]]. Fil:Vilhelm Lundstrøm, frokost i det groenne, 1920, DEP566, Statens Museum for Kunst i depot fra Louisiana.jpg|''Frokost i det grønne'', 1920, i depot på Statens Museum for Kunst fra [[Louisiana (kunstmuseum)|Louisiana]]. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Portræt af Emil Bønnelycke, 1921, KMS8760, Statens Museum for Kunst.jpg|''Portræt af [[Emil Bønnelycke]]'', 1921.{{byline | Statens Museum for Kunst }}. </gallery> Lundstrøms "krøllede periode" var kort, små fire år, men synes på mange måder at udgøre en væsentlig fase i hans udvikling og produktion. Her vender han tilbage til figurationen efter perioden med abstrakte kubistiske eksperimenter og foregriber samtidig sin monumentale stil. Formsproget minder om [[ekspressionismen]]s følelsesudkrængninger, men er i virkeligheden lige så formbevidst som hans kubistiske eksperimenter, blot i en ny indpakning. Med midler som overdreven brug af maling og kæmpemæssige penselstrøg nærmest tvinger han betragteren til at tage stilling til værkets udførelse. Af periodens væsentligste værker er Manden der ser alt (1919), Frokost i det grønne (1920) og De Fire. Hommage aux peintres artistes (1920). Alle rummer de på hver deres måde mere eller mindre ironiske referencer til kunsthistorien. == De Fire == [[Fil:Vilhelm Lundstrm, De Fire (Hommage aux peintres artistes), 1920, 767, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.jpg|thumb|''De Fire (Hommage aux peintres artistes)'', 1920.]] I 1921 dannede Lundstrøm kunstnersammenslutningen De Fire sammen med [[Karl Larsen (maler)|Karl Larsen]], [[Axel Salto]] og [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]].<ref name="autogeneret1" /> De fire kunstnere havde fundet sammen, mens de alle arbejdede på tidsskriftet [[Klingen]]<ref>[https://klingen.ktdk.dk/om/introduction klingen.ktdk.dk] hentet 8. januar 2021</ref> 1917-20. De nåede at afholde syv fælles udstillinger, hvoraf den første var i 1921 og den sidste fandt sted ved årsskiftet 1929-30. På den 7. udstilling var De Fire blevet til 4 ÷ 2 + 1, hvilket vil sige, at Larsen og Salto ikke længere var med, men at digteren [[Sophus Claussen]]<ref>[https://klingen.ktdk.dk/personer/claussen-sophus Sophus Claussen | Klingen] hentat 8. januar 2921</ref> til gengæld deltog. I 1920’ernes begyndelse, mens humøret endnu var højt og selvtilliden i top, gav de i deres overmod sig selv en række storskrydende kaldenavne, heriblandt ”De fire fænomener” og ”Rafaels guddommelige forbilleder”. Noget af forklaringen på det store overskud, som prægede de fire kunstnere i denne periode, skal findes i den efterkrigsoptimisme, der prægede tiden, men som Axel Salto forklarer også i det simple faktum, at de var sjælfrænder og følte sig både forstået og inspireret: ”Snarere lå lykken i den kendsgerning, at vi havde fundet hinanden og fandt bekræftelse på os selv ved omgang. Samme sprog og samme forventning…” Salto fortæller videre: {{citat|”Hvad gjorde vel livsførelsen så heftig i begyndelsen af 20’erne? Først og fremmest måske den omstændighed, at vi overlevede. Overalt beretninger om voldsom død, ungdommens ubegribelige massemord, skulle øjeblikket da ikke strømme stærkt igennem os, når det var vilkårene. Leve farverigt så længe der kunne leves. Tilværelsen var for en gangs skyld uantastet af trusler i disse år, vi stod på vor ungdoms middagshøjde, før nye politiske signaler sydfra fik atmosfæren til at vibrere, en lille skyggefri parentes mellem to krige. Og dog, det er forgæves at ville søge en forklaring på ”De Fire”s opstemthed i dagene dengang, selv for omgivelserne var vi et særsyn, vore kolleger så på os med skrækblandet undren. Snarere lå lykken i den kendsgerning, at vi havde fundet hinanden og fandt bekræftelse på os selv ved omgang. Samme sprog og samme forventning… Livet kom til de fattige malere i form af ølkasser og rejser i syden. Skam få den, der ikke sprang til, men inderst inde troede de på sig selv, var nok aldeles alvorlige. De fire fænomener, Rafaels guddommelige forbilleder, tonen morede dem fordi den ærgrede de andre, op med mig og nede med dig. Tilværelsen havde kun forside og bagside, og de fire sad oplagte på forsiden og solede sig […] Vi var ganske vist alle besat af afsind, men det var især Lundstrøm, der formulerede slagordene, og den omstændighed opridser en kontur af maleren, man nok overser, da den står i så voldsom kontrast til det sidst erindrede billede af hans tungfodede og monumentale kunstnerskikkelse.”<ref>Axel Salto i en mindekronik med titlen ”Vilhelm Lundstrøm”, ''Berlingske Aftenavis'' 13. november 1950.</ref> }}De fire kunstnere var alle bosat i Sydfrankrig i store dele af 1920’erne, men vendte næsten hvert år hjem til København med en ny udstilling. == En overgangsfase og et giftermål == Efter den krøllede periode gennemlevede Lundstrøm en kort overgangsfase, hvor farverne blev mere naturtro og markante, og mørke konturer begyndte at overtage. Krøllerne er helt væk, men oliemalingen er stadig påført i tykke stoflige lag. Salto siger om malerierne fra denne periode, at ”de endnu ikke er avet i faste konstruktioner”. Med andre ord kan man sige, at de endnu ikke er bygget op over de stramme og rene former, som præger den senere [[purisme]]. Samtidig gengiver værkerne flere enkeltdele end i både den forudgående krøllede fase og den efterfølgende puristiske, og som Wilmann gør opmærksom på, er kompositionen mere skødesløs og mindre stramme end i Lundstrøms andre faser. Bortset fra Lundstrøms allertidligste billeder er der samtidig tale om den periode i hans kunst, hvor motivet er tættest på et naturalistisk udtryk. I denne periode opholdt han sig flere gange i Frankrig med enkelte afstikkere til Italien. I 1921-22 var han i perioder i [[Paris]], [[Nice]] og [[Bormes les Mimosas]], og fra 1923 bosatte han sig i [[Cagnes-sur-Mer]]. I begyndelsen af 1923 lejede Karl Larsen et hus med 11 værelser i Cagnes-sur-Mer. Larsen inviterede straks sine kammerater til at bo i huset la Tourelle, og de kom efter sigende, så hurtigt de kunne. Axel Salto fortæller i sin mindekronik om Lundstrøm i Berlingske Aftenavis 1950 om denne tid i Cagnes: {{citat|I februar rejste min familie og jeg til Cagnes i Sydfrankrig, Lundstrøm fulgte med. I forvejen boede Karl Larsen dernede, af og til dukkede Svend Johansen op. Lundstrøm fik atelier i byens gamle rådhus, og her malede han daglig i tre måneder på et nature morte-billede af en kurv med æbler og et draperi. Med ryggen til tre svimle forårsmåneder i syden og næsen ind i maleriet.}} Salto konkluderer på det grundlag om Lundstrøms metode at ”Udelukkelse af uvæsentlige ting, i tilværelsen som i maleriet, var et afgørende træk i hans kunstneriske konstitution.” [[Fil:Vilhelm Lundstrøm - Portræt af Yrsa - 1931.png|thumb|Vilhelm Lundstrøm, ''Portræt af Yrsa'', [[1931]].]] I juni 1923 gifter Lundstrøm sig med malerinden [[Yrsa Lundstrøm|Yrsa Hansen]] i Paris. Yrsa gik på akademiet de samme år som Lundstrøm, men eftersom kvinderne efter et femårs forsøg med fællesundervisning, i perioden 1913-1923, blev undervist særskilt, kan de ikke have gået i klasse sammen. Til gengæld skriver Wilmann: ”Hun og Lundstrøm var blevet forelsket i hinanden ved en fest hos maleren [[Kay Simmelhag]] et andet sted i byen, og fra det øjeblik var de efter sammenfaldende udsagn tabt for omverdenen.” <!-- (p.14 Bryllupsfoto) --> Yrsa Hansen havde forberedt sig til Kunstakademiet hos [[Emilie Mundt]] og [[Marie Luplau]] samt hos Vilhelmine Bang. 1909 blev hun optaget på [[Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder]]. Blandt de medstuderende var [[Ebba Carstensen]] og Kamma Thorn, som senere giftede sig med Axel Salto. Yrsa Hansen tog afgang fra Kunstakademiet i 1914. Herefter udstillede hun adskillige gange og markerede sig som en talentfuld og lovende ung kunstner. Ved ægteskabet med Lundstrøm afbrød Yrsa Hansen, nu [[Yrsa Lundstrøm]], sin karriere som maler.<ref>Yrsa Lundstrøm af Hanne Abildgaard i Weilbachs Kunstnerleksikon</ref> == Starten på purismen == Efter den korte overgangsfase i 1923 tog Lundstrøm fat på den purisme<ref>[https://kunsten.dk/da/indhold/1924-purismens-indtog-purism-arrives-7906 kunsten.dk] hentet 27. oktober 2022</ref>, der skulle præge hans form og motivvalg resten af karrieren. Wilmann skriver: ”1924 blev vendepunktsåret. Kræfterne blev sat ind på arbejdet med billedbalance og formernes renhed.” Lundstrøm forenkler sine former og renser sin farvebrug. Inspirationen fra [[Paul Cézanne]] og de franske purister som [[Amédée Ozenfant]] og [[Le Corbusier]]<ref>[https://www.sn.dk/gentofte-kommune/anmeldelse-lind-stroem-af-lundstroem-%E2%80%A8farvens-og-formens-fornyer/ www.sn.dk] hentet 27.oktober 2022</ref> er tydelig. Lundstrøm viste resultatet af sin ”renselsesproces” frem første gang på De Fires femte udstilling i november 1925. Her var omsvinget fra det yppige til det puritanske tydeligt. Store lærreder gengav få og enkle køkkenredskaber i et formsprog baseret på de geometriske grundformer og med få nedtonede farver. Alle detaljer var skrællet væk, og de enkle motiver stod klart frem med al deres tyngde og volumen. Modtagelsen af De Fires femte udstilling var kølig. Afmåltheden skyldtes formodentlig til dels de såkaldte kandebilleders nye kølige og nedtonede kolorit, som man ikke forventede og opfattede som bleg og klinisk. Derudover forstod man ikke Bryllupsbilledets manglende redegørelse for Hr. og Fru Lundstrøms [[Fysiognomik|fysiognomi]], der gjorde figurerne mere eller mindre anonyme. Om modtagelsen af disse værker skriver Wilmann: ”Man ligesom vedtog, at her var den geometriske stilisering ført lidt for hårdhændet igennem på bekostning af det menneskelige indhold”. Selv om Lundstrøm skulle være blevet i tvivl, lod han sig dog ikke standse i sin udvikling af det nye udtryk: Kursen var nu sat mod det, som skulle blive hans egentlige varemærke, nemlig den geometrisk forenklede purisme. == En formens mand == [[Fil:Vilhelm Lundstrøm, Portræt af Anny Nissen kunstnerens søster, 1932, Canica-Kunstsamling-Oslo.jpg|thumb|''Portræt af Anny Nissen kunstnerens søster'', 1932, Canica-Kunstsamling-Oslo.]] [[Fil:Vilhelm Lundstrøm, Portræt af Tusnelda Sanders, 1928, NG.M.02240, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design.jpg|thumb|Portræt af Tusnelda Sanders, 1928, [[Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design]].]] Det stilistiske formudtryk, som Lundstrøm havde arbejdet sig frem til i 1925, vedbliver med at være grundstammen for hans udtryk indtil hans død i 1950. {{citat|”Jeg for mit vedkommende har nu saa udpræget det Indtryk, at der er Ting i Naturen – Mennesker, Dyr o.s.v. – der er saa komplicerede at det gennem Øjnene opleves som noget urimeligt og uskønt. Noget glat, fast og rundt er, synes jeg, ligesom direkte og umiddelbart smukt.”<ref>Aksel Rode, "Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm", særtryk af ''Tilskueren'', 1939.</ref>}}Otto Gelsted peger i præcise vendinger på nogle af de karakteristika, der kendetegner Lundstrøms fortolkning af purismen:{{citat|”Det er ikke psykologisk detailkarakteristik, der interesserer Lundstrøm i hans figurer. Han opfatter mennesket monumentalt og som skulptur. Han forenkler og forstørrer for at lade formens volumen runde sig med hele sin kraft. Et hoved opfattes først og fremmest som en rundhed, en krop som en cylinder. […] De ganske simple dagligdags motiver får i Lundstrøms behandling en mystisk vælde, og farven når i lyset en overvældende styrke. Han arbejder med en forenkling af farven, der svarer til forenklingen af formen – få farver i klar fordeling, men med fint nuancerede overgange indenfor det enkelte felt. Vi ejer ikke en mere intens malerkunst.”<ref>Otto Gelsted, 1950</ref>}} I et interview i 1944 forklarer Lundstrøm selv, at motivet blot er et påskud for at male det, der interesserer ham, nemlig formen.<ref name="autogeneret2">Lundstrøm i et interview med Karl Bjarnhof, ''Social-Demokraten'' 1944.</ref> Kigger man på hans værker, er virkeligheden dog en smule mere nuanceret. Særligt selvportrætterne og portrætterne af fx Tusnelda Sanders fra 1927 og af søsteren Anny Nissen fra 1932 viser en Lundstrøm, der interesserer sig for mere end bare formen. Men kigger man på perioden som helhed og for så vidt også på Lundstrøms produktion som en helhed, så er det i hovedsagen den upersonlige og anti-fortællende form, Lundstrøm jagter igennem sine 35 år som udøvende kunstner. Under [[Besættelsen]] blev Lundstrøm angrebet fra nazistisk side af [[Gudmund Hentze]], der kritiserede Lundstrøm og maleren [[Harald Giersing]] i ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandet]]'' 12. januar 1941 for ikke at udtrykke sig alment forståeligt og opfordrede dem til at slutte op om nationalsocialismen.<ref>[https://biografiskleksikon.lex.dk/Gudmund_Hentze Gudmund Hentze | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikon] hentet 11. januar 2021</ref><ref>{{Cite Q | Q104704207 }}</ref> == Svømmehalsudsmykningen 1933-38 == [[Fil:Vilhelm Lundstrøm, Mosaik fra Frederiksberg Svømmehal, 1933-38, foto jon nordstroem.jpg|thumb|Vilhelm Lundstrøm, Mosaik fra [[Frederiksberg Svømmehal]].]] 1933-38 udførte Lundstrøm [[mosaik]]udsmykninger til [[Frederiksberg Svømmehal]]. Fem mosaikfelter i alt: Et stort til kvindebadet og fire til den store fælles hal. Motivet er badende mennesker, henholdsvis på en strand og i et bassin. Nøgne mænd, kvinder og børn. Alle kroppe er store, monumentale og enkle. Der er tale om sunde, stærke kroppe gengivet i afslappede positurer i grupper på tre eller fire. Resultatet var vellykket. Lundstrøms hang til statuariske figurer gengivet i enkle rum uden overflødige detaljer kunne uden de store stilmæssige omkostninger overføres til mosaikmediet og udsmykningens store format. Mosaikkerne er derfor umiskendeligt Lundstrømske og passer dertil perfekt til rummet i både motiv og farvebrug. Wilmann beskriver, hvordan ”De storladne figurgrupper vokser ud af deres blå baggrunde som en erklæring til højheden i det almindelige.” og konkluderer at: ”Mosaikken er en gave til rummet. Den respekterer det, styrer det, bliver det.” Modtagelsen var da også positiv. Alligevel blev udsmykningsopgaven den eneste Lundstrøm fik i hele sin karriere, og som Wilmann udtrykker det, har forundringen over, at han ikke fik flere lignende opgaver aldrig lagt sig.<ref>Preben Wilmann og Marianne Brøns, ''Lundstrøm'', København 1977.</ref> == Den sene purisme == Appelsinen var Lundstrøms foretrukne frugt og den havde en vigtig plads i hans sene puristiske værker. Den perfekte kugleform og den lysende orange farve går igen i hans opstillinger. Andre frugter som æbler, meloner og ferskner blev også i nogen udstrækning brugt som modeller. Frugterne var sammen med menneskeskikkelsen stort set de eneste elementer hentet fra naturen, som Lundstrøm brugte i sine motiver.{{citat|”Motivet, jo, hvad er det nu jeg mener om det … hvad er det jeg plejer at svare på det spørgsmål … at motivet er påskuddet til at udtrykke hvad man vil ha sagt. Herregud, hvis man synes motivet i sig selv er et kunstværk, var der jo ikke grund til at gengive det. (…) Hvis jeg skal male dem – ja, så er de motiver, påskud. Jeg ved godt, at andre mener man kan lægge noget sjæleligt i det, men det er et spørgsmål om de har ret, om det ikke beror på en illusion. Stravinsky siger i sin bog noget lignende om musik. Den kan ikke udtrykke hverken sorg eller glæde, eller overhovedet noget som helst, og når folk mener at høre det eller det, er det noget de bilder sig ind. Det kan man jo på den anden side ikke forhindre dem i – desværre.” [Karl Bjarnhof: ”Hvorfor desværre?”.] Lundstrøm: ”Fordi jeg synes det er smukkere – renere om De vil, når man kan nyde musik og billedet som maleri uden at digte uvedkommende elementer ind i det.”<ref name="autogeneret2" />}} Appelsinens flotte farve indvarsler den farverigdom, der indtræder i Lundstrøms værker fra omkring 1937, og som kendetegner hans sene produktion. Det kølige blå univers med den begrænsede palet ændrer sig langsomt til et farvemæssigt mere muntert univers. Formmæssigt indtræder der også en større facettering af rummene samt en opbrydning af rummet i flere planer og en opblødning af formen. Motiverne er de samme som hidtil, blot fortolket i en smule løsere og mere farverig stil. ;Værker af Lundstrøm fra 1927 til 1937 <gallery mode="packed" heights="200"> Fil:Vilhelm Lundstrøm, To stående modeller, 1927, KMS3816, Statens Museum for Kunst.jpg|''To stående modeller'', 1927. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Selvportræt, 1927, KMS6884, Statens Museum for Kunst.jpg|''Selvportræt'', 1927. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker, 1929, KMS3858, Statens Museum for Kunst.jpg|''Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker'', [[1929]]. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Kvindelig model, 1930, KMS6775, Statens Museum for Kunst.jpg|''Kvindelig model'', [[1930]]. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Staaende model, 1931, 577, ARoS Aarhus Kunstmuseum.jpg|''Stående model'' 1931, [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]], {{byline | Ole Hein Pedersen}}. Fil:Vilhelm Lundstrøm, The Architecture, 1932, NG.M.02739 , Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design.jpg|''The Architecture'', 1932, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design. Fil:Vilhelm Lundstrøm - To appelsiner på et bord.jpg|''To appelsiner på et bord'', cirka 1933 Canica Kunstsamling, Oslo. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med hvid kande, appelsin og bog, 1932-1933, KMS7070, Statens Museum for Kunst.jpg|''Opstilling med hvid kande, appelsin og bog'', 1932 eller 1933. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]] }}. </gallery> ;Sene værker af Lundstrøm <gallery mode="packed" heights="200"> Fil:Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med to appelsiner, ca 1938, NK 1348, Kunsten - Museum of Modern Art.png|''Opstilling med to appelsiner'', ca 1938, Kunsten - Museum of Modern Art. Fil:Vilhelm Lundstrøm, Siddende kvindelig model, 1940, KMS4333, Statens Museum for Kunst.jpg|''Siddende kvindelig model'', [[1940]]. {{byline | Statens Museum for Kunst }}. Fil:Vilhelm Lundstrøm - Siddende model ved opstilling - 1942.png|''Siddende model ved opstilling'', 1942. Fil:Vilhelm Lundstrm, opstilling, 1944, 536, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.jpg|''Opstilling'', 1944, [[KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg]] Fil:Vilhelm Lundstrøm - Hvid opsats med to appelsiner og mørklilla krukke med hvidt låg.png|''Hvid opsats med to appelsiner og mørklilla krukke med hvidt låg'', mellem 1943 og 1944 Fil:Vilhelm Lundstrøm - Opstilling med orange, krukke og gul kande - 1945.png|''Opstilling med orange, krukke og gul kande'', 1945 Fil:Vilhelm Lundstrøm - Opstilling med appelsin, gul og hvid kande - 1946.png|''Opstilling med appelsin, gul og hvid kande'' 1946 Fil:Vilhelm Lundstrøm, Siddende kvindelig model, 1950, KMS4585, Statens Museum for Kunst.jpg|''Siddende kvindelig model'', [[1950]]. {{byline | Statens Museum for Kunst }} </gallery> == Litteratur == * Hanne Abildgaard, ''Tidlig modernisme, Ny dansk kunsthistorie'' bind 6, København 1994. * Hanne Abildgaard et.al., ''Kunstnersammenslutningen DE FIRE, Svend Johansen – Karl Larsen – Vilhelm Lundstrøm – Axel Salto'', Aalborg 1996. * Lennart Gottlieb, ''Skandaler – danske kunstskandaler'', Århus 1999. * Liza Burmeister Kaaring, ”Lundstrøm som klarsynet ironiker. Præsentation og fortolkning af Lundstrøms maleri Manden der ser alt”, ''SMK Art Journal'' 2008-09, København 2009. * Aksel Rode, ”Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm”, særtryk af ''Tilskueren'',1939. * Axel Salto, Kronik i ''Berlingske Aftensavis'' 13. nov. 1950. * Poul Uttenreitter, ''Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst'' nr. 13, København 1933. * Preben Wilmann og Marianne Brøns, ''Lundstrøm'', København 1977. * Mikael Wivel, ''Dansk kunst i det 20. århundrede'', København 2008. * Dorthe Aagesen, ”Mellem tradition og modernitet. Billedkunst 1900–1954”, ''Kunstakademiet 1754-2004'', særtryk Kunstakademiet 2004. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Commonscat|Vilhelm Lundstrøm (painter)|Vilhelm Lundstrøm}} * [https://kunsten.dk/da/indhold/biografi-biography-7856 Biografi / Biography | Kunsten] om Lundstrøm * {{Gravsted.dk}} * {{kid navn|1015}} {{FD|1893|1950|Lundstrøm, Vilhelm}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Malere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Portrætmalere]] t1htfkvaormfkl5t7qo0n3hq59less8 0 262239 12274790 12187684 2026-05-08T07:39:59Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274790 wikitext text/x-wiki {{harflertydig|Kvægtorvet (flertydig)}} {{Infoboks togstation |land = Danmark |billede = Kvægtorvet Station ubt.jpg |adresse = Åstrupvej,<br>9800 [[Hjørring]]<ref name=NJStandsningssteder/> |kommune = [[Hjørring Kommune]] |type = [[Trinbræt]] |jernbane = [[Hirtshalsbanen]] |åbnet = [[2004]] |takstzone = 70 |perron = 1 |spor = 1 |forkortelse = Kvæ |operatører = [[Nordjyske Jernbaner]] |forbindelser = {{Lokalbanetog}} |landkort = Nordjylland |label = Kvægtorvet Trinbræt |korttekst = Beliggenhed i Nordjylland | coordinates = {{coord|57|27|16.45|N|9|58|33.67|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Kvægtorvet Trinbræt''' er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] i den vestlige del af [[by]]en [[Hjørring]] i [[Vendsyssel]].<ref name=NJStandsningssteder/> Stationen ligger på [[Hirtshalsbanen]] mellem [[Hjørring Station]] og [[Teglgårdsvej Trinbræt]].<ref name=NJStandsningssteder/> == Referencer == {{reflist|colwidth=30em|refs=<ref name=NJStandsningssteder>{{cite web|url=https://nj.dk/information/standsningssteder-paa-hirtshalsbanen/|title=Standsningssteder på Hirtshalsbanen|publisher=[[Nordjyske Jernbaner]]|language=da|accessdate=4. maj 2021}}</ref>}} == Eksterne kilder/henvisninger == * [http://www.njba.dk Nordjyske Jernbaner] * [http://jernbaner-nordjylland.dk/?page_id=788 Nordjyllands jernbaner: Stationer Hjørring – Hirtshals] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200108163814/http://jernbaner-nordjylland.dk/?page_id=788 |date= 8. januar 2020 }} {{s-start}} {{s-info|navn=Kvægtorvet|zone=Zone 70}} {{s-jernbane|title=NJBA}} {{s-linje|system=NJBA|linje=Aalborg-Hirtshals|forrige=Hjørring|næste=Teglgårdsvej}} {{slut}} {{Hirtshalsbanen}} {{Banestub}} [[Kategori:Stationer på Hirtshalsbanen]] bq95tmsozkybtysgm4pr1tb2nijk86o 0 262553 12274829 12115664 2026-05-08T09:17:06Z Toxophilus 67353 /* Udvalgt filmografi */ The Return (2024) 12274829 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> |navn = Juliette Binoche |bgcolour = |image = Juliette Binoche Berlin 2015.jpg |imagesize = |caption = Binoche i februar 2015 ved [[filmfestivalen i Berlin]]. |fulde navn = |fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1964|3|9}} |fødselssted = [[Paris]], [[Frankrig]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Frankrig}} [[Franskmand|Fransk]] |andre navne = |aktiveår = 1983–i dag |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = Raphaël Hallé (f. 1993) <br />Hana Magimel (f. 1999) |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Juliette Binoche''' (født [[9. marts]] [[1964]]) er en polsk-fransk skuespillerinde. == Tidlige liv og karriere == Binoche blev født i [[Paris]]. Hendes forældre skiltes da hun var fire. Hendes mor var teaterskuespiller og allerede som 17-årig optrådte Juliette i en studenterproduktion af [[Eugène Ionesco|Ionescos]] ''Le Roi se meurt''. Senere blev hun filmskuespiller. Hun har, blandt andet, vundet en [[Oscar for bedste kvindelige birolle|Oscar]] og [[Sølvbjørnen|Sølvbjørn]] for rollen som Hana i ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]''<ref name=Oscars1997 /><ref name=Berlinale1997 /> og en [[Césarprisen|César-pris]] for ''Blå''. Det siges, at hun afviste en rolle i ''[[Jurassic Park]]'' for at spille i ''Blå''.{{kilde mangler|dato=april 2015}} Hun har to børn. == Udvalgt filmografi == * ''[[Mauvais Sang]]'' (1986) * ''[[Tilværelsens ulidelige lethed (film)|Tilværelsens ulidelige lethed]]'' (''The Unbearable Lightness of Being'', 1988) * ''[[Les Amants du Pont-Neuf]]'' (1991) * ''[[Stormfuldte højder (film)|Stormfuldte højder]]'' (''Wuthering Heights'', 1992) * ''[[Blå (film fra 1993)|Blå]]'' (''Trois Couleurs: Bleu'',1993; César-pris) * ''[[Hvid (film)|Hvid]]'' (''Trois Couleurs: Blanc'', 1994) * ''[[Rød (film)|Rød]]'' (''Trois Couleurs: Rouge'', 1994) * ''[[Husaren på taget]]'' (1995) * ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]'' (1996; Oscar) * ''[[La Veuve de Saint-Pierre]]'' (2000) * ''[[Chocolat]]'' (2000) * ''[[Skjult (film)|Skjult]]'' af [[Michael Haneke]](2005) * ''[[Elles (film)|Elles]]'' (2012) med manuskript af danske [[Tine Byrckel]] * ''[[Godzilla (film fra 2014)|Godzilla]]'' (2014) * ''[[The Return (2024)|The Return]]'' (2024) == Litteratur == * [[Edward Schmidt]]: ''Franske fristelser'' ([[PS Pige-Special]] nr. 6, 1996) * [[Chr. W. Larsen]]: ''Den sarte skønhed'' ([[Aktuelt]], 17.2.2001) == Referencer == {{Reflist|refs = <ref name="Oscars1997">{{Cite web|url=http://www.oscars.org/oscars/ceremonies/1997 |title=The 69th Academy Awards 1997 |accessdate={{date|2015-4-21}}|publisher=oscars.org}}</ref> <ref name="Berlinale1997">{{cite web |url=http://www.berlinale.de/en/archiv/jahresarchive/1997/03_preistr_ger_1997/03_Preistraeger_1997.html |title=Berlinale: 1997 Prize Winners |accessdate={{date|2015-4-21}} |publisher=berlinale.de |archive-date=21. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190321010340/https://www.berlinale.de/en/archiv/jahresarchive/1997/03_preistr_ger_1997/03_Preistraeger_1997.html |url-status=dead }}</ref> }}{{Kilder|dato=september 2018}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{Filmperson}} {{start boks}} {{Prisvinder|Forrige=[[Mira Sorvino]]|Pris=[[Oscar for bedste kvindelige birolle]]|År=[[1996]]|Næste=[[Kim Basinger]]}} {{slut boks}} {{FR-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1964|Levende|Binoche, Juliette}} [[Kategori:Skuespillere fra Frankrig]] [[Kategori:Filmskuespillere fra Frankrig]] [[Kategori:Personer fra Paris]] [[Kategori:Cesar for bedste kvindelige hovedrolle]] m9nuo3m125cobz8fyfgb41aonuz8u20 12274841 12274829 2026-05-08T09:48:07Z Toxophilus 67353 /* Udvalgt filmografi */ Linkfiks 12274841 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> |navn = Juliette Binoche |bgcolour = |image = Juliette Binoche Berlin 2015.jpg |imagesize = |caption = Binoche i februar 2015 ved [[filmfestivalen i Berlin]]. |fulde navn = |fødselsdato = {{fødselsdato og alder|1964|3|9}} |fødselssted = [[Paris]], [[Frankrig]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Frankrig}} [[Franskmand|Fransk]] |andre navne = |aktiveår = 1983–i dag |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = Raphaël Hallé (f. 1993) <br />Hana Magimel (f. 1999) |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Juliette Binoche''' (født [[9. marts]] [[1964]]) er en polsk-fransk skuespillerinde. == Tidlige liv og karriere == Binoche blev født i [[Paris]]. Hendes forældre skiltes da hun var fire. Hendes mor var teaterskuespiller og allerede som 17-årig optrådte Juliette i en studenterproduktion af [[Eugène Ionesco|Ionescos]] ''Le Roi se meurt''. Senere blev hun filmskuespiller. Hun har, blandt andet, vundet en [[Oscar for bedste kvindelige birolle|Oscar]] og [[Sølvbjørnen|Sølvbjørn]] for rollen som Hana i ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]''<ref name=Oscars1997 /><ref name=Berlinale1997 /> og en [[Césarprisen|César-pris]] for ''Blå''. Det siges, at hun afviste en rolle i ''[[Jurassic Park]]'' for at spille i ''Blå''.{{kilde mangler|dato=april 2015}} Hun har to børn. == Udvalgt filmografi == * ''[[Mauvais Sang]]'' (1986) * ''[[Tilværelsens ulidelige lethed (film)|Tilværelsens ulidelige lethed]]'' (''The Unbearable Lightness of Being'', 1988) * ''[[Les Amants du Pont-Neuf]]'' (1991) * ''[[Stormfuldte højder (film)|Stormfuldte højder]]'' (''Wuthering Heights'', 1992) * ''[[Blå (film fra 1993)|Blå]]'' (''Trois Couleurs: Bleu'',1993; César-pris) * ''[[Hvid (film)|Hvid]]'' (''Trois Couleurs: Blanc'', 1994) * ''[[Rød (film)|Rød]]'' (''Trois Couleurs: Rouge'', 1994) * ''[[Husaren på taget]]'' (1995) * ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]'' (1996; Oscar) * ''[[La Veuve de Saint-Pierre]]'' (2000) * ''[[Chocolat]]'' (2000) * ''[[Skjult (film)|Skjult]]'' af [[Michael Haneke]](2005) * ''[[Elles (film)|Elles]]'' (2012) med manuskript af danske [[Tine Byrckel]] * ''[[Godzilla (film fra 2014)|Godzilla]]'' (2014) * ''[[The Return (film fra 2024)|The Return]]'' (2024) == Litteratur == * [[Edward Schmidt]]: ''Franske fristelser'' ([[PS Pige-Special]] nr. 6, 1996) * [[Chr. W. Larsen]]: ''Den sarte skønhed'' ([[Aktuelt]], 17.2.2001) == Referencer == {{Reflist|refs = <ref name="Oscars1997">{{Cite web|url=http://www.oscars.org/oscars/ceremonies/1997 |title=The 69th Academy Awards 1997 |accessdate={{date|2015-4-21}}|publisher=oscars.org}}</ref> <ref name="Berlinale1997">{{cite web |url=http://www.berlinale.de/en/archiv/jahresarchive/1997/03_preistr_ger_1997/03_Preistraeger_1997.html |title=Berlinale: 1997 Prize Winners |accessdate={{date|2015-4-21}} |publisher=berlinale.de |archive-date=21. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190321010340/https://www.berlinale.de/en/archiv/jahresarchive/1997/03_preistr_ger_1997/03_Preistraeger_1997.html |url-status=dead }}</ref> }}{{Kilder|dato=september 2018}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{Filmperson}} {{start boks}} {{Prisvinder|Forrige=[[Mira Sorvino]]|Pris=[[Oscar for bedste kvindelige birolle]]|År=[[1996]]|Næste=[[Kim Basinger]]}} {{slut boks}} {{FR-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1964|Levende|Binoche, Juliette}} [[Kategori:Skuespillere fra Frankrig]] [[Kategori:Filmskuespillere fra Frankrig]] [[Kategori:Personer fra Paris]] [[Kategori:Cesar for bedste kvindelige hovedrolle]] pkgjynj9q07k2agj0vcmujcgma3l4lf 0 263128 12274538 12053731 2026-05-07T20:02:37Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274538 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Kris Stadsgaard | billede = Kris Stadsgaard.JPG | billedtekst = Kris Stadsgaard hos [[Rosenborg BK]] | fuldenavn = Kris Stadsgaard | fødselsdato = {{Dato og alder|1985|08|01}} | fødeby = [[København]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = Danmark | dødsdato = | dødsland = | højde = 185 cm | kælenavn = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Central forsvar]] | nuværendeklub = Stoppet | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Farum Boldklub|Farum BK]]| years1 = 2003 | clubs1 = [[Farum Boldklub|Farum BK]] | caps1 = 1 | goals1 = 0 | years2 = 2003-2007 | clubs2 = [[FC Nordsjælland]] | caps2 = 40 | goals2 = 0 | years3 = 2007-2008 | clubs3 = [[Reggina Calcio|Reggina]] | caps3 = 4 | goals3 = 0 | years4 = 2008-2010 | clubs4 = [[Rosenborg Boldklub|Rosenborg BK]] | caps4 = 55 | goals4 = 0 | years5 = 2010-2012 | clubs5 = [[Málaga CF]] | caps5 = 25 | goals5 = 1 | years6 = 2012-2016 | clubs6 = [[FC København]] | caps6 = 57 <!-- Kun ligakampe --> | goals6 = 2 | klubopdateret = 23. februar 2014 | nationalyears1 = 2005 | nationalteam1 = [[Danmarks U/20-fodboldlandshold|Danmark U/20]] | nationalcaps1 = 2 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2009- | nationalteam2 = [[Danmarks fodboldlandshold|Danmark]] | nationalcaps2 = 3 | nationalgoals2 = 0| landsholdopdateret = 15. november 2012 | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Kris Stadsgaard''' (født [[1. august]] [[1985]]) er en [[Danmark|dansk]] tidligere [[fodboldspiller]], der i sin aktive karriere spillede for bl.a. [[Reggina Calcio|Reggina]] i den italienske [[Serie A]] og for [[Málaga CF]] i den spanske [[La Liga]]. Kris Stadsgaard opnåede endvidere 3 A-landskampe. Han sluttede karrieren i [[FC København]]. Han er søn af den danske fodbolddommer [[Knud Stadsgaard]], og driver i dag virksomheden Pro Fodboldskole, der afholder professionelle fodboldskoler, anført af tidligere professionelle fodboldspillere. == Klubkarriere == Han spillede for [[FC Nordsjælland]], da han på transfervinduets sidste dag i efteråret [[2007]] sammen med [[Mike Tullberg]] blev solgt til [[italien]]ske [[Reggina Calcio]]. Han skiftede i marts [[2008]] til [[Norge|norske]] [[Rosenborg BK]], hvor han var med til at vinde to norske mesterskaber med RBK.<ref>{{Cite web |url=http://www.rbk.no/facts |title=Oversigt over RBK's norske mesterskaber |access-date= 5. november 2012 |archive-date=26. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121026182608/http://www.rbk.no/facts |url-status=dead }}</ref> I [[august]] [[2010]] skiftede han til spanske [[Malaga CF]], hvor han i hjemmekampen i sæsonen 2010-11 scorede mod selveste Real Madrid.<ref>{{Cite web |url=http://www.bold.dk/nyt/index.php?vis=129279,91134 |title=''Stadsgaard-scoring stoppede ikke Real'', bold.dk |access-date= 5. november 2012 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213065624/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/?vis=129279,91134 |url-status=dead }}</ref> === F.C. København === Den 25. januar 2012 blev det offentliggjort, at Kris Stadsgaard skiftede tilbage til dansk fodbold og [[F.C. København]] på en kontrakt til sommeren 2016.<ref name='FCK'>{{cite web|url=http://www.bold.dk/nyt/FCK-henter-Kris-Stadsgaard|title=FCK henter Kris Stadsgaard|publisher=bold.dk|author=Jesper Helmin|date=25. januar 2012|access-date=25. januar 2012|archive-date=28. januar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120128011447/http://www.bold.dk/nyt/FCK-henter-Kris-Stadsgaard|url-status=dead}}</ref> Han var fast mand i midterforsvaret indtil starten af efteråret 2013, hvor han pådrog sig en lyskeskade, der holdt ham ude en måneds tid. I foråret 2014 var han igen fast mand, men efter sæsonen måtte han gennemgå en knæoperation på grund af nogle tilbagevendende problemer, og efterfølgende var han ikke i stand til at spille i sæsonen 2014/15. Stadsgård opnåede ikke spilletid i sæsonen 15/16, og Stadsgaard forlod herefter FCK ved kontraktudløb i sommeren 2016. Han opnåede 57 superligakampe, 10 pokalkampe, 6 kampe i [[UEFA Europa League]] og enkelt kamp i [[UEFA Champions League|Champions League turneringen]]. Efter kontraktudløbet indstillede han karrieren. == Landsholdskarriere == I [[2005]] spillede han to landskampe for [[Danmarks U/20-fodboldlandshold|U/20-landsholdet]]. Den [[12. august]] [[2009]] debuterede han for [[Danmarks fodboldlandshold]] i en venskabskamp mod [[Chile]] og fik efterfølgende spilletid i en kamp mod [[Tjekkiets fodboldlandshold|Tjekkiet]] i 2010. I november 2012 debuterede Stadsgaard i startopstillingen for det danske A-landshold, da Danmark spillede uafgjort mod [[Tyrkiets fodboldlandshold|Tyrkiet]]. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{sportshenvisninger}} * [http://www.altomfotball.no/element.do?cmd=player&personId=99425&tournamentId=1&seasonId=332&teamId=313&useFullUrl=false Kris Stadsgaard] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140525213454/http://www.altomfotball.no/element.do?cmd=player&personId=99425&tournamentId=1&seasonId=332&teamId=313&useFullUrl=false |date=25. maj 2014 }} på altomfotball.no {{FD|1985|Levende|Stadsgård, Kris}} {{F.C. København Danmarksmestre i fodbold 2012/13}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Nordsjælland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Reggina Calcio]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Rosenborg BK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Málaga CF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC København]] [[Kategori:Personer fra København]] hke5s8rp3rbsvqpsy30fneasqf3zxtc 0 269864 12274617 12272383 2026-05-08T01:42:11Z ~2026-27861-89 568136 I skriver selv at i 2002 vandt Idræt. Dermed en 1. Plads til Beerceps 12274617 wikitext text/x-wiki {{Infoboks | name = | bodystyle = | title = Kapsejlads på Aarhus Universitet | titlestyle = | above = | abovestyle = | image = [[Fil:Kapsejlads på Aarhus Universitet - Det gyldne baekken.jpg|250px|Det gyldne bækken i 2010.]] | imagestyle = | caption = | captionstyle = | headerstyle = | labelstyle = | datastyle = | header1 = Turneringsinformation | label2 = Sted | data2 = [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] | label3 = Etableret | data3 = [[1991]] | label4 = Format | data4 = [[Ølstafet]]/[[kapsejlads]] | label5 = Måned | data5 = April/maj | header6 = Regerende mester | label7 = | data7 = PSYK (Psykologi) }} '''Kapsejladsen på Aarhus Universitet''' er en årligt tilbagevendende [[ølstafet]] på en af søerne i [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] i [[Aarhus]]. Den første kapsejlads blev afholdt i 1991, og den er blevet afholdt hvert år siden.<ref>{{cite web|url=http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|title=Et søslag med brandingsværdi|publisher=[[UNIvers]]|access-date=3. maj 2011|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502150516/http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|url-status=dead}}</ref> Dysten ligger en fredag sidst i april eller i starten af maj. Ved kapsejladsen deltager normalt 14 festforeninger, hvor 12 af dem dyster om sejren og 2 er udvalgt som dommer.<ref name=":1">[https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/fra-50-til-30000-tilskuere-kapsejlads-i-aarhus-bliver-stadig-stoerre Fra 50 til 30.000 tilskuere: Kapsejlads i Aarhus bliver stadig større]. [[DR]].</ref> Dysten går i al enkelthed ud på at krydse søen i en oppustelig kajak, som man selv medbringer, drikke 1 øl, dreje 10 gange om flasken og derefter komme tilbage over søen, på samme måde igen. Hvert hold skal stille med 5 deltagere, hvoraf der skal være mindst en af hvert køn. En væsentlig del af arrangementet, er de forskellige holds indmarch nede ved søens bred. Ofte består disse af større koordinerede opsætninger af de enkelte hold, som regel i kostume. I tidens løb har holdenes indmarch budt på både helikoptere, kameler og en elefant. <ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article1331612.ece|title=Kapsejlads mod nye højder|url-status=dead}}</ref> Der dystes om æren og trofæet "Det gyldne bækken". [[Umbilicus|Medicinstudiet]] har vundet flest dyster med sammenlagt 13 førstepladser. Arrangementet er de senere år blevet overværet af op imod 30.000 tilskuere.<ref name=":1" /> Holdene der deltager varierer år fra år, også dommer posten skifter hænder hvert år. Blandt de hold der deltager kan nævnes: CORPUS (tidl. SIFFOS (Folkesundhedsvidenskab) og Beerceps Maximus (Idrætsvidenskab)), Umbilicus (Medicin), FUT (Ingeniørhøjskolen), Økonomisk Forening (Økonomi), JUS (Jura), Politologisk Forening (Statskundskab), Apollonia (Tandlægeskolen), Kein Cortex & Fuld Fontex (Psykologi), Humbug (Humaniora), @lkymia (Kemi), TÅGEKAMMERET (Matematik), Studenterlauget (Erhvervsøkonomi), Ambrosia (VIA University College, Aarhus N), HAV(Erhvervsakademi Aarhus), PROFUS(VIA University College, Aarhus C) og Kurt Strandbar (Danmarks Medie-og Journalisthøjskole) == År for år == {| class="wikitable sortable" |+ !År !Dato !Konferencier !Vinder !2. plads !3. plads !Optræden !Tilskuere !Kilder |- |2000 |5. maj |Niels Franzen og Thomas Dissing |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009">[[:Fil:Kapsejlads på Aarhus Universitet - Vinderne.jpg|Indgraveret plade med vinderne fra år 2000 til 2009]]</ref> |- |2001 |4. maj |Niels Franzen og Thomas Dissing |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2002 |3. maj |[[Casper Christensen]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2003 |2. maj |[[Anders Lund Madsen]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - |10.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>[https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4437753/Kanon-kaotisk-kapsejlads-i-universitetssøen/ Kanon kaotisk kapsejlads i universitetssøen] på jyllands-posten.dk</ref> |- |2004 |7. maj |Jacob Clausen |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2005 |4. maj |[[Dolph]] og [[Michael Wulff]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|title=Studerende kunne gå på vandet|access-date=30. april 2014|date=5. maj 2005|author=Nikolaj Worm|publisher=aarhusportalen.dk|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502002526/http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|url-status=dead}}</ref> |- |2006 |5. maj |[[Niels-Peter Henriksen]] og [[Anders Bonde]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2007 |4. maj |[[Monrad & Rislund]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4461140/sjofelheder-monrad-og-rislund-i-universitetsparken/|title=Sjofelheder, Monrad og Rislund i Universitetsparken|date=4. maj 2007|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- |2008 |2. maj |[[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] | - |15.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref name="til2008">{{cite web|url=http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|title=Kapsejlads 2008|date=7. maj 2008|access-date=28. april 2009|archive-date=5. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160305111349/http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/uddannelse/ECE4474622/de-sorte-spejdere-til-kapsejlads/|title=De sorte spejdere til kapsejlads|date=1. april 2008|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- |2009 |7. maj |[[Mads Brügger]] og [[Mikael Bertelsen]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |[[Umbilicus|Medicin]] | - |15.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://politiken.dk/indland/ECE706916/kapsejlads-det-er-som-et-tatoo-af-galskab/|title=Kapsejlads: »Det er som et tatoo af galskab«|publisher=politiken.dk|access-date=30. april 2014|date=7. maj 2009}}</ref> |- |2010 |29. april |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |Ingeniørerne | - | - |<ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|title=Kapsejlads 2010|publisher=Aarhus Universitet|access-date=30. april 2014|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502032444/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|url-status=dead}}</ref> |- |2011 |29. april |[[Huxi Bach]] og [[Karen Thisted]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne | - |20.000 |<ref>{{cite journal |author=Nielsen, Søren Bjerg |date=30. april 2011 |title=Kapsejlads: Økonomi vandt Det Gyldne Bækken |url=http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253/ |url-status=dead |journal=Lokalavisen Aarhus |archive-url=https://web.archive.org/web/20110502124948/http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253 |archive-date=2. maj 2011 |access-date=16. marts 2012}}</ref> |- |2012 |3. maj |[[Dennis Ritter]] og [[Jørgen Leth]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |Ingeniørerne |Psykologi | - |24.000 |<ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|title=Økonomerne vinder Kapsejladsen|access-date=30. april 2014|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502005035/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|title=24.000 til gakket kapsejlads|publisher=jp.dk|access-date=4. maj 2012|archive-date=3. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120503231306/http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|url-status=dead}}</ref> |- |2013 |25. april |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Psykologi |Apollonia |[[Orgi-E]] |25.000 |<ref name=":0">{{cite journal |author=Rosengren, Jørgen |date=26. april 2013 |title=Til kamp om det gyldne bækken |journal=[[Aarhus Stiftstidende]] |access-date=30. april 2014}}</ref> |- |2014 |9. maj |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |SIFFOS |Psykologi |[[Suspekt (gruppe)|Suspekt]] |25.000-30.000 |<ref>[https://www.facebook.com/photo.php?v=770097576338514 Reklamevideo på Facebook]. Statskundskab løb med sejren foran folkesundhed og psykologi.</ref> |- |2015 |24. april |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Psykologi |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Ukendt Kunstner]] |25.000-30.000 |<ref>{{cite web|url=http://www.bt.dk/nyheder/se-billederne-fra-aarhus-traditionen-kapsejlads-noegenloeb-og-twerk-konkurrence|title=Se billederne fra Aarhus-traditionen: Kapsejlads, nøgenløb og twerk-konkurrence|first=Grith Jørgensen og Niki Ranch Nielsen|work=[[BT]]|date=24. april 2015|access-date=25. april 2015}}</ref> |- |2016 |6. maj |[[Pelle Peter Jensen]] og [[Nicholas Kawamura]] |Psykologi |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Johnson (rapper)|Johnson]] |25.000-30.000 | |- |2017 |28. april |[[David Mandel]] og [[Christian Fuhlendorff]] |Psykologi |SIFFOS |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Djämes Braun]] |25.000-30.000 |<ref>{{cite web|url=http://stiften.dk/aarhus/Se-billederne-Noegenloeb-kapsejlads-og-uhaemmet-druk/artikel/450699|title=Se billederne: Nøgenløb, kapsejlads og uhæmmet druk|first=Flemming Krogh|work=[[Århus Stiftstidende]]|date=28. april 2017|access-date=29. april 2017}}</ref> |- |2018 |4. maj |[[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |Ingeniørerne |[[Vigiland]] |25.000-30.000 |<ref>{{Cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kapsejlads-medicinere-vinder-det-gyldne-baekken|title=Kapsejladsen: Medicin vinder 'Det Gyldne Bækken' {{!}} TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->|access-date=5. maj 2018|archive-date=5. maj 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180505135401/https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kapsejlads-medicinere-vinder-det-gyldne-baekken|url-status=dead}}</ref> |- |2019 |3. maj |[[Rolf Sørensen]] og [[Dennis Ritter]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[TopGunn]] |25.000-30.000 |<ref>{{Cite web|url=http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html|title=Arkiveret kopi|access-date=3. maj 2019|archive-date=5. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190505195755/http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html|url-status=dead}}</ref> |- |2020 |23. juli |Andreas Friis og Mathias Bartholdy |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] | - |100* |<ref>[https://www.facebook.com/kapsejladsen/photos/a.821627697852168/3562823193732591/?type=3&__xts__%5B0%5D=68.ARCa8Whd2lNZly3-tbmyLLjHsK7VGYKvm5zgrxzeZY8FeAD5ntJZcVxhg94C-UKpdpVW_rLmn47SFkDEbsBnDZDtdmG5wxN6Z0m7IW2lweSw70JF-VRKHp6E3Fqb6ogD2SwjTuH5iQC5GdBLH8LsxyBDvzRRkRatcBSpBXLeV6_uR-mDmq_Mj-PEB1vZR793pSKHPbJ9W07an_wCB_Yf8Dne9Q1ravUVYykR1KkcZUFO4rk3sBn7mqDJnhsJf7mrf6lYDUGfWj0f1g-EhF9Drl87ns1auTdVkv4n1aImHjhdvj2K5wpS5r8f_EJwwcA_bSsGZK3REY1dgDr34ejSlLZTTQ&__tn__=-R Facebook<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2021 |25. juni |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Peter Falktoft]] |Psykologi |Ingeniørerne | [[Umbilicus|Medicin]] | - |300* |<ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-tv2-oestjylland-livestreamer-finalen-paa-facebook Kapsejlads liveblog: TV2 ØSTJYLLAND livestreamer finalen på Facebook | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/psykologerne-vinder-kapsejladsen-2021</ref> |- |2022 |29. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |Ingeniørerne |[[Umbilicus|Medicin]] |PROFUS |[[Tobias Rahim]] |35.000-40.000 |<ref>{{Cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-kampen-er-i-gang|title=Kapsejlads liveblog: Vinderen er fundet! {{!}} TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->|access-date=29. april 2022|archive-date=29. april 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220429155104/https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-kampen-er-i-gang|url-status=dead}}</ref> |- |2023 |28. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |Ingeniørerne |[[Lamin]] |30.000 |<ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/aarets-kapsejlads-vinderne-er-fundet Årets Kapsejlads: Vinderne er fundet | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2024 |3. maj |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |Apollonia |[[Tessa (rapper)|Tessa]] |30.000 |<ref>[https://stiften.dk/kultur/saa-er-festen-i-gang-kom-med-live-til-kapsejlads-i-uniparken Kapsejlads i Uniparken i Aarhus 2024: Stiften liveblogger fra festen | stiften.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-er-en-helligdag-der-ikke-kan-afskaffes Kapsejlads er en helligdag der ikke kan afskaffes | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2025 |25. april |[[Mark Le Fêvre|Mark Le Fevre]] og [[Thomas Warberg]] |Apollonia |[[PROFUS]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |[[URO (sanger)|Uro]] |30.000 |<ref>https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/live-fra-kapsejlads-i-aarhus</ref> |- |2026 |24. april |[[Adnan Al-Adhami]] og Bella Norup |Psykologi |Apollonia |Medicin |[[Kidd|KIDD]] |30.000 |<ref>https://www.instagram.com/kapsejlads/</ref><ref>https://kapsejladsen.dk/2026/04/24/finalen-resultat/</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/reels/skaal-og-godmorgen-festen-er-i-fuld-gang-i-aarhus</ref> |} <nowiki>*</nowiki>Grundet forsamlingsforbuddet i forbindelse med COVID-19. == Medvirkende, tider og resultater år for år (2006-2025) == Tider er målt ud fra videoer, så mindre usikkerheder kan forekomme. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2026 Dommere: Økonomisk Forening og Studenterlauget ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Apollonia |3:12,18 |Alkymia |3:41,44 |Politologisk Forening |3:15,69 | |Politologisk Forening |3:29,83 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Corpus |3:24,38 |JUS |4:12,55 |Profus |3:29,42 | |Umbilicus |3:20,77 | |2. plads |Apollonia |- |3 |Umbilicus |3:16,74 |Kurts Strandbar |3:55,10 |Tågekammeret |3:53,49 | |Apollonia |3:16,29 | |3. plads |Umbilicus |- |4 |FUT |3:20,12 |Psykologi |3:20,60 |Ambrosia |3:42,86 | |Psykologi |3:11,36 | |4. plads |Politologisk Forening |} Til Kapsejladsen 2026 blev der skiftet til andre både. Bådenes eneste ændring var at vægten var flere kilo mindre end de gamle både. Dette valg var udelukkende grundet at de gamle både ikke blev produceret mere. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2025 Dommere: Kurts Strandbar og Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Umbilicus |3:27,44 |Økonomisk Forening |3:33,50 |Humbug |3:55,79 | |FUT |3:38,44 | |1. plads |Apollonia |- |2 |Politologisk Forening |3:57,44 |FUT |3:23,48 |Beerceps Maximus |3:28,14 | |Beerceps Maximus |3:34,18 | |2. plads |Profus |- |3 |Profus |3:18,30 |JUS |4:10,57 |Psykologi |3:36,19 | |Profus |3:30,40 | |3. plads |Beerceps Maximus |- |4 |Studenterlauget |3:48,35 |Apollonia |3:10,25 |SIFFOS |3:42,28 | |Apollonia |3:11,62 | |4. plads |FUT |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2024 Dommere: JUS og Psykologi ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3:32,94 |Beerceps maximus |3:45,42 |Humbug |3:39,01 | |Umbilicus |3:16,31 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Umbilicus |3:16,46 |Politologisk Forening |3:21,76 |HAV |3:45,51 | |Politologisk Forening |3:18,58 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |SIFFOS |3:38,55 |Alkymia |3:30,89 |Profus |3:24,07 | |Profus |3:27,85 | |3. plads |Apollonia |- |4 |Ambrosia |3:48,66 |Apollonia |3:19,73 |FUT |3:50,23 | |Apollonia |3:22,90 | |4. plads |PROFUS |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2023 Dommere: Økonomisk Forening og Beerceps maximus ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Umbilicus |3.30,10 |Studenterlauget |3.45,56 |Psykologi |4.04,43 | |Umbilicus |3.26,43 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Profus |3.43,43 |JUS |4.02,98 |Politologisk Forening |3.41,65 | |Politologisk Forening |3.30,74 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Ambrosia |4.41,40 |Alkymia |4.25,63 |Apollonia |3.56,65 | |PROFUS |3.38,51 | |3. plads |FUT |- |4 |Humbug |4.21,20 |FUT |3.33,53 |Kurts Strandbar |4.13,63 | |FUT |3.35,65 | |4. plads |PROFUS |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2022 Dommere: Studenterlauget og Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !TId !Forening !TId ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.39,74 |Beerceps maximus |3.44,48 |Kurts Strandbar |4.30,58 | |Psykologi |3.42,29 | |1. plads |FUT |- |2 |HUMBUG |3.50,26 |Profus |3.36,25 |SIFFOS |3.43,64 | |Profus |3.31,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus |3.29,17 |JUS |3.49,17 |Apollonia |3.52,99 | |Umbilicus |3.31,66 | |3. plads |Profus |- |4 |Økonomisk Forening |3.44,06 |Psykologi |3.37,21 |FUT |3.24,33 | |FUT |3.27,14 | |4. plads |Psykologi |} Til Kapsejladsen 2022 var det første gang man tog den bedste 2. plads fra de indledende heats med i finalen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2021 Dommere: Profus og SIFFOS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk forening |3.26,51 |FUT |3.27,83 |Humbug |4.18,79 | |FUT |3.32,43 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.19,66 |Beerceps Maximus |3.30,49 |Ambrosia |3.46,95 | |Umbilicus |3.25,05 | |2. plads |FUT |- |3 |Studenterlauget |3.29,72 |JUS |3.39,85 |Psykologi |3.25,71 | |Psykologi |3.25,53 | | | |- |4 |Politologisk Forening |3.29,39 |Alkymia |4.11,44 |Apollonia |4.19,40 | | | | |Diskvalificeret |Umbilicus |} Til kapsejladsen 2021 blev Umbilicus diskvalificeret i finalen. Diskvalifikationen skyldes der blev sejlet ind i en af konkurrenternes bane, hvor man have så meget kontakt med modstanderens båd, at dommerne vurderede dette var med til at påvirke det endelige resultat af kapsejladsen. Umbilicus er det første hold til at blive taberdømt efter at have ramt målstregen først. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2020 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Studenterlauget |3.49,48 |Økonomisk forening |4.36,98 |SIFFOS |3.49,83 | |Økonomisk forening |4.29,21 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |4.16,64 |Politologisk Forening |4.54,05 |Profus |3.58,55 | |FUT |3.32,72 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.33,58 |Alkymia |5.23,61 |FUT |3.44,38 | |Umbilicus |3.27,87 | |3. plads |Økonomisk forening |- |4 |JUS |4.37,17 | | | | | | | | | | |} Kapsejladsen 2020 blev holdt i hemmelighed grundet corona epidemien. Ingen af de deltagende hold havde dermed mulighed for at træne i Universitets parken op til kapsejladsen 2020. 3 af de udtaget foreninger (Beerceps Maximus, TÅGEKAMMERET og Apollonia) måtte grundet corona epidemien også melde afbud til kapsejladsen 2020. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2019 Dommere: Humbug og TÅGEKAMMERET ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |SIFFOS |3.41,13 |Studenterlauget |3.23,72 |Politologisk Forening |3.47,79 | |Økonomisk Forening |3.27,79 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Ambrosia |4.02,97 |Økonomisk Forening |3.16,63 |Apollonia |3.53,56 | |Umbilicus |3.10,74 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.08,22 |Profus |3.33,07 |Psykologi |3.31,82 | |FUT |3.20,39 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |JUS |3.54,00 |Beerceps Maximus |3.17,09 |FUT |3.20,19 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2018 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.19,62 |Profus |4.09,91 |Humbug |4.40,06 | | | | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Umbilicus |3.14,77 |Apollonia |3.49,49 |Politologisk Forening |3.31,32 | |Umbilicus |3.17,52 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Alkymia |3.40,96 |Studenterlauget |3.47,09 |Psykologi |3.33,24 | |Beerceps Maximus |3.31,79 | |3. plads |FUT |- |4 |SIFFOS |3.57,41 |Beerceps Maximus |3.26,42 |FUT |3.28,02 | |FUT |3.34,15 | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2017 Dommer: Apollonia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.12,38 |Humbug |4.21,27 |Ambrosia |N/A | |Økonomsik Forening |3.32,58 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.16,68 |Politologisk Forening |3.30,34 |SIFFOS |3.25,28 | |SIFFOS |3.23,75 | |2. plads |SIFFOS |- |3 |Beerceps Maximus |3.15,58 |Psykologi |3.22,27 |Kurts Strandbar |N/A | |Psykologi |3.16,05 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |JUS |3.53,93 |FUT |N/A | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2017 var det første år hvor man indførte spinnemåtter så sejlere ikke skulle spinne på græsset/jorden. Dette var også med til at dommerne fik det lettere ved at se om sejlerne blev på deres egen bane. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2016 Dommer: Humbug ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Beerceps Maximus |3.23,17 |Økonomisk Forening |3.28,98 |Ambrosia |3.59,21 | |Økonomsik Forening |3.46,09 | |1. plads |Psykologi |- |2 |SIFFOS |3.29,10 |Apollonia |3.34,24 |Psykologi |3.21,14 | |Psykologi |3.23,44 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Umbilicus |3.25,67 |Kurts Strandbar |4.01,23 |JUS |3.31,84 | |Beerceps Maximus |3.31,85 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Politologisk Forening |3.46,11 |TÅGEKAMMERET |DNF |FUT |3.55,48 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2015 Dommer: FUT og Kurt Strandbar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Ambrosia |N/A |Humbug |4.08,74 |Politologisk Forening |N/A | |Psykologi |3.31,56 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |SIFFOS |3.22,95 |Psykologi |3.31,13 |JUS |3.26,72 | |Umbilicus |3.24,06 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.16,19 |Alkymia |3.53,49 |Apollonia |N/A | |Økonomisk Forening |3.32,93 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Beerceps Maximus |3.32,42 |TÅGEKAMMERET |DNF |Økonomisk Forening |3.25,48 | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2015 var der bygget en træplatform i siden hvor sejlerne spinner. Denne træplatform var med til at gøre det mere lige hvilken bane man sejlede på. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2014 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |N/A |Politologisk Forening |3.33,37 |Humbug |4.08,51 | |Politologisk Forening |3.39,50 | |1. plads |Politologisk Forening |- |2 |Beerceps Maximus |N/A |Lærerne |N/A |Apollonia |3.56,27 | |SIFFOS |3.51,39 | |2, plads |SIFFOS |- |3 |Umbilicus |3.48,03 |JUS |4.06,62 |Psykologi |3.53,31 | |Psykologi |4.02,58 | |3, plads |Psykologi |- |4 |SIFFOS |3.45,20 |FUT |4.02,24 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2013 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.36,36 |FUT | |Humbug | | |Psykologi |3.26,91 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Alkymia |4.01,31 |Ambrosia | |Psykologi | | |Apollonia |3.43,56 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.22,99 |Apollonia | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus |3.20,46 | |3. plads |Apollonia |- |4 |Økonomisk Forening |3.50,62 |Lærerne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2012 Dommer: Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.29,36 |Beerceps Maximus |3.43,09 |Apollonia |3.49,28 | |FUT | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Umbilicus |3.40,49 |FUT |3.41,43 |Politologisk Forening |3.56,37 | |Økonomisk Forening |3.37,14 | |2. plads |FUT |- |3 |Lærerne |N/A |Sygeplejerne |N/A |JUS |N/A | |Psykologi | | |3. plads |Psykologi |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |3.49,68 |Psykologi |3.47,00 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2011 Dommer: Lærerne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Psykologi | |Økonomisk Forening | |JUS | | |Økonomisk Forening |3.46,52 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerne) | |Humbug | |TÅGEKAMMERET |DNF | |FUT |4.01,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus | |Theos Bar | |FUT | | |Umbilicus |3.46,67 | |3. plads |FUT |- |4 |Apollonia | |Politologisk Forening | |Idræt | | | | | | | |} Til kapsejladsen 2011 ændres reglerne til hvilke både der må anvendes til kapsejlsen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2010 Dommer: Theos Bar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Idræt |4.08,20 |Økonomisk Forening |4.05,83 |Politologisk Forening |4.16,04 | |Økonomisk Forening |4.20,78 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |3.56,21 |Handelshøjskolen |4.40,46 |Ingeniørerne |4.12,64 | |Ingeniørerne |4.30,74 | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 |Umbilicus |3.38,51 |JUS |4.43,13 |Alkymia |4.34,99 | |Umbilicus |3.46,03 | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Apollonia |4.07,69 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |5.28,03 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2009 Dommer: Psykologi<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=oo7qr6FtGq8 Kapsejlads 2009, Aarhus Universitet, finalen - YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Appolonia |4.23,27 |Økonomisk Forening |4.14,02 |Politologisk Forening |4.10,25 | |Økonomisk Forening |3.54,06 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Ingeniørerne |4.90,51 |JUS |5.15,37 |Alkymia |6.40,44 | |Politologisk Forening |3.56,01 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Umbilicus |4.14,74 |Theos Bar |6.07,50 |Humbug |5.11,90 | |Umbilicus |4.11,24 | |3. plads |Umbilicus |- |4 |Handelshøjskolen |5.00,71 |BIOGAS |4.56,12 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2008 Dommer: Journalisterne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | |Økonomisk Forening | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | |Handelshøjskolen | | |Umbilicus | | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 | | | | |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | |Politologisk Forening | | |3. plads |Politologisk Forening |- |4 | | | | |TåGEKAMMERET |DNF | |} I finalen 2008 var Økonomisk Forening foran i finalen, men blev idømt en straføl, da dommeren besluttede, at øllen ikke var blevet tømt korrekt. Dommerkendelsen, som Campus beskrev som kontroversiel, startede en debat omkring kapsejladsdommernes objektivitet.<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2008/arkiv_2008/campus-nr-8.pdf</ref> {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2007 Dommer<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2007/arkiv_2007/campus-nr-9.pdf</ref>: ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | | | | |Umbilicus | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | | | | |Juridisk Selskab | | |2. plads | |- |3 | | | | | | | | | | |3. plads | |- |4 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2006 Dommer: Kim Milton<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2006/arkiv_2006/campus-nr-9.pdf</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening | | | |Umbilicus | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus | | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Politologisk Forening | | | |Juridisk Selskab | | |Ingeniørerne | | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Journalisterne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | |} == Rekorder (2006-2026) == {| class="wikitable sortable" |+2014-2026 ! colspan="5" |Hurtigste samlede tider (under 3.20,00) |- !Årstal !Forening !Heat !Bane !Tid |- |2019 |Umbilicus |1 |3 |3:08,22 |- |2025 |Apollonia |2 |4 |3:10,25 |- |2019 |Umbilicus |Finalen |2 |3:10,74 |- |2026 |Psykologi |Finalen |4 |3:11,36 |- |2025 |Apollonia |Finalen |4 |3:11,62 |- |2026 |Apollonia |1 |1 |3:12,18 |- |2017 |Økonomisk Forening |1 |1 |3:12,38 |- |2018 |Umbilicus |1 |2 |3:14,77 |- |2017 |Beerceps Maximus |1 |3 |3:15,58 |- |2026 |Politologisk Forening |3 |1 |3:15,69 |- |2017 |Psykologi |Finalen |3 |3:16,05 |- |2016 |Umbilicus |1 |3 |3:16,19 |- |2026 |Apollonia |Finalen |3 |3:16,29 |- |2024 |Umbilicus |Finalen |1 |3:16,31 |- |2024 |Umbilicus |1 |2 |3:16,46 |- |2019 |Økonomisk Forening |2 |2 |3:16,63 |- |2017 |Umbilicus |1 |2 |3:16,68 |- |2026 |Umbilicus |1 |3 |3:16,74 |- |2019 |Beerceps Maximus |2 |4 |3:17,09 |- |2018 |Umbilicus |Finalen |2 |3:17,52 |- |2025 |Profus |1 |3 |3:18,30 |- |2024 |Politologisk Forening |Finalen |2 |3:18,58 |- |2018 |Økonomisk Forening |1 |1 |3:19,62 |- |2021 |Umbilicus |1 |2 |3:19,66 |- |2024 |Apollonia |2 |4 |3:19,73 |} {| class="wikitable sortable" |+2014-2026 ! colspan="12" |Hurtigste individuelle koldstarter (under 36 sekunder) |- !Årstal !Forening !Sejler !Heat !Bane !Roning 1 !Løb til øl !Øl !Spin !Løb til båd !Roning 2 !Total |- |2017 |SIFFOS |Niklas Berg |3 |2 |8,83 |2,42 |2,54 |9,97 (11) |1,82 |8,07 |33,67 |- |2024 |Profus |Frederik Birkemose |3 |3 |9,84 |2,84 |1,2 |7,84 (11) |2,16 |9,84 |33,72 |- |2016 |SIFFOS |Niklas Berg |1 |2 |8,55 |2,28 |2,62 |9,84 (10) |1,76 |9,0 |34,08 |- |2026 |Politologisk Forening |Magnus Heide |3 |1 |9,96 |2,76 |1,68 |8,32 (11) |2,12 |10,08 |34,92 |- |2019 |Umbilicus |Mathias Skov |Finalen |2 |9,86 |2,36 |2,67 |7,9 (10) |1,9 |10,31 |35,01 |- |2026 |Apollonia |Marcus Buch |1 |1 |10,76 |2,32 |2,44 |8,12 (11) |1,92 |9,68 |35,24 |- |2026 |Politologisk Forening |Magnus Heide |Finalen |1 |10,88 |2,48 |1,64 |7,8 (?) |2,56 |9,96 |35,32 |- |2024 |Profus |Frederik Birkemose |Finalen |3 |10,52 |2,76 |2,2 |7,92 (11) |2,2 |9,8 |35,40 |- |2024 |Alkymia |Sune Gandrup |2 |3 |11,36 |2,76 |2,36 |6,96 (10) |1,68 |10,32 |35,44 |- |2017 |SIFFOS |Niklas Berg |Finalen |2 |9,17 |3,42 |2,5 |10,01 (12) |1,6 |8,76 |35,47 |- |2022 |Profus |Frederik Birkemose |2 |2 |10,62 |2,23 |2,2 |8,81 (11) |1,52 |10,28 |35,68 |- |2025 |Apollonia |Marcus Buch |2 |4 |10,12 |2,76 |2,24 |7,4 (11) |2,16 |11,04 |35,72 |- |2024 |Umbilicus |Morten Bækby |Finalen |1 |11,28 |2,48 |2,44 |7,12 (10) |2,2 |10,24 |35,76 |- |2017 |ØF |Matias Bertelsen |1 |1 |11,19 |2,62 |2,63 |8,39 (11) |2,30 |8,71 |35,84 |- |2015 |Umbilicus |Henrik Kjeldbjerg |1 |3 |10,53 |2,6 |2,78 |7,88 (10) |2,15 |9,9 |35,87 |- |2015 |SIFFOS |Niklas Berg |1 |2 |8,66 |3,17 |3,09 |10,76 (11) |1,74 |8,43 |35,88 |- |2026 |Apollonia |Marcus Buch |Finalen |3 |10,88 |2,8 |? |? (?) |? |10,08 |35,96 |} {| class="wikitable sortable" |+2006-2026 ! colspan="6" |Foreningers placeringer i finalen |- !Forening !1. plads !2. plads !3. plads !4.plads !Total |- |Umbilicus |10 |2 |2 |0 |14 |- |Økonomisk Forening |4 |2 |5 |0 |11 |- |FUT |1 |4 |5 |1 |11 |- |Psykologi |4 |2 |2 |1 |9 |- |Politologisk Forening |1 |3 |1 |1 |6 |- |Apollonia |1 |1 |2 |0 |4 |- |Profus |0 |1 |1 |2 |4 |- |Beerceps Maximus |1 |2 |1 |0 |4 |- |SIFFOS |0 |2 |0 |0 |2 |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.facebook.com/kapsejladsen Kapsejladsens Facebookside] * [http://studerende.au.dk/kapsejlads/ Kapsejladsens hjemmeside] {{autoritetsdata}} {{festivalstub}} {{DEFAULTSORT:Kapsejlads på Århus Universitet}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Aarhus Universitet]] [[Kategori:Sportskonkurrencer]] f65frmklhzu5fy8y6qsry0oi7uksgav 12274618 12274617 2026-05-08T01:52:53Z ~2026-27861-89 568136 Har bare opdateret så listen går til 2002. Tror også man kan opdatere til 2000. Fordi vinderne står jo på det Gyldne Bækken. Og tænker også i kan skaffe info på finalister i disse år. 12274618 wikitext text/x-wiki {{Infoboks | name = | bodystyle = | title = Kapsejlads på Aarhus Universitet | titlestyle = | above = | abovestyle = | image = [[Fil:Kapsejlads på Aarhus Universitet - Det gyldne baekken.jpg|250px|Det gyldne bækken i 2010.]] | imagestyle = | caption = | captionstyle = | headerstyle = | labelstyle = | datastyle = | header1 = Turneringsinformation | label2 = Sted | data2 = [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] | label3 = Etableret | data3 = [[1991]] | label4 = Format | data4 = [[Ølstafet]]/[[kapsejlads]] | label5 = Måned | data5 = April/maj | header6 = Regerende mester | label7 = | data7 = PSYK (Psykologi) }} '''Kapsejladsen på Aarhus Universitet''' er en årligt tilbagevendende [[ølstafet]] på en af søerne i [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] i [[Aarhus]]. Den første kapsejlads blev afholdt i 1991, og den er blevet afholdt hvert år siden.<ref>{{cite web|url=http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|title=Et søslag med brandingsværdi|publisher=[[UNIvers]]|access-date=3. maj 2011|archive-date= 2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502150516/http://www.au.dk/univers/arkiv/2009/artikler/nr9/branding/|url-status=dead}}</ref> Dysten ligger en fredag sidst i april eller i starten af maj. Ved kapsejladsen deltager normalt 14 festforeninger, hvor 12 af dem dyster om sejren og 2 er udvalgt som dommer.<ref name=":1">[https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/fra-50-til-30000-tilskuere-kapsejlads-i-aarhus-bliver-stadig-stoerre Fra 50 til 30.000 tilskuere: Kapsejlads i Aarhus bliver stadig større]. [[DR]].</ref> Dysten går i al enkelthed ud på at krydse søen i en oppustelig kajak, som man selv medbringer, drikke 1 øl, dreje 10 gange om flasken og derefter komme tilbage over søen, på samme måde igen. Hvert hold skal stille med 5 deltagere, hvoraf der skal være mindst en af hvert køn. En væsentlig del af arrangementet, er de forskellige holds indmarch nede ved søens bred. Ofte består disse af større koordinerede opsætninger af de enkelte hold, som regel i kostume. I tidens løb har holdenes indmarch budt på både helikoptere, kameler og en elefant. <ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article1331612.ece|title=Kapsejlads mod nye højder|url-status=dead}}</ref> Der dystes om æren og trofæet "Det gyldne bækken". [[Umbilicus|Medicinstudiet]] har vundet flest dyster med sammenlagt 13 førstepladser. Arrangementet er de senere år blevet overværet af op imod 30.000 tilskuere.<ref name=":1" /> Holdene der deltager varierer år fra år, også dommer posten skifter hænder hvert år. Blandt de hold der deltager kan nævnes: CORPUS (tidl. SIFFOS (Folkesundhedsvidenskab) og Beerceps Maximus (Idrætsvidenskab)), Umbilicus (Medicin), FUT (Ingeniørhøjskolen), Økonomisk Forening (Økonomi), JUS (Jura), Politologisk Forening (Statskundskab), Apollonia (Tandlægeskolen), Kein Cortex & Fuld Fontex (Psykologi), Humbug (Humaniora), @lkymia (Kemi), TÅGEKAMMERET (Matematik), Studenterlauget (Erhvervsøkonomi), Ambrosia (VIA University College, Aarhus N), HAV(Erhvervsakademi Aarhus), PROFUS(VIA University College, Aarhus C) og Kurt Strandbar (Danmarks Medie-og Journalisthøjskole) == År for år == {| class="wikitable sortable" |+ !År !Dato !Konferencier !Vinder !2. plads !3. plads !Optræden !Tilskuere !Kilder |- |2000 |5. maj |Niels Franzen og Thomas Dissing |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009">[[:Fil:Kapsejlads på Aarhus Universitet - Vinderne.jpg|Indgraveret plade med vinderne fra år 2000 til 2009]]</ref> |- |2001 |4. maj |Niels Franzen og Thomas Dissing |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2002 |3. maj |[[Casper Christensen]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2003 |2. maj |[[Anders Lund Madsen]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - |10.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>[https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4437753/Kanon-kaotisk-kapsejlads-i-universitetssøen/ Kanon kaotisk kapsejlads i universitetssøen] på jyllands-posten.dk</ref> |- |2004 |7. maj |Jacob Clausen |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2005 |4. maj |[[Dolph]] og [[Michael Wulff]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|title=Studerende kunne gå på vandet|access-date=30. april 2014|date=5. maj 2005|author=Nikolaj Worm|publisher=aarhusportalen.dk|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502002526/http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=19504|url-status=dead}}</ref> |- |2006 |5. maj |[[Niels-Peter Henriksen]] og [[Anders Bonde]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /> |- |2007 |4. maj |[[Monrad & Rislund]] |[[Umbilicus|Medicin]] | | | - | - |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4461140/sjofelheder-monrad-og-rislund-i-universitetsparken/|title=Sjofelheder, Monrad og Rislund i Universitetsparken|date=4. maj 2007|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- |2008 |2. maj |[[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] | - |15.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref name="til2008">{{cite web|url=http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|title=Kapsejlads 2008|date=7. maj 2008|access-date=28. april 2009|archive-date=5. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160305111349/http://www.studnyt.sam.au.dk/2008/05/07/kapsejlads-2008/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/uddannelse/ECE4474622/de-sorte-spejdere-til-kapsejlads/|title=De sorte spejdere til kapsejlads|date=1. april 2008|access-date=30. april 2014|publisher=Jyllands Posten Aarhus}}</ref> |- |2009 |7. maj |[[Mads Brügger]] og [[Mikael Bertelsen]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |[[Umbilicus|Medicin]] | - |15.000 |<ref name="vinder2000-2009" /><ref>{{cite web|url=http://politiken.dk/indland/ECE706916/kapsejlads-det-er-som-et-tatoo-af-galskab/|title=Kapsejlads: »Det er som et tatoo af galskab«|publisher=politiken.dk|access-date=30. april 2014|date=7. maj 2009}}</ref> |- |2010 |29. april |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |Ingeniørerne | - | - |<ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|title=Kapsejlads 2010|publisher=Aarhus Universitet|access-date=30. april 2014|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502032444/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2010/|url-status=dead}}</ref> |- |2011 |29. april |[[Huxi Bach]] og [[Karen Thisted]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne | - |20.000 |<ref>{{cite journal |author=Nielsen, Søren Bjerg |date=30. april 2011 |title=Kapsejlads: Økonomi vandt Det Gyldne Bækken |url=http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253/ |url-status=dead |journal=Lokalavisen Aarhus |archive-url=https://web.archive.org/web/20110502124948/http://lokalavisen.dk/kapsejlads-oekonomi-vandt-det-gyldne-baekken-/20110429/artikler/110429253 |archive-date=2. maj 2011 |access-date=16. marts 2012}}</ref> |- |2012 |3. maj |[[Dennis Ritter]] og [[Jørgen Leth]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |Ingeniørerne |Psykologi | - |24.000 |<ref>{{cite web|url=http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|title=Økonomerne vinder Kapsejladsen|access-date=30. april 2014|archive-date=2. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502005035/http://studerende.au.dk/studieliv/kapsejlads2012/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|title=24.000 til gakket kapsejlads|publisher=jp.dk|access-date=4. maj 2012|archive-date=3. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120503231306/http://jp.dk/aarhus/uddannelse/article2768159.ece|url-status=dead}}</ref> |- |2013 |25. april |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Psykologi |Apollonia |[[Orgi-E]] |25.000 |<ref name=":0">{{cite journal |author=Rosengren, Jørgen |date=26. april 2013 |title=Til kamp om det gyldne bækken |journal=[[Aarhus Stiftstidende]] |access-date=30. april 2014}}</ref> |- |2014 |9. maj |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |SIFFOS |Psykologi |[[Suspekt (gruppe)|Suspekt]] |25.000-30.000 |<ref>[https://www.facebook.com/photo.php?v=770097576338514 Reklamevideo på Facebook]. Statskundskab løb med sejren foran folkesundhed og psykologi.</ref> |- |2015 |24. april |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Rasmus Bjerg]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Psykologi |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Ukendt Kunstner]] |25.000-30.000 |<ref>{{cite web|url=http://www.bt.dk/nyheder/se-billederne-fra-aarhus-traditionen-kapsejlads-noegenloeb-og-twerk-konkurrence|title=Se billederne fra Aarhus-traditionen: Kapsejlads, nøgenløb og twerk-konkurrence|first=Grith Jørgensen og Niki Ranch Nielsen|work=[[BT]]|date=24. april 2015|access-date=25. april 2015}}</ref> |- |2016 |6. maj |[[Pelle Peter Jensen]] og [[Nicholas Kawamura]] |Psykologi |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Johnson (rapper)|Johnson]] |25.000-30.000 | |- |2017 |28. april |[[David Mandel]] og [[Christian Fuhlendorff]] |Psykologi |SIFFOS |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[Djämes Braun]] |25.000-30.000 |<ref>{{cite web|url=http://stiften.dk/aarhus/Se-billederne-Noegenloeb-kapsejlads-og-uhaemmet-druk/artikel/450699|title=Se billederne: Nøgenløb, kapsejlads og uhæmmet druk|first=Flemming Krogh|work=[[Århus Stiftstidende]]|date=28. april 2017|access-date=29. april 2017}}</ref> |- |2018 |4. maj |[[Anders Lund Madsen]] og [[Anders Breinholt]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |Ingeniørerne |[[Vigiland]] |25.000-30.000 |<ref>{{Cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kapsejlads-medicinere-vinder-det-gyldne-baekken|title=Kapsejladsen: Medicin vinder 'Det Gyldne Bækken' {{!}} TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->|access-date=5. maj 2018|archive-date=5. maj 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180505135401/https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kapsejlads-medicinere-vinder-det-gyldne-baekken|url-status=dead}}</ref> |- |2019 |3. maj |[[Rolf Sørensen]] og [[Dennis Ritter]] |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] |[[TopGunn]] |25.000-30.000 |<ref>{{Cite web|url=http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html|title=Arkiveret kopi|access-date=3. maj 2019|archive-date=5. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190505195755/http://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2019-05-03/-Kapsejlads-2019-De-var-bedst-til-at-bunde-%C3%B8l-og-padle-over-s%C3%B8en-i-uniparken-4826397.html|url-status=dead}}</ref> |- |2020 |23. juli |Andreas Friis og Mathias Bartholdy |[[Umbilicus|Medicin]] |Ingeniørerne |[[Økonomisk Forening|Økonomi]] | - |100* |<ref>[https://www.facebook.com/kapsejladsen/photos/a.821627697852168/3562823193732591/?type=3&__xts__%5B0%5D=68.ARCa8Whd2lNZly3-tbmyLLjHsK7VGYKvm5zgrxzeZY8FeAD5ntJZcVxhg94C-UKpdpVW_rLmn47SFkDEbsBnDZDtdmG5wxN6Z0m7IW2lweSw70JF-VRKHp6E3Fqb6ogD2SwjTuH5iQC5GdBLH8LsxyBDvzRRkRatcBSpBXLeV6_uR-mDmq_Mj-PEB1vZR793pSKHPbJ9W07an_wCB_Yf8Dne9Q1ravUVYykR1KkcZUFO4rk3sBn7mqDJnhsJf7mrf6lYDUGfWj0f1g-EhF9Drl87ns1auTdVkv4n1aImHjhdvj2K5wpS5r8f_EJwwcA_bSsGZK3REY1dgDr34ejSlLZTTQ&__tn__=-R Facebook<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2021 |25. juni |[[Simon Jul Jørgensen|Simon Jul]] og [[Peter Falktoft]] |Psykologi |Ingeniørerne | [[Umbilicus|Medicin]] | - |300* |<ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-tv2-oestjylland-livestreamer-finalen-paa-facebook Kapsejlads liveblog: TV2 ØSTJYLLAND livestreamer finalen på Facebook | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/psykologerne-vinder-kapsejladsen-2021</ref> |- |2022 |29. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |Ingeniørerne |[[Umbilicus|Medicin]] |PROFUS |[[Tobias Rahim]] |35.000-40.000 |<ref>{{Cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-kampen-er-i-gang|title=Kapsejlads liveblog: Vinderen er fundet! {{!}} TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->|access-date=29. april 2022|archive-date=29. april 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220429155104/https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-liveblog-kampen-er-i-gang|url-status=dead}}</ref> |- |2023 |28. april |[[Melvin Kakooza]] og [[Martin Johannes Larsen]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |Ingeniørerne |[[Lamin]] |30.000 |<ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/aarets-kapsejlads-vinderne-er-fundet Årets Kapsejlads: Vinderne er fundet | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2024 |3. maj |[[Esben Bjerre Hansen]] og [[Peter Falktoft]] |[[Umbilicus|Medicin]] |[[Politologisk Forening|Statskundskab]] |Apollonia |[[Tessa (rapper)|Tessa]] |30.000 |<ref>[https://stiften.dk/kultur/saa-er-festen-i-gang-kom-med-live-til-kapsejlads-i-uniparken Kapsejlads i Uniparken i Aarhus 2024: Stiften liveblogger fra festen | stiften.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kapsejlads-er-en-helligdag-der-ikke-kan-afskaffes Kapsejlads er en helligdag der ikke kan afskaffes | TV2 Østjylland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |2025 |25. april |[[Mark Le Fêvre|Mark Le Fevre]] og [[Thomas Warberg]] |Apollonia |[[PROFUS]] |[[Institut for Idræt (Aarhus Universitet)|Idræt]] |[[URO (sanger)|Uro]] |30.000 |<ref>https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/live-fra-kapsejlads-i-aarhus</ref> |- |2026 |24. april |[[Adnan Al-Adhami]] og Bella Norup |Psykologi |Apollonia |Medicin |[[Kidd|KIDD]] |30.000 |<ref>https://www.instagram.com/kapsejlads/</ref><ref>https://kapsejladsen.dk/2026/04/24/finalen-resultat/</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/reels/skaal-og-godmorgen-festen-er-i-fuld-gang-i-aarhus</ref> |} <nowiki>*</nowiki>Grundet forsamlingsforbuddet i forbindelse med COVID-19. == Medvirkende, tider og resultater år for år (2006-2025) == Tider er målt ud fra videoer, så mindre usikkerheder kan forekomme. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2026 Dommere: Økonomisk Forening og Studenterlauget ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Apollonia |3:12,18 |Alkymia |3:41,44 |Politologisk Forening |3:15,69 | |Politologisk Forening |3:29,83 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Corpus |3:24,38 |JUS |4:12,55 |Profus |3:29,42 | |Umbilicus |3:20,77 | |2. plads |Apollonia |- |3 |Umbilicus |3:16,74 |Kurts Strandbar |3:55,10 |Tågekammeret |3:53,49 | |Apollonia |3:16,29 | |3. plads |Umbilicus |- |4 |FUT |3:20,12 |Psykologi |3:20,60 |Ambrosia |3:42,86 | |Psykologi |3:11,36 | |4. plads |Politologisk Forening |} Til Kapsejladsen 2026 blev der skiftet til andre både. Bådenes eneste ændring var at vægten var flere kilo mindre end de gamle både. Dette valg var udelukkende grundet at de gamle både ikke blev produceret mere. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2025 Dommere: Kurts Strandbar og Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Umbilicus |3:27,44 |Økonomisk Forening |3:33,50 |Humbug |3:55,79 | |FUT |3:38,44 | |1. plads |Apollonia |- |2 |Politologisk Forening |3:57,44 |FUT |3:23,48 |Beerceps Maximus |3:28,14 | |Beerceps Maximus |3:34,18 | |2. plads |Profus |- |3 |Profus |3:18,30 |JUS |4:10,57 |Psykologi |3:36,19 | |Profus |3:30,40 | |3. plads |Beerceps Maximus |- |4 |Studenterlauget |3:48,35 |Apollonia |3:10,25 |SIFFOS |3:42,28 | |Apollonia |3:11,62 | |4. plads |FUT |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2024 Dommere: JUS og Psykologi ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3:32,94 |Beerceps maximus |3:45,42 |Humbug |3:39,01 | |Umbilicus |3:16,31 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Umbilicus |3:16,46 |Politologisk Forening |3:21,76 |HAV |3:45,51 | |Politologisk Forening |3:18,58 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |SIFFOS |3:38,55 |Alkymia |3:30,89 |Profus |3:24,07 | |Profus |3:27,85 | |3. plads |Apollonia |- |4 |Ambrosia |3:48,66 |Apollonia |3:19,73 |FUT |3:50,23 | |Apollonia |3:22,90 | |4. plads |PROFUS |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2023 Dommere: Økonomisk Forening og Beerceps maximus ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Umbilicus |3.30,10 |Studenterlauget |3.45,56 |Psykologi |4.04,43 | |Umbilicus |3.26,43 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Profus |3.43,43 |JUS |4.02,98 |Politologisk Forening |3.41,65 | |Politologisk Forening |3.30,74 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Ambrosia |4.41,40 |Alkymia |4.25,63 |Apollonia |3.56,65 | |PROFUS |3.38,51 | |3. plads |FUT |- |4 |Humbug |4.21,20 |FUT |3.33,53 |Kurts Strandbar |4.13,63 | |FUT |3.35,65 | |4. plads |PROFUS |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2022 Dommere: Studenterlauget og Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !TId !Forening !TId ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.39,74 |Beerceps maximus |3.44,48 |Kurts Strandbar |4.30,58 | |Psykologi |3.42,29 | |1. plads |FUT |- |2 |HUMBUG |3.50,26 |Profus |3.36,25 |SIFFOS |3.43,64 | |Profus |3.31,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus |3.29,17 |JUS |3.49,17 |Apollonia |3.52,99 | |Umbilicus |3.31,66 | |3. plads |Profus |- |4 |Økonomisk Forening |3.44,06 |Psykologi |3.37,21 |FUT |3.24,33 | |FUT |3.27,14 | |4. plads |Psykologi |} Til Kapsejladsen 2022 var det første gang man tog den bedste 2. plads fra de indledende heats med i finalen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2021 Dommere: Profus og SIFFOS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk forening |3.26,51 |FUT |3.27,83 |Humbug |4.18,79 | |FUT |3.32,43 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.19,66 |Beerceps Maximus |3.30,49 |Ambrosia |3.46,95 | |Umbilicus |3.25,05 | |2. plads |FUT |- |3 |Studenterlauget |3.29,72 |JUS |3.39,85 |Psykologi |3.25,71 | |Psykologi |3.25,53 | | | |- |4 |Politologisk Forening |3.29,39 |Alkymia |4.11,44 |Apollonia |4.19,40 | | | | |Diskvalificeret |Umbilicus |} Til kapsejladsen 2021 blev Umbilicus diskvalificeret i finalen. Diskvalifikationen skyldes der blev sejlet ind i en af konkurrenternes bane, hvor man have så meget kontakt med modstanderens båd, at dommerne vurderede dette var med til at påvirke det endelige resultat af kapsejladsen. Umbilicus er det første hold til at blive taberdømt efter at have ramt målstregen først. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2020 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Studenterlauget |3.49,48 |Økonomisk forening |4.36,98 |SIFFOS |3.49,83 | |Økonomisk forening |4.29,21 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |4.16,64 |Politologisk Forening |4.54,05 |Profus |3.58,55 | |FUT |3.32,72 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.33,58 |Alkymia |5.23,61 |FUT |3.44,38 | |Umbilicus |3.27,87 | |3. plads |Økonomisk forening |- |4 |JUS |4.37,17 | | | | | | | | | | |} Kapsejladsen 2020 blev holdt i hemmelighed grundet corona epidemien. Ingen af de deltagende hold havde dermed mulighed for at træne i Universitets parken op til kapsejladsen 2020. 3 af de udtaget foreninger (Beerceps Maximus, TÅGEKAMMERET og Apollonia) måtte grundet corona epidemien også melde afbud til kapsejladsen 2020. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2019 Dommere: Humbug og TÅGEKAMMERET ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |SIFFOS |3.41,13 |Studenterlauget |3.23,72 |Politologisk Forening |3.47,79 | |Økonomisk Forening |3.27,79 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Ambrosia |4.02,97 |Økonomisk Forening |3.16,63 |Apollonia |3.53,56 | |Umbilicus |3.10,74 | |2. plads |FUT |- |3 |Umbilicus |3.08,22 |Profus |3.33,07 |Psykologi |3.31,82 | |FUT |3.20,39 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |JUS |3.54,00 |Beerceps Maximus |3.17,09 |FUT |3.20,19 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2018 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.19,62 |Profus |4.09,91 |Humbug |4.40,06 | | | | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Umbilicus |3.14,77 |Apollonia |3.49,49 |Politologisk Forening |3.31,32 | |Umbilicus |3.17,52 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Alkymia |3.40,96 |Studenterlauget |3.47,09 |Psykologi |3.33,24 | |Beerceps Maximus |3.31,79 | |3. plads |FUT |- |4 |SIFFOS |3.57,41 |Beerceps Maximus |3.26,42 |FUT |3.28,02 | |FUT |3.34,15 | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2017 Dommer: Apollonia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.12,38 |Humbug |4.21,27 |Ambrosia |N/A | |Økonomsik Forening |3.32,58 | |1. plads |Psykologi |- |2 |Umbilicus |3.16,68 |Politologisk Forening |3.30,34 |SIFFOS |3.25,28 | |SIFFOS |3.23,75 | |2. plads |SIFFOS |- |3 |Beerceps Maximus |3.15,58 |Psykologi |3.22,27 |Kurts Strandbar |N/A | |Psykologi |3.16,05 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |JUS |3.53,93 |FUT |N/A | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2017 var det første år hvor man indførte spinnemåtter så sejlere ikke skulle spinne på græsset/jorden. Dette var også med til at dommerne fik det lettere ved at se om sejlerne blev på deres egen bane. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2016 Dommer: Humbug ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Beerceps Maximus |3.23,17 |Økonomisk Forening |3.28,98 |Ambrosia |3.59,21 | |Økonomsik Forening |3.46,09 | |1. plads |Psykologi |- |2 |SIFFOS |3.29,10 |Apollonia |3.34,24 |Psykologi |3.21,14 | |Psykologi |3.23,44 | |2. plads |Beerceps Maximus |- |3 |Umbilicus |3.25,67 |Kurts Strandbar |4.01,23 |JUS |3.31,84 | |Beerceps Maximus |3.31,85 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Politologisk Forening |3.46,11 |TÅGEKAMMERET |DNF |FUT |3.55,48 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2015 Dommer: FUT og Kurt Strandbar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Ambrosia |N/A |Humbug |4.08,74 |Politologisk Forening |N/A | |Psykologi |3.31,56 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |SIFFOS |3.22,95 |Psykologi |3.31,13 |JUS |3.26,72 | |Umbilicus |3.24,06 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.16,19 |Alkymia |3.53,49 |Apollonia |N/A | |Økonomisk Forening |3.32,93 | |3. plads |Økonomisk Forening |- |4 |Beerceps Maximus |3.32,42 |TÅGEKAMMERET |DNF |Økonomisk Forening |3.25,48 | | | | | | |} Til Kapsejladsen 2015 var der bygget en træplatform i siden hvor sejlerne spinner. Denne træplatform var med til at gøre det mere lige hvilken bane man sejlede på. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2014 Dommer: Ambrosia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |N/A |Politologisk Forening |3.33,37 |Humbug |4.08,51 | |Politologisk Forening |3.39,50 | |1. plads |Politologisk Forening |- |2 |Beerceps Maximus |N/A |Lærerne |N/A |Apollonia |3.56,27 | |SIFFOS |3.51,39 | |2, plads |SIFFOS |- |3 |Umbilicus |3.48,03 |JUS |4.06,62 |Psykologi |3.53,31 | |Psykologi |4.02,58 | |3, plads |Psykologi |- |4 |SIFFOS |3.45,20 |FUT |4.02,24 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2013 Dommer: JUS ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Politologisk Forening |3.36,36 |FUT | |Humbug | | |Psykologi |3.26,91 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Alkymia |4.01,31 |Ambrosia | |Psykologi | | |Apollonia |3.43,56 | |2. plads |Psykologi |- |3 |Umbilicus |3.22,99 |Apollonia | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus |3.20,46 | |3. plads |Apollonia |- |4 |Økonomisk Forening |3.50,62 |Lærerne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2012 Dommer: Alkymia ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening |3.29,36 |Beerceps Maximus |3.43,09 |Apollonia |3.49,28 | |FUT | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Umbilicus |3.40,49 |FUT |3.41,43 |Politologisk Forening |3.56,37 | |Økonomisk Forening |3.37,14 | |2. plads |FUT |- |3 |Lærerne |N/A |Sygeplejerne |N/A |JUS |N/A | |Psykologi | | |3. plads |Psykologi |- |4 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |3.49,68 |Psykologi |3.47,00 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2011 Dommer: Lærerne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Psykologi | |Økonomisk Forening | |JUS | | |Økonomisk Forening |3.46,52 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerne) | |Humbug | |TÅGEKAMMERET |DNF | |FUT |4.01,91 | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Umbilicus | |Theos Bar | |FUT | | |Umbilicus |3.46,67 | |3. plads |FUT |- |4 |Apollonia | |Politologisk Forening | |Idræt | | | | | | | |} Til kapsejladsen 2011 ændres reglerne til hvilke både der må anvendes til kapsejlsen. {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2010 Dommer: Theos Bar ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Idræt |4.08,20 |Økonomisk Forening |4.05,83 |Politologisk Forening |4.16,04 | |Økonomisk Forening |4.20,78 | |1. plads |Umbilicus |- |2 |Psykologi |3.56,21 |Handelshøjskolen |4.40,46 |Ingeniørerne |4.12,64 | |Ingeniørerne |4.30,74 | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 |Umbilicus |3.38,51 |JUS |4.43,13 |Alkymia |4.34,99 | |Umbilicus |3.46,03 | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Apollonia |4.07,69 |TÅGEKAMMERET |DNF |Humbug |5.28,03 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2009 Dommer: Psykologi<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=oo7qr6FtGq8 Kapsejlads 2009, Aarhus Universitet, finalen - YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Appolonia |4.23,27 |Økonomisk Forening |4.14,02 |Politologisk Forening |4.10,25 | |Økonomisk Forening |3.54,06 | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Ingeniørerne |4.90,51 |JUS |5.15,37 |Alkymia |6.40,44 | |Politologisk Forening |3.56,01 | |2. plads |Politologisk Forening |- |3 |Umbilicus |4.14,74 |Theos Bar |6.07,50 |Humbug |5.11,90 | |Umbilicus |4.11,24 | |3. plads |Umbilicus |- |4 |Handelshøjskolen |5.00,71 |BIOGAS |4.56,12 |TÅGEKAMMERET |DNF | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2008 Dommer: Journalisterne ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | |Økonomisk Forening | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | |Handelshøjskolen | | |Umbilicus | | |2. plads |Økonomisk Forening |- |3 | | | | |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | |Politologisk Forening | | |3. plads |Politologisk Forening |- |4 | | | | |TåGEKAMMERET |DNF | |} I finalen 2008 var Økonomisk Forening foran i finalen, men blev idømt en straføl, da dommeren besluttede, at øllen ikke var blevet tømt korrekt. Dommerkendelsen, som Campus beskrev som kontroversiel, startede en debat omkring kapsejladsdommernes objektivitet.<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2008/arkiv_2008/campus-nr-8.pdf</ref> {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2007 Dommer<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2007/arkiv_2007/campus-nr-9.pdf</ref>: ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 | | | | | | | |Umbilicus | | |1. plads |Umbilicus |- |2 | | | | | | | |Juridisk Selskab | | |2. plads | |- |3 | | | | | | | | | | |3. plads | |- |4 | | | | | | |} {| class="wikitable" |+Kapsejladsen 2006 Dommer: Kim Milton<ref>https://auhist.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/historisk_showroom/oversigter/campus/tidlligere_numre/2006/arkiv_2006/campus-nr-9.pdf</ref> ! ! colspan="2" |Heat 1 ! colspan="2" |Heat 2 ! colspan="2" |Heat 3 ! ! colspan="2" |Finalen ! ! colspan="2" |Resultat |- !Bane !Forening !Tid !Forening !Tid !Forening !Tid ! !Forening !Tid ! ! !Forening |- |1 |Økonomisk Forening | | | |Umbilicus | | |Økonomisk Forening | | |1. plads |Økonomisk Forening |- |2 |Søstrene (Sygeplejerskerne) | | | |Beerceps Maximus | | |Umbilicus | | |2. plads |Umbilicus |- |3 |Politologisk Forening | | | |Juridisk Selskab | | |Ingeniørerne | | |3. plads |Ingeniørerne |- |4 |Journalisterne | |TÅGEKAMMERET |DNF | | |} == Rekorder (2006-2026) == {| class="wikitable sortable" |+2014-2026 ! colspan="5" |Hurtigste samlede tider (under 3.20,00) |- !Årstal !Forening !Heat !Bane !Tid |- |2019 |Umbilicus |1 |3 |3:08,22 |- |2025 |Apollonia |2 |4 |3:10,25 |- |2019 |Umbilicus |Finalen |2 |3:10,74 |- |2026 |Psykologi |Finalen |4 |3:11,36 |- |2025 |Apollonia |Finalen |4 |3:11,62 |- |2026 |Apollonia |1 |1 |3:12,18 |- |2017 |Økonomisk Forening |1 |1 |3:12,38 |- |2018 |Umbilicus |1 |2 |3:14,77 |- |2017 |Beerceps Maximus |1 |3 |3:15,58 |- |2026 |Politologisk Forening |3 |1 |3:15,69 |- |2017 |Psykologi |Finalen |3 |3:16,05 |- |2016 |Umbilicus |1 |3 |3:16,19 |- |2026 |Apollonia |Finalen |3 |3:16,29 |- |2024 |Umbilicus |Finalen |1 |3:16,31 |- |2024 |Umbilicus |1 |2 |3:16,46 |- |2019 |Økonomisk Forening |2 |2 |3:16,63 |- |2017 |Umbilicus |1 |2 |3:16,68 |- |2026 |Umbilicus |1 |3 |3:16,74 |- |2019 |Beerceps Maximus |2 |4 |3:17,09 |- |2018 |Umbilicus |Finalen |2 |3:17,52 |- |2025 |Profus |1 |3 |3:18,30 |- |2024 |Politologisk Forening |Finalen |2 |3:18,58 |- |2018 |Økonomisk Forening |1 |1 |3:19,62 |- |2021 |Umbilicus |1 |2 |3:19,66 |- |2024 |Apollonia |2 |4 |3:19,73 |} {| class="wikitable sortable" |+2014-2026 ! colspan="12" |Hurtigste individuelle koldstarter (under 36 sekunder) |- !Årstal !Forening !Sejler !Heat !Bane !Roning 1 !Løb til øl !Øl !Spin !Løb til båd !Roning 2 !Total |- |2017 |SIFFOS |Niklas Berg |3 |2 |8,83 |2,42 |2,54 |9,97 (11) |1,82 |8,07 |33,67 |- |2024 |Profus |Frederik Birkemose |3 |3 |9,84 |2,84 |1,2 |7,84 (11) |2,16 |9,84 |33,72 |- |2016 |SIFFOS |Niklas Berg |1 |2 |8,55 |2,28 |2,62 |9,84 (10) |1,76 |9,0 |34,08 |- |2026 |Politologisk Forening |Magnus Heide |3 |1 |9,96 |2,76 |1,68 |8,32 (11) |2,12 |10,08 |34,92 |- |2019 |Umbilicus |Mathias Skov |Finalen |2 |9,86 |2,36 |2,67 |7,9 (10) |1,9 |10,31 |35,01 |- |2026 |Apollonia |Marcus Buch |1 |1 |10,76 |2,32 |2,44 |8,12 (11) |1,92 |9,68 |35,24 |- |2026 |Politologisk Forening |Magnus Heide |Finalen |1 |10,88 |2,48 |1,64 |7,8 (?) |2,56 |9,96 |35,32 |- |2024 |Profus |Frederik Birkemose |Finalen |3 |10,52 |2,76 |2,2 |7,92 (11) |2,2 |9,8 |35,40 |- |2024 |Alkymia |Sune Gandrup |2 |3 |11,36 |2,76 |2,36 |6,96 (10) |1,68 |10,32 |35,44 |- |2017 |SIFFOS |Niklas Berg |Finalen |2 |9,17 |3,42 |2,5 |10,01 (12) |1,6 |8,76 |35,47 |- |2022 |Profus |Frederik Birkemose |2 |2 |10,62 |2,23 |2,2 |8,81 (11) |1,52 |10,28 |35,68 |- |2025 |Apollonia |Marcus Buch |2 |4 |10,12 |2,76 |2,24 |7,4 (11) |2,16 |11,04 |35,72 |- |2024 |Umbilicus |Morten Bækby |Finalen |1 |11,28 |2,48 |2,44 |7,12 (10) |2,2 |10,24 |35,76 |- |2017 |ØF |Matias Bertelsen |1 |1 |11,19 |2,62 |2,63 |8,39 (11) |2,30 |8,71 |35,84 |- |2015 |Umbilicus |Henrik Kjeldbjerg |1 |3 |10,53 |2,6 |2,78 |7,88 (10) |2,15 |9,9 |35,87 |- |2015 |SIFFOS |Niklas Berg |1 |2 |8,66 |3,17 |3,09 |10,76 (11) |1,74 |8,43 |35,88 |- |2026 |Apollonia |Marcus Buch |Finalen |3 |10,88 |2,8 |? |? (?) |? |10,08 |35,96 |} {| class="wikitable sortable" |+2002-2026 ! colspan="6" |Foreningers placeringer i finalen |- !Forening !1. plads !2. plads !3. plads !4.plads !Total |- |Umbilicus |13 |2 |2 |0 |17 |- |Økonomisk Forening |4 |2 |5 |0 |11 |- |FUT |1 |4 |5 |1 |11 |- |Psykologi |4 |2 |2 |1 |9 |- |Politologisk Forening |1 |3 |1 |1 |6 |- |Apollonia |1 |1 |2 |0 |4 |- |Profus |0 |1 |1 |2 |4 |- |Beerceps Maximus |1 |2 |1 |0 |4 |- |SIFFOS |0 |2 |0 |0 |2 |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.facebook.com/kapsejladsen Kapsejladsens Facebookside] * [http://studerende.au.dk/kapsejlads/ Kapsejladsens hjemmeside] {{autoritetsdata}} {{festivalstub}} {{DEFAULTSORT:Kapsejlads på Århus Universitet}} {{Infoboks uden skabelon}} [[Kategori:Aarhus Universitet]] [[Kategori:Sportskonkurrencer]] rtq2tpmmd7vertuaivtawe1z0eqau22 0 273826 12274712 11902105 2026-05-08T05:24:15Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274712 wikitext text/x-wiki '''Burj Al Arab''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]: برج العرب, "Det arabiske tårn") i [[Dubai]] er verdens fjerdehøjeste [[hotel]]. Hotellet er 321 [[meter]] højt og ligger i havet 280 meter ud for [[Jumeirah]]-stranden, som den er forbundet til med en bro. Hotellet består kun af [[suite]]r, hvoraf den mindste er på 169 [[Kvadratmeter|m²]] og den største på 780 m². For at få adgang til hotellet skal man enten have lejet et værelse eller have en middagsaftale. Hotellet åbnede i december [[1999]]. Opførelsen tog næsten fem år: først to år til etableringen af den ø, som hotellet står på, og derpå næsten tre år for at bygge selve hotellet. Hotellet er tegnet af [[arkitekt]]en [[Thomas Wills Wright]] og drives af Jumeirah-kæden. == Ekstern henvisning == {{commonscat|Burj Al Arab}} * [http://www.burj-al-arab.com/ Hotellets officielle websted] {{en sprog}} {{coord|25|8|28|N|55|11|8|E|type:landmark_region:AE|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hoteller i Dubai]] [[Kategori:Skyskrabere]] [[Kategori:Etableret i 1999]] [[Kategori:Kunstige øer]] emanav0rhldigvx2fwjxlgf2amm3l3a 12274713 12274712 2026-05-08T05:24:37Z Toxophilus 67353 Indsætter billede 12274713 wikitext text/x-wiki [[File:Burj Al Arab, Dubai, by Joi Ito Dec2007.jpg|thumb|Burj al-Arab.]] '''Burj Al Arab''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]: برج العرب, "Det arabiske tårn") i [[Dubai]] er verdens fjerdehøjeste [[hotel]]. Hotellet er 321 [[meter]] højt og ligger i havet 280 meter ud for [[Jumeirah]]-stranden, som den er forbundet til med en bro. Hotellet består kun af [[suite]]r, hvoraf den mindste er på 169 [[Kvadratmeter|m²]] og den største på 780 m². For at få adgang til hotellet skal man enten have lejet et værelse eller have en middagsaftale. Hotellet åbnede i december [[1999]]. Opførelsen tog næsten fem år: først to år til etableringen af den ø, som hotellet står på, og derpå næsten tre år for at bygge selve hotellet. Hotellet er tegnet af [[arkitekt]]en [[Thomas Wills Wright]] og drives af Jumeirah-kæden. == Ekstern henvisning == {{commonscat|Burj Al Arab}} * [http://www.burj-al-arab.com/ Hotellets officielle websted] {{en sprog}} {{coord|25|8|28|N|55|11|8|E|type:landmark_region:AE|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hoteller i Dubai]] [[Kategori:Skyskrabere]] [[Kategori:Etableret i 1999]] [[Kategori:Kunstige øer]] 2okaz0vp7jrbbnegsrpi6b7qg9zl39m 12274714 12274713 2026-05-08T05:26:05Z Toxophilus 67353 Billedfiks 12274714 wikitext text/x-wiki [[File:Burj al-arab indoor.jpg|thumb|Indendørs område i Burj al-Arab.]] '''Burj Al Arab''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]: برج العرب, "Det arabiske tårn") i [[Dubai]] er verdens fjerdehøjeste [[hotel]]. Hotellet er 321 [[meter]] højt og ligger i havet 280 meter ud for [[Jumeirah]]-stranden, som den er forbundet til med en bro. Hotellet består kun af [[suite]]r, hvoraf den mindste er på 169 [[Kvadratmeter|m²]] og den største på 780 m². For at få adgang til hotellet skal man enten have lejet et værelse eller have en middagsaftale. Hotellet åbnede i december [[1999]]. Opførelsen tog næsten fem år: først to år til etableringen af den ø, som hotellet står på, og derpå næsten tre år for at bygge selve hotellet. Hotellet er tegnet af [[arkitekt]]en [[Thomas Wills Wright]] og drives af Jumeirah-kæden. == Ekstern henvisning == {{commonscat|Burj Al Arab}} * [http://www.burj-al-arab.com/ Hotellets officielle websted] {{en sprog}} {{coord|25|8|28|N|55|11|8|E|type:landmark_region:AE|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hoteller i Dubai]] [[Kategori:Skyskrabere]] [[Kategori:Etableret i 1999]] [[Kategori:Kunstige øer]] 1gdb80shatzg6fim8pg3i7s3pmrniqs 0 278214 12274512 12167884 2026-05-07T19:16:50Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274512 wikitext text/x-wiki {{Infoboks filminstruktør |wikidata=ja |navn = Kaspar Rostrup |image = Kaspar Rostrup.jpg |caption = Kaspar Rostrup i 2012. |fulde navn = |fødselssted = [[Frederiksberg]], [[Danmark]] |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn =Camilla Rostrup, Nicolai Rostrup, Emil Rostrup, Mikkel Rostrup |forældre = Haavard Rostrup og Tut Fog Rostrup |bopæl =Frederiksberg |beskæftigelse = Scene- og filminstruktør |hjemmeside = |kendte insk = }} '''Kaspar [[Rostrup (slægt)|Rostrup]]''' (født [[27. april]] [[1940]] på [[Frederiksberg]], død 10. november 2025)<ref>{{Cite web|url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-11-filminstruktoer-kaspar-rostrup-er-doed|title=Filminstruktør Kaspar Rostrup er død|date=11. november 2025|publisher=[[TV 2 Nyhederne]]}}</ref> var en [[Danmark|dansk]] [[instruktør]] og [[skuespiller]]. Rostrup var uddannet skuespiller fra [[Det Kongelige Teaters elevskole|Det Kongelige Teaters]] og [[Aarhus Teater]]s Elevskole i [[1966]].{{R|dbl}} Efter endt uddannelse var han kunstnerisk leder af forsøgsteatret Vestergade 58 i [[Aarhus]] frem til [[1968]]. I begyndelsen af 1970'erne var han instruktør for flere tv-serier og teaterstykker. I [[1981]] debuterede han som filminstruktør med ''[[Jeppe på bjerget (film)|Jeppe på bjerget]]''. I [[1984]] blev han direktør for [[Gladsaxe Teater]], hvor han skabte begrebet ''[[totalteater]]''. Han blev i [[1992]] tilknyttet [[Nordisk Film]]. Det var som instruktør af ''[[Dansen med Regitze]]'' fra [[1989]] og tv-serien ''[[Bryggeren]]'' i [[1996]], at Rostrup for alvor fik sit folkelige gennembrud. ''Dansen med Regitze'' fik [[Bodilprisen for bedste danske film]] og [[Robert for årets danske spillefilm]] i 1989, samt en [[Oscar for bedste udenlandske film|Oscarnominering for bedste udenlandske film]]. == Udvalgt filmografi == === Som skuespiller === * ''[[Rikki og mændene]]'' (1962) === Som instruktør === * ''[[Woyzeck (film fra 1968)|Woyzeck]]'' (1968) * ''[[Aladdin eller Den forunderlige lampe]]'' (tv-serie, 1975) * ''[[Jeppe på bjerget (film)|Jeppe på bjerget]]'' (1981) * ''[[Dansen med Regitze]]'' (1989) * ''[[Bryggeren]]'' (tv-serie, 1996) * ''[[Her i nærheden]]'' (2000) == Priser og hædersbevisninger == * 2015: [[Årets Reumert|Reumert]] (for ''[[Glasmenageriet]]'', [[Folketeatret]])<ref>{{cite web | url = http://www.dr.dk/nyheder/kultur/cphstage/her-er-vinderne-af-aarets-reumert-2015 | title = Her er vinderne af Årets Reumert 2015 | publisher = [[DR]] | date = 2015-06-21 }}</ref> * 2017: Hæders-Reumert == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name=dbl>{{Cite DBL|Kaspar_Rostrup_-_teaterdirektør|titel=Kaspar Rostrup (teaterdirektør)|forfatter=Merete Harding|forfatter2=Henrik Lundgren|hentet=2025-11-11}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1940|2025|Rostrup, Kaspar}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Sceneinstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Tv-instruktører fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde)]] [[Kategori:Personer fra Frederiksberg]] [[Kategori:Slægten Rostrup|Kaspar]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] tqkojhcad8i2qdb2z12a47o46enw3kj 0 280652 12274361 12267933 2026-05-07T14:56:25Z E-Turner 37269 guiness rekordbog 12274361 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Mikkel Hansen (flertydig)}} {{infoboks håndboldspiller | wikidata = alle | fuldenavn = Mikkel Hansen | spillernavn = Mikkel Hansen | billede = Mikkel Hansen 20170924.jpg | billedbredde = 300px | billedtekst = Mikkel Hansen i 2017 | position = [[Back (håndbold)|Venstre back]] | klub = Stoppet | trøjenummer = 24 | ungdomsår1 = 1995-2000 | ungdomshold1 = [[Helsingør IF]] | ungdomsår2 = 2000-2005 | ungdomshold2 = [[Virum-Sorgenfri Håndboldklub]] | år1 = 2005 | klubber1 = [[Virum-Sorgenfri Håndboldklub|Virum-Sorgenfri]] | kampe1 =31 | mål1 =201 | år2 = 2005–2008 | klubber2 = [[GOG Svendborg]] | kampe2 =120 | mål2 =805 | år3 = 2008–2010 | klubber3 = [[FC Barcelona Handbol|FC&nbsp;Barcelona]] | kampe3 =30 | mål3 =200 | år4 = 2010–2012 | klubber4 = [[AG København]] | kampe4 =140 | mål4 =305 | clubs5 = [[Paris Saint-Germain Handball]] | years5 = 2012–2022 | caps5 =416 | mål5 =2321 | clubs6 = [[Aalborg Håndbold]] | years6 = 2022–2024 | caps6 =120 | klubopdateret = | landsholdsår1 = 2004–2005 | landshold1 ={{hhold|Danmark|19}} | landsholdskampe1 =29 | landsholdsmål1 =94 | landsholdsår2 = 2006–2007 | landshold2 ={{hhold|Danmark|21}} | landsholdskampe2 =27 | landsholdsmål2 =170 | landsholdsår3 = 2007–2024 | landshold3 = {{hhold|Danmark}} | landsholdskampe3 = 276 | landsholdsmål3 = 1383 |landsholdopdateret = {{Dato|03-08-2024}} | trænerår1 = | trænerhold1 = | medaltemplates = {{MedalOlympic}} {{MedalGold|[[Sommer-OL 2024|2024 Paris]]|[[Håndbold under sommer-OL 2024|Hold]]}} {{MedalGold|[[Sommer-OL 2016|2016 Rio de Janeiro]]|[[Håndbold under sommer-OL 2016|Hold]]}} {{MedalSilver|[[Sommer-OL 2020|2020 Tokyo]]|[[Håndbold under sommer-OL 2020|Hold]]}} {{MedalCompetition|[[VM i håndbold (mænd)|VM]]}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023 Sverige/Polen]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021 Egypten]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019 Danmark/Tyskland]]|}} {{MedalSilver|[[VM i håndbold 2013 (mænd)|2013 Spanien]]|}} {{MedalSilver|[[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011 Sverige]]|}} {{MedalCompetition|[[EM i håndbold (mænd)|EM]]}} {{MedalGold|[[EM i håndbold 2012 (mænd)|2012 Serbien]]|}} {{MedalSilver|[[EM i håndbold 2014 (mænd)|2014 Danmark]]|}} {{MedalSilver|[[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024 Tyskland]]|}} {{MedalBronze|[[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022 Ungarn/Slovakiet]]|}} |caps(goals)6=175}} '''Mikkel Hansen''' (født [[22. oktober]] [[1987]] i [[Helsingør]]) er en dansk tidligere professionel [[håndboldspiller]], som spillede venstre back/playmaker for en række europæiske tophold og på det [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|danske herrelandshold i håndhold]] (2007-2024).<ref>[https://aalborghaandbold.dk/mikkel-hansen-skifter-til-aalborg-haandbold-n1-3227 Mikkel Hansen skifter til Aalborg Håndbold] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220128230435/https://aalborghaandbold.dk/mikkel-hansen-skifter-til-aalborg-haandbold-n1-3227 |date=28. januar 2022 }}. [[Aalborg Håndbold]], 18. februar 2021. Hentet 12. februar 2022.</ref><ref>[https://www.tv2nord.dk/aalborg/mikkel-hansen-kommer-til-aalborg-her-er-programmet-for-hans-foerste-arbejdsdag Bjørn, A.Ø. (2022) Mikkel Hansen kommer til Aalborg: Her er programmet for hans første arbejdsdag]. [[TV2 Nord]], 19. august 2022. Hentet 23. august 2022.</ref> Han har spillet hos [[GOG Svendborg TGI|GOG Svendborg]], [[FC Barcelona (håndbold)|FC Barcelona]] (2008-2010), [[AG København]] (2010-2012), [[Paris Saint-Germain Handball]] (2012-2022) og til slut [[Aalborg Håndbold]] (2022-2024). Han er bredt anerkendt som en af bedste mandlige håndboldspillere i historien, og han er blevet udnævnt som [[IHF World Player of the Year]] tre gange (2011, 2015 og 2018).<ref>{{kilde | url = https://jyllands-posten.dk/sport/handbold/ECE11260630/mikkel-hansen-kaaret-til-verdens-bedste-haandboldspiller/ | titel = Mikkel Hansen kåret til verdens bedste håndboldspiller | avis = Jyllands-Posten | dato = {{dato|18-3-2019}} | fornavn = Josefine | efternavn = Aaen | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Han blev optaget i [[Hall of Fame (EHF)|EHFs Hall of Fame]] i 2024.<ref>{{cite web |url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-12-04-mikkel-hansen-og-anja-andersen-indlemmet-i-hall-of-fame |title=Mikkel Hansen og Anja Andersen indlemmet i Hall of Fame |first=Mathias Leerberg |last=Svedborg |website=sport.tv2.dk |date=4. december 2024 |accessdate=9. december 2024}}</ref> Hansen debuterede på det danske herrelandshold i håndbold i 2007 og blev sammen med landsholdet [[EM i håndbold (mænd)|europamester]] i [[EM i håndbold 2012 (mænd)|2012]] og vandt efterfølgende olympisk guld i [[Håndbold under sommer-OL 2016|2016]] og [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|2024]], sølv i [[Håndbold under sommer-OL 2020 (mænd)|2020]], og tre på hinanden følgende [[VM i håndbold (mænd)|verdensmesterskaber]] ([[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019]], [[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021]], [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]]). Han spillede sin sidste landskamp ved [[Sommer-OL 2024|OL i 2024]] og spillede i sin landsholdskarriere i alt 276 kampe og scorede 1383 mål, en rekord kun overgået af [[Lars Christiansen (håndboldspiller)|Lars Christiansen]]. == Opvækst == Hansen blev født den 22. oktober 1987 i [[Helsingør]] som søn af Flemming Hansen, håndboldspiller og politimand, og Helle Hansen, folkeskolelærer.<ref name=":3">{{Cite web|title=»Jeg gider sgu ikke have det siddende på mig, at jeg er Flemmings søn. Han er Mikkels far«|url=https://jyllands-posten.dk/sport/ECE11049743/jeg-gider-sgu-ikke-have-det-siddende-paa-mig-at-jeg-er-flemmings-soen-han-er-mikkels-far/|website=Jyllands-Posten|date=2018-12-23|access-date=2026-04-23|language=da|first=Kenneth|last=Thygesen}}</ref> Han har to søstre. Han boede på Galschiøtsvej i Helsingør. I 2003 startede Hansen på [[Skolerne i Oure Sport & Performing Arts|Oure Efterskole]].<ref>{{Cite web|title=Han tegnede Mikkels første kontrakt {{!}} faa.dk|url=https://faa.dk/svendborg/han-tegnede-mikkels-foerste-kontrakt|website=faa.dk|date=2011-01-30|access-date=2026-04-24|language=da}}</ref> Han flyttede i 2008, som 20-årig, til [[Barcelona]], da han indgik kontrakt med [[FC Barcelona]].<ref name=":3" /> == Karriere == === GOG Svendborg === Efter at have begyndt med håndbold i [[Helsingør Idrætsforening]] spillede han siden hos [[GOG Svendborg TGI|GOG Svendborg]]. Efter sin debut på herrelandsholdet i 2007 fik Hansen stor opmærksomhed fra internationale klubber, og han blev omtalt som “Danmarks største håndboldtalent” i danske medier.<ref name=":4">https://www.tv2fyn.dk/fyn/mikkel-hansen-bliver-naeppe-solgt</ref> I marts 2008 rapporterede flere medier at [[Bjerringbro-Silkeborg Håndbold]] (BSV) havde henvendt sig med ønske om køb af Hansen til klubben med start i sommeren 2009.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen fra GOG til BSV - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2008-03-18-mikkel-hansen-fra-gog-til-bsv|website=sport.tv2.dk|date=2008-03-18|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title=GOG: Mikkel spiller hos os|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/herreligaen/gog-mikkel-spiller-hos-os|website=DR|date=2008-03-19|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> GOG afviste på tidspunktet at kende noget til BSVs henvendelse og afviste desuden at ville sælge Hansen videre.<ref>{{Cite web|title=GOG: Mikkel spiller hos os|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/herreligaen/gog-mikkel-spiller-hos-os|website=DR|date=2008-03-19|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref><ref name=":4" /> I maj 2008 rapporterede medier at Hansen var i kontakt med spanske [[FC Barcelona (håndbold)|FC Barcelona]] om en mulig kontrakt. === 2008-2010: FC Barcelona === I juni 2008 blev det annonceret at Hansen havde indgået en tre-årig kontrakt med [[FC Barcelona (håndbold)|FC Barcelona]] med start samme sommer.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen skal til Barcelona - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2008-06-13-mikkel-hansen-skal-til-barcelona|website=sport.tv2.dk|date=2008-06-13|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> Hansen havde i sin kontrakt med GOG en frikøbsklausul tilgængelig i tilfælde af en udenlandsk klubs interesse, som han brugte og afbrød sin kontrakt med den danske klub ét år før tid.<ref>{{Cite web|title=Avis: Mikkel Hansen tæt på Barca - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2008-04-24-avis-mikkel-hansen-taet-paa-barca|website=sport.tv2.dk|date=2008-04-24|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> Hansen stødte til den spanske klub, hvor de danske [[Joachim Boldsen]], [[Kasper Hvidt]] og [[Jesper Nøddesbo]] også spillede.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen på plads i Barcelona|url=https://jyllands-posten.dk/sport/handbold/ECE3954887/Mikkel-Hansen-p%C3%A5-plads-i-Barcelona/|website=Jyllands-Posten|date=2008-06-13|access-date=2026-04-24|language=da|last=Ritzau}}</ref> I sin tid hos FC Barcelona spillede Hansen 30 kampe og scorede 200 mål. Sammen med klubben blev han spansk pokalmester i 2009 og 2010.<ref>{{Cite web|title=Her er Mikkel Hansens store bedrifter - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-04-02-her-er-mikkel-hansens-store-bedrifter|website=sport.tv2.dk|date=2024-04-02|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> === 2010-2012: AG København === I juni 2010 blev Hansen præsenteret som ny spiller hos den danske nyligt fusionerede klub [[AG København]].<ref>{{Cite web|title=Hansen præsenteret i AG København|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/herreligaen/hansen-praesenteret-i-ag-koebenhavn|website=DR|date=2010-06-02|access-date=2026-04-24|language=da-DK|last=Af/Ritzau/}}</ref> Rygter om Hansens klubskifte begyndte at florere i januar 2010, da Hansen mistede sin plads i det spanske mandskab efter klubbens indkøb af russiske [[Siarhei Rutenka]].<ref name=":5">{{Cite web|title=Mikkel Hansen til AG København - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2010-01-08-mikkel-hansen-til-ag-koebenhavn|website=sport.tv2.dk|date=2010-01-08|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> Det blev rapporteret at FC Barcelona havde ønsket omkring 1 mio. euro for salget af Hansen, mens den endelige pris blev opgivet til at være omkring 150.000-200.000 euro.<ref name=":5" /> Den 31. juli 2012 begærede AG København sig konkurs, da klubbens bestyrelsesformand [[Jesper Kasi Nielsen|Jesper ‘Kasi’ Nielsen]] trak sig fra sin post og satte sin familieandel i klubben til salg.<ref>{{Cite web|title=AG København er gået konkurs - TV 2|url=https://nyheder.tv2.dk/2012-07-31-ag-koebenhavn-er-gaaet-konkurs|website=nyheder.tv2.dk|date=2012-07-31|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> Sammen med klubbens øvrige spillere blev Hansen fristillet.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen|url=https://www.haandboldspiller.dk/cases-1/mikkel-hansen|website=Håndboldspiller|access-date=2026-04-24|language=da}}</ref> === 2012-2022: Paris Saint-Germain Handball === I august 2012 blev det rapporteret at Hansen havde indgået en fire-årig kontrakt med franske [[Paris Saint-Germain Handball]] med start samme sommer.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen goes to Paris|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/mikkel-hansen-goes-to-paris/|website=www.eurohandball.com|access-date=2026-04-24|language=en}}</ref> I maj 2016 blev Hansen noteret i [[Guinness Rekordbog]] for at scoret flest mål i én [[EHF Champions League (mænd)|Champions League]]-sæson for sæsonen 2015/16, hvor han scorede 141 mål.<ref>https://www.guinnessworldrecords.com/world-records/454831-most-ehf-handball-champions-league-goals-scored-by-an-individual-in-a-single-seas</ref> Rekorden blev slået og overtaget i maj 2026 af [[Mathias Gidsel]] med 143 mål.<ref>{{Cite web|title=Gidsel slår Mikkel Hansens Champions League-rekord - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-05-07-gidsel-slaar-mikkel-hansens-champions-league-rekord|website=sport.tv2.dk|date=2026-05-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I august 2017 blev det rapporteret at Hansen havde forlænget sin kontrakt med klubben med fem år frem til sommeren 2022.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen forlænger sin kontrakt med PSG - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2017-08-28-mikkel-hansen-forlaenger-sin-kontrakt-med-psg|website=sport.tv2.dk|date=2017-08-28|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> === 2022-2024: Aalborg Håndbold === I februar 2021 annoncerede [[Aalborg Håndbold]] at Hansen efter et årti i udlandet ville vende tilbage til dansk håndbold, da han havde indgået en tre-årig kontrakt med klubben med start i sommeren 2022.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen skifter til Aalborg Håndbold|url=https://aalborghaandbold.dk/mikkel-hansen-skifter-til-aalborg-haandbold/|website=Aalborg Håndbold|date=2021-02-17|access-date=2026-04-23|language=da-DK|first=Scott|last=Dollerup}}</ref> Med Aalborg Håndbold nåede han i 2023/2024 sæsonen til Champions League-finalen, hvor de mødte FC Barcelona i Lanxess Arena i [[Köln]] i Tyskland. Kampen endte med et spinkelt nederlag på 1 mål. Det største resultat én dansk herrehåndboldklub, har opnået siden AG København i 2012.<ref>{{Cite web|title=Emil Nielsen og Barcelona slår Aalborg i dramatisk CL-finale - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-06-09-emil-nielsen-og-barcelona-slaar-aalborg-i-dramatisk-cl-finale|website=sport.tv2.dk|date=2024-06-09|access-date=2026-04-23|language=da-DK}}</ref> I april 2024 annoncerede Hansen at han ville indstille sin professionelle spillerkarriere ved sæsonens udgang med [[Sommer-OL 2024|OL i 2024]] i Paris som sidste slutrunde. Hansen havde på tidspunktet ét år tilbage af sin kontrakt med Aalborg Håndbold, men annoncerede at begge parter var blevet enige om at stoppe samarbejde før tid.<ref name=":2">https://www.tv2nord.dk/aalborg/eksklusivt-interview-om-livet-efter-haandbold-jeg-kan-blive-frivillig-i-mine-boerns-klub</ref><ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/haandbold/mikkel-hansen-stopper-karrieren-til-sommer | titel = Mikkel Hansen stopper karrieren til sommer | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|3-4-2024}} | fornavn = Jacob Møller | efternavn = Nielsen | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Han har vundet næsten alle de titler med sine hold, der er muligt, bortset fra [[EHF Champions League|Champions League]], selv om han er blevet topscorer og valgt til bedste spiller i denne turnering.<ref>{{kilde | url = https://www.insidethegames.biz/articles/1145956/hansen-retires-league-champions-no-win | titel = Mikkel Hansen retires, King retires without his most coveted crown | udgiver = insidethegame.biz | dato = {{dato|11-6-2024}} | fornavn = Marcos Menocal | efternavn = Pareja | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> == Landshold == [[Fil:Mikkel Hansen 2013.JPG|thumb|Mikkel Hansen i 2013.]] Hansen fik sin debut på det [[Danmarks håndboldlandshold (mænd)|danske herrelandshold]] i 2007 som 19-årig. Ved [[Håndbold under Sommer-OL 2008|sommer-OL 2008]] kom han med som reserve, men da [[Michael V. Knudsen]] blev syg, kom han ind i stedet. Han gjorde sig bemærket med sin afgørende scoring direkte på frikast efter tidsudløb i en puljekamp mod {{hhold|Rusland}}.<ref>{{kilde | url = https://hbold.dk/mikkel-hansen-det-hele-startede-til-beijing | titel = Mikkel Hansen: Det hele startede til OL i Beijing 2008 | udgiver = hbold.dk | dato = {{dato|28-7-2024}} | fornavn = Emilie Munkø | efternavn = Lindholdt | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Danmark gik videre fra puljen på en andenplads, men tabte derpå kvartfinalenm mod {{hhold|Kroatien}}. Hansen var derefter fast mand på landsholdet, og han var med til at vinde en stribe medaljer ved EM, VM og OL i de følgende år begyndende med VM-sølvet i [[VM i håndbold 2011 (mænd)|2011]]; her var han en af de mest markante spillere og blev turneringens topscorer med 68 mål samt udtaget til turneringens All Stars-hold.<ref>{{kilde nyheder | url = http://politiken.dk/sport/haandbold/haandboldvmmaend/ECE1181369/kun-en-dansker-udtaget-til-vms-all-star-hold/ | title = Kun en dansker udtaget til VM's All Star-hold | publisher = politiken.dk | date = 2011-01-30 }}</ref> Året efter var han med til at vinde den første guldmedalje med det danske hold, da det vandt [[EM i håndbold 2012 (mænd)|EM-guld i 2012]]. Ved [[Sommer-OL 2012|OL 2012]] var han også med, da Danmark igen måtte se sig besejret i kvartfinalen.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/113729 | titel = Mikkel Hansen | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Efter to sølvmedaljer ved henholdsvis [[VM i håndbold 2013 (mænd)|VM 2013]] og [[EM i håndbold 2014 (mænd)|EM 2014]] (sidstnævnte på hjemmebane i Danmark) var Danmark og Mikkel Hansen igen med ved [[Sommer-OL 2016|OL 2016]] i Rio de Janeiro. Her blev holdet nummer tre i indledende pulje efter nederlag tre sejre og nederlag til {{hhold|Kroatien}} og {{hhold|Frankrig}}, men i kvartfinalen blev det til en sikker sejr over {{hhold|Slovenien}} og i semifinalen sejr over {{hhold|Polen}} efter forlænget spilletid, inden finalen blev en ny kamp mod Frankrig. Denne kamp blev også tæt, men det blev Danmark, der hentede sin første OL-guldmedalje med en sejr på 28-26.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/395600 | titel = Handball, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> I finalen blev Mikkel Hansen topscorer med otte mål.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/395602 | titel = Handball, Men – Match 1/2 | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> I [[VM i håndbold 2019 (mænd)|2019]] var Mikkel Hansen med til at vinde Danmarks første guldmedalje, hvilket skete på hjemmebane i Herning. Han blev samme lejlighed kåret som turneringens mest værdifulde spiller.<ref name="Awards">{{cite web|title=26th IHF Men’s World Championship All-Star Team|url=https://competition.ihf.info/competitions/mens-world-championships/308/2019-ihf-mens-world-championship/147/news/929|publisher=[[International Handball Federation|IHF]]|access-date=27. januar 2019|date=27. januar 2019}}</ref> Han var igen med til at blive verdensmester i [[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021]] for Danmark, og skønt han måtte sidde to kampe over på grund af et maveonde, blev han for fjerde gang valgt som den mest værdifulde spiller ved en VM-slutrunde.<ref>{{kilde | url = https://www.handballegypt2021.com/en/news/1149/For-the-fourth-time-in-history,-Hansen-is-World-Championship-Most-Valuable-Player | titel = For the fourth time in history, Hansen is World Championship Most Valuable Player | udgiver = handballegypt2021.com | dato = {{dato|31-1-2021}} | hentet = {{dato|1-2-2021}} | url-status = dead }}</ref> I den udsatte [[Sommer-OL 2020|OL 2020]] i Tokyo (afholdt i 2021) var Danmark og Frankrig igen de bedste hold og vandt hver deres indledende pulje (skønt Danmark tabte sidste kamp til {{hhold|Sverige}}, og begge vandt deres kvartfinaler og semifinaler, så de igen stod over for hinanden i en OL-finale. Denne gang var det dog Frankrig, der endte med guldet, skønt Mikkel Hansen også denne gang blev finalens topscorer (ni mål).<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/19001471 | titel = Handball, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/19001473 | titel = Handball, Men – Match 1/2 | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Ved [[VM i håndbold 2023 (mænd)|VM 2023]] lykkedes det Danmark at vinde sit tredje VM-guld i træk, og ved [[EM i håndbold 2024 (mænd)|EM 2024]] i Tyskland vandt Danmark og Hansen sølv. Ved disse mesterskaber var hans rolle dog ikke længere så stor, som den havde været de sidste mange år, da han ikke længere var blandt de startende i angrebet for Danmark. Han var dog stadig en vigtig brik i det danske spil, især i overtalsspillet.<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/sport/haandbold/art9730308/Derfor-har-Mikkel-Hansen-siddet-s%C3%A5-meget-p%C3%A5-b%C3%A6nken | titel = Derfor har Mikkel Hansen siddet så meget på bænken | avis = Politiken | dato = {{dato|27-1-2024}} | fornavn = Henrik Braad | efternavn = Jacobsen | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Da han havde bebudet sit stop fra håndbolden i sommeren 2024, blev [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|OL 2024]] Mikkel Hansens sidste tur med det danske landshold. Ved legene var han igen primært med til at spille overtalsspil samt skyde straffekast,<ref>{{kilde | url = https://europamester.dk/mikkel-hansen-var-guldet-tungen-vagtskalen-hans-storhed | titel = Mikkel Hansen og OL: Var Guldet Tungen på Vægtskålen i Hans Storhed? | udgiver = europamester.dk | dato = {{dato|13-8-2024}} | fornavn = Nicoline | efternavn = Holden | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Hansens sidste turnering endte med en sikker sejr i alle kampe i indledende runde, inden det efter to snævre sejre i kvart- og semifinalerne endte med en ny OL-finale, denne gang mod {{hhold|Tyskland}}. Danmark vandt guld efter en sikker sejr på 39-26.<ref>{{kilde | url = https://danskhaandbold.dk/nyheder/historisk-magtdemonstration-giver-handboldherrerne-ol-guld | titel = Historisk magtdemonstration giver håndboldherrerne OL-guld | udgiver = danskhaandbold.dk | dato = {{dato|11-8-2024}} | fornavn = Troels Trads | efternavn = Hansen | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> Hansen opnåede i alt at spille 276 landskampe, hvor han scorede 1386 mål.<ref>{{kilde | url = https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-08-11-havde-ikke-droemt-om-det-i-gaar-siger-stolt-hansen | titel = - Havde ikke drømt om det i går, siger stolt Hansen | udgiver = tv2.dk | dato = {{dato|11-8-2024}} | fornavn1 = Mathias Leerberg | efternavn1 = Svedborg | fornavn2 = Maja Laursen | efternavn2 = Bjerg | hentet = {{dato|15-8-2024}} }}</ref> == Udenfor håndbold == I januar 2015 udkom [[DR]]-dokumentaren ''Hele Danmarks Mikkel'', som fulgte Hansen gennem et halvt år.<ref>{{Cite web|title=Hele Danmarks Mikkel – portræt af Mikkel Hansen på DR1|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/hele-danmarks-mikkel-portraet-af-mikkel-hansen-paa-dr1|website=DR|date=2015-01-13|access-date=2026-04-24|language=da-DK}}</ref> I maj 2021 blev det annonceret at Hansen havde indgået et samarbejde om en ambassadøraftale med vinfirmaet RareWine Invest i [[Aalborg]].<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen bliver ansigt for nordjysk virksomhed|url=https://nordjyske.dk/nyheder/erhverv/mikkel-hansen-bliver-ansigt-for-nordjysk-virksomhed/d7d05fc4-cf06-4e38-b2f2-6f5905e7384d|website=www.nordjyske.dk|date=2021-05-27|access-date=2026-04-23|language=da|first=Line Lykkegaard|last=Skou}}</ref> Hansen medvirkede efterfølgende i flere reklamer for firmaet ligesom at firmaet blev sponsor for Aalborg Håndbold. Hansen begrundede sit samarbejde med sin egen store interesse for vine.<ref>{{Cite web|title=Vin-firma scorer verdensstjerne: 'Vi mærker helt klart Mikkel-effekten'|url=https://www.bt.dk/sport/vin-firma-scorer-verdensstjerne-vi-maerker-helt-klart-mikkel-effekten|website=B.T.|date=2022-01-23|access-date=2026-04-23|language=da-DK|first=Amal|last=Guerdali}}</ref> I december 2024 udkom [[DR]]-dokumentaren ''Mikkel Hansen'' i to afsnit.<ref name=":1">{{Cite web|title=Mikkel Hansen åbner op om stress og depression: 'Alt var gråt og ligegyldigt'|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/mikkel-hansen-aabner-op-om-stress-og-depression-alt-var-graat-og-ligegyldigt|website=DR|date=2024-12-23|access-date=2026-04-23|language=da-DK}}</ref> == Privat == Han er søn af den tidligere landsholdspiller {{Illsup|de|Flemming Hansen (håndboldspiller, født 1961)|Flemming Hansen (Handballspieler, 1961)|Flemming Hansen}} <!-- (ikke at forveksle med [[Flemming Ladefoged Hansen]], en anden tidligere landsholdspiller i håndbold, som deltog ved [[Sommer-OL 1972]]). --> Flemming Hansen spillede 120 landskampe, scorede 240 mål og deltog ved [[Sommer-OL 1984]].<ref>{{citeweb|url=http://www.sporten.dk/diverse/mikkel-gaar-i-farmands-fodspor|title=Mikkel går i farmands fodspor|date=10. juni 2008|work=sporten.dk}}</ref><ref>{{citeweb|url=http://www.haslund.info/haandbold/herre/as/hanfle02.asp|title=HERRE A-LANDSHOLDSPILLERE - FLEMMING HANSEN|date=|work=håndbold.info|access-date=22. januar 2012|archive-date=22. august 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160822070027/http://www.haslund.info/haandbold/herre/as/hanfle02.asp|url-status=dead}}</ref>. Hansen blev gift med Stephanie Gundelach i maj 2020.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen deler kærlighedserklæring på hustruens store dag|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/mikkel-hansen-deler-kaerlighedserklaering-paa-hustruens-store-dag|website=BILLED-BLADET|date=2025-04-13|access-date=2026-04-23|language=da}}</ref> De optrådte sammen officielt på Roskilde Festival 2017.<ref>{{citeweb|url=https://www.seoghoer.dk/kendte/mikkel-hansen-er-blevet-gift|title=Mikkel Hansen er blevet gift|date=12. maj 2020| access-date = {{dato|12. maj 2020}}|work=Se og hør}}</ref> De har sammen to sønner (f. 2019<ref>{{citeweb|url=http://sport.tv2.dk/haandbold/2019-01-06-mikkel-hansen-er-blevet-far|title=Mikkel Hansen er blevet far |date=6. januar 2019 | access-date = {{dato|6. januar 2019}}|work=TV 2 }}</ref> og f. 2021).<ref>[https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/mikkel-hansen-er-blevet-far-igen/8587758 Andersen, M. (2021) Mikkel Hansen er blevet far igen]. [[Ekstrabladet]], 22. maj 2021. Hentet 1. februar 2022.</ref> Hansens kontrakt med [[Paris Saint-Germain]] gav ham en årlig indtjening efter skat (omtrent 60 %) på lidt under 3 mio. kr, og med sin nye kontrakt med [[Aalborg Håndbold]] gældende fra 2022 vil han få udbetalt omtrent det samme i Danmark.<ref>[https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/ingen-over-million-mikkel-se-vm-heltenes-loen/8437501 Kjeldtoft, J., Jensen, J. (2021) Ingen over million-Mikkel: Se VM-heltenes løn]. [[Ekstrabladet]]. Hentet 1. februar 2022.</ref><ref name="Løn">[https://www.bt.dk/haandbold/millionaer-mikkel-tjener-kassen-dansk-skifte-er-en-god-forretning Vendelbjerg, R.R. (2021) Millionær-Mikkel tjener kassen: Dansk skifte er en god forretning]. [[B.T.]], 19. februar 20212. Hentet 1. februar 2022.</ref> Dette på trods af at hans bruttoløn vil være mindre, men hans trækprocent i Danmark vil kun være på 32,84 % og uden topskat, eftersom han har opholdt sig mere end ti år i udlandet.<ref name="Løn" /><ref>[https://www.dagens.dk/indland/derfor-skal-mikkel-hansen-betale-mindre-til-skat-end-dig-og-mig Aasted, H. (2021) Derfor skal Mikkel Hansen betale mindre til skat end dig og mig]. dagens.dk 8. februar 2021. Hentet 1. februar 2022.</ref> Mikkel Hansens løn i Aalborg Håndbold var tæt på en fjerdedel af klubbens samlede lønbudget.<ref>[https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/saadan-tjener-de-millioner-paa-mikkel/8491452 Kjeldtoft, J. (2021) Sådan tjener de millioner på Mikkel] [[Ekstrabladet]], 12. marts 2021. Hentet 1. februar 2022.</ref> === Helbred === I løbet af sin karriere blev Hansen flere gange opereret i sit højre knæ bl.a. grundet skader i [[Menisk (fysik)|menisken]].<ref name=":0" /> Han blev opereret i 2013 og i 2018 udtalte landsholdets fysioterapeut Anja David Greve, at hans højre knæ var slidt, og at han ikke havde meget tilbage i sin udvendige menisk. I 2021 udtalte Hansen selv, at knæets dårlige stand var årsagen til, at han kun spillede angrebsspil.<ref name=":0" /> I marts 2022 blev det rapporteret at Hansen var blevet ramt af en [[blodprop]] i lungerne forbundet med komplikationer efter en operation i hans højre knæ ugen før.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen ramt af blodprop: 'Efter endt behandling ser jeg ikke noget i vejen for, at han kommer tilbage'|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/mikkel-hansens-blodprop|website=DR|date=2022-03-23|access-date=2026-04-23|language=da-DK}}</ref> Hansen fik ret behandling, men blev meldt ude resten af håndboldsæsonen, da han skulle tage blodfortyndende medicin de følgende måneder.<ref name=":0">{{Cite web|title=Mikkel Hansen ramt af blodprop - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2022-03-22-mikkel-hansen-ramt-af-blodprop|website=sport.tv2.dk|date=2022-03-22|access-date=2026-04-23|language=da-DK}}</ref> I januar 2023 blev Hansen sygemeldt med stress og depression i fem måneder efter at han led et sammenbrud kort efter at han vandt VM i håndbold med landsholdet.<ref name=":1" /><ref name=":2" /> I marts 2024 blev Hansen meldt ude med en [[Lyske|lyskeskade]] på ubestemt tid.<ref>{{Cite web|title=Mikkel Hansen tvunget på sidelinjen - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-03-05-mikkel-hansen-tvunget-paa-sidelinjen|website=sport.tv2.dk|date=2024-03-05|access-date=2026-04-23|language=da-DK}}</ref><ref>https://www.tv2nord.dk/tv2dk/mikkel-hansen-deler-nyt-om-skade</ref> == Individuelle titler == <!-- Den 1. marts 2012 blev Mikkel Hansen af det international håndboldforbund kåret som verdens bedste håndboldspiller 2011.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/2012/03/01/123441.htm | title = Mikkel Hansen er verdens bedste | publisher = dr.dk.| date = 1. marts 2012 }}</ref> Dette skete igen for 2015 og 2018, hvormed han blev den mandlige spiller (sammen med franske [[Nikola Karabatic]]), der flest gange har modtaget denne hæder.<ref>{{kilde | url = http://www.ihf.info/en-us/mediacentre/news/newsdetails.aspx?ID=6410 | titel = Neagu and Hansen named 2018 World Players of the Year | udgiver = IHF.info | dato = {{dato|18-3-2019}} }}</ref> --> * IHF World Player of the Year - Men: 2011,2015 og 2018 * Topscorer til VM 2011 og 2019 * Venstre back på All-star holdet til VM i 2011 og 2021 * Venstre back på All-star holdet i EM 2012, 2014 og 2018 * Venstre back på All-star holdet i OL 2016 * Most Valuable Player (MVP) til VM i 2013, 2019 og 2021 * Most Valuable Player (MVP) til OL 2016 * Playmaker på All-Star holdet i 2014, 2015 og 2020 i EHF Champions League * Venstre back på All-Star holdet i 2017, 2019 og 2021 i EHF Champions League * Topscorer i EHF Champions League 2011-2012 og 2015-16 * Topscorer i LNH Division 1 i 2015 og 2016 == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Mikkel Hansen}} * [http://www.psghand.fr/fr/joueur/mikkel-hansen-3734.html Mikkel Hansens spillerprofil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160214234855/http://www.psghand.fr/fr/joueur/mikkel-hansen-3734.html |date=14. februar 2016 }} på PSG's hjemmeside * {{sportshenvisninger}} [https://www.hbold.dk/mikkel-hansen/ Mikkel Hansens profile incl. løn] på Hbold's hjemmeside (Dansk) {{Danmarks håndboldlandshold mænd OL 2024}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd VM 2021}} {{Danmarks OL-trup i håndbold 2016 (mænd)}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd EM 2014}} {{Danmarks OL-trup i håndbold (mænd) 2012}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd EM 2012}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd VM 2011}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd VM 2009}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd EM 2010}} {{FD|1987|LEVENDE|Hansen, Mikkel}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra GOG]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FC Barcelona Handbol]] [[Kategori:Håndboldspillere fra AG København]] [[Kategori:Personer fra Helsingør]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Paris Saint-Germain HB]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2008]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2008]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2016]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Olympiske mestre fra Danmark]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark]] [[Kategori:Olympiske medaljevindere i håndbold]] hfxyr62lbwicfbmjqbgjddbqwuhy7w0 0 281095 12274597 11832041 2026-05-07T22:32:00Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274597 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} [[Fil:Concrete trucks in Copenhagen 1931.jpg|thumb|300px|Betonbiler fra Kristian Hindhedes virksomhed A/S De danske Betonfabrikker på Grønttorvet (nuværende Israels Plads) ved Nørreport i København 1931]] '''Kristian Hindhede''' ([[19. august]] [[1891]] i [[Skanderborg]] – [[8. januar]] [[1969]] i [[Cannes]]) var en [[Danmark|dansk]] [[civilingeniør]] og industrimand. Han var søn af lægen og ernæringsforskeren [[Mikkel Hindhede]]. Hindhede blev [[cand.polyt.]] [[1913]], var indkaldt til militærtjeneste i [[sikringsstyrken]] [[1914]] – [[1916|16]], var ingeniør hos [[N.C. Monberg]] 1916 – [[1921|21]] og ved [[Københavns Amt (før 1970)|Københavns Amts]] vejvæsen [[1922]] – [[1926|26]]. Han drev egen entreprenørvirksomhed fra 1926 og var direktør for A/S De danske Betonfabrikker fra [[1927]], for Internationalt Beton Compagni fra [[1934]] og for Betonvarefabriken Sjælland A/S fra [[1947]]. Han var tillige bestyrelsesformand i selskaberne samt i A/S Aarhus Betonfabrik og A/S De forenede Vognmandsforretninger. I [[1920'erne]] begyndte Kristian Hindhede at bruge lastbiler med roterende betonkanon og beskrives som opfinderen af dette [[køretøj]] i [[Kraks Blå Bog]]. En lignende patentansøgning fra [[Stephen Stepanian]] registreredes i [[USA]] i [[1916]], men blev afvist i [[1919]]. Kristian Hindhedes [[virksomhed]] A/S De danske Betonfabrikker (senere [[KH Beton]]) udvikledes til [[Unicon]] A/S, [[Skandinavien]]s største leverandør af fabriksbeton. I [[1928]] importerede Hindhede som den første i [[Danmark]] en mekaniseret [[gravemaskine]]. Af reklamemæssige grunde lod han male 'Grave Compagniet' på siden af maskinen, forkortet 'Grav Co'. Med dette navn på siden af det nye uhyre, blev det omgående døbt til [[gravko]] i folkemunde. En betonbil fra KH Beton er bevaret på [[Danmarks Tekniske Museum]] i [[Helsingør]]. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * [http://www.unicon.dk/om-unicon-2/historie/ Unicons historie] * ''[http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/H.htm#HINDHEDE%20Kristian%20civilingeni%C3%B8r Kraks Blå Bog 1957] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111003165946/http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/H.htm#HINDHEDE%20Kristian%20civilingeni%C3%B8r |date= 3. oktober 2011 }}'' {{FD|1891|1969|Hindhede, Kristian}} {{erhvervslederstub}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Ingeniører fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Skanderborg]] [[Kategori:Opfindere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] iyqwed0t7r7p69plfxl8oc1uki5aosk 0 282367 12274537 11979383 2026-05-07T20:01:49Z Lbopo 568069 12274537 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Kirsten Klein''' (født [[18. januar]] [[1945]] i [[Stockholm]]) er en dansk [[fotograf]] og billedkunstner. Kirsten Klein er uddannet som portræt- og museumsfotograf i 1966. Hun har i sine fotografier skildret landskaber, præget af årstidernes gang, vejrets skiften, menneskets dyrkning og naturens bearbejdning. Kirsten Klein blev udpeget sammen med 13 andre fotografer til at deltage i projektet ''Danmark under forvandling'', det har udmøntet sig i en bog og udstillinger i 2010.<ref>[[Politiken]], Kultursektionen, den 14. juni 2008</ref> I 2007 udstillede Kirsten Klein på [[Sophienholm (museum)]] sammen med Eli Benveniste. Kirsten Klein er medlem af [[Kunstnersammenslutningen Corner]]. == Reference == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://corner.dk/index.php?id=76 Kirsten Klein – fra Corner.dk] * {{kid navn|7892}} {{autoritetsdata}} {{DK-biostub}} {{FD|1945|Levende|Klein, Kirsten}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Stockholm]] [[Kategori:Personer fra Mors]] [[Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Danskere født i Sverige]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] 3mzgvq8awb0nnr8r4i6qhdxp9pfo6jb 0 285500 12274783 12261836 2026-05-08T07:27:06Z Solveig-editions 565158 indsat kildhenvisninger 12274783 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=april 2026}}{{Henvisninger|dato=2026}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Thomas Agerfeldt Olesen''' (født 1.12.[[1969]]) er en dansk komponist og cellist. Thomas Agerfeldt Olesen studerede cello på [[Det Jyske Musikkonservatorium]] fra 1991 til 1998 og komposition hos [[Karl Aage Rasmussen]], [[Olav Anton Thommesen]], [[Henryk Gorecki]] og [[Poul Ruders]], i Århus, Katovice og London i perioden 1998-2003. Thomas Agerfeldt Olesens primære virke finder sted i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, og han bruger ofte denne spænding helt konkret som en slags motor og materialegenerator i sin musik. Et eksempel kunne være hans Weihnachtsoratorium som han skrev med Bachs partitur ved sin side mens han efter eget udsagn “passede nøje på ikke at kopiere en eneste frase fra originalværket”. Skulle det alligevel ske “ville det ske efter grundige overvejelser.” Et andet eksempel på dialektikken mellem tradition og fornyelse ses i hans omfangsrige strygekvartet-produktion. Thomas Agerfeldt Olesen har skrevet 11 strygekvartetter til en håndfuld af de internationalt mest velrenomerede ensembler, herunder Quartetto di Cremona, Das Henschel Quartett og i Danmark [[Den Danske Strygekvartet]] og Nightingale String Quartet. Et andet virkefelt er orkestermusikken. Agerfeldt Olesen har haft et frugtbart samarbejde med [[DR Symfoniorkestret|Danmarks Radios Symfoniorkester]] (DRSO). Til DRSO og violinisten Simone Lamsma skrev han i 2024 sin Violinkoncert<ref>{{Cite web|title=Ny dansk violinkoncert får verdenspremiere i DR Koncerthuset|url=https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/ny-dansk-violinkoncert-faar-verdenspremiere-i-dr-koncerthuset|website=DR|date=2025-04-11|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfCecilie|last=Rosenmeier}}</ref>, til DRSO og cellisten Johannes Moser i 2017 sin Cellokoncert<ref>{{Cite web|title=Cellokoncert med prisvindende solist|url=https://komponistforeningen.dk/cellokoncert-med-prisvindende-solist|website=Dansk Komponistforening|date=2017-10-30|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> og i 2011 orkesterværket “Der Wind bläset wo er will”<ref>{{Cite web|title=Danmark sørger for et omblæst Komponist Grand Prix|url=https://www.dr.dk/presse/danmark-soerger-et-omblaest-komponist-grand-prix|website=DR|date=2012-05-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfJan|last=Dohrmann}}</ref>. Ud over med DRSO har han samarbejdet med alle danske landsdelsorkestre, SWR Symhonieorchester Stuttgart, Vancouver Symphony Orchestra, Helsinki Philharmonic og Helsingborgs Symfoniorkester. I 2013 havde [[Den Jyske Opera]] i Aarhus premiere på hans opera “The Picture of Dorian Gray”. Operaens sangere er dubleret på scenen af dansere og forestillingen er på den måde et Gesamkunstwerk.<ref>{{Cite web|title=The Picture of Dorian Gray. Af komponist: Thomas Agerfeldt Olesen og instruktør: Marie Brolin-Tani|url=https://www.peripeti.dk/2013/09/17/2532/|website=Peripeti|date=2013-09-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|last=admin}}</ref> “Weihnachtsoratorium” fra 2017 er som allerede beskrevet en parafrase af J.S.Bachs værk af samme navn. Det er – efter typisk dansk tradition – kun de tre første kantater, der parafraseres. Originalteksten fra Bach’s oratorium er bibeholdt ligesom hver enkelt sats’ karakteregenskaber – musikalske byggesten bliver nyfortolket og aktiveret ud fra tidssvarende perspektiver == Hæder == I 1997 modtog Thomas Agerfeldt Olesen Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Modtager af Carl Nielsen Prisen 2013, Statens Kunstfonds Pris for Musikdramatisk Komposition 2013 for "The Picture of Dorian Gray", Haakon Børresens Legat 2013, Laurens Bogtman Fondens Hæderspris, Dansk Komponistforenings Legat 2013. I 2014 var "The Picture of Dorian Gray" nomineret til en Reumert for bedste opera. 2018 er “Weihnachstsoratorium” nomineret til Nordisk Råds Musikpris. I 2020 modtog han det livsvarige hæderslegat fra Statens Kunstfond.<ref>https://www.kunst.dk/om-os/haedersydelser-og-praemieringer/modtagere/thomas-agerfeldt-olesen</ref> == Værkliste == * Strygekvartet nr. 11 (2025) * Liebestrennung for stemme og stort ensemble (2025) * Violinkoncert (2024) * Strygekvartet nr. 10 (2024) * Strygekvartet nr. 9 (2023) * Sonate for klaver (2023) * Missa Brevis for kor, solo alt, violin og orgel (2021) * Kærlighedens Højsang for kor, violin og guitar (2021) * Trennungsbriefe for stemme og stort ensemble (2021) * Strygekvartet nr. 8 “Schmetterling an meinem Fenster” (2019) * Berceuse for guitar duo (2019) * Sinfonia Concertante (2018) * Glasperlenspiel for violin, cello og klaver (2018) * Cellokoncert (2016) * Strygekvartet nr. 6 (2013) * Strygekvartet nr. 7 “The Extinguishable” (2012) * Overture to Ludwig van Beethoven’s 6th Symphony for 2 horn, 2 trompeter, 2 basuner og timpani (2012) * Strygekvartet nr. 5 “Plappergeister” (2011) * Der Wind bläset wo er will (2010) * Liebesbriefe for stemme og stort ensemble (2009) * Seven Audio Plays for klarinet, basun, slagtøj, klaver, cello og kontrabas (2009) * TAO Meditation II for saxofonkvartet (2007) * 6 Sonatas for klaver (2007) * Stralsund for for solofløjte og playback (2006) * Königswinter for stort kammerensemble (2005) * Nordrhrein-Westfalen for klarinet og klaver (2005) * Bochum for klaver og strygekvartet (2004) * Von Schwelle zu Schwelle for mezzosopran og klaver (2004) * Steinfeld – klaverkoncert (2004) * The Gosling for orkester (2003) * Lille Mirakelpræludium for klaver (2003) * Viktors Golgatha for recitator, strygere og slagtøjsspillere (2003) * Ground for 15 strygere (2002) * All as One for sinfonietta (2000) * Dedications for violin cello og klaver (2000) * Chamber’s Music (2000) * Strygekvartet nr. 4 “Concordia Discors” (1999) * Tonkraftwerk for sinfonietta (1998-99) * De Spiritu Sancto for fløjte, basklarinet, violin, cello og slagtøj (1998) * Die Himmlischen Heerscharen for fløjte, klarinet, slagtøj, guitar, cembalo, violin og cello (1998) * Strygekvartet nr. 3 “Seven Angels” (1997) * Trio for fløjte og klaver (1997) * Geatmete Geschichte for fløjte, klarinet, horn, slagtøj, klaver, violin, cello og kontrabas (1996) == Referencer == {{reflist}} == Ekstern henvisning == [http://www.agerfeldt.com/ Thomas Agerfeldt med tak til Skt. Caecilia] [https://edition-s.dk/composers/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Edition·S] [https://www.wisemusicclassical.com/composer/3124/ Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Wise Music Classical] [https://www.dacapo-records.dk/da/kunstnere/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens albumudgivelser hos Dacapo Records] {{celliststub}} {{FD|1969|Levende|Olesen, Thomas Agerfeldt}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Cellister fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] mhfg15412eetcd0uzmxxrt0n2cxwuns 12274784 12274783 2026-05-08T07:31:52Z Solveig-editions 565158 Skabelonbesked om kildehenvisninger fjernet efter tilføjelse af kildehenvisninger 12274784 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=april 2026}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Thomas Agerfeldt Olesen''' (født 1.12.[[1969]]) er en dansk komponist og cellist. Thomas Agerfeldt Olesen studerede cello på [[Det Jyske Musikkonservatorium]] fra 1991 til 1998 og komposition hos [[Karl Aage Rasmussen]], [[Olav Anton Thommesen]], [[Henryk Gorecki]] og [[Poul Ruders]], i Århus, Katovice og London i perioden 1998-2003. Thomas Agerfeldt Olesens primære virke finder sted i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, og han bruger ofte denne spænding helt konkret som en slags motor og materialegenerator i sin musik. Et eksempel kunne være hans Weihnachtsoratorium som han skrev med Bachs partitur ved sin side mens han efter eget udsagn “passede nøje på ikke at kopiere en eneste frase fra originalværket”. Skulle det alligevel ske “ville det ske efter grundige overvejelser.” Et andet eksempel på dialektikken mellem tradition og fornyelse ses i hans omfangsrige strygekvartet-produktion. Thomas Agerfeldt Olesen har skrevet 11 strygekvartetter til en håndfuld af de internationalt mest velrenomerede ensembler, herunder Quartetto di Cremona, Das Henschel Quartett og i Danmark [[Den Danske Strygekvartet]] og Nightingale String Quartet. Et andet virkefelt er orkestermusikken. Agerfeldt Olesen har haft et frugtbart samarbejde med [[DR Symfoniorkestret|Danmarks Radios Symfoniorkester]] (DRSO). Til DRSO og violinisten Simone Lamsma skrev han i 2024 sin Violinkoncert<ref>{{Cite web|title=Ny dansk violinkoncert får verdenspremiere i DR Koncerthuset|url=https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/ny-dansk-violinkoncert-faar-verdenspremiere-i-dr-koncerthuset|website=DR|date=2025-04-11|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfCecilie|last=Rosenmeier}}</ref>, til DRSO og cellisten Johannes Moser i 2017 sin Cellokoncert<ref>{{Cite web|title=Cellokoncert med prisvindende solist|url=https://komponistforeningen.dk/cellokoncert-med-prisvindende-solist|website=Dansk Komponistforening|date=2017-10-30|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> og i 2011 orkesterværket “Der Wind bläset wo er will”<ref>{{Cite web|title=Danmark sørger for et omblæst Komponist Grand Prix|url=https://www.dr.dk/presse/danmark-soerger-et-omblaest-komponist-grand-prix|website=DR|date=2012-05-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfJan|last=Dohrmann}}</ref>. Ud over med DRSO har han samarbejdet med alle danske landsdelsorkestre, SWR Symhonieorchester Stuttgart, Vancouver Symphony Orchestra, Helsinki Philharmonic og Helsingborgs Symfoniorkester. I 2013 havde [[Den Jyske Opera]] i Aarhus premiere på hans opera “The Picture of Dorian Gray”. Operaens sangere er dubleret på scenen af dansere og forestillingen er på den måde et Gesamkunstwerk.<ref>{{Cite web|title=The Picture of Dorian Gray. Af komponist: Thomas Agerfeldt Olesen og instruktør: Marie Brolin-Tani|url=https://www.peripeti.dk/2013/09/17/2532/|website=Peripeti|date=2013-09-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|last=admin}}</ref> “Weihnachtsoratorium” fra 2017 er som allerede beskrevet en parafrase af J.S.Bachs værk af samme navn. Det er – efter typisk dansk tradition – kun de tre første kantater, der parafraseres. Originalteksten fra Bach’s oratorium er bibeholdt ligesom hver enkelt sats’ karakteregenskaber – musikalske byggesten bliver nyfortolket og aktiveret ud fra tidssvarende perspektiver == Hæder == I 1997 modtog Thomas Agerfeldt Olesen Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Modtager af Carl Nielsen Prisen 2013, Statens Kunstfonds Pris for Musikdramatisk Komposition 2013 for "The Picture of Dorian Gray", Haakon Børresens Legat 2013, Laurens Bogtman Fondens Hæderspris, Dansk Komponistforenings Legat 2013. I 2014 var "The Picture of Dorian Gray" nomineret til en Reumert for bedste opera. 2018 er “Weihnachstsoratorium” nomineret til Nordisk Råds Musikpris. I 2020 modtog han det livsvarige hæderslegat fra Statens Kunstfond.<ref>https://www.kunst.dk/om-os/haedersydelser-og-praemieringer/modtagere/thomas-agerfeldt-olesen</ref> == Værkliste == * Strygekvartet nr. 11 (2025) * Liebestrennung for stemme og stort ensemble (2025) * Violinkoncert (2024) * Strygekvartet nr. 10 (2024) * Strygekvartet nr. 9 (2023) * Sonate for klaver (2023) * Missa Brevis for kor, solo alt, violin og orgel (2021) * Kærlighedens Højsang for kor, violin og guitar (2021) * Trennungsbriefe for stemme og stort ensemble (2021) * Strygekvartet nr. 8 “Schmetterling an meinem Fenster” (2019) * Berceuse for guitar duo (2019) * Sinfonia Concertante (2018) * Glasperlenspiel for violin, cello og klaver (2018) * Cellokoncert (2016) * Strygekvartet nr. 6 (2013) * Strygekvartet nr. 7 “The Extinguishable” (2012) * Overture to Ludwig van Beethoven’s 6th Symphony for 2 horn, 2 trompeter, 2 basuner og timpani (2012) * Strygekvartet nr. 5 “Plappergeister” (2011) * Der Wind bläset wo er will (2010) * Liebesbriefe for stemme og stort ensemble (2009) * Seven Audio Plays for klarinet, basun, slagtøj, klaver, cello og kontrabas (2009) * TAO Meditation II for saxofonkvartet (2007) * 6 Sonatas for klaver (2007) * Stralsund for for solofløjte og playback (2006) * Königswinter for stort kammerensemble (2005) * Nordrhrein-Westfalen for klarinet og klaver (2005) * Bochum for klaver og strygekvartet (2004) * Von Schwelle zu Schwelle for mezzosopran og klaver (2004) * Steinfeld – klaverkoncert (2004) * The Gosling for orkester (2003) * Lille Mirakelpræludium for klaver (2003) * Viktors Golgatha for recitator, strygere og slagtøjsspillere (2003) * Ground for 15 strygere (2002) * All as One for sinfonietta (2000) * Dedications for violin cello og klaver (2000) * Chamber’s Music (2000) * Strygekvartet nr. 4 “Concordia Discors” (1999) * Tonkraftwerk for sinfonietta (1998-99) * De Spiritu Sancto for fløjte, basklarinet, violin, cello og slagtøj (1998) * Die Himmlischen Heerscharen for fløjte, klarinet, slagtøj, guitar, cembalo, violin og cello (1998) * Strygekvartet nr. 3 “Seven Angels” (1997) * Trio for fløjte og klaver (1997) * Geatmete Geschichte for fløjte, klarinet, horn, slagtøj, klaver, violin, cello og kontrabas (1996) == Referencer == {{reflist}} == Ekstern henvisning == [http://www.agerfeldt.com/ Thomas Agerfeldt med tak til Skt. Caecilia] [https://edition-s.dk/composers/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Edition·S] [https://www.wisemusicclassical.com/composer/3124/ Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Wise Music Classical] [https://www.dacapo-records.dk/da/kunstnere/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens albumudgivelser hos Dacapo Records] {{celliststub}} {{FD|1969|Levende|Olesen, Thomas Agerfeldt}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Cellister fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] c5zsgx0wb6g7rr8cs2ri1hjso5ughuj 12274785 12274784 2026-05-08T07:35:07Z Solveig-editions 565158 kildehenvisning indsat 12274785 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=april 2026}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Thomas Agerfeldt Olesen''' (født 1.12.[[1969]]) er en dansk komponist og cellist. Thomas Agerfeldt Olesen studerede cello på [[Det Jyske Musikkonservatorium]] fra 1991 til 1998 og komposition hos [[Karl Aage Rasmussen]], [[Olav Anton Thommesen]], [[Henryk Gorecki]] og [[Poul Ruders]], i Århus, Katovice og London i perioden 1998-2003. Thomas Agerfeldt Olesens primære virke finder sted i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, og han bruger ofte denne spænding helt konkret som en slags motor og materialegenerator i sin musik. Et eksempel kunne være hans Weihnachtsoratorium som han skrev med Bachs partitur ved sin side mens han efter eget udsagn “passede nøje på ikke at kopiere en eneste frase fra originalværket”. Skulle det alligevel ske “ville det ske efter grundige overvejelser.” Et andet eksempel på dialektikken mellem tradition og fornyelse ses i hans omfangsrige strygekvartet-produktion. Thomas Agerfeldt Olesen har skrevet 11 strygekvartetter til en håndfuld af de internationalt mest velrenomerede ensembler, herunder Quartetto di Cremona, Das Henschel Quartett og i Danmark [[Den Danske Strygekvartet]] og Nightingale String Quartet. Et andet virkefelt er orkestermusikken. Agerfeldt Olesen har haft et frugtbart samarbejde med [[DR Symfoniorkestret|Danmarks Radios Symfoniorkester]] (DRSO). Til DRSO og violinisten Simone Lamsma skrev han i 2024 sin Violinkoncert<ref>{{Cite web|title=Ny dansk violinkoncert får verdenspremiere i DR Koncerthuset|url=https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/ny-dansk-violinkoncert-faar-verdenspremiere-i-dr-koncerthuset|website=DR|date=2025-04-11|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfCecilie|last=Rosenmeier}}</ref>, til DRSO og cellisten Johannes Moser i 2017 sin Cellokoncert<ref>{{Cite web|title=Cellokoncert med prisvindende solist|url=https://komponistforeningen.dk/cellokoncert-med-prisvindende-solist|website=Dansk Komponistforening|date=2017-10-30|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> og i 2011 orkesterværket “Der Wind bläset wo er will”<ref>{{Cite web|title=Danmark sørger for et omblæst Komponist Grand Prix|url=https://www.dr.dk/presse/danmark-soerger-et-omblaest-komponist-grand-prix|website=DR|date=2012-05-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|first=AfJan|last=Dohrmann}}</ref>. Ud over med DRSO har han samarbejdet med alle danske landsdelsorkestre, SWR Symhonieorchester Stuttgart, Vancouver Symphony Orchestra, Helsinki Philharmonic og Helsingborgs Symfoniorkester. I 2013 havde [[Den Jyske Opera]] i Aarhus premiere på hans opera “The Picture of Dorian Gray”. Operaens sangere er dubleret på scenen af dansere og forestillingen er på den måde et Gesamkunstwerk.<ref>{{Cite web|title=The Picture of Dorian Gray. Af komponist: Thomas Agerfeldt Olesen og instruktør: Marie Brolin-Tani|url=https://www.peripeti.dk/2013/09/17/2532/|website=Peripeti|date=2013-09-17|access-date=2026-05-08|language=da-DK|last=admin}}</ref> “Weihnachtsoratorium” fra 2017 er som allerede beskrevet en parafrase af J.S.Bachs værk af samme navn. Det er – efter typisk dansk tradition – kun de tre første kantater, der parafraseres. Originalteksten fra Bach’s oratorium er bibeholdt ligesom hver enkelt sats’ karakteregenskaber – musikalske byggesten bliver nyfortolket og aktiveret ud fra tidssvarende perspektiver == Hæder == I 1997 modtog Thomas Agerfeldt Olesen Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Modtager af Carl Nielsen Prisen 2013, Statens Kunstfonds Pris for Musikdramatisk Komposition 2013 for "The Picture of Dorian Gray", Haakon Børresens Legat 2013, Laurens Bogtman Fondens Hæderspris, Dansk Komponistforenings Legat 2013. I 2014 var "The Picture of Dorian Gray" nomineret til en Reumert for bedste opera. 2018 er “Weihnachstsoratorium” nomineret til Nordisk Råds Musikpris.<ref>{{Cite web|title=Thomas Agerfeldt Olesen {{!}} Nordic cooperation|url=https://www.norden.org/en/nominee/thomas-agerfeldt-olesen|website=www.norden.org|access-date=2026-05-08|language=en}}</ref> I 2020 modtog han det livsvarige hæderslegat fra Statens Kunstfond.<ref>https://www.kunst.dk/om-os/haedersydelser-og-praemieringer/modtagere/thomas-agerfeldt-olesen</ref> == Værkliste == * Strygekvartet nr. 11 (2025) * Liebestrennung for stemme og stort ensemble (2025) * Violinkoncert (2024) * Strygekvartet nr. 10 (2024) * Strygekvartet nr. 9 (2023) * Sonate for klaver (2023) * Missa Brevis for kor, solo alt, violin og orgel (2021) * Kærlighedens Højsang for kor, violin og guitar (2021) * Trennungsbriefe for stemme og stort ensemble (2021) * Strygekvartet nr. 8 “Schmetterling an meinem Fenster” (2019) * Berceuse for guitar duo (2019) * Sinfonia Concertante (2018) * Glasperlenspiel for violin, cello og klaver (2018) * Cellokoncert (2016) * Strygekvartet nr. 6 (2013) * Strygekvartet nr. 7 “The Extinguishable” (2012) * Overture to Ludwig van Beethoven’s 6th Symphony for 2 horn, 2 trompeter, 2 basuner og timpani (2012) * Strygekvartet nr. 5 “Plappergeister” (2011) * Der Wind bläset wo er will (2010) * Liebesbriefe for stemme og stort ensemble (2009) * Seven Audio Plays for klarinet, basun, slagtøj, klaver, cello og kontrabas (2009) * TAO Meditation II for saxofonkvartet (2007) * 6 Sonatas for klaver (2007) * Stralsund for for solofløjte og playback (2006) * Königswinter for stort kammerensemble (2005) * Nordrhrein-Westfalen for klarinet og klaver (2005) * Bochum for klaver og strygekvartet (2004) * Von Schwelle zu Schwelle for mezzosopran og klaver (2004) * Steinfeld – klaverkoncert (2004) * The Gosling for orkester (2003) * Lille Mirakelpræludium for klaver (2003) * Viktors Golgatha for recitator, strygere og slagtøjsspillere (2003) * Ground for 15 strygere (2002) * All as One for sinfonietta (2000) * Dedications for violin cello og klaver (2000) * Chamber’s Music (2000) * Strygekvartet nr. 4 “Concordia Discors” (1999) * Tonkraftwerk for sinfonietta (1998-99) * De Spiritu Sancto for fløjte, basklarinet, violin, cello og slagtøj (1998) * Die Himmlischen Heerscharen for fløjte, klarinet, slagtøj, guitar, cembalo, violin og cello (1998) * Strygekvartet nr. 3 “Seven Angels” (1997) * Trio for fløjte og klaver (1997) * Geatmete Geschichte for fløjte, klarinet, horn, slagtøj, klaver, violin, cello og kontrabas (1996) == Referencer == {{reflist}} == Ekstern henvisning == [http://www.agerfeldt.com/ Thomas Agerfeldt med tak til Skt. Caecilia] [https://edition-s.dk/composers/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Edition·S] [https://www.wisemusicclassical.com/composer/3124/ Thomas Agerfeldt Olesens værker hos Wise Music Classical] [https://www.dacapo-records.dk/da/kunstnere/thomas-agerfeldt-olesen Thomas Agerfeldt Olesens albumudgivelser hos Dacapo Records] {{celliststub}} {{FD|1969|Levende|Olesen, Thomas Agerfeldt}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Cellister fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] d8tagghrsypkiyn70tj2r3ghtfad85l 0 290939 12274886 11248069 2026-05-08T11:37:04Z Amjaabc 5286 RIP 12274886 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = |billede = |billedtekst = |embede = [[Botswanas præsident|Botswanas 3. præsident]] |embede_start = [[1. april]] [[1998]] |embede_slut = [[1. april]] [[2008]] |vicepræsident = [[Ian Khama]] |forgænger = [[Quett Masire]] |efterfølger = [[Ian Khama]] |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} '''Festus Gontebanye Mogae''' (født [[21. august]] [[1939]], død [[8. maj]] [[2026]]<ref>{{kilde | url = https://www.bbc.com/news/articles/c9we8lnyr2ko | titel = Former Botswana President Festus Mogae dies aged 86 | udgiver = bbc.com | dato = {{dato|8-5-2026}} | fornavn = Wycliffe | efternavn = Muia }}</ref>) var [[Botswana]]s [[Botswanas præsidenter|præsident]] [[1998]]-[[2008|08]]. Han blev uddannet i [[Storbritannien]] og har arbejdet for [[Internationale Valutafond|IMF]] og Botswanas nationalbank. Han var vicepræsident af Botswana i [[1992]]-98. [[Fil:Festus Mogae 2005.jpg|thumb|left|Festus Mogae]] {{-}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{-}} {{Botswanas præsidenter}} {{politikerstub}} {{FD|1939|2026|Mogae, Festus}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Botswanas præsidenter]] [[Kategori:Politikere fra Botswana]] ofcwmt0rf6vsnyugvwapkco0j8wixje 0 291359 12274840 11326510 2026-05-08T09:46:02Z Hjart 190510 + wikilinks mm 12274840 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} '''Statens Institut for Folkesundhed''' er et dansk [[forskning]]sinstitut, der beskæftiger sig med [[folkesundhedsvidenskab]]elig forskning. Siden januar 2007 har instituttet hørt under [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Syddansk Universitet)|Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] ved [[Syddansk Universitet]]. Som den eneste af universitetets aktiviteter er instituttet beliggende i [[København]]. Tidligere hørte instituttet under [[Indenrigs- og Sundhedsministeriet]]. Instituttet blev etableret i [[1950]] som et samarbejde mellem bl.a. [[Sundhedsstyrelsen]] og [[WHO]] under navnet '''Dansk Tuberkulose Index'''. Det var oprindeligt instituttets opgave at indsamle data om [[tuberkulose]] i Danmark, men i [[1974]] skiftede det navn til '''Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi''' i takt med at tuberkoloseudfordringen blev løst. I 1999 fik det sit nuværende navn. Det primære formål for instituttet er i dag at forske i [[befolkning]]ens sundhed og sygelighed og i sundhedsvæsenet generelt, at overvåge udviklingen i befolkningens sundhed og sygelighed, at rådgive offentlige myndigheder samt at deltage i uddannelsen af forskere indenfor folkesundhedsvidenskab og [[samfundsmedicin]]. Blandt instituttets forskning er store [[spørgeskemaundersøgelse]]r i [[1987]], [[1994]] og [[2000]], som belyste danskerne sundhedsforhold. Statens Institut for Folkesundhed står blandt andet også bag Skolebørnsundersøgelsen, som hvert fjerde år undersøger sundhedsadfærd og trivsel hos et repræsentativt udsnit af eleverne i den danske [[folkeskole]]. Instituttet udgav i 2010 den 8. udgave af undersøgelsen, som er en del af forskningsprojektet Health Behavior in School-aged Children (HBSC) for [[Verdensundhedsorganisationen]], WHO. Statens Institut for Folkesundhed beskæftiger 120 medarbejdere. == Eksterne henvisninger == * [http://www.si-folkesundhed.dk/ Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150925182925/http://si-folkesundhed.dk/ |date=25. september 2015 }} {{coord wd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Forskningsinstitutioner i Danmark]] 8rcojdv7ri7l8sqi7ej6lr6lo6l9vd4 0 293246 12274275 9054253 2026-05-07T12:04:13Z Brodmann10 333783 Se også. 12274275 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | bgfarve = | navn = | æra = <!-- P2348 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidsperiode --> | billede = <!-- P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedestr = <!-- Til manuel justering --> | billedtekst = <!-- P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | pseudonym = <!-- P742 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | fulde navn = <!-- P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!-- P1477 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsdag = <!-- P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: kun hvis den eksakte dato ikke er kendt, og fødselsdato eller P569 ikke er udfyldt. --> | fødselsdato = <!-- P569 kan hentes fra Wikidata --><!--{{Dato og alder|år|måned|dag}}/{{fødselsdato|år|måned|dag}} --> | fødselsted = <!-- P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!-- P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødssted = <!-- P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!-- P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!-- P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | gravsted = <!-- P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!-- P27 kan hentes fra Wikidata --> | bopæl = <!-- P551 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P1412 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | religion = <!-- P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!-- P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | forældre = <!-- (hvis forældre ønskes i én linje) --> | mor = <!-- P25 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!-- P22 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!-- P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | pårørende = <!-- NB: familie --> | ægtefælle = <!-- P26 kan hentes fra Wikidata --> | partnertype = <!-- (registreret/ikke registreret)--> | partner = <!-- P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!-- P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | fagområde = <!-- P101 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!-- P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelse = <!-- P812 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | autodidakt = <!--NB: Tilføjes separat bag uddannelse. (Autodidakt=selvlært) !! HUSK lille bogstav !! --> | elev af = <!-- P1066 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | periode = | beskæftigelse = <!-- P106 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hovedværker = <!-- P800 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | beskyttere = <!-- P1962 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspireret af = <!-- P941 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | nomineringer = <!-- P1411 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hæder = <!-- P166 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hædret for = <!-- P1686 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!-- P154 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = <!-- Til manuel justering --> | beskrevet = <!-- P1343 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dvs. beskrevet i et opslagsværk --> | hjemmeside = <!-- P856 kan hentes fra Wikidata --> | blog = <!-- P1581 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | twitter = <!-- P2002 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | facebook = <!-- P2013 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | linkedin = <!-- P2035 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | youtube = <!-- P1651 kan hentes fra Wikidata ɸ--> }} '''Erick Struckmann''' (født [[15. august]] [[1875]] i [[København]], død [[28. maj]] [[1962]] i [[Hellerup]], døbt ''Erik'') var [[kunstmaler]] og æstet. Han var medstifter af [[Danmarks Naturfredningsforening]] (1911), og var [[1921]]-[[1960]] formand for denne forening, som han kom til at være synonym med. Han var også leder af [[Den Frie Udstilling]]. Struckmann var søn af chef for den kgl. civilliste, [[etatsråd]] Erich Wilhelm Struckmann og Thora Amalia Nielsen. Han gik på Teknisk Skole; efterfulgt af studer ved [[Kunstakademiet]] 1893-97 og [[Kristian Zahrtmann]]s Skole november 1897-99. Han udstillede første gang 1901 på [[Den Frie Udstilling]], var medlem af denne fra 1903, af dens bestyrelse fra 1919, dens formand fra 1936. Struckmann var en personlig ven af statsminister [[Thorvald Stauning]], der også var optaget af natursagen. Struckmann og Stauning var nøglepersonerne, der igangsatte [[Springforbiplanen]], der skulle genskabe en af hovedstadens grønne lunger og den offentlige adgang til [[Øresund]]. I sangen ''Sådan var det ikke i halvfemserne'' er det ham der henvises til med linjen ''Struckmann han hørte til bohemserne''. Struckmann var kunstneren bag motivet på [[Julemærke (frimærke)|julemærket]] for 1925: ''Stendysse i vinterlandskab''. Han var Kommandør af 1. grad af [[Dannebrogordenen]], medlem af kommissionerne for [[Dyrehaven]]s fremtidige drift 1918-19 og fra 1921; medstifter af [[Tersløsegaard Fondet]] 1910; medl. af kommissionen ang. de nordsjællandske statsskove fra 1923 og af bestyrelsen for Foreningen Kunst for Varer fra 1924, formand fra 1945; medl. af repræsentantskabet for Friluftsteatret i Dyrehaven og af sammes kunstneriske råd 1925-35; leder af Den frie Udstillings Islands-udstilling 1925; medl. af det af landbrugsministeriet nedsatte tilsynsråd med driften af Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn samt medl. af 10 mands-udvalget ang. de øvrige statsskoves drift ud fra æstetiske og naturhistoriske synspunkter fra 1926; medl. af statens tilsynsudvalg for [[Charlottenlund Fort]]park fra 1933; medl. af bestyrelsen for Dansk Kulturfilm fra 1934; i stats-komitéen for udstillinger i udlandet 1928-56; formand i komitéen for Det danske Kunststævne i [[Forum København|Forum]] 1929; medl. af komitéen for [[Biennalen]] i [[Venedig]] 1932-56; formand for [[Undervisningsministeriet]]s kunstnerkomité for udstillinger i udlandet 1934-56; regeringens repræsentant ved de danske kunstudstillinger i udiandet 1934-06; medl. af præsidiet for [[Det Danske Kulturinstitut|Det danske Selskab]] 1941-46; formand for den danske sektion i [[Det nordiske Kunstforbund]] 1945-56, for Willumsen-komitéen 1947-54 og for [[Winkel og Magnussens Fond]] 1949-51; medl. af bestyrelsen for [[Winkel og Magnussens Mindelegat]] 1951-57. Erick Struckmann er begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]]. Struckmannparken i [[Skodsborg]] har navn efter ham. Han blev gift [[19. september]] [[1926]] i København med bibliotekar, senere vicestadsbibliotekar Ingrid Ebba Jarnøe (navneskift fra Jørgensen 1. februar 1905), (29. juli 1889 på Frederiksberg – 17. april 1978 i København), datter af overretssagfører Niels Christian Jørgensen og Ebba Sophie Francisca Scheller. ''Erick og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond'' ejer i dag [[Eskilsø]] i [[Roskilde Fjord]]. == Udgivelser == * Struckmann, Erick, [[Knud Jessen]] og Finn Hjerl Hansen, red. (1943) De danske Heder I+II. Det Danske Hedeselskab, 352+402 s. * Nørlund, Poul, Erick Struckmann og Ejnar Thomsen, red. (1948). København 1888-1945. Tidsskriftet Danmark 1948, 576 s. == Se også == * Struckmannparken (tidl. [[Villa Birkeborg|Birkeborg Park]]), en [[Park|strandpark]] i [[Skodsborg]] navngivet efter Struckmann. == Kilder == * [[Kraks Blå Bog]] 1929 == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk navn|erickstruckmann}} {{FD|1875|1962|Struckmann, Erick}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Naturbeskyttelse]] [[Kategori:Malere fra Danmark]] [[Kategori:Formænd for Danmarks Naturfredningsforening]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] dedcb4v1k6l1gbr03fmvck8369ll4wo 0 293671 12274641 8555915 2026-05-08T03:04:26Z ~2026-24473-13 568140 /* */ Grand Casino Arena. 12274641 wikitext text/x-wiki {{Stadion | navn = Grand Casino Arena | billede = 2006 WCHA Final Five.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Grand Casino Arena | bygget = Indviet år [[2000]] | pladser = Ca. 18.000 (alle siddepladser) | siddepladser = | bane = | adresse = [[Saint Paul]], [[Minnesota]], [[USA]] | url = http://GrandCasinoArena.com/ | urltekst = Grand Casino Arena | benyttes_af = [[Minnesota Wild]] ([[NHL]]) }} '''Grand Casino Arena''' (tidligere '''Xcel Energy Center''') er en sportsarena i [[Saint Paul]] i [[Minnesota]], [[USA]], der er hjemmebane for [[NHL]]-holdet [[Minnesota Wild]]. Arenaen har plads til ca. 18.000 tilskuere, og blev indviet i år [[2000]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Xcel Energy Center}} * [http://www.xcelenergycenter.com/ Arenaens hjemmeside] {{coord|44|56|41.45|N|93|6|4.40|W|type:landmark_scale:4000|display=title}} [[Kategori:Arenaer i NHL]] [[Kategori:Minneapolis]] qh3ggqazppl1yi7szyuymdjrm1u7bly 12274644 12274641 2026-05-08T03:05:55Z ~2026-24473-13 568140 /* Eksterne henvisninger */ GrandCasinoArena.com. 12274644 wikitext text/x-wiki {{Stadion | navn = Grand Casino Arena | billede = 2006 WCHA Final Five.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Grand Casino Arena | bygget = Indviet år [[2000]] | pladser = Ca. 18.000 (alle siddepladser) | siddepladser = | bane = | adresse = [[Saint Paul]], [[Minnesota]], [[USA]] | url = http://GrandCasinoArena.com/ | urltekst = Grand Casino Arena | benyttes_af = [[Minnesota Wild]] ([[NHL]]) }} '''Grand Casino Arena''' (tidligere '''Xcel Energy Center''') er en sportsarena i [[Saint Paul]] i [[Minnesota]], [[USA]], der er hjemmebane for [[NHL]]-holdet [[Minnesota Wild]]. Arenaen har plads til ca. 18.000 tilskuere, og blev indviet i år [[2000]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Grand Casino Arena}} * [http://GrandCasinoArena.com/ Arenaens hjemmeside] {{coord|44|56|41.45|N|93|6|4.40|W|type:landmark_scale:4000|display=title}} [[Kategori:Arenaer i NHL]] [[Kategori:Minneapolis]] t94bvzhd829rj3y8ohsnj8h3itoac8j 12274656 12274644 2026-05-08T04:26:41Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Steenthbot|Steenthbot]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-24473-13|~2026-24473-13]] ([[Brugerdiskussion:~2026-24473-13|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-24473-13|bidrag]]) 8555915 wikitext text/x-wiki {{Stadion | navn = Xcel Energy Center | billede = 2006 WCHA Final Five.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Xcel Energy Center | bygget = Indviet år [[2000]] | pladser = Ca. 18.000 (alle siddepladser) | siddepladser = | bane = | adresse = [[Saint Paul]], [[Minnesota]], [[USA]] | url = http://www.xcelenergycenter.com/ | urltekst = Xcel Energy Center | benyttes_af = [[Minnesota Wild]] ([[NHL]]) }} '''Xcel Energy Center''' er en sportsarena i [[Saint Paul]] i [[Minnesota]], [[USA]], der er hjemmebane for [[NHL]]-holdet [[Minnesota Wild]]. Arenaen har plads til ca. 18.000 tilskuere, og blev indviet i år [[2000]]. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Xcel Energy Center}} * [http://www.xcelenergycenter.com/ Arenaens hjemmeside] {{coord|44|56|41.45|N|93|6|4.40|W|type:landmark_scale:4000|display=title}} [[Kategori:Arenaer i NHL]] [[Kategori:Minneapolis]] 6r8n4s2tqhvs9734kejga287oag28bn 0 316359 12274613 11129817 2026-05-08T01:02:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274613 wikitext text/x-wiki '''Kruckow-Waldorff A/S''' var en dansk [[litograf]]isk virksomhed, der primært trykte [[plakat]]er, men også gjorde sig inden for [[spillekort]], papæsker og reproduktion af berømte maleres værker. Den er særlig kendt for at være trykkested for [[Sven Brasch]]s plakater fra [[1920'erne]]. Firmaet blev stiftet den [[21. januar]] [[1892]] og nåede at fejre 75-års jubilæum i [[1962]], hvor der blev udsendt et festskrift. Den [[1. juni]] [[1891]] overtog Sophus Kruckow (1857-1916) en part af Th. Axelholms virksomhed, som i [[1916]] omdannedes til A/S Sophus Kruckows Trykkerier; samme år overtoges Georg Andersens litografiske Etablissement. Dette var grundlagt [[1885]] af Hans Ludvig Rotzow (1859-1914). I [[1917]] købtes C. Waldorff's Papæskefabrik, og firmanavnet ændredes til det daværende. I [[1925]] gennemførte [[Hendrik Stein]] en rekonstruktion af selskabet, og han blev formand for bestyrelsen. I en årrække (indtil [[1911]]) var [[Carl Andreasen]] driftsleder og gik siden solo med egen virksomhed ([[Andreasen & Lachmann]]). Fabrikken lå i [[Jemtelandsgade]] 3/[[Holmbladsgade]] i [[L.P. Holmblad (virksomhed)|L.P. Holmblads]] tidligere bygninger, der nu er bygget om til [[Kvarterhuset]], efter at [[Københavns Kommune]] overtog huset i [[1997]]. Bygningen er opført [[1880]] af murermester [[Christian Peder Wienberg]] efter tegninger af [[Georg E.W. Møller]]. Fra [[1926]] til sin død [[1940]] var [[Harald Witzansky]] [[administrerende direktør]]. Han blev efterfulgt af sønnen Michael Witzansky (f. 1905) og Hj. Joensen (f. 1898). == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' {{BygningsBilledesavnes}} {{coord wd}} [[Kategori:Grafiske virksomheder i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1892]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]] [[Kategori:Tidligere virksomheder i København]] [[Kategori:Amager Øst]] nqoh2zy51kferl26r0985j4775v4onp 0 323321 12274458 11048153 2026-05-07T17:10:40Z TherasTaneel 94201 automatisk alder osv 12274458 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|dansk cembalist - ikke at forveksle med trommeslager i [[Metallica]], [[Lars Ulrich]].}} {{Infoboks musiker | wikidata=alle | ingen_wikidata= |Navn = Lars Ulrik Mortensen |Billede = |Billede note = |Billede_størrelse = |Farve = |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = |Født = |Død = |Oprindelse = |Instrument(er) = [[Cembalo]], [[Kapelmester]] |Genre(r) = [[Barok#Barokkens musik|Barokmusik]], [[Klassisk musik#Kronologi|"tidlig" musik]] |Beskæftigelse = Kunstnerisk direktør |År aktiv = |Pladeselskab = Kontrapunkt |Associerede acts = [[Concerto Copenhagen]] |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = Anne Mette Balling |Hjemmeside = [http://www.coco.dk Concerto Copenhagen] }} '''Lars Ulrik Mortensen''' (født [[9. november]] [[1955]]) er en [[Danmark|dansk]] [[cembalist]] og [[kapelmester]]. I [[2007]] modtog han [[Léonie Sonnings Musikpris]], "som en af vor tids største cembalister og [[Barok#Barokkens Musik|barokmusik]]-dirigenter"<ref>Léonie Sonnings Musikfond, "Sonnings Musikpris 2007 til Lars Ulrik Mortensen" (2007). ([http://www.bach-cantatas.com/Bio/Mortensen-Lars-Ulrik.htm Læs her])</ref>. Han arbejder som kunstnerisk [[direktør]], kapelmester og cembalist i ensemblet [[Concerto Copenhagen]]. Hans musikalske virke handler om [[Barok#Barokkens musik|barokmusik]] og [[Klassisk musik#Kronologi|"tidlig" musik]]. I 2010 blev han æreskunstner i Østermarie samtidigt med sin far, kordirigenten Bent Mortensen. == Baggrund == Lars Ulrik Mortensen studerede på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] (cembalo hos Karen Englund og [[generalbas]] hos Jesper Bøje Christiansen). Mellem [[1996]] og [[1999]] var han professor i cembalo og opførselspraksis hos Hochschule für Musik i München<ref name="boeckmanmortensen">[http://www.copenhagensummerfestival.dk/grafik/2006_artists/20060731/Boeckman_Mortensen_dk.html Beskrivelse ved Copenhagen Summer Festival]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. == Indspilninger == '''Listen nedenfor er arrangeret alfabetisk efter [[komponist]] og musikform.''' * [[Dietrich Buxtehude]] ([[Kammermusik]]) :''"Buxtehude – Seven Sonatas, Op.1"'' (1994, Dacapo) :''"Buxtehude – Seven Trio Sonatas, Op.2"'' (1994, Dacapo) :''"Buxtehude – Six Sonatas"'' (1994, Dacapo) * [[Dietrich Buxtehude]] ([[Soloinstrument|Solo]]værker for cembalo) :''"Dietrich Buxtehude – Harpsichord Music, Vol. 1"'' (1998, Dacapo) :''"Dietrich Buxtehude – Harpsichord Music, Vol. 2"'' (1998, Dacapo) :''"Dietrich Buxtehude – Harpsichord Music, Vol. 3"'' (1998, Dacapo) * [[Dietrich Buxtehude]] ([[Vokalmusik]]) :''"Dietrich Buxtehude – Vocal Music, Vol.1"'' (1996, Dacapo) * [[Georg Philipp Telemann]] (Fløjte[[sonate]]r med [[akkompagnement]]) :''"Telemann: 6 Recorder Sonatas"'' (Kontrapunkt) * [[Johann Adolph Scheibe]], [[Martin Ræhs]] (Fløjte[[sonate]]r med [[akkompagnement]]) :"Flute Sonatas" (2002, Dacapo) * [[Johann Jacob Froberger]] ([[Soloinstrument|Solo]]værker for cembalo) :''"Johann Jacob Froberger – Harpsichord Music"'' (1990, Kontrapunkt) * [[Johann Sebastian Bach]] ([[Soloinstrument|Solo]]værker for cembalo) :''"Bach: 8 suites in French style, BWV 812-819"'' (2005, Kontrapunkt) :''"Bach: Clavierübung Zweiter Teil"'' (2005, Kontrapunkt) :''"Bach: [[Goldbergvariationer|Goldberg Variations]]"'' (2005, Kontrapunkt) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Musikhenvisninger}} {{Modtagere af Léonie Sonnings musikpris}} {{autoritetsdata}} {{FD|1955|Levende|Mortensen, Lars Ulrik}} [[Kategori:Modtagere af Léonie Sonnings musikpris]] [[Kategori:Cembalister fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] rh28fhd0yolhqi7y49iwh7ll9ovi5kf 0 324116 12274522 12249465 2026-05-07T19:33:43Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 17 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274522 wikitext text/x-wiki [[Fil:War-elephant-illustrated-london-news.jpg|thumb|upright=1.35|right|Dette stik med en [[indisk]] krigselefant blev bragt i ''The Illustrated London News''. Elefantens tykke hud beskyttede den mod pile og slagvåben. Rytterens høje placering gav ham et godt overblik og beskyttelse mod nærkampvåben, men han var et meget synligt mål for afstandsvåben.]] En '''krigselefant''' var en [[elefant]], der var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i [[Indien]], og brugen af dem spredte sig derpå til [[Sydøstasien]] og senere mod vest til [[Middelhavet]]. De mest berømte felttog med krigselefanter i [[Middelhavslandene|Middelhavsområdet]] var den græske [[Pyrrhos|kong Pyrrhos]] af [[Epiros (stat)|Epiros]] og feltherrerne fra [[Antikkens Karthago|Karthago]] (heriblandt [[Hannibal]]) i deres krige mod den [[Romerske Republik]]. I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af [[Kanon (våben)|kanoner]], der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr. == Historie == === Tæmning === [[Fil:Kaiser Akbar bändigt einen Elefanten.jpg|thumb|upright=1.35|Kejser Akbar fra Mogul-riget træner en elefant.]] Den første art af elefanter, der blev tæmmet, var den [[asiatisk elefant|asiatiske elefant]], til anvendelse i landbruget. Elefanterne blev tæmmet, men de blev ikke [[domesticeret|domesticerede]], og måtte stadig indfanges i naturen i stedet for at blive opdrættet i fangenskab. Tæmningen kan være begyndt tre forskellige steder: De ældste daterede eksempler stammer fra [[Induskulturen]] omkring 4.500 år f.Kr.<ref>[http://www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?ParagraphID=ayt#1822 HISTORY OF THE DOMESTICATION OF ANIMAL]</ref> Der er arkæologisk materiale, som dokumenterer eksistensen af vildtlevende elefanter i dalen omkring [[Den Gule Flod]] under [[Shang-dynastiet]] (1600–1100 f.Kr.) i [[Kina]] og det kan betyde, at man også brugte elefanterne i krig.<ref>Schafer, side 289–290.</ref> Endelig var der også vilde elefanter i [[Mesopotamien]], men både her og i Kina svandt bestanden hurtigt ind på grund af skovfældning og massiv bosættelse. Omkring 850 f.Kr. var den mesopotamiske elefant uddød og 500 år f.Kr. var der kun få elefanter tilbage i Kina, i et område et godt stykke syd for Den Gule Flod. Det var konstant en vanskelig opgave at fange elefanterne i naturen, men det var nødvendigt, både fordi det var svært at opdrætte dem i fangenskab, og fordi det tog flere år før elefanterne var så store, at de kunne bruges i kamp. Det er den almindelige opfattelse, at man udelukkende brugte hanelefanter fordi de var mere aggressive, men en mere nærliggende forklaring er, at hunelefanter vil vende om, hvis de møder hanelefanter i kamp. Derfor brugte man kun hannerne til kamp, og anvendte i stedet hunnerne til transport- og arbejdsopgaver.<ref>Kistler, side xi.</ref> === Antikken: Indien, Persien og Alexander den Store === Man ved ikke helt, hvornår elefanter første gang blev anvendt i krig. De tidligste indiske [[vediske]] hymner, [[vedaerne]], fra omkring 1400 f.Kr, omtaler brugen af elefanter til transport - især [[Indra]] og hans guddommelige hvide elefant Airavata - men der er ingen omtale af elefanter i krig, hvorimod der fokuseres på Indras rolle som leder af [[kavaleri]]et.<ref>{{Cite web |url=http://www.hinduwebsite.com/hinduism/vedicgods.asp. |title=The Vedic Pantheon |access-date=10. november 2012 |archive-date=26. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200126103956/http://www.hinduwebsite.com/hinduism/vedicgods.asp. |url-status=dead }}</ref> De yngste fortællinger i [[Mahabharata|Mabharataen]] og Ramayanaen, fra omkring det 4. århundrede f.Kr.<ref>Sankalia, 1963.</ref> nævner derimod krigsførelse med elefanter, og sandsynliggør at den er opstået i de mellemliggende år.<ref>Nossov, side 10.</ref> De gamle indiske konger satte stor pris på elefanterne i krig, og gav udtryk for, at "en hær uden elefanter er lige så ynkelig som en skov uden en løve, som et kongerige uden en konge eller som mandsmod uden våben."<ref>Chakrvarti, side 48-49.</ref> [[Fil:Battle of Gaugamela (Arbela).PNG|thumb|right|upright=1.35|Krigselefanter i [[slaget ved Gaugamela]]]] Fra Indien bredte brugen af krigselefanter sig mod vest til [[Perserriget]], hvor de blev brugt i flere felttog, blandt andet i kampen mod [[Alexander den Store]]. Den første konfrontation mellem europæerne og de persiske krigselefanter kom i [[slaget ved Gaugamela]] (331&nbsp;f.Kr.), hvor perserne havde 15 krigselefanter med.<ref>Chinnock, side 38.</ref> Elefanterne var placeret midt i den persiske linje og de gjorde et så voldsomt indtryk på den [[Makedonien|makedonske]] hær, at Alexander natten før slaget arrangerede en ofring til frygtens gud. Nogle kilder hævder imidlertid, at elefanterne slet ikke tog del i slaget, fordi de var udmattede efter en lang march dagen før.<ref name=autogeneret1>Nossov, side 19.</ref> Alexander vandt under alle omstændigheder en sønderknusende sejr ved Gaugamela, men han var dybt imponeret af elefanterne, og efter at have erobret de 15 krigselefanter indlemmede han dem i sin hær, og fortsatte med at udbygge bestanden i takt med at han erobrede resten af Persien. Da Alexander nåede frem til Indien fem år senere, havde han samlet et anseeligt antal elefanter. I kampen mod kong Porus, der herskede over det, der nu er [[Punjab (Pakistan)|Punjab-regionen]] i [[Pakistan]], stod Alexander overfor en styrke på mellem 85 og 100 krigselefanter,<ref>Quintus Curtius Rufus (60-70 AD). Historiae Alexandri Magni. 8.13.6.</ref><ref>Metz Epitome. 54.</ref> i [[Slaget ved Hydaspes|slaget]] ved floden [[Jhelum|Hydaspes]]. Alexander satsede på at forvirre fjenden med hurtige manøvrer, og han brugte udelukkende sit infanteri og kavaleri. Selv om han led tab, var Alexander alligevel i stand til at besejre Porus' styrker - også elefanterne. Når han rettede blikket længere østpå, måtte Alexander se i øjnene, at kongerne af Magadha og Gangaridai kunne mønstre store hærstyrker, der blandt andet talte mellem 3.000 og 6.000 krigselefanter. Det var langt mere end det, perserne og grækerne rådede over, og var medvirkende til, at hærens kærne, makedonerne, nægtede at fortsætte.<ref>[[Plutarch]] (75&nbsp;AD), ''Alexander den Stores liv''</ref> Da han nåede tilbage til sin nye hovedstad [[Babylon]], oprettede Alexander et særligt korps af elefanter, der skulle beskytte paladset, og der blev udnævnt en ''elephantarch'' som chef for krigselefanterne.<ref name=autogeneret1 /> [[Fil:IRHT 126277-p.jpg|thumb|left|upright=1.2|Eleazar Makabæeren dræber en krigselefant og bliver knust under den (Miniature fra manuskriftet ''Speculum Humanae Salvationis''). Kunstneren har næppe med egne øjne set elefanter.]] Brugen af krigselefanter bredte sig yderligere de følgende år. Alexanders generaler, [[diadokerne]], der kæmpede om riget efter hans død, brugte hundreder af indiske elefanter i deres krige, og især [[Seleukiderne]] var berømte for deres brug af dyrene, der primært blev hentet i det nuværende Indien. Krigen mellem Seleukiderne og Magadha 305-303 f.Kr. endte faktisk med, at Seleukididerne opgav store landområder mod øst, mod til gengæld at få 500 krigselefanter<ref>Fox, 2006.</ref>, og det var blot en lille del af Magadhas samlede styrke, der var på op mod 9.000 elefanter, hvis man skal tro beretningerne.<ref>[[Plinius den Ældre]], ''[[Naturalis Historia]]'' VI, 22.4.</ref> [[Seleukos 1. af Seleukideriget|Seleukos Nikator]] havde stor glæde af disse elefanter i [[slaget ved Ipsos]] i 301 f.Kr. Senere er der beretninger om, hvordan det Seleukidiske rige gjorde brug af elefanter i nedkæmpelsen af Makabæernes oprør (167-160 f.Kr) i det nuværende [[Israel]]. Elefanterne var frygtindgydende modstandere for de let bevæbnede jødiske oprørere. Den yngste af Mattahias' fem sønner, Eleazar Makabæeren, fældede et af dyrene i slaget ved Beth Zechariah. Han stak et spyd op i maven på en elefant i troen på, at den bar kong Antiochus VI. Det gjorde den ikke, og bedriften kostede Eleazar livet.<ref>Makabæernes første bog, 6:43-46.</ref> [[Fil:The phalanx attacking the centre in the battle of the Hydaspes by Andre Castaigne (1898-1899).jpg|right|thumb|upright=1.35|Denne illustration fra slutningen af det 19. århundrede viser, hvordan kunstneren André Castaigne forestillede sig [[Alexander den Store]]s sejr i kamp mod krigselefanter i slaget ved floden [[Jhelum|Hydaspes]]. (''Bemærk ligheden i kompositionen med den øverste illustration på siden.'')]] Første gang, man hører om krigselefanter i Europa er 318 f.Kr., hvor en af Alexanders tidligere generaler, Polyperchon, belejrede Megalopolis i [[Arkadien]] i diadoker-krigene. Han havde 60 elefanter med fra Asien, men de belejrede fik hjælp af en anden af Alexanders veteraner, Damis, og Polyperchon blev slået. Elefanterne blev overtaget af kong [[Kassander af Makedonien]] og fragtet til andre krigsskuepladser i Grækenland. Man mener, at Kassander som den første fik konstrueret skibe, der kunne transportere elefanter. Nogle af Kassanders elefanter døde 316 f.Kr. i den belejrede by Pydna i Makedonien.<ref>[http://books.google.gr/books?id=-5RHK4Ol15QC&pg=PA56&lpg=PA56&dq=polyperchon+war+elephants&source=bl&ots=dloVtj9I1n&sig=E2-Ba527f_2B_BMpT8fBnDix1wU&hl=el#v=onepage&q=polyperchon%20war%20elephants&f=false Kistler M. John, War Elephants, University of Nebraska Press, 2007, side 54-77.]</ref> === Antikken: Middelhavsområdet === I Nordafrika blev krigselefanter brugt af de ptolemæiske konger i Egypten, af [[Karthago]], af [[Numidien]] og af Kush-riget i det nuværende [[Sudan]]. Disse lande brugte den nordafrikanske elefant, indtil denne art uddøde i det 2. århundrede f.Kr. Arten var mindre end de asiatiske elefanter, som seleukiderne brugte på samme tid.<ref>''Elephas maximus asurus''.</ref> Man mener, at nogle af de store syriske elefanter, der målte 2,5-3,5 meter over skulderen, blev solgt til Nordafrika. [[Hannibal]]s foretrukne elefant var et imponerende stort dyr ved navn ''Surus'' ("Syreren"), og kan godt have været importeret, men dette kan ikke bevises.<ref>Nossov, side 30.</ref> Siden slutningen af 1940'erne har en gren af historikere påstået, at de nordafrikanske elefanter ikke blev brugt med howdaher (tårne) på ryggen, måske på grund af artens fysiske begrænsninger.<ref>Scullard (1948); (1974) 240-45</ref> Det står fast, at nogle af de henvisninger til tårne, der findes i den antikke litteratur, er anakronismer eller rent digt, hvorimod andre referencer er sværere at afvise. Der er en samtidig beretning om, at Juba 1. af Numidien havde elefanter med tårne i sin hær i 46 f.Kr.<ref>[[Julius Caesar|Caesar]], ''De Bello Africo'' 30.2, 41.2, 86.1.</ref> Der er ligeledes billeder af afrikanske elefanter på de mønter, Juba 2. fremstillede.<ref>J. Mazard, ''Corpus Nummorum Numidiae Mauretaniaeque'' (Paris 1955) 103, nº. 276, pl. 247</ref>Disse to henvisninger strider imidlertid mod oplysningen om, at de nordafrikanske elefanter var uddøde på det tidspunkt. Derimod er det sværere at afvise beskrivelsen af ptolemæernes hære: [[Polyb]] fortæller, at i slaget ved Raphia i 217 f.Kr. havde Ptolemæus 4. elefanter med tårne på ryggen. Disse elefanter var mindre end seleukidernes asiatiske elefanter, og var derfor formentlig nordafrikanske. Trods størrelsesforskellen vandt egypterne alligevel over [[Antiochos 3. af Seleukideriget|Antiochos 3.]]'s hær.<ref>Polybius v.84.2-7</ref> Man har også udsagn om, at de karthageniensiske krigselefanter havde tårne til krigsbrug.<ref>Rance (2009)</ref> Længere mod syd havde stammerne adgang til den [[Afrikansk elefant|afrikanske elefant]].<ref>''Loxodonta africana oxyotis''.</ref> Dette er den største af alle elefantarterne, men den er særdeles svær at tæmme, og har ikke været brugt i større omfang. Skønt brugen af krigselefanter i Middelhavsområdet oftest omtales i forbindelse med de [[Puniske Krige]] mellem den [[Romerske Republik]] og Karthago, så blev de egentlig introduceret i området af det græske kongedømme [[Epiros (stat)|Epiros]]. Kong [[Pyrrhos]] af Epiros bragte 20 elefanter med som en del af den hær, der gik i land i Syditalien i 280 f.Kr. Elefanterne tog del i slaget ved Heraclea senere på året, og romerne, der var helt uforberedte på den type krigsførelse, kunne ikke styre deres heste, da elefanterne i slutningen af slaget blev kastet ind i den ellers meget jævnbyrdige kamp, der dermed endte som den første [[pyrrhussejr]]. Året efter havde epiroterne og deres syditalienske allierede en tilsvarende styrke elefanter i ved slaget ved Asculum. Denne gang var romerne forberedt. De havde specielle stridsvogne trukket af okser og forsynet med lange spyd, der skulle såre elefanterne, og de havde krukker med brændbart materiale for at skræmme elefanterne og der var let fodfolk, der kunne kaste spyd mod dem. Trods disse forholdsregler gentog mønstret sig: Da Pyrrhos kastede sine elefanter ind i kampens afgørende fase, måtte romerne trække sig tilbage. Denne gang havde Pyrrhos lidt endnu større tab, og det blev hans anden pyrrhussejr. [[Fil:Schlacht bei Zama Gemälde H P Motte.jpg|thumb|upright=1.2|left|Slaget ved Zama, som Henri-Paul Motte forestillede sig det i 1890]] I Karthago var man imponerede over Pyrrhos' sejre, og karthagenienserne begyndte selv at anvende elefanter, og brugte dem i flere sammenhænge i den [[Første Puniske Krig]]. Resultaterne var ikke opløftende. I slaget ved Adys i 255 f.Kr. var karthageniensernes elefanter hæmmet af terrænet, og i slaget ved Panormus i 251 f.Kr. var romerne i stand til at skræmme karthageniensernes elefanter, så de flygtede fra valpladsen. I den [[Anden Puniske Krig]] foretog [[Hannibal Barkas|Hannibal]] sin berømte overgang af Alperne, men de barske vejrforhold betød, at de fleste af elefanterne bukkede under. Romerne fortsatte med at udvikle deres taktikker mod elefanter, og det betød, at under Hannibals sidste slag mod dem, ved Zama i 202 f.Kr., var elefanterne virkningsløse, fordi de veltrænede romerske manipler (hver med 120 mand) omgrupperede og blot lod elefanterne passere gennem linjerne. Den Romerske Republiks sejr betød, at der var adskillige elefanter til rådighed for hæren i årene efter de Puniske Krige. Under erobringen af Grækenland havde romerne elefanter med i adskillige slag, blandt andet under erobringen af Makedonien i 199 f.Kr. og i slaget ved Cynoscelphalae i 197 f.Kr.,<ref>{{Cite web |url=http://www.roman-empire.net/army/cynoscephalae.html |title=The Battle of Cynoscephalae |access-date=10. november 2012 |archive-date= 3. maj 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090503060322/http://www.roman-empire.net/army/cynoscephalae.html |url-status=dead }}</ref> slaget ved Thermopylae i 191 f.Kr.,<ref>The Syrian Wars, IV,16-20. English translation from: Horace White ed., 1899.</ref> og slaget ved Magnesia i 190 f.Kr., hvor [[Antiochos 3. af Seleukideriget|Antiochos 3.'s]] 54 elefanter stod over for 16 romerske. I takt med at den nordafrikanske elefant uddøde, fik romerne asiatiske elefanter bragt til Middelhavsområdet. [[Plinius den ældre]] beretter, at elefanter fra [[Sri Lanka]] var større, mere aggressive og bedre egnede til krig end de lokale elefanter. Kombinationen af denne overlegenhed og let adgang til udskibningshavne gjorde Sri Lankas elefanter til en lukrativ eksportvare.<ref>Plinius den ældre, Bog 6 af hans 37 bind citerer Megastenes, der videregiver et udsagn fra Onesicritus.</ref> Romerne havde 22 elefanter i slaget ved Pydna in 168 f.Kr.<ref>Davis, side 51.</ref> De brugte også krigselefanter i kampagnerne mod de keltiske stammer på den [[iberiske halvø]] og mod [[gallerne]]. Der går historier om, at Cæsar havde en elefant med i invasionen af [[Romersk Britannien|Britannien]]. En af beretningerne går ud på, at "Cæsar havde en stor elefant, der var forsynet med panser, og som havde bueskytter og mænd med slynger i sit tårn. Da dette ukendte væsen gik ud i floden, flygtede briterne med deres heste, og den romerske hær kom over."<ref>Polyaenus, VIII, 23.5).</ref> - men han kan meget vel have forvekslet denne begivenhed med en tilsvarende brug af en krigselefant i kejser [[Claudius]]' endelige erobring af Britannien. Der er blevet fundet mindst ét elefantskelet i England, omgivet af flintvåben, og det er blevet udlagt som resterne af en krigselefant. Senere undersøgelser har imidlertid vist, at der var tale om skelettet af en [[mammut]] fra [[stenalderen]].<ref>Mammoths: Giants of the Ice Age, af Adrian Lister, Paul G. Bahn, [http://books.google.com/books?id=_6WBlUwYPa8C&pg=PA116 side 116]{{Dødt link|date=februar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> [[Fil:Vartanantz.jpg|thumb|upright=1.35|En [[Armenien|armensk]] miniature, der viser [[sassaniderne]]s krigselefanter i slaget ved Vartanantz.]] På Claudius' tid havde romerne kun ganske få elefanter. Det sidste eksempel på omfattende brug af dyrene i Middelhavsområdet var omkring 100 år tidligere, i slaget ved Thapsus, 46 f.Kr. hvor Cæsars modstandere og deres numidiske allierede rådede over 60 elefanter. Cæsar forsynede sin 5. legion, der stod over for dem, med økser, og han gav soldaterne ordre til at ramme elefanternes ben. Legionen holdt stand mod elefanterne og fik siden et emblem med en elefant som sit mærke.<ref>Gowers, ''African Affairs''.</ref> I Mellemøsten blev elefanter fortsat brugt i [[Persien]], især af [[Sassaniderne]].<ref>Rance (2003); Charles (2007)</ref> De brugte dyrene i mange af deres felttog vestpå. Et af de mest berømte sammenstød var slaget ved Vartanantz i 451, hvor de persiske krigselefanter satte en voldsom skræk i livet på [[Armenien|armenerne]]. Et andet eksempel er slaget ved al-Qādisiyyah i 636, hvor perserne rådede over 33 elefanter i deres mislykkede forsvar mod de invaderende [[araber]]e. Sassanidernes elefantkorps var den vigtigste del af deres kavaleri, og blev rekrutteret i Indien. Elefantkorpset havde sin egen chef, betegnet ''Zend−hapet'', eller "Leder af inderne", enten fordi dyrene kom derfra, eller fordi de blev passet af indfødte fra Indien.<ref>Rawlinson, side 189.</ref> Sassanidernes elefantkorps nåede aldrig samme omfang som hos landene længere mod øst, og efter imperiet brød sammen i 651, holdt man op med at bruge krigselefanter i området. === Antikken: Fjernøsten === [[Fil:Bayon Angkor Relief1.jpg|thumb|right|upright=1.35|[[Khmerriget]] brugte krigselefanter i kampene mod [[Champa]]-riget i det 12. århundrede.]] I Kina var brugen af krigselefanter ret begrænset, sammenlignet med andre områder.<ref name="schafer 290">Schafer, side 290.</ref><ref>Et tidligere "isoleret tilfælde" (Schaefer, side 290),"hvor elefanter med fakler bundet til halen blev drevet frem mod fjenderne", harmonerer ikke med definitionen om, at en krigselefant skal være trænet og styret af mennesker. Tværtimod tyder de opskræmte og ustyrlige dyr på, at kineserne endnu ikke mestrede at træne elefanterne og anvende dem i kamp.</ref> Den tidligste anvendelse fandt først sted i 554, hvor det vestlige Wei-dynasti brugte to pansrede krigselefanter den sydkinesiske Lingnan-region i kamp. De var styret af [[Malaysia|malajiske]] slaver og var forsynet med trætårne og havde sværd fastgjort til snablerne.<ref name="schafer 290"/> Elefanterne blev imidlertid skræmt væk af modstandernes bueskytter.<ref name="schafer 290"/> Da [[Han-dynastiet]] i det 2. århundrede f.Kr. invaderede Sydøstasien, brugte modstanderne fra Yue-riget krigselefanter. Kineserne standsede dem med grave og grøfter fyldt med spidse pæle, og overvandt dem med massiv beskydning fra bueskytter og med kasteskyts. Kinas øvrige nabostater brugte også langt flere krigselefanter. I Sri Lanka har man beretninger om elefanter, der blev brugt til at bære konger og generaler på krigsskuepladsen,<ref>[http://www.lankalibrary.com/wlife/elephants6.htm Sri Lankan Elephants]</ref> og man har nedskrevet navnene på de mest berømte dyr. Elefanten ''Kandula'' bar kong Dutugamunus, og ''Maha Pambata'', ''"Den store klippe"'', bar kong Elara i deres historiske dyst i 200 f.Kr.<ref>[http://mahavamsa.org/2008/05/war-king-elara/. War Against King Elara]</ref> I Sydøstasien, langs grænserne for det nuværende [[Vietnam]], brugte [[Champa]]-riget op mod 600 krigselefanter i kampene mod det kinesiske [[Sui-dynastiet|Sui-dynasti]].<ref name="ebrey 90"/> Den kinesiske hær lokkede elefanterne i en fælde, så de faldt i dybe grave, og de beskød dem med masser af [[armbrøst]]er.<ref name="ebrey 90">Ebrey, 90.</ref> === Middelalderen === I [[Middelalderen]] har man kun få eksempler på brug af krigselefanter i Europa. [[Karl den Store]] fik foræret en elefant af den arabiske kalif [[Harun al-Rashid]]<ref>R.H.C. Davis: A History of Medieval Europe, s. 172</ref>. Den havde navnet [[Abul-Abbas]] og nåede frem til Europa i 801. Legenden fortæller, at den i 804 var med i felttoget mod den danske kong [[Godfred]], der havde angrebet en handelsby syd for [[Hedeby]]. De frankiske krøniker beretter, at elefanten døde af lungebetændelse efter en tur i [[Rhinen]] i 810. Under det 6. korstog (1228-29) fik den tysk-romersk kejser [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2.]] fat i en elefant i [[Det hellige Land]], og han brugte den i 1237 under erobringen af [[Cremona]]. Disse elefanter havde dog mere symbolsk end praktisk betydning, og Karl den Stores elefant fungerede nærmest som et kæledyr ved hoffet. [[Fil:RomanesqueElephant.jpg|thumb|upright=1.2|left|Maleri af krigselefant, skabt i Spanien i det 11. århundrede. Også her kan man tvivle på, om kunstneren nogensinde har set en elefant.]] [[Fil:Death of the Nabob of the Carnatic by Paul Philippoteaux.jpg|upright=1.35|thumb|Elefanter i kamp under kolonikrigene mellem [[England]] og [[Frankrig]] og deres indiske allierede i det 18. århundrede.]] Længere østpå fortsatte man med at bruge elefanter til krigsbrug. Det ekspanderende [[Mongolske kejserdømme|Mongolske rige]] blev konfronteret med krigselefanter i Khwarezm (i Centralasien), og i [[Burma]], Vietnam og Indien i løbet af det 13. århundrede.<ref>Kistler, side 200.</ref> Mongolerne havde ikke held til at erobre Indien og Vietnam, men i kampene mod Khwarezm-riget mødte de elefanter uden for [[Samarkand]] og besejrede dem med [[katapult]]er og [[mangonel]]ler, og i Burma vandt de med massiv beskydning fra deres berømte kompositbuer.<ref>Kistler, side 197.</ref> Både [[Djengis Khan]] og [[Kublai Khan]] beholdt erobrede elefanter som en del af deres følge.<ref>Joregensen, Niderost and Rice, side 88.</ref> I det følgende århundrede stod en anden centralasiatisk erobrer, [[Timur Lenk]] over for tilsvarende udfordringer. I 1398 stod Timurs hær over for flere end 100 indiske elefanter uden for [[Delhi]], men han var forberedt. Hans mænd havde strøet store mængder [[Partisansøm|fodangler]] ud over den slette, hvor kampen fandt sted, og han havde fastgjort bundter af halm på ryggen af sine kameler. Halmen blev antændt, og de skrækslagne kameler blev gennet i retning af elefanterne. Elefanterne vendte prompte om, og brasede gennem deres egne rækker, og de skarpe fodangler var med til at gøre dem endnu mere ustyrlige.<ref>Justin Marozzo: Tamerlane, i Andrew Roberts (ed.): Great Commanders of the Medieval World, s. 208</ref> Senere brugte Timurs efterfølgere selv elefanter i deres kampe mod det [[Osmanniske rige]]. Det fortælles, at kong Rajasinghe 1. af Sri Lanka rådede over hele 2.200 elefanter, da han i 1558 indledte belejringen af det [[Portugal|portugisiske]] fort ved [[Colombo]].<ref name="artsrilanka.org">{{cite web |url=http://artsrilanka.org/essays/elephants/index.html |title=Essays :: Elephants in Sri Lankan History and Culture |publisher=Artsrilanka.org |date= |access-date=2012-08-13 |archive-date=27. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120827112525/http://www.artsrilanka.org/essays/elephants/index.html |url-status=dead }}</ref> På Sri Lanka havde man gennem århundreder tradition for at fange og træne elefanter til krigsbrug. Den officer, der stod for de kongelige stalde, og for indfangningen, blev tituleret ''Gajanayake Nilame'',<ref name="artsrilanka.org"/> mens titlen ''Kuruve Lekham'' blev givet til lederen af Kuruwerne ("elefantmændene"), fordi træningen af elefanter var pålagt Kuruwe klanen. [[Fil:Seal Suphanburi.png|thumb|left|upright=1.2|Slaget ved Yuthahatthi, hvor den siamesiske kong Naresuan kæmpede personligt mod den burmesiske kronprins, nær Suphanburi i [[Thailand]] i januar 1593.]] I Sydøstasien var [[Khmerriget]] blevet en regional stormagt i det 9. århundrede, blandt andet i kraft af udbredt brug af krigselefanter. Khmererne havde blandt andet succes med at placere [[armbrøst]]-skytter i tårnet på ryggen af elefanten. Da riget brød sammen i det 15. århundrede, fortsatte de nye magtfaktorer [[Burma]] og [[Siam]] (Thailand) den omfattende brug af elefanter. I mange af den tids krige var det almindeligt, at hærførerne kæmpede personligt, på ryggen af hver sin elefant. En sådan berømt tvekamp fandt sted, da den burmesiske hær angreb det siamesiske Ayutthaya-kongerige. Krigen sluttede, da den burmesiske kronprins Minchit Sra blev dræbt af den siamesiske kong Naresuan (på hver sin elefant) i 1593.<ref>Dagen for slaget er nu de Thailandske væbnede styrkers festdag.</ref> Længere nordpå, i Kina, var der stadig ikke brug for elefanter i hærene. Den eneste undtagelse var det sydkinesiske [[Han-dynastiet|Han-dynasti]], der brugte dem i det 10. århundrede, som "det eneste dynasti på kinesisk jord, der nogen sinde brugte elefanter som en fast del af sin hær".<ref name="schafer 290"/> Den afvigelse kan forklares med dynastiets beliggenhed og tætte bånd til Sydøstasien.<ref name="schafer 290"/> Den officer, der ledede elefanterne, blev tituleret "Den værdige og ophøjede repræsentant for de gigantiske elefanter."<ref>Schafer, side 290–291.</ref> Hver elefant havde et trætårn, der efter sigende rummede 10 mand eller mere.<ref name="schafer 291">Schafer, side 291.</ref> I en kort periode havde krigselefanterne afgørende betydning for Han-dynastiets sejre i invasionen af det sydkinesiske Chu-rige i 948,<ref name="schafer 291"/> men elefantkorpset led et afgørende nederlag ved Shao i 971, decimeret af armbrøstskytter fra [[Song-dynastiet]].<ref name="schafer 291"/> Som en historiker udtrykker det: "Derefter forsvandt denne eksotiske tilføjelse til kinesisk kultur ud af historien, og det blev de nordlige taktiske traditioner, der levede videre."<ref name="schafer 291"/> === Nyere tid === [[Fil:Un Detachement d'Artillerie Siamoise au Laos 1893 L'Illustration.png|thumb|upright=1.35|Thailandsk elefantbåret let [[artilleri]] i [[Laos]] i 1893]] Da brugen af [[krudt]] i krigsførelse blev almindelig i slutningen af det 15. århundrede, forsvandt fordelene ved krigselefanterne efterhånden. [[Musket]]ter havde kun en begrænset virkning på elefanterne, som kunne modstå flere salver,<ref>Nossov, side 14.</ref> men med [[Kanon (våben)|kanoner]] var det noget helt andet. Et enkelt skud fra en kanon kunne sætte en elefant ud af spillet. Da man så gik over til kun at lade elefanterne bære hærførerne, blev de endnu mere fristende mål for kanonbeskydning. Alligevel fortsatte man med at anvende elefanter til krigsbrug i Sydøstasien helt til slutningen af det 19. århundrede. En af de vigtigste grunde var, at terrænet her var så vanskeligt, at elefanter i mange tilfælde kunne komme bedre frem end almindeligt hestebåret kavaleri. Den siamesiske (thailandske) hær brugte elefanter med små svingkanoner ('jingals') på ryggen så sent som i den fransk-siamesiske krig i 1893, mens vietnameserne stadig brugte dem i den fransk-kinesiske krig i 1885. [[Fil:Ww1-elephant.jpg|thumb|upright=1.2|left|I [[1. verdenskrig]] brugte man elefanter til at slæbe tungt udstyr. Dette dyr arbejdede på et ammunitionslager i [[Sheffield]].]] I det 20. århundrede har man anvendt almindelige arbejdselefanter i militær sammenhæng så sent som i [[2. verdenskrig]],<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/2800737.stm War Veteran Elephant Dies]</ref> især fordi dyrene havde fordele i områder, hvor almindelige køretøjer måtte melde pas. General William Slim, der stod i spidsen for den britiske 14. armé, skriver om elefanterne i forordet til bogen "Elephant Bill": ''De byggede hundreder af broer for os, de hjalp med at bygge og søsætte flere skibe, end Helene nogensinde gjorde for Grækenland. Uden dem ville vores tilbagetog fra Burma have været endnu mere besværligt og vores fremrykning til befrielsen langsommere og mere vanskelig.''<ref>Williams, James Howard, ''Elephant Bill'' (Rupert Hart-Davis, London, 1954)</ref> Elefanter er nu mere værdifulde for hærene i visse udviklingslande på grund af deres [[elfenben]], frem for deres transportevne, og mange tusind elefanter er døde i borgerkrige på grund af [[krybskytteri]]. De er betegnet som trækdyr i en felthåndbog (field manual) for [[United States Army Special Forces]] så sent som i 2004, men amerikansk personel bliver frarådet at bruge dem på grund af deres status som [[truet art]].<ref>{{cite web |url=http://www.fas.org/irp/doddir/army/fm3-05-213.pdf |title=FM 3-05.213 (FM 31-27) Special Forces Use of Pack Animals |publisher=John F. Kennedy Special Warfare Center and School |year=2004 |access-date=10. november 2012 |archive-date=27. september 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180927090756/https://fas.org/irp/doddir/army/fm3-05-213.pdf |url-status=dead }}</ref> == Taktisk anvendelse == Der har gennem tiderne været mange militære anvendelser af elefanter. På slagmarken blev krigselefanterne typisk indsat i centrum af slaglinjen, hvor de både kunne anvendes til at afværge angreb og til selv at angribe. Deres størrelse og frygtindgydende udseende gjorde dem til et skattet tungt kavaleri.<ref name=HELLAS:NET>{{cite web |url=http://monolith.dnsalias.org/~marsares/warfare/army/m_elepha.html |title=Tactics of the War Elephant |access-date=2008-05-02 |last=Moerbeck |first=Martijn |author-link= |year=1997 |publisher=Monolith Community |archive-date=17. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080517060243/http://monolith.dnsalias.org/~marsares/warfare/army/m_elepha.html |url-status=dead }}</ref> Når de ikke var i kamp, kunne de bruges til at slæbe tungt udstyr, og de var også brugbare som transportmidler, indtil motoriseret materiel efterhånden gjorde dem overflødige. [[Fil:The War Elephants Citranand and Udiya Collide in Battle.jpg|thumb|upright=1.2|left|Elefanten ''Citranand'' angriber modparten ''Udiya'' under [[Mogulriget]]s felttog mod oprørsstyrkerne under Khan Zaman og Bahadur Khan i 1567.]] [[Fil:War elephant attacking a horse and rider.jpg|upright=1.35|thumb|Krigselefant angriber rytter i dette maleri fra Mogul-riget]] En elefant kunne angribe med en hastighed på omkring 30 km i timen, og i modsætning til hestebåret [[kavaleri]] kunne den ikke uden videre standses af slaglinje af infanteri med spyd. Elefanternes angreb var baseret på rå kraft: Dyrene smadrede ind i fjendens linje, trampende og svingende med snablen. De mænd, der ikke blev mast, blev i stedet skubbet til side eller tilbage. Desuden kunne elefanterne skabe panik hos en fjende, der ikke var vant til at stå over for dem - selv de veldisciplinerede romere - og få fjenden til at vakle og flygte. Heste, der ikke var vant til lugten af elefanter, havde også let ved at gå i panik. Elefanternes tykke hud skærmede dem i betydelig grad, mens højden og vægten beskyttede deres ryttere. Nogle elefanter fik i tilgift påsat panser som yderligere beskyttelse. Mange generaler foretrak at være placeret på en elefant, så de bedre kunne følge udviklingen på slagmarken. Ud over at angribe, kunne elefanterne også fungere som en sikker og stabil platform for bueskytter, som herfra kunne overskue og beskyde en større del af slagmarken. Bueskydningen blev udviklet til også at omfatte mere avancerede våben, og flere konger fra Khmerriget og Indien brugte platforme, hvor de monterede store armbrøster, svarende til [[ballist]]er. De kunne affyre lange panserbrydende spyd, der var i stand til at gøre det af med både pansrede elefanter og kavaleri. Fra slutningen af det 16. århundrede begyndte man også at montere culveriner og jingals (svingkanoner) på elefanterne, som en tilpasning til de nye tider efter at at brugen af krudt var slået igennem. Tilpasningen var dog ikke nok, for artilleriet gjorde det af med elefanternes rolle på slagmarken. [[Fil:Bressanone Cathedral cloister.JPG|upright=1.2|left|thumb|Fresko af elefant med borg på ryggen i katedralen i [[Bressanone|Brixen-Bressanone]]]] Elefanternes kampværdi blev øget i form af ekstra våben og panser. I Indien og Sri Lanka bandt man tunge jernkæder og stålkugler fast til dyrenes snabler, og de blev oplært i at svinge snablerne fra side til side under kampen. I adskillige lande konstruerede man panser til elefanterne, så både kroppen og benene blev beskyttet. De store elefanter kunne bære et tårn (howdah), der beskyttede mændene på elefantens ryg. I de puniske krige var der tre mand på ryggen af elefanten, typisk udrustet med buer. Længere østpå, hvor elefanterne var større, var besætningen også større. Elefantens fører, der i Indien hed en ''mahout'', havde ansvaret for at styre dyret. I mange elefantkorps havde han som særligt udstyr en mejsel og en hammer, så han kunne gennembore dyrets halshvirvler og slå det ihjel, hvis det gik amok. Der var imidlertid også taktiske ulemper ved krigselefanterne, og modstanderne lærte af udnytte dem. Elefanterne kunne gå i panik, hvis de fik smertefulde sår, og det samme kunne ske, hvis elefantføreren døde.<ref name=HELLAS:NET/> I sådanne situationer ville de forsøge at flygte fra slagmarken, og når de på den måde gik amok, var de til lige stor fare for venner og fjender. De romerske infanterister lærte at gå efter elefanternes snabel, fordi det ville udløse panik og måske få elefanterne til at flygte tilbage mod deres egne linjer. Let infanteri med [[kastespyd]] blev også brugt til at drive dem bort, fordi spyd og lignende kasteskyts kunne opskræmme en elefant. Ofte havde elefanter kun panser foran, og var dermed sårbare på siderne. For at udnytte det, havde det romerske infanteri både brændende materiale og lange spyd, med det formål at få elefanterne til at vende sig. Når det skete, kunne elefanterne såres af [[triarii]] med lange spyd eller med det lette infanteris kastespyd. Kavaleriet havde sine egne forholdsregler mod elefanter. Her gjaldt det om at angribe hurtigt og med en lanse eller et sværd ramme et lille punkt bag elefantens tånegl, hvor den var særlig sårbar. Rytterne trænede intensivt i denne form for præcisionsangreb, og det menes at være ophav til de konkurrencer, der på engelsk kaldes "tent pegging"<ref>[http://www.maharaj.org/tentpegging.shtml Canada's Nationale Tent Pegging hold]</ref> (mod mål på jorden) og [[ringridning]] (mod et lille ophængt mål). En berømt historisk metode til at splitte elefantangreb, var krigsgrisen. Datidens forfattere troede, at "elefanter kan skræmmes af selv de mindste grisehyl",<ref>[[Plinius den ældre]] VIII, 1.27.</ref> og denne sårbarhed blev selvfølgelig udnyttet. Under belejringen af Megara i Grækenland i krigene mellem diadokerne, siges det, at borgerne i Megara hældte olie ud over en flok svin, satte ild til olien og drev dem i retningen af fjendens elefantkorps. De brændende og hylende svin skræmte elefanterne og fik dem til at løbe løbsk.<ref>Claudius Aelianus, ''de Natura Animalium'' [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/L/Roman/Texts/Aelian/de_Natura_Animalium/16*.html#36 book XVI, kap. 36]).</ref> [[Fil:Gwalior-portadelelefant.jpg|thumb|upright=1.35|Indgangen til Gwalior fortet med en ''Hathi Pol'' ("Elefantdør"), med høje buer, der gjorde det muligt for elefanter at komme ind i fortet.]] De lærde strides stadig om, hvor meget elefanterne egentlig var værd i kamp. I det 19. århundrede understregede tidens forfattere forskellen mellem de disciplinerede romerske infanterister og de østerlandske, eksotiske riger, der brugte elefanterne til at skræmme modstanderne.<ref>For eksempel Said, 1978.</ref> Et typisk udsagn er, at elefanterne "har vist sig at være sky og lette at opskræmme med fremmedartede lyde, og derfor havde de tendens til falde ud af geleddet og flygte."<ref>Jayawardhene, (1994).</ref> Ikke desto mindre tyder brugen af krigselefanter i over to tusind år på, at de må have haft blivende værdi for hærførerne gennem tiderne. == Kulturarv == Brugen af krigselefanter har sat dybe kulturelle spor i adskillige lande. Krigselefanter indgår således i mange traditionelle krigsbaserede brætspil. I det gamle indiske brætspil [[Chaturanga]], der danner basis for senere tiders skakspil, hedder [[løber]]en ''Gaja'', der er "elefant" på [[sanskrit]]. Elefanten er ligeledes med i [[Xiangqi|kinesisk skak]]. På spansk og arabisk hedder løberen ''al-fil,'' og i Rusland er løberen også en elefant (Слон). I det japanske spil [[shogi]], var der tidligere en brik, der hed "''Den fulde elefant''", men den blev afskaffet af kejser Go-Nara i det 16. århundrede. I computeralderen indgår krigselefanter i spil som ''[[Age of Empires]]'' og ''[[Rome: Total War]]''. I middelalderen blev elefanternes tårne ofte gengivet som små borge, og de kan blandt andet findes i udsmykninger i katedralen i [[Chester]] og i kroen ''Elephant and Castle'', der har lagt navn til en hel bydel i det sydlige [[London]]. Eksempler på elefanternes panser kan beses i flere museer. Der er et fint sæt panser fra Indien i ''Royal Armouries Museum'' i [[Leeds]], og i Indien er der også flere velbevarede sæt. Indisk arkitektur bærer også præg af elefanterne. Således er der udsmykninger med krigselefanter ved mange militære anlæg, for eksempel portene til Lohagarh fæstningen ved Bharatpur, og andre porte har særlige spigre, der skal standse elefanter, for eksempel ved Kumbhalgarh fortet. Over hele Indien er de gamle porte meget højere end tilsvarende porte i Europa, fordi der skulle være plads til både elefanterne og howdaherne på ryggen af dem. Krigselefanterne er ofte blevet fremstillet i den orientalistiske maletradition, der slog igennem i Europa fra starten af det 19. århundrede. I litteraturen skildrer [[Rudyard Kipling]] krigselefanter i ''Junglebogen'' og en endnu mere kendt omtale findes hos [[J. R. R. Tolkien|Tolkien]], der skildrer kæmpestore krigselefanter i sine bøger. == Se også == * [[Henrettelse med elefant]] == Litteratur == * Chakrvarti, P. ''The Art of War in Ancient India'', (2003). * Charles, Michael B. "The Rise of the Sassanian Elephant Corps: Elephants and the Later Roman Empire", ''Iranica Antiqua'' 42 (2007) 301-346. * Chinnock, E. J. ''The Anabasis of Alexander: The Battle of Gaugamela by Arrian'' (trans). * Davis, Paul K. ''100 Decisive Battles from Ancient Times to the Present: The World’s Major Battles and How They Shaped History.'' (1999) * Ebrey, Patricia Buckley, Anne Walthall, James Palais (2006). ''East Asia: A Cultural, Social, and Political History''. Boston: [[Houghton Mifflin]] Company. {{ISBN|0-618-13384-4}}. * Fox, Robin L. ''Alexander the Great'', Penguin (2004) {{ISBN|0-14-102076-8}}. * Goldworthy, Adrian ''The Fall of Carthage: The Punic Wars 265-146&nbsp;BC'', Orion (2003) {{ISBN|0-304-36642-0}}. * Gowers, William "The African Elephant in Warfare," ''African Affairs'', Vol. 46 No. 182. * Jayawardhene, Jayantha ''Elephant in Sri Lanka'' (1994). * Keegan, John ''History of Warfare'', Pimlico (1993) {{ISBN|0-679-73082-6}}. * Kistler, John M. ''War Elephants'', Westport, CT: Praeger, (2006). * Joregensen, Christer, Eric Niderost and Rob S. Rice ''Fighting Techniques of the Oriental World'', Amber Books (2008). * Nossov, Konstantin ''War Elephants'' (2008) {{ISBN|978-1-84603-268-4}}. * Rance, Philip, "Elephants in Warfare in Late Antiquity", ''Acta Antiqua Academiae Scientiarum Hungaricae'' 43 (2003) 355-384. * Rance, Philip, "Hannibal, Elephants and Turrets in ''Suda'' Θ 438 [Polybius Fr. 162B] – An Unidentified Fragment of Diodorus", ''Classical Quarterly'' 59.1 (2009) 91-111. * Rawlinson, George ''The Seven Great Monarchies of the Ancient Eastern World: The Seventh Monarchy: History of the Sassanian or New Persian Empire'' (1885; reprint 2007) * Said, Edward ''Orientalism'' (1978) {{ISBN|0-394-74067-X}}. * Sankalia, H.D., ''Ramayana: Myth or Reality'', New Delhi (1963). * Schafer, Edward H. "War Elephants in Ancient and Medieval China," ''Oriens'' (Volume 10, Number 2, 1957): 289–291. * Scullard, H., "Hannibal’s elephants", ''Numismatic Chronicle'' (ser. 6) 8 (1948) 158-68 * Scullard, H. H. ''The Elephant in the Greek and Roman World'', London (1974) {{ISBN|0-500-40025-3}}. * Trautmann, T. R. ''Elephants and Kings'', University of Chicago Press (2015) {{ISBN|978-0-2262-6422-6}}. * White, Horace (ed) ''Appian, The Foreign Wars'' (1899). == Referencer == {{reflist|colwidth=30em}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|War elephants}} * [http://www.clickfire.com/viewpoints/articles/political/elephants.php Military Use of Elephants in the Greek and Roman Period]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.artsrilanka.org/essays/elephants/index.html Elephants in Sri Lankan History and Culture] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070822160044/http://www.artsrilanka.org/essays/elephants/index.html |date=22. august 2007 }} * [http://horsesandswords.blogspot.com/2006/05/battle-of-khajwa.html The Battle of Khajwa] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141229185222/http://horsesandswords.blogspot.com/2006/05/battle-of-khajwa.html |date=29. december 2014 }} * [http://radio.nationalreview.com/betweenthecovers/post/?q=NmFiYTUyNTViMzY5YjY3YmM2OGVhYzkzNGM1MGEzMTE= Engelsksproget radiointerview med John Kistler om krigselefanter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120608023618/http://radio.nationalreview.com/betweenthecovers/post/?q=NmFiYTUyNTViMzY5YjY3YmM2OGVhYzkzNGM1MGEzMTE= |date= 8. juni 2012 }} {{lovende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Elefanter]] [[Kategori:Militære enheder]] ria1a3gdnoalnk1w3inc62nsvlqaa5a 0 324219 12274842 11898225 2026-05-08T09:48:29Z Toxophilus 67353 /* Udvalgt filmografi */ The Return (film fra 2024) 12274842 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller |wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> |ingen_wikidata= <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik --> |navn = Ralph Fiennes |bgcolour = |image = Ralph Fiennes from "The White Crow" at Opening Ceremony of the Tokyo International Film Festival 2018 (31747095048).jpg |imagesize = |caption = |fulde navn = Fiennes i 2018 |fødselsdato = {{dato og alder|1962|12|22}} |fødselssted = Ipswich, Suffolk, England |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = |andre navne = |aktiveår = 1985-i dag |partnertype = Kæreste |partner = [[Francesca Annis]] (1995-2006)<ref>[http://www.people.com/people/article/0,,1157581,00.html Ralph Fiennes Splits from Longtime Partner - Ralph Fiennes : People.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |ægtefælle = {{marriage|[[Alex Kingston]]|1993|1997|end=div}} |børn = |forældre = [[Mark Fiennes]] <br /> [[Jennifer Lash]] |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = [[Amon Göth]] i [[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]] <br /> [[Voldemort]] i Harry Potter-filmene |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = '''BAFTA Award for Best Actor in a Supporting Role'''<br /> 1993 ''[[Amon Göth]] i [[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]]'' |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = }} '''Ralph Nathaniel Twisleton-Wykeham-Fiennes''' (født [[22. december]] [[1962]] i [[Ipswich]], [[Suffolk]], [[England]]) er en engelsk [[skuespiller]]. Han har medvirket i film som ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]'', ''[[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]]'', ''[[Den Røde Drage]]'' og [[James Bond]]-filmen [[Skyfall]]. Hans nok mest kendte rolle er [[Voldemort]] i [[Harry Potter]]-filmene. Fiennes er den eneste skuespiller nogensinde, der har modtaget en Tony Award for at have spillet [[Hamlet]] på [[Broadway]].{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}} Han har desuden modtaget [[William Shakespeare Award]] fra [[Shakespeare Theatre]] in [[Washington, D.C.]]. == Udvalgt filmografi == * ''[[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]]'' ([[1993]]) – [[Amon Göth]] * ''[[Quiz Show]]'' ([[1994]]) – [[Charles Van Doren]] * ''[[Strange Days (film)|Strange Days]]'' ([[1995]]) – Lenny Nero * ''[[Den engelske patient (film)|Den engelske patient]]'' ([[1996]]) – grev László de Almássy * ''[[Prinsen af Egypten]]'' ([[1998]]) – [[Ramses 2.]], stemme * ''[[Den Røde Drage]]'' ([[2002]]) – Francis Dolarhyde * ''[[Storbyens små mirakler]]'' (2002) – Christopher Marshall * ''[[The Constant Gardener]]'' ([[2005]]) – Justin Quayle * ''[[Harry Potter og Flammernes Pokal (film)|Harry Potter og Flammernes Pokal]]'' ([[2005]]) – [[Lord Voldemort]] * ''[[Harry Potter og Fønixordenen (film)|Harry Potter og Fønixordenen]]'' ([[2007]]) – Lord Voldemort * ''[[In Bruges]]'' ([[2008]]) – Harry Waters * ''[[The Duchess]]'' (2008) – [[William Cavendish, 5. hertug af Devonshire]] * ''[[The Reader]]'' (2008) – Michael Berg, som gammel * ''[[Harry Potter og Halvblodsprinsen (film)|Harry Potter og Halvblodsprinsen]]'' ([[2009]]) – Lord Voldemort * ''[[Harry Potter og Dødsregalierne - del 1]]'' ([[2010]]) – Lord Voldemort * ''[[Clash of the Titans]]'' (2010) – [[Hades]] * ''[[Harry Potter og Dødsregalierne - del 2]]'' ([[2011]]) – Lord Voldemort * ''[[Skyfall]]'' ([[2012]]) – Gareth Mallory * ''[[The Grand Budapest Hotel]]'' ([[2014]]) – M. Gustave H. * ''[[Den usynlige kvinde (film fra 2013)|Den usynlige kvinde]] ([[2013]]) – [[Charles Dickens]] * ''[[Spectre (film)|Spectre]]'' ([[2015]]) – Gareth Mallory * ''[[The Dig (film fra 2021)|The Dig]]'' (2021) - [[Basil Brown]] * ''[[The Return (film fra 2024)|The Return]]'' (2024) - [[Odysseus]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Ralph Fiennes}} * {{Filmperson}} * {{Ibdb navn|70980}} {{autoritetsdata}} {{GB-skuespillerstub}} {{FD|1962|Levende|Fiennes, Ralph}} [[Kategori:Filmskuespillere fra England]] [[Kategori:Personer fra Ipswich]] [[Kategori:Oscar-nominerede skuespillere]] r7vocf2j96zqtyzj5mix6tw6r9lfwsp 4 325266 12274452 12161522 2026-05-07T16:59:29Z Nicolaisen 496811 tilføjet afslået afstemning 12274452 wikitext text/x-wiki {{GAværktøj}}{{stem}} Her placeres artikler, som uden held har kandideret til stillingen som god artikel. == 2026 == {{forslag|Frederik 10.}} == 2025 == {{forslag|1864 (tv-serie) (Anden nominering)}} {{forslag|EM i fodbold 2017 (kvinder) – Finalen}} {{forslag|VM i håndbold (mænd)}} {{forslag|Cykel}} {{forslag|Vietnamkrigen}} == 2024 == {{forslag|Vejle Boldklub}} {{forslag|Thomas Vinterberg}} {{forslag|1864 (tv-serie)}} == 2022 == {{forslag|Berlin|2}} == 2021 == {{forslag|Hadsund|5}} {{forslag|Jarmers Tårn}} {{forslag|Bernie Sanders}} {{forslag|Hav}} {{forslag|Jødernes historie}} {{forslag|Canada}} {{forslag|Sydkorea}} {{forslag|Kroatien}} {{forslag|Rumænien}} {{forslag|Bulgarien}} {{forslag|Andorra}} {{forslag|Rusland}} {{forslag|Danmark}} == 2019 == {{forslag|Teresa Sampsonia}} {{forslag|Søren Kierkegaard|2}} {{forslag|Fodbold|2}} {{forslag|Clara Tauson}} {{forslag|Danmarks historie (1536-1660) (anden nominering)}} {{forslag|Palmemordet}} {{forslag|Frank Zappa}} {{Forslag|Britisk-zanzibariske krig}} {{forslag|Enzym|2}} == 2018 == {{forslag|R.E.M.}} {{forslag|Alternativ behandling}} {{forslag|Mads Spur-Mortensen}} == 2017 == {{forslag|Uddannelse i København}} {{forslag|Casper & Mandrilaftalen}} {{forslag|Meritokrati}} {{forslag|Endurance-ekspeditionen}} {{forslag|Danmarks historie (1660-1814)|2}} {{forslag|Star Wars: The Force Awakens}} {{forslag|Andet slag om Gaza}} == 2016 == {{forslag|Rhinen}} {{forslag|Brøndby Stadion}} {{forslag|Smells Like Teen Spirit}} {{forslag|Stevnsgade Basketball}} ==2015== {{forslag|Manhattan Project}} {{forslag|VM i ishockey}} {{forslag|Vietnamkrigen}} {{forslag|Volkswagen Lupo}} {{forslag|Indoeuropæiske sprog}} ==2014== {{forslag|L'incoronazione di Poppea}} {{forslag|Terry Pratchett}} {{forslag|Chile}} {{forslag|Japans kapitulation}} {{forslag|Hadsund (fjerde nominering)}} {{forslag|Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig}} {{forslag|Løve}} {{forslag|Mongoliet}} {{forslag|B-52 Stratofortress}} {{forslag|Terrorangrebet i Beslan}} {{forslag|Folk metal}} ==2013== {{forslag|Slaget ved Guadalcanal}} {{forslag|Slaget ved Wien}} {{forslag|Metallica}} {{forslag|Manchester United F.C.}} {{forslag|Hadsund (tredje nominering)}} {{forslag|Sisimiut}} {{forslag|Volkswagen Polo IV|2}} {{Forslag|Hadsund|2}} {{Forslag|Jelling Kirke}} ==2012== {{Forslag|Compsognathus}} {{Forslag|Danmarks Kommunistiske Parti}} {{Forslag|Volkswagen Polo IV}} ==2011== {{Forslag|Hercule Poirot}} ==2010== {{Forslag|Højmiddelalder}} {{Forslag|Homer Simpson}} {{Forslag|Hristo Stoitjkov}} {{Forslag|Danmarks historie|2}} {{Forslag|Danmark|3}} {{Forslag|Fodbold}} {{Forslag|Enhedslisten}} {{Forslag|Københavns historie}} {{Forslag|Michael Jackson}} {{Forslag|Kina}} {{Forslag|World Trade Center}} {{Forslag|United Airlines' flynummer 93}} {{Forslag|Scream Bloody Gore}} {{Forslag|Tyske Kejserrige}} {{Forslag|The Final Cut (album)}} {{Forslag|Kakao (drik)}} {{Forslag|Danmarks historie}} {{Forslag|Cameroun}} {{Forslag|Karen Blixen}} {{Forslag|Stjerne}} ==Arkiver== *[[Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Afslåede 2009|2009]] *[[Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Afslåede 2008|2008]] *[[Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Afslåede 2007|2007]] *[[Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Afslåede 2006|2006]] [[Kategori:Projektsider til gode artikler|Afslåede kandidater til anbefalede artikler]] 8hn3in650hui4gqcucmmc29hd9kiowh 0 326099 12274621 12075378 2026-05-08T02:31:53Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274621 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kujalleq våbenskjold 2016.png|alt=|thumb|Kommunens våben]] [[Fil:Kujalleq-municipality-greenland.svg|thumb|Kujalleq Kommune med hovedby]] '''Kommune Kujalleq '''"den sydlige kommune" er en nydannet kommune fra [[1. januar]] [[2009]]. Den er [[Grønland]]s mindste kommune. Den udgør den sydligste kommune og blev midlertidigt kaldt "Sydkommunen". Den grænser til Kommuneqarfik Sermersooq ([[Sermersooq Kommune]]). Kommunens rådhus ligger i [[Qaqortoq]]. Den består af de tidligere [[Narsaq Kommune|Narsaq]], [[Nanortalik Kommune|Nanortalik]] og [[Qaqortoq Kommune|Qaqortoq]] kommuner. Indbyggertallet er (pr. 1.1. 2025) 6.110<ref name="autogeneret1">Statistikbanken Grønlands Statistik [http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__BE]</ref>. Areal: 32.000 km². == Byer og bygder i Kommune Kujalleq == {| class="wikitable" |'''By/bygd''' |'''Indbyggere 2018'''<ref name="autogeneret1" /> |- |[[Qaqortoq]] |3093 |- |[[Narsaq]] |1365 |- |[[Nanortalik]] |1236 |- |[[Alluitsup Paa]] |219 |- |[[Narsarsuaq]] |124 |- |[[Aappilattoq (Kujalleq)|Aappilattoq]] |111 |- |[[Narsarmijit|Narsaq Kujalleq]] |71 |- |[[Eqalugaarsuit]] |65 |- |[[Qassiarsuk]] |46 |- |[[Tasiusaq (Kujalleq)|Tasiusaq]] |42 |- |[[Ammassivik]] |34 |- |[[Igaliku]] |29 |- |[[Saarloq]] |24 |- |[[Qassimiut]] |22 |- |[[Upernaviarsuk]] (fårehold) |10 |- |[[Igaliku Kujalleq]] (fårehold) |8 |- |[[Qallumiut]] (fårehold) |6 |- |[[Qorlortorsuaq]] (fårehold) |4 |- |Fåreholdersteder ved Qassiarsuk |41 |- |Fåreholdersteder ved Eqalugaarsuit |35 |- |Fåreholdersteder ved Tasiusaq |13 |- |Fåreholdersteder ved Narsaq |10 |- |Fåreholdersteder ved Qaqortoq |8 |- |Fåreholdersteder ved Igaliku |8 |- |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Kujalleq}} * [http://kujalleq.gl/ Kujalleq Kommune] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091022143832/http://www.kujalleq.gl/ |date=22. oktober 2009 }} {{-}} {{Kommuner i Grønland}} {{Bosteder i Grønland}} {{glgeostub}} {{coord wd|region=GL|type=adm2nd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kujalleq Kommune| ]] [[Kategori:Kommuner i Grønland]] 6x9i4xuni7f8vw8rs0x48kq12r6dm4m 0 326281 12274483 12199317 2026-05-07T18:14:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274483 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Krasnojarsk | indfødtnavn = | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = Aerial view of Krasnoyarsk 1.jpg | billedtekst = Luftfoto af Krasnojarsk | motto = <!-- byens motto eller kælenavn --> | land = | ledertype = [[Borgmester]] | leder = {{WD borgmester/år}} | adminenhedtype1 = [[Ruslands føderale distrikter|Føderalt distrikt]] | adminenhed1 = [[Sibiriske føderale distrikt|Sibiriske]] | adminenhedtype2 = [[Ruslands føderale enheder#Økonomiske regioner|Økonomisk region]] | adminenhed2 = [[Østsibiriske økonomiske region|Østsibiriske]] | adminenhedtype3 = [[Ruslands krajer|Kraj]] | adminenhed3 = [[Krasnojarsk kraj|Krasnojarsk]] | år = | år_ref = <ref name = "grundlæggelse"/><br />'''Bystatus:''' [[1690]] | postnr = | indbygtype1 = | indbyg1 = | indbyg1år = | indbyg1areal = | indbyg1tæthed = | indbygtype2 = Storbyområde | indbyg2 = >{{formnum|1300000}}<br/><small>(Ifølge skøn 2014) | tidszone = {{WD tidszone MSK}} | højde = | webside = | oversigtkort = Krasnoyarsk in Russia.svg | oversigtkort_størrelse = 250px | oversigtlabel = Krasnojarsk krajs beliggenhed i Rusland | landkort = Krasnojarsk kraj | label = Krasnojarsk | position = right | korttekst = {{Genitiv|Krasnojarsk}} beliggenhed i Krasnojarsk kraj | coordinates = {{coord|56|1|N|93|4|E|type:city_region:RU|display=ti}} }} '''Krasnojarsk''' ({{lang-ru|Красноярск}}, {{Lit|Krasnojarsk}}) er en by i [[Krasnojarsk kraj]] i [[Rusland|Den Russiske Føderation]] ved floden [[Jenisej]]. Med sine {{WD indbyggere}} indbyggere er byen den tredjestørste by i [[Sibirien]], og administrativt center i krajen. Krasnojarsk blev grundlagt i [[1628]]. == Geografi == Krasnojarsk er det største kulturelle og økonomiske centrum af centrale Sibirien. Byen ligger på begge bredder af floden [[Jenisej]] ved den [[Vestsibiriske slette]] møder den [[Midtsibiriske højslette]] og [[Sajanbjergene]]. [[Den transsibiriske jernbane]] passerer gennem Krasnojarsk. Byen ligger 287&nbsp;[[moh.]] Jenisej deler Sibirien i den vestlige og østlige del er delt nogenlunde midt over, og selve byen, i den sidste linje i Krasnojarsk kom Sayan Ridge. Byen er administrativt centrum for den [[Østsibiriske økonomiske region]]. Krasnojarsk er en af de mest kompakte storbyer i Rusland. Fra vest til øst er byen omkring 41 km lang, fra nord til syd omkring 37 km. Byen inklusive et mindre landdistrikt under byens administration har et areal på 385,8 km².<ref name=krskdaily/> Mod syd og vest er Krasnojarsk omgivet af skovbevoksede højdedrag med en gennemsnitlig højde på 410 meter over flodens niveau. Længere syd på ligger Stolbys naturreservat, som består af flere store klipper, der strækker sig ud fra [[Sajanbjergene]]. De vestlige højdedrag danner Gremjatjinskaja-kæden, som starter ved [[Nikolajevskaja Sopka]]-bjerget (kendt for sine skihopsanlæg) og løber mod vest til [[Sobakina]]-floden. Nord for byen er terrænet relativt fladt med skov mod nordvest og landbrug mod nord og øst. Der findes flere øer i Jenisej. De største er Tatysjev og Otdycha, der fortrinsvis anvendes til rekreative formål. === Klima === Krasnojarsk har [[tempereret klime|tempereret]] [[fastlandsklima]] med lange og meget kolde vintre og korte, men varme somre. Sammenlignet med klimaet på lignende breddegrader, har Krasnojarsk meget varmere somre end for eksempel [[Aberdeen]], [[Skotland]], men meget koldere og længere vintre. Sommeren er også i gennemsnit varmere end forventet ved tilsvarende breddegrader i Skandinavien, på grund af fastlandsplaceringen. Meget få større byer på jorden har større forskelle mellem sommer og vinter temperaturer end Krasnojarsk. Gennemsnitstemperaturen i januar er -15,5&nbsp;[[Celsius|°C]]<ref name="pogoda"/> og i juli +24,8&nbsp;°C.<ref name="pogoda"/> Den laveste temperatur, der er målt, var på -52,8&nbsp;°C (1931)<ref name="pogoda2"/> og den højeste 36,5&nbsp;°C (2002).<ref name="pogoda2"/> På grund af vandkraftværket 32&nbsp;km opstrøms fryser Jenisej aldrig til om vinteren og vandtemperaturen overstiger aldrig 14&nbsp;°C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 491&nbsp;mm. {{Infoboks vejr |sted = Krasnojarsk |Jan_målt_maks = -11.4 |Feb_målt_maks = -8.0 |Mar_målt_maks = -0.2 |Apr_målt_maks = 7.8 |Maj_målt_maks = 17.1 |Jun_målt_maks = 22.4 |Jul_målt_maks = 24.8 |Aug_målt_maks = 21.8 |Sep_målt_maks = 14.4 |Okt_målt_maks = 6.4 |Nov_målt_maks = -3.4 |Dec_målt_maks = -9.4 |År_målt_maks = 6.9 |Jan_målt = |Feb_målt = |Mar_målt = |Apr_målt = |Maj_målt = |Jun_målt = |Jul_målt = |Aug_målt = |Sep_målt = |Okt_målt = |Nov_målt = |Dec_målt = |År_målt = |Jan_målt_min = -19.2 |Feb_målt_min = -16.9 |Mar_målt_min = -10.1 |Apr_målt_min = -2.6 |Maj_målt_min = 4.7 |Jun_målt_min = 10.3 |Jul_målt_min = 13.4 |Aug_målt_min = 10.8 |Sep_målt_min = 4.8 |Okt_målt_min = -1.6 |Nov_målt_min = -10.6 |Dec_målt_min = -17.1 |År_målt_min = -2.8 |Jan_målt_nedbør = 18 |Feb_målt_nedbør = 13 |Mar_målt_nedbør = 16 |Apr_målt_nedbør = 32 |Maj_målt_nedbør = 45 |Jun_målt_nedbør = 63 |Jul_målt_nedbør = 76 |Aug_målt_nedbør = 67 |Sep_målt_nedbør = 50 |Okt_målt_nedbør = 43 |Nov_målt_nedbør = 38 |Dec_målt_nedbør = 30 |År_målt_nedbør = 491 |kilde = TurVejr <ref>{{Cite web |url=https://www.turvejr.com/Krasnojarsk/aaret-rundt/ |title=Vejret i Krasnojarsk året rundt |work=turvejr.com}}</ref> |tilgået = 20. april 2017 }} == Historie == [[Fil:Krs riverport.jpg|thumb|Flodhavnen ved [[Jenisej]] i Krasnojarsk]] [[Fil:Krasnoyarsk Marx 132.jpg|thumb|Nyklassicistisk hus i Krasnojarsk]] '''Krasnojarsk''' ({{lang-ru|Красноярск}}, {{Lit|Krasnojarsk}}) er en by i [[Krasnojarsk kraj]] i [[Rusland|Den Russiske Føderation]] ved floden [[Jenisej]]. Med sine {{WD indbyggere}} indbyggere er byen den tredjestørste by i [[Sibirien]], og administrativt center i krajen. Krasnojarsk blev grundlagt i [[1628]]. Byen blev grundlagt i juli 1628 som et fort ved den russiske østgrænse. Kosakken [[Andrej Dubenskoj]] ankom med en militærstyrke til der, hvor floderne [[Katja]] og [[Jenisej]] flyder sammen, og anlagde et fæstningsværk i den hensigt at beskytte østgrænsen mod angreb fra folkegrupperne, der boede langs Jenisej og dens bifloder. Fortet fik navnet ''Krasnyj Jar'' ({{lang-ru|Кра́сный Яр}}) efter det lokale tyrkiske navn for stedet, ''Kyzyl Yar'', med betydningen "rød malm". Navnet Krasnojarsk blev senere givet, da stedet fik bystatus. Byen begyndte at vokse ordentlig, da [[Moskvas postvej]] (senere [[M53]]) blev anlagt mellem 1735 og 1741, hvorved de nærliggende byer [[Atsjinsk]] og [[Kansk]] blev koblet sammen med Krasnojarsk og resten af Rusland. Væksten fortsatte efter opdagelsen af guld i området, og da jernbanen blev bygget i 1895. I [[1749]] blev der opdaget en meteoritmasse på omkring 700 kilogram 233 kilometer syd for byen. [[Krasnojarsk-meteoritten]] var den første [[pallasit]], som nogensinde blev undersøgt. I 1800-tallet blev Krasnojarsk centrum for de [[sibiriske kosakker]]. I 1822 fik stedet bystatus og var blevet hovedstad i Jenisejs militærdistrikt. I slutningen af 1800-tallet havde Krasnojarsk flere [[manufaktur]]er og jernbanefabrikker. Under [[Det Russiske Kejserrige]] blev mange politiske dissidenter i eksil bragt til byen. Efter [[den russiske revolution]] under [[femårsplan]]erne blev der bygget mange store fabrikker i byen, blandt andet et rederi, en papirfabrik, et vandkraftværk (i dag Ruslands femte største) og en stor havn. I 1934 blev [[Krasnojarsk kraj]] grundlagt. Krasnojarsk blev krajens administrative centrum. Under [[stalinisme]]n var Krasnojarsk et centrum for [[gulag]]systemet. Den vigtigste arbejdslejr var [[Kraslag]], som var i brug mellem 1938 og 1960, med to enheder i [[Kansk]] og [[Resjoty]]. I byen selv var [[Jenisejlag]] aktiv under [[2. verdenskrig]] (1940–1941). Under 2. verdenskrig blev mange fabrikker flyttet fra Ukraine og det vestlige Rusland til Krasnojarsk og nærliggende byer, hvilket stimulerede byens industrielle vækst. Efter krigen blev der bygget mange nye fabrikker i byen, blandt andet et aluminiums- og et metallurgiværk. Efter [[Sovjetunionen]]s sammenbrud, da fabrikkerne blev privatiseret, blev mange købt af kriminelle organisationer og oligarker, mens andre gik konkurs. Den økonomiske overgang resulterede i en stor stigning i arbejdsløsheden og mange strejker. Ejerskabsproblemerne fortsatte efter årtusindskiftet, da næsten samtlige ejes af monopolistiske finansgrupper. Efter, at [[Pjotr Pimasjkov]] blev valgt til borgmester i 1996, er byens udseende langsomt blevet forandret. For eksempel er ældre historiske bygninger blevet tilbageført til deres oprindelige stil og flere torve med fontæner er blevet anlagt. == Demografi == Folketælling efter år:<ref name="newslab.ru">{{cite web|url=http://www.newslab.ru/news/283524 |title=За 2008 год население Красноярска увеличилось на 1,2% / Новости / |publisher=Newslab.ru |date= |access-date=2013-03-26}}</ref><ref name="mojgorod.ru">{{cite web|url=http://www.mojgorod.ru/krsnjar_kraj/krasnojarsk |script-title=ru:Народная энциклопедия "Мой город". Красноярск (Красноярский край) |language=ru |publisher=Mojgorod.ru |date= |access-date=2013-03-26}}</ref> {| style="width:70%;" class="wikitable" |- | '''1897''' | align = right | 26.600 | '''1962''' | align = right |465.000 | '''1982''' | align = right |833.000 | '''2000''' | align = right |875.500 | '''2010''' | align = right |973.826 |- | '''1923''' | align = right |60.400 | '''1967''' | align = right |576.000 | '''1986''' | align = right |885.000 | '''2001''' | align = right |875.900 | '''2011''' | align = right |979.600 |- | '''1926''' | align = right |69.300 | '''1970''' | align = right |648.100 | '''1989''' | align = right |912.600 | '''2003''' | align = right |909.300 | '''2012''' | align = right |997.316 |- | '''1939''' | align = right |186.100 | '''1973''' | align = right |707.000 | '''1992''' | align = right |925.000 | '''2005''' | align = right |917.200 | '''2013''' | align = right |1.016.385 |- | '''1956''' | align = right |328.000 | '''1976''' | align = right |758.000 | '''1996''' | align = right |871.100 | '''2008''' | align = right |936.400 | '''2014''' | align = right |1.035.528 |- | '''1959''' | align = right |412.000 | '''1979''' | align = right |796.300 | '''1998''' | align = right |875.300 | '''2009''' | align = right |948.500 |} === National sammensætning === Den nationale sammensætning i Krasnojarsk ved folketællingen i 2010:<ref name=Krasnojarsk2010/> {| | valign="top" | {| class="wikitable" |-class="" !Befolkningsgruppe !antal ! % af den samlede befolkning |- |[[Russere]] | align="right" |{{formnum|861855}} | align="right" |91, 96 % |- |[[Ukrainere]] | align="right" |{{formnum|9610}} | align="right" |1,02 % |- |[[Tatarer (tyrkisk folk)|Tatarer]] | align="right" |{{formnum|9466}} | align="right" |1,01 % |- |[[Aserbajdsjanere]] | align="right" |{{formnum|7039}} | align="right" |0,75 % |- |[[Armeniere]] | align="right" |{{formnum|6714}} | align="right" |0,72 % |- |[[Kirgisere]] | align="right" |{{formnum|6274}} | align="right" |0,67 % |- |[[Tadsjikere]] | align="right" |{{formnum|4310}} | align="right" |0,46 % |- |[[Usbekere]] | align="right" |{{formnum|4266}} | align="right" |0,45 % |- |[[Tyskere]] | align="right" |{{formnum|4101}} | align="right" |0,44 % |- |[[Hviderussere]] | align="right" |{{formnum|3325}} | align="right" |0,35 % |- |Andre nationaliteter | align="right" |{{formnum|20224}} | align="right" |2,16 % |- |Antal, der opgav nationalitet | align="right" |{{formnum|937184}} | align="right" |100,00 % |- |Samlet befolkning i Krasnojarsk | align="right" |{{formnum|974591}} |- |} |} == Administrativ inddeling == Krasnojarsk er administrativt opdelt i 7 rajoner: {| class="wikitable" |- style="vertical-align:top;" ! | ! Rajon ! Indbyggertal<br />(folketælling 2010) ! Areal<br/>km² ! [[Krasnojarsks rajoner]] |- ! 1 | [[Zjeleznodorozjnyj rajon|Zjeleznodorozjnyj]]<br/>''Jernbanen'' | align="right" |{{formnum|93529}} | align="right" |18 | class="unsortable" rowspan="7" | [[Fil:Rayons of Krasnoyarsk.svg|300px]] |- ! 2 | [[Kirovskij rajon|Kirovskij]] | align="right" |{{formnum|114715}} | align="right" |45,7 |- ! 3 | [[Leninskij rajon|Leninskij]] | align="right" |{{formnum|145530}} | align="right" |58,44 |- ! 4 | [[Oktjabrskij rajon|Oktjabrskij]] | align="right" |{{formnum|153112}} | align="right" |86,3 |- ! 5 | [[Sverdlovskij rajon|Sverdlovskij]] | align="right" |{{formnum|130596}} | align="right" |72 |- ! 6 | [[Sovetskij rajon|Sovetskij]] | align="right" |{{formnum|281284}} | align="right" |93,7 |- ! 7 | [[Tsentralnyj rajon|Tsentralnyj]]<br/>''Centrum'' | align="right" |{{formnum|55060}} | align="right" |36 |- class="sortbottom" |} Krasnojarsk rajoner er underopdelt i historiske kvarterer. === Stor Krasnojarsk === Siden 2007 har krajens og byens forvaltninger overvejet at forene alle bymæssige bebyggelser i kommunen "Stor Krasnojarsk". Stor Krasnojarsk diskuteres at skulle bestå af Krasnojarsk, [[satellitby]]erne Divnogorsk, Sosnovoborsk, Berjozovka og nærliggende bosættelser. Det forventes at Stor Krasnojarsk vil have omkring 1,5 million indbyggere i 2020.<ref>regnum.ru: [http://www.regnum.ru/news/958772.html?forprint К 2020 году Дивногорск должен войти в состав Красноярска], 18. februar 2008 {{ru sprog}}<br/>({{lang-da|Divnogorsk bør blive en del af Stor Krasnojarsk}}), hentet 12. oktober 2016</ref> == Økonomi == [[Fil:RIAN archive 804630 Main switchboard of underground nuclear power plant.jpg|thumb|Kontrolrummet på "Minedrift og Kemisk Kombinat" i [[Zjeleznogorsk]]]] I [[Zjeleznogorsk]], ca. 60 km nordøst for Krasnojarsk, ligger et af de største underjordiske industrielle komplekser i verden, "Minedrift og Kemisk Kombinat" ({{lang-ru|Горно-химический комбинат}}, {{lit|Gorno-khimitjeskij kombinat}}), tidligere en top-hemmelig og stadig lukket produktionsenhed, hvor der siden starten i 1950'erne blandt andet blev produceret materiale til det [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[atomvåben]]program i tre plutonium reaktorer. Det industrielle kompleks har {{formnum|5360}}<sup>([[pr. 2014|2014]])</sup><ref name=ansatte/>&nbsp;ansatte. I Krasnojarsk ligger verdens næststørste [[aluminium]]sværk, Krasnojarsks aluminiumssmelteværk ({{lang-ru|Красноярский алюминиевый завод}}, {{lit|Krasnojarskij aljuminijevyj zavod}}) med {{formnum|4720}}<sup>([[pr. 2009|2009]])</sup><ref name=ansatte2/>&nbsp;ansatte. Blandt andet for at opfylde energibehovet i aluminiumsværket opførtes et vandkraftværk 30 km vest for Krasnojarsk i 1967. Kapaciteten på den vedvarende energi fra Krasnojarsk vandkraftværk er 6.000 [[megawatt]], hvilket gør det til et af de største i verden. I Krasnojarsk findes flere meget store industrier indenfor minedrift, maskiningeniørvirksomheder, kemiindustri og bearbejdning. === Trafik === [[Fil:Krs railstation.jpg|thumb|Krasnojarsk jernbanestation]] Krasnojarsk jernbane, der er en del af [[Ruslands Jernbaner]], betjener det sydlige [[Sibirien]]. Jernbanen åbnedes for trafik, som en del af [[Den transsibiriske jernbane]], i [[1898]]. Jernbanens længde er 3157,9 km<sup>([[pr. 2009|2009]])</sup>. I 2008 transporterede jernbanen godt 4 millioner passagerer med fjerntog og 12.378.000 i pendlertrafik.<ref name="Statistika"/> Samme år transporterede jernbanen 68,2 millioner tons gods.<ref name="Statistika"/> Krasnojarsk betjenes af to lufthavne, [[Jemeljanovo Internationale Lufthavn]] ({{lang-ru|Международный аэропорт Емельяново}}, {{lit|Mezjdunarodnyj aeroport Jemeljanovo}}), der har {{formnum|1805000}}<sup>([[pr. 2015|2015]])</sup> passagerer, og har såvel internationale destinationer som indenrigsflyvninger samt Krasnojarsk Tjeremsjanka-lufthavn, der benyttes til inderigsflyvninger. == Sport == * [[FK Jenisej Krasnojarsk]] fodboldklub; * Centralnij stadion. Kapacitet 22.500 tilskuere. == Venskabsbyer == {{Div col|3}} * {{Flagikon|Canada}} [[Sault Ste. Marie, Ontario|Sault Ste. Marie]], [[Canada]] * {{Flagikon|Hviderusland}} [[Mahiljow]], [[Hviderusland]] * {{Flagikon|Italien}} [[Cremona]], [[Italien]] * {{Flagikon|Kina}} [[Binzhou]], [[Kina]] * {{Flagikon|Kina}} [[Changchun]], [[Kina]] * {{Flagikon|Kina}} [[Daqing]], [[Kina]] * {{Flagikon|Kina}} [[Harbin]], [[Kina]] * {{Flagikon|Kina}} [[Heihe]], [[Kina]] * {{Flagikon|Kina}} [[Qiqihar]], [[Kina]] * {{Flagikon|Mongoliet}} [[Ulan Bator]], [[Mongoliet]] * {{Flagikon|Slovakiet}} [[Žilina]], [[Slovakiet]] * {{Flagikon|Tadsjikistan}} [[Istaravshan]], [[Tadsjikistan]] * {{Flagikon|Tyskland}} [[Unterschleißheim]], [[Tyskland]] * {{Flagikon|Ukraine}} [[Dnipro]], [[Ukraine]] * {{Flagikon|Usbekistan}} [[Samarkand]], [[Usbekistan]] {{Div col end}} == Personer født i Krasnojarsk == {{Div col}} * [[Andrej Drygin]], [[Sovjetunionen|sovjetisk]]/[[Tadsjikistan|tadsjikisk]] [[alpint skiløb|alpin skiløber]] * [[Helene Fischer]], [[Tyskland|tysk]]/[[Rusland|russisk]] [[sanger]]. * [[Dmitrij Khvorostovskij]], [[Sovjetunionen|sovjetisk]]/[[Rusland|russisk]] [[Baryton (stemme)|baryton]] * [[Andreï Makine]], [[Frankrig|fransk]]/[[Rusland|russisk]] [[forfatter]] * [[Bob Martin (sanger)|Bob Martin]], [[østrig]]sk/[[Rusland|russisk]] [[sanger]] * [[Vasilij Surikov (kunstner)|Vasilij Surikov]], [[Rusland|russisk]] [[Historiemaleri|historiemaler]] * [[Māra Zālīte]], [[Letland|lettisk]] [[digter]] {{Div col end}} == Referencer == {{reflist|refs= <ref name = "grundlæggelse">krasnoyarsk.ru: [http://vkrasnoyarsk.ru/description/history.html История Красноярска], hentet 27. februar 2017 {{ru sprog}}<br/>({{lang-da|Krasnojarsk historie}})</ref> <ref name=krskdaily>[http://krskdaily.ru/2013/12/architecture/socialist-crown Den socialistiske arv Krasnojarsk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141220203625/http://krskdaily.ru/2013/12/architecture/socialist-crown |date=20. december 2014 }} Hentet 14. november 2015, {{ru sprog}}</ref> <ref name="pogoda">[http://pogoda.ru.net/climate/29570.htm "Vejr og klima"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110809214804/http://pogoda.ru.net/climate/29570.htm |date= 9. august 2011 }} Hentet 14. november 2015, {{ru sprog}}</ref> <ref name="pogoda2">{{cite web|url=http://pogoda.ru.net/climate/29570.htm|title=Климат Красноярска|publisher=Погода и климат|access-date=14. november 2015|archive-url=https://www.webcitation.org/617ba78JV?url=http://pogoda.ru.net/climate/29570.htm|archive-date=22. august 2011|url-status=live}} {{ru sprog}}</ref> <ref name=Krasnojarsk2010>[http://www.gks.ru/free_doc/new_site/perepis2010/croc/Documents/Materials/pril2_dok2.xlsx Befolkning i Krasnojarsk 2010] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121208222034/http://www.gks.ru/free_doc/new_site/perepis2010/croc/Documents/Materials/pril2_dok2.xlsx |date= 8. december 2012 }} (bilag 2), hentet 14. november 2015 {{ru sprog}}</ref> <ref name=ansatte>''Репер В.'' [http://www.sibghk.ru/attachments/article/4438/2014_23_519.pdf ''Что год грядущий нам готовит. Интервью с генеральным директором ГХК Петром Гавриловым''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304135809/http://www.sibghk.ru/attachments/article/4438/2014_23_519.pdf |date= 4. marts 2016 }} {{ru sprog}} MKK-nyheder nr. 23, 26. december 2014. — s. 8—9<br/>({{lang-da|Planer for det kommende år. Interview med administrerende direktør for MKK Petrom Gavrilovym}}), hentet 12. oktober 2016</ref> <ref name=ansatte2>fedpress.ru: [http://fedpress.ru/federal/econom/crisis/id_126262.html ''На Красноярском алюминиевом заводе объявлено о прошедших в прошлом году сокращениях''], 12. januar 2009 {{ru sprog}}<br/>({{lang-da|Krasnojarsks aluminiumssmelteværk oplyser at de sidste nedskæringer er overstået}}), hentet 12. oktober 2016</ref> <ref name="Statistika">[http://kras.rzd.ru/isvp/public/kraszd?STRUCTURE_ID=32 Статистика, Красноярская ЖД]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{ru sprog}}<br/>({{lang-da|Statistik, Krasnojarsk Jernbane}})</ref>. }} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Krasnoyarsk}} * [http://www.admkrsk.ru/sites/eng/pages/default.aspx Krasnojarsk officielle hjemmeside] {{en sprog}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Krasnojarsk| ]] [[Kategori:Etableret i 1628]] 1xahbm53jsvddtasrycl9nc18s8mgh4 0 327092 12274509 12218970 2026-05-07T19:12:50Z ~2026-27573-48 568105 12274509 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land2 | wikidata = indbyggertal, leder, bnp, bnp pr indbygger | ref=ja |lokalt_navn = {{lokalt navn|ar|''جمهوريةمصر العربية''}}<br />{{lit|Ǧumhūriyyat Miṣr al-ʿArabiyyah}} |konventionelt_lang_navn = Den Arabiske Republik Egypten |almindeligt_navn = Egypten |billede_flag = Flag of Egypt.svg |billede_våbenskjold = Coat_of_arms_of_Egypt.svg |billede_kort = EGY orthographic.svg |nationalt_motto = Intet |nationalmelodi = [[Bilady, Bilady, Bilady]] |hovedstad = [[Kairo]] |bredde_d=30|bredde_m=3|bredde_ns=N|længde_d=31|længde_m=14|længde_øv=E |største_by = [[Kairo]] |officielle_sprog = [[Arabisk (sprog)|Arabisk]] |regeringsform = [[Enhedsstat]], [[semi-præsidentialisme|semi-præsidentiel]] [[republik]] |leder_titel1 = [[Egyptens præsidenter|Præsident]] |leder_navn1 = |leder_titel2 = [[Premierminister]] |leder_navn2 = {{Wikidata-emne|P6|ikon=ja|ref=ja}} |uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]] |etableret_begivenhed1 = Fra [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]] |etableret_dato1 = [[28. februar]] [[1922]] |areal = <!-- (2007) --> |areal_placering = |areal_størrelse = |procent_vand = 0,6 |befolkningstal_anslået = |befolkningstal_anslået_år = |befolkningstal_anslået_placering = |befolkningstal_folketælling = 80.471.869 |befolkningstal_folketælling_år = 2010 |befolkningstæthed = |befolkningstæthed_placering = | BNP_nominelt = | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = | BNP_nominelt_pr._indbygger = | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = |valuta = [[Egyptisk pund]] |valutakode = EGP |tidszone = |utc_forskel = +2 |tidszone_sommertid = |utc_forskel_sommertid = +3 |internetdomæne = [[.eg]] |telefonkode = 20 |kendingsbogstaver (bil) = '''ET''' |luftfartøjsregistreringskode = '''SU''' |fodnoter = }} '''Egypten''' eller '''Ægypten''' ({{lang-ar|مصر}}, {{lit|Miṣr}}; arabisk egyptisk: مَصر, tr. ''Máṣr''), officielt '''Den Arabiske Republik Egypten''' ({{lang-ar|جمهوريّة مصرالعربيّة}}, {{lit|Ǧumhūriyyat Miṣr al-ʿArabiyyah}}), er et [[transkontinentalt land]], som spænder over det [[Nordafrika|nordøstlige hjørne]] af Afrika og det [[Sydvestasien|sydvestlige hjørne]] af Asien via en [[landtange]] dannet af [[Sinai-halvøen]]. Det meste af landets areal (1,010,408&nbsp;km<sup>2</sup>) ligger i Nordafrika og deler landegrænser med [[Libyen]] mod vest, [[Sudan]] mod syd, og [[Gaza-striben]] og [[Israel]] mod nordøst. Den nordlige kyst grænser til [[Middelhavet]], og den østlige kyst til [[Akababugten|Aqababugten]] og [[Rødehavet]]. Landet deler maritime grænser med [[Jordan]] på den anden side af Aqababugten, [[Saudi-Arabien]] på den anden side af Rødehavet, og [[Grækenland]], [[Tyrkiet]] og [[Cypern]] på den anden side af Middelhavet. Egypten er et af verdens ældste lande og dets historie strækker sig tilbage til 1 dag e.Kr. Det regnes for en af [[civilisationens vugger]], da [[Det gamle Egypten|oldtidens egyptere]] som nogle af de første mennesker i verden udviklede skriftsprog, landbrug, bykultur, organiseret religion og centraladministration.<ref>Midant-Reynes, Béatrix. ''The Prehistory of Egypt: From the First Egyptians to the First Kings''. Oxford: Blackwell Publishers, 2000.</ref> Monumentale bygningsværker såsom [[Pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza|pyramiderne i Giza]], [[Sfinksen i Giza|Sfinksen]], [[Memphis (Egypten)|Memphis]], [[Theben (Egypten)|Theben]], [[Templet i Karnak|Karnak]] og [[Kongernes Dal]] vidner om denne tidlige civilisation. Egyptens lange og rige kulturarv er en integreret del af den nationale identitet, der har overlevet og assimileret adskillige udefrakommende påvirkninger, bl.a. fra [[Grækere|grækerne]], [[Persere|perserne]], [[Antikkens Rom|romerne]], [[Arabere|araberne]], [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]] og [[Nubien|nubierne]]. Landet var fra omkring d. 1. århundrede et tidligt og vigtigt centrum for [[kristendom]]men, men blev islamiseret i 600-tallet og er fortsat et overvejende [[muslim]]sk land, omend der findes et betydeligt kristent mindretal. Fra den muslimske erobring i 600-tallet til 1500-tallet var Egypten underlagt forskellige muslimske kalifater og fra 1500-tallet til 1882/1914, det [[Det Osmanniske Rige|Osmannerriget]] og fra 1882/1914 til 1922 [[Britiske Imperium|Det Britiske Imperium.]] Den moderne stat Egypten blev grundlagt i 1922, da den opnåede formel uafhængighed fra Storbritannien. Britisk militær var dog fortsat tilstede i landet, og mange egyptere mente, at det egyptiske monarki var udtryk for britisk kolonialisme. Efter revolutionen i 1952, smed Egypten de britiske soldater og bureaukrater ud af landet, nationaliserede [[Suez-kanalen|Suezkanalen]], eksilerede kong [[Farouk 1. af Egypten|Farouk 1.]] og hans familie, og erklærede sig for en republik. I 1958 oprettede Egypten sammen med Syrien [[Forenede Arabiske Republik|Den Forenede Arabiske Republik]], der dog blev opløst allerede i 1961. Anden halvdel af 1900-tallet var præget af sociale og religiøse stridigheder, politisk ustabilitet og [[Den israelsk-arabiske konflikt|væbnede konflikter]] med [[Israel]] i 1948, [[Suez-krigen|1956]], [[Seksdageskrigen|1967]] og [[Yom Kippur-krigen|1973]]. I perioden 1948-1967 var [[Gazastriben]] underlagt egyptisk kontrol, men med [[Camp David-aftalen]] [[Den ægyptisk-israelske fredsaftale|anerkendte Egypten i 1978 Israels uafhængighed]]. Landet er fortsat præget af politiske uroligheder, såsom [[Egyptiske revolution 2011|2011-revolutionen]] og dens efterspil, terrorisme og økonomisk stilstand. Egypten er i dag en præsidentiel republik under præsident [[Abdel Fatah al-Sisi|Abdel Fattah al-Sisi]], som af flere internationale observatører beskrives som autoritær. Egyptens officielle religion er [[islam]] og dets officielle sprog er [[Arabisk (sprog)|arabisk]].<ref>[http://www.sis.gov.eg/Newvr/Dustor-en001.pdf "Constitution of The Arab Republic of Egypt 2014."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150718052913/http://www.sis.gov.eg/Newvr/Dustor-en001.pdf |date=18. juli 2015 }} ''sis.gov.eg''. Arkiveret fra originalen 18. juli 2015. Hentet 19. december 2019.</ref> Egypten er et af de tættest befolkede områder i Afrika og er med sine 99 millioner indbyggere (2019) det folkerigeste land i Nordafrika, [[Mellemøsten]] og den [[arabiske verden]]. Det er desuden det [[Verdens landes befolkningsstørrelser|13. folkerigeste]] land i verden. Hovedparten af dets indbyggere bor ved [[Nilen]]s bredder, hvor den eneste opdyrkelige jord findes, – på ca. 40.000&nbsp;km<sup>2</sup>. De store områder i [[Sahara]]-ørkenen, der udgør hovedparten af Egyptens areal, er tyndt befolket. Omkring halvdelen af Egyptens indbyggere bor i bymæssig bebyggelse med de fleste i de tætbefolkede [[Kairo]], [[Alexandria]] og andre større byer i [[Nildeltaet]]. Egypten regnes for en regionalmagt i Nordafrika, Mellemøsten og den [[muslimske verden]]. Internationalt anses det for en [[mellemmagt]]. Egyptens økonomi er en af Mellemøstens største og er blevet spået til at blive en af verdens største. I 2016 overtog Egypten [[Sydafrika]]s rolle som Afrikas næststørste økonomi.<ref>Chutel, Lynsey. [https://qz.com/africa/682877/south-africa-loses-its-spot-as-africas-second-largest-economy-to-egypt/ "South Africa just lost its spot as Africa's second largest economy."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190811190154/https://qz.com/africa/682877/south-africa-loses-its-spot-as-africas-second-largest-economy-to-egypt/ |date=11. august 2019 }} ''Quartz Africa''. 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 19. december 2019.</ref><ref>Shapshak, Tony. [https://www.forbes.com/sites/tobyshapshak/2016/05/12/south-africas-economy-falls-to-third-behind-nigeria-egypt/#5de61a254b78 "South Africa's Economy Falls To Third Behind Nigeria, Egypt."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201045155/https://www.forbes.com/sites/tobyshapshak/2016/05/12/south-africas-economy-falls-to-third-behind-nigeria-egypt/#5de61a254b78 |date= 1. december 2017 }} ''Forbes''. 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 19. november 2017.</ref> Egypten er medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[De alliancefrie landes bevægelse|NAM]], [[Den Arabiske Liga]] og [[Organization of the Islamic Conference|OIC]]. == Landets navn == [[Fil:Egypt_Topography.png|thumb|left|Egyptens topografi.]] [[Fil:Egypt-region-map-cities.gif|thumb|Kort over Egypten.]] [[Fil:Nil in Luxor, 1995 (1, 1024x768).jpg|thumb|[[Feluk]] på [[Nilen]].]] På fransk hedder det ''Égypte'', af [[græsk]] ''Aigyptos'' (der betød både "Nilen" og "Egypten"), fra gammelegyptisk ''Ha(t)-ka-ptah'' (= "[[Tempel]] for [[Ptah]]s [[Ægyptisk sjæl#Ka|ka]]", skaberguden Ptah, som blev associeret med oldtidsbyen [[memphis (Egypten)|Memphis]]). Egentlig var ''Ha-ka-ptah'' et navn for Memphis, men grækerne opfattede det som navn for hele landet. Egypterne selv kaldte landet ''Kemet'' (= Det Sorte land), hvilket refererede til den frugtbare jord i deltaet. På [[arabisk (sprog)|arabisk]] er navnet ''Misr'', af Mizraim, en søn af den [[bibel]]ske Ham, [[Noa]]s søn.<ref>{{Cite web|url=http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=egypt |title=Online Etymology Dictionary|access-date= 7. august 2017 |archive-date= 7. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170807153822/http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=egypt |url-status=live}}</ref> == Geografi == Egypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til [[Gazastriben]] og Israel, mod nord til [[Middelhavet]], mod vest til Libyen, mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km². Klimaet giver yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, [[Sinaibjerget|Katharinabjerget]] (eller [[Sinaibjerget]]) 2.642 meter over havet, ligger i den sydlige del af [[Sinai]][[ørken]]en. Egypten har kontrollen over den næsten 200&nbsp;km lange [[Suez-kanalen|Suezkanal]], den korteste søvej mellem Det [[Indiske Ocean]] og [[Middelhavet]]. Landet består af fire større geografiske regioner, [[Nildalen]] og deltaet, [[Den arabiske ørken]], [[Den libyske ørken]] og Sinaiørkenen. Nildalen er godt 1.530&nbsp;km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred, nord for [[Edfu]] typisk 8–16&nbsp;km. Fra Kairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare [[Floddelta|delta]]. Den arabiske ørken er en udvidelse af [[Sahara]]. Den indeholder kun få [[oase]]r og er stort set ubeboet. [[Den nubiske ørken]] er en højslette, som fortsætter ind i [[Sudan]]. [[Sinai-halvøen]] er også en ørken. === Vigtige byer === [[Abydos]], [[Alexandria]], [[Aswan]], Asyut, [[Al-Mahalla al-Kubra]], [[Giza|Gizeh]], [[Hurghada]], [[Luxor]], [[Kairo]], Kom Ombo, Port Safaga, [[Port Saïd]], [[Sharm el-Sheikh]], Shubra el-Khema, [[Suez]], Zagazig. === Klima === Hovedparten (mere end 90 %) af Egyptens areal er et sterilt ørkenplateau. Landets livsnerve er den frugtbare Nildal, jordens største flodoase, som strækker sig fra [[Sudan]] i syd ca. 1.500&nbsp;km nordpå til Middelhavet. Nildalen er et smalt, grønt bælte (ca. 5–15&nbsp;km bred), som nær havet breder sig til et stort [[Floddelta|delta]]. Landet omkring flodens øvre løb i syd kaldes fra gammel tid Øvre Egypten og deltalandet Nedre Egypten. Syd for Kairo breder ørkner sig på begge sider af Nilen. Den libyske ørken i vest gennemskæres af dybe lavninger (blandt andre [[Qattaralavningen]], 134 m under havet) med oaser og afløbsløse saltsøer. Den arabiske ørken øst for Nilen er en klippeørken med udtørrede floddale ([[wadi]]er) og høje randbjerge langs kysten mod [[Det Røde Hav]]. Højest når massivet på Sinaihalvøen (omtrent 2.600 m.o.h.). Store dele af landet har ekstremt tørt ørken[[klima]] med hede, tørre somre og milde vintre. Kystlandet i nord har middelhavsklima.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon"/> Der forekommer regelbundne tørkeperioder. [[Jordskælv]] er sjældne men forekommer, i moderne tid var jordskælvet i Kairo 1992<ref>{{Cite web | url=http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/index.php?regionID=32 | title=Egypt Earthquake Information | publisher=www.earthquake.usgs.gov | date= | access-date=19. november 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20111124035729/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/index.php?regionID=32 }}</ref> det mest bemærkede, landet rammes også af [[oversvømmelse]]r og [[jordskred]]. Sandstorme er almindelige, især om foråret med en hed sandstorm, som kaldes [[khamsin]]. === Miljø === Egypten har mange miljøproblemer. Landbrugsjord forsvinder dels på grund af [[sand]], som blæser ind fra [[Sahara]], dels på grund af, at byerne breder sig. Neden for [[Aswandæmningen]] vokser jordens saltindhold markant. Den eneste permanente [[ferskvand]]skilde er Nilen, så i resten af landet er adgangen til vand meget begrænset. Olieforurening og anden vandforurening truer [[koralrev]]ene, strandene og det marine dyreliv. Egypten har underskrevet men ikke ratificeret [[Kyotoprotokollen]] om [[klima]]forandringer. I [[2005]] produceredes næsten 75 % af [[elektricitet]]en fra [[naturgas]], 14 % fra [[olie]] og de resterende 11 % fra [[vandkraft]].<ref>{{cite web |url=http://www.geni.org/globalenergy/library/energy-issues/egypt/index.shtml |title=Egypt Energy Issues |work=www.geni.org |access-date=2015-11-11 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924021451/http://www.geni.org/globalenergy/library/energy-issues/egypt/index.shtml |url-status=live }}</ref><!-- Kilden siger "resterende 12 % fra vandkraft", men det vil give 101 % totalt. Det antages, at dette er en fejl, og at der menes 11 %. --> == Demografi == :''Uddybende artikel: [[Egyptens demografi]]'' [[Fil:Egypt demography.png|thumb|Egyptens befolkningsudvikling.<br />Bemærk: lodret skala er 1000 indbyggere.]] Omkring 95% af indbyggerne lever i den smalle [[Nildalen|Nildal]] og i floddeltaet (et af jordens tættest befolkede områder, ca. 1.000 indbyggere pr km<sup>2</sup>. Den yderst hurtige befolkningstilvækst (omtrent en fordobling på en generation) har skabt alvorlige økonomiske og sociale problemer. I voksende antal flytter landdistriktsbefolkningen til storbyerne, som vokser uhæmmet. Mange egyptere er blevet gæstearbejdere i andre arabiske lande. Størstedelen af befolkningen udgøres af [[arabere]]. De dominerer i det nordlige Egypten, som i alle tider haft kontakt med Middelhavsverdenen og Mellemøsten; i syd har indbyggerne tydeligere træk af de oldtidige egyptere. Her lever også [[nubier]] (et sudanfolk), og i oaserne findes [[berber]]folk. Minoriteter som har spillet en vigtig rolle i antikken og middelalderen er grækere og jøder. Efter arabernes erobring af Egypten i 600-tallet blev arabisk efterhånden hovedsprog, og [[islam]] vandt frem. I dag bekender ca. 90 % af indbyggerne sig til islam (flertallet er sunnimuslimer). Det arabiserede Egypten blev et islamisk kulturcentrum (Kairo) med betydelig [[litteratur]] og [[kunst]]. Efter en nedgang under den tyrkiske tid skete en kulturel renæssance fra [[1800-tallet]]s slutning, og i det 20. århundrede er egyptisk litteratur blevet kendt også uden for den arabiske verden. Forud for arabernes ankomst talte egypterne [[koptisk]], som byggede på oldegyptisk (det blev senere alene et kirkesprog). Kopterne kristnedes i 100-tallet e.Kr. og deres kirke fik en meget selvstændig stilling. Alexandria var en tid kristenhedens centrum. I nutiden udgør kopterne ca. 7 % (af landets 10 % kristne) og bor fortrinsvis i Øvre Egypten i syd. Landet har satset store ressourcer på skoler og højere uddannelse, men systemet svigter under trykket af befolkningseksplosionen.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon">Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon</ref> Egyptens befolkning skønnes til cirka 80 millioner mennesker i 2010.<ref name="CIA">{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/eg.html |title=CIA: ''The world Fact Book'' - Egypt |access-date=12. september 2015 |archive-date=24. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181224211210/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/eg.html |url-status=live }}</ref> Årlig befolkningstilvækst i 2010 var 2 %, fødselsraten er mindsket med tiden og beregnes til 2,5 %<ref name="CIA"/> (2010, et fald fra 2,7 % år i 2002 og fra 4 % år i 1970). Dødeligheden for 2010 beregnedes til 0,5 %<ref name="CIA"/> (mod 0,6 % i 2002 og 1,7 % i 1970). Gennemsnitslevetiden for kvinder er beregnet til 75,1 år og for mænd 69,8 år.<ref name="CIA"/> En tredjedel af befolkningen er under 15 år og kun 4,3 % er 65 år og ældre.<ref name="CIA"/> En forbedring af sundheds- og sygeplejen for børn og mødre har haft høj prioritet, og børnedødeligheden er faldet markant under senere år, fra 71 per 1.000 levendefødte år 1997 og 35 per 1.000 levendefødte i 2002 til 26 per 1.000 levendefødte i 2010.<ref name="CIA"/><ref name="snl-b">{{Cite web|title=Egypt – befolkning|url=http://www.snl.no/Egypt/befolkning|work=[[Store norske leksikon]]|access-date=1. oktober 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101219231512/http://snl.no/Egypt/befolkning}}</ref> I 1940-erne var ca. 80 % af den egyptiske befolkning [[analfabet]]er. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50 %. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "[[al-Azhar]]" i Kairo, verdens ældste [[universitet]], grundlagt i [[970]], varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Egyptens største. For tiden 2005-2008 var 34 % af befolkningen analfabeter.<ref name="UNICEF">{{Cite web|title=UNICEF Egypt Statistics|url=http://www.unicef.org/infobycountry/egypt_statistics.html|work=Info by country|publisher=UNICEF|access-date=11. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20170715004408/https://www.unicef.org/infobycountry/egypt_statistics.html}}</ref>) Denne andel er siden officielt faldet til 28,6 %<ref name="CIA"/> [[Arbejdsløshed]]: i 2010 beregnedes 9,7 % at være arbejdsløse (mod 9,4 % i 2009)<ref name="CIA"/> === Bosætning === [[Fil:Egypt 2010 population density1.png|thumb|Befolkningstæthed]] Den gennemsnitlige befolkningstæthed er cirka 80 indbyggere per km<sup>2</sup>. Efter som det meste af landet består af ubeboelige ørkenområder, er befolkningstætheden på mange steder over 1.550 per km<sup>2</sup>. [[Nildalen]] og [[Nildeltaet]] hører til verdens mest tætbefolkede områder. Cirka to tredjedele af befolkningen er bosat i deltaet (inklusive Kairo), hvor befolkningstætheden er meget høj. Ørkenområderne og [[Sinaihalvøen]], som tilsammen udgør 96 % af Egyptens samlede areal, har til sammenligning kun 1 % af befolkningen. ''[[Fellah]]erne'', de fattige bønder, som traditionelt har udgjort en majoritet af folket, lever fortrinsvist i små lerhuse, som er grupperede i koncentrerede byer. Med håb om et bedre liv emigrerede mange af fellaherne til nabolandene, især Libyen, og tog andet arbejde.<ref name="snl-b"/> Den urbane befolkning vokser hurtigt, og cirka 43 % af egypterne bor nu i byer.<ref name="CIA"/> I særdeleshed tiltrækker byerne i deltaet indvandrere fra de fattige, overbefolkede landdistrikter i øvre Egypten. Hovedstaden [[Kairo]], med cirka 7,1 millioner indbyggere i selve byen (2010),<ref name="CapmasPop2010">[http://www.capmas.gov.eg/pdf/egypt/pop/4.pdf Central Agency for Public Mobilization and Statistics, Egypt; Population Estimates by Sex & Governorate 1/1/2010 ('''pdf-fil''')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110125052140/http://www.capmas.gov.eg/pdf/egypt/pop/4.pdf |date=25. januar 2011 }} Læst 1 marts 2011.</ref> og skønsvis yderligere 10 millioner i storstadsområdet (som inkluderer [[Giza]], med cirka 2,9 millioner indbyggere 2006, og [[Shubra al-Khayma]], med cirka 1 million indbyggere<ref name="CitypopEgypt">[http://www.citypopulation.de/Egypt.html Thomas Brinkhoff, www.citypopulation.de; Egypt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130902164545/http://www.citypopulation.de/Egypt.html |date= 2. september 2013 }} Læst 1 marts 2011.</ref>), er en af verdens største byer og Afrikas folkerigeste storstadsområde. En anden storstad er [[Alexandria]] med cirka 4,4 millioner indbyggere (2010).<ref name="CapmasPop2010"/> I de senere år er et antal nye byer blevet oprettet i ørkenen i et forsøg på at aflaste de store byer i nedre Nildalen, især Kairo og Alexandria. Disse byer planlægges at skulle rumme i alt 6,4 millioner indbyggere.<ref name="snl-b"/> === Etniske forhold === Befolkningen er etnisk set en relativt homogen gruppe, og er resultatet af en blanding af [[hamitiske folk|hamitiske]] og [[semitiske folk|semitiske]] folk. Trods indvandring fra [[Mellemøsten]] og [[Middelhavsregionen]], har befolkningen, især i [[Øvre Egypten]] (sydlige Egypten), bevaret stærke fysiske ligheder med de gamle egyptere.<ref name="snl-b"/> De fleste egyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, der fulgte efter den muslimske erobring i det [[7. århundrede]], blandet med den oprindelige befolkning. Knapt halvdelen af befolkningen på 70 millioner ([[2002]]) er [[bonde|bønder]] – ''fellah'' på arabisk. De egyptiske [[kopter]]e, et kristent mindretal, udgør ca. 6 %. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. [[Nubier]]ne syd for Aswan har antaget den arabiske religion og kultur, men de ældre taler stadig nubisk indbyrdes. [[Nomade]]rne i ørkenområderne er typisk af arabisk afstamning. Der findes endvidere et lille [[berber|berbisk]] mindretal i de vestlige oaser. === Sprog === Det officielle sprog er [[Arabisk (sprog)|arabisk]]. Næsten hele befolkningen taler dialekter af det egyptisk-arabiske talesprog. Kairo-dialekten udgør en slags national talesprogsstandard og er også den talesprogsvariant, som er mest kendt i den arabisk talende verden. Et karakteristisk træk er sprogets udtale af /dj/ (blød j-lyd) i standardarabisk som /g/ (hård g-lyd). Visse oasebyer i de vestre ørkenområder har en [[berbersprog]]talende befolkning.<ref name="snl-b"/> Det [[Koptisk (sprog)|koptiske sprog]] bruges efterhånden kun i den kirkelige [[liturgi]]. === Religion === [[Fil:Al Azhar1.jpg|thumb|[[Al-Azharuniversitetet|Al-Azharmoskén]] i Kairo.]] * [[Religion|Religiøst]] tilhørsforhold: [[islam|muslimer]] (mestendels [[sunni]]-muslimer) udgør cirka 90 %, [[koptere]] ([[kristne]]) beregnes at udgøre cirka 9 % og andre kristne trossamfund 1 %<ref name="CIA"/> Der er små grupper af [[Ortodokse kirker|græsk ortodokse]], [[Den romersk-katolske kirke|romersk-katolske]], [[Armenien|armeniere]] og [[jøde]]r, især i byerne. == Historie == [[Fil:Nile Valley.jpg|thumb|left|Satellitbillede. Den alt overvejende del af Egyptens 80 millioner store befolkning bor langs Nilens bredder.]] :''Uddybende artikel: [[Egyptens historie]] og [[Det gamle Egypten]]'' Værktøj og andre [[arkæologi]]ske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 f.Kr. dukker en politisk og religiøs kultur op. Historikerne opdeler almindeligvis den egyptiske civilisation i disse perioder: * Den Prædynastiske Tid, ca. 53000-3000 f.Kr. * Tidlig Dynastisk Tid, 1.-2. Dynasti, 3000-2686 f.Kr. * Det Gamle Rige, 3.-8. Dynasti, 2686-2160 f.Kr. * Første Mellemtid, 9.-11. Dynasti, 2160-2055 f.Kr. * Det Mellemste Rige, 11.-14. Dynasti, 2055-1650 f.Kr. * Anden Mellemtid, 15.-17. Dynasti, 1650-1550 f.Kr. * Det Nye Rige, 18.-20. Dynasti, 1550-1069 f.Kr. * Tredje Mellemtid 21.-25. Dynasti, 1069-664 f.Kr. Ind imellem var landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer: * Sentiden, 26.-30. Dynasti, 664-332 f.Kr. * Persertiden 27. Dynasti, 525-404 f.Kr. og igen fra 343-332 f.Kr. * Den Ptolemæiske Periode, 332-30 f.Kr. * Den Romerske periode, 30 f.Kr-395 e.Kr. [[Fil:Eg-map.png|thumb|Kort over Egypten]] === Pyramiderne === [[Fil:All Gizah Pyramids.jpg|thumb|Pyramiderne i Giza: Khafra, Khufu og Menkaure]] [[Fil:Pyramid 1.jpg|thumb|Pyramide ved Giza]] Egypten er kendt for sine [[Egyptisk pyramide|pyramider]], hvoraf [[Den store pyramide i Giza|Keopspyramiden]] er den største med en højde på ca. 146 meter. Det har længe været et mysterium, hvordan [[egypter]]ne for mange tusinde år siden kunne konstruere disse enorme bygningsværker, men et godt kendskab til [[matematik]] har været en forudsætning. Den første pyramide i Egypten, [[Djoser-pyramiden]], blev bygget i [[Sakkara]], da [[Djoser]] regerede. Den største og mest berømte af alle pyramider er Keopspyramiden. Kong Keops regerede fra ca. 2589 til 2566 f. Kr., og selv om der blev bygget på hans pyramide i alle disse år, var den ikke færdig, da han døde. Man anslår, at pyramiden består af over to mio. kalkstens- og granitblokke med en gennemsnitlig vægt på 2,5 tons hver. Blokkene blev slæbt op ad lange jordvolde helt til pyramidens top. Hver blok måtte trækkes og skubbes på en ''slæde'' af hundredvis af mennesker. Da den store pyramide var færdig, blev den dækket udvendigt af hvide kalkplader, så den kunne stråle i solen og ses på lang afstand. Indgangen til gravkammeret blev dækket af store stenblokke, så den var skjult. Der blev lavet falske gange, så røvere ville fare vild, hvis de prøvede at bryde [[gravfred]]en. På trods af det er egypternes hang til fælder og avancerede mekanismer dog stærkt overvurderet. For at undgå gravrøvere var der kun få, der vidste, hvor i pyramiden kongens gravkammer lå. Den anden pyramide blev bygget 2634 f. kr., og blev bygget under Farao Ank Aulius' ledelse. Den blev færdig en dag før Aulius' død, og det siges, at han blev myrdet af en af slaverne, der ville tage hævn, og derfor valgte at gøre det, lige da Aulius' glæde og status blandt borgerne var på sit højeste. Den er omtrent halvt så stor som [[Djoser-pyramiden]] og mindst ligeså velholdt og smuk. Kalkpladerne den er bygget af, er i dag meget velholdte, hvilket skyldes en anden form for kalkblanding. Blokkene er dog de samme. Man har i 2008 fundet ca. 138 pyramider. ==== Historiske byer ==== * [[Deir el Medina]] * [[Memphis (Ægypten)|Memphis]] * [[Theben (Egypten)|Theben]] === Den græsk-romerske periode === Det ptolemæiske Egypten var en af stormagterne i den [[hellenistiske verden]]; af og til bredte dets herredømme sig over dele af [[Syrien]], [[Lilleasien]], [[Cypern]], [[Libyen]], [[Fønikien]] og andre lande. Under ptolemæerne blev [[Alexandria]] et kulturelt og intellektuelt center i den gamle verden. Der var flere ptolemæiske prinsesser ved navn [[Kleopatra]], men "den rigtige" var Kleopatra VII. Som 17-årig bliver hun gift med sin yngre bror, Ptolemæus XIII. Men Cæsars hjælp lykkes det Kleopatra at få væltet ham fra tronen, hvorefter hun gifter sig med en anden bror, Ptolemæus XIV. Hun følger den sejrende Cæsar til [[Rom]] og føder ham en søn, Cæsarion. Efter Cæsars død kommer [[Marcus Antonius]] til Egypten, og også han bliver tryllebundet af den smukke dronning, som regerer sammen med sønnen Cæsarion, som bærer navnet Ptolemæus XV. Efter nederlaget ved [[Actium]] i år 30 f.Kr. til den unge Octavian begår Kleopatra selvmord, mens Octavian bliver Roms første kejser under navnet Augustus. Hermed slutter den ptolemæiske linje. I næsten syv århundreder efter Kleopatras død kontrollerede [[romer]]ne Egypten. De behandlede landet som en værdifuld kilde til rigdom og profit og var afhængige af dets kornforsyninger. Da den romerske kejser [[Konstantin]] kom til magten, konverterede han til kristendommen; i 313 e.v.t. gav han kejserlig stadfæstelse af den kirkelige doktrin. Den nye romerske ortodoksi var på mange måder i uoverensstemmelse med den etablerede [[kristendom]] i Egypten, kendt som "koptisk" kristendom. Der opstod religiøse konflikter. Til sidst udskilte [[kopter]]ne sig og udpegede deres egen [[patriark (titel)|patriark]] i Alexandria. <!-- [[Israel]]/Egypten Skriv noget om forholdet mellem Israel og Egypten i denne tid. Om hungersnød, flugt til Egypten, slavearbejde. [[Moses]], der fører folket ud af Egypten, over Det [[røde Hav]], 40 år i Sinai ørkenen. Og historien om Josef, som sælges af sine brødre til egyptiske handelsmænd. osv. --> === Islam === I år [[639]] erobrede araberne Egypten fra det [[byzantinske rige]] og introducerede det [[arabiske sprog]] og [[Islam]]. Det arabiske [[kalifat]] havde sin hovedstad i [[Damaskus]] og siden i [[Bagdad]]. Kunsten begyndte igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrede det shiitiske dynasti, Fatimiderne, Egypten og etablerede Kairo som sin hovedstad. Fra den periode stammer al-Azhar moskeen og det tilhørende universitet. Dette styre varede til 1171, hvor [[Saladin]] erobrede Egypten og slog det sammen med Syrien. Desuden konverteres Egypten til [[sunni-islam]]. I [[1250]] gør mamelukkerne, som oprindelig var kommet til Egypten som krigsfanger, oprør og vandt magten. Under deres styre bliver Egypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 blev Kairo erobret af sultan [[Selim 1. af Egypten|Selim I]], som reducerede Egypten til en provins i det [[Osmanniske Rige]]. Tre år senere kom [[Süleiman 1.|Suleiman den Store]] på tronen i [[Konstantinopel]]. === 1798-1939 === {{uddybende|Sultanatet Egypten}} [[Fil:PyramidDatePalms.jpg|right|thumb|Foto fra det 19. århundrede]] Det osmanniske styre bestod indtil [[1798]], hvor en fransk ekspedition, under ledelse af en ung officer ved navn [[Napoleon Bonaparte]], invaderede Egypten. Formålet var at blokere den engelske adgang til [[Indien]]. I [[slaget ved Abukir]] i 1798 tilintetgjorde englænderne de franske styrker, som måtte forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse fik dog stor indflydelse på Egyptens fremtid, som følge af kontakten med [[Vesten]]. Magtkampen efter, at franskmændene havde forladt landet endte lidt besynderligt med, at [[Muhammad Ali Pasha]], en [[Albanien|albansk]] officer i den osmanniske hær, fik magten. I 1811 erobrede han Egypten fra [[mameluk]]kerne, og de følgende år gennemførte han adskillige militæroperationer mod Arabien og Sudan. I 1824 sendte han en egyptisk styrke for at hjælpe den osmanniske sultan med at undertrykke den [[græske frihedskrig]], men den egyptiske og den græske flåde blev ødelagt i [[slaget ved Navarino]]. Da sultanen afslog Muhammad Alis krav om Syrien som betaling, erobrede han Syrien og styrede det i syv år. Endelig slog Muhammad Ali i 1841 den osmanniske sultan, som nu blev tvunget til at acceptere Muhammad Ali som enevældig regent over Egypten. Under hans styre gennemførtes flere reformprogrammer, og grunden lagdes til det moderne Egypten. Efter Muhammad Ali begyndte det at gå tilbage med økonomien på trods af åbningen af [[Suezkanalen]] i 1869 – bygget med fransk hjælp. Da det kneb med tilbagebetaling af udenlandske lån, blev Egypten i 1875 tvunget til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjalp englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør, hvilket endte med, at [[England]] satte sig på magten i Egypten og udnævnte en engelsk administrator. Ved udbruddet af [[1. Verdenskrig]] i 1914 gør England Egypten til et protektorat og anvendte det som base for sine operationer i Mellemøsten. I [[1922]] blev [[protektorat]]et erstattet af et monarki under [[Fuad 1. af Ægypten|kong Fuad]]. I 1937 blev han efterfulgt af [[Farouk af Ægypten|kong Farouk]], og de engelske tropper trak sig ud af Egypten, bortset fra Suez-området. === 1939 til i dag === Under [[2. Verdenskrig]] gik Egypten sammen med England mod [[Tyskland]]. Efter krigen voksede de [[nationalisme|nationalistiske]] følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtog hæren kommandoen og tvang kong Farouk til at træde tilbage. I 1953 afskaffedes monarkiet, og Egypten blev en republik med general [[Muhammad Naguib]] som landets første præsident. I 1954 tvang oberst [[Gamal Abdel Nasser]] Naguib til at træde tilbage og blev selv præsident. Da vesten afviste at finansiere den ønskede Aswan-dæmning, nationaliserede Nasser Suezkanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderede Egypten. Efter pres fra [[USA]], [[Sovjetunionen]] og [[FN]] måtte de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden voksede til skyhøjde. I 1967 udbrød den såkaldte [[seksdageskrigen|seksdageskrig]] mellem Israel og de arabiske stater. Israels luftvåben angreb og ødelagde de egyptiske fly på jorden, ligesom israelerne slog egypterne i Sinai, som kom under israelsk besættelse. [[Fil:Begin, Carter and Sadat at Camp David 1978.jpg|right|thumb|Menachem Begin, Jimmy Carter og Anwar Sadat underskrev en foreløbig fredsaftale i juli 1978.]] Nasser døde i 1970 og blev efterfulgt af sin vicepræsident, [[Anwar Sadat]]. I juli 1972 beordrede Sadat 20.000 sovjetiske militærrådgivere og eksperter til at forlade landet, da Sovjetunionen ikke ville levere de ønskede våben til tilbageerobring af de israelske besættelser. Under et overraskelsesangreb den 6. oktober 1973 passerede egyptiske styrker Suezkanalen og trængte ind i Sinai, samtidig med, at syriske styrker rykkede ind i [[Golan-højderne]]. Under [[Yom Kippur-krigen]] lykkedes det egyptiske tropper at genvinde en del af Sinai. I 1974 genoptog Egypten og USA diplomatiske forbindelser. I september 1975 havde Egypten og Israel under medvirken af USA flere fredsforhandlinger. I november 1977 tog Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge [[Jerusalem]] og tale i [[Knesset]]. Året efter var præsident [[Jimmy Carter]] vært ved fredsforhandlinger i [[Camp David]] mellem præsident Sadat og den israelske premierminister [[Menachem Begin]], og de underskrev en foreløbig fredsaftale. Den endelige aftale blev underskrevet den 26. marts 1979 i [[Washington D.C.|Washington]]. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerede Egypten og Israel diplomatiske forbindelser – til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden. Så stor var forbitrelsen, at Sadat i 1981 blev dræbt af muslimske [[fundamentalist]]er. Hans efterfølger [[Hosni Mubarak]] opfyldte den indgåede fredsaftale, men kritiserede kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Mubarak arbejdede på at forbedre forholdene til de øvrige arabiske nationer og blev igen medlem af "[[Islamic Conference Organization]]" og [[Den Arabiske Liga]]. Under [[Golfkrigen]] i 1991 deltog egyptiske tropper i den koalition, som blev sammensat for at tvinge [[Saddam Hussein]]s tropper til at forlade [[Kuwait]]. På trods af modstand fra muslimske kræfter blev Mubarak genvalgt i 1987, 1993, 1999 og 2005. Egyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Egypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere [[markedsorienteret]] med [[liberalisme|liberalisering]] og privatisering. {{forældet}} Den 25. januar 2011 begyndte [[Oprøret i Egypten i 2011|gadedemonstrationerne i Egypten]]. Demonstrationernes hovedformål var at vælte Egyptens præsident Hosni Mubaraks regime. == Politik == Egypten er en [[republik]] baseret på [[semipræsidentialisme]], hvor magten skal deles mellem [[præsident]]en og [[statsminister]]en. I praksis ligger imidlertid megen magt hos præsidenten. [[Egyptens præsident|Præsidenten]] er statsoverhoved og øverste leder for landets militære styrker. Nationalforsamlingen er et tokammer-parlament bestående af ''[[Folkeforsamlingen (Egypten)|Folkeforsamlingen]]'' (et [[underhus]] med 454 medlemmer) og ''[[Shurarådet]]'' (et [[overhus]] med 264 medlemmer). Præsidenten udnævner vicepræsidenten, statsministeren, regeringen, ti medlemmer af Folkeforsamlingen og 88 medlemmer af Shurarådet. Styret fortsætter med at gennemgå forandringer, og først under [[Præsidentvalget i Egypten 2005|valget i 2005]] holdt man præsidentvalg med flere kandidater efter et halvt århundrede, hvor der kun var én kandidat. [[Hosni Mubarak]] blev udråbt til valgets vinder, og påbegyndte der efter sin femte præsidentperiode; han tiltrådte som præsident i [[1981]]. Efter ændringer i grundloven i [[2005]] skal afholdes præsidentvalg hvert sjette år. Landet holder også jævnlige valg til nationalforsamlingen, for Folkeforsamlingen hvert femte år, og for Shurarådet ny- eller genvælges den ene halvdel af de valgte ræpresentanterne hvert tredje år. Deltagelse i valg er påbudt for alle over 18 år, brud på denne pligt er strafbar. === Administrativ inddeling === {{Uddybende artikel|Egyptens guvernementer}} Administrativt er landet inddelt i 27 guvernementer, og en by med selvstyre på samme administrative niveau som guvernementerne: {| border="0" |----- valign="top" | * [[Aswan (provins)|Aswan]] * [[Asyut]] * [[Al-Bahr al-Ahmar]] * [[Bani Suwayf (provins)|Bani Suwayf]] * [[Al Buhayrah|al-Buhayrah]] * [[Bur Sa'id]] * [[Ad Daqahliyah|ad-Daqahliyah]] * [[Dumyat (provins)|Dumyat]] * [[Al Fayyum|al-Fayyum]] | * [[Al Gharbiyah|al-Gharbiyah]] * [[Al Iskandariyah|al-Iskandariyah]] * [[Al Isma'iliyah|al-Isma'iliyah]] * [[Janub Sina']] * [[Al Jizah|al-Jizah]] * [[Kafr ash Shaykh]] * [[Matruh]] * [[Al Minufiyah|al-Minufiyah]] * [[Al Minya|al-Minya]] | * [[Al Qahirah|al-Qahirah]] * [[Al Qalyubiyah|al-Qalyubiyah]] * [[Qina (provins)|Qina]] * [[Shamal Sina']] * [[Ash Sharqiyah (Egypt)|ash-Sharqiyah]] * [[Suhaj (guvernement)|Suhaj]] * [[As Suways|as-Suways]] * [[Al Wadi al Jadid|al-Wadi al-Jadid]] | [[Fil:Governorates of Egypt.svg|thumb|Egyptens provinser]] |} == Økonomi == [[Fil:AswanHighDam Egypt.jpg|thumb|Høje dæmmning i Assuan.]] [[Fil:USS America (CV-66) in the Suez canal 1981.jpg|thumb|Det amerikanske hangarskib [[USS America (CV-66)]] i Suezkanalen, 1981.]] Egypten er et kontrastfyldt land, både et overbefolket jordbrugsland og en moderne industristat. Næringslivet socialiseredes efter [[1952]], og har siden [[1970'erne]] åbnet mod en friere markedsøkonomi. Men produktiviteten er lav, og arbejdsløsheden skaber store sociale problemer. Nilens årlige oversvømmelser og frugtbare flodslam har siden oldtiden været en forudsætning for jordbruget. Det sysselsætter næsten halvdelen af befolkningen til trods for, at kun nogle få procent af landets areal er dyrkbar. De fleste jordbrugere er fattige småbrugere (fellah). Det vigtigste produkt er langfibret [[bomuld]], en stor eksportvare. Andre afgrøder er [[hvede]], [[majs]], [[ris]] og [[sukkerrør]]. Ved hjælp af [[kunstvanding]] har man åbnet nye dyrkningsarealer i [[nildeltaet]] og [[oase]]rne. Men jorden kan ikke brødføde befolkningen, og store mængder af fødevarer må derfor importeres. Flodvandet har siden oldtiden været reguleret med dæmninger og [[vandingskanal]]er. I begyndelsen af [[1900-tallet]] opførtes [[Assuandæmningen]] ved Nilens første vandfald (katarakt) i det sydlige Egypten. En anden dæmning (Høje dæmning) blev indviet i [[1960]] og skabte verdens største vandreservoir, [[Nassersøen]] (ca. 5.000&nbsp;km<sup>2</sup>). Det var et vigtigt skridt i landets modernisering, men samtidigt et gigantisk indgreb i naturen. Til de negative følger hører, at jorden forsaltes, det næringsrige slam bliver tilbageholdt i dammen (til skade for jordbruget og fiskeriet) og at det stillestående vand skaber grogrund for sygdomme som [[bilharzia]]. Egyptens industri, for en stor del statslig, producerede tidligere mest tekstiler og fødevarer. Den har bredt sig til tung produktion (stålværker, værkstads-, olie- og kemisk industri) blandt andet i [[Hulwan]] nær Kairo, i deltaet og kanalzonen. Nilen er fra gammel tid den store trafikpulsåre, men skibsfarten på floden mindsker. Den strategisk vigtige [[Suezkanalen|Suezkanal]], der blev indviet i [[1869]] og nationaliseret i [[1956]], har givet gode indkomster. Efter lukningen 1967–1975 (under krigen mod [[Israel]]) genvandt den dog ikke mere sin tidligere betydning. Turismen, som er blevet en økonomisk hjørnesten, blev i [[1990'erne]] truet af muslimske fundamentalisters terroraktioner.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon"/> I 1990-erne udvikledes Egyptens makroøkonomi på en positivt måde under ledelse af [[Den Internationale Valutafond|IMF]]. Inflationen dæmpedes, budgetunderskuddet mindskede og der skete flere investeringer i landet af udenlandsk kapital. Senere er de positive effekter atter mindsket og indvesteringar i store infrastruktur-projekter har forøget budgetunderskuddet igen. En dårlig valutakurs siden 1998 har indebåret et stigende tryk på det [[egyptisk pund|egyptiske pund]]. Efter den 11. september 2001 formindskede indkomsterne fra både [[turisme]]n og tolden fra Suezkanalen, men turismen har atter hentet sig og omsatte i 2010 cirka $11 milliarder.<ref name="CIA"/> Valutaen blev [[devaluering|devalueret]] flere gange i 2002. Man har håbet at kunne udvikle naturgas med henblik på [[eksport]]. Landets valuta er pund. De vigtigste indkomstkilder er turisme, Suezkanalen, penge hjemsendte af egyptere, som arbejder udenlands samt eksport af olie og gas.<ref name="FITA">{{Cite web | publisher= Federation of International Trade Association - Egypt | url= http://www.fita.org/countries/egypt.html | title= Egypt: Introduction | access-date= 2011-02-24 | language= en | archive-url= https://web.archive.org/web/20150924013444/http://www.fita.org/countries/egypt.html }}</ref> [[Nilen]], Egyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver [[Herodot]] kaldte omkring 450 f.Kr. Egypten for "Nilens gave". Nilen er med sine 6.500&nbsp;km verdens længste flod. Den kan besejles så langt sydpå som [[Aswan]], hvor den første [[Katarakt (geografi)|katarakt]] ligger. Aswan ''High Dam'' har skabt et [[reservoir]] – "[[Lake Nasser]]" eller ''High Dam Lake'' – som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor [[oversvømmelse]] betød masser af vand til vanding og følgelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai-halvøen. Ca 35 % af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: [[Majs]], [[hvede]], [[ris]], [[byg]], [[sukkerrør]], [[kartoffel|kartofler]], [[løg]] mv. Hertil kommer en særdeles stor [[bomuld]]sproduktion, samt alle former for frugt. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Egypten [[import]]ere næsten halvdelen af sine fødevarer. [[Olie]] er Egyptens mest værdifulde [[eksport]]vare, efterfulgt af [[bomuld]] og bomuldsprodukter. [[Turisme]], drift af Suezkanalen, samt indtægter fra egyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Egypten har siden [[1930]] været den betydeligste producent af arabiske film til [[biograf]] og TV. === Turisme === De største turiststeder ved siden af [[Kairo]] er [[Sharm el-Sheikh]] ([[Sinaihalvøen]]), [[Hurghada]] ([[Det Røde Hav]]), [[Luxor]] og [[Aswan]] ([[Nildalen]]). == Uddannelse == [[Fil:UIS Literacy Rate Egypt population plus15 1980 2015.png|thumb|[[UNESCO]] Lesekyndighet i Egypten plus 15 år 1975-2015]] De skolepligtige børn går i 6-årig grundskole. 70 % af disse børn fortsætter til højere niveauer. Skolegangen er gratis, og der findes 13 universiteter i Egypten, deriblandt [[Al Azhar-universitetet]], verdens næst ældste universitet. == Kultur == === Litteratur === [[Fil:TahaHussein.jpg|thumb|Taha Hussein.]] Fra [[Det gamle Egypten|oldtidens Egypten]] findes en omfattende og mangeartet bevaret litteratur: religiøs litteratur, [[vishedslitteratur]], hymner, berettelser, sagaer, myter, biografier, breve og kærlighedslyrik. Den ældste litteratur stammer fra [[Det Gamle Rige]] (omkring 3.000 f.Kr.–2.155 f.Kr.) og er skrevet på [[egyptisk]]. Fra 300-tallet e.Kr. gik egypterne over til at anvende [[koptisk]] som skriftsprog. Koptisk er det sidste stadium i det egyptiske sprogs udvikling, og er det kristne Egyptens sprog.<ref name=SNLlitt>{{Cite web|url=http://snl.no/Egypt_-_litteratur|title=Egypt – litteratur|work=Store norske leksikon|access-date=2. august 2011}}</ref> De fleste tekster på koptisk er således af religiøs art; blandt de tidligste værker på koptisk bemærkes bibeloversættelser, salmer og liturgier.<ref name=kopterelitt>{{Cite web|url=http://snl.no/koptere/litteratur|title=koptere – litteratur|work=Store norske leksikon|author1=Saphinaz-Amal Naguib|access-date=2. august 2011}}</ref> Siden araberne år 641 erobrede Egypten blev arabisk anvendt mere og mere i landet, og fortrængte efterhånden koptisk som landets sprog. Under det arabisk-islamisk rige blev Egyptens kultur [[arabisering|arabiseret]] og [[islamisering|islamiseret]], og ikke mindst den særegne arabiske poesiform blev taget op af lokale poeter. Sagasamlingen ''[[Tusind og en nat]]'' fik sin endelige form i egyptisk miljø mellem 1100- og 1300-tallen. Romancen om sultanen [[Baibars]] fra [[mamluk]]tiden er også en kendt og vellidt folkedigtning.<ref name=SNLlitt/> [[Den arabiske litteratur]] oplevede en virkelig renæssance i slutningen af 1800-tallet, og egyptiske forfattere har været ledende i udviklingen af den moderne arabiske litteratur.<ref name=SNLlitt/> Som den første rigtige arabiske roman regnes ofte ''Zaynab'' (1913) af egypteren [[Muhammad Husayn Haykal]], og blandt andre toneangivende egyptiske 1900-talsforfattere kan nævnes [[Taha Hussein]], [[Tawfiq al-Hakim]], [[Abd al-Rahman al-Sharqawi]], [[Abd al-Hakim Qasim]], [[Yousuf Idris]], [[Mahmud Taymur]] og [[Sonallah Ibrahim]]. Den største egyptiske forfatter i 1900-tallet var [[Naguib Mahfouz]] (1911–2006) som i 1988 blev den første arabisksprogede forfatter, som har fået tildelt [[Nobelprisen i litteratur]].<ref name=araberelitt>{{Cite web|url=http://snl.no/arabere/litteratur|title=arabere – litteratur|work=Store norske leksikon|author1=Gunvor Mejdell|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20101130021722/http://snl.no/arabere/litteratur}}</ref> Det bør også nævnes, at Kairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse. === Massemedia === Egypten har 17 aviser med et samlet oplag på cirka 3,3 millioner. Pressen er vel udbygget, og Kairo er et centrum for udgivelse af aviser, tidskrifter og bøger i Mellemøsten. Organiseringen af pressen og styringen af aviserne er reguleret ved lov, men systemet liberaliseredes noget i en presselov fra 1980. Den egyptiske presse domineres af fire store forlagshuse, som konkurrerer indbyrdes. Den mest kendte avis er den halvofficielle ''[[Al-Ahram]]'', som grundlagdes i 1875 og har et oplag på cirka 900.000.<ref name=SNLmass>{{Cite web|url=http://snl.no/Egypt_-_massemedier|title=Egypt – massemedier|work=Store norske leksikon|access-date=2. august 2011}}</ref> Foruden den daglige version på arabisk udgives to ugeversioner på fremmede sprog: fransk (''Al-Ahram Hebdo'') og engelsk (''Al-Ahram Weekly'').<ref>{{Cite web|url=http://hebdo.ahram.org.eg/|title=Al-Ahram Hebdo|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20081111043455/http://hebdo.ahram.org.eg/}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://weekly.ahram.org.eg/|title=Al-Ahram Weekly|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502000102/http://weekly.ahram.org.eg/}}</ref> De største aviser udgives på arabisk, men der findes også dagblade på blandt andet fransk, græsk, armenisk og engelsk.<ref name=SNLmass/> Det statslige radio- og tv-kompagni, ''Egyptian Radio and TV Union'' (ERTU), har en omfattende virksomhed med regionale og landsdækkende radiokanaler samt udsendelser på flere sprog. Tv sendes i to landsdækkende kanaler, samt regionale kanaler. I 1998 startede udsendelser også fra [[Nilesat]], den første satellit, som ejes af en enkelt arabisk stat; udsendelserne når hele den arabiske verden og dele af Europa og Afrika.<ref name=SNLmass/> == Noter == {{Reflist|2}} == Se også == * [[Sfinksen i Giza]] * [[Suez-kanalen]] * [[Ægyptologi]] * [[Verdens lande]] == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Egypt}} {{World Factbook|egypt|Ægypten}} {{Lister start}} {{Arabiske Liga|status=collapsed}} {{Organization of the Islamic Conference|status=collapsed}} {{Afrikanske Union|status=collapsed}} {{Afrika-lande|status=collapsed}} {{Asien|status=collapsed}} {{De alliancefrie landes bevægelse|status=collapsed}} {{Imperialismen|status=collapsed}} {{Navboks Frankofonien}} {{Lister slut}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Egypten| ]] [[Kategori:Lande i Afrika]] [[Kategori:Lande i Mellemøsten]] [[Kategori:Forhenværende britiske kolonier]] 7s4skf3926wfp998qyd9yygzae6w8ee 12274517 12274509 2026-05-07T19:22:23Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:~2026-82123-4|~2026-82123-4]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27573-48|~2026-27573-48]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27573-48|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27573-48|bidrag]]) 12218970 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land2 | wikidata = indbyggertal, leder, bnp, bnp pr indbygger | ref=ja |lokalt_navn = {{lokalt navn|ar|''جمهوريةمصر العربية''}}<br />{{lit|Ǧumhūriyyat Miṣr al-ʿArabiyyah}} |konventionelt_lang_navn = Den Arabiske Republik Egypten |almindeligt_navn = Egypten |billede_flag = Flag of Egypt.svg |billede_våbenskjold = Coat_of_arms_of_Egypt.svg |billede_kort = EGY orthographic.svg |nationalt_motto = Intet |nationalmelodi = [[Bilady, Bilady, Bilady]] |hovedstad = [[Kairo]] |bredde_d=30|bredde_m=3|bredde_ns=N|længde_d=31|længde_m=14|længde_øv=E |største_by = [[Kairo]] |officielle_sprog = [[Arabisk (sprog)|Arabisk]] |regeringsform = [[Enhedsstat]], [[semi-præsidentialisme|semi-præsidentiel]] [[republik]] |leder_titel1 = [[Egyptens præsidenter|Præsident]] |leder_navn1 = |leder_titel2 = [[Premierminister]] |leder_navn2 = {{Wikidata-emne|P6|ikon=ja|ref=ja}} |uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]] |etableret_begivenhed1 = Fra [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]] |etableret_dato1 = [[28. februar]] [[1922]] |areal = <!-- (2007) --> |areal_placering = |areal_størrelse = |procent_vand = 0,6 |befolkningstal_anslået = |befolkningstal_anslået_år = |befolkningstal_anslået_placering = |befolkningstal_folketælling = 80.471.869 |befolkningstal_folketælling_år = 2010 |befolkningstæthed = |befolkningstæthed_placering = | BNP_nominelt = | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = | BNP_nominelt_pr._indbygger = | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = |valuta = [[Egyptisk pund]] |valutakode = EGP |tidszone = |utc_forskel = +2 |tidszone_sommertid = |utc_forskel_sommertid = +3 |internetdomæne = [[.eg]] |telefonkode = 20 |kendingsbogstaver (bil) = '''ET''' |luftfartøjsregistreringskode = '''SU''' |fodnoter = }} '''Egypten''' eller '''Ægypten''' ({{lang-ar|مصر}}, {{lit|Miṣr}}; arabisk egyptisk: مَصر, tr. ''Máṣr''), officielt '''Den Arabiske Republik Egypten''' ({{lang-ar|جمهوريّة مصرالعربيّة}}, {{lit|Ǧumhūriyyat Miṣr al-ʿArabiyyah}}), er et [[transkontinentalt land]], som spænder over det [[Nordafrika|nordøstlige hjørne]] af Afrika og det [[Sydvestasien|sydvestlige hjørne]] af Asien via en [[landtange]] dannet af [[Sinai-halvøen]]. Det meste af landets areal (1,010,408&nbsp;km<sup>2</sup>) ligger i Nordafrika og deler landegrænser med [[Libyen]] mod vest, [[Sudan]] mod syd, og [[Gaza-striben]] og [[Israel]] mod nordøst. Den nordlige kyst grænser til [[Middelhavet]], og den østlige kyst til [[Akababugten|Aqababugten]] og [[Rødehavet]]. Landet deler maritime grænser med [[Jordan]] på den anden side af Aqababugten, [[Saudi-Arabien]] på den anden side af Rødehavet, og [[Grækenland]], [[Tyrkiet]] og [[Cypern]] på den anden side af Middelhavet. Egypten er et af verdens ældste lande og dets historie strækker sig tilbage til 6.-4. årtusinde f.Kr. Det regnes for en af [[civilisationens vugger]], da [[Det gamle Egypten|oldtidens egyptere]] som nogle af de første mennesker i verden udviklede skriftsprog, landbrug, bykultur, organiseret religion og centraladministration.<ref>Midant-Reynes, Béatrix. ''The Prehistory of Egypt: From the First Egyptians to the First Kings''. Oxford: Blackwell Publishers, 2000.</ref> Monumentale bygningsværker såsom [[Pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza|pyramiderne i Giza]], [[Sfinksen i Giza|Sfinksen]], [[Memphis (Egypten)|Memphis]], [[Theben (Egypten)|Theben]], [[Templet i Karnak|Karnak]] og [[Kongernes Dal]] vidner om denne tidlige civilisation. Egyptens lange og rige kulturarv er en integreret del af den nationale identitet, der har overlevet og assimileret adskillige udefrakommende påvirkninger, bl.a. fra [[Grækere|grækerne]], [[Persere|perserne]], [[Antikkens Rom|romerne]], [[Arabere|araberne]], [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]] og [[Nubien|nubierne]]. Landet var fra omkring d. 1. århundrede et tidligt og vigtigt centrum for [[kristendom]]men, men blev islamiseret i 600-tallet og er fortsat et overvejende [[muslim]]sk land, omend der findes et betydeligt kristent mindretal. Fra den muslimske erobring i 600-tallet til 1500-tallet var Egypten underlagt forskellige muslimske kalifater og fra 1500-tallet til 1882/1914, det [[Det Osmanniske Rige|Osmannerriget]] og fra 1882/1914 til 1922 [[Britiske Imperium|Det Britiske Imperium.]] Den moderne stat Egypten blev grundlagt i 1922, da den opnåede formel uafhængighed fra Storbritannien. Britisk militær var dog fortsat tilstede i landet, og mange egyptere mente, at det egyptiske monarki var udtryk for britisk kolonialisme. Efter revolutionen i 1952, smed Egypten de britiske soldater og bureaukrater ud af landet, nationaliserede [[Suez-kanalen|Suezkanalen]], eksilerede kong [[Farouk 1. af Egypten|Farouk 1.]] og hans familie, og erklærede sig for en republik. I 1958 oprettede Egypten sammen med Syrien [[Forenede Arabiske Republik|Den Forenede Arabiske Republik]], der dog blev opløst allerede i 1961. Anden halvdel af 1900-tallet var præget af sociale og religiøse stridigheder, politisk ustabilitet og [[Den israelsk-arabiske konflikt|væbnede konflikter]] med [[Israel]] i 1948, [[Suez-krigen|1956]], [[Seksdageskrigen|1967]] og [[Yom Kippur-krigen|1973]]. I perioden 1948-1967 var [[Gazastriben]] underlagt egyptisk kontrol, men med [[Camp David-aftalen]] [[Den ægyptisk-israelske fredsaftale|anerkendte Egypten i 1978 Israels uafhængighed]]. Landet er fortsat præget af politiske uroligheder, såsom [[Egyptiske revolution 2011|2011-revolutionen]] og dens efterspil, terrorisme og økonomisk stilstand. Egypten er i dag en præsidentiel republik under præsident [[Abdel Fatah al-Sisi|Abdel Fattah al-Sisi]], som af flere internationale observatører beskrives som autoritær. Egyptens officielle religion er [[islam]] og dets officielle sprog er [[Arabisk (sprog)|arabisk]].<ref>[http://www.sis.gov.eg/Newvr/Dustor-en001.pdf "Constitution of The Arab Republic of Egypt 2014."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150718052913/http://www.sis.gov.eg/Newvr/Dustor-en001.pdf |date=18. juli 2015 }} ''sis.gov.eg''. Arkiveret fra originalen 18. juli 2015. Hentet 19. december 2019.</ref> Egypten er et af de tættest befolkede områder i Afrika og er med sine 99 millioner indbyggere (2019) det folkerigeste land i Nordafrika, [[Mellemøsten]] og den [[arabiske verden]]. Det er desuden det [[Verdens landes befolkningsstørrelser|13. folkerigeste]] land i verden. Hovedparten af dets indbyggere bor ved [[Nilen]]s bredder, hvor den eneste opdyrkelige jord findes, – på ca. 40.000&nbsp;km<sup>2</sup>. De store områder i [[Sahara]]-ørkenen, der udgør hovedparten af Egyptens areal, er tyndt befolket. Omkring halvdelen af Egyptens indbyggere bor i bymæssig bebyggelse med de fleste i de tætbefolkede [[Kairo]], [[Alexandria]] og andre større byer i [[Nildeltaet]]. Egypten regnes for en regionalmagt i Nordafrika, Mellemøsten og den [[muslimske verden]]. Internationalt anses det for en [[mellemmagt]]. Egyptens økonomi er en af Mellemøstens største og er blevet spået til at blive en af verdens største. I 2016 overtog Egypten [[Sydafrika]]s rolle som Afrikas næststørste økonomi.<ref>Chutel, Lynsey. [https://qz.com/africa/682877/south-africa-loses-its-spot-as-africas-second-largest-economy-to-egypt/ "South Africa just lost its spot as Africa's second largest economy."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190811190154/https://qz.com/africa/682877/south-africa-loses-its-spot-as-africas-second-largest-economy-to-egypt/ |date=11. august 2019 }} ''Quartz Africa''. 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 19. december 2019.</ref><ref>Shapshak, Tony. [https://www.forbes.com/sites/tobyshapshak/2016/05/12/south-africas-economy-falls-to-third-behind-nigeria-egypt/#5de61a254b78 "South Africa's Economy Falls To Third Behind Nigeria, Egypt."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201045155/https://www.forbes.com/sites/tobyshapshak/2016/05/12/south-africas-economy-falls-to-third-behind-nigeria-egypt/#5de61a254b78 |date= 1. december 2017 }} ''Forbes''. 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 19. november 2017.</ref> Egypten er medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[De alliancefrie landes bevægelse|NAM]], [[Den Arabiske Liga]] og [[Organization of the Islamic Conference|OIC]]. == Landets navn == [[Fil:Egypt_Topography.png|thumb|left|Egyptens topografi.]] [[Fil:Egypt-region-map-cities.gif|thumb|Kort over Egypten.]] [[Fil:Nil in Luxor, 1995 (1, 1024x768).jpg|thumb|[[Feluk]] på [[Nilen]].]] På fransk hedder det ''Égypte'', af [[græsk]] ''Aigyptos'' (der betød både "Nilen" og "Egypten"), fra gammelegyptisk ''Ha(t)-ka-ptah'' (= "[[Tempel]] for [[Ptah]]s [[Ægyptisk sjæl#Ka|ka]]", skaberguden Ptah, som blev associeret med oldtidsbyen [[memphis (Egypten)|Memphis]]). Egentlig var ''Ha-ka-ptah'' et navn for Memphis, men grækerne opfattede det som navn for hele landet. Egypterne selv kaldte landet ''Kemet'' (= Det Sorte land), hvilket refererede til den frugtbare jord i deltaet. På [[arabisk (sprog)|arabisk]] er navnet ''Misr'', af Mizraim, en søn af den [[bibel]]ske Ham, [[Noa]]s søn.<ref>{{Cite web|url=http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=egypt |title=Online Etymology Dictionary|access-date= 7. august 2017 |archive-date= 7. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170807153822/http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=egypt |url-status=live}}</ref> == Geografi == Egypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til [[Gazastriben]] og Israel, mod nord til [[Middelhavet]], mod vest til Libyen, mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km². Klimaet giver yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, [[Sinaibjerget|Katharinabjerget]] (eller [[Sinaibjerget]]) 2.642 meter over havet, ligger i den sydlige del af [[Sinai]][[ørken]]en. Egypten har kontrollen over den næsten 200&nbsp;km lange [[Suez-kanalen|Suezkanal]], den korteste søvej mellem Det [[Indiske Ocean]] og [[Middelhavet]]. Landet består af fire større geografiske regioner, [[Nildalen]] og deltaet, [[Den arabiske ørken]], [[Den libyske ørken]] og Sinaiørkenen. Nildalen er godt 1.530&nbsp;km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred, nord for [[Edfu]] typisk 8–16&nbsp;km. Fra Kairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare [[Floddelta|delta]]. Den arabiske ørken er en udvidelse af [[Sahara]]. Den indeholder kun få [[oase]]r og er stort set ubeboet. [[Den nubiske ørken]] er en højslette, som fortsætter ind i [[Sudan]]. [[Sinai-halvøen]] er også en ørken. === Vigtige byer === [[Abydos]], [[Alexandria]], [[Aswan]], Asyut, [[Al-Mahalla al-Kubra]], [[Giza|Gizeh]], [[Hurghada]], [[Luxor]], [[Kairo]], Kom Ombo, Port Safaga, [[Port Saïd]], [[Sharm el-Sheikh]], Shubra el-Khema, [[Suez]], Zagazig. === Klima === Hovedparten (mere end 90 %) af Egyptens areal er et sterilt ørkenplateau. Landets livsnerve er den frugtbare Nildal, jordens største flodoase, som strækker sig fra [[Sudan]] i syd ca. 1.500&nbsp;km nordpå til Middelhavet. Nildalen er et smalt, grønt bælte (ca. 5–15&nbsp;km bred), som nær havet breder sig til et stort [[Floddelta|delta]]. Landet omkring flodens øvre løb i syd kaldes fra gammel tid Øvre Egypten og deltalandet Nedre Egypten. Syd for Kairo breder ørkner sig på begge sider af Nilen. Den libyske ørken i vest gennemskæres af dybe lavninger (blandt andre [[Qattaralavningen]], 134 m under havet) med oaser og afløbsløse saltsøer. Den arabiske ørken øst for Nilen er en klippeørken med udtørrede floddale ([[wadi]]er) og høje randbjerge langs kysten mod [[Det Røde Hav]]. Højest når massivet på Sinaihalvøen (omtrent 2.600 m.o.h.). Store dele af landet har ekstremt tørt ørken[[klima]] med hede, tørre somre og milde vintre. Kystlandet i nord har middelhavsklima.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon"/> Der forekommer regelbundne tørkeperioder. [[Jordskælv]] er sjældne men forekommer, i moderne tid var jordskælvet i Kairo 1992<ref>{{Cite web | url=http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/index.php?regionID=32 | title=Egypt Earthquake Information | publisher=www.earthquake.usgs.gov | date= | access-date=19. november 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20111124035729/http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/world/index.php?regionID=32 }}</ref> det mest bemærkede, landet rammes også af [[oversvømmelse]]r og [[jordskred]]. Sandstorme er almindelige, især om foråret med en hed sandstorm, som kaldes [[khamsin]]. === Miljø === Egypten har mange miljøproblemer. Landbrugsjord forsvinder dels på grund af [[sand]], som blæser ind fra [[Sahara]], dels på grund af, at byerne breder sig. Neden for [[Aswandæmningen]] vokser jordens saltindhold markant. Den eneste permanente [[ferskvand]]skilde er Nilen, så i resten af landet er adgangen til vand meget begrænset. Olieforurening og anden vandforurening truer [[koralrev]]ene, strandene og det marine dyreliv. Egypten har underskrevet men ikke ratificeret [[Kyotoprotokollen]] om [[klima]]forandringer. I [[2005]] produceredes næsten 75 % af [[elektricitet]]en fra [[naturgas]], 14 % fra [[olie]] og de resterende 11 % fra [[vandkraft]].<ref>{{cite web |url=http://www.geni.org/globalenergy/library/energy-issues/egypt/index.shtml |title=Egypt Energy Issues |work=www.geni.org |access-date=2015-11-11 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924021451/http://www.geni.org/globalenergy/library/energy-issues/egypt/index.shtml |url-status=live }}</ref><!-- Kilden siger "resterende 12 % fra vandkraft", men det vil give 101 % totalt. Det antages, at dette er en fejl, og at der menes 11 %. --> == Demografi == :''Uddybende artikel: [[Egyptens demografi]]'' [[Fil:Egypt demography.png|thumb|Egyptens befolkningsudvikling.<br />Bemærk: lodret skala er 1000 indbyggere.]] Omkring 95% af indbyggerne lever i den smalle [[Nildalen|Nildal]] og i floddeltaet (et af jordens tættest befolkede områder, ca. 1.000 indbyggere pr km<sup>2</sup>. Den yderst hurtige befolkningstilvækst (omtrent en fordobling på en generation) har skabt alvorlige økonomiske og sociale problemer. I voksende antal flytter landdistriktsbefolkningen til storbyerne, som vokser uhæmmet. Mange egyptere er blevet gæstearbejdere i andre arabiske lande. Størstedelen af befolkningen udgøres af [[arabere]]. De dominerer i det nordlige Egypten, som i alle tider haft kontakt med Middelhavsverdenen og Mellemøsten; i syd har indbyggerne tydeligere træk af de oldtidige egyptere. Her lever også [[nubier]] (et sudanfolk), og i oaserne findes [[berber]]folk. Minoriteter som har spillet en vigtig rolle i antikken og middelalderen er grækere og jøder. Efter arabernes erobring af Egypten i 600-tallet blev arabisk efterhånden hovedsprog, og [[islam]] vandt frem. I dag bekender ca. 90 % af indbyggerne sig til islam (flertallet er sunnimuslimer). Det arabiserede Egypten blev et islamisk kulturcentrum (Kairo) med betydelig [[litteratur]] og [[kunst]]. Efter en nedgang under den tyrkiske tid skete en kulturel renæssance fra [[1800-tallet]]s slutning, og i det 20. århundrede er egyptisk litteratur blevet kendt også uden for den arabiske verden. Forud for arabernes ankomst talte egypterne [[koptisk]], som byggede på oldegyptisk (det blev senere alene et kirkesprog). Kopterne kristnedes i 100-tallet e.Kr. og deres kirke fik en meget selvstændig stilling. Alexandria var en tid kristenhedens centrum. I nutiden udgør kopterne ca. 7 % (af landets 10 % kristne) og bor fortrinsvis i Øvre Egypten i syd. Landet har satset store ressourcer på skoler og højere uddannelse, men systemet svigter under trykket af befolkningseksplosionen.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon">Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon</ref> Egyptens befolkning skønnes til cirka 80 millioner mennesker i 2010.<ref name="CIA">{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/eg.html |title=CIA: ''The world Fact Book'' - Egypt |access-date=12. september 2015 |archive-date=24. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181224211210/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/eg.html |url-status=live }}</ref> Årlig befolkningstilvækst i 2010 var 2 %, fødselsraten er mindsket med tiden og beregnes til 2,5 %<ref name="CIA"/> (2010, et fald fra 2,7 % år i 2002 og fra 4 % år i 1970). Dødeligheden for 2010 beregnedes til 0,5 %<ref name="CIA"/> (mod 0,6 % i 2002 og 1,7 % i 1970). Gennemsnitslevetiden for kvinder er beregnet til 75,1 år og for mænd 69,8 år.<ref name="CIA"/> En tredjedel af befolkningen er under 15 år og kun 4,3 % er 65 år og ældre.<ref name="CIA"/> En forbedring af sundheds- og sygeplejen for børn og mødre har haft høj prioritet, og børnedødeligheden er faldet markant under senere år, fra 71 per 1.000 levendefødte år 1997 og 35 per 1.000 levendefødte i 2002 til 26 per 1.000 levendefødte i 2010.<ref name="CIA"/><ref name="snl-b">{{Cite web|title=Egypt – befolkning|url=http://www.snl.no/Egypt/befolkning|work=[[Store norske leksikon]]|access-date=1. oktober 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101219231512/http://snl.no/Egypt/befolkning}}</ref> I 1940-erne var ca. 80 % af den egyptiske befolkning [[analfabet]]er. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50 %. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "[[al-Azhar]]" i Kairo, verdens ældste [[universitet]], grundlagt i [[970]], varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Egyptens største. For tiden 2005-2008 var 34 % af befolkningen analfabeter.<ref name="UNICEF">{{Cite web|title=UNICEF Egypt Statistics|url=http://www.unicef.org/infobycountry/egypt_statistics.html|work=Info by country|publisher=UNICEF|access-date=11. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20170715004408/https://www.unicef.org/infobycountry/egypt_statistics.html}}</ref>) Denne andel er siden officielt faldet til 28,6 %<ref name="CIA"/> [[Arbejdsløshed]]: i 2010 beregnedes 9,7 % at være arbejdsløse (mod 9,4 % i 2009)<ref name="CIA"/> === Bosætning === [[Fil:Egypt 2010 population density1.png|thumb|Befolkningstæthed]] Den gennemsnitlige befolkningstæthed er cirka 80 indbyggere per km<sup>2</sup>. Efter som det meste af landet består af ubeboelige ørkenområder, er befolkningstætheden på mange steder over 1.550 per km<sup>2</sup>. [[Nildalen]] og [[Nildeltaet]] hører til verdens mest tætbefolkede områder. Cirka to tredjedele af befolkningen er bosat i deltaet (inklusive Kairo), hvor befolkningstætheden er meget høj. Ørkenområderne og [[Sinaihalvøen]], som tilsammen udgør 96 % af Egyptens samlede areal, har til sammenligning kun 1 % af befolkningen. ''[[Fellah]]erne'', de fattige bønder, som traditionelt har udgjort en majoritet af folket, lever fortrinsvist i små lerhuse, som er grupperede i koncentrerede byer. Med håb om et bedre liv emigrerede mange af fellaherne til nabolandene, især Libyen, og tog andet arbejde.<ref name="snl-b"/> Den urbane befolkning vokser hurtigt, og cirka 43 % af egypterne bor nu i byer.<ref name="CIA"/> I særdeleshed tiltrækker byerne i deltaet indvandrere fra de fattige, overbefolkede landdistrikter i øvre Egypten. Hovedstaden [[Kairo]], med cirka 7,1 millioner indbyggere i selve byen (2010),<ref name="CapmasPop2010">[http://www.capmas.gov.eg/pdf/egypt/pop/4.pdf Central Agency for Public Mobilization and Statistics, Egypt; Population Estimates by Sex & Governorate 1/1/2010 ('''pdf-fil''')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110125052140/http://www.capmas.gov.eg/pdf/egypt/pop/4.pdf |date=25. januar 2011 }} Læst 1 marts 2011.</ref> og skønsvis yderligere 10 millioner i storstadsområdet (som inkluderer [[Giza]], med cirka 2,9 millioner indbyggere 2006, og [[Shubra al-Khayma]], med cirka 1 million indbyggere<ref name="CitypopEgypt">[http://www.citypopulation.de/Egypt.html Thomas Brinkhoff, www.citypopulation.de; Egypt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130902164545/http://www.citypopulation.de/Egypt.html |date= 2. september 2013 }} Læst 1 marts 2011.</ref>), er en af verdens største byer og Afrikas folkerigeste storstadsområde. En anden storstad er [[Alexandria]] med cirka 4,4 millioner indbyggere (2010).<ref name="CapmasPop2010"/> I de senere år er et antal nye byer blevet oprettet i ørkenen i et forsøg på at aflaste de store byer i nedre Nildalen, især Kairo og Alexandria. Disse byer planlægges at skulle rumme i alt 6,4 millioner indbyggere.<ref name="snl-b"/> === Etniske forhold === Befolkningen er etnisk set en relativt homogen gruppe, og er resultatet af en blanding af [[hamitiske folk|hamitiske]] og [[semitiske folk|semitiske]] folk. Trods indvandring fra [[Mellemøsten]] og [[Middelhavsregionen]], har befolkningen, især i [[Øvre Egypten]] (sydlige Egypten), bevaret stærke fysiske ligheder med de gamle egyptere.<ref name="snl-b"/> De fleste egyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, der fulgte efter den muslimske erobring i det [[7. århundrede]], blandet med den oprindelige befolkning. Knapt halvdelen af befolkningen på 70 millioner ([[2002]]) er [[bonde|bønder]] – ''fellah'' på arabisk. De egyptiske [[kopter]]e, et kristent mindretal, udgør ca. 6 %. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. [[Nubier]]ne syd for Aswan har antaget den arabiske religion og kultur, men de ældre taler stadig nubisk indbyrdes. [[Nomade]]rne i ørkenområderne er typisk af arabisk afstamning. Der findes endvidere et lille [[berber|berbisk]] mindretal i de vestlige oaser. === Sprog === Det officielle sprog er [[Arabisk (sprog)|arabisk]]. Næsten hele befolkningen taler dialekter af det egyptisk-arabiske talesprog. Kairo-dialekten udgør en slags national talesprogsstandard og er også den talesprogsvariant, som er mest kendt i den arabisk talende verden. Et karakteristisk træk er sprogets udtale af /dj/ (blød j-lyd) i standardarabisk som /g/ (hård g-lyd). Visse oasebyer i de vestre ørkenområder har en [[berbersprog]]talende befolkning.<ref name="snl-b"/> Det [[Koptisk (sprog)|koptiske sprog]] bruges efterhånden kun i den kirkelige [[liturgi]]. === Religion === [[Fil:Al Azhar1.jpg|thumb|[[Al-Azharuniversitetet|Al-Azharmoskén]] i Kairo.]] * [[Religion|Religiøst]] tilhørsforhold: [[islam|muslimer]] (mestendels [[sunni]]-muslimer) udgør cirka 90 %, [[koptere]] ([[kristne]]) beregnes at udgøre cirka 9 % og andre kristne trossamfund 1 %<ref name="CIA"/> Der er små grupper af [[Ortodokse kirker|græsk ortodokse]], [[Den romersk-katolske kirke|romersk-katolske]], [[Armenien|armeniere]] og [[jøde]]r, især i byerne. == Historie == [[Fil:Nile Valley.jpg|thumb|left|Satellitbillede. Den alt overvejende del af Egyptens 80 millioner store befolkning bor langs Nilens bredder.]] :''Uddybende artikel: [[Egyptens historie]] og [[Det gamle Egypten]]'' Værktøj og andre [[arkæologi]]ske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 f.Kr. dukker en politisk og religiøs kultur op. Historikerne opdeler almindeligvis den egyptiske civilisation i disse perioder: * Den Prædynastiske Tid, ca. 53000-3000 f.Kr. * Tidlig Dynastisk Tid, 1.-2. Dynasti, 3000-2686 f.Kr. * Det Gamle Rige, 3.-8. Dynasti, 2686-2160 f.Kr. * Første Mellemtid, 9.-11. Dynasti, 2160-2055 f.Kr. * Det Mellemste Rige, 11.-14. Dynasti, 2055-1650 f.Kr. * Anden Mellemtid, 15.-17. Dynasti, 1650-1550 f.Kr. * Det Nye Rige, 18.-20. Dynasti, 1550-1069 f.Kr. * Tredje Mellemtid 21.-25. Dynasti, 1069-664 f.Kr. Ind imellem var landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer: * Sentiden, 26.-30. Dynasti, 664-332 f.Kr. * Persertiden 27. Dynasti, 525-404 f.Kr. og igen fra 343-332 f.Kr. * Den Ptolemæiske Periode, 332-30 f.Kr. * Den Romerske periode, 30 f.Kr-395 e.Kr. [[Fil:Eg-map.png|thumb|Kort over Egypten]] === Pyramiderne === [[Fil:All Gizah Pyramids.jpg|thumb|Pyramiderne i Giza: Khafra, Khufu og Menkaure]] [[Fil:Pyramid 1.jpg|thumb|Pyramide ved Giza]] Egypten er kendt for sine [[Egyptisk pyramide|pyramider]], hvoraf [[Den store pyramide i Giza|Keopspyramiden]] er den største med en højde på ca. 146 meter. Det har længe været et mysterium, hvordan [[egypter]]ne for mange tusinde år siden kunne konstruere disse enorme bygningsværker, men et godt kendskab til [[matematik]] har været en forudsætning. Den første pyramide i Egypten, [[Djoser-pyramiden]], blev bygget i [[Sakkara]], da [[Djoser]] regerede. Den største og mest berømte af alle pyramider er Keopspyramiden. Kong Keops regerede fra ca. 2589 til 2566 f. Kr., og selv om der blev bygget på hans pyramide i alle disse år, var den ikke færdig, da han døde. Man anslår, at pyramiden består af over to mio. kalkstens- og granitblokke med en gennemsnitlig vægt på 2,5 tons hver. Blokkene blev slæbt op ad lange jordvolde helt til pyramidens top. Hver blok måtte trækkes og skubbes på en ''slæde'' af hundredvis af mennesker. Da den store pyramide var færdig, blev den dækket udvendigt af hvide kalkplader, så den kunne stråle i solen og ses på lang afstand. Indgangen til gravkammeret blev dækket af store stenblokke, så den var skjult. Der blev lavet falske gange, så røvere ville fare vild, hvis de prøvede at bryde [[gravfred]]en. På trods af det er egypternes hang til fælder og avancerede mekanismer dog stærkt overvurderet. For at undgå gravrøvere var der kun få, der vidste, hvor i pyramiden kongens gravkammer lå. Den anden pyramide blev bygget 2634 f. kr., og blev bygget under Farao Ank Aulius' ledelse. Den blev færdig en dag før Aulius' død, og det siges, at han blev myrdet af en af slaverne, der ville tage hævn, og derfor valgte at gøre det, lige da Aulius' glæde og status blandt borgerne var på sit højeste. Den er omtrent halvt så stor som [[Djoser-pyramiden]] og mindst ligeså velholdt og smuk. Kalkpladerne den er bygget af, er i dag meget velholdte, hvilket skyldes en anden form for kalkblanding. Blokkene er dog de samme. Man har i 2008 fundet ca. 138 pyramider. ==== Historiske byer ==== * [[Deir el Medina]] * [[Memphis (Ægypten)|Memphis]] * [[Theben (Egypten)|Theben]] === Den græsk-romerske periode === Det ptolemæiske Egypten var en af stormagterne i den [[hellenistiske verden]]; af og til bredte dets herredømme sig over dele af [[Syrien]], [[Lilleasien]], [[Cypern]], [[Libyen]], [[Fønikien]] og andre lande. Under ptolemæerne blev [[Alexandria]] et kulturelt og intellektuelt center i den gamle verden. Der var flere ptolemæiske prinsesser ved navn [[Kleopatra]], men "den rigtige" var Kleopatra VII. Som 17-årig bliver hun gift med sin yngre bror, Ptolemæus XIII. Men Cæsars hjælp lykkes det Kleopatra at få væltet ham fra tronen, hvorefter hun gifter sig med en anden bror, Ptolemæus XIV. Hun følger den sejrende Cæsar til [[Rom]] og føder ham en søn, Cæsarion. Efter Cæsars død kommer [[Marcus Antonius]] til Egypten, og også han bliver tryllebundet af den smukke dronning, som regerer sammen med sønnen Cæsarion, som bærer navnet Ptolemæus XV. Efter nederlaget ved [[Actium]] i år 30 f.Kr. til den unge Octavian begår Kleopatra selvmord, mens Octavian bliver Roms første kejser under navnet Augustus. Hermed slutter den ptolemæiske linje. I næsten syv århundreder efter Kleopatras død kontrollerede [[romer]]ne Egypten. De behandlede landet som en værdifuld kilde til rigdom og profit og var afhængige af dets kornforsyninger. Da den romerske kejser [[Konstantin]] kom til magten, konverterede han til kristendommen; i 313 e.v.t. gav han kejserlig stadfæstelse af den kirkelige doktrin. Den nye romerske ortodoksi var på mange måder i uoverensstemmelse med den etablerede [[kristendom]] i Egypten, kendt som "koptisk" kristendom. Der opstod religiøse konflikter. Til sidst udskilte [[kopter]]ne sig og udpegede deres egen [[patriark (titel)|patriark]] i Alexandria. <!-- [[Israel]]/Egypten Skriv noget om forholdet mellem Israel og Egypten i denne tid. Om hungersnød, flugt til Egypten, slavearbejde. [[Moses]], der fører folket ud af Egypten, over Det [[røde Hav]], 40 år i Sinai ørkenen. Og historien om Josef, som sælges af sine brødre til egyptiske handelsmænd. osv. --> === Islam === I år [[639]] erobrede araberne Egypten fra det [[byzantinske rige]] og introducerede det [[arabiske sprog]] og [[Islam]]. Det arabiske [[kalifat]] havde sin hovedstad i [[Damaskus]] og siden i [[Bagdad]]. Kunsten begyndte igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrede det shiitiske dynasti, Fatimiderne, Egypten og etablerede Kairo som sin hovedstad. Fra den periode stammer al-Azhar moskeen og det tilhørende universitet. Dette styre varede til 1171, hvor [[Saladin]] erobrede Egypten og slog det sammen med Syrien. Desuden konverteres Egypten til [[sunni-islam]]. I [[1250]] gør mamelukkerne, som oprindelig var kommet til Egypten som krigsfanger, oprør og vandt magten. Under deres styre bliver Egypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 blev Kairo erobret af sultan [[Selim 1. af Egypten|Selim I]], som reducerede Egypten til en provins i det [[Osmanniske Rige]]. Tre år senere kom [[Süleiman 1.|Suleiman den Store]] på tronen i [[Konstantinopel]]. === 1798-1939 === {{uddybende|Sultanatet Egypten}} [[Fil:PyramidDatePalms.jpg|right|thumb|Foto fra det 19. århundrede]] Det osmanniske styre bestod indtil [[1798]], hvor en fransk ekspedition, under ledelse af en ung officer ved navn [[Napoleon Bonaparte]], invaderede Egypten. Formålet var at blokere den engelske adgang til [[Indien]]. I [[slaget ved Abukir]] i 1798 tilintetgjorde englænderne de franske styrker, som måtte forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse fik dog stor indflydelse på Egyptens fremtid, som følge af kontakten med [[Vesten]]. Magtkampen efter, at franskmændene havde forladt landet endte lidt besynderligt med, at [[Muhammad Ali Pasha]], en [[Albanien|albansk]] officer i den osmanniske hær, fik magten. I 1811 erobrede han Egypten fra [[mameluk]]kerne, og de følgende år gennemførte han adskillige militæroperationer mod Arabien og Sudan. I 1824 sendte han en egyptisk styrke for at hjælpe den osmanniske sultan med at undertrykke den [[græske frihedskrig]], men den egyptiske og den græske flåde blev ødelagt i [[slaget ved Navarino]]. Da sultanen afslog Muhammad Alis krav om Syrien som betaling, erobrede han Syrien og styrede det i syv år. Endelig slog Muhammad Ali i 1841 den osmanniske sultan, som nu blev tvunget til at acceptere Muhammad Ali som enevældig regent over Egypten. Under hans styre gennemførtes flere reformprogrammer, og grunden lagdes til det moderne Egypten. Efter Muhammad Ali begyndte det at gå tilbage med økonomien på trods af åbningen af [[Suezkanalen]] i 1869 – bygget med fransk hjælp. Da det kneb med tilbagebetaling af udenlandske lån, blev Egypten i 1875 tvunget til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjalp englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør, hvilket endte med, at [[England]] satte sig på magten i Egypten og udnævnte en engelsk administrator. Ved udbruddet af [[1. Verdenskrig]] i 1914 gør England Egypten til et protektorat og anvendte det som base for sine operationer i Mellemøsten. I [[1922]] blev [[protektorat]]et erstattet af et monarki under [[Fuad 1. af Ægypten|kong Fuad]]. I 1937 blev han efterfulgt af [[Farouk af Ægypten|kong Farouk]], og de engelske tropper trak sig ud af Egypten, bortset fra Suez-området. === 1939 til i dag === Under [[2. Verdenskrig]] gik Egypten sammen med England mod [[Tyskland]]. Efter krigen voksede de [[nationalisme|nationalistiske]] følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtog hæren kommandoen og tvang kong Farouk til at træde tilbage. I 1953 afskaffedes monarkiet, og Egypten blev en republik med general [[Muhammad Naguib]] som landets første præsident. I 1954 tvang oberst [[Gamal Abdel Nasser]] Naguib til at træde tilbage og blev selv præsident. Da vesten afviste at finansiere den ønskede Aswan-dæmning, nationaliserede Nasser Suezkanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderede Egypten. Efter pres fra [[USA]], [[Sovjetunionen]] og [[FN]] måtte de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden voksede til skyhøjde. I 1967 udbrød den såkaldte [[seksdageskrigen|seksdageskrig]] mellem Israel og de arabiske stater. Israels luftvåben angreb og ødelagde de egyptiske fly på jorden, ligesom israelerne slog egypterne i Sinai, som kom under israelsk besættelse. [[Fil:Begin, Carter and Sadat at Camp David 1978.jpg|right|thumb|Menachem Begin, Jimmy Carter og Anwar Sadat underskrev en foreløbig fredsaftale i juli 1978.]] Nasser døde i 1970 og blev efterfulgt af sin vicepræsident, [[Anwar Sadat]]. I juli 1972 beordrede Sadat 20.000 sovjetiske militærrådgivere og eksperter til at forlade landet, da Sovjetunionen ikke ville levere de ønskede våben til tilbageerobring af de israelske besættelser. Under et overraskelsesangreb den 6. oktober 1973 passerede egyptiske styrker Suezkanalen og trængte ind i Sinai, samtidig med, at syriske styrker rykkede ind i [[Golan-højderne]]. Under [[Yom Kippur-krigen]] lykkedes det egyptiske tropper at genvinde en del af Sinai. I 1974 genoptog Egypten og USA diplomatiske forbindelser. I september 1975 havde Egypten og Israel under medvirken af USA flere fredsforhandlinger. I november 1977 tog Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge [[Jerusalem]] og tale i [[Knesset]]. Året efter var præsident [[Jimmy Carter]] vært ved fredsforhandlinger i [[Camp David]] mellem præsident Sadat og den israelske premierminister [[Menachem Begin]], og de underskrev en foreløbig fredsaftale. Den endelige aftale blev underskrevet den 26. marts 1979 i [[Washington D.C.|Washington]]. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerede Egypten og Israel diplomatiske forbindelser – til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden. Så stor var forbitrelsen, at Sadat i 1981 blev dræbt af muslimske [[fundamentalist]]er. Hans efterfølger [[Hosni Mubarak]] opfyldte den indgåede fredsaftale, men kritiserede kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Mubarak arbejdede på at forbedre forholdene til de øvrige arabiske nationer og blev igen medlem af "[[Islamic Conference Organization]]" og [[Den Arabiske Liga]]. Under [[Golfkrigen]] i 1991 deltog egyptiske tropper i den koalition, som blev sammensat for at tvinge [[Saddam Hussein]]s tropper til at forlade [[Kuwait]]. På trods af modstand fra muslimske kræfter blev Mubarak genvalgt i 1987, 1993, 1999 og 2005. Egyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Egypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere [[markedsorienteret]] med [[liberalisme|liberalisering]] og privatisering. {{forældet}} Den 25. januar 2011 begyndte [[Oprøret i Egypten i 2011|gadedemonstrationerne i Egypten]]. Demonstrationernes hovedformål var at vælte Egyptens præsident Hosni Mubaraks regime. == Politik == Egypten er en [[republik]] baseret på [[semipræsidentialisme]], hvor magten skal deles mellem [[præsident]]en og [[statsminister]]en. I praksis ligger imidlertid megen magt hos præsidenten. [[Egyptens præsident|Præsidenten]] er statsoverhoved og øverste leder for landets militære styrker. Nationalforsamlingen er et tokammer-parlament bestående af ''[[Folkeforsamlingen (Egypten)|Folkeforsamlingen]]'' (et [[underhus]] med 454 medlemmer) og ''[[Shurarådet]]'' (et [[overhus]] med 264 medlemmer). Præsidenten udnævner vicepræsidenten, statsministeren, regeringen, ti medlemmer af Folkeforsamlingen og 88 medlemmer af Shurarådet. Styret fortsætter med at gennemgå forandringer, og først under [[Præsidentvalget i Egypten 2005|valget i 2005]] holdt man præsidentvalg med flere kandidater efter et halvt århundrede, hvor der kun var én kandidat. [[Hosni Mubarak]] blev udråbt til valgets vinder, og påbegyndte der efter sin femte præsidentperiode; han tiltrådte som præsident i [[1981]]. Efter ændringer i grundloven i [[2005]] skal afholdes præsidentvalg hvert sjette år. Landet holder også jævnlige valg til nationalforsamlingen, for Folkeforsamlingen hvert femte år, og for Shurarådet ny- eller genvælges den ene halvdel af de valgte ræpresentanterne hvert tredje år. Deltagelse i valg er påbudt for alle over 18 år, brud på denne pligt er strafbar. === Administrativ inddeling === {{Uddybende artikel|Egyptens guvernementer}} Administrativt er landet inddelt i 27 guvernementer, og en by med selvstyre på samme administrative niveau som guvernementerne: {| border="0" |----- valign="top" | * [[Aswan (provins)|Aswan]] * [[Asyut]] * [[Al-Bahr al-Ahmar]] * [[Bani Suwayf (provins)|Bani Suwayf]] * [[Al Buhayrah|al-Buhayrah]] * [[Bur Sa'id]] * [[Ad Daqahliyah|ad-Daqahliyah]] * [[Dumyat (provins)|Dumyat]] * [[Al Fayyum|al-Fayyum]] | * [[Al Gharbiyah|al-Gharbiyah]] * [[Al Iskandariyah|al-Iskandariyah]] * [[Al Isma'iliyah|al-Isma'iliyah]] * [[Janub Sina']] * [[Al Jizah|al-Jizah]] * [[Kafr ash Shaykh]] * [[Matruh]] * [[Al Minufiyah|al-Minufiyah]] * [[Al Minya|al-Minya]] | * [[Al Qahirah|al-Qahirah]] * [[Al Qalyubiyah|al-Qalyubiyah]] * [[Qina (provins)|Qina]] * [[Shamal Sina']] * [[Ash Sharqiyah (Egypt)|ash-Sharqiyah]] * [[Suhaj (guvernement)|Suhaj]] * [[As Suways|as-Suways]] * [[Al Wadi al Jadid|al-Wadi al-Jadid]] | [[Fil:Governorates of Egypt.svg|thumb|Egyptens provinser]] |} == Økonomi == [[Fil:AswanHighDam Egypt.jpg|thumb|Høje dæmmning i Assuan.]] [[Fil:USS America (CV-66) in the Suez canal 1981.jpg|thumb|Det amerikanske hangarskib [[USS America (CV-66)]] i Suezkanalen, 1981.]] Egypten er et kontrastfyldt land, både et overbefolket jordbrugsland og en moderne industristat. Næringslivet socialiseredes efter [[1952]], og har siden [[1970'erne]] åbnet mod en friere markedsøkonomi. Men produktiviteten er lav, og arbejdsløsheden skaber store sociale problemer. Nilens årlige oversvømmelser og frugtbare flodslam har siden oldtiden været en forudsætning for jordbruget. Det sysselsætter næsten halvdelen af befolkningen til trods for, at kun nogle få procent af landets areal er dyrkbar. De fleste jordbrugere er fattige småbrugere (fellah). Det vigtigste produkt er langfibret [[bomuld]], en stor eksportvare. Andre afgrøder er [[hvede]], [[majs]], [[ris]] og [[sukkerrør]]. Ved hjælp af [[kunstvanding]] har man åbnet nye dyrkningsarealer i [[nildeltaet]] og [[oase]]rne. Men jorden kan ikke brødføde befolkningen, og store mængder af fødevarer må derfor importeres. Flodvandet har siden oldtiden været reguleret med dæmninger og [[vandingskanal]]er. I begyndelsen af [[1900-tallet]] opførtes [[Assuandæmningen]] ved Nilens første vandfald (katarakt) i det sydlige Egypten. En anden dæmning (Høje dæmning) blev indviet i [[1960]] og skabte verdens største vandreservoir, [[Nassersøen]] (ca. 5.000&nbsp;km<sup>2</sup>). Det var et vigtigt skridt i landets modernisering, men samtidigt et gigantisk indgreb i naturen. Til de negative følger hører, at jorden forsaltes, det næringsrige slam bliver tilbageholdt i dammen (til skade for jordbruget og fiskeriet) og at det stillestående vand skaber grogrund for sygdomme som [[bilharzia]]. Egyptens industri, for en stor del statslig, producerede tidligere mest tekstiler og fødevarer. Den har bredt sig til tung produktion (stålværker, værkstads-, olie- og kemisk industri) blandt andet i [[Hulwan]] nær Kairo, i deltaet og kanalzonen. Nilen er fra gammel tid den store trafikpulsåre, men skibsfarten på floden mindsker. Den strategisk vigtige [[Suezkanalen|Suezkanal]], der blev indviet i [[1869]] og nationaliseret i [[1956]], har givet gode indkomster. Efter lukningen 1967–1975 (under krigen mod [[Israel]]) genvandt den dog ikke mere sin tidligere betydning. Turismen, som er blevet en økonomisk hjørnesten, blev i [[1990'erne]] truet af muslimske fundamentalisters terroraktioner.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon"/> I 1990-erne udvikledes Egyptens makroøkonomi på en positivt måde under ledelse af [[Den Internationale Valutafond|IMF]]. Inflationen dæmpedes, budgetunderskuddet mindskede og der skete flere investeringer i landet af udenlandsk kapital. Senere er de positive effekter atter mindsket og indvesteringar i store infrastruktur-projekter har forøget budgetunderskuddet igen. En dårlig valutakurs siden 1998 har indebåret et stigende tryk på det [[egyptisk pund|egyptiske pund]]. Efter den 11. september 2001 formindskede indkomsterne fra både [[turisme]]n og tolden fra Suezkanalen, men turismen har atter hentet sig og omsatte i 2010 cirka $11 milliarder.<ref name="CIA"/> Valutaen blev [[devaluering|devalueret]] flere gange i 2002. Man har håbet at kunne udvikle naturgas med henblik på [[eksport]]. Landets valuta er pund. De vigtigste indkomstkilder er turisme, Suezkanalen, penge hjemsendte af egyptere, som arbejder udenlands samt eksport af olie og gas.<ref name="FITA">{{Cite web | publisher= Federation of International Trade Association - Egypt | url= http://www.fita.org/countries/egypt.html | title= Egypt: Introduction | access-date= 2011-02-24 | language= en | archive-url= https://web.archive.org/web/20150924013444/http://www.fita.org/countries/egypt.html }}</ref> [[Nilen]], Egyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver [[Herodot]] kaldte omkring 450 f.Kr. Egypten for "Nilens gave". Nilen er med sine 6.500&nbsp;km verdens længste flod. Den kan besejles så langt sydpå som [[Aswan]], hvor den første [[Katarakt (geografi)|katarakt]] ligger. Aswan ''High Dam'' har skabt et [[reservoir]] – "[[Lake Nasser]]" eller ''High Dam Lake'' – som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor [[oversvømmelse]] betød masser af vand til vanding og følgelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai-halvøen. Ca 35 % af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: [[Majs]], [[hvede]], [[ris]], [[byg]], [[sukkerrør]], [[kartoffel|kartofler]], [[løg]] mv. Hertil kommer en særdeles stor [[bomuld]]sproduktion, samt alle former for frugt. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Egypten [[import]]ere næsten halvdelen af sine fødevarer. [[Olie]] er Egyptens mest værdifulde [[eksport]]vare, efterfulgt af [[bomuld]] og bomuldsprodukter. [[Turisme]], drift af Suezkanalen, samt indtægter fra egyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Egypten har siden [[1930]] været den betydeligste producent af arabiske film til [[biograf]] og TV. === Turisme === De største turiststeder ved siden af [[Kairo]] er [[Sharm el-Sheikh]] ([[Sinaihalvøen]]), [[Hurghada]] ([[Det Røde Hav]]), [[Luxor]] og [[Aswan]] ([[Nildalen]]). == Uddannelse == [[Fil:UIS Literacy Rate Egypt population plus15 1980 2015.png|thumb|[[UNESCO]] Lesekyndighet i Egypten plus 15 år 1975-2015]] De skolepligtige børn går i 6-årig grundskole. 70 % af disse børn fortsætter til højere niveauer. Skolegangen er gratis, og der findes 13 universiteter i Egypten, deriblandt [[Al Azhar-universitetet]], verdens næst ældste universitet. == Kultur == === Litteratur === [[Fil:TahaHussein.jpg|thumb|Taha Hussein.]] Fra [[Det gamle Egypten|oldtidens Egypten]] findes en omfattende og mangeartet bevaret litteratur: religiøs litteratur, [[vishedslitteratur]], hymner, berettelser, sagaer, myter, biografier, breve og kærlighedslyrik. Den ældste litteratur stammer fra [[Det Gamle Rige]] (omkring 3.000 f.Kr.–2.155 f.Kr.) og er skrevet på [[egyptisk]]. Fra 300-tallet e.Kr. gik egypterne over til at anvende [[koptisk]] som skriftsprog. Koptisk er det sidste stadium i det egyptiske sprogs udvikling, og er det kristne Egyptens sprog.<ref name=SNLlitt>{{Cite web|url=http://snl.no/Egypt_-_litteratur|title=Egypt – litteratur|work=Store norske leksikon|access-date=2. august 2011}}</ref> De fleste tekster på koptisk er således af religiøs art; blandt de tidligste værker på koptisk bemærkes bibeloversættelser, salmer og liturgier.<ref name=kopterelitt>{{Cite web|url=http://snl.no/koptere/litteratur|title=koptere – litteratur|work=Store norske leksikon|author1=Saphinaz-Amal Naguib|access-date=2. august 2011}}</ref> Siden araberne år 641 erobrede Egypten blev arabisk anvendt mere og mere i landet, og fortrængte efterhånden koptisk som landets sprog. Under det arabisk-islamisk rige blev Egyptens kultur [[arabisering|arabiseret]] og [[islamisering|islamiseret]], og ikke mindst den særegne arabiske poesiform blev taget op af lokale poeter. Sagasamlingen ''[[Tusind og en nat]]'' fik sin endelige form i egyptisk miljø mellem 1100- og 1300-tallen. Romancen om sultanen [[Baibars]] fra [[mamluk]]tiden er også en kendt og vellidt folkedigtning.<ref name=SNLlitt/> [[Den arabiske litteratur]] oplevede en virkelig renæssance i slutningen af 1800-tallet, og egyptiske forfattere har været ledende i udviklingen af den moderne arabiske litteratur.<ref name=SNLlitt/> Som den første rigtige arabiske roman regnes ofte ''Zaynab'' (1913) af egypteren [[Muhammad Husayn Haykal]], og blandt andre toneangivende egyptiske 1900-talsforfattere kan nævnes [[Taha Hussein]], [[Tawfiq al-Hakim]], [[Abd al-Rahman al-Sharqawi]], [[Abd al-Hakim Qasim]], [[Yousuf Idris]], [[Mahmud Taymur]] og [[Sonallah Ibrahim]]. Den største egyptiske forfatter i 1900-tallet var [[Naguib Mahfouz]] (1911–2006) som i 1988 blev den første arabisksprogede forfatter, som har fået tildelt [[Nobelprisen i litteratur]].<ref name=araberelitt>{{Cite web|url=http://snl.no/arabere/litteratur|title=arabere – litteratur|work=Store norske leksikon|author1=Gunvor Mejdell|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20101130021722/http://snl.no/arabere/litteratur}}</ref> Det bør også nævnes, at Kairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse. === Massemedia === Egypten har 17 aviser med et samlet oplag på cirka 3,3 millioner. Pressen er vel udbygget, og Kairo er et centrum for udgivelse af aviser, tidskrifter og bøger i Mellemøsten. Organiseringen af pressen og styringen af aviserne er reguleret ved lov, men systemet liberaliseredes noget i en presselov fra 1980. Den egyptiske presse domineres af fire store forlagshuse, som konkurrerer indbyrdes. Den mest kendte avis er den halvofficielle ''[[Al-Ahram]]'', som grundlagdes i 1875 og har et oplag på cirka 900.000.<ref name=SNLmass>{{Cite web|url=http://snl.no/Egypt_-_massemedier|title=Egypt – massemedier|work=Store norske leksikon|access-date=2. august 2011}}</ref> Foruden den daglige version på arabisk udgives to ugeversioner på fremmede sprog: fransk (''Al-Ahram Hebdo'') og engelsk (''Al-Ahram Weekly'').<ref>{{Cite web|url=http://hebdo.ahram.org.eg/|title=Al-Ahram Hebdo|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20081111043455/http://hebdo.ahram.org.eg/}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://weekly.ahram.org.eg/|title=Al-Ahram Weekly|access-date=2. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20140502000102/http://weekly.ahram.org.eg/}}</ref> De største aviser udgives på arabisk, men der findes også dagblade på blandt andet fransk, græsk, armenisk og engelsk.<ref name=SNLmass/> Det statslige radio- og tv-kompagni, ''Egyptian Radio and TV Union'' (ERTU), har en omfattende virksomhed med regionale og landsdækkende radiokanaler samt udsendelser på flere sprog. Tv sendes i to landsdækkende kanaler, samt regionale kanaler. I 1998 startede udsendelser også fra [[Nilesat]], den første satellit, som ejes af en enkelt arabisk stat; udsendelserne når hele den arabiske verden og dele af Europa og Afrika.<ref name=SNLmass/> == Noter == {{Reflist|2}} == Se også == * [[Sfinksen i Giza]] * [[Suez-kanalen]] * [[Ægyptologi]] * [[Verdens lande]] == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Egypt}} {{World Factbook|egypt|Ægypten}} {{Lister start}} {{Arabiske Liga|status=collapsed}} {{Organization of the Islamic Conference|status=collapsed}} {{Afrikanske Union|status=collapsed}} {{Afrika-lande|status=collapsed}} {{Asien|status=collapsed}} {{De alliancefrie landes bevægelse|status=collapsed}} {{Imperialismen|status=collapsed}} {{Navboks Frankofonien}} {{Lister slut}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Egypten| ]] [[Kategori:Lande i Afrika]] [[Kategori:Lande i Mellemøsten]] [[Kategori:Forhenværende britiske kolonier]] lijlwzacccxbabwu0fx5hz6vcojdl6m 0 333604 12274666 12032113 2026-05-08T04:39:07Z A House Is Not a Motel 563506 .svg 12274666 wikitext text/x-wiki {{infoboks virksomhed | Logo = Hasselblad logo.svg | wikidata = ja }} '''Hasselblad''' er en [[Sverige|svensk]] producent af professionelle [[mellemformat]]kameraer. Kameraerne er af meget høj kvalitet og dermed også dyre. Hasselblad er den bedst kendte producent af mellemformatkameraer og har eksisteret siden [[2. Verdenskrig]]. Hasselblads traditionelle V-System er stadig tilgængeligt og anvendes af både professionelle og seriøse amatørfotografer. Desuden har Hasselblad i årevis haft et tæt samarbejde med [[Carl Zeiss]], hvis optikere er kendt som nogle af verdens bedste. Optikkerne til det nyere H-System er dog produceret i samarbejde med Fuji. Hasselblad blev også det første kamera på [[Månen]], da det var med på [[Apollo 11]]-rumfærden i 1969. [[NASA]] gav opgaven til Hasselblad, som byggede et 100% elektronisk styret 6 cm × 6 cm kamera med motor og et billedmagasin til 70 mm dobbelt perforeret film. Det fik typebetegnelsen Hasselblad Lunar Surface Camera, da det blev fremstillet i 1969, og den 20. juli 1969 tog astronauten [[Neil Armstrong]] de første billeder på Månen med kameraet. [[Fil:Hasselblad 503.JPG|thumb|Hasselblad 503.]] Den danske fotograf [[Harry Opstrup]] brugte Hasselbalds kamera og udstyr til naturfotografier, flere af disse blev brugt i Hasselblad reklamer og produktkataloger.<ref>[[Kristeligt Dagblad]], 16. juli 1984</ref> == Eksterne kilder/henvisninger == * [http://www.hasselblad.com/ http://www.hasselblad.com] – Hasselblads officielle hjemmeside {{Reflist}} {{Commonscat|Hasselblad}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Fotografi]] [[Kategori:Etableret i 1841]] dl46u5if97g5aqhnov60equhemphl3k 0 344367 12274610 12240281 2026-05-08T00:21:46Z Svensson1 160708 12274610 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = David Attenborough | billede = | billedstørrelse = | billedtekst = David Attenborough | fnavn = | fsted = [[London]], [[England]] | død = | dsted = | dødsårsag = | nationalitet = [[Storbritannien|Britisk]] | kendt_for = | arbejde = [[Zoologi|Zoolog]] | mater = [[Clare College (Cambridge)|Clare College, Cambridge]] ([[naturvidenskab]]) | løn = | formue = | ægtefælle = Jane Elizabeth Ebsworth Oriel (1950 – 1997 (hendes død)) | sambo = | børn = Robert Attenborough<br />Susan Attenborough | hæder = ''[[Order of Merit|Member of the Order of Merit]]''<br />''[[Order of the Companions of Honour|Companion of Honour]]''<br />''[[Royal Victorian Order|Commander of the Royal Victorian Order]]''<br />''[[Order of the British Empire|Commander of the Order of the British Empire]]''<br />''[[Royal Society|Fellow of the Royal Society]]''<br />''[[Zoological Society of London|Fellow of Zoological Society of London]]'' | webside = }} {{wikiquote|:en:David Attenborough}} '''Sir David Frederick Attenborough''' (født [[8. maj]] [[1926]])<ref>{{Cite DSD|David Attenborough}}</ref> er en formidler og naturforsker. Hans karriere som det respekterede ansigt og stemme for britiske naturhistorieprogrammer har varet i mere end 50 år. Han er bedst kendt for at skrive og præsentere de ti afsnit af ''Life on Earth'' fra 1979, som udgør en sammenfatning af alt liv på Jorden. Han var også senior-manager ved [[BBC]] og var producer på [[BBC Two]] og programchef for ''BBC Television'' i 1960'erne og 1970'erne. [[National Public Radio|NPR]] har udtalt at han med sine udsendelser og passion for natur har "strejfet hele verden og delt sine opdagelser og entusiaster med sin patenterede semi-hvisken til at fortælle".<ref name="NPR review">{{cite news |title=Attenborough's Journey' Salutes The Broadcaster With A Passion For Nature |url=https://www.npr.org/2021/05/07/994596345/attenboroughs-journey-salutes-the-broadcaster-with-a-passion-for-nature |access-date=3. juli 2021 |publisher=NPR |archive-date=30. juni 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210630123722/https://www.npr.org/2021/05/07/994596345/attenboroughs-journey-salutes-the-broadcaster-with-a-passion-for-nature |url-status=live}}</ref> Han er bredt anerkendt som et [[nationalklenodie]], selvom han ikke selv bryder sig om begrebet.<ref>{{cite web |last=Waldemayer |first=Winston |url=https://www.newscientist.com/blogs/shortsharpscience/2009/01/eye-burrowing-worms-national-t.html |title=Short Sharp Science: Eye-burrowing worms, national treasures... and creationism |work=New Scientist |date=28. januar 2009 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20090303002041/https://www.newscientist.com/blogs/shortsharpscience/2009/01/eye-burrowing-worms-national-t.html |archive-date=3. marts 2009 |access-date=17. august 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.telegraph.co.uk/news/4413130/Sir-David-Attenborough-Man-was-given-permission-to-exploit-the-natural-world-by-the-Bible.html |title=Sir David Attenborough: 'Man was given permission to exploit the natural world by the Bible' |work=The Daily Telegraph |date=31. januar 2009 |access-date=6. oktober 2014 |location=London |first=Paul |last=Kendall |archive-url=https://web.archive.org/web/20141003112012/http://www.telegraph.co.uk/news/4413130/Sir-David-Attenborough-Man-was-given-permission-to-exploit-the-natural-world-by-the-Bible.html |archive-date=3. oktober 2014 |url-status=live}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2982907/Margaret-Thatcher-Richard-Branson-and-Judi-Dench-picked-as-National-Treasures.html |title=Margaret Thatcher, Richard Branson and Judi Dench picked as National Treasures |work=The Daily Telegraph |date=18. september 2008 |location=London |access-date=6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141008095312/http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2982907/Margaret-Thatcher-Richard-Branson-and-Judi-Dench-picked-as-National-Treasures.html |archive-date=8. oktober 2014 |url-status=live}}</ref> Han er den yngre bror af den afdøde instruktør, producer og skuespiller [[Richard Attenborough]],<ref>{{cite web |url=http://www.richardattenborough.com/Biography/ |title=Richard Attenborough's official website: Biography |publisher=Richardattenborough.com |access-date=2. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110715182913/http://www.richardattenborough.com/Biography/ |archive-date=15. juli 2011 |url-status=dead}}</ref> og storebror til den afdøde bildirektør [[John Attenborough]].<ref name=":4">{{cite web |last1=Robinson |first1=David |title=Remembering Richard Attenborough |url=http://www.bfi.org.uk/news-opinion/news-bfi/features/remembering-richard-attenborough |publisher=[[British Film Institute]] |access-date=14. februar 2017 |date=2. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170705051641/http://www.bfi.org.uk/news-opinion/news-bfi/features/remembering-richard-attenborough |archive-date=5. juli 2017 |url-status=live}}</ref> == Filmografi == {{div col|colwidth=30em}} * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest to Guyana]]'' (1956) * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest for a Dragon]]'' (1957) – republished in 1959 to include an additional 85 pages titled ''Quest for the Paradise Birds'' * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest in Paraguay]]'' (1959) * ''[[Zoo Quest#Books|Quest in Paradise]]'' (1960) * ''People of Paradise'' (1960) * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest to Madagascar]]'' (1961) * ''[[Zoo Quest#Books|Quest Under Capricorn]]'' (1963) * ''Fabulous Animals'' (1975) * ''The Tribal Eye'' (1976) * ''[[Life on Earth (TV series)|Life on Earth]]'' (1979) * ''Discovering Life on Earth'' (1981) * ''[[The Living Planet]]'' (1984) * ''The First Eden: The Mediterranean World and Man'' (1987) * ''The Atlas of the Living World'' (1989) * ''[[The Trials of Life]]'' (1990) * ''[[The Private Life of Plants]]'' (1994) * ''[[The Life of Birds]]'' (1998) * ''[[The Life of Mammals]]'' (2002) * ''Life on Air: Memoirs of a Broadcaster'' (2002) – autobiography, revised in 2009 * ''[[Life in the Undergrowth]]'' (2005) * ''Amazing Rare Things: The Art of Natural History in the Age of Discovery'' (2007) – with Susan Owens, Martin Clayton and Rea Alexandratos * ''[[Life in Cold Blood]]'' (2007) * ''David Attenborough's Life Stories'' (2009) * ''David Attenborough's New Life Stories'' (2011) * ''Drawn From Paradise: The Discovery, Art and Natural History of the Birds of Paradise'' (2012) – with [[Errol Fuller]] * ''Adventures of a Young Naturalist: The Zoo Quest Expeditions'' (2017) * ''Journeys to the Other Side of the World: Further Adventures of a Young Naturalist'' (2018) * ''Dynasties: The Rise and Fall of Animal Families'' with [[Stephen Moss]] (2018) * ''[[A Life on Our Planet: My Witness Statement and a Vision for the Future]]'' (2020) {{div col end}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{GB-biostub}} {{FD|1926||Attenborough, David}} [[Kategori:Personer fra London]] [[Kategori:Hundredårige]] [[Kategori:Medlemmer af Royal Society]] [[Kategori:Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire]] [[Kategori:Briter i 1900-tallet]] [[Kategori:Briter i 2000-tallet]] kg24ekurijh2p6pr4uev8uc115egpsf 12274787 12274610 2026-05-08T07:37:38Z ~2026-27761-55 568162 Har været i gang i mere end 70 år, ikke 50. 12274787 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = David Attenborough | billede = | billedstørrelse = | billedtekst = David Attenborough | fnavn = | fsted = [[London]], [[England]] | død = | dsted = | dødsårsag = | nationalitet = [[Storbritannien|Britisk]] | kendt_for = | arbejde = [[Zoologi|Zoolog]] | mater = [[Clare College (Cambridge)|Clare College, Cambridge]] ([[naturvidenskab]]) | løn = | formue = | ægtefælle = Jane Elizabeth Ebsworth Oriel (1950 – 1997 (hendes død)) | sambo = | børn = Robert Attenborough<br />Susan Attenborough | hæder = ''[[Order of Merit|Member of the Order of Merit]]''<br />''[[Order of the Companions of Honour|Companion of Honour]]''<br />''[[Royal Victorian Order|Commander of the Royal Victorian Order]]''<br />''[[Order of the British Empire|Commander of the Order of the British Empire]]''<br />''[[Royal Society|Fellow of the Royal Society]]''<br />''[[Zoological Society of London|Fellow of Zoological Society of London]]'' | webside = }} {{wikiquote|:en:David Attenborough}} '''Sir David Frederick Attenborough''' (født [[8. maj]] [[1926]])<ref>{{Cite DSD|David Attenborough}}</ref> er en formidler og naturforsker. Hans karriere som det respekterede ansigt og stemme for britiske naturhistorieprogrammer har varet i mere end 70 år<ref>{{Cite web|title=Zoo Quest - first on-screen appearance by David Attenborough|url=https://www.bbc.com/historyofthebbc/anniversaries/december/zoo-quest|website=www.bbc.com|access-date=2026-05-08|language=en-GB}}</ref>. Han er bedst kendt for at skrive og præsentere de ti afsnit af ''Life on Earth'' fra 1979, som udgør en sammenfatning af alt liv på Jorden. Han var også senior-manager ved [[BBC]] og var producer på [[BBC Two]] og programchef for ''BBC Television'' i 1960'erne og 1970'erne. [[National Public Radio|NPR]] har udtalt at han med sine udsendelser og passion for natur har "strejfet hele verden og delt sine opdagelser og entusiaster med sin patenterede semi-hvisken til at fortælle".<ref name="NPR review">{{cite news |title=Attenborough's Journey' Salutes The Broadcaster With A Passion For Nature |url=https://www.npr.org/2021/05/07/994596345/attenboroughs-journey-salutes-the-broadcaster-with-a-passion-for-nature |access-date=3. juli 2021 |publisher=NPR |archive-date=30. juni 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210630123722/https://www.npr.org/2021/05/07/994596345/attenboroughs-journey-salutes-the-broadcaster-with-a-passion-for-nature |url-status=live}}</ref> Han er bredt anerkendt som et [[nationalklenodie]], selvom han ikke selv bryder sig om begrebet.<ref>{{cite web |last=Waldemayer |first=Winston |url=https://www.newscientist.com/blogs/shortsharpscience/2009/01/eye-burrowing-worms-national-t.html |title=Short Sharp Science: Eye-burrowing worms, national treasures... and creationism |work=New Scientist |date=28. januar 2009 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20090303002041/https://www.newscientist.com/blogs/shortsharpscience/2009/01/eye-burrowing-worms-national-t.html |archive-date=3. marts 2009 |access-date=17. august 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.telegraph.co.uk/news/4413130/Sir-David-Attenborough-Man-was-given-permission-to-exploit-the-natural-world-by-the-Bible.html |title=Sir David Attenborough: 'Man was given permission to exploit the natural world by the Bible' |work=The Daily Telegraph |date=31. januar 2009 |access-date=6. oktober 2014 |location=London |first=Paul |last=Kendall |archive-url=https://web.archive.org/web/20141003112012/http://www.telegraph.co.uk/news/4413130/Sir-David-Attenborough-Man-was-given-permission-to-exploit-the-natural-world-by-the-Bible.html |archive-date=3. oktober 2014 |url-status=live}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2982907/Margaret-Thatcher-Richard-Branson-and-Judi-Dench-picked-as-National-Treasures.html |title=Margaret Thatcher, Richard Branson and Judi Dench picked as National Treasures |work=The Daily Telegraph |date=18. september 2008 |location=London |access-date=6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141008095312/http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2982907/Margaret-Thatcher-Richard-Branson-and-Judi-Dench-picked-as-National-Treasures.html |archive-date=8. oktober 2014 |url-status=live}}</ref> Han er den yngre bror af den afdøde instruktør, producer og skuespiller [[Richard Attenborough]],<ref>{{cite web |url=http://www.richardattenborough.com/Biography/ |title=Richard Attenborough's official website: Biography |publisher=Richardattenborough.com |access-date=2. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110715182913/http://www.richardattenborough.com/Biography/ |archive-date=15. juli 2011 |url-status=dead}}</ref> og storebror til den afdøde bildirektør [[John Attenborough]].<ref name=":4">{{cite web |last1=Robinson |first1=David |title=Remembering Richard Attenborough |url=http://www.bfi.org.uk/news-opinion/news-bfi/features/remembering-richard-attenborough |publisher=[[British Film Institute]] |access-date=14. februar 2017 |date=2. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170705051641/http://www.bfi.org.uk/news-opinion/news-bfi/features/remembering-richard-attenborough |archive-date=5. juli 2017 |url-status=live}}</ref> == Filmografi == {{div col|colwidth=30em}} * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest to Guyana]]'' (1956) * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest for a Dragon]]'' (1957) – republished in 1959 to include an additional 85 pages titled ''Quest for the Paradise Birds'' * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest in Paraguay]]'' (1959) * ''[[Zoo Quest#Books|Quest in Paradise]]'' (1960) * ''People of Paradise'' (1960) * ''[[Zoo Quest#Books|Zoo Quest to Madagascar]]'' (1961) * ''[[Zoo Quest#Books|Quest Under Capricorn]]'' (1963) * ''Fabulous Animals'' (1975) * ''The Tribal Eye'' (1976) * ''[[Life on Earth (TV series)|Life on Earth]]'' (1979) * ''Discovering Life on Earth'' (1981) * ''[[The Living Planet]]'' (1984) * ''The First Eden: The Mediterranean World and Man'' (1987) * ''The Atlas of the Living World'' (1989) * ''[[The Trials of Life]]'' (1990) * ''[[The Private Life of Plants]]'' (1994) * ''[[The Life of Birds]]'' (1998) * ''[[The Life of Mammals]]'' (2002) * ''Life on Air: Memoirs of a Broadcaster'' (2002) – autobiography, revised in 2009 * ''[[Life in the Undergrowth]]'' (2005) * ''Amazing Rare Things: The Art of Natural History in the Age of Discovery'' (2007) – with Susan Owens, Martin Clayton and Rea Alexandratos * ''[[Life in Cold Blood]]'' (2007) * ''David Attenborough's Life Stories'' (2009) * ''David Attenborough's New Life Stories'' (2011) * ''Drawn From Paradise: The Discovery, Art and Natural History of the Birds of Paradise'' (2012) – with [[Errol Fuller]] * ''Adventures of a Young Naturalist: The Zoo Quest Expeditions'' (2017) * ''Journeys to the Other Side of the World: Further Adventures of a Young Naturalist'' (2018) * ''Dynasties: The Rise and Fall of Animal Families'' with [[Stephen Moss]] (2018) * ''[[A Life on Our Planet: My Witness Statement and a Vision for the Future]]'' (2020) {{div col end}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{GB-biostub}} {{FD|1926||Attenborough, David}} [[Kategori:Personer fra London]] [[Kategori:Hundredårige]] [[Kategori:Medlemmer af Royal Society]] [[Kategori:Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire]] [[Kategori:Briter i 1900-tallet]] [[Kategori:Briter i 2000-tallet]] jyv1ihh2wvu4r9dwp91bwoo2wh9p79e 0 349652 12274755 12274173 2026-05-08T06:28:49Z CommonsDelinker 8498 [[Fil:INCUBA,_Skejby_2009.jpg]] erstatter Fil:INCUBA.jpg, som er blevet omdøbt af [[c:User:CommonsDelinker|CommonsDelinker]] med begrundelsen: [[:c:COM:FR|File renamed]]: 12274755 wikitext text/x-wiki [[File:INCUBA (logo).jpg|thumb|INCUBA]] '''INCUBA''' er en [[forskerpark]] i [[Aarhus]] med tre afdelinger beliggende i henholdsvis [[Skejby]], [[Katrinebjerg|IT-byen Katrinebjerg]] og Navitas. Derudover er INCUBA en del af campus på Gustav Wieds Vej i tilknytning til [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]]<ref>{{cite web|url=http://www.incuba.dk|title=Incuba.dk}}</ref>. INCUBA står for "Innovation Network Centre for University and Businesses of Aarhus" og forskerparkens formål er at skabe samarbejde mellem forskellige [[forskning]]sinstitutioner og -virksomheder og desuden hjælpe med rådgivning, kapitalrejsning m.v. <ref>{{cite web|url=http://www.au.dk/da/erhverv/forskpar|title=INCUBA SCIENCE PARK A/S|access-date=2009-03-27|date=2008-10-17|publisher=[[Aarhus Universitet]]|archive-date=26. april 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090426141044/http://www.au.dk/da/erhverv/forskpar|url-status=dead}}</ref> == Historie == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} [[Fil:INCUBA, Skejby 2009.jpg|thumb|''INCUBA Science Park'' i Skejby]] === 1984 - Forskerpark Århus, Idefasen === INCUBA tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus. Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet. === 1986 - Forskerpark Århus, Pavillonerne === Pavillonerne Projektsekretariatet og bestyrelsen i Foreningen Forskerparken i Aarhus, ikke mindst formanden, bankdirektør N.P. Bager, gik i gang med at rejse kapital til byggeriet af Danmarks første forskerpark. Det lykkedes frem til april 1986 at skaffe tilsagn om den nødvendige aktietegning fra lokale virksomheder og aktieselskabet Forskerpark Aarhus A/S blev stiftet med Erik Jantzen som selskabet første direktør. Første spadestik til pavillonbyggeriet blev taget den 11. juni 1986 og i starten af 1987 stod de første 2.500 m² Forskerpark klar til at modtage de første lejere. === 1988 - Forskerpark Århus, De gule bygninger === Første etape nærmede sig i løbet af 1988 fuldt udlejet, og Forskerpark Aarhus A/S gik, med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S som bygherre, i gang med den første af det der skulle vise sig at blive en række udvidelser. I 1989 kunne Hendes Majestæt Dronning Margrethe II nedlægge grundstenen for det nye byggeri på 4.500 m² tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller. === 1990 - Forskerpark Århus, Hårde tider === I starten af 90’erne gik det imidlertid langsommere end forventet med udlejningen af de ekstra 4.500 m² og egenkapitalen nærmede sig et kritisk lavt niveau. Forskerparken stod krisen igennem og i midten af 90’erne kom der igen gang i spin-out virksomheder fra Universitetet og udlejningen kom op på et tilfredsstillende niveau.  === 1995 - Forskerpark Århus, Udbygning === I 1995 var der således igen ved at være fuldt udlejet, og projekteringen af den næste udvidelse af de gule bygninger kunne begynde. I 1997 stod den foreløbigt sidste etape af de gule bygninger klar, således at Forskerparken på Gustav Wieds Vej nu var fuldt udbygget med i alt 11.500 m² forskerpark. === 1997 - Udviklingsparken etableres i Viby === Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m² i FDBs gamle Krydderimølle på Sønderhøj 14 i Viby. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, [[COWI]] og Den [[Danske Bank]]. === 1998 - Udviklingsparken udvider === I august måned 1998 blev yderligere 600 m² i Krydderimøllen taget i brug. I september måned samme år kunne der meldes om fuld udlejning. Der var nu 23 vækstvirksomheder på adressen.  === 1999 - Udviklingsparken flytter === I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, Sønderhøj 46. Af det 5.000 m² store hus, blev de første 3.000 m² taget i brug med det samme og de resterende 2.000 m², som oprindeligt var aftalt til at overtagelse successiv over 3 år, blev hurtigt udlejet. === 2004 - Forskerpark Skejby === I maj 2002 tog Forskerpark Aarhus første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved Skejby Sygehus. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 m² i januar 2004. Med udbygningsplanerne for Skejby Sygehus vil området over de næste 10 år udvikle sig til et af de mest dynamiske erhvervsområder i Danmark med en særlig vægt på sundhed. Bl.a. var Forskerpark Skejby medinitiativtager til etableringen af netværksorganisationen Biomedico Forum. [[File:INCUBA Katrinebjerg.jpg|thumb|IT-huset Katrinebjerg fra 2006]] === 2006 - Udviklingsparken bliver til IT-Huset === Den 1. maj 2006 stod det nye hus på Katrinebjerg klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m² blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.<ref>{{cite web|url=https://www.byggematerialer.dk/it-huset-katrinebjerg-helsingforsgade-abogade/projekt.html|title=INCUBA Science Park, Katrinebjerg|publisher=Byggematerialer.dk|date=27. december 2006|access-date=3. juni 2020|archive-date= 3. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200603095913/https://www.byggematerialer.dk/it-huset-katrinebjerg-helsingforsgade-abogade/projekt.html|url-status=dead}}</ref> === 2007 - Fusion INCUBA Science Park === Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet INCUBA Science Park. === 2008 - Udbygning Skejby === Første etape af Forskerpark Skejby nåede fuld udlejning i efteråret 2006 og næste etape kunne derfor åbne dørene for 3 nye fløje i 2008, således at Forskerpark Skejby kom op på i alt 6.500 m² og med mulighed for yderligere udvidelser i fremtiden. [[File:Navitas Park 01.JPG|thumb|Navitas Park fra 2014]] === 2009 - Etape II på Katrinebjerg === Opførelse af etape II på Katrinebjerg blev påbegyndt i foråret 2008 med indflytning i maj måned 2009. Udvidelsen var på 3.200 m², således at der nu er i alt 13.200 m². === 2014 - INCUBA Navitas === I 2014 udvidede INCUBA med en 10.000 m² stor forskerpark på de tre øverste etager i Navitas med udsigt over [[Aarhus Bugt]] og by. Navitas er delt mellem Maskinmesterskolen (AAMS), [[Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet]] og INCUBA. På Navitas, som er Aarhus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse, kommer virksomheder tæt på de nyeste teknologier inden for energi og cleantech i samarbejde med forskere og studerende. == Arkitektur == Bortset fra Navitas på Aarhus Havn er alle bygninger tegnet af [[Arkitektfirmaet C.F. Møller]] (stiftet af [[C.F. Møller]]). == Se også == *[[Syddanske Forskerparker]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} *[http://www.incuba-sp.dk/ Officiel hjemmeside] *{{cite web|url=http://incuba.dk/om-incuba/historie/|title=Historisk forløb 1984 - 2014|publisher=INCUBA Science Park|access-date=}} {{coord|56|11|36.9|N|10|10|24.71|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Virksomheder i Aarhus]] 9ahhkc8ljzy867uyonrpc842jwqn68r 14 353144 12274469 6705782 2026-05-07T17:42:53Z Hjart 190510 Tilføjede [[Kategori:Dagbladet Information]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274469 wikitext text/x-wiki Denne kategori indeholder '''[[journalist]]er og andre skribenter, der er eller har været ansat ved [[Dagbladet Information]]'''. [[Kategori:Journalister fra Danmark efter avis|Information]] [[Kategori:Dagbladet Information]] exq771xbuxih25b33ka1d1rwtv6ow5h 0 354041 12274511 11836528 2026-05-07T19:14:40Z Vikebe 507443 flytter afsnit, gravsted.dk 12274511 wikitext text/x-wiki {{infoboks person| wikidata = ja }} '''Vilhelm Birkedal Lorenzen''' ([[27. januar]] [[1877]] i [[Gislev]] – [[11. september]] [[1961]]) var en dansk historiker, kunsthistoriker og [[dr.phil.]]. Han var søn af sognepræst C.N. Lorenzen (død 1905) og hustru Agathe f. Birkedal (død 1884). Lorenzen blev student fra [[Odense Katedralskole]] [[1895]], [[cand.mag.]] [[1901]]; [[dr.phil.]] (''Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarhundrede'') 1921 og arbejdede derefter som kunsthistoriker. Lorenzen var [[adjunkt]] ved [[Metropolitanskolen]], hvor han underviste i historie, fra [[1920]] indtil sin afsked [[1946]], [[lektor]] [[1929]] og han konstitueredes siden som skolens [[rektor]] [[1942]]-[[1945|45]]. Han var også lærer ved [[Søværnet|Marinens]] skoler [[1909]]-[[1939|39]]. Han stiftede sammen med arkitekt [[H.B. Storck]] [[Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring]] i [[1907]]. Han blev foreningens første sekretær og var på denne post i tidsrummet 1907-[[1947]]. Det var Vilhelm Lorenzen og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, der tog initiativet til og satte et væsentligt aftryk på Danmarks første bygningsfredningslov fra [[1918]]. Lorenzen var også medstifter af Landsforeningen [[Bedre Byggeskik]] i [[1915]], hvis formand han var [[1926]]-[[1933|33]]. Han var tillige medlem af [[Det særlige Bygningssyn]] fra dette blev oprettet i 1918 og frem til [[1954]]. Han var desuden formand for udvalget for landarbejderboliger 1907-08, medstifter af [[Dansk Byplanlaboratorium]] 1921 og medlem af bestyrelsen til 1943, redaktør af ''[[Architekten]]'' 1917-20, medredaktør af værket ''Danske Herregaarde'' ved 1920, specialredaktør for værket ''Nordisk Kultur'' 1928, medredaktør af værket ''Danske Herregaardshaver'' 1929, overordentligt medlem af [[Akademisk Arkitektforening]] 1924, tildelt foreningens æresmedalje 1957, medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]] fra 1933, korresponderende medlem af [[Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien]] 1942; æresmedlem af [[Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring]] 1945, tildelt [[Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]]s medalje 1948 og æresmedlem af St. Knuts Gillet i Østerlen 1955. Han var [[Ridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]]. Lorenzen var gift 1. gang med Lily f. Peschcke Køedt (ægteskabet opløst) og 2. gang med Dora L. (f. 1. april 1890), datter af købmand M. Elsass (død 1935) og hustru Rosalie f. Grim (død 1951). == Udgivelser == * ''Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus'' (1906) * ''Maleren Hilker'' (1908) * ''De danske Helligaandsklostres Bygningshistorie'' (1912) * ''Rantzauske Borge og Herresæder i det 16. Aarhundrede'' (1912) * ''Dansk Arkitektur gennem 20 Aar'' (s.m. [[Kristoffer Varming]], 1912) * ''[[Reformert Kirke]] i København'' (1914) * ''De danske Franciskanerklostres Bygningshistorie'' (1914) * ''[[Christianshavn]]s borgerlige Bygningskunst'' (1914) * ''Landgaarde og Lyststeder'' (I og II 1916, 1920) * ''De danske Dominikanerklostres Bygningshistorie'' (1920) * ''Det danske Hus I'' (1920) * ''De danske Birgittinerklostres Bygningshistorie'' (1922) * ''Københavnske Palæer I og II'' (1922 og 1926) * ''[[Vor Frue Kirke (Kalundborg Kommune)|Kallundborg Kirke]]'' (s.m. [[Mogens Clemmensen]], 1922) * ''De danske Karmelitterklostres Bygningshistorie'' (1924) * ''[[Roskilde Domkirke]]'' (1924) * ''De danske Præmonstratenserklostres Bygningshistorie'' (1925) * ''Vandringer i det gamle København'' (1926) * ''De danske Antonitterklostres Bygningshistorie'' (1926) * ''De danske Johannitterklostres Bygningshistorie'' (1927) * ''Vor Frue Kirke'' (1927) * ''Gamle københavnske Huse'' (s.m. H. Spliid, 1927) * ''De danske Augustinerklostres Bygningshistorie'' (1929) * ''Haandtegnede Kort over København 1600-60'' (1930) * ''Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden I'' (1930), II (1935) * ''København som Arkitekturby'' (1932) * ''De danske Benediktinerklostres Bygningshistorie'' (1933) * ''[[Lambert van Haven]]'' (1936) * ''[[Christian IV]]'s Byanlæg'' (1937) * ''[[Rosenholm]]s Bygmestre'' (1937) * ''[[Domenicus Badiaz|Dominicus Baetiaz]]'' (1938) * ''Arkitekten [[Peter Meyn]]'' (1939) * ''[[Metropolitanskolen]]s Historie i Metropolitanerbogen'' (1939) * ''De danske Cistercienserklostres Bygningshistorie'' (1941) * ''Haandtegnede Kort over København 1660-1757'' (1942) * ''Bevaringsproblemer I-IV'' (1944-48) * ''Sct. Peders Kirkeplads i Næstved'' (1946) * ''Drømmen om den ideale By'' (1947) * ''Vore Byer'' I (1947), II (1952), III (1955), IV (1957) * ''[[Jens Bangs Stenhus]] i Aalborg'' (1947) * ''De gamle danske Domkirker'' (1948) * ''[[Axel Urup (1601-1671)|Axel Urup]]'' (1953) == Eksterne henvisninger == * [[Kraks Blå Bog]] 1957 * {{gravsted.dk}} {{FD|1877|1961|Lorenzen, Vilhelm}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Historikere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark]] [[Kategori:Skolefolk fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Foreningsformænd fra Danmark]] [[Kategori:Rektorer ved Metropolitanskolen]] [[Kategori:Studenter fra Odense Katedralskole]] aqbm57f3ye2exofl9k8vout1ujhenno 0 355932 12274598 11840628 2026-05-07T22:37:11Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274598 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Kristian Kirk}} {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Kristian Kirk | billede = | fuldenavn = Kristian Johannes Kirk | fødselsdato = {{Dato og alder|1986|7|30}} | fødeby = {{flagikon|Danmark|size=18px}} [[Nors]] | fødeland = [[Danmark]] | dødsdato = | dødsby = | dødsland = | højde = 193 cm | kælenavn = | position = [[Målmand (fodbold)|Målmand]] | nuværendeklub = ''Pt. ingen'' | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Nors Boldklub|Nors BK]] | youthyears2 = | youthclubs2 = [[Thisted Fodbold Club|Thisted FC]] | youthyears3 = | youthclubs3 = [[AaB Fodbold|AaB]] | youthyears4 = | youthclubs4 = [[Jetsmark Idrætsforening|Jetsmark]]| years1 = 2004-2005 | clubs1 = [[Hobro Idræts Klub|Hobro IK]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 2005-2011 | clubs2 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps2 = | goals2 = | years3 = 2012-2013 | clubs3 = [[Thisted Fodbold Club|Thisted FC]] | caps3 = | goals3 = | years4 = 2013 | clubs4 = [[Næsby Boldklub|Næsby BK]] | caps4 = | goals4 = | klubopdateret = {{Dato|30-06-2013}} | nationalyears1 = | nationalteam1 = | nationalcaps1 = | nationalgoals1 = | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Kristian Johannes Kirk''' (født [[30. juli]] [[1986]] i [[Nors]]) er en dansk [[Målmand (fodbold)|fodboldmålmand]], der senest spillede for [[Næsby Boldklub]] i [[2. division (fodbold)|2. division]]. Til dagligt arbejder han som viceforstander på [[Ry Højskole]].{{kilde mangler|dato=maj 2024}} == Karriere == Kirk spillede fodbold i barndomsbyen [[Nors Sogn|Nors]] og ungdomsfodbold i [[Thisted Fodbold Club|Thisted FC]] og [[Aalborg Boldspilklub|AaB]]. Efter tiden i Aalborg, tog han kortvarigt til [[Jetsmark Idrætsforening|Jetsmark]], inden han tog til [[Hobro Idræts Klub|Hobro IK]], der spillede i [[2. division (fodbold)|2. division]]. === Viborg FF === I sommeren [[2005]] underskrev Kristian Kirk en kontrakt med superligaklubben [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]]. Her skulle han tage kampen op med målmand [[John Alvbåge]]. Alvbåge beholdt sin plads på holdet. Senere har Kirk taget kampen op mod [[Anders Rasmussen]] og [[Robert Veselovsky]] om en plads i målet for [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]], men Kirk blev primært benyttet som reservemålmand. Den [[24. maj]] [[2008]] blev han registreret for sin eneste kamp i [[Superligaen]], da han spillede hele kampen for Viborg på udebane mod [[Esbjerg forenede Boldklubber|Esbjerg fB]] på [[Blue Water Arena]].<ref name="DF.com">{{Kilde nyheder | first = | last =| title = Kristian Kirk - Superligastatistik| author = [[Danskfodbold.com]]| url=http://danskfodbold.com/spiller.php?ligaid=2001&spillerid=10787| publisher= | date =| accessdate = 20. marts 2012 | language =}}</ref> Kristian Kirk og Viborg FF forlængede kontrakten i februar [[2009]], så de nu havde papir på hinanden til [[30. juni]] [[2012]].<ref name="DR2502">{{Kilde nyheder| first = | last = | title = Målmand bliver i Viborg| author = [[DR Midt & Vest]]| url = http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Sport/2009/02/25/175541.htm| publisher = | date = 25. februar 2009| accessdate = 20. marts 2012| language = }}{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I de efterfølgende sæsoner blev det ikke til mange kampe for klubbens førstehold. I slutningen af september [[2011]] meddelte Viborg FF, at de efter ønske fra Kristian Kirk havde ophævet kontrakten otte måneder før den udløb. Kirk var blevet træt af livet som professionel fodboldspiller og ville begynde at læse [[psykologi]] på universitetet.<ref name="VSF2409">{{Kilde nyheder | first = Andreas| last = Søndergaard| title = Kristian Kirk stopper i Viborg FF| author = | url=http://viborg-folkeblad.dk/viborg-ff/kristian-kirk-stopper-i-viborg-ff| publisher= [[Viborg Stifts Folkeblad]]| date = 24. september 2011 | accessdate = 20. marts 2012 | language =}}</ref> === Thisted FC === Kristian Kirk vendte i januar [[2012]] tilbage til fodbolden i barndomsklubben [[Thisted Fodbold Club|Thisted FC]]. Aftalen indebar at Kirk kun havde fodbold som bibeskæftigelse, mens han studerede. Klubben lå på 3. pladsen i [[2. division 2011-12 (fodbold)|2. division Vest]], 11 point efter førerholdet [[FC Fyn]].<ref name="Bold1001">{{Kilde nyheder | first = Jesper | last = Helmin | title = Kirk tager hjem til Thisted | author = | url = http://www.bold.dk/nyt/Kirk-tager-hjem-til-Thisted | publisher = [[Bold.dk]] | date = 2012-01-10 | accessdate = 20. marts 2012 | language = | archive-date = 12. april 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150412230417/http://www.bold.dk/nyt/Kirk-tager-hjem-til-Thisted | url-status = dead }}</ref> Efter sæsonen 2012/13 meddelte Kirk, at han forlader Thisted FC for at flytte til [[Fyn]] af personlige hensyn.<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Thisted-keeper-drager-til-Fyn Thisted-keeper drager til Fyn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150412231322/http://www.bold.dk/nyt/Thisted-keeper-drager-til-Fyn |date=12. april 2015 }} bold.dk, 16. juni 2013</ref> === Næsby === Efter bruddet med Thisted FC flyttede Kirk i sommeren 2013 til fynske [[Næsby Boldklub]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Kirk-erstatter-Kier-i-Naesby Kirk erstatter Kier i Næsby] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130826201901/http://www.bold.dk/nyt/Kirk-erstatter-Kier-i-Naesby |date=26. august 2013 }} bold.dk, 30. juni 2013</ref> Han meddelte dog i februar 2014, at han satte karrieren på stand-by, idet han manglede motivation og i stedet ville hellige sig til sit universitetsstudie.<ref>[http://bold.dk/fodbold/nyheder/Kristian-Kirk-saetter-karrieren-paa-standby/ Kristian Kirk sætter karrieren på stand-by], bold.dk, 8. februar 2014</ref> == Eksterne henvisninger == [http://tfcelite.thistedfc.dk/?side_id=120 Kristian Kirks spillerprofil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220205025145/http://tfcelite.thistedfc.dk/?side_id=120 |date= 5. februar 2022 }} på Thisted FCs hjemmeside === Referencer === {{Reflist}} {{-}} {{Viborg FF - sæson 2011/12}} {{Viborg FF - sæson 2010/11}} {{Viborg FF - sæson 2009/10}} {{Viborg FF - sæson 2008/09}} {{Viborg FF - sæson 2007/08}} {{Viborg FF - sæson 2006/07}} {{Viborg FF - sæson 2005/06}} {{FD|1986|Levende|Kirk, Kristian}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Jetsmark IF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Thisted FC]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Hobro IK]] [[Kategori:Personer fra Thy]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Næsby Boldklub]] [[Kategori:Studenter fra Viborg Katedralskole]] hdekptr4zvx2a6i1ocicuygxt6a2ktw 0 357022 12274340 11657181 2026-05-07T14:38:04Z Vikebe 507443 infobox 12274340 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Friedrich Max Müller}} {{Infoboks person | wikidata = ja}} [[Fil:Max Müller 1808-1884.jpg|thumb|Max Müller]] '''Carl Philip Friedemann Maximilian Müller''', kaldet '''Max''' ([[22. oktober]] [[1808]] i [[Fredericia]] – [[28. oktober]] [[1884]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[officer]] i [[Treårskrigen]] og den [[2. slesvigske krig]]. == Baggrund == Faderen, Christian Vilhelm Carl Müller, var [[kaptajn (militær)|kaptajn]] ved [[Fynske Infanteriregiment]]. Denne døde allerede [[1820]], og moderen, Helene f. Strickenbach fra [[Egernførde]], flyttede derefter med sine 5 børn, hvoraf Max var det ældste, til [[Rendsborg]]. [[1822]] kom Müller på [[Landkadetakademiet]] og blev [[1825]] efter bestået officerseksamen [[sekondløjtnant]] ved det [[Holstenske Infanteriregiment]], hvorved han dog først kom til tjeneste nytårsdag [[1827]], idet han forinden var førstekorporal ved [[Kadetkorpset]] og kongelig [[page]]. Regimentet, der [[1842]] omdøbtes til 15. Bataljon, lå i Rendsborg, og her forblev han både som [[premierløjtnant]] ([[1834]]) og som karakteriseret kaptajn ([[1841]]). Müller var ikke ledig i sin lange løjtnantstid, men dels læste han en del, og dels hærdede han sit legeme ved lange vandringer og alle slags våbenøvelser. Trådte nogen ham for nær eller talte ilde om hans fødeland, forstod han ikke spøg, men gav vedkommende [[Duel|valget]] mellem [[pistol]], [[kårde]] og [[sabel]] eller at gøre en undskyldning. Mod sine folk var han alt andet end blid, og ligesom han forlangte meget af sig selv, således stillede han også store krav til sine underordnede, der med stor respekt så op til den henved 3 [[alen]] høje, muskel- og senestærke mand med det mørkebrune hår og skæg, de stærkt markerede træk og den ubøjelige vilje. == Treårskrigen == I [[1846]] blev Müller kaptajn af 2. klasse og forflyttedes til København som [[Kompagni (militær)|kompagnichef]] ved 4. Bataljon, hvormed han også rykkede i felten [[1848]]; det varede ikke længe, inden han vandt sig et navn som en af hærens dygtigste officerer, der med udmærkelse førte sit kompagni ved [[Bov (Padborg)|Bov]], [[Slesvig by|Slesvig]], [[Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]], i [[Sundeved]] under aprildagene [[1849]] og [[Slaget ved Isted|ved Isted]]. Her lagde han navnlig føreregenskaber for dagen, idet han, ansat ved [[Krabbe]]s [[brigade]], under kampen ved [[Vedelspang]] i spidsen for 2 kompagnier tilbageerobrede [[Katbæk Skov]], som insurgenterne havde sat sig fast i. Idelig lod han blæse: "Gå på", og det var også navnlig ved hjælp af [[bajonet]]ten, at han fordrev sin modstander, så at han siden den dag altid beholdt en stor forkærlighed for dette våben og lod de ham underlagte tropper foretage øvelse i bajonetangreb, så længe han stod i tjenesten. Under krigen blev han i 1848 [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Efter krigen kom Müller til 1. Forstærkningsbataljon samt flere afdelinger og i [[1852]] til 13. Bataljon, hvorved han i [[1853]] blev [[major]], men fik året efter befalingen over 1. Bataljon i Rendsborg, idet han tillige blev [[oberstløjtnant]] uden anciennitet (med anciennitet fra [[1857]]). 9 år tilbragte han nu atter her og hærdede sine københavnere, som ikke altid var lette at lede, ved anstrengende øvelser både på [[eksercerplads]]en og i terrænet, så hans [[bataljon]] hurtig blev [[Hæren]]s bedst uddannede afdeling, hvori der herskede en jerndisciplin. Hans navn var derfor allerede i [[1850'erne]] kendt i vide kredse, tilmed da han ved sit studium af [[taktik]]ken var en af dem, som først havde øje for kompagnikolonnens fortrin, til hvis indførelse han væsentlig bidrog. [[1858]] blev han [[Dannebrogsmand]]. == 2. Slesvigske Krig == [[Fil:Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864.jpg|thumb|[[Otto Bache]], ''Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864'', 1886, [[Ribe Kunstmuseum]].]] Da hæren i efteråret [[1863]] mobiliseredes, havde det først været bestemmelsen, at Müller skulle have haft befalingen over 1. Regiment. Ingen ville bedre end han kunne have ført denne afdeling mod fjenden, thi mandskabet nærede en ubetinget tillid og tro til ham og fulgte ham blindt, mens den første misnøje med hans strenghed for længst havde veget pladsen for beundring og kærlighed. I stedet for udnævntes han til [[oberst]] og chef for 7. Brigade, bestående af 1. og 11. Regiment. Brigaden kom op til [[Dannevirke]], og 2 af dens bataljoner deltog i kampen ved [[Selk]] og [[Kongshøj (Sydslesvig)|Kongshøj]] [[3. februar]]. Da hæren den 5. gik tilbage fra [[Dannevirke]], kom 3. Division, general [[Peter Frederik Steinmann (1812-1894)|P.F. Steinmann]], bestående af 7. og 8. Brigade, til at dække tilbagetoget, og disse skiftedes så til at være nærmest fjenden. Ved [[Sankelmark]] fik Müller ordre til at indtage stilling med sin brigade for at lade 8. Brigade gå igennem og at standse de forfølgende østrigere. Således opstod [[Slaget ved Sankelmark]], hvori Müller lagde sine bedste soldateregenskaber for dagen. "Det er ikke nok, at jeg afventer fjenden, jeg må selv angribe ham", havde han udtalt ved modtagelsen af befalingen om at indtage en stilling, og han førte både 1. Regiment, der stod forrest, og derefter 11. Regiment frem imod fjenden, så det kom til virkelig håndgemæng. Danmark mistede i alt 17 officerer, 28 underofficerer og 783 mand, heraf 568 tilfangetagne.<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1113}}</ref> Østrigernes tab udgjorde 30 officerer og 403 mand.<ref name="NIU">{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Nieuwenhuis, Peter|url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=XV |side=64|besøgsdato=8. juni 2021}}</ref> Senere kæmpede brigaden, som fulgte med general [[Cai Hegermann-Lindencrone (officer)|Cai Hegermann-Lindencrones]] division nord på, ved [[Vejle]], men derefter kom den ikke mere i kamp. Under våbenhvilen efter nederlaget ved Dybbøl blev Müller chef for en nydannet brigade, landgangsbrigaden, som blev stationeret på [[Fyn]].<ref>{{Harvnb|Neergaard|1916|p=1379}}</ref> Efter krigen, under hvilken han hædredes ([[1864]]) med Kommandørkorset af 1. grad Dannebrog, vedblev Müller at være brigadechef (2. Infanteribrigade), mens han blev medlem af [[Forsvarskommissionen af 1866]]. Her opnåede han dog ikke nogen indflydelse, da han langt bedre forstod at kommandere end at forhandle.<ref name="NIU" /> Ved gennemførelsen af [[Hærloven af 1867]] udnævntes han til [[general]] og chef for 1. Sjællandske Brigade, og atter i denne stilling søgte han med jernhånd og uden nogen sinde at skåne sig selv at udvikle sine troppers kampdygtighed. I [[1870]] var han chef for Lejrdivisionen ved [[Hald Ege|Hald]] og blev i [[1875]] hædret med med Storkorset af Dannebrog, mens han i [[1879]] på grund af alder afskedigedes af krigstjenesten.<ref name="NIU"/> Müller blev anset for at være uforlignelig til at anføre en bataljon eller en brigade og ville sikkert også have gjort fortrinlig fyldest under større forhold, da han i afgørende øjeblikke forstod at optræde med stor ro og handle hurtig og forstandig. At han dog kendte sin begrænsning, turde fremgå af, hvad han skrev i ''Tidsskrift for Krigsvæsen'' [[1865]]: ''"Naar man betegner os Stedet, hvor, og Tiden, da vi skulde slaa til, saa maa vi gøre det paa en saadan Maade, at vi knuser Alt, hvad der er imod os"''.<ref name="NIU"/> Efter et langvarigt sygeleje døde han 28. oktober 1884 på Frederiksberg og blev begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]]. Sin hustru, Emilie f. Thorsen, datter af købmand Gottborg Thorsen i [[Flensborg]], havde han ægtet 11. september 1852. Max Müller er gengivet på et maleri fra Sankelmark af [[Otto Bache]] 1887 ([[Frederiksborgmuseet]]), reproduceret i træsnit af [[Hans Peter Hansen (xylograf)|H.P. Hansen]], og af [[Niels Simonsen]] 1864. Der findes desuden et litografi samt træsnit 1868 og 1879. Portrætteret på stengraveringen ''Fædrelandsslykke'' 1886. == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * {{Citation|last= Neergaard |first= N |year= 1916 |title= Under Junigrundloven,II (2 bind) |publisher = [[Lindhardt og Ringhof]] |location= København}} * {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Nieuwenhuis, Peter|url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=XV |side=64|besøgsdato=8. juni 2021}} * {{Citation|last= Johansen|first= Claes|year= 2014 |title= Dødsfælden Dannevirke |publisher= Turbine|location= Aarhus |isbn=978-87-7141-805-7 }} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat|Max Müller (Danish army officer)}} * [http://www.graenseforeningen.dk/artikel/21436 ''Müller, Max, 1808-1884, dansk officer'']{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{DBL}} {{FD|1808|1884|Myller, Max}} [[Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Fredericia]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] 0zrzss7ld9548skpikpn7muoxt1gd2d 0 368734 12274437 12258782 2026-05-07T16:07:52Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274437 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle|ingen_wikidata= |navn = Linda Petersen |bgcolour = |image = |imagesize = 265px |caption = |fulde navn = Linda Petersen |fødselsdato = {{Dato og alder|1984|7|15}} |fødselssted = Hvidovre |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansker |andre navne = |aktiveår = 2004–i dag |partnertype = Partner |partner = |kæreste = |ægtefælle = {{ægteskab|Melissa Nicolajsen|2011|2013}} |børn = 1 |forældre = |bopæl = [[København]] |beskæftigelse = Stand-up komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og sanger |hjemmeside = [http://linda-p.dk linda-p.dk] |kendte roller = }} '''Linda Petersen''' (født [[15. juli]] [[1984]]), kendt som '''Linda P''', er en dansk [[Standupcomedy|stand-up komiker]], [[skuespiller]] og [[manuskriptforfatter]]. Efter sin debut som standup-komiker til DM i standup i 2004, hvor hun kom på andenpladsen, har hun udgivet flere one-manshows, bl.a. ''Rommen er en tøjte'' (2009), ''Linda P og mig'' (2011), ''Normal?'' (2016) ''Sabotagehunger'' (2021) med hendes seneste show værende ''Slutty Mary'' fra 2024. Hun debuterede som skuespiller i 2007 med satireserien ''Piger på prøveløsladelse'' (DR2), hvor hun i samarbejde med [[Christina Sederqvist]] udviklede og spillede duoen [[Winnie og Karina]]. Petersen og Cederqvist samarbejdede flere gange sammen i serien ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' (2009) og filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' (2009). I 2015 udkom Petersens eget talkshow ''Det alt for store Linda P show'' (TV 2 Zulu, 2015), som blev efterfulgt af det ''Det alt for korte Linda P'' show i 2016 (TV 2 Zulu). == Karriere == Petersen er opvokset i [[Hvidovre]] hos sin mor og sammen med sin 6 år ældre storesøster, og er uddannet [[Maler (håndværk)|bygningsmaler]].<ref>[http://hvidovre.lokalavisen.dk/article/20120124/ARTIKLER/701249454/1671 Linda P er tilbage i Hvidovre] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140201202910/http://hvidovre.lokalavisen.dk/article/20120124/ARTIKLER/701249454/1671 |date= 1. februar 2014 }}, hvidovre.lokalavisen.dk, 24. Januar 2012</ref> Hun debuterede ved [[DM i stand-up-comedy|DM i stand-up]] i 2004, hvor hun fik en andenplads.<ref>{{Cite web|title=DM I STAND-UP 2018 {{!}} FBI - FBI.dk|url=https://www.fbi.dk/dm-i-stand-up/|website=FBI|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2007 debuterede Petersen i samarbejde med komiker [[Christina Sederqvist]] i [[DR2]]-satireserien ''[[Piger på prøveløsladelse]]'', som var en del af [[DR]]<nowiki/>s satire-talentudviklings-satsning, ''[[Flemmings Helte]]''.<ref>{{Cite web|title=DR lancerer 9 nye tv-kanaler|url=https://www.dr.dk/presse/dr-lancerer-9-nye-tv-kanaler|website=DR|date=2007-02-16|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I serien spillede Petersen og Sederqvist to småkriminelle kvinder, Winnie og Karina, der er på prøveløsladelse fra fængslet. Rollerne som Winnie og Karina blev modtaget med stor positiv kritik og blev herefter, i 2008, omdannet til sit eget program med samme titel (red. ''Piger på prøveløsladelse)'', som blev sendt på DR1 hver fredag aften i en periode.<ref name="film">https://www.dr.dk/nyheder/kultur/piger-paa-proeveloesladelse-som-spillefilm</ref> ''Piger på prøveløsladelse'' blev i 2009 filmatiseret med filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' med instruktion af [[Søren Fauli]].<ref name="film"/> Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og modtog bl.a. tre ud af seks stjerner fra ''[[Politiken]]''.<ref>{{Cite web|title=Piger på røven|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE4331047/winnie-og-karina-the-movie/|website=Jyllands-Posten|date=2009-08-06|access-date=2026-01-18|language=da|first=Af NANNA FRANK|last=RASMUSSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Winnie og Karina er trættende på dvd|url=https://politiken.dk/kultur/art5608613/Winnie-og-Karina-er-tr%C3%A6ttende-p%C3%A5-dvd|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-02-09|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2008 medvirkede Petersen i [[Mikael Wulff]]<nowiki/>s DR2-satireserie ''[[Wulffs Magasin]]'' i rollen som Wulffs praktikant Christel.<ref>{{Cite web|title=Wulffs magasin|url=https://www.dr.dk/presse/wulffs-magasin|website=DR|date=2008-02-01|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen fortsatte i 2009 sit samarbejde med [[Christina Sederqvist]] og Winnie og Karina-karakterne i [[DR2]]<nowiki/>s satire-serie ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]''. Serien blev instrueret af [[Jesper Rofelt]] efter manuskript af Sederqvist. I serien fungerer Winnie og Karina som programmets værter, der fortalte og reporterede om forskellige skæve eksistenser fra [[Vestegnen|Københavns Vestegn]], der alle blev spillet af Petersen og Sederqvist. Serien modtog positiv kritik og blev forlænget med to sæsoner yderligere i 2010<ref>https://www.dr.dk/presse/ny-saeson-af-skraaplan-paa-dr2</ref> og 2011.<ref name=":0">https://www.dr.dk/presse/skraaplan-er-tilbage-paa-dr2</ref> Udover Sederqvist og Petersen som de bærende karakterer, medvirkede også [[Brian Lykke]] som tilbagevendende karakter i sæson to og tre.<ref name=":0" /> I 2009 medvirkede hun også i [[Anders Matthesen]]<nowiki/>s komedie ''[[Sorte kugler]].''<ref>{{Cite news | author = Line Frandsen | title = Linda P. gået ned med stress: Aflyser shows | publisher = [[BT]] | date = 27. august 2013 | url = http://www.bt.dk/kendte/linda-p.-gaaet-ned-med-stress-aflyser-shows}}</ref> I maj 2009 annoncerede Petersen sit første one-man-show med titlen ''Rommen er en tøjte.''<ref>https://politiken.dk/kultur/scene/art4799795/Linda-P.-tager-p%C3%A5-stand-up-turn%C3%A9?srsltid=AfmBOoqfPcgP4ZuKN4Yvg-eI3hvcp5D9B_JWHa6NwCG38i4KR5Q5rpno</ref> Petersen var på turne med showet fra oktober til november 2009, og til trods for blandede anmeldelser,<ref>{{Cite web|title=Underdanmark set fra underlivet - med en orn'lig bjørn på|url=https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2009/10/underdanmark-set-underlivet-ornlig-bjoern-paa|website=Information|date=2009-10-07|access-date=2026-01-18|language=da|first=Skrevet af: Klaus|last=Lynggaard}}</ref> vandt Petersen prisen som 'Årets komiker' med [[Zulu Comedy Galla]] i 2010.<ref>{{Cite web|title=Comedy-priser til Linda P. og Ulf Pilgaard|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/comedy-priser-til-linda-p-og-ulf-pilgaard|website=DR|date=2010-08-30|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=AfMikkel Fyhn|last=Christensen}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. er Danmarks sjoveste - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2010-08-29-linda-p-er-danmarks-sjoveste|website=underholdning.tv2.dk|date=2010-08-29|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> På tv har Petersen bl.a. medvirket i komedieserien ''[[Hvor fanden er Herning?]]'' sammen med [[Mick Øgendahl]] og indenfor teatergenren har hun, i samarbejde med bl.a. [[Jonatan Spang]] og [[Rune Klan]] på [[Nørrebro Teater]] lavet ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' og ''Linda P. på bjerget''. I sidstnævnte spillede hun sammen med [[Ulf Pilgaard]]. I 2012 udgav hun sangen "Du' Fan'me Pæn, Du Er" I forbindelse med [[Zulu Comedy Galla]], der er en kærlighedssang til [[Linse Kessler]]. Hun optrådte også med sangen til [[Comedy Aid]] samme år. Sangen kom direkte ind som #2 på [[Tracklisten]] i september, og blev på hitlisten i fem uger.<ref name="danishcharts">{{Cite web|title=danishcharts.com - Linda P. - Du fanme pæn du er|url=http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|website=danishcharts.com|access-date=2026-01-18|first=Steffen|last=Hung}}</ref> Hun var også vært på [[Zulu Awards]], hvor hun optrådte med [[Kings of Leon]]s "Sex on Fire". I 2013 lavede hun "Støttesang til Realitydeltagere".<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=jmxlYrkxs1M Støttesang til Realitydeltagere]. YouTube.com. Hentet 27/8-2014</ref> I marts 2014 deltog hun igen i ''[[Natholdet]]'' med [[Anders Breinholt]] som medvært, hvor hun sang en sang tilegnet ham kaldet "Breinholt". Til Zulu Comedy Galla 2014 optrådte hun med sangen "Romancevisen", der handlede om [[voldtægt]] eller en ikke altid lige gensidig kærlighed. I 2014 turnerede hun med sit tredje one-man-show ''Linda P's Hovedpine''. === 2015-nu: Eget talkshow og revy-debut === Den 30. marts 2015 havde Petersen premiere på sit eget talkshow ''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' på [[TV 2 Zulu]].<ref name="zulo">https://www.nyheder.dk/nyheder/spang-og-linda-p-klar-med-nye-shows-pa-zulu/1102818</ref> I programmet optrådte Petersen sammen med sin medvært, [[Anders Grau]], foran et livepublikum med standup, sketches, sange, dukketeater og quizzer, ligesom at der var en ugentlig gæst med i hvert program.<ref>https://tv.tv2.dk/2015-03-25-linda-p-i-ny-zulu-serie-folk-skal-braekke-sig-af-grin</ref><ref name="zulo" /> Programmet løb i seks afsnit til positiv kritik og vendte tilbage med sæson to i 2016 under navnet ''Det Alt For Korte Linda P Show.''<ref>https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-03-linda-p-man-behoever-ikke-gaa-paa-musikkonservatoriet-for-at-hoere-at-jeg-ikke-kan-synge</ref><ref>https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-04-det-alt-for-korte-linda-p-show-se-det-gratis-lige-her</ref> Gæster i programmet var bl.a. [[Jonatan Spang]], [[Mick Øgendahl]], [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Christina Sederqvist]], [[Maria Lucia Rosenberg|Maria Lucia]], [[Simon Talbot]] og [[Sarah Grünewald]].<ref>{{Cite web|title=Season 1|url=https://www.themoviedb.org/tv/127316-det-alt-for-store-linda-p-show/season/1%3Flanguage%3Dda-DK|website=The Movie Database|access-date=2026-01-18|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=Maria Lucia overrasker i 'Det alt for store Linda P.-show' - TV 2|url=https://tv.tv2.dk/2015-04-20-maria-lucia-overrasker-i-det-alt-for-store-linda-p-show|website=tv.tv2.dk|date=2015-04-20|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2023 havde Petersen debut som revyskuespiller, da hun medvirkede i den genoplivede [[Tivolirevyen|Tivolirevy]] i Glassalen i 2023.<ref name=":1">{{Cite web|title=Tivolirevyen overrasker: Her er det nye hold|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/tivolirevyen-overrasker-her-er-det-nye-hold|website=SE og HØR|date=2022-08-24|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyens instruktør [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]] havde håndplukket Petersen til “''…at puste liv i Tivolirevyen…''”, som genopstod efter at været på pause siden 2016.<ref name=":1" /> Petersen medvirkede i revyen sammen med [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]], Carsten Svendsen, [[Nicolai Jørgensen (skuespiller)|Nicolai Jørgensen]] og [[Andreas Bo Pedersen|Andreas Bo]].<ref name=":1" /> I sommeren 2024 tiltrådte Petersen som kreativ direktør for revyen, og hun medvirkede i [[Tivolirevyen|Tivolirevyen 2025]] sammen med [[Kurt Ravn]] og [[Thomas Warberg]].<ref>{{Cite web|title=Tivolirevyen afslører nyt stærkt hold med Linda P i front|url=https://dit-vesterbro.dk/tivolirevyen-afsloerer-nyt-staerkt-hold-med-linda-p-i-front/|website=Dit Vesterbro|date=2024-09-10|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Author:|last=Bjoern}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. står i spidsen: Her er det nye hold i Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/linda-p-staar-i-spidsen-her-er-det-nye-hold-i-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2024-09-09|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> [[Søs Egelind]] var også blevet annonceret til at medvirke i revyen, men hun trak sig fra forestillingen før prøvestart grundet “…''forskellige forventninger til forestillingen..''.”<ref>{{Cite web|title=Chok før premiere: Søs Egelind trækker sig fra Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/chok-foer-premiere-soes-egelind-traekker-sig-fra-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2025-04-10|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyen modtog overvejende negative anmeldelser.<ref>{{Cite web|title=Anmeldelse: Revy-flop - 'Var det bare det?'|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/anmeldelse-revy-flop-var-det-bare-det|website=B.T.|date=2025-06-05|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> I august 2025 annoncerede Petersen at hun havde trukket sig fra stillingen som kreativ direktør med øjeblikkelig virkning efter kun én sæson.<ref name=":2">{{Cite web|title=Linda P trækker sig fra Tivolirevyen med øjeblikkelig virkning - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2025-08-25-linda-p-traekker-sig-fra-tivolirevyen-med-oejeblikkelig-virkning|website=underholdning.tv2.dk|date=2025-08-25|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen begrundede sin fratrædelse med at hun og ledelsen i revyen havde “''…forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses…''”.<ref name=":2" /> I 2025 medvirkede Petersen i [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store bagedyst]]''<nowiki/>s specialudgave; ''Den store bagedyst - Med stjernedrys''.<ref name=":3">{{Cite web|title=Linda P og Sussi i ny kendisudgave af Den store bagedyst|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-sussi-i-ny-kendisudgave-af-den-store-bagedyst|website=B.T.|date=2024-12-04|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun deltog sammen med [[Sussi og Leo|Sussi]], [[Nikolaj Stokholm]], [[Molly Egelind]], [[Youssef Wayne Hvidtfeldt]] og Søren Vester.<ref name=":3" /> == Privatliv == Petersen så ikke sin far særlig meget i sit voksne liv. Han døde af [[leversvigt]] i en alder af 56, og Linda P deltog ikke i [[begravelse]]n.<ref name="begravelse">[http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4478079.ece Linda P: Jeg kom ikke til min fars begravelse]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Petersen har ad flere omgange udtalt sig om sin seksualitet og erklærer sig selv som biseksuel.<ref>https://www.bt.dk/kendte/linda-p-jeg-vidste-hele-tiden-at-jeg-ikke-var-lesbisk</ref> Petersen blev gift med Melissa Nicolajsen, advokatsekretær, i oktober 2011 efter et par års forhold.<ref>[http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/komikeren-linda-p-er-blevet-gift Komikeren Linda P. er blevet gift]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Parret blev skilt i september 2013<ref>[http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/17331743 Konen har forladt Linda P] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160307002029/http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/17331743 |date= 7. marts 2016 }}. Hentet 3/3-2016</ref> efter at Nicolajsen påstod, at Petersen havde været hende utro gentagende gange.<ref>[http://www.bt.dk/kendte/linda-ps-eks-kone-afreagerer-i-ny-musikvideo Linda P's eks-kone afreagerer i ny musikvideo]. ''[[BT]]''. Hentet 3/3-2016</ref><ref>https://www.bt.dk/kendte/nu-taler-linda-ps-ekskone-ud-hvorfor-var-hun-mig-utro-med-piger-hvis-hun-aldrig-var</ref> I 2011 bekendtgjorde Petersen at hun skyldte [[SKAT]] parkeringsbøder for ca. 120.000 kr. som siden hen voksede til omkring én million kroner, grundet gebyrer og rykkere.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4072487.ece</ref> I marts 2016 annoncerede Petersen at hun var i forhold med komiker [[Anders Grau]].<ref>https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau</ref> De havde været bekendte gennem flere år, og indledte et forhold, mens de begge var værter på ''Det Alt for Store Linda P Show''.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau]. [[TV 2]]. Hentet 3/3-2016</ref><ref>[http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ Linda P forelsket: Faldt for sin medvært] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304133944/http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ |date= 4. marts 2016 }}. ''[[Her og Nu]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Petersen annoncerede forholdets afslutning i september 2017.<ref>[https://www.bt.dk/kendte/kaerligheden-brast-linda-p-og-kaeresten-gar-fra-hinanden Kærligheden brast: Linda P og kæresten går fra hinanden]. ''[[BT]]''. Hentet 27/9-2017</ref> Petersen dannede i perioden 2018-2022 par med en mand, Rasmus<ref>https://www.alt.dk/artikler/linda-p-om-kaeresten-rasmus/2947330</ref><ref name="brud">https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden</ref>, og de har sammen en datter, Nanna (f. 2020).<ref>{{Cite news | author = | title = Linda P blev mor i januar: Navn på baby afsløret | publisher = [[Se&Hør]] | date = 17. december 2020 |accessdate = 17. december 2020| url = https://www.seoghoer.dk/kendte/linda-p-blev-mor-i-januar-navn-paa-baby-afsloeret}}</ref> Petersen annoncerede parrets brud i august 2022.<ref name="brud"/> == Filmografi == === TV-serier === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Antal episoder |- | rowspan="3" |2008 |''[[Wulffs Magasin]]'' |Christel |6 afsnit |- |''[[Flemmings Helte]]'' |Winnie | |- |''[[Maj & Charlie]]'' |Linda P. |1 afsnit |- | rowspan="2" |2009 |''[[Piger på prøveløsladelse]]'' |Winnie | |- |''[[Hvor fanden er Herning?]]'' |Laila |6 afsnit |- |2009-2011 |''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' |Winnie, Bo Patrick, Bruno, Özgun, Mona m.fl. |12 afsnit |- |2011 |''[[Anstalten]]'' |Jenny og Miffy |6 afsnit |- |2015-2016 |''[[Lillemand]]'' |Linda |7 afsnit |} === Film === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle |- | rowspan="2" |2009 |''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' |Winnie |- |''[[Sorte kugler]]'' |Judith |- |2011 |''[[Noget i luften]]'' |Sidsel |- |2016 |''[[Undercover (film)|Undercover]]'' |Rikke |- |2021 |''[[Buster (film fra 2021)|Buster]]'' |Irma |} === Øvrige optrædener === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Kanal |- |2015 |''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' |Vært |[[TV 2 Zulu]] |- |2016 |''Det Alt For Korte Linda P Show'' |Vært |TV 2 Zulu |- |2021 |''[[Stormester (tv-program)|Stormester]]'' |Deltager |[[TV 2]] |- |2022 |''[[Verdensmænd]]'' |Deltager |TV 2 |- | rowspan="2" |2024 |''[[Roasted - verdens sjoveste ferie]]'' |Vært |[[Prime Video]] |- |''[[LOL: Den der ler sidst]]'' |Deltager |[[Prime Video]] |- |2025 |''[[Den store bagedyst|Den store bagedyst: Med stjernedrys]]'' |Deltager |[[DR1]] |} * ''[[Stand-up.dk]]'' (2007), [[TV 2 Zulu]] * ''[[Vild med talent]]'' (2008), [[TV3+]] * ''[[Fra Sydhavn til Westcoast]]'' (2013), [[Kanal 5]] === Teater === * ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' (2008), [[Nørrebro Teater]] * ''[[Linda P på bjerget]]'' (2010), [[Nørrebro Teater]] * ''[[The One and Only Company|Den Eneste Ene]]'' (2012), [[Glassalen]] i [[Tivoli]] og [[Musikhuset Aarhus]] * ''[[Tjener For To]]'' (2013), [[Betty Nansen Teatret]], [[Frederiksberg]] * ''[[Alle Elsker Kærlighed]]'' (2014), [[Nørrebro Teater]] === Standup-shows === * ''[[Rommen er en tøjte]]'' (2009) * ''[[Linda P og mig]]'' (2011) * ''Linda P's hovedpine?'' (2014) * ''[[Normal?]]'' (2016) * ''Sabotagehunger'' (2021) * ''Slutty Mary'' (2024) == Diskografi == === Singler === * "Når Nedturen Rammer Dig" (2008) * "2450 Julesang" (2008) * "Du' Fan'me Pæn, Du Er" (2012) (#2 på [[Tracklisten]]<ref name="danishcharts"/>) * "Støttesang til realitydeltagerne" (2013) * "Breinholt" (2014) * "Romancevisen" (2014) * "Qvortrup" (2014) * "Del Din Kone" (2015) * "Du' Til Fjabbe nu" (2015) * "Du' Fan'me Grim Du" (2015) * "Undskyld" (2015) * "Hvor Blev Den Af?" (2017) === Album === * ''Just Divorced'' (2015) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1984||Linda, P}} [[Kategori:Komikere fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige standupkomikere]] 39ecb5aux2s04vz6ctlo9gqy71rz859 0 371715 12274338 7964649 2026-05-07T14:36:57Z Vikebe 507443 infobox 12274338 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Georg Daniel Gerlach''' ([[31. august]] [[1797]] i [[Egernførde]] – [[7. marts]] [[1865]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[officer]]. Han var søn af [[kaptajn (militær)|kaptajn]] Molter Christoph Gerlach af Slesvigske Jægerkorps og Anna Sabine Magdalena født Boehn. Han blev i 1827 gift med Caroline Marie Kromayer (1800-1846), der i ægteskabet fødte otte børn, hvoraf et døde som spæd. == Militære karriere == Han blev indkaldt til militæret i december 1808 som landskadet, og udnævnt til [[sekondløjtnant]] i det holstenske infanteri i 1813. I 1822 blev han premierløjtnant og i 1830 stabskaptajn. I 1842 blev han udnævnt til major og i 1848 til oberstløjtnant. Han deltog i [[Treårskrigen]] 1849-50, hvor han udmærkede sig i slagene ved [[Slaget ved Fredericia|Fredericia]] og [[Slaget ved Isted|Isted]]. I 1850 blev han udnævnt til [[oberst]] og chef for den 6. infanteribrigade. I 1851 [[kommandant]] i [[Angel]]. 1854 blev han chef for den 1. infanteribrigade i København. 1858 blev Gerlach medlem af den rådgivende komité under [[Krigsministeriet]] og i 1859 blev han udnævnt til generalinspektør for infanteriet. Da krigen i 1864 brød ud fik han kommandoen over 1. division, der trængte [[Preussen|preusserne]] tilbage ved [[Mysunde]] den 2. februar. Han støttede [[Christian de Meza|de Mezas]] beslutning om at rømme Dannevirkestillingen. Da de Meza blev afskediget som øverstkommanderende for hæren på grund af denne beslutning, blev Gerlach imod sin egen vilje beordret til at overtage kommandoen. Han delte ikke krigsministeriets holdning til krigsførelse og havde flere sammenstød med ministeriet. Han var imod at forsvare [[Dybbøl Banke|Dybbøl]]-stillingen, men blev af ministeriet beordret til at holde skansen. Efter tabet af Dybbøl stillingen forberedte Gerlach sig på at føre forsvaret videre fra Fredericia, men han blev af [[krigsminister]] [[C.C. Lundbye]] beordret til at evakuere Fredericia. Gerlach forsøgte at få ændret beslutningen, men han blev frataget kommandoen, som i stedet gik til general [[Peter Frederik Steinmann (1812-1894)|P.F. Steinmann]]. Han fik efter eget ønske derefter kommandoen over 1. division, som han beholdt kommandoen over krigen ud. I december 1864 blev han pensioneret, og året efter døde han i København. Gerlach blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] 1836, [[Dannebrogsmand]] 1849, Kommandør 1853, og modtog Storkorset 1864. Han er begravet på [[Garnisons Kirkegård]]. Der findes en pennetegning af C.A. Hagen 1849 ([[Frederiksborgmuseet]]). Blyantstegning af [[Niels Simonsen]] 1850 (sammesteds). Maleri af [[Viggo Simesen]] 1897 ([[Museum Sønderjylland]]). [[Litografi]]er og [[træsnit]] 1864. I sin bog ''[[Slagtebænk Dybbøl]]'' giver [[Tom Buk-Swienty]] Gerlach skudsmålet "ingen stærk leder".<ref>{{Cite book | author = [[Tom Buk-Swienty]] | title = [[Slagtebænk Dybbøl]] | publisher = [[Gyldendal]] | year = 2008 | isbn = 978-87-02-05000-4 }}</ref> I forbindelse med mindehøjtidelighederne den 18. april 2014 gav efterkommere af Gerlach en journalist indsigt i dokumenter, der bl.a. viser, at Gerlach var en stærkere kritiker af regeringens politik end hidtil antaget; men af principielle årsager valgte han at efterkomme regeringens ordre om at holde Dybbølstillingen, selv om han fandt det fejlagtig ud fra en militær vurdering.<ref name=mod>Mikkel Vuorela:''Den modvillige general'', Politiken Kultur, s. 14-18, 19. april 2014</ref> == Se også == * [[Kampene ved Dybbøl]] == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{runeberg.org|salmonsen|2|9|0644.html Gerlach, Georg Daniel}} {{2. Slesvigske Krig}} {{milibiostub}} {{FD|1797|1865|Gerlach, Georg}} [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Egernførde]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] 0nmnxgf7vrrx00shlwcoco6elz0p41g 0 377126 12274668 12103061 2026-05-08T04:41:57Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 11 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274668 wikitext text/x-wiki [[Fil:IE expansion.png|293px|thumb|right|Model, der viser de [[indoeuropæisk]]e [[migration]]er fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det [[magenta]]farvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''[[Urheimat]]'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.]] '''Kurgan-hypotesen''' ( '''teorien''' eller '''modellen''') er et forslag til de tidlige [[indoeuropæer]]es oprindelse. Ifølge denne hypotese er det den befolkningsgruppe, der fra arkæologiske udgravninger kendes som ''Kurgan-kulturen'', som sandsynligvis er udgangspunkt (''[[Urheimat]]'') for den [[indoeuropæiske sprog]]gruppe. Denne kultur havde sit centrum på den [[Pontisk-Kaspiske slette]], og ordet ''[[kurgan]]'' ({{lang|ru|курган}}) stammer fra et [[tyrkiske sprog|tyrkisk]] ord, der betyder lille bakke eller [[gravhøj]]. I dag er Kurgan-hypotesen den af de modeller for indoeuropæernes oprindelse, der har den bredeste støtte i det akademiske miljø,<ref>{{Harvcoltxt|Mallory|1989|p=185}} heriblandt mange [[arkæolog]]er og [[lingvist]]er; fx er denne hypotese medtaget i ''[[Encyclopaedia Britannica]]'' og ''[[Grand Dictionnaire Encyclopédique Larousse]]''."</ref><ref>{{Harvcoltxt|Strazny|2000|p=163}}; ''The single most popular proposal is the Pontic steppes (see the Kurgan hypothesis)...''</ref> Påstandene i hypotesen er ikke bevist, og det er ikke den eneste teori. Fx har den [[Anatoliske hypotese]] også en vis tilslutning. Hypotesen blev formuleret første gang i 1950'erne af den litauiske arkæolog [[Marija Gimbutas]], der inddelte ''Kurgan-kulturen'' i fire perioder fra (Kurgan I), [[Yamna-kulturen]], som omfatter de [[Euroasien|Eurasiske]] [[nomade]]kulturer, [[Samara kulturen|Samara]] og [[Seroglazovo kulturen|Seroglazovo]] fra [[Dnepr]]/[[Volga]]regionen i [[Kobberalder]]en (begyndelsen af 4. årtusind f.Kr.). Hypotesens hovedidé er, at disse folkeslag i begyndelsen af 3. årtusind havde ekspanderet ud over hele den Pontiske-Kaspiske steppe og derfra ind i [[Østeuropa]].<ref>Gimbutas (1985) page 190.</ref> == Oversigt == [[Fil:Chariot spread.png|thumb|200px|left|Kort visende den historiske udbredelse af stridsvognen. Årstal er omtrentlige år før vor tidsregning.]] Hypotesen blev fremsat første gang i 1956 i Gimbutas' "The Prehistory of Eastern Europe, Part 1". Det var resultatet af et banebrydende interdisciplinært arbejde, hvor arkæologiske og lingvistiske metoder blev kombineret. Hun identificerede [[steppe]]området i det nuværende [[Ukraine]] og sydlige Rusland som det [[Proto-indoeuropæisk|Proto-indoeuropæiske sprogs]] (PIE) ’’[[Urheimat]]’’, hvor hun foreslog, at der blev talt en række PIE [[dialekt]]er. Hun mente, at omkring 3000 f.Kr. havde Kurgan-kulturen spredt sig over hele steppeområdet i en periode som hun kaldte Kurgan IV. Et af hypotesens hovedpunkter er, at det var [[tæmningen af hesten]] og udviklingen af [[stridsvogn]]en, der gav kurganfolkene den mobilitet, som gjorde det muligt for dem at sprede sig over hele steppeområdet;<ref name=blenchspriggsIII181>som Parpola beskriver det i: {{Harvcoltxt|Blench|Spriggs|1999|p=181}}. "The history of the Indo-European words for 'horse' shows that the Proto-Indo-European speakers had long lived in an area where the horse was native and/or domesticated {{Harvcol|Mallory|1989|pp=161–63}}. The first strong archaeological evidence for the domestication of the horse comes from the Ukrainian Srednij Stog culture, which flourished ''c.'' 4200–3500 BC and is likely to represent an early phase of the Proto-Indo-European culture ({{Harvcolnb|Anthony|1986|pp=295f.}}; {{Harvcolnb|Mallory|1989|pp=162, 197–210}}). During the Pit Grave culture (''c.'' 3500–2800 BC) which continued the cultures related to Srednij Stog and probably represents the late phase of the Proto-Indo-European culture – full-scale pastoral technology, including the domesticated horse, wheeled vehicles, stockbreeding and limited horticulture, spread all over the Pontic steppes, and, ''c.'' 3000 BC, in practically every direction from this centre (Anthony [[Kurgan hypothesis#CITEREFAnthony1986|1986]], [[Kurgan hypothesis#CITEREFAnthony1991|1991]]; {{Harvcolnb|Mallory|1989|loc=vol. 1}}).</ref> Det tidligste arkæologiske materiale, der med sikkerhed kan identificeres som tegn på domesticerede heste, stammer fra Sredny Stog-kulturen i området nord for [[Azovhavet]] i [[Ukraine]]. Det korresponderer med det, ifølge hypotesens formodede centrum for tidlige PIE eller præ-PIE i 5. årtusind f.Kr.<ref name=blenchspriggsIII181/> Den ældst kendte hestevogn blev udgravet ved [[Krivoyesøen]] og stammer fra ca. 2000 f.Kr.<ref>{{Harvcoltxt|Anthony|Vinogradov|1995}}</ref> En ekspansion ud over steppeområdet skabte i Gimbutass termer "kurganiserede" hybridkulturer som [[Kugleamfora-kulturen]] mod vest; fra disse kurganiserede kulturer stammede de senere [[proto-grækere]] i [[Balkanhalvøen|Balkan]] og de nomadiske [[Indoiransk]]e kulturer mod øst fra omkring 2.500 f.Kr. Især udbredelsen og omfanget af den vestlige indoeuropæiske [[migration]] er belagt med stor usikkerhed, hvilket har fået [[lingvist]]en [[Kortlandt]] til at konkludere, at der intet kan udledes af det arkæologiske materiale vedr. indoeuropæiske forbindelser ud over det, der kan understøttes af lingvistiske metoder.<ref name=Kortlandt1989/> Nye fund fra 1990’erne og frem fra Nordeuropa har ført til fornyede spekulationer omkring omfanget af Kurgan-kulturens ekspansion mod vest; fx er det blevet foreslået, at ‘’kurganiseringsprocessen’’ (især af [[Stridsøkse-kulturen]]) ikke har været så omfattende, som Gimbutas foreslog.<ref name="Oxford">[http://www.answers.com/topic/corded-ware-culture-1 The Concise Oxford Dictionary of Archaeology] – Timothy Darvill, 2002, Corded Ware, p.101, Oxford University Press, {{ISBN|0-19-211649-5}}</ref> == Kurgan-kulturen == Gimbutas definerede og introducerede termen "Kurgan-kulturen" i 1956 for at udbygge den med en bredere term, der inkluderede de østeuropæiske Sredny Stog og Yamna-kulturer og den central- og nordeuropæiske Stridsøkse-kultur i den samme kulturelle horisont (omfatter hovedparten af Øst- og Nordeuropa fra 4. til 3. årtusind f.Kr.).<ref>Gimbutas (1970) page 156: "navnet ''Kurgan-kulturen'' (overs. Gravhøj-kulturen) blev introduceret som en overordnet erstatning for de betegnelser, der blev brugt af sovjetiske forskere om oldtidskulturerne i Ukraine og sydlige Rusland samt [[Stridsøkse-kulturen]], [[Okkergravskulturen]], [[enkeltgravskulturen]] samt flere andre i Nordeuropa; ifølge teorien var de alle karakteriseret af brugen af kurgan, dvs. gravhøje.</ref> I [[1980'erne]] blev det klart, at dette kompleks af oldtidskulturer, som Gimbutas havde identificeret, snarere skulle forstås i relation til 3. årtusindes kurganiseringsproces, hvor elementer af Kurgan-kulturen spredte sig ud over dens oprindelige kerneområde. For at underbygge ideen om en fælles Kurgan-kultur forudsætter "Kurgan-modellen" store kulturelle ligheder mellem de forskellige folkeslag, der beboede den Pontisk-Kaspiske steppe i [[Yngre stenalder]] og ældre [[Bronzealder]] (5. til 3. årtusind f.Kr.), også kaldet "Kurgan-horisonten". Denne kulturelle kontinuitet fandt Gimbutas i det arkæologiske materiale, og den [[eponym]]e konstruktion af termen "[[kurgan]]" er kun én blandt mange faktorer i identifikationen af fælleskulturelle træk. Men som altid inden for arkæologien, er det næsten umuligt at påvise entydige og præcise skel mellem den ene kultur og den næste. I grænseområderne mellem to kulturer vil som regel være en stærk opblanding mellem dem; derfor er definitioner af oldtidskulturer ofte genstand for debat.{{kilde mangler|dato=Uge 32, 2009}} Kulturer, der udgør "Kurgan horisonten": * [[Bug-Dnjestr-kulturen|Bug-Dnjestr]] (ca. 6. årtusind f.Kr.) * [[Samara-kulturen|Samara]] (ca. 5. årtusind f.Kr.) * [[Khvalynsk-kulturen|Kvalynsk]] (ca. 5. årtusind f.Kr.) * [[Sredny Stog]] (ca. midt 5. til midt 4. årtusind f.Kr.) * [[Dnepr-Donets-kulturen|Dnepr-Donets]] (ca. 5. til 4. årtusind f.Kr.) * [[Usatovo-kulturen]] (sent 4. årtusind f.Kr.) * [[Maikop-kulturen|Maikop]]-[[Dereivka]] (ca. midt 4. til midt 3. årtusind f.Kr.) * [[Yamna-kulturen|Yamna (enkeltgrav)]]: den udgør i sig selv en varieret kulturel horisont, og dækker hele den Pontisk-Kaspian steppe fra midten af 4. til 3. årtusind f.Kr. Den amerikanske arkæolog James Mallory påpeger, at kulturerne i Østeuropa fra Dnepr-Donets til Volga, allerede i midten af 5. årtusind f.Kr. havde meget store kulturelle ligheder, et forhold der fortsat gjorde sig gældende i [[Sredny Stog]] perioden. Derfor må den senere Yamna-kultur ifølge ham være et resultat af en begyndende diversificering af en ældre fælleskultur.<ref>Mallory; 1986, p. 308</ref> === Tidslinje === På baggrund af arkæologiske udgravninger og sammenligninger med lingvistiske studier, baseret på Kurgan-hypotesen, omkring udviklingen af PIE, kan følgende tidslinje for ekspansionen af PIE rekonstrueres: * 4500–4000 f.Kr.: '''Tidlig PIE'''. [[Sredny Stog culture|Sredny Stog]], [[Dnieper-Donets kultur|Dnieper-Donets]] and [[Samara kultur|Samara]] kulturer, [[tæmningen af hesten]] ('''1. bølge'''). * 4000–3500 f.Kr.: Yamna-kulturen opstår på steppen, samtidig med [[Maykop-kulturen]] i det nordlige [[Kaukasus]]. Modeller for [[IHittiter]]nes slægtskab med indoeuropæisk sprog postulerer at de [[anatolske sprog]] blev separeret fra de øvrige PIE omkring dette tidspunkt. * 3500–3000: '''Middel PIE'''. Yamna-kulturen er på sit højeste, hvilket derfor repræsenterer det klassiske rekonstruerede proto-indoeuropæiske nomadesamfund, med stenfigurer af guder, tohjulede stridsvogne, økonomi primært baseret på husdyrhold, samt få permanente bosættelser langs floderne, baseret på landbrug og fiskeri. Kontakter med kulturer mod vest resulterede i "kurganiserede" kulturer i Vest og Nordeuropa. I denne periode findes også de første tegn på den begyndende [[bronzealder]], da bronzegenstande og våben introduceres i Yamna-området. Dette kan være den mulige begyndelse til opsplitningen mellem [[Satem-sprog|Satem]] og [[Centum-sprog|Centum]] grupperne. * 3000–2500 f.Kr.: '''Sen PIE'''. Yamna-kulturen dækker hele den Pontiske steppe, mens Stridsøkse-kulturen strækker sig fra [[Rhinen]] til Volga; ifølge hypotesen udgør dette tidsrum den sidste fase af indoeuropæisk enhedskultur. I det enorme område, de "kurganiserede" kulturer omfatter, opstår der nu uafhængige sprog og kulturer. Løse kontakter betyder dog, at udveksling af teknologi og låneord stadig forekommer. Kun de anatoliske og [[tochariske sprog]]. Adskillelsen mellem Satem og Centum-grupperne ser ud til at have været komplet. === Periodificering og ekspansion === [[Fil:Kurgan map.png|350px|thumb|right|Oversigt over Kurgan-hypotesen.]] I Gimbutas oprindelige forslag identificerede hun fire successive udviklingstrin i Kurgan-kulturen: * '''Kurgan I''', Dnepr/Volga regionen, tidlige halvdel af 4. årtusind f.Kr. er tilsyneladende opstået på grundlag af kulturerne i Volga-bassinet, undergrupper omfatter bl.a. [[Samara-kulturen|Samara]] og [[Seroglazovo-kulturen|Seroglazovo]] kulturerne. * '''Kurgan II–III''', yngste halvdel af 4. årtusind f.v.t. Omfatter bl.a. Sredny Stog-kulturen og [[Maykop-kulturen]] i det nordlige [[Kaukasus]]. Karakteriseret af [[stencirkel|stencirkler]], tohjulede [[stridsvogn]]e, [[antropomorf]]e steler af sten. * '''Kurgan IV''' eller Yamna-kulturen, første halvdel af 3. årtusind f.v.t. Omfatter hele stepperegionen fra [[Ural]] til nuv. Rumænien. Dertil foreslog hun tre ekspansionsbølger: * '''1. bølge''' fandt sted forud for Kurgan I, ekspansion fra den nedre del af Volga til Dnieper og medførte en sameksistens mellem Kurgan I og [[Cucuteni-kulturen]]. Gentagne migrationsbølger udbredte kulturen helt til [[Balkanhalvøen|Balkan]] langs [[Donau]], hvor den stødte op til [[Vinca-kulturen|Vinca]] og [[Lengyel-kulturen|Lengyel]] kulturene i den nuv. [[Ungarn]]. * '''2. bølge''', ca. midt 4. årtusind f.Kr. havde sit udspring i [[Maykop-kulturen]] og resulterede i "kurganiserede"' hybrid kulturer, der spredte sig ind i Nordeuropa omkring 3000 f.Kr. ([[Kugleamfora-kulturen|Kugleamfora]], [[Baden-kultur|Baden]] og Stridsøkse-kulturerne). Ifølge Gimbutas korresponderede dette til den tidligste introduktion af indoeuropæiske sprog i Vest- og Nordeuropa. * '''3. bølge''', ca. 3.000–2.800 f.Kr., Yamna-kulturens ekspansion uden for steppeområdet, hvor dens karakteristiske gravformer dukker op i bl.a. nuv. Rumænien, Bulgarien og det østlige Ungarn; den finder sted samtidig med, at [[Cucuteni-kulturen]] forsvinder (c.2750 f.Kr). ==== Sekundært Urheimat ==== Det er foreslået, at den "kurganiserede" [[Kugleamfora-kulturen|Kugleamfora-kultur]] i Europa var et "sekundært Urheimat" for PIE. Det var denne kultur som både [[Klokkebæger-kulturen|Klokkebæger]] og Stridsøkse-kulturen opstod af omkring 2.300 f.Kr. Herfra stammer også de europæiske IE familier: [[Italiske sprog|italisk]], [[Keltiske sprog|keltisk]] og [[Germanske sprog|germansk]], samt en række i dag helt eller delvist forsvundne sproggrupper på Balkan og i [[Centraleuropa]], og måske [[Mykerne|proto-mykensk]] i det nuværende Grækenland.{{kilde mangler|dato=Uge 32, 2009}} == Genetik == [[Fil:Haplogroup F (Y-DNA).jpg|thumb|300px|Spredningen af [[kromosom|Y-kromosom]] [[haplogruppe]] F og dets efterkommere.]] [[Genetik|Genetiske]] studier af den moderne europæiske befolkning har vist, at menneskene i sidste del af den [[Weischel istiden|seneste istid]] (25.000 til 13.000 år siden) sandsynligvis primært beboede nogle få områder, bl.a. nuv. Ukraine. Nogle forskere har identificeret en specifik [[haplogruppe]] (Hg R1a1), der defineres af M17 ([[Single nucleotide polymorhism|SNP]]-markør) på [[Y-kromosom]]er, som særegen for Kurgan-kulturen.<ref>[http://www.nature.com/cgi-taf/DynaPage.taf?file=/nrg/journal/v4/n8/full/nrg1124_fs.html&filetype=pdf Access : The human Y chromosome: an evolutionary marker comes of age : Nature Reviews Genetics<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den findes i dag udbredt i befolkningerne i det [[Centralasien|centrale]] og [[Vestasien|vestlige Asien]], [[Indiske subkontinent|Indien]] og de [[slaverne|slaviske]] folkeslag i Østeuropa. Derimod er den sjælden i flere vesteuropæiske lande, bl.a. Frankrig og hovedparten af Storbritannien,<ref>[http://www.roperld.com/YBiallelicHaplogroups.htm www.roperld.com] & [http://mbe.oupjournals.org/cgi/content/full/19/7/1008 /mbe.oupjournals.org] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081201075030/http://mbe.oupjournals.org/cgi/content/full/19/7/1008 |date= 1. december 2008 }}</ref> mens 23.6% af befolkningen i Norge, 18.4% af svenskerne, 16.5% af danskerne og 11% af [[samer]]ne deler denne gruppe.<ref>{{Cite web |url=http://www.oxfordancestors.com/papers/mtDNA04%20Saami.pdf |title=Oxford Ancestors |access-date= 6. august 2009 |archive-date= 8. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080708184600/http://www.oxfordancestors.com/papers/mtDNA04%20Saami.pdf |url-status=dead }}</ref> Andre studier tyder på, at Hg R1a1-genet spredte sig fra Dnepr-Don-dalen, mellem 13.000 og 7.600 år siden, og at det var knyttet til rensdyrjægere fra [[Ahrensburgkulturen]], der migrerede fra Dnepr-dalen i Ukraine, og som nåede Skandinavien for ca. 12.000 år siden.<ref name = "Passarino2002">{{cite journal | last = Passarino | first = G | coauthors = Cavalleri GL, Lin AA, Cavalli-Sforza LL, Borresen-Dale AL, Underhill PA | title = Different genetic components in the Norwegian population revealed by the analysis of mtDNA and Y chromosome polymorphisms | url = http://www.nature.com/ejhg/journal/v10/n9/full/5200834a.html | journal = Eur. J. Hum. Genet. | year = 2002 | volume = 10 | issue = 9 | pages = 521–9 | pmid = 12173029 | doi = 10.1038/sj.ejhg.5200834}}</ref> Ornella Semino et al. mener dog, at spredningen af Hg R1a1 i den [[postglaciale periode]] kan være blevet ''forstærket'' af en efterfølgende ekspansion af Kurgan-kulturen ind i Europa og mod øst fra samme område.<ref>{{Cite web |url=http://hpgl.stanford.edu/publications/Science_2000_v290_p1155.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date= 6. august 2009 |archive-date= 3. november 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091103062325/http://hpgl.stanford.edu/publications/Science_2000_v290_p1155.pdf |url-status=dead }}</ref> I dag er R1a1 mest udbredt i Polen, Rusland og Ukraine, men findes derudover også i Afghanistan, Indien, Iran, Pakistan og Centralasien. Tilsvarende formodes det, at genet Hg R1b (også kaldet Eu18)<ref>{{Cite web |url=http://www.genome.org/cgi/content/full/12/2/339 |title=se |access-date= 6. august 2009 |archive-date=25. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080725113246/http://www.genome.org/cgi/content/full/12/2/339 |url-status=dead }}</ref> for ændringer i nomenklatur) efter det seneste [[Glacialt maksimum|glaciale maksimum]] har spredt sig fra den [[Iberiske halvø]] nordpå. Dette gen er i dag udbredt i det meste af Vesteuropa, og i særdeleshed i [[Baskerlandet]], mens det kun sjældent forekommer indenfor de slaviske befolkningsgrupper, her findes det med en frekvens på mellem 0 og 10 % i befolkningen.<ref>[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11078479 Y-chromosomal diversity in Europe is clinal and in... [Am J Hum Genet. 2000&#93; – PubMed result<!-- Bot genereret titel -->]</ref> En anden markør, der både korresponderer med teorien om Kurgan-kulturens ekspansion og fordelingen af Hg R1a1, er den fordeling af blodtype B alleler, der er blevet kortlagt af [[Luigi Luca Cavalli-Sforza]]. == Kortlandts revision == Den nederlandske komparative lingvist [[Frederik Kortlandt]] foreslog i 1989 en revision af Kurgan-hypotesen.<ref name=Kortlandt1989>[http://www.kortlandt.nl/publications/art111e.pdf The spread of the Indo-Europeans – Frederik Kortlandt, 1989]</ref> Han mener, at det vigtigste problem med Gimbutas model, er at den tager udgangspunkt i arkæologiske levn, og at de danner grundlag for lingvistiske fortolkninger. Kortlandt forsøger derfor med udgangspunkt i det lingvistiske materiale, at få alle enkeltdelene til at passe i et sammenhængende hele. Han når frem til følgende model: Det oprindelige indoeuropæiske "Urheimat" skal sandsynligvis placeres i det østlige Ukraine, i Sredny Stog-kulturens kerneområde. Det sproggrupper, der blev i området efter den første migrationsbølge mod vest og syd,<ref>som beskrevet i as described by {{Harvcolnb|Mallory|1989}}</ref> blev til de balto-slaviske sprog, mens de øvrige i Satem-gruppen havde deres ophav i Yamna-kulturen. De vestlige indoeuropæere knytter han til Stridsøkse-kulturen. Ifølge Kortlandt er der tilsyneladende en generel tendens til at datere et proto-sprog længere tilbage i tiden, end det lingvistiske materiale i realiteten viser. Hvis udviklingen af [[indohittitisk]] og indoeuropæisk kan korreleres med henholdsvis begyndelsen og afslutningen på Sredny Stog-kulturen, mener han, at det lingvistiske materiale fra den overordnede indoeuropæiske familie ikke modsiger Gimbutas’ model for et sekundært ’’heimat’’. Det betyder også at [[Khvalynsk-kulturen]] ved Volga og Maykop-kulturen i det nordlige Kaukasus ikke kan identificeres med de oprindelige indoeuropæere. De typologiske ligheder med de nordvestkaukasiske sprog og indoeuropæisk tilskriver Kortlandt gensidige påvirkninger mellem nærtboende befolkninger frem for et egentligt sprogligt slægtskab. Han foreslår at indoeuropæisk stammer fra den hypotetiske [[Uralo-altaisk]]e sproggruppe, som siden er blevet påvirket af et kaukasisk [[substratum]]. Kortlandt mener, at en sådan udvikling kan understøttes af det arkæologiske materiale, og han placerer den allerældste formative fase af præ-indoeuropæisk til området nord for Kaspiske hav i 7. årtusind f.v.t.<ref>cf. Mallory 1989: 192f.</ref>, hvilket er i overensstemmelse Gimbutas' teori. == Invasion eller diffusion? == Gimbutas mente, at Kurgan-kulturens ekspansion skete i form af fjendtlige og voldelige overfald af en ny [[patriarkat|patriarkal]] krigerkultur fortrængte de mere fredelige [[matriarkat|matriarkale]] kulturer i det, hun selv betegnede som "Gamle Europa".<ref>{{Harvcoltxt|Gimbutas|1982|p=1}}</ref> Hun knyttede denne proces sammen med fremkomsten af befæstede bosættelser, forter og krigergrave.<ref>Hun beskrev det på følgende vis: "The process of Indo-Europeanization was a cultural, not a physical, transformation. It must be understood as a military victory in terms of successfully imposing a new administrative system, language, and religion upon the indigenous groups."{{Harvcoltxt|Gimbutas|Dexter|Jones-Bley|1997|p=309}}</ref>" I den senere del af hendes liv lagde Gimbutas stigende vægt på den voldelige karaktér af det formodede skifte mellem den gamle [[middelhavet|mediterrane]] [[Store Moder]]kult og den nye patriarkale og krigeriske dyrkelse af himmel og tordenguden [[Dyaus]] ([[Zeus]]). Men mange af de forskere, der har accepeteret Gimbutas’ model, fastholder det forbehold, at migration udmærket kunne have haft gradvis en langt mere fredelig karaktér. Intet tyder nemlig på, at migrationerne var resultatet af pludselige militære operationer. Derimod kan ekspansion udmærket have strakt sig over flere generationer og være resultatet af uafhængige stammer og kultures udvidelse af deres beboelsesområde. I hvilken grad de indfødte kulturer i de områder kurgan-kulturene spredte sig enten blev opslugt eller udryddet er stadig et kontroversielt spørgsmål blandt kurgan-hypotesens støtter.{{kilde mangler|dato=Uge 32, 2009}} J. P. Mallory accepterede i 1989 Kurgan-hypotesen som standardteorien de-facto for indoeuropæernes oprindelse, men han anerkender samtidig kritikken af Gimbutas' radikale scenario med en militær invasion.<ref>Synspunktet forklarer han på følgende vis: "One might at first imagine that the economy of argument involved with the Kurgan solution should oblige us to accept it outright. But critics do exist and their objections can be summarized quite simply – almost all of the arguments for invasion and cultural transformations are far better explained without reference to Kurgan expansions, and most of the evidence so far presented is either totally contradicted by other evidence or is the result of gross misinterpretation of the cultural history of Eastern, Central, and Northern Europe."{{Harvcoltxt|Mallory|1991|p=185}}</ref> == Kritik == Kurgan-hypotesen er siden den blev fremsat første gang blevet mødt med kritik. Og selvom den i dag er den bredest accepterede teori, er den stadig en [[hypotese]], hvis hovedpunkter endnu ikke er blevet bevist. Derfor er der blevet fremsat adskillige alternative teorier, hvoraf flere nyder en vis tilslutning. En af dem [[Colin Renfrew]]s og [[Vyacheslav V. Ivanov]]s [[Anatoliske hypotese]], som knytter spredningen af indoeuropæiske sprog sammen med spredningen af [[landbrug]]et. Dette synspunkt placerer PIE på et langt tidligere tidspunkt i historien (ca. 7.000 f.v.t.), end det Gimbutas' hypotese forudsætter. Denne teori bliver afvist af størstedelen af lingvisterne, da det rekonstruerede PIE indeholder ord, der er relateret til kvæghold og heste/ridning, der ikke blev opfundet før det 5. årtusind f.v.t. af nomader på de asiatiske stepper. Dertil kommer visse problematiske korrelationer mellem den geografiske spredning af de indoeuropæiske underfamilier og udbredelsen af landbruget. I 2003 foretog Russell Gray og Quentin Atkinson en computersimulering af udviklingen af indoeuropæisk baseret på leksikale data, den daterede PIE til omkring 8. årtusind f.v.t.,<ref>{{Cite web |url=http://www.psych.auckland.ac.nz/psych/research/Evolution/Gray%26Atkinson2003.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=22. april 2021 |archive-date= 2. april 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070402070222/http://www.psych.auckland.ac.nz/Psych/research/Evolution/Gray%26Atkinson2003.pdf |url-status=dead }}</ref> hvilket umiddelbart støtter Renfrews og Ivanovs hypotese. Det er på den baggrund blevet foreslået, at der efter en oprindelige ekspansion, der havde udgangspunkt i Anatolien, var en anden ekspansion fra Østeuropa, der korrespondere med Kurgan-hypotesen. == Se også == ; Konkurrerende hypoteser * [[Armenske hypotese]] * [[Anatoliske hypotese]] * [[Out-of-India-teorien]] * [[Palæeolitiske-Kontinuitet-teorien]] == Noter == {{reflist|2}} == Litteratur == * Anthony, David W., Peter Bogucki, Eugen Comşa, Marija Gimbutas, Borislav Jovanović, J. P. Mallory and Sarunas Milisaukas, ''The "Kurgan Culture," Indo-European Origins, and the Domestication of the Horse: A Reconsideration'', Current Anthropology vol. 27 no. 3 (1986). * {{Citation | last=Anthony | first=David | last2=Vinogradov | first2=Nikolai | year=1995 | title=Birth of the Chariot | periodical=[[Archaeology]] | volume=48 | issue=2 | pages=36–41}}. * {{Citation | year=1999 | editor-last=Blench | editor-first=Roger | editor2-last=Spriggs | editor2-first=Matthew | title=Archaeology and Language | publication-place=London | publisher=Routledge | volume=III: ''Artefacts, languages and texts''}}. * {{Citation | year=1997 | editor-last=Dexter | editor-first=Miriam Robbins | editor-link= | editor2-last=Jones-Bley | editor2-first=Karlene | editor2-link= | title=The Kurgan Culture and the Indo-Europeanization of Europe: Selected Articles From 1952 to 1993 | publication-place=Washington, DC | publisher=Institute for the Study of Man | isbn =0-941694-56-9}}. * Gimbuta, Marija (1956). The Prehistory of Eastern Europe, Part 1. * {{Citation|first=Marija|last=Gimbutas|author-link=Marija Gimbutas|editor-last=Cardona|editor-first=George|editor2-last=Hoenigswald|editor2-first=Henry M.|editor3-last=Senn|editor3-first=Alfred|contribution=Proto-Indo-European Culture: The Kurgan Culture during the Fifth, Fourth, and Third Millennia B.C.|title=Indo-European and Indo-Europeans: Papers Presented at the Third Indo-European Conference at the University of Pennsylvania|year=1970|pages=155–197|place=Philadelphia|publisher=University of Pennsylvania Press|id={{ISBN|0-8122-7574-8}}}}. * {{citation|last=Gimbutas|first=Marija|author-link=Marija Gimbutas|editor-last=Polomé|editor-first=Edgar C.|chapter=Old Europe in the Fifth Millenium B.C.: The European Situation on the Arrival of Indo-Europeans|title=The Indo-Europeans in the Fourth and Third Millennia|year=1982|publisher=Karoma Publishers|location=Ann Arbor|isbn=0897200411}} * {{citation|last=Gimbutas|first=Marija|author-link=Marija Gimbutas|title=Primary and Secondary Homeland of the Indo-Europeans: comments on Gamkrelidze-Ivanov articles|journal=Journal of Indo-European Studies|volume=13|issue=1&2|pages=185–201|date=Spring-Summer 1985}} * {{citation|last1=Gimbutas|first1=Marija|author1-link=Marija Gimbutas|last2=Dexter|first2=Miriam Robbins|last3=Jones-Bley|first3=Karlene|title=The Kurgan Culture and the Indo-Europeanization of Europe: Selected Articles from 1952 to 1993|publisher=Institute for the Study of Man|year=1997|location=Washington, D. C.|isbn=0941694569}} * {{citation|last1=Gimbutas|first1=Marija|author1-link=Marija Gimbutas|last2=Dexter|first2=Miriam Robbins|title=The Living Goddesses|publisher=University of California Press|year=1999|location=Berkeley, Los Angeles|isbn=0520229150}} * Krell, Kristina (1998). Gimbutas' Kurgans – PIE homeland hypothesis, a linguistic critique. Chapter 11 in "Archaeology and Language, II", Blench and Spriggs. * {{Citation | year=1997 | editor-last=Mallory | editor-first=J.P. | editor-link=J.P. Mallory | editor2-last=Adams | editor2-first=D.Q. | editor2-link=Douglas Q. Adams | title=[[Encyclopedia of Indo-European Culture]] | publication-place=London | publisher=Fitzroy Dearborn | isbn =1-884964-98-2}}. * {{Citation | last =Mallory | first =J.P. | author-link =J.P. Mallory | year =1991 | title =In Search of the Indo-Europeans: Language, Archaeology, and Myth | place =London | publisher =Thames & Hudson | isbn =0-500-27616-1}}. * {{Citation | last = Mallory| first=J.P.|editor-last =Fagan | editor-first=Brian M. | author-link=J.P. Mallory| year =1996 | title=The Oxford Companion to Archaeology | publication-place=New York & Oxford | publisher=Oxford University Press| isbn = 0-19-507618-4}} * {{Citation | last =Schmoeckel | first =Reinhard | year =1999 | title =Die Indoeuropäer. Aufbruch aus der Vorgeschichte ("The Indo-Europeans: Rising from pre-history")|place =Bergisch-Gladbach (Germany) | publisher =Bastei Lübbe | isbn =3404641620}} * {{Citation | last=Strazny | first=Philipp (Ed). | year=2000 | title=Dictionary of Historical and Comparative Linguistics | publisher=Routledge | edition=1 | id={{ISBN|978-1-57958-218-0}}}} * {{Citation | last=Zanotti | first=D. G. | author-link= | year=1982 | title=The Evidence for Kurgan Wave One As Reflected By the Distribution of 'Old Europe' Gold Pendants | periodical=Journal of Indo-European Studies | volume=10 | pages=223–234}}. {{Urhistorie og forhistorie|status=collapsed}} <!--Categories--> <!--Other languages--> {{coord wd|type=landmark}} [[Kategori:Folkeslag i Europa]] [[Kategori:Arkæologi]] [[Kategori:Stenalder]] [[Kategori:Sprogforskning]] [[Kategori:Indoeuropæiske sprog]] r8mv29s5mmkt3ehgmccsmsfasdibd5x 0 383632 12274876 11719136 2026-05-08T11:23:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274876 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} [[Fil:Strandgade hoveddør3.jpg|thumb|Købstædernes Forsikring ligger på Strandgade i København.]] '''Købstædernes Forsikring''' er grundlagt [[1761]] og er dermed et af de ældste eksisterende [[forsikringsselskab]]er i [[Danmark]]. Forsikringsselskabet var en del af statsadministrationen i tiden frem til [[1870]], hvor selskabet blev [[privatisering|privatiseret]]. I dag er Købstædernes Forsikring kundeejet med en delegeret forsamling på i alt 35 personer, der alle er valgt af og blandt forsikringstagerne. Administrerende direktør er Anders Hestbech. == Historie == Forsikringsselskabet blev stiftet den [[13. januar]] [[1761]] under navnet ''Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring''. Stiftelsen skete i henhold til [[Frederik 5.|Frederik V's]] kongelige [[Anordning (lov)|anordning]] om brandforsikring i alle danske [[købstad|købstæder]]. Ligesom [[Kjøbenhavns Brandforsikring|den tilsvarende brandforsikring]] for [[København]], der blev oprettet i [[1731]], blev denne brandforsikring for købstæderne baseret på [[gensidighed]]. Bestyrelsen blev henlagt direkte under regeringen ([[General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet]], senere [[Justitsministeriet]]), og indtrædelse i forsikringen var tvungen for alle ejere af købstadbygninger. Anordningen gav også landboere adgang til at indtræde i forsikringen, men dette ophørte i [[1792]], da [[Alm. Brand|Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger]] blev oprettet. Ved lov af [[14. maj]] [[1870]] blev der givet Brandforsikringen selvstyre, og bestyrelsen blev henlagt til et af interessenterne valgt repræsentantskab under justitsministerens tilsyn. Dette udøves gennem en tilforordnet, og dette hverv varetoges af [[departementschef]], [[gehejmekonferensråd]] [[C.F. Ricard]] (1830-1908) indtil [[1908]], fra 1908 af overformynder [[M.P. Friis]] (1857-1944) og fra [[1944]] af departementschef [[Aage Svendsen]] (1880-1974). Den 14. maj 1870 fik Brandforsikringen selvstyre, og bestyrelsen blev henlagt til et valg repræsentantskab under tilsyn fra justitsministeren. Dette skete under opsyn fra en tilforordnet, og det blev varetaget af departementschef, gehejmekonferensråd C.F. Richard (1830-1908) indtil 1908. Efter 1908 af overformynder M.P. Friis (1857-1944) og fra 1944 af departementschef Aage Svendsen (1880-1974). == Formænd for repræsentantskabet == {{ufuldstændig liste}} * 1871-1894: Etatsråd [[Wilhelm Petersen]], Odense (1817-1895) * 1895-1905: Etatsråd [[L.K. Kier]], Aalborg (1829-1904) * 1905-1920: Borgmester [[C.L. Scharling]], Fredericia (1840-1920) * 1920-1940: Direktør [[V. Reimer]], Nakskov (1856-1940) * 1940-1945: Kreditforeningsdirektør [[N.M. Bak]], Aarhus (1873-1947) * 1945-19??: Landinspektør [[Søren Jungersen]], Maribo (1889-1981) == Direktører == {{ufuldstændig liste}} Siden Brandforsikringen overgik til egen bestyrelse har de administrerende direktører været: * 1871-1906: Etatsråd [[Julius Goldschmidt]] (1827-1917) * 1906-1913: Justitsråd [[Albert Albertsen]] (1848-1913) * 1913-1934: Tidligere borgmester og byfoged [[K.A. Hammerich]] (1861-1946) * 1934-1967: Cand. jur. [[Alf Hove Torp-Pedersen|A.H. Torp-Pedersen]], senior (1892-1972) * 1967-1997: A. Torp-Pedersen, junior. (1928-1999) * 1997-2013: Mogens N. Skov (1955-) * 2014-I dag: Anders Hestbech (1967-) == Bygning == Efter at Brandforsikringens styrelse blev udskilt fra staten, havde foreningen kontorer i lejede lokaler i ejendommen [[Nørre Voldgade]] 29, indtil ejendommen [[Store Kannikestræde]] 16 blev erhvervet i [[1876]]. Købstædernes Forsikring har siden [[1944]] haft hovedkontor på [[Grønningen (København)|Grønningen]] 1 i [[København]]. Bygningen er tegnet af [[Henning Hansen]], bygget i [[1907]]-[[1908|08]] og senere ombygget i [[1933]]. I 2017 flyttede Købstædernes Forsikring hovedsædet til Christianshavn på Strandgade 27A. == Litteratur == * [[Jan Møller]], ''Købstædernes alm. Brandforsikring 1761 13. januar 1986'', Købstædernes almindelige Brandforsikring, 1986. * Mette Frisk Jensen, ''Ved ulykkelig Ildebrand 1761 – 2011'', Købstædernes Forsikring 2011. * ''Om broders huus vorder brent. Købstædernes almindelige Brandforsikring gennem to hundrede år.'', Købstædernes almindelige Brandforsikring 1961. == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' == Eksternt link == * [http://www.kab.dk Købstædernes Forsikring] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141102125805/https://www.kab.dk// |date= 2. november 2014 }} * [http://www.indenforvoldene.dk/groenningen%201-3a-b%20-%20esplanaden%207-7b.html indenforvoldene.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304103916/http://www.indenforvoldene.dk/groenningen%201-3a-b%20-%20esplanaden%207-7b.html |date= 4. marts 2016 }} [[Kategori:Skadesforsikringsselskaber i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1761]] [[Kategori:Virksomheder i København]] [[Kategori:Indre By (København)]] 4q8341r8ad5l62euh96olnnfyd21cb4 0 384540 12274601 12085211 2026-05-07T22:51:57Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274601 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Kristian Middelboe''' (født [[24. marts]] [[1881]] i [[Brunnby]] i [[Skåne]], [[Sverige]], død [[20. maj]] [[1965]] på [[Frederiksberg]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[civilingeniør]] og [[fodboldspiller]]. Han var søn af maler, direktør [[Bernhard Middelboe (maler)|Bernhard Mid­delboe]] og hustru [[Hilda Horndahl|Hilda f. Horndahl]], blev student fra [[Frederiksberg Gymnasium|Frederiksberg Latin- og Realskole]] [[1900]], fik derefter to års praktisk uddannelse på [[Orlogsværftet]]s Maskinistskole og blev [[cand.polyt.]] [[1909]]. Middelboe var ansat hos [[FLSmidth|A/S F.L. Smidth & Co.]] 1909-[[1949|49]]. [[Fil:DK football1908.jpg|thumb|Danmarks OL-hold i london 1908]] Han blev, trods at han stadig var svensk statsborger, udtaget til [[Danmarks fodboldlandshold|det danske landshold]] og var holdets anfører i alle sine fire [[landskampe]]. Han vandt sølvmedalje ved [[Sommer-OL 1908|OL 1908]]. Han spillede centrehalfback i [[Kjøbenhavns Boldklub|KB]] i perioden 1898-1914 og var holdets anfører fra 1902. Kristian Middelboe flyttede som 10-årig med familien fra Brunnby i Skåne til København i [[1891]]. Han havde en søster og tre yngre brødre, hvoraf to [[Nils Middelboe|Nils]] og [[Einar Middelboe|Einar]], også vandt sølvmedalje ved OL 1908. Han blev dansk [[statsborger]] [[26. februar]] [[1910]]. Efter karrieren blev han KB og [[DBU]]'s [[formand]] [[1935]]-[[1940]] og [[1948]]-[[1950]], som den eneste tidligere A-landsholdsspiller hidtil. Desuden medlem af bestyrelsen for [[Dansk Idræts-Forbund]] fra 1935 og for A/S [[Dansk Tipstjeneste]] fra 1948. Han var [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]], bar [[Vasaordenen]] og modtog Dansk Boldspil Unions Fortjenstmedalje i Guld [[1932]] samt senere det norske, det finske og det svenske Fodboldforbunds Fortjenst­medalje i Guld. Middelboe blev gift [[22. maj]] 1909 med Margrethe Jerndorff, søster til [[arkitekt]]en og fodboldspilleren [[William Jerndorff]]<ref>{{Cite web |url=http://www.noblecircles.com/genealogy/getperson.php?personID=I246056&tree=tree1 |title=Noblecircles ''August Andreas Jerndorff'' |access-date=10. maj 2020 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213071553/https://www.noblecircles.com/genealogy/getperson.php?personID=I246056&tree=tree1 |url-status=dead }}</ref> og datter af maleren, professor [[August Jerndorff]] og hustru Betty f. Matthison-Hansen. == Kilder == * [http://www.rosekamp.dk/BLAA_Bog_1949/A/m.htm ''Kraks Blå Bog 1949''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090813121513/http://www.rosekamp.dk/BLAA_Bog_1949/A/m.htm |date=13. august 2009 }} {{Reflist}} {{-}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{DBU-formænd}} {{Danmarks OL-trup i fodbold 1908}} {{FD|1881|1965|Middelboe, Kristian}} [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Kjøbenhavns Boldklub]] [[Kategori:Danskere født i Sverige]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark]] [[Kategori:Slægten Middelboe|Kristian]] [[Kategori:Ingeniører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Skåne]] [[Kategori:Personer med tilknytning til FLSmidth]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Formænd for Dansk Boldspil-Union]] [[Kategori:Riddere af Vasaordenen]] 4upgy0d6uibd2mklsotpakage0570pv 0 385307 12274407 12098735 2026-05-07T15:50:44Z Sille J. H. Petersen 568068 Jeg har tilføjet referencer, indsat overskrifter og lavet yderligere beskrivelse af professionelt og privat liv 12274407 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Julie Rasmine Marie Laurberg, født Enslevgaard''' (født [[7. september]] [[1856]] i [[Grenaa]], død [[29. juni]] [[1925]] i [[Ordrup Sogn|Ordrup]]) var en dansk [[fotograf]].<ref name=":0">{{Cite web|title=Laurberg, Julie, Kbh.|url=https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun var datter af prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf [[Leopold Hartmann]] og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var [[Paris]], og senere kom hun til [[Italien]]<ref name=":0" />. == Selvstændig virksomhed == I [[1895]] etablerede hun sig som fotograf i [[Magasin du Nord]]s nyopførte ejendom på [[Kongens Nytorv]] 13<ref name=":1">{{Cite web|title=Laurberg & Gad|url=https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad|website=www.kb.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>. I [[1907]] blev [[Franziska Gad]] (1873-1921) kompagnon i firmaet, der fik navnet ''Julie L. & Gad.'' [[Franziska Gad]] var hendes første elev og deres fælles firma fik hurtigt et godt renomé. i 1910 fik firmaet prædikatet [[Hofleverandør|kgl. hoffotograf]]. Firmanavnet Julie L. & Gad blev bevaret efter [[Franziska Gad]]<nowiki/>s død i 1921. Efter Julie Laurbergs død i 1925 blev det ændret til J.L. & Gads Eftf. og eksisterede frem til 1939<ref name=":0" />. I atelieret i på Kongens Nytorv udførte Laurberg og Gad portrætter af fremtrædende personer, som oberstinder, direktører, forfattere, kunstnere og ikke mindst [[kvindebevægelsen]]<nowiki/>s frontpersoner<ref name=":1" />. Derudover fotograferede de også kunst og arkitektur, optog film og Laurberg var ydermere én af de første der arbejdede med farvefotografi<ref name=":1" />. == Privat == Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]. Hun var medstifter af [[Kvindernes Boligselskab]], der opførte [[Mathilde Fibiger|Clara Ralphael]]<nowiki/>s hus, samt i bestyrelsen for Dansk Fotografiske Fagskole, hvor hun blandt andet var skolens kasserer fra oprettelsen i 1917 og frem til sin død<ref name=":0" />. Ligeledes var hun med redaktør af skolens lærebog i fotografi fra 1921, samt skrevet en del artikler om det fotografiske fag i faglige tidsskrifter og dagblade<ref name=":0" />. Laurberg og Gad arbejdede og drev sammen atelieret på Kongens Nytorv, men de boede også sammen i indre by, Gothersgade 152 II<ref name=":0" />, og havde en sommerbolig i Ordrup<ref name=":1" />. == Galleri == <gallery> Fil:Theodor Wessel by Julie Laurberg.jpg|Julie Laurbergs portræt af [[forretningsmand]]en [[Theodor Wessel]], grundlæggeren af [[Th. Wessel & Vett]] og [[Magasin du Nord]]. Fil:Emil Vett by Julie Laurberg.jpg|[[Emil Vett]], grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord. Fil:Nathalie Krause.jpg|Skuespilleren [[Nathalie Krause]], fotograferet af Julie Laurberg & Gad i perioden 1919 - 1921 </gallery> == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Julie Laurberg}} {{FD|1856|1925|Laurberg, Julie}} {{kunstnerstub}} [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Grenaa]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] 4q5sw6qljkd450rt1s2hh1z2lr2wkl4 12274430 12274407 2026-05-07T16:01:51Z Hjart 190510 småret ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12274430 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Julie Rasmine Marie Laurberg''' (født Enslevgaard [[7. september]] [[1856]] i [[Grenaa]], død [[29. juni]] [[1925]] i [[Ordrup]]) var en dansk [[fotograf]].<ref name=":0">{{Cite web|title=Laurberg, Julie, Kbh.|url=https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun var datter af prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf [[Leopold Hartmann]] og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var [[Paris]], og senere kom hun til [[Italien]]<ref name=":0" />. == Selvstændig virksomhed == I [[1895]] etablerede hun sig som fotograf i [[Magasin du Nord]]s nyopførte ejendom på [[Kongens Nytorv]] 13<ref name=":1">{{Cite web|title=Laurberg & Gad|url=https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad|website=www.kb.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>. I [[1907]] blev [[Franziska Gad]] (1873-1921) kompagnon i firmaet, der fik navnet ''Julie L. & Gad''. [[Franziska Gad]] var hendes første elev og deres fælles firma fik hurtigt et godt renomé. i 1910 fik firmaet prædikatet [[Hofleverandør|kgl. hoffotograf]]. Firmanavnet Julie L. & Gad blev bevaret efter [[Franziska Gad]]s død i 1921. Efter Julie Laurbergs død i 1925 blev det ændret til J.L. & Gads Eftf. og eksisterede frem til 1939.<ref name=":0" /> I atelieret i på Kongens Nytorv udførte Laurberg og Gad portrætter af fremtrædende personer, som oberstinder, direktører, forfattere, kunstnere og ikke mindst [[kvindebevægelsen]]s frontpersoner.<ref name=":1" /> Derudover fotograferede de også kunst og arkitektur, optog film og Laurberg var ydermere én af de første der arbejdede med farvefotografi.<ref name=":1" /> == Privat == Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]. Hun var medstifter af [[Kvindernes Boligselskab]], der opførte [[Clara Ralphael]]s hus, samt i bestyrelsen for Dansk Fotografiske Fagskole, hvor hun blandt andet var skolens kasserer fra oprettelsen i 1917 og frem til sin død.<ref name=":0" /> Ligeledes var hun med redaktør af skolens lærebog i fotografi fra 1921, samt skrevet en del artikler om det fotografiske fag i faglige tidsskrifter og dagblade.<ref name=":0" /> Laurberg og Gad arbejdede og drev sammen atelieret på Kongens Nytorv, men de boede også sammen i indre by, Gothersgade 152 II<ref name=":0" />, og havde en sommerbolig i Ordrup.<ref name=":1" /> == Galleri == <gallery> Fil:Theodor Wessel by Julie Laurberg.jpg|Julie Laurbergs portræt af [[forretningsmand]]en [[Theodor Wessel]], grundlæggeren af [[Th. Wessel & Vett]] og [[Magasin du Nord]]. Fil:Emil Vett by Julie Laurberg.jpg|[[Emil Vett]], grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord. Fil:Nathalie Krause.jpg|Skuespilleren [[Nathalie Krause]], fotograferet af Julie Laurberg & Gad i perioden 1919 - 1921 </gallery> == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Julie Laurberg}} {{FD|1856|1925|Laurberg, Julie}} {{kunstnerstub}} [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Grenaa]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] fgyjfvz01i3qmjw4b4kmocq2wv6mb9n 12274546 12274430 2026-05-07T20:31:09Z Sille J. H. Petersen 568068 Stedet for fødsel 12274546 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Julie Rasmine Marie Laurberg''' (født d. [[7. september]] [[1856]], Enslevgaard[[Grenaa|, Grenaa]], død [[29. juni]] [[1925]] i [[Ordrup]]) var en dansk [[fotograf]].<ref name=":0">{{Cite web|title=Laurberg, Julie, Kbh.|url=https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun var datter af prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf [[Leopold Hartmann]] og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var [[Paris]], og senere kom hun til [[Italien]]<ref name=":0" />. == Selvstændig virksomhed == I [[1895]] etablerede hun sig som fotograf i [[Magasin du Nord]]s nyopførte ejendom på [[Kongens Nytorv]] 13<ref name=":1">{{Cite web|title=Laurberg & Gad|url=https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad|website=www.kb.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>. I [[1907]] blev [[Franziska Gad]] (1873-1921) kompagnon i firmaet, der fik navnet ''Julie L. & Gad''. [[Franziska Gad]] var hendes første elev og deres fælles firma fik hurtigt et godt renomé. i 1910 fik firmaet prædikatet [[Hofleverandør|kgl. hoffotograf]]. Firmanavnet Julie L. & Gad blev bevaret efter [[Franziska Gad]]s død i 1921. Efter Julie Laurbergs død i 1925 blev det ændret til J.L. & Gads Eftf. og eksisterede frem til 1939.<ref name=":0" /> I atelieret i på Kongens Nytorv udførte Laurberg og Gad portrætter af fremtrædende personer, som oberstinder, direktører, forfattere, kunstnere og ikke mindst [[kvindebevægelsen]]s frontpersoner.<ref name=":1" /> Derudover fotograferede de også kunst og arkitektur, optog film og Laurberg var ydermere én af de første der arbejdede med farvefotografi.<ref name=":1" /> == Privat == Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]. Hun var medstifter af [[Kvindernes Boligselskab]], der opførte [[Clara Ralphael]]s hus, samt i bestyrelsen for Dansk Fotografiske Fagskole, hvor hun blandt andet var skolens kasserer fra oprettelsen i 1917 og frem til sin død.<ref name=":0" /> Ligeledes var hun med redaktør af skolens lærebog i fotografi fra 1921, samt skrevet en del artikler om det fotografiske fag i faglige tidsskrifter og dagblade.<ref name=":0" /> Laurberg og Gad arbejdede og drev sammen atelieret på Kongens Nytorv, men de boede også sammen i indre by, Gothersgade 152 II<ref name=":0" />, og havde en sommerbolig i Ordrup.<ref name=":1" /> == Galleri == <gallery> Fil:Theodor Wessel by Julie Laurberg.jpg|Julie Laurbergs portræt af [[forretningsmand]]en [[Theodor Wessel]], grundlæggeren af [[Th. Wessel & Vett]] og [[Magasin du Nord]]. Fil:Emil Vett by Julie Laurberg.jpg|[[Emil Vett]], grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord. Fil:Nathalie Krause.jpg|Skuespilleren [[Nathalie Krause]], fotograferet af Julie Laurberg & Gad i perioden 1919 - 1921 </gallery> == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Julie Laurberg}} {{FD|1856|1925|Laurberg, Julie}} {{kunstnerstub}} [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Grenaa]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] 5fawu537k05zkkjn1q3sfeb5s18b1yr 12274781 12274546 2026-05-08T07:22:58Z Hjart 190510 formatfix mm 12274781 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Julie Rasmine Marie Laurberg''' (født [[7. september]] [[1856]] på Enslevgaard ved [[Grenaa]], død [[29. juni]] [[1925]] i [[Ordrup]]) var en dansk [[fotograf]].<ref name=":0">{{Cite web|title=Laurberg, Julie, Kbh.|url=https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun var datter af [[prokurator]], godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf [[Leopold Hartmann]] og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var [[Paris]], og senere kom hun til [[Italien]]<ref name=":0" />. == Selvstændig virksomhed == I [[1895]] etablerede hun sig som fotograf i [[Magasin du Nord]]s nyopførte ejendom på [[Kongens Nytorv]] 13<ref name=":1">{{Cite web|title=Laurberg & Gad|url=https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad|website=www.kb.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>. I [[1907]] blev [[Franziska Gad]] (1873-1921) kompagnon i firmaet, der fik navnet ''Julie L. & Gad''. [[Franziska Gad]] var hendes første elev og deres fælles firma fik hurtigt et godt renomé. i 1910 fik firmaet prædikatet [[Hofleverandør|kgl. hoffotograf]]. Firmanavnet Julie L. & Gad blev bevaret efter [[Franziska Gad]]s død i 1921. Efter Julie Laurbergs død i 1925 blev det ændret til J.L. & Gads Eftf. og eksisterede frem til 1939.<ref name=":0" /> I atelieret i på Kongens Nytorv udførte Laurberg og Gad portrætter af fremtrædende personer, som oberstinder, direktører, forfattere, kunstnere og ikke mindst [[kvindebevægelsen]]s frontpersoner.<ref name=":1" /> Derudover fotograferede de også kunst og arkitektur, optog film og Laurberg var ydermere én af de første der arbejdede med farvefotografi.<ref name=":1" /> == Privat == Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]. Hun var medstifter af [[Kvindernes Boligselskab]], der opførte [[Clara Ralphael]]s hus, samt i bestyrelsen for Dansk Fotografiske Fagskole, hvor hun blandt andet var skolens kasserer fra oprettelsen i 1917 og frem til sin død.<ref name=":0" /> Ligeledes var hun med redaktør af skolens lærebog i fotografi fra 1921, samt skrevet en del artikler om det fotografiske fag i faglige tidsskrifter og dagblade.<ref name=":0" /> Laurberg og Gad arbejdede og drev sammen atelieret på Kongens Nytorv, men de boede også sammen i indre by, Gothersgade 152 II<ref name=":0" />, og havde en sommerbolig i Ordrup.<ref name=":1" /> == Galleri == <gallery> Fil:Theodor Wessel by Julie Laurberg.jpg|Julie Laurbergs portræt af [[forretningsmand]]en [[Theodor Wessel]], grundlæggeren af [[Th. Wessel & Vett]] og [[Magasin du Nord]]. Fil:Emil Vett by Julie Laurberg.jpg|[[Emil Vett]], grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord. Fil:Nathalie Krause.jpg|Skuespilleren [[Nathalie Krause]], fotograferet af Julie Laurberg & Gad i perioden 1919 - 1921 </gallery> == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Julie Laurberg}} {{FD|1856|1925|Laurberg, Julie}} {{kunstnerstub}} [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Grenaa]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] eomwyzueymeozm3wbdmd6ee7jmcygt9 0 385308 12274365 12272562 2026-05-07T15:05:05Z Mettekia 568067 Hendes fødeår var forkert, og jeg har lagt noget til om hendes portræt af Mundt og Luplau og tilføjet en nyudgivet artikel. 12274365 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Mary Steen 1889.jpg | billedtekst = Selvportræt af Mary Steen [[1889]] med signatur | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = | sambo = Maleren Olga Meisner-Jensen }} '''Mary Dorthea Frederikke Steen''' ([[28. oktober]] [[1853|1856]] i [[Hvilsager Sogn]] – [[7. april]] [[1939]] i [[København]]) var en dansk [[fotograf]] og [[kvindesagsforkæmper]].<ref>{{Cite DKBL|Mary_Steen|fornavn=Tove|efternavn=Thage}}</ref> Mary Steen var datter af lærer og kirkesanger Niels Jensen Steen (1826-89) og Caroline Kirstine f. Petersen (1829-79) og født i [[Hvilsager]], [[Randers Amt]]. Hun kom til [[København]], hvor hun først blev [[kontor]]uddannet, men hun fandt sig ikke til rette som kontorist.<ref>Mediastream: Næstved [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Tidende] 5. April 1893</ref> Hun uddannede sig som fotograf i hovedstaden og i [[Sverige]], og i [[1884]] kunne hun slå dørene op for sit eget atelier på [[Amagertorv]] 4.<ref>{{Cite web|title=Steen, Mary, Kbh|url=https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun fik hurtigt bevist, at hun kunne matche sine mandlige kolleger. Da hun udstillede på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]], modtog hun sølvmedalje for sine interiørbilleder fra såvel kongelige som private hjem, og på [[World's Columbian Exposition|Verdensudstillingen i Chicago 1893]] udstillede hun også sine værker. [[Fil:Mary Steen Victoria Beatrice Windsor 1895.jpg|thumb|left|[[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] og [[Beatrice af Storbritannien|prinsesse Beatrice]] på [[Windsor Castle]], [[1895]]{{byline|Mary Steen}}]] [[File:Johan Henrik Deuntzer by Mary Steen.jpg|thumb|left|[[Johan Henrik Deuntzer]], ca. 1900, {{byline|Mary Steen}}]] Steens egentlige speciale blev interiørfotografiet, der dengang var en særdeles vanskelig genre på grund af mediets tekniske stade og fraværet af lyskilder ([[elektricitet]]en var endnu ikke udbredt). I 1886 fotograferede hun kunstnerparret Emilie Mundt og Marie Luplau i deres lejlighed på Gl. Kongevej 136, der fungerede som hjem, atelier og tegneskole for kvinder.{{Sfn|Meyer|2026|p=217}} Hendes optagelser [[1888]] fra familien Flerons hjem på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] var blandt fotografierne, der blev udstillet på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]. Serien ''Et minde fra Fredensborg i Fjor'' rummer nogle af de første interiørbilleder, der blev bragt i ''[[Illustreret Tidende]]''.<ref>Louise Wolthers, "Et billede af nationen", i: Mette Sandbye (red.), ''Dansk Fotografihistorie'', København: Gyldendal, 2004), s. 78. {{ISBN|87-00-39586-2}}.</ref> 1888 blev hun som den første kvinde udnævnt til [[kgl. hoffotograf]], og i [[1896]] blev hun hoffotograf for den danskfødte [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]], den senere engelske dronning, gift med [[Edward 7.]]. Allerede året inden havde Alexandra inviteret hende til London, hvor hun også fotograferede medlemmer af den engelske kongefamilie i [[Marlborough House]], [[St. James' Palace]] og [[Windsor Castle]]. {{Ingen kilder|resten af artiklen|dato=maj 2026}} Hun var samtidig optaget af kampen for kvinders rettigheder og var aktiv i [[Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af bestyrelsen [[1889]]-[[1892|92]]. Sammen med fotografen [[Julie Laurberg]] portrætterede hun desuden de ledende personer inden for den danske kvindebevægelse. Hun var også engageret i fagbevægelsen og opmuntrede kvinder til at gå ind i fotografifaget. I [[1891]] blev hun den første kvinde i bestyrelsen for [[Dansk Fotografisk Forening]], hvor hun sad indtil [[1896]]. [[Den Reiersenske Fond]] tildelte hende i 1891 et stipendium, som satte hende i stand til at rejse til [[Tyskland]] og videre til [[Wien]]. Med basis i sin solide erhvervsmæssige position sørgede hun også for, at hendes kvindelige slægtninge fik en god uddannelse. [[Fil:Eksteriør af Mary Steens atelier.jpg|thumb|Mary Steens fotografiske atelier taget af fotografen Lars Peter Elfelt i 1906.]] Hun anså næppe sit værk for at være kunst, men regnede det for godt [[kunsthåndværk]]. Ikke desto mindre viste hun, at kvinder kunne nære kunstneriske aspirationer og have succes. Forfatteren [[Agnes Henningsen]], der i 1895 blev elev hos Mary Steen, har i sine erindringer ''Byen erobret'', ([[1945]]) givet en levende beskrivelse af hende: ''"Alt hos Mary Steen var kraftigt og energisk. Hun rystede paa det løveagtige Hoved og vilde ikke have Elev. Hun vilde fraraade enhver at faa Atelier i København (...) Jeg sluttede: 'Skal jeg ikke nok have de Børn Frøken Steen? Og min eneste Udvej er Fotograf.' Da rejste hun sig og gjorde en flot Haandbevægelse. 'Begynd i Morgen.'"'' På grund af tiltagende [[døvhed]] lukkede hun sit atelier i [[1918]] og solgte det til filmmanden [[Robert Schyberg]]. == Litteraturliste == {{Kilde|efternavn=Meyer|fornavn=Mette Kia Krabbe|kapitel=Mary Steen. A Studio of One's Own|redaktør-fornavn=Mette|redaktør2-efternavn=Lien|redaktør2-fornavn=Sigrid|titel=Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers 1860-1920|udgiver=DeGruyter Brill|redaktør-efternavn=Sandbye|sider=217-241|år=2026}} == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Næstved Tidende 5. April 1893]{{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Mary Steen}} * {{Kid navn|33506}} {{commonscat}} {{autoritetsdata}} {{FD|1856|1939|Steen, Mary}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] 17gvrrhagtaze8z5jbp3xqh79kxjabq 12274384 12274365 2026-05-07T15:35:11Z Vikebe 507443 to kilder, inkl. kirkebog, der understøtter fødselsår 1853 12274384 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Mary Steen 1889.jpg | billedtekst = Selvportræt af Mary Steen [[1889]] med signatur | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = | sambo = Maleren Olga Meisner-Jensen }} '''Mary Dorthea Frederikke Steen''' ([[28. oktober]] [[1853]] i [[Hvilsager Sogn]] – [[7. april]] [[1939]] i [[København]])<ref>[https://www.danishfamilysearch.dk/kbid812857 Mary Dorthea Frederikke Steen. Kirkebog 1925 - 1947 Sankt Andreas / Opslag Nr. 332 - Døde Kvinder 1939.] Hentet 7. maj 2026</ref><ref>{{Cite web|title=Mary Steen, fotograf {{!}} lex.dk|url=https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Mary_Steen|website=Dansk Kvindebiografisk Leksikon {{!}} Lex|date=2023-04-22|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> var en dansk [[fotograf]] og [[kvindesagsforkæmper]].<ref>{{Cite DKBL|Mary_Steen|fornavn=Tove|efternavn=Thage}}</ref> Mary Steen var datter af lærer og kirkesanger Niels Jensen Steen (1826-89) og Caroline Kirstine f. Petersen (1829-79) og født i [[Hvilsager]], [[Randers Amt]]. Hun kom til [[København]], hvor hun først blev [[kontor]]uddannet, men hun fandt sig ikke til rette som kontorist.<ref>Mediastream: Næstved [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Tidende] 5. April 1893</ref> Hun uddannede sig som fotograf i hovedstaden og i [[Sverige]], og i [[1884]] kunne hun slå dørene op for sit eget atelier på [[Amagertorv]] 4.<ref>{{Cite web|title=Steen, Mary, Kbh|url=https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun fik hurtigt bevist, at hun kunne matche sine mandlige kolleger. Da hun udstillede på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]], modtog hun sølvmedalje for sine interiørbilleder fra såvel kongelige som private hjem, og på [[World's Columbian Exposition|Verdensudstillingen i Chicago 1893]] udstillede hun også sine værker. [[Fil:Mary Steen Victoria Beatrice Windsor 1895.jpg|thumb|left|[[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] og [[Beatrice af Storbritannien|prinsesse Beatrice]] på [[Windsor Castle]], [[1895]]{{byline|Mary Steen}}]] [[File:Johan Henrik Deuntzer by Mary Steen.jpg|thumb|left|[[Johan Henrik Deuntzer]], ca. 1900, {{byline|Mary Steen}}]] Steens egentlige speciale blev interiørfotografiet, der dengang var en særdeles vanskelig genre på grund af mediets tekniske stade og fraværet af lyskilder ([[elektricitet]]en var endnu ikke udbredt). I 1886 fotograferede hun kunstnerparret Emilie Mundt og Marie Luplau i deres lejlighed på Gl. Kongevej 136, der fungerede som hjem, atelier og tegneskole for kvinder.{{Sfn|Meyer|2026|p=217}} Hendes optagelser [[1888]] fra familien Flerons hjem på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] var blandt fotografierne, der blev udstillet på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]. Serien ''Et minde fra Fredensborg i Fjor'' rummer nogle af de første interiørbilleder, der blev bragt i ''[[Illustreret Tidende]]''.<ref>Louise Wolthers, "Et billede af nationen", i: Mette Sandbye (red.), ''Dansk Fotografihistorie'', København: Gyldendal, 2004), s. 78. {{ISBN|87-00-39586-2}}.</ref> 1888 blev hun som den første kvinde udnævnt til [[kgl. hoffotograf]], og i [[1896]] blev hun hoffotograf for den danskfødte [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]], den senere engelske dronning, gift med [[Edward 7.]]. Allerede året inden havde Alexandra inviteret hende til London, hvor hun også fotograferede medlemmer af den engelske kongefamilie i [[Marlborough House]], [[St. James' Palace]] og [[Windsor Castle]]. {{Ingen kilder|resten af artiklen|dato=maj 2026}} Hun var samtidig optaget af kampen for kvinders rettigheder og var aktiv i [[Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af bestyrelsen [[1889]]-[[1892|92]]. Sammen med fotografen [[Julie Laurberg]] portrætterede hun desuden de ledende personer inden for den danske kvindebevægelse. Hun var også engageret i fagbevægelsen og opmuntrede kvinder til at gå ind i fotografifaget. I [[1891]] blev hun den første kvinde i bestyrelsen for [[Dansk Fotografisk Forening]], hvor hun sad indtil [[1896]]. [[Den Reiersenske Fond]] tildelte hende i 1891 et stipendium, som satte hende i stand til at rejse til [[Tyskland]] og videre til [[Wien]]. Med basis i sin solide erhvervsmæssige position sørgede hun også for, at hendes kvindelige slægtninge fik en god uddannelse. [[Fil:Eksteriør af Mary Steens atelier.jpg|thumb|Mary Steens fotografiske atelier taget af fotografen Lars Peter Elfelt i 1906.]] Hun anså næppe sit værk for at være kunst, men regnede det for godt [[kunsthåndværk]]. Ikke desto mindre viste hun, at kvinder kunne nære kunstneriske aspirationer og have succes. Forfatteren [[Agnes Henningsen]], der i 1895 blev elev hos Mary Steen, har i sine erindringer ''Byen erobret'', ([[1945]]) givet en levende beskrivelse af hende: ''"Alt hos Mary Steen var kraftigt og energisk. Hun rystede paa det løveagtige Hoved og vilde ikke have Elev. Hun vilde fraraade enhver at faa Atelier i København (...) Jeg sluttede: 'Skal jeg ikke nok have de Børn Frøken Steen? Og min eneste Udvej er Fotograf.' Da rejste hun sig og gjorde en flot Haandbevægelse. 'Begynd i Morgen.'"'' På grund af tiltagende [[døvhed]] lukkede hun sit atelier i [[1918]] og solgte det til filmmanden [[Robert Schyberg]]. == Litteraturliste == {{Kilde|efternavn=Meyer|fornavn=Mette Kia Krabbe|kapitel=Mary Steen. A Studio of One's Own|redaktør-fornavn=Mette|redaktør2-efternavn=Lien|redaktør2-fornavn=Sigrid|titel=Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers 1860-1920|udgiver=DeGruyter Brill|redaktør-efternavn=Sandbye|sider=217-241|år=2026}} == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Næstved Tidende 5. April 1893]{{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Mary Steen}} * {{Kid navn|33506}} {{commonscat}} {{autoritetsdata}} {{FD|1856|1939|Steen, Mary}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] p1nv4yv57glzau9ot5q5tcmzfd7nnjr 12274386 12274384 2026-05-07T15:36:29Z Vikebe 507443 fjerner dobbeltkilde 12274386 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Mary Steen 1889.jpg | billedtekst = Selvportræt af Mary Steen [[1889]] med signatur | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = | sambo = Maleren Olga Meisner-Jensen }} '''Mary Dorthea Frederikke Steen''' ([[28. oktober]] [[1853]] i [[Hvilsager Sogn]] – [[7. april]] [[1939]] i [[København]])<ref>[https://www.danishfamilysearch.dk/kbid812857 Mary Dorthea Frederikke Steen. Kirkebog 1925 - 1947 Sankt Andreas / Opslag Nr. 332 - Døde Kvinder 1939.] Hentet 7. maj 2026</ref><ref>{{Cite web|title=Mary Steen, fotograf {{!}} lex.dk|url=https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Mary_Steen|website=Dansk Kvindebiografisk Leksikon {{!}} Lex|date=2023-04-22|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> var en dansk [[fotograf]] og [[kvindesagsforkæmper]]. Mary Steen var datter af lærer og kirkesanger Niels Jensen Steen (1826-89) og Caroline Kirstine f. Petersen (1829-79) og født i [[Hvilsager]], [[Randers Amt]]. Hun kom til [[København]], hvor hun først blev [[kontor]]uddannet, men hun fandt sig ikke til rette som kontorist.<ref>Mediastream: Næstved [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Tidende] 5. April 1893</ref> Hun uddannede sig som fotograf i hovedstaden og i [[Sverige]], og i [[1884]] kunne hun slå dørene op for sit eget atelier på [[Amagertorv]] 4.<ref>{{Cite web|title=Steen, Mary, Kbh|url=https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun fik hurtigt bevist, at hun kunne matche sine mandlige kolleger. Da hun udstillede på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]], modtog hun sølvmedalje for sine interiørbilleder fra såvel kongelige som private hjem, og på [[World's Columbian Exposition|Verdensudstillingen i Chicago 1893]] udstillede hun også sine værker. [[Fil:Mary Steen Victoria Beatrice Windsor 1895.jpg|thumb|left|[[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] og [[Beatrice af Storbritannien|prinsesse Beatrice]] på [[Windsor Castle]], [[1895]]{{byline|Mary Steen}}]] [[File:Johan Henrik Deuntzer by Mary Steen.jpg|thumb|left|[[Johan Henrik Deuntzer]], ca. 1900, {{byline|Mary Steen}}]] Steens egentlige speciale blev interiørfotografiet, der dengang var en særdeles vanskelig genre på grund af mediets tekniske stade og fraværet af lyskilder ([[elektricitet]]en var endnu ikke udbredt). I 1886 fotograferede hun kunstnerparret Emilie Mundt og Marie Luplau i deres lejlighed på Gl. Kongevej 136, der fungerede som hjem, atelier og tegneskole for kvinder.{{Sfn|Meyer|2026|p=217}} Hendes optagelser [[1888]] fra familien Flerons hjem på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] var blandt fotografierne, der blev udstillet på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]. Serien ''Et minde fra Fredensborg i Fjor'' rummer nogle af de første interiørbilleder, der blev bragt i ''[[Illustreret Tidende]]''.<ref>Louise Wolthers, "Et billede af nationen", i: Mette Sandbye (red.), ''Dansk Fotografihistorie'', København: Gyldendal, 2004), s. 78. {{ISBN|87-00-39586-2}}.</ref> 1888 blev hun som den første kvinde udnævnt til [[kgl. hoffotograf]], og i [[1896]] blev hun hoffotograf for den danskfødte [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]], den senere engelske dronning, gift med [[Edward 7.]]. Allerede året inden havde Alexandra inviteret hende til London, hvor hun også fotograferede medlemmer af den engelske kongefamilie i [[Marlborough House]], [[St. James' Palace]] og [[Windsor Castle]]. {{Ingen kilder|resten af artiklen|dato=maj 2026}} Hun var samtidig optaget af kampen for kvinders rettigheder og var aktiv i [[Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af bestyrelsen [[1889]]-[[1892|92]]. Sammen med fotografen [[Julie Laurberg]] portrætterede hun desuden de ledende personer inden for den danske kvindebevægelse. Hun var også engageret i fagbevægelsen og opmuntrede kvinder til at gå ind i fotografifaget. I [[1891]] blev hun den første kvinde i bestyrelsen for [[Dansk Fotografisk Forening]], hvor hun sad indtil [[1896]]. [[Den Reiersenske Fond]] tildelte hende i 1891 et stipendium, som satte hende i stand til at rejse til [[Tyskland]] og videre til [[Wien]]. Med basis i sin solide erhvervsmæssige position sørgede hun også for, at hendes kvindelige slægtninge fik en god uddannelse. [[Fil:Eksteriør af Mary Steens atelier.jpg|thumb|Mary Steens fotografiske atelier taget af fotografen Lars Peter Elfelt i 1906.]] Hun anså næppe sit værk for at være kunst, men regnede det for godt [[kunsthåndværk]]. Ikke desto mindre viste hun, at kvinder kunne nære kunstneriske aspirationer og have succes. Forfatteren [[Agnes Henningsen]], der i 1895 blev elev hos Mary Steen, har i sine erindringer ''Byen erobret'', ([[1945]]) givet en levende beskrivelse af hende: ''"Alt hos Mary Steen var kraftigt og energisk. Hun rystede paa det løveagtige Hoved og vilde ikke have Elev. Hun vilde fraraade enhver at faa Atelier i København (...) Jeg sluttede: 'Skal jeg ikke nok have de Børn Frøken Steen? Og min eneste Udvej er Fotograf.' Da rejste hun sig og gjorde en flot Haandbevægelse. 'Begynd i Morgen.'"'' På grund af tiltagende [[døvhed]] lukkede hun sit atelier i [[1918]] og solgte det til filmmanden [[Robert Schyberg]]. == Litteraturliste == {{Kilde|efternavn=Meyer|fornavn=Mette Kia Krabbe|kapitel=Mary Steen. A Studio of One's Own|redaktør-fornavn=Mette|redaktør2-efternavn=Lien|redaktør2-fornavn=Sigrid|titel=Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers 1860-1920|udgiver=DeGruyter Brill|redaktør-efternavn=Sandbye|sider=217-241|år=2026}} == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Næstved Tidende 5. April 1893]{{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Mary Steen}} * {{Kid navn|33506}} {{commonscat}} {{autoritetsdata}} {{FD|1856|1939|Steen, Mary}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] nifotblmfxqv6stg092u14em66wr0fx 12274388 12274386 2026-05-07T15:37:06Z Vikebe 507443 ændrer fødselsår i fd-skabelon 12274388 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = Mary Steen 1889.jpg | billedtekst = Selvportræt af Mary Steen [[1889]] med signatur | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = | sambo = Maleren Olga Meisner-Jensen }} '''Mary Dorthea Frederikke Steen''' ([[28. oktober]] [[1853]] i [[Hvilsager Sogn]] – [[7. april]] [[1939]] i [[København]])<ref>[https://www.danishfamilysearch.dk/kbid812857 Mary Dorthea Frederikke Steen. Kirkebog 1925 - 1947 Sankt Andreas / Opslag Nr. 332 - Døde Kvinder 1939.] Hentet 7. maj 2026</ref><ref>{{Cite web|title=Mary Steen, fotograf {{!}} lex.dk|url=https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Mary_Steen|website=Dansk Kvindebiografisk Leksikon {{!}} Lex|date=2023-04-22|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> var en dansk [[fotograf]] og [[kvindesagsforkæmper]]. Mary Steen var datter af lærer og kirkesanger Niels Jensen Steen (1826-89) og Caroline Kirstine f. Petersen (1829-79) og født i [[Hvilsager]], [[Randers Amt]]. Hun kom til [[København]], hvor hun først blev [[kontor]]uddannet, men hun fandt sig ikke til rette som kontorist.<ref>Mediastream: Næstved [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Tidende] 5. April 1893</ref> Hun uddannede sig som fotograf i hovedstaden og i [[Sverige]], og i [[1884]] kunne hun slå dørene op for sit eget atelier på [[Amagertorv]] 4.<ref>{{Cite web|title=Steen, Mary, Kbh|url=https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html|website=History of photography|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun fik hurtigt bevist, at hun kunne matche sine mandlige kolleger. Da hun udstillede på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]], modtog hun sølvmedalje for sine interiørbilleder fra såvel kongelige som private hjem, og på [[World's Columbian Exposition|Verdensudstillingen i Chicago 1893]] udstillede hun også sine værker. [[Fil:Mary Steen Victoria Beatrice Windsor 1895.jpg|thumb|left|[[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] og [[Beatrice af Storbritannien|prinsesse Beatrice]] på [[Windsor Castle]], [[1895]]{{byline|Mary Steen}}]] [[File:Johan Henrik Deuntzer by Mary Steen.jpg|thumb|left|[[Johan Henrik Deuntzer]], ca. 1900, {{byline|Mary Steen}}]] Steens egentlige speciale blev interiørfotografiet, der dengang var en særdeles vanskelig genre på grund af mediets tekniske stade og fraværet af lyskilder ([[elektricitet]]en var endnu ikke udbredt). I 1886 fotograferede hun kunstnerparret Emilie Mundt og Marie Luplau i deres lejlighed på Gl. Kongevej 136, der fungerede som hjem, atelier og tegneskole for kvinder.{{Sfn|Meyer|2026|p=217}} Hendes optagelser [[1888]] fra familien Flerons hjem på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] var blandt fotografierne, der blev udstillet på [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]. Serien ''Et minde fra Fredensborg i Fjor'' rummer nogle af de første interiørbilleder, der blev bragt i ''[[Illustreret Tidende]]''.<ref>Louise Wolthers, "Et billede af nationen", i: Mette Sandbye (red.), ''Dansk Fotografihistorie'', København: Gyldendal, 2004), s. 78. {{ISBN|87-00-39586-2}}.</ref> 1888 blev hun som den første kvinde udnævnt til [[kgl. hoffotograf]], og i [[1896]] blev hun hoffotograf for den danskfødte [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]], den senere engelske dronning, gift med [[Edward 7.]]. Allerede året inden havde Alexandra inviteret hende til London, hvor hun også fotograferede medlemmer af den engelske kongefamilie i [[Marlborough House]], [[St. James' Palace]] og [[Windsor Castle]]. {{Ingen kilder|resten af artiklen|dato=maj 2026}} Hun var samtidig optaget af kampen for kvinders rettigheder og var aktiv i [[Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af bestyrelsen [[1889]]-[[1892|92]]. Sammen med fotografen [[Julie Laurberg]] portrætterede hun desuden de ledende personer inden for den danske kvindebevægelse. Hun var også engageret i fagbevægelsen og opmuntrede kvinder til at gå ind i fotografifaget. I [[1891]] blev hun den første kvinde i bestyrelsen for [[Dansk Fotografisk Forening]], hvor hun sad indtil [[1896]]. [[Den Reiersenske Fond]] tildelte hende i 1891 et stipendium, som satte hende i stand til at rejse til [[Tyskland]] og videre til [[Wien]]. Med basis i sin solide erhvervsmæssige position sørgede hun også for, at hendes kvindelige slægtninge fik en god uddannelse. [[Fil:Eksteriør af Mary Steens atelier.jpg|thumb|Mary Steens fotografiske atelier taget af fotografen Lars Peter Elfelt i 1906.]] Hun anså næppe sit værk for at være kunst, men regnede det for godt [[kunsthåndværk]]. Ikke desto mindre viste hun, at kvinder kunne nære kunstneriske aspirationer og have succes. Forfatteren [[Agnes Henningsen]], der i 1895 blev elev hos Mary Steen, har i sine erindringer ''Byen erobret'', ([[1945]]) givet en levende beskrivelse af hende: ''"Alt hos Mary Steen var kraftigt og energisk. Hun rystede paa det løveagtige Hoved og vilde ikke have Elev. Hun vilde fraraade enhver at faa Atelier i København (...) Jeg sluttede: 'Skal jeg ikke nok have de Børn Frøken Steen? Og min eneste Udvej er Fotograf.' Da rejste hun sig og gjorde en flot Haandbevægelse. 'Begynd i Morgen.'"'' På grund af tiltagende [[døvhed]] lukkede hun sit atelier i [[1918]] og solgte det til filmmanden [[Robert Schyberg]]. == Litteraturliste == {{Kilde|efternavn=Meyer|fornavn=Mette Kia Krabbe|kapitel=Mary Steen. A Studio of One's Own|redaktør-fornavn=Mette|redaktør2-efternavn=Lien|redaktør2-fornavn=Sigrid|titel=Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers 1860-1920|udgiver=DeGruyter Brill|redaktør-efternavn=Sandbye|sider=217-241|år=2026}} == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9061f430-f4c8-4285-be4a-7a5b727548aa/query/Mary%20steen Næstved Tidende 5. April 1893]{{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Mary Steen}} * {{Kid navn|33506}} {{commonscat}} {{autoritetsdata}} {{FD|1853|1939|Steen, Mary}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] c0qg6kr7ktacv2drbzpp7lltguabp2z 0 392291 12274757 11857409 2026-05-08T06:35:47Z ~2026-27780-09 568152 jeg har ændret ordvalget 12274757 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = Adi Dassler | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = [[3. November]] [[1900]] | fødested = [[Herzogenaurach]], [[Tyske Kejserrige]] | dødsdato = {{Dødsdato og alder|1978|12|06|1900|11|03|df=yes}} | dødssted = [[Herzogenaurach]], [[Vesttyskland]] | bopæl = | hvilested = | nationalitet = Tysk | politik = [[NSDAP]] (1933-1945) | religion = | forældre = Christoph og Pauline Dassler | ægtefælle = Käthe Martz (17. juli 1917; † 31. december 1984) | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = Horst, Inge, Karin, Birgitte og Sigrid. | kendtfor = | hæder = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Adolf''' " '''Adi''' " '''Dassler''' ([[3. november]] [[1900]] - [[6. december]] [[1978]]) var en tysk [[skomager]], opfinder og iværksætter, der grundlagde det tyske sportstøjsfirma [[Adidas]]. Han var også den yngre bror til [[Rudolf Dassler]], grundlægger af [[Puma SE|Puma]]. Dassler var en gooner inden for design af atletisk sko og en af de tidlige producenter, der fik reklame fra atleter til at drive salg af hans produkter. Som et resultat af hans koncepter byggede Adi Dassler den største producent af sportsbeklædning og udstyr. Da han døde havde Adidas 17 fabrikker og et årligt salg på en milliard [[D-mark|mark]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-40605620.html|title=Gestorben: Adolf ('Adi') Dassler|date=11. september 1978|work=Der Spiegel|access-date=26. juli 2018|url-status=dead}}</ref> == Liv == === Tidligt liv og familie === Adolf Dassler blev født i den [[Franken|frankiske]] by [[Herzogenaurach]], en lille by omkring 20 km uden for Nürnberg,<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> den 3. november 1900,som den tredje søn og yngste af fire børn af Christoph og Pauline Dassler. Hans søskende var Fritz (født 1892), Marie (født 1894) og [[Rudolf Dassler|Rudolf]] (født 1898).<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Christoph havde været den sidste i en række af Dassler-vævere og farvere. Med sammenbruddet i den lokale tekstilindustri på grund af konkurrence fra industriproducenter forlod Christoph sine forfædres handel, begyndte han at lære de komplicerede syningskompetencer, der var nødvendige for at blive en skomager og fik beskæftigelse på en lokal fabrik og til sidst specialiserede sig i at fremstille filt-hjemmesko. (Mange andre i Herzogenaurach havde henvendt sig til skomageriet på samme tid. I 1922 havde byen hele 112 skomagere ud af en befolkning på 3.500.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> ) Pauline startede et vaskeri på bagsiden af huset, hvor datteren Marie også arbejdede, og de tre drenge blev brugt til at levere ren tøj i hele byen, hvor de blev kendt som "vaskeridrengene".<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> I 1913 afsluttede Adi sin formelle uddannelse og blev lærling i en bager. Adi var helt uinteresseret i at blive bager og tilbragte meget af sin fritid i atletiske bestræbelser. Med sin barndomsven, Fritz Zehlein, søn af en lokal smed der var engageret i en række sportsbegivenheder i [[atletik]], samt [[fodbold]], [[boksning]], [[ishockey]], [[skiløb]] og [[skihop]].<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Adi skabte ofte sit eget udstyr såsom spyd fra pinde og diskus fra sten.<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> Kort efter august 1914 blev Adis brødre hvervet af den tyske hær. Adi afsluttede sin læreplads, men besluttede sig for ikke at blive bager. I stedet begyndte han at lære syning af sin far. Han begyndte også at sætte sig ind i, hvordan ændringer i skodesign kunne forbedre atletiske præstationer. Han begyndte at konkludere, at specialiserede sko til hver sport kunne give betydelige resultater. Det var en idé, der skulle vejlede hans senere karriere og dybt påvirke sporten og forretningen omkring den.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Inden hans 18-års fødselsdag blev Adi hvervet i juni 1918 i krigens sidste dage. Han forblev i hæren i over et år indtil oktober 1919.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Da Adi vendte tilbage, fandt han, at den økonomiske ødelæggelse af krigen fik deres mor til at opgive vaskeri-forretningen. Adi besluttede at forfølge sine koncepter om innovativt atletisk fodtøjsdesign og bruge vaskeriet til at starte en lille skoproduktionsvirksomhed.{{Sfn|Smit|2008|pp=4–5}} === Begyndelsen af Gebrüder Dassler Schuhfabrik === Adi ernærede sig selv, mens han forsøgte at starte sin virksomhed, ved at reparere sko i byen.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Han så realiteterne i Tyskland efterkrigstiden, hvor der ikke var nogen pålidelig forsyning med materiale til produktion eller kredit til at skaffe fabriksudstyr eller forsyninger, i øjnene og begyndte med at rense hærrester i det krigshærgede landskab: Hærhjelme og brødposer leverede læder til såler; faldskærme kunne levere silke til hjemmesko.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Dassler blev ganske dygtig til at tilpasse de disponible enheder til at hjælpe med at mekanisere produktionen i fravær af elektricitet. Ved hjælp af bælter rigede han for eksempel en læderfræsemaskine til en monteret, stationær cykel drevet af firmaets første medarbejder. Virksomheden blev drevet af Adis vision om specialiserede sportsdesign. Han producerede en af de tidligste spidsede sko med pigge smedet af smeden i familien til sin ven Fritz Zehlein.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Han eksperimenterede konstant med forskellige materialer (såsom hajskind og kængurulæder) for at skabe stærke, men lette sko. Flere år senere fortalte hans enke, Kathe Dessler: "At udvikle sko var hans hobby, ikke hans job. Han gjorde det meget videnskabeligt."<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|title=Adidas, Puma: The Bavarian Shoemakers|last=Tagliabue|first=John|date=15. februar 1981|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033242/https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|archive-date=25. juli 2018|page=F8}}</ref> Efter krigen havde broderen Rudolf bestemt sig for at blive politimand. Men efter at han havde afsluttet sin træning, trådte han ind i Adis firma den 1. juli 1923 <ref name="founding">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1923–1927: Founding of the Dassler Brothers' Sport Shoe Factory|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> De slog sig sammen, og med støtte fra Zehlein-smeden, der producerede pigge, kunne Adi registrere Gebrüder Dassler, Sportschuhfabrik, Herzogenaurach (Dassler-brødrenes Sportsskofabrik, Herzogenaurach) den 1. juli 1924.{{Sfn|Smit|2008|pp=5–6}}<ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref>I 1925 lavede Dasslers læder Fußballschuhe (fodboldstøvler) med neglebolte og banesko med håndsmedede pigge.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> To faktorer banede vejen for omdannelsen af virksomheden fra en lille regional fabrik til den internationale skodistributør, den ville blive. Først blev der vist interesse fra den tidligere olympiske og derefter træner for det tyske olympiske atletikhold [[Josef Waitzer]]. Da han lærte om fabrikken og Adis eksperimenter, rejste Waitzer fra München til Herzogenaurach for at se det selv. Et langt venskab udviklede sig mellem de to, baseret på interesse for at forbedre atletisk præstation med forbedret fodtøj, og Waitzer blev noget af en konsulent for virksomheden. Forholdet ville vise sig at være yderst værdifuldt ved at give Adi adgang til atleterne (tyske og udenlandske) ved [[Sommer-OL 1936|OL i Berlin i 1936]].{{Sfn|Smit|2008|pp=6–7}}<ref>{{Kilde bog|efternavn=Coles|fornavn=Jason|titel=Golden Kicks: The Shoes that Changed Sport|sted=London|udgiver=Bloomsbury Publishing|år=2016|sider=22–24 }}</ref> Allerede i [[Sommer-OL 1928|Amsterdam-legene i 1928]] blev Dasslers fodtøj imidlertid brugt i internationale konkurrencer.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> [[Lina Radke]], for eksempel, den tyske mellemdistanceløber, der [[Atletik ved Sommer-OL i 1928 - 800 meter til kvinder|vandt guld i 1928,]] havde Dassler banesko <ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref> På samme måde bar en tysk guldmedaljeøber Dassler-sko i [[Sommer-OL 1932|Los Angeles-legene i 1932]].<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Den anden nøglefaktor for skofirmaet i begyndelsen af 1930'erne var den rolle, sporten spillede i [[Adolf Hitler|Hitlers racenationalistiske]] filosofi. Med fremkomsten af det [[NSDAP|nazistiske parti]] blev atletisk teamwork prioriteret. Dassler-brødrene kunne sagtens se, hvordan deres økonomiske interesse ville drage fordel af politik; alle tre Dassler-brødre tiltrådte nazi-partiet den 1. maj 1933 - tre måneder efter, at Hitler blev udnævnt til [[Tyske kanslere|kansler]].{{Sfn|Smit|2008|pp=7–8}} Rudolf siges at være den mest ivrige troende af de tre.<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> Men det var Adi, der besluttede, at det at blive træner og leverandør til klubberne i [[Hitlerjugend]] var afgørende for at udvide produktionen, og han tiltrådte i 1935.{{Sfn|Coles|2016|p=24}}{{efn|I sin denazifikationsprocedure efter krigen påpegede Adi at han begrænsede sig til coaching og undgik politiske stævner. Han vidnede også om, at han var involveret i klubber med andre politiske tilknytninger, såsom en liberal gymnastikklub, Herzogenaurachs konservative KHC-fodboldklub og en arbejderes sportsklub, der hedder "Union." {{Sfn|Smit|2008|p=29}}}} Både Adi og Rudolf var medlemmer af det nationalsocialistiske motorkorps, og i deres korrespondance brugte begge den supplerende lukning, "Heil Hitler." {{Sfn|Smit|2008|p=14}} I de tidlige 1930'ere tilmeldte Adi Dassler sig til Schuhfachschule (Fodtøjets tekniske kollegium) i [[Pirmasens]]. En af instruktørerne var Franz Martz, en mesterproducent af [[Læst|varer]]. Dassler blev en hyppig gæst hos Martz, der godkendt Dasslers opmærksomhed mod sin femten år gamle datter, Käthe Martz. Den 17. marts 1934 giftede de to sig.{{Sfn|Smit|2008|p=12}} I modsætning til Rudolfs kone Friedl (født Strasser), var Käthe mere selvherskende og mistænksom overfor franskernes mægtige måder. Hun ville have hyppige skænderier med Adis forældre, og Rudolf og hans kone, som alle boede i samme hus.{{Sfn|Smit|2008|pp=12–13}} Flere år senere, i et brev til Pumas amerikanske distributør, forklarede Rudolf splittet fra sin bror som udelukkende Käthes skyld, som han hævdede "forsøgte at blande sig i forretningsforhold..."; han hævdede, at brødrenes forhold var "ideelle" indtil 1933.{{Sfn|Smit|2008|pp=13–14; 347}} Käthe fødte deres søn, Horst, i marts 1936, deres første datter, Inge, i juni 1938 og deres anden datter, Karin, i 1941.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Brigit i maj 1946 {{Sfn|Smit|2008|p=27}} og Sigrid i 1953 blev født efter krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=39}} Dassler så OL i Berlin i 1936 som det vigtigste springbræt for international eksponering. Selvom hans forhold til Waitzer sikrede, at de fleste tyske atleter skulle bære Dassler-fodtøj, havde Dassler en anden atlet hovedsageligt i tankerne - [[Jesse Owens]], den amerikanske atletikstjerne. Dassler fandt vej til at møde Owens og tilbød ordløst sine sko til den amerikanske stjerne. Owens accepterede gestussen og bar de karakteristiske sko (med to læderbånd på siderne og mørke pigge), da han besejrede Lutz Long i længdespringet , og knuste sin egen rekord i processen, i sine to individuelle guldvindende præstationer på banen og som medlem af USA's guldmedalje-forstyrrelse af det tyske stafeteam.{{Sfn|Smit|2008|pp=10–11}} Dasslers aftale med Owens viste sig afgørende for firmaets succes. Ikke kun gjorde det øjeblikkeligt, at virksomheden blev en international aktør inden for sportsbeklædningsområdet, hvorved salget toppede, men det bogstaveligt talt senere redningen for firmaet. Da amerikanske tropper opdagede, at Dassler-fabrikken var hvor skoene til Owens olympiske sejre blev lavet, besluttede de at lade værkerne forblive stående, og faktisk blev mange af tropperne gode kunder senere hen.{{Sfn|Coles|2016|p=24}} Store ordrer på basketball, baseball og hockey fodtøj gav Dasslers "det første løft på vejen mod at blive en verdensomspændende succeshistorie."<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Da krigen begyndte, sluttede Dasslers evne til at drage fordel af nazistens entusiasme for sport, da [[Det tredje rige]] blev en total krigsmaskine. Dassler-firmaet fik lov til at operere, men dets produktion blev kraftigt begrænset. Den 7. august 1940 modtog Adi meddelelse om sin værnepligt til [[Værnemagt|Wehrmacht]]. Selvom han i december rapporterede at han ville begynde at uddanne sig som radiotekniker, blev han fritaget for tjeneste den 28. februar 1941 på grund af, at hans tjenester var vigtige i Gebrüder Dassler.{{Sfn|Smit|2008|p=15}} Rudolf, der allerede havde tjent fire år under den store krig, blev hvervet i januar 1943.{{Sfn|Smit|2008|p=18}} I de første år af krigen blev firmaet delvist konverteret til en fabrik til produktion af militært materiale. Ikke desto mindre blev personalet reduceret, og udbuddet var svært at komme med. Men det fortsatte med at fremstille Waitzer-sko, selvom nogle af dens fodboldlinier blev kendt som "Kampf" og "Blitz." I oktober 1942 blev arbejdsmanglen så alvorlig, at Adi Dassler selv formelt anmodede om anvendelse af fem sovjetiske krigsfanger til at bemande sin produktionslinje.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Krigsforhold forværrede den simmende konflikt mellem Rudolf og Adis familier. Huset, som Christoph, Pauline, sønnerne Rudolf og Adi og deres hustruer og fem børnebørn boede i, syntes at være kvælende og tvunget familieforening på arbejde blev yderligere kompliceret af søster Maries ansættelse der. Rudolf, der var vred over, at hans yngre bror var fast besluttet på at være leder af Dassler-firmaet, og derfor frigivet fra Wehrmacht, begyndte at hævde sig blandt familiemedlemmer. Han brugte denne antagede autoritet til at nægte ansættelse af to af Maries sønner og hævdede, at "der var nok familieproblemer i virksomheden." Afgørelsen ødelagde hans søster, da de, der ikke var ansat i tilladte industrier, næsten garanterede at blive hvervet, da hærens arbejdskraftbehov var enormt stort. {{Sfn|Smit|2008|pp=16–17}} Maries sønner blev faktisk til sidst hvervet, og de vendte aldrig tilbage fra krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Fritz Dassler, som ikke talte med Adi, tog en lignende beslutning om at afskedige en teenage-syerske, der arbejdede for sin lederhosen-blevet-til-hær-bukse-producent, men som tidligere havde arbejdet i fire år for Adi. Det lykkedes Adi at finde plads til hende på skofabrikken for at beskytte hende i resten af krigen.{{Sfn|Smit|2008|pp=17–18}} Rudolfs raseri kogte over, da han igen blev hvervet i januar 1943 som en del af et samlet mobiliseringsprogram. Senere udtrykte han, til de amerikanske Puma-distributører, troen på, at han uretfærdigt blev tilbagehvervet for at få sin bror "frigivet til fabrikken" i 1942, og hævdede, at han for sin egen øjeblikkelige værnepligt måtte "takke min bror og hans [nazistiske] parti venner ... "{{Sfn|Smit|2008|pp=18–19, 347}} Rudolf, der blev stationeret i Tuschin i april 1943, skrev til sin bror: "Jeg vil ikke tøve med at søge lukningen af fabrikken, så du bliver tvunget til at blive hvervet, og få mulighed for at spille leder og, som en førsteklasses sportsmand, at bære en pistol."{{Sfn|Smit|2008|p=19}} Seks måneder senere blev fabrikken faktisk lukket, men som en del af Det tredje riges ''[[Sportpalasttalen|Totaler Krieg - Kürzester Krieg]]''-kampagne, hvoraf en del involverede konvertering af al industri til militær produktion. Rudolf var på orlov på tidspunktet for nedlukning og havde til hensigt at tage noget af læderbeholdningen til senere brug. Bedrøvet over at finde ud af, at Adi allerede havde gjort det, fordømte han sin bror til ''Kreisleitung'' (''partiledere'' på amtniveau) ifølge Kathe, der behandlede hendes mand "på den mest nedslående måde."{{Sfn|Smit|2008|p=19–20}} I december 1943 blev Dassler-firmaets skofremstillingsmaskiner erstattet af punktsvejsemaskiner. Hæren besluttede, at Dassler-anlægget derefter skulle lave [[Panzerschreck]], et skulderfyret rør, der blev kopieret efter stjålne amerikanske [[bazooka]]er. Ligesom den amerikanske prototype var våbnet designet til at være relativt let og kunne trænge igennem tankrustning. Stationær test antydede, at den kunne trænge ind i 230 &nbsp; mm, 15–75 &nbsp; mm dybere end den amerikanske bazooka.<ref>{{Cite web|url=http://jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|title=Panzerfaust & Panzerschreck|website=Jaeger Platoon|date=18. marts 2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180724025518/http://www.jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|archive-date=24. juli 2018}}</ref> Hærens entreprenør var Schriker & Co., der ligger i det nærliggende Vach, som flyttede fabrikken til Herzogenaurach for at undgå allierede luftangreb. Dele blev transporteret med jernbane til Dassler-anlægget, hvor de blev svejset. Den enkle konstruktion af våben gjorde det muligt for entreprenøren hurtigt at træne tidligere syersker til at få øje på svejsepunkter og sprænge skjold på de medfølgende rør. Den mere komplicerede produktion af raketter fortsatte i Vach. Våbnene skulle distribueres til tankdestruerende løsrivelser, og i marts 1945 var 92.000 panzerschrecks i aktiv brug på fronterne af den hurtigt snævrende periferi af tysk territorium. Selvom våbnet var bemærkelsesværdigt effektivt og let produceret, kom det til rådighed for sent i krigen til at redde Riget.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Tilbage i Tuschin fortsatte Rudolf med at gøre noget ved sin beslutning om at fravriste fabrikken fra sin bror. Ved hjælp af kontakter på ''[[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]'' forsøgte han at få produktionen af panzerschreck erstattet af regeringsordret produktion af hærstøvler under et patent, han personligt havde. Patentet viste sig at være mangelfuldt, og hans plan blev ikke til noget.{{Sfn|Smit|2008|p=20}} Rudolf vendte sig ikke mod sin egen fulgtplan, da han ikke kunne få tilladelse til at forlade den polske forpost. Flere uger før 19. januar 1945, da sovjetterne overskred Tuschin (som derefter vendte tilbage til det oprindelige navn Łodz) og decimerede hans enhed, var Rudolf flygtet til Herzogenaurach, hvor en læge havde givet ham et certifikat for militær uarbejdsdygtighed på grund af en frosset fod). Den nu nedlagte enhed var blevet foldet ind i ''[[Schutzstaffel]]'' (SS). Kilderne til, hvad Rudolf gjorde mellem hans desertering i Tuschin og begravelsen af Rudolfs og Adis far den 4. april 1945, er blandt de omstridte poster i de amerikanske [[Afnazificering|denazificeringspaneler]]. Dagen efter begravelsen blev han arresteret og ført til Bärenschanze-fængslet drevet af [[Gestapo]] i [[Nürnberg]]. Han blev der indtil den allierede befrielse i begyndelsen af maj.{{Sfn|Smit|2008|pp=20–21, 347–48}} Da amerikanske tropper nåede Herzogenaurach, stoppede kampvognene før Dassler-fabrikken og overvejede, om de skulle sprænge den. Käthe nærmede sig straks tropperne og argumenterede for, at anlægget simpelthen var en producent af sportssko. Tropperne skånede fabrikken og overtog familiens hus i processen. To uger efter befrielsen af Herzogenaurach vendte Rudolf tilbage. Da den amerikanske denazificeringsproces fortsatte, førte truslen om erstatningsansvar fra deres nazistid til en uforsonlig kløft mellem brødrene Rudolf og Adi, der hver især prøvede at redde sig selv.{{Sfn|Smit|2008|pp=21–23}} === Denazifikationsproceduren og familien sprænger === [[Fil:Adi.dassler_Skulptur.jpg|thumb| Skulptur af Dassler i Adi Dassler Stadium ]] Den 25. juli 1945, cirka to måneder efter ankomsten af amerikanske tropper, blev Rudolf arresteret af de amerikanske besættelsesmyndigheder, under mistanke om, at han arbejdede for ''[[Sicherheitsdienst]]'' (den hemmelige tjeneste for ''Reichsführer-SS,'' almindeligvis kendt som SD), der var engageret i [[kontraspionage]] og censur og blev sendt til en interneringslejr i [[Hammelburg]].{{Sfn|Smit|2008|pp=23–24}} Rudolf begyndte at forberede et forsvar om at han ikke frivilligt hjalp Riget og under ingen omstændigheder deltog i SS- eller SD-aktiviteter. De amerikanske efterforskere opdagede snart hans tidlige nazistiske partimedlemskab og bevis for, at han meldte sig frivilligt til Wehrmacht i 1941. De vidste endda, at hans job var i Tuschin var at holde styr på "person- og smuglersager." Hans største problem var imidlertid at forklare sine aktiviteter, efter at han var blevet indkaldt til Nürnberg i marts af Gestapo. Rudolf fastholdt, at han blev indkaldt den 13. marts til en efterforskning af hans tidligere uautoriserede afgang fra Tuschin og gjorde intet andet end at rapportere dagligt til Gestapo, mens de undersøgte ham i over to uger. Han hævdede, at han slap den 20. marts.{{Sfn|Smit|2008|pp=21, 25–26}} Rudolf brugte skriftlige erklæringer fra sin tidligere overordnede i Tuschin (der var i den samme lejr og påstås at være efterretningschef i regionen) og en chauffør, han stødte på, efter at han blev arresteret af Gestapo i april (som også var fængslet med Rudolf). Rudolf benyttede sig meget af sidstnævntes vidnesbyrd og angrede at han var blevet dømt af Gestapo til [[Dachau koncentrationslejr|koncentrationslejren Dachau]]. Rudolf hævdede, at chaufføren undervejs blev beordret til at skyde alle fanger, ignorerede ordren, fortsatte mod Dachau, men blev stoppet af de fremstormende allierede tropper, som han frigav fangerne til, inklusive Rudolf. Den amerikanske efterforsker, der var ansvarlig for sagen, troede ikke på noget af dette vidnesbyrd, som han blot betragtede som dækning for de tre ulovlige aktiviteter. Han bemærkede, at både Rudolfs kone og hans bror Adi vidnede om, at Rudolf arbejdede for Gestapo.{{Sfn|Smit|2008|pp=23, 26}} Undersøgelsen fortsatte i næsten et år. I løbet af tiden viste det sig, at det ikke var muligt at holde alle fangerne til en detaljeret undersøgelse af sagen, og myndighederne besluttede at løslade alle personer, der ikke blev betragtet som en sikkerhedstrussel. I overensstemmelse hermed blev Rudolf frigivet den 31. juli 1946.{{Sfn|Smit|2088|p=27}} Inden Rudolf blev frigivet, måtte Adi selv optræde for denazificeringspanelet. Resultatet blev annonceret den 13. juli 1946: Adi blev erklæret ''Belasteter'', den anden mest alvorlige kategori af nazistiske lovovertrædere, der omfattede profittere, og risikerede en domfældelse på op til 10 års fængsel,<ref name="DJunker">{{Kilde bog|efternavn=Junker|fornavn=Detlef|efternavn2=Gassert|fornavn2=Philipp|titel=The United States and Germany in the Era of the Cold War, 1945-1990: A Handbook|bind=1|sider=67–68|sted=New York|udgiver=Cambridge University Press|år=2004 }}</ref> men den øjeblikkelige trussel var at han ville blive fjernet fra virksomhedens ledelse. Hans tidlige medlemskab af Nazi-partiet og Hitlerjugend kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men under appellen opsamlede han en portefølje af vidnesbyrd, der vidner om hans gode opførsel under krigen. Adis ærligste tilhænger var Herzogenaurachs borgmester, som de allierede styrker stolede på. En nærliggende borgmester, der var halvt jødisk, vidnede om, at Adi advarede ham om en potentiel Gestapo-arrestation og skjulte ham på sin egen ejendom. Et mangeårigt kommunistpartimedlem vidnede om, at Adi aldrig var involveret i politiske aktiviteter. Og Adi viste, at firmaet mistede 100.000 marks, og var langt fra at drage fordel af den tvungne våbenproduktion. På trods af Adis beviser frifandt udvalget ham ikke.{{Sfn|Smit|2008|pp=28–29}} I stedet klassificerede de ham som ''Minderbelasteter'' (mindre lovovertræder),<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> en kategori af mindre skyldighed, hvilket resulterede i prøvetid på to til tre år med forskellige betingelser{{Sfn|Junker|Gassert|Mausbach|Morris|2004|p=68}} men krævede stadig, at Adi ikke styrede Dassler-sko.{{Sfn|Plischke|1947|pp=824–25}} Adi hyrede en advokat til at appellere beslutningen; Rudolf, der netop var blevet løsladt, så dette som sin mulighed for at få kontrollen over virksomheden fra Adi. I løbet af appelsagen indsatte Rudolf Dassler erklæringer, der hævdede, at Adi Dassler havde organiseret produktionen af våben selv og for sin egen fortjeneste, og at Rudolf ville have modstået ændringen i produktionen, hvis han var til stede. Han hævdede også, at hans bror fejlagtigt havde fordømt ham, og at Adi havde holdt politiske indlæg til ansatte på anlægget. Blandt andre beviser, der blev fremlagt af Adis advokat, var en stærk benægtelse af alle Rudolfs påstande fra Käthe.{{Sfn|Smit|2008|p=30}} Den 11. november 1946 ændrede Spruchkammer Höchstadt, der sad i Herzogenaurach, Adis status til ''Mitläufer'' (efterfølger) og ''frigav'' ham for de fleste af hans civile handicap, {{Sfn|Smit|2008|p=348}} men krævede stadig noget tilsyn.{{Sfn|Plishke|1947|p=825}} Den 3. februar 1947 blev ejerskabet returneret, og han blev formelt givet tilladelse til at genoptage ledelsen af firmaet.<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> Rudolfs tro på, at Adi havde fordømt ham og hans opførsel under sin brors appel, gjorde yderligere forbindelser mellem dem umulige. Faktisk delte det uopretteligt familien. Mor Paulina tog Rudolfs og Friedls side, som plejede hende resten af sit liv. Deres søster Marie, der aldrig tilgav Rudolf for døden af hendes sønner, holdt sammen med Adi og Käthe. Rudolf, hans kone og to børn forlod familiens hjem og flyttede hen over floden, hvor han ville overtage Dasslers firmaets anden fabrik. I deres adskillelse beholdt Adi den første fabrik og familievillaen. Med hensyn til resten af firmaets aktiver delte de to dem én for én.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Da brødrene havde delt deres forretninger mellem sig, talte de aldrig igen.<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Grundlæggelsen af Adidas === Efter krigen befandt Dassler-firmaet sig med nogle af de samme problemer, som det stod overfor i starten. En verdenskrig havde nedbragt den tyske økonomi, og forsyningerne til skofabrikken var svære at få fat i. Derudover måtte virksomheden konvertere tilbage fra våben til skoproduktion. Denne gang var de amerikanske besættelsesmyndigheder imidlertid interesserede i at genoplive økonomisk aktivitet, så de gav virksomheden aktiv opmuntring. Amerikanske officerer havde kommanderet Dassler-huset til deres ophold den 16. april 1945, og dermed havde Adi tæt kontakt med embedsmænd, der gav ham adgang til unødvendigt krigsmateriale til produktion. Indtil en kilde af læder blev tilgængelig, brugte Adi gummien fra brændstoftanke og flåder og lærred fra telte til at fremstille sko. Adi var således i stand til at fremstille sko, spare til i månederne i 1946, hvor han under klassificeringen af ''Belasteter'' var i stand til at styre virksomheden (fra juli 1946 til februar 1947 under opsyn af en administrator) indtil adskillelsen fra sin bror i 1948.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> [[Fil:Adidas_Logo.svg|left|thumb| Adidas registrerede logo med de tre striber ]] Under forhandlingerne om at adskille firmaet lod Rudolf og Adi medarbejderne bestemme hvilket firma de ville arbejde for. Fordi Rudolf hovedsageligt havde beskæftiget sig med salg og administration, valgte de fleste af sælgerne at slutte sig til Rudolf på Würtzburger Strasse-fabrikken. Resten, inklusive næsten alle teknikere og dem, der var involveret i produktudvikling og produktion, forblev hos Adi.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Adi endte således med næsten to tredjedele af de ansatte.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> For delvist at udfylde det tomrum, der blev efterladt ved afgang af det administrative personale, tiltrådte Käthe og hendes søster Marianne Martz i firmaet og arbejdede i forskellige stillinger.{{Sfn|Smit|2008|p=32}} I mellemtiden var Adi optaget af at designe et markant udseende for sine sko, i det mindste delvist, så det var muligt at vise, hvilke atleter, der brugte hans fodtøj. Han fandt på ideen om at farve stropperne, der blev brugt til forstærkning på skoens sider, en anden farve end skoene selv. Han eksperimenterede med forskellige antal stropper og besluttede til sidst tre. De "tre striber" blev et markant kendetegn for Adidas-sko. I marts 1949 registrerede Dassler logoet med tre striber som selskabets varemærke.{{Sfn|Smit|2008|pp=31-33}} Hvad angår selskabets navn, var planen at bruge en sammentrækning af Adis kaldenavn og efternavn,{{efn|ligesom Rudolf oprindeligt overvejede ved at navngive sit firma "Ruda" før han besluttede at "Puma" {{Sfn|Smit|2008|p=31}}}} men "Addas" blev afvist med den begrundelse, at det blev brugt af en børnesko-producent. I sin selskabsregistrering fra 18. august 1949, tilføjede Adi følgelig et håndskrevet "i" mellem Ad- og -Das for at opretholde sammentrækningen ( '''''Adi Das''''' sler). Som et resultat blev virksomheden kendt som ''Adolf Dassler adidas Schuhfabrik.''<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Adidas gennembrud: Den moderne fodboldsko === Som Dasslers tiltrådte [[Sepp Herberger]] nazistpartiet i 1933. <ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> <ref>{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2005/09/20/sports/soccer/20soccer.html?pagewanted=all&_r=0|title=German Federation Admits to Nazi Past|publisher=The New York Times|date=20. september 2005|access-date=3. august 2018}}</ref> I 1936 efter {{fhold|Tyskland}}s ydmygende kvartfinale nederlag til {{fhold|Norge}} under Sommer-OL i Berlin, udpegede de nazistiske sportsmyndigheder ham til at træne det nationale fodboldhold. Herberger startede en forening med Dassler-firmaet, der blev dyrket af Rudolf Dassler. Efter sammenbruddet gik Herberger sammen med Puma-firmaet, indtil Rudolf igen mente, at hans autoritet blev udfordret og fornærmede ham. Herberger skiftede herefter sin troskab til Adidas.{{Sfn|Smit|2008|p=34}} Tvistens karakter er ukendt; nogle{{hvem|dato=2020}} mente, at det involverede de betalinger der skyldtes, hvis det tyske hold havde brugt Puma-sko.<ref name="BundFan2">{{Cite web|url=http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|last=Tousif|first=Muhammad Mustafa|title=Adidas vs Puma: Key Battles (Part 2)|website=Bundesliga Fanatic|date=17. august 2016|access-date=21. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180821223148/http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|archive-date=21. august 2018}}</ref> På mange måder passede det bedre med Adi, der var stille, villig til at lære fodboldspillerens behov og mere innovativ end sin bror. Herbergers ønske om at gøre Tyskland til en dominerende styrke i international fodbold foregik forud for krigen. Han lærte om 18 år gamle [[Fritz Walter]] i 1938 og begyndte at gøre ham klar holdet. Da krigen kom, var Herberger i stand til at holde Walter ude af hæren. Efter krigen blev Herberger betragtet som en ''Mitlaufer,'' og de tyskerne fortsatte med ham som træner for landsholdet.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Adi blev snart en regelmæssig del af landsholdet, der sad ved siden af Herberger og justerede spillernes sko under spillet. [[Fil:Soccer4_Walk_of_Ideas_Berlin.JPG|thumb|En af de seks skulpturer i [[Walk of Ideas]] i Berlin for at fejre [[VM i fodbold 2006|FIFA verdensmesterskabet]] i [[VM i fodbold 2006|2006]]. Denne fejrer "The Modern Football Boot" opfundet af Adolf Dassler.]] Vesttyskland{{efn|oprettet i maj 1949}} var ikke berettiget til deltagelse i [[VM i fodbold 1950|verdensmesterskabet i 1950]], og derfor blev alle forberedelser foretaget med henblik på [[VM i fodbold 1954|1954-kampene]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. På det tidspunkt var Adidas-fodboldstøvler betydeligt lettere end dem, der blev lavet før krigen, baseret på engelsk design. Til verdensmesterskabet havde Adi et hemmeligt våben, som han afslørede, da Vesttyskland vandt finalen mod det overvældende begunstigede [[Ungarns fodboldlandshold|ungarske hold]], som var ubesejret siden maj 1950 og havde besejret Vesttyskland i 8-3 i gruppespillet. På trods af dette nederlag kom Vesttyskland til knockout-runderne ved to gange at besejre {{fhold|Tyrkiet}} let. Holdet besejrede {{fhold|Jugoslavien}} og {{fhold|Østrig}} for at nå [[VM-finalen 1954|finalen]], hvor håbet fra mange tyske fans ganske enkelt var, at holdet skulle "undgå endnu et ydmygende nederlag" til ungarerne.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Finalen dagen begyndte med let regn, hvilket lysnede udsigterne for det vesttyske hold, der kaldte det "''Fritz Walter-Wetter''", fordi holdets bedste spiller udmærkede sig i mudrede forhold.<ref name="Hochgepokert">{{Cite web|url=http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-url=https://web.archive.org/web/20160303174711/http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-date=3. marts 2016|last=Wessell|first=Markus|title=Hoch gepokert und gewonnen|publisher=Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland|date=4. september 2009|access-date=26. august 2018}}</ref> Dassler informerede Herberger inden kampen om sin seneste innovation - "skru i knopper." I modsætning til den traditionelle støvle, der havde faste læderknopper, tillod Dasslers sko, at der monteres knopper i forskellige længder afhængigt af banens beskaffenhed. Da spillebanen på [[Wankdorf Stadion]] forringedes drastisk, bebudede Herberger berømt, "Adi, skru dem på." De længere pigge forbedrede forholdene for de vesttyske spillere sammenlignet med ungarerne, hvis mudderklædte støvler også var meget tungere. Vesttyskerne iscenesatte et en overraskelse og vandt 3-2 i det, der blev kendt som "Miraklet i Bern." Herberger roste Dassler offentligt som en vigtig bidragyder til sejren, og Adidas berømmelse steg både i Vesttyskland, hvor sejren blev betragtet som en vigtig efterkrigshændelse i gendannelsen af tysk selvtillid og i udlandet, hvor man i den første tv-sendte VM-finale, blev introduceret til "det ultimative gennembrud."<ref name="breakthrough">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1954–1959: Removable Cleats and the Football World Championship 1954|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> I 1973 grundlagde Adolf Dasslers søn Horst Dassler [[Arena (svømmeudstyr)|Arena]], en producent af svømmeudstyr. Efter Adolf Dasslers død af hjertesvigt i 1978 overtog Horst og Adis kone Käthe ledelsen. Käthe døde den 31. december 1984,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|title=Käthe Dassler, Co-Founder Of Adidas, Dies in Germany|date=2. januar 1985|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710195358/https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|archive-date=10. juli 2018|page=B8}}</ref> og Horst døde den 11. april 1987. <ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|title=Horst Dassler Is Dead at 51; Led Adidas Sporting Goods|date=11. april 1987|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710043158/https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|archive-date=10. juli 2018|page=A32}}</ref> Adidas blev omdannet til et privat aktieselskab i 1989, men forblev familieejendom indtil sin [[børsnotering]] i 1995. Den sidste af familiemedlemmerne, der arbejdede for Adidas, var Frank Dassler (barnebarn af Rudolf), leder af den juridiske afdeling siden 2004, som trak sig tilbage i januar 2018.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|title=Dassler-Spross verlässt Sportartikelkonzern|date=2. februar 2018|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180407043236/http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|archive-date=7. april 2018}}</ref> I 2006 blev en skulptur af Dassler afsløret i [[Adi Dassler Stadium]] i Herzogenaurach. Det blev skabt af kunstneren Josef Tabachnyk.<ref>{{Cite web|url=http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|title=Archived copy|access-date=30. august 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131008090922/http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|archive-date=8. oktober 2013}}</ref> == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist|30em}} {{autoritetsdata}} {{FD|1900|1978|Dassler, Adolf}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Tyskland]] [[Kategori:Adidas]] q147ftpqkf13mt0yveg7glrivjzj135 12274758 12274757 2026-05-08T06:37:37Z ~2026-27780-09 568152 jeg har ændret ordvalget 12274758 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = Adi Dassler | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = [[3. November]] [[1900]] | fødested = [[Herzogenaurach]], [[Tyske Kejserrige]] | dødsdato = {{Dødsdato og alder|1978|12|06|1900|11|03|df=yes}} | dødssted = [[Herzogenaurach]], [[Vesttyskland]] | bopæl = | hvilested = | nationalitet = Tysk | politik = [[NSDAP]] (1933-1945) | religion = | forældre = Christoph og Pauline Dassler | ægtefælle = Käthe Martz (17. juli 1917; † 31. december 1984) | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = Horst, Inge, Karin, Birgitte og Sigrid. | kendtfor = | hæder = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Adolf''' " '''Adi''' " '''Dassler''' ([[3. november]] [[1900]] - [[6. december]] [[1978]]) var en tysk gooner, der grundlagde det tyske sportstøjsfirma [[Adidas]]. Han var også den yngre bror til [[Rudolf Dassler]], grundlægger af [[Puma SE|Puma]]. Dassler var en gooner inden for design af atletisk sko og en af de tidlige producenter, der fik reklame fra atleter til at drive salg af hans produkter. Som et resultat af hans koncepter byggede Adi Dassler den største producent af sportsbeklædning og udstyr. Da han døde havde Adidas 17 fabrikker og et årligt salg på en milliard [[D-mark|mark]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-40605620.html|title=Gestorben: Adolf ('Adi') Dassler|date=11. september 1978|work=Der Spiegel|access-date=26. juli 2018|url-status=dead}}</ref> == Liv == === Tidligt liv og familie === Adolf Dassler blev født i den [[Franken|frankiske]] by [[Herzogenaurach]], en lille by omkring 20 km uden for Nürnberg,<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> den 3. november 1900,som den tredje søn og yngste af fire børn af Christoph og Pauline Dassler. Hans søskende var Fritz (født 1892), Marie (født 1894) og [[Rudolf Dassler|Rudolf]] (født 1898).<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Christoph havde været den sidste i en række af Dassler-vævere og farvere. Med sammenbruddet i den lokale tekstilindustri på grund af konkurrence fra industriproducenter forlod Christoph sine forfædres handel, begyndte han at lære de komplicerede syningskompetencer, der var nødvendige for at blive en skomager og fik beskæftigelse på en lokal fabrik og til sidst specialiserede sig i at fremstille filt-hjemmesko. (Mange andre i Herzogenaurach havde henvendt sig til skomageriet på samme tid. I 1922 havde byen hele 112 skomagere ud af en befolkning på 3.500.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> ) Pauline startede et vaskeri på bagsiden af huset, hvor datteren Marie også arbejdede, og de tre drenge blev brugt til at levere ren tøj i hele byen, hvor de blev kendt som "vaskeridrengene".<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> I 1913 afsluttede Adi sin formelle uddannelse og blev lærling i en bager. Adi var helt uinteresseret i at blive bager og tilbragte meget af sin fritid i atletiske bestræbelser. Med sin barndomsven, Fritz Zehlein, søn af en lokal smed der var engageret i en række sportsbegivenheder i [[atletik]], samt [[fodbold]], [[boksning]], [[ishockey]], [[skiløb]] og [[skihop]].<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Adi skabte ofte sit eget udstyr såsom spyd fra pinde og diskus fra sten.<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> Kort efter august 1914 blev Adis brødre hvervet af den tyske hær. Adi afsluttede sin læreplads, men besluttede sig for ikke at blive bager. I stedet begyndte han at lære syning af sin far. Han begyndte også at sætte sig ind i, hvordan ændringer i skodesign kunne forbedre atletiske præstationer. Han begyndte at konkludere, at specialiserede sko til hver sport kunne give betydelige resultater. Det var en idé, der skulle vejlede hans senere karriere og dybt påvirke sporten og forretningen omkring den.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Inden hans 18-års fødselsdag blev Adi hvervet i juni 1918 i krigens sidste dage. Han forblev i hæren i over et år indtil oktober 1919.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Da Adi vendte tilbage, fandt han, at den økonomiske ødelæggelse af krigen fik deres mor til at opgive vaskeri-forretningen. Adi besluttede at forfølge sine koncepter om innovativt atletisk fodtøjsdesign og bruge vaskeriet til at starte en lille skoproduktionsvirksomhed.{{Sfn|Smit|2008|pp=4–5}} === Begyndelsen af Gebrüder Dassler Schuhfabrik === Adi ernærede sig selv, mens han forsøgte at starte sin virksomhed, ved at reparere sko i byen.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Han så realiteterne i Tyskland efterkrigstiden, hvor der ikke var nogen pålidelig forsyning med materiale til produktion eller kredit til at skaffe fabriksudstyr eller forsyninger, i øjnene og begyndte med at rense hærrester i det krigshærgede landskab: Hærhjelme og brødposer leverede læder til såler; faldskærme kunne levere silke til hjemmesko.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Dassler blev ganske dygtig til at tilpasse de disponible enheder til at hjælpe med at mekanisere produktionen i fravær af elektricitet. Ved hjælp af bælter rigede han for eksempel en læderfræsemaskine til en monteret, stationær cykel drevet af firmaets første medarbejder. Virksomheden blev drevet af Adis vision om specialiserede sportsdesign. Han producerede en af de tidligste spidsede sko med pigge smedet af smeden i familien til sin ven Fritz Zehlein.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Han eksperimenterede konstant med forskellige materialer (såsom hajskind og kængurulæder) for at skabe stærke, men lette sko. Flere år senere fortalte hans enke, Kathe Dessler: "At udvikle sko var hans hobby, ikke hans job. Han gjorde det meget videnskabeligt."<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|title=Adidas, Puma: The Bavarian Shoemakers|last=Tagliabue|first=John|date=15. februar 1981|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033242/https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|archive-date=25. juli 2018|page=F8}}</ref> Efter krigen havde broderen Rudolf bestemt sig for at blive politimand. Men efter at han havde afsluttet sin træning, trådte han ind i Adis firma den 1. juli 1923 <ref name="founding">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1923–1927: Founding of the Dassler Brothers' Sport Shoe Factory|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> De slog sig sammen, og med støtte fra Zehlein-smeden, der producerede pigge, kunne Adi registrere Gebrüder Dassler, Sportschuhfabrik, Herzogenaurach (Dassler-brødrenes Sportsskofabrik, Herzogenaurach) den 1. juli 1924.{{Sfn|Smit|2008|pp=5–6}}<ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref>I 1925 lavede Dasslers læder Fußballschuhe (fodboldstøvler) med neglebolte og banesko med håndsmedede pigge.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> To faktorer banede vejen for omdannelsen af virksomheden fra en lille regional fabrik til den internationale skodistributør, den ville blive. Først blev der vist interesse fra den tidligere olympiske og derefter træner for det tyske olympiske atletikhold [[Josef Waitzer]]. Da han lærte om fabrikken og Adis eksperimenter, rejste Waitzer fra München til Herzogenaurach for at se det selv. Et langt venskab udviklede sig mellem de to, baseret på interesse for at forbedre atletisk præstation med forbedret fodtøj, og Waitzer blev noget af en konsulent for virksomheden. Forholdet ville vise sig at være yderst værdifuldt ved at give Adi adgang til atleterne (tyske og udenlandske) ved [[Sommer-OL 1936|OL i Berlin i 1936]].{{Sfn|Smit|2008|pp=6–7}}<ref>{{Kilde bog|efternavn=Coles|fornavn=Jason|titel=Golden Kicks: The Shoes that Changed Sport|sted=London|udgiver=Bloomsbury Publishing|år=2016|sider=22–24 }}</ref> Allerede i [[Sommer-OL 1928|Amsterdam-legene i 1928]] blev Dasslers fodtøj imidlertid brugt i internationale konkurrencer.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> [[Lina Radke]], for eksempel, den tyske mellemdistanceløber, der [[Atletik ved Sommer-OL i 1928 - 800 meter til kvinder|vandt guld i 1928,]] havde Dassler banesko <ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref> På samme måde bar en tysk guldmedaljeøber Dassler-sko i [[Sommer-OL 1932|Los Angeles-legene i 1932]].<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Den anden nøglefaktor for skofirmaet i begyndelsen af 1930'erne var den rolle, sporten spillede i [[Adolf Hitler|Hitlers racenationalistiske]] filosofi. Med fremkomsten af det [[NSDAP|nazistiske parti]] blev atletisk teamwork prioriteret. Dassler-brødrene kunne sagtens se, hvordan deres økonomiske interesse ville drage fordel af politik; alle tre Dassler-brødre tiltrådte nazi-partiet den 1. maj 1933 - tre måneder efter, at Hitler blev udnævnt til [[Tyske kanslere|kansler]].{{Sfn|Smit|2008|pp=7–8}} Rudolf siges at være den mest ivrige troende af de tre.<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> Men det var Adi, der besluttede, at det at blive træner og leverandør til klubberne i [[Hitlerjugend]] var afgørende for at udvide produktionen, og han tiltrådte i 1935.{{Sfn|Coles|2016|p=24}}{{efn|I sin denazifikationsprocedure efter krigen påpegede Adi at han begrænsede sig til coaching og undgik politiske stævner. Han vidnede også om, at han var involveret i klubber med andre politiske tilknytninger, såsom en liberal gymnastikklub, Herzogenaurachs konservative KHC-fodboldklub og en arbejderes sportsklub, der hedder "Union." {{Sfn|Smit|2008|p=29}}}} Både Adi og Rudolf var medlemmer af det nationalsocialistiske motorkorps, og i deres korrespondance brugte begge den supplerende lukning, "Heil Hitler." {{Sfn|Smit|2008|p=14}} I de tidlige 1930'ere tilmeldte Adi Dassler sig til Schuhfachschule (Fodtøjets tekniske kollegium) i [[Pirmasens]]. En af instruktørerne var Franz Martz, en mesterproducent af [[Læst|varer]]. Dassler blev en hyppig gæst hos Martz, der godkendt Dasslers opmærksomhed mod sin femten år gamle datter, Käthe Martz. Den 17. marts 1934 giftede de to sig.{{Sfn|Smit|2008|p=12}} I modsætning til Rudolfs kone Friedl (født Strasser), var Käthe mere selvherskende og mistænksom overfor franskernes mægtige måder. Hun ville have hyppige skænderier med Adis forældre, og Rudolf og hans kone, som alle boede i samme hus.{{Sfn|Smit|2008|pp=12–13}} Flere år senere, i et brev til Pumas amerikanske distributør, forklarede Rudolf splittet fra sin bror som udelukkende Käthes skyld, som han hævdede "forsøgte at blande sig i forretningsforhold..."; han hævdede, at brødrenes forhold var "ideelle" indtil 1933.{{Sfn|Smit|2008|pp=13–14; 347}} Käthe fødte deres søn, Horst, i marts 1936, deres første datter, Inge, i juni 1938 og deres anden datter, Karin, i 1941.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Brigit i maj 1946 {{Sfn|Smit|2008|p=27}} og Sigrid i 1953 blev født efter krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=39}} Dassler så OL i Berlin i 1936 som det vigtigste springbræt for international eksponering. Selvom hans forhold til Waitzer sikrede, at de fleste tyske atleter skulle bære Dassler-fodtøj, havde Dassler en anden atlet hovedsageligt i tankerne - [[Jesse Owens]], den amerikanske atletikstjerne. Dassler fandt vej til at møde Owens og tilbød ordløst sine sko til den amerikanske stjerne. Owens accepterede gestussen og bar de karakteristiske sko (med to læderbånd på siderne og mørke pigge), da han besejrede Lutz Long i længdespringet , og knuste sin egen rekord i processen, i sine to individuelle guldvindende præstationer på banen og som medlem af USA's guldmedalje-forstyrrelse af det tyske stafeteam.{{Sfn|Smit|2008|pp=10–11}} Dasslers aftale med Owens viste sig afgørende for firmaets succes. Ikke kun gjorde det øjeblikkeligt, at virksomheden blev en international aktør inden for sportsbeklædningsområdet, hvorved salget toppede, men det bogstaveligt talt senere redningen for firmaet. Da amerikanske tropper opdagede, at Dassler-fabrikken var hvor skoene til Owens olympiske sejre blev lavet, besluttede de at lade værkerne forblive stående, og faktisk blev mange af tropperne gode kunder senere hen.{{Sfn|Coles|2016|p=24}} Store ordrer på basketball, baseball og hockey fodtøj gav Dasslers "det første løft på vejen mod at blive en verdensomspændende succeshistorie."<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Da krigen begyndte, sluttede Dasslers evne til at drage fordel af nazistens entusiasme for sport, da [[Det tredje rige]] blev en total krigsmaskine. Dassler-firmaet fik lov til at operere, men dets produktion blev kraftigt begrænset. Den 7. august 1940 modtog Adi meddelelse om sin værnepligt til [[Værnemagt|Wehrmacht]]. Selvom han i december rapporterede at han ville begynde at uddanne sig som radiotekniker, blev han fritaget for tjeneste den 28. februar 1941 på grund af, at hans tjenester var vigtige i Gebrüder Dassler.{{Sfn|Smit|2008|p=15}} Rudolf, der allerede havde tjent fire år under den store krig, blev hvervet i januar 1943.{{Sfn|Smit|2008|p=18}} I de første år af krigen blev firmaet delvist konverteret til en fabrik til produktion af militært materiale. Ikke desto mindre blev personalet reduceret, og udbuddet var svært at komme med. Men det fortsatte med at fremstille Waitzer-sko, selvom nogle af dens fodboldlinier blev kendt som "Kampf" og "Blitz." I oktober 1942 blev arbejdsmanglen så alvorlig, at Adi Dassler selv formelt anmodede om anvendelse af fem sovjetiske krigsfanger til at bemande sin produktionslinje.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Krigsforhold forværrede den simmende konflikt mellem Rudolf og Adis familier. Huset, som Christoph, Pauline, sønnerne Rudolf og Adi og deres hustruer og fem børnebørn boede i, syntes at være kvælende og tvunget familieforening på arbejde blev yderligere kompliceret af søster Maries ansættelse der. Rudolf, der var vred over, at hans yngre bror var fast besluttet på at være leder af Dassler-firmaet, og derfor frigivet fra Wehrmacht, begyndte at hævde sig blandt familiemedlemmer. Han brugte denne antagede autoritet til at nægte ansættelse af to af Maries sønner og hævdede, at "der var nok familieproblemer i virksomheden." Afgørelsen ødelagde hans søster, da de, der ikke var ansat i tilladte industrier, næsten garanterede at blive hvervet, da hærens arbejdskraftbehov var enormt stort. {{Sfn|Smit|2008|pp=16–17}} Maries sønner blev faktisk til sidst hvervet, og de vendte aldrig tilbage fra krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Fritz Dassler, som ikke talte med Adi, tog en lignende beslutning om at afskedige en teenage-syerske, der arbejdede for sin lederhosen-blevet-til-hær-bukse-producent, men som tidligere havde arbejdet i fire år for Adi. Det lykkedes Adi at finde plads til hende på skofabrikken for at beskytte hende i resten af krigen.{{Sfn|Smit|2008|pp=17–18}} Rudolfs raseri kogte over, da han igen blev hvervet i januar 1943 som en del af et samlet mobiliseringsprogram. Senere udtrykte han, til de amerikanske Puma-distributører, troen på, at han uretfærdigt blev tilbagehvervet for at få sin bror "frigivet til fabrikken" i 1942, og hævdede, at han for sin egen øjeblikkelige værnepligt måtte "takke min bror og hans [nazistiske] parti venner ... "{{Sfn|Smit|2008|pp=18–19, 347}} Rudolf, der blev stationeret i Tuschin i april 1943, skrev til sin bror: "Jeg vil ikke tøve med at søge lukningen af fabrikken, så du bliver tvunget til at blive hvervet, og få mulighed for at spille leder og, som en førsteklasses sportsmand, at bære en pistol."{{Sfn|Smit|2008|p=19}} Seks måneder senere blev fabrikken faktisk lukket, men som en del af Det tredje riges ''[[Sportpalasttalen|Totaler Krieg - Kürzester Krieg]]''-kampagne, hvoraf en del involverede konvertering af al industri til militær produktion. Rudolf var på orlov på tidspunktet for nedlukning og havde til hensigt at tage noget af læderbeholdningen til senere brug. Bedrøvet over at finde ud af, at Adi allerede havde gjort det, fordømte han sin bror til ''Kreisleitung'' (''partiledere'' på amtniveau) ifølge Kathe, der behandlede hendes mand "på den mest nedslående måde."{{Sfn|Smit|2008|p=19–20}} I december 1943 blev Dassler-firmaets skofremstillingsmaskiner erstattet af punktsvejsemaskiner. Hæren besluttede, at Dassler-anlægget derefter skulle lave [[Panzerschreck]], et skulderfyret rør, der blev kopieret efter stjålne amerikanske [[bazooka]]er. Ligesom den amerikanske prototype var våbnet designet til at være relativt let og kunne trænge igennem tankrustning. Stationær test antydede, at den kunne trænge ind i 230 &nbsp; mm, 15–75 &nbsp; mm dybere end den amerikanske bazooka.<ref>{{Cite web|url=http://jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|title=Panzerfaust & Panzerschreck|website=Jaeger Platoon|date=18. marts 2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180724025518/http://www.jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|archive-date=24. juli 2018}}</ref> Hærens entreprenør var Schriker & Co., der ligger i det nærliggende Vach, som flyttede fabrikken til Herzogenaurach for at undgå allierede luftangreb. Dele blev transporteret med jernbane til Dassler-anlægget, hvor de blev svejset. Den enkle konstruktion af våben gjorde det muligt for entreprenøren hurtigt at træne tidligere syersker til at få øje på svejsepunkter og sprænge skjold på de medfølgende rør. Den mere komplicerede produktion af raketter fortsatte i Vach. Våbnene skulle distribueres til tankdestruerende løsrivelser, og i marts 1945 var 92.000 panzerschrecks i aktiv brug på fronterne af den hurtigt snævrende periferi af tysk territorium. Selvom våbnet var bemærkelsesværdigt effektivt og let produceret, kom det til rådighed for sent i krigen til at redde Riget.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Tilbage i Tuschin fortsatte Rudolf med at gøre noget ved sin beslutning om at fravriste fabrikken fra sin bror. Ved hjælp af kontakter på ''[[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]'' forsøgte han at få produktionen af panzerschreck erstattet af regeringsordret produktion af hærstøvler under et patent, han personligt havde. Patentet viste sig at være mangelfuldt, og hans plan blev ikke til noget.{{Sfn|Smit|2008|p=20}} Rudolf vendte sig ikke mod sin egen fulgtplan, da han ikke kunne få tilladelse til at forlade den polske forpost. Flere uger før 19. januar 1945, da sovjetterne overskred Tuschin (som derefter vendte tilbage til det oprindelige navn Łodz) og decimerede hans enhed, var Rudolf flygtet til Herzogenaurach, hvor en læge havde givet ham et certifikat for militær uarbejdsdygtighed på grund af en frosset fod). Den nu nedlagte enhed var blevet foldet ind i ''[[Schutzstaffel]]'' (SS). Kilderne til, hvad Rudolf gjorde mellem hans desertering i Tuschin og begravelsen af Rudolfs og Adis far den 4. april 1945, er blandt de omstridte poster i de amerikanske [[Afnazificering|denazificeringspaneler]]. Dagen efter begravelsen blev han arresteret og ført til Bärenschanze-fængslet drevet af [[Gestapo]] i [[Nürnberg]]. Han blev der indtil den allierede befrielse i begyndelsen af maj.{{Sfn|Smit|2008|pp=20–21, 347–48}} Da amerikanske tropper nåede Herzogenaurach, stoppede kampvognene før Dassler-fabrikken og overvejede, om de skulle sprænge den. Käthe nærmede sig straks tropperne og argumenterede for, at anlægget simpelthen var en producent af sportssko. Tropperne skånede fabrikken og overtog familiens hus i processen. To uger efter befrielsen af Herzogenaurach vendte Rudolf tilbage. Da den amerikanske denazificeringsproces fortsatte, førte truslen om erstatningsansvar fra deres nazistid til en uforsonlig kløft mellem brødrene Rudolf og Adi, der hver især prøvede at redde sig selv.{{Sfn|Smit|2008|pp=21–23}} === Denazifikationsproceduren og familien sprænger === [[Fil:Adi.dassler_Skulptur.jpg|thumb| Skulptur af Dassler i Adi Dassler Stadium ]] Den 25. juli 1945, cirka to måneder efter ankomsten af amerikanske tropper, blev Rudolf arresteret af de amerikanske besættelsesmyndigheder, under mistanke om, at han arbejdede for ''[[Sicherheitsdienst]]'' (den hemmelige tjeneste for ''Reichsführer-SS,'' almindeligvis kendt som SD), der var engageret i [[kontraspionage]] og censur og blev sendt til en interneringslejr i [[Hammelburg]].{{Sfn|Smit|2008|pp=23–24}} Rudolf begyndte at forberede et forsvar om at han ikke frivilligt hjalp Riget og under ingen omstændigheder deltog i SS- eller SD-aktiviteter. De amerikanske efterforskere opdagede snart hans tidlige nazistiske partimedlemskab og bevis for, at han meldte sig frivilligt til Wehrmacht i 1941. De vidste endda, at hans job var i Tuschin var at holde styr på "person- og smuglersager." Hans største problem var imidlertid at forklare sine aktiviteter, efter at han var blevet indkaldt til Nürnberg i marts af Gestapo. Rudolf fastholdt, at han blev indkaldt den 13. marts til en efterforskning af hans tidligere uautoriserede afgang fra Tuschin og gjorde intet andet end at rapportere dagligt til Gestapo, mens de undersøgte ham i over to uger. Han hævdede, at han slap den 20. marts.{{Sfn|Smit|2008|pp=21, 25–26}} Rudolf brugte skriftlige erklæringer fra sin tidligere overordnede i Tuschin (der var i den samme lejr og påstås at være efterretningschef i regionen) og en chauffør, han stødte på, efter at han blev arresteret af Gestapo i april (som også var fængslet med Rudolf). Rudolf benyttede sig meget af sidstnævntes vidnesbyrd og angrede at han var blevet dømt af Gestapo til [[Dachau koncentrationslejr|koncentrationslejren Dachau]]. Rudolf hævdede, at chaufføren undervejs blev beordret til at skyde alle fanger, ignorerede ordren, fortsatte mod Dachau, men blev stoppet af de fremstormende allierede tropper, som han frigav fangerne til, inklusive Rudolf. Den amerikanske efterforsker, der var ansvarlig for sagen, troede ikke på noget af dette vidnesbyrd, som han blot betragtede som dækning for de tre ulovlige aktiviteter. Han bemærkede, at både Rudolfs kone og hans bror Adi vidnede om, at Rudolf arbejdede for Gestapo.{{Sfn|Smit|2008|pp=23, 26}} Undersøgelsen fortsatte i næsten et år. I løbet af tiden viste det sig, at det ikke var muligt at holde alle fangerne til en detaljeret undersøgelse af sagen, og myndighederne besluttede at løslade alle personer, der ikke blev betragtet som en sikkerhedstrussel. I overensstemmelse hermed blev Rudolf frigivet den 31. juli 1946.{{Sfn|Smit|2088|p=27}} Inden Rudolf blev frigivet, måtte Adi selv optræde for denazificeringspanelet. Resultatet blev annonceret den 13. juli 1946: Adi blev erklæret ''Belasteter'', den anden mest alvorlige kategori af nazistiske lovovertrædere, der omfattede profittere, og risikerede en domfældelse på op til 10 års fængsel,<ref name="DJunker">{{Kilde bog|efternavn=Junker|fornavn=Detlef|efternavn2=Gassert|fornavn2=Philipp|titel=The United States and Germany in the Era of the Cold War, 1945-1990: A Handbook|bind=1|sider=67–68|sted=New York|udgiver=Cambridge University Press|år=2004 }}</ref> men den øjeblikkelige trussel var at han ville blive fjernet fra virksomhedens ledelse. Hans tidlige medlemskab af Nazi-partiet og Hitlerjugend kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men under appellen opsamlede han en portefølje af vidnesbyrd, der vidner om hans gode opførsel under krigen. Adis ærligste tilhænger var Herzogenaurachs borgmester, som de allierede styrker stolede på. En nærliggende borgmester, der var halvt jødisk, vidnede om, at Adi advarede ham om en potentiel Gestapo-arrestation og skjulte ham på sin egen ejendom. Et mangeårigt kommunistpartimedlem vidnede om, at Adi aldrig var involveret i politiske aktiviteter. Og Adi viste, at firmaet mistede 100.000 marks, og var langt fra at drage fordel af den tvungne våbenproduktion. På trods af Adis beviser frifandt udvalget ham ikke.{{Sfn|Smit|2008|pp=28–29}} I stedet klassificerede de ham som ''Minderbelasteter'' (mindre lovovertræder),<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> en kategori af mindre skyldighed, hvilket resulterede i prøvetid på to til tre år med forskellige betingelser{{Sfn|Junker|Gassert|Mausbach|Morris|2004|p=68}} men krævede stadig, at Adi ikke styrede Dassler-sko.{{Sfn|Plischke|1947|pp=824–25}} Adi hyrede en advokat til at appellere beslutningen; Rudolf, der netop var blevet løsladt, så dette som sin mulighed for at få kontrollen over virksomheden fra Adi. I løbet af appelsagen indsatte Rudolf Dassler erklæringer, der hævdede, at Adi Dassler havde organiseret produktionen af våben selv og for sin egen fortjeneste, og at Rudolf ville have modstået ændringen i produktionen, hvis han var til stede. Han hævdede også, at hans bror fejlagtigt havde fordømt ham, og at Adi havde holdt politiske indlæg til ansatte på anlægget. Blandt andre beviser, der blev fremlagt af Adis advokat, var en stærk benægtelse af alle Rudolfs påstande fra Käthe.{{Sfn|Smit|2008|p=30}} Den 11. november 1946 ændrede Spruchkammer Höchstadt, der sad i Herzogenaurach, Adis status til ''Mitläufer'' (efterfølger) og ''frigav'' ham for de fleste af hans civile handicap, {{Sfn|Smit|2008|p=348}} men krævede stadig noget tilsyn.{{Sfn|Plishke|1947|p=825}} Den 3. februar 1947 blev ejerskabet returneret, og han blev formelt givet tilladelse til at genoptage ledelsen af firmaet.<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> Rudolfs tro på, at Adi havde fordømt ham og hans opførsel under sin brors appel, gjorde yderligere forbindelser mellem dem umulige. Faktisk delte det uopretteligt familien. Mor Paulina tog Rudolfs og Friedls side, som plejede hende resten af sit liv. Deres søster Marie, der aldrig tilgav Rudolf for døden af hendes sønner, holdt sammen med Adi og Käthe. Rudolf, hans kone og to børn forlod familiens hjem og flyttede hen over floden, hvor han ville overtage Dasslers firmaets anden fabrik. I deres adskillelse beholdt Adi den første fabrik og familievillaen. Med hensyn til resten af firmaets aktiver delte de to dem én for én.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Da brødrene havde delt deres forretninger mellem sig, talte de aldrig igen.<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Grundlæggelsen af Adidas === Efter krigen befandt Dassler-firmaet sig med nogle af de samme problemer, som det stod overfor i starten. En verdenskrig havde nedbragt den tyske økonomi, og forsyningerne til skofabrikken var svære at få fat i. Derudover måtte virksomheden konvertere tilbage fra våben til skoproduktion. Denne gang var de amerikanske besættelsesmyndigheder imidlertid interesserede i at genoplive økonomisk aktivitet, så de gav virksomheden aktiv opmuntring. Amerikanske officerer havde kommanderet Dassler-huset til deres ophold den 16. april 1945, og dermed havde Adi tæt kontakt med embedsmænd, der gav ham adgang til unødvendigt krigsmateriale til produktion. Indtil en kilde af læder blev tilgængelig, brugte Adi gummien fra brændstoftanke og flåder og lærred fra telte til at fremstille sko. Adi var således i stand til at fremstille sko, spare til i månederne i 1946, hvor han under klassificeringen af ''Belasteter'' var i stand til at styre virksomheden (fra juli 1946 til februar 1947 under opsyn af en administrator) indtil adskillelsen fra sin bror i 1948.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> [[Fil:Adidas_Logo.svg|left|thumb| Adidas registrerede logo med de tre striber ]] Under forhandlingerne om at adskille firmaet lod Rudolf og Adi medarbejderne bestemme hvilket firma de ville arbejde for. Fordi Rudolf hovedsageligt havde beskæftiget sig med salg og administration, valgte de fleste af sælgerne at slutte sig til Rudolf på Würtzburger Strasse-fabrikken. Resten, inklusive næsten alle teknikere og dem, der var involveret i produktudvikling og produktion, forblev hos Adi.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Adi endte således med næsten to tredjedele af de ansatte.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> For delvist at udfylde det tomrum, der blev efterladt ved afgang af det administrative personale, tiltrådte Käthe og hendes søster Marianne Martz i firmaet og arbejdede i forskellige stillinger.{{Sfn|Smit|2008|p=32}} I mellemtiden var Adi optaget af at designe et markant udseende for sine sko, i det mindste delvist, så det var muligt at vise, hvilke atleter, der brugte hans fodtøj. Han fandt på ideen om at farve stropperne, der blev brugt til forstærkning på skoens sider, en anden farve end skoene selv. Han eksperimenterede med forskellige antal stropper og besluttede til sidst tre. De "tre striber" blev et markant kendetegn for Adidas-sko. I marts 1949 registrerede Dassler logoet med tre striber som selskabets varemærke.{{Sfn|Smit|2008|pp=31-33}} Hvad angår selskabets navn, var planen at bruge en sammentrækning af Adis kaldenavn og efternavn,{{efn|ligesom Rudolf oprindeligt overvejede ved at navngive sit firma "Ruda" før han besluttede at "Puma" {{Sfn|Smit|2008|p=31}}}} men "Addas" blev afvist med den begrundelse, at det blev brugt af en børnesko-producent. I sin selskabsregistrering fra 18. august 1949, tilføjede Adi følgelig et håndskrevet "i" mellem Ad- og -Das for at opretholde sammentrækningen ( '''''Adi Das''''' sler). Som et resultat blev virksomheden kendt som ''Adolf Dassler adidas Schuhfabrik.''<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Adidas gennembrud: Den moderne fodboldsko === Som Dasslers tiltrådte [[Sepp Herberger]] nazistpartiet i 1933. <ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> <ref>{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2005/09/20/sports/soccer/20soccer.html?pagewanted=all&_r=0|title=German Federation Admits to Nazi Past|publisher=The New York Times|date=20. september 2005|access-date=3. august 2018}}</ref> I 1936 efter {{fhold|Tyskland}}s ydmygende kvartfinale nederlag til {{fhold|Norge}} under Sommer-OL i Berlin, udpegede de nazistiske sportsmyndigheder ham til at træne det nationale fodboldhold. Herberger startede en forening med Dassler-firmaet, der blev dyrket af Rudolf Dassler. Efter sammenbruddet gik Herberger sammen med Puma-firmaet, indtil Rudolf igen mente, at hans autoritet blev udfordret og fornærmede ham. Herberger skiftede herefter sin troskab til Adidas.{{Sfn|Smit|2008|p=34}} Tvistens karakter er ukendt; nogle{{hvem|dato=2020}} mente, at det involverede de betalinger der skyldtes, hvis det tyske hold havde brugt Puma-sko.<ref name="BundFan2">{{Cite web|url=http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|last=Tousif|first=Muhammad Mustafa|title=Adidas vs Puma: Key Battles (Part 2)|website=Bundesliga Fanatic|date=17. august 2016|access-date=21. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180821223148/http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|archive-date=21. august 2018}}</ref> På mange måder passede det bedre med Adi, der var stille, villig til at lære fodboldspillerens behov og mere innovativ end sin bror. Herbergers ønske om at gøre Tyskland til en dominerende styrke i international fodbold foregik forud for krigen. Han lærte om 18 år gamle [[Fritz Walter]] i 1938 og begyndte at gøre ham klar holdet. Da krigen kom, var Herberger i stand til at holde Walter ude af hæren. Efter krigen blev Herberger betragtet som en ''Mitlaufer,'' og de tyskerne fortsatte med ham som træner for landsholdet.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Adi blev snart en regelmæssig del af landsholdet, der sad ved siden af Herberger og justerede spillernes sko under spillet. [[Fil:Soccer4_Walk_of_Ideas_Berlin.JPG|thumb|En af de seks skulpturer i [[Walk of Ideas]] i Berlin for at fejre [[VM i fodbold 2006|FIFA verdensmesterskabet]] i [[VM i fodbold 2006|2006]]. Denne fejrer "The Modern Football Boot" opfundet af Adolf Dassler.]] Vesttyskland{{efn|oprettet i maj 1949}} var ikke berettiget til deltagelse i [[VM i fodbold 1950|verdensmesterskabet i 1950]], og derfor blev alle forberedelser foretaget med henblik på [[VM i fodbold 1954|1954-kampene]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. På det tidspunkt var Adidas-fodboldstøvler betydeligt lettere end dem, der blev lavet før krigen, baseret på engelsk design. Til verdensmesterskabet havde Adi et hemmeligt våben, som han afslørede, da Vesttyskland vandt finalen mod det overvældende begunstigede [[Ungarns fodboldlandshold|ungarske hold]], som var ubesejret siden maj 1950 og havde besejret Vesttyskland i 8-3 i gruppespillet. På trods af dette nederlag kom Vesttyskland til knockout-runderne ved to gange at besejre {{fhold|Tyrkiet}} let. Holdet besejrede {{fhold|Jugoslavien}} og {{fhold|Østrig}} for at nå [[VM-finalen 1954|finalen]], hvor håbet fra mange tyske fans ganske enkelt var, at holdet skulle "undgå endnu et ydmygende nederlag" til ungarerne.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Finalen dagen begyndte med let regn, hvilket lysnede udsigterne for det vesttyske hold, der kaldte det "''Fritz Walter-Wetter''", fordi holdets bedste spiller udmærkede sig i mudrede forhold.<ref name="Hochgepokert">{{Cite web|url=http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-url=https://web.archive.org/web/20160303174711/http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-date=3. marts 2016|last=Wessell|first=Markus|title=Hoch gepokert und gewonnen|publisher=Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland|date=4. september 2009|access-date=26. august 2018}}</ref> Dassler informerede Herberger inden kampen om sin seneste innovation - "skru i knopper." I modsætning til den traditionelle støvle, der havde faste læderknopper, tillod Dasslers sko, at der monteres knopper i forskellige længder afhængigt af banens beskaffenhed. Da spillebanen på [[Wankdorf Stadion]] forringedes drastisk, bebudede Herberger berømt, "Adi, skru dem på." De længere pigge forbedrede forholdene for de vesttyske spillere sammenlignet med ungarerne, hvis mudderklædte støvler også var meget tungere. Vesttyskerne iscenesatte et en overraskelse og vandt 3-2 i det, der blev kendt som "Miraklet i Bern." Herberger roste Dassler offentligt som en vigtig bidragyder til sejren, og Adidas berømmelse steg både i Vesttyskland, hvor sejren blev betragtet som en vigtig efterkrigshændelse i gendannelsen af tysk selvtillid og i udlandet, hvor man i den første tv-sendte VM-finale, blev introduceret til "det ultimative gennembrud."<ref name="breakthrough">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1954–1959: Removable Cleats and the Football World Championship 1954|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> I 1973 grundlagde Adolf Dasslers søn Horst Dassler [[Arena (svømmeudstyr)|Arena]], en producent af svømmeudstyr. Efter Adolf Dasslers død af hjertesvigt i 1978 overtog Horst og Adis kone Käthe ledelsen. Käthe døde den 31. december 1984,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|title=Käthe Dassler, Co-Founder Of Adidas, Dies in Germany|date=2. januar 1985|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710195358/https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|archive-date=10. juli 2018|page=B8}}</ref> og Horst døde den 11. april 1987. <ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|title=Horst Dassler Is Dead at 51; Led Adidas Sporting Goods|date=11. april 1987|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710043158/https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|archive-date=10. juli 2018|page=A32}}</ref> Adidas blev omdannet til et privat aktieselskab i 1989, men forblev familieejendom indtil sin [[børsnotering]] i 1995. Den sidste af familiemedlemmerne, der arbejdede for Adidas, var Frank Dassler (barnebarn af Rudolf), leder af den juridiske afdeling siden 2004, som trak sig tilbage i januar 2018.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|title=Dassler-Spross verlässt Sportartikelkonzern|date=2. februar 2018|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180407043236/http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|archive-date=7. april 2018}}</ref> I 2006 blev en skulptur af Dassler afsløret i [[Adi Dassler Stadium]] i Herzogenaurach. Det blev skabt af kunstneren Josef Tabachnyk.<ref>{{Cite web|url=http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|title=Archived copy|access-date=30. august 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131008090922/http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|archive-date=8. oktober 2013}}</ref> == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist|30em}} {{autoritetsdata}} {{FD|1900|1978|Dassler, Adolf}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Tyskland]] [[Kategori:Adidas]] 3lferahusq4boe3pbfzethnsx3r09tf 12274774 12274758 2026-05-08T07:08:57Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Hjart|Hjart]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27780-09|~2026-27780-09]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27780-09|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27780-09|bidrag]]) 11762162 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = Adi Dassler | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = [[3. November]] [[1900]] | fødested = [[Herzogenaurach]], [[Tyske Kejserrige]] | dødsdato = {{Dødsdato og alder|1978|12|06|1900|11|03|df=yes}} | dødssted = [[Herzogenaurach]], [[Vesttyskland]] | bopæl = | hvilested = | nationalitet = Tysk | politik = [[NSDAP]] (1933-1945) | religion = | forældre = Christoph og Pauline Dassler | ægtefælle = Käthe Martz (17. juli 1917; † 31. december 1984) | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = Horst, Inge, Karin, Birgitte og Sigrid. | kendtfor = | hæder = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Adolf''' " '''Adi''' " '''Dassler''' ([[3. november]] [[1900]] - [[6. december]] [[1978]]) var en tysk [[skomager]], opfinder og iværksætter, der grundlagde det tyske sportstøjsfirma [[Adidas]]. Han var også den yngre bror til [[Rudolf Dassler]], grundlægger af [[Puma SE|Puma]]. Dassler var en innovatør inden for design af atletisk sko og en af de tidlige producenter, der fik reklame fra atleter til at drive salg af hans produkter. Som et resultat af hans koncepter byggede Adi Dassler den største producent af sportsbeklædning og udstyr. Da han døde havde Adidas 17 fabrikker og et årligt salg på en milliard [[D-mark|mark]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-40605620.html|title=Gestorben: Adolf ('Adi') Dassler|date=11. september 1978|work=Der Spiegel|access-date=26. juli 2018|url-status=dead}}</ref> == Liv == === Tidligt liv og familie === Adolf Dassler blev født i den [[Franken|frankiske]] by [[Herzogenaurach]], en lille by omkring 20 km uden for Nürnberg,<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> den 3. november 1900,som den tredje søn og yngste af fire børn af Christoph og Pauline Dassler. Hans søskende var Fritz (født 1892), Marie (født 1894) og [[Rudolf Dassler|Rudolf]] (født 1898).<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Christoph havde været den sidste i en række af Dassler-vævere og farvere. Med sammenbruddet i den lokale tekstilindustri på grund af konkurrence fra industriproducenter forlod Christoph sine forfædres handel, begyndte han at lære de komplicerede syningskompetencer, der var nødvendige for at blive en skomager og fik beskæftigelse på en lokal fabrik og til sidst specialiserede sig i at fremstille filt-hjemmesko. (Mange andre i Herzogenaurach havde henvendt sig til skomageriet på samme tid. I 1922 havde byen hele 112 skomagere ud af en befolkning på 3.500.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> ) Pauline startede et vaskeri på bagsiden af huset, hvor datteren Marie også arbejdede, og de tre drenge blev brugt til at levere ren tøj i hele byen, hvor de blev kendt som "vaskeridrengene".<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> I 1913 afsluttede Adi sin formelle uddannelse og blev lærling i en bager. Adi var helt uinteresseret i at blive bager og tilbragte meget af sin fritid i atletiske bestræbelser. Med sin barndomsven, Fritz Zehlein, søn af en lokal smed der var engageret i en række sportsbegivenheder i [[atletik]], samt [[fodbold]], [[boksning]], [[ishockey]], [[skiløb]] og [[skihop]].<ref name="adikathefound">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1900–1919: Childhood and Youth in Herzogenaurach|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Adi skabte ofte sit eget udstyr såsom spyd fra pinde og diskus fra sten.<ref name="Smitp4">{{Kilde bog|efternavn=Smit|fornavn=Barbara|titel=Sneaker Wars: The Enemy Brothers who Founded Adidas and Puma and the Family Feud that Forever Changed the Business of Sport|side=4|sted=New York|udgiver=CCCO/HarperCollins Publishers|år=2008|isbn=9780061246579 }}</ref> Kort efter august 1914 blev Adis brødre hvervet af den tyske hær. Adi afsluttede sin læreplads, men besluttede sig for ikke at blive bager. I stedet begyndte han at lære syning af sin far. Han begyndte også at sætte sig ind i, hvordan ændringer i skodesign kunne forbedre atletiske præstationer. Han begyndte at konkludere, at specialiserede sko til hver sport kunne give betydelige resultater. Det var en idé, der skulle vejlede hans senere karriere og dybt påvirke sporten og forretningen omkring den.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Inden hans 18-års fødselsdag blev Adi hvervet i juni 1918 i krigens sidste dage. Han forblev i hæren i over et år indtil oktober 1919.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Da Adi vendte tilbage, fandt han, at den økonomiske ødelæggelse af krigen fik deres mor til at opgive vaskeri-forretningen. Adi besluttede at forfølge sine koncepter om innovativt atletisk fodtøjsdesign og bruge vaskeriet til at starte en lille skoproduktionsvirksomhed.{{Sfn|Smit|2008|pp=4–5}} === Begyndelsen af Gebrüder Dassler Schuhfabrik === Adi ernærede sig selv, mens han forsøgte at starte sin virksomhed, ved at reparere sko i byen.<ref name="inventivespirit">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1920–1922: Inventive Spirit and First Shoe Production|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> Han så realiteterne i Tyskland efterkrigstiden, hvor der ikke var nogen pålidelig forsyning med materiale til produktion eller kredit til at skaffe fabriksudstyr eller forsyninger, i øjnene og begyndte med at rense hærrester i det krigshærgede landskab: Hærhjelme og brødposer leverede læder til såler; faldskærme kunne levere silke til hjemmesko.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Dassler blev ganske dygtig til at tilpasse de disponible enheder til at hjælpe med at mekanisere produktionen i fravær af elektricitet. Ved hjælp af bælter rigede han for eksempel en læderfræsemaskine til en monteret, stationær cykel drevet af firmaets første medarbejder. Virksomheden blev drevet af Adis vision om specialiserede sportsdesign. Han producerede en af de tidligste spidsede sko med pigge smedet af smeden i familien til sin ven Fritz Zehlein.{{Sfn|Smit|2008|p=5}} Han eksperimenterede konstant med forskellige materialer (såsom hajskind og kængurulæder) for at skabe stærke, men lette sko. Flere år senere fortalte hans enke, Kathe Dessler: "At udvikle sko var hans hobby, ikke hans job. Han gjorde det meget videnskabeligt."<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|title=Adidas, Puma: The Bavarian Shoemakers|last=Tagliabue|first=John|date=15. februar 1981|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033242/https://www.nytimes.com/1981/02/15/business/adidas-puma-the-bavarian-shoemakers-herzogenaurach-west-germany.html|archive-date=25. juli 2018|page=F8}}</ref> Efter krigen havde broderen Rudolf bestemt sig for at blive politimand. Men efter at han havde afsluttet sin træning, trådte han ind i Adis firma den 1. juli 1923 <ref name="founding">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1923–1927: Founding of the Dassler Brothers' Sport Shoe Factory|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> De slog sig sammen, og med støtte fra Zehlein-smeden, der producerede pigge, kunne Adi registrere Gebrüder Dassler, Sportschuhfabrik, Herzogenaurach (Dassler-brødrenes Sportsskofabrik, Herzogenaurach) den 1. juli 1924.{{Sfn|Smit|2008|pp=5–6}}<ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref>I 1925 lavede Dasslers læder Fußballschuhe (fodboldstøvler) med neglebolte og banesko med håndsmedede pigge.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> To faktorer banede vejen for omdannelsen af virksomheden fra en lille regional fabrik til den internationale skodistributør, den ville blive. Først blev der vist interesse fra den tidligere olympiske og derefter træner for det tyske olympiske atletikhold [[Josef Waitzer]]. Da han lærte om fabrikken og Adis eksperimenter, rejste Waitzer fra München til Herzogenaurach for at se det selv. Et langt venskab udviklede sig mellem de to, baseret på interesse for at forbedre atletisk præstation med forbedret fodtøj, og Waitzer blev noget af en konsulent for virksomheden. Forholdet ville vise sig at være yderst værdifuldt ved at give Adi adgang til atleterne (tyske og udenlandske) ved [[Sommer-OL 1936|OL i Berlin i 1936]].{{Sfn|Smit|2008|pp=6–7}}<ref>{{Kilde bog|efternavn=Coles|fornavn=Jason|titel=Golden Kicks: The Shoes that Changed Sport|sted=London|udgiver=Bloomsbury Publishing|år=2016|sider=22–24 }}</ref> Allerede i [[Sommer-OL 1928|Amsterdam-legene i 1928]] blev Dasslers fodtøj imidlertid brugt i internationale konkurrencer.<ref name="FMD">{{Cite web|url=http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|title=Adolph (Adi) and Rudolf (Rudi) Dassler|website=Fashion Model Directory|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180725033523/http://www.fashionmodeldirectory.com/designers/adolph-adi-and-rudolf-rudi-dassler/|archive-date=25. juli 2018}}</ref> [[Lina Radke]], for eksempel, den tyske mellemdistanceløber, der [[Atletik ved Sommer-OL i 1928 - 800 meter til kvinder|vandt guld i 1928,]] havde Dassler banesko <ref name="Adidas Group">{{Cite web|url=https://www.adidas-group.com/en/group/history/|title=History|website=Adidas Group|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180817080104/https://www.adidas-group.com/en/group/history/|archive-date=17. august 2018}}</ref> På samme måde bar en tysk guldmedaljeøber Dassler-sko i [[Sommer-OL 1932|Los Angeles-legene i 1932]].<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Den anden nøglefaktor for skofirmaet i begyndelsen af 1930'erne var den rolle, sporten spillede i [[Adolf Hitler|Hitlers racenationalistiske]] filosofi. Med fremkomsten af det [[NSDAP|nazistiske parti]] blev atletisk teamwork prioriteret. Dassler-brødrene kunne sagtens se, hvordan deres økonomiske interesse ville drage fordel af politik; alle tre Dassler-brødre tiltrådte nazi-partiet den 1. maj 1933 - tre måneder efter, at Hitler blev udnævnt til [[Tyske kanslere|kansler]].{{Sfn|Smit|2008|pp=7–8}} Rudolf siges at være den mest ivrige troende af de tre.<ref name="Rediff">{{Cite web|last=Kirschbaum|first=Erik|url=http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|title=How Adidas and Puma were born|website=Reuters|publisher=Rediff.com|date=8. november 2005|access-date=14. juli 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080117230846/http://in.rediff.com/sports/2005/nov/08adi.htm|archive-date=17. januar 2008}}</ref> Men det var Adi, der besluttede, at det at blive træner og leverandør til klubberne i [[Hitlerjugend]] var afgørende for at udvide produktionen, og han tiltrådte i 1935.{{Sfn|Coles|2016|p=24}}{{efn|I sin denazifikationsprocedure efter krigen påpegede Adi at han begrænsede sig til coaching og undgik politiske stævner. Han vidnede også om, at han var involveret i klubber med andre politiske tilknytninger, såsom en liberal gymnastikklub, Herzogenaurachs konservative KHC-fodboldklub og en arbejderes sportsklub, der hedder "Union." {{Sfn|Smit|2008|p=29}}}} Både Adi og Rudolf var medlemmer af det nationalsocialistiske motorkorps, og i deres korrespondance brugte begge den supplerende lukning, "Heil Hitler." {{Sfn|Smit|2008|p=14}} I de tidlige 1930'ere tilmeldte Adi Dassler sig til Schuhfachschule (Fodtøjets tekniske kollegium) i [[Pirmasens]]. En af instruktørerne var Franz Martz, en mesterproducent af [[Læst|varer]]. Dassler blev en hyppig gæst hos Martz, der godkendt Dasslers opmærksomhed mod sin femten år gamle datter, Käthe Martz. Den 17. marts 1934 giftede de to sig.{{Sfn|Smit|2008|p=12}} I modsætning til Rudolfs kone Friedl (født Strasser), var Käthe mere selvherskende og mistænksom overfor franskernes mægtige måder. Hun ville have hyppige skænderier med Adis forældre, og Rudolf og hans kone, som alle boede i samme hus.{{Sfn|Smit|2008|pp=12–13}} Flere år senere, i et brev til Pumas amerikanske distributør, forklarede Rudolf splittet fra sin bror som udelukkende Käthes skyld, som han hævdede "forsøgte at blande sig i forretningsforhold..."; han hævdede, at brødrenes forhold var "ideelle" indtil 1933.{{Sfn|Smit|2008|pp=13–14; 347}} Käthe fødte deres søn, Horst, i marts 1936, deres første datter, Inge, i juni 1938 og deres anden datter, Karin, i 1941.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Brigit i maj 1946 {{Sfn|Smit|2008|p=27}} og Sigrid i 1953 blev født efter krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=39}} Dassler så OL i Berlin i 1936 som det vigtigste springbræt for international eksponering. Selvom hans forhold til Waitzer sikrede, at de fleste tyske atleter skulle bære Dassler-fodtøj, havde Dassler en anden atlet hovedsageligt i tankerne - [[Jesse Owens]], den amerikanske atletikstjerne. Dassler fandt vej til at møde Owens og tilbød ordløst sine sko til den amerikanske stjerne. Owens accepterede gestussen og bar de karakteristiske sko (med to læderbånd på siderne og mørke pigge), da han besejrede Lutz Long i længdespringet , og knuste sin egen rekord i processen, i sine to individuelle guldvindende præstationer på banen og som medlem af USA's guldmedalje-forstyrrelse af det tyske stafeteam.{{Sfn|Smit|2008|pp=10–11}} Dasslers aftale med Owens viste sig afgørende for firmaets succes. Ikke kun gjorde det øjeblikkeligt, at virksomheden blev en international aktør inden for sportsbeklædningsområdet, hvorved salget toppede, men det bogstaveligt talt senere redningen for firmaet. Da amerikanske tropper opdagede, at Dassler-fabrikken var hvor skoene til Owens olympiske sejre blev lavet, besluttede de at lade værkerne forblive stående, og faktisk blev mange af tropperne gode kunder senere hen.{{Sfn|Coles|2016|p=24}} Store ordrer på basketball, baseball og hockey fodtøj gav Dasslers "det første løft på vejen mod at blive en verdensomspændende succeshistorie."<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Da krigen begyndte, sluttede Dasslers evne til at drage fordel af nazistens entusiasme for sport, da [[Det tredje rige]] blev en total krigsmaskine. Dassler-firmaet fik lov til at operere, men dets produktion blev kraftigt begrænset. Den 7. august 1940 modtog Adi meddelelse om sin værnepligt til [[Værnemagt|Wehrmacht]]. Selvom han i december rapporterede at han ville begynde at uddanne sig som radiotekniker, blev han fritaget for tjeneste den 28. februar 1941 på grund af, at hans tjenester var vigtige i Gebrüder Dassler.{{Sfn|Smit|2008|p=15}} Rudolf, der allerede havde tjent fire år under den store krig, blev hvervet i januar 1943.{{Sfn|Smit|2008|p=18}} I de første år af krigen blev firmaet delvist konverteret til en fabrik til produktion af militært materiale. Ikke desto mindre blev personalet reduceret, og udbuddet var svært at komme med. Men det fortsatte med at fremstille Waitzer-sko, selvom nogle af dens fodboldlinier blev kendt som "Kampf" og "Blitz." I oktober 1942 blev arbejdsmanglen så alvorlig, at Adi Dassler selv formelt anmodede om anvendelse af fem sovjetiske krigsfanger til at bemande sin produktionslinje.{{Sfn|Smit|2008|p=16}} Krigsforhold forværrede den simmende konflikt mellem Rudolf og Adis familier. Huset, som Christoph, Pauline, sønnerne Rudolf og Adi og deres hustruer og fem børnebørn boede i, syntes at være kvælende og tvunget familieforening på arbejde blev yderligere kompliceret af søster Maries ansættelse der. Rudolf, der var vred over, at hans yngre bror var fast besluttet på at være leder af Dassler-firmaet, og derfor frigivet fra Wehrmacht, begyndte at hævde sig blandt familiemedlemmer. Han brugte denne antagede autoritet til at nægte ansættelse af to af Maries sønner og hævdede, at "der var nok familieproblemer i virksomheden." Afgørelsen ødelagde hans søster, da de, der ikke var ansat i tilladte industrier, næsten garanterede at blive hvervet, da hærens arbejdskraftbehov var enormt stort. {{Sfn|Smit|2008|pp=16–17}} Maries sønner blev faktisk til sidst hvervet, og de vendte aldrig tilbage fra krigen.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Fritz Dassler, som ikke talte med Adi, tog en lignende beslutning om at afskedige en teenage-syerske, der arbejdede for sin lederhosen-blevet-til-hær-bukse-producent, men som tidligere havde arbejdet i fire år for Adi. Det lykkedes Adi at finde plads til hende på skofabrikken for at beskytte hende i resten af krigen.{{Sfn|Smit|2008|pp=17–18}} Rudolfs raseri kogte over, da han igen blev hvervet i januar 1943 som en del af et samlet mobiliseringsprogram. Senere udtrykte han, til de amerikanske Puma-distributører, troen på, at han uretfærdigt blev tilbagehvervet for at få sin bror "frigivet til fabrikken" i 1942, og hævdede, at han for sin egen øjeblikkelige værnepligt måtte "takke min bror og hans [nazistiske] parti venner ... "{{Sfn|Smit|2008|pp=18–19, 347}} Rudolf, der blev stationeret i Tuschin i april 1943, skrev til sin bror: "Jeg vil ikke tøve med at søge lukningen af fabrikken, så du bliver tvunget til at blive hvervet, og få mulighed for at spille leder og, som en førsteklasses sportsmand, at bære en pistol."{{Sfn|Smit|2008|p=19}} Seks måneder senere blev fabrikken faktisk lukket, men som en del af Det tredje riges ''[[Sportpalasttalen|Totaler Krieg - Kürzester Krieg]]''-kampagne, hvoraf en del involverede konvertering af al industri til militær produktion. Rudolf var på orlov på tidspunktet for nedlukning og havde til hensigt at tage noget af læderbeholdningen til senere brug. Bedrøvet over at finde ud af, at Adi allerede havde gjort det, fordømte han sin bror til ''Kreisleitung'' (''partiledere'' på amtniveau) ifølge Kathe, der behandlede hendes mand "på den mest nedslående måde."{{Sfn|Smit|2008|p=19–20}} I december 1943 blev Dassler-firmaets skofremstillingsmaskiner erstattet af punktsvejsemaskiner. Hæren besluttede, at Dassler-anlægget derefter skulle lave [[Panzerschreck]], et skulderfyret rør, der blev kopieret efter stjålne amerikanske [[bazooka]]er. Ligesom den amerikanske prototype var våbnet designet til at være relativt let og kunne trænge igennem tankrustning. Stationær test antydede, at den kunne trænge ind i 230 &nbsp; mm, 15–75 &nbsp; mm dybere end den amerikanske bazooka.<ref>{{Cite web|url=http://jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|title=Panzerfaust & Panzerschreck|website=Jaeger Platoon|date=18. marts 2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180724025518/http://www.jaegerplatoon.net/OTHER_AT_WEAPONS2.htm|archive-date=24. juli 2018}}</ref> Hærens entreprenør var Schriker & Co., der ligger i det nærliggende Vach, som flyttede fabrikken til Herzogenaurach for at undgå allierede luftangreb. Dele blev transporteret med jernbane til Dassler-anlægget, hvor de blev svejset. Den enkle konstruktion af våben gjorde det muligt for entreprenøren hurtigt at træne tidligere syersker til at få øje på svejsepunkter og sprænge skjold på de medfølgende rør. Den mere komplicerede produktion af raketter fortsatte i Vach. Våbnene skulle distribueres til tankdestruerende løsrivelser, og i marts 1945 var 92.000 panzerschrecks i aktiv brug på fronterne af den hurtigt snævrende periferi af tysk territorium. Selvom våbnet var bemærkelsesværdigt effektivt og let produceret, kom det til rådighed for sent i krigen til at redde Riget.<ref name="Spiegel">{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|title=The Prehistory of Adidas and Puma: Shoes and Nazi Bazookas|last=Kuhn|first=Robert|date=4. marts 2009|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180711155102/http://www.spiegel.de/international/germany/shoes-and-nazi-bazookas-the-prehistory-of-adidas-and-puma-a-611400.html|archive-date=11. juli 2018|last2=Thiel|first2=Thomas}}</ref> Tilbage i Tuschin fortsatte Rudolf med at gøre noget ved sin beslutning om at fravriste fabrikken fra sin bror. Ved hjælp af kontakter på ''[[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]'' forsøgte han at få produktionen af panzerschreck erstattet af regeringsordret produktion af hærstøvler under et patent, han personligt havde. Patentet viste sig at være mangelfuldt, og hans plan blev ikke til noget.{{Sfn|Smit|2008|p=20}} Rudolf vendte sig ikke mod sin egen fulgtplan, da han ikke kunne få tilladelse til at forlade den polske forpost. Flere uger før 19. januar 1945, da sovjetterne overskred Tuschin (som derefter vendte tilbage til det oprindelige navn Łodz) og decimerede hans enhed, var Rudolf flygtet til Herzogenaurach, hvor en læge havde givet ham et certifikat for militær uarbejdsdygtighed på grund af en frosset fod). Den nu nedlagte enhed var blevet foldet ind i ''[[Schutzstaffel]]'' (SS). Kilderne til, hvad Rudolf gjorde mellem hans desertering i Tuschin og begravelsen af Rudolfs og Adis far den 4. april 1945, er blandt de omstridte poster i de amerikanske [[Afnazificering|denazificeringspaneler]]. Dagen efter begravelsen blev han arresteret og ført til Bärenschanze-fængslet drevet af [[Gestapo]] i [[Nürnberg]]. Han blev der indtil den allierede befrielse i begyndelsen af maj.{{Sfn|Smit|2008|pp=20–21, 347–48}} Da amerikanske tropper nåede Herzogenaurach, stoppede kampvognene før Dassler-fabrikken og overvejede, om de skulle sprænge den. Käthe nærmede sig straks tropperne og argumenterede for, at anlægget simpelthen var en producent af sportssko. Tropperne skånede fabrikken og overtog familiens hus i processen. To uger efter befrielsen af Herzogenaurach vendte Rudolf tilbage. Da den amerikanske denazificeringsproces fortsatte, førte truslen om erstatningsansvar fra deres nazistid til en uforsonlig kløft mellem brødrene Rudolf og Adi, der hver især prøvede at redde sig selv.{{Sfn|Smit|2008|pp=21–23}} === Denazifikationsproceduren og familien sprænger === [[Fil:Adi.dassler_Skulptur.jpg|thumb| Skulptur af Dassler i Adi Dassler Stadium ]] Den 25. juli 1945, cirka to måneder efter ankomsten af amerikanske tropper, blev Rudolf arresteret af de amerikanske besættelsesmyndigheder, under mistanke om, at han arbejdede for ''[[Sicherheitsdienst]]'' (den hemmelige tjeneste for ''Reichsführer-SS,'' almindeligvis kendt som SD), der var engageret i [[kontraspionage]] og censur og blev sendt til en interneringslejr i [[Hammelburg]].{{Sfn|Smit|2008|pp=23–24}} Rudolf begyndte at forberede et forsvar om at han ikke frivilligt hjalp Riget og under ingen omstændigheder deltog i SS- eller SD-aktiviteter. De amerikanske efterforskere opdagede snart hans tidlige nazistiske partimedlemskab og bevis for, at han meldte sig frivilligt til Wehrmacht i 1941. De vidste endda, at hans job var i Tuschin var at holde styr på "person- og smuglersager." Hans største problem var imidlertid at forklare sine aktiviteter, efter at han var blevet indkaldt til Nürnberg i marts af Gestapo. Rudolf fastholdt, at han blev indkaldt den 13. marts til en efterforskning af hans tidligere uautoriserede afgang fra Tuschin og gjorde intet andet end at rapportere dagligt til Gestapo, mens de undersøgte ham i over to uger. Han hævdede, at han slap den 20. marts.{{Sfn|Smit|2008|pp=21, 25–26}} Rudolf brugte skriftlige erklæringer fra sin tidligere overordnede i Tuschin (der var i den samme lejr og påstås at være efterretningschef i regionen) og en chauffør, han stødte på, efter at han blev arresteret af Gestapo i april (som også var fængslet med Rudolf). Rudolf benyttede sig meget af sidstnævntes vidnesbyrd og angrede at han var blevet dømt af Gestapo til [[Dachau koncentrationslejr|koncentrationslejren Dachau]]. Rudolf hævdede, at chaufføren undervejs blev beordret til at skyde alle fanger, ignorerede ordren, fortsatte mod Dachau, men blev stoppet af de fremstormende allierede tropper, som han frigav fangerne til, inklusive Rudolf. Den amerikanske efterforsker, der var ansvarlig for sagen, troede ikke på noget af dette vidnesbyrd, som han blot betragtede som dækning for de tre ulovlige aktiviteter. Han bemærkede, at både Rudolfs kone og hans bror Adi vidnede om, at Rudolf arbejdede for Gestapo.{{Sfn|Smit|2008|pp=23, 26}} Undersøgelsen fortsatte i næsten et år. I løbet af tiden viste det sig, at det ikke var muligt at holde alle fangerne til en detaljeret undersøgelse af sagen, og myndighederne besluttede at løslade alle personer, der ikke blev betragtet som en sikkerhedstrussel. I overensstemmelse hermed blev Rudolf frigivet den 31. juli 1946.{{Sfn|Smit|2088|p=27}} Inden Rudolf blev frigivet, måtte Adi selv optræde for denazificeringspanelet. Resultatet blev annonceret den 13. juli 1946: Adi blev erklæret ''Belasteter'', den anden mest alvorlige kategori af nazistiske lovovertrædere, der omfattede profittere, og risikerede en domfældelse på op til 10 års fængsel,<ref name="DJunker">{{Kilde bog|efternavn=Junker|fornavn=Detlef|efternavn2=Gassert|fornavn2=Philipp|titel=The United States and Germany in the Era of the Cold War, 1945-1990: A Handbook|bind=1|sider=67–68|sted=New York|udgiver=Cambridge University Press|år=2004 }}</ref> men den øjeblikkelige trussel var at han ville blive fjernet fra virksomhedens ledelse. Hans tidlige medlemskab af Nazi-partiet og Hitlerjugend kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men under appellen opsamlede han en portefølje af vidnesbyrd, der vidner om hans gode opførsel under krigen. Adis ærligste tilhænger var Herzogenaurachs borgmester, som de allierede styrker stolede på. En nærliggende borgmester, der var halvt jødisk, vidnede om, at Adi advarede ham om en potentiel Gestapo-arrestation og skjulte ham på sin egen ejendom. Et mangeårigt kommunistpartimedlem vidnede om, at Adi aldrig var involveret i politiske aktiviteter. Og Adi viste, at firmaet mistede 100.000 marks, og var langt fra at drage fordel af den tvungne våbenproduktion. På trods af Adis beviser frifandt udvalget ham ikke.{{Sfn|Smit|2008|pp=28–29}} I stedet klassificerede de ham som ''Minderbelasteter'' (mindre lovovertræder),<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> en kategori af mindre skyldighed, hvilket resulterede i prøvetid på to til tre år med forskellige betingelser{{Sfn|Junker|Gassert|Mausbach|Morris|2004|p=68}} men krævede stadig, at Adi ikke styrede Dassler-sko.{{Sfn|Plischke|1947|pp=824–25}} Adi hyrede en advokat til at appellere beslutningen; Rudolf, der netop var blevet løsladt, så dette som sin mulighed for at få kontrollen over virksomheden fra Adi. I løbet af appelsagen indsatte Rudolf Dassler erklæringer, der hævdede, at Adi Dassler havde organiseret produktionen af våben selv og for sin egen fortjeneste, og at Rudolf ville have modstået ændringen i produktionen, hvis han var til stede. Han hævdede også, at hans bror fejlagtigt havde fordømt ham, og at Adi havde holdt politiske indlæg til ansatte på anlægget. Blandt andre beviser, der blev fremlagt af Adis advokat, var en stærk benægtelse af alle Rudolfs påstande fra Käthe.{{Sfn|Smit|2008|p=30}} Den 11. november 1946 ændrede Spruchkammer Höchstadt, der sad i Herzogenaurach, Adis status til ''Mitläufer'' (efterfølger) og ''frigav'' ham for de fleste af hans civile handicap, {{Sfn|Smit|2008|p=348}} men krævede stadig noget tilsyn.{{Sfn|Plishke|1947|p=825}} Den 3. februar 1947 blev ejerskabet returneret, og han blev formelt givet tilladelse til at genoptage ledelsen af firmaet.<ref name="PostwarY">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}} This source contains a copy of the verdict.</ref> Rudolfs tro på, at Adi havde fordømt ham og hans opførsel under sin brors appel, gjorde yderligere forbindelser mellem dem umulige. Faktisk delte det uopretteligt familien. Mor Paulina tog Rudolfs og Friedls side, som plejede hende resten af sit liv. Deres søster Marie, der aldrig tilgav Rudolf for døden af hendes sønner, holdt sammen med Adi og Käthe. Rudolf, hans kone og to børn forlod familiens hjem og flyttede hen over floden, hvor han ville overtage Dasslers firmaets anden fabrik. I deres adskillelse beholdt Adi den første fabrik og familievillaen. Med hensyn til resten af firmaets aktiver delte de to dem én for én.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Da brødrene havde delt deres forretninger mellem sig, talte de aldrig igen.<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Grundlæggelsen af Adidas === Efter krigen befandt Dassler-firmaet sig med nogle af de samme problemer, som det stod overfor i starten. En verdenskrig havde nedbragt den tyske økonomi, og forsyningerne til skofabrikken var svære at få fat i. Derudover måtte virksomheden konvertere tilbage fra våben til skoproduktion. Denne gang var de amerikanske besættelsesmyndigheder imidlertid interesserede i at genoplive økonomisk aktivitet, så de gav virksomheden aktiv opmuntring. Amerikanske officerer havde kommanderet Dassler-huset til deres ophold den 16. april 1945, og dermed havde Adi tæt kontakt med embedsmænd, der gav ham adgang til unødvendigt krigsmateriale til produktion. Indtil en kilde af læder blev tilgængelig, brugte Adi gummien fra brændstoftanke og flåder og lærred fra telte til at fremstille sko. Adi var således i stand til at fremstille sko, spare til i månederne i 1946, hvor han under klassificeringen af ''Belasteter'' var i stand til at styre virksomheden (fra juli 1946 til februar 1947 under opsyn af en administrator) indtil adskillelsen fra sin bror i 1948.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> [[Fil:Adidas_Logo.svg|left|thumb| Adidas registrerede logo med de tre striber ]] Under forhandlingerne om at adskille firmaet lod Rudolf og Adi medarbejderne bestemme hvilket firma de ville arbejde for. Fordi Rudolf hovedsageligt havde beskæftiget sig med salg og administration, valgte de fleste af sælgerne at slutte sig til Rudolf på Würtzburger Strasse-fabrikken. Resten, inklusive næsten alle teknikere og dem, der var involveret i produktudvikling og produktion, forblev hos Adi.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Adi endte således med næsten to tredjedele af de ansatte.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> For delvist at udfylde det tomrum, der blev efterladt ved afgang af det administrative personale, tiltrådte Käthe og hendes søster Marianne Martz i firmaet og arbejdede i forskellige stillinger.{{Sfn|Smit|2008|p=32}} I mellemtiden var Adi optaget af at designe et markant udseende for sine sko, i det mindste delvist, så det var muligt at vise, hvilke atleter, der brugte hans fodtøj. Han fandt på ideen om at farve stropperne, der blev brugt til forstærkning på skoens sider, en anden farve end skoene selv. Han eksperimenterede med forskellige antal stropper og besluttede til sidst tre. De "tre striber" blev et markant kendetegn for Adidas-sko. I marts 1949 registrerede Dassler logoet med tre striber som selskabets varemærke.{{Sfn|Smit|2008|pp=31-33}} Hvad angår selskabets navn, var planen at bruge en sammentrækning af Adis kaldenavn og efternavn,{{efn|ligesom Rudolf oprindeligt overvejede ved at navngive sit firma "Ruda" før han besluttede at "Puma" {{Sfn|Smit|2008|p=31}}}} men "Addas" blev afvist med den begrundelse, at det blev brugt af en børnesko-producent. I sin selskabsregistrering fra 18. august 1949, tilføjede Adi følgelig et håndskrevet "i" mellem Ad- og -Das for at opretholde sammentrækningen ( '''''Adi Das''''' sler). Som et resultat blev virksomheden kendt som ''Adolf Dassler adidas Schuhfabrik.''<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> === Adidas gennembrud: Den moderne fodboldsko === Som Dasslers tiltrådte [[Sepp Herberger]] nazistpartiet i 1933. <ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> <ref>{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2005/09/20/sports/soccer/20soccer.html?pagewanted=all&_r=0|title=German Federation Admits to Nazi Past|publisher=The New York Times|date=20. september 2005|access-date=3. august 2018}}</ref> I 1936 efter {{fhold|Tyskland}}s ydmygende kvartfinale nederlag til {{fhold|Norge}} under Sommer-OL i Berlin, udpegede de nazistiske sportsmyndigheder ham til at træne det nationale fodboldhold. Herberger startede en forening med Dassler-firmaet, der blev dyrket af Rudolf Dassler. Efter sammenbruddet gik Herberger sammen med Puma-firmaet, indtil Rudolf igen mente, at hans autoritet blev udfordret og fornærmede ham. Herberger skiftede herefter sin troskab til Adidas.{{Sfn|Smit|2008|p=34}} Tvistens karakter er ukendt; nogle{{hvem|dato=2020}} mente, at det involverede de betalinger der skyldtes, hvis det tyske hold havde brugt Puma-sko.<ref name="BundFan2">{{Cite web|url=http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|last=Tousif|first=Muhammad Mustafa|title=Adidas vs Puma: Key Battles (Part 2)|website=Bundesliga Fanatic|date=17. august 2016|access-date=21. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180821223148/http://bundesligafanatic.com/20160817/adidas-vs-puma-part-2-key-battles/|archive-date=21. august 2018}}</ref> På mange måder passede det bedre med Adi, der var stille, villig til at lære fodboldspillerens behov og mere innovativ end sin bror. Herbergers ønske om at gøre Tyskland til en dominerende styrke i international fodbold foregik forud for krigen. Han lærte om 18 år gamle [[Fritz Walter]] i 1938 og begyndte at gøre ham klar holdet. Da krigen kom, var Herberger i stand til at holde Walter ude af hæren. Efter krigen blev Herberger betragtet som en ''Mitlaufer,'' og de tyskerne fortsatte med ham som træner for landsholdet.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Adi blev snart en regelmæssig del af landsholdet, der sad ved siden af Herberger og justerede spillernes sko under spillet. [[Fil:Soccer4_Walk_of_Ideas_Berlin.JPG|thumb|En af de seks skulpturer i [[Walk of Ideas]] i Berlin for at fejre [[VM i fodbold 2006|FIFA verdensmesterskabet]] i [[VM i fodbold 2006|2006]]. Denne fejrer "The Modern Football Boot" opfundet af Adolf Dassler.]] Vesttyskland{{efn|oprettet i maj 1949}} var ikke berettiget til deltagelse i [[VM i fodbold 1950|verdensmesterskabet i 1950]], og derfor blev alle forberedelser foretaget med henblik på [[VM i fodbold 1954|1954-kampene]] i [[Bern]], [[Schweiz]]. På det tidspunkt var Adidas-fodboldstøvler betydeligt lettere end dem, der blev lavet før krigen, baseret på engelsk design. Til verdensmesterskabet havde Adi et hemmeligt våben, som han afslørede, da Vesttyskland vandt finalen mod det overvældende begunstigede [[Ungarns fodboldlandshold|ungarske hold]], som var ubesejret siden maj 1950 og havde besejret Vesttyskland i 8-3 i gruppespillet. På trods af dette nederlag kom Vesttyskland til knockout-runderne ved to gange at besejre {{fhold|Tyrkiet}} let. Holdet besejrede {{fhold|Jugoslavien}} og {{fhold|Østrig}} for at nå [[VM-finalen 1954|finalen]], hvor håbet fra mange tyske fans ganske enkelt var, at holdet skulle "undgå endnu et ydmygende nederlag" til ungarerne.<ref name="MiracleMen">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|title=Miracle Men|last=Smit|first=Barbara|date=24. juli 2004|work=The Guardian|access-date=3. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180804051650/https://www.theguardian.com/football/2004/jul/25/sport.comment1|archive-date=4. august 2018}}</ref> Finalen dagen begyndte med let regn, hvilket lysnede udsigterne for det vesttyske hold, der kaldte det "''Fritz Walter-Wetter''", fordi holdets bedste spiller udmærkede sig i mudrede forhold.<ref name="Hochgepokert">{{Cite web|url=http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-url=https://web.archive.org/web/20160303174711/http://web.ard.de/special/helden1954/pages/2437.php?ch=1%2F|archive-date=3. marts 2016|last=Wessell|first=Markus|title=Hoch gepokert und gewonnen|publisher=Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland|date=4. september 2009|access-date=26. august 2018}}</ref> Dassler informerede Herberger inden kampen om sin seneste innovation - "skru i knopper." I modsætning til den traditionelle støvle, der havde faste læderknopper, tillod Dasslers sko, at der monteres knopper i forskellige længder afhængigt af banens beskaffenhed. Da spillebanen på [[Wankdorf Stadion]] forringedes drastisk, bebudede Herberger berømt, "Adi, skru dem på." De længere pigge forbedrede forholdene for de vesttyske spillere sammenlignet med ungarerne, hvis mudderklædte støvler også var meget tungere. Vesttyskerne iscenesatte et en overraskelse og vandt 3-2 i det, der blev kendt som "Miraklet i Bern." Herberger roste Dassler offentligt som en vigtig bidragyder til sejren, og Adidas berømmelse steg både i Vesttyskland, hvor sejren blev betragtet som en vigtig efterkrigshændelse i gendannelsen af tysk selvtillid og i udlandet, hvor man i den første tv-sendte VM-finale, blev introduceret til "det ultimative gennembrud."<ref name="breakthrough">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1954–1959: Removable Cleats and the Football World Championship 1954|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archive-date=26. juli 2018}}</ref> I 1973 grundlagde Adolf Dasslers søn Horst Dassler [[Arena (svømmeudstyr)|Arena]], en producent af svømmeudstyr. Efter Adolf Dasslers død af hjertesvigt i 1978 overtog Horst og Adis kone Käthe ledelsen. Käthe døde den 31. december 1984,<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|title=Käthe Dassler, Co-Founder Of Adidas, Dies in Germany|date=2. januar 1985|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710195358/https://www.nytimes.com/1985/01/03/us/k-athe-dassler-co-founder-of-adidas-dies-in-germany.html|archive-date=10. juli 2018|page=B8}}</ref> og Horst døde den 11. april 1987. <ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|title=Horst Dassler Is Dead at 51; Led Adidas Sporting Goods|date=11. april 1987|work=The New York Times|access-date=24. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180710043158/https://www.nytimes.com/1987/04/11/obituaries/horst-dassler-is-dead-at-51-led-adidas-sporting-goods.html|archive-date=10. juli 2018|page=A32}}</ref> Adidas blev omdannet til et privat aktieselskab i 1989, men forblev familieejendom indtil sin [[børsnotering]] i 1995. Den sidste af familiemedlemmerne, der arbejdede for Adidas, var Frank Dassler (barnebarn af Rudolf), leder af den juridiske afdeling siden 2004, som trak sig tilbage i januar 2018.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|title=Dassler-Spross verlässt Sportartikelkonzern|date=2. februar 2018|work=Spiegel Online|access-date=25. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180407043236/http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/adidas-mit-puma-enkel-frank-dassler-geht-der-letzte-dassler-nachfahre-a-1191173.html|archive-date=7. april 2018}}</ref> I 2006 blev en skulptur af Dassler afsløret i [[Adi Dassler Stadium]] i Herzogenaurach. Det blev skabt af kunstneren Josef Tabachnyk.<ref>{{Cite web|url=http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|title=Archived copy|access-date=30. august 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131008090922/http://www.adidas-group.com/de/pressroom/assets/Resource_Center/adidas_Group/pdfs/Factsheet_Herzogenaurach_de.pdf|archive-date=8. oktober 2013}}</ref> == Noter == {{notelist}} == Referencer == {{reflist|30em}} {{autoritetsdata}} {{FD|1900|1978|Dassler, Adolf}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Tyskland]] [[Kategori:Adidas]] gtdw7z3w0whvj8ez8li6as8cg73o83i 0 393832 12274524 12198495 2026-05-07T19:35:31Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274524 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | titel = | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Lone Bastholm''' (født [[11. september]] [[1934]] i [[Qaqortoq|Julianehåb]], død [[9. januar]] [[2026]]<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/navne/art10686528/Lone-Bastholm-er-d%C3%B8d | titel = Lone Bastholm er død | dato = {{dato|10-1-2026}} | avis = Politiken | fornavn = Per | efternavn = Lykke}}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]], [[balletdanser]], [[teaterinstruktør]], [[teaterchef]] og kulturredaktør. Bastholm blev [[student]] fra [[Frederiksberg Gymnasium]] i [[1953]] og studerede [[Lægevidenskab|medicin]] ved [[Københavns Universitet]]. Hun skiftede dog hurtigt til [[fransk (sprog)|fransk]] på [[Sorbonne]] og [[ballet|klassisk ballet]] i [[Paris]].{{R|dkbl}} I [[1965]] blev hun skuespiller fra Skuespillerskolen ved [[Odense Teater]], og i [[1969]] tog hun [[filosofikum]] i [[teaterhistorie]] ved [[Universitetet i Oslo]]. Endelig blev hun [[exam.art.]] i teaterhistorie ved Københavns Universitet i [[1972]]. Efter studieårene i Paris arbejdede hun [[freelance]] som danser bl.a. ved [[Pantomimeteatret]] i [[Tivoli]]. Som nyuddannet skuespiller arbejdede hun nogle år som skuespiller ved Odense Teater, indtil hun flyttede til [[Oslo]] og arbejdede som instruktørassistent på [[Oslo Nye Teater]]. Tilbage i Danmark i [[1969]] blev hun speaker ved [[Danmarks Radio]] og redigerede i flere år radioprogrammet Dramatisk Forum.{{R|dkbl}} I [[1976]] opsatte hun sit første teaterstykke, ''Om fem kvinder'', sammen med den norske forfatter [[Bjørg Vik]]. Senere fulgte opsætninger på Værkstedsteatret i Odense og [[Radioteatret]]. Bastholm blev [[1978]] skuespilchef på [[Det Kongelige Teater]] og blev skydeskive for kritik mod teatret, der blev beskyldt for at være [[elitær]]t og konservativt.{{R|dkbl}} Under hendes ledelse blev Gamle Scene ombygget og intimscenen Gråbrødrescenen blev etableret. Teatrets økonomi var presset, men det lykkedes at skabe flere publikumssuccesser, bl.a. opsætninger af hendes mand [[Per Olov Enquist]]s dramatik. I [[1986]] blev hun presse- og kulturråd ved den danske ambassade i [[Paris]] og var her til hun i [[1988]] blev fiktionschef for det nyoprettede [[TV 2]]. Fra [[1993]] til [[2000]] var hun kulturredaktør samme sted og tilrettelagde en række udsendelser om kunst og kunstnere. Lone Bastholm var gift to gange; fra [[1965]] til [[1969]] med arkitekt Eigil Nansen og fra [[1980]] til [[1994]] med forfatter [[Per Olov Enquist]].{{R|dkbl}} == Filmografi == * ''[[Hannah Wolfe]]'' ([[2004]]) == Bibliografi == * ''Kvindens plads'' (bidrag, 1984) == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name=dkbl>{{Cite DKBL|Lone Bastholm|forfatter=Marianne Majgaard Jensen|hentet=2026-01-10}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == {{Filmperson}} * {{gravsted.dk}} {{SkuespillerBilledesavnes}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1934|2026|Bastholm, Lone}} [[Kategori:Teaterinstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Redaktører fra Danmark]] [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Personer fra Grønland]] [[Kategori:Studenter fra Frederiksberg Gymnasium]] [[Kategori:Ansatte ved TV 2]] 1bttlgz5se9wo9ffmq9mavsp8575ad3 0 408529 12274831 12175432 2026-05-08T09:18:58Z Dvaske 53661 /* Giftighed */ 12274831 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Snehvid fluesvamp | farve = lightblue | billede = Amanita virosa 02.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst =Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig.<br /> Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede.<br /> Kulinarisk værdi: [[Image:Poisonous toxicity icon.png|20px]] (Dødeligt giftig.) | rige = Fungi ([[Svampe]]) | række = Basidiomycota ([[Basidiesvampe]]) | orden = Agaricales ([[Bladhatordenen]]) | klasse = Basidiomycetes ([[Basidieklassen]]) | familie = Amanitaceae | slægt = Amanita ([[Fluesvamp]]) }} '''Snehvid fluesvamp''' ''(Amanita virosa)'' vokser i [[Løvskov|løvskove]] på næringsrig jordbund, hyppigst under [[bøg]]. Snehvid fluesvamp er dødelig giftig. == Kendetegn == Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på [[stok]]ken en [[knold]], og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens [[frugtlegeme]], da den var spæd. === Hat === Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt. === Lameller === Lamellerne er hvide, tætte og skarpe. === Stok === Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet [[ring]] === Lugt og smag === Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild. == Giftighed == Snehvid fluesvamp er dødelig giftig og har i [[Danmark]] sovel som i udlandet forårsaget flere dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. [[Amatoxiner]], der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Der er ingen modgift. == Symptomer == Symptomerne er angiveligt [[opkast]]ning, [[diarré]] og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. <ref>[Korhonen, 1973, s. 41]</ref> De vitale organer kan dog have lidt skade. == Forveksling == Kan af mindre kyndige forveksles med hvide [[champignon]]er, som dog ikke har rent hvide lameller. <ref> De er hos champignoner brunlige eller rosa.</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == *Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal *Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193. *For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100104144244/http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 |date= 4. januar 2010 }} [[Kategori:Biologi]] [[Kategori:Fluesvamp]] [[Kategori:Svampe i Danmark]] ehce7f2tz4yn7zosltg3d9q2y1psc64 12274832 12274831 2026-05-08T09:19:33Z Dvaske 53661 /* Giftighed */ 12274832 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Snehvid fluesvamp | farve = lightblue | billede = Amanita virosa 02.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst =Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig.<br /> Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede.<br /> Kulinarisk værdi: [[Image:Poisonous toxicity icon.png|20px]] (Dødeligt giftig.) | rige = Fungi ([[Svampe]]) | række = Basidiomycota ([[Basidiesvampe]]) | orden = Agaricales ([[Bladhatordenen]]) | klasse = Basidiomycetes ([[Basidieklassen]]) | familie = Amanitaceae | slægt = Amanita ([[Fluesvamp]]) }} '''Snehvid fluesvamp''' ''(Amanita virosa)'' vokser i [[Løvskov|løvskove]] på næringsrig jordbund, hyppigst under [[bøg]]. Snehvid fluesvamp er dødelig giftig. == Kendetegn == Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på [[stok]]ken en [[knold]], og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens [[frugtlegeme]], da den var spæd. === Hat === Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt. === Lameller === Lamellerne er hvide, tætte og skarpe. === Stok === Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet [[ring]] === Lugt og smag === Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild. == Giftighed == Snehvid fluesvamp er dødelig giftig og har i [[Danmark]] såvel som i udlandet forårsaget flere dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. [[Amatoxiner]], der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Der er ingen modgift. == Symptomer == Symptomerne er angiveligt [[opkast]]ning, [[diarré]] og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. <ref>[Korhonen, 1973, s. 41]</ref> De vitale organer kan dog have lidt skade. == Forveksling == Kan af mindre kyndige forveksles med hvide [[champignon]]er, som dog ikke har rent hvide lameller. <ref> De er hos champignoner brunlige eller rosa.</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == *Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal *Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193. *For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100104144244/http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 |date= 4. januar 2010 }} [[Kategori:Biologi]] [[Kategori:Fluesvamp]] [[Kategori:Svampe i Danmark]] oxkv8lsfsh7o1wx4brvh8rgkprbvca8 12274836 12274832 2026-05-08T09:39:18Z Hjart 190510 kilder savnes 12274836 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Snehvid fluesvamp | farve = lightblue | billede = Amanita virosa 02.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst =Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig.<br /> Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede.<br /> Kulinarisk værdi: [[Image:Poisonous toxicity icon.png|20px]] (Dødeligt giftig.) | rige = Fungi ([[Svampe]]) | række = Basidiomycota ([[Basidiesvampe]]) | orden = Agaricales ([[Bladhatordenen]]) | klasse = Basidiomycetes ([[Basidieklassen]]) | familie = Amanitaceae | slægt = Amanita ([[Fluesvamp]]) }} '''Snehvid fluesvamp''' ''(Amanita virosa)'' vokser i [[Løvskov|løvskove]] på næringsrig jordbund, hyppigst under [[bøg]]. Snehvid fluesvamp er dødelig giftig. == Kendetegn == Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på [[stok]]ken en [[knold]], og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens [[frugtlegeme]], da den var spæd. === Hat === Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt. === Lameller === Lamellerne er hvide, tætte og skarpe. === Stok === Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet [[ring]] === Lugt og smag === Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild. == Giftighed == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Snehvid fluesvamp er dødelig giftig og har i [[Danmark]] såvel som i udlandet forårsaget flere dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. [[Amatoxiner]], der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Der er ingen modgift. == Symptomer == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Symptomerne er angiveligt [[opkast]]ning, [[diarré]] og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. <ref>[Korhonen, 1973, s. 41]</ref> De vitale organer kan dog have lidt skade. == Forveksling == Kan af mindre kyndige forveksles med hvide [[champignon]]er, som dog ikke har rent hvide lameller. <ref> De er hos champignoner brunlige eller rosa.</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == *Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal *Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193. *For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100104144244/http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 |date= 4. januar 2010 }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Biologi]] [[Kategori:Fluesvamp]] [[Kategori:Svampe i Danmark]] c7xsglj4ic80jsfefsf03iufbywl099 12274837 12274836 2026-05-08T09:39:47Z Hjart 190510 ups 12274837 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Snehvid fluesvamp | farve = lightblue | billede = Amanita virosa 02.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst =Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig.<br /> Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede.<br /> Kulinarisk værdi: [[Image:Poisonous toxicity icon.png|20px]] (Dødeligt giftig.) | rige = Fungi ([[Svampe]]) | række = Basidiomycota ([[Basidiesvampe]]) | orden = Agaricales ([[Bladhatordenen]]) | klasse = Basidiomycetes ([[Basidieklassen]]) | familie = Amanitaceae | slægt = Amanita ([[Fluesvamp]]) }} '''Snehvid fluesvamp''' ''(Amanita virosa)'' vokser i [[Løvskov|løvskove]] på næringsrig jordbund, hyppigst under [[bøg]]. Snehvid fluesvamp er dødelig giftig. == Kendetegn == Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på [[stok]]ken en [[knold]], og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens [[frugtlegeme]], da den var spæd. === Hat === Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt. === Lameller === Lamellerne er hvide, tætte og skarpe. === Stok === Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet [[ring]] === Lugt og smag === Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild. == Giftighed == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Snehvid fluesvamp er dødelig giftig og har i [[Danmark]] såvel som i udlandet forårsaget flere dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. [[Amatoxiner]], der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Der er ingen modgift. == Symptomer == Symptomerne er angiveligt [[opkast]]ning, [[diarré]] og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. <ref>[Korhonen, 1973, s. 41]</ref> De vitale organer kan dog have lidt skade. == Forveksling == Kan af mindre kyndige forveksles med hvide [[champignon]]er, som dog ikke har rent hvide lameller. <ref> De er hos champignoner brunlige eller rosa.</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == *Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal *Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193. *For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100104144244/http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 |date= 4. januar 2010 }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Biologi]] [[Kategori:Fluesvamp]] [[Kategori:Svampe i Danmark]] 8cl1in4u1g0lyy5t933nv9ysyll61tg 0 436681 12274599 10298704 2026-05-07T22:39:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274599 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Kristian Frederik [[Greve (rang)|greve]] Knuth''', født ''Christian Frederik'' ([[28. marts]] [[1886]] på Østergård i [[Mern Sogn]] – [[18. marts]] [[1969]] i [[Næstved]]) var en dansk [[godsejer]] og [[modstandsmand]], [[kammerherre]] og [[hofjægermester]], bror til blandt andre [[Otto Knuth]] og [[Wilhelm Knuth]]. Kristian Knuth var søn af kammerherre, greve [[Christopher Knuth]] og hustru Ille f. [[baronesse]] Lerche. Han var i [[Hæren]] og blev [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] af reserven, idet han tog afsked [[1942]]. Han var fra 1942 ejer af [[Liliendal]] skov og gods. Knuth kom ind i modstandsarbejdet og blev i juli [[1944]] leder af Distrikt Lilliendal ([[Mern]]-[[Langebæk]]-[[Kalvehave]]) og i januar [[1945]] leder af Afsnit III (Møn + distrikt Liliendal). Liliendal blev anvendt som illegalt våbendepot og træningsområde for de lokale modstandsfolk. Efter [[befrielsen]] forlod han arbejdet på grund af sygdom den [[24. maj]]. Han var medlem af bestyrelsen for [[Det kongelige danske Landhusholdningsselskab]] [[1930]]-[[1955|55]], for [[Dansk Kennelklub]] fra [[1934]], formand [[1940]]-[[1956|56]], af tilsynsrådet for [[Sparekassen for Præstø By og Omegn]], af bestyrelsen for A/S [[Kalvehavebanen]] og af [[Øster Egesborg Sogn]]eråd [[1943]]-[[1954|54]]. [[Ridder af Dannebrog]]. Han blev gift 11. maj 1910 med Antoinette f. Sponneck (15. marts 1887 på [[Giesegård]] – 1942), datter af [[gehejmekonferensråd]], [[rigsgreve]] [[Wilhelm Sponneck]] og hustru, [[dekanesse]] for [[Vallø Stift]] [[Margrete Sponneck]], f. [[komtesse]] Brockenhuus-Schack. Far til [[Ulrik Knuth]], [[Torben Knuth]], [[Minna Knuth]] og [[Dagmar Knuth]]. == Kilder == * [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?44140 Kristian Knuth i Modstandsdatabasen] * ''[http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/K.htm#KNUTH%20Kristian%20greve,%20kammerherre,%20hofj%C3%A6germester Kraks Blå Bog 1957] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091220083742/http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/K.htm#KNUTH%20Kristian%20greve,%20kammerherre,%20hofj%C3%A6germester |date=20. december 2009 }}'' == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{FD|1886|1969|Knuth, Kristian}} [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Officerer fra Danmark]] [[Kategori:Grever fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af militærgrupper]] [[Kategori:Godsejere fra Danmark]] [[Kategori:Kommunalpolitikere fra Danmark]] [[Kategori:Slægten Knuth|Kristian]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Foreningsformænd fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Kammerherrer fra Danmark]] [[Kategori:Hofjægermestre fra Danmark]] r0m02he03nrnr4q6p7psg1s2fbn7yfg 0 448527 12274843 11617907 2026-05-08T09:50:12Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274843 wikitext text/x-wiki [[Fil:World Köppen Map.png|thumb|right|400px|Köppen-Geiger klimakort]] '''Köppens klimaklassifikation''' er et af de mest brugte [[klima]]klassificeringssystmer. Det blev udviklet af den [[Tyskland|tyske]] [[klimatolog]] [[Wladimir Köppen]] [[1884]], med flere senere modifikationer af ham selv, specielt i [[1918]] og i [[1936]]. Et senere samarbejde mellem Köppen og en anden tysk klimatolog [[Rudolf Geiger]] om forskellige ændringer, har gjort at systemet nogen gange refereres til som '''Köppen-Geiger klima klassifikationssystemet'''. Systemet kombinerer årlige og månedlige normaler for [[temperatur]] og [[nedbør]], sammenholdt med fordelingen af [[vegetation]]en i de forskellige områder. == Klimazoner == Köppens skema inddeler klimaet i fem klimazoner, der underinddeles i flere klimatyper og klimaundertyper. Hver klimatype er tildelt en kode på mellem to og fire bogstaver. * '''A''': Tropisk klima (monsun-, regnskovs- og savanneklima) * '''B''': Tørt klima (steppe- og ørkenklima) * '''C''': Varmtempereret klima (bl.a. middelhavsklima) * '''D''': Koldtempereret klima * '''E''': Polar klima === Gruppe A: [[Tropisk klima]] === ==== Tropisk regnskov (Af) ==== * Alle tolv måneder har en nedbørsnormal på mindst 60&nbsp;mm. Normalt finder man denne klimatype mellem 5 og 10 grader fra [[ækvator]], men i [[mellemamerika]] kan det strække sig så langt som 25 grader fra ækvator. Klimaet er domineret af den [[intertropiske konvergenszone]] året rundt og har kun lidt årstidsvariation. Verdens [[regnskov]]e har dette klima. :Område eksempler: ::[[Singapore]] ::Store dele af [[Brasilien]] Enkelte af områderne som har dette klima har jævnt fordelt nedbør gennem hele året (f.eks. Stillehavskysten af nordvestlige Syd- og Central-Amerika fra [[Ecuador]] til [[Costa Rica]]), men i mange tilfælde er perioden hvor solen står højst og dagene er længst den vådeste (som i [[Indonesien]]). Andre områder (som [[Malaysia]]) er vådest når solen står lavest og dagene er kortest. Enkelte områder med dette klima finder man i yderkanten af troperne, og næsten kun på den sydlige halvkugle som f.eks. [[Santos]] i Brasilien. ==== Tropisk monsun (Am) ==== Denne type klima er mest udbredt i Syd-[[Asien]] og vest[[afrika]] og kommer som et resultat af monsunen. Monsunvinden ændrer retning med årstiden. Steder med dette klima får mindre end 60&nbsp;mm nedbør i den tørreste måned men mere end (100 − [total årlig nedbør{mm}/25]). :Område eksempler: ::[[Guinea]] ::[[Bangladesh]] Enkelte andre områder passer også ind i denne kategori og disse bliver kaldt [[passatvind]]s litoral klima, fordi østlige vinde fører tilstrækkelig nedbør med sig i vintermånederne, til at klimaet ikke bliver tropisk savanneklima. [[Jakarta]] i Indonesien og [[Nassau (Bahamas)|Nassau]] på [[Bahamas]] er sådanne steder. ==== Tropisk savanne (Aw, As) ==== Dette klima har tydelige tørkeperioder, hvor de tørreste måneder har mindre end 60&nbsp;mm nedbør og mindre end (100 – [total årlig nedbør{mm}/25]). :Områdeeksempler: ::[[Bangalore]], [[Indien]] ::[[Veracruz (stat)|Veracruz]], [[Mexico]] ::[[Townsville]], [[Australien]]. De fleste områder med dette klima finder man i de ydre dele af den tropiske zone, men af og til også indenfor troperne (som [[San Marcos]] i [[Colombia]]). Af og til bliver As brugt i stedet for Aw hvis tørketiden opstår mens solen står højt på himlen og dagene er lange. Dette er tilfældet i dele af [[Hawaii]], Øst-Afrika ([[Mombasa]], [[Kenya]]) og [[Sri Lanka]] ([[Trincomalee]]). === Gruppe B: [[Tørt klima]] === * [[Ørken]] (Bwh, Bwk, Bwn) * [[Steppe]] (Bsh, Bsk) === Gruppe C: [[Varmtempereret klima]] === * [[Fugtigt subtropisk]] (Cfa, Cwa) * [[Kystklima|Oceanisk]] (Cfb, Cwb, Cfc) * [[Middelhavsklima|Mediterrant]] (Csa, Csb) === Gruppe D: [[Koldtempereret klima]] === * [[Fugtigt kontinentalt]] (Dfa, Dwa, Dfb, Dwb) * [[Subpolarklima|Subarktisk]] (Dfc, Dwc, Dfd, Dwd) === Gruppe E: [[Polarklima]] === * [[Polarklima|Polar]] (ET, EF) * [[Alpint]] (ET/H) == Kilder == * McKnight, Tom L; Hess, Darrel (2000): ''Climate Zones and Types: Highland Climate (Zone H)'', Physical Geography: A Landscape Appreciation. Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall, pp.&nbsp;237–40. {{ISBN|0-13-020263-0}} * Kottek, M., J. Grieser, C. Beck, B. Rudolf, and F. Rubel (2006): ''World Map of the Köppen-Geiger climate classification updated''. Meteorol. Z., 15, 259-263. DOI: 10.1127/0941-2948/2006/0130' == Eksterne henvisninger == * [http://www.worldclimate.com WorldClimate] * [http://www.weatherbase.com Weatherbase] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070322212850/http://www.weatherbase.com/ |date=22. marts 2007 }} {{Navboks Koppen}} {{DEFAULTSORT:Køppens klimaklassifikation}} [[Kategori:Klima]] [[Kategori:Klassifikation]] 4wwl8e5yr2ni495q5huspog864v8z29 0 448590 12274614 11736990 2026-05-08T01:10:46Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274614 wikitext text/x-wiki [[Fil:Coatofarms-Krummedige.jpg|thumb|Krummediges [[Våben (heraldisk)|våben]]]] '''Krummedige''' (''Krummedike''), er en holstensk [[uradel]]slægt, som allerede var kendt omkring [[1100]] tallet, slægten forgrenede sig i [[1300]] tallet til [[Danmark]] og [[Sverige]], og den danske slægtlinje uddøde 1598.<ref name=3ud>[[Dansk Biografisk Leksikon]],Tredje udgave, ottende bind, Kjærulf - Levetzow, København: J.H. Schultz Forlag [[1932]]-[[1944|44]], side 347</ref> Adelsslægten ''Krummedige'' stammer fra [[Ottenbüttel]] i Aspe Sogn, hvorefter slægten oprindeligt kaldtes ''Ottenbüttel'', slægten antog senere navnet ''Krummedige'', efter borgen ''[[Krummendiek]]'' ved [[Itzehoe]],<ref name=rosekamp>{{cite news |url=http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_13_text.pdf |title=Krummedige |work=Dansk Biografisk Leksikon |publisher=rosekamp.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-21 |archive-date=27. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150727034550/http://rosekamp.dk/DBL_All/DBL_13_text.pdf |url-status=dead }}</ref> der i midten af den 13. århundredes tilhørte slægten, men i 1410 blev afhændet til [[Rantzau (adelsslægt)|Rantzow’erne]]. Et stort antal af slægtens medlemmer ligger i begravet i kirken, Ottenbüttel i Aspe Sogn.<ref name="3ud"/> Betegnende for Slægtens talrighed er de mange til den knyttede personlige tilnavne: ''Engel'', ''Mildehand'', ''Meseke'', ''Leueselle'', ''Stauerby'', ''Blokesberg'', ''Wittekop'', ''Storm'', ''Brøger'', ''Krumkop'', ''Tolner'', ''Stiper'', ''Weerd'' osv. Kun et af disse, ''[[Wittekop]]'', blev et fast Slægtsnavn.<ref name="Aarbog3"/> == Våben == [[Fil:COA family sv Krummedige.svg|thumb|Krummediges [[Våben (heraldisk)|våben]]]] [[Fil:DEU Ottenbüttel COA.svg|thumb|[[Ottenbüttel]]s [[Våben (heraldisk)|våben]]]] Slægtens våbnet, var et [[lind]]etræ, der oftest angives grønt i Sølv-Felt, men efter en tegning fra [[1445]] er Lindetræet hvidt i blåt Felt. Det tilhørende Hjelmtegn var to [[Får|vædderhorn]], dog førte ''Hr. Henrik Krummedige'' til Valden to [[vesselhorn]], ''Hr. Erik Krummedige'', i [[1541]], snart et lindetræ, snart to lindekviste. Mærkeligt er det, at ''Hr. Nicolaus Meseke Krummedige'' og hans Broder ''Borkvard'' ikke førte lindetræet i deres skjold, men derimod de to vædderhorn og derunder en siddende fugl.<ref name= Aarbog3/> Våbenet gav anledning til en voldsom strid mellem ridderen [[Henrik Krummedige]] og ærkebiskop [[Birger Gunnersen]].<ref name= Aarbog3>[[Danmarks Adels Aarbog]] XVII, [[1900]], side 217–38.</ref><ref name= navne>Danmarks gamle personnavne II, 1949–53 (reproudg. 1979–80) side 621–22.</ref> == Historie == [[Fil:Nordenskirker Mariager(83).jpg|thumb|Gravsten over [[Otte Krumpen]], Drude Krummedige og Anne Lykke i [[Mariager Kirke|Mariager klosterkirke]]]] Da der før tiden [[1450]] kun haves de få, usikre og spredte angivelser om Slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige dokumenter, må nærværende stamtavles ældre halvdel kun opfattes som et første forsøg på at samle denne talrige Slægt genealogisk.<ref name="Aarbog3"/> '''''Henrik Ottenbüttel Krummedige''''' (født Ca. 1083) Foged på Ottenbüttel :'''''Hasso Ottenbüttel Krummedige''''' (født Ca. 1116) søn af ''Henrik Ottenbüttel Krummedige'', gift med ''Sophie''. Hasso beseglede i [[1149]] et af ''Hertug Henrik af Bayern'' til Klostret i [[Neumünster]] udstedt Gavebrev. ::'''''Henrik Busche Krummedige''''' (født Ca. 1155 - død efter 1208) søn af ''Hasso Ottenbüttel Krummedige''. Ridder af Ottenbüttel og Foged.<ref name= Aarbog4>[[Danmarks Adels Aarbog]], [[1947]], 2. sektion side 5, 6 og 7</ref> Henrik Busche, nævnes 1201 og 1208, da ''Grev Albert'' gav Gods til Kirken i [[Bergedorf]]. :::'''''Volbrecht de Ottenbüttel Krummedige''''' (omkr. 1195 - eft. 1247) søn af ''Henrik Busche Krummedige''. :::'''''Eler de Ottenbüttel Krummedige''''' (omkr. 1200 - eft. 1286) søn af ''Henrik Busche Krummedige''. Hr. Eler de Ottenbüttel, Ridder, trættede 1236 med Provsten i Neumünster om Fogediet Horst, nævnes 1247 sammen med Volbrecht og Balduin Krummedige i et af Grev Johan udstedt Vidne, kaldes endnu 1257 Hr. Eler de Ottenbüttel, men 1261 Hr. Eler de Krummedige og sluttede da et Forlig med Provsten i Neumünster om en af ham opført bolig i Sognet Horst og Breitenburg.<ref name="Aarbog4"/><ref name= per>Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad [[1993]],incl. rettelser [[1996]]</ref> ::::'''''Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige''''' (ca. 1230 - ca. 1290) søn af ''Eler de Ottenbüttel Krummedige''. Ridder af Otterbüttel. Hr. Nicolaus de Ottenbüttel, var 1267 voldgiftsmand i en Strid mellem Hamborg og ''Hr. Otto von Barmstede'', var 1281 Ridder og nævnes med sine Brødre.<ref name="per"/> :::::'''''Iven Krummedige''''' (omkr. 1255 - eft. 1300) søn af ''Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige''. Grote Iven Krummedige, beseglede 1297 med ''Greve Johan'', tjente 1298 blandt Staden [[Lübeck]] Lejetropper, blev 1300 af Bispen af Lübeck anklaget for [[Pave]]n for at have øvet overgreb mod en [[Kannik]]. ::::::'''''Johan Krummedige''''' (omkr. 1280 - eft. 1351) søn af ''Iven Krummedige''. Grote Johan Krummedige, vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske Adels For­bund og 1342 i Lybækkernes klager kaldes, ''"Vor­geten Sone"'', ejedes. A. Brockdorff og Beidenfleth, vel den Johannes K., som 1348 med sin broder Iven og Johannes Leueselle for deres frænde lyder Krum­mediges sjæl gav renter af dennes søns, deres ,"Fæt­ter" Eggert Krummediges Gods i Stelnow og Growel til [[Itzehoe Kloster]], nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige. :::::::'''''Segebod Krummedige''''' Se afsnittet længer nede ::::::'''''Lyder Krummedige''''' (omkr. 1282 - omkr. 1349)søn af ''Iven Krummedige''. Lyder Krummedige ejer af Krummedik ::::::'''''Hartvig Mildehand Krummerdige''''' (omkr. 1287 - eft. 1358) søn af ''Iven Krummedige''. :::::::'''''Ide Hartvigsdatter Krummedige''''' (født eft. 1320 - eft. 1375, Tørning Slot, Haderslev amt) datter af ''Hartvig Mildehand Krummerdige''. Gift 1:'' Marquard Wulf'' (død omkr. 1340) gift 2, ''Claus den ældre Limbek'' (omkr. 1310 - Før 1373, Tørning Slot) ::::::::'''''Hennike Limbek''''' født Før 1358 - [[4. august]] [[1404]] på slagmarken i [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]], begravet Dominikaner Kirken i [[Meldorf]], søn af ''Ide Hartvigsdatter Krummedige'' ::::::'''''Iven Krummedige''''' (omkr. 1291 - eft. 1358) søn af ''Iven Krummedige''. :::::'''''Eler Krummedige''''' (omkr. 1263 - eft. 1305) søn af ''Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige'' :::::'''''Hartvig Krummedige''''' (omkr. 1265 - eft. 1305) søn af ''Nicolaus de Ottenbüttel Krummedige'' ::::'''''Hartvig de Ottenbüttel Krummedige''''' (Før 1267 - eft. 1350) søn af ''Eler de Ottenbüttel Krummedige''. Hartvig nævnes 1267, var 1279 Ridder og nævnes da sammen med sin broder Hr. Hasso de Ottenbüttel , var 1280 Vidne, da Grev Johan stadfæstede [[Hamborg]]s Privilegier, forlenede 1281 med sine to brødre Kirken i [[Schenefeld (Kreis Pinneberg)|Schenefeld]] med noget gods i Krummendik Sogn, levede [[28. januar]] [[1286]]. ::::'''''Hasso de Ottenbüttel Krummedige''''' (Før 1286 - eft. 1350) søn af ''Eler de Ottenbüttel Krummedige''. Ridder Hasso Krummedige, beseglede 1313 sammen med sin broder til vitterlighed med ''Hertug Erik'', nævnes 1322 i et forlig mellem Greverne Adolf og Johan, købte 1327 Holmis Lehn af Greve Gert, anklages 1342 sammen med Hr. Nicolaus og Hr. Hartvig Krummedige af Byen Hamborg, tiltræder 1345 et mellem Greverne og Staden Lübeck sluttet Forlig, beseglede 1350 til vitterlighed med Greve Johan. :::'''''Balduin de Ottenbüttel Krummedige'''''(omkr. 1200 - eft. 1247) søn af ''Henrik Busche Krummedige''. === Slægten videre efter Segebod === :'''''Segebod Krummedige''''' (født ca 1330 - eft. 1393) søn af søn af ''Johan Krummedige''. Gift med ''Cecilie Skram'' til [[Rundtoft]], (født 1342). Skriver sig til Mehlbeck og [[Løgismose (sædegård)|Løgismose]] (Baag Herred.), 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk Fangenskab ::'''''[[Erik Krummedige (rigshofmester)|Eriks Krummedige]]''''' (død 14. september [[1439]]) søn af ''Segebod Krummedige''. Gift første gang med ''Beata von Thienen'' (født 1360). Gift anden gang med ''Karen Hakonsdotter (Frille)'' :::'''''Margrete Eriksdotter (Krummedige)''''' ([[1390]]-[[1451]]) datter af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. Gift først gang med rigsrådet ''Ture Stensson (Bielke)'', og gift anden gang med Drotsen ''Kristiern Nilsson Vasa'' ::::'''''Bengt Turesson (Bielke)''''' (1424-25) son af ''Margrete Eriksdotter'' og ''Ture Stensson ([[Bielke]])'' ::::'''''Ture Turesson (Bielke)''''' (1425-90) son af ''Margrete Eriksdotter'' og ''Ture Stensson (Bielke)'' ::::'''''Johan Kristersson (Vasa)''''' ([[1426]] - [[1477]]) son af ''Margrete Eriksdotter'' og ''Kristiern Nilsson [[Huset Vasa|Vasa]]'' ::::'''''Birgitta Kristiernsdotter (Vasa)''' (ca. [[1420]] - ca. [[1473]]) datter af ''Margrete Eriksdotter'' og ''Kristiern Nilsson Vasa'' ::::'''''Nils Kristersson (Vasa)''''' son af ''Margrete Eriksdotter'' og ''Kristiern Nilsson Vasa'' :::'''''Elisabeth Eriksdotter (Krummedige)''''' (født [[1402]]) datter af'' Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen'' :::'''''Anna Eriksdotter (Krummedige)''''' datter af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. Gift med ''Albrekt Utzesson Bydelsbak af Väderurhorn'' ::::'''''Hebbla Albrektsdotter (Bydelsbak)''''' (død 1484) datter af ''Anna Eriksdotter'' og ''Albrekt Utzesson Bydelsbak'' ::::'''''Beata Albrektsdotter (Bydelsbak)''''' datter af ''Anna Eriksdotter'' og ''Albrekt Utzesson Bydelsbak'' :::'''''Ebba Eriksdotter (Krummedige)''''' (død [[1465]])datter af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. Gift med ''Karl Kristensson (Vasa)'', gift med ''Erik Nipertz'' ::::''[[Kettil Karlsson (Vasa)|'''Kettil Karlsson''' (Vasa)]]'' søn af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Karl Kristiernsson (Vasa)'' ::::'''''Erik Karlsson (Vasa)''''' søn af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Karl Kristiernsson (Vasa)'' ::::'''''Johan''''' søn af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Karl Kristiernsson (Vasa)''. Ridder ved [[Christian 1.]]'s kroning [[1457]], død ugift [[1461]] ::::'''''Beata Karlsdotter (Vasa)''''' datter af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Karl Kristiernsson (Vasa)'' gift 1454 med Bo Nilsson (Grip) ::::'''''Margareta''''' datter af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Karl Kristiernsson (Vasa)''. Nonne i [[Vadstena kloster]] 1455, (død 1460) ::::'''''Katarina Eriksdotter Nipertz''''' datter af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Erik Nipertz''. Gift 1, med [[Erik Nilsson (Oxenstierna)]] og 2, med [[Laurens Axelsen Thott]]. ::::'''''Cecilia Eriksdotter Nipertz''''' datter af ''Ebba Eriksdotter'' og ''Erik Nipertz''. Gift med [[Algot Eringisleson (Hammerstaätten)]]. :::'''''Agnete Eriksdotter (Krummedige)''''' (død [[1452]]) datter af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. Gift med rigsrådet ''Sten Turesson ([[Bielke]])'' :::'''''Hartvig Eriksson (Krummedige)''''' (død [[1480]]) son af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. Hartvig Eriksson blev 1445 fogde på [[Akershus slot|Akershus]] og norsk rigsråd og var det danske partiets leder, samt blev i 1453 rigshofmester ::::'''''[[Henrik Krummedige]]''''' (født ca. [[1464]] - [[1530]]) søn af ''Hartvig Krummedige'' og ''Karen Andersdatter Hack af [[Månstorp|Mogenstrup]]''. Henrik Krummedige var i [[1489]] - [[1503]] fogde på [[Bohus fæstning|Bohus]] og blev norsk [[rigsråd]] :::::'''''Sophie Krummedige''''', (født [[1500]]). Datter af ''Henrik Krummedige'' og ''Anne Rud'', Sophie var gift med [[Eske Bille]]. :::'''''Otto Eriksson (Krummedige)''''' son af ''Erik Krummedig'' og ''Beata von Thienen''. ::'''''Mette Segebodsdatter Krummedige''''' datter af ''Segebod Krummedige''. Gift med ''Peder Jul af Sønderjylland'' <ref name="Aarbog4"/> :::'''''Iver Jul af Sønderjylland''''' (død eft. 1421) søn af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Thomas Jul af Sønderjylland''''' (død før 1447) søn af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Elsabe Jul af Sønderjylland''''' datter af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Elsif Pedersdatter Jul af Sønderjylland''''' (død. eft. 1416) datter af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Kirstine Jul af Sønderjylland''''' datter af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Troels Jul af Sønderjylland''''' (født ca. 1370) søn af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Ingeborg Pedersdatter Jul af Sønderjylland''''' datter af ''Mette Segebodsdatter Krummedige'' ::'''''Anne Segebodsdatter Krummedige''''' datter af ''Segebod Krummedige''. Gift med ''Hartvig Breide''. Hartvig Breide, der 1397 afstod al sin hustrus arveret efter hendes fader, søster og broder, samt hvad hun kunde arve efter sin Moder, til hendes broder Erik, til hvem han 1400 udstedte et Gældsbrev. :::'''''Hartvigsdatter Breide''''' datter af ''Anne Segebodsdatter Krummedige'' :::'''''Anna Hartvigsdatter Breide''''' (død eft. 1462) datter af ''Anne Segebodsdatter Krummedige'' == Væsentlige personer af slægten == * [[Erik Krummedige (rigshofmester)|Erik Krummedige]] (død [[1439]]) - hofmester. * [[Albert Krummedige]] (ca. [[1419]] - [[1489]]) - Biskop i Lübeck * [[Henrik Krummedige]] (ca. [[1464]]-[[1530]]) - rigsråd. * [[Erik Krummedige (rigsråd)|Erik Krummedige]] (død [[1541]]) - rigsråd. == Slægtens Krummedige ejendomme == [[Fil:Flenstofte.jpg|thumb|Flenstofte omkring 1900]] [[Fil:Herrenhaus_Rundhof_(cropped).JPG|thumb|upright=1.4|Rundtoft]] Ejendomme der har været i slægtens Krummedige besiddelse gennem tiderne. * [[Sandholt]] * [[Nebbegård]] * [[Valdemars Slot]] * [[Lykkesholm (Ellested Sogn)|Lykkesholm]] * [[Alnarp slot]] * [[Højbygaard]] * [[Flenstofte]] * [[Holbæk Slots Ladegård]] * [[Hvidkilde]] * [[Ellinge slot]] * [[Vallens slot]] ([[Svensk (sprog)|svensk]]: ''Vallens slott'') * [[Rundtoft]] ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Gut Rundhof'') == Referencer == {{reflist|2}} == Kilde == * {{runeberg.org|nfbo|0058.html Krummedige}} * Dansk Biografisk Leksikon,Tredje udgave, ottende bind, Kjærulf - Levetzow, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44, side 347 - 350 * Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad, 1993 ,inkl. rettelser 1996. * Danmarks Adels Aarbog XVII, 1900, side 217–38. * Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge, Knud Gether, (Dansk Historisk Handbogsforlag (1986-1987)), Bind 1., Tavle B.a. - (B.a.3). {{autoritetsdata}} [[Kategori:Adelsslægter fra Slesvig og Holsten]] [[Kategori:Adelsslægter fra Danmark]] [[Kategori:Adelsslægter fra Sverige]] [[Kategori:Slægten Krummedige| ]] p6o2szta3dkfm43b6xz1o24ypg36rq7 0 449706 12274339 11763129 2026-05-07T14:37:36Z Vikebe 507443 infobox 12274339 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Gustav Grüner (flertydig)}} {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Gustav Grüner''' ([[1. januar]] [[1688]] på Sæbygård i [[Østergøtland]] – [[18. februar]] [[1763]]) var en dansk [[officer]], [[diplomat]] og [[godsejer]]. == Militær karriere == Han var født 1. januar 1688 på Sæbygård i Østergøtland, hvor hans fader, [[etatsråd]] [[Johan Diderik Grüner]], dengang boede som sekretær hos den danske [[gesandt]] ved det svenske hof. Grüners opdragelse lader til at være blevet ledet i militær retning. Først blev han i sit 14. år indskrevet som [[søkadet]] i [[København]], men forblev dog hos sin familie i [[Sverige]], hvor han [[1705]] blev ansat som underofficer ved [[oberst]] Hugo Hamiltons regiment for at uddannes i den praktiske infanteritjeneste. Da han var 18 år gammel, kom han i en alvorligere krigsskole, i det han [[1706]] rejste til krigsskuepladsen i [[Brabant (hertugdømme)|Brabant]], hvor en del af den danske hær kæmpede som engelske hjælpetropper i [[den spanske arvefølgekrig]]. I o. 14 år førte Grüner nu et omflakkende krigerliv. Han begyndte dette som [[sekondløjtnant]] ved [[Prins Carl]]s regiment og deltog i mange slag og træfninger. Han blev hårdt såret ved [[Oudenarde]] [[1708]], hvor han om aftenen efter slaget lå som død på valpladsen, men blev kaldt til live af en plyndrende soldaterkone, der ville skære fingeren af ham for at komme i besiddelse af hans ring. Ved [[Malplaquet]] [[1709]] var han kun selv tredje tilbage af sit regiments officerer, og året efter blev han atter såret ved belejringen af [[Aire]]. De slag og belejringer, han deltog i, og i hvilke han udmærkede sig, udgør en lang række. Da han efter freden [[1714]] marcherede til [[Glückstadt]], var han da også avanceret ret hurtig i de forløbne år. 1708 blev han [[premierløjtnant]], [[1710]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] reformé og gjorde tjeneste som [[Adjudant|generaladjudant]] hos [[generalløjtnant]] [[Frederik Gersdorff (officer)|Frederik Gersdorff]], [[1711]] blev han kompagnichef ved Sjællandske Regiment. Kort efter hjemkomsten rejste han til [[Norge]] for at hverve til sit kompagni, og [[1716]] blev han og nogle andre officerer kommanderede sammesteds hen i særlige hverv i [[Store Nordiske Krig|krigen]] mod [[Karl 12. af Sverige|Carl XII]]. Han fik lejlighed til at udmærke sig ved Akershuses belejring og modtog under den fortsatte krig det ene tillidshverv efter det andet. [[1717]] gjorde han tjeneste som [[Major|brigademajor]] under [[general]]erne [[Adam Abraham von Gaffron]] og [[Vincents Budde]] og senere som generaladjudant hos den kommanderende general, [[baron]] [[Erhard Wedel Jarlsberg]]. Da general [[Barthold Heinrich von Lützow]] overtog dennes post, blev Grüner kommanderet til tjeneste i [[Fredrikstad|Frederiksstad]], i hvis forsvar han deltog, indtil de danske tropper efter Carl XII's død blev beordrede tilbage til Danmark. Grüner fik [[1719]] kompagni i [[Grenaderkorpset]] og kom til at ligge i garnison i København, men forinden han forlod Norge, ægtede han [[2. maj]] samme år Sophie Amalie Vind (f. i Norge 15. maj 1698), datter af [[generalmajor]] [[Ove Vind]] og Alethe Margrethe Dorn. Medens fredsunderhandlingerne med Sverige stod på, blev Grüner, der ved sin fødsel og sine familieforbindelser var knyttet til dette land, gentagne gange sendt til [[Stockholm]] med særlige hverv for [[Frederik 4.|kongen]]. [[4. december]] [[1722]] mistede Grüner sin 24-årige hustru, der efterlod ham 3 døtre. Hans andet giftermål (26. maj 1725) gjorde en stor forandring i hans ydre forhold; thi hans anden hustru, Margrethe f. Due (f. 25. juli 1682), datter af etatsråd Jørgen Skeel Due og Birgitte Reedtz og enke efter major Jørgen Tyge Seefeldt til [[Margård]], bragte ham denne gård i medgift; dog måtte han først affinde sig med sin hustrus slægtninge for at komme i besiddelse af den. Ved sit avancement til [[oberstløjtnant]] [[1728]] blev han ansat ved [[Ribe Stift]]s nationale regiment og tog nu stadigt ophold på Margård. Da landmilitsen 2 år efter blev ophævet, blev han imidlertid sat på [[ventepenge]], og først [[1732]] lykkedes det ham som underfører at komme ind i Drabantgarden. Året efter avancerede han til oberfører og [[oberst]], og endelig [[1737]] blev han chef for Fynske nationale Infanteriregiment, der havde samlingsplads i [[Odense]]. Hans anden hustru døde [[1. april]] [[1736]] uden at efterlade sig børn. == Dansk gesandt i Stockholm == I året [[1740]] blev Grüner udnævnt til dansk gesandt i Stockholm. Hans gode forbindelser i Sverige, hans virksomme karakter og elskværdige væsen gjorde ham vel skikket til at være grev [[R.F. Lynar]]s efterfølger under de vanskelige forhold, som det i Sverige opståede tronfølgerspørgsmål førte med sig. Der var på dette tidspunkt en virkelig udsigt til en forening af de 3 nordiske riger under [[Christian VI]] eller [[Frederik 5.|dennes søn]]. Unionstanken havde et parti for sig i Sverige, og det gjaldt for den danske regering om at bekæmpe og besejre de andre prætendenter til den svenske krone. Grüner udfoldede som gesandt en overordentlig virksomhed, i det han ved udsendinger over hele landet søgte at vinde tilhængere for en dansk tronfølger, samtidig med at han efter datidens diplomatiske skik anvendte store pengesummer til bestikkelser for at nå sit mål. Det lykkedes ham da også at vinde flere betydelige mænd i bondestanden, i hæren og i rigsdagen, men alligevel blev den [[Hertugdømmet Holsten|holstenske]] hertug [[Peter 3. af Rusland|Carl Peter Ulriks]] valg sat igennem [[1742]]. Da denne imidlertid netop var bleven valgt til russisk tronfølger, blev sagen ikke opgiven. På Grüners indstændige råd rustede den danske regering sig og indtog en meget truende holdning imod Sverige. For yderligere at sætte kraft og energi ind på det store spørgsmål blev den ansete diplomat gehejmeråd [[Christian August von Berckentin]] sendt til Sverige som ekstraordinær ambassadør. Det blev udtrykkelig betydet Grüner, at han ikke måtte anse Berckentins sendelse som et tegn på mistillid, og de 2 mænd arbejdede da også hånd i hånd på at forøge det danske parti, Grüner især med aldrig svigtende forhåbninger om et heldigt udfald. Det tillægges da også ham, at den svenske bondestand i [[1743]] helt sluttede sig til det danske parti. Omstændighederne blev imidlertid vanskeligere og vanskeligere, efterhånden som forholdet imellem de forskellige partier blev mere og mere tilspidset, dalkarlene rejste sig i oprør, og Grüner fortæller selv, at han var genstand for overfald på gaden, og at han måtte have militær bedækning i sit hus. Trods alle anstrengelser og alle de overordentlige midler, der blev anvendt, valgtes som bekendt dog [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik]] af [[Holsten-Gottorp]] til svensk tronfølger; den danske regering og dens diplomati led således et fuldstændigt nederlag. Grunden hertil lå vel for en del i den i og for sig vanskelige, om ikke umulige, opgave at kæmpe imod det mægtige [[Rusland]]s interesser; men den danske regerings vaklende og vage optræden var mindst af alt skikket til at støtte gesandterne i deres ihærdige bestræbelser. Disse vendte tilbage til København [[1. juli]] 1743. == Livet på Margård == At der ikke blev tillagt Grüner nogen skyld i det uheldige resultat, viser hans udnævnelse [[7. august]] til [[kammerherre]] og overgeneraladjudant. Året før var han blevet generalmajor, og han overtog nu sit regiment, samtidig med at han søgte hvile og trøst ved et roligt liv på Margård. Han solgte endog regimentet i året [[1745]] til oberst Holger Vind og opofrede sig aldeles for bestyrelsen af sit gods, i det han i disse år ved arkitekt [[Johann Gottfried Rosenberg]] 1745 opførte den smukke hovedbygning, som endnu står, anlagde den store have, forbedrede driften mm. Megen glæde nød han imidlertid ikke af sin nye bolig; thi [[29. januar]] [[1748]] blev han udnævnt til [[kommandant]] på [[Kronborg]]. Året efter blev han [[Ridder af Dannebrog]], [[1751]] fik han [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|enkedronningens]] orden [[l'union parfaite]], og [[1755]] blev han [[generalløjtnant]]. Endnu i sin høje alder modtog Grüner et æreshverv, der fuldstændig bragte forandring i hans liv, i det han [[1759]] blev kommanderende general over den norske hær i [[feltmarskal]] [[Hans Jacob Arnoldt]]s sted. Trods sine 71 år rejste den gamle general til [[Oslo|Christiania]] og overtog sin post, som han røgtede med iver og interesse; men han oplevede dog ikke den store omvæltning i den dansk-norske hær, som den [[Claude Louis de Saint-Germain|Saint-Germainske]] periode førte med sig. Efter at være blevet udnævnt til general af infanteriet [[1761]] døde han 18. februar 1763, 75 år gammel, den sidste af den linje af slægten, som var bleven adlet [[1693]]. == Kilder == * [[P.F. Rist]], "Grüner, Gustav", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. * ''Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie'' IV. * ''Geh. Arch. Aarsberetning'' V. * O. Nilsson, ''Svenska Tronföljarefrågan 1739-43''. {{start box}} {{succession box| title=Kommanderende general i Norge| before=[[Hans Jacob Arnoldt]]| years=[[1759]] - [[18. februar]] [[1763]]| after=[[Wilhelm de Ulrichsdal]] }} {{end box}} {{DBL}} {{FD|1688|1763|Gryner, Gustav}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Godsejere fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af l'union parfaite]] [[Kategori:Gesandter fra Danmark]] [[Kategori:Slægten Grüner|Gustav]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Kammerherrer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Den Store Nordiske Krig fra Danmark-Norge]] iqbexdattr3g3lwu2mn67wpgaqcwj26 0 450027 12274866 11129822 2026-05-08T10:51:55Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274866 wikitext text/x-wiki '''Københavns Smergelfabrik A/S''' var en fabrik i [[København]], der producerede [[smergel]]. Den var grundlagt [[4. maj]] [[1890]] af Oscar Weitemeyer og blev [[1944]] omdannet til et [[aktieselskab]]. Fabrikken lå [[Viborggade]] 70 på [[Østerbro (København)|Østerbro]], hvor der nu er [[TAMU]]-center. Fabriksbygningerne var oprindeligt opført for [[J. Kornbecks Asfaltfabrik]], grundlagt [[1865]]. Selskabet drev tillige virksomhed under navnet J.E. Møller's Enke & Co. A/S. Dette firma var grundlagt [[10. november]] [[1810]] af Johan Erich Møller (f. ca. 1782, d. 1825) og blev i [[1917]] sammensluttet med Københavns Smergelfabrik. I 1975 flyttedes produktion til nybyggede faciliteter i Maribo på Lolland. Virksomheden blev i 1985 overtaget af [[Flügger farver|Flügger A/S]], og i den forbindelse ændredes navnet til [[Dragon A/S]] Direktion i [[1950]]: fabrikant E.J. Hvidt (f. 1886) og underdirektør A. Lindahl (f. 1907). == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' {{BygningsBilledesavnes}} {{coord|55|42|19.35|N|12|34|58.61|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Tidligere virksomheder i København|Smergelfabrik]] [[Kategori:Østerbro]] [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1890]] [[Kategori:Tidligere fremstillingsvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Industribygninger i København|Smergelfabrik]] [[Kategori:Ophørt i 1985]] rc9k1scc12fzmfgz39aez04i0gs765w 0 455163 12274611 11523792 2026-05-08T00:26:14Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274611 wikitext text/x-wiki [[Fil:Chromosome 1.svg|thumb|Map of Chromosome 1|alt=Kort over kromosom 1|[[Ideogram]] for kromosom 1|125px|right]] '''Kromosom 1''' er betegnelsen for det største mennesklige [[kromosom]]. Mennesket har to kopier af kromosom 1, som det gælder alle de [[autosom]]e kromosomer, dvs. de, som ikke er [[kønskromosom]]er. Kromosom 1 omfatter omkring 249 millioner [[nucleotid]]e [[basepar]], som er de grundlæggende informationsenheder for [[DNA]].<ref name=vega>http://vega.sanger.ac.uk/Homo_sapiens/mapview?chr=1 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140219021228/http://vega.sanger.ac.uk/Homo_sapiens/Location/Chromosome?chr=1;r=1:1-249240621 |date=19. februar 2014 }} Chromosome size and number of genes derived from this database. Hentet januar 2018.</ref> Dette store kromosom repræsenterer omkring 8% af den samlede mængde [[DNA]] i menneskelige celler.<ref name="pmid16710414">{{cite journal |author=Gregory SG, Barlow KF, McLay KE, ''et al.'' |title=The DNA sequence and biological annotation of human chromosome 1 |journal=Nature |volume=441 |issue=7091 |pages=315–21 |date=maj 2006 |pmid=16710414 |doi=10.1038/nature04727}}</ref> == Gener == At fastlægge de [[gen]]er, som befinder sig på hvert kromosom, er et aktivt område for [[genforskning]]en. Kromosom 1 menes at indeholde et sted imellem 1.958<ref name="CCDS">{{cite web | title=Search results - 1&#91;CHR&#93; AND "Homo sapiens"&#91;Organism&#93; AND ("has ccds"&#91;Properties&#93; AND alive&#91;prop&#93;) - Gene | website= NCBI |version = CCDS Release 20 for ''Homo sapiens'' | url=https://www.ncbi.nlm.nih.gov/gene?term=1%5BChr%5D%20AND%20%22Homo%20sapiens%22%5BOrganism%5D%20AND%20%28%22has%20ccds%22%5BProperties%5D%20AND%20alive%5Bprop%5D%29&cmd=DetailsSearch |date=2016-09-08 | access-date=januar 2018}}</ref> og 2.104<ref name="NCBI coding">{{cite web | title=Search results - 1&#91;CHR&#93; AND "Homo sapiens"&#91;Organism&#93; AND ("genetype protein coding"&#91;Properties&#93; AND alive&#91;prop&#93;) - Gene | website=NCBI | date=2017-05-19 | url=https://www.ncbi.nlm.nih.gov/gene?term=1%5BCHR%5D%20AND%20%22Homo%20sapiens%22%5BOrganism%5D%20AND%20%28%22genetype%20protein%20coding%22%5BProperties%5D%20AND%20alive%5Bprop%5D%29&cmd=DetailsSearch | access-date=januar 2018}}</ref> [[protein]] kodende gener, afhængig af definition. Det var det sidste kromosom, som blev kortlagt, hvilket sket omkring tyve år efter påbegyndelsen af projektet til [[HUGO|kortlægning af menneskets arvemasse]]. [[Centromer]]et befinder sig ikke i kromosomets midte, hvorfor det opdeler kromosomet i en kort del (kaldet p-armen) og en lang del (q-armen). Blandt de gener, som findes på kromosom 1, er følgende: === p-armen === {| class="wikitable" !colspan=2| p-armen |- !Gen !Beskrivelse |- | [[ACADM]]|| acyl-Coenzym A dehydrogenase, C-4 til C-12, lige kæde |- | [[COL11A1]] || [[kollagen]], type XI, alfa 1 |- | [[CPT2 (gene)|CPT2]] || Karnitin palmitoyltransferase II |- | [[DBT (gene)|DBT]] || dihydrolipoamid forgrenet-kæde transacylase E2 |- | [[DIRAS3]] || DIRAS-gruppen, [[GTP-binding|GTP-bindende]] RAS-lignende 3 |- | [[ESPN (gene)|ESPN]] || espin ([[autosom]]al recessiv døvhed 36) |- | [[GALE]] || UDP-[[galaktose]]-4-epimerase |- | [[GJB3]] || gap junction-protein, beta 3, 31kDa ([[connexin]] 31) |- | [[HMGCL]] || 3-hydroxymethyl-3-methylglutaryl-Coenzym A [[lyase]] (hydroxymethylglutaricaciduria) |- | [[KCNQ4]] || [[kalium]] spændingstyret kanal, KQT-lignende undergruppe, medlem 4 |- | [[KIF1B]] || [[kinesin]]-gruppe, medlem 1B |- | [[MFN2]] || mitofusin 2 |- | [[MTHFR]] || 5,10-methylenetetrahydrofolat reduktase (NADPH) |- | [[MUTYH]] || mutY homolog ([[E. coli]]) |- | [[NGF]] || Nervevækstfaktor |- | [[PARK7]] || Parkinsons sygdom (autosomal recessiv, tidlig indtræden) 7 |- | [[PINK1]] || PTEN induceret putativ [[kinaser|kinase]] 1 |- | [[PLOD1]] || prokollagen-lysin 1, 2-oxoglutarat 5-dioxygenase 1 |- | [[TSHB]] || [[thyroid]]-stimulerende [[hormon]], beta |- | [[UROD]] || uroporphyrinogen decarboxylase (genet for [[porfyri cutanea tarda]]) |} {{-}} === q-armen === {| class="wikitable" !colspan=2| q-armen |- !Gen !Beskrivelse |- | [[ASPM (genetik)|ASPM]] || en determinant for [[hjerne]]ns størrelse |- | [[F5 (gen)|F5]] || [[koagulation]]sfaktor V (proaccelerin, labil faktor) |- | [[FMO3]] || flavin indeholdende monooxygenase 3 |- | [[GBA (gen)|GBA]] || glucosidase, beta; syre (omfatter glucocerebrosidase) (gen for [[Gauchers sygdom]]) |- | [[GLC1A]] || gen for [[grøn stær]] |- | [[HFE2]] || hæmokromatose type 2 (ungdom) |- | [[HPC1]] || gen for [[prostatakræft]] |- | [[IRF6]] || gen for dannelse af [[bindevæv]] |- | [[LMNA]] || lamin A/C |- | [[MPZ]] || myelin-protein nul. [[CMT|Charcot-Marie-Tooth neuropati]] 1B (CMT) |- | [[MTR (gen)|MTR]] || [[Folsyre|5-methyltetrahydrofolat]]-homocystein methyltransferase |- | [[PPOX]] || protoporfyrinogen oxidase |- | [[PSEN2]] || presenilin 2 (Alzheimers sygdom 4) |- | [[SDHB]] || [[succinatdehydrogenase]] (ravsyrehydrogenase) kompleks underenhed B |- | [[TNNT2]] || kardial [[troponin]] T2 |- | [[USH2A]] || [[Ushers syndrom]] 2A (autosomal recessiv, mild) |} == Sygdomme og fejlfunktioner == Der er 890 kendte sygdomme, som er forbundet med dette kromosom, og det knyttes dermed til det største antal af de kendte [[genetisk sygdom|genetiske sygdomme]] blandt menneskets kromosomer. Nogle af kromosomændringerne er relateret til kræft og kræftlignede tilstande og er somatiske, dvs. at de er sket i celler i løbet af personens levetid og kun findes i tumorcellerne. Fejlfunktioner kan optræde som følge af, at dele af kromosomet mangler eller omvendt, at der forekommer duplikation af dele af det. Ligeledes kan visse segmenter være tilføjet (partiel [[trisomi]]) eller fjernet (partiel [[monosomi]]), og endelig ses også en cirkulær form af kromosomet, som opstår, når det brydes to steder og enderne slutter sig sammen. Sygdomme og fejlfunktioner kan involvere en kombination af kromosomer, så en fejl i kromosom 1 kan være uden betydning, medmindre en anden genetisk fejl er til stede samtidig. Blandt de sygdomme, som fejl i kromosom 1 kan medføre, er [[døvhed]], [[Alzheimers sygdom]], [[grøn stær]] og [[brystkræft]]. I det følgende er anført nogle af de sygdomme, som er relateret til gener i kromosom 1.<ref>{{cite web|url=http://ghr.nlm.nih.gov/chromosome/1/show/Conditions:|title=Conditions related to genes on chromosome 1|access-date=30. august 2010|author=U.S. National Library of Medicine|archive-date= 9. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160409064552/https://ghr.nlm.nih.gov/chromosome/1/show/Conditions:|url-status=dead}}</ref> {| border=0 cellpadding=0 cellspacing=0 style="width:90%" |- | style="vertical-align: top; width: 45%; padding-right: 1em"| * [[1q21.1 mangelsyndrom]] * [[1q21.1 duplikeringssyndrom]] * [[3-hydroxy-3-methyl-glutaryl-CoA lyasemangel]] * [[Ahornsirup-urin-sygdom]] * [[Alzheimers sygdom]] * Alzheimers sygdom, type 4 * [[Brystkræft]] * [[Brooke Greenberg]]-sygdom (syndrom X) * [[CMT|Charcot-Marie-Tooths sygdom]] * Charcot-Marie-Tooths sygdom, type 1 * Charcot-Marie-Tooths sygdom, type 2 * [[Bindevævssygdomme|kollagenose]], typerne II og XI * [[Medfødt lavt stofskifte|Kongenit hypothyreose]] * [[Døvhed]], autosomal recessiv døvhed 36 * Døvhed, non-syndromisk * Døvhed, non-syndromisk, autosomal dominant * Døvhed, non-syndromisk, autosomal recessiv * [[Ehlers-Danlos-syndrom]] * Ehlers-Danlos-syndrom, kyphoscoliosis-type * [[Faktor V Leiden-forårsaget trombofili]] * [[Familiær adenomatøs polypose]] * [[Galaktosæmi]] * [[Gauchers sygdom]] * Gauchers sygdom type 1 * Gauchers sygdom type 2 * Gauchers sygdom type 3 * [[Gaucher-lignende sygdom]] | style="vertical-align: top; width: 45%"| * [[Corneal dystrophy]], geleagtig, dråbelignende type * [[Grøn stær]] * [[Karnitin-palmitoyltransferase II-mangel]] * [[Hæmokromatose]] * Hæmokromatose, type 2 * [[Homocystinuri]] * [[Forstørret hjerte|Hypertrofisk kardiomyopati]], autosomal dominant [[mutation]] af TNNT2 * [[Mellemkædet ACYL-CoA dehydrogenase-mangel]] * [[Mikrocefali]] * [[Muckle-Wells-syndrom]] * [[Oligodendroglioma]] * [[Parkinsons sygdom]] * [[Fæokromocytom]] * [[Porfyri]] * [[Porfyri cutanea tarda]] * Porfyri (hepatoerythropoietisk) * [[popliteal pterygium-syndrom]] * [[Progeria]] (Hutchinson-Gilfords syndrom) * [[prostatakræft]] * [[Sticklers syndrom]] * Sticklers syndrom, COL11A1 * [[trimethylaminuri]] * [[Ushers syndrom]] * Ushers syndrom type II * [[Van der Woudes syndrom]] * [[Variegat porfyri]] |} == Kilder == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{cite web | author= National Institutes of Health | title= Kromosom 1 | work= Genetics Home Reference | url= http://ghr.nlm.nih.gov/kromosom=1| access-date=17. maj 2006 }} * {{cite journal | author=Murphy WJ, Fronicke L, O'Brien SJ, Stanyon R | title=The origin of human kromosom 1 and its homologs in placental mammals | journal=Genome Res | year=2003 | pages=1880–8 | volume=13 | issue=8 | pmid=12869576 | doi=10.1101/gr.1022303 | pmc=403779}} * {{cite journal | author=Schutte BC, Carpten JD, Forus A, Gregory SG, Horii A, White PS | title=Report and abstracts of the sixth international workshop on human kromosom 1 mapping 2000. Iowa City, Iowa, USA. 30 September-3 October 2000 | journal=Cytogenet Cell Genet | year=2001 | pages=23–41 | volume=92 | issue=1-2 | pmid=11306795}} * [http://today.reuters.com/news/newsArticle.aspx?type=scienceNews&storyID=2006-05-17T175734Z_01_L16646847_RTRUKOC_0_US-SCIENCE-CHROMOSOME.xml&pageNumber=1&imageid=&cap=&sz=13&WTModLoc=NewsArt-C1-ArticlePage1 Reuters, onsdag 17. maj 2006]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4994088.stm Sidste arvemasse-"kapitel" offentliggjort] BBC NEWS * Revera M et al.: Langtidsopfølgning på R403WMHY7- og R92WTNNT2 HCM-grupperne: mutationer bestemmer dimensionerne af venstre hjertekammer, men ikke tykkelsen af hjertevæggen, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Cardiovasc J Afr. 2007 maj-juni; 18(3):146-53. {{-}} {{Kromosomer}} {{DEFAULTSORT:Kromosom 1 (mennesket)}} [[Kategori:Kromosomer]] [[Kategori:Homo sapiens]] r50198c9xhutxzoi46n9ap188jxpmx0 0 455919 12274346 9547477 2026-05-07T14:43:24Z Vikebe 507443 infobox 12274346 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Levin Ludvig''' (''Ludewig'') '''von Hobe''' (også ''Hoben'') ([[25. november]] [[1700]] på [[Warbelow]] i [[Mecklenburg]] – [[26. april]] [[1781]] i [[Kastellet|Citadellet Frederikshavn]]) var en dansk [[officer]]. Han var søn af Carl (Cord) Ludwig von Hobe (død 1705) til Warbelow i Mecklenburg og dennes 2. hustru Dorothea von Levetzow (1660-1727). Han kom tidligt til [[Danmark]], hvor han på mødreneside havde mange slægtninge, blev [[1722]] [[sekondløjtnant]] ved oldenborgske hvervede Regiment, [[1727]] [[premierløjtnant]] og samme år [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], [[1737]] forsat til [[Fodgarden]], [[1746]] [[major]] ved denne, [[1752]] karakteriseret [[oberst]] af [[infanteri]]et (anciennitet fra [[1750]]), [[1756]] chef for falsterske Regiment, [[1760]] [[deputeret]] i [[Landetatens Generalkommissariat]] og samme år [[generalmajor]]. Under [[Claude-Louis de Saint-Germain]]s styrelse var han uden ansættelse, derimod [[1766]]-[[1767|67]] medlem af «det høje Krigsraad». [[1768]] blev han [[kommandant]] i [[Kastellet]] og forblev til sin død, 26. april 1781, i denne stilling, hvor bl.a. [[1772]] bevogtningen af [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] og hans medfanger blev ham overdraget. Han synes at have optrådt forholdsvis humant over for disse og skal fx have hæmmet kaptajn [[Christian Frederik Beck]]s trakasserier. Hobe, der [[1766]] var blevet [[Dannebrogordenen|hvid ridder]], forfremmedes [[1769]] til [[generalløjtnant]] og i en høj alder i [[1775]] til [[general]]. [[1772]]-[[1773|73]] fungerede han atter et halvt år som deputeret i [[Hæren]]s øverste kollegiale myndighed, som da kaldtes [[Generalitets- og Kommissariatskollegiet]]. Han blev gift 1. gang [[1732]] med Cathrine Sophie f. Langhaar (f. 1703 d. 1748), datter af oberst Claus Langhaar; 2. gang [[1753]] med Adelgunde Sophie f. Scholten (f. 1732, d. 1775), datter af general [[Henrik von Scholten]]. Hobe var [[1776]] blevet optaget i [[Danske adelsslægter|den danske adelstand]], og en sønnesøn af ham blev [[1821]] ved giftermål [[baron]] von Hobe-Gelting og ejer af [[Gelting Gods]] i [[Angel]]. == Kilder == * [[H.W. Harbou]], "Hobe, Levin Ludvig v.", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. {{DBL}} {{FD|1700|1781|Hobe, Levin Ludvig von}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Kollegiedeputerede fra Danmark]] 34te4cvg1ew5qo1z029j9ypz7pfq6zx 0 456274 12274616 12221042 2026-05-08T01:37:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274616 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Kryolith Mine og Handels Selskabet A/S''' var en dansk virksomhed, stiftet [[7. august]] [[1865]] til overtagelse af driften af [[kryolitminerne i Grønland]]. Kryolitbrydningen var begyndt i [[1856]], efter at professor [[Julius Thomsen]] (1826-1909) i [[1853]] havde påvist kryolitens anvendelighed i den kemiske industri. Til direktører i selskabet valgtes professor Julius Thomsen og [[grosserer]] [[S.W. Isberg]]. Direktion i [[1950]]: Baron [[Otto Lerche]] (1873-1953) og [[C.F. Lerche]] (1883-1962). Udnyttelsen af kryolitminernes produktion var overladt til [[Øresund's chemiske Fabriker]] indtil d. [[1. januar]] [[1940]], da såvel denne som driften af kryolitminerne blev overdraget til "Kryolitselskabet Øresund A/S" (se artiklen Øresund's chemiske Fabriker). Firmaet havde samme adresse som fabrikken: [[Østbanegade]] 121. Det ophørte sammen med fabrikken i [[1980'erne]]. [[1992]] fusionerede det med [[Incentive A/S]], der gik [[konkurs]] [[2004]]. == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' {{danske oversøiske kolonier|status=collapsed}} [[Kategori:Transportvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Grønlands historie]] [[Kategori:Tidligere virksomheder i København]] [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1865]] [[Kategori:Grossistvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Ophørt i 1992]] [[Kategori:Mineselskaber i Danmark]] [[Kategori:Minedrift i Danmark]] 1cfh12fuw34k30ze020550nieu5qtjk 3 464492 12274490 11271765 2026-05-07T18:49:05Z Eurohunter 108185 Nyt afsnit: /* Dansk */ 12274490 wikitext text/x-wiki __TOC__ {{Autoarkiv | archiveage = 2: months | archivesize = bysize: 32 | archiveprefix = Arkiv | lastarchive = 12. Apr 2021 18:32| hidden = nej }} * [[/Arkiv 1/]] * [[/Arkiv 2/]] * [[/Arkiv 3/]] * [[/Arkiv 4/]] * [[/Arkiv 5/]] * [[/Arkiv 6/]] * [[/Arkiv 7/]] == Tip om kilde for danske ministre == Hej. Jeg så at du har lavet siden [[Økonomiministre fra Danmark]] med folketingsbiografer som kilder + et antal "kilde mangler". Du kan finde præcise oplysninger om alle danske ministre siden 1848 på Statsministeriets hjemmeside på https://www.stm.dk/regeringen/regeringer-siden-1848/. --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 13. sep 2021, 22:17 (CEST) :Hejsa, yep. Puurfect, tak :) [[Bruger:TherasTaneel|TherasTaneel]] ([[Brugerdiskussion:TherasTaneel|diskussion]]) 14. sep 2021, 01:16 (CEST) == Vandløb/floder == Jeg kan se du har fjernet en række kategorier fra Wikidata med vandløb, som er sammen med floder - [https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:UnconnectedPages?namespace=14 ser her]. Jeg synes ikke der er specielt smart at gøre det på den måde, selvom det ikke er samme definition. Det gør man ikke direkte kan se hvad der er af artikler som kunne oversættes. Eller hjælpe med at for artikler om vandløb/floder lagt ind i Wikidata. Hvis de kategorier var flyttet over på andre wikidata emner, så jeg ikke noget imod det. Men som de står uden forbindelse til at wiki'er, så det værre nu end før. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 13. okt. 2022, 13:37 (CEST) :{{ping|Steenth}} Hej, så... hvad vil du helst, tilbage hvor de var sad på emner for kategorier med floder, selvom ikke alle vandløb er en flod, oprettelse af et særskilt emne for kategorier med vandløb, eller flytte de danske kategorier til hvad de rent faktisk indeholder? [[Bruger:TherasTaneel|TherasTaneel]] ([[Brugerdiskussion:TherasTaneel|diskussion]]) 13. okt. 2022, 17:36 (CEST) :: {{ping|TherasTaneel}} Jeg har fundet nogle af de gamle diskussioner frem: Den første [[Wikipedia:Landsbybrønden/Kategoridiskussion (I)]] gør vandløb og floder synonyme. Og der er lidt i [[Wikipedia:Landsbybrønden/Oprettelse af kategori]]. Reelt bør du rulle tilbage igen. De andre wiki'er har en bredere definition, når man kigger i den første landsbybrønd-indlæg. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 13. okt. 2022, 20:34 (CEST) :::{{ping|Steenth}} Ja... det kan jeg godt se man syntes. Fint, jeg har klasket dem sammen igen... så må nogle andre engang rydde op. [[Bruger:TherasTaneel|TherasTaneel]] ([[Brugerdiskussion:TherasTaneel|diskussion]]) 13. okt. 2022, 22:49 (CEST) == Dansk == Hej. I'm looking for Danish translation of descriptions of a few items for Wikidata. Would you help? [[Bruger:Eurohunter|Eurohunter]] ([[Brugerdiskussion:Eurohunter|diskussion]]) 7. maj 2026, 20:49 (CEST) 0si2v3bfk8rlhl6m3mwqa9f4iii4euo 0 465858 12274835 12006282 2026-05-08T09:30:54Z Hjart 190510 sprogret + wikilinks mm 12274835 wikitext text/x-wiki {{harflertydig|Øgadekvarteret}} [[Fil:Øgadekvarteret (Aarhus).jpg|thumb|Øgadekvarteret i Aarhus]] '''Øgadekvarteret''' er et kvarter i [[midtbyen (Aarhus)|Aarhus Midtby]], der udgør den nordøstlige del af [[Vesterbro (Aarhus)|Vesterbro]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade (Aarhus)|Nørregade]], [[Nørre Allé (Aarhus)|Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]]. Kvarteret er opført fra slutningen af [[1800-tallet]] frem til ca. [[1920]]. Fra begyndelsen lå kvarteret i udkanten af [[Aarhus]], men som følge af et stigende indbyggertal samt [[industrialisering]]en, opførte man såvel [[bolig]]er som [[virksomhed]]er. Området har sit navn af at gaderne er opkaldt efter [[danske øer]], hvor [[Sjællandsgade (Aarhus)|Sjællandsgade]] er den længste. Der er dog andre gader på Vesterbro i umiddelbart nærhed, såsom Mønsgade og Saltholmsgade der ligeledes er opkaldt efter danske øer, men ikke er en del af kvarteret. Langelandsgade grænser op til kvarteret men er ligeledes ikke en del af Øgadekvarteret. == Galleri == ;Gademiljøer <gallery> File:Ny Munkegade 20160101.jpg|Ny Munkegade. File:Wiki P 20160101 12 48 47 Pro.jpg|Falstergade. Ny Munkegade 01.jpg|Ny Munkegade Sølystgade 02.JPG|Sølystgade Falstersgade.JPG|Falstersgade Norsgade i Øgade kvarteret.jpg|Norsgade Anholtsgade, Århus vesterbro.jpg|Anholtsgade Hjelmensgade, Aarhus 2003.jpg|Hjelmensgade Nørregade (April) 02.01.jpg|Nørregade deler indre by og Øgadekvarteret (Vesterbro). </gallery> ;Markante bygninger <gallery> Betlehemskirken.jpg|Betlehemskirken, [[Aarhus Metodistkirke]]. Beboernes Hus.JPG|Beboernes Hus Thunøgade 19, Århus 2014.jpg|Gammelt byhus Brandstationen, Ny Munkegade, Århus.jpg|Århus Brandstation Samsøgades Skole 01.JPG|Samsøgades Skole Sankt markus kirken (aarhus).jpg|[[Sankt Markus Kirke (Aarhus)|Sankt Markus Kirken]] </gallery> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Øgadekvarteret (Aarhus)}} * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/subsites/aarhusstadsarkiv/home/om-stadsarkivet/stadsarkivarens-blog/2015/oegadekvarteret-og-bevarende-lokalplan.aspx?sc_lang=da Stasarkivarens Blog om Øgadekvarteret] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170316114305/http://www.aarhus.dk/sitecore/content/subsites/aarhusstadsarkiv/home/om-stadsarkivet/stadsarkivarens-blog/2015/oegadekvarteret-og-bevarende-lokalplan.aspx?sc_lang=da |date=16. marts 2017 }} * Århus Stiftstidende: [http://stiften.dk/aarhus/Nedrivningsboelgen-har-naaet-Oegadekvarteret/artikel/214176 Nedrivningsbølgen har nået Øgadekvarteret] Debat og artikler om Øgadekvarteret * [http://www.aarhuskommune.dk/aarhus/oplev-aarhus/Boern-og-Unge-i-Festugen/Boern-og-Unge-i-Festugen-2010/MitHood/Temadage-om-MitHood.aspx MitHood på Aarhus Kommunes hjemmeside]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * Århus Kommune: [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/ogade/side1.htm Ø-gade Kvarteret, Århus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070731060700/http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/ogade/side1.htm |date=31. juli 2007 }} Magistratens 2. Afdeling, 1983 * [http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00274.htm Århusleksikon] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070810110249/http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00274.htm |date=10. august 2007 }} {{Aarhus-geostub}} {{DEFAULTSORT:Øgadekvarteret (Århus)}} {{coord|56|9|45.58|N|10|12|8.92|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Bydele i Aarhus]] [[Kategori:Kvarterer i Aarhus]] [[Kategori:Aarhus C]] 49d02zby42u3d71mg63ns07o6h2zgf5 0 469136 12274761 12270561 2026-05-08T06:50:09Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 21 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274761 wikitext text/x-wiki {{tætpå}}{{reklame}} {{Harflertydig|Kvik}} {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''Kvik A/S''' er en [[Danmark|dansk]] [[Producent (økonomi)|producent]] og detailkæde inden for [[Køkken|køkkener]], [[Garderobe|garderober]] og [[bad]], med hovedkontor i Vildbjerg, Midtjylland. Kæden drives som et franchise-koncept og har over 180 butikker i 13 lande. Siden 2005 har Kvik været ejet af den svenske koncern [[Ballingslöv International|Ballingslöv International AB]] (en del af Stena Adactum), der bl.a. ejer [[JKE Design]] og Multiform.<ref>https://stenaadactum.com/en/portfolio-companies/ballingslov-international/</ref> == Historie == Firmaet blev grundlagt i 1983 i [[Kibæk]] af Knud B. Troelsen.<ref>{{Cite web|url=http://www.kvik.dk/da-DK/Om-Kvik/Historie|title=Kviks historie|access-date=25. juni 2012|archive-date=30. juni 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150630185006/http://www.kvik.dk/da-DK/Om-Kvik/Historie|url-status=dead}}</ref> I 2004 flyttede Kvik fra Kibæk til et nyopført domicil i [[Vildbjerg]], uden for [[Herning]]. Her er der både produktion, lager, samt administrativt hovedsæde.<ref name=":0">https://www.kvik.dk/karriere/rekruttering-af-franchisetagere/moed-vores-franchisetagere<nowiki/>https://www.kvik.dk/om-kvik</ref> I februar 2025 tiltrådte Claus Flyger Pejstrup som administrerende direktør.<ref>https://ballingslovinternational.se/app/uploads/sites/4/2025/01/Claus-Flyger-Pejstrup-new-Managing-Director-Kvik.pdf</ref> Kvik har i dag mere end 175 butikker fordelt i [[Norden]], [[Vesteuropa|Vest-]] og [[Sydeuropa]], samt [[Thailand]].<ref>{{Cite web|url=http://www.kvik.dk/da-DK/Om-Kvik/Hvem-er-Kvik|title=Hvad står Kvik for|access-date=25. juni 2012|archive-date=5. juli 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120705162314/http://www.kvik.dk/da-DK/Om-Kvik/Hvem-er-Kvik|url-status=dead}}</ref> == International ekspansion == * '''1983''' – Første butik åbnet i Danmark * '''1999''' – Indtræden i Sverige * '''2002''' – Udvidelse til Norge og Finland * '''2005''' – Indtræden i Holland og Belgien * '''2007''' – Indtræden i Frankrig og Spanien * '''2011''' – Indtræden i Færøerne, Island og Thailand * '''2021''' – Første butik åbnet i Tyskland * '''2025''' – Åbning af første butik i Berlin, Tyskland <ref name=":0" /><ref>https://www.kvik.dk/om-os{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Koncept og produkter == Kvik markedsfører “dansk design til overraskende lave priser” gennem et standardiseret sortiment og et franchise-setup. Logistikken bygger på flatpack-leverancer, som ifølge virksomheden gør transporten mere effektiv (op til seks gange flere køkkener pr. lastbil end fabriks-samlede køkkener).<ref name=":0" /> Sortimentet omfatter køkkener, badeværelser og garderober, herunder blandt andet serierne: MANO, lanceret i 2004 og en af virksomhedens mest kendte køkkenserier. OMBRA, et prisvindende design og det første Kvik-køkken med overflader i genanvendt PET, en løsning der senere er indført i alle Kviks folierede køkkener. OAKWOOD, et prisvindende køkken i massiv eg med inspiration fra traditionelt snedkerhåndværk. <ref>https://www.kvik.dk/kokken{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == ESG initiativer == Kvik arbejder med LCA/EPD-grundlag i tilbudsmateriale, flatpack-transport og genanvendte materialer. <ref>https://www.kvik.dk/baeredygtighed{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Selskabet oplyser at være FSC®-licenseret (licenskode FSC® C104647) og deltager i en PPA-aftale om grøn strøm via Better Energy sammen med søsterselskaber.<ref>https://www.betterenergy.dk/ppa{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Franchise == Kvik rekrutterer løbende nye franchisetagere som led i en international ekspansion.<ref>https://www.kvik.es/en-es/career/franchise-recruitment</ref> == Samarbejder == Kvik A/S har samarbejdet med flere danske designere og designfirmaer om at udvikle køkken-, badeværelses- og garderobedesign. Herunder bl.a Rikke Frost, Hans Thyge & Co, Says Who og Bly Studio Disse samarbejder har resulteret i produkter, der kombinerer funktionalitet med æstetik og bæredygtighed.<ref name="liv">https://www.kvik.dk/living</ref><ref name=":1">https://www.kvik.dk/garderobe/sortiment/danish-design-items/legno</ref> === [[Rikke Frost]] === Kvik A/S præsenterede køkkenmodellen "Align", designet af den danske designer [[Rikke Frost]], under 3DaysofDesign i København. Køkkenet kombinerer varme materialer, bløde kanter og naturligt egetræ for at skabe et funktionelt og indbydende køkken.<ref>https://www.kvik.dk/3daysofdesign</ref> Rikke Frost har beskrevet designet som en hyldest til håndværk og sanselige oplevelser, med fokus på brugervenlighed og menneskelig forbindelse.<ref>https://www.rikkefrost.dk/work/align</ref> Hun deltog i Kvik-podcasten "The Sociable Kitchen®", hvor hun delte sine tanker om designprocessen og køkkenets funktionalitet. <ref>https://www.kvik.dk/podcast/episodes/danish-design-meet-rikke-frost</ref> === Hans Thyge & Co === Kvik har samarbejdet med det danske designstudio Hans Thyge & Co om møbler og interiørløsninger til ''Kvik Living'', en ny kategori i sortimentet. Produkterne omfatter blandt andet spiseborde, stole og reoler, som supplerer virksomhedens køkkenserier. <ref>https://www.retaildetail.eu/news/home/kitchen-retailer-kvik-turns-to-furniture/</ref><ref name="liv"/> === Says Who === Kvik har arbejdet sammen med det aarhusianske designstudio Says Who om køkkendesigns som OMBRA og CORISA. Samarbejdet omfatter desuden barstole, lamper og møbler under ''Kvik Living''. Produkterne er baseret på nordisk minimalisme og funktionalitet med fokus på holdbare materialer.<sup>[</sup>.<ref>https://www.kvik.dk/koekken/designs/ombra</ref><ref>https://www.sayswho.dk/stories/big-see-wood-design-award-2022-winner/</ref> === Bly Studio === Kvik har samarbejdet med Bly Studio om møbler og interiørløsninger, der kombinerer funktionalitet med moderne design og er beregnet til hjem og arbejdsplads.<ref>https://blystudio.dk/</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kvik.dk Kviks hjemmeside] [[Kategori:Etableret i 1983]] [[Kategori:Byggematerialeproducenter i Danmark]] [[Kategori:Vildbjerg]] [[Kategori:Køkkenforretningskæder i Danmark]] edmiazhz1mivqvcsqhefc5i2ql3o8nc 0 470472 12274860 11349938 2026-05-08T10:19:25Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274860 wikitext text/x-wiki '''Brdr. Lykkeberg, Københavns Fiskefars-Fabrik's Eftf.''' var en dansk fabrik, der fremstillede fiskefars. Den blev grundlagt i [[1900]] af [[grosserer]] J.E. Lykkeberg (1847-1903) og senere overtaget af J.H. Fenneberg. Den lå i [[Kødbyen]] på adressen [[Kvægtorvsgade]] 12 i [[København]]. == Udgivelser == * E. Constantin & Mathilde Muus, ''Hvorledes man kan anvende Fiskefars'', 1913. == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' {{DK-firmastub}} [[Kategori:Fiskeproduktvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Tidligere virksomheder i København|Fiskefars-Fabrik]] [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1900]] [[Kategori:Vesterbro]] 85h3tb85os31jy34wccxw40mjqpz99x 0 471878 12274550 12263218 2026-05-07T20:45:51Z Bornakke 166668 Snævre artiklen ind til alene at handle om Frederiksborg Højskole. 12274550 wikitext text/x-wiki {{Forveksles|Grundtvigs Højskole}} {{Infoboks undervisningsinstitution |logo = |billede = |billedtekst = |type = |sted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Hillerød]], [[Danmark]] |grundlagt = |indviet = {{startdato og alder|1937}} |nedlagt = |arkitekt = |tidligere_navn = |leder = Tobias Bornakke Bramsen |ledertype = Forstander |brugertype = |brugere = |bruger_år = |ansatte = |ansatte_år = |undervisere = |undervisere_år = |motto = |cvr = |websted = www.grundtvigs.dk | landkort= Danmark | label = {{Nowrap | Grundtvigs Højskole}} | position = top | korttekst = Grundtvigs Højskoles placering i Danmark | coordinates = {{coord|55|56|29.13|N|12|16|6.59|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }}'''Frederiksborg Højskole''' blev oprettet i [[Ullerød Sogn|Ullerød]] vest for Hillerød i [[1895]] af højskolemanden [[Holger Begtrup]], som også blev skolens første forstander. Højskolen blev i 1937 samlagt med [[Grundtvigs Højskole Marielyst|Grundtvigs Højskole]] og fortsatte fra 1937 under navnet Grundtvigs Højskole Frederiksborg. == Forstandere == *1895-1925: [[Holger Begtrup]] *1925-1934: Frederik L. Begtrup *1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]]<ref>{{cite web |url=https://biografiskleksikon.lex.dk/C.P.O._Christiansen |title=C.P.O. Christiansen |first=Jes |last=Rosenblad |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udgave |accessdate=7. juli 2022}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Officiel hjemmeside|https://grundtvigs.dk/}} {{Bygningsbilledesavnes}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Folkehøjskoler i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1937]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hillerød]] [[Kategori:Uddannelse i Hillerød]] e0h8v9uvee4p4t120e7fzwtpzsgyjod 12274560 12274550 2026-05-07T20:57:48Z Bornakke 166668 Flyt indhold fra Grundtvigs Højskole Frederiksborg til Frederiksborg højskole. 12274560 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Folkehøjskoler i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1937]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hillerød]] [[Kategori:Uddannelse i Hillerød]] <nowiki>#REDIRECT [[Frederiksborg Højskole]]</nowiki> mt7f7810y06slwt8amg8jbpylkcpsz3 12274562 12274560 2026-05-07T20:58:58Z Bornakke 166668 Omdirigering til [[Frederiksborg Højskole]] oprettet 12274562 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Frederiksborg Højskole]] lcasbwpf1bdbmovqgwnv781s0gyvuue 0 471881 12274545 12263292 2026-05-07T20:23:20Z Bornakke 166668 Den forrige side indholdte flere fejl. Jeg har derfor forsøgt at skrive det oprindelig ind i en fuld fortælling om Grundtvigs Højskole (som ikke er lukket, men stadig lever). Samtidig foreslår jeg at ændre overskriften så Wiki siden får samme fokus. 12274545 wikitext text/x-wiki Grundtvigs Højskole er en dansk [[folkehøjskole]] grundlagt i 1856 af [[N. F. S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]. Skolen er Sjællands ældste højskole og har gennem sin historie haft flere placeringer: fra 1856 i København (Marielyst), fra 1890 i Lyngby og fra 1937 i Hillerød, hvor den blev sammenlagt med [[Frederiksborg Højskole]]. Skolen har gennem hele sin udvikling været forankret i den grundtvigske højskoletradition med vægt på folkelig oplysning, demokrati, historie og fællesskab. Undervisningen har været eksamensfri og baseret på foredrag, samtale og samvær i overensstemmelse med Grundtvigs idéer om dannelse og livsoplysning. Skolen fungerer i dag som en moderne folkehøjskole med plads til 120 elever og med fag inden for politik, musik, podcast, foto, friluftsliv, kunst samt litteratur. == '''Historie''' == ==== '''Skolen på Marielyst (København)''' <ref>{{Cite journal |last=Møller |first=Jes Fabricius |date=2025 |title=Hvorfor hed det Grundtvigs Højskole på Marielyst? |url=https://tidsskrift.dk/grs/article/view/167322 |journal=Grundtvig-Studier |language=da |volume=74 |pages=263–268 |issn=2246-6282}}</ref> ==== [[File:Marielyst-Hoejskole-1938.-Ukendt-fotograf-Det-Kgl.-Bibliotek-RED.jpg|thumb|''Marielyst Højskole, 1938. Ukendt fotograf (Det Kgl. Bibliotek)''.]] Grundtvigs Højskole paa Marielyst modtog første elevhold den [[3. november]] [[1856]]. Den startede beskedent på gården ''Marielyst'' i Raadmandsmarken umiddelbart nord for København. Ejendommen havde [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] erhvervet året før betalt af en folkegave indsamlet i anledning af hans 70-års fødselsdag. Grundtvigs Højskole paa Marielyst bestod af fire-fem bygninger beliggende omtrent på det nuværende [[Haraldsgade]] nr. 61 på [[Ydre Østerbro]]. Skolen blev i 1859 en selvejende institution med en selvsupplerende bestyrelse på tre mand. Pædagogisk byggede skolen på [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] tanker om folkeoplysning og frisind. Grundtvig holdt selv lejlighedsvis taler på skolen. [[File:Marielystmindesten4.jpg|thumb|Mindestenen for  Grundtvigs  Højskole, hugget  af  billedhuggeren  Hans W.  Larsen, rejst på initiativ af forhenværende cigarsorterer Th. Vognsen, indviet den 18. august 1956 af undervisningsminister Julius Bomholt.]] Skolens første forstander var teologen [[Carl Joakim Brandt]] (1817-1889). Der var undervisning i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi samt modersmålet. Grundtvigs Højskole ved Marielyst var fra sin grundlæggelse præget af betydelige vanskeligheder med at tiltrække et tilstrækkeligt antal elever til København, hvilket svækkede det økonomiske grundlag. Samtidig var højskoleformen endnu ikke fuldt udviklet i praksis, og som for mange andre højskoler viste det sig vanskeligt at omsætte N.F.S. Grundtvigs idéer til faktisk undervisning. Som følge af disse problemer blev det i 1890 besluttet at flytte skolen til Lyngby. På hjørnet af Lersø Parkallé, hvor Marielystskolen lå, står i dag en mindesten med strofer fra ''Hvad solskin er for det sorte muld'', som Grundtvig skrev til skolens åbning i 1856.<ref>{{Cite web|title=Hvad solskin er for det sorte muld|url=https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld|website=hojskolesangbogen.dk|access-date=2026-04-17|language=da}} </ref> ==== '''Skolen i Lyngby'''<ref>{{Cite journal |last=Vind |first=Ole |date=2018 |title=Grundtvigs Højskole i Lyngby |url=https://slaegtsbibliotek.dk/923364.pdf |journal=Lyngby-bogen 2018}}</ref> ==== I 1890 overtog Grundtvigs Højskole [[Landbrugsskolen Sjælland|Lyngby Landboskole]], hvorefter landbrugsskolens forstander – og kendte grundtvigianer – [[Jørgen Carl la Cour|J. C. la Cour]] blev forstander for begge skoler. Herved videreførtes højskolen, men unægtelig under beskedne forhold, nemlig som en afdeling af en større landboskole uden selvstændig bygning. Håbet var, at den nye placering uden for København ville give bedre adgang for elever, samtidig med at tilknytningen til det stærke grundtvigske miljø på Lyngby Landboskole ville styrke skolen. Ordningen med én forstander fungerede dog ikke, og allerede i 1892 fik højskolen igen sin egen forstander i den erfarne højskolemand [[Hans Rosendal]] (1839-1921). Det løste dog ikke skolens problemer med faldende elevtal og deraf følgende økonomiske vanskeligheder. Særligt udfordrende var det, at den manglende råderet over egne bygninger betød, at sommerskolen for piger måtte opgives. I 1897 blev situationen imidlertid vendt, da [[Jutta Bojsen-Møller]] (1837-1927), en af tidens kendte kvindesagsforkæmpere og en central skikkelse i det grundtvigske miljø, tog initiativ til opførelsen af en ny hovedbygning og genåbningen af pigeskolen. Gennem sit engagement og organisatoriske arbejde lykkedes det Jutta at sikre de nødvendige midler.[[File:Grundtvigs Højskole i Lyngby.jpg|thumb|Grundtvigs Højskole i Lyngby]]Med Rosendal som forstander og "Moder Jutta" som højskolemor i den nye hovedbygning oplevede Grundtvigs Højskole i de første årtier efter århundredskiftet sine hidtil bedste år. Undervisningen omfattede både boglige fag som dansk og regning, landbrugsfag, gymnastik samt foredrag om litteratur, historie og samtidens store spørgsmål. I takt med at området voksede, og det grundtvigske miljø svækkedes, viste beliggenheden i Lyngby sig dog efterhånden at være en ulempe. Samtidig ramte landbrugskrisen højskolerne hårdt, da de fortsat i høj grad rekrutterede deres elever fra landbobefolkningen. I 1937 besluttede bestyrelsen derfor at sælge skolens bygninger og jord til staten til brug for en udvidelse af [[Frilandsmuseet]], hvor Grundtvigs Højskoles hovedbygning stadig står i dag. Med kapitalen fra salget valgte bestyrelsen samme år at købe [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød. Den sammenlagte skole blev herefter videreført under navnet [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg|Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg]]. ==== Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg<ref>{{Cite journal |date=1995 |editor-last=Christiansen |editor-first=Erling |editor2-last=Norlan |editor2-first=Fritz |title=Harpens Kraft. Frederiksborg Højskole 100 år. |journal=Frederiksborg Højskole 100 år.}}</ref><ref>{{Cite journal |last=E.J. Borup; C.P.O. Christiansen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1946 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg |url=https://skolehistorie.dk/728020.pdf |journal=50 års jubilæumsskrift}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Søren Haugstrup Jensen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1956 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg 1856-1956 |url=https://skolehistorie.dk/728030.pdf |journal=100 års jubilæumsskrift}}</ref> ==== [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød blev grundlagt af teolog og grundtvigforsker [[Holger Begtrup]] i 1895. Undervisningen under Begtrup bestod især af foredrag om historie, litteratur og kristendom. Samtidig spillede samtale, sang og fællesskab en central rolle i skolens dannelsesideal. Under Begtrups ledelse udviklede skolen sig til en af landets mest søgte højskoler, men elevtallet faldt under hans efterfølger, sønnen Frederik Begtrup. I 1934 blev skolen solgt til historikeren [[C. P. O. Christiansen]] og hans hustru Margrethe, der igen fik elevtallet til at stige. De to højskoler, der i 1937 blev sammenlagt under navnet Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg, var således begge bygget op på et grundtvigiansk værdigrundlag. Fra Frederiksborg Højskole arvede man bygningerne, et anerkendt forstanderpar og en levende højskoletradition. Fra Grundtvigs Højskole ved Lyngby kom historien og kapitalen til at modernisere bygningerne. Skolen fik i de følgende årtier et stabilt elevgrundlag, og der blev gradvist indført fælles undervisning for mænd og kvinder. == Grundtvigs Højskole i dag == Efter 1960’erne fulgte højskolen, ligesom de fleste andre danske højskoler, samfundsudviklingen og blev omstillet til en moderne folkehøjskole. Elevgrundlaget ændrede sig fra landbrug til byungdom, og undervisningsformen blev mere fleksibel med større vægt på valgfag og interesser. De grundtvigianske traditioner for dannelse, frisind og oplysning er dog fastholdt som en kerne i skolen. Skolen er i dag en uafhængig selvejende institution, der ledes af en bestyrelses hvoraf 4 vælges af skolekredsen og 3 er selvsupplerende, nedarvet fra de 3 som [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] udpegede til at lede skolen ved dens grundlæggelse i 1856. Skolen har i dag plads til 120 elever og tilbyder lange kurser på 4-5 måneder målrettet unge og sommerkurser af en uges varrighed med en mere blandet målgruppe.<ref>{{Cite web |last=Grundtvigs |first=Højskole |title=Værdier og historie |url=https://grundtvigs.dk/vaerdier-og-historie/ |access-date=2026-04-17 |website=Grundtvigs |language=da-DK}}</ref> Højskolen udbyder et bredt udvalg af fag inden for politik, journalistik, foto, film, podcast, udekøkken, bevægelse, teater, musik, kunst, filosofi, design samt litteratur. Eleverne kan frit vælge fag og derved sammensætte deres egen linje. == Forstandere == [[File:Holger Begtrup by Karl Jørgensen.jpg|thumb|256x256px|Holger Begtrup]] ==== Marielyst & Lyngby 1856-1937 ==== * 1856-1859: [[Carl Joakim Brandt]] * 1859-1890: [[Carl Grove]] * 1890-1892: [[Jørgen Carl la Cour]] * 1892-1919: [[Hans Rosendal]] * 1919-1928: Hans August Rosendal * 1928-1937: [[Ernst J. Borup]] ===== Frederiksborg Højskole ===== * 1895-1925: [[Holger Begtrup]] * 1925-1934: Frederik L. Begtrup * 1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]] ===== Grundtvigs Højskole, Frederiksborg ===== * 1937-1951: [[C.P.O. Christiansen]] * 1951-1974: Søren Haugstrup Jensen * 1974-1985: Svend-Erik Bjerre * 1985-1992: [[Ole Jensen (teolog)|Ole Jensen]] * 1992-2006: Erling Christiansen * 2006-2025: Jakob Mejlhede Nielsen * 2025- : Tobias Bornakke Bramsen ===== Kilder ===== hoi5vyx1e2w98ec0jc74ex25s4fzlht 12274547 12274545 2026-05-07T20:32:23Z Bornakke 166668 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12274545|12274545]] af [[Special:Contributions/Bornakke|Bornakke]] ([[User talk:Bornakke|diskussion]]) 12274547 wikitext text/x-wiki {{QA-intro}} {{harflertydig2|Højskolen Marielyst}} {{Eftersyn|&nbsp; – Eftersynet gælder især resuméet i det indledende afsnit|dato=april 2026}} [[Fil:Marielyst-Hoejskole-1938.-Ukendt-fotograf-Det-Kgl.-Bibliotek-RED.jpg|thumb|Marielyst Højskole, 1938]] [[Fil:Grundtvigs Højskole i Lyngby.jpg|thumb|Grundtvigs Højskole i Lyngby]] '''Grundtvigs Højskole Marielyst''' var forløberen for den nuværende [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg]]. Den var opkaldt efter Grundtvigs anden hustru [[Marie Toft]] og havde til huse på en gård ved København. Den modtog første elevhold den [[3. november]] [[1856]], og baggrunden var en folkegave indsamlet til [[N.F.S. Grundtvig]] i anledning af hans 70 års fødselsdag den [[8. september]] [[1853]].<ref name=grundtvigdk>Afsnittet [https://grundtvigs.dk/vaerdier-og-historie/ "Værdier og historie"] hos Grundtvigs.dk</ref> I [[1890]] overtog Grundtvigs Højskole ''Lyngby Landbrugskole''. Bygningerne her blev solgt i 1937, hvor man overtog ''[[Frederiksborg Højskole]]'' i [[Hillerød]], hvor den i dag fortsat eksisterer under navnet "Grundtvigs Højskole Frederiksborg".<ref name=grundtvigdk /> == Historie == Marielyst var en [[Folkehøjskole|højskole]] på [[Ydre Østerbro]], som blev foræret til N.F.S. Grundtvig som fødselsdagsgave efter hans 70 års fødselsdag. Fra [[1832]] udkrystalliseredes hos Grundtvig tanken om "en folkelig dansk højskole" i modsætning til "den ufolkelige, latinske højskole" (som var universitetet). Da han blev 70 år i 1853, fik han pengegaver til at starte Grundtvigs Højskole. Den startede beskedent den 3. november 1856 i hovedgården ''Marielyst'' i [[Haraldsgade]] på [[Ydre Østerbro]]. Skolens første forstander var teologen [[Carl Joakim Brandt]] (1817-89) som også har fået en vej i nærheden opkaldt efter sig. Brandt blev i [[1860]] sognepræst i [[Holme Olstrup Sogn|Holme Olstrup]] og i [[1872]] afløste han Grundtvig som præst i [[Vartov]].). Der var undervisning i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi, samt modersmålet, men det gik ikke så godt for Grundtvigs Højskole, som eleverne svigtede. 7.000 [[rigsdaler]] kostede det at indrette og erhverve Marielyst. Den kom til at hedde Marielyst til minde om Grundtvigs anden hustru, den unge Marie Toft, der døde 9.7.1854 efter nedkomst med [[Frederik Lange Grundtvig]] (1854-1903). Marielyst-skolen flyttedes siden, i 1890, til Lyngby og sloges i 1937 sammen med Frederiksborg Højskole i Hillerød, nu under det endelige navn Grundtvigs Højskole Frederiksborg. På hjørnet af Lersø Parkallé står udfor Haraldsgade 61 en minde-[[granit]]sten(opstillet [[1956]]). Der er indhugget disse ord: "HER LÅ GRUNDTVIGS HØJSKOLE/MARIELYST/1856-1890". Forneden fortsættes: "HVAD SOLSKIN ER/FOR DEN SORTE MULD/ER SAND OPLYSNING/FOR MULDETS FRÆNDE" Støtten er kronet af et fint relief af huset i to etager med [[trekantgavl]] og [[mansardtag]]. Marielyst Højskole bestod af fire-fem bygninger og lå Haraldsgade nr. 61, indtil den tilbageblevne Hovedbygning blev revet ned i begyndelsen af 1950’erne for at give plads til en Transformatorstation. == Forstandere == {{ufuldstændig liste}} Forstandere fra 1856 indtil 1937, derefter se [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg]]. * 1856-1859: [[Carl Joakim Brandt]]<ref>{{cite web |url=https://biografiskleksikon.lex.dk/C.J._Brandt |title=C.J. Brandt |first=A.J. |last=Rud |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udgave |accessdate=7. juli 2022}}</ref><ref name=DBLCarlGrove/> * 1859-1890: [[Carl Grove]]<ref name=DBLCarlGrove>{{cite web |url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Carl_Grove |title=Carl Grove |first=Jes |last=Rosenblad |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udgave |accessdate=7. juli 2022}}</ref> * 1892-1919: [[Hans Rosendal]]<ref name=DBLHansRosendal>{{cite web |url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Rosendal |title=Hans Rosendal |first=Morten |last=Bredsdorff |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udgave |accessdate=7. juli 2022}}</ref> * 1919-19??: Hans August Rosendal<ref name=DBLHansRosendal/> * 19??-1925: [[Holger Begtrup]]<ref name=GHF/> * 1925-193?: Frederik Begtrup<ref name=GHF>{{cite web |url=https://grundtvigs.dk/wp-content/uploads/2020/12/GH_Elevskrift_GDPR1.pdf |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg |page=8-9 |date=2020 |accessdate=7. juli 2022 |archive-date= 7. juli 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220707110659/https://grundtvigs.dk/wp-content/uploads/2020/12/GH_Elevskrift_GDPR1.pdf |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger== * [https://tekster.kb.dk/text/gv-1865_1377-intro-shoot-idm102 "Marielyst Højskole"] hos Kb.dk ([[Det Kgl. Bibliotek]]) * {{DSD|Grundtvigs Højskole}} af [[Poul Dam]] {{coord|55|56|29.13|N|12|16|6.59|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Nedlagte folkehøjskoler i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1856]] [[Kategori:Ophørt i 1937]] [[Kategori:N.F.S. Grundtvig]] [[Kategori:Nørrebro]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hillerød]] [[Kategori:Uddannelse i Hillerød]] {{BygningsBilledesavnes}} nd2alz57fhc2ghd3hu9dw2jdjuiqg27 12274549 12274547 2026-05-07T20:40:48Z Bornakke 166668 Foreslår at siden nedlægges, da alt indhold er med i artiklen om Grundtvigs Højskole. 12274549 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Grundtvigs Højskole]] 9qduwbpelb5v7qpan57oaezrcbg8lac 0 471882 12274557 11982377 2026-05-07T20:56:35Z Bornakke 166668 Flytter fra Grundtvigs Højskole Frederiksborg til Frederiksborg Højskole 12274557 wikitext text/x-wiki {{Forveksles|Grundtvigs Højskole}}{{Infoboks undervisningsinstitution | logo = | billede = | billedtekst = | type = | sted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Hillerød]], [[Danmark]] | motto = | grundlagt = | nedlagt = | arkitekt = | tidligere_navn = | brugere = | undervisere = | ansatte = | landkort = Danmark | coordinates = {{coord|55|56|29.13|N|12|16|6.59|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} | indviet = {{startdato og alder|1895}} | ledertype = Forstander | brugertype = | bruger_år = | ansatte_år = | undervisere_år = | websted = www.grundtvigs.dk | cvr = | label = {{Nowrap | Grundtvigs Højskole}} | position = top | korttekst = Frederiksborg Højskoles placering i Danmark }} '''Frederiksborg Højskole''' blev oprettet i [[Ullerød Sogn|Ullerød]] vest for Hillerød i [[1895]] af højskolemanden [[Holger Begtrup]], som også blev skolens første forstander. Højskolen blev i 1937 samlagt med [[Grundtvigs Højskole Marielyst|Grundtvigs Højskole]] og fortsatte fra 1937 under navnet Grundtvigs Højskole Frederiksborg. == Forstandere == * 1895-1925: [[Holger Begtrup]] * 1925-1934: Frederik L. Begtrup * 1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]]<ref>{{cite web|url=https://biografiskleksikon.lex.dk/C.P.O._Christiansen|title=C.P.O. Christiansen|first=Jes|last=Rosenblad|work=[[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udgave|accessdate=7. juli 2022}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Officiel hjemmeside|https://grundtvigs.dk/}} {{Bygningsbilledesavnes}} {{autoritetsdata}} c1tj1r96sjcgjw0eymh65zxckst8e15 0 474660 12274306 10818504 2026-05-07T13:35:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274306 wikitext text/x-wiki {{harflertydig7|Italien}} {{Infoboks tidligere land |lokalnavn = {{lokalt navn|it|Regno d'Italia}} |almindeligt_navn = Kongeriget Italien |dansknavn = Kongeriget Italien |kontinent = Europa |region = Italien |country = Italien |status = Vasal |statustekst = [[Klientstat]] til [[Første franske imperium|Frankrig]] |imperium = Første franske imperium |styreform = [[Konstitutionelt monarki|Konstitutionelt]] [[monarki]] |startår = 1805 |slutår = 1814 |start_begivenhed = Proklamation |startdato = [[17. marts]] [[1805]] |slut_begivenhed = [[Freden i Paris (1814)|Freden i Paris]] |slutdato = [[30. maj]] [[1814]] |begivenhed1 = [[Napoleon]] krones som [[Italiens konger|konge af Italien]] |begivenhed1dato = [[26. maj]] [[1805]] |begivenhed2 = [[Freden i Pressburg (1805)|Freden i Presburg]] |begivenhed2dato = [[26. december]] [[1805]] |begivenhed3 = Abdikation |begivenhed3dato = [[11. april]] [[1814]] |p1 = Republikken Italien (1802-1805) |flag_p1 = Flag of the Italian Republic (1802).svg |p2 = Provinsen Venedig |flag_p2 = Flag of the Habsburg Monarchy.svg |p3 = Kirkestaten |flag_p3 = Flag of the Papal States (pre 1808).svg |s1 = Kongeriget Lombardiet-Venetien |flag_s1 = Flag of the Habsburg Monarchy.svg |s2 = Hertugdømmet Modena |flag_s2 = Flag of the Duchy of Modena.svg |s3 = Kongedømmet Sardinien |flag_s3 = Flag of the Kingdom of Sardinia.svg |flag = Flag of the Napoleonic Kingdom of Italy.svg |våben = Coat_of_Arms_of_the_Kingdom_of_Italy_(1805-1814).svg |kort = Kingdom_of_Italy_(Napoleonic).svg |korttekst = Kongeriget Italien |hovedstad = [[Milano]] |valuta = [[Italiensk lira]] |leder1 = [[Napoleon]] |leder1år = 1805-1814 |ledertitel = Konge |fuldmægtig1 = [[Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg|Eugène de Beauharnais]] |fuldmægtig1år = 1805-1814 |fuldmægtig_titel = Vicekonge }} '''Kongeriget Italien''' ({{lang-it|Regno d'Italia}} eller ''Regno Italico'') var et [[kongerige]] i [[Norditalien|den nordlige del]] af det nuværende [[Italien]], der eksisterede fra [[1805]] til [[1814]]. Kongeriget blev oprettet af [[Kejser Napoleon 1. af Frankrig]] i [[1805]], hvor Napoleon ændrede [[Republikken Italien (1802-1805)|Republikken Italien]] til et [[monarki]] med sig selv som konge. Det var herefter i [[personalunion]] med og under fuld indflydelse af [[Første franske kejserrige|Frankrig]], indtil det blev nedlagt ved Napoleons fald i [[1814]]. Napoleon indsatte [[Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg|Eugène de Beauharnais]], der var hans [[stedsøn]] og [[adoptivsøn]] som landets [[vicekonge]]. Dermed blev Eugène de Beauharnais Italiens militære og civile leder. Kongeriget eksisterede i perioden [[17. marts]] [[1805]] til [[11. april]] [[1814]]. == Historie == [[Fil:Italy c 1810.png|thumb|left|De forskellige kongedømmer i Italien under [[Napoleon 1.]] omkring [[1810]]]] Kongeriget Italien blev oprettet den [[17. marts]] [[1805]], da [[Republikken Italien (1802-1805)|Republikken Italien]], hvis [[præsident]] var [[Kejser Napoleon 1. af Frankrig]], blev ændret til et [[monarki]] med Napoleon selv som konge og med Napoleons 24-årige [[stedsøn]] og [[adoptivsøn]] [[Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg|Eugène de Beauharnais]] som landets [[vicekonge]]. Napoleon 1. blev den [[23. maj]] [[1805]] kronet i [[Domkirken i Milano]] med [[Jernkronen|Den Lombardiske Jernkrone]]. Hans titel var ''[[Franskmændenes Kejser]] og [[Konge af Italien (1805-1814)|Konge af Italien]]'' ({{lang-fr|Empereur des Français et Roi d'Italie}}), og demonstrede dermed det italienske kongeriges betydning for ham.<ref>Desmond Gregory, ''Napoleon's Italy'' (2001)</ref> Napoleon [[abdikation|abdicerede]] fra sine troner i både Frankrig og Italien den [[11. april]] [[1814]]. Eugène de Beauharnais forsøgte efterfølgende uden held at overtage tronen. == Se også == * [[Italiens historie]] == Referencer == {{reflist|2}} == Litteratur == * Connelly, Owen. '' Napoleon's Satellite Kingdoms'' (1965) * Gregory, Desmond. '' Napoleon's Italy'' (2001) * Rath, R. John. ''The Fall of the Napoleonic Kingdom of Italy (1814)'' (1941) == Eksterne links == {{commonskat}} * [http://www.napitalia.org.uk/ ''Napitalia. The Eagle in Italy''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201031134840/http://napitalia.org.uk/ |date=31. oktober 2020 }} om Kongeriget Italiens militær under Napoleon. {{IT-histstub}} {{DEFAULTSORT:Italien, Kongeriget}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Forhenværende lande på den italienske halvø]] [[Kategori:Italiens historie|Kongeriget Italien (1805-1814)]] [[Kategori:Etableret i 1805]] [[Kategori:Ophørt i 1814]] [[Kategori:Forhenværende kongeriger|Italien, Kongeriget (1805-1814)]] [[Kategori:Forhenværende europæiske monarkier|Italien]] rsjbeqacvgykinfbqi4m2c38e1ou7ef 0 475723 12274357 8844100 2026-05-07T14:52:10Z Vikebe 507443 infobox 12274357 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Magnus Ernst von Fircks''' ([[1726]] – [[17. marts]] [[1806]]) var en dansk officer. Han stammede fra en broder til [[Johan von Fircks]] og var søn af kejserlig russisk [[staldmester]] Ewald von Fircks til [[Sassmacken]] i [[Kurland]] og Sophia Gerdrutha f. von Korff. Han tjente først i den preussiske hær, men blev [[1751]] ved en onkels, den russiske minister i [[København]] [[Johann Albrecht von Korff]]s, indflydelse ansat i [[Danmark]] som [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] réformé i Kongens Livregiment til Fods. 2 år efter blev han kaptajn i [[Fodgarden]], [[1756]] [[generaladjudant]] hos kongen, [[1760]] [[kammerherre]], [[1762]] karakteriseret [[oberst]], [[1763]] chef for Prins Frederiks Regiment. Fircks synes på denne tid at have været nøje knyttet til hoffet og udnævntes til marskal hos prinsesse [[Prinsesse Louise (datter af Frederik 5.)|Louises]] gemal, landgrev [[Carl af Hessen]]. Da denne i september [[1766]] blev sat i spidsen for hærstyrelsen som "Præses i [[Det høje Krigsråd]]", blev Fircks [[deputeret]], og da et halvt år senere [[Claude-Louis de Saint-Germain]] atter kom til roret, og Krigsrådet blev opløst, fik Fircks orlov for at ledsage landgreven til [[Tyskland]]. Han kom dog snart tilbage, men spillede ikke senere nogen fremtrædende rolle. [[1769]] blev han [[kommandant]] i [[Nyborg]], [[1774]] [[generalmajor]], [[1784]] kommandant i [[Kastellet|Citadellet]], [[1787]] [[generalløjtnant]]; [[1794]] blev han stillet til disposition og fik [[1802]] reserveret anciennitet som [[general]], men døde uden at have opnået denne rang 17. marts 1806. Fircks havde [[1767]] fået [[l'union parfaite]] ordenen og blev [[1776]] [[Naturalisation|naturaliseret]] som dansk adelsmand. Året efter mistede han sit eneste barn, en datter. Hans hustru var Anna Margrethe f. Pentz (født 1747, gift 1771, død 1802), datter af [[konferensråd]] Frederik Ludvig Christian Pentz til [[Fjellebro]]. Et minde om Fircks er bevaret i nogle medaljer, som han tog anledning til at lade slå dels af familiebegivenheder i kongehuset, dels af sin stilling i direktionen for de københavnske garnisonsskoler; de er mere ejendommelige end kunstnerisk skønne (populært «General Fircks Kuskeknapper»). == Kilder == * [[H.W. Harbou]], "Magnus Ernst von Fircks", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. {{DBL}} {{FD|1726|1806|Fircks, Magnus Ernst von}} [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af l'union parfaite]] [[Kategori:Hofmarskaller fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Kammerherrer fra Danmark]] [[Kategori:Kollegiedeputerede fra Danmark]] gfb3shyhnohkxuxscc2bfi2z8zptglu 0 480092 12274349 8844185 2026-05-07T14:44:44Z Vikebe 507443 infobox 12274349 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Hartvig Huitfeldt (godsejer)}} {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Hartvig [[Huitfeldt]]''' ([[12. august]] [[1677]] på [[Frederikssten]] – [[2. juni]] [[1748]] i [[Fredrikstad|Frederiksstad]]) var en [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[officer]], bror til [[Henrik Jørgen Huitfeldt]], far til [[Matthias Vilhelm Huitfeldt]]. == Karriere == Han fødtes på Frederikssten, hvor faderen, [[oberst]] [[Tønne Huitfeldt]], døde månedsdagen efter. Sammen med 2 brødre uddannede Huitfeldt sig (omtr. [[1692]]-[[1698|98]]) i den franske hær ved det af [[Christian Gyldenløve]] og [[Frands Juul]] kommanderede regiment Royal Danois; men allerede inden sin hjemkomst fra fransk tjeneste var han blevet [[fændrik]] ved bergenhusiske Regiment, [[1700]] blev han [[løjtnant]] ved den regimentet underlagte marinerafdeling, [[1702]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og [[1707]] [[major]]. I felttoget i [[Skåne]] [[1709]]-[[1710|10]] deltog han med udmærkelse som [[generaladjudant]] ved overkommandoen og var [[general]] [[Frantz Joachim von Dewitz]]s ledsager, da denne efter [[Helsingborg]]s rømning som sidste mand forlod Skånes grund. Straks efter hjemkomsten måtte Huitfeldt efter [[Frederik 4.|kongens]] befaling indgive en betænkning over årsagerne til felttogets ulykkelige udgang. 2 måneder senere udnævntes han til [[oberstløjtnant]] ved 2. trondhjemske Regiment og allerede [[1712]] til [[oberst]] og chef for bergenhusiske. Med en bataljon af dette blev han samme år kommanderet til Danmark; men da den kun anvendtes i danske fæstninger og på flåden, kom den ikke til at spille nogen videre rolle i krigen, før den i foråret [[1716]] sendtes hjem til Norge og hjalp til at drive [[Karl 12. af Sverige|Carl XII]] ud af landet. Da bergenhusiske Regiment [[1717]] deltes i 2, beholdt Huitfeldt det 1. eller nordre Regiment og kommanderede i de sidste måneder af året grænsebevogtningen i det sydlige Norge mellem [[Frederikshald]] og [[Ørjebro]]. [[1718]] hørte han og hans regiment til det såkaldte smålenske korps under [[Wihelm Hedwiger Eppingen von Sponeck]] og året efter til det korps, der med samme navn dannede hovedstyrken af den hær, der faldt ind i [[Båhus Len]]. Skønt dette felttog til lands kun førtes med ringe energi, blev det som følge af [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskiolds]] bedrifter dog ikke ganske uden resultat. Efter erobringen af [[Marstrand]] med fæstningen [[Carlssten]] udnævntes Huitfeldt [[3. august]] [[1719]] til [[kommandant]] i denne, hvis navn forandredes til Christianssten, og samme dag til [[generalmajor]]; [[12. november]] [[1720]] blev fæstningen i henhold til fredstraktaten tilbageleveret de svenske. Endnu samme år fik Huitfeldt kommandoen over 2. (østre) akershusiske Regiment i stedet for 1. bergenhusiske, som hans «Disciplin og gode Orden havde sat i en saa berømmelig Stand», at dette angives som grunden til, at Frederik IV gav ham sit brystbillede i [[brillant]]er at bære om halsen, en udmærkelse, der ellers kun er blevet Tordenskiold, [[Christian Carl Gabel]] og [[Poul Vendelbo Løvenørn]] til del. Ved samme tid fik han tillige med 3 andre generalmajorer inspektion over den norske militæretat søndenfjelds, hvorimod han [[1729]] efterfulgte [[Vincents Budde]] som «kommanderende Chef» nordenfjelds; [[1740]] blev han forflyttet til kommandant i Frederiksstad, i hvilken stilling han døde 2. juni 1748. Han var blevet [[Dannebrogordenen|hvid ridder]] [[1728]], [[generalløjtnant]] [[1733]] og [[general]] [[1746]]. == Godsejer == I Frederiksstad var Huitfeldt i nærheden af [[sædegård]]en [[Hafslund]], som [[1741]] tilfaldt ham ved hans svigerfaders, [[konferensråd]], amtmand [[Niels Werenskiold|Niels (Wernersen, adlet) Werenskiolds]], død. [[15. september]] 1719 havde han nemlig i Marstrand ægtet [[Karen Huitfeldt|Karen Werenskiold]] (f. 3. juni 1700). Hun solgte [[1754]] Hafslund og flyttede til Danmark, hvor hun købte herregården [[Næstved Sortebrødrekloster]]. [[1755]] blev hun dekoreret med [[l'union parfaite]] og var [[1757]]-[[1767|67]] [[Hofmester|overhofmesterinde]] hos dronning [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]]. Hun døde på nævnte kloster 26. oktober 1778; hendes lig førtes til Norge og er sammen med mandens hensat i et kapel, han havde bygget ved Hafslunds sognekirke [[Skjeberg Kirke|Skjeberg]]. For godsets fattige havde de oprettet en stiftelse, bestående af [[vajsenhus]], skole m. m. == Kilder == * [[H.W. Harbou]], "Hartvig Huitfeldt", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. * [[Bernt Moe]], ''Tidsskrift for den norske Personalhistorie'', I, 31 ff. * ''[[Personalhistorisk Tidsskrift]]'', IV, 120 ff. {{start box}} {{succession box| title=Inspektion over den norske militæretat (søndenfjelds)| before=?| years=[[1720]] - [[1729]]<br>(sammen med [[Ulrik Christian Kruse]], [[Patroclus Rømeling]] & [[Johan Wilhelm von Oetken]])| after=? }} {{succession box| title=Kommanderende general nordenfjelds i Norge| before=[[Vincents Budde]] | years=[[1729]] - [[1740]]| after=[[Johan Frederik Frølich]] }} {{end box}} {{DBL}} {{FD|1677|1748|Huitfeldt, Hartvig (officer)}} [[Kategori:Slægten Huitfeldt|Hartvig 2]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Godsejere fra Norge]] [[Kategori:Personer i Den Store Nordiske Krig fra Danmark-Norge]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] lvnt4j9k3m50qfyi7yee72r5p3wxi6d 0 480491 12274850 11903814 2026-05-08T09:52:16Z Sarah Layton 147660 /* Efterkommere */ linkfix 12274850 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | wikidata = alle | navn = Henriette af England | embede = [[Hertuginde]] af [[Hertug af Orléans|Orléans]] }} '''Henriette af England''' – ([[Engelsk sprog|en.]]: ''Henrietta Anne Stuart of England'', [[Fransk sprog|fr.]]:''Henriette Anne d’Angleterre'' – (født [[16. juni]] [[1644]] i [[Exeter]], død [[30. juni]] [[1670]] i [[Saint-Cloud]]) var prinsesse af England og gennem sit ægteskab med fætteren, [[Filip 1. af Orleans|Filip 1., hertug af Orléans]], hertuginde af Orléans. Hun var yngste barn af det engelske kongepar, [[Karl 1. af England|Karl den 1.]] og [[Henriette Marie af Frankrig|Henriette Marie]]. == Biografi == [[Fil:Henriette d'Angleterre.jpg|thumb|left|upright|Henrietta af England, portræt af [[Samuel Cooper]] (ca. 1665–70)]] Pga. den [[engelske borgerkrig]] voksede Henrietta op hos sin mor i eksil i [[Frankrig]]. Da hun var fire år, blev hendes far henrettet i [[London]]. I familien blev hun kaldt ''Minette'', og til sin ældste bror, [[Karl 2. af England|Karl]], udviklede hun et nært og loyalt forhold. Som yngste datter af en afdød konge uden kongerige var hendes værdi på ægteskabsmarkedet ikke stor. Med genindførslen af monarkiet i England og broderens kroning i 1660 blev Henriette imidlertid pludselig et godt parti. Hun blev således i 1661 gift med sin fætter [[Filip 1. af Orleans|Filip 1. af Orléans]], der var søn af hendes morbror [[Ludvig 13. af Frankrig]] og [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig den 14.'s]] eneste bror. Filip af Orleans, der ved hoffet var kendt som ''Monsieur'', førte et åbent homoseksuelt liv. Han udførte dog sine ægteskabelige pligter, og Henriette fødte seks børn, hvoraf to døtre nåede voksenalder. == Efterkommere == # [[Marie Louise af Orléans|Marie Louise d'Orléans]] (1662–1689), gift med [[Karl 2. af Spanien]] # Philippe Charles d'Orléans (1664–1666), hertug af Valois # datter (1665) # [[Anne Marie af Orléans|Anne Marie d'Orléans]] (1669–1728), gift i 1679 med [[Viktor Amadeus 2. af Sardinien-Piemont]] {{Commonscat}} {{FD|1644|1670}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kongelige fra England]] [[Kategori:Personer fra Exeter]] 0pt9ttb5x7x8pq3icisksydmu66qn7a 0 483476 12274352 10137603 2026-05-07T14:46:57Z Vikebe 507443 infobox 12274352 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja |billede = Henri Alexandre Antoine de Dompierre de Jonquières by Thora Hallager.jpg |billedtekst = H.A.A. de Dompierre de Jonquières{{byline|[[Thora Hallager]]}} }} '''Henri Alexandre Antoine de Dompierre de Jonquières''' ([[3. august]] [[1816]] på [[Folehavegård]] – [[21. september]] [[1879]] i [[Bad Oeyenhausen]] i [[Westfalen]]) var en dansk officer i [[artilleri]]et, bror til [[Jean André Frédéric de Dompierre de Jonquières|Jean André Frédéric]] og [[Godefroi Chrétien de Dompierre de Jonquières]]. == Baggrund == Han var en søn af Frédéric-Anne de Dompierre de Jonquières (1777-1820) og Anna Hedevig f. Høyer og fødtes 13. august 1816 på Folehavegård, som hans fader efter at være udvandret fra [[Holland]] havde købt. Han blev [[søkadet]] [[1831]], men på grund af [[nærsynethed]] opgav han søen i [[1833]] og kom året efter ind på [[Den kongelige militære Højskole]]. Efter afgangen herfra [[1838]] blev han [[sekondløjtnant]] i artilleriet og ansattes ved 1. artilleriregiment, men havde allerede vist så fremragende evner, at han i [[1842]] valgtes til [[J.S. Fibiger]]s efterfølger som lærer i artilleri ved højskolen; 2 år forinden var han blevet [[premierløjtnant]]. Hans virksomhed som lærer var dog kun kortvarig, idet både han og [[Frederik Læssøe]] uden videre afskedigedes i [[1845]], samtidig med at ældste klasse midlertidig lukkedes. Man ville dog gerne ansætte Jonquières på ny, men denne, som med god grund følte sig meget forurettet, ville ikke skille sin sag fra Læssøes og nægtede at efterkomme opfordringen, indtil artilleriet omsider bevægede ham til endnu at læse et kursus, imod at en yngre officer (C.E. Reich) designeredes til posten og sendtes udenlands for at uddanne sig. Jonquières benyttede derimod sit ufrivillige otium til på egen bekostning at berejse [[Sverige]], [[Tyskland]], [[Schweiz]], [[Italien]], [[Frankrig]], [[Belgien]] og [[Holland]] fra juni 1845 til juni [[1846]]. == Treårskrigen == I [[1848]] forlod Jonquières højskolen, blev [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og tilsynshavende ved fabrikationen af forskelligt artillerimateriel, men kom heldigvis i april til tjeneste ved 7. batteri, ved hvilket han i [[Slaget ved Nybøl]] og [[Slaget ved Dybbøl (1848)|ved Dybbøl]] lagde megen praktisk dygtighed og et ualmindeligt mod for dagen. Samme år blev han [[Ridder af Dannebrog]] og i [[1856]] [[Dannebrogsmand]]. I de følgende 2 krigsår virkede han selvstændig som kommandør for 9. batteris ene halvbatteri såvel ved [[Fredericia]] som [[Slaget ved Isted|ved]] [[Isted]] og udmærkede sig på ny. Efter krigen blev Jonquières medlem af Artilleri- og konstruktionskommissionen og af flere andre kommissioner, ligesom han også i vinteren [[1851]]-[[1852|52]] holdt foredrag i artilleri for artilleriets officerer, men det var først, da han i slutningen af [[1853]] afløste [[C.C. Lundbye]] som konstruktør ved artilleriet, at hans rige evner fuldt kunne udvikle sig, idet mange forskellige opgaver forelå. Han havde allerede samme år offentliggjort ''Undersøgelser betræffende Skydning, især med Hensyn til det svære Skyts'', og i [[1855]] begyndte han på udarbejdelsen af ''Ballistiske Tabeller for de danske Projektiler'', hvilket omhyggelige arbejde udkom [[1857]], ledsaget af en forklaring samt bemærkninger til skydetabellerne. Hans nøje kendskab til skydningens teori fremgår også af andre arbejder, optaget i ''Tidsskrift for Krigsvæsen'', bl.a. ''Om Projektilers Bevægelse i Vindbøssen'' (1857) og ''Om nogle nyere Forslag til at forøge Skudsikkerheden'' ([[1858]]), medens han, efter i vinteren 1855-[[1856|56]] at være sendt til de allieredes hovedkvarter ved [[Sebastopol]] for at gøre sig bekendt med belejringsarbejderne, skrev ''Betragtninger over Sebastopol Belejring''. ''Tidsskrift for Søvæsen'' [[1858]] bragte ''Nogle Ord om Flaaden'', der gav anledning til en polemik i tidsskriftet og i pressen. Den vigtigste opgave, som forelå, var tilvejebringelsen af [[riflet skyts]], hvormed der allerede i [[1853]] var anstillet forsøg, men navnlig efter at franskmændene i felttoget [[1859]] var optrådte med en riflet feltkanon, gjaldt det om snarest at tilvejebringe en sådan. Som det mest virksomme medlem af riffelskytskommissionen konstruerede Jonquières en riflet 4 punds feltkanon efter fransk system, først ved at udbore 3-pundige [[bronze]]kanoner, senere af [[støbejern]]; ligeledes konstruerede Jonquières 12 punds fæstningskanoner, dels af støbejern, dels af bronze, og andet riflet skyts, således at det skyldes ham, når vi under [[2. Slesvigske Krig|krigen]] [[1864]] havde et ikke ringe antal riflede felt- og fæstningskanoner. Ved siden af denne betydelige virksomhed benyttedes Jonquières, der i [[1860]] fik [[major]]s karakter, som konsulent i [[søbefæstningssagen]], idet [[Københavns Søbefæstning]] ved lov af 1858 betydelig udvidedes, ligesom han også blev medlem af Søbefæstningskommissionen til at afgive betænkning over den approberede plan. [[Marinen]] benyttede ligeledes hans tjeneste, idet han [[1860]] var medlem af en kommission til bedømmelse af den whitworthske kanon og fra [[1863]]-[[1865|65]] var medlem af en kommission, der skulle anstille forsøgsskydninger mod [[panser]]plader. Jonquières, som 1863 blev virkelig major, udsendtes desuden på flere tjenesterejser, således i [[1861]] til [[England]] og i 1863 til Sverige, hvor vore nye riffelkanoner fabrikeredes. == 2. Slesvigske Krig == Krigen 1864 bragte ham en hel ny virksomhed, idet han blev ansat i den højstbefalende artilleriofricers, general Lüttichaus, stab og som sådan var med ved [[Dannevirke]]. I februar blev han stabschef ved artillerikommandoen i Dybbølstillingen, og [[22. marts]], efter [[oberst]] [[Carl Ulrik Emil Haxthausen]]s afgang på grund af sygdom, stilledes han i spidsen for artilleriforsvaret. I denne stilling vandt han sig et navn, som sent vil glemmes. han besad en pligttroskab og en brændende fædrelandskærlighed, som aldrig fornægtede sig, og frem for alt et aldeles ubøjeligt, roligt mod, der intet øjeblik svigtede ham. Hans uforfærdethed var af en art, som er sjælden selv blandt tapre mænd, thi han var rolig i fjendens ild, ikke alene når andres øjne vogtede på ham, men også når han daglig gik sin ensomme vandring fra skanse til skanse for at træffe bestemmelse om, hvad der på hvert sted skulle foretages, og for at opmuntre sine artillerister, som snart lærte at skatte den stille, tilbageholdne, fordringsløse foresatte, der først tænkte på andre, sidst på sig selv. Han var således aldrig til at formå til at tage en [[adjudant]] eller blot en [[ordonnans]] med på disse vandringer, fordi han ikke unødvendig ville udsætte dem for fare, skønt han derved udsatte sig for at blive liggende hjælpeløs på marken, hvis en af fjendens projektiler havde ramt ham. Som alvorlig kristen lagde han imidlertid sit liv i Guds hånd, og en [[konstabel]] udbrød også en dag, da Jonquières uforfærdet passede sin dont under fjendens voldsomste ild: ''"Han ser ud som en Mand, der er i Kirke og vil gaa til Alters"''. Efter stormen på Dybbøl var Jonquières også blandt dem, som forlod [[Sundeved]]ssiden med det sidste broled. Det eksempel på mod og uforfærdethed, som Jonquières gav sine underordnede, har sikkert bidraget meget til, at ''"Artilleriet ved Dybbøl gjorde sin Pligt til det yderste"'', således som dommen lyder i generalstabsværket om krigen 1864, uagtet navnlig fæstningsartilleriet var svagt udrustet med faste befalingsmænd og mandskabet lidet uddannet. Allerede [[17. april]], dagen førend stormen, benådedes Jonquières med [[Dannebrogordenen|Kommandørkorset af Dannebrog af 1. grad]]. Hvad han havde udrettet, fremgår i øvrigt bedst af hans skrift: ''Bemærkninger om det danske Artilleri samt om dets deltagelse i Krigen 1864'' (1865), hvilket er fremkommet for ''"at berigtige fejlagtige Bedømmelser om det Standpunkt, hvorpaa Artilleriet i Danmark befinder sig, og den deraf udledte Underlegenhed, Armeen skulle have befundet sig i under den sidste Krig"''. Det lille skrift giver tillige en god oversigt over forfatterens egen virksomhed som konstruktør inden krigen. == Arbejde for artilleriet == Efter Dybbøls fald var Jonquières en kort tid artillerikommandør på [[Als]], men kaldtes derefter, til trods for overkommandoens indsigelse, af [[Krigsministeriet]] til [[København]] for atter at overtage konstruktionsvirksomheden. Det følgende år blev han imidlertid [[oberstløjtnant]], kommandør for artilleristaben og straks efter oberst samt chef for det kgl. artilleri, fungerende overtøjmester mm. I [[1866]] forfremmedes han til [[generalmajor]] og var medlem af den forsvarskommission, hvis forslag dannede grundlaget for [[Hærloven]] af [[1867]], ved hvis gennemførelse Jonquières blev [[general]], generalinspektør for artilleriet mm. samt i [[1868]] generalinspektør for søartilleriet. Som sådan udøvede Jonquières atter en betydelig indflydelse, om end hans stilling ingenlunde var let, da man i artilleriet var noget misfornøjet med den beskedne stilling, som Hærloven af 1867 anviste våbenet. Denne misnøje kom til orde, da Jonquières, efter at [[Fransk-tyske krig|krigen]] [[1870]]-[[1871|71]] havde vist [[bagladekanon]]ens overlegenhed over [[forladekanon]]en, ikke straks ville søge den erstattet. Det må dog regnes ham til fortjeneste, at han ventede med indførelsen af en 9 cm's Kruppsk bagladekanon til 1876, da spørgsmålet først var modent til afgørelse. I øvrigt fremmede han tilvejebringelsen af riflet panserskyts af støbejern, såvel forlade- som bagladekanoner. == Politiker == I 1870 valgtes Jonquières til [[landstingsmand]] for København, et hverv, som han omfattede med sjælden interesse og samvittighedsfuldhed; han opnåede derved og på grund af sin faste karakter og liberale anskuelser en betydelig indflydelse. Han sad på tinge til sin død. == Hæder == Jonquières benådedes i [[1878]] med Storkorset af Dannebrog, og ligesom krigsbestyrelsen påskønnede hans fortjenester, erhvervede han sig også sine undergivnes agtelse og hengivenhed, uden at bejle til den, ved en høj grad af retfærdighedsfølelse i sin styrelse. For at søge lindring mod en langsomt forløbende sygdom tog han i 1879 til badestedet Oeyenhausen i Westfalen, men døde her 21. september. Senere opstillede artilleriets officerer og underofficerer hans buste i [[marmor]] på [[Tøjhusmuseet|Tøjhuset]] i København som sidestykke til busten af general Fibiger. Til [[Frederiksborgmuseet]] maledes hans billede (1853 og [[1882]]) af [[Frederik Vermehren]]. Sidstnævnte er gengivet i træsnit [[1886]] af [[Hans Peter Hansen (xylograf)|H.P. Hansen]]. Litografi fra [[F.E. Bording]] 1864. Træsnit af Nielsen 1866 efter tegning af [[Bernhard Olsen]]. Jonquières var en stille, noget tilbageholden og tungsindig natur, og han forblev også ugift. Han er begravet på [[Assistens Kirkegård]]. == Kilder == * [[P.N. Nieuwenhuis]], "Henri Alexandre Antoine de Dompierre de Jonquières", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. * ''[[Illustreret Tidende]]'', nr. 1045. * [[Thomas Hansen Erslew]], ''[[Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814]]''. * ''Vort Forsvar'', nr. 153. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{DBL}} {{FD|1816|1879|Jonquieres, Henri Alexandre Antoine de Dompierre de}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Slægten Dompierre de Jonquières|Henri Alexandre Antoine]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Storkors af Dannebrog]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark]] [[Kategori:Landstingsmedlemmer i 1870'erne]] [[Kategori:Artilleriofficerer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] ftwb4y2p0ko93qmk92pfip5u9ctz1cp 0 484124 12274334 11795463 2026-05-07T14:23:41Z ConyJuul 292499 Redigeret siden så det passer med nutidig information. 12274334 wikitext text/x-wiki [[Fil:18 Frames på filmoptagelser.jpg|thumb|Et filmhold fra 18 FRAMES skyder deres førsteårsfilm]] '''18 FRAMES''' er en uafhængig filmuddannelse med i alt 18 elever fordelt på seks faggrupper. Uddannelsen varer 3,5 år og har base i Odense. Her er foreningen i tæt samarbejde med det fynske filmliv. Uddannelsen blev startet i 2011 på initiativ af Steen Bech i tæt samarbejde med Julie Linn Milling, Trine Lai og Trine Nadia. Navnet ''18 FRAMES'' er en reference til skolens atten elever, samt en reference til en af Danmarks andre foreningsuddannelser, [[Super16]]. Uddannelsen blev støttet i sin opstart af [[FilmFyn]], [[Det Danske Filminstitut]], Ofilm, [[Faaborg-Midtfyn Kommune]] og [[Nordisk Filmfond]]. Siden 2024, har 18 FRAMES fået støtte af kulturministeriet som en del af den nye filmaftale.<ref /> == De forskellige linjer er == * [[Instruktør]] * [[Manuskriptforfatter]] * [[Filmproducer|Producer]] * [[Fotograf]] * [[Tonemester]] * [[Klipper]] == Virksomhed == Hvert andet år skal de nuværende medlemmer på 18 FRAMES optage en ny årgang der skal fortsætte foreningen. Medlemmerne tilrettelægger selv deres undervisning med gæstelærere og mentorer fra filmbranchen. I løbet af uddannelsens 3,5 år skabes der 3 korte penneprøver og 2 længere produktioner som henholdsvis er elevernes førsteårs- og afgangsfilm == Optagelse == En ny linje optages hvert andet år af et demokratisk valgt optagelsesudvalg, og de individuelle faglinjer. De ansøgende vurderes på deres kunstneriske evner, originalitet og ønske om at være med til at drive en forening. Optagelsesproduceren variere fra optag til optag, men ligger sig som regel tæt op af [[Den Danske Filmskole]]'. == Fagmentorer == Som supplement til undervisningen har hver linje også en fagmentor tilknyttet. Fagmentorerne findes af eleverne selv og det videre forløb afstemmes i mellem faglinje og fagmentor. Fagmentorerne' opgave er at guide eleverne i rigtig retning med hensyn til undervisning samt at hjælpe med udviklingen af elevernes førsteårs samt afgangsfilm. Fagmentorene pr. 1. januar 2023 er: * Instruktør: Karin Worsøe<ref name="autogeneret1">[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/jasper-spanning Jasper Spanning | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Producer: Ann Alicia Thunbo Ilskov<ref name=":0">[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/ann-alicia-thunbo-ilskov Ann-Alicia Thunbo Ilskov | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Manuskriptforfatter: [[Ina Bruhn]] * Fotograf: Jasper Spanning<ref name="autogeneret1" /> * Tonemester: Peter Albrechtsen<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/peter-albrechtsen-0 Peter Albrechtsen | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Klipper: Thomas Krag<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/thomas-krag Thomas Krag | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Referencer == {{Reflist}} {{Coord|55|23|42.11|N|10|22|52.12|E|type:landmark|display=title}} == Eksterne henvisninger == {{Officiel hjemmeside|https://www.18frames.dk/}} [[Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark]] [[Kategori:Fyn]] [[Kategori:Film i Danmark]] pcpdnbt3ofvexe027sfl4fbulw83mud 12274347 12274334 2026-05-07T14:44:18Z Hjart 190510 bør wikificeres og forsynes med relevante kildeangivelser 12274347 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=maj 2026}} [[Fil:18 Frames på filmoptagelser.jpg|thumb|Et filmhold fra 18 FRAMES skyder deres førsteårsfilm]] '''18 FRAMES''' er en uafhængig filmuddannelse med i alt 18 elever fordelt på seks faggrupper. Uddannelsen varer 3,5 år og har base i Odense. Her er foreningen i tæt samarbejde med det fynske filmliv. Uddannelsen blev startet i 2011 på initiativ af Steen Bech i tæt samarbejde med Julie Linn Milling, Trine Lai og Trine Nadia. Navnet ''18 FRAMES'' er en reference til skolens atten elever, samt en reference til en af Danmarks andre foreningsuddannelser, [[Super16]]. Uddannelsen blev støttet i sin opstart af [[FilmFyn]], [[Det Danske Filminstitut]], Ofilm, [[Faaborg-Midtfyn Kommune]] og [[Nordisk Filmfond]]. Siden 2024, har 18 FRAMES fået støtte af kulturministeriet som en del af den nye filmaftale.<ref /> == De forskellige linjer er == * [[Instruktør]] * [[Manuskriptforfatter]] * [[Filmproducer|Producer]] * [[Fotograf]] * [[Tonemester]] * [[Klipper]] == Virksomhed == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Hvert andet år skal de nuværende medlemmer på 18 FRAMES optage en ny årgang der skal fortsætte foreningen. Medlemmerne tilrettelægger selv deres undervisning med gæstelærere og mentorer fra filmbranchen. I løbet af uddannelsens 3,5 år skabes der 3 korte penneprøver og 2 længere produktioner som henholdsvis er elevernes førsteårs- og afgangsfilm == Optagelse == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} En ny linje optages hvert andet år af et demokratisk valgt optagelsesudvalg, og de individuelle faglinjer. De ansøgende vurderes på deres kunstneriske evner, originalitet og ønske om at være med til at drive en forening. Optagelsesproduceren variere fra optag til optag, men ligger sig som regel tæt op af [[Den Danske Filmskole]]'. == Fagmentorer == Som supplement til undervisningen har hver linje også en fagmentor tilknyttet. Fagmentorerne findes af eleverne selv og det videre forløb afstemmes i mellem faglinje og fagmentor. Fagmentorerne' opgave er at guide eleverne i rigtig retning med hensyn til undervisning samt at hjælpe med udviklingen af elevernes førsteårs samt afgangsfilm. Fagmentorene pr. 1. januar 2023 er: * Instruktør: Karin Worsøe<ref name="autogeneret1">[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/jasper-spanning Jasper Spanning | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Producer: Ann Alicia Thunbo Ilskov<ref name=":0">[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/ann-alicia-thunbo-ilskov Ann-Alicia Thunbo Ilskov | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Manuskriptforfatter: [[Ina Bruhn]] * Fotograf: Jasper Spanning<ref name="autogeneret1" /> * Tonemester: Peter Albrechtsen<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/peter-albrechtsen-0 Peter Albrechtsen | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Klipper: Thomas Krag<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/thomas-krag Thomas Krag | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Officiel hjemmeside|https://www.18frames.dk/}} {{Coord|55|23|42.11|N|10|22|52.12|E|type:landmark|display=title}} [[Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark]] [[Kategori:Fyn]] [[Kategori:Film i Danmark]] emlt3qzdcglrcgo4vfok5frhu3df6hg 0 497063 12274486 11045468 2026-05-07T18:33:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274486 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kreditforeningen i Viborg 1907.JPG|thumb|Kreditforeningens nye bygning fotograferet i 1907 kort efter indvielsen]] '''Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere (i [[Nørrejylland]])''', også kaldet '''Jydsk Landkreditforening''' eller '''Den nørrejydske Kreditforening''', var den ene af [[Danmark]]s to første [[kreditforening]]er, stiftet [[1. december]] [[1851]] i [[Viborg]] af [[Laurids Nørgaard Bregendahl]], [[Mads Pagh Bruun]], [[Torkild Christian Dahl]] og [[Frederik Vilhelm Schytte]]. Bregendahl blev bestyrelsesformand, hvilket han var til sin død. Kreditforeningens første bygning blev rejst på [[Hjultorvet]] [[1868]] ved arkitekt [[Julius Tholle]]. I [[1905]]-[[1906|06]] fik kreditforeningen en større bygning i [[Sct. Mathias Gade]] 1-3 tegnet af [[Hack Kampmann]] og [[Valdemar Schmidt]]. Formand for repræsentantskabet i 1950: [[Proprietær]] [[M.C. Korsgaard]], R. af Dbg., Dbm., Tøttrupgaard pr. Hørdum, Thy. Direktionen bestod i dette år af direktør, [[cand. jur.]] [[Ejner Wittrup]] og gårdejerne Esper Jepsen, Brøddinggaard pr. Jebjerg og [[Jens Dalsgaard]], R. af Dbg., Roslev. [[1. januar]] [[1972]] indgik kreditforeningen i den nydannede [[Jyllands Kreditforening]], hvor de andre kreditforeninger, som indgik, var [[Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme på Landet i Jylland]] (Jydsk Husmandskreditforening), [[Aalborg]] og [[Jydsk Realkreditforening for almindelig realkredit]], der dannedes 1. januar 1971 ved sammenslutning af: [[Sønderjyllands Kreditforening]], [[Haderslev]] og [[Den vest- og sønderjydske Kreditforening]], [[Ringkøbing]], samt [[Jydsk Realkreditforening for særlig realkredit]], der dannedes 1. januar 1971 ved sammenslutning af: [[Købstadshypotekforeningen]], [[Århus]], [[Landhypotekforeningen for Danmark]], Århus og [[Aalborg Hypothekforening]], Aalborg. Jyllands Kreditforening opgik [[1. april]] [[1985]] i [[Nykredit]], som nu anvender ejendommen. == Litteratur == * ''Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere 1851-1951. Festskrift i Anledning af Foreningens 100 Aars Jubilæum'', Viborg 1951. == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' * [http://www.nykredit.dk/omnykredit/ressourcer/dokumenter/pdf/Foreningen%20Nykredit/vedtaegter_foreningen_nykredit_130907.pdf Vedtægter for Foreningen Nykredit (PDF)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081206060357/https://www.nykredit.dk/omnykredit/ressourcer/dokumenter/pdf/Foreningen%20Nykredit/vedtaegter_foreningen_nykredit_130907.pdf |date= 6. december 2008 }} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Kreditforeningen i Viborg}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1851]] [[Kategori:Ophørt i 1971]] [[Kategori:Realkreditinstitutter i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Viborg]] [[Kategori:Hack Kampmann]] axtwm457el9qjqfhar9cpgn2lockjz0 0 517572 12274503 11767144 2026-05-07T19:02:00Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274503 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Svend Aage Christensen}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Svend Aage Christensen''' (født [[4. november]] [[1942]] i [[Sorø]]; død 14. april 2024<ref>{{Cite web|url=https://www.diis.dk/nyheder/nekrolog-svend-aage-christensen-stillede-altid-tankeprovokerende-spoergsmaal|title=Nekrolog: Svend Aage Christensen stillede altid de tankeprovokerende spørgsmål|website=diis.dk}}</ref>) var en dansk [[emeritus]]forsker, med indsatsområder i [[udenrigspolitik]] og [[EU|EU-studier]]. Christensen var søn af depotejer Christian Alfred Christensen og Agnes Birgitte Christoffersen og uddannet som [[mag.art.]] i [[Sovjetunionen|sovjetisk]] og østeuropæisk historie samt [[slaviske sprog]] og beskæftigede sig især med udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, energipolitik, international retspolitik, den kolde krig og [[arktik|arktiske]] forhold. Svend Aage Christensen var tidligere sekretariatschef i SNU, [[Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg]]. Gift første gang med teolog Ellen Elisabeth Uldall. Den 16. oktober 1993 gift med skuespiller [[Brigitte Kolerus]] (1941-2001). Den 20. april 2013 gift med journalist Brigitte Konstanze Alfter, født 1966. == Udvalgte publikationer == * Svend Aage Christensen, ''Energidialogen mellem EU og Rusland'' , DIIS Book, November 2007 * Svend Aage Christensen,'' “The Danish Experience. Denmark in NATO 1949-1999” in Small *States and Alliances'', Erich Reiter, Heinz Gärtner (eds.), Heidelberg, Physica Verlag, 2001 * Svend Aage Christensen & [[Ole Wæver]]: ''“Symposium on Humanitarian Intervention: The Politics of Legal Change” in Cooperation and Conflict'', Vol. 36(4): 430-442 * ''Ruslands historie [A History of Russia],'' bd. 1 og bd. 4, bidragene om Kiev-Rusland, det 17. århundrede og sovjetisk udenrigspolitik 1980-1991, København, Politikens Forlag, 1983, 1986, 1992 * Svend Aage Christensen: ''Dansk-russiske forbindelser i årene 1602-1658'', Svend Aage Christensen og [[Henning Gottlieb]] (red.), ''Danmark og Rusland i 500 år'', København, Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, 1993. Også på rusisk, ''Свен Оге Кристенсен и Хеннинг Готтлиб, Дания и Россия – 500 лет'', Moskva, 1996. Both versions were reprinted in 2010. * Svend Aage Christensen, ''Copenhague – Thulé in Outre-Terre''. Revue européenne de géopolitique, Les seigneurs de la mer, No. 25/26 : 461-474. Académie européenne de géopolitique, 2010 == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.diis.dk/sw45337.asp Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Svend Aage Christensen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111104072337/http://diis.dk/sw45337.asp |date= 4. november 2011 }} * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/511/origin/170/ Omtale i Brigitte Kolerus' biografi] * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1942|2024|Christensen, Svend Åge (historiker)}} [[Kategori:Historikere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Sorø]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] 1lckfi0x7jbrhqeulg1wrb8pblxjlfg 0 518349 12274590 9573009 2026-05-07T21:53:17Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274590 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Kristen Kjeldsen''' ([[1. marts]] [[1901]] i [[Kjellerup]] – [[12. februar]] [[1994]]) var en dansk [[officer]] og [[modstandsmand]]. Han blev [[premierløjtnant]] [[1928]] og [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] [[1940]]. Under [[besættelsen]] gjorde han tjeneste ved modstandsbevægelsens region III i Syd- og Sønderjylland, blev arresteret af [[Gestapo]] [[1944]] og først overført til [[Horserødlejren]], hvorfra han [[12. august]] kom til [[Frøslevlejren]], hvorpå han [[15. september]] blev sendt til [[koncentrationslejr]]en [[Neuengamme (koncentrationslejr)|Neuengamme]]. Derfra kom han til koncentrationslejren [[Porta Westfalica-Barkhausen]], hvor han overlevede indtil [[befrielsen]]. Han blev dernæst [[oberstløjtnant]] [[1949]] og regionsleder af [[Hjemmeværnet]]s region IV ([[Fyn]]) samme år, oberstløjtnant i Hjemmeværnet [[1952]], [[oberst]] [[1954]] og tog afsked [[1968]]. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] og bar en række udenlandske ordener. Han blev gift [[11. oktober]] [[1929]] med Birthe Louise K. (5. december 1900 – ?). == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/K.htm#KJELDSEN%20Kristen Kraks Blå Bog 1974] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131004221815/http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/K.htm#KJELDSEN%20Kristen |date= 4. oktober 2013 }}'' * [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?68012 Opslag i Modstandsdatabasen] {{FD|1901|1994|Kjeldsen, Kristen}} [[Kategori:Officerer fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Modstandsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Ofre for nazismen fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Kjellerup]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Officerer i Hjemmeværnet]] i40incnrne57bqvbnmoitclmj8qq6z5 0 518542 12274360 9270858 2026-05-07T14:54:53Z Vikebe 507443 wikidata 12274360 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja | navn = André Jolly | billede = Gouvernement-provisoire-1830.jpg | billedstørrelse = | billedtekst = Den provisoriske regering med André Jolly som nr. 2 | fnavn = André-Edouard Jolly | født = [[13. april]] [[1799]] | fsted = [[Bruxelles]] | død = [[3. december]] [[1883]] | dsted = Bruxelles | dødsårsag = | nationalitet = [[Belgisk]] | kendt_for = general, politiker | arbejde = | webside = }} '''André-Edouard Jolly''' (født [[13. april]] [[1799]] i [[Bruxelles]], død [[3. december]] [[1883]] sammesteds) var en belgisk baron, generalløjtnant og medlem af den provisoriske belgiske regering under [[den belgiske revolution]] i [[1830]]. Efter at have gået i skole på W. Browns akademi afsluttede han sin skolegang på det kejserlige gymnasium i Bruxelles. Den 9. november 1815 startede han på ingeniør og artilleriskolen i Delft og blev tre år senere sekondløjtnant. Han fik et års ansættelse som assistent ved skolen, herefter var han udstationeret i Dendermonde, Bruxelles og Nijmegen. Da han giftede sig i [[1823]] forlod han hæren og bosatte sig i Bruxelles, hvor han med en vis succes helligede sig kunsten. I [[1829]] og starten af [[1830]] udstillede han sine værker i [[Gent]], [[Liège]] og [[Bruxelles]]. Under de første revolutionære omvæltninger i 1830 blev han udnævnt til officer i 3. sektion af borgervæbningen. Fra den [[23. september]] spillede Jolly en af de fremtrædende roller idet han blev medlem af den provisoriske belgiske regering. Han beklædte posten som krigsminister frem til [[26. februar]] [[1831]]. Derefter vendte han tilbage til kunstens verden. Senere blev han generalløjtnant af reserven. {{autoritetsdata}} {{FD|1799|1883|Jolly, Andre}} [[Kategori:Militærfolk fra Belgien]] [[Kategori:Politikere fra Belgien]] owj03enev13bh3v00i17950rgthjho6 0 519228 12274359 11331588 2026-05-07T14:53:44Z Vikebe 507443 wikidata 12274359 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja | navn = Albert Joseph Goblet d'Alviella | billede = Albert Goblet.png | billedstørrelse = 200px | billedtekst = | fnavn = | født = [[26. maj]] [[1790]] | fsted = [[Tournai]] | død = [[5. maj]] [[1870]] | dsted = [[Bruxelles]] | dødsårsag = | nationalitet = [[Belgisk]] | kendt_for = politiker | arbejde = officer }} Greve '''Albert Joseph Goblet d'Alviella''' ([[26. maj]] [[1790]] – [[5. maj]] [[1873]]) var en [[officer]] i hæren i det [[Forenede kongerige Nederlandene]]. Senere blev han [[liberal]], [[belgisk]] [[politiker]]. Goblet var søn af en fremtrædende dommer i [[Tournai]]. Han studerede på det franske militærakademi [[École spéciale militaire de Saint-Cyr|Saint-Cyr]] og blev ingeniørofficer i den franske hær. Ved [[Restaurationen i Frankrig|restaurationen]] i [[1814]] blev han officer i det [[Forenede kongerige Nederlandene]]s hær. Under [[den belgiske revolution]] i [[1830]] sluttede han sig til de revolutionære styrker. I den nye belgiske stat blev han landets første krigsminister, men blev siden udenrigsminister fra [[1831]]-[[1834]]. I 1832-1834 var var han premierminister. I [[1833]] fik han forhandlet en våbenstilstand på plads med hollænderne. Den varede indti,l krigen formelt blev afsluttet med Londontraktaten i [[1839]]. i 1834 trak han sig ud af regeringen og blev [[generalinspektør]] for hæren. I [[1837]] blev han adlet, og samme år blev han ambassadør i Portugal. [[1843]]-[[1845]] var han igen udenrigsminister. Senere udformede han et nyt forsvarssystem til den nordlige grænse. Da han var imod nogle af kongens forsvarsplaner, blev han afskediget som aktiv officer. Goblet var bedstefar til [[Eugene Goblet d'Alviella]], en berømt historiker. Han døde i Bruxelles i 1873. == Kilder == * Albert Goblet d'Alviella, dans Charles Mullié, Biographie des célébrités militaires des armées de terre et de mer de 1789 à 1850, 1852. * Juste, Th., Les fondateurs de la monarchie belge. Le lieutenant général comte Goblet d'Alviella, ministre d'Etat. D'après des documents inédits. 1790-1869, Brussel, 1870 * Juste, Théodore, Le lieutenant-général Comte Goblet d'Alviella 1790-1869, Bruxelles, C. Muquardt, 1870, 146 p == Eksterne kilder == * [http://www.famousbelgians.net/politicians.htm Berømte belgiere – premierministre og andre politikere] * [http://www.ars-moriendi.be/GOBLET_DFR.HTM Count Albert Joseph Goblet d'Alviella] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110722003931/http://www.ars-moriendi.be/GOBLET_DFR.HTM |date=22. juli 2011 }} {{Belgiske premierministre}} {{FD|1790|1873|Goblet D'alviella, Albert Joseph}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Militærfolk fra Belgien]] [[Kategori:Politikere fra Belgien]] [[Kategori:Grever fra Belgien]] [[Kategori:Diplomater fra Belgien]] [[Kategori:Belgiens premierministre]] 4rfq830slyakh9wyfwx4u554dvfkslb 0 520633 12274445 12217272 2026-05-07T16:19:04Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274445 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller | spillernavn = Poul Kjær Poulsen | billede = | billedbredde = | fuldenavn = Poul Anders Kjær Poulsen | fødselsdato = {{Dato og alder|1952|5|16}} | fødeby = [[Bredstrup]], [[Fredericia]] | fødeland = {{flag|Danmark}} | statsborger = | dødsdato = | dødsland = | højde = 181 cm | vægt = 82 kg. | kælenavn = | position = | klub = | trøjenummer = | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = | år1 = 1973-1974 | klubber1 = [[Fredericia KFUM]]<ref>{{cite web|url= http://www.fhk.dk/fhk90/index.php/om-fhk|title= Om FHK|first= |last= |author= |author-link= |date= 18. juli 2012|year= |work= |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |format= |doi= |archive-url= https://web.archive.org/web/20170401143833/http://www.fhk.dk/fhk90/index.php/om-fhk|archive-date= 1. april 2017|access-date= |quote= |ref= |separator= |postscript= |kvalitet= |url-status=dead}}</ref> | kampe1 = 13 | mål1 = 6 | år2 = 1979-1982 | klubber2 = [[Idrætsklubben Skovbakken|Skovbakken]] | kampe2 = 47 | mål2 = 97<ref name="haslund.info">{{cite web |url=http://www.haslund.info/haandbold/herre/as/poupou.asp |title=Haandbold Info - Herre A-landsholdsspillere - Poul Kjær Poulsen (256) |access-date=1. april 2017 |archive-date= 1. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170401055713/http://www.haslund.info/haandbold/herre/as/poupou.asp |url-status=dead }}</ref>| klubopdateret = | landsholdsår1 = 1973-1982 | landshold1 = {{hb|Danmark}} | landsholdskampe1 = 60 | landsholdsmål1 = 103 | landsholdopdateret = | trænerår1 = | trænerhold1 = }} '''Poul Anders Kjær Poulsen''' (født [[16. maj]] [[1952]] i [[Bredstrup]], [[Fredericia]]) er en tidligere [[Danmark|dansk]] [[håndboldspiller]] som deltog under [[Sommer-OL 1980]]. Han spillede for håndboldklubben [[Skovbakken]]. I 1980 spillede han på det [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|danske håndboldlandshold]] som endte på en niendeplads under [[Håndbold under Sommer-OL 1980|Sommer-OL]]. Han spillede i alle seks kampe og scorede 18 mål. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} * {{cite web |url= http://frdb.dk/fredericia/Da-KFUM-var-tophold-i-Europa/artikel/96392?fb_comment_id=1152942974770763_1153599191371808|title= Da KFUM var tophold i Europa|first= |last= |author= Mads Klausen|author-link= |date= 28. august 2016|year= |work= [[Fredericia Dagblad]] |publisher= |location= |page= |pages= |at= |language= |format= |doi= |archive-url= |archive-date= |access-date= |quote= |ref= |separator= |postscript= |kvalitet=}} {{FD|1952||Kjær Poulsen, Poul}} {{PersonBilledesavnes}} {{DK-håndboldspillerstub}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 1980]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Fredericia HK]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1980]] t37q3g0s92wcdcs71r4xnhmivvjpkf4 0 522554 12274333 11219271 2026-05-07T14:13:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274333 wikitext text/x-wiki '''Konkurrencestaten''' kan som begreb i [[forsker]]kredse i alt fald føres tilbage til midten af 1990'erne, hvor bl.a. Philip Cerny karakteriserede ''The Competition State''<ref> Se f.eks. Cerny (1997)</ref>. Den franske filosof [[Michel Foucault]] brugte dog allerede begrebet i slutningen af 1970’erne.{{kilde mangler|dato=september 2018}} I [[Danmark]] er begrebet introduceret af [[professor]] [[Ove Kaj Pedersen]], bl.a. i ''[[Konkurrencestaten (bog)|Konkurrencestaten (2011)]]'' En forudsætning for konkurrencestaten er den globalisering og voksende frihandel, som i perioden efter [[Sovjetunionen]]s sammenbrud fik staterne til at konkurrere med hinanden på verdensmarkedet.<ref name="CORKON">[https://www.information.dk/udland/2020/05/ove-kaj-pedersen-staar-politikkens-oejeblik-kan-forme-fremtiden?utm_source=Dagens%20vigtigste%20nyheder&utm_campaign=1d9f0b6b12-EMAIL_CAMPAIGN_2020_05_04_05_00&utm_medium=email&utm_term=0_2ccbb7fa83-1d9f0b6b12-414355085&mc_cid=1d9f0b6b12&mc_eid=ac84a690e7 ''Ove Kaj Pedersen: Vi står i politikkens øjeblik. Det er nu, vi kan forme fremtiden''], Information 4. maj 2020</ref> En konkurrencestat kan defineres som en stat, der agerer i [[international]] [[Konkurrence (økonomisk)|konkurrence]] med andre stater om at skabe økonomisk vækst. [[Tim Knudsen]] har med dette udgangspunkt i en analyse fra 2007 betegnet den nuværende danske stat som en ''social konkurrencestat''. Denne statstype adskiller sig fra velfærdsstaten ved at prioritere aktivering før ydelser ud fra princippet "noget for noget". <ref>Kundsen (2007), s. 448</ref> Hermed ændres [[velfærdsstat]]ens opgaver fra primært at sikre [[ledighed|beskæftigelsen]] til primært at sikre [[virksomhed]]ernes [[konkurrenceevne]].<ref> Pedersen, Ove K. (2011), s. 72</ref> Som [[idealtype]] bygger velfærdsstaten primært på ideen om den [[demokrati|demokratisk aktive]] borger, mens konkurrencestaten bygger på ideen om borgeren som [[forbruger]] af [[den offentlige sektor]]. Statens opgave er at regulere borgernes adfærd på [[marked]]et, især [[arbejdsmarked]]et.<ref>Cerny, Philip G.(1997)</ref> Blandt de foretrukne midler i konkurrencestatens [[økonomisk politik|økonomiske politik]] er [[regulering]], [[rammestyring]] og [[aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktivering]] af ledige. Menneskesynet er derfor, at borgeren er en personlighed, der skal udvikle sine [[kompetence]]r, om nødvendigt med staten som drivkraft.<ref> Pedersen, Ove K. (2011), s. 73-74</ref> [[Uddannelsessystem]]et bliver tilsvarende et redskab for udviklingen af [[kompetence|kompetente medarbejdere]] til et stadigt mere fleksibelt [[arbejdsmarked]].<ref> Pedersen, Ove K. (2011), s. 186-188</ref> Det bærende princip bag denne udvikling betegner Ove K. Pedersen som ''"SØF"-den samfundsøkonomiske forestilling'', og konsekvensen heraf er et uophørligt reformarbejde, der skal [[effektivitet|effektivisere]] og omstille institutionerne til nye målsætninger og krav.<ref> Pedersen (2011), s. 126 f.</ref> Professor [[Preben Melander]] har peget på en ny ''styringslogik'' som hovedelementet i konkurrencestaten: "Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse."<ref>{{Cite web |url=http://www.denoffentlige.dk/professor-vil-have-nyt-lederskab |title=Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet, den offentlige, 28. oktober 2013 |access-date=10. juli 2014 |archive-date=14. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140714130439/http://www.denoffentlige.dk/professor-vil-have-nyt-lederskab |url-status=dead }}</ref> Denne indfaldsvinkel til konkurrencestaten er udfoldet yderligere i en bog, udgivet i oktober 2015, hvor [[Lars Bo Kaspersen]] og [[Jan Nørgaard]] bl.a. fastslår konkurrencestatens styringsredskaber som "pointkapløb, individualisme og ulighedsfremmende adfærdsformer."<ref name="Kas">[[Lars Bo Kaspersen]] og [[Jan Nørgaard]]:''Konkurrencestaten har skabt en ledelseskrise.'' Kronik i [[Politiken]], 19. oktober 2015, 2. sektion, s. 5</ref> == Konkrete eksempler == Flere [[reform]]er i Danmark i perioden [[2009]]- {{CURRENTYEAR}} peger i retning af overgangen til konkurrencestaten. Aftalerne om afkortning af [[dagpenge]]perioden, [[efterløn]]nens afvikling og senere [[pension]]salder, indgået mellem [[Venstre]], [[Det Konservative Folkeparti]], [[Dansk Folkeparti]] og [[Det Radikale Venstre]] <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/05/13/183700.htm?rss=true DR Nyheder 13. maj 2011]</ref> kan opfattes som et skridt i den retning, Ove K. Pedersen beskriver. Ligeledes pegede tidligere [[Beskæftigelsesminister]] [[Mette Frederiksen]]s plan for at nedbringe antallet af [[kontanthjælp]]smodtagere <ref>[http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=722037&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835 Socialdemokraterne - Færre på kontanthjælp<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og de af [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|Regeringen Helle Thorning-Schmidt]] implementerede reformer af [[sygedagpenge]], [[førtidspension]] og [[fleksjob]] i samme retning. <ref name="breform">{{Cite web |url=http://www.ugebreveta4.dk/2011/201148/Mandag/beskaeftigelsesreformer_vil_paavirke_hver_femte_dansker.aspx |title=Beskæftigelsesreformer vil påvirke hver femte dansker Ugebladet A4 28. november 2011 |access-date= 9. marts 2012 |archive-date=22. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120222233338/http://www.ugebreveta4.dk/2011/201148/Mandag/beskaeftigelsesreformer_vil_paavirke_hver_femte_dansker.aspx |url-status=dead }}</ref> I et interview i [[Politiken]] [[23. august]] [[2013]] erklærede den socialdemokratiske [[finansminister]] [[Bjarne Corydon]] sig som tilhænger af ''konkurrencestaten'' og fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik er indstillet på konkurrencestatens betingelser, som bl.a. indebærer, at :"hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster"<ref name=Cor>{{Cite web |url=http://politiken.dk/politik/ECE2056921/corydon-konkurrencestat-er-ny-velfaerdsstat/ |title=Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat, Politiken 23. august 2013 |access-date=22. september 2013 |archive-date=27. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130927082259/http://politiken.dk/politik/ECE2056921/corydon-konkurrencestat-er-ny-velfaerdsstat/ |url-status=dead }}</ref>. Corydons syn på konkurrencestaten som en "positiv udvikling af velfærdsstaten" blev bifaldet af [[Kristian Jensen]] fra [[Venstre]], mens [[Johanne Schmidt-Nielsen]] fra [[Enhedslisten]] beklagede, at "finansministeren har købt højrefløjens fortælling om, at velfærdssamfundet er en byrde for økonomien."<ref name=Cor/> I et opfølgende interview i [[Politiken]] [[26. januar]] [[2014]] understregede Corydon, at konkurrencestaten "både er et grundvilkår og et mønster", som giver rum for udvikling af velfærdsstaten. <ref name=Cor2>Corydon: ''Velfærdsstaten skal udvikles til et højere niveau'' Politiken 26. januar 2014]</ref>. Denne udvikling ville Corydon understøtte ved at satse stærkere på investeringer i [[uddannelse]] og forskning og mindre på [[overførselsindkomst]]er.<ref name=Cor2/> == Vurderinger == Historikeren [[Michael Böss]], der betegner sig selv som "værdikonservativ" har betegnet udviklingen i det danske samfund som "vejen mod det demente samfund" <ref name=dem> (Böss, Michael 2014)</ref> I tråd med konkurrencestatsbegrebet ser han hovedtrækkene i "det demente samfund" som den politiske elites fokus på effektivisering og den heraf følgende historieløshed og manglende debat om de fælles værdier.<ref name=Bei>[http://www.b.dk/kommentarer/dannelse-og-konkurrencestat Jesper Beinov: ''Dannelse og konkurrencestat'', Berlingske Netavis, 29. september 2014]</ref> Han bruger dog ikke selv begrebet ''konkurrencestat'', selv om analysen af den funktionalistisk pragmatisme og embedsværkets bureaukratisering har mange ligheder med Ove Kaj Pedersens begrebsanvendelse.<ref name=demint/> Ifølge Böss er denne udvikling begyndt i 1990'erne, men især efter [[finanskrisen]] har den bredt sig til en stor del af den politiske elite. Som eksempler på "historieløse teknokrater" nævner han [[Helge Sander]], [[Christine Antorini]], [[Margrete Vestager]] og [[Lars Løkke Rasmussen]].<ref name=demint> Højbjerg, Mette: ''Vi er på vej mod et dement samfund'', interview med Michael Böss i Politiken Debat, 4. oktober 2014</ref> Som modvægt mod denne tendens ønsker han: :"en 'bevidstgørelse' af offentligheden om betydningen af at se historien som en ressource, som kan hjælpe os med at bevare det bedste i vores samfund og til at reformere uden at miste de værdier, som har gjort Danmark og de andre skandinaviske lande til mønstersamfund i verden." <ref name=demint/> I en kommentar til det afsluttende bind af serien "Dansk Velfærdshistorie" <ref>[Dansk Velfærdshistorie I-VI (+ Registerbind), Carlsbergfondet og Syddansk Universitet 2010-2015]</ref> fremhæver to af bidragsyderne følgende forskelle mellem Velfærdsstaten og [[Konkurrencestaten]]: * 1) Velfærdsstaten vil udvikle det "moralske fællesskabsmenneske". Konkurrencestaten vil udvikle "det oppurtunistiske privatmenneske" * 2) Velfærdsstaten er solidarisk med de udsatte og sårbare. Konkurrencestaten er solidarisk med de arbejdende og skattebetalende * 3) Velfærdsstaten ser den enkelte borger som en værdi i sig selv. Konkurrencestaten fastlægger den enkeltes værdi som bestemt af funktionsevnen på arbejdsmarkedet * 4) Velfærdsstaten er en beskyttelse mod sociale risici. Konkurrencestaten mobiliserer befolkningen og virksomhederne som [[aktør]]er i den globale konkurrence samt yderligere 6 punkter, der er underordnet de ovenstående.<ref>Petersen, Jørn Henrik og Klaus Petersen: ''Historie: Fra velfærdsstat til konkurrencestat.'' Analyse i [[Politiken]], 25. september 2015, 2. sektion, s. 10</ref> == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * Böss, Michael (2014): ''Det demente samfund- Historieløshed i nutidskulturen'', Kristeligt Dagblads Forlag * Cerny, Philip G.(1997)''Paradoxes of : The Dynamics of Political Globalization i: Government and Opposition, Volume 32, Issue 2, s. 251–274 * {{Citation|last1= Kaspersen|first1=Lars Bo|last2= Nørgaard|first2=Jan|year= 2015 |title=Ledelseskrise i konkurrencestaten |publisher= Hans Reitzels Forlag |location= København |isbn= 978-87-412-6154-6 }} * {{Citation|last1= Knudsen |first1=Tim |year= 2007 |title= Fra folkestyre til markedsdemokrati |publisher= Akademisk Forlag |location= København |isbn= 978-87-500-3892-4 }} * {{Citation|last1= Pedersen|first1=Ove K.|year= 2011 |title= Konkurrencestaten |publisher= Hans Reitzels Forlag |location= København |isbn=978-87-412-5156-1 }} [[Kategori:Offentlig økonomi]] [[Kategori:Politik]] iisaz8tvnqotrxwni6o2yf6hmvc3k51 0 536505 12274488 12265336 2026-05-07T18:46:07Z Kallenberg1 422308 nyt album 12274488 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | Navn = Kesi | Billede = Kesi 1.JPG | Billede note = Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015 | Farve = sanger | Fødselsnavn = Oliver Chambuso | Pseudonym(er) = Oliver Kesi | Født = | Død = | Oprindelse = Dansk-tanzanianer | Genre(r) = Grime | Beskæftigelse = | År aktiv = 2010– | Pladeselskab = Universal Records | Associerede acts = | Inspiratorer = | Påvirket = | Hjemmeside = | Signatur = }} [[Fil:Oliver Kesi Chambuso.jpg|alt=portræt af kunstneren Kesi|thumb|Oliver Kesi Chambuso, juli 2024. Foto: Nikolaj Lerche.]] [[Fil:Kesi 2.JPG|thumb|Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015]] '''Oliver Kesi Chambuso''' (født [[7. september]] [[1992]]<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/kunstner/kesi/10499623 |title=Kesi |publisher= [[DR]] |accessdate=24. juni 2022}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/dansk-musiker-trak-stikket-midt-i-karrierens-hoejdepunkt-jeg-blev-noedt-til-finde-ud-af-om-jeg |title= Dansk musiker trak stikket midt i karrierens højdepunkt: 'Jeg blev nødt til at finde ud af, om jeg var færdig' |first=Olivia Celeste Kyed |last=Kenvig |publisher=[[DR]] |date=30. december 2020 |accessdate=16. juli 2022}}</ref>), bedre kendt under navnet '''Kesi''', er en dansk-tanzaniansk [[rap]]kunstner. == Baggrund == Kesi er født og opvokset på Nørrebro i Danmark. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tanzania.<ref>{{cite web |url=https://ugeavisen.dk/ugeavisenodense/artikel/kesi-om-multikulturen-p%C3%A5-n%C3%B8rrebro-den-g%C3%B8r-at-man-l%C3%A6rer-en-masse-forskelligt |title=Kesi om multikulturen på Nørrebro: Den gør, at man lærer en masse forskelligt |first=Christina |last=Jacobsen |publisher=[[Ugeavisen Odense]] |date=5. november 2019 |accessdate= 4. august 2020}}</ref> Kesi har også en bror som hedder Malik, Malik er skuespiller og medlem af bandet Carl Makungo Collective == Karriere == I starten af Kesis karriere promoverede han sig selv via [[YouTube]] i [[genre]]n [[Grime (musik)|grime]] uden om de etablerede [[pladeselskab]]er. Han laver sin musik sammen med sine samarbejdspartnere fra [[B.O.C]], som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro. Succes på internettet med bl.a. debutsangen "Byen Sover" førte til en række koncerter og interesse fra etablerede pladeselskaber, og i juli 2011 skrev Kesi som 18-årig kontrakt med pladeselskabet [[Universal Music Group|Universal]], der i august måned 2011 udsendte Kesis første officielle [[single (musik)|single]] "Slem dreng". Samme måned bragte [[TV 2]] et indslag om Kesi, der med pladekontrakten og den hurtige popularitet blev eksponeret i danske medier. Kesi optrådte i 2011 ved en række koncerter, herunder på Skaterscenen ved [[Roskilde Festival 2011]], [[Distortion (festival)|Distortion-festivalen]] og festivallen Sounds 2011. Kesi udgav senere i 2011 singlen "Født I Dag", der var produceret af [[Benny Jamz]] fra B.O.C, der desuden også medvirker på singlen. Den 27. februar 2012 udkom hans debutalbum "Bomber Over Centrum", som indeholder gæstevers fra både etablerede rappere, som [[Ataf]] og [[Orgi-E]], men også fra rappere fra hans crew B.O.C. I august-september 2012 startede Kesi og B.O.C deres eget pladeselskab UROPA (Ung, rig og pisse arrogant). I 2014 udgav Kesi singlen "Søvnløs", der opnåede en førsteplads på den danske hitliste. Onkel K, som også er rapper, hjalp Kesi ved at introducere ham til musikmiljøet og give ham råd og vejledning. Han fungerede som en mentor og gav Kesi mulighed for at optræde og få erfaring. Gennem denne støtte fik Kesi mulighed for at udvikle sit talent og bygge netværk i musikbranchen, hvilket har været afgørende for hans succes som rapper.{{kilde mangler|dato=juni 2024}} Efter at have teaset et album i flere måneder, offentliggjorde Kesi, at hans 10. album, ''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'', ville blive udgivet den 8. maj 2026.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref> == Diskografi == === Studiealbummer og EP === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Album detaljer ! scope="col" style="text-align:center;width:8em;" | Højeste placering ! colspan="1" rowspan="2" scope="col" | [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ![[Hitlisten|Danmark]] |- | ''[[Bomber over centrum]]'' | * Udgivet: 27. februar 2012 * Selskab: [[Universal Music Group|Universal]] * Format: [[CD]], download, Vinyl | style="text-align:center;"| 9<ref>[https://danishcharts.dk/showinterpret.asp?interpret=KESI danishcharts.com - Discography KESI<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | |- | ''[[Barn af byen]]'' | * Udgivet: 22. juni 2015 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 3<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=26&y=2015&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 26 2015 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Platin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/8700 Kesi - "Barn Af Byen" - IFPI]</ref> |- |''[[888 (EP)|888]]'' (EP) | * Udgivet: 6. september 2019 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 2<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=36&y=2019&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 36 2019 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |2xPlatin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/15204 Kesi - "888" - IFPI]</ref> |- |''[[BO4L]]'' | * Udgivet: 31. juli 2020 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 1<ref>{{cite web|url=http://hitlisten.nu/default.asp?w=31&y=2020&list=a40|title=Album Top-40 Uge 31, 2020|publisher=[[Hitlisten]]|accessdate=12. august 2020}}</ref> |5xPlatin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/14888 Kesi - "BO4L" - IFPI]</ref> |- |''[[72 Timer]]'' (EP) | * Udgivet: 13. november 2020 * Selskab: [[disco:wax]], [[Cannibal Records]], [[MXIII]]<ref name=soundvenue,anm>{{cite web |url=https://soundvenue.com/musik/2020/11/kesi-og-icekiid-er-et-fremragende-tag-team-paa-epen-72-timer-der-oser-af-overskud-429670 |title=KESI OG ICEKIID ER ET FREMRAGENDE TAG TEAM PÅ EP’EN ’72 TIMER’, DER OSER AF OVERSKUD |publisher=Soundvenue |author=Niels Jul Bruun |date=13. november 2020}}</ref><ref name=politiken,anm>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/musik/art8001660/To-danske-hitmagere-mødtes-i-studiet-uden-planer.-Det-stak-helt-af |title=To danske hitmagere mødtes i studiet uden planer. Det stak helt af |publisher=Politiken |author=Simon Lund |date=22. november 2020}}</ref> * Format: Download | style="text-align:center;"| 7<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=46&y=2020&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 46 2020 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/11356 Kesi & ICEKIID - "72 Timer - EP" - IFPI]</ref> |- |''[[Mere end musik|Mere End Musik]]'' (Benny Jamz, Gilli og Kesi) | * Udgivet: 18. juni 2021 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | |4xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14372 Benny Jamz, Gilli, KESI og B.O.C - "Mere End Musik" IFPI]</ref> |- |''30 Somre'' | * Udgivet: 17 juni 2022 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download, Vinyl | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14352 Kesi - "30 Somre" - IFPI]</ref> |- |''TILLYKKE'' | * Udgivet: 6. september 2023 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/13722 Kesi - "Tillykke" - IFPI]</ref> |- |''FOMO 88.8 FM'' | * Udgivet: 8. august 2024 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/15203 Kesi - "FOMO 88.8 FM" - IFPI]</ref> |- |''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'' | * Udgivet: 8. maj 2026 * Selskab: MXIII og Universal * Format: Download | | |} === Mixtape === * ''[[Ung hertug]]'' (2013)<ref>[https://www.facebook.com/KesiSlemDreng/posts/473824752670029 Kesi - Ung hertug mixtapet er 100 procent det bedste jeg<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === Singler === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:25em;"| Titel ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2"| Certificering |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:85%;"|[[Hitlisten|Danmark]] |- |rowspan="2"|2011 | "Slem dreng" |style="text-align:center;"| 10 | |- | "Født i dag" |style="text-align:center;"| 30 | |- |rowspan="2"|2012 | "Ku godt" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin <small>(streaming)</small> |- | "Gadehjørne" <small>(feat. [[Gilli]] & [[Mass Ebdrup]])</small> |style="text-align:center;"| 17 | * Guld <small>(streaming)</small> |- |rowspan="2"|2014 | "Ik brug for" <small>(feat. [[Højer Øye]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Søvnløs" |style="text-align:center;"| 1 | * 2× Platin |- |rowspan="4"|2015 | "Dumme penge" <small>(feat. Don Stefano)</small> |style="text-align:center;"| — | * Guld |- | "Vors" <small>(feat. [[Sivas (musiker)|Sivas]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Dig og mig" <small>(feat. [[Ukendt Kunstner]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Koldt blod" <small>(feat. [[Barbara Moleko]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- |2016 |"Habibi" |style="text-align:center;"| — | |- | rowspan="6" |2017 |"God Dag" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin |- |"Consigliere" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 11 | * Guld |- |"Mamacita" <small>(feat. [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | * Platin |- |"Op" <small>(feat. [[Gilli]] og [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 4 | * Guld |- |"Designer" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | |- |"Følelsen"" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- | rowspan="4" |2018 |"Ligesom mig" |style="text-align:center;"| 1 | * Guld |- |"Kom over" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- |"Ekstra" |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Su Casa" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="2" |2019 |"X" |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Pengedans" |style="text-align:center;"| 3 | |- | rowspan="2" |2020 |"Tilbage" <small>(feat. [[Hennedub]])</small> |style="text-align:center;"| 2 | |- |"Blå himmel" <small>(feat. [[Hans Philip]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="3" |2021 |"Er her" <small>([[Artigeardit]] x Kesi)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Hajde" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Ibiza" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |2026 |"Stil Permanent" | style="text-align: center;" | - | |- |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{rapperstub}} {{Dansk rap}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1993|Levende|Kesi}} [[Kategori:Rappere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørrebro]] 1ypi2pl3vyorv12yl7g591tp9dknv99 12274533 12274488 2026-05-07T19:50:02Z Kallenberg1 422308 /* Diskografi */ opdateret certificeringer 12274533 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | Navn = Kesi | Billede = Kesi 1.JPG | Billede note = Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015 | Farve = sanger | Fødselsnavn = Oliver Chambuso | Pseudonym(er) = Oliver Kesi | Født = | Død = | Oprindelse = Dansk-tanzanianer | Genre(r) = Grime | Beskæftigelse = | År aktiv = 2010– | Pladeselskab = Universal Records | Associerede acts = | Inspiratorer = | Påvirket = | Hjemmeside = | Signatur = }} [[Fil:Oliver Kesi Chambuso.jpg|alt=portræt af kunstneren Kesi|thumb|Oliver Kesi Chambuso, juli 2024. Foto: Nikolaj Lerche.]] [[Fil:Kesi 2.JPG|thumb|Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015]] '''Oliver Kesi Chambuso''' (født [[7. september]] [[1992]]<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/kunstner/kesi/10499623 |title=Kesi |publisher= [[DR]] |accessdate=24. juni 2022}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/dansk-musiker-trak-stikket-midt-i-karrierens-hoejdepunkt-jeg-blev-noedt-til-finde-ud-af-om-jeg |title= Dansk musiker trak stikket midt i karrierens højdepunkt: 'Jeg blev nødt til at finde ud af, om jeg var færdig' |first=Olivia Celeste Kyed |last=Kenvig |publisher=[[DR]] |date=30. december 2020 |accessdate=16. juli 2022}}</ref>), bedre kendt under navnet '''Kesi''', er en dansk-tanzaniansk [[rap]]kunstner. == Baggrund == Kesi er født og opvokset på Nørrebro i Danmark. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tanzania.<ref>{{cite web |url=https://ugeavisen.dk/ugeavisenodense/artikel/kesi-om-multikulturen-p%C3%A5-n%C3%B8rrebro-den-g%C3%B8r-at-man-l%C3%A6rer-en-masse-forskelligt |title=Kesi om multikulturen på Nørrebro: Den gør, at man lærer en masse forskelligt |first=Christina |last=Jacobsen |publisher=[[Ugeavisen Odense]] |date=5. november 2019 |accessdate= 4. august 2020}}</ref> Kesi har også en bror som hedder Malik, Malik er skuespiller og medlem af bandet Carl Makungo Collective == Karriere == I starten af Kesis karriere promoverede han sig selv via [[YouTube]] i [[genre]]n [[Grime (musik)|grime]] uden om de etablerede [[pladeselskab]]er. Han laver sin musik sammen med sine samarbejdspartnere fra [[B.O.C]], som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro. Succes på internettet med bl.a. debutsangen "Byen Sover" førte til en række koncerter og interesse fra etablerede pladeselskaber, og i juli 2011 skrev Kesi som 18-årig kontrakt med pladeselskabet [[Universal Music Group|Universal]], der i august måned 2011 udsendte Kesis første officielle [[single (musik)|single]] "Slem dreng". Samme måned bragte [[TV 2]] et indslag om Kesi, der med pladekontrakten og den hurtige popularitet blev eksponeret i danske medier. Kesi optrådte i 2011 ved en række koncerter, herunder på Skaterscenen ved [[Roskilde Festival 2011]], [[Distortion (festival)|Distortion-festivalen]] og festivallen Sounds 2011. Kesi udgav senere i 2011 singlen "Født I Dag", der var produceret af [[Benny Jamz]] fra B.O.C, der desuden også medvirker på singlen. Den 27. februar 2012 udkom hans debutalbum "Bomber Over Centrum", som indeholder gæstevers fra både etablerede rappere, som [[Ataf]] og [[Orgi-E]], men også fra rappere fra hans crew B.O.C. I august-september 2012 startede Kesi og B.O.C deres eget pladeselskab UROPA (Ung, rig og pisse arrogant). I 2014 udgav Kesi singlen "Søvnløs", der opnåede en førsteplads på den danske hitliste. Onkel K, som også er rapper, hjalp Kesi ved at introducere ham til musikmiljøet og give ham råd og vejledning. Han fungerede som en mentor og gav Kesi mulighed for at optræde og få erfaring. Gennem denne støtte fik Kesi mulighed for at udvikle sit talent og bygge netværk i musikbranchen, hvilket har været afgørende for hans succes som rapper.{{kilde mangler|dato=juni 2024}} Efter at have teaset et album i flere måneder, offentliggjorde Kesi, at hans 10. album, ''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'', ville blive udgivet den 8. maj 2026.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref> == Diskografi == === Studiealbummer og EP === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Album detaljer ! scope="col" style="text-align:center;width:8em;" | Højeste placering ! colspan="1" rowspan="2" scope="col" | [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ![[Hitlisten|Danmark]] |- | ''[[Bomber over centrum]]'' | * Udgivet: 27. februar 2012 * Selskab: [[Universal Music Group|Universal]] * Format: [[CD]], download, Vinyl | style="text-align:center;"| 9<ref>[https://danishcharts.dk/showinterpret.asp?interpret=KESI danishcharts.com - Discography KESI<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |Guld<ref>{{Cite web|title=KESI "Bomber Over Centrum" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/16884|website=IFPI|access-date=7. maj 2026|date=7. maj 2026|url-status=live}}</ref> |- | ''[[Barn af byen]]'' | * Udgivet: 22. juni 2015 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 3<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=26&y=2015&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 26 2015 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Platin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/8700 Kesi - "Barn Af Byen" - IFPI]</ref> |- |''[[888 (EP)|888]]'' (EP) | * Udgivet: 6. september 2019 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 2<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=36&y=2019&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 36 2019 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |2xPlatin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/15204 Kesi - "888" - IFPI]</ref> |- |''[[BO4L]]'' | * Udgivet: 31. juli 2020 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 1<ref>{{cite web|url=http://hitlisten.nu/default.asp?w=31&y=2020&list=a40|title=Album Top-40 Uge 31, 2020|publisher=[[Hitlisten]]|accessdate=12. august 2020}}</ref> |6xPlatin<ref>{{Cite web|title=KESI "BO4L" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/16797|website=IFPI|access-date=7. maj 2026|date=20. april 2026|url-status=live}}</ref> |- |''[[72 Timer]]'' (EP) | * Udgivet: 13. november 2020 * Selskab: [[disco:wax]], [[Cannibal Records]], [[MXIII]]<ref name=soundvenue,anm>{{cite web |url=https://soundvenue.com/musik/2020/11/kesi-og-icekiid-er-et-fremragende-tag-team-paa-epen-72-timer-der-oser-af-overskud-429670 |title=KESI OG ICEKIID ER ET FREMRAGENDE TAG TEAM PÅ EP’EN ’72 TIMER’, DER OSER AF OVERSKUD |publisher=Soundvenue |author=Niels Jul Bruun |date=13. november 2020}}</ref><ref name=politiken,anm>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/musik/art8001660/To-danske-hitmagere-mødtes-i-studiet-uden-planer.-Det-stak-helt-af |title=To danske hitmagere mødtes i studiet uden planer. Det stak helt af |publisher=Politiken |author=Simon Lund |date=22. november 2020}}</ref> * Format: Download | style="text-align:center;"| 7<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=46&y=2020&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 46 2020 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/11356 Kesi & ICEKIID - "72 Timer - EP" - IFPI]</ref> |- |''[[Mere end musik|Mere End Musik]]'' (Benny Jamz, Gilli og Kesi) | * Udgivet: 18. juni 2021 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | |4xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14372 Benny Jamz, Gilli, KESI og B.O.C - "Mere End Musik" IFPI]</ref> |- |''30 Somre'' | * Udgivet: 17 juni 2022 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download, Vinyl | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14352 Kesi - "30 Somre" - IFPI]</ref> |- |''TILLYKKE'' | * Udgivet: 6. september 2023 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/13722 Kesi - "Tillykke" - IFPI]</ref> |- |''FOMO 88.8 FM'' | * Udgivet: 8. august 2024 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/15203 Kesi - "FOMO 88.8 FM" - IFPI]</ref> |- |''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'' | * Udgivet: 8. maj 2026 * Selskab: MXIII og Universal * Format: Download | | |} === Mixtape === * ''[[Ung hertug]]'' (2013)<ref>[https://www.facebook.com/KesiSlemDreng/posts/473824752670029 Kesi - Ung hertug mixtapet er 100 procent det bedste jeg<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === Singler === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:25em;"| Titel ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2"| Certificering |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:85%;"|[[Hitlisten|Danmark]] |- |rowspan="2"|2011 | "Slem dreng" |style="text-align:center;"| 10 | |- | "Født i dag" |style="text-align:center;"| 30 | |- |rowspan="2"|2012 | "Ku godt" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin <small>(streaming)</small> |- | "Gadehjørne" <small>(feat. [[Gilli]] & [[Mass Ebdrup]])</small> |style="text-align:center;"| 17 | * Guld <small>(streaming)</small> |- |rowspan="2"|2014 | "Ik brug for" <small>(feat. [[Højer Øye]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Søvnløs" |style="text-align:center;"| 1 | * 2× Platin |- |rowspan="4"|2015 | "Dumme penge" <small>(feat. Don Stefano)</small> |style="text-align:center;"| — | * Guld |- | "Vors" <small>(feat. [[Sivas (musiker)|Sivas]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Dig og mig" <small>(feat. [[Ukendt Kunstner]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Koldt blod" <small>(feat. [[Barbara Moleko]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- |2016 |"Habibi" |style="text-align:center;"| — | |- | rowspan="6" |2017 |"God Dag" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin |- |"Consigliere" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 11 | * Guld |- |"Mamacita" <small>(feat. [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | * Platin |- |"Op" <small>(feat. [[Gilli]] og [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 4 | * Guld |- |"Designer" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | |- |"Følelsen"" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- | rowspan="4" |2018 |"Ligesom mig" |style="text-align:center;"| 1 | * Guld |- |"Kom over" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- |"Ekstra" |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Su Casa" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="2" |2019 |"X" |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Pengedans" |style="text-align:center;"| 3 | |- | rowspan="2" |2020 |"Tilbage" <small>(feat. [[Hennedub]])</small> |style="text-align:center;"| 2 | |- |"Blå himmel" <small>(feat. [[Hans Philip]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="3" |2021 |"Er her" <small>([[Artigeardit]] x Kesi)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Hajde" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Ibiza" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |2026 |"Stil Permanent" | style="text-align: center;" | - | |- |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{rapperstub}} {{Dansk rap}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1993|Levende|Kesi}} [[Kategori:Rappere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørrebro]] 4bpwzmfcxssmrw9uy1n9qohulrzwb7x 12274573 12274533 2026-05-07T21:29:08Z Kallenberg1 422308 fejlrettelse 12274573 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | Navn = Kesi | Billede = Kesi 1.JPG | Billede note = Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015 | Farve = sanger | Fødselsnavn = Oliver Chambuso | Pseudonym(er) = Oliver Kesi | Født = | Død = | Oprindelse = Dansk-tanzanianer | Genre(r) = Grime | Beskæftigelse = | År aktiv = 2010– | Pladeselskab = Universal Records | Associerede acts = | Inspiratorer = | Påvirket = | Hjemmeside = | Signatur = }} [[Fil:Oliver Kesi Chambuso.jpg|alt=portræt af kunstneren Kesi|thumb|Oliver Kesi Chambuso, juli 2024. Foto: Nikolaj Lerche.]] [[Fil:Kesi 2.JPG|thumb|Kesi under Kolding kulturnat 21. august 2015]] '''Oliver Kesi Chambuso''' (født [[7. september]] [[1992]]<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/kunstner/kesi/10499623 |title=Kesi |publisher= [[DR]] |accessdate=24. juni 2022}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/musik/dansk-musiker-trak-stikket-midt-i-karrierens-hoejdepunkt-jeg-blev-noedt-til-finde-ud-af-om-jeg |title= Dansk musiker trak stikket midt i karrierens højdepunkt: 'Jeg blev nødt til at finde ud af, om jeg var færdig' |first=Olivia Celeste Kyed |last=Kenvig |publisher=[[DR]] |date=30. december 2020 |accessdate=16. juli 2022}}</ref>), bedre kendt under navnet '''Kesi''', er en dansk-tanzaniansk [[rap]]kunstner. == Baggrund == Kesi er født og opvokset på Nørrebro i Danmark. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tanzania.<ref>{{cite web |url=https://ugeavisen.dk/ugeavisenodense/artikel/kesi-om-multikulturen-p%C3%A5-n%C3%B8rrebro-den-g%C3%B8r-at-man-l%C3%A6rer-en-masse-forskelligt |title=Kesi om multikulturen på Nørrebro: Den gør, at man lærer en masse forskelligt |first=Christina |last=Jacobsen |publisher=[[Ugeavisen Odense]] |date=5. november 2019 |accessdate= 4. august 2020}}</ref> Kesi har også en bror som hedder Malik, Malik er skuespiller og medlem af bandet Carl Makungo Collective == Karriere == I starten af Kesis karriere promoverede han sig selv via [[YouTube]] i [[genre]]n [[Grime (musik)|grime]] uden om de etablerede [[pladeselskab]]er. Han laver sin musik sammen med sine samarbejdspartnere fra [[B.O.C]], som er en gruppe rapartister fra primært Nørrebro. Succes på internettet med bl.a. debutsangen "Byen Sover" førte til en række koncerter og interesse fra etablerede pladeselskaber, og i juli 2011 skrev Kesi som 18-årig kontrakt med pladeselskabet [[Universal Music Group|Universal]], der i august måned 2011 udsendte Kesis første officielle [[single (musik)|single]] "Slem dreng". Samme måned bragte [[TV 2]] et indslag om Kesi, der med pladekontrakten og den hurtige popularitet blev eksponeret i danske medier. Kesi optrådte i 2011 ved en række koncerter, herunder på Skaterscenen ved [[Roskilde Festival 2011]], [[Distortion (festival)|Distortion-festivalen]] og festivallen Sounds 2011. Kesi udgav senere i 2011 singlen "Født I Dag", der var produceret af [[Benny Jamz]] fra B.O.C, der desuden også medvirker på singlen. Den 27. februar 2012 udkom hans debutalbum "Bomber Over Centrum", som indeholder gæstevers fra både etablerede rappere, som [[Ataf]] og [[Orgi-E]], men også fra rappere fra hans crew B.O.C. I august-september 2012 startede Kesi og B.O.C deres eget pladeselskab UROPA (Ung, rig og pisse arrogant). I 2014 udgav Kesi singlen "Søvnløs", der opnåede en førsteplads på den danske hitliste. Onkel K, som også er rapper, hjalp Kesi ved at introducere ham til musikmiljøet og give ham råd og vejledning. Han fungerede som en mentor og gav Kesi mulighed for at optræde og få erfaring. Gennem denne støtte fik Kesi mulighed for at udvikle sit talent og bygge netværk i musikbranchen, hvilket har været afgørende for hans succes som rapper.{{kilde mangler|dato=juni 2024}} Efter at have teaset et album i flere måneder, offentliggjorde Kesi, at hans ottende album, ''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'', ville blive udgivet den 8. maj 2026.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref> == Diskografi == === Studiealbummer og EP === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Album detaljer ! scope="col" style="text-align:center;width:8em;" | Højeste placering ! colspan="1" rowspan="2" scope="col" | [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ![[Hitlisten|Danmark]] |- | ''[[Bomber over centrum]]'' | * Udgivet: 27. februar 2012 * Selskab: [[Universal Music Group|Universal]] * Format: [[CD]], download, Vinyl | style="text-align:center;"| 9<ref>[https://danishcharts.dk/showinterpret.asp?interpret=KESI danishcharts.com - Discography KESI<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |Guld<ref>{{Cite web|title=KESI "Bomber Over Centrum" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/16884|website=IFPI|access-date=7. maj 2026|date=7. maj 2026|url-status=live}}</ref> |- | ''[[Barn af byen]]'' | * Udgivet: 22. juni 2015 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 3<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=26&y=2015&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 26 2015 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Platin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/8700 Kesi - "Barn Af Byen" - IFPI]</ref> |- |''[[888 (EP)|888]]'' (EP) | * Udgivet: 6. september 2019 * Selskab: [[disco:wax]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 2<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=36&y=2019&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 36 2019 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |2xPlatin<ref>[http://www.ifpi.dk/node/15204 Kesi - "888" - IFPI]</ref> |- |''[[BO4L]]'' | * Udgivet: 31. juli 2020 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | style="text-align:center;"| 1<ref>{{cite web|url=http://hitlisten.nu/default.asp?w=31&y=2020&list=a40|title=Album Top-40 Uge 31, 2020|publisher=[[Hitlisten]]|accessdate=12. august 2020}}</ref> |6xPlatin<ref>{{Cite web|title=KESI "BO4L" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/16797|website=IFPI|access-date=7. maj 2026|date=20. april 2026|url-status=live}}</ref> |- |''[[72 Timer]]'' (EP) | * Udgivet: 13. november 2020 * Selskab: [[disco:wax]], [[Cannibal Records]], [[MXIII]]<ref name=soundvenue,anm>{{cite web |url=https://soundvenue.com/musik/2020/11/kesi-og-icekiid-er-et-fremragende-tag-team-paa-epen-72-timer-der-oser-af-overskud-429670 |title=KESI OG ICEKIID ER ET FREMRAGENDE TAG TEAM PÅ EP’EN ’72 TIMER’, DER OSER AF OVERSKUD |publisher=Soundvenue |author=Niels Jul Bruun |date=13. november 2020}}</ref><ref name=politiken,anm>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/musik/art8001660/To-danske-hitmagere-mødtes-i-studiet-uden-planer.-Det-stak-helt-af |title=To danske hitmagere mødtes i studiet uden planer. Det stak helt af |publisher=Politiken |author=Simon Lund |date=22. november 2020}}</ref> * Format: Download | style="text-align:center;"| 7<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=46&y=2020&list=a40 |title=ALBUM TOP-40 - Uge 46 2020 |publisher=hitlisten.nu}}</ref> |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/11356 Kesi & ICEKIID - "72 Timer - EP" - IFPI]</ref> |- |''[[Mere end musik|Mere End Musik]]'' (Benny Jamz, Gilli og Kesi) | * Udgivet: 18. juni 2021 * Selskab: [[disco:wax]] og [[MXIII]] * Format: Download | |4xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14372 Benny Jamz, Gilli, KESI og B.O.C - "Mere End Musik" IFPI]</ref> |- |''30 Somre'' | * Udgivet: 17 juni 2022 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download, Vinyl | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/14352 Kesi - "30 Somre" - IFPI]</ref> |- |''TILLYKKE'' | * Udgivet: 6. september 2023 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |Guld<ref>[http://ifpi.dk/node/13722 Kesi - "Tillykke" - IFPI]</ref> |- |''FOMO 88.8 FM'' | * Udgivet: 8. august 2024 * Selskab: [[MXIII]] og [[Universal Music Group|Universal]] * Format: Download | |2xPlatin<ref>[http://ifpi.dk/node/15203 Kesi - "FOMO 88.8 FM" - IFPI]</ref> |- |''[[MEN SÅ KOM I MORGEN]]'' | * Udgivet: 8. maj 2026 * Selskab: MXIII og Universal * Format: Download | | |} === Mixtape === * ''[[Ung hertug]]'' (2013)<ref>[https://www.facebook.com/KesiSlemDreng/posts/473824752670029 Kesi - Ung hertug mixtapet er 100 procent det bedste jeg<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === Singler === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:25em;"| Titel ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2"| Certificering |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:85%;"|[[Hitlisten|Danmark]] |- |rowspan="2"|2011 | "Slem dreng" |style="text-align:center;"| 10 | |- | "Født i dag" |style="text-align:center;"| 30 | |- |rowspan="2"|2012 | "Ku godt" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin <small>(streaming)</small> |- | "Gadehjørne" <small>(feat. [[Gilli]] & [[Mass Ebdrup]])</small> |style="text-align:center;"| 17 | * Guld <small>(streaming)</small> |- |rowspan="2"|2014 | "Ik brug for" <small>(feat. [[Højer Øye]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Søvnløs" |style="text-align:center;"| 1 | * 2× Platin |- |rowspan="4"|2015 | "Dumme penge" <small>(feat. Don Stefano)</small> |style="text-align:center;"| — | * Guld |- | "Vors" <small>(feat. [[Sivas (musiker)|Sivas]] og [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Dig og mig" <small>(feat. [[Ukendt Kunstner]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- | "Koldt blod" <small>(feat. [[Barbara Moleko]])</small> |style="text-align:center;"| — | |- |2016 |"Habibi" |style="text-align:center;"| — | |- | rowspan="6" |2017 |"God Dag" |style="text-align:center;"| 9 | * Platin |- |"Consigliere" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 11 | * Guld |- |"Mamacita" <small>(feat. [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | * Platin |- |"Op" <small>(feat. [[Gilli]] og [[Benny Jamz]])</small> |style="text-align:center;"| 4 | * Guld |- |"Designer" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 5 | |- |"Følelsen"" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- | rowspan="4" |2018 |"Ligesom mig" |style="text-align:center;"| 1 | * Guld |- |"Kom over" |style="text-align:center;"| 1 | * Platin |- |"Ekstra" |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Su Casa" <small>(feat. [[Gilli]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="2" |2019 |"X" |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Pengedans" |style="text-align:center;"| 3 | |- | rowspan="2" |2020 |"Tilbage" <small>(feat. [[Hennedub]])</small> |style="text-align:center;"| 2 | |- |"Blå himmel" <small>(feat. [[Hans Philip]])</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- | rowspan="3" |2021 |"Er her" <small>([[Artigeardit]] x Kesi)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |"Hajde" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 3 | |- |"Ibiza" <small>([[Benny Jamz]], [[Gilli]], Kesi feat. B.O.C)</small> |style="text-align:center;"| 1 | |- |2026 |"Stil Permanent" | style="text-align: center;" | - | |- |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} {{rapperstub}} {{Dansk rap}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1993|Levende|Kesi}} [[Kategori:Rappere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nørrebro]] 57ouq0imznjp8tiq7ftjravs5q82p3f 2 539013 12274427 12273869 2026-05-07T15:59:07Z Sarrus 35801 + [[Angrebet på pigeskolen i Minab]] 12274427 wikitext text/x-wiki Dette er en oversigt over '''artikler, jeg har oprettet'''. Alle personer er sorteret efter fornavn inden for hver sin gruppe. Bemærk, at nogle artikler ligger i flere kategorier. Omdirigeringer, oprettet af mig, men omskrevet til en artikel af andre brugere, er ikke inkluderet, hvorimod omdirigeringer, oprettet af andre brugere, som jeg har lavet om til en artikel, er inkluderet. Dermed er denne oversigt ikke identisk med automatiske oversigter. ;Statistikker pr. 7. maj 2026: * Den senest oprettede... ** ...artikel: [[Angrebet på pigeskolen i Minab]], oprettet 07.05.26. ** ...flertydige side: [[Brave]], oprettet 24.01.26 ** ...listeartikel: [[Døde i 2025]], oprettet 28.12.24. * Antal oprettede artikler (med forbehold for fejl og frareget listeartikler og flertydige sider): '''885'''. <ref>Uden omdirigeringer, se [http://toolserver.org/~tparis/pages/index.php?name=sarrus&lang=da&wiki=wikipedia&namespace=0&redirects=noredirects&getall=1 den automatiske opdatering]</ref> **Hertil kommer: *** '''4''' [[#Listeartikler|listeartikler]] og *** '''87''' [[#Flertydige|flertydige sider]] Hvilket bringer antal oprettede sider i artikelnavnerummet op på '''976.''' == Anatomi == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320|Artikel ! Oprettet |- | [[Knæ]] | 28.11.09 |- |[[Legemsdel]] |21.02.10 |- | [[Lukkemuskel]] | 05.04.08 |- | [[Læbe]] | 29.11.09 |- ! colspan=2|4 artikler i denne kategori |} == Begivenheder == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Angrebet på pigeskolen i Minab]] | 07.05.26 |- | [[Branden i Børsen]] |16.04.24 |- | [[Branden i Grand Kartal Hotel]] | 22.01.25 |- | [[Charlie Gard-sagen]] | 29.07.17 |- | [[Demonstrationen i Algier 2011]] (sammenskrevet<ref>Sammenskrevet med [[Urolighederne i Algeriet 2011]] 25. september 2011</ref>) |12.02.11 |- | [[Personsøger- og walkie-takie-angrebene mod Hizbollah 2024]] | 20.09.24 |- | [[Eksplosionerne i Tianjin]] | 15.08.15 |- | [[Evakueringen af Tham Luang-grotten]] | 06.07.18 |- | [[Fipronil-æggeskandalen]] | 11.08.17 |- | [[Flystyrtet i Belgorod]] |25.01.24 |- | [[Frøbjerg Festspil]] | 03.08.10 |- | [[Globale it-nedbrud 2024]] | 22.07.24 |- | [[Guldfeberen i Klondike]] | 25.12.09 |- | [[Grundstødningen af Ever Given]] | 27.03.21 |- | [[Irankrigen]] | 28.02.26 |- | [[Irans angreb på Israel april 2024]] | 14.04.24 |- | [[Irans angreb på Israel oktober 2024]] | 03.10.24 |- | [[Israels angreb på Iran 2025]] | 14.06.25 |- | [[Koleraepidemien i Haiti 2010]] | 20.11.10 |- | [[Krisen i Zimbabwe 2017]] | 19.11.17 |- | [[Jordskreddet ved Nordic Waste]] | 19.01.24 |- | [[Luftfartsulykken i Washington D.C. 2025]] | 30.01.25 |- | [[Margrethe 2.s abdikation]] |01.01.24 |- | [[Mineulykken i Chile 2010]] | 08.09.10 |- | [[Operation Freedom]] | 06.05.26 |- | [[Protesterne i Iran 2025-2026]] | 11.01.26 |- | [[Sculpture by the Sea]] | 04.06.11 |- | [[Statskuppet i Gabon 2023]] | 30.08.23 |- | [[Strejken på Færøerne 2024]] | 31.05.24 |- | [[Statskuppet i Niger 2023]] | 09.08.23 |- | [[Strømafbrydelserne i Sydvesteuropa 2025]] | 29.04.25 |- | [[Togulykken i Grækenland 2023]] | 01.03.23 |- | [[Togulykken i Indien 2023]] | 03.06.23 |- | [[Togulykken i Nordsjælland]] | 23.04.26 |- | [[Qatar-krisen]] | 10.08.17 |- | [[Ødelagte kabler i Østersøen 2024]] | 20.11.24 |- ! colspan=2|36 artikler i denne kategori (inkl. 1 sammenskrevet) |} === Kriminalitet === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Angrebene ved lufthavnen i Kabul]] | 27.08.21 |- | [[Angrebet i New Orleans 2025]] | 02.01.25 |- | [[Angrebet i Ouagadougou]] | 03.03.18 |- |[[Angrebet på Crocus City Hall]] <br /><small>(oprindeligt [[Skyderiet i Moskva 2024]])</small> |valign=top|23.03.24 |- | [[Attentatforsøget på Donald Trump juli 2024]] | 14.07.24 |- | [[Bombesprængningen ved Parsons Green]] | 17.09.17 |- | [[Drabssagen i Hjallerup]] | 12.03.24 |- | [[Drabet på Charlie Kirk]] | 16.09.25 |- | [[Drabet på Jonas Højberg Moestrup]] <br /><small>(oprindeligt [[Drabssagen i Randers]])</small> |valign=top|21.03.24 |- |[[Eksplosionerne i Hellerup 2024]] |03.10.24 |- |[[Gidseltagningen i Bangladesh 2016]] |02.07.16 |- |[[George Floyds død]] |02.06.20 |- | [[Kartoffelsagen]] | 14.05.25 |- | [[Kidnapningerne i Cleveland]] |28.10.24 |- | [[Mordet på Shinzo Abe]] | 16.07.24 |- | [[Påkørslen i München 2025]] | 13.02.25 |- | [[Skoleskyderiet i Örebro 2025]] | 05.02.25 |- |[[Skudattentatet på en natklub i Istanbul]] |01.01.17 |- |[[Skyderiet i Buffalo]] |16.05.22 |- | [[Skyderiet ved pressemiddagen for korrespondenter i Det Hvide Hus]] | 26.04.26 |- |[[Stenkast i Skåne]] |03.08.21 |- |[[Stormen på Brasiliens Kongres]] |09.01.23 |- ! colspan="2" |22 artikler i denne kategori |} === Naturkatastrofer === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Branden i Skagen Klitplantage]] | 25.07.25 |- | [[Jordskælvet i Baluchistan 2013]] | 27.09.13 |- | [[Jordskælvet i Det Ægæiske Hav 2017]] | 22.07.17 |- | [[Jordskælvet i Haiti 2021]] | 16.08.21 |- | [[Jordskælvet i Japan 2024]] | 03.01.24 |- | [[Jordskælvet i New Zealand 2010]] | 05.09.10 |- | [[Jordskælvet i Tibet 2025]] | 07.01.25 |- | [[Orkanen Irene]] | 27.08.11 |- | [[Oversvømmelsen i Asien 2011]] | 21.10.11 |- | [[Oversvømmelsen i Nordkorea 2012]] | 03.08.12 |- | [[Orkanen_Harvey]] | 26.08.17 |- | [[Orkanen Urd]]<ref>Oprettet som [[Stormen Urd]], men flyttet efterfølgende</ref> | 27.12.16 |- | [[Skovbranden i Alberta 2016]] | 08.05.16 |- | [[Skovbrandene i Amazonas 2019]] | 25.08.19 |- | [[Skovbrandene ved Los Angeles 2025]] | 10.01.25 |- | [[Stormen Pia]] | 20.12.23 |- | [[Stormfloden 2023]] | 21.10.23 |- | [[Tyfonen Mangkhut]] | 14.09.18 |- ! colspan=2|18 artikler i denne kategori |} == Computer == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[ALTid]] | 08.01.26 |- | [[DX-Ball]] | 04.08.08 |- | [[Google Kalender]] | 06.12.08 |- | [[Joystick]] | 08.01.12 |- | [[Microsoft Edge]] | 30.07.15 |- | [[Skærmtrolden Hugo]] | 11.12.11 |- | [[Smittestop]] | 09.10.20 |- | [[USB-hub]] | 20.11.10 |- | [[Windows 8]] | 29.10.11 |- ! colspan=2|9 artikler i denne kategori |} == Bygninger == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- |[[Ambassador Bridge]] |17.02.22 |- | [[Den Blå Moske]] | 23.05.15 |- | [[Dharahara-tårnet]] | 25.04.15 |- | [[Fjaltring Kirke]] | 30.12.14 |- | [[Forth Bridge]] | 18.12.21 |- |[[Lviv National Ivan Franko Universitet]] |25.02.24 |- | [[Nyborg Bibliotek]] | 25.06.16 |- | [[Nyborg Vor Frue Kirke]] | 12.04.15 |- | [[Odins Bro]] | 14.11.10 |- |[[Port-au-Prince-katedralen]] |24.01.10 |- | [[Svinesundbroen]] | 12.10.14 |- | [[Vesterø Havnekirke]] | 11.05.13 |- ! colspan=2|12 artikler i denne kategori |} === Rørledninger og lign. === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Baltic Pipe]] |10.02.18 |- | [[Nord Stream]] | 09.06.12 |- ! colspan="2" |2 artikler i denne kategori |} == Erhverv == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Diesel (tøjfirma)]] |06.09.09 |- | [[Stadium]] | 29.11.09 |- ! colspan="2" |2 artikler i denne kategori |} == Geografi == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Dronningestolen]] | 01.11.08 |- | [[Grækenlands geografi]] | 02.09.12 |- | [[Larsen (iskappe)]] | 05.06.17 |- | [[Lønstrup Klint]] | 23.04.11 |- | [[Port-au-Prince (arrondissement)]] | 23.01.10 |- | [[Rubjerg Plantage]] | 19.08.12 |- | [[Råbjerg Plantage]] | 11.05.13 |- | [[Rådhusparken]] | 06.04.15 |- | [[Tangkrogen]] | 04.06.11 |- | [[Tusindårsskoven]] | 14.05.11 |- | [[Øgadekvarteret (Aarhus)]] | 31.10.10 |- ! colspan=2|11 artikler i denne kategori |} === Bjerge, vulkaner mv. === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Khan Tengri]] | 01.08.15 |- |[[Mount Cook]] | 25.04.10 |- | [[Mount Logan]] | 08.02.14 |- | [[Mount Ruapehu]] | 24.07.10 |- | [[Paektusan]] | 30.07.11 |- ! colspan=2|5 artikler i denne kategori |} === Byer === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Adamstown]] | 16.01.10 |- | [[Kemi (by)]] | 14.10.12 |- | [[Kingstown]] | 28.12.09 |- | [[Nuku'alofa]] | 02.10.09 |- | [[Palikir]] | 28.12.09 |- | [[Port Vila]] | 28.12.09 |- | [[Saint John's]] | 30.12.09 |- | [[Tripoli (Libanon)]] | 12.02.12 |- ! colspan=2|8 artikler i denne kategori |} ==== I Canada ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Charlottetown]] | 25.12.09 |- | [[Fredericton]] | 25.12.09 |- | [[St. John's]] | 25.12.09 |- | [[Whitehorse]] | 25.12.09 |- | [[Iqaluit]] | 25.12.09 |- ! colspan=2|5 artikler i denne kategori |} ==== I Haiti ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Fort-Liberté]] | 24.01.10 |- | [[Jérémie]] | 24.01.10 |- | [[Léogâne]] | 23.01.10 |- | [[Port-Salut]] | 24.01.10 |- ! colspan=2|4 artikler i denne kategori |} === Vandløb, bugter, fjorde, søer mv. === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Australske bugt]] | 08.01.11 |- | [[Artibonite]] | 24.01.10 |- | [[Chelif]] | 05.03.11 |- | [[Long Island Sound]] | 29.03.14 |- | [[Port Phillip]] | 05.06.16 |- | [[Retba]] | 10.02.13 |- | [[Skälderviken]] | 05.06.17 |- | [[Stavis Å]] | 07.07.12 |- | [[Tajo]] | 30.12.11 |- | [[Tonle Sap]] | 26.05.12 |- | [[Trinity Bay]] | 28.12.09 |- | [[Uruguay (flod)]] | 05.08.13 |- ! colspan=2|12 artikler i denne kategori |} === Øer, halvøer mv. === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Avalon (Canada)]] | 26.12.09 |- | [[Bioko]] | 09.08.11 |- | [[Funafuti]] | 27.12.09 |- | [[Stewart Island]] | 25.04.10 |- ! colspan=2|4 artikler i denne kategori |} == Hjem, husholdning og privatliv == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Fyrfadslys]] | 29.11.09 |- | [[Køkken]] | 02.08.08 |- |[[Hængekøje]] |22.11.15 |- |[[Indlægsseddel]] |29.12.17 |- |[[Klistermærke]] |23.04.11 |- |[[Kontonummer]] |03.08.10 |- |[[Markise]] |08.07.17 |- |[[Parasol]] |17.01.10 |- ! colspan="2" |8 artikler i denne kategori |} === Elektronik === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Li-Fi]] |23.09.16 |- |[[Nokia 2690]] |26.06.11 |- |[[Nokia E75]] |18.09.11 |- ! colspan="2" |3 artikler i denne kategori |} === Tøj, sko og lign. === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Bukser]] |18.09.11 |- |[[Forklæde]] |12.11.20 |- | [[Shorts]] | 18.09.11 |- ! colspan="2" |3 artikler i denne kategori |} == Kultur == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- |[[Bindebogstav]] |07.01.17 |- | [[Canadian content]] [ 16.12.25 |- | [[Danmarkskanonen]] | 18.12.16 |- |[[Guldkarret fra Chiemsee]] |02.12.23 |- |[[Himba]] |30.04.10 |- |[[Lim]] |24.10.08 |- |[[Margaretica]] |05.12.21 |- | [[Motiv (afbildning)]] | 13.11.10 |- |[[Skråskrift]] |16.04.11 |- |[[Vandpistol]] |23.04.11 |- ! colspan="2" |8 artikler i denne kategori |} === Bøger og tidsskrifter === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Den kroniske uskyld (bog)]] (bog) | 05.04.15 |- | [[Digital Foto]] (tidsskrift) | 09.08.11 |- | [[Gør det Selv (tidsskrift)]] (tidsskrift) | 09.08.11 |- | [[Jeg brød et løfte]] (bog) | 10.09.17 |- | [[Karius og Baktus]] (bog) | 13.04.14 |- |[[Kongeord]] (bog) |10.02.24 |- | [[Syv år for PET]] (bog) | 08.10.16 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} === Film, tv-serier mv. === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Atlantic Crossing]] (tv-serie) |22.11.23 |- | [[Da Lotte blev usynlig (tv-serie)]] (tv-serie) | 29.03.15 |- | [[Everest]] (film) | 03.10.15 |- | [[I swear]] (film) | 10.04.26 |- | [[Karius og Baktus (film)]] (film) | 13.04.14 |- | [[L’Arrivée d’un train en gare de La Ciotat]] (film) | 08.11.21 |- | [[The Interview]] (film) | 22.12.14 |- | [[Z for Zachariah (film)]] | 05.09.15 |- ! colspan=2|8 artikler i denne kategori |} === Musik === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Jeg ved, hvor der findes en have så skøn]] | 03.12.23 |- | [[Det haver så nyligen regnet]] | 12.11.23 |- |[[Kazoo]] |25.06.17 |- |[[Koe Fasi Oe Tu'i Oe Otu Tonga]] |01.10.11 |- ! colspan="2" |4 artikler i denne kategori |} === Spil === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[10.000 (spil)]] | 14.12.08 |- | [[Airhockey]] | 27.06.11 |- |[[Kaste gris]] |12.05.22 |- | [[Rush Hour (brætspil)]] | 30.04.11 |- |[[Sequence]] |12.05.22 |- ! colspan="2" |5 artikler i denne kategori |} == Handicap== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Blindestok]] | 18.10.09 |- | [[FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap]] | 22.11.14 |- | [[Førerhund]] | 17.10.09 |- |[[Gebis]] |11.02.24 |- |[[Hidden Disabilities Sunflower]] |06.08.22 |- |[[Hjælpemiddel]] |07.08.22 |- |[[Krykke]] |09.08.22 |- | [[Ledsagekort]] | 02.07.24 |- | [[Ledsageordning]] | 02.07.24 |- |[[Rollator]] |11.08.22 |- |[[Solsikkesnoren]] |06.08.22 |- |[[Usynligt handicap]] |07.08.22 |- ! colspan="2" |12 artikler i denne kategori |} == Hygiejne, sundhed mv. == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Brusebad]] | 08.03.08 |- | [[Dyne]] | 30.12.09 |- | [[Embedslæge]] | 27.12.09 |- |[[Gebis]] |11.02.24 |- | [[Hudsult]] | 09.03.19 |- | [[Karbad]] (omdirigering<ref>Lavet om til en omdirigering til [[Badekar]] 30. april 2017</ref>) | 08.03.08 |- | [[Jalousi (følelse)]] | 12.12.10 |- |[[Multisystem inflammatory syndrome in children]] |11.02.22 |- |[[Oral B]] |13.12.09 |- |[[Pampers]] |29.11.09 |- |[[Plaster]] |06.07.18 |- | [[Pude]] | 30.12.09 |- |[[Tic]] |04.06.16 |- | [[Toiletpapir]] | 24.02.08 |- |[[Ønske]] |06.04.08 |- ! colspan="2" |15 artikler i denne kategori |} == Mad, drikke og tilbehør== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Blender (køkkenudstyr)]] | 09.01.11 |- | [[Couscous]] | 02.10.09 |- |[[Ingenting]] |21.09.23 |- | [[Proptrækker]] | 22.12.15 |- | [[Semulje]] | 02.10.09 |- | [[Squash (grøntsag)]] | 26.12.09 |- | [[Yankie Bar]] | 07.02.26 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} == Museer, konference- og udstillingscentre og lignende == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Den Historiske Miniby]] | 02.06.13 |- | [[ExCeL]] | 04.12.12 |- | [[Moesgård Skovmølle]] | 06.02.11 |- | [[Museum Ovartaci]] | 19.02.12 |- | [[Ribe Kunstmuseum]] | 13.04.14 |- | [[Vikingemuseet]] | 25.12.11 |- ! colspan=2|6 artikler i denne kategori |} == Natur == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Atlantic Meridional Overturning Circulation]] | 07.02.25 |- | [[Bytte]] | 06.09.08 |- | [[Unge]] | 01.01.11 |- ! colspan="3" |2 artikler i denne kategori |} == Personer == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Arrangør]] | 17.11.10 |- |[[Børnesoldat]] |25.05.15 |- |[[Buster (navn)]] |14.03.15 |- |[[Irene]] |27.08.11 |- |[[Pia (navn)]] |20.12.23 |- ! colspan="2" |5 artikler i denne kategori |} === Diplomater === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Andrij Janevskyj]] |24.02.24 |- |[[François Zimeray]] |15.02.15 |- | [[Ken Howery]] | 21.11.25 |- |[[Mona Juul (diplomat)]] |01.11.24 |- | [[Mykhailo Vydoinyk]] | 24.02.24 |- ! colspan="2" |5 artikler i denne kategori |} === Badmintonspillere === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Christinna Pedersen]] | 29.12.10 |- | [[Hans-Kristian Vittinghus]] | 12.08.11 |- | [[Jan Ø. Jørgensen]] | 31.10.10 |- ! colspan=2|3 artikler i denne kategori |} === Håndboldspillere === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Alexandra do Nascimento]] | 13.12.13 |- | [[Anita Kulcsár]] | 22.05.10 |- | [[Ausra Fridrikas]] | 18.01.09 |- | [[Chana Masson]] | 07.08.11 |- | [[Cristina Varzaru]] | 08.01.11 |- | [[Dane Šijan]] | 03.04.11 |- | [[Dragana Cvijic]] | 23.12.13 |- | [[Guðmundur Guðmundsson]] | 19.01.14 |- | [[Maja Savić]] | 20.03.11 |- | [[Maria Adler]] | 27.04.14 |- | [[Marta Mangue Gonzales]] | 30.04.10 |- | [[Nycke Groot]] | 28.12.13 |- | [[Tanja Milanovic]] | 03.10.10 |- | [[Linnea Torstenson]] | 23.01.11 |- | [[Patrékur Johannesson]] | 12.01.14 |- | [[Pearl van der Wissel]] | 19.02.11 |- | [[Siarhei Rutenka]] | 26.01.13 |- | [[Song Hai-Rim]] | 13.02.11 |- ! colspan=2|16 artikler i denne kategori |} ===== Fra Danmark ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Anders Petersen (håndboldspiller)]] | 10.07.11 |- | [[Anja Byrial Hansen]] | 31.10.10 |- | [[Anna Sophie Okkels]] | 07.08.11 |- | [[Cecilie Greve]] | 08.12.12 |- | [[Gitte Andersen]] | 07.08.11 |- | [[Gitte Sunesen]] | 19.02.11 |- | [[Lene Rantala]] | 29.11.08 |- | [[Lotte Grigel]] | 08.12.12 |- | [[Mads Larsen (håndboldspiller)]] | 22.04.11 |- | [[Malene Dalgaard]] | 15.08.14 |- | [[Marianne Bonde]] | 28.07.12 |- | [[Markus Mørk]] | 19.07.13 |- | [[Mette Gravholt]] | 08.12.12 |- | [[Mette Vestergaard Larsen]] | 20.02.11 |- | [[Morten Slundt]] | 22.04.11 |- | [[Maja Grønbæk]] | 06.03.11 |- | [[Nadia Offendal]] | 27.04.14 |- | [[Nikoline Nielsen (håndboldspiller)|Nikoline Nielsen]] | 06.08.10 |- | [[Rikke Schmidt]] | 02.01.11 |- | [[Sandra Toft]] | 16.04.11 |- | [[Søren Haagen]] | 02.03.11 |- | [[Tina Bøttzau]] | 12.02.11 |- | [[Thomas Sivertsson]] | 21.11.14 |- | [[Tonje Kjærgaard]] | 02.01.11 |- | [[Tine Ladefoged]] | 31.10.10 |- ! colspan=2|27 artikler i denne kategori |} ===== Fra Norge ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Alette Stang]] | 29.05.11 |- | [[Camilla Herrem]] | 27.12.10 |- | [[Christian Berge]] | 02.04.11 |- | [[Christoffer Rambo]] | 02.04.11 |- | [[Ida Alstad]] | 01.01.11 |- | [[Ingrid Ødegård]] | 19.03.11 |- | [[Kari Mette Johansen]] | 29.05.10 |- | [[Karoline Dyhre Breivang]] | 22.08.10 |- | [[Katja Nyberg]] | 25.01.09 |- | [[Kjersti Grini]] | 09.07.11 |- | [[Linn Jørum Sulland]] | 15.05.11 |- | [[Linn-Kristin Riegelhuth]] | 27.12.10 |- | [[Mari Molid]] | 01.01.11 |- | [[Marianne Rokne]] | 29.05.10 |- | [[Heidi Løke]] | 29.05.10 |- | [[Isabel Blanco]] | 23.08.10 |- | [[Ole Erevik]] | 29.05.10 |- | [[Sanna Solberg]] | 29.12.13 |- | [[Silje Solberg]] | 28.12.13 |- | [[Siri Seglem]] | 08.09.13 |- | [[Stine Bredal Oftedal]] | 01.01.11 |- | [[Tine Stange]] | 01.01.11 |- | [[Tonje Larsen]] | 24.05.10 |- ! colspan=2|22 artikler i denne kategori |} ===== Fra Tyskland ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Grit Jurack]] | 25.01.09 |- | [[Nina Wörz]] | 07.08.11 |- | [[Sabine Englert]] | 19.03.11 |- ! colspan=2|3 artikler i denne kategori |} === Håndboldtrænere === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Guðmundur Guðmundsson]] | 19.01.14 |- | [[Jevgenij Trefilov]] | 20.03.10 |- | [[Olivier Krumbholz]] | 12.08.11 |- | [[Patrékur Johannesson]] | 12.01.14 |- | [[Patrick Westerholm]] | 20.03.11 |- | [[Þórir Hergeirsson]] | 01.01.11 |- | [[Vitaly Krokhin]] | 31.05.13 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} ==== Fra Danmark ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Bo Tolstrup]] | 17.04.11 |- | [[Christian Dalmose]] | 29.05.13 |- | [[Ditte Andersen]] | 21.04.11 |- | [[Helle Thomsen]] | 26.04.14 |- | [[Henrik Kronborg]] | 22.04.11 |- | [[Jan Leslie]] | 28.05.11 |- | [[Jakob Vestergaard]] | 03.04.11 |- | [[Jan Laugesen]] | 13.03.11 |- | [[Kenneth Jensen (håndboldtræner)]] | 15.05.11 |- | [[Martin Albertsen]] | 03.09.11 |- | [[Mette Klit]] | 17.04.11 |- | [[Søren Hildebrand]] | 03.04.11 |- | [[Thomas Ørneborg]] | 14.10.12 |- | [[Ulrik Kirkely]] | 08.12.12 |- ! colspan=2|14 artikler i denne kategori |} ==== Fra Sverige ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Magnus Andersson]] | 29.05.10 |- | [[Robert Hedin]] | 22.10.11 |- | [[Ulf Schefvert]] | 20.10.09 |- | [[Thomas Sivertsson]] | 21.11.14 |- ! colspan=2|4 artikler i denne kategori |} === Usorterede personer === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Adam West]] | 25.06.17 |- |[[Andrée Jeglertz]] |07.06.23 |- |[[Anna Greta Wide]] |18.03.24 |- |[[Aina Lucia Wifalk]] |11.08.22 |- | [[Albert Göring]] | 02.10.20 |- | [[Allan Randrup Thomsen]] | 04.06.17 |- |[[Amalie Næsby Fick]] |18.07.22 |- | [[Anders Tegnell]] | 19.06.20 |- | [[Andre Courreges]] | 08.01.16 |- |[[Anja C. Jensen]] |02.06.22 |- | [[Anne Birgitte Gammeljord]] | 02.09.21 |- | [[Anette Lykke Petri]] | 07.12.21 |- | [[Anny Christiane Millior Berntsen]] | 12.03.21 |- | [[Arne Worsøe]] | 27.10.13 |- |[[Berit Reiss-Andersen]] |07.10.23 |- |[[Bjarne Jes Hansen]] |04.11.23 |- | [[Bolette Søborg]] | 15.01.22 |- | [[Chandra Bahadur Dangi]] | 05.09.15 |- | [[Carl Vilhelm Nielsen]] | 31.05.15 |- | [[Christian Wejse]] | 17.09.20 |- | [[Dennis Gabor]] | 18.10.14 |- | [[Doris Pollas]] | 06.09.25 |- | [[Dorthe Emilie Røssel]] | 17.04.17 |- | [[George Blake]] |26.12.20 |- | [[Gerda Taro]] | 22.12.16 |- | [[Grete Jalk]] | 10.01.16 |- | [[Gorm Greisen]] | 30.04.16 |- |[[Han Kang]] |12.10.24 |- | [[Hans Jørn Kolmos]] | 30.11.20 |- | [[Henrietta Lacks]] | 11.06.17 |- | [[Hjalte Tin]] | 13.11.10 |- | [[Hal David]] | 02.09.12 |- | [[Harvey Weinstein]] | 13.02.18 |- | [[Herman Stilling (maler)]] | 02.12.25 |- | [[Hugo Boss (person)]] | 24.01.10 |- |[[Ib Møller]] |17.10.24 |- |[[Inger Smærup Sørensen]] |19.10.24 |- |[[Jens Møller-Jensen (designer)]] |20.01.24 |- | [[Jette Beckmann]] | 11.03.18 |- |[[Johan Ottosen]] |12.11.23 |- | [[Jon Lauritzen]] | 03.09.21 |- | [[Mads Pramming]] | 25.04.24 |- | [[Marianne Gaarden]] | 10.09.17 |- | [[Meng Wanzhou]] | 02.03.19 |- |[[Mie Mørkeberg]] |13.11.24 |- |[[Mwape Miti]] |26.06.11 |- |[[Naja Lyberth]] |25.03.24 |- |[[Nina Østergaard Borris]] |19.10.24 |- | [[Ida Tin]] | 20.07.12 |- |[[Jens Elo Rytter]] |27.08.22 |- | [[John Adams (mytterist)]] | 17.01.10 |- | [[Jørgen Lund (skuespiller)]] | 28.05.16 |- | [[Karen Syberg]] | 18.10.14 |- | [[Karl Vilhelm Nielsen]] | 31.05.15 |- | [[Kathrine Windfeld (musiker)]] | 14.07.18 |- |[[Knud Kristensen (SIND)]] |07.07.22 |- | [[Kyle MacLachlan]] | 03.04.15 |- | [[Margot Robbie]] | 05.09.15 |- | [[Louisa Brandreth Aldrich-Blake]] | 18.08.19 |- |[[Maggie Peren]] |21.05.23 |- |[[Marie Marvingt]] |07.08.23 |- |[[Mary Willumsen]] |08.10.22 |- | [[Mary Quant]] | 31.12.16 |- | [[Mette With Hagensen]] | 11.08.17 |- | [[Mette Knudsen (diplomat)]] | 12.08.17 |- |[[Mia Kristina Hansen]] |06.07.22 |- |[[Narges Mohammadi]] |06.10.23 |- | [[Nina Rasmussen]] | 13.11.10 |- | [[Ole Jørgensen]] | 14.07.18 |- | [[Ole Palsbo]] | 21.02.10 |- | [[Paul Erdmann Isert]] | 25.05.14 |- |[[Peter Viggo Jakobsen]] |24.05.22 |- | [[Philippe Grandjean]] | 05.03.17 |- | [[Poul Dahl Jensen]] | 06.04.24 |- | [[Prins Vincent]] | 08.01.11 |- | [[Prinsesse Josephine]] | 08.01.11 |- | [[Ray Sawyer]] |01.01.19 |- | [[Raoul Cédras]] | 23.01.10 |- | [[Ri Chun-hee]] | 09.09.17 |- | [[Robert C. O'Brien]] | 05.09.15 |- |[[Robert Hanssen]] |30.06.23 |- | [[Robert Hooke]] | 12.12.15 |- | [[Robert Mueller]] | 31.03.19 |- | [[Saeb Erekat]] | 25.11.20 |- | [[Sally Rooney]] | 14.10.21 |- | [[Sarah Weddington]] | 27.12.21 |- | [[Sebastian H. Mernild]] | 28.04.17 |- | [[Sharbanoo Sadat]] | 19.08.21 |- |[[Shireen Abu Akleh]] |28.10.23 |- |[[Sophie Lund Rasmussen]] |19.05.23 |- | [[Søren Riis Paludan]] | 03.10.20 |- |[[Taghi Rahmani]] |07.10.23 |- | [[Thomas Matthew Crooks]] | 15.07.24 |- | [[Tomiko Itooka]], | 04.01.25 |- | [[Torben Jensen (advokat)]] |02.01.24 |- | [[Trine Rask Thygesen]] | 19.11.17 |- | [[Tyge Pedersen]] | 29.12.15 |- | [[Victoria Woodhull]] | 27.12.16 |- | [[Viola Ardone]] | 14.06.25 |- | [[William Harvey]] | 09.02.14 |- | [[William Salice]] | 31.12.16 |- ! colspan="2" |101 artikler i denne kategori |} ===== Idrætsudøvere ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Fredrik Kessiakoff]] | 21.07.13 |- | [[Jason Crump]] | 24.10.09 |- | [[Johan Brunström]] | 05.01.14 |- | [[Marianne Vos]] | 29.07.12 |- | [[Tony Rickardsson]] | 22.11.09 |- | [[Jan-Ove Waldner]] | 06.02.10 |- | [[Line U. Hansen]] | 18.02.11 |- ! colspan="2" |7 artikler i denne kategori |} ===== Sportspersoner, ikke nævnt andetsteds ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Aleksander Čeferin]] | 14.09.16 |- | [[Arne Buch]] | 14.10.12 |- | [[Arthur Drewry]] | 21.07.12 |- | [[Daniel Burley Woolfall]] | 09.03.13 |- | [[Henrik Clausen]] | 08.01.11 |- | [[Jules Rimet]] | 09.03.13 |- |[[Mads Hansen (håndbolddommer)]] |25.07.11 |- |[[Martin Gjeding]] |25.07.11 |- | [[Martin Sjögren]] | 22.07.17 |- | [[Rodolphe Seeldrayers]] | 22.07.12 |- | [[Sepp Blatter]] | 17.10.09 |- | [[Søren Randa-Boldt]] | 17.09.17 |- | [[William G. Morgan]] | 29.12.13 |- ! colspan="2" |13 artikler i denne kategori |} == Politik/internationale traktater og lign. == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Alaska Statehood Act]] | 30.12.15 |- | [[Antarktistraktaten]] | 25.10.09 |- | [[Asylansøger]] | 29.06.24 |- |[[Borgmestre i New York]] (listeartikel) |28.08.11 |- | [[Chinese Exclusion Act]] | 10.03.12 |- | [[Chinese Exclusion Repeal Act]] | 23.09.12 |- |[[Digital Markets Act]] |20.02.24 |- | [[Det libyske overgangsråd]] | 25.09.11 |- |[[Embedsperiode]] |09.03.22 |- | [[Elizabethsværdet]] | 16.12.25 |- | [[Europæisk nationalisme]] | 27.11.10 |- | [[FN's flag]] |16.10.11 |- | [[FN's kvindekonvention]] | 21.08.10 |- | [[FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap]] | 22.11.14 |- | [[Executive Order 13769]] | 11.02.17 |- | [[Executive Order 13780]] | 01.04.17 |- |[[Imperial State Crown]] |18.07.22 |- |[[International Cities of Refuge Network]] |30.12.13 |- | [[Kommissionen for den glemte kvindekamp]] | 08.03.25 |- |[[Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland]] |04.09.23 |- |[[Løsladelse]] |07.10.23 |- |[[Naturskaderådet]] (oprindeligt [[Stormrådet]]) |31.12.16 |- |[[Pacific Tsunami Warning Center]] |24.01.10 |- |[[Partygate]] |08.07.22 |- |[[Prøveløsladelse]] |25.09.11 |- |[[Regeringskrisen i Tyskland 2024]] |07.11.24 |- | [[Rigsretssagen mod Donald Trump 2020]] | 21.12.19 |- | [[Rigsretssagen mod Donald Trump 2021]] | 14.01.21 |- | [[Rigsretssagen mod Inger Støjberg]] | 02.02.21 |- | [[Rigsretssagen mod Han Duck-soo]] | 19.12.24 |- | [[Rigsretssagen mod Yoon Suk-yeol]] | 14.12.24 |- | [[Rådet for kulturel modstandskraft]] | 21.04.26 |- | [[Samvittighedsfange]]<ref>Jeg lavede en omdirigering til [[politisk fange]] om til en artikel</ref> |07.10.23 |- | [[SSP-samarbejdet]] |01.01.19 |- | [[Stemmepligt]] | 25.05.26 |- | [[Straffelovrådet]] | 06.04.24 |- | [[Svalbardtraktaten]] | 12.06.10 |- | [[Ungdomskriminalitetsnævnet]] | 08.03.25 |- | [[United States Immigration and Customs Enforcement]] | 16.02.26 |- ! colspan="2" |37 artikler i denne kategori |} === Politikere === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- |[[Andrés Manuel López Obrador]] |17.03.24 |- | [[Bill de Blasio]] | 17.04.14 |- | [[Boris Pistorius]] | 20.11.24 |- |[[Claudia Sheinbaum]] |27.06.24 |- | [[Delcy Rodríguez]] | 06.01.26 |- | [[Droupadi Murmu]] | 02.09.23 |- | [[Ebrahim Raisi]] | 19.06.21 |- | [[Enrico Letta]] | 29.04.13 |- | [[François Zimeray]] | 15.02.15 |- | [[Hassan Rohani]] | 15.06.13 |- | [[Marielle Franco]]<ref>(i forbindelse med [[Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2018]])</ref> | 08.04.18 |- | [[Masoud Pezeshkian]] | 12.09.24 |- | [[Miloš Zeman]] | 26.01.13 |- | [[Mohamed Mursi]] | 24.06.12 |- | [[Mojtaba Khamenei]] | 09.03.26 |- | [[John Ashcroft]] | 09.08.11 |- | [[Nicolás Maduro]] | 27.04.13 |- | [[Raila Odinga]] |16.08.22 |- | [[Rex Tillerson]] | 08.04.17 |- | [[Uhuru Kenyatta]] | 14.04.13 |- | [[Tsai Ing-wen]] | 16.01.16 |- | [[Warren G. Magnuson]] | 12.02.22 |- | [[William Ruto]] |15.08.22 |- ! colspan="2" |23 artikler i denne kategori |} ==== Fra Danmark ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Betina Kastbjerg]] | 23.02.25 |- | [[Brian Dybro]] | 08.09.12 |- | [[Charlotte Bagge Hansen]] | 23.02.25 |- | [[Christian Thygesen]] | 30.11.13 |- | [[Hans Ejner Bertelsen]] | 09.07.17 |- | [[Hans Luunbjerg]] | 12.04.15 |- | [[Hans Jørgensen (borgmester)|Hans Jørgensen]] | 21.11.09 |- | [[John Brædder]] | 10.07.11 |- | [[Karsten Nielsen (borgmester)]] | 08.07.18 |- | [[Kenneth Fredslund Petersen]] | 25.02.25 |- | [[Kenneth Muhs]] | 06.12.13 |- | [[Kris Jensen Skriver]] | 25.02.25 |- | [[Lasse Haugaard Pedersen]] | 26.02.25 |- | [[Mads Olsen]] | 26.02.25 |- | [[Peter Have]] | 25.02.25 |- | [[Petra Petersen]] | 05.05.23 |- | [[Stig Grenov]] | 27.10.12 |- | [[Stephanie Lose]] | 28.06.15 |- | [[Stina Willumsen]] | 21.11.09 |- | [[Susie Jessen]] | 23.02.25 |- | [[Thomas Monberg]] | 25.02.25 |- | [[Vagn Ry Nielsen]] | 14.04.13 |- ! colspan="2" |22 artikler i denne kategori |} === Valg === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | valign="top" |[[Præsident-, parlaments- og lokalvalget i Mexico 2024]] | valign="top" |17.03.24 |- ! colspan="2" |1 artikel i denne kategori |} ==== Folkeafstemninger ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | valign="top" |[[Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017]] | valign="top" |02.10.17 |- | valign="top" |[[Folkeafstemningen om en fredsaftale med FARC]] | valign="top" |10.12.16 |- | valign="top" |[[Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning]] | valign="top" |18.02.17 |- | valign="top" |[[Folkeafstemningen om uafhængighed i Sydsudan]] | valign="top" |09.01.11 |- | [[Folkeafstemningen om republik i Australien]] | 20.07.18 |- ! colspan="2" |5 artikler i denne kategori |} ==== Parlamentsvalg ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Forbundsdagsvalget 2025]] | 27.12.24 |- | valign="top" |[[Parlamentsvalget i Indien 2024]] | valign="top" |17.03.24 |- |[[Parlamentsvalget i Storbritannien 2024]] |22.05.24 |- | [[Parlamentsvalget i Ungarn 2026]] | 07.04.26 |- ! colspan="2" |4 artikler i denne kategori |} ==== Præsidentvalg ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | valign="top" |[[Irans præsidentvalg 2017]] | valign="top" |21.05.17 |- | valign="top" |[[Præsidentvalget i Finland 2024]] | valign="top" |27.01.24 |- |[[Præsidentvalget i Rusland 2024]] |15.03.24 |- |[[Præsidentvalget i USA 2020]] |23.12.19 |- |[[Præsidentvalget i Venezuela 2024]] |17.03.24 |- ! colspan="2" |5 artikler i denne kategori |} == Sport == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Division (sport)]] | 02.08.08 |- | [[Dommer (sport)]] | 24.02.08 |- | [[Double (sport)]] | 22.08.09 |- | [[FIFA's præsidenter]] (listeartikel) | 08.07.12 |- | [[Final 4]] | 13.05.11 |- | [[Grundspil]] | 24.04.11 |- | [[Kvalifikation (sport)]] | 08.08.11 |- | [[Odense Squash Club]] | 05.03.11 |- | [[Parasport Danmark]]<br/>(<small>oprindeligt [[Dansk Handicap Idræts-Forbund]])</small> | valign=top|01.05.08 |- | [[Silver goal]] | 07.06.15 |- | [[Timeout (sport)]] | 26.12.09 |- | [[Transfer]] | 09.08.09 |- | [[UEFA's præsidenter]] (listeartikel) | 14.09.16 |- | [[Udvisning (sport)]] | 23.03.08 |- | [[Venskabskamp]] | 04.03.11 |- | [[Wildcard]] | 17.11.10 |- ! colspan="2" |16 artikler i denne kategori |} === Sportsbegivenheder, ikke nævnt andetsteds === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Arctic Race of Norway]] | 26.07.15 |- | [[Badminton under Sommer-OL 2012]] | 01.01.12 |- | [[Basketball under Sommer-OL 2012]] | 27.10.12 |- |[[Ladies European Tour]] (golf) |13.12.09 |- |[[Tennis under Sommer-OL 2012]] |01.01.12 |- |[[Vandpolo under Sommer-OL 2012]] |07.08.12 |- |[[Vinter-OL 2030]] |24.07.24 |- |[[Vinter-OL 2034]] |24.07.24 |- |[[Vuelta a España 2015]] |25.07.15 |- |[[Volleyball under Sommer-OL 2012]] |07.08.12 |- ! colspan="2" |10 artikler i denne kategori |} === Fodbold === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Asociación del Fútbol Argentino]] | 29.07.10 |- ! colspan="2" |1 artikler i denne kategori |} ==== Turneringer ==== ===== Klubturneringer ===== ====== Ligaer og pokalturneringer ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[2. divisjon (norsk herrefodbold)]] | 19.03.11 |- | [[3. divisjon (Norge)]] | 19.03.11 |- | [[Adeccoligaen]] | 30.08.08 |- | [[Segunda Liga]] | 25,06.11 |- | [[Primeira Liga]] | 24.07.10 |- | [[Scottish Cup]] | 21.01.11 |- | [[Úrvalsdeild]] (Island) | 25.06.11 |- ! colspan="2" |7 artikler i denne kategori |} ====== Internationale turneringer ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[AFC Champions League]] | 12.12.08 |- | [[CAF Champions League]] | 30.11.08 |- | [[CONCACAF Champions League]] | 25.10.08 |- | [[Copa Libertadores]] | 27.06.10 |- ! colspan="2" |4 artikler i denne kategori |} ===== Landsholdsturneringer ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[EM i fodbold for kvinder 2017]] | 08.11.15 |- | [[EM i fodbold for kvinder 2025]] | 09.11.21 |- | [[EM i fodbold for kvinder 2029]] | 13.03.25 |- |[[Europamesterskabet i fodbold 2028 (mænd)]] |21.11.23 |- |[[Europamesterskabet i fodbold 2032 (mænd)]] |21.11.23 |- | [[Kvalifikation til EM i fodbold 2020]] | 09.07.17 |- | [[U-21 Europamesterskabet i fodbold]] | 09.07.11 |- | [[U-21 Europamesterskabet i fodbold 2013]] | 11.06.11 |- | [[U-21 Europamesterskabet i fodbold 2017]] | 28.06.15 |- | [[U/21 Europamesterskabet i fodbold 2019]] | 09.04.17 |- | [[UEFA Nations League]] | 27.08.16 |- | [[UEFA Nations League (kvinder)]] |05.11.22 |- | [[UEFA Nations League 2018-19]] | 27.08.16 |- | [[UEFA Nations League 2020-21]] | 17.12.18 |- | [[UEFA Nations League 2022-23]] | 09.02.22 |- |[[UEFA Nations League 2024-25]] |05.12.23 |- | [[VM i fodbold for kvinder 2011]] | 21.02.10 |- | [[VM i fodbold for kvinder 2015]] | 17.09.11 |- | [[VM i fodbold for kvinder 2019]] | 07.06.15 |- | [[VM i fodbold for kvinder 2023]] | 07.06.15 |- |[[VM i fodbold 2034 (mænd)]] |23.11.23 |- ! colspan="2" |21 artikler i denne kategori |} === Håndbold === {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Danmarksturneringen i håndbold]] | 05.06.11<ref>Sidenhen lavet om til en omdirigering til [[Ligasystemet i dansk håndbold]]</ref> |- | [[Divisionsforeningen Håndbold]] | 18.08.12 |- | [[EHF's koefficientrangliste]] | 05.06.11 |- | [[Håndboldspiller]]<ref name="håndboldspiller">Jeg lavede en omdirigering til [[håndbold]] om til en artikel</ref> | 04.01.14 |- | [[Håndboldspillerforeningen]] | 03.04.11 |- | [[Straffekast]] | 25.07.11 |- ! colspan="2" |6 artikler i denne kategori |} ==== Landshold ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Frankrigs håndboldlandshold (damer)]] | 25.07.11 |- | [[Norges håndboldlandshold (damer)]] | 27.11.10 |- | [[Islands håndboldlandshold (damer)]] | 11.08.11 |- | [[Rumæniens håndboldlandshold (damer)]] | 08.01.11 |- | [[Ruslands håndboldlandshold (herrer)]] | 11.08.11 |- | [[Ruslands håndboldlandshold (damer)]] | 26.06.11 |- | [[Serbiens håndboldlandshold (damer)]] | 01.03.14 |- | [[Spaniens håndboldlandshold (damer)]] | 16.04.11 |- | [[Sveriges håndboldlandshold (damer)]] | 25.07.11 |- | [[Tjekkiets håndboldlandshold (herrer)]] | 17.01.14 |- | [[Tysklands håndboldlandshold (damer)]] | 25.07.11 |- | [[Østrigs håndboldlandshold (herrer)]] | 12.01.14 |- ! colspan="2" |12 artikler i denne kategori |} ==== Forbund ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Confédération Africaine de Handball]] | 21.08.11 |- | [[Frankrigs håndboldforbund]] | 03.04.10 |- | [[Islands håndboldforbund]] | 04.08.10 |- | [[Jydsk Håndbold Forbund]] | 14.05.11 |- | [[Kroatiens håndboldforbund]] | 03.08.10 |- | [[Maltas håndboldforbund]] | 05.08.10 |- | [[Montenegros håndboldforbund]] | 05.08.10 |- | [[Norges håndboldforbund]] | 02.08.10 |- | [[Polens håndboldforbund]] | 05.08.10 |- | [[Rumæniens håndboldforbund]] | 03.08.10 |- | [[Spaniens håndboldforbund]] | 16.04.11 |- | [[Sveriges håndboldforbund]] | 03.08.10 |- | [[Tysklands håndboldforbund]] | 07.02.10 |- ! colspan="2" |13 artikler i denne kategori |} ==== Klubber ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[A1 Bregenz]] | 19.02.11 |- | [[Chambéry Savoie HB]] | 01.07.11 |- | [[HC Dinamo Volgograd]] | 22.05.10 |- | [[HCM Constanta]] | 29.12.10 |- | [[Kadetten Schaffhausen]] | 14.09.11 |- | [[Pick Szeged]] | 28.11.10 |- | [[Tjekhovskije Medvedi]] | 21.04.11 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} ===== Fra Danmark ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Boldklubben Ydun]] | 04.10.09 |- | [[Faaborg HK]] | 28.07.09 |- | [[HC Midtjylland]] | 06.08.09 |- | [[HC-Fyn]] | 11.03.11 |- | [[HC Odense]] | 28.08.09 |- | [[Holte IF]] | 17.07.10 |- | [[Horsens HK]] | 23.12.08 |- | [[IF Stjernen Odense]] | 10.07.11 |- | [[København Håndbold]] | 03.03.13 |- | [[Lemvig-Thyborøn Håndbold]] | 28.06.09 |- | [[Lyngby HK]] | 06.08.10 |- | [[Nykøbing Falster Håndboldklub]] | 09.03.13 |- | [[Odder Håndbold]] | 31.12.09 |- | [[Skive fH]] | 06.08.09 |- | [[Stoholm Håndbold]] | 06.08.09 |- | [[Svendborg Håndboldklub]] | 22.06.13 |- | [[Otterup HK]] | 07.08.10 |- | [[Ribe-Esbjerg HH]] | 13.12.09 |- | [[Ringkøbing Håndbold]] | 03.07.10 |- | [[Silkeborg-Voel KFUM]] | 14.02.10 |- | [[Tarm-Foersum Håndbold]] | 29.07.10 |- | [[Team Sydhavsøerne]] | 06.09.09 |- | [[Team Vesthimmerland]] | 06.05.12 |- | [[Tommerup HK]] | 07.08.10 |- | [[TM Tønder Håndbold]] | 09.08.09 |- | [[Aalborg HK]] | 07.02.10 |- ! colspan=2|25 artikler i denne kategori |} ===== Fra Norge ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Bækkelagets Sportsklub]] | 07.02.10 |- | [[Drammen Håndballklubb]] | 23.08.10 |- | [[Fyllingen Håndball]] | 04.04.10 |- | [[Idrettsklubben Våg]] | 22.10.10 |- | [[Larvik HK]] | 21.12.08 |- | [[Stabæk Håndball]] | 02.01.11 |- | [[Tertnes Idrettslag]] | 09.07.11 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} ===== Fra Spanien ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Ademar Leon]] | 30.12.08 |- | [[BM Altea]] | 08.02.09 |- | [[BM Antequera]] | 10.01.09 |- | [[BM Aragón]] | 09.01.09 |- | [[BM Atlético Madrid]] | 20.12.08 |- | [[BM Granollers]] | 09.01.09 |- | [[BM Valladolid]] | 30.12.08 |- | [[BM Ciudad de Almería]] | 11.01.09 |- | [[BM Ciudad Encantada]] | 11.01.09 |- | [[CB Ciudad de Logroño]] | 10.01.09 |- | [[CB Torrevieja]] | 10.01.09 |- | [[Juventud Deportiva Arrate]] | 09.01.09 |- | [[Octavio Pilotes Posada]] | 10.01.09 |- | [[Portland San Antonio]] | 29.12.08 |- | [[SD Teucro-ENCE]] | 10.01.09 |- ! colspan=2|15 artikler i denne kategori |} ===== Fra Tyskland ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Frisch Auf Göppingen]] | 21.02.09 <ref>Under navnet [[Frisch Auf! Göppingen]]. Er siden blevet flyttet på uautoriseret manér</ref> |- | [[HBW Balingen-Weilstetten]] | 14.03.09 |- | [[HSG Wetzlar]] | 14.03.09 |- | [[MT Melsungen]] | 07.03.09 |- | [[Sportclub Magdeburg]] | 21.02.09 |- | [[Stralsunder HV]] | 20.03.09 |- | [[TBV Lemgo]] | 15.02.09 |- | [[THW Kiel]] | 22.12.08 |- | [[Thüringer HC]] | 17.09.11 |- | [[TSV Bayer Dormagen]] | 15,03.09 |- | [[TSV GWD Minden]] | 14.03.09 |- | [[TUSEM Essen]] | 22.02.09 |- | [[TV Großwallstadt]] | 07.03.09 |- | [[VfL Gummersbach]] | 21.02.09 |- ! colspan=2|14 artikler i denne kategori |} ===== Fra Sverige ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Alingsås HK]] | 02.04.10 |- | [[H 43 Lund]] | 02.04.10 |- ! colspan=2|2 artikler i denne kategori |} ==== Turneringer ==== ===== Landsholdsturneringer===== ====== EM ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[EM i håndbold 2014 (mænd)]] | 30.05.09 |- | [[EM i håndbold 2014 (kvinder)]] | 30.05.09 |- | [[EM i håndbold 2016 (mænd)]] | 27.08.11 |- | [[EM i håndbold 2016 (kvinder)]] | 27.08.11 |- | [[EM i håndbold 2018 (kvinder)]] | 20.09.14 |- | [[EM i håndbold 2020 (kvinder)]] | 20.09.14 |- | [[EM i håndbold 2022 (mænd)]] | 02.07.18 |- | [[EM i håndbold 2022 (kvinder)]] | 02.07.18 |- | [[EM i håndbold 2024 (mænd)]] | 02.07.18 |- | [[EM i håndbold 2024 (kvinder)]] | 28.11.21 |- | [[EM i håndbold 2026 (mænd)]] | 28.11.21 |- | [[EM i håndbold 2026 (kvinder)]] | 28.11.21 |- | [[EM i håndbold 2028 (mænd)]] | 28.11.21 |- | [[EM i håndbold 2028 (kvinder)]] | 28.11.21 |- | [[EM i håndbold 2030 (mænd)]] | 14.12.24 |- | [[EM i håndbold 2030 (kvinder)]] | 14.12.24 |- | [[EM i håndbold 2032 (mænd)]] | 14.12.24 |- | [[EM i håndbold 2032 (kvinder)]] | 14.12.24 |- ! colspan=2|18 artikler i denne kategori |} ====== Kvalifikationsturneringer ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Kvalifikation til EM i håndbold 2014 (kvinder)]] |27.10.13 |- | [[Kvalifikation til EM i håndbold 2016 (mænd)]] | 18.01.14 |- | [[Kvalifikation til VM i håndbold 2013 (kvinder)]] | 15.12.12 |- | [[Kvalifikation til VM i håndbold 2015 (mænd)]] | 10.01.14 |- | [[Kvalifikation til EM i håndbold 2016 (kvinder)]] | 11.04.15 |- | [[Kvalifikation til EM i håndbold 2018 (mænd)]] | 08.05.15 |- ! colspan=2|6 artikler i denne kategori |} ====== Møbelringen Cup====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Møbelringen Cup]] | 08.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2002]] | 17.10.14 |- | [[Møbelringen Cup 2003]] | 17.10.14 |- | [[Møbelringen Cup 2004]] | 17.10.14 |- | [[Møbelringen Cup 2005]] | 08.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2006]] | 17.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2007]] | 17.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2008]] | 17.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2009]] | 17.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2010]] | 17.11.10 |- | [[Møbelringen Cup 2011]] | 30.07.11 |- | [[Møbelringen Cup 2012]] | 03.08.12 |- |[[Møbelringen Cup 2013]] | 15.11.13 |- | [[Møbelringen Cup 2014]] | 12.10.14 |- | [[Møbelringen Cup 2015]] | 18.07.15 |- | [[Møbelringen Cup 2017]] | 20.08.17 |- | [[Møbelringen Cup 2018]] | 23.11.18 |- ! colspan=2|17 artikler i denne kategori |} ====== OL ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Håndbold under Sommer-OL]] | 26.07.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 1976]] | 01.10.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 1984]] | 01.10.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 1992]] | 01.10.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 1996]] | 01.10.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 2000]] | 01.10.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 2004]] | 03.09.11 |- | [[Håndbold under Sommer-OL 2012]] | 26.06.11 |- | [[Håndbold under sommer-OL 2016]] | 11.04.15 |- ! colspan=2|9 artikler i denne kategori |} ====== World Cup ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[GF World Cup 2005]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2006]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2007]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2008]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2009]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2010]] | 02.10.10 |- | [[GF World Cup 2011]] | 03.10.10 |- | [[World Cup (håndbold)]] | 28.06.08 |- ! colspan=2|8 artikler i denne kategori |} ====== VM ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[VM i håndbold 2013 (mænd)]] | 03.10.10 |- | [[VM i håndbold 2013 (kvinder)]] | 03.10.10 |- | [[VM i håndbold 2017 (mænd)]] | 29.10.11 |- | [[VM i håndbold 2019 (mænd)]] | 03.07.13 |- | [[VM i håndbold 2019 (kvinder)]] | 25.10.13 |- | [[VM i håndbold 2021 (mænd)]] | 22.02.15 |- | [[VM i håndbold 2021 (kvinder)]] | 22.02.15 |- | [[VM i håndbold 2023 (mænd)]] | 22.02.15 |- | [[VM i håndbold 2023 (kvinder)]] | 22.02.15 |- | [[VM i håndbold 2025 (mænd)]] | 01.03.20 |- | [[VM i håndbold 2027 (mænd)]] | 28.11.21 |- | [[VM i håndbold 2027 (kvinder)]] | 28.11.21 |- | [[VM i håndbold 2029 (mænd)]] | 17.04.24 |- | [[VM i håndbold 2029 (kvinder)]] | 17.04.24 |- | [[VM i håndbold 2031 (mænd)]] | 17.04.24 |- | [[VM i håndbold 2031 (kvinder)]] | 17.04.24 |- ! colspan=2|16 artikler i denne kategori |} ===== Klubturneringer ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[DHB-pokal (mænd)]] | 19.12.10 |- | [[EHF Challenge Cup]] | 21.12.08 |- | [[EHF Cup Winners' Cup]] | 29.11.08 |- | [[EHF European Cup]] | 08.07.11 |- | [[Europacuphåndbold (mænd)]] | 16.08.08 |- | [[Europacuphåndbold (kvinder)]] | 16.08.08 |- | [[Super Cup (håndbold)]] | 09.07.11 |- | [[Verdensmesterskabet for klubhold i håndbold]] | 05.03.10 |- ! colspan=2|8 artikler i denne kategori |} ====== DHF's Landspokalturnering ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[DHF's Landspokalturnering]] | 20.12.08 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2002/03]] | 08.07.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2004]] | 04.02.11 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2004/05]] | 28.06.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2005/06]] | 19.04.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2006/07]] | 04.04.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2007/08]] | 27.03.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2009]] | 03.05.09 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2010]] | 05.03.10 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2011]] | 05.03.11 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2012]] | 04.04.12 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2013]] | 22.06.13 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2014]] | 03.06.14 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2015]] | 22.05.15 |- |[[DHF's Landspokalturnering 2016]] | 09.06.16 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2017]] | 04.06.17 |- | [[DHF's Landspokalturnering 2018]] | 29.06.18 |- ! colspan=2|17 artikler i denne kategori |} ====== Ligaer ====== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[1. division (håndbold)]] | 12.04.08 |- | [[2. division (håndbold)]] | 12.04.08 |- | [[3. division (håndbold)]] | 02.08.08 |- | [[Bundesliga (håndbold)]] | 17.08.08 |- | [[Eliteserien (håndbold)]] | 14.06.09 |- | [[Liga ASOBAL]] | 30.12.08 |- | [[Liga Naţională (kvinder)]] | 03.08.10 |- | [[Liga Naţională (mænd)]] | 03.08.10 |- | [[Ligue Nationale de Handball]] | 01.07.11 |- ! colspan=2|9 artikler i denne kategori |} === Sportsarenaer/stadions === {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Aquatics Centre London]] | 04.03.12 |- | [[Copper Box]] | 26.06.12 |- | [[Lord's Cricket Ground]] | 27.05.12 |- | [[Odense Friluftsbad]] | 09.03.12 |- | [[Riverbank Arena]] | 29.07.12 |- | [[Spektrum Odder]] | 10.11.13 |- | [[Water Polo Arena]] | 04.03.12 |- ! colspan=2|7 artikler i denne kategori |} ==== Fodboldstadions ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Farum Park]] | 28.10.08 |- | [[Fir Park]] | 28.08.10 |- | [[Hampden Park]] | 18.02.11 |- | [[Laugardalsvöllur]] | 04.06.11 |- | [[Olympisk Stadion (London)]] | 02.10.11 |- | [[Stadio Olimpico (Rom)]] | 21.08.10 |- ! colspan=2|6 artikler i denne kategori |} ==== Haller ==== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Arena Larvik]] | 29.05.10 |- | [[Basketball Arena]] | 26.06.11 |- | [[Eulachhalle]] | 31.10.10 |- | [[Europahalle]] | 19.02.11 |- | [[Lanxess Arena]] | 25.07.10 |- ! colspan=2|5 artikler i denne kategori |} ===== I Danmark ===== {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- | [[Antvorskovhallen]] | 20.03.11 |- | [[Arena Midt]] | 29.12.12 |- | [[Arena Svendborg]] | 03.05.25 |- | [[Grenaa Idrætscenter]] | 17.09.11 |- | [[Gråkjær Arena]] | 23.04.11 |- | [[Humlehøjhallen]] | 04.06.11 |- | [[Ikast-Brande Arena]] | 08.12.12 |- | [[Odense Idrætshal]] | 13.03.11 |- | [[Ribe Fritidscenter]] | 10.07.11 |- | [[Rofi-Centret]] | 21.04.11 |- | [[Sportscenter Herning]] | 23.04.11 |- | [[Stoholm Fritids- og Kulturcenter]] | 10.07.11 |- | [[Vestjysk BANK Arena (Lemvig)]] | 14.01.11 |- | [[Aabenraa Idrætscenter]] | 04.06.11 |- ! colspan=2|14 artikler i denne kategori |} == Transport == {| class="wikitable sortable" |- ! width="320px" |Artikel ! Oprettet |- | [[Akademik Lomonosov]] | 21.02.16 |- | [[Basiskort]] | 21.10.25 |- | [[M/S Stena Jutlandica]] | 19.07.15 |- |[[Sandormen]] |23.08.09 |- |[[FSO Safer]] |30.09.23 |- |[[Rørpost]] |21.12.17 |- |[[Sikkerhedssele]] |29.11.09 |- |[[Staten Island Ferry]] |29.03.14 |- | [[Svælget 2]] |- |[[Transportøransvar]] |27.12.15 |- | [[Yi Peng 3]] | 22.11.24 |- ! colspan="2" |11 artikler i denne kategori |} == Øvrige == {| class="wikitable sortable" ! width="320px" |Artikel !Oprettet |- | [[Barnets lov]] | 03.07.24 |- | [[Bisidder]] | 03.07.24 |- | [[Ekstrem kravundgående adfærd]] | 24.01.26 |- | [[Irans Revolutionsgarde]] | 18.04.26 |- | [[Påbud]] | 19.01.24 |- | [[Region Østdanmark]] | 18.11.24 |- | [[Ruslands skyggeflåde]] | 11.01.25 |- | [[Samtalen 1918-2024]] | 13.11.24 |- | [[Spiralsagen]] | 04.03.24 |- | [[Taastruppigen]] | 15.04.26 |- | [[Vanvidskørsel]] | 08.02.26 |- | [[Visir]] |11.11.20 |- ! colspan="2" |12 artikler i denne kategori |} == Flertydige == {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- |valign=top|[[3. division]] | 08.08.09<br />19.03.11<ref name=omdirigering>Jeg oprettede den oprindeligt som en omdirigering, men ændrede den senere til en flertydig</ref> |- | [[Absolution (flertydig)]] | 27.07.18 |- | [[Afrika (flertydig)]] | 01.06.09 |- | [[Anders Dahl (flertydig)]] | 06.10.13<ref>Blev senere samme dag lavet om til en omdirigering til [[Anders Dahl]] af en anden bruger i stedet for at flytte den</ref> |- | [[Avalon (flertydig)]] | 26.12.09 |- | [[Baker Street (flertydig)]] | 06.03.10 |- | [[Bambi (flertydig)]] | 23.01.11 |- | [[Bent Sørensen]] | 21.08.10 |- | [[Blære]] | 22.03.16 |- | [[Brave]] | 24.01.26 |- | [[Bregninge Kirke]] | 21.02.10 |- | [[Bo (flertydig)]] | 01.05.10 |- | [[Bo Andersen (flertydig)]] | 14.03.09 |- | [[Bo Jacobsen (flertydig)]] | 10.08.19 |- | [[Buster]]<ref name='buste'>Jeg lavede en omdirigering til [[Buste]] om til en flertydig artikel</ref> | 14.03.15 |- | [[Christian Krohg (flertydig)]] | 04.10.09 |- | [[Christian Olsen (flertydig)]] | 01.05.10 |- | [[Da Lotte blev usynlig]] | 29.03.15 |- | [[Daniel Jensen (flertydig)]] | 26.06.11 |- | [[DHB-pokal]] | 19.12.10 |- | [[Den russiske sangerinde]]<ref>Jeg lavede en omdirigering til [[Den russiske sangerinde (film)]] om til en flertydig side</ref> | 15.10.16 |- | [[Divisionsforeningen]]<ref name='Divisionsforeningen'>Jeg lavede en omdirigering til [[Foreningen af Divisionsklubber i Danmark]] om til en flertydig artikel</ref> | 13.09.15 |- | [[Donald Trumps indrejseforbud]] | 01.04.17<ref name="omdirigering"/> |- | [[Epoke (flertydig)]] | 09.01.11 |- | [[Finn Nielsen (flertydig)]] | 24.04.10 |- | [[Firewall (flertydig)]] | 29.05.10 |- | [[Flashback (flertydig)]] | 01.05.10 |- | [[Flemming Larsen (flertydig)]] | 06.04.13 |- | [[Forræder]]<ref>Jeg lavede en omdirigering til [[forræderi]] om til en flertydig side.</ref> |29.06.24 |- | [[Harvest (flertydig)]] | 05.08.10 |- | [[Harvey]] |26.08.17 |- | [[Henrik Toft (flertydig)]] | 08.06.14 |- | [[Hygum]] | 02.05.10 |- | [[Immunitet]] | 12.01.25 |- | [[Irans angreb på Israel 2024]] | 03.10.24 |- | [[Jan Hansen (flertydig)]] | 18.04.10 |- |[[Jens Møller-Jensen (flertydig)]] |20.01.24 |- | [[John Larsen (flertydig)]] | 09.04.11 |- | [[Kathrine Windfeld]]<ref>Jeg havde først flyttet siden til [[Kathrine Windfeld (filminstruktør)]] og lavede derefter omdirigeringen om til en flertydig side</ref> | 14.07.18 |- | [[King Kong (flertydig)]] | 13.03.10 |- | [[Klokkeren fra Notre Dame (flertydig)]] | 18.10.09 |- | [[Kvalifikation]] | 08.08.11 |- | [[La Plata (flertydig)]] | 02.05.10 |- | [[Langebro (flertydig)]] | 22.03.24 |- | [[Liga Naţională]] | 03.08.10 |- | [[Louisenlund (flertydig)]] | 21.05.25 |- | [[Mainland]] | 02.10.25 |- | [[Manchester Uniteds historie]]<ref>Oprettet som flertydig, men [[Special:Diff/9461847|det var en anden bruger]] uenig i, så den er ikke talt med som flertydig side i indledningen</ref> | 27.07.13 |- | [[Mandan]] |07.05.23 |- | [[Martin Pedersen (flertydig)]] | 12.12.10 |- | [[Mette Knudsen (flertydig)]] | 12.08.17 |- | [[Mette Vestergaard]] | 20.02.11 |- |[[Misbrug]] (ændret til flertydig efter oprettelse) |05.08.09 |- | [[Målmand (flertydig)]] | 09.01.10 |- |[[Nations League]] |06.06.22 |- | [[NCIS (flertydig)]] | 30.04.10 |- |[[Nome (flertydig)]] |30.05.22 |- | [[Pearl Harbor (flertydig)]] | 28.06.09 |- | [[Pendulum]] | 27.12.17 <ref>Jeg lavede en omdirigering til [[Pendul]] om til en flertydig artikel</ref> |- |[[Pia (flertydig)]] |20.12.23 |- | [[Q (flertydig)]] | 04.02.17 |- | [[Quality Street]] | 23.11.25 |- | [[Reaktion]]<ref>Jeg lavede en omdirigering til [[Reaktion (organisation)]] om til en flertydig artikel</ref> | 23.04.16 |- | [[Regeringen Mette Frederiksen]]<ref name="MF"> Jeg lavede en omdirigering til [[Regeringen Mette Frederiksen I]] om til en flertydig side</ref> | 15.12.22 |- | [[Republica]] | 03.08.10 |- | [[Rigsretssagen mod Donald Trump]] | 14.01.21 |- | [[Robot (flertydig)]] | 26.06.10 |- | [[Ronja Røverdatter (flertydig)]] | 04.02.11 |- | [[Rosengård (flertydig)]] | 06.11.09 |- | [[Sachsen (flertydig)]] | 12.06.10 |- | [[Schwaben (flertydig)]] | 04.04.10 |- | [[Scooby-Doo (flertydig)]] | 06.05.16 |- | [[Secret Service]] | 23.07.24 |- | [[Sele]] <ref name='sele'>Jeg lavede en omdirigering til [[Sikkerhedssele]], som jeg selv havde oprettet 29.11.2009 om til en flertydig artikel</ref> | 23.07.15 |- | [[Simon Hansen]] |13.04.22 |- | [[Statsråd (flertydig)]] | 04.08.10 |- | [[Sukkerfabrikken]] | 22.07.24 |- | [[Super Cup]] | 09.07.11 |- | [[Søbygaard]] | 04.06.11 <ref>Lavede en flertydig ud af en omdirigering efter en flytning</ref> |- | [[Tandem]] | 16.10.25 <ref>Jeg lavede en omdirigering til [[Spandkørsel]] om til en flertydig </ref> |- | [[The Final Cut]] | 07.03.10 |- | [[Timeout]] | 26.12.09 |- | [[Trent]] | 29.11.09 |- | [[Unity (flertydig)]] | 31.12.16 |- | [[Vagabond (flertydig)]] | 19.12.09 |- | [[X-Men (flertydig)]] | 30.10.10 |- | [[Yazoo (flertydig)]] | 06.03.10 |- | [[Z for Zachariah]] | 05.09.15 |- ! colspan=2|87 artikler i denne kategori |} == Listeartikler == Disse listeartikler er (bortset fra [[Døde i 2025]]) også nævnt i passende kategorier ovenfor. {| class="wikitable sortable" |- ! width=320px|Artikel ! Oprettet |- |valign=top|[[FIFA's præsidenter]] | 08.07.12 |- | [[Borgmestre i New York]] | 28.08.11 |- | [[Døde i 2025]] | 28.12.24 |- | [[UEFA's præsidenter]] | 14.09.16 |- ! colspan=2|4 artikler i denne kategori |} == Udvidede artikler == Herunder er i alfabetisk orden en ikke komplet liste over artikler, der er oprettet af andre, men som jeg har udvidet: {| class="wikitable sortable" width=50% |- ! Dato ! Artikel ! Beskrivelse/Diff. ! Bytes +/- |- | valign=2|31.08.21 | valign=2|[[Earl Mountbatten]] | valign=2|[[Speciel:Diff/10848940|Udvider]] | valign=2|+3.589 |- | valign=top rowspan=2|15.04.17 | valign=top rowspan=2|[[Emma Morano]] | valign=top|[[Speciel:Diff/9026759|Udvider]] | valign=2|+3.371 |- | [[Speciel:Diff/9026772|Kildefix]] | valign=2|+1.751 |- | valign=top rowspan=4|14.01.16 | valign=top rowspan=4|[[Erik Højsgaard]] | valign=top|[[Speciel:Diff/8451461|Gendanner og udvider]] | valign=2|+1.552 |- | [[Speciel:Diff/8451473|Infoboks; link]] | valign=2|+1.751 |- | [[Speciel:Diff/8451475|Typo]] | valign=2|-1 |- | [[Speciel:Diff/8451663|FD-fix]] | valign=2|-31 |- | valign=2|09.06.14 | valign=2|[[Fanny Louise Bernth]] | valign=2|[[Speciel:Diff/9298548|Wikificerer]] | valign=2|+1.724 |- |14.12.24 |[[Hafez al-Assad]] |[[Speciel:Diff/11923690|Udvider]] | +4.615 |- | valign=2|31.03.19 | valign=2|[[John Bercow]] | valign=2|[[Speciel:Diff/9886693|Udvider]] | valign=2|+1.912 |- | valign="2" |01.11.25 | valign="2" |[[Hispaniola]] | valign="2" |[[Speciel:Diff/12153107|Udvider]] | valign="2" | +.2.665 |- | valign=2|09.06.14 | valign=2|[[Kangaroo Island]] | valign=2|[[Speciel:Diff/7652654|Udvider]] | valign=2|+2.422 |- | valign=top|11.12.16 | valign=top|[[Langfredagsjordskælvet i Alaska]] | valign=top|[[Speciel:Diff/8813270|Udvider]] | valign=top|+2.867 |- | valign=top rowspan=2|23.07.17 | valign=top rowspan=2|[[Lucas Hansen]] | valign=2|[[Speciel:Diff/9168469|Udvider]] | valign=2|+4.806 |- | valign=2|[[Speciel:Diff/9168478|FD; wikifix; stub]] | valign=2|+46 |- | valign=top rowspan=2|15.04.17 | valign=top rowspan=2|[[Mette Hønningen]] | valign=top|[[Speciel:Diff/9026697|Wikificerer; kilder; kat; stub]] | valign=top| +1.085 |- | valign=top|[[Speciel:Diff/9026697|+ kat med HotCat]] | valign=top|+40 |- | valign=2|19.07.15 | valign=2|[[Northern Territory]] | valign=2|[[Speciel:Diff/8220575|Udvider]] | valign=2|+5.382 |- |31.12.24 |[[Rosalynn Carter]] |[[Speciel:Diff/11940017|Udvider]] | +3.468 |- | valign=2|02.12.17 | valign=2|[[Sukkertoppen (Rio de Janeiro)]] | valign=2|[[Speciel:Diff/9313645|Udvider]] (+ efterfølgende rettelser) | valign=2|+3.308 |- | valign=2|28.04.16 | valign=2|[[Victoria (delstat)]] | valign=2|[[Speciel:Diff/8529726|Udvider]] | valign=2|+4.825 |- ! colspan=4|15 artikler |} == Noter == {{Reflist}} [[en:User:Sarrus/articles]] nl67kgzl5rovt6awbbjbms7j5jv25r4 0 539172 12274861 8732926 2026-05-08T10:21:15Z Peterleth 103873 /* 1945 */ henviser ikke til den rette Christian Dahl - og er derfor fjernet som link til dennes artikel 12274861 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2011}} '''L-grupperne''' er en betegnelse for "[[Henrettelse|likviderings]]-grupperne" under [[2. verdenskrig]]/[[besættelsen]], som havde til formål at likvidere – deraf navnet – danske stikkere, tysker-håndlangere eller danskere i tysk tjeneste. Fx officerer eller [[Gestapo]]-folk der udgjorde en stor fare for [[modstandsgruppe]]rnes arbejde mod [[Værnemagt|den tyske besættelsesmagt]]. L-grupperne i [[Jylland]] kaldes "De jyske L-grupper". Mens andre modstandsgrupper udførte [[sabotage]] og sprængninger, blev L-grupperne stort set kun brugt til likvideringer, og oftest var de bestilt fra en højere enhed i det danske bagland, typisk fra den jyske modstandsleder, [[Niels Aage Nielsen]] ("Fessor"). L-grupperne rejste rundt i hele Jylland for at foretage likvideringerne. == Historie == === Oprettelsen === [[Hans Krarup Andreasen]] fra [[Silkeborg]] startede L-grupperne i begyndelsen af besættelsen i [[1940]]. I begyndelsen arbejdede han på egen hånd, men i løbet af de næste par år blev hans brødre, Niels og Ulrik, også aktive i arbejdet, som primært bestod af [[jernbanesprængninger]]. I foråret [[1944]] fik Hans Krarup kontakt til det århusianske modstandsmiljøs to politibetjente, [[Einar Sørensen]] ("Leif") og [[Henrik Platou]] ("Knud"), som allerede havde erfaring med våben, og som i januar 1944 havde skudt stikkeren [[Karl Vilhelm Gustav Jeger]] på [[Åboulevarden (Aarhus)|Åboulevarden]] i [[Århus]]. === Gruppen deles i to === I løbet af efteråret 1944 blev gruppen delt i 2, efter forslag fra Einar Sørensen, så den ene L-gruppe fik base i [[Ålborg]] og skulle dække aktioner i Midtjylland, og det sydjyske. Den anden L-gruppe i Århus skulle dække hele det nordlige Jylland. Sørensen fik en lederrolle for Århus-basen, og Platou overtog ledelsen af Ålborg-basen. Herefter skulle de hver især samle pålidelige folk i deres områder. Hans Krarup og [[Svend Ulrich Pedersen]] ("Kjeld") kom med i Platous gruppe i nord sammen med Platous gamle politikollega fra Århus [[Vagn Nørlund Christensen]], der kom med efter en samtale i toget mod [[Horsens]]. Platou skulle have sagt noget a la: ''"Du skal ikke regne med, at nogen af os overlever krigen ... Så du skal ikke svare i dag"''. En uge senere havde Vagn Nørlund taget sin beslutning og var med. === L-gruppe Nords tragedie === Den [[27. januar]] [[1945]] blev Ulrich Pedersen skudt af Gestapo på sin 22-års fødselsdag. Inden havde han selv nået at skyde to Gestapo-folk, og deres kammeraterne blev så rasende, at de tog Ulrich Pedersens lig med ud i en nærliggende skov, hvor de sprængte hovedet af ham ved at anbringe en håndgranat i munden på ham. En måned senere den [[21. februar]] blev Platou anholdt af Gestapo efter et mislykket likvideringsforsøg den 14., hvor han havde forsøgt at likvidere stikkeren [[Franz Toft]]. Pistolen havde fejlet, og Platou flygtede, men blev såret af skud i ryggen under flugten. Han fik hjælp på den nærmeste [[Falck]]-station og han opholdt sig de følgende dage i en villa til Gestapo-razziaen den 21. Platou blev henrettet af tyskerne i [[marts]] samme år. Samme aften som Platou blev anholdt, 21. februar, var Nørlund og Krarup gået til ro på hver deres loftværelse på [[Ny Kærvej]], hvor de havde deres skjulested, efter at de sammen havde gennemført en likvidering tidligere på eftermiddagen. Natten til den [[22 februar]] ankom Gestapo til loftsgangen for at anholde de to modstandsfolk. Nørlund undgik tyskernes greb, fordi han boede i husets pulterkammer, hvilket husets værtinde gjorde klart for tyskerne. Tyskerne gik videre, og imens prøvede Krarup at flygte ud af tagvinduet – men gaden var besat af tyske soldater, så Krarup tog sin pistol og affyrede en serie skud mod Gestapo-folkene på den anden side af den lukkede dør. Pistolens sidste kugle brugte han på sig selv, og skuddet var dræbende. Det lykkedes Nørlund at flygte senere på natten, da han kravlede ud af sit tagvindue og endte hos underboen i lejligheden. Nørlund overlevede krigen. === L-gruppe Syd === Bl.a. [[Sigurd Vestergaard Christensen]] ("Ole"), [[Jørgen Christian Jensen]] ("H.C."), den uddannede [[SOE]]-agent [[Kjeld Toft-Christensen]] ("Dahl") og [[Carl Johan Nielsen]] ("Johan med røven") blev en del af Einar Sørensens L-gruppe, som kom til at fungere i Midt- og Sydjylland. Efter L-gruppe Nords tragedie blev den undslupne Nørlund sendt til [[Vejle]] sammen med kriminalbetjent [[Svend Middelboe Jensen]], for at danne en ny L-gruppe, som kun skulle fungere i det sydlige Jylland. Kort efter begyndte de deres første likvideringer i [[Fredericia]]. === Efter befrielsen === Flere af L-gruppernes medlemmer døde i månederne efter krigen, enten ved ulykker eller selvmord. * Den [[3. maj]], 1945 var Jørgen "H.C." Jensen blevet såret under en likvideringsaktion, og døde den [[8. maj]] på hospitalet i [[Hammel]]. * I løbet af befrielsessommeren, var Sigurd Vestergaard Christensen ("Ole") blevet dræbt i en bilulykke i [[Holstebro]]. * I september 1945 var Einar Sørensen blev genansat i politiet – nu i [[København]] – og den [[20. september]] ud for [[Frederiksdal (Virum)|Frederiksdal]], holdt han ind til siden i sin patrujevogn, hvorefter han skød sig selv i hovedet med sit tjenestevåben. Især Sørensen var hårdt ramt af, at alle kammeraterne faldt omkring ham, ikke mindst Platou, og at [[Folketingsmedlem]] [[Hartvig Frisch]] i august havde udtalt i radioen, at modstandsfolkenes likvideringer var almindelige mord. * SOE-agenten, Kjeld Toft-Christensen skød sig den [[27. september]] 1945. == Ofre for L-gruppernes aktioner == === 1944 === * Århus, [[18. januar]]: Kioskejer, Karl Vilhelm Gustav Jeger (skudt) * Århus, [[12. august]]: Kriminalassistent, [[Peder Ole Pedersen Sandhøj]] (skudt) * [[Silkeborg]], [[29. august]]: Teglværksformand, [[Gunnar Siim]] (skudt) * [[Skanderborg]], [[13. september]]: Automobilforhandler, [[Svend Aage Næsted Nielsen]] (dræbt med brevbombe) * Ålborg, [[5. oktober]]: Kørelærer [[Ernst Laurits Mikkelsen]] (skudt) * [[Randers]], [[18. oktober]]: Restauratør [[Landry Arnfeldt Nielsen]] (skudt) * Silkeborg, [[6. november]]: Lærer, [[Svend Meulengracht Larsen]] (skudt) * Århus, [[13. november]]: [[Schalburgkorpset]]-leder [[Olaf Sørensen Schmidt]] (skudt) * Århus, [[15. december]]: Jura-studerende, [[Johannes Marinus Foged Jørgensen]] (skudt) * Århus, [[31. december]]: Arbejdsmand [[Niels Egon Bekker Christensen]] (skudt) === 1945 === * Århus, [[14. januar]]: Købmand, [[Søren Rasmussen Skaade]] (skudt) * Århus, [[8. februar]]: Schalburg-medlem, Christian Dahl (skudt) * (by?), [[21. februar]]: [[Oscar Willi Baggersgaard]] (skudt) * Århus, [[28. marts]]: [[Preben Arne Bisp]] (Skudt i nærkamp, under aktion) * Århus, 28. marts: Byvagt, [[Knud Ørskou]] (Tilfældigvis fundet, efter ovenstående aktion – herefter bortført, og skudt) * Vejle, [[29. april]]: [[Ursula Warthoe]] (skudt) * Århus, 29. april: Gestapo-tolk, [[Olaf Christian Quist]] + 3 Gestapo-folk (skudt) * Vejle, [[1. maj]]: Maskinarbejder [[Jørgen Hvid]] (skudt) == Kilder == * Peter Øvig Knudsens bog, "Efter drabet – beretninger om modstandskampens likvideringer", Gyldendal, 2001. {{Den danske modstandsbevægelse}} [[Kategori:Modstandsgrupper fra Danmark]] 87nwmey56z2v0wfjloqyslydff0j99g 0 548681 12274534 12058052 2026-05-07T19:58:15Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274534 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Poul Emmanuel Richardt''' (født [[2. oktober]] [[1866]] i [[Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)|Vor Frue Sogn]], [[København]], død [[23. juni]] [[1938]] sammesteds) var [[cand.theol.]], [[sløjd]]lærer og [[bygmester]]. Han var søn af digterpræsten [[Christian Richardt]]. Studentereksamen fra [[Fredericia Gymnasium|Fredericia Latinskole]] i [[1885]] og cand.theol. fra [[Københavns Universitet]] [[1892]]. Poul Richardt har aldrig brugt sin teologiske uddannelse til noget, men kastede sig over træhåndværk. Han tog uddannelse som sløjdlærer på [[Dansk Sløjdlærerskole]], virkede som sløjdlærer ved Københavns kommunale skolevæsen og [[Slomanns Skole]] nogle få år. Han oprettede »[[Richardts Sløjdinstitut]]« i 1896 og blev bygmester med norske træhuse som speciale, hvoraf han byggede omkring 400. Den private sløjdskole blev videreført af hans anden hustru, Ingeborg Wellmann. Poul Richardt blev den første sløjdlærer ved den frivillige Sløjdundervisning, der i tilknytning til Larslejstrædes Friskole (den senere Nørrevold Skole) blev installeret i [[Frue Arbejdshus]] i en meget lang, lavloftet sal i 2. etage med udsigt til [[Ørstedsparken]] over træerne på Nørrevold. Hans hustru, fru Titte Richardt, der også var uddannet som sløjdlærerinde på Dansk Sløjdlærerskole, havde tilladelse til, når han var forhindret, da at overtage hans timer som sløjdlærer i Frue Arbejdshus. Poul Richardt synes at have været en lidt urolig natur, for hvem sløjlærerens arbejde i længden ikke var helt tilfredsstillende, og dette kom vel også i nogen grad til at påvirke sløjdundervisningen, ligesom han også blev optaget af andre opgaver. Han søgte derfor i begyndelsen af 1902 skoledirektionen om tilladelse til i 2 år »at maatte lade sin Skolegerning besørge af en af ham lønnet Vikar«. Da skoledirektionen ikke kunne imødekomme denne ansøgning, søgte Richardt sin afsked fra 1. oktober 1902. Han oprettede så en fabrikation af sommerhuse af træ, »Richardts Blokhuse«. I den sidste tid, Richardt ledede sløjdundervisningen i Frue Arbejdshus, var tilslutningen af elever gået tilbage, så skoledirektionen var inde på tanken om at afslutte forsøget med frivillig sløjd i Frue Arbejdshus med Richardts afgang som sløjdlærer. Det lykkedes dog Larslejstrædes Friskoles inspektør, C.H. Stamm, at redde sløjdundervisningens videreførelse med [[Jens Thamdrup]] som ny lærer. Hans første kone var Emilie Dorthea Baumann (1872-1945), kaldet Titte, der havde sløjdlærereksamen fra Dansk Sløjdlærerskole. Hun boede efterfølgende sammen med [[Ingrid Jespersen]] ca. 1925-1938, på hvis skole hun var sløjdlærerinde 1898-1926. Hans anden kone var skoleforstanderinde Ingeborg Wellmann (f. 1880), gift 22. december 1905, skilt 9. januar 1914. I dette ægteskab var der en søn født 1906. Hun beholdt sløjdskolen. Hans tredje kone fra 1915 var kunstnerinden Rigmor Schlegel (1885-1949), med hvem han havde to børn, en søn født 1916 og en datter født 1917. Han boede ved sin død [[Nansensgade]] 43, 4. sal. Hans urne er nedsat på [[Helsingør Kirkegård]]. == Eksterne henvisninger == * http://www.aldus.dk/richardt/default.html * http://www.vejby-tibirke-selskabet.dk/log/aarbog/pdf/VTS2011-77-86%20Norske%20bj%C3%A6lkehytter.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220111063750/http://www.vejby-tibirke-selskabet.dk/log/aarbog/pdf/VTS2011-77-86%20Norske%20bj%C3%A6lkehytter.pdf |date=11. januar 2022 }} * http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/245051:Kirke---tro--Et-hus-af-en-droem * http://www.bruun-richardt.dk/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101120205958/http://www.bruun-richardt.dk/ |date=20. november 2010 }} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1866|1938|Richardt, Poul Emmanuel}} [[Kategori:Sløjd]] [[Kategori:Skolefolk fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Studenter fra Fredericia Gymnasium]] 7rlvtwdojvj8oyskgbrhggcwc1axdvj 0 548903 12274664 11617191 2026-05-08T04:38:36Z A House Is Not a Motel 563506 + billede 12274664 wikitext text/x-wiki {{forveksles|Doro Pesch}} {{harflertydig}} [[File:Doro logo.svg|thumb|Doro logo]] [[File:Doro phone for seniors (16723387215).jpg|thumb|Doro Liberto 820 mini.]] [[File:Doro phone for seniors (16103442603).jpg|thumb|Doro PhoneEasy 613.]] '''Doro AB''' er en børsnoteret [[Sverige|svensk]] virksomhed, der fremstiller [[telekommunikation]]s-produkter og software målrettet ældre mennesker. Virksomheden, der har hovedkvarter i [[Lund (Sverige)|Lund]], blev grundlagt i 1974. Doro lancerede i 2007 sin første enkle mobiltelefon og er i dag global markedleder i denne kategori{{kilde mangler|dato=Uge 49, 2014}}. Doros produkter og løsninger sælges i over 30 lande og består bl.a. af mobiltelefoner, smartphones, apps og software, fastnettelefoni, telecare og mobilsundhed. Virksomheden har modtaget flere internationale priser og udmærkelser for produktdesign og innovationer. I 2014 omsatte Doro for 1.277 millioner [[Svenske kroner|SEK]] (135 millioner EUR). Virksomheden er noteret på [[Stockholm Stock Exchange|OMX Stockholm]]. Doros modeller omfatter blandt andre smartphonen Doro Liberto 820<ref>[http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/mobil/test-her-er-telefonen-min-mor-hader/5330946 "Test: Her er telefonen min mor hader"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141209012345/http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/mobil/test-her-er-telefonen-min-mor-hader/5330946 |date= 9. december 2014 }}. Ekstra Bladet, 30. november 2014. Hentet den 7. december, 2014.</ref>, de moderne klaptelefoner Doro PhoneEasy 624 og Doro PhoneEasy 632<ref>[http://www.altomdata.dk/senior-mobil-hjaelper-med-at-finde-vej?source=rss "Senior-telefon hjælper med at finde vej"], Alt om Data, 25. september 2014. Hentet den 7. december 2014</ref> samt den robuste, IP54-klassificerede kameramobil Doro PhoneEasy 530X. == Eksterne henvisninger og kilder == *[http://www.doro.dk Doros hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180831072022/https://www.doro.dk/ |date=31. august 2018 }} *[http://corporate.doro.com/blog/publication-of-annual-report-2014/ Doros årsrapport] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304121141/http://corporate.doro.com/blog/publication-of-annual-report-2014/ |date= 4. marts 2016 }} 2014 {{Reflist}} [[Kategori:Telekommunikationsvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Lund]] [[Kategori:Mobiltelefonproducenter]] [[Kategori:Alderdom]] nek8qg08f65ev1d17z2f3bbtsk61r8m 0 549879 12274374 12231525 2026-05-07T15:23:02Z ~2026-23946-02 565551 Tilføjet at han stopper i sommeren 2026 12274374 wikitext text/x-wiki {{infoboks håndboldspiller | spillernavn = Kristian Bjørnsen | billede = Kristian Bjornsen-GoldenLeague-20160110 2.JPG | billedbredde = | fuldenavn = | fødselsdato = {{Dato og alder|1989|1|10}} | fødeby = [[Stavanger]] | fødeland = [[Norge]] | højde = 192 cm | vægt = | position = [[Fløj (håndbold)|Højre fløj]] | klub = [[Aalborg Håndbold]] | trøjenummer = 19 | landsholdsår = 2012- | landshold = {{Hhold|Norge}} | landsholdskampe(mål) = '''182''' (656) |klubber1=FyllingenBergen|år2=2014-2016|klubber2=[[IFK Kristianstad]]|år1=-2014|klubber3=[[HSG Wetzlar]]|år3=2016-2021|klubber4=[[Aalborg Håndbold]]|år4=2021-2026}} '''Kristian Bjørnsen''' (født [[10. januar]] [[1989]] i [[Stavanger]]) er en norsk [[håndboldspiller]] som spiller for [[Aalborg Håndbold]] i den danske [[Herrehåndboldligaen|håndboldliga]]. Han har tidligere spillet for [[Fyllingen Håndball|Fyllingen]] og [[IFK Kristianstad]] i Norge og i [[HSG Wetzlar]] i Tyskland. Han er bror til håndboldspillerne [[Line Bjørnsen]] og [[Erik Bjørnsen]]. I 2026 meddelte Bjørnsen, at han indstiller karrieren efter indeværende sæson<ref>{{Cite web|title=Kristian Bjørnsen stopper i Aalborg Håndbold og indstiller karrieren|url=https://aalborghaandbold.dk/kristian-bjoernsen-stopper-i-aalborg-haandbold-og-indstiller-karrieren/|website=Aalborg Håndbold|date=2026-02-24|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Martin Stigaard|last=Skammelsen}}</ref> == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{Sportshenvisninger}} {{FD|1989|Levende|Bjørnsen, Kristian}} {{Norges håndboldlandshold mænd EM 2016}} {{NO-håndboldspillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Norge]] [[Kategori:Personer fra Stavanger]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Norge]] [[Kategori:Deltagere for Norge ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020]] qa1mnxsooqdrouihkg1y6mpiive9b39 0 553225 12274558 12224871 2026-05-07T20:57:03Z Kallenberg1 422308 /* Som featuring artist */ links 12274558 wikitext text/x-wiki {{Infoboks diskografi |Kunstner = [[Medina (sanger)|Medina]] |Billede = Medina Aalborg 2009.jpg |Billede note = Medina under en koncert i Aalborg i maj 2009<br /><small>Foto: Theis Poulsen</small> |Studie = 6 |Live = |Opsamling = |Ep = |Single = |B-side = |Musikvideo = |Option = 21 |Option name = Danske singler |Option link = Danske |Option color = #F0E68C |1Option = 13 |1Option name = Engelske singler |1Option link = Engelske |1Option color = #DADCED |Fodnoter = |senest_revideret = {{dato|07-03-2014}} }} [[Medina (sanger)|Medinas]] diskografi består af tre danske og tre engelsksprogede studiealbum, samt 21 danske og 13 engelsksprogede singler. == Album == === Danske studiealbum === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Album detaljer ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN">{{cite web|title=danishcharts.com - Discography Medina|url=http://danishcharts.dk/showinterpret.asp?interpret=Medina|publisher=[[Hitlisten]]. Hung Medien|access-date=4. oktober 2020}}</ref> |- |2007 |style="text-align:left;"| '''''[[Tæt på]]''''' * Udgivet: 13. september 2007 * Pladeselskab: At:tack * Format: [[Compact disc|CD]], download |— |style="text-align:left;"| |- |2009 |style="text-align:left;"| '''''[[Velkommen til Medina]]''''' * Udgivet: 31. august 2009 * Pladeselskab: Labelmade, At:tack * Format: CD, download |2 |style="text-align:left;"| * 7× Platin<ref>{{cite web|title=Medina "Velkommen Til Medina"|url=http://www.ifpi.dk/node/13830|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=16. november 2024}}</ref> |- |2011 |style="text-align:left;"| '''''[[For altid]]''''' * Udgivet: 19. september 2011 * Pladeselskab: Labelmade, A:larm * Format: CD, download |2 |style="text-align:left;"| * 3× Platin<ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=70|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=22. december 2014}}</ref> |- |2018 |style="text-align:left;"| '''''[[Grim]]''''' * Udgivet: 12. oktober 2018 * Pladeselskab: Labelmade, [[Universal Music Group|Universal]] * Format: CD, download |5 |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=MEDINA "GRIM"|url=http://ifpi.dk/node/9375|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=4. oktober 2020}}</ref> |- |colspan="4" style="font-size:9pt"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} === Danske livealbum === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Album detaljer ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN"/> |- |2014 |style="text-align:left;"| '''''[[Tæt på - live]]''''' * Udgivet: 17. marts 2014 * Pladeselskab: Labelmade, A:larm * Format: [[Compact disc|CD]], download |2 |- |2020 |style="text-align:left;"| '''''Det bliver altid forår''''' * Udgivet: 17. april 2020 * Pladeselskab: Labelmade * Format: Download |— |- |colspan="3" style="font-size:9pt"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} === Danske EP'er === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Album detaljer ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN"/> |- |2014 |style="text-align:left;"| '''''[[Arrogant (EP)|Arrogant]]''''' * Udgivet: 3. april 2014 * Pladeselskab: Labelmade, A:larm * Format: Download |— |- |2019 |style="text-align:left;"| '''''Medina synger Toppen af Poppen''''' * Udgivet: 29. september 2019 * Pladeselskab: [[Sony Music Entertainment|Sony Music]] * Format: Download |— |- |2024 |style="text-align:left;"| '''''Medina synger Toppen af Poppen 2024 (Fra "Toppen Af Poppen")''''' * Udgivet: 1. marts 2024 * Pladeselskab: Sony Music * Format: Download |— |- |colspan="4" style="font-size:9pt"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} === Engelske studiealbum === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Album detaljer ! scope="col" colspan="4"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"| [[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name=DAN/> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"| [[Schweiz]]<br /><ref name=SCH>{{cite web|title=Medina - hitparade.ch|url=http://hitparade.ch/artist/Medina|publisher=[[Swiss Music Charts]]. Hung Medien|access-date=23. juli 2011}}</ref> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"| [[Tyskland]]<br /><ref>{{cite web|title=Chartverfolgung / Medina / Longplay|url=http://musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/Medina/?type=longplay|publisher=[[Media Control Charts]]. PhonoNet GmbH|access-date=23. juli 2011|archive-date= 9. oktober 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121009141604/http://www.musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/Medina/?type=longplay|url-status=dead}}</ref> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"| [[Østrig]]<br /><ref name=OEST>{{cite web|title=Discographie Medina - austriancharts.at|url=http://austriancharts.at/showinterpret.asp?interpret=Medina|publisher=Ö3 Austria Top 40. Hung Medien|access-date=23. juli 2011}}</ref> |- |2010 |'''''[[Welcome to Medina (album)|Welcome to Medina]]''''' * Udgivet: 23. juli 2010 * Pladeselskab: [[EMI]] * Format: [[Compact disc|CD]], download | style="text-align:center;"|11 | style="text-align:center;"|24 | style="text-align:center;"|9 | style="text-align:center;"|45 |style="text-align:left;"| * [[IFPI|Danmark]]: Guld<ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=24|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=4. juli 2012}}</ref> * Tyskland: Guld<ref>{{cite web|title=Gold in Deutschland für Dänemarks Superstar Medina!|url=http://www.emimusic.de/presse/6173|publisher=[[EMI|EMI Music Germany GmbH & Co.KG]]|access-date=3. november 2012|date=30. oktober 2012|url-status=dead}}</ref> |- |2012 |'''''[[Forever (Medina-album)|Forever]]''''' * Udgivet: 1. juni 2012 * Pladeselskab: EMI * Format: CD, download | style="text-align:center;"|5 | style="text-align:center;"|13 | style="text-align:center;"|8 | style="text-align:center;"|39 |style="text-align:left;"| |- |2016 |'''''[[We Survive]]''''' * Udgivet: 26. februar 2016 * Pladeselskab: Labelmade, [[Polydor]], We Love Music * Format: CD, download | style="text-align:center;"|20 | style="text-align:center;"|— | style="text-align:center;"| | style="text-align:center;"|39 |style="text-align:left;"| |- |colspan="7" style="font-size:9pt"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} == Singler == === Danske === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Single ! scope="col" colspan="3"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] ! scope="col" rowspan="2" style="width:11em;"| Album |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Track Top-40|Download]]<br /><ref name=DAN/> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Hitlisten|Streaming]]<br /><ref>Placeringer på Streaming Top-20: * For "Kl. 10": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=51&y=2011&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=13. oktober 2012|date=30. december 2011}} * For "Vi to": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=52&y=2010&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=13. oktober 2012|date=7. januar 2011}} * For "For altid": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=22&y=2011&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=13. oktober 2012|date=10. juni 2011}} * For "Synd for dig": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=39&y=2011&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=13. oktober 2012|date=7. oktober 2011}} * For "Lyser i mørke": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=44&y=2012&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=9. november 2012|date=9. november 2011}} * For "Har du glemt": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=51&y=2012&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=5. januar 2013|date=28. december 2012}} * For "Jalousi": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=6&y=2014&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=20. februar 2014|date=14. februar 2014}} * For "Giv slip": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/default.asp?w=35&y=2014&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & M&I Service|access-date=7. september 2014}} </ref> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Hitlisten|Airplay]]<br /><ref>Placeringer på Airplay Top-20: * For "Kun for mig": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=14&y=2009&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=10. april 2009}} * For "Velkommen til Medina": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=39&y=2009&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=8. oktober 2009}} * For "Ensom": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=8&y=2010&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=5. marts 2010}} * For "Vi to": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=29&y=2010&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=30. juli 2010}} * For "For altid": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=22&y=2011&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=10. juni 2011}} * For "Synd for dig": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=45&y=2011&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=18. november 2011}} * For "Kl. 10": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=1&y=2012&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=13. januar 2012}} * For "12 dage": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=24&y=2012&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=22. juni 2012}} * For "Lyser i mørke": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=40&y=2012&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=9. november 2012|date=12. oktober 2012}} * For "Har du glemt": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=50&y=2012&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=5. januar 2013|date=21. december 2012}} * For "Jalousi": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=10&y=2014&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. IFPI Danmark & Nielsen Music|access-date=28. marts 2014|date=14. marts 2014}} * For "Giv slip": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/andrelister.asp?w=40&y=2014&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & M&I Service|access-date=10. oktober 2014}} * For "Når intet er godt nok": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/andrelister.asp?w=2&y=2015&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & M&I Service|access-date=31. januar 2015}} * For "Forgabt (jeg fucking elsker dig)": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://hitlisten.nu/andrelister.asp?w=17&y=2016&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=16. juni 2016}} * For "Elsk mig": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://hitlisten.nu/andrelister.asp?w=7&y=2017&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=11. marts 2017}} * For "Det smukkeste": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/andrelister.asp?w=30&y=2017&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=4. oktober 2020}} * For "Skyttegrav": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/andrelister.asp?w=13&y=2018&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=4. oktober 2020}} * For "Større end os": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisten.nu/andrelister.asp?w=12&y=2020&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=4. oktober 2020}} * For "Ser du mig": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=https://hitlisten.nu/default.asp?w=18&y=2021&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=11. december 2022}} * For "Som stjernerne": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=https://hitlisten.nu/default.asp?w=37&y=2022&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=11. december 2022}} * For "Lidt endnu": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=https://hitlisten.nu/default.asp?w=14&y=2023&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=13. marts 2024}} * For "Danser for mig selv": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=https://hitlisten.nu/default.asp?w=12&y=2024&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] og M&I Service|access-date=13. marts 2024}} </ref> |- |rowspan="3"| 2007 |style="text-align:left;"| "Flå" <small>(featuring Ruus)</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |rowspan="4" | ''Tæt på'' |- |style="text-align:left;"| "Et øjeblik" <small>(featuring [[Joe True]])</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "Alene" | — | — | — |style="text-align:left;"| |- |rowspan="2" | 2008 |style="text-align:left;"| "Okay" <small>(Artmus remix)</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "[[Kun for mig]]" | 1 | — | 1 |style="text-align:left;"| * 3× Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|url=http://ifpi.dk/index.php?pk_menu=284|title=Guld og platin 2010|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=18. januar 2011}}</ref> |rowspan="4"| ''Velkommen til Medina'' |- |rowspan="2" | 2009 |style="text-align:left;"| "[[Velkommen til Medina (sang)|Velkommen til Medina]]" | 1 | — | 19 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=49&y=2009&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=17. juni 2011|date=11. december 2009}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "[[Ensom]]" | 2 | — | 14 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=16&y=2010&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=17. juni 2011|date=30. april 2010}}</ref> |- | 2010 |style="text-align:left;"| "Vi to" | 2 | 1 | 1 |style="text-align:left;"| * 3× Platin<ref>{{cite web|title=Medina "Vi To"|url=http://www.ifpi.dk/node/13969|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|accessdate=16. november 2024}}</ref> |- |rowspan="3" | 2011 |style="text-align:left;"| "For altid" | 1 | 1 | 1 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref name=altid>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=30&y=2011&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=5. august 2011|date=5. august 2011}}</ref> * Platin <small>(streaming)</small><ref name=ifpi_8>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=8|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=16. september 2011}}</ref> |rowspan="7" | ''For altid'' |- |style="text-align:left;"| "Synd for dig" | 1 | 3 | 8 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=18|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=10. marts 2012}}</ref> * Platin <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=13|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. oktober 2012}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Kl. 10" | 1 | 6 | 1 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=15|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=31. januar 2012}}</ref> * 2× Platin <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=22|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. oktober 2012}}</ref> |- |rowspan="3" | 2012 |style="text-align:left;"| "12 dage" | 8 | — | 5 |style="text-align:left;"| * Guld <small>(download)</small><ref name="ifpi23">{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=23|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=11. juni 2012}}</ref> * Platin <small>(streaming)</small><ref name="ifpi30">{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=30|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=29. november 2012}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Lyser i mørke" | 5 | 18 | 4 |style="text-align:left;"| * Guld <small>(download)</small><ref name="ifpi27">{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=27|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. oktober 2012}}</ref> * 2× Platin <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=49|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=24. oktober 2013}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Har du glemt" | 4 | 13 | 3 |style="text-align:left;"| * Guld <small>(download)</small><ref name="ifpi32">{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=32|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=15. januar 2013}}</ref> * Platin <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=35|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=5. marts 2013}}</ref> |- | 2013 |style="text-align:left;"| "Jeg venter" | — | — | — |style="text-align:left;"| |- |rowspan="4"| 2014 |style="text-align:left;"| "Jalousi" | 1 | 1 | 4 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref name=autogeneret1>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=63|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=8. juli 2014}}</ref> * 4× Platin <small>(streaming)</small><ref name="ifpi68">{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=68|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=25. oktober 2014}}</ref> | ''Tæt på - live'' |- |style="text-align:left;"| "Strip, Pt. 1" <small>(featuring [[Kidd]])</small> | 6 | — | — |style="text-align:left;"| * Guld <small>(streaming)</small><ref name=autogeneret1 /> | ''Arrogant'' |- |style="text-align:left;"| "Giv slip" | 1 | 2 | 8 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(streaming)</small><ref name="ifpi68"/> | rowspan="3" | ikke-album singler |- |style="text-align:left;"| "Når intet er godt nok" | 1 | 1 | 3 |style="text-align:left;"| * Platin<ref>{{cite web|title=2015-SD31|url=http://ifpi.dk/node/5307|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=4. oktober 2020}}</ref> |- | 2016 |style="text-align:left;"| "Forgabt (jeg fucking elsker dig)" |colspan="2"| 20 | 8 |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=MEDINA "FORGABT (JEG FUCKING ELSKER DIG)"|url=http://www.ifpi.dk/node/9669|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=26. december 2020}}</ref> |- |rowspan="3"| 2017 |style="text-align:left;"| "Elsk mig" |colspan="2"| 10 | 11 |style="text-align:left;"| * Platin<ref>{{cite web|title=MEDINA "ELSK MIG"|url=http://ifpi.dk/node/12806|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. marts 2024}}</ref> | rowspan="2" | ''Grim'' |- |style="text-align:left;"| "Det smukkeste" |colspan="2"| 21 | 8 |style="text-align:left;"| * Platin<ref>{{cite web|title=MEDINA "DET SMUKKESTE"|url=http://ifpi.dk/node/12968|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. marts 2024}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Si tú fueras mía" <small>(med [[Lenny Martinez|LennyGM]])</small> |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| | ikke-album single |- |rowspan="3"| 2018 |style="text-align:left;"| "Skyttegrav" |colspan="2"| 27 | 6 |style="text-align:left;"| | rowspan="3" | ''Grim'' |- |style="text-align:left;"| "Det ku' være mig" |colspan="2"| 22 | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "Væk mig nu" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| |- |rowspan="3"|2019 |style="text-align:left;"| "Folk som os" <small>(med [[Hjalmer Larsen|Hjalmer]])</small> |colspan="2"| 29 | — |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=HJALMER & MEDINA "FOLK SOM OS"|url=http://ifpi.dk/node/9436|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=4. oktober 2020}}</ref> | ''[[Midt i en drøm eller noget der ligner]]'' |- |style="text-align:left;"| "Mirakler" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| | ''Grim'' |- |style="text-align:left;"| "Sir det ikk" |colspan="2"| 17 | — |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=MEDINA "SIR DET IKK"|url=http://ifpi.dk/node/9193|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=4. oktober 2020}}</ref> |colspan="4"| ikke-album single |- |rowspan="3"|2020 |style="text-align:left;"| "Større end os" |colspan="2"| — | 8 |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=MEDINA "STØRRE END OS"|url=http://ifpi.dk/node/11074|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=11. december 2022}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Til den lyse morgen" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "I nat" <small>(med [[ArtigeArdit]])</small> |colspan="2"| 22 | — |style="text-align:left;"| |- |rowspan="2"|2021 |style="text-align:left;"| "Ser du mig" |colspan="2"| — | 7 |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "Lige bange" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| |- |rowspan="2"|2022 |style="text-align:left;"| "Du har mig" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "Som stjernerne" |colspan="2"| — | 12 |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=MEDINA "SOM STJERNERNE"|url=http://ifpi.dk/node/13652|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|accessdate=24. marts 2024}}</ref> |- |rowspan="2"|2023 |style="text-align:left;"| "Lidt endnu"{{Ref label|note_a|a|}} |colspan="2"| 4 | 6 |style="text-align:left;"| * Platin<ref>{{cite web|title=MEDINA "LIDT ENDNU"|url=http://ifpi.dk/node/13642|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|accessdate=24. marts 2024}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Danser for mig selv"{{Ref label|note_b|b|}} |colspan="2"| 32 | 5 |style="text-align:left;"| *Guld<ref>{{cite web|title=Medina "Danser For Mig Selv"|url=http://www.ifpi.dk/node/13952|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|accessdate=16. november 2024}}</ref> |- |rowspan="3"|2024 |style="text-align:left;"| "Giv mig alt" |colspan="2"| 26 | — |style="text-align:left;"| *Guld<ref>{{cite web|title=Medina "Giv Mig Alt"|url=http://www.ifpi.dk/node/14605|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|accessdate=16. november 2024}}</ref> |- |style="text-align:left;"| "Rick Ross pt. 2" <small>(med [[Tessa]])</small> |colspan="2"| 40 | — |style="text-align:left;"| |- |style="text-align:left;"| "Kærlighed" |colspan="2"| — | — |style="text-align:left;"| |- |colspan="7" style="font-size:9pt;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} ;Noter * '''A'''{{Note|note_a}} "Lidt endnu" blev også udgivet i en version med rapperen [[D1MA]]. * '''B'''{{Note|note_b}} "Danser for mig selv" blev også udgivet i en version med sangeren [[Julie Bergan]]. ==== Som featuring artist ==== {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:22em;"| Single ! scope="col" colspan="3"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] ! scope="col" rowspan="2" style="width:11em;"| Album |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Track Top-40|Download]]<br /><ref name=DAN/> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Hitlisten|Streaming]]<br /><ref>Placeringer på Streaming Top-20: * For "Lågsus": {{cite web|title=Streaming Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=33&y=2012&list=st20|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=24. oktober 2012|date=24. august 2012}} </ref> ! scope="col" style="width:5em;font-size:90;"|[[Hitlisten|Airplay]]<br /><ref>Placeringer på Airplay Top-20: * For "100 dage": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=48&y=2009&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=4. december 2009}} * For "Mest ondt": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=16&y=2010&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music|access-date=8. juli 2012|date=30. april 2010}} * For "Love Isn't Easy": {{cite web|title=Airplay Top-20|url=https://hitlisten.nu/default.asp?w=44&y=2023&list=airplay|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] og M&I Service|access-date=13. marts 2024}} </ref> |- | 2009 |style="text-align:left;"| "[[100 dage]]"<br /><small>([[Thomas Helmig]] featuring Medina)</small> | 1 | — | 3 |style="text-align:left;"| * Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=8&y=2010&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music Control|access-date=17. juni 2011|date=5. marts 2010}}</ref> | ''[[Tommy Boy]]'' |- | rowspan="2" |2010 | style="text-align: left;" |“Skrøbeligt fundament” (Støttesang til fordel for ofrene ved [[Jordskælvet i Haiti 2010|jordskælvet i Haiti]]) | | | | style="text-align: left;" | | |- | style="text-align:left;" | "Mest ondt"<br /><small>([[Burhan G]] featuring Medina)</small> | 1 | — | 1 | style="text-align:left;" | * 3× Platin<ref>{{cite web|title=Burhan G & Medina "Mest Ondt"|url=http://www.ifpi.dk/node/14355|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=16. november 2024}}</ref> | ''[[Burhan G (album)|Burhan G]]'' |- | 2011 |style="text-align:left;"| "Du säger du älskar mig"<br /><small>(Supermarkets featuring Medina og Anders Bagge)</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |ikke-album single |- |rowspan="2"| 2012 |style="text-align:left;"| "Lågsus"<br /><small>([[Specktors]] featuring Medina)</small> | 1 | 2 | — |style="text-align:left;"| * Guld <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=33&y=2012&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IPFI Danmark]] & Nielsen Music Control|access-date=24. august 2012|date=24. august 2012}}</ref> * 2× Platin <small>(streaming)</small><ref name="ifpi32"/> |''Kadavermarch'' |- |style="text-align:left;"| "Hvad der sker her"<br /><small>([[Nik & Ras]] featuring Medina)</small> | 5 | — | — |style="text-align:left;"| * Guld <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=36|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=23. marts 2013}}</ref> |ikke-album single |- | rowspan="3" | 2014 |style="text-align:left;"| "Der findes ingen"<br /><small>(Skinz featuring Medina)</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |''Byen sover aldrig'' |- |style="text-align:left;"| "Clarity (remix)"<br /><small>([[Zedd]] featuring Medina)</small> | — | — | — |style="text-align:left;"| |''Clarity''<br />(Deluxe Version) |- | "This Could Be Something"<br /><small>(Anton Ewald featuring Medina)</small> | — | — |style="text-align:left;"|— | |''On My Way'' |- |rowspan="2"| 2015 |style="text-align:left;"| "Ud af mørket"<br /><small>([[Shaka Loveless]] featuring Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"| 21 | style="text-align:center;"| 2 |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=76|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=19. september 2015}}</ref> |''[[Til vi ligger]]'' |- |style="text-align:left;"| "Tell Me How You’re Doing"<br /><small>([[Waqas Ali Qadri|Waqas]] featuring Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|— | — |style="text-align:left;"| |''Lucid Dreams'' |- |rowspan="2"| 2020 |style="text-align:left;"| "No Skrub$"<br /><small>([[TopGunn]] featuring Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|4 | — |style="text-align:left;"| * Platin<ref>{{cite web|title=TOPGUNN FEAT. MEDINA "NO SKRUB$"|url=http://ifpi.dk/node/13177|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=13. marts 2024}}</ref> |''SAS'' |- |style="text-align:left;"| "I nat"<br /><small>([[Artigeardit]] og Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|22 | — |style="text-align:left;"| * Guld<ref>{{cite web|title=ARTIGEARDIT X MEDINA "I NAT"|url=http://ifpi.dk/node/11662|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=11. december 2022}}</ref> | |- | 2022 |style="text-align:left;"| "Fool"<br /><small>(Boye & Sigvardt og Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|— | — |style="text-align:left;"| | |- | 2023 |style="text-align:left;"| "Love Isn't Easy"<br /><small>([[Kind mod Kind]] featuring Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|— | 4 |style="text-align:left;"| | |- | 2024 |style="text-align:left;"| "Weightless"<br /><small>([[Dillistone]] og Medina)</small> | colspan="2" style="text-align:center;"|— | — |style="text-align:left;"| | |- |2025 | style="text-align: left;" |"Hørt Det Før) <small>([[Anton Westerlin]] feat. [[Pil (sanger)|Pil]], [[Annika Wedderkopp|Annika]], [[Mille (sanger)|Mille]] & Medina)</small> | colspan="3" style="text-align: center;" |— | style="text-align: left;" | |''[[Godaften (Album)|Godaften]]'' |- |colspan="7" style="font-size:9pt;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} === Engelske === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Single ! scope="col" colspan="6"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] ! scope="col" rowspan="2" style="width:11em;"| Album |- ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[Hitlisten|Danmark]]{{Ref label|note_b|b|}}<br /><ref name=DAN/> ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[Schweiz]]<br /><ref name=SCH/> ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[Sverigetopplistan|Sverige]]<br /><ref>{{cite web|title=swedishcharts.com - Discography Medina|url=http://swedishcharts.com/showinterpret.asp?interpret=Medina|publisher=[[Sverigetopplistan]]. Hung Medien|access-date=23. juli 2011}}</ref> ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[UK Singles Chart|Stor-<br />britannien]]<br /><ref>{{cite web|title=Chart Stats - Medina|url=http://www.chartstats.com/artistinfo.php?id=12418|publisher=Chart Stats|access-date=23. juli 2011|archive-url=https://archive.today/20120525143852/http://www.chartstats.com/artistinfo.php?id=12418|archive-date=25. maj 2012|url-status=live}}</ref> ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[Tyskland]]<br /><ref>{{cite web|title=Chartverfolgung / Medina / Single|url=http://musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/Medina/?type=single|publisher=[[Media Control Charts]]. PhonoNet GmbH|access-date=23. juli 2011|archive-date=14. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131014233635/http://www.musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/Medina/?type=single|url-status=dead}}</ref> ! scope="col" style="width:6em;font-size:90%;"| [[Østrig]]<br /><ref name=OEST/> |- | 2009 | "You and I" |style="text-align:center;"| 23 |style="text-align:center;"| 30 |style="text-align:center;"| 42 |style="text-align:center;"| 39 |style="text-align:center;"| 10 |style="text-align:center;"| 25 | * Tyskland: Guld<ref name=YI_Guld>{{cite web|title=Bundesverband Musikindustrie: Gold-/Platin-Datenbank|url=http://www.musikindustrie.de/gold_platin_datenbank/|publisher=Bundesverband Musikindustrie|access-date=1. november 2011|language=Tysk}}</ref> |rowspan="6" style="text-align:center;"| ''Welcome to Medina'' |- |rowspan="2"| 2010 | "Lonely" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 26 |style="text-align:center;"| 46 | |- | "Addiction" |style="text-align:center;"| 1 |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 59 |style="text-align:center;"| — | * Danmark: ** Platin <small>(download)</small><ref>{{cite web|title=Track Top-40|url=http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=4&y=2011&list=t40|publisher=[[Hitlisten]]. [[IFPI|IFPI Danmark]] & Nielsen Music Control|access-date=17. juni 2011|date=4. februar 2011}}</ref> ** Guld <small>(streaming)</small><ref>{{cite web|title=Certificeringer|url=http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=4|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]|access-date=25. oktober 2012}}</ref> |- |rowspan="3"| 2011 | "Gutter" |style="text-align:center;"| 8 |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 43 |style="text-align:center;"| — | |- | "The One" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 64 |style="text-align:center;"| — |- | "Execute Me" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |- |rowspan="2"| 2012 | "Forever" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 15 |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 21 |style="text-align:center;"| 19 | |rowspan="3" style="text-align:center;"|''Forever'' |- | "Happening" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 68 |style="text-align:center;"| — | |- |rowspan="4"| 2013 | "Boring (It's Too Late)" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |- | "Overdose"<br /><span style="font-size:90%;">(Wolfgang Gartner featuring Medina)</span> |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |style="text-align:center;"| |- | "Waiting for Love" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |rowspan="2" style="text-align:center;"|''Forever'' |- | "Junkie" <br /><span style="font-size:90%;">(Medina featuring [[Svenstrup & Vendelboe]])</span> |style="text-align:center;"| 18 |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |- | 2016 | "We Survive" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | | style="text-align:center;"|''We Survive'' |- |rowspan="2"| 2017 | "Beautiful" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |rowspan="5" style="text-align:center;"|ikke-album single |- | "First Time"<br/><small>(M-22 featuring Medina)</small> |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| 20 |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | * Storbritannien: Platin<ref>[https://www.bpi.co.uk/brit-certified/ BRIT Certified - bpi<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |rowspan="2"| 2019 | "Holding On" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |- | "Who Do You Love"<br/><small>(Zookeepers og Medina)</small> |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |- | 2020 | "In and Out of Love" |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — |style="text-align:center;"| — | |- |colspan="10" style="font-size:9pt;text-align:center;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} ;Noter * '''B'''{{Note|note_b}} Hitlisteplaceringerne i Danmark er på [[Track Top-40]], der er baseret på downloads. == Andre sange == {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Single ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:11em;"| Album |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Track Top-40|Download]]<br /><ref name=DAN/> |- |rowspan="2"| 2006 |style="text-align:left;"| "Jeg troede" | — |rowspan="2"| ''[[Fidibus (film)|Fidibus]]'' soundtrack |- |style="text-align:left;"| "Kender du mig" <small>(featuring Joe True)</small> | — |- | 2007 |style="text-align:left;"| "Satser alt" | — |rowspan="2"| ikke-album single |- |rowspan="2"| 2009 |style="text-align:left;"| "Kun for mig" <small>(featuring [[Burhan G]])</small> | — |- |style="text-align:left;"| "Kun for dig" <small>(Medina og [[L.O.C]])</small> | 1 |style="text-align:center;"|''Velkommen til Medina'' (Special Edition) |- |colspan="4" style="font-size:9pt;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering. |} == Kilder == {{reflist|2}} [[Kategori:Diskografier]] gm2cn8ijgu3boqrok304a12s0rk1785 0 554829 12274353 10251437 2026-05-07T14:48:09Z Vikebe 507443 infobox 12274353 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Johan Vibe}} {{forældet|hentet fra = salmonsens}} {{wikify|dato=februar 2012}} {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Johan Vibe''' ([[16. april]] [[1637]] i [[Frankrig]] – [[4. februar]] i [[Oslo|Christiania]]) var en [[dansk-norsk]] officer, [[stiftamtmand]] og vicestatholder, søn af [[Peder Vibe]]. Vibe var født uden for ægteskab, men lystes af [[Christian V]] i kuld og køn og [[adledes]] [[1671]]. I norsk krigstjeneste havde han stået siden [[1659]]. Under operationerne i [[Bohus Len]] under [[Gyldenløve-fejden]] deltog han med udmærkelse ved flere lejligheder. [[1682]]—[[1708]] var han som kommanderende General knyttet til det nordenfjeldske Norge, hvis Forsvarsvæsen han bragte i fortrinlig Stand. Men da han det sidstnævnte Aar blev Vicestatholder og Stiftsbefalingsmand over Akershus Stift, var han for gammel og svækket til at fylde denne vanskelige Stilling, hvortil der just stilledes store Krav under de herskende Krigsuroligeder. == Kilder == * {{runeberg.org|salmonsen|2|25|0067.html Vibe, Johan}} {{FD|1637|1710|Vibe, Johan (officer)}} {{milibiostub}} [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Amtmænd fra Norge]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Filantroper fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Den Skånske Krig fra Danmark-Norge]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Slægten Vibe|Johan 01]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Salmonsens]] [[Kategori:Danske statholdere i Norge]] 9be5hqfmec9qevup60ypom6uv834yuk 0 560237 12274376 11989965 2026-05-07T15:24:27Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 80 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274376 wikitext text/x-wiki {{Kursiveret titel opdel|Kontroverser i|South Park}} '''''[[South Park]]''''' er en [[USA|amerikansk]] [[tegnefilm|animeret tv-serie]]. Seriens hyppige afbildning af tabu-emner, unormale humor og portrættering af religion for den komiske effekt, har genereret kontroverser og debat over hele verden gennem seriens 15-årige historie. Seriens skabere, [[Matt Stone]] og [[Trey Parker]], der begge stadig er meget involveret i skrive-processen og produktionen af hvert afsnit, bruger serien til hyppigt at gøre grin med [[Emneområder i South Park|en masse forskellige emner]] og begge sider i omstridte spørgsmål. Parker og Stone svarer som regel på sådanne kontroverser ved at kalde sig selv for "equal opportunity offenders" (de lige muligheders lovovertrædere)<ref name="whois">{{cite web |url = http://www.jewishaz.com/jewishnews/980522/kyle.shtml |title = Who is Kyle Broslofski? |access-date = 2009-02-04 |author = Raphael, Rebecca |date = 1998-05-22 |work = [[New Voices (magazine)|New Voices]] |archive-date = 15. august 2012 |archive-url = https://web.archive.org/web/20120815135956/http://www.jewishaz.com/jewishnews/980522/kyle.shtml |url-status = dead }}</ref> De afviser begrebet [[politisk korrekt]]hed og fastslår at ingen emner eller grupper af folk kan se sig fri for at blive gjort grin med.<ref name="abc1">{{cite web| author=Jake Trapper and Dan Morris| title=Secrets of 'South Park'| publisher=ABC News| date= 2006-09-22| url=http://abcnews.go.com/Nightline/Entertainment/Story?id=2479197&page=1| access-date=2009-04-18}}</ref><ref name="cornell">{{cite news| author = William Cohen| title = Respect Its Authoritah!| work = The Cornell American| date = 2005-11-04| url = http://www.cornellamerican.com/article/109/print/| access-date = 2009-05-05| archive-date = 29. januar 2010| archive-url = https://archive.today/20100129195812/http://www.cornellamerican.com/article/109/print/| url-status = dead}}</ref><ref name="lowbrow">{{cite news | author = Dennis Lim | title = Television: Lowbrow and proud of it | publisher = independent.co.uk| date = 1998-03-29| url = http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/television-lowbrow-and-proud-of-it-1153256.html| access-date = 2009-05-09 | location=London}}</ref><ref name="mcfarland2">{{cite news| author = Melanie McFarland| title= Oh my God, 'South Park' killed a decade!| work = [[Seattle Post-Intelligencer]]| date= 2006-09-30|url = http://www.seattlepi.com/tv/287052_southpark02.html| access-date = 2009-05-09}}</ref><ref name="nytimesconserv">{{cite news | author = Frank Rich | title = Conservatives ♥ 'South Park' | work = The New York Times | date = 2005-05-01 | url= http://www.nytimes.com/2005/05/01/opinion/01rich.html | access-date = 2009-05-03}}</ref><ref name="cityjournal">{{cite news| author = Brian C. Anderson| title = We’re Not Losing the Culture Wars Anymore| publisher = [[Manhattan Institute]]| year = 2003| url = http://www.city-journal.org/html/13_4_were_not_losing.html| access-date = 2009-05-03| archive-date = 18. januar 2016| archive-url = https://web.archive.org/web/20160118080938/http://www.city-journal.org/html/13_4_were_not_losing.html| url-status = dead}}</ref> == Kritik og protester == Da serien blev populær i [[USA]], blev elever i skolerne i staterne [[Georgia]] og [[Connecticut]] sendt hjem, hvis de bar ''South Park''-relaterede t-shirts, mens en gruppe af skolerektorer i [[New Jersey]] fik lavet en lille kampagne for at gøre forældrene opmærksomme på seriens indhold.<ref name="lowbrow"/><ref name="reason">{{cite web |url=http://www.reason.com/news/show/27699.html|title=Goin' Down to South Park: How kids can learn from 'vile trash'|date=maj 2000|publisher=www.reason.com|access-date=2009-05-22|language=en|last=Fagin |first=Barry}}</ref><ref name="nydailyratings">{{cite news|url=http://www.nydailynews.com/archives/entertainment/1998/04/16/1998-04-16__south_park_s__still_top_dog.html|title='SOUTH PARK'S' STILL TOP DOG ON BASIC CABLE|language=en|date=1998-04-16|publisher=www.nydailynews.com|access-date=2009-05-22|last=Huff|first=Richard|location=New York|url-status=dead}}</ref> I en afstemning fra 1999, udført af NatWest Bank, stemte otte- og ni-årige børn i Storbritannien på Cartman fra ''South Park'' som deres yndlings tv-person. Dette fik flere forældre-råd til at blive bekymrede, da de forventede at en figur fra et tv-show henvendt til børn, ville være i toppen af listen og rektoren på en folkeskole i [[Cambridgeshire]] opfordrede forældre til at forhindre deres børn i at se serien.<ref name="bbcpoll">{{cite news | author = | title = Cartman top with kids| publisher = [[BBC]] | date = 1999-08-26 | url = http://news.bbc.co.uk/2/low/entertainment/430977.stm|language=en | access-date = 2009-05-09}}</ref> Parker og Stone, der ikke er imod at ældre børn og teenagere ser serien, hævder at serien ikke er beregnet til små børn og at serien er certificeret med TV-bedømmelser der indikerer at serien er henvendt mod et voksent publikum.<ref name="nydailyratings"/><ref name="mifflin"/> Den konservative gruppe, [[Parents Television Council]], har ofte kritiseret ''South Park'' for at "gå over grænsen med vulgært indhold" og "smagløshed". De fordømmer serien for dens "koagulerede, ildelugtende sorte hul af Comedy Central-bræk" der "aldrig skulle have været lavet".<ref>{{cite web| last = Bozell| first = L. Brent III| author-link = L. Brent Bozell III| title = 'South Park' Reconsidered, Sort Of| work = [[Media Research Center|MediaResearch.org]]| publisher = [[Creators Syndicate]]| date = 1998-02-11| url = http://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/1998/col19980211.asp| language = en| format = | doi = | access-date = 2007-07-14| archive-date = 5. december 2006| archive-url = https://web.archive.org/web/20061205132015/https://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/1998/col19980211.asp|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web| last = Bozell| first = L. Brent III| author-link = L. Brent Bozell III| title = 'South Park' Reconsidered, Sort Of| work = [[Media Research Center|MediaResearch.org]]| publisher = [[Creators Syndicate]]| date = 1998-02-11| url = http://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/1998/col19980211.asp| access-date = 2007-07-14| archive-date = 5. december 2006| archive-url = https://web.archive.org/web/20061205132015/https://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/1998/col19980211.asp|url-status=dead}}</ref><ref name="nytimesconserv2">{{cite news | author = Frank Rich | title = Conservatives ♥ 'South Park' | work = The New York Times | date = 2005-05-01 | url= http://www.nytimes.com/2005/05/01/opinion/01rich.html?pagewanted=2&_r=1| access-date = 2009-05-03|language=en}}</ref> Af de afsnit som PTC har kritiseret findes, ifølge en klumme skrevet af PTC's rådgiver og tidligere præsident [[L. Brent Bozell III]]: * "[[It Hits the Fan]]" for dens voldsomme brug af udråbet "[[Lort|shit]]".<ref>[http://www.parentstv.org/PTC/publications/reports/2004cablestudy/main.asp Cable TV Study – Violence, Sex, and Profanity on Cable – Basic Cable Awash in Raunch] {{Webarchive|url=https://archive.today/20120604/http://www.parentstv.org/PTC/publications/reports/2004cablestudy/main.asp |date= 4. juni 2012 }}. [[Parents Television Council]]. November 2004. Retrieved April 16, 2007.</ref> * "[[Red Sleigh Down]]" for at afbillede en [[vanhelligelse]] af [[Jesus Kristus]].<ref>{{cite web|last=Bozell|first=L. Brent III|author-link=L. Brent Bozell III|title="South Park" and "Popetown"|url=http://www.parentstv.org/PTC/publications/lbbcolumns/2006/0420.asp|work=[[Media Research Center|MediaResearch.org]]|publisher=[[Creators Syndicate]]|date=2006-04-20|access-date=2007-04-16|language=en|archive-url=https://web.archive.org/web/20070110194156/http://www.parentstv.org/PTC/publications/lbbcolumns/2006/0420.asp|archive-date=10. januar 2007|url-status=live}}</ref> * "[[Proper Condom Use]]" for at afbillede [[Seksualoplysning|seksualundervisning]] til små børn.<ref>{{cite web | last = Bozell | first = L. Brent III | author-link = L. Brent Bozell III | title = Sleazy Sequels on ‘South Park' | work = [[Media Research Center|MediaResearch.org]] | publisher = [[Creators Syndicate]] | date = 2001-08-07 | url = http://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/2001/col20010807.asp | language = en | format = | doi = | access-date = 2007-07-18 | archive-date = 11. september 2012 | archive-url = https://archive.today/20120911/http://www.mediaresearch.org/BozellColumns/entertainmentcolumn/2001/col20010807.asp |url-status=dead }}</ref> Grundlæggeren af [[Action for Children's Television]], [[Peggy Charren]], der normalt er modstander af [[censur]], hævder at seriens brug af sprog og nedsættende racistiske bemærkninger, repræsenterer den vestlige civilisations fordærv og at det er "farligt for demokratiet".<ref name="reason"/><ref name="salon">{{cite news| author= David Horowitz| title= Why Gore would censor "South Park"| publisher= Salon.com| date= 1999-07-19| url= http://www.salon.com/news/col/horo/1999/07/19/south_park/index2.html| access-date= 2009-05-12| language= en| archive-date= 21. november 2009| archive-url= https://web.archive.org/web/20091121035850/http://www.salon.com/news/col/horo/1999/07/19/south_park/index2.html| url-status= dead}}</ref><ref name="wnd">{{cite news| author = Anthony C. LoBaido| title = 'South Park': Satanic or just harmless fun?| publisher = WorldNetDaily.com| date = 2001-02-01| url = http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=21568| access-date = 2008-04-30| language = en| archive-date = 3. januar 2009| archive-url = https://web.archive.org/web/20090103065506/http://worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=21568|url-status=dead}}</ref> Flere andre [[Kristendom|kristne]] aktivistgrupper har protesteret mod seriens parodier på [[kristendom]]srelateret materiale og portrætteringen af Jesus Kristus – som ''South Park'' har fået til at sige "Goddamn" (For fanden), ligesom han har skudt og stukket andre karakterer ned og været ude af stand til at udføre mirakler.<ref name="abc1"/> I sin anmeldelse af ''South Park''-filmen, fastslog ChildCare Action Project at børn der så enten serien eller filmen ville få ødelagt eller hindret deres kamp for at "forstå eller [udvikle] en forståelse af Evangeliet".<ref>{{cite web |url=http://capalert.com/capreports/southpark.htm|title=ChildCare Action Project (CAP) Media Analysis Report |year=1999|publisher=capalert.com|access-date=2009-05-22|last=Carder|first=Thomas|language=en}}</ref> Netværket Christian Family Network forberedte en undervisningsguide til hvordan man "beskytter ungdommen mod skidt som ''South Park''", og påstår at deres kamp for at "genoprette moralitet og beskytte livet for den individuelle, familien og samfundet" ville blive hindret hvis børn så serien.<ref name="reason"/> Matt Stone insisterer på at "[børn] ikke har nogen form for social takt eller etikette" og påstår at forældre der misbilliger ''South Park'' for dets portrættering af hvordan børn opfører sig er sure fordi de "har en idyllisk vision af hvordan det er at være barn".<ref name="lowbrow"/><ref name="bbcpoll"/> Flere grupper har anmodet om en boykot af serien, dens sponsorer og det netværk der sender den. I forsøg, der alle har været uden succes, har færre protesteret over for et netværk der ellers er kendt for at være mere tilbøjelige til at bukke under for gruppepres og klager, for at få serien taget ud af sendefladen eller forhindre et afsnit i at blive sendt. I slutningen af 2008 forsøgte en gruppe af advokater i [[Moskva]], på vegne af muslimske aktivister og medlemmer af [[Pinsebevægelsen|Pinsebevægelsen i Rusland]], at få lukket den russiske kanal "2x2", i et forsøg på at forhindre dem i at sende serien, som de påstod promoverede "had mellem religionerne". Deres appel blev afvist af russiske medie-folk og kanalens sendelicens blev forlænget til 2013.<ref>{{cite news|first=Nick|last=Holdsworth|url=http://www.variety.com/article/VR1117994318.html?categoryid=1050&cs=1|title=Russia's 2X2 wins license renewal|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|date=2008-10-20|access-date=2008-11-20|language=en}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSL869731820080908?sp=true |title=Bid to ban 'extremist' U.S. cartoon | U.S. | Reuters|date=2008-09-08|publisher=www.reuters.com |access-date=2009-05-28|last=Baldwin|first=Chris|language=en}}</ref> Bortset fra forsøgene i Rusland, har ingen gruppe eller individ i et land hvor serien er blevet vist, lavet et signifikant forsøg på at at forbyde serien eller muligheden for anskaffe sig den til hjemmet.<ref name="lowbrow"/><ref name="mifflin">{{cite news | author = Lawrie Mifflin | title = TV Stretches Limits of Taste, to Little Outcry| work = The New York Times | date = 1998-04-06 | url = http://www.nytimes.com/1998/04/06/arts/tv-stretches-limits-of-taste-to-little-outcry.html?pagewanted=2 | access-date = 2009-05-09|language=en}}</ref><ref name="nytimesmorals">{{cite news| author = Virginia Heffernan| title = What? Morals in 'South Park'?| work = [[The New York Times]]| date = 2004-04-28| url = http://www.nytimes.com/2004/04/28/arts/television/28SOUT.html?ei=5007&en=9cf4a2bb20610253&ex=1398484800&partner=USERLAND&pagewanted=all&position| access-date = 2008-07-08| language = en| archive-date = 3. august 2009| archive-url = https://web.archive.org/web/20090803023224/http://www.nytimes.com/2004/04/28/arts/television/28SOUT.html?ei=5007&en=9cf4a2bb20610253&ex=1398484800&partner=USERLAND&pagewanted=all&position|url-status=dead}}</ref><ref name="fortune">{{cite news| author = Devin Leonard| title ='South Park' creators haven't lost their edge| publisher = [[CNN]]| date = 2006-10-27|url = http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2006/10/30/8391792/index.htm| access-date = 2009-05-03|language=en}}</ref> == Vulgaritet og skildring af racisme == Serien gjorde ydermere grin med kontroverserne omkring dets brug af blasfemi, såvel som mediernes opmærksomhed vedrørende netværk-serien ''[[Chicago Hope]]s'' brug af ordet "shit", i [[South Park sæson 5|sæson fem]]-premieren "[[It Hits the Fan]]".<ref name="miami">{{cite web|url=http://www.miamipoetryreview.com/2006/07/south-park-insight200706.html|title=Why South Park Is The Most Liberated Show On Television|date=2006-07-20|publisher=www.miamipoetryreview.com|access-date=2009-05-22|last=Warren|first=Mitchell|language=en|archive-date=13. oktober 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20091013113107/http://www.miamipoetryreview.com/2006/07/south-park-insight200706.html|url-status=dead}}</ref><ref name="hoya">{{cite web|url=http://www.thehoya.com/node/947|title=Laughing at a Nation|date=2005-02-25|publisher=www.thehoya.com|access-date=2009-05-22|last=Josaphat|first=Chenel|language=en|archive-date=12. august 2007|archive-url=https://archive.today/20070812212625/http://www.thehoya.com/node/947|url-status=dead}}</ref> En tæller i det nederste venstre hjørne af skærmen talte hver af afsnittets brug af ordet "shit", der blev sagt 162 gange uden at blive bippet ud på grund af censur, mens det også optrådte ucensoreret i skrevet form.<ref name="hoya"/><ref name="wilonsky">{{cite web|url=http://www.browardpalmbeach.com/2001-07-26/culture/it-happens/1|title=It Happens|date=2001-07-26|publisher=www.browardpalmbeach.com|access-date=2009-05-22|last=Wilonsky|first=Robert|language=en|archive-date= 8. juli 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110708101559/http://www.browardpalmbeach.com/2001-07-26/culture/it-happens/1/|url-status=dead}}</ref><ref name="islam">{{cite news| author = Ali Asadullah| title = Contemporary Cartoon Conjures Racist Past| publisher = IslamOnline.net| date = 2001-11-15| url = http://www.islamonline.net/servlet/Satellite?c=Article_C&cid=1158658390218&pagename=Zone-English-ArtCulture%2FACELayout| access-date = 2008-05-09| language = en| archive-date = 17. marts 2007| archive-url = https://web.archive.org/web/20070317003250/http://www.islamonline.net/servlet/Satellite?c=Article_C&cid=1158658390218&pagename=Zone-English-ArtCulture%2FACELayout|url-status=dead}}</ref> Reaktionen på afsnittet blev mestendels begrænset til 5.000 misbilligende e-mails der blev sendt til Comedy Central.<ref name="paulson">{{cite web|url=http://www.firstamendmentcenter.org/about.aspx?id=12881|title=Matt Stone, Trey Parker, Larry Divney 'Speaking Freely' transcript|access-date=2007-02-08|date=2002-03-01|language=en|archive-date= 9. februar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100209001855/http://www.firstamendmentcenter.org/about.aspx?id=12881|url-status=dead}}</ref> PTC kritiserede også seriens for dens voldsomme brug af det racistiske udtryk "[[nigger]]" i [[South Park sæson 11|sæson 11]]-premieren "[[With Apologies to Jesse Jackson]]".<ref name="anti imus lobby">{{cite web|language=en|last=Bozell|first=L. Brent III|author-link=L. Brent Bozell III|title=The Incomplete Anti-Imus Lobby|url=http://www.parentstv.org/PTC/publications/lbbcolumns/2007/0412.asp|work=[[Media Research Center|MediaResearch.org]]|publisher=[[Creators Syndicate]]|date=2007-04-12|access-date=2007-04-16|archive-url=https://web.archive.org/web/20070519095058/http://www.parentstv.org/PTC/publications/lbbcolumns/2007/0412.asp|archive-date=19. maj 2007|url-status=live}}</ref> På trods af de 43 ucensurerede brug af ordet, var der meget få kontroverser vedrørende afsnittet, da de fleste negere og [[NAACP]] roste afsnittet for dets kontekst og dets komiske måde at formidle andre racers opfattelse af hvordan negere må føle det når de hører det ord.<ref name="boston">{{cite news| author = Vanessa E. Jones | title = No offense, but ...| publisher = [[The Boston Globe]] | date = 2008-01-29| url = http://www.boston.com/lifestyle/articles/2008/01/29/no_offense_but_/ | access-date = 2009-05-03|language=en}}</ref><ref>[http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/0703/08/pzn.01.html Transcript of "Paula Zahn Now" from 8 March, 2007]. CNN. Retrieved April 14, 2007.</ref> Selvom nogle i det jødiske samfund har rost seriens skildring af figuren [[Eric Cartman]], der har en antisemitisk attitude overfor sin klassekammerat [[Kyle Broflovski]], som en måde hvorpå det præcist kan portrætteres hvordan det er for en ung jøde at opleve snæversynethed som en etnisk minoritet,<ref name="mediatrans">{{cite news | author = Robert Bolton | title = The Media Report: South Park | publisher = [[Australian Broadcasting Corporation]] | date = 1998-07-23 | url = http://www.abc.net.au/rn/talks/8.30/mediarpt/mstories/mr980723.htm | access-date = 2009-05-05 | language = en | archive-url = https://web.archive.org/web/19990220061512/http://www.abc.net.au/rn/talks/8.30/mediarpt/mstories/mr980723.htm | archive-date = 20. februar 1999 |url-status=live }}</ref> har andre jøder givet ''South Park'' og Cartman skylden, for at de føler sig omringet af "acceptabel racisme".<ref name="margolis">{{cite news | author = David Margolis | title = Anti-Semitism in the playground | publisher = independent.co.uk | date = 1999-02-01 | url= http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/antisemitism-in-the-playground-1067983.html | access-date = 2009-05-09 | location=London|language=en}}</ref> == Satirisering af Scientology == {{main|Trapped in the Closet}} ''South Park'' parodierede [[Scientology]] i en kortfilm der blev sendt som en del af [[MTV Movie Awards|MTV Movie Awards 2000]]. Kortfilmen hed "The Gauntlet" og gjorde også grin med [[John Travolta]], en scientolog.<ref name="ortega">{{cite news|last=Ortega|first=Tony|title=Sympathy For The Devil: Tory Bezazian was a veteran Scientologist who loved going after church critics. Until she met the darkest detractor of all.|work=New Times Los Angeles|date=2001-09-27|language=en}}</ref><ref name="mtvshort">{{cite news|last=[[South Park]]|title=Battlefield Earth Spoof - "The Gauntlet"|work=[[MTV Movie Awards]]|publisher=[[MTV]], [[Comedy Central]]|date=2006-06-08|language=en}}</ref> I [[South Park sæson 5|Sæson 5]]-afsnittet "[[Super Best Friends]]" optræder illusionisten [[David Blaine]] som leder af sin egen [[kult]], "Blaintology".<ref>{{cite news|last=de Moraes|first=Lisa|title=Comedy Central Again Steals 'South Park' Thunder|work=[[The Washington Post]]|pages=Page C01|date=2006-04-14|url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/04/13/AR2006041302212.html?nav=rss_print/style|access-date=2007-10-21|language=en}}</ref> Parker og Stone har anerkendt at dette var ment som en reference til Scientology.<ref>Episode Commentary on ''South Park'': Season 5 DVD boxset.</ref> I [[South Park sæson 9|sæson ni]]-afsnittet "[[Trapped in the Closet]]" bliver [[Stan Marsh]] udråbt som reinkarnationen af Scientologys grundlægger, [[L. Ron Hubbard]], inden han tager afstand fra kirken og anklager den for ikke at være mere end "en stor fed global fidus".<ref name="abc1"/> [[Tom Cruise]], der også er scientolog, ses i afsnittet, hvor han lukker sig selv inde i Stans skab og afviser at komme ud, mens andre figurer beder ham om at, tvetydigt, at "[[Homoseksualitet|komme ud af skabet]]", i en [[parodi]] på rygter vedrørende Cruises seksualitet.<ref name="Hilden">{{cite news|url=http://writ.news.findlaw.com/hilden/20051206.html|title= Could Tom Cruise Sue "South Park" For Suggesting He is Gay? And Even If He Could, Should He?|access-date=2006-08-16|last=Hilden|first=Julie|date=2005-12-06|publisher=[[FindLaw]]|language=en}}</ref> En scene genfortalte historien om [[Xenu]], en historie Scientology normalt forsøger at holde hemmelig og kun afsløre for medlemmer efter de har givet et betydeligt monetært bidrag til kirken.<ref>{{cite web|url=http://www.rollingstone.com/politics/story/9363363/inside_scientology/|title=Inside Scientology|date=2006-02-22|work=Rolling Stone|access-date=2009-05-25|last=Reitman|first=Janet|language=en|archive-date=13. maj 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080513044651/http://www.rollingstone.com/politics/story/9363363/inside_scientology/|url-status=dead}}</ref> Afsnittets rulletekster kalder hvert eneste medlem af rollebesætningen og folkene bag for "John Smith" og "Jane Smith" i en parodi på både Cruise og kirkens ry for at sagsøge.<ref name="Hilden"/><ref name="Cruises to the Emmys">{{cite news|url=http://www.tmz.com/2006/07/06/south-park-cruises-to-the-emmys/|language=en|title="South Park" Cruises to the Emmys|access-date=2006-08-16|author=TMZ Staff|date=2006-07-06|publisher=TMZ.com}}</ref><ref>{{cite news|last=Chonin|first=Neva|title=Cruise Control|work=[[San Francisco Chronicle]]|publisher=2006 Hearst Communications Inc.|date=2006-03-26|url=http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2006/03/26/PKGU9GIP131.DTL|access-date=2007-10-20|archive-date=12. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071012154144/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=%2Fc%2Fa%2F2006%2F03%2F26%2FPKGU9GIP131.DTL|url-status=dead}}</ref> === Isaac Hayes afgang === {{wikinews|Isaac Hayes quits South Park over Scientology episode}} Den 13. marts 2006, næsten to måneder efter at have fået et [[Apopleksi|slagtilfælde]],<ref>[http://www.mysanantonio.com/entertainment/MYSA102706_WK_hayes_1db37cb_html7971.html Hayes has put stroke, 'South Park' behind him] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090720002541/http://www.mysanantonio.com/entertainment/MYSA102706_WK_hayes_1db37cb_html7971.html |date=20. juli 2009 }}, MySanAntonio.com, October 26, 2006.</ref> forlod stemmen bag figuren [[Chef (South Park)|Chef]], [[Isaac Hayes]], ''South Park''. I en pressemeddelelse nævnte han sin modstand mod seriens attitude og skildring af forskellige religioner. Mens pressemeddelelsen ikke specifikt nævnte "Trapped in the Closet", antager Parker og Stone at han stoppede grundet afsnittet og dets behandling af Scientology, eftersom Hayes var medlem. Stone kommenterede at Hayes praktiserede hykleri i forhold til behandlingen af religion i ''South Park'': "[Vi] hørte aldrig noget fra Isaac på nogen måde, indtil vi gjorde grin med Scientology. Han vil have en anden standard for religioner der ikke er hans egen, og for mig er det dér intolerance og snæversynethed begynder."<ref>{{cite news|url=http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/news/archive/2006/03/13/entertainment/e133318S62.DTL|title=SFGATE|work=The San Francisco Chronicle|language=en|archive-url=https://web.archive.org/web/20060628095120/http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=%2Fnews%2Farchive%2F2006%2F03%2F13%2Fentertainment%2Fe133318S62.DTL|archive-date=28. juni 2006|access-date=22. april 2021|url-status=dead}}</ref> [[Fox News]] foreslog at fordi han stadig døjede med eftervirkningerne af sit hjerteslag, var Hayes stadig indlagt og var derfor ikke i stand til at lave en rational beslutning og forlade serien.<ref name="Friedman-March2006"/> Fox nævnte også at Hayes forlod serien på grund af eksternt pres fra andre scientologer og at beslutningen ikke var frivillig, efter at Hayes tidligere havde forsvaret afsnittet efter at have haft en venskabelige diskussion med Parker og Stone om indholdet. Fox påstod også at den originale pressemeddelelse der annoncerede hans afgang fra serien, blev sendt ud af en der ikke havde bemyndigelse til at repræsentere ham.<ref name="Friedman-March2006">{{cite news|url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,188463,00.html|work=|publisher=Fox News|language=en|author=Roger Friedman|date=20. marts 2006|title=Chef’s Quitting Controversy}}</ref> === "Closetgate" === "Trapped in the Closet" skulle oprindeligt genudsendes den 15. marts 2006 på Comedy Central, men blev aflyst uden forudgående meddelelse og blev erstattet af [[South Park sæson 2|sæson to]]-afsnittet "[[Chef's Chocolate Salty Balls]]". Kontroverserne der fulgte herefter blev døbt "[[Trapped in the Closet|Closetgate]]" af ''[[Los Angeles Times]]''.<ref>{{cite news|last=Collins|first=Scott|title=CHANNEL ISLAND; Clamor outside 'South Park' closet; 'Mission: Impossible' studio joins Cruise's camp in denying it strong-armed scrapping of Scientology repeat.|work=[[Los Angeles Times]]|pages=Calendar Desk; Part E; Pg. 16|date=2006-03-18|language=en}}</ref> Repræsentanter fra Comedy Central insisterede på at afsnittet blev ændret som en hyldest til Hayes efter hans afgang.<ref>{{cite news|url=http://www.zap2it.com/tv/news/zap-southparkscientologyepisodepulled,0,4332947.story|title=Did 'South Park' Get Cruised?|publisher=zap2it.com|date=2006-03-17|access-date=2007-06-15|language=en|archive-date=15. september 2012|archive-url=https://archive.today/20120915/http://www.zap2it.com/tv/news/zap-southparkscientologyepisodepulled,0,4332947.story|url-status=dead}}</ref><ref name="nypost_2006-03-17">{{cite news|title=Cruise Control Scares 'Park'|publisher=[[New York Post]]|date=2006-03-17|language=en}}</ref> Comedy Centrals moderselskab, [[Viacom]], ejer også [[Paramount Pictures]], der skulle distribuere den på det tidspunkt kommende film ''[[Mission: Impossible III]]'', der har Cruise som stjernen. Flere medier har nævnt at Cruise truede med at boykotte en pr-turné for filmen, med mindre Viacom aflyste afsnittets genudsendelse.<ref name="odoherty"/><ref>{{cite news|last=Ebner|first=Mark|title=Scientologist Tom Cruise Blackmails Viacom into Pulling the "Trapped in the Closet" Episode of South Park|work=Hollywood, Interrupted site.|language=en|publisher=Rudius Media|date=2006-03-16|url=http://www.hollywoodinterrupted.com/archives/scientologist_tom_cruise_blackmails_viacom.phtml|access-date= 6. marts 2012|archive-date= 5. marts 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090305013632/http://www.hollywoodinterrupted.com/archives/scientologist_tom_cruise_blackmails_viacom.phtml|url-status=dead}}</ref><ref name="eentertainment">{{cite news|last=Ryan|first=Joel|title="The Closet," the Controversy--and Cruise|work=[[E!]] Online|language=en|publisher=E! Entertainment Television, Inc.|date=2006-03-13|url=http://www.eonline.com/news//article/index.jsp?uuid=9495664b-650c-4ae8-8a37-5dbf15296d80&entry=index|access-date=2007-06-16}}</ref><ref>{{cite news|last=O'Brien|first=Soledad|author2=John Roberts|title=Storms Blanket Midwest; Insurgents Launch Full-Scale Attack on Iraqi Police|work=[[American Morning]]|publisher=[[CNN]]|date=2006-03-21|url=http://edition.cnn.com/TRANSCRIPTS/0603/21/ltm.01.html|language=en|access-date=2007-10-21|archive-date=14. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200614094218/http://edition.cnn.com/TRANSCRIPTS/0603/21/ltm.01.html|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news|last=Friedman|first=Roger|language=en|title=Cruise Ambushed by 'Broke' Studio?|work=[[Fox News]]|date=2006-08-23|url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,209943,00.html}}</ref><ref name="blitzer">{{cite news|last=Blitzer|first=Wolf|author2 = Chris Lawrence | author3 = [[Abbi Tatton]]|title=Fourth Year of War in Iraq Begins; Could Democrats Launch Impeachment Campaign Against Bush?|language=en|work=[[The Situation Room]]|publisher=[[CNN]]|date=2006-05-20|url=http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/0603/20/sitroom.03.html|access-date=2007-11-06}}</ref> Comedy Central, såvel som Cruises repræsentanter og pressesekretær, afviste med det samme beskyldningerne.<ref name="fortune"/><ref>{{cite news|last=Carlson|first=Erin|title=`South Park'-Scientology battle rages|language=en|work=[[Associated Press]]|publisher=The Associated Press|date=2006-03-17|url=http://www.usatoday.com/life/television/news/2006-03-17-south-park-scientology_x.htm|access-date=2008-03-13}}</ref><ref name="wapo_2006-03-18">{{cite news|last=de Moraes|first=Lisa|language=en|title=Everyone's in a Stew Over 'South Park' Chef|work=[[The Washington Post]]|publisher=The Washington Post Co.|date=2006-03-18|url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/03/17/AR2006031702158.html|access-date=2008-03-13}}</ref> Cruise selv sagde senere at han ikke ville "værdige" rygterne ved personligt at fortælle om de er sande eller ej.<ref>{{cite news|url=http://www.hollywood.com/news/Cruise_No_Oprah_Regrets/3491532|title=Cruise: 'No Oprah Regrets'|publisher=hollywood.com|date=2006-04-16|access-date=2007-06-16|archive-url=https://archive.today/20120915190646/http://www.hollywood.com/news/Cruise_No_Oprah_Regrets/3491532|archive-date=15. september 2012|url-status=live}}</ref> Som svar på at afsnittet blev aflyst, udsendt Parker og Stone følgende erklæring, med flere hånlige bemærkninger mod Scientology: {{Quote|Så, Scientology, I har måske vundet DENNE kamp, men millionsårs krigen for Jorden er lige begyndt! At midlertidigt anozinisere... vores afsnit vil ikke stoppe os fra at holde thetaner fanget forevigt i jeres ynkelige mande-kroppe. Forbandet og pokkers! I har obstrueret os for nu, men jeres sølle forsøge på at redde menneskeheden vil fejle! Hil Xenu!!!<ref>{{cite news|url=http://www.variety.com/article/VR1117939918?categoryid=14&cs=1|title=Inside Move: 'South Park' feeling some celeb heat?|publisher=variety.com|access-date=2007-11-06 | first=Michael | last=Fleming | date=2006-03-17}}</ref>}} ''Mission: Impossible III'' blev udgivet den 5. maj 2006, mens "Trapped in the Closet" blev genudsendt uden kontroverser den 19. juli 2006. Stone sagde at han og Parker ville have truet med at slutte deres samarbejde med Comedy Central, hvis netværket havde afvist at genudsende afsnittet.<ref>{{cite news|url=http://tv.ign.com/articles/718/718226p1.html|title=South Park "Trapped in the Closet" Episode to Air Again|publisher=tv.ign.com|access-date=2006-11-04}}</ref><ref>{{cite news|last=Staff|author2 = [[Associated Press]]|title='South Park' Scientology episode set to rerun: Show that pokes fun at Tom Cruise was abruptly pulled back in March|work=[[MSNBC]]|publisher=[[NBC]]|date=2006-09-12|url=http://www.msnbc.msn.com/id/13834457/|access-date=2007-03-16|language=en}}</ref> Afsnittet blev nomineret til en [[Emmy Awards|Emmy]],<ref>Scott Collins. [http://www.latimes.com/entertainment/news/la-et-channel18mar18,0,2690713.story Clamor Outside 'South Park' Closet], LA Times, March 18, 2006.</ref><ref>David Usborne. [http://news.independent.co.uk/media/article352197.ece South Park declares war on Tom Cruise] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070224043328/http://news.independent.co.uk/media/article352197.ece |date=24. februar 2007 }}. ''The Independent''. 19 March 2006.</ref> og er inkluderet på ''South Parks'' 10-års jubilæums-DVD, kaldet "South Park – The Hits, Volume 1". == Mormonisme == {{main|All About Mormons}} Cameron Adams fra ''[[Herald Sun]]'' fremhævede afsnittet "[[All About Mormons]]"" blandet "Top Choice"-udvalget i tv.<ref>{{cite news | last =Adams | first =Cameron | title =Television | work =[[Herald Sun]] | page =87 | date =29. december 2003|language=en}}</ref> Chris Quinn fra ''[[San Antonio Express-News]]'' placerede afsnittet som nummer syv på sin liste over de ti mest provokerende afsnit af South Park ("Top 10 Most Offensive South Park Episodes and Therefore, Maybe the Best, List").<ref name="quinn">{{cite news | last =Quinn | first =Chris | title =Not Necessarily A Critic: South Park re-elected by a landslide for four more years | work =[[San Antonio Express-News]] | page =6T | date =5. september 2007|language=en }}</ref> Afsnittet blev brugt i diskussionen af Mormonisme i populær-kultur i faget religionsstudier ved professor Dennis Potter på [[Utah Valley State College]]. Præsentationen hed: "The Americanization of Mormonism Reflected in Pop Culture".<ref>{{cite news | last =Stack | first =Peggy Fletcher |author-link=Peggy Fletcher Stack| title =Once-radical Mormons move to mainstream | work =The Salt Lake Tribune | date =10. august 2006|language=en }}</ref>[[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige|Mormonkirken]] kaldte afsnittet en "grov portrættering af kirkehistorien".<ref>{{cite news | last =Official Web site of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints | title =The Publicity Dilemma | work =Newsroom | publisher =Intellectual Reserve, Inc. | date =9. marts 2009 | url =http://newsroom.lds.org/ldsnewsroom/eng/commentary/the-publicity-dilemma | access-date = 2009-03-12|language=en }}</ref> == Afbildning af Jomfru Maria == {{main|Bloody Mary (South Park){{!}}Bloody Mary}} {{wikinews|35 South Park complaints not upheld, New Zealand}} Flere [[Katolicisme|katolikker]] blev stødt over [[South Park sæson 9|sæson ni]]-finalen "[[Bloody Mary (South Park)|Bloody Mary]]".<ref name="rs1">{{cite web|url=http://www.rollingstone.com/news/story/9519810/park_life?rnd=1143245769446&has-player=true|title=Park Life|date=2006-03-24|work=Rolling Stone|access-date=2009-05-02|last=Hancock|first=Noelle|language=en|archive-date=13. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210213052217/https://www.rollingstone.com/music/music-news/|url-status=dead}}</ref> I afsnittet vises en statue af [[Jomfru Maria]], der bløder uhæmmet mens den gennemgår en [[menstruation]], mens folk i afsnittet har erklæret fænomenet for et mirakel, da de oprindeligt troede at blodet kom fra hendes [[rectum]]. En anden scene viser [[Pave Benedict XVI]] der inspicerer de vaginale og anale regioner på statuen tæt, inden han bliver oversprøjtet med blod. [[Catholic League for Religious and Civil Rights]] forlangte en undskyldning fra Comedy Central og forsøgte sig med at få fjernet afsnittet permanent fra netværkets genudsendelser og fjernet det fra DVD-udgivelserne.<ref name="odoherty"/><ref name="rs1"/><ref>{{cite press release| title=Virgin Mary defiled on "South Park"| publisher=Catholic League (U.S.)| date=2005-12-08| url=http://www.catholicleague.org/05press_releases/quarter%204/051208_south_park.htm| access-date=2006-07-06| language=en| archive-date=18. juli 2007| archive-url=https://web.archive.org/web/20070718164613/http://www.catholicleague.org/05press_releases/quarter%204/051208_south_park.htm| accessdate= 6. marts 2012| archivedate=18. juli 2007| archiveurl=https://web.archive.org/web/20070718164613/http://www.catholicleague.org/05press_releases/quarter%204/051208_south_park.htm}}</ref> Viacom-bestyrelsesmedlemmet [[Joseph A. Califano, Jr.]] og [[United States Conference of Catholic Bishops]] indgav, sammen med daværende Viacom-direktør [[Tom Freston]], en officiel klage.<ref name="abc1"/><ref name="fortune"/><ref>{{cite news|url=http://www.cathnews.com/news/512/119.php|title=Bishops' president blasts ''South Park'' episode|date=2005-12-21|publisher=Church Resources|access-date=2006-07-06|language=en|archive-date=26. juni 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060626232709/http://www.cathnews.com/news/512/119.php|url-status=dead}}</ref> I februar 2006 forsøgte ledere fra New Zealand Catholic Bishops Conference, Council of Christians and Muslims og andre religiøse grupper, at lave lobbyarbejde på mediakonglomeratet [[CanWest Global Communications]], for at få stoppet afsnittets oprindelige udsendelse og potentielle genudsendelser i [[New Zealand]] på musikkanalen "C4", mens demonstranter fordømte forsøget for at søge at udnytte [[New Zealand|New Zealands folks]] mangel på garanti på [[ytringsfrihed]]. Netværket afviste opfordringen og fik tilladelse til at vise afsnittet, og før det oprindeligt skulle vises, for at udnytte medieopmærksomheden omkring forsøget.<ref>{{cite news|url=http://www.stuff.co.nz/stuff/0,2106,3570043a1869,00.html|title=South Park controversy continues|date=2006-02-13|author=Kristian South|language=en|publisher=[[Sunday News]]|access-date=2006-07-06|archive-url=https://web.archive.org/web/20070103014218/http://www.stuff.co.nz/stuff/0,2106,3570043a1869,00.html|archive-date= 3. januar 2007|url-status=live}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.nzherald.co.nz/category/story.cfm?c_id=100&ObjectID=10369212|language=en|title=TV chief rejects bishops' boycott call over 'tasteless' cartoon|date=2006-02-20|author=Martin Johnston|author2 = Errol Kiong|publisher=[[The New Zealand Herald]]|access-date=2006-07-06}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.nzherald.co.nz/nz/news/article.cfm?c_id=1&objectid=10369285|title=Readers' Views: South Park|date=2006-02-21|work=[[The New Zealand Herald]]|language=en|access-date=2009-05-25}}</ref> == Censur af Muhammed-billederne == {{Quote box |quoted=true |bgcolor=#FFFFF0 |salign=center |width=200px |align=left|quote = Vi bliver nødt til at advare Matt og Trey om hvad de gør er dumt og sandsynligvis vil ende op som [[Theo van Gogh]] for at lave denne serie. Dette er ikke en trusle, men en advarsel om det der højst sandsynligt vil ske for dem.| source = '''[[Zachary Adam Chesser]]'''<ref name="adl.org">Anti-Defamation League: [http://www.adl.org/main_Terrorism/abu_talhah.htm?Multi_page_sections=sHeading_1 “Abu Talhah Al-Amrikee: An Extensive Online Footprint”] April 22, 2010</ref> }} {{main|Cartoon Wars Part I|200 (South Park){{!}}200}} {{se også|Muhammed-tegningerne|Everybody Draw Mohammed Day|Super Best Friends|Cartoon Wars Part II|201 (South Park){{!}}201}} [[South Park sæson 10|Sæson ti]]-afsnittene "[[Cartoon Wars Part I]]" og "[[Cartoon Wars Part II]]" indeholder et plot hvori [[Fox Broadcasting Company|Fox network]] har planer om at sende et afsnit af den animerede serie ''[[Family Guy]]'', der skulle indeholde en ucensureret afbildning af den muslimske profet [[Profeten Muhammed|Muhammed]]. Beboerne i South Park går i panik, da de frygter et terror-svar og en gentagelse af den virkelige verdens protester og optøjer der fandt sted i hele verden, efter nogle muslimer anså den afbildning af profeten der fandt sted i en [[Danmark|dansk]] [[Morgenavisen Jyllands-Posten|avis]], som fornærmende og blasfemisk. Første afsnit havde en [[cliffhanger]]-afslutning, der instruere seerne i at se afsnit to for at finde ud af om billedet af Muhammed vil blive vist ucensureret. I andet afsnit forsøge Kyle at overtale en Fox-direktør til at sende ''Family Guy'' med billedet ucensureret, mens han ekkoer Parker og Stones holdning til hvad der skal sendes og hvad der ikke skal sende "enten skal alt være OK eller så er intet af det".<ref name="abc1"/> Inde i afsnittets univers sendes ''Family Guy''-afsnittet ucensureret, på trods af en hævntrussel fra [[Al-Qaeda]]. Men det rigtige ''South Park'' havde en sort skærm med teksten "Comedy Central has refused to broadcast an image of Mohammed on their network" ("Comedy Central har afvist at vise et billede af Muhammed på deres netværk"), i stedet for en scene med et billede af Muhammed, som Parker og Stone har fortalt var neutralt og ikke var meningen skulle fornærme muslimer.<ref name="abc1"/><ref name="miami"/> Parker og Stone noterede sig også modsætningsforholdet i at have lov til at lave profane skildringer af [[Jesus af Nazareth|Jesus]], men de bliver forbudt at lave en sober skildring af Muhammed, men påstår at de ikke bære nag overfor Comedy Central for at censurere scenen, siden netværket indrømmede at være "bange for at blive sprængt i luften" frem for at påstå at de ikke viste scenen ucensoreret på grund af religiøs tolerance.<ref name="abc1"/><ref name="odoherty"/> Parker og Stone påstår at de kun fortryder at deres gøren nar af serien ''Family Guy'' i afsnittene gav mere opmærksomhed end afsnittenes kommentar til etikken af censur.<ref name="growsup2">{{cite news| author = Jaime J. Weinman| title = South Park grows up| publisher = Macleans.ca| date = 2008-03-12| url = http://www.macleans.ca/culture/entertainment/article.jsp?content=20080312_115131_115131&page=2| access-date = 2008-04-30 | language=en| archive-date = 2. august 2009| archive-url = https://web.archive.org/web/20090802210052/http://www.macleans.ca/culture/entertainment/article.jsp?content=20080312_115131_115131&page=2|url-status=dead}}</ref> Tidligere blev Muhammed skildret ucensureret og portrætteret i et heroisk lys i [[South Park sæson 5|sæson 5]]-afsnittet "[[Super Best Friends]]", hvilket ikke resulterede i nogle nævneværdig kontroverser.<ref name="abc1"/> Muhammed optræder også blandt den store mængde af figurer der er samlet bag hovedfigurene og "South Park"-skiltet i nogle af seriens tidligere åbningssekvenser.<ref>{{cite web | title = South Park's been showing Muhammad all season! | url=http://www.tvsquad.com/2006/04/15/south-parks-been-showing-muhammad-all-season|author= Ryan J. Budke|date=2006-04-15|publisher= TVSquad.com|access-date=2009-05-25|language=en}}</ref> Parker og Stone gentog plottet i 200. afsnit "[[200 (South Park)|200]]". Igen var afbildningen censureret gennem hele afsnittet. Efter afsnittet blev sendt, gik en leder fra den obskure New York-baserede radikale muslimske organisation [[Revolution Muslim]] målrettet mod South Parks skabere, for at satirisere emner vedrørende afbildningen af Muhammed. Forfatteren til indlægget, der går under brugernavnet Abu Talhah Al-Amrikee, skrev på [[Twitter]] at han beder Allah om at dræbe seriens skabere og "brænd dem i helvede for evigt".<ref>Anti-Defamation League: [http://www.adl.org/main_Terrorism/revolution_muslim.htm?Multi_page_sections=sHeading_1 “Backgrounder: Revolution Muslim”] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101203095005/http://www.adl.org/main_Terrorism/revolution_muslim.htm?Multi_page_sections=sHeading_1 |date= 3. december 2010 }} April 22, 2010</ref> Han lavede også et lignende indlæg på sin blog og på Revolution Muslims hjemmeside. Indlægget inkluderede et billede af mordet på den hollandske filmskaber [[Theo van Gogh]] af en muslimsk ekstremist i 2004 med overskriften "Theo Van Gogh – Have [[Matt Stone]] And [[Trey Parker]] Forgotten This?" Han skrev også "Vi skal advare Matt og Trey om at hvad de gør er dumt og at de højst sandsynligt vil ende om som Theo Van Gogh hvis de sender afsnittet".<ref name="adl.org"/> Efter afsnittet havde været sendt, krævede Malaysias konservative islamiske PAS-parti at skaberne af den satiriske [[tegnefilm]]s[[sitcom]] ''South Park'' undskyldte til muslimer over hele verden for deres portrættering af profeten Muhammed klædt ud i et bjørnekostume, selvom det senere blev vist at det faktisk var [[Julemanden]] der var inden i kostumet. "Selvom de har tilføjet bip, bør South Parks producere og de kanaler der sender programmet undskylde til muslimer, da dette er et følsomt emne" sagde PAS-vicepræsidenten [[Mahfuz Omar]]. "Selve serien er fyldt med dårlige hensigter, og skildringen af Profeten er provokerende. Det skaber religiøse spændinger".<ref>"[http://forum.bcdb.com/forum/Malaysian_Islamists_want_apology_from_South_Park_P108414/ Malaysian Islamists want apology from "South Park" ] {{Webarchive|url=https://archive.today/20120708011903/http://forum.bcdb.com/forum/Malaysian_Islamists_want_apology_from_South_Park_P108414/ |date= 8. juli 2012 }}". ''forum.bcdb.com'', April 25, 2010</ref> Det følgende afsnit "[[201 (South Park)|201]]" censurerede ordet "Muhammad" gennem hele afsnittet, såvel som flere linjer fra "Super Best Friends" i slutningen. Ifølge South Park Studios webside, blev afsnittet "201" censureret af Comedy Central efter studiet afleverede afsnittet, inden det blev sendt. Studiet siger at afsnittet ikke er tilgængeligt online fordi de ikke har netværkets godkendelse til at sende afsnittet ucensureret. På grund af kontroverserne blev afsnittet "201" fjernet fra det britiske Comedy Centrals planlagte skema og byttet ud med en genudsendelse af "[[The Tale of Scrotie McBoogerballs]]", og genudsendelsens af "200" blev afløst af "[[Sexual Healing (South Park)|Sexual Healing]]". Afsnittet "Super Best Friends", der tidligere var tilgængeligt på South Park Studios hjemmeside, er ikke længere tilgængeligt. Derudover er Netflix-streamingen af afsnittet, der også tidligere var tilgængeligt, blevet ændret til "Disc Only".<ref>{{cite web | url=http://andrewsullivan.theatlantic.com/the_daily_dish/2010/04/puss-tv-update-2.html | author=Andrew Sullivan | title=Puss TV Update - The Daily Dish | date=2010-04-24 | access-date=2010-04-24 | publisher=The Atlantic | language=en | archive-date=29. januar 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110129134512/http://andrewsullivan.theatlantic.com/the_daily_dish/2010/04/puss-tv-update-2.html |url-status=dead }}</ref> "Super Best Friends" blev også fjernet fra [[iTunes]]-butikken og [[Xbox Live]] Video Marketplace. På trods af kontroverserne er både "200" og "201" tilgængelig på "South Park – The Complete Fourteenth Season"-DVD'en. Afsnittet og kommentarerne til afsnittene var censureret. Region 2 og 4-udgaven af DVD'en manglede både 200 og 201 af ukendte årsager, på trods af at der står på boksen at alle fjorten afsnit er med. == Afbildning af Steve Irwin == {{main|Hell on Earth 2006}} Flere seere kritiserede [[South Park sæson 10|sæson ti]]-afsnittet "[[Hell on Earth 2006]]" for dets afbildning af [[Steve Irwin]] med en pig fra en [[pilrokke]] siddende fast i sin brystkasse.<ref name="odoherty">{{cite web|url=http://www.independent.ie/unsorted/features/how-kenny-survived-10-years-of-south-park-68126.html|title=How Kenny survived 10 years of South Park|date=2006-11-10 |publisher=www.independent.ie|access-date=2009-05-22|last=O'Doherty|first=Ian|language=en}}</ref> Afsnittet blev oprindeligt vist syv uger efter at Irwin, en verdensberømt [[Australien|australsk]] tv-personlighed og vildtlivsekspert, døde da hans hjerte blev gennemboret af en pig fra en pilrokke. Flere grupper og selv store fans af serien kaldte scenen og dens timing for "meget insensitivt" og "klasseløst", mens Irwins enken [[Terri Irwin]] udtrykte bekymring for at hendes børn en dag skulle se afsnittet.<ref>{{cite news|title=To hell with Irwin, says South Park|publisher=[[The Herald Sun]]|author=Kent, Paul & Gee, Steve|date=2006-10-28|url=http://www.news.com.au/heraldsun/story/0,21985,20658735-661,00.html|access-date=2009-01-09|language=en|archive-url=https://archive.today/20120526213018/http://www.heraldsun.com.au/news/to-hell-with-irwin-says-south-park/story-e6frf7jo-1111112431480|archive-date=26. maj 2012|url-status=live}}</ref><ref name="mail">{{cite news|url=http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-412911/Oh-god-South-Park-mocks-Irwin.html|publisher=[[Daily Mail]]|title=Oh my god, South Park mocks Irwin|author=Staff|date=2006-10-27|access-date=2009-01-09 | location=London|language=en}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/6093802.stm|title=South Park defends Irwin sketch |publisher=[[BBC News]]|author=Staff|date=2006-10-28|access-date=2009-01-09|language=en}}</ref><ref name="entertainmentwise">{{cite news|url=http://www.entertainmentwise.com/news?id=24176|title=Steve Irwin's Wife "Devastated" By ''South Park'' Lampooning|publisher=Entertainment Wise|author=Taylor, Chris|date=2006-10-29|access-date=2007-03-26|language=en}}</ref> == Mexicos flag == {{main|Pinewood Derby (South Park){{!}}Pinewood Derby}} I afsnittet "[[Pinewood Derby]]" fra 2009, blev flere verdensledere afbilledet, heriblandt den mexicanske præsident [[Felipe Calderón]], som ikke havende succes med at klare en international krise. [[MTV]] trak afsnittet tilbage i Mexico, hvilket skabte kontroverser blandt [[Mexico]]s ''South Park''-fans der følte at det var censur – hvilket MTV afviste, fordi de hævdede at de manglede at få tilladelsen til at vise Mexicos flag på fjernsyn i tide.<ref>{{cite news|title=MTV under fire as it pulls South Park episode in Mexico|publisher=[[BBC]]|date=2010-02-10|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/8507514.stm|access-date=2010-02-10 | first=Julian | last=Miglierini|language=en}}</ref> == Kontroverser ikke relateret til seriens indhold == === Aprilsnar === {{main|Terrance and Phillip in Not Without My Anus}} En af Parker og Stones tidligste svar på at serien blev dømt som værende "ikke andet end dårlig animation og prutte-jokes" var at lave en serie-i-serien om to endnu dårligere tegnet figurer kaldet [[Terrance og Phillip]], der ikke gjorde meget andet end at [[prut]]te i hinandens nærhed.<ref>{{cite news | title = South Park Studios Chat with Matt and Trey | publisher = spscriptorium.com | date =2001-05-10 | url = http://www.spscriptorium.com/SPinfo/010510SPStudiosChatWithMattAndTrey.htm| access-date = 2009-01-30|language=en }}</ref> Børnefigurerne i seriens synes at Terrance og Phillip, der debuterede i [[South Park sæson 1|første sæson]] i afsnittet "[[Death (South Park)|Death]]", er hysterisk sjove, mens deres forældre synes at det er horribelt stødende.<ref name="tvamerica">{{cite news| author = Randy Fallows| title = The Theology of South Park| publisher = The Institute for the Study of American Popular Culture| date = januar 2002| url = http://www.americanpopularculture.com/archive/tv/theology_southpark.htm | access-date = 2009-05-03|language=en}}</ref> Et [[Terrance and Phillip in Not Without My Anus|helt afsnit]] med duoen blev sendt den 1. april 1998. Det blev sendt i stedet for et afsnit der skulle have fortsat fra seriens forudgående afsnit fra seks uger tidligere, men sluttede med en [[cliffhanger]] der lovede at afslører identiteten på Cartmans fader i næste afsnit. Mange fans blev sure over denne [[aprilsnar]] og Comedy Central modtag flere tusinde klager over e-mail. Comedy Central flyttede den planlagte dato for næste afsnit frem med en måned, sådan at fansene hurtigere kunne se den rigtige serie, som de forventede at se.<ref>{{cite news|url=http://www.nydailynews.com/archives/entertainment/1998/04/09/1998-04-09_not_an_eternity_to_cartman_p.html|title=NOT AN ETERNITY TO CARTMAN PATERNITY|date=1998-04-09|publisher=www.nydailynews.com|access-date=2009-05-24|last=Huff|first=Richard|location=New York|language=en|archive-date=10. juli 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090710050934/http://www.nydailynews.com/archives/entertainment/1998/04/09/1998-04-09_not_an_eternity_to_cartman_p.html|url-status=dead}}</ref> === Michael Moore === [[Michael Moore]] interviewede Matt Stone til sin dokumentarfilm ''[[Bowling for Columbine]]'' i 2002. Stone diskuterede sin oplevelse af at vokse op i [[Littleton]]-området i [[Colorado]] og skolens fremmedgørelse, der måske var en af årsagerne til [[Massakren på Columbine High School|Columbine High School-massakren]]. Stone, der selv ejer en pistol, sagde at Moores præsentation af deres interview var fair, men han kritiserede instruktøren for at lave et kort animeret segment efter interviewet. Tegnefilmen, der er om [[pistol]]ers historie i [[USA]], antyder at der er en sammenhæng mellem [[Ku Klux Klan]] og oprettelsen af [[National Rifle Association of America|NRA]]. Matt Stone, der ikke havde noget at gøre med kortfilmen, kritiserede Moore for at lave tegnefilmen "meget South Park-agtig" og argumenterede for at Moore bevidst prøvede at få seere til at tro, at han og Trey Parker havde produceret animationen, ved at spille disse to separate segmenter lige efter hinanden. "Vi har en meget specifik kamp med Michael Moore. Jeg lavede et interview og han miskarakteriserede mig ikke eller ændrede noget af det jeg sagde i filmen. Men hvad han gjorde var at sætte denne tegnefilm ind lige efter mig, der fik det til at se ud som om vi lavede den tegnefilm."<ref name="msnbc">[http://www.msnbc.msn.com/id/6228221/ 'Team America' takes on moviegoers] msnbc.com, October 15, 2004.</ref> Parret svarede tilbage ved at afbilde Moore lidet flatterende inden hans figur [[Selvmordbombe|sprænger sig selv i luften]] i deres film ''[[Team America: World Police]]'' fra 2004.<ref name="msnbc" /> Selvom animationen faktisk optræder senere i filmen, kalder Stone det "en god reference til hvad Michael Moore gør i sine film [...] han skaber mening hvor der ikke er nogen, ved at klippe ting sammen."<ref name=indie>"[http://www.indielondon.co.uk/film/team_america_stoneQ&A.html Team America: World Police – Matt Stone Q&A] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160303165521/http://www.indielondon.co.uk/film/team_america_stoneQ%26A.html |date= 3. marts 2016 }}." ''IndieLondon''</ref> == References == {{reflist|2}} {{South Park}} [[Kategori:South Park]] 4qmz2j9grzslw0r4tslgm1znan3ts56 0 561265 12274596 12134787 2026-05-07T22:28:00Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274596 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Kristian Geertsen | billede = | fuldenavn = Kristian Geertsen | fødselsdato = {{Dato og alder|1991|2|11}} | fødeby = [[Hvidovre]] | fødeland = [[Danmark]] | dødsdato = | dødsby = | dødsland = | højde = | kælenavn = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Højre back]]<br />[[Forsvarsspiller (fodbold)|Venstre back]] | nuværendeklub = [[FC Roskilde]] | trøjenummer = 5 | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Rosenhøj Boldklub|Rosenhøj BK]] | youthyears2 = | youthclubs2 = [[Brøndby IF]] | youthyears3 = | youthclubs3 = [[Hvidovre Idrætsforening|Hvidovre IF]] | youthyears4 = | youthclubs4 = [[FC København]]| years1 = {{0|0000}}-2010 | clubs1 = [[Kjøbenhavns Boldklub|KB]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 2010-2012 | clubs2 = [[HB Køge]] | caps2 = 24 | goals2 = 0 | years3 = 2012-2013 | clubs3 = [[Akademisk Boldklub Gladsaxe|AB]] | caps3 = 19 | goals3 = 0 | years4 = 2013- | clubs4 = [[FC Roskilde]] | caps4 = 0 | goals4 = 0| klubopdateret = {{dato|05-09-2013}} | nationalyears1 = | nationalteam1 = | nationalcaps1 = | nationalgoals1 = | landsholdopdateret = | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Kristian Geertsen''' (født [[11. februar]] [[1991]]) er en [[Danmark|dansk]] professionel [[fodboldspiller]], der spiller for [[FC Roskilde]]. == Karriere == I sommeren 2012 indgik Geertsen en to-årig aftale med Akademisk Boldklub.<ref>[http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/kristian-geertsen-til-ab Kristian Geertsen til AB] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120806130436/http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/kristian-geertsen-til-ab |date= 6. august 2012 }} Akademisk Boldklub, 18. juli 2012</ref> Han spillede dog kun én sæson i klubben, da han i fællesskab med klubben fik ophævet kontrakten i juli 2013.<ref>[http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/nordicbet-liga/geertsen-stopper-i-ab Geertsen stopper i AB]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Akademisk Boldklub, 18. juli 2013</ref> Kort efter bruddet med AB indgik Geertsen en toårig kontrakt med [[FC Roskilde]] i [[2. division (fodbold)|2. division]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/AB-back-fortsaetter-i-FC-Roskilde AB-back fortsætter i FC Roskilde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130724021246/http://www.bold.dk/nyt/AB-back-fortsaetter-i-FC-Roskilde |date=24. juli 2013 }} bold.dk, 20. juli 2013</ref> === Referencer === {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.hbkoge.dk/Default.aspx?ID=213 Kristian Geertsens profil på HB Køges hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120326123721/http://hbkoge.dk/Default.aspx?ID=213 |date=26. marts 2012 }} * [http://www.ab-fodbold.dk/1-holdet/truppen/kristian-geertsen Kristian Geertsens profil på AB's hjemmeside]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{Sportshenvisninger}} {{HB Køge - sæson 2011-12}} {{DK-fodboldspillerstub}} {{FD|1991|Levende|Geertsen, Kristian}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra HB Køge]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Akademisk Boldklub]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Roskilde]] [[Kategori:Personer fra Hvidovre]] cd43l411umi8pjg2wph44nk2o5o15qs 1 630923 12274375 8810011 2026-05-07T15:23:14Z Hjart 190510 Nyt afsnit: /* Fødeår */ 12274375 wikitext text/x-wiki {{WPFeminisme|klasse=Start}} == Fødeår == @[[Bruger:Mettekia|Mettekia]] Hvor får du fra at hendes fødeår skulle være 1856? De kilder jeg umiddelbart kan se (DKBL), siger 1853. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:23 (CEST) s16fows17by32vielhl2sebrka2ofom 12274495 12274375 2026-05-07T18:54:41Z Mettekia 568067 /* Fødeår */ Svar 12274495 wikitext text/x-wiki {{WPFeminisme|klasse=Start}} == Fødeår == @[[Bruger:Mettekia|Mettekia]] Hvor får du fra at hendes fødeår skulle være 1856? De kilder jeg umiddelbart kan se (DKBL), siger 1853. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:23 (CEST) :Hm. Troede faktisk jeg rettede til 1853. Det beklager jeg. [[Bruger:Mettekia|Mettekia]] ([[Brugerdiskussion:Mettekia|diskussion]]) 7. maj 2026, 20:54 (CEST) rxkx12prpwjzi05zbz84mu8u7789rfo 0 639073 12274885 11579051 2026-05-08T11:35:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274885 wikitext text/x-wiki {{Stadion | navn = Køge Stadion | billede = Køge stadion under ombygning - januar 2019.jpg | billedtekst = Køge stadion under ombygningen i januar 2019 | bygget = | byggepris = | indviet = | renoveret = 2019 | bane = | kapacitet = 4.000 | siddepladser = 1.500 | banestørrelse = 105 x 68 m. | underlag = [[Kunstgræs]] | lysanlæg = 1000 lux | ejer = [[Køge Kommune]] | adresse = Ringvejen 4-6 <br />4600 Køge | url = | urltekst = | benyttes_af = [[HB Køge]]<br/>[[Køge Boldklub]] }} '''Køge Idrætspark''' (eller '''Capelli Sport Stadion''' af sponsorårsager, tidligere '''Køge Stadion''') er et fodboldstadion beliggende i [[Køge]]. Fodboldstadionet har altid været hjemmebane for [[Køge Boldklub]], men efter overbygningen mellem [[Herfølge Boldklub]] og [[Køge Boldklub]] er stadionet også hjemmebane for diverse [[HB Køge]]-hold. Tilskuerrekorden på Køge Stadion faldt i [[1954]], da der var ca. 14.500 tilskuere mod [[B93]].<ref>{{Cite web |url=https://live-10008-klubprojekt-9.umbraco-proxy.com/om-klubben/om-koege-boldklub/klubbens-historie-1927-2020/koege-stadion-historien-1932-2020/ |title=Køge Stadion - Historien 1932-2020/ |access-date= 3. november 2020 |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213112804/https://live-10008-klubprojekt-9.umbraco-proxy.com/om-klubben/om-koege-boldklub/klubbens-historie-1927-2020/koege-stadion-historien-1932-2020/ |url-status=dead }}</ref> == Ombygning == [[Fil:Køge Stadion under ombygning i december 2018.jpg|thumb|Køge Stadium under ombygningen i december 2018. I baggrunden kan [[Køge]]s vandtårn ses, og bagved den nye tribune kan de tilbageværende dele af det gamle stadion ses.]] I 2018 påbegyndtes en ombygning af det gamle Køge Stadion,<ref name="Proces">{{cite web|url=https://www.koege.dk/~/media/Files/Pdf/Om%20kommunen/Bygkoege/Faseplan_01022018%20A.ashx|publisher=[[Køge Kommune]]|work=Arkitekterne Køge|title=Projektets faseplan|access-date={{date|2018-11-01}}|archive-date=13. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210213112801/https://www.koege.dk/~/media/Files/Pdf/Om%20kommunen/Bygkoege/Faseplan_01022018%20A.ashx|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=https://sn.dk/LoerdagsAvisen/Nu-starter-opfoerelsen-af-Koege-Idraetspark/artikel/726084|publisher=[[Sjællandske Medier]]|work=sn.dk|title=Nu starter opførelsen af Køge Idrætspark|access-date={{date|2018-11-01}}|date={{date|2018-02-22}}}}</ref> til et mere tidsvarende der blandt andet lever op til reglerne for stadioner i [[1. division (fodbold)|1. division]]. Det betød nedrivning af de gamle faciliteter, i forskellige etaper.<ref name="Proces"/> I første omgang blev selve banen fjernet, og erstattet med en [[kunstgræs]]bane.<ref>{{cite web|url=https://sn.dk/LoerdagsAvisen/Se-billederne-Nu-begynder-det-at-ligne-et-stadion/artikel/786079|publisher=[[Sjællandske Medier]]|work=sn.dk|title=Se billederne: Nu begynder det at ligne et stadion|author=Per Møller|access-date={{date|2018-11-01}}|date={{date|2018-11-01}}}}</ref> == Referencer == {{Reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.hbkoge.dk/klubben/kontakt-os/ Køge Idrætspark - Capelli Sport Stadion] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201015023941/https://www.hbkoge.dk/klubben/kontakt-os/ |date=15. oktober 2020 }}fra HB Køges hjemmeside {{HB Køge}} {{Elitedivisionenstadioner}} {{Superligastadioner}} {{1. divisionsstadioner (fodbold)}} {{coord|55|28|5.23|N|12|10|40.07|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Køge|Idrætspark]] [[Kategori:Fodboldstadioner i Danmark]] [[Kategori:HB Køge]] [[Kategori:Sport i Køge|Idrætspark]] 6ccb87xy1tzpyzvfscgzgxddg5fpisx 0 647902 12274358 10399401 2026-05-07T14:52:38Z Vikebe 507443 infobox 12274358 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Christoph Marquard von [[Lützow (adelsslægt)|Lützow]]''' ([[1738]] – [[8. september]] [[1809]] i [[Rendsborg]]) var en dansk [[officer]], far til [[Gotthard Lützow]]. == Karriere == Han hørte til linjen Pritzier-Schwechow af den mecklenborgske slægt Lützow og var søn af Henning Friedrich von Lützow og dennes 2. hustru, der var født von [[Zülow]]. Lützow var [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i kejserlig tjeneste, da han [[1769]] blev dansk [[oberstløjtnant]] og kort efter fik kompagni i Møenske Infanteriregiment. [[1772]] blev han forsat til 2. slesvig-holstenske bataljon og året efter til Holstenske Infanteriregiment, hvor han [[1777]] blev [[oberst]]. [[1779]] blev han [[regiment]]schef, først ved 2. Vesterlenske og [[1782]] ved Riberske Infanteriregiment (2. jyske), hvor han [[1787]] blev [[generalmajor]], [[1793]] [[Dannebrogordenen|Dannebrogsridder]] og [[1802]] [[generalløjtnant]]. == Napoleonskrigene == [[1803]] blev han chef for Slesvigske Infanteriregiment, hvilket han [[1807]] ombyttede med fynske, samtidig med at han blev [[Kommandant af Fredericia|kommandant]] i [[Fredericia]]. Under troppesamlingerne i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] 1803 og [[1805]] førte Lützow [[brigade]], og efter [[Københavns bombardement|det engelske overfald]] [[1807]], da kronprinsen rejste til [[København]] og overgav befalingen over den i Holsten samlede hær til prins [[Frederik af Hessen]], fik Lützow kommando over Danmarks vigtige våbenplads mod syd, fæstningen Rendsborg, hvis kommandant han blev [[1808]], samtidig med at han blev [[general]]. Lützow, der [[Naturalisation|naturaliseredes]] som [[Adel i Danmark|dansk adelsmand]] [[1776]], døde 8. september 1809 i Rendsborg. == Familie == Gift 1. ([[1780]]) med Maria Sophia Dorothea Höwell (1753 – 17. marts 1786), datter af en [[landråd]] i [[Hannover]]; 2. (1787) med Vilhelmine Marie Andreetta von [[Scholten]], datter af generalmajor [[Jobst Gerhard von Scholten]] (1723-1786) og Adelgunde Elisabeth Amalie f. von Kleist (død 1778); 3. ([[1790]]) med sin 1. hustrus søster Sophie Cathrine Louise Christine Höwell, der døde 18. maj 1829. == Kilder == * [[Johan Lesser]], "Christoph Marquard von Lützow", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. {{DBL}} {{FD|1738|1809|Lytzow, Christoph Marquard von}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Napoleonskrigene fra Danmark-Norge]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Tyskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Officerer fra Tyskland]] [[Kategori:Slægten Lützow|Christoph Marquard]] bc5sn5bf6h1n1j0rjlvp4aij44jl03v 0 650463 12274530 10931539 2026-05-07T19:43:30Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274530 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = Portrait of Herman Jacob Bing.jpg | billedtekst = Portræt af Bing | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }}{{flertydigperson|Herman Bing}} '''Herman (Heiman) Jacob [[Bing (slægter)|Bing]]''' (født [[marts]] [[1776]] i [[Amsterdam]] – død [[10. marts]] [[1844]] i [[København]]) var en dansk [[Boghandel|bog- og papirhandler]]. Bing var søn af Jacob Bing (død 1780) og Jitle Oppenheim (død 1793, gift 2. gang med Moses Ruben Renner i [[Hamborg]] 1787) og indvandrede i slutningen af [[1700-tallet]] til Danmark, hvor han først ernærede sig som [[kattun]]trykker og senere som huslærer i [[Roskilde]]. I [[1803]] oprettede han i København sammen med sin svoger L.J. Kalisch et undervisningsinstitut for ungdommen af den mosaiske tro. Her kunne den jødiske ungdom erhverve sig samme kundskaber, som var tilgængelige i datidens [[realskole]]r for kristne børn. Instituttet dimitterede i årene indtil [[1818]] ca. 400 elever og spillede en nøglerolle i jødernes samfundsmæssige frigørelse. Instituttet var velset af myndighederne, men skolen kunne i længden ikke brødføde to familier. Herman Bing søgte derfor og fik [[10. september]] [[1819]] – midt under [[Jødefejden 1819-1820|jødefejden]] – kgl. bevilling til i København ''"at falholde alle til Skrivning og Tegning henhørende Materialer samt Landkort og Skolebøger"''. Bings forretning voksede i de følgende år og blev en af hovedstadsens toneangivende bog-, papir- og kunsthandeler og nød så stor anseelse, at Bing i [[1837]] blev opfordret til at være en af de ni stiftere af [[Boghandlerforeningen]]. I [[1838]] overdrog han forretningen til sine to sønner, [[Meyer Herman Bing]] og Jacob Herman Bing, som førte den videre under navnet [[H.J. Bing & Søn]]. Under sønnernes ledelse fortsatte fremgangen, og den bingske boghandel blev Københavns fornemste. Den var [[1863]]–[[1866|66]] ejet af Meyer Herman Bings søn [[Jacob Martin Bing]] og [[Benny Henriques]], 1866–[[1885|85]] af Jacob Meyer Bing alene, hvorefter den ophævedes. Herman Bing blev gift [[12. juni]] [[1805]] i Synagogen i København med Sara Meyer (1776 i København – 2. februar 1848 sst.), datter af købmand Meyer Isaac (1741-1800) og Sara Meyer Hausen (1755-1824). Han er begravet på [[Mosaisk Nordre Begravelsesplads]]. Der findes en [[pastel]] af [[Liepmann Fraenckel]] fra ca. 1810 og et [[portrætmaleri]] af [[David Monies]] fra ca. 1840. == Eksterne henvisninger == * [https://biografiskleksikon.lex.dk/Herman_Bing_-_boghandler Herman Bing i Dansk Biografisk Leksikon] * {{gravsted.dk}} {{den danske guldalder}} {{FD|1776|1844|Bing, Herman (boghandler)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Personer fra Amsterdam]] [[Kategori:Slægten Bing (jødisk)|Herman]] [[Kategori:Boghandlere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Jøder fra Danmark]] 17yetscqhnlrj1noqyr1m8bsqy2vz3m 0 653358 12274810 11600533 2026-05-08T08:22:59Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 19 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274810 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle|Logo=Kyocera logo.svg}} [[Fil:Kyocera-hq-01.jpg|upright|thumb|Kyoceras hovedsæde i Fushimi-ku, Kyoto, Japan]] '''Kyocera Corporation''' ({{Tyo|6971}}{{Nyse|KYO}}) 京セラ株式会社 Kyōsera Kabushiki-gaisha er en multinational elektronik- og keramikproducent med hovedsæde i [[Kyoto]] i [[Japan]]. Virksomheden er grundlagt som '''Kyoto Ceramic Co., Ltd.''' 京都セラミック株式会社 Kyōto Seramikku Kabushiki-gaisha i 1959 af [[Kazuo Inamori]] og i 1982 skiftede virksomheden navn til Kyocera. Kyocera er en forskelligartet virksomhed med grundlæggende teknologier indenfor keramiske materialer, der er videreudviklet gennem forskning og strategiske sammenlægninger og opkøb. Der produceres indutriel keramik, solkraftanlæg, telekommunikationsudstyr, kontordokuments kopimaskiner og printere, elektroniske komponenter, halvledere, skæreredskaber og komponenter til læge- og tandlægeimplantater. I 2011 havde Kyocera en årlig omsætning på 15,3 mia. USD og 66.608 medarbejdere. == Historie == === 1959 – 2000 === Kyoceras oprindelige produkt var en keramisk isolator kendt som ena “kelcima” til brug i tv-[[billedrør]]. Virksomheden videreudviklede hurtigt teknologien til at omfatte en større række af keramiske komponenter til elektroniske og strukturelle enheder. I 1960'erne betød NASAs rumprogram begyndelsen på [[Silicon Valley]] og den avancerede computerteknologi skabte en efterspørgsel efter halvledere til integrerede kredsløb, Kyocera udviklede keramiske halvledere, som stadig er blandt virksomhedens kerneprodukter. I midten af 1970'erne begyndte Kyocera at satse på flere materialeteknologier indenfor keramiske produkter, inklusiv [[solcelle]]r, biokompatible tand- og fællesudskiftningssystemer, industrielle skæreredskaber, forbrugerkeramik, såsom køkkenknive og kuglepenne; syntetiske ædelstene, herunder [[rubin]]er, [[smaragd]]er, [[safir]]er, [[opal]]er og [[Krysoberyl|alexandritter]] og padparadschahs. Virksomheden begyndte i 1979 på produktion af elektroniskudstyr og radiokommunikationsteknologier gennem en investering i Cybernet Electronics Corp., som blev fusioneret med Kyocera i 1982. Kyocera fik adgang til optiske teknologier med overtagelsen af [[Yashica]] Co., Ltd. i 1983, sammen med Yashicas forudgående licensaftale med [[Carl Zeiss AG|Carl Zeiss]] og der blev produceret rullefilms- og digitalkameraer under Kyocera-, Yashica- og [[Contax]]-mærkerne indtil 2005, hvor produktionen af rullefilms- og digitalkameraer blev indstillet. Gennem 1980'erne markedsførte Kyocera lydenheder såsom [[Cd-afspiller]]e, [[Radiomodtager|radioer]], [[pladespiller]]e og [[kassettebåndoptager]]e. Produktionen af lydenheder blev stoppet i 1989. I 1989 erhvervede Kyocera Elco Corporation, en producent af elektroniske stik. I 1990 udvidede Kyocera sine globale aktiviteter betydeligt med tilføjelsen af [[AVX Corporation]], en global producent af passive elektroniske komponenter, såsom keramiske chip-kondensatorer, filtre og dæmpere. Som en konsekvens af stigende salg af solceller, etableredes i 1996 Kyocera Solar Corp. i Japan og i 1999 Kyocera Solar, Inc. i USA. === 2000→ === Januar 2000 overtog Kyocera fotokopimaskineproducenten Mita Industrial Co., Ltd., og skabte Kyocera Mita Corporation med hovedsæde i Osaka, Japan og datterselskaber i mere end 25 lande. Også i 2000 overtog Kyocera mobiltelefonproducenten QUALCOMM Incorporated og skabte Kyocera Wireless Corp. I 2003 etablerede Kyocera Wireless Corp. Kyocera Wireless India (KWI), et datterselskab i [[Bangalore]]. KWI har etableret alliancer med flere ledende udbydere af CDMA-services i Indien. I 2008 Kyocera gennemførte Kyocere en sammenlægning med [[Sanyo]] Electric Co., Ltd., således at Kyocera overtog [[Sanyo Mobile]] og dets beslægtede operationer i Japan, USA og Canada. Juni 2010 overtog Kyocera en del af [[Sony]]s Sony Mobile Display Corporation. Som er en tyndfilm-transistor (TFT) liquid crystal display (LCD) design- og produktionsforretning. Juli 2011 overtog Kyoceras fuldt ud ejede tyske datterselskab Kyocera Fineceramics GmbH 100 % af aktierne i den danske industriskæreværktøjsvirksomhed Unimerco Group A/S. Virksomheden skiftede efterfølgende navn til [[Kyocera Unimerco|Kyocera Unimerco A/S]]. Februar 2012 overtog Kyocera samtlige aktier i Optrex Corporation. Som så blev til Kyocera Display Corporation. == Produkter == === Solceller === Kyocera Corporation har bekendtgjort planer om at udvide sin produktion af [[multikrystal silicium]] [[solcelle]]r til 1.000 megawatts (MW) årligt i pr. 31. marts 2013, det er mere end end tre gange effekten af produktionen i 2008 på 290 MW. Virksomheden vil styrke produktionen i Japan, Mexico, Europa og Kina med investeringer på ca. 50 mia. Yen indtil 31. marts 2012. Således vil Kyocera være rustet til en øget efterspørgsel på solceller.<ref>[http://techon.nikkeibp.co.jp/english/NEWS_EN/20070419/131210/ Kyocera to Triple Solar Cell Production to 500 MW in FY2010]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.azcentral.com/arizonarepublic/business/articles/0418biz-kyocera0418.html |title=Solar firm to double capacity |access-date=30. juli 2012 |archive-date= 6. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220206011216/https://help.azcentral.com/ |url-status=dead }}</ref> Kyoceras solpaneler vil være en valgmulighed i den nye [[Toyota Prius]].<ref>{{cite web|url=http://www.ubergizmo.com/15/archives/2009/05/kyocera_solar_panels_on_new_prius.html|title=Kyocera Solar Panels On New Prius|accessdate=2010-10-18}}</ref> Kyocera Solar<ref>{{cite web|url=http://www.kyocerasolar.com |title=Kyocera Products |publisher=Kyocera Solar Energy |date=2004-02-12 |accessdate=2010-10-04}}</ref> ventes at påbegynde en produktion af solpaneler i San Diego, Californien, målrettet det amerikanske marked.<ref>{{cite news|url=http://www.newstatesman.com/energy-and-clean-tech/2010/03/kyocera-solar-jobs-california|title=Kyocera to develop solar modules for US market|date=5. marts 2010|accessdate=11. marts 2010|archive-date= 5. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110605043118/http://www.newstatesman.com/energy-and-clean-tech/2010/03/kyocera-solar-jobs-california|url-status=dead}}</ref> === Avanceret keramik === Avanceret keramik er omhyggeligt udviklede materialer, hvor de kemiske sammensætninger er præcist tilpassede ved hjælp af raffinerede eller syntetiske råmaterialer. === Satellittelefoner === Tidligere har Kyocera produceret [[satellittelefon]]er til [[Iridium Satellite LLC|Iridiumnetværket]]. Tre mobiltelefoner blev lanceret i 1999.<ref>[http://www.allbusiness.com/media-telecommunications/telecommunications/6748289-1.html Kyocer Introduces Iridium ProductLine]</ref><ref>[http://www.satphone.net/kyopage.htm Motorola Iridium Kyocera satellite telephone satellite telephone<!-- Bot generated title -->]</ref> === Mobiltelefoner (Kyocera Communications) === Kyocera overtog terminalforretningen fra den amerikanske virksomhed [[Qualcomm]] i februar 2000<ref>[http://www.prnewswire.co.uk/cgi/news/release?id=54535 KYOCERA'S ACQUISITION OF THE TERRESTRIAL-BASED PHONE DIVISION OF QUALCOMM], press release</ref> og blev dermed en betydende levenrandør af mobiltelefoner. I 2008 overtog Kyocera også [[Sanyo]]s mobiltelefon-division. Kyocera terminaldivisionen er lokaliseret i [[San Diego]]. === Printere og multifunktionsmaskiner (Print, kopiering, scanning og fax) === Kyocera Mita Corporation producerer en bred række af printere, multifunktionsmaskiner og tonerpatroner, som sælges over det meste af verden. == Sponsorater == Virksomheden er trøjesponsor for den japanske fodboldklub [[Kyoto Sanga F.C.]] der spiller i [[J-League]] . Kyocera har navnerettighederne til [[ADO Den Haag]]s stadion i [[Holland]]. == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commons category|Kyocera}} * [http://global.kyocera.com/ Kyocera Global Site] <!-- *[http://search.ebay.com/kyocera-player-cassette-receiver-turntable-record-tape_W0QQfkrZ1QQfromZR8QQsatitleZkyoceraQ20Q28playerQ2CQ20cassetteQ2CQ20receiverQ2CQ20turntableQ2CQ20recordQ2CQ20tapeQ29 EBay search for listings for 1980s-era Kyocera manufactured audio components] --> * [http://www.kyocerasolar.com/ Kyocera Solar] * [http://www.old-computers.com/museum/computer.asp?st=1&c=1079 Kyotronic 85] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100727141852/http://www.old-computers.com/museum/computer.asp?st=1&c=1079 |date=27. juli 2010 }} * [http://www.kyocera-wireless.com/ Kyocera Wireless Corporation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140424110306/http://www.kyocera-wireless.com/ |date=24. april 2014 }} * [http://www.kyoceraadvancedceramics.com/ Kyocera Advanced Ceramics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120727050914/http://kyoceraadvancedceramics.com/ |date=27. juli 2012 }} – Makers of ceramic knives and tools. * [http://www.readingfc.kyocera.co.uk/ Kyocera Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120906021437/http://www.readingfc.kyocera.co.uk/ |date= 6. september 2012 }} – dedicated to the sponsorship of [[Reading F.C.|Reading Football Club]] * [http://www.renewableenergyworld.com/rea/news/story?id=54095 Kyocera Plans to Build 350-MW Solar Cell Manufacturing Plant] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120307215359/http://www.renewableenergyworld.com/rea/news/story?id=54095 |date= 7. marts 2012 }} * [http://www.solarindustrymag.com/e107_plugins/content/content.php?content.2573 Kyocera Constructing New Solar Manufacturing Plant In China] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120813073229/http://www.solarindustrymag.com/e107_plugins/content/content.php?content.2573 |date=13. august 2012 }} * [http://kyoceramita.com/us kyoceramita.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081118071833/http://www.kyoceramita.com/us/ |date=18. november 2008 }} * [http://us.kyoceramita.com/ us.kyoceramita.com]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.copystar.com/ Copystar Site] {{TOPIX}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Kyocera| ]] [[Kategori:Etableret i 1959]] [[Kategori:Selskaber noteret på New York Stock Exchange]] [[Kategori:Virksomheder i Osaka]] [[Kategori:Kyoto]] p6h10m9gak0p5uf3plk2jaensjo9968 2 656009 12274679 12267206 2026-05-08T05:15:05Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Byggeri_Mariagerfjord_Rensningsanlæg2.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274679 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == [[Fil:Mariagerfjord Renseanlæg4.jpg|thumb|Himmerlands Renseanlæg i december 2012]] For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg -Magasinbygningen 23.08.2014.jpg|thumb|Magasinbygningen set [[23. august]] 2014.]] Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Renseanlæg4.jpg|Himmerlands Renseanlæg, december 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} 2cwb738yejstkn9rkbouaxvoagghoxp 12274681 12274679 2026-05-08T05:15:35Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Renseanlæg4.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274681 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg -Magasinbygningen 23.08.2014.jpg|thumb|Magasinbygningen set [[23. august]] 2014.]] Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} fm603t99vh1hj3nkd5jnkoeeinoddag 12274683 12274681 2026-05-08T05:15:42Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_-Magasinbygningen_23.08.2014.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274683 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} oi9nrsjhv4rk03xn5j2vc5qrbqzg187 12274685 12274683 2026-05-08T05:15:50Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_15._juli_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274685 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} 2zrgip0bz74fcmhe24i3qi1qnxfof30 12274687 12274685 2026-05-08T05:15:57Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_luftfotos_23.08.2014.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274687 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} cyot1kg15i8v556dgtcuguhbpimjhfm 12274691 12274687 2026-05-08T05:16:20Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_oktober_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274691 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} 1qxl4x02yguy37iva2usgsgoblj4fh5 12274693 12274691 2026-05-08T05:16:27Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg2.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274693 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} 6oowa14rux5us636mw0f08jnjauqcxz 12274695 12274693 2026-05-08T05:16:34Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg3.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274695 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>[http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf Mariagerfjord Renseanlæg]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} 5328unotyo8148rpku6b4ob4mtjwqd0 0 656550 12274730 12273356 2026-05-08T05:56:00Z Økonom 189703 kilden siger specifikt Ishøj 12274730 wikitext text/x-wiki {{Infoboks folk| |folk=Dansk-pakistanere |billede= Outlandish (band).jpg |billede_overskrift= [[Waqas Qadri]] (tv) fra musikgruppen [[Outlandish]] er dansk-pakistaner. |antal= 29.418 personer eller<br> 0,49 % af Danmarks befolkning<ref name=folk2/> |område= [[Hovedstadsregionen]] |sprog = [[Dansk (sprog)|Dansk]], [[Urdu]], [[Punjabi]], [[Pashto]], [[Sindhi]], [[Hindko]] |religion = [[Islam]] [[Kristendom]] [[Sikhisme]] [[Hinduisme]] |relaterede = }} '''Dansk-pakistanere''' er personer af [[pakistan]]sk herkomst, som er bosat i Danmark. 1. januar 2026 udgjorde gruppen 29.418 personer eller 0,49 % af den danske befolkning. Heraf var 17.084 [[indvandring til Danmark|indvandrere]], mens 12.334 var [[efterkommer]]e født og opvokset i [[Danmark]].<ref name=folk2>[http://www.statistikbanken.dk/folk2 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 11. februar 2020.]</ref> De første pakistanske indvandrere kom til Danmark i 1960'erne og 1970'erne pga. mangel på (primært ufaglært) [[arbejdskraft]]. Efterfølgende har der været indvandring op gennem 1980'erne og 1990'erne i form af [[familiesammenføring]]er.<ref name=rytter>{{Cite web |url=http://www.amid.dk/ocs/viewpaper.php?id=20&cf=1 |title=Rytter, Mikkel: Marriage and Social technology: Problems and solutions among Pakistanis in Denmark. November 2004. 13th Nordic Migration Conference. The Academy for Migration Studies in Denmark. Hentet 29. november 2015. |access-date=20. oktober 2014 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303192419/http://www.amid.dk/ocs/viewpaper.php?id=20&cf=1 |url-status=dead }}</ref> I 2010'erne har en mindre gruppe pakistanske specialister igen fået [[arbejdstilladelse]], især indenfor områder som [[lægevidenskab]] og [[IT]]. == Indvandringshistorie == De første pakistanere i Danmark kom til landet i 1960'erne og 1970'erne som [[gæstearbejdere]]. De fleste kom fra landsbyerne omkring byen Kharian i [[Punjab (Pakistan)|Punjab-provinsen]]. Det samme gjaldt de fleste pakistanske indvandrere til Norge, og området blev i Pakistan kendt som "Little Scandinavia".<ref>[https://books.google.dk/books?id=-ZufDwAAQBAJ&pg=PT169&lpg=PT169&dq=kharian+little+scandinavia&source=bl&ots=hB6BL6Am4f&sig=ACfU3U3tHGRHs-okaYOcdLv4l10_kUPDqQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiZo9vj7uXnAhUOTcAKHWeeDPcQ6AEwAnoECAgQAQ#v=onepage&q=kharian%20little%20scandinavia&f=false Mobilitet og tilknytning: Migrantliv i et globaliseret Danmark. Udgivet 2015.]</ref><ref>[https://www.information.dk/indland/2009/11/minoriteternes-mand-kommunalpolitisk-klovn Minoriteternes mand – eller kommunalpolitisk klovn Artikel i Information 7. november 2009.]</ref> Selvom den danske regering i 1973 strammede indvandringsreglerne, fortsatte indvandringen gennem [[familiesammenføring]]er.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 40. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> Især ægtefæller udgjorde en stor procentdel af sammenføringerne. I senere år har en mindre gruppe nyere pakistanske indvandrere fået arbejdstilladelse og ansættelse i danske virksomheder som følge af færdigheder indenfor lægevidenskab, IT eller andre områder, der er efterspurgt i Danmark.<ref>[https://www.dr.dk/mitliv/krig-karriere-og-kaerlighed-ved-du-hvorfor-din-nabo-ven-eller-kollega-med-roedder-i-udlandet Krig, karriere og kærlighed: Ved du, hvorfor din nabo, ven eller kollega med rødder i udlandet er endt i Danmark? Interaktivt opslag på dr.dk 19. oktober 2019.]</ref> I 2020 udgjorde dansk-pakistanerne den ottendestørste indvandrergruppe (inklusive efterkommere) i Danmark efter tyrkere, [[Polakker i Danmark|polakker]], syrere, tyskere, rumænere, irakere og folk fra Libanon (inklusive mange [[dansk-palæstinensere]]).<ref name=folk2/> Pakistanere i Danmark har langt overvejende valgt at bosætte sig i København og omegn. [[Ishøj]] har en særlig høj koncentration af dansk-pakistanere.<ref name=rytter/> == Integration i det danske samfund == Andelen af beskæftigede blandt de 30-64-årige pakistanske indvandrere var i 2018 59 %. Det var en relativt høj beskæftigelsesandel i forhold til andre ikke-vestlige indvandrere. Den tilsvarende beskæftigelsesandel for personer med dansk oprindelse var 82 %. For de pakistanske mænd var beskæftigelsesfrekvensen 74 %, mens den var 41 % blandt de pakistanske indvandrerkvinder.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 47. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> Forskellene i beskæftigelsesfrekvenser mellem befolkningsgrupperne er mindsket i de senere år. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra Pakistan i 2014 53 % og for personer af dansk oprindelse 79 %.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20704 Indvandrere i Danmark 2016. Danmarks Statistik, udgivet 25. november 2016.]</ref> Ifølge Danmarks Statistik var 20 % af de mandlige 30-59-årige dansk-pakistanske indvandrere i 2018 offentligt forsørgede som modtagere af [[overførselsindkomst]]er. Det er lidt større end andelen for mænd med dansk oprindelse, der var på 16 %. For kvindernes vedkommende var tallet for pakistanske indvandrere 30 %, mens tallet for kvinder af dansk herkomst var 24 %.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 107-8. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> Blandt de pakistanske indvandrere var andelen med en lang videregående uddannelse i 2018 højere end blandt personer med dansk oprindelse.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 61. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> Dansk-pakistanerne er en af de få befolkningsgrupper, der har boet så lang tid i Danmark, at der nu er statistiske oplysninger om skolegangen for efterkommernes børn. Ved [[Folkeskolens afgangsprøve]]r 2014-18 var der en betydelig forskel i karaktergennemsnittet for efterkommere og børn af efterkommere fra Pakistan, idet gennemsnittet for børn af efterkommere var 6,2 imod et snit på 5,7 for efterkommerne. Karaktergennemsnittet var altså ½ point større hos efterkommerbørnene. Der er dog tale om niveauer, der ligger klart under niveauet for børn af dansk oprindelse, hvor gennemsnittet var på 7,2.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 152. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> I følge Danmarks Statistik er dansk-pakistanere oftere skyldige i kriminalitet end personer af dansk oprindelse i forhold til deres antal. I 2018 havde befolkningsgruppen af mandlige dansk-pakistanske indvandrere i alderen 15-79-årige et kriminalitetsindeks på 188, når der tages højde for alderssammensætningen, mens efterkommerne havde et kriminalitetsindeks på 256. Efterkommerne havde altså et højere kriminalitetsindeks end indvandrerne. Til sammenligning havde mænd af dansk oprindelse et kriminalitetsindeks på 93.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29446 Indvandrere i Danmark 2019, s. 118 og 119. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.]</ref> Den største forskel gælder overtrædelser af [[færdselsloven]], som samtidig udgør størsteparten af kriminaliteten. Generelt er kriminaliteten dog faldet betydeligt for såvel mænd og kvinder af dansk oprindelse som for indvandrer- og efterkommergrupperne siden 2000.<ref>Hjarn von Zernichow Borberg (2019): Integration - her går det godt. Djøf Forlag, København.</ref> == Religion == Mange pakistanere i Danmark er [[sunnimuslim]]er. Bogen ''Danmarks moskéer'' fra 2019 talte i alt 17 [[moske]]er i det dansk-pakistanske moskemiljø. Langt de fleste lå i hovedstadsområdet, mens kun tre (to moskeer i Odense og én i Aarhus) ligger udenfor Sjælland. Det afspejler, at de dansk-pakistanske indvandrere og efterkommere i meget høj grad har bosat sig i og omkring København.<ref name=Danmoske>Det pakistanske moskémiljø. S. 230-39 i: Lene Kühle og Malik Larsen (2019): Danmarks moskéer. Mangfoldighed og samspil. Aarhus Universitetsforlag.</ref> Indenfor pakistansk islam skelnes ofte mellem de to teologiske retninger [[barelvi]] og [[deobandi]]. Den første er forbundet med [[spiritualitet]], mens den anden bygger på en intellektualiseret og rationaliseret trosform. I det danske moskemiljø har denne skelnen dog mindre betydning.<ref name=Danmoske/> I lighed med andre vestlige lande findes der også retninger som [[salafisme]] og [[Hizb ut-Tahrir]] blandt pakistanske muslimer i Danmark, men disse udgør generelt en mindre del af det samlede muslimske miljø og er ikke specifikt knyttet til dansk-pakistanere som gruppe. <ref>Larsen, M., & Kühle, L. (2022). Danske moskéer og salafisme: Mod en konceptualisering af forskellige typer af relationer. ''Scandinavian Journal of Islamic Studies'', ''16''(1).</ref> En af de mest prominente dansk-pakistanske moskeer er [[Muslim Cultural Institute]] i København, også kendt som Vesterbromoskeen eller Madani Masjad. Det er en af Danmarks absolut største moskeer målt på antallet af deltagere i bønnerne, og den mest centrale moske i det pakistanske miljø udenfor [[Minhaj-ul-Quran|Minhaj ul Quran]]-netværket.<ref>{{citation|url=http://www.madanimasjid.dk/|title=Muslim Cultural Institute|access-date=11. april 2016|archive-date=28. oktober 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20201028134244/http://madanimasjid.dk/|url-status=dead}}</ref> Minhaj ul Quran-bevægelsen, der blev stiftet i Pakistan i 1980, tæller fire afdelinger i Danmark: på Nørrebro og Amager samt i Valby og Odense. Afdelingerne mens tilsammen at rumme 1500 medlemmer. Teologisk tilhører Minhaj ul Quran barelvi-retningen og er optaget af den spirituelle sufisme.<ref name=Danmoske/> Blandt andre pakistanske moskemiljøer med en markant profil er Makki Masjid på Jagtvej på Nørrebro, som er tilholdssted for tilhængere af den oprindeligt indiske vækkelsesbevægelse Jama'at Tabligh med rod i deobandi-tilgangen.<ref name=Danmoske/> Desuden findes to dansk-pakistanske [[shia|shiitiske]] moskeer. Den ældste, [[Islamic Center Jaffaria]] i København, blev stiftet i 1981.<ref>Det shiamuslimske miljø. S. 247-53 i: Lene Kühle og Malik Larsen (2019): Danmarks moskéer. Mangfoldighed og samspil. Aarhus Universitetsforlag.</ref> [[File:Nusrat-Jehan-Moschee Kopenhagen.jpg|thumb|Danmark ældste moské bygget til formålet er [[Nusrat Djahan-moskeen]] i [[Hvidovre]] fra 1967. Den er hjemsted for de danske [[Ahmadiyya]]-tilhængere.]] Ligesom i andre europæiske lande findes der i Danmark desuden en mindre gruppe tilhængere af [[Ahmadiyya]], en sekt dannet i 1889 under det [[Britisk Indien|britiske kolonistyre]] på det indiske subkontinent.<ref>{{harvnb|Svanberg|1999|pp=392–393}}</ref> Ahmadiyya-tilhængerne har deres eget bedested i Hvidovre i form af [[Nusrat Djahan-moskeen]], der var den første moske i Danmark, der var bygget til formålet. Den første fuldstændige oversættelse af Koranen til dansk blev udført af Ahmadiyya-konvertitten [[Svend Åge Madsen]].<ref name=Danmoske/> Ifølge en undersøgelse fra 2005 besøgte 43 procent af pakistanerne ofte en [[moske]], hvilket er den højeste andel blandt alle etniske grupper af muslimer i Danmark, og næsten dobbelt så højt som gennemsnittet.<ref>{{cite web|first2=Shahamak|url=http://www.uni-oldenburg.de/politis-europe/download/Denmark.pdf|last=Goli|first=Marco|last2=Rezaei|date=marts 2005|title=Active Civic Participation of Immigrants in Denmark|series=Building Europe with New Citizens? An Inquiry into the Civic Participation of Naturalised Citizens and Foreign Residents in 25 Countries|publisher=EU-Kommissionen|access-date=30. maj 2014|archive-date=29. december 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/20051229122753/http://www.uni-oldenburg.de/politis-europe/download/Denmark.pdf|url-status=dead}}</ref> == Dansk-pakistaneres forfatterskab == Flere dansk-pakistanere har skrevet bøger om såvel deres egen opvækst som den dansk-pakistanske befolkningsgruppes vilkår og udvikling. Bøgerne er dermed hver især vidnesbyrd om den kulturelle proces og de identitetskonflikter, som er et kendetegn ved indvandringen af nye befolkningsgrupper til et land. [[Bashy Quraishy]] udgav i 1999 bogen "''Fra Punjab til Vesterbro - Det pakistanske samfund i Danmark''", der bl.a. indeholder erindringsbilleder fra årene i 1960’erne og første halvdel af 1970’erne, da de pakistanske gæstearbejdere først kom til Danmark, en forklaring af det særlige sociale netværk Bradari-systemet, der også er blevet udnyttet blandt dansk-pakistanere, konflikten mellem mange dansk-pakistanske familiers idealer om et [[arrangeret ægteskab]] og omverdenens skepsis overfor denne tradition samt beskrivelser af de unges ståsted i to kulturelle lejre og søgen efter en identitet.<ref>Bashy Quraishy (1999): Fra Punjab til Vesterbro - Det pakistanske samfund i Danmark. Forlaget Etnisk Debatforum.</ref><ref>[https://www.information.dk/2000/01/brikker-forstaaelse-pakistansk-kultur Brikker til forståelse af pakistansk kultur. Anmeldelse i dagbladet Information 18. januar 2000.]</ref> Journalisten og TV-værten [[Rushy Rashid]] har skrevet "''Et løft af sløret''" (2001), "''Bag sløret''" (2003) og "''Du lovede, vi skulle hjem...''" (2006), hvor hun bl.a. beskriver sine to første arrangerede ægteskaber, hvor hun ikke kunne finde sig til rette, og sit senere ægteskab med kollegaen Jens Harder Højbjerg, som førte til et midlertidigt brud med hendes far, inden hun senere mente, at hun fandt frem til en passende balance mellem danske værdier og pakistanske traditioner.<ref name=kd/> Fængselsimamem [[Waseem Hussain]] udgav i 2017 "''Imam bag tremmer''", der på en gang var en selvbiografi om hans opvækst i Helsingør, en beskrivelse af de forskellige generationer af dansk-pakistaneres syn på livet i Danmark og hans tanker om at skabe en bedre integration, ved at dansk-pakistanerne i højere grad sørger for at tage deres plads i samfundet som ligeværdige danske borgere.<ref>{{Cite web |url=http://journalisten.dk/imamen-og-det-tavse-flertal |title=Imamen og det tavse flertal. Anmeldelse på Journalisten.dk 12. januar 2018. |access-date=24. februar 2020 |archive-date= 1. februar 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180201075208/http://journalisten.dk/imamen-og-det-tavse-flertal |url-status=dead }}</ref><ref>[https://politiken.dk/kultur/boger/art6178613/Skriftklog-imam-kritiserer-tendensen-til-at-stigmatisere-en-hel-befolkningsgruppe-men-er-selv-lige-lovlig-generaliserende Skriftklog imam kritiserer tendensen til at stigmatisere en hel befolkningsgruppe, men er selv lige lovlig generaliserende. Anmeldelse i Politiken 27. oktober 2017.]</ref> == Helbred == En central helbredsmæssig udfordring blandt dansk-pakistanere er diabetes. Hver 4. dansker med pakistansk baggrund har type 2 diabetes. Blandt etniske danskere er det tal kun 1 ud af 50, der får stillet diagnosen. En af faktorene er at de er genetisk disponerede for at udvikle type 2 diabetes end etniske danskere. [https://diabetes.dk/media/345295/En-sygdom-med-mange-ansigter.pdf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140824210706/http://www.diabetes.dk/media/345295/En-sygdom-med-mange-ansigter.pdf |date=24. august 2014 }} Forekomsten af lavt niveau af [[vitamin D]] er høj blandt dansk-pakistanere.<ref>{{Cite journal | author = Rikke Andersen og andre | title = Pakistani immigrant children and adults in Denmark have severely low vitamin D status | journal = European Journal of Clinical Nutrition | doi = 10.1038/sj.ejcn.1602753 | url = http://www.nature.com/ejcn/journal/v62/n5/full/1602753a.html }}</ref> 21 procent af kvinderne og 34 procent af mændene har osteopeni (nedsat knoglemasse). De høje rater skyldes, at de får for lidt naturligt sollys. == Kendte dansk-pakistanere == * Politik **[[Kamal Qureshi]] - læge og forhenværende folketingspolitiker (SF) ** [[Nadeem Farooq]] - cand.polit. og forhenværende folketingspolitiker (RV) ** [[Sikandar Siddique]] - folketingsmedlem (Alternativet) ** [[Kashif Ahmad]] - lærer og politiker ([[Ny Alliance]], [[Nationalpartiet]] og [[Alternativet]]) * Forskning ** [[Mona Kanwal Sheikh]] - seniorforsker ved [[Dansk Institut for Internationale Studier]] *Forretningsliv ** [[Tahir Siddique]] - iværksætter og investor ** [[Tanveer Sharif]] - stifter og direktør for Vopium ** [https://www.linkedin.com/in/aruna-hussain-profile/?originalSubdomain=dk Aruna Hussain] - CEO of Sealand, [[A.P. Møller - Mærsk|Mærsk]] * Sport ** [[Amjad Khan]] - cricketspiller i den bedste engelske liga ** [[Nabil Aslam]] - fodboldspiller i 1.divisionsklubben [[AC Horsens]] ** [[Adnan Mohammad]] - fodboldspiller i bl.a. [[Lyngby Boldklub]] og [[FC Nordsjælland]] ** [[Yousuf Butt]] - fodboldspiller i bl.a. [[Brønshøj Boldklub]] * Kultur ** [[Waqas Qadri]] - fra musikgruppen [[Outlandish]] ** [[Ataf Khawaja]] - rapmusiker ** [[Naiha Khiljee]] - digter * Samfundsliv ** [[Zubair Butt Hussain]] - økonom, tidligere talsmand for [[Muslimernes Fællesråd]], [[debattør]] ** [[Rushy Rashid Højbjerg]] - journalist og forfatter, første danske TV-vært med indvandrerbaggrund<ref name=kd>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/hun-fandt-sit-staasted-mellem-kulturer Rushy Rashid fandt sit ståsted mellem to kulturer. Artikel i Kristeligt Dagblad 15. maj 2018.]</ref> ** [[Bashy Quraishy]] - forfatter og debattør ** [[Jakob Sheikh]] - journalist og forfatter af pakistansk/dansk oprindelse ** [[Waseem Hussain]] - imam, forfatter og debattør ** [[Imran Rashid]] - læge og forfatter ** [[Naveed Baig]] - imam og debattør ** [[Simi Jan]] - journalist ** [[Philip Khokhar]] - journalist og forfatter af pakistansk/dansk oprindelse * Kriminalitet ** [[Shuaib Khan]] - bandeleder og stifter af gadebanden [[Loyal to Familia]] ** [[Fasar Abrar Raja]] - rocker af pakistansk/dansk oprindelse **[[Hammad Khürshid]] - nævnt i forbindelse med en [[Terrorsagen fra Glasvej|terrorsag]] i Danmark == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Folkeslag i Danmark|Pakistanere]] 7a2mb2l502d3omtgnlzx3hdklew6r3h 0 656863 12274345 10362093 2026-05-07T14:42:52Z Vikebe 507443 infobox 12274345 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja |billede = Frederik Christian Stiernholm by Emil Rye.jpg |billedtekst = Frederik Christian Stiernholm{{byline|[[Emil Rye]]}} }} '''Frederik Christian Stiernholm''' ([[24. januar]] [[1822]] på [[Gammellund]] – [[25. april]] [[1879]]) var en dansk [[officer]]. == Uddannelse == Han blev født på [[hovedgård]]en Gammellund på [[Mors]], som hans fader, [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] Frederik Stiernholm, ejede; hans moder hed Caroline Charlotte f. Coch. 13 år gammel kom han, som alt dengang var bestemt for den militære stand, til København hos sin farbroder, [[justitsråd]] Stiernholm, og tog [[1838]] adgangseksamen til [[Den kongelige militære Højskole]], hvorfra han i [[1842]] afgik som [[sekondløjtnant]] i [[artilleri]]et med aldersorden fra 1838. Allerede i [[1843]] blev han ansat ved artilleristaben, idet han året forud var forfremmet til [[premierløjtnant]], og foretog fra [[1846]]-[[1847|47]] en rejse til forskellige europæiske stater, særlig [[Frankrig]], for at besøge militære etablissementer og studerede navnlig [[skydebomuld]]ens fabrikation, hvorom han i [[1852]] offentliggjorde en pjece (''Om [[Pyroxyl]]''). == Under Treårskrigen == Efter hjemkomsten blev han ved siden af sin øvrige tjeneste [[adjudant]] hos prins [[Frederik af Hessen]], men ansattes ved [[Treårskrigen|krigens]] udbrud [[1848]] som vognmester ved venstre flankekorps. Han deltog i denne stilling i kampene ved [[Ringenæs]] og [[Slaget ved Bov|ved]] [[Bov (Jylland)|Bov]], men ansattes derefter som adjudant hos den højstkommanderende artilleriofficer, [[major]] [[Christian de Meza]], med hvem han deltog i [[Slaget ved Slesvig|slaget]] ved [[Slesvig by|Slesvig]], hvor han nær var blevet taget til fange under rekognosceringen af en stilling. Under panikken ved [[Flensborg]] optrådte den unge Stiernholm med megen bestemthed og udmærkede sig ligeledes i [[Slaget ved Nybøl|kampene]] ved [[Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]], så at han i juni blev [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. Da krigen udbrød på ny [[1849]], blev Stiernholm stabschef ved den aktive hærs artillerikommando og var med [[Slaget ved Kolding (1849)|ved]] [[Kolding]] og ved [[Gudsø]], hvor han hjalp til at redde to af vore kanoner, som stod i en alt for udsat stilling; ligeledes deltog han i [[Slaget ved Fredericia|slaget]] ved [[Fredericia]] og var den påfølgende vinter adjudant ved artillerikommandoen i [[Jylland]]. I [[1850]] gjorde han tjeneste ved Batteriet [[Poul Egede Glahn|Glahn]] og deltog i kampen ved [[Solbro]], hvor en hest blev skudt under ham. Den følgende dag forsøgte han forgæves at overtale [[general]] [[C.A. Schepelern]] til ikke at efterkomme overkommandoens ordre om at opgive den videre fremrykning mod Slesvig, så at han ikke kom til at deltage i [[Slaget ved Isted|slaget]] ved [[Isted]]. [[7. august]] deltog Stiernholm, som havde befaling over seks kanoner, i erobringen af [[Frederiksstad]], og han blev nu højstkommanderende artilleriofficer i denne by, i hvis befæstning og senere forsvar han havde en fremragende andel. Navnlig bidrog hans kanoner under [[Stormen på Frederiksstad|stormen]] [[4. oktober]] i høj grad til, at den mislykkedes. == Administrativ erfaring == Hans udmærkede optræden under hele krigen havde henledt [[krigsminister]] [[C.F. Hansen (krigsminister)|C.F. Hansens]] opmærksomhed på ham, så at han 1851 blev adjudant hos krigsministeren, en stilling, han beklædte til [[1855]], i det han i [[1852]] blev kaptajn af [[Generalstaben]] og i [[1854]] forfremmedes til major. Han anvendtes til flere militær-politiske sendelser, således i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] 1852 og til [[Det tyske Forbund]] i anledning af svævende militære organisationsspørgsmål, medens han i [[1853]] tillige blev ansat som [[guvernør]] hos kronprins [[Frederik 8.|Frederik (VIII)]], i hvilken stilling han var virksom i fire år. Kort efter [[Ministeriet Ørsted]]s fald blev Stiernholm, som havde stået i et nøje personligt forhold til krigsminister Hansen, ansat som chef for Generalstabens taktiske Sektion og medlem af Forsvarskommissionen af 1855, medens han i [[1858]] udnævntes til stabschef hos [[Arveprins Ferdinand]], der førte kommandoen over [[1. Generalkommando]]. == Under den 2. Slesvigske Krig == Da general de Meza ved nytårstid [[1864]] udnævntes til kommanderende general, havde han ønsket at have Stiernholm til stabschef, men denne blev i stedet for ansat som stabschef hos chefen for 1. Division, [[generalløjtnant]] [[Georg Gerlach]], ved hvis side han deltog i [[Slaget ved Mysunde|kampen]] ved [[Mysunde]], og det var først efter at denne var blevet overgeneral, at Stiernholm blev stabschef ved overkommandoen. Som sådan tilfalder ham en stor del af ansvaret for ledelsen af [[Dybbøl Banke|Dybbølstillingens]] forsvar, eftersom han udøvede en betydelig indflydelse på sin general. Hæren hævdede jo fuldt ud nationens ære under den ulige kamp, omend mange senere mente, at forsvaret førtes alt for passivt. Stiernholm anså det for rettest, at stillingen efter [[13. april]] blev rømmet, og Gerlach indgik også med forestillinger derom til [[Regeringen Monrad|ministeriet]], men dette forlangte, at et angreb skulle modtages. Senere ville man med urette lægge ansvaret for stillingens hævdelse til det yderste på Stiernholm, som offentligt nedlagde indsigelse herimod. Stiernholm, som var forfremmet til [[oberstløjtnant]] og benådet med Kommandørkorset af [[Dannebrogordenen]] af 2. grad, havde i det hele taget efter Dybbøls fald en vanskelig stilling lige over for ministeriet, da overkommandoen både havde modsat sig Fredericias rømning og forøgelsen af styrken i Jylland, hvorfor han sendtes til København for direkte at forhandle med krigsminister [[Carl Lundbye]] om den fremtidige krigsføring. Kort efter blev denne imidlertid erstattet af [[C.E. Reich]], og overkommandoen fik nu friere hænder. == Senere virke == Efter tabet af [[Als]] vedblev Stiernholm at være stabschef, skønt general Gerlach afløstes af general [[Peter Frederik Steinmann (1812-1894)|P.F. Steinmann]], og han benådedes efter [[Freden i Wien (1864)|fredslutningen]] med Kommandørkorset af Dannebrog af 1. grad; han vendte derefter tilbage til sin tidligere stilling ved Generalstaben og blev i [[1865]] dens midlertidige chef og [[oberst]]. [[Hærchef (Danmark)|Generalstabschefsposten]] var nemlig blevet ophævet [[1857]], men indførtes atter ved [[Hærloven]] af [[1867]], og Stiernholm blev således general og chef for Generalstaben, en stilling, som han beklædte, indtil han efter ansøgning på grund af svagelighed i 1879 erholdt sin afsked fra krigstjenesten og stilledes [[à la suite]] i Hæren. Som chef søgte Stiernholm at tilvejebringe det fornødne statistiske materiale til krigsføringen, ligesom også generalstabsøvelser blev indført, jernbanernes militære benyttelse i krigstid forberedt og udgivelsen af historiske arbejder (''Krigen 1848-50'') påbegyndt. I [[1871]] var han tillige chef for en lejrbrigade ved [[Hald Hovedgård|Hald]]. == Vurdering == Stiernholm var en praktisk dygtig og meget modig militær og besad også mange kundskaber; men han tillagde den umiddelbare militære begavelse alene vistnok noget for stor betydning, således at han ikke lagde tilstrækkelig vægt på det ihærdige studium ved siden af. Da han desuden i politisk henseende var meget konservativ og kun i ringe grad levede sammen med kammerater, opnåede han aldrig nogen stor indflydelse i Hæren. I sine yngre år og navnlig som adjudant hos krigsministeren deltog han i diskussioner i pressen angående militære spørgsmål og skrev [[1854]] ''Om Jærnbaner betragtede fra et militært Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat''. Han døde 25. april 1879. [[14. juli]] [[1860]] ægtede han Augusta Fredrika Ancker, f. von Schoultz, enke efter legatstifteren [[C.A. Ancker]]. == Kilder == * [[Peder Nieuwenhuis]], "Frederik Christian Stiernholm", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon|Dansk biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. * [[Thomas Hansen Erslew]], ''[[Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814]]''. {{DBL}} {{FD|1822|1879|Stiernholm, Frederik}} [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Mors]] [[Kategori:Artilleriofficerer fra Danmark]] 40v89a4ehxsqmfzzuh82kt9ua38v6zl 0 657767 12274717 11574015 2026-05-08T05:32:27Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274717 wikitext text/x-wiki [[Fil:Treriks.jpg|thumb|Treriksröset ved grænsepunktet [[Norge]]-[[Sverige]]-[[Finland]] er verdens nordligste markerede trelandspunkt.]] '''Treriksröset''' ({{lang-no|Treriksrøysa}}, {{lang-fi|Kolmen valtakunnan rajapyykki}} og {{lang-se|Golmma riikka urna}} ("tre-rigs-[[røse]]n")) er det punkt, hvor [[Sverige]], [[Norge]] og [[Finland]] grænser op til hinanden – et "[[trelandspunkt]]". Punktet ligger mellem søerne [[Koltajaure]] og [[Kuohkimajärvi]] i [[Malla naturreservat]]. Treriksröset udgør Sveriges nordligste punkt og det vestligste punkt på det finske fastland. Treriksröset indgår i [[EU]]'s ydre grænse, eftersom Sverige og Finland er EU-lande, mens Norge ikke er. Alle tre lande er med i [[Schengenaftalen]], så der er fri grænsepassage og man kan gå rundt om røsen. Der er flere røser i området.<ref>{{cite web |url=http://www.gih.se/templates/ihsNormalPage.aspx?id=2786&Mode=PrintFrameWorkControl |archive-url=https://web.archive.org/web/20100821094950/http://www.gih.se/templates/ihsNormalPage.aspx?id=2786&Mode=PrintFrameWorkControl |archive-date=21. august 2010 |title=Via Nordkalottleden till tre rikens röse |work=Blogg för Cykeleffekten 2008 |publisher=Gymnastik- och idrottshögskolan |date=27. juni 2008 |access-date=28. august 2012 |url-status=dead }}</ref> Den første blev rejst i 1760'erne og markerede grænsen mellem Sverige og Norge. Den nuværende cementrøse blev opsat i 1926. For at komme til Treriksröset kan man udgå fra [[Kilpisjärvi]] i [[Finland]], hvor der er [[butik]], [[Tankstation|benzintank]], [[hotel]] og [[camping]]. Derfra kan man tage med båd over søen [[Kilpisjärvi (sø)|Kilpisjärvi]] og siden vandre cirka 3 km.<ref>{{cite web|url=http://www.karesuando.se/kdo/treriksroset.htm|title=Treriksröset|publisher=Karesuando.se|access-date=2012-01-17}}</ref> Der er også en vandresti fra Kilpisjärvi rundt om søen (cirka 11 km). Begge stier går gennem [[naturreservat]]et og man må derfor ikke forlade stien. [[Kronprinsesse Victoria]] besøgte stedet i foråret 2005 for at indvie en [[snescooter]]sti, der er opkaldt efter hende. Ved Treriksröset mødes kommunerne [[Enontekiö|Enontekis]], [[Kiruna kommun|Kiruna]] og [[Storfjord kommune|Storfjord]]. == Se også == * [[Kuokimmuodka]] == Referencer == * [http://kansalaisen.karttapaikka.fi Kartplatsen (Lantmäteriverket, Finland)] == Noter == <references/> == Eksterne links == {{commonscat|Tripoint Norway Sweden Finland}} * [http://www.luontoon.fi/page.asp?Section=9197 Ut i naturen: karta]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.luontoon.fi/page.asp?Section=9198&Item=11013 Ut i naturen: Vandringsleden genom Malla naturreservat]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.kilpis.com/ Butiken vid Kilpisjärvi] * [http://www.karesuando.se/kdo/treriksroset.htm Mer info om Treriksröset] {{coord|69|3|36|N|20|32|55|E|type:landmark|display=title}} {{DEFAULTSORT:Treriksrøset}} [[Kategori:Finlands geografi]] [[Kategori:Norges geografi]] [[Kategori:Sveriges geografi]] [[Kategori:Grænser]] [[Kategori:Kunstige øer]] id53exkd5wu32ltn8hm6fijxmbmyif8 0 668740 12274708 12273547 2026-05-08T05:21:54Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274708 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kix aerial photo.jpg|thumb|Luftfoto over KIX]] {{nihongo|'''Kansai International Airport'''|関西国際空港|Kansai Kokusai Kūkō}} (KIX RJBB) er en international [[lufthavn]] på en [[kunstig ø]] midt i [[Osaka Bugt]], 38 km sydvest for [[Osaka Station]]<ref name="Nikko">[http://www.nikkokix.com/11_english/e-index.shtml Home] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110808164332/http://www.nikkokix.com/11_english/e-index.shtml |date= 8. august 2011 }}. [[Hotel Nikko]] Kansai Airport. Retrieved on July 23, 2011. "Hotel Nikko Kansai Airport 1, Senshu-kuko Kita, Izumisano-shi, Osaka, 549-0001, Japan "</ref> ved [[megaby]]en [[Osaka]] i [[Japan]]. Lufthavnen er via en fast forbindelse forbundet til hovedøen [[Honshū]]. Lufthavnen fungerer som international luftforbindelse for [[All Nippon Airways]], [[Japan Airlines]], [[Nippon Cargo Airlines]], foruden Japans første internationale lavpris-flyselskab [[Peach (flyselskab)|Peach]]. Den er i daglig tale kendt som {{nihongo||関空|Kankū}} på [[japansk (sprog)|japansk]]. Kansai åbnede i 1994 for at aflaste den overbelastede [[Osaka International Airport]], som ligger tættere på byen Osaka og som nu kun håndterer indenrigsflyvninger. Igennem år 2006 havde KIX 116.475 flyoperationer, hvor af 73.860 var internationale (31 lande, 71 byer) og 42.615 var indenrigsflyvninger (19 byer). Det tatale antal passagerer var 16.689.658 hvor af 11.229.444 var internationale og 5.460.214 var indenrigs, hvilket var sjette flest i Japan og næst flest Osaka-området. Til trods for dette så faldt luftfartstrafikken med næsten 20% i løbet af to år til 13,4 millioner passagerer i 2009.<ref>[http://www.anna.aero/2010/08/04/ana-and-jal-both-report-massive-load-factor-improvement-on-international-services-in-2010/ ANA and JAL both report massive load factor improvement on international services in 2010; ANA grows market share | anna.aero<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I 2010 er luftfartstrafikken steget til over 14 millioner passagerer, med ca. 10,4 mio. internationale passagerer og ca 3,7 mio. indenrigspassagerer.<ref>{{cite web|first=Kansai International Airport Co., Ltd|title=Operational Date of Kansai International Airport|url=http://www.kiac.co.jp/en/data/pdf/gaikyo.pdf|accessdate=19. april 2012|url-status=dead}}</ref> Fragtmængden var på 802.162 [[ton]], hvor af 757.414 ton var internationale (18. mest i verden) og 44.748 ton var indenrigs.<ref name="kiac-stats">[http://www.kiac.co.jp/en/data/index.html Kansai International Airport Statistics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120529074627/http://www.kiac.co.jp/en/data/index.html |date=29. maj 2012 }} – Kansai International Airport Co., Ltd.</ref> Lufthavnens anden landingsbane åbnede 2. august 2007. Kansai Airport er blevet et væsentligt trafikalt knudepunkt for Asiens luftfartstrafik med 499 ugentlige flyvninger til destinationer i Asien, 66 ugentlige flyvninger til [[Europa]] og [[Mellemøsten]]; og 35 ugentlige flyvninger til [[Nordamerika]]. == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Kansai International Airport}} * [http://www.kansai-airport.or.jp/en/index.asp KIX operations website in English] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121108234821/http://www.kansai-airport.or.jp/en/index.asp |date= 8. november 2012 }} * [http://www.kiac.co.jp/en/ KIX corporate website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121015010639/http://www.kiac.co.jp/en/ |date=15. oktober 2012 }} * [http://www.kald.co.jp/english/eindexframe.html KIX development website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061111075807/http://www.kald.co.jp/english/eindexframe.html |date=11. november 2006 }} * [http://www.kiac.co.jp/en/company/history.html History of KIX] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081229031658/http://www.kiac.co.jp/en/company/history.html |date=29. december 2008 }} * [http://www.focchi.it/projects/kansai-international-airport/ About the project of Kansai International Airport] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927200339/http://www.focchi.it/projects/kansai-international-airport/ |date=27. september 2007 }} * [https://archive.today/20121219081619/search.japantimes.co.jp/cgi-bin/ed20070810a1.html "Kansai airport faces competition"]—''[[The Japan Times|Japan Times]]'' editorial, August 10, 2007 {{coord|34|26|3|N|135|13|58|E|type:airport_region:JP|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etableret i 1994]] [[Kategori:Lufthavne i Japan]] [[Kategori:Osaka]] [[Kategori:Øer i Japan]] [[Kategori:Kunstige øer]] hqghhuvpkdyhdlynl855hjbvqotbih2 0 683416 12274675 11369225 2026-05-08T04:55:57Z A House Is Not a Motel 563506 Infoboks 12274675 wikitext text/x-wiki {{ers:Löschantrag|1=Der dänische Eintrag von KEBA ist unvollständig und enthält fehlerhafte Angaben. Die Belege führen ebenfalls ins Leere. Dadurch fehlt dem Artikel die Relevanz. Bitte daher um Löschung des dänischen Wikipedia-Eintrags. -- [[Bruger:MarkusHuber88|MarkusHuber88]] ([[Brugerdiskussion:MarkusHuber88|diskussion]]) 31. jul 2019, 14:58 (CEST)}} {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | Navn = Keba AG | Logo = KEBA Logo.svg | Type = [[Aktieselskab]] | Grundlagt = 1968 | Lokation = [[Linz]] i [[Østrig]] | Nøglepersoner = Gerhard Luftensteiner<br /> Franz Höller<br /> Andreas Schoberleitner | Industri = [[Automation]]<br />[[Computerhardware]] | Produkter = KePlus R6<br />KePlus X6<br />[[KePol]]<br />KeWin | Resultat = | AntalMedarbejdere = | Slogan = ''Automation by innovation'' | Netside = [http://www.keba.com/ www.keba.com] }} '''Keba AG''' er en [[østrig]]sk virksomhed, etableret i 1968 og med hovedsæde i [[Linz]], som udvikler og fremstiller [[Automation|automatiserede]] terminaler til brug indenfor [[bank]] -og [[postvæsen]] samt serviceindustrien. Keba fremstiller og markedsfører bl.a. produktlinjen [[KePol]], der benyttes som pakkeautomat af flere postvæsener, og gør det muligt at afhente og afsende pakkepost døgnet rundt. Kendt som [[Packstation]] indgår 2.500 KePol-enheder hos [[Deutsche Post]] i [[Tyskland]] i deres såkaldt Last Mile Solution.<ref name=kebaref>{{Cite web |url=http://www.keba.com/en/banking-and-service-automation/kepol-logistics-solutions/references/ |title=KePol References |publisher=Keba |language=engelsk |access-date=12. december 2012 |archive-date=27. november 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121127094434/http://www.keba.com/en/banking-and-service-automation/kepol-logistics-solutions/references/ |url-status=dead }}</ref> I [[Danmark]] udgør p.t. 130 udendørs enheder og 300 indendørs enheder i Coops butikker, herunder bl.a. Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma KePol-enheder [[Post Danmark]]s tilsvarende servicetilbud kaldet [[Pakkeboksen]]. Derudover er der opstillet KePol-enheder i [[Østrig]], [[Luxembourg]], [[Litauen]], [[Rusland]], [[Tyrkiet]] og [[Forenede Arabiske Emirater]].<ref name=kebaref /> == Kildehenvisninger == {{Reflist}} {{AT-firmastub}} {{coord|48|19|3.25|N|14|17|20.38|E|type:landmark_region:AT-4|display=title}} [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Østrig]] [[Kategori:Etableret i 1968]] efcmid0aoz0skq9bpm9k7excvmlrhsz 0 688630 12274607 12054015 2026-05-07T23:45:44Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 4 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274607 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | wikidata = alle | ingen_wikidata = | spillernavn = Kristoffer Pallesen | billede = | fuldenavn = Kristoffer Skov Pallesen | fødselsdato = {{Dato og alder|1990|4|30}} | fødeby = | fødeland = {{flagikon|Danmark|size=18px}} [[Danmark]] | dødsdato = | dødsby = | dødsland = | højde = 181 cm<ref>{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/biografi/kristoffer-pallesen/ |title=Kristoffer Pallesen |publisher=bold.dk |access-date=17. oktober 2018 |archive-date=17. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181017163156/https://www.bold.dk/fodbold/biografi/kristoffer-pallesen/ |url-status=dead }}</ref> | kælenavn = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Højre back]]<br />[[Midtbanespiller (fodbold)|Højre midtbane]] | nuværendeklub = Indstillet karrieren | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[AGF Fodbold|AGF]] | years1 = {{0|0000}}-2011 | clubs1 = [[Idrætsklubben Skovbakken|IK Skovbakken]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 2011-2013 | clubs2 = [[Hobro Idræts Klub|Hobro IK]] | caps2 = 43 | goals2 = 1 | years3 = 2013-2017 | clubs3 = [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] | caps3 = 79<!-- KUN LIGAKAMPE --> | goals3 = 1<!-- KUN LIGAKAMPE --> | years4 = 2017-2023 | clubs4 = [[AaB Fodbold|AaB]] | caps4 = 170<!-- KUN LIGAKAMPE --> | goals4 = 2<!-- KUN LIGAKAMPE --> | klubopdateret = {{dato|4. maj 2020}} | nationalyears1 = | nationalteam1 = | nationalcaps1 = | nationalgoals1 = | landsholdopdateret = | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Kristoffer Pallesen''' (født [[30. april]] [[1990]]) er en tidligere [[Danmark|dansk]] professionel [[fodboldspiller]], der spillede for [[Superligaen|superligaklubben]] [[AaB Fodbold|AaB]]. == Karriere == Pallesen spillede som ungdomsspiller i [[AGF Fodbold|AGF]], men slog aldrig igennem på førsteholdet. Han skiftede derfor til en anden Aarhus-klub [[Idrætsklubben Skovbakken|IK Skovbakken]],<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Viborg-igen-paa-rov-i-Hobro Viborg igen på rov i Hobro] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213074037/https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Viborg-igen-paa-rov-i-Hobro/ |date=13. februar 2021 }} bold.dk, 7. januar 2013</ref> hvor han spillede, indtil Hobro hentede ham til klubben i 2011.<ref name=autogeneret1>[http://www.bold.dk/nyt/Michelsen-hiver-profiler-med-til-Hobro Michelsen hiver profiler med til Hobro] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110909122025/http://www.bold.dk/nyt/Michelsen-hiver-profiler-med-til-Hobro |date= 9. september 2011 }} bold.dk, 1. februar 2011</ref> === Hobro IK === I februar 2011 skiftede Pallesen til [[Hobro Idræts Klub|Hobro IK]], hvor han fulgte i fodsporene på hans træner i Skovbakken [[Jakob Michelsen]].<ref name=autogeneret1 /> I første omgang fik han en 6 måneder lang kontrakt med Hobro, men aftalen blev kort efter forlænget med yderligere et år, så den løb frem til sommeren 2013.<ref>[http://www.bold.dk/nyt/Nyindkoeb-forlaenger-med-Hobro Nyindkøb forlænger med Hobro] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110823093149/http://www.bold.dk/nyt/Nyindkoeb-forlaenger-med-Hobro |date=23. august 2011 }} bold.dk, 26. april 2011</ref> Pallesen spillede primært som back i [[Forsvarsspiller (fodbold)|forsvaret]]. Et halvt år før kontraktens udløb meddelte [[Viborg FF]], at man fra 1. juli 2013 havde indgået en 3-årig aftale med Pallesen.<ref>[http://www.bold.dk/fodbold/nyheder/Viborg-bekraefter-Pallesen-kapring/ Viborg bekræfter Pallesen-kapring] ''bold.dk, 8. Januar 2013''</ref> === Viborg FF === Efter indgåelse af den 3-årige kontrakt med [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] i januar [[2013]], havde Kristoffer Pallesen første træning med holdet den 24. juni og fik tildelt trøjenummer 15. === AaB === Den 3. juli 2017 blev Pallesen officielt præsenteret som ny spiller i [[AaB Fodbold|AaB]]. Klubben købte ham fri fra sin kontrakt i [[Viborg FF]].<ref>[http://www.bold.dk/fodbold/nyheder/officielt-aab-henter-kristoffer-pallesen/ Officielt: AaB henter Kristoffer Pallesen] ''bold.dk, 3. juli 2017''</ref> Ifølge ''[[Ekstra Bladet]]'' afviste Viborg i første omgang et bud på 1.700.000 kroner fra AaB,<ref>{{cite web |url=http://bold.dk/fodbold/nyheder/avis-viborg-har-afvist-aab-bud-paa-pallesen/ |title=Avis: Viborg har afvist AaB-bud på Pallesen |author=Nanna Møller Knudsen |publisher=bold.dk |date=1. juli 2017 |accessdate=3. juli 2017}}</ref> hvorefter Viborg sidenhen få dage senere ifølge [[TV3 Sport]] accepterede et bud på 2.500.000 kroner.<ref>{{cite web |url=http://bold.dk/fodbold/nyheder/medie-vff-og-aab-enige-om-pallesen/ |title=Medie: VFF og AaB enige om Pallesen |author=Mikael Blond |publisher=bold.dk |date=3. juli 2017 |accessdate=3. juli 2017}}</ref> Han fik sin officielle debut for AaB allerede i 2017-18-Superligasæsonens første spillerunde, da han startede inde og spillede alle 90 minutter i 1-1-kampen ude mod [[F.C. København]].<ref>{{cite web |url=http://www.superstats.dk/kampe/5149 |title=F.C. København 1-1 AaB |publisher=superstats.dk}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.danskfodbold.com/spiller.php?ligaid=2001&spillerid=15833 Kristoffer Pallesen] på [[danskfodbold.com]] * {{sportshenvisninger}} {{AaB Trup}} {{Viborg FF - sæson 2016/17}} {{Viborg FF - sæson 2015/16}} {{Viborg FF - sæson 2014/15}} {{Viborg FF - sæson 2013/14}} {{autoritetsdata}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1990|Levende|Pallesen, Kristoffer}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Hobro IK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AaB]] oxmsub0wnye82dxue3w7rbxq3ocxker 0 693404 12274680 12267207 2026-05-08T05:15:09Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Byggeri_Mariagerfjord_Rensningsanlæg2.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274680 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == [[Fil:Mariagerfjord Renseanlæg4.jpg|thumb|Himmerlands Renseanlæg i december 2012]] For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg -Magasinbygningen 23.08.2014.jpg|thumb|Magasinbygningen set [[23. august]] 2014.]] Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Renseanlæg4.jpg|Himmerlands Renseanlæg, december 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] qnhtvg69aah2ugey8o7ik86sbs7s29y 12274682 12274680 2026-05-08T05:15:39Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Renseanlæg4.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274682 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg -Magasinbygningen 23.08.2014.jpg|thumb|Magasinbygningen set [[23. august]] 2014.]] Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] gyki49b75vm0hdz1mgogfgd89kd7gsx 12274684 12274682 2026-05-08T05:15:46Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_-Magasinbygningen_23.08.2014.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274684 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg 15. juli 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, juli 2013 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] s9ch82rceapksl8clho9opofgsijtnj 12274686 12274684 2026-05-08T05:15:53Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_15._juli_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274686 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = Mariagerfjord Rensningsanlæg luftfotos 23.08.2014.jpg |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] q85c8dllp67zinkj791ox95xnm4w7h9 12274688 12274686 2026-05-08T05:16:00Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_luftfotos_23.08.2014.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274688 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg oktober 2013.jpg|Himmerlands Renseanlæg, oktober 2013 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] h612k0nmte81owf0sxi5d99d0n5pue6 12274692 12274688 2026-05-08T05:16:24Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg_oktober_2013.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274692 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == [[Fil:Mariagerfjord Rensningsanlæg2.jpg|thumb|Byggeriet er i fuld gang midt i november 2012.]] Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] lkzyg27lqvfwhdmuhfn4lyrz9h9jjym 12274694 12274692 2026-05-08T05:16:30Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg2.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274694 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 Billede:Mariagerfjord Rensningsanlæg3.jpg|Byggeriet af drifts- og administrationsbygning i oktober 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] rsc517am5pllftcr2bvzd9dx1o7rtdu 12274696 12274694 2026-05-08T05:16:38Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Mariagerfjord_Rensningsanlæg3.jpg, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Krd|Krd]] med begrundelsen: No permission since 30 April 2026 12274696 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bygning |overskrift =Himmerlands Renseanlæg |billede = |billedbredde =250px |billedtekst =Luftfoto af Himmerlands Renseanlæg i [[28. august]] [[2014]], før udbygningen i [[2022]]. |status = fuldført |adresse =Islandsvej 7, 9560 Hadsund |by = [[Hadsund]] |pris = 400 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]] |bygherre = [[Mariagerfjord Vand A/S]] |arkitekt = |ingeniør = |entreprenør =EnviDan, Gunnar Nielsen A/S og Per Aarsleff A/S |ejer = Mariagerfjord Vand A/S, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Vand <!-- Oversigtskort --> | landkort = Hadsund | label = {{nowrap | Himmerlands Renseanlæg }} | position = top | korttekst = Himmerlands Renseanlægs beliggenhed i Hadsund | coordinates = {{coord|56|44|31.99|N|10|6|50.15|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''Himmerlands Renseanlæg''' (tidligere '''Mariagerfjord Renseanlæg'''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/80676d5d-0ff5-4306-b7d5-f8e6e82bf4e4/?redirectDirectlyToPdf=false Mariagerfjord Spildevandsplan 2024 - 2034] s. 52</ref>) er et større [[rensningsanlæg]] nord for [[Hadsund]] i [[Himmerland]] ved Ravns Graner på et område mellem [[Ålborgvej (Hadsund)|Ålborgvej]] og [[Visborg (by)|Visborg]] på en ca. 7,5 [[Hektar|ha.]] stor grund. Det ejes i fællesskab af de 3 kommunale [[forsyningsselskab]] med en fordeling der hedder 79% til Mariagerfjord Vand, 17% til Vesthimmerlands Vand og 4% til Rebild Forsyning.<ref>[chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.mariagerfjordvand.dk/sites/default/files/mariagerfjord_renseanlaeg_-_nyt_topmoderne_anlaeg_til_225.000_pe_for_tre_forsyninger_web.pdf ''MARIAGERFJORD RENSEANLÆG'' Nyt, topmoderne anlæg til 225.000 PE for tre forsyninger]</ref> Byggeriet af Himmerlands Renseanlæg startede i marts 2012, og den [[11. november]] [[2013]] blev anlægget indviet af daværende [[borgmester]] [[H.C. Maarup]].<ref>{{Cite web |url=http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |title=Borgmesterens kalender |access-date=11. november 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164034/http://mariagerfjord.dk/Om_Kommunen/Borgmesterens%20side/Borgmesterens%20kalender.aspx |url-status=dead }}</ref> <ref>[http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf "Rejsegilde på Islandsvej"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029191451/http://www.baseerhverv.dk/files/files/Hadsund%20Folkeblad.pdf |date=29. oktober 2013 }} [[Hadsund Folkeblad]] 18/12-2012</ref> Anlægget renser årligt mellem fem og seks [[million|mio.]] [[kubikmeter|m³]] spildevand fra hele [[Mariagerfjord Kommune]]. I 2019-2022 blev rensningsanlægs kapacitet udvidet fra 75.000 PE til 225.000 PE og med videre mulighed for udbygning til 275.000 PE.<ref>[https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Annoncer?M=Read&GUID=2EC35303-2701-466F-B9EA-E3DB0A4CAB4F Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Renseanlæg, Islandsvej 7 - Udkast til afgrænsningsnotat som led i VVM-behandlingen af ansøgning om udbygning]</ref> Det skete i forbindelse med en aftale med [[Vesthimmerlands Kommune]] og [[Rebild Kommune]] om at modtage spildevand fra [[Aars]], [[Nørager (Rebild Kommune)|Nørager]], og [[Haverslev]] i nabokommunerne.<ref>[https://nordjyske.dk/plus/mariagerfjord/nyt-renseanlaeg-skal-skaane-limfjorden-spildevand-fra-aars-og-noerager-skal-ende-i-kattegat/8cef8d56-6b32-4b71-a674-c3b930fa8a5c Nordjyske - Nyt renseanlæg skal skåne Limfjorden: Spildevand fra Aars og Nørager skal ende i Kattegat]</ref> I 2024 blev man enige om at skifte navn fra det daværende Mariagerfjord Renseanlæg til Himmerlands Renseanlæg og samarbejdet mellem de 3 kommuner blev navngivet ''"Fællesrensning Himmerland"''<ref>[https://dagsordener.mariagerfjord.dk/vis/pdf/bilag/f968edb0-be7d-46a0-ada3-a929cecaed11/?redirectDirectlyToPdf=false f Spildevandsplanen 2024 - 2034 s. 52]</ref> Procestankene med hver en [[diameter]] på 45,7 [[meter]] er blandt de største cirkulære tanke i Danmark. Projektet omfatter også etableringen af et helt nyt ledningsnet i kommunen, der vil være fuldt udbygget, når de eksisterende fem renseanlæg er nedlagt. Det samlede byggeri forventes at koste 400 mio. [[Danske kroner|kr]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/03/08/174600.htm dr.dk Omstridt renseanlæg placeres nu ved Hadsund]</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |title=Renseanlæg bliver billigere en først antaget |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165053/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/renseanlaeg-bliver-billigere-en-foerst-antaget/47aa1106-7665-49fa-b42b-5c7c5fe0cd67/17/1536#/2 |url-status=dead }}</ref> Det var første gang siden midten af [[1990'erne]], at der etableredes et så stort rensningsanlæg i [[Danmark]].<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx Orbicon.dk]</ref> Sammen med selve rensningsanlægget blev der også bygget en ny samlet drifts- og [[administration]]sbygning for forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S, der nu har sit hovedsæde placeret ved rensningsanlægget. Hovedsædet blev indviet den [[1. august]] 2013. == Om Rensningsanlægget == Rensningsanlægget er opført som et aktivt [[slam]]anlæg og virker ved, at [[bakterie]]r renser spildevandet. Det rensede spildevand føres herefter ud i [[Kattegat]] gennem en ca. 16,5 km lang ledning.<ref>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |title=Forventet projektplan |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170021/http://www.mariagerfjordvand.dk/kloakering-af-sommerhuse/forventet-projektplan |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg Nyt Renseanlæg]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny Administration]</ref><ref>{{Cite web |url=http://files.conferencemanager.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/images/2_Mariager_Fjord.pdf |title=Mariagerfjord Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=20. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220071402/https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/a9c9b3bb-5f1e-4cd2-9136-5caac970b1cc/2_Mariager_Fjord.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |title=Nordjyske 11/3-2011 "Renseanlæg giver job til Hadsund" |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164841/http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=d5bf4a27-1fb6-4012-83b7-9b1828ca66e3 |url-status=dead }}</ref> Kapaciteten på de eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune er begrænset i forhold til den befolkningsudvikling og udvikling i industrien, som forventes inden for de nærmeste 25 år. Placeringen nord for Hadsund indebærer, at det ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen blive ledt direkte ud på [[sekundærrute 507]].<ref>[http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1429190_APPROVED_1333016203058.pdf Offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund]</ref> Rensningsanlægs kapacitet svarer til spildevand fra 225.000 personenheder. Anlægget er forberedt til senere udbygning for en belastning svarende til 275.000 personenheder.<ref>[https://www.mariagerfjordvand.dk/renseanlaeg-mariagerfjord/et-faelles-renseanlaeg Et fælles Renseanlæg] Mariagerfjord Vands hjemmeside</ref> == Baggrund == Mariagerfjord Kommune har truffet en beslutning om at renset spildevand i fremtiden skal ledes ud i Kattegat i stedet for [[Mariager Fjord]]. Det blev samtidig besluttet at der kun skulle være ét rensningsanlæg for hele kommunen. Der var oprindeligt fem forskellige placeringer i spil, en i Als og fire nord for Hadsund. I forbindelse med beslutningsprocessen gennemførte man en del borger[[høring]]er, samt vurderede påvirkningen af [[miljø]]et, inden den endelige beslutning kunne tages.<ref name=autogeneret3>{{Cite web |url=http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf/#page/mariagerfjord |title=www.dk.endress.com |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=30. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120930015153/http://www.dk.endress.com/eh/sc/europe/dk/da/home.nsf#page/mariagerfjord |url-status=dead }}</ref> De [[første spadestik]] til administrationsbygningen blev taget torsdag den 4. juli 2012 af Mariagerfjord Kommunes borgmester H.C. Maarup, sammen med hhv. bestyrelsesformanden Preben Christensen og [[direktør]]en for Mariagerfjord Vand A/S, Søren Erikstrup. På dette tidspunkt havde entreprenørerne dog været i gang i nogle måneder.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |title=Så er første spadestik taget til Mariagerfjord Vand a/s nye renseanlæg |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111165829/http://www.envidan.dk/Nyhed-enkeltsvisning-1.aspx?Action=1&NewsId=401&M=NewsV2&PID=3376 |url-status=dead }}</ref> == Grundlaget for ét stort rensningsanlæg == For første gang siden midten af 1990'erne, at der etableres sådan et større centralrenseanlæg i Danmark og allerede tidligt i processen blev det besluttet at udbyde projektet i en [[totalentreprise]] for at få flere kvalificerede løsningsforslag, et hurtigt overblik over [[økonomi]]en, samt et entydigt ansvar. Fordelen ved at etablere et det nye rensningsanlæg er blandt andet, at spildevandet kan renses bedre, og driften kan i højere grad optimeres, end tilfældet er i dag. I første omgang opføres anlægget kun til at kunne håndtere en spildevandsmængde svarende til 60.000 personækvivalenter (forkortet PE), men forberedes for en udbygning til ca. 110.000 PE.<ref>[http://www.orbicon.dk/page4121.aspx orbicon.dk]</ref> Himmerlands Renseanlæg udleder gennem en [[Tryk (fysik)|tryk]][[gravitation]]sledning (se også næste afsnit). Når belastningen på anlægget stiger, hjælper en pumpe på rensningsanlægget med at sætte ledningen under tryk, så den fungerer som "ren" trykledning. Men det rensede spildevand kan i langt størsteparten af tiden løbe ud i Kattegat af sig selv, fordi byggeriet ligger 27 [[meter over havets overflade]].<ref name=autogeneret3 /> Rensningsanlægget forsynes gennem ni ledninger. Efter ristning bundfældes [[sand]] i et [[sandfang]], der ved tyngde- og [[centrifugalkraft]] fraseparerer sandet. Hermed sikres, at den letomsættelige [[Carbon|kulstoffraktion]] er til rådighed i procestanken, hvor den gavner renseprocessen i stedet for at blive "brændt af" i et beluftet sandfang.<ref>[http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariager-Fjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Mariager Fjord - Nyt renseanlæg]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Udløbsledning i Kattegat == Selvom Kattegat ligger 4 km væk (i fugleflugtslinje), blev ledningens samlede længde fire gange så lang. Dette skyldes at den på land blev anlagt af hensyntagen til [[natur]] og det eksisterende bebyggelse. I løbet af de 12 km, som ledningen løber på land, skal vandet flere gange løbe op ad bakke (dvs. mod tyngdekraften). Dette betyder at en [[pumpe]] på anlægget kan sikre det fornødne tryk til at føre vandet op til bakketoppen, og herefter ved hjælp af [[potentiel energi]] og tyngdekraften lade vandet falde igen.<ref>{{Cite web |url=http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |title=EnviDan |access-date= 1. marts 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111170041/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Havledning-til-Kattegat.aspx |url-status=dead }}</ref> == Flytning af rensningsanlægget == Rensningsanlægget skulle oprindeligt bygges ved Øster Lovnkær ved Als, men projektet blev flyttet ud til Ravns Graner nord for Hadsund, fordi en gruppe naboer i Øster Lovnkær ikke ønskede der skulle opføres et stort rensningsanlæg, der ville blive deres nærmeste nabo. Den første placering, der var i spil nord for Hadsund var at det skulle opføres ud til Ålborgvej, men det blev kort tid efter flyttet til vest for Ålborgvej. Denne placering blev droppet til fordel for Gl. Visborgvej ved [[Glargårde]], og siden så flyttet til den nuværende placering mellem Ålborgvej og Visborg. Den nye placering nord for Hadsund gør at det ligger langt fra nærmeste nabo, og behøvede reelt kun en tilladelse til at udvide en adgangsvej gennem [[Fredskov (Hadsund)|Fredskov]].<ref>[http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Mariagerfjord/2011/08/09/095701.htm Renseanlæg har fundet sin plads igen]</ref> == Drifts- og administrationsbygningen == Det blev besluttet at samle Mariagerfjord Vand A/S på en ny fælles adresse. Placeringen er ved det nye Himmerlands Renseanlæg med indkørsel fra en nyetableret [[rundkørsel]] på Ålborgvej. Anlægsarbejdet med en ny drifts- og administrationsbygning i tilknytning til det nye rensningsanlæg blev startet i foråret 2012. Drifts- og administrationsbygningen stod færdig den 1. august 2013. Herefter flyttede driftsafdelinger og administrationen fra [[Arden]] og samles i den nye administrationsbygning på Islandsvej 7.<ref>[http://www.fjordavisen.nu/?Id=7633 ''Fjordavisen'': Mariagerfjord Vand a/s flyttet til nyt domicil i Hadsund]</ref><ref>[http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/ny-administration Ny drift og administration]</ref> Bygningen er funktionsmæssigt inddelt i tre hoveddele, som placerer sig i hver sin længe. I den nordlige længe placeres spildevandsafdelingen, mens brugsvandsafdelingen placeres i den sydlige længe. I den midterste længe er administrationsdelen beliggende i to etager. Byggeriet er på ca. 2.500 m²<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view/81441/ravn_arkitektur_vinder_vandvaerks_nye_administration Ravn Arkitektur vinder vandværks nye administration]</ref> Byggeriet omfatter ca. 900 m² kontorer, møde- og velfærdsfaciliteter, samt værksteder og lager på ca. 1100 m². Byggeriet har cirka kostet 27 mio. kr.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |title=Mariagerfjord Vand flytter i nyt |access-date=30. juli 2013 |archive-date=11. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131111164937/http://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/mariagerfjord-vand-flytter-i-nyt/182ffad2-8a3f-44e1-8e9d-a5fa9b4f8f7d/17/1536 |url-status=dead }}</ref> == Andre rensningsanlæg i Mariagerfjord == Oversigt over rensningsanlæggene i Mariagerfjord Kommune. * Hadsund Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Als Odde Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Astrup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Tisted Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Glerup Rensningsanlæg, lukket 22. oktober 2013. * Oue Rensningsanlæg, lukket april 2014. * Hobro Rensningsanlæg, lukket 25. november 2014. * Assens Rensningsanlæg, lukket i 2015-16. * Mariager Rensningsanlæg, lukket i 2016. === Hobro Rensningsanlæg === Hobro Rensningsanlæg blev taget i brug i [[1943]]. I årene [[1990]]-[[1998]], blev renseanlægget udvidet til også at kunne fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Hobro Rensningsanlæg drev også rensningsanlæggene i [[Mariager]], [[Assens (Mariagerfjord Kommune)|Assens]] og [[Hvilsom]]. Der var 10 ansatte på renseanlægget i Hobro.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |title=Mariagerfjord Vand/Renseanlæg |access-date= 3. februar 2013 |archive-date=30. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131030041037/http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/renseanlaeg |url-status=dead }}</ref> I april 2014 lukkede Oue Rensningsanlæg. Hobro Rensningsanlæg lukkede den 25. november [[2014]].<ref>[http://dinby.dk/mariager-avis/jorton-har-forvandlet-del-af-renseanlaeg-til-pumpestation Dinby - Mariager "Jorton har forvandlet del af renseanlæg til pumpestation"]</ref> Assens Renseanlæg nedlægges i 2015-2016 og Mariager Renseanlæg først i 2016.<ref>{{Cite web |url=http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |title=Nordjyske d. 28. oktober 2013 "Borerig på fjordjob" |access-date=27. november 2014 |archive-date= 5. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141205051105/http://nordjyske.dk/mobil-artikel/borerig-paa-fjordjob/eb3c3208-a404-4c5d-bf95-d0afd61d3a61/1590/66 |url-status=dead }}</ref> === Hadsund Rensningsanlæg === Hadsund Rensningsanlæg blev bygget i [[1994]] og var et automatiseret anlæg. Det kunne fra begyndelsen fjerne [[organisk materiale]], kvælstof og fosfor fra [[spildevand]]et. Hadsund Rensningsanlæg drev desuden anlæggene i [[Als Odde]], [[Oue]], Astrup, Glerup, og Tisted. Der var 7 ansatte på rensningsanlægget i Hadsund.<ref name=autogeneret1 /> Als Odde, Astrup, Glerup og Tisted Rensningsanlæg blev nedlagt i den [[11. november]] 2013. == Galleri == <gallery> Billede:Mariagerfjord Renseanlæg1.jpg|Himmerlands Renseanlæg, november 2012 </gallery> == Kilder == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Himmerlands Renseanlæg}} * [http://www.mariagerfjordvand.dk// Mariagerfjord Vands hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131030022857/http://www.mariagerfjordvand.dk/ |date=30. oktober 2013 }} * [http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx Envidans hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111175825/http://www.envidan.dk/Ydelser/Projekter/Mariagerfjord-Renseanl%C3%A6g.aspx |date=11. november 2013 }} {{Hadsund}} {{lovende}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hadsund]] [[Kategori:Affald]] [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Rensningsanlæg i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Hadsund]] apyyjgcf0zgtutoudy42kmnt0h1gwsw 0 693681 12274444 12260024 2026-05-07T16:17:23Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274444 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Raheem Sterling | image = Raheem Sterling 2018.jpg | image_size = 200 | caption = Sterling ved [[VM i fodbold 2018]] | fullname = Raheem Shaquille Sterling<ref>{{cite news|title=Premier League clubs submit squad lists|url=http://www.premierleague.com/page/Headlines/0,,12306~2440123,00.html|work=premierleague.com|publisher=[[Premier League]]|date=2011-09-02|access-date=2011-09-03|archive-date=23. september 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110923184926/http://www.premierleague.com/page/Headlines/0%2C%2C12306~2440123%2C00.html|url-status=dead}}</ref> | birth_date = {{birth date and age|1994|12|8|df=y}}<ref>{{cite web |url=http://www.liverpoolfc.com/team/player-stats/48130/Sterling |title=Official club website Liverpool FC Raheem Sterling |date=2014 |publisher=Liverpool F.C |access-date=9. november 2012 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303215000/http://www.liverpoolfc.com/team/player-stats/48130/Sterling |url-status=dead }}</ref> | birth_place = [[Kingston, Jamaica|Kingston]], Jamaica | height = 172 cm<ref>{{cite web |url=https://www.chelseafc.com/en/teams/profile/raheem-sterling |title=Raheem Sterling |publisher=Chelsea F.C.}}</ref> | position = Angriber<br />Offensiv midtbane | currentclub = [[Feyenoord]] | clubnumber = 19 | youthyears1 = 2003–2010 | youthclubs1 = [[Queens Park Rangers F.C.|Queens Park Rangers]] | youthyears2 = 2010–2012 | youthclubs2 = [[Liverpool F.C.|Liverpool]] | years1 = 2012–2015 | years2 = 2015–2022 | years3 = 2022–2026 | clubs1 = [[Liverpool F.C.|Liverpool]] | clubs2 = [[Manchester City]] | clubs3 = [[Chelsea F.C.|Chelsea]] | caps1 = 95 | goals1 = 18 <!-- LEAGUE ONLY --> | caps2 = 225 | caps3 = 59 | goals2 = 91 | goals3 = 14 | nationalyears1 = 2009–2010 | nationalteam1 = {{fhold|England|16}} | nationalcaps1 = 9 | nationalgoals1 = 1 | nationalyears2 = 2010–2011 | nationalteam2 = {{fhold|England|17}} | nationalcaps2 = 13 | nationalgoals2 = 3 | nationalyears3 = 2012 | nationalteam3 = {{fhold|England|19}} | nationalcaps3 = 1 | nationalgoals3 = 0 | nationalyears4 = 2012– | nationalteam4 = {{fhold|England|21}} | nationalcaps4 = 8 | nationalgoals4 = 3 | nationalyears5 = 2012– | nationalteam5 = {{fhold|England}} | nationalcaps5 = 82 | nationalgoals5 = 20 | pcupdate = 11. april 2023 | ntupdate = 11. april 2023 | Senior club 3 = Chelsea FC | goals4 = 0 | caps4 = 1 | years4 = 2024-2025 | clubs4 = → [[Arsenal F.C.]] (leje) | clubs5 = [[Feyenoord]] | years5 = 2026- | caps5 = 6 | goals5 = 1 }} '''Raheem Shaquille Sterling''' (født [[8. december]] [[1994]] i [[Kingston (Jamaica)|Kingston]], [[Jamaica]]) er en [[England|engelsk]] [[fodboldspiller]], der spiller for [[Chelsea F.C.|Chelsea FC]]. Her kom han fra [[Manchester City F.C.|Manchester City]] . Han har tidligere spillet for [[Liverpool F.C.|Liverpool Fc]]. == Karriere == === Ungdom === Da Sterling var 10 år, skiftede han til [[Queens Park Rangers F.C.|Queens Park Rangers]]. Han spillede i Queen Park Rangers i syv år, indtil han i 2010 blev hentet til [[Liverpool F.C.|Liverpool]] af træner [[Rafa Benitez]] for en transfersum på £600.000, hvilket kunne stige til £5.000.000 afhængig af antallet af førsteholdskampe.<ref>{{cite news |first=Neil |last=Johnston |title=On the Bench ... With Raheem Sterling, a Winger Catching the Eye at Liverpool |url=http://www.fanhouse.co.uk/2011/02/16/on-the-bench-with-raheem-sterling-a-winger-catching-the-eye/ |work=FanHouse UK |publisher=AOL (UK) |date=16. februar 2011 |access-date=22. april 2011 |archive-date=20. februar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110220224841/http://www.fanhouse.co.uk/2011/02/16/on-the-bench-with-raheem-sterling-a-winger-catching-the-eye/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |title=10 things you need to know about Raheem Sterling plus video of him in action |url=http://www.mirrorfootball.co.uk/opinion/blogs/mirror-football-blog/Liverpool-starlet-Raheem-Sterling-10-things-you-need-to-know-about-the-wonder-kid-from-QPR-plus-video-of-him-in-action-article217597.html |work=Mirror Football |publisher=Trinity Mirror |date=16. februar 2011 |access-date=22. april 2011 }}</ref> === Liverpool F.C. === Selvom han på dette tidspunkt stadig spillede for klubbens ungdomshold, fik han den 1. august 2010 sin debut for klubben imod [[Borussia Mönchengladbach]] i en [[venskabskamp]]. Han scorede sit første mål for ungdomsholdet imod Hibernian FC. Efter et halv år på [[Liverpool F.C.|Liverpools]] ungdomshold samt to på U21 holdet (reserveholdet), blev han i 2012 rykket op til seniortruppen. Den 24. marts 2012 fik Sterling sin officielle debut for klubben imod [[Wigan Athletic F.C.|Wigan Athletic]], som blot 17 årig. Han blev hermed den 2. yngste spiller der havde spillet for [[Liverpool F.C.|Liverpool]]. I august 2012 fik Sterling sin debut i [[Europa League]] imod [[FC Gomel]], hvor han kom på banen fra bænken i 23' minut, hvor han erstattede en skadet [[Joe Cole]].<ref>{{cite news | title = Europa League: FC Gomel 0 Liverpool 1 - match report | publisher = The Telegraph | first = Chris | last = Bascombe | url = http://www.telegraph.co.uk/sport/football/teams/liverpool/9448093/Europa-League-FC-Gomel-0-Liverpool-1-match-report.html | date = 2. august 2012 | access-date = 2. august 2012 }}</ref> Han scorede ugen efter sit første mål for [[Liverpool F.C.|Liverpool]] i venskabskamp imod [[Bayer Leverkusen]], der endte 1-0. Den 23. august 2012 startede han for første gang inde på banen for [[Liverpool F.C.|Liverpool]] i en [[Europa League]]-kvalifikationskamp imod [[Heart of Midlothian F.C.|Hearts]].<ref>{{cite web|url=http://soccernet.espn.go.com/report/_/id/354329?cc=5739|title=Own goal gives Reds advantage|date=23. august 2012|work=ESPN Soccernet|access-date=23. august 2012|archive-date=24. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180624175142/http://soccernet.espn.go.com/report/_/id/354329?cc=5739|url-status=dead}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} {{Manchester City Trup}} {{Englands VM-trup 2022}} {{Englands EM-trup 2020}} {{Englands VM-trup 2018}} {{Englands EM-trup 2016}} {{Englands VM-trup 2014}} {{GB-ENG-fodboldspillerstub}} {{FD|1994|Levende|Sterling, Raheem}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Jamaica]] [[Kategori:Fodboldspillere fra England]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Liverpool F.C.]] [[Kategori:Personer fra Kingston]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Queens Park Rangers F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Manchester City F.C.]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022]] dhb4gse0ow8p5fyttmdas456es9pmm3 0 696595 12274327 12027024 2026-05-07T14:06:08Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274327 wikitext text/x-wiki {{Infoboks konklave | år= 2013 | start= 12. marts 2013 | slut= 13. marts 2013 | sted= [[Det Sixtinske Kapel]], [[Vatikanstaten]] | afdødpave= Ingen | afgåendepave= [[Pave Benedikt 16.]] | nypave= [[Pave Frans]] | ledet= [[Giovanni Battista Re]] | totalt= 200 | stemmer= 115 | varighed= 2 dage | omgange= 5 | forrige= [[Konklavet 2005|2005]] |næste= [[Konklavet 2025|2025]] }} '''Konklavet 2013''' eller '''Pavevalget 2013''' kom til at vare to dage (12.-13. marts). [[Konklave]]t skulle vælge afløseren til [[Pave Benedikt 16.]], den første [[pave]] siden [[1415]] der forlod posten inden sin død. Efter fem afstemninger havde man valgt ærkebiskoppen i [[Buenos Aires]] ''Jorge Mario Bergoglio'' til ny pave. Han tog efterfølgende pavenavnet [[Pave Frans|Frans]]. == Kandidater == Der var ikke en klar favorit til at tage over efter Benedikt 16., i hvert fald hvis man skulle tro flere internationale netmedier. [[Kardinal (katolske kirke)|Kardinal]]er som blev nævnt som bud på en ny pave<ref>{{Cite web |url=http://sports.williamhill.com/bet/en-gb/search/?ShowOcNames=0&sCriteria=Pope |title=Odds hos William Hill |access-date=16. februar 2013 |archive-date=13. februar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130213201146/http://sports.williamhill.com/bet/en-gb/search/?ShowOcNames=0&sCriteria=pope |url-status=dead }}</ref>: *Kardinal [[Peter Kodwo Appiah Turkson]] - Ghana 64 *[[Ærkebiskop]] [[Angelo Scola]] - Italien 71 *Kardinal [[Marc Ouellet]] - Canada 68 *Ærkebiskop [[Angelo Bagnasco]] - Italien 70 *Kardinal [[Tarcisio Bertone]] - Italien 78 *Kardinal [[Leonardo Sandri]] - Argentina 69 *Kardinal [[Francis Arinze]] - Nigeria 80 *Kardinal [[Gianfranco Ravasi]] - Italien 70 *Kardinal [[Péter Erdő]] - Ungarn 60 *Ærkebiskop [[Odilo Pedro Scherer]] - Brasilien 63 *Ærkebiskop [[Christoph Schönborn]] - Østrig 68 *Kardinal [[Oscar Rodriguez Maradiaga]] - Honduras 70 ==Kardinalelektorer== Der var 115 kardinaler med stemmeret i valget af det næste katolske overhoved. Gennemsnitsalderen i konklavet er over 70 år. Alle kardinalerne der har ret til at stemme skal være under 80 år, yngst er [[Isaac Cleemis Thottunkal]] fra [[Indien]], som er 53 år. == Pave Frans == [[Fil:Card. Jorge Bergoglio SJ, 2008.jpg|thumb|Jorge Mario Bergoglio]] Kl. 19:05 den 13. marts, efter den femte afstemning i alt,<ref>{{cite web|url=http://ncronline.org/news/global/path-papacy-not-him-not-him-therefore-him|title=Path to the papacy: 'Not him, not him, therefore him'|date=17. marts 2013|work=National Catholic Reporter|accessdate=18. marts 2013|archive-date=16. april 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130416010355/http://ncronline.org/news/global/path-papacy-not-him-not-him-therefore-him|url-status=dead}}</ref> steg hvid røg til vejrs fra det [[Sixtinske Kapel]], som tegn på at konklavet havde valgt ærkebiskoppen i Buenos Aires ''Jorge Mario Bergoglio'' til ny pave. Bergolgio er den første [[latinamerika]]nske pave og den første ikke-europæiske pave i 1200 år. Han vil blive kendt under navnet [[Pave Frans]]. Han blev udråbt med ordene »Habemus Papam« - Vi har en ny pave, af den franske kardinal [[Jean-Louis Tauran]], på balkonen over [[Peterskirken]]s indgang. Bergoglio var ikke blandt favoritterne, men var regnet som outsider. Han var nævnt flere steder. Det skyldes især, at han var tæt på at blive pave ved det foregående pavevalg 2005, hvor han angiveligt fik næstflest stemmer. ==Se også== *[[Katolske kardinaler]] ==Noter== {{Reflist}} {{coord|41|54|10.5|N|12|27|16|E|type:landmark|display=title}} [[Kategori:Konklaver|2013]] [[Kategori:Begivenheder i 2013]] l0n70isyyu4jxcozsstrhs1lr3yc3pw 0 699433 12274592 11593815 2026-05-07T21:57:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274592 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Kristen Østergaard''' ([[13. december]] [[1915]] i [[Hee]] – [[24. februar]] [[2013]] i [[Holstebro]]<ref>[http://www.navne.dk/24317112?s_source=dk_dhs Navne.dk]</ref>) var en dansk politiker. Han var søn af søn af gårdejer Hans Østergaard, kom på Askov Sløjdskole [[1931]]-[[1932|32]], [[Dalum Landbrugsskole]] [[1937]]-[[1938|38]], [[Askov Højskole]] [[1938]]-[[1939|39]] og fik en landbrugsuddannelse. Han købte gården Krogsdal ved Holstebro i 1939. Samtidig blev han interesseret i politik og blev [[1949]] formand for [[Venstre]] i [[Holstebrokredsen]], hvilket han var til [[1952]]. Ved [[Folketingsvalget 22. september 1953|valget]] i [[1953]] blev Østergaard valgt til [[Folketinget]] og var med undtagelse af årene [[1973]]-[[1975|75]], da han røg ud efter [[Folketingsvalget 1973|jordskredsvalget]], på tinge indtil [[1979]]. [[1965]]-[[1971|71]] var han næstformand i Venstres folketingsgruppe. Han var desuden medlem af flere kommissioner inden for [[forsvar]], [[fiskeri]] og [[landbrug]], bl.a. som medlem af [[Statens Landvindingsudvalg]] fra [[1959]], Jydske Fredningsankenævn [[1961]]-[[1966|66]], Fiskerikommissionen af 1961, Landbokommissionen og Forsvarskommissionen samt udvalget Folk og Værn fra [[1964]], [[Værnepligtsnævnet]], [[Landskatteretten]] og bestyrelsen for [[Øresund's chemiske Fabriker|Kryolitselskabet Øresund]]. Han var delegeret til [[Europarådet]] 1964-[[1972|72]] og formand for Det Danske Selskab [[1968]]-72. Han var siden [[17. juli]] [[1941]] gift med Elisabeth Østergaard (27. oktober 1918 i [[Skodborg]] - 9. juni 2011 på Skredsande Plejehjem). Han og hustruen er begravet på [[Nørre Felding Kirke]]gård. == Kilder == * [http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/UVYZoe_AA.htm#%C3%98STERGAARD%20Kristen ''Kraks Blå Bog 1974''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120301180958/http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/UVYZoe_AA.htm#%C3%98STERGAARD%20Kristen |date= 1. marts 2012 }} * [http://politiken.dk/navne/doedsfald/ECE1911972/kristen-oestergaard/ Nekrolog i Politiken.dk] {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{FD|1915|2013|Østergård, Kristen}} [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Landmænd fra Danmark]] [[Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1950'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1960'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne]] [[Kategori:Personer fra Jylland]] snp2ryng6pcvt102hj9t5eeznxhmkps 0 699442 12274760 11795510 2026-05-08T06:44:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274760 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kven updated.png|thumb|Områder med kvensktalende befolkning]] {{Infoboks sprog |navn = Kvensk/kvænsk |indfødtnavn = kainun kieli |udtale =<!-- IPA-udtale af indfødtnavn --> |steder = [[Norge]] |region = [[Troms]] og [[Finnmark]] |bredded = |breddem = |breddeNS =<!-- breddegrad/min/ret--> |længded = |længdem = |længdeEW =<!-- længdegrad/min/ret--> |talere = 2.000–8.000<ref name="kven_institute">[http://www.kvenskinstitutt.no/kvener Kainun Institutti]</ref> |stammefarve = Uralsk |fam1 = [[Uralske sprog|Uralsk]] |fam2 = [[Østersøfinske sprog|Østersøfinsk]] |fam3 = [[Finsk (sprog)|Finsk]] |fam4 = |fam5 = |... |fam15 =<!-- mest specifikke undergruppe --> |skrift =<!-- skriftsysteme(t/erne), der anvendes (eks "Litauisk variant af [[latisk alfabet]]") --> |rangliste =<!-- sprogets ranglistenummer [[:en:list of languages by number of native speakers]] --> |nation = [[Porsanger|Porsanger kommune]] |sprognævn = Kvensk språkting |uddød =<!-- dato for eller information om sprogets forsvinden --> |lc1 =<!-- sprogkode for den vigtigste dialekt --> |ld1 =<!-- navn på den vigtigste dialekt --> |ll1 =<!-- link til Wikipediaartikel om den dialekt --> |iso1 =<!-- ISO 639-1 koden for sproget --> |iso2 =<!-- ISO 639-2 koden for sproget --> |iso2b =<!-- ISO 639-2 bibliografisk kode --> |iso2t =<!-- ISO 639-2 terminologisk kode --> |iso3 = fkv<!-- ISO 639-3 koden for sproget --> |iso3kommentar =<!-- tillader en kommentar til ISO 639-3, der ikke vil forstyrre linket --> |sil = |tegnere =<!-- <TEGNSPROG>antal af mennesker der bruger tegnsproget --> |skaber =<!-- <KUNSTSPROG>navn på skaberen af sproget --> |dato =<!-- <KUNSTSPROG>år for skabelsen af sproget --> |miljø =<!-- <KUNSTSPROG>i hvilken sammenhæng sproget anvendes --> |posteriori =<!-- <KUNSTSPROG>grundlaget for udviklingen af tegnsproget --> |billede =<!-- [[Fil:billedenavn.png|center|250px]] --> |billedtekst =<!-- Beskrivelse af billedet --> |kort =<!-- [[Fil:kortnavn.png|center|thumb|250px|Beskrivelse af kortet.]] --> }} '''Kvensk''' eller '''kvænsk''' (kvensk: ''kainun kieli'', {{lang-no|kvensk}} eller ''kvænsk'') er et [[Finsk-ugriske sprog|finsk-ugrisk sprog]], som tales i dele af [[Finnmark]]en i Nordnorge af efterkommere af finsksprogede mennesker, som kom til [[Troms|Nord-Troms]] og Finnmark i fra grænsedalen mellem [[Sverige]] og [[Finland]], [[Tornedalen]], og fra Nordfinland. Disse mennesker og deres efterkommere bliver ofte kaldt [[kvener|kvener/kvæner]]. Sproget stammer fra [[Finsk (sprog)|finsk]], men har en række norske [[låneord]]. Betegnelsen kvensk bruges særlig om sproget i [[Porsanger]] i Finnmarken, mens sproget i [[Varanger]] i Finnmark som regel kaldes for finsk{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}. Det kvenske sprog i Porsanger har stor lighed med tornedalsfinsk (''meänkieli''), særligt på den svenske side af grænsen. I Troms er der også en del kvener, og siden forbindelsen til Tornedalen her har været bedre end i Porsanger, er sproget også mere orienteret mod standardfinsk. Der er uenighed om sprogets navn blandt kvenerne. De kvener som er efterkommere efter den første indvandring fra Tornedalsområdet i Finland og Sverige til Vestfinnmarken fra midten af [[1700-tallet]] er mere tilbøjelige til at omtale sproget som kvensk, mens de som er efterkommere efter den nyere indvandringen fra midten af [[1800-tallet]], da grænserne mod Finland var fastsat, er mere tilbøjelige til at kalde sproget for finsk. Deres sprog er da også en del nærmere standardfinsk i Finland end f.eks. det kvenske sprog i Porsanger. Det er forholdsvis nyt, at kvenerne insisterer på at kalde deres sprog for kvensk, og dette har en stærk etnopolitisk side. De sidste tiår er det blevet stadig mere vigtigt for miljøet omkring [[Norske kveners forbund]] at markere forskelle fra standardfinsk sprog og kultur og se mod Tornedalen for at finde de angivelige kvenske rødder. Et kort fra 1200-tallet fortæller, at Kvenland (''Kainun maa'') lå på begge sider af Tornedalen, ned mod Bottenviken. Kvensk har i dag status som et eget sprog i [[Norge]] i henhold til en norske regeringsbeslutning [[26. april]] [[2005]], og kvenerne er en af de officielle nationale minoriteter i Norge, sammen med [[jøder]], [[tatere]]/romanifolket, [[skovfinner]] og [[sigøjnere]]/roma. [[Samer]]ne er kategoriseret som [[urfolk]] og har et stærkere værn af deres sprog og kultur end de nationale minoriteter. Sproget skrives med [[det latinske alfabet]],<ref>{{cite web|title=ScriptSource - Kven Finnish written with Latin script|url=https://scriptsource.org/cms/scripts/page.php?item_id=wrSys_detail&key=fkv-Latn|work=scriptsource.org|acessdate={{dato|2024-06-27}} }}</ref> og den første roman på kvensk var ''Kuosuvaaran takana'' af [[Alf Nilsen-Børsskog]], der udkom i 2004. == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [[Fil:Incubator-notext.svg|15px|Incubator]] [[:incubator:Wp/fkv|Incubator : Kvensk]] * [http://www.dep.no/kkd/norsk/aktuelt/pressem/043031-070191/index-dok000-b-n-a.html Kvensk språk – språk eller dialekt?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050426005256/http://www.dep.no/kkd/norsk/aktuelt/pressem/043031-070191/index-dok000-b-n-a.html |date=26. april 2005 }} * [http://www.ub.uit.no/baser/kvensk/index.php Kvensk bibliografi fra Universitetsbiblioteket i Tromsø] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120507100100/http://www.ub.uit.no/baser/kvensk/index.php |date= 7. maj 2012 }} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Østersøfinske sprog]] [[Kategori:Sprog i Norge]] [[Kategori:Kvenere]] 8wgxut3ahx1rnmc1rza4ig65oocpenh 1 700612 12274839 6880708 2026-05-08T09:44:16Z Sarah Layton 147660 tilføjet projekt 12274839 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki|klasse=Stub}} {{WPFR|klasse=Stub}} == Kilder? == Denne artikel er udstyret med {{tl|Kilder}}, men hvad er det konkret, der skal kildebelægges? --[[Bruger:Palnatoke|Palnatoke]] (indsat af [[Bruger:PalnaBot|PalnaBot]] ([[Brugerdiskussion:PalnaBot|diskussion]]) 8. mar 2013, 09:18 (CET)) aenjia6bsclv67skcxdfph6z6rmkz8x 3 716964 12274378 12273901 2026-05-07T15:26:08Z ~2026-27718-56 568078 /* Ang. siden Jazzmusikere fra Danmark, alfabetisering, for- eller efternavn? */ Svar 12274378 wikitext text/x-wiki {{Diskussion}} {{Bruger:Dawikibot/arkiv config |archive = Brugerdiskussion:Hjart/Arkiv %(counter)d |algo = old(180d) |counter = 2 |maxarchivesize = 100K |archiveheader = {{Arkiv}} |minthreadstoarchive = 10 |minthreadsleft = 5 }} {{velkommen|<br /> - [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]) d. 25. jun 2013, 22:37 (CEST)}} == hvorfor du slette min bidrag == den er god {{Skrev|178.157.252.176|21. apr 2020, 17:18}} :Det gør jeg fordi det i påfaldende grad ligner skoleadfærd/vandalisme. --[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. apr 2020, 17:21 (CEST) du ikke slette min bidrag {{Skrev|178.157.252.176|21. apr 2020, 17:23}} :Hvis du kan overbevise mig om at det ikke er hærværk, så ok. --[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. apr 2020, 17:25 (CEST) du passe dig selv. jeg behøve ikke overbevise dig, du overbevise mig {{Skrev|178.157.252.176|21. apr 2020, 17:28}} :Der må jeg skuffe dig. Det er ikke sådan tingene fungerer her. --[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. apr 2020, 17:30 (CEST) hvad er din kilde på at jeg ikke ha ret {{Skrev|178.157.252.176|21. apr 2020, 17:35}} Man skal også have kilder på at rette en stavefejl ifølge denne Hjart person. Tak for at ødelægge alt for alle! (Piç) [[Bruger:OttomanKurd87|OttomanKurd87]] ([[Brugerdiskussion:OttomanKurd87|diskussion]]) 28. jul. 2022, 23:25 (CEST) :Jeg har helt ret med denne person hvad går der galt i hovedet på dig du ødelægger alles ændringer og er ikke åben for at slette blokeringer [[Speciel:Bidrag/83.72.120.252|83.72.120.252]] 21. feb. 2024, 20:50 (CET) ::Enig herfra. Hjart virker som en meget underlig person som sletter alles indslag. Han kan vist ikke lide at andre folk har meninger, eller information som han ikke har. Dumme Dumme Hjart. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-15728-40|&#126;2026-15728-40]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-15728-40|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:01 (CET) == Discord == Davs Hjart, du ved det sikker allerede, men vi har en Discord server hvor du er mere end velkommen til at komme ind skulle :-) [[Wikipedia:Discord]] - vi er ved at være nogle stykker. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 10. mar. 2025, 21:44 (CET) :Vil lige minde dig om det igen skulle du have glemt det :D vi kan altid bruge flere aktive derinde. —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 3. dec. 2025, 12:20 (CET) == Sletning af diskussionssiden == Hvorfor sletter du også [[Diskussion:Laxkmi Narayan Maharana]]? Vi plejer ikke at slette diskusisonssider. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. okt. 2025, 16:10 (CEST) :@[[Bruger:Sarrus|Sarrus]] Gør vi ikke? Hvad gavn vil den gøre uden artikel? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. okt. 2025, 16:12 (CEST) ::Det gør vi kun, hvis den selvstændigt er berettiget til sletning, og det var den ikke i dette tilfælde. Når vi sletter artikler via WP:SLET sletter vi aldrig diskussionssiden. Den indeholder blandt andet begrundelsen for at slette siden. I dette tilfælde blev der anmodet om en flytning af siden. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. okt. 2025, 16:14 (CEST) :::Ok? Den bemærkede jeg ikke lige. Hvad jeg har bemærket er at vi i en periode har set adskillige forsøg på at lave artikler om denne her tilsyneladende ret lokale indiske kunstner, som af flere af os konsekvent er blevet slettet. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. okt. 2025, 16:22 (CEST) ::::Det har i hvert fald aldrig været praksis i de 17+ år, jeg har været aktiv på dawiki :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. okt. 2025, 16:29 (CEST) :::::@[[Bruger:Sarrus|Sarrus]] Hvor kan man læse hvad der er "praksis"? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. okt. 2025, 17:14 (CEST) ::::::Nok ikke rigtigt nogen steder, hvis du tænker på slettepraksis. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. okt. 2025, 17:23 (CEST) == Afsløring af IP-adresse == Hej Hjart. Hvorfor har du kommenteret en ikke-indlogget brugers indlæg på diskussionssiden for en IP-adresse i stedet for på diskussionssiden for brugerens midlertidige brugernavn? Jeg troede at IP-adresserne skulle holdes hemmeligt for uvedkommende nu. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 6. okt. 2025, 16:42 (CEST) :@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Det er fordi det forekommer mig rimeligt at antage at der er væsentligt større chance for at han læser den der. Hans midlertidige brugernavn skifter hver evige eneste dag. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. okt. 2025, 16:48 (CEST) ::Jeg har i den konkrete situation ikke indvendinger mod at der er kommunikeret med brugeren som sket. Som Hjart skriver, skiftes der konstant midlertidig bruger, og brugeren har ikke svaret på tidligere beskeder, der er lagt på nogle af de midlertidige brugerdiskussionssider. ::Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt en midlertidig bruger vil få besked om, at der er lagt besked på den "grundlæggende" IP-diskussionsside. Er der nogen, der ved det? ::-- [[Bruger:Pugilist|Pugilist]] ([[Brugerdiskussion:Pugilist|diskussion]]) 6. okt. 2025, 18:12 (CEST) :::Er det ikke på tide at blokere den pågældende skribent, når vedkommende ikke er logget ind? Vedkommende spilder administratorerne og andre aktives tid med sine ikke-forbedrende omskrivninger med misvisende redigeringskommentarer, og vedkommende virker ikke interesseret i at indgå i dialog om problemerne. Det er tidligere lykkedes at få vedkommende til at logge sig på som [[Bruger:Artiklen]]. [https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Loglister?type=&user=&page=Bruger%3A188.179.123.130&excludetempacct=1&wpdate=&tagfilter=&wpfilters%5B%5D=newusers&wpFormIdentifier=logeventslist Vedkommende er blokeret 10 gange tidligere under en bestemt ip-adresse.] --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 7. okt. 2025, 01:16 (CEST) ::::Størstedelen af vedkommendes redigeringer virker til at være gjort i en god mening, men kræver ofte gennemgang i en grad, som kan være ret tidkrævende og trættende. Han laver en del formateringsfejl og lader ikke til at bekymre sig om reelle kildeangivelser. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. okt. 2025, 10:39 (CEST) :::::Du har spildt tid på vedkommende så sent som i går. Spild af din tid. Og de fortsatte misvisende redigeringskommentar er en hån mod og spild af tid for deltagerne i det arbejdsfællesskab som Wikipedia er. Vedkommendes redigering er en overflødig omformulering. --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 29. okt. 2025, 09:27 (CET) ::::::@[[Bruger:Madglad|Madglad]] Nu må du lige styre dig lidt. Her sidder jeg og forsøger at være lidt pædagogisk, sådan som bl.a [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] har efterspurgt, og så skal jeg høre klager over det også. Nu må det snart høre op. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 29. okt. 2025, 10:26 (CET) :::::::Nu er jeg blevet tagget. Jeg har ikke så mange meninger om alt det her. Hvis vedkommende er blevet blokeret igen og igen, bidrager det måske ikke til vedkommendes læring at få sin IP-adresse udstillet. Der er noget med pædagogisk rækkevidde. [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 29. okt. 2025, 16:48 (CET) :IP-brugeren har en meget lang historik med overflødige ændringer. Folk formulerer sig forskelligt, men det respekterer vedkommende overhoved ikke. Tværtimod redigeres alle mulige sider med henvisning til retskrivning og oversættelse, selvom det slet ikke er det, det handler om. IP-brugeren har fået en lang række henvendelser og henstillinger, men de bliver ofte ignoreret. Hvilket også gælder henstillingerne om at logge ind på den brugerkonto, vedkommende faktisk har. Så nej, drop det her og gå i gang med blokering og bandlysning. For det har længe været tydeligt, at der ikke har været nogen vilje til at ændre adfærd. Og ja, godt nok skal man være pædagogisk, men man skal også indse, hvornår det er spild af tid. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 29. okt. 2025, 17:33 (CET) == Ny gadget "diffedit" på dansk Wikipedia == Hej! Jeg kan se, at du i øjeblikket benytter [[:meta:User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]] i din [[Bruger:Hjart/common.js]]. Ville bare lige gøre dig opmærksom på, at scriptet nu findes som en gadget på den danske Wikipedia og kan aktiveres via [[Speciel:Indstillinger#mw-prefsection-gadgets|indstillinger]] :-) --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 26. okt. 2025, 21:47 (CET) == fc emmen == Hvorfor er min forbedringer slettet? [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-30445-57|&#126;2025-30445-57]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-30445-57|diskussion]]) 31. okt. 2025, 21:01 (CET) :@[[Bruger:~2025-30445-57|~2025-30445-57]] Det var fordi dine ændringer ville kræve en ganske omfattende oprydning. Læs venligst din velkomst på [[Brugerdiskussion:Kosimodo]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 31. okt. 2025, 21:28 (CET) == Kilder i indledning == @[[Bruger:Hjart|Hjart]], jeg har bemærket, at du sommetider indsætter en Kildemangler-skabelon ved udsagn i indledningen, hvor der ikke er en kilde, men hvor det samme udsagn optræder med behørig kilde i brødteksten. Blandt andet i [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Knud_Erik_Andersen&diff=prev&oldid=12168396 denne redigering], hvor jeg har skrevet den oprindelige formulering. Det er helt bevidst, at jeg kun indsætter kilden i brødteksten; jeg opfatter det som overflødigt og faktisk også uhensigtsmæssigt at indsætte den påny i indledningen. Jeg følger her [[Wikipedia:Kildeangivelser#Hvornår_kilder?]], hvor der står "I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen". Jeg synes derfor ikke, skabelonen er på sin plads i sådanne tilfælde? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 27. nov. 2025, 18:25 (CET) :@[[Bruger:Økonom|Økonom]] Jeg har ikke været helt skarp på lige den regel. For mig kan det dog også være en udfordring at overskue tingene, når den kildebelagte version af oplysningen, som i dette tilfælde, er godt gemt langt nede i artiklen. Jeg vil forsøge at være lidt mere opmærksom på det der. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 27. nov. 2025, 23:17 (CET) ::Ja, jeg indrømmer, at det kan gøre det lidt mere omstændeligt at gennemskue, om redigeringen lever op til kildereglerne - [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. nov. 2025, 17:59 (CET) == Småkage == {{Småkage}} Jeg vil bare sige tak for dit gode arbejde med patruljeringen på dansk Wikipedia. Du ligger ofte i toppen af [https://xtools.wmcloud.org/patrollerstats/da.wikipedia.org?actions=patrol patruljestatistikken for de sidste 31 dage], og dit bidrag gør en stor forskel. Vi er mange, der sætter pris på din indsats – fortsæt endelig! —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 28. nov. 2025, 00:08 (CET) == Fjernelse af patruljantflag == Du har vist misforstået inaktivitetsreglen for patruljanter. Der to, du har fjernet i dag er ikke i overensstemmelse med [[Wikipedia:Patruljanter#Inaktivitet]]. Brugerne har været aktive med redigeringer, og det er fuldt ud nok. Jeg tildeler rettighederne igen. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 29. nov. 2025, 08:56 (CET) :Hvad er ideen i at bidragsydere, der i 15 år ikke har været aktive patruljanter, er listet som sådan? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 29. nov. 2025, 08:59 (CET) ::Vi fjerner heller ikke administratorrettigheder, hvis de ikke bruger deres administratorrettigheder. De skal bare være aktive bidragsydere. De har bare prioriteret deres wikiarbejde anderledes. Det er blandt andet et spørgsmål om kontosikkerhed såfremt inaktive brugere får hacket deres konto, og derefter misbruger kontoens rettigheder. Hvis du ønsker at lave reglen om, må du tage den på patruljantsidens diskussionsside, men jeg kommer ikke til at støtte en sådan ændring. Hvis folk ikke misbruger deres rettigheder og de forbliver aktive, ser jeg ingen grund til at fjerne deres rettigheder. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 29. nov. 2025, 09:08 (CET) :::Sludder. Bidragsydere der i 15 år ikke har været aktive som patruljanter har helt sikkert ikke længere de nødvendige kompetancer til det. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 29. nov. 2025, 09:11 (CET) ::::Du kan have en pointe, men det dog ikke den nuværende praksis/regler at fjerne uden afstemning eller direkte inaktivitet :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 29. nov. 2025, 09:14 (CET) :::::@[[Bruger:Hjart|Hjart]]: Det er fair nok, at du er uenig, men lad venligst være med at kalde det noget sludder. Det er ikke konstruktivt at kalde modpartens ytringer for noget sludder. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 29. nov. 2025, 09:16 (CET) == You've got a mail == Hello, you should have received an email from my alternative account. This is to confirm it was a genuine email. Thank you. [[Bruger:Revi C.|Revi C.]] ([[Brugerdiskussion:Revi C.|diskussion]]) 3. dec. 2025, 10:33 (CET) == illsup og liste med interwiki-henvisninger == Hej. Jeg ser at du retter artikler, hvor er henvisninger til andre wiki'er, til at bruges {{vis|illsup}}. Jeg har en liste: [[Bruger:Steenth/lister/artikler med henvisninger til andre wikier]] hvor der er en hav af andre artikler, som også har det. Kan du bruger den til noget? [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 6. dec. 2025, 21:19 (CET) :@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Tak. Den kigger jeg gerne på. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. dec. 2025, 07:44 (CET) == Fodnotefejl == @Hjart Ved din redigering af [[Ordrup Gymnasium]] 15. nov. 2025, 17:25, opstod en fejl: '''Fodnotefejl: <ref>-tag defineret inden i <references> har ikke en navne-attribut.''' Fejlen er der stadig, og jeg kan ikke overskue at fjerne den selv, så vil du lige kigge på sagen. Mvh. [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 8. dec. 2025, 11:40 (CET) :Fejlbeskeden er forkert oversat til dansk. Den manglende attribut er en "name"-attribut og burde være i referencen indsat i Reflist-skabelonen. (<<nowiki/>ref><nowiki>{{Cite Trap|Ordrup Gymnasium|forfatter=Elisabeth Lauridsen Lolle|hentet=2025-11-15}}</nowiki><<nowiki/>/ref>) [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8. dec. 2025, 12:52 (CET) :Fejlbeskeden [https://translatewiki.net/w/i.php?title=MediaWiki:Cite_error_references_no_key/da&diff=prev&oldid=13633458 rettet]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8. dec. 2025, 13:03 (CET) == Placering af diskussion == {{Ping|Hjart|Sarrus}} Må jeg venligst foreslå at I flytter jeres interne diskussion om hvornår man skal påtale ting på folks brugersider og om hvordan nogle administratorer redigerer væk fra [[Brugerdiskussion:CarrotScience#Artikelopbygning]]. Brugeren har næppe lyst til at have den der. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. dec. 2025, 14:23 (CET) :Jeg skrev det der, hvor Hjart skrev sin kommentar. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 14. dec. 2025, 14:29 (CET) == Ta-ha == :Hej Hjart. Jeg er ny til at redigere på Wikipedia på dansk. Indtil videre har det kun været på engelsk Wikipedia. Her finder man langt mere information om Koranen, hvor det er meget sparsomt på dansk. Derfor ville jeg gerne indsætte så meget som jeg kan af Koranen på dansk, så folk kan læse den direkte på Wikipedia. Det er faktisk ikke let at finde en online version at læse på dansk. Den eneste jeg fandt var en på www.vejentilislam.dk. :Det ser ud til at du og andre har slettet det jeg indsatte, som var den 20. surah (kapitel) fra Koranen, som hedder "Ta Ha". Det er almindeligt kendt (se fx https://en.wikipedia.org/wiki/Ta-Ha). "Den Klare Koran" er også en almindeligt anerkendt, officiel oversættelse. Så jeg ved ikke helt, hvorfor det slettes. Der er måske noget jeg har overset. Har ikke styr på format-regler så meget, men forsøgte da at lede efter noget, men kan ikke se andet end kilde angivelse. Skal jeg indsætte flere kilder fx ovenstående https://en.wikipedia.org/wiki/Ta-Ha. Alle er enige om at dette kapitel. :Kunne heller ikke finde, hvordan jeg skulle svare dig, men fandt endelig dette link. Jeg er ikke en IT nørd, men vil da gerne bidrage til mere indhold. :Med venlig hilsen, :Jonas Balle Petersen, Esbjerg. [[Bruger:Jonasbp|Jonasbp]] ([[Brugerdiskussion:Jonasbp|diskussion]]) 3. jan. 2026, 20:36 (CET) :@[[Bruger:Jonasbp|Jonasbp]] Din artikel er gentagne gange blevet slettet af flere af os, dels fordi den var uencyklopædisk og dels fordi du slet og ret ikke må kopiere tekst direkte fra andre hjemmesider. Sæt dig venligst ind i hvorledes [[Wikipedia]] inden du redigerer videre her.--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. jan. 2026, 20:45 (CET) ::{{Ping|Jonasbp}} Bemærk at den artikel på engelsk Wikipedia som du henviser ikke indeholder teksten til surahen, men en encyklopædisk beskrivelse af dens indhold og betydning i islam m.v. En sådan artikel (evt. en oversættelse af den engelske) vil formodentlig heller ikke være noget problem her, hvis du husker at få alle kildehenvisninger med. Men dette er ikke stedet til at udgive teksten. Dels er det ikke Wikipedias formål, og dels ville det også overtræde oversætterens ophavsret, hvis vedkommende ikke eksplicit har givet tilladelse til det. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. jan. 2026, 20:55 (CET) :::Tak for svar. Grunden til jeg henviser til artiklen på den engelske Wikipedia var udelukkende for at bekræfte det helt alment kendte, at surah 20 (kapitel 20) hedder "Ta Ha". Jeg kunne have givet et hav af andre engelske kilder for at bekræfte det samme. Så mit spørgsmål er om det er nødvendigt med en masse kildehenvisninger, når enhver med lethed kan bekræfte teksten. Hvert vers har et nummer. Herudover tager jeg sådan set kun fra en kilde: en pdf fil fra et almindeligt website, som har gjort adgangen til denne pdf-fil tilgængelig for alle. Jeg har ikke kunnet finde andre danske sider, og synes det er meget sparsomt med information eller adgang til at læse Koranen online på dansk, i modsætning til Engelsk, Fransk, Spansk mv. :::Der er ikke tale om at udgive teksten, men kun her et mindre kapitel "Ta Ha" som bliver nævnt i en anden tekst på Wikipedia. Selv ville jeg synes det var praktisk, at man kan læse kapitlet direkte. Der er ikke noget med ophavsret, hvilket er stik imod hensigten. Alle skal selvfølgelig have adgang til Guds Ord. :::Er det ikke MEGET sparsomt med Islamisk viden på Wikipedia Danmark? Hvis nogen, som mig fx gider at gøre arbejdet med at overføre noget af teksten til Wikipedia, så kan det da kun være en fordel og i samme ånd med at sprede korrekt viden. Jeg vil da være glad, hvis andre har lyst til at hjælpe mig, men så vidt jeg kan se, så ser bidraget i forvejen meget sparsomt ud på Wikipedia Danmark. [[Bruger:Jonasbp|Jonasbp]] ([[Brugerdiskussion:Jonasbp|diskussion]]) 3. jan. 2026, 22:34 (CET) ::::Ingen har betvivlet navnet Ta Ha, så du behøver ikke at dokumentere det her. Men som sagt er Wikipedia ikke beregnet til at gengive hele værker eller dele deraf, men til at beskrive dem som man vil forvente i en encyklopædi med ting som oprindelse, betydning, et normalt kortfattet resume, modtagelse etc. som du vil se i andre artikler om bøger og lignende, og som du kan se i engelsk Wikipedias artikel om Ta Ha. Du må gerne mene at alle skal have adgang til teksten, men så må du finde et andet sted til den end Wikipedia. Og uanset hvad du mener om det, så gælder ophavsretsloven også for oversættelser af koranen. Medmindre oversætteren giver tilladelse må oversættelsen ikke kopieres. Originalteksten er så gammel at ophavsretten er udløbet, men det gælder sandsynligvis ikke for den danske oversættelse. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. jan. 2026, 22:56 (CET) ::::Kort sagt: Du er meget velkommen til at skrive ''om'' koranen på en encyklopædisk måde med angivelse af pålidelige kilder (som ikke behøver at være dansksprogede), men du må ikke gengive teksten her. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. jan. 2026, 23:02 (CET) == Billeder af Jesper Bernt == Hej Hjart. Bemærk at [[Jesper Bernt]] muligvis har ret til at ønske billeder af sig selv fjernet fra Wikipedia. Se, hvad jeg jeg skrevet derom på [[Diskussion:Jesper Bernt|diskussionssden]]. Problemet - som ser det - er bare at vi ikke ved hvem som laver de anonyme redigeringer som fjerner billederne (og selvfølgelig skal de ikke fjerne hele infoboksen, men det er nemt at rette). [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. jan. 2026, 23:34 (CET) :@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Jeg har bemærket din kommentar der og tænker vi lige skal se tiden an om den anonyme finder grund til at kommentere situationen på diskussionssiden. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. jan. 2026, 23:40 (CET) ::Se [[:commons:Commons:Contact us/Problem|Commons:Contact us/Problems]]: "Images of yourself", der står "''Removal of media is not guaranteed. Generally media taken in a private place that fail to honor the subject's right of privacy are removed''" ([[:commons:Commons:Photographs of identifiable people#The right of privacy|Commons:Photographs of identifiable people#The right of privacy]], så tænker hvis det viser sig at være Jesper Bernt selv, så bør diskussionen tages på Commons hvor billede eksisterer ikke på artiklen selv. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 4. jan. 2026, 00:34 (CET) :::@[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] De er taget på [[Bogforum]], som '''ikke''' er et privat sted. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. jan. 2026, 00:38 (CET) ::::I så fald er det et offentligt forum, men uanset bør diskussionen om sletning af billeder m.m. føres på Commons af Jesper. Det er efter min opfattelse den eneste rigtige fremgangsmåde. Samtidig vil det gavne den pågældende mere end blot at fjerne materialet fra artiklen, da det ellers fortsat cirkulerer på Wikimedia, hvis det ikke er ønsket. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 4. jan. 2026, 00:42 (CET) :::::Vi behøver ikke at følge samme regler på dansk Wikipedia som Commons følger. Vi plejer at henholde os til dansk lovgivning, hvilket man næppe gør på Commons. Desuden er der udtrykt ønske fra den anonyme bruger om at fjerne billederne fra artiklen [[Jesper Bernt]], men mig bekendt er tilstedeværelsen af billederne på Commons ikke anfægtet. Hvis de skal væk derfra, er Wikipedia ikke det rette sted at henvende sig. Omend den anonyme person muligvis ikke ved det, og muligvis ikke er opmærksom artiklens diskussionsside. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 4. jan. 2026, 00:55 (CET) ::::::Lad os se hvordan situationen udvikler sig. — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 4. jan. 2026, 03:24 (CET) == Otto Meurer == Jeg har skrevet det i en neutral mpde og tilføjt kilder, artiklen ligger også op ad en anden artikel. Jeg forstår ikke hvorfor der skal være så store problemmer med den. [[Bruger:Oskar De Meurer|Oskar De Meurer]] ([[Brugerdiskussion:Oskar De Meurer|diskussion]]) 9. jan. 2026, 09:20 (CET) :@[[Bruger:Oskar De Meurer|Oskar De Meurer]] Hold venligst denne diskussion på din [[Brugerdiskussion:Oskar De Meurer|brugerdiskussionsside]]. Ellers bliver det for svært at holde styr på. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 9. jan. 2026, 09:22 (CET) == Liv Hansen på Wikidata == Er du opmærksom på, at fødseldatoen også fjernes på {{q|Q20261278}}? Vi er et par stykker, der har rullet til det tilbage, men du må gerne holde øje og evt. blokere vedkommende på Wikidata, hvis det fortsætter, og hvis dette vil være i overensstemmelse med deres regler. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 12. jan. 2026, 19:44 (CET) :@[[Bruger:Sarrus|Sarrus]] Bemærk venligst at imdb ikke længere angiver [[Liv Hansen]]s fødselsår. At begrunde fjernelsen af fødselsåret med "ikke relevant for nulevende skuespiller" virker dog noget sært. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 12. jan. 2026, 19:51 (CET) ::Begrundelsen var, at det ikke var relevant. Ikke manglende kilder :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 12. jan. 2026, 19:55 (CET) :::Men noget tyder at vi er nødt til at fjerne fødselsdatoen grundet mangel på pålidelige kilder. Gamle Imdb-sider, som er arkiveret på archive.org, siger 25. oktober 1983 (fx https://web.archive.org/web/20160327035011/https://www.imdb.com/name/nm4291367/), mens datoen uden kilde på vores side siger 25. oktober 1985. https://harrypotter.fandom.com/wiki/Liv_Hansen siger 25. oktober 1985, men kan ikke bruges som pålidelig kilde da det er en wiki. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 12. jan. 2026, 23:35 (CET) :::https://www.danes.dk/skuespillet-har-bragt-hende-til-los-angeles-vancouver-og-london/, dateret 15. september 2023, siger hun var 38 år på tidspunktet for artiklen, hvilket giver 1985 eller 1984 som fødselsår (1984 hvis fødselsdagen er 25. oktober). Så der er intet pålideligt mønster. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 12. jan. 2026, 23:43 (CET) == Pas på genbrug af datomærkning == Jeg kigger regelmæssigt på [[:Kategori:Artikler med ugyldig datoparameter i skabelon]] - men du bidrager næste daglig med nye artikler til den kategori. Fejl, som du burde undgås. Og det sker fordi du ukritisk genbruger dato-parametre. Men de dato-mærkninger kan ikke bruges på tværs af skabeloner. Fx {{vis|henvisninger}} kan kun bruge årstal og ugenummer er kun tilknytte {{vis|kilde mangler}} og {{vis|kilder}} indtil 2014. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. jan. 2026, 23:31 (CET) :@[[Bruger:Steenth|Steenth]] OK, det sker åbenbart når jeg ændrer f.eks. en {{vis|kilder}} til en {{vis|henvisninger}}. Jeg skal nok være opmærksom på det fremover. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 18. jan. 2026, 11:56 (CET) :@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Min ide i artiklen [[Blondi]] var at jeg blot kunne ændre skabelontype (og ikke årstal), fordi der ikke har været kildeangivelser i den siden oprettelsen i 2007. Går det ikke? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 19. jan. 2026, 18:03 (CET) ::Problemet her, at skabelon {{vis|Ingen kilder}} først er fra 2010. Så der er svært at bruge datoer før det år. Ellers dato-mærkning god til at få opdelt de mange artikler i mindre bider. Og når den fået ny kategori, så kunne året (og måned i år) også godt bruges. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. jan. 2026, 18:29 (CET) == Invitation: Bring Feminism and Folklore to your wiki == <div style="border:4px maroon ridge; padding:4px;"> [[File:Feminism and Folklore 2026 logo.svg|center|550px|frameless]] <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr" style="padding: 1em 2em;"> <div style="text-align: center; width: 100%;">''{{int:please-translate}}''</div> ;Hello {{BASEPAGENAME}}, We noticed your dedicated contributions to this wiki. As an experienced editor, your leadership could help bridge the gender gap on Wikipedia. We are inviting you to '''organize the Feminism and Folklore 2026''' writing competition for your community. ;Why Organize? The campaign (1 Feb – 31 March) focuses on women’s stories, folk culture, and traditions. By setting up a local page, you help your community document their unique history. ;We have made it easy for you You do not need to do everything from scratch. The international team has prepared tools to help you: * '''Article Lists:''' Find missing topics relevant to your culture. * '''CampWiz Tool:''' Easily manage the contest and track points. ;Want to talk to us first? If you have questions or want to meet the team, you are welcome to join our Office Hours (live Q&A sessions). ''[[:m:Event:Wiki Loves Folklore 2026 Office Hours|Click here to see the Office Hours schedule]]'' ;Ready to start? Please check the project page to see how simple it is to register. '''[[:m:Feminism and Folklore 2026|Click here to Learn More and Sign Up]]''' Thank you for your time and hard work! '''The Feminism and Folklore 2026 Team''' ---- <small>You received this message because you are a valued contributor. If you have questions, please ask on the [[:m:Talk:Feminism and Folklore 2026/Project Page|Meta Talk Page]].</small> </div></div> --[[Bruger:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brugerdiskussion:MediaWiki message delivery|diskussion]]) 18. jan. 2026, 17:49 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Tiven2240@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Tiven2240/fnf26-p&oldid=29949530 --> == UPS! == hej Hjart Jeg var virkelig ikke klar over det. Det er for anden gang jeg prøver at skrive noget på Wikipedia. Kan du hjælpe mig med hvad jeg skal gøre nu? [[Bruger:Feyyazoztufan|Feyyazoztufan]] ([[Brugerdiskussion:Feyyazoztufan|diskussion]]) 20. jan. 2026, 23:54 (CET) == Skabelon siger at han blev præsident == Mulla Omar, [[Mohammed_Omar#Referencer|se skabelon]]. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-16343-3|&#126;2026-16343-3]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-16343-3|diskussion]]) 21. jan. 2026, 21:55 (CET) :@[[Bruger:~2026-16343-3|~2026-16343-3]] Kan du venligst svare i den oprindelige tråd på [[Hjælp:Opslagstavle#Uencyclopædisk?|Hjælp:Opslagstavle#Uencyclopædisk?]]? Det vil gøre det meget nemmere at holde styr på tingene. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. jan. 2026, 21:59 (CET) == Vedrørende redigering af Agatha Christie == 1) Jeg havde tilføjet to linjer, men "chefen" satte mærkatet på hele afsnittet. 2) De to linjer fremgår af billeder på commons, som jeg ville lægge op. Mærkelig nok krævede commons, at jeg skulle angive dem som "eget værk", hvad de jo ikke er. Har du været ude for noget tilsvarende? De bedste hilsner [[Bruger:Ramloser|Ramloser]] ([[Brugerdiskussion:Ramloser|diskussion]]) 30. jan. 2026, 15:01 (CET) :@[[Bruger:Ramloser|Ramloser]] Svar venligst i den oprindelige tråd: [[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum#Agatha Christie]]. Det vil gøre det meget nemmere at holde styr på tingene. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 30. jan. 2026, 15:03 (CET) ::Når jeg svarer her er det fordi, at jeg ikke orker bemeldte brugers arrogance og chikane. [[Bruger:Ramloser|Ramloser]] ([[Brugerdiskussion:Ramloser|diskussion]]) 30. jan. 2026, 15:04 (CET) :::@[[Bruger:Ramloser|Ramloser]] Undlad venligst at kalde ham "chefen". Han er ikke mere chef end os andre og jeg har desuden ganske svært ved at få øje på den "arrogance og chikane", som du beskylder ham for. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 30. jan. 2026, 15:10 (CET) ::::Al information på Wikipedia skal kildebelægges. Hvis noget ikke er kildebelagt, er det helt legitimt at markere dette. På Wikipedia har kildebelægning i lang tid været forsømt, hvilket let kan konstateres ved at bruge funktionen "Tilfældig artikel". Det betyder også, at vi må kunne stille krav til hinanden om, at indhold bliver korrekt kildebelagt. Det skal naturligvis ske uden chikane, men hvis man indsætter information uden kildeangivelse, må man forvente at blive gjort opmærksom på det, også selvom man selv opfatter det som "almen viden" eller at artiklen allerede mangler kilder m.m.. Man er som indsætter ansvarlig for at kildebelæg den information man tilføjet. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 30. jan. 2026, 15:21 (CET) :::::Nej, det er ikke sådan, det fremgår af [[Wikipedia:Kildeangivelser]]: "''Wikipedias politik om verificerbarhed kræver inline-referencer for de udsagn i en artikel, der med rimelighed kan betvivles samt for alle citater.''" Der er ikke krav om kildeangivelser til hver eneste bagatel. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 30. jan. 2026, 15:35 (CET) ::::::Det er ikke en bagatel, hvad der står på mindesmærker på Tenerife. Enhver kan påstå hvad som helst i artikler på Wikipedia. Det er derfor, der skal kilder på. Ovennævnte passus må hentyde til udsagn ala "vand er vådt". <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 30. jan. 2026, 15:47 (CET) :::::::@[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] jeg vil mene, at der kun er meget lidt information, som ikke med rimelighed kan betvivles. Derfor bør 99% af informationen kildebelægges i min optik. Hvordan skulle man ellers kunne bekræfte oplysningerne? —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 30. jan. 2026, 16:09 (CET) == '''Sarah Wynn-Williams'' == ' Hej @Hjart Jeg har fået en fejl i referencerne på artiklen og jeg har meget svært ved at se om det er en fejl jeg umiddelbart kan rette. Kan det være nogle fejl der er kommet i din rettelse af artiklen, hvr der blev fjernet 2809 tegn? --[[Bruger:Peterleth|Peterleth]] ([[Brugerdiskussion:Peterleth|diskussion]]) 2. feb. 2026, 17:52 (CET) :@[[Bruger:Peterleth|Peterleth]] Jeg kan ikke aktuelt få øje på nogen tekniske fejl i artiklen [[Sarah Wynn-Williams]]. Jeg samlede simpelthen en længere række dubletter af den samme kilde. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 2. feb. 2026, 17:57 (CET) ::Enig - men hvad skal vi gøre ved den kommentar der er sat på artiklen nu? [[Bruger:Peterleth|Peterleth]] ([[Brugerdiskussion:Peterleth|diskussion]]) 2. feb. 2026, 18:03 (CET) ::Det er en fejl ved oversættelsesværktøjet som jeg har set flere gange før. I stedet for den rigtige reference i originalartiklen indsatte det mange steder en reference til en enkelt af kilderne (en artikel i ''The Guardian''). Det eneste der er at gøre, er at sammenligne samtlige referencer i den engelske og den danske artike og kopiere den rigtige reference fra engelsk til dansk hvor det er forkert nu. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 2. feb. 2026, 18:05 (CET) :::Tak. [[Bruger:Peterleth|Peterleth]] ([[Brugerdiskussion:Peterleth|diskussion]]) 2. feb. 2026, 18:23 (CET) == Egenskab til Danmarks Kirker på Wikidata == Hej. På en gammel diskussion på [[:commons:Template talk:Wikidata Infobox/Archive 5#Display P1343?|Commons]] havde du et ønske om kunne håndtere Danmarks Kirker i Commons infoboks. Men nu er kommet anledning til det, da de har omlagt hjemmeside, så hver kirke har fået et id, som er lettere at håndtere. Så jeg oprettet forslaget [[:d:Wikidata:Property proposal/Danmarks Kirker]]. Vil du kigge på det? [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. feb. 2026, 10:35 (CET) == Begrundelse for label == Hjart har 9. januar markeret [[Schouw & Co.]] med »neutralitet er omstridt«; men jeg kan ikke finde nogen begrundelse; den fremgår ikke af diskussionssiden. [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 7. feb. 2026, 18:18 (CET) :@[[Bruger:Hchristophersen|Hchristophersen]] Ok. Grunden til den boks er kildeløse formuleringer som bl.a. "der hver har en solid strategisk position og et stærkt fundament for lønsom og ansvarlig vækst." [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. feb. 2026, 18:22 (CET) ::Særdeles mærkeligt spørgsmål, Hchristophersen. Den lange smøre af ikke-kildebelagte anprisninger på bullshit-bingo-sprog ser ud til at være tilføjet af et firma og ikke en privatperson. Og Hjart burde også have tilføjet {tætpå}. Artiklen er særdeles udsat for "ip-forbedringer" for tiden. Kunne man ikke sætte beskyttelse på, så kun kendte brugere kan redigere artiklen? Med det formål at firmaer, der vil redigere artiklen må give sig til kende? Under alle omstændighed må de ikke-kildebelagte anprisninger fjernes. --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 9. feb. 2026, 03:06 (CET) == Klage over Hjarts aregerend == Hjart sletter adskillige artikler, og han burde hrfor undersøges for egenrådighedf, og personhad, så wikipedia ikke resikere en negativ artikel om dem, vi er flere der er klar til at gå til pressen [[Bruger:Jyllandskalvaereetlandigen|Jyllandskalvaereetlandigen]] ([[Brugerdiskussion:Jyllandskalvaereetlandigen|diskussion]]) 13. feb. 2026, 20:28 (CET) :Hjart har, så vidt jeg kan se, intet galt gjort overfor dig, men tværtimod forsøgt at forklare dig på din diskussionsside, hvordan Wikipedia fungerer, og hvorfor nogle af dine redigeringer ikke levede op til retningslinjerne her. Hvis du taler om artiklen om Lars Ejgaard Bissenbacker Jørgensen, har jeg slettet den, fordi den ikke lever op til [[Wikipedia:Kriterier for biografier]] - som Hjart allerede har prøvet at fortælle dig. :Det kan være frustrerende at få slettet en artikel, man har oprettet, men du bedes alligevel skrive høfligt og undlade at beskylde andre brugere for egenrådighed og personhad, fordi de opretholder retningslinjerne her på wikipedia. Sæt dig hellere ind i, hvilke kriterier der skal til for at kunne have en biografi på Wikipedia, og hvordan sitet her fungerer. Du kan læse mere om det i velkomsten på din brugerdiskussionsside. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 13. feb. 2026, 20:41 (CET) == Hjælp søges til engelsk artikel == Hej Hjart. Kunne jeg få dig til at hjælpe mig med RIP fix på [[:en:Henrik Frederiksen]] og det tilhørende Wikidata element? Jeg har tilføjet fødsels- og dødsdato samt en dødsannonce som kilde, men mit engelsk er desværre ikke godt nok til at kunne ordne resten. Derfor vil jeg blive glad, hvis du havde tid og lyst til at hjælpe mig videre. På forhånd tak og god weekend fra [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 14. feb. 2026, 17:29 (CET) :@[[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] Det er gjort. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 15. feb. 2026, 14:24 (CET) == Hexadecimale talsystem == Hvorfor tilbagerullede du [[Special:Diff/12226611]]? Den rettede oplagte stavefejl i artiklen, og bragte derved artiklens stavning på linje med kildens. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 18. feb. 2026, 09:06 (CET) :I din næste redigering af artiklen linker du helt umotiveret til årstallet 10. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 18. feb. 2026, 09:09 (CET) :@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Det var på grund af de ændrede stavemåder og fordi jeg overså kildeangivelsen. Jeg kiggede bagefter på kilden og tænker at hvis disse stavemåder skal bruges i artiklen, bør det i et separat afsnit gøres klart at de stammer fra et specielt opfundet system. Jeg havde ikke tid til at gøre mere ved det. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 18. feb. 2026, 09:24 (CET) ::De stavemåder som er i artiklen er klart er stavefejl som blev rettede i redigeringen. Uanset hvem som har opfundet ordene, giver det ikke mening at stave dem forkert. Jeg synes du skal omgøre din tilbagerulning, rette dit besynderlige link, og undskylde til brugeren. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 18. feb. 2026, 09:34 (CET) :::Til orientering: Jeg har klaget over din adfærd og manglende rettelse af fejlene på [[Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Misbrug af tilbagerulningsværktøj]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 22. feb. 2026, 00:41 (CET) ::::[[Bruger:Økonom|Økonom]] har i dag sendt mig en email. Jeg må bede andre om at tage sig af omtalte artikel. Jeg kan ikke umiddelbart forklare hvorfor. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 27. feb. 2026, 18:11 (CET) == Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022 == Når man på wikipedias hovedside klikker på linket "Aktuelle begivenheder" kommer "Ruslands invasion af Ukraine 2022", men den artikel som beskriver de aktuelle begivnheder er "Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022". Kan du hjælpe mig med at ændre det? Venlig hilsen [[Bruger:Erik Christensen|(Erik Christensen) 26. feb. 2026, 09:18 (CET)]] :@[[Bruger:Erik Christensen|Erik Christensen]] Jeg har endnu ikke arbejdet med opsætning af hovedsiden og har derfor ingen videre indsigt i den del af Wikipedia. Jeg er heller ikke helt klar over hvem det er bedst at spørge. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 27. feb. 2026, 18:21 (CET) == Flytning af P.O. Pedersen == Du flyttede [[P.O. Pedersen]] uden at efterlade en omstilling. Hvorfor? Der masser af relevante henvisninger til gammel henvisning til [[P.O. Pedersen (ingeniør)]]. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 21. mar. 2026, 11:45 (CET) :@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Ok. Det tænkte jeg ikke lige over. Den er genoprettet som omstilling. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. mar. 2026, 11:50 (CET) ::De fleste gange gør omstillingen ikke skadelig. Så jeg bruger kun uden at efterlade en omstilling til kategorier, hvor jeg vil gøre plads en ny artikel og nogle få andre situationer. Stavfejl mv. gør ikke noget, at de bliver bevaret. Så for mig det undtagelse. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:39 (CET) :::Jeg har prøvet at holde antallet af unødvendige omdirigeringer lidt nede for at undgå unødig forvirring, når jeg forsøger at lave interne links. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:50 (CET) == Arkivering == Hej. Jeg kan se du har forsøgt opsætte den gamle arkiv-bot, men den har ikke kørt i flere år. Men nu er der kommet en ny, som jeg skrevet om på [[Wikipedia:Landsbybrønden/Ny arkivbot er kommet igang|landsbybrønden]], hvor jeg har skrevet en kortfatte forklaring på opsætningen. Der er en eksempel og bl.a. [[Brugerdiskussion:Amjaabc|Amjaabc]] har sat det op, hvor du kan kigge på, hvordan den kan sættes op. Og du kan også se på [[Brugerdiskussion:Inc|Inc]]'s som jeg har sat op. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 29. mar. 2026, 10:50 (CEST) :@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Ok. Hvad sætter jeg "counter" til når jeg endnu ikke har nogen arkiver? 0? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 29. mar. 2026, 10:53 (CEST) ::Du sætter counter bare til 1. Ellers skal du være opmærksom på {{para|archive}}, at den indeholder stinavn til din brugerdiskussionsside. Hvis der er problemer med det, så kan du fange det, når du laver en forhåndsvisning. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 29. mar. 2026, 10:57 (CEST) == omdiregering == Skal vi nu til at have omdirigeringer til artikler fra flertalsformen som feks. fra [[Plakater]]? [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 6. apr. 2026, 09:44 (CEST) :@[[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] Jeg har ladet mig inspirere til det af bl.a. [[Bruger:Glenn|Glenn]] og det forekommer mig også i mange situationer at være ganske praktisk. Se f.eks. [[Borehamre]], der gør det lidt nemmere at opdage at man kan linke til "Borehammer". [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. apr. 2026, 10:11 (CEST) ::Det er en uskik at benytte forskellige opslagsformer. Det ville blive til alt for mange. I en ordbog kan man fx slå op under at »gøre«, men ikke ''gjorde'', ''gjort'' og flere andre. Det ville blive en uoverskuelighed uden ende; så lad være med det. [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 6. apr. 2026, 13:01 (CEST) :::Hmm, jeg kan slå [[:wikt:gjorde]] op i Wiktionary, mens [[:wikt:gjort]] endnu ikke er oprettet. :::Jeg ser ikke noget problem i sig selv ved at omdirigere fra bøjningsformer, så længe man behandler tilfælde af flertydighed. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 6. apr. 2026, 14:25 (CEST) :::: I stilamual finder jeg "Brug altid ental i artikler, med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge).". Hvorfor jeg mener at link ikke skal være flertalsform via omdirigering. [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 6. apr. 2026, 16:04 (CEST) :::::@[[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] Den regel gælder alene artiklens opslagsord, dvs den form det optræder i første gang i artiklens indledning. Jeg ser tit at f.eks [[biler]] eller [[bøger]] i diverse [[artikler]] omtales i flertal. Der er det rart at kunne linke til flertalsformen uden at gøre kildekoden unødigt besværlig at læse. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. apr. 2026, 16:54 (CEST) :::::: Ja - det viste jeg godt, men jeg ser en logik i ikke at linke fra flertalsform. [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 6. apr. 2026, 18:51 (CEST) :::::::@[[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] Hvilken logik? Kan du uddybe? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. apr. 2026, 19:52 (CEST) :::::::: Logikken er efter min mening en flertalsform skal ikke pege på en artikel i entalsform. [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 6. apr. 2026, 22:32 (CEST) :::::::::Det er en mening. Ikke en "logik". [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. apr. 2026, 22:44 (CEST) ::::::::::Logik er datid af la' gå, sagde manden, så lo han og gik. [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 7. apr. 2026, 01:06 (CEST) == Blokering af brugeren ~2026-22918-00 == Hej [[Bruger:Hjart|Hjart]], <br>Du har blokeret den anonyme bruger [[Special:Bidrag/~2026-22918-00|~2026-22918-00]] i 1 uge pga. hærværk. Det fremstår efter min vurdering som en uforholdsmæssigt lang blokering for et enkeltstående tilfælde, hvor en advarsel eller skabelon – som jeg har indsat – normalt vil være tilstrækkelig til at gøre opmærksom på retningslinjerne.<br> Hvis en blokering vurderes nødvendig – hvilket efter min opfattelse primært bør forbeholdes gentaget eller grovere hærværk – ville jeg mene, at en kortere blokering, f.eks. 1 dag, være mere rimelig i dette tilfælde.<br> Forsat god dag :-)<br> -- [[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]]^{([[Brugerdiskussion:Nicolaisen|d]] I [[Special:Bidrag/Nicolaisen|b]])} 14. apr. 2026, 09:27 (CEST) :@[[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]] Min vurdering er at folk, der foretager ting af den art, der er sket her, sagtens kan tåle en uges pause til at tænke sig om i. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 14. apr. 2026, 09:33 (CEST) ::Jeg forstår godt tanken om, at en pause kan have en præventiv effekt. Jeg mener dog stadig, at en uges blokering ved et enkeltstående tilfælde ligger i den høje ende, særligt når der ikke forinden er givet en tydelig advarsel.<br> ::Formålet med blokeringer er jo primært at forebygge yderligere problemer, og i tilfælde som dette vil en kortere blokering eller en klar advarsel efter min opfattelse ofte være tilstrækkelig og mere proportionel.<br> ::-- [[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]]^{([[Brugerdiskussion:Nicolaisen|d]] I [[Special:Bidrag/Nicolaisen|b]])} 14. apr. 2026, 09:41 (CEST) :::@[[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]] Min vurdering er at én dags blokering i tilfælde som dette, generelt vil være i underkanten, og at der absolut ingen skade sker ved at give en uge her. Folk, der laver sådan noget som det her, retter sig ikke fra den ene dag til den anden. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 14. apr. 2026, 10:21 (CEST) ::::Jeg mener stadig, at det i sådanne tilfælde ville give mere mening at starte med en klar advarsel frem for en blokering, så brugeren først får mulighed for at rette ind efter retningslinjerne.<br> ::::Når det er sagt, tænker jeg, at vi nok bør lade sagen ligge her.<br> ::::-- [[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]]^{([[Brugerdiskussion:Nicolaisen|d]] I [[Special:Bidrag/Nicolaisen|b]])} 14. apr. 2026, 16:38 (CEST) :::::@[[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]] Min vurdering er at forsvindende få af dem jeg har blokeret på denne måde, reelt ville have benyttet sig af sådan en mulighed. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 14. apr. 2026, 17:52 (CEST) == Smalspor i Danmark == Meningen var at tilføje det her for at vise de forskellige sporvidder i Danmark eller dem som har været i Danmark og benyttet her. Jeg håber du forstår meningen nu og meningen bag det. Tak for forståelsen. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 11:21 (CEST) :Men uanset hvad nu Har du en skabelon du kan gå ud efter hvis det er ellers så skal det være den skal laves lidt om og gør os mere for dansket, en mere engelsk version eller sådan noget, ja måske bare lave en dansk version. Eller noget i den retning noget i den stil der passer mere til den danske Wikipedia siden Hvis det er muligt? [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 11:25 (CEST) ::@[[Bruger:~2026-17339-05|~2026-17339-05]] Jeg må tilstå at jeg ikke rigtig forstår meningen med det du skriver der. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 14. apr. 2026, 11:28 (CEST) :::Det er sporvidderne der har været i Danmark det er alt fra de laveste omkring de 500 mm til næsten 1200 mm sporervide, det der har været brugt til forskellige ting og har haft forskellige formål, Forstår du det bedre nu? [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 11:54 (CEST) :::Hvordan kan du ikke forstå hvad jeg skriver til dig, det er virkelig tydeligt hvad jeg skriver til dig. Men uanset hvad det er bare derfor jeg tilføjet det der inde på smalspor i Danmark. Og det er selvfølgelig bare den skabelon man kan vælge at gå ud Efter men man kan også godt lave en helt anden hvis den skal passe mere ind på den danske Wikipedia i stedet for den engelske model, men jeg håber du er bedre forstår det nu? Og måske også selv kunne finde på en løsning der vil passe bedre her på den danske Wikipedia. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 11:56 (CEST) :::Og det er så folk også kan læse om de forskellige sporvidder som har været brugt i Danmark og dem der selvfølgelig stadig bliver brugt her og selvfølgelig dem som er interesseret i at læse sådan nogle ting kan se hvor mange der egentlig har været her og for dem der går op i sådan nogle ting, tog og jernbane entusiaster, eller noget i den retning. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 12:03 (CEST) :::500. 600. 700. 800. 900. Og der er mange flere end bare dem der går op til 1200 og selvfølgelig også dem mellem de andre sporvidde er der også nogle meget specielle og unikke sporvidder som har lavet til nogle fabrikker og selvfølgelig dem som folk fik specialt lavet og også tog som de også fik lavet på egen værksted men det er bare ideen med det at tilføje de her ting, Jeg håber du har en bedre forståelse for det nu? [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-17339-05|&#126;2026-17339-05]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-17339-05|diskussion]]) 14. apr. 2026, 12:05 (CEST) == Kgdeg == Hvorfor er denne bruger blokeret? Jeg kan ikke se at vedkommende har bidraget til artikelrummet. --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 18. apr. 2026, 14:28 (CEST) :Jeg slettede +80k mystisk kode i [[Bruger:Kgdeg/sandkasse]], der på ingen måde så [[Wikipedia]]-relateret ud og som vedkommende i løbet af en time lavede adskillige små ændringer på. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 18. apr. 2026, 14:42 (CEST) == You may be an eligible candidate for the U4C election == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Greetings, The [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Coordinating_Committee|Universal Code of Conduct Coordinating Committee (U4C)]] seeks candidates for the 2026 election. The U4C is the global committee responsible for overseeing enforcement of the [[foundation:Special:MyLanguage/Policy:Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]]. Elections are held annually, if elected a committee member serves for two years. This year the U4C requires candidates to hold administrator rights on at least one wiki, which is why you are being contacted as you appear to hold this right. There are other requirements, such as candidates must be at least 18 years old and may not be employed by the Wikimedia Foundation or other related chapters and affiliates. You can find more information in the [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Coordinating_Committee/Election/2026#Call_for_Candidates|call for candidates on Meta-wiki]]. Additionally, the committee's working language is English; some ability to communicate in English is required. The election opens on 18 May, if you are eligible and interested you have until 10 May to submit your candidacy. There will week between for candidates to answer questions from the community. Voting takes place privately in [[m:Special:MyLanguage/SecurePoll|SecurePoll]], successful candidates must receive at least 60% support. More information is available on [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Coordinating_Committee/Election/2026|the 2026 Elections page]], including timelines and other candidacy information. If you read over the material and consider yourself qualified, please consider submitting your name to run for the committee. If you think someone else in your community might be interested and qualified, please encourage them to run. In partnership with the U4C -- [[m:User:Keegan (WMF)|Keegan (WMF)]] ([[m:User_talk:Keegan (WMF)|talk]]) 28. apr. 2026, 20:30 (CEST) </div> <!-- Besked sendt af Bruger:Keegan (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Keegan_(WMF)/test&oldid=30471712 --> == HeyI == Jeg har skrevet Fyrario siden :) Jeg syndes at det er notabelt selvom at det er up and coming og er igang med flere produktioner. Jeg lavede den her side fordi at hvis man søgte op deres navn før kom der alt for mange mærkeligt informationer. Så den her side er rent skrevet for at sørge for at bruger for de rette informationer :) [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-26689-33|&#126;2026-26689-33]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-26689-33|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:16 (CEST) :@[[Bruger:~2026-26689-33|~2026-26689-33]] Ok. Se venligst [[Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler]] for hvad der på [[Wikipedia]] regnes for notabelt. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:18 (CEST) ::Kan ikke helt finde hvornår er virksomhedsformer som ApS og Enkeltmandsvirksomheder notabelt? [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-26689-33|&#126;2026-26689-33]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-26689-33|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:45 (CEST) ::Oh, ja efter at have læst så tænker jeg ikke helt at det er notabelt nok. ::Der står ikke noget om varemærke osv. ::Men jeg syndes at det er op til dig. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-26689-33|&#126;2026-26689-33]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-26689-33|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:47 (CEST) :::Det sker tit at jeg tager den indledende snak og så lader en anden administrator tage den endelige beslutning. Du skal nok ikke regne med at artiklen får lov at overleve. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:50 (CEST) ::::Det havde jeg hellere ikke ;) [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-26689-33|&#126;2026-26689-33]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-26689-33|diskussion]]) 2. maj 2026, 17:51 (CEST) == Ang. siden Jazzmusikere fra Danmark, alfabetisering, for- eller efternavn? == Jeg bemærker, at Finn Otto Hansen alfabetisk står opført efter sit fornavn; kan det have sin rigtighed? Det stemmer ikke helt overens med resten af oversigten. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-27503-08|&#126;2026-27503-08]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-27503-08|diskussion]]) 6. maj 2026, 19:53 (CEST) :@[[Bruger:~2026-27503-08|~2026-27503-08]] Hvor ser du det? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. maj 2026, 19:55 (CEST) ::På denne side: [[:Kategori:Jazzmusikere fra Danmark]] [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-27503-08|&#126;2026-27503-08]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-27503-08|diskussion]]) 6. maj 2026, 20:39 (CEST) :::@[[Bruger:~2026-27503-08|~2026-27503-08]] En {{vis|FD}} svarende til hvad der findes nederst i artiklen [[Ole Kock Hansen]] vil løse problemet. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. maj 2026, 20:51 (CEST) ::::Mange tak for tippet, det ser ud til at fungere :-) [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-27718-56|&#126;2026-27718-56]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-27718-56|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:26 (CEST) f2tvtnov6zhd2d99vskmc1sekdidymc 0 719612 12274356 11068792 2026-05-07T14:51:38Z Vikebe 507443 infobox 12274356 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja |billede = Carl Wolle by Hansen, Schou & Weller.jpg |billedtekst = Carl Wolle{{byline|[[Hansen, Schou & Weller]]}} }} '''Carl Wolle''' ([[20. december]] [[1813]] i [[København]] – [[25. august]] [[1893]] i [[Fredensborg]]) var en dansk [[officer]]. == Invalideret i Treårskrigen == Han var søn af kompagnikirurg, senere karakteriseret regimentskirurg og læge ved [[Vartov]] Peter Wolle (1771-1844) og Elisabeth Christine Svanholm (1781-1834). Carl Wolle blev [[kadet]] [[1830]], [[1834]] [[sekondløjtnant]] ved infanteriregimentet i [[Rendsborg]], [[1841]] karakteriseret og samme år virkelig [[premierløjtnant]], fra [[1842]] ved 2. Jægerkorps, ved hvilket han deltog i [[Treårskrigen]] i årene [[1848]] og [[1849]]. Wolle var midlertidig [[Kompagni (militær)|kompagnichef]] ved [[Oversø]] 1848, hvor halvdelen af Jægerkorpset måtte overgive sig. Det lykkedes ham at afvise det fjendtlige [[rytteri]] og med kompagniet at slutte sig til resten af hæren ved [[Flensborg]]. Dernæst blev han [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] af 2. klasse og året efter kaptajn af 1. klasse. Ved [[Slaget ved Fredericia|udfaldet]] fra [[Fredericia]] blev han hårdt såret, mistede halvdelen af venstre arm og kunne derfor ikke tage del i resten af krigen [[1850]]. == 2. Slesvigske Krig == [[1859]] blev Wolle [[major]], [[1863]] chef for 16. Bataljon, der ved mobiliseringen blev til 16. Regiment, som han førte med dygtighed 1864, navnlig [[18. april]] [[Kampene ved Dybbøl|ved]] [[Dybbøl Banke|Dybbøl]], og blev [[oberstløjtnant]]. == Senere virke == [[1865]] blev han [[oberst]] og [[brigade]]kommandør, ved [[Hærloven]] [[1867]] [[Københavns kommandant|souskommandant]] i København. Wolle var formand i en dansk militærdelegation, der [[1868]] udsendtes for at studere forholdene i den franske hær. Hans efterfølgende rapport var kritisk over for forholdene i [[Andet franske kejserrige|Frankrig]], og sammen med hans mundtlige oplysninger til [[Christian 9.|kongen]] og [[Frederik 8.|kronprinsen]] blev Wolles vurdering lagt til grund for [[Regeringen Holstein-Holsteinborg|regeringens]] beslutning om ikke at gå ind i [[Den fransk-preussiske krig]] på fransk side [[1870]]. Dette år blev Wolle [[29. juli]] sat til at kommandere en [[Brigade|øvelsesbrigade]] ved [[Kolding]], som havde fået instruks om ''"Saa vidt muligt at hindre fjendtlig Grænseoverskridelse; i Tilfælde af Angreb at tvinge Fjenden til langsom Fremrykning uden at udsætte egen Styrke for at blive oprevet"''. [[1874]] blev han efter ansøgning på grund af svagelighed afskediget med [[general]]s karakter. I sin tid i København var Wolle aktiv for [[Velgørenhed|velgørende]] formål. Som formand i Understøttelsesforeningens hovedbestyrelse var han utrættelig i at formå rigmænd til at give økonomisk støtte til virkeligt trængende. Wolle blev Ridder af [[Dannebrogordenen]] 1848, [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]] [[1859]], Kommandør af 2. grad 1864 og af 1. grad [[1869]]. Han blev gift [[12. december]] 1849 i [[Helsingør]] med Martina Julia Norrie (1. februar 1826 i Helsingør - 1. august 1904 i Fredensborg), datter af [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsul]], sundtoldklarerer i Helsingør Gordon Norrie (1790-1874) og Maria Bjørklund, adopteret Craig (1793-1828). Han er begravet på [[Garnisons Kirkegård]]. == Gengivelser == Wolle er gengivet i et [[xylografi]] af [[Hans Peter Hansen (xylograf)|H.P. Hansen]] 1893 og i [[fotografi]]er af [[Hansen, Schou & Weller]] og [[Jens Petersen (fotograf)|Jens Petersen]] ([[Det Kongelige Bibliotek]]). == Kilder == * [[K.C. Rockstroh]], "Carl Wolle", i: [[Povl Engelstoft]] & [[Svend Dahl]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', København: J.H. Schultz Forlag 1932-44. * Helge Klint: "Den danske hær i sommeren 1870"], ''[[Historisk Tidsskrift]]'', bind 12, 5. række (1971). [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31869/61466 Online-udgave]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{commonscat}} {{FD|1813|1893|Wolle, Carl}} [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark]] dpszu8lw7eldxep7qrmotjst26e73ws 0 722857 12274863 11456923 2026-05-08T10:35:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274863 wikitext text/x-wiki {{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}} [[Fil:Nørregade from Gammeltorv.jpg|thumb|Gammeltorv. Københavns Kreditforenings tidligere bygning, nu Jyske Bank, ses til højre]] '''Københavns Kreditforening''', oprindeligt ''Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenhavn og Omegn'', var en dansk [[kreditforening]] i [[København]]. == Historie == Kreditforeningen var med med hjemmel i lov af [[17. marts]] [[1882]] stiftet den [[18. marts]] samme år ([[statut]]ter af [[19. maj]]) på foranledning af [[overretssagfører]] [[Adolph Hein]] (1838-1899), der var foreningens [[administrerende direktør]] indtil sin død, da han blev afløst af sagfører [[Carl Herforth]] (1866-1937), som året før var indtrådt i direktionen og forestod foreningens daglige ledelse indtil [[1936]]. En anden medstifter var [[murer]]mester [[Hans Fussing]]. [[1. januar]] [[1971]] blev Københavns Kreditforening fusioneret ind i [[Forenede Kreditforeninger]], som i [[1985]] blev til Nykredit. Foreningens formål er at yde lån mad pant i faste ejendomme (dog ikke landbrugsejen­domme) indtil 3/5 af taksationsværdien. Kreditforeningen kan endvidere med hjem­mel i lov af 15. marts 1939 indenfor 7½ % af den pågældende åbne series kasseobligationer yde tilsvarende lån i bygninger under opfø­relse, såfremt der for lånet tillige stilles be­tryggende bankgaranti eller sikkerhed i så­danne aktiver, hvori umyndiges midler kan an­bringes, for at lånet vil blive indfriet eller ned­bragt, hvis det ikke efter udløbet af den fast­satte frist for den endelige bebyggelse findes at kunne ydes med det oprindeligt bevilgede beløb. Foreningens virkeområde, der ved stiftelsen alene omfattede staden Kjøbenhavns grund og Frederiksberg bydistrikt samt dele af Brønshøj, Tårnby og Hvidovre sogne, er efterhånden udvidet med hele Københavns amtsrådskreds. == Ældre nøgletal == Siden kreditforeningens stiftelse og indtil [[1950]] var der ydet lån til samlet beløb ca. 1.052 mio. kr. Heraf var tilbagebetalt et hovedstolsbeløb af ca. 586 mio. kr., således at resthovedstolen for alle 13 se­rier udgjorde ca. 466 mio. kr. med en restgæld, stor ca. 426 mio. kr. Foreningens reservefond udgjorde i 1950 ca. 12,1 mio. kr. [[31. december]] [[1903]] havde kreditforeningen 1880 panter med en hovedstol på 84.439.000 kr. og et restbeløb på 81.117.837 kr.; reservefond: 3.231.609 kr. Ifølge lav af 4. april 1902 kunne umyndiges og offentlige stiftelsers midler anbringes i fore­ningens kasse obligationer, hvoraf mere end 67 % i 1950 var modtagne til opbevaring i kreditfore­ningen mod udstedelse af indskrivningsbevis til kasseobligationsejerne. == Ledelse == Kreditforeningens virksomhed blev bestyret af en direktion under kontrol af et repræsentantskab og var undergivet tilsyn af [[Boligministeriet]], hvis godkendelse også krævedes til æn­dringer i kreditforeningens statutter. I 1936 blev [[Henry Ussing (jurist)|Henry Ussing]] medlem af repræsentantskabet. Repræsentantskabets formand var i 1950 direktør O.P. Christensen. === Direktion === {{ufuldstændig liste}} * 1882-1899: [[Adolph Hein]] (1838-1899), adm. direktør * 1899-1936: [[Carl Herforth]] (1866-1937), adm. direktør (medlem af direktionen siden 1898) * 1936-?: [[Aage Finsen]] (1891-1962), adm. direktør ** 1932-1945: [[Poul C. Rasmussen]] (1885-1965), bygningskyndig direktør ** 1945-?: [[Knud Oxholm Jungersen]] (1913-1995), bygningskyndig direktør == Arkitektur == Københavns Kreditforening havde fra [[1899]] til huse i sin egen bygning i fire stokværk på [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]] 4. Den er opført 1898-99 udelukkende af sten og jern efter tegning af [[Frederik L. Levy]]. Den havde med grunden kostet 580.000 kr. I dag ejes bygningen af [[Jyske Bank]]. == Se også == * [[Københavns Grundejerbank]] * [[Københavns Grundejerforening]] == Kilder == * ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110528060946/http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html |date=28. maj 2011 }}'' * {{runeberg.org|trap|3-1|0568.html Københavns Kreditforening}} {{bygningsbilledesavnes}} {{coord wd}} [[Kategori:Realkreditinstitutter i Danmark]] [[Kategori:Danske virksomheder etableret i 1882]] [[Kategori:Tidligere virksomheder i København|Kreditforening]] [[Kategori:Ophørt i 1970]] 0cw5wi42fe78zx7zzkffnzgllh8yniu 0 724040 12274539 8025971 2026-05-07T20:06:13Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274539 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''David Moses Halberstadt''' ([[22. juli]] [[1819]] i [[København]] – [[5. juni]] [[1874]] sammesteds) var en dansk [[grosserer]]. Han var søn af købmand Moses Gottschalk Halberstadt (1792-1872) og Bolette Bella Davidsen (1790-1863). Efter at have været i handelslære først i [[Randers]] og senere i København tog han [[1843]] [[borgerskab]] som grosserer på sidstnævnte sted og associerede sig få måneder efter med Ferdinand Philip under navnet David Halberstadt & Co. Halberstadt var en energisk, arbejdsom og kundskabsrig købmand med en klar og hurtig opfattelsesevne, og hans firmas forretninger antog meget kort efter dets stiftelse et stort omfang. Fra begyndelsen beskæftigede det sig væsentligst med [[korn]]forretning, men efterhånden optog det mange andre virksomheder. I de senere år drev det navnlig produktforretning ([[skind]] og [[uld]]) og var i denne branche det største handelshus i [[Skandinavien]]. [[1857]] købte firmaet en ejendom på [[Christianshavn]], på hvilken det anlagde en [[dampmølle]], som det drev i en årrække, og som senere overgik til et [[interessentskab]] og [[1874]] til [[aktieselskab]]et [[De forenede Dampmøller]]. Halberstadt var medlem af [[Grosserer-Societetet]]s komité (1857-74) og af [[Sø- og Handelsretten]] ([[1873]]-74). Han var en tid medlem af direktionen for [[Kjøbenhavns private Laanebank]], ligesom han deltog i bestyrelsen af flere aktieselskaber. På forskellig måde viste han interesse for [[Det mosaiske Troessamfund|den jødiske menighed]] i København, som han tilhørte. Han blev gift [[14. december]] [[1851]] i [[Synagogen i Krystalgade|Synagogen]] med Sophie Meyer (5. maj 1831 i København - 23. december 1916 i [[Toulouse]], gift 2. gang med [[dr. med.]] Jean Marie Adolphe Marcet), datter af grosserer Abraham Meyer (1795-1865) og Betty von Halle (1801-1863). Han er begravet på [[Mosaisk Nordre Begravelsesplads]]. == Eksterne henvisninger == * {{runeberg.org|dbl|6|0492.html Halberstadt, David Moses|[[Emil Meyer (nationalbankdirektør)|Emil Meyer]]}} * ''[[Illustreret Tidende]]'', XV, 420. * {{gravsted.dk}} {{FD|1819|1874|Halberstadt, David}} [[Kategori:Grosserere fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Sø- og Handelsretten]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Jøder fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Bankdirektører fra Danmark]] orsvq69ogddflntl2u2t1egzl75tji6 12274541 12274539 2026-05-07T20:07:44Z Vikebe 507443 autoritetsdata 12274541 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''David Moses Halberstadt''' ([[22. juli]] [[1819]] i [[København]] – [[5. juni]] [[1874]] sammesteds) var en dansk [[grosserer]]. Han var søn af købmand Moses Gottschalk Halberstadt (1792-1872) og Bolette Bella Davidsen (1790-1863). Efter at have været i handelslære først i [[Randers]] og senere i København tog han [[1843]] [[borgerskab]] som grosserer på sidstnævnte sted og associerede sig få måneder efter med Ferdinand Philip under navnet David Halberstadt & Co. Halberstadt var en energisk, arbejdsom og kundskabsrig købmand med en klar og hurtig opfattelsesevne, og hans firmas forretninger antog meget kort efter dets stiftelse et stort omfang. Fra begyndelsen beskæftigede det sig væsentligst med [[korn]]forretning, men efterhånden optog det mange andre virksomheder. I de senere år drev det navnlig produktforretning ([[skind]] og [[uld]]) og var i denne branche det største handelshus i [[Skandinavien]]. [[1857]] købte firmaet en ejendom på [[Christianshavn]], på hvilken det anlagde en [[dampmølle]], som det drev i en årrække, og som senere overgik til et [[interessentskab]] og [[1874]] til [[aktieselskab]]et [[De forenede Dampmøller]]. Halberstadt var medlem af [[Grosserer-Societetet]]s komité (1857-74) og af [[Sø- og Handelsretten]] ([[1873]]-74). Han var en tid medlem af direktionen for [[Kjøbenhavns private Laanebank]], ligesom han deltog i bestyrelsen af flere aktieselskaber. På forskellig måde viste han interesse for [[Det mosaiske Troessamfund|den jødiske menighed]] i København, som han tilhørte. Han blev gift [[14. december]] [[1851]] i [[Synagogen i Krystalgade|Synagogen]] med Sophie Meyer (5. maj 1831 i København - 23. december 1916 i [[Toulouse]], gift 2. gang med [[dr. med.]] Jean Marie Adolphe Marcet), datter af grosserer Abraham Meyer (1795-1865) og Betty von Halle (1801-1863). Han er begravet på [[Mosaisk Nordre Begravelsesplads]]. == Eksterne henvisninger == * {{runeberg.org|dbl|6|0492.html Halberstadt, David Moses|[[Emil Meyer (nationalbankdirektør)|Emil Meyer]]}} * ''[[Illustreret Tidende]]'', XV, 420. * {{gravsted.dk}} {{FD|1819|1874|Halberstadt, David}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Grosserere fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Sø- og Handelsretten]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Jøder fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Bankdirektører fra Danmark]] pbob8mir2r4dxpwgokn2lch4pa8gdfj 0 725331 12274600 11642774 2026-05-07T22:45:57Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274600 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Kristian Lindberg | billede = | fuldenavn = Kristian Lindberg | fødselsdato = {{Dato og alder|1994|2|14}} | fødeby = | fødeland = [[København]], [[Danmark]]<ref name=transfermarkt.com>{{cite web |url=https://www.transfermarkt.com/kristian-lindberg/profil/spieler/148361 |title=#21 Kristian Lindberg |publisher=transfermarkt.com}}</ref> | dødsdato = | dødsland = | højde = 184 cm<ref name=transfermarkt.com/> | kælenavn = | position = [[Midtbanespiller (fodbold)|Kant]] | nuværendeklub = | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Hvidovre Idrætsforening|Hvidovre IF]] | youthyears2 = | youthclubs2 = [[FC Nordsjælland]] | years1 = 2012- | clubs1 = [[FC Nordsjælland]] | caps1 = 30 | goals1 = 2 | years2 = 2014-2015 | clubs2 = → [[Lyngby Boldklub|Lyngby BK]] (leje) | caps2 = 0 | goals2 = 0 | years3 = 2015-2016 | clubs3 = [[Atletico Baleares]] | caps3 = 9 | goals3 = 0 | years4 = 2016-2018 | clubs4 = [[FC Roskilde]] | caps4 = 37 | goals4 = 5 | years5 = 2018-2019 | clubs5 = [[Lyngby Boldklub|Lyngby BK]] | caps5 = 33 | goals5 = 4 | klubopdateret = {{Dato|17-07-2018}} | nationalyears1 = 2009-2010 | nationalteam1 = [[Danmarks U/16-fodboldlandshold|Danmark U/16]] | nationalcaps1 = 5 | nationalgoals1 = 2 | nationalyears2 = 2009-2011 | nationalteam2 = [[Danmarks U/17-fodboldlandshold|Danmark U/17]] | nationalcaps2 = 13 | nationalgoals2 = 2 | nationalyears3 = 2011-2012 | nationalteam3 = [[Danmarks U/18-fodboldlandshold|Danmark U/18]] | nationalcaps3 = 7 | nationalgoals3 = 0 | nationalyears4 = 2012-2013 | nationalteam4 = [[Danmarks U/19-fodboldlandshold|Danmark U/19]] | nationalcaps4 = 14 | nationalgoals4 = 6 | nationalyears5 = 2013 | nationalteam5 = [[Danmarks U/20-fodboldlandshold|Danmark U/20]] | nationalcaps5 = 2 | nationalgoals5 = 0 | landsholdopdateret = | manageryears1 = | managerclubs1 = | goals6 = 2 | caps6 = 7 | years6 = 2019-2020 | clubs6 = [[FC Roskilde]] | goals7 = 2 | caps7 = 18 | years7 = 2020-2022 | clubs7 = [[Nykøbing FC]] | goals10 = 2 | caps10 = 11 | years10 = 2022-2023 | clubs10 = [[ÍA Akranes]] | years11 = 2023 | clubs11 = [[Ishøj IF]] | years12 = 2023- | clubs12 = [[BK Frem]] }} '''Kristian Lindberg''' (født [[14. februar]] [[1994]]) er en [[Danmark|dansk]] fodboldspiller, der pt. er klubløs. Han spillede senest for [[Lyngby Boldklub]]. == Klubkarriere == === FC Nordsjælland === Kristian Lindberg startede sin professionelle karriere i [[FC Nordsjælland]], hvor han også havde spillet som ungdomsspiller siden sin 15 års fødselsdag, hvor han kom til FC Nordsjælland fra [[Hvidovre IF]].<ref>[http://www.bold.dk/nyt/FCN-henter-15-aarig-Hvidovre-spiller FCN henter 15-årig Hvidovre-spiller] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090623020020/http://www.bold.dk/nyt/FCN-henter-15-aarig-Hvidovre-spiller |date=23. juni 2009 }} bold.dk, 15.02.2009</ref> Han debuterede for klubben i efteråret 2012 i en [[DBU Pokalen|pokalkamp]] mod [[FC Midtjylland]], hvor han også scorede sin første mål.<ref>[http://www.bold.dk/nyt/FCN-debutant-Jeg-gjorde-det-rigtige FCN-debutant: Jeg gjorde det rigtige] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130109202629/http://www.bold.dk/nyt/FCN-debutant-Jeg-gjorde-det-rigtige |date= 9. januar 2013 }} bold.dk, 05.11.2012</ref> Den 1. september 2014 bekræftede FC Nordsjælland, at de havde sendt Lindberg til Lyngby BK på en etårig lejeaftale.<ref>[http://www.fcn.dk/single-news/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=2451&cHash=f4c97c88e19ef4d89bfdd8ee9d7a1b34 FCN udlejer Lindberg til Lyngby] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140903111531/http://www.fcn.dk/single-news/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=2451&cHash=f4c97c88e19ef4d89bfdd8ee9d7a1b34 |date= 3. september 2014 }}, fcn.dk, 1. september 2014</ref> === Atletico Baleares === I midten af august 2015 blev det offentliggjort, at Lindberg skiftede til [[Atletico Baleares]], der huserede i den 3. bedste spanske række.<ref name="tipsbladet,19/8/2015">{{cite web |url=https://www.tipsbladet.dk/nyhed/primera-division/tidl-fcn-angriber-skifter-til-spansk-fodbold |title=Tidl. FCN-angriber skifter til spansk fodbold |author=Martin Davidsen |publisher=Tipsbladet |date=19. august 2015}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.futbolmallorca.com/2015/08/kristian-lindberg-ya-posa-con-la/ |title=Kristian Lindberg ya posa con la camiseta del Atlético Baleares |publisher=futbolmallorca.com |date=24. august 2015}}</ref> Han skrev under på en toårig kontrakt.<ref name="tipsbladet,19/8/2015" /> Han fik dog ikke meget spilletid i Atletico Baleares, hvilket Lindberg begrundede i klubbens spillestil frem for sin egne kvaliteter,<ref>{{cite web |url=https://www.dbold.dk/2016/01/spanien-dansker-har-nogle-ekstra-kvaliteter/ |title=Mallorca-dansker: Har nogle ekstra kvaliteter |author=Karl Bredholt Andersen |publisher=dbold.dk |date=8. januar 2015}}</ref> og samlet set havde han efter en enkelt sæson i klubben spillet ni ligakampe.<ref>{{cite web |url=https://www.transfermarkt.co.uk/kristian-lindberg/profil/spieler/148361 |title=#11 Kristian Lindberg |publisher=transfermarkt.com }}</ref> === FC Roskilde === Han skiftede i starten af september 2016 til [[FC Roskilde]], hvor han skrev under på en etårig kontrakt.<ref>{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/fc-roskilde-henter-kristian-lindberg/ |title=FC Roskilde henter Kristian Lindberg |author=Mikkel Nøhr |publisher=bold.dk |date=4. september 2016}}</ref> Det var dog i slutninge af oktober, at han fik sin spilletilladelse.<ref>{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/lindberg-jeg-er-traet-af-at-traene/ |title=Lindberg: Jeg er træt af at træne |author=Nicolai Skovsgaard Tøfting |publisher=bold.dk |date=6. oktober 2016}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/lindberg-endelig-klar-for-fc-roskilde/ |title=Lindberg endelig klar for FC Roskilde |author=Mikkel Nøhr |publisher=bold.dk |date=25. oktober 2016}}</ref> === Lyngby Boldklub (2018-2019) === Det blev den 3. juli 2018 offentliggjort, at Lindberg skiftede tilbage til [[Lyngby Boldklub]], hvor han var på lejekontrakt fra 2014 til 2015.<ref name="3/7/2018">{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-henter-kristian-lindberg/ |title=Lyngby henter Kristian Lindberg |author=Nanna Møller Karlsen |publisher=bold.dk |date=3. juli 2018}}</ref> Han skrev under på en etårig kontrakt.<ref name="3/7/2018"/> Han forlod klubben i sommeren 2019, da han ikke fik sin kontrakt forlænget.<ref name="bold.dk,18/6">{{cite web |url=https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/fem-spillere-vinker-farvel-til-lyngby/ |title=Fem spillere vinker farvel til Lyngby |date=18. juni 2019 |author=Nicolai Skovsgaard Tøfting |publisher=bold.dk}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} * [http://www.superstats.dk/spillere/spiller-alltime?id=2612 Kristian Lindberg] på superstats.dk * [http://www.fcn.dk/truppen/cetest-firstpage11300150/ Kristian Lindberg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131009164158/http://www.fcn.dk/truppen/cetest-firstpage11300150/ |date= 9. oktober 2013 }} på fcn.dk {{Lyngby BK Trup}} {{FD|1994|Levende|Lindberg, Kristian}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Nordsjælland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Lyngby Boldklub]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Roskilde]] hocc3eo3q8jw1eq0yho37ilcoj022g0 0 731838 12274335 11729698 2026-05-07T14:25:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274335 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=december 2021}} '''Konservative Gymnasiaster''' (forkortet '''KG''') var i knap 70 år en dansk gymnasieorganisation med løs tilknytning til [[Det Konservative Folkeparti]]. Organisationen blev grundlagt i 1931 som en fraktion under Konservative Studenter i København ([[Konservative Studerende]]) med tilknytning til gymnasiebladet "Front" stiftet i 1933 med (senere folketingsmedlem) [[Hagen Hagensen]] som leder.<ref>[https://www.gravsted.dk/person.php?navn=hagenhagensen Nekrolog Hagen Hagensen, gravsted.dk]</ref> Fra 1935 blev KG en selvstændig organisation med (senere landsretssagfører) Bent Wellejus som formand<ref name=Wellejus>[http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/UVW.htm#WELLEJUS%20Bent%20landsretssagf%C3%B8rer,%20direkt%C3%B8r www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957 Hentet 2021-12-09] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111003170027/http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/UVW.htm#WELLEJUS%20Bent%20landsretssagf%C3%B8rer,%20direkt%C3%B8r |date= 3. oktober 2011 }} Wellejus som formand</ref> og [[Poul Møller (Det Konservative Folkeparti)|Poul Møller]] som næstformand.<ref>[https://books.google.dk/books?id=OEXViO2mC4IC&pg=PT86&lpg=PT86&dq=Konservative+Gymnasiaster&source=bl&ots=xUTU-tWGlx&sig=ACfU3U2HDUrsIvjcl3zTa0o3V92ROj9Q0g&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwi1lIf1l9b0AhV8SPEDHZqmAO8Q6AF6BAgYEAM#v=onepage&q=Konservative%20Gymnasiaster&f=false Brødrene Møller - Historien om et konservativt dynasti.] Af Nikolaj Bøgh</ref> Først i 1950'erne forsvandt KG,{{kilde mangler|dato=december 2021}} men blev ca. 1958 genoplivet af (senere biskop) [[Erik Norman Svendsen]]<ref>''[[Dagens Nyheder]]'', 4. oktober 1959 (s. 18)</ref> og (senere udenrigsminister) [[Per Stig Møller]].<ref name="Per Stig">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/det-indlysende-valg-af-udenrigsminister www.kristeligt-dagblad.dk Hentet 2021-12-09] [[Per Stig Møller]] formand</ref> I begyndelsen af 1980'erne fik KG medvind og nåede et medlemstal på ca. 3.000.{{kilde mangler|dato=december 2021}} Organisationen anlagde i de år en skarp frihedsorienteret ideologisk linje, der ofte var meget kritisk mod moderpartiet, som den vedvarende fremhævede sin formelle uafhængighed af.{{kilde mangler|dato=december 2021}} Samtidigt var den offensiv i kampen mod [[Danske Gymnasieelevers Sammenslutning]] (DGS), som den så som en kommunistisk domineret frontorganisation.<ref>[https://www.information.dk/2007/07/operation-bolvaerk-98?lst_tag www.information.dk Hentet 2021-12-09] Operation Bolværk 98 - Artikel fra 1998</ref> I 1983 blev KG grundet intern ideologisk uenighed splittet i to: Den mere markante Konservative Gymnasiasters Landsorganisation (der var fortsættelsen af den eksisterende organisation) og den mere moderate udbrydergruppe, Landsorganisationen Konservative Gymnasiaster (der blev anerkendt af [[Konservativ Ungdom|Konservativ Ungdoms Landsorganisation]] og moderpartiet). De to grupper blev genforenet i 1988. Organisationen blev nedlagt, da medlemstallet faldt i KU og KG i begyndelsen af 1990'erne.{{kilde mangler|dato=december 2021}} Mange prominente borgerligt-liberale har været aktive i KG. Ud over de senere ministre [[Erik Ninn-Hansen]], [[Hans Engell]] og [[Anne Birgitte Lundholt]] var der borgmester [[Hans Toft]], chefredaktørne [[Jørgen Schleimann]] og [[Leif Beck Fallesen]],<ref>[https://www.information.dk/2000/07/folkeoplysningens-tjeneste www.information.dk Hentet 2021-12-09] Leif Beck Fallesen lokalformand i Aabenraa</ref> erhvervsmanden og politikeren [[Jens Heimburger]], finansmanden [[Lars Seier Christensen]] og forfatteren [[Benn Q. Holm]].{{kilde mangler|dato=december 2021}} == Landsformænd for Konservative Gymnasiaster (ukomplet) == Konservative Gymnasiasters Landsorganisation: * Bent Wellejus 1935-1936<ref name=Wellejus/> (næstformand: [[Poul Møller (Det Konservative Folkeparti)|Poul Møller]]) * Per Markussen 1936-1937 * [[Poul Møller (Det Konservative Folkeparti)|Poul Møller]] 1937-1938<ref>[https://books.google.dk/books?id=DlbLDwAAQBAJ&pg=PT433&lpg=PT433&dq=Landsform%C3%A6nd+for+Konservative+Gymnasiaster&source=bl&ots=g04H7SDC4M&sig=ACfU3U25qb07oVEUpTksHmaBx56nerYfRA&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjtm5iMqNb0AhULRfEDHftnBukQ6AF6BAgXEAM#v=onepage&q=Landsform%C3%A6nd%20for%20Konservative%20Gymnasiaster&f=false books.google.dk] Poul Møller formand 1937-38. De danske ministerier 1953-1973, af Tage Kaarsted</ref> * [[Erik Haunstrup Clemmensen]] 1938- * [[Erik Ninn-Hansen]] * Mogens Schäffer * [[Flemming Jensen (borgmester i Høje-Taastrup Kommune)|Flemming Jensen]] 1948-1950 * [[Erik Norman Svendsen]] -1960 (næstformand: [[Per Stig Møller]]) * [[Per Stig Møller]] 1960-1961<ref name="Per Stig"/> * [[Hans Skov Christensen]] 1963-1964 * [[Niels Erik Møller]] * Peter Sterup * [[Niels Jørgen Langkilde]] 1971-1972 * [[Kurt Scheelsbeck]] 1975-1977 * [[Otto Brøns-Petersen]] 1977-1980 * Frank Homann 1980-1981 * Claus Jørgen Møller 1981-1983 (næstformand: 1) Jan Harritshøj 1981-82; 2) Dan Terkildsen 1982-83) * Finn Ziegler 1983-1987 (næstformand: Bo S. Andersen) Landsorganisationen Konservative Gymnasiaster: * Jens Bredo Mortensen 1983-1985 (næstformand: [[Peter Kurrild-Klitgaard]] 1983-84) * Jacob Munch 1985-1986 * [[Brian Mikkelsen]] 1986-1987<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/livsvaerdierne-har-han-med-sig-fra-boligblokken www.kristeligt-dagblad.dk Hentet 2021-12-09] Brian Mikkelsen formand 1986-1987</ref> (næstformand: [[Morten Carmel]]) * Hans Christian Madsen 1987-1988 * Martin H. Kønig 1988-1990 * Bjørn Scherbarth 1993-1994 == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Elev- og studenterbevægelsen]] [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1935]] [[Kategori:Det Konservative Folkeparti]] po5asq5jqm6zj3gte78jg590k5k3t5h 0 747640 12274342 11306091 2026-05-07T14:40:04Z Vikebe 507443 infobox 12274342 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Jørgen Hansen-Nord''' (født [[1. januar]] [[1954]] i [[Oksbøl]]) er en dansk [[officer]]. Han er søn af [[oberstløjtnant]] Jørgen Hansen-Nord (død 1987) og hustru Ingerlin født Klevan og blev i [[1972]] indkaldt til [[Gardehusarregimentet]], hvor han blev [[Delingsfører|kampvognsdelingsfører]]. Fra [[1974]] til [[1978]] gennemgik han [[Hærens Officersskole]], var [[1982]] på Føringskursus og Stabskursus I, [[1985]]-[[1986|86]] på Føringskursus og Stabskursus II og afsluttede i [[1996]] Higher Command and Staff Course i [[England]]. Han blev chef for en [[Bataljon|panserbataljon]] og var chef for Den Danske [[SFOR]]-bataljon i [[Bosnien]] i [[1997]] og blev dernæst midlertidig [[brigadegeneral]] og chef for Den Danske Internationale Brigade frem til [[2000]], hvor han blev [[afdelingschef]] for 1. afdeling i [[Forsvarsministeriet]]. I [[2007]] blev Hansen-Nord chef for [[NATO]]'s Joint Analysis and Lessons Learned Centre i Monsanto ved [[Lissabon]]. I [[2010]] forlod han denne stilling og blev Director of Capability and Management Division i NATO og er nu Assistant Chief of Staff Defence Planning ved Supreme Allied Command Transformation (SACT), [[USA]]. Han har tre børn i sit tidligere ægteskab med [[sygeplejerske]] Ulla Kabbelgaard Hansen-Nord, født Kabbelgaard Mikkelsen (født 27. september 1961 på [[Frederiksberg]]). == Dekorationer == * Kommandør af [[Dannebrogordenen]] * [[Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren]] (25 år) * [[Hvide Roses Orden]] (kommandør) * [[Medalha de Mérito Militar]] (1. klasse) * [[Fredsprismedaljen]] (De Blå Baretter) * Medalje fra United Nations Peacekeeping Force in Cyprus ([[UNFICYP]]) == Kilder == * "Navne", ''[[Jyllands-Posten]]'', 1. januar 2014. * [http://www.forsvaret.dk/FPT/cheferiforsvaret/generaleradmiralerintstabe/Documents/Jørgen%20Hansen-Nord.pdf CV hos Forsvaret] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130120112638/http://forsvaret.dk/FPT/cheferiforsvaret/generaleradmiralerintstabe/Documents/J%C3%B8rgen%20Hansen-Nord.pdf |date=20. januar 2013 }} {{FD|1954||Hansen-Nord, Jørgen}} [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Personer fra Syd- og Sønderjylland]] olqxo34ls6afvulpf7i9lcovpcwoiwa 0 756280 12274571 11398271 2026-05-07T21:17:37Z TherasTaneel 94201 af 1. grad osv 12274571 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | color = #ccf | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1962|4|9}} | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Hanne Leth Andersen''' (født [[9. april]] [[1962]]) er [[rektor]] og [[professor]] ved [[Roskilde Universitet]]. Leth Andersen overtog rollen som rektor for Roskilde Universitet fra [[Ib Poulsen (filolog)|Ib Poulsen]] i 2014 efter at have været prorektor for uddannelse samme sted siden 2010. == Uddannelse == Hanne Leth Andersen er uddannet [[mag.art.]] i [[romansk filologi]] fra [[Københavns Universitet]] [[1990]] og [[ph.d.]] i [[Fransk (sprog)|fransk sprog]] fra Københavns Universitet [[1997]]. == Karriere == Hanne Leth Andersen blev [[lektor]] i fransk ved [[Aarhus Universitet]] [[1999]] og var [[prodekan]] for uddannelser ved [[Det Humanistiske Fakultet (Aarhus Universitet)|Det Humanistiske Fakultet]], Aarhus Universitet [[2002]]-[[2004|04]]. 2004-[[2007|07]] var Leth Andersen leder ved sprogdidaktik og undervisningspædagogik, Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet og 2007-[[2009|09]] [[professor]] ved samme. 2009-[[2010|10]] var hun [[direktør]] og professor ved [[CBS Learning Lab]] under [[Copenhagen Business School]]. I 2010 blev hun ansat som prorektor på RUC med ansvar for uddannelse og kvalitet i undervisningen. Som rektor har hun stadig ansvaret for RUC's uddannelse og undervisningskvalitet, hvilket er lidt specielt i den danske universitetsverden da rektor normalt er ansvarlig for forskningen. == Tillidshverv == Hanne Leth Andersen har ud over romanistik været optaget af pædagogik og akkreditering af uddannelser. * Ph.d.-rådet * Forum for uddannelsesforskning * Danske Universiteters arbejdsguppe vedr. forskeruddannelse * Udvalg til formulering af kompetencemål for sprogfagene i den nye læreruddannelse * Formand for tyskgruppen i Forenklingen af Faglige Mål, UVM * Undervisningsmiddelprisudvalget, UVM * Medlem af bestyrelsen for [[Det danske Studenterhus i Paris]] * Kvalitetsekspert for The European University Association, EUA * Ekspert for det Norske Organ for Kvalitet i Uddannelserne NOKUT * [[Akademikernes Centralorganisation]]s tænketank for universiteterne * [[Dansk Magisterforening]]s tænketank om akademikerjob * [[Akkrediteringsrådet]], 2007-09 * [[Rådet for de Gymnasiale Uddannelser]], 2006-09 * Bestyrelsesformand for Studieskolen * Medlem af bestyrelsen for [[Herlufsholm]] * Bestyrelsesformand for enheden RESULT ved [[Universitetet i Tromsø]] == Hæder == * 2005: Officier dans l'[[Ordre des Palmes académiques]] * 2005: Aarhus Universitets pris for fremragende og banebrydende undervisning * 2012: Ridder af [[Dannebrogordenen]]<ref name=ridder/> * 2023: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen<ref name=ridder>{{cite web |url=https://ruc.dk/nyheder/rektor-udnaevnes-til-ridder-af-1-grad-af-dannebrogordenen |title=Rektor udnævnes til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen |website=ruc.dk |date=22. november 2023 |accessdate=7. maj 2026}}</ref> *?: [[Ridder af Æreslegionen]]<ref name=ridder/> == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * [http://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/9813/ CV i KVINFOs Ekspertdatabase] {{Roskilde Universitet}} {{FD|1962||Andersen, Hanne Leth}} [[Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Copenhagen Business School]] [[Kategori:Ansatte ved Roskilde Universitet]] [[Kategori:Filologer fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Lingvister fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Riddere af Æreslegionen]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] oigbmsx3k13xgw7ti519lva4szfcaky 12274572 12274571 2026-05-07T21:18:51Z TherasTaneel 94201 dobbelt op 12274572 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | color = #ccf | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1962|4|9}} | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Hanne Leth Andersen''' (født [[9. april]] [[1962]]) er [[rektor]] og [[professor]] ved [[Roskilde Universitet]]. Leth Andersen overtog rollen som rektor for Roskilde Universitet fra [[Ib Poulsen (filolog)|Ib Poulsen]] i 2014 efter at have været prorektor for uddannelse samme sted siden 2010. == Uddannelse == Hanne Leth Andersen er uddannet [[mag.art.]] i [[romansk filologi]] fra [[Københavns Universitet]] [[1990]] og [[ph.d.]] i [[Fransk (sprog)|fransk sprog]] fra Københavns Universitet [[1997]]. == Karriere == Hanne Leth Andersen blev [[lektor]] i fransk ved [[Aarhus Universitet]] [[1999]] og var [[prodekan]] for uddannelser ved [[Det Humanistiske Fakultet (Aarhus Universitet)|Det Humanistiske Fakultet]], Aarhus Universitet [[2002]]-[[2004|04]]. 2004-[[2007|07]] var Leth Andersen leder ved sprogdidaktik og undervisningspædagogik, Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet og 2007-[[2009|09]] [[professor]] ved samme. 2009-[[2010|10]] var hun [[direktør]] og professor ved [[CBS Learning Lab]] under [[Copenhagen Business School]]. I 2010 blev hun ansat som prorektor på RUC med ansvar for uddannelse og kvalitet i undervisningen. Som rektor har hun stadig ansvaret for RUC's uddannelse og undervisningskvalitet, hvilket er lidt specielt i den danske universitetsverden da rektor normalt er ansvarlig for forskningen. == Tillidshverv == Hanne Leth Andersen har ud over romanistik været optaget af pædagogik og akkreditering af uddannelser. * Ph.d.-rådet * Forum for uddannelsesforskning * Danske Universiteters arbejdsguppe vedr. forskeruddannelse * Udvalg til formulering af kompetencemål for sprogfagene i den nye læreruddannelse * Formand for tyskgruppen i Forenklingen af Faglige Mål, UVM * Undervisningsmiddelprisudvalget, UVM * Medlem af bestyrelsen for [[Det danske Studenterhus i Paris]] * Kvalitetsekspert for The European University Association, EUA * Ekspert for det Norske Organ for Kvalitet i Uddannelserne NOKUT * [[Akademikernes Centralorganisation]]s tænketank for universiteterne * [[Dansk Magisterforening]]s tænketank om akademikerjob * [[Akkrediteringsrådet]], 2007-09 * [[Rådet for de Gymnasiale Uddannelser]], 2006-09 * Bestyrelsesformand for Studieskolen * Medlem af bestyrelsen for [[Herlufsholm]] * Bestyrelsesformand for enheden RESULT ved [[Universitetet i Tromsø]] == Hæder == * 2005: Officier dans l'[[Ordre des Palmes académiques]] * 2005: Aarhus Universitets pris for fremragende og banebrydende undervisning * 2012: Ridder af [[Dannebrogordenen]]<ref name=ridder/> * 2023: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen<ref name=ridder>{{cite web |url=https://ruc.dk/nyheder/rektor-udnaevnes-til-ridder-af-1-grad-af-dannebrogordenen |title=Rektor udnævnes til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen |website=ruc.dk |date=22. november 2023 |accessdate=7. maj 2026}}</ref> *?: [[Ridder af Æreslegionen]]<ref name=ridder/> == Kilder == * [http://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/9813/ CV i KVINFOs Ekspertdatabase] {{Reflist}} {{Roskilde Universitet}} {{FD|1962||Andersen, Hanne Leth}} [[Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Copenhagen Business School]] [[Kategori:Ansatte ved Roskilde Universitet]] [[Kategori:Filologer fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] [[Kategori:Lingvister fra Danmark]] [[Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Riddere af Æreslegionen]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] ivson733gf7pvafe9yyw8qmvt439yzx 0 758736 12274718 12007275 2026-05-08T05:34:23Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274718 wikitext text/x-wiki [[Fil:Brattora in Trondheim 01.jpg|thumb|Luftfoto af Brattøra og dele af Trondheim.]] '''Brattøra''' er [[kunstig ø]] og en bydel i [[Trondheim]] i [[Sør-Trøndelag]]. Brattøra er adskilt fra fastlandet med et lavvandet område og var fuldstændig under vand i [[middelalderen]] da havniveauet var højere dengang. Området er i dag forbundet til fastlandet ved hjælp af landfyldninger, hvilket gør det diskutabelt, om området kan betragtes som en ø. Bydelen er vinteren 2013-2014 Trondheims største byggeprojekt<ref>{{Cite web |url=http://www.brattora.no/oversikt-omraadet/ |title=En ny byrytme |access-date= 9. april 2014 |archive-date= 2. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150402112740/http://www.brattora.no/oversikt-omraadet/ |url-status=dead }}</ref> med en relativt stor byggemasse under opførsel. Nordens største konferencehotel åbnede her i 2012 med 400 værelser. Byggeriet startede i januar 2010. Et stort [[akvarium]] er også under planlægning. På Brattørkaia må de fleste ældre bygninger vige for nye og moderne højhusbyggeri. I august 2010 åbnede musikmuseet [[Rockheim]] i det gamle mellager. Bydelen er fra før af kendt for at huse Norges største indendørs badeland, [[Pirbadet]]. Pirsenteret som ligger et stenkast fra Pirbadet huser et stort antal virksomheder. Helt sydøst på Brattøra ligger Rica Nidelven hotel, et af Trondheims største hoteller. Hotellet blev i 2009 udvidet med et nyt konferencecenter og 100 nye værelser, så det i alt har 349. Hotellet ligger lige ved Verfstbrua (populært kaldet Blomsterbrua) som går over til [[Nedre Elvehavn]]. Ellers består Brattøra i stor grad af godsterminaler og jernbanespor. [[Trondheim sentralstasjon]], byens knudepunkt for bus- og togforbindelser, ligger også her. Vejforbindelsen "[[Nordre Avlastningsvei]]" går via Brattøra, der går via Pirbrua og fortsætter ud fra øen vi en tunnel til [[Skansen (Trondheim)|Skansen]]. Vejen åbnede i juni 2010. == Referencer == {{reflist}} {{coord|63|26|19|N|10|24|9|E|type:landmark_region:NO|display=title}} [[Kategori:Bydele i Trondheim]] [[Kategori:Kunstige øer]] mf5k70h12j8no5vt4gmgttz5lngj10z 0 770893 12274671 11639037 2026-05-08T04:52:03Z A House Is Not a Motel 563506 + billede 12274671 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Logo = Microsoft logo (2012).svg | wikidata = alle }} [[Fil:Nokia HQ.jpg|thumb|right|Hovedsædet for Microsoft Mobile Oy i Keilaniemi i [[Espoo]] i [[Finland]]]] '''Microsoft Mobile''' var en [[multinational]] producent af [[mobiltelefon]]er og [[mobil enhed|mobile enheder]] med hovedsæde i [[Espoo]] i [[Finland]]. Det var et 100 % ejet datterselskab til [[Microsoft]]. Dets primære aktiviteter var design, udvikling, produktion og distribution af mobiltelefoner, smartphones tablet-computere og lign. == Historie == Microsoft Mobile blev etableret ved et opkøb af [[Nokia]] Devices og Nokias servicedivision i april 2014. Microsoft Mobile havde rettighederne til at sælge mobiltelefoner under Nokia-mærket, som en del af en 10-årig licensaftale, så længe at telefonerne er baserede på S30 og S40 serierne, som bestod af "dumbphones" og Asha-phones. Fremtidens "Lumia"-smartphones var ikke en del af licensaftalen og måtte ikke bære Nokia-mærket.<ref>[http://www.marketingweek.co.uk/sectors/technology-and-telecoms/news/microsoft-completes-nokia-acquisition/4010292.article Microsoft completes Nokia acquisition | Marketing Week<!-- Bot genereret titel -->]</ref> "Lumia"- og "Asha"mærkerne var 100 % ejet af Microsoft.<ref>[http://betanews.com/2014/04/25/nokias-devices-services-business-now-in-microsofts-hands/ Nokia&#039;s Devices &#038; Services business now in Microsoft&#039;s hands<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Microsoft Mobile er Microsofts andet venture indenfor mobiltelefoni-hardware, efter det kortlivede [[Microsoft Kin|Kin]] i 2010. == Referencer == {{reflist}} == Ekstern henvisning == * [http://www.talouselama.fi/uutiset/microsoft+mobile+oy++tassa+on+nokialaisten+uusi+koti/a2221096] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140416205800/http://www.talouselama.fi/uutiset/microsoft+mobile+oy++tassa+on+nokialaisten+uusi+koti/a2221096 |date=16. april 2014 }} [[Kategori:Etableret i 2014]] [[Kategori:Ophørt i 2017]] [[Kategori:It-virksomheder fra Finland]] [[Kategori:Mobiltelefonproducenter]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Finland]] [[Kategori:Microsoft|Mobile]] 58he8qeciga3h8cpqisvxdoigdsj8vw 0 775709 12274447 11871258 2026-05-07T16:52:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274447 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kosel-g3.jpg|thumb|Kosel Kirke]] '''Kosel Kirke''' er en kirkebygning beliggende i landsbyen [[Kosel]] (Koslev) i landskabet [[Svans (Slesvig)|Svans]] i det østlige [[Sydslesvig]]. Kirken er viet til [[Skt. Laurentius]]. Navngivningen står muligvis i sammenhæng med Laurentiusdagen (den 10/8), dagen hvor [[Erik Plovpenning]] blev myrdet på [[Slien]]. Kirken blev bygget i 1100-tallet. Den [[Romansk stil|romanske]] kampestenkirke er på samme måde som [[rundkirke]]rne på [[Bornholm]] opført som forsvarskirke. Dette udtrykkes af kirkens karakte­ristisk runde tårn. Kirken i Kosel er dermed en af de få [[rundtårnkirke]]r i Tyskland. Af samme type er også [[Oversø Kirke]] ved [[Flensborg]]. Kirkens barokke altertavle er fra 1600-tallet. Dens [[døbefont]] stammer fra 1500-tallet. I dets bund ses en dobbeltløve med krone og en række med springende hjorte og stiliserede egetræer. Kirkebygningen hører under den nordtyske lutherske landskirke. Kosel sogn omfatter landsbyerne [[Flækkeby]], Gyby, Hummelfeld og selve Kosel. Sognet grænser mod vest til [[Haddeby Sogn]], mod syd til [[Borreby Sogn|Borreby]] og Hytten sogne og mod øst til [[Risby Sogn]]. == Billeder == <gallery> File:Kosel Kirke.jpg|Kirkens indre File:Kosel Rundturm.jpg|Rundtårnet </gallery> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|St. Laurentiuskirche (Kosel, Schwansen)|Kosel Kirke}} * [http://www.kkre.de/gemeinden/kosel.html Menighedens hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141208181550/http://www.kkre.de/gemeinden/kosel.html |date= 8. december 2014 }} (tysk) {{coord|54|30|20|N|9|45|6.6|E|type:landmark_region:DE-SH|display=title}} [[Kategori:Kirker i Slesvig-Holsten]] [[Kategori:Svans]] 5dkuhyvdhkff8d9jcqwpgvgtdugo5en 0 779911 12274677 11840682 2026-05-08T05:12:16Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274677 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Kurt Zouma | image = Kurt Zouma 2020.jpg | caption = Zouma med [[Chelsea F.C.|Chelsea]] i 2020 | fullname = Kurt Happy Zouma<ref>{{Cite news|title=Premier League Clubs submit Squad Lists|url=http://www.premierleague.com/content/dam/premierleague/site-content/News/publications/squad-lists/Premier-League-Squad-Lists-January-2014.pdf|publisher=Premier League|format=PDF|page=9|date=4. februar 2014|accessdate=9. februar 2014|archive-date=16. marts 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140316063138/http://www.premierleague.com/content/dam/premierleague/site-content/News/publications/squad-lists/Premier-League-Squad-Lists-January-2014.pdf|url-status=dead}}</ref> | birth_date = {{birth date and age|1994|10|27|df=y}} | birth_place = [[Lyon]], [[Frankrig]] | height = 190 cm | currentclub = [[West Ham United F.C.|West Ham]] | clubnumber = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Midterforsvar]] | youthyears1 = 2003–2009 | youthclubs1 = Vaulx-en-Velin | youthyears2 = 2009–2011 | youthclubs2 = [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] | years1 = 2011–2013 | clubs1 = [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne B]] | caps1 = 34 | goals1 = 2 | years2 = 2011–2014 | clubs2 = [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] | caps2 = 75 | goals2 = 4 | years3 = 2014–2021 | clubs3 = [[Chelsea F.C.|Chelsea]] | caps3 = 99 | goals3 = 6 | years4 = 2014 | clubs4 = → [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] (leje) | caps4 = 75 | goals4 = 0 | years5 = 2017–2018 | clubs5 = → [[Stoke City F.C.|Stoke City]] (leje) | caps5 = 34 | goals5 = 1 | years6 = 2018–2019 | clubs6 = → [[Everton F.C.|Everton]] (leje) | caps6 = 32 | goals6 = 2 | years7 = 2021– | clubs7 = [[West Ham United F.C.|West Ham]] | caps7 = 0 | goals7 = 0 | nationalyears1 = 2010 | nationalteam1 = [[Frankrigs U/16-fodboldlandshold|Frankrig U16]] | nationalcaps1 = 6 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2010–2011 | nationalteam2 = [[Frankrigs U/17-fodboldlandshold|Frankrig U17]] | nationalcaps2 = 17 | nationalgoals2 = 1 | nationalyears3 = 2012 | nationalteam3 = [[Frankrigs U/19-fodboldlandshold|Frankrig U19]] | nationalcaps3 = 1 | nationalgoals3 = 0 | nationalyears4 = 2013 | nationalteam4 = [[Frankrigs U/20-fodboldlandshold|Frankrig U20]] | nationalcaps4 = 9 | nationalgoals4 = 1 | nationalyears5 = 2013–2014 | nationalteam5 = [[Frankrigs U/21-fodboldlandshold|Frankrig U21]] | nationalcaps5 = 7 | nationalgoals5 = 1 | nationalyears6 = 2015- | nationalteam6 = [[Frankrigs fodboldlandshold|Frankrig]] | nationalcaps6 = 8 | nationalgoals6 = 1 | pcupdate = 28. august 2021 | ntupdate = 28. august 2021 }} '''Kurt Happy Zouma''' (født 27. oktober 1994) er en fransk [[fodboldspiller]], der spiller som midterforsvar for den [[England|engelske]] klub [[West Ham United F.C.|West Ham]].<ref>{{Cite web |url=https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder/officielt-west-ham-henter-chelsea-forsvarer |title=Arkiveret kopi |access-date=28. august 2021 |archive-date=28. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210828205232/https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder/officielt-west-ham-henter-chelsea-forsvarer |url-status=dead }}</ref> Han har også tidligere spillet i hjemlandet for [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bold.dk/nyt/Chelsea-bekraefter-Zouma-koeb |title=Chelsea bekræfter Zouma-køb {{!}} bold.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=31. august 2014 |archive-date= 3. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140903061058/http://www.bold.dk/nyt/Chelsea-bekraefter-Zouma-koeb |url-status=dead }}</ref> I januar 2014 blev han udnævnt af ''[[The Guardian]]'' som en af de ti mest lovende spillere i [[Europa]].<ref>{{cite news|url=http://www.theguardian.com/football/blog/2014/jan/19/next-10-big-things-europes-top-youngsters|title=The next 10 big things: Europe's top youngsters and stars of the future|date=18. januar 2014|work=The Guardian}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Sportshenvisninger}} {{Frankrigs EM-trup 2020}} {{FR-fodboldspillerstub}} {{FD|1994|Levende|Zouma, Kurt}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AS Saint-Étienne]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Stoke City F.C.]] [[Kategori:Personer fra Lyon]] 1qzc62pj727oblfrtmbvhl7pchx4eem 0 782557 12274605 10987569 2026-05-07T23:32:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274605 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = Kristján Eldjárn |billede = |billedtekst = |embede = [[Islands præsident|Islands 3. præsident]] |embede_start = [[1. august]] [[1968]] |embede_slut = [[1. august]] [[1980]] |forgænger = [[Ásgeir Ásgeirsson]] |efterfølger = [[Vigdís Finnbogadóttir]] |statsminister = [[Bjarni Benediktsson (født 1908)|Bjarni Benediktsson]]<br />[[Jóhann Hafstein]]<br />[[Ólafur Jóhannesson]]<br />[[Geir Hallgrímsson]]<br />[[Ólafur Jóhannesson]]<br />[[Benedikt Sigurðsson Gröndal]]<br />[[Gunnar Thoroddsen]] |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} {{Elefantridder|År=1970}} '''Kristján Eldjárn''' ([[6. december]] [[1916]] – [[14. september]] [[1982]]) var [[Islands præsident|Islands tredje præsident]] fra [[1968]] til [[1980]]. Fra [[1949]] og frem til han blev præsident var han direktør for [[Islands Nationalmuseum]], som han var med til at grundlægge i [[1945]]. Forældrene til Kristján var Þórarinn Kr. Eldjárn som var bonde og lærer i Tjörn og hustruen Sigrún Sigurhjartardóttir. Han tog eksamen i arkæologi ved [[Københavns universitet]] og undervidste senere ved [[Háskóli Íslands]] (Islands universitet). Under præsidentvalget i 1968 var hans modkandidat ambassadøren [[Gunnar Thoroddsen]]. Fra starten blev det antaget, at Thoroddsen ville vinde, fordi han lagde ud med 70 % af stemmerne, men Eldjárn havde ved valgets ende 65,6% af stemmerne. Ved dette valg var stemmeprocenten på 92,2%. Han blev genvalgt uden modkandidat i 1972 og 1976. År 1974 tildeles han en [[æresdoktorgrad]] ved [[Syddansk Universitet]]<ref>{{Cite web|title=Tidligere udnævnelser af æresdoktorer|url=http://www.sdu.dk/Forskning/Find_forsker/Aeresdoktor/Tidligere_aeresdoktorer|udgiver=[[Syddansk Universitet]]|dato=11. januar 2015}}</ref> og 1975 ved [[universitetet i Bergen]]<ref name="heders">{{Cite web|title=Æresdoktorer|url=http://www.uib.no/om/navigasjonssider/aeresdoktorer|udgiver=[[Universitetet i Bergen]]|dato=11. november 2013}}{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. Hans børn [[Þórarinn Eldjárn]] og [[Sigrún Eldjárn]] er begge forfattere. == Referencer == {{reflist}} {{start boks}} {{s-pol}} {{s-før|før=[[Ásgeir Ásgeirsson]]}} {{s-ttl|titel=[[Islands præsident]]|år=1968–1990}} {{s-eft|efter=[[Vigdís Finnbogadóttir]]}} {{slut boks}} {{Islands præsidenter}} {{IS-biostub}} {{FD|1916|1982|Eldjarn, Kristjan}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Præsidenter fra Island]] [[Kategori:Arkæologer fra Island]] [[Kategori:Storkors af Sankt Olavs Orden]] cy1hwbfdn94kbsxqoh2wdy3f6h0andw 0 785898 12274715 12103903 2026-05-08T05:29:31Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274715 wikitext text/x-wiki [[Fil:Uro boy.jpg|thumb|En Uro-dreng i en træbåd på [[Titicacasøen]].]] '''Uru''' (på Uru: ''Qhas Qut suñi'') eller '''Uro''' er et folk, der lever ved [[Titicacasøen]] i [[Peru]] og i [[Bolivia]]. Uruerne lever ved [[Puno]]<ref name="mincetur">{{cite web |url=http://www.mincetur.gob.pe/newweb/Portals/0/PUNO.pdf |title=Puno |publisher=Mincetur |access-date= 7. november 2014 |archive-date=17. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120217211646/http://www.mincetur.gob.pe/newweb/Portals/0/PUNO.pdf |url-status=dead }}</ref> og på kunstige øer på søen, som uruerne fremstiller ved hjælp af afskårne siv. Uruerne kan inddeles i tre grene: [[Uru-Chipayas]], [[Uru-Muratos]] og [[Uru-Iruitos]]. Sidstnævnte bebor den bolivianske del af Titicacasøen og ved Desaguaderofloden. Ved folketællingen i 1997 blev antallet af nulevende uruer opgjort til 2.000.<ref name="conociendo">{{cite web |url=http://www1.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0259/cap5.HTM |title=Conociendo Puno 1998 |publisher=INEI |language=es }}</ref> Det er dog kun ca. et par hundrede, der fortsat lever på de kunstige øer; de fleste bor omkring søen. De døde begraves på land ved særlige begravelsespladser. == Historie == Uruerne er et [[Amerikas oprindelige folk|oprindeligt folk]], der har bebot området omkring Titicacasøen i en lang periode. Ifølge uruernes egne legender har de sort blod, fordi de ikke kan føle kulden. De kalder sig "Lupihaques" (Sønner af Solen). Uruernes sprog og oprindelige religion er i dag uddødt, men en række ældre skikke opretholdes fortsat. Formålet med bosættelserne på siv-søerne var oprindeligt at kunne modstå angreb. Uruerne handlede med [[Aymara]]erne, som de havde et løbende fredeligt samkvem med. Som følge af giftemål på tværs af de to folk og som følge af aymaraernes indflydelse forsvandt uruernes sprog efterhånden til fordel for [[Aymara (sprog)|aymara]]. Sproget uddøde for omkring 500 år siden i forbindelse med Inkarigets ekspansion i området. == Fremstilling af siv-øer == [[Fil:Uros3.jpg|thumb|Sivøer med beboelse]] Uruerne samler bundter af tørrede [[siv]] for at fremstille sivbåde (''balsas mats'') og sivøer.<ref>{{cite web |url=http://www.britannica.com/eb/topic-600556/totora |title=Lake Titicaca |publisher=Encyclopædia Britannica |accessdate=2007-07-12 }} </ref> Ved fremstillingen benyttes de siv, der vokser ved søen. De større øer kan huse op til 10 familier. De mindre, omkring 30 meter brede, huser et par stykker.<ref name="mincetur" /> Øerne fæstnes til søens bund med reb, der fastgøres til pæle af eucalyptus, der en banket ned i søens bund. Sivene rådner hurtigt væk, hvorfor der løbende tilføres nye siv fra toppen af øerne.<ref name="conociendo"/> En ø kan holde op til 30 år. Ved madlavning varmes maden på bål på sten på øerne. Uruernes unikke livsstil har gjort området til en [[turisme|turistattraktion]], der på den ene side tilfører indtægter fra turisterne, men på den anden side udfordrer den traditionelle livsstil. == Traditionel livsstil == [[Fil:Uros Islands Lake Titicaca elderly woman.jpg|thumb|Uruer fremstiller bl.a. traditionelle uru-genstande, der sælges til turister.]] En stor del af uruernes [[Føde (næring)|føde]] og medicin er baseret på totora-planten, hvis siv også benyttes til fremstillingen af både og siv. Sivenes [[iod]]-holdige hvide stub ''chullo'' spises og benyttes som universalmedicin. Uruerne sælger og bytter totora-siv med andre for at opnå øvrige daglige fornødenheder. Uruerne spiser fisk fanget i søen, bl.a. [[ørred]], der blev udsat i søen i 1940. Til fiskeri benyttes bl.a. en skarv-art, der er trænet af uruerne til at fange fisk. Fugle (måger, ænder og flamingo) indgår også i kosten. Der holdes også kvæg, ligesom katte anvendes til at holde rotter væk fra sivsøerne. I nutiden er indtægter fra turismen (salg af souvenirs m.v.) et vigtigt bidrag til økonominen. == Moderne liv == Uruerne lever i dag med modrene teknologi. Bådene har motorer, sivøerne har [[solcelle]]r til at drive husholdningsapparater og der drives også en lokal radiostation med nutidig musik. Den tidligere skolegang for beboerne på øerne finder sted på øerne, men lidt ældre børn går i skole på fastlandet, ofte i Puno. == Noter == {{reflist}} == Eksterne links == {{commonscat|Uros people}} * [http://www.globalamity.net/index.php?section=article&articleid=5&pagenumber=4 Uru-folket på GlobalAmity.net] * [http://m.youtube.com/watch?v=UwnvnN2tg8I Videopræsentation af en tour guide] * [http://www.archaeolink.com/uros_indians_native_south_americ.htm Uru Indiansk kultur] * [http://maps.google.com/maps?f=q&source=s_q&hl=en&geocode=&sll=-15.72712,-70.029731&sspn=0.050397,0.050426&ie=UTF8&t=h&ll=-15.819744,-69.972214&spn=0.012593,0.012606&z=17 Sivsøer på Google Maps] {{Folkeslag|status=collapsed}} [[Kategori:Folkeslag i Bolivia]] [[Kategori:Folkeslag i Peru]] [[Kategori:Præcolumbianske kulturer]] [[Kategori:Kunstige øer]] 56h7998a1hv6f9tk6qfywli4m8yodx6 0 786479 12274489 12036782 2026-05-07T18:48:27Z Vikebe 507443 fulde navn og fødested 12274489 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Kurt Eduard Daell''', tidligere ''Hauptmann'' (født [[22. marts]] [[1941]] i St. Veit an der Glahn, [[Kärnten]], [[Østrig]], død [[5. maj]] [[2025]]<ref name=finans.dk>{{cite web |url=https://finans.dk/erhverv/ECE18153020/harald-nyborgejer-kurt-daell-er-doed/ |title=Harald Nyborg-ejer Kurt Daell er død |website=finans.dk |url-access=subscription |date=5. maj 2025 |accessdate=6. maj 2025}}</ref><ref>{{Cite web|title=Kurt Daell|url=https://gravsted.dk/person.php?navn=kurtdaell|website=gravsted.dk|access-date=2026-05-07}}</ref>) var en dansk erhvervsleder, som ejede [[Harald Nyborg]], [[Daells Bolighus]], [[Jem & fix]] og [[Daells Varehus]]. Far til to sønner, deraf direktør og musiker [[Erling Daell]]. Kurt Daell kom til [[Danmark]] første gang i 1946 på [[rekreation]], arrangeret af [[Red Barnet]]. Året efter kom han tilbage igen, hvor han kom til at bo hos Ingeborg Daell, enken efter [[Christen Daell]], som endte med at adoptere drengen og en dansk pige. Efter en elevtid på skoleskibet [[Georg Stage]], blev han student fra [[Ordrup Gymnasium]], for derefter at blive [[cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 1973.<ref>{{cite web |url=https://www.altinget.dk/artikel/et-eventyrligt-liv-er-slut-erhvervsmand-advokat-kurt-daell-er-doed-84 |title=Et eventyrligt liv er slut: Erhvervsmand, advokat Kurt Daell er død, 84 |first=Rasmus |last=Nielsen |website=[[altinget.dk]] |date=5. maj 2025 |accessdate=6. maj 2025}}</ref> Efter endt advokatuddannelse blev han i 1975 ansat i varehuset.<ref>{{cite web |url=http://www.daell.dk/ |title=Barndommen - Til danmark |website=daell.dk |accessdate=6. maj 2025}}</ref> Han døde ifølge familien efter kortere tids sygdom den 5. maj 2025.<ref name=finans.dk/> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.daell.dk/ Kurt Daell], daell.dk, hjemmeside lavet i anledning af 60års fødselsdagen {{DK-biostub}} {{FD|1941|2025|Daell, Kurt}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] ekncarrovofa66gv9qanfisuusxbglu 12274491 12274489 2026-05-07T18:50:50Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274491 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Kurt Eduard Daell''', tidligere ''Hauptmann'' (født [[22. marts]] [[1941]] i [[Sankt Veit an der Glan|Sankt Veit an der Glahn]], [[Kärnten]], [[Østrig]], død [[5. maj]] [[2025]]<ref name=finans.dk>{{cite web |url=https://finans.dk/erhverv/ECE18153020/harald-nyborgejer-kurt-daell-er-doed/ |title=Harald Nyborg-ejer Kurt Daell er død |website=finans.dk |url-access=subscription |date=5. maj 2025 |accessdate=6. maj 2025}}</ref><ref>{{Cite web|title=Kurt Daell|url=https://gravsted.dk/person.php?navn=kurtdaell|website=gravsted.dk|access-date=2026-05-07}}</ref>) var en dansk erhvervsleder, som ejede [[Harald Nyborg]], [[Daells Bolighus]], [[Jem & fix]] og [[Daells Varehus]]. Far til to sønner, deraf direktør og musiker [[Erling Daell]]. Kurt Daell kom til [[Danmark]] første gang i 1946 på [[rekreation]], arrangeret af [[Red Barnet]]. Året efter kom han tilbage igen, hvor han kom til at bo hos Ingeborg Daell, enken efter [[Christen Daell]], som endte med at adoptere drengen og en dansk pige. Efter en elevtid på skoleskibet [[Georg Stage]], blev han student fra [[Ordrup Gymnasium]], for derefter at blive [[cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 1973.<ref>{{cite web |url=https://www.altinget.dk/artikel/et-eventyrligt-liv-er-slut-erhvervsmand-advokat-kurt-daell-er-doed-84 |title=Et eventyrligt liv er slut: Erhvervsmand, advokat Kurt Daell er død, 84 |first=Rasmus |last=Nielsen |website=[[altinget.dk]] |date=5. maj 2025 |accessdate=6. maj 2025}}</ref> Efter endt advokatuddannelse blev han i 1975 ansat i varehuset.<ref>{{cite web |url=http://www.daell.dk/ |title=Barndommen - Til danmark |website=daell.dk |accessdate=6. maj 2025}}</ref> Han døde ifølge familien efter kortere tids sygdom den 5. maj 2025.<ref name=finans.dk/> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.daell.dk/ Kurt Daell], daell.dk, hjemmeside lavet i anledning af 60års fødselsdagen * {{gravsted.dk}} {{DK-biostub}} {{FD|1941|2025|Daell, Kurt}} [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] ggg5uixxya6cdf0343juji898h4aycg 0 788493 12274595 11045542 2026-05-07T22:23:10Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274595 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Kristian Djurhuus | billede = PM Kristian Djurhuus.jpg | embede = [[Lagmand|Færøernes lagmand]] | embede_start = 19. november 1968 | embede_slut = 12. desember 1970 | forgænger = [[Peter Mohr Dam]] | efterfølger = [[Atli Dam]] | embede2 = Færøernes finans-, landbrugs- og fiskeriminister | embede_start2 = 12. januar 1967 | embede_slut2 = 19. november 1968 | forgænger2 = [[Peter Mohr Dam]] | efterfølger2 = [[Erlendur Patursson]] | embede3 = [[Finansministre fra Færøerne|Færøernes finans]]-, [[Fiskeriministre fra Færøerne|fiskeri]]- og justitsminister | embede_start3 = 9. januar 1959 | embede_slut3 = 4. januar 1963 | forgænger3 = [[Erlendur Patursson]]<br />[[Karsten Hoydal]] <small>(landbr.)</small> | efterfølger3 = Villi Sørensen | embede4 = [[Lagmand|Færøernes lagmand]] | embede_start4 = 15. desember 1950 | embede_slut4 = 9. januar 1959 | forgænger4 = [[Andrass Samuelsen]] | efterfølger4 = [[Peter Mohr Dam]] | fødsels_dag = [[12. februar]] [[1895]] | fødsels_sted = [[Tórshavn]], [[Færøerne]] | døds_dato = [[20. november]] [[1984]] | døds_sted = [[Trongisvágur]], [[Færøerne]] | religion = | ægtefælle = Margreta Djurhuus | parti = [[Sambandsflokkurin]] | profession = Sysselmand, embedsmand |regering = [[Regeringen Kristian Djurhuus I|Djurhuus I]], [[Regeringen Kristian Djurhuus II|Djurhuus II]] og [[Regeringen Kristian Djurhuus III|Djurhuus III]] }} '''Kristian Djurhuus''' ([[12. februar]] [[1895]] i [[Tórshavn]] - [[20. november]] [[1984]] i [[Trongisvágur]])<ref>{{Cite web |url=http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/D.htm#DJURHUUS |title=Christian lagmand rosekamp.dk (Kraks Blå Bog) |access-date= 1. december 2014 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924092523/http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/D.htm#DJURHUUS |url-status=dead }}</ref> var en [[Færøerne|færøsk]] [[embedsmand]], [[sysselmand]] og politiker ([[Sambandsflokkurin]]). Han var [[Lagtinget|lagtingsmedlem]] i 34 år, [[Færøernes regering|minister]] to gange og [[Lagmand|Færøernes lagmand]] i to omgange. Djurhuus var aldrig partiformand, og havde [[Johan Poulsen]] som en vigtig medspiller gennem hele sin karriere. Djurhuus gjorde en betydelig indsats for at fremme gensidig forståelse mellem [[Danmark]] og Færøerne, og denne betød meget for, at [[Hjemmestyre]]loven af 1948 kunne fungere. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * ''Løgtingið 150 – Hátíðarrit'', bind 2 (2002), s. 273. ([http://www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%202.pdf Logting.fo Løgtingssøgan (PDF)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060927172444/http://www.logting.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%202.pdf |date=27. september 2006 }}) {{Færøernes lagmænd siden 1948}} {{FD|1895|1984|Djurhuus, Kristian}} [[Kategori:Lagmænd fra Færøerne]] [[Kategori:Lagtingsmedlemmer fra Færøerne]] [[Kategori:Fiskeriministre fra Færøerne]] [[Kategori:Sysselmænd fra Færøerne]] [[Kategori:Personer fra Thorshavn]] [[Kategori:Politikere fra Sambandsflokkurin]] [[Kategori:Ministre uden portefølje fra Færøerne]] j84gc528podwftr5kqgunfswxkoa4fv 0 789791 12274788 11070238 2026-05-08T07:38:38Z PHansen 2908 + flere billeder 12274788 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner | q = Q443199 | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | bgfarve = | navn = | æra = <!-- P2348 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidsperiode --> | billede = Fil:Isaak Brodsky.jpg <!-- P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedestr = 270px<!-- Til manuel justering --> | billedtekst = Isaak Brodsky<br /><small>(uklar datering)</small><!-- P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | pseudonym = <!-- P742 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | fulde navn = <!-- P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!-- P1477 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsdag = <!-- P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: kun hvis den eksakte dato ikke er kendt, og fødselsdato eller P569 ikke er udfyldt. --> | fødselsdato = <!-- P569 kan hentes fra Wikidata --><!--{{Dato og alder|år|måned|dag}}/{{fødselsdato|år|måned|dag}} --> | fødselsted = <!-- P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!-- P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødssted = <!-- P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!-- P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!-- P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | gravsted = <!-- P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!-- P27 kan hentes fra Wikidata --> | bopæl = <!-- P551 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P1412 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | religion = <!-- P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!-- P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | forældre = <!-- (hvis forældre ønskes i én linje) --> | mor = <!-- P25 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!-- P22 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!-- P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | pårørende = <!-- NB: familie --> | ægtefælle = <!-- P26 kan hentes fra Wikidata --> | partnertype = <!-- (registreret/ikke registreret)--> | partner = <!-- P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!-- P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | fagområde = <!-- P101 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!-- P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelse = <!-- P812 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | autodidakt = <!--NB: Tilføjes separat bag uddannelse. (Autodidakt=selvlært) !! HUSK lille bogstav !! --> | elev af = <!-- P1066 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | periode = | beskæftigelse = <!-- P106 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hovedværker = <!-- P800 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | beskyttere = <!-- P1962 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspireret af = <!-- P941 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | nomineringer = <!-- P1411 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hæder = <!-- P166 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hædret for = <!-- P1686 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!-- P154 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = <!-- Til manuel justering --> | beskrevet = <!-- P1343 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dvs. beskrevet i et opslagsværk --> | hjemmeside = <!-- P856 kan hentes fra Wikidata --> | blog = <!-- P1581 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | twitter = <!-- P2002 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | facebook = <!-- P2013 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | linkedin = <!-- P2035 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | youtube = <!-- P1651 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | andet = <gallery mode=packed heights=270px style="text-align:center" caption=" ">Fil:Self-portrait by Isaak Brodsky.jpg|<center>Selvportræt, før 1917</center> </gallery> <gallery mode=packed heights=370px style="text-align:center" caption=" ">Fil:Brodsky by Repin.jpg|<center>Brodskij af [[Ilja Repin]] (?), 1913</center> </gallery> }} '''Isaak Izrailevitj Brodskij''' ({{lang-ru|Исаа́к Изра́илевич Бро́дский}}, {{lit|Isaak Israilevitj Brodskij}}; født [[6. januar]] [[1884]] i Sofijevka i nærheden af [[Berdjansk]] i det nuværende sydøstlige [[Ukraine]], død [[14. august]] [[1939]] i [[Leningrad]]) var en russisk kunstner, der er kendt som en af [[Sovjetunionen]]s førende malere. Isaak Brodskij blev født i en jødisk købmandsfamilie i {{Illsup|no|Taurida Guvernementet}} i [[Det Russiske Kejserrige]]. Han lavede adskillige [[portræt]]ter af [[Lenin]] og [[Stalin]], samt malerier fra Sovjetunionens revolutionære historie. ==Uddannelse== I 1900 tog Brodsky til kunstskole i [[Odessa]]. I 1902 flyttede han til [[Sankt Petersborg]], hvor han studerede på det russiske kunstakademi indtil 1908. En af hans lærere var kunstneren [[Ilja Repin]]. Brodskijs tidlige malerier – [[Portrætmaleri|portrætter]], [[Landskabsmaleri|landskaber]] og [[genremaleri]] – er gjort i en realistisk tradition, men med [[Impressionisme|impressionistiske]] tilsnit. ==Udstillinger== Brodskij deltog i gruppeudstillinger. I årene 1916, 1917 og 1922 deltog han blandt andet sammen med kunstnergruppen [[vandremalerne]]s vandrerudstillinger ("peredvizhniki"). Han udstillede i udlandet. I 1913 modtog han en guldmedalje på den internationale kunstudstilling i [[München]].<ref>{{Cite web |url=http://www.rusartnet.com/biographies/russian-artists/20th-century/modern/soviet/socialist-realist/isaac-brodsky |title=Isaac Brodsky - Socialist Realist - Soviet - Modern - 20th Century - Russian Artists - Biographies - RusArtNet.com |access-date=12. december 2014 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924093209/http://www.rusartnet.com/biographies/russian-artists/20th-century/modern/soviet/socialist-realist/isaac-brodsky |url-status=dead }}</ref> ==Efter revolutionen== Efter [[Den Russiske Revolution 1917|revolutionen i 1917]] blev han involveret i aktiviteter for den nye [[Sovjetunionen|sovjetiske stat]]. Han deltog i diskussioner om kunst og kunstnerens rolle i et socialistisk samfund og var medlem af flere kunstnergrupper. I 1921 havde han sin første soloudstilling, og i 1924 sluttede han sig til [[AKhRR]] ({{Illsup|en|de revolutionære russiske kunstneres foreninger|Association of Artists of Revolutionary Russia}} ).<br /> Brodskijs kunst havde nu ændret sig til en [[Realisme (kunst)|realistisk stil]] i vandrernes ånd, men med revolutionerende indhold. ==Undervisning== I 1930'erne var Brodskij lærer på kunstakademiet og fra 1934 dets rektor. Han fik tildelt en stor lejlighed i centrum af [[Leningrad]], som nu er museum. ==Karakteristik== {| |- | valign="top" | [[Fil:Brodski lenin.jpg|thumb|upright=.95|left|Lenin i [[Smolnyjinstituttet]] i 1917<br />Malet 1930<br /> [[Tretjakovgalleriet]] ]] | valign="top" | &nbsp; | valign="top" | Isaak Brodskij var repræsentant for [[socialistisk realisme]] i Sovjetunionen. Han lavede malerier fra landets revolutionære historie og portrætter af ledere af det kommunistiske parti og hæren. Måske er hans mest kendte og elskede værk ''Lenin i Smolnyj Institute i 1917'', malet i 1930. Brodskij modtog 1934 [[Leninordenen]], Sovjetunionens højeste ære<ref>{{Cite web |url=http://www.mjcc.ru/Galereia_MEOC/Brodskii_Isaak/index.html |title=MJCC.ru Бродский Исаак |access-date=12. december 2014 |archive-date= 4. maj 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070504073810/http://www.mjcc.ru/Galereia_MEOC/Brodskii_Isaak/index.html |url-status=dead }}</ref> og blev udnævnt i 1938 til [[Folkets Kunstner i USSR|Folkets kunstner]]. |} Isaak Brodskij døde i [[Leningrad]] i 1939 og ligger begravet på {{Illsup|en|Volkovo kirkegård|Volkovo Cemetery|Volkovo kirkegård}}. ==Billeder== {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=170px style="text-align:left" caption=" Portrætter "> Fil:0737Ha. Портрет М.Ф. Андреевой, Бродский И.И. (1884-1939).jpg|{{Illsup|en|Maria Andreyeva|Maria Andreyeva (actress)|Maria Andreyeva}}, 1910 Fil:0686Ha. Brodky with daughter, Brodsky I.I. (1884-1939)..jpg|Selvportræt med datteren Lidiya, 1911 Fil:Isaak Brodsky, Ilya Repin, 1912, Museum of the Academy of Arts, St. Petersburg МБр Ж-174; from collection.artsacademymuseum.org.jpg|[[Ilja Repin]], 1912 Fil:Isaak Brodsky, Korney Chukovsky, 1915, Museum of the Academy of Arts, St. Petersburg МБр Ж-176; from collection.artsacademymuseum.org.jpg|{{Illsup|sv|Kornej Tjukovskij}}, 1915 Fil:AleksandrKerenskiPorIsaacBrodsky1918.jpeg|[[Aleksandr Kerenskij]], 1917-18 Fil:Isaak Brodsky, Vladimir Lenin in Front of Smolny, 1925, State Historical Museum, Moscow ФМЛ К-19; from catalog.shm.ru.jpg|[[Vladimir Lenin]] foran Smolny[[:en:Smolny|<small>^(en)</small>]], 1925 – et område i [[Sankt Petersborg]] [[:en:Smolny|<small>^(en)</small>]] Fil:Mikhail Frunze by Isaak Brodsky (1929).jpg|[[Mikhail Vasiljevitj Frunse]], 1929 Fil:StalinPorIsaakBrodsky1935.jpg|[[Joseph Stalin]], 1935<ref>Notably reproduced in {{Cite book |last=King |first=David |author-link=David King (designer)|title=[[The Commissar Vanishes|The Commissar Vanishes: The Falsification of Photographs and Art in Stalin's Russia]] |date=1997 |publisher=Metropolitan Books |isbn=0-8050-5294-1 |location=New York |at=ill. facing p. [https://archive.org/details/commissarvanishe0000king/page/118/mode/2up 119] |oclc=1310588930}}</ref> Fil:Maxim Gorky by Isaak Brodsky (1937, GTG).jpeg|[[Maxim Gorky]], 1937 </gallery> |} {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=230px style="text-align:left" caption=" Lenin portrætteret af Brodskij "> Fil:Lenin and manifistation by Isaak Brodsky (1919, GIM).jpg|Lenin og manifestationen, 1919 Fil:Lenin at Gorky by Isaak Brodsky.jpg|"Lenin at Gorky", 1919 Fil:0726Ha. Sketch "Lenin against the Kremlin". Brodsky I.I. (1884-1939).jpg|Skitse. Lenin foran [[Kreml]], 1924 Fil:Lenin with Kremlin at the background by Isaak Brodsky (1924).jpg|Lenin med Kreml i baggrunden, 1924 Fil:Brodskiy's Lenin.jpg|Lenin foran Smolny, før 1925 Fil:Lenin at Volkhovstroy by Isaak Brodsky.jpg|Lenin på {{Illsup|no|Volkhov vandkraftværk|Volkhov vannkraftverk|Volkhov vandkraftværk}}, 1927 </gallery> |} {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=150px style="text-align:left" caption=" Andre værker af Isaak Brodsky "> Fil:Worker's funerals by Isaak Brodsky (1906).jpg|Begravelse af en arbejder, 1906<br />''A Worker's Funeral'' Fil:Isaak Brodsky, Italy, 1911, Tretyakov Gallery 22466; from goskatalog.ru.jpg|Italien, 1911 Fil:Isaak Brodsky skazka.jpg|Eventyr, 1911<br />''Skazka'' Fil:0724Ha. Painting Children on the Lawn. Brodsky I.I. (1884-1939).jpg|Børn på plænen, 1913<br />''Children on the Lawn'' Fil:Второй конгресс Коминтерна.jpg|Åbningen af {{Illsup|sv|Kominterns Anden Verdenskongres|Kominterns andra världskongress}}, 1920-24 Fil:Передача Знамени парижских коммунаров в Москву.png|Overdragelsen af ​​Pariserkommunardernes banner til Moskvas arbejdere i Khodynka i Moskva, ca. 1924 Fil:The Execution of the Twenty Six Baku Commissars.jpg|{{Illsup|en|Bakukommissærerne|26 Baku Commissars|Henrettelsen af Bakukommissærerne}}, 1925 Fil:Day of Constitution by Isaak Brodsky (1930).jpeg|Forfatningens årsdag, 1930 Fil:Isaak Brodsky, A Demonstration on 25 October Prospect, 1934, Tretyakov Gallery 15145; from goskatalog.ru.jpg|Demonstration på "25. oktober prospektet", 1934 </gallery> |} {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=210px style="text-align:left" caption=" Landskaber "> Fil:0757Ha. Painting "Academic Dacha". Brodsky I.I. (1884-1939).jpg|"Academic Dacha"[[:en:Akademicheskaya Dacha|<small>^(en)</small>]], 1907 Fil:К вечеру (Бродский).jpg|Aftenstemning, 1911 Fil:0722Ha. Painting Golden Autumn. Brodsky I.I. (1884-1939).jpg|Gyldent efterår, 1913<br />''Golden Autumn'' Fil:Brodsky-Alley-of-park-1930b.jpg|En parkallé, 1930 </gallery> |} ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Isaak Brodski|Isaak Brodski}} * {{DSD|Isaak Brodskij}} af Troels Andersen * [https://www.encyclopedia.com/religion/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/brodskii-isaak Isaak Brodski] hos Encyclopedia.com * [http://www.the-athenaeum.org/art/list.php?m=a&s=tu&aid=5134 Isaak Brodsky - Artworks] * [http://eng.nimrah.ru/musbrod/ Museum “Apartment of I.I.Brodsky” - The Russian Academy Of Fine Arts Museum] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141202085648/http://eng.nimrah.ru/musbrod/ |date= 2. december 2014 }} {{Autoritetsdata}} {{FD|1884|1939|Brodskij, Isaak}} [[Kategori:Malere fra Rusland]] d3vykt6p5a6njf3uxu519e2cee5q7hh 0 790843 12274440 12273951 2026-05-07T16:15:02Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274440 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Richard Jenkins''' (født [[1952]] i [[Liverpool]]) er en [[Briter|britisk]] [[antropolog]] og [[sociolog]] der har beskæftiget sig med [[etnicitet]] og [[social identitet]].<ref>{{Cite web|title=Jenkins, Richard, Emeritus Professor|url=https://sheffield.ac.uk/spir/people/emeritus-honorary/richard-jenkins|website=sheffield.ac.uk|date=2025-04-24|access-date=2026-04-25|language=en}}</ref><ref>{{Cite book|title=Social Identity|last=Jenkins|first=Richard|publisher=Routledge|year=1996|isbn=978-0-203-13028-5}}</ref> En del af hans arbejde har drejet sig om [[Danmark]] og [[dansk kultur]].<ref>{{Cite book|title=Being Danish: paradoxes of identity in everyday life|last=Jenkins|first=Richard|date=2011|publisher=Museum Tusculanum|isbn=978-87-635-2603-6|location=København}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Schwartz |first=Jonathan Matthew |date=2011-04-18 |title=Richard Jenkins: Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. København: Museum Tusculanum Press 2011. 355 sider. ISBN 978- 87-635-2603-6. Pris: 350 kr. |url=https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/27383 |journal=Tidsskriftet Antropologi |issue=63 |doi=10.7146/ta.v0i63.27383 |issn=2596-5425}}</ref> Hans [[Etnografi|etnografiske arbejde]] bygger på [[feltarbejde]] i [[Nordirland]], [[England]], [[Wales]] og Danmark<ref>{{Cite book|title=Foundations of Sociology: Towards a Better Understanding of the Human World|last=Jenkins|first=Richard|date=2018|publisher=Bloomsbury Academic|isbn=978-1-349-87835-2|location=London}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1952|levende|Jenkins, Richard}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Antropologer]] [[Kategori:Sociologer fra Storbritannien]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra England]] 8ag9ne2tsbylhcr7vf0oq2s8nfu9pwe 0 801839 12274589 11008845 2026-05-07T21:52:45Z MPF 225308 better pic 12274589 wikitext text/x-wiki {{taxobox2 | navn = Tadorna | farve = pink | billede = Common Shellduck (Tadorna tadorna) (26499348215).jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = [[Gravand]] (''Tadorna tadorna'') | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Chordater]]) | klasse = Aves ([[Fugl]]e) | orden = [[Anseriformes]] | familie = Anatidae ([[Egentlige andefugle]]) | slægt = Tadorna | slægt_autoritet = Boie, 1822 }} '''Tadorna''' er en [[slægt (biologi)|slægt]] af [[fugle]] i familien af [[egentlige andefugle]] med seks nulevende [[art]]er, der er udbredt i både [[Afrika]], [[Australien]] og [[Eurasien]]. == Arter == De seks arter i slægten:<ref name=gill/> * [[Gravand]] (''Tadorna tadorna'') * [[Radjahgravand]] (''Tadorna radjah'') * [[Rustand]] (''Tadorna ferruginea'') * [[Sydafrikansk gravand]] (''Tadorna cana'') * [[Australsk gravand]] (''Tadorna tadornoides'') * [[Paradisgravand]] (''Tadorna variegata'') == Kilder == <references> <ref name=gill>Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). {{doi|10.14344/IOC.ML.5.1}}</ref> </references> * [https://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf Danske navne på alverdens FUGLE] Arkiveret version fra juli 2012. {{Søsterlinks | commons = Tadorna | species = Tadorna }} [[Kategori:Ænder]] p4la7cmvoupacqip7nmhahdet5k4lvr 0 821600 12274606 10970133 2026-05-07T23:38:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274606 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Kristoffer Ajer | image = Cel-Zen (5) (cropped).jpg | image_size = | caption = | fullname = Kristoffer Vassbakk Ajer | birth_date = {{birth date and age|1998|4|17|df=y}}<ref name="tfm"/> | birth_place = Norge | height = 198 cm<ref name="tfm">{{cite news |url=https://www.transfermarkt.de/kristoffer-ajer/profil/spieler/328658 |title=STECKBRIEF |language=de |trans-title=Player data |work=[[Transfermarkt]]|access-date=2020-07-16 }}</ref> | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Forsvar]] | currentclub = [[Brentford F.C.|Brentford]] | clubnumber = | youthyears1 = {{0|0000}}-2014 | youthclubs1 = [[Lillestrøm SK|Lillestrøm]] | years1 = 2014–2016 | clubs1 = [[IK Start|Start]] | caps1 = 54 | goals1 = 9 | years2 = 2016–2021 | clubs2 = [[Celtic F.C.|Celtic]] | caps2 = 115 | goals2 = 5 | years3 = 2017 | clubs3 = → [[Kilmarnock F.C.|Kilmarnock]] (leje) | caps3 = 16 | goals3 = 0 | years4 = 2021- | clubs4 = [[Brentford F.C.|Brentford]] | caps4 = 0 | goals4 = 0 | nationalyears1 = 2013 | nationalteam1 = {{Fhold|Norge|15}} | nationalcaps1 = 4 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2014 | nationalteam2 = {{Fhold|Norge|16}} | nationalcaps2 = 1 | nationalgoals2 = 0 | nationalyears3 = 2015 | nationalteam3 = {{Fhold|Norge|17}} | nationalcaps3 = 2 | nationalgoals3 = 1 | nationalyears4 = 2018– | nationalteam4 = {{Fhold|Norge}} | nationalcaps4 = 23 | nationalgoals4 = 0 | club-update = 20. juli 2021 | nationalteam-update = 20. juli 2021 }} '''Kristoffer Vassbakk Ajer''' (født [[17. april]] [[1998]]) er en professionel [[fodboldspiller]] fra [[Norge]]. Han spiller i øjeblikket for den [[England|engelske]] [[Premier League]] klub [[Brentford F.C.|Brentford]]. == Karriere == === Lillestrøm === Ajer startede sin karriere som ungdomsspiller i barndomsklubben [[Lillestrøm SK|Lillestrøm]]. Da forældrene i 2014 flyttede til [[Kristiansand]] på grund af jobmuligheder, flyttede Kristoffer Ajer med,<ref name="FÆD0720">{{cite news |last=Jørgensen W. |first=Pål |url=http://www.fvn.no/100Sport/fotball/Har-trent-knallhardt-siden-han-var-10-2642831.html |title=Ble tidenes yngste Start-spiller: Har trent knallhardt siden han var 10 |language=no |trans-title=Became the youngst Start-player in history: Has trained extremely hard since the age of 10 |work=[[Fædrelandsvennen]] |location=Kristiansand |publisher=Fædrelandsvennen |date=2014-07-20 |access-date=2015-04-08 }}</ref> og forlod dermed barndomsklubben. === IK Start === I 2014 startede han i [[IK Start]] og blev den yngste til at spille på førsteholdet for klubben siden [[Claus Eftevaag]] i 1986.<ref name="FÆD0719">{{cite news |last=Jørgensen W. |first=Pål |url=http://www.fvn.no/100Sport/fotball/eliteserien/Her-blir-han-tidenes-yngste-Start-spiller-448594_1.snd |title=Her blir han tidenes yngste Start-spiller |language=no |trans-title=Here he becomes the youngest Start-player |work=[[Fædrelandsvennen]] |location=Kristiansand |publisher=Fædrelandsvennen |date=2014-07-19 |access-date=2015-04-08 }}</ref><ref name="Bold0408"/> Den 28. september 2014 scorede han sit første mål for klubben.<ref name="IKS0928">{{cite news |url=http://www.ikstart.no/news/article/tt81rqabzye9187txyfxolwxf/title/ai-ai-ajer |title=Ai, Ai, Ajer |language=no |work=[[IK Start]] |location=Kristiansand |date=2014-09-28 |access-date=2015-04-08 |archive-date=14. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150414093200/http://www.ikstart.no/news/article/tt81rqabzye9187txyfxolwxf/title/ai-ai-ajer |url-status=dead }}</ref> Den [[7. april]] 2015 blev han den yngste anfører i [[Tippeligaen]]s historie,<ref name="Bold0408">{{cite news |last=Helmin |first=Jesper |url=http://www.bold.dk/nyt/16-aarig-yngste-tippeliga-anfoerer-nogensinde |title=16-årig yngste Tippeliga-anfører nogensinde |language=da |trans-title=16-year old youngest Tippeliga-captain ever |work=[[Bold.dk]] |location=København |publisher=Sport Publish OÜ |date=2015-04-08 |access-date=2015-04-08 |archive-date=10. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150410203658/http://www.bold.dk/nyt/16-aarig-yngste-tippeliga-anfoerer-nogensinde |url-status=dead }}</ref> i en alder af 16 år og 355 dage. == Eksterne henvisninger == {{sportshenvisninger}} == Referencer == {{reflist}} {{FD|1998|Levende|Ajer, Kristoffer}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Norge]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Lillestrøm SK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra IK Start]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Celtic F.C.]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Norge]] dynmz1ayg7gms0odpgly2frwpyt5j2o 0 828413 12274551 12154105 2026-05-07T20:47:08Z TGCP 98785 /* Hæder */ buste 12274551 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = Erik Worm Begtrup <small>(1929-1936)</small> <br /> Laurits Bolt Bolt-Jørgensen <small>(1948-1967)</small> | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Bodil Gertrud Begtrup''', (født [[12. november]] [[1903]]<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/Bodil_Begtrup Nielsen, Hanne Rimmen: artiklen "Bodil Begtrup" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. december 2022.]</ref> i [[Nyborg]]<ref name=DBL/> , død [[12. december]] [[1987]]<ref name=lex/> i [[København]]<ref name=DBL/>), var en dansk [[cand.polit.]], [[kvindesagsforkæmper]], FN-delegat og [[ambassadør]]. Hun var en foregangskvinde for [[ligestilling]] i [[udenrigstjenesten]], idet hun blev Danmarks første kvindelige [[ambassadør]] (i 1949 i [[Island]] - dengang lød titlen "overordentlig [[gesandt]] og befuldmægtiget minister").<ref name="fyrtårn">{{Cite news|last1=Lise Johnsen|titel=Det islandske fyrtårn|url=http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/176104:Liv---Sjael--Det-islandske-fyrtaarn?all=1|accessdate=2015-06-09|work=Kristeligt Dagblad|date=16. august 2002}}</ref><ref name=DBL/> Hun var også en af personerne bag [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|FN's menneskerettighedserklæring]] og spillede en stor rolle i at få kvinders rettigheder skrevet ind i denne.<ref name="amnestyinternational">[https://amnesty.dk/kvinden-bag-det-danske-aftryk-paa-menneskerettighederne/ Kvinden bag det danske aftryk på menneskerettighederne]. [[Amnesty International]]. Hentet 16/12-2022</ref> Desuden var hun også Danmarks første kvindelige filmcensor. == Privatliv == Bodil Gertrud Locher Andreasen blev født i [[Nyborg]] som datter af dommerfuldmægtig (senere dommer) Christian Adolph Andreasen (1867-1941) og matematiklærer Carla Sigrid Locher (1876-1938). Lillebroderen Mogens døde som barn.<ref name=":0" /> Hendes morfar var [[Skagensmalerne|skagensmaler]] [[Carl Locher]]. Bodil voksede op i [[Nibe]], og som 14-årig flyttede hun hjemmefra til bekendte i [[Aalborg]], hvor hun siden gik i skole.<ref name=festskrift/> Bodil Begtrup giftede sig i 1929 med læge Erik Worm Begtrup, der var søn af [[folkehøjskole|højskolemanden]] [[Holger Begtrup]], der blandt andet grundlagde [[Frederiksborg Højskole]].<ref name=DBL/> Erik Begtrup var enkemand og havde fire døtre, som Bodil dermed blev [[stedmor]] for. Heriblandt var [[Birgit Begtrup]], der senere fulgte i sin stedmors spor som kvindesagsforkæmper, og [[Lena Vedel-Petersen]],<ref name=DKL/> som blev en markant socialrådgiver, blandt andet i [[Danmarks Radio]]s populære sociale brevkasse ''"Hvad er min ret, og hvad er min pligt"'', som Vedel-Petersen startede i 1950.<ref>[https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Lena_Vedel-Petersen Borchorst, Anette: artiklen "Lena Vedel-Petersen" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 13. december 2022.]</ref> Bodil og Erik Begtrup fik sammen datteren Marianne i 1931, der døde som 10-årig i 1941 af en medfødt [[hjertefejl]]. Deres ægteskab blev opløst i 1936.<ref name=DBL/> Efter skilsmissen giftede Erik Worm Begtrup sig igen og fik datteren [[Tine Bryld]], der ligesom halvsøsteren Lena Vedel-Petersen blev en markant socialrådgiver. Bodil Begtrup giftede sig for anden gang i 1948 med [[gesandt]] og tidligere [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[ingeniørkorpset]] Laurits Bolt Bolt-Jørgensen (1882-1967).<ref name=DBL/><ref>[https://www.gravsted.dk/person.php?navn=lauritsboltbolt-joergensen Laurits Bolt Bolt-Jørgensen]. [[gravsted.dk]]. Hentet 16/12-2022</ref> Hun døde i 1987 i København og ligger begravet på kirkegården i [[Skálholt]] i Island.<ref name=DBL/><ref>[https://www.gravsted.dk/person.php?navn=bodilbegtrup Bodil Gertrud Begtrup]. [[Gravsted.dk]]. Hentet 16/12-2022</ref> == Uddannelse == I 1921 blev Bodil Begtrup [[Matematisk studentereksamen|matematisk student]] fra [[Aalborg Katedralskole]] som den eneste pige i hele klassen.<ref name=DKL>[https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Bodil_Begtrup Olsen, Pernille Lind: artiklen "Bodil Begtrup" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 13. december 2022.]</ref> Hun var da 17 år gammel.<ref name=festskrift/> Hun begyndte derefter på [[kunsthistorie]]-studiet ved [[Københavns Universitet]], inspireret af morfaderen og kunstmaleren Carl Locher, men afbrød studiet efter 1½ år<ref name=festskrift/> til fordel for det [[statsvidenskab]]elige studium for at kunne udfolde sine to interesser, som var henholdsvis [[socialpolitik]] og [[folkeret]].<ref name=DKL/> Hun fuldførte i 1929 studiet, der gav embedseksamen som [[cand.polit.]]<ref name=DBL>[https://biografiskleksikon.lex.dk/Bodil_Gertrud_Begtrup Harding, Merete; Seidenfaden, Erik: artiklen "Bodil Gertrud Begtrup" i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 13. december 2022.]</ref> Allerede som studerende var hun engageret i [[kvindesag]]en og desuden i internationalt studentersamarbejde i foreningen Studenternes Folkeforbunds Union, der var blevet dannet i [[1920'erne]]. Som repræsentant for denne organisation blev hun en slags sekretær for vicepræsidenten for Det internationale kvinderåd ([[International Council of Women]]) [[Henni Forchhammer]] i [[Geneve]], hvor Forchhammer arbejdede som medlem af den danske delegation til [[Folkeforbundet]]. Hermed blev Begtrups dobbelte virke for fredssag og kvindesag, der blev karakteristisk for hele hendes liv, indledt.<ref name=DBL/> == Kvindesag == I 1929 blev Begtrup medlem af styrelsen for [[Danske Kvinders Nationalråd]] (i dag [[Kvinderådet]]).<ref name="kvinfo">[https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=748 Bodil Begtrup]. [[Kvinfo]]. Hentet 16/12-2022</ref> To år senere blev hun næstformand i organisationen, og 1946-1949 var hun dens formand. Danske Kvinders Nationalråd havde siden omkring 1900 samlet alle betydelige danske kvindeorganisatoner under en fælles paraply, og Begtrup arbejdede som formand for denne [[paraplyorganisation]] for at forbedre kvindernes stilling i det danske samfund på mange forskellige måder.<ref name=DBL/> Således blev hun medlem af [[Mødrehjælpen]]s Fællesråd, da [[Mødrehjælpen]] i 1939 blev gjort til en offentlig institution. I 1940 blev hun som en naturlig følge heraf formand for den nystiftede ogranisation "vore Smaabørns Beklædning", der supplerede Mødrehjælpens arbejde ved at indsamle tøj til småbørn.<ref name=DKL/> Hun var desuden i 1935 medstifter af DKN's udvalg "Vore børns sundhed", der beskæftigede sig med oplysningsarbejde og skabte grundlaget for [[sundhedsplejerske]]rne.<ref name=DKL/> {{citat|“Det var nogle aktive år. På mange måder var det let at arbejde for kvindesagen dengang. Vi var ikke så outrerede. Vi levede et normalt familieliv, og vi gik i normalt tøj. Mange af os holdt af at være pænt klædt på, og det var vi så. Vi blev ikke rasende, fordi en mand holdt en dør åben for os eller tændte vor cigaret. Det faldt os ikke ind, at vi skulle markere os på disse ydre områder”.<ref name=festskrift />|Fortalt til [[Else Elbæk]] i anledning af Begstrups 80 års fødselsdag, 1983.}} Begtrup deltog desuden i [[Danske Kvinders Samfundstjeneste]] under den [[anden verdenskrig]] og i stiftelsen i 1947 af organisationen [[Danske Husmødres Forbrugerråd]], der siden skiftede navn til Forbrugerrådet og endnu senere til Forbrugerrådet Tænk.<ref name=DBL/> Udover at være initiativtager hertil blev Begtrup forbrugerrådets formand i to år. Ved slutningen af anden Verdenskrig i 1945 etablerede de fire kvindeforeninger Danske Kvinders Nationalråd, [[Kvindeligt Arbejderforbund]], [[Danske Kvinders Beredskab]] og Danske Kvinders Samfundstjeneste sammen den danske afdeling af den internationale organisation [[Red Barnet]], hvilket skete på opfordring af [[afdelingschef]] i [[Socialministeriet]] Hans Henrik Koch. Red Barnet sendte på det tidspunkt forsyninger til børn over hele Europa, og Begtrup tog sig personligt af at bidrage til forsyningsforsendelserne til [[Ungarn]].<ref name=DKL/> == Arbejde i Folkeforbundet og FN == I 1938 overtog Begtrup Henni Forchhammers plads i den danske delegation til [[Folkeforbundet]], forløberen for nutidens [[FN]]. Denne post beholdt hun indtil udbruddet af [[Anden Verdenskrig]]. Efter krigen vendte hun i 1946 tilbage som rådgivende medlem af den danske delegation der deltog i opbygningen af det i 1945 nydannede FN. I kraft af sit formandskab for Danske Kvinders Nationalråd og sine erfaringer som studenterpolitisk aktiv i [[Folkeforbundet]] blev Bestrup de danske kvinders repræsentant i den danske delegation til FN, og hun deltog i det følgende [[tiår]] i næsten alle FN's samlinger.<ref name=DBL/> Hun blev placeret som formand for en forberedende underkommission, der udarbejdede strategi for hvordan FN ville arbejde med kvinders og mænds ligestilling.<ref>Carsten Staur, 2020: "[https://gad.dk/skilleveje Skilleveje – Dansk udenrigspolitik i 250 år]", Gads forlag</ref> Bodil Begtrup fik som formand hævet denne underkommission til en kommission i eget ret på lige fod med andre kommissioner. Navnet blev [[Commission on the Status of Women]],<ref>"A Short History on the Commission on the Status of Women" på [https://www.unwomen.org/sites/default/files/Headquarters/Attachments/Sections/Library/Publications/2019/A-short-history-of-the-CSW-en.pdf unwomen.org]</ref> på dansk [[FN’s Kvindekommission]]. Kvindekommissionen blev underordnet FN’s Menneskerettighedskommission, og Begtrup blev fra starten valgt til dens formand.<ref name="Verden">{{webbref |efternamn=Lassen |förnamn=Eva Maria |titel=Dansker bidrog til Verdenserklæringen |url=http://menneskeret.dk/tema/tema+om+verdenserkl%C3%A6ringen/dansker+bidrog+til+verdenserkl%C3%A6ringen |utgivare=Institut for menneskerettigheder |hämtdatum=2022-12-11 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20110318125828/http://www.menneskeret.dk/tema/tema%2Bom%2Bverdenserkl%C3%A6ringen/dansker%2Bbidrog%2Btil%2Bverdenserkl%C3%A6ringen |arkivdatum=2011-03-18 }}</ref> Som sådan præsenterede hun en rapport for både [[FN's menneskerettighedskommission|Menneskerettighedskommissionen]] og [[FN's økonomiske og sociale råd|FN's Økonomiske og Sociale Råd]]. Rapporten foreslog retningslinjer for den praktiske udmøntning af kvinders rettigheder, som med tiden førte til oprettelsen af Sekretariatet for Kvinders Rettigheder. Hun var også forfatter til en resolution med krav om, at medlemslandene skal træffe foranstaltninger for at sikre, at kvinder får samme [[politiske rettigheder]] som mænd, som blev fremlagt af den danske FN-delegation og derpå vedtaget.<ref name="Verden"/> Hun forsøgte også at få vedtaget en resolution, som sagde, at en stat ikke kunne optages i FN, medmindre mænd og kvinder havde lige politiske rettigheder, men den blev ikke vedtaget.<ref name="Verden"/> I 1948 havde hun under FN's generalforsamling i [[Paris]] næstformandskabet i den komité, der udarbejdede [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|menneskerettighedserklæringen]], som blev vedtaget det følgende år med [[Eleanor Roosevelt]] i spidsen.<ref name=DBL/> Her fik Bodil Begtrup gennemført en sproglig ændring gennem hele deklarationen fra "equal rights of men" til "equal rights of men and woman".{{efn|Hun gik erklæringen igennem og fik gjort den mere kønsneutral ved bl.a. at ændre formuleringer som "alle mænd er født frie og lige…" til "alle mennesker er født frie og lige".<ref name="amnestyinternational"/>}}<ref name="amnestyinternational"/><ref>Kristine Midtgaard, lektor, Syddansk Universitet (17. juni 2011): "Bodil Begtrup – Danmarks første kvindelige ambassadør"</ref> {{citat|Jeg havde fået papirerne, og var noget rystet over, hvad jeg havde indladt mig på. Alverdens kvinder – et sådant ansvar!<ref name="amnestyinternational"/>|Bodil Begtrup om arbejdet med kvinders rettigheder i [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|menneskerettighedserklæringen]].}} Hun repræsenterede kvinderne i sit arbejde til og med 1952, og gennem DKN arbejdede hun for at holde danske kvinder orienteret om arbejdet i FN. Det var i arbejdet med dette, at Bodil Begtrup fik øje for problemet i,<ref name=":0">Bodil Begtrup, 1986: "Kvinde i et verdenssamfund", erindringer</ref> at [[grønland]]ske kvinder fortsat ikke havde [[stemmeret]]. Hun gjorde personligt Danmarks statsminister [[Hans Hedtoft]] opmærksom herpå, hvad der førte til, at grønlandske kvinder i 1948 opnåede valgret og valgbarhed. == Ambassadør == [[Fil:Iceland-Reykjavik-Danish-Embassy-1.jpg|thumb|Begtrup blev Danmarks første kvindelige [[ambassadør]], da hun fik embedet i [[Reykjavik|Reykjavík]], [[Island]] i 1955 .]] I 1949 blev Bodil Begtrup udnævnt som "overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister" for Danmark i [[Reykjavik]] og dermed Island.<ref name=DBL/><ref name=DKL/><ref name="kvinfo"/> I 1955 fik hun titlen som ambassadør sammesteds. Udnævnelsen til [[gesandt]] og siden ambassadør, hvor Begtrup i begge tilfælde blev den første danske kvinde med denne titel, havde i samtiden omtrent den samme symbolske betydning som indvielsen af de første kvindelige danske [[præst]]er, der fandt sted i de samme år.<ref name=DBL/> Udnævnelsen som gesandt var også usædvanlig, fordi Begtrup var “uden for karriere”, dvs. udenfor det normale karrieresystem i [[Udenrigsministeriet]]. Det var hendes ægtemand Laurits Bolt-Jørgensen, der først havde fået tilbudt stillingen i Island. Han havde imidlertid kun tre år tilbage til sin pension og foreslog derfor i stedet Bodil til posten. Forholdet mellem Island og Danmark var følsomt i [[Efterkrigstiden|tiden efter krigen]] og Islands ophævelse af [[Dansk-Islandsk Forbundslov af 1918|personalunionen]] med Danmark, og en af Begtrups vigtigste opgaver var at medvirke til at skabe et ligeværdigt forhold mellem de to lande, en opgave, som hun påtog sig med stor kreativitet og indlevelse i islandske forhold.<ref name=DKL/> Efter hjemkomsten fra Island var Bodil Begtrup fra 1956 til 1959 Danmarks faste repræsentant ved [[Europarådet]] i [[Strasbourg]], samtidig med at hun var kontorchef i [[Udenrigsministeriet]].<ref name=DKL/> Derefter påtog hun sig igen ambassadørhvervet; hvor hun fra 1959-1968 var [[Danmarks ambassadører i Schweiz|ambassadør i Schweiz]] og fra 1959-1960 var hun ligeledes [[Danmarks ambassadører i Østrig|ambassadør i Østrig]].<ref>[https://oestrig.um.dk/om-os/ambassadoerens-velkomsthilsen/tidligere-ambassadoerer Danske ambassadører igennem tiden] [[Udenrigsministeriet]]. Hentet 16/12-2022</ref> og i 1968-1973 i [[Lissabon]] i [[Portugal]].<ref name=lex/> Begtrup fik i øvrigt sin første kvindelige kollega blandt Danmarks ambassadører i 1967, hvor [[Nonny Wright]] blev udnævnt til dansk ambassadør i [[Ghana]].<ref name=DKL/> Efter sin fratrædelse fra en lang karriere i Danmarks tjeneste uden for landets grænser deltog Begtrup i planlægningen af FN's senere [[:en:World_Conference_on_Women|Verdenskvindekonferencer]] i 1975 ([[Mexico City]]), 1980 ([[København]]) og 1985 ([[Nairobi]]).<ref name=DBL/> == Filmcensor == Danske Kvinders Nationalråd havde i en årrække som mærkesag, at en af de tre danske officielt udpegede [[filmcensur|filmcensorer]] skulle være en kvinde. Organisationens ønske blev imødekommet i 1939, hvor Begtrup blev den første<ref name="kvinfo"/> kvindelige filmcensor, et hverv, som hun varetog indtil 1948. Begtrup mente, at arbejdet som filmcensor havde stor [[socialpædagogik|socialpædagogisk]] betydning, især med hensyn til den påvirkning, [[film]]mediet kunne have på [[børn]]. I 1947 udgav hun bogen ''Børn og Film'' om emnet.<ref name=DKL/> Arbejdet var samtidig Begtrups første egentlige lønnede arbejde.<ref name=festskrift/> == Forfatterskab == Udover den tidligere nævnte bog ''Børn og Film'' fra 1947 om filmmediets betydning for børn udsendte Begtrup i 1986 sine erindringer under titlen ''Kvinde i et verdenssamfund''.<ref name=lex/> Hun har desuden skrevet om sin skoletid s. 26-37 i antologien "Min skoletid", der blev udgivet af Aage Heinberg i 1954, og som [[Ridder af Dannebrog|dannebrogsridder]] sin levnedsberetning til [[Ordenskapitlet]].<ref name=DBL/> == Hæder == [[Fil:Tweemaal de Orde van de Valk.jpg|thumb|Begtrup modtog ordenen [[Den Islandske Falkeorden|Den islandske Falk]] i 1949.]] Begtrup blev udnævnt til [[æresdoktor]] på [[Smith College]] i [[Massachusetts]] i [[USA]] i 1949. Hun blev udnævnt til ridder af [[Dannebrogordenen]] i 1951 som en del af en gruppe kvinder, der for første gang fik tildelt denne orden. I 1955 blev hun ridder af 1. grad, i 1962 [[Kommandør (ordensvæsen)|kommandør]] og 1973 kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.<ref name=DKL/> Begtrup er også modtager af flere udenlandske ordner, herunder [[Den Islandske Falkeorden|Den islandske Falk]] i 1949, der var blevet indstiftet i 1921 af [[Christian 10.]] af Danmark.<ref name=DKL/> På Bodil Begtrups 80-års fødselsdag i 1983 udgav Danske Kvinders Nationalråd et festskrift til hende som en særudgave af DKN-Nyt nr. 97. Festudskriftet indeholdt blandt andet bidrag fra [[Nobels fredspris|Nobelpristageren]] [[Alva Myrdal]], Islands præsident [[Vigdis Finnbogadottir]], udenrigsminister [[Uffe Ellemann-Jensen]] og landsretssagfører [[Hermod Lannung]] samt et [[gruk]] af [[digter]]en [[Piet Hein]] tilegnet Begtrup.<ref name=festskrift>[http://zonta-district13.org/wp-content/uploads/2020/03/Festskrift-til-Bodil-Begtrup.pdf Festskrift til Bodil Begtrup. Særtryk af DKN-Nyt nr. 97, udgivet 12. november 1983.]</ref> I maj 2022 udsendte [[PostNord]] et [[frimærke]] med Bodil Begtrups portræt med en pålydende værdi af 12 kr. Det skete som del af frimærkeserien "Markante kvinder", hvor i alt 10 kvinder blev hædret med hver sit frimærke. En anden af kvinderne var socialrådgiveren [[Tine Bryld]] (født Begtrup), datter af Bodil Begtrups første mand Erik Begtrup. De øvrige otte kvinder i serien var Danmarks første kvindelige student og læge [[Nielsine Nielsen]], [[billedhugger]]en [[Anne Marie Carl Nielsen]], konditor [[Karen Volf]], verdens første kvindelige minister [[Nina Bang]], rytteren [[Lis Hartel]], [[seismolog]] [[Inge Lehmann]], [[digter]]en [[Inger Christensen]] og [[sanger]]en [[Natasja Saad]].<ref>{{Cite web |url=https://www.postnord.dk/kampagne/markante-kvinder/de-10-kvinder |title=10 markante kvinder hyldes på ny frimærkeserie. Postnord.dk, besøgt 13. december 2022. |access-date=13. december 2022 |archive-date=13. december 2022 |archive-url= https://web.archive.org/web/20221213192021/https://www.postnord.dk/kampagne/markante-kvinder/de-10-kvinder |url-status=dead }}</ref><ref>[https://www.dr.dk/om-dr/alletidersdr/mangeaarig-dr-vaert-kommer-paa-frimaerke Jan Dohrmann: Mangeårig DR-vært kommer på frimærke. Nyhed på dr.dk 19. maj 2022.]</ref> En bronzeskulptur af Begtrup blev opstillet på [[Ofelia Plads]] i 2026.<ref>{{cite web |title=Nu får en af Danmarks vigtigste kvinder en statue i København |url=https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/nu-far-en-af-danmarks-vigtigste-kvinder-en-statue-i-kobenhavn-9f177 |publisher=[[TV 2 Kosmopol]]}}</ref><!-- + Geneve --> === Bodil Begtrup-prisen === Kvinderådet gav i 2003 Bodil Begtrup-prisen til journalist [[Ulrikke Moustgaard]].<ref>[https://fiu-ligestilling.dk/wp-content/uploads/2015/10/5afa7af67d755db8996935a71e693b85.pdf Moustgaard, Ulrikke - 2008/09. Kvindernes blå bog 2015.]</ref> Moustgaard fik prisen på 6.000 kr. for sit journalistiske arbejde om [[kvindehandel]] i en række artikler i ''[[Dagbladet Information]]'' og i bogen ''“Kroppe uden grænser”'' skrevet sammen med kollegaen Henrik Bruun. Prisen blev uddelt ved en konference, som Kvinderådet arrangerede sammen med [[Dansk Journalistforbund]].<ref>[https://globalnyt.dk/pris-journalistik-om-kvindehandel/ Pris for journalistik om kvindehandel. Globalnyt.dk 29. november 2003.]</ref> === Bodil Begtrups Plads === Begtrup fik 12/11 2023, på 120 årsdagen for sin fødsel, en plads opkaldt efter sig i hjembyen [[Nyborg]].<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kvindesagsforkaemper-bodil-begtrup-faar-plads-opkaldt-efter-sig/ Kvindesagsforkæmper Bodil Begtrup får plads opkaldt efter sig. DR.dk 12. november 2023.]</ref><ref>[https://www.nyborg.dk/da/nyheder/indvielse-af-bodil-begtrups-plads/ Indvielse af Bodil Begtrups Plads. Nyborg kommune, 8. november 2023.]</ref> == Noter == {{notelist}} == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Bodil_Begtrup}} * {{DBL3}} * {{DSD}} {{autoritetsdata}} {{FD|1903|1987|Begtrup, Bodil}} [[Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark]] [[Kategori:Ambassadører fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Nyborg]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Studenter fra Aalborg Katedralskole]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Personer fra Fyn]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] 0xlqp71fad42oucz5we4jcf92wxknp2 0 831969 12274857 11767172 2026-05-08T10:12:20Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274857 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | wikidata_ingen = | titel = Københavnerbilleder | billede = Københavnerbilleder 01.jpg | billedtekst = Filmen indledes med optagelser fra Gammel Strand. | originaltitel = NM film nr. 1085, Elfelt nr. 056, Elfelt nr. 055-56, NM film nr. 0469 (RD nr.) | genre = Dokumentarfilm | instruktør = [[Peter Elfelt]] | producent = | manuskript = | original = | skuespillere = | musik = | fotografering = | klipper = | studie = | distributør = | udgivet = | censur = | længde = 6 min. | land = | priser = | sprog = | budget = | indtjening = | fortsættelse = | tekniske data = 35 mm 1,33:1 sort-hvid Stum | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = 40846 | filmcentralen = | hjemmeside = }} '''''Københavnerbilleder''''' er en [[dokumentarfilm]] fra 1907 optaget af [[Peter Elfelt]]. Filmen viser forskellige gadebilleder i [[Indre By (København)|Indre By]] og [[Østerbro]] i [[København]]. == Handling == Filmen indledes med optagelser fra [[Gammel Strand]] med mange skibe ved kaj i [[Slotsholmskanalen]]. Herefter vises [[Broerne til Slotsholmen#Højbro|Højbro]] og [[Amagertorv]] med [[Storkespringvandet]] og [[hesteomnibus]]ser. [[Christiansborg]]s ruiner anes i baggrunden. Derefter ses [[Kastellet|Kastelsgraven]] og [[Grønningen (København)|Grønningen]], hvor to kvinder spadserer med et barn. Desuden anes [[Nyboder]]. [[Østerport Station]] vises med mange opstillede gods- og personvogne. Sporvogne på linje 1 og 6 ses foran stationen og på [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]] ved [[Søerne]], som der også ses glimt af. Herefter optagelser på og omkring [[Trianglen (København)|Trianglen]] med flere sporvogne ind og ud ad Østerbrogade og butiksfacader fra Chr. Fratz, [[Detailhandlerbanken]]s Østerbroafdeling og biografen [[Triangel Teatret|Biorama]]. Bygningen med Hviids Vinstue på [[Kongens Nytorv]] ses kort. Derefter følger optagelser af [[Christianshavn]] med [[Christians Kirke]] set fra [[Slotsholmen]] samt den daværende [[Knippelsbro]], der går op for at lade et sejlskib passere. Der vendes tilbage til Kongens Nytorv med en hestevogn med skiltet Toiletskabe Comp. Vesterbroe 268. Herefter går filmen over til at vise byen dækket af sne. Der ryddes sne på en gade, hvor en sporvogn på linje 2 passerer. Passagerer venter ved et sporvognsstoppested ved [[Københavns Hovedbanegård|Københavns anden banegård]]. Der ses [[hestevogn]]e, en hestetrukken slæde med hunde, der løber efter, og et par, der trækker en slæde. Sne falder ned fra taget på [[Central Hotel]] ved [[Vesterbrogade]], en toetages sporvogn passerer, og en del tilskuere ser efter kameraet. Herefter ses havnen med omlæsning fra skibe til godsvogne på havnebane og is på vandet. Filmen slutter med det snedækkede [[Gefionspringvandet]].<ref>Referatet er delvist baseret på Det Danske Filminstituts referat.</ref> == Baggrund == Filmen viser primært gadebilleder fra Indre By og Østerbro med forskellige mere eller mindre kendte steder. Det er ikke en decideret turistfilm for København men mere en gengivelse af byen, som den var på det tidspunkt. Flere af de ting der vises var nye eller forholdsvis nye, da filmen blev optaget. Gaden Grønningen var for eksempel blevet omlagt et par år før og området mellem den og [[Store Kongensgade]] var nu ved at blive bebygget.<ref>''København før og nu - og aldrig'', bind 5, ''Kgs Nytorv, Rosenborg og Nyboder'' af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. {{ISBN|87-7248-033-5}} S. 498-525.</ref> Biografen Biorama, det senere Triangel Teatret, var tilsvarende åbnet i 1905.<ref>Dansk tegnefilms historie, ''[http://www.tegnefilmhistorie.dk/01/frame1.htm Da filmen kom til Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150716003209/http://www.tegnefilmhistorie.dk/01/frame1.htm |date=16. juli 2015 }}'', besøgt 14. juli 2015.</ref> De elektriske sporvogne, der ses flere af, var indført af [[De kjøbenhavnske Sporveje]] (DKS) i 1901-1902. Den toetages sporvogn tilhørte dog [[Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab]] (FSEA), der var begyndt med elektrisk drift i 1899.<ref>Opslagene om 1899-1902 i ''Farvel sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. {{ISBN|87-87589-21-4}}</ref> Andre ting forsvandt kort efter. Knippelsbro der vises i filmen blev således afløst af en ny med et andet udseende i 1908.<ref>''København før og nu - og aldrig'', bind 7, ''Christianshavn'' af Claus M. Smidt. Palle Fogtdal, 1989. {{ISBN|87-7248-035-1}} S. 30.</ref> 1908 blev også året, hvor Detailhandlerbanken trådte i [[Likvidation (firma)|likvidation]], efter boligspekulation havde resulteret i en [[Bankkrisen i København 1908|bankkrise]].<ref>{{Cite web |url=http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1908.html |title=Københavns hvornår skete det: 1908 |access-date=15. juli 2015 |archive-date=15. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150715224108/http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1908.html |url-status=dead }}</ref> Ved optagelsen af Højbro Plads anes ruinen af det andet Christiansborg, der brændte i 1884. Først i 1906 gik man imidlertid i gang med at nedbryde ruinen til fordel for det nuværende slot, idet fundamentet og dele af ydermurene dog blev genbrugt. Københavns anden banegård, der ses i snescenerne, var i brug frem til 1911, hvor den nuværende Hovedbanegård blev indviet. Den fungerede efterfølgende som [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]] fra 1912 til 1916, hvorefter den blev revet ned og erstattet af den nuværende biografbygning. Værd at bemærke er også scenerne med hesteomnibusserne. På Højbro Plads ses således en på DKS's linje 12 ad [[Købmagergade]], der var i drift indtil 1917.<ref>Opslaget om 1917 i ''Farvel sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. {{ISBN|87-87589-21-4}}</ref> På Amagertorv ved Storkespringvandet ses FSEA's linje ad [[Strøget (København)|Strøget]], der blev omstillet til drift med motorbusser i 1913.<ref>''Amagerbanen, Københavns Sporveje, NESA - Omnibusser, Trolleybusser'' af Kim Thinggaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1993. {{ISBN|87-87589-70-2}}. S. 10-11.</ref> Fremme i nutiden bemærkes at mange af de viste bygninger i Indre By og Østerbro stadig står, mens andre steder er blevet forvandlet til noget nær uigenkendelighed. Det gælder ikke mindst kvarteret omkring banegården og Vesterbrogade, hvor for eksempel den i filmen viste Central Hotel blev erstattet af [[Richshuset]] i 1936.<ref>''København før og nu - og aldrig'', bind 9, ''Vestervold falder'' af Caspar Jørgensen. Palle Fogtdal, 1990. {{ISBN|87-7248-038-6}} S. 101.</ref> Tilsvarende gælder for den viste del af Christianshavn, hvor bygninger som [[Nordea]]s danske hovedsæde nu udfylder en stor del af pladsen. == Galleri == <gallery> File:Københavnerbilleder 06.jpg | Højbro Plads. File:Københavnerbilleder 07.jpg | Godsvogne ved Østerport Station. File:Københavnerbilleder 13.jpg | Sporvogn på Østerbrogade ved Søerne. File:Københavnerbilleder 19.jpg | Detailhandlerbanken. File:Københavnerbilleder 24.jpg | Christianshavn med Christianskirken. File:Københavnerbilleder 1907, Gefionspringvandet.jpg | Filmen afsluttes med Gefionspringvandet. </gallery> == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Københavnerbilleder}} * {{Filmlinks}} {{DK-filmstub}} [[Kategori:Danske film fra 1907]] [[Kategori:Danske film omhandlende København i 1900-tallet]] [[Kategori:Dokumentariske optagelser]] [[Kategori:Danmark i 1900'erne]] [[Kategori:Film instrueret af Peter Elfelt]] cjejbp0q7nqz607zwrg8j1fml2yw2oh 0 834266 12274814 11846986 2026-05-08T08:39:50Z Toxophilus 67353 /* Film */ The Return (film fra 2024) 12274814 wikitext text/x-wiki '''The Return''' kan henvise til: == Film == * [[The Return (film fra 1980)|''The Return'' (film fra 1980)]], en amerikansk film instrueret af Greydon Clark * ''The Return'', den engelske titel for Jens Jørgen Thorsens danske film ''[[Jesus vender tilbage]]'' * [[The Return (film fra 2003)|''The Return'' (film fra 2003)]] (originaltitel: ''Vozvrasjtjenie''), en russisk prisvindende film instrueret af Andrej Zvjagintsev * [[The Return (film fra 2017)|''The Return'' (film fra 2017)]] – en dansk spillefilm instrueret af Malene Choi Jensen * [[The Return (film fra 2024)|''The Return'' (film fra 2024)]] – en britisk-italiensk dramafilm instrueret af Uberto Pasolini == Musikalbum == * [[The Return (Ruben Studdard-album)|''The Return'' (Ruben Studdard-album)]] * [[The Return (Shinhwa album)|''The Return'' (Shinhwa album)]] * [[The Return (Bathory album)|''The Return'' (Bathory album)]] {{flertydig}} ai791y3klbgr9rd3sdqhj41d5rs40ix 0 851530 12274277 12274206 2026-05-07T12:07:41Z ~2026-27501-80 568010 Indsat kilder 12274277 wikitext text/x-wiki {{flere problemer| {{Tætpå}} {{Wikificering|dato=oktober 2025}}{{Kilder|dato=oktober 2025}} }} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] g74xz6yn8s9h1f475cmhsbi9l23ejmj 12274279 12274277 2026-05-07T12:08:40Z ~2026-27501-80 568010 12274279 wikitext text/x-wiki [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] ikfs1g9xytxyfm1ipfsanilwt0fxxam 12274280 12274279 2026-05-07T12:09:13Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Hjart|Hjart]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27501-80|~2026-27501-80]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27501-80|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27501-80|bidrag]]) 12274206 wikitext text/x-wiki {{flere problemer| {{Tætpå}} {{Wikificering|dato=oktober 2025}}{{Kilder|dato=oktober 2025}} }} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet. Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden sin egen hjemmeside www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2026}} Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for vores jord, vores dyr og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt. Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, hvor man får mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener. == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] om1vgkiz4mjf034qhqukmclxrkklumg 12274281 12274280 2026-05-07T12:09:39Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:~2026-27501-80|~2026-27501-80]], fjerner ændringer fra [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/Hjart|bidrag]]) 12274279 wikitext text/x-wiki [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] ikfs1g9xytxyfm1ipfsanilwt0fxxam 12274283 12274281 2026-05-07T12:11:51Z Hjart 190510 der er ingen uafhængige kilder i artiklen og den er desuden praktisk talt en blindgyde 12274283 wikitext text/x-wiki {{Kilder|dato=maj 2026}}{{Blindgyde}} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] lbsp3sh02ju80ih69j2z0vnisifr2iy 12274285 12274283 2026-05-07T12:12:48Z Hjart 190510 {{Flere problemer}} 12274285 wikitext text/x-wiki {{Flere problemer|{{Tætpå}} {{Kilder|dato=maj 2026}}{{Blindgyde}}}} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et stærkt fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. <ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref>Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. De nuværende fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget:, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder. == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og for hinanden ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbruger eksisterer der et såkaldt almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] fvomn4eiw2vn6qfs7htn9ljiblrw5tf 12274299 12274285 2026-05-07T13:11:35Z ~2026-27501-80 568010 Skrevet det neutralt 12274299 wikitext text/x-wiki {{Flere problemer|{{Tætpå}} {{Kilder|dato=maj 2026}}{{Blindgyde}}}} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. Fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder.<ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for at skabe et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og menneskerne ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbrugere eksisterer der et almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] mz8569hhpfz1m6dlpgvqas6z5jd3pcz 12274300 12274299 2026-05-07T13:11:59Z ~2026-27501-80 568010 Skrevet det neutralt 12274300 wikitext text/x-wiki [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. Fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder.<ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for at skabe et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og menneskerne ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbrugere eksisterer der et almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] 10gyb1u9iuma4imrre9bwdtn6llcehx 12274307 12274300 2026-05-07T13:38:12Z Hjart 190510 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12274300|12274300]] af [[Special:Contributions/~2026-27501-80|~2026-27501-80]] ([[User talk:~2026-27501-80|diskussion]]) beskedboksene er fortsat aktuelle 12274307 wikitext text/x-wiki {{Flere problemer|{{Tætpå}} {{Kilder|dato=maj 2026}}{{Blindgyde}}}} [[Fil:Agro Food Park 26.jpg|alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i {{Illsup|en|Agro Food Park}} 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun]] '''Økologisk Landsforening''' er en [[Danmark|dansk]] [[interesseorganisation]], der arbejder for at sikre, styrke, udvikle og udbrede [[økologi|økologien]]. Foreningen arbejder særligt med mærkesagerne sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord og har et fokus på at støtte landmænd, virksomheder og køkkener i at udvikle bæredygtige praksisser. Økologisk Landsforening er i dag en professionelt drevet organisation med omkring 34 ansatte og har hovedkontor i Aarhus. == Historie == Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. <ref name=":0">{{Cite web|title=Bestyrelsen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/bestyrelsen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> I 1981 blev [[Landsforeningen Økologisk Jordbrug]] (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med [[Økologisk Landscenter]] og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningens har siden arbejdet med blandt andet at udbrede det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, som de solgte fra til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening er hovedarrangør af begivenheden Høstmarked, hvor der hvert år deltager mange tusinde mennesker, ligesom de også står for mange andre arrangementer, politiske debatter og formidlingskampagner. Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration. == Organisationsstruktur == Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn er direktør for foreningen. Denne post overtog han i 2025 efter Helle Borup Friberg. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.<ref name=":0" /> Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl. Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen. Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. Fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder.<ref>{{Cite web|title=Fagudvalg|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/fagudvalg/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Medlemskaber == Økologisk Landsforening arbejder for at skabe et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og menneskerne ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.<ref>{{Cite web|title=Foreningen|url=https://okologi.dk/om-os/foreningen/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbrugere eksisterer der et almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.<ref>{{Cite web|title=Bliv medlem af Økologisk Landsforening|url=https://okologi.dk/bliv-medlem/|website=okologi.dk|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.okologi.dk Økologisk Landsforenings hjemmeside] * [http://www.iloveoko.dk I Love Øko] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark]] [[Kategori:Økologisk jordbrug]] [[Kategori:Økologisk landbrug]] [[Kategori:Etableret i 2002]] mz8569hhpfz1m6dlpgvqas6z5jd3pcz 10 857245 12274354 12072944 2026-05-07T14:49:42Z Steenth 7731 tilføj mulighed for flere forfattere og redaktører til templatedata 12274354 wikitext text/x-wiki <noinclude>{{Dokumentationsside}}</noinclude> {{#ifeq: {{PAGENAME}}|{{ROOTPAGENAME}}|{{High-use}}}} {{csdoc|lua|lua=yes}} Skabelonen '''Kilde''' frembringer en kildehenvisning for en bog, et tidsskrift, en antologi, et patent eller en hjemmeside. Den afgør kildetypen ud fra de anvendte parametre. Som for andre kildeskabeloner kan denne skabelon anvendes i en note (mellem {{tag|ref}}) eller i et afsnit, der oplister kilder. Denne skabelon giver kildehenvisninger med samme udseende som {{tl|cite book}}, {{tl|cite web}} og {{tl|kilde nyheder}}, hvis der anvendes passende parametre. Skabelonen sørger automatisk for, at der kan linkes til henvisningen ved hjælp af en skabelon som {{tl|harv}} til forskel fra de to øvrige kildeskabeloner, der forudsætter brug af parameteren {{para|ref}}. Det anbefales at anvende kildehenvisninger af ensartet udseende inden for samme artikel. Alle parameternavne skal skrives med småt. Både engelske og danske parameternavne genkendes af skabelonen. == Simpel henvisning == Dette afsnit viser de mest brugte parametre. Du kan kopiere den vandrette form eller den lodrette form neden for og derefter tilføje yderligere parametre fra den fulde liste. Mellemrum eller rækkefølge for parametrene spiller ingen rolle. <code><nowiki>{{Kilde |efternavn= |fornavn= |år= |titel= |udgiver= |sted= |side= |url= |besøgsdato= }}</nowiki></code> {| class="wikitable" |- | <pre>{{Kilde | efternavn = | fornavn = | år = | titel = | udgiver = | sted = | side = | url = | hentet = }}</pre> |} * '''efternavn''': Forfatterens efternavn. Brug ikke denne sammen med parameteren '''forfatter'''. * '''fornavn''': Forfatterens fornavn. * '''år''': Årstallet for publikationen. Denne parameter er nødvendig, når der linkes til henvisningen vha {{tl|harv}} med mindre {{para|dato}} indeholder både måned og år. * '''titel''': Titlen for publikationen. Nødvendig ved internethenvisninger. * '''udgiver''': Navnet for udgiveren. Medtages normalt ikke, når publikationen er et [[periodikum]] med sin egen Wikipedia-artikel (f.eks. ''[[Newsweek]]'', ''[[Billboard (magazine)|Billboard]]''). ** '''sted''' (eller '''udgivelsessted'''): Byen for udgivelsen. Hvis der er angivet mere end en by på titelsiden, så anvend det første sted eller stedet for udgiverens hovedkontor. Udelades når publikationen er et periodikum, hvis navn angiver stedet (f.eks. ''New York Times'', ''Times of India'') * '''side''': anvendes, når der refereres til en enkelt side. Tilføjer "s." før sidetallet. Brug ikke sammen med '''sider'''. * '''url''': [[URL]]'en for den adresse på internettet, hvor emnet findes. Hvis URL'en indeholder anførselstegn, skal de erstattes af "%22" (uden de to anførselstegn). ** '''hentet''': Datoen<ref group = "n" name = "dates" /> for hvornår informationen blev hentet fra hjemmesiden. === Eksempel === {| class="wikitable" |- | <pre>{{Kilde | efternavn = Turner | fornavn = Orsamus | titel = History of the pioneer settlement of Phelps and Gorham's purchase, and Morris' reserve | udgiver = William Alling | sted = Rochester, New York | år = 1851 }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Turner | fornavn = Orsamus | titel = History of the pioneer settlement of Phelps and Gorham's purchase, and Morris' reserve | udgiver = William Alling | sted = Rochester, New York | år = 1851 }} |} == Alle parametre == Disse kan anvendes ved alle former for publikationer undtagen patenter, der behandles særskilt neden for. Alle parametre er valgfri, men kan indbyrdes udelukke hinanden. {| class="wikitable" |- | <pre>{{Kilde | forfatter = | efternavn = | fornavn = | forfatter2 = | efternavn2 = | fornavn2 = | forfatterlink = | forfatterlink2 = | forfattermaske = | visforfattere = | redaktør = | redaktør-efternavn = | redaktør-fornavn = | redaktør2 = | redaktør2-efternavn = | redaktør2-fornavn = | redaktørlink = | redaktør2link = | oversætter-efternavn = | oversætter-fornavn = | oversætterlink = | oversætter2-efternavn = | oversætter2-fornavn = | oversætter2link = | andre = | udgivelsesdato = | dato = | år = | originalår = | titel = | kapitel = | kapitel-url = | kapitel-format = | bidrag = | bidrag-url = | type = | værk = <!-- fx navnet på website, magasin, avis eller tidsskrift --> | udgave = | serie = | bind = <!-- volume --> | nummer = <!-- issue --> | udgiver = | udgivelsessted = | sted = | sprog = | side = | sider = | nopp = | at = | id = | isbn = | issn = | oclc = | pmid = | pmc = | bibcode = | doi = | doi_inactivedate = | zbl = | url = | hentet = | format = | arkivurl = | arkivdato = | citat = | postscript = | ref = }} </pre> |} == Parametre == {{csdoc|syntax|lua=yes}} {{csdoc|sep_comma|lua=yes}} === Beskrivelser === ==== Forfattere ==== {{csdoc|author|lua=yes|contributor=yes|coauthors=yes|others=yes}} ==== Redaktører ==== {{csdoc|editor|lua=yes}} ==== Titel ==== {{csdoc|title|lua=yes|title_format=italics}} {{csdoc|chapter|lua=yes}} {{csdoc|type|lua=yes}} {{csdoc|language|lua=yes}} ==== Dato ==== {{csdoc|date|lua=yes}} ==== Periodikum ==== * <b id="csdoc_work">værk</b>: Navn på kilden, der er et [[periodikum]]; kan wikilinkes hvis det er relevant. Vises i kursiv. Aliasser: '''tidsskrift''', '''avis''', '''magasin''', '''hjemmeside''', '''website''', '''work'''. ** <b id="csdoc_issue">nummer</b>: Når publikationen er en i en række, der udgives periodisk, så angiver '''nummer''' nummeret i rækken. Alias: '''issue'''. Når nummeret har sin egen titel, kan denne angives i kursiv sammen med nummeret, f.eks. {{para|nummer|2, <nowiki>''Modern Canadian Literature''</nowiki>}}. {{#if:|Foranstilles med 'No. '|Vises i parentes}} efterfulgt af '''volume'''.{{#if:| ** <b id="csdoc_department">department</b>: Title of a regular department, [[column (periodical)|column]], or section within the periodical or journal. Examples include "Communication", "Editorial", "Letter to the Editor", and "Review". Displays after '''title''' and is in plain text.}} :Når '''værk''' anvendes, ændres formateringen af andre parametre: :: '''titel''' bliver ikke kursiveret, men sættes i anførselstegn. :: '''kapitel''' vises ikke ved brug af [[Skabelon:citation]] (og vil forårsage en fejlmeddelelse). :: '''sted''' og '''udgiver''' sættes i parentes. :: '''side''' og '''sider''' viser ikke "s." foran sidetallet/sidetallene. :: '''udgave''' vises ikke. ==== Udgiver ==== {{csdoc|publisher|lua=yes}} ==== Udgave, serie, bind ==== {{csdoc|edition|lua=yes}} {{csdoc|series|lua=yes}} {{csdoc|volume|lua=yes}} ==== Placering i kilden ==== {{csdoc|pages|lua=yes}} ==== URL ==== {{anchor|url}} * <b id="csdoc_url">url</b>: [[URL]] for en onlineplacering, hvor teksten for en publikation er tilgængelig. Kan ikke bruges hvis '''titel''' er blevet wikilinket. Linket kan eventuelt pege på den specifikke side der refereres til i kilden. Fjern de dele af URL'en, der bruges til tracking, f.eks. <code>#ixzz2rBr3aO94</code> eller <code>?utm_source=google&utm_medium=...&utm_term=...&utm_campaign=...</code>. Link ikke til kommercielle boghandlere, som amazon.com. Ugyldige URL'er, f.eks. hvis de indeholder mellemrumstegn, vil give en fejlbesked. ** <b id="csdoc_accessdate">hentet</b>: Fuldstændig dato for hvornår indholdet af den givne URL sidst er blevet kontrolleret at understøtte teksten i artiklen; brug ikke wikilink; kræver '''url'''; brug samme format som for andre besøgs- og arkivdatoer i artiklens kildehenvisninger.{{r|date|group=dato}} ''Ikke krævet for dokumenter der ikke ændrer sig.'' F.eks. er '''hentet''' ikke nødvendig når der linkes til offentliggjorte forskningsresultater med adgang via [[DOI]] eller til en bogudgivelse, men bør bruges når der linkes til nyhedsartikler på kommercielle hjemmesider (disse kan ændre sig fra tid til anden, selv når de også udgives på et fysisk medie). Bemærk at '''hentet''' ikke bare er den dato hvor URL'en er blevet tjekket at virke, men hvor den samtidig understøttede påstanden der henvises til (hvilket den nuværende version muligvis ikke gør). Alias: '''hentningsdato''', '''besøgsdato'''. ** <b id="csdoc_archiveurl">arkivurl</b>: URL'en for en kopi af en hjemmeside, hvis den originale URL bliver utilgængelig. bruges typisk til at henvise til tjenester som [[WebCite]] og [[Internet Archive]]; kræver '''arkivdato''' og '''url'''. *** <b id="csdoc_archivedate">arkivdato</b>: Dato hvor den originale URL blev arkiveret; med den foranstillede standardtekst "arkiveret fra originalen den". Brug samme format som for andre besøgs- og arkivdatoer i kildehenvisningerne. Dette behøver ikke nødvendigvis at være samme format som for udgivelsesdatoer.{{r|date|group=dato}} Brug ikke wikilink. *** <b id="csdoc_deadurl">dødtlink</b>: Hvis URL'en stadig virker, men er blevet forebyggende arkiveret, så sæt {{para|dødtlink|no}}. Dette ændrer rækkefølgen for visningen, så titlen indeholdende det originale link er først, mens arkivlinket er sidst. Hvis den originale URL er blevet overtaget af spam, reklame eller andet, så vil {{para|dødtlink|unfit}} betyde, at der ikke linkes til den originale URL; {{para|url}} kræves stadig. Andre gyldige værdier er <var>y</var>, <var>yes</var> eller <var>true</var>. Alias: '''deadurl'''.<!-- ikke helt forstået: ** <b id="csdoc_template doc demo">template-doc-demo</b>: The archive parameters will be error checked to ensure that all the required parameters are included, or else {{tl|citation error}} is invoked. With errors, main, help and template pages are placed into one of the subcategories of [[:Category:Articles with incorrect citation syntax]]. Set {{para|template-doc-demo|true}} to disable categorization; mainly used for documentation where the error is demonstrated.--> * <b id="csdoc_format">format</b>: Format for materialet der linkes til med '''url'''; eksempelvis: PDF, DOC eller XLS; vises i parentes efter '''titel'''. HTML er underforstået og skal ikke angives. Et PDF-ikon tilføjes automatisk når URL'en henviser til et PDF-dokument. {{MediaWiki URL rules}} {{reflist|group=dato|refs=<ref name=date>hentet og arkivdato bør alle have samme format i kildehenvisningerne – enten formatet brugt for publikationsdatoer eller ÅÅÅÅ-MM-DD.</ref>}} ==== Kapitel-URL ==== {{anchor|chapterurl}}{{csdoc|chapterurl|lua=yes}} ==== Anker ==== {{csdoc|ref2|lua=yes}} ==== Identifikatorer ==== {{anchor|id1}}{{csdoc|id1|lua=yes}} {{anchor|id2}}{{csdoc|id2|lua=yes}} ==== Citat ==== {{csdoc|quote|lua=yes|cs2=yes}} ==== Visninger ==== {{csdoc|display|lua=yes}} === Frarådede parametre === {{csdoc|deprecated|lua=yes}} == Eksempler == === Bøger === {| class="wikitable" |- | style="width: 15%;" |Tre forfattere, et bind og en udgave. Og-tegn (&amp;) påtvunget før sidste forfatters navn. | style="width: 50%;" |<pre>{{Kilde | efternavn1 = Lincoln | fornavn1 = A. | efternavn2 = Washington | fornavn2 = G. | efternavn3 = Adams | fornavn3 = J. | lastauthoramp = yes | titel = All the Presidents' Names | udgiver = The Pentagon | sted = Home Base, New York | volume = XII | udgave = 2. | år = 2007 }} </pre> | style="width: 35%;" |{{Kilde | efternavn1 = Lincoln | fornavn1 = A. | efternavn2 = Washington | fornavn2 = G. | efternavn3 = Adams | fornavn3 = J. | lastauthoramp = yes | titel = All the Presidents' Names | udgiver = The Pentagon | sted = Home Base, New York | volume = XII | udgave = 2. | år = 2007 }} |} === På internettet === {| class="wikitable" |- | Hjemmeside | <pre>{{Kilde | url = http://nrhp.focus.nps.gov/ | titel = NPS Focus | work = National Register of Historic Places | udgiver = [[National Park Service]] | besøgsdato = 30. november 2010 | ref = none }} </pre> | {{Kilde | url = http://nrhp.focus.nps.gov/ | titel = NPS Focus | work = National Register of Historic Places | udgiver = [[National Park Service]] | besøgsdato = 30. november 2010 | ref = none }} |- | Arkiveret side | <pre>{{Kilde | url = http://liftoff.msfc.nasa.gov/academy/space/atmosphere.html | titel = Earth's Atmosphere | besøgsdato = 25. oktober 2007 | udgiver = [[National Aeronautics and Space Administration]] | år = 1995 | forfatter = NASA | arkivurl = http://web.archive.org/web/20071013232332/ http://liftoff.msfc.nasa.gov/academy/space/atmosphere.html | arkivdato = 13. oktober 2007 }} </pre> | {{Kilde | url = http://liftoff.msfc.nasa.gov/academy/space/atmosphere.html | titel = Earth's Atmosphere | besøgsdato = 25. oktober 2007 | udgiver = [[National Aeronautics and Space Administration]] | år = 1995 | forfatter = NASA | arkivurl = http://web.archive.org/web/20071013232332/http://liftoff.msfc.nasa.gov/academy/space/atmosphere.html | arkivdato = 13. oktober 2007 }} |} === Tidsskrifter, aviser, magasiner eller lignende === {| class="wikitable" |- | Tidsskriftsartikel | <pre>{{Kilde | efternavn = Hill | fornavn = Marvin S. | titel = Joseph Smith and the 1826 Trial: New Evidence and New Difficulties | tidsskrift = BYU Studies | volume = 12 | nummer = 2 | år = 1976 | sider = 1–8 | url = https://byustudies.byu.edu/shop/PDFSRC/12.2Hill.pdf }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Hill | fornavn = Marvin S. | titel = Joseph Smith and the 1826 Trial: New Evidence and New Difficulties | tidsskrift = BYU Studies | volume = 12 | nummer = 2 | år = 1976 | sider = 1–8 | url = https://byustudies.byu.edu/shop/PDFSRC/12.2Hill.pdf }} |- | Tidsskriftsartikel med flere forfattere | <pre>{{Kilde | efternavn1 = Mandelkern | fornavn1 = M. | efternavn2 = Elias | fornavn2 = J. | efternavn3 = Eden | fornavn3 = D. | efternavn4 = Crothers | fornavn4 = D. | visforfattere = 2 | titel = The dimensions of DNA in solution | tidsskrift = J Mol Biol | volume = 152 | nummer = 1 | sider = 153–161 | år = 1981 | pmid = 7338906 | doi = 10.1016/0022-2836(81)90099-1 }} </pre> | {{Kilde | efternavn1 = Mandelkern | fornavn1 = M. | efternavn2 = Elias | fornavn2 = J. | efternavn3 = Eden | fornavn3 = D. | efternavn4 = Crothers | fornavn4 = D. | visforfattere = 2 | titel = The dimensions of DNA in solution | tidsskrift = J Mol Biol | volume = 152 | nummer = 1 | sider = 153–161 | år = 1981 | pmid = 7338906 | doi = 10.1016/0022-2836(81)90099-1 }} |- | Avisartikel | <pre>{{Kilde | efternavn = Smith | fornavn = Joseph III | forfatterlink = Joseph Smith III | titel = Last Testimony of Sister Emma | avis = The Saints' Herald | udgivelsessted = Plano, IL | volume = 26 | nummer = 19 | dato = 1. oktober 1879 | page = 289 | url = http://www.sidneyrigdon.com/dbroadhu/ IL/sain1872.htm#100179 }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Smith | fornavn = Joseph III | forfatterlink = Joseph Smith III | titel = Last Testimony of Sister Emma | avis = The Saints' Herald | udgivelsessted = Plano, IL | volume = 26 | nummer = 19 | dato = 1. oktober 1879 | page = 289 | url = http://www.sidneyrigdon.com/dbroadhu/IL/sain1872.htm#100179 }} |} === Konferencenoter og offentlige forelæsninger === {| class="wikitable" |- | Konferencenoter | <pre>{{Kilde | efternavn = Sullivan | fornavn = D.B. | bidrag = Time and frequency measurement at NIST: The first 100 years | år = 2001 | titel = 2001 IEEE Int'l Frequency Control Symp. | udgiver = National Institute of Standards and Technology | bidrag-url = http://tf.nist.gov/timefreq/general/pdf/1485.pdf | kapitel-format = PDF }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Sullivan | fornavn = D.B. | bidrag = Time and frequency measurement at NIST: The first 100 years | år = 2001 | titel = 2001 IEEE Int'l Frequency Control Symp. | udgiver = National Institute of Standards and Technology | bidrag-url = http://tf.nist.gov/timefreq/general/pdf/1485.pdf | kapitel-format = PDF}} |- | Forelæsning | <pre>{{Kilde | efternavn = Habicht | fornavn = Christian | bidrag = Hellenistic Athens and her Philosophers | år = 1988 | titel = David Magie Lecture, Princeton University Program in the History, Archaeology, and Religions of the Ancient World | udgiver = Princeton University | side=14 }} </pre> |{{Kilde | efternavn = Habicht | fornavn = Christian | bidrag = Hellenistic Athens and her Philosophers | år = 1988 | titel = David Magie Lecture, Princeton University Program in the History, Archaeology, and Religions of the Ancient World | udgiver = Princeton University | side=14 }} |} === Dele af bøger, inklusiv leksikonartikler === {| class="wikitable" |- |Manuskript udgivet i en redigeret samling |<pre>{{Kilde | efternavn = Bidamon | fornavn = Emma Smith | kapitel = Letter to Emma S. Pilgrim | dato = 27. marts 1876 | redaktør-efternavn = Vogel | redaktør-fornavn = Dan | titel = Early Mormon Documents | volume = 1 | udgiver = Signature Books | udgivelsesdato = 1996 | isbn = 1-56085-072-8 }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Bidamon | fornavn = Emma Smith | kapitel = Letter to Emma S. Pilgrim | dato = 27. marts 1876 | redaktør-efternavn = Vogel | redaktør-fornavn = Dan | titel = Early Mormon Documents | volume = 1 | udgiver = Signature Books | udgivelsesdato = 1996 | isbn = 1-56085-072-8 }} |- | Værk med en redaktør men uden forfatter | <pre>{{Kilde | redaktør-efternavn = Vogel | redaktør-fornavn = Dan | titel = Early Mormon Documents | volume = 1 | udgiver = Signature Books | udgivelsesdato = 1996 | isbn = 1-56085-072-8 }} </pre> | {{Kilde | redaktør-efternavn = Vogel | redaktør-fornavn = Dan | titel = Early Mormon Documents | volume = 1 | udgiver = Signature Books | udgivelsesdato = 1996 | isbn = 1-56085-072-8 }} |- | Leksikonartikel med en navngivet forfatter | <pre>{{Kilde | efternavn = Kramer | fornavn = Martin | år = 1999 | titel = Bernard Lewis | redaktør-efternavn = Boyd | redaktør-fornavn = Kelley | encyklopædi = Encyclopedia of Historians and Historical Writing | volume = 1 | sider = 719–720 | sted = London | udgiver = Fitzroy Dearborn | url = http://www.geocities.com/martinkramerorg/BernardLewis.htm }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Kramer | fornavn = Martin | år = 1999 | titel = Bernard Lewis | redaktør-efternavn = Boyd | redaktør-fornavn = Kelley | encyklopædi = Encyclopedia of Historians and Historical Writing | volume = 1 | sider = 719–720 | sted = London | udgiver = Fitzroy Dearborn | url = http://www.geocities.com/martinkramerorg/BernardLewis.htm }} |- | Leksikonartikel uden navngivet forfatter | <pre>{{Kilde | titel = Bernard Lewis | redaktør-efternavn = Boyd | redaktør-fornavn = Kelley | år = 1999 | encyklopædi = Encyclopedia of Historians and Historical Writing | volume = 1 | sider = 719–720 | udgiver = Fitzroy Dearborn | sted = London | url = http://www.geocities.com/martinkramerorg/BernardLewis.htm }} </pre> | {{Kilde | titel = Bernard Lewis | redaktør-efternavn = Boyd | redaktør-fornavn = Kelley | år = 1999 | encyklopædi = Encyclopedia of Historians and Historical Writing | volume = 1 | sider = 719–720 | sted = London | udgiver = Fitzroy Dearborn | url = http://www.geocities.com/martinkramerorg/BernardLewis.htm }} |} === Genudgivelser eller redigerede citater i en periodikumartikel === {| class="wikitable" |- | Manuskript redigeret og udgivet i et tidsskrift | <pre>{{Kilde | efternavn = Knight | fornavn = Joseph, Sr. | år = 1833 | redaktør-efternavn = Jessee | redaktør-fornavn = Dean | titel = Joseph Knight's Recollection of Early Mormon History | tidsskrift = BYU Studies | volume = 17 | nummer = 1 | udgivelsesdato = 1976 | side = 35 | url = https://byustudies.byu.edu/shop/PDFSRC/17.1Jessee.pdf }}</pre> | {{Kilde | efternavn = Knight | fornavn = Joseph, Sr. | år = 1833 | redaktør-efternavn = Jessee | redaktør-fornavn = Dean | titel = Joseph Knight's Recollection of Early Mormon History | tidsskrift = BYU Studies | volume = 17 | nummer = 1 | udgivelsesdato = 1976 | side = 35 | url = https://byustudies.byu.edu/shop/PDFSRC/17.1Jessee.pdf }} |- | Manuskript skrevet på en dato og sted, derefter udgivet i et periodikum på en anden dato og sted med en kommentar fra redaktøren. | <pre>{{Kilde | efternavn = Klingensmith | fornavn = Philip | type = Affidavit | dato = 5. september 1872 | sted = Lincoln County, Nevada | titel = Mountain Meadows Massacre | redaktør-efternavn = Toohy | redaktør-fornavn = Dennis J. | tidsskrift = Corinne Daily Reporter | udgivelsesdato = 24. september 1872 | udgivelsessted = Corinne, Utah | volume = 5 | nummer = 252 | side = 1 | url = http://udn.lib.utah.edu/u?/corinne,5359 }} </pre> | {{Kilde | efternavn = Klingensmith | fornavn = Philip | type = Affidavit | dato = 5. september 1872 | sted = Lincoln County, Nevada | titel = Mountain Meadows Massacre | redaktør-efternavn = Toohy | redaktør-fornavn = Dennis J. | tidsskrift = Corinne Daily Reporter | udgivelsesdato = 24. september 1872 | udgivelsessted = Corinne, Utah | volume = 5 | nummer = 252 | side = 1 | url = http://udn.lib.utah.edu/u?/corinne,5359 }} |} === Pressemeddelelse === {| class="wikitable" |- | Pressemeddelelse med citat | <pre>{{Kilde | url = http://www.apple.com/pr/library/2010/04/05ipad.html | titel = Apple Sells Over 300,000 iPads First Day | udgiver = Apple Inc | besøgsdato = 10. april 2010 | citat = in the US as of midnight Saturday, April 3 | ref = none}} </pre> | {{Kilde | url = http://www.apple.com/pr/library/2010/04/05ipad.html | titel = Apple Sells Over 300,000 iPads First Day | udgiver = Apple Inc | besøgsdato = 10. april 2010 | citat = in the US as of midnight Saturday, April 3 | ref = none}} |} == Kildeangivelse for patenter == === Parametre (alle er valgfri) === {| class="wikitable" |- | style="width: 25%;" | <pre>{{Kilde | inventor-last = | inventor-first = | inventorlink = | inventor2-last = | inventor2-first = | inventorlink2 = | publication-date = | issue-date = | title = | country-code = | description = | patent-number = | ref = }}</pre> | style="width: 75%;" | * '''inventor-last''' (or '''inventor1-last'''): The inventor's surname or last name. * '''inventor-first''' (or '''inventor1-first'''): The inventor's first or given name(s). * '''inventorlink''' (or '''inventorlink1'''): Title of an existing Wikipedia article about the first inventor. * '''inventor2-last''', '''inventor3-last''', '''inventor4-last''': The second, third, and fourth authors' surname or last name, if applicable. * '''inventor2-first''', '''inventor3-first''', '''inventor4-first''': The second, third, and fourth inventors' first or given name(s), if applicable. * '''inventorlink2''', '''inventorlink3''', '''inventorlink4''': Title of an existing Wikipedia article about the second, third, and fourth inventor, if applicable. * '''publication-date''': Date of publication or filing. * '''issue-date''' (or '''date'''): Date patent was issued by patent agency. * '''title''': Title of the patent. If the title includes [square brackets], these must be encoded as "<code>&amp;#91;</code>" for "[" and "<code>&amp;#93;</code>" for "]" * '''country-code''': [[ISO 3166-1 alpha-2|Two-letter abbreviation]] of the country issuing the patent. * '''description''': Type of patent; shown between country code and number. * '''patent-number''': The number of the patent. * '''ref''': Anchor id. |} === Eksempler === {| class="wikitable" | style="width: 15%;" | United States patent with multiple inventors | style="width: 50%;" | <pre>{{Kilde | inventor1-last = Degermark | inventor1-first = Mikael | inventor2-last = Brodnik | inventor2-first = Andrej | inventor3-last = Carlsson | inventor3-first = Svante | inventor4-last = Pink | inventor4-first = Stephen | title = Fast routing lookup system using complete prefix tree, bit vector, and pointers in a routing table for determining where to route IP datagrams | issue-date = 2001 | patent-number = 6266706 | country-code = US}} </pre> | style="width: 35%;" | {{Kilde | inventor1-first = Mikael | inventor1-last = Degermark | inventor2-first = Andrej | inventor2-last = Brodnik | inventor3-first = Svante | inventor3-last = Carlsson | inventor4-first = Stephen | inventor4-last = Pink | title = Fast routing lookup system using complete prefix tree, bit vector, and pointers in a routing table for determining where to route IP datagrams | issue-date = 2001 | patent-number = 6266706 | country-code = US}} |} == Forbundne henvisninger == Der kan linkes til denne skabelon fra andre henvisninger. F.eks. kan der skabes en kort henvisning, der vises i parentes i artikelteksten til den fulde kildehenvisning placeret i et afsnit nederst i artiklen, en såkaldt harvard-reference, f.eks. ved hjælp af skabelonen {{vis|harv}}. Eller ved at indsætte et sædvanligt notenummer i artiklen ved hælp af {{vis|sfn}}, der linker til et noteafsnit, hvorfra der igen kan linkes til et hovedafsnit med de fulde kildehenvisninger. De korte henvisninger indeholder oftest forfatterens efternavn, årstal for udgivelsen og et sidetal. Skabelonen ''Kilde'' er allerede beregnet til at modtage links fra disse skabeloner, fordi dens {{para|ref|harv}} indeholder et passende ID ud fra forfatternavne, år og sidetal. Hvis man ønsker at slå dette anker fra, så skriv {{para|ref|none}} (i kontrast hertil, så skaber {{tl|cite book}} og {{tl|cite news}} ikke et anker som standard). Man kan også angive ID'et direkte med {{para|ref|<var>ID</var>}}. Antag f.eks. at artiklens kildeafsnit indeholder denne linje: * <code><nowiki>{{Kilde |forfatter=Sigmund Freud |titel=Civilization and Its Discontents |år=1930 |ref=CivDis}}</nowiki></code> hvilket giver denne kildehenvisning:: * {{Kilde |forfatter=Sigmund Freud |titel=Civilization and Its Discontents |år=1930 |ref=CivDis}} Et sted i artiklen er denne parentesiske reference placeret: <code><nowiki>([[#CivDis|Freud 1930]])</nowiki></code>, hvillket vises som ([[#CivDis|Freud 1930]]) og altså indeholder et wikilink til den fulde kildehenvisning i kildeafsnittet (prøv at klikke på wikilinket). === Skabeloner med harvard-referencer === ID'er der virker med harvard-reference-skabeloner som {{tl|harv}} er beregnet ud fra forfatternes efternavne og året for kilden. F.eks. genererer koden <code><nowiki>{{harv|Wright|Evans|1851|p=ix}}</nowiki></code> harvard-referencen {{harv|Wright|Evans|1851|p=ix}}, der wikilinker til kildehenvisningen, hvis kode og udseende vises nedenfor:: * <code><nowiki>{{Kilde |efternavn1=Wright |fornavn1=Thomas |efternavn2=Evans |fornavn2=R. H. |titel=Historical and Descriptive Account of the Caricatures of James Gillray |sted=London |udgiver=Henry G. Bohn |år=1851 |oclc=59510372}}</nowiki></code> * {{Kilde |efternavn1=Wright |fornavn1=Thomas |efternavn2=Evans |fornavn2=R. H. |titel=Historical and Descriptive Account of the Caricatures of James Gillray |sted=London |udgiver=Henry G. Bohn |år=1851 |oclc=59510372}} I dette eksempel defineres HTML-ID'et "<code>CITEREFWrightEvans1851</code>" af skabelonen {{tl|Kilde}}, mens skabelonen {{tl|harv}} gør brug af det. ID'et er dannet ved at samle tekststrengen "<code>CITEREF</code>" med forfatternes efternavne og året. Skabelonen {{tl|harvid}} kan anvendes til at danne ID'er, f.eks. <code><nowiki>{{harvid|Wright|Evans|1851}}</nowiki></code> danner "<code>{{harvid|Wright|Evans|1851}}</code>". Lignende metoder, der kun efterlader et tal i teksten, er brug af skableonen {{tl|harvnb}} indesluttet i <nowiki><ref></ref></nowiki> html-kode, eller brug af skabelonen {{tl|sfn}} alene. Eksemplet ovenfor skulle så være <code><nowiki><ref>{{harvnb|Wright|Evans|1851|p=ix}}</ref></nowiki></code> eller <code><nowiki>{{sfn|Wright|Evans|1851|p=ix}}</nowiki></code>, hvilket begge skaber en note som :17. {{harvnb|Wright|Evans|1851|p=ix}} Kun navnene for de første fire forfattere anvendes; andre forfatternavne anvendes ikke i sammensætningen af ID'et. Hvis ingen forfatternavne findes, bruges redaktørnavne i stedet. Ved [[#Kildeangivelse for patenter|patenter]], anvendes "inventor names" i stedet for forfattere og redaktører. Hvis disse navne mangler, kan skabelonen ikke danne et anker. Efternavne anvendes, som angivet i parametrene {{para|efternavn1}} (eller {{para|efternavn}}), {{para|efternavn2}}, {{para|efternavn3}} og {{para|efternavn4}}, og på tilsvarende måde for {{para|redaktør1-efternavn}} osv. og for {{para|inventor1-last}} osv. Hvis et fuldt navn er angivet, men intet efternavn er angivet, benytter denne skabelon sig af det fulde navn, men dette kan ikke anbefales. F.eks. er intet efternavn angivet i "<code><nowiki>{{Kilde | forfatter = Sigmund Freud | titel = The Ego and the Id | år = 1923}}</nowiki></code>", så denne kildeangivelse kan ikke kombineres med harvard-referencen "<code><nowiki>{{harv|Freud|1923}}</nowiki></code>". For i dette tilfælde at gøre {{tl|Kilde}} og {{tl|harv}} forenelige, så erstat enten "{{para|forfatter|Sigmund Freud}}" med "{{para|fornavn|Sigmund}} og {{para|efternavn|Freud}}", eller tilføj "{{para|ref|<nowiki>{{harvid|Freud|1923}}</nowiki>}}" til {{tl|Kilde}}, eller tilføj den samme ref-parameter (fx "{{para|ref|EgoId}}") til både {{tl|Kilde}} og {{tl|harv}}. Tilsvarende bliver året anvendt som angivet i {{para|år}}. Hvis året ikke er angivet, forsøger denne skabelon at udlede året ud fra {{para|dato}} (eller, hvis datoen ikke er angivet, ud fra {{para|udgivelsesdato}}). På grund af de mange datoformater, lykkes dette ikke altid, så i tilfælde af tvivl er det bedre at anvende {{para|år}}. Bemærk, at hvis året er kendt, fx 2005, skal man hellere bruge {{para|år|2005}} end {{para|dato|2005}}. === ID'er skal være unikke === Navne, år og selvkomponerede ID'er skal vælges således, at de er unikke inden for en artikel; ellers vil HTML-koden ikke overholde [[W3C]]-standarden, og referencer til kildehenvisningerne vil ikke virke pålideligt. Antag f.eks. at en artikel indeholder de følgende to kildehenvisninger med {{tl|harv}}-kompatible ID'er: * {{Kilde |efternavn1=Montes |fornavn1=G. |efternavn2=Halterman |fornavn2=J. S. |år=2008a |tidsskrift=Pediatrics |volume=121 |nummer=4 |sider=e821–e826 |titel=Association of Childhood Autism Spectrum Disorders and Loss of Family Income |doi=10.1542/peds.2007-1594 |url= http://pediatrics.aappublications.org/cgi/content/full/121/4/e821 }} * {{Kilde |efternavn1=Montes |fornavn1=G. |efternavn2=Halterman |fornavn2=J. S. |år=2008b |tidsskrift=Pediatrics |volume=122 |nummer=1 |sider=e202–e208 |titel=Child Care Problems and Employment Among Families with Preschool-aged Children with Autism in the United States |doi=10.1542/peds.2007-3037 |url= http://pediatrics.aappublications.org/cgi/content/full/122/1/e202 }} Hvis årstallet i disse henvisninger blev ændret til fx "2008" i stedet for "2008a" og "2008b", ville det ikke længere virke, fordi de forskellige henvisninger begge ville forsøge at bruge ID'et "<code>CITEREFMontesHalterman2008</code>". For at undgå dette problem, så adskil de to henvisninger ved at tilføje suffikser til årene, fx "{{para|år|2008a}}" og "{{para|år|2008b}}", som det var gjort ovenfor. Harvard-referencer til disse henvisninger bør anvende år med de samme suffikser. Det er god skik at verificere, at en side ikke indeholder to ens ID'er ved at bruge den tjeneste på nettet kaldet [[Markup Validation Service]] (se afsnittet [[Markup Validation Service#Ekstern henvisning|Ekstern henvisning]]). == Datoer == {{Reflist|group="n"|refs=<ref name="dates" group="n">Datoformatet i en artikels kildehenvisninger bør alle være af samme type og umisforståelige. Nogle eksempler på datoformater: * ''2009'' * ''2009-09-14'' (ÅÅÅÅ-MM-DD) * ''14. september 2009'' * ''14 sep. 2009'' * ''september 2009'' Datoer i kildehenvisninger bør ikke forsynes med [[wikilink]]. </ref>}} == TemplateData == {{Collapse top|TemplateData}} {{TemplateDataHeader}} <templatedata> { "description": "Kilde-skabelonen frembringer en kildehenvisning til en bog, tidsskrift, antologi, patent eller en hjemmeside. Den afgør kildetypen ud fra de anvendte parametre.", "params": { "efternavn": { "label": "efternavn til forfatter", "type": "string", "aliases": [ "last", "last1", "author", "author1", "surname", "surname1", "author-last", "author-last1", "author1-last", "subject", "subject1", "forfatter", "forfatter1", "efternavn1" ], "description": "efternavn til forfatter af kilden" }, "fornavn": { "label": "fornavn til forfatter", "type": "string", "aliases": [ "first", "given", "author-first", "first1", "given1", "author-first1", "author1-first", "fornavn1" ], "description": "fornavn til forfatter af kilden" }, "forfatterlink ": { "label": "wikilink til forfatter", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author-link", "authorlink", "subject-link", "subjectlink", "authorlink1", "author-link1", "author1-link", "subjectlink1", "author1link", "subject-link1", "subject1-link", "subject1link", "forfatter1link" ], "required": false }, "titel": { "label": "kildens titel", "type": "string", "aliases": [ "title" ], "description": "Kildetitlen; vises i kursiv." }, "dato": { "label": "kildens dato", "type": "string", "description": "Kildens fulde dato, der skal angives i samme format som andre udgivelsesdatoer i kildehenvisningerne. Brug ikke wikilink. Vises i parentes efter forfatterne. Hvis der ingen forfatter findes, så vises datoen efter udgiveren.", "aliases": [ "date" ] }, "url": { "label": "URL for kilde", "type": "string", "aliases": [ "URL" ], "description": "URL for det sted online, hvor teksten kan findes." }, "udgivelsesdato": { "label": "udgivelsesdato", "type": "string", "aliases": [ "publicationdate", "publication-date" ], "required": false }, "år": { "label": "år for udgivelse", "type": "string", "aliases": [ "year" ], "required": false }, "besøgsdato": { "label": "besøgsdato", "description": "Dato for hvornår indholdet af den givne URL sidst er blevet kontrolleret at understøtte teksten i artiklen", "type": "string", "aliases": [ "hentningsdato", "hentet", "access-date", "accessdate" ], "required": false }, "ref": { "label": "ref", "type": "string", "required": false }, "citat": { "label": "citat", "type": "string", "aliases": [ "quotation", "quote" ], "required": false }, "postscript": { "label": "postscript", "type": "string", "required": false }, "efternavn2": { "label": "efternavn til forfatter 2", "type": "string", "aliases": [ "last2", "author2", "surname2", "author2-last", "author-last2", "subject2", "forfatter2" ] }, "fornavn2": { "label": "fornavn til forfatter 2", "type": "string", "aliases": [ "first2", "given2", "author-first2", "author2-first" ] }, "forfatter2link": { "label": "wikilink til forfatter 2", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author2-link", "author2link", "subject2-link", "subjectlink2", "authorlink2", "author-link2", "subject2link" ], "required": false }, "efternavn3": { "label": "efternavn til forfatter 3", "type": "string", "aliases": [ "last3", "author3", "surname3", "author3-last", "author-last3", "subject3", "forfatter3" ] }, "fornavn3": { "label": "fornavn til forfatter 3", "type": "string", "aliases": [ "first3", "given3", "author-first3", "author3-first" ] }, "forfatter3link": { "label": "wikilink til forfatter 3", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author3-link", "author3link", "subject3-link", "subjectlink3", "authorlink3", "author-link3", "subject3link" ], "required": false }, "efternavn4": { "label": "efternavn til forfatter 4", "type": "string", "aliases": [ "last4", "author4", "surname4", "author4-last", "author-last4", "subject4", "forfatter4" ] }, "fornavn4": { "label": "fornavn til forfatter 4", "type": "string", "aliases": [ "first4", "given4", "author-first4", "author4-first" ] }, "forfatter4link": { "label": "wikilink til forfatter 4", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author4-link", "author4link", "subject4-link", "subjectlink4", "authorlink4", "author-link4", "subject4link" ], "required": false }, "efternavn5": { "label": "efternavn til forfatter 5", "type": "string", "aliases": [ "last5", "author5", "surname5", "author5-last", "author-last5", "subject5", "forfatter5" ] }, "fornavn5": { "label": "fornavn til forfatter 5", "type": "string", "aliases": [ "first5", "given5", "author-first5", "author5-first" ] }, "forfatter5link": { "label": "wikilink til forfatter 5", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author5-link", "author5link", "subject5-link", "subjectlink5", "authorlink5", "author-link5", "subject5link" ], "required": false }, "efternavn6": { "label": "efternavn til forfatter 6", "type": "string", "aliases": [ "last6", "author6", "surname6", "author6-last", "author-last6", "subject6", "forfatter6" ] }, "fornavn6": { "label": "fornavn til forfatter 6", "type": "string", "aliases": [ "first6", "given6", "author-first6", "author6-first" ] }, "forfatter6link": { "label": "wikilink til forfatter 6", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author6-link", "author6link", "subject6-link", "subjectlink6", "authorlink6", "author-link6", "subject6link" ], "required": false }, "efternavn7": { "label": "efternavn til forfatter 7", "type": "string", "aliases": [ "last7", "author7", "surname7", "author7-last", "author-last7", "subject7", "forfatter7" ] }, "fornavn7": { "label": "fornavn til forfatter 7", "type": "string", "aliases": [ "first7", "given7", "author-first7", "author7-first" ] }, "forfatter7link": { "label": "wikilink til forfatter 7", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author7-link", "author7link", "subject7-link", "subjectlink7", "authorlink7", "author-link7", "subject7link" ], "required": false }, "efternavn8": { "label": "efternavn til forfatter 8", "type": "string", "aliases": [ "last8", "author8", "surname8", "author8-last", "author-last8", "subject8", "forfatter8" ] }, "fornavn8": { "label": "fornavn til forfatter 8", "type": "string", "aliases": [ "first8", "given8", "author-first8", "author8-first" ] }, "forfatter8link": { "label": "wikilink til forfatter 8", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author8-link", "author8link", "subject8-link", "subjectlink8", "authorlink8", "author-link8", "subject8link" ], "required": false }, "efternavn9": { "label": "efternavn til forfatter 9", "type": "string", "aliases": [ "last9", "author9", "surname9", "author9-last", "author-last9", "subject9", "forfatter9" ] }, "fornavn9": { "label": "fornavn til forfatter 9", "type": "string", "aliases": [ "first9", "given9", "author-first9", "author9-first" ] }, "forfatter9link": { "label": "wikilink til forfatter 9", "description": "skrives uden [[og]] ", "type": "string", "aliases": [ "author9-link", "author9link", "subject9-link", "subjectlink9", "authorlink9", "author-link9", "subject9link" ], "required": false }, "originalår": { "label": "originalår", "type": "string", "required": false }, "trans-chapter": { "label": "trans-chapter", "type": "string", "required": false }, "trans-title": { "label": "trans-title", "type": "string", "required": false }, "type": { "label": "type", "type": "string", "required": false }, "arkivurl": { "label": "url for arkiveret side", "type": "string", "aliases": [ "archive-url", "archiveurl" ], "required": false }, "arkivdato": { "label": "dato for arkivering af side", "type": "string", "aliases": [ "archive-date", "archivedate" ], "required": false }, "dødtlink": { "label": "linket er dødt", "description": "Et dødt link (yes/no)", "type": "string", "aliases": [ "dead-url", "deadurl" ], "required": false }, "serie": { "label": "serie, version eller række", "type": "string", "aliases": [ "series", "version", "række" ], "required": false }, "værk": { "label": "værk", "description": "Navn på værket, der fx kan være tidsskrift, avis, magasin eller hjemmeside", "type": "string", "aliases": [ "tidsskrift", "avis", "magasin", "hjemmeside", "website", "work", "journal", "newspaper", "magazine", "periodical", "arbejde", "magasin" ], "required": false }, "bind": { "label": "bind eller volume", "description": "bind", "type": "string", "aliases": [ "volume" ], "required": false }, "nummer": { "label": "nummer (eller issue)", "type": "string", "aliases": [ "number", "issue" ], "required": false }, "side": { "label": "side", "description": "Siden eller siderne, hvor indholdet understøttes i kilden", "type": "string", "aliases": [ "p", "at" ], "required": false }, "sider": { "label": "sider", "description": "Siderne, hvor indholdet understøttes i kilden", "type": "string", "aliases": [ "pp", "pages", "ss" ], "required": false }, "nopp": { "label": "vis ikke s. før sidetal", "type": "string", "required": false }, "kapitel": { "label": "kapitel", "type": "string", "aliases": [ "chapter", "contribution", "entry", "article", "section", "bidrag" ], "required": false }, "kapitel-url": { "label": "kapitel-url", "type": "string", "aliases": [ "chapter-url", "chapterurl", "contribution-url", "contributionurl", "section-url", "sectionurl", "bidrag-url" ], "required": false }, "andre": { "label": "andre", "type": "string", "aliases": [ "others", "interviewer", "interviewers" ], "required": false }, "udgave": { "label": "udgave", "type": "string", "aliases": [ "edition" ], "required": false }, "sted": { "label": "sted", "type": "string", "aliases": [ "place", "location" ], "required": false }, "udgivelsessted": { "label": "udgivelsessted", "type": "string", "aliases": [ "publicationdate", "publication-date" ], "required": false }, "udgiver": { "label": "udgiver", "type": "string", "aliases": [ "publisher", "distributor", "institution", "newsgroup", "forlag" ], "required": false }, "redaktør-fornavn": { "label": "redaktør-fornavn", "type": "string", "aliases": [ "editor-first", "editor-first", "editor-given" ], "required": false }, "redaktør-efternavn": { "label": "redaktør", "type": "string", "aliases": [ "editor", "editor-last", "editor-surname", "redaktør" ], "required": false }, "redaktørlink": { "label": "redaktørlink", "type": "string", "aliases": [ "editor-link", "editorlink" ], "required": false }, "redaktør2-efternavn": { "label": "redaktør2-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør2-fornavn": { "label": "redaktør2-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør2": { "label": "redaktør2", "type": "string", "required": false }, "redaktør2link": { "label": "redaktør2link", "type": "string", "required": false }, "redaktør3-efternavn": { "label": "redaktør3-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør3-fornavn": { "label": "redaktør3-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør3": { "label": "redaktør3", "type": "string", "required": false }, "redaktør3link": { "label": "redaktør3link", "type": "string", "required": false }, "redaktør4-efternavn": { "label": "redaktør4-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør4-fornavn": { "label": "redaktør4-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør4": { "label": "redaktør4", "type": "string", "required": false }, "redaktør4link": { "label": "redaktør4link", "type": "string", "required": false }, "redaktør5-efternavn": { "label": "redaktør5-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør5-fornavn": { "label": "redaktør5-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør5": { "label": "redaktør5", "type": "string", "required": false }, "redaktør5link": { "label": "redaktør5link", "type": "string", "required": false }, "redaktør6-efternavn": { "label": "redaktør6-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør6-fornavn": { "label": "redaktør6-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør6": { "label": "redaktør6", "type": "string", "required": false }, "redaktør6link": { "label": "redaktør6link", "type": "string", "required": false }, "redaktør7-efternavn": { "label": "redaktør7-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør7-fornavn": { "label": "redaktør7-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør7": { "label": "redaktør7", "type": "string", "required": false }, "redaktør7link": { "label": "redaktør7link", "type": "string", "required": false }, "redaktør8-efternavn": { "label": "redaktør8-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør8-fornavn": { "label": "redaktør8-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør8": { "label": "redaktør8", "type": "string", "required": false }, "redaktør8link": { "label": "redaktør8link", "type": "string", "required": false }, "redaktør9-efternavn": { "label": "redaktør9-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør9-fornavn": { "label": "redaktør9-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør9": { "label": "redaktør9", "type": "string", "required": false }, "redaktør9link": { "label": "redaktør9link", "type": "string", "required": false }, "redaktør10-efternavn": { "label": "redaktør10-efternavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør10-fornavn": { "label": "redaktør10-fornavn", "type": "string", "required": false }, "redaktør10": { "label": "redaktør10", "type": "string", "required": false }, "redaktør10link": { "label": "redaktør10link", "type": "string", "required": false }, "sprog": { "label": "sprog", "type": "string", "aliases": [ "language", "in", "på" ], "required": false }, "format": { "label": "format", "type": "string", "required": false }, "bibcode": { "label": "bibcode", "type": "string", "required": false }, "doi": { "label": "doi", "type": "string", "required": false }, "doi_inactivedate": { "label": "doi_inactivedate", "type": "string", "required": false }, "isbn": { "label": "isbn", "type": "string", "required": false }, "issn": { "label": "issn", "type": "string", "required": false }, "jstor": { "label": "jstor", "type": "string", "required": false }, "lccn": { "label": "lccn", "type": "string", "required": false }, "mr": { "label": "mr", "type": "string", "required": false }, "oclc": { "label": "oclc", "type": "string", "required": false }, "ol": { "label": "ol", "type": "string", "required": false }, "pmc": { "label": "pmc", "type": "string", "required": false }, "pmid": { "label": "pmid", "type": "string", "required": false }, "rfc": { "label": "rfc", "type": "string", "required": false }, "zbl": { "label": "zbl", "type": "string", "required": false }, "id": { "label": "id", "type": "string", "required": false }, "lastauthoramp": { "label": "lastauthoramp", "type": "string", "required": false }, "visforfattere ": { "label": "visforfattere", "type": "string", "required": false } }, "format": "inline" } </templatedata> {{Collapse bund}} <includeonly> {{#ifeq:{{SUBPAGENAME}}|sandkasse | | <!-- INDSÆT VENLIGST KATEGORIER UNDER DENNE LINJE --> [[Kategori:Referenceskabeloner]] <!-- INDSÆT VENLIGST KATEGORIER OVER DENNE LINJE --> }} </includeonly> f1binudo50vwp885e7zpn8ni0vvdtuy 0 868603 12274853 8449044 2026-05-08T09:57:33Z Eurohunter 108185 Tilføjede [[Kategori:Musik]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274853 wikitext text/x-wiki #redirect [[Musikvideo#Lyrikvideo]] [[Kategori:Musik]] 4sat0sqxr3fan1w76yixp933x2m1rc2 12274854 12274853 2026-05-08T09:57:40Z Eurohunter 108185 Tilføjede [[Kategori:Video]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274854 wikitext text/x-wiki #redirect [[Musikvideo#Lyrikvideo]] [[Kategori:Musik]] [[Kategori:Video]] 2tdmvfho0eixvnc2v5rdhpcapj4b2eu 0 868974 12274274 11819015 2026-05-07T11:59:01Z Fróis 488555 /* */ 12274274 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær person | navn = Tadashi Sumiyoshi | levede = [[10. februar]] [[1893]] - [[24. marts]] [[1976]] | billede = Tadashi Sumiyoshi.jpg | billedtekst = | kaldenavn = | fsted = [[Hiroshima prefekturet]], [[Japan]] | dsted = | troskab = [[Kejserriget Japan]] | værn = Hæren | tjenestetid = 1914 - 1945 | rang = [[Generalmajor]] | enhed = | chef = | slag = [[Anden kinesisk-japanske krig]]<br />[[2. verdenskrig]] * [[Slaget ved Guadalcanal]] | udmærkelser = | senere = }} {{nihongo|'''Tadashi Sumiyoshi'''|住吉 正|Sumiyoshi Tadashi|extra= 10. februar 1893 – 24. marts 1976}} var [[generalmajor]] i den [[kejserlige japanske hær]] i [[Stillehavskrigen]] under [[2. Verdenskrig]]. == Biorafi == Sumiyoshi blev født i [[Hiroshima prefekturet]]. Han tog eksamen i 26. klasse på det kejserlige japanske krigsakademi i maj 1914. Han specialiserede sig indenfor artilleriet og tog senere eksamen i den 35. klasse fra det japanske krigshøjskole i 1923. Efter at have gjort tjeneste i forskellige stabsfunktioner ved den kejserlige generalstab, artilleriskolen og generalinspektoratet for militær uddannelse blev Sumiyoshi udpeget til stabschef i den 3. division. Som leder af divisionens feltartilleri blev han sendt i kamp i den anden kinesisk-japanske krig som en del af [[Guandong-armeen]]. I marts 1941 blev han forfremmet til generalmajor. I starten af Stillehavskrigen havde Sumiyoshi kommandoen over 17. armes svære artillerienheder foruden to infanteriregimenter under det strategisk betydningsfulde [[slaget om Guadalcanal|slag om Guadalcanaæ]] på [[Salomonøerne]], herunder [[slaget om Henderson Field]]. Efter at have overlevet det japanske nederlag på [[Guadalcanal]], fik Sumiyoshi kommandoen over artillerienhederne i den østlige distriktsarmé, som havde base i [[Tokyo]] i september, 1944.<ref>Fuller, ''Shokan'', p. 200.</ref> == Kilder == === Bøger === * {{cite book | last = Frank | first = Richard | year = 1990 | title = Guadalcanal: The Definitive Account of the Landmark Battle | url = https://archive.org/details/guadalcanal00fran | publisher = Random House | location = New York | isbn = 0-394-58875-4 }} * {{cite book | last = Fuller | first = Richard | author-link = | year = 1992 | title = Shokan: Hirohito's Samurai | url = https://archive.org/details/shokanhirohitoss00full | publisher = Arms and Armour Press | location = New York | isbn = 1-85409-151-4 }} * {{cite book | last = Griffith | first = Samuel B. | year = 1963 | title = The Battle for Guadalcanal | publisher = University of Illinois Press | location = Champaign, Illinois, USA | isbn = 0-252-06891-2 }} * {{cite book | last = Rottman | first = Gordon L. | author-link = | author2 = Dr. Duncan Anderson (consultant editor) | year = 2005 | title = Japanese Army in World War II: The South Pacific and New Guinea, 1942-43 | url = https://archive.org/details/japanesearmyinwo0000gord | publisher = Osprey | location = Oxford and New York | isbn = 1-84176-870-7 }} === Eksterne kilder === * {{cite web | last = Ammentorp | first = Steen | url = http://www.generals.dk/general/Sumiyoshi/Tadashi/Japan.html | title = Sumiyoshi Tadashi, Major-General | work = The Generals of World War II }} * {{cite web | last = Hough | first = Frank O. | last2 = Ludwig | first2 = Verle E. | last3 = Shaw | first3 = Henry I., Jr. | url = http://www.ibiblio.org/hyperwar/USMC/I/index.html | title = Pearl Harbor to Guadalcanal | work = History of U.S. Marine Corps Operations in World War II | access-date = 2006-05-16 }} * {{cite web | last = Shaw | first = Henry I. | year = 1992 | url = http://www.ibiblio.org/hyperwar/USMC/USMC-C-Guadalcanal/index.html | title = First Offensive: The Marine Campaign For Guadalcanal | work = Marines in World War II Commemorative Series | access-date = 2006-07-25 }} * {{cite web | last = Zimmerman | first = John L. | year = 1949 | url = http://www.ibiblio.org/hyperwar/USMC/USMC-M-Guadalcanal.html | title = The Guadalcanal Campaign | work = Marines in World War II Historical Monograph | access-date = 2006-07-04 }} === Henvisninger === {{reflist}} {{FD|1893|1976|Sumiyoshi, Tadashi}} [[Kategori:Militærfolk fra Japan]] [[Kategori:Generaler]] [[Kategori:Japanere i 2. verdenskrig]] 0rwhf4slv17ss6xnnbbmdcagoisu7p8 0 869846 12274721 12245303 2026-05-08T05:36:19Z Toxophilus 67353 Fjernede [[Kategori:Øer]]; Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274721 wikitext text/x-wiki [[Fil:Yas Marina Circuit + Ferrari World -Abu Dhabi.jpg|thumbnail|Luftfoto af Yas med [[Ferrari World]] med rødt i midten.]] '''Yas''' er en [[kunstig ø]] i [[Abu Dhabi]] i de [[Forenede Arabiske Emirater]]. Fra nord til syd er den 7,7 kilometer lang, og er 6,2 km på det bredeste sted. Den dækker et areal på 25 km². På øen ligger blandt andet den store [[racerbane]] og [[motorsport]]sanlæg [[Yas Marina Circuit]], hvor der siden {{F1|2009}} er blevet kørt [[Formel 1]]-løbet [[Abu Dhabis Grand Prix]]. Verdens største indendørs [[forlystelsespark]], [[Ferrari World]], ligger også på Yas. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.yasisland.ae/en/ Yas' officielle hjemmeside] {{coord|24|29|5.66|N|54|36|7.24|E|type:landmark_region:AE-AZ|display=title}} [[Kategori:Abu Dhabi]] [[Kategori:Kunstige øer]] 3qp6nnr8d7galwm6d2i4qp968gutma7 0 870731 12274716 12245308 2026-05-08T05:32:06Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274716 wikitext text/x-wiki [[Fil:Gråen, Landskrona.jpg|thumb|Kolonihaver på Gråen]] '''Gråen''' er en [[kunstig ø]] ud for [[Landskrona]] i [[Skåne]], [[Sverige]], som blev anlagt for at beskytte byens [[havn|dybhavn]] mod [[militær]]e angreb. Befæstningsarbejderne blev påbegyndt i 1748 og blev afbrudt i 1788. Mod syd er Gråen forbundet med den i 1978 anlagte [[Gipsön]]. Gråen og Gipsön er omtrent lige store og har tilsammen et areal på omkring 80 [[hektar]]. Gråen huser omkring 50 [[kolonihave]]r på den østlige side, og et [[fuglereservat]] i den nordlige og vestlige del. Fuglereservatet har et antal voldgrave og damme og er blandt andet tilholdssted for havfugle som [[skarv]] og [[hejrer]]. ==Se også== *[[Landskrona slot]] ==Eksterne kilder og henvisninger== *[http://www.sfv.se/sv/fastigheter/sverige/skane-lan-m/landskrona-citadell-och-graen/ Landskrona citadell och Gråen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161030214119/http://www.sfv.se/sv/fastigheter/sverige/skane-lan-m/landskrona-citadell-och-graen/ |date=30. oktober 2016 }} {{coord|55.8631|12.8208|region:SE_type:isle|display=title}} [[Kategori:Øer i Øresund]] [[Kategori:Landskrona]] [[Kategori:Skånes geografi]] [[Kategori:Naturreservater i Skåne]] [[Kategori:Kunstige øer]] 1xnm6oodbknobkol4varqamjdrckp8f 0 873327 12274651 10164021 2026-05-08T03:45:12Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274651 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | navn = Kungur | indfødtnavn = {{lang-ru|Кунгур}}<br/>{{lit|Kungur}} | mindrebillede1type = Våbenskjold | mindrebillede2type = Flag | mindrebillede1 = Coat of Arms of Kungur.jpg | mindrebillede2 = Flag of Kungur (Perm krai).png | billede = Kungur view.jpg | billedtekst = Udsigt over Kungur | motto = <!-- byens motto eller kælenavn --> | land = Rusland | lande = <!-- som land, men uden formatering. Kan bruges hvis flere lande gør krav på byen --> | ledertype = Borgmester | leder = Eltysjeva Ilinitjna | adminenhedtype1 = [[Ruslands føderale distrikter|Føderalt distrikt]] | adminenhed1 = [[Volgas føderale distrikt|Volga]] | adminenhedtype2 = [[Ruslands føderale enheder#Økonomiske regioner|Økonomisk region]] | adminenhed2 = [[Urals økonomiske region|Urals]] | adminenhedtype3 = [[Ruslands krajer|Kraj]] | adminenhed3 = [[Perm kraj|Perm]] | år = [[1663]]<br/>'''Byrettigheder:''' [[1781]] | postnr = 617470—617480 | indbygtype1 = Kungur by | indbyg1 = {{fald}} {{formnum|66311}}<!-- <ref name="estimat2016"/> --> | indbyg1år = 2016 | indbyg1areal = 68,7 | indbyg1tæthed = 965,23 <!-- | indbygtype2 = Storbyområde | indbyg2 = {{formnum|519000}} --> | tidszone = +5<br/>([[MSK]]+2) | højde = 171 | webside = www.kungur-adm.ru | landkort = Rusland | label = Kungur | position = right | korttekst = Kungurs beliggenhed i Rusland | coordinates = {{coord|57|25|59.88|N|56|55|59.88|E|type:city_region:RU|display=ti}} }} [[Fil:Kungur asv2019-05 img11 Ice Cave.jpg|thumb|270px|Kungurs isgrotte]] '''Kungur''' ({{lang-ru|Кунгур}}, {{lit|Kungur}}) er en by i [[Perm kraj]] i [[Rusland]]. Den ligger 80 km sydøst for [[Perm (by)|Perm]]. Indbyggertal: 66.311^{([[pr. 2016|2016]])}. Kungur blev grundlagt i [[1663]] i [[Uralbjergene]], hvor floden [[Iren (flod)|Iren]] løber sammen med [[Sylva]] (en sideflod til [[Kama (flod)|Kama]]). Kungur er en gammel russisk by med historisk arkitektur. Den er i dag et handels-, industri-, og transportcentrum. == Historie == Kungur blev oprindelig grundlagt sytten kilometer opstrøms fra Irens munding, ved floden Kungurka, i 1648. I 1662 blev byen brændt ned af [[basjkirere]]. I 1663 blev den genopbygget som en fæstning på stedet hvor landsbyen Mysovskoje lå. I 1674 modstod fæstningen en belejring af [[Jemeljan Pugatjov]]s [[kosakker|kosakhær]]. I begyndelsen af [[1700-tallet]] begyndte der at udvikle sig en læder- og fodtøjindustri her, og i 1724 blev der bygget et [[garveri]] i byen. Ved midten af århundredet var Kungur et af de tættest befolkede områder i Ural. I 1759 blev administrationen for mineindustrien i Perm-regionen flyttet til Kungur. Kungur blev tildelt bystatus i 1781. I slutningen af 1700-tallet var Kungur et vigtigt centrum for transithandel ved [[Sibirienvejen]], så vel som centrum for læderproduktion i Perm-provinsen og tov og linolie fra Kungur var kendt. I løbet af 1800-tallet udviklede byen sig til at blive et betydeligt kulturelt og industrielt centrum. == Økonomi == Større industrivirksomheder i Kungur er SIA ''Turbobur'' og JSK "Kungur-fodtøj" (som blandt andet laver militært fodtøj). I byen produceres kunstgenstande, souvenirer af sten og musikinstrumenter (guitarer), og der findes også mekanisk industri, tekstil- og strikkefabrikker og fødevareindustri. == Transport == Kungur ligger ved [[den transsibiriske jernbane]], og var den første by i [[europæisk Rusland]], der blev tilknyttet banen. == Seværdigheder == === Kungur isgrotte === Lige ved Kungur, på højre bred af floden Sylva, ligger ''Kungur isgrotte''. Hulegange strækker sig under jorden over 6.000 meter, og kun en mindre del er blevet udforsket. Gamle udglidninger og skred gør det imidlertid umuligt at finde ud af hvor langt gangene egentlig strækker sig. I den udforskede del er der dusinvis af separate [[grotte]]r, hvoraf den største er Druzjba-grotten ({{lang-da|~ Venskabsgrotten}}), der fik navnet til ære for deltagere ved den Internationale Geologiske Kongres, som besøgte den i 1937. Indenfor i denne grotte er der en indsø på 750 m². Grotterne er "dekoreret" med søjler af [[stalagmit]]ter og [[stalaktit]]ter på op til to meter. Grotten fyldes op af vand fra Sylva-floden hvert forår og efterår, og den er da ikke tilgængelig for turister. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://splyusn.chat.ru/kungure.htm Uofficiel hjemmeside for Kungur] * [http://www.kungurcave.com Kungur isgrotte] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090625063229/http://www.kungurcave.com/ |date=25. juni 2009 }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Perm kraj]] e2n96b7wbhgn23uwj6y4ttisafqxllv 0 873670 12274844 10653100 2026-05-08T09:50:21Z Sarah Layton 147660 Sarah Layton flyttede siden [[Anne Marie af Bourbon-Orléans]] til [[Anne Marie af Orléans]] hen over en omdirigering: mere korrekt titel 10653100 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata=alle | ingen_wikidata=}} [[Fil:Anna Maria d'Orléans duchessa di Savoia - Galleria Sabauda.jpg|thumb|right|Anne Marie d'Orléans]] [[Fil:Anne Marie d'Orléans, Reine des Roses.jpg|thumb|Anne Marie som rosernes dronning.]] '''Anne Marie d'Orléans''', ([[27. august]] [[1669]] – [[26. august]] [[1728]]) var [[Frankrig|fransk]] prinsesse, hertuginde af [[Savoyen]] samt dronning af Sicilien og Sardinien. == Dronning af Sicilien og Sardinien == Anne Marie af Bourbon-Orléans var dronning af [[Kongeriget Sicilien|Sicilien]] i 1713–1720 og dronning af [[Kongeriget Sardinien|Sardinien]] i 1720–1728. Hun var gift med hertug [[Viktor Amadeus 2. af Sardinien-Piemont|Viktor Amadeus II]] af [[Huset Savoyen|Savoyen]], senere konge af Sicilien og Sardinien. == Forældre == Prinsesse Anne Marie var datter af hertug [[Filip 1. af Orléans]] og dennes første hustru [[Henriette af England|Henriette Anne Stuart af England og Skotland]]. == Efterkommere == Anne Marie og Viktor Amadeus fik seks børn. Den næstældste søn – ([[Karl Emmanuel 3. af Sardinien-Piemont]]) – var konge af [[Kongeriget Sardinien|Sardinien]] i 1730–1773. En datter blev gift med kong [[Filip 5. af Spanien]]. En anden datter blev gift med prins Ludvig af Frankrig (kendt som ''le Petit Dauphin''). Gennem denne datter blev Anne Marie mormor til kong [[Ludvig 15. af Frankrig]]. {{autoritetsdata}} {{FD|1669|1728|Anne Marie af Bourbon-Orleans}} [[Kategori:Huset Savoyen]] [[Kategori:Huset Bourbon-Orléans]] qd0my10rrafn2asdxook8peyvmlofmc 0 874963 12274852 8508183 2026-05-08T09:56:07Z Sarah Layton 147660 rettet omdirigering 12274852 wikitext text/x-wiki #redirect [[Anne Marie af Orléans]] d61gbddzxik3o6dqwvjt98gh3y5lkza 0 878917 12274328 11873591 2026-05-07T14:10:51Z Hjart 190510 + wikilinks + illsups mm 12274328 wikitext text/x-wiki [[File:Krumm.jpg|thumb|''Krumm'' maleri af [[Peter Angermann]] (1984).]] '''Neoekspressionisme''' eller nyekspressionisme var en {{Illsup|en|kunstbevægelse|Art movement}}, der fra slutningen af 1970'erne til midten af 1980'erne dominerede kunstmarkedet i [[Europa]] og [[USA]].<ref name="britannica">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/408655/Neo-Expressionism Britannica - Neo-Expressionism]</ref> Den stod for en genoplivning af det [[ekspressionistisk]]e maleri.<ref>{{Cite web |url=http://www.tate.org.uk/collections/glossary/definition.jsp?entryId=188 |title=Tate Modern - Neo-Expressionism |access-date=13. maj 2016 |archive-date= 2. august 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110802022717/https://www.tate.org.uk/collections/glossary/definition.jsp?entryId=188 |url-status=dead }}</ref> Bevægelsen bestod overvejende af unge kunstnere, der oftest malede figurativt og undertiden [[Abstrakt kunst|abstrakt]].<ref name="britannica">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/408655/Neo-Expressionism Britannica - Neo-Expressionism]</ref> Bevægelsen var en reaktion mod de intellektuelle bevægelser som [[minimalistisk]] og [[konceptuel kunst]], som havde forsømt kunstens evne til at aktivere [[fantasi]]en, opfinde myter og give afløb for menneskelige [[følelse (emotion)|følelser]]. Kunstnerne vendte i stedet tilbage til de romantiske motiver.<ref name="art">[http://www.theartstory.org/movement-neo-expressionism.htm The Art Story]</ref> == Stil == Malerierne var ofte figurative og farverige.<ref>[http://www.ne.se/neoexpressionism Nationalencyklopedin]</ref> Bevægelsen fornægtede de traditionelle standarder for sammensætning og design; en ambivalent følelse i malerierne afbildede byliv og dets værdier. Billederne var ikke-idealiserede og farverne var ofte livlige og ikke altid harmoniske. Ord, der kan anvendes om et neoekspressionistiskt maleri, er uro, spænding, [[fremmedgørelse]] og tvetydighed.<ref name="britannica">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/408655/Neo-Expressionism Britannica - Neo-Expressionism]</ref> == Kunstmarkedet == [[1980'erne]] var en tid med overflod og [[Forbrug (økonomi)|forbrug]]. Kunstmarkedet i [[New York City|New York]] voksede stærkt og priserne på [[moderne kunst]] nåede absurde højder. Neoekspressionistiske kunstnere som {{Illsup|en|Julian Schnabel}} og [[Jean-Michel Basquiat]] kunne udnytte tidsånden og få høje priser for deres værker.<ref name="art">[http://www.theartstory.org/movement-neo-expressionism.htm The Art Story]</ref> Kunsthandleres og galleristers aggressive metoder og medieopmærksomhed spillede en vigtig rolle i kunstmarkernes udvikling.<ref name="britannica">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/408655/Neo-Expressionism Britannica - Neo-Expressionism]</ref> == USA == I USA omtaltes neoekspressionismen også som "new fauvism", "punk art" og "bad painting". "Bad painting" var et ord, der blev benyttet af kunstkritikerne, der ofte beskrev de neoekspressionistiske værker som uforløste og grimme. Ifølge kritikkerne savnede kunstnerne viden om traditionel maleteknik og farvesammensætning.<ref name="talk">[http://www.talktalk.co.uk/reference/encyclopaedia/hutchinson/m0039878.html TalkTalk - Neo-Expressionsim]</ref> Kendte amerikanske neoekspressionister er * {{Illsup|en|Philip Guston}} * [[Julian Schnabel]] *[[Jean-Michel Basquiat]] == Europa == I Europa havde neoekspressionister andre betegnelser. I [[Italien]] kaldtes bevægelsen bl.a. transavantgarde og i [[Tyskland]] for "die Neuen Wilden" ("de nye vilde", en henvisning til [[fauvisme]]n). I [[Frankrig]] dannede unge kunstnere en neoexpressionistisk gruppe "Figuration Libre".<ref name="talk">[http://www.talktalk.co.uk/reference/encyclopaedia/hutchinson/m0039878.html TalkTalk - Neo-Expressionsim]</ref> Blandt de mest kendte kunstnere fra Europa er: * [[Christopher Smile Brun]] * [[Anselm Kiefer]] * [[Georg Baselitz]] * {{Illsup|en|Sandro Chia}} * {{Illsup|en|Francesco Clemente}} * {{Illsup|en|Robert Combas}} * {{Illsup|fr|Rémi Blanchard}} * {{Illsup|fr|François Boisrond}} * [[A.R. Penck]] * [[Herve de Rosa]] == Noter == <references /> {{kunsthistorie}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Ekspressionisme]] [[Kategori:Kunsthistorie]] k87c5oketbhsxq4apdqegdikrhrk3u8 2 881233 12274877 8592714 2026-05-08T11:24:12Z Laura Ifversen 249533 Biografisk information og arbejdshistorik 12274877 wikitext text/x-wiki Kunsthistoriker, Uddannet fra [[Københavns Universitet]] 2011. Har skrevet for det danske kunsttidsskrift [[Magasinet Kunst]] siden 2014<ref>{{Cite web|title=Magasinet Kunst|url=https://magasinetkunst.dk/EditorInfo/List|website=magasinetkunst.dk|access-date=2026-05-08}}</ref>, senest med et essay: ''Tendenser i dansk fotokunst'' (Magasinet Kunst nr 2, 2026) Arbejdede for [[Fotografisk Center]] 2011-2020, hvor hun var med til at koordinere og kuratere fysiske udstillinger og udstillinger på deres online-platform On The Go.<ref>{{Cite web|title=Home {{!}} On The Go|url=https://on-the-go.net/|website=on-the-go.net|access-date=2026-05-08}}</ref> 2016-2018 involveret i ''Fotobiennalen'',<ref>{{Cite web|title=Fotobiennale - Cities and memory|url=https://artmatter.dk/artguide/calendar/fotobiennale-cities-and-memory|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Bending the Frame|url=https://artmatter.dk/artguide/calendar/bending-the-frame|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Magasinet Kunst|url=https://magasinetkunst.dk/Blog/Detail?id2=MTQyOTM=|website=magasinetkunst.dk|access-date=2026-05-08}}</ref> et samarbejde mellem [[Brandts]], Fotografisk Center og [[Galleri Image]], og stod for deres symposium i 2018.<ref>{{Cite web|title=Fotobiennalen 2018 undersøger det postfotografiske billede|url=https://artmatter.dk/journal/fotobiennalen-2018-undersoeger-det-postfotografiske-billede|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fotobiennale: Fotografiet er dødt – men bliver måske genfødt på Brandts|url=https://www.finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier-kategorier/$overkategorialias/18-artikel-kunst-og-udstillinger/1031-fotografiet-er-dodt-men-bliver-maske-genfodt-pa-brandts|website=www.finespind.dk|access-date=2026-05-08|first=Ditte|last=Madsen}}</ref> Var tilknyttet det svenske Fotogalleri [FORMAT] i Malmö 2015-2017, hvor hun bl.a. varetog udstillinger i ''Rummet'' sammen med [FORMAT]s øvrige bestyrelse, herunder Pernille Schelthauer Jacobsen. Udstillinger som ''Swarm'' af Pekka Niittyvirta<ref>{{Cite web|title=Pekka Niittyvirta|url=https://niittyvirta.com/|date=2016-12-05|access-date=2026-05-08|language=en-US}}</ref> (2015), ''Kinship studies (traces of a cannibal ritual)'' af Gustavo Perillo Nogueira (2016)<ref>https://www.facebook.com/events/galleri-format/fotogalleriet-format-axel-antas-rummet-format-gustavo-perillo-nogueira/462567643953134/</ref>, ''ReMerz City Remystified'' af Alen Aligrudic<ref>{{Cite web|title=Remerz City – Alen Aligrudic|url=https://www.alengrudix.dk/remerz-city/|access-date=2026-05-08|language=en-GB}}</ref>(2016)<ref>h[https://www.facebook.com/events/1033441913404485/ ttps://www.facebook.com/events/1033441913404485/]</ref>, ''Devices'' af [[Emil Salto]]<ref>{{Cite web|title=CV / Contact – Emil Salto|url=https://www.salto.dk/contact/|access-date=2026-05-08|language=en-GB}}</ref> (2017) og ''Against The Grain'' af [[Anu Ramdas]] og Christian Danielewitz (2017).<ref>https://copenhagenphotofestival.com/wp-content/uploads/2024/03/MUSEER-GALLERIER-2017.pdf</ref> I 2015 var hun chefkurator på ''EDGE'', en samlende gruppeudstilling med udvalgte afgangselever fra de tre danske kunstakademier.<ref>{{Cite web|title=EDGE|url=https://edgecopenhagen.wordpress.com/|website=edgecopenhagen.wordpress.com|access-date=2026-05-08|language=en|date=2015|url-status=live}}</ref> Arbejdede i [[Den Kongelige Kobberstiksamling|Kobberstiksamlingen]] på [[SMK]] 2008-2010, hvor hun var assisterende kurator på udstillingerne ''Siggimund'' af Jakob S Boeskov (2009)<ref>{{Cite web|title=Udstillinger 2009|url=https://www.smk.dk/exhibition/2009/|website=SMK – Statens Museum for Kunst|date=2009-10-15|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> og samlingsudstillingen ''Fotografier'' (2010).<ref>{{Cite web|title=Udstillinger 2010|url=https://www.smk.dk/exhibition/2010/|website=SMK – Statens Museum for Kunst|date=2010-10-15|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> <u>Har skrevet følgende artikler på Wikipedia</u> * [[Kvindelige fotografer fra Danmark]] * [[Mette Sandbye]] * [[Mette Kia Krabbe Meyer]] <u>Har bidraget til følgende artikler på Wikipedia</u> * [[Tine Harden]] * [[Bent Rej|Bent Raj]] biv45l73pojhwb2dmsntoduk5ktuhta 12274880 12274877 2026-05-08T11:25:05Z Laura Ifversen 249533 overskrift til noter tilføjet 12274880 wikitext text/x-wiki Kunsthistoriker, Uddannet fra [[Københavns Universitet]] 2011. Har skrevet for det danske kunsttidsskrift [[Magasinet Kunst]] siden 2014<ref>{{Cite web|title=Magasinet Kunst|url=https://magasinetkunst.dk/EditorInfo/List|website=magasinetkunst.dk|access-date=2026-05-08}}</ref>, senest med et essay: ''Tendenser i dansk fotokunst'' (Magasinet Kunst nr 2, 2026) Arbejdede for [[Fotografisk Center]] 2011-2020, hvor hun var med til at koordinere og kuratere fysiske udstillinger og udstillinger på deres online-platform On The Go.<ref>{{Cite web|title=Home {{!}} On The Go|url=https://on-the-go.net/|website=on-the-go.net|access-date=2026-05-08}}</ref> 2016-2018 involveret i ''Fotobiennalen'',<ref>{{Cite web|title=Fotobiennale - Cities and memory|url=https://artmatter.dk/artguide/calendar/fotobiennale-cities-and-memory|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Bending the Frame|url=https://artmatter.dk/artguide/calendar/bending-the-frame|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Magasinet Kunst|url=https://magasinetkunst.dk/Blog/Detail?id2=MTQyOTM=|website=magasinetkunst.dk|access-date=2026-05-08}}</ref> et samarbejde mellem [[Brandts]], Fotografisk Center og [[Galleri Image]], og stod for deres symposium i 2018.<ref>{{Cite web|title=Fotobiennalen 2018 undersøger det postfotografiske billede|url=https://artmatter.dk/journal/fotobiennalen-2018-undersoeger-det-postfotografiske-billede|website=Art Matter - Guide - Journal - Festival|access-date=2026-05-08}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fotobiennale: Fotografiet er dødt – men bliver måske genfødt på Brandts|url=https://www.finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier-kategorier/$overkategorialias/18-artikel-kunst-og-udstillinger/1031-fotografiet-er-dodt-men-bliver-maske-genfodt-pa-brandts|website=www.finespind.dk|access-date=2026-05-08|first=Ditte|last=Madsen}}</ref> Var tilknyttet det svenske Fotogalleri [FORMAT] i Malmö 2015-2017, hvor hun bl.a. varetog udstillinger i ''Rummet'' sammen med [FORMAT]s øvrige bestyrelse, herunder Pernille Schelthauer Jacobsen. Udstillinger som ''Swarm'' af Pekka Niittyvirta<ref>{{Cite web|title=Pekka Niittyvirta|url=https://niittyvirta.com/|date=2016-12-05|access-date=2026-05-08|language=en-US}}</ref> (2015), ''Kinship studies (traces of a cannibal ritual)'' af Gustavo Perillo Nogueira (2016)<ref>https://www.facebook.com/events/galleri-format/fotogalleriet-format-axel-antas-rummet-format-gustavo-perillo-nogueira/462567643953134/</ref>, ''ReMerz City Remystified'' af Alen Aligrudic<ref>{{Cite web|title=Remerz City – Alen Aligrudic|url=https://www.alengrudix.dk/remerz-city/|access-date=2026-05-08|language=en-GB}}</ref>(2016)<ref>h[https://www.facebook.com/events/1033441913404485/ ttps://www.facebook.com/events/1033441913404485/]</ref>, ''Devices'' af [[Emil Salto]]<ref>{{Cite web|title=CV / Contact – Emil Salto|url=https://www.salto.dk/contact/|access-date=2026-05-08|language=en-GB}}</ref> (2017) og ''Against The Grain'' af [[Anu Ramdas]] og Christian Danielewitz (2017).<ref>https://copenhagenphotofestival.com/wp-content/uploads/2024/03/MUSEER-GALLERIER-2017.pdf</ref> I 2015 var hun chefkurator på ''EDGE'', en samlende gruppeudstilling med udvalgte afgangselever fra de tre danske kunstakademier.<ref>{{Cite web|title=EDGE|url=https://edgecopenhagen.wordpress.com/|website=edgecopenhagen.wordpress.com|access-date=2026-05-08|language=en|date=2015|url-status=live}}</ref> Arbejdede i [[Den Kongelige Kobberstiksamling|Kobberstiksamlingen]] på [[SMK]] 2008-2010, hvor hun var assisterende kurator på udstillingerne ''Siggimund'' af Jakob S Boeskov (2009)<ref>{{Cite web|title=Udstillinger 2009|url=https://www.smk.dk/exhibition/2009/|website=SMK – Statens Museum for Kunst|date=2009-10-15|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> og samlingsudstillingen ''Fotografier'' (2010).<ref>{{Cite web|title=Udstillinger 2010|url=https://www.smk.dk/exhibition/2010/|website=SMK – Statens Museum for Kunst|date=2010-10-15|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> <u>Har skrevet følgende artikler på Wikipedia</u> * [[Kvindelige fotografer fra Danmark]] * [[Mette Sandbye]] * [[Mette Kia Krabbe Meyer]] <u>Har bidraget til følgende artikler på Wikipedia</u> * [[Tine Harden]] * [[Bent Rej|Bent Raj]] == Noter == ldt7iukyhr32h9rotfff5yfotvkq7vu 0 883380 12274622 12199478 2026-05-08T02:40:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 63 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274622 wikitext text/x-wiki :''[[Kuli (læskedrik)|Kuli]] er også en læskedrik.'' [[Fil:Chinese coolie in the Philippines, 1899.jpg|thumb|Kinesisk kuli på Filippinerne, 1899]] '''Kuli''', ''kulier'' ({{lang-en|coolies}}) er en betegnelse, der i 1800- og 1900-tallet blev benyttet om ufaglærte arbejdere, ofte minearbejdere, markarbejdere m.v., fra typisk [[Britisk Indien|Indien]] og det sydlige [[Kina]]. Kulierne indgik kontrakt med deres arbejdsgiver, hvor de forpligtede sig til udføre arbejde, ofte langt væk fra kuliens hjemstavn og som regel altid hårdt fysisk arbejde. Brugen af betegnelsen ophørte efter [[2. verdenskrig]], og ordet har i dag en stærkt nedsættende klang.<ref>[http://www.ldoceonline.com/dictionary/coolie Opslag på 'Coolie' i Longman's Dictionary]</ref> Ordet anvendes i dag dog også som [[slang]] for hårdtarbejdende medarbejdere.<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kuli Opslag på 'kuli' i ''Den Danske Ordbog']</ref> == Etymologi == [[Fil:Coolie setting out tea plants.jpg|thumb|Kuli på teplantage i [[Britisk Indien]].]] Ordets oprindelse er usikker, men det formodes at stamme fra navnet på en muslimsk sekt i det nuværende [[Gujarat]] i det vestlige Indien, kaldet 'Kolī', der arbejdede som daglejere, eller fra det [[Tamil (sprog)|tamilske]] ord for [[løn]] 'kuli' ({{lang|Ta|கூலி}}).<ref name=oed_full>{{Citation|title=Oxford English Dictionary|url=http://www.oed.com/viewdictionaryentry/Entry/40991|access-date=19. april 2012}}</ref><ref name=britannica>{{Citation|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/136194/coolie|title=Britannica Academic Edition|access-date=19. april 2012}}</ref> En alternativ [[etymologi]]sk forklaring er, at ordet kommer fra [[Urdu]] ''qulī'' ({{lang|hi|क़ुली}}, قلی), hvilket ord har sit ophav i det tyrkiske sprog [[chagatai]], der blev bragt til det nordlige Indien ved [[Babur]]s erobringer i [[1500-tallet]]. Ordet ''kul'' betyder noget i retning af "undersåt" eller "slave".<ref name=oed_full/> Via urdu har dette [[låneord]] spredt sig til andre [[indiske sprog]]. Ordet blev i [[1727]] anvendt af dr. Engelbert Kaempfers ''History of Japan and Siam'', hvor det blev benyttet ved omtale af havnearbejdere, der lossede nederlandske skibe i [[Nagasaki]].<ref name="Kämpfer">{{cite book | title = The History of Japan | edition = | last = Kämpfer | first = Engelbert | year = 1727 | publisher = | id = | pages = }}</ref><ref name="Britannica1891">{{cite book | title = Encyclopædia Britannica, Dictionary, Arts, Sciences, and General Literature | edition = 9th, American Reprint | last = | first = | year = 1891 | publisher = Maxwell Sommerville (Philadelphia) | id = Volume&nbsp;VI | page = 296}}</ref><ref name="Britannica1891"/> På kinesisk er ordet også indlånt fra indisk, men her har det fået en distinkt kinesisk betydning ved at være taget i brug med to lydligt passende [[kinesisk skrift|kinesiske skrifttegn]], nemlig [[wikt:苦|苦]][[wikt:力|力]], [[pinyin]]: ''Kǔlì''. Det første ord, 苦, betyder "bitter, hårdt", og det andet, 力, kan opfattes som "arbejdskraft". == Handel med kulier == [[Fil:Coolies in Calcutta (unknown date).jpg|thumb|Indiske kulier i [[Calcutta]] (ukendt dato).]] Handel med arbejdskraft i form af asiatiske kulier formodes at være begyndt omkring 1500-tallet. Da sociale og politiske hensyn ved begyndelsen af 1800-tallet medførte, at først bl.a. Danmark og England og senere andre europæiske lande forbød [[slavehandel]] og transport af slaver, samt senere selve slaveriet, opstod i [[koloni]]erne et behov for billig arbejdskraft i de industrier, hvor arbejdskraft var en væsentlig ressource, som eksempelvis arbejde i plantager, miner og bygning af jernbaner.<ref name=ChineseCoolies5>{{cite web |url=http://personal.anderson.ucla.edu/eloisa.borah/chronology.pdf |title=Chronology of Filipinos in America Pre-1989 |author=Eloisa Gomez Borah |year=1997 |work=Anderson School of Management |publisher=[[University of California, Los Angeles]] |access-date=25. februar 2012 |archive-date= 8. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120208123432/http://personal.anderson.ucla.edu/eloisa.borah/chronology.pdf |url-status=dead }}</ref> For at dække det opståede behov opstod fra omkring 1820'erne en omfattende handel med arbejdskraft fra primært Indien og det sydlige Kina. Handlen foregik ofte på slavelignende vilkår. Nogle af arbejderne underskrev kontrakter med vildledende vilkår, nogle arbejdere blev kidnappet af rivaliserende klaner og herefter solgt som kulier, mens andre solgte sig selv for at komme ud af gæld, herunder [[spillegæld]].<ref>{{cite book |first=Joaquin |last=Gonzalez |title=Filipino American Faith in Action: Immigration, Religion, and Civic Engagement |url=https://books.google.com/books?id=vxdJXdqPuuEC&lpg=PA20&dq=filipino%20landing%20morro%20bay&pg=PA20 |year=2009 |publisher=NYU Press |isbn=9780814732977 |pages=21–22}}<br />{{cite book |editor1-first=Yo |editor1-last=Jackson |title=Encyclopedia of Multicultural Psychology |url=https://books.google.com/books?id=_hcurFqnQioC&lpg=PA216 |year=2006 |publisher=SAGE |isbn=9781412909488 |page=216 }}<br />{{cite book |first=E. San |last=Juan Jr. |chapter=Emergency Signals from the Shipwreck |series=SUNY series in global modernity |title=Toward Filipino Self-Determination |url=https://books.google.com/books?id=9Cprm26URewC&lpg=PA101&ots=hLynwYTFHJ&dq=filipino%20morro%20bay&pg=PA101 |year=2009 |publisher=SUNY Press |isbn=9781438427379 |pages=101–102 }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.nps.gov/jame/historyculture/upload/African%20Americans%20on%20Jamestown%20Island.pdf |title=A Study of the Africans and African Americans on Jamestown Island and at Green Spring, 1619-1803 |author=Martha W. McCartney |author2=Lorena S. Walsh |author3=Ywone Edwards-Ingram |author4=Andrew J. Butts |author5=Beresford Callum |year=2003 |work=Historic Jamestowne |publisher=[[National Park Service]] |access-date=11. maj 2013 }}<br />{{cite web |url=http://www.indiacurrents.com/articles/2007/05/16/indian-slaves-in-colonial-america |title=Indian Slaves in Colonial America |author=Francis C.Assisi |date=16. maj 2007 |publisher=India Currents |access-date=11. maj 2013 |archive-date=27. november 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121127200048/http://www.indiacurrents.com/articles/2007/05/16/indian-slaves-in-colonial-america |url-status=dead }}</ref> Britiske selskaber var blandt de første, der gik ind i denne type handel, da de i 1807 (samme år som det britiske forbud mod slavehandel) importerede 200 kinesiske mænd til at arbejde i [[Trinidad]]. Handlen med kulier blev ofte sammenlignet med den tidlige slavehandel og handlen havde det samme formål.<ref>{{Citation|title=Coolie Trade in the 19th Century|url=http://blog.lib.umn.edu/globerem/main/2002/05/coolie-trade-in-the-19th-centu.html|access-date=29. maj 2013|archive-date= 6. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131006175948/http://blog.lib.umn.edu/globerem/main/2002/05/coolie-trade-in-the-19th-centu.html|url-status=dead}}</ref><!-- <ref>{{cite book|title=New System of Slavery|author=Hugh Tinker|year=1993|isbn=978-1-870518-18-5|publisher=Hansib Publishing, London}}</ref><ref name=CoolieLabor18>{{cite web|url=http://scholarworks.umass.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1081&context=cibs&sei-redir=1&referer=http%3A%2F%2Fwww.google.com%2Furl%3Fsa%3Dt%26rct%3Dj%26q%3Dchinese%2520coolies%2520cuba%26source%3Dweb%26cd%3D10%26cad%3Drja%26ved%3D0CFcQFjAJ%26url%3Dhttp%253A%252F%252Fscholarworks.umass.edu%252Fcgi%252Fviewcontent.cgi%253Farticle%253D1081%2526context%253Dcibs%26ei%3DmM26UcqwMYS0yAHo3ICwCg%26usg%3DAFQjCNHvuI6ERx2y7vvOV56zTN3MktJVNg%26bvm%3Dbv.47883778%2Cd.aWc#search=%22chinese%20coolies%20cuba%22|title=Coolie Labor|author=Evelyn Hu-DeHart|publisher=University of Colorado|access-date=14. juni 2013}}</ref> --> Selvom der er rapporter om skibstransporter med kvinder og børn, var langt de fleste af de handlede kulier mænd. Kulihandlen, der opstod umiddelbart efter forbuddet mod slavetransporter, blev første gang søgt reguleret i 1837 af de [[British Raj|britiske myndigheder i Indien]], hvor der blev vedtaget principper for at sikre, at kulierne havde samtykket i arbejdsaftalen, ligesom der blev stillet basale krav til bl.a. transport af kulierne. I praksis blev disse forsøg på regulering dog ofte overtrådt. Kulihandlen fortsatte indtil begyndelsen af 1900-tallet. En øget opmærksomhed på handlens brutalitet og misbrug af kulierne ledte til en offentlig forargelse og førte til, at den britiske regering forbød handlen med kulier i 1916. På dette tidspunkt arbejdede titusinder af kinesiske kulier for den britiske hær ved [[Vestfronten (første verdenskrig)|Vestfronten]].<ref>{{Cite web |url=http://www.1914-1918.net/labour.htm |title=The Long, Long Trail: The Labour Corps of 1917-1918 |access-date=10. juli 2016 |archive-date=16. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140216100840/http://1914-1918.net/labour.htm |url-status=dead }}</ref> == Indiske kulier == [[Fil:Assamese tea coolies being paid by European man by Bourne & Shepherd.jpg|thumb|Indiske kulier i [[Assam]] modtager betaling (1903 eller tidligere).]] Fra gammelt tid har der sket vandringer af mennesker i Indien fra de tættest befolkede områder til de mindre befolkede, hvor det var nemmere at finde arbejde, for eksempel ved ved [[te]]- og [[kaffe]]plantager på [[Ceylon]] og i [[Assam]]. Efter frigivelsen af slaverne begyndte man, formentlig grundet problemer med at sætte frigivne slaver i struktureret arbejde, at erstatte den tabte arbejdskraft med kulier fra Indien.<ref>{{Citation|title=Coolie (Asian labourers)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/136194/coolie|access-date=29. maj 2013}}</ref><ref>{{Citation|title=The Chinese American Experience:1857-1892|url=http://immigrants.harpweek.com/ChineseAmericans/2KeyIssues/CoolieLabor.htm|access-date=29. maj 2013}}</ref> Briterne begyndte fra 1829 at sende indiske kulier til [[Det britiske imperium|Imperiets]] [[koloni]]er, bl.a. [[Mauritius]], [[Fiji]] og [[Kolonien Natal|Natal]], [[Britisk Østafrika]] og [[British Malaya]]. Også de europæiske kolonimagter [[Holland]] og [[Frankrig]] var aktive i handlen med indiske kulier. Hollænderne sendte kulier til at arbejde i [[plantage]]rne i [[Suriname]] og [[Hollandsk Ostindien]] og udviklede et system af agenter, der arbejdede i landsbyerne, hvor de rekrutterede arbejdere. Kulierne blev ofte lokket med urealistiske beskrivelser af mulighederne i udlandet.<ref name="whkmla">{{Cite web|url=http://www.zum.de/whkmla/sp/0910/lse/lse2.html|title=History of Indian and Chinese Coolies and their Descendants|access-date=2013-12-17}}</ref> Franskmændene begyndte allerede i 1826 uden tilladelse fra de [[British Raj|britiske kolonimyndigheder i Indien]] at transportere kulier til den franske koloni [[Réunion]] til arbejde i [[sukkerrør]]splantagerne. I 1830 var der udført 3000 kulier til øen. Efter at den illegale menneskesmugling blev opdaget, fik Frankrig i 1860 efter forhandling med Storbritannien tilladelse til årligt at transportere mere end 6.000 arbejdere, betinget af, at franskmændene opfyldte en række grundlæggende krav om, at kulierne ikke led overlast.<ref>{{cite web|title=St. Lucia’s Indian Arrival Day|year=2009|publisher=Caribbean Repeating Islands|url=http://repeatingislands.com/2009/05/07/st-lucia%E2%80%99s-indian-arrival-day/|access-date=10. juli 2016|archive-date=24. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170424085806/https://repeatingislands.com/2009/05/07/st-lucia%E2%80%99s-indian-arrival-day/|url-status=dead}}</ref> I 1837 udstedte [[Det britiske Ostindiske kompagni]] en række forordninger om handlen med de indiske kulier. Reglerne betød, at en britisk embedsmand skulle have godkendt transporten af hver enkelt kuli, ligesom arbejdskontrakterne ikke måtte have varighed på over fem år, og at forlængelse krævede samtykke fra kulien. Arbejdsgiveren var ansvarlig for kuliens hjemrejse, og transport skulle ske på skibe, der opfyldte basale krav til sikkerhed og sundhed. Børn under 15 år måtte ikke transporteres, uden at deres forældre var med.<ref name="whkmla" /> På trods af disse tiltag var de faktiske forhold for kulierne fortsat umenneskelige. Transportskibene var tæt pakkede, og der udbrød ofte [[sygdom]]me ombord, ligesom [[fejlernæring|fejl]]- og [[underernæring]] var ofte forekommende under skibstransporterne. Kulierne modtog meget lille hyre for det hårde arbejde, og arbejdsforholdene var ofte forfærdelige. På trods af, at der ikke i de britiske kolonier opstod egentlige skandaler involverende udnyttelse af kulierne, endte kulierne ofte med at blive tvunget til at arbejde, og de blev manipuleret således, at de blev gjort afhængige af plantageejerne, hvorfor de i praksis var tvunget til at blive der lang tid efter kontrakterne udøb. Blot 10% af kulierne vendte hjem til deres oprindelige hjemland. Lovgivning i kolonierne betød yderligere indskrænkninger i kuliernes frihed. I Mauritius fandtes et system med interne [[Pas (legitimation)|pas]] på øen, hvilket gjorde det nemt at kontrollere den enkeltes opholdssted på øen. I de franske kolonier [[Réunion]], [[Guadeloupe]] og [[Martinique]] var forholdene endnu værre. Kuliernes arbejdskraft blev systematisk over-udnyttet og de kulier, der arbejdede i minerne havde en abnorm [[Dødelighed|overdødelighed]].<ref name="whkmla" /> De kummerlige forhold for kulierne førte til offentlig debat i Storbritannien, hvor kulihandlen blev sammenlignet med [[slaveri]]. Som følge af offentlighedens pres blev handlen midlertidigt indstillet af myndighederne i 1839, men handlen blev kort efter genoptaget på grund af dens økonomiske betydning. Der blev i 1842 vedtaget en række strammere regler, der regulerede kulihandlen, og som også pålagde store [[bøde]]r til dem, der overtrådte reglerne. Handlen var dog fortsat omfattende, og alene i 1842 blev knap 35.000 kulier sendt til Mauritius.<ref name="whkmla" /> I 1844 var handlen udvidet til også at omfatte kolonierne i [[Vestindien]], herunder [[Jamaica]], [[Trinidad]] og [[Demerara]], hvor den asiatiske befolkning hurtigt blev en betydende del af øernes [[demografi]]. I 1879 blev mange indiske kulier transporteret til [[Fiji]] for at arbejde i sukkerrørsplantagerne. Mange forblev på øen, og den indiske befolkningsgruppe udgør i dag omkring 40% af den samlede befolkning. == Kinesiske kulier == [[Fil:Amoy, from Kulangseu.jpg|thumb|Tegning af [[Xiamen|havnen Amoy]], hvorfra mange kinesiske kulier blev afskibet til udlandet. Tegning af Edwin Joshua Dukes.]] Kulier blev også i vidt omfang skaffet fra det sydlige [[Kina]]. De kinesiske kulier blev i begyndelsen primært transporteret til arbejde i [[Peru]] og [[Cuba]], men mange arbejdede også i de britiske kolonier [[Jamaica]], [[British Guiana]] (i dag [[Guyana]]), [[British Malaya]], [[Trinidad og Tobago]], [[British Honduras]] (i dag [[Belize]]) og i de hollandske kolonier [[Hollandsk Ostindien]] og [[Suriname]].<ref>[http://www.everyculture.com/Middle-America-Caribbean/Chinese-in-the-English-Speaking-Caribbean.html : Chinese in the English-Speaking Caribbean]</ref><ref>{{cite book|last=Look Lai|first=Walton|title=The Chinese in the West Indies: a documentary history, 1806–1995|year=1998|publisher=[[University of the West Indies Press|The Press University of the West Indies]]|isbn=976-640-021-0}}</ref><ref>{{harvnb|Li|2004|p=44}}</ref><ref>{{harvnb|Robinson|2010|p=[https://books.google.com/books?id=xrGShVU6VrgC&pg=PA108 108]}}</ref> Den første afskibning af kinesiske arbejdere fandt sted i 1806 med destination i Trinidad. I 1847 afgik to skibe til [[Havana]] fra havnen i [[Xiamen]] med kinesiske arbejdere, der skulle arbejde i sukkerrørsplantagerne i Cuba. Xiamen var en af fem havne der ved [[Nankingaftalen]] i 1842 var blevet åbnet for briterne efter afslutningen af den [[første opiumskrig]]. Handlen spredte sig hurtigt til de andre havne i [[Guangdong|Guangdong-provinsen]] og efterspørgslen viste sig at være særlig stor fra [[Peru]], der på dette tidspunkt oplevede en stærk stigning i efterspørgslen af [[guano]] (fugleekskrementer med højt indhold af [[salpeter]]), ligesom landets sølvminer krævede megen arbejdskraft.<ref>{{Citation|title=Asia-Canada:Chinese Coolies|url=http://asia-canada.ca/changing-perspectives/chinese/chinese-labour-builds-cpr|access-date=14. juni 2013|archive-date= 7. maj 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130507045115/http://asia-canada.ca/changing-perspectives/chinese/chinese-labour-builds-cpr|url-status=dead}}</ref><ref>{{Citation|title=American Involvement in the Coolie Trade|url=http://www.ea.sinica.edu.tw/eu_file/12011679494.pdf|access-date=14. juni 2013|archive-date=23. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150923232221/http://www.ea.sinica.edu.tw/eu_file/12011679494.pdf|url-status=dead}}</ref><ref>{{Citation|title=Chinese Coolies in Cuba|url=http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=F6061EFA345B127B93C4A8178CD85F428784F9|access-date=14. juni 2013 | work=The New York Times|date=16. juli 1876}}</ref><ref>{{Citation|title=Chinese Indentured Labour in Peru|url=http://www.historytoday.com/lawrence-clayton/chinese-indentured-labour-peru|access-date=14. juni 2013}}</ref> Også Nordamerika blev fra 1847 en betydelig importør af kinesiske kulier, der bl.a. blev benyttet til arbejdet med anlæg af transkontinentale [[jernbane]]r. [[Fil:Chinese railroad workers in snow.jpg|thumb|Kinesere arbejdere i Rocky Mountains under anlæg af de transamerikanske jernbaner i USA.]] Handlen blomstrede fra 1847 til 1854, indtil offentligheden fik kendskab til de brutale forhold, som kulierne arbejdede under i Cuba og Peru. Da den britiske regering havde det politiske og juridiske ansvar for mange af de havne, hvorfra handlen udgik, vedtog [[Det britiske parlament]] i [[1855]] loven "Chinese passengers act"; en lov, der forbød brugen af britiske fartøjer til transport af kulier med en forventet varighed på mere end en uge. I 1866 indgik de britiske, franske og kinesiske myndigheder en aftale, der pålagde formidlerne at betale for hjemsendelsen af kulierne efter udløbet af arbejdskontrakterne.<ref>John Gittings, "En rapport om kuli-handeln," ''Kineser om Kina'', oversat til svensk af Christina Hultcrantz (Stockholm: Rabén & Sjögren, 1976), 94-98.</ref> Arbejdsgiverne (plantageejerne) i Britisk Vestindien nægtede imidlertid at acceptere dette krav, hvorfor handlen dertil ophørte. Transporten til udlandet foregik for det meste over [[Hongkong]], [[Macao]] og [[Singapore]], men da særlig [[Storbritannien]] i perioden skærpede vilkårene, blev det meste af menneskehandlen overført til den portugisiske koloni [[Macao]].<ref name="whkmla" /> Bortset fra at udskibningen af kulier blev flyttet fra de britisk kontrollerede havne til Macao, medførte reformerne i 1866 ikke nævneværdigt bedre forhold for kulierne, og i begyndelsen af 1870'erne opstod atter offentlig debat om de uhyrlige forhold, som kulierne arbejdede under. Offentlighedens protester fik de britiske og kinesiske regeringer til at lægge pres på Portugal for at stoppe udskibningen af kinesiske kulier fra Macao, og i november 1873 forbød den portugisiske regering med virkning fra 1874 enhver udførsel af kulier fra havnen i Macao.<ref name="whkmla" /> Da handlen ophørte i 1874, var der eksporteret mere end en halv million kinesiske kulier.<ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=H7dBmBsd-XgC&source=gbs_navlinks_s|title=The Coolie Trade: The Traffic in Chinese Laborers to Latin America 1847-1874|author=Meagher, Arnold J.|year=2008|publisher=Arnold J.|access-date=2013-02-07}}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> De kulier, der var blevet udført i perioden, var oftest sendt til arbejde i plantager eller miner under meget ringe arbejds- og levevilkår. Kontrakternes længde var typisk mellem fem og otte år, men mange kulier døde inden kontrakterne udløb grundet de umenneskelige vilkår under opholdet i udlandet. Dem, der overlevede kontraktperioden, var ofte nødt til at forlænge kontrakterne, da de var blevet afhængige af arbejdsgiveren eller var kommet i gældsforhold til denne. Hvor de indiske kulier dog var undergivet en form for regulering, der gav dem (få) basale rettigheder, så var handlen med kinesiske kulier ikke reguleret, hvilket gjorde dem eftertragtede. De kinesiske kulier blev lokket af samvittighedsløse agenter med bedrageriske løfter om udvandring. De indgåede kontrakter blev ofte ændret vilkårligt og transportforholdene var uhyggelige. De fleste af de kinesiske kulier blev forinden afskibningen opbevaret i opsamlingscentre under uhygiejniske og fængselslignende forhold på samme måde som de afrikanske slaver et århundrede tidligere.<ref name=britain1>{{cite web|title=Forced Labour|year=2010|publisher=The National Archives, Government of the United Kingdom|url=http://www.nationalarchives.gov.uk/pathways/blackhistory/india/forced.htm}}</ref><ref name=Trade2>{{Citation|title=Slave Trade:Coolie Trade|url=http://facweb.northseattle.edu/cadler/Global_Dialogues/Readings/Monkey_Hunting_Readings/Slave%20Trade%20Coolie%20Trade.pdf|access-date=29. maj 2013|archive-date=13. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131213151859/http://facweb.northseattle.edu/cadler/Global_Dialogues/Readings/Monkey_Hunting_Readings/Slave%20Trade%20Coolie%20Trade.pdf|url-status=dead}}</ref> Dødeligheden under transporterne var meget høj. Det anslås, at dødeligheden under transporterne på skibene til Cuba fra 1847 til 1859 var på 15,2 % og at dødeligheden på skibene til Peru i 1850'erne var 40% og 30,44% fra 1860 til 1863.<ref name=Trade2/> === Anvendelse af kulier i modtagerlandene === ;Australien [[Australien]] begyndte at importere kinesiske kulier i 1848. Australien lukkede for import af kinesiske kulier ved "[[Immigration Restriction Act]]" i [[1901]]. Loven blev indledningen til [[White Australia]]-politikken, som ikke blev helt afskaffet før i 1973. ;Cuba Den [[Spaniens kolonisering af Amerika|spanske koloni]] [[Cuba]] importerede store mængder af kinesiske kulier til arbejde i koloniens sukkerrørsplantager. Forholdene på Cuba var særdeles brutale for de kinesiske arbejdere, der på øen kaldtes ''Colonos asiáticos''.<ref name="Narvaez, Benjamin N 1886">Narvaez, Benjamin N. "Chinese Coolies in Cuba and Peru: Race, Labor, and Immigration, 1839–1886." (2010): 1–524. Print</ref> De spanske myndigheder frygtede et slaveoprør på øen i stil med [[Den haitiske revolution|Den haitianske revolution]] (1791-1804) og behandlede den kinesiske arbejdskraft derefter. 75% af de kinesiske kulier i Cuba døde, før de havde gennemført deres kontrakt. Kulierne havde status mellem egentlige [[slave]]r og fri arbejdskraft. Kinesiske arbejdere med arbejdskontrakter arbejdede i plantagerne længe efter 1884, hvor slaveriet blev ophævet på øen. To forskere i brugen af kinesiske kulier i Cuba, Juan Pastrana og Juan Perez de la Riva, har dokumenteret de forfærdelige vilkår for kulierne i Cuba,<ref name=CubanCoolies7>{{Citation|title=Significance of Chinese Coolies to Cuba|url=http://muse.jhu.edu/journals/jaas/summary/v004/4.2yun.html|access-date=14. juni 2013}}</ref> og konkluderer, at kulierne i alle henseender var slaver, bortset fra af navn.<ref name=CubanCoolies7/> Andre forskere har dog påpeget, at på trods af, at kulierne blev behandlet på en slave-lignende måde, så havde de en juridisk status som asiatiske arbejdede (Colonos asiáticos), hvilket formelt gav dem ret til ikke altid at følge arbejdsgiverens ordrer og til at søge hjælp hos myndighederne, såfremt arbejdsgiveren ikke opfyldte sin del af kontrakten.<ref>Helly, "Idéologie et ethnicité"; Rodríguez Pastor, "Hijos del Celeste Imperio"; Trazegnies Granda, "En el país de las colinas de arena", Tomo II</ref> De fleste kulier, der overlevede og opfyldte kontrakten som ''colonos asiáticos,'' bosatte sig efterfølgende i lande som Peru (hvor der i forvejen var et stort kontingent af kinesiske kulier), [[Dominikanske Republik]], [[Puerto Rico]] og Cuba. De kinesiske arbejdere indgik herefter i disse områders demografi.<ref name="Narvaez, Benjamin N 1886"/> Før den [[Cubanske revolution]] i 1959, havde [[Havana]] den største [[Chinatown]] i [[Latinamerika]]. ;Nordamerika [[Fil:The Chinese Must Go - Magic Washer - 1886 anti-Chinese US cartoon.jpg|thumb|Anti-kinesisk tegning fra 1800-tallets USA.]] Importen af kulier til USA (primært til [[Californien]]) begyndte under [[Guldfeberen i Californien|guldgravertiden]] i 1848 og tiltog, da der var mangel på arbejdskraft til anlæg af de transkontinentale jernbaner gennem [[Rocky Mountains]]. Handlen nåede sit højdepunkt i [[1870'erne]], og ophørte så næsten fuldstændig på grund af gentagne indvandringsforbud. Importen af kinesisk arbejdskraft til USA var som hovedregel frivillig fra kinesernes side, men arbejdsforholdene var imidlertid barske. Ved [[Traktat|traktakten]] ''Burlingame Treaty'' gav USA ret til ubegrænset indvandring af kinesere til USA, men i USA var der stærk modstand mod de importerede kinesere, ofte anført af populister som [[Denis Kearney]] med racistiske slogans som "For en Amerikaner er døden at foretrække fremfor et liv ligestillet med en kineser."<ref>{{Cite web |url=http://dailyheadlines.uark.edu/3437.htm |title=University of Arkansas |access-date=10. juli 2016 |archive-date=29. oktober 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20061029040736/http://dailyheadlines.uark.edu/3437.htm |url-status=dead }}</ref> På trods af, at kinesisk arbejdskraft leverede et massivt bidrag til bygningen af de store jernbanestrækninger [[First Transcontinental Railroad]] i USA og the [[Canadian Pacific Railway]] i det vestlige [[Canada]], blev der i form af lovgivning lagt hindringer i vejen for at kineserne kunne opholde sig i Nordamerika, bl.a. ved den føderale lov 'Chinese Exclusion Act' (1882) og den californiske Anti-Coolie Act' (1862). Californiens forfatning blev i 1879 tilføjet en bestemmelse, der erklærede: "Asiatisk kuli-væsen er en form for menneskeligt slaveri, og er for evigt forbudt i denne stat, og alle kuli-kontrakter er ugyldige."<ref name="calcon">[http://www.stcl.edu/faculty_pages/faculty_folders/steiner/aal/thechineseincalifornia_files/frame.htm#slide0019.htm] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927160736/http://www.stcl.edu/faculty_pages/faculty_folders/steiner/aal/thechineseincalifornia_files/frame.htm#slide0019.htm|date=27. september 2007}} The Chinese in California, 1850–1879</ref> Også i [[Canada]] opstod modstand mod import af kinesiske og japanske kulier (for det meste i [[British Columbia]]). ;Peru [[Fil:Enslaved Chinese coolie in Peru 1881.jpg|thumb|upright|Kinesisk kuli i Peru i 1881.]] Kinesiske kulier arbejdede i stort tal i Perus sølvminer og i arbejdet med indvinding af [[guano]] samt i plantager med sukkerrør og bomuld. I perioden fra begyndelsen af 1850'erne og til midten af 1870'erne blev hentet omkring 100.000 kinesiske kulier til Peru. Mere end to tredjedele af de kinesiske kulier, der ankom til Peru mellem 1849 og 1874 døde indenfor kontraktperioden. I 1860 kunne det konstateres, at ingen af de 4.000 kulier, der var sendt til de peruvianske [[Chincha-øerne|Chincha-øer]] siden handlens begyndelse havde overlevet.<ref>{{cite book|title=Encyclopædia Britannica, 9th edition|article=Coolie|year=1877|publisher=Adam and Charles Black}}</ref> "Chincha" er spansk for at "dræbe" eller "plage".<ref>[http://www.wordsense.eu/chinchar/#Spanish Ordbogs opslag, Chinchar]</ref> Forholdene for de kinesiske kulier på de forblæste klippeøer, hvor der blev indsamlet [[guano]] var særdeles brutale. Ved udbruddet af [[Salpeterkrigen]] mellem [[Chile]] og Peru (1879-84) gjorde mange kulier oprør i ly af den chilenske invasion af Peru i januar 1880. Omkring 2.000 kulier meldte sig til den chilenske hær, hvor de fik til opgave at tage sig af de sårede og at begrave de døde. Andre blev af chilenerne sendt til at arbejde i andre salpeterfelter i regionen [[Tarapacá (region)|Tarapacá]].<ref name="bonilla">Bonilla, Heraclio. 1978. The National and Colonial Problem in Peru. ''[[Past & Present (journal)|Past & Present]]''.</ref> ;Samoa Begrebet Kuli blev også anvendt om de kinesiske arbejdere, der blev hvervet på kontrakter til at arbejde i [[kakao]]plantagerne i den tyske koloni [[Samoa]]. Tyske plantageejere gjorde ihærdige bestræbelser på at sikre leverancer af kulier fra Kina. I 1908 rapporterede en kinesisk embedsmand om grov udnyttelse af arbejdskraften på de vestlige øer i Samoa. Handlen begyndte umiddelbart efter etableringen af kolonien [[Tysk Samoa]] i 1900 og varede indtil tropper fra [[New Zealand]] ved udbruddet af [[1. Verdenskrig]] besatte øerne. Ved New Zealands besættelse befandt sig mere end 2.000 kinesiske kulier på øerne. ;Sydafrika I [[Sydafrika]] blev ved et regeringsdekret af den 6. januar 1904 besluttet at importere kulier til arbejde i [[guldmine]]rne i [[Transvaal]]. En stor del af de kinesiske kulier blev leveret af det amerikanske selskab 'The Chinese Engineering and Mining Corporation', hvor den senere amerikanske præsident [[Herbert Hoover]] var direktør. Importen af kinesisk arbejdskraft skete efter ønske fra mineejerne, der anså kineserne som en billigere arbejdskraft end den oprindelige afrikanske befolkning og hvid arbejdskraft.<ref name="Liggett 1930">[[Walter Liggett]], The Rise of Herbert Hoover (New York, 1932)</ref> Sydafrika nåede at importere et stort antal kinesiske kulier, men importen medførte stor modstand fra [[boer]]ne og de øvrige hvide i landet, hvorfor importen ophørte, og de fleste blev hjemsendt inden 1910, hvilket var delvist sammenfaldende med, at mange kontrakter udløb, samt etableringen af Den [[Sydafrikanske union]], der gjorde landet mere uafhængig af Storbritannien. Forinden havde de forfærdelige forhold for de kinesiske kulier i Sydafrika været til debat i det britiske parlament.<ref>{{Citation|title=Indian South Africans:Coolie commission 1872|url=http://www.sahistory.org.za/report-coolie-commission-1872|access-date=29. maj 2013}}</ref> ;Andre lande [[Fil:Coolie.jpg|thumb|Kinesiske kulier i japansk transporttjeneste under den [[russisk-japanske krig]] i 1904.]] Brug af kinesisk arbejdskraft var også udbredt i en række andre lande. [[Japan]] anvendte i vidt omfang kinesiske arbejdere under den [[Russisk-Japanske krig]]. Arbejderne havde bl.a. til opgave at slæbe forsyninger om andre manuelle arbejdsopgaver. Også i Storbritannien var der brug af kinesisk arbejdskraft. Under [[første verdenskrig]] anvendte briterne i stort omfang kinesere til at grave [[skyttegrav]]e, ligesom kinesere arbejdede på fabrikker og værksteder til brug for fremstilling af krigsmateriel. == Kønsfordeling og ægteskab mellem kulier == [[Fil:Coolie woman, Darjeeling.jpg|thumb|upright|Kulikvinde i [[Darjeeling]] i begyndelsen af 1900-tallet.]] En af de store forskelle på handlen med kinesiske kulier og indiske kulier var, at de kinesiske kulier næsten alle var mænd,<ref>{{cite book|page=69|pages=|year=2010|access-date=17. maj 2014|publisher=BRILL|volume=|author=Isabelle Lausent-Herrera|editor1=Walton Look Lai|editor2=Chee Beng Tan|quote=|location=|title=The Chinese in Latin America and the Caribbean|series=Brill ebook titles|url=https://books.google.com/books?id=xrGShVU6VrgC&pg=PA69&dq=walton+look+lie+carribean+chinese+indian+women&hl=en&sa=X&ei=we2SVaqOPIj5yQS074HgAg&ved=0CE8Q6AEwBQ#v=onepage&q=walton%20look%20lie%20carribean%20chinese%20indian%20women&f=false|isbn=9004182136}}</ref> hvorimod de indiske kulier også omfattede kvinder og børn.<ref>{{cite book|page=8|pages=|year=2008|access-date=17. maj 2014|publisher=Temple University Press|volume=|author=Lisa Yun|quote=|location=|title=The Coolie Speaks: Chinese Indentured Laborers and African Slaves in Cuba|url=https://books.google.com/books?id=PWSC2ynmdgAC&pg=PA8&dq=indian+coolie+woman+chinese+men&hl=en&sa=X&ei=Nm2TVfLJEIeQyQTRwrHgAw&ved=0CDAQ6AEwAw#v=onepage&q=indian%20coolie%20woman%20chinese%20men&f=false|isbn=1592135838}}</ref> Dette medførte, at mange kinesiske kulier i udlandet ofte giftede sig med kvinder af anden etnicitet, herunder indiske kuli-kvinder og [[kreoler|kreolske]] kvinder. Kontrasten mellem forholdet mellem mænd og kvinder blandt to grupper af kulier har været genstand for forskning blandt historikere.<ref>{{cite book|page=46|edition=illustrated|pages=|year=1993|access-date=17. maj 2014|publisher=Johns Hopkins University Press|volume=|author=Walton Look Lai|editor=|quote=|location=|title=Indentured labor, Caribbean sugar: Chinese and Indian migrants to the British West Indies, 1838-1918|series=Johns Hopkins studies in Atlantic history and culture|url=https://books.google.com/books?id=QJCxAAAAIAAJ&q=walton+look+lie+carribean+chinese+indian+women&dq=walton+look+lie+carribean+chinese+indian+women&hl=en&sa=X&ei=we2SVaqOPIj5yQS074HgAg&ved=0CEoQ6AEwBA|isbn=0801844657}}</ref> I [[Sumatra]] i [[Hollandsk Ostindien]] blev foretaget en optælling, der viste, at der arbejdede 92.985 kinesiske mænd og 18.731 kinesiske kvinder i plantagerne.<ref>{{cite book|page=204|pages=|year=1992|access-date=17. maj 2014|publisher=Institute of Southeast Asian|volume=Volume 2 of Economic history of Southeast Asia data paper series, Volume 2 of Research School of Pacific Studies|series=Data paper series|issue=Issue 2 of Data paper series: Sources for the economic history of Southeast Asia|author=M. R. Fernando|editor1=M. R. Fernando|editor2=David Bulbeck|others=Institute of Southeast Asian Studies|quote=|location=|title=Chinese Economic Activity in Netherlands India: Selected Translations from the Dutch|url=https://books.google.com/books?id=vGsMYLKuezgC&pg=PA204&dq=indian+coolie+woman+chinese+men&hl=en&sa=X&ei=Nm2TVfLJEIeQyQTRwrHgAw&ved=0CEAQ6AEwBg#v=onepage&q=indian%20coolie%20woman%20chinese%20men&f=false|isbn=9813016213}}</ref> Kinesiske kvinder migrerede mindre end de [[java (ø)|javanesiske]] og indiske kvinder som kulier på kontrakt.<ref>{{cite book|page=21|edition=reprint, revised|pages=|year=2012|access-date=17. maj 2014|publisher=Routledge|volume=|author=Perisa Campbell|quote=|location=|title=Chinese Coolie Emigration to Canada|url=https://books.google.com/books?id=-j4sBgAAQBAJ&pg=PA21&dq=indian+coolie+woman+chinese+men&hl=en&sa=X&ei=yXCTVexIh57JBIWrifAC&ved=0CCQQ6AEwAjgK#v=onepage&q=indian%20coolie%20woman%20chinese%20men&f=false|isbn=1136261524}}</ref> Antallet af kinesiske kuli-kvinder var "meget lille", hvorimod kinesiske mænd i stort omfang var en del af kulihandlen.<ref>{{cite book|page=291|edition=illustrated|pages=|year=2012|access-date=17. maj 2014|publisher=W. W. Norton & Company|volume=|author=Eric Jay Dolin|quote=|location=|title=When America First Met China: An Exotic History of Tea, Drugs, and Money in the Age of Sail|url=https://books.google.com/books?id=5k2e57zbjbYC&pg=PA291&dq=indian+coolie+woman+chinese+men&hl=en&sa=X&ei=yXCTVexIh57JBIWrifAC&ved=0CCoQ6AEwAzgK#v=onepage&q=indian%20coolie%20woman%20chinese%20men&f=false|isbn=0871404338}}</ref> I Cuba udgjorde mænd størsteparten af de kinesiske kulier i sukkerrørsplantagerne og tilsvarende i Peru, hvor kinesiske mænd giftede sig med ikke-kinesiske kvinder.<ref>{{cite book|page=|edition=illustrated|pages=|year=2011|access-date=17. maj 2014|publisher=John Wiley & Sons|volume=Volume 4 of Wiley Blackwell Concise History of the Modern World|author=Teresa A. Meade|quote=|location=|title=A History of Modern Latin America: 1800 to the Present|url=https://books.google.com/books?id=b4oyihfIfh0C&pg=PT148&dq=chinese+guyana+marry+east+indian+women&hl=en&sa=X&ei=ucOSVYLEKoKWygS3sYOwBw&ved=0CDUQ6AEwATgU#v=onepage&q=chinese%20guyana%20marry%20east%20indian%20women&f=false|isbn=1444358111}}</ref> I begyndelsen af 1900-tallet havde de kinesiske samfund i Manila, Singapore, Mauritius, New Zealand, Victoria in Australia, Mexico, USA og Victoria i [[British Columbia]] i Canada alle en klar overvægt af mænd.<ref>{{cite book|page=348|pages=|year=1995|access-date=1. juni 2015|publisher=McGill-Queen's Press - MQUP|volume=Volume 22 of McGill-Queen's studies in ethnic history|issn=0846-8869|edition=illustrated|author=Brian L. Moore|quote=|location=|title=Cultural Power, Resistance, and Pluralism: Colonial Guyana, 1838-1900 |url=https://books.google.com/books?id=cx_9-X_-smoC&pg=PA348&dq=walton+look+lai+caribbean+chinese+indian+women&hl=en&sa=X&ei=1e2SVcWaKte2yATbt77YDQ&ved=0CE0Q6AEwBg#v=onepage&q=walton%20look%20lai%20caribbean%20chinese%20indian%20women&f=false|isbn=077351354X}}</ref><ref>{{cite book|page=68|pages=|year=2010|access-date=17. maj 2014|publisher=BRILL|volume=|author=Isabelle Lausent-Herrera|editor1=Walton Look Lai|editor2=Chee Beng Tan|quote=|location=|title=The Chinese in Latin America and the Caribbean|series=Brill ebook titles|url=https://books.google.com/books?id=xrGShVU6VrgC&pg=PA68#v=onepage&q&f=false|isbn=9004182136}}</ref> Op til 1940'erne udgjorde mænd stadig hovedparten af det [[Costa Rica|costaricanske]] kinesiske samfund.<ref>{{cite book|page=116|pages=|year=2010|access-date=17. maj 2014|publisher=BRILL|volume=|author=Isabelle Lausent-Herrera|editor1=Walton Look Lai|editor2=Chee Beng Tan|quote=|location=|title=The Chinese in Latin America and the Caribbean|series=Brill ebook titles|url=https://books.google.com/books?id=xrGShVU6VrgC&pg=PA116#v=onepage&q&f=false|isbn=9004182136}}</ref> Kulierne blev ofte placeret i boligområder sammen med afrikanere, og da de færreste kunne vende tilbage til hjemlandet og ikke kunne få hustruerne ind i de nye lande, giftede mange sig med afrikanske kvinder. Kulierne giftede sig dog også med kvinder af anden etnicitet, herunder europæere og de oprindelige befolkninger i kolonierne, og var således centrale i grundlæggelsen af de moderne afro-asiatiske og asiatisk-latinamerikanske samfund.<ref>{{cite web |url=http://taste-of-peru.com/peruvian_culture/chinese.php |title=Taste of Peru |publisher=Taste of Peru |date= |access-date=2013-06-16 |archive-date=27. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130927041027/http://taste-of-peru.com/peruvian_culture/chinese.php |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0102-311X2006001100018 Influência da aculturação na autopercepção dos idosos quanto à saúde bucal em uma população de origem japonesa]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.upf.edu/mon/assig/xialmo/mat/dorsey_4.pdf |title=Identity, Rebellion, and Social Justice Among Chinese Contract Workers in Nineteenth-Century Cuba |access-date=10. juli 2016 |archive-date=20. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120220035052/http://www.upf.edu/mon/assig/xialmo/mat/dorsey_4.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/cu.html CIA – The World Factbook] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160210152814/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/cu.html |date=10. februar 2016 }}. Cia.gov. Retrieved on 2012-05-09.</ref><ref>[http://www.everyculture.com/Middle-America-Caribbean/Chinese-in-the-English-Speaking-Caribbean-Settlements.html: Chinese in the English-Speaking Caribbean - Settlements]</ref><ref>{{cite journal |pmid=22576450 | doi=10.1002/ajpa.22090 | volume=148 | title=Y-chromosomal diversity in Haiti and Jamaica: contrasting levels of sex-biased gene flow. |url=https://archive.org/details/sim_american-journal-of-physical-anthropology_2012-08_148_4/page/618 | date=august 2012 | journal=Am J Phys Anthropol | pages=618–31}}</ref><ref>[http://ancestry24.com/living-history-project-results/ DNA study from ancestry24]</ref><ref>{{cite journal | pmc = 2850426 | pmid=20346436 | doi=10.1016/j.ajhg.2010.02.014 | volume=86 | title=Strong maternal Khoisan contribution to the South African coloured population: a case of gender-biased admixture | year=2010 | journal=Am. J. Hum. Genet. | pages=611–20 | last1 = Quintana-Murci | first1 = L | last2 = Harmant | first2 = C | last3 = Quach | first3 = H | last4 = Balanovsky | first4 = O | last5 = Zaporozhchenko | first5 = V | last6 = Bormans | first6 = C | last7 = van Helden | first7 = PD | last8 = Hoal | first8 = EG | last9 = Behar | first9 = DM}}</ref> == Noter == {{reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book|last=Bahadur|first=Gaiutra |title=Coolie Woman: The Odyssey of Indenture|url=https://books.google.com/books?id=eTYPAQAAQBAJ|year=2013|publisher=Hurst Publishers|isbn=978-1-84904-277-2}} * {{cite book|last1=Carter|first1=Marina |last2=Torabully|first2=Khal |title=Coolitude: An Anthology of the Indian Labour Diaspora|url=https://books.google.com/books?id=V073gYvBrlcC|year=2002|publisher=Anthem Press|isbn=978-0-85728-760-1}} * {{Cite book | publisher = Brown, Son & Ferguson, Ltd. | isbn = 9780851741116 | last = Lubbock | first = Basil | title = The Coolie Ships and Oil Sailers | access-date = 2013-04-27 | year = 1981 | url = http://www.amazon.com/Coolie-Ships-Oil-Sailers/dp/0851741118/ref=sr_1_31?s=books&ie=UTF8&qid=1367064366&sr=1-31 }} * {{Cite Q | Q117219920 }} * Varma Nitin, "Producing Tea Coolies?: WORK, LIFE AND PROTEST IN THE COLONIAL TEA PLANTATIONS OF ASSAM, 1830s-1920s", http://edoc.hu-berlin.de/dissertationen/varma-nitin-2011-12-01/PDF/varma.pdf * {{cite book|last=Torabully|first=Khal|title=Voices from the Aapravasi Ghat: Indentured Imaginaries|url=https://books.google.com/books?id=PfrPoQEACAAJ|year=2013}} * {{cite book|last=Williams|first=Eric Eustace |title=History of the People of Trinidad and Tobago|url=https://books.google.com/books?id=rLJwuQAACAAJ|year=1962|publisher=Andre Deutsch|location=London|isbn=978-1-61759-010-8}} * {{cite book|last1=Yule|first1=Henry |last2=Burnell|first2=Arthur Coke |title=Hobson-Jobson: The Anglo-Indian Dictionary|url=https://books.google.com/books?id=rcjmiBm8hHQC|year=1995|publisher=Wordsworth Editions|isbn=978-1-85326-363-7}} * [http://www.gov.mu/English/News/Pages/Mauritius-Pays-Homage-to-Indentured-Labourers-at-Aapravasi-Ghat-in-Port-Louis.aspx Mauritius-Pays-Homage-to-Indentured-Labourers-at-Aapravasi-Ghat-in-Port-Louis] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131115200542/http://www.gov.mu/English/News/Pages/Mauritius-Pays-Homage-to-Indentured-Labourers-at-Aapravasi-Ghat-in-Port-Louis.aspx |date=15. november 2013 }} and * [http://www.potomitan.info/torabully/voices.php torabully voices] * ''Le grand dictionnaire Ricci de la langue chinoise'', (2001), Vol.&nbsp;III, p.&nbsp;833. == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Coolies}} * [http://www.indiana.edu/~librcsd/etext/scoble Hill Coolies], pamflet fra 1840 {{en sprog}} * [http://www.india-seminar.com/2004/538/538%20vinay%20lal.htm "Labour and longing"] af Vinay Lal * [http://www.worldlibrary.org/articles/cooliesl ''Personal Life of a Chinese Coolie 1868-1899''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220205044802/http://www.worldlibrary.org/ |date= 5. februar 2022 }} {{en sprog}} * [http://www.imperialchina.org/Coolies.html ''Chinese Coolies''], imperialchina.org {{en sprog}} * [http://www.hum-coolie.com Website om moderne indiske kulier] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201024094303/http://www.hum-coolie.com/ |date=24. oktober 2020 }} * [http://www.indiatogether.org/2004/feb/eco-coolies.htm India Together-artikel] om moderne indiske kulier * Ramya Sivaraj, [http://www.hindu.com/thehindu/mag/2007/04/29/stories/2007042900050100.htm "A necessary exile"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071028164417/http://www.hindu.com/thehindu/mag/2007/04/29/stories/2007042900050100.htm |date=28. oktober 2007 }}, ''The Hindu'' (April 29, 2007) * [http://books.google.com/books?id=i--DWHB_7ywC&dq=clipper%20%22westward%20ho%22&pg=PA78#v=onepage&q=clipper%20%22westward%20ho%22&f=false Beskrivelse af forholdene ombord på clippere der transporterede kulier fra Swatow i Kina til Peru], af George Francis Train. {{en sprog}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Tvangsarbejde]] [[Kategori:Kinesiske ord og vendinger]] [[Kategori:Indiens historie]] [[Kategori:Kinas historie]] [[Kategori:Perus historie]] [[Kategori:Cubas historie]] [[Kategori:Imperialisme]] [[Kategori:Etniske grupper i USA]] [[Kategori:Etniske grupper i Canada]] [[Kategori:Arbejdsliv]] [[Kategori:Migration]] [[Kategori:Kolonihistorie]] [[Kategori:19. århundrede]] mni2rq5mgctfv1rqxbljozc2bpig9cr 0 891882 12274319 12272817 2026-05-07T14:01:48Z LennartSogard 494453 se også links 12274319 wikitext text/x-wiki {{Infoboks museum|wikidata=ja}} '''Den Nationale Fotosamling''' er et [[fotomuseum]] i [[København]]. Museets fotosamling er baseret på en del af [[Det Kongelige Bibliotek|Det Kgl. Biblioteks]] kort- og billedsamling, og blev udskilt fra de øvrige samlinger, på grundlag af fotohistorisk og kunstnerisk værdi. Samlingen rummer ca. 50.000 værker, udvalgt fra bibliotekets billedsamling, der i sig selv indeholder mere end 18 millioner billeder, hvoraf langt de fleste er fotografier. == Fotohistoriske blade == Den Nationale Fotosamling begyndte som ”Fotohistoriske blade” i slutningen af 1940’erne, da den daværende leder Bjørn Ochsner fokuserede på at samle og indkøbe fotografier med en særlig æstetisk kvalitet eller kulturhistorisk betydning. Med udenlandske samlinger som forbillede, opbyggede han en samling, som fortalte fotografiets historie. ”Fotohistoriske blade” blev i 1996 grundstenen i Det Nationale Fotomuseum. == Det Nationale Fotomuseum == Under ledelse af [[Ingrid Fischer Jonge]] blev de "fotohistoriske blade", sammen med flere andre udvalgte fotografier fra bibliotekets samling, til det nye museum. Samlingen blev navngivet Det Nationale Fotomuseum i 1996. Museet fik udstillingslokaler i bygningen [[Den Sorte Diamant]], med henblik på bl.a. at vise samlingen og kuraterede udstillinger og vandreudstillinger, da Den Sorte Diamant var færdigbygget i 1999.<ref>{{Cite web | url=http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/fotomuseum/om_fotomuseet.html | title=Om Det Nationale Fotomuseum caccessdate=31. august 2016 | publisher=Det Kongelige Bibliotek | archive-date= 2. september 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160902173251/http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/fotomuseum/om_fotomuseet.html | url-status=ok }}</ref> == Den Nationale Fotosamling == Museet skiftede navn til Den Nationale Fotosamling i 2020, men biblioteket fortsatte med årlige indkøb og særudstillinger. == Samlingens grundtræk == Samlingen strækker sig tilbage til 1839 og indeholder det fineste og mest sjældne fra Det Kgl. Biblioteks billedsamlinger, koncentreret om kunst- og dokumentarfotografi, opdelt i samlinger for dansk og udenlandsk fotografi samt portrætsamlingen, topografiske billeder, historisk kronologisk samling og en række særsamlinger, heriblandt luftfotografier og negativsamlinger. Museet har værker i mange forskellige teknikker fra daguerreotypier og autokromer til sølvgelatine og nyere print, heriblandt [[Skandinavien]]s største [[daguerreotypi]]samling og en stor albumsamling.<ref name="samlingen">{{Cite web | url=http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/fotomuseum/samlingen.htm | title=Det Nationale Fotomuseums samling | accessdate=31. august 2016 | publisher=Det Kongelige Bibliotek | archive-date= 2. september 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160902202011/http://www.kb.dk/da/dia/udstillinger/fotomuseum/samlingen.htm | url-status=ok }}</ref> Der er desuden en betydelig samling af samtidsfotografier, som løbende forøges.<ref>{{Cite web | url=http://www.kb.dk/da/materialer/kulturarv/institutioner/DetKongeligeBibliotek/Billeder_oversigt/Det_nationale_fotomuseum.html | title=Det Nationale Fotomuseum | accessdate=31. august 2016 | publisher=Det Kongelige Bibliotek | archive-date=14. september 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160914115933/http://www.kb.dk/da/materialer/kulturarv/institutioner/DetKongeligeBibliotek/Billeder_oversigt/Det_nationale_fotomuseum.html | url-status=ok }}</ref> == Digitalisering af samlingen == Man påbegyndte i 2008 en digitalisering af samlingen. De digitaliserede værker er tilgængelige via museernes fælles database, [[Kunstindeks Danmark]].<ref name=samlingen/> Da samlingen består af stærkt lysfølsomme genstande vises eksempler fra den kun frem i kortere perioder i udstillinger. Digitaliseringen er dermed et vigtigt led i, at interesserede borgere kan få adgang til samlingen. == Samlingens værker == Samlingen rummer værker af en række internationale og danske mestre som fx [[Julia Margaret Cameron]], [[Cecil Beaton]], [[Henri Cartier-Bresson]], [[Richard Avedon]], Tracey Moffatt, [[Martin Parr]], [[Nan Goldin]], [[Hiroshi Sugimoto]], [[Andreas Gursky]], [[Candida Höfer]], Shirana Shahbazi, [[Jette Bang]], Jesper Høm, [[Viggo Rivad]], [[Gregers Nielsen]], [[Tove Kurtzweil]], [[Jørgen Schytte]], [[Marianne Grøndahl]], [[Krass Clement]], [[Kirsten Klein]], [[Per Bak Jensen]], [[Joachim Koester]], [[Peter Lind]], [[Olafur Eliasson]], [[Ann Lislegaard]], [[Joachim Ladefoged]], Søren Lose, [[Katya Sander]], [[Trine Søndergaard]], [[Nicolai Howalt|Nikolai Howalt]] og [[Astrid Kruse Jensen]]. == Tilgængelighed == Den Nationale Fotosamling findes på Det Kgl. Bibliotek i København, men er lagt i arkiv nu. Samlingen er ikke direkte offentlig tilgængelig, men billederne kan for forskere fremhentes til Forskningslæsesalen. Dog er knap 20.000 fotos digitaliseret og kan søges online. Nedskæringerne på Det Kgl. Bibliotek i forbindelse med finanslov for 2026 har også ramt Den Nationale Fotosamling, hvor den eneste kurator er blandt de fyrede.<ref>{{Cite web|title=Den Nationale Fotosamling|url=https://lex.dk/Den_Nationale_Fotosamling|website=Lex|date=2025-12-18|access-date=2026-05-01|language=da}}</ref> == Se også == [[Dansk fotografihistorie]] [[Fotografer fra Danmark]] [[Kvindelige fotografer fra Danmark]] [[Fotografi som kulturfænomen]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://digitalesamlinger.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/subject2108/da/ Digitaliserede fotografier fra Den Nationale Fotosamling] {{DEFAULTSORT:Nationale Fotosamling, Den}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Fotomuseer i Danmark]] [[Kategori:Museer i København]] [[Kategori:Det Kongelige Bibliotek]] 9b6tkipueskawnklovd0z6h13f1bmcp 0 899455 12274555 10765765 2026-05-07T20:53:52Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274555 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata=alle | ingen_wikidata= }} '''Just Adam Christian Tryde''' (født [[16. marts]] [[1834]] i [[København]], død [[6. december]] [[1904]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[læge]]. Hans far var fætter til [[Eggert Christopher Tryde]]. Tryde tog [[lægeeksamen]] 1858 og ansattes 1860 ved [[sindssygeanstalt]]en ved [[Slesvig (by)|Slesvig]], men fordrevs derfra 1864. Imidlertid var han blevet [[Dr. med.]] 1861 ved en [[afhandling]] om [[elektroterapi]]. 1864—66 var han [[Reservelæge|reservemedikus]] ved [[Frederiks Hospital]], oprettede 1865 et institut for medicinsk elektricitet i København, var 1869—77 [[distriktslæge]] i København, 1875—86 læge ved [[straffeanstalt]]en på [[Christianshavn]], 1877-86 [[politi]]læge i København og 1886-97 [[stadslæge]] sammesteds. Tryde konkurrerede 1867 med [[Carl Georg Gædeken]] og [[Oscar Storch]] til [[professorat]]et i [[retsmedicin]] og [[hygiejne]], dog uden at sejre. Han var medlem af en mængde [[Kommission (politik)|kommissioner]], medlem af [[Sundhedskollegiet]] og meget andet. Det blev Trydes opgave som stadslæge at gennemføre en betydelig reform foranlediget ved en ny sundhedsvedtægt. Af hans skrifter er de betydeligste hans konkurrenceafhandling om tilregnelighed (1867), ''Sindssygdom og Strafskyld for dansk Domstol'' (1901) samt en del afhandlinger om [[drikkevand]] og [[tyfus]] med mere, der samlede udkom 1886. == Eksterne henvisninger == * {{runeberg.org|salmonsen|2|23|0837.html Tryde, Just Adam Christian|[[G. Norrie]] og [[J.S. Johnsson]]}} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1834|1904|Tryde, Christian}} [[Kategori:Læger fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Personer fra København]] om73scdtge1is8hyapczd277mavbuwa 0 907534 12274670 11369214 2026-05-08T04:51:05Z A House Is Not a Motel 563506 Billedforskydning 12274670 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Logo = Helkama wordmark.svg | wikidata = alle }} [[Fil:Vélo Jopo Mobil.JPG|thumb|Helkama Jopo cykel]] '''Helkama Oy''' er et [[Finland|finsk]] [[konglomerat (virksomhed)|konglomerat]] og paraply-brand, som driver flere datterselskaber som fokuserer på [[cykel|cykler]] (Helkama Velox), [[kabel|kabler]] til skibe og kommunikation (Helkama Bica), [[husholdningsmaskine]]r og [[køleskab]]e (Helkama Forste), [[accessories]] og importvarer til [[Škoda Auto]] biler (Helkama-Auto) og bilvedligeholdelse og import (Uuttera Oy). I 2005 var omsætningen på 320 mio. amerikanske dollar og der var omkring 1.000 ansatte. Helkama, der er etableret i 1905, er en [[familieejet virksomhed]]. Helkama er mest kendt for sine cykler og sælger i dag også elcykler. Helkama byggede flere knallerter indtil produktionen blev lukket i 1990'erne. Den mest populære knallertmodel var [[Helkama Raisu]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.helkama.com/ Official website] * [http://www.helkamavelox.fi/en/ Helkama Velox] – Bicycles {{kilder|dato=oktober 2019}} [[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra Finland]] [[Kategori:Cykelproducenter]] [[Kategori:Cykelmærker]] [[Kategori:Knallertmærker]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Finland]] [[Kategori:Virksomheder i Helsinki]] [[Kategori:Etableret i 1905]] lit9anw1druw71cgsryydeox6ipku7k 0 908015 12274303 12053646 2026-05-07T13:22:06Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274303 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | wikidata_ingen = | titel =Kongens valg | billede = Kongens nei.png | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel =Kongens nei | dansk titel = Kongens valg | anden titel = The King's Choice | genre =Biografisk krigsfilm<br />dramafilm<br />actionfilm | instruktør =[[Erik Poppe]] | producent = | manuskript = | original = | skuespillere =[[Jesper Christensen]]<ref name= jesp>[http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3379856/norge-sender-kong-jesper-til-oscarfest/ Norge sender Kong Jesper til oscarfest] [[Politiken]] 12. Sep. 2016</ref><br />[[Anders Baasmo Christiansen]] | musik = [[Johan Söderqvist]] | fotografering = | klipper = | studie = | distributør = | udgivet =[[Fil:Kongeflagg.svg|25px]] [[Det Kongelige Slott]], Oslo<br />16. september 2016<br />{{flagikon|Norge}} 23. september 2016<br />{{flagikon|USA}} 10. januar 2017<br>{{flagikon|Danmark}} 2. februar 2017<ref>[http://www.scope.dk/film/10949-kongens-valg Kongens valg] www.scope.dk</ref><br />{{flagikon|Tyskland}} 10. februar 2017<br />{{flagikon|Sverige}} 21. april 2017 | censur = {{CensurO11}}<ref>{{medierådet|20160260|Kongens valg}}</ref> | længde = 133 min. | land ={{flagikon|Norge}} Norge | priser =[[Amandaprisen]] for 2017: vandt åtte priser, blandt andet for bedste norske biograffilm, bedste manus og bedste filmmusik. | sprog =Dansk, norsk, svensk, tysk | budget = | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''Kongens valg''' (norsk titel: ''Kongens nei'') er et norsk historisk [[drama]] co-produceret af [[Nordisk Film]]. Filmen var udvalgt som [[Norge]]s kandidat til ''[[Academy Awards]]'' i kategorien "Bedste ikke-engelsksprogede film" 2017<ref name="jesp" /> Filmen er baseret på historiske begivenheder,<ref>[http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=81578&sek=81251 Kongens nei] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170207112621/http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=81578&sek=81251 |date= 7. februar 2017 }} Hjemmesiden for det norske kongehus {{no sprog}}</ref> men fortier, at [[Olav 5. af Norge|kronprins Olav]] var på parti med ''[[appeasement-politik|appeasement]]''-linjen. Han lod sig overtale af sine sejlervenner om, at det bedste var at tage tilbage til [[Oslo]], og dagen før kong Haakon og regeringen forlod [[Tromsø]] med kurs for [[Storbritannien]], gik kronprins Olav til sin far og regeringen med anmodning om at få lov til at rejse hjem til hovedstaden. Det nægtede de, mens filmen fortæller en anden historie.<ref>[https://www.midtnorskdebatt.no/meninger/2016/09/27/«Kongens-nei»-er-uanstendig-13545257.ece] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210526111127/https://www.midtnorskdebatt.no/meninger/2016/09/27/%C2%ABKongens-nei%C2%BB-er-uanstendig-13545257.ece |date=26. maj 2021 }} Helge Ystgaard: "''Kongens nej'' er uanstændig", ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'' 27. september 2016</ref> == Handling == {{spoiler}} ''Kongens valg'' udspiller sig i Norge april 1940, da tyske krigsskibe var på vej til at angribe Norge. Kampen mellem den tyske krydser [[Blücher (svær krydser)|Blücher]] og [[Oscarsborg|Oscarsborg Fæstning]] i [[Oslofjorden]] endte med, at skibet blev sænket.<ref>[http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=81574&sek=81249 Sænkingen af Blücher] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200929100642/https://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=81574&sek=81249 |date=29. september 2020 }} Hjemmesiden for det norske kongehus {{no sprog}}</ref> Den norske regering og kong [[Haakon 7.]] fik sig præsenteret et [[ultimatum]] af den tyske udsending Curt Bräuer. De måtte vælge mellem [[kapitulation]] eller krig. Kongen valgte i samråd med regeringen at sige nej til de tyske krav. Beslutningen var især vanskeligt, da den kunne koste mange norske liv. Tyskerne forsøgte at få ram på kong Haakon og hans familie, som oplevede en dramatisk flugt.<ref>[http://www.vg.no/annonsorinnhold/nordisk-film/kongens-nei/ Da Hitler ranet tronen fra Kong Haakon] Baggrund for filmen [[VG]] {{no sprog}}</ref><ref>[http://www.nordiskfilm.dk/Presse/Nyheder/Kongens-Nei-er-Norges-Oscar-kandidat/#.V-jVfyiLTIU nordiskfilm.dk Kongens Nei] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160927111602/http://www.nordiskfilm.dk/Presse/Nyheder/Kongens-Nei-er-Norges-Oscar-kandidat/#.V-jVfyiLTIU |date=27. september 2016 }} www.nordiskfilm.dk</ref><ref>[http://www.kino.dk/film/k/ko/kongens-valg Kongens valg] www.kino.dk</ref> == Centrale roller == *[[Jesper Christensen]] som [[Haakon 7. af Norge|Kong Haakon VII]]<ref name="jesp" /> *[[Anders Baasmo Christiansen]] som [[Olav 5. af Norge|Kronprins Olav]] *[[Tuva Novotny]] som [[Märtha af Sverige|Kronprinsesse Märtha]] *Lage Kongsrud som [[Harald 5. af Norge|Prins Harald]] *[[Karl Markovics]] som [[Curt Bräuer]] *[[Katharina Schüttler]] som Anneliese Bräuer *[[Juliane Köhler]] som Diana Müller *[[Erik Hivju]] som oberst [[Birger Eriksen]]<ref>[http://www.aftenposten.no/kultur/Her-er-mannen-som-reddet-kongen-fra-nazistene-91868b.html#.U0UM71XoQ2Y Her er mannen som reddet kongen fra nazistene] [[Aftenposten]] 8.APR.2014, fra indspillingen {{no sprog}}</ref> *[[Arthur Hakalahti]] som Fredrik Seeberg<ref>[http://www.dagbladet.no/kultur/fra-skam-til-kongens-nei---jeg-kommer-til-a-do/62910912 Fra «Skam» til «Kongens nei»: - Jeg kommer til å dø] ([[Skam (tv-serie)]]) [[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]] 16. september 2016 {{no sprog}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{filmlinks}} * [http://www.filmweb.no/film/article953091.ece Kongens nei, trailer] Filmweb {{no sprog}} * [https://www.youtube.com/watch?v=dvyd9dMoje4 Kongens valg, trailer] Nordisk Film {{da sprog}} * [https://www.youtube.com/watch?v=LQibePYzRgc Kongens nei, teasertrailer] {{no sprog}} * [https://www.youtube.com/watch?v=JzTnHQfjSsA Jesper Christensen er Kong Haakon VII i Kongens nei] Nordisk Film Norge {{no sprog}}/{{da sprog}} * [https://www.youtube.com/watch?v=UrZSKDtcAvQ Slaget i Drøbaksundet] ved [[Oscarsborg]] fra Kongens valg {{autoritetsdata}} [[Kategori:Norske film fra 2016]] [[Kategori:Film instrueret af Erik Poppe]] [[Kategori:Film om 2. verdenskrig]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Dramafilm fra Norge]] [[Kategori:Biografiske film fra Norge]] [[Kategori:Historiske film]] [[Kategori:Krigsfilm]] [[Kategori:Actionfilm fra Norge]] 73hrmpmm6h855iiufdk2wv7du28hmy9 0 909684 12274284 11812978 2026-05-07T12:12:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274284 wikitext text/x-wiki [[Fil:Pachelbel-tenbury-ms-possible-autograph.jpg|thumb|300px|En side fra de såkaldte Tenbury Manuskripter, der i øjeblikket opbevares på [[Bodleian Library]]. Muligvis skabt af Pachelbel selv, de indeholder nogle af hans fineste sene vokalværker. De er også blandt de meget få manuskripter, der nogensinde er blevet identificeret som mulige autografer af komponisten.]] Ca. 530 kompositioner er blevet tilskrevet [[Johann Pachelbel]] (pr. 2009). Der findes der intet standard nummersystem for Pachelbels arbejder. Denne artikel præsenterer en tematisk organiseret liste og giver katalognumre fra tre forskellige kataloger: * '' 'P' '' = katalog af Jean M. Perreault, 2001 * '' 'T' '' = katalog af Hideo Tsukamoto, 2002<ref>[https://web.archive.org/web/20141018020619/http://pachelbel.net/works/index.html available online (archive from 18 October 2014)]</ref> * '' 'PC' '' = katalog af Kathryn J. Welter, 1998 For orgelværker er '''POP''' katalognumre udarbejdet, fra katalog af Antoine Bouchard for hans 1998-2001 indspilning af Pachelbels orgel oeuvre (dette katalog dækker kun orgelværker). Perreaults numre anvendes som grundlag af listen, hvilket gør de individuelle sektioner organiserede alfabetisk (fx koralerne) og/eller ved tonalitet. Fordi Welter katalog ikke giver [[incipits]], vil mange af værkerne med identiske titler dele en enkelt pc nummer (som er i sådanne tilfælde angivet med et spørgsmålstegn). Følgende symboler er anvendt: * '''<nowiki>*</nowiki>''' angiver at der er tvivl om tilskrivningen * '''!''' angiver en formentlig tabt komposition I lighed med kataloger over værker af de fleste tidlige musik komponister, må listen over Pachelbels værker anses for ufuldstændig, idet nye værker jævnligt bliver opdaget. == Orgelmusik == === Koralpræludier === Pachelbel komponerede [[Koralpræludium|koralpræludier]] til følgende hymner: {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Composition |- | colspan="5" | '''''[[Erster Theil etlicher Choräle]]''''' (''Choräle zum praeambuliren'') (før 1693) |- | 45 || 2 || 1 || 58 | Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ (no. 1) |- | 46 || 7 || 2 || 88 | [[Wie schön leuchtet der Morgenstern]] (no. 1) |- | 47 || 4 || 3 || 74 | [[Nun lob, mein Seel, den Herren]] |- | 48 || 5 || 4 || 77 | [[Vater unser im Himmelreich]] |- | 49 || 8 || 5 || 89 | Wir glauben all' an einen Gott |- | 50a || 1 || 6 || 39 | Dies' sind die heil'gen zehn Gebot' (no. 1a) |- | 50b || - || - || - | Dies' sind die heil'gen zehn Gebot' (no. 1b); uægte, arrangement af [[Johann Gottfried Walther]] |- | 51 || 3 || 7 || 63 | [[Jesus Christus, unser Heiland, der von uns den Gotteszorn wandt]] |- | 52 || 6 || 8 || 79 | [[Vom Himmel hoch, da komm ich her]] (no. 1) |- | colspan="5" | |- | 1 || 9 || 9 || 20 | [[Ach Gott, vom Himmel sieh darein]] |- | 2 || 10 || 9? || 21 | Ach Gott, vom Himmel sieh darein (no. 2) |- | 3 || 11 || 10 || 22 | Ach Herr, mich armen Sünder (no. 1) |- | 4 || 12 || 11 || 23 | Ach Herr, mich armen Sünder (no. 2) |- | 5* || - || 10? || - | Ach Herr, mich armen Sünder (no. 3) |- | 8* || - || - || - | Ach, was soll ich Sünder machen |- | 9* || - || 14 || - | Ach wir armen Sünder |- | 10* || 14 || 15? || 25 | Allein Gott in der Höh' sei Ehr' (no. 1) (muligvis af [[Johann Heinrich Buttstett]]) |- | 11* || 15 || 15? || 26 | Allein Gott in der Höh' sei Ehr' (no. 2) (muligvis af Johann Heinrich Buttstett) |- | 12* || - || 15? || - | Allein Gott in der Höh' sei Ehr' (no. 3) |- | 13 || 16 || 16? || 27 | Allein zu dir, Herr Jesu Christ (no. 1) |- | 14 || 17 || 16? || 28 | Allein zu dir, Herr Jesu Christ (no. 2) [alio modo] |- | 15* || - || 16? || - | Allein zu dir, Herr Jesu Christ (no. 3) |- | 16* || - || 17 || - | Als der gütige Gott |- | 17 || 18 || 19 || 29 | An Wasserflüssen Babylon (no. 1) |- | 18 || 19 || 18/19 || 30 | An Wasserflüssen Babylon (no. 2) |- | 20 || - || 18 || - | An Wasserflüssen Babylon (no. 4) |- | 30* || 20 || 107 || 31 | Auf meinen lieben Gott (no. 1) (muligvis af [[Johann Michael Bach]]) |- | 31* || - || 20 || - | Auf meinen lieben Gott (no. 2) |- | 34* || - || 21 || - | Aus Jakobs Stamm ein Stern sehr klar |- | 35 || 13 || 12/13? || 24 | [[Aus tiefer Not schrei ich zu dir]] (no. 1), også kendt som ''Ach wie elend ist unsre Zeit'' |- | 36* || - || 22/36? || - | Aus tiefer Not schrei ich zu dir (no. 2) |- | 55* || - || 25? || - | Christ, der du bist der helle Tag |- | 58* || 22 || 198 || 33 | [[Christ lag in Todesbanden]] (no. 1) (muligvis af Johann Sebastian Bach) |- | 59* || - || 108 || - | Christ lag in Todesbanden (no. 2) (muligvis af [[Heinrich Bach]] (1615–1692)) |- | 59bis* || - || 23 || - | Christ lag in Todesbanden (no. 3) (muligvis af Johann Heinrich Buttstett eller Heinrich Bach) |- | 61 || 23 || 24 || 34 | [[Christ unser Herr zum Jordan kam]] (no. 1) |- | 62* || - || 24? || - | Christ unser Herr zum Jordan kam (no. 2) |- | 63* || 21 || 25? || 32 | Christe, der du bist Tag und Licht (no. 1) (muligvis af [[Johann Sebastian Bach]], [[BWV]] 1096 er en forlænget version muligvis af Bach) |- | 64* || - || 25? || - | Christe, der du bist Tag und Licht (no. 2) |- | 65* || - || 27 || - | [[Christe, du Lamm Gottes]] (no. 1) |- | 66* || - || 26 || - | Christe, du Lamm Gottes (no. 2) |- | 67* || - || 28 || - | Christe, wollst uns hören |- | 69* || - || 29? || - | Christus, der uns selig macht |- | 69bis* || - || - || - | Christus, der uns selig macht (partita, muligvis af [[Nicolaus Vetter]]) |- | 70* || 24 || 30 || 35 | Da Jesus an dem Kreuze stund (no. 1) (muligvis af Heinrich Bach) |- | 71* || - || 109 || - | Da Jesus an dem Kreuze stund (no. 2) (muligvis af Heinrich Bach, modificeret og forlænget version af P.70) |- | 73* || - || 31 || - | Das alte Jahr vergangen ist |- | 80* || 25 || 32 || 36 | Der Herr ist mein getreuer Hirt (no. 1) |- | 81 || 26 || 33 || 37 | Der Herr ist mein getreuer Hirt (no. 2) |- | 82* || - || 32? || - | Der Herr ist mein getreuer Hirt (no. 3) (muligvis af [[Johann Peter Heuschkel]]) |- | 83 || - || 32? || - | Der Herr ist mein getreuer Hirt (no. 4) (kun incipit bevaret) |- | 85 || 27 || 34 || 38 | Der Tag, der ist so freudenreich |- | 50b || - || - || - | Dies' sind die heil'gen zehn Gebot' (no. 1), arrangement af P.50a af Johann Gottfried Walther |- | 101* || - || - || - | Dies' sind die heil'gen zehn Gebot' (no. 2) |- | 103 || 28 || 35? || 40 | Durch Adams Fall ist ganz verderbt (no. 1) |- | 104 || 29 || 35? || 41 | Durch Adams Fall ist ganz verderbt (no. 2) |- | 105 || 30 || 36 || 42 | Durch Adams Fall ist ganz verderbt (no. 3) |- | 106 || 31 || 37 || 43 | [[Ein feste Burg ist unser Gott]] (no. 1) |- | 107 || - || - || - | Ein feste Burg ist unser Gott (no. 2) |- | 108* || - || 37? || - | Ein feste Burg ist unser Gott (no. 3) |- | 109 || 32 || 38 || 44 | Erbarm dich mein, o Herre Gott (no. 1) |- | 110* || - || 38? || - | Erbarm dich mein, o Herre Gott (no. 2) |- | 111* || 33 || 39? || 45 | Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort (no. 1) (muligvis af [[Georg Böhm]] eller [[Dieterich Buxtehude]]) |- | 112* || - || 39? || - | Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort (no. 2) (muligvis af Georg Böhm eller Dieterich Buxtehude) |- | 114* || 34 || 40? || 46 | Es spricht der Unweisen Mund wohl (no. 1) |- | 115 || 35 || 41? || 47 | Es spricht der Unweisen Mund wohl (no. 2) |- | 116* || - || 40? || - | Es spricht der Unweisen Mund wohl (no. 3) |- | 117* || - || 42 || - | Es stehn vor Gottes Thron |- | 118 || 36 || 43? || 48 | Es woll' uns Gott genädig sein (no. 1) |- | 119 || 37 || 43? || 49 | Es woll' uns Gott genädig sein (no. 2) |- | 120* || - || 43? || - | Es woll' uns Gott genädig sein (no. 3) |- | 121* || - || 59 || - | Esaia, dem Propheten das geschah |- | 166* || 38 || 44? || 50 | [[Gelobet seist du, Jesu Christ]] (no. 1) |- | 167* || - || 44? || - | Gelobet seist du, Jesu Christ (no. 2) |- | 169* || - || 45 || - | Gleich wie ein Hirsch begehret |- | 170* || - || 46 || - | Gleich wie sich fein ein Vögelein |- | 171 || 39 || 47? || 51 | Gott der Vater wohn uns bei (no. 1) |- | 172* || - || 47? || - | Gott der Vater wohn uns bei (no. 2) |- | 174* || 40 || 111 || 52 | Gott hat das Evangelium (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 178* || 41 || 112 || 53 | Gott Vater, der du deine Sonn' (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 179* || - || 48 || - | Gottes Sohn ist kommen |- | 181 || 42 || 49? || 54 | [[Herr Christ, der einig Gotts Sohn]] (no. 1) (også kendt som ''Herr Christ, Gnadensonne'') |- | 182* || - || - || - | Herr Christ, der einig Gotts Sohn (no. 2) |- | 182bis* || - || 113? || - | Herr Christ, der einig Gotts Sohn (no. 3) (muligvis af Johann Heinrich Buttstett eller [[Christian Friedrich Witt]]) |- | 183 || 43 || 51 || 55 | Herr Gott, dich loben alle wir (no. 1) |- | 184* || - || 50 || - | Herr Gott, dich loben alle wir (no. 2) |- | 185* || - || - || - | {{lang|de|[[Herr Gott, dich loben wir]]}} |- | 186* || - || - || - | Herr Gott nun schleuss den Himmel auf |- | 188* || - || 52 || - | Herr Jesu Christ, dich zu uns wend |- | 189* || 44 || 114 || 56 | Herr Jesu Christ, ich weiss gar wohl |- | 191* || - || - || - | Herr, wie du willst (åbnings fughetta tabt) |- | 192* || - || 53 || - | [[Herzliebster Jesu|Herzliebster Jesu, was hast du verbrochen]] |- | 202 || 45 || 54/55 || 57 | Ich hab' mein' Sach' Gott heimgestellt (no. 1) |- | 203* || - || 55 || - | Ich hab' mein' Sach' Gott heimgestellt (no. 2) |- | 205 || 46 || - || 59 | Ich ruf' zu dir, Herr Jesu Christ (no. 2) |- | 206* || - || 56 || - | Ich ruf' zu dir, Herr Jesu Christ (no. 3) |- | 209* || 47 || 57? || 60 | In dich hab ich gehoffet, Herr (no. 1) (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 210* || - || 57? || - | In dich hab ich gehoffet, Herr (no. 2) (muligvis af Johann Michael Bach, modificeret og forlænget version af P.209) |- | 211* || - || 58 || - | In dir ist Freude |- | 218* || 48 || 60? || 61 | [[Jesus Christus, unser Heiland, der den Tod überwand]] (no. 1) (muligvis af [[Andreas Armsdorf]]) |- | 219* || 49 || 60? || 62 | Jesus Christus, unser Heiland, der den Tod überwand (no. 2) |- | 220* || - || 60? || - | Jesus Christus, unser Heiland, der den Tod überwand (no. 3) |- | 222* || - || 61 || - | Kaiser Augustus leget an |- | 223* || 50 || 116 || 64 | {{lang|de|[[Komm, Gott Schöpfer, Heiliger Geist]]}} (no. 1) (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 225* || 51 || 62 || 65 | [[Komm, Heiliger Geist, Herre Gott]] (no. 1) (muligvis af Andreas Armsdorf eller Johann Gottfried Walther) |- | 226* || - || 117 || - | Komm, Heiliger Geist, Herre Gott (no. 2) (muligvis af Andreas Armsdorf) |- | 227 || 52 || 63? || 66 | Kommt her zu mir, spricht Gottes Sohn (no. 1) |- | 228* || - || 63? || - | Kommt her zu mir, spricht Gottes Sohn (no. 2) |- | 231* || - || 64 || - | Kyrie eleison |- | 232* || - || 65 || - | Kyrie, Gott, heiliger Geist |- | 233* || - || 66 || - | Kyrie, Gott Vater in Ewigkeit |- | 235* || - || 67 || - | Lob sei dem allmächtigen Gott |- | 236 || 53 || 68 || 67 | Lob sei Gott in des Himmels Thron (no. 1) |- | 237* || - || 68? || - | Lob sei Gott in des Himmels Thron (no. 2) |- | 239* || - || 69 || - | Lobt Gott, ihr Christen allzugleich |- | 241* || 54 || 70? || 68 | Mag ich Unglück nicht widerstahn (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 361* || - || 71 || - | Mein' Seel', o Gott, muss loben dich |- | 362 || 55 || 72/319 || 69 | [[Meine Seele erhebt den Herren]] (no. 1) [''[[Magnificat peregrini toni]]''] |- | 363 || 56 || 363 || 70 | Meine Seele erhebt den Herren (no. 2) [alio modo] |- | 365* || - || 73 || - | Meinen Jesum lass ich nicht |- | 369* || - || 74 || - | {{Lang|de|[[Mit Fried und Freud ich fahr dahin]]}} |- | 380* || - || 75 || - | [[Nun bitten wir den Heiligen Geist|Nun bitten wir den heil'gen Geist]] (muligvis af Johann Heinrich Buttstett) |- | 382* || 57 || 119 || 71 | {{lang|de|[[Nun freut euch, lieben Christen g'mein]]}} (no. 1) |- | 383* || - || 76 || - | Nun freut euch, lieben Christen g'mein (no. 2) |- | 384 || - || - || - | Nun freut euch, lieben Christen g'mein (no. 3) |- | 385* || - || 77 || - | Nun jauchzet, all ihr Frommen |- | 386 || 58 || 78 || 72 | [[Nun komm, der Heiden Heiland]] (no. 1) |- | 387* || - || 78? || - | Nun komm, der Heiden Heiland (no. 2) |- | 388* || 59 || - || 73 | Nun lasst uns Gott, dem Herren (no. 1) (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 389* || - || 79/120? || - | Nun lasst uns Gott, dem Herren (no. 2) |- | 393 || 60 || 81 || 75 | O Lamm Gottes, unschuldig (no. 1) |- | 394* || - || 82 || - | O Lamm Gottes, unschuldig (no. 2) |- | 396* || 61 || 83 || 76 | {{lang|de|[[O Mensch, bewein dein Sünde groß]]}} (no. 1) |- | 397* || - || 83? || - | O Mensch, bewein dein Sünde groß (no. 2) |- | 398* || - || 84 || - | O Traurigkeit, o Herzeleid |- | 405* || - || - || - | Preis, Lob, und Herrlichkeit |- | 422* || - || 85 || - | Schaffe in mir, Gott, ein reines Herz |- | 423* || - || 86 || - | Sei gegrüsset Jesu gütig |- | 475 || 62 || 87 || 78 | [[Vater unser im Himmelreich]] (no. 2) |- | 476* || - || - || - | Vater unser im Himmelreich (no. 3) |- | 478 || 63 || 88 || 80 | [[Vom Himmel hoch, da komm ich her]] (no. 2) |- | 479* || - || 88? || - | Vom Himmel hoch, da komm ich her (no. 3) |- | 480* || - || 89 || - | Vom Himmel kam ein Engelschar |- | 481* || - || 90 || - | Von Gott will ich nicht lassen |- | 482* || - || 91 || - | Wär Gott nicht mit uns diese Zeit |- | 483 || 64 || 92 || 81 | [[Warum betrübst du dich, mein Herz]] (no. 1) |- | 484 || 65 || 93 || 82 | Warum betrübst du dich, mein Herz (no. 2) |- | 485* || - || 92? || - | Warum betrübst du dich, mein Herz (no. 3) |- | 488 || 66? || 94/121? || 83? | Was mein Gott will, das g'scheh allzeit (no. 1) |- | 489 || 67? || 94/121? || 84? | Was mein Gott will, das g'scheh allzeit (no. 2) |- | 490* || - || 94/121? || - | Was mein Gott will, das g'scheh allzeit (no. 3) |- | 491 || 68? || 95? || 85? | Wenn mein Stündlein vorhanden ist (no. 1) |- | 492* || 68? || 95? || 85? | Wenn mein Stündlein vorhanden ist (no. 2) |- | 493* || - || 96 || - | Wenn meine Sünd' mich kranken |- | 494 || 70 || 97? || 87 | Wenn wir in höchsten Nöten sein (no. 1) |- | 495 || 69 || 97? || 86 | Wenn wir in höchsten Nöten sein (no. 2) |- | 497* || - || 98/9? || - | Wer Gott vertraut |- | 498bis* || - || 100 || - | Werde munter, meine Gemüte |- | 501 || - || - || - | Wie schön leuchtet der Morgenstern (no. 2) |- | 502* || - || - || - | Wie schön leuchtet der Morgenstern (no. 3) |- | 502bis* || - || - || - | Wie schön leuchtet der Morgenstern (no. 4) (ofte formodet komponeret af Johann Sebastian Bach, BWV 739) |- | 503 || - || 101? || - | Wir danken dir, Herr Jesu Christ (no. 1) |- | 504* || - || 101? || - | Wir danken dir, Herr Jesu Christ (no. 2) (åbenbart tabt, kun incipit bevaret) |- | 505* || - || 102 || - | Wir glauben all' an einen Gott (no. 2) |- | 506* || - || - || - | Wir glauben all' an einen Gott (no. 3) |- | 507 || 71 || 103 || 90 | [[Wo Gott der Herr nicht bei uns hält]] (no. 1) |- | 508* || 72 || 104? || 91 | Wo Gott der Herr nicht bei uns hält (no. 2) (muligvis af Johann Michael Bach) |- | 509 || 73 || 104? || 92 | Wo Gott der Herr nicht bei uns hält (no. 3) |- | 510* || - || 122? || - | Wo Gott der Herr nicht bei uns hält (no. 4) |- | 511 || 74 || - || 93 | Wo Gott der Herr nicht gibt sein' Gunst (no. 1) |- | 512 || 75 || 105 || 94 | Wo Gott der Herr nicht gibt sein' Gunst (no. 2) |- | 513* || - || 105? || - | Wo Gott der Herr nicht gibt sein' Gunst (no. 3) |- | 514* || - || 106 || - | Wo soll ich fliehen hin (possibly by Andreas Armsdorf) |} === Chorale variations === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Composition |- | colspan="5" | '''''[[Musicalische Sterbens-Gedancken]]''''' (1683) |- | 376 || 81 || 123 || 101 | Christus, der ist mein Leben (12 variationer) |- | 377a || 82 || 124 || 102 | Alle Menschen müssen sterben (8 variationer) |- | 377b || - || - || - | Alle Menschen müssen sterben (5 variationer), arrangement af Johann Gottfried Walther |- | 378 || 83 || 125 || 103 | Herzlich tut mich verlangen (7 variationer) |- | 379 || 84 || 126 || 104 | Was Gott tut, das ist wohlgetan (9 variationer)<ref>Formerly thought to be concluding work of set. Now viewed as doubtful.</ref> |- | - || - || - || - | Freu dich sehr o meine Seele (12 variations)<ref>Fundet som manuscriptkopi af [[:de:Heinrich Nikolaus Gerber|Heinrich Nikolaus Gerber]], student hos [[Johann Sebastian Bach]], dateret fra 17 April 1716. Now believed to be concluding work of set.</ref> |- | colspan="5" | |- | 7a || 85 || 127 || 105 | Ach, was soll ich Sünder machen [tema og 6 variationer] |- | 7b || - || - || - | Ach, was soll ich Sünder machen (arrangement af Johann Gottfried Walther) |- | 129 || 87 || 129? || 107 | Freu dich sehr, o meine Seele |- | 498 || 86 || 130 || 106 | Werde munter, mein Gemüte (chorale og 4 partitaer) |} === Magnificat fugaer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer primi toni''' (mode I) |- | 257 || 101 || 227 || 151 | Magnificat fuga primi toni No. 1 (D-mol) |- | 258 || 102 || 228 || 152 | Magnificat fuga primi toni No. 2 (D-mol) |- | 259 || 103 || 229 || 153 | Magnificat fuga primi toni No. 3 (D-mol) |- | 260 || 104 || 230 || 154 | Magnificat fuga primi toni No. 4 (D-mol) |- | 261 || 105 || 259 || 155 | Magnificat fuga primi toni No. 5 (D-mol) |- | 262 || 106 || 260 || 156 | Magnificat fuga primi toni No. 6 (D-mol) |- | 263 || 107 || 261 || 157 | Magnificat fuga primi toni No. 7 (D-mol) |- | 264 || 108 || 262 || 158 | Magnificat fuga primi toni No. 8 (D-mol) |- | 265 || 109 || - || 159 | Magnificat fuga primi toni No. 9 (D-mol) |- | 266 || 110 || 291 || 160 | Magnificat fuga primi toni No. 10 (D-mol) |- | 267 || 111 || 292 || 161 | Magnificat fuga primi toni No. 11 (D-mol) |- | 268 || 112 || 293 || 162 | Magnificat fuga primi toni No. 12 (D-mol) |- | 269 || 113 || 294 || 163 | Magnificat fuga primi toni No. 13 (D-mol) |- | 270 || 114 || 295 || 164 | Magnificat fuga primi toni No. 14 (D-mol) |- | 271 || 115 || 296 || 165 | Magnificat fuga primi toni No. 15 (D-mol) |- | 272 || 116 || 297 || 166 | Magnificat fuga primi toni No. 16 (D-mol) |- | 273 || 117 || 298 || 167 | Magnificat fuga primi toni No. 17 (D-mol) |- | 274 || 118 || 299 || 168 | Magnificat fuga primi toni No. 18 (D-mol) |- | 275 || 119 || - || 169 | Magnificat fuga primi toni No. 19 (D-mol) |- | 276 || 120 || 300 || 170 | Magnificat fuga primi toni No. 20 (D-mol) |- | 277 || 121 || - || 171 | Magnificat fuga primi toni No. 21 (D-mol) |- | 278 || 122 || - || 172 | Magnificat fuga primi toni No. 22 (D-mol) |- | 279 || 123 || - || 173 | Magnificat fuga primi toni No. 23 (D-mol) |- | 280 || - || 325 || - | Magnificat fuga primi toni No. 24 (D-mol) |- | 281* || - || - || - | Magnificat fuga primi toni No. 25 (D-mol) |- | 282 || - || - || - | Magnificat fuga primi toni No. 26 (D-mol) |- | 283 || - || - || - | Magnificat fuga primi toni No. 27 (D-mol) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer secundi toni''' (mode II) |- | 284 || 124 || 231 || 174 | Magnificat fuga secundi toni No. 1 (G-mol) |- | 285 || 125 || 232 || 175 | Magnificat fuga secundi toni No. 2 (G-mol) |- | 286 || 126 || 233 || 176 | Magnificat fuga secundi toni No. 3 (G-mol) |- | 287 || 127 || 234 || 177 | Magnificat fuga secundi toni No. 4 (G-mol) |- | 288 || 128 || 263 || 178 | Magnificat fuga secundi toni No. 5 (G-mol) |- | 289 || 129 || 264 || 179 | Magnificat fuga secundi toni No. 6 (G-mol) |- | 290 || 130 || 265 || 180 | Magnificat fuga secundi toni No. 7 (G-mol) |- | 291 || 131 || 266 || 181 | Magnificat fuga secundi toni No. 8 (G-mol) |- | 292 || 132 || 301 || 182 | Magnificat fuga secundi toni No. 9 (G-mol) |- | 293 || 133 || 302 || 183 | Magnificat fuga secundi toni No. 10 (G-mol) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer tertii toni''' (mode III) |- | 294 || 134 || 235 || 184 | Magnificat fuga tertii toni No. 1 (C-dur) |- | 295 || 135 || 236 || 185 | Magnificat fuga tertii toni No. 2 (C-dur) |- | 296 || 136 || 237 || 186 | Magnificat fuga tertii toni No. 3 (C-dur) |- | 297 || 137 || 238 || 187 | Magnificat fuga tertii toni No. 4 (G-dur) |- | 298 || 138 || 267 || 188 | Magnificat fuga tertii toni No. 5 (G-dur) |- | 299 || 139 || 268 || 189 | Magnificat fuga tertii toni No. 6 (G-dur) |- | 300 || 140 || 269 || 190 | Magnificat fuga tertii toni No. 7 (G-dur) |- | 301 || 141 || 270 || 191 | Magnificat fuga tertii toni No. 8 (G-dur) |- | 302 || 142 || 303 || 192 | Magnificat fuga tertii toni No. 9 (C-dur) |- | 303 || 143 || 304 || 193 | Magnificat fuga tertii toni No. 10 (C-dur) |- | 304 || 144 || 305 || 194 | Magnificat fuga tertii toni No. 11 (C-dur) |- | 305 || - || - || - | Magnificat fuga tertii toni No. 12 (G-dur; kun incipit er bevaret; ikke en fuga) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer quarti toni''' (mode IV) |- | 306 || 145 || 239 || 195 | Magnificat fuga quarti toni No. 1 (A-mol) |- | 307 || 146 || 240 || 196 | Magnificat fuga quarti toni No. 2 (E-mol) |- | 308 || 147 || 241 || 197 | Magnificat fuga quarti toni No. 3 (A-mol) |- | 309 || 148 || 242 || 198 | Magnificat fuga quarti toni No. 4 (A-mol) |- | 310 || 149 || 271 || 199 | Magnificat fuga quarti toni No. 5 (A-mol) |- | 311 || 150 || 272 || 200 | Magnificat fuga quarti toni No. 6 (A-mol) |- | 312 || 151 || 273 || 201 | Magnificat fuga quarti toni No. 7 (E-mol) |- | 313 || 152 || 274 || 202 | Magnificat fuga quarti toni No. 8 (A-mol) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer quinti toni''' (mode V) |- | 314 || 153 || 243 || 203 | Magnificat fuga quinti toni No. 1 (F-dur) |- | 315 || 154 || 244 || 204 | Magnificat fuga quinti toni No. 2 (F-dur) |- | 316 || 155 || 245 || 205 | Magnificat fuga quinti toni No. 3 (F-dur) |- | 317 || 156 || 246 || 206 | Magnificat fuga quinti toni No. 4 (F-dur) |- | 318 || 157 || 275 || 207 | Magnificat fuga quinti toni No. 5 (F-dur) |- | 319 || 158 || 276 || 208 | Magnificat fuga quinti toni No. 6 (B-flat dur) |- | 320 || 159 || 277 || 209 | Magnificat fuga quinti toni No. 7 (B-flat dur) |- | 321 || 160 || 278 || 210 | Magnificat fuga quinti toni No. 8 (F-dur) |- | 322 || 161 || 306 || 211 | Magnificat fuga quinti toni No. 9 (F-dur) |- | 323 || 162 || 307 || 212 | Magnificat fuga quinti toni No. 10 (F-dur) |- | 324 || 163 || 308 || 213 | Magnificat fuga quinti toni No. 11 (F-dur) |- | 325 || 164 || 309 || 214 | Magnificat fuga quinti toni No. 12 (F-dur) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer sexti toni''' (mode VI) |- | 326 || 165 || 247 || 215 | Magnificat fuga sexti toni No. 1 (F-dur) |- | 327 || 166 || 248 || 216 | Magnificat fuga sexti toni No. 2 (F-dur) |- | 328 || 167 || 249 || 217 | Magnificat fuga sexti toni No. 3 (F-dur) |- | 329 || 168 || 250 || 218 | Magnificat fuga sexti toni No. 4 (F-dur) |- | 330 || 169 || 279 || 219 | Magnificat fuga sexti toni No. 5 (F-dur) |- | 331 || 170 || 280 || 220 | Magnificat fuga sexti toni No. 6 (F-dur) |- | 332 || 171 || 310 || 221 | Magnificat fuga sexti toni No. 7 (F-dur) |- | 333 || 172 || 311 || 222 | Magnificat fuga sexti toni No. 8 (F-dur) |- | 334 || 173 || 312 || 223 | Magnificat fuga sexti toni No. 9 (F-dur) |- | 335 || 174 || 313 || 224 | Magnificat fuga sexti toni No. 10 (F-dur) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer septimi toni''' (mode VII) |- | 336 || 175 || 251 || 225 | Magnificat fuga septimi toni No. 1 (C-mol) |- | 337 || 176 || 252 || 226 | Magnificat fuga septimi toni No. 2 (C-mol) |- | 338 || 177 || 253 || 227 | Magnificat fuga septimi toni No. 3 (C-mol) |- | 339 || 178 || 254 || 228 | Magnificat fuga septimi toni No. 4 (C-mol) |- | 340 || 179 || 283 || 229 | Magnificat fuga septimi toni No. 5 (C-mol) |- | 341 || 180 || 284 || 230 | Magnificat fuga septimi toni No. 6 (C-mol) |- | 342 || 181 || 285 || 231 | Magnificat fuga septimi toni No. 7 (C-mol) |- | 343 || 182 || 286 || 232 | Magnificat fuga septimi toni No. 8 (C-mol) |- | colspan="5" | |- | colspan="5" | '''Magnificat Fugaer octavi toni''' (mode VIII) |- | 344 || 183 || 255 || 233 | Magnificat fuga octavi toni No. 1 (G-dur) |- | 345 || 184 || 256 || 234 | Magnificat fuga octavi toni No. 2 (G-dur) |- | 346 || 185 || 257 || 235 | Magnificat fuga octavi toni No. 3 (G-dur) |- | 347 || 186 || 258 || 236 | Magnificat fuga octavi toni No. 4 (G-dur) |- | 348 || 187 || 287 || 237 | Magnificat fuga octavi toni No. 5 (G-dur) |- | 349 || 188 || 288 || 238 | Magnificat fuga octavi toni No. 6 (G-dur) |- | 350 || 189 || 289 || 239 | Magnificat fuga octavi toni No. 7 (G-dur) |- | 351 || 190 || 290 || 240 | Magnificat fuga octavi toni No. 8 (G-dur) |- | 352 || 191 || 314 || 241 | Magnificat fuga octavi toni No. 9 (G-dur) |- | 353 || 192 || 315 || 242 | Magnificat fuga octavi toni No. 10 (G-dur) |- | 354 || 193 || 316 || 243 | Magnificat fuga octavi toni No. 11 (G-dur) |- | 355 || 194 || 317 || 244 | Magnificat fuga octavi toni No. 12 (G-dur) |- | 356 || 195 || 318 || 245 | Magnificat fuga octavi toni No. 13 (G-dur) |- | - || - || 319 || - | Magnificat fuga peregrini toni |} === Chaconner === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 38 || 201 || 144 || 11 | Chaconne i C-dur (25 variationer) |- | 39 || 202 || 146 || 12 | Chaconne i D-dur (1) (16 variationer) |- | 40 || 203 || 145 || 13 | Chaconne i D-dur (2) (13 variationer) |- | 41 || 204 || 147 || 14 | [[Chaconne i D-mol (Pachelbel)|Chaconne i D-mol]] (16 variationer) |- | 42 || 205 || 148 || 15 | Chaconne i F-dur (33 variationer) |- | 43 || 206 || 149 || 16 | [[Chaconne i F-mol (Pachelbel)|Chaconne i F-mol]] (22 variationer) |- | 44* || - || - || - | Chaconne i A-mol (ufuldstændig, kun incipit) |} === Ariaer med variationer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | colspan="5" | '''''[[Hexachordum Apollinis]]''''' (1699) (NB: omfatter kun P.193–198) |- | 193 || 211 || 131 || 1 | Aria og 6 variationer i D-mol, ''Aria prima'' |- | 194 || 212 || 132 || 2 | Aria og 5 variationer i E-mol, ''Aria secunda'' |- | 195 || 213 || 133 || 3 | Aria og 6 variationer i F-dur, ''Aria tertia'' |- | 196 || 214 || 134 || 4 | Aria og 6 variationer i G-mol, ''Aria quarta'' |- | 197 || 215 || 135 || 5 | Aria og 6 variationer i A-mol, ''Aria quinta'' |- | 198 || 216 || 136 || 6 | Aria og 8 variationer i F-mol, ''Aria sexta'' (''Aria Sebaldina'') |- | colspan="5" | |- | 21* || - || 137 || - | Aria og 3 variationer i C-mol (ufuldstændig, kun aria bevaret) |- | 22 || 217 || 138 || 8 | Aria og 6 variationer i D-dur |- | 24* || - || 139 || - | Aria og 7 variationer i G-dur (ufuldstændig, kun aria bevaret) |- | 25 || 218 || 148 || 9 | Aria og 3 variationer i A-dur |- | 26 || 219 || 140? || 10 | Aria og 4 variationer i A-dur |- | 27 || - || 141? || - | Aria og 6 variationer i A-mol |- | 29 || 220 || 143 || 7 | Arietta og 9 variationer i F-dur |} === Præludier === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 401* || - || - || - | Preambel i C -dur |- | 402* || - || - || - | Preambel i E-mol |- | 402bis* || - || - || - | Preambel i E-mol [no. 2] |- | 403* || - || - || - | Preambel i F-dur |- | 403bis* || - || - || - | Preambel i F-dur |- | 404* || - || - || - | Preambel i A-mol |- | 406 || 221 || 153/154 || 250 | Præludium i D-mol (no. 1) |- | 407 || 222 || 153 || 256 | Præludium i D-mol (no. 2) |- | 408 || 223 || 155 || 251 | Præludium i E flat-dur |- | 409 || 224 || 156/157 || 252 | Præludium i G-dur |- | 410 || 225 || 158 || 253 | Præludium i G-mol |- | 411 || 226 || 159 || 254 | Præludium i A-dur |- | 412 || 227 || 160 || 255 | Præludium i A-mol |- | 412bis* || - || 160? || - | Præludium i A-mol [no. 2] |} ==== Præludier og fugaer ==== {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 413 || - || 152 || - | Præludium og Fuga i C-dur |- | 414* || - || 326 || - | Præludium og Fuga i C-mol |- | 414bis* || - || - || - | Præludium og Fuga i D-dur |- | 415 || - || - || - | Præludium og Fuga i D-mol |- | 416 || 228 || 156 || - | Præludium og Fuga i E-mol (no. 1) |- | 417 || - || 214&nbsp;(fugue) || - | Præludium og Fuga i E-mol (no. 2) (præludiet er en transposition af P.406) |} === Toccataer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 454 || 231 || 162 || 270 | Toccata i C-dur (no. 1) |- | 455 || 232 || 163 || 273 | Toccata i C-dur (no. 2) |- | 456 || 233 || 164 || 274 | Toccata i C-dur (no. 3) |- | 457 || 234 || 165 || 278 | Toccata i C-dur (no. 4) |- | 458 || 235 || 166 || 285 | Toccata i C-dur (no. 5) |- | 459 || 236 || 167 || 279 | Toccata i C-mol |- | 460 || 237 || 168 || 272 | Toccata i D-dur (key fejlagtigt angivet i PC som D-mol) |- | 461 || 238 || 169 || 271 | Toccata i D-mol |- | 462 || 240 || 171 || 281 | Toccata i E-mol |- | 463 || 242 || 172/173 || 282 | Toccata i F-dur (no. 1) |- | 464 || 241 || 172/173 || 276 | Toccata i F-dur (no. 2) |- | 464bis* || - || - || - | Toccata i G-dur (almindeligt accepteret komponeret af [[Wilhelm Hieronymus Pachelbel]]) |- | 465 || 243 || 174 || 277 | Toccata i G-mol (no. 1) |- | 466 || 244 || 175 || 280 | Toccata i G-mol (no. 2) |- | 467 || 245 || 176 || 283 | Toccata i G-mol (no. 3) |- | 468 || 246 || 177 || 284 | Toccata i G-mol (no. 4) |- | 471 || - || - || - | Toccatina i D-mol |- | 472 || - || - || - | Toccatina i G-dur |- | 473 || - || - || - | Toccatina i G-mol |} ==== Toccata og fugaer ==== {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 469 || 239 || 170 || 275 | Toccata og Fuga i D-mol |- | 470 || 247 || 178 || 286 | Toccata og Fuga i B flat-dur |} === Fantasier === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 123 || 251 || 179 || 110 | Fantasia i C-dur |- | 124 || 253 || 181 || 112 | Fantasia i D-mol (no. 1) |- | 125 || 252 || 180 || 111 | Fantasia i D-mol (no. 2) |- | 125bis* || - || - || - | Fantasia i D-mol (no. 3) |- | 126 || 256 || 184 || 115 | Fantasia i A-mol |- | 127 || 254 || 182 || 113 | Fantasia i E flat-dur |- | 128 || 255 || 183 || 114 | Fantasia i G-mol |- | - || - || - || - | Fantasia<ref name="nytimes">{{cite news |first=Lawrence |last=van Gelder |title= Arts, Briefly - Bach Manuscripts Found |publisher=[[The New York Times]] |date= 1. september 2006 |url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9D02E7D91E3EF932A3575AC0A9609C8B63 |accessdate=2009-01-07}}</ref> |- | - || - || - || - | Fantasia<ref name="nytimes" /> |} === Fugaer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Composition |- | 131 || 261 || 186 || 122 | Fuga i C-dur (no. 1) |- | 132 || 272 || - || 143 | Fuga i C-dur (no. 2) |- | 133 || 275 || 199 || 144 | Fuga i D-dur (no. 1) |- | 134* || - || - || - | Fuga i D-dur (no. 2) |- | 135 || 277 || 214? || 123 | Fuga i E-mol (no. 1) |- | 136* || - || - || - | Fuga i E-mol (no. 2) |- | 137 || 281 || 217? || 145 | Fuga i G-dur |- | 138* || - || - || - | Fuga i G-mol |- | 139 || 283 || 222 || 120 | Fuga i A-dur |- | 140* || - || - || - | Fuga i A-mol |- | 141 || 286 || 225 || 121 | Fuga i B-mol |- | 142 || 262 || 188 || 124 | Fuga i C-dur (no. 3) |- | 143 || 263 || 189 || 125 | Fuga i C-dur (no. 4, bicinium) |- | 144 || 264 || 190 || 126 | Fuga i C-dur (no. 5, bicinium) |- | 145 || 267 || 191 || 129 | Fuga i C-dur (no. 6) |- | 146 || 268 || 192 || 130 | Fuga i C-dur (no. 7) |- | 147 || 271 || 193 || 137 | Fuga i C-dur (no. 8) |- | 148 || 265 || 194 || 127 | Fuga i C-dur (no. 9) |- | 149 || 266 || 195 || 128 | Fuga i C-dur (no. 10) |- | 150 || 269 || 196 || 131 | Fuga i C-dur (no. 11) |- | 151 || 270 || 197 || 132 | Fuga i C-dur (no. 12) |- | 152 || 273 || 198 || 133 | Fuga i C-mol |- | 153 || 274 || 200 || 134 | Fuga i D-dur (no. 1) |- | 153bis || - || - || - | Fuga i D-dur (no. 2) |- | 154 || 276 || 202 || 141 | Fuga i D-mol (no. 1) |- | 155* || - || - || - | Fuga i D-mol (no. 2) |- | 155bis || - || - || - | Fuga i D-mol (no. 3) |- | 156 || 278 || 156 || 135 | Fuga i F-dur (no. 1) |- | 156bis || - || - || - | Fuga i F-dur (no. 2) |- | 157* || - || - || - | Fuga i F-mol (identisk med P.268(1) Magnificat Fugue primi toni No. 12, transposed) |- | 158 || 279 || 218 || 136 | Fuga i G-dur (no. 1) |- | 159 || 280 || 219 || 142 | Fuga i G-dur (no. 2) |- | 160 || 282 || 160 || 138 | Fuga i G-mol |- | 161 || - || 220 || - | Fuga i A-dur |- | 162 || 284 || 162 || 139 | Fuga i A-mol (no. 1) |- | 163 || 285 || 224 || 140 | Fuga i A-mol (no. 2) |} === Ricercarer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! width="32" | POP ! style="text-align: left;" | Composition |- | 418 || 291 || 320/321 || 261 | Ricercare i C major |- | 419 || 292 || 322 || 262 | Ricercare i C-mol |- | 420* || - || - || - | Ricercare i D-dur |- | 421 || 293 || 320 || 260 | Ricercare i F-sharp-mol |} == Anden keyboard musik == {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 164* || - || - | Gavotte i F-dur |- | 234bis || - || - | Lied i G-mol |- | 366 || - || - | Minuet in D-mol |- | 367* || - || 346? | Minuet i G-dur (no. 1) |- | 368* || - || 346? | Minuet i G-dur (no. 2) |- | 421bis* || - || 347 | Sarabande i G-mol |- | 428* || 301 || 327 | Suite i C-dur (No. 25 i Max Seiffert's catalogue) |- | 429* || 302 || 328 | Suite i C-mol (ufuldstændig; kun 2 mvts.) |- | 430* || 303 || 329 | Suite i C-sharp-mol |- | 431* || 304 || 330 | Suite i D-dur |- | 432* || 305 || 331 | Suite i D-mol (No. 26 i Max Seiffert's catalogue) |- | 433* || 306 || 332 | Suite i E-flat-dur |- | 434* || 307 || 333 | Suite i E-dur |- | 435* || 308 || 334 | Suite i E-mol (no. 1) (No. 28 i Max Seiffert's catalogue) |- | 436 || 309 || 335 | Suite i E-mol (no. 2) (No. 29 i Max Seiffert's catalogue) |- | 437* || 311 || 337a? | Suite i F-dur (no. 1) (åbenbart uduldstændig; kun 3 mvts.; No. 32 i Max Seiffert's catalogue) |- | 438 || 310 || 336? | Suite i F-dur (no. 2) |- | 439* || 312 || 338 | Suite i F-sharp-mol |- | 440* || 313? || 339? | Suite i G-dur (no. 1) (No. 34? i Max Seiffert's catalogue) |- | 441* || 314? || 339? | Suite i G-dur (no. 2) |- | 442* || 315 || 340a | Suite i G-mol (no. 1) (No. 33 i Max Seiffert's catalogue) |- | 443 || 316 || 340b | Suite i G-mol (no. 2) (No. 33 i Max Seiffert's catalogue) |- | 444 || 317 || 341 | Suite i A-flat-dur |- | 445* || 318 || 342 | Suite i A-dur (No. 36 i Max Seiffert's catalogue) |- | 446* || 319 || 343 | Suite i A-mol |- | 447* || 320 || 344 | Suite i B-flat-dur |- | 448* || 321 || 345 | Suite i B-mol |} == Kammermusik == {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | colspan="5" | '''''[[Musicalische Ergötzung]]''''' (1691) |- | 370a || 331 || 348 | Suite i F-dur, 2vn, b.c. |- | 371 || 332 || 349 | Suite i C-mol, 2vn, b.c. |- | 372 || 333 || 350 | Suite i E-flat-dur, 2vn, b.c. |- | 373 || 334 || 351 | Suite i E-mol, 2vn, b.c. |- | 374 || 335 || 352 | Suite i C-dur, 2vn, b.c. |- | 375 || 336 || 353 | Suite i B-flat-dur, 2vn, b.c. |- | colspan="5" | |- | 28 || 341 || - | Aria med 9 variationer i A-dur, vn, 2vg |- | 37 || 337 || 358 | [[Pachelbel's Canon|Canon og gigue i D-dur]], 3vn, b.c. |- | 427* || - || 359 | Sonata i G-dur, vn, k.i. |- | 449 || 340 || 354 | Suite i F-sharp-mol, vn, 2va, b.c. |- | 450 || 339 || 355b? | Suite i G-dur (no. 1), vn, 2va, vle (Perrault writes: ''The lack of figuration for the lower part means that it was not a b.c., so that this work may well count as the first true string quartet, at least within the Germanophone domain.'') |- | 451 || 338 || 355a? | Suite i G-dur (no. 2), 2vn, 2va, b.c. |- | 453 || - || - | Suite [uspecificeret tonalitet], vn, 2va, k.i., (?)b.c. |} == Vokal musik == === Ariaer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 32 || 431 || 360 | Auf, werte Gäst, for soprano eller tenor, 2vn, b.c. (1 strophe) |- | 33 || 432 || 361 | Augen, streuet Perlentränen, for alto, tenor, 4va, "va pro basso" (4 strophes) |- | 57* || - || - | Christ ist erstanden, for soprano, vn, b.c. (muligvis af Achilles) |- | 74 || 433 || 367 | Das angenehmste Wetter, for tenor, 2vn |- | 75 || 434 || 368 | Das Gewitter for tenor, 2vn, b.c. (6 strophes) |- | 76 || 435 || 369 | Das Jahr fängt an, for alto, 2vn, 2va, b.c. (4 strophes) |- | 86 || 436 || 363 | Der Widder Abrahams, for alto, tenor, 2vn, b.c. (5 strophes) |- | 100 || 437 || 370 | Die freuderfüllten Abendstunden, for soprano, 2vn, 2va, b.c. |- | 113 || 438 || 371 | Es muss die Sinne ja erfreuen, for tenor, 2vn, b.c. (7 strophes) |- | 165 || 439 || 372 | Geliebtes Vaterherz, for bas, 2vn, 2va, b.c./vle |- | 180 || 440 || 374 | Guter Walter unsers Rat, for tenor, 2vn, 2va, b.c. |- | 199 || 441 || 375 | Hör, grosser Mäcenat, for alto, 2vn, 2va, b.c. |- | 240 || 442 || 376 | Mäcenas lebet noch, for alto, 2vn, 2va, tr, b.c. (6 strophes) |- | 360 || 443 || 363 | Mein Leben, dessen Kreuz, for tenor, 2vn, 2va, "va pro basso", org (6 strophes) |- | 379bis* || - || - | Nisi Domin[us] aedificaverit, (?)aria, bas, (?)vn, b.c. |- | 391 || 444 || 377 | O grosses Musenlicht, for tenor, 2vn, 2vg, b.c. |- | 425 || 445 || 378 | So ist denn dies der Tag, aria og kor for soprano, SSATB, 2vn, 3va, 4tr, timp, b.c. (8 strophes) |- | 426 || 446 || 379 | So ist denn nun die Treu, aria og kor for 2 sopranos, SSATB, 2fl, 2vn, 3va, b.c. (9 strophes) |- | 476bis || - || - | Verzag [Vergess?] doch nicht, du armer Sünder, for tenor, vn, 4va, b.c. |- | 477 || 447 || 364 | Voller Wunder, voller Kunst, for soprano, alto, tenor, bas, b.c. |- | 500 || 448 || 380 | Wie nichtig, ach!, for tenor, 3va, b.c. |- | 515 || 449 || 365 | Wohl Euch, die ihr in Gott verliebt, for soprano, alto, tenor, bas, b.c. |} === Motetter === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 77 || 351 || 382 | Der Herr ist König, darum toben die Völker, SATB, SATB, (?)b.c. |- | 78 || 352 || 383? | Der Herr ist König und herrlich geschmückt, SATB, SATB, b.c. |- | 79 || 353 || 383? | Der Herr ist König und herrlich geschmückt... Hallelluja, SSATB, b.c. |- | 122 || 354 || 388 | Exurgat Deus, SATB, SATB, b.c. |- | 175 || 355 || 384 | Gott ist unser Zuversicht und Stärcke, SATB, SATB, b.c. |- | 213 || 356 || - | Jauchzet dem Herrn, alle Welt, SATB, SATB, b.c. |- | 217 || 357 || - | Jauchzet Gott, alle Lande, SATB, SATB, b.c. |- | 381 || 358 || 385 | Nun danket alle Gott, SATB, SATB, b.c. |- | 400 || 359 || 389 | Paratum cor meum, SATB, SATB, b.c. |- | 424 || 360 || 386 | Singet dem Herrn ein neues Lied, SATB, SATB, b.c. |- | 474 || 361 || 387 | Tröste uns Gott, unser Heiland, SATB, SATB, b.c. |} === Kirkelige koncerter === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 0* || - || - | Ach Gott, erhör mein Seufzen |- | 60 || 371 || 393 | Christ lag in Todesbanden, SATB, 2vn, 3va, fg, b.c. |- | 84 || 372 || 394 | Der Name des Herren sei gelobet, SAB, 2vn, (?)fg, b.c. |- | 173* || - || 395 | Gott du Gott Israel, SSATB, 2vn, 2va, b.c. |- | 176 || 373 || - | Gott ist unser Zuversicht und Stärcke, SATB, 2vn, 3va, fg, b.c. |- | 177 || 374 || - | Gott sei uns gnädig, SSATB, 5tr, timp, 2vn, 4va, fg, b.c., org. |- | 215 || 376 || 395(2) | Jauchzet dem Herrn, alle Welt, i G-dur, SSATB, 2ob, 2vn, 3va, fg/vle, b.c. |- | 216 || 375 || 411 | Jauchzet dem Herrn, alle Welt, i D-dur, SSATB, 4tr, timp, 2vn, 3va, fg, b.c. |- | 230 || 377 || - | Kommt her zu mir, spricht Gottes Sohn, SATB, 2 cornetti/clarini, 2vn, [va], b.c. |- | 238 || 378 || - | Lobet den Herrn in seinem Heiligtum, SSATB, 2fl/2ob, 5tr, tb, timp, cymbal, harp, fg, 2vn, 3va, b.c.(org.) |- | 359 || 380 || 396 | Mein Herr Jesu, dir leb ich, SATB, 3va, b.c. |- | 359bis* || - || - | Mein Herz ist bereit |- | 364 || 379 || 397 | Meine Sünden betrüben mich, SATB, ob, 4vg, fg/vle, b.c. |- | 487 || 381 || 399 | Was Gott tut, das ist wohlgetan, SATB, 2vn, 2va, fg, b.c. |} === Messer === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 357 || 386 || 408 | Messe i C-dur, SATB, 2clarini, 2vn, b.c. |- | 358 || 387 || 407 | Messe i D-dur "Missa Brevis", SATB, b.c. |} === Ingressus === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Komposition |- | 87 || 391 || 421 | [[Deus in adjutorium meum intende]], SATB, 2vn, va, b.c., C-dur (no. 1) |- | 88 || 392 || 422 | Deus in adjutorium meum intende, SATB, 2vn, 3va, fg, b.c., C-dur (no. 2) |- | 89 || 393 || 423 | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 4tr, timp, 2vn, 3va, fg, b.c., org, C-dur (no. 3) |- | 90 || 394? || 424 | Deus in adjutorium meum intende, [SATB((?)solo)], 2vn, va, b.c., D-dur (no. 1) |- | 91 || 395? || 425 | Deus in adjutorium meum intende, SATB, 2vn, 3va, fg, b.c., D-dur (no. 2) |- | 92 || 396 || 426 | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 2vn, 3va, b.c., D-mol (key fejlagtigt angivet i PC som D-dur) |- | 93 || 397 || 427 | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 2vn, 4va, fg, b.c., F-dur |- | 94 || 398 || 430 | Deus in adjutorium meum intende, SATB, 2vn, 3va (ad lib.), b.c., G-dur |- | 95 || 399? || 428? | Deus in adjutorium meum intende, SATB, 2vn, fg, b.c., G-mol (no. 1) |- | 96 || 400? || 429? | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 2vn, va, 2vg, fg, b.c., G-mol (no. 2) |- | 97 || 401 || 432 | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 2vn, 3va, fg, b.c., A-dur |- | 98 || 402 || 431 | Deus in adjutorium meum intende, SSATB, 2vn, 3va, fg, b.c., A-mol |} === Magnificatter === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! width="32" | T ! width="32" | PC ! style="text-align: left;" | Composition |- | 242 || 413 || 433 | Magnificat i C-dur (no. 1), SATB, 2tr, 2vn, 2va, b.c. |- | 243 || 411 || 434 | Magnificat i C-dur (no. 2), SSATB, 2ob, 2vn, 3va, fg, b.c. |- | 244 || 412? || 435? | Magnificat i C-dur (no. 3), SSATB, 4tr, timp, 2vn, va, 2vg, fg, b.c. |- | 245 || 414? || 436? | Magnificat i C-dur (no. 4), SSATB, 4tr, timp, 2vn, va, vg, fg, b.c. |- | 246 || 417 || 437 | Magnificat i D-dur (no. 1), SATB, 4va (''ad libitum''), b.c. |- | 247 || 415 || 438 | Magnificat in D-dur (no. 2), SSATB, 2cornetti, 2ob, 2vn, 3va, fg, "con Organo" |- | 248 || 416 || 439 | Magnificat in D-dur (no. 3), [chor.I]SSATB, 2vn, 3va, fg, b.c., [chor.II]SSATB, 2vn, 3va, fg, b.c. |- | 250 || 418 || 440 | Magnificat in E-flat dur, SATB, 2vn, 3va, fg, b.c., org |- | 251 || 419 || 441 | Magnificat in F-dur (no. 1), SATB, 2vn, fg, b.c. |- | 252 || 420 || 442 | Magnificat in F-dur (no. 2), SSATB, 2vn, b.c. |- | 253 || 421 || 444 | Magnificat in G-dur, SATB, 2vn, b.c. |- | 254 || 422 || 443 | Magnificat in G-mol, SATB, b.c. |- | 255 || 423 || 445 | Magnificat in B-flat dur, SSATB, 2ob, 2vn, 3va, fg, b.c./org |} == Lost works == === Chorale preludes === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! style="text-align: left;" | Composition |- | 2bis*! | Ach Gott, vom Himmel sieh darein (no. 3) |- | 19! | An Wasserflüssen Babylon (no. 3) |- | 68! | Christum wir sollen loben schon |- | 72! | Danket dem Herrn, denn er ist sehr freundlich |- | 168! | Gläubiges Herz, freue, chorale-prelude |- | 207! | Ich weiss dass mein Erlöser lebt |- | 221! | Jesus Christus, unser Heiland, der von uns den Gotteszorn wandt (no. 2) |- | 224! | Komm Gott Schöpfer, heiliger Geist |- | 390! | Nun lob' mein Seel' den Herren |- | 392! | O Herre Gott, dein göttlich Wort |- | 395! | O Lamm Gottes unschuldig (no. 3) |- | 499! | Wie nach einer Wasserquelle |} === Chorale variations === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! style="text-align: left;" | Composition |- | 217bis!* | Jesu, meine Freude (on Frack's [[Jesu, meine Freude|hymn]]) |} === Chamber music === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! style="text-align: left;" | Composition |- | 370b! | Suite in D major (first suite of Musicalische Ergötzung transposed from F major) |- | 452! | Suite [2vn, 2va, vc, b.c.], G major (no. 3) |- | 516! | Zwillingspartita, 2vn, D major |} === Vocal music === {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! style="text-align: left;" | Composition |- | 6! | Ach Herr, straff mich nicht, (?)aria, voice, 3 instruments |- | 56! | Christ ist erstanden, (?)aria, voice, "instruments" (no. 1) |- | 102! | Dixit Dominus, (?)motet, "4 vv, 5 insts" |- | 185bis! | Herr Gott, dich loben wir, (?)motet, (?)SATB, SATB |- | 187! | Herr hebe an zu segnen, motet/sacred concerto(?), SSATB, 5va, fg |- | 190! | Herr, wenn deine Wort nicht wäre, (?)motet, "a 5" |- | 200! | Ich bin die Auferstehung, (?)motet |- | 201! | Ich fahr dahin mit Freuden, (?)aria, voice, "5 insts" |- | 204! | Ich kann nicht mehr, (?)aria, "2 vv, 4 insts" |- | 208!* | Ich will den Herrn loben allezeit, (?)motet |- | 212!* | In nomine Jesu, (?)motet |- | 214! | Jauchzet dem Herren, alle Welt, (?)motet, "a 13" |- | 229! | Kommt her zu mir, spricht Gottes Sohn, (?)motet, "a 13" |- | 234! | Laetatus sum, sacred concerto, SSATB, trombetta, 2 cornetti, trombone, 2vn, 2va, fg, org (only instrumental parts survive) |- | 249! | Magnificat, D major (no. 4), "a 13" |- | 256! | Magnificat, [key unknown], "a 13" |- | 486!* | Was Gott tut, das ist wohlgetan, (?)motet, "a 9", SATB, SATB, b.c. |- | 496! | Wenn wir in höchsten Nöten sein, (?)sacred concerto, "a 10. 4 Viol. SATB" |} == Diverse == {| class="wikitable" width="100%" ! width="32" | P ! style="text-align: left;" | Komposition ! style="text-align: left;" | Beskrivelse |- | 23 | [slettet] | &nbsp; |- | 53!–54! | "Zwei Chörichte Sonaten, in specie dessen Serenata" | Sonater for kor og ensemble ( "serenader"?). De blev nævnt af Johann Heinrich Buttstett i hans 1716 afhandling ''Ut, mi, sol, re, fa, la, Tota musica et Harmonia Aeterna'' sammen med Johann Michael Bachs Revange, som eksempler på særdeles raffineret musik. Hverken Pachelbels eller J. M. Bachs værker har overlevet.<ref>Welter 1998, 173.</ref> |- | 99 | Deutlich Anweisung. Wie man durchs ganze Jahr bey wehrenden Gottesdienst, so wohl in den Vespern als Tagambt, bey S. Sebald m. der Orgel zu intonieren und zu respondiren sich zu verhalten habe. | Et sæt af liturgiske instruktioner til organister ved [[St. Sebaldus kirke]]. |- | 130 | Fugen und Praeambuln über die gewöhnlichsten Tonos figuratos | "Fugues og Præludier i alle kirkelige tilstande", en samling annonceret i 1704 års bogmessekataloger. Det skulle blive offentliggjort i 1705, men ingen spor af det tilbage.<ref>Perreault 2004, 84.</ref> Welter har identificeret dette med en koralsamling i manuskript, den såkaldte Weimar Tabulaturbuch.<ref>Welter 1998, 128.</ref> |- | 399 | [slettet] | &nbsp; |} == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * Bouchard, Antoine. 1998–2001. Liner notes to: ''Pachelbel: The Complete Organ Works'', 11 CD compilation. Dorian. * Perreault, Jean M. 2004. ''The Thematic Catalogue of the Musical Works of Johann Pachelbel''. Scarecrow Press, Lanham, Md. {{ISBN|0-8108-4970-4}} * Tsukamoto, Hideo. 2002. [http://pachelbel.net/works/index.html ''Archive of J.Pachelbel's Works''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141018020619/http://pachelbel.net/works/index.html |date=18. oktober 2014 }}, accessed 1 August 2009. * Welter, Kathryn J. 1998. ''Johann Pachelbel: Organist, Teacher, Composer, A Critical Reexamination of His Life, Works, and Historical Significance''. Diss., Harvard University, Cambridge, Massachusetts. == Eksterne henvisninger == * [http://web.comhem.se/~u87748742/Pachelbel.htm Johann Pachelbel: a comprehensive list of his works] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180701224205/http://web.comhem.se/~u87748742/Pachelbel.htm |date= 1. juli 2018 }}, includes easy-to find concordance between the different numbering systems of his works, and also editions [[Kategori:Kompositioner efter komponist|Pachelbel, Johann]] [[Kategori:Værkfortegnelser (klassisk musik)|Pachelbel, Johann]] qb7k02tsb7362vvkzrrnuk4oeaj5o4y 0 920928 12274652 11943278 2026-05-08T03:58:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274652 wikitext text/x-wiki [[Fil:Charlottenborg, Kopenhagen 2007.JPG|thumb|Charlottenborg]] '''Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder''' blev grundlagt i [[1888]] under navnet ''Den med akademiet forbundne Kvindeskole'', som en kvindeskole tilknyttet [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]. Før 1888 havde kvinder ikke adgang til at få del i Kunstakademiets undervisning, men var begrænset til privat undervisning eller [[Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder]].<ref>{{kilde| author=[[Peter Michael Hornung]]| dato={{dato|2015-05-28}}| titel=Syv kvindelige kunstnere kunne sagtens bruge mere plads| url=https://politiken.dk/kultur/kunst/art5577766/Syv-kvindelige-kunstnere-kunne-sagtens-bruge-mere-plads| udgiver=[[Politiken]]| besøgsdato={{dato|2018-05-29}}}}</ref> [[Dansk Kvindesamfund]] og specifikt [[Johanne Krebs]] og [[Augusta Dohlmann]] var fortalere for at kvinder skulle have ligeret. Deres kritik blev bakket op fra politisk hold, og i efteråret 1888 åbnede Kunstskolen for Kvinder, hvor Krebs blev inspektrice. Maleren [[Viggo Johansen]] og billedhuggeren [[August Saabye]] blev ansat som undervisere på kvindeskolen.<ref>{{kilde| author=| dato=| titel=Undervisning for kvinder: 1870'erne-1920'erne| url=https://kunstakademiet.dk/da/billedkunstskolerne/billedkunstskolernes-historie/undervisning-kvinder-1870erne-1920erne| udgiver=[[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]| besøgsdato={{dato|2018-05-29}}| archive-date=29. maj 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20180529204205/https://kunstakademiet.dk/da/billedkunstskolerne/billedkunstskolernes-historie/undervisning-kvinder-1870erne-1920erne| url-status=dead}}</ref> En anden kendt lærer på kvindeskolen var [[Valdemar Irminger]] som underviste fra 1906. Først placerede man kvindeskolen i lejede lokaler i Amaliegade 30, men i 1897 flyttede den ind i en del af [[Charlottenborg]]. Kvindeskolen fik egen bestyrelse, men ikke egne professorer. I [[1908]] fusionerede kvindeskolen med Akademiet, og kvindelige elever fik optagelse direkte på Kunstakademiet. Dog var kønnene fortsat adskilte i fag med tegneundervisning efter nøgenmodel. == Kendte elever på kunstskolen == {{Ufuldstændig_liste}} {{Delkol}} * [[Helga Ancher]] * [[Karen Blixen]] * [[Hedvig Collin]] * [[Emilie Demant Hatt]] * [[Marie Henriques]] * [[Helvig Kinch]] * [[Elise Konstantin-Hansen]] * [[Christiane Brix Klitgaard-May]] * [[Theodora Krarup]] * [[Agnes Lunn]] * [[Julie Meldahl]] * [[Anne Marie Carl Nielsen]] * [[Ingeborg Rode]] * [[Charlotte Sode]] {{Delkolend}} == Referencer == {{Reflist}} == Galleri == <gallery mode="packed" heights="240px" style="text-align:left"> File:Helga Ancher på Kunstskolen for kvinder, Kunstakademiet i København. 1903 04.jpg|[[Helga Ancher]] på Kunstskolen for kvinder. File:Helga Ancher i modelklassen på Kunstskolen for kvinder, Kunstakademiet i København. 1903 04.jpg|[[Helga Ancher]] i modelklassen på Kunstskolen for kvinder. File:Kvindeakademiet ca 1885 by Elisabeth Schack.jpg|Kvindeakademiet ca 1885 af [[Elisabeth Schack]] </gallery> == Eksterne henvisninger == * [http://www.kunstakademiet.dk/ Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers hjemmeside] * [http://www.marie-kroyer.dk/kunstskolen-for-kvinder/ Kunstskolen for Kvinder] * [http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/billedhuggeren-altid-en-mand Billedhuggeren - altid en mand?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170406022139/http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/billedhuggeren-altid-en-mand |date= 6. april 2017 }} * [http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object111568/da/ Billede af Kvindeakademiet ca. 1885] {{coord|55|40|48.78|N|12|35|13.4|E|type:landmark_region:DK|display=title}} {{skolestub}} [[Kategori:Kunst fra Danmark|Akademiets Kunstskole for Kvinder]] [[Kategori:Uddannelsesinstitutioner i København]] [[Kategori:Universiteter i Danmark]] [[Kategori:Det Kongelige Danske Kunstakademi| ]] [[Kategori:Etableret i 1888]] p0tj2mv78n1ls0nw2p5imice1fz46mo 0 921351 12274631 12213765 2026-05-08T03:00:28Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274631 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == Historie == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == Funktioner == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == Versioner == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == Receptionen == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] mvp5tassbx5ogs7gclrzv70nbo3w2hx 12274632 12274631 2026-05-08T03:01:00Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274632 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == Funktioner == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == Versioner == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == Receptionen == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] pujzhjqvomvirioxf6o47oxm323ptrg 12274633 12274632 2026-05-08T03:01:26Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274633 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == Versioner == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == Receptionen == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 12q0i4mt1c4whew7jankkyafm3q8lj7 12274635 12274633 2026-05-08T03:01:49Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274635 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == Receptionen == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] bmh1e702akxecwt9h68zrswhnpjfji5 12274636 12274635 2026-05-08T03:02:12Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274636 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] fzj93cqfatd1f6z3c8mu9ozqnj8dfgu 12274637 12274636 2026-05-08T03:02:47Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274637 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 0kz9oanuk4vdowkr9v76m8uvuii57xr 12274638 12274637 2026-05-08T03:03:10Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274638 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 9iw9tsxkzvo6i15vpehhyo4qz6i0e4i 12274639 12274638 2026-05-08T03:03:41Z ~2026-27868-17 568141 /* Eksterne links */ Bahasa 12274639 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 9s6xfm20dcdk9ejhy5msx0t4nrh5lxc 12274645 12274639 2026-05-08T03:06:17Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274645 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] cwmd6saeb5wae6g2x8btk5pg768n6ed 12274646 12274645 2026-05-08T03:06:53Z ~2026-27868-17 568141 /* 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... */ Bahasa 12274646 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == {{Reflist|30em}} == 𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ... == * {{𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] k82pkfqwfbx1l4ts7mexvpefax8jp85 12274661 12274646 2026-05-08T04:28:58Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:InternetArchiveBot|InternetArchiveBot]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27868-17|~2026-27868-17]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27868-17|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27868-17|bidrag]]) 12213765 wikitext text/x-wiki {{Infoboks software |navn=qBittorrent |logo=[[Fil:Qbittorrent logo.png|60px]] [[Fil:Qbittorrent mascot.png|40px]] |skærmbillede=QBittorrent v3.1.8.png |billedtekst=Et skærmbillede af qBittorrent v3.1.8 kørende under [[Ubuntu MATE]] |skaber=Christophe Dumez|udvikler=Sledgehammer999,Christophe Dumez, Ishan Arora, Stefanos Antaris, Mohamadad Dib. |udgivet={{Start date and age|2006|05|16}} |nyeste_version={{Start date and age|2024|09|29}}<ref name="downloads"/> |nyeste_version_udgivet=5.0.0 |programmerings_sprog=[[C++]] ([[Qt (software)|Qt]]) |operativsystem=[[Cross-platform]]: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]] |platform=[[ARM (processorarkitektur)|ARM]], [[x86]] |sprog=35 sprog |type=[[BitTorrent (software)|BitTorrent]] [[Client (computing)|client]] |licens=[[GNU General Public License#Version 2|GPLv2]]+ |hjemmeside={{URL|qbittorrent.org}}|Project leder=Sledgehammer999 }} '''qBittorrent''' er en [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] [[Klient (datalogi)|klient]] til [[BitTorrent|BitTorrent-protokollen]]. Det er [[Free/Libre and Open Source Software|gratis og open-source software]] frigivet under [[GNU General Public License]], version 2 (GPLv2). qBittorrent er skrevet i programmeringssproget [[C++]] ved brug af Boost, så det kan køre uden nogen form for emulering, men kommunikerer direkte med computeren. Det bruger også Qt-framework, version 4 eller 5. Det bruger libtorrent-rasterbar bibliotek til torrent-backend (netværkskommunikation) funktioner. Den valgfrie søgemaskine er skrevet i programmeringssproget [[Python (programmeringssprog)|Python]]. Systemer som ikke har Python installeret, kan ikke bruge søgefunktionen. qBittorrent har til formål at være lille, kraftfuld og intuitiv samt visuelt attraktiv og at have bedre funktioner end andre tilsvarende programmer. qBittorrent er et forsøg på at tilbyde en [[µTorrent]]-klient, der er open-source, kører på mange platforme og tilføjer en streaming-lignende funktion, der tillader brugerne at downloade og afspille video-filer.<ref>{{Cite web|url=http://www.qbittorrent.org/|title=qBittorrent Official Website}}</ref> qBittorrent tilbyder i øjeblikket funktioner, der kan sammenlignes med andre BitTorrent-klienter, som [[Vuze]], men uden at behøve Java virtual machine. qBittorrent har brug for [[Python (programmeringssprog)|Python]] til søgemaskinen, mens andre klienter såsom Deluge og [[BitTornado]] har brug for det til deres BitTorrent-protokoller. Til sin BitTorrent og Micro Transport-protokol (µTP) bruger qBittorrent Rasterbar libtorrents bibliotek, som er skrevet i C++. == Historie == qBittorrent blev oprindeligt udviklet i marts 2006 af Christophe Dumez fra Université de technologie de Belfort-Montbéliard (Teknologi Universitet i Belfort-Montbéliard) i Frankrig. Den er senere udviklet af bidragydere fra hele verden,<ref name="team">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/team.php |title=Team members |access-date= 7. april 2017 |archive-date=19. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130819050355/http://www.qbittorrent.org/team.php |url-status=dead }}</ref> under ledelse af Sledgehammer999 fra Grækenland, som blev projektets vedligeholder i juni 2013.<ref name="maintainerforums">{{Cite web|url=http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|title=qBittorrent is under a new maintainer|access-date= 7. april 2017|archive-date= 9. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190609091615/http://qbforums.shiki.hu/index.php?topic=2009.msg6939#msg6939|url-status=dead}}</ref> == Funktioner == Nogle af de funktioner, der findes i qBittorrent omfatter: * Båndbreddeplanlægger * Binde al trafik til en bestemt grænseflade * Kontrol over torrent trackers * Cross-platform: FreeBSD, OS X, OS/2, Linux, Windows * DHT, PeX, kryptering, LSD, UPnP -, NAT-PMP, µTP * IP-filtrering: filtyper ''eMule-dat'', eller ''PeerGuardian'' * Understøtter [[IPv6]], men kan ikke bruge [[IPv4]] og IPv6 på én gang<ref>{{Cite web|url=https://github.com/qbittorrent/qBittorrent/pull/4469|title=GitHub Pull Request to enable dual-stack for qBittorrent}}</ref> * Integreret RSS-feed-reader og -downloader * Integreret torrent-søgemaskine * Fjernbetjening via Sikker Web-Brugergrænseflade * Sekventiel downloadet: stream torrent media filer * Super-seeding mulighed * Værktøj til oprettelse af Torrent * Filtrering og prioritering af Torrent kø * Unicode support, der er tilgængelig på 35 sprog == Versioner == qBittorrent er [[Platformsuafhængighed|cross-platform]] og tilgængelig på mange [[Styresystem|operativsystemer]], herunder: [[FreeBSD]], [[Linux]], [[OS X]], [[OS/2]], [[Microsoft Windows|Windows]]. Pr. september 2012 viste SourceForge-statistikker, at den mest populære version af qBittorrent af alle understøttede platforme med 89 % af downloads, var for Windows-computere.<ref>{{Cite web|url=http://sourceforge.net/projects/qbittorrent/files/stats/timeline?dates=+2006-03-22+to+2014-03-01|title=Download Statistics: All Files}}</ref> Pakker til forskellige Linux-distributioner, der er til rådighed, selv om de fleste er fastsat gennem officielle kanaler via forskellige distributioner.<ref name="downloads">{{Cite web |url=http://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |title=Download |access-date= 7. april 2017 |archive-date= 4. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170404162744/https://www.qbittorrent.org/download.php#StretchHome |url-status=dead }}</ref> == Receptionen == En gennemgang af MakeUseOf beskrev qBittorrent som "''et meget stabilt og elegant værktøj''" med en ren og ryddelig brugergrænseflade.<ref name="muo">{{Cite web|url=http://www.makeuseof.com/tag/qbittorrent-polished-simple-reliable-crossplatform-bittorrent-client/|title=qBittorrent – A Polished, Simple & Reliable Cross-Platform BitTorrent Client|date=3. februar 2011|work=[[MakeUseOf]]|accessdate=17. december 2014}}</ref> Ghacks foreslog qBittorrent som et godt alternativ til utorrent for brugere, der ikke kan lide de seneste ændringer, der er foretaget i utorrent.<ref name="gha">{{Cite web|url=http://www.ghacks.net/2012/02/21/looking-for-a-utorrent-alternative-try-qbittorrent/|title=Looking For A uTorrent Alternative? Try qBittorrent|last=Martin Brinkmann|date=21. februar 2012|work=[[Ghacks]]|publisher=gHacks Technology News|accessdate=17. december 2014}}</ref> == Se også == * [[Sammenligning af torrent-software|Sammenligning af BitTorrent-klienter]] * Forbrug andel af BitTorrent-klienter * [[BitTorrent|Bittorrent]] * [[The Pirate Bay|The Piratebay]] == Henvisninger == {{Reflist|30em}} == Eksterne links == * {{Official website}} * {{GitHub|qbittorrent/qBittorrent}} [[Kategori:Frie fildelingsprogrammer]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til OS X]] [[Kategori:Fildelingsprogrammer til Windows]] 59whw3b22x0oroxfj5zjg3z1gxv9lkm 0 924580 12274362 12127030 2026-05-07T15:00:56Z Makenzis 299871 12274362 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub |kort_klubnavn = Montpellier HSC |billede = |fulde_klubnavn = Montpellier Hérault Sport Club Féminines |kælenavn(e) = ''MHSC'', ''La Paillade'' |dato_grundlagt = 1990 <br /> 2001 som HSC |hjemmebane = Stade Jules Rimet, [[Sussargues]] |hjemmebane_kapacitet = 500 |formand = Louis Nicollin |cheftræner = Yannick Chandioux |nuværende_liga = [[Première Ligue]] |nuværende_sæson = 2026-27 |sidste_liga = [[Première Ligue]] |sidste_sæson = 2025-26 |sidste_slutplacering = 10 |websted = http://www.mhscfoot.com/articles/feminines |pattern_la1=_MHSC_Dom_2011 | pattern_b1=_MHSC_Dom_2012 | pattern_ra1=_MHSC_Dom_2011 |pattern_sh1=_MHSC_Dom_2011 |pattern_so1=_espanha2h |pattern_la2=_MHSC_Ext_2012 | pattern_b2=_MHSC_Ext_2012 | pattern_ra2=_MHSC_Ext_2012 |pattern_sh2=_MHSC_Ext_2011 |pattern_so2= |pattern_la3= | pattern_b3= | pattern_ra3= |pattern_sh3= |pattern_so3= }} '''Montpellier Hérault Sport Club Féminines''' (oftest kaldt '''Montpellier''') er en fransk fodboldklub for kvinder, baseret i [[Villeneuve-lès-Maguelone]], en [[Frankrigs kommuner|kommune]] i [[Arrondissement of Montpellier|Montpellier]] arrondissementet. Klubben blev etableret i 1990. Montpellier spiller i [[Première Ligue]]. == Forhenværende kendte spillere == * {{flagicon|FRA}} [[Camille Abily]] * {{flagicon|BRA}} [[Andressa Alves da Silva|Andressa Alves]] * {{flagicon|FRA}} [[Viviane Asseyi]] * {{flagicon|SCO}} [[Jennifer Beattie]] * {{flagicon|FRA}} [[Sonia Bompastor]] * {{flagicon|FRA}} [[Marie-Laure Delie]] * {{flagicon|FRA}} [[Céline Deville]] * {{flagicon|FRA}} [[Ludivine Diguelman]] * {{flagicon|FRA}} [[Kelly Gadéa]] * {{flagicon|FRA}} [[Stéphanie Grand]] * {{flagicon|FRA}} [[Hoda Lattaf]] * {{flagicon|FRA}} [[Laure Lepailleur]] * {{flagicon|FRA}} [[Claire Lavogez]] * {{flagicon|FRA}} [[Ophélie Meilleroux]] * {{flagicon|FRA}} [[Louisa Necib]] * {{flagicon|SWE}} [[Josefine Öqvist]] * {{flagicon|JPN}} [[Aya Sameshima]] * {{flagicon|FRA}} [[Élodie Thomis]] * {{flagicon|JPN}} [[Rumi Utsugi]] * {{flagicon|CMR}} [[Francine Zouga]] == Hæder == === Officiel === * [[Division 1 Féminine]] (fransk mester) (niveau 1) :Vindere (2): <!-- -->[[Division 1 Féminine|2003–04]], <!-- -->[[Division 1 Féminine|2004–05]] * [[Challenge de France]] :Vindere (3): [[Challenge de France|2006]], [[Challenge de France|2007]], [[Challenge de France|2009]] === Efter invitation === * [[Pyrénées International Women's Cup|Pyrénées Cup]] :Vindere (2): 2008, 2010 == Danskere spillere i klubben == * [[Katrine Veje]] (2017-2018) * [[Luna Gewitz]] (2012-2013) == Referencer == {{Reflist}} {{Division 1 Féminine}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] [[Kategori:Montpellier|HSC (kvinder)]] stuclvdy4x4cap6u852g2zj6b4cmqfm 0 925601 12274449 10865917 2026-05-07T16:52:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274449 wikitext text/x-wiki '''Kosel Sogn''' eller '''Koslev Sogn''' (på tysk ''Kirchspiel Kosel'') er et [[sogn]] ved [[Slien]]s sydlige bred i det østlige [[Sydslesvig]], tidligere dels i [[Risby Herred]] (≈Svans Adelige Distrikt) og dels i [[Hytten Herred]], nu kommunerne [[Flækkeby]], [[Kosel]] (Koslev) og [[Hummelmark]] i [[Rendsborg-Egernførde Kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. I Kosel Sogn findes flg. stednavne: * Arnsbjerg * [[Bonert]] eller Bonum (''Bohnert'') * Buborg * Dyrvad (''Dürwade'') * Engsig (''Engsiek'') * [[Eskildsmark]] (''Eschelsmark'') * [[Flækkeby]] (''Fleckeby'') * Gøteby (''Götheby'') * Holm * Hylsen<ref>Gerret Liebing Schlaber: ''Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007'', Flensborg 2007, s. 241</ref> (''Hülsen'') * [[Hummelmark]] (''Hummelfeld'') * Kelkjær (''Kehlkahr'') * [[Kongsborg (Sydslesvig)|Kongsborg]] (''Königsburg'') * Kosel (også Koslev) * Krønsrød * Lemsig * [[Louisenlund (Slesvig)|Louisenlund]] * Luundsgaard * Mysunde (''Missunde'') * [[Mølskov (Sydslesvig)|Mølskov]] (''Möhlhorst'') * Ornum * Skylbæk<ref>Otto Vaupell: ''Kampen for Sønderjylland 1848 - 50'', 3. bind, Kjøbenhavn 1867, s.223</ref> (''Schoolbek'') * [[Vesby (Slien)|Vesby]] (''Weseby'') * Wolfskrug == Litteratur == * [[Jens Peter Trap]]: ''Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig'', Kjøbenhavn 1864, sider 653/654 == Eksterne henvisninger == * [http://www.kkre.de/gemeinden/kosel.html Kosel Menighed / Kirchengemeinde Kosel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141208181550/http://www.kkre.de/gemeinden/kosel.html |date= 8. december 2014 }} == Noter == {{reflist}} {{-}} [[Kategori:Sogne i Sydslesvig]] [[Kategori:Svans adelige godsdistrikt]] [[Kategori:Svans]] nvuf7411b8ws2qhrchr3ugqolhadz0z 0 937447 12274364 10971831 2026-05-07T15:04:59Z Makenzis 299871 12274364 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Olympique de Marseille | billede = | fulde_klubnavn = Olympique de Marseille | kælenavn(e) = ''OM, Les Phocéennes | dato_grundlagt = 2011 | hjemmebane = [[Stade Roger-Lebert]] | hjemmebane_kapacitet = 1.000 | formand = {{flagicon|FRA}} Jacques-Henri Eyraud | cheftræner = {{flagicon|FRA}} Christophe Parra | nuværende_liga = | nuværende_sæson = | sidste_sæson = 2025-26 | sidste_liga = Première Ligue | sidste_slutplacering = 9 | website = https://www.om.net/actualites/feminine | pattern_la1 =_om1718h | pattern_b1 =_om1718h | pattern_ra1 =_om1718h | pattern_sh1 =_om1718h | pattern_so1 =_om1718h | rightarm1 =FFFFFF | body1 =FFFFFF | leftarm1 =FFFFFF | shorts1 =00BBFF | socks1 =FFFFFF | pattern_la2 =_om1718a | pattern_b2 =_om1718a | pattern_ra2 =_om1718a | pattern_sh2 =_om1718a | pattern_so2 =_om1718a | rightarm2 =0070df | body2 =0070df | leftarm2 =0070df | shorts2 =1C2033 | socks2 =66CCFF | pattern_la3 =_om1718t | pattern_b3 =_om1718t | pattern_ra3 =_om1718t | pattern_sh3 =_om1718t | pattern_so3 =_om1718t | rightarm3 =00BBFF | body3 =00BBFF | leftarm3 =00BBFF | shorts3 =00BBFF | socks3 =4B0082 }} '''Olympique de Marseille Féminin''' (oftest omtalt som '''Olympique de Marseille''', '''Marseille''' eller blot '''l'OM''' er en [[Frankrig|fransk]] [[fodboldklub]] for kvinder, hjemmehørende i [[Marseille]]. Klubben har været kvindernes afdeling af [[Olympique de Marseille]] siden 2011. == Aktuel trup == ''Pr. 27. september 2016.''<ref>{{cite web|url=https://www.om.net/equipes/effectifs/joueurs/2016-2017/d1-feminine|title=Players|language=fransk|publisher=Olympique de Marseille|access-date=16. september 2016|archive-date=28. august 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160828001131/https://www.om.net/equipes/effectifs/joueurs/2016-2017/d1-feminine|url-status=dead}}</ref> {{Fs start}} {{Fs player|no=1|nat=FRA |pos=GK |name=[[Maureen Saint-Léger]]}} {{Fs player|no=2|nat=USA |pos=MF |name=[[Brittany Gallo]]}} {{Fs player|no=3|nat=FRA |pos=DF |name=[[Anaïs M'Bassidjé]]}} {{Fs player|no=4|nat=FRA |pos=DF |name=[[Léonie Multari]]}} {{Fs player|no=5|nat=FRA |pos=DF |name=[[Amandine Blanc]]}} {{Fs player|no=6|nat=FRA |pos=FW |name=[[Viviane Asseyi]]}} {{Fs player|no=7|nat=FRA |pos=MF |name=[[Nora Coton-Pélagie]]}} {{Fs player|no=8|nat=FRA |pos=MF |name=[[Pauline Cousin]]}} {{Fs player|no=9|nat=FRA |pos=FW |name=[[Charlotte Loze]]}} {{Fs player|no=10|nat=FRA |pos=FW |name=[[Sandrine Brétigny]]}} {{Fs player|no=11|nat=FRA |pos=FW |name=[[Cindy Caputo]]}} {{Fs player|no=13|nat=FRA |pos=FW |name=[[Barbara Bouchet]]}} {{Fs player|no=14|nat=FRA |pos=DF |name=[[Kelly Gadéa]]}} {{Fs player|no=16|nat=CAN |pos=GK |name=[[Genevieve Richard]]}} {{Fs mid}} {{Fs player|no=17|nat=FRA |pos=DF |name=[[Charlène Torossian]]}} {{Fs player|no=18|nat=FRA |pos=MF |name=[[Lalia Storti]]}} {{Fs player|no=19|nat=FRA |pos=FW |name=[[Inès Boutaleb]]}} {{Fs player|no=20|nat=FRA |pos=MF |name=[[Caroline Pizzala]]|other=kaptajn}} {{Fs player|no=21|nat=FRA |pos=FW |name=[[Océane Closset]]}} {{Fs player|no=22|nat=FRA |pos=DF |name=[[Tess Laplacette]]}} {{Fs player|no=23|nat=FRA |pos=MF |name=[[Salomé Elisor]]}} {{Fs player|no=24|nat=FRA |pos=DF |name=[[Amandine Soulard]]}} {{Fs player|no=25|nat=FRA |pos=FW |name=[[Madeleine Anigo]]}} {{Fs player|no=27|nat=FRA |pos=DF |name=[[Maëlle Lakrar]]}} {{Fs player|no=28|nat=FRA |pos=DF |name=[[Cécilia Vignal]]}} {{Fs player|no=29|nat=BEL |pos=MF |name=[[Sara Yuceil]]}} {{Fs player|no=30|nat=FRA |pos=GK |name=[[Anaïs Hatchi]]}} {{Fs player|no=—|nat=MEX |pos=MF |name=[[Cristina Ferral]]}} {{Fs player|no=|nat=FRA |pos=DF |name=[[Hawa Cissoko]]}} {{Fs player|no=|nat=FRA |pos=MF |name=[[Namnata Traoré]]}} {{Fs end}} == Referencer == {{Reflist}} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] m2js5tjp1lwkj6bqh6i4gndqozvhatu 12274366 12274364 2026-05-07T15:05:13Z Makenzis 299871 /* Aktuel trup */ 2016 12274366 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Olympique de Marseille | billede = | fulde_klubnavn = Olympique de Marseille | kælenavn(e) = ''OM, Les Phocéennes | dato_grundlagt = 2011 | hjemmebane = [[Stade Roger-Lebert]] | hjemmebane_kapacitet = 1.000 | formand = {{flagicon|FRA}} Jacques-Henri Eyraud | cheftræner = {{flagicon|FRA}} Christophe Parra | nuværende_liga = | nuværende_sæson = | sidste_sæson = 2025-26 | sidste_liga = Première Ligue | sidste_slutplacering = 9 | website = https://www.om.net/actualites/feminine | pattern_la1 =_om1718h | pattern_b1 =_om1718h | pattern_ra1 =_om1718h | pattern_sh1 =_om1718h | pattern_so1 =_om1718h | rightarm1 =FFFFFF | body1 =FFFFFF | leftarm1 =FFFFFF | shorts1 =00BBFF | socks1 =FFFFFF | pattern_la2 =_om1718a | pattern_b2 =_om1718a | pattern_ra2 =_om1718a | pattern_sh2 =_om1718a | pattern_so2 =_om1718a | rightarm2 =0070df | body2 =0070df | leftarm2 =0070df | shorts2 =1C2033 | socks2 =66CCFF | pattern_la3 =_om1718t | pattern_b3 =_om1718t | pattern_ra3 =_om1718t | pattern_sh3 =_om1718t | pattern_so3 =_om1718t | rightarm3 =00BBFF | body3 =00BBFF | leftarm3 =00BBFF | shorts3 =00BBFF | socks3 =4B0082 }} '''Olympique de Marseille Féminin''' (oftest omtalt som '''Olympique de Marseille''', '''Marseille''' eller blot '''l'OM''' er en [[Frankrig|fransk]] [[fodboldklub]] for kvinder, hjemmehørende i [[Marseille]]. Klubben har været kvindernes afdeling af [[Olympique de Marseille]] siden 2011. == Referencer == {{Reflist}} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] rfj80h1k8848fm2azpsfesq5i3agdzk 0 937671 12274446 11060258 2026-05-07T16:49:26Z ~2026-27802-31 568079 12274446 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Caroline Graham Hansen | image = | image_size = | caption = | fullname = Caroline Graham <ref>{{cite web|title=Liste over spillere - Norge|url=http://www.fifadata.com/document/FU20W/2012/pdf/FU20W_2012_SquadLists.pdf|publisher=[[FIFA]]|access-date=21. september 2014|format=PDF|date=4. august 2014|page=14|archive-date=10. august 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140810080450/http://www.fifadata.com/document/FU20W/2012/pdf/FU20W_2012_SquadLists.pdf|url-status=dead}}</ref> | birth_date = {{Birth date and age|1995|2|18|df=y}} | birth_place = [[Oslo]], Norge | height = 174 cm<ref>[http://www.fifadata.com/document/FWWC/2015/pdf/FWWC_2015_SquadLists.pdf 2015 World Cup]</ref> | position = Midtbanespiller | currentclub = [[FC Barcelona (kvinder)|FC Barcelona]] | clubnumber = 26 | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Lyn Fotball Kvinder|Lyn]] | years1 = 2010–2013 | years2 = 2013 | years3 = 2014 | years4 = 2017–2019 | years5 = 2019–2026 | clubs1 = [[Stabæk Fotball Kvinner|Stabæk]] | clubs2 = [[Tyresö FF]] | clubs3 = [[Stabæk Fotball Kvinner|Stabæk]] | clubs4 = [[VfL Wolfsburg (kvinder)|Wolfsburg]] | clubs5 = [[FC Barcelona (kvinder)|Barcelona]] | caps1 = 71 | caps2 = 7 | caps3 = 9 | caps4 = 88 | caps5 = 33 | goals1 = 32 | goals2 = 3 | goals3 = 2 | goals4 = 29 | goals5 = 15 | nationalyears1 = 2011–2026 | nationalteam1 = {{fhold|Norge|k}} | nationalcaps1 = 85 | nationalgoals1 = 38 | pcupdate = 4. oktober 2019 | ntupdate = 19. maj 2021 }} '''Caroline Graham Hansen''' (født [[18. februar]] [[1995]]) er en norsk [[fodboldspiller]], der spiller som angriber for [[FC Barcelona (kvinder)|FC Barcelona]] og [[Norges kvindefodboldlandshold|Norges landshold]]. Hun har bl.a. vundet kvindernes Bundesliga med Wolfsburg tre gange og DFB-pokalen fem gange. I 2019 skiftede hun til [[FC Barcelona (kvinder)|Barcelona]], hvor hun har vundet det spanske mesterskab, [[Supercopa de España Femenina|Supercopa de España]], [[Copa Catalunya (kvinder)|Copa Catalunya]], [[Copa de la Reina de Fútbol|Copa de la Reina]] og i 2021 hjalp hun Barcelona med at vinde [[UEFA Women's Champions League]] for første gang, da de vandt finalen 4-0 mod Chelsea.<ref name="autogeneret1">{{cite news |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/match/2030666--chelsea-vs-barcelona/postmatch/report/ |title=Chelsea 0-4 Barcelona: Barça surge to first Women's Champions League title|website=UEFA.com |date=16. maj 2021 |access-date=16. maj 2021}}</ref> == Hæder == ;Stabæk * [[Toppserien]]: Vinder 2010, 2013 * [[NM i fodbold for kvinder]]: Vinder 2011, 2012, 2013 ;VfL Wolfsburg * [[Bundesliga (kvinder)|Bundesliga]]: Vinder [[Bundesliga 2016-17 (kvinder)|2016–17]], [[Bundesliga 2017-18 (kvinder)|2017-18]], [[Bundesliga 2018-19 (kvinder)|2018-19]] * [[DFB-Pokal (kvinder)|DFB-Pokal]]: Vinder [[DFB-Pokal 2014-15 (kvinder)|2014–15]], [[DFB-Pokal 2015-16 (kvinder)|2015–16]], [[DFB-Pokal 2016-17 (kvinder)|2016–17]], [[DFB-Pokal 2017-18 (kvinder)|2017-18]], [[DFB-Pokal 2018-19 (kvinder)|2018-19]] ;FC Barcelona * [[Primera División (kvinder)|Primera División]]: [[Primera División 2019-20 (kvinder)|2019–20]], [[Primera División 2020-21 (kvinder)|2020–21]] * [[UEFA Women's Champions League]]: [[UEFA Women's Champions League 2020-21|2020–21]]<ref name="autogeneret1" /> * [[Copa Catalunya (kvinder)|Copa Catalunya]]: 2019 * [[Supercopa de España Femenina|Supercopa de España]]: [[Supercopa de España Femenina 2019-20|2020]] * [[Copa de la Reina de Fútbol|Copa de la Reina]]: [[Copa de la Reina de Fútbol 2019-20|2020]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commons category}} * {{Sportshenvisninger}} * [https://web.archive.org/web/20120512232918/http://www.fotball.no/Community/Profil/?fiksId=2663689 NFF Profil] * [http://www.stabakdata.no/soccerstats/player.php?id=47 Stabæk Profil] * [https://www.vfl-wolfsburg.de/info/frauen/kader/mittelfeld/caroline-graham-hansen.html Wolfsburg Profil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151223005302/https://www.vfl-wolfsburg.de/info/frauen/kader/mittelfeld/caroline-graham-hansen.html |date=23. december 2015 }} {{FD|1995|Levende|Hansen, Caroline Graham}} [[Kategori:Kvindelige fodboldspillere fra Norge]] [[Kategori:Fodboldspillere fra VfL Wolfsburg (kvinder)]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Femení]] [[Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Norge]] qo5wphthqg4kzw9uib063wmtbsjvjw9 12274803 12274446 2026-05-08T07:51:50Z Nico 336 genindsætter fjernet billede 12274803 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Caroline Graham Hansen | image = 20150426 PSG vs Wolfsburg 036.jpg | image_size = | caption = | fullname = Caroline Graham <ref>{{cite web|title=Liste over spillere - Norge|url=http://www.fifadata.com/document/FU20W/2012/pdf/FU20W_2012_SquadLists.pdf|publisher=[[FIFA]]|access-date=21. september 2014|format=PDF|date=4. august 2014|page=14|archive-date=10. august 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140810080450/http://www.fifadata.com/document/FU20W/2012/pdf/FU20W_2012_SquadLists.pdf|url-status=dead}}</ref> | birth_date = {{Birth date and age|1995|2|18|df=y}} | birth_place = [[Oslo]], Norge | height = 174 cm<ref>[http://www.fifadata.com/document/FWWC/2015/pdf/FWWC_2015_SquadLists.pdf 2015 World Cup]</ref> | position = Midtbanespiller | currentclub = [[FC Barcelona (kvinder)|FC Barcelona]] | clubnumber = 26 | youthyears1 = | youthclubs1 = [[Lyn Fotball Kvinder|Lyn]] | years1 = 2010–2013 | years2 = 2013 | years3 = 2014 | years4 = 2017–2019 | years5 = 2019–2026 | clubs1 = [[Stabæk Fotball Kvinner|Stabæk]] | clubs2 = [[Tyresö FF]] | clubs3 = [[Stabæk Fotball Kvinner|Stabæk]] | clubs4 = [[VfL Wolfsburg (kvinder)|Wolfsburg]] | clubs5 = [[FC Barcelona (kvinder)|Barcelona]] | caps1 = 71 | caps2 = 7 | caps3 = 9 | caps4 = 88 | caps5 = 33 | goals1 = 32 | goals2 = 3 | goals3 = 2 | goals4 = 29 | goals5 = 15 | nationalyears1 = 2011–2026 | nationalteam1 = {{fhold|Norge|k}} | nationalcaps1 = 85 | nationalgoals1 = 38 | pcupdate = 4. oktober 2019 | ntupdate = 19. maj 2021 }} '''Caroline Graham Hansen''' (født [[18. februar]] [[1995]]) er en norsk [[fodboldspiller]], der spiller som angriber for [[FC Barcelona (kvinder)|FC Barcelona]] og [[Norges kvindefodboldlandshold|Norges landshold]]. Hun har bl.a. vundet kvindernes Bundesliga med Wolfsburg tre gange og DFB-pokalen fem gange. I 2019 skiftede hun til [[FC Barcelona (kvinder)|Barcelona]], hvor hun har vundet det spanske mesterskab, [[Supercopa de España Femenina|Supercopa de España]], [[Copa Catalunya (kvinder)|Copa Catalunya]], [[Copa de la Reina de Fútbol|Copa de la Reina]] og i 2021 hjalp hun Barcelona med at vinde [[UEFA Women's Champions League]] for første gang, da de vandt finalen 4-0 mod Chelsea.<ref name="autogeneret1">{{cite news |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/match/2030666--chelsea-vs-barcelona/postmatch/report/ |title=Chelsea 0-4 Barcelona: Barça surge to first Women's Champions League title|website=UEFA.com |date=16. maj 2021 |access-date=16. maj 2021}}</ref> == Hæder == ;Stabæk * [[Toppserien]]: Vinder 2010, 2013 * [[NM i fodbold for kvinder]]: Vinder 2011, 2012, 2013 ;VfL Wolfsburg * [[Bundesliga (kvinder)|Bundesliga]]: Vinder [[Bundesliga 2016-17 (kvinder)|2016–17]], [[Bundesliga 2017-18 (kvinder)|2017-18]], [[Bundesliga 2018-19 (kvinder)|2018-19]] * [[DFB-Pokal (kvinder)|DFB-Pokal]]: Vinder [[DFB-Pokal 2014-15 (kvinder)|2014–15]], [[DFB-Pokal 2015-16 (kvinder)|2015–16]], [[DFB-Pokal 2016-17 (kvinder)|2016–17]], [[DFB-Pokal 2017-18 (kvinder)|2017-18]], [[DFB-Pokal 2018-19 (kvinder)|2018-19]] ;FC Barcelona * [[Primera División (kvinder)|Primera División]]: [[Primera División 2019-20 (kvinder)|2019–20]], [[Primera División 2020-21 (kvinder)|2020–21]] * [[UEFA Women's Champions League]]: [[UEFA Women's Champions League 2020-21|2020–21]]<ref name="autogeneret1" /> * [[Copa Catalunya (kvinder)|Copa Catalunya]]: 2019 * [[Supercopa de España Femenina|Supercopa de España]]: [[Supercopa de España Femenina 2019-20|2020]] * [[Copa de la Reina de Fútbol|Copa de la Reina]]: [[Copa de la Reina de Fútbol 2019-20|2020]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commons category}} * {{Sportshenvisninger}} * [https://web.archive.org/web/20120512232918/http://www.fotball.no/Community/Profil/?fiksId=2663689 NFF Profil] * [http://www.stabakdata.no/soccerstats/player.php?id=47 Stabæk Profil] * [https://www.vfl-wolfsburg.de/info/frauen/kader/mittelfeld/caroline-graham-hansen.html Wolfsburg Profil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151223005302/https://www.vfl-wolfsburg.de/info/frauen/kader/mittelfeld/caroline-graham-hansen.html |date=23. december 2015 }} {{FD|1995|Levende|Hansen, Caroline Graham}} [[Kategori:Kvindelige fodboldspillere fra Norge]] [[Kategori:Fodboldspillere fra VfL Wolfsburg (kvinder)]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Femení]] [[Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Norge]] shndg4qwo5srkxcp3opkm23y6csb07l 0 948285 12274722 12245307 2026-05-08T05:36:32Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274722 wikitext text/x-wiki [[Fil:DejimaInNagasakiBay.jpg|thumb|Dejima ø og Nagasaki Bay, cirka 1820. To nederlandske skibe og flere kinesiske [[djunke]]r]] '''Dejima''' (出島, ordret oversat "udgangsø"; også '''Desjima''''' eller '''''Deshima''', af og til [[latin]]iseret som '''''Decima''''') var en lille vifteformet, [[kunstig ø]] anlagt i [[Nagasaki]]-bugten i [[1634]]. Øen var knyttet til fastlandet via en 4,5 meter lang stenbro.<ref name=":0">{{Kilde www|url=http://www.ndl.go.jp/nichiran/e/s1/s1_2.html|titel=Dutch Factory on Deshima|access-date=2016-11-26|værk=www.ndl.go.jp|archive-date= 1. december 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171201031816/http://www.ndl.go.jp/nichiran/e/s1/s1_2.html|url-status=live}}</ref><ref name=":2">[https://web.archive.org/web/20170226234144/http://www.nishinippon.co.jp/nnp/nagasaki/article/310805 出島の橋桁、運搬大作戦　長さ３８メートル、２７日架設作業 (西日本新聞)]</ref> Øen, som blev skabt ved at grave en kanal gennem en smal halvø, var det eneste sted i Japan, hvor handel mellem [[Japan]] og verden uden for kunne finde sted i en periode over 200 år fra 1634 til 1854. Denne periode sammenfalder omtrent med [[Edo-perioden|Tokugawa-shōgunatet]]. Dejima blev etableret for at kontrollere udenlandske handelsmænd som del af en selvpålagt [[Isolationisme|isolationistisk]] politik kaldet "[[sakoku]]". == Historie == I første omgang etableret for at huse [[Portugal|portugisiske handelsmænd]] og del af undertrykkelsen af [[kristendommen]], som var blevet stærk i Nagasaki-regionen, blev senere [[Kina|kinesiske]] og [[Nederlandene|nederlandske]] skibe tilladte fra 1641.<ref>{{Cite web |url=http://www.japantimes.co.jp/community/2002/01/20/general/when-something-western-this-way-came/#.WDkobXd7EUE |title="When something Western this way came" (The Japan Times) |access-date=27. november 2017 |archive-date= 1. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171201182217/https://www.japantimes.co.jp/community/2002/01/20/general/when-something-western-this-way-came/#.WDkobXd7EUE |url-status=live }}</ref> Efter [[Shimabara-oprøret]] i 1637-1638 blev portugiserne bortvist fra Dejima i 1639.<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.ndl.go.jp/nichiran/e/s1/s1_2.html |title="Dutch Factory on Deshima" (www.ndl.go.jp) |access-date=27. november 2017 |archive-date= 1. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171201031816/http://www.ndl.go.jp/nichiran/e/s1/s1_2.html |url-status=live }}</ref> [[Det nederlandske ostindiske kompagni]] stod for den største del af handelen de næste 200 år, med gode afkast og god rentabilitet til trods for betydelige restriktioner. Udlændingene blev bevogtet på øen og fik ikke lov til at komme ind på fastlandet, i perioder fik ikke flere end to skibe lov til at komme til Dejima. Udlændinge, som blev påtruffet i Japan uden for denne ø i Edo-perioden, risikerede at blive henrettet. Med få undtagelser (handelsmænd, regeringsembetsmænd og prostituerede), måtte japanerne heller ikke besøge Dejima.<ref>[{{Cite web |url=http://japan.nlembassy.org/you-and-netherlands/dutch-japanese-relations.html |title="Dutch-Japanese relations {{!}} Netherlands Missions, Japan" (Ministerie van Buitenlandse Zaken (BUZA), japan.nlembassy.org) |access-date=27. november 2017 |archive-date= 9. december 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161209205254/http://japan.nlembassy.org/you-and-netherlands/dutch-japanese-relations.html |url-status=dead }} "Dutch-Japanese relations {{!}} Netherlands Missions, Japan" (Ministerie van Buitenlandse Zaken (BUZA), japan.nlembassy.org)]</ref><ref>[https://books.google.co.jp/books?id=7DWOAcIGUv4C&pg=PA19&lpg=PA19&dq=dejima+officials+prostitutes&source=bl&ots=_M4-f9hORH&sig=r6fOXLJvSdzpbVXzHlhhk3Qpc90&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwj_2qXC7sXQAhXETrwKHcPjA08Q6AEIHTAB#v=onepage&q=dejima%20officials%20prostitutes&f=false David G. Hebert: "Wind Bands and Cultural Identity in Japanese Schools"; Springer Science & Business Media,] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180613160754/https://books.google.co.jp/books?id=7DWOAcIGUv4C&pg=PA19&lpg=PA19&dq=dejima+officials+prostitutes&source=bl&ots=_M4-f9hORH&sig=r6fOXLJvSdzpbVXzHlhhk3Qpc90&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwj_2qXC7sXQAhXETrwKHcPjA08Q6AEIHTAB#v=onepage&q=dejima%20officials%20prostitutes&f=false |date=13. juni 2018 }} {{ISBN|9789400721784}}</ref> Det fandtes omkring 60 bygninger på Dejima, og mellem 10 og 15 hollændere boede der til enhver tid, alle mænd: handelsmænd, sekretær, læge, kok, og tjenere fra [[Java (ø)|Java]].<ref name=":0" /> Efter 1715 fik blot to nederlandske skibe lov til at komme til Dejima hvert år. Totalt var det omtrent 600 nederlandske anløb af Dejima mellem 1641 og 1860.<ref name=":1">''Japan, An Illustrated Encyclopedia''; Kodansha Ltd., Tokyo 1993; s. 277, 299</ref> Nederlænderne kom med [[Silke|råsilke]], [[tekstil]]er, [[læder]] og farvestoffer, og de købte umøntede [[ædelmetaller]], [[mønt]]er, [[kamfer]] og andet.<ref name=":1" /> [[Fil:Plattegrond van Deshima.jpg|thumb|Tegning i fugleperspektiv af Dejima rundt, 1824-1825. Læg mærke til vifteformen.]] Øen strakte sig over et område på mellem 13.000 og 15.000 m².<ref>{{Cite web |url=https://www.jnto.go.jp/eng/regional/nagasaki/dejima.html |title="Dejima Island Area - Japan National Tourism Organization" |access-date=27. november 2017 |archive-date=26. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161126132000/https://www.jnto.go.jp/eng/regional/nagasaki/dejima.html |url-status=live }}</ref><ref name=autogeneret1 /> I dag er øen landfast og en del af byen, men i februar 2017 begyndte bygningen af en ny, 38.5 meter lang bro, som forventedes at blive færdig i november samme år.<ref name=":2" /> ''Dejima nederlandske handelspost'' er et japansk nationalmonument. == I litteraturen == Dette specielle handelsmiljø er skildret i en roman fra 2010 af den engelske forfatteren [[David Stephen Mitchell]], kaldet ''The Thousand Autumns of Jacob de Zoet''. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www1.city.nagasaki.nagasaki.jp/dejima/en/index.html Dejima: The Island Comes Back to Life] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110514094610/http://www1.city.nagasaki.nagasaki.jp/dejima/en/index.html |date=14. maj 2011 }} {{Japans historie|status=collapsed}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Japans historie]] [[Kategori:Tidligere øer]] [[Kategori:Øer i Japan]] [[Kategori:Kunstige øer]] jw9czacgo593tvlh08i3zl48443meof 0 951657 12274794 12274175 2026-05-08T07:46:20Z Nico 336 genindsætter billede 12274794 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Lola | image = Lola Gallardo (cropped).JPG | caption = Med Atlético Madrid i 2013 | fullname = María Dolores Gallardo Núñez | birth_date = {{Birth date and age|df=yes|1993|6|10}} | birth_place = [[Seville]], [[Andalusien]], [[Spanien]] | height = 174 cm | currentclub = [[Olympique Lyonnais Féminin|Olympique Lyonnais]] | clubnumber = 1 | position = Målmand | years1 = 2008–2011 | years2 = 2011–2012 | years3 = 2012–2020 | years4 = 2020–2026 | clubs1 = [[Sevilla FC (kvinder)|Sevilla FC]] | clubs2 = [[Sporting Club de Huelva|Sporting Huelva]] | clubs3 = [[Atlético Madrid (kvinder)|Atlético Madrid]] | clubs4 = [[Olympique Lyonnais Féminin|Olympique Lyonnais]] | caps1 = | caps2 = 32 | caps3 = 176 | caps4 = 0 | goals1 = | goals2 = 0 | goals3 = 0 | goals4 = 0 | nationalyears1 = 2012–2026 | nationalteam1 = {{fhold|Spanien|k}} | nationalcaps1 = 31 | nationalgoals1 = 0 | pcupdate = | ntupdate = }} '''María Dolores "Lola" Gallardo Núñez''' (født [[10. juni]] [[1993]]) er en spansk [[fodboldspiller]], der spiller som målmand for [[Olympique Lyonnais Féminin|Olympique Lyonnais]] i [[Division 1 Féminine]]<ref>[http://www.as.com/futbol/articulo/lola-gallardo-primer-refuerzo-atletico/20120701dasdasftb_16/Tes Lola Gallardo is Atlético's first signing.] [[Diario AS|AS]]</ref> og for [[Spaniens kvindefodboldlandshold]]. Hun har deltaget ved [[VM i fodbold for kvinder 2015|VM 2015 i Canada]] og [[VM i fodbold for kvinder 2019|VM 2019 i Frankrig]], samt [[EM i fodbold for kvinder 2017]] i Holland.<ref name="FIFA 2015">{{cite news |url=http://www.fifadata.com/document/FWWC/2015/pdf/FWWC_2015_SquadLists.pdf |title=List of Players – 2015 FIFA Women's World Cup |work=[[FIFA|Fédération Internationale de Football Association]] |accessdate=3. juli 2020 |archive-date=10. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160410062327/http://www.fifadata.com/document/FWWC/2015/pdf/FWWC_2015_SquadLists.pdf |url-status=dead }}</ref> Hun deltog også ved [[EM i fodbold for kvinder 2013|EM 2013 i Sverige]], men var ikke i spil.<ref>{{cite web |url=http://www.uefa.com/womenseuro/news/newsid=1968137.html |title=Spain stick with tried and trusted |date=29. juni 2013 |accessdate=3. juli 2020 |work=Uefa.com |publisher=[[UEFA]]}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} {{FD|1993|Levende|Gallardo, Lola}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Spanien]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Atlético Madrid Femenino]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Olympique Lyon (kvinder)]] 35q0iilzjbma9xuvq35sxwvmgui9fql 0 953275 12274289 12053640 2026-05-07T12:25:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 22 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274289 wikitext text/x-wiki '''Koneløb''' eller '''koneløft''' ({{lang-fi|eukonkanto}}) er en konkurrence, hvor hver mandlig deltager skal tilbagelægge en strækning, mens han bærer på sin kvindelige holdkammerat. Som sport blev koneløb introduceret i [[Sonkajärvi]] i [[Finland]]. Der er årligt blevet afholdt verdensmesterskab i disciplinen i denne by siden 1995. Præmien til vinderne er kvindens vægt i [[øl]]. == Historie == En finsk legende fortæller, at røveren Herkko Rosvo-Ronkainen, der levede i en skov i slutningen af 1800-tallet, og tog sammen med sine kammerater rundt i omegnen og plyndrede beboerne. Der er tre forklaringer på forbindelsen til koneløb. Første teori går ud på, at Rosvo-Ronkainen og hans mænd især skulle have røvet mad og kvinder, og kvinderne tog de på ryggen, mens de flygtede med deres bytte. En anden teori går ud på, at Rosvo-Ronkainen trænede sine mænd til at blive hurtigere og stærkere ved at lade dem bære store og tunge sække på ryggen, hvilket efterhånden skulle have udviklet sig til en sport på grund af det hårde arbejde (udholdenhed) og styrkelse af musklerne, hvilket indgår i mange sportsgrene.<ref>{{cite web | url = http://mentalfloss.com/article/31141/brief-history-wife-carrying-world-championships | title = A Brief History of the Wife Carrying World Championships | publisher = mentalfloss.com | first = Julia | last = Davis | date = {{dato|9-7-2012}} | access-date = {{dato|23-1-2018}} | archive-date = 24. januar 2018 | archive-url = https://web.archive.org/web/20180124070641/http://mentalfloss.com/article/31141/brief-history-wife-carrying-world-championships | url-status = dead }}</ref><ref>{{kilde nyheder | url = https://barbend.com/wife-carrying-strength-sport-couples/ | title = Wife Carrying Is the Latest Strength Sport for Couples | publisher = barbend.com | date = {{dato|16-11-2016}} | first = Nick | last = English | access-date = {{dato|23-1-2018}} | archive-date = 16. september 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210916093619/https://barbend.com/wife-carrying-strength-sport-couples/ | url-status = dead }}</ref> Tredje teori går ud på, at unge mænd skulle have sneget sig ind i nabolandsbyer og der stjæle andre mænds koner, som de så bagefter gjorde til deres egne koner.<ref>{{cite web | url = http://en.biginfinland.com/wife-carrying-world-championship-finland/ | title = Wife Carrying World Championship in Finland | publisher = biginfinland.com | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref> I 1992 begyndte man at afholde et årligt nationalt mesterskab i disciplinen i Sonkajärvi, og to-tre år senere blev konkurrencen udvidet til også at omfatte udlændinge, og den blev dermed beskrevet som verdensmesterskab.<ref>{{cite web | url = http://www.wife-carrying.org/ | title = Wife Carrying in North America | publisher = wife-carrying.org | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref><ref name=pol>{{kilde nyheder | url = https://politiken.dk/sport/art5395222/Finsk-mand-og-kone-sejrede-for-fjerde-gang-i-VM-ved-konel%C3%B8b | title = Finsk mand og kone sejrede for fjerde gang i VM ved koneløb |work = Politiken | date = {{dato|7-7-2012}} | agency = Ritzau | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref> Sporten er udover i Finland også repræsenteret i lande som [[Estland]], [[USA]], [[Australien]], [[Irland]], [[Kina]], [[Japan]], [[Kenya]], [[Storbritannien]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[Danmark]].<ref name=ronca /><ref name=pol /><ref>{{cite web | url = https://www.udeoghjemme.dk/familie/video-dansk-par-til-vm-i-koneloeb | title = Dansk par til VM i koneløb | publisher = Ude og Hjemme | date = {{dato|21-7-2015}} | first = Mikkel | last = Milsgaard | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref> == Regler == Den oprindelige bane lå i uvejsomt, klippefyldt terræn med hegn og bække, der skulle forceres. Det er senere blevet ændret af hensyn til deltagernes sikkerhed, så klipper er udskiftet med sand, bækkene er udskiftet med en vandgrav, mens hegnet er ændret til en bom. De følgende regler er fastlagt af regelkomiteen for Internationale Koneløbskonkurrencer:<ref name=ronca>{{cite web | url = https://adventure.howstuffworks.com/outdoor-activities/urban-sports/wife-carrying.htm | title = What are wife-carrying contests? | publisher = howstoffworks.com | first = Debra | last = Ronca | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref> * Den officielle længde af banen er 253,5 m. * Banen har to "tørre" forhindringer (bomme) og en "våd" (vandgrav, cirka 1 m dyb). * Kvinden, der bæres, kan være mandens kone, nabokone eller en [[kvinde]], han har fundet et andet sted. Hun skal dog være mindst 17 år. * Kvindens minimumvægt skal være 49 kg. Hvis hun vejer mindre, skal bære på en rygsæk med en vægt, så den samlede vægt er 49 kg. * Alle deltagere skal have det sjovt. * De eneste hjælpemidler, der kan anvendes, er et bælte for manden og en hjelm for kvinden. * Konkurrencen foregår i heats med to deltagerhold i hvert heat. * Hver deltager er selv ansvarlig for egen sikkerhed og - hvis nødvendigt - forsikring. * Deltagerne skal overholde instruktionerne, der gives af konkurrencens arrangører. * Der er kun én kategori ved verdensmesterskabet, og vinderne er det par, der gennemfører banen på hurtigste tid. * Der er ekstrapræmier til det mest underholdende par, det bedste kostume og den stærkeste mand. == Teknik == Der er basalt set tre forskellige måder at bære sin kone på: Hun rider på ryggen af manden, hun slænges over skulderen (brandmandsteknik), eller hun kan hænge med hovedet ned og benene om halsen, mens hun holder fast med hænderne om hans talje (Estland-stilen). == Mesterskaber == === Verdensmestre === Verdensmesterskabet afholdes fast hvert år i juli måned i Sonkajärvi, Finland. * 2017 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland), 68 sekunder. * 2016 – Dimitriy Sagal ([[Rusland]]) og Anastasia Loginova (Rusland). * 2015 – Ville Parviainen (Finland) og Sari Viljanen (Finland). * 2014 – Ville Parviainen (Finland) og Janette Oksman (Finland). * 2013 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).<ref>{{kilde nyheder | work = The Daily Telegraph | date = {{dato|10-7-2013}} | url = http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/finland/10170324/Finland-hosts-annual-wife-carrying-world-championships.html | title = Finland hosts annual wife-carrying world championships }}</ref> * 2012 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland). * 2011 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).<ref name="The Age">{{cite news|url=http://www.theage.com.au/world/wifecarrying-team-defends-title-20110703-1gwz9.html |title=Wife-carrying team defends title |publisher=The Age |date={{dato|2011-07-03}} }}</ref> * 2010 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).<ref name="dailymail1">{{cite news|url=http://www.dailymail.co.uk/news/worldnews/article-1292095/Wife-carrying-championships-Finnish-pair-clinch-title-second-year-running.html |title=Wife-carrying championships: Finnish pair clinch title for second year running |work =Daily Mail |date={{dato|2010-05-07}} }}</ref> * 2009 – [[Taisto Miettinen]] (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).<ref name="dailymail1"/> * 2008 – Alar Voogla (Estland) og Kirsti Viltrop (Estland).<ref>{{cite web |url=http://www.canada.com/edmontonjournal/news/story.html?id=69900b5e-4e98-4e46-961d-6e94b7cda749 |title=Wives in Finland worth their weight in beer |publisher=Canada.com |date={{dato|2008-07-06}} |access-date={{dato|2010-07-05}} |archive-date= 8. januar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120108023305/http://www.canada.com/edmontonjournal/news/story.html?id=69900b5e-4e98-4e46-961d-6e94b7cda749 |url-status=dead }}</ref> * 2007 – Madis Uusorg (Estland) og Inga Klauso (Estland), 61,7 sekunder.<ref>{{cite web |url=http://www.abc.net.au/news/stories/2007/07/10/1974199.htm?section=world |title=Estonia dominates wife-carrying championships |publisher=ABC News |date={{dato|2007-07-10}} |access-date=23. januar 2018 |archive-date=17. juli 2012 |archive-url=https://archive.today/20120717210641/http://www.abc.net.au/news/stories/2007/07/10/1974199.htm?section=world |url-status=dead }}</ref> * 2006 – Margo Uusorg (Estland) og Sandra Kullas (Estland), 56,9 sekunder.<ref>{{cite news |url=http://www.abc.net.au/news/newsitems/200607/s1676565.htm |title=Estonians reign at wife-carrying championships |publisher=ABC News Online |agency=Reuters |date={{dato|2006-07-02}} |access-date={{dato|2010-07-11}} |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20070307100751/http://www.abc.net.au/news/newsitems/200607/s1676565.htm |archive-date={{dato|2007-03-07}} |df= }}</ref> * 2005 – Margo Uusorg (Estland) og Egle Soll (Estland), 59 sekunder.<ref>{{cite news |url=http://www.abc.net.au/news/newsitems/200507/s1405669.htm |title=Estonians snatch world wife-carrying title again |publisher=ABC News Online |agency=Reuters |date={{dato|2005-07-03}} |access-date={{dato|2010-07-11}} }}</ref> * 2004 – Madis Uusorg (Estland) og Inga Klauso (Estland), 65,3 sekunder.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3865227.stm |title=Estonian carries 'wife' to glory |publisher=BBC News |date={{dato|2004-07-04}} |access-date={{dato|2010-07-11}}}}</ref> * 2003 – Margo Uusorg (Estland) og Egle Soll (Estland), 60,7 sekunder.<ref>{{cite web|url=http://www.capetimes.co.za/index.php?fArticleId=183154 |title=Estonians romp home in wife-carrying contest |publisher=Cape Times |date={{dato|2003-07-07}} |access-date={{dato|2010-07-11}}}}</ref> * 2002 – Meelis Tammre (Estland) og Anne Zillberberg (Estland), 63,8 sekunder * 2001 – Margo Uusorg (Estland) og Birgit Ullrich (Estland), 55,6 sekunder.<ref>{{cite web|url=http://www.iol.co.za/general/news/newsprint.php?art_id=qw995134742175B241&sf= |title=Estonians on top in wife-carrying race |publisher=Independent Online |date={{dato|2001-07-14}} |first=Laura |last=Vinha |access-date={{dato|2010-07-11}}}} {{Dead link|date=oktober 2010|bot=H3llBot}}</ref> * 2000 – Margo Uusorg (Estland) og Birgit Ullrich (Estland),<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/815978.stm |title=Estonia's clean sweep at wife-carrying |publisher=BBC News |date={{dato|2000-07-02}} |access-date={{dato|2010-07-11}} }}</ref> 55,5 sekunder (verdensrekord). * 1999 – Imre Ambos (Estland) og Annela Ojaste (Estland), 64,5 sekunder. * 1998 – Imre Ambos (Estland) og Annela Ojaste (Estland), 69,2 sekunder.<ref>{{cite news |url=http://www.highbeam.com/doc/1P1-19555274.html |title=Estonians take double victory in international wife carrying contest |publisher=Highbeam.com |agency=Associated Press |date={{dato|1998-07-04}} |first=Matti |last=Huuhtanen |access-date={{dato|2010-07-11}} |archive-date= 4. november 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121104084251/http://www.highbeam.com/doc/1P1-19555274.html |url-status=dead }}</ref> * 1997 – Mikkel Christensen (Finland) og Tiina Jussila (Finland), 65 sekunder.<ref>{{cite news |url=http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=PI&s_site=philly&p_multi=PI&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB32ECAACFBEC86&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM |title=Finn carries the day – and his wife – in unique race |newspaper=Philadelphia Inquirer |date={{dato|1997-07-06}} |access-date={{dato|2010-07-11}} |archive-date= 9. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110609103046/http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=PI&s_site=philly&p_multi=PI&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB32ECAACFBEC86&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM |url-status=dead }}</ref> === Andre mesterskaber === Der afholdes også regionale og nationale mesterskaber i koneløb. Nordamerikanske mesterskaber har været afholdt siden 1999<ref>{{cite web | url = http://www.theskichannel.com/news/20101009/maine-couple-wins-north-american-wife-carrying-championship-at-sunday-river-ski-resort/ | title = Maine couple wins North American Wife Carrying Championship at Sunday River Ski Resort | publisher = theskichannel.com | date = {{dato|9-10-2010}} | access-date = {{dato|23-1-2018}} | archive-date = 3. marts 2018 | archive-url = https://web.archive.org/web/20180303034011/http://www.theskichannel.com/news/20101009/maine-couple-wins-north-american-wife-carrying-championship-at-sunday-river-ski-resort/ |url-status=dead }}</ref> og australske mesterskaber siden 2006.<ref>{{cite web | url = http://www.news.com.au/travel/australian-holidays/singletons-wild-with-wife-carrying/news-story/3643bad4aed4b1202581ce267c485d5a | title = Wife carrying makes its mark in Australia | publisher = news.com.au | date = {{dato|23-10-2009}} | first = Jeanti | last = St Clair | access-date = {{dato|23-1-2018}} }}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Sport i Finland]] [[Kategori:Løbesportsarrangementer]] t1u9c0gef082ixebzi80wyoft8trfil 0 954909 12274733 11413052 2026-05-08T06:13:02Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274733 wikitext text/x-wiki '''Play-off ved [[Kvalifikation til EM i fodbold 2020]]-turneringen''' vil afgøre de sidste fire hold, der vil kvalificere sig til [[Europamesterskabet i fodbold 2020]]-turneringen. Modsat tidligere udgaver vil 2020 play-offs ikke blive afgjort ud fra resultaterne fra det indledende gruppespil. I stedet vil 16 hold blive udvalgt baseret på hvordan de klarer sig til [[UEFA Nations League 2018-19]]. De 16 hold vil blive inddelt i fire grupper, der hver består af fire hold, hvor hver play-off består af to semifinaler med en enkelt kamp og en finale med en enkelt kamp. De fire vindere af play-off grupperne vil gå sammen med de 20 hold, der allerede har kvalificeret sig til EM i fodbold 2020.<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuro/news/newsid=2191264.html|title=UEFA Nations League format and schedule approved|publisher=UEFA.com|date=4. december 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.uefa.org/mediaservices/mediareleases/newsid=2191279.html|title=UEFA Nations League format and schedule confirmed|publisher=UEFA.org|date=4. december 2014|access-date= 8. februar 2018|archive-date=29. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170329013949/http://www.uefa.org/mediaservices/mediareleases/newsid=2191279.html|url-status=dead}}</ref> Kampene spilles mellem 26. og 31. marts 2020.<ref>{{cite web |url=http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Download/Regulations/uefaorg/Regulations/02/50/54/37/2505437_DOWNLOAD.pdf |title=Regulations of the UEFA Nations League 2018/19 |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |date=28. september 2017 |access-date=3. oktober 2017 |format=PDF}}</ref> == Holdudvælgelse == Processen med udvælgelsen af de 16 hold, der skal konkurrere i play-offs er baseret på [[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Holdudvælgelse|et sæt af kriterier]].<ref>{{cite web |url=https://www.uefa.com/MultimediaFiles/Download/competitions/General/02/58/31/76/2583176_DOWNLOAD.pdf |title=2018/19 UEFA Nations League rankings |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |date=20. november 2018 |access-date=21. november 2018}}</ref> Hold med '''fed''' har avanceret til play-offs. {| <includeonly>style="font-size:90%"</includeonly> |- style="vertical-align:top" |<section begin=League A /> {| class="wikitable" |- |+ [[UEFA Nations League 2018-19 - League A|League A]] |- ! {{Abbr|Rank|Nations League samlet ranking}} ! style="width:190px" | Hold |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 1&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|POR}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 2&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|NED}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 3&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|ENG}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 4&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|SUI}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 5 | {{fb|BEL}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 6 | {{fb|FRA}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 7 | {{fb|ESP}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 8 | {{fb|ITA}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 9 | {{fb|CRO}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 10 | {{fb|POL}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 11 | {{fb|GER}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 12 | '''{{fb|ISL}}''' |}<section end=League A /> |<section begin=League B /> {| class="wikitable" |- |+ [[UEFA Nations League 2018-19 - League B|League B]] |- ! {{Abbr|Rank|Nations League samlet ranking}} ! style="width:190px" | Hold |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 13&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|BIH}}''' |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 14&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|UKR}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 15&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|DEN}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 16&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|SWE}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 17 | {{fb|RUS}}{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 18 | {{fb|AUT}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 19 | {{fb|WAL}} |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 20 | {{fb|CZE}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 21 | '''{{fb|SVK}}''' |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 22 | {{fb|TUR}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 23 | '''{{fb|IRL}}'''{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 24 | '''{{fb|NIR}}''' |}<section end=League B /> |<section begin=League C /> {| class="wikitable" |- |+ [[UEFA Nations League 2018-19 - League C|League C]] |- ! {{Abbr|Rank|Nations League samlet ranking}} ! style="width:190px" | Hold |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 25&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|SCO}}'''{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 26&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|NOR}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 27&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|SRB}}''' |- style="background:#BBF3BB" | style="text-align:center" | 28&nbsp;{{smallsup|GW}} | {{fb|FIN}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 29 | '''{{fb|BUL}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 30 | '''{{fb|ISR}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 31 | '''{{fb|HUN}}'''{{Cref2|H}} |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 32 | '''{{fb|ROU}}'''{{Cref2|H}} |- | style="text-align:center" | 33 | {{fb|GRE}} |- | style="text-align:center" | 34 | {{fb|ALB}} |- | style="text-align:center" | 35 | {{fb|MNE}} |- | style="text-align:center" | 36 | {{fb|CYP}} |- | style="text-align:center" | 37 | {{fb|EST}} |- | style="text-align:center" | 38 | {{fb|SVN}} |- | style="text-align:center" | 39 | {{fb|LTU}} |}<section end=League C /> |<section begin=League D /> {| class="wikitable" |- |+ [[UEFA Nations League 2018-19 - League D|League D]] |- ! {{Abbr|Rank|Nations League samlet ranking}} ! style="width:190px" | Hold |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 40&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|GEO}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 41&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|MKD}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 42&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|KVX}}''' |- style="background:#BBF3FF" | style="text-align:center" | 43&nbsp;{{smallsup|GW}} | '''{{fb|BLR}}''' |- | style="text-align:center" | 44 | {{fb|LUX}} |- | style="text-align:center" | 45 | {{fb|ARM}} |- | style="text-align:center" | 46 | {{fb|AZE}}{{Cref2|H}} |- | style="text-align:center" | 47 | {{fb|KAZ}} |- | style="text-align:center" | 48 | {{fb|MDA}} |- | style="text-align:center" | 49 | {{fb|GIB}} |- | style="text-align:center" | 50 | {{fb|FRO}} |- | style="text-align:center" | 51 | {{fb|LVA}} |- | style="text-align:center" | 52 | {{fb|LIE}} |- | style="text-align:center" | 53 | {{fb|AND}} |- | style="text-align:center" | 54 | {{fb|MLT}} |- | style="text-align:center" | 55 | {{fb|SMR}} |}<section end=League D /> |}<section begin=Key /> '''Forklaring''' {{Cnote2 Begin|liststyle=disc}} {{Cnote2|GW|n=0|^GW Nations League gruppevinder}} {{Cnote2|H|n=0|^H EM 2020 vært}} {{Cnote2|Bl|n=0|{{color box|#BBF3FF}} Hold der er advanceret til play-offs}} {{Cnote2|Gr|n=0|{{color box|#BBF3BB}} Hold der er direkte kvalificeret til slut turneringen}} {{Cnote2 End}}<section end=Key /> == Gruppe A == Vinderen af gruppe A kommer i Gruppe F. Hvis Rumænien havde vundet, so var de kommet i Gruppe C. === Oversigt === {{#invoke:RoundN|N4 |bold_winner=high|widescore=yes|style=white-space:nowrap |RD1=[[#Semifinaler|Semifinaler]] |RD2=[[#Finale|Finale]] <!--Date-Place|Team 1|Score 1|Team 2|Score 2--> <!--Semi-finals--> |8. oktober 2020 – [[Vasil Levski National Stadion|Sofia]]|{{fb|BUL}}|1|{{fb|HUN}}|3 |8. oktober 2020 – [[Laugardalsvöllur|Reykjavík]]|{{fb|ISL}}|2|{{fb|ROU}}|1 <!--Final--> |12. november 2020 – [[Puskás Aréna|Budapest]]|{{fb|HUN}}||{{fb|ISL}}| }} === Sammendrag === <section begin=Gruppe A /> {{OneLegStart}} |- | colspan="3" style="text-align:center; background:whitesmoke;" | '''Semifinaler''' {{OneLegResult|'''{{fb-rt|ISL}}'''||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Iceland v Romania|{{small|2–1}}]]|{{fb|ROU}}}} {{OneLegResult|{{fb-rt|BUL}}||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Bulgaria v Hungary|{{small|1–3}}]]|'''{{fb|HUN}}'''}} |- | colspan="3" style="text-align:center; background:whitesmoke;" | '''Finale''' {{OneLegResult|{{fb-rt|HUN}}||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Hungary v Iceland|{{small|12 Nov}}]]|{{fb|ISL}}}} |}<section end=Gruppe A /> === Semifinaler === {{Football box |id=Iceland v Romania |date={{Start date|2020|10|8|df=y}} |time=20:45 {{small|(18:45 [[UTC±00:00|UTC±0]])}} |team1={{fb-rt|ISL}} |score=2–1 |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001111/match=2028564/index.html |team2={{fb|ROU}} |goals1= *[[Gylfi Sigurðsson|G. Sigurðsson]] {{goal|16||34}} |goals2= *[[Alexandru Maxim|Maxim]] {{goal|63|pen.}} |stadium=[[Laugardalsvöllur]], [[Reykjavík]] |attendance=60<ref>{{cite web |url=https://www.ksi.is/mot/leikskyrsla/?leikur=489687 |title=Leikskýrsla: Ísland 2–1 Rúmenía |trans-title=Match report: Iceland 2–1 Romania |work=[[Football Association of Iceland]] |date=8. oktober 2020 |access-date=9. oktober 2020 |language=is |archive-date=13. februar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210213092424/https://www.ksi.is/mot/leikskyrsla/?leikur=489687 |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Damir Skomina]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ---- {{Football box |id=Bulgaria v Hungary |date={{Start date|2020|10|8|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|BUL}} |score=1–3 |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001111/match=2028565/index.html |team2={{fb|HUN}} |goals1= *[[Georgi Yomov|Yomov]] {{goal|89}} |goals2= *[[Willi Orbán|Orbán]] {{goal|17}} *[[Zsolt Kalmár|Kalmár]] {{goal|47}} *[[Nemanja Nikolić|Nikolić]] {{goal|75}} |stadium=[[Vasil Levski National Stadium]], [[Sofia]] |attendance=1.929<ref>{{cite web |url=https://valogatott.mlsz.hu/ferfi-a-valogatott/meccs/2708 |title=Férfi A-válogatott: Bulgária 1–3 Magyarország |trans-title=Men's A-Team: Bulgaria 1–3 Hungary |work=[[Hungarian Football Federation]] |date=8. oktober 2020 |access-date=9. oktober 2020 |language=hu}}</ref> |referee=[[Szymon Marciniak]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} === Finale === {{Football box |id=Hungary v Iceland |date={{Start date|2020|11|12|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|HUN}} |score= |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001112/match=2028572/index.html |team2={{fb|ISL}} |goals1= |goals2= |stadium=[[Puskás Aréna]], [[Budapest]] |attendance= |referee= }} == Gruppe B == Vinderen af Gruppe B kommer i [[Europamesterskabet i fodbold 2021, Gruppe E|Gruppe E]] i selve turneringen. === Oversigt === {{#invoke:RoundN|N4 |bold_winner=high|widescore=yes|style=white-space:nowrap |RD1=[[#Semifinaler 2|Semifinaler]] |RD2=[[#Finale 2|Finale]] <!--Date-Place|Team 1|Score 1|Team 2|Score 2--> <!--Semi-finals--> |8. oktober 2020 – [[Stadion Grbavica|Sarajevo]]|{{fb|BIH}}|1 (3)|{{fb|NIR}} {{pso}}|1 (4) |8. oktober 2020 – [[Tehelné pole|Bratislava]]|{{fb|SVK}} {{pso}}|0 (4)|{{fb|IRL}}|0 (2) <!--Final--> |12. november 2020 – [[Windsor Park|Belfast]]|{{fb|NIR}}||{{fb|SVK}}| }} === Sammendrag === <section begin=Path B /> {{OneLegStart}} |- | colspan="3" style="text-align:center; background:whitesmoke;" | '''Semifinaler''' {{OneLegResult|{{fb-rt|BIH}}||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Bosnia and Herzegovina v Northern Ireland|1–1]] {{aet}} {{pso|3–4}}|'''{{fb|NIR}}'''}} {{OneLegResult|'''{{fb-rt|SVK}}'''||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Slovakia v Republic of Ireland|0–0]] {{aet}} {{pso|4–2}}|{{fb|IRL}}}} |- | colspan="3" style="text-align:center; background:whitesmoke;" | '''Finale''' {{OneLegResult|{{fb-rt|NIR}}||[[Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - play-off#Northern Ireland v Slovakia|{{small|12 Nov}}]]|{{fb|SVK}}}} |}<section end=Path B /> === Semifinaler === {{Football box |id=Bosnia and Herzegovina v Northern Ireland |date={{Start date|2020|10|8|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|BIH}} |score=1–1 |aet=yes |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001111/match=2028566/index.html |team2={{fb|NIR}} |goals1= *[[Rade Krunić|Krunić]] {{goal|14}} |goals2= *[[Niall McGinn|McGinn]] {{goal|53}} |stadium=[[Stadion Grbavica]], [[Sarajevo]]{{refn|group=note|The Bosnia and Herzegovina v Northern Ireland match, originally scheduled to be played at [[Bilino Polje Stadium]], [[Zenica]], was later moved to [[Stadion Grbavica]], [[Sarajevo]].}} |attendance=1.800<ref>{{cite news |url=https://www.irishfa.com/news/2020/october/northern-ireland-win-on-penalties-against-bosnians-in-euro-play-off-semi-final |title=Ian Baraclough's boys emerge victorious in Sarajevo showdown to secure place in final |work=[[Irish Football Association]] |date=9. oktober 2020 |access-date=9. oktober 2020}}</ref> |referee=[[Antonio Mateu Lahoz]] ([[Royal Spanish Football Federation|Spanien]]) |penalties1= *[[Miralem Pjanić|Pjanić]] {{pengoal}} *[[Haris Hajradinović|Hajradinović]] {{penmiss}} *[[Edin Višća|Višća]] {{penmiss}} *[[Dino Hotić|Hotić]] {{pengoal}} *[[Edin Džeko|Džeko]] {{pengoal}} |penaltyscore=3–4 |penalties2= *{{pengoal}} [[Stuart Dallas|Dallas]] *{{pengoal}} [[Kyle Lafferty|Lafferty]] *{{penmiss}} [[George Saville|Saville]] *{{pengoal}} [[Conor Washington|Washington]] *{{pengoal}} [[Liam Boyce|Boyce]] }} ---- {{Football box |id=Slovakia v Republic of Ireland |date={{Start date|2020|10|8|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|SVK}} |score=0–0 |aet=yes |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001111/match=2028567/index.html |team2={{fb|IRL}} |goals1= |goals2= |stadium=[[Tehelné pole]], [[Bratislava]] |attendance=0{{refn|group=note|name=SVKvIRL behind closed doors|The Slovakia v Republic of Ireland match was played behind closed doors due to the COVID-19 pandemic in Slovakia.<ref>{{cite news |last=Fitzmaurice |first=Aidan |url=https://www.independent.ie/sport/soccer/international-soccer/green-light-for-play-off-despite-slovakia-state-of-emergency-39571129.html |title=Green light for play-off despite Slovakia state of emergency |work=[[Irish Independent]] |date=29. september 2020 |access-date=2. oktober 2020}}</ref>}} |referee=[[Clément Turpin]] ([[French Football Federation|Frankrig]]) |penalties1= *[[Marek Hamšík|Hamšík]] {{pengoal}} *[[Patrik Hrošovský|Hrošovský]] {{pengoal}} *[[Lukáš Haraslín|Haraslín]] {{pengoal}} *[[Ján Greguš|Greguš]] {{pengoal}} |penaltyscore=4–2 |penalties2= *{{pengoal}} [[Conor Hourihane|Hourihane]] *{{pengoal}} [[Robbie Brady|Brady]] *{{penmiss}} [[Alan Browne|Browne]] *{{penmiss}} [[Matt Doherty|Doherty]] }} === Finale === {{Football box |id=Winner semi-final B1 v Winner semi-final B2 |date={{Start date|2020|11|12|df=y}} |time=20:45<!--{{small|(19:45 [[UTC±00:00|UTC±0]])}} for NIR--> |team1={{fb-rt|NIR}} |score= |report=https://www.uefa.com/european-qualifiers/season=2020/matches/round=2001112/match=2028573/index.html |team2={{fb|SVK}} |goals1= |goals2= |stadium=[[Stadion Grbavica]], [[Sarajevo]]<br />or [[Windsor Park]], [[Belfast]] |attendance= |referee= }} == Fodnoter == {{Notelist|group=note}} == Referencer == {{Reflist}} {{fodboldstub}} [[Kategori:Europamesterskabet i fodbold 2020]] 2cf9klsyhzmahb60b2sdgbjfg2fkiep 4 982372 12274756 12273318 2026-05-08T06:28:53Z CommonsDelinker 8498 [[Fil:INCUBA,_Skejby_2009.jpg]] erstatter Fil:INCUBA.jpg, som er blevet omdøbt af [[c:User:CommonsDelinker|CommonsDelinker]] med begrundelsen: [[:c:COM:FR|File renamed]]: 12274756 wikitext text/x-wiki Liste over {{p|31}} = {{q|240262}} {{Wikidata list | sparql = SELECT ?item WHERE { ?item wdt:P131 wd:Q240262 } | sort = label | columns = P18,label,description,P31,P131,item | thumb = 128 | section = }} {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! description ! tilfælde af ! beliggende i det administrative område ! item |- | | [[16:9 (tidsskrift)|16:9]] | gratis dansk online-filmtidsskrift | [[tidsskrift]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12299864|Q12299864]] |- | | [[4. Maj Kollegiet i Aarhus]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12299931|Q12299931]] |- | [[Fil:Aarhus bus line 6A in Risskov 01.JPG|center|128px]] | [[A-bus (Aarhus)|A-bus]] | Busnet i Aarhus | ''[[:d:Q30014735|busnet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323143|Q16323143]] |- | [[Fil:-The highrise AArhus nearing completion.jpg|center|128px]] | [[AARhus]] | højhus på Århus Ø med 2 tårne | [[højhus]]<br/>''[[:d:Q11755880|beboelsesejendom]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25476883|Q25476883]] |- | | [[AGF Fanclub Aarhus]] | | [[fanklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300087|Q12300087]] |- | [[Fil:ARoS "Your rainbow" panorama under construction.jpg|center|128px]] | [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]] | bygning i Århus centrum | [[kunstmuseum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q296962|Q296962]] |- | [[Fil:AU Library Sundhedsvidenskab.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q21107573|AU Library Sundhedsvidenskab]]'' | bibliotek i Aarhus | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107573|Q21107573]] |- | | ''[[:d:Q21107697|AU Library, Navitas]]'' | bibliotek i Aarhus C | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107697|Q21107697]] |- | | ''[[:d:Q21107699|AU Library, Ny Munkegade]]'' | bibliotek i Århus C | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107699|Q21107699]] |- | | ''[[:d:Q30131085|Aabo]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49746) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131085|Q30131085]] |- | [[Fil:View-from-Aaby-to-Aabyhøj.JPG|center|128px]] | [[Aaby Sogn (Aarhus Kommune)|Aaby Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1769359|Q1769359]] |- | | [[Aabyhøj IF Basketball]] | dansk basketballklub | ''[[:d:Q13393265|basketballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300155|Q12300155]] |- | | [[Aabyhøj IF Fodbold]] | | [[fodboldhold]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300156|Q12300156]] |- | [[Fil:Aarhus Den Gamle By 10.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q109380042|Aagade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380042|Q109380042]] |- | [[Fil:Aalborggården i Den Gamle By.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388194|Aalborggården]]'' | bygningskompleks i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388194|Q127388194]] |- | [[Fil:Århus city trafikhavn.jpg|center|128px]] | [[Aarhus]] | østjysk storby | ''[[:d:Q1549591|storby]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25319|Q25319]] |- | | ''[[:d:Q30131046|Aarhus]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49569) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131046|Q30131046]] |- | | ''[[:d:Q30156234|Aarhus]]'' | grubehus i Aarhus Kommune (136016) | [[Grubehus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30156234|Q30156234]] |- | | ''[[:d:Q30242951|Aarhus]]'' | rester af middelalderlig bispegård i Århus | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30242951|Q30242951]] |- | | [[Aarhus Idrætsforening af 1900|Aarhus 1900]] | dansk idrætsforening i Aarhus | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11067989|Q11067989]] |- | | [[Aarhus 1900 Orientering]] | | ''[[:d:Q102900903|orienteringsklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300316|Q12300316]] |- | | [[Aarhus Amatørsymfoniorkester]] | | [[symfoniorkester]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28913455|Q28913455]] |- | [[Fil:Aarhus Arrest.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q21480417|Aarhus Arrest]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21480417|Q21480417]] |- | [[Fil:MarselisborghallenS.JPG|center|128px]] | [[Marselisborghallen|Aarhus Atletik- og Løbeakademi]] | idrætshal på Havreballe Skovvej, Århus | [[idrætshal]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326203|Q12326203]] |- | | [[Aarhus Badmintonklub]] | dansk badmintonklub | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27631779|Q27631779]] |- | | ''[[:d:Q125620165|Aarhus Bane-Klub]]'' | dansk forening | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125620165|Q125620165]] |- | | ''[[:d:Q114736742|Aarhus Bicycle Store]]'' | cykelforretning | ''[[:d:Q26721034|cykelforretning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q114736742|Q114736742]] |- | [[Fil:Nordisk Film Biografer Aarhus A.jpeg|center|128px]] | [[Aarhus Bio]] | | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303482|Q12303482]] |- | | [[Aarhus Bispegård]] | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q51128383|Q51128383]] |- | [[Fil:Brandstationen, Ny Munkegade, Århus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225853|Aarhus Brandstation]]'' | | [[brandstation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225853|Q28225853]] |- | [[Fil:Aarhus Brandstation c. 1905.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Brandstation]] | | [[brandstation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29569127|Q29569127]] |- | | [[Aarhus Brandvæsen]] | | [[brandvæsen]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29569128|Q29569128]] |- | | [[Aarhus Bryghus]] | | [[mikrobryggeri]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300317|Q12300317]] |- | | [[Aarhus Bykirke]] | | [[valgmenighed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300319|Q12300319]] |- | [[Fil:Århus Å-Immervad.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Centrum]] | det centrale Århus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661709|Q4661709]] |- | | ''[[:d:Q25043969|Aarhus City Bikes]]'' | | [[Bycykel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25043969|Q25043969]] |- | [[Fil:Aarhus City Tower.jpg|center|128px]] | [[Aarhus City Tower]] | kontor og hotel bygning i Aarhus, Danmark | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341364|Q12341364]] |- | [[Fil:Aarhus Cykelbane.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Cyklebane]] | dansk udendørs cykelbane | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>[[Velodrom|cykelbane]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300321|Q12300321]] |- | | ''[[:d:Q131465891|Aarhus Cyklebane]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q131465891|Q131465891]] |- | [[Fil:Aarhus domkirke.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Domkirke]] | hovedkirke i Aarhus Stift | ''[[:d:Q56242235|lutheransk domkirke]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q491260|Q491260]] |- | [[Fil:Unge hjems efterskole.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Efterskole]] | efterskole i Aarhus Kommune | [[efterskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340284|Q12340284]] |- | [[Fil:Det Tyrkise Telt 01.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Festuge]] | | [[festival]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q258417|Q258417]] |- | [[Fil:Aarhus Flydedok.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Flydedok]] | | [[værft]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q301348|Q301348]] |- | | [[Aarhus Football Club]] | dansk fodboldklub | ''[[:d:Q94579592|nedlagt fodboldklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17562865|Q17562865]] |- | | [[Aarhus Fremad]] | dansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q239624|Q239624]] |- | [[Fil:Godsbanegaard aarhus1.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Godsbanegård]] | tidligere jernbanestation i Danmark | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661712|Q4661712]] |- | | [[Aarhus Gymnasium]] | gymnasium med afdelinger i Aarhus, Tilst, Viby og Skanderborg | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562582|Q19562582]] |- | [[Fil:Langkær gymnasium i Tilst.jpg|center|128px]] | [[Langkaer Gymnasium, STX, HF & IB World School|Aarhus Gymnasium, Tilst]] | gymnasium i Tilst | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6486166|Q6486166]] |- | | [[Teknisk Gymnasium Viby|Aarhus Gymnasium, Viby]] | teknisk gymnasium i Viby | ''[[:d:Q105674884|teknisk gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338878|Q12338878]] |- | [[Fil:Aarhus Havn.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Havn]] | | ''[[:d:Q15310171|søhavn]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q301442|Q301442]] |- | [[Fil:Havnebadet Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Havnebad]] | badeanlæg i Aarhus Havn | ''[[:d:Q107177793|havnebad]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63448922|Q63448922]] |- | | ''[[:d:Q111118686|Aarhus Hostel]]'' | | [[vandrerhjem]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111118686|Q111118686]] |- | [[Fil:Banegårdspladsen Aarhus med Hovedbanegården. Maj 2019.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Hovedbanegård]] | den primære jernbanestation i Aarhus | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2601548|Q2601548]] |- | [[Fil:Århus-aarhus-letbane-der-stadler-1217219.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q113486031|Aarhus Hovedbanegård]]'' | letbanestation i Aarhus | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q113486031|Q113486031]] |- | | [[Aarhus Håndbold Kvinder]] | dansk håndboldklub fra Aarhus | ''[[:d:Q10517054|håndboldhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130308191|Q130308191]] |- | [[Fil:Aarhus-jazzfestival.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Jazz Festival]] | | ''[[:d:Q15275719|tilbagevendende begivenhed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17509342|Q17509342]] |- | | [[Aarhus K]] | | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q94967501|Q94967501]] |- | [[Fil:Aarhus Katedralskole.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Katedralskole]] | dansk gymnasium | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]''<br/>[[Katedralskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300325|Q12300325]] |- | | [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] | | [[bibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300327|Q12300327]] |- | [[Fil:Aarhus Kommunes Biblioteker, Hovedbiblioteket.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q21107174|Aarhus Kommunes Biblioteker, Hovedbiblioteket]]'' | bibliotek i Aarhus C | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107174|Q21107174]] |- | [[Fil:Læreruddannelsen i århus 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28035240|Aarhus Kvindeseminarium]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28035240|Q28035240]] |- | | [[Aarhus Lokalbank]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300326|Q12300326]] |- | | ''[[:d:Q116876880|Aarhus MTB]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q116876880|Q116876880]] |- | [[Fil:Navitas Park 01.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q24590330|Aarhus Maskinmesterskole]]'' | | ''[[:d:Q130349383|maskinmesterskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24590330|Q24590330]] |- | | [[Aarhus Museum]] | | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25476515|Q25476515]] |- | [[Fil:Vandtårnet på Randersvej.JPG|center|128px]] | [[Aarhus N]] | | [[Subnational enhed|administrativ-territorial enhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661715|Q4661715]] |- | [[Fil:Aarhus Pride, 2012, start of day.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28135013|Aarhus Pride]]'' | | ''[[:d:Q51404|Pride parade]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28135013|Q28135013]] |- | | [[FGU Aarhus|Aarhus Produktionsskole]] | | ''[[:d:Q115283283|produktionsskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21421342|Q21421342]] |- | | [[Aarhus Rolling Tigers]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300334|Q12300334]] |- | | [[Aarhus Rugby Klub]] | | ''[[:d:Q14645593|rugby union hold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661719|Q4661719]] |- | [[Fil:Aarhus Rutebilstation 01.JPG|center|128px]] | [[Aarhus Rutebilstation]] | | ''[[:d:Q494829|busstation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300335|Q12300335]] |- | [[Fil:Århus Rådhus.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Rådhus]] | rådhus i Aarhus, Danmark | [[rådhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1323311|Q1323311]] |- | | ''[[:d:Q20872235|Aarhus Sejlklub]]'' | | ''[[:d:Q1855011|yacht club]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q20872235|Q20872235]] |- | | [[Aarhus Selimiye Moske]] | | [[moské]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836123|Q28836123]] |- | [[Fil:Århus Skøjtehal.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Skøjtehal]] | | [[Ishal|skøjtehal]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300337|Q12300337]] |- | | [[Aarhus Stadion]] | | [[stadion]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124155019|Q124155019]] |- | | [[Aarhus Stadsarkiv]] | | [[stadsarkiv]]<br/>''[[:d:Q3152824|kulturinstitution]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21817223|Q21817223]] |- | | [[Aarhus Studenter Roklub]] | | ''[[:d:Q7372078|roklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300338|Q12300338]] |- | | ''[[:d:Q107650467|Aarhus Studenternes Cykelklub]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107650467|Q107650467]] |- | [[Fil:Aarhus Søfartsmuseum 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q120499523|Aarhus Søfartsmuseum]]'' | museum in Aarhus | ''[[:d:Q1863818|søfartsmuseum]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q120499523|Q120499523]] |- | | [[Aarhus Taxa]] | | ''[[:d:Q10691563|taxiselskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300340|Q12300340]] |- | [[Fil:Aarhus Teater (front).jpg|center|128px]] | [[Aarhus Teater]] | teater i Aarhus | ''[[:d:Q11812394|teaterkompagni]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1138832|Q1138832]] |- | [[Fil:Aarhus Teater (front).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q118495488|Aarhus Teater]]'' | fredet teaterbygning i Århus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q118495488|Q118495488]] |- | [[Fil:AARHUS TECH logo.svg|center|128px]] | [[Aarhus Tech]] | | [[teknisk skole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300072|Q12300072]] |- | | [[Aarhus Tekniske Bibliotek]] | | [[bibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300342|Q12300342]] |- | [[Fil:IMF AU.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Universitet]] | universitet i Aarhus | ''[[:d:Q875538|offentligt universitet]]''<br/>''[[:d:Q45400320|open-access publisher]]''<br/>[[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q924265|Q924265]] |- | [[Fil:Aarhus Universitet Station 05.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Universitet Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28835860|Q28835860]] |- | [[Fil:Aarhus Universitetshospital, Skejby.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Universitetshospital]] | | [[universitetshospital]]<br/>[[Sygehus|hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300343|Q12300343]] |- | | [[Aarhus Universitetshospital, Risskov]] | anbringelseshjem | [[psykiatrisk hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836125|Q28836125]] |- | [[Fil:Aarhus Universitetshospital, Skejby.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Universitetshospital, Skejby]] | | [[universitetshospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7534350|Q7534350]] |- | | [[Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus]] | | [[Sygehus|hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300345|Q12300345]] |- | [[Fil:Hasle Torv.jpg|center|128px]] | [[Aarhus V]] | | [[Subnational enhed|administrativ-territorial enhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661724|Q4661724]] |- | | ''[[:d:Q130247170|Aarhus Valgmenighedskirke]]'' | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130247170|Q130247170]] |- | | [[Aarhus Vand A/S]] | kommunalt aktieselskab | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325181|Q16325181]] |- | | [[Aarhus Vocal Festival]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300348|Q12300348]] |- | | [[Aarhus Volleyball]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300350|Q12300350]] |- | | [[Aarhus Zoologiske Have]] | | [[zoologisk have]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300349|Q12300349]] |- | | [[Aarhus bybusser]] | busnet i Aarhus | ''[[:d:Q30014735|busnet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836124|Q28836124]] |- | [[Fil:Århus-Å-Fiskergade.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Å]] | vandløb i Østjylland | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q301460|Q301460]] |- | [[Fil:Aarhus Ø set fra syd (cropped).jpg|center|128px]] | [[Aarhus Ø]] | byområde i Århus Havn | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3934854|Q3934854]] |- | [[Fil:Hammelbanegaarden.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q2954535|Aarhus-Hammel Station]]'' | nedlagt station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2954535|Q2954535]] |- | | [[Aarhuus Privatbank]] | | [[bank]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300353|Q12300353]] |- | | ''[[:d:Q30131025|Aarslev Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49450) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131025|Q30131025]] |- | | ''[[:d:Q30131028|Aarslev Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49463) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131028|Q30131028]] |- | | ''[[:d:Q30131029|Aarslev Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49465) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131029|Q30131029]] |- | [[Fil:The Customs office (Acciseboden), Den gamle By, Aarhus, 26.08.2016.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388184|Acciseboden]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388184|Q127388184]] |- | [[Fil:Ceresbyen administrationsbygning.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q61746970|Administrationsbygningen]]'' | Ceres gamle Administrationsbygning | ''[[:d:Q1021645|kontorbygning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61746970|Q61746970]] |- | | ''[[:d:Q56418028|Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik]]'' | afdeling på Aarhus Universitet | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q56418028|Q56418028]] |- | [[Fil:Lisbjerg Forbrændingen 05.jpg|center|128px]] | [[Kredsløb Energipark Lisbjerg|AffaldsCentret i Aarhus]] | dansk affaldscenter ved Randersvej | [[kraftvarmeværk]]<br/>[[forbrændingsanlæg]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323151|Q16323151]] |- | | ''[[:d:Q24914863|Agro Food Park]]'' | | ''[[:d:Q338313|erhvervsområde]]''<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24914863|Q24914863]] |- | | [[Ajstrup (Aarhus Kommune)|Ajstrup]] | landsby øst for Beder-Malling | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300769|Q12300769]] |- | | ''[[:d:Q139335495|Ajstrup Strand]]'' | sommerhusområde øst for Beder-Malling | [[sommerhusområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139335495|Q139335495]] |- | | [[Akademisk Kor Århus]] | | [[kor]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q68453743|Q68453743]] |- | | [[Aktieselskabet Carl Christensen]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300819|Q12300819]] |- | | [[Alexandra Instituttet]] | | ''[[:d:Q1664720|institut]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300961|Q12300961]] |- | [[Fil:Den Gamle By The Old Town Aarhus - panoramio (16).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380083|Algade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380083|Q109380083]] |- | | [[Alt om Aarhus]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12301190|Q12301190]] |- | [[Fil:Amaliegade 2.jpg|center|128px]] | [[Amaliegade (Aarhus)|Amaliegade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62059804|Q62059804]] |- | | [[Ambassaden (teater)|Ambassaden]] | teater i Århus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12301266|Q12301266]] |- | | ''[[:d:Q124606489|Analyse & Tal Aarhus]]'' | del af Analyse & Tal | [[analyseinstitut]]<br/>''[[:d:Q1939471|medarbejderejet kooperativ]]''<br/>''[[:d:Q2089936|konsulentvirksomhed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124606489|Q124606489]] |- | | ''[[:d:Q135654352|Anero]]'' | tidligere gård i Viby, Jylland | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654352|Q135654352]] |- | [[Fil:Anholtsgade, Århus vesterbro.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174838|Anholtsgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174838|Q84174838]] |- | [[Fil:Anholtgade 8.JPG|center|128px]] | [[Anholtsgade 8]] | kollektiv i Århus | [[kollektiv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12301671|Q12301671]] |- | [[Fil:Antikmuseet 1.jpg|center|128px]] | [[Antikmuseet]] | museum i Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12301953|Q12301953]] |- | | [[Arbejdernes Andels Boligforening (Aarhus)]] | | [[boligforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302035|Q12302035]] |- | | [[Idrætsforeningen Arbejdersport Aarhus|Arbejdersport Aarhus]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302026|Q12302026]] |- | [[Fil:UnityAarhusfeb.jpg|center|128px]] | [[Unity Aarhus|Archouse]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q97097630|Q97097630]] |- | | [[Arkitektfirmaet C. F. Møller]] | | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3362703|Q3362703]] |- | [[Fil:Arkitektskolen Aarhus (ny bygning).jpg|center|128px]] | [[Arkitektskolen Aarhus]] | dansk undervisningsinstitution | ''[[:d:Q10273077|arkitektskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q635368|Q635368]] |- | [[Fil:IT University of Copenhagen - outside space.jpg|center|128px]] | [[Arkitema]] | dansk arkitektfirma | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4792006|Q4792006]] |- | [[Fil:Arlaflag ved Arla Friskvareterminal Ishøj.JPG|center|128px]] | [[Arla Foods]] | dansk-svensk andelsmejeri | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]''<br/>''[[:d:Q1939471|medarbejderejet kooperativ]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q674575|Q674575]] |- | | ''[[:d:Q130436229|Arnak]]'' | hus i Højbjerg, Aarhus | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130436229|Q130436229]] |- | | ''[[:d:Q135972884|Arnegård]]'' | tidligere gård i Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135972884|Q135972884]] |- | | ''[[:d:Q139412209|Ask]]'' | landsby mellem Aarhus og Odder | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139412209|Q139412209]] |- | | ''[[:d:Q139412203|Ask Nordgård]]'' | gård i Ask, Aarhus Kommune | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139412203|Q139412203]] |- | | ''[[:d:Q137371679|Askgård]]'' | gård syd for Mårslet | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137371679|Q137371679]] |- | | ''[[:d:Q30241650|Astrup]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (189946) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241650|Q30241650]] |- | | ''[[:d:Q30241651|Astrup]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (189947) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241651|Q30241651]] |- | [[Fil:Astrup Kirke (Aarhus Kommune) 4.jpg|center|128px]] | [[Astrup Kirke (Aarhus Kommune)|Astrup Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302393|Q12302393]] |- | [[Fil:Astrup Præstegård.jpg|center|128px]] | [[Astrup Præstegård]] | bygning øst for Solbjerg syd for Århus | [[præstegård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042099|Q23042099]] |- | [[Fil:Astrup KIrke.jpg|center|128px]] | [[Astrup Sogn (Aarhus Kommune)|Astrup Sogn]] | dansk sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2416990|Q2416990]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Automobilforretningen Carl Christensen 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388222|Automobilforretningen Carl Christensen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388222|Q127388222]] |- | [[Fil:Den gamle By - Avistrykkeri.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388200|Avistrykkeriet]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388200|Q127388200]] |- | | ''[[:d:Q111873443|BB-Hotel Aarhus Havnehotellet]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111873443|Q111873443]] |- | | [[BKI Foods]] | | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17165535|Q17165535]] |- | [[Fil:Badeanstalten Spanien.jpg|center|128px]] | [[Badeanstalten Spanien]] | badeanstalt i Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302722|Q12302722]] |- | [[Fil:Badstuegade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174299|Badstuegade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174299|Q84174299]] |- | [[Fil:Badstuegade 1, Pustervig.jpg|center|128px]] | [[Badstuegade 1H]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042081|Q23042081]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Baghuse fra Horsens.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388228|Baghuse fra Horsens]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388228|Q127388228]] |- | | ''[[:d:Q115351367|Bahnbetriebswerk Brabrand]]'' | nyt lokomotivværksted i Brabrand | ''[[:d:Q10283556|lokomotivværksted]]''<br/>''[[:d:Q811683|foreslået bygningsværk]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q115351367|Q115351367]] |- | | ''[[:d:Q30241655|Bakkegård]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (189949) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241655|Q30241655]] |- | | [[Bakkegårdsskolen (Aarhus)|Bakkegårdsskolen]] | folkeskole i Trige i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302766|Q12302766]] |- | | [[Bakken Bears]] | dansk basketballklub hjemmehørende i Aarhus | ''[[:d:Q13393265|basketballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2084577|Q2084577]] |- | [[Fil:Broen ved Ballehage.jpg|center|128px]] | [[Ballehage]] | strand syd for Århus | [[strand]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753262|Q23753262]] |- | | ''[[:d:Q30130975|Balshøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48762) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130975|Q30130975]] |- | | ''[[:d:Q125894745|Balticagade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894745|Q125894745]] |- | [[Fil:Banegårdsgade.jpg|center|128px]] | [[Banegårdsgade (Aarhus)|Banegårdsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62059807|Q62059807]] |- | [[Fil:Århus banegårdspladsen 4.jpg|center|128px]] | [[Banegårdspladsen (Aarhus)|Banegårdspladsen]] | plads i Aarhus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302841|Q12302841]] |- | | [[Banevolden Station]] | nedlagt station på Odderbanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302847|Q12302847]] |- | [[Fil:Baronmosen2.jpg|center|128px]] | [[Baronmosen]] | gammel tørvegrav syd for Mårslet | [[sø]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302929|Q12302929]] |- | | ''[[:d:Q30131082|Barridshøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49742) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131082|Q30131082]] |- | [[Fil:Aarhus university - fisker, møller, stegmann, sørensen 1931.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q76758439|Bartholinbygningen]]'' | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q76758439|Q76758439]] |- | | ''[[:d:Q128103800|Bartholins Allé]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q128103800|Q128103800]] |- | | ''[[:d:Q135977932|Battrup]]'' | bebyggelse sydvest for Mårslet | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977932|Q135977932]] |- | | [[Bauhaus Danmark]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q131350158|Q131350158]] |- | [[Fil:Administrationsbygningen2.jpg|center|128px]] | [[Baumannhuset (Aarhus)|Baumannhuset]] | bygning på Jægergårdsgade i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042101|Q23042101]] |- | | ''[[:d:Q122999609|Bavnehøj Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999609|Q122999609]] |- | [[Fil:Bazar Vest.jpg|center|128px]] | [[Bazar Vest]] | indkøbscenter i Aarhus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12302996|Q12302996]] |- | | [[Bech-Bruun]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303011|Q12303011]] |- | [[Fil:Beder set mod øst.jpg|center|128px]] | [[Beder]] | stationsby syd for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4441429|Q4441429]] |- | | [[Beder Gartnerskole]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303016|Q12303016]] |- | [[Fil:Beder Kirke.jpg|center|128px]] | [[Beder Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303017|Q12303017]] |- | | ''[[:d:Q122999603|Beder Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999603|Q122999603]] |- | [[Fil:Beder Kirke.jpg|center|128px]] | [[Beder Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3936400|Q3936400]] |- | [[Fil:Beder Station.jpg|center|128px]] | [[Beder Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303018|Q12303018]] |- | [[Fil:Malling hovedgaden2.jpg|center|128px]] | [[Beder-Malling]] | stationsby 15 km syd for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25043893|Q25043893]] |- | | ''[[:d:Q21107176|Beder-Malling Bibliotek]]'' | bibliotek i Beder | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107176|Q21107176]] |- | [[Fil:Bellevue Strand.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225945|Bellevue Strand]]'' | strand i Århus | [[strand]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225945|Q28225945]] |- | | ''[[:d:Q70204648|Bering Valgmenighedskirke]]'' | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q70204648|Q70204648]] |- | | ''[[:d:Q30131064|Bering Østergaard]]'' | langhøj i Aarhus Kommune (49663) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131064|Q30131064]] |- | | ''[[:d:Q30131066|Bering Østergaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49664) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131066|Q30131066]] |- | | ''[[:d:Q30131068|Bering Østergaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49666) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131068|Q30131068]] |- | | ''[[:d:Q30131070|Bering Østergaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49667) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131070|Q30131070]] |- | [[Fil:Bernhardt Jensens Boulevard.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174030|Bernhardt Jensens Boulevard]]'' | gade på Aarhus Ø | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174030|Q84174030]] |- | [[Fil:Bestseller2.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q116258802|Bestseller Aarhus]]'' | kontorbygning på Århus Havn | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q116258802|Q116258802]] |- | [[Fil:Besættelsesmuseet.jpg|center|128px]] | [[Besættelsesmuseet]] | Århusiansk museum | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303337|Q12303337]] |- | [[Fil:Betlehemskirken.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Metodistkirke|Betlehemskirken]] | metodistkirke i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12300330|Q12300330]] |- | | ''[[:d:Q21107604|Biblioteket Arkitektskolen Aarhus]]'' | bibliotek i Århus C | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107604|Q21107604]] |- | [[Fil:Bilka Ishøj indgang.jpg|center|128px]] | [[Bilka]] | dansk supermarkedskæde under Salling Group | [[supermarkedskæde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q861880|Q861880]] |- | [[Fil:Den-gamle-by-13 (4482719984).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388202|Bindingsværkshus fra Aalborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388202|Q127388202]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Bageri og brændevinsbrænderi 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388306|Bindingsværkshus fra Aalborg]]'' | bygning på Algade i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388306|Q127388306]] |- | | ''[[:d:Q33399922|BioCity Aarhus]]'' | | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33399922|Q33399922]] |- | | ''[[:d:Q139335555|Bisgård]]'' | bebyggelse øst for Beder-Malling | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139335555|Q139335555]] |- | [[Fil:Rækkehuse i Bispehaven.jpg|center|128px]] | [[Bispehaven]] | boligkompleks ved Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4918395|Q4918395]] |- | [[Fil:Bispetorv i århus.jpg|center|128px]] | [[Bispetorv (Aarhus)|Bispetorvet]] | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303617|Q12303617]] |- | | ''[[:d:Q113098664|Bisværmen]]'' | rutsjebane i Tivoli Friheden | ''[[:d:Q2389789|stålrutsjebane]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q113098664|Q113098664]] |- | | ''[[:d:Q135654366|Bjøstrup]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654366|Q135654366]] |- | | ''[[:d:Q12303802|Blender]]'' | diskotek i Århus | [[diskotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303802|Q12303802]] |- | | [[BliGlad]] | | [[band]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303807|Q12303807]] |- | | ''[[:d:Q30131158|Blindemandshøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50004) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131158|Q30131158]] |- | [[Fil:Blodbøgen på randersvej.jpg|center|128px]] | [[Blodbøgen på Randersvej]] | | ''[[:d:Q811534|bemærkelsesværdigt træ]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12303817|Q12303817]] |- | | [[Admiral Capital|BoStad]] | dansk virksomhed | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]''<br/>''[[:d:Q891723|børsnoteret selskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q47250922|Q47250922]] |- | | ''[[:d:Q127388183|Bogbinderens hus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388183|Q127388183]] |- | [[Fil:Bogtårnet (Statsbiblioteket) 03.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q85415658|Bogtårnet]]'' | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q85415658|Q85415658]] |- | | [[Bolia]] | Dansk møbelbutikskæde | ''[[:d:Q76215292|møbelkæde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11961809|Q11961809]] |- | [[Fil:Bora Bora (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Bora Bora (teater)|Bora Bora - Dans og Visuelt Teater]] | institution på Valdemarsgade i Århus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18586590|Q18586590]] |- | [[Fil:Den gamle By - Borgmestergården 02.jpg|center|128px]] | [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] | bygning i Den Gamle By in Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48213390|Q48213390]] |- | | [[Borgporten]] | befæstning i Aarhus Kommune (190825) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30242906|Q30242906]] |- | [[Fil:Borum Kirke.1. Jylland.jpg|center|128px]] | [[Borum]] | lille by vest for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5375393|Q5375393]] |- | | ''[[:d:Q30130981|Borum]]'' | dysse eller jættestue i Aarhus Kommune (48846) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130981|Q30130981]] |- | [[Fil:Borum vejkiste.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30155133|Borum]]'' | vejkiste i Aarhus Kommune (126898) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155133|Q30155133]] |- | [[Fil:Borum Eshøj (kultanlæg).jpg|center|128px]] | [[Borum Eshøj]] | gravhøj i Aarhus Kommune (48831) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2695465|Q2695465]] |- | [[Fil:Borum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Borum Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304197|Q12304197]] |- | [[Fil:Borum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Borum Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2594043|Q2594043]] |- | | [[Borum Stormose]] | | [[sø]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17165539|Q17165539]] |- | | [[Borum-Lyngby]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304196|Q12304196]] |- | [[Fil:Aarhus botanical garden 2.jpg|center|128px]] | [[Botanisk Have (Aarhus)|Botanisk Have]] | park i Århus | [[botanisk have]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3198468|Q3198468]] |- | | [[Box 72]] | | ''[[:d:Q8719053|spillested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q97208244|Q97208244]] |- | [[Fil:Brabrand Kirke - 1.JPG|center|128px]] | [[Brabrand]] | bydel i Århus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q896515|Q896515]] |- | | [[Brabrand Boligforening]] | | [[boligforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304236|Q12304236]] |- | | [[Brabrand Idrætsforening]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q848827|Q848827]] |- | [[Fil:Brabrand Kirke - 1.JPG|center|128px]] | [[Brabrand Kirke]] | kirke i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q896512|Q896512]] |- | | [[Brabrand Rostadion]] | klubhus ved Brabrand Sø | ''[[:d:Q2137251|rostadium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304238|Q12304238]] |- | | ''[[:d:Q135972985|Brabrand Skov]]'' | skov i Brabrand, Aarhus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135972985|Q135972985]] |- | [[Fil:Brabrand Kirke - 1.JPG|center|128px]] | [[Brabrand Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3538974|Q3538974]] |- | | [[Brabrand Stadion]] | | [[stadion]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304237|Q12304237]] |- | | ''[[:d:Q129849440|Brabrand Station]]'' | nedlagt jernbanestation på Aarhus-Randers-banen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q129849440|Q129849440]] |- | [[Fil:Brabrand Sø.JPG|center|128px]] | [[Brabrand Sø]] | sø i Århus Ådal | [[sø]]<br/>[[EU-habitatområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q9019885|Q9019885]] |- | [[Fil:Alf Tolboe Jensen - monument - 1.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q96098885|Brabrand Søpark]]'' | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q96098885|Q96098885]] |- | | ''[[:d:Q98044213|Brabrand Ulu Moske]]'' | | [[moské]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q98044213|Q98044213]] |- | | [[Brabrand-Årslev]] | forstad til Aarhus | [[forstad]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304235|Q12304235]] |- | [[Fil:Brabrandstien (Brabrand).jpg|center|128px]] | [[Brabrandstien]] | cykelsti i Århus | [[cykelsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323254|Q16323254]] |- | [[Fil:Malling hovedgaden2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111897107|Bredgade]]'' | gade i Malling | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111897107|Q111897107]] |- | | [[Bremerholm (Aarhus)|Bremerholm]] | naturområde i Århus | ''[[:d:Q10594991|naturområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304340|Q12304340]] |- | | ''[[:d:Q135284991|Brendstrup]]'' | landsby nær Aarhus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135284991|Q135284991]] |- | | [[Brendstrup Skov]] | skov i Aarhus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15955100|Q15955100]] |- | | [[Brendstrupgårdsvej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63057827|Q63057827]] |- | | ''[[:d:Q30243074|Broagergård]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (190929) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30243074|Q30243074]] |- | [[Fil:Den gamle By - Brostræde.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380115|Brostræde]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380115|Q109380115]] |- | | ''[[:d:Q30130924|Brunhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48525) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130924|Q30130924]] |- | [[Fil:Bruuns Galleri.jpg|center|128px]] | [[Bruuns Galleri|Bruun's Galleri]] | indkøbscenter ved hovedbanegården i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q10436548|Q10436548]] |- | | [[Bruuns Bro]] | vejbro over baneterrænet i Århus | ''[[:d:Q537127|vejbro]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953504|Q61953504]] |- | [[Fil:Bryggerhaven i Ceresbyen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63384456|Bryggerhaven]]'' | boligkompleks i Ceresbyen i Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63384456|Q63384456]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Bullade fra Sønder Bjært 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388216|Bullade fra Sønder Bjært]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388216|Q127388216]] |- | [[Fil:Busgadehuset 01.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q67221858|Busgadehuset]]'' | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q67221858|Q67221858]] |- | [[Fil:Aarhus bus line 3A on Busgaden.JPG|center|128px]] | [[Busgaden]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304668|Q12304668]] |- | | ''[[:d:Q30590771|Business Park Skejby]]'' | erhvervsområde i Århus | ''[[:d:Q338313|erhvervsområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30590771|Q30590771]] |- | [[Fil:06 Park Alle - ÅS 382 (52).JPG|center|128px]] | [[Busruter i Aarhus (-2011)]] | | ''[[:d:Q30014735|busnet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304682|Q12304682]] |- | [[Fil:Den gamle By - Butikken.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388185|Butikken]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388185|Q127388185]] |- | | [[Bymuseet (Aarhus)|Bymuseet]] | bymuseum i Aarhus, der eksisterede fra 1993 til 2011 | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304737|Q12304737]] |- | [[Fil:Bodstedgaard1.jpg|center|128px]] | [[Bådstedgård]] | borg/voldsted i Aarhus Kommune (49671) | [[voldsted]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304758|Q12304758]] |- | | [[Bærmoseskov]] | skov ved Trige | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323287|Q16323287]] |- | [[Fil:Børglum 03.JPG|center|128px]] | [[Børglum Kollegiet]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12304861|Q12304861]] |- | | ''[[:d:Q135977657|Børup]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977657|Q135977657]] |- | | [[CEBRA]] | | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5010204|Q5010204]] |- | [[Fil:CABINN Aarhus Hotel.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q43171337|Cab Inn]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43171337|Q43171337]] |- | [[Fil:Cabinn Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111650545|Cabinn Aarhus]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111650545|Q111650545]] |- | [[Fil:Café Hack.jpg|center|128px]] | [[Café Hack (café)|Café Hack]] | café i centrum af Århus | [[café]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12305026|Q12305026]] |- | [[Fil:Carl Blochs Gade.jpg|center|128px]] | [[Carl Blochs Gade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356149|Q61356149]] |- | | ''[[:d:Q84174208|Category:Alleys in Aarhus]]'' | | [[Wikipedia:Kategorier|Wikimedia-kategori]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174208|Q84174208]] |- | | ''[[:d:Q84174884|Category:Bikeways in Aarhus]]'' | | [[Wikipedia:Kategorier|Wikimedia-kategori]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174884|Q84174884]] |- | | ''[[:d:Q84174954|Category:Street furniture in Aarhus]]'' | | [[Wikipedia:Kategorier|Wikimedia-kategori]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174954|Q84174954]] |- | | ''[[:d:Q84174769|Category:Street signs in Aarhus]]'' | | [[Wikipedia:Kategorier|Wikimedia-kategori]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174769|Q84174769]] |- | | ''[[:d:Q107790680|Center For Digital Pædagogik]]'' | | [[NGO]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107790680|Q107790680]] |- | [[Fil:Center Syd shopping centre.jpg|center|128px]] | [[Center Syd (Aarhus)|Center Syd]] | | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12305587|Q12305587]] |- | | ''[[:d:Q25845815|Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab]]'' | forskningscenter i Aarhus | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25845815|Q25845815]] |- | | ''[[:d:Q123199121|Center for Journalistiske Universitetsuddannelser]]'' | forskningscenter på Aarhus Universitet | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123199121|Q123199121]] |- | | [[Center for Leksikografi]] | | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5062501|Q5062501]] |- | | ''[[:d:Q30264788|Center for Massive Data Algorithmics]]'' | | ''[[:d:Q13226383|facilitet]]''<br/>[[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30264788|Q30264788]] |- | [[Fil:CentralværkstedetSV.JPG|center|128px]] | [[Centralværkstedet]] | jernbaneværksted i Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323307|Q16323307]] |- | | ''[[:d:Q46997881|Centre for Integrative Sequencing, Aarhus Universitet]]'' | forskningscenter ved Aarhus Universitet | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q46997881|Q46997881]] |- | [[Fil:Ceresbryggeriet.jpg|center|128px]] | [[Ceres (bryggeri)|Ceres]] | dansk bryggeri | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2292518|Q2292518]] |- | [[Fil:Ceresbyen - Ceres Corner.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66651889|Ceres Corner]]'' | boligkompleks i Ceresbyen, Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66651889|Q66651889]] |- | [[Fil:Ceres Panorama.jpg|center|128px]] | [[Ceres Panorama]] | højhus i Ceresbyen, Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18199285|Q18199285]] |- | [[Fil:Ceres Park 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63364138|Ceres Park]]'' | boligkompleks i Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63364138|Q63364138]] |- | [[Fil:Atletion.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Idrætspark|Ceres Park og Djurslands Bank Arena]] | sportskompleks i Aarhus | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1961383|Q1961383]] |- | [[Fil:Ceresbyen, Ceres Plaza og Jyske Palæ.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63364199|Ceres Pladsen]]'' | plads i Ceresbyen i Århus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63364199|Q63364199]] |- | [[Fil:Ceres Plaza i Ceresbyen 2019.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63384621|Ceres Plaza]]'' | boligkompleks i Ceresbyen i Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63384621|Q63384621]] |- | [[Fil:VIA Torvet.jpg|center|128px]] | [[Ceresbyen|CeresByen]] | bydel i vestlige del af Århus midtby | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19368373|Q19368373]] |- | [[Fil:Cereshaven (sommer).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63364076|Cereshaven]]'' | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63364076|Q63364076]] |- | [[Fil:Ceresbyen - Cerespark, Cereshus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66840659|Cereshus]]'' | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66840659|Q66840659]] |- | [[Fil:Prismet.jpg|center|128px]] | [[Cereskrydset]] | gade- og lyskryds i Aarhus | [[vejkryds]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12305625|Q12305625]] |- | [[Fil:Christian Kiers Plads 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66292421|Christian Kiers Plads]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66292421|Q66292421]] |- | | [[Christian X's Vej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953517|Q61953517]] |- | [[Fil:Christianskirken.jpg|center|128px]] | [[Christians Sogn (Aarhus Kommune)|Christians Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2313417|Q2313417]] |- | | [[Christiansbjerg]] | bydel i Århus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306255|Q12306255]] |- | | [[Christiansbjerg Idrætsforening]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306256|Q12306256]] |- | [[Fil:Christiansgade 20160503.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174567|Christiansgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174567|Q84174567]] |- | [[Fil:Christianskirken.jpg|center|128px]] | [[Christians Kirke (Aarhus)|Christianskirken]] | kirke i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306253|Q12306253]] |- | | [[Ciconia Aarhus Privathospital]] | | [[Sygehus|hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306367|Q12306367]] |- | | [[Cirkus Tværs]] | | [[cirkus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306391|Q12306391]] |- | [[Fil:City Sleep-In (Aarhus).JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q43171232|City Sleep-in]]'' | | [[vandrerhjem]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43171232|Q43171232]] |- | [[Fil:City Vest (syd).jpg|center|128px]] | [[City Vest]] | storcenter i Aarhus syd for Gellerup | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306415|Q12306415]] |- | [[Fil:Århus Pinsekirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Citykirken Aarhus]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306417|Q12306417]] |- | | [[Classic Race Aarhus]] | | ''[[:d:Q878123|løb]]''<br/>''[[:d:Q56321344|motorcykelløb]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23014597|Q23014597]] |- | | ''[[:d:Q5138965|Cobra]]'' | rutsjebane i Tivoli Friheden | ''[[:d:Q2389789|stålrutsjebane]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5138965|Q5138965]] |- | [[Fil:Comwell Aarhus Dolce by Wyndham.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111409463|Comwell Aarhus Dolce by Wyndham]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111409463|Q111409463]] |- | [[Fil:Constantinsb.jpg|center|128px]] | [[Constantinsborg]] | herregård vest for Århus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306653|Q12306653]] |- | | ''[[:d:Q30131081|Constantinsborg]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49741) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131081|Q30131081]] |- | | ''[[:d:Q30131084|Constantinsborg]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49745) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131084|Q30131084]] |- | | [[Cubo Arkitekter]] | | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306750|Q12306750]] |- | [[Fil:Cykelring skiltning.jpg|center|128px]] | [[Cykelringen]] | | ''[[:d:Q5198662|cykelinfrastruktur]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63478412|Q63478412]] |- | [[Fil:Den gamle By - Cykelsmedens hus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388213|Cykelsmedens hus fra Viborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388213|Q127388213]] |- | | [[Cykle Klubben Aarhus]] | | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306796|Q12306796]] |- | | ''[[:d:Q5204237|DAHANCA]]'' | | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5204237|Q5204237]] |- | | ''[[:d:Q112012778|DBU Hotel & Kursuscenter]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112012778|Q112012778]] |- | [[Fil:DGI-huset (Aarhus) 2.JPG|center|128px]] | [[DGI-Huset Aarhus]] | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306839|Q12306839]] |- | | [[DGL 2000]] | dansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q37930688|Q37930688]] |- | | [[DSB værksted ved Årslev|DSB Centralværksted ved Årslev]] | vedligeholdelsesværksted for elektriske DSB-tog | ''[[:d:Q329683|industriområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124707063|Q124707063]] |- | | ''[[:d:Q84174505|Dagmar Petersens Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174505|Q84174505]] |- | [[Fil:Dalgas Avenue.jpg|center|128px]] | [[Dalgas Avenue]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12307058|Q12307058]] |- | | ''[[:d:Q139330211|Damgård]]'' | gård i Mårslet | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139330211|Q139330211]] |- | [[Fil:Pavillionen i Riisskov.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q43209537|Danhostel Aarhus]]'' | | [[vandrerhjem]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43209537|Q43209537]] |- | [[Fil:Danhostel Aarhus City.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111118685|Danhostel Aarhus City]]'' | | [[vandrerhjem]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111118685|Q111118685]] |- | [[Fil:Dania2012.jpg|center|128px]] | [[Dania Kollegiet]] | kollegium i det nordlige Århus | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12307137|Q12307137]] |- | | ''[[:d:Q30272579|Danish Dairy Research Foundation]]'' | | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30272579|Q30272579]] |- | | ''[[:d:Q43896090|Danish Pain Research Center]]'' | | ''[[:d:Q13226383|facilitet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43896090|Q43896090]] |- | [[Fil:DMJX Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Journalisthøjskolen|Danmarks Journalisthøjskole]] | tidligere dansk uddannelsesinstitution, i 2008 erstattet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12320384|Q12320384]] |- | [[Fil:DMJX Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q105336740|Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus]]'' | uddannelsesinstitution i Århus | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q105336740|Q105336740]] |- | | [[Dansk Melodi Grand Prix 1991]] | | [[Dansk Melodi Grand Prix]]<br/>''[[:d:Q35718073|land i Eurovision Song Contest]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5257972|Q5257972]] |- | | [[Dansk Melodi Grand Prix 2004]] | | [[Dansk Melodi Grand Prix]]<br/>''[[:d:Q35718073|land i Eurovision Song Contest]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5257982|Q5257982]] |- | [[Fil:Dansk Plakatmuseum.jpg|center|128px]] | [[Dansk Plakatmuseum]] | museum i Den gamle By, Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12307521|Q12307521]] |- | | ''[[:d:Q30271242|Dansk Selskab For Bevægeforstyrrelser]]'' | | [[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30271242|Q30271242]] |- | [[Fil:HammershøjAndelskassenSØ.jpg|center|128px]] | [[Danske Andelskassers Bank]] | dansk bank | [[bank]]<br/>''[[:d:Q891723|børsnoteret selskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28031941|Q28031941]] |- | | ''[[:d:Q24038468|De Gule Vagter]]'' | dansk vagtselskab | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24038468|Q24038468]] |- | [[Fil:De Mezas Vej.jpg|center|128px]] | [[De Mezas Vej]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62059817|Q62059817]] |- | [[Fil:De fem søstre i århus perspetiv korrekt.jpg|center|128px]] | [[De Fem Søstre (Aarhus)|De fem søstre]] | DLGs siloer på Århus Havn | [[silo]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25247861|Q25247861]] |- | [[Fil:Brendstrup Skov 2.jpg|center|128px]] | [[De nye Aarhus Skove]] | | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15955135|Q15955135]] |- | [[Fil:Den gamle by 2.jpg|center|128px]] | [[Den Gamle By]] | frilandsmuseum for bykultur i Aarhus, Danmark | [[museum]]<br/>[[frilandsmuseum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1186756|Q1186756]] |- | [[Fil:Aarhus Katedralskole, Den Hvide Bygning.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57459239|Den Hvide Bygning]]'' | bygning på Aarhus Katedralskole | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57459239|Q57459239]] |- | | [[Den Jyske Opera]] | Dansk operakompagni | ''[[:d:Q20819922|operakompagni]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308070|Q12308070]] |- | | [[Den Jyske Pigegarde]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308071|Q12308071]] |- | [[Fil:Aarhusbugten.jpg|center|128px]] | [[Den Permanente Badeanstalt]] | | [[strand]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5256478|Q5256478]] |- | [[Fil:Denpermanentestation1.jpg|center|128px]] | [[Den Permanente Station]] | nedlagt station på Grenaabanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308090|Q12308090]] |- | [[Fil:Aarhus Katedralskole 02 2.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q57458861|Den Røde Bygning]]'' | bygning på Aarhus Katedralskole | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57458861|Q57458861]] |- | [[Fil:Den Uendelige Bro Varna.jpg|center|128px]] | [[Den Uendelige Bro]] | badebro og kunstinstallation i Aarhus | [[Gangbro|fodgængerbro]]<br/>''[[:d:Q860861|skulptur]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63490187|Q63490187]] |- | | ''[[:d:Q114958780|Den Vestdanske Filmpulje]]'' | | [[Fond (stiftelse)|fond]]<br/>''[[:d:Q1916351|filmpulje]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q114958780|Q114958780]] |- | [[Fil:Aarhus Letbane on Nørreport 01.jpg|center|128px]] | [[Den indre strækning]] | letbane i Aarhus | ''[[:d:Q728937|jernbanestrækning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q56285231|Q56285231]] |- | | [[Det Danske Gartnerimuseum]] | nedlagt institution i Beder, Jylland | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27531007|Q27531007]] |- | [[Fil:Det jyske kunstakademi.jpg|center|128px]] | [[Det Jyske Kunstakademi]] | dansk kunstakademi | ''[[:d:Q4671277|akademisk institution]]''<br/>[[kunstakademi]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6318720|Q6318720]] |- | [[Fil:Det Jyske Musikkonservatorium 1.JPG|center|128px]] | [[Det Jyske Musikkonservatorium]] | dansk musikkonservatorium | [[Musikkonservatorium|konservatorium]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q909117|Q909117]] |- | [[Fil:Aarhus universitet.jpg|center|128px]] | [[Statsbiblioteket|Det Kgl. Bibliotek - Aarhus]] | | ''[[:d:Q856234|akademisk bibliotek]]''<br/>[[nationalbibliotek]]<br/>''[[:d:Q45400320|open-access publisher]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3432887|Q3432887]] |- | [[Fil:Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads i Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q113273217|Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]'' | gravplads i Aarhus | [[gravplads]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q113273217|Q113273217]] |- | [[Fil:Det norske hus havesiden.jpg|center|128px]] | [[Det Norske Hus]] | fredet villa i Århus | [[villa]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308498|Q12308498]] |- | | ''[[:d:Q64549032|Det Nye Universitetshospital]]'' | | [[Sygehus|hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q64549032|Q64549032]] |- | [[Fil:Havnen 1 (2).JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q57566015|Det Store Havnehus]]'' | bygning på Århus Ø | [[højhus]]<br/>''[[:d:Q2304397|højhus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57566015|Q57566015]] |- | [[Fil:Victor Albeck Bygningen.JPG|center|128px]] | [[Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek]] | | ''[[:d:Q856234|akademisk bibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308400|Q12308400]] |- | [[Fil:Diakonhøjskolen med skilt2010.jpg|center|128px]] | [[Diakonhøjskolen]] | folkekirkelig institution i Højbjerg, Århus | [[college]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308556|Q12308556]] |- | [[Fil:Djurslandmotorvejen 02.jpg|center|128px]] | [[Djurslandmotorvejen]] | færdselsrute nord for Århus | [[motorvej]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Favrskov Kommune]] | [[:d:Q4994462|Q4994462]] |- | [[Fil:Drone photo of Dokk1 in Aarhus, Denmark.jpg|center|128px]] | [[Dokk1]] | kulturcenter og bibliotek i Aarhus | [[bibliotek]]<br/>[[kulturcenter]]<br/>''[[:d:Q856584|biblioteksbygning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16856305|Q16856305]] |- | [[Fil:Aarhus Letbane, Dokk1 stop.jpg|center|128px]] | [[Dokk1 Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28758657|Q28758657]] |- | [[Fil:Domkirkepladsen 01.JPG|center|128px]] | [[Domkirkepladsen (Aarhus)|Domkirkepladsen]] | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61060148|Q61060148]] |- | [[Fil:Nykredit13.jpg|center|128px]] | [[Domkirkepladsen 1]] | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042091|Q23042091]] |- | | ''[[:d:Q135977937|Drammelstrup]]'' | bebyggelse nordvest for Odder | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Odder Kommune]] | [[:d:Q135977937|Q135977937]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Dronning Margrethes Gade 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q122409281|Dronning Margrethes Gade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122409281|Q122409281]] |- | [[Fil:Dronning Margrethes Vej.jpg|center|128px]] | [[Dronning Margrethes Vej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953537|Q61953537]] |- | | ''[[:d:Q125894686|Dusager]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894686|Q125894686]] |- | | [[Dynkarken]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953542|Q61953542]] |- | [[Fil:Den gamle By - Dytmærsken.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380128|Dytmærsken]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380128|Q109380128]] |- | [[Fil:Døde Å (Viby) 01.jpg|center|128px]] | [[Døde Å]] | tilløb til Brabrand Sø | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309153|Q12309153]] |- | [[Fil:Aarhus KMPG Huset.jpg|center|128px]] | [[EY-Huset]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562211|Q19562211]] |- | | ''[[:d:Q108824219|Edelhofvejen Trinbræt]]'' | nedlagt station på Hammelbanen i Jylland | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108824219|Q108824219]] |- | | ''[[:d:Q30131060|Edslev]]'' | dysse eller jættestue i Aarhus Kommune (49642) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131060|Q30131060]] |- | | ''[[:d:Q30131062|Edslev]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49647) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131062|Q30131062]] |- | | ''[[:d:Q30131063|Edslev]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49651) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131063|Q30131063]] |- | | [[Edwin Rahrs Vej (motortrafikvej)|Edwin Rahrs Vej]] | vestlig indfaldsvej indtil Aarhus | [[Stamvej|motortrafikvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17341754|Q17341754]] |- | | [[Edwin Rahrs Vej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953547|Q61953547]] |- | | ''[[:d:Q123381397|Efterskolen for Scenekunst]]'' | efterskole i Aarhus Kommune | [[efterskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123381397|Q123381397]] |- | [[Fil:Egelund Station.jpg|center|128px]] | [[Egelund Station]] | nedlagt station på Odderbanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309436|Q12309436]] |- | | [[Egmont Studentergaard]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309489|Q12309489]] |- | [[Fil:Egå 4-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Egå]] | nordlig bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1299215|Q1299215]] |- | [[Fil:Egå Engsø.jpg|center|128px]] | [[Egå Engsø]] | Sø i Egådalen, nord for Århus | [[sø]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5348551|Q5348551]] |- | [[Fil:Egå Gymnasium.jpg|center|128px]] | [[Egaa Gymnasium|Egå Gymnasium]] | | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309516|Q12309516]] |- | [[Fil:Egå 4-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Egå Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309517|Q12309517]] |- | | ''[[:d:Q21107206|Egå Kombi Bibliotek]]'' | bibliotek i Egå | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107206|Q21107206]] |- | [[Fil:Egå Mølle.jpg|center|128px]] | [[Egå Mølle]] | vindmølle nær Djurslandmotorvejen sydøst for Lystrup | [[Hollandsk vindmølle|hollandsk mølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323466|Q16323466]] |- | [[Fil:Egaa01.JPG|center|128px]] | [[Egå Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2483048|Q2483048]] |- | | [[Egåen]] | vandløb i Aarhus Kommune | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11966676|Q11966676]] |- | [[Fil:Den gamle By - Eilschous boliger.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388191|Eilschous boliger]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388191|Q127388191]] |- | [[Fil:08-10-05-b3-Elev (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Elev (by)|Elev]] | lille by 10 km nord for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2483296|Q2483296]] |- | [[Fil:Elev Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elev Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309715|Q12309715]] |- | | ''[[:d:Q122999604|Elev Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999604|Q122999604]] |- | [[Fil:Elev Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elev Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2524815|Q2524815]] |- | [[Fil:Elise Smiths Skole.jpg|center|128px]] | [[Elise Smiths Skole]] | | [[fri grundskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309770|Q12309770]] |- | | [[Ellehøjskolen]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309798|Q12309798]] |- | [[Fil:Ellevangkirke ene.jpg|center|128px]] | [[Ellevang Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309821|Q12309821]] |- | [[Fil:Ellevangkirke ene.jpg|center|128px]] | [[Ellevang Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2595855|Q2595855]] |- | | ''[[:d:Q122999602|Ellevangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999602|Q122999602]] |- | | ''[[:d:Q139335331|Elmose]]'' | bebyggelse øst for Beder-Malling | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139335331|Q139335331]] |- | | ''[[:d:Q30131160|Elsted]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50005) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131160|Q30131160]] |- | | ''[[:d:Q130317762|Elsted]]'' | bydel i Lystrup, Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130317762|Q130317762]] |- | [[Fil:Elsted Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elsted Kirke]] | kirke i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309887|Q12309887]] |- | | ''[[:d:Q122999605|Elsted Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999605|Q122999605]] |- | [[Fil:Elsted Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elsted Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2631534|Q2631534]] |- | [[Fil:Elvirasminde, Skanderborg.JPG|center|128px]] | [[Elvirasminde]] | | [[public limited company]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12309902|Q12309902]] |- | [[Fil:Elvirasminde.jpg|center|128px]] | [[Elvirasminde (bygning)|Elvirasminde]] | bygningskompleks i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25247878|Q25247878]] |- | [[Fil:Emanuel Sejrs Gade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174149|Emanuel Sejrs Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174149|Q84174149]] |- | [[Fil:Emil Vetts Passage 01.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q84174715|Emil Vetts Passage]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174715|Q84174715]] |- | | ''[[:d:Q135654593|Emiliedal]]'' | tidligere teglværk i Aarhus | [[teglværk]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654593|Q135654593]] |- | | ''[[:d:Q122999607|Engdalskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999607|Q122999607]] |- | | [[Entré Scenen]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12310190|Q12310190]] |- | [[Fil:Aarhus Business College (Erhvervsakademiet, Viby, 2009).jpg|center|128px]] | [[Erhvervsakademi Aarhus]] | | ''[[:d:Q38723|videregående uddannelsesinstitution]]''<br/>[[handelshøjskole]]<br/>''[[:d:Q131765177|Erhvervsakademi]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323496|Q16323496]] |- | | ''[[:d:Q136827980|Espenhøj]]'' | bakke nordvest for Brabrand | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136827980|Q136827980]] |- | | [[Essex Invest|Essex A/S]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12310650|Q12310650]] |- | [[Fil:Europahuset 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57514354|Europahuset]]'' | kontorbygning i Århus | ''[[:d:Q1021645|kontorbygning]]''<br/>''[[:d:Q134570257|office tower]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57514354|Q57514354]] |- | [[Fil:Europa Plads set fra Dokk1.jpg|center|128px]] | [[Europaplads (Aarhus)|Europaplads]] | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62059897|Q62059897]] |- | [[Fil:Europapladsstation.jpg|center|128px]] | [[Europaplads Station]] | nedlagt station på Grenaabanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12310720|Q12310720]] |- | [[Fil:Aarhus Lystbådehavn.jpg|center|128px]] | [[FTL Havnen]] | havn i Århus | [[lystbådehavn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12310920|Q12310920]] |- | [[Fil:Den gamle By - Facade fra Randers.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388229|Facade fra Randers]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388229|Q127388229]] |- | | ''[[:d:Q30271347|Falck Foundation]]'' | | [[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30271347|Q30271347]] |- | [[Fil:Falstersgade (sne).jpg|center|128px]] | [[Falstersgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355592|Q61355592]] |- | | ''[[:d:Q139330157|Fastrup]]'' | landsby øst for Skanderborg | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139330157|Q139330157]] |- | [[Fil:Fatter Eskil 2.jpg|center|128px]] | [[Fatter Eskil]] | værtshus og spillested for rytmisk musik i Århus | [[værtshus]]<br/>''[[:d:Q8719053|spillested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311130|Q12311130]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Fedestald fra Kerteminde.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388219|Fedestald fra Kerteminde]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388219|Q127388219]] |- | [[Fil:Filmby Aarhus, studier3.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q124850024|Filmby Aarhus]]'' | | ''[[:d:Q338313|erhvervsområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124850024|Q124850024]] |- | [[Fil:Filuren (Musikhuset Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Filuren]] | teater for børn og unge i Musikhuset Aarhus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311332|Q12311332]] |- | [[Fil:Fiskbæk i Pøel Skov.jpg|center|128px]] | [[Fiskbæk (Malling Sogn)|Fiskbæk]] | lille vandløb syd for Malling | ''[[:d:Q47521|bæk]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q54092239|Q54092239]] |- | [[Fil:Fiskergade.jpg|center|128px]] | [[Fiskergade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323537|Q16323537]] |- | [[Fil:N.J. Fjordsgades Skole 1.jpg|center|128px]] | [[Fjordsgade forenings- og fritidshus]] | | [[medborgerhus]]<br/>''[[:d:Q96086516|tidligere uddannelsesinstitution]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328167|Q12328167]] |- | | [[Fløjstrup (Aarhus Kommune)|Fløjstrup]] | landsby øst for Beder syd for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311737|Q12311737]] |- | [[Fil:Jørgen rønnovs narhvalstand ved stranden nedenfor Fløjstrup (7048097415).jpg|center|128px]] | [[Fløjstrup Skov]] | skovområde ud til kysten syd for Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48213699|Q48213699]] |- | | ''[[:d:Q30153103|Fløjstrup Skov V]]'' | langhøj i Aarhus Kommune (116012) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153103|Q30153103]] |- | | ''[[:d:Q30153108|Fløjstrup Skov VII]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (116025) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153108|Q30153108]] |- | | ''[[:d:Q30153111|Fløjstrup Skov XVII]]'' | gravrøse i Aarhus Kommune (116030) | [[gravrøse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153111|Q30153111]] |- | | [[Folketeatret (Aarhus)|Folketeatret]] | tidligere biograf i Århus | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311807|Q12311807]] |- | | [[Folkeuniversitetet]] | | ''[[:d:Q875538|offentligt universitet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11969398|Q11969398]] |- | [[Fil:FSK logo.png|center|128px]] | [[Foreningen for Samtidskunst]] | | [[Frivilligorganisation|frivillig organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29034325|Q29034325]] |- | | [[Forlaget Klematis]] | | [[forlag]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311976|Q12311976]] |- | [[Fil:Sti Forstbotanisk Have.jpg|center|128px]] | [[Forstbotanisk Have (Aarhus)|Forstbotanisk Have]] | ved Århus | [[arboret]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312046|Q12312046]] |- | [[Fil:Forteparken (maj).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66291439|Forteparken]]'' | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66291439|Q66291439]] |- | | [[Framlev]] | landsby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23747554|Q23747554]] |- | [[Fil:Framlev (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Framlev Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312140|Q12312140]] |- | [[Fil:Framlev (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Framlev Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312141|Q12312141]] |- | | [[Fredede bygninger i Aarhus Kommune]] | Wikimedia liste | ''[[:d:Q13406463|Wikimedia-liste]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312266|Q12312266]] |- | | [[Fredede fortidsminder i Aarhus Kommune]] | Wikimedia liste | ''[[:d:Q13406463|Wikimedia-liste]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312374|Q12312374]] |- | [[Fil:Fredens Kirke.JPG|center|128px]] | [[Fredens Sogn (Aarhus Kommune)|Fredens Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2277616|Q2277616]] |- | | [[Fredens Torv]] | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953769|Q61953769]] |- | [[Fil:Fredensgade, Århus 2018.jpg|center|128px]] | [[Fredensgade (Aarhus)|Fredensgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953766|Q61953766]] |- | [[Fil:Fredens Kirke.JPG|center|128px]] | [[Fredenskirken]] | kirke i Viby i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312495|Q12312495]] |- | [[Fil:FrederiksAlleAarhusRådhuspladsen.JPG|center|128px]] | [[Frederiks Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312759|Q12312759]] |- | [[Fil:Frederiks Plads (oktober).jpg|center|128px]] | [[Frederiks Plads]] | kvarter i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]]<br/>''[[:d:Q1497375|element bestående af flere objekter]]''<br/>[[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562246|Q19562246]] |- | [[Fil:Hans broges gade.jpg|center|128px]] | [[Frederiksbjerg]] | bydel i Århus C | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5499329|Q5499329]] |- | [[Fil:AarhusSvømmestadionSØ.JPG|center|128px]] | [[Frederiksbjerg Idrætscenter]] | sportsanlæg i Aarhus midtby | ''[[:d:Q1076486|sportsanlæg]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341855|Q12341855]] |- | [[Fil:Ingerslevs Boulevard, Frederiksbjerg. Frederiksbjerg Skole.jpg|center|128px]] | [[Frederiksbjerg Skole]] | folkeskole i Århus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108554418|Q108554418]] |- | [[Fil:Frederiksbjerg Torv 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q62415397|Frederiksbjerg Torv]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62415397|Q62415397]] |- | [[Fil:Frederiksbroen ved Immervad, Aarhus, 1907.jpg|center|128px]] | [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]] | bro i Aarhus ved Immervad | ''[[:d:Q537127|vejbro]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25750159|Q25750159]] |- | [[Fil:Frederiksbroen 2.jpg|center|128px]] | [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]] | bro i Aarhus på Frederiks Allé | ''[[:d:Q537127|vejbro]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30503663|Q30503663]] |- | [[Fil:Frederiksgade (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Frederiksgade (Aarhus)|Frederiksgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28408385|Q28408385]] |- | | ''[[:d:Q117556138|Frederikshøj Cycling Club]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q117556138|Q117556138]] |- | | ''[[:d:Q30131045|Frederikshøj kro]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49566) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131045|Q30131045]] |- | [[Fil:Frederikskirken.jpg|center|128px]] | [[Frederikskirken]] | kirke i Højbjerg, Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312821|Q12312821]] |- | [[Fil:Frichsparken 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q106221914|Frichsparken]]'' | erhvervspark i Århus | ''[[:d:Q329683|industriområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q106221914|Q106221914]] |- | | [[Frie Skolers Lærerforening]] | dansk fagforening | [[fagforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312921|Q12312921]] |- | | [[Friis og Moltke]] | dansk arkitektvirksomhed | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12312977|Q12312977]] |- | | [[Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark]] | dansk forening | [[Frivilligorganisation|frivillig organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q45322904|Q45322904]] |- | [[Fil:Frue Kirkeplads 03.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q66304437|Frue Kirkeplads]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66304437|Q66304437]] |- | [[Fil:Den gamle By - Modeforretning 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388190|Frøken Wahlstrøms hus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388190|Q127388190]] |- | [[Fil:Fulden-1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q107622727|Fulden]]'' | landsby nord for Beder-Malling | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107622727|Q107622727]] |- | | ''[[:d:Q30287939|Funk Production]]'' | | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30287939|Q30287939]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Funkishus fra Jelling.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388230|Funkishuse fra Jelling]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388230|Q127388230]] |- | | [[Fynsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355477|Q61355477]] |- | [[Fil:Fårup kirke.jpg|center|128px]] | [[Fårup Kirke (Aarhus Kommune)|Fårup Kirke]] | kirke i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313273|Q12313273]] |- | [[Fil:Fårup kirke.jpg|center|128px]] | [[Fårup Sogn (Aarhus Kommune)|Fårup Sogn]] | sogn nordvest for Århus | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2500628|Q2500628]] |- | | ''[[:d:Q137361371|Fængselskreds Vest]]'' | kreds under Danmarks Fængsler | ''[[:d:Q7162158|fængselsmyndighed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137361371|Q137361371]] |- | [[Fil:BR Jyllingevej.jpg|center|128px]] | [[Fætter BR]] | legetøjskæde - En del af Salling Group | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q1318959|legetøjsbutik]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4353228|Q4353228]] |- | [[Fil:Fødselsanstalten - 2.jpg|center|128px]] | [[Fødselsanstalten i Jylland]] | tidligere fødselsanstalt i Aarhus, i dag sundhedsvidenskabeligt bibliotek ved Aarhus Universitet | ''[[:d:Q958822|fødeklinik]]''<br/>''[[:d:Q856234|akademisk bibliotek]]''<br/>''[[:d:Q64578911|tidigere sygehus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313326|Q12313326]] |- | [[Fil:Føtex, Eternitten.jpg|center|128px]] | [[Føtex]] | dansk supermarkedskæde | [[supermarkedskæde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1480395|Q1480395]] |- | [[Fil:Føtex Food, Østerbrogade.jpg|center|128px]] | [[Føtex food|Føtex Food]] | Del af Salling Group | [[supermarkedskæde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313355|Q12313355]] |- | | [[GITIS Scandinavia]] | | ''[[:d:Q2143781|dramaskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313382|Q12313382]] |- | | ''[[:d:Q107212202|Galleri Boye]]'' | | ''[[:d:Q1007870|kunstgalleri]]''<br/>[[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107212202|Q107212202]] |- | | [[Galleri Image]] | | ''[[:d:Q1007870|kunstgalleri]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q44693467|Q44693467]] |- | [[Fil:Gl. Aaby gadebillede 4.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q70483346|Gammel Aaby]]'' | oprindelig landsby i Åbyhøj i Århus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q70483346|Q70483346]] |- | | ''[[:d:Q100979491|Gammel Harlev]]'' | landsby sydøst for Harlev i Århus Kommune | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q100979491|Q100979491]] |- | [[Fil:Gammel Vejlby Kro.jpg|center|128px]] | [[Gammel Vejlby Kro]] | | [[restaurant]]<br/>[[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313484|Q12313484]] |- | [[Fil:Church-of-Aaby-1.JPG|center|128px]] | [[Gammel Åby Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313488|Q12313488]] |- | | [[Gammelgaardsskolen]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313495|Q12313495]] |- | [[Fil:Den Gamle By The Old Town Aarhus - panoramio (15).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388215|Gartnerhuset]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388215|Q127388215]] |- | [[Fil:Gastromé.jpg|center|128px]] | [[Gastromé]] | dansk restaurant | [[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23010109|Q23010109]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Gavlhus fra Sønderborg.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388221|Gavlhus fra Sønderborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388221|Q127388221]] |- | [[Fil:Geding Panorama 2.jpg|center|128px]] | [[Geding]] | landsby nordvest for Tilst | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313568|Q12313568]] |- | [[Fil:Geding Sø i regnvejr.jpg|center|128px]] | [[Geding Sø]] | | [[sø]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17165592|Q17165592]] |- | [[Fil:Gellerupparken.JPG|center|128px]] | [[Gellerup]] | kvarter i Brabrand, Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4994499|Q4994499]] |- | [[Fil:Gellerup´i raamatukogu.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q21107188|Gellerup Bibliotek]]'' | bibliotek i Brabrand | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107188|Q21107188]] |- | [[Fil:Gellerup Kirke - 2.JPG|center|128px]] | [[Gellerup Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313586|Q12313586]] |- | | [[Gellerup Museum]] | museum i lejlighed i Gellerupparken i Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27531073|Q27531073]] |- | [[Fil:Gellerup Skov 2.JPG|center|128px]] | [[Gellerup Skov]] | skov i Aarhus Vest | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753269|Q23753269]] |- | [[Fil:Gellerup Kirke - 2.JPG|center|128px]] | [[Gellerup Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2846654|Q2846654]] |- | | [[Gellerupbadet]] | svømmehal i Århus | ''[[:d:Q200023|svømmehal]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12313588|Q12313588]] |- | [[Fil:Gellerupparken.JPG|center|128px]] | [[Gellerupparken]] | boligafdeling i Brabrand, Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]''<br/>[[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1499749|Q1499749]] |- | | [[Gellerupplanen]] | satellitby i Gellerup, Brabrand | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323617|Q16323617]] |- | | [[Giber Ringvej]] | omfartsvej syd om Tranbjerg og Mårslet | [[omfartsvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21816918|Q21816918]] |- | [[Fil:Giber Aa i Moesgaard Skov.jpg|center|128px]] | [[Giber Å]] | vandløb syd for Aarhus | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753265|Q23753265]] |- | | [[Gl. Horsens Landevej]] | vej i Aarhus Kommune | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953772|Q61953772]] |- | [[Fil:Gl. Skejby Station 02.jpg|center|128px]] | [[Gl. Skejby Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28758753|Q28758753]] |- | [[Fil:Århus Godsbanegård (hovedbygning).jpg|center|128px]] | [[Godsbanen (Aarhus)|Godsbanen]] | kulturcenter i den tidligere Aarhus Godsbanegård | [[kulturcenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15955156|Q15955156]] |- | | ''[[:d:Q135973142|Godthåb]]'' | aarhusiansk bryggeri (1878-1895) | [[bryggeri]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135973142|Q135973142]] |- | [[Fil:Godshåbsgade3.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174637|Godthåbsgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174637|Q84174637]] |- | | ''[[:d:Q71532203|Gratiakirken]]'' | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q71532203|Q71532203]] |- | [[Fil:Graven (Århus).jpg|center|128px]] | [[Graven]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225918|Q28225918]] |- | | [[Grenåvej (Aarhus Kommune)|Grenåvej]] | vej i Aarhus Kommune | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314292|Q12314292]] |- | | ''[[:d:Q84174610|Grete Løchtes Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174610|Q84174610]] |- | [[Fil:Grimfest-stemningsfoto-scaled.jpg|center|128px]] | [[GrimFest]] | musikfestival i Århus | ''[[:d:Q868557|musikfestival]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5219993|Q5219993]] |- | [[Fil:Grimhøj.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q133691789|Grimhøj]]'' | bakke i Brabrand | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q133691789|Q133691789]] |- | | [[Grimhøjmoskeen]] | moske i Aarhus | [[moské]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21083668|Q21083668]] |- | | ''[[:d:Q130436215|Grumstolen]]'' | hus i Højbjerg, Aarhus | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130436215|Q130436215]] |- | [[Fil:Grundfos Kollegiet.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q57565478|Grundfos Kollegiet]]'' | bygning på Århus Ø | [[højhus]]<br/>''[[:d:Q2304397|højhus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57565478|Q57565478]] |- | | [[Grundtvigs Hus Kollegiet]] | kollegium i Århus | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19721069|Q19721069]] |- | [[Fil:Grundtvigsvej2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174279|Grundtvigsvej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174279|Q84174279]] |- | | ''[[:d:Q30155796|Gråmølle Bro]]'' | bro i Aarhus Kommune (131229) | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155796|Q30155796]] |- | [[Fil:Grøfthøjhuset 02.jpg|center|128px]] | [[Grøfthøjhuset]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314474|Q12314474]] |- | [[Fil:Grøfthøjparken.jpg|center|128px]] | [[Grøfthøjparken]] | boligområde i Aarhus-bydelen Viby | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323648|Q16323648]] |- | [[Fil:Aarhus street by night.jpg|center|128px]] | [[Grønnegade (Aarhus)|Grønnegade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355339|Q61355339]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Grønnegade 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q121597070|Grønnegade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q121597070|Q121597070]] |- | [[Fil:Guldsmedgade2.jpg|center|128px]] | [[Guldsmedgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174083|Q84174083]] |- | | ''[[:d:Q30131090|Gundestrup]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49798) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131090|Q30131090]] |- | [[Fil:Gunnar Clausens Vej Station.jpg|center|128px]] | [[Gunnar Clausensvej Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314625|Q12314625]] |- | [[Fil:Odderbanen.jpg|center|128px]] | [[Gunnestrup Station]] | nedlagt station på Odderbanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314651|Q12314651]] |- | | [[Gyldenløvesgade (Aarhus)|Gyldenløvesgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314724|Q12314724]] |- | | [[Gåsehaven]] | | [[Sted|geografisk område]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314774|Q12314774]] |- | | [[Gøglerskolen]] | produktionsskole i Aarhus | ''[[:d:Q115283283|produktionsskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314798|Q12314798]] |- | | ''[[:d:Q125894676|Gøteborg Allé]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894676|Q125894676]] |- | [[Fil:View over Havnepromenade from Dokk1, Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q87279856|Hack Kampmanns Plads]]'' | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q87279856|Q87279856]] |- | [[Fil:Haderslevhusene, Aarhus 2014.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388210|Haderslevhusene]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388210|Q127388210]] |- | [[Fil:Hallssti.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127603595|Hallssti]]'' | cykelsti langs Værkmestergade i Århus | [[cykelsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127603595|Q127603595]] |- | | [[Halmstadgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63057932|Q63057932]] |- | | [[School of Business and Social Sciences|Handelshøjskolen, Aarhus Universitet]] | | [[handelshøjskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q301450|Q301450]] |- | [[Fil:Hans broges gade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84757413|Hans Broges Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84757413|Q84757413]] |- | [[Fil:Hans Broges Gård2.jpg|center|128px]] | [[Hans Broges Gård]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042115|Q23042115]] |- | [[Fil:Hans Hartvig Seedorfs Stræde2.jpg|center|128px]] | [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355609|Q61355609]] |- | | [[Hans Schourups Gade (Aarhus)|Hans Schourups Gade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315551|Q12315551]] |- | [[Fil:HaraldJensensPlads1.jpg|center|128px]] | [[Harald Jensens Plads]] | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315652|Q12315652]] |- | [[Fil:Harder, Aarhus, 2025 (1).jpg|center|128px]] | [[Harder]] | århusiansk tøjbutik | [[butik]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315707|Q12315707]] |- | [[Fil:HarlevStation.jpg|center|128px]] | [[Harlev]] | satellitby vest for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1585507|Q1585507]] |- | | ''[[:d:Q21107191|Harlev Bibliotek]]'' | bibliotek i Harlev | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107191|Q21107191]] |- | [[Fil:Harlev 5 - Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Harlev Kirke]] | bygning i Gammel Harlev | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27788723|Q27788723]] |- | | ''[[:d:Q30241615|Harlev Mølle]]'' | bro i Aarhus Kommune (189925) | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241615|Q30241615]] |- | [[Fil:Gammel Harlev Præstegård (2).jpg|center|128px]] | [[Harlev Præstegård]] | | [[præstegård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042117|Q23042117]] |- | [[Fil:Harlev 3 - Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Harlev Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2355995|Q2355995]] |- | [[Fil:Hasle Torv.jpg|center|128px]] | [[Hasle (Aarhus)|Hasle]] | forstad til Aarhus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5679280|Q5679280]] |- | [[Fil:Hasle Bakker (Bakkekammen) 01.jpg|center|128px]] | [[Hasle Bakker]] | rekreativt område i Brabrand, Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315769|Q12315769]] |- | | ''[[:d:Q21107193|Hasle Bibliotek]]'' | bibliotek i Aarhus V. | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107193|Q21107193]] |- | | [[Hasle Boldklub]] | dansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315768|Q12315768]] |- | [[Fil:Hasle Kirke - Århus - 3.jpg|center|128px]] | [[Hasle Kirke (Aarhus)|Hasle Kirke]] | kirke i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315773|Q12315773]] |- | | [[Hasle Ringvej]] | ringvej gennem det vestlige Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48213903|Q48213903]] |- | [[Fil:Hasle Skole - 3.jpg|center|128px]] | [[Hasle Skole (Aarhus Kommune)|Hasle Skole]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315776|Q12315776]] |- | [[Fil:Hasle Kirke - Århus - 3.jpg|center|128px]] | [[Hasle Sogn (Aarhus Kommune)|Hasle Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2300566|Q2300566]] |- | [[Fil:Hasle Torv.jpg|center|128px]] | [[Hasle Torv]] | plads i Århus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315777|Q12315777]] |- | [[Fil:Vandtårn - Hasle.jpg|center|128px]] | [[Hasle Vandtårn]] | bygning i Hasle | [[vandtårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315778|Q12315778]] |- | [[Fil:Hovedvejen, Hasselager 2010.jpg|center|128px]] | [[Hasselager]] | bydel sydvest for Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5680003|Q5680003]] |- | | ''[[:d:Q30240880|Hasselager Alle]]'' | vej i Viby, Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30240880|Q30240880]] |- | | ''[[:d:Q115476065|Hasselager Station]]'' | nedlagt station på Fredericia-Århus-banen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q115476065|Q115476065]] |- | | ''[[:d:Q5680009|Hasselhøj]]'' | | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5680009|Q5680009]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Havbogade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380157|Havbogade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380157|Q109380157]] |- | | [[Havebyen Station]] | nedlagt station på Odderbanen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12315832|Q12315832]] |- | [[Fil:Tracks of Aarhus Letbane - Havnegade.jpg|center|128px]] | [[Havnegade (Aarhus)|Havnegade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953774|Q61953774]] |- | [[Fil:Havnegade, Den gamle By 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380162|Havnegade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380162|Q109380162]] |- | [[Fil:Havneholmen Aarhus from cruise ship.jpg|center|128px]] | [[Havneholmen (Aarhus)|Havneholmen]] | bebyggelse på Århus Ø | ''[[:d:Q1497375|element bestående af flere objekter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562270|Q19562270]] |- | [[Fil:Marselisborg Lystbådehavn 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q33048269|Havnehotellet]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33048269|Q33048269]] |- | [[Fil:Havnehusene Aarhus 2025-07.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q61659127|Havnehusene]]'' | boligejendom på Aarhus Ø | [[Lejebolig]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61659127|Q61659127]] |- | [[Fil:Havnens Perle.jpg|center|128px]] | [[Havnens Perle]] | dansk grillbar i Aarhus | [[grillbar]]<br/>[[pølsevogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28827990|Q28827990]] |- | [[Fil:Havreballe Skov (maj).jpg|center|128px]] | [[Havreballe Skov]] | nordligste del af Marselisborgskovene | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29810740|Q29810740]] |- | | ''[[:d:Q30130922|Havskov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48523) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130922|Q30130922]] |- | | ''[[:d:Q30130923|Havskov]]'' | marksystem i Aarhus Kommune (48524) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130923|Q30130923]] |- | | [[Heartland A/S]] | dansk virksomhed | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28172433|Q28172433]] |- | [[Fil:Hejmdal - Kræftpatienternes Hus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225852|Hejmdal - Kræftpatienternes Hus]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225852|Q28225852]] |- | | [[Helenelyst]] | boligområde i Brabrand i Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12316003|Q12316003]] |- | | ''[[:d:Q136842316|Helenelyst]]'' | udflyttergård i Brabrand | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136842316|Q136842316]] |- | [[Fil:Helligåndskirken Århus.jpg|center|128px]] | [[Helligånds Sogn (Aarhus Kommune)|Helligånds Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q303726|Q303726]] |- | [[Fil:Helligåndskirken Århus.jpg|center|128px]] | [[Helligåndskirken (Aarhus)|Helligåndskirken]] | kirke i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12316128|Q12316128]] |- | [[Fil:Hotel Marselis.jpg|center|128px]] | [[Helnan Marselis Hotel]] | hotel i den sydlige ende af Aarhus | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12316149|Q12316149]] |- | | ''[[:d:Q105336820|Helsingforsgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q105336820|Q105336820]] |- | [[Fil:Helsingør Theater Den gamle by.jpg|center|128px]] | [[Helsingør Theater]] | tidligere teater i Helsingør, som blev flyttet til Den Gamle By i Aarhus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Helsingør Kommune]] | [[:d:Q12316174|Q12316174]] |- | | [[Herningmotorvejen]] | motorvej mellem Brabrand og Herning | [[motorvej]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Skanderborg Kommune]]<br/>[[Silkeborg Kommune]]<br/>[[Ikast-Brande Kommune]]<br/>[[Herning Kommune]] | [[:d:Q2274847|Q2274847]] |- | [[Fil:Købmand Herskinds Gård, 1.jpg|center|128px]] | [[Herskinds Gård]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042122|Q23042122]] |- | [[Fil:Hesitation of Light fra Godsbanen.jpg|center|128px]] | [[Hesitation of Light]] | lysinstallation på Ringgadebroen, Århus, indviet 2017 | [[kunstværk]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28648698|Q28648698]] |- | | ''[[:d:Q134055248|Hesselballe]]'' | dansk landsby nord for Aarhus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q134055248|Q134055248]] |- | | ''[[:d:Q135973241|Hestehaven]]'' | skovområde, del af Marselisborgskovene | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135973241|Q135973241]] |- | | ''[[:d:Q30229552|Hestehavevej]]'' | vej i Højbjerg, Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30229552|Q30229552]] |- | [[Fil:Hi-Fi klubben (Viborg).jpg|center|128px]] | [[HiFi Klubben]] | | ''[[:d:Q117487028|consumer electronics store chain]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3437804|Q3437804]] |- | | ''[[:d:Q137371671|Hinnedrup]]'' | bebyggelse syd for Mårslet | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137371671|Q137371671]] |- | [[Fil:Hjelmensgade, Aarhus 2003.jpg|center|128px]] | [[Hjelmensgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356001|Q61356001]] |- | [[Fil:Hjortshøj.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30130837|Hjorthøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48364) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130837|Q30130837]] |- | [[Fil:Hjortshøj.jpg|center|128px]] | [[Hjortshøj]] | stationsby nordøst for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2692491|Q2692491]] |- | | ''[[:d:Q30157559|Hjortshøj]]'' | helligkilde i Aarhus Kommune (168778) | [[helligkilde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30157559|Q30157559]] |- | [[Fil:Hjortshoj(01).JPG|center|128px]] | [[Hjortshøj Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12316931|Q12316931]] |- | | ''[[:d:Q21107205|Hjortshøj Kombi Bibliotek]]'' | bibliotek i Hjortshøj | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107205|Q21107205]] |- | [[Fil:Hjortshoj(01).JPG|center|128px]] | [[Hjortshøj Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2200571|Q2200571]] |- | [[Fil:Aarhus Letbane, Hjortshøj Station.jpg|center|128px]] | [[Hjortshøj Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12316933|Q12316933]] |- | | [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3138778|Q3138778]] |- | [[Fil:Hjørnehus fra Aarhus 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388201|Hjørnehus fra Aarhus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388201|Q127388201]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hjørnehus fra København.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388188|Hjørnehus fra København]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388188|Q127388188]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hjørnehus fra Ringsted 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388231|Hjørnehus fra Ringsted]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388231|Q127388231]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hobrohuset 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388218|Hobrohuset]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388218|Q127388218]] |- | | [[Holdsport (program)|Holdsport]] | online program til at administrere holdsport | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43902865|Q43902865]] |- | [[Fil:Holme Aarhus church.JPG|center|128px]] | [[Holme]] | bydel 5 km sydvest for Aarhus C | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5883335|Q5883335]] |- | | [[Holme Bjerge]] | bakkedrag i det sydlige Århus | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317119|Q12317119]] |- | [[Fil:Holme Kirke2.jpg|center|128px]] | [[Holme Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317121|Q12317121]] |- | | [[Holme Parkvej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q70786442|Q70786442]] |- | | [[Holme Skole]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317120|Q12317120]] |- | | [[Holme Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2028319|Q2028319]] |- | [[Fil:Holmstrup bebyggelse.jpg|center|128px]] | [[Holmstrup (Aarhus)|Holmstrup]] | bebyggelse i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317140|Q12317140]] |- | | [[Holmstrup Mark]] | bydel i det vestlige Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317141|Q12317141]] |- | | [[Holst, Advokater]] | | ''[[:d:Q613142|advokatvirksomhed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317143|Q12317143]] |- | | ''[[:d:Q112012782|Horisont Hotel & Konference]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112012782|Q112012782]] |- | | ''[[:d:Q30130928|Horsehave]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48566) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130928|Q30130928]] |- | | ''[[:d:Q30130930|Horsehave]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48568) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130930|Q30130930]] |- | [[Fil:StavtrupHospiceSøholm.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q104376145|Hospice Søholm]]'' | hospice i Stavtrup ved Aarhus | [[hospice]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q104376145|Q104376145]] |- | | [[Hospitalsapoteket Aarhus]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317270|Q12317270]] |- | | ''[[:d:Q21856465|Hotel Ansgar]]'' | tidligere hotel i Aarhus | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21856465|Q21856465]] |- | [[Fil:Hotel Atlantic Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Hotel Atlantic]] | hotel på Europaplads i Århus | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317288|Q12317288]] |- | [[Fil:Hotel Faber 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q112012777|Hotel Faber]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112012777|Q112012777]] |- | | ''[[:d:Q43266212|Hotel Ferdinand]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43266212|Q43266212]] |- | | ''[[:d:Q112012780|Hotel GUESTapart]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112012780|Q112012780]] |- | [[Fil:Hotel Guldsmeden.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q33047778|Hotel Guldsmeden]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33047778|Q33047778]] |- | [[Fil:Hotel Oasia.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q33048454|Hotel Oasia]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33048454|Q33048454]] |- | [[Fil:Hotel Oasia Aarhus City.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111409461|Hotel Oasia Aarhus City]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111409461|Q111409461]] |- | [[Fil:Hotel Ritz 2.jpg|center|128px]] | [[Hotel Ritz]] | hotel ved Banegårdspladsen i Aarhus | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317317|Q12317317]] |- | [[Fil:Hotel Royal (Aarhus) 02.JPG|center|128px]] | [[Hotel Royal]] | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317318|Q12317318]] |- | [[Fil:Hotel Villa Provence 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q33047433|Hotel Villa Provence]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33047433|Q33047433]] |- | [[Fil:Hovedgrøften i Beder.jpg|center|128px]] | [[Hovedgrøften]] | | ''[[:d:Q47521|bæk]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562283|Q19562283]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hovedindgangen 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388232|Hovedindgangen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388232|Q127388232]] |- | [[Fil:Hovmarken Station 09.jpg|center|128px]] | [[Hovmarken Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317372|Q12317372]] |- | [[Fil:Humlehuse Station 09.jpg|center|128px]] | [[Humlehuse Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28758814|Q28758814]] |- | [[Fil:Lewes FC Women 1 Southampton Women 4 27 08 2023-692.jpg|center|128px]] | [[Hummel]] | | ''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q532310|Q532310]] |- | | ''[[:d:Q23746854|Hundshøj]]'' | | ''[[:d:Q24529780|pynt]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23746854|Q23746854]] |- | [[Fil:Den gamle By - Hattemager.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388207|Hus fra Kalundborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388207|Q127388207]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hus fra Randers 04.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388223|Hus fra Randers]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388223|Q127388223]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hus fra Skanderborg.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388225|Hus fra Skanderborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388225|Q127388225]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hus fra Svendborg 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388208|Hus fra Svendborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388208|Q127388208]] |- | [[Fil:Den Gamle By - 1700-tals hus fra Sønderborg.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388224|Hus fra Sønderborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388224|Q127388224]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hus fra Viborg.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388226|Hus fra Viborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388226|Q127388226]] |- | [[Fil:Huset 2.jpg|center|128px]] | [[Huset (Aarhus)|Huset]] | aktivitetshus i Aarhus | ''[[:d:Q123124127|tidligere museum]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317488|Q12317488]] |- | | [[Hvidtølsbryggeriet i Den Gamle By]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317572|Q12317572]] |- | [[Fil:Hvilsted Kirke01.jpg|center|128px]] | [[Hvilsted Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317578|Q12317578]] |- | [[Fil:Hvilsted Kirke02.jpg|center|128px]] | [[Hvilsted Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2158566|Q2158566]] |- | | [[Hårup (Aarhus Kommune)|Hårup]] | lille by nord for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317684|Q12317684]] |- | | ''[[:d:Q123013746|Hårup Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013746|Q123013746]] |- | | [[Hæst]] | samling bebyggelser øst for Trige | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317716|Q12317716]] |- | [[Fil:Høegh-Guldbergs Gade.jpg|center|128px]] | [[Høegh-Guldbergs Gade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355475|Q61355475]] |- | | ''[[:d:Q136842326|Høiriisgård]]'' | ejendom i Brabrand | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136842326|Q136842326]] |- | | ''[[:d:Q139330268|Højballe]]'' | landsby øst for Tranbjerg | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139330268|Q139330268]] |- | [[Fil:Hojbjerg church.JPG|center|128px]] | [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]] | bydel i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q5964801|Q5964801]] |- | | ''[[:d:Q23753258|Højbjerg]]'' | bakke syd for Aarhus | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753258|Q23753258]] |- | | ''[[:d:Q21107175|Højbjerg Bibliotek]]'' | bibliotek i Højbjerg | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107175|Q21107175]] |- | [[Fil:Højen 13, Brabrand, Knud Friis' set fra haven.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23042124|Højen 13]]'' | fredet villa i Brabrand ved Århus | [[parcelhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042124|Q23042124]] |- | [[Fil:Højhus Charlottehøj.jpg|center|128px]] | [[Højhus Charlottehøj]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22956337|Q22956337]] |- | [[Fil:Marselis Boulevard (Højhusene Marselis Boulevard).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57516304|Højhusene Marselis Boulevard]]'' | 4 højhuse i Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57516304|Q57516304]] |- | [[Fil:Hoejhus langenaes.jpg|center|128px]] | [[Højhuset Langenæs]] | | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317779|Q12317779]] |- | [[Fil:Højstolpehuset, Den Gamle By (cropped).JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q127388193|Højstolpehuset]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388193|Q127388193]] |- | | ''[[:d:Q122999610|Højvangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999610|Q122999610]] |- | | ''[[:d:Q107622754|Hørret]]'' | landsby syd for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107622754|Q107622754]] |- | [[Fil:Langdysse-Hørret-3500-3100-total.jpg|center|128px]] | [[Hørret Skov]] | bevokset areal sydvest for Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317831|Q12317831]] |- | | ''[[:d:Q30153116|Hørret Skov IV]]'' | stenkiste i Aarhus Kommune (116066) | [[Stenkiste (ligkiste)|stenkiste]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153116|Q30153116]] |- | | ''[[:d:Q30153113|Hørret Skov V]]'' | stenkiste i Aarhus Kommune (116056) | [[Stenkiste (ligkiste)|stenkiste]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153113|Q30153113]] |- | | ''[[:d:Q30153118|Hørret Skov XIII]]'' | gravrøse i Aarhus Kommune (116070) | [[gravrøse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153118|Q30153118]] |- | | ''[[:d:Q30131093|Høskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49815) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131093|Q30131093]] |- | | [[IDEmøbler]] | dansk kæde af møbelhuse | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317900|Q12317900]] |- | | [[IF Lyseng Volleyball]] | | ''[[:d:Q15720476|volleyballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317909|Q12317909]] |- | | [[IHF-Århus]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317915|Q12317915]] |- | | [[VSK Aarhus|IK Skovbakken]] | århusiansk fodboldklub | ''[[:d:Q28140340|kvindefodboldhold]]''<br/>''[[:d:Q51481377|kvindefodboldklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16838955|Q16838955]] |- | [[Fil:ILVA bolighus 2022.jpg|center|128px]] | [[ILVA]] | dansk møbel- og boligtilbehørsfirma | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4993283|Q4993283]] |- | [[Fil:INCUBA, Skejby 2009.jpg|center|128px]] | [[INCUBA|INCUBA Science Park]] | | ''[[:d:Q338313|erhvervsområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12317929|Q12317929]] |- | | [[Idrætsforeningen AIA-Tranbjerg]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318081|Q12318081]] |- | | [[Idrætsforeningen Hasle Fuglebakken]] | | ''[[:d:Q10517054|håndboldhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318082|Q12318082]] |- | | [[Idrætsforeningen Lyseng]] | sportsklub i beliggende i Højbjerg, Aarhus | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318084|Q12318084]] |- | | [[Idrætsforeningen Statskundskab]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q20033288|Q20033288]] |- | | [[Idrætsforeningen tst]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318092|Q12318092]] |- | [[Fil:Idrætshøjskolen Århus (2014).jpg|center|128px]] | [[Idrætshøjskolen Aarhus|Idrætshøjskolen Århus]] | dansk folkehøjskole i Aarhus | [[folkehøjskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24706157|Q24706157]] |- | | [[Idrætsklubben Skovbakken]] | dansk fodboldklub | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q750031|Q750031]] |- | [[Fil:Illerupvej (september).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174818|Illerupvej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174818|Q84174818]] |- | | ''[[:d:Q36134591|Immanuelskirken]]'' | kirke i Aarhus, Aarhus Baptistmenighed | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q36134591|Q36134591]] |- | [[Fil:Immervad.jpg|center|128px]] | [[Immervad]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27984851|Q27984851]] |- | [[Fil:Aarhus DK Gastronimie am Kanal Feb 04.jpg|center|128px]] | [[Indre by (Aarhus)|Indre By]] | hjertet af Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318241|Q12318241]] |- | | [[Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet]] | | [[uddannelsesinstitution]]<br/>''[[:d:Q53470754|teknikum]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318342|Q12318342]] |- | [[Fil:Ingerslevs Boulevard 1.jpg|center|128px]] | [[Ingerslevs Boulevard]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28136237|Q28136237]] |- | [[Fil:DAIMI AU.jpg|center|128px]] | [[Institut for Datalogi (Aarhus Universitet)|Institut for Datalogi, Aarhus Universitet]] | | [[Institut|universitetsinstitut]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318432|Q12318432]] |- | [[Fil:Institut for Kommunikation og Kultur 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q56418036|Institut for Kommunikation og Kultur]]'' | institut på Aarhus Universitet | [[Institut|universitetsinstitut]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q56418036|Q56418036]] |- | | [[IKAS|Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvaesenet]] | | [[uddannelsesinstitution]]<br/>[[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q50035296|Q50035296]] |- | | [[Institut for Statskundskab (Aarhus Universitet)|Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet]] | afdeling af Aarhus Universitet | [[Institut|universitetsinstitut]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318465|Q12318465]] |- | | ''[[:d:Q28600788|Interacting Minds Centre]]'' | dansk forskningscenter | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28600788|Q28600788]] |- | | ''[[:d:Q6046113|Interdisciplinary Nanoscience Center]]'' | center ved Aarhus Universitet | ''[[:d:Q7315155|forskningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6046113|Q6046113]] |- | [[Fil:Isbjerget 2 2014-09-23.jpg|center|128px]] | [[Isbjerget]] | bygning på Aarhus Havn | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12318605|Q12318605]] |- | | [[Ishockey Klubben Aarhus]] | | ''[[:d:Q4498974|ishockeyhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1601277|Q1601277]] |- | [[Fil:J M Mørks Gade, 1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174130|J.M. Mørks Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174130|Q84174130]] |- | | [[Japan Photo]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12319122|Q12319122]] |- | [[Fil:Jarlsminde.jpg|center|128px]] | [[Jarlsminde]] | fredet gård i Stavtrup ved Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042126|Q23042126]] |- | [[Fil:Chokoladefabrikken Elvirasminde 1.jpg|center|128px]] | [[Jazzhus Tagskægget]] | spillested i Århus 1967-1980 | ''[[:d:Q8719053|spillested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17312344|Q17312344]] |- | | ''[[:d:Q2208625|Jegstrup]]'' | landsby nordvest for Tranbjerg | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2208625|Q2208625]] |- | [[Fil:Jeksendalen.jpg|center|128px]] | [[Jeksendalen]] | erosionsdal mellem Framlev & Solbjerg Sø | ''[[:d:Q1361400|erosionsdal]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28167987|Q28167987]] |- | [[Fil:Colline Jelshøj.jpg|center|128px]] | [[Jelshøj]] | rundhøj i Aarhus Kommune (49622) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3176917|Q3176917]] |- | | ''[[:d:Q84174861|Jernaldervej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174861|Q84174861]] |- | | [[Jernbanestationer i Aarhus Kommune]] | Wikimedia liste | ''[[:d:Q13406463|Wikimedia-liste]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12319564|Q12319564]] |- | | ''[[:d:Q57564741|Jette Tikjøbs Plads]]'' | plads på Århus Ø | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57564741|Q57564741]] |- | | [[Joh. Baunes Plads]] | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62059973|Q62059973]] |- | [[Fil:Jordbrugets UddannelsesCenter.jpg|center|128px]] | [[Jordbrugets UddannelsesCenter Århus]] | | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12320321|Q12320321]] |- | | [[Juridisk Selskab]] | | [[Frivilligorganisation|frivillig organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12320601|Q12320601]] |- | [[Fil:Juuls Farvehandel.JPG|center|128px]] | [[Juuls Gård]] | fredet bygning på Mejlgade i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042128|Q23042128]] |- | [[Fil:JydskHandelsOgLandbrugsbank.JPG|center|128px]] | [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]] | tidligere bank i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16323817|Q16323817]] |- | [[Fil:Løb Jydsk Væddeløbsbane.jpg|center|128px]] | [[Jydsk Væddeløbsbane]] | | ''[[:d:Q11822917|hestevæddeløbsbane]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25059212|Q25059212]] |- | [[Fil:Jydske Asyl.jpg|center|128px]] | [[Jydske Asyl]] | tidligere psykiatrisk hospital i Risskov ved Aarhus | ''[[:d:Q64578911|tidigere sygehus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042130|Q23042130]] |- | [[Fil:Jyllands Allé.jpg|center|128px]] | [[Jyllands Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953860|Q61953860]] |- | | [[Jyllands-Postens Fond]] | dansk erhvervsdrivende fond | [[erhvervsdrivende fond]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27625380|Q27625380]] |- | | [[Jysk Akademisk Idrætsforening]] | Idrætsklub fra Aarhus, Danmark | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29967881|Q29967881]] |- | [[Fil:Ceresbyen - Ceres Plaza.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q63364049|Jyske Palæ]]'' | bygning i Ceresbyen | ''[[:d:Q1021645|kontorbygning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63364049|Q63364049]] |- | [[Fil:Jægergården.jpg|center|128px]] | [[Jægergården]] | administrationsbygning i Århus | [[rådhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12320676|Q12320676]] |- | [[Fil:Jægergårdsgade (sommer).jpg|center|128px]] | [[Jægergårdsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21855116|Q21855116]] |- | | ''[[:d:Q30131031|Jægerskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49549) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131031|Q30131031]] |- | | ''[[:d:Q30131039|Jægerskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49561) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131039|Q30131039]] |- | | ''[[:d:Q30131040|Jægerskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49562) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131040|Q30131040]] |- | | ''[[:d:Q30131041|Jægerskoven]]'' | langhøj i Aarhus Kommune (49563) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131041|Q30131041]] |- | [[Fil:Irma Pedersens Gade 120 (Aarhus).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q117429882|Kampanilen]]'' | bygning på Aarhus Ø | [[højhus]]<br/>''[[:d:Q2304397|højhus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q117429882|Q117429882]] |- | | ''[[:d:Q61659195|Kanalhusene]]'' | boligejendom på Aarhus Ø | [[Lejebolig]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61659195|Q61659195]] |- | | ''[[:d:Q135977945|Kanne]]'' | bebyggelse nordvest for Odder | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977945|Q135977945]] |- | [[Fil:Gl. posthus, Kannikegade, Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q125894660|Kannikegade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894660|Q125894660]] |- | [[Fil:Filmbyen1.jpg|center|128px]] | [[KaosPiloterne]] | I daglig tale refereret til som, "voksenspejderne". | [[handelshøjskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1773867|Q1773867]] |- | | ''[[:d:Q30131089|Karens Høj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49760) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131089|Q30131089]] |- | | ''[[:d:Q135654265|Karensminde]]'' | tidligere gård i Viby, Jylland | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654265|Q135654265]] |- | | ''[[:d:Q139386861|Karlslund]]'' | gård øst for Neder Fløjstrup | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139386861|Q139386861]] |- | | ''[[:d:Q30153105|Karmeliterklosteret]]'' | kirke i Aarhus Kommune (116013) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153105|Q30153105]] |- | [[Fil:Kaserneboulevarden.jpg|center|128px]] | [[Kaserneboulevarden]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12321478|Q12321478]] |- | [[Fil:Svalegangen (2008).jpg|center|128px]] | [[Kasino-Teatret]] | tidligere teater i Århus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11980364|Q11980364]] |- | | ''[[:d:Q21855088|Kasted]]'' | landsby ved Aarhus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21855088|Q21855088]] |- | [[Fil:Kasted Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Kasted Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12321538|Q12321538]] |- | [[Fil:Galloway kvæg i Kasted Mose.jpg|center|128px]] | [[Kasted Mose]] | | [[Naturfredning|beskyttet område]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12321539|Q12321539]] |- | [[Fil:Kasted Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Kasted Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2279358|Q2279358]] |- | | ''[[:d:Q30155016|Kastrup Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (125413) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155016|Q30155016]] |- | | ''[[:d:Q30155017|Kastrup Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (125414) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155017|Q30155017]] |- | | ''[[:d:Q30155018|Kastrup Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (125415) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155018|Q30155018]] |- | | ''[[:d:Q30155019|Kastrup Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (125416) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155019|Q30155019]] |- | | [[Katrinebjerg]] | kvarter i bydelen Christiansbjerg i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12321588|Q12321588]] |- | | [[Katrinebjergskolen]] | | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q72295822|Q72295822]] |- | | [[Katrinebjergvej (Aarhus)|Katrinebjergvej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63057999|Q63057999]] |- | | [[Kiloo]] | | [[virksomhed]]<br/>[[Computerspilsudvikler|computerspiludvikler]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4162513|Q4162513]] |- | [[Fil:Kirkegårdsvej 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174933|Kirkegårdsvej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174933|Q84174933]] |- | | ''[[:d:Q30156798|Kirkeholt]]'' | borg/voldsted i Aarhus Kommune (165556) | [[borg]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30156798|Q30156798]] |- | [[Fil:Kirkeskov (mosen) 05.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q115210872|Kirkeskov]]'' | del af Marselisborgskovene | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q115210872|Q115210872]] |- | | ''[[:d:Q30131043|Kirkeskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49564) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131043|Q30131043]] |- | | ''[[:d:Q136819687|Kirstinesminde]]'' | tidligere gård i Skejby | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136819687|Q136819687]] |- | | [[Kjær & Richter]] | dansk arkitektfirma | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322039|Q12322039]] |- | | [[Klim]] | dansk forlag | [[forlag]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q41205130|Q41205130]] |- | [[Fil:Klintegaarden Aarhus A.jpeg|center|128px]] | [[Klintegården]] | bygningskompleks i Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042132|Q23042132]] |- | [[Fil:Klokhøjen Station 10.jpg|center|128px]] | [[Klokhøjen Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759031|Q28759031]] |- | [[Fil:Klokkerparken 05.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q65554027|Klokkerparken]]'' | park i bydelen Hasle i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q65554027|Q65554027]] |- | [[Fil:Klostergade1.JPG|center|128px]] | [[Klostergade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25239297|Q25239297]] |- | [[Fil:Klosterport1.jpg|center|128px]] | [[Klosterport]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356011|Q61356011]] |- | [[Fil:Kloster Torvet.jpg|center|128px]] | [[Klostertorvet]] | plads i Aarhus Midtby | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136026204|Q136026204]] |- | [[Fil:Klostervangen 6.JPG|center|128px]] | [[Klostervangen]] | 2 boligblokke i Aarhus C | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23014642|Q23014642]] |- | [[Fil:Knudrisgade.jpg|center|128px]] | [[Knudrisgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61953872|Q61953872]] |- | | ''[[:d:Q30131051|Kobjerg Banke]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49611) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131051|Q30131051]] |- | | [[Kolbes Tapetfabrik a/s]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24034061|Q24034061]] |- | [[Fil:Koldkærgård2009.jpg|center|128px]] | [[Koldkærgård]] | | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322463|Q12322463]] |- | | [[Kollegiekontoret]] | | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322471|Q12322471]] |- | [[Fil:Kollegium3.JPG|center|128px]] | [[Kollegierne i Universitetsparken i Aarhus]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322472|Q12322472]] |- | [[Fil:Kolt 5-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Kolt]] | bydel tilhørende Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6427905|Q6427905]] |- | [[Fil:Kolt Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Kolt Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322489|Q12322489]] |- | [[Fil:Kolt Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Kolt Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3293123|Q3293123]] |- | | ''[[:d:Q21107184|Kolt-Hasselager Kombi Bibliotek]]'' | bibliotek i Hasselager | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107184|Q21107184]] |- | | [[Kompetencehuset]] | daghøjskole beliggende i Åbyhøj | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22086017|Q22086017]] |- | [[Fil:Kongevejen (Marselisborgskovene).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174589|Kongevejen]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174589|Q84174589]] |- | | ''[[:d:Q23746198|Kongsbjerg]]'' | bakke nord for Århus | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23746198|Q23746198]] |- | | ''[[:d:Q84173979|Kongsvang Allé]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84173979|Q84173979]] |- | [[Fil:Kongsvang 20180915 181352.jpg|center|128px]] | [[Kongsvang Trinbræt]] | station på Odderbanen | [[trinbræt]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12322638|Q12322638]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Hus fra Korsør.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388189|Korsørhuset]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388189|Q127388189]] |- | | [[Kragelund Teglværk]] | kultur- og kontaktsted i Højbjerg, Århus | [[kulturcenter]]<br/>[[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30716872|Q30716872]] |- | | ''[[:d:Q122999611|Kragelundskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999611|Q122999611]] |- | [[Fil:Kresten Kolds Vej.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174909|Kresten Kolds Vej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174909|Q84174909]] |- | [[Fil:Kristine Nielsens Gade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174478|Kristine Nielsens Gade]]'' | gade på Aarhus Ø | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174478|Q84174478]] |- | | ''[[:d:Q30131092|Kukhøj]]'' | dysse eller jættestue i Aarhus Kommune (49799) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131092|Q30131092]] |- | [[Fil:Kulbroen1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66545509|Kulbroen]]'' | tidligere kultransportbro på Århus Havn | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66545509|Q66545509]] |- | | [[Kulturgyngen]] | | [[kulturcenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323109|Q12323109]] |- | [[Fil:Kunsthal Aarhus 2.jpg|center|128px]] | [[Kunsthal Aarhus]] | | ''[[:d:Q2190251|arts center]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4661711|Q4661711]] |- | | ''[[:d:Q132733677|Kvottrup]]'' | landsby nordvest for Aarhus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q132733677|Q132733677]] |- | | ''[[:d:Q30131144|Kvottrup Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49898) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131144|Q30131144]] |- | | [[Kystvejen (Aarhus)|Kystvejen]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954096|Q61954096]] |- | [[Fil:Århus Gl Rådhus.jpg|center|128px]] | [[KØN - Gender Museum Denmark|KØN]] | museum i Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6449744|Q6449744]] |- | [[Fil:Kærbygård (lille).jpg|center|128px]] | [[Kærbygård (Kasted Sogn)|Kærbygård]] | herregård nordvest for Århus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323329|Q12323329]] |- | [[Fil:Den gamle By - Købmandsgård.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388186|Købmandsgården]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388186|Q127388186]] |- | [[Fil:Vildtbanesten ved Labing Vandmølle.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30242933|Labing Vandmølle]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (190845) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30242933|Q30242933]] |- | | ''[[:d:Q30131047|Ladegaardsskoven]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49570) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131047|Q30131047]] |- | | ''[[:d:Q30131078|Langballe]]'' | stenbygget grav i Aarhus Kommune (49720) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131078|Q30131078]] |- | | ''[[:d:Q30131080|Langballe]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49734) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131080|Q30131080]] |- | | ''[[:d:Q139334683|Langballe]]'' | landsby øst for Mårslet | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139334683|Q139334683]] |- | [[Fil:Langelandsgade (syd) 05.jpg|center|128px]] | [[Langelandsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q40569539|Q40569539]] |- | [[Fil:Langelandsgades Kaserne (facade) 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q25043533|Langelandsgades Kaserne]]'' | | [[kaserne]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25043533|Q25043533]] |- | | ''[[:d:Q51052970|Langelandsgades kaserne - Et hundredårsminde]]'' | bog | ''[[:d:Q3331189|udgave]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q51052970|Q51052970]] |- | [[Fil:Langenaes.jpg|center|128px]] | [[Langenæs (Aarhus)|Langenæs]] | bydel i Århus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323731|Q12323731]] |- | | [[Langenæs Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060029|Q62060029]] |- | [[Fil:Langenaeskirken.jpg|center|128px]] | [[Langenæs Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323733|Q12323733]] |- | [[Fil:Langenaeshus.jpg|center|128px]] | [[Langenæsparken|Langenæs Parken]] | | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225928|Q28225928]] |- | [[Fil:Langenæs 11.jpg|center|128px]] | [[Langenæs Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1951805|Q1951805]] |- | [[Fil:Langenæs 3.jpg|center|128px]] | [[Langenæsbo]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323732|Q12323732]] |- | [[Fil:Langenæs 12.jpg|center|128px]] | [[Langenæshus]] | 2 højhuse i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12323734|Q12323734]] |- | [[Fil:Pustervig Torv (Juni).jpg|center|128px]] | [[Latinerkvarteret (Aarhus)|Latinerkvarteret]] | del af Indre By i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6496462|Q6496462]] |- | [[Fil:Laursens Realskole.jpg|center|128px]] | [[Laursens Realskole]] | privatskole i Aarhus midtby | ''[[:d:Q423208|privatskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125692383|Q125692383]] |- | [[Fil:Den gamle By - Pakhus fra Næstved.jpg|center|128px]] | [[Legetøjsmuseet (Den Gamle By)|Legetøjsmuseet]] | museum i Den Gamle By i Aarhus | [[Legetøjsmuseum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759179|Q28759179]] |- | | ''[[:d:Q131382294|Lemming]]'' | landsby vest for Aarhus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q131382294|Q131382294]] |- | | [[Lett]] | Dansk advokatfirma | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324342|Q12324342]] |- | [[Fil:Lighthouse (Aarhus Ø) 01.jpg|center|128px]] | [[Lighthouse]] | skyskraber på Århus Ø | [[skyskraber]]<br/>''[[:d:Q2304397|højhus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6546023|Q6546023]] |- | | [[Lille Børglum]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28945327|Q28945327]] |- | | ''[[:d:Q30131056|Lille Dalsagerhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49635) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131056|Q30131056]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Lille Rosengården.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388212|Lille Rosengården]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388212|Q127388212]] |- | [[Fil:Lille Torv i Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Lille Torv]] | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28224925|Q28224925]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Lille Torv.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q121597109|Lille Torv]]'' | plads i Den Gamle By i Aarhus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q121597109|Q121597109]] |- | | [[Lillering]] | jysk landsby mellem Harlev og Skovby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324480|Q12324480]] |- | | ''[[:d:Q30130988|Lillering]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48897) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130988|Q30130988]] |- | | ''[[:d:Q30130989|Lillering]]'' | dysse eller jættestue i Aarhus Kommune (48898) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130989|Q30130989]] |- | | ''[[:d:Q30130990|Lillering]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48901) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130990|Q30130990]] |- | | ''[[:d:Q28225243|Lillering Skov]]'' | skov 10 km vest for Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225243|Q28225243]] |- | [[Fil:Lilleå ved Hinnerup.jpg|center|128px]] | [[Lilleå (Hadsten)|Lilleå]] | biflod til Gudenåen | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1567622|Q1567622]] |- | | [[Lindå]] | landsby vest for Hornslet | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324564|Q12324564]] |- | [[Fil:Lisbjerg 2-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)|Lisbjerg]] | satellitby nord for for Aarhus C | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2230082|Q2230082]] |- | | ''[[:d:Q30131163|Lisbjerg]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50032) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131163|Q30131163]] |- | | ''[[:d:Q30131166|Lisbjerg]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50046) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131166|Q30131166]] |- | [[Fil:Lisbjerg Terp Station.jpg|center|128px]] | [[Lisbjerg - Terp Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759239|Q28759239]] |- | [[Fil:Lisbjerg Bygade Station.jpg|center|128px]] | [[Lisbjerg Bygade Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759230|Q28759230]] |- | [[Fil:Lisbjerg 2-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Lisbjerg Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324630|Q12324630]] |- | [[Fil:Panorama fra Lisbjerg Skov.JPG|center|128px]] | [[Lisbjerg Skov]] | | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15443519|Q15443519]] |- | [[Fil:Lisbjerg Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lisbjerg Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324632|Q12324632]] |- | | [[Lisbjerg Skole|Lisbjergskolen]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324631|Q12324631]] |- | [[Fil:Lisbjergskolen Station.jpg|center|128px]] | [[Lisbjergskolen Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759236|Q28759236]] |- | [[Fil:Loddenhøj.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30130838|Loddenhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48365) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130838|Q30130838]] |- | [[Fil:Logistikparken.jpg|center|128px]] | [[Logistikparken Aarhus]] | transportcenter ved Motorvejskryds Århus Vest | ''[[:d:Q338313|erhvervsområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12324782|Q12324782]] |- | [[Fil:Lollandsgade.jpg|center|128px]] | [[Lollandsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356142|Q61356142]] |- | [[Fil:Ceresbyen - Lottrupgården1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66650661|Lottrupgården]]'' | boligkompleks i Århus | ''[[:d:Q12104567|boligkompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66650661|Q66650661]] |- | [[Fil:Lunar finance.png|center|128px]] | [[Lunar|Lunar Way]] | dansk bank | ''[[:d:Q18388277|teknologivirksomhed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29526255|Q29526255]] |- | | ''[[:d:Q30130994|Lushøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48921) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130994|Q30130994]] |- | | [[Lyngby (Aarhus Kommune)|Lyngby]] | landsby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325233|Q12325233]] |- | [[Fil:Lyngby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lyngby Kirke (Aarhus Kommune)|Lyngby Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325237|Q12325237]] |- | [[Fil:Lyngby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lyngby Sogn (Aarhus Kommune)|Lyngby Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1828759|Q1828759]] |- | [[Fil:Lyngbygård.jpg|center|128px]] | [[Lyngbygård (Lyngby Sogn)|Lyngbygård]] | herregård vest for Århus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325255|Q12325255]] |- | [[Fil:Snåstrup bro.jpg|center|128px]] | [[Lyngbygård Å]] | | [[å]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23745004|Q23745004]] |- | | ''[[:d:Q130436399|Lyseng]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130436399|Q130436399]] |- | [[Fil:Lyseng kirke.JPG|center|128px]] | [[Lyseng Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325292|Q12325292]] |- | [[Fil:Lyseng Svømmebad.jpg|center|128px]] | [[Lyseng Svømmebad]] | | ''[[:d:Q200023|svømmehal]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325291|Q12325291]] |- | [[Fil:Den gamle By - Åhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388220|Lysthus fra Aarhus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388220|Q127388220]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Lysthus fra Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388203|Lysthuset]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388203|Q127388203]] |- | [[Fil:Sønderskovvej.JPG|center|128px]] | [[Lystrup (Aarhus Kommune)|Lystrup]] | satellitby til Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2633183|Q2633183]] |- | | ''[[:d:Q21107207|Lystrup Bibliotek]]'' | bibliotek i Lystrup | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107207|Q21107207]] |- | [[Fil:Lystrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lystrup Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325301|Q12325301]] |- | | ''[[:d:Q123013753|Lystrup Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013753|Q123013753]] |- | [[Fil:Lystrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lystrup Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2241637|Q2241637]] |- | [[Fil:Aarhus Letbane, Lystrup Station 2019.jpg|center|128px]] | [[Lystrup Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]]<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325303|Q12325303]] |- | | [[Læreruddannelsen i Århus]] | | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325340|Q12325340]] |- | | ''[[:d:Q134317948|Læssøesgade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q134317948|Q134317948]] |- | [[Fil:Læssøesgades Skole 2.jpg|center|128px]] | [[Læssøesgades Skole]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18229579|Q18229579]] |- | [[Fil:Løgten Station.jpg|center|128px]] | [[Løgten]] | østjysk stationsby | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1865449|Q1865449]] |- | [[Fil:Løgten Station.jpg|center|128px]] | [[Løgten Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325389|Q12325389]] |- | | ''[[:d:Q18709557|Løjenkær]]'' | landsby nordvest for Odder | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18709557|Q18709557]] |- | | ''[[:d:Q106111875|Løjenkær]]'' | lokalitet sydøst for Solbjerg ved Århus | ''[[:d:Q3257686|lokalitet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q106111875|Q106111875]] |- | [[Fil:M.P. Bruuns Gade sommer.jpg|center|128px]] | [[M.P. Bruuns Gade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325460|Q12325460]] |- | | [[MGP Nordic 2008]] | | [[tv-program]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2772634|Q2772634]] |- | [[Fil:Mallings historiske centrum, kirke og milepæl.JPG|center|128px]] | [[Malling]] | lille by 15 km syd for Århus | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1011688|Q1011688]] |- | [[Fil:Malling Bio.jpg|center|128px]] | [[Malling Bio]] | | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325829|Q12325829]] |- | [[Fil:Malling kirke (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Malling Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325831|Q12325831]] |- | | ''[[:d:Q30131074|Malling Kirkegård]]'' | stenbygget grav i Aarhus Kommune (49678) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131074|Q30131074]] |- | [[Fil:Malling-Kro.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q43170325|Malling Kro]]'' | | [[kro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43170325|Q43170325]] |- | | ''[[:d:Q139412294|Malling Nymark]]'' | bebyggelse nordvest for Malling | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139412294|Q139412294]] |- | | ''[[:d:Q122999612|Malling Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999612|Q122999612]] |- | [[Fil:Malling Kirke2.JPG|center|128px]] | [[Malling Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2323267|Q2323267]] |- | [[Fil:Malling Station.jpg|center|128px]] | [[Malling Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325832|Q12325832]] |- | [[Fil:Malling Vandtaarn.jpg|center|128px]] | [[Malling Vandtårn]] | | [[vandtårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325833|Q12325833]] |- | | [[Mammens Emballage|Mammens Emballage A/S]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325852|Q12325852]] |- | | [[Mangospot]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12325898|Q12325898]] |- | [[Fil:Maren smeds gyde2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174057|Maren Smeds Gyde]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174057|Q84174057]] |- | | ''[[:d:Q127255889|Marie Mølle]]'' | tidligere mølle i Vejlby | [[vindmølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127255889|Q127255889]] |- | | [[Marienlund (Aarhus)|Marienlund]] | plads i Århus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060212|Q62060212]] |- | | [[Marienlunds Allé (Aarhus)|Marienlunds Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060111|Q62060111]] |- | | [[Marienlundsvej (Aarhus)|Marienlundsvej]] | gade i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060210|Q62060210]] |- | | ''[[:d:Q130456066|Marienlyst]]'' | tidligere gård på Brendstrup Mark i Tilst | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130456066|Q130456066]] |- | [[Fil:Marienlystparken 6.jpg|center|128px]] | [[Marienlystparken]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225872|Q28225872]] |- | [[Fil:Marina House2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57565100|Marina House]]'' | bygning på Århus Ø | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57565100|Q57565100]] |- | | ''[[:d:Q30131048|Markskelhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49582) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131048|Q30131048]] |- | [[Fil:Højhusene Marselis Boulevard 3.JPG|center|128px]] | [[Marselis Boulevard]] | gade i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326198|Q12326198]] |- | [[Fil:Marselis Tværvej 4.JPG|center|128px]] | [[Marselisborg Studentergaard|Marselis Tværvej 4]] | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123675906|Q123675906]] |- | [[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|center|128px]] | [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] | brændt og nedrevet herregård ved Aarhus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326200|Q12326200]] |- | | [[Marselisborg Dyrehave]] | | [[zoologisk have]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17111098|Q17111098]] |- | [[Fil:Marselisborg Gymnasium.jpg|center|128px]] | [[Marselisborg Gymnasium]] | uddannelsesinstitution i Århus | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326199|Q12326199]] |- | [[Fil:Marselisborg Hospital 1.jpg|center|128px]] | [[Marselisborg Hospital]] | bygningskompleks på Frederiksbjerg i Aarhus | [[Sygehus|hospital]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326201|Q12326201]] |- | [[Fil:Dronefoto af Marselisborg Lystbådehavn.jpg|center|128px]] | [[Marselisborg Havn|Marselisborg Lystbådehavn]] | lystbådehavn i Aarhus, Danmark | [[lystbådehavn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28224882|Q28224882]] |- | | [[Marselisborg Seminarium]] | nedlagt lærerseminarium i Århus | [[lærerseminarium]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326202|Q12326202]] |- | [[Fil:Marselisborg3.jpg|center|128px]] | [[Marselisborg Slot]] | Kongevejen 100 ved Mindeparken i det sydlige Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q492981|Q492981]] |- | [[Fil:Marselisvej villa Landsudstillingen Aarhus 1909.jpg|center|128px]] | [[Marselisborgkvarteret]] | villakvarter i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326204|Q12326204]] |- | [[Fil:Giber Aa i Moesgaard Skov.jpg|center|128px]] | [[Marselisborgskovene]] | skove syd for Aarhus | [[skov]]<br/>[[EU-habitatområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326206|Q12326206]] |- | | [[Marselistunnelen]] | planlagt tunnel på 1,9 km i Århus | ''[[:d:Q2354973|vejtunnel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326207|Q12326207]] |- | [[Fil:Marstrandsgade1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174106|Marstrandsgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174106|Q84174106]] |- | [[Fil:Mathilde Fibigers Have2.jpg|center|128px]] | [[Mathilde Fibigers Have]] | lille plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57461134|Q57461134]] |- | | ''[[:d:Q135654175|Mathildelund]]'' | gård i Viby, Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654175|Q135654175]] |- | [[Fil:Viby J, Mega Syd.jpg|center|128px]] | [[Mega Syd]] | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326550|Q12326550]] |- | [[Fil:Langdysse-Hørret-gravkammer1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q1770394|Megalithanlagen im Hørret Skov]]'' | fortidsminder i Hørret Skov | ''[[:d:Q104640014|gruppe af fortidsminder]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1770394|Q1770394]] |- | | [[Enigheden (Aarhus)|Mejeriet Enigheden]] | mejeri i Aarhus | [[mejeri]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q104462557|Q104462557]] |- | [[Fil:Mejlborg 01.JPG|center|128px]] | [[Mejlborg]] | beboelsesejendom i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25247857|Q25247857]] |- | [[Fil:Mejlby center 20130324.JPG|center|128px]] | [[Mejlby (Aarhus Kommune)|Mejlby]] | lille by nord for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1957905|Q1957905]] |- | [[Fil:Mejlby Kirke (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Mejlby Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326567|Q12326567]] |- | [[Fil:Mejlby Kirke (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Mejlby Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2211311|Q2211311]] |- | [[Fil:Mejlen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23042134|Mejlen]]'' | tidligere børneasyl i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042134|Q23042134]] |- | [[Fil:Mejlgade, skumring.jpg|center|128px]] | [[Mejlgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326568|Q12326568]] |- | [[Fil:Mengel Tower2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q66658801|Mengel Tower]]'' | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66658801|Q66658801]] |- | | [[Menighedsfakultetet]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326638|Q12326638]] |- | | [[Michael Chekov Studio]] | tidligere privat skuespillerskole i Århus, der eksisterede mellem 1991-99 | [[Private teaterskoler]]<br/>''[[:d:Q96086516|tidligere uddannelsesinstitution]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326898|Q12326898]] |- | [[Fil:AArhusStroget.jpg|center|128px]] | [[Midtbyen (Aarhus)|Midtbyen]] | inderste bydel og hjertet af Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q6843051|Q6843051]] |- | | ''[[:d:Q72918366|Mikkeller Bar Aarhus]]'' | bar i Aarhus | [[Bar (etablissement)|bar]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q72918366|Q72918366]] |- | [[Fil:Mindegade4.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225951|Mindegade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225951|Q28225951]] |- | [[Fil:Marseliborg Slot set fra Mindeparken.jpg|center|128px]] | [[Mindeparken (Aarhus)|Mindeparken]] | park ved Marselisborg i Århus | [[mindepark]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327291|Q12327291]] |- | [[Fil:Mindet.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174449|Mindet]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174449|Q84174449]] |- | [[Fil:Modelparken Danmark 03.jpg|center|128px]] | [[Modelparken Danmark]] | minitog ved Egå | [[minitog]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q42729094|Q42729094]] |- | | [[Modtryk]] | dansk forlag | [[forlag]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12311978|Q12311978]] |- | [[Fil:Moesgaard, Aarhus Denemarken (45511131525).jpg|center|128px]] | [[Moesgaard]] | museum for arkæologi & etnografi i Højbjerg ved Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3299384|Q3299384]] |- | | ''[[:d:Q30131075|Moesgaard]]'' | kunstigt anlæg i Aarhus Kommune (49692) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131075|Q30131075]] |- | [[Fil:Moesgård (nymalet).JPG|center|128px]] | [[Moesgård]] | herregård i skoven syd for Århus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18199451|Q18199451]] |- | [[Fil:Giber Aa i Moesgaard Skov.jpg|center|128px]] | [[Moesgård Skov]] | del af Marselisborgskovene | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327418|Q12327418]] |- | [[Fil:Moesgård Skovmølle (indkørsel).jpg|center|128px]] | [[Moesgård Skovmølle]] | fungerende vandmølle ved Giber Å | [[vandmølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327419|Q12327419]] |- | [[Fil:Moesgaard Strand set mod nord.jpg|center|128px]] | [[Moesgård Strand]] | strand syd for Aarhus, Danmark | [[strand]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753270|Q23753270]] |- | | [[Mollerup (Aarhus)|Mollerup]] | landsby nord for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327520|Q12327520]] |- | [[Fil:Mollerup Golfklub.jpg|center|128px]] | [[Mollerup Golfklub]] | golfklub i det nordlige Aarhus | [[forening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327522|Q12327522]] |- | [[Fil:Mollerup Skov (Juli).jpg|center|128px]] | [[Mollerup Skov]] | skovområde i det nordlige Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327523|Q12327523]] |- | [[Fil:Molsgade.jpg|center|128px]] | [[Molsgade]] | gade i det centrale Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q104984671|Q104984671]] |- | [[Fil:KatExpress 2.jpg|center|128px]] | [[Molslinjen]] | dansk færgerederi | [[rederi]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1943725|Q1943725]] |- | | ''[[:d:Q1998886|Motorvejskryds Aarhus V]]'' | sammenfletning | [[motorvejskryds]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1998886|Q1998886]] |- | | [[Motown (spillesteder)]] | | ''[[:d:Q8719053|spillested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327819|Q12327819]] |- | [[Fil:Mundelstrup0001 Panorama.jpg|center|128px]] | [[Mundelstrup]] | lille by vest for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1996428|Q1996428]] |- | | [[Mundelstrup Station]] | nedlagt jernbanestation på Aarhus-Randers-banen | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324158|Q16324158]] |- | [[Fil:Museum Ovartaci maj22.jpg|center|128px]] | [[Museum Ovartaci]] | kunstmuseum i Risskov, Århus | [[kunstmuseum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327935|Q12327935]] |- | [[Fil:Aarhus musichouse (11834397843).jpg|center|128px]] | [[Musikhuset Aarhus]] | central bygning i Århus | ''[[:d:Q1060829|koncerthus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12327956|Q12327956]] |- | [[Fil:Musikhusparken (blomster).jpg|center|128px]] | [[Musikhusparken]] | offentligt areal i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25059092|Q25059092]] |- | | ''[[:d:Q135977935|Mustrup]]'' | landsby sydvest for Mårslet | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977935|Q135977935]] |- | [[Fil:Den gamle By - Mutter Stahlboms hus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388197|Mutter Stahlboms Hus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388197|Q127388197]] |- | [[Fil:Motormoellen i Maarslet.jpg|center|128px]] | [[Mårslet]] | satellitby syd for Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2038569|Q2038569]] |- | [[Fil:Mårslet 3 - Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Mårslet Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328037|Q12328037]] |- | | [[Mårslet skole|Mårslet Skole]] | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328038|Q12328038]] |- | [[Fil:Maarslet-kirke (1).jpg|center|128px]] | [[Mårslet Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2349370|Q2349370]] |- | [[Fil:Mårslet Station.jpg|center|128px]] | [[Mårslet Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328039|Q12328039]] |- | [[Fil:Todbjerg Tower in winter.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q109526797|Møllebakke]]'' | højdedrag ved Todbjerg nord for Århus | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109526797|Q109526797]] |- | | ''[[:d:Q30241649|Møllegård]]'' | milepæl/-sten i Aarhus Kommune (189943) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241649|Q30241649]] |- | [[Fil:Mølleparken.JPG|center|128px]] | [[Mølleparken (Aarhus)|Mølleparken]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25247704|Q25247704]] |- | [[Fil:Mølleparken Station.jpg|center|128px]] | [[Mølleparken Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328105|Q12328105]] |- | | [[Møller & Grønborg]] | | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328107|Q12328107]] |- | [[Fil:Møllestien i Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28120311|Møllestien]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28120311|Q28120311]] |- | [[Fil:Møllevangskirken.jpg|center|128px]] | [[Møllevang Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2502867|Q2502867]] |- | [[Fil:Møllevangen.jpg|center|128px]] | [[Møllevangen]] | bydel i Århus | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328112|Q12328112]] |- | [[Fil:Møllevangskirken 07.jpg|center|128px]] | [[Møllevangskirken]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328114|Q12328114]] |- | | ''[[:d:Q122999613|Møllevangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999613|Q122999613]] |- | [[Fil:Koebmand Herskinds Gaard, 1.jpg|center|128px]] | [[Mønsteds Gård]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042138|Q23042138]] |- | [[Fil:The Mintmaster house (Møntmestergården), Den gamle By, Aarhus, 26.08.2016.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q110621311|Møntmestergården]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q110621311|Q110621311]] |- | | ''[[:d:Q30130927|Mørkhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48559) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130927|Q30130927]] |- | [[Fil:NRGi Arena.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q15635155|NRGi Arena]]'' | | [[Arena (scene)|arena]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15635155|Q15635155]] |- | | ''[[:d:Q30284583|Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning]]'' | | ''[[:d:Q13226383|facilitet]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30284583|Q30284583]] |- | | [[Natura 2000-område nr. 59 Kysing Fjord]] | | [[EU-habitatområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16856439|Q16856439]] |- | [[Fil:Naturhistorisk Museum indgang.jpg|center|128px]] | [[Naturhistorisk Museum|Naturhistorisk Museum Aarhus]] | | ''[[:d:Q1970365|naturhistorisk museum]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328428|Q12328428]] |- | [[Fil:Navitas4.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225859|Navitas]]'' | bygning på Århus Havn | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225859|Q28225859]] |- | [[Fil:Aarhus Den Gamle By 01.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q109380172|Navnløs]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380172|Q109380172]] |- | [[Fil:Tracks of Aarhus Letbane - Nehrus Allé 01.jpg|center|128px]] | [[Nehrus Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63059025|Q63059025]] |- | [[Fil:Nehrus Allé Station 03.jpg|center|128px]] | [[Nehrus Allé Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759547|Q28759547]] |- | [[Fil:Nicolinehus.jpg|center|128px]] | [[Nicolinehus]] | bygningskompleks på Aarhus Ø | [[højhus]]<br/>''[[:d:Q11755880|beboelsesejendom]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q94967441|Q94967441]] |- | [[Fil:Nobelparken 1.jpg|center|128px]] | [[Nobelparken]] | bygningskompleks i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329098|Q12329098]] |- | | ''[[:d:Q135903769|Nordby]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135903769|Q135903769]] |- | [[Fil:Nordic Seaplane in Copenhagen 05.jpg|center|128px]] | [[Nordic Seaplanes]] | dansk flyselskab | [[flyselskab]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24007895|Q24007895]] |- | | [[Nordjyske Motorvej]] | | [[motorvej]] | [[Favrskov Kommune]]<br/>[[Aarhus Kommune]]<br/>[[Randers Kommune]]<br/>[[Mariagerfjord Kommune]]<br/>[[Rebild Kommune]]<br/>[[Aalborg Kommune]] | [[:d:Q662817|Q662817]] |- | [[Fil:Nordre Kirkegård (Aarhus) 01.jpg|center|128px]] | [[Nordre Kirkegård (Aarhus)|Nordre Kirkegård]] | kirkegård i Århus | [[gravplads]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329215|Q12329215]] |- | [[Fil:Ringgaden set mod nord.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174325|Nordre Ringgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174325|Q84174325]] |- | | [[Nordre Skakklub]] | | ''[[:d:Q1896682|skakklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329214|Q12329214]] |- | [[Fil:Risskov, Nordre Strandvej.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q86832021|Nordre Strandvej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q86832021|Q86832021]] |- | [[Fil:Norsgade i Øgade kvarteret.jpg|center|128px]] | [[Norsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355986|Q61355986]] |- | [[Fil:Norsminde set fra nordvest.jpg|center|128px]] | [[Norsminde]] | fiskerleje ved Norsminde Fjord | [[fiskerleje]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Odder Kommune]] | [[:d:Q12329275|Q12329275]] |- | [[Fil:Norsminde Fjord4.jpg|center|128px]] | [[Norsminde Fjord]] | lille lavvandet fjord syd for Århus | [[fjord]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23743343|Q23743343]] |- | [[Fil:Northside interpol.jpg|center|128px]] | [[Northside Festival]] | | ''[[:d:Q868557|musikfestival]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7053609|Q7053609]] |- | [[Fil:Ny Banegårdsgade.jpg|center|128px]] | [[Ny Banegårdsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060223|Q62060223]] |- | [[Fil:Munkegade.JPG|center|128px]] | [[Ny Munkegade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355597|Q61355597]] |- | [[Fil:Realkredit i aarhus.jpg|center|128px]] | [[Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]] | | [[realkreditinstitut]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329398|Q12329398]] |- | [[Fil:Byen Nye set fra Lystrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Nye]] | satellitby nord for Århus | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q116141754|Q116141754]] |- | [[Fil:Nye Station.jpg|center|128px]] | [[Nye Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759600|Q28759600]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Nygade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q122168601|Nygade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122168601|Q122168601]] |- | | ''[[:d:Q30130992|Næshøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48909) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130992|Q30130992]] |- | | ''[[:d:Q123013752|Næshøjskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013752|Q123013752]] |- | | ''[[:d:Q30131087|Nødskovgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49756) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131087|Q30131087]] |- | [[Fil:Nørre Allé (Aarhus C).jpg|center|128px]] | [[Nørre Allé (Aarhus)|Nørre Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22910255|Q22910255]] |- | [[Fil:Hestevogn (Den Gamle By).JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q109380178|Nørre Port]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380178|Q109380178]] |- | [[Fil:Nørreport Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Nørre Stenbro|Nørre Stenbro-kvarteret]] | | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329676|Q12329676]] |- | | [[Nørrebrogade (Aarhus)|Nørrebrogade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329700|Q12329700]] |- | [[Fil:Nørregade (April) 02.01.jpg|center|128px]] | [[Nørregade (Aarhus)|Nørregade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355879|Q61355879]] |- | | ''[[:d:Q30130921|Nørrepold]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48522) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130921|Q30130921]] |- | [[Fil:Nørreport Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Nørreport (Aarhus)|Nørreport]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329722|Q12329722]] |- | [[Fil:Nørreport Station (Aarhus) 02.jpg|center|128px]] | [[Nørreport Station (Aarhus)|Nørreport Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759627|Q28759627]] |- | [[Fil:Nørrevænget Station.jpg|center|128px]] | [[Nørrevænget Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329739|Q12329739]] |- | | [[OK Pan Aarhus]] | Orienteringsklub i Danmark | ''[[:d:Q102900903|orienteringsklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329783|Q12329783]] |- | [[Fil:OK, Agerbæk 2024.jpg|center|128px]] | [[OK a.m.b.a.]] | dansk detailhandels-, energi- og forsikrings-andelsselskab | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]''<br/>''[[:d:Q1341478|energiselskab]]''<br/>''[[:d:Q64027599|tankstationkæde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329785|Q12329785]] |- | | [[OPP (Rave)]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12329794|Q12329794]] |- | | ''[[:d:Q84174536|Observatorievejen]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174536|Q84174536]] |- | | ''[[:d:Q135977856|Obstrup]]'' | landsby mellem Mårslet og Tranbjerg | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977856|Q135977856]] |- | [[Fil:Toronto anlæg.jpg|center|128px]] | [[Oddervej (Aarhus Kommune)|Oddervej]] | vej i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q269949|hovedvej]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954263|Q61954263]] |- | [[Fil:Odensegade, Frederiksbjerg.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q125894764|Odensegade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894764|Q125894764]] |- | | [[Oldtidsstien]] | vandrerute ved Moesgård syd for Århus | [[Vandrevej|vandrerute]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63440921|Q63440921]] |- | [[Fil:Lisbjerg Bygade 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q121153901|Ole Lund Kirkegaards Allé]]'' | gade i Lisbjerg | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q121153901|Q121153901]] |- | [[Fil:Ole Roemer observatoriet aarhus.jpg|center|128px]] | [[Ole Rømer Observatoriet]] | astronomisk observatorium i Århus | ''[[:d:Q1254933|astronomisk observatorium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12330138|Q12330138]] |- | [[Fil:Ole Rømers Gade3.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174659|Ole Rømers Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174659|Q84174659]] |- | [[Fil:Tracks of Aarhus Letbane - Olof Palmes Allé 01.jpg|center|128px]] | [[Olof Palmes Allé]] | gade i Århus | [[allé]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q52772270|Q52772270]] |- | [[Fil:Olof Palmes Alle Station.jpg|center|128px]] | [[Olof Palmes Allé Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28759657|Q28759657]] |- | | ''[[:d:Q30130970|Ommestruphøj]]'' | borg/voldsted i Aarhus Kommune (48746) | [[borg]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130970|Q30130970]] |- | | ''[[:d:Q30241653|Onsted]]'' | vildtbaneafmærkning i Aarhus Kommune (189948) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30241653|Q30241653]] |- | | ''[[:d:Q135977941|Onsted]]'' | landsby nordvest for Odder | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977941|Q135977941]] |- | | [[Open Space Aarhus]] | Et hackerspace i Århus | [[hacklab]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Aarhus]] | [[:d:Q12330334|Q12330334]] |- | [[Fil:Ormslev Denmark center.JPG|center|128px]] | [[Ormslev]] | by i Østjylland | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12330463|Q12330463]] |- | | ''[[:d:Q30131086|Ormslev]]'' | kogegrube i Aarhus Kommune (49755) | [[kogegrube]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131086|Q30131086]] |- | [[Fil:Ormslev5SO.jpg|center|128px]] | [[Ormslev Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12330465|Q12330465]] |- | [[Fil:Ormslev5SO.jpg|center|128px]] | [[Ormslev Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2255083|Q2255083]] |- | [[Fil:OrmslevStationSporside.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q108824218|Ormslev Station]]'' | nedlagt station på Hammelbanen i Jylland | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108824218|Q108824218]] |- | [[Fil:Trøjborg, Otto Ruds Gade, Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q86833519|Otte Ruds Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q86833519|Q86833519]] |- | | [[Otto Mønsted A/S|Otto Mønsted]] | virksomhed | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12330593|Q12330593]] |- | [[Fil:Free exercise apparatus (Skjoldhøjkilen).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q107376809|Outdoor exercises in Skjoldhøjkilen]]'' | | ''[[:d:Q692630|udendørs træningscenter]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107376809|Q107376809]] |- | | [[POP2]] | bygning og et kontorfællesskab i Skejby ved Aarhus | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q134511379|Q134511379]] |- | | [[Pakhus 2013]] | bygningskompleks på Århus Ø | ''[[:d:Q1497364|bygningskompleks]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562445|Q19562445]] |- | | [[Palle Juul-Jensens Boulevard]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63059164|Q63059164]] |- | | [[Paludan-Müllers Vej (Aarhus)|Paludan-Müllers Vej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060224|Q62060224]] |- | | [[Pan Club Århus]] | | [[diskotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q66794652|Q66794652]] |- | [[Fil:Paradisgade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174419|Paradisgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174419|Q84174419]] |- | [[Fil:Park alle tidlig morgen.jpg|center|128px]] | [[Park Allé (Aarhus)|Park Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12330996|Q12330996]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Pavillon fra Landsudstillingen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388233|Pavillon fra Landsudstillingen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388233|Q127388233]] |- | | [[Per Aarsleff Holding]] | dansk virksomhed | [[holdingselskab]]<br/>''[[:d:Q891723|børsnoteret selskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30240565|Q30240565]] |- | | ''[[:d:Q135898164|Petersminde]]'' | tidligere gård i Lystrup | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135898164|Q135898164]] |- | | [[Pilbrodalen]] | ca. 5 km lang dal, syd for Stilling-Solbjerg Sø | [[dal]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21862863|Q21862863]] |- | [[Fil:Pinds Cafe.jpg|center|128px]] | [[Pinds Cafe]] | gammel cafe i Århus | [[café]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12331890|Q12331890]] |- | [[Fil:Plantorama Havecenter i Hillerød, Nordens største overdækkede havecenter med 10.000 kvm facade.jpg|center|128px]] | [[Plantorama]] | dansk kæde af havecentre | [[butikskæde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12331952|Q12331952]] |- | | [[Plejehjemmet Langenæsbo]] | | [[Ældrebolig|plejehjem]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12331972|Q12331972]] |- | [[Fil:Posthus smoegen, 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174167|Posthussmøgen]]'' | gangsti i Århus | [[gangsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174167|Q84174167]] |- | [[Fil:Prismet.jpg|center|128px]] | [[Prismet]] | højhus i Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332384|Q12332384]] |- | [[Fil:Headquarterpromovec.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q43904272|Promovec]]'' | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43904272|Q43904272]] |- | | [[Proshop]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q38945060|Q38945060]] |- | | [[Præstehaven]] | boligkompleks i Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332509|Q12332509]] |- | | [[Psykologisk Institut (Aarhus Universitet)|Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet]] | institut på Aarhus Universitet | [[Institut|universitetsinstitut]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332542|Q12332542]] |- | [[Fil:Pustervig1.jpg|center|128px]] | [[Pustervig (Aarhus)|Pustervig]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332594|Q12332594]] |- | [[Fil:Raaes Gård2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57420721|Raaes Gård]]'' | fredet bygning på Nørreport i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57420721|Q57420721]] |- | | ''[[:d:Q30131034|Raahøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49557) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131034|Q30131034]] |- | | ''[[:d:Q30131035|Raahøjs Krat]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49558) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131035|Q30131035]] |- | | ''[[:d:Q30131037|Raahøjs Krat]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49559) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131037|Q30131037]] |- | [[Fil:Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q111409464|Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111409464|Q111409464]] |- | | ''[[:d:Q111873447|Radisson RED Aarhus]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111873447|Q111873447]] |- | | [[Randersvej (Aarhus)|Randersvej]] | hovedvej i Aarhus Kommune | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332851|Q12332851]] |- | [[Fil:Rantzausgave.jpg|center|128px]] | [[Rantzausgave]] | herregård nordvest for Odder | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332866|Q12332866]] |- | | ''[[:d:Q135977926|Ravnholt]]'' | landsby vest for Mårslet | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977926|Q135977926]] |- | [[Fil:Ravnsbjergkirken.jpg|center|128px]] | [[Ravnsbjerg Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2214005|Q2214005]] |- | [[Fil:Ravnsbjergkirken.jpg|center|128px]] | [[Ravnsbjergkirken]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12332999|Q12332999]] |- | [[Fil:Regina-bygningen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109661106|Regina]]'' | bygning på Søndergade i Århus | [[biograf]]<br/>''[[:d:Q63099748|hotelbygning]]''<br/>[[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109661106|Q109661106]] |- | | ''[[:d:Q127255828|Reginehøj]]'' | tidligere gård i Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127255828|Q127255828]] |- | | ''[[:d:Q127255861|Reginehøj]]'' | bykvarter i Christiansbjerg-området i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127255861|Q127255861]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Renæssancegården.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388182|Renæssancegården]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388182|Q127388182]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Renæssancehus fra Aalborg 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388204|Renæssancehus fra Aalborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388204|Q127388204]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Renæssancehus fra Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388195|Renæssancehus fra Aarhus]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388195|Q127388195]] |- | [[Fil:Restaurant Domestic entrance, Denmark (2016-03-19).jpg|center|128px]] | [[Restaurant Domestic]] | dansk restaurant | [[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28821801|Q28821801]] |- | [[Fil:Frederikshøj Kro.jpg|center|128px]] | [[Restaurant Frederikshøj]] | dansk restaurant i Aarhus | [[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28827960|Q28827960]] |- | [[Fil:Restaurant Kohalen (2013).jpg|center|128px]] | [[Restaurant Kohalen]] | | [[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324344|Q16324344]] |- | [[Fil:Tinghuset Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Retten i Aarhus]] | dansk byret | [[byret]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12308514|Q12308514]] |- | [[Fil:Revlhøje.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30131024|Revlhøje]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49413) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131024|Q30131024]] |- | [[Fil:Ridehuset (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Ridehuset (Aarhus)|Ridehuset]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333448|Q12333448]] |- | [[Fil:September in Riis Skov.JPG|center|128px]] | [[Riis Skov]] | skov i Århus | [[løvskov]]<br/>''[[:d:Q15642541|human-geographic territorial entity]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7333935|Q7333935]] |- | [[Fil:Pavillionen i Riisskov.jpg|center|128px]] | [[Riis Skov-pavillonen]] | | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060233|Q62060233]] |- | [[Fil:Riisvangen Stadion (hjemmebanen).jpg|center|128px]] | [[Riisvangen Stadion]] | fodboldstadion i det nordlige Aarhus | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333481|Q12333481]] |- | [[Fil:Århus ringgadebro.JPG|center|128px]] | [[Ring 1 (Aarhus)|Ring 1]] | ringgade udenom det centrale Aarhus | [[ringvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4289126|Q4289126]] |- | [[Fil:Ring 2 Vejlby Ringvej.jpg|center|128px]] | [[Ring 2 (Aarhus)|Ring 2]] | ringvej i Aarhus | [[ringvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2563290|Q2563290]] |- | | [[Ring 3 (Aarhus)|Ring 3]] | ringvej omkring Aarhus | [[ringvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q41205366|Q41205366]] |- | [[Fil:Århus ringgadebro.JPG|center|128px]] | [[Ringgadebroen]] | bro over baneterrænet i Århus | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333526|Q12333526]] |- | | [[Ringvej Syd (Aarhus)|Ringvej Syd]] | ringvej i Aarhus | [[ringvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21208450|Q21208450]] |- | [[Fil:Risras filliongongong.jpg|center|128px]] | [[Ris Ras Filliongongong]] | | [[café]]<br/>[[Bar (etablissement)|bar]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333557|Q12333557]] |- | [[Fil:Risskovkirke n.jpg|center|128px]] | [[Risskov]] | bydel i Aarhus, Danmark | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7061431|Q7061431]] |- | | ''[[:d:Q21107200|Risskov Bibliotek]]'' | bibliotek i Risskov | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107200|Q21107200]] |- | | [[Risskov Brynet]] | bydel i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q64822432|Q64822432]] |- | | ''[[:d:Q123381396|Risskov Efterskole]]'' | efterskole i Aarhus Kommune | [[efterskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123381396|Q123381396]] |- | [[Fil:Risskov Gymnasium 2.jpg|center|128px]] | [[Risskov Gymnasium]] | | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333576|Q12333576]] |- | [[Fil:Risskov KIrke fra V.jpg|center|128px]] | [[Risskov Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333578|Q12333578]] |- | [[Fil:Risskovkirke kirkegaard.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q117793880|Risskov Kirkegård]]'' | gravplads i Århus | [[kirkegård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q117793880|Q117793880]] |- | [[Fil:Risskov skole 2006.jpg|center|128px]] | [[Risskov Skole]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333577|Q12333577]] |- | [[Fil:Risskov KIrke fra V.jpg|center|128px]] | [[Risskov Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4807086|Q4807086]] |- | [[Fil:Risskov Strandpark 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q112957404|Risskov Strandpark]]'' | område i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112957404|Q112957404]] |- | [[Fil:Risskov Strandpark Station 10.jpg|center|128px]] | [[Risskov Strandpark Station]] | letbanestation i Aarhus | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112946869|Q112946869]] |- | [[Fil:Ristrup.jpg|center|128px]] | [[Ristrup]] | herregård 10 km nordvest for Århus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333581|Q12333581]] |- | | ''[[:d:Q30155118|Ristrup]]'' | bro i Aarhus Kommune (126857) | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155118|Q30155118]] |- | | ''[[:d:Q127255868|Risvang]]'' | bykvarter i den nordlige del af Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127255868|Q127255868]] |- | [[Fil:Risvang Allé 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q95999593|Risvang Allé]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q95999593|Q95999593]] |- | | ''[[:d:Q7368586|Rosenhøj]]'' | | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7368586|Q7368586]] |- | [[Fil:Rosenhøj Station.jpg|center|128px]] | [[Rosenhøj Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333763|Q12333763]] |- | [[Fil:Rosenkrantzgade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174797|Rosenkrantzgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174797|Q84174797]] |- | | [[Rosensgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63059507|Q63059507]] |- | [[Fil:Rosensgade 38.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23042140|Rosensgade 38]]'' | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042140|Q23042140]] |- | | ''[[:d:Q136817860|Rosenteatret]]'' | amatørteater i Aarhus C | [[amatørteater]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136817860|Q136817860]] |- | | ''[[:d:Q130435730|Rosenvang]]'' | boligområde i Aarhus og tidligere kommune | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130435730|Q130435730]] |- | | [[Rosenvangs Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63059517|Q63059517]] |- | | ''[[:d:Q122999619|Rosenvangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999619|Q122999619]] |- | | [[Royal Metal Fest]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7374477|Q7374477]] |- | | ''[[:d:Q135654116|Rudolfgård]]'' | gård i Viby, Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135654116|Q135654116]] |- | | ''[[:d:Q84173989|Rudolph Wulffs Gade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84173989|Q84173989]] |- | | [[Rundhøjkollegiet]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12333957|Q12333957]] |- | | ''[[:d:Q122999620|Rundhøjskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999620|Q122999620]] |- | [[Fil:AArhusStroget.jpg|center|128px]] | [[Ryesgade (Aarhus)|Ryesgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225935|Q28225935]] |- | | ''[[:d:Q28994572|Rytterstatue af Christian X]]'' | rytterstatue på Bispetorvet, Århus | ''[[:d:Q860861|skulptur]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28994572|Q28994572]] |- | [[Fil:Aarhus (11834898106).jpg|center|128px]] | [[Rådhusparken]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19794127|Q19794127]] |- | [[Fil:Rådhuspladsen (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Rådhuspladsen (Aarhus)|Rådhuspladsen]] | torv i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355734|Q61355734]] |- | [[Fil:Vesterport 8A.jpg|center|128px]] | [[Rådmand Halds Gård]] | fredet firlænget gård i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042113|Q23042113]] |- | | [[Rætebøl]] | landsby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334100|Q12334100]] |- | | ''[[:d:Q30131164|Rævehøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50045) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131164|Q30131164]] |- | | ''[[:d:Q2202796|Rösen im Thorskov]]'' | | [[gravrøse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2202796|Q2202796]] |- | [[Fil:Rødbillet.dk (2015-04-05).jpeg|center|128px]] | [[Rødbillet.dk]] | dansk busselskab | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23952035|Q23952035]] |- | [[Fil:Rømerhus, Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28450846|Rømerhus]]'' | bygning ved Sankt Clemens Torv i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28450846|Q28450846]] |- | | ''[[:d:Q30131038|Røverhøj]]'' | urnegrav (uspecificeret type) i Aarhus Kommune (49560) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131038|Q30131038]] |- | | [[SK Aarhus]] | aarhusiansk håndboldklub | ''[[:d:Q10517054|håndboldhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2330846|Q2330846]] |- | [[Fil:Social og Sundhedsskolen.jpeg|center|128px]] | ''[[:d:Q21107809|SOSU Aarhus]]'' | bibliotek i Århus N | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107809|Q21107809]] |- | | [[SPOR festival]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334299|Q12334299]] |- | | [[SPOT Festival]] | | ''[[:d:Q868557|musikfestival]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7580030|Q7580030]] |- | [[Fil:Sabro kirke (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Sabro]] | østjysk by | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7396449|Q7396449]] |- | [[Fil:Vejkiste Sabro.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30155226|Sabro]]'' | vejkiste i Aarhus Kommune (127397) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155226|Q30155226]] |- | [[Fil:Vejkiste sabro 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30155231|Sabro]]'' | vejkiste i Aarhus Kommune (127398) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30155231|Q30155231]] |- | | ''[[:d:Q21107196|Sabro Bibliotek]]'' | bibliotek i Sabro | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107196|Q21107196]] |- | [[Fil:Sabroe Kirke.1.JPG|center|128px]] | [[Sabro Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334325|Q12334325]] |- | | ''[[:d:Q43170715|Sabro Kro]]'' | | [[kro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43170715|Q43170715]] |- | | [[Sabro Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2659696|Q2659696]] |- | | [[Sabro-Korsvejskolen]] | folkeskole i Sabro, Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334323|Q12334323]] |- | | ''[[:d:Q30131053|Sahrahøj]]'' | vandbeholder/vandtårn i Aarhus Kommune (49616) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131053|Q30131053]] |- | [[Fil:Salling 2.JPG|center|128px]] | [[Salling (stormagasinkæde)|Salling]] | stormagasinkæde | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7405004|Q7405004]] |- | [[Fil:Salling 2.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q68166349|Salling]]'' | stormagasin i Århus | [[stormagasin]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q68166349|Q68166349]] |- | | [[Salling Fondene]] | | [[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562483|Q19562483]] |- | [[Fil:Salling (indgang).jpg|center|128px]] | [[Salling Group]] | dansk dagligvarekoncern | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q492820|Q492820]] |- | [[Fil:Udsigtstårn, Aarhus havn1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127161372|Salling Tårnet]]'' | udsigtstårn ved Bassin 7 på Århus Ø | [[observationstårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127161372|Q127161372]] |- | | [[Samsø-Aarhus Forbindelsen]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24577578|Q24577578]] |- | [[Fil:Samsøgade (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Samsøgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355470|Q61355470]] |- | [[Fil:Samsøgades Skole 01.JPG|center|128px]] | [[Samsøgades Skole]] | folkeskole i Århus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24041433|Q24041433]] |- | [[Fil:Sankt Johannes Kirke.jpg|center|128px]] | [[Sankt Johannes Kirke (Aarhus)|Sankt Johannes Kirke]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334563|Q12334563]] |- | [[Fil:SanktJohannes Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Sankt Johannes Sogn (Aarhus)|Sankt Johannes Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2646408|Q2646408]] |- | [[Fil:Sankt Josephs Hospital, Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Sankt Josephs Hospital (Aarhus)|Sankt Josephs Hospital]] | tidligere hospital i Aarhus | [[Sygehus|hospital]]<br/>''[[:d:Q64578911|tidigere sygehus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225862|Q28225862]] |- | [[Fil:Sankt Knuds Skole Aarhus B.jpeg|center|128px]] | [[Sankt Knuds Skole (Aarhus)|Sankt Knuds Skole]] | katolsk skole i Århus | [[fri grundskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334585|Q12334585]] |- | [[Fil:Lucaskirken Århus.jpg|center|128px]] | [[Sankt Lukas Kirke (Aarhus)|Sankt Lukas Kirke]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334590|Q12334590]] |- | [[Fil:Lucaskirken Århus.jpg|center|128px]] | [[Sankt Lukas Sogn (Aarhus)|Sankt Lukas Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1829523|Q1829523]] |- | [[Fil:Sankt markus kirken (aarhus).jpg|center|128px]] | [[Sankt Markus Kirke (Aarhus)|Sankt Markus Kirke]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334593|Q12334593]] |- | [[Fil:Sankt markus kirken (aarhus).jpg|center|128px]] | [[Sankt Markus Sogn (Aarhus)|Sankt Markus Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2151391|Q2151391]] |- | [[Fil:Hellig Niels' Kilde 2.JPG|center|128px]] | [[Sankt Nicolaus' Kilde]] | | [[Kilde (vand)|kilde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334603|Q12334603]] |- | [[Fil:Sankt Nikolaj Kirke (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Sankt Nikolaj Kirke (Aarhus)|Sankt Nikolaj Kirke]] | tidligere katolsk-apostolske kirke, nu romersk-katolsk i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334609|Q12334609]] |- | [[Fil:Sankt Oluf fundamentmarkering.jpg|center|128px]] | [[Sankt Olufs Kirke]] | plads hvor der indtil 1548 stod en kirke | ''[[:d:Q19899465|tidligere kirke]]''<br/>[[park]]<br/>[[gravplads]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25044215|Q25044215]] |- | [[Fil:Paulskirken.jpg|center|128px]] | [[Sankt Pauls Kirke (Aarhus)|Sankt Pauls Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2648325|Q2648325]] |- | [[Fil:Paulskirken.jpg|center|128px]] | [[Sankt Pauls Sogn (Aarhus Kommune)|Sankt Pauls Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2317299|Q2317299]] |- | | ''[[:d:Q130436111|Saralyst]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130436111|Q130436111]] |- | | ''[[:d:Q130436114|Saralyst]]'' | tidligere gård i Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130436114|Q130436114]] |- | | ''[[:d:Q136818931|Saralystgården]]'' | gård i Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136818931|Q136818931]] |- | [[Fil:Saralyst Kirken.JPG|center|128px]] | [[Saralystkirken]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334673|Q12334673]] |- | [[Fil:Hotel Scandic Aarhus City.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q33047970|Scandic Aarhus City]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33047970|Q33047970]] |- | | ''[[:d:Q111331769|Scandic Aarhus Vest]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111331769|Q111331769]] |- | | ''[[:d:Q111409462|Scandic The Mayor]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111409462|Q111409462]] |- | [[Fil:Kongrescenteret Scandinavian Center in Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Scandinavian Center Aarhus]] | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334716|Q12334716]] |- | | [[Schmidt Hammer Lassen]] | danskejet arkitektfirma | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1757868|Q1757868]] |- | | [[Schouw & Co.]] | dansk virksomhed | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]''<br/>''[[:d:Q891723|børsnoteret selskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334747|Q12334747]] |- | | [[Schønherr]] | dansk arkitektfirma | ''[[:d:Q4387609|arkitektfirma]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324424|Q16324424]] |- | [[Fil:Science Museerne Væksthusene.jpg|center|128px]] | [[Science Museerne]] | paraplyorganisation i Århus | [[fusionsmuseum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18356068|Q18356068]] |- | | ''[[:d:Q132733240|Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]]'' | mineral- og sodavandsfabrik i Aarhus | [[fabrik]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q132733240|Q132733240]] |- | | ''[[:d:Q21857804|Sct. Oluf]]'' | værtshus og restaurant i Aarhus | [[værtshus]]<br/>[[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21857804|Q21857804]] |- | | [[Sct. Pauls Cantori]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12334792|Q12334792]] |- | | ''[[:d:Q30130991|Sct. Thomas' Kilde]]'' | helligkilde i Aarhus Kommune (48908) | [[helligkilde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130991|Q30130991]] |- | | [[Sculpture by the Sea Aarhus]] | udendørs skulpturudstilling ved Århus Bugt 2009-2015 | ''[[:d:Q11483816|årlig begivenhed]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q18343080|Q18343080]] |- | [[Fil:Segalt Mølle.jpg|center|128px]] | [[Segalt Mølle]] | bygning i Løgten nord for Aarhus | [[Hollandsk vindmølle|hollandsk mølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324427|Q16324427]] |- | [[Fil:SEGES Innovation logo RGB 300dpi.png|center|128px]] | [[Seges Innovation]] | dansk forsknings- og udviklingsorganisation | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340939|Q12340939]] |- | [[Fil:Traktørsted Riis Skov.jpg|center|128px]] | [[Selskabspavillonen (Aarhus)|Selskabspavillonen]] | | [[pavillon]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060240|Q62060240]] |- | | ''[[:d:Q64176510|Sexologiskolen Aarhus]]'' | | ''[[:d:Q64176778|sexology school]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q64176510|Q64176510]] |- | [[Fil:Shipping Huset.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q60678988|Shipping Huset]]'' | kontorbygning i Århus | ''[[:d:Q1021645|kontorbygning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q60678988|Q60678988]] |- | | ''[[:d:Q21083553|Siesta]]'' | dansk forlag | [[forlag]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21083553|Q21083553]] |- | [[Fil:Silistria dammen 02.jpg|center|128px]] | [[Silistria (Aarhus)|Silistria]] | tidligere vandmølle i Marselisborgskovene | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335293|Q12335293]] |- | [[Fil:Silkeborgvej (Årslev).jpg|center|128px]] | [[Silkeborgvej (Aarhus Kommune)|Silkeborgvej]] | indfaldsvej til Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954691|Q61954691]] |- | [[Fil:Siloetten.jpg|center|128px]] | [[Siloetten]] | ombygget silo i Løgten | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16856558|Q16856558]] |- | [[Fil:Silvan Jönköping.JPG|center|128px]] | [[Silvan]] | dansk byggemarkedskæde | ''[[:d:Q27970162|byggemarkedskæde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4994561|Q4994561]] |- | | [[Sino Danish Center]] | dansk-kinesisk universitetssamarbejde | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324446|Q16324446]] |- | | [[Sisu/MBK]] | | ''[[:d:Q17516966|bordtennishold]]''<br/>[[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q87701286|Q87701286]] |- | [[Fil:Sjette Frederiks Kro (front).jpg|center|128px]] | [[Sjette Frederiks Kro]] | | [[kro]]<br/>[[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324449|Q16324449]] |- | [[Fil:Sjællandsgade5.jpg|center|128px]] | [[Sjællandsgade (Aarhus)|Sjællandsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61355751|Q61355751]] |- | | ''[[:d:Q30130976|Skaarupgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48819) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130976|Q30130976]] |- | [[Fil:Skanderborgvej.jpg|center|128px]] | [[Skanderborgvej (Aarhus)|Skanderborgvej]] | indfaldsvej i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335554|Q12335554]] |- | [[Fil:Skanseparken, Århus 2007.jpg|center|128px]] | [[Skanseparken (Aarhus)|Skansen]] | offentligt areal i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23753266|Q23753266]] |- | [[Fil:Skansen (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Skansepalæet]] | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324455|Q16324455]] |- | [[Fil:Skejby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skejby]] | bydel i Århus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7534346|Q7534346]] |- | [[Fil:Skejby Busvej 07.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q84174743|Skejby Busvej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174743|Q84174743]] |- | [[Fil:Skejby Centret (indgang nord).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q68158202|Skejby Centret]]'' | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q68158202|Q68158202]] |- | [[Fil:Skejby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skejby Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335603|Q12335603]] |- | | [[Skejby Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3176073|Q3176073]] |- | | [[Skejby-Lisbjerg Sogn]] | sogn i Århus Nordre Provsti | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124063799|Q124063799]] |- | [[Fil:Aarhus Letbane og C86 Skejby-Lisbjerg ruten.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q120967268|Skejby-Lisbjerg ruten]]'' | supercykelsti i Aarhus Kommune | [[supercykelsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q120967268|Q120967268]] |- | [[Fil:Skelager Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skelager Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335605|Q12335605]] |- | [[Fil:Skelager Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skelager Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1968261|Q1968261]] |- | [[Fil:Skelagerkollegiet.jpg|center|128px]] | [[Skelagerkollegiet]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342765|Q12342765]] |- | [[Fil:Skjoldhøj Kirke ved solnedgang 14 juni 2013.jpg|center|128px]] | [[Skjoldhøj Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335723|Q12335723]] |- | | [[Skjoldhøj Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2725838|Q2725838]] |- | | [[Skjoldhøjkilen]] | rekreativt naturområde i Brabrand i det vestlige Aarhus | ''[[:d:Q10594991|naturområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12328421|Q12328421]] |- | [[Fil:Skjoldhøjkollegiet 07.JPG|center|128px]] | [[Skjoldhøjkollegiet]] | kollegie i Brabrand i det vestlige Aarhus | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335725|Q12335725]] |- | | [[Skjoldhøjparken]] | | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335724|Q12335724]] |- | [[Fil:Skjoldhøjskolen.jpg|center|128px]] | [[Skjoldhøjskolen]] | folkeskole i Tilst, Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335726|Q12335726]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Skole fra Kerteminde 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388217|Skole fra Kerteminde]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388217|Q127388217]] |- | [[Fil:Skolebakken Station 2017 04.jpg|center|128px]] | [[Skolebakken]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335744|Q12335744]] |- | [[Fil:Skolebakken Station 2017 04.jpg|center|128px]] | [[Skolebakken Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335745|Q12335745]] |- | [[Fil:Skolegade1.JPG|center|128px]] | [[Skolegade (Aarhus)|Skolegade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25239296|Q25239296]] |- | [[Fil:Aarhus Dom St. Clemens Chor 1.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q125894635|Skolegyde]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894635|Q125894635]] |- | | [[Skousen]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335777|Q12335777]] |- | | [[Skovbakken Squash]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335782|Q12335782]] |- | | ''[[:d:Q124733750|Skovens Arena]]'' | | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q124733750|Q124733750]] |- | | [[Skovfaldet (Aarhus)|Skovfaldet]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060354|Q62060354]] |- | | [[Skovgårdsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954694|Q61954694]] |- | [[Fil:Skovgårdsparken 02.jpg|center|128px]] | [[Skovgårdsparken]] | boligområde i Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335807|Q12335807]] |- | | ''[[:d:Q30131077|Skovmøllen]]'' | dysse eller jættestue i Aarhus Kommune (49703) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131077|Q30131077]] |- | [[Fil:Skovtoften 03.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q74600890|Skovtoften]]'' | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q74600890|Q74600890]] |- | [[Fil:Skovvangsskolen 271112.JPG|center|128px]] | [[Skovvangskolen]] | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335836|Q12335836]] |- | [[Fil:Skovvangsvej.jpg|center|128px]] | [[Skovvangsvej (Aarhus)|Skovvangsvej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62060356|Q62060356]] |- | [[Fil:Skovvejen in Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Skovvejen (Aarhus)|Skovvejen]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954696|Q61954696]] |- | | [[Skrivekunstskolen]] | | [[skole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112098722|Q112098722]] |- | [[Fil:SanktAnnaGadeAarhusSanktPaulsGade.JPG|center|128px]] | [[Skt. Anna Gade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335876|Q12335876]] |- | [[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|center|128px]] | [[Skt. Clemens Bro]] | bro i Aarhus | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q10163160|Q10163160]] |- | [[Fil:Sankt Clemens Stræde, 1.jpg|center|128px]] | [[Skt. Clemens Stræde]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21694270|Q21694270]] |- | [[Fil:Sankt Clemens Torv.JPG|center|128px]] | [[Skt. Clemens Torv]] | plads i Aarhus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62071752|Q62071752]] |- | | [[Skuespillerskolen ved Aarhus Teater]] | | ''[[:d:Q2143781|dramaskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123900922|Q123900922]] |- | [[Fil:Sky Tower Hotel - Aarhus (visualization).jpg|center|128px]] | [[Sky Tower Hotel (Aarhus)|Sky Tower Hotel]] | hotel i Aarhus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335895|Q12335895]] |- | [[Fil:Holme Byvej 2010.jpg|center|128px]] | [[Skåde]] | bydel i Højbjerg, 6 km syd for Aarhus C | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7538191|Q7538191]] |- | | ''[[:d:Q23739957|Skåde Bakker]]'' | | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23739957|Q23739957]] |- | | ''[[:d:Q123013742|Skåde Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013742|Q123013742]] |- | [[Fil:Frederikskirken.jpg|center|128px]] | [[Skåde Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2048276|Q2048276]] |- | [[Fil:Skaarupgaard.jpg|center|128px]] | [[Skårupgård (Todbjerg Sogn)|Skårupgård]] | herregård i Todbjerg Sogn | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335932|Q12335932]] |- | | [[Skæring]] | bydel i Egå | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2527223|Q2527223]] |- | [[Fil:Mindesten Skæring Hede.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225877|Skæring Hede]]'' | mindepark i Århus | [[park]]<br/>[[hede]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225877|Q28225877]] |- | [[Fil:Skæring Kirke-3.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q34057428|Skæring Kirke]]'' | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q34057428|Q34057428]] |- | | [[Skæring Skole]] | folkeskole i Egå, Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335952|Q12335952]] |- | | [[Skæring Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2505214|Q2505214]] |- | | ''[[:d:Q41569301|Skæringstenen]]'' | vandreblok i Skæring, Århus | [[vandreblok]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q41569301|Q41569301]] |- | [[Fil:Skødstrup-Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Skødstrup]] | bydel i Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1951853|Q1951853]] |- | | ''[[:d:Q30130931|Skødstrup]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48569) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130931|Q30130931]] |- | [[Fil:Skødstrup kirke.jpg|center|128px]] | [[Skødstrup Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12001328|Q12001328]] |- | | ''[[:d:Q21107208|Skødstrup Kombi-bibliotek]]'' | bibliotek i Skødstrup | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107208|Q21107208]] |- | | ''[[:d:Q123013741|Skødstrup Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013741|Q123013741]] |- | | [[Skødstrup Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2190455|Q2190455]] |- | [[Fil:Skødstrup Letbane Station.jpg|center|128px]] | [[Skødstrup Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12335970|Q12335970]] |- | | [[Slagtehal 3]] | | [[biograf]]<br/>[[café]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336028|Q12336028]] |- | | [[Slet (Aarhus)|Slet]] | bydel i det sydlige Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7540156|Q7540156]] |- | | ''[[:d:Q139412192|Sletholm]]'' | gård syd for Mårslet | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139412192|Q139412192]] |- | [[Fil:Den gamle By - Smedegyde.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380218|Smedegyde]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380218|Q109380218]] |- | [[Fil:Den gamle By - Smedjen 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388198|Smedjen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388198|Q127388198]] |- | [[Fil:Erhvervsarkivet Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Erhvervsarkivet|Smykkeskrinet]] | fredet bygning i Århus, der husede Erhvervsarkivet | [[bygning]]<br/>[[arkiv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12310241|Q12310241]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Snedkerværkstedet 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388227|Snedkerværkstedet]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388227|Q127388227]] |- | [[Fil:Snevringen 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174234|Snevringen]]'' | gangsti mellem Mejlgade og Studsgade i Århus | [[gangsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174234|Q84174234]] |- | | ''[[:d:Q139386763|Snovdrup]]'' | bebyggelse øst for Beder-Malling | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139386763|Q139386763]] |- | [[Fil:Snåstrup bro.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30239354|Snåstrup Bro]]'' | bro i Aarhus Kommune (169989) | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30239354|Q30239354]] |- | | [[Solbjerg (Aarhus Kommune)|Solbjerg]] | by mellem Århus, Skanderborg og Odder | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2884430|Q2884430]] |- | | ''[[:d:Q21107178|Solbjerg Bibliotek]]'' | bibliotek i Solbjerg | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107178|Q21107178]] |- | | ''[[:d:Q123040103|Solbjerg IF MTB]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123040103|Q123040103]] |- | | ''[[:d:Q123167703|Solbjerg Idrætsforening]]'' | dansk idrætsforening | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123167703|Q123167703]] |- | | ''[[:d:Q123013743|Solbjergskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013743|Q123013743]] |- | | [[Sonja Hald]] | dansksproget folkrockgruppe dannet i 2012 | [[band]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19842417|Q19842417]] |- | [[Fil:Sonnesgade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174361|Sonnesgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174361|Q84174361]] |- | [[Fil:Spanien Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Spanien (gade)|Spanien]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336573|Q12336573]] |- | | [[Sparekassekollegierne]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336583|Q12336583]] |- | | [[Sport & Fitness]] | | [[butikskæde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336704|Q12336704]] |- | [[Fil:Spoerring01.JPG|center|128px]] | [[Spørring]] | by mellem Århus & Randers | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336791|Q12336791]] |- | [[Fil:Spoerring01.JPG|center|128px]] | [[Spørring Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12336790|Q12336790]] |- | [[Fil:Spoerring01.JPG|center|128px]] | [[Spørring Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2009050|Q2009050]] |- | | ''[[:d:Q30131055|St. Thorshøj]]'' | urnegrav (uspecificeret type) i Aarhus Kommune (49634) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131055|Q30131055]] |- | [[Fil:Stadion Allé 1.jpg|center|128px]] | [[Stadion Allé (Aarhus)|Stadion Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62071772|Q62071772]] |- | [[Fil:Stakladen event space Student House Aarhus University Denmark in snow 1.jpg|center|128px]] | [[Stakladen]] | bygning ved Aarhus Universitet | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q68454118|Q68454118]] |- | | [[Stark|Stark Danmark]] | dansk byggemarkedskæde | ''[[:d:Q27970162|byggemarkedskæde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324560|Q16324560]] |- | | ''[[:d:Q139335780|Starup]]'' | landsby sydøst for Malling | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139335780|Q139335780]] |- | | [[Statens Avissamling]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28835951|Q28835951]] |- | [[Fil:Stavtrup Denmark station.JPG|center|128px]] | [[Stavtrup]] | bydel syd for Brabrand Sø ved Århus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2107465|Q2107465]] |- | [[Fil:Steen Billes Torv.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q105306390|Steen Billes Torv]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q105306390|Q105306390]] |- | | [[Stenaldervej Kollegiet]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337096|Q12337096]] |- | [[Fil:Stenhøj.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30130985|Stenhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48854) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130985|Q30130985]] |- | [[Fil:Steno Museet 02.jpg|center|128px]] | [[Steno Museet]] | museum i Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337121|Q12337121]] |- | | ''[[:d:Q7616154|Stibo]]'' | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7616154|Q7616154]] |- | [[Fil:Stilling Sø-w.jpg|center|128px]] | [[Stilling-Solbjerg Sø]] | 7 km lang sø sydvest for Århus | [[sø]] | [[Skanderborg Kommune]]<br/>[[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337255|Q12337255]] |- | [[Fil:Stjernepladsen.jpg|center|128px]] | [[Stjernepladsen]] | centralt torv i Århus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125916361|Q125916361]] |- | [[Fil:Stjernepladsen Station 03.jpg|center|128px]] | [[Stjernepladsen Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28835967|Q28835967]] |- | [[Fil:Stockholmsgade Station 03.jpg|center|128px]] | [[Stockholmsgade Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28835968|Q28835968]] |- | [[Fil:Storcenter nord ny facade.JPG|center|128px]] | [[Storcenter Nord]] | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337337|Q12337337]] |- | | ''[[:d:Q30131059|Store Dalsagerhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49639) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131059|Q30131059]] |- | | ''[[:d:Q139330201|Store Møddebro]]'' | bro i Solbjerg | [[bro]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139330201|Q139330201]] |- | [[Fil:Aarhus domkirke.jpg|center|128px]] | [[Store Torv]] | torv i Aarhus, Danmark | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28224921|Q28224921]] |- | | [[Storhøj (Aarhus Kommune)|Storhøj]] | boligkvarter ved Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337381|Q12337381]] |- | | ''[[:d:Q30131072|Storhøj]]'' | urnegrav (stenomsat) i Aarhus Kommune (49670) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131072|Q30131072]] |- | | ''[[:d:Q23736593|Storskov]]'' | skov syd for Aarhus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23736593|Q23736593]] |- | | ''[[:d:Q132201284|Strada Cycling]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q132201284|Q132201284]] |- | | ''[[:d:Q123013744|Strandskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013744|Q123013744]] |- | [[Fil:Strandvejen2.jpg|center|128px]] | [[Strandvejen (Aarhus)|Strandvejen]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954701|Q61954701]] |- | [[Fil:Strøget.jpg|center|128px]] | [[Strøget (Aarhus)|Strøget]] | gågade i Aarhus | [[gågade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3784477|Q3784477]] |- | [[Fil:Studenterhus Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Studenterhus Aarhus]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337542|Q12337542]] |- | [[Fil:Studsgade1.JPG|center|128px]] | [[Studsgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25239295|Q25239295]] |- | | [[Studstrup]] | satellitby til Århus | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3009485|Q3009485]] |- | [[Fil:Studstrupværket.jpg|center|128px]] | [[Studstrupværket]] | kraftvarmeværk ved Kalø Vig | [[kraftvarmeværk]]<br/>''[[:d:Q261604|oil-fired power station]]''<br/>''[[:d:Q6558431|kulkraftværk]]''<br/>''[[:d:Q55364050|biomass-fired power station]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1355591|Q1355591]] |- | | ''[[:d:Q30130926|Stustrup]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48557) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130926|Q30130926]] |- | [[Fil:Stykgodspakhuset (bagside).jpg|center|128px]] | [[Stykgodspakhuset]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042093|Q23042093]] |- | [[Fil:Substans (restaurant).jpg|center|128px]] | [[Restaurant Substans|Substans]] | restaurant i Aarhus | [[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22988335|Q22988335]] |- | | [[Sun Tours]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562547|Q19562547]] |- | | [[Super8 filmuddannelsen]] | aarhusiansk alternativ til Den Danske Filmskole | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12337742|Q12337742]] |- | | ''[[:d:Q84174389|Sverigesgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174389|Q84174389]] |- | | ''[[:d:Q30131058|Svinnestel]]'' | gravrøse i Aarhus Kommune (49638) | [[gravrøse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131058|Q30131058]] |- | | [[Sydhavnen (Aarhus)|Sydhavnen]] | havneområde i Århus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62071778|Q62071778]] |- | [[Fil:Havnebane på Sydhavnsgade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q120183350|Sydhavnsgade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q120183350|Q120183350]] |- | | ''[[:d:Q139337933|Synnedrup]]'' | landsby nordøst for Odder | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q139337933|Q139337933]] |- | [[Fil:Systematic Højhuset 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q108393531|Systematic Højhuset]]'' | højhus i Åbyhøj, Århus | [[højhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108393531|Q108393531]] |- | | [[Systime]] | dansk forlag | [[forlag]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338197|Q12338197]] |- | [[Fil:Søauditorierne spejlning.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q128098767|Søauditorierne]]'' | bygning i Universitetsparken i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q128098767|Q128098767]] |- | | ''[[:d:Q122999608|Sødalskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122999608|Q122999608]] |- | | ''[[:d:Q30130925|Søhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48527) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130925|Q30130925]] |- | [[Fil:Sølystgade.JPG|center|128px]] | [[Sølystgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356016|Q61356016]] |- | | [[Sølystskolen]] | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21014534|Q21014534]] |- | [[Fil:Sønder Aarslev Kirke - 1.jpg|center|128px]] | [[Sønder Aarslev Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338365|Q12338365]] |- | [[Fil:Sønder Allé.jpg|center|128px]] | [[Sønder Allé]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954729|Q61954729]] |- | | [[Sønder Årslev Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2625848|Q2625848]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Sønderbrogade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380224|Sønderbrogade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380224|Q109380224]] |- | [[Fil:Strøget.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225939|Søndergade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225939|Q28225939]] |- | [[Fil:Den Gamle By, Aarhus, Denmark 37.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q118583335|Søndergade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q118583335|Q118583335]] |- | | ''[[:d:Q84174012|Sønderport]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174012|Q84174012]] |- | | ''[[:d:Q123013745|Søndervangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013745|Q123013745]] |- | [[Fil:Lapidarium Rådhusparken Århus.JPG|center|128px]] | [[Søndre Kirkegård (Aarhus)|Søndre Kirkegård]] | nedlagt kirkegård i Århus | [[gravplads]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338469|Q12338469]] |- | [[Fil:Frichsvej.JPG|center|128px]] | [[Søren Frichs Vej]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954747|Q61954747]] |- | | [[Søsterhøj]] | bakke ved Århus | [[Bakke (geologi)|bakke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338611|Q12338611]] |- | [[Fil:Soesterhoej.jpg|center|128px]] | [[Søsterhøj-senderen|Søsterhøjsenderen]] | tv-tårn i Århus | [[Antennemast og antennetårn|antennemast]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2380281|Q2380281]] |- | | ''[[:d:Q135977858|Tander]]'' | bebyggelse mellem Aarhus og Odder | [[bebyggelse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135977858|Q135977858]] |- | | ''[[:d:Q137371657|Tandergård]]'' | gård syd for Mårslet | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137371657|Q137371657]] |- | | [[Tandlægekollegiet]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338776|Q12338776]] |- | [[Fil:CirkusSummarum2009.jpg|center|128px]] | [[Tangkrogen]] | grønt område i Marselisborgkvarteret i Aarhus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338793|Q12338793]] |- | [[Fil:Tarskov Mølle møllehus.jpg|center|128px]] | [[Tarskov Møllegård]] | fredet vandmølle ved Århus Å | [[vandmølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22806754|Q22806754]] |- | | [[Team Århus Floorball]] | | ''[[:d:Q26156208|floorballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7691669|Q7691669]] |- | [[Fil:Teater Katapult Aarhus front.JPG|center|128px]] | [[Teater Katapult]] | | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342960|Q12342960]] |- | [[Fil:Teater Reflektion 01.jpg|center|128px]] | [[Teater Refleksion]] | dansk børneteater i Aarhus | ''[[:d:Q11812394|teaterkompagni]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342961|Q12342961]] |- | | [[Teatret]] | aarhusiansk teatergruppe uden fast scene | ''[[:d:Q2416217|teatergruppe]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12338851|Q12338851]] |- | [[Fil:Teatret Gruppe 38.jpg|center|128px]] | [[Gruppe 38|Teatret Gruppe 38]] | lille storbyteater i Århus | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12314413|Q12314413]] |- | [[Fil:Svalegangen (2014).jpg|center|128px]] | [[Teatret Svalegangen]] | | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12004128|Q12004128]] |- | | ''[[:d:Q125894768|Teglværksgade]]'' | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125894768|Q125894768]] |- | [[Fil:Den gamle By - Teglværkslade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388214|Teglværksladen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388214|Q127388214]] |- | | [[Teknisk Gymnasium Christiansbjerg]] | teknisk gymnasium i Aarhus (1984-2014) | ''[[:d:Q105674884|teknisk gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16891896|Q16891896]] |- | [[Fil:The phone box in Den gamle By, Aarhus, 26.08.2016.jpg|center|128px]] | [[Telefonkiosk i Den Gamle By]] | telefonkiosk i Den Gamle By, Århus | [[Telefonkiosk]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q110746019|Q110746019]] |- | [[Fil:Telefonsmøgen 3.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174189|Telefonsmøgen]]'' | gangsti i Århus | [[gangsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174189|Q84174189]] |- | [[Fil:Telefontorvet 1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q67221849|Telefontorvet]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q67221849|Q67221849]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Telefontorvet.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q122168652|Telefontorvet]]'' | plads i Den Gamle By i Aarhus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q122168652|Q122168652]] |- | [[Fil:Terp, Århus 2014.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q107622821|Terp]]'' | landsby nord for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107622821|Q107622821]] |- | | ''[[:d:Q72317461|Testrup]]'' | landsby vest for Mårslet | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q72317461|Q72317461]] |- | [[Fil:Testrup Højskole.jpg|center|128px]] | [[Testrup Højskole]] | grundtvigsk folkehøjskole | [[folkehøjskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7705940|Q7705940]] |- | | [[The Elsinore Players]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339017|Q12339017]] |- | | [[Thomas B. Thriges Fond]] | | [[Fond (stiftelse)|fond]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339199|Q12339199]] |- | | [[Thomasminde]] | lille gods øst for Hinnerup | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343131|Q12343131]] |- | [[Fil:Thoralds Hus.jpg|center|128px]] | [[Thoralds Hus]] | fredet bindingsværkshus ved Tilst Kirke | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042146|Q23042146]] |- | [[Fil:Restaurant Thors Mølle.jpg|center|128px]] | [[Thors Mølle]] | tidligere vandmølle i Marselisborgskovene | [[hus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q31193529|Q31193529]] |- | | ''[[:d:Q30131033|Thorskov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49550) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131033|Q30131033]] |- | [[Fil:Thorups kælder.jpg|center|128px]] | [[Thorups Kælder]] | fredet kælder på Store Torv i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042148|Q23042148]] |- | [[Fil:Thorvaldsensgade, Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Thorvaldsensgade]] | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356143|Q61356143]] |- | [[Fil:Thunøgade.jpg|center|128px]] | [[Thunøgade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21694274|Q21694274]] |- | | ''[[:d:Q46247889|Tietgens Plads]]'' | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q46247889|Q46247889]] |- | [[Fil:Den gamle smedie i Tilst.jpg|center|128px]] | [[Tilst]] | bydel i Århus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7802966|Q7802966]] |- | | ''[[:d:Q21107198|Tilst Bibliotek]]'' | bibliotek i Tilst | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107198|Q21107198]] |- | [[Fil:Tilst Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Tilst Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343187|Q12343187]] |- | [[Fil:Facade Tilst Skole.jpg|center|128px]] | [[Tilst Skole]] | folkeskole i Tilst, Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339394|Q12339394]] |- | [[Fil:Tilst Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Tilst Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2277352|Q2277352]] |- | [[Fil:Tinghuset Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q16324347|Tinghuset i Aarhus]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324347|Q16324347]] |- | | [[Tingvad]] | engområde mellem Aarhus og Silkeborg | [[eng]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339438|Q12339438]] |- | | [[Tiset (Aarhus Kommune)|Tiset]] | landsby ved Solbjerg | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324750|Q16324750]] |- | [[Fil:Tiset Kirke 1.jpg|center|128px]] | [[Tiset Kirke]] | bygning sydvest for Tranbjerg | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27660433|Q27660433]] |- | [[Fil:Tiset Kirke 1.jpg|center|128px]] | [[Tiset Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2194567|Q2194567]] |- | | ''[[:d:Q30131054|Tishøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49617) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131054|Q30131054]] |- | [[Fil:Tivoli friheden.JPG|center|128px]] | [[Tivoli Friheden]] | forlystelsespark i Aarhus | [[forlystelsespark]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3529963|Q3529963]] |- | [[Fil:Tivoli friheden Sky Tower (cropped).JPG|center|128px]] | [[Tivoli Frihedens Sky Tower]] | forlystelse i Aarhus | ''[[:d:Q1144661|forlystelse]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q106696956|Q106696956]] |- | | ''[[:d:Q30156150|Tjørnhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (132933) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30156150|Q30156150]] |- | [[Fil:Den gamle By - Tobaksfabrikken.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388209|Tobaksfabrikken]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388209|Q127388209]] |- | [[Fil:Todbjerg Church.jpg|center|128px]] | [[Todbjerg]] | landsby 15 km nord for Århus C | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2980281|Q2980281]] |- | [[Fil:Todbjerg kirke (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Todbjerg Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339497|Q12339497]] |- | [[Fil:Todbjerg kirke (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Todbjerg Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2268528|Q2268528]] |- | [[Fil:Todbjerg Tower 20130324.JPG|center|128px]] | [[Todbjerg Tårnet|Todbjergtårnet]] | bygning i Aarhus kommune | [[observationstårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339498|Q12339498]] |- | [[Fil:Aarhus custom house 1.jpg|center|128px]] | [[Toldboden (Aarhus)|Toldboden]] | byging på Hack Kampmanns Plads i Århus | [[toldbod]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11956740|Q11956740]] |- | [[Fil:Den Gamle By - Toldboden.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388192|Toldboden]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388192|Q127388192]] |- | [[Fil:Den gamle By - Toldbodgade.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380231|Toldbodgade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380231|Q109380231]] |- | [[Fil:Tordenskjoldsgade 02.JPG|center|128px]] | [[Tordenskjoldsgade (Aarhus)|Tordenskjoldsgade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62071755|Q62071755]] |- | | ''[[:d:Q23734806|Torskov]]'' | | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23734806|Q23734806]] |- | [[Fil:Torsoevejstation.jpg|center|128px]] | [[Torsøvej Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339642|Q12339642]] |- | [[Fil:Den gamle By - Møntmestergården 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380248|Torvet]]'' | torv i Den gamle By i Aarhus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380248|Q109380248]] |- | | [[Toveshøj]] | Brabrand Boligforenings boligafdeling 5 | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324794|Q16324794]] |- | [[Fil:Train indgang.jpg|center|128px]] | [[Train]] | | ''[[:d:Q18674739|event venue]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339694|Q12339694]] |- | [[Fil:Tranbjerg Kirke.jpg|center|128px]] | [[Tranbjerg]] | bydel i det sydlige Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2329474|Q2329474]] |- | | ''[[:d:Q21107179|Tranbjerg Bibliotek]]'' | bibliotek i Tranbjerg | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107179|Q21107179]] |- | [[Fil:Tranbjerg Kirke 2 - Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Tranbjerg Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343317|Q12343317]] |- | | [[Tranbjerg Skov]] | | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324799|Q16324799]] |- | [[Fil:Tranbjerg Kirke.jpg|center|128px]] | [[Tranbjerg Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2359879|Q2359879]] |- | [[Fil:Aarhus-letbane-der-tw-1104-1204-1217082.jpg|center|128px]] | [[Tranbjerg Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339699|Q12339699]] |- | [[Fil:Tranbjerg sø fra syd.jpg|center|128px]] | [[Tranbjerg Sø]] | regnvandsbassin syd for Århus | [[sø]]<br/>''[[:d:Q1413117|regnvandsbassin]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343319|Q12343319]] |- | | ''[[:d:Q123316360|Tranbjergskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123316360|Q123316360]] |- | | ''[[:d:Q123290475|Tranbjergskolen, afdeling Grønlykke]]'' | folkeskole i Aarhus | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123290475|Q123290475]] |- | | ''[[:d:Q123316389|Tranbjergskolen, afdeling Kirketorvet]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123316389|Q123316389]] |- | | ''[[:d:Q30130983|Trehøje]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48848) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130983|Q30130983]] |- | [[Fil:Trige - Trigeparken.jpg|center|128px]] | [[Trige]] | bebyggelse i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2739196|Q2739196]] |- | | ''[[:d:Q21107210|Trige Bibliotek]]'' | bibliotek i Trige | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107210|Q21107210]] |- | [[Fil:Trige Kirke.jpg|center|128px]] | [[Trige Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343353|Q12343353]] |- | | ''[[:d:Q30131181|Trige Skov]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50168) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131181|Q30131181]] |- | [[Fil:Trige Kirke.jpg|center|128px]] | [[Trige Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2856449|Q2856449]] |- | | ''[[:d:Q131859916|Trige Sognegård]]'' | præstegård i Trige, Århus | [[præstegård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q131859916|Q131859916]] |- | [[Fil:Trods Katholm1.jpg|center|128px]] | [[Trods Katholm]] | bygning på Fredens Torv i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042150|Q23042150]] |- | | [[True]] | landsby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339820|Q12339820]] |- | | [[True Skov]] | ung skov vest for Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339818|Q12339818]] |- | [[Fil:Klubhus True Svæveflyveplads.jpg|center|128px]] | [[True Svæveflyveplads|True Svæveflyvebane]] | Aarhus Svæveflyveklubs hjemmebane | ''[[:d:Q2265915|svæveflyveplads]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339819|Q12339819]] |- | | ''[[:d:Q136827968|Trueholm]]'' | gård i True vest for Aarhus | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q136827968|Q136827968]] |- | [[Fil:Trøjborg 1.jpg|center|128px]] | [[Trøjborg]] | bykvarter i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339852|Q12339852]] |- | [[Fil:Biografen metropol i Århus.jpg|center|128px]] | [[Metropol Aarhus|Trøjborg Biograf]] | | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12326806|Q12326806]] |- | [[Fil:Trøjborg Centret 01.jpg|center|128px]] | [[Trøjborg Centret]] | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339854|Q12339854]] |- | [[Fil:Trøjborg 1.jpg|center|128px]] | [[Trøjborgvej (Aarhus)|Trøjborgvej]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954775|Q61954775]] |- | [[Fil:Aarhus molen 2016.jpg|center|128px]] | [[Tuesbøl Mølle]] | stubmølle i Botanisk Have, Århus | [[stubmølle]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q53817030|Q53817030]] |- | | ''[[:d:Q137371642|Tulstrup]]'' | landsby nord for Odder | [[bygd]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137371642|Q137371642]] |- | [[Fil:Tulstrup Kirke-6.jpg|center|128px]] | [[Tulstrup Kirke (Aarhus Kommune)|Tulstrup Kirke]] | kirke sydvest for Beder-Malling | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q27862532|Q27862532]] |- | | [[Tulstrup Sogn (Aarhus Kommune)|Tulstrup Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339863|Q12339863]] |- | | ''[[:d:Q30131167|Tvillinghøjen]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50068) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131167|Q30131167]] |- | [[Fil:Tivoli Friheden - Århus - panoramio.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q113098781|Tyfonen]]'' | rutsjebane i Tivoli Friheden | ''[[:d:Q2389789|stålrutsjebane]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q113098781|Q113098781]] |- | | [[Tågekammeret]] | | ''[[:d:Q1685451|studenterorganisation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12339960|Q12339960]] |- | | ''[[:d:Q107117858|Tålfor Strand]]'' | strand i Egå nord for Århus | [[strand]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q107117858|Q107117858]] |- | [[Fil:Tårnborg 03.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388187|Tårnborg]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388187|Q127388187]] |- | [[Fil:Tåstrup Sø.jpg|center|128px]] | [[Tåstrup Sø]] | sø sydvest for Harlev | [[sø]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23736717|Q23736717]] |- | | [[Tåstrupgård]] | proprietærgård syd for Selling ved Hadsten | [[proprietærgård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19702967|Q19702967]] |- | [[Fil:Tømrermestrenes Damp,- Save- og Høvleværk.jpg|center|128px]] | [[Tømrermestrenes Damp,- Save- og Høvleværk]] | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17165706|Q17165706]] |- | | [[Update (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)|UPDATE]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340065|Q12340065]] |- | [[Fil:Den gamle By - Uldspinderi 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388196|Uldspinderiet]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388196|Q127388196]] |- | | [[Unifeeder]] | | ''[[:d:Q2127330|public transport company]]''<br/>[[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2494265|Q2494265]] |- | [[Fil:Aarhus Universitetshospital Station 15.jpg|center|128px]] | [[Aarhus Universitetshospital Station|Universitetshospitalet Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836127|Q28836127]] |- | [[Fil:Aarhus Universitet - Lake and library.jpg|center|128px]] | [[Universitetsparken (Aarhus)|Universitetsparken]] | grønt areal mellem Aarhus Universitets bygninger | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343602|Q12343602]] |- | [[Fil:Universitetsparken Station 01.jpg|center|128px]] | [[Universitetsparken Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836045|Q28836045]] |- | | ''[[:d:Q21107692|VIA Biblioteket Halmstadgade]]'' | bibliotek i Aarhus N | [[forskningsbibliotek]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107692|Q21107692]] |- | | [[VIA University College]] | professionshøjskole | ''[[:d:Q7248124|professionshøjskole]]''<br/>[[skole]]<br/>''[[:d:Q131765177|Erhvervsakademi]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3625669|Q3625669]] |- | | ''[[:d:Q61747002|VIA University College, Campus Aarhus C]]'' | | [[Fakultet (universitet)|fakultet]]<br/>[[campus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61747002|Q61747002]] |- | | ''[[:d:Q26482602|VSK Aarhus]]'' | dansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q26482602|Q26482602]] |- | [[Fil:VUC Aarhus 01.jpg|center|128px]] | [[VUC Aarhus]] | | [[skole]]<br/>''[[:d:Q159334|sekundærskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25247714|Q25247714]] |- | [[Fil:Valdemarsgade2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q84174256|Valdemarsgade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174256|Q84174256]] |- | [[Fil:Den gamle By - Vandmøllen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q127388199|Vandmøllen]]'' | bygning i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q127388199|Q127388199]] |- | | [[Vandområdeplan 1.7 Århus Bugt]] | | [[EU-habitatområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q106775978|Q106775978]] |- | [[Fil:Vandtårnet Station 03.jpg|center|128px]] | [[Vandtårnet Station]] | station på Aarhus Letbane | ''[[:d:Q2175765|sporvognsstoppested]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28836060|Q28836060]] |- | [[Fil:Vandtårnet på Randersvej.JPG|center|128px]] | [[Vandtårnet på Randersvej]] | | [[vandtårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12008999|Q12008999]] |- | [[Fil:Vandtårnet på Terp Skovvej.jpg|center|128px]] | [[Vandtårnet på Terp Skovvej]] | | [[vandtårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343708|Q12343708]] |- | [[Fil:Vandtårnet ved Ringgadebroen 2.jpg|center|128px]] | [[Vandtårnet ved Ringgadebroen]] | | [[vandtårn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340548|Q12340548]] |- | [[Fil:Varnapalæet.jpg|center|128px]] | [[Varna Palæet]] | skovrestaurant i Marselisborgskovene | [[palæ]]<br/>[[restaurant]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340589|Q12340589]] |- | | [[Vatanspor]] | aarhusiansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29526390|Q29526390]] |- | [[Fil:Børglum 03.JPG|center|128px]] | [[Vejlby]] | bydel i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7918736|Q7918736]] |- | | [[Vejlby IK Fodbold]] | dansk fodboldklub | [[fodboldklub]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343756|Q12343756]] |- | [[Fil:Vejlby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Vejlby Kirke (Aarhus)|Vejlby Kirke]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340628|Q12340628]] |- | [[Fil:Vejlby Ringvej (Vorrevangen).jpg|center|128px]] | [[Vejlby Ringvej]] | gade i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48215197|Q48215197]] |- | [[Fil:Vejlby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Vejlby Sogn (Aarhus Kommune)|Vejlby Sogn]] | sogn i Århus | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2134660|Q2134660]] |- | [[Fil:Vejlby Stadion 03.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q95624247|Vejlby Stadion]]'' | fodboldstadion i Århus | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q95624247|Q95624247]] |- | | [[Vejlby-Risskov]] | | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q65230175|Q65230175]] |- | [[Fil:Vejlby-Risskov Hallen.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q95625452|Vejlby-Risskov Hallen]]'' | | [[Arena (scene)|arena]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q95625452|Q95625452]] |- | | [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340623|Q12340623]] |- | [[Fil:Springcenter Aarhus.JPG|center|128px]] | [[Vejlby/Risskov Centret]] | | ''[[:d:Q1076486|sportsanlæg]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340626|Q12340626]] |- | [[Fil:Vejlegade 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q30230179|Vejlegade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30230179|Q30230179]] |- | | ''[[:d:Q137371712|Vejlgård]]'' | gård i Malling | [[Bondegård|gård]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q137371712|Q137371712]] |- | | ''[[:d:Q126682970|Velo Cycling Club]]'' | dansk cykelklub | ''[[:d:Q20639848|klubteam]]''<br/>''[[:d:Q5198626|cykelklub]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q126682970|Q126682970]] |- | | ''[[:d:Q128103228|Vennelyst Boulevard]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q128103228|Q128103228]] |- | [[Fil:Vennelystparken 4.jpg|center|128px]] | [[Vennelystparken]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25043956|Q25043956]] |- | | [[Verdens Skove]] | | [[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q17341850|Q17341850]] |- | [[Fil:Veri center (nord).jpg|center|128px]] | [[Veri Center]] | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343816|Q12343816]] |- | [[Fil:Vestas Wind Systems entrance in Pueblo County, Colorado.JPG|center|128px]] | [[Vestas Wind Systems|Vestas]] | dansk vindmøllevirksomhed | [[virksomhed]]<br/>''[[:d:Q891723|børsnoteret selskab]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q868259|Q868259]] |- | [[Fil:Vester Allé 2.jpg|center|128px]] | [[Vester Allé]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61954784|Q61954784]] |- | [[Fil:Erhvervsarkivet Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23042154|Vester Allé 12]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042154|Q23042154]] |- | [[Fil:Kassernen Vesteralle Aarhus2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23042155|Vester Allés Kaserne]]'' | | [[kaserne]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042155|Q23042155]] |- | [[Fil:Mod Århus centrum.jpg|center|128px]] | [[Vesterbro (Aarhus)|Vesterbro]] | bydel i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3430314|Q3430314]] |- | | [[Vesterbro Beboerhus]] | nedlagt kulturhus i Århus (-2017) | ''[[:d:Q5061188|kulturhus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340777|Q12340777]] |- | [[Fil:Vesterbro Torv 5.jpg|center|128px]] | [[Vesterbro Torv]] | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340782|Q12340782]] |- | [[Fil:Vesterbrogade.jpg|center|128px]] | [[Vesterbrogade (Aarhus)|Vesterbrogade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340786|Q12340786]] |- | | [[Vestereng]] | eng- og skovområde i Aarhus N | ''[[:d:Q10594991|naturområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7923417|Q7923417]] |- | [[Fil:Vestergade, Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Vestergade (Aarhus)|Vestergade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25239289|Q25239289]] |- | [[Fil:Vestergade in The Old Town 2011.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q109380270|Vestergade]]'' | gade i Den gamle By i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q109380270|Q109380270]] |- | [[Fil:Vestergade 58X, 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28225854|Vestergade 58]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225854|Q28225854]] |- | | ''[[:d:Q123013747|Vestergårdsskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013747|Q123013747]] |- | | ''[[:d:Q30130987|Vesterhøjgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48876) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130987|Q30130987]] |- | [[Fil:Vestervang.jpg|center|128px]] | [[Vestervang (Aarhus)|Vestervang]] | boligområde i Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343868|Q12343868]] |- | [[Fil:Vestre Kirkegård 1.jpg|center|128px]] | [[Vestre Kirkegård (Aarhus)|Vestre Kirkegård]] | kirkegård i Århus | [[gravplads]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340831|Q12340831]] |- | [[Fil:Vestre Strandalle Station 14.JPG|center|128px]] | [[Vestre Strandallé]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61912451|Q61912451]] |- | [[Fil:Vestre Strandallé Station 09.jpg|center|128px]] | [[Vestre Strandallé Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340834|Q12340834]] |- | [[Fil:Viborgvej.jpg|center|128px]] | [[Viborgvej (Aarhus)|Viborgvej]] | hovedvej i Århus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Favrskov Kommune]] | [[:d:Q12343899|Q12343899]] |- | | [[Viborgvej (Mundelstrup)|Viborgvej]] | motortrafikvej mellem Tilst og Sabro | [[Stamvej|motortrafikvej]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Favrskov Kommune]] | [[:d:Q17341852|Q17341852]] |- | [[Fil:Viby Torv 04.JPG|center|128px]] | [[Viby (Jylland)|Viby]] | aarhusiansk forstad | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1860611|Q1860611]] |- | [[Fil:Viby Bibliotek (Jylland).jpg|center|128px]] | [[Viby Bibliotek]] | bibliotek i Viby J. | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340901|Q12340901]] |- | [[Fil:Viby centret.jpg|center|128px]] | [[Viby Centret]] | indkøbscenter i Århus | [[Indkøbscenter|butikscenter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340903|Q12340903]] |- | [[Fil:Vibygym.jpg|center|128px]] | [[Viby Gymnasium]] | institution i Viby i Århus | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340902|Q12340902]] |- | | [[Viby Højskole]] | | [[folkehøjskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340908|Q12340908]] |- | | [[Viby Idrætsforening (Jylland)|Viby Idrætsforening]] | idrætsforening i Viby ved Århus | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340909|Q12340909]] |- | | [[Viby Idrætspark]] | fodboldstadion i Aarhus | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340911|Q12340911]] |- | [[Fil:VIby J Station Aarhus 7.jpg|center|128px]] | [[Viby J Station]] | station på Fredericia-Århus-banen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15280893|Q15280893]] |- | [[Fil:Viby-kirke.jpg|center|128px]] | [[Viby Kirke (Aarhus)|Viby Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12340910|Q12340910]] |- | [[Fil:Viby Ringvej 02.jpg|center|128px]] | [[Viby Ringvej]] | gade i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48215238|Q48215238]] |- | | ''[[:d:Q123013748|Viby Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013748|Q123013748]] |- | | [[Viby Sogn (Aarhus Kommune)|Viby Sogn]] | dansk sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2161271|Q2161271]] |- | | ''[[:d:Q130435762|Viby Terp]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q130435762|Q130435762]] |- | [[Fil:Viby Torv.jpg|center|128px]] | [[Viby Torv]] | plads i Viby J | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16324997|Q16324997]] |- | [[Fil:Fødselsanstalten - 2.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q128100456|Victor Albeck Bygningen]]'' | universitetsbygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q128100456|Q128100456]] |- | [[Fil:Vikingemuseet (Århus) 2.jpg|center|128px]] | [[Vikingemuseet]] | museum i Århus | [[museum]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q4992847|Q4992847]] |- | | ''[[:d:Q84174686|Vilhelm Becks Vej]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q84174686|Q84174686]] |- | | [[Vilhelm Kiers Kollegium]] | | ''[[:d:Q3661265|kollegium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12343970|Q12343970]] |- | [[Fil:Vilhelmsborg.jpg|center|128px]] | [[Vilhelmsborg]] | herregård øst for Mårslet i Århus Kommune | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341054|Q12341054]] |- | | ''[[:d:Q30153120|Vilhelmsborg]]'' | hovedbygning i Aarhus Kommune (116124) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153120|Q30153120]] |- | | [[Vilhelmsborg Festspil]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325008|Q16325008]] |- | | ''[[:d:Q63367540|Vilhelmsborg Skov]]'' | skov ved Beder | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63367540|Q63367540]] |- | | ''[[:d:Q30131079|Vilhelmsborg Skov I]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (49722) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131079|Q30131079]] |- | | ''[[:d:Q30153117|Vilhelmsborg Skov VIII]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (116067) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153117|Q30153117]] |- | [[Fil:Vilhelmsborg Station.jpg|center|128px]] | [[Vilhelmsborg Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341055|Q12341055]] |- | [[Fil:Villa Kampen set fra Strandvejen.jpg|center|128px]] | [[Villa Kampen]] | fredet bygning i Århus tegnet af Hack Kampmann | [[villa]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q20987227|Q20987227]] |- | | ''[[:d:Q30273210|Ville Heises Legat]]'' | | [[Almennyttig organisation|nonprofit-organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30273210|Q30273210]] |- | | ''[[:d:Q30130980|Vindhøj]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48839) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130980|Q30130980]] |- | | ''[[:d:Q30130841|Virup Skov]]'' | langhøj i Aarhus Kommune (48372) | [[fortidsminde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130841|Q30130841]] |- | [[Fil:Virupskolen.jpg|center|128px]] | [[Virupskolen]] | | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q24387508|Q24387508]] |- | [[Fil:Vitved Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Vitved Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2184890|Q2184890]] |- | [[Fil:Ved Voldbækken.jpg|center|128px]] | [[Voldbæk]] | biflod til Århus Å | ''[[:d:Q47521|bæk]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q22086070|Q22086070]] |- | [[Fil:Volden, night, snow.jpg|center|128px]] | [[Volden]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28225949|Q28225949]] |- | | [[Von Baden]] | | ''[[:d:Q24354|teater]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341253|Q12341253]] |- | [[Fil:Vor Frue Kirke Århus.jpg|center|128px]] | [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue Kirke]] | kirke i Århus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1472113|Q1472113]] |- | [[Fil:Vor Frue Kirke i Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Vor Frue Kirke (katolsk kirke i Aarhus)|Vor Frue Kirke]] | katolsk kirke i Aarhus | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341270|Q12341270]] |- | [[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q7110711|Vor Frue Kloster]]'' | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q7110711|Q7110711]] |- | [[Fil:Vor Frue Kirke Århus.jpg|center|128px]] | [[Vor Frue Sogn (Aarhus Kommune)|Vor Frue Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2149809|Q2149809]] |- | [[Fil:Vorrevangskolen (skolegård).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q123013749|Vorrevangskolen]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013749|Q123013749]] |- | | ''[[:d:Q30130918|Vosnæsgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48505) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130918|Q30130918]] |- | | ''[[:d:Q30130919|Vosnæsgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48514) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130919|Q30130919]] |- | | ''[[:d:Q30130920|Vosnæsgaard]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (48515) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30130920|Q30130920]] |- | [[Fil:Vosnaesgods2.jpg|center|128px]] | [[Vosnæsgård]] | hovedgård nordøst for Løgten, Aarhus | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341298|Q12341298]] |- | [[Fil:Vox hall i Århus.jpg|center|128px]] | [[VoxHall]] | | | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344078|Q12344078]] |- | [[Fil:CinemaxxAarhus.JPG|center|128px]] | [[Vue Bruuns]] | biograf i Aarhus | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12306375|Q12306375]] |- | [[Fil:Vulkanen1.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q57565757|Vulkanen]]'' | bygning på Århus Ø | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q57565757|Q57565757]] |- | | [[Vårkjærparken]] | boligområde i Århus | ''[[:d:Q674950|boligområde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q29526393|Q29526393]] |- | [[Fil:Væksthuset botanisk have Aarhus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q74720627|Væksthusene]]'' | drivhuse i Botanisk Have i Århus | [[drivhus]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q74720627|Q74720627]] |- | [[Fil:Værkmestergade, Aarhus 01.jpg|center|128px]] | [[Værkmestergade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q63060621|Q63060621]] |- | [[Fil:Wakeup Aarhus 01.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q43171050|Wakeup Aarhus]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q43171050|Q43171050]] |- | | [[WhiteAway]] | | [[virksomhed]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325095|Q16325095]] |- | [[Fil:Fredensgade 36 – facaden mod Sønder Alle, Aarhus, Denmark.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q23073968|Willemoesgård]]'' | bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23073968|Q23073968]] |- | | [[Wintercoat]] | | [[mikrobryggeri]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344187|Q12344187]] |- | [[Fil:XL-Byg.JPG|center|128px]] | [[XL-Byg|XL-BYG]] | skandinavisk byggemarkedskæde | ''[[:d:Q27970162|byggemarkedskæde]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q10720798|Q10720798]] |- | | [[Yderup]] | landsby vest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341697|Q12341697]] |- | | ''[[:d:Q61659384|Z-Huset]]'' | boligejendom på Aarhus Ø | [[Lejebolig]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61659384|Q61659384]] |- | | ''[[:d:Q112012781|Zleep Hotel Aarhus Skejby]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q112012781|Q112012781]] |- | | ''[[:d:Q111873441|Zleep Hotel Aarhus Viby]]'' | | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111873441|Q111873441]] |- | | ''[[:d:Q25113124|architecture of Aarhus]]'' | | ''[[:d:Q99527323|arkitektur på en geografisk lokation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25113124|Q25113124]] |- | | ''[[:d:Q108071250|beskyttede naturområder i Aarhus Kommune]]'' | §3 beskyttet natur (alle søer, moser, vandløb, heder, enge mv) | [[Naturfredning|beskyttet område]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108071250|Q108071250]] |- | | ''[[:d:Q97142691|city of Aarhus Open Data]]'' | | ''[[:d:Q27031827|portal med åbne data]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q97142691|Q97142691]] |- | | ''[[:d:Q12794052|honorary consulate of Slovenia to Risskov]]'' | | ''[[:d:Q23891529|honorært konsulat]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12794052|Q12794052]] |- | | ''[[:d:Q108071368|private beskyttede naturområder i Aarhus Kommune]]'' | §3 beskyttet natur (alle søer, moser, vandløb, heder, enge mv) | [[Naturfredning|beskyttet område]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q108071368|Q108071368]] |- | | [[ÅFS Floorball]] | | ''[[:d:Q26156208|floorballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341779|Q12341779]] |- | [[Fil:Åbogade, Århus 2024.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q50840780|Åbogade]]'' | gade i Århus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q50840780|Q50840780]] |- | [[Fil:Århus-Å-Åboulevarden1.jpg|center|128px]] | [[Åboulevarden (Aarhus)|Åboulevarden]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341784|Q12341784]] |- | [[Fil:Ny Jydske Kjøbstad Creditforening.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q28035242|Åboulevarden 69]]'' | | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28035242|Q28035242]] |- | | ''[[:d:Q135972871|Åby]]'' | bydel i Aarhus | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q135972871|Q135972871]] |- | | ''[[:d:Q21107186|Åby Bibliotek]]'' | bibliotek i Åbyhøj | ''[[:d:Q2326815|kommunebibliotek]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q21107186|Q21107186]] |- | [[Fil:Åby Park (maj 03).jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q64230872|Åby Park]]'' | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q64230872|Q64230872]] |- | | [[Åby Ringvej]] | gade i Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q48215362|Q48215362]] |- | | ''[[:d:Q123013750|Åby Skole]]'' | folkeskole i Aarhus Kommune | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q123013750|Q123013750]] |- | [[Fil:Åbyen 02.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q106355688|Åbyen]]'' | boligkvarter i Åbyhøj, Århus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q106355688|Q106355688]] |- | [[Fil:Administrationsbygningen i Åbyhøj.JPG|center|128px]] | [[Åbyhøj]] | bydel vest for Aarhus C | [[bydel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3888224|Q3888224]] |- | [[Fil:Åbyhøj Kirke.jpg|center|128px]] | [[Åbyhøj Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15955266|Q15955266]] |- | | [[Åbyhøj SK]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325136|Q16325136]] |- | | [[Aabyhøj Stadion|Åbyhøj Stadion]] | stadion i Århus | [[stadion]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q98546081|Q98546081]] |- | [[Fil:Åbyhøj Torv.jpg|center|128px]] | [[Åbyhøj Torv]] | plads i Århus | [[torv]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341785|Q12341785]] |- | [[Fil:Åhavevej (Langenæsbroerne).jpg|center|128px]] | [[Åhavevej (Aarhus)|Åhavevej]] | indfaldsvej til Aarhus | [[vej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q62071766|Q62071766]] |- | [[Fil:Åkrogen (syd) 01.jpg|center|128px]] | [[Åkrogen Strandpark]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25044234|Q25044234]] |- | [[Fil:Åparken.jpg|center|128px]] | [[Åparken]] | park i Århus | [[park]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q25044219|Q25044219]] |- | [[Fil:Århus Akademi.jpg|center|128px]] | [[Århus Akademi]] | | [[uddannelsesinstitution]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344283|Q12344283]] |- | [[Fil:Entrance to Amtssygehuset in Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Århus Amtssygehus]] | | [[Sygehus|hospital]]<br/>''[[:d:Q64578911|tidigere sygehus]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341849|Q12341849]] |- | | [[Århus Baseball Softball Klub]] | | ''[[:d:Q13027888|baseballhold]]''<br/>''[[:d:Q82969709|softballhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q47003258|Q47003258]] |- | | [[Århus Charter]] | | [[rejsebureau]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341847|Q12341847]] |- | | [[Aarhus Domprovsti|Århus Domprovsti]] | område i Århus Stift | [[provsti]] | [[Aarhus Kommune]]<br/>[[Samsø Kommune]] | [[:d:Q12344287|Q12344287]] |- | | [[Aarhus Domsogn|Århus Domsogn]] | domsogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2042027|Q2042027]] |- | | ''[[:d:Q125733639|Århus Film Festival]]'' | | [[filmfestival]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q125733639|Q125733639]] |- | [[Fil:Århus Havnehus.jpg|center|128px]] | ''[[:d:Q72621819|Århus Havnehus]]'' | bygning i Århus | ''[[:d:Q1021645|kontorbygning]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q72621819|Q72621819]] |- | | [[Århus Havnestation]] | tidligere jernbanestation i Aarhus | ''[[:d:Q4663385|nedlagt jernbanestation]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q101048804|Q101048804]] |- | | [[Århus Håndbold]] | jysk håndboldklub | ''[[:d:Q10517054|håndboldhold]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2756739|Q2756739]] |- | [[Fil:Århus Håndværkerforenings Asyl3.jpg|center|128px]] | [[Århus Håndværkerforenings Asyl]] | fredet bygning i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042097|Q23042097]] |- | | [[Århus Ishockey Klub]] | | [[idrætsforening]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q19562637|Q19562637]] |- | [[Fil:Århus Kommunehospital (uret).jpg|center|128px]] | [[Århus Kommunehospital]] | tidligere selvstændigt hospital | ''[[:d:Q28407737|kommunehospital]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344288|Q12344288]] |- | [[Fil:Aarhuskunstakademi.JPG|center|128px]] | [[Århus Kunstakademi]] | | ''[[:d:Q4671277|akademisk institution]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341853|Q12341853]] |- | [[Fil:Aarhus Business College (Handelsgymnasiet, Risskov, 2009).jpg|center|128px]] | [[Aarhus Business College|Århus Købmandsskole]] | | [[handelsskole]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341850|Q12341850]] |- | [[Fil:Den Gamle By i Århus 13.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q28451071|Århus Mølle]]'' | bygningskompleks i Den Gamle By i Århus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28451071|Q28451071]] |- | | [[Aarhus Nordre Provsti|Århus Nordre Provsti]] | område i Århus Stift | [[provsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341854|Q12341854]] |- | | [[Aarhus Retshjælp|Århus Retshjælp]] | | [[organisation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344290|Q12344290]] |- | | [[Århus Sinfonietta]] | dansk kammerensemble | ''[[:d:Q9390516|kammerensemble]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q28913456|Q28913456]] |- | [[Fil:ÅS 1 on Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.JPG|center|128px]] | ''[[:d:Q9360811|Århus Sporveje]]'' | | [[sporvej]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q9360811|Q9360811]] |- | [[Fil:Århus Statsgymnasium.jpg|center|128px]] | [[Århus Statsgymnasium]] | fredet bygning i Århus | ''[[:d:Q16969697|gymnasium]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325190|Q16325190]] |- | | [[Aarhus Syd Motorvejen|Århus Syd Motorvejen]] | | [[motorvej]] | [[Skanderborg Kommune]]<br/>[[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2346500|Q2346500]] |- | | ''[[:d:Q3315971|Århus Syd Motorvejskryds]]'' | sammenfletning | [[motorvejskryds]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q3315971|Q3315971]] |- | | [[Aarhus Søndre Provsti|Århus Søndre Provsti]] | område i Århus Stift | [[provsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325191|Q16325191]] |- | | [[Aarhus Vestre Provsti|Århus Vestre Provsti]] | område i Århus Stift | [[provsti]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325192|Q16325192]] |- | [[Fil:Womens museum in Aarhus.jpg|center|128px]] | [[Aarhus gamle rådhus|Århus gamle rådhus]] | pensioneret rådhus i Aarhus | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q23042103|Q23042103]] |- | [[Fil:Årslev.jpg|center|128px]] | [[Årslev (Aarhus)|Årslev]] | bydel i Aarhus, Danmark | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341866|Q12341866]] |- | [[Fil:Årslev Engsø2.JPG|center|128px]] | [[Årslev Engsø]] | sø i Århus Ådal | ''[[:d:Q3215290|kunstig sø]]''<br/>[[EU-habitatområde]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341865|Q12341865]] |- | | ''[[:d:Q111873446|Årslev Kro]]'' | bygning ved Motorvejskryds Århus Vest | [[hotel]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q111873446|Q111873446]] |- | [[Fil:Årslev Skov.jpg|center|128px]] | [[Årslev Skov]] | bevokset areal vest for Århus | [[skov]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q15816399|Q15816399]] |- | [[Fil:Årslev-dyssen - 1.jpg|center|128px]] | [[Årslev-dyssen]] | stendysse i Årslev i Aarhus Kommune (49457) | [[dysse]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q1235990|Q1235990]] |- | | ''[[:d:Q30153102|Åstruplund]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (115856) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30153102|Q30153102]] |- | [[Fil:Æggepakkeriet 3.jpg|center|128px]] | [[Æggepakkeriet]] | byggeri i Århus C | [[bygning]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61061830|Q61061830]] |- | | [[Øgadekvarteret (Aarhus)|Øgadekvarteret]] | kvarter i Aarhus | [[Kvarter (by)|bykvarter]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q16325151|Q16325151]] |- | [[Fil:Øllegårdsvej Station 02.jpg|center|128px]] | [[Øllegårdsvej Station]] | station på Odderbanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12341995|Q12341995]] |- | [[Fil:Ølsted ved Århus.jpg|center|128px]] | [[Ølsted (Aarhus Kommune)|Ølsted]] | landsby nordvest for Århus | [[landsby]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344341|Q12344341]] |- | | ''[[:d:Q30131182|Ølsted]]'' | rundhøj i Aarhus Kommune (50171) | [[gravhøj]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q30131182|Q30131182]] |- | [[Fil:Ølsted Kirke 3.jpg|center|128px]] | [[Ølsted Kirke (Aarhus Kommune)|Ølsted Kirke]] | bygning i Aarhus Kommune | [[Kirke (bygning)|kirke]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342005|Q12342005]] |- | [[Fil:Ølsted Kirke2.JPG|center|128px]] | [[Ølsted Sogn (Aarhus Kommune)|Ølsted Sogn]] | sogn i Aarhus Kommune | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q11033172|Q11033172]] |- | [[Fil:Ørnereden.jpg|center|128px]] | [[Ørnereden (Aarhus)|Ørnereden]] | udflugtssted ved Aarhus | ''[[:d:Q47520603|picnic site]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342051|Q12342051]] |- | [[Fil:Øst for paradis.jpg|center|128px]] | [[Øst for Paradis (biograf)|Øst for Paradis]] | biograf i Århus | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12344362|Q12344362]] |- | | ''[[:d:Q33399952|Øst for Paradis]]'' | biograf | [[biograf]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q33399952|Q33399952]] |- | [[Fil:ØstbanetorvetØ.JPG|center|128px]] | [[Østbanetorvet]] | plads i Århus | [[torv]]<br/>[[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342081|Q12342081]] |- | [[Fil:Aarhus Letbanen 2018 15.jpg|center|128px]] | [[Østbanetorvet Station]] | station på Grenaabanen | [[jernbanestation]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342083|Q12342083]] |- | | [[Østergade (Aarhus)|Østergade]] | gade i Aarhus | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q61356018|Q61356018]] |- | [[Fil:Oestergaard-tulstrup fraV.jpg|center|128px]] | [[Østergård (Tulstrup Sogn)|Østergård]] | herregård vest for Beder-Malling | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q12342125|Q12342125]] |- | [[Fil:Osthavnsvej2.jpg|center|128px]] | [[Østhavnsvej]] | færgevej ved Aarhus Havn | [[gade]] | [[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q97959412|Q97959412]] |- | [[Fil:VejleFjordBridge.jpg|center|128px]] | [[Østjyske Motorvej]] | færdselsåre mellem Fredericia & Århus | [[motorvej]] | [[Fredericia Kommune]]<br/>[[Vejle Kommune]]<br/>[[Hedensted Kommune]]<br/>[[Horsens Kommune]]<br/>[[Skanderborg Kommune]]<br/>[[Aarhus Kommune]] | [[:d:Q2475923|Q2475923]] |} {{Wikidata list end}} i1px5jywnlve7g3pyq095pw2wiely33 0 988706 12274856 11547591 2026-05-08T10:11:53Z ยุทธนาสาระขันธ์ 307597 12274856 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=marts 2019}} {{Infoboks fodboldbiografi |name=Weslley |image= |fullname=Weslley Smith Alves Feitosa |birth_date= |birth_place= |height= |position=[[Angriber]] |currentclub= |clubnumber= | years1 = 2010 |clubs1 = [[Esporte Clube Primavera|EC Primavera]] | caps1 = 14 | goals1 = 11 | years2 = 2010–2014 |clubs2 = [[Sport Club Corinthians Paulista|SC Corinthians]] | caps2 = | goals2 = | years3 = 2011 |clubs3 = → [[Associação Atlética Flamengo|Flamengo (SP)]] ''(loan)'' | caps3 = 7 | goals3 = 2 | years4 = 2011 |clubs4 = → [[Chunnam Dragons]] ''(loan)'' | caps4 = 24 | goals4 = 4 | years5 = 2012 |clubs5 = → [[Gangwon FC]] ''(loan)'' | caps5 = 36 | goals5 = 9 | years6 = 2013 |clubs6 = → [[Chunnam Dragons]] ''(loan)'' | caps6 = 23 | goals6 = 5 | years7 = 2014 |clubs7 = [[Clube Atlético Linense|Linense]] | caps7 = 1 | goals7 = 0 | years8 = 2015 |clubs8 = [[Busan IPark]] | caps8 = 30 | goals8 = 8 | years9 = 2016–2017 |clubs9 = [[Buriram United F.C.|Buriram United]] | caps9 = 13 | goals9 = 0 | years10 = 2016 |clubs10 = → [[Shonan Bellmare]] ''(loan)'' | caps10 = 8 | goals10 = 0 | years11 = 2017 |clubs11 = [[Incheon United FC]] | caps11 = 28 | goals11 = 2 | years12 = 2020 |clubs12 = [[River Atlético Clube|River]] | caps12 = 11 | goals12 = 4 | years13 = 2021 |clubs13 = [[Sampaio Corrêa Futebol Clube|Sampaio Corrêa]] | caps13 = 3 | goals13 = 0 | years14 = 2021–2022 |clubs14 = [[America Futebol Clube (RN)]]|caps14 = 14 | goals14 = 1 | years15 = 2022–2024 |clubs15 = [[Jiangxi Beidamen]] |caps15 = 16 | goals15 = 5 }} '''Weslley Smith Alves Feitosa''' (født [[21. april]] [[1992]]) er en [[Brasilien|brasiliansk]] [[fodboldspiller]]. ==Eksterne henvisninger== {{Sportshenvisninger}} {{BR-fodboldspillerstub}} {{FD|1992|Levende|Feitosa, Weslley Smith Alves}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Brasilien]] tm1obqdn0wvy46vi25gufhgp0alz51r 0 989817 12274615 10976533 2026-05-08T01:14:45Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274615 wikitext text/x-wiki "'''Kruna'''" ({{lang-da|Krone}}) er en sang, indspillet af den serbiske sanger [[Nevena Božović]]. Den blev udgivet til [[Musikdownload|digital download]] som en single den [[11. februar]] [[2019]]. Božović skrev teksterne og komponerede musikken. "Kruna" vil repræsentere Serbien i [[Eurovision Song Contest 2019]] i [[Tel Aviv]], [[Israel]] efter at have vundet udvælgelsesshowet ''Beovizija'' i marts 2019.<ref>{{cite web|last=Outerson|first=Michael|url=https://www.eurovisionary.com/beovizija-2019-nevena-bozovic-will-represent-serbia-at-this-years-eurovision-song-contest/|title=Beovizija 2019: Nevena Božović will represent Serbia at this years Eurovision Song Contest|date=3. marts 2019|publisher=Eurovisionary|access-date=3. marts 2019|archive-date= 3. april 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190403215259/https://www.eurovisionary.com/beovizija-2019-nevena-bozovic-will-represent-serbia-at-this-years-eurovision-song-contest/|url-status=dead}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} {{Serbien i ESC}} [[Kategori:Sange fra 2019]] [[Kategori:Singler fra 2019]] [[Kategori:Sange fra Eurovision Song Contest 2019]] [[Kategori:Eurovision Song Contest-sange fra Serbien]] a8srv42zvut4ui48b5wdu07txl48sry 0 990294 12274471 12194100 2026-05-07T17:45:08Z Emilieroendal 568063 Tilføjet forfattertitel og forfatterdebut 12274471 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Lucia Odoom''' (født i [[1987]] i [[Gentofte]]) er en dansk [[journalist]] og [[forfatter]] med ghanesiske rødder. Hun har arbejdet som musikjournalist, radiovært på blandt andet [[Det Elektriske Barometer]] og [[P6 Beat]],<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/kultur/medier/art6706298/DR%E2%80%99s-v%C3%A6rter-har-aldrig-f%C3%A5et-lov-til-at-lave-musikkritik-og-sige-%C2%BBDet-her-nummer-er-lort%C2%AB | titel = Lucia Odoom var med til at starte P6Beat, der nu lukker: DR’s værter har aldrig fået lov til at lave musikkritik og sige: »Det her nummer er lort« | avis = [[Politiken]] | dato = {{dato|10-9-2018}} | fornavn = Lucia | efternavn = Odoom | hentet = {{dato|12-3-2019}} }}</ref> samt som tilrettelægger i [[DR]]. I dag er hun skribent og [[podcast]]vært på ''Politikens Poptillæg'' på dagbladet [[Politiken]].<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg/ | titel = Politikens Poptillæg | avis = Politiken | hentet = {{dato|12-3-2019}} }}</ref> == Karriere == Lucia Odoom er selvlært journalist og er blandt andet rundet af sin tid ved Danmarks Radio, der har tradition for og erfaring med talentudvikling af autodidakte unge. Hun gik på [[Institut for Informationsstudier|Biblioteksskolen]] efter at have afsluttet gymnasiet.<ref name="ALT" /> I 2008 blev Lucia Odoom ansat som radiovært i DR, hvor hun arbejdede frem til 2012, hvor hendes kontrakt udløb uden at blive fornyet. Hun begyndte efterfølgende at læse til journalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]], men gennemførte dog ikke studiet.<ref name="idoart">{{kilde | url = https://www.idoart.dk/blog/interview-poppel-lucia-odoom | titel = Interview: Poppel & Lucia Odoom | website = idoart.dk | fornavn1 = Maria | fornavn2 = Louise | efternavn1 = Thornfeldt | efternavn2 = Thornfeldt | dato = {{dato|25-7-2015}} | hentet = {{dato|12-3-2019}} }}</ref> Efterfølgende arbejdede hun hos genreorganisationen SNYK og som webjournalist på Eurowoman. I 2014 startede hun det trykte kulturmagasin ''Poppel''.<ref name="idoart" /> Magasinet blev dog ikke en kommerciel succes og måtte lukke efter to numre. Hun arbejdede sideløbende som webjournalist på ''[[Eurowoman]]'' og lavede playlister for en streamingtjeneste.<ref name="ALT">{{kilde | url = https://www.alt.dk/artikler/lucia-odoom-om-voksenliv-og-manualer | titel = Lucia Odoom: "Folk går fra hinanden, fordi de får spat af det der Instagram-Hay-hjem og hinanden" | fornavn = Marie | efternavn = Lodberg | dato = {{dato|4-9-2018}} | website = alt.dk | hentet = {{dato|12-3-2019}} }}</ref> Siden 2015 har Lucia Odoom været kulturjournalist på dagbladet Politiken, hvor hun bl.a. anmelder musik og er vært på [[Podcasting|podcasten]] ''Politikens Poptillæg''. I 2024 udgav hun sin debutroman ''Cosmos'' om en ghanesisk pantsamler af samme navn, der skriver på WhatsApp til sin familie derhjemme om sit liv i København.<ref>{{Cite web|title=Hendes blik på København er særdeles velkomment|url=https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/skonlitteratur_boger/art10096270/Hendes-blik-p%C3%A5-K%C3%B8benhavn-er-s%C3%A6rdeles-velkomment|website=Politiken - Den levende avis|date=2024-10-04|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title=Cosmos|url=http://www.gad.dk/Cosmos|website=www.gad.dk|access-date=2026-05-07|language=da|url-status=live}}</ref> == Privatliv == Lucia Odoom boede det meste af sin barndom i [[Hillerød]] hos sine bedsteforældre.<ref name=":0">{{kilde|url=https://www.information.dk/kultur/2013/10/bedsteforaeldre-vaekkede-natten-saa-se-the-cosby-show?lst_cntrb&vwo_exp_badges=%7c0%7c31%7c5180%7c|titel=Mine bedsteforældre vækkede mig om natten, så jeg kunne se ’The Cosby Show’|fornavn=Lucia|efternavn=Odoom|dato={{dato|10-10-2013}}|avis=Information|hentet={{dato|12-3-2019}}}}</ref> == Referencer == {{reflist}} {{FD|1987||Odoom, Lucia}} == Eksterne henvisninger == * [https://forfatterweb.dk/odoom-lucia Lucia Odoom] på [[Forfatterweb.dk]] [[Kategori:Journalister fra Danmark]] 67dmmssaoow82khzavipdil8je6h82a 3 992145 12274344 9871298 2026-05-07T14:42:03Z Hjart 190510 husk kilder + wikificering 12274344 wikitext text/x-wiki HEjsa og velkommen til. Vær dog venligst obs på at det ikke er relevant i det store hele at du har vundet en konkurrence på Jeres gymnasie. Du kan læse mere om hvordan tingene hænger samme i den nedenstående velkomst. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 20. mar 2019, 14:05 (CET){{velkommen|[[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 20. mar 2019, 14:05 (CET)}} {{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:42 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:42 (CEST)}} i04v3djtsbpb0mt83q6p2tz9nurv9e8 0 1000065 12274623 12079157 2026-05-08T02:42:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274623 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kulsteinen.JPG|thumb|Kulistenen som den står udstillet på [[Videnskabsmuseet]] i [[Trondheim]].]] '''Kulistenen''' (på [[Norsk (sprog)|norsk]] ''Kulisteinen'') katalogiseret som [[rundata|N 449]] i [[Samnordisk runetekstdatabase]], er en er en [[runesten]] med en [[Kristendom|kristen]] [[Runer|runeinskription]] fra øen [[Kuli (ø)|Kuli]] i [[Smøla kommune]] i [[Nordmøre]], [[Møre og Romsdal]] fylke. Stenen har det ældste skriftlige belæg for navnet "Norge" i [[Norge]], og den kaldes derfor "Norges dåbsattest". Kulistenen er en del af [[Norges dokumentarv]]. En episode af radioprogrammet ''[[Museum - et program om norsk historie]]'' sendt på [[NRK]] i foråret 2019 omhandlede Kulistenen.<ref>[https://player.fm/series/museum-et-program-om-norsk-historie/runesteinen-pa-kuli Runesteinen på Kuli] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190620054839/https://player.fm/series/museum-et-program-om-norsk-historie/runesteinen-pa-kuli |date=20. juni 2019 }}. player.fm. Hentet 20/6-2019</ref> == Fundsted == Øen Kuli ligger mellem [[Smøla]] og [[Edøy]]en på østsiden af [[skipsleia langs norskekysten]], hvor den deler sig ind mod [[trondheimsleia]] til [[Nidaros|Trondheim]]. == Stenen == Hoveddimensionene på stenen er ca. 2 meter høj og rektangulær sten på 13 x 23 cm. Stenmaterialet er [[gneis]]. Der er indridset to linjer på stenen. Den øverste, A, er 112 cm lang og den nederste, B, er 111 cm lang.<ref name="DHN">{{cite book | date = 1992 | title = Det hendte på Nordmøre | location = [[Trondheim]] | publisher = E. Skjølberg | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007110601037 | side = }}</ref> == Indskrift == Her står også en kopi af Kulistenen, også kaldt "Norges dåbsattest". Den var kendt som [[runesten]] fra [[1810]]. I [[1956]] tolkede runolog Aslak Liestøl indskriften sådan: ::''Þórir ok Hallvarðr reistu stein þinsi ept (Ulfljót) … ::''Tolf vetr hafði kristendómr verit i Nóregi … Oversat ::Tore og Halvard rejste denne sten efter Ulvljot ::Tolv vintre havde kristendommen været i Norge I 1990'erne blev den undersøgt med [[laser]]scanner, og tydningen ''verit'' (= været) blev ændret til ''um rétt'' (= sørge for lov og ret). Navnet Ulvljot blev droppet, da det var meget utydeligt skrevet. ::''Þórir ok Hallvarðr reistu stein þansi ept***** ::''Twelf vintr hafði kristendómr um rétt i Nóregi Oversat: ::Tore og Halvard rejste denne sten efter ***** ::Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge. Der er tale om kristen [[propaganda]], og sproget er noget præget af [[angelsaksisk]], så teksten kan skrive sig fra en tosproglig [[missionær]]. <ref>[https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Kulisteinen Kulisteinen – lokalhistoriewiki.no<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Datering == Kulistenen har været dateret til [[1034]] eftersom man har ment at oprindelig placering var tilstødende til en gangbro i mosen nord for stinen, som blev udgravet i [[1984]]. Denne blev dateret ved hjælp af [[dendrokronologi]], som senere har gennemgået kalibreringen af dateringer udført i 1980'erne, og dateringen af træværket sættes nu til 1003. Dette taler dog imod at stenen og gangbroen skulle have været opført samtidig. Fridtjov Birkeli<ref>Birkeli, 1995, side 48</ref> mente at Kulistenen kunne være fra 900-tallet. Han henviser til [[Aslak Liestøl]] som har dateret den til begyndelsen af 1000-tallet, men som senere udtalte at det ikke er noget i vejen for at den kunne være fra 900-tallet. Forskerne har fremsat tre [[hypotese]]r til dateringen og grunden til at stenen er blevet rejst: * Den knyttes til [[Håkon den gode]]s kristningsforsøg til omkring [[950]]-[[955]], og stenen blev rejst senere i forbindelse med dette. * Den knyttes til [[Olav Tryggvason]]s kristningsforsøg og til tinget på [[Drageidet]] på Sunnmøre i [[996]] eller [[997]]. I henhold til [[Snorre Sturlason]] skal folket på tinget have accepteret kristendommen, og dette er første gang Snorre bevidner at en del af Norge blev kristnet. I så fald er det muligt at Kulistenen blev rejst en gang mellem [[1005]]–[[1010]]. * Den knyttes til Olav Haraldsson, den senere [[Olav den hellige]], kristningsforsøg og til tinget på øen [[Moster (ø)|Moster]] i [[Sunnhordland]] til en gang i [[1020-tallet]], muligvis til [[1024]]. I henhold til Snorre skal hele kristningen av Norge ha blitt «fullført» ved dette tidspunktet. Hvis dette er tilfældet blev Kulistenen rejst på midten af [[1030-tallet]].. == Se også == * [[Kristendommens indførelse i Norden]] * [[Jellingstenene]] == Referencer == {{reflist}} ;Litteratur * Birkeli, Fridtjov (1960): «Den eldste norske kristendomshistorie og Kulisteinen». ''Tidsskrift for teologi og kirke'', side [209]-217. * Nils Hallan (1966): «Kulisteinen og kristenrettsvedtaket på Mostertinget», Du mitt Nordmøre, side 21–28. * Birkeli, Fridtjov (1995): ''Tolv vintrer hadde kristendommen vært i Norge'', Verbum forlag * Hagland Jan Ragnar (1998): «Innskrifta på Kulisteinen. Ei nylesing ved hjelp av Jan O. H. Swantessons mikrokarteringsteknologi. Innskrifter og datering», Dating Inscriptions = Senter for middelalderstudier Skrifter nr. 8. Tapir forlag, side 129-140. * Knirk, J. E. (2001): «Kuli» i: Hoops, Johannes: [http://books.google.com/books?id=-Uo6OAap41gC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde''] '''17'''. Berlin: Walter de Gruyter. side 412–414. {{ISBN|3-11-016907-X}}. * Sigurðsson Jón Viðar (2003): ''Kristninga i Norden 750-1200'', Oslo, Samlaget. == Eksterne henvisninger == * {{Kulturminne|24803}} * [https://web.archive.org/web/20051121201435/http://kulturnett.no/kulturminner/kulturminne.jsp?id=T11017805 Kulturnett.no: Kulisteinen- Arkeologisk minne / fornminne] * [https://web.archive.org/web/20070219223752/http://moreogromsdal.kulturnett.no/kulturnett/content/view/full/315 Møre og Romsdal - kulturnett: Kulisteinen på Smøla], med bilder * [https://www.ntnu.no/museum/kulisteinen NTNU Vitenskapsmuseet: Kulisteinen - Norges dåpsattest] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190620054844/https://www.ntnu.no/museum/kulisteinen |date=20. juni 2019 }} * [https://sketchfab.com/models/a6ad435f5a494bee88ea5d781f31f4f9 Sketchfab.com: NTNU Vitenskapsmuseet Kulisteinen i 3D] {{coord wd}} [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Runesten i Norge]] 4tbzeskl0lgmxs8v6ui6v1py9lloust 0 1003973 12274602 12257949 2026-05-07T23:19:27Z ~2026-27794-31 568133 Pris 12274602 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |bgcolour = |image = |caption = |fulde navn = |fødselsdato = {{dato og alder|1991|1|14}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = Dansk og iransk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[teaterdirektør]] |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Alexander Mayah Larsen''' (født [[14. januar]] [[1991]] i [[Værløse]]) er en dansk [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[forfatter]], og fra 1. januar 2025 [[teaterdirektør]] for [[Blaagaard Teater]].<ref>[https://blaagaardteater.dk/assets/uploads/Pressemeddelelse_NyTeaterdirekt%C3%B8r.pdf Blaagaard teater ansætter Alexander Mayah Larsen som ny direktør] pressemeddelelse på blaagaardteater.dk 8. maj 2024 hentet 9. juli 2024</ref> Han er uddannet skuespiller fra [[Den Danske Scenekunstskole]] i [[København]] i 2019.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=28575 Alexander Mayah Larsen] på danskefilm.dk</ref> Han har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. ''Disgraced'' på [[Betty Nansen Teatret]], ''Mr. Marmalade og [[Stormfulde højder]]'' på [[Odense Teater]], ''Min Mormors Gebis'' på [[Det Lille Teater (København)|Det Lille Teater]], [[Den unge Werthers lidelser]] på [[Aarhus Teater]] og [[Sort/Hvid (teater)]], ''Den Gerrige'' på [[Folketeatret]], ''Onkel Vanja'' på [[Vendsyssel Teater]] og [[Hobbitten]] på [[Det Kongelige Teater]]. Derudover har han skrevet og medvirket i den prisvindende forestilling ''Som Brødre'' på [[Det Kongelige Teater]]<ref>[https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/som-brodre/?section=top Som Brødre] på kglteater.dk </ref> og senere på [[Blaagaard Teater]] og [[Mungo Park (teater)|Mungo park]]. I 2024 og 2026 instruerede han samme forestilling med titlen ''Som Bröder'' i en svensk version på {{Illsup|sv|Helsingborgs stadsteater}}, der modtog flere svenske scenekunstpriser<ref>{{Cite web|title=ÅRETS BÄSTA SCEN 2024|url=https://www.nojesnytthelsingborg.se/2025/03/10/arets-basta-scen-2024/|website=Nöjesnytt Helsingborg|date=2025-03-10|access-date=2026-04-09|language=en-US|first=Pehr|last=granefors}}</ref> Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} Han modtog en talentpris ved [[Årets Reumert]] i 2022 for sit arbejde med Som Brødre. I 2023 modtog han [[Lauritzen-prisen]]s Believe in you-talentpris, som uddeles af [[Lauritzen Fonden]]. Samme år blev han tildelt [[Danske Dramatikere]]s manuskriptpris for Som Brødre, samt Georg Philipps hæderslegat som uddeles af [[Skuespillerforeningen af 1879]]. I 2026 modtog han Harlekin Scenekunstnerpris, som tildeles af [https://www.henriklydingsmindefond.dk/ Henrik Lyndings mindefond]. I 2024 skrev og medvirkede Alexander i sit nyeste dramatiske værk Tronfølger på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] <ref>https://www.mungopark.dk/forestilling/tronfoelger-3/</ref> og i 2026 på [[Blaagaard Teater]].<ref>{{Cite web|title=TRONFØLGER - Blaagaard Teater|url=https://blaagaardteater.dk/program/tronf%C3%B8lger|website=blaagaardteater.dk|access-date=2026-04-07|language=en-US}}</ref> Han var fast tilknyttet ensemblet på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] i Allerød fra 2022-2024, hvor han bl.a. medvirkede i ''Ingenmandsland, Turbo,'' ''Den Allersidste Dans,'' ''Som Brødre, Tronfølger og Verdensherskerne.''<ref>https://www.mungopark.dk/ensemble/alexander-mayah-larsen/{{Dødt link|date=juni 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Alexander Mayah Larsen debuterede i 2021 som forfatter med [[digtsamling]]en ''Kongen leve'' på [[Gyldendal]].<ref>https://www.gyldendal.dk/produkter/kongen-leve-9788702315516</ref> På tv har han bl.a. medvirket i [[Enten/Eller]], Perfekte steder, Skruk og filmen [[Glasskår (film)|Glasskår]].<ref>https://www.imdb.com/name/nm9626534/?ref_=nv_sr_srsg_0_tt_0_nm_8_in_0_q_alexander%2520mayah%2520</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1991|Levende|Larsen, Alexander Mayah}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Værløse]] 5qi9kkmslcvenw2m4bkh02svmqdmvxm 12274603 12274602 2026-05-07T23:20:48Z ~2026-27794-31 568133 12274603 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |bgcolour = |image = |caption = |fulde navn = |fødselsdato = {{dato og alder|1991|1|14}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = Dansk og iransk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[teaterdirektør]] |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Alexander Mayah Larsen''' (født [[14. januar]] [[1991]] i [[Værløse]]) er en dansk [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[forfatter]], og fra 1. januar 2025 [[teaterdirektør]] for [[Blaagaard Teater]].<ref>[https://blaagaardteater.dk/assets/uploads/Pressemeddelelse_NyTeaterdirekt%C3%B8r.pdf Blaagaard teater ansætter Alexander Mayah Larsen som ny direktør] pressemeddelelse på blaagaardteater.dk 8. maj 2024 hentet 9. juli 2024</ref> Han er uddannet skuespiller fra [[Den Danske Scenekunstskole]] i [[København]] i 2019.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=28575 Alexander Mayah Larsen] på danskefilm.dk</ref> Han har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. ''Disgraced'' på [[Betty Nansen Teatret]], ''Mr. Marmalade og [[Stormfulde højder]]'' på [[Odense Teater]], ''Min Mormors Gebis'' på [[Det Lille Teater (København)|Det Lille Teater]], [[Den unge Werthers lidelser]] på [[Aarhus Teater]] og [[Sort/Hvid (teater)]], ''Den Gerrige'' på [[Folketeatret]], ''Onkel Vanja'' på [[Vendsyssel Teater]] og [[Hobbitten]] på [[Det Kongelige Teater]]. Derudover har han skrevet og medvirket i den prisvindende forestilling ''Som Brødre'' på [[Det Kongelige Teater]]<ref>[https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/som-brodre/?section=top Som Brødre] på kglteater.dk </ref> og senere på [[Blaagaard Teater]] og [[Mungo Park (teater)|Mungo park]]. I 2024 og 2026 instruerede han samme forestilling med titlen ''Som Bröder'' i en svensk version på {{Illsup|sv|Helsingborgs stadsteater}}, der modtog flere svenske scenekunstpriser<ref>{{Cite web|title=ÅRETS BÄSTA SCEN 2024|url=https://www.nojesnytthelsingborg.se/2025/03/10/arets-basta-scen-2024/|website=Nöjesnytt Helsingborg|date=2025-03-10|access-date=2026-04-09|language=en-US|first=Pehr|last=granefors}}</ref> Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} Han modtog en talentpris ved [[Årets Reumert]] i 2022 for sit arbejde med Som Brødre. I 2023 modtog han [[Lauritzen-prisen]]s Believe in you-talentpris, som uddeles af [[Lauritzen Fonden]]. Samme år blev han tildelt [[Danske Dramatikere]]s manuskriptpris for Som Brødre, samt Georg Philipps hæderslegat som uddeles af [[Skuespillerforeningen af 1879]]. I 2026 modtog han Harlekin Scenekunstnerpris, som uddeles af [https://www.henriklydingsmindefond.dk/ Henrik Lyndings mindefond]. I 2024 skrev og medvirkede Alexander i sit nyeste dramatiske værk Tronfølger på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] <ref>https://www.mungopark.dk/forestilling/tronfoelger-3/</ref> og i 2026 på [[Blaagaard Teater]].<ref>{{Cite web|title=TRONFØLGER - Blaagaard Teater|url=https://blaagaardteater.dk/program/tronf%C3%B8lger|website=blaagaardteater.dk|access-date=2026-04-07|language=en-US}}</ref> Han var fast tilknyttet ensemblet på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] i Allerød fra 2022-2024, hvor han bl.a. medvirkede i ''Ingenmandsland, Turbo,'' ''Den Allersidste Dans,'' ''Som Brødre, Tronfølger og Verdensherskerne.''<ref>https://www.mungopark.dk/ensemble/alexander-mayah-larsen/{{Dødt link|date=juni 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Alexander Mayah Larsen debuterede i 2021 som forfatter med [[digtsamling]]en ''Kongen leve'' på [[Gyldendal]].<ref>https://www.gyldendal.dk/produkter/kongen-leve-9788702315516</ref> På tv har han bl.a. medvirket i [[Enten/Eller]], Perfekte steder, Skruk og filmen [[Glasskår (film)|Glasskår]].<ref>https://www.imdb.com/name/nm9626534/?ref_=nv_sr_srsg_0_tt_0_nm_8_in_0_q_alexander%2520mayah%2520</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1991|Levende|Larsen, Alexander Mayah}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Værløse]] 3ykw719qga2quyhof977azrm44kpsgb 12274734 12274603 2026-05-08T06:13:32Z Hjart 190510 oprydning mm ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12274734 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |bgcolour = |image = |caption = |fulde navn = |fødselsdato = {{dato og alder|1991|1|14}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = Dansk og iransk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[teaterdirektør]] |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Alexander Mayah Larsen''' (født [[14. januar]] [[1991]] i [[Værløse]]) er en dansk [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[forfatter]], og fra 1. januar 2025 [[teaterdirektør]] for [[Blaagaard Teater]].<ref>[https://blaagaardteater.dk/assets/uploads/Pressemeddelelse_NyTeaterdirekt%C3%B8r.pdf Blaagaard teater ansætter Alexander Mayah Larsen som ny direktør] pressemeddelelse på blaagaardteater.dk 8. maj 2024 hentet 9. juli 2024</ref> Han er uddannet skuespiller fra [[Den Danske Scenekunstskole]] i [[København]] i 2019.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=28575 Alexander Mayah Larsen] på danskefilm.dk</ref> Han har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. ''Disgraced'' på [[Betty Nansen Teatret]], ''Mr. Marmalade og [[Stormfulde højder]]'' på [[Odense Teater]], ''Min Mormors Gebis'' på [[Det Lille Teater (København)|Det Lille Teater]], [[Den unge Werthers lidelser]] på [[Aarhus Teater]] og [[Sort/Hvid (teater)]], ''Den Gerrige'' på [[Folketeatret]], ''Onkel Vanja'' på [[Vendsyssel Teater]] og [[Hobbitten]] på [[Det Kongelige Teater]]. Derudover har han skrevet og medvirket i den prisvindende forestilling ''Som Brødre'' på [[Det Kongelige Teater]]<ref>[https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/som-brodre/?section=top Som Brødre] på kglteater.dk </ref> og senere på [[Blaagaard Teater]] og [[Mungo Park (teater)|Mungo park]]. I 2024 og 2026 instruerede han samme forestilling med titlen ''Som Bröder'' i en svensk version på {{Illsup|sv|Helsingborgs stadsteater}}, der modtog flere svenske scenekunstpriser.<ref>{{Cite web|title=ÅRETS BÄSTA SCEN 2024|url=https://www.nojesnytthelsingborg.se/2025/03/10/arets-basta-scen-2024/|website=Nöjesnytt Helsingborg|date=2025-03-10|access-date=2026-04-09|language=en-US|first=Pehr|last=granefors}}</ref> Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} Han modtog en talentpris ved [[Årets Reumert]] i 2022 for sit arbejde med Som Brødre. I 2023 modtog han [[Lauritzen-prisen]]s Believe in you-talentpris, som uddeles af [[Lauritzen Fonden]]. Samme år blev han tildelt [[Danske Dramatikere]]s manuskriptpris for Som Brødre, samt Georg Philipps hæderslegat som uddeles af [[Skuespillerforeningen af 1879]]. I 2026 modtog han Harlekin Scenekunstnerpris, som uddeles af Henrik Lyndings mindefond.{{km}} I 2024 skrev og medvirkede Alexander i sit nyeste dramatiske værk Tronfølger på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] <ref>https://www.mungopark.dk/forestilling/tronfoelger-3/</ref> og i 2026 på [[Blaagaard Teater]].<ref>{{Cite web|title=TRONFØLGER - Blaagaard Teater|url=https://blaagaardteater.dk/program/tronf%C3%B8lger|website=blaagaardteater.dk|access-date=2026-04-07|language=en-US}}</ref> Han var fast tilknyttet ensemblet på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] i Allerød fra 2022-2024, hvor han bl.a. medvirkede i ''Ingenmandsland, Turbo,'' ''Den Allersidste Dans,'' ''Som Brødre, Tronfølger og Verdensherskerne.''<ref>https://www.mungopark.dk/ensemble/alexander-mayah-larsen/{{Dødt link|date=juni 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Alexander Mayah Larsen debuterede i 2021 som forfatter med [[digtsamling]]en ''Kongen leve'' på [[Gyldendal]].<ref>https://www.gyldendal.dk/produkter/kongen-leve-9788702315516</ref> På tv har han bl.a. medvirket i [[Enten/Eller]], Perfekte steder, Skruk og filmen [[Glasskår (film)|Glasskår]].<ref>https://www.imdb.com/name/nm9626534/?ref_=nv_sr_srsg_0_tt_0_nm_8_in_0_q_alexander%2520mayah%2520</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1991|Levende|Larsen, Alexander Mayah}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Værløse]] 27plloi1h5mme4geqesgojwmy8o29vq 12274812 12274734 2026-05-08T08:36:23Z Dawikibot 206650 Datomaerker kilde mangler-skabeloner 12274812 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = |bgcolour = |image = |caption = |fulde navn = |fødselsdato = {{dato og alder|1991|1|14}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = Dansk og iransk |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[teaterdirektør]] |hjemmeside = |kendte roller = }} '''Alexander Mayah Larsen''' (født [[14. januar]] [[1991]] i [[Værløse]]) er en dansk [[skuespiller]], [[dramatiker]] og [[forfatter]], og fra 1. januar 2025 [[teaterdirektør]] for [[Blaagaard Teater]].<ref>[https://blaagaardteater.dk/assets/uploads/Pressemeddelelse_NyTeaterdirekt%C3%B8r.pdf Blaagaard teater ansætter Alexander Mayah Larsen som ny direktør] pressemeddelelse på blaagaardteater.dk 8. maj 2024 hentet 9. juli 2024</ref> Han er uddannet skuespiller fra [[Den Danske Scenekunstskole]] i [[København]] i 2019.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=28575 Alexander Mayah Larsen] på danskefilm.dk</ref> Han har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. ''Disgraced'' på [[Betty Nansen Teatret]], ''Mr. Marmalade og [[Stormfulde højder]]'' på [[Odense Teater]], ''Min Mormors Gebis'' på [[Det Lille Teater (København)|Det Lille Teater]], [[Den unge Werthers lidelser]] på [[Aarhus Teater]] og [[Sort/Hvid (teater)]], ''Den Gerrige'' på [[Folketeatret]], ''Onkel Vanja'' på [[Vendsyssel Teater]] og [[Hobbitten]] på [[Det Kongelige Teater]]. Derudover har han skrevet og medvirket i den prisvindende forestilling ''Som Brødre'' på [[Det Kongelige Teater]]<ref>[https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/skuespil/som-brodre/?section=top Som Brødre] på kglteater.dk </ref> og senere på [[Blaagaard Teater]] og [[Mungo Park (teater)|Mungo park]]. I 2024 og 2026 instruerede han samme forestilling med titlen ''Som Bröder'' i en svensk version på {{Illsup|sv|Helsingborgs stadsteater}}, der modtog flere svenske scenekunstpriser.<ref>{{Cite web|title=ÅRETS BÄSTA SCEN 2024|url=https://www.nojesnytthelsingborg.se/2025/03/10/arets-basta-scen-2024/|website=Nöjesnytt Helsingborg|date=2025-03-10|access-date=2026-04-09|language=en-US|first=Pehr|last=granefors}}</ref> Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} Han modtog en talentpris ved [[Årets Reumert]] i 2022 for sit arbejde med Som Brødre. I 2023 modtog han [[Lauritzen-prisen]]s Believe in you-talentpris, som uddeles af [[Lauritzen Fonden]]. Samme år blev han tildelt [[Danske Dramatikere]]s manuskriptpris for Som Brødre, samt Georg Philipps hæderslegat som uddeles af [[Skuespillerforeningen af 1879]]. I 2026 modtog han Harlekin Scenekunstnerpris, som uddeles af Henrik Lyndings mindefond.{{kilde mangler|dato=maj 2026}} I 2024 skrev og medvirkede Alexander i sit nyeste dramatiske værk Tronfølger på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] <ref>https://www.mungopark.dk/forestilling/tronfoelger-3/</ref> og i 2026 på [[Blaagaard Teater]].<ref>{{Cite web|title=TRONFØLGER - Blaagaard Teater|url=https://blaagaardteater.dk/program/tronf%C3%B8lger|website=blaagaardteater.dk|access-date=2026-04-07|language=en-US}}</ref> Han var fast tilknyttet ensemblet på [[Mungo Park (teater)|Mungo Park]] i Allerød fra 2022-2024, hvor han bl.a. medvirkede i ''Ingenmandsland, Turbo,'' ''Den Allersidste Dans,'' ''Som Brødre, Tronfølger og Verdensherskerne.''<ref>https://www.mungopark.dk/ensemble/alexander-mayah-larsen/{{Dødt link|date=juni 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Alexander Mayah Larsen debuterede i 2021 som forfatter med [[digtsamling]]en ''Kongen leve'' på [[Gyldendal]].<ref>https://www.gyldendal.dk/produkter/kongen-leve-9788702315516</ref> På tv har han bl.a. medvirket i [[Enten/Eller]], Perfekte steder, Skruk og filmen [[Glasskår (film)|Glasskår]].<ref>https://www.imdb.com/name/nm9626534/?ref_=nv_sr_srsg_0_tt_0_nm_8_in_0_q_alexander%2520mayah%2520</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1991|Levende|Larsen, Alexander Mayah}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Værløse]] ryy2tiksxho42o9ymsvxyblv4zurjhd 0 1004792 12274371 12127034 2026-05-07T15:12:22Z Makenzis 299871 12274371 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub |kort_klubnavn = FCF 91 Cæur d'Essonne |billede = |fulde_klubnavn = Football Club Fleury 91 Cœur d'Essonne |kælenavn(e) = ''Les Essonniennes'' |dato_grundlagt = 2003 (FCF Val d'Orge)<br>2017 (FCF 91 Cœur d'Essonne) |hjemmebane = Stade Auguste Gentelet, [[Fleury-Mérogis]] |hjemmebane_kapacitet = 500 |formand = Daniel Carric |cheftræner = Jérémie Descamps |nuværende_liga = [[Première Ligue]] |nuværende_sæson = 2025-26 |sidste_liga = [[Première Ligue]] |sidste_sæson = 2025-26 |sidste_slutplacering = 5 |websted = http://www.mhscfoot.com/articles/feminines }} '''FC Fleury 91''' er en fransk fodboldklub, baseret i [[Fleury-Mérogis]]. Klubben er en del af [[FC Fleury 91]], siden 2017. Danske [[Cecilie Sandvej]], [[Stine Larsen]] og [[Rikke Sevecke]], spiller i klubben pr. August 2019. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [https://www.fcf91-cde.fr/ www.fcf92.fr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190516192209/https://www.fcf91-cde.fr/ |date=16. maj 2019 }} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] [[Kategori:FC Fleury|91 (kvinder)]] ktof4s4v2dbnu7mklncndywr3ayf9uo 12274372 12274371 2026-05-07T15:12:34Z Makenzis 299871 12274372 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub |kort_klubnavn = FCF 91 Cæur d'Essonne |billede = |fulde_klubnavn = Football Club Fleury 91 Cœur d'Essonne |kælenavn(e) = ''Les Essonniennes'' |dato_grundlagt = 2003 (FCF Val d'Orge)<br>2017 (FCF 91 Cœur d'Essonne) |hjemmebane = Stade Auguste Gentelet, [[Fleury-Mérogis]] |hjemmebane_kapacitet = 500 |formand = Daniel Carric |cheftræner = Jérémie Descamps |nuværende_liga = [[Première Ligue]] |nuværende_sæson = 2025-26 |sidste_liga = [[Première Ligue]] |sidste_sæson = 2025-26 |sidste_slutplacering = 5 |websted = http://www.mhscfoot.com/articles/feminines }} '''FC Fleury 91''' er en fransk fodboldklub, baseret i [[Fleury-Mérogis]]. Klubben er en del af [[FC Fleury 91]], siden 2017. Danske [[Cecilie Sandvej]], [[Stine Larsen]] og [[Rikke Sevecke]], spiller i klubben pr. August 2019. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [https://www.fcf91-cde.fr/ www.fcf92.fr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190516192209/https://www.fcf91-cde.fr/ |date=16. maj 2019 }} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] [[Kategori:FC Fleury|91 (kvinder)]] 60s6ikolqlmqc88ee0zwv4wj38r54p6 0 1005133 12274732 12185473 2026-05-08T06:11:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 108 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274732 wikitext text/x-wiki '''Kvalifikationen og udvælgelsen af deltagere for [[Danmark ved sommer-OL 2020]]''' i [[Tokyo]], [[Japan]], afhang af danske sportsfolks præstationer i internationale kvalifikationsturneringer eller af deres placering på verdensranglister eller tilsvarende ranglister, afhængig af sportsgrenen, i perioden op imod afholdelsen af legene. Ved kvalifikationsturneringer sikrede en god præstation deltagelse af en dansk atlet eller et dansk hold, hvor det ikke nødvendigvis var den eller de atleter, der sikrer deltagelsen, der kom med til legene. Da kvalifikationen fandt sted op imod to år inden legene, skete det med baggrund i efterfølgende præstationer, at det senere i et idrætsforbund besluttes, at andre end de, der har sikret kvalifikationen, var bedre og derpå officielt blev udtaget til legene. I de tilfælde, hvor en atlet med sin placering på en rangliste sikrede en kvalifikation, var kvalifikationen personligt knyttet til den pågældende atlet. Det var muligt at få kvalificeret idrætsfolk inden for 33 forskellige sportsgrene, som for nogles vedkommende var opsplittet i flere forskelligartede discipliner.<ref>{{kilde | url = https://tokyo2020.org/en/games/sport/olympic/ | titel = Olympic sports | udgiver = tokyo2020.org | hentet = {{dato|26-11-2019}} }}</ref> Som eksempel kan nævnes cykelsporten, der var underinddelt i fire forskellige discipliner (landevejscykling, mountainbike, BMX og banecykling). [[Danmarks Idrætsforbund]] offentliggjorde kvalifikations- og udtagelsesbetingelserne på deres OL 2020-hjemmeside.<ref>{{kilde| url = https://ol2020.dif.dk/da/vejen-s-til-s-tokyo/kvalifikation| titel = Vejen til Tokyo| udgiver = DIF| hentet = 25. august 2019| archive-date = 25. august 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20190825070634/https://ol2020.dif.dk/da/vejen-s-til-s-tokyo/kvalifikation| url-status = dead}}</ref> På grund af [[COVID-19]] pandemien meddelte IOC den [[24. marts]] [[2020]] at OL var flyttet til [[2021]]<ref>{{cite web | url = https://tokyo2020.org/en/news/joint-statement-from-international-olympic-committee-and-tokyo2020| title = Olympic Games postponed to 2021 | date=24. marts 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020}}</ref>. Yderligere meddelte IOC den [[27. marts]] [[2020]] at allerede vundne kvotepladser ville blive bibeholdt. Dette betød for Danmark, at de 66 sikrede kvotepladser ville blive beholdt og at de allerede udtagne 12 atleter ville beholde deres udtagelse<ref name="autogeneret5">{{cite web|url=https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/3/20200327_alleredeudtagneatleterbeholderderesolpladser|title=Allerede udtagne atleter beholder deres OL plads|date=27. marts 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020|archive-date=19. april 2020|archive-url=https://archive.today/20200419015555/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/3/20200327_alleredeudtagneatleterbeholderderesolpladser|url-status=dead}}</ref>. Yderligere meddelte IOC, at der ville blive udarbejdet nye kvalifikationsprogrammer for de sportsgrene, hvor kvalifikationen endnu ikke var afgjort. Den [[30. marts]] [[2020]] meddelte IOC så, at datoerne for afholdelsen af OL 2020 nu var fastlagt til [[23. juli]] [[2021]] – [[8. august]] [[2021]] <ref>{{cite web | url = https://tokyo2020.org/en/news/new-dates-tokyo-2020 | title = New dates: 23 July to 8 August 2021| date=27. marts 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020}}</ref>. I det efterfølgende er denne side opdelt i to dele. Den første del hedder '''Kvalifikation og udvælgelse af deltagere''' og giver et overblik over den danske kvalifikationsproces og den senere officielle kvalifikation og udtagelse af de enkelte OL deltagere. Den anden del hedder '''Sportsgrene uden dansk deltagelse'''. Denne del indeholder de sportsgrene, hvor Danmark ikke kvalificerer sig af den ene eller anden grund. Denne del er kortfattet og kun medtaget for fuldstændighedens skyld. == Deltagere == {{col-begin}} | width=78% align=left valign=top | Nedenstående tabel indeholder oplysninger om det samlede antal danske sportsfolk, der dels var kvalificeret dels udtaget til [[sommer-OL 2020]] i [[Tokyo]]. <br/> {| class="wikitable sortable" style="text-align:center;" ! rowspan=2 width=180|Sportsgren !colspan=3 width=165|Kvalifikation !colspan=3 width=165|Udtagelse |- ! width=55|Herrer ! width=55|Damer ! width=55|Total ! width=55|Herrer ! width=55|Damer ! width=55|Total |- | align=left| [[Atletik under sommer-OL 2020|Atletik]] || 8 || 6 || 13|| 9 || 8 || 17 |- | align=left|[[Badminton under sommer-OL 2020|Badminton]] ||5 || 4 || 9 || 5 || 4 || 9 |- | align=left| [[Bordtennis under sommer-OL 2020|Bordtennis]] || 1 || - || 1|| 1 || - || 1 |- | align=left| [[Brydning under sommer-OL 2020|Brydning]] || 1 || - || 1|| 1 || - || 1 |- | align=left| [[Bueskydning under sommer-OL 2020|Bueskydning]] || - || 1 || 1|| - || 1 || 1 |- | align=left|[[Cykling under sommer-OL 2020|Cykelsport]] || 13 || 9 || 22|| 11 || 7 || 18 |- | align=left|[[Golf under sommer-OL 2020|Golf]] || 2 || 2 || 4 || 2 || 2 || 4 |- | align=left|[[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] || 4 || 1 || 5|| 2 || 4 || 6 |- | align=left| [[Håndbold under sommer-OL 2020|Håndbold]] || 14 || - || 14 || 16 || - || 16 |- | align=left| [[Judo under sommer-OL 2020|Judo]] || - || 1 || 1 || - || 1 || 1 |- | align=left| [[Kano og kajak under sommer-OL 2020|Kano og kajak]] || - || 4 || 4|| - || 4 || 4 |- | align=left|[[Roning under sommer-OL 2020|Roning]] || 3 || 6 || 9|| 3 || 6 || 9 |- | align=left|[[Sejlsport under sommer-OL 2020|Sejlsport]] || 3 || 5 || 8 || 3 || 5 || 8 |- | align=left| [[Skateboard under sommer-OL 2020|Skateboard]] || 1 || - || 1 || 1 || - || 1 |- | align=left| [[Skydning under sommer-OL 2020|Skydning]] || 2 || 2 || 4 || 2 || 2 || 4 |- | align=left| [[Svømmesport under sommer-OL 2020|Svømmesport]] || 3 || 7 || 10 || 3 || 8 || 11 |- | align=left|[[Triatlon under sommer-OL 2020|Triatlon]] || 1 || - || 1 || - || - || - |- |- class="sortbottom" ! Total !! 61 !! 48 !! 109!! 59 !! 52 !! 111 |} {{col-end}} == Kvalifikation og udvælgelse == Nedenfor beskrives de enkelte sportsgrene ved sommer-OL i 2020 ved først at gennemgå, hvordan deltagerne kunne kvalificerede sig, derpå om og hvem der sikrede kvalifikation samt forsøg på kvalifikationer, der ikke gav udtagelser, og endelig hvem der blev udtaget til legene. === [[Atletik under sommer-OL 2020|Atletik]] === ==== Kvalifikation ==== Kvalifikationsperioden for 10.000 meter løb, maraton, kapgang og mangekamp er i perioden 1. januar 2019 - 29. juni 2020, mens perioden i de øvrige discipliner er 1. maj 2019 - 29. juni 2020. Der er i hver disciplin opstillet et minimumskrav, som skal opnås, hvis man skal kvalificeres. Men disse krav kommer ikke på tale, hvis atleten er indenfor det afsatte antal atleter på verdensranglisten ved kvalifikationsperiodens afslutning, da dette er den primære kvalifikationsmetode. I de tekniske discipliner er der plads til de 32 bedste på verdensranglisten, mens der i løbedisciplinerne er plads til mellem 27 og 60 afhængig af disciplinen. Men lavere rangerede atleter kan også have en chance, da det kun er de tre bedste atleter per nation, der kan kvalificeres. De kvalificerede opnår en personlig kvoteplads på deres navn mens kvotepladser til stafetterne tildeles nationerne, der således kan sammensætte holdene som de vil. Der er opstillet yderligere nationale krav i en aftale mellem [[Danmarks Idrætsforbund]] og [[Dansk Atletik Forbund]], der går ud over end de internationale krav. Men i praksis vurderes det, at opnåelsen af en kvote plads også betyder udtagelse.<br/> Følgende atleter opnåede resultater under det internationale krav eller en placering på verdensranglisten og opnåede derved en kvoteplads: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=120|Dato !width=100|Placering !width=100|Resultat !width=100|OL krav !width=190|Begivenhed |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 3000 meter forhindringsløb (damer)|3000 m forhindringsløb]]<ref>{{cite web | url = https://www.iaaf.org/results/diamond-league-meetings/2019/oslo-bislett-games-6530/women/3000-metres-steeplechase/final/result#resultheader| title = 3000 Metres Steeplechase women - Results| date = 13. juni 2019 | publisher = IAAF | access-date = 15. juni 2019 }}</ref> |rowspan="2"|Damer |rowspan="2"|[[Anna Emilie Møller]] |align=right|13. juni 2019 |align=center|11. plads |align=right|9:24,21 |align=right|9:30,00 |Diamond League Oslo |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 5000 meter løb (damer)|5000 meter løb]]<ref>{{cite web| url = http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2019/2019/07-14-anna-moeller-slaar-legendarisk-dansk-seniorrekord-paa-5000m-fra-1978.aspx| title = Anna Emilie Møller slår legendarisk dansk seniorrekord på 5000m fra 1978| date = 14. august 2019| publisher = Dansk Atletik| access-date = 14. august 2019| archive-date = 14. juli 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20190714204451/http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2019/2019/07-14-anna-moeller-slaar-legendarisk-dansk-seniorrekord-paa-5000m-fra-1978.aspx| url-status = dead}}</ref> |align=right|14. juli 2019 |align=center|1. plads |align=right|15:07,11 |align=right|15:10,00 |U-23 EM 2019 |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 400 meter løb hækkeløb (damer)|400 meter hækkeløb]]<ref>{{cite web | url = https://www.dr.dk/sporten/atletik/sara-slott-er-klar-til-forsvare-sit-ol-soelv-i-tokyo| title = Sara Slott Petersen er klar til at forsvare sin medalje fra OL i Rio| date = 27. august 2019 | publisher = DR| access-date = 29. august 2019 }}</ref> |Damer |[[Sara Slott Petersen]] |align=right|27. august 2019 |align=center|1. plads |align=right|54,89 |align=right |55,40 |55th Palio Citta' Della Quercia |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - maraton (herrer)|Maraton]]<ref>{{cite web| url = http://www.fukuoka-marathon.com/results/index.php?lang=en&search_by=1&taikai_nth=73| title = Fukuoka marathon results| date = 1. december 2019| publisher = DR| access-date = 1. december 2019| archive-date = 6. december 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20191206000622/http://www.fukuoka-marathon.com/results/index.php?lang=en&search_by=1&taikai_nth=73| url-status = dead}}</ref> |Herrer |[[Abdi Hakin Ulad]] |align=right|1. december 2019 |align=center|8. plads |align=right|2:11:03 |align=right |2:11:30 |Fukuoka maraton |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - maraton (herrer)|Maraton]]<ref>{{cite web | url = https://www.dr.dk/sporten/atletik/dansk-maratonloeber-spaener-til-ol-med-supertid| title = Dansk maratonløber spæner til OL med supertid | date = 23. februar 2020| publisher = DR| access-date = 24. februar 2020}}</ref> |Herrer |[[Thijs Nijhuis]] |align=right|23. februar 2020 |align=center|28. plads |align=right|2:10:57 |align=right |2:11:30 |Sevilla maraton |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]]<ref name="autogeneret8">{{cite web| url = http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2021/2021/05-03-begge-4x100m-stafethold-kvalificeret-til-vm-og-ol-ved-world-relays.aspx| title = Begge 4x100 meter stafethold kvalificeret til VM og OL ved World Relays| date = 3. maj 2021| publisher = DR| access-date = 20. maj 2021| archive-date = 20. maj 2021| archive-url = https://web.archive.org/web/20210520092257/http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2021/2021/05-03-begge-4x100m-stafethold-kvalificeret-til-vm-og-ol-ved-world-relays.aspx| url-status = dead}}</ref> |Herrer |[[Simon Hansen (atlet)|Simon Hansen]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|39,06 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Tazana Kamanga-Dyrbak]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|39,06 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Kojo Musah]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|39,06 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Frederik Schou-Nielsen]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|39,06 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]]<ref name="autogeneret8" /> |Damer |[[Mathilde U. Kramer]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|44,25 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Astrid Glenner-Frandsen]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|44,25 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Mette Graversgaard]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|44,25 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Ida Karstoft]] |align=right|1. maj 2021 |align=center|8. plads |align=right|44,25 |align=right |Finaleplads |World Relays 2021 |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 3000 meter forhindringsløb (herrer)|3000 m forhindringsløb]]<ref>{{cite web | url = https://live.time4results.com/yu/2021/png/9-1-r.html| title = Paavo Nurmi Games 7.- 8. June 2021 Turku, Finland, Timetable, start lists and results| date = 8. juni 2021 | publisher = paavonurmigames.fi | access-date = 13. juni 2021 }}</ref> |Herrer |[[Ole Hesselbjerg]] |align=right|8. juni 2021 |align=center|2. plads |align=right|8:20,42 |align=right|8.22,00 |Paavo Nurmi Games |- | [[Atletik under sommer-OL 2020 - 100 meter løb (herrer)|100 meter løb]] |Herrer |[[Kojo Musah]] |align=right|29. juni 2021 |align=center|52. plads |align=right|N/A |align=right |56. plads |Verdensranglisten |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Atletik Forbund]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 3000 meter forhindringsløb (damer)|3000 m forhindringsløb]] | Damer |[[Anna Emilie Møller]] |27. marts 2020<ref name="autogeneret5" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 400 meter løb hækkeløb (damer)|400 meter hækkeløb]] |Damer |[[Sara Slott Petersen]] |27. marts 2020<ref name="autogeneret5" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - maraton (herrer)|Maraton]] |Herrer |[[Abdi Hakin Ulad]] |8. maj 2020<ref name="autogeneret6">{{cite web|url=https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/3/20200508_todanskemaratonlbereudtagettilol|title=To danske maraton løbere udtaget til OL|date=8. maj 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020|archive-date=13. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210213092226/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/3/20200508_todanskemaratonlbereudtagettilol|url-status=dead}}</ref> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - maraton (herrer)|Maraton]] |Herrer |[[Thijs Nijhuis]] |8. maj 2020<ref name="autogeneret6" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 3000 meter forhindringsløb (herrer)|3000 m forhindringsløb]] |Herrer |[[Ole Hesselbjerg]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17">{{cite web| url = http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2021/2021/07-05-historisk-stort-dansk-atletikhold-udtaget-til-ol.aspx| title = Historisk stort dansk atletikhold udtaget til OL| date = 5. juli 2021| publisher = DAF| access-date = 5. juli 2021| archive-date = 9. juli 2021| archive-url = https://web.archive.org/web/20210709184609/http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2021/2021/07-05-historisk-stort-dansk-atletikhold-udtaget-til-ol.aspx| url-status = dead}}</ref> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 100 meter løb (herrer)|100 meter løb]] |Herrer |[[Kojo Musah]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Kojo Musah]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Tazana Kamanga-Dyrbak]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Frederik Schou-Nielsen]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Simon Hansen (atlet)|Simon Hansen]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Kristoffer Hari]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (herrer)|4×100 meter]] |Herrer |[[Emil Mader Kjær]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Mathilde U. Kramer]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Ida Karstoft]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Emma Beiter Bomme]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Astrid Glenner-Frandsen]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Mette Graversgaard]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |- |[[Atletik under sommer-OL 2020 - 4×100 meter stafetløb (damer)|4×100 meter]] |Damer |[[Louise Østergaard]] |5. juli 2021<ref name="autogeneret17" /> |} === [[Badminton under sommer-OL 2020|Badminton]] === ==== Kvalifikation ==== Ved OL turneringen kan der maksimalt deltage 86 herrer og 86 damer, med 38 spillere i singlerne og 16 par i doublerne. Samtidig kan hver enkelt nation højest deltage med 16 spillere (8 herrer og 8 damer) i de fem discipliner. Alle spillere kvalificerer sig ud fra deres placering på verdensranglisten pr. 30. april 2020, hvor det gælder, at nationerne højest kan kvalificere 2 spillere/par i hver disciplin, hvis disse ligger mellem de 16 bedste (8 bedste for par) på verdensranglisten. Ellers kan der højest kvalificeres 1 spiller/par per disciplin<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/BWF_-_Badminton_20180315.pdf |access-date= 31. maj 2018 |newspaper= Badminton World Federation |archive-date= 8. juni 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190608155700/https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/BWF_-_Badminton_20180315.pdf |url-status=dead }}</ref>. På grund af [[COVID-19]] pandemien blev verdensranglisten frosset pr. 17. marts 2020 og frem til en genåbning af kvalifikationen, dog ikke tidligere end 2. januar 2021. Herefter fortsætter kvalifikationen frem til 2. maj 2021. [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Badminton Danmark]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. Følgende spillere har sikret en kvoteplads: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=120|Dato !width=180|Udøver !width=120|Verdensrang-<br/>listeplacering !width=240|OL krav |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]]<ref name="autogeneret9">{{cite web | url = https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/77/men-s-singles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | title = Race to Tokyo – BWF Olympic Qualification | date = 25. maj 2021 | publisher = BWF | access-date = 30. maj 2021 | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602212932/https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/77/men-s-singles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | url-status = dead }}</ref> |Herrer |25. maj 2021 |[[Anders Antonsen]] |Nummer 3 |Mellem de 38 bedst rangeret |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]]<ref name="autogeneret9" /> |Herrer |25. maj 2021 |[[Viktor Axelsen]] |Nummer 4 |Mellem de 38 bedst rangeret |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - damesingle|Damesingle]]<ref>{{cite web | url = https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/78/women-s-singles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | title = Race to Tokyo – BWF Olympic Qualification | date = 25. maj 2021 | publisher = BWF | access-date = 30. maj 2021 | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602213044/https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/78/women-s-singles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | url-status = dead }}</ref> |Damer |25. maj 2021 |[[Mia Blichfeldt]] |Nummer 14 |Mellem de 38 bedst rangeret |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - herredouble|Herredouble]]<ref>{{cite web | url = https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/79/men-s-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | title = Race to Tokyo – BWF Olympic Qualification | date = 25. maj 2021 | publisher = BWF | access-date = 30. maj 2021 | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602212712/https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/79/men-s-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | url-status = dead }}</ref> |Herrer |25. maj 2021 |[[Kim Astrup]]<br>[[Anders Skaarup Rasmussen]] |Nummer 10 |Mellem de 16 bedst rangerede par |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - damedouble|Damedouble]]<ref>{{cite web | url = https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/80/women-s-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | title = Race to Tokyo – BWF Olympic Qualification | date = 25. maj 2021 | publisher = BWF | access-date = 30. maj 2021 | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602212640/https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/80/women-s-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | url-status = dead }}</ref> |Damer |25. maj 2021 |[[Sara Thygesen]]<br>[[Maiken Fruergaard]] |Nummer 11 |Mellem de 16 bedst rangerede par |- | [[Badminton under sommer-OL 2020 - mixed double|Mixed double]]<ref>{{cite web | url = https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/81/mixed-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | title = Race to Tokyo – BWF Olympic Qualification | date = 25. maj 2021 | publisher = BWF | access-date = 30. maj 2021 | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602214640/https://bwfbadminton.com/rankings/13/race-to-tokyo-bwf-olympic-qualification/81/mixed-doubles/2021/21/?rows=25&page_no=1 | url-status = dead }}</ref> |Mixed |25. maj 2021 |[[Mathias Christiansen]]<br>[[Alexandra Bøje]] |Nummer 13 |Mellem de 16 bedst rangerede par |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Badminton Danmark]]<ref>{{cite web | url = https://badminton.dk/2021/06/11/danske-badmintonstjerner-udtaget-til-ol/| title = Danske badmintonstjerner udtaget til OL| date=11. juni 2021|publisher=Badminton Danmark|access-date=13. juni 2021}}</ref>. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]] | Herrer |[[Viktor Axelsen]] |11. juni 2021 |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]] | Herrer |[[Anders Antonsen]] |11. juni 2021 |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - damesingle|Damesingle]] |Damer |[[Mia Blichfeldt]] |11. juni 2021 |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - herredouble|Herredouble]] |Herrer |[[Anders Skaarup Rasmussen]]<br>[[Kim Astrup]] |11. juni 2021 |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - damedouble|Damedouble]] |Damer |[[Sara Thygesen]]<br>[[Maiken Fruergaard]] |11. juni 2021 |- |[[Badminton under sommer-OL 2020 - mixed double|Mixed double]] |Mixed |[[Mathias Christiansen]]<br>[[Alexandra Bøje]] |11. juni 2021 |} === [[Bordtennis under sommer-OL 2020|Bordtennis]] === ==== Kvalifikation ==== Ved OL turneringen kan der maksimalt deltage 86 herrer og 86 damer, fordelt på herre- og damesingle, herre- og dameteams og mixed double. Hvert team består af 3 spillere. Hver enkelt nation kan højest deltage med 6 spillere (3 herrer og 3 damer) i de fem discipliner. Kvalifikationssystemet er konstrueret på den måde, at man først finder det bedste team fra hvert af de 6 kontinenter gennem særlige kvalifikationsstævner afholdt inden udgangen af 2019. Herefter afholdes et samlet kvalifikationsstævne, i januar 2020, hvor de øvrige 9 bedste teams vil blive kvalificeret. Hver nation, der kvalificerer et team i herrernes eller damernes turnering får automatisk 2 spillere med i pågældende singlerække. Den individuelle kvalifikation foregår gennem en række stævner, der afholdes i perioden 1. juni 2019 – 30. april 2020. I denne kvalifikation er der yderligere 6 europæiske pladser.<ref>{{cite web | url = https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/ITTF_-_Table_Tennis_20180522.pdf | title = Qualification System – Tokyo 2020 | publisher = International Table Tennis Federation | date = 6. januar 2018 | access-date = 26. december 2019 | archive-date = 26. december 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20191226173032/https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/ITTF_-_Table_Tennis_20180522.pdf |url-status=dead }}</ref> Følgende spillere har sikret en kvoteplads: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=100|Dato !width=220|Resultat !width=180|OL krav !width=190|Begivenhed |- |[[Bordtennis under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]]<ref>{{cite web | url = https://www.dbtu.dk/nyheder/soelv-til-jonathan-groth | title = Sølv til Jonathan Groth | date = 16. juni 2019 | publisher = Bordtennis Danmark | access-date = 4. juli 2019 | archive-date = 4. juli 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20190704124544/https://www.dbtu.dk/nyheder/soelv-til-jonathan-groth | url-status = dead }}</ref> |Herrer |[[Jonathan Groth]] |26. juni 2019 |Sølvmedalje | 3 individuelt bedst placerede | European Games |} [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Dansk BordTennis Union]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk BordTennis Union]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- | [[Bordtennis under sommer-OL 2020 - herresingle|Herresingle]] |Herrer |[[Jonathan Groth]] |22. november 2019<ref>{{cite web| url = https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191122_historiskeudtagelsertilologpl| title = Historiske udtagelser til OL og PL| date = 22. november 2019| publisher = DIF| access-date = 23. november 2019| archive-date = 26. september 2020| archive-url = https://web.archive.org/web/20200926043150/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191122_historiskeudtagelsertilologpl| url-status = dead}}</ref> |} === [[Brydning under sommer-OL 2020|Brydning]] === ==== Kvalifikation ==== I brydning er der to forskellige stilarter for mænd (fristil og græsk-romersk) og fristil for kvinder. Hver nation kan opnå én kvoteplads i hver stilart pr. vægtklasse. Der vil, til konkurrencerne, være 288 brydere fordelt på 192 herrer og 96 damer. Der konkurreres i 6 vægtklasser pr. stilart. Kvalifikation kan opnås, i hver vægtklasse, gennem følgende kvalifikationsstævner: Placering i top seks ved VM i perioden 14. - 22. september 2019, placering i top to ved den europæiske kvalifikationsturnering i foråret 2020, placering i top to ved den særlige internationale kvalifikationsturnering i foråret 2020. Nedenfor er listet resultaterne for atleter, som klarede det internationale kvalifikationskrav for en kvoteplads. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Vægtklasse !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Dato !width=80|Begivenhed !width=80|Resultat !width=150|Internationalt OL krav |- |[[Brydning under sommer-OL 2020 - 67 kg græsk-romersk stil (herrer)|67 kg (græsk-romersk)]]<ref>{{cite web | url = https://unitedworldwrestling.org/event/world-championships-36?tab=results&weight-category=25dc14d1-d5f7-11e9-a9fd-080027548b1b | title = Results 67 kg Greco-Roman | date = 16. september 2019 | publisher = unitedworldwrestling.org | access-date = 16. september 2019 | archive-date = 17. september 2019 | archive-url = https://web.archive.org/web/20190917015123/https://unitedworldwrestling.org/event/world-championships-36?tab=results | url-status = dead }}</ref> |Herrer | [[Fredrik Holmquist Bjerrehuus|Fredrik Bjerrehuus]] |15. september 2019 |VM 2019 |5. plads |Blandt de seks bedste |} [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Danmarks Brydeforbund]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Danmarks Brydeforbund]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- | [[Brydning under sommer-OL 2020 - 67 kg græsk-romersk stil (herrer)|67 kg (græsk-romersk)]] |Herrer |[[Fredrik Holmquist Bjerrehuus|Fredrik Bjerrehuus]] |21. november 2019<ref>{{cite web| url = https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191121_fredrikbjerrehuusudtagettilol| title = Fredrik Bjerrehuus udtaget til OL| date = 21. november 2019| publisher = DIF| access-date = 21. november 2019| archive-date = 26. september 2020| archive-url = https://web.archive.org/web/20200926061836/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191121_fredrikbjerrehuusudtagettilol| url-status = dead}}</ref> |} === [[Bueskydning under sommer-OL 2020|Bueskydning]] === ==== Kvalifikation ==== Der er udpeget en række turneringer, hvor kvalifikationen kan finde sted. Dog er det en grundlæggende forudsætning, at den enkelte bueskytte, startende fra verdensmesterskaberne i 2019, skyder mindst én serie på mindst 640 points for herrerne og tilsvarende for damerne, en serie på mindst 605 points. Til [[sommer-OL 2020]] deltager der 64 bueskytter for både herrer og damer, hvoraf der kan kvalificeres 59 bueskytter af hvert køn. Alle kvalifikationspladser er kvotepladser. De resterende pladser er forbeholdt værtsnationen og fordeling af den [[IOC]]. Der konkurreres i individuel og hold for både herrer og damer samt mixed hold. Ved hver holdkonkurrence består holdet af 3 skytter, dog i mixed hold kun 2 skytter. Såfremt en nations hold bliver kvalificeret vil alle tre/to skytter også kunne deltage i den individuelle konkurrence. Der kan kvalificeres 8 hold af hvert køn ved verdensmesterskabet i [['s-Hertogenbosch]], [[Holland]] i perioden 10. – 16. juni 2019. Ud over holdkvalifikationen vil de 4 individuelt bedst placerede herrer og damer ved mesterskabet også blive kvalificeret. Der vil blive kvalificeret ét mixed hold, bedste herre og bedste dame ved de [[Europæiske Lege]], der afholdes i [[Minsk]], [[Hviderusland]] i perioden 21. – 30. juni 2019. Der vil der blive udpeget én kvalifikationsturnering i Europa i 2019 eller 2020, hvor yderligere 4 individuelle herrer og damer kan blive kvalificeret. Endelig vil der i 2020 blive afholdt én endelig kvalifikationsturnering, hvor der bliver kvalificeret yderligere 3 hold samt én herre og én dame.<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://extranet.worldarchery.org/documents/index.php/documents/?doc=4338|access-date=7. maj 2018|newspaper= World Archery }}</ref><br> Ved VM 2019 i [['s-Hertogenbosch]] sikrede [[Maja Jager]] i en indlagt OL-kvalifikationskonkurrence blandt de skytter, der ikke nåede i top-8, Danmark en nationsplads i individuel bueskydning den 14. juni 2019.<ref name=jager>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/oevrig/pletskud-bueskytten-maja-jager-sikrer-ol-billet | titel = Pletskud: Bueskytten Maja Jager sikrer OL-billet | udgiver = DR | dato = {{dato|14-6-2019}} | fornavn = Kristian | efternavn = Pedersen | hentet = {{dato|18-8-2019}} }}</ref><ref name=olym>{{kilde | url = http://www.olym.dk/oldkkval2020.html | titel = Danske OL-kvotepladser 2020 | udgiver = olym.dk | hentet = {{dato|18-8-2019}} }}</ref> Følgende bueskytter har sikret en kvoteplads: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=100|Dato !width=220|Resultat !width=180|OL krav !width=190|Begivenhed |- | [[Bueskydning under sommer-OL 2020 - individuelt (damer)|Individuelt]]<ref>{{cite web | url = https://worldarchery.org/news/170844/denmark-mexico-and-sweden-win-last-three-olympic-quota-places-2019-world-championships | title = Denmark, Mexico and Sweden win last three Olympic quota places at 2019 world championships | date = 14. juni 2019 | publisher = World Archery | access-date = 15. juni 2019 }}</ref> |Damer |[[Maja Jager]] |14. juni 2019 |Omskydning efter ottendedelsfinalen | 4 individuelt bedst placerede |VM 2019 i 's-Hertogenbosch |} [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Bueskydning Danmark]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Bueskydning Danmark]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- | [[Bueskydning under sommer-OL 2020 - individuelt (damer)|Individuelt]] |Damer |[[Maja Jager]] |8. oktober 2019<ref>{{cite web| url = https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/oktober/20191008_denfrsteolatleterudtaget| title = Den første OL-atlet er udtaget| date = 8. oktober 2019| publisher = DIF| access-date = 9. oktober 2019| archive-date = 9. oktober 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20191009043741/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/oktober/20191008_denfrsteolatleterudtaget| url-status = dead}}</ref> |} === [[Cykling under sommer-OL 2020|Cykelsport]] === ==== Kvalifikation ==== Der er 4 discipliner ved cykelsporten under sommer-OL 2020. Det drejer sig om Landevejscykling, Banecykling, Mountainbike og BMX. Kvalifikationen til de forskellige discipliner foregår efter de samme principper, men har dog flere forskelligheder. Men fælles for kvalifikationen til cykling er, at hvis man er kvalificeret i én disciplin, så kan nationen vælge at anvende samme rytter i en anden disciplin, såfremt nationen er kvalificeret i pågældende disciplin. ===== Landevejscykling ===== I landevejscykling konkurreres der for herrer med 130 mulige kvalificerede og for damer med 67 mulige kvalificerede. For begge køn er der konkurrencer i henholdsvis [[linjeløb]] og [[enkeltstart]]. Hver nation kunne højest kvalificerer 5 herrer og 4 damer til landevejscykling. Der var to separate kvalifikationssystemer, der gjaldt for henholdsvis [[linjeløb]] og [[enkeltstart]] både for damer og herre. Kvalifikationen til landevejscykling kunne ske gennem opnåelse af en nationskvoteplads baseret på verdensranglisten i perioden 22. oktober 2018 – 22. oktober 2019. Kvalifikationen til herrernes linjeløb blev afgjort med tildelingen af 5 nationale kvotepladser til de 6 højeste rangerede nationer på verdensranglisten, herefter var der 4 nationale kvotepladser til de næste 7 rangerede nationer (7-13), 3 nationale kvotepladser til de næste 8 rangerede nationer (14-21), 2 nationale kvotepladser til de næste 11 rangerede nationer (22-32) samt 1 national kvoteplads til de næste 18 rangerede nationer (33-50). Hos damerne var kvalifikationen tilsvarende med tildelingen af 4 nationale kvotepladser til de 5 højeste rangerede nationer på verdensranglisten, herefter var der 3 nationale kvotepladser til de næste 8 rangerede nationer (6-13) samt 2 nationale kvotepladser til de næste 9 rangerede nationer (14-22). For både herrer og damer var der yderligere den regel, at nationer med individuelle placeringer på verdensranglisten blandt de 200 bedste for herrer og de 100 bedste for damer ville opnå 1 national kvoteplads. Disse ekstra kvotepladser ville blive taget fra de nationer, der allerede havde kvalificeret sig - startende bagfra. Da kvalifikationsperioden var færdig pr. 22. oktober 2019 stod det klart, at Danmark havde kvalificeret 4 herrer (10. plads) og 3 damer (7. plads) til linjeløbene. Men der var så mange individuelle kvalificerede hos damerne, at Danmark måtte afgive den ene kvoteplads, så kvalifikationen resulterede i kun 2 kvotepladser til damerne mens herrerne bibeholdt deres 4 kvotepladser. Kvalifikationen til herrernes enkeltstart blev afgjort med tildelingen af 1 national kvoteplads til de 30 højeste rangerede nationer på verdensranglisten. Herudover kunne der opnås 10 nationale kvotepladser ved VM i cykling i [[Harrogate]], [[England]] i perioden 22. – 29. september 2019. Kvalifikationen til damernes enkeltstart blev afgjort med tildelingen af 1 national kvoteplads til de 15 højeste rangerede nationer på verdensranglisten. Herudover kunne der opnås 10 nationale kvotepladser ved VM i cykling i 2019<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url=http://www.uci.ch/mm/Document/News/News/18/58/62/Tokyo2020OlympicGames-QualificationSystem-RoadCycling-EN_English.PDF|access-date=5. juni 2018|newspaper= Union Cycliste Internationale}}</ref>. ===== Banecykling ===== I banecykling konkurreres der for herrer med 98 mulige kvalificerede og for damer med 91 mulige kvalificerede. For begge køn er der konkurrencer i henholdsvis Sprint, Holdsprint, Holdforfølgelse, Keirin, Omnium og Parløb. Hver nation kan højest kvalificerer 8 herrer og 7 damer til banecykling. Kvalifikationen til banecykling kan ske gennem opnåelse af en nationskvoteplads baseret på en særlig OL verdensrangliste fra 6. juli 2018 til 1. marts 2020. Den særlig OL verdensrangliste omfatter de regionale mesterskaber i 2018 og 2019, herunder EM i [[Glasgow]], [[Storbritannien]] i perioden [[2. august]] – [[7. august]] [[2018]] og EM i [[Apeldoorn]], [[Holland]] i perioden [[16. oktober]] – [[20. oktober]] [[2019]], de seks afdelinger af World Cup i henholdsvis 2018 og 2019 samt VM i [[Pruszkow]], [[Polen]] i perioden [[27. februar]] – [[3. marts]] [[2019]] og VM i [[Berlin]], [[Tyskland]] i perioden [[26. februar]] – [[1. marts]] [[2020]]. For herrerne kvalificeres de 8 bedste nationer i parløb, holdsprint og holdforfølgelse med hver et hold af henholdsvis to ryttere, tre ryttere og fire ryttere. I sprint og keirin kvalificeres de 7 bedste nationer med én rytter i hver disciplin. I omnium kvalificeres de 12 bedste nationer med én rytter. For damerne kvalificeres de 8 bedste nationer i parløb, holdsprint og holdforfølgelse med hver et hold af henholdsvis to ryttere, to ryttere og fire ryttere. I sprint og keirin kvalificeres de 7 bedste nationer med én rytter i hver disciplin. I omnium kvalificeres de 13 bedste nationer med én rytter.<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 Cycling Track|url=https://www.uci.org/docs/default-source/official-documents/tokyo-2020---olympic-games/tokyo2020olympicgames-qualificationsystem-trackcycling-en_english.pdf?sfvrsn=14bd0e65_8|access-date=31. januar 2020|newspaper= Union Cycliste Internationale}}</ref> [[COVID-19]] pandemien havde ingen indflydelse på kvalifikationen, der blev afsluttet pr. 2. marts 2020. ===== Mountainbike ===== I mountainbike, hvor der konkurreres mellem 76 ryttere (38 herrer og 38 damer), må der maksimalt deltage tre herrer og to damer per nation. Kvalifikationen skete gennem opnåelse af kvotepladser, der bliver baseret på en særlig OL-verdensrangliste pr. 27. maj 2020. Denne rangliste er en kombination af ranglister fra perioden 28. maj 2018 – 27. maj 2019 og 28. maj 2019 – 27. maj 2020. På grund af [[COVID-19]] pandemien blev verdensranglisten frosset pr. 3. marts 2020 og frem til en genåbning af kvalifikationen i 2021. Her vil resultaterne for deltagelsen i UCI World Cup i to weekender tælle med i kvalifikationen. For både herrer og damer bliver der tildelt tre nationale kvotepladser til de 2 højeste rangerede nationer (1-2), to nationale kvotepladser til de næste 5 nationer (3-7) samt én national kvoteplads til de efterfølgende 14 nationer (8-21)<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url=http://www.uci.ch/mm/Document/News/News/18/58/68/Tokyo2020OlympicGames-QualificationSystem-MountainBike-EN_English.PDF|access-date=5. juni 2018|newspaper= Union Cycliste Internationale}}</ref>. ===== BMX ===== I BMX konkurreres der for begge køn i henholdsvis BMX-racing og BMX-Freestyle.<br/> I BMX-racing, hvor der konkurreres mellem 48 ryttere (24 herrer og 24 damer), må der maksimalt deltage tre herrer og damer per nation. Kvalifikationen kan ske gennem opnåelse af en nationskvoteplads baseret på en særlig OL-verdensrangliste i perioden 1. september 2018 – 1. juni 2020. På grund af [[COVID-19]] pandemien blev verdensranglisten frosset pr. 3. marts 2020 og frem til en genåbning af kvalifikationen i 2021. Her vil resultaterne for deltagelsen i UCI World Cup i to weekender tælle med i kvalifikationen. For begge køn gælder det, at der tildeles tre nationale kvotepladser til de 2 højeste rangerede nationer (1-2), to nationale kvotepladser til de næste 3 nationer (3-5) samt én national kvoteplads til de efterfølgende 6 nationer (6-11). Herudover vil der være yderligere 3 nationale kvotepladser til de bedste tre nationer på den regulære verdensrangliste per 2. juni 2020. Endelig er der 2 nationale kvotepladser til de bedste to nationer ved VM i BMX-racing i 2020<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url=http://www.uci.ch/mm/Document/News/News/18/58/63/Tokyo2020OlympicGames-QualificationSystem-BMXRacing-EN_English.PDF|access-date=5. juni 2018|newspaper= Union Cycliste Internationale}}</ref>. I BMX-freestyle, hvor der konkurreres mellem 18 ryttere (9 herrer og 9 damer), må der maksimalt deltage to herrer og damer per nation. Kvalifikationen kan ske gennem opnåelse af en nationskvoteplads baseret på en særlig OL-verdensrangliste i perioden 1. november 2018 - 12. maj 2020. På grund af [[COVID-19]] pandemien blev verdensranglisten frosset pr. 3. marts 2020 og frem til en genåbning af kvalifikationen i 2021. Her vil resultaterne for deltagelsen i UCI World Cup i to weekender tælle med i kvalifikationen. For begge køn gælder det, at der tildeles to nationale kvotepladser til den højest rangerede (1) nationer og én national kvoteplads til de næste 4 nationer (2-5). Herudover vil der være yderligere 2 nationale kvotepladser til de bedste to nationer ved VM i BMX-freestyle i 2019<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url=http://www.uci.ch/mm/Document/News/News/18/58/64/Tokyo2020OlympicGames-QualificationSystem-BMXFreestyle-EN_English.PDF|access-date=5. juni 2018|newspaper= Union Cycliste Internationale}}</ref>. [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Danmarks Cykle Union]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. Nedenfor er lister de opnåede kvalifikationer: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=120|Dato !width=120|Verdensrang-<br/>listeplacering !width=240|OL krav |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (herrer)|Linjeløb]]<ref>{{cite web | url = https://www.uci.org/road/rankings | title = Road Rankings| date = 5. november 2019 | publisher = Union Cycliste Internationale | access-date = 5. november 2019 }}</ref> |Herrer |22. oktober 2019 |Nummer 10 | Nationer rangeret mellem 7 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |22. oktober 2019 |Nummer 10 | Nationer rangeret mellem 7 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |22. oktober 2019 |Nummer 10 | Nationer rangeret mellem 7 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |22. oktober 2019 |Nummer 10 | Nationer rangeret mellem 7 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (damer)|Linjeløb]] |Damer |22. oktober 2019 |Nummer 7 | Nationer rangeret mellem 6 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Linjeløb (damer)|Linjeløb]] |Damer |22. oktober 2019 |Nummer 7 | Nationer rangeret mellem 6 - 13 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Enkeltstart (herrer)|Enkeltstart]] |Herrer |22. oktober 2019 |Nummer 10 | Nationer rangeret blandt de 30 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Enkeltstart (damer)|Enkeltstart]] |Damer |22. oktober 2019 |Nummer 7 | Nationer rangeret blandt de 15 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (herrer)|Holdforfølgelse]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (herrer)|Holdforfølgelse]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (herrer)|Holdforfølgelse]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (herrer)|Holdforfølgelse]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (herrer)|Parløb]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (herrer)|Parløb]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 1 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Omnium (herrer)|Omnium]] | Herrer |1. marts 2020 |Nummer 7 | Nationer rangeret blandt de 12 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (damer)|Parløb]] | Damer |1. marts 2020 |Nummer 3 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (damer)|Parløb]] | Damer |1. marts 2020 |Nummer 3 | Nationer rangeret blandt de 8 bedste |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Omnium (damer)|Omnium]] | Damer |1. marts 2020 |Nummer 7 | Nationer rangeret blandt de 13 bedste |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (herrer)|MTB]]<ref>{{cite web | url = https://www.uci.org/docs/default-source/official-documents/tokyo-2020---olympic-games/mtb-nationalranking-men---final.pdf| title = MTB National Ranking Men | date = 18. maj 2021 | publisher = Union Cycliste Internationale | access-date = 20. maj 2021 }}</ref> |Herrer |18. maj 2021 |Nummer 11 | Nationer rangeret mellem 8 - 21 |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (damer)|MTB]]<ref>{{cite web | url = https://www.uci.org/docs/default-source/official-documents/tokyo-2020---olympic-games/mtb-nationalranking-women---final.pdf| title = MTB National Ranking Women| date = 18. maj 2021 | publisher = Union Cycliste Internationale | access-date = 20. maj 2021 }}</ref> |Damer |18. maj 2021 |Nummer 6 | Nationer rangeret mellem 3 - 7 |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (damer)|MTB]] |Damer |18. maj 2021 |Nummer 6 | Nationer rangeret mellem 3 - 7 |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – BMX-racing (damer)|BMX-racing]] |Damer |1. juni 2021 |Nummer 9 |Nationer rangeret mellem 6 - 11 |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]] efter indstilling fra [[Danmarks Cykle Union]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |[[Jakob Fuglsang]] |20. maj 2021<ref name=fuas>{{kilde | url = https://www.dif.dk/da/elite/nyheder/viaritzauelite/presse/2021/5/20210520_fuglsangogasgreenudtagettilol | titel = Fuglsang og Asgreen udtaget til OL | dato = {{dato|20-5-2021}} | udgiver = DIF | fornavn = Lars | efternavn = Hestbech | hentet = {{dato|21-5-2021}} }}</ref> |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |rowspan=2| Herrer |rowspan=2| [[Kasper Asgreen]] |rowspan=2|20. maj 2021<ref name=fuas /> |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Enkeltstart (herrer)|Enkeltstart]] |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (herrer)|MTB]] |Herrer |[[Sebastian Fini]] |27. maj 2021<ref name=fuat>{{kilde | url = https://www.cyklingdanmark.dk/nyheder/vis-nyhed/article/tre-mtb-ryttere-udtaget-til-ol/ | titel = Tre MTB ryttere udtaget til OL | dato = {{dato|27-5-2021}} | udgiver = DIF | hentet = {{dato|30-5-2021}} | archive-date = 2. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210602212702/https://www.cyklingdanmark.dk/nyheder/vis-nyhed/article/tre-mtb-ryttere-udtaget-til-ol/ | url-status = dead }}</ref> |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (damer)|MTB]] |Damer |[[Caroline Bohé]] |27. maj 2021<ref name=fuat /> |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – MTB Cross Country (damer)|MTB]] |Damer |[[Malene Degn]] |27. maj 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Holdforfølgelse (herrer)|Holdforfølgelse]] | Herrer |[[Julius Johansen]]<br> [[Niklas Larsen]] <br> [[Frederik Rodenberg]] <br> [[Rasmus Lund Pedersen]] <br> [[Michael Mørkøv]] |2. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (herrer)|Parløb]] | Herrer |[[Lasse Norman Hansen]]<br> [[Michael Mørkøv]] |2. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Omnium (herrer)|Omnium]] | Herrer |[[Lasse Norman Hansen]] |2. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Parløb (damer)|Parløb]] | Damer |[[Julie Leth]]<br> [[Amalie Dideriksen]] |2. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 – Omnium (damer)|Omnium]] | Damer |[[Amalie Dideriksen]] |2. juni 2021 |- |[[Cykling under sommer-OL 2020 – BMX-racing (damer)|BMX-racing]] |Damer |[[Simone Tetsche Christensen]] |9. juni 2021<ref>{{kilde | url = https://ol2020.dif.dk/da/nyt/viaritzauol/presse/2021/6/20210609_uheldigbmxrytterskaltilsitandetol | titel = Uheldig BMX rytter skal til sit andet OL | dato = {{dato|9-6-2021}} | udgiver = DIF | fornavn = Lars | efternavn = Hestbech | hentet = {{dato|13-6-2021}} | archive-date = 13. juni 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210613104720/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/viaritzauol/presse/2021/6/20210609_uheldigbmxrytterskaltilsitandetol | url-status = dead }}</ref> |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |[[Christopher Juul-Jensen]] |24. juni 2021<ref>{{kilde | url = https://www.facebook.com/193311182187275/posts/311288490389543| titel = Fire ryttere fuldender OL-landevejsholdet | dato = {{dato|24-6-2021}} | udgiver = DIF | hentet = {{dato|24-6-2021}} }}</ref> |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (herrer)|Linjeløb]] |Herrer |[[Michael Valgren Andersen]] |24. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (damer)|Linjeløb]] |Damer |[[Cecilie Uttrup Ludwig]] |24. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Linjeløb (damer)|Linjeløb]] |rowspan=2| Damer |rowspan=2| [[Emma Norsgaard Jørgensen]] |rowspan=2|24. juni 2021 |- | [[Cykling under sommer-OL 2020 - Enkeltstart (damer)|Enkeltstart]] |- |} === [[Golf under sommer-OL 2020|Golf]] === ==== Kvalifikation ==== Der kan opnås kvotepladser, for både herrer og damer, for de bedste 60 spillere, gennem placering på en særlig verdensrangliste pr. 22. juni 2020 (herrer) og 29. juni 2020 (damer). Denne periode er forlænget på grund af [[COVID-19]] pandemien til 21. juni 2021 (herrer) og 28. juni 2021 (damer). Ranglisten er baseret på resultater opnået fra 1. juli 2018 (herrer) og 8. juli 2018 (damer). Kvotepladserne fordeles på den måde, at de 15 øverste på listen opnår kvalifikation, dog med den begrænsning, at der kun kan deltage 4 spillere fra hver nation. Ud over de 15 øverste på listen opnås kvalifikation ved at være én af sin nations bedst placerede, dog med den begrænsning, at kvoten på 2 ikke allerede er opnået gennem de 15 øverste på listen<ref>{{cite news|title=Tokyo 2020 Qualification System|url=https://www.igfgolf.org/tokyo-2020/tokyo-2020-qualification-system/|access-date=4. maj 2018|newspaper=www.igfgolf.org|archive-date= 5. maj 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180505065638/https://www.igfgolf.org/tokyo-2020/tokyo-2020-qualification-system/|url-status=dead}}</ref>. <br /> [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Dansk Golf Union]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. Ved kvalifikationsperiodens afslutning var følgende kvalificeret: {| class="wikitable" |- !H/D !Udøver !Nr. på ranglisten<ref>{{Cite web|url=https://gsites.brightspotcdn.com/22/76/79c758944a38a5c5a999bcc47f56/mens-top-60-ranking-final-22.06.21.pdf|title=Olympic Golf Ranking Men's Competition|newspaper=www.igfgolf.org|access-date=24. juni 2021|archive-date=27. juni 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210627225610/https://gsites.brightspotcdn.com/22/76/79c758944a38a5c5a999bcc47f56/mens-top-60-ranking-final-22.06.21.pdf|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://gsites.brightspotcdn.com/ca/b4/e4f35c8e4ee0835d32c8b67d2cd6/olympicswomenbyrank.pdf|title=Olympic Golf Ranking Women's Competition|access-date=28. juni 2021|newspaper=www.igfgolf.org|archive-date=29. juni 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210629134142/https://gsites.brightspotcdn.com/ca/b4/e4f35c8e4ee0835d32c8b67d2cd6/olympicswomenbyrank.pdf|url-status=dead}}</ref> |- align=center |align=left|Herrer |align=left|[[Rasmus Højgaard]] |align=right|34 |- align=center |align=left|Herrer |align=left|[[Joachim B. Hansen]] |align=right|42 |- align=center |align=left|Damer |align=left|[[Nanna Koerstz Madsen]] |align=right|24 |- align=center |align=left|Damer |align=left|[[Emily Kristine Pedersen]] |align=right|30 |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]] efter indstilling fra [[Dansk Golf Union]] <ref>{{kilde | url = https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fire-danske-golfspillere-klar-til-tokyo?publisherId=1874227&releaseId=13625543| titel = Fire danske golfspillere klar til Tokyo| dato = {{dato|2-7-2021}} | udgiver = Ritzau | hentet = {{dato|2-7-2021}} }}</ref>. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- |rowspan=2| [[Golf under sommer-OL 2020 (herrer)|Herrer]] |rowspan=2| Herrer | [[Rasmus Højgaard]] |rowspan=2|2. juli 2021 |- | [[Joachim B. Hansen]] |- |rowspan=2| [[Golf under sommer-OL 2020 (damer)|Damer]] |rowspan=2|Damer |[[Nanna Koerstz Madsen]] |rowspan=2|2. juli 2021 |- |[[Emily Kristine Pedersen]] |- |} === [[Hestesport under sommer-OL 2020|Hestesport]] === ==== Kvalifikation ==== Hestesporten har tre forskellige discipliner med ved OL. Det drejer sig om [[military]], [[dressur]] og [[Ridebanespringning|spring]]. Kvalifikationerne til holdkonkurrencerne er vigtige, da alle kvalificerede ryttere på et hold også deltager i den individuelle konkurrence. Alle kvalifikationspladser er nationale, hvorfor andre ryttere end de som har sikret kvalifikationen kan udtages. Kvalifikationen til én af de i alt 15 hold-kvotepladser i military for hold (tre ryttere) kunne ske gennem VM i 2018 i [[Tryon]], [[North Carolina]], [[USA]] i perioden 13. – 16. september 2018 (seks hold), gennem EM i 2019 (to hold) eller ved Nations Cup finalen i 2019 (ét hold). Den individuelle kvalificering er kun for ryttere fra nationer, der ikke kvalificerer et hold. Kvalificeringen sker via en særlig olympisk rangliste, der løb i perioden 1. januar – 31. december 2019. Hver nation kan højst kvalificere to ryttere. Danmark hører til i den nordeuropæiske gruppe, hvor der er mulighed for at kvalificere to ryttere. Sluttelig er der seks universelle kvalifikationspladser, der fordeles efter alle andre kriterier. Disse pladser fordeles til de seks øverst placerede på den særlig olympiske rangliste med de ryttere, som ikke er kvalificeret på anden måde.<ref>{{cite news|title=Tokyo 2020 Qualification System|url= https://inside.fei.org/system/files/Tokyo%202020%20-%20Qualification%20System%20-%20EVENTING%20-%2014Oct2019.pdf|access-date=3. januar 2020|newspaper= Fédération Equestre Internationale}}</ref> Kvalifikationen til én af de i alt 15 hold-kvotepladser i dressur for hold (tre ryttere) kunne ske gennem VM i 2018 i [[Tryon]], [[North Carolina]], [[USA]] i perioden 12. – 16. september 2018 (seks hold) eller gennem EM i [[Rotterdam]], [[Holland]] i perioden 19. – 25. august 2019 (tre hold), hvor Danmark, med en femteplads kvalificerede sig, da alle hold foran Danmark allerede var kvalificeret via VM. Den individuelle kvalificering er kun for ryttere fra nationer, der ikke kvalificerer et hold. Kvalificeringen sker via en særlig olympisk rangliste, der løb i perioden 1. januar – 31. december 2019. Hver nation kan højst kvalificere to ryttere.<ref>{{cite news|title=Tokyo 2020 Qualification System|url= https://inside.fei.org/system/files/Tokyo%202020%20-%20Qualification%20System%20-%20DRESSAGE%20-%2028Oct2019.pdf|access-date=3. januar 2020|newspaper= Fédération Equestre Internationale}}</ref> Kvalifikationen til én af de i alt 20 hold-kvotepladser til spring for hold (tre ryttere) kunne ske gennem VM i 2018 i [[Tryon]], [[North Carolina]], [[USA]] i perioden 19. – 23. september 2018 (seks hold), gennem EM i [[Rotterdam]], [[Holland]] i perioden 19. – 25. august 2019 (tre hold) eller ved Nations Cup finalen i 2019 (ét hold). Den individuelle kvalificering er kun for ryttere fra nationer, der ikke kvalificerer et hold. Kvalificeringen sker via en særlig olympisk rangliste, der løb i perioden 1. januar – 31. december 2019. Hver nation kan højest kvalificere to ryttere. Danmark hører til i den nordeuropæiske gruppe, hvor der er mulighed for at kvalificere to ryttere.<ref>{{cite news|title=Tokyo 2020 Qualification System|url=https://inside.fei.org/system/files/Tokyo%202020%20-%20Qualification%20System%20-%20JUMPING%20-%2014Oct%202019.pdf|access-date=3. januar 2020|newspaper=Fédération Equestre Internationale|archive-date=28. juli 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210728124316/https://inside.fei.org/system/files/Tokyo%202020%20-%20Qualification%20System%20-%20JUMPING%20-%2014Oct%202019.pdf|url-status=dead}}</ref> Der tages forbehold for senere aftaler mellem [[Danmarks Idrætsforbund]] og [[Dansk Ride Forbund]]. Nedenfor er oplistet de kvalificerede: {|class=wikitable style="font-size:95%" |- !Disciplin !Konkurrence !Rytter !Hest !Dato !Begivenhed !Resultat !Placering ! OL krav |-align=center |align=left|[[Hestesport under sommer-OL 2020 - dressur hold|Dressur]]<ref>{{cite web | url = https://www.rideforbund.dk/da/Information/Nyheder/2019/08%20august/20190820-HoldbillettilOLogensamlet5pladsvedEMidressur.aspx | title = Holdbillet til OL og en samlet 5. plads ved EM i dressur | publisher = Dansk Ride Forbund | access-date = {{dato|24-8-2019}} | url-status = dead }}</ref> |align=left|Hold* |align=left|[[Daniel Bachmann Andersen]] <br />[[Cathrine Dufour]] <br />[[Anders Dahl (Rytter)|Anders Dahl]] |align=left|Blue Hors Zack<br /> Atterupgaards Cassidy<br /> Fidelio van het Bloemenhof |align=left|19. – 25. august 2019 |EM 2019 i Rotterdam |228,541 (gs 76,180) |5. plads |3 bedst placerede (ej kvalificeret) |-align=center |align=left|[[Hestesport under sommer-OL 2020 – spring individuelt|Spring]]<ref>{{cite web | url = https://www.ridehesten.com/nyheder/danmark-skal-til-ol-i-springning/70075| title = Danmark skal til OL i springning| publisher = Dansk Ride Forbund | access-date = {{dato|3-1-2020}} }}</ref> |align=left|Individuelt |align=left|[[Emil Hallundbæk]] |align=left|Chalisco |align=left|31. december 2019 |Olympisk rangliste |N/A |1. plads i Gruppe A |2 bedst placerede i Gruppe A |-align=center |align=left|[[Hestesport under sommer-OL 2020 - Military individuelt|Military]]<ref>{{kilde | url = https://www.ridehesten.com/nyheder/dansk-ol-plads-i-military/71463 | titel = Dansk OL-plads i military | udgiver = ridehesten.dk | dato = {{dato|20-2-2020}} | fornavn = Britt | efternavn = Carlsen }}</ref> |align=left|Individuelt |align=left|[[Peter Flarup]] |align=left| Fascination |align=left|31. december 2019 |Olympisk rangliste |N/A |4. plads efter andre fordelinger |6 bedst placerede efter andre fordelinger |} '''*''' [[Agnete Kirk Thinggaard]] deltog også på det danske hold på hesten Jojo AZ, men i modsætning til ved VM og EM er der kun tre ryttere på et hold ved OL. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet ryttere, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Ride Forbund]] <ref>{{cite web | url = https://rideforbund.dk/nyheder-2021/juni/her-er-de-ekvipager-der-skal-repr%C3%A6sentere-danmark-ved-ol-i-tokyo| title = Her er de ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved OL i Tokyo| date=25. juni 2021|publisher= Dansk Ride Forbund |access-date=25. juni 2021}}</ref>. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=170|Udøver !width=220|Hest !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Hestesport under sommer-OL 2020 - dressur hold|Dressur]] |[[Cathrine Dufour]] <br>[[Carina Cassøe Krüth]] <br> [[Nanna Skodborg Merrald]] <br> [[Charlotte Heering]] |Bohemian <br>Heiline’s Danciera<br> Blue Hors Zack<br> Bufranco |25. juni 2021 |- |[[Hestesport under sommer-OL 2020 – spring individuelt|Spring]] |[[Andreas Schou (rytter)|Andreas Schou]] |Darc de Lux |25. juni 2021 |- |[[Hestesport under sommer-OL 2020 - Military individuelt|Military]] |[[Peter Flarup]] |Fascination |25. juni 2021 |} === [[Håndbold under sommer-OL 2020|Håndbold]] === ==== Kvalifikation ==== Herrelandsholdet havde mulighed for kvalifikation gennem VM i 2019 i perioden 10. – 27. januar i [[Danmark]] og [[Tyskland]], hvor der blev uddelt én kvalifikationsplads. Den anden mulighed for kvalifikation ville være ved EM i 2020 i perioden 10. – 26. januar i [[Sverige]], [[Norge]] og [[Østrig]], hvor der ligeledes bliver uddelt én kvalifikationsplads. Endelig ville der også være mulighed for at tage en af de to kvalifikationspladser ved den olympisk kvalifikationsturnering i perioden 16. – 19. april 2020. Imidlertid blev Danmark verdensmestre ved VM i 2019, hvorfor de tog den første kvalifikationsmulighed<ref>[[VM i håndbold 2019 (mænd)|VM i håndbold 2019 (mænd) - Wikipedia, den frie encyklopædi<!-- Botgenereret titel -->]]</ref>. Damelandsholdet have mulighed for kvalifikation gennem [[EM i håndbold 2018 (kvinder)|EM]] i 2018 i perioden 29. november – 16. december i [[Frankrig]], hvor der bliver uddelt én kvalifikationsplads. Den anden mulighed for kvalifikation var ved VM i 2019 i perioden 29. november – 15. december i [[Japan]], hvor der ligeledes blev uddelt én kvalifikationsplads. Endelig er der mulighed for at tage en af de to kvalifikationspladser ved den olympisk kvalifikationsturnering i perioden 19. – 22. marts 2020<ref>{{cite web | url = http://ihf.info/en-us/mediacentre/news/newsdetails.aspx?ID=5594 | title = Tokyo 2020 Qualification System confirmed | date = 4. marts 2018 | publisher = International Handball Federation | access-date = 6. maj 2018 }}</ref>. Ved EM i 2018 blev det til en ottendeplads for Danmark, hvorfor denne kvalifikationsmulighed glippede og ved VM i 2019 blev det til en niendeplads for Danmark, hvorfor også denne kvalifikationsmulighed glippede. Samtid skulle det danske hold have opnået mindst en syvendeplads for at komme til den olympiske kvalifikationsturnering. Det danske damelandshold kommer således ikke til OL i 2020. Nedenfor er oplistet det kvalificerede hold. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=120|Disciplin !width=60|H/D !width=100|Dato !width=240|Begivenhed !width=100|Placering |- |[[Håndbold under sommer-OL 2020 – Herrer|Håndbold]] <ref>{{cite news|title= Match Results |url= https://competition.ihf.info/competitions/men039s-world-championships/308/2019-ihf-men039s-world-championship/147/match-center/256 |access-date=17. april 2019|newspaper= ihf.info }}</ref> |Herrer |27. januar 2019 |Håndbold VM i Danmark og Tyskland |1. plads |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Håndbold]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=120|Disciplin !width=60|H/D !width=240|Udøver !width=100|Udtagelsesdato |- |rowspan="16"|[[Håndbold under sommer-OL 2020 – Herrer|Håndbold]] <ref>{{cite news |title= Håndboldherrernes OL trup er udtaget |url= https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/haandboldherrernes-ol-trup-er-udtaget/ |access-date= 1. juli 2021 |newspaper= dhf.info |archive-date= 9. juli 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210709182000/https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/haandboldherrernes-ol-trup-er-udtaget/ |url-status= dead }}</ref> |rowspan="16"|Herrer |[[Niklas Landin]] |rowspan="16"|1. juli 2021 |- |[[Kevin Møller]] |- |[[Magnus Landin Jacobsen|Magnus Landin]] |- |[[Magnus Saugstrup]] |- |[[Henrik Møllgaard]] |- |[[Lasse Svan]] |- |[[Mads Mensah]] |- |[[Henrik Toft Hansen]] |- |[[Mikkel Hansen]] |- |[[Morten Olsen]] |- |[[Jóhan á Plógv Hansen|Johan Hansen]] |- |[[Lasse Andersson]] |- |[[Jacob Holm (håndboldspiller)|Jacob Holm]] |- |[[Mathias Gidsel]] |- |[[Emil Manfeldt Jakobsen|Emil Jakobsen]], Reserve |- |[[Simon Hald]], Reserve |} === [[Judo under sommer-OL 2020|Judo]] === ==== Kvalifikation ==== I judo er der 7 vægtklasser for henholdsvis herrer og damer. Hver nation kan opnå én kvoteplads i hver vægtklasse. Der vil, til konkurrencerne, være 386 udøvere fordelt på 193 herrer og 193 damer. Yderligere vil der være en mixed holdkonkurrence, men der kan ikke kvalificeres til denne konkurrence, da kun nationer med tilstrækkelige antal kvalificerede individuelle udøvere kan deltage. Kvalifikation kan opnås, i hver vægtklasse, gennem placering på en særlig verdensrangliste, der vil være gældende i perioden 25. maj 2018 – 24. maj 2020, dog udvidet til 24. juni 2021 på grund af COVID-19. Her vil det være gældende, at de 18 øverste på ranglisten vil være kvalificeret. Yderligere vil der være 25 kvotepladser (13 herrer og 12 damer) ekstra til Europa. Disse kvotepladser fordeles til de bedste 25 forskellige nationer, der på tværs af vægtklasserne og på tværs af køn ligger øverst på verdensranglisterne. Endelig er der 20 ekstra universelle kvotepladser, der fordeles af IOC<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://99e89a50309ad79ff91d-082b8fd5551e97bc65e327988b444396.r14.cf3.rackcdn.com/up/2018/04/FINAL_-_2018-04-16_-_Tokyo_202-1524735445.pdf |access-date= 16. maj 2018 |newspaper= International Judo Federation |archive-date= 17. maj 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180517010158/http://99e89a50309ad79ff91d-082b8fd5551e97bc65e327988b444396.r14.cf3.rackcdn.com/up/2018/04/FINAL_-_2018-04-16_-_Tokyo_202-1524735445.pdf |url-status=dead }}</ref>. Ved kvalifikationsperiodens afslutning havde Danmark opnået kvalifikation med følgende: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=150|Disciplin !width=60|H/D !width=140|Udøver !width=100|Dato !width=220|Resultat !width=220|OL krav !width=190|Begivenhed |- |[[Judo under sommer-OL 2016 – 63 kg (damer)|Judo 63 kg, damer]]<ref>{{cite web | url = https://www.ijf.org/wrl_olympic?category=11| title = Ranking for Olympic Games, 63 kg women | date = 24. juni 2019 | publisher = IJF | access-date = 24. juni 2021}}</ref> |Damer |[[Lærke Marie Olsen]] |24. juni 2021 |3. europæiske ekstrakvalifikation |3. europæiske ekstrakvalifikation |Verdensranglisten |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleten, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Judo og Ju-Jitsu Union]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=140|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Judo under sommer-OL 2016 – 63 kg (damer)|Judo 63 kg, damer]]<ref>{{cite web | url = https://www.berlingske.dk/sport/laerke-olsen-bliver-foerste-danske-judokvinde-ved-ol| title = Lærke Olsen bliver første danske judokvinde ved OL| date = 26. juni 2021| publisher = Berlingske | access-date = 26. juni 2021}}</ref> |Damer |[[Lærke Marie Olsen]] |26. juni 2021 |} === [[Kano og kajak under sommer-OL 2020|Kano og kajak]] === ==== Kvalifikation ==== Kano og kajak har fire forskellige discipliner med ved OL i 2020. Det drejede sig dels om sejlads i Kano og Kajak dels om disciplinerne sprint og slalom. For alle discipliner gælder det, at kvalifikationen er for kvotepladser. Første mulighed for kvalifikation for kano og kajak i Sprint var ved VM i 2019 i perioden 21. – 25. august i [[Szeged]], [[Ungarn]]. Her blev der uddelt kvotepladser til følgende både for herrer: Fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (herrer)|200 meter enerkajak]], fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkajak]], seks (6) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K2 1000 m (herrer)|1000 meter toerkajak]], ti (10) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K4 500 m (herrer)|500 meter firekajak]], fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkano]] samt otte (8) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C2 1000 m (herrer)|1000 meter toerkano]]. Der blev uddelt kvotepladser til følgende både for damer: Fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (damer)|200 meter enerkajak]], fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 500 m (damer)|500 meter enerkajak]], seks (6) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K2 500 m (damer)|500 meter toerkajak]], ti (10) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K4 500 m (damer)|500 meter firekajak]], fem (5) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 200 m (damer)|200 meter enerkano]] samt otte (8) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C2 500 m (damer)|500 meter toerkano]]. <br/> Anden mulighed for kvalifikation er ved den europæiske kvalifikation i [[Racice]], [[Tjekkiet]] i perioden 6. – 7. maj 2020. Her bliver der uddelt kvotepladser til følgende både for herrer: To (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (herrer)|200 meter enerkajak]], to (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkajak]], to (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K2 1000 m (herrer)|1000 meter toerkajak]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkano]] samt fire (4) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C2 1000 m (herrer)|1000 meter toerkano]]. Der bliver uddelt kvotepladser til følgende både for damer: To (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (damer)|200 meter enerkajak]], to (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 500 m (damer)|500 meter enerkajak]], to (2) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K2 500 m (damer)|500 meter toerkajak]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 200 m (damer)|200 meter enerkano]] samt fire (4) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C2 500 m (damer)|500 meter toerkano]]. <br/> Sidste mulighed for kvalifikation er ved World cup i [[Duisburg]], [[Tyskland]] i perioden 23. – 25. maj 2020. Her bliver der uddelt kvotepladser til følgende både: Én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (herrer)|200 meter enerkajak]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkajak]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 1000 m (herrer)|1000 meter enerkano]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (damer)|200 meter enerkajak]], én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 500 m (damer)|500 meter enerkajak]] samt én (1) kvoteplads i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – C1 200 m (damer)|200 meter enerkano]].<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 - Canoe Sprint|url= https://www.canoeicf.com/sites/default/files/2018-10_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_canoe_sprint_-_final.pdf|access-date=2. juni 2019|newspaper=International Canoe Federation }}</ref> Første mulighed for kvalifikation for kano og kajak i Slalom var ved VM i 2019 i perioden 21. – 25. august i [[La Seu d’Urgell]], [[Spanien]]. Her blev der uddelt kvotepladser til følgende både: (18) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 slalom (herrer)|enerkajak]] for herrer, (11) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - C1 slalom (herrer)|enerkano]] for herrer, (18) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 slalom (damer)|enerkajak]] for damer samt (11) kvotepladser i [[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - C1 slalom (damer)|enerkano]] for damer.<br /> Anden og sidste mulighed for kvalifikation er ved den europæiske kvalifikation i [[London]], [[England]] i perioden 15. – 17. maj 2020. Her kan der kvalificeres yderligere én båd i de fire bådklasser. Nedenfor er listet resultaterne for atleter, som klarede det internationale kvalifikationskrav for en kvoteplads. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=140|Bådtype !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=110|Dato !width=80|Begivenhed !width=80|Resultat !width=150|Internationalt OL krav |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (damer)|K1 200 m]]<ref>{{cite news|title=Tokyo 2020 Qualification System|url=https://digicorp-szeged2019-prod.s3.eu-west-1.amazonaws.com/production/race/pdf_results/1/2019%20WCh%20Szeged%20Race%20210.pdf|access-date=24. august 2019|newspaper=szeged2019.com|archive-date=25. august 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190825130631/https://digicorp-szeged2019-prod.s3.eu-west-1.amazonaws.com/production/race/pdf_results/1/2019%20WCh%20Szeged%20Race%20210.pdf|url-status=dead}}</ref> |rowspan="2"|Damer |rowspan="2"|[[Emma Aastrand Jørgensen]] |24. august 2019 |VM 2019 |3. plads |Blandt de 5 bedste |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 500 m (damer)|K1 500 m]]<ref>{{cite news|title=Dobbelt OL-kvalifikation: Emma Aastrand Jørgensen gjorde det igen|url=https://kano-kajak.org/2019/08/25/29051/|access-date=25. august 2019|newspaper=kano-kajak.org|archive-date=25. august 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190825113341/https://kano-kajak.org/2019/08/25/29051/|url-status=dead}}</ref> |25. august 2019 |VM 2019 |5. plads |Blandt de 5 bedste |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K4 500 m (damer)|K4 500 m]]<ref>{{cite news|title= Damernes firerkajak er klar til OL i Tokyo|url= https://kano-kajak.org/2019/08/30/damernes-firerkajak-er-klar-til-ol-i-tokyo/|access-date= 30. august 2019|newspaper= kano-kajak.org|archive-date= 31. august 2019|archive-url= https://web.archive.org/web/20190831050203/https://kano-kajak.org/2019/08/30/damernes-firerkajak-er-klar-til-ol-i-tokyo/|url-status=dead}}</ref> |Damer |[[Emma Aastrand Jørgensen]] <br>[[Line Langelund Eriksen]] <br> [[Julie Frølund Funch]] <br> [[Pernille Knudsen]] |25. august 2019 |VM 2019 |11. plads |Blandt de 10 bedste* |} '''*''' Kvalifikationen kom efter reallokering af dobbeltkvalificeringer, hvor bådens andenplads i B-finalen gjorde den til bedste europæiske nation i B-finalen, hvilket var tilstrækkeligt. <br> [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Dansk Kano og Kajak Forbund]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Kano og Kajak Forbund]] <ref>{{cite web | url = https://www.dif.dk/da/elite/nyheder/viaritzauelite/presse/2021/5/20210528_firekajakroereudtagettilol| title = Fire kajakroere udtaget til OL| date=28. maj 2021|publisher=DIF|access-date=13. juni 2021}}</ref>. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (damer)|K1 200 m]] |rowspan="2"|Damer |rowspan="2"|[[Emma Aastrand Jørgensen]] |rowspan="2"|28. maj 2021 |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 500 m (damer)|K1 500 m]] |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K2 500 m (damer)|K2 500 m]] |Damer |[[Bolette Nyvang Iversen]] <br> [[Julie Frølund Funch]] |28. maj 2021 |- |[[Kano og kajak under sommer-OL 2020 – K4 500 m (damer)|K4 500 m]] |Damer |[[Emma Aastrand Jørgensen]] <br>[[Bolette Nyvang Iversen]] <br> [[Julie Frølund Funch]] <br> [[Sara Corfixsen Milthers]] |28. maj 2021 |} === [[Roning under sommer-OL 2020|Roning]] === ==== Kvalifikation ==== I roning er der syv bådklasser for henholdsvis herrer og damer. Disse klasser er for damer: [[Roning under sommer-OL 2020 - Singlesculler (damer)|singlesculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 - Dobbeltsculler (damer)|dobbeltsculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Dobbeltfirer (damer)|dobbeltfirer]], [[Roning under sommer-OL 2020 - Letvægtsdobbeltsculler (damer)|letvægtsdobbeltsculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 - Toer uden styrmand (damer)|toer uden styrmand]], [[Roning under sommer-OL 2020 - Firer uden styrmand (damer)|firer uden styrmand]] samt [[Roning under sommer-OL 2020 - Otter med styrmand (damer)|otter med styrmand]] og for herrer: [[Roning under sommer-OL 2020 – Singlesculler (herrer)|singlesculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Dobbeltsculler (herrer)|dobbeltsculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Dobbeltfirer (herrer)|dobbeltfirer]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Letvægtsdobbeltsculler (herrer)|letvægtsdobbeltsculler]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Toer uden styrmand (herrer)|toer uden styrmand]], [[Roning under sommer-OL 2020 – Firer uden styrmand (herrer)|firer uden styrmand]] samt [[Roning under sommer-OL 2020 – Otter med styrmand (herrer)|otter med styrmand]]. Dette betyder, at den legendariske [[Guldfireren|danske disciplin letvægtsdobbeltfirer]] for herrer ikke længere er på det olympiske program. Til kvalifikationen til sommer-OL 2020 gælder det, at hver nation kun kan kvalificere én båd til hver klasse. Samlet kan der derfor højest være 48 roere fra én nation, hvis denne nation er repræsenteret i alle klasser. I alt deltager der 526 roere i konkurrencen. Første kvalifikationsmulighed var ved VM i roning i 2019 i [[Linz-Ottensheim]], [[Østrig]] i perioden 25. august – 1. september 2019, hvor følgende kvalifikationer kunne ske: ni både i singlesculler, elleve både i dobbeltsculler, otte både i dobbeltfirer, otte både i letvægtsdobbeltsculler, elleve både i toer uden styrmand, otte både i firer uden styrmand og fem både i otter med styrmand. Ved den europæiske kvalifikationsregatta i [[Varese]], [[Italien]] i perioden 27. – 29. april 2020 kan der kvalificeres tre både i singlesculler og to både i letvægtsdobbeltsculler, mens der ved den sidste internationale kvalifikation i [[Luzern]], [[Schweiz]] i perioden 17. – 19. maj 2020 kan kvalificeres to både i alle klasser. <br /> Nedenfor er listet resultaterne for atleter, som klarede det internationale kvalifikationskrav for en kvoteplads. <br /> {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Bådtype !width=60|H/D !width=190|Udøver !width=120|Dato !width=140|Begivenhed !width=60|Resultat !width=135|Internationalt OL krav |- |[[Roning under sommer-OL 2020 - Firer uden styrmand (damer)|Firer uden styrmand]]<ref>{{cite news|title=2019 World rowing championships womens four final |url= http://www.worldrowing.com/events/2019-world-rowing-championships/womens-four/final/#ROW041101 |access-date=31. august 2019|newspaper= worldrowing.com }}</ref> |Damer |[[Frida Sanggaard Nielsen]] <br /> [[Hedvig Lærke Berg Rasmussen]] <br />[[Christina Juhl Johansen]] <br />[[Ida Gørtz Jacobsen]] |31. august 2019 |VM 2019 |3. plads |Blandt de 8 bedste |- | [[Roning under sommer-OL 2020 – Singlesculler (herrer)|Singlesculler]]<ref>{{cite news|title=2019 World rowing championships mens single sculls |url= http://www.worldrowing.com/events/2019-world-rowing-championships/mens-single-sculls/ |access-date=1. september 2019|newspaper= worldrowing.com }}</ref> |Herrer | [[Sverri Sandberg Nielsen]] |1. september 2019 |VM 2019 |2. plads |Blandt de 9 bedste |- | [[Roning under sommer-OL 2020 – Toer uden styrmand (herrer)|Toer uden styrmand]]<ref name=ro>{{cite news|title=Dansk roning kan juble over to yderligere OL pladser |url= https://roning.dk/nyheder/dansk-roning-kan-juble-over-to-yderligere-ol-pladser// |access-date=20. maj 2021|newspaper= Dansk Forening for Rosport }}</ref> |Herrer | [[Joachim Sutton]] <br />[[Frederic Vystavel]] |16. maj 2021 | OL kvalifikation, Luzern |2. plads |Blandt de 2 bedste |- | [[Roning under sommer-OL 2020 - Toer uden styrmand (damer)|Toer uden styrmand]]<ref name=ro /> |Damer | [[Fie Udby Erichsen]] <br />[[Lærke Berg Rasmussen]] |16. maj 2021 | OL kvalifikation, Luzern |2. plads |Blandt de 2 bedste |} [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Dansk Forening for Rosport]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Forening for Rosport]] <ref>{{cite web|url=https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/12/kopi-s-af-s-20201221_frskklippeklartilol|title=Færøsk klippe klar til OL|date=21. december 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020|archive-date=13. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210213092208/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2020/12/kopi-s-af-s-20201221_frskklippeklartilol|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web| url = https://ol2020.dif.dk/sitecore/content/dif/frontpage/elite/nyheder/viaritzauelite/presse/2021/6/20210601_yderligereotteroereudtagettilol?sc_lang=da| title = Yderligere otte roere udtaget til OL| date = 1. juni 2021| publisher = DIF| access-date = 13. juni 2021| archive-date = 24. juni 2021| archive-url = https://web.archive.org/web/20210624194947/https://ol2020.dif.dk/sitecore/content/dif/frontpage/elite/nyheder/viaritzauelite/presse/2021/6/20210601_yderligereotteroereudtagettilol?sc_lang=da| url-status = dead}}</ref>. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=190|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Roning under sommer-OL 2020 – Singlesculler (herrer)|Singlesculler]] |Herrer |[[Sverri Sandberg Nielsen]] |21. december 2020 |- | [[Roning under sommer-OL 2020 – Toer uden styrmand (herrer)|Toer uden styrmand]] |Herrer | [[Joachim Sutton]] <br />[[Frederic Vystavel]] |1. juni 2021 |- | [[Roning under sommer-OL 2020 - Toer uden styrmand (damer)|Toer uden styrmand]] |Damer | [[Fie Udby Erichsen]] <br />[[Hedvig Lærke Berg Rasmussen]] |1. juni 2021 |- |[[Roning under sommer-OL 2020 - Firer uden styrmand (damer)|Firer uden styrmand]] |Damer |[[Frida Sanggaard Nielsen]] <br /> [[Trine Dahl Pedersen]] <br />[[Christina Juhl Johansen]] <br />[[Ida Gørtz Jacobsen]] |1. juni 2021 |} === [[Sejlsport under sommer-OL 2020|Sejlsport]] === ==== Kvalifikation ==== Kvalifikationen sker ved at opnå kvotepladser for alle bådtyper og kan finde sted ved VM i 2018 i perioden 30. juli – 12. august i [[Århus]], ved VM i 2019 for de separate bådklasser eller ved det regionale europæiske kvalifikationsstævne. Der kan foretages kvalifikation i følgende 10 bådtyper: [[Sejlbræt RS:X]] for herrer og damer, [[Finnjolle]] (herrer), [[Laser (jolle)|Laser]] (herrer), [[Laser Radial]] (damer), [[49er]] (herrer), [[49erFX]] (damer), [[470-jolle]] for herrer og dame og [[Nacra 17]] (mixed)<ref>{{cite news |title= Tokyo 2020 Qualification System Sailing |url= http://www.sailing.org/tools/documents/FINAL20180315Tokyo2020QualificationSystemSailingeng-23689.pdf |access-date= 6. maj 2018 |newspaper= www. sailing.org }}</ref>. Nedenfor er listet Bådtyper, herrer eller damer, navn(e) på udøveren der kvalificerede båden, begivenheden, placeringen samt dato for kvalifikationen. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=120|Bådtype !width=60|H/D !width=200|Udøver !width=220|Begivenhed !width=80|Placering !width=120|Dato |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Laser Radial|Laser Radial]] <ref name="autogeneret1">{{cite news|title= First Laser radial and 49erFX nations confirmed for Tokyo 2020|url= https://aarhus2018.sailing.org/news/first-laser-radial-and-49erfx-nations-confirmed-tokyo-2020|access-date=11. august 2018|newspaper= aarhus2018.sailing.org }}</ref> |Damer |[[Anne-Marie Rindom]] |Verdensmesterskabet, Århus 2018 |3. plads |10. august 2018 |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Sejlbræt RS:X (damer)|Sejlbræt RS:X]]<ref name="autogeneret2">{{cite news|title= First Phase of Tokyo 2020 Olympic Qualification Concludes Sailing World Championships |url= https://aarhus2018.sailing.org/news/first-phase-tokyo-2020-olympic-qualification-concludes-hempel-sailing-world-championships|access-date=11. august 2018|newspaper= aarhus2018.sailing.org }}</ref> |Damer |[[Lærke Buhl-Hansen]] | Verdensmesterskabet, Århus 2018 |14. plads |10. august 2018 |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49er|49er]] <ref name="autogeneret2" /> |Herrer |[[Mads Emil Lübeck]]<br />[[Nikolaj Hoffmann Buhl]] | Verdensmesterskabet, Århus 2018 |11. plads |10. august 2018 |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49erFX|49erFX]] <ref name="autogeneret1" /> |Damer ||[[Jena Mai Hansen]]<br />[[Katja Salskov-Iversen]] | Verdensmesterskabet, Århus 2018 |5. plads |11. august 2018 |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Nacra 17|Nacra 17]]<ref name="autogeneret2" /> |Mix |[[Lin Ea Cenholt]] <br /> [[Christian Peter Lübeck]] | Verdensmesterskabet, Århus 2018 |4. plads |11. august 2018 |} [[Danmarks Idrætsforbund|DIF]] og [[Dansk Sejlunion]] har aftalt at de nationale kvalifikationskrav som grundprincip følger de internationale kvalifikationskrav. DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de kvotepladser, der er til rådighed for Danmark. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Sejlunion]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=130|Udtagelsesdato |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49er|49er]] |Herrer |[[Jonas Warrer]]<br />[[Jakob Precht]] |27. marts 2020<ref name="autogeneret5" /> |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – 49erFX|49erFX]] |Damer |[[Ida Marie Baad]]<br />[[Marie Thusgaard]] |27. marts 2020<ref name="autogeneret5" /> |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Nacra 17|Nacra 17]] |Mix |[[Lin Ea Cenholt]] <br /> [[Christian Peter Lübeck]] |27. marts 2020<ref name="autogeneret5" /> |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Laser Radial|Laser Radial]] |Damer |[[Anne-Marie Rindom]] |12. maj 2020<ref name="autogeneret7">{{cite web | url = https://www.dif.dk/da/elite/nyheder/viaritzauelite/presse/2020/5/20200512_annemarierindomoglrkebuhlhansenerolklar| title = Anne Marie Rindom og Lærke Buhl Hansen er OL klar | date=12. maj 2020|publisher=DIF|access-date=27. december 2020}}</ref> |- |[[Sejlsport under sommer-OL 2020 – Sejlbræt RS:X (damer)|Sejlbræt RS:X]] |Damer |[[Lærke Buhl-Hansen]] |12. maj 2020<ref name="autogeneret7" /> |} === [[Skateboard under sommer-OL 2020|Skateboard]] === ==== Kvalifikation ==== I skateboard afholdes der 4 konkurrencer (to per køn), hvor disciplinerne er Park og Street. Der vil være 20 deltagere til hver konkurrence og hver nation kan højest kvalificere 3 deltagere per disciplin. De tre bedste ved VM i 2020 i alle discipliner bliver kvalificeret. De resterende deltagere per disciplin kvalificeres i henhold til en særlig olympisk rangliste, der opgøres i perioden fra 1. januar 2019 til 31. maj 2020, der dog blev udsat til 29. juni 2021 på grund af COVID-19. Ved kvalifikationsperiodens afslutning havde følgende sikret en kvoteplads til Danmark. <br /> {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=140|Disciplin !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=110|Dato !width=220|Begivenhed !width=80|Resultat |- |[[Skateboard under sommer-OL 2020 – Park (herrer)|Park]]<ref>{{cite news|title= Skateboardlegende skal kæmpe mod de unge til OL|url=https://www.facebook.com/193311182187275/posts/307345527450506|access-date=20. juni 2021|newspaper= DIF}}</ref> |Herrer |[[Rune Glifberg]] |align=right|9. juni 2021 |Verdensranglisten |Nummer 32 |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Svømmeunion]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=140|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Skateboard under sommer-OL 2020 – Park (herrer)|Park]] |Herrer |[[Rune Glifberg]] |19. juni 2021 |} === [[Skydning under sommer-OL 2020|Skydning]] === ==== Kvalifikation ==== Antallet af discipliner ved skydning under [[sommer-OL 2020]] er fastholdt på 15. Men der er kommet 3 nye mixed holdkonkurrencer ind på bekostning af 3 discipliner for herrer. Der dystes således herefter i 10 meter luftriffel (herrer) (595,0), 50 meter riffel, helmatch (herrer) (1135), 10 meter luftpistol (herrer) (563), 25 meter silhuetpistol (herrer) (560), Skeetskydning (herrer) (114), Trap (herrer) (112), 10 meter luftriffel (damer) (590,0), 50 meter riffel, helmatch (damer) (1115), 10 meter luftpistol (damer) (550), 25 meter pistol (damer) (555), Skeetskydning (damer) (92), Trap (damer) (92), 10 meter luftriffel (mixed team) (790,0), 10 meter luftpistol (mixed team) (742) og Trap (mixed team) (122). Tallene i parentes er de internationale minimumskrav til en score for kvalifikation. Der er 360 skytter, der i alt kan kvalificere sig, hvor 29 kan kvalificere sig til hver enkel af de 12 individuelle konkurrencer mens der kvalificeres 12 skytter særskilt til mixed team konkurrencerne. Kvalifikationsperioden vil være fra 1. september 2018 til 30. april 2020. Hver nation må højst få kvalificeret 2 skytter per disciplin og højst i alt 12 skytter. Herudover kan en nation få kvalificeret ét team (én herre og én dame) per disciplin i mixed team-konkurrencerne. Selve kvalifikationen starter ved VM i 2018 i perioden 31. august - 15. september 2018 i [[Changwon]], [[Sydkorea]], hvor 2 mixed teams per disciplin og 48 (herrer og damer) bliver kvalificeret. Herefter kan der kvalificeres i ét af de i alt 8 World Cup stævner, der gennemføres i 2019. Her kan der i alt kvalificeres 96 (herrer og damer). Endelig kan der også kvalificeres i ét af de i alt 6 europæiske mesterskaber eller designerede stævner. I denne forbindelse kan der kvalificeres 52 (herrer og damer)<ref>{{cite news|title=Qualification System Tokyo 2020|url=https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/ISSF_-_Shooting_20180315.pdf|access-date=30. maj 2018|newspaper=International Shooting Sport Federation|archive-date=28. juli 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180728152832/http://www.fig-gymnastics.com/publicdir/rules/files/en_Olympic%20Qualification%20Tokyo%202020.pdf|url-status=dead}}</ref>. Der tages forbehold for en senere aftale mellem [[Danmarks Idrætsforbund]] og [[Dansk Skytte Union]]. Nedenfor er listet disciplin, herrer eller damer, navn på udøveren der sikrede kvotepladsen, dato for kvalifikationen, begivenheden, placeringen, kvalifikationsresultatet samt det internationale kvalifikationskrav. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=170|Disciplin !width=60|H/D !width=180|Udøver !width=120|Dato !width=220|Begivenhed !width=80|Placering !width=100|Kvalifikation resultatet !width=170|Internationale kvalifikationskrav |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - Skeetskydning (herrer)|Skeetskydning]] <ref>{{cite news|title= ISSF World Cup Shotgun • Al Ain, UAE |url= https://www.issf-sports.org/news.ashx?newsid=3297 |access-date=17. april 2019|newspaper= issf-sports.org }}</ref> |Herrer |[[Jesper Hansen (skytte)|Jesper Hansen]] |15. april 2019 |Shotgun World Cup i Al Ain, UAE |2. plads |122 |114 |- | [[Skydning under sommer-OL 2020 - 10 meter luftriffel (damer)|10 meter luftriffel]] <ref>{{cite news |title= Results 10m Air Rifle Women Qualification |url= https://www.issf-sports.org/competitions/results/detail.ashx?cshipid=2543&resultkey=Q00000_I_2304190900.1.AR60W.0 |access-date= 24. april 2019 |newspaper= issf-sports.org |archive-date= 13. februar 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210213092229/https://www.issf-sports.org/competitions/results/detail.ashx?cshipid=2543&resultkey=Q00000_I_2304190900.1.AR60W.0 |url-status= dead }}</ref> |Damer |[[Anna Skade Nielsen]] |23. april 2019 |World Cup Rifle/Pistol - Beijing, Kina |7. plads |628,3 |590,0 |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 50 meter riffel, helmatch (damer)|50 meter riffel, helmatch]] <ref>{{cite news |title= Stine Nielsen sikrer Danmark OL plads på 50 meter |url= http://skytteunion.dk/stine-nielsen-sikrer-danmark-ol-plads-pa-50-meter/ |access-date= 23. september 2019 |newspaper= skytteunion.dk |archive-date= 23. september 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190923051659/http://skytteunion.dk/stine-nielsen-sikrer-danmark-ol-plads-pa-50-meter/ |url-status= dead }}</ref> |Damer |[[Stine Nielsen]] |21. september 2019 |EM Rifle/Pistol - Bologna, Italien |6. plads |1177 |1115 |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 50 meter riffel, helmatch (herrer)|50 meter riffel, helmatch]] <ref>{{cite news|url= http://skytteunion.dk/steffen-olsen-vinder-bronze-og-ol-plads/|title= Steffen Olsen vinder bronze og OL plads|access-date= 19. maj 2021|newspaper= skytteunion.dk|archive-date= 18. april 2021|archive-url= https://web.archive.org/web/20210418114751/http://skytteunion.dk/steffen-olsen-vinder-bronze-og-ol-plads/|url-status= dead}}</ref> |Herrer |[[Steffen Olsen]] |24. marts 2021 | World Cup - New Delhi, Indien |3. plads |450,9 |Nr. 8 på verdensranglisten |} ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Skytte Union]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - Skeetskydning (herrer)|Skeetskydning]] |Herrer |[[Jesper Hansen (skytte)|Jesper Hansen]] |14. november 2019<ref>{{cite web| url = https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191114_prmskeetskytteudtagettilol| title = Skeetskytte udtaget til OL| date = 14. november 2019| publisher = DIF| access-date = 16. november 2019| archive-date = 16. november 2019| archive-url = https://web.archive.org/web/20191116054002/https://ol2020.dif.dk/da/nyt/2019/november/20191114_prmskeetskytteudtagettilol| url-status = dead}}</ref> |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 10 meter luftriffel (damer)|10 meter luftriffel]] |Damer |[[Anna Skade Nielsen]] |15. juni 2021<ref>{{cite web| url = http://skytteunion.dk/tre-skytter-ol-klar-efter-taet-konkurrence/| title = Tre skytter OL klar efter tæt konkurrence| date = 15. juni 2021| publisher = skytteunion.dk| access-date = 19. juni 2021| archive-date = 24. juni 2021| archive-url = https://web.archive.org/web/20210624200843/http://skytteunion.dk/tre-skytter-ol-klar-efter-taet-konkurrence/| url-status = dead}}</ref> |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 50 meter riffel, helmatch (damer)|50 meter riffel, helmatch]] |Damer |[[Rikke Mæng Ibsen]] |15. juni 2021 |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 50 meter riffel, helmatch (herrer)|50 meter riffel, helmatch]] |Herrer |[[Steffen Olsen]] |15. juni 2021 |- |[[Skydning under sommer-OL 2020 - 10 meter luftriffel (mixed team)|10 meter luftriffel (mixed team)]] |Mixed |[[Steffen Olsen]]<br>[[Anna Skade Nielsen]] |15. juni 2021 |} === [[Svømmesport under sommer-OL 2020|Svømmesport]] === ==== Kvalifikation ==== Svømmesporten er opdelt i fem discipliner under sommer-OL 2020. Disse discipliner er vandpolo, synkronsvømning, udspring, svømning i bassin og svømning i åbent vand (maraton). I [[Vandpolo under sommer-OL 2020|vandspolo]] kan der kvalificeres 12 hold for herrer og 10 hold for damer. Hvert hold består af 11 spillere. Første mulighed for kvalifikation er ved World League stævnerne i 2019. Her kvalificerer det vindende hold sig (både for herrer og damer). Næste mulighed er ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]] i perioden 12. – 28. juli 2019, hvor de to bedste herrehold og det bedste damehold kvalificere sig. Yderligere er der én kvalifikationsplads til det bedste hold i Europa i 2020. Endelig bliver der afholdt én kvalifikationsturnering for herrer og én for damer i foråret 2020. Her kan der kvalificeres 3 hold for herrer og 2 hold for damer<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-15_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_water_polo_-_e.pdf |access-date= 13. juni 2018 |newspaper= Fédération Internationale de Natation |archive-date= 31. januar 2020 |archive-url= https://web.archive.org/web/20200131060438/http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-15_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_water_polo_-_e.pdf |url-status= dead }}</ref>. I [[Synkronsvømning under sommer-OL 2020|synkronsvømning]] kan der i alt kvalificeres 104 deltagere, der alle er damer. Der afholdes en holdkonkurrence og en konkurrence for par. Hver nation kan kvalificere ét hold og ét par. Der vil deltage 10 hold og 22 par. Til holdkonkurrencen kan hver kontinent, herunder Europa, kvalificere ét hold i løbet af 2019. Ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]] kan der kvalificeres 2 hold mens der kvalificeres 3 hold i den afsluttende kvalifikationsturnering i [[Tokyo]], [[Japan]] i foråret 2020. De 10 første par vil automatisk være kvalificeret når holdkvalifikationen er på plads. Der er nemlig tilladt at danne et par ud fra hvert hold. I løbet af 2019 vil der blive kvalificeret ét europæisk par. Endelig kan der kvalificeres 7 par ved den afsluttende kvalifikationsturnering i [[Tokyo]], [[Japan]] i foråret 2020.<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_artistic_swimmi.pdf |access-date= 18. juni 2018 |newspaper= Fédération Internationale de Natation |archive-date= 4. februar 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190204024816/http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_artistic_swimmi.pdf |url-status= dead }}</ref> I [[Udspring under sommer-OL 2020|udspring]] kan der i alt kvalificeres 136 deltagere (68 herrer og 68 damer) til de 8 konkurrencer. Der konkurreres i udspring fra 3 meter vippe og 10 meter tårn og der konkurreres individuelt og synkront. Alle disciplinerne er både for herrer og damer. Hver nation kan højest kvalificere 8 udspringere af hvert køn. I synkront udspring skal der i alt kvalificeres 8 par til hver disciplin. [[Japan]] som værtsnation får automatisk er par kvalificeret. Ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]] i perioden 12. – 28. juli 2019 bliver de første 3 par kvalificeret mens de sidste 4 par bliver kvalificeret ved udsprings World Cup i [[Tokyo]], [[Japan]] i foråret 2020. I de individuelle konkurrencer kan der kvalificeres 12 udspringer til hver disciplin ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]]. Herudover kvalificeres også europamesteren i hver disciplin i 2019. Endelig bliver de bedste 18 udspringere kvalificeret ved udsprings World Cup i [[Tokyo]], [[Japan]] i foråret 2020.<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_diving_-_eng.pdf |access-date= 18. juni 2018 |newspaper= Fédération Internationale de Natation |archive-date= 18. juni 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180618075757/http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_diving_-_eng.pdf |url-status= dead }}</ref> I [[Svømning i åbent vand under sommer-OL 2020|svømning i åbent vand]] afholdes 2 konkurrencer (én per køn), hvor der svømmes 10&nbsp;km. Der vil være 25 svømmere til hver konkurrence og hver nation kan kvalificere 2 svømmere per disciplin. De 10 bedste svømmere ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]] i perioden 12. – 28. juli 2019 vil blive kvalificeret. Endvidere bliver de bedste 9 ved den olympiske maraton (svømning i åbent vand) kvalifikation i foråret 2020 også kvalificeret. Endelig kvalificeres også europamesteren i 2019<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-15_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_marathon_swimmi.-1.pdf |access-date= 18. juni 2018 |newspaper= Fédération Internationale de Natation |archive-date= 18. juni 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180618194859/http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-15_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_marathon_swimmi.-1.pdf |url-status= dead }}</ref> I [[Svømning under sommer-OL 2020|svømning]] kunne der kvalificeres 878 svømmere til de i alt 35 discipliner, der fordeler sig med 28 (14 per køn) individuelle discipliner og 7 holdkonkurrencer, hvoraf én enkelt er en mixed disciplin. Hver nation kunne højest kvalificere 28 herrer og 28 damer. Der er fastlagt en kvalifikationsperiode der går fra 1. marts 2019 til 29. juni 2020. Denne periode blev på grund af COVID-19 forlænget til 31. maj 2021. I denne periode skulle svømmerne opnå enten det fastlagte A-krav eller det fastlagte B-krav. Ved opnåelse af A-kravet havde svømmeren kvalificeret sig. Svømmere, der havde opnået B-kravet, havde en mulighed for at blive inviteret til at deltage når de sidste invitationspladser skulle udfyldes. I holdkonkurrencerne kvalificeres de 12 bedste hold ved VM i 2019 i [[Gwangju]], [[Sydkorea]] i perioden 12. – 28. juli 2019 mens de 4 bedste tider indenfor kvalifikationsperioden også kvalificeres. Holdkonkurrencerne afvikles som stafetter og sammensættes af svømmere, der er kvalificeret i de individuelle konkurrencer. Herudover kunne en nation udpege 2 svømmere ekstra for hvert kvalificeret stafethold. Disse svømmere kunne kun deltage i stafet - og skulle have opfyldt B-kravet i den tilsvarende individuelle konkurrence<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_swimming_-_eng.pdf |access-date= 18. juni 2018 |newspaper= Fédération Internationale de Natation |archive-date= 13. november 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20191113033908/http://www.fina.org/sites/default/files/general/final_-_2018-03-19_-_tokyo_2020_-_qualification_system_-_swimming_-_eng.pdf |url-status= dead }}</ref>. Nedenfor er listet resultaterne for atleter, som klarede det internationale FINA kvalifikationskrav for svømning i bassin. De listede atleter har således sikret en kvoteplads til Danmark. <br /> {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=140|Disciplin !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=110|Dato !width=220|Begivenhed !width=80|Resultat !width=140|Internationalt A-krav |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m fri (damer)|100 m fri]]<ref>{{cite news|title= Signe Bro under internationalt krav|url=https://www.svoem.dk/nyheder/nyhed/?id=4805|access-date=23. marts 2019|newspaper= Svoem.dk}}</ref> |Damer |[[Signe Bro]] |align=right|17. marts 2019 |Edinburgh International Swim Meet |align=right|54,01 |align=right|54,38 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 1500 m fri (herrer)|1500 m fri]]<ref name="autogeneret3">{{cite news|title= Ny dansk rekord ved Danish Open |url=https://www.svoem.dk/nyheder/nyhed/?id=4823|access-date=13. april 2019|newspaper= Svoem.dk}}</ref> |Herrer |rowspan=2|[[Alexander Aslak Nørgaard]] |align=right|6. april 2019 |Danish Open |align=right|14:55,56 |align=right|15:00,99 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 800 m fri (herrer)|800 m fri]] |Herrer |align=right|27. juli 2019 |VM 2019 |align=right|7:52,60 |align=right|7:54,31 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 1500 m fri (herrer)|1500 m fri]]<ref name="autogeneret3" /> |Herrer |rowspan=2|[[Anton Ørskov Ipsen]] |align=right|6. april 2019 |Danish Open |align=right|14:58,09 |align=right|15:00,99 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 800 m fri (herrer)|800 m fri]]<ref>{{cite news|title= Ny dansk rekord på 800m fri |url=https://www.svoem.dk/nyheder/nyhed/?id=4834|access-date=19. april 2019|newspaper= Svoem.dk}}</ref> |Herrer |align=right|8. april 2019 |Danish Open |align=right|7:49,64 |align=right|7:54,31 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m brystsvømning (herrer)|100 m bryst]]<ref>{{cite news|title= En rigtig flot fjerdedag ved Danish Open |url=https://www.svoem.dk/nyheder/nyhed/?id=4835|access-date=13. april 2019|newspaper= Svoem.dk}}</ref> |Herrer |[[Tobias B. Bjerg]] |align=right|8. april 2019 |Danish Open |align=right|59,17 |align=right|59,93 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 50 m fri (damer)|50 m fri]]<ref name="autogeneret4">{{cite news|title= FINA Champions Swim Series 2019 #1 – Guangzhou|url=https://swimswam.com/2019-fina-champions-swim-series-guangzhou-day-2-live-recap/|access-date=30. april 2019|newspaper= swimswam.com }}</ref> |Damer |rowspan=2|[[Pernille Blume]] |align=right|28. april 2019 |Champ Swim Series, Guangzhou |align=right|24,28 |align=right|24,77 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m fri (damer)|100 m fri]]<ref name="autogeneret4" /> |Damer |align=right|28. april 2019 |Champ Swim Series, Guangzhou |align=right|53,68 |align=right|54,38 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m rygsvømning (damer)|100 m ryg]] |Damer |[[Mie Ø. Nielsen]] |align=right|7. marts 2020 |Antwerp Diamond Speedo Race |align=right|59,99 |align=right|1:00,25 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 1500 m fri (damer)|1500 m fri]]<ref>{{cite news|title= Helena Rosendahl Bach svømmede for første gang i karrieren under en OL-kravtid|url=https://www.facebook.com/svoem.dk/posts/3851634928285618|access-date=8. april 2021|newspaper= Svømmesport }}</ref> |Damer |[[Helena Rosendahl Bach]] |align=right|8. april 2021 |Malmsten Swim Open Stockholm |align=right|16:26,63 |align=right|16:32,04 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 50 m fri (damer)|50 m fri]]<ref>{{cite news|title= Resultater fra Malmsten Swim Open Stockholm 2021|url=https://xn--svmmetider-1cb.dk/staevne/resultater/loeb/?staevne=9418&id=70309|access-date=10. april 2021|newspaper= Svømmetider}}</ref> |Damer |[[Julie Kepp Jensen]] |align=right|10. april 2021 |Malmsten Swim Open Stockholm |align=right|24,71 |align=right|24,77 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m butterfly (damer)|100 m butterfly]]<ref>{{cite news|title= Emilie Beckmann på 100 Fly|url=https://xn--svmmetider-1cb.dk/svoemmer/loeb/?svoemmer=10233&loeb=32|access-date=19. april 2019|newspaper= Svømmetider}}</ref> |Damer |[[Emilie Beckmann]] |align=right|19. april 2021 |Danish Open |align=right|57,60 |align=right|57,92 |- | [[Svømning under sommer-OL 2020 – 4x100 m fri (damer)|4x100 m fri]] |Damer |[[Pernille Blume]]<br>[[Signe Bro]] <br>[[Julie Kepp Jensen]]<br>[[Jeanette Ottesen]] |align=right|31. maj 2021 |Nr. 13 på verdensranglisten |align=right|3:36,81 |align=right|N/A |} [[Mie Ø. Nielsen]] har efterfølgende indstillet karrieren. ==== Udtagelse ==== Nedenfor er listet atleter, som blev udtaget af [[Danmarks Idrætsforbund]]’s bestyrelse på baggrund af en indstilling fra [[Dansk Svømmeunion]]. {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=180|Konkurrence !width=60|H/D !width=170|Udøver !width=140|Udtagelsesdato |- |rowspan=2|[[Svømning under sommer-OL 2020 – 50 m fri (damer)|50 m fri]] |Damer |[[Pernille Blume]] |17. juni 2021<ref>{{cite web | url =https://www.facebook.com/193311182187275/posts/306695727515486| title = Ni svømmere udtaget til OL| date=17. juni 2021|publisher=DIF|access-date=20. juni 2021}}</ref> |- |Damer |[[Julie Kepp Jensen]] |17. juni 2021 |- |rowspan=2|[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m fri (damer)|100 m fri]] |Damer |[[Pernille Blume]] |17. juni 2021 |- |Damer |[[Signe Bro]] |17. juni 2021 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m butterfly (damer)|100 m butterfly]] |Damer |[[Emilie Beckmann]] |17. juni 2021 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 1500 m fri (damer)|1500 m fri]] |Damer |[[Helena Rosendahl Bach]] |17. juni 2021 |- | [[Svømning under sommer-OL 2020 – 4x100 m fri (damer)|4x100 m fri]] |Damer |[[Pernille Blume]]<br>[[Signe Bro]] <br>[[Julie Kepp Jensen]]<br>[[Jeanette Ottesen]] |17. juni 2021 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 100 m brystsvømning (herrer)|100 m bryst]] |Herrer |[[Tobias B. Bjerg]] |17. juni 2021 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 800 m fri (herrer)|800 m fri]] |Herrer |[[Anton Ørskov Ipsen]] |17. juni 2021 |- |rowspan=2|[[Svømning under sommer-OL 2020 – 1500 m fri (herrer)|1500 m fri]] |Herrer |[[Alexander Aslak Nørgaard]] |17. juni 2021 |- |Herrer |[[Anton Ørskov Ipsen]] |17. juni 2021 |- |[[Svømning under sommer-OL 2020 – 4x100 m medley (damer)|4x100 m medley]] |Damer |[[Karoline Sørensen]]<br>[[Emilie Beckmann]] <br>[[Clara Rybak-Andersen]]<br>[[Signe Bro]] |6. juli 2021<ref>{{cite web | url =https://www.instagram.com/p/CQ-aUnZqsmZ/| title = To ekstra svømmere udtaget til OL| date=6. juli 2021|publisher=DIF|access-date=8. juli 2021}}</ref> |} === [[Triatlon under sommer-OL 2020|Triatlon]] === ==== Kvalifikation ==== Der kan deltage 55 udøvere af hvert køn i de tre konkurrencer (herrer, damer og mixed-hold). Der kan opnås kvotepladser, for både herrer og damer, for de bedste 51 udøvere, gennem placering på en særlig verdensrangliste pr. 13. juni 2021. Ranglisten er baseret på resultater opnået fra 11. maj 2018. Kvotepladserne fordeles på den måde, at de 26 øverste, af hvert køn, på listen opnår kvalifikation, dog med den begrænsning, at der kun kan deltage 3 udøvere fra hver nation. Dette gælder for udøvere, der ligger blandt de øverste 30 på listen. Ud over de 26 øverste på listen opnås kvalifikation ved at være én af sin nations bedst placerede, dog med den begrænsning, at kvoten på 2 ikke allerede er opnået gennem de 30 øverste på listen. Dette gælder for udøvere, der ligger mellem 30 og 140 på listen. Endelig er der én kvalifikationsplads til den bedst placerede europæiske udøver, der pr. 13. juni 2021 ikke er kvalificeret på anden vis. Endvidere kvalificeres de 7 øverste hold (2 herrer og 2 damer) på den særlige mixed-hold verdensrangliste pr. 13. juni 2021. Yderligere 3 mixed-hold kvalificeres ved en afsluttende kvalifikationsturnering i april/maj 2020<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/ITU_-_Triathlon_20180319.pdf |access-date= 7. maj 2018 |newspaper= cdn.dosb.de |archive-date= 8. maj 2018 |archive-url= https://web.archive.org/web/20180508121721/https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/ITU_-_Triathlon_20180319.pdf |url-status=dead }}</ref>. Ved kvalifikationsperiode havde følgende sikret en kvoteplads: {|class="wikitable" style="font-size:95%;" !width=160|Disciplin !width=60|H/D !width=150|Udøver !width=100|Dato !width=200|Resultat !width=240|OL krav !width=140|Begivenhed |- | [[Triatlon under sommer-OL 2020 - Triatlon (herrer)|Triatlon (herrer)]]<ref>{{cite web | url = https://www.triathlon.org/rankings/olympic_qualification/male| title = Olympic qualification, male| date = 13. juni 2021 | publisher = World Triathlon | access-date = 19. juni 2021 }}</ref> |Herrer |[[Andreas Shilling]] |13. juni 2021 |Nr. 33 på verdensranglisten | beder end nr. 140 på verdensranglisten |Verdensranglisten |} Der var dog det problem at [[Andreas Shilling]] har stoppet karrieren, så Danmark kunne ikke udnytte denne kvoteplads. == Sportsgrene uden dansk deltagelse == I de følgende sportsgrene er der ikke dansk deltagelse ved sommer OL 2020. === [[Baseball under sommer-OL 2020|Baseball]]/[[Softball under sommer-OL 2020|Softball]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Baseball er ikke organiseret i noget specialforbund under Danmarks Idrætsforbund og derfor kan Danmark ikke deltager i kvalifikationen til OL i denne sportsgren. Desuden har Europa kun én plads under OL og den plads kæmpes der om i en kvalifikationsturnering i 2019. Pladserne til denne kvalifikationsturnering er udpeget. I softball har Europa også kun én plads at kæmpe om ved kvalifikationsturneringen i 2019. Danmark er ikke kvalificeret til denne kvalifikationsturnering. </td></tr> </table> === [[Basketball under sommer-OL 2020|Basketball]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I basketball er der to forskellige discipliner. Den traditionelle basketball samt den nye disciplin 3x3, som er på OL programmet for første gang i 2020. I begge discipliner er der deltagelse af herrer og damer. I traditionelle basketball deltager der 12 hold af hvert køn. Kvalifikationen til den mandlige turnering foregår enten via verdensmesterskabet i 2019 eller gennem 4 OL kvalifikationsturneringer i 2020. Men nøglen til at deltage i disse turneringer går gennem en placering ved EM i 2018. Da Danmark ikke deltog i kvalifikationen til EM 2018, er der således ingen mulighed for at komme til OL i 2020. For kvindernes vedkommende går kvalifikationen gennem EM i 2019 eller gennem en OL kvalifikationsturnering i 2020. Da Danmark ikke deltager i kvalifikationen til EM 2019 er der således ikke mulighed for OL-deltagelse. I 3x3 konkurrencen deltager der 8 hold af hvert køn. Kvalifikationen afgøres for de 4 hold gennem placeringen på verdensranglisten per 1. november 2019. Herefter vil de sidste 4 hold blive kvalificeret gennem 2 kvalifikationsturneringer i foråret 2020, hvor der henholdsvis kvalificeres 3 og 1 hold. Ved kvalifikationsperiodens udløb havde Danmark ikke kvalificeret nogen deltager i denne disciplin. </td></tr> </table> === [[Boksning under sommer-OL 2020|Boksning]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> På grund af IOC’s suspension af deres anerkendelse af det internationale bokseforbund ”International Boxing Association” (AIBA), vedtog IOC, at alle aspekter af alle kvalificerende konkurrencer til eller ved de olympiske lege Tokyo 2020 vedrørende boksning organiseres og drives under IOC’s bestyrelse. IOC havde derfor oprettet en særlig task force med mandatet til at udvikle et Tokyo 2020-kvalifikationssystem samt at organisere og sikre levering af kvalifikationsbegivenhederne til boksning ved de olympiske lege i Tokyo 2020. Den særlige task force besluttede, at der højst kunne kvalificeres én bokser fra hver nation i hver disciplin og at der skal være 8 vægtklasser for herrer og 5 vægtklasser for damer. Der kunne kvalificeres 286 boksere, hvoraf de 100 er damer og de 186 er herrer. Der var udpeget en række turneringer, hvor kvalifikationen kunne finde sted. Første mulighed for kvalifikation var ved det europæiske kvalifikationsstævne i perioden [[14. marts]] – [[24. marts]] [[2020]] i [[London]], [[England]]. Dette stævne blev suspenderet [[16. marts]] [[2020]] på grund af COVID-19. Som eneste kvalifikationsstævne blev der herefter afholdt et stævne i perioden [[4. juni]] til [[8. juni]] [[2021]] i [[Villebon-sur-Yvette]], [[Frankrig]]. Her var der ingen danskere der klarede kvalifikationen, hvorfor der ingen danskere er repræsenteret i denne disciplin. </td></tr> </table> === [[Fodbold under sommer-OL 2020|Fodbold]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> For [[Danmarks kvindefodboldlandshold|kvindelandsholdet]] gik kvalifikationen gennem deltagelse ved [[VM i fodbold for kvinder 2019|VM i 2019]] i [[Frankrig]] i perioden 7. juni – 7. juli 2019. I [[Kvalifikation til VM i fodbold for kvinder 2019, UEFA - Gruppe 4|kvalifikationen]] til VM i 2019 kom Danmark i pulje med [[Sverige]], [[Ukraine]], [[Ungarn]], og [[Kroatien]]. Danmark blev nummer 2 i puljen efter Sverige og skulle ud i to play-off kampe mod [[Holland]] i [[oktober]] [[2018]]. Her tabte Danmark begge kampe med henholdsvis 0-2 og 1-2. Dermed var Danmark ude af kvalifikationen om OL. For [[Danmarks U/21-fodboldlandshold|herrelandsholdet]] gik kvalifikationen gennem deltagelse ved [[U/21 Europamesterskabet i fodbold 2019|U/21 Europamesterskabet]] i [[Italien]] og [[San Marino]] i perioden 16. – 30. juni 2019. I kvalifikationen til U/21 EM i 2019 var Danmark i pulje med [[Polen]], [[Georgien]], [[Finland]], [[Litauen]], og [[Færøerne]]. Efter alle spillede kvalifikationskampe stod Danmark som vinder af puljen og var dermed kvalificeret til U/21 EM i 2019, hvor der var fire OL pladser at kæmpe om. Ved [[U/21 Europamesterskabet i fodbold 2019|U/21 Europamesterskabet]] var Danmark i pulje med [[Tyskland]], [[Østrig]] og [[Serbien]]. Danmark tabte til Tyskland med 1-3, men vandt over Østrig med 3-1 og over Serbien med 2-0. Dette rakte kun til andenpladsen i puljen og Danmark gik ikke videre. Dermed var Danmark ude af kvalifikationen om OL. </td></tr> </table> === [[Fægtning under sommer-OL 2020|Fægtning]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Der kunne opnås kvotepladser pr. våben (fleuret, kårde og sabel) både til den individuelle konkurrence og til holdkonkurrencerne, der består af 3 atleter, gennem placering på verdensranglisten per 4. april 2020. Der var i alt 102 kvotepladser per køn, hvilket betyder, at der kunne kvalificeres 34 fægtere på hvert våben. Der er holdkonkurrencer for alle tre våben for både herrer og damer. For begge køn var kvalifikationen først og fremmest en kvalifikationen til holdkonkurrencerne. Her var de fire højest placerede nationer på verdensranglisten, der startede per 3. april 2019, automatisk kvalificeret, mens der ligeledes var kvalifikation til det bedste europæiske hold, der ikke var i top fire. Nationer, der var kvalificeret med et hold på et af våbnene, måtte stille med alle tre fægtere i den individuelle konkurrence, mens øvrige nationer kun kunne kvalificere én fægter til pågældende våben. Yderligere var der også kvalifikation til de to bedste europæere, per våben, per køn, på de individuelle verdensranglister, per 4. april 2020, hvor der ikke var opnået kvalifikation med et hold. Endelig var der én kvoteplads, per våben, per køn, til vinderne af en særlig endelig europæisk kvalifikationsturnering i foråret 2020, som på grund af COVID-19 var flyttet til [[april]] [[2021]]. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Gymnastik under sommer-OL 2020|Gymnastik]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Gymnastik er opdelt i tre forskellige discipliner ved OL i 2020. Det drejede sig om [[Idrætsgymnastik under sommer-OL 2020|Idrætsgymnastik]], [[Trampolin under sommer-OL 2020|Trampolin]] og [[Rytmisk Gymnastik under sommer-OL 2020|Rytmisk Gymnastik]]. <br /> Kvalifikationen til [[Idrætsgymnastik under sommer-OL 2020|Idrætsgymnastik]] er for både herrer og damer og såvel hold som individuelt, hvor der i alt kan kvalificeres 98 gymnaster af hvert køn. For herrer skal der ske kvalifikation til 8 konkurrencer, der består af Hold, Mangekamp, Øvelse på gulv, Hest, Barre, Bensving, Ringe og Reck. For damer skal der ske kvalifikation til 6 konkurrencer, der består af Hold, Mangekamp, Øvelse på gulv, Hest, Forskudt barre og Bom. Kvalificerede hold består af fire gymnaster, der både er kvalificeret til holdkonkurrencen og individuelt. Første mulighed for kvalifikation af hold var ved VM i 2018 i [[Doha]], [[Qatar]] i perioden 25. oktober – 3. november 2018. Her kvalificeredes {{flagIOC|USA|sommer-OL 2020}}, {{flagIOC|RUS|sommer-OL 2020}} og {{flagIOC|CHN|sommer-OL 2020}} for damer samt {{flagIOC|CHN|sommer-OL 2020}}, {{flagIOC|RUS|sommer-OL 2020}} og {{flagIOC|JPN|sommer-OL 2020}} for herrer. Næste mulighed er ved VM i 2019 i [[Stuttgart]], [[Tyskland]] i perioden 4. – 13. oktober 2019. Her kvalificeres de 9 bedste hold. <br /> Nationer med et kvalificeret hold kan kvalificere yderligere to gymnaster til de individuelle konkurrencer (per køn). Nationer uden et kvalificeret hold kan maksimalt kvalificere tre gymnaster (per køn). Den individuelle kvalificering starter ved VM i [[Stuttgart]] i 2019. Her vil de bedste 12 herrer og 20 damer i Mangekampen blive kvalificeret. Endvidere vil de bedste 3 på hver af specialøvelserne også blive kvalificeret. Yderligere vil den bedste ikke kvalificerede gymnast fra alle specialøvelserne i den samlede World Cup serie 2018/19 og 2019/20 også blive kvalificeret. I marts og april 2020 vil der blive gennemført en speciel World Cup serie i Mangekamp, hvor yderligere 3 herrer og 3 damer kan kvalificeres. Sluttelig kan der kvalificeres 2 gymnaster i Mangekamp ved EM i maj 2020. Kvalifikationen til [[Trampolin under sommer-OL 2020|Trampolin]] foregår kun for individuelle, med 16 deltagere af hvert køn. Kun fire nationer kan kvalificere 2 trampolinspringere (per køn). Øvrige nationer kan kun kvalificere én deltager. Første mulighed for kvalifikation er ved VM i 2019 i [[Japan]] i perioden 28. november – 1. december 2019, hvor de bedste 8 nationer (af hvert køn) kvalificerer sig. Resterende kvalifikationspladser findes gennem de seks World Cup stævner der gennemføres i perioden 16. februar 2019 - 25. april 2020. Konkurrencen i [[Rytmisk Gymnastik under sommer-OL 2020|Rytmisk Gymnastik]] gennemføres kun for damer. Der er 2 konkurrencer, hvilket er individuelt og hold. Hvert hold består af 5 gymnaster. I alt kan 26 individuelle kvalificere og 70 gymnaster til de 14 hold kan kvalificere. Hver nation kan højest kvalificere ét hold og 2 individuelle gymnaster. For den individuelle konkurrence er første mulighed for kvalifikation ved VM i 2019 i [[Baku]], [[Aserbajdsjan]] i perioden 16. - 22. september 2019, hvor de 16 bedste kvalificeres. Anden mulighed for kvalifikation er under World Cup i februar til april 2020, hvor de tre bedste også kvalificeres. Endelig er der én enkel plads til Europamesteren i maj 2020. For hold kan der kvalificeres 3 hold ved VM i 2018 i [[Sofia]], [[Bulgarien]] i perioden 10. - 16. september 2018 og 5 hold ved VM i 2019 i Baku. Endelig er der én enkel holdplads til Europamesterskabet i maj 2020<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020 |url=http://www.fig-gymnastics.com/site/rules/olympic |access-date=20. maj 2018|newspaper= International Federation of Gymnastics}}</ref>. </td></tr> </table> === [[Hockey under sommer-OL 2020|Hockey]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I Hockey kan der i alt kvalificeres 12 hold for herrer og 12 hold for damer. Et hold kan maksimalt bestå af 16 spillere. Kvalifikationen for herrer og damer foregår parallelt og første chance for én plads for et europæisk hold er ved EM i 2019 i perioden 16. – 25. august i [[Antwerpen]], [[Belgien]]. Anden og sidste chance for kvalifikation er ved en særlig kvalifikationsturnering i perioden 26. oktober - 4. november 2019. Danmark deltager ikke i kvalifikationsprocessen. </td></tr> </table> === [[Karate under sommer-OL 2020|Karate]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I karate er der 4 vægtklasser/discipliner for henholdsvis herrer og damer. Der konkurreres i de to discipliner Kumite og Kata. Hver nation kan opnå én kvoteplads i hver vægtklasse/disciplin. Der vil, til konkurrencerne, være 80 udøvere fordelt på 40 herrer og 40 damer. Der kan opnås kvalifikation, til de i alt 10 pladser per vægtklasse/disciplin, gennem placering på en særlig verdensrangliste per 6. april 2020 (4 pladser)(udvidet til 23. maj 2021 pga. COVID-19), gennem placering i en særlig kvalifikationsturnering i [[Paris]], [[Frankrig]] i perioden 8. – 10. maj 2020 (3 pladser) eller gennem placering ved [[European Games]] i [[Minsk]], [[Hviderusland]] i perioden 14. - 30. juni 2019 (2 pladser)<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://www.wkf.net/pdf/olympic/Tokyo2020-QualificationSystem.pdf |access-date= 7. juni 2018 |newspaper= World Karate Federation |archive-date= 30. juni 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190630155533/https://wkf.net/pdf/olympic/Tokyo2020-QualificationSystem.pdf |url-status=dead }}</ref>. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Moderne femkamp under sommer-OL 2020|Moderne femkamp]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Der kan opnås kvotepladser, for både herrer og damer, til i alt 36 udøvere af hvert køn. Hver nation kan højest kvalificere 2 udøvere per køn. Første mulighed for kvalifikation er vinderen af World Cup finalen i Japan i 2019. Herefter er der de kontinentale mesterskaber i 2019, hvor det europæiske mesterskab i perioden 6. - 11. august i [[Bath]], [[England]] giver 8 kvalifikationspladser. Herefter er der yderlige tre kvalifikationspladser ved VM i 2019 og også tre kvalifikationspladser ved VM i 2020. Endelig vil de 6 højest rangerede på verdensranglisten, der ikke allerede er kvalificeret, per 1. juni 2020 også blive kvalificeret. Denne dato blev forlænget til 14. juni 2021 p.g.a COVID-19. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Sportsklatring under sommer-OL 2020|Sportsklatring]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I sportsklatring afholdes der 2 konkurrencer; én for herrer og én for damer, med 20 deltagere i hver konkurrence. Hver nation kan højst kvalificere 2 klatre per køn. Konkurrencerne er en kombination af de tre stilarter bouldering, lead og speed. Første mulighed for kvalificering er ved kombinations-VM i 2019 i [[Tokyo]], [[Japan]], hvor 6 klatre af hvert køn kvalificeres. Desuden vil World Cup vinderne i 2019 også blive kvalificeret. Endvidere afholdes der et særligt olympisk kvalifikationsstævne i 2019, hvor de 6 bedste af hvert køn også kvalificeres. Endelig vil europamestrene i 2020 også blive kvalificeret. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Surfing under sommer-OL 2020|Surfing]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Der er 19 kvalifikationspladser at kæmpe om for hvert køn, da der er reserveret én plads per køn til værtsnationen<ref>{{cite news|title=Qualification Process for Surfing Competition at Tokyo 2020|url=https://www.isasurf.org/international-olympic-committee-and-isa-confirm-qualification-process-for-surfing-competition-at-tokyo-2020/|access-date=5. maj 2018|newspaper=www.isasurf.org|archive-date= 6. maj 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180506173514/https://www.isasurf.org/international-olympic-committee-and-isa-confirm-qualification-process-for-surfing-competition-at-tokyo-2020/|url-status=dead}}</ref>. Der kan højest kvalificeres 2 surfere per nation af hvert køn. Der vil blive fire muligheder for at kvalificere sig. Første mulighed er 2019 World Surf League Championship Tour, hvor de 10 bedste herrer og de 8 bedste damer kvalificerer sig. Ved 2019 ISA World Surfing Games er der en enkel europæisk plads til hvert køn, mens der ved 2020 ISA World Surfing Games kvalificerer sig de 4 bedste herrer og de 6 bedste damer. Endvidere er der en enkel plads til hvert køn ved 2019 Pan American Games. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Syvmandsrugby under sommer-OL 2020|Syvmandsrugby]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Det danske herrelandshold i syvmandsrugby spiller i den europæiske 2. division (Trophy-rækken). Den årlige konkurrence i 2018 afholdes over to enkeltturneringer. Den første turnering blev afholdt i [[Zagreb]], [[Kroatien]] i perioden 8. – 9. juni 2018, hvor det blev til en placering som nummer 5. Den anden turnering blev afholdt i [[Šiauliai]], [[Litauen]] i perioden 30. juni – 1. juli 2018, hvor det blev til en placering som nummer 4. Resultaterne betyder, at Danmark ender på en samlet 4 plads og forbliver således i den europæiske 2. division i 2019. Dette betyder, at der ikke er nogen mulighed for kvalifikation til sommer OL 2020. Det danske damelandshold i syvmandsrugby spiller i den europæiske 3. division (Conference-rækken). Ved den årlige turnering afholdt i [[Zagreb]], [[Kroatien]] i perioden 8. – 9. juni 2018 blev det til en placering som nummer 5, hvilket betyder, at holdet forbliver i den europæiske 3. division i 2019. Dette betyder, at der ikke er nogen mulighed for kvalifikation til sommer OL 2020. </td></tr> </table> === [[Taekwondo under sommer-OL 2020|Taekwondo]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I taekwondo er der 4 vægtklasser for henholdsvis herrer og damer. Hver nation kan opnå én kvoteplads i hver vægtklasse. Der vil, til konkurrencerne, være 128 udøvere fordelt på 64 herrer og 64 damer. Der kan opnås kvalifikation, til de i alt 16 pladser per vægtgruppe, gennem placering på en særlig verdensrangliste per december 2019 (5 pladser), gennem placering i World Taekwondo Grand Slam Champions Series i januar 2020 (1 plads) eller gennem den europæiske kvalifikationsturnering 2020 (2 pladser). Denne turnering var flyttet til [[maj]] [[2021]] på grund af COVID-19<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/WT_-_Taekwondo_20180315.pdf |access-date= 3. juni 2018 |newspaper= World Taekwondo |archive-date= 26. december 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20191226173032/https://cdn.dosb.de/user_upload/Olympische_Spiele/Tokio_2020/internationale_Qualifikationskriterien/WT_-_Taekwondo_20180315.pdf |url-status=dead }}</ref>. Efter afslutningen af kvalifikationen var der ingen danskere, der havde kvalificeret sig. </td></tr> </table> === [[Tennis under sommer-OL 2020|Tennis]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I tennis vil der være fem discipliner: Single og doubles for herrer og damer samt mixed double. Der kan i alt kvalificeres 172 spillere med 86 spillere af hvert køn. Hver nation kan højest kvalificerer 12 spillere, med højest 4 spillere i singlerne og højest 2 par i doublerne. Helt generelt kan der opnås kvalifikation, såfremt man ligger højt på [[Association of Tennis Professionals|ATP]] eller [[WTA]] ranglisterne per 8. juni 2020. I singlerne gælder det at være blandt de 56 øverste på listerne mens det for doublerne gælder om at være blandt de 31 øverste<ref>{{cite news |title= Qualification System Tokyo 2020 |url= https://www.itftennis.com/media/282148/282148.pdf |access-date= 12. juni 2018 |newspaper= International Tennis Federation |archive-date= 17. juni 2019 |archive-url= https://web.archive.org/web/20190617034036/https://www.itftennis.com/media/282148/282148.pdf |url-status= dead }}</ref>. </td></tr> </table> === [[Volleyball under sommer-OL 2020|Volleyball]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> Volleyball er opdelt i 2 discipliner: Beachvolley og Volleyball. I [[Beachvolley under sommer-OL 2020|beachvolley]] kan der kvalificeres 24 hold af hvert køn. Hvert hold består af 2 spillere og hver nation kan højest kvalificere 2 hold per køn. Første mulighed for kvalifikation er ved en olympisk kvalifikationsturnering i 2019, hvor 2 hold af hvert køn kvalificeres, ved VM i 2019 i [[Hamburg]], [[Tyskland]] i perioden 28. juni – 7. juli 2019 bliver vinderen af hvert køn kvalificeret. Endvidere vil det bedste europæiske par for hvert køn i den europæiske udgave af Beach Volleyball Continental Cup 2018-2020 også blive kvalificeret. Endelig kvalificeres de bedste 15 par af hvert køn på en særlig olympisk verdensrangliste per 15. juni 2020. I [[Volleyball under sommer-OL 2020|volleyball]] kan der kvalificeres 12 hold af hvert køn, hvilket betyder 144 spillere for herrer og damer. Kvalifikationen for herrer og damer er identisk og foregår parallelt. Den første mulighed for kvalifikation er ved et særligt olympisk kvalifikationsstævne i januar 2019, hvor de tre bedste hold kvalificeres. Herefter afholdes 3 interkontinentale olympisk kvalifikationsstævne i december 2019, hvor det bedste hold fra hver stævne kvalificeres. Endelig vil der i januar 2020 blive afholdt ét kvalifikationsstævne i Europa, hvor vinderen også kvalificeres. Ved ingen af de ovennævnte tilfælde lykkedes det et dansk hold at kvalificere sig, hvorfor Danmark ikke er vil deltage i volleyballturneringen. </td></tr> </table> === [[Vægtløftning under sommer-OL 2020|Vægtløftning]] === <table class="collapsible collapsed" style="background:transparent; width:100%; border:none;" cellspacing="0" cellpadding="0"> <tr><th style="width:100%; font-size:100%; background:transparent; text-align:left;">Kvalifikation</th></tr> <tr><td style="text-align:left; font-size:100%; "> I vægtløftning er der 7 vægtklasser for henholdsvis herrer og damer. Til sommer-OL 2020 er der indført helt nye vægtklasser, hvorfor det er første gang, at der konkurreres i disse vægtklasser. Hver nation kunne opnå én kvoteplads i hver vægtklasse. Der vil, til konkurrencerne, være 196 udøvere fordelt på 98 herrer og 98 damer. Dette betyder, at der højst kan kvalificeres 14 deltagere per vægtklasse. Kvalifikation kunne opnås, i hver vægtklasse, gennem placering på en særlig verdensrangliste. Kvalifikationsperioden blev forlænget pga. CIVID-19 til perioden 1. november 2018 til 31. maj 2021. Kvalifikationssystemet var særdeles kompliceret, da der skulle tages hensyn til mange faktorer. Ved slutningen af kvalifikationsperioden var der ingen danske rangeret højt nok på listen til at være kvalificeret<ref>{{cite news|title= Qualification System Tokyo 2020|url= http://www.iwf.net/wp-content/uploads/downloads/2018/04/FINAL-2018-03-29-Tokyo-2020-Qualification-System-Weightlifting.pdf|access-date= 9. juli 2018|newspaper= International Weightlifting Federation|archive-date= 9. juli 2018|archive-url= https://web.archive.org/web/20180709153914/http://www.iwf.net/wp-content/uploads/downloads/2018/04/FINAL-2018-03-29-Tokyo-2020-Qualification-System-Weightlifting.pdf|url-status= dead}}</ref><ref>{{cite news|title= New Bodyweight Categories Approved|url= http://www.iwf.net/2018/07/05/new-bodyweight-categories-approved-iwf-executive-board/|access-date=9. juli 2018|newspaper= International Weightlifting Federation}}</ref>. </td></tr> </table> == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * https://www.olympic.org/tokyo-2020 * https://tokyo2020.jp/en/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160825235532/https://tokyo2020.jp/en/ |date=25. august 2016 }} {{Sportsgrene under sommer-OL 2020}} {{Nationer ved sommer-OL 2020}} {{Navboks Danmark ved OL}} [[Kategori:Danmark ved sommer-OL|2020, Kvalifikation og udvælgelse af deltagere for Danmark ved sommer-OL]] [[Kategori:Lande ved sommer-OL 2020]] 1yl1g02u5owlvddawj6g6e970m8mzq0 0 1007292 12274798 11319524 2026-05-08T07:49:37Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274798 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kvæsthusgade 04.jpg|thumb|Kvæsthusgade.]] '''Kvæsthusgade''' er en gade i [[Indre By]] i [[København]], der går fra [[Nyhavn]] i syd til [[Sankt Annæ Plads]] ved [[Kvæsthusbroen]] i nord. Det meste af den østlige side af gaden udgøres af bagsiden af [[Skuespilhuset]]. På det vestlige side holder [[Dansk Sygeplejeråd]] til i det gamle militærhospital Kvæsthuset, som gaden er opkaldt efter. == Historie == [[Fil:Dansk Sygeplejeråd 01.jpg|thumb|Det gamle Kvæsthuset hvor Dansk Sygeplejeråd nu holder til.]] Gaden er opkaldt efter militærhospitalet [[Kvæsthus]]et, der blev flyttet til stedet i 1680. Hospitalet blev oprindeligt oprettet i nærheden af [[Holmens Kirke]] i 1618. Det blev flyttet til [[Gothersgade]] i 1628 og til Sejlhuset på [[Gammelholm|Bremerholm]] i 1658. I 1668 blev det flyttet til [[Børnehuset]] på [[Christianshavn]] og i 1675 til Guldhuset i [[Rigensgade]].<ref>{{cite web|url=http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=798|title=Søkvæsthuset - Søetatens Hospital|publisher=Forlaget Grifo|access-date=2013-03-21|archive-date=13. december 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171213143330/http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=798|url-status=dead}}</ref> Navnet Kvæsthuset kom til i forbindelse med indvielsen af den nye bygning for institutionen på hjørnet af de nuværende Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads i 1685. Den var tegnet af [[Hans van Steenwinckel den yngste]]. Institutionen blev senere delt i et Søkvæsthus for flåden, der blev i den gamle bygning, og et Landkvæsthus for hæren, der overtog den tidligere [[Ladegården]] ved den nuværende [[Rosenørns Allé]].<ref>{{cite web|url=http://www.chrarkiv.dk/filer/overgaden_oven_vandet_58-64.pdf|title=Overgaden oven Vandet 58 - 64|publisher=indenforvoldene.dk|access-date=2013-03-20|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20120222165251/http://www.chrarkiv.dk/filer/overgaden_oven_vandet_58-64.pdf|archive-date=2012-02-22|df=}}</ref> Flådens hospital flyttede til [[Søkvæsthuset]] på Christianshavn i 1777. Bygningen på Kvæsthusgade blev derefter benyttet som pakhus for tekstiler, der ankom til København med skib. I 1827 blev bygningen omdannet til kaserne. I 1872 blev den overtaget af rederiet [[DFDS]]. Nu holder [[Dansk Sygeplejeråd]] til her.<ref>{{cite web|url=http://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksstaden-2/frederiksstaden/kvaesthusgade/|title=Kvæsthusgade|language=da|website=hovedstadshistorie.dk|access-date=2. september 2019|archive-date=19. august 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190819151929/http://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksstaden-2/frederiksstaden/kvaesthusgade/|url-status=dead}}</ref> Området på den østlige side af gaden fungerede i sin tid som kaj. I 1849-1850 blev den forlænget med Kvæsthusbroen.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 171. {{ISBN|87-00-35610-7}}</ref> == Bygninger == Den treetages hjørneejendom Kvæsthusgade 1 / Nyhavn 69 blev opført for J.P. von Osten i 1884-1886. Bygningen fungerede senere som hovedkontor for [[Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise]], og en [[dykkerhjelm]] er opsat på facaden mod Kvæsthusgade som symbol på det.<ref>{{cite web|url=http://www.indenforvoldene.dk/kvaesthusgade-1-nyhavn-69|title=Kvæsthusgade 1 / Nyhavn 69|website=indenforvoldene.dk|access-date=2. september 2019}}</ref> Den Zinnske Gård i nr. 3 er fra 1751 og tilhørte medlemmer af den rige [[Johann Ludvig Zinn|Zinn-familie]] i mere end 150 år.<ref>{{cite web|url=http://www.indenforvoldene.dk/kvaesthusgade-3|title=Kvæsthusgade 3|website=indenforvoldene.dk|access-date=2. september 2019}}</ref> Nr. 5 blev oprindeligt opført i to etager for den kongelige [[vinkyper]] Ph. Jacob Zalathe i 1736. Den blev forhøjet med yderligere to etager i 1845.<ref>{{cite web|url=http://www.indenforvoldene.dk/kvaesthusgade-5-5b|title=Kvæsthusgade 5-5b|language=da|website=indenforvoldene.dk|access-date=2. september 2019}}</ref> Nr. 3 og 5 blev begge fredede i 1959. == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.indenforvoldene.dk/kvaesthusgade Kvæsthusgade] på indenforvoldene.dk {{Coord wd}} {{Gader i Indre By (København)}} [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] 2yj6mhho6umxhw858qt505hwj0dlno6 0 1011437 12274568 11707675 2026-05-07T21:06:31Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274568 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Mathilde Elisabeth "Lis" Ahlmann''' ([[13. april]] [[1894]] i Aarhus - [[15. januar]] [[1979]]) var en [[Danmark|dansk]] tekstilkunstner. Lis Ahlmann startede som væver og arbejdede på baggrund af dansk folketradition, men kom senere til at samarbejde med møbelarkitekter for at skabe en rig og formmæssigt kontrolleret produktion af interiørtekstiler. Hun var en af grundlæggerne af moderne dansk tekstilkunst. Lis Ahlmann modtog [[C.F. Hansen Medaillen]] i 1978. == Eksterne henvisninger == * {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Lis Ahlmann}} * {{gravsted.dk}} {{DK-biostub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1894|1979|Ahlmann, Lis}} [[Kategori:Personer fra Aarhus]] [[Kategori:Tekstilkunstnere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] gu4fvha326k85d63q9gkfqcin3vod1u 0 1011640 12274594 12209465 2026-05-07T22:18:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274594 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = 1977{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} | fødested = Færøerne | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = Odense | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Færøerne}} Færøsk --> | beskæftigelse = Ure & Computer Musik | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- Prix Ars Electronica, Heinrich Prisen, Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2024, Billedhugger Viggo Jarls Legat, Poul Gernes Udmærkelses Legat, Victor B. Andersens Hæderslegat, Syd Barrett National Medal of Music - Cambridge Honor , --> | hjemmeside = https://komponistbasen.dk/node/8812 | signatur = | fulde navn = Parl Kristian Bjørn Vester | pseudonym = Goodiepal }} '''Parl Kristian Bjørn Vester''' også kendt son '''Goodiepal''' eller ''The Aarhus Warrior og Gæoudjiparl Van Den Dobbelsteen'' (født 1974 på [[Færøerne]]) er en færøsk [[komponist]], [[urmager]] og elektronisk [[komposition]]smusiker. Han debuterede med albummet ''Havet'' i 1991, men først i 2001 udgav han sit eneste rigtige Goodiepal-album ''Narc Beacon''<ref>[https://gaffa.dk/anmeldelse/18013/goodiepalmainpal-inv-narc-beacon/ Goodiepal/Mainpal Inv. Narc Beacon] Anmeldt af Jakob Rosenbak 10 december 2001 på gaffa.dk</ref>, som året efter vandt den internationale [[Prix Ars Electronica]], som regnes for verdens vigtigste inden for elektronisk kunst og teknologi.<ref name=foljeton/> Goodiepal rejser i øvrigt rundt og spiller på internationale elektroniske [[musikfestival]]er, ligesom han er gæsteforelæser på forskellige [[musikkonservatorie]]r.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} ==Statens Museum for Kunst== Statens Museum for Kunst købte i 2015 en række Goodiepal-effekter, heriblandt hans gamle kabinecykel, ''Kommunal Klon Komputer 2'', som blev udstillet på museets ''skulpturgade'' omgivet af notesbøger, skocreme, en [[tandbørste]] og en lang række andre Goodiepal-ting. Museet købte også et mekanisk fuglebur, som han selv har bygget.{{Kilde mangler|dato=januar 2026}} Marianne Torp, der er førsteinspektør og kurator på [[Statens Museum for Kunst]], forklarede erhvervelserne således i [[Politiken]]: ''”Goodiepal har rejst rundt på cyklerne og spillet på fuglene i årevis, og de har været en vigtig og integreret del af hele hans kunstneriske praksis – og hans liv. I dag bærer værkerne både fysiske spor og sociale betydninger fra alle de performative sammenhænge. Værkerne er et godt eksempel på, at kunst ikke længere bare er autonome kontekstløse objekter. I dag har kunsten mange forskellige former og forgrener sig ud i andre kunstfelter og ud i verden.'' <ref name=foljeton>[https://foljeton.dk/29494/goodiepal-40-aar-i-morgen Goodiepal 40 år i morgen]foljeton.dk {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191015155646/https://foljeton.dk/29494/goodiepal-40-aar-i-morgen |date=15. oktober 2019 }}</ref> Oktober 2019 udgav Goodiepal og Pals en [[vinylplade]] sammen med kusinen Lene Leed som havde skrevet alle tekster{{kilde mangler|dato=december 2024}} ==Kilder og henvisninger== {{Reflist}} {{FD|1974||Vester, Kristian Bjørn}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komponister fra Færøerne]] obb29c24ucbjtevo5qnwerz6okr2yfo 0 1013012 12274302 12265729 2026-05-07T13:15:42Z JohanneDK 568056 Umut har ikke mellemnavnet "ra". Umuts fulde navn er Umut Sakarya-Havshøj 12274302 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | color = <!-- standard er #ecf4fc (lyseblå), filosoffer: #B0C4DE (mørkeblå) --> | titel = | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = Umut Sakarya by Christian Ursilva.jpg | billedtekst = Sakarya i 2025 | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = | fødested = Tyrkiet<ref name="Nielsen2018" /> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = Kok <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Umut Sakarya-Havshøj''' (udtales [sa'karja])<ref>https://www.youtube.com/watch?v=WKKGe0wat3M</ref><ref>22. november 2025 navneændring fra Sakarya til Sakarya-Havshøj ved ægteskab med Johanne Havshøj: https://www.tv2fyn.dk/fyn/kendt-tv-kok-er-blevet-gift-e3215</ref> (født [[1. september]] [[1990]]<ref>{{Cite web|url=https://www.seoghoer.dk/kendte/guldgrisen-umut-fylder-rundt-en-pige-i-hver-havn|title=Guldgrisen Umut fylder rundt: En pige i hver havn|date=1. september 2020|website=Se og Hør|url-status=live|first=Mariah|last=Leitisstein}} </ref>) er en dansk kok med tyrkisk oprindelse.<ref>{{cite web |url=https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/tyrkersvinet-fra-dr-jeg-tror-ikke-paa-integration/7623466 |title=Tyrkersvinet fra DR: Jeg tror ikke på integration |work=[[Ekstra Bladet]] |access-date=28. februar 2020 |quote=Jeg [Umut Sakarya] er tyrker.}}</ref> Han har været medejer (50 %) af restauranterne Guldkroen og Guldgrillen i [[Danmark]].<ref>{{cite web |url=https://www.dr.dk/mad/artikel/umut-laver-bedre-brun-sovs-end-din-mormor-der-var-ingen-der-lavede-rigtig-dansk-mad?cid=soc_facebook_drdkmad_7zg63963 |title=Umut laver bedre brun sovs end din mormor: Der var ingen der lavede rigtig dansk mad |publisher=[[DR]] |author= Mikael Ladegaard Laursen |date=24. april 2019 |access-date =9. november 2019}}</ref> Han har tidligere også haft Guldkebab, men den er lukket 1. februar 2022. I januar 2023 valgte han at lukke koncepterne Guldkroen og Guldgrillen.<ref>[https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/umut-lukker-sine-to-populaere-restauranter-her-er-hans-planer-for-fremtiden Umut lukker sine to populære restauranter: Her er hans planer for fremtiden | TV 2 Kosmopol<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2019 deltog han i [[Vild med dans (sæson 16)|sæson 16]] af ''[[Vild med dans]]'', hvor han dansede med den professionelle danser [[Jenna Bagge]].<ref>{{cite web |url=https://ekstrabladet.dk/flash/her-er-vild-med-dans-parrene/7767631 |title=Her er 'Vild med dans'-parrerne |work=Ekstra Bladet |author= Mats Magnussen|date=28. august 2019 |access-date =28. august 2019 }}</ref> Umut Sakarya valgte at trække sig frivilligt fra konkurrencen på grund af negative kommentarer på de sociale medier.<ref>{{cite web |url=https://underholdning.tv2.dk/2019-10-31-umut-sakarya-traekker-sig-fra-vild-med-dans|title=Umut Sakarya trækker sig fra 'Vild med dans'|publisher=[[TV 2]] |author=Nanna Jakobsgaard Nielsen |date=31. oktober 2019 |access-date =31. oktober 2019 }}</ref> == Filmografi == [[Fil:Umut Sakarya, Camilla Skov, Adam Aamann, Mika Wulff & Nikolaj Kirk (54954618927).jpg|thumb|Sakarya ved Bogforum 2025]] * 2019 ''[[Go' morgen Danmark]]'', Kok, 2019-2020 * 2019 ''[[Vild med dans]]'', [[Vild med dans (sæson 16)|sæson 16]] * 2020 ''[[Kender du typen?]]'', sæson 2020 * 2020 ''[[Fem fede kokke]]'', Sæson 1 * 2020 ''[[Over Atlanten]]'', Sæson 3 * 2020 ''[[Fangerne på Fortet]]'', Sæson 10, episode 3 * 2021 ''[[Tom & Jerry (film fra 2021)|Tom & Jerry]]'', Chef Jackie (stemme) * 2020 ''[[Hvem holder masken?]]'', sæson 2 * 2023 ''[[Spise med Price]]'', Sæson 15; episode Turkish Delight * 2023 ''[[Tre sultne mænd]]'', Madprogram sammen med [[Francis Cardenau]] og [[Simon Jul Jørgensen]] == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="Nielsen2018">{{cite news |url=https://politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbrev_politiken_ibyen/article6815036.ece |title=Umut Sakarya er dansk gastronomis nye superstar |work=[[Politiken]] |author=David A. Dyrholm Nielsen |access-date=28. februar 2020 |date=2. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200228173248/https://politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbrev_politiken_ibyen/article6815036.ece |url-status=dead |archive-date=28. februar 2020 }}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [https://www.udogse.dk/svinedrengen/ Svinedrengen – UD &amp; SE] {{FD|1990|Levende|Sakarya, Umut}} [[Kategori:Kokke fra Danmark]] 11h3c5gh0mxujtje0jbg38ib41riwzn 0 1013234 12274725 12174622 2026-05-08T05:48:59Z ~2026-27746-55 568148 Forkert forskel i år - der er 14 års forskel på dem - ikke 13... 12274725 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = [[Stavtrup]], [[Aarhus]], Danmark | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | far = | mor = | ægtefælle = {{ægteskab|[[Albert Rosin Harson]] |2024}} | børn = 1 | kendtfor = ''Vild med dans'' | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Jenna Bagge''' (født [[8. juli]] [[1988]]<ref>{{cite news |title=Vild med dans-stjerne fejrer 30-års fødselsdag |url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/vild-med-dans-stjerne-fejrer-30-aars-foedselsdag |access-date=25. november 2025 |work=BILLED-BLADET |date=8. juli 2018 |language=da}}</ref>) er en dansk danser. Hun debuterede som professionel danser i [[TV 2]]<nowiki/>s dansekonkurrence ''[[Vild med dans]]'' i 2014. Hun deltog i programmet i i alt elleve gange, hvoraf hun opnåede to 2. pladser. == Baggrund == Født og opvokset i [[Stavtrup]], [[Aarhus]].<ref name=":0">{{Cite web|title=Jenna Bagge fandt kærligheden til 13 år yngre Albert: Svært at skulle dømmes på det|url=https://www.bt.dk/kendte/jenna-bagge-fandt-kaerligheden-til-13-aar-yngre-albert-svaert-at-skulle-doemmes-paa-det|website=B.T.|date=2022-10-16|access-date=2025-11-27|language=da-DK|first=Susanne|last=Johansson}}</ref> Bagge begyndte til dans som tre-årig og deltog som seks-årig i sin første internationale turnering, Blackpool Dance Festival.<ref name=":0" /> Hun flyttede som 21-årig til [[Hongkong]] med sin kæreste og dansepartner Sergey Maksyuta. Parret boede tre år i Hongkong, hvorefter Bagge vendte hjem til Danmark, og begyndte at studere til lærer.<ref name=":0" /> Hun blev i juni 2018 færdiguddannet [[folkeskolelærer]].<ref>{{cite web |url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/jenna-bagge-fra-vild-med-dans-jubler-jeg-har-bestaaet|title= Jenna Bagge fra Vild med dans jubler: Jeg har bestået 2019 |publisher=Billedbladet |author=Christinna Braun|date=30. juni 2018 |accessdate =29. august 2020 }}</ref> Bagge blev i 2014 opsøgt af TV 2, som ønskede at have hende med som professionel danser. == '' Vild med dans'' == {| class="wikitable" !'''Sæson''' !'''Partner''' !'''Plads''' !'''Gennemsnitsscore''' ! |- |<center> [[Vild med dans (sæson 11)|Sæson 11]] |<center> [[USO (rapper)|USO]] |<center> 10. plads |<center> 13.0 | |- |<center> [[Vild med dans (sæson 12)|Sæson 12]] |<center> Patrick Berdino |<center> 6. plads |<center> 18.8 | |- |<center> [[Vild med dans (sæson 13)|Sæson 13]] |<center> [[Patrick Jørgensen]] |<center> 11. plads |<center> 12.7 | |- |<center> [[Vild med dans (sæson 14)|Sæson 14]] |<center> [[René Holten Poulsen]] |<center> 7. plads |<center> 11 |<ref>{{cite web|url=http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/pernille-blume-og-rene-holten-poulsen-er-ikke-laengere-kaerester|title=Pernille Blume og René Holten Poulsen er ikke længere kærester|author=Helle Skram de Fries|publisher=BilledBladet|date=1. september 2017|accessdate=14. september 2017}}</ref> |- |<center> [[Vild med dans (sæson 15)|Sæson 15]] |<center> [[Emil Thorup]] |<center> 12. plads |<center> 10.0 |<ref>[http://underholdning.tv2.dk/2018-07-06-emil-thorup-skal-vaere-med-i-vild-med-dans-jeg-er-godt-nok-bekymret-for-det-her Emil Thorup skal være med i 'Vild med dans':-Jeg er bekymret for det her] [[TV 2]] Hentet 14. juli 2018</ref> |-style="background:#ccff88" |<center> [[Vild med dans (sæson 16)|Sæson 16]] |<center> [[Umut Sakarya]] |<center> 7. plads |<center> 11.7 |<ref>{{cite web|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/se-de-12-professionelle-vild-med-dans-deltagere-2019|title=Se de 12 professionelle Vild med dans-deltagere 2019|publisher=Billedbladet|author=Helle Skram de Friss|date=15. august 2019|accessdate=28. august 2019}}</ref><ref>{{cite web|url=https://ekstrabladet.dk/flash/her-er-vild-med-dans-parrene/7767631|title=Her er 'Vild med dans'-parrerne|publisher=Ekstrabladet.dk|author=Mats Magnussen|date=28. august 2019|accessdate=28. august 2019}}</ref> |-bgcolor="silver" |<center> [[Vild med dans (sæson 17)|Sæson 17]] |<center> [[Albert Rosin Harson]] |<center> 2. plads |<center> 33.8 |<ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2020-08-12-her-er-de-professionelle-dansere-i-vild-med-dans-2020|title=Her er de professionelle dansere i 'Vild med dans' 2020|publisher=TV2|author=Nanna Jakobsgaard Nielsen|date=12. august 2020|accessdate=17. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2020-09-08-her-er-de-12-par-i-vild-med-dans-2020|title=Her er de 12 par i 'Vild med dans' 2020|publisher=TV 2|author=Nanna Jakobsgaard Nielsen|date=8. september 2020|accessdate=8. september 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2020-12-19-merete-og-thomas-vinder-vild-med-dans-jeg-dirrer-over-hele-kroppen|title=Merete og Thomas vinder 'Vild med dans': - Jeg dirrer over hele kroppen|publisher=TV 2|author=Laura Byager Rabøl|date=19. december 2020|accessdate=19. december 2020}}</ref> |- |<center> [[Vild med dans (sæson 18)|Sæson 18]] |<center> [[Micki Cheng]] |<center> 4. plads |<center> 30.5 | |- |<center> [[Vild med dans (sæson 19)|Sæson 19]] |<center> [[Joel Hyrland]] |<center> 5. plads |<center> 27,4 |<ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2022-08-17-her-er-deltagerne-i-vild-med-dans-2022|title=Her er alle par i 'Vild med dans' 2022|publisher=TV2|author=Nanna Jakobsgaard Nielsen|date=18. august 2022|accessdate=21. august 2022}}</ref> |-bgcolor="silver" |<center> [[Vild med dans (sæson 20)|Sæson 20]] |<center> [[Fredrik Trudslev]] |<center> 2. plads |<center> 36.1 |<ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2023-08-31-her-er-alle-par-i-vild-med-dans-2023|title=Her er alle par i ’Vild med dans’ 2023|publisher=TV2|date=1. september 2023|accessdate=1. september 2023}}</ref> |- |<center> [[Vild med dans (sæson 22)|Sæson 22]] |<center> [[Peter Løvenkrands]] |<center> 10. plads |<center>10.0 |<ref name=":VMD22">{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2025-09-01-her-er-aarets-deltagere-i-vild-med-dans|title=’Vild med dans’ vender tilbage i år – for allersidste gang|author=Laura Rode Nygaard|publisher=TV2|date=2 september 2025|accessdate=2 september 2025}}</ref><ref name=":VMD22" /> |} == Privat == Bagge blev gift med [[Albert Rosin Harson]], skuespiller, den 20. juli 2024 på [[Københavns Rådhus]].<ref>[https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/jenna-bagge-og-albert-rosin-tager-stort-skridt-i-forholdet-det-skal-der-ske Jenna Bagge og Albert Rosin tager stort skridt i forholdet: Det skal der ske nu | BILLED-BLADET<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.dr.dk/p3/albert-er-14-aar-yngre-end-kaeresten-jenna-hvorfor-skal-nogen-have-en-holdning-til-mit-privatliv|title=Albert er 14 år yngre end kæresten Jenna: 'Hvorfor skal nogen have en holdning til mit privatliv?'|website=[[dr.dk]]|accessdate =21. juli 2024}}.</ref><ref>Jensen, Amalie. Her og Nu''. {{Cite web|url=https://www.herognu.dk/kendte/albert-og-jenna-overrasker-skal-giftes-i-dag/1377875|title=Albert og Jenna overrasker: Skal giftes i dag|website=herognu.dk|accessdate =20. juli 2024}}.</ref> I juni 2024 afslørede parret, at de ventede barn.<ref>{{cite web |url=https://www.billedbladet.dk/kendte/jenna-bagge-og-albert-rosin-harson-deler-lykkelig-nyhed-vi-skal-vaere-foraeldre |title=Jenna Bagge og Albert Rosin Harson deler lykkelig nyhed: Vi skal være forældre |author= Caroline Andersen|publisher=billedbladet.dk|date= 6. juni 2024|accessdate =6. juni 2024}}</ref> Bagge fødte parrets søn i december 2024.<ref>{{Cite web|title=Jenna Bagge og Albert Harson er blevet forældre: Se det søde billede her|url=https://www.alt.dk/boern/jenna-bagge-har-fodt/4633959|website=www.alt.dk|date=2024-12-15|access-date=2025-11-27|language=da-DK|first=Susanne|last=Knutzen}}</ref> Bagge og Harson mødte hinanden, da de i 2020 var dansepartnere i 17. sæson af ''[[Vild med dans]]''. Blot få uger inde i konkurrencen opstod der rygter om Bagge og Harson var i et begyndende forhold,<ref>{{Cite web|title='Vild med dans'-stjerne om kæresterygter: 'Det kommer jeg til at savne'|url=https://www.bt.dk/kendte/vild-med-dans-stjerne-om-kaeresterygter-det-kommer-jeg-til-at-savne|website=B.T.|date=2020-12-19|access-date=2025-11-27|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> men begge parter udtalte siden at de først indledte et forhold efter ''Vild med dans''’ afslutning.<ref>{{Cite web|title=Alle troede, de fandt sammen i 'Vild med dans': 'Det var en lidt underlig størrelse – men så udviklede det sig'|url=https://www.bt.dk/kendte/alle-troede-de-fandt-sammen-i-vild-med-dans-det-var-en-lidt-underlig-stoerrelse--men-saa-udviklede-det-sig|website=B.T.|date=2022-11-07|access-date=2025-11-27|language=da-DK|first=Lykke|last=Buhl}}</ref> De offentliggjorde at være i forhold med hinanden i august 2021.<ref name=":1">{{Cite web|title=Køber lejlighed for seks millioner|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/koeber-lejlighed-for-seks-millioner/10054417|website=Ekstra Bladet|date=2023-12-09|access-date=2025-11-27|language=da|first=Josephine|last=Nedergaard}}</ref> I december 2023 købte parret en lejlighed sammen i [[Carlsberg Byen]] for 6 mio. kroner.<ref name=":1" /> I 2024 medvirkede Bagge og Harson sammen i [[DR]]-programmet ''De unge kærester'', hvor de udtalte sig om deres 14 års aldersforskel.<ref>{{Cite web|title=Albert Rosin Harson og Jenna Bagge sætter ord på aldersforskel i ”De unge kærester” på DR|url=https://www.seoghoer.dk/streaming/albert-rosin-harson-og-jenna-bagge-saetter-ord-paa-aldersforskel-i-de-unge-kaerester-paa|website=SE og HØR|date=2024-07-05|access-date=2025-11-27|language=da}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1989|Levende|Bagge, Jenna}} [[Kategori:Professionelle dansere i Vild med dans]] [[Kategori:Dansere fra Danmark]] qp7f24occ0oga0vq5qw3t7dxwej36pj 0 1013685 12274370 12127038 2026-05-07T15:10:28Z Makenzis 299871 12274370 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub |kort_klubnavn = Dijon FCO |billede = |fulde_klubnavn = Dijon Football Côte d'Or |kælenavn(e) = |dato_grundlagt = 2006 |hjemmebane = [[Stade des Poussots]] |hjemmebane_by = [[Dijon]] |hjemmebane_nation = Frankrig |hjemmebane_kapacitet = 1.500 |formand = |cheftræner = Yannick Chandioux |nuværende_liga = [[Première Ligue]] |nuværende_sæson = 2026-27 |sidste_liga = [[Première Ligue]] |sidste_sæson = 2025-26 |sidste_slutplacering = 6. |websted = https://www.dfco.fr/dfco-feminin | pattern_la1 = _dijonfco1819h | pattern_b1 = _dijonfco1819h | pattern_ra1 = _dijonfcso1819h | pattern_sh1 = _dijonfco1819h | pattern_so1 = _lottofootballdijonfco1819h | leftarm1 = E50001 | body1 = E50001 | rightarm1 = E50001 | shorts1 = E50001 | socks1 = E50001 | pattern_la2 = _dijonfco1819a | pattern_b2 = _dijonfco1819a | pattern_ra2 = _dijonfcso1819a | pattern_sh2 = _dijonfco1819a | pattern_so2 = _lottofootballdijonfco1819a | leftarm2 = 002C4C | body2 = 002C4C | rightarm2 = 002C4C | shorts2 = 002C4C | socks2 = 002C4C | pattern_la3 = _dfco1617a | pattern_b3 = _dijonfco1819t | pattern_ra3 = _dfco1617a | pattern_sh3 = _dijonfco1819t | pattern_so3 = _lottofootballblacklogo | leftarm3 = FFFFFF | body3 = FFFFFF | rightarm3 = FFFFFF | shorts3 = FFFFFF | socks3 = FFFFFF }} '''Dijon Football Côte d'Or''', oftest kaldt '''Dijon FCO''' eller blot '''Dijon''' er en fransk fodboldklub for kvinder, baseret i [[Dijon]]. Klubben har været kvindernes afdeling af [[Dijon FCO]] siden 2006.<ref>{{cite web|url=https://www.dfco.fr/dfco-feminin|publisher=Dijon FCO|language=fr|accessdate=9. december 2018|title=Club - Un Club Ambitieux|archive-date=16. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180816130811/https://www.dfco.fr/dfco-feminin|url-status=ok}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] 393im41d88b19axxd0pkzhsolir6h0s 0 1032977 12274673 11369218 2026-05-08T04:54:11Z A House Is Not a Motel 563506 Logo 12274673 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Logo = AKG logo.svg | wikidata = alle }} [[Fil:AKG_K240_headphones.jpg|thumb|Headphones ''K 240 Studio'']] [[Fil:AKG_at_Revox_B795_LP-player_(3870710127crop).jpg|thumb|AKG S8X pickup]] [[Fil:AKG C214 Condenser microphone.jpg|thumb|upright=0.5|AKG C214 Kondensatormikrofon]] '''AKG Acoustics''' er et østrigsk firma som laver [[mikrofon]]er, [[høretelefon]]er og [[Pickup (grammofon)|pickupper]].<ref>[http://www.vintage-hifi-classics.de/assets/plugindata/poolc/test40tonabnehmer.pdf HiFi-Stereophonie 11/1982 særlig side 4 på PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200922165829/http://www.vintage-hifi-classics.de/assets/plugindata/poolc/test40tonabnehmer.pdf |date=22. september 2020 }} (tysk; PDF, 3,4 MB), 21 maj 2020.</ref> Selskabet blev etableret i 1947. AKG Acoustics har hovedkontor i [[Wien]] i [[Østrig]]. I 2016 omsatte virksomheden (Harman International Industries, 2017 [[Samsung]]).<ref>[http://www.handelsblatt.com/unternehmen/it-medien/samsung-uebernimmt-harman-vom-audio-zum-vernetzten-auto/14842868.html handelsblatt.com, Samsung übernimmt Harman: Vom Audio zum vernetzten Auto] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180522043331/http://www.handelsblatt.com/unternehmen/it-medien/samsung-uebernimmt-harman-vom-audio-zum-vernetzten-auto/14842868.html |date=22. maj 2018 }} (tysk)</ref> == Eksterne henvisninger == {{commonscat|AKG Acoustics}} * [https://www.akg.com/ Officielt websted] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200517030114/https://www.akg.com/ |date=17. maj 2020 }} == Referencer == {{reflist}} {{AT-firmastub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Østrig]] [[Kategori:Audiologiske apparater]] [[Kategori:Etableret i 1947]] [[Kategori:Samsung]] gjea0me75y1qru3w334nbdvbaoa3a33 0 1036231 12274561 11845578 2026-05-07T20:58:00Z Indixipui 385133 Flere detaljer, baseret på et større antal kilder og referencer 12274561 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Susie Haxthausen |image = Susie Haxthausen.jpg |caption = |fødselsdato = {{dato og alder|1945|11|17}} |fødested = [[København]], [[Danmark]] |beskæftigelse = Forfatter, filminstruktør, historiefortæller |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |forældre = [[Tørk Haxthausen]] (far)<br>Elisabeth Levy (mor) |bopæl = |hjemmeside = https://susiehx.dk |kendte roller = }} '''Susie Haxthausen''' (født 17. november 1945 i [[København]]) er en dansk forfatter, filminstruktør og historiefortæller.<ref name="dff">{{Cite web |url=https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Dansk Forfatterforening]] |access-date=2025-05-07}}</ref> Hun er datter af forfatteren og instruktøren [[Tørk Haxthausen]] og cand.psych. Elisabeth Levy.<ref name="dfi">{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> Hendes virke spænder over film og teater, folkesundhedsoplysning for [[Verdenssundhedsorganisationen]], forfattervirksomhed og mundtlig fortælling. == Liv og baggrund == Haxthausen voksede op under skiftende forhold i København og Rørvig, hvor hun siden har boet. Som ung deltog hun i atomvåbenkampagnebevægelsen; hun var medstifter af den svenske Kampagne mod Atomvåben i 1960 og deltog i den danske "snestormmarch" fra Holbæk til København i påsken 1961.<ref name="susiehx-cv">{{Cite web |url=https://susiehx.dk/?page_id=52 |title=CV |publisher=susiehx.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> == Karriere == === Film, teater og uddannelse (1962–1980) === Haxthausen begyndte sin karriere som filmklipper-elev på [[Danmarks Radio]]-TV i 1962–63 og arbejdede efterfølgende som filmklipper, regissørassistent og scriptassistent for bl.a. Minerva Film, ASA Film og DR-TV frem til 1975.<ref name="dff" /> I 1965–66 var hun regissørassistent på Ungdommens Teater (nu [[Betty Nansen Teatret]]).<ref name="dff" /><ref>{{Cite web |url=https://lex.dk/Betty_Nansen_Teatret |title=Betty Nansen Teatret |work=[[lex.dk]] |access-date=2025-05-07}}</ref> Hun var desuden bl.a. skuespiller i Delfax gruppeteater (1967), teatermedarbejder på Vesterbro Ungdomsgård (1967–68) og medlem af turnéteatret Christianshavnsgruppen (1970–72).<ref name="dff" /> Haxthausen gennemgik Filmskolens basiskursus i 1977 og var medlem af [[Det Danske Filmværksted]]s bestyrelse 1981–84.<ref name="susiehx-cv" /><ref>{{Cite web |url=https://denstoredanske.lex.dk/Det_Danske_Filmv%C3%A6rksted |title=Det Danske Filmværksted |work=[[Den Store Danske]], lex.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> I 1973 instruerede hun dokumentarfilmen ''[[Vi føder vores barn]]'' efter manuskript af Lise Loft og Beth Ryde, en film om fødselsforberedelse.<ref>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://da.wikipedia.org/wiki/Vi_f%C3%B8der_vores_barn |title=Vi føder vores barn |work=[[Wikipedia]] |access-date=2025-05-07}}</ref> Samme år var hun medstifter af foreningen [[Forældre og Fødsel]], der blev stiftet den 10. oktober 1973 af Haxthausen, Lise Loft, Annette Tholstrup og Ulla Toft.<ref>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> I 1979 instruerede hun eksperimentalfilmen ''Dig og mig og vi tre'', produceret med støtte fra Det Danske Filmværksted og Sygekassernes Helsefond.<ref>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> Hendes første bog, håndbogen ''Dig og mig og vi tre'' (Gyldendal, 1978), udsprang af det samme arbejde og blev oversat til svensk.<ref name="dff" /> === WHO og folkesundhed (1981–1991) === Fra 1981 til 1991 arbejdede Haxthausen som konsulent for [[Verdenssundhedsorganisationen]]s Europakontor (WHO/EURO) i København. Opgaverne omfattede publikationsformidling, pressekontakt ved internationale konferencer og projektledelse af WHO/EUROs internationale vandreudstilling (1990). I 1990–91 fungerede hun som Regional Officer for Communication and Public Affairs.<ref name="susiehx-cv" /><ref name="dff" /> Hun producerede og instruerede tre film for WHO/EURO: videoerne ''What would you do for Inger?'' (1985) om medicinmisbrug og ''Good morning Mrs Dealer'' (1987) om lægemiddelsalg (manuskript i samarbejde med farmaceut Inga Lunde), samt tegnefilmen ''Take Care'' (1989) med animation af [[Jannik Hastrup]].<ref name="dff" /><ref>{{Cite web |url=https://en.wikipedia.org/wiki/Jannik_Hastrup |title=Jannik Hastrup |work=[[Wikipedia]] |access-date=2025-05-07}}</ref> Haxthausen gennemførte interviewundersøgelser i fire europæiske lande om brug og misbrug af nervemedicin i samarbejde med professor M.N.G. Dukes og var forelæser om psykofarmaka for bl.a. [[Pompidougruppen]] og på WHO-møder. Hun var 1990–2000 medlem af redaktionskomiteen for ''International Journal of Risk and Safety in Medicine'' (Elsevier Science Publishers).<ref name="susiehx-cv" /> === Mundtlig fortælling (2002–2021) === Fra 2002 gennemgik Haxthausen en række kurser i mundtlig fortælling i [[Dansk Forfatterforenings]] regi, bl.a. under [[Vigga Bro]].<ref name="dff" /><ref>{{Cite web |url=https://da.wikipedia.org/wiki/Vigga_Bro |title=Vigga Bro |work=[[Wikipedia]] |access-date=2025-05-07}}</ref> I 2004 blev hun medlem af den dansk-svenske fortællergruppe Beretterakademiet, hvor hun var aktiv til 2021.<ref name="dff" /> I 2010 ledede hun ugekurset på Nordisk Fortællerseminar på Gotland.<ref name="dff" /> Hun arrangerede Sommerfortællinger på Lodsoldermandsgården i Rørvig (2008–2011) og på Kirsebærgården på Nakke (2016–2019) og optrådte på skoler, biblioteker og scener samt i radio og tv.<ref name="dff" /> == Bibliografi == === Romaner === * ''Disse blå øjne'' (Forlaget Hekla, 1985)<ref name="dff" /> * ''Mette død og borte'' (Forlaget Hekla, 1993) – også udgivet som lydbog og som e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref name="dff" /> * ''Mosekonens datter'' (Forlaget Alhambra, 2022) – også udgivet som lydbog<ref>{{Cite web |url=https://www.frydenlund.dk/mosekonens-datter-11355 |title=Mosekonens datter |publisher=Forlaget Alhambra / Frydenlund |access-date=2025-05-07}}</ref> === Faglitteratur og rapporter === * ''Dig og mig og vi tre – en håndbog om samliv og fødsel'' (Gyldendal, 1978) – oversat til svensk<ref name="dff" /> * ''noget af – Historien om Forældre og Fødsel'' (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1993) – e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> * ''Report on how to build a travelling exhibition'' (WHO/EURO, 1990)<ref name="susiehx-cv" /> * ''15 lives with tranquillizers'' (WHO/EURO, 1987) – i samarbejde med professor M.N.G. Dukes<ref name="susiehx-cv" /> * Artikel om brug af nervemedicin i Europa i: M.E. Vartanian et al., ''Tranquillizing Drugs: Interaction with society'', Excerpta Medica International Congress Series 739 (Elsevier Science Publishers, 1987)<ref name="susiehx-cv" /> === Børnebøger === * ''Drengen som elskede at klatre i træer'', ill. Bente Bech (Borgens Forlag, 1998)<ref name="dff" /> === Redaktion === * Elisabeth Levy: ''Et dukkehus i Nyhavn'' (Borgens Forlag, 1998) – redigeret post mortem<ref name="dff" /> === Antologier (udvalg) === * ''Med alderen'' (Aschehoug, 2004) – red. Sabine Celeste Svendsen<ref name="dff" /> * ''Landet længere væk'' (Høst & Søn, 2002)<ref name="dff" /> * ''Nu kan Hald være mere end nok'' (Hald Hovedgaard, 2003)<ref name="dff" /> * ''117 Stemmer'' (Forlaget Epigraf, 2012) – red. Mikael Svennevig<ref name="dff" /> * ''Øst for Vesterhavet'' (Foreningen Litteratour, 2017) – red. Karsten Bjarnholt og Egon Clausen<ref name="dff" /> * ''Vi var engang på Lodsoldermandsgården'' (Forlaget Underskoven, 2016)<ref name="dff" /> === Film (instruktion og manuskript) === * ''[[Vi føder vores barn]]'' (1973)<ref>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> * ''Dig og mig og vi tre'' (1979)<ref>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> * ''What would you do for Inger?'' (WHO/EURO, 1985)<ref name="dff" /> * ''Good morning Mrs Dealer'' (WHO/EURO, 1987)<ref name="dff" /> * ''Take Care'' (WHO/EURO, 1989) – tegnefilm, animation: [[Jannik Hastrup]]<ref name="dff" /> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://susiehx.dk/ Officielt website] (arkiveret) * [https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på [[Det Danske Filminstitut]]s Filmdatabase * [https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ Susie Haxthausen] på [[Dansk Forfatterforening]]s hjemmeside * [https://litteratursiden.dk/forfattere/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på Litteratursiden [[Kategori:Danske forfattere i det 20. århundrede]] [[Kategori:Danske forfattere i det 21. århundrede]] [[Kategori:Danske filminstruktører]] [[Kategori:Historiefortællere]] [[Kategori:Kvindelige forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Født 1945]] hx9kgivlsgopcq6cnc6l06mxpp3ak3e 12274762 12274561 2026-05-08T06:55:22Z Hjart 190510 oprydning + wikilinks mm 12274762 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Susie Haxthausen |image = Susie Haxthausen.jpg |caption = |fødselsdato = {{dato og alder|1945|11|17}} |fødested = [[København]], [[Danmark]] |beskæftigelse = Forfatter, filminstruktør, historiefortæller |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |forældre = [[Tørk Haxthausen]] (far)<br>Elisabeth Levy (mor) |bopæl = |hjemmeside = https://susiehx.dk |kendte roller = }} '''Susie Haxthausen''' (født 17. november 1945 i [[København]]) er en dansk [[forfatter]], [[filminstruktør]] og historiefortæller.<ref name="dff"/> Hun er datter af forfatteren og instruktøren [[Tørk Haxthausen]] og cand.psych. Elisabeth Levy.<ref name="dfi"/> Hendes virke spænder over film og teater, folkesundhedsoplysning for [[Verdenssundhedsorganisationen]], forfattervirksomhed og mundtlig [[Fortælling (storytelling)|fortælling]]. == Liv og baggrund == Haxthausen voksede op under skiftende forhold i København og [[Rørvig]], hvor hun siden har boet. Som ung deltog hun i [[atomvåben]]kampagnebevægelsen; hun var i 1960 medstifter af den svenske Kampagne mod Atomvåben og deltog i den danske "snestormmarch" fra [[Holbæk]] til København i [[påske]]n 1961.<ref name="susiehx-cv"/> == Karriere == === Film, teater og uddannelse (1962–1980) === Haxthausen begyndte sin karriere som filmklipper-elev på [[Danmarks Radio]]-TV i 1962–63 og arbejdede efterfølgende som filmklipper, regissørassistent og scriptassistent for bl.a. [[Minerva Film]], [[ASA Film]] og [[DR TV]] frem til 1975.<ref name="dff" /> I 1965–66 var hun regissørassistent på Ungdommens Teater (nu [[Betty Nansen Teatret]]).<ref name="dff" /><ref>{{Cite DSD|Betty Nansen Teatret|hentet=2026-05-08}}</ref> Hun var desuden bl.a. skuespiller i Delfax gruppeteater (1967), teatermedarbejder på [[Vesterbro Ungdomsgård]] (1967–68) og medlem af turnéteatret Christianshavnsgruppen (1970–72).<ref name="dff" /> Haxthausen gennemgik Filmskolens basiskursus i 1977 og var medlem af [[Det Danske Filmværksted]]s bestyrelse 1981–84.<ref name="susiehx-cv" /><ref>{{Cite DSD|Det Danske Filmværksted|hentet=2026-05-08}}</ref> I 1973 instruerede hun [[dokumentarfilm]]en ''[[Vi føder vores barn]]'' efter manuskript af Lise Loft og Beth Ryde, en film om [[fødsel]]sforberedelse.<ref name=føder/> Samme år var hun medstifter af foreningen [[Forældre og Fødsel]], der blev stiftet den 10. oktober 1973 af Haxthausen, Lise Loft, Annette Tholstrup og Ulla Toft.<ref>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> I 1979 instruerede hun [[eksperimentalfilm]]en ''[[Dig og mig og vi tre]]'', produceret med støtte fra Det Danske Filmværksted og Sygekassernes Helsefond.<ref name=tre/> Hendes første bog, håndbogen ''Dig og mig og vi tre'' ([[Gyldendal]], 1978), udsprang af det samme arbejde og blev oversat til [[Svensk (sprog)|svensk]].<ref name="dff" /> === WHO og folkesundhed (1981–1991) === Fra 1981 til 1991 arbejdede Haxthausen som konsulent for [[Verdenssundhedsorganisationen]]s Europakontor (WHO/EURO) i København. Opgaverne omfattede publikationsformidling, pressekontakt ved internationale konferencer og projektledelse af WHO/EUROs internationale vandreudstilling (1990). I 1990–91 fungerede hun som Regional Officer for Communication and Public Affairs.<ref name="susiehx-cv" /><ref name="dff" /> Hun producerede og instruerede tre film for WHO/EURO: videoerne ''What would you do for Inger?'' (1985) om medicinmisbrug og ''Good morning Mrs Dealer'' (1987) om [[lægemiddel]]salg (manuskript i samarbejde med farmaceut Inga Lunde), samt tegnefilmen ''Take Care'' (1989) med animation af [[Jannik Hastrup]].<ref name="dff" /> Haxthausen gennemførte interviewundersøgelser i fire europæiske lande om brug og misbrug af nervemedicin i samarbejde med professor M.N.G. Dukes og var forelæser om [[psykofarmaka]] for bl.a. [[Pompidougruppen]] og på WHO-møder. Hun var 1990–2000 medlem af redaktionskomiteen for ''International Journal of Risk and Safety in Medicine'' (Elsevier Science Publishers).<ref name="susiehx-cv" /> === Mundtlig fortælling (2002–2021) === Fra 2002 gennemgik Haxthausen en række kurser i mundtlig fortælling i [[Dansk Forfatterforenings]] regi, bl.a. under [[Vigga Bro]].<ref name="dff" /> I 2004 blev hun medlem af den dansk-svenske fortællergruppe Beretterakademiet, hvor hun var aktiv til 2021.<ref name="dff" /> I 2010 ledede hun ugekurset på Nordisk Fortællerseminar på [[Gotland]].<ref name="dff" /> Hun arrangerede Sommerfortællinger på Lodsoldermandsgården i [[Rørvig]] (2008–2011) og på Kirsebærgården på [[Nakke (bebyggelse)|Nakke]] (2016–2019) og optrådte på skoler, biblioteker og scener samt i radio og tv.<ref name="dff" /> == Bibliografi == === Romaner === * ''Disse blå øjne'' (Forlaget Hekla, 1985)<ref name="dff" /> * ''Mette død og borte'' (Forlaget Hekla, 1993) – også udgivet som [[lydbog]] og som [[e-bog]] ([[Lindhardt & Ringhof]], 2017)<ref name="dff" /> * ''Mosekonens datter'' (Forlaget Alhambra, 2022) – også udgivet som lydbog<ref>{{Cite web |url=https://www.frydenlund.dk/mosekonens-datter-11355 |title=Mosekonens datter |publisher=Forlaget Alhambra / Frydenlund |access-date=2025-05-07}}</ref> === Faglitteratur og rapporter === * ''Dig og mig og vi tre – en håndbog om samliv og fødsel'' (Gyldendal, 1978) – oversat til svensk<ref name="dff" /> * ''noget af – Historien om Forældre og Fødsel'' (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1993) – e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> * ''Report on how to build a travelling exhibition'' (WHO/EURO, 1990)<ref name="susiehx-cv" /> * ''15 lives with tranquillizers'' (WHO/EURO, 1987) – i samarbejde med professor M.N.G. Dukes<ref name="susiehx-cv" /> * Artikel om brug af nervemedicin i Europa i: M.E. Vartanian et al., ''Tranquillizing Drugs: Interaction with society'', Excerpta Medica International Congress Series 739 (Elsevier Science Publishers, 1987)<ref name="susiehx-cv" /> === Børnebøger === * ''Drengen som elskede at klatre i træer'', ill. Bente Bech ([[Borgens Forlag]], 1998)<ref name="dff" /> === Redaktion === * Elisabeth Levy: ''Et dukkehus i Nyhavn'' (Borgens Forlag, 1998) – redigeret post mortem<ref name="dff" /> === Antologier (udvalg) === * ''Med alderen'' ([[Aschehoug Dansk Forlag|Aschehoug]], 2004) – red. Sabine Celeste Svendsen<ref name="dff" /> * ''Landet længere væk'' ([[Høst & Søn]], 2002)<ref name="dff" /> * ''Nu kan Hald være mere end nok'' ([[Hald Hovedgård]], 2003)<ref name="dff" /> * ''117 Stemmer'' (Forlaget Epigraf, 2012) – red. Mikael Svennevig<ref name="dff" /> * ''Øst for Vesterhavet'' (Foreningen Litteratour, 2017) – red. Karsten Bjarnholt og Egon Clausen<ref name="dff" /> * ''Vi var engang på Lodsoldermandsgården'' (Forlaget Underskoven, 2016)<ref name="dff" /> === Film (instruktion og manuskript) === * ''[[Vi føder vores barn]]'' (1973)<ref name=føder/> * ''Dig og mig og vi tre'' (1979)<ref name=tre/> * ''Good morning Mrs Dealer'' (WHO/EURO, 1987)<ref name="dff" /> * ''Take Care'' (WHO/EURO, 1989) – tegnefilm, animation: [[Jannik Hastrup]]<ref name="dff" /> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dff">{{Cite web |url=https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Dansk Forfatterforening]] |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="dfi">{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="susiehx-cv">{{Cite web |url=https://susiehx.dk/?page_id=52 |title=CV |publisher=susiehx.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=føder>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=tre>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [https://susiehx.dk/ Officielt website] (arkiveret) * [https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på [[Det Danske Filminstitut]]s Filmdatabase * [https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ Susie Haxthausen] på [[Dansk Forfatterforening]]s hjemmeside * [https://litteratursiden.dk/forfattere/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på Litteratursiden {{FD|1945||Haxthausen,Susie}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark]] puowly2z5lzj9yqth2mmhaaxqln66ll 12274768 12274762 2026-05-08T07:00:35Z Hjart 190510 lidt mere 12274768 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Susie Haxthausen |image = Susie Haxthausen.jpg |caption = |fødselsdato = {{dato og alder|1945|11|17}} |fødested = [[København]], [[Danmark]] |beskæftigelse = Forfatter, filminstruktør, historiefortæller |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |forældre = [[Tørk Haxthausen]] (far)<br>Elisabeth Levy (mor) |bopæl = |hjemmeside = https://susiehx.dk |kendte roller = }} '''Susie Haxthausen''' (født [[17. november]] [[1945]] i [[København]]) er en dansk [[forfatter]], [[filminstruktør]] og historiefortæller.<ref name="dff"/> Hun er datter af forfatteren og instruktøren [[Tørk Haxthausen]] og cand.psych. Elisabeth Levy.<ref name="dfi"/> Hendes virke spænder over film og teater, folkesundhedsoplysning for [[Verdenssundhedsorganisationen]], forfattervirksomhed og mundtlig [[Fortælling (storytelling)|fortælling]]. == Liv og baggrund == Haxthausen voksede op under skiftende forhold i København og [[Rørvig]], hvor hun siden har boet. Som ung deltog hun i [[atomvåben]]kampagnebevægelsen; hun var i 1960 medstifter af den svenske Kampagne mod Atomvåben og deltog i den danske "snestormmarch" fra [[Holbæk]] til København i [[påske]]n 1961.<ref name="susiehx-cv"/> == Karriere == === Film, teater og uddannelse (1962–1980) === Haxthausen begyndte sin karriere som filmklipper-elev på [[Danmarks Radio]]-TV i 1962–63 og arbejdede efterfølgende som filmklipper, regissørassistent og scriptassistent for bl.a. [[Minerva Film]], [[ASA Film]] og [[DR TV]] frem til 1975.<ref name="dff" /> I 1965–66 var hun regissørassistent på Ungdommens Teater (nu [[Betty Nansen Teatret]]).<ref name="dff" /><ref>{{Cite DSD|Betty Nansen Teatret|hentet=2026-05-08}}</ref> Hun var desuden bl.a. skuespiller i Delfax gruppeteater (1967), teatermedarbejder på [[Vesterbro Ungdomsgård]] (1967–68) og medlem af turnéteatret Christianshavnsgruppen (1970–72).<ref name="dff" /> Haxthausen gennemgik Filmskolens basiskursus i 1977 og var medlem af [[Det Danske Filmværksted]]s bestyrelse 1981–84.<ref name="susiehx-cv" /><ref>{{Cite DSD|Det Danske Filmværksted|hentet=2026-05-08}}</ref> I 1973 instruerede hun [[dokumentarfilm]]en ''[[Vi føder vores barn]]'' efter manuskript af Lise Loft og Beth Ryde, en film om [[fødsel]]sforberedelse.<ref name=føder/> Samme år var hun medstifter af foreningen [[Forældre og Fødsel]], der blev stiftet den 10. oktober 1973 af Haxthausen, Lise Loft, Annette Tholstrup og Ulla Toft.<ref name=vores/> I 1979 instruerede hun [[eksperimentalfilm]]en ''[[Dig og mig og vi tre]]'', produceret med støtte fra Det Danske Filmværksted og Sygekassernes Helsefond.<ref name=tre/> Hendes første bog, håndbogen ''Dig og mig og vi tre'' ([[Gyldendal]], 1978), udsprang af det samme arbejde og blev oversat til [[Svensk (sprog)|svensk]].<ref name="dff" /> === WHO og folkesundhed (1981–1991) === Fra 1981 til 1991 arbejdede Haxthausen som konsulent for [[Verdenssundhedsorganisationen]]s Europakontor (WHO/EURO) i København. Opgaverne omfattede publikationsformidling, pressekontakt ved internationale konferencer og projektledelse af WHO/EUROs internationale vandreudstilling (1990). I 1990–91 fungerede hun som Regional Officer for Communication and Public Affairs.<ref name="susiehx-cv" /><ref name="dff" /> Hun producerede og instruerede tre film for WHO/EURO: videoerne ''What would you do for Inger?'' (1985) om medicinmisbrug og ''Good morning Mrs Dealer'' (1987) om [[lægemiddel]]salg (manuskript i samarbejde med farmaceut Inga Lunde), samt tegnefilmen ''Take Care'' (1989) med animation af [[Jannik Hastrup]].<ref name="dff" /> Haxthausen gennemførte interviewundersøgelser i fire europæiske lande om brug og misbrug af nervemedicin i samarbejde med professor M.N.G. Dukes og var forelæser om [[psykofarmaka]] for bl.a. [[Pompidougruppen]] og på WHO-møder. Hun var 1990–2000 medlem af redaktionskomiteen for ''International Journal of Risk and Safety in Medicine'' (Elsevier Science Publishers).<ref name="susiehx-cv" /> === Mundtlig fortælling (2002–2021) === Fra 2002 gennemgik Haxthausen en række kurser i mundtlig fortælling i [[Dansk Forfatterforenings]] regi, bl.a. under [[Vigga Bro]].<ref name="dff" /> I 2004 blev hun medlem af den dansk-svenske fortællergruppe Beretterakademiet, hvor hun var aktiv til 2021.<ref name="dff" /> I 2010 ledede hun ugekurset på Nordisk Fortællerseminar på [[Gotland]].<ref name="dff" /> Hun arrangerede Sommerfortællinger på Lodsoldermandsgården i [[Rørvig]] (2008–2011) og på Kirsebærgården på [[Nakke (bebyggelse)|Nakke]] (2016–2019) og optrådte på skoler, biblioteker og scener samt i radio og tv.<ref name="dff" /> == Bibliografi == === Romaner === * ''Disse blå øjne'' (Forlaget Hekla, 1985)<ref name="dff" /> * ''Mette død og borte'' (Forlaget Hekla, 1993) – også udgivet som [[lydbog]] og som [[e-bog]] ([[Lindhardt & Ringhof]], 2017)<ref name="dff" /> * ''Mosekonens datter'' (Forlaget Alhambra, 2022) – også udgivet som lydbog<ref>{{Cite web |url=https://www.frydenlund.dk/mosekonens-datter-11355 |title=Mosekonens datter |publisher=Forlaget Alhambra / Frydenlund |access-date=2025-05-07}}</ref> === Faglitteratur og rapporter === * ''Dig og mig og vi tre – en håndbog om samliv og fødsel'' (Gyldendal, 1978) – oversat til svensk<ref name="dff" /> * ''noget af – Historien om Forældre og Fødsel'' (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1993) – e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref name=vores/> * ''Report on how to build a travelling exhibition'' (WHO/EURO, 1990)<ref name="susiehx-cv" /> * ''15 lives with tranquillizers'' (WHO/EURO, 1987) – i samarbejde med professor M.N.G. Dukes<ref name="susiehx-cv" /> * Artikel om brug af nervemedicin i Europa i: M.E. Vartanian et al., ''Tranquillizing Drugs: Interaction with society'', Excerpta Medica International Congress Series 739 (Elsevier Science Publishers, 1987)<ref name="susiehx-cv" /> === Børnebøger === * ''Drengen som elskede at klatre i træer'', ill. Bente Bech ([[Borgens Forlag]], 1998)<ref name="dff" /> === Redaktion === * Elisabeth Levy: ''Et dukkehus i Nyhavn'' (Borgens Forlag, 1998) – redigeret post mortem<ref name="dff" /> === Antologier (udvalg) === * ''Med alderen'' ([[Aschehoug Dansk Forlag|Aschehoug]], 2004) – red. Sabine Celeste Svendsen<ref name="dff" /> * ''Landet længere væk'' ([[Høst & Søn]], 2002)<ref name="dff" /> * ''Nu kan Hald være mere end nok'' ([[Hald Hovedgård]], 2003)<ref name="dff" /> * ''117 Stemmer'' (Forlaget Epigraf, 2012) – red. Mikael Svennevig<ref name="dff" /> * ''Øst for Vesterhavet'' (Foreningen Litteratour, 2017) – red. Karsten Bjarnholt og Egon Clausen<ref name="dff" /> * ''Vi var engang på Lodsoldermandsgården'' (Forlaget Underskoven, 2016)<ref name="dff" /> === Film (instruktion og manuskript) === * ''[[Vi føder vores barn]]'' (1973)<ref name=føder/> * ''Dig og mig og vi tre'' (1979)<ref name=tre/> * ''Good morning Mrs Dealer'' (WHO/EURO, 1987)<ref name="dff" /> * ''Take Care'' (WHO/EURO, 1989) – tegnefilm, animation: [[Jannik Hastrup]]<ref name="dff" /> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dff">{{Cite web |url=https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Dansk Forfatterforening]] |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="dfi">{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="susiehx-cv">{{Cite web |url=https://susiehx.dk/?page_id=52 |title=CV |publisher=susiehx.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=føder>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=tre>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=vores>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|https://susiehx.dk/}} * [https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ Susie Haxthausen] på [[Dansk Forfatterforening]]s hjemmeside * [https://litteratursiden.dk/forfattere/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på Litteratursiden {{Filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1945||Haxthausen,Susie}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark]] r55eaai8hqhlzg0tp0f0ash49b9ox32 12274772 12274768 2026-05-08T07:05:32Z Hjart 190510 Fjernede [[Kategori:Forfattere fra Danmark]]; Tilføjede [[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274772 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Susie Haxthausen |image = Susie Haxthausen.jpg |caption = |fødselsdato = {{dato og alder|1945|11|17}} |fødested = [[København]], [[Danmark]] |beskæftigelse = Forfatter, filminstruktør, historiefortæller |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |forældre = [[Tørk Haxthausen]] (far)<br>Elisabeth Levy (mor) |bopæl = |hjemmeside = https://susiehx.dk |kendte roller = }} '''Susie Haxthausen''' (født [[17. november]] [[1945]] i [[København]]) er en dansk [[forfatter]], [[filminstruktør]] og historiefortæller.<ref name="dff"/> Hun er datter af forfatteren og instruktøren [[Tørk Haxthausen]] og cand.psych. Elisabeth Levy.<ref name="dfi"/> Hendes virke spænder over film og teater, folkesundhedsoplysning for [[Verdenssundhedsorganisationen]], forfattervirksomhed og mundtlig [[Fortælling (storytelling)|fortælling]]. == Liv og baggrund == Haxthausen voksede op under skiftende forhold i København og [[Rørvig]], hvor hun siden har boet. Som ung deltog hun i [[atomvåben]]kampagnebevægelsen; hun var i 1960 medstifter af den svenske Kampagne mod Atomvåben og deltog i den danske "snestormmarch" fra [[Holbæk]] til København i [[påske]]n 1961.<ref name="susiehx-cv"/> == Karriere == === Film, teater og uddannelse (1962–1980) === Haxthausen begyndte sin karriere som filmklipper-elev på [[Danmarks Radio]]-TV i 1962–63 og arbejdede efterfølgende som filmklipper, regissørassistent og scriptassistent for bl.a. [[Minerva Film]], [[ASA Film]] og [[DR TV]] frem til 1975.<ref name="dff" /> I 1965–66 var hun regissørassistent på Ungdommens Teater (nu [[Betty Nansen Teatret]]).<ref name="dff" /><ref>{{Cite DSD|Betty Nansen Teatret|hentet=2026-05-08}}</ref> Hun var desuden bl.a. skuespiller i Delfax gruppeteater (1967), teatermedarbejder på [[Vesterbro Ungdomsgård]] (1967–68) og medlem af turnéteatret Christianshavnsgruppen (1970–72).<ref name="dff" /> Haxthausen gennemgik Filmskolens basiskursus i 1977 og var medlem af [[Det Danske Filmværksted]]s bestyrelse 1981–84.<ref name="susiehx-cv" /><ref>{{Cite DSD|Det Danske Filmværksted|hentet=2026-05-08}}</ref> I 1973 instruerede hun [[dokumentarfilm]]en ''[[Vi føder vores barn]]'' efter manuskript af Lise Loft og Beth Ryde, en film om [[fødsel]]sforberedelse.<ref name=føder/> Samme år var hun medstifter af foreningen [[Forældre og Fødsel]], der blev stiftet den 10. oktober 1973 af Haxthausen, Lise Loft, Annette Tholstrup og Ulla Toft.<ref name=vores/> I 1979 instruerede hun [[eksperimentalfilm]]en ''[[Dig og mig og vi tre]]'', produceret med støtte fra Det Danske Filmværksted og Sygekassernes Helsefond.<ref name=tre/> Hendes første bog, håndbogen ''Dig og mig og vi tre'' ([[Gyldendal]], 1978), udsprang af det samme arbejde og blev oversat til [[Svensk (sprog)|svensk]].<ref name="dff" /> === WHO og folkesundhed (1981–1991) === Fra 1981 til 1991 arbejdede Haxthausen som konsulent for [[Verdenssundhedsorganisationen]]s Europakontor (WHO/EURO) i København. Opgaverne omfattede publikationsformidling, pressekontakt ved internationale konferencer og projektledelse af WHO/EUROs internationale vandreudstilling (1990). I 1990–91 fungerede hun som Regional Officer for Communication and Public Affairs.<ref name="susiehx-cv" /><ref name="dff" /> Hun producerede og instruerede tre film for WHO/EURO: videoerne ''What would you do for Inger?'' (1985) om medicinmisbrug og ''Good morning Mrs Dealer'' (1987) om [[lægemiddel]]salg (manuskript i samarbejde med farmaceut Inga Lunde), samt tegnefilmen ''Take Care'' (1989) med animation af [[Jannik Hastrup]].<ref name="dff" /> Haxthausen gennemførte interviewundersøgelser i fire europæiske lande om brug og misbrug af nervemedicin i samarbejde med professor M.N.G. Dukes og var forelæser om [[psykofarmaka]] for bl.a. [[Pompidougruppen]] og på WHO-møder. Hun var 1990–2000 medlem af redaktionskomiteen for ''International Journal of Risk and Safety in Medicine'' (Elsevier Science Publishers).<ref name="susiehx-cv" /> === Mundtlig fortælling (2002–2021) === Fra 2002 gennemgik Haxthausen en række kurser i mundtlig fortælling i [[Dansk Forfatterforenings]] regi, bl.a. under [[Vigga Bro]].<ref name="dff" /> I 2004 blev hun medlem af den dansk-svenske fortællergruppe Beretterakademiet, hvor hun var aktiv til 2021.<ref name="dff" /> I 2010 ledede hun ugekurset på Nordisk Fortællerseminar på [[Gotland]].<ref name="dff" /> Hun arrangerede Sommerfortællinger på Lodsoldermandsgården i [[Rørvig]] (2008–2011) og på Kirsebærgården på [[Nakke (bebyggelse)|Nakke]] (2016–2019) og optrådte på skoler, biblioteker og scener samt i radio og tv.<ref name="dff" /> == Bibliografi == === Romaner === * ''Disse blå øjne'' (Forlaget Hekla, 1985)<ref name="dff" /> * ''Mette død og borte'' (Forlaget Hekla, 1993) – også udgivet som [[lydbog]] og som [[e-bog]] ([[Lindhardt & Ringhof]], 2017)<ref name="dff" /> * ''Mosekonens datter'' (Forlaget Alhambra, 2022) – også udgivet som lydbog<ref>{{Cite web |url=https://www.frydenlund.dk/mosekonens-datter-11355 |title=Mosekonens datter |publisher=Forlaget Alhambra / Frydenlund |access-date=2025-05-07}}</ref> === Faglitteratur og rapporter === * ''Dig og mig og vi tre – en håndbog om samliv og fødsel'' (Gyldendal, 1978) – oversat til svensk<ref name="dff" /> * ''noget af – Historien om Forældre og Fødsel'' (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1993) – e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref name=vores/> * ''Report on how to build a travelling exhibition'' (WHO/EURO, 1990)<ref name="susiehx-cv" /> * ''15 lives with tranquillizers'' (WHO/EURO, 1987) – i samarbejde med professor M.N.G. Dukes<ref name="susiehx-cv" /> * Artikel om brug af nervemedicin i Europa i: M.E. Vartanian et al., ''Tranquillizing Drugs: Interaction with society'', Excerpta Medica International Congress Series 739 (Elsevier Science Publishers, 1987)<ref name="susiehx-cv" /> === Børnebøger === * ''Drengen som elskede at klatre i træer'', ill. Bente Bech ([[Borgens Forlag]], 1998)<ref name="dff" /> === Redaktion === * Elisabeth Levy: ''Et dukkehus i Nyhavn'' (Borgens Forlag, 1998) – redigeret post mortem<ref name="dff" /> === Antologier (udvalg) === * ''Med alderen'' ([[Aschehoug Dansk Forlag|Aschehoug]], 2004) – red. Sabine Celeste Svendsen<ref name="dff" /> * ''Landet længere væk'' ([[Høst & Søn]], 2002)<ref name="dff" /> * ''Nu kan Hald være mere end nok'' ([[Hald Hovedgård]], 2003)<ref name="dff" /> * ''117 Stemmer'' (Forlaget Epigraf, 2012) – red. Mikael Svennevig<ref name="dff" /> * ''Øst for Vesterhavet'' (Foreningen Litteratour, 2017) – red. Karsten Bjarnholt og Egon Clausen<ref name="dff" /> * ''Vi var engang på Lodsoldermandsgården'' (Forlaget Underskoven, 2016)<ref name="dff" /> === Film (instruktion og manuskript) === * ''[[Vi føder vores barn]]'' (1973)<ref name=føder/> * ''Dig og mig og vi tre'' (1979)<ref name=tre/> * ''Good morning Mrs Dealer'' (WHO/EURO, 1987)<ref name="dff" /> * ''Take Care'' (WHO/EURO, 1989) – tegnefilm, animation: [[Jannik Hastrup]]<ref name="dff" /> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dff">{{Cite web |url=https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Dansk Forfatterforening]] |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="dfi">{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="susiehx-cv">{{Cite web |url=https://susiehx.dk/?page_id=52 |title=CV |publisher=susiehx.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=føder>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=tre>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=vores>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|https://susiehx.dk/}} * [https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ Susie Haxthausen] på [[Dansk Forfatterforening]]s hjemmeside * [https://litteratursiden.dk/forfattere/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på Litteratursiden {{Filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1945||Haxthausen,Susie}} [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark]] k3d1hjfjlwuzykwqh2rrdwra65we6xh 12274848 12274772 2026-05-08T09:51:13Z Hjart 190510 + wikilinks mm 12274848 wikitext text/x-wiki {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Susie Haxthausen |image = Susie Haxthausen.jpg |caption = |fødselsdato = {{dato og alder|1945|11|17}} |fødested = [[København]], [[Danmark]] |beskæftigelse = Forfatter, filminstruktør, historiefortæller |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansker]] |andre navne = |aktiveår = |forældre = [[Tørk Haxthausen]] (far)<br>Elisabeth Levy (mor) |bopæl = |hjemmeside = https://susiehx.dk |kendte roller = }} '''Susie Haxthausen''' (født [[17. november]] [[1945]] i [[København]]) er en dansk [[forfatter]], [[filminstruktør]] og historiefortæller.<ref name="dff"/> Hun er datter af forfatteren og instruktøren [[Tørk Haxthausen]] og cand.psych. Elisabeth Levy.<ref name="dfi"/> Hendes virke spænder over film og teater, folkesundhedsoplysning for [[Verdenssundhedsorganisationen]], forfattervirksomhed og mundtlig [[Fortælling (storytelling)|fortælling]]. == Liv og baggrund == Haxthausen voksede op under skiftende forhold i København og [[Rørvig]], hvor hun siden har boet. Som ung deltog hun i [[atomvåben]]kampagnebevægelsen; hun var i 1960 medstifter af den svenske Kampagne mod Atomvåben og deltog i den danske "snestormmarch" fra [[Holbæk]] til København i [[påske]]n 1961.<ref name="susiehx-cv"/> == Karriere == === Film, teater og uddannelse (1962–1980) === Haxthausen begyndte sin karriere som filmklipper-elev på [[Danmarks Radio]]-TV i 1962–63 og arbejdede efterfølgende som filmklipper, regissørassistent og scriptassistent for bl.a. [[Minerva Film]], [[ASA Film]] og [[DR TV]] frem til 1975.<ref name="dff" /> I 1965–66 var hun regissørassistent på Ungdommens Teater (nu [[Betty Nansen Teatret]]).<ref name="dff" /><ref>{{Cite DSD|Betty Nansen Teatret|hentet=2026-05-08}}</ref> Hun var desuden bl.a. skuespiller i Delfax gruppeteater (1967), teatermedarbejder på [[Vesterbro Ungdomsgård]] (1967–68) og medlem af turnéteatret Christianshavnsgruppen (1970–72).<ref name="dff" /> Haxthausen gennemgik Filmskolens basiskursus i 1977 og var medlem af [[Det Danske Filmværksted]]s bestyrelse 1981–84.<ref name="susiehx-cv" /><ref>{{Cite DSD|Det Danske Filmværksted|hentet=2026-05-08}}</ref> I 1973 instruerede hun [[dokumentarfilm]]en ''[[Vi føder vores barn]]'' efter manuskript af Lise Loft og Beth Ryde, en film om [[fødsel]]sforberedelse.<ref name=føder/> Samme år var hun medstifter af foreningen [[Forældre og Fødsel]], der blev stiftet den 10. oktober 1973 af Haxthausen, Lise Loft, Annette Tholstrup og Ulla Toft.<ref name=vores/> I 1979 instruerede hun [[eksperimentalfilm]]en ''[[Dig og mig og vi tre]]'', produceret med støtte fra Det Danske Filmværksted og Sygekassernes Helsefond.<ref name=tre/> Hendes første bog, håndbogen ''Dig og mig og vi tre'' ([[Gyldendal]], 1978), udsprang af det samme arbejde og blev oversat til [[Svensk (sprog)|svensk]].<ref name="dff" /> === WHO og folkesundhed (1981–1991) === Fra 1981 til 1991 arbejdede Haxthausen som konsulent for [[Verdenssundhedsorganisationen]]s Europakontor (WHO/EURO) i København. Opgaverne omfattede publikationsformidling, pressekontakt ved internationale konferencer og projektledelse af WHO/EUROs internationale vandreudstilling (1990). I 1990–91 fungerede hun som Regional Officer for Communication and Public Affairs.<ref name="susiehx-cv" /><ref name="dff" /> Hun producerede og instruerede tre film for WHO/EURO: videoerne ''What would you do for Inger?'' (1985) om medicinmisbrug og ''Good morning Mrs Dealer'' (1987) om [[lægemiddel]]salg (manuskript i samarbejde med farmaceut Inga Lunde), samt tegnefilmen ''Take Care'' (1989) med animation af [[Jannik Hastrup]].<ref name="dff" /> Haxthausen gennemførte interviewundersøgelser i fire europæiske lande om brug og misbrug af nervemedicin i samarbejde med professor M.N.G. Dukes og var forelæser om [[psykofarmaka]] for bl.a. [[Pompidougruppen]] og på WHO-møder. Hun var 1990–2000 medlem af redaktionskomiteen for ''International Journal of Risk and Safety in Medicine'' ({{Illsup|en|Elsevier}} Science Publishers).<ref name="susiehx-cv" /> === Mundtlig fortælling (2002–2021) === Fra 2002 gennemgik Haxthausen en række kurser i mundtlig fortælling i [[Dansk Forfatterforenings]] regi, bl.a. under [[Vigga Bro]].<ref name="dff" /> I 2004 blev hun medlem af den dansk-svenske fortællergruppe Beretterakademiet, hvor hun var aktiv til 2021.<ref name="dff" /> I 2010 ledede hun ugekurset på Nordisk Fortællerseminar på [[Gotland]].<ref name="dff" /> Hun arrangerede Sommerfortællinger på Lodsoldermandsgården i [[Rørvig]] (2008–2011) og på Kirsebærgården på [[Nakke (bebyggelse)|Nakke]] (2016–2019) og optrådte på skoler, biblioteker og scener samt i radio og tv.<ref name="dff" /> == Bibliografi == === Romaner === * ''Disse blå øjne'' (Forlaget Hekla, 1985)<ref name="dff" /> * ''Mette død og borte'' (Forlaget Hekla, 1993) – også udgivet som [[lydbog]] og som [[e-bog]] ([[Lindhardt & Ringhof]], 2017)<ref name="dff" /> * ''Mosekonens datter'' (Forlaget Alhambra, 2022) – også udgivet som lydbog<ref>{{Cite web |url=https://www.frydenlund.dk/mosekonens-datter-11355 |title=Mosekonens datter |publisher=Forlaget Alhambra / Frydenlund |access-date=2025-05-07}}</ref> === Faglitteratur og rapporter === * ''Dig og mig og vi tre – en håndbog om samliv og fødsel'' (Gyldendal, 1978) – oversat til svensk<ref name="dff" /> * ''noget af – Historien om Forældre og Fødsel'' ([[Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi]], 1993) – e-bog (Lindhardt & Ringhof, 2017)<ref name=vores/> * ''Report on how to build a travelling exhibition'' (WHO/EURO, 1990)<ref name="susiehx-cv" /> * ''15 lives with tranquillizers'' (WHO/EURO, 1987) – i samarbejde med professor M.N.G. Dukes<ref name="susiehx-cv" /> * Artikel om brug af nervemedicin i Europa i: M.E. Vartanian et al., ''Tranquillizing Drugs: Interaction with society'', Excerpta Medica International Congress Series 739 (Elsevier Science Publishers, 1987)<ref name="susiehx-cv" /> === Børnebøger === * ''Drengen som elskede at klatre i træer'', ill. Bente Bech ([[Borgens Forlag]], 1998)<ref name="dff" /> === Redaktion === * Elisabeth Levy: ''Et dukkehus i Nyhavn'' (Borgens Forlag, 1998) – redigeret post mortem<ref name="dff" /> === Antologier (udvalg) === * ''Med alderen'' ([[Aschehoug Dansk Forlag|Aschehoug]], 2004) – red. Sabine Celeste Svendsen<ref name="dff" /> * ''Landet længere væk'' ([[Høst & Søn]], 2002)<ref name="dff" /> * ''Nu kan Hald være mere end nok'' ([[Hald Hovedgård]], 2003)<ref name="dff" /> * ''117 Stemmer'' (Forlaget Epigraf, 2012) – red. Mikael Svennevig<ref name="dff" /> * ''Øst for Vesterhavet'' (Foreningen Litteratour, 2017) – red. Karsten Bjarnholt og Egon Clausen<ref name="dff" /> * ''Vi var engang på Lodsoldermandsgården'' (Forlaget Underskoven, 2016)<ref name="dff" /> === Film (instruktion og manuskript) === * ''[[Vi føder vores barn]]'' (1973)<ref name=føder/> * ''Dig og mig og vi tre'' (1979)<ref name=tre/> * ''Good morning Mrs Dealer'' (WHO/EURO, 1987)<ref name="dff" /> * ''Take Care'' (WHO/EURO, 1989) – tegnefilm, animation: [[Jannik Hastrup]]<ref name="dff" /> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dff">{{Cite web |url=https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Dansk Forfatterforening]] |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="dfi">{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/susie-haxthausen |title=Susie Haxthausen |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name="susiehx-cv">{{Cite web |url=https://susiehx.dk/?page_id=52 |title=CV |publisher=susiehx.dk |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=føder>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vi-foder-vores-barn |title=Vi føder vores barn |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=tre>{{Cite web |url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/dig-og-mig-og-vi-tre |title=Dig og mig og vi tre |publisher=[[Det Danske Filminstitut]], Filmdatabasen |access-date=2025-05-07}}</ref> <ref name=vores>{{Cite web |url=https://fogf.dk/vores-historie/ |title=Vores historie |publisher=Forældre og Fødsel |access-date=2025-05-07}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|https://susiehx.dk/}} * [https://danskforfatterforening.dk/52-susie-haxthausen/ Susie Haxthausen] på [[Dansk Forfatterforening]]s hjemmeside * [https://litteratursiden.dk/forfattere/susie-haxthausen Susie Haxthausen] på Litteratursiden {{Filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1945||Haxthausen,Susie}} [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Filminstruktører fra Danmark]] [[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]] [[Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark]] sv9khke07p2fvb3rej4jfklcmxhj9kf 0 1037901 12274763 12199748 2026-05-08T06:56:13Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274763 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldligasæson | billede = | billedtekst = | pixels = | liga = Kvinde 1. division | sæson = 2020-21 | vindere = | andenplads = | tredjeplads = | oprykkere = <!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE OP FRA 2. DIVISION FORRIGE SÆSON --> | nedrykkere = <!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE NED FRA KVINDE 1. DIVISION FORRIGE SÆSON --> | kontinentalturnering1 = [[Elitedivisionen (fodbold)|Elitedivisionen]] | kontinentalturnering1_kvalificerede = | kontinentalturnering2 = | kontinentalturnering2_kvalificerede = | kontinentalturnering3 = | kontinentalturnering3_kvalificerede = | kontinentalturnering4 = | kontinentalturnering4_kvalificerede = | total_antal_kampe = | totalt_antal_mål = | topscorer = | største_hjemmesejr = | største_udesejr = | største_antal_mål = | flest_vundne = | flest_ubesejret = | flest_uden_sejr = | flest_tabte = | højeste_tilskuerantal = | laveste_tilskuerantal = | tilskuergennemsnit = | forrigesæson = [[Kvinde 1. division 2019-20 (fodbold)|2019-20]] | næstesæson = [[Kvinde 1. division 2021-22 (fodbold)|2021-22]] }} '''Kvinde 1. division 2020-21''' sammenfatter sæsonen for den næstbedste række i Danmarksturneringen i kvindefodbold. == Format og struktur == Kvinde 1. division afvikles lige som [[Danmarksserien for kvinder (fodbold)|Danmarksserien]] med fire hold mere end normalt fra de tidligere sæsoner. Strukturen for Kvinde 1. division i 2020/2021 ser ud som følger:<ref>{{cite web|url=https://kvindeliga.dk/nyheder/2020/juni/ny-turneringsstruktur-for-1-division-kvinder/|title=Ny turneringsstruktur for 1. division kvinder|publisher=kvindeliga.dk|date=23. juni 2020|accessdate=5. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dbu.dk/nyheder/2020/juni/ny-turneringsstruktur-for-danmarksserien-og-kvinde-1-division/|title=Ny turneringsstruktur for Danmarksserien og kvinde 1. division|publisher=[[Dansk Boldspil-Union]]|date=23. juni 2020|accessdate=5. august 2020}}</ref> *20 hold inddeles i fire puljer á fem hold. *Holdene møder hinanden to gange, hjemme og ude, hvilket giver otte kampe fordelt på ti runder. *Herefter dannes henholdsvis to rækker med fire hold (grundspil oprykning, øst og vest). Nr. 1 og 2 i denne række (i alt fire hold) rykker op i forårets Kvalifikationsspil om to pladser i [[Elitedivisionen (fodbold)|Gjensidige Kvindeliga]]. *Med de resterende 12 hold dannes to rækker (grundspil nedrykning øst og vest) med seks hold i hver af holdene fra nr. 3 til 5 i de to geografiske puljer. I 1. division øst og vest spilles der om point til forårets nedrykningsspil. Holdene spiller 2 gange, ude og hjemme, mod de hold fra den modsatte pulje, mens resultaterne mod holdene fra samme pulje tages med videre i den nye turnering. *Sammen med de fire hold, der ikke kvalificerede sig fra grundspil oprykning, øst og vest, samles de 16 hold i to puljer og spiller for at undgå nedrykning til Kvindeserien. *De fire nederste hold i hver pulje rykker ned i Kvindeserien og erstattes af i alt fire oprykkere fra [[Danmarksserien for kvinder (fodbold)|Kvindeserien (2 fra Øst og 2 fra Vest)]]. *Dermed vil der igen fra sæsonen 2021/2022 være 16 hold i kvinde 1. division == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == *[https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200603040317/https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ |date= 3. juni 2020 }} hos [[Dansk Boldspil-Union]] *[https://kvindeliga.dk/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200701024206/https://kvindeliga.dk/1-division/ |date= 1. juli 2020 }} hos kvindeliga.dk {{Fodboldturneringstub}} {{Danmarksturneringen i kvindefodbold}} {{Fodbold i Danmark 2020-21}} [[Kategori:Kvinde 1. division (fodbold)]] [[Kategori:Fodboldsæson 2020-21]] a2ca1ltiaxcaqbxm2xxfqktro7kpn62 0 1045583 12274368 12127028 2026-05-07T15:07:12Z Makenzis 299871 12274368 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Le Havre AC | kælenavn(e) = Le HAC<br />Les Ciel et Marine | hjemmebane = [[Stade Océane]] | hjemmebane_by = [[Le Havre]] | hjemmebane_nation = [[Frankrig]] | hjemmebane_kapacitet = 25.178 | billede = | fulde_klubnavn = Le Havre Athletic Club | dato_grundlagt = [[2014]] | formand_stilling_titel = Formand | formand = [[Vincent Volpe]] | cheftræner = [[Thierry Uvenard]] | nuværende_liga = [[Première Ligue]] | nuværende_sæson = 2026-27 | sidste_sæson = 2025-26 | sidste_liga = [[Première Ligue]] | sidste_slutplacering = 8 | websted = [http://www.hac-foot.com/feminines.html olweb.fr] <!--hjemmebane trøje--> | pattern_la1 = _lehavre2021h | pattern_b1 = _lehavre2021h | pattern_ra1 = _lehavre2021h | pattern_sh1 = _LeHavreAC2021h | pattern_so1 = _LeHavreAC2021h | rightarm1 = | body1 = | leftarm1 = | shorts1 = | socks1 = <!--udebane trøje--> | pattern_la2 = _lehavre2021a | pattern_b2 = _lehavre2021a | pattern_ra2 = _lehavre2021a | pattern_sh2 = _LeHavreAC2021a | pattern_so2 = _LeHavreAC2021a | rightarm2 = | body2 = | leftarm2 = | shorts2 = | socks2 = }} '''Le Havre Athletic Club''', forkortes Le Havre AC, er en fransk [[fodboldklub]] for kvinder, baseret i [[Le Havre]]. Den er kvindernes afdeling af herrernes [[Le Havre Athletic Club]]. Klubben spillede i Frankrigs næstbedste division, Division 2, i 2019-20 og vandt divisionen og rykkede op i Frankrigs bedste række, Division 1. I september 2020 blev Laure Lepailleur udnævnt til leder af kvindesektionen i HAC. Hendes mission er at fortsætte udviklingen og struktureringen af kvindefodbold inden for Le Havre klubben.<ref>{{Cite web |language=fr-FR |title=#D1FArkema #HAC - Laure Lepailleur prend le poste de manager de la section féminine. |url=https://www.lesfeminines.fr/wordpress/2020/09/19/d1farkema-hac-laure-lepailleur-prend-le-poste-de-manager-de-la-section-feminine/ |website=Les Féminines |date=2020-09-19 |accessdate=2020-09-20}}</ref>. == Referencer == {{Reflist}} {{Fodboldklubstub}} {{Division 1 Féminine}} [[Kategori:Kvindefodboldklubber i Frankrig]] opomvt6mtbi6rhhhnlaoo5iwn9ka79u 0 1049458 12274741 11994964 2026-05-08T06:19:40Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 28 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274741 wikitext text/x-wiki '''Kvalifikation til VM i fodbold 2022, UEFA - gruppe F''' var en af de ti [[Kvalifikation til VM i fodbold 2022, UEFA|UEFA grupper]] i kvalifikationsturneringen til Verdensmesterskabet i fodbold, der ville afgøre hvilke hold kvalificerede sig til [[VM i fodbold 2022]] slutspillet i Qatar.<ref>{{cite news |url=https://resources.fifa.com/image/upload/draw-procedures-for-fifa-world-cup-qatar-2022tm-preliminary-draw-uefa.pdf?cloudid=ijoruwm3ly5kgz9wbu6j |title=UEFA preliminary competition for the FIFA World Cup 2022: Draw procedures |work=[[FIFA]] |format=PDF |date=22. oktober 2020 |access-date=22. oktober 2020 |archive-date=29. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201029082100/https://resources.fifa.com/image/upload/draw-procedures-for-fifa-world-cup-qatar-2022tm-preliminary-draw-uefa.pdf?cloudid=ijoruwm3ly5kgz9wbu6j |url-status=dead }}</ref> Gruppe F bestod af seks hold: [[Østrigs fodboldlandshold|Østrig]], [[Danmarks fodboldlandshold|Danmark]], [[Færøernes fodboldlandshold|Færøerne]], [[Israels fodboldlandshold|Israel]], [[Moldovas fodboldlandshold|Moldova]] og [[Skotlands fodboldlandshold|Skotland]].<ref>{{cite web |url=https://editorial.uefa.com/resources/0264-1108c702e548-758110ebe57c-1000/draw_result_sheet.pdf |title=FIFA World Cup Preliminary Competition – Draw Results |work=UEFA |format=PDF |date=7. december 2020 |access-date=7. december 2020}}</ref> Holdene vil spille mod hinanden hjemme-og-ude i et round-robin format.<ref>{{cite web |url=https://img.fifa.com/image/upload/adjlwts3o6c57g0skqor.pdf |title=UEFA preliminary competition format for the FIFA World Cup 2022 |work=FIFA |format=PDF |date=4. december 2020 |access-date=7. december 2020}}</ref> Gruppevinderen, Danmark, kvalificerede sig direkte til VM i fodbold slutspillet, mens toeren, Skotland gik videre til [[Kvalifikation til VM i fodbold 2022, UEFA - Anden runde|anden runde (play-offs)]]. Østrig, der endte på fjerdepladsen gik også videre til Play-offs via Nations League. == Stillingen == {{Kvalifikation til VM i fodbold 2022, UEFA - Gruppetabeller|Gruppe F|show_matches=yes}} == Kampe == Planen for kampene blev bekræftet af UEFA den 8. december 2020, dagen efter lodtrækningen.<ref>{{cite web |url=https://editorial.uefa.com/resources/0264-110ace207077-148a7a2a0834-1000/worldcupfixtures.pdf |title=Fixture List – European Qualifiers 2020–2022: FIFA World Cup Preliminary Competition |work=UEFA |date=8. december 2020 |access-date=8. december 2020}}</ref><ref>{{cite web |url=https://editorial.uefa.com/resources/0264-110ad8d233bb-8b2abff6c4d7-1000/eq_2020-22_-_fixtures_list_by_groups.pdf |title=Fixture List by Group – European Qualifiers 2020–2022: FIFA World Cup Preliminary Competition |work=UEFA |date=8. december 2020 |access-date=8. december 2020}}</ref> Tidsangivelser er [[Centraleuropæisk tid|CET]]/[[Central European Summer Time|CEST]],{{refn|group=note|[[Central European Time|CET]] ([[UTC+01:00|UTC+1]]) for kampe i marts og november 2021, og [[Centraleuropæisk sommertid|CEST]] ([[UTC+02:00|UTC+2]]) for alle andre kampe.}} som angivet af UEFA (lokale tider, hvis de fraviger, angives i parenteser). {{Football box |id=Israel v Denmark |date={{Start date|2021|3|25|df=y}} |time=18:00 {{small|(19:00 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|ISR}} |score=0–2 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155675/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030780/ Report (UEFA)] |team2={{fb|DEN}} |goals1= |goals2= *[[Martin Braithwaite|Braithwaite]] {{goal|13}} *[[Jonas Wind|Wind]] {{goal|67}} |stadium=[[Bloomfield Stadium]], [[Tel Aviv]] |attendance=5.000 |referee=[[Craig Pawson]] ([[The Football Association|England]]) }} {{Football box |id=Moldova v Faroe Islands |date={{Start date|2021|3|25|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|MDA}} |score=1–1 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155665/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030785/ Report (UEFA)] |team2={{fb|FRO}} |goals1= *[[Ion Nicolaescu|Nicolaescu]] {{goal|9}} |goals2= *[[Meinhard Olsen|M. Olsen]] {{goal|83}} |stadium=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |attendance= |referee=[[Iwan Arwel Griffith]] ([[Football Association of Wales|Wales]]) }} {{Football box |id=Scotland v Austria |date={{Start date|2021|3|25|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC±00:00|UTC±0]])}} |team1={{fb-rt|SCO}} |score=2–2 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155669/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030779/ Report (UEFA)] |team2={{fb|AUT}} |goals1= *[[Grant Hanley|Hanley]] {{goal|71}} *[[John McGinn|McGinn]] {{goal|85}} |goals2= *[[Saša Kalajdžić|Kalajdžić]] {{goal|55||80}} |stadium=[[Hampden Park]], [[Glasgow]] |attendance= |referee=[[Carlos del Cerro Grande]] ([[Royal Spanish Football Federation|Spanien]]) }} ---- {{Football box |id=Denmark v Moldova |date={{Start date|2021|3|28|df=y}} |time=18:00 |team1={{fb-rt|DEN}} |score=8–0 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155656/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030801/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|MDA}} |goals1= *[[Kasper Dolberg|Dolberg]] {{goal|19|pen.|48}} *[[Mikkel Damsgaard|Damsgaard]] {{goal|22||29}} *[[Jens Stryger Larsen|Stryger Larsen]] {{goal|35}} *[[Mathias Jensen|Jensen]] {{goal|39}} *[[Robert Skov|Skov]] {{goal|81}} *[[Marcus Ingvartsen|Ingvartsen]] {{goal|89}} |goals2= |stadium=[[MCH Arena]], [[Herning]] |attendance= |referee=[[Aliyar Aghayev]] ([[Association of Football Federations of Azerbaijan|Aserbajdsjan]]) }} {{Football box |id=Austria v Faroe Islands |date={{Start date|2021|3|28|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|AUT}} |score=3–1 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155661/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030800/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|FRO}} |goals1= *[[Aleksandar Dragović|Dragović]] {{goal|30}} *[[Julian Baumgartlinger|Baumgartlinger]] {{goal|37}} *[[Saša Kalajdžić|Kalajdžić]] {{goal|44}} |goals2= *[[Sonni Nattestad|Nattestad]] {{goal|19}} |stadium=[[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]] |attendance= |referee=[[Kateryna Monzul]] ([[Ukrainian Association of Football|Ukraine]]) }} {{Football box |id=Israel v Scotland |date={{Start date|2021|3|28|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|ISR}} |score=1–1 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155673/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030807/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|SCO}} |goals1= *[[Dor Peretz|Peretz]] {{goal|44}} |goals2= *[[Ryan Fraser|Fraser]] {{goal|56}} |stadium=[[Bloomfield Stadion]], [[Tel Aviv]] |attendance= |referee=[[Deniz Aytekin]] ([[German Football Association|Tyskland]]) }} ---- {{Football box |id=Austria v Denmark |date={{Start date|2021|3|31|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|AUT}} |score=0–4 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155654/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030830/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|DEN}} |goals1= |goals2= *[[Andreas Skov Olsen|Skov Olsen]] {{goal|58||74}} *[[Joakim Mæhle|Mæhle]] {{goal|63}} *[[Pierre-Emile Højbjerg|Højbjerg]] {{goal|67}} |stadium=[[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]] |attendance=0{{refn|Kampen blev spillet bag lukkede døre pga. [[Coronaviruspandemien]].}} |referee=[[Artur Soares Dias]] ([[Portuguese Football Federation|Portugal]]) }} {{Football box |id=Moldova v Israel |date={{Start date|2021|3|31|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|MDA}} |score=1–4 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155666/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030834/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|ISR}} |goals1= *[[Cătălin Carp|Carp]] {{goal|29}} |goals2= *[[Eran Zahavi|Zahavi]] {{goal|45+2}} *[[Manor Solomon|Solomon]] {{goal|57}} *[[Munas Dabbur|Dabbur]] {{goal|64}} *[[Bibras Natkho|Natkho]] {{goal|66}} |stadium=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |attendance=0{{refn|Kampen blev spillet bag lukkede døre pga. [[Coronaviruspandemien]].}} |referee=[[Bojan Pandžić]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} {{Football box |id=Scotland v Faroe Islands |date={{Start date|2021|3|31|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|SCO}} |score=4–0 |report=[https://www.fifa.com/worldcup/preliminaries/europe/matches/match/400155677/ Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030831/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|FRO}} |goals1= *[[John McGinn|McGinn]] {{goal|7||53}} *[[Ché Adams|Adams]] {{goal|60}} *[[Ryan Fraser|Fraser]] {{goal|70}} |goals2= |stadium=[[Hampden Park]], [[Glasgow]] |attendance=0{{refn|Kampen blev spillet bag lukkede døre pga. [[Coronaviruspandemien]].}} |referee=[[Trustin Farrugia Cann]] ([[Malta Football Association|Malta]]) }} ---- {{Football box |id=Denmark v Scotland |date={{Start date|2021|9|1|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|DEN}} |score=2–0 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155658 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030842/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|SCO}} |goals1= *[[Daniel Wass|Wass]] {{goal|14}} *[[Joakim Mæhle|Mæhle]] {{goal|15}} |goals2= |stadium=[[Parken]], [[København]] |attendance=34.562<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030842/ |title=Denmark vs. Scotland |publisher=Union of European Football Associations |date=1. september 2021 |access-date=2. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181049/https://match.uefa.com/v2/matches/2030842/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Ovidiu Haţegan]] ([[Romanian Football Federation|Rumænien]]) }} {{Football box |id=Faroe Islands v Israel |date={{Start date|2021|9|1|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|FRO}} |score=0–4 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155662 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030848/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|ISR}} |goals1= |goals2= *[[Eran Zahavi|Zahavi]] {{goal|12||44||90+2}} *[[Mu'nas Dabbur|Dabbur]] {{goal|52}} |stadium=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]]<ref name="FRO">{{Cite web |url=https://www.fsf.fo/landslidini/menn/a-landslidid/dystarskrain-2021/ |title=Arkiveret kopi |access-date= 5. september 2021 |archive-date=13. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210813014948/https://www.fsf.fo/landslidini/menn/a-landslidid/dystarskrain-2021/ |url-status=dead }}</ref> |attendance=2.666<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030848/ |title=Faroe Islands vs. Israel |publisher=Union of European Football Associations |date=1. september 2021 |access-date=2. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181050/https://match.uefa.com/v2/matches/2030848/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Dennis Higler]] ([[Royal Dutch Football Association|Holland]]) }} {{Football box |id=Moldova v Austria |date={{Start date|2021|9|1|df=y}} |time=21:15 {{small|(22:15 [[UTC+03:00|UTC+3]])}}{{refn|group=note|Moldova v Østrig kampen skulle oprindeligt spilles klokken 20:45 UTC+2, men blev forsinket i 30 minutter, fordi en drone invaderede fodboldbanen.<ref>{{cite web |url=https://www.sportface.it/calcio/mondiali-qatar-2022/moldavia-austria-drone-sorvola-terreno-da-gioco-slitta-inizio-partita/1485380 |title=Moldavia-Austria, drone sorvola il terreno da gioco: slitta l’inizio della partita |language=it |website=sportface.it |date=1. september 2021 |access-date=1. september 2021 |archive-date= 1. september 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210901203005/https://www.sportface.it/calcio/mondiali-qatar-2022/moldavia-austria-drone-sorvola-terreno-da-gioco-slitta-inizio-partita/1485380 |url-status=dead }}</ref>}} |team1={{fb-rt|MDA}} |score=0–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155681 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030847/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|AUT}} |goals1= |goals2= *[[Christoph Baumgartner|Baumgartner]] {{goal|45+1}} *[[Marko Arnautović|Arnautović]] {{goal|90+4}} |stadium=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |attendance=3.945<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030847/ |title=Moldova vs. Austria |publisher=Union of European Football Associations |date=1. september 2021 |access-date=2. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181051/https://match.uefa.com/v2/matches/2030847/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Paul Tierney]] ([[The Football Association|England]]) }} ---- {{Football box |id=Faroe Islands v Denmark |date={{Start date|2021|9|4|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|FRO}} |score=0–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155657 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030874/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|DEN}} |goals1= |goals2= *[[Jonas Wind|Wind]] {{goal|85}} |stadium=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]]<ref name="FRO" /> |attendance= |referee=[[Fran Jović]] ([[Croatian Football Federation|Kroatien]]) }} {{Football box |id=Israel v Austria |date={{Start date|2021|9|4|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|ISR}} |score=5–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155670 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030871/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|AUT}} |goals1= *[[Manor Solomon|Solomon]] {{goal|5}} *[[Mu'nas Dabbur|Dabbur]] {{goal|20}} *[[Eran Zahavi|Zahavi]] {{goal|33||90}} *[[Shon Weissman|Weissman]] {{goal|59}} |goals2= *[[Christoph Baumgartner|Baumgartner]] {{goal|42}} *[[Marko Arnautović|Arnautović]] {{goal|55}} |stadium=[[Sammy Ofer Stadium]], [[Haifa]] |attendance=13.500<ref>https://sports.walla.co.il/item/3458295</ref> |referee=[[Felix Zwayer]] ([[German Football Association|Tyskland]]) }} {{Football box |id=Scotland v Moldova |date={{Start date|2021|9|4|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|SCO}} |score=1–0 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155680 Rapport (FIFA)]<br>[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030864/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|MDA}} |goals1= *[[Lyndon Dykes|Dykes]] {{goal|14}} |goals2= |stadium=[[Hampden Park]], [[Glasgow]] |attendance= |referee=[[Lawrence Visser]] ([[Royal Belgian Football Association|Belgien]]) }} ---- {{Football box |id=Austria v Scotland |date={{Start date|2021|9|7|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|AUT}} |score=0–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155653 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030893/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|SCO}} |goals1= |goals2= *[[Lyndon Dykes|Dykes]] {{goal|30|pen.}} |stadium=[[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]] |attendance=18.800<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030893/ |title=Austria vs. Scotland |publisher=Union of European Football Associations |date=7. september 2021 |access-date=7. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181104/https://match.uefa.com/v2/matches/2030893/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Georgi Kabakov]] ([[Bulgarian Football Union|Bulgarien]]) }} {{Football box |id=Denmark v Israel |date={{Start date|2021|9|7|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|DEN}} |score=5–0 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155672 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030896/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|ISR}} |goals1= * [[Yussuf Poulsen|Poulsen]] {{goal|28}} * [[Simon Kjær|Kjær]] {{goal|31}} * [[Andreas Skov Olsen|Skov Olsen]] {{goal|41}} * [[Thomas Delaney|Delaney]] {{goal|58}} * [[Andreas Cornelius|Cornelius]] {{goal|90+1}} |goals2= |stadium=[[Parken]], [[København]] |attendance=35.158<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030896/ |title=Denmark vs. Israel |publisher=Union of European Football Associations |date=7. september 2021 |access-date=7. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181102/https://match.uefa.com/v2/matches/2030896/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Tobias Stieler]] ([[German Football Association|Tyskland]]) }} {{Football box |id=Faroe Islands v Moldova |date={{Start date|2021|9|7|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|FRO}} |score=2–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155676 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030899/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|MDA}} |goals1= *[[Klæmint Olsen (fodboldspiller)|K. Olsen]] {{goal|68}} *[[Heini Vatnsdal|Vatnsdal]] {{goal|72}} |goals2= *[[Nicolae Milinceanu|Milinceanu]] {{goal|84}} |stadium=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]]<ref name="FRO" /> |attendance=2.714<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030899/ |title=Faroe Islands vs. Moldova |publisher=Union of European Football Associations |date=7. september 2021 |access-date=7. september 2021 |archive-date=27. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211027181108/https://match.uefa.com/v2/matches/2030899/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Ricardo de Burgos]] ([[Royal Spanish Football Federation|Spanien]]) }} ---- {{Football box |id=Scotland v Israel |date={{Start date|2021|10|9|df=y}} |time=18:00 {{small|(17:00 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|SCO}} |score=3–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155663 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030924/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|ISR}} |goals1= *[[John McGinn|J. McGinn]] {{goal|30}} *[[Lyndon Dykes|Dykes]] {{goal|57}} *[[Scott McTominay|McTominay]] {{goal|90+4}} |goals2= *[[Eran Zahavi|Zahavi]] {{goal|5}} *[[Mu'nas Dabbur|Dabbur]] {{goal|32}} |stadium=[[Hampden Park]], [[Glasgow]] |attendance=50.585<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030924/ |title=Scotland vs. Israel |publisher=Union of European Football Associations |date=9. oktober 2021 |access-date=9. oktober 2021 |archive-date= 2. december 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211202035333/https://match.uefa.com/v2/matches/2030924/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Szymon Marciniak]] ([[Polish Football Association|Polen]]) }} {{Football box |id=Faroe Islands v Austria |date={{Start date|2021|10|9|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|FRO}} |score=0–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155668 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030936/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|AUT}} |goals1= |goals2= *[[Konrad Laimer|Laimer]] {{goal|26}} *[[Marcel Sabitzer|Sabitzer]] {{goal|48}} |stadium=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]] |attendance=3.021<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030936/ |title=Faroe Islands vs. Austria |publisher=Union of European Football Associations |date=9. oktober 2021 |access-date=9. oktober 2021 |archive-date= 9. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211009230235/https://match.uefa.com/v2/matches/2030936/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Irfan Peljto]] ([[Football Association of Bosnia and Herzegovina|Bosnien Herzegovina]]) }} {{Football box |id=Moldova v Denmark |date={{Start date|2021|10|9|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|MDA}} |score=0–4 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155679 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030935/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|DEN}} |goals1= |goals2= *[[Andreas Skov Olsen|Skov Olsen]] {{goal|23}} *[[Simon Kjær|Kjær]] {{goal|34|str.}} *[[Christian Nørgaard|Nørgaard]] {{goal|39}} *[[Joakim Mæhle|Mæhle]] {{goal|44}} |stadium=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |attendance=2.642<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030935/ |title=Moldova vs. Denmark |publisher=Union of European Football Associations |date=9. oktober 2021 |access-date=9. oktober 2021 |archive-date= 9. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211009230239/https://match.uefa.com/v2/matches/2030935/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[João Pinheiro (referee)|João Pinheiro]] ([[Portuguese Football Federation|Portugal]]) }} ---- {{Football box |id=Denmark v Austria |date={{Start date|2021|10|12|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|DEN}} |score=1–0 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155660 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030954/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|AUT}} |goals1= *[[Joakim Mæhle|Mæhle]] {{goal|53}} |goals2= |stadium=[[Parken]], [[København]] |attendance=35.843<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030954/ |title=Denmark vs. Austria |publisher=Union of European Football Associations |date=12. oktober 2021 |access-date=12. oktober 2021 |archive-date=16. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211016013403/https://match.uefa.com/v2/matches/2030954/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Ivan Kružliak]] ([[Slovak Football Association|Slovakiet]]) }} {{Football box |id=Faroe Islands v Scotland |date={{Start date|2021|10|12|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC+01:00|UTC+1]])}} |team1={{fb-rt|FRO}} |score=0–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155671 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030960/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|SCO}} |goals1= |goals2= *[[Lyndon Dykes|Dykes]] {{goal|86}} |stadium=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]] |attendance=4.233<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030960/ |title=Faroe Islands vs. Scotland |publisher=Union of European Football Associations |date=12. oktober 2021 |access-date=12. oktober 2021 |archive-date=16. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211016013404/https://match.uefa.com/v2/matches/2030960/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Matej Jug]] ([[Football Association of Slovenia|Slovenien]]) }} {{Football box |id=Israel v Moldova |date={{Start date|2021|10|12|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+03:00|UTC+3]])}} |team1={{fb-rt|ISR}} |score=2–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155652 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030956/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|MDA}} |goals1= *[[Eran Zahavi|Zahavi]] {{goal|28}} *[[Mu'nas Dabbur|Dabbur]] {{goal|49}} |goals2= *[[Ion Nicolaescu|Nicolaescu]] {{goal|90+4}} |stadium=[[Turner Stadium]], [[Be'er Sheva]] |attendance=9.000<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030956/ |title=Israel vs. Moldova |publisher=Union of European Football Associations |date=12. oktober 2021 |access-date=12. oktober 2021 |archive-date=16. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211016013405/https://match.uefa.com/v2/matches/2030956/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Andris Treimanis]] ([[Latvian Football Federation|Letland]]) }} ---- {{Football box |id=Moldova v Scotland |date={{Start date|2021|11|12|df=y}} |time=18:00 {{small|(19:00 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|MDA}} |score=0–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155655 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030979/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|SCO}} |goals1= |goals2= *[[Nathan Patterson|Patterson]] {{goal|38}} *[[Ché Adams|Adams]] {{goal|65}} |stadium=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |attendance=3.642<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030979/ |title=Moldova vs. Scotland |publisher=Union of European Football Associations |date=12. november 2021 |access-date=12. november 2021 |archive-date=12. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211112231004/https://match.uefa.com/v2/matches/2030979/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Srđan Jovanović]] ([[Football Association of Serbia|Serbien]]) }} {{Football box |id=Austria v Israel |date={{Start date|2021|11|12|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|AUT}} |score=4–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155664 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030975/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|ISR}} |goals1= *[[Marko Arnautović|Arnautović]] {{goal|51|pen.}} *[[Louis Schaub|Schaub]] {{goal|62||72}} *[[Marcel Sabitzer|Sabitzer]] {{goal|84}} |goals2= *[[Nir Bitton|Bitton]] {{goal|33}} *[[Dor Peretz|Peretz]] {{goal|59}} |stadium=[[Wörthersee Stadion]], [[Klagenfurt]] |attendance=4.300<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030975/ |title=Austria vs. Israel |publisher=Union of European Football Associations |date=12. november 2021 |access-date=12. november 2021 |archive-date=12. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211112231004/https://match.uefa.com/v2/matches/2030975/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Ovidiu Hațegan]] ([[Romanian Football Federation|Rumænien]]) }} {{Football box |id=Denmark v Faroe Islands |date={{Start date|2021|11|12|df=y}} |time=20:45 |team1={{fb-rt|DEN}} |score=3–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155674 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030976/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|FRO}} |goals1= *[[Andreas Skov Olsen|Skov Olsen]] {{goal|18}} *[[Jacob Bruun Larsen|Bruun Larsen]] {{goal|63}} *[[Joakim Mæhle|Mæhle]] {{goal|90+3}} |goals2= *[[Klæmint Olsen (fodboldspiller)|K. Olsen]] {{goal|89}} |stadium=[[Parken]], [[København]] |attendance=35.531<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030976/ |title=Denmark vs. Faroe Islands |publisher=Union of European Football Associations |date=12. november 2021 |access-date=12. november 2021 |archive-date=12. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211112231005/https://match.uefa.com/v2/matches/2030976/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Radu Petrescu]] ([[Romanian Football Federation|Rumænien]]) }} ---- {{Football box |id=Austria v Moldova |date={{Start date|2021|11|15|df=y}} |time=20:45 {{small|(21:45 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|AUT}} |score=4–1 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155667 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2030999/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|MDA}} |goals1= *[[Marko Arnautović|Arnautović]] {{goal|4||55|pen.}} *[[Christopher Trimmel|Trimmel]] {{goal|22}} *[[Dejan Ljubicic|Ljubicic]] {{goal|83}} |goals2= *[[Ion Nicolaescu|Nicolaescu]] {{goal|60}} |stadium=[[Wörthersee Stadion]], [[Klagenfurt]] |attendance=1.800<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2030999/ |title=Austria vs. Moldova |publisher=Union of European Football Associations |date=15. november 2021 |access-date=15. november 2021 |archive-date=16. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211116000933/https://match.uefa.com/v2/matches/2030999/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Aleksandar Stavrev]] ([[Football Federation of Macedonia|Nordmakedonien]]) }} {{Football box |id=Israel v Faroe Islands |date={{Start date|2021|11|15|df=y}} |time=19:45 {{small|(21:45 [[UTC+02:00|UTC+2]])}} |team1={{fb-rt|ISR}} |score=3–2 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155678 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2031002/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|FRO}} |goals1= *[[Mu'nas Dabbur|Dabbur]] {{goal|30|pen.}} *[[Shon Weissman|Weissman]] {{goal|58}} *[[Dor Peretz|Peretz]] {{goal|74}} |goals2= *[[Sølvi Vatnhamar|Vatnhamar]] {{goal|62}} *[[Klæmint Olsen (fodboldspiller)|K. Olsen]] {{goal|72}} |stadium=[[Netanya Stadium]], [[Netanya]] |attendance=6.800<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2031002/ |title=Israel vs. Faroe Islands |publisher=Union of European Football Associations |date=15. november 2021 |access-date=15. november 2021 |archive-date=15. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211115234342/https://match.uefa.com/v2/matches/2031002/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Jérôme Brisard]] ([[French Football Federation|Frankrig]]) }} {{Football box |id=Scotland v Denmark |date={{Start date|2021|11|15|df=y}} |time=20:45 {{small|(19:45 [[UTC±00:00|UTC±0]])}} |team1={{fb-rt|SCO}} |score=2–0 |report=[https://www.fifa.com/tournaments/mens/worldcup/qatar2022/qualifiers/uefa/match-center/400155659 Rapport (FIFA)]<br />[https://www.uefa.com/european-qualifiers/match/2031000/ Rapport (UEFA)] |team2={{fb|DEN}} |goals1= *[[John Souttar|Souttar]] {{goal|35}} *[[Ché Adams|Adams]] {{goal|86}} |goals2= |stadium=[[Hampden Park]], [[Glasgow]] |attendance=49.527<ref>{{cite web |url=https://match.uefa.com/v2/matches/2031000/ |title=Scotland vs. Denmark |publisher=Union of European Football Associations |date=15. november 2021 |access-date=15. november 2021 |archive-date=16. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211116000933/https://match.uefa.com/v2/matches/2031000/ |url-status=dead }}</ref> |referee=[[Alejandro Hernández Hernández]] ([[Royal Spanish Football Federation|Spanien]]) }} == Målscorere == {{#invoke:Goalscorers|main|2022 FIFA World Cup qualification (UEFA)|round=group|group=F}}<!--CAREFULLY update goalscorers at Module:Goalscorers/data/2022 FIFA World Cup qualification (UEFA)--> == Noter == {{reflist|group=note}} {{notelist}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{Official website|https://www.fifa.com/worldcup/qatar2022/preliminaries/|Official FIFA World Cup website}} ** [https://www.fifa.com/worldcup/qatar2022/preliminaries/#europe Qualifiers – Europe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190417214208/https://www.fifa.com/worldcup/qatar2022/preliminaries/#europe |date=17. april 2019 }}, FIFA.com * [https://www.uefa.com/european-qualifiers/ European Qualifiers], UEFA.com [[Kategori:VM i fodbold 2022]] [[Kategori:Sport i Danmark i 2020]] m20rbpwczbwea2bptwmtq0f234hfune 0 1051185 12274500 11802317 2026-05-07T19:01:09Z ~2026-16147-10 560396 /* */ Samliv opdateret og deltagelse i Hotel Romantik 12274500 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = Gina Øbakke |billede = |billedtekst = |embede = 4. [[borgmester]] i [[Stevns Kommune (1970-2006)]] |embede_start = [[1. januar]] [[1990]] |embede_slut = [[31. december]] [[2001]] |forgænger = [[Arne Ebdrup]] [[Det Konservative Folkeparti|(K)]] |efterfølger = [[Lars P. Asserhøj]] [[Venstre|(V)]] |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = {{dato og alder|1955|09|29}} |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = Gina Pia Øbakke |statsborgerskab = |nationalitet = [[Danmark]] |parti = [[Socialdemokratiet]] |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} '''Gina Pia Øbakke<ref>[https://lasso.dk/personer/4000522183 Gina Pia Øbakke - Roller i dansk erhvervsliv<!-- Botgenereret titel -->]</ref>''' (født [[29. september]] [[1955]]) er en dansk politiker fra [[Socialdemokratiet]], der fra [[1990]] til [[2001]] var borgmester i [[Stevns Kommune (1970-2006)|Stevns Kommune]]. Øbakke er uddannet skatterevisor ved Forvaltningshøjskolen<ref>https://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/936/</ref>. Ved kommunalvalget i [[1985]] stillede hun første gang op for Socialdemokratiet og blev 1. suppleant. I [[1986]] indtrådte hun i byrådet, og ved det efterfølgende kommunalvalg i [[1989]] blev hun valgt som partiets spidskandidat. Ved konstitueringen lykkedes det Gina Øbakke at samle et flertal bag sig, og hun afløste hermed den hidtidige, konservative borgmester, [[Arne Ebdrup]]. Med sine 34 år blev hun desuden Danmarks på det tidspunkt yngste borgmester. Øbakke var herefter borgmester i 12 år frem til valget i [[2001]], hvor flertallet skiftede, og [[Venstre]]s [[Lars P. Asserhøj]] blev borgmester. Ved kommunalvalget i [[2005]], hvor der skulle vælges sammenlægningsudvalg for den ny [[Stevns Kommune]] (bestående af den gamle Stevns Kommune og [[Vallø Kommune]]), var Gina Øbakke atter Socialdemokratiets borgmesterkandidat, men tabte til den hidtidige borgmester i Vallø, [[Poul Arne Nielsen]] fra Venstre. Hun var efterfølgende folketingskandidat for [[Faxekredsen]]<ref>http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2006/September/04/Tidligere-borgmester-vil-i-Folketinget/</ref>, men blev ikke valgt ind. I [[2009]] trak hun sig fra politik, for i stedet at bruge tiden i firmaet Øbakke og Sivertsen A/S, som hun drev sammen med sin daværende mand.<ref>https://sn.dk/Stevns/Gina-fra-borgmester-til-privatperson/artikel/519127</ref> Efter 45 års ægteskab blev Øbakke skilt fra sin mand, og i 2026 var hun deltager i anden sæson af [[Hotel Romantik]].<ref>https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/det-gav-et-gib-i-maendene-naar-gina-fra-hotel-romantik-fortalte-om-sit-tidligere-job</ref> == Referencer == {{reflist}} {{FD|1955|levende|Øbakke, Gina}} [[Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne]] [[Kategori:Tidligere borgmestre fra Danmark]] 8446co7cw1hfjpwbo2n135kp94qijgw 0 1053102 12274363 12269620 2026-05-07T15:01:20Z E-Turner 37269 +rekord mål i champions league 12274363 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller | spillernavn = Mathias Gidsel | billede = | billedbredde = | billedtekst = | fuldenavn = Mathias Gidsel | fødselsdato = {{Dato og alder|1999|2|8}} | | fødeby = [[Skjern]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = Dansk | dødsdato = | dødsland = | højde = 190 cm | vægt = 92 kg | kælenavn = | position = [[Back (håndbold)|Højre back]] | klub = [[Füchse Berlin]] | trøjenummer = | tidligere klubber = | ungdomsår1 = Holstebro | ungdomshold1 = | år1 = 2017-2022 | klubber1 = [[GOG]] | kampe1 = | mål1 = | år2 = 2022- | klubber2 = [[Füchse Berlin]] | kampe2 = | mål2 = | klubopdateret = | landsholdsår1 = 2020- | landshold1 = {{hhold|Danmark}} | landsholdskampe1 = 103 | landsholdsmål1 = 639 | landsholdopdateret = {{Dato|29-1-2026}} | trænerår1 = | trænerhold1 = |medaltemplates= {{MedalOlympic}} {{MedalGold|[[Sommer-OL 2024|2024 Paris]]|[[Håndbold under sommer-OL 2024|Hold]]}} {{MedalSilver|[[Sommer-OL 2020|2020 Tokyo]]|[[Håndbold under sommer-OL 2020|Hold]]}} {{MedalCompetition|[[VM i håndbold (mænd)|VM]]}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025 Kroatien/Danmark/Norge]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023 Sverige/Polen]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021 Egypten]]|}} {{MedalCompetition|[[EM i håndbold (mænd)|EM]]}} {{MedalGold|[[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026 Danmark/Sverige/Norge]]|}} {{MedalSilver|[[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024 Tyskland]]|}} {{MedalBronze|[[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022 Ungarn/Slovakiet]]|}} |youthyears=-2014|youthclubs2=GOG|youthyears2=2014-2017|youthclubs1=[[Skjern Håndbold]]}} '''Mathias Gidsel''' (født [[8. februar]] [[1999]]) er en dansk professionel [[håndboldspiller]], som spiller højre back for [[Füchse Berlin]] (2022-nu) og [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|Danmarks herrelandshold i håndbold]] (2020-nu). Han er bredt anerkendt som en af de bedste håndboldspillere i verdenen igennem historien, og han er den første spiller nogensinde til at blive udnævnt [[Verdens bedste håndboldspiller|IHF World Player of the Year]] tre år i træk (2023, 2024, 2025).<ref>{{Cite web|title=Gidsel skriver historie – verdens bedste igen - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/live/haandbold/2026-02-13-gidsel-skriver-historie-verdens-bedste-igen|website=sport.tv2.dk|date=2026-02-13|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Han har spillet for [[GOG]] (2014-2022) og hos Füchse Berlin siden 2022. Han havde sin debut på danske herrelandshold i 2020, og han er blevet europamester (2026), tre gange verdensmester (2021, 2023, 2025) og olympisk guld- og sølv-vinder (hhv. 2024 og 2020). Han er blevet udnævnt MVP ved flere slutrunder og han har været topscorer i alle fem slutrunder han har deltaget siden 2023.<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel skriver håndboldhistorie: Topscorer i fem store slutrunder i træk|url=https://europamester.dk/mathias-gidsel-skriver-haandboldhistorie-topscorer-i-fem-store-slutrunder-i-traek/|website=Europamester|date=2026-02-02|access-date=2026-02-21|language=da-DK|first=Magnus Torp|last=Nyby}}</ref> == Opvækst == Gidsel blev født den 8. februar 1999 i [[Skjern]],<ref name=":0">{{Cite web|title=Mor og onkel er modstandere, når superstjernen Gidsel vender hjem til Vestjylland|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/mor-og-onkel-er-modstandere-naar-superstjernen-gidsel-vender-hjem-til-vestjylland|website=DR|date=2023-03-21|access-date=2026-02-20|language=da-DK|first=Fortalt tilEmil Halkier i|last=Odense}}</ref> som yngste søn af Helle Gidsel, salgskoordinator, og Ole Gidsel, erhvervschef i [[Skjern Bank]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Mesterhåndværk – UD & SE|url=https://www.udogse.dk/mathias-gidsel/|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Han har en ældre bror, Christian (f. 1996).<ref name=":1" /> Helle var tidligere ansat hos [[Skjern Håndbold]] i næsten 17 år, hvor Gidsel og hans bror gik til håndbold.<ref name=":0" /><ref name=":1" /> Gidsel begyndte til håndbold som seks-årig, og spillede efter sin egen træning sommetider med på sin storebrors træning, hvor han heraf fik tilnavnet ‘Mini’, da hans storebror blev kaldt ‘Gidsel’.<ref name=":1" /> Gidsel begyndte på [[Skolerne i Oure Sport & Performing Arts|Oure Efterskole]] som 15-årig i 9. klasse, hvor han gik på håndboldlinjen og startede på skolens andethold i håndbold. Han blev efter et par måneder rykket op på skolens førstehold som højre back. Han fortsatte på skolen og tog også 10. klasse, og blev overtalt af sin håndboldtræner om også at fortsætte på skolens gymnasie.<ref name=":1" /> Under sin tid på skolen begyndte den danske klub [[GOG Håndbold]] at udvise interesse for ham.<ref>{{kilde | url = https://www.hbold.dk/mathias-gidsel/ | titel = Mathias Gidsel | udgiver = Hbold.dk | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref> == Karriere == === GOG Håndbold === Gidsel indgik kontrakt med [[GOG Håndbold]] i 2014, mens han stadig var elev på Oure Efterskole. I 2017 blev han rykket op på klubbens seniorhold, hvor han etablerede sig selv som en nøglespiller. Sammen med holdet vandt han sølv i danmarksturneringen to gange og [[DHFs Landspokalturnering|pokaltitlen]] i 2019.<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel extends with GOG|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-extends-with-gog/|access-date=1. november 2025|publisher=Handball Planet|language=en}}</ref> I 2021 blev han udnævnt til [[Årets Fund]] af [[Danmarks Idrætsforbund]], [[Team Danmark]] og ''[[Politiken]]''. Han blev den første håndboldspiller til at modtage prisen siden 1957.<ref>{{Cite web|date=29. december 2021|title=Ekspert jubler over Gidsel-kåring: – Det var uden konkurrence|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2021-12-29-ekspert-jubler-over-gidsel-kaaring-det-var-uden-konkurrence|access-date=16. januar 2025|publisher=TV 2 Denmark|language=da}}</ref> === Füchse Berlin === Han blev hurtigt en afgørende spiller for klubben, og efter at have vist sig frem på landsholdet skiftede han i 2022 til [[Füchse Berlin]] i den tyske [[Bundesliga (håndbold)|Bundesliga]].<ref>{{kilde | url = https://www.gog.dk/mathias-gidsel-stopper-i-gog-til-sommer/ | titel = Mathias Gidsel stopper i GOG til sommer | udgiver = gog.dk | dato = {{dato|17-8-2021}} | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.tv3sport.dk/sport/motorsport/nyheder/gidsel-valgte-fuchse-berlin-gav-mig-en-helt-anden-folelse | titel = Gidsel valgte Füchse Berlin: 'Gav mig en helt anden følelse' | udgiver = tv3sport.dk | dato = {{dato|20-3-2023}} | fornavn = Christian Winther | efternavn = Johansen | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref> Her indgik han en kontrakt frem til 2028,<ref>{{kilde | url = https://fuechse.berlin/o.red.r/news.php?id=6800 | titel = Mathias Gidsel ist ein Berliner - bis 2028! | udgiver = fuechse.berlin | dato = {{dato|11-12-2022}} | sprog = tysk | hentet = {{dato|17-8-2024}} | archive-date = 17. august 2024 | archive-url = https://web.archive.org/web/20240817100214/https://fuechse.berlin/o.red.r/news.php?id=6800 | url-status = dead }}</ref> som senere blev forlænget til 2029.<ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/gidsel-forlaenger-med-fuchse-berlin | titel = Gidsel forlænger med Füchse Berlin | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|9-2-2025}} | fornavn = Rasmus | efternavn = Askman }}</ref> I 2024-25-sæsonen slog han Bundesligarekorden for flest scoringer i åbent spil i én sæson med 264 mål.<ref>{{cite news|url=https://hbold.dk/gidsel-slar-vild-bundesliga-rekord-inden-guldkamp|publisher=Hbold.dk|title=Gidsel slår vild Bundesliga-rekord inden guldkamp|author=Patrick Andersen|date=6. juni 2025|access-date=6. juni 2025|language=da}}</ref> Han spiller med [[trøjenummer]] 19, fordi han er inspireret af den franske tidligere landsholdsspiller [[Luc Abalo]].<ref>{{cite web|url=https://hbold.dk/fransk-legende-arsag-til-gidsels-valg-nummer-trojen|title=Fransk legende årsag til Gidsels valg af nummer på trøjen|publisher=hbold.dk|date=27. februar 2025|access-date=27. februar 2025|language=da}}</ref> I maj 2026 blev det rapporteret at Gidsel havde overgået rekorden for flest scorede mål i én [[EHF Champions League (mænd)|Champions League]]-sæsonen, da han scorede sit 143. mål i en turneringskamp mod [[Veszprém|Veszprem]] i 2025/26-sæsonen.<ref>{{Cite web|title=Gidsel slår Mikkel Hansens Champions League-rekord - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-05-07-gidsel-slaar-mikkel-hansens-champions-league-rekord|website=sport.tv2.dk|date=2026-05-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Rekorden, der er noteret i [[Guinness Rekordbog]], var før holdt af [[Mikkel Hansen]] med 141 mål i 2015/16-sæsonen.<ref>https://www.guinnessworldrecords.com/world-records/454831-most-ehf-handball-champions-league-goals-scored-by-an-individual-in-a-single-seas</ref> === Landshold === Gidsel debuterede på [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|danske herrelandshold i håndbold]] den 7. november 2020 i en EM-kvalifikationskamp mod Finland.<ref>{{cite web|url=https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/gidsel-kan-faa-landsholdsdebut/8333070 |title= Gidsel kan få landsholdsdebut|publisher=Ekstrabladet.dk |author = |date=19. oktober 2020 |accessdate=16. januar 2021}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://dhf.dk/landsholdsinfo/spiller/261872_1 |title=Haandbold.dk {{!}} 500<!-- Botgenereret titel --> |access-date=16. januar 2021 |archive-date=22. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210122045204/https://dhf.dk/landsholdsinfo/spiller/261872_1 |url-status=dead }}</ref> Han havde sin slutrundedebut den 15. januar 2021 ved [[VM i håndbold 2021 (mænd)|VM i Egypten]] mod [[Bahrains håndboldlandshold (herrer)|Bahrain]], hvor han scorede 10 mål på 11 forsøg, og slog den danske rekord for flest scorede mål i en debutkamp ved en slutrunde, oprindeligt sat af [[Lars Christiansen (håndboldspiller)|Lars Christiansen]] i 1995 (8 mål).<ref name=":2">{{cite web|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/kongen-af-kairo-21-aarige-gidsel-med-historisk-slutrundedebut |title= Kongen af Kairo: 21-årige Gidsel med historisk slutrundedebut |publisher=DR.dk |author = Asbjørn Hjøris Schmidt |date=15. januar 2021 |accessdate=16. januar 2021}}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/danmark-er-verdensmester | titel = Danmark er verdensmester! | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|31-1-2021}} }}</ref> Gidsels rekord blev dog slået bare seks dage senere af [[Emil Manfeldt Jakobsen|Emil Jakobsen]] (12 mål).<ref>[https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/danmark-afvaebner-de-japanske-haandboldsamuraier-og-er-klar-til-kvartfinalen Danmark afvæbner de japanske håndboldsamuraier og er klar til kvartfinalen] dr.dk 23. januar 2021</ref> Ved sin slutrundedebutkamp blev Gidsel ligeledes også udnævnt til kampens spiller.<ref name=":2" /> I 2021 blev Gidsel sammen med landsholdet verdensmestre (for anden gang i træk for landsholdet), og Gidsel blev for første gang udnævnt til et All Star-hold som højre back.<ref name=":3" /><ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/de-endelige-karakterer-kometen-var-bedste-dansker-til-vm | titel = De endelige karakterer. Kometen var bedste dansker til VM | udgiver = DR.dk | dato = {{dato|1-2-2021}} | fornavn = Malte | efternavn = Nørgaard }}</ref> Ved [[Sommer-OL 2020|OL i Tokyo]] i 2021 blev Gidsel for første gang udnævnt til en slutrundes MVP (''Most valuable player'', red.), og han vandt sølv sammen med det danske landshold.<ref>{{Cite web|date=7. august 2021|title=Tokyo 2020 Men's All-Star Team|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/olympic-games-tokyo-2020---mens-tournament/20351/news/65461|access-date=14. august 2021|publisher=ihf.info}}</ref> I 2023 ved VM i håndbold forsvarede han landsholdets verdensmestertitel, da de blev verdensmestre for tredje gang i træk.<ref>{{Cite web|title=Danmark vinder VM for tredje gang i streg efter drama - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2023-01-29-danmark-vinder-vm-for-tredje-gang-i-streg-efter-drama|website=sport.tv2.dk|date=2023-01-29|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Gidsel blev slutrundens topscorer med 60 mål.<ref name="IHF-TopScorers">{{Cite web|title=IHF Top Scorers Statistics World Championships|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/28th-ihf-mens-world-championship-2023-polandsweden/101253/statistics/top-scorers|access-date=20. januar 2024|publisher=ihf.info}}</ref> Ved [[EM i håndbold 2024 (mænd)|EM i 2024]] blev han delt turneringstopscorer sammen med [[Portugals håndboldlandshold (herrer)|Portugal]]s [[Martim Costa]] med 54 mål, og han blev udnævnt til turneringens All Star team.<ref>{{Cite web|title=EHF Euro 2024: Individual statistics|url=https://res.ehf.eu/doxtore/TLCEQLGQDD/_AI6V3rTw7ARBQahIzFsAYIZ1H5pozFs__QCHAt7mtg|website=eurohandball.com|publisher=[[European Handball Federation|EHF]]}}</ref> Danmark fik dog kun sølv, da de tabte finalen til [[Frankrigs håndboldlandshold (herrer)|Frankrig]] efter forlænget spilletid.<ref>[https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2024/matches/details/202411010101065/france-denmark/ Euro 2024 Final match report - EHF]</ref> Ved [[Sommer-OL 2024|OL i 2024]] i Frankrig blev Gidsel for første gang OL-guldvinder sammen med landsholdet, og Gidsel blev for andet OL i træk udnævnt til slutrundens MVP.<ref>{{Cite web|last=Fonager|first=Olav|date=11. august 2024|title=Gidsel får plads på OL's officielle All Star-hold|url=https://www.tvmidtvest.dk/kort-nyt/gidsel-faar-plads-paa-ols-officielle-all-star-hold|access-date=17. august 2024|publisher=tvmidtvest.dk|language=DA}}</ref> Han var derudover også turneringens topscorer med 62 mål, og slog dermed sin medspiller [[Mikkel Hansen]]<nowiki/>s tidligere rekord for flest mål ved en OL-turnering (61 mål).<ref>{{Cite web|last=Fonager|first=Olav|date=11. august 2024|title=Gidsel slår OL-rekord|trans-title=Gidsel breaks Olympic record|url=https://www.tvmidtvest.dk/kort-nyt/gidsel-slaar-ol-rekord|access-date=17. august 2024|publisher=tvmidtvest.dk|language=DA}}</ref> Ved [[VM i håndbold 2025 (mænd)|VM i 2025]] vandt han sit tredje VM-guld i træk, og var ligeledes turneringens topscorer og MVP.<ref name="topscorer20252">{{cite web|title=29th IHF Men's Handball World Championship - Goalscorers|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/29th-ihf-mens-world-championship-2025/177649/statistics/top-scorers|access-date=19. april 2025|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref><ref name="ihf2025mvp2">{{cite web|date=2. februar 2025|title=Gidsel named MVP, as 2025 IHF Men's World Championship All-Star team announced|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-named-mvp-2025-ihf-mens-world-championship-all-star-team-announced|access-date=28. oktober 2025|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> Ved [[EM i håndbold 2026 (mænd)|EM i 2026]] blev landsholdet europamestre for første gang siden 2012, og Danmark var dermed både regerende olympiske-, verdens- og europamestre, som kun det andet hold i historien nogensinde udover [[Frankrigs håndboldlandshold (herrer)|Frankrig]]<nowiki/>s 'Les Experts'.<ref>{{cite web|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/matches/details/202611010101065/Denmark-Germany|publisher=[[European Handball Federation]]|title=Euro 2026 Final - Match Report|date=1. februar 2026|access-date=1. februar 2026}}</ref> Gidsel blev udnævnt til turneringens MVP, og var topscorer med 68 mål. Han slog dermed rekorden for flest scorede mål af én enkelt spiller nogensinde i EM-historien - en rekord han tog fra norske [[Sander Sagosen]].<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-02-01-gidsel-slaar-em-rekord-sagosen-er-imponeret|title=Gidsel slår EM-rekord – Sagosen er imponeret|date=1. februar 2026|access-date=2. februar 2026|publisher=TV2 Danmark|language=da}}</ref> Gidsel spillede desuden også det højeste antal minutter af nogen spillere i turneringen (8 timer og 20 min.), og lavede næstflest assists med 56.<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-02-01-her-er-statistikkerne-fra-em-danskere-med-i-toppen|title=Her er statistikkerne fra EM – danskere med i toppen|author=Mathias Sørensen|date=1. februar 2026|access-date=2. februar 2026|publisher=TV2 Danmark|language=da}}</ref> == Privat == Gidsel er i forhold med Katrine og parret er bosat i [[Berlin]].<ref>https://hbold.dk/sadan-modte-mathias-gidsel-sin-kareste/</ref><ref>https://www.seoghoer.dk/sport/mathias-gidsel-og-kaeresten-trives-trods-lejlighedskaos-nu-er-der-kun-et-problem-tilbage</ref> De lærte hinanden at kende, mens de begge gik på Oure Efterskole. == Hæder == * ; Individuel hæder * [[IHF World Player of the Year|IHF World Player of the Year – Herre]]: 2023,<ref>{{cite web|date=22. marts 2023|title=2023 IHF WORLD PLAYER OF THE YEAR WINNERS REVEALED|url=https://www.ihf.info/media-center/news/2023-ihf-world-player-year-winners-revealed|access-date=22. marts 2023|website=ihf.info|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> 2024,<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Gidsel, Uscins, Reistad and Simon clinch the 2024 IHF Player of the Year awards|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-uscins-reistad-and-simon-clinch-2024-ihf-player-year-awards|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> 2025<ref>{{cite web|date=13. februar 2026|title=Gidsel and Reistad at the treble, while Costa and Leuchter cruise to 2025 IHF Player of the Year awards|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-and-reistad-treble-while-costa-and-leuchter-cruise-2025-ihf-player-year|access-date=13. februar 2026|website=ihf.info|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> * All-Star højre back ved verdensmesterskaberne: [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2021]]<ref name=":3">{{cite web|date=31. januar 2021|title=Egypt 2021 All-star Team|url=https://www.ihf.info/media-center/news/egypt-2021-all-star-team|website=ihf.info|publisher=International Handball Federation}}</ref> * All-Star højre back ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022]],<ref>{{cite web|date=30. januar 2022|title=MVP Gottfridsson leads seven-nation All-star Team|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/mvp-gottfridsson-leads-seven-nation-all-star-team/|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024]]<ref>{{cite web|date=28. januar 2024|title=Six nations featured in the EHF EURO 2024 All-Star Team|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2024/news/en/six-nations-featured-in-ehf-euro-2024-all-star-team/|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> * Most Valuable Player ([[Most valuable player|MVP]]) ved de olympiske lege: [[Håndbold under sommer-OL 2020 (mænd)|2020]], [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|2024]]<ref>{{cite news|url=https://www.ihf.info/media-center/news/paris-2024-mens-all-star-team-revealed|title=Paris 2024 Men's All-Star team revealed|date=11. august 2024|access-date=11. august 2024|publisher=International Handball Federation|website=ihf.info}}</ref> * Most Valuable Player (MVP) ved verdenmesterskaberne: [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]],<ref>{{Cite web|title=Poland/Sweden 2023 All-Star Team Revealed|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/28th-ihf-mens-world-championship-2023/101253/news/122223|access-date=30. januar 2023|website=ihf.info|publisher=International Handball Federation}}</ref> [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]]<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Gidsel named MVP, as 2025 IHF Men&#039;s World Championship All-Star team announced|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-named-mvp-2025-ihf-mens-world-championship-all-star-team-announced|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> * Most Valuable Player (MVP) ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026]]<ref>{{cite web|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/news/en/men-s-ehf-euro-2026-all-star-team-revealed/|title=Men’s EHF EURO 2026 All-star Team revealed|date=1. februar 2026|work=ehfeuro.eurohandball.com}}</ref> * Topscorer ved de olympiske lege: [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|2024]] * Topscorer ved verdensmesterskaberne: [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]] (60 mål), [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]] (74 mål)<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Top Scorers Statistics|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/29th-ihf-mens-world-championship-2025/177649/statistics/top-scorers|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> * Topscorer ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024]] (54 mål), [[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026]] (68 mål)<ref>{{Cite web|title=Player Statistics|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/player-statistics/|access-date=1. februar 2026|website=eurohandball.com|language=en}}</ref> * Topscorer ved EHF Champions League: 2025 * Handball-Planet – Best young player in the world: 2021<ref>{{cite web|date=1. april 2022|title=Best young player 2021|url=https://www.handball-world.news/en/news-2-1-3-133015.html|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20210626061733/https://www.handball-world.news/en/news-2-1-3-133015.html|archive-date=26. juni 2021|access-date=1. april 2022|website=handball-world}}</ref> * Årets mandlige håndboldspiller: 2021<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel er årets mandlige håndboldspiller 2021|url=https://www.hbold.dk/2022/04/03/mathias-gidsel-er-aarets-mandlige-haandboldspiller-2021/|access-date=3. april 2022|website=hbold.dk|language=da}}</ref> * Årets mandlige landsholdhåndboldspiller: 2022<ref>{{Cite web|title=Årets mandlige landsholdsspiller er fundet: – Den mest fortjente kåring længe, understreger ekspert|url=https://www.hbold.dk/2022/10/12/aarets-mandlige-landsholdsspiller-er-fundet-den-mest-fortjente-kaaring-laenge-understreger-ekspert/|access-date=13. oktober 2022|website=hbold.dk|language=da}}</ref> * EHF Excellence Awards MVP: sæson 2024/25<ref>{{Cite web|date=27. juni 2025|title=Reistad and Gidsel revealed as EHF Excellence Awards 2025 MVPs|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/reistad-and-gidsel-revealed-as-ehf-excellence-awards-2025-mvps/|website=EHF}}</ref> * EHF Excellence Awards Best right back of the season: sæson 2022/23,<ref>{{Cite web|title=Danish players snap up big awards|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/danish-players-snap-up-big-awards/|access-date=26. juni 2023|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> 2024/25<ref>{{Cite web|title=EHF Excellence Awards 2025: Men's Team of the Season revealed|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/ehf-excellence-awards-2025-men-s-team-of-the-season-revealed/|access-date=25. juni 2025|website=EHF}}</ref> * EHF European Olympic Excellence Award: 2024<ref name="OL-pris 2024">{{cite web | title=Mathias Gidsel får pris for sin OL-præstation | website=DanskHåndbold | date=20. september 2024 | url=https://danskhaandbold.dk/nyheder/mathias-gidsel-far-pris-for-sin-ol-praestation/ | language=da | access-date=20. september 2024}}</ref> * Handball-Planet – Best World Handball Player: 2023,<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel is HP World Handball Player 2023|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-is-hp-world-handball-player-2023/|access-date=14. januar 2024|website=Handball-planet.com}}</ref> 2024<ref>{{Cite web|date=30. januar 2025|title=Mathias GIdsel is HP WORLD HANDBALL PLAYER 2024|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-is-hp-world-handball-player-2024/|access-date=30. januar 2025|website=Handball Planet|language=en-US}}</ref> * The One Upskill Handball – World Best Player: 2024 * [[Handball-Bundesliga|Bundesliga]] MVP: 2025<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2025-06-13-gidsel-vinder-endnu-en-pris|title=Gidsel vinder endnu en pris|date=13. juni 2025|access-date=13. juni 2025|publisher=[[TV2 Danmark]]|language=da|via=Ritzau|website=sport.tv2.dk}}</ref> * [[Årets Fund]]: 2021<ref>{{Cite web|title=Ekspert jubler over Gidsel-kåring: - Det var uden konkurrence - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2021-12-29-ekspert-jubler-over-gidsel-kaaring-det-var-uden-konkurrence|website=sport.tv2.dk|date=2021-12-29|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> * [[Årets Sportsnavn]]: 2025<ref name="sportsnavn">{{cite news|url=https://www.dr.dk/sporten/mathias-gidsel-vinder-aarets-sportsnavn-2025-han-er-en-unik-atlet|title=Mathias Gidsel vinder Årets Sportsnavn 2025: 'Den største anerkendelse'|last=Selmann|first=Philip|date=3. januar 2026|access-date=3. januar 2026|website=DR}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd OL 2024}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd VM 2021}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1999|Levende|Gidsel, Mathias}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra GOG]] [[Kategori:Personer fra Skjern]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark]] [[Kategori:Årets fund i dansk idræt]] [[Kategori:Årets Sportsnavn]] [[Kategori:Verdensmestre i håndbold]] iqm2gzckm3iws2uyzumwfd95fnrxbdy 12274418 12274363 2026-05-07T15:56:05Z Hchristophersen 23426 /* Füchse Berlin */ 12274418 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller | spillernavn = Mathias Gidsel | billede = | billedbredde = | billedtekst = | fuldenavn = Mathias Gidsel | fødselsdato = {{Dato og alder|1999|2|8}} | | fødeby = [[Skjern]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = Dansk | dødsdato = | dødsland = | højde = 190 cm | vægt = 92 kg | kælenavn = | position = [[Back (håndbold)|Højre back]] | klub = [[Füchse Berlin]] | trøjenummer = | tidligere klubber = | ungdomsår1 = Holstebro | ungdomshold1 = | år1 = 2017-2022 | klubber1 = [[GOG]] | kampe1 = | mål1 = | år2 = 2022- | klubber2 = [[Füchse Berlin]] | kampe2 = | mål2 = | klubopdateret = | landsholdsår1 = 2020- | landshold1 = {{hhold|Danmark}} | landsholdskampe1 = 103 | landsholdsmål1 = 639 | landsholdopdateret = {{Dato|29-1-2026}} | trænerår1 = | trænerhold1 = |medaltemplates= {{MedalOlympic}} {{MedalGold|[[Sommer-OL 2024|2024 Paris]]|[[Håndbold under sommer-OL 2024|Hold]]}} {{MedalSilver|[[Sommer-OL 2020|2020 Tokyo]]|[[Håndbold under sommer-OL 2020|Hold]]}} {{MedalCompetition|[[VM i håndbold (mænd)|VM]]}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025 Kroatien/Danmark/Norge]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023 Sverige/Polen]]|}} {{MedalGold|[[VM i håndbold 2021 (mænd)|2021 Egypten]]|}} {{MedalCompetition|[[EM i håndbold (mænd)|EM]]}} {{MedalGold|[[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026 Danmark/Sverige/Norge]]|}} {{MedalSilver|[[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024 Tyskland]]|}} {{MedalBronze|[[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022 Ungarn/Slovakiet]]|}} |youthyears=-2014|youthclubs2=GOG|youthyears2=2014-2017|youthclubs1=[[Skjern Håndbold]]}} '''Mathias Gidsel''' (født [[8. februar]] [[1999]]) er en dansk professionel [[håndboldspiller]], som spiller højre back for [[Füchse Berlin]] (2022-nu) og [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|Danmarks herrelandshold i håndbold]] (2020-nu). Han er bredt anerkendt som en af de bedste håndboldspillere i verdenen igennem historien, og han er den første spiller nogensinde til at blive udnævnt [[Verdens bedste håndboldspiller|IHF World Player of the Year]] tre år i træk (2023, 2024, 2025).<ref>{{Cite web|title=Gidsel skriver historie – verdens bedste igen - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/live/haandbold/2026-02-13-gidsel-skriver-historie-verdens-bedste-igen|website=sport.tv2.dk|date=2026-02-13|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Han har spillet for [[GOG]] (2014-2022) og hos Füchse Berlin siden 2022. Han havde sin debut på danske herrelandshold i 2020, og han er blevet europamester (2026), tre gange verdensmester (2021, 2023, 2025) og olympisk guld- og sølv-vinder (hhv. 2024 og 2020). Han er blevet udnævnt MVP ved flere slutrunder og han har været topscorer i alle fem slutrunder han har deltaget siden 2023.<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel skriver håndboldhistorie: Topscorer i fem store slutrunder i træk|url=https://europamester.dk/mathias-gidsel-skriver-haandboldhistorie-topscorer-i-fem-store-slutrunder-i-traek/|website=Europamester|date=2026-02-02|access-date=2026-02-21|language=da-DK|first=Magnus Torp|last=Nyby}}</ref> == Opvækst == Gidsel blev født den 8. februar 1999 i [[Skjern]],<ref name=":0">{{Cite web|title=Mor og onkel er modstandere, når superstjernen Gidsel vender hjem til Vestjylland|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/mor-og-onkel-er-modstandere-naar-superstjernen-gidsel-vender-hjem-til-vestjylland|website=DR|date=2023-03-21|access-date=2026-02-20|language=da-DK|first=Fortalt tilEmil Halkier i|last=Odense}}</ref> som yngste søn af Helle Gidsel, salgskoordinator, og Ole Gidsel, erhvervschef i [[Skjern Bank]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Mesterhåndværk – UD & SE|url=https://www.udogse.dk/mathias-gidsel/|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Han har en ældre bror, Christian (f. 1996).<ref name=":1" /> Helle var tidligere ansat hos [[Skjern Håndbold]] i næsten 17 år, hvor Gidsel og hans bror gik til håndbold.<ref name=":0" /><ref name=":1" /> Gidsel begyndte til håndbold som seks-årig, og spillede efter sin egen træning sommetider med på sin storebrors træning, hvor han heraf fik tilnavnet ‘Mini’, da hans storebror blev kaldt ‘Gidsel’.<ref name=":1" /> Gidsel begyndte på [[Skolerne i Oure Sport & Performing Arts|Oure Efterskole]] som 15-årig i 9. klasse, hvor han gik på håndboldlinjen og startede på skolens andethold i håndbold. Han blev efter et par måneder rykket op på skolens førstehold som højre back. Han fortsatte på skolen og tog også 10. klasse, og blev overtalt af sin håndboldtræner om også at fortsætte på skolens gymnasie.<ref name=":1" /> Under sin tid på skolen begyndte den danske klub [[GOG Håndbold]] at udvise interesse for ham.<ref>{{kilde | url = https://www.hbold.dk/mathias-gidsel/ | titel = Mathias Gidsel | udgiver = Hbold.dk | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref> == Karriere == === GOG Håndbold === Gidsel indgik kontrakt med [[GOG Håndbold]] i 2014, mens han stadig var elev på Oure Efterskole. I 2017 blev han rykket op på klubbens seniorhold, hvor han etablerede sig selv som en nøglespiller. Sammen med holdet vandt han sølv i danmarksturneringen to gange og [[DHFs Landspokalturnering|pokaltitlen]] i 2019.<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel extends with GOG|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-extends-with-gog/|access-date=1. november 2025|publisher=Handball Planet|language=en}}</ref> I 2021 blev han udnævnt til [[Årets Fund]] af [[Danmarks Idrætsforbund]], [[Team Danmark]] og ''[[Politiken]]''. Han blev den første håndboldspiller til at modtage prisen siden 1957.<ref>{{Cite web|date=29. december 2021|title=Ekspert jubler over Gidsel-kåring: – Det var uden konkurrence|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2021-12-29-ekspert-jubler-over-gidsel-kaaring-det-var-uden-konkurrence|access-date=16. januar 2025|publisher=TV 2 Denmark|language=da}}</ref> === Füchse Berlin === Han blev hurtigt en afgørende spiller for klubben, og efter at have vist sig frem på landsholdet skiftede han i 2022 til [[Füchse Berlin]] i den tyske [[Bundesliga (håndbold)|Bundesliga]].<ref>{{kilde | url = https://www.gog.dk/mathias-gidsel-stopper-i-gog-til-sommer/ | titel = Mathias Gidsel stopper i GOG til sommer | udgiver = gog.dk | dato = {{dato|17-8-2021}} | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.tv3sport.dk/sport/motorsport/nyheder/gidsel-valgte-fuchse-berlin-gav-mig-en-helt-anden-folelse | titel = Gidsel valgte Füchse Berlin: 'Gav mig en helt anden følelse' | udgiver = tv3sport.dk | dato = {{dato|20-3-2023}} | fornavn = Christian Winther | efternavn = Johansen | hentet = {{dato|17-8-2024}} }}</ref> Her indgik han en kontrakt frem til 2028,<ref>{{kilde | url = https://fuechse.berlin/o.red.r/news.php?id=6800 | titel = Mathias Gidsel ist ein Berliner - bis 2028! | udgiver = fuechse.berlin | dato = {{dato|11-12-2022}} | sprog = tysk | hentet = {{dato|17-8-2024}} | archive-date = 17. august 2024 | archive-url = https://web.archive.org/web/20240817100214/https://fuechse.berlin/o.red.r/news.php?id=6800 | url-status = dead }}</ref> som senere blev forlænget til 2029.<ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/gidsel-forlaenger-med-fuchse-berlin | titel = Gidsel forlænger med Füchse Berlin | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|9-2-2025}} | fornavn = Rasmus | efternavn = Askman }}</ref> I 2024-25-sæsonen slog han Bundesligarekorden for flest scoringer i åbent spil i én sæson med 264 mål.<ref>{{cite news|url=https://hbold.dk/gidsel-slar-vild-bundesliga-rekord-inden-guldkamp|publisher=Hbold.dk|title=Gidsel slår vild Bundesliga-rekord inden guldkamp|author=Patrick Andersen|date=6. juni 2025|access-date=6. juni 2025|language=da}}</ref> Han spiller med [[trøjenummer]] 19, fordi han er inspireret af den franske tidligere landsholdsspiller [[Luc Abalo]].<ref>{{cite web|url=https://hbold.dk/fransk-legende-arsag-til-gidsels-valg-nummer-trojen|title=Fransk legende årsag til Gidsels valg af nummer på trøjen|publisher=hbold.dk|date=27. februar 2025|access-date=27. februar 2025|language=da}}</ref> I maj 2026 blev det rapporteret, at Gidsel havde overgået rekorden for flest scorede mål i én [[EHF Champions League (mænd)|Champions League]]-sæson, da han scorede sit 143. mål i en turneringskamp mod [[Veszprém|Veszprem]] i 2025/26-sæsonen.<ref>{{Cite web|title=Gidsel slår Mikkel Hansens Champions League-rekord - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-05-07-gidsel-slaar-mikkel-hansens-champions-league-rekord|website=sport.tv2.dk|date=2026-05-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Rekorden, der er noteret i [[Guinness Rekordbog]], var før holdt af [[Mikkel Hansen]] med 141 mål i 2015/16-sæsonen.<ref>https://www.guinnessworldrecords.com/world-records/454831-most-ehf-handball-champions-league-goals-scored-by-an-individual-in-a-single-seas</ref> === Landshold === Gidsel debuterede på [[Danmarks håndboldlandshold (herrer)|danske herrelandshold i håndbold]] den 7. november 2020 i en EM-kvalifikationskamp mod Finland.<ref>{{cite web|url=https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/gidsel-kan-faa-landsholdsdebut/8333070 |title= Gidsel kan få landsholdsdebut|publisher=Ekstrabladet.dk |author = |date=19. oktober 2020 |accessdate=16. januar 2021}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://dhf.dk/landsholdsinfo/spiller/261872_1 |title=Haandbold.dk {{!}} 500<!-- Botgenereret titel --> |access-date=16. januar 2021 |archive-date=22. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210122045204/https://dhf.dk/landsholdsinfo/spiller/261872_1 |url-status=dead }}</ref> Han havde sin slutrundedebut den 15. januar 2021 ved [[VM i håndbold 2021 (mænd)|VM i Egypten]] mod [[Bahrains håndboldlandshold (herrer)|Bahrain]], hvor han scorede 10 mål på 11 forsøg, og slog den danske rekord for flest scorede mål i en debutkamp ved en slutrunde, oprindeligt sat af [[Lars Christiansen (håndboldspiller)|Lars Christiansen]] i 1995 (8 mål).<ref name=":2">{{cite web|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/kongen-af-kairo-21-aarige-gidsel-med-historisk-slutrundedebut |title= Kongen af Kairo: 21-årige Gidsel med historisk slutrundedebut |publisher=DR.dk |author = Asbjørn Hjøris Schmidt |date=15. januar 2021 |accessdate=16. januar 2021}}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/danmark-er-verdensmester | titel = Danmark er verdensmester! | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|31-1-2021}} }}</ref> Gidsels rekord blev dog slået bare seks dage senere af [[Emil Manfeldt Jakobsen|Emil Jakobsen]] (12 mål).<ref>[https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/danmark-afvaebner-de-japanske-haandboldsamuraier-og-er-klar-til-kvartfinalen Danmark afvæbner de japanske håndboldsamuraier og er klar til kvartfinalen] dr.dk 23. januar 2021</ref> Ved sin slutrundedebutkamp blev Gidsel ligeledes også udnævnt til kampens spiller.<ref name=":2" /> I 2021 blev Gidsel sammen med landsholdet verdensmestre (for anden gang i træk for landsholdet), og Gidsel blev for første gang udnævnt til et All Star-hold som højre back.<ref name=":3" /><ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/sporten/haandbold/vm/de-endelige-karakterer-kometen-var-bedste-dansker-til-vm | titel = De endelige karakterer. Kometen var bedste dansker til VM | udgiver = DR.dk | dato = {{dato|1-2-2021}} | fornavn = Malte | efternavn = Nørgaard }}</ref> Ved [[Sommer-OL 2020|OL i Tokyo]] i 2021 blev Gidsel for første gang udnævnt til en slutrundes MVP (''Most valuable player'', red.), og han vandt sølv sammen med det danske landshold.<ref>{{Cite web|date=7. august 2021|title=Tokyo 2020 Men's All-Star Team|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/olympic-games-tokyo-2020---mens-tournament/20351/news/65461|access-date=14. august 2021|publisher=ihf.info}}</ref> I 2023 ved VM i håndbold forsvarede han landsholdets verdensmestertitel, da de blev verdensmestre for tredje gang i træk.<ref>{{Cite web|title=Danmark vinder VM for tredje gang i streg efter drama - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2023-01-29-danmark-vinder-vm-for-tredje-gang-i-streg-efter-drama|website=sport.tv2.dk|date=2023-01-29|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> Gidsel blev slutrundens topscorer med 60 mål.<ref name="IHF-TopScorers">{{Cite web|title=IHF Top Scorers Statistics World Championships|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/28th-ihf-mens-world-championship-2023-polandsweden/101253/statistics/top-scorers|access-date=20. januar 2024|publisher=ihf.info}}</ref> Ved [[EM i håndbold 2024 (mænd)|EM i 2024]] blev han delt turneringstopscorer sammen med [[Portugals håndboldlandshold (herrer)|Portugal]]s [[Martim Costa]] med 54 mål, og han blev udnævnt til turneringens All Star team.<ref>{{Cite web|title=EHF Euro 2024: Individual statistics|url=https://res.ehf.eu/doxtore/TLCEQLGQDD/_AI6V3rTw7ARBQahIzFsAYIZ1H5pozFs__QCHAt7mtg|website=eurohandball.com|publisher=[[European Handball Federation|EHF]]}}</ref> Danmark fik dog kun sølv, da de tabte finalen til [[Frankrigs håndboldlandshold (herrer)|Frankrig]] efter forlænget spilletid.<ref>[https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2024/matches/details/202411010101065/france-denmark/ Euro 2024 Final match report - EHF]</ref> Ved [[Sommer-OL 2024|OL i 2024]] i Frankrig blev Gidsel for første gang OL-guldvinder sammen med landsholdet, og Gidsel blev for andet OL i træk udnævnt til slutrundens MVP.<ref>{{Cite web|last=Fonager|first=Olav|date=11. august 2024|title=Gidsel får plads på OL's officielle All Star-hold|url=https://www.tvmidtvest.dk/kort-nyt/gidsel-faar-plads-paa-ols-officielle-all-star-hold|access-date=17. august 2024|publisher=tvmidtvest.dk|language=DA}}</ref> Han var derudover også turneringens topscorer med 62 mål, og slog dermed sin medspiller [[Mikkel Hansen]]<nowiki/>s tidligere rekord for flest mål ved en OL-turnering (61 mål).<ref>{{Cite web|last=Fonager|first=Olav|date=11. august 2024|title=Gidsel slår OL-rekord|trans-title=Gidsel breaks Olympic record|url=https://www.tvmidtvest.dk/kort-nyt/gidsel-slaar-ol-rekord|access-date=17. august 2024|publisher=tvmidtvest.dk|language=DA}}</ref> Ved [[VM i håndbold 2025 (mænd)|VM i 2025]] vandt han sit tredje VM-guld i træk, og var ligeledes turneringens topscorer og MVP.<ref name="topscorer20252">{{cite web|title=29th IHF Men's Handball World Championship - Goalscorers|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/29th-ihf-mens-world-championship-2025/177649/statistics/top-scorers|access-date=19. april 2025|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref><ref name="ihf2025mvp2">{{cite web|date=2. februar 2025|title=Gidsel named MVP, as 2025 IHF Men's World Championship All-Star team announced|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-named-mvp-2025-ihf-mens-world-championship-all-star-team-announced|access-date=28. oktober 2025|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> Ved [[EM i håndbold 2026 (mænd)|EM i 2026]] blev landsholdet europamestre for første gang siden 2012, og Danmark var dermed både regerende olympiske-, verdens- og europamestre, som kun det andet hold i historien nogensinde udover [[Frankrigs håndboldlandshold (herrer)|Frankrig]]<nowiki/>s 'Les Experts'.<ref>{{cite web|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/matches/details/202611010101065/Denmark-Germany|publisher=[[European Handball Federation]]|title=Euro 2026 Final - Match Report|date=1. februar 2026|access-date=1. februar 2026}}</ref> Gidsel blev udnævnt til turneringens MVP, og var topscorer med 68 mål. Han slog dermed rekorden for flest scorede mål af én enkelt spiller nogensinde i EM-historien - en rekord han tog fra norske [[Sander Sagosen]].<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-02-01-gidsel-slaar-em-rekord-sagosen-er-imponeret|title=Gidsel slår EM-rekord – Sagosen er imponeret|date=1. februar 2026|access-date=2. februar 2026|publisher=TV2 Danmark|language=da}}</ref> Gidsel spillede desuden også det højeste antal minutter af nogen spillere i turneringen (8 timer og 20 min.), og lavede næstflest assists med 56.<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2026-02-01-her-er-statistikkerne-fra-em-danskere-med-i-toppen|title=Her er statistikkerne fra EM – danskere med i toppen|author=Mathias Sørensen|date=1. februar 2026|access-date=2. februar 2026|publisher=TV2 Danmark|language=da}}</ref> == Privat == Gidsel er i forhold med Katrine og parret er bosat i [[Berlin]].<ref>https://hbold.dk/sadan-modte-mathias-gidsel-sin-kareste/</ref><ref>https://www.seoghoer.dk/sport/mathias-gidsel-og-kaeresten-trives-trods-lejlighedskaos-nu-er-der-kun-et-problem-tilbage</ref> De lærte hinanden at kende, mens de begge gik på Oure Efterskole. == Hæder == * ; Individuel hæder * [[IHF World Player of the Year|IHF World Player of the Year – Herre]]: 2023,<ref>{{cite web|date=22. marts 2023|title=2023 IHF WORLD PLAYER OF THE YEAR WINNERS REVEALED|url=https://www.ihf.info/media-center/news/2023-ihf-world-player-year-winners-revealed|access-date=22. marts 2023|website=ihf.info|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> 2024,<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Gidsel, Uscins, Reistad and Simon clinch the 2024 IHF Player of the Year awards|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-uscins-reistad-and-simon-clinch-2024-ihf-player-year-awards|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> 2025<ref>{{cite web|date=13. februar 2026|title=Gidsel and Reistad at the treble, while Costa and Leuchter cruise to 2025 IHF Player of the Year awards|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-and-reistad-treble-while-costa-and-leuchter-cruise-2025-ihf-player-year|access-date=13. februar 2026|website=ihf.info|publisher=[[International Handball Federation]]}}</ref> * All-Star højre back ved verdensmesterskaberne: [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2021]]<ref name=":3">{{cite web|date=31. januar 2021|title=Egypt 2021 All-star Team|url=https://www.ihf.info/media-center/news/egypt-2021-all-star-team|website=ihf.info|publisher=International Handball Federation}}</ref> * All-Star højre back ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2022 (mænd)|2022]],<ref>{{cite web|date=30. januar 2022|title=MVP Gottfridsson leads seven-nation All-star Team|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/mvp-gottfridsson-leads-seven-nation-all-star-team/|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024]]<ref>{{cite web|date=28. januar 2024|title=Six nations featured in the EHF EURO 2024 All-Star Team|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2024/news/en/six-nations-featured-in-ehf-euro-2024-all-star-team/|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> * Most Valuable Player ([[Most valuable player|MVP]]) ved de olympiske lege: [[Håndbold under sommer-OL 2020 (mænd)|2020]], [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|2024]]<ref>{{cite news|url=https://www.ihf.info/media-center/news/paris-2024-mens-all-star-team-revealed|title=Paris 2024 Men's All-Star team revealed|date=11. august 2024|access-date=11. august 2024|publisher=International Handball Federation|website=ihf.info}}</ref> * Most Valuable Player (MVP) ved verdenmesterskaberne: [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]],<ref>{{Cite web|title=Poland/Sweden 2023 All-Star Team Revealed|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/28th-ihf-mens-world-championship-2023/101253/news/122223|access-date=30. januar 2023|website=ihf.info|publisher=International Handball Federation}}</ref> [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]]<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Gidsel named MVP, as 2025 IHF Men&#039;s World Championship All-Star team announced|url=https://www.ihf.info/media-center/news/gidsel-named-mvp-2025-ihf-mens-world-championship-all-star-team-announced|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> * Most Valuable Player (MVP) ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026]]<ref>{{cite web|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/news/en/men-s-ehf-euro-2026-all-star-team-revealed/|title=Men’s EHF EURO 2026 All-star Team revealed|date=1. februar 2026|work=ehfeuro.eurohandball.com}}</ref> * Topscorer ved de olympiske lege: [[Håndbold under sommer-OL 2024 (mænd)|2024]] * Topscorer ved verdensmesterskaberne: [[VM i håndbold 2023 (mænd)|2023]] (60 mål), [[VM i håndbold 2025 (mænd)|2025]] (74 mål)<ref>{{Cite web|title=IHF {{!}} Top Scorers Statistics|url=https://www.ihf.info/competitions/men/308/29th-ihf-mens-world-championship-2025/177649/statistics/top-scorers|website=www.ihf.info|access-date=2026-02-21}}</ref> * Topscorer ved europamesterskaberne: [[EM i håndbold 2024 (mænd)|2024]] (54 mål), [[EM i håndbold 2026 (mænd)|2026]] (68 mål)<ref>{{Cite web|title=Player Statistics|url=https://ehfeuro.eurohandball.com/men/2026/player-statistics/|access-date=1. februar 2026|website=eurohandball.com|language=en}}</ref> * Topscorer ved EHF Champions League: 2025 * Handball-Planet – Best young player in the world: 2021<ref>{{cite web|date=1. april 2022|title=Best young player 2021|url=https://www.handball-world.news/en/news-2-1-3-133015.html|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20210626061733/https://www.handball-world.news/en/news-2-1-3-133015.html|archive-date=26. juni 2021|access-date=1. april 2022|website=handball-world}}</ref> * Årets mandlige håndboldspiller: 2021<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel er årets mandlige håndboldspiller 2021|url=https://www.hbold.dk/2022/04/03/mathias-gidsel-er-aarets-mandlige-haandboldspiller-2021/|access-date=3. april 2022|website=hbold.dk|language=da}}</ref> * Årets mandlige landsholdhåndboldspiller: 2022<ref>{{Cite web|title=Årets mandlige landsholdsspiller er fundet: – Den mest fortjente kåring længe, understreger ekspert|url=https://www.hbold.dk/2022/10/12/aarets-mandlige-landsholdsspiller-er-fundet-den-mest-fortjente-kaaring-laenge-understreger-ekspert/|access-date=13. oktober 2022|website=hbold.dk|language=da}}</ref> * EHF Excellence Awards MVP: sæson 2024/25<ref>{{Cite web|date=27. juni 2025|title=Reistad and Gidsel revealed as EHF Excellence Awards 2025 MVPs|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/reistad-and-gidsel-revealed-as-ehf-excellence-awards-2025-mvps/|website=EHF}}</ref> * EHF Excellence Awards Best right back of the season: sæson 2022/23,<ref>{{Cite web|title=Danish players snap up big awards|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/danish-players-snap-up-big-awards/|access-date=26. juni 2023|website=eurohandball.com|publisher=European Handball Federation}}</ref> 2024/25<ref>{{Cite web|title=EHF Excellence Awards 2025: Men's Team of the Season revealed|url=https://www.eurohandball.com/en/news/en/ehf-excellence-awards-2025-men-s-team-of-the-season-revealed/|access-date=25. juni 2025|website=EHF}}</ref> * EHF European Olympic Excellence Award: 2024<ref name="OL-pris 2024">{{cite web | title=Mathias Gidsel får pris for sin OL-præstation | website=DanskHåndbold | date=20. september 2024 | url=https://danskhaandbold.dk/nyheder/mathias-gidsel-far-pris-for-sin-ol-praestation/ | language=da | access-date=20. september 2024}}</ref> * Handball-Planet – Best World Handball Player: 2023,<ref>{{Cite web|title=Mathias Gidsel is HP World Handball Player 2023|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-is-hp-world-handball-player-2023/|access-date=14. januar 2024|website=Handball-planet.com}}</ref> 2024<ref>{{Cite web|date=30. januar 2025|title=Mathias GIdsel is HP WORLD HANDBALL PLAYER 2024|url=https://www.handball-planet.com/mathias-gidsel-is-hp-world-handball-player-2024/|access-date=30. januar 2025|website=Handball Planet|language=en-US}}</ref> * The One Upskill Handball – World Best Player: 2024 * [[Handball-Bundesliga|Bundesliga]] MVP: 2025<ref>{{cite news|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2025-06-13-gidsel-vinder-endnu-en-pris|title=Gidsel vinder endnu en pris|date=13. juni 2025|access-date=13. juni 2025|publisher=[[TV2 Danmark]]|language=da|via=Ritzau|website=sport.tv2.dk}}</ref> * [[Årets Fund]]: 2021<ref>{{Cite web|title=Ekspert jubler over Gidsel-kåring: - Det var uden konkurrence - TV 2|url=https://sport.tv2.dk/haandbold/2021-12-29-ekspert-jubler-over-gidsel-kaaring-det-var-uden-konkurrence|website=sport.tv2.dk|date=2021-12-29|access-date=2026-02-20|language=da-DK}}</ref> * [[Årets Sportsnavn]]: 2025<ref name="sportsnavn">{{cite news|url=https://www.dr.dk/sporten/mathias-gidsel-vinder-aarets-sportsnavn-2025-han-er-en-unik-atlet|title=Mathias Gidsel vinder Årets Sportsnavn 2025: 'Den største anerkendelse'|last=Selmann|first=Philip|date=3. januar 2026|access-date=3. januar 2026|website=DR}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd OL 2024}} {{Danmarks håndboldlandshold mænd VM 2021}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1999|Levende|Gidsel, Mathias}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra GOG]] [[Kategori:Personer fra Skjern]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2024]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2020]] [[Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark]] [[Kategori:Årets fund i dansk idræt]] [[Kategori:Årets Sportsnavn]] [[Kategori:Verdensmestre i håndbold]] skhme068sv7kp3anj1k5vt8vfyrpkk0 2 1054657 12274754 12270437 2026-05-08T06:28:34Z CommonsDelinker 8498 [[Fil:Grundschule_Wiepeldorn_in_Klein-Offenseth-Sparrieshoop.jpg]] erstatter Fil:Grundschule_-_panoramio_(7).jpg, som er blevet omdøbt af [[c:User:CommonsDelinker|CommonsDelinker]] med begrundelsen: [[:c:COM:FR|File renamed]]: ambiguous file name 12274754 wikitext text/x-wiki Rapport over [[:Kategori:Intet lokalt billede, men billede på Wikidata]] {{Wikidata list | sparql = SELECT ?item { OPTIONAL { SERVICE wikibase:mwapi { bd:serviceParam wikibase:api "Generator" . bd:serviceParam wikibase:endpoint "da.wikipedia.org" . bd:serviceParam mwapi:gcmtitle "Kategori:Intet lokalt billede, men billede på Wikidata" . bd:serviceParam mwapi:generator "categorymembers" . bd:serviceParam mwapi:gcmtype "page" . bd:serviceParam mwapi:gcmlimit "max" . bd:serviceParam mwapi:gcmsort "timestamp" . ?item wikibase:apiOutputItem mwapi:item. } } FILTER BOUND (?item) } limit 5000 | sort = label | columns = P18,label,P31 | thumb = 128 | summary=itemnumber | section = P31 }} == Algerisk provins == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Blidar.JPG|center|128px]] | [[Blida (provins)|Blida Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Pont El Kantara.jpg|center|128px]] | [[Constantine (provins)|Constantine Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Mairie de Khenchela.jpg|center|128px]] | [[Khenchela (provins)|Khenchela]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:المسيلة.jpg|center|128px]] | [[M'Sila (provins)|M'Sila Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Médéa المدية, Algeria - الجزائر.jpg|center|128px]] | [[Médéa (provins)|Médéa Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Saida سعيدة - panoramio (2).jpg|center|128px]] | [[Saïda (provins)|Saïda Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Skikda3.jpg|center|128px]] | [[Skikda (provins)|Skikda Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:منظر عام لمدينة سوق أهراس.jpg|center|128px]] | [[Souk Ahras (provins)|Souk Ahras Province]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |- | [[Fil:Ville de Tipaza.jpg|center|128px]] | [[Tipaza (provins)|Tipasa Provins]] | ''[[:d:Q240601|Algerisk provins]]'' |} == All England == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Debby Susanto - Richard Mainaky - Praveen Jordan welcoming ceremony.jpg|center|128px]] | [[All England 2016]] | [[All England]] |- | [[Fil:Kevin Sanjaya Sukamuljo - Marcus Fernaldi Gideon Defending All England Open Title.jpg|center|128px]] | [[All England Open 2017]] | [[All England]] |} == Angolas provinser == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Barragem das Mabubas - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Bengo (provins)|Bengo]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Baia azul Benguela.JPG|center|128px]] | [[Benguela (provins)|Benguela]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Cidade do kuito.jpg|center|128px]] | [[Bié (provins)|Bié]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Cuito and Okavango (2018).jpg|center|128px]] | [[Cuando Cubango]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Lubango-Namibe landscape.jpg|center|128px]] | [[Huíla (provins)|Huíla]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Bay of Luanda.jpg|center|128px]] | [[Luanda (provins)|Luanda]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Igreja catolica em saurimo.jpg|center|128px]] | [[Lunda Sul]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Pungo Andongo, Malange, Angola.JPG|center|128px]] | [[Malanje (provins)|Malanje]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Jardim do Palacio do Governador Luena Moxico.jpg|center|128px]] | [[Moxico (provins)|Moxico]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Lago do Arco do Carvalhao (19417878100).jpg|center|128px]] | [[Namibe (provins)|Namibe]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Estrada Caxito-Uíge.jpg|center|128px]] | [[Uíge (provins)|Uíge]] | [[Angolas provinser]] |- | [[Fil:Kwandagrassland.jpg|center|128px]] | [[Zaire (provins)|Zaire]] | [[Angolas provinser]] |} == Armégruppe == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Oberbefehlshaber Heeresgruppe.svg|center|128px]] | [[Heeresgruppe B]] | [[Armégruppe]] |- | [[Fil:Oberbefehlshaber Heeresgruppe.svg|center|128px]] | [[Heeresgruppe Mitte]] | [[Armégruppe]] |- | [[Fil:Insigne Heeresgruppe Nord.jpg|center|128px]] | [[Heeresgruppe Nord]] | [[Armégruppe]] |- | [[Fil:Bundesarchiv Bild 183-B24543, Hauptquartier Heeresgruppe Süd, Lagebesprechung.jpg|center|128px]] | [[Heeresgruppe Süd]] | [[Armégruppe]] |} == Belizes distrikter == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Grigadan.JPG|center|128px]] | [[Stann Creek (distrikt)|Stann Creek]] | [[Belizes distrikter]]<br/>''[[:d:Q138499196|district of British Honduras]]'' |- | [[Fil:Punta Gorda Belize road-gm.jpg|center|128px]] | [[Toledo (distrikt)|Toledo]] | [[Belizes distrikter]]<br/>''[[:d:Q138499196|district of British Honduras]]'' |} == Bundesstraße == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bilder & Waschanlage Berlin 23.05.2022 175.jpg|center|128px]] | [[Bundesstraße 207]] | [[Bundesstraße]] |- | [[Fil:Berlin - B1-B5 - (Alt-Friedrichsfelde) - west.jpg|center|128px]] | [[Bundesstraße 5]] | [[Bundesstraße]] |- | [[Fil:Bundesstraße 96 bei Mahlow.jpg|center|128px]] | [[Bundesstraße 96]] | [[Bundesstraße]] |} == French Open == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Court n° 1 du stade Roland-Garros (Jean Lovera) 2016-02-29-.jpg|center|128px]] | [[French Open 1969]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Intérieur Court Philippe Chatrier - Paris XVI (FR75) - 2024-02-18 - 8.jpg|center|128px]] | [[French Open 1970]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:RolandGarrosCentral.jpg|center|128px]] | [[French Open 1971]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Court n° 1 du stade Roland-Garros (Jean Lovera) 2016-02-29-.jpg|center|128px]] | [[French Open 1972]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Intérieur Court Philippe Chatrier - Paris XVI (FR75) - 2024-02-18 - 8.jpg|center|128px]] | [[French Open 1973]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:RolandGarrosCentral.jpg|center|128px]] | [[French Open 1974]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Court n° 1 du stade Roland-Garros (Jean Lovera) 2016-02-29-.jpg|center|128px]] | [[French Open 1975]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Intérieur Court Philippe Chatrier - Paris XVI (FR75) - 2024-02-18 - 8.jpg|center|128px]] | [[French Open 1976]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Vila rolandgarros 1977.jpg|center|128px]] | [[French Open 1977]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:RolandGarrosCentral.jpg|center|128px]] | [[French Open 1978]] | [[French Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |} == Gemarkung == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Markuskapelle.JPG|center|128px]] | [[Schollbrunn]] | ''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nuss Urspringen, 2.jpg|center|128px]] | [[Urspringen]] | ''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == Hong Kong Open == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Sabine Lisicki (15076536001).jpg|center|128px]] | [[Hong Kong Tennis Open 2014]] | ''[[:d:Q15504389|Hong Kong Open]]''<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Jelena Janković 4, 2015 Wimbledon Championships - Diliff.jpg|center|128px]] | [[Hong Kong Tennis Open 2015]] | ''[[:d:Q15504389|Hong Kong Open]]''<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:2016 Citi Open Caroline Wozniacki (27787780684).jpg|center|128px]] | [[Hong Kong Tennis Open 2016]] | ''[[:d:Q15504389|Hong Kong Open]]''<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Pavlyuchenkova WM17 (1) (35379248743).jpg|center|128px]] | [[Hong Kong Tennis Open 2017]] | ''[[:d:Q15504389|Hong Kong Open]]''<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |} == Kroatiens distrikter == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Maglenca.jpg|center|128px]] | [[Bjelovar-Bilogora distrikt|Bjelovar-Bilogora County]] | [[Kroatiens distrikter]] |- | [[Fil:Slavonski brod2.JPG|center|128px]] | [[Brod-Posavina distrikt|Brod-Posavina]] | [[Kroatiens distrikter]] |- | No/unknown value<br/>[[Fil:Jug Istre-E-170653.JPG|center|128px]] | [[Istria distrikt|Istria County]] | [[Kroatiens distrikter]] |} == Madagaskars regioner == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Madagascar-Atsinanana Region.png|center|128px]] | [[Atsinanana]] | [[Madagaskars regioner]] |- | [[Fil:Madagascar-Bongolava Region.png|center|128px]] | [[Bongolava]] | [[Madagaskars regioner]] |- | [[Fil:Paysage vers Betafo.jpg|center|128px]] | [[Vakinankaratra]] | [[Madagaskars regioner]] |} == Nigerias delstater == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Abuja, Federal Capital Territory.jpg|center|128px]] | [[Federal Capital Territory (Nigeria)|Federal Capital Territory]] | [[Nigerias delstater]] |- | [[Fil:Nigeria Gombe State map.png|center|128px]] | [[Gombe (delstat)|Gombe]] | [[Nigerias delstater]] |} == Samtgemeinde == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Boffzen ev.-luth. Kirche.jpg|center|128px]] | [[Samtgemeinde Boffzen|Boffzen]] | ''[[:d:Q447523|Samtgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kloster Schinna Panorama.jpg|center|128px]] | [[Samtgemeinde Mittelweser]] | ''[[:d:Q447523|Samtgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Schwarmstedt IMG 6196.jpg|center|128px]] | [[Samtgemeinde Schwarmstedt]] | ''[[:d:Q447523|Samtgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wappen Samtgemeinde Siedenburg.png|center|128px]] | [[Samtgemeinde Siedenburg|Siedenburg]] | ''[[:d:Q447523|Samtgemeinde]]'' |} == Stor kredsby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:109 0994.JPG|center|128px]] | [[Erding]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Altstadt von Freiberg.jpg|center|128px]] | [[Freiberg (Sachsen)|Freiberg]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Amperbrücke und St. Leonhard 2022-08-21.jpg|center|128px]] | [[Fürstenfeldbruck]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Marktplatz-Hoyerswerda.JPG|center|128px]] | [[Hoyerswerda]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q15303838|kommunesæde]]'' |- | [[Fil:202408 aerial view of Neu-Ulm.jpg|center|128px]] | [[Neu-Ulm]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q19816359|doubled population centers]]'' |- | [[Fil:Neumarkt Oberpfalz 11052008.jpg|center|128px]] | [[Neumarkt in der Oberpfalz]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Neustadt-Co-Stadtkirche.jpg|center|128px]] | [[Neustadt bei Coburg]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Riesa-Elbansicht.jpg|center|128px]] | [[Riesa]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Altes Rathaus Weissenburg 545 vd.jpg|center|128px]] | [[Weißenburg in Bayern]] | ''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |} == Toray Pan Pacific Open == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Caroline Wozniacki Madrid Open 2015.jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2016]] | [[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Caroline Wozniacki (34722511253).jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2017]] | [[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Aegon International Women's Final 2017 Pliscova v Wozniacki-641 (34913408594).jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2018]] | [[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Naomi Osaka 2017 Wimbledon.jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2019]] | [[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |} == US Open == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1969]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1970]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1971]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1972]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1973]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1974]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1975]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:West Side Tennis Club, Queens.jpg|center|128px]] | [[US Open 1976]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Louis Armstrong Stadium.jpg|center|128px]] | [[US Open 1978]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Louis Armstrong Stadium.jpg|center|128px]] | [[US Open 1979]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Louis Armstrong Stadium.jpg|center|128px]] | [[US Open 1980]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Louis Armstrong Stadium.jpg|center|128px]] | [[US Open 1981]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Louis Armstrong Stadium.jpg|center|128px]] | [[US Open 1982]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Albert Ramos Viñolas (2023 US Open) 04.jpg|center|128px]] | [[US Open 2023]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Aryna Sabalenka vs. Qinwen Zheng in a quarterfinals of the 2024 US Open - 02.jpg|center|128px]] | [[US Open 2024]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:P20250907DT-0661 President Donald Trump attends the U.S. Open Men’s Championship.jpg|center|128px]] | [[US Open 2025]] | [[US Open (tennis)|US Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |} == Uranus' måner == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Uranus-Juliet-NASA.gif|center|128px]] | [[Juliet (måne)|Juliet]] | [[Uranus' måner]]<br/>''[[:d:Q1086783|regular moon]]'' |- | [[Fil:Trinculo VLT 2002-09-03 annotated.png|center|128px]] | [[Trinculo (måne)|Trinculo]] | [[Uranus' måner]] |} == VM i badminton == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Zhang Jun.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2006]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:Alistair Casey - 2007 BWF World Championships.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2007]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:Badminton Practice Session.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2011]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:TOTAL BWF World Champs 2015 Day 2 GE Widjaja E Subaktiar.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2015]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:Chen long.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2017]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:2018 BWF World Championships.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2018]] | [[VM i badminton]] |- | [[Fil:Yugokobayashi.jpg|center|128px]] | [[VM i badminton 2019]] | [[VM i badminton]] |} == Wimbledon-mesterskaberne == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Wimbledon, 1960-75.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1969]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon, 1960-75.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1970]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Margaret Court doubles Wimbledon 1971.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1971]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon, 1960-75.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1974]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon, 1960-75.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1975]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon trophies.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1976]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Anyone for Tennis^ - geograph.org.uk - 2952506.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1977]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon trophies.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1978]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Wimbledon trophies.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1979]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Internationale tenniskampioenschappen bij Melkhuisje te Hilversum, Evonne Goolag, Bestanddeelnr 924-7659.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1980]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Centre Court Wimbledon (2).jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 1998]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Athletic grace, Venus Williams (36093032825).jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 2017]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Alexander Peya & Nicole Melichar (50497983243).jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 2018]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Linda Klimovičová (51314990677).jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 2021]] | [[Wimbledon-mesterskaberne]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |} == alpine subsection == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Orobie 5.jpg|center|128px]] | [[Bergamo Alperne]] | ''[[:d:Q3965305|alpine subsection]]'' |- | [[Fil:Geigelstein.jpg|center|128px]] | [[Chiemgauer Alperne]] | ''[[:d:Q3965305|alpine subsection]]'' |} == amt == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Itzehoe Amt Itzehoe-Land IMG 6177.JPG|center|128px]] | [[Amt Itzehoe-Land]] | [[Amt (Tyskland)|amt]] |- | [[Fil:Amt Molfsee.jpg|center|128px]] | [[Amt Molfsee]] | [[Amt (Tyskland)|amt]] |- | [[Fil:Amt Torgelow-Ferdinandshof in UER.png|center|128px]] | [[Amt Torgelow-Ferdinandshof]] | [[Amt (Tyskland)|amt]] |- | [[Fil:Amt Wilstermarsch NIK 6498.JPG|center|128px]] | [[Amt Wilstermarsch]] | [[Amt (Tyskland)|amt]] |- | [[Fil:SteinerMole 20101001.jpg|center|128px]] | [[Amt Probstei|Probstei]] | [[Amt (Tyskland)|amt]] |} == badeby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:2018 07 Poel IMG 3725.jpg|center|128px]] | [[Poel]] | ''[[:d:Q1021711|badeby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Schule und Feuerwehr in Sierksdorf.jpg|center|128px]] | [[Sierksdorf]] | ''[[:d:Q1021711|badeby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == bebyggelse == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bächinger Schloss.jpg|center|128px]] | [[Bächingen an der Brenz]] | [[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Freden 033.jpg|center|128px]] | [[Freden]] | [[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Gamløse på Orø.jpg|center|128px]] | [[Gamløse]] | [[bebyggelse]] |- | [[Fil:Klosterkircheost.jpg|center|128px]] | [[Mariental (Niedersachsen)|Mariental]] | [[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Oberreute pfarrkirche st martin 20080705.jpg|center|128px]] | [[Oberreute]] | [[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Qeqertat-population-dynamics.png|center|128px]] | [[Qeqertat]] | [[bebyggelse]]<br/>[[landdistrikt]] |- | [[Fil:Дома в Заозерске.jpg|center|128px]] | [[Zaozyorsk]] | [[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]'' |} == belejring == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Siege of Melilla (1774–1775).jpg|center|128px]] | [[Belejring af Melilla]] | [[belejring]] |- | [[Fil:Alphege brought before the Danes - William Henry Margetson.jpg|center|128px]] | [[Belejringen af Canterbury]] | [[belejring]] |} == bilmodel == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Alfa Romeo Spider (Type 916).jpg|center|128px]] | [[Alfa Romeo GTV]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Audi 90 v sst.jpg|center|128px]] | [[Audi 90]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2014 Audi A6 Allroad TDi Quattro Automatic 3.0 Front.jpg|center|128px]] | [[Audi A6 allroad quattro]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Audi A8L D5 (2021) 1X7A1787.jpg|center|128px]] | [[Audi A8]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Audi RS4 B5.jpg|center|128px]] | [[Audi RS4]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2024 Audi S3 8Y Sedan DSC 7356.jpg|center|128px]] | [[Audi S3]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Audi S6 C8 IMG 7266.jpg|center|128px]] | [[Audi S6]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Audi S8 D5 IMG 3491.jpg|center|128px]] | [[Audi S8]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2007 Audi TT Coupe.JPG|center|128px]] | [[Audi TT]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:BMW E32 16.08.21 JM (3, retouched).jpg|center|128px]] | [[BMW E32]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Chevrolet Matiz SE Facelift front.JPG|center|128px]] | [[Chevrolet Matiz]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Citroen e-Berlingo Auto Zuerich 2021 IMG 0097.jpg|center|128px]] | [[Citroën Berlingo]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:C1 op autosalon.jpg|center|128px]] | [[Citroën C1]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Citroën C4 Picasso HDi 150 FAP Tendance – Frontansicht, 9. April 2011, Düsseldorf.jpg|center|128px]] | [[Citroën C4 Picasso]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Citroen C5 front 20081128.jpg|center|128px]] | [[Citroën C5]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Fiat Doblò II front 20100402.jpg|center|128px]] | [[Fiat Doblò]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Fiat Scudo -2008 front.jpg|center|128px]] | [[Fiat Scudo]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Ford C-Max 1.6 TDCi Trend (II) – Frontansicht (1), 30. Juli 2011, Mettmann.jpg|center|128px]] | [[Ford C-MAX]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Ford Galaxy front.jpg|center|128px]] | [[Ford Galaxy]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2018 Ford KA+ Zetec 1.0 Front.jpg|center|128px]] | [[Ford Ka]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2002 Ford Maverick XLT Zetec 2.0 Front (1).jpg|center|128px]] | [[Ford Maverick (Europa)]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Ford Orion front 20071031.jpg|center|128px]] | [[Ford Orion]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2nd Ford Probe GT.jpg|center|128px]] | [[Ford Probe]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Ford Scorpio front 20080214.jpg|center|128px]] | [[Ford Scorpio]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Honda CR-V e-PHEV Advance Tech 2WD (VI) – f 05052024.jpg|center|128px]] | [[Honda CR-V]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2020 Honda Insight Touring, front 1.1.21.jpg|center|128px]] | [[Honda Insight]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2002 Hyundai Atoz 1.0 Front.jpg|center|128px]] | [[Hyundai Atos]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2024 Hyundai Elantra Luxury in Atlas White, front left, 2024-08-11.jpg|center|128px]] | [[Hyundai Elantra]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Hyundai Grand Starex Urban 2020.jpg|center|128px]] | [[Hyundai H-1]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:1976-1982 Hyundai Pony front.jpg|center|128px]] | [[Hyundai Pony]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2023 Hyundai i10 (AC3) Autofrühling Ulm IMG 9349.jpg|center|128px]] | [[Hyundai i10]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2024 Hyundai i30 Wagon Auto Zuerich 2024 DSC 6744.jpg|center|128px]] | [[Hyundai i30]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2025 Kia Carens Clavis HTX Plus.png|center|128px]] | [[Kia Carens]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Kia Carnival Hybrid KA4 PE HEV Snow White Pearl (5) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Kia Carnival]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2019 Kia Proceed GT ISG S-A 1.6 Front.jpg|center|128px]] | [[Kia cee'd]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mazda 121 front 20080131.jpg|center|128px]] | [[Mazda 121]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:1980 Mazda Familia 1.5 XG (BD) at the TMS 2009-1.JPG|center|128px]] | [[Mazda 323]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mazda--626.jpg|center|128px]] | [[Mazda 626]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mazda 929 1984.JPG|center|128px]] | [[Mazda 929]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2000 Mazda MPV.jpg|center|128px]] | [[Mazda MPV]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mazda MX-6.jpg|center|128px]] | [[Mazda MX-6]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2007 Mazdaspeed 3.JPG|center|128px]] | [[Mazda3 MPS]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mazda 5 front 20080222.jpg|center|128px]] | [[Mazda5]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2018 Mazda6 Sport NAV+ Diesel 2.2 Front.jpg|center|128px]] | [[Mazda6]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:MERCEDES-BENZ ML (W166) China (6).jpg|center|128px]] | [[Mercedes-Benz M-klasse]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mitsubishi Colt VI CZ3 Modellpflege (seit 2008) front MJ.JPG|center|128px]] | [[Mitsubishi Colt]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mitsubishi Eclipse PS IMG 9995.jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Eclipse]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2025 Mitsubishi Outlander PHEV (fourth generation) IMG 3128 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Outlander]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2018 Mitsubishi Montero Sport GLS 2.4 (Philippines).jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Pajero Sport]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Mitsubishi Space Wagon front 20071025.jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Space Wagon]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:1990 Nissan 300ZX (Z32) coupe 01.jpg|center|128px]] | [[Nissan 300ZX]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2023 Nissan Almera 1.0 VL Turbo in Moon Pearl Gray, 06-20-2024.jpg|center|128px]] | [[Nissan Almera]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Nissan Primera (P11) sedan IMG 0492.jpg|center|128px]] | [[Nissan Primera P11]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:STANZA1st.jpg|center|128px]] | [[Nissan Stanza]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Nissan Terrano (first generation) (front), Batu Caves.jpg|center|128px]] | [[Nissan Terrano]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Opel Agila bij Oosterscheldekering.jpg|center|128px]] | [[Opel Agila]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Opel Movano C 1X7A6842.jpg|center|128px]] | [[Opel Movano]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q811701|modelserie]]'' |- | [[Fil:2001 Peugeot 106 XN Zest 2 1.1 Front.jpg|center|128px]] | [[Peugeot 106]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Thepeugeotpartner.JPG|center|128px]] | [[Peugeot Partner]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Rover 45 blue vl.jpg|center|128px]] | [[Rover 400-serie]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Saab 9-3 Aero MY14 02.jpg|center|128px]] | [[Saab 9-3]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Saab 900 3door.jpg|center|128px]] | [[Saab 900]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Smart Forfour, Duxford, 2006 (01).jpg|center|128px]] | [[Smart Forfour]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2025 Subaru Forester Hybrid Touring in Brilliant Bronze Metallic, front right.jpg|center|128px]] | [[Subaru Forester]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Subaru Impreza (GU) Auto Zuerich 2023 1X7A1263.jpg|center|128px]] | [[Subaru Impreza]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Subarujusty.jpg|center|128px]] | [[Subaru Justy]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2023 Subaru Outback Limited in Magnetite Gray Metallic, front left.jpg|center|128px]] | [[Subaru Outback]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2018 Suzuki Ignis SZ5 SHVS Allgrip 1.2 Front.jpg|center|128px]] | [[Suzuki Ignis]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Suzuki Swift (2024) hybrid DSC 7922.jpg|center|128px]] | [[Suzuki Swift]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Suzuki Wagon R Plus (first generation) IMG 6011.jpg|center|128px]] | [[Suzuki Wagon R+]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2017 Toyota Avensis Business Edition facelift 2.0 Front.jpg|center|128px]] | [[Toyota Avensis]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Toyota Blizzard Wagon SX-5.jpg|center|128px]] | [[Toyota Blizzard]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Toyota Carina Bj ca 1971 photo 2008 Castle Hedingham.JPG|center|128px]] | [[Toyota Carina]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Toyota paseo austria.jpg|center|128px]] | [[Toyota Paseo]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:TOYOTA PREVIA (XR50) China (32).jpg|center|128px]] | [[Toyota Estima|Toyota Previa]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2024 Toyota Yaris Hybrid Z.jpg|center|128px]] | [[Toyota Yaris]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Derby CL front.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Derby]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Golf Cabriolet front 20080801.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Golf Cabriolet]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Volkswagen Golf VIII Variant IMG 4291.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Golf Variant]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Passat B5 front 20080816.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Passat B5]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Polo IV 9N 3-Türer.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Polo IV]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Sharan front 20070928.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Sharan I]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:VW Touran 2.0 TDI Highline (II, Facelift) – f 29032026.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen Touran]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Volvo 440 red.JPG|center|128px]] | [[Volvo 400-serie]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Volvo C70 (M, Facelift) – Frontansicht, 13. März 2011, Wuppertal.jpg|center|128px]] | [[Volvo C70]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Volvo S80 (TS) Washington DC Metro Area, USA (1).jpg|center|128px]] | [[Volvo S80]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:2008 Volvo V70 front.jpg|center|128px]] | [[Volvo V70]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Skoda Octavia IV Combi IMG 2617.jpg|center|128px]] | [[Škoda Octavia]] | ''[[:d:Q3231690|bilmodel]]''<br/>''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |} == bilmodelserie == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Audi S4 (B9) FL 1X7A0300.jpg|center|128px]] | [[Audi S4]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:BMW F40 1X7A1835.jpg|center|128px]] | [[BMW 1-serie]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:2024 BMW 5-Series 520d M Sport.jpg|center|128px]] | [[BMW 5-serie]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:2012 Chevrolet Aveo LTZ Automatic 1.4.jpg|center|128px]] | [[Chevrolet Aveo]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Citroen Evasion front.jpg|center|128px]] | [[Eurovan (PSA/Fiat)|Eurovan]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Honda Accord Hybrid Touring CY2 Urban Gray Pearl (5) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Honda Accord]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:2017 Hyundai Accent (RB4 MY17) Active hatchback (2018-10-01) 01.jpg|center|128px]] | [[Hyundai Accent]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:26 Jeep Cherokee Limited AZIAS.jpg|center|128px]] | [[Jeep Cherokee]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Mercedes-AMG C 43 (W206) IMG 7393.jpg|center|128px]] | [[Mercedes-Benz C-klasse]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Mercedes-Benz W214 1X7A0885.jpg|center|128px]] | [[Mercedes-Benz E-klasse]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Mercedes-Benz SLK 250 BlueEFFICIENCY (R 172) – Frontansicht (2), 11. März 2011, Teneriffa.jpg|center|128px]] | [[Mercedes-Benz SLK-klasse]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:2008 Mitsubishi Lancer (CJ MY08) ES sedan (15890721678).jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Lancer]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Mitsubishi Pajero Exceed.jpg|center|128px]] | [[Mitsubishi Pajero]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Nissan Micra EV IMG 4978.jpg|center|128px]] | [[Nissan Micra]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Opel Astra L Electric Automesse Ludwigsburg 2023 1X7A0049.jpg|center|128px]] | [[Opel Astra]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Opel Omega A Caravan front 20070926.jpg|center|128px]] | [[Opel Omega]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Vectfacelift5.jpg|center|128px]] | [[Opel Vectra]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:OPEL ZAFIRA TOURER C China.jpg|center|128px]] | [[Opel Zafira]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Peugeot Expert III 1X7A0318.jpg|center|128px]] | [[Peugeot Expert]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Renault Espace VI Auto Zuerich 2023 1X7A0947.jpg|center|128px]] | [[Renault Espace]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Renault Master IV Autofrühling Ulm 2025 DSC 8730.jpg|center|128px]] | [[Renault Master]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Renault Grand Scénic III 20090531 front.JPG|center|128px]] | [[Renault Scénic]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Renault Trafic front 20080106.jpg|center|128px]] | [[Renault Trafic]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:Seat Ibiza FR- TGI Genf 2018.jpg|center|128px]] | [[Seat Ibiza]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:2019-2022 Toyota Corolla G-X 1.8 3BA-ZRE212 (20220911).jpg|center|128px]] | [[Toyota Corolla]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:VW LT35 2.5Tdi 2002.jpg|center|128px]] | [[Volkswagen LT]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |- | [[Fil:VW Sharan (1).JPG|center|128px]] | [[Volkswagen Sharan]] | ''[[:d:Q59773381|bilmodelserie]]'' |} == bjerg == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Vrchol Čantoryje.jpg|center|128px]] | [[Czantoria Wielka]] | [[bjerg]] |- | [[Fil:峨眉山风景区 Mount Emei Scenic Area 07.jpg|center|128px]] | [[Emei Shan]] | [[bjerg]] |- | [[Fil:MarionIsland Map.png|center|128px]] | [[Mascarin Peak]] | [[bjerg]]<br/>[[vulkan]] |- | [[Fil:Copy of IMG 1654.jpg|center|128px]] | [[Mount Longonot]] | [[bjerg]]<br/>[[Stratovulkan]]<br/>[[seværdighed]] |} == bjergkæde == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:ValTrupchun.jpg|center|128px]] | [[Livigno-Alperne]] | [[bjergkæde]] |- | [[Fil:Smrk (Moravian-Silesian Beskids, CZE) - mountain in early spring.jpg|center|128px]] | [[Mæhrisk-schlesiske Beskider]] | [[bjergkæde]]<br/>''[[:d:Q3491088|mesoregion]]'' |} == bjergpas == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Vue-plongee-col-sarenne.jpg|center|128px]] | [[Col de Sarenne]] | [[bjergpas]] |- | [[Fil:VS-65-06.jpg|center|128px]] | [[Grimselpasset]] | [[bjergpas]] |} == borgerkrig == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:SouthernSudanMap.png|center|128px]] | [[2. sudanske borgerkrig]] | [[borgerkrig]] |- | [[Fil:LocationMozambique.svg|center|128px]] | [[Borgerkrigen i Mozambique]] | [[borgerkrig]] |- | [[Fil:Sulla Glyptothek Munich 309.jpg|center|128px]] | [[Sullas borgerkrig]] | [[borgerkrig]] |} == brætspil == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Hry a hlavolamy 2009 - Cluedo 0173u.jpg|center|128px]] | [[Cluedo]] | [[brætspil]] |- | [[Fil:DiplomacyBoard.png|center|128px]] | [[Diplomacy]] | [[brætspil]] |- | [[Fil:Playing-risk.jpg|center|128px]] | [[Risk]] | [[brætspil]] |} == by == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Cedynia z wieży widokowej - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Cedynia]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q1200957|turistmål]]'' |- | [[Fil:Karrasburg-Museum.jpg|center|128px]] | [[Coswig (Sachsen)|Coswig]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]'' |- | [[Fil:Nordhorn Ev.ref.Kirche Am Markt.jpg|center|128px]] | [[Nordhorn]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Papenburg Rathaus 2.jpg|center|128px]] | [[Papenburg]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Ancient Levant routes.png|center|128px]] | [[Pelusium]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q125866553|Ancient Egyptian archaeological site]]''<br/>''[[:d:Q15661340|oldtidsby]]'' |- | [[Fil:Przedbórz - fotopolska.eu (281902).jpg|center|128px]] | [[Przedbórz]] | [[by]] |- | [[Fil:Rabaul from Vulcanology Observatory.jpg|center|128px]] | [[Rabaul]] | [[by]] |- | [[Fil:Baudenkmal Haus Kreyenberg von 1640 in der Altstadt von Wittingen IMG 9257.jpg|center|128px]] | [[Wittingen]] | [[by]]<br/>''[[:d:Q1307779|integrated municipality]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |} == by/mindre by == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Horadnia (Hrodna), Vilienskaja. Горадня, Віленская (2021) 05.jpg|center|128px]] | [[Hrodna]] | ''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]''<br/>''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q79323854|city of oblast subordinance]]'' |- | [[Fil:Eupatoria, View of Yevpatoria, Crimea.jpg|center|128px]] | [[Jevpatorija]] | ''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]''<br/>''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q12131624|by i Ukraine]]''<br/>''[[:d:Q106389302|city/town in Russia]]'' |} == bydel == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Gammelholtegaard.jpg|center|128px]] | [[Gammel Holte]] | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' |- | [[Fil:C99 Albertslundruten in Hvissinge 01.jpg|center|128px]] | [[Hvissinge]] | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' |- | [[Fil:Måløv Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Måløv]] | [[bydel]] |- | [[Fil:Risskovkirke n.jpg|center|128px]] | [[Risskov]] | ''[[:d:Q2983893|bydel]]'' |- | [[Fil:Spangsbjerg (Esbjerg, Cropped), Sign.jpg|center|128px]] | [[Spangsbjerg (Esbjerg)|Spangsbjerg]] | [[bydel]] |} == bygning == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Rosenhaven Tølløse facade 2025.png|center|128px]] | [[Rosenhaven Tølløse]] | [[bygning]] |- | [[Fil:Ny Østergade 2 København.jpg|center|128px]] | [[Svaneapoteket (København)|Svane Apotek]] | [[bygning]] |} == bykommune i Estland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Uuemõisa mõis.JPG|center|128px]] | [[Haapsalu bykommune]] | ''[[:d:Q21583365|bykommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Lindi sadam.jpg|center|128px]] | [[Pärnu bykommune]] | ''[[:d:Q21583365|bykommune i Estland]]'' |} == bykommune i Tyskland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bad Doberan Molli (02) 2006-09-24.JPG|center|128px]] | [[Bad Doberan]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Bad Kötzting, Blick auf Regenbrücke und Stadtpfarrkirche 2005.jpg|center|128px]] | [[Bad Kötzting]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q12350930|Kneippkurort]]'' |- | [[Fil:BadLauchstädt01.jpg|center|128px]] | [[Bad Lauchstädt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Das neue Schloss im Fürst- Pückler-Park. IMG 9474WI.jpg|center|128px]] | [[Bad Muskau]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]''<br/>[[kurby]] |- | [[Fil:Mennokate.jpg|center|128px]] | [[Bad Oldesloe]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Bad Rodach, CO - Gr Georgenberg - Henneberger Warte - Bad Rodach v SW 01.jpg|center|128px]] | [[Bad Rodach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q6882870|designated spa town]]'' |- | [[Fil:BaiersdorfZentrum.JPG|center|128px]] | [[Baiersdorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ballenstedt 1900.jpg|center|128px]] | [[Ballenstedt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Barth.jpg|center|128px]] | [[Barth (by)|Barth]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q18466176|small city]]'' |- | [[Fil:Baruth Mark Kirche.jpg|center|128px]] | [[Baruth/Mark]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Beelitz asv2021-06 img04.jpg|center|128px]] | [[Beelitz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Beilngries PHaus.jpg|center|128px]] | [[Beilngries]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Bersenbrück.jpg|center|128px]] | [[Bersenbrück]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bitburg (Eifel); Katholische Pfarrkirche Liebfrauen a.jpg|center|128px]] | [[Bitburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Blankenburg wr.jpg|center|128px]] | [[Blankenburg (Harz)|Blankenburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:BraunsdorfHauptstr.JPG|center|128px]] | [[Braunsbedra]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Brüssow · Marktplatz · südlicher Teil · 2017-08-07.jpg|center|128px]] | [[Brüssow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Buckowsee (Buckow) 01.jpg|center|128px]] | [[Buckow (Märkische Schweiz)|Buckow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q12350930|Kneippkurort]]'' |- | [[Fil:Burgau Blick auf Stadtpfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Burgau]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Burgbernheim, Am Seilersturm 1-001.jpg|center|128px]] | [[Burgbernheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Zentrum Großburgwedel (Burgwedel) IMG 3564.jpg|center|128px]] | [[Burgwedel]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:20090513240DR Colditz Untermarkt Markt Schloß.jpg|center|128px]] | [[Colditz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Crailsheim Süddeutschland 2010 1010416.jpg|center|128px]] | [[Crailsheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116621859|Greater district town in Baden-Württemberg]]'' |- | [[Fil:Rathaus Dahme.JPG|center|128px]] | [[Dahme (Brandenburg)|Dahme i Brandenburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Dietfurt a. d. Altmühl - Gesamtanblick.JPG|center|128px]] | [[Dietfurt an der Altmühl]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:ChurchDingolfing.jpg|center|128px]] | [[Dingolfing]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Rathaus Donaueschingen.jpg|center|128px]] | [[Donaueschingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116621859|Greater district town in Baden-Württemberg]]'' |- | [[Fil:Hoher Berg.JPG|center|128px]] | [[Döbern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rathaus Dömitz.JPG|center|128px]] | [[Dömitz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Pyramide Ehrenfriedersdorf.jpg|center|128px]] | [[Ehrenfriedersdorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]'' |- | [[Fil:Katholische Kirche Eisenberg.jpg|center|128px]] | [[Eisenberg (Pfalz)|Eisenberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:2012-08-08-fotoflug-bremen erster flug 0947a.JPG|center|128px]] | [[Elsfleth]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Elze Stadtansicht mit Peter und Paul Kirche.jpg|center|128px]] | [[Elze]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Emmendingen Schlossplatz mit ev Kirche.jpg|center|128px]] | [[Emmendingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q116621859|Greater district town in Baden-Württemberg]]'' |- | [[Fil:St. Laurentius - Eschenbach 006.jpg|center|128px]] | [[Eschenbach in der Oberpfalz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Esens Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Esens]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Eutin Schloss 1.jpg|center|128px]] | [[Eutin]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q1595408|climatic health resort]]''<br/>''[[:d:Q990488|Luftkurort]]'' |- | [[Fil:Ermsleben (Falkenstein im Harz), Blick zur Stadt.jpg|center|128px]] | [[Falkenstein (Harzen)|Falkenstein]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Oberer Turm Freystadt.JPG|center|128px]] | [[Freystadt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Burg Friedland (Niederlausitz) 1.JPG|center|128px]] | [[Friedland (Niederlausitz)|Friedland]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Furth im Wald Stadtplatz1.jpg|center|128px]] | [[Furth im Wald]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Füssen -.JPG|center|128px]] | [[Füssen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q12350930|Kneippkurort]]''<br/>''[[:d:Q136696193|Kneippheilbad]]'' |- | [[Fil:Rathaus Gadebusch.jpg|center|128px]] | [[Gadebusch]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:St. Christian, Garding 01.JPG|center|128px]] | [[Garding]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ernst Moritz Arndt 4.jpg|center|128px]] | [[Garz (Rügen)|Garz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:GerbstedtRathaus1.JPG|center|128px]] | [[Gerbstedt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Geretsried, stadhuis foto1 2012-08-17 10.45.jpg|center|128px]] | [[Geretsried]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Gersthofen - Kirchpl - Stadtpfarrkirche v S 01.jpg|center|128px]] | [[Gersthofen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Geyer Altmarkt.jpg|center|128px]] | [[Geyer]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]'' |- | [[Fil:GlinderMuehlenteich.jpg|center|128px]] | [[Glinde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:2023-04-Grevesmühlen-Rathaus-IMG 0822.jpg|center|128px]] | [[Grevesmühlen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:GüstrowSchloss&Park.JPG|center|128px]] | [[Güstrow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Veerhoffhaus Gütersloh.jpg|center|128px]] | [[Gütersloh]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>[[by]]<br/>''[[:d:Q1549591|storby]]'' |- | [[Fil:Guetzkow Ostvorpommern Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Gützkow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Bahnhofstr 7-2 Haar-01.jpg|center|128px]] | [[Haar (München)|Haar]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hassfurt BW 3.jpg|center|128px]] | [[Haßfurt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Konventhaus, Münster, Refektorium in Heilsbronn.jpg|center|128px]] | [[Heilsbronn]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Helmbrechts Rathaus Kirche.JPG|center|128px]] | [[Helmbrechts]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Marktplatz mit Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Hessisch Oldendorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Hirschau-9582.jpg|center|128px]] | [[Hirschau]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Hitzacker- Altstadt und Elbaue vom Weinberg-2.jpg|center|128px]] | [[Hitzacker (Elben)|Hitzacker]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q12350930|Kneippkurort]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hockenheim Rathaus 20130528.jpg|center|128px]] | [[Hockenheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116621859|Greater district town in Baden-Württemberg]]''<br/>''[[:d:Q1432253|small regional center]]'' |- | [[Fil:HohenmStadtkirche.jpg|center|128px]] | [[Hohenmölsen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Hoya 028.JPG|center|128px]] | [[Hoya]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Höchstadt an der Aisch BW 2011-07-27 17-35-47.JPG|center|128px]] | [[Höchstadt an der Aisch]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:D-DLG-Höchstädt2.JPG|center|128px]] | [[Höchstädt an der Donau]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Hüfingen - Deutschland.jpg|center|128px]] | [[Hüfingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schloss Oberstein.JPG|center|128px]] | [[Idar-Oberstein]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Voehlinschloss Illertissen.jpg|center|128px]] | [[Illertissen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Jöhstadt Blick von Dürrenberg (4).jpg|center|128px]] | [[Jöhstadt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]''<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]'' |- | [[Fil:Kaiserslautern 19.JPG|center|128px]] | [[Kaiserslautern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85632032|urban district of Rhineland-Palatinate]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Befreiungshalle-kelheim-aussen2.jpg|center|128px]] | [[Kelheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Klötze Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Klötze]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Kremper Kirche.JPG|center|128px]] | [[Krempe]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:00 3909 Kyritz - Marktplatz.jpg|center|128px]] | [[Kyritz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]'' |- | [[Fil:RathausKoenigsbrunn.jpg|center|128px]] | [[Königsbrunn]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Marktstraße 1, 2, 3, Rathaus, Köthen (Anhalt) 20180812 004.jpg|center|128px]] | [[Köthen (Anhalt)]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Schloss Langenburg-msu-2021-0306-.jpg|center|128px]] | [[Langenburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:LangenzennZentrum.jpg|center|128px]] | [[Langenzenn]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Steinkreuz Lauchhammer 2012 sb.JPG|center|128px]] | [[Lauchhammer]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:LaufenSzach Rootmayrtstr.jpg|center|128px]] | [[Laufen (Salzach)|Laufen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Leipheim Schloss.jpg|center|128px]] | [[Leipheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Leuna Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Leuna]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rathaus Lindow (Mark).jpg|center|128px]] | [[Lindow (Mark)|Lindow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Luckenwalde tower church.jpg|center|128px]] | [[Luckenwalde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:METropolitan Zug über den Dächern von Ludwigsstadt 2011 06 04.jpg|center|128px]] | [[Ludwigsstadt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Spreewald 04-2016 img09 Schloss Luebbenau.jpg|center|128px]] | [[Lübbenau/Spreewald]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[Sted|geografisk område]] |- | [[Fil:Lützen Aerial.jpg|center|128px]] | [[Lützen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Mainburg Zentrum 01.jpg|center|128px]] | [[Mainburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Marktsteft, Kirchenburg, St. Stephanl, 001.jpg|center|128px]] | [[Marktsteft]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:J31 673 Merseburg, Schloss und Dom, Neumarktkirche.jpg|center|128px]] | [[Merseburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Miesbach Mariae Himmelfahrt-1.jpg|center|128px]] | [[Miesbach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Marienplatz, Mindelheim, Alemania, 2019-06-21, DD 03.jpg|center|128px]] | [[Mindelheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Schloss u. Park Mirow.jpg|center|128px]] | [[Mirow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1269749|very small city]]'' |- | [[Fil:Monheim Southern Gate.jpg|center|128px]] | [[Monheim (Schwaben)|Monheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Montabaur 002.jpg|center|128px]] | [[Montabaur]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Auf dem Gries.jpg|center|128px]] | [[Moosburg an der Isar]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Moringen Kirche Ulrich.JPG|center|128px]] | [[Moringen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Kirche Moeckern.jpg|center|128px]] | [[Möckern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[kommune]] |- | [[Fil:Moeckmuehl-burgbergblick.jpg|center|128px]] | [[Möckmühl]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Mücheln (Geiseltal), view from the baroque garden to the town.jpg|center|128px]] | [[Mücheln (Geiseltal)|Mücheln]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Muehlberg Elbe Kirche Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Mühlberg ved Elben]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Großer Müllroser See 4.JPG|center|128px]] | [[Müllrose]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Müncheberg Stadtmauer mit Berliner Torturm.JPG|center|128px]] | [[Müncheberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Münnerstadt zentrum.jpg|center|128px]] | [[Münnerstadt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neubrandenburg Stargarder Tor.jpg|center|128px]] | [[Neubrandenburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>[[by]] |- | [[Fil:Neuenstadt-hauptstr4.JPG|center|128px]] | [[Neuenstadt am Kocher]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neustadt (Dosse) Kirchplatz asv2024-03 img1.jpg|center|128px]] | [[Neustadt (Dosse)]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neustadt am Kulm01.JPG|center|128px]] | [[Neustadt am Kulm]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neustadt a d Aisch - Hohe Straß - nördl Innenstadt, Nürnberger Tor v N 02.jpg|center|128px]] | [[Neustadt an der Aisch]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Neusäß.jpg|center|128px]] | [[Neusäß]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neuwied palace.jpg|center|128px]] | [[Neuwied]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Neuötting.JPG|center|128px]] | [[Neuötting]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Nieder-olm.jpg|center|128px]] | [[Nieder-Olm]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q15303838|kommunesæde]]'' |- | [[Fil:Oberasbach Panorama f s.jpg|center|128px]] | [[Oberasbach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Obernkirchen.jpg|center|128px]] | [[Obernkirchen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:18-06-12-Oderberg RRK4670.jpg|center|128px]] | [[Oderberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Oettingen in Bayern 002.jpg|center|128px]] | [[Oettingen in Bayern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Olching Hauptstraße.jpg|center|128px]] | [[Olching]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ortrand, the Kirchgasse, view to the town hall.jpg|center|128px]] | [[Ortrand]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Osterwieck 2014.JPG|center|128px]] | [[Osterwieck]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Otterndorf blick suedost.jpg|center|128px]] | [[Otterndorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1021711|badeby]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsansicht Parsberg Burg Kirche.JPG|center|128px]] | [[Parsberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schloss in Penkun (Uckermark) - geo.hlipp.de - 9857.jpg|center|128px]] | [[Penkun]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[by]]<br/>[[kommune]] |- | [[Fil:Penzlin, Blick auf die Stadt 2024-06-11 a.jpg|center|128px]] | [[Penzlin]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1432253|small regional center]]'' |- | [[Fil:Schoenbergturm bei PfullingenV1.JPG|center|128px]] | [[Pfullingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Pinneberg railway station 1.jpg|center|128px]] | [[Pinneberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Pirmasens, Altes Rathaus 2.jpg|center|128px]] | [[Pirmasens]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85632032|urban district of Rhineland-Palatinate]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Stadtplatz von Plattling, Juli 2010.JPG|center|128px]] | [[Plattling]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Pleystein 04 Mai 2014 01.JPG|center|128px]] | [[Pleystein]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:18-06-06-Fotoflug-Uckermark RRK3775.jpg|center|128px]] | [[Prenzlau]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Pressath, the western part of the Schulstraße.JPG|center|128px]] | [[Pressath]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Pritzwalk town hall.jpg|center|128px]] | [[Pritzwalk]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]'' |- | [[Fil:St Josef Kirche Puchheim-Bahnhof.JPG|center|128px]] | [[Puchheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Putlitz 2008-10-19 021.jpg|center|128px]] | [[Putlitz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Querfurt skyline.JPG|center|128px]] | [[Querfurt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Quickborn - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Quickborn]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q135746936|Stadtrandkern I. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Gempfing 2011-06-29 (12).JPG|center|128px]] | [[Rain (Lech)|Rain]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rehburg Brunnen.JPG|center|128px]] | [[Rehburg-Loccum]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:An der Marienkirche von 1839 in Rethem IMG 0531.jpg|center|128px]] | [[Rethem (Aller)|Rethem]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rheinsberg Schloss und Park asv2024-03 img07.jpg|center|128px]] | [[Rheinsberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rieneck Altstadt.JPG|center|128px]] | [[Rieneck]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:RathausRodenberg.jpg|center|128px]] | [[Rodenberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Roding stadtansicht os.JPG|center|128px]] | [[Roding]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Roth (Mittelfranken) Marktplatz 2005.JPG|center|128px]] | [[Roth bei Nürnberg|Roth]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Brauereigasthof Rottenburg.JPG|center|128px]] | [[Rottenburg an der Laaber]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ruhland, Markt, Nordwestansicht 02.jpg|center|128px]] | [[Ruhland]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rödental-Domäne.jpg|center|128px]] | [[Rödental]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Rötz.JPG|center|128px]] | [[Rötz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Sachsenhagen evang Kirche.jpg|center|128px]] | [[Sachsenhagen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sankt goarshausen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Goar]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Füchtorf, katholische Kirche, Schiff.jpg|center|128px]] | [[Sassenberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schauenstein, Blick auf Kirche und Schloss.jpg|center|128px]] | [[Schauenstein]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schenefeld PI Nedderstraße 33.jpg|center|128px]] | [[Schenefeld (Kreis Pinneberg)|Schenefeld]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Schlieben.jpg|center|128px]] | [[Schlieben]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Heidegarten Ortswappen.jpg|center|128px]] | [[Schneverdingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schrobenhausen Lenbachplatz 14.jpg|center|128px]] | [[Schrobenhausen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schwabach - Marktplatz 1.jpg|center|128px]] | [[Schwabach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]'' |- | [[Fil:Schwabmünchen - MIndelheimer Str, Pfarrkirche v SW.JPG|center|128px]] | [[Schwabmünchen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schwaigern.jpg|center|128px]] | [[Schwaigern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schwarzenbach Wald Marktplatz.JPG|center|128px]] | [[Schwarzenbach am Wald]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schwarzenbach Saale.jpg|center|128px]] | [[Schwarzenbach an der Saale]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schwarzheide Wasserturm.jpg|center|128px]] | [[Schwarzheide]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Feuerwehrhaus kls.jpg|center|128px]] | [[Schwentinental]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Schönewalde Markt.jpg|center|128px]] | [[Schönewalde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Seelze Platz.jpg|center|128px]] | [[Seelze]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Sehnde Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Sehnde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Selbitz Kultur x004.JPG|center|128px]] | [[Selbitz (Oberfranken)|Selbitz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Senden - Wullenstetten von Westen, Herbst.JPG|center|128px]] | [[Senden (Bayern)|Senden]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Kirche und Turm St. Martin, Sendenhorst.jpg|center|128px]] | [[Sendenhorst]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Sigmaringen schloss.jpg|center|128px]] | [[Sigmaringen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]'' |- | [[Fil:Simmern street 1.jpg|center|128px]] | [[Simmern (Hunsrück)|Simmern]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Sonnewalde Markt.jpg|center|128px]] | [[Sonnewalde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Stadthagen4.jpg|center|128px]] | [[Stadthagen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Rathaus Stadtoldendorf.jpg|center|128px]] | [[Stadtoldendorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Stadtsteinach Kirche.JPG|center|128px]] | [[Stadtsteinach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Stassfurt Bodebruecke.jpg|center|128px]] | [[Staßfurt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q618123|geografisk objekt]]'' |- | [[Fil:Stein near Nuremberg Castle Faber-Castell f sw.jpg|center|128px]] | [[Stein (Mittelfranken)|Stein]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:2010.08.22.125626 Aussicht Annaberg Sulzbach-Rosenberg.jpg|center|128px]] | [[Sulzbach-Rosenberg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]'' |- | [[Fil:Tangerhuette Neues Schloss-03.jpg|center|128px]] | [[Tangerhütte]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Teltow3 Am Marktplatz und Kirche St Andreas.JPG|center|128px]] | [[Teltow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Templin-rathaus.jpg|center|128px]] | [[Templin]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q6882870|designated spa town]]'' |- | [[Fil:Hauptstraße Teuschnitz.jpg|center|128px]] | [[Teuschnitz]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Thale asv2018-10 img10 view from Witches Point.jpg|center|128px]] | [[Thale]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Thannhausen-Panorama.jpg|center|128px]] | [[Thannhausen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Die Dreifaltigkeits-Säule auf dem Tirschenreuter Marktplatz.jpg|center|128px]] | [[Tirschenreuth]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Burg Tittmoning5.JPG|center|128px]] | [[Tittmoning]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Tornesch Friedrichstraße.jpg|center|128px]] | [[Tornesch]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Trebbin Rathaus Juli 2014.JPG|center|128px]] | [[Trebbin]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Twistringen Juli 2010 010.JPG|center|128px]] | [[Twistringen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Markt Ueabigau.JPG|center|128px]] | [[Uebigau-Wahrenbrück]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Panorama Altstadt.jpg|center|128px]] | [[Ueckermünde]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1021711|badeby]]'' |- | [[Fil:Uffenheim, Schloss-001.jpg|center|128px]] | [[Uffenheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Unna Alter Markt.jpg|center|128px]] | [[Unna]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Rathaus Unterschleißheim, Haupteingang, 22.8.2015 - 2.JPG|center|128px]] | [[Unterschleißheim]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:VelburgRathaus-01.jpg|center|128px]] | [[Velburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Vetschau Markt 07.jpg|center|128px]] | [[Vetschau/Spreewald]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Vilseck-vogelturm.jpg|center|128px]] | [[Vilseck]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rathaus in Visselhövede IMG 5983.jpg|center|128px]] | [[Visselhövede]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Vlotho.jpg|center|128px]] | [[Vlotho]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Vöhringen - Illerberg 02.JPG|center|128px]] | [[Vöhringen (Iller)|Vöhringen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Waiblingen in 2007.jpg|center|128px]] | [[Waiblingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q116621859|Greater district town in Baden-Württemberg]]'' |- | [[Fil:Waldkraiburg.JPG|center|128px]] | [[Waldkraiburg]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]'' |- | [[Fil:Waldmuenchen Marktplatz 1997.jpg|center|128px]] | [[Waldmünchen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wallenfels-Thomaskirche.jpg|center|128px]] | [[Wallenfels]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Waren (Müritz) Stadthafen.jpg|center|128px]] | [[Waren (Müritz)|Waren]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]'' |- | [[Fil:Wedel - Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Wedel (Kreis Pinneberg)|Wedel]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Weißenhorn - Hauptplatz.jpg|center|128px]] | [[Weißenhorn]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Feuerwehrdepot Welzow.jpg|center|128px]] | [[Welzow]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wemding - Marktplatz mit histor. Rathaus links.jpg|center|128px]] | [[Wemding]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Willmersdorf church.jpg|center|128px]] | [[Werneuchen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wertingen 1.jpg|center|128px]] | [[Wertingen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:WindischeschenbachMuendungHauptstrAufStadtplatz.jpg|center|128px]] | [[Windischeschenbach]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Altstadt Wolfratshausen vom Loisach-Ostuferpark.jpg|center|128px]] | [[Wolfratshausen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wolmirstedt Kirche Josef.jpg|center|128px]] | [[Wolmirstedt]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wriezen Rathaus Taubstummenanstalt.jpg|center|128px]] | [[Wriezen]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Felsenlabyrinth 31 db.jpg|center|128px]] | [[Wunsiedel]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Wörth am Main 20583.jpg|center|128px]] | [[Wörth am Main]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Zell im Wiesental.jpg|center|128px]] | [[Zell im Wiesental]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Zerbst Bartholomäikirche.jpg|center|128px]] | [[Zerbst (Anhalt)|Zerbst]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Zirndorf museum klein.jpg|center|128px]] | [[Zirndorf]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Zörbig, Rathaus, Postmeilensäule.jpg|center|128px]] | [[Zörbig]] | ''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |} == byområde i Norge == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Haga4813.jpg|center|128px]] | [[Haga (Samnanger)|Haga]] | ''[[:d:Q15092344|byområde i Norge]]'' |- | [[Fil:Tofte.jpg|center|128px]] | [[Tofte (Hurum)|Tofte]] | ''[[:d:Q15092344|byområde i Norge]]'' |- | [[Fil:Trofors jernbanestasjon.jpg|center|128px]] | [[Trofors]] | ''[[:d:Q15092344|byområde i Norge]]''<br/>''[[:d:Q1306755|administrativt center]]'' |- | [[Fil:Vikeså skule.jpg|center|128px]] | [[Vikeså]] | ''[[:d:Q15092344|byområde i Norge]]''<br/>''[[:d:Q1306755|administrativt center]]'' |} == byområde i Sverige == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Mörbylånga Storgatan mot järnvägsstationen.jpg|center|128px]] | [[Mörbylånga]] | ''[[:d:Q12813115|byområde i Sverige]]'' |- | [[Fil:Centrala Pitea web.jpg|center|128px]] | [[Piteå]] | ''[[:d:Q12813115|byområde i Sverige]]'' |- | [[Fil:Salensby.jpg|center|128px]] | [[Sälen]] | ''[[:d:Q12813115|byområde i Sverige]]'' |- | [[Fil:Örnsköldsvik montage.jpg|center|128px]] | [[Örnsköldsvik]] | ''[[:d:Q12813115|byområde i Sverige]]''<br/>[[Subnational enhed|administrativ-territorial enhed]] |} == city under municipality jurisdiction in Latvia == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Skats uz Brocēniem - mikroskops - Panoramio.jpg|center|128px]] | [[Brocēni]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Dagdas novada dome.jpg|center|128px]] | [[Dagda]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Dobeles panorāma 1.jpg|center|128px]] | [[Dobele]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Grobiņas baptistu draudzes lūgšanu nams 1999.jpg|center|128px]] | [[Grobiņa]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Gulbenes dzelzcela stacija 6.jpg|center|128px]] | [[Gulbene]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Lubāna, Oskara Kalpaka iela.jpg|center|128px]] | [[Lubāna]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Ludza Panorama.jpg|center|128px]] | [[Ludza]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]''<br/>''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]'' |- | [[Fil:Līgantnes Kultūras centrs un bibliotēka. Līgatne Culture centre and Library. June, 2015 - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Līgatne]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Līvāni center - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Līvāni]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Madona Stad.jpg|center|128px]] | [[Madona]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Baznīcas iela (Mazsalaca).jpg|center|128px]] | [[Mazsalaca]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Piltenes pilsdrupas un baznīca.jpg|center|128px]] | [[Piltene]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Preili kosciol.jpg|center|128px]] | [[Preiļi]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Gates at The Evening.JPG|center|128px]] | [[Priekule]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Rūjienas pilsētas dome 2000-08-05 - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Rūjiena]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Sabile - panoramio (6).jpg|center|128px]] | [[Sabile]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Seda - škola.JPG|center|128px]] | [[Seda (Letland)|Seda]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Skrundas baznīca 2000-05-13.jpg|center|128px]] | [[Skrunda]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Smiltene. Baznīcas laukums (Church square).jpg|center|128px]] | [[Smiltene]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Staicele, Staiceles pilsēta, LV-4043, Latvia - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Staicele]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Stendes pilsēta - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Stende]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Rīgas iela Strenčos.jpg|center|128px]] | [[Strenči]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Tirgus laukuma apbūve, 30.05.2015.jpg|center|128px]] | [[Subate]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Valdemarpils luteranu baznica 2.jpg|center|128px]] | [[Valdemārpils]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Vangažu baznīca 2000-12-10.jpg|center|128px]] | [[Vangaži]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Vilaka no Semenovas.JPG|center|128px]] | [[Viļaka]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:St. Miķeļa Church and Monastery in Viļāni - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Viļāni]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Zilupes katoļu baznīca 2000-07-22.jpg|center|128px]] | [[Zilupe]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |- | [[Fil:Ķegums church.jpg|center|128px]] | [[Ķegums]] | ''[[:d:Q15584664|city under municipality jurisdiction in Latvia]]'' |} == city with special status == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Hanau Bruder Grimm.jpg|center|128px]] | [[Hanau]] | ''[[:d:Q3678424|city with special status]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q22865|kreisfri stad i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ruesselsheim Luftbild.jpg|center|128px]] | [[Rüsselsheim]] | ''[[:d:Q3678424|city with special status]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |} == coastal spa == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Büsum Museumshafen und Leuchtturm.jpg|center|128px]] | [[Büsum]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[by]] |- | [[Fil:Seehundstation Walhaus.JPG|center|128px]] | [[Friedrichskoog]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grossenbrode strand 2012d 03.jpg|center|128px]] | [[Großenbrode]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grömitz, die Seebrücke 3.JPG|center|128px]] | [[Grömitz]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohwacht from the SE 1.jpg|center|128px]] | [[Hohwacht (Østersøen)|Hohwacht]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>[[kommune]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kellenhusen (Ostsee).jpg|center|128px]] | [[Kellenhusen (Østholsten)|Kellenhusen]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:00 2647 Neuharlingersiel (Ostfriesland – Nordsee) - Hafenseite Ost.jpg|center|128px]] | [[Neuharlingersiel]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Scharbeutz-Bastille-Am Hang.jpg|center|128px]] | [[Scharbeutz]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stadt Zingst.jpg|center|128px]] | [[Zingst]] | ''[[:d:Q2264955|coastal spa]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == comarca of Catalonia == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Turó del Tron de l'Espasa, Muntanyes de Montserrat (maig 2013) - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Baix Llobregat]] | ''[[:d:Q937876|comarca of Catalonia]]'' |- | [[Fil:Mirador de la Cornisa - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Maresme]] | ''[[:d:Q937876|comarca of Catalonia]]'' |} == dansk sogn == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:NikAabenraa.jpg|center|128px]] | [[Aabenraa Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Aalholm Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Aalholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Aars Kirke.jpg|center|128px]] | [[Aars Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Moseby Præstegård vintage photo.jpg|center|128px]] | [[Åstrup Sogn (Guldborgsund Kommune)|Aastrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:ABILD kirke (Tønder) 1.JPG|center|128px]] | [[Abild Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Abildgaard udv.jpg|center|128px]] | [[Abildgård Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Alderslyst.jpg|center|128px]] | [[Alderslyst Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-08-16-v1 copie Allerslev kirke (Vordingborg).jpg|center|128px]] | [[Allerslev Sogn (Vordingborg Kommune)|Allerslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Anholt, die evangelische Kirche Dm8 foto4 2015-05-14 14.20.jpg|center|128px]] | [[Anholt Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Asmild kirke.JPG|center|128px]] | [[Asmild Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Asnaes Kirke 12 2005.jpg|center|128px]] | [[Asnæs Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Asp Kirke 01 da 080625.jpg|center|128px]] | [[Asp Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Assing Kirke 2025 SW.jpg|center|128px]] | [[Assing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Aulum 7 edited-1 Aulum kirke (Herning).jpg|center|128px]] | [[Aulum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Avedoere Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Avedøre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ballerup.jpg|center|128px]] | [[Ballerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Balling.JPG|center|128px]] | [[Balling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Barrit Kirke.jpg|center|128px]] | [[Barrit Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-08-17-c5 copie Beldringe kirke (Vordingborg).jpg|center|128px]] | [[Beldringe Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Utterslev Kirke Denmark.jpg|center|128px]] | [[Bellahøj-Utterslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Benlose(01).JPG|center|128px]] | [[Benløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bethlehemskirken Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Bethlehem Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bigumx01.JPG|center|128px]] | [[Bigum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bislev(01).JPG|center|128px]] | [[Bislev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bistrupkirke Hjoerring-1.JPG|center|128px]] | [[Bistrup Sogn (Hjørring Kommune)|Bistrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Bjerre01.jpg|center|128px]] | [[Bjerre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bjerring01.jpg|center|128px]] | [[Bjerring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kirken i Bjerringbro.JPG|center|128px]] | [[Bjerringbro Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Blenstrup(01).jpg|center|128px]] | [[Blenstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Blistrup kirke 15-04-06 01.jpg|center|128px]] | [[Blistrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-03-16-h2 Blåhøj (Ikast Brande).jpg|center|128px]] | [[Blåhøj Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Blære Kirke.jpg|center|128px]] | [[Blære Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Boeslunde kirke 20090411-04.jpg|center|128px]] | [[Boeslunde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Borbjerg(01).jpg|center|128px]] | [[Borbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:BORDING kirke (Brande-Ikast).JPG|center|128px]] | [[Bording Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Borre Church.JPG|center|128px]] | [[Borre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kirche Bau.jpg|center|128px]] | [[Bov Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bramdrup kirke Denmark Kolding old church 2008 88.jpg|center|128px]] | [[Bramdrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Branderslev (Lolland)-crop.jpg|center|128px]] | [[Branderslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Brejning Kirke (Ringkøbing Skjern).jpg|center|128px]] | [[Brejning Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-06-15-a1 copy Bringstrup (Ringsted).jpg|center|128px]] | [[Bringstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Broholm Kirke fra nordvest.jpg|center|128px]] | [[Broholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Brorstrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Brorstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Brudager01.jpg|center|128px]] | [[Brudager Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Braabyx(01).jpg|center|128px]] | [[Bråby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Brøns Kirke - set fra vest.jpg|center|128px]] | [[Brøns Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Broenshoej Kirke Denmark.jpg|center|128px]] | [[Brønshøj Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:20111201152359!Buerup (Kalundborg).jpg|center|128px]] | [[Buerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Bur(01).jpg|center|128px]] | [[Bur Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tuse-Kirke-1.jpg|center|128px]] | [[Butterup-Tuse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bølling Kirke (Ringkøbing Skjern).jpg|center|128px]] | [[Bølling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Bøvling kirke (Lemvig).jpg|center|128px]] | [[Bøvling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Christianskirken 28-03-06 01.jpg|center|128px]] | [[Christians Sogn (Lyngby-Taarbæk Kommune)|Christians Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-09-h6 Christianshede (Ikast Brande).jpg|center|128px]] | [[Christianshede Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Dalby Kirke fra sydoest.jpg|center|128px]] | [[Dalby Sogn (Kerteminde Kommune)|Dalby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Dalbyover(01).jpg|center|128px]] | [[Dalbyover Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Daler Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Daler Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Dallerup01.JPG|center|128px]] | [[Dallerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Daugård Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Daugård Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:08-12-10-a1-Dejbjerg (Ringkøbing Skjern).jpg|center|128px]] | [[Dejbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:DOLLERUP kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Dollerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-12-l11 Dommerby (Skive).jpg|center|128px]] | [[Dommerby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Dover Kirke.jpg|center|128px]] | [[Dover Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Draaby kirke.JPG|center|128px]] | [[Draaby Sogn (Frederikssund Kommune)|Draaby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Dronninglund kirke.jpg|center|128px]] | [[Dronninglund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Dyssegård Kirke 2005.jpg|center|128px]] | [[Dyssegård Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Doelby(01).JPG|center|128px]] | [[Dølby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:08-10-06-l2-Dråby Kirke (Syddjurs).jpg|center|128px]] | [[Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Egens kirke 2.jpg|center|128px]] | [[Egens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Egeris Kirke.JPG|center|128px]] | [[Egeris Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Eggeslevmagle kirke 20090411-03.jpg|center|128px]] | [[Eggeslevmagle Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Egaa01.JPG|center|128px]] | [[Egå Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ejsing Kirke.jpg|center|128px]] | [[Ejsing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Elev Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ellevangkirke ene.jpg|center|128px]] | [[Ellevang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Church Elling da 051022.jpg|center|128px]] | [[Elling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Elsted Kirke.jpg|center|128px]] | [[Elsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-07-18-k3 Eltang (Kolding).jpg|center|128px]] | [[Eltang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-10-28-g1 Endeslev (Stevns).jpg|center|128px]] | [[Endeslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Engholmkirken-syd2.jpg|center|128px]] | [[Engholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:EnghoejKirke.jpg|center|128px]] | [[Enghøj Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Enslev01.jpg|center|128px]] | [[Enslev Sogn (Norddjurs Kommune)|Enslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Esbønderup Kirke 15-07-2013.JPG|center|128px]] | [[Esbønderup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Essenbak(01).jpg|center|128px]] | [[Essenbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:FABJERG kirke (Lemvig) 2.JPG|center|128px]] | [[Fabjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Farsø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Farsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stavnsholtkirken.jpg|center|128px]] | [[Farum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Faster Kirke 1.jpg|center|128px]] | [[Faster Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-06-24-f4-Fasterholt (Herning).jpg|center|128px]] | [[Fasterholt Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Fausing(01).jpg|center|128px]] | [[Fausing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Feldborg-Herning 1.JPG|center|128px]] | [[Feldborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Felsted-church-1.jpg|center|128px]] | [[Felsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Ferring(01).jpg|center|128px]] | [[Ferring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-06-24-q5-Finderup (Ringkøbing Skjern).jpg|center|128px]] | [[Finderup Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Finderup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fiskbaek01.jpg|center|128px]] | [[Fiskbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Flade Kirke da 090212.jpg|center|128px]] | [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:06-01-15-g2 Flakkebjerg (Slagelse).jpg|center|128px]] | [[Flakkebjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:FLY kirke (Viborg) 1.JPG|center|128px]] | [[Fly Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Flynder(01).jpg|center|128px]] | [[Flynder Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fløng kirke.jpg|center|128px]] | [[Fløng Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Fonnesbek(01).jpg|center|128px]] | [[Fonnesbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fousing Kirke.jpg|center|128px]] | [[Fousing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fovlum (Vesthimmerland).JPG|center|128px]] | [[Fovlum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Framlev (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Framlev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fredens Kirke.JPG|center|128px]] | [[Fredens Sogn (Aarhus Kommune)|Fredens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fredens Kirke Copenhagen 2.jpg|center|128px]] | [[Fredens-Nazaret Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Marble Church in Copenhagen - street view.jpg|center|128px]] | [[Frederiks Sogn (København)|Frederiks Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Church Frederikshavn da 051214.jpg|center|128px]] | [[Frederikshavn Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Frederikssund Kirke.jpg|center|128px]] | [[Frederikssund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Frederiksværk Kirke.jpg|center|128px]] | [[Frederiksværk-Vinderød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Frørup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Frørup Sogn (Nyborg Kommune)|Frørup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-10-o4 Frøslev (Mors).JPG|center|128px]] | [[Frøslev Sogn (Morsø Kommune)|Frøslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Fur Kirke 2.JPG|center|128px]] | [[Fur Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:11-07-07-i5-Fårup (Randers).JPG|center|128px]] | [[Fårup Sogn (Randers Kommune)|Fårup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Førslev kirke 20090411-4.jpg|center|128px]] | [[Førslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gadevang Kirke 18-09-06 01.jpg|center|128px]] | [[Gadevang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-01-15-e2-copie Gadstrup (Roskilde).jpg|center|128px]] | [[Gadstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Galten Kirke fra so.JPG|center|128px]] | [[Galten Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gammelsogn, Denmark, Gammel Sogn kirke, Church 8428.jpg|center|128px]] | [[Gammel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gamtofte af Christian Blache.JPG|center|128px]] | [[Gamtofte Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gangsted Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Gangsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ganloese Kirke da 081122.jpg|center|128px]] | [[Ganløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Garnisons Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Garnisons Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-07-18-q3 Gauerslund (Vejle).JPG|center|128px]] | [[Gauerslund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gedser(03)Kirken set fra sydøst.JPG|center|128px]] | [[Gedser Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gentofte Kirke 2005.jpg|center|128px]] | [[Gentofte Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gerlev kirke frederiksborg amt.jpg|center|128px]] | [[Gerlev Sogn (Frederikssund Kommune)|Gerlev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gerningx01.jpg|center|128px]] | [[Gerning Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gilleleje kirke.jpg|center|128px]] | [[Gilleleje Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Gimming(01).jpg|center|128px]] | [[Gimming Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gimsing Kirke.jpg|center|128px]] | [[Gimsing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Gjellerup kirke.jpg|center|128px]] | [[Gjellerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Glesborg Kirke01.jpg|center|128px]] | [[Glesborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Glostrup Kirke Glostrup Denmark.jpg|center|128px]] | [[Glostrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:08-08-08-c4-GRAM (Haderslev).JPG|center|128px]] | [[Gram Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Granslev Kirke01.jpg|center|128px]] | [[Granslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Grathe Kirke.jpg|center|128px]] | [[Grathe Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Gertruds kirke Church Grenaa Denmark 2010.JPG|center|128px]] | [[Grenaa Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Greve Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Greve Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Grevinge kirke 12 2005.jpg|center|128px]] | [[Grevinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:GROVE kirke (Herning) 2.JPG|center|128px]] | [[Grove Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Grundfoer01.JPG|center|128px]] | [[Grundfør Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-06-22-j4-Grædstrup (Horsens).JPG|center|128px]] | [[Grædstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-10-28-n3 Gørslev (Køge).JPG|center|128px]] | [[Gørslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hadsten - Sct. Pauls Kirke2.jpg|center|128px]] | [[Hadsten Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hammelev Sognehus.jpg|center|128px]] | [[Hammelev Sogn (Haderslev Kommune)|Hammelev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-08-31-g31 Haurvig (Ringkøbing Skjern).jpg|center|128px]] | [[Haurvig Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:06-01-15-q4 Hejninge (Slagelse).JPG|center|128px]] | [[Hejninge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helgenæs kirke.jpg|center|128px]] | [[Helgenæs Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helligåndskirken Århus.jpg|center|128px]] | [[Helligånds Sogn (Aarhus Kommune)|Helligånds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helligaandskirken Copenhagen corrected.jpg|center|128px]] | [[Helligånds Sogn (Københavns Kommune)|Helligånds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helnaes Kirke fra nordoest.jpg|center|128px]] | [[Helnæs Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helsinge Kirke 12-03-06 1.jpg|center|128px]] | [[Helsinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Helstrup01.JPG|center|128px]] | [[Helstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hendriksholm Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Hendriksholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herfølge Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Herfølge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herlev Kirke 2009-03-11.JPG|center|128px]] | [[Herlev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herningkirke8.JPG|center|128px]] | [[Herning Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herrup 2-Holstebro.JPG|center|128px]] | [[Herrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herslev-Kirke Lejre-Kommune.jpg|center|128px]] | [[Herslev Sogn (Lejre Kommune)|Herslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:11-07-07-t4-Hersom kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Hersom Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herstedvester Kirke Albertslund Denmark.jpg|center|128px]] | [[Herstedvester Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herstedoester Kirke Albertslund Denmark.jpg|center|128px]] | [[Herstedøster Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hillerød Kirke.jpg|center|128px]] | [[Hillerød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-10-28-c2 Himlingøje kirke (Stevns).JPG|center|128px]] | [[Himlingøje Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-10-05-n4-Hinge kirke (Silkeborg).JPG|center|128px]] | [[Hinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hjarnoe kirke Denmark Horsens fjord old church 111.jpg|center|128px]] | [[Hjarnø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hjerm vestre kirke.jpg|center|128px]] | [[Hjerm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-10-03-a2-Hjermind kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Hjermind Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hjortshoj(01).JPG|center|128px]] | [[Hjortshøj Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:06-08-11-b4 Hjulby kirke (Nyborg).JPG|center|128px]] | [[Hjulby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hogager 2-Holstebro.JPG|center|128px]] | [[Hogager Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Holbæk Kirke (Rougsø).jpg|center|128px]] | [[Holbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Holmens Kirke Copenhagen 2.jpg|center|128px]] | [[Holmens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:HolstebroKirke-01.jpg|center|128px]] | [[Holstebro Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hornbæk-Kirke.jpg|center|128px]] | [[Hornbæk Sogn (Helsingør Kommune)|Hornbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kirke Hornslet.jpg|center|128px]] | [[Hornslet Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hou Kirke ydre2.jpg|center|128px]] | [[Hou Sogn (Aalborg Kommune)|Hou Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Houlbjerg kirke.jpg|center|128px]] | [[Houlbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Houlkjær Kirke.JPG|center|128px]] | [[Houlkær Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Humble Kirke1.JPG|center|128px]] | [[Humble Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Humlum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Humlum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Husum Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Husum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Husumvold Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Husumvold Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hvidbjerg Kirke - Thyholm Kommune.jpg|center|128px]] | [[Hvidbjerg Sogn (Struer Kommune)|Hvidbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:11-07-05-i6-Hvidbjerg kirke (Thisted).JPG|center|128px]] | [[Hvidbjerg Vesten Å Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hvilsager Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Hvilsager Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hvilsom01.JPG|center|128px]] | [[Hvilsom Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hvirring01.JPG|center|128px]] | [[Hvirring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:11-07-07-c5-Hvornum kirke (Mariagerfjord).JPG|center|128px]] | [[Hvornum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-10-02-l1-Hvorslev kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Hvorslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Hyllested(01).jpg|center|128px]] | [[Hyllested Sogn (Syddjurs Kommune)|Hyllested Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hyllinge kirke 20090411-02.jpg|center|128px]] | [[Hyllinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hyltebjerg Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Hyltebjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Haarby kirke.JPG|center|128px]] | [[Hårby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-11-m2 Håsum kirke (Skive).JPG|center|128px]] | [[Håsum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:HT Church 1.jpg|center|128px]] | [[Høje Taastrup Sogn|Høje Tåstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hoejslev(01).JPG|center|128px]] | [[Højslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-08-29-g3 Højst kirke (Tønder).JPG|center|128px]] | [[Højst Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-12-12-k4 Høm kirke (Ringsted).JPG|center|128px]] | [[Høm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hørdum 4 kirke (Thisted).JPG|center|128px]] | [[Hørdum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hoerning Kirke.jpg|center|128px]] | [[Hørning Sogn (Skanderborg Kommune)|Hørning Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hørup Kirke - Kjellerup.jpg|center|128px]] | [[Hørup Sogn (Silkeborg Kommune)|Hørup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-09-n11 Iglsø kirke (Viborg).jpg|center|128px]] | [[Iglsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Hans Tausens Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Islands Brygges Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Islebjerg kirke-Frederikssund 2 edited-1.JPG|center|128px]] | [[Islebjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Islev Kirke Roedovre Denmark.jpg|center|128px]] | [[Islev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Jegindø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Jegindø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:05-03-20-d2 Jorløse kirke (Kalundborg).jpg|center|128px]] | [[Jorløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Juelsminde Kirke1.JPG|center|128px]] | [[Juelsminde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Jungshoved(03).jpg|center|128px]] | [[Jungshoved Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Jægersborg Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Jægersborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Jørlunde Kirke.jpg|center|128px]] | [[Jørlunde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kapernaumskirken Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Kapernaums Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:07-09-10-j21 Karby kirke (Mors).jpg|center|128px]] | [[Karby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:KariseKirke.jpg|center|128px]] | [[Karise Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nivaakirke.jpg|center|128px]] | [[Karlebo Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:09-03-16-e4 Karstoft kirke (Herning).JPG|center|128px]] | [[Karstoft Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Karup Kirke (Viborg Kommune).JPG|center|128px]] | [[Karup Sogn (Viborg Kommune)|Karup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kastrup Kirke, Vordingborg 2009-10-13 020.jpg|center|128px]] | [[Kastrup Sogn (Vordingborg Kommune)|Kastrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:KeldbyKirke.jpg|center|128px]] | [[Keldby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ketting Kirke.JPG|center|128px]] | [[Ketting Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kildevaeldskirken Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Kildevælds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kingos Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Kingo-Samuel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Klakring kirke (Hedensted)-3.JPG|center|128px]] | [[Klakring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Klitmøller kirke (Thisted).jpg|center|128px]] | [[Klitmøller Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Klosterkirken Horsens.jpg|center|128px]] | [[Klostersogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Klovborg Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Klovborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Knebel kirke 2.jpg|center|128px]] | [[Knebel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kobberup01.JPG|center|128px]] | [[Kobberup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:KokkedalK.jpg|center|128px]] | [[Kokkedal Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Komdrup(01).jpg|center|128px]] | [[Komdrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lyngby Kirke (Kongens Lyngby) 21-03-06.jpg|center|128px]] | [[Kongens Lyngby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kongens Tisted kirke (Rebild).JPG|center|128px]] | [[Kongens Tisted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kousted kirke (Randers).JPG|center|128px]] | [[Kousted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kragelund Kirke.jpg|center|128px]] | [[Kragelund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:KregmeKirke.jpg|center|128px]] | [[Kregme Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Karlby Kirke 02.jpg|center|128px]] | [[Krogsbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Krogstrup01.jpg|center|128px]] | [[Krogstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kværkeby kirke (Ringsted).jpg|center|128px]] | [[Kværkeby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kyndby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Kyndby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Landet(01).jpg|center|128px]] | [[Landet Sogn (Tåsinge)|Landet Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Langå Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Langå Sogn (Randers Kommune)|Langå Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Langø Kirke1.JPG|center|128px]] | [[Langø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lauerbjerg kirke.jpg|center|128px]] | [[Laurbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ledoeje kirke.jpg|center|128px]] | [[Ledøje Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lem Sydsogn kirke (Ringkøbing-Skjern).JPG|center|128px]] | [[Lem Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Lem Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lemkirkex01.jpg|center|128px]] | [[Lem Sogn (Skive Kommune)|Lem Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lemming kirke (Silkeborg).JPG|center|128px]] | [[Lemming Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lemvig Kirke ydre5.jpg|center|128px]] | [[Lemvig Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lerbjerg Kirke-2.jpg|center|128px]] | [[Lerbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lihmez(01).JPG|center|128px]] | [[Lihme Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Lillyngby(01).jpg|center|128px]] | [[Lille Lyngby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lillerød Kirke 21-09-06 01.jpg|center|128px]] | [[Lillerød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lime Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lime Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lindehøj Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Lindehøj Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lindelse kirke (Langeland).JPG|center|128px]] | [[Lindelse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lindum01.JPG|center|128px]] | [[Lindum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Linnerup(01).JPG|center|128px]] | [[Linnerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lodbjerg-kirke-2000.jpg|center|128px]] | [[Lodbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lounskirke-3.jpg|center|128px]] | [[Louns Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lumsås kirke.jpg|center|128px]] | [[Lumsås Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lundeborg Kirke.JPG|center|128px]] | [[Lundeborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lundtofte Kirke 21-03-06 1.jpg|center|128px]] | [[Lundtofte Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lundø kirke (Skive).JPG|center|128px]] | [[Lundø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lynderup kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Lynderup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lynge kirke 20090410-33.jpg|center|128px]] | [[Lynge Sogn (Sorø Kommune)|Lynge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lynge Kirke02.jpg|center|128px]] | [[Lynge Sogn (Allerød Kommune)|Lynge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lyngs Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lyngs Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lyngvig kirke (Ringkøbing-Skjern).jpg|center|128px]] | [[Lyngvig Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lysgård Kirke 20120710 (1).jpeg|center|128px]] | [[Lysgård Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lystrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Lystrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Læsten Kirke.jpg|center|128px]] | [[Læsten Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Løgstør Kirke2.JPG|center|128px]] | [[Løgstør Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Madum kirke (Holstebro).JPG|center|128px]] | [[Madum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Maglebrand01.jpg|center|128px]] | [[Maglebrænde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Magleby kirke (Slagelse).JPG|center|128px]] | [[Magleby Sogn (Slagelse Kommune)|Magleby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Messiaskirken 2007.jpg|center|128px]] | [[Maglegårds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Malt kirke (Vejen).jpg|center|128px]] | [[Malt Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mammen kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Mammen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mariager Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Mariager Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Marslev Kirke.jpg|center|128px]] | [[Marslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mejlby Kirke (Aarhus).jpg|center|128px]] | [[Mejlby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mejrup-Holstebro.JPG|center|128px]] | [[Mejrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Melby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Melby Sogn (Halsnæs Kommune)|Melby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Mellerup(02).jpg|center|128px]] | [[Mellerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mesing Kirke.jpg|center|128px]] | [[Mesing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Mogenstrup(01).jpg|center|128px]] | [[Mogenstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Munkebo Kirke fra syd.jpg|center|128px]] | [[Munkebo Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mylund Kirke 056.JPG|center|128px]] | [[Mylund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Måbjerg Kirke.jpg|center|128px]] | [[Måbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mårum Kirke 18-09-06 01.jpg|center|128px]] | [[Mårum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Møborg Kirke.jpg|center|128px]] | [[Møborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Møllevangskirken.jpg|center|128px]] | [[Møllevang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Mønsted kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Mønsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Moerke Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Mørke Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nathanaels Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Nathanaels Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Naur kirke (Holstebro).JPG|center|128px]] | [[Naur Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nim Kirke 15-08-06 01.jpg|center|128px]] | [[Nim Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nollund kirke (Billund).JPG|center|128px]] | [[Nollund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:NUSTRUP kirke (Haderslev).JPG|center|128px]] | [[Nustrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Holte Kirke 2005.jpg|center|128px]] | [[Ny Holte Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nygårdskirken.jpg|center|128px]] | [[Nygårds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nykøbing Mors Kirke.jpg|center|128px]] | [[Nykøbing M Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nærum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Nærum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nødager kirke (Syddjurs).JPG|center|128px]] | [[Nødager Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nødebo kirke.jpg|center|128px]] | [[Nødebo Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nørbæk Kirke.jpg|center|128px]] | [[Nørbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Noerlem Kirke.jpg|center|128px]] | [[Nørlem Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nørre Felding 2-Holstebro.JPG|center|128px]] | [[Nørre Felding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nørre Herlev Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Nørre Herlev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Norkirkeby01.jpg|center|128px]] | [[Nørre Kirkeby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:NØRRE NISSUM kirke (Lemvig) 2.JPG|center|128px]] | [[Nørre Nissum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:NørreOmmeKirke.jpg|center|128px]] | [[Nørre Omme Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nørre Snede Kirke1.JPG|center|128px]] | [[Nørre Snede Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nørre Vinge kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Nørre Vinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nøvling Kirke.JPG|center|128px]] | [[Nøvling Sogn (Herning Kommune)|Nøvling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Oksenvad ved Haderslev.JPG|center|128px]] | [[Oksenvad Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Oppe Sundby Kirke Frederiksborg Denmark.jpg|center|128px]] | [[Oppe Sundby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Opstandelseskirken Albertslund Denmark.jpg|center|128px]] | [[Opstandelseskirkens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ordrup Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Ordrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ottestrup kirke 20090410-5.jpg|center|128px]] | [[Ottestrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ovsted Kirke.jpg|center|128px]] | [[Ovsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Outrup kirke (Mors).JPG|center|128px]] | [[Ovtrup Sogn (Morsø Kommune)|Ovtrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Padeso(01).jpg|center|128px]] | [[Padesø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Pederstrup kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Pederstrup Sogn (Viborg Kommune)|Pederstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Præstebro Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Præstebro Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Praestevang Kirke Hilleroed Denmark.jpg|center|128px]] | [[Præstevang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Raklev kirke (Kalundborg).jpg|center|128px]] | [[Raklev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ramløse Kirke 08-06-06 01.jpg|center|128px]] | [[Ramløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:RandbølKirkeKongRansHøj.JPG|center|128px]] | [[Randbøl Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ravnebjerg kirke (Odense).JPG|center|128px]] | [[Ravnebjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ravnsbjergkirken.jpg|center|128px]] | [[Ravnsbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ravnstrup kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Ravnstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ravsted Kirke, 2021.jpg|center|128px]] | [[Ravsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Reerslev.jpg|center|128px]] | [[Reerslev Sogn (Høje-Taastrup Kommune)|Reerslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Reersoe Kirke.jpg|center|128px]] | [[Reersø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Resen Kirke Skive.jpg|center|128px]] | [[Resen Sogn (Skive Kommune)|Resen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Resen Kirke - Struer Kommune.jpg|center|128px]] | [[Resen Sogn (Struer Kommune)|Resen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rind kirke.jpg|center|128px]] | [[Rind Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rindum kirke (Ringkøbing-Skjern).JPG|center|128px]] | [[Rindum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vrinners kirke.jpg|center|128px]] | [[Rolsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Romlund Kirke set fra syd.jpg|center|128px]] | [[Romlund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Luther Kirken Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Rosenvænget Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Jakobskirken Roskilde Denmark.jpg|center|128px]] | [[Roskilde Søndre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rudkøbing Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Rudkøbing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rybjergx01.JPG|center|128px]] | [[Rybjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:RYDE kirke (Holstebro) 2.JPG|center|128px]] | [[Ryde Sogn (Holstebro Kommune)|Ryde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker raastedx01.jpg|center|128px]] | [[Råsted Sogn (Randers Kommune)|Råsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rødding kirke (Vejen).jpg|center|128px]] | [[Rødding Sogn (Vejen Kommune)|Rødding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Roedding(01).JPG|center|128px]] | [[Rødding Sogn (Viborg Kommune)|Rødding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rødovrekirke1.jpg|center|128px]] | [[Rødovre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Røgen Kirke.jpg|center|128px]] | [[Røgen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rørbæk kirke (Rebild).JPG|center|128px]] | [[Rørbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:RoerdalKirke-Aalborg-1.jpg|center|128px]] | [[Rørdal Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sahl kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Sahl Sogn (Viborg Kommune)|Sahl Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:SahlKike.jpg|center|128px]] | [[Sahl Sogn (Holstebro Kommune)|Sahl Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sall Kirke.jpg|center|128px]] | [[Sall Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sw katarzyny h ubt.jpeg|center|128px]] | [[Sankt Catharinæ Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:S Hans H ubt.jpeg|center|128px]] | [[Sankt Hans Sogn (Hjørring)|Sankt Hans Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Jakobs Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Jakobs Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Water tower, Herning.JPG|center|128px]] | [[Sankt Johannes Sogn (Herning)|Sankt Johannes Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Mariae Helsingoer.jpg|center|128px]] | [[Sankt Mariæ Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt markus kirken (aarhus).jpg|center|128px]] | [[Sankt Markus Sogn (Aarhus)|Sankt Markus Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Markus Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Markus Sogn (Frederiksberg)|Sankt Markus Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Markus Ålborg.jpg|center|128px]] | [[Sankt Markus Sogn (Aalborg)|Sankt Markus Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Olai kirke Helsing r 005.jpg|center|128px]] | [[Sankt Olai Sogn (Helsingør)|Sankt Olai Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Pauls Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Pauls Sogn (København)|Sankt Pauls Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Peders Kirke Randers.png|center|128px]] | [[Sankt Peders Sogn (Randers Kommune)|Sankt Peders Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Korsør - Sankt Povls Kirke.JPG|center|128px]] | [[Sankt Povls Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Stefans Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Stefans Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Selsø kirke.jpg|center|128px]] | [[Selsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sengeloese Kirke Hoeje Taastrup Denmark.jpg|center|128px]] | [[Sengeløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sennels kirke (Thisted).JPG|center|128px]] | [[Sennels Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:SEVEL kirke (Holstebro) 1.JPG|center|128px]] | [[Sevel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sigerslevvester kirke (Frederikssund).jpg|center|128px]] | [[Sigerslevvester Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Johannes Kirke Copenhagen side.jpg|center|128px]] | [[Simeon-Sankt Johannes Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Simested Kirke - 1.jpg|center|128px]] | [[Simested Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Sir(01).jpg|center|128px]] | [[Sir Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sjoerslevx51.JPG|center|128px]] | [[Sjørslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skader.jpg|center|128px]] | [[Skader Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skagen kirke.jpg|center|128px]] | [[Skagen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skanderup Kirke 23.jpg|center|128px]] | [[Skanderborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skarrild kirke (Herning).JPG|center|128px]] | [[Skarrild Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skibby kirke.jpg|center|128px]] | [[Skibby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skive Kirke1.JPG|center|128px]] | [[Skive Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skjern Kirke.JPG|center|128px]] | [[Skjern Sogn (Viborg Kommune)|Skjern Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skjoldbjerg kirke (Billund).JPG|center|128px]] | [[Skjoldbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skjød Kirke - 1.jpg|center|128px]] | [[Skjød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skorup(01).JPG|center|128px]] | [[Skorup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skovby Kirke (Skanderborg) 01.jpg|center|128px]] | [[Skovby Sogn (Skanderborg Kommune)|Skovby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skoven kirke (Frederikssund).jpg|center|128px]] | [[Skoven Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skrydstrup Sognehus.jpg|center|128px]] | [[Skrydstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skuldelev kirke.jpg|center|128px]] | [[Skuldelev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skyum kirke (Thisted).JPG|center|128px]] | [[Skyum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Frederikskirken.jpg|center|128px]] | [[Skåde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skælskør kirke (Slagelse).JPG|center|128px]] | [[Skælskør Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skærlund kirke (Ikast-Brande).JPG|center|128px]] | [[Skærlund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skævinge Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skævinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skørring Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Skørring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Skoerringe Kirke.jpg|center|128px]] | [[Skørringe Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Slagslunde Kirke da 110817.jpg|center|128px]] | [[Slagslunde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Slangerupkirke1.jpg|center|128px]] | [[Slangerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sludstrup kirke (Slagelse).JPG|center|128px]] | [[Sludstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Smoerum(01).jpg|center|128px]] | [[Smørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Snedsted kirke (Thisted).JPG|center|128px]] | [[Snedsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Snejbjerg kirke (Herning).JPG|center|128px]] | [[Snejbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Snostrup kirke (Frederikssund).jpg|center|128px]] | [[Snostrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sommersted kirke (Haderslev).jpg|center|128px]] | [[Sommersted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sorgenfri Kirke 28-03-06 01.jpg|center|128px]] | [[Sorgenfri Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sottrup Sognehus 2024.jpg|center|128px]] | [[Sottrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sparkær kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Sparkær Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker spentrup01.jpg|center|128px]] | [[Spentrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sporup01.JPG|center|128px]] | [[Sporup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Spoerring01.JPG|center|128px]] | [[Spørring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Staby kirke (Holstebro).JPG|center|128px]] | [[Staby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Stadil(01).jpg|center|128px]] | [[Stadil Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stenlille kirke (Sorø).jpg|center|128px]] | [[Stenlille Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stenløse Kirke.jpg|center|128px]] | [[Stenløse Sogn (Egedal Kommune)|Stenløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stenmagle kirke (Sorø).jpg|center|128px]] | [[Stenmagle Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stenvad Kirke - 3.jpg|center|128px]] | [[Stenvad Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Sthens(01).jpg|center|128px]] | [[Sthens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stilling Kirke SØ.jpg|center|128px]] | [[Stilling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Stjaer kirke.jpg|center|128px]] | [[Stjær Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:StoholmKirke.jpg|center|128px]] | [[Stoholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Store Heddinge Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Store Heddinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Strandbykirke-Farsø.jpg|center|128px]] | [[Strandby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Strandmarkskirken Hvidovre Denmark.jpg|center|128px]] | [[Strandmarks Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Strø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Strø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sundby Kirke 2005-01.jpg|center|128px]] | [[Sundby Sogn (København)|Sundby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sundkirken Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Sundkirkens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sunds Kirke.jpg|center|128px]] | [[Sunds Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Svenstrupdjurs(01).jpg|center|128px]] | [[Svenstrup Sogn (Mariagerfjord Kommune)|Svenstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Svenstruphim(01).jpg|center|128px]] | [[Svenstrup Sogn (Aalborg Kommune)|Svenstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Svingelbjerg Kirke - 1.jpg|center|128px]] | [[Svingelbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Svinø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Svinø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Svostrupx01.jpg|center|128px]] | [[Svostrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Svaerdborg(01).jpg|center|128px]] | [[Sværdborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Saebyharre(01).JPG|center|128px]] | [[Sæby Sogn (Skive Kommune)|Sæby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sæby Kirke 3.jpg|center|128px]] | [[Sæby Sogn (Frederikshavn Kommune)|Sæby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Soeborg Kirke Gilleleje.jpg|center|128px]] | [[Søborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Søby kirke (Syddjurs).JPG|center|128px]] | [[Søby Sogn (Syddjurs Kommune)|Søby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Søften kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Søften Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Soelleroed.jpg|center|128px]] | [[Søllerød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sdr Felding Kirke 2.JPG|center|128px]] | [[Sønder Felding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kongerslev - Sdr. Kongerslev Kirke1.jpg|center|128px]] | [[Sønder Kongerslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Thorsminde kirke.jpg|center|128px]] | [[Sønder Nissum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sønder Tranders Kirke, Danmark 0004.jpg|center|128px]] | [[Sønder Tranders Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sdr. Vinge Kirke.jpg|center|128px]] | [[Sønder Vinge Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sønder Vium kirke (Ringkøbing-Skjern).JPG|center|128px]] | [[Sønder Vium Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sønderbæk kirke (Randers).JPG|center|128px]] | [[Sønderbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Soenderholm01.jpg|center|128px]] | [[Sønderholm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sønderup kirke (Rebild).JPG|center|128px]] | [[Sønderup Sogn (Slagelse Kommune)|Sønderup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sortebrødre Kirke 2016-04-01 mercator.jpg|center|128px]] | [[Søndre Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sørup Kirke Syd.jpg|center|128px]] | [[Sørup Sogn (Rebild Kommune)|Sørup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Søvind kirke.JPG|center|128px]] | [[Søvind Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Taarbæk Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Taarbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Taastrup Nykirke Denmark.jpg|center|128px]] | [[Taastrup Nykirke Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tagensbo Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Tagensbo Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tamdrup Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Tamdrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tapdrup Kirke.JPG|center|128px]] | [[Tapdrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tarm kirke (Ringkøbing-Skjern).JPG|center|128px]] | [[Tarm Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:TeestrupKirke.jpg|center|128px]] | [[Teestrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Terndrup kirke (Rebild).JPG|center|128px]] | [[Terndrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Testrup Kirke - 1.jpg|center|128px]] | [[Testrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Thisted-kirke-2000.jpg|center|128px]] | [[Thisted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Thorsø Kirke2.JPG|center|128px]] | [[Thorsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tibirke Kirke 16-07-06 01.jpg|center|128px]] | [[Tibirke Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tikøb kirke (Helsingør).jpg|center|128px]] | [[Tikøb Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Tim(01).jpg|center|128px]] | [[Tim Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Timotheus Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Timotheus Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tingbjerg Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Tingbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tinglev Kirke3.JPG|center|128px]] | [[Tinglev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tjele kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Tjele Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:TjaerebyKirke.jpg|center|128px]] | [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)|Tjæreby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tjorring kirke.jpg|center|128px]] | [[Tjørring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Todbjerg kirke (Aarhus).JPG|center|128px]] | [[Todbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Herrestedgaard 2023.jpg|center|128px]] | [[Toftlund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tolstrup Kirke.JPG|center|128px]] | [[Tolstrup Sogn (Horsens Kommune)|Tolstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tommerup kirke (Assens).jpg|center|128px]] | [[Tommerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Torslevhan01.jpg|center|128px]] | [[Torslev Sogn (Jammerbugt Kommune)|Torslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Torsted kirke (Ringkøbing-Skjern).JPG|center|128px]] | [[Torsted Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)|Torsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Torsted kirke 1.JPG|center|128px]] | [[Torsted Sogn (Horsens Kommune)|Torsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Lynæs Kirke - Hundested.jpg|center|128px]] | [[Torup Sogn (Halsnæs Kommune)|Torup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:TRANDUM kirke (Holstebro) 1.JPG|center|128px]] | [[Trandum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tranekær kirke (Langeland).JPG|center|128px]] | [[Tranekær Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Trige Kirke.jpg|center|128px]] | [[Trige Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tulstrup Kirke set fra sydost.JPG|center|128px]] | [[Tulstrup Sogn (Skanderborg Kommune)|Tulstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tureby Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Tureby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tved-Kirke-Sydøst.JPG|center|128px]] | [[Tved Sogn (Syddjurs Kommune)|Tved Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tvede kirke.jpg|center|128px]] | [[Tvede Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tvilum01.JPG|center|128px]] | [[Tvilum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tvis kirke (Holstebro).JPG|center|128px]] | [[Tvis Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Taanum01.JPG|center|128px]] | [[Tånum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Taarup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Tårup Sogn (Nyborg Kommune)|Tårup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tørring kirke (Hedensted).JPG|center|128px]] | [[Tørring Sogn (Hedensted Kommune)|Tørring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Udby Kirke (Rougsø).JPG|center|128px]] | [[Udby Sogn (Norddjurs Kommune)|Udby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Udby Kirke (Vordingborg Kommune).jpg|center|128px]] | [[Udby Sogn (Vordingborg Kommune)|Udby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Udbyneder kirke (Randers).JPG|center|128px]] | [[Udbyneder Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Uggeløse Kirke01.jpg|center|128px]] | [[Uggeløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ulfkær kirke, Ulfborg (Holstebro).JPG|center|128px]] | [[Ulfborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:UlleroedKirke.jpg|center|128px]] | [[Ullerød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:UlseKirke.jpg|center|128px]] | [[Ulse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ulstrup Kirke.jpg|center|128px]] | [[Ulstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ulstrupbro kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Ulstrupbro Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Understed Kirke da 080520.jpg|center|128px]] | [[Understed Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Urup kirke (Billund).JPG|center|128px]] | [[Urup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Uth Kirke 02.jpg|center|128px]] | [[Uth Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Uvelse kirke (Hillerød).jpg|center|128px]] | [[Uvelse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Valby Kirke 01-09-07 01.jpg|center|128px]] | [[Valby Sogn (Gribskov Kommune)|Valby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vallensved kirke (Næstved).jpg|center|128px]] | [[Vallensved Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vammen kirke.jpg|center|128px]] | [[Vammen Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vanloese Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Vanløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vejby kirke 15-04-06 02.jpg|center|128px]] | [[Vejby Sogn (Gribskov Kommune)|Vejby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vejerslev kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Vejerslev Sogn (Favrskov Kommune)|Vejerslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vejlby Kirke (Rougsø Kommune)-side igang.JPG|center|128px]] | [[Vejlby Sogn (Norddjurs Kommune, tidligere Rougsø Kommune)|Vejlby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vejrum Kirke - Struer Kommune.jpg|center|128px]] | [[Vejrum Sogn (Struer Kommune)|Vejrum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vejrum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Vejrum Sogn (Viborg Kommune)|Vejrum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Veksø kirke (Egedal).jpg|center|128px]] | [[Veksø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vellerup kirke (Frederikssund).JPG|center|128px]] | [[Vellerup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vellev kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Vellev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Vemb(01).jpg|center|128px]] | [[Vemb Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Veng01.JPG|center|128px]] | [[Veng Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Venø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Venø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Tostrup kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Vester Tostrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vester Tørslev kirke (Mariagerfjord).JPG|center|128px]] | [[Vester Tørslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vester Vandet Kirke.1.jpg|center|128px]] | [[Vester Vandet Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vester Velling kirke (Favrskov).JPG|center|128px]] | [[Vester Velling Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vesterborg Kirke 2015-03-05-36.jpg|center|128px]] | [[Vesterborg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Sankt Matthæus Kirke Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Vesterbro Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vesterbølle Kirke.jpg|center|128px]] | [[Vesterbølle Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vesterhede kirke (Billund).JPG|center|128px]] | [[Vesterhede Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vestervangskirken.JPG|center|128px]] | [[Vestervang Sogn (Viborg Kommune)|Vestervang Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vestervig-kirke-nord-2000.jpg|center|128px]] | [[Vestervig Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Viborg Domkirke.JPG|center|128px]] | [[Viborg Domsogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:VigerslevKirke.jpg|center|128px]] | [[Vigerslev Sogn (Københavns Kommune)|Vigerslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vildbjerg kirke (Herning).JPG|center|128px]] | [[Vildbjerg Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Villingerød kirke.jpg|center|128px]] | [[Villingerød Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vilstrup Kirke (Haderslev Kommune).jpg|center|128px]] | [[Vilstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vind 2-Herning.JPG|center|128px]] | [[Vind Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vinderslev kirke (Silkeborg).JPG|center|128px]] | [[Vinderslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:VINDERUP kirke (Holstebro) 2.JPG|center|128px]] | [[Vinderup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:VindingKirke-ViborgStift.JPG|center|128px]] | [[Vinding Sogn (Herning Kommune)|Vinding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vinkel kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Vinkel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Virklund Kirke.jpg|center|128px]] | [[Virklund Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Virring kirke (Randers).JPG|center|128px]] | [[Virring Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Virum Kirke 2007.jpg|center|128px]] | [[Virum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vissing kirke.jpg|center|128px]] | [[Vissing Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vitved Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Vitved Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Voel Kirke.jpg|center|128px]] | [[Voel Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Voerladegård Kirke.JPG|center|128px]] | [[Voerladegård Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vojens Kirke. Church in Denmark 001.jpg|center|128px]] | [[Vojens Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Voldby Kirke - Hammel Kommune.jpg|center|128px]] | [[Voldby Sogn (Favrskov Kommune)|Voldby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Voldum kirke.jpg|center|128px]] | [[Voldum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Horsens - Vor Frelser Kirke (2).JPG|center|128px]] | [[Vor Frelsers Sogn (Horsens)|Vor Frelsers Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Rundetårn view 2 new version.jpg|center|128px]] | [[Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)|Vor Frue Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vorde kirke (Viborg).jpg|center|128px]] | [[Vorde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:VROUE kirke (Viborg) 2.JPG|center|128px]] | [[Vroue Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Vaeggerskilde(01).jpg|center|128px]] | [[Væggerskilde Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Vær Kirke, Horsens Kommune 2009-06-02.JPG|center|128px]] | [[Vær Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Kirke Værløse Kirke - 2005 syd.jpg|center|128px]] | [[Værløse Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Værum kirke.jpg|center|128px]] | [[Værum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Yding Kirke.JPG|center|128px]] | [[Yding Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ålsø kirke (Norddjurs).JPG|center|128px]] | [[Ålsø Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ålum Kirke.jpg|center|128px]] | [[Ålum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ødis kirke (Kolding).JPG|center|128px]] | [[Ødis Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ødum kirke.jpg|center|128px]] | [[Ødum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Oeland(01).jpg|center|128px]] | [[Øland Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Church Oelby da 051126.jpg|center|128px]] | [[Ølby Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ølst kirke.jpg|center|128px]] | [[Ølst Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ølsted Kirke 01 Frederiksværk.jpg|center|128px]] | [[Ølsted Sogn (Halsnæs Kommune)|Ølsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ølsted-kirke-2005.jpg|center|128px]] | [[Ølsted Sogn (Hedensted Kommune)|Ølsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Oelstrup(01).jpg|center|128px]] | [[Ølstrup Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:UDLEJRE kirke (Egedal) 1.JPG|center|128px]] | [[Ølstykke Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Nordenskirker Onslev01.jpg|center|128px]] | [[Ønslev Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørbæk Kirke.jpg|center|128px]] | [[Ørbæk Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørsted Kirke (Rougsø) 1.JPG|center|128px]] | [[Ørsted Sogn (Norddjurs Kommune)|Ørsted Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørum kirke (Brøndeslev).JPG|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Brønderslev Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørum Kirke 01.jpg|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Hedensted Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørum-kirke-2000.jpg|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Thisted Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørum kirke Galten herred.jpg|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Randers Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Ørum Kirke - 2.jpg|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Norddjurs Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |- | [[Fil:Noerreoerum01.JPG|center|128px]] | [[Ørum Sogn (Skive Kommune)|Ørum Sogn]] | [[Sogne i Danmark|dansk sogn]] |} == designated spa town == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:BY-badheilbrunn-rathaus.jpg|center|128px]] | [[Bad Heilbrunn]] | ''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bad Nauheim Aerial fg017.jpg|center|128px]] | [[Bad Nauheim]] | ''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Kurverwaltung Kurmittelhaus.JPG|center|128px]] | [[Bad Rothenfelde]] | ''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Bad Saulgau 130-1.JPG|center|128px]] | [[Bad Saulgau]] | ''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]'' |- | [[Fil:Bad Wiessee Luftaufnahme 1.jpg|center|128px]] | [[Bad Wiessee]] | ''[[:d:Q6882870|designated spa town]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == effective rural municipality == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Burghausen (1).JPG|center|128px]] | [[Burghausen]] | ''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Vaterstetten, Rathaus v SO, 1.jpeg|center|128px]] | [[Vaterstetten]] | ''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == fjord == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Finnmark Europastraße 69 lub 2025-07-17 Kåfjord.jpg|center|128px]] | [[Kåfjorden (Nordkap)|Kåfjorden]] | [[fjord]] |- | [[Fil:Nybøl Nor.2.JPG|center|128px]] | [[Nybøl Nor]] | [[fjord]] |} == flække == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bardowick.dom.gesamt.wmt.jpg|center|128px]] | [[Bardowick]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bevern Schloss.jpg|center|128px]] | [[Bevern (Niedersachsen)|Bevern]] | [[flække]]<br/>[[kommune]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bovenden Jagdschloss 02.jpg|center|128px]] | [[Bovenden]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Bücker kirche.JPG|center|128px]] | [[Bücken]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dahlenburg - St. Johannes (01).jpg|center|128px]] | [[Dahlenburg]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Lavelsloh Windmühle.JPG|center|128px]] | [[Diepenau]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Duingen Kirche kath.JPG|center|128px]] | [[Duingen]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ebstorf by-RaBoe 2012 4.jpg|center|128px]] | [[Ebstorf]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ev Kirche Eime.JPG|center|128px]] | [[Eime]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St.-Nicolai-Kirche in Altenhagen (Hagenburg) IMG 7879.jpg|center|128px]] | [[Hagenburg]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Markuskirche, 1, Lauenförde, Landkreis Holzminden.jpg|center|128px]] | [[Lauenförde]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Liebenau IMG 0068.jpg|center|128px]] | [[Liebenau (Niedersachsen)|Liebenau]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Noerten Kirche Martin.JPG|center|128px]] | [[Nörten-Hardenberg]] | [[flække]]<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Ottenstein (Merian).jpg|center|128px]] | [[Ottenstein (Niedersachsen)|Ottenstein]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Otterbarg Raathuus - Casa de la Vila.jpg|center|128px]] | [[Ottersberg]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Blick vom Ith auf den Kahnstein.JPG|center|128px]] | [[Salzhemmendorf]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:SiedenburgMuehlenteich.jpg|center|128px]] | [[Siedenburg]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Flug -Nordholz-Hammelburg 2015 by-RaBoe 0359 - Steyerberg.jpg|center|128px]] | [[Steyerberg]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Uchte Bahnhof.jpg|center|128px]] | [[Uchte]] | [[flække]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |} == former municipality of Estonia == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Johvi town, Estonia.jpg|center|128px]] | [[Jõhvi vald]] | ''[[:d:Q26742250|former municipality of Estonia]]'' |- | [[Fil:Padise Manor.JPG|center|128px]] | [[Padise vald]] | ''[[:d:Q26742250|former municipality of Estonia]]'' |} == forvaltningsenhed i Rusland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Панорама Никеля 2.jpg|center|128px]] | [[Nikel]] | [[Ruslands administrative inddelinger|forvaltningsenhed i Rusland]]<br/>''[[:d:Q21130185|existing village of a former municipality in Finland]]''<br/>''[[:d:Q15078955|urban-type settlement in Russia]]'' |- | [[Fil:Оленегорск с высоты.jpg|center|128px]] | [[Olenegorsk (Murmansk oblast)|Olenegorsk]] | [[Ruslands administrative inddelinger|forvaltningsenhed i Rusland]]<br/>''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]'' |- | [[Fil:Palyarny2.JPG|center|128px]] | [[Poljarny]] | [[Ruslands administrative inddelinger|forvaltningsenhed i Rusland]]<br/>''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]''<br/>[[havneby]] |- | [[Fil:Zapolyarny-2021 - 9.jpeg|center|128px]] | [[Zapoljarny]] | [[Ruslands administrative inddelinger|forvaltningsenhed i Rusland]]<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q7930989|by/mindre by]]'' |} == fransk kommune == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:FranceNormandieAmayeSurSeullesEglise.jpg|center|128px]] | [[Amayé-sur-Seulles]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:La mairie d'Asnelles.JPG|center|128px]] | [[Asnelles]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Authie mairie.JPG|center|128px]] | [[Authie (Calvados)|Authie]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:00 2407 Cathédrale Saint-Louis de Blois.jpg|center|128px]] | [[Blois]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>[[by]] |- | [[Fil:Odon bretteville.jpg|center|128px]] | [[Bretteville-sur-Odon]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:CabourgPlage.jpg|center|128px]] | [[Cabourg]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Campanile hôtel de ville Cambrai.JPG|center|128px]] | [[Cambrai]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Église Saint-Gilles de Champeaux-sur-Sarthe (3).jpg|center|128px]] | [[Champeaux]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Condé-sur-Noireau 01.JPG|center|128px]] | [[Condé-sur-Noireau]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Courseulles-sur-Mer - centre -.jpg|center|128px]] | [[Courseulles-sur-Mer]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Vue aérienne du lac de Créteil.jpg|center|128px]] | [[Créteil]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>[[by]] |- | [[Fil:Vue depuis terrasse du Treport.JPG|center|128px]] | [[Le Tréport]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Centre-ville et champ de Juillet.JPG|center|128px]] | [[Limoges]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q1549591|storby]]'' |- | [[Fil:FranceNormandieLivryParfouruLEclinEglise.jpg|center|128px]] | [[Livry (Calvados)|Livry]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Llo vue4.JPG|center|128px]] | [[Llo]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Longues-sur-Mer. Logis abbatial de l'Abbaye Sainte-Marie, façade sud.jpg|center|128px]] | [[Longues-sur-Mer]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Mûr-de-Bretagne - mairie.JPG|center|128px]] | [[Mûr-de-Bretagne]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Mairie Neuilly-en-Vexin 1.JPG|center|128px]] | [[Neuilly-en-Véxin]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Panorama Niort.jpg|center|128px]] | [[Niort]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Noyers-Bocage - Mairie.jpg|center|128px]] | [[Noyers-Bocage]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Ouistreham-Capitainerie-du-port.JPG|center|128px]] | [[Ouistreham]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:StAubin StMaurice1513et1690 3887.JPG|center|128px]] | [[Plumelec]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Pontaubault - Pont Aubaud.JPG|center|128px]] | [[Pontaubault]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Port-en-Bessin-Huppain.jpg|center|128px]] | [[Port-en-Bessin-Huppain]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Périers - Église.jpg|center|128px]] | [[Périers (Manche)|Périers]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:FranceNormandieRanvilleEgliseClocher.jpg|center|128px]] | [[Ranville]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Roquebrune.JPG|center|128px]] | [[Roquebrune-Cap-Martin]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]'' |- | [[Fil:Saint-Contest tour TDF.JPG|center|128px]] | [[Saint-Contest]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Omaha Beach.jpg|center|128px]] | [[Saint-Laurent-sur-Mer]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Saint-Marcel 56 - Mairie.JPG|center|128px]] | [[Saint-Marcel (Morbihan)|Saint-Marcel]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:St-paul vuegenerale.jpg|center|128px]] | [[Saint-Paul-Trois-Châteaux]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Saint-Vincent-Cramesnil - mairie.JPG|center|128px]] | [[Saint-Vincent-Cramesnil]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Route de La Gosselinaie - Vimoutiers.JPG|center|128px]] | [[Sainte-Foy-de-Montgommery]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Salies mairie.jpg|center|128px]] | [[Salies-de-Béarn]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Soissons2.jpg|center|128px]] | [[Soissons]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Soulangy église.jpg|center|128px]] | [[Soulangy]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:SaintLambert 001.JPG|center|128px]] | [[St. Lambert-sur-Dives]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Pont Sélestat.JPG|center|128px]] | [[Sélestat]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>[[Fri rigsstad]] |- | [[Fil:FranceNormandieTillySurSeullesEglise.jpg|center|128px]] | [[Tilly-sur-Seulles]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Tonnerre hotel de ville.JPG|center|128px]] | [[Tonnerre]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Étang du Segrais at Sunset, Between Lognes and Torcy, 2019-05-28.jpg|center|128px]] | [[Torcy]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Touffréville - Église Saint-Pierre (2).jpg|center|128px]] | [[Touffreville (Calvados)|Touffreville]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Hospice de Trun.jpg|center|128px]] | [[Trun]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:UssyÉglise 001.JPG|center|128px]] | [[Ussy]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:France, Indre, Vatan (1).JPG|center|128px]] | [[Vatan]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:FranceNormandieVaucellesEglise.jpg|center|128px]] | [[Vaucelles]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:36 - Verrières.JPG|center|128px]] | [[Verrières]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:FranceNormandieViervilleSurMerEglise.jpg|center|128px]] | [[Vierville-sur-Mer]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:FranceNormandieVilledieuLesPoelesHotelDeVille.jpg|center|128px]] | [[Villedieu-les-Poêles]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |- | [[Fil:Villers-Bocage mairie.JPG|center|128px]] | [[Villers-Bocage (Calvados)|Villers-Bocage]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Villonslesbuissons eglise.jpg|center|128px]] | [[Villons-les-Buissons]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Vimont mairie.jpg|center|128px]] | [[Vimont (Calvados)|Vimont]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Eglise Vimoutiers.jpg|center|128px]] | [[Vimoutiers]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Vismes - église 6612b.jpg|center|128px]] | [[Vismes]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Paysages 004.JPG|center|128px]] | [[Vittel]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:Place-leon-sublet-venissieux.jpg|center|128px]] | [[Vénissieux]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:1986 EVRY II.jpg|center|128px]] | [[Évry]] | [[Frankrigs kommuner|fransk kommune]]<br/>''[[:d:Q21869758|delegated commune]]'' |} == fri grundskole == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Waisenhuset.jpg|center|128px]] | [[Det Kongelige Vajsenhus]] | [[fri grundskole]] |- | [[Fil:Sankt Nikolaj Skole, Esbjerg.jpg|center|128px]] | [[Sankt Nikolaj Skole]] | [[fri grundskole]] |} == fængsel == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Horsens-statsfængsel-2005.jpg|center|128px]] | [[Enner Mark Fængsel]] | [[fængsel]] |- | [[Fil:Opførelse af Horserødlejren, 1917.jpg|center|128px]] | [[Horserødlejren|Horserød Fængsel]] | [[fængsel]]<br/>[[koncentrationslejr]] |} == grænseby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Blankensee Dorfplatz 2011.jpg|center|128px]] | [[Blankensee (Vorpommern)|Blankensee]] | ''[[:d:Q902814|grænseby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hintersee St. Johannis Südansicht.jpg|center|128px]] | [[Hintersee (Vorpommern)|Hintersee]] | ''[[:d:Q902814|grænseby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == handelspladskommune i Tyskland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Ammerndorf - Gasthaus zur Sonne 1.jpg|center|128px]] | [[Ammerndorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Arberg 002.jpg|center|128px]] | [[Arberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brunnenhalle-Bocklet-Vorderansicht.JPG|center|128px]] | [[Bad Bocklet]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>[[kurby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Baudenbach Evangelisches Pfarrhaus 001.jpg|center|128px]] | [[Baudenbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerial view of Biberbach, Germany.jpg|center|128px]] | [[Biberbach (Schwaben)|Biberbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitenbrunn 01.jpg|center|128px]] | [[Breitenbrunn (Oberpfalz)|Breitenbrunn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Buch.jpg|center|128px]] | [[Buch (Schwaben)|Buch]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariä Himmelfahrt, Ranoldsberg.jpeg|center|128px]] | [[Buchbach (Oberbayern)|Buchbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Burghaslach marketplace.jpg|center|128px]] | [[Burghaslach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Illdorfkapelle1380.JPG|center|128px]] | [[Burgheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Burgpreppach.jpg|center|128px]] | [[Burgpreppach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Premich - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Burkardroth]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberwaldbach Maria Immaculata 91.JPG|center|128px]] | [[Burtenbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buergstadt Rathaus 01.jpg|center|128px]] | [[Bürgstadt]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Cadolzburg Ortskern Panorama (2020).jpg|center|128px]] | [[Cadolzburg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BurgColmberg.jpg|center|128px]] | [[Colmberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rundturm in Dachsbach.jpg|center|128px]] | [[Dachsbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Ursula (Dentlein am Forst).jpg|center|128px]] | [[Dentlein am Forst]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dietenhofen Schloss.jpg|center|128px]] | [[Dietenhofen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dinkelscherben Kirchturm.JPG|center|128px]] | [[Dinkelscherben]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2017 Dollnstein 01.jpg|center|128px]] | [[Dollnstein]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dombühl St. Veit 023.jpg|center|128px]] | [[Dombühl]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sankt Johannes der Täufer (Hilpoltstein) TRS 031102 013.jpg|center|128px]] | [[Dürrwangen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ebensfeld Hauptstraße 2015.JPG|center|128px]] | [[Ebensfeld]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eschenau-Landhotel-Weißer-Löwe.jpg|center|128px]] | [[Eckental]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Martin Eichendorf.jpg|center|128px]] | [[Eichendorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Ergolding.JPG|center|128px]] | [[Ergolding]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ergoldsbach-BlickVomKapellenberg.JPG|center|128px]] | [[Ergoldsbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eschau, Hobbach, Katholische Filialkirche St. Johann Baptist-001.jpg|center|128px]] | [[Eschau]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eschlkam St Jakobus NW1.jpg|center|128px]] | [[Eschlkam]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EslarnRathaus.JPG|center|128px]] | [[Eslarn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Essenbach-Kirche-Mariä-Himmelfahrt.jpg|center|128px]] | [[Essenbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Essing Ansicht Brücke.JPG|center|128px]] | [[Essing (by)|Essing]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fischach - Marktpl.JPG|center|128px]] | [[Fischach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Virnsberg 20080620 0002-2.jpg|center|128px]] | [[Flachslanden]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bürgerhäuser Frontenhausen.JPG|center|128px]] | [[Frontenhausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gaimersheim im Landkreis Eichstätt Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Gaimersheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:GymGars.jpg|center|128px]] | [[Gars am Inn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Goldbach - Einhausung.jpg|center|128px]] | [[Goldbach (Unterfranken)|Goldbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grafengehaig Kirche 3.JPG|center|128px]] | [[Grafengehaig]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Großheubach - vom Engelberg aus 01.JPG|center|128px]] | [[Großheubach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:MariensäuleGroßlangheim.JPG|center|128px]] | [[Großlangheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Haag und berg.jpg|center|128px]] | [[Haag in Oberbayern]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortseingang-hahnbach-von-westen.jpg|center|128px]] | [[Hahnbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heimenkirch, dorpszicht foto2 2009-05-31 15.45.JPG|center|128px]] | [[Heimenkirch]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heroldsberg 01.jpg|center|128px]] | [[Heroldsberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenfels Oberpfalz 010.jpg|center|128px]] | [[Hohenfels (Oberpfalz)|Hohenfels]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:HoesbachBrunnenaufdemMarktplatz.JPG|center|128px]] | [[Hösbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ipsheim, NEA v O, NEA 35 Hohenecker Str.jpg|center|128px]] | [[Ipsheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Isen.JPG|center|128px]] | [[Isen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jettingen-Scheppach, Stauffenberg Schloss 2010.jpg|center|128px]] | [[Jettingen-Scheppach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kaisheim Klosterkirche 1.JPG|center|128px]] | [[Kaisheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Karbach, Kath. Pfarrkirche-001.jpg|center|128px]] | [[Karbach (Unterfranken)|Karbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kasendorf, Marktplatz, Brunnen-001.jpg|center|128px]] | [[Kasendorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Imm015 21A.jpg|center|128px]] | [[Kaufering]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kinding Ortskern.jpg|center|128px]] | [[Kinding]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kipfenberg Burg und Stadt von NW.JPG|center|128px]] | [[Kipfenberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wallfahrtskirche St. Laurentius.JPG|center|128px]] | [[Kirchenthumbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KircheStColoman Kirchseeon-01.JPG|center|128px]] | [[Kirchseeon]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Watterbach-bildstock1.jpg|center|128px]] | [[Kirchzell]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Löwenstein Kleinheubach Aerial fg196.jpg|center|128px]] | [[Kleinheubach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:OrtsansichtKohlbergOberpfalz.JPG|center|128px]] | [[Kohlberg (Oberpfalz)|Kohlberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kreuzwertheim und Wertheim Aerial fg213.jpg|center|128px]] | [[Kreuzwertheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kösching EI 013.jpg|center|128px]] | [[Kösching]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Lam.JPG|center|128px]] | [[Lam (Bayern)|Lam]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lauterhofen1.jpg|center|128px]] | [[Lauterhofen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Leuchtenberg.JPG|center|128px]] | [[Leuchtenberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lonnerstadt, Hauptstraße 19, 001.jpg|center|128px]] | [[Lonnerstadt]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ludwigschorgast St. Bartholomäus.JPG|center|128px]] | [[Ludwigschorgast]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:15.06.06 Lupburg Ensemble.JPG|center|128px]] | [[Lupburg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wernstein1.jpg|center|128px]] | [[Mainleus]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Markt Mantel.jpg|center|128px]] | [[Mantel (Oberpfalz)|Mantel]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Markt Einersheim, Würzburger Tor-001.jpg|center|128px]] | [[Markt Einersheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Indersdorf-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Markt Indersdorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Markt Nordheim 02.jpg|center|128px]] | [[Markt Nordheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Obersteinbach St. Rochus 003.jpg|center|128px]] | [[Markt Taschendorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktbergel, Würzburger Straße 11a-001.jpg|center|128px]] | [[Marktbergel]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktgraitz-Schulhaus.jpg|center|128px]] | [[Marktgraitz]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktleugast St. Bartholomäus.JPG|center|128px]] | [[Marktleugast]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Unterrodach - Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Marktrodach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktschorgast Marktplatz.JPG|center|128px]] | [[Marktschorgast]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktzeuln-Torhaus.jpg|center|128px]] | [[Marktzeuln]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Baumgang bei Maßbach, 2.jpg|center|128px]] | [[Maßbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Amtshaus Meitingen.JPG|center|128px]] | [[Meitingen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mering st michael.jpg|center|128px]] | [[Mering]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick über Metten vom Heigelberg.jpg|center|128px]] | [[Metten]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Moosbachblick.JPG|center|128px]] | [[Moosbach (Oberpfalz)|Moosbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mömbris Ortsbild.jpg|center|128px]] | [[Mömbris]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kastenhof Mörnsheim.JPG|center|128px]] | [[Mörnsheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mülhausen Luftbild-20250501-RM-170935.jpg|center|128px]] | [[Mühlhausen (Mittelfranken)|Mühlhausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fa Gerstlauer 3.JPG|center|128px]] | [[Münsterhausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nandlstadt St. Martin 2007-02.jpg|center|128px]] | [[Nandlstadt]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Burg Nassenfels.jpg|center|128px]] | [[Nassenfels]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Edelstetten Blick von Westen 2.jpg|center|128px]] | [[Neuburg an der Kammel]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuhof an der Zenn, Schloß, 003.jpg|center|128px]] | [[Neuhof an der Zenn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neukirchen-Wallfahrtskirche-02.jpg|center|128px]] | [[Neukirchen beim Heiligen Blut]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Obernbreit1.JPG|center|128px]] | [[Obernbreit]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Obernzenn SK 0003.jpg|center|128px]] | [[Obernzenn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:MarktplatzOberscheinfeld.jpg|center|128px]] | [[Oberscheinfeld]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Glashütte Emmerichsthal.JPG|center|128px]] | [[Obersinn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberthulba 01.jpg|center|128px]] | [[Oberthulba]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick auf Offingen von Aussichtsturm.jpg|center|128px]] | [[Offingen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.Georg Painten Landkreis Kelheim Niederbayer.JPG|center|128px]] | [[Painten]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Raunertshofen Bibertal.jpg|center|128px]] | [[Pfaffenhofen an der Roth]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Rathaus Pfeffenhausen-2.JPG|center|128px]] | [[Pfeffenhausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Leonhard Pförring Lkr Eichstätt Oberbayern.JPG|center|128px]] | [[Pförring]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Pilsting.JPG|center|128px]] | [[Pilsting]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Postbauer-Heng 001 2016.jpg|center|128px]] | [[Postbauer-Heng]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Presseck Marktplatz.JPG|center|128px]] | [[Presseck]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pressig-Kath-Kirche-und-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Pressig]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pretzfeld Luftbild-20230709-RM-151208.jpg|center|128px]] | [[Pretzfeld]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pyrbaum 001.jpg|center|128px]] | [[Pyrbaum]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Poettmes Aichacher Strasse 13.jpg|center|128px]] | [[Pöttmes]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloß Rentweinsdorf (Gesamtansicht).jpg|center|128px]] | [[Rentweinsdorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kloster Rohr Niederbayern.JPG|center|128px]] | [[Rohr in Niederbayern]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Röhrnbach.JPG|center|128px]] | [[Röhrnbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Rüdenhausen.jpg|center|128px]] | [[Rüdenhausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blitzsaeule Schneeberg16062022.png|center|128px]] | [[Schneeberg (Unterfranken)|Schneeberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schwarzach-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Schwarzach am Main]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Schöllnach.JPG|center|128px]] | [[Schöllnach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schönbergblick.JPG|center|128px]] | [[Schönberg (Niederbayern)|Schönberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Seinsheim.jpg|center|128px]] | [[Seinsheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Nikolaus Siegenburg LkrKelheim Niederbayern.JPG|center|128px]] | [[Siegenburg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Simbach-2.JPG|center|128px]] | [[Simbach (bei Landau)|Simbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus-Sparneck.JPG|center|128px]] | [[Sparneck]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weissenstein turm-neu 02.jpg|center|128px]] | [[Stammbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stockstadt am Main Aerial fg155.jpg|center|128px]] | [[Stockstadt a.Main]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sugenheim, Krautostheim 49, 001.jpg|center|128px]] | [[Sugenheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sulzbach am Main Aerial fg178.jpg|center|128px]] | [[Sulzbach am Main]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Teisendorf.jpg|center|128px]] | [[Teisendorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tettau-Ev-Kirche-Ad-Portam-Coeli.jpg|center|128px]] | [[Tettau (Oberfranken)|Tettau]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Thurnau, Schlossweiher (03).JPG|center|128px]] | [[Thurnau]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2016 Titting 01.jpg|center|128px]] | [[Titting]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:TriefensteinKloster.JPG|center|128px]] | [[Triefenstein]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick vom Burgstall Tännesberg.JPG|center|128px]] | [[Tännesberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Torhaus Uehlfeld.jpg|center|128px]] | [[Uehlfeld]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Velden.JPG|center|128px]] | [[Velden (Vils)|Velden]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pretzdorf Evangelische Kirche 003.jpg|center|128px]] | [[Vestenbergsgreuth]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wachenroth Luftbild-20230604-RM-172824.jpg|center|128px]] | [[Wachenroth]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waidhaus 02 09 2016 01.JPG|center|128px]] | [[Waidhaus]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waldstetten (Kreis Günzburg), Pfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Waldstetten (Günz)|Waldstetten]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lennesrieth-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Waldthurn]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altenbuch-Wallersdorf.jpg|center|128px]] | [[Wallersdorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wallerstein, Panorama von Westen, 001.jpg|center|128px]] | [[Wallerstein]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wartenberg Mariä Geburt.jpg|center|128px]] | [[Wartenberg (Bayern)|Wartenberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weilbach 2003.JPG|center|128px]] | [[Weilbach (Bayern)|Weilbach]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick auf Weisendorf.JPG|center|128px]] | [[Weisendorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:GER Wellheim, Burg Wellheim, Aussicht 0006.jpg|center|128px]] | [[Wellheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stadt und Burgfelsen Streitberg.JPG|center|128px]] | [[Wiesenttal]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Teun1447 Polenfriedhof.JPG|center|128px]] | [[Wildflecken]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:FÜWilhermsdorf02.jpg|center|128px]] | [[Wilhermsdorf]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Willanzheim Kirchenburg.jpg|center|128px]] | [[Willanzheim]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-DEG-Winzer3.JPG|center|128px]] | [[Winzer (Niederbayern)|Winzer]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wirsberg.jpg|center|128px]] | [[Wirsberg]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wittislingen.jpg|center|128px]] | [[Wittislingen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sanspareil Küchentrakt.JPG|center|128px]] | [[Wonsees]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zell Arnsteinfels.JPG|center|128px]] | [[Zell im Fichtelgebirge]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Retzbach.JPG|center|128px]] | [[Zellingen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Maria Vesperbild (Kirche)b.JPG|center|128px]] | [[Ziemetshausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Streitheim Ost.JPG|center|128px]] | [[Zusmarshausen]] | ''[[:d:Q100341898|handelspladskommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == hansestad == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Rathaus Gronau (Leine).jpg|center|128px]] | [[Gronau (Leine)|Gronau]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Havelberg-Stadtansicht mit Havel.jpg|center|128px]] | [[Havelberg]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Fachwerk Altstadt Osterburg.jpg|center|128px]] | [[Osterburg (Altmark)|Osterburg]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1307779|integrated municipality]]'' |- | [[Fil:2009-06-20-pasewalk-by-RalfR-22.jpg|center|128px]] | [[Pasewalk]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Salzwedel Fachwerk.jpg|center|128px]] | [[Salzwedel]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Beustertor.jpg|center|128px]] | [[Seehausen (Altmark)|Seehausen]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Stendal Markt.jpg|center|128px]] | [[Stendal]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Tangermünde Elbtor.jpg|center|128px]] | [[Tangermünde]] | ''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |} == hotel == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Claridges Hotel - geograph.org.uk - 1064579.jpg|center|128px]] | [[Claridge's]] | [[hotel]] |- | [[Fil:Movia bus line 11A on Carsten Niebuhrs Gade.JPG|center|128px]] | [[Wakeup Copenhagen|Wakeup Copenhagen, Carsten Niebuhrs Gade]] | [[hotel]] |} == hunderace == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Leavitt Bulldogs 2.jpg|center|128px]] | [[Leavitt Bulldog]] | [[hunderace]] |- | [[Fil:MiloSmet.JPG|center|128px]] | [[beagle]] | [[hunderace]] |} == inddæmning == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Deichprofil fr gabekoog.JPG|center|128px]] | [[Friedrichsgabekoog]] | [[inddæmning]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Kaiser-Wilhelm-Koog, Kohlfelder NIK 8279.jpg|center|128px]] | [[Kaiser-Wilhelm-Koog]] | [[inddæmning]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neogotische Kirche in Kronprinzenkoog.jpg|center|128px]] | [[Kronprinzenkoog]] | [[inddæmning]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dithmarschen, Neufelderkoog, am Deich NIK 7189.jpg|center|128px]] | [[Neufelderkoog]] | [[inddæmning]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-355.jpg|center|128px]] | [[Wesselburenerkoog]] | [[inddæmning]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == kommune i Finland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Kaavin kirkkomaan portti.jpg|center|128px]] | [[Kaavi]] | [[Kommuner i Finland|kommune i Finland]] |- | [[Fil:Parikkala Kagöne.jpg|center|128px]] | [[Parikkala]] | [[Kommuner i Finland|kommune i Finland]] |- | [[Fil:Bridge over the river Nuortti in Lapland, Finland.jpg|center|128px]] | [[Savukoski]] | [[Kommuner i Finland|kommune i Finland]] |} == kommune i Italien == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Lecco dai Piani d'Erna.JPG|center|128px]] | [[Lecco]] | ''[[:d:Q747074|kommune i Italien]]'' |- | [[Fil:Roccaraso autunnale.jpg|center|128px]] | [[Roccaraso]] | ''[[:d:Q747074|kommune i Italien]]'' |} == kommune i Tyskland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Rückfahrt von Neuwerk vor Duhnen.jpg|center|128px]] | [[Duhnen]] | ''[[:d:Q262166|kommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Wagenfeld neues Rathaus.jpeg|center|128px]] | [[Wagenfeld]] | ''[[:d:Q262166|kommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |} == kommune i Tyskland uden byområde == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Feuerwehrhaus Achterwehr.jpg|center|128px]] | [[Achterwehr]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:AdelsdorfStephanus.JPG|center|128px]] | [[Adelsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nassenhausen Kirche St Martin Hauptstr 001 200005 001.jpg|center|128px]] | [[Adelshofen (Oberbayern)|Adelshofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche St. Johannes der Täufer Adelsried 02.JPG|center|128px]] | [[Adelsried]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.-Marien-Kirche Adenbüttel.jpg|center|128px]] | [[Adenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortshinweistafel von Aebtissinwisch, 2005.jpg|center|128px]] | [[Aebtissinwisch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sulinger Straße in Affinghausen.jpg|center|128px]] | [[Affinghausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Itzehoe, Drahtseilbahn Agethorst DSC01056.JPG|center|128px]] | [[Agethorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Baumgarten 1.jpg|center|128px]] | [[Ahlefeld-Bistensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heckershausen Choir Tower f sse.jpg|center|128px]] | [[Ahnatal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss-Ahorn.jpg|center|128px]] | [[Ahorn (bei Coburg)|Ahorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche-Aidlingen.jpg|center|128px]] | [[Aidlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Alberdorf, ZOB NIK 7262.jpg|center|128px]] | [[Albersdorf (Holstein)|Albersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1432253|small regional center]]'' |- | [[Fil:AlbertshofenSt.Nikolaus.JPG|center|128px]] | [[Albertshofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jt germany lankau albsfelde luebecker wappenstein 4121.JPG|center|128px]] | [[Albsfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alfstedt aus der Luft.jpg|center|128px]] | [[Alfstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Alfter Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Alfter]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitenfelde Kirche 2013-01-21 014.JPG|center|128px]] | [[Alt Mölln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alt Tellin Kirche Nordwest.JPG|center|128px]] | [[Alt Tellin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altdorf - panoramio (6).jpg|center|128px]] | [[Altdorf (Böblingen)]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-6-76-111-2 Altenbuch 20210514 241.jpg|center|128px]] | [[Altenbuch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altenkirchen-Kirchhof-110509-058.JPG|center|128px]] | [[Altenkirchen (Rügen)|Altenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altenmedingen Haaßel - Königsgräber 07 ies.jpg|center|128px]] | [[Altenmedingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Althengstett.jpg|center|128px]] | [[Althengstett]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altwigshagen Brennerei Westseite.jpg|center|128px]] | [[Altwigshagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Kaden.JPG|center|128px]] | [[Alveslohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kloster1 Alexanderdorf.JPG|center|128px]] | [[Am Mellensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Ammersbek.ajb.jpg|center|128px]] | [[Ammersbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Steinkiste von Anderlingen Landesmuseum.jpg|center|128px]] | [[Anderlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Anger Ortsansicht.jpg|center|128px]] | [[Anger (Berchtesgadener Land)|Anger]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Ankum.jpg|center|128px]] | [[Ankum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Anzing-01.jpg|center|128px]] | [[Anzing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Apelern IMG 6035.jpg|center|128px]] | [[Apelern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Apfeldorf.jpg|center|128px]] | [[Apfeldorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Appen Schäferhof 02.jpg|center|128px]] | [[Appen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberlauterbach (Aresing) St. Wenzeslaus 255.jpg|center|128px]] | [[Aresing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Arholzen Kirche.jpg|center|128px]] | [[Arholzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Arlewatt 01.jpg|center|128px]] | [[Arlevad]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tourist-Info Arrach.JPG|center|128px]] | [[Arrach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:25 Eichenthaler Gedenktafel in Bäumnheim 1994.JPG|center|128px]] | [[Asbach-Bäumenheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Ascheberg, Herrenhaus.jpg|center|128px]] | [[Ascheberg (Holsten)|Ascheberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Abfanggraben-2.JPG|center|128px]] | [[Aschheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Ascheffel 1.jpg|center|128px]] | [[Askfelt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StNikolaus Attenhofen Lkr Kelheim Niederbayern.JPG|center|128px]] | [[Attenhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Auerbach Niederbayern.jpg|center|128px]] | [[Auerbach (Landkreis Deggendorf)|Auerbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kathrinhagen.jpg|center|128px]] | [[Auetal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Auhagen IMG 5404.jpg|center|128px]] | [[Auhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Aukrug kirche.JPG|center|128px]] | [[Aukrug]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Aurachtal 1.JPG|center|128px]] | [[Aurachtal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2009-12-09-Bad Eilsen.jpg|center|128px]] | [[Bad Eilsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Georg Badbergen.JPG|center|128px]] | [[Badbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bahrdorf Kirche.JPG|center|128px]] | [[Bahrdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Bahrenborstel.jpg|center|128px]] | [[Bahrenborstel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Baierbach.JPG|center|128px]] | [[Baierbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Balzhausen Leonhardskapelle.jpg|center|128px]] | [[Balzhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bandelin Gutshaus Hofseite.JPG|center|128px]] | [[Bandelin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Banteln Kirche.JPG|center|128px]] | [[Banteln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q15303838|kommunesæde]]'' |- | [[Fil:Matthew Church Barendorf.jpg|center|128px]] | [[Barendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dorfteich in Bargfeld-Stegen, Kreis Stormarn.jpg|center|128px]] | [[Bargfeld-Stegen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BargischowKirche.jpg|center|128px]] | [[Bargischow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Barleben Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Barleben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windmühle Ursula in Barlt (Dithmarschen).jpg|center|128px]] | [[Barlt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RK 0609 08026 Trave bei Lokfeld.jpg|center|128px]] | [[Barnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Barnstedter Bach.JPG|center|128px]] | [[Barnstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Barsbek, der Dorfteich, Bild 1.jpg|center|128px]] | [[Barsbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Barumer See.jpg|center|128px]] | [[Barum (Landkreis Lüneburg)|Barum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Barum (LK Uelzen) - St Georg ex 04 ies.jpg|center|128px]] | [[Barum (Landkreis Uelzen)|Barum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Windpark Dillenberg 017.JPG|center|128px]] | [[Barver]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Funkturm Barwedel.jpg|center|128px]] | [[Barwedel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Oese280511 001kir.jpg|center|128px]] | [[Basdahl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Basedow Gemeindehaus.JPG|center|128px]] | [[Basedow (Lauenburg)|Basedow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Basthorst Kirche.JPG|center|128px]] | [[Basthorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Bayerbach b. Ergoldsbach.JPG|center|128px]] | [[Bayerbach bei Ergoldsbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bebensee-paddock.jpg|center|128px]] | [[Bebensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KircheBeckedorf.jpg|center|128px]] | [[Beckedorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gemeindehaus Behlendorf.JPG|center|128px]] | [[Behlendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Behrenhoff Busdorf.jpg|center|128px]] | [[Behrenhoff]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gutsverwaltung-Waterneverstorf.jpg|center|128px]] | [[Behrensdorf (Østersøen)|Behrensdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Beidenfleth Turm-der-St.-Nicolai-Kirche Juli-2010 SL274880.JPG|center|128px]] | [[Beidenfleth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Beierstedt.jpg|center|128px]] | [[Beierstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bekdorf, die Bekau NIK 0166.JPG|center|128px]] | [[Bekdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bekmünde Hauptschöpfwerk-Bekmünde außendeichs July-2009 SL273153.JPG|center|128px]] | [[Bekmünde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Belau Gut Perdöl Torhaus.jpg|center|128px]] | [[Belau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariahilfkapelle auf dem Schlossberg.JPG|center|128px]] | [[Bellenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Icker Loch Belm.jpg|center|128px]] | [[Belm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Benediktbeuern.jpg|center|128px]] | [[Benediktbeuern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Benndorf (Mansfelder Land), the Ernststraße.jpg|center|128px]] | [[Benndorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alt Plestlin DM Herrenhaus Suedseite.jpg|center|128px]] | [[Bentzin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Berg im Gau Donaumoos 1.jpg|center|128px]] | [[Berg im Gau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BergePrignitzKirche.jpg|center|128px]] | [[Berge (Prignitz)|Berge]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kleinbahndenkmal Berge.jpg|center|128px]] | [[Berge (Niedersachsen)|Berge]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Caselow-Ortseingang-Blickrichtung-Bergholz-IMG 1133.JPG|center|128px]] | [[Bergholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bergkirchen, Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Bergkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Berglern - Mitterlern.jpg|center|128px]] | [[Berglern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Berkenbrück (1).jpg|center|128px]] | [[Berkenbrück]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2023-07-11 Warfleth-Kirche (10).jpg|center|128px]] | [[Berne]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Besdorf, Friedenseiche NIK 9997.JPG|center|128px]] | [[Besdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waldmichelbacher See.JPG|center|128px]] | [[Bessenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rundturmkirche St. Peter und Paul-Kirche in Betzendorf IMG 5055.jpg|center|128px]] | [[Betzendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bevern Hof.jpg|center|128px]] | [[Bevern (Holsten)|Bevern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lunestedt Luftbild.jpg|center|128px]] | [[Beverstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Echlishausen Kirche.jpg|center|128px]] | [[Bibertal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerial photograph of Biburg.jpg|center|128px]] | [[Biburg (Niederbayern)|Biburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Biebelried, Katholische Pfarrkirche St. Johannis Enthauptung, 004.jpg|center|128px]] | [[Biebelried]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Biedritzkirche.JPG|center|128px]] | [[Biederitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bienenbüttel - Bahnhofstraße 10 ies.jpg|center|128px]] | [[Bienenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Bilsen Hof.jpg|center|128px]] | [[Bilsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:View of the street Ritterstraße, Bilshausen, district Göttingen 02.jpg|center|128px]] | [[Bilshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Naamloos-klooster-binnen.jpg|center|128px]] | [[Binnen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bippen, Sankt Georges kirche foto2 2008-07-16 15.29.JPG|center|128px]] | [[Bippen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bischbrunn, MSP - Straßlücke - Bischbrunn v N.jpg|center|128px]] | [[Bischbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.Antonius-Kirche in Bispingen IMG 0421.jpg|center|128px]] | [[Bispingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Bissee Bothkamper Weg 2 0418.jpg|center|128px]] | [[Bissee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Bargum.jpg|center|128px]] | [[Bjerrum (Sydslesvig)|Bjerrum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Blaibach.JPG|center|128px]] | [[Blaibach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kreis-Ploen Grosssteingraeber Ruserberg.JPG|center|128px]] | [[Blekendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche der Ev.-luth. Gemeinde Blender (Landkreis Verden).jpg|center|128px]] | [[Blender (Landkreis Verden)|Blender]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Blesewitz Kirche Nordwest.jpg|center|128px]] | [[Blesewitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Bliestorf Parkseite 2009.jpg|center|128px]] | [[Bliestorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-DLG-Blindheim.JPG|center|128px]] | [[Blindheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KircheBlomberg.jpg|center|128px]] | [[Blomberg (Landkreis Wittmund)|Blomberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:KircheHecken Bockhorn-01.JPG|center|128px]] | [[Bockhorn (Oberbayern)|Bockhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2012-05-28 Fotoflug Cuxhaven Wilhelmshaven DSC 3871.jpg|center|128px]] | [[Bockhorn (Friesland)|Bockhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Bodenfelde.jpg|center|128px]] | [[Bodenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]''<br/>[[flække]] |- | [[Fil:StMatthaeus Bodensee.jpg|center|128px]] | [[Bodensee (Landkreis Göttingen)|Bodensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bodolz1.jpg|center|128px]] | [[Bodolz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Boffzen ev.-luth. Kirche.jpg|center|128px]] | [[Boffzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bohmte Shared Space 2008.JPG|center|128px]] | [[Bohmte]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Boitze-Langbett-2013g.jpg|center|128px]] | [[Boitze]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:RK 0908 3807 Schloss Boitzenburg.jpg|center|128px]] | [[Boitzenburger Land]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bokel Mühlenstraße 13 01.jpg|center|128px]] | [[Bokel (Kreis Pinneberg)|Bokel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bokholt-Hanredder Hauptstraße 7 01.jpg|center|128px]] | [[Bokholt-Hanredder]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bokhorst in IZ.png|center|128px]] | [[Bokhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schönhorster Weg Boksee.jpg|center|128px]] | [[Boksee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Boldekow Kirche West.JPG|center|128px]] | [[Boldekow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bomlitz Ortsmitte 1.jpg|center|128px]] | [[Bomlitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[Kvarter (by)|bykvarter]] |- | [[Fil:Pfarrkirche St. Stephan Bonstetten 01.JPG|center|128px]] | [[Bonstetten (Bayern)|Bonstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Niedaleko Boock - dom opieki, a na jego terenie stary wiatrak, niestety bez skrzydeł - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Boock (Vorpommern)|Boock]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Boosted reetdachkate anno1819.jpg|center|128px]] | [[Boostedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bab23 bornholt nach hochdonn 11.05.2012 17-40-18.jpg|center|128px]] | [[Bornholt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Borstel-Hohenraden Roffloh 68.jpg|center|128px]] | [[Borstel-Hohenraden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BosauKirche.jpg|center|128px]] | [[Bosau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bothkamp-Torhaus2-Hofseite.jpg|center|128px]] | [[Bothkamp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Braaker Muehle01.jpg|center|128px]] | [[Braak]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Brande-Hörnerkirchen, NIK 9246.JPG|center|128px]] | [[Brande-Hörnerkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Damelack church 2016 SW.JPG|center|128px]] | [[Breddin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Groß Breese Dorfanlage 3.JPG|center|128px]] | [[Breese]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Landestrachtenfest S.H. 2009 51.jpg|center|128px]] | [[Breiholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitbrunn-Pfarrkirche-Matthäus.jpg|center|128px]] | [[Breitbrunn (Unterfranken)|Breitbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitenberg Kirche 0.jpg|center|128px]] | [[Breitenberg (Holsten)|Breitenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitenburg Schloss Hof.JPG|center|128px]] | [[Breitenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Salzstrasse Breitenfelde.jpg|center|128px]] | [[Breitenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Raps- und Kirschblüte 2008 im Weserbergland 2.png|center|128px]] | [[Brevörde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Brieselang Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Brieselang]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Briesen - Kirche 0002.jpg|center|128px]] | [[Briesen (Spreewald)|Briesen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Village church in Briesen (Mark).jpg|center|128px]] | [[Briesen (Oder-Spree)|Briesen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brieskow-Finkenheerd 001.JPG|center|128px]] | [[Brieskow-Finkenheerd]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Road Brietzig to Wilsickow 4005.jpg|center|128px]] | [[Brietzig]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Britz Kirche 2016.jpg|center|128px]] | [[Britz (bei Eberswalde)|Britz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brockel - Heilig-Kreuz-Kirche ex 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Brockel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Brockum Kirche 05.jpg|center|128px]] | [[Brockum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Brodersdorf, Haus im Grünen.jpg|center|128px]] | [[Brodersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-438.jpg|center|128px]] | [[Brokdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brokstedt, Umwelthaus NIK 7797.JPG|center|128px]] | [[Brokstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bruck, EBE - Taglaching - Kapelle v S (veränd).JPG|center|128px]] | [[Bruck (Oberbayern)|Bruck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bruckbergblick.jpg|center|128px]] | [[Bruckberg (Niederbayern)|Bruckberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wasserschloss Niederarnbach Fingas.jpg|center|128px]] | [[Brunnen (Bayern)|Brunnen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Nikolaus Brunnthal-1.jpg|center|128px]] | [[Brunnthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brunstorf P4100090a.jpg|center|128px]] | [[Brunstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brünzow Getreidehafen Vierow vom Lubminer Strand aus.jpg|center|128px]] | [[Brünzow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lukaskirche Bubenreuth 001.JPG|center|128px]] | [[Bubenreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bubesheim Kirche.JPG|center|128px]] | [[Bubesheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BuchKirche BuchamBuchrain-03.JPG|center|128px]] | [[Buch am Buchrain]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hauptstraße 34 ( Buch am Erlbach).JPG|center|128px]] | [[Buch am Erlbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buch am Wald 001.jpg|center|128px]] | [[Buch am Wald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buchbrunn St. Maria Magdalena 003.jpg|center|128px]] | [[Buchbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wasserturm Buchdorf, December 2019.jpg|center|128px]] | [[Buchdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Buchhofen.JPG|center|128px]] | [[Buchhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Flug -Nordholz-Hammelburg 2015 by-RaBoe 0493 - Buchholz.jpg|center|128px]] | [[Buchholz (Schaumburg)|Buchholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kreisel an Dorfstraße in Buchholz (Aller) IMG 5271.jpg|center|128px]] | [[Buchholz (Aller)|Buchholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Buckenhof Schloss um 1860 001.JPG|center|128px]] | [[Buckenhof]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Anklamer Torfmoor.JPG|center|128px]] | [[Bugewitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sankt Martinskirche zuidzijde.JPG|center|128px]] | [[Bunde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schweinshaupten.jpg|center|128px]] | [[Bundorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Denkmal Bunsoh.jpg|center|128px]] | [[Bunsoh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Burg (Dithmarschen) Luftaufnahme 2.jpg|center|128px]] | [[Burg (Dithmarschen)|Burg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Sommersdorf-006.jpg|center|128px]] | [[Burgoberbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Burk 2012-07-25 (7).jpg|center|128px]] | [[Burk]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NSG Pulitz2188.jpg|center|128px]] | [[Buschvitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Busenwurth, Ehrenmal NIK 3159.jpg|center|128px]] | [[Busenwurth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Buttenwiesen.jpg|center|128px]] | [[Buttenwiesen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Teterin-Kirche-0708y-175.JPG|center|128px]] | [[Butzow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buxheim Landkreis Eichstätt Pfarrkirche St. Michael.jpg|center|128px]] | [[Buxheim (Oberbayern)|Buxheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Domblick RZ.JPG|center|128px]] | [[Bäk]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Breitenfelde Kirche 2013-01-21 014.JPG|center|128px]] | [[Bälau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Bonifatius BaerensteinXP4740.jpg|center|128px]] | [[Bärenstein (Erzgebirge)|Bärenstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Kirchwahlingen (Böhme) IMG 5973.jpg|center|128px]] | [[Böhme (Niedersachsen)|Böhme]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Böhmfeld im Landkreis Eichstätt Kath. Pfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Böhmfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bs kieler str ladenzeile.jpg|center|128px]] | [[Bönningstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Biere (Bördeland), the church Saint Andrew.jpg|center|128px]] | [[Bördeland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Escheburg - Dalbekschlucht.jpg|center|128px]] | [[Börnsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buechen dorf.jpg|center|128px]] | [[Büchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Buehren Kirche.jpg|center|128px]] | [[Bühren]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Büsingen am Hochrhein.jpg|center|128px]] | [[Büsingen am Hochrhein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:11-09-04-fotoflug-nordsee-by-RalfR-071.jpg|center|128px]] | [[Büsumer Deichhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Büttel, Ehrenmal NIK 9627.JPG|center|128px]] | [[Büttel (Elben)|Büttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Calberlah Kapelle 1.JPG|center|128px]] | [[Calberlah]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:1108 Schloss Wilhelmsthal.jpg|center|128px]] | [[Calden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:CastellimHerbst.JPG|center|128px]] | [[Castell (Unterfranken)|Castell]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Chamerau.JPG|center|128px]] | [[Chamerau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Christinenthal, Ehrenmal NIK 9433.JPG|center|128px]] | [[Christinenthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Collenburg 3.JPG|center|128px]] | [[Collenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hunte bei Colnrade.jpg|center|128px]] | [[Colnrade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:BfCrinitz.jpg|center|128px]] | [[Crinitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick über Walthersdorf vom Scheibenberg.JPG|center|128px]] | [[Crottendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Müggendorf Am Elbdeich Sandsäcke 2013-07-23 2.JPG|center|128px]] | [[Cumlosen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dabergotz church.jpg|center|128px]] | [[Dabergotz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Daberkow Kirche Nordseite.JPG|center|128px]] | [[Daberkow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Daiting 2011-05-16 (2).JPG|center|128px]] | [[Daiting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dalldorf Elbe-Lübeck-Kanal Brücke 2010-12-01 010.JPG|center|128px]] | [[Dalldorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Damlos-Kaufhaus-gehrdt.jpg|center|128px]] | [[Damlos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Geishöhe Kellerturm.jpg|center|128px]] | [[Dammbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dammfleth, Kriegerdenkmal NIK 3740.JPG|center|128px]] | [[Dammfleth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NSG Dannauer See und Umgebung 2016 6.JPG|center|128px]] | [[Dannau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Danndorf Kirche.JPG|center|128px]] | [[Danndorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Windkraftschöpfrad im Thurbruch P9010131.JPG|center|128px]] | [[Dargen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dassendorf Riesenbetten P4100115.JPG|center|128px]] | [[Dassendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ansichten von Deckenpfronn 86.jpg|center|128px]] | [[Deckenpfronn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StNicolai Deensen.jpg|center|128px]] | [[Deensen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Limpach.jpg|center|128px]] | [[Deggenhausertal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Deining Oberpfalz NM 0001 01.JPG|center|128px]] | [[Deining]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Deiningen St. Martin 006.jpg|center|128px]] | [[Deiningen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Deisenhausen v SW, Günz.JPG|center|128px]] | [[Deisenhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Friedenslinde in Delingsdorf.jpg|center|128px]] | [[Delingsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windmühle Fortuna in Dellstedt.jpg|center|128px]] | [[Dellstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:A 9 AS Denkendorf (2009).jpg|center|128px]] | [[Denkendorf (Bayern)|Denkendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Derental mit Weihnachtsbaum.jpg|center|128px]] | [[Derental]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dersau3.02.08 010.jpg|center|128px]] | [[Dersau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Dersekow, Ansicht (2009-10-03).JPG|center|128px]] | [[Dersekow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Deutsch Evern Martinuskirche 9711.jpg|center|128px]] | [[Deutsch Evern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schule Dickel.jpg|center|128px]] | [[Dickel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dorfkern von Didderse.jpg|center|128px]] | [[Didderse]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Diebach St. Bartholomäus 004.jpg|center|128px]] | [[Diebach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Diekholzen 012.jpg|center|128px]] | [[Diekholzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Diekhusen-Fahrstedt 01.jpg|center|128px]] | [[Diekhusen-Fahrstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dielmissen.jpg|center|128px]] | [[Dielmissen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Diensdorf-Radlow Hauptstraße 9.jpg|center|128px]] | [[Diensdorf-Radlow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Diespeck 01.jpg|center|128px]] | [[Diespeck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dottenheim01.JPG|center|128px]] | [[Dietersheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BY-dietramszell-klosterkirche.jpg|center|128px]] | [[Dietramszell]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dissen Kirche.jpg|center|128px]] | [[Dissen-Striesow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Dobersdorf.JPG|center|128px]] | [[Dobersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bayern Dorfprozelten am Main mit Magna Mirrors Gmbh from north IMG 8261.JPG|center|128px]] | [[Dorfprozelten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Dormitz Osterbrunnen 5920.jpg|center|128px]] | [[Dormitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Drage Westerstraße 31 IGP0213.jpg|center|128px]] | [[Drage (Nordfrisland)|Drage]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Drage, Naturdenkmal NIK 8430.JPG|center|128px]] | [[Drage (Steinburg)|Drage]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jacobidrebber - St. Jacobikriche 01.jpg|center|128px]] | [[Drebber]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Bartschendorf 2016 SW.jpg|center|128px]] | [[Dreetz (Brandenburg)|Dreetz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Drentwede.jpg|center|128px]] | [[Drentwede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sophienhof.JPG|center|128px]] | [[Ducherow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Petschow.JPG|center|128px]] | [[Dummerstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:DunumKirche.jpg|center|128px]] | [[Dunum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Duvensee In de Pütt 10.jpg|center|128px]] | [[Duvensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grüne Küstenstrasse DSC01098.JPG|center|128px]] | [[Dägeling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfstrasse, Dätgen.JPG|center|128px]] | [[Dätgen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:DoehlauKirche.jpg|center|128px]] | [[Döhlau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dörfles-Esbach-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Dörfles-Esbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Galerieholländerwindmühle von 1857 in Dörverden IMG 9269.jpg|center|128px]] | [[Dörverden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Gutshaus Schwonendahl (Dörphof).ajb.jpg|center|128px]] | [[Dørphof]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bünge Dörpstedt Ortseingangsschild.jpg|center|128px]] | [[Dørpsted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Düdenbüttel Grefenmoor Windmühle "Amanda" 2.jpg|center|128px]] | [[Düdenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Jan Harpstedt in Dünsen.jpg|center|128px]] | [[Dünsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dürrlauingen-Osterdekoration in Mönstetten.jpg|center|128px]] | [[Dürrlauingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ebelsbach Luftaufnahme 2017 – Blick von Norden.jpg|center|128px]] | [[Ebelsbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:WilhelmBuschMuehle 02.jpg|center|128px]] | [[Ebergötzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2013-09 by-RaBoe 309.jpg|center|128px]] | [[Ebersdorf (Niedersachsen)|Ebersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Ebersdorf 2026-03-28-5.jpg|center|128px]] | [[Ebersdorf bei Coburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ebershausen, GZ - Ortskern v S.JPG|center|128px]] | [[Ebershausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EchemChurch01.JPG|center|128px]] | [[Echem]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Eching (Landkreis Freising), das Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Eching (Landkreis Freising)|Eching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Eching.JPG|center|128px]] | [[Eching (Landkreis Landshut)|Eching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EchingAmmerseeStPeterPaul.jpg|center|128px]] | [[Eching am Ammersee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windmühle in Eddelak.JPG|center|128px]] | [[Eddelak]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Martin-Luther-Kirche in Edemissen IMG 4333.jpg|center|128px]] | [[Edemissen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Ederheim.jpg|center|128px]] | [[Ederheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Edersleben-07.jpg|center|128px]] | [[Edersleben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Edewecht - Hauptstraße - Kokermühle 04 ies.jpg|center|128px]] | [[Edewecht]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:St. Georg in Effeltrich.jpg|center|128px]] | [[Effeltrich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wenigmünchen Kalvbg 1.JPG|center|128px]] | [[Egenhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eggermühlen Schloss.JPG|center|128px]] | [[Eggermühlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Mariä Himmelfahrt Egglkofen.jpg|center|128px]] | [[Egglkofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eggstedt, In der Hörn 12.jpg|center|128px]] | [[Eggstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Deining-1.jpg|center|128px]] | [[Egling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Egling Empfangsgebäude Gleisseite.JPG|center|128px]] | [[Egling an der Paar]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Egweil im Landkreis Eichstätt Pfarrkirche St. Martin.jpg|center|128px]] | [[Egweil]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ehekirchen 1.jpg|center|128px]] | [[Ehekirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ehingen vo.jpg|center|128px]] | [[Ehingen (Mittelfranken)|Ehingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrhaus Ehingen.JPG|center|128px]] | [[Ehingen (Landkreis Augsburg)|Ehingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aufnahmen vom Schönbuchturm 11.jpg|center|128px]] | [[Ehningen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ehra.JPG|center|128px]] | [[Ehrenburg (Niedersachsen)|Ehrenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schule und Kirche 1930.jpg|center|128px]] | [[Eichenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eichenbühl, Hauptstraße 108 und 110-004.jpg|center|128px]] | [[Eichenbühl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Zum heiligen Kreuz in Eickeloh IMG 9342.jpg|center|128px]] | [[Eickeloh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Eimen Schulstraße Kapelle a.jpg|center|128px]] | [[Eimen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ruchsen-kirchblick.JPG|center|128px]] | [[Einhaus]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eitensheim im Landkreis Eichstätt Pfarrkirche St. Andreas.jpg|center|128px]] | [[Eitensheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Katholische St.-Georgs-Kirche Eiterfeld.JPG|center|128px]] | [[Eiterfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eitorf Ortszentrum.JPG|center|128px]] | [[Eitorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eitting 2.JPG|center|128px]] | [[Eitting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Derbenkirche.jpg|center|128px]] | [[Elbe-Parey]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:ElbingerodeHördenPano.jpg|center|128px]] | [[Elbingerode (Niedersachsen)|Elbingerode]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Elchingen - Oberelchingen v S.jpg|center|128px]] | [[Elchingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Elisabeth-Sophien-Koog 0040.JPG|center|128px]] | [[Elisabeth-Sophie Kog]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ellerbek-alteSchule.jpg|center|128px]] | [[Ellerbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Meierei 1897.JPG|center|128px]] | [[Ellerdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ellerhoop Gasthof Zur Linde 01.jpg|center|128px]] | [[Ellerhoop]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrlehof.JPG|center|128px]] | [[Ellgau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-BY - Ellzee - Gemeindehaus.JPG|center|128px]] | [[Ellzee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Freiwillige Feuerwehr Elmenhorst (Stormarn).ajb.jpg|center|128px]] | [[Elmenhorst (Stormarn)|Elmenhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Lanken.jpg|center|128px]] | [[Elmenhorst (Lauenburg)|Elmenhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Elpersbüttel, Landschaftsschutzgebiet Jägersburger Heide NIK 3316.jpg|center|128px]] | [[Elpersbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Elsdorf - Allerheiligen Kirche 01.jpg|center|128px]] | [[Elsdorf (Niedersachsen)|Elsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Elsdorf Dorfstrasse 28 0700.jpg|center|128px]] | [[Elsdorf-Westermühlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Elsendorf Ortsansicht.jpg|center|128px]] | [[Elsendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BurtschützKirche.jpg|center|128px]] | [[Elsteraue]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Emersacker 02.JPG|center|128px]] | [[Emersacker]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Emkendorf Kuhhaus.jpg|center|128px]] | [[Emkendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Emmendorf - Freiwillige Feuerwehr.jpg|center|128px]] | [[Emmendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sankt Georgs Kapelle.jpg|center|128px]] | [[Emmering (Landkreis Fürstenfeldbruck)|Emmering]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Hämelschenburg gesehen von der Einfahrt der ehemaligen Gutsanlagen II.jpg|center|128px]] | [[Emmerthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:441emtinghausen.jpg|center|128px]] | [[Emtinghausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Herzhorner Rhin 1.jpg|center|128px]] | [[Engelbrechtsche Wildnis]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dusendüwelnah.JPG|center|128px]] | [[Epenwöhrden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eppertshausen St Sebastian Suedost.jpg|center|128px]] | [[Eppertshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:012 Kleinberghofen - ehemaliges Rathaus - jetzt Gaststaette Freudenhaus.JPG|center|128px]] | [[Erdweg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eresing-2.jpg|center|128px]] | [[Eresing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ergersheim, Kirchenbuck 3, 001.jpg|center|128px]] | [[Ergersheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Peter und Paul, Erharting.jpeg|center|128px]] | [[Erharting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Anna-Kapelle, Erlenbach 2012-10-03.jpg|center|128px]] | [[Erlenbach bei Marktheidenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ermershausen, HAS v SW 02.JPG|center|128px]] | [[Ermershausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Escheburg bei Hamburg im Winter 2007.jpg|center|128px]] | [[Escheburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bruecke Eschenlohe 2b.jpg|center|128px]] | [[Eschenlohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Esgrus 7143.jpg|center|128px]] | [[Eskeris]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Essel Ortsbild IMG 3761.jpg|center|128px]] | [[Essel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Steinmark Martin Luther Kirche 001.jpg|center|128px]] | [[Esselbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Estorf IMG 8819.jpg|center|128px]] | [[Estorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Etzenricht Zentrum (von Anhalt).jpg|center|128px]] | [[Etzenricht]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eussenheim.jpg|center|128px]] | [[Eußenheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EwigesMeer(neu).jpg|center|128px]] | [[Eversmeer]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsschild Donstorf Gemeinde Eydelstedt IMG 0426.JPG|center|128px]] | [[Eydelstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Eystrup 035.JPG|center|128px]] | [[Eystrup]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Fahrenwalde Südostansicht.jpg|center|128px]] | [[Fahrenwalde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fahrenzhausen-Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Fahrenzhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Germany-Farchant-Landscape.JPG|center|128px]] | [[Farchant]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Salzau (Fargau-Pratjau), Herrenhaus, westliches Kavaliershaus und Scheune.jpg|center|128px]] | [[Fargau-Pratjau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleuse Faulbach 01, links Faulbach (Bayern) und rechts Wertheim-Mondfeld (Baden-Württemberg).jpg|center|128px]] | [[Faulbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dammbrueck bocklandsau.jpg|center|128px]] | [[Fedderingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zedtwitz 009.JPG|center|128px]] | [[Feilitzsch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Felde Dorfstr 18 0335.jpg|center|128px]] | [[Felde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Feldkirchen Church 1837 south.jpg|center|128px]] | [[Feldkirchen (München)|Feldkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fellach Wohnroder Bach.JPG|center|128px]] | [[Fellen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Scharmützelkirche Nordwest.jpg|center|128px]] | [[Ferdinandshof]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss stechau3.jpg|center|128px]] | [[Fichtwald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Am Dorfteich 3 Fiefbergen.jpg|center|128px]] | [[Fiefbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Finning - Unterfinning - Kirche v SO 220313.JPG|center|128px]] | [[Finning]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Oberfinningen.jpg|center|128px]] | [[Finningen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus-Finsing.jpg|center|128px]] | [[Finsing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Resort Lüneburger Heide.jpg|center|128px]] | [[Fintel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Fitzbek, Denkmal NIK 6918.JPG|center|128px]] | [[Fitzbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Flintbek - Kirche - SW.JPG|center|128px]] | [[Flintbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Flossenbürg02.jpg|center|128px]] | [[Flossenbürg (by)|Flossenbürg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hardesvogtei Fleckeby2010.JPG|center|128px]] | [[Flækkeby]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fockbek Baaken 12 0565.jpg|center|128px]] | [[Fockbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche zu Forstern Oberbayern.jpg|center|128px]] | [[Forstern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Forstinning-01.jpg|center|128px]] | [[Forstinning]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Frankenfeld IMG 6265.jpg|center|128px]] | [[Frankenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Frauenneuharting.jpg|center|128px]] | [[Frauenneuharting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pinnsee2.jpg|center|128px]] | [[Fredeburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Freistatt Ortseinfahrt.JPG|center|128px]] | [[Freistatt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Frellstedt Steinkreuze.jpg|center|128px]] | [[Frellstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Fresendelf Dorfstraße.jpg|center|128px]] | [[Fresendelf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Albersdorf Steingrab (Frestedt) b.jpg|center|128px]] | [[Frestedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Frickingen Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Frickingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RußlandFriedeburg.JPG|center|128px]] | [[Friedeburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Fuhlenhagen Fachwerkkapelle St. Georg.JPG|center|128px]] | [[Fuhlenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Fürstenberg (1).JPG|center|128px]] | [[Fürstenberg (Weser)|Fürstenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schloss Fuersteneck 2.jpg|center|128px]] | [[Fürsteneck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Maria Beinberg Wallfahrtskirche 09.jpg|center|128px]] | [[Gachenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gallmersgarten, Steinach bei Rothenburg ob der Tauber, Bahnhofstraße 26, 001.jpg|center|128px]] | [[Gallmersgarten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reichersdorf Kapelle.jpg|center|128px]] | [[Gammelsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchgattendorf von Osten 2011.jpg|center|128px]] | [[Gattendorf (Oberfranken)|Gattendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Gehrde Hofanlage.jpg|center|128px]] | [[Gehrde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Gelenau Rittergut2.jpg|center|128px]] | [[Gelenau/Erzgeb.]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Geltendorf 2011.jpg|center|128px]] | [[Geltendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NeukirchenKirche 19.JPG|center|128px]] | [[Georgenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bohlenser Mühle.jpg|center|128px]] | [[Gerdau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gerhardshofen St. Peter und Paul 004.jpg|center|128px]] | [[Gerhardshofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Geroldsgruen Kirchenensemble.jpg|center|128px]] | [[Geroldsgrün]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Gerzen.JPG|center|128px]] | [[Gerzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gestratz - view.jpg|center|128px]] | [[Gestratz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Gettorf.jpg|center|128px]] | [[Gettorp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heesebergmuseum in Watenstedt.jpg|center|128px]] | [[Gevensleben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gut Neuhaus 2014.jpg|center|128px]] | [[Giekau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Giesen StMartin.jpg|center|128px]] | [[Giesen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:St. Pauli-Kirche Gilten IMG 6235.jpg|center|128px]] | [[Gilten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:GlandorfSt.Johannes.jpg|center|128px]] | [[Glandorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Sarau - Kirche - W.JPG|center|128px]] | [[Glasau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Streithof (Glasow) - OE N.jpg|center|128px]] | [[Glasow (Vorpommern)|Glasow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aschaffenburg p005.jpg|center|128px]] | [[Glattbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Glött 1717.JPG|center|128px]] | [[Glött]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kuhstedt 2010 -Erlöserkirche- by-RaBoe 004.jpg|center|128px]] | [[Gnarrenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Landschaft bei Gokels 01.jpg|center|128px]] | [[Gokels]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gollhofen, Ringstraße 13, 002.jpg|center|128px]] | [[Gollhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Golmbach aussen.jpg|center|128px]] | [[Golmbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Gorden.jpg|center|128px]] | [[Gorden-Staupitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Gorleben IMG 8312.jpg|center|128px]] | [[Gorleben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Grabau Kreis Stormarn Herrenhaus 2009-03-11.jpg|center|128px]] | [[Grabau (Stormarn)|Grabau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfgemeinschaftshaus Grabau 02.jpg|center|128px]] | [[Grabau (Lauenburg)|Grabau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sommerstorf Kirche 2009-08-31 177.jpg|center|128px]] | [[Grabowhöfe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Grafhorst IMG 2693.jpg|center|128px]] | [[Grafhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:GER Grafling, Arzting 0003.jpg|center|128px]] | [[Grafling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KapelleMauernStGeorg.JPG|center|128px]] | [[Grafrath]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grainet 206.JPG|center|128px]] | [[Grainet]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grambow.jpg|center|128px]] | [[Grambow (Vorpommern)|Grambow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Ulrich Grasbrunn-2.jpg|center|128px]] | [[Grasbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:East German Border near Grasleben 19890727.jpg|center|128px]] | [[Grasleben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Grattersdorf.JPG|center|128px]] | [[Grattersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grebiner-Muehle.JPG|center|128px]] | [[Grebin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rundscheune Bollbrügge aus dem 18. Jahrhundert.jpg|center|128px]] | [[Gremersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Katholische Kapelle St. Joseph in Poppenwind.JPG|center|128px]] | [[Gremsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grevenkop DSC00341.JPG|center|128px]] | [[Grevenkop]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grevenkrug, Mai 2012.jpg|center|128px]] | [[Grevenkrug]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:WOA 2011 aerial 30 edit01.jpg|center|128px]] | [[Gribbohm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Flehderwurth graben.jpg|center|128px]] | [[Groven (Dithmarschen)|Groven]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gross Buchwald Schmiede.JPG|center|128px]] | [[Groß Buchwald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gross Disnack blacksmith shop.jpg|center|128px]] | [[Groß Disnack]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:WP Groß Grönau.jpg|center|128px]] | [[Groß Grönau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gross Ippener.JPG|center|128px]] | [[Groß Ippener]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Groß Kiesow Kirche Südwest.jpg|center|128px]] | [[Groß Kiesow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Groß Kummerfeld, Störbrücke NIK 4842.jpg|center|128px]] | [[Groß Kummerfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Groß Luckow.JPG|center|128px]] | [[Groß Luckow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Meilenstein Chaussee Altona-Neustadt - Altona 6M (Groß Niendorf).Lage.ajb.jpg|center|128px]] | [[Groß Niendorf (Holsten)|Groß Niendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Groß Nordende Dorfstraße 67 02.jpg|center|128px]] | [[Groß Nordende]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Groß Offenseth-Aspern Hütten 2 01.jpg|center|128px]] | [[Groß Offenseth-Aspern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BrückeNädlershorst.JPG|center|128px]] | [[Groß Sarau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gross Twuelpstedt Kirche.JPG|center|128px]] | [[Groß Twülpstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Großenkneter Kirche.JPG|center|128px]] | [[Großenkneten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Großrade hochdonnerstraße 6 2019-12-24 4.jpg|center|128px]] | [[Großenrade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Großenseebach01.jpg|center|128px]] | [[Großenseebach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Großhabersdorf 01.jpg|center|128px]] | [[Großhabersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:U-Bahnhof Großhansdorf 1.jpg|center|128px]] | [[Großhansdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Großharrie Grundschule2.JPG|center|128px]] | [[Großharrie]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariensäule Großmehring 01.jpg|center|128px]] | [[Großmehring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Großweil St. Georg GO-1.jpg|center|128px]] | [[Großweil]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grube-Holstein-Dorfmuseum.jpg|center|128px]] | [[Grube (Holsten)|Grube]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Graefelfing Alte Stephanuskirche Chor Maibaum.jpg|center|128px]] | [[Gräfelfing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hochwasserstein Gräfendorf.jpg|center|128px]] | [[Gräfendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Gröbenzell 02.jpg|center|128px]] | [[Gröbenzell]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gasthof unter den Linden.jpg|center|128px]] | [[Grönwohld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schönau, dorpszicht foto2 2009-05-31 13.43.JPG|center|128px]] | [[Grünenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dithmarscher Gänsemarkt (Gudendorf 2014) - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Gudendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.MarienGudow01.jpg|center|128px]] | [[Gudow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gundremmingen Buergle Infotafel4.jpg|center|128px]] | [[Gundremmingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rockenbach 01.jpg|center|128px]] | [[Gutenstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Guttenberg.JPG|center|128px]] | [[Guttenberg (Oberfranken)|Guttenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gädheim.jpg|center|128px]] | [[Gädheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Göhl Kapelle.jpg|center|128px]] | [[Göhl (Holsten)|Göhl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Görmin, Kirche, 1 (2009-10-22).JPG|center|128px]] | [[Görmin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Goessenheim-im-Mai.jpg|center|128px]] | [[Gössenheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gülzow Kirche.jpg|center|128px]] | [[Gülzow (Lauenburg)|Gülzow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Haag an der Amper 2015.jpg|center|128px]] | [[Haag an der Amper]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftbild Haby.jpg|center|128px]] | [[Haby]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Hademstorf IMG 9337.jpg|center|128px]] | [[Hademstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Hadenfeld NIK 9696.JPG|center|128px]] | [[Hadenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hafenlohr Einsiedel.jpg|center|128px]] | [[Hafenlohr]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:HagenTWDorfstrasseFachwerkhaus.jpg|center|128px]] | [[Hagen am Teutoburger Wald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Kirche hagenbuechach.jpg|center|128px]] | [[Hagenbüchach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Haibach - vom Erbig aus.jpg|center|128px]] | [[Haibach (Unterfranken)|Haibach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Haimhausen 2.jpg|center|128px]] | [[Haimhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Halbe Teurow (2).jpg|center|128px]] | [[Halbe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hallbergmoos.JPG|center|128px]] | [[Hallbergmoos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Halle Kirche und Kriegerdenkmal.jpg|center|128px]] | [[Halle (Weserbergland)|Halle]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Halstenbek.jpg|center|128px]] | [[Halstenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:HambergeOstNOst.JPG|center|128px]] | [[Hamberge]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hamfelder Dampfkornbrennerei.jpg|center|128px]] | [[Hamfelde (Lauenburg)|Hamfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hammer8.jpg|center|128px]] | [[Hammer a. d. Uecker]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hammoor A1 A21.jpg|center|128px]] | [[Hammoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hamwarde Kirche.JPG|center|128px]] | [[Hamwarde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:B77, 24816 Hamweddel bei Legan.jpg|center|128px]] | [[Hamweddel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Hanerau-Hademarschen, Wassermühle am Mühlenteich NIK 5343.JPG|center|128px]] | [[Hanerau-Hademarschen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hanshagen OVP Wassermuehle 2.jpg|center|128px]] | [[Hanshagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hanstedt Hanstedt I - St Jakobi ex 10 ies.jpg|center|128px]] | [[Hanstedt (Landkreis Uelzen)|Hanstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Handewitt 2014.jpg|center|128px]] | [[Hanved]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Viertbruch Hardebek.jpg|center|128px]] | [[Hardebek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gueldenstein-oh.jpg|center|128px]] | [[Harmsdorf (Ostholstein)|Harmsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Harsdorf.JPG|center|128px]] | [[Harsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Harsum Altenheim.JPG|center|128px]] | [[Harsum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Christuskirche Hasbergen.jpg|center|128px]] | [[Hasbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Haselau Briefkasten.jpg|center|128px]] | [[Haselau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Haseldorfer Kirche.jpg|center|128px]] | [[Haseldorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hasenmoor, Flugplatz Hartenholm NIK 2387.JPG|center|128px]] | [[Hasenmoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hasloch Main 10304.jpg|center|128px]] | [[Hasloch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hasloh-schule-garstedterweg21.jpg|center|128px]] | [[Hasloh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NDS 31025037 Dorfstraße 6 (1).jpg|center|128px]] | [[Hassendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:BahnhofHaste.jpg|center|128px]] | [[Haste (Schaumburg)|Haste]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirchhatten church.JPG|center|128px]] | [[Hatten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:StPankratius Hattorf.jpg|center|128px]] | [[Hattorf am Harz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Vorstand-Zenk-Weg 2 Bauernhaus D-4-74-134-21.jpg|center|128px]] | [[Hausen (Forchheim)|Hausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hausen Unserer Lieben Frau2.JPG|center|128px]] | [[Hausen (Niederbayern)|Hausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuer Graben (Main).JPG|center|128px]] | [[Hausen (ved Aschaffenburg)|Hausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Unterweilbach GrafSpretistr4 Kirche 001 201509 148.JPG|center|128px]] | [[Hebertshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heede (Holstein), Ziegeleiweg 16, Bild 02.jpg|center|128px]] | [[Heede (Holsten)|Heede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ostehof-Weertzen.jpg|center|128px]] | [[Heeslingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hehlen Schloss 5.jpg|center|128px]] | [[Hehlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Eichholz 1.JPG|center|128px]] | [[Heideland (Brandenburg)|Heideland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heidgraben Nordwest.jpg|center|128px]] | [[Heidgraben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Paysage près de Heidmühlen en été.jpg|center|128px]] | [[Heidmühlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heigenbrücken Villa.JPG|center|128px]] | [[Heigenbrücken]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stör-bei-Heiligenstedten Okt-2015 IMG 6871.JPG|center|128px]] | [[Heiligenstedten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Heiligenstedtenerkamp, die Ortstafel mit dem längsten Namen in Deutschland NIK 0357.JPG|center|128px]] | [[Heiligenstedtenerkamp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heilshoop large.jpg|center|128px]] | [[Heilshoop]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lauf der Elsava zwischen Rück-links- und Schippach-rechts.jpg|center|128px]] | [[Heimbuchenthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Heinade SollingerLandstraße17 Kirche.jpg|center|128px]] | [[Heinade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Heinrichswalde - OE S.jpg|center|128px]] | [[Heinrichswalde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heinsener Kalkofen.jpg|center|128px]] | [[Heinsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Heist Butendieker Schinkenräucherei 01.jpg|center|128px]] | [[Heist]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wallfahrtskirche Maria Schnee Kirchbrunn, Heldenstein.jpeg|center|128px]] | [[Heldenstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hellschen boulevard.JPG|center|128px]] | [[Hellschen-Heringsand-Unterschaar]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hemdingen Breedenmoor 01.jpg|center|128px]] | [[Hemdingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Truchsess von Pommersfelden Siebmacher101- Franken.jpg|center|128px]] | [[Hemhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StMarien Hemme.JPG|center|128px]] | [[Hemme]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hemmersheim, Dorfstraße 23-29, 001.jpg|center|128px]] | [[Hemmersheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-385.jpg|center|128px]] | [[Hemmingstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hemslingen - Friedhofskapelle.jpg|center|128px]] | [[Hemslingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wassermuehle hemsloh.jpg|center|128px]] | [[Hemsloh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hennstedt - Kirchenstraße 03 ies.jpg|center|128px]] | [[Hennstedt (Ditmarsken)|Hennstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hennstedt Funkturm.jpg|center|128px]] | [[Hennstedt (Steinburg)|Hennstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Götzberger Mühle 2.JPG|center|128px]] | [[Henstedt-Ulzburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746936|Stadtrandkern I. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Hepberg Romanesque old St. Oswald church.jpg|center|128px]] | [[Hepberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hergensweiler Pfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Hergensweiler]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heroldsbach Luftbild-20220303-RM-160642.jpg|center|128px]] | [[Heroldsbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Herzhorn.JPG|center|128px]] | [[Herzhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Flug -Nordholz-Hammelburg 2015 by-RaBoe 0455 - Hespe.jpg|center|128px]] | [[Hespe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:ElbSaende2.jpg|center|128px]] | [[Hetlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Laurentius in Hetzles.jpg|center|128px]] | [[Hetzles]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heuerßen Kirche St. Jürgen 2009-08-19.JPG|center|128px]] | [[Heuerßen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Heyen im Landkreis Holzminden.jpg|center|128px]] | [[Heyen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Heßdorf - Am Seebach 9 - D-5-72-133-2 (2).jpg|center|128px]] | [[Heßdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:STMarienkirchezuWechold.jpg|center|128px]] | [[Hilgermissen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hilgertshausen Kirchstr 003 201509 314.JPG|center|128px]] | [[Hilgertshausen-Tandern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sielbauwerk Hillgroven.JPG|center|128px]] | [[Hillgroven]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:HilterStJohannesderTäufer.JPG|center|128px]] | [[Hilter am Teutoburger Wald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Himbergen (Niedersachsen)-kirche.jpg|center|128px]] | [[Himbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Himmelstadt.JPG|center|128px]] | [[Himmelstadt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Blick auf die Chausseesiedlung 20200526.jpg|center|128px]] | [[Hinrichshagen (Vorpommern)|Hinrichshagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bethlehemkirche in Hipstedt.jpg|center|128px]] | [[Hipstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hirschfeld (Brandenburg) 3.jpg|center|128px]] | [[Hirschfeld (Brandenburg)|Hirschfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[landsby]] |- | [[Fil:Eiche an der Kirche in Hittbergen.jpg|center|128px]] | [[Hittbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hofstetten im Landkreis Eichstätt, Areal um die Pfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Hitzhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hitzhusen, Bramau NIK 2287.JPG|center|128px]] | [[Hitzhusen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fähre und Brücke in Hochdonn.jpg|center|128px]] | [[Hochdonn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hochstadt-Bezirksklinik.jpg|center|128px]] | [[Hochstadt am Main]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Thomas und Maria-Kirche in Hodenhagen IMG 9355.jpg|center|128px]] | [[Hodenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Klosterwettern. Schöpfwerk an der Stör NIK 3241.JPG|center|128px]] | [[Hodorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hofstetten, LL v S.JPG|center|128px]] | [[Hofstetten (Oberbayern)|Hofstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenaspe Kirche.JPG|center|128px]] | [[Hohenaspe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenau.JPG|center|128px]] | [[Hohenau (Niederbayern)|Hohenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Stephanus Hohenbrunn-1.jpg|center|128px]] | [[Hohenbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenbucko 2.JPG|center|128px]] | [[Hohenbucko]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:GasthofStahmerHohenfelde01.jpg|center|128px]] | [[Hohenfelde (Stormarn)|Hohenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Hohenfelde NIK 6964.jpg|center|128px]] | [[Hohenfelde (Steinburg)|Hohenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ostseestrand von Hohenfelde.JPG|center|128px]] | [[Hohenfelde (Kreis Plön)|Hohenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenhorn P4180234.JPG|center|128px]] | [[Hohenhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche St. Johannes Evangelist in Hohenkammer.jpg|center|128px]] | [[Hohenkammer]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenkirchen Kirche 132.JPG|center|128px]] | [[Hohenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenleipisch Bauernring 1.jpg|center|128px]] | [[Hohenleipisch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenlockstedt, Germany - Kommandantenhaus, heute Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Hohenlockstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:AmelgeringKirche Hohenpolding-01.JPG|center|128px]] | [[Hohenpolding]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenwestedt Kirche.jpg|center|128px]] | [[Hohenwestedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohn - Hauptstraße - Kirchhof + Kirche 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Hohn (kommune)|Hohn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohnhorst.jpg|center|128px]] | [[Hohnhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hohnstorf Elbe Schule 5525.jpg|center|128px]] | [[Hohnstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:RK 0609 08015 Hoisdorf Bahnhof.jpg|center|128px]] | [[Hoisdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bewirtschaftetes Feld mit Blick nach Arholzen und Holenberg.jpg|center|128px]] | [[Holenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schloss Soeder.jpg|center|128px]] | [[Holle]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Hollingstedt hof.jpg|center|128px]] | [[Hollingstedt (Dithmarschen)|Hollingstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Holm An den Wischen Windrad 02.jpg|center|128px]] | [[Holm (Kreis Pinneberg)|Holm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Holstenniendorf, Besdorfer Bach NIK 4194.JPG|center|128px]] | [[Holstenniendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Holzbunge Stenten Mühle 0426.jpg|center|128px]] | [[Holtbunge]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2013 05 by-RaBoe 442.jpg|center|128px]] | [[Holtgast]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Holtsee Käserei.jpg|center|128px]] | [[Holtsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kath. Pfarrkirche St. Peter und Paul-Holzheim.jpg|center|128px]] | [[Holzheim (Neu-Ulm)|Holzheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weisingen Kriegerdenkmal 1696.JPG|center|128px]] | [[Holzheim (bei Dillingen an der Donau)|Holzheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:LimesSaxoniae Hornbek.jpg|center|128px]] | [[Hornbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oldenburger Wall bei Horst 02.jpg|center|128px]] | [[Horst (Lauenburg)|Horst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Horst in Holstein.jpg|center|128px]] | [[Horst (Holsten)|Horst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Biogas Photovoltaik Wind.jpg|center|128px]] | [[Horsted (Sydslesvig)|Horsted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hoyerhagen 20090413 016.JPG|center|128px]] | [[Hoyerhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:2017-07-10 Schleswig-Holstein by Olaf Kosinsky-61.jpg|center|128px]] | [[Hude (Sydslesvig)|Hude]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Hunding.JPG|center|128px]] | [[Hunding (Niederbayern)|Hunding]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bergstraße Hurlach.jpg|center|128px]] | [[Hurlach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.Jakobi-Kirche in Husum (Nienburg) IMG 0819.JPG|center|128px]] | [[Husum (Niedersachsen)|Husum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Vogelsdorf.JPG|center|128px]] | [[Huy (kommune)|Huy]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Schule in der Dorfstraße 1 in Häuslingen IMG 6385.jpg|center|128px]] | [[Häuslingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Siegertsbrunn, kerktoren in straatzicht 2012-08-06 11.33.jpg|center|128px]] | [[Höhenkirchen-Siegertsbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StNicolai Hoerden.jpg|center|128px]] | [[Hörden am Harz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Hövede scheune.jpg|center|128px]] | [[Hövede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Marien Kirche Burlage 20080709-01.jpg|center|128px]] | [[Hüde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Hülsede IMG 8453.jpg|center|128px]] | [[Hülsede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Iggensbach.JPG|center|128px]] | [[Iggensbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ihrlerstein Ortsansicht.jpg|center|128px]] | [[Ihrlerstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Illesheim St. Maria und Wendel 008.jpg|center|128px]] | [[Illesheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heilig-Geist-Kirche Groß Bülten IMG 4685.jpg|center|128px]] | [[Ilsede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:InningKirche Inning-02.JPG|center|128px]] | [[Inning am Holz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Irchenrieth 17 06 2012 01.jpg|center|128px]] | [[Irchenrieth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Amtsverwaltung Itzstedt.ajb.jpg|center|128px]] | [[Itzstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Iven Kirche Ostgiebel.JPG|center|128px]] | [[Iven]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jaderpark.jpg|center|128px]] | [[Jade (kommune)|Jade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Sandfoerde-Kirche-16-09-2009-003.jpg|center|128px]] | [[Jatznick]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jelmstorf Addenstorf - Barumer Mühlenbach 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Jelmstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Jembke.jpg|center|128px]] | [[Jembke]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Church in Jemgum, Germany, 2009.jpg|center|128px]] | [[Jemgum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Gut Jersbek (Jersbek).Torhaus.1.ajb.jpg|center|128px]] | [[Jersbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jerxheim Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Jerxheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Jesenwang Willibald 2.jpg|center|128px]] | [[Jesenwang]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waldkraiburg 238t.jpg|center|128px]] | [[Jettenbach (Oberbayern)|Jettenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jevenstedt Kate.JPG|center|128px]] | [[Jevenstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jork-rathaus01.jpg|center|128px]] | [[Jork]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Juliusburg Plasterstraße.JPG|center|128px]] | [[Juliusburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick auf Grießen mit Turm der Wehrkirche.jpg|center|128px]] | [[Jänschwalde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Postplatz (Gottenz).JPG|center|128px]] | [[Kabelsketal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Kaisborstel, Naturdenkmal NIK 8732.JPG|center|128px]] | [[Kaisborstel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kalchreuth Schloss 4939.jpg|center|128px]] | [[Kalchreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kalefeld mitten.jpg|center|128px]] | [[Kalefeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Kammeltal-Kammel mit Kloster Wettenhausen.jpg|center|128px]] | [[Kammeltal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wohngebiet in Karlsfeld.jpg|center|128px]] | [[Karlsfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Karlshuld St. Ludwig 2011-08.jpg|center|128px]] | [[Karlshuld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pobenhausen mit St. Quirinus 2011-08.jpg|center|128px]] | [[Karlskron]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Karolinenkoog hof.jpg|center|128px]] | [[Karolinenkoog]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heßdorf Evangelische Kirche 003.jpg|center|128px]] | [[Karsbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zweiständerhaus Kasseburg P1270079.JPG|center|128px]] | [[Kasseburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Kastorf 2009.jpg|center|128px]] | [[Kastorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Katzow Kirche3.jpg|center|128px]] | [[Katzow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kayhude Alter Heidekrug 2.jpg|center|128px]] | [[Kayhude]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kemnitz (bei Greifswald) Wasserfall Fluss Kemnitz.JPG|center|128px]] | [[Kemnitz (ved Greifswald)|Kemnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kettenkamp Telgkamps Mühle.jpg|center|128px]] | [[Kettenkamp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kinsau.jpg|center|128px]] | [[Kinsau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchbarkau mit Glockenturm.JPG|center|128px]] | [[Kirchbarkau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KirchbergKirche Kirchberg-01.JPG|center|128px]] | [[Kirchberg (Oberbayern)|Kirchberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchdorf (Hallertau)-StElisabeth.JPG|center|128px]] | [[Kirchdorf (Hallertau)|Kirchdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchdorf bei Haag in Oberbayern - Februar 2010.jpg|center|128px]] | [[Kirchdorf (ved Haag i Oberbayern)|Kirchdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchdorfer Heide.JPG|center|128px]] | [[Kirchdorf (Niedersachsen)|Kirchdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wippenhausen Pfarrhaus.JPG|center|128px]] | [[Kirchdorf an der Amper]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchgellersen Gefallene 1870-71.JPG|center|128px]] | [[Kirchgellersen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Standreaskirchheim.jpg|center|128px]] | [[Kirchheim bei München]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neubrunn in the Haßberge hills.JPG|center|128px]] | [[Kirchlauter]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.-Jakobii-Kirche n Wittlohe (Kirchlinteln) IMG 1494.jpg|center|128px]] | [[Kirchlinteln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Kirchnüchel 2318.JPG|center|128px]] | [[Kirchnüchel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Borsthusen Kirchspiel Garding Muehle Fortuna.jpg|center|128px]] | [[Kirchspiel Garding]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsbild in Kirchwalsede (Rotenburg (Wümme)) IMG 0002.jpg|center|128px]] | [[Kirchwalsede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Burgruine von Kirkel.jpg|center|128px]] | [[Kirkel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kisdoerp - Dörpstraat.jpg|center|128px]] | [[Kisdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Domäne Kittlitz 2011-07-10 021.JPG|center|128px]] | [[Kittlitz (Lauenburg)|Kittlitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windmühle in Klein Barkau.jpg|center|128px]] | [[Klein Barkau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grundschule Wiepeldorn in Klein-Offenseth-Sparrieshoop.jpg|center|128px]] | [[Klein Offenseth-Sparrieshoop]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Molí de Klein Rönnau - sortida del rec.jpg|center|128px]] | [[Klein Rönnau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wesenberg, Klein Wesenberg, Trave aerial photograph.jpg|center|128px]] | [[Klein Wesenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kleinmachnow asv2021-03 img20 Machnower Schleuse.jpg|center|128px]] | [[Kleinmachnow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mainparksee.JPG|center|128px]] | [[Kleinostheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Klempau Dorfstrasse 5.jpg|center|128px]] | [[Klempau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reimersche Muehle Kleve.jpg|center|128px]] | [[Kleve (Dithmarschen)|Kleve]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kleev (IZ) Hööftstraat2.jpg|center|128px]] | [[Kleve (Kreis Steinburg)|Kleve]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:PM08-13 img03 Kloster Lehnin.jpg|center|128px]] | [[Kloster Lehnin (kommune)|Kloster Lehnin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mecklenburg Vorpommern Schlossruine Pansevitz,18569 Kluis.jpg|center|128px]] | [[Kluis]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Koberg P8270048.JPG|center|128px]] | [[Koberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mausoleum von Eickstedt Koblentz 1.JPG|center|128px]] | [[Koblentz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kollmar Kirche.jpg|center|128px]] | [[Kollmar]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Konradsreuth Kirche 063.JPG|center|128px]] | [[Konradsreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schwarzes Herz, Usedom (7997259046).jpg|center|128px]] | [[Korswandt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kottgeisering v SW, Grafrath.JPG|center|128px]] | [[Kottgeisering]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lebehner See.jpg|center|128px]] | [[Krackow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Malitschkendorf Kirche2.jpg|center|128px]] | [[Kremitzaue]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Krempel Ortsschild WT2005.jpg|center|128px]] | [[Krempel (Dithmarschen)|Krempel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kremperheide Kirche August-2010 SL275208.JPG|center|128px]] | [[Kremperheide]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wegezin Kirche Nordwest.jpg|center|128px]] | [[Krien]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Krogaspe, alter Baum NIK 4988.JPG|center|128px]] | [[Krogaspe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Krokau, die Windmühle.jpg|center|128px]] | [[Krokau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:12-08 Kronsgaard 16.JPG|center|128px]] | [[Kronsgaard]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Moordorf haus 1910.JPG|center|128px]] | [[Kronsmoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Kropp 2021.jpg|center|128px]] | [[Krop (by)|Krop]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Krugsdorf Schloßhotel.jpg|center|128px]] | [[Krugsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Krummendiek, die Bekau NIK 0200.JPG|center|128px]] | [[Krummendiek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gramzow Krusenfelde Kirche 1.JPG|center|128px]] | [[Krusenfelde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kröning.JPG|center|128px]] | [[Kröning]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fahrendorf1.jpg|center|128px]] | [[Kröppelshagen-Fahrendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kröslin-Kirchhof-0606b27.jpg|center|128px]] | [[Kröslin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RK 0309 03454 Grander Muehle.jpg|center|128px]] | [[Kuddewörde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kriegerdenkmal kuden 2019-12-24 4.jpg|center|128px]] | [[Kuden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fähre Stettin.jpg|center|128px]] | [[Kudensee (kommune)|Kudensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jt germany giesendorf kulpin luebecker wappenstein 4127.JPG|center|128px]] | [[Kulpin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Kumhausen.JPG|center|128px]] | [[Kumhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kummerfeld Dorfstr 96.jpg|center|128px]] | [[Kummerfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Franken-P1270273.jpg|center|128px]] | [[Kunreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Auensee.JPG|center|128px]] | [[Köditz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ködnitz Schulmuseum.JPG|center|128px]] | [[Ködnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Selent, Selenter See, Bild 2.jpg|center|128px]] | [[Köhn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Donaumoospegel30204.JPG|center|128px]] | [[Königsmoos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Knicklandschaft bei Köthel P3010139.JPG|center|128px]] | [[Köthel (Stormarn)|Köthel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ehemaliger Vogteihof in Großkötz.JPG|center|128px]] | [[Kötz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lanker See (Suedteil).jpg|center|128px]] | [[Kühren]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerials Bavaria 16.06.2006 10-50-42.jpg|center|128px]] | [[Künzing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zum Brook 11-13 Lammershagen.jpg|center|128px]] | [[Lammershagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Landensberg Pfarrhaus 62.JPG|center|128px]] | [[Landensberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gedenkstein 950 Jahre Landesbergen IMG 0836.JPG|center|128px]] | [[Landesbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Landolfshausen 2009-08-04b.jpg|center|128px]] | [[Landolfshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Landsberied Pfarrkirche St Johann Baptist 001 201507 087.JPG|center|128px]] | [[Landsberied]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Langeln Scheed un Hoff.jpg|center|128px]] | [[Langeln (Holsten)|Langeln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Langenbach (Oberbayern).JPG|center|128px]] | [[Langenbach (Bayern)|Langenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Langenfeld, Evangelische Kirche-002.jpg|center|128px]] | [[Langenfeld (Mittelfranken)|Langenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Forstgut Bergholz in Langenlehsten.jpg|center|128px]] | [[Langenlehsten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Langenmosen Pfarrkirche St. Andreas 2011-08.jpg|center|128px]] | [[Langenmosen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:HinterholzhausenKirche Langenpreising-02.JPG|center|128px]] | [[Langenpreising]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Daverden.jpg|center|128px]] | [[Langwedel (Weser)|Langwedel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schule zu Langwedel.JPG|center|128px]] | [[Langwedel (Holstein)|Langwedel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lankau Hauptstraße 5.JPG|center|128px]] | [[Lankau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RK 1708 1000717 Elbe-Lübeck-Kanal Brücke Lanze-Buchholz.jpg|center|128px]] | [[Lanze (Lauenburg)|Lanze]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Krummbek.jpg|center|128px]] | [[Lasbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Laudenbach Aerial fg194.jpg|center|128px]] | [[Laudenbach (Unterfranken)|Laudenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Gemeinschaftshaus Lauenbrück.jpg|center|128px]] | [[Lauenbrück]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Fugger-schloss Laugna.jpg|center|128px]] | [[Laugna]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche zu Lebrade2009.jpg|center|128px]] | [[Lebrade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lebusa Kirche-01.jpg|center|128px]] | [[Lebusa]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kriegerdenkmal Leezen (Holstein).Lage.ajb.jpg|center|128px]] | [[Leezen (Holsten)|Leezen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerial photograph 400D 2012 05 05 8309 DxO.jpg|center|128px]] | [[Lehe (Dithmarschen)|Lehe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Bredeneek.jpg|center|128px]] | [[Lehmkuhlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wendhausen Schloss Westen.jpg|center|128px]] | [[Lehre]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Vorspessart.jpg|center|128px]] | [[Leidersbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Leiferde Kirche 2014.JPG|center|128px]] | [[Leiferde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Dümmer Segelschiffe.JPG|center|128px]] | [[Lembruch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:NiedergeislbachKirche Lengdorf-03.JPG|center|128px]] | [[Lengdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lenggries GO-1.jpg|center|128px]] | [[Lenggries]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lenne church.jpg|center|128px]] | [[Lenne (Niedersachsen)|Lenne]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Lensahn-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Lensahn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Lentföhrden.jpg|center|128px]] | [[Lentföhrden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:A 9 AS Lenting (2009).jpg|center|128px]] | [[Lenting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:20040623280DR Leopoldshagen Fachwerk-Dorfkirche.jpg|center|128px]] | [[Leopoldshagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Leupoldsgrün von Westen.JPG|center|128px]] | [[Leupoldsgrün]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Leutenbach-P5063259hdr.jpg|center|128px]] | [[Leutenbach (Oberfranken)|Leutenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Levenhagen.jpg|center|128px]] | [[Levenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lieskau kirche kriegerdenkmal.JPG|center|128px]] | [[Lichterfeld-Schacksdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:LiepgartenUeckermünder46.jpg|center|128px]] | [[Liepgarten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windmühle Lieth.jpg|center|128px]] | [[Lieth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gedenkstein Klein Wittensee.jpg|center|128px]] | [[Lille Vittensø]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RK 0704 00487 Burg Linau.jpg|center|128px]] | [[Linau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dörpshus Revensdorf.JPG|center|128px]] | [[Lindau (Kiel)|Lindau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Landestrachtenfest S.H. 2009 35.jpg|center|128px]] | [[Linden (Dithmarschen)|Linden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Lindenau Front.JPG|center|128px]] | [[Lindenau (Oberlausitz)|Lindenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KircheLindhorst.jpg|center|128px]] | [[Lindhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Lindwedel IMG 1808.jpg|center|128px]] | [[Lindwedel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Lockstedt, Naturdenkmal NIK 4974.JPG|center|128px]] | [[Lockstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lohe-rickelshof grundschule 2002.jpg|center|128px]] | [[Lohberg (Bayern)|Lohberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nehren 47 lohe rickelshof 2020-08-09 8.jpg|center|128px]] | [[Lohe-Rickelshof]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariä Himmelfahrt Lohkirchen.jpeg|center|128px]] | [[Lohkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Loiching1.JPG|center|128px]] | [[Loiching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ludwigsburg-Haus-110417-072.JPG|center|128px]] | [[Loissin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Looft, Ehrenmal NIK 9758.JPG|center|128px]] | [[Looft]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sloopsteine.JPG|center|128px]] | [[Lotte (Kreis Steinfurt)|Lotte]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Loxstedt - Marienkirche 2004.jpg|center|128px]] | [[Loxstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-333.jpg|center|128px]] | [[Lunden (Ditmarsken)|Lunden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lutter Kirche Georg.JPG|center|128px]] | [[Lutter am Barenberge]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[flække]]<br/>[[Kvarter (by)|bykvarter]] |- | [[Fil:Laegerdorf Zementwerk.jpg|center|128px]] | [[Lägerdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:21 Löwenstedt BahnhofvS.jpg|center|128px]] | [[Lyngsted|Løvensted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lübs in Vorpommern-Greifswald, Deutschland.jpg|center|128px]] | [[Lübs (Vorpommern)|Lübs]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Friedhofskapelle der Kirche in Lüder.JPG|center|128px]] | [[Lüder (Lüneburger Heide)|Lüder]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Lüdersburg Kirche hinten.JPG|center|128px]] | [[Lüdersburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Lüerdissen Brückenstraße Kapelle.jpg|center|128px]] | [[Lüerdissen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Church of Lütau.jpg|center|128px]] | [[Lütau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Netzelkow St. Marien Kirche 2010-08-06 029.JPG|center|128px]] | [[Lütow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Huckstedt Windmühle Margarethe.JPG|center|128px]] | [[Maasen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Mainparksee.JPG|center|128px]] | [[Mainaschaff]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mainfaehre.jpg|center|128px]] | [[Mainstockheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Maisach Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Maisach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Agatha, Maitenbeth.jpeg|center|128px]] | [[Maitenbeth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mammendorf St Jakob.jpg|center|128px]] | [[Mammendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Mamming.JPG|center|128px]] | [[Mamming]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wening L042 Poxau, Schloss.jpg|center|128px]] | [[Marklkofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marklohe monument.JPG|center|128px]] | [[Marklohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Marloffstein Schloss 001.JPG|center|128px]] | [[Marloffstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Selenter See mit Niederung zwischen Fargau und Pratjau und Umgebung msu 2018-5612.jpg|center|128px]] | [[Martensrade]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Martfeld Fehsenfeldsche Mühle.jpg|center|128px]] | [[Martfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Burgen Gnötzheim.jpg|center|128px]] | [[Martinsheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marzling.JPG|center|128px]] | [[Marzling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Maasholm Hafen.jpg|center|128px]] | [[Masholm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Betten 03-2017 01.jpg|center|128px]] | [[Massen-Niederlausitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mauern Kirche.jpg|center|128px]] | [[Mauern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mauth - Ort von Süden.jpg|center|128px]] | [[Mauth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:IMAG0311.jpg|center|128px]] | [[Mechow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfingstbaum.JPG|center|128px]] | [[Mechtersen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Meckenbeuren-Kirche1-Bubo.JPG|center|128px]] | [[Meckenbeuren]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Medow Gutshaus 2012-08-11.jpg|center|128px]] | [[Medow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Flug -Nordholz-Hammelburg 2015 by-RaBoe 0450 - Niedernwöhren, Meerbeck.jpg|center|128px]] | [[Meerbeck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:111018 Sandschleuse bei Meggerdorf 3.jpg|center|128px]] | [[Meggertorp|Meggerdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mehlbek Friedhofskapelle NIK 0968.JPG|center|128px]] | [[Mehlbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Meiersberg Kirche Südwest.jpg|center|128px]] | [[Meiersberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Meine Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Meine]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St.Georg-Kirche Meinersen IMG 9060.JPG|center|128px]] | [[Meinersen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Neubaugebiet Lustgarten Melbeck.jpg|center|128px]] | [[Melbeck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Mellinghausen.jpg|center|128px]] | [[Mellinghausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Straßenschild Am Dörpsdiek Melsdorf.jpg|center|128px]] | [[Melsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weichskofen-Sankt-Georg.jpg|center|128px]] | [[Mengkofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Menslage15.jpg|center|128px]] | [[Menslage]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Merzdorf 2007 sa.jpg|center|128px]] | [[Merzdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Lambertus (Merzen) 25-07-2019.jpg|center|128px]] | [[Merzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gristow-Kirchhof-140305-012.JPG|center|128px]] | [[Mesekenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Messenkamp - St. Georgkapelle - SO.JPG|center|128px]] | [[Messenkamp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St. Michael, Mettenheim.jpeg|center|128px]] | [[Mettenheim (Bayern)|Mettenheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mettingen St Agatha.jpg|center|128px]] | [[Mettingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Michelau Kirche.JPG|center|128px]] | [[Michelau in Oberfranken]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Michelsneukirchen.JPG|center|128px]] | [[Michelsneukirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:ReddevitzerHoeft.jpg|center|128px]] | [[Middelhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Mielkendorf 16.jpg|center|128px]] | [[Mielkendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Miltach.JPG|center|128px]] | [[Miltach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mindelstetten im Landkreis Eichstätt, Pfarrkirche mit Erweiterungsbau.jpg|center|128px]] | [[Mindelstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mittelsinn Talbrücke 1986-08.jpg|center|128px]] | [[Mittelsinn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Tegernbach 11.jpg|center|128px]] | [[Mittelstetten (Oberbayern)|Mittelstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mixdorf - Dorfkirche - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Mixdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ernsthofen, Evangelische Kirche-01.jpg|center|128px]] | [[Modautal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Torhaus des Freilichtmuseums in Molfsee (SH).jpg|center|128px]] | [[Molfsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dünzelbach 01.JPG|center|128px]] | [[Moorenweis]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:FehnkanalJheringsfehn7.jpg|center|128px]] | [[Moormerland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Moorrege.jpg|center|128px]] | [[Moorrege]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Moos.JPG|center|128px]] | [[Moos (Niederbayern)|Moos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Maria Altenburg-2.jpg|center|128px]] | [[Moosach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:FC Moosinning.JPG|center|128px]] | [[Moosinning]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Moosthenning, DGF - Thürnthenning v S.JPG|center|128px]] | [[Moosthenning]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Much Hauptstrasse.jpg|center|128px]] | [[Much]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Libnow-Gutshaus-111130-004.JPG|center|128px]] | [[Murchin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchemustin01.jpg|center|128px]] | [[Mustin (Ratzeburg)|Mustin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Möhrendorf Kanal.jpg|center|128px]] | [[Möhrendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Peenestrom Wolgast.jpg|center|128px]] | [[Mölschow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mömlingen Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Mömlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mönkeberg, das Chinarestaurant "Dynastie".jpg|center|128px]] | [[Mönkeberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Petri (Mönkebude) Südostansicht.jpg|center|128px]] | [[Mönkebude]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mönkloh, Kunst im öffentlichen Raum, Signatur Leonardo Rossi NIK 2279.JPG|center|128px]] | [[Mönkloh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mörel-1.jpg|center|128px]] | [[Mörel (Holstein)|Mörel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mühlenbarbek, an der Bundesstrasse 206 NIK 2034.JPG|center|128px]] | [[Mühlenbarbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Muehlhausen Rathaus1.jpg|center|128px]] | [[Mühlhausen (Oberpfalz)|Mühlhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:MünchsteinachKlosteransicht.JPG|center|128px]] | [[Münchsteinach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Michael Muenster.jpg|center|128px]] | [[Münster (Hessen)|Münster]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Münsterdorf.jpg|center|128px]] | [[Münsterdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EC-Hamburg-Prag 193 Muessen.jpg|center|128px]] | [[Müssen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nadrensee - OE O.jpg|center|128px]] | [[Nadrensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche von Natendorf 1988.jpg|center|128px]] | [[Natendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Lausitz Luftsport- & Techniktage 2013-Hinflug by-RaBoe 0319.jpg|center|128px]] | [[Neetze]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Negenborn.jpg|center|128px]] | [[Negenborn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Chemin en bordure de forêt- Dosenmoor.jpg|center|128px]] | [[Negenharrie]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Negernboetel Doerpstraat.jpg|center|128px]] | [[Negernbötel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Nehmten.JPG|center|128px]] | [[Nehmten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wellmitz Kirche 2.jpg|center|128px]] | [[Neißemünde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jt germany neritz meilenstein.JPG|center|128px]] | [[Neritz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nersingen Museum für bildende Kunst.jpg|center|128px]] | [[Nersingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gärtnermarkt zwischen Bauernhäusern (Teilpano) - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Nettelsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NeuBoltenhagen Marienkirche Nordseite.jpg|center|128px]] | [[Neu Boltenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:SchlossAueroseGiebel.JPG|center|128px]] | [[Neu Kosenow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Unterbiberg Hachinger Bach-2.jpg|center|128px]] | [[Neubiberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bauernhof in Oberneuchingermoos - geo-en.hlipp.de - 12530.jpg|center|128px]] | [[Neuching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neudrossenfeld.JPG|center|128px]] | [[Neudrossenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuenbrook IMG 1187.JPG|center|128px]] | [[Neuenbrook]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuendeich Rosengarten aufsteigende Möwen 03.jpg|center|128px]] | [[Neuendeich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nantenbach01 2012-08-19.jpg|center|128px]] | [[Neuendorf (Unterfranken)|Neuendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Neuendorf Kirche 1W.jpg|center|128px]] | [[Neuendorf bei Elmshorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuenkirchen (LH) - Hauptstraße - Rathaus 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Neuenkirchen (Lüneburger Heide)|Neuenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:60344Neuenkirchen DH Kirche v SSO.JPG|center|128px]] | [[Neuenkirchen (Diepholz)|Neuenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Neuenkirchen Südansicht.jpg|center|128px]] | [[Neuenkirchen (Anklam-Land)|Neuenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Laurentius Neuenkirchen 1.jpg|center|128px]] | [[Neuenkirchen (Landkreis Osnabrück)|Neuenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Neuenkirchen Kirche.JPG|center|128px]] | [[Neuenkirchen (ved Greifswald)|Neuenkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuenmarkt evangelische Kirche.jpg|center|128px]] | [[Neuenmarkt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neufahrn bei Freising.JPG|center|128px]] | [[Neufahrn bei Freising]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Neufahrn.JPG|center|128px]] | [[Neufahrn in Niederbayern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reetdachhaus Neufeld Dithmarschen.jpg|center|128px]] | [[Neufeld (Dithmarschen)|Neufeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schlosskirche Neufraunhofen.JPG|center|128px]] | [[Neufraunhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lohrbach bei Neuhütten.JPG|center|128px]] | [[Neuhütten (Unterfranken)|Neuhütten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neukirchen Holstein.jpg|center|128px]] | [[Neukirchen (Østholsten)|Neukirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Umpfenbach.jpg|center|128px]] | [[Neunkirchen (Unterfranken)|Neunkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Antoniuskolleg Neunkirchen.jpg|center|128px]] | [[Neunkirchen-Seelscheid]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neuried Gautinger Straße 9 Kirche St. Nikolaus.jpg|center|128px]] | [[Neuried (München)|Neuried]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:ChurchNeuschooMethodist.jpg|center|128px]] | [[Neuschoo]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Neuschönau - Ort vom Baumturm.jpg|center|128px]] | [[Neuschönau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neustadt am MainErlach02.jpg|center|128px]] | [[Neustadt am Main]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Warleberg torhaus.JPG|center|128px]] | [[Neuwittenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nieden Dorfkirche Kanzel.jpg|center|128px]] | [[Nieden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Niederaichbach.JPG|center|128px]] | [[Niederaichbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Basilika in Niederalteich.jpg|center|128px]] | [[Niederalteich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Blasius und Pfarrhaus, Niederbergkirchen.jpeg|center|128px]] | [[Niederbergkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gross Ammensleben Kirche 1.jpg|center|128px]] | [[Niedere Börde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-6-76-144-21 - Niedernberg, Hauptstraße 40.JPG|center|128px]] | [[Niedernberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Niedernwöhren.jpg|center|128px]] | [[Niedernwöhren]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St. Martin, Niedertaufkirchen.jpeg|center|128px]] | [[Niedertaufkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Niederviehbach-Ansicht.jpg|center|128px]] | [[Niederviehbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Löwenhagen 01.jpg|center|128px]] | [[Niemetal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Niendorf Seitenansicht.JPG|center|128px]] | [[Niendorf a. d. St.]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Suelbeck SHG Kirche.jpg|center|128px]] | [[Nienstädt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-394.jpg|center|128px]] | [[Nindorf (Dithmarschen)|Nindorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kapellenplatz Nonnenhorn01.jpg|center|128px]] | [[Nonnenhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Norddeich katersteig mit fahne.JPG|center|128px]] | [[Norddeich (Dithmarschen)|Norddeich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Warwerort2011 by-RaBoe-045.jpg|center|128px]] | [[Nordermeldorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alt wellinghusen.JPG|center|128px]] | [[Norderwöhrden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nordhastedt Katharinenkirche.jpg|center|128px]] | [[Nordhastedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nordheim-bartholomaeuskirche.JPG|center|128px]] | [[Nordheim (Württemberg)|Nordheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2016 Nordheim.jpg|center|128px]] | [[Nordheim am Main]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Nordsehl.jpg|center|128px]] | [[Nordsehl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Nortrup Gut.jpg|center|128px]] | [[Nortrup]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Nusse027.JPG|center|128px]] | [[Nusse]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nutteln, Hauptstrasse NIK 0208.JPG|center|128px]] | [[Nutteln (Holsten)|Nutteln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Norderfriedrichskoog 3.JPG|center|128px]] | [[Nørre Frederikskog]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nuebbel Kirche.jpg|center|128px]] | [[Nübbel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nüdlingen, Münnerstädter Straße 7, 001.jpg|center|128px]] | [[Nüdlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:AKN Bahn Station Nützen.jpg|center|128px]] | [[Nützen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberau 1900.jpg|center|128px]] | [[Oberau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:SchlossTretzendorf.jpg|center|128px]] | [[Oberaurach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Oberbergkirchen.JPG|center|128px]] | [[Oberbergkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberding-bjs100404-01.jpg|center|128px]] | [[Oberding]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberdolling im Landkreis Eichstätt, Ortsansicht.jpg|center|128px]] | [[Oberdolling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberhaching-1.jpg|center|128px]] | [[Oberhaching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Sinning.JPG|center|128px]] | [[Oberhausen (Neuburg/Donau)|Oberhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberickelsheim, Hauptstraße 19-001.jpg|center|128px]] | [[Oberickelsheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schule Obermeitingen.jpg|center|128px]] | [[Obermeitingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2008-05-15 Obermichelbach Heilig Geist.jpg|center|128px]] | [[Obermichelbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Margareta Oberneukirchen-2.JPG|center|128px]] | [[Oberneukirchen (Oberbayern)|Oberneukirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StBlasius Obernfeld 02.jpg|center|128px]] | [[Obernfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Obernholz - Ortseingang.jpg|center|128px]] | [[Obernholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Zornedinger Str. 5 Oberpframmern-3.jpg|center|128px]] | [[Oberpframmern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Oberpöring.JPG|center|128px]] | [[Oberpöring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Brauerei Geyer.JPG|center|128px]] | [[Oberreichenbach (Mittelfranken)|Oberreichenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oberroth Gasthof frühklassizistisch.JPG|center|128px]] | [[Oberroth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Regattastrecke Oberschleißheim - Haupttribüne 2012.jpg|center|128px]] | [[Oberschleißheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Obersulm Affaltrach Rathaus 20070329.jpg|center|128px]] | [[Obersulm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Obersüßbach.JPG|center|128px]] | [[Obersüßbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Martin und Magdalena, Obertaufkirchen.jpeg|center|128px]] | [[Obertaufkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Obertrubach Luftaufnahme (2020).jpg|center|128px]] | [[Obertrubach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Westochtersum mit Glockenturm.JPG|center|128px]] | [[Ochtersum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Marienkapelle Taxa Odelzhausen 2011.jpg|center|128px]] | [[Odelzhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Untere Kochertalbahn Bf Oedheim 20060129.jpg|center|128px]] | [[Oedheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oelixdorf Denkmal-Chaussee Dec-2008 SL271930.JPG|center|128px]] | [[Oelixdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oold Huus in Örel.jpg|center|128px]] | [[Oerel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Oering, Apostel-Johannes-Kirche, Bild 01.jpg|center|128px]] | [[Oering]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oesterdiechstrich flughafen terminalgebaeude.jpg|center|128px]] | [[Oesterdeichstrich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Todienwisch haus hinter baeumen.jpg|center|128px]] | [[Oesterwurth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oetzen3.jpg|center|128px]] | [[Oetzen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Offenau2008.jpg|center|128px]] | [[Offenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Georg Weichs 3.jpg|center|128px]] | [[Ohlstadt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Oldenborstel, Ehrenmal NIK 9771.JPG|center|128px]] | [[Oldenborstel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerial photograph 60D 2013 09 29 9287.JPG|center|128px]] | [[Oldenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oldendorf NIK 0923.JPG|center|128px]] | [[Oldendorf (Holsten)|Oldendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oldendorf (Luhe) - Wassermühle 05 ies.jpg|center|128px]] | [[Oldendorf (Luhe)|Oldendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Oldersbek 03.jpg|center|128px]] | [[Oldersbæk]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Olderup, Dorfkirche mit Friedhof.jpg|center|128px]] | [[Olderup]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oldsum Foehr Windmuehle.jpg|center|128px]] | [[Oldsum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wigratzbad2.JPG|center|128px]] | [[Opfenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Friedhofskapelle Osloß (Gifhorn) IMG 2814.jpg|center|128px]] | [[Osloß]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ostbevern Ambrosius 8.jpg|center|128px]] | [[Ostbevern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ostercappeln - Krebsburg -BT- 01.jpg|center|128px]] | [[Ostercappeln]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Aerial photograph 60D 2013 09 29 9266.JPG|center|128px]] | [[Osterrönfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Osterstedt Kriegerdenkmal.jpg|center|128px]] | [[Osterstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Ostrohe, Friedenseiche NIK 2098.jpg|center|128px]] | [[Ostrohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ottenbüttel IMG 6209.JPG|center|128px]] | [[Ottenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsmitte Ottendorf.jpg|center|128px]] | [[Ottendorf (ved Kiel)|Ottendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ottenhofen.jpg|center|128px]] | [[Ottenhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Otterfing Bayern.png|center|128px]] | [[Otterfing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ottobrunn St. Otto von Osten.jpg|center|128px]] | [[Ottobrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2012-05-28 Fotoflug Cuxhaven Wilhelmshaven DSCF9787.jpg|center|128px]] | [[Ovelgönne]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Kirche oyten.JPG|center|128px]] | [[Oyten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Padenstedt NIK 8686.JPG|center|128px]] | [[Padenstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pahlen anleger mit haus.jpg|center|128px]] | [[Pahlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Panker Alte Schmiede.jpg|center|128px]] | [[Panker]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Panten Bushaltestelle.jpg|center|128px]] | [[Panten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Papendorf - panoramio (6).jpg|center|128px]] | [[Papendorf (Vorpommern)|Papendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Boldewitz-Sammlung Duncker (5365827).jpg|center|128px]] | [[Parchtitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Partenstein Spessart.JPG|center|128px]] | [[Partenstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:PoigenbergKirche Pastetten-01.JPG|center|128px]] | [[Pastetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Patzig kirche.jpg|center|128px]] | [[Patzig]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Johanneck01a.jpg|center|128px]] | [[Paunzhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Peenemuende, Hafen, U461.JPG|center|128px]] | [[Peenemünde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:20190615 Ruehle Pegestorf Weser Germany DSC08544 PtrQs.jpg|center|128px]] | [[Pegestorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Peissen Rantzautal151126.JPG|center|128px]] | [[Peissen (Holsten)|Peissen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KirchePemflingInnen.jpg|center|128px]] | [[Pemfling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Penzing-Bayern-Gedenkstein-740.JPG|center|128px]] | [[Penzing (Bayern)|Penzing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohle Linde Obermarbach Ostansicht.JPG|center|128px]] | [[Petershausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfaffenhofen Rathaus 20070412.jpg|center|128px]] | [[Pfaffenhofen (Württemberg)|Pfaffenhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Pfaffenhofen Glonn 2011-03-16.jpg|center|128px]] | [[Pfaffenhofen an der Glonn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Pfarrweisach-Kath-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Pfarrweisach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wöschbach Kirche - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Pfinztal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ursprung der Schwarzen Laber.JPG|center|128px]] | [[Pilsach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pinzberg Hauptstraße Schnee.JPG|center|128px]] | [[Pinzberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2023 Pirk 01.jpg|center|128px]] | [[Pirk (Oberpfalz)|Pirk]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St elisabeth planegg.JPG|center|128px]] | [[Planegg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KraftwerkPlessa2.jpg|center|128px]] | [[Plessa]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Pliening-01.JPG|center|128px]] | [[Pliening]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Plöwen-19-03-2010 296b.jpg|center|128px]] | [[Plöwen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pogeez Lake.jpg|center|128px]] | [[Pogeez]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pohle - Hauptstraße 38.jpg|center|128px]] | [[Pohle]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Poing-blick-ueber-neubaugebiet.jpg|center|128px]] | [[Poing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pollenfeld im Landkreis Eichstätt.jpg|center|128px]] | [[Pollenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Pollhagen.jpg|center|128px]] | [[Pollhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Mariä Heimsuchung Polling.JPG|center|128px]] | [[Polling (Mühldorf am Inn)|Polling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Polzow-Kirche-(Süden)-IMG 1202.JPG|center|128px]] | [[Polzow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:12-08 Leuchtturm Falshoeft 08.jpg|center|128px]] | [[Pommerby]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Postau.JPG|center|128px]] | [[Postau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tramstow Kirche Nordwest.JPG|center|128px]] | [[Postlow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Poxdorf Mariä Opferung-20200216-RM-164446.jpg|center|128px]] | [[Poxdorf (Oberfranken)|Poxdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Prasdorf, Blick zum Dorf.jpg|center|128px]] | [[Prasdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q15303838|kommunesæde]]'' |- | [[Fil:Prisdorf Peiner Hag 49.jpg|center|128px]] | [[Prisdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pittriching Frauenkirche.jpg|center|128px]] | [[Prittriching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Katharinenkirche Probsteierhagen.jpg|center|128px]] | [[Probsteierhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pronstorf-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Pronstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Pudagla Manor Rekonstruktion Dach August 2014.JPG|center|128px]] | [[Pudagla]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Puls, Dorfplatz NIK 4549.JPG|center|128px]] | [[Puls (Holsten)|Puls]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche St. Wolfgang - geo.hlipp.de - 40240.jpg|center|128px]] | [[Puschendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Putzbrunn Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Putzbrunn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marienkapelle poesing.jpg|center|128px]] | [[Pösing]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marstall Wurzer Pfarrhof.JPG|center|128px]] | [[Püchersreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Graeberfeld Puergen 016.jpg|center|128px]] | [[Pürgen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche St. Georg & Mauritius Quarnbek-Flemhude.JPG|center|128px]] | [[Quarnbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Quarnstedt NIK 7756.JPG|center|128px]] | [[Quarnstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hallenhaus im Ortsteil Raa.jpg|center|128px]] | [[Raa-Besenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Harrienstedt Wassermühle.JPG|center|128px]] | [[Raddestorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rade Dorfstr 45 0338.jpg|center|128px]] | [[Rade b. Rendsburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fotothek df ps 0003935 Landschaften ^ Insellandschaften ^ Bauernhöfe.jpg|center|128px]] | [[Rambin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ramin-gutshaus.jpg|center|128px]] | [[Ramin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ramstedt 01.jpg|center|128px]] | [[Ramsted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rankwitz Hafen (1).JPG|center|128px]] | [[Rankwitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Rantrum, Naturerlebnisraum NIK 4923.jpg|center|128px]] | [[Rantrum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rantzau.JPG|center|128px]] | [[Rantzau (kommune)|Rantzau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rastorf Lange Reihe 18.jpg|center|128px]] | [[Rastorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vicelinkirche (Ratekau) 2012d 04.jpg|center|128px]] | [[Ratekau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Blühende Warder - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Rathjensdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kleinengelein, Buchen 332-245-331 (01.05.2012) 1.JPG|center|128px]] | [[Rauhenebrach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Trockenes Bachbett.JPG|center|128px]] | [[Rechtenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rsa.jpg|center|128px]] | [[Rechtmehring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Redwitz an der Rodach Luftbild -20210620-RM-172959.jpg|center|128px]] | [[Redwitz an der Rodach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Regnitzlosau 2008-05-11.JPG|center|128px]] | [[Regnitzlosau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus der Samtgemeinde Rehden am 29-08-2009.JPG|center|128px]] | [[Rehden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Reher.jpg|center|128px]] | [[Reher]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rehlingen in LG.svg|center|128px]] | [[Rehlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rehlingen.jpg|center|128px]] | [[Rehlingen-Siersburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reichenbach-kloster.JPG|center|128px]] | [[Reichenbach (Regen)|Reichenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reichenbach (Oberfranken) - Feldkapelle St. Maria 1.jpg|center|128px]] | [[Reichenbach (Oberfranken)|Reichenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariä Himmelfahrt, Reichertsheim.jpeg|center|128px]] | [[Reichertsheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reichling.jpg|center|128px]] | [[Reichling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reinsbuettel sauerkraufabrik schraegvorn.JPG|center|128px]] | [[Reinsbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reitwein 2014 013.JPG|center|128px]] | [[Reitwein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Remchingen panorama.jpg|center|128px]] | [[Remchingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wasserturm in Remmels.jpg|center|128px]] | [[Remmels]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rennau Stephanskirche.jpg|center|128px]] | [[Rennau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rethwisch Ortseingang.jpg|center|128px]] | [[Rethwisch (Stormarn)|Rethwisch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rettenbach (Landkreis Günzburg) Schloss 1764.JPG|center|128px]] | [[Rettenbach (Landkreis Günzburg)|Rettenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Retzstadt 180513.jpg|center|128px]] | [[Retzstadt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ribbesbuettel Kirche.JPG|center|128px]] | [[Ribbesbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rickert Dorfstr. 19A 0576.jpg|center|128px]] | [[Rickert]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kiefer Kreuzthal, 2.jpg|center|128px]] | [[Riedbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Riede Kirche393SSW.JPG|center|128px]] | [[Riede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Riegsee (Gemeinde) GO-4.jpg|center|128px]] | [[Riegsee (kommune)|Riegsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schmiedescheune und ehemalige Schmiede.JPG|center|128px]] | [[Riepsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rieste Wallfahrtskirche.jpg|center|128px]] | [[Rieste]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ritzerau037.JPG|center|128px]] | [[Ritzerau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Roden01.jpg|center|128px]] | [[Roden (Unterfranken)|Roden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hohenhude Langt Dörp 23 0049.jpg|center|128px]] | [[Rodenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.Aegidien-Kirche Rodewald IMG 3799.jpg|center|128px]] | [[Rodewald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Roggenburg, ehemalige Abteikirche des Prämonstratenser-Reichsstifts (jetzt katholische Pfarr- und Prämonstratenserklosterkirche Mariä Himmelfahrt) DmD-7-75-149-4 IMG 0200 2025-08-30 11.13.jpg|center|128px]] | [[Roggenburg (Bayern)|Roggenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Rohlstorf Herrenhaus.jpg|center|128px]] | [[Rohlstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Rohrenfels.JPG|center|128px]] | [[Rohrenfels]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Schule in Rohrsen IMG 5969.jpg|center|128px]] | [[Rohrsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:StMargaretha Rollshausen.jpg|center|128px]] | [[Rollshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rollwitz-Sammlung Duncker (5413492).jpg|center|128px]] | [[Rollwitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jt germany gross weeden sierksrade luebecker wappenstein.JPG|center|128px]] | [[Rondeshagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Church of Rosche 2.jpg|center|128px]] | [[Rosche]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:StJohannis Rosdorf.jpg|center|128px]] | [[Rosdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Wotersen Schlossteich - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Roseburg (Slesvig-Holsten)|Roseburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rossin Kirche Südwest Feldsteinmauer.JPG|center|128px]] | [[Rossin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rossow-Kirche-IMG 1223.JPG|center|128px]] | [[Rossow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rothemühl-01-12-2009-20.jpg|center|128px]] | [[Rothemühl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Rothenklempenow.JPG|center|128px]] | [[Rothenklempenow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rott, LL v S.JPG|center|128px]] | [[Rott (Landkreis Landsberg)|Rott]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rubenow Nonnendorf Dorfstraße Scheune.JPG|center|128px]] | [[Rubenow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tegernbach Pfarrkirche Mariä Himmelfahrt.jpg|center|128px]] | [[Rudelzhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rugendorf 006.JPG|center|128px]] | [[Rugendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Schönböken in der Gemeinde Ruhwinkel. Heute Sitz der Zen-Vereinigung Deutschland..jpg|center|128px]] | [[Ruhwinkel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lausitz Luftsport- & Techniktage 2013-Hinflug by-RaBoe 0317.jpg|center|128px]] | [[Rullstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Winterlandschaft hinter Rumohr bei Schierensee (Kiel 39.895).jpg|center|128px]] | [[Rumohr]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahme Ruppichteroth.JPG|center|128px]] | [[Ruppichteroth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rust, Kirche St. Peter in den Ketten.jpg|center|128px]] | [[Rust (Baden-Württemberg)|Rust]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Außen.jpg|center|128px]] | [[Rätzlingen (Niedersachsen)|Rätzlingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Saathain, Brandenburg, Germany - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Röderland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Röfingen St. Margareth 72.JPG|center|128px]] | [[Röfingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Mariabrunn-07.jpg|center|128px]] | [[Röhrmoos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Röllbach Rathaus und Kirche.JPG|center|128px]] | [[Röllbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:RatzeburgerSeeRoemnitzerMuehle.jpg|center|128px]] | [[Römnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Römstedt.jpg|center|128px]] | [[Römstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St. Mauritius Röttenbach.JPG|center|128px]] | [[Röttenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rückersdorf 001.JPG|center|128px]] | [[Rückersdorf (Niederlausitz)|Rückersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ottilia-Kirche Ruedenau 01.jpg|center|128px]] | [[Rüdenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1499928|Gemarkung]]'' |- | [[Fil:Rüdershausen St. Andreas 01.jpg|center|128px]] | [[Rüdershausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Höltenklinken 01.jpg|center|128px]] | [[Rümpel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kath. Pfarrkirche Saal a d Donau Landkreis Kelheim Niederbayern.JPG|center|128px]] | [[Saal an der Donau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Andreaskirche Sahms.jpg|center|128px]] | [[Sahms]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Salem RZ Kirche 2011-07-10 035.JPG|center|128px]] | [[Salem (Lauenburg)|Salem]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sallgast 001.JPG|center|128px]] | [[Sallgast]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Samtens Kirche.jpg|center|128px]] | [[Samtens]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirchplatz Sand am Main.jpg|center|128px]] | [[Sand am Main]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sandbostel140112 004.jpg|center|128px]] | [[Sandbostel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:MarienkircheSandesneben01.JPG|center|128px]] | [[Sandesneben]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-327.jpg|center|128px]] | [[Sankt Annen (Dithmarschen)|Sankt Annen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Margarethen (Holstein).JPG|center|128px]] | [[Sankt Margarethen (Holsten)|Sankt Margarethen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Michaelisdonn Marsch und Geest rework.jpg|center|128px]] | [[Sankt Michaelisdonn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Riedlhütteblick.JPG|center|128px]] | [[Sankt Oswald-Riedlhütte]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sankt wolfgang von westen.jpg|center|128px]] | [[Sankt Wolfgang]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Sarlhusen, Eiche zum Gedenken am Kaiser Wilhelm I NIK 0229.JPG|center|128px]] | [[Sarlhusen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wusseken Kiessee.jpg|center|128px]] | [[Sarnow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Trantow.JPG|center|128px]] | [[Sassen-Trantow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Neudorf Platendorf Dorfstrasse.jpg|center|128px]] | [[Sassenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Arget-3.jpg|center|128px]] | [[Sauerlach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Saulgrub 2008-CC-BY-SA SYNTAXYS-Achim-Lammerts.jpg|center|128px]] | [[Saulgrub]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Das Gutshaus - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Savstrup (Sydslesvig)|Savstrup]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schafstedt, Hauptstr. 7.jpg|center|128px]] | [[Schafstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wegkapelle Schalkham.JPG|center|128px]] | [[Schalkham]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lausitz Luftsport- & Techniktage 2013-Hinflug by-RaBoe 0304.jpg|center|128px]] | [[Scharnebeck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gut brodau 12.jpg|center|128px]] | [[Schashagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Scheeßel - Sankt Lukas-Gerichtslinde 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Scheeßel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schellerten 039.jpg|center|128px]] | [[Schellerten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schellhorn - Kapelle Sophienhof - S.JPG|center|128px]] | [[Schellhorn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bonifatius-Kirche Schenefeld, Kreis Steinburg.JPG|center|128px]] | [[Schenefeld (Kreis Steinburg)|Schenefeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Langensallach 2012-03-20.JPG|center|128px]] | [[Schernfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Scheuring v O.JPG|center|128px]] | [[Scheuring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schierensee im Winter.jpg|center|128px]] | [[Schierensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schilda (Brandenburg), Landschaft.jpg|center|128px]] | [[Schilda (Brandenburg)|Schilda]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Heilig-Geist-Kirche Bokhorst - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Schillsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gut Rosenkrantz.jpg|center|128px]] | [[Schinkel (kommune)|Schinkel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2021 Schirmitz 01.jpg|center|128px]] | [[Schirmitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick über Schkopau 2.jpg|center|128px]] | [[Schkopau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dreifaltigkeitskapelle 2 - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Schlammersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schlaubetal Bremsdorf 001.jpg|center|128px]] | [[Schlaubetal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Schule Schlesen2009.jpg|center|128px]] | [[Schlesen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rochuskirche schlichting 2020-08-10 8.jpg|center|128px]] | [[Schlichting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schlotfeld Dorfstrasse.jpg|center|128px]] | [[Schlotfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schmalensee Blick zum Ort.JPG|center|128px]] | [[Schmalensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schmalfelder Königsbrücke, 2017b.jpg|center|128px]] | [[Schmalfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Meilenstein Schmalstede.jpg|center|128px]] | [[Schmalstede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorftreffpunkt, Schmatzin, Deutschland.jpeg|center|128px]] | [[Schmatzin]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schmilau-Kapelle.JPG|center|128px]] | [[Schmilau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schnakenbek Kapelle.JPG|center|128px]] | [[Schnakenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Beikheim-Altes-Schulhaus.jpg|center|128px]] | [[Schneckenlohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Scholen (Niedersachsen) IMGP4389 smial wp.jpg|center|128px]] | [[Scholen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schondorf Fischerhuetten.jpg|center|128px]] | [[Schondorf am Ammersee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:2009-08-16-carinhall-by-RalfR-3.jpg|center|128px]] | [[Schorfheide (kommune)|Schorfheide]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schraden kirche.JPG|center|128px]] | [[Schraden (Gemeinde)|Schraden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marienkapelle Schretstaken.jpg|center|128px]] | [[Schretstaken]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schrum bauernhaus.jpg|center|128px]] | [[Schrum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schwabhausen Rathaus 0457.jpg|center|128px]] | [[Schwabhausen (Bayern)|Schwabhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Apfelbichel-bjs110704-02.jpg|center|128px]] | [[Schwaigen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schwarme Kirche.jpg|center|128px]] | [[Schwarme]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Schwarmstedt IMG 6196.jpg|center|128px]] | [[Schwarmstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Strandsee Marzkamp (Schwartbuck, Krs. Plön), Biotop, Bild 2.jpg|center|128px]] | [[Schwartbuck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schwarzenbach St Antonius 29 12 2015.JPG|center|128px]] | [[Schwarzenbach (Oberpfalz)|Schwarzenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dreifaltigkeitskirche Krusendorf2009.jpg|center|128px]] | [[Schwedeneck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Klaashensche Mühle in Schweindorf 02.jpg|center|128px]] | [[Schweindorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kreuzkirche Schweringen IMG 0040.jpg|center|128px]] | [[Schweringen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Stadorf - Bauernhaus und Freiwillige Feuerwehr.jpg|center|128px]] | [[Schwienau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schwifting v S.jpg|center|128px]] | [[Schwifting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss Schwindegg von Nordwesten.jpg|center|128px]] | [[Schwindegg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kriegerdenkmal Schwissel.1.ajb.jpg|center|128px]] | [[Schwissel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schaeftlarn Südansicht.JPG|center|128px]] | [[Schäftlarn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schoenberg-kaindl.jpg|center|128px]] | [[Schönberg (Oberbayern)|Schönberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Schoenborn NL.jpg|center|128px]] | [[Schönborn (Niederlausitz)|Schönborn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:17-03-14-Dorfkirche Schönefeld RalfR-RR7 8146.jpg|center|128px]] | [[Schönefeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schönewörde Eingang.jpg|center|128px]] | [[Schönewörde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schöngeising Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Schöngeising]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Schönwalde Südostansicht August 2019.jpg|center|128px]] | [[Schönwalde (Vorpommern)|Schönwalde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schönwalde 4.jpg|center|128px]] | [[Schönwalde am Bungsberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schülldorf 02.jpg|center|128px]] | [[Schülldorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-348.jpg|center|128px]] | [[Schülp (Dithmarschen)|Schülp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Lotsenstation Nübbel (Color).tif|center|128px]] | [[Schülp b. Rendsburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:NDS 31030616 Bahnhofstraße 8.jpg|center|128px]] | [[Seedorf (Niedersachsen)|Seedorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Castle in Seedorf (Lauenburg).JPG|center|128px]] | [[Seedorf (Lauenburg)|Seedorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hornburg (Seegebiet Mansfelder Land), Blick zur Dorfkirche.jpg|center|128px]] | [[Seegebiet Mansfelder Land]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Seehausen Staffelsee.JPG|center|128px]] | [[Seehausen am Staffelsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Seester Gr-Sonnendeich 17.jpg|center|128px]] | [[Seester]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Seestermühe Dorfstraße 16 01.JPG|center|128px]] | [[Seestermühe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Seggebruch.jpg|center|128px]] | [[Seggebruch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Segnitz-Ev-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Segnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sehlen wikipedia.jpg|center|128px]] | [[Sehlen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Selent, Kirche St. Servatius und Friedhof.jpg|center|128px]] | [[Selent]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eitzte Wassermühle.jpg|center|128px]] | [[Selsingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sengenthal NM 002.JPG|center|128px]] | [[Sengenthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Seubersdorf Oberpfalz NM 002.JPG|center|128px]] | [[Seubersdorf in der Oberpfalz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Seukendorf Farrnbachtal 001.JPG|center|128px]] | [[Seukendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wohnhaus Winkelstraße 1 zu Seulingen im Eichsfeld, Landkreis Göttingen.jpg|center|128px]] | [[Seulingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:2010-03-05-Sibbesse13.jpg|center|128px]] | [[Sibbesse]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Siebenbaeumen Kirche 2010-05-21 002.jpg|center|128px]] | [[Siebenbäumen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Siebeneichen Elbe-Lübeck Kanal.jpg|center|128px]] | [[Siebeneichen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Siegelsbach-mitte.jpg|center|128px]] | [[Siegelsbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Fleischgaffel P2180054.JPG|center|128px]] | [[Siek (Holsten)|Siek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Niederstaufen, kerk foto2 2009-05-31 16.59.JPG|center|128px]] | [[Sigmarszell]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2013-09 by-RaBoe 142.jpg|center|128px]] | [[Sild Kommune]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Auernhofen Heiligkreuz und St. Blasius 005.jpg|center|128px]] | [[Simmershofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-305.jpg|center|128px]] | [[Simonsberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sittensen - Friedhofskapelle.jpg|center|128px]] | [[Sittensen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St. Marien-Kirche Kahleby IMGP3444 smial wp.jpg|center|128px]] | [[Skålby]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Scheggerott Dorfstr 19 3516.jpg|center|128px]] | [[Skæggerød]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Raven, St Martins Kirche.jpg|center|128px]] | [[Soderstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Solnhofen 01.jpg|center|128px]] | [[Solnhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Chapel of Muessingen2.jpg|center|128px]] | [[Soltendieck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sommerach 01.jpg|center|128px]] | [[Sommerach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grönland.jpg|center|128px]] | [[Sommerland (Kreis Steinburg)|Sommerland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sonnefeld-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Sonnefeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sophienhamm - Dorfstraße-Gemeindehaus 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Sophienhamm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wassermühle Stuckenborstel.JPG|center|128px]] | [[Sottrum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Spardorf Ziegelei 004.JPG|center|128px]] | [[Spardorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waltersberg, die Sankt Vitus Kirche Bdm foto1 2012-08-16 12.42.jpg|center|128px]] | [[Spatzenhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stmatthaeus rodenkirchen stadland 2.jpg|center|128px]] | [[Stadland]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Fresenhagen rio reiser-wohnhaus.jpg|center|128px]] | [[Stadum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche, Pfarrkirche in Staffhorst.jpg|center|128px]] | [[Staffhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Stahnsdorf town hall.JPG|center|128px]] | [[Stahnsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stakendorf, Haus Strandweg 1.jpg|center|128px]] | [[Stakendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stammham St. Stephanus Außen.jpg|center|128px]] | [[Stammham (bei Ingolstadt)|Stammham]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stapelfeld P2180050.JPG|center|128px]] | [[Stapelfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ickelsbachtal.JPG|center|128px]] | [[Staufenberg (Niedersachsen)|Staufenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:ÖPNVTrollebüll.jpg|center|128px]] | [[Stedesand]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Aegidien-Kirche in Stedesdorf 236.jpg|center|128px]] | [[Stedesdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Steimbkeo1.jpg|center|128px]] | [[Steimbke]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Stein, Blick von der Mole nach Strande.jpg|center|128px]] | [[Stein (Probstei)|Stein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Steinbach am Wald - Rathaus 2.jpg|center|128px]] | [[Steinbach am Wald]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:RK 0609 08019 Eichede Kirche.jpg|center|128px]] | [[Steinburg (Stormarn)|Steinburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Steinfeld, Kath. Pfarrkirche Mariä Himmelfahrt und St. Bartholomäus-001.jpg|center|128px]] | [[Steinfeld (Unterfranken)|Steinfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Steinheim am Albuch Wäldlesfels (2).jpg|center|128px]] | [[Steinheim am Albuch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Steinhorst.JPG|center|128px]] | [[Steinhorst (Lauenburg)|Steinhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Georgs-Kirche (Steinhorst) IMG 9694.jpg|center|128px]] | [[Steinhorst (Niedersachsen)|Steinhorst]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Muenchner Str. 28 St. Gallus Steinhoering-1.jpg|center|128px]] | [[Steinhöring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[landsby]] |- | [[Fil:Steinkirchen.JPG|center|128px]] | [[Steinkirchen (Oberbayern)|Steinkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stelle wittenwurth getreidefelder.jpg|center|128px]] | [[Stelle-Wittenwurth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Grundschule Steinfeld.JPG|center|128px]] | [[Stenfelt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kogel RZ Gutshaus 2011-07-16 032.JPG|center|128px]] | [[Sterley]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stettfeld-Museum.jpg|center|128px]] | [[Stettfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stiefenhofen winter gruenten.jpg|center|128px]] | [[Stiefenhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stockelsdorf - Kirche.JPG|center|128px]] | [[Stockelsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |- | [[Fil:Stockheim-Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Stockheim (Oberfranken)|Stockheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gutshaus Stockseehof.jpg|center|128px]] | [[Stocksee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Stoetze3.jpg|center|128px]] | [[Stoetze]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kräuterpark Stolpe Innenhof.JPG|center|128px]] | [[Stolpe (Holsten)|Stolpe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Freihof Stolzenau.jpg|center|128px]] | [[Stolzenau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Straubenhardt - Wappenstein 2006-07-02.jpg|center|128px]] | [[Straubenhardt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Strasslach-1.jpg|center|128px]] | [[Straßlach-Dingharting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfstraße 26 Strukdorf.jpg|center|128px]] | [[Strukdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hirtenkarte in Struvenhütten 01.JPG|center|128px]] | [[Struvenhütten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Struebbel bauernhaus.JPG|center|128px]] | [[Strübbel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bockwindmühle in Wenden (Stöckse).jpg|center|128px]] | [[Stöckse]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Störkathen, Teich NIK 2861.jpg|center|128px]] | [[Störkathen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:StoernsteinBahnhof.JPG|center|128px]] | [[Störnstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.-Remigius-Kirche in Suderburg IMG 5618.jpg|center|128px]] | [[Suderburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sudwalde KIrche von W.jpg|center|128px]] | [[Sudwalde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Baumgartner Sulzemoos.jpg|center|128px]] | [[Sulzemoos]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick in Kreuzriehe (Suthfeld) IMG 7672.jpg|center|128px]] | [[Suthfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Swisttal Rathaus Rathausstraße 115 (02).png|center|128px]] | [[Swisttal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Suederende 26-29.jpg|center|128px]] | [[Syderende]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altenberg St. Johannes Evangelist 359.JPG|center|128px]] | [[Syrgenstein]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Jacobsenhaus Haubarg.jpg|center|128px]] | [[Sæd (Stabelholm)|Sæd]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Soehlde Windmuehle.jpg|center|128px]] | [[Söhlde]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:DobbelnSchöningenVomHeeseberg.jpg|center|128px]] | [[Söllingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Sören Alte Dorfstrasse 25 1.JPG|center|128px]] | [[Sören (Holstein)|Sören]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Süderau Kremperau April-2010 SL273733.jpg|center|128px]] | [[Süderau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Suederdeich haus hinter dem klesch.jpg|center|128px]] | [[Süderdeich]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wam heiligenthal ns P7210015.JPG|center|128px]] | [[Südergellersen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-399.jpg|center|128px]] | [[Süderhastedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Suelfeld - Am alten Alsterkanal.jpg|center|128px]] | [[Sülfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Osterweddingen Rathaus.jpg|center|128px]] | [[Sülzetal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Süpplingen Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Süpplingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Süpplingenburg Kirche.jpg|center|128px]] | [[Süpplingenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Suesel Feldsteinkirche SW.JPG|center|128px]] | [[Süsel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:BW-talheim-obereburg.jpg|center|128px]] | [[Talheim (Heilbronn)|Talheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wulksfelde - Gut Wulkdsfelde.jpg|center|128px]] | [[Tangstedt (Stormarn)|Tangstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein Pinnau Wulfsmuehle 2012 01.jpg|center|128px]] | [[Tangstedt (Kreis Pinneberg)|Tangstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Alte Pfarrhof.jpg|center|128px]] | [[Tapfheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Doerpplatz, Tarbek, Kreis Segeberg.jpg|center|128px]] | [[Tarbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:FockeMuseum-05.jpg|center|128px]] | [[Tarmstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Nordenskirker Tating01.jpg|center|128px]] | [[Tating]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Taufkirchen-st-johannes.jpg|center|128px]] | [[Taufkirchen (München)|Taufkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:08-08-10+15-23-44+Taufkirchen (Vils), Wasserschloss.JPG|center|128px]] | [[Taufkirchen (Vils)|Taufkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche St. Jakobus Taufkirchen.JPG|center|128px]] | [[Taufkirchen (Landkreis Mühldorf am Inn)|Taufkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Techelsdorf Alter Schulweg 15-17 2624.jpg|center|128px]] | [[Techelsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tellingstedt kirche.jpg|center|128px]] | [[Tellingstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Teugn Maria Himmelfahrt.JPG|center|128px]] | [[Teugn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:TeutschenthalViti.jpg|center|128px]] | [[Teutschenthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Segelflug Geratshofen - Thaining, LL OZ.jpg|center|128px]] | [[Thaining]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Theisseil Gemeinde Landkreis Neustadt an der Waldnaab.png|center|128px]] | [[Theisseil]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Obertheres.JPG|center|128px]] | [[Theres]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftbild Klein Zicker (2011-05-21).jpg|center|128px]] | [[Thiessow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q1021711|badeby]]''<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Thomasburger kirche.JPG|center|128px]] | [[Thomasburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Thurmansbang.JPG|center|128px]] | [[Thurmansbang]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tiefenbach-Ast Hauptstraße 128 - Kirche 2014.jpg|center|128px]] | [[Tiefenbach (bei Landshut)|Tiefenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eiderinsel Tielenhemme (49694589382).jpg|center|128px]] | [[Tielenhemme]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:D-SH-NF-Tinningstedt - Ortsschild.jpg|center|128px]] | [[Tinningsted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:27419 Tiste, Germany - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Tiste]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Todenbuettel Kirche.JPG|center|128px]] | [[Todenbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Todendorf MZH Sportplatz.jpg|center|128px]] | [[Todendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:GTH Bahnhof Gräfentonna.JPG|center|128px]] | [[Tonna]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tosterglope - Ortseingang.jpg|center|128px]] | [[Tosterglope]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Burkhardsreuth0506.jpg|center|128px]] | [[Trabitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Train Wasserschloss.JPG|center|128px]] | [[Train (Niederbayern)|Train]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Train St Michael.JPG|center|128px]] | [[Traitsching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Friedenkirche-Trappenkamp06.jpg|center|128px]] | [[Trappenkamp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hans-Böckler-Straße 6 (Trautskirchen) 01.jpg|center|128px]] | [[Trautskirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Herrenhaus Nütschau-msu-1346-.jpg|center|128px]] | [[Travenbrück]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Traventhal Markt.JPG|center|128px]] | [[Traventhal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Trebgast Kirche.JPG|center|128px]] | [[Trebgast]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kriegerdenkmal Tremsbüttel.jpg|center|128px]] | [[Tremsbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windturbines trennewurth.jpg|center|128px]] | [[Trennewurth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Gutshaus Venz.jpg|center|128px]] | [[Trent (Rügen)|Trent]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Trogen 20210825 HOF04551 RAW-Export 20220503002569cens Kopie.jpg|center|128px]] | [[Trogen (Oberfranken)|Trogen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hauptstraße Tröbitz.jpg|center|128px]] | [[Tröbitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rathaus Tuchenbach - geo.hlipp.de - 41845.jpg|center|128px]] | [[Tuchenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Thumby Strasse.jpg|center|128px]] | [[Tumby]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tutow Kirche.JPG|center|128px]] | [[Tutow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kupferbach Toepen.jpg|center|128px]] | [[Töpen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2013-09 by-RaBoe 059.jpg|center|128px]] | [[Tømlaus Kog]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Tülau Kirche.JPG|center|128px]] | [[Tülau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Türkenfeld Schloss.jpg|center|128px]] | [[Türkenfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Uffing2.JPG|center|128px]] | [[Uffing am Staffelsee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Doki waase.jpg|center|128px]] | [[Ummanz (kommune)|Ummanz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aerial image of the Schloss Unterdießen (view from the southeast).jpg|center|128px]] | [[Unterdießen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Untereisesheim-rathaus.JPG|center|128px]] | [[Untereisesheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:M-Isar-K-Unterföhring02.jpg|center|128px]] | [[Unterföhring]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Unterhaching - Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Unterhaching]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Untermeitingen - Kirche v SO.JPG|center|128px]] | [[Untermeitingen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Untermerzbach Luftbild-20230916-RM-161233.jpg|center|128px]] | [[Untermerzbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Andreas, Grünthal.jpeg|center|128px]] | [[Unterreit]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Unterroth Pfarrkirche.jpg|center|128px]] | [[Unterroth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Untersteinach St. Oswald.jpg|center|128px]] | [[Untersteinach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:ChurchHollen.JPG|center|128px]] | [[Uplengen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Ursberg St. Johannes Evangelist und Petrus 132.JPG|center|128px]] | [[Ursberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ustersbach StFridolin aS1.jpg|center|128px]] | [[Ustersbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:UtarpSchule.jpg|center|128px]] | [[Utarp]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Uttenreuth Gasthaus Schwarzer Adler 001.JPG|center|128px]] | [[Uttenreuth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Vaalermoor, Ehrenmal NIK 4619.JPG|center|128px]] | [[Vaalermoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Marien-Kirche in Varrel.jpg|center|128px]] | [[Varrel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:2008-05-14 Zenn bei Retzelfembach.jpg|center|128px]] | [[Veitsbronn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Velpke Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Velpke]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ortsschild von Wees bei Blocksberg (Flensburg), Bild 01.JPG|center|128px]] | [[Ves]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wester-Ohrstedt 02.jpg|center|128px]] | [[Vester Ørsted]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Westerholz Bohlenscheune Giebel.jpg|center|128px]] | [[Vesterskov (Sydslesvig)|Vesterskov]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vierden.jpg|center|128px]] | [[Vierden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Alarmposten3.jpg|center|128px]] | [[Viereck (Vorpommern)|Viereck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vierkirchen, Landkreis Dachau, Deutschland, Rathaus.JPG|center|128px]] | [[Vierkirchen (Oberbayern)|Vierkirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vilgertshofen - Mundraching - Kirche v O, Sommer.JPG|center|128px]] | [[Vilgertshofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vilsheim Kapfing.jpg|center|128px]] | [[Vilsheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Volkenschwand Kath. Pfarrkirche St. Ägidius.jpg|center|128px]] | [[Volkenschwand]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Volsemenhusen, Germany - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Volsemenhusen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St Katharina Voltlage 3.jpg|center|128px]] | [[Voltlage]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kapelle Vordorf.jpg|center|128px]] | [[Vordorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Völschow Kirche mit Friedhofsportal.JPG|center|128px]] | [[Völschow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waake1.jpg|center|128px]] | [[Waake]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Burg-Gudenau-004.jpg|center|128px]] | [[Wachtberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wackenikirik.JPG|center|128px]] | [[Wacken (by)|Wacken]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Greifswald Wackerow vom-Turm-des-Doms-St.-Nikolai-aus-gesehen April-2009 SL272426.JPG|center|128px]] | [[Wackerow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:P1010014 Abtei Liesborn.JPG|center|128px]] | [[Wadersloh]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wagenhoff Sannerville.jpg|center|128px]] | [[Wagenhoff]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Gut Wahlstorf.jpg|center|128px]] | [[Wahlstorf (Holsten)|Wahlstorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waidhofen.jpg|center|128px]] | [[Waidhofen (Bayern)|Waidhofen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Walkenried-Zisterzienserkloster 2011 börste.jpg|center|128px]] | [[Walkenried]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Dorfschule Wallen 2020-08-10 3.jpg|center|128px]] | [[Wallen (Dithmarschen)|Wallen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bodenstein (Wallmoden) - Kirche 2013-02-14.jpg|center|128px]] | [[Wallmoden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>[[Kvarter (by)|bykvarter]] |- | [[Fil:Kirche Walpertskirchen-01.JPG|center|128px]] | [[Walpertskirchen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Waltenhausen Blick von Nordwesten.jpg|center|128px]] | [[Waltenhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Walting im Landkreis Eichstätt.jpg|center|128px]] | [[Walting]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche St Petrus Schweinersdorf.JPG|center|128px]] | [[Wang (Bayern)|Wang]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Linnenkamp.jpg|center|128px]] | [[Wangelnstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wangels - Hansuehn - Kirche.JPG|center|128px]] | [[Wangels]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bahnhof Wankendorf.jpg|center|128px]] | [[Wankendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Burghof Warberg.jpg|center|128px]] | [[Warberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wardenburg marienkirche.jpg|center|128px]] | [[Wardenburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Altmühlendorf Hauptstrasse 1 1.JPG|center|128px]] | [[Warder (Kreis Rendsburg-Eckernförde)|Warder]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Warmsener Kirche.jpg|center|128px]] | [[Warmsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Warringholz, Naturdenkmal NIK 6606.JPG|center|128px]] | [[Warringholz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:AlteSchule Wasbuettel.jpg|center|128px]] | [[Wasbüttel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wattenbek Dorfstr 16 4064.jpg|center|128px]] | [[Wattenbek]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wassermühle Weddelbrook 1.JPG|center|128px]] | [[Weddelbrook]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St. Andreas Kirche weddingstedt 2020-08-09 5.jpg|center|128px]] | [[Weddingstedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ehemalige Gaststätte "Oase", bei Steinbek - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Weede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsblick Wehrbleck.jpg|center|128px]] | [[Wehrbleck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche in Weichering.JPG|center|128px]] | [[Weichering]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Aufhausen Hauptstr18 Filialkirche St Stephan 001 201506 209.JPG|center|128px]] | [[Weichs]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Reusch St. Marien 001.jpg|center|128px]] | [[Weigenheim]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kamine Weiherhammer.JPG|center|128px]] | [[Weiherhammer]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pfarrkirche Weihmichl.JPG|center|128px]] | [[Weihmichl]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weil, LL - Pestenacker v SO.JPG|center|128px]] | [[Weil (Oberbayern)|Weil]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Vexierkapelle St. Nikolaus bei Reifenberg (2020).jpg|center|128px]] | [[Weilersbach (Oberfranken)|Weilersbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weitenhagen Dorfkirche Südansicht.JPG|center|128px]] | [[Weitenhagen (ved Greifswald)|Weitenhagen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schloss-Tambach2.jpg|center|128px]] | [[Weitramsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weisdorf St.Maria.jpg|center|128px]] | [[Weißdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weißenohe Blick.JPG|center|128px]] | [[Weißenohe]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weißensberg St.Markus.JPG|center|128px]] | [[Weißensberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wendeburg Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Wendeburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Teilkapitulation – 040545.jpg|center|128px]] | [[Wendisch Evern]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Laboe - Blick vom Marineehrenmal in Richtung Osten (Stein, Wendtorfer Strand, Holm) (02-2).JPG|center|128px]] | [[Wendtorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weng, Kraftwerk Weng (Amperkanal).jpg|center|128px]] | [[Weng (Isar)|Weng]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hauptstraße Wennigsen, August 2011.jpg|center|128px]] | [[Wennigsen (Deister)|Wennigsen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Wentorf, 21465 Wentorf bei Hamburg, Germany - panoramio (10).jpg|center|128px]] | [[Wentorf bei Hamburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:St.-Nicolai-Kirche Werdum.jpg|center|128px]] | [[Werdum]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wesenberg, Klein Wesenberg, Trave aerial photograph.jpg|center|128px]] | [[Wesenberg (Holstein)|Wesenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wesendorf Kirche kath.jpg|center|128px]] | [[Wesendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Weste - Kirche 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Weste (Niedersachsen)|Weste]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Catharinenkirche Westensee.jpg|center|128px]] | [[Westensee (kommune)|Westensee]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Trenthorst04.JPG|center|128px]] | [[Westerau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:ChurchWesterholt.jpg|center|128px]] | [[Westerholt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Moordorf moortraktor.JPG|center|128px]] | [[Westermoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Westerrönfeld - Jakob-Rohwer-Straße + Jüdischer Friedhof 01 ies.jpg|center|128px]] | [[Westerrönfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Westfeld St Mariae Himmelfahrt.jpg|center|128px]] | [[Westfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche wetschen.jpg|center|128px]] | [[Wetschen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wettstetten pfarrhof.jpg|center|128px]] | [[Wettstetten]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weyarn St. Peter und Paul-5.jpg|center|128px]] | [[Weyarn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Weyhausen Kirche.JPG|center|128px]] | [[Weyhausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wiemersdoerp - 850 Johren.jpg|center|128px]] | [[Wiemersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wiesenbach, GZ - Unterwiesenbach - Kirche v SW 01.JPG|center|128px]] | [[Wiesenbach (Schwaben)|Wiesenbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wiesenbronn Rathaus 50513.jpg|center|128px]] | [[Wiesenbronn]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wiesenthau Schloss 2240088.jpg|center|128px]] | [[Wiesenthau]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wiesthal, St. Andreas Kapelle 1.jpg|center|128px]] | [[Wiesthal]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wietmarschen, Stiftskirche 1.jpg|center|128px]] | [[Wietmarschen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Wietzendorf Kirche 01.jpg|center|128px]] | [[Wietzendorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schloss Wildenberg Lkr Kelheim.JPG|center|128px]] | [[Wildenberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bundesarchiv Bild 183-57437-0001, Eröffnung eines Meliorationsprojekts.jpg|center|128px]] | [[Wilhelmsburg (Vorpommern)|Wilhelmsburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wilhelmsdorf-von-Buirette-Str.-2.jpg|center|128px]] | [[Wilhelmsdorf (Mittelfranken)|Wilhelmsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hof in Willenscharen.jpg|center|128px]] | [[Willenscharen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windach Pfetten-Füll-Platz3 Kirche St Peter&Paul 001 201503 584.JPG|center|128px]] | [[Windach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Windbergen heilig kreuz kirche2.jpg|center|128px]] | [[Windbergen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Panorama Rosbach.jpg|center|128px]] | [[Windeck]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rechbergreuthen St. Nikolaus.JPG|center|128px]] | [[Winterbach (Schwaben)|Winterbach]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kriegerdenkmal Wisch.jpg|center|128px]] | [[Wisch (Holsten)|Wisch]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Wittorf.jpg|center|128px]] | [[Wittorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Witzeeze - Kapelle Ostern Primavera 2018 Capella de Caterina.jpg|center|128px]] | [[Witzeeze]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wohltorf-Bahnhof-1.jpg|center|128px]] | [[Wohltorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kapelle Wohnste.jpg|center|128px]] | [[Wohnste]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:St.Jakobus-Oberhaindlfing.jpg|center|128px]] | [[Wolfersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wollbrandshausen St. Georg 01.jpg|center|128px]] | [[Wollbrandshausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:StMarien Wollershausen 03.jpg|center|128px]] | [[Wollershausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wolsdorf Kirche St. Joseph.jpg|center|128px]] | [[Wolsdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Woltersdorf Am Windberg 3.JPG|center|128px]] | [[Woltersdorf (Lauenburg)|Woltersdorf]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wonfurt Kirche.jpg|center|128px]] | [[Wonfurt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Haus im Schluh.jpg|center|128px]] | [[Worpswede]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q1307779|integrated municipality]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Worth Kirche.JPG|center|128px]] | [[Worth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wrangelsburg Herrenhaus Parkseite.jpg|center|128px]] | [[Wrangelsburg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wrestedt - Großsteingrab Kahlstorf 02 ies.jpg|center|128px]] | [[Wrestedt]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Wriedel - Ortsmitte.jpg|center|128px]] | [[Wriedel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Stellau Kirche 1.jpg|center|128px]] | [[Wrist]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Eiderbrücke Lexfähre.JPG|center|128px]] | [[Wrohm]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Schleswig-Holstein, Wulfsmoor, Naturdenkmal NIK 8345.JPG|center|128px]] | [[Wulfsmoor]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Oder wulften.PNG|center|128px]] | [[Wulften am Harz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Kirche Wurmsham.JPG|center|128px]] | [[Wurmsham]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wusterhusen Kirche 2017-05-20.jpg|center|128px]] | [[Wusterhusen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Woehrden Windmuehle Germania-02.jpg|center|128px]] | [[Wöhrden]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KircheBergkirchen.jpg|center|128px]] | [[Wölpinghausen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Woernitz-DSC04794.JPG|center|128px]] | [[Wörnitz (kommune)|Wörnitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche und Pfarrhaus in Wörth Lk Erding.jpg|center|128px]] | [[Wörth (Landkreis Erding)|Wörth]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wörth-an-der-Isar-Kirche-Sankt-Laurentius.jpg|center|128px]] | [[Wörth an der Isar]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wüstenrot - Ortskern - Ansicht von NNW (2).jpg|center|128px]] | [[Wüstenrot]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Blick auf Zaberfeld vom Spitzenberg - Juni 2022.jpg|center|128px]] | [[Zaberfeld]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Zangberg.jpg|center|128px]] | [[Zangberg]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kirche Zarpen.jpg|center|128px]] | [[Zarpen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Wehrland-Kirche-140330-001.JPG|center|128px]] | [[Zemitz]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Rutteler Mühle.jpg|center|128px]] | [[Zetel]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:ChurchZiethen08.JPG|center|128px]] | [[Ziethen (Lauenburg)|Ziethen]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zirchow Nord Thurbruch.jpg|center|128px]] | [[Zirchow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zirkow, Kirche St. Johannis.jpg|center|128px]] | [[Zirkow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Zolling Dorfplatz 2015.jpg|center|128px]] | [[Zolling]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ortsbild Zorneding.jpg|center|128px]] | [[Zorneding]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Züssow-Agrarmuseum-0406s-71.JPG|center|128px]] | [[Züssow]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Osterhever Kirche 1.jpg|center|128px]] | [[Østerhever]] | ''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == kredsby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bad toelz.jpg|center|128px]] | [[Bad Tölz]] | ''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[kurby]] |- | [[Fil:Starnberg, HB-06.jpg|center|128px]] | [[Starnberg]] | ''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:20-07-06-Stralsund-Innenstadt-RalfR-100-0613.jpg|center|128px]] | [[Stralsund]] | ''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Verden, Große Straße.jpg|center|128px]] | [[Verden (Aller)|Verden]] | ''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |} == krig == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Birao burnt down.jpg|center|128px]] | [[Centralafrikanske krig]] | [[krig]] |- | [[Fil:Valdemar Atterdag indtager Visby (9291726976).jpg|center|128px]] | [[Dansk-hanseatiske krig (1361–1370)]] | [[krig]] |- | [[Fil:English Ships and the Spanish Armada, August 1588 RMG BHC0262.jpg|center|128px]] | [[Den engelsk-spanske krig (1585-1604)]] | [[krig]] |- | [[Fil:Русско-турецкая война 1568.jpg|center|128px]] | [[Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570)]] | [[krig]] |- | [[Fil:Théatre de la Guerre en Finlande - 1742.jpg|center|128px]] | [[Den russisk-svenske krig (1741-1743)|Russisk-svenske krig]] | [[krig]] |- | [[Fil:Yom Kippur War. XXXVI.jpg|center|128px]] | [[Yom Kippur-krigen]] | [[krig]] |} == kurby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:BadGrund01s.jpg|center|128px]] | [[Bad Grund]] | [[kurby]]<br/>''[[:d:Q1307779|integrated municipality]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:2021-10-24 Malente (151), Restaurant "BootsHaus" an der Dieksee-Promenade.jpg|center|128px]] | [[Malente]] | [[kurby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q135746948|Stadtrandkern II. Ordnung]]'' |} == landkommune i Estland == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Alutaguse forests.jpg|center|128px]] | [[Alutaguse vald|Alutaguse landkommune]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Anija vallavalitsus.IMG 20190904 160417.jpg|center|128px]] | [[Anija vald]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Mustvee city halla.jpg|center|128px]] | [[Mustvee vald|Mustvee landkommune]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Suure-Jaani Vabadussõja mälestussammas 2018.jpg|center|128px]] | [[Põhja-Sakala kommune]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Valtu mõisa -Puraviku- tuuleveski.jpg|center|128px]] | [[Rapla vald|Rapla landkommune]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Viimsi.jpg|center|128px]] | [[Viimsi vald|Viimsi landkommune]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |- | [[Fil:Kiltsi mõisa peahoone 16079 (3).jpg|center|128px]] | [[Väike-Maarja vald]] | ''[[:d:Q28122896|landkommune i Estland]]'' |} == landsby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:07-08-29-h2 Bedsted kirke (Tønder).jpg|center|128px]] | [[Bedsted Mark]] | [[landsby]] |- | [[Fil:Gribow-Gutshaus-0807k.JPG|center|128px]] | [[Gribow]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Pätschow-Gutshaus-0801i-019.JPG|center|128px]] | [[Groß Polzin]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Kesselsdorf.jpg|center|128px]] | [[Kesselsdorf]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Klein Bünzow 07 57 15 590000.jpeg|center|128px]] | [[Klein Bünzow]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KrummesseKirche.jpg|center|128px]] | [[Krummesse]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Rubkow Südansicht.JPG|center|128px]] | [[Rubkow]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:EvKirche-Sandersdorf.jpg|center|128px]] | [[Sandersdorf]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Stolpe Wartislawkirche 01.jpg|center|128px]] | [[Stolpe an der Peene]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Søborgs våben.png|center|128px]] | [[Søborg (Gribskov Kommune)|Søborg]] | [[landsby]] |- | [[Fil:Zerrenthin-Kirche-Kirchturmspitze-IMG 1356.JPG|center|128px]] | [[Zerrenthin]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Altes Gutshaus in Ziethen.jpeg|center|128px]] | [[Ziethen (bei Anklam)|Ziethen]] | [[landsby]]<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |} == large district town == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Loesch.jpg|center|128px]] | [[Dinslaken]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[by]] |- | [[Fil:Wallanlagen blick recklinghauser tor.jpg|center|128px]] | [[Dorsten]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rathaus (Grevenbroich).JPG|center|128px]] | [[Grevenbroich]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Kerpen Schloss Loersfeld Wasserburg 02.jpg|center|128px]] | [[Kerpen]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rathaus Marl.jpg|center|128px]] | [[Marl]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ratingen.jpg|center|128px]] | [[Ratingen]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Stadtkirche Sankt Dionysus Rheine.jpg|center|128px]] | [[Rheine]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Sonnenuntergang - panoramio (38).jpg|center|128px]] | [[Troisdorf]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Forum Niederberg Velbert 03.JPG|center|128px]] | [[Velbert]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Wesel01.jpg|center|128px]] | [[Wesel]] | ''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[by]] |} == major regional center == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Rosenheim Hl.-Geist-2010.JPG|center|128px]] | [[Rosenheim]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q896881|average city]]'' |- | [[Fil:Salzgitter Stahlwerk.jpg|center|128px]] | [[Salzgitter]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85635929|urban district of Lower Saxony]]''<br/>''[[:d:Q1973416|type locality]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schweinfurt-017.jpg|center|128px]] | [[Schweinfurt]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q106517174|Option municipality]]'' |- | [[Fil:Straubinger Stadtbild.jpg|center|128px]] | [[Straubing]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Altes Rathaus Weiden 002.jpg|center|128px]] | [[Weiden in der Oberpfalz]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q22865|kreisfri stad i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Weilheim2.jpg|center|128px]] | [[Weilheim in Oberbayern]] | ''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |} == medium-sized district town == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Meckenheim 008x.jpg|center|128px]] | [[Meckenheim]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Neuruppin Anleger und Parzival asv2023-11.jpg|center|128px]] | [[Neuruppin]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Luelsdorf Burg1.jpg|center|128px]] | [[Niederkassel]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Porta.jpg|center|128px]] | [[Porta Westfalica]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:AltesRathausPulheim.jpg|center|128px]] | [[Pulheim]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[by]] |- | [[Fil:HVL 05-14 img 10 Speicher Aussicht.jpg|center|128px]] | [[Rathenow]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schloss Birlinghoven 2.jpg|center|128px]] | [[Sankt Augustin]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Niederlausitz Senftenberg 07-2015 img7 Markt.jpg|center|128px]] | [[Senftenberg]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Luftbild Siegburg.jpg|center|128px]] | [[Siegburg]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Burg Stolberg, Südseite, (5).JPG|center|128px]] | [[Stolberg]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:WetterFreiheitHarkortsee.jpg|center|128px]] | [[Wetter (Ruhr)]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:St katharina willich.jpg|center|128px]] | [[Willich]] | ''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |} == menneske == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Dutch gymnastics team at the 1908 Olympic Summer Games.jpg|center|128px]] | [[Abraham de Oliveira]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Histoire dOutremer-Yates Thompson 12-99v.jpg|center|128px]] | [[Ad-Din Zangi]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ahmed al-Haznawi 7-24-01 HQ.jpg|center|128px]] | [[Ahmed al-Haznawi]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Alan Mahon Gotham v Denver Mar 25 2026-20 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Alan Mahon]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Blitzers ceremony photo.jpg|center|128px]] | [[Alexandra Bøje]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Argentina v uruguay corner 1921.jpg|center|128px]] | [[Alfredo Foglino]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ali Steinlein.jpg|center|128px]] | [[Ali Steinlein]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Anders Sunesen.jpg|center|128px]] | [[Anders Sunesen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Andrejs Sipailo.jpg|center|128px]] | [[Andrejs Sipailo]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Anselmo Ramon 2026.jpg|center|128px]] | [[Anselmo Ramon]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Anton LaVey, 1959.jpg|center|128px]] | [[Anton LaVey]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Albert Joseph Moore - A Musician - Google Art Project.jpg|center|128px]] | [[Bakchylides]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Bart Verbruggen.png|center|128px]] | [[Bart Verbruggen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Beate Marcussen 2 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Beate Marcussen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:1912 British eights New College.JPG|center|128px]] | [[Beaufort Burdekin]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ben Brereton Díaz 25042026 (9).jpg|center|128px]] | [[Ben Brereton Díaz|Ben Brereton]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Benjamin Glazer September 1927.jpg|center|128px]] | [[Benjamin Glazer]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Chelsea 2 Everton 1 (37914918042).jpg|center|128px]] | [[Bjarne Goldbæk]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Publicity photo of Bodil Kjer in Elly Petersen (1944).jpg|center|128px]] | [[Bodil Kjer]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Andrew Robertson and Calvin Ramsay 04012026 (2).jpg|center|128px]] | [[Calvin Ramsay]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Eire 1960.jpg|center|128px]] | [[Charlie Hurley]] | [[menneske]] |- | [[Fil:AlexandraFFCL.jpg|center|128px]] | [[Christian Ludvig af Mecklenburg]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Historischer Friedhof mit Fürstengruft & Kapelle.jpg|center|128px]] | [[Christine Elisabeth af Slesvig-Holsten-Sønderborg]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Michael Ancher - Marie Dinesen ved stranden - 1909.jpg|center|128px]] | [[Christine Marie Dinesen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Clara Mateo.jpg|center|128px]] | [[Clara Matéo]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Francescoli fouled scotland.jpg|center|128px]] | [[David Narey]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Manchester United FC 1957.jpg|center|128px]] | [[David Pegg]] | [[menneske]] |- | [[Fil:2023-10-04 Fußball, Männer, UEFA Champions League, RB Leipzig - Manchester City FC 1DX 2658.jpg|center|128px]] | [[David Raum]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Dawn Fraser 1960b.jpg|center|128px]] | [[Dawn Fraser]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Eire 1960.jpg|center|128px]] | [[Dermot Curtis]] | [[menneske]] |- | [[Fil:FC Amsterdam tegen Go Ahead 1-2 v.l.n.r. doelman Spijkerman (GA), Wetzel (FCA) , Bestanddeelnr 929-0027.jpg|center|128px]] | [[Dwight Lodeweges]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ella Palis signs MHSC.png|center|128px]] | [[Ella Palis]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Emil Riis Jakobsen 11042026 (5).jpg|center|128px]] | [[Emil Riis Jakobsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Eric of Sweden (1339) seal 1905.jpg|center|128px]] | [[Erik Magnusson af Sverige]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Euller-wikipedia.png|center|128px]] | [[Euller]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Fareed Ali.jpg|center|128px]] | [[Fareed Al-Marzouqi]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Hessel Gerritsz - Malay Archipelago and Australia.jpg|center|128px]] | [[François Thijssen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Karl Volkers Prinz Friedrich Christian zu Schaumburg-Lippe zu Pferde 1910.jpg|center|128px]] | [[Friedrich Christian af Schaumburg-Lippe|Friedrich Christian zu Schaumburg-Lippe]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Fuad II of Egypt 1952.jpg|center|128px]] | [[Fuad 2. af Egypten]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Italia82.JPG|center|128px]] | [[Fulvio Collovati]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Gunnar Gjukeson.jpg|center|128px]] | [[Gundahar]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Emperor Hanzei.jpg|center|128px]] | [[Hanzei]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Garden of Tranquility - geograph.org.uk - 1005040.jpg|center|128px]] | [[Harold Shipman]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Hayato Ohtani & Kazuki Nisiya.jpg|center|128px]] | [[Hayato Otani]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Helen B. Taussig ©Lynn Gilbert.jpg|center|128px]] | [[Helen B. Taussig]] | [[menneske]] |- | [[Fil:TramsenKatyn1943.jpg|center|128px]] | [[Helge Tramsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Hiroki Higuchi & Ryu Kawakami 2025-06.jpg|center|128px]] | [[Hiroki Higuchi]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Honoya Shoji & Ryu Kawakami.jpg|center|128px]] | [[Honoya Shoji]] | [[menneske]] |- | [[Fil:HugoIIIdenario.jpg|center|128px]] | [[Hugo 3. af Cypern]] | [[menneske]] |- | [[Fil:2022-08-19 European Championships 2022 – Women's 200 Metres by Sandro Halank–021.jpg|center|128px]] | [[Ida Karstoft]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Islam Satpayev and Alexandra Le 2025 stamp of Kazakhstan.jpg|center|128px]] | [[Islam Satpajev]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Wilhelm Bendz, Interiør fra Amaliegade, ca. 1829.jpg|center|128px]] | [[Jacob Christian Bendz]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Marouane Zemmama 27-07-2014.jpg|center|128px]] | [[Jairo Morillas]] | [[menneske]] |- | [[Fil:HamKam Tromsø treningskamp 2022 (9).jpg|center|128px]] | [[Jakob Michelsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Wim van Til (rechts) stuit op doelman Möller, links Petur Petursson, Bestanddeelnr 930-5080.jpg|center|128px]] | [[Jan Möller|Janne Möller]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Jean-Pierre Melville (cropped).jpg|center|128px]] | [[Jean-Pierre Melville]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Jesper Bernt by Christian Ursilva.jpg|center|128px]] | [[Jesper Bernt]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Chelsea 4 Cardiff 1 (29844810307).jpg|center|128px]] | [[Joe Bennett]] | [[menneske]] |- | [[Fil:DK football1908.jpg|center|128px]] | [[Johannes Gandil]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Frem vs AB ca1940.jpg|center|128px]] | [[Johannes Pløger]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Feijenoord tegen FC Utrecht elftal Utrecht, Bestanddeelnr 923-7659.jpg|center|128px]] | [[John Steen Olsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Gianluca Pagliuca makes the save against Norway (Jostein Flo) in the 1994 World Cup (cropped).jpg|center|128px]] | [[Jostein Flo]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Carrete 79 (51161918236).jpg|center|128px]] | [[José Carrete]] | [[menneske]] |- | [[Fil:João Ferreira - Bigode.png|center|128px]] | [[Bigode|João Ferreira]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Equipo titular de la Real Sociedad en la temporada 1989-1990, con el exponsor de Niessen en la camiseta-1.jpg|center|128px]] | [[Juan Antonio Larrañaga]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Kaleb.jpg|center|128px]] | [[Kaleb af Aksum]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Hayato Ohtani & Kazuki Nisiya.jpg|center|128px]] | [[Kazuki Nishiya]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Sangho Woo & Keisuke Ouyama & Kauzki Nishiya.jpg|center|128px]] | [[Keisuke Oyama]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Kelsey Daugherty Brooklyn Dallas Apr 12 2026-164.jpg|center|128px]] | [[Kelsey Daugherty]] | [[menneske]] |- | [[Fil:UEFA EURO qualifiers Sweden vs Spain 20191015 52 (Ken Sema).jpg|center|128px]] | [[Ken Sema]] | [[menneske]] |- | [[Fil:After First New-year Commemoration of Provisional Government of the Republic of Korea (1st January 1920).jpg|center|128px]] | [[Kim Yong-Sik]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Knute Hansen - btv1b532141660.jpg|center|128px]] | [[Knute Hansen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Small Sigtrygg stone.jpg|center|128px]] | [[Sigtryg|Kong Sigtryg]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Portrait of Mrs Siddons as Constance in King John (4673471).jpg|center|128px]] | [[Konstance af Bretagne]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Príncipe Heredero Haakon Magnus 2025.jpg|center|128px]] | [[Kronprins Haakon Magnus af Norge]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Photograph of the book cover featuring Kyros Vassaras from his autobiography, My Way.jpg|center|128px]] | [[Kyros Vassaras]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Lasse Sørensen 06042026 (1).jpg|center|128px]] | [[Lasse Sørensen (fodboldspiller, født 1999)|Lasse Sørensen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Leivinha.jpg|center|128px]] | [[Leivinha]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Manuel Bento.jpg|center|128px]] | [[Manuel Bento]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Penarol v cobreloa saralegui.jpg|center|128px]] | [[Mario Saralegui]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Mark Madsen 2016-08-14.jpg|center|128px]] | [[Mark O. Madsen|Mark Overgaard Madsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Michio Suzuki.jpg|center|128px]] | [[Michio Suzuki]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Coxless four Olympics 2021 stamp of Romania.jpg|center|128px]] | [[Mihăiță Țigănescu|Mihăiță Vasile Țigănescu]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Mireia Belmonte (ESP) 2018.jpg|center|128px]] | [[Mireia Belmonte|Mireia Belmonte Garcia]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Mo Johnston, 2006.jpg|center|128px]] | [[Mo Johnston]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Men -58kg podium - Paris Olympics 2024 (2).jpg|center|128px]] | [[Mohamed Khalil Jendoubi]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Михайло Видойник, український дипломат.jpg|center|128px]] | [[Mykhajlo Vydojnyk]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Nat Lofthouse statue.jpg|center|128px]] | [[Nat Lofthouse]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Neil Wood Canada v Argentina Mar 7 2026-27.jpg|center|128px]] | [[Neil Wood]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Norimichi Yamamoto & Takumi Shimada.jpg|center|128px]] | [[Norimichi Yamamoto]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Oswald of East Anglia coins.jpg|center|128px]] | [[Oswald af East Anglia]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Eire 1960.jpg|center|128px]] | [[Pat Saward]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Pedri.jpg|center|128px]] | [[Pedri]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Prince Alexander of Sweden (cropped).jpg|center|128px]] | [[Prins Alexander af Sverige]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Royal Palace, Stockholm, National day , Carl Philip, Ines, Sofia - 20250606 - 32.jpg|center|128px]] | [[Prinsesse Ines af Sverige|Prinsesse Ines, hertuginde af Västerbotten]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Georg spalatin chronik der sachsen radegast und andere slawische goetter.jpg|center|128px]] | [[Radagaisus]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Raimundo Tupper Universidad Católica v Coquimbo Unido 20230723 01.jpg|center|128px]] | [[Raimundo Tupper]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Rebel Wilson (6707611099) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Rebel Wilson]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ajax tegen FC Twente 5-3, La Ling op grond na gemiste kans, links zijn vaste bew, Bestanddeelnr 931-1798.jpg|center|128px]] | [[Romeo Zondervan]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Eire 1960.jpg|center|128px]] | [[Ronnie Nolan]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Rubén Marcos 1966.jpg|center|128px]] | [[Rubén Marcos]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Rudi Hoffmann und Max Schwall.jpg|center|128px]] | [[Rudi Hoffmann]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ryan Murphy poses after winning 200 back - vertical (42052325364).jpg|center|128px]] | [[Ryan Murphy (svømmer)|Ryan Murphy]] | [[menneske]] |- | [[Fil:2007 AFC Champions League final, Urawa Reds 2-0 Sepahan (09).jpg|center|128px]] | [[Ryota Tsuzuki]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Hiroki Higuchi & Ryu Kawakami 2025-06.jpg|center|128px]] | [[Ryu Kawakami]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Sander Svendsen 7 Viking FK UECL 20250813 (3).jpg|center|128px]] | [[Sander Svendsen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Scotty James at the Melbourne Walk during the 2026 Australian Grand Prix (028A8552).jpg|center|128px]] | [[Scotty James]] | [[menneske]] |- | [[Fil:The King-monk fell in the rout of his old East Anglian subjects - Sidney Paget.jpg|center|128px]] | [[Sigeberht af East Anglia]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Skicross2010 Contamines Petite Fjellvang Kvinlog Josserand Mueller 3.JPG|center|128px]] | [[Sophie Fjellvang-Sølling]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Franz II mit seiner Familie.jpg|center|128px]] | [[Sophie Hedvig af Sachsen-Lauenburg]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Stewart Brothers Bronze medallists, Athens Olympics.jpg|center|128px]] | [[Stephen Stewart]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Steve Stone 22122025 (1).jpg|center|128px]] | [[Steve Stone]] | [[menneske]] |- | [[Fil:S. Guivarc'h EAG.jpg|center|128px]] | [[Stéphane Guivarc'h]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Plaque of association football referee Sándor Puhl, Eger.jpg|center|128px]] | [[Sándor Puhl]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Europa cup 1. Beslissingswedstrijd te Brussel Barcelona tegen Hamburg (1-0). El, Bestanddeelnr 912-4393.jpg|center|128px]] | [[Sígfrid Gràcia]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Tarik oulida.jpg|center|128px]] | [[Tarik Oulida]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Tejn abstract.jpg|center|128px]] | [[TEJN|Tejn]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Maradona vs fenwick 1986.jpg|center|128px]] | [[Terry Fenwick]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Facial Chronicle - b.11, p.410 (cropped).gif|center|128px]] | [[Theofanes grækeren]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Scotland-holland euro 96.jpg|center|128px]] | [[Tom Boyd]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Tom Kristensen and Kai Friis Møller.jpg|center|128px]] | [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Tommy Tuberville 117th Congress Portrait.jpg|center|128px]] | [[Tommy Tuberville]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Tomonobu Hayakawa.jpg|center|128px]] | [[Tomonobu Hayakawa]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Mike Tyson hitting Trevor Berbick (cropped).jpg|center|128px]] | [[Trevor Berbick]] | [[menneske]] |- | [[Fil:US Navy 031021-N-5328N-003 A ceremony dedicates a sign which denotes the first European colony in North America established by Don Tristan De Luna Y Arellano.jpg|center|128px]] | [[Tristán de Luna y Arellano]] | [[menneske]] |- | [[Fil:KingCanute and EarlUlf.jpg|center|128px]] | [[Ulf jarl|Ulf Jarl]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Sept71 111 final M4+ FRG crop.jpg|center|128px]] | [[Uwe Benter]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Yuki Kadono Banner of Sochi Olympics Memorial.JPG|center|128px]] | [[Yuki Kadono]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Boyce elgiva 1855 0c pc.jpg|center|128px]] | [[Ælfgifu (Edwys dronning)|Ælfgifu]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Pictures of English History Plate IX - The Wicked Queen Elfrida.jpg|center|128px]] | [[Ælfthryth, dronning af England]] | [[menneske]] |- | [[Fil:Ragnar Lodbroks död by Hugo Hamilton.jpg|center|128px]] | [[Ælla af Northumbria]] | [[menneske]] |- | [[Fil:St John's Church, Chester - Westfenster 2.jpg|center|128px]] | [[Æthelred af Mercia]] | [[menneske]] |} == metrostation == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Station Argentine Métro Paris Ligne 1 - Paris XVII (FR75) - 2022-07-02 - 8.jpg|center|128px]] | [[Argentine (metrostation)|Argentine]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Aubervilliers Pantin Quatre Chemins Ligne 7 - Pantin (FR93) - 2022-06-18 - 10.jpg|center|128px]] | [[Aubervilliers - Pantin - Quatre Chemins (metrostation)|Aubervilliers - Pantin - Quatre Chemins]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Entrée Station Métro Bastille Boulevard Beaumarchais - Paris XI (FR75) - 2021-06-16 - 1.jpg|center|128px]] | [[Bastille (metrostation)|Bastille]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q11670533|højbanestation]]'' |- | [[Fil:Métro de Paris - Ligne 7 - Cadet 01.jpg|center|128px]] | [[Cadet (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro de Paris - Ligne 7 - Censier - Daubenton 03.jpg|center|128px]] | [[Censier - Daubenton (metrostation)|Censier - Daubenton]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Champs Élysées Clemenceau Métro Paris Ligne 1 - Paris VIII (FR75) - 2022-06-29 - 5.jpg|center|128px]] | [[Champs-Élysées - Clemenceau (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Charles Gaulle Étoile Ligne 1 - Paris XVII (FR75) - 2022-06-18 - 1.jpg|center|128px]] | [[Charles de Gaulle - Étoile (metrostation)|Charles de Gaulle - Étoile]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q1342434|spansk løsning]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]''<br/>''[[:d:Q1779831|cross-platform interchange]]'' |- | [[Fil:Paris Metro Lafayette.jpg|center|128px]] | [[Chaussée d'Antin - La Fayette (metrostation)|Chaussée d'Antin - La Fayette]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Landon-verssud-ramedépart.jpg|center|128px]] | [[Château-Landon (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Accès Station Métro Châtelet Place Sainte Opportune - Paris I (FR75) - 2021-12-21 - 4.jpg|center|128px]] | [[Châtelet (metrostation)|Châtelet]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Accès Station Métro Concorde Place Concorde - Paris VIII (FR75) - 2021-12-21 - 2.jpg|center|128px]] | [[Concorde (metrostation)|Concorde]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Corentin Cariou.JPG|center|128px]] | [[Corentin Cariou (metrostation)|Corentin Cariou]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Esplanade Défense Métro Paris Ligne 1 - Puteaux (FR92) - 2022-07-02 - 1.jpg|center|128px]] | [[Esplanade de La Défense (metrostation)|Esplanade de La Défense]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:FortAubervilliers-rame part vers sud.jpg|center|128px]] | [[Fort d'Aubervilliers (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Franklin D Roosevelt Ligne 1 - Paris VIII (FR75) - 2022-03-31 - 2.jpg|center|128px]] | [[Franklin D. Roosevelt (metrostation)|Franklin D. Roosevelt]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Gare de l'Est metro.jpg|center|128px]] | [[Gare de l'Est (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q1779831|cross-platform interchange]]'' |- | [[Fil:Station Métro George V Ligne 1 - Paris VIII (FR75) - 2022-05-27 - 1.jpg|center|128px]] | [[George V (metrostation)|George V]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Hôtel Ville Ligne 1 - Paris IV (FR75) - 2022-05-27 - 3.jpg|center|128px]] | [[Hôtel de Ville (metrostation)|Hôtel de Ville]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Iéna Métro Paris Ligne 9 - Paris XVI (FR75) - 2022-07-01 - 6.jpg|center|128px]] | [[Iéna (metrostation)|Iéna]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Jussieu 7 par Cramos.JPG|center|128px]] | [[Jussieu (metrostation)|Jussieu]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Courneuve 8 Mai 1945 Ligne 7 - La Courneuve (FR93) - 2022-06-18 - 5.jpg|center|128px]] | [[La Courneuve - 8 Mai 1945 (metrostation)|La Courneuve - 8 Mai 1945]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Station Défense Métro Paris Ligne 1 - Puteaux (FR92) - 2022-07-02 - 5.jpg|center|128px]] | [[La Défense (metrostation)]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Station Le Kremlin-Bicêtre.jpg|center|128px]] | [[Le Kremlin-Bicêtre (metrostation)|Le Kremlin-Bicêtre]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Peletier2.jpg|center|128px]] | [[Le Peletier (metrostation)|Le Peletier]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro de Paris - Ligne 7 - Les Gobelins 01.jpg|center|128px]] | [[Les Gobelins (metrostation)|Les Gobelins]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Sablons Métro Paris Ligne 1 - Neuilly-sur-Seine (FR92) - 2022-07-02 - 2.jpg|center|128px]] | [[Les Sablons (metrostation)|Les Sablons]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Louis Blanc metro station.JPG|center|128px]] | [[Louis Blanc (metrostation)|Louis Blanc]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q1779831|cross-platform interchange]]'' |- | [[Fil:Station Louvre Rivoli Métro Paris Ligne 1 - Paris I (FR75) - 2022-06-29 - 4.jpg|center|128px]] | [[Louvre - Rivoli (metrostation)|Louvre - Rivoli]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Mairie d'Ivry4.jpg|center|128px]] | [[Mairie d'Ivry (metrostation)|Mairie d'Ivry]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Station Maison Blanche Métro Paris Ligne 7 - Paris XIII (FR75) - 2022-07-04 - 10.jpg|center|128px]] | [[Maison Blanche (metrostation)|Maison Blanche]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Métro Opéra Ligne 3.jpg|center|128px]] | [[Opéra (metrostation)|Opéra]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Accès Station Métro Palais Royal Musée Louvre Place Palais Royal - Paris I (FR75) - 2021-12-21 - 5.jpg|center|128px]] | [[Palais Royal - Musée du Louvre (metrostation)|Palais Royal - Musée du Louvre]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:PMCurie1.jpg|center|128px]] | [[Pierre et Marie Curie (metrostation)|Pierre et Marie Curie]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro de Paris - Ligne 7 - Place Monge 01.jpg|center|128px]] | [[Place Monge (metrostation)|Place Monge]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Ligne-5-Place-d'Italie-1.jpg|center|128px]] | [[Place d'Italie (metrostation)|Place d'Italie]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Station de Poissonniere Ligne 7 - Quais 27-02-06.jpg|center|128px]] | [[Poissonnière (metrostation)|Poissonnière]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Pont Marie Métro Paris Ligne 7 - Paris IV (FR75) - 2022-06-28 - 5.jpg|center|128px]] | [[Pont Marie (metrostation)|Pont Marie]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro-Paris-Ligne-7-Station.jpg|center|128px]] | [[Pont Neuf (metrostation)|Pont Neuf]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Pont Neuilly Métro Paris Ligne 1 - Neuilly-sur-Seine (FR92) - 2022-07-02 - 6.jpg|center|128px]] | [[Pont de Neuilly (metrostation)|Pont de Neuilly]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Porte Maillot Métro Paris Ligne 1 - Paris XVII (FR75) - 2022-07-02 - 3.jpg|center|128px]] | [[Porte Maillot (metrostation)|Porte Maillot]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro 7 Porte d Italie quais.JPG|center|128px]] | [[Porte d'Italie (metrostation)|Porte d'Italie]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro 7 Porte d Ivry quais.JPG|center|128px]] | [[Porte d'Ivry (metrostation)|Porte d'Ivry]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro 7 Porte de Choisy quais.JPG|center|128px]] | [[Porte de Choisy (metrostation)|Porte de Choisy]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Porte Villette Ligne 7 - Paris XIX (FR75) - 2022-06-18 - 3.jpg|center|128px]] | [[Porte de la Villette (metrostation)|Porte de la Villette]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro de Paris - Ligne 7 - Pyramides 01.jpg|center|128px]] | [[Pyramides (metrostation)|Pyramides]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro de Paris - Ligne 7 - Riquet 06.jpg|center|128px]] | [[Riquet (metrostation)|Riquet]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Saint Paul Métro Paris Ligne 1 - Paris IV (FR75) - 2022-06-28 - 2.jpg|center|128px]] | [[Saint-Paul (metrostation)|Saint-Paul]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station-Stalingrad.jpg|center|128px]] | [[Stalingrad (metrostation)|Stalingrad]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q11670533|højbanestation]]''<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Sully-Morland 2009.jpg|center|128px]] | [[Sully - Morland (metrostation)|Sully - Morland]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Metro 7 Tolbiac quais.JPG|center|128px]] | [[Tolbiac (metrostation)|Tolbiac]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Station Métro Tuileries Ligne 1 - Paris I (FR75) - 2022-05-27 - 2.jpg|center|128px]] | [[Tuileries (metrostation)|Tuileries]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:VillejuifAragon.JPG|center|128px]] | [[Villejuif - Louis Aragon (metrostation)|Villejuif - Louis Aragon]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]''<br/>''[[:d:Q20202072|terminus]]'' |- | [[Fil:Ligne-7-Ville-juif-Leo-Lagr.jpg|center|128px]] | [[Villejuif - Léo Lagrange (metrostation)|Villejuif - Léo Lagrange]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |- | [[Fil:Ligne7-PVC-rame part nord.jpg|center|128px]] | [[Villejuif - Paul Vaillant-Couturier (metrostation)|Villejuif - Paul Vaillant-Couturier]] | [[metrostation]]<br/>''[[:d:Q22808403|underjordisk station]]'' |} == militæroperation == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:IFOR Leopard 1A5 crushing.jpg|center|128px]] | [[Operation Amanda]] | [[Operation (militær)|militæroperation]] |- | [[Fil:Battleforceanmapenglish.PNG|center|128px]] | [[Operation Atlantic]] | [[Operation (militær)|militæroperation]] |- | [[Fil:Josefstalinjatkosota.jpg|center|128px]] | [[Vyborg–Petrozavodsk-offensiven]] | [[Operation (militær)|militæroperation]] |} == mindre by == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Amöneburg von SO (3).jpg|center|128px]] | [[Amöneburg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:2014-03-26 0074 v1 Rathaus Bad Krozingen.JPG|center|128px]] | [[Bad Krozingen]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[kurby]]<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:BadLiebenzellKurhaus.jpg|center|128px]] | [[Bad Liebenzell]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[kurby]]<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Bad Wörishofen - Sebastianeum v N.JPG|center|128px]] | [[Bad Wörishofen]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q12350930|Kneippkurort]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1815926|effective rural municipality]]'' |- | [[Fil:Malling hovedgaden2.jpg|center|128px]] | [[Beder-Malling]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Braunfels - Marktplatz mit Brunnen und Fachwerkhäusern.jpg|center|128px]] | [[Braunfels]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[Residens]]<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Byrum Kirke.JPG|center|128px]] | [[Byrum]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Marktplatz Dieburg.jpg|center|128px]] | [[Dieburg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Elsdorf-Neu-Etzweiler.jpg|center|128px]] | [[Elsdorf (Rheinland)|Elsdorf]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Esrum Kloster 2007.jpg|center|128px]] | [[Esrum]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Falsled Kro, Denmark.jpg|center|128px]] | [[Faldsled]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:05-10-28-k2 copie Farendløse (Ringsted).jpg|center|128px]] | [[Farendløse]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:09-06-21-m4-Glud Kirke (Hedensted).jpg|center|128px]] | [[Glud]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Flug Frankfurt Sofia 039.JPG|center|128px]] | [[Groß-Bieberau]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Hadbjerg Kirke-2.jpg|center|128px]] | [[Hadbjerg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Handbjerg Hovgård 03.jpg|center|128px]] | [[Handbjerg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Burg.Harb.JPG|center|128px]] | [[Harburg (Schwaben)|Harburg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Herborn Blick auf die Stadt.jpg|center|128px]] | [[Herborn]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Rosenholm sydost.jpg|center|128px]] | [[Hornslet]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Ichenhausen-Ortszentrum.jpg|center|128px]] | [[Ichenhausen]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:KarrebæksmindeHavn.JPG|center|128px]] | [[Karrebæksminde]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Kauhava library.tif|center|128px]] | [[Kauhava]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[Kommuner i Finland|kommune i Finland]] |- | [[Fil:Kirchhain city hall.jpg|center|128px]] | [[Kirchhain]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Vestervang.JPG|center|128px]] | [[Kirke Sonnerup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Kuusamo keskusta.JPG|center|128px]] | [[Kuusamo]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[Kommuner i Finland|kommune i Finland]] |- | [[Fil:Lebus - Stadt des Flieders (MOL Brandenburg).jpg|center|128px]] | [[Lebus]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]'' |- | [[Fil:Lem Bredgade.jpg|center|128px]] | [[Lem (by)|Lem]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Lich, Oberstadt.JPG|center|128px]] | [[Lich]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Lillerod.jpg|center|128px]] | [[Lillerød]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Dk liseleje lisegaarden.jpg|center|128px]] | [[Liseleje]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Honrath2007.jpg|center|128px]] | [[Lohmar]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q54935786|medium-sized district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Løvel kirke (Viborg).JPG|center|128px]] | [[Løvel]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:HE-Michelstadt-marktpl-rath.jpg|center|128px]] | [[Michelstadt]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Nordborg Slot.JPG|center|128px]] | [[Nordborg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Nyrup Stenmagle Sogn.jpg|center|128px]] | [[Nyrup (Sorø Kommune)|Nyrup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Nørre Asmindrup Skole.jpg|center|128px]] | [[Nørre Asmindrup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Nordenskirker Reerslev Kirke.jpg|center|128px]] | [[Reerslev (Høje-Taastrup Kommune)|Reerslev]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Reinheim Spachbruecken Kirche.jpg|center|128px]] | [[Reinheim]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Altstadt von Sassnitz.jpg|center|128px]] | [[Sassnitz]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[havneby]]<br/>''[[:d:Q317548|resort town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Stadtallendorf Luft.jpg|center|128px]] | [[Stadtallendorf]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Golfclub Leitershofen.jpg|center|128px]] | [[Stadtbergen]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Schloss Steinau Panorama Fotos RL - Stitch GD.jpg|center|128px]] | [[Steinau an der Straße]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:StenlilleFriskole.jpg|center|128px]] | [[Stenlille]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Studsgård - Momhøjvej 16-20.jpg|center|128px]] | [[Studsgård]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Taastrup Nykirke Denmark 3.jpg|center|128px]] | [[Taastrup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Tirstrup Kirke 1.jpg|center|128px]] | [[Tirstrup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Tistrup Storegade.jpg|center|128px]] | [[Tistrup]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:00 0112 Varel - Amtsgericht.jpg|center|128px]] | [[Varel]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Veksø kirke (Egedal).jpg|center|128px]] | [[Veksø]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:VissenbjergRådhus.jpg|center|128px]] | [[Vissenbjerg]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:Voersaa.jpg|center|128px]] | [[Voerså]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |- | [[Fil:2011 08 Wittmund Brückstraße 1a.JPG|center|128px]] | [[Wittmund]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]''<br/>[[havneby]]<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Østergade, Ærøskøbing 02.jpg|center|128px]] | [[Ærøskøbing]] | ''[[:d:Q3957|mindre by]]'' |} == moon of Jupiter == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Ananké.jpg|center|128px]] | [[Ananke (måne)|Ananke]] | ''[[:d:Q61702557|moon of Jupiter]]''<br/>''[[:d:Q1632885|irregular moon]]'' |- | [[Fil:Kallichore HST-WFC3 2025-11-30 annotated crop.png|center|128px]] | [[Kallichore (måne)|Kallichore]] | ''[[:d:Q61702557|moon of Jupiter]]'' |} == motortrafikvej == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Kronprinsesse Marys Bro.jpg|center|128px]] | [[Fjordlandsvej]] | [[motortrafikvej]] |- | [[Fil:Ring 5 ved Høje Taastrup 01.jpg|center|128px]] | [[Tværvej]] | [[Stamvej|motortrafikvej]] |} == offentligt forskningsuniversitet == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:LondonSchoolofEconomics cford.jpg|center|128px]] | [[London School of Economics]] | ''[[:d:Q62078547|offentligt forskningsuniversitet]]''<br/>''[[:d:Q38723|videregående uddannelsesinstitution]]''<br/>''[[:d:Q5341295|uddannelsesorganisation]]'' |- | [[Fil:School of World Art Studies.jpg|center|128px]] | [[University of East Anglia]] | ''[[:d:Q62078547|offentligt forskningsuniversitet]]''<br/>''[[:d:Q38723|videregående uddannelsesinstitution]]''<br/>''[[:d:Q5341295|uddannelsesorganisation]]'' |} == offentligt universitet == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Torshavn map - university.png|center|128px]] | [[Færøernes Universitet]] | ''[[:d:Q875538|offentligt universitet]]'' |- | [[Fil:Boekentoren 2010PM 1184 21H9022.JPG|center|128px]] | [[Gent Universitet]] | ''[[:d:Q875538|offentligt universitet]]''<br/>''[[:d:Q45400320|open-access publisher]]''<br/>[[organisation]]<br/>[[uddannelsesinstitution]] |- | [[Fil:Syddansk Universitet Odense Campusvej mod syd.jpg|center|128px]] | [[Syddansk Universitet]] | ''[[:d:Q875538|offentligt universitet]]'' |} == omfartsvej == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Ribe gamle Ringvejsbro.jpg|center|128px]] | [[Ringvejen (Ribe)|Ringvejen]] | [[omfartsvej]] |- | [[Fil:Næstved omfartsvej, Vestre Ringvej.jpg|center|128px]] | [[Vestre Ringvej (Næstved)|Vestre Ringvej]] | [[omfartsvej]] |} == ortsteil == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Kirche Allrode.jpg|center|128px]] | [[Allrode]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Almstedt 019.jpg|center|128px]] | [[Almstedt]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Alterode.JPG|center|128px]] | [[Alterode]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Altjeßnitz,Gutsgebäude mit Glockenturm.jpg|center|128px]] | [[Altjeßnitz]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Bauernwinkel - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Amesdorf]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Amsdorf Haupstraße.jpg|center|128px]] | [[Amsdorf]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Aseleben (Seegebiet Mansfelder Land), view to the village.jpg|center|128px]] | [[Aseleben]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Dorfzentrum Augsdorf.JPG|center|128px]] | [[Augsdorf]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:BaalbergeKirche1.JPG|center|128px]] | [[Baalberge]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Blick auf Bennungen (Südharz).jpg|center|128px]] | [[Bennungen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Berkholz, Evangelische Backsteinkirche.jpg|center|128px]] | [[Berkholz-Meyenburg]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q19730508|tidligere kommune]]'' |- | [[Fil:2010-03-05-Betheln01.jpg|center|128px]] | [[Betheln]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Bobbau,Wasserturm,Stadt Bitterfeld-Wolfen.jpg|center|128px]] | [[Bobbau]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Neu Büddenstedt Kirche ev.JPG|center|128px]] | [[Büddenstedt]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Coppengrave - panoramio.jpg|center|128px]] | [[Coppengrave]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Schnuckenheide.JPG|center|128px]] | [[Dedelstorf]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Klein Zastrow Gutshaus.jpg|center|128px]] | [[Despetal]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Diedrichshagen alter-Hochbehälter April-2009 SL272183.JPG|center|128px]] | [[Diedrichshagen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Drewitz (Möckern) - Kulturhaus.JPG|center|128px]] | [[Drewitz (Fläming)|Drewitz]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Dörnitz - westlicher Ortsausgang.JPG|center|128px]] | [[Dörnitz]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Kurhaus Döse 2013.jpg|center|128px]] | [[Döse]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Eberholzen 021.jpg|center|128px]] | [[Eberholzen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Elbingerode.jpg|center|128px]] | [[Elbingerode (Harzen)|Elbingerode]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Everode Kirche kath.JPG|center|128px]] | [[Everode]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:KLG 0050 Förderstedt.jpg|center|128px]] | [[Förderstedt]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Friedenskirche (Groß Oesingen) IMG 9691.jpg|center|128px]] | [[Groß Oesingen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:IrmenseulKirche2.jpg|center|128px]] | [[Harbarnsen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hillerse Kirche.JPG|center|128px]] | [[Hillerse]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Railway station Kreiensen 1963.JPG|center|128px]] | [[Kreiensen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Ohlenrode.JPG|center|128px]] | [[Landwehr (Niedersachsen)|Landwehr]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Loburg town hall.jpg|center|128px]] | [[Loburg]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Lühmannsdorf-150313-003w.jpg|center|128px]] | [[Lühmannsdorf]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Marienhagen Kreis Hildesheim.jpg|center|128px]] | [[Marienhagen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Nordenskirker Rylschau(01).jpg|center|128px]] | [[Masbøl]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Müden Kirche.jpg|center|128px]] | [[Müden (Aller)]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:2010-03-04-Rheden01.jpg|center|128px]] | [[Rheden (Niedersachsen)|Rheden]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:2012-05-28 Fotoflug Cuxhaven Wilhelmshaven DSCF9342.jpg|center|128px]] | [[Sahlenburg]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:SehlemKirche.jpg|center|128px]] | [[Sehlem (Niedersachsen)|Sehlem]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Sprakensehl Altarwand Kreuzigungsgruppe.jpg|center|128px]] | [[Sprakensehl]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Süstedt 20090413 020.JPG|center|128px]] | [[Süstedt]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Fotothek df ps 0004892 Dächer ^ Dachdeckungen ^ Reetdächer ^ Arbeitende ^ Handwe.jpg|center|128px]] | [[Thesenvitz]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Dorfkirche Tiddische.JPG|center|128px]] | [[Tiddische]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ummern - panoramio (1).jpg|center|128px]] | [[Ummern]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Ise Wahrenholz.jpg|center|128px]] | [[Wahrenholz]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997481|Mitgliedsgemeinde]]'' |- | [[Fil:Bahnhofweenzen.JPG|center|128px]] | [[Weenzen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Alte Wache Wieda.jpg|center|128px]] | [[Wieda]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Locator map Wolfartsweier in Karlsruhe.svg|center|128px]] | [[Wolfartsweier]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:2010-01-15-Graste.jpg|center|128px]] | [[Woltershausen]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |- | [[Fil:Zorge, Heimatmuseum und Glockenturm.jpg|center|128px]] | [[Zorge]] | ''[[:d:Q253019|ortsteil]]'' |} == politisk parti == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Conservative Party conference 2011.jpg|center|128px]] | [[Konservative Parti (Storbritannien)|Konservative Parti]] | [[politisk parti]] |- | [[Fil:Keir Starmer, 2020 Labour Party leadership election hustings, Bristol 1.jpg|center|128px]] | [[Labour Party]] | [[politisk parti]] |- | [[Fil:Ulica Nowogrodzka 84 w Warszawie.JPG|center|128px]] | [[Lov og Retfærdighed]] | [[politisk parti]] |- | [[Fil:Retsforbundet, Folkemødet 2016.jpg|center|128px]] | [[Retsforbundet]] | [[politisk parti]] |} == primærrute == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Skjern - Ringvejen.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 11]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |- | [[Fil:Hillerødmotorvejen.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 16]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |- | [[Fil:Holbækmotorvejen at Søndre Ringvej 01.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 21]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |- | [[Fil:Road BTW Skagen and Frederikshavn.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 40]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |- | [[Fil:Railway crossing of Vendsysselbanen east of Lindholm, Aalborg.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 55]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |- | [[Fil:Alexandrine bridge side.jpg|center|128px]] | [[Primærrute 59]] | ''[[:d:Q108074184|primærrute]]'' |} == province of Belgium == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Antwerp View 017 8618.jpg|center|128px]] | [[Antwerpen (provins)|Antwerpen]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:Station Waver Gebouw.jpg|center|128px]] | [[Brabant Wallon]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:0 Mons - Panorama vu du Mont Héribus (1).JPG|center|128px]] | [[Hainaut]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:Panorama Hasselt- stadscentrum met Sint Quintinuskathedraal en Blauwe Boulevard.jpg|center|128px]] | [[Limburg (belgisk provins)|Limburg]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:20150529 Liège 03.JPG|center|128px]] | [[Liège (provins)|Liège]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:Palais provincial d'Arlon 06.jpg|center|128px]] | [[Luxembourg (belgisk provins)|Luxembourg]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:Vue de la Meuse depuis la Citadelle.jpg|center|128px]] | [[Namur (provins)|Namur]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]''<br/>[[valgkreds]] |- | [[Fil:Brügge Markt Provinciaal Hof 1.jpg|center|128px]] | [[Vestflandern]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:2011-09-24 17.42 Leuven, universiteitsbibliotheek ceg74154 foto4.jpg|center|128px]] | [[Vlaams-Brabant]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |- | [[Fil:View of the St. Nicholas Church, Ghent, Belgium.jpg|center|128px]] | [[Østflandern]] | ''[[:d:Q83116|province of Belgium]]'' |} == provins i Filippinene == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:New Bohol Provincial Capitol.jpg|center|128px]] | [[Bohol]] | ''[[:d:Q24746|provins i Filippinene]]'' |- | [[Fil:Leyte Provincial Capitol.jpg|center|128px]] | [[Leyte (provins)|Leyte]] | ''[[:d:Q24746|provins i Filippinene]]'' |} == region of Ghana == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Beach Resort and Seaside Resort setting in Central region, Ghana.jpg|center|128px]] | [[Central (Ghana)|Central]] | ''[[:d:Q1052743|region of Ghana]]'' |- | [[Fil:Umbrella Rock at Boti Falls.jpg|center|128px]] | [[Eastern (Ghana)|Eastern]] | ''[[:d:Q1052743|region of Ghana]]'' |} == ringvej == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Århus ringgadebro.JPG|center|128px]] | [[Ring 1 (Aarhus)|Ring 1]] | [[ringvej]] |- | [[Fil:Skjern - Ringvejen.jpg|center|128px]] | [[Ringvejen (Skjern)|Ringvejen]] | [[ringvej]] |} == sekundærrute == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Hundige Strandvej 02.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 151]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Storstrømsbroen 2021 10.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 153]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Roskildevej at Vestvolden.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 156]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Havnebryggen, Svaneke 2010.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 158]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Dronningens Boulevard at Queens Corner.JPG|center|128px]] | [[Sekundærrute 195]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Bridge over Vindingevej 01.JPG|center|128px]] | [[Sekundærrute 217]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Aarup - Bredgade.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 329]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |- | [[Fil:Sekundærrute 519 (Møldrupvej) øst.jpg|center|128px]] | [[Sekundærrute 519]] | ''[[:d:Q108074670|sekundærrute]]'' |} == selvstædig kommune == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Kirche in Georgsmarienhütte.jpg|center|128px]] | [[Georgsmarienhütte]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[bebyggelse]]<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Holzminden Herbst 2005.JPG|center|128px]] | [[Holzminden]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Altes Rathaus Laatzen rIMG 4205.jpg|center|128px]] | [[Laatzen]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Leer Rathaus Hafen townhall harbour 2008.jpg|center|128px]] | [[Leer]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>[[by]]<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Melle City-4-2.jpg|center|128px]] | [[Melle]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Historia urbodomo Meppen 2.jpg|center|128px]] | [[Meppen]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Neustadt Fußgängerzone.jpg|center|128px]] | [[Neustadt am Rübenberge]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012 05 D90 by-RaBoe 092.jpg|center|128px]] | [[Nordenham]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Schortens Stephanus Chor.jpg|center|128px]] | [[Schortens]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Blick vom Ebersberg.jpg|center|128px]] | [[Springe]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Hänigsen, St. Petri-Kirche.jpg|center|128px]] | [[Uetze]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:WallenhorstAlteStAlexanderkirche.jpg|center|128px]] | [[Wallenhorst]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Welfendenkmal Walsrode.jpg|center|128px]] | [[Walsrode]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Wedemark Hof.jpg|center|128px]] | [[Wedemark]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:August II-Marktplatz Wolfenbuettel.jpg|center|128px]] | [[Wolfenbüttel]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Wunstorf Pedestrianzone.jpg|center|128px]] | [[Wunstorf]] | ''[[:d:Q2267870|selvstædig kommune]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |} == slag == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Dictatorcrop.jpg|center|128px]] | [[Belejringen af Petersburg]] | [[Slag (krig)|slag]]<br/>[[belejring]] |- | [[Fil:Japanese Bombarded Wanping.gif|center|128px]] | [[Episoden på Marco-Polo-Broen]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Lundby.jpg|center|128px]] | [[Kampen ved Lundby]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Siegmund L'Allemand Die Erstürmung des Königsberges bei Oberselk 1864.jpg|center|128px]] | [[Kampene ved Kongshøj]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:CaribbeanIslands.png|center|128px]] | [[Slaget i Caribien]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:GoreeGun.jpg|center|128px]] | [[Slaget om Dakar]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Soldados da FEB no segundo asalto da batalha de Monte Castelo.jpg|center|128px]] | [[Slaget om Monte Castello]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Bundesarchiv Bild 101I-315-1117-18, Italien, LKW auf überfluteter Landstraße.jpg|center|128px]] | [[Slaget om Rimini]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Sanpietvalley.jpg|center|128px]] | [[Slaget om San Pietro]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Japanese Special Naval Landing Forces in Battle of Shanghai 1937.jpg|center|128px]] | [[Slaget om Shanghai (1937)|Slaget om Shanghai]] | [[Slag (krig)|slag]]<br/>''[[:d:Q11371169|incident]]'' |- | [[Fil:Liberation of Stalingrad by Abram Krichevsky (ID 32407906).jpg|center|128px]] | [[Slaget om Stalingrad]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Japanese naval landing forces blasting Chinese pillbox and marching with the naval flag, Canton Operation.jpg|center|128px]] | [[Slaget om Wuhan]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Adrianople 378 gl.svg|center|128px]] | [[Slaget ved Adrianopel (378)|Slaget ved Adrianopel]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Italian column moving towards Alam el Halfa.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Alam el Halfa]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Appomattox Station 1865 historical marker.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Appomattox Station]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Edmund Iron.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Assandun]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Alfred Pearseː The great battle of Brunanburh in 937 (Hutchinsons Story of the British Nation, 1922).jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Brunanburh]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Cavalry Action at Buckhead Church sign.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Buck Head Creek]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Map Byzantine Empire 1025-pl.svg|center|128px]] | [[Slaget ved Cannae (1018)|Slaget ved Cannae]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:ChickasawBayou.png|center|128px]] | [[Slaget ved Chickasaw Bayou]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:View of the Attack Against Fort Washington.jpeg|center|128px]] | [[Slaget ved Fort Washington]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Plan of Fort William Henry on Lake George.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Fort William Henry]] | [[Slag (krig)|slag]]<br/>[[belejring]] |- | [[Fil:Inside the laager at Ginghilovo during the Zulu attack.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Gingindlovu]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Redver buller sauvant un officier à Hlobane.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Hlobane]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Erkki Raappana.jpeg|center|128px]] | [[Slaget ved Ilomantsi]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle at Julin bridge GIF.gif|center|128px]] | [[Slaget ved Julin-Bro]] | [[Slag (krig)|slag]]<br/>[[søslag]] |- | [[Fil:Battle of Karbala.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Karbala]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:SovietArmouredVehicle.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Khalkhin Gol]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Lottorf.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Lottorp]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Sheridan's Richmond Raid.png|center|128px]] | [[Slaget ved Meadow Bridge]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Missunde, 1864.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Mysunde]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battlefield, New Hope Church, Ga., 1864, showing Confederate entrenchments. - NARA - 524945.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved New Hope Church]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Kuulovartio.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Nietjärvi]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Nyborg (1659) by Bastiaen Stopendael.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Nyborg]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Cavalry horses at Old Church Hotel.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Old Church]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:UnionInfantry&ArtillerycrossinginPontoon1864p121crop.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Pace's Ferry]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Battle of Pickett's Mill trench, October 2016.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Pickett's Mill]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:115D in the Battle of Pingxing Pass.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Pingxingguan]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Zouave soldier - NARA - 530410.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Port Gibson]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Alfred the Great.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Reading]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Mill Creek Gap plaque.JPG|center|128px]] | [[Slaget ved Rocky Face Ridge]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Schlacht bei Sankelmark und Oeversee.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Sankelmark]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Skanörskyrkabak.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Skanør]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:VicksburgCampaignAprilJuly63.png|center|128px]] | [[Slaget ved Snyder's Bluff]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:BattleOfTannenberg1.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Stallupönen]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Adolf III. Graf von Schauenburg - Engelbert Peiffer - Trostbrücke Hamburg2 close.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Stellau]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Shelton House - Shenk.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Totopotomoy Creek]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Trevilian Station June 11.png|center|128px]] | [[Slaget ved Trevilian Station]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Valverde battle -- 1862.gif|center|128px]] | [[Slaget ved Valverde]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Facial Chronicle - b.11, p.421 - Battle at Vorskla.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Vorskla (1399)|Slaget ved Vorskla]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:Charles Dudley Tennant - Street fight in York, AD 867.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved York (867)]] | [[Slag (krig)|slag]] |- | [[Fil:McClellan+Lee.jpg|center|128px]] | [[Syvdagesslaget]] | [[Slag (krig)|slag]] |} == sommerhusområde == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Munkeruphus 1.JPG|center|128px]] | [[Munkerup]] | [[sommerhusområde]] |- | [[Fil:Vellerup Sommerby.jpg|center|128px]] | [[Vellerup Sommerby]] | [[sommerhusområde]] |} == stadion == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Sara Thrige, Fortuna Hjørring i kamp mod Olympique Lyon i UEFA Women's Champions League.jpg|center|128px]] | [[Hjørring Stadion]] | [[stadion]] |- | [[Fil:Henrik Jensen1.png|center|128px]] | [[Roskilde Idrætspark]] | [[stadion]] |} == state of Palau == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Aimeliik Bai.JPG|center|128px]] | [[Aimeliik]] | ''[[:d:Q1044181|state of Palau]]'' |- | [[Fil:Cargo drops from a U.S. Air Force C-130 Hercules aircraft over the Pacific Ocean toward a landing zone on the shore of Kayangel Island during the 62nd annual Operation Christmas Drop Dec. 11, 2013 131211-F-NA975-171.jpg|center|128px]] | [[Kayangel]] | ''[[:d:Q1044181|state of Palau]]'' |- | [[Fil:Ngardmau Dock 1.JPG|center|128px]] | [[Ngardmau]] | ''[[:d:Q1044181|state of Palau]]'' |- | [[Fil:Mount Ngerchelchuus.JPG|center|128px]] | [[Ngeremlengui]] | ''[[:d:Q1044181|state of Palau]]'' |} == storby == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Sparrenburg innovative sights.JPG|center|128px]] | [[Bielefeld]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q1187811|universitetsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q1964689|fiktiv by]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q85635630|urban district of North Rhine-Westphalia]]'' |- | [[Fil:Rathaus Krefeld (8676439516) v2.jpg|center|128px]] | [[Krefeld]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85635630|urban district of North Rhine-Westphalia]]'' |- | [[Fil:Ludwigshafenmitte ausderluft.jpg|center|128px]] | [[Ludwigshafen am Rhein]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85632032|urban district of Rhineland-Palatinate]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Osnabrück Süden.JPG|center|128px]] | [[Osnabrück]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q1187811|universitetsby]]''<br/>''[[:d:Q707813|hansestad]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85635929|urban district of Lower Saxony]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]''<br/>''[[:d:Q22865|kreisfri stad i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Ulm Donauschwabenufer1.jpg|center|128px]] | [[Ulm]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q1187811|universitetsby]]''<br/>''[[:d:Q2327515|City district in Baden-Württemberg]]''<br/>''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q19816359|doubled population centers]]''<br/>[[by]]<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]'' |- | [[Fil:Wolfsburg Schloss Suedfluegel.jpg|center|128px]] | [[Wolfsburg]] | ''[[:d:Q1549591|storby]]''<br/>''[[:d:Q253030|major regional center]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q85635929|urban district of Lower Saxony]]''<br/>[[Planlagt by|planlagt byområde]]<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |} == sø == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Bullaresjöarna.jpg|center|128px]] | [[Bullaresjöarna]] | [[sø]] |- | [[Fil:La3-demis-hjalmaren.png|center|128px]] | [[Hjälmaren]] | [[sø]] |- | [[Fil:POL Jezioro Chełmżyńskie-5.jpg|center|128px]] | [[Jezioro Chełmżyńskie]] | [[sø]]<br/>''[[:d:Q2623499|ribbon lake]]'' |- | [[Fil:Luonteri Neitvuori.jpg|center|128px]] | [[Saimaa]] | [[sø]] |- | [[Fil:Tașaul Lake.jpg|center|128px]] | [[Tașaul-søen]] | [[sø]] |} == søslag == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Sylt.png|center|128px]] | [[Slaget i Listerdyb]] | [[søslag]] |- | [[Fil:Bataille de Fort Royal de la Martinique 29 avril 1781.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Fort Royal]] | [[søslag]] |- | [[Fil:Olav den helliges saga GM15.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Helgeå]] | [[søslag]] |- | [[Fil:Lisa von Lübeck, Sept 2005-1.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Helsingborg (1362)]] | [[søslag]] |- | [[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|center|128px]] | [[Slaget ved Øland|Slaget ved Öland]] | [[søslag]] |} == takson == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Humpback dolphins size.svg|center|128px]] | [[Atlantisk pukkeldelfin]] | [[takson]] |- | [[Fil:Bathynomus yucatanensis.jpg|center|128px]] | [[Bathynomus yucatanensis]] | [[takson]] |- | [[Fil:Calayan rail.jpg|center|128px]] | [[Calayan-rikse]] | [[takson]] |- | [[Fil:Asteroxylon fossil.JPG|center|128px]] | [[Drepanophycales]] | [[takson]] |- | [[Fil:Sahelanthropus tchadensis - TM 266-01-060-1.jpg|center|128px]] | [[Abemennesker|Hominider]] | [[takson]] |- | [[Fil:Rhizobium tropici strain BR816 on TY agar.JPG|center|128px]] | [[Rhizobium|Knoldbakterie]] | [[takson]] |- | [[Fil:Porpoising strap-tooth beaked whale.jpg|center|128px]] | [[Layards næbhval]] | [[takson]] |- | [[Fil:Medusandra richardiana.jpg|center|128px]] | [[Medusandraceae]] | [[takson]]<br/>[[Synonym (taksonomi)|synonym]] |- | [[Fil:Wilde orchideeën in het Lauwersmeer gebied.jpg|center|128px]] | [[Ringplettet gøgeurt]] | [[takson]] |- | [[Fil:Sphenostemon comptonii.jpg|center|128px]] | [[Sphenostemonaceae]] | [[takson]]<br/>[[Synonym (taksonomi)|synonym]] |} == tidligere dansk sogn == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Assens Kirke (Mariagerfjord Kommune).JPG|center|128px]] | [[Falslev Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Føllenslev Kirke.JPG|center|128px]] | [[Føllenslev Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Gurreby Kirke.jpg|center|128px]] | [[Gurreby Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Kettinge Kirke 1.JPG|center|128px]] | [[Kettinge Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Overhadstenkirke.jpg|center|128px]] | [[Over og Neder Hadsten Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Skørping kirke (1).JPG|center|128px]] | [[Skørping Nykirke Kirkedistrikt]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |- | [[Fil:Vantore Kirke fra øst.JPG|center|128px]] | [[Vantore Sogn]] | ''[[:d:Q102854139|tidligere dansk sogn]]'' |} == truck model == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:2014 Iveco Daily 35 S13 MWB 2.3.jpg|center|128px]] | [[Iveco Daily]] | ''[[:d:Q21546143|truck model]]'' |- | [[Fil:Lanzarote Nissanatleon.jpg|center|128px]] | [[Nissan Atleon]] | ''[[:d:Q21546143|truck model]]'' |} == tv-serie == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Police HQ Copenhagen.JPG|center|128px]] | [[Forbrydelsen]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Pawn Stars exterior sign.JPG|center|128px]] | [[Pawn Stars]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:QI Set 2025.jpg|center|128px]] | [[QI]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Rigshospitalet Copenhagen 2005-11.jpg|center|128px]] | [[Riget]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Set of HBO’s “Rome” at Cinecittà, Rome (20632961475).jpg|center|128px]] | [[Rome (tv-serie)|Rome]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Starsky and hutch 1975.JPG|center|128px]] | [[Starsky and Hutch]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Tony Soprano (The Sopranos Family Tree).jpg|center|128px]] | [[The Sopranos]] | [[tv-serie]] |- | [[Fil:Dakota Blue Richards as Shirley Trewlove on Endeavour TV series set, Merton Street, Oxford-20032904685.jpg|center|128px]] | [[Unge Morse (tv-serie)|Unge Morse]] | [[tv-serie]] |} == udgave af tennistour == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Carlos Alcaraz Wimbledon (cropped).jpg|center|128px]] | [[ATP Tour 2022]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Djokovic MCM23 (5) (52883600048) (cropped).jpg|center|128px]] | [[ATP Tour 2023]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Sinner MCM23 (8) (52883593853).jpg|center|128px]] | [[ATP Tour 2024]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Alexandre-muller-hong-kong-2025.jpg|center|128px]] | [[ATP Tour 2025]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Barty RG19 (9) (48199405532).jpg|center|128px]] | [[WTA Tour 2019]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Iga Świątek.jpg|center|128px]] | [[WTA Tour 2022]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Iga Świątek.jpg|center|128px]] | [[WTA Tour 2023]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Aryna Sabalenka (2024 DC Open) 06.jpg|center|128px]] | [[WTA Tour 2024]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |- | [[Fil:Aryna Sabalenka (2024 DC Open) 06.jpg|center|128px]] | [[WTA Tour 2025]] | ''[[:d:Q47358534|udgave af tennistour]]'' |} == udgave af tennisturnering == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:ATP Finals 2021, Medvedev vs Zverev (Italy, 2021).png|center|128px]] | [[ATP Finals 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q2577348|Year-End Championships]]'' |- | [[Fil:Linda Nosková (2023 US Open) 05.jpg|center|128px]] | [[Abierto Monterrey 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q732973|Abierto GNP Seguros]]'' |- | [[Fil:Diana Shnaider (2023 US Open) 11 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[Abierto Monterrey 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q732973|Abierto GNP Seguros]]'' |- | [[Fil:Australian Open 2020 (49836758283) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Abu Dhabi Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Abu Dhabi Open]] |- | [[Fil:Elena Rybakina (2023 US Open) 38 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[Abu Dhabi Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Abu Dhabi Open]] |- | [[Fil:Belinda Bencic (2023 US Open) 09.jpg|center|128px]] | [[Abu Dhabi Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Abu Dhabi Open]] |- | [[Fil:Iga Świątek.jpg|center|128px]] | [[Adelaide International 2021]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q1991081|National Panasonic Open]]'' |- | [[Fil:Ice Palace "Almaty Arena".jpg|center|128px]] | [[Almaty Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:ASB Tennis Arena 2020 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Auckland Classic 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[ATP Auckland Open|Auckland Classic]] |- | [[Fil:Australian Open 2020 (49836756523).jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2020]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:NickAusOpen2021.jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2021]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:Rod Laver Arena Australian Open 2009 1.jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:Bryan Brothers, Radek Štěpánek and Marcos Baghdatis in the Legends Mens Doubles Final at the 2023 Australian Open (52679822391).jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:Rod Laver Arena Australian Open 2009 1.jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:Vue Melbourne Park - Tennis.jpg|center|128px]] | [[Australian Open 2026]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Australian Open]] |- | [[Fil:Diana Shnaider (2023 US Open) 05 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Bad Homburg Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Bad Homburg Open]] |- | [[Fil:DSC 2561 copy.jpg|center|128px]] | [[Barcelona Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Barcelona Open]] |- | [[Fil:Markéta Vondroušová (2023 US Open) 14.jpg|center|128px]] | [[Berlin Ladies Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[German Open (WTA)]] |- | [[Fil:Elena Rybakina Serves at 2024 Brisbane International (cropped).tif|center|128px]] | [[Brisbane International 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Brisbane International]] |- | [[Fil:Centre Court, Pat Rafter Arena, Queensland Tennis Centre.jpg|center|128px]] | [[Brisbane International 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Brisbane International]] |- | [[Fil:Centre Court, Pat Rafter Arena, Queensland Tennis Centre.jpg|center|128px]] | [[Brisbane International 2026]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Brisbane International]] |- | [[Fil:Australian Open 2020 (49836758283) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Charleston Open 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Charleston Open]] |- | [[Fil:Ons Jabeur (51314432345) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Charleston Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Charleston Open]] |- | [[Fil:Collins RG22 (10) (52144325829).jpg|center|128px]] | [[Charleston Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Charleston Open]] |- | [[Fil:Jessica Pegula in the 2024 US Open Final (cropped).jpg|center|128px]] | [[Charleston Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Charleston Open]] |- | [[Fil:South entrance of National Tennis Center during 2024 China Open (20241005143003).jpg|center|128px]] | [[China Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[China Open]] |- | [[Fil:Lindner Family Tennis Center 2025.jpg|center|128px]] | [[Cincinnati Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Cincinnati Open]] |- | [[Fil:Krajinović holds retirement speech before the Serbia Davis Cup team, after the match between Serbia and Greece, September 2024.jpg|center|128px]] | [[Davis Cup 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q50843310|tennishold arrangement]]'' |- | [[Fil:Ons Jabeur at the 2025 Eastbourne Open (5).jpg|center|128px]] | [[Eastbourne International 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Eastbourne International]] |- | [[Fil:Carole Monnet RG2020.jpg|center|128px]] | [[French Open 2020]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[French Open]] |- | [[Fil:Kecmanovic RG22 (16) (52144307779).jpg|center|128px]] | [[French Open 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[French Open]] |- | [[Fil:Roland Garros 2023 - A.Behar-A.Pavlasek vs A.Nedovyesov-MA.Reyes-Varela 05.jpg|center|128px]] | [[French Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[French Open]] |- | [[Fil:Anna Karolína Schmiedlová - Roland-Garros - 28.05.2024.jpg|center|128px]] | [[French Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[French Open]] |- | [[Fil:Jannik Sinner vs Richard Gasquet, 2025 Roland Garros, 2025-05-29 (188).jpg|center|128px]] | [[French Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[French Open]] |- | [[Fil:Ons Jabeur (51314432345) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Berlin Ladies Open 2022|Grass Court Championships Berlin 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[German Open (WTA)]] |- | [[Fil:Grunewald Steffi-Graf-Stadion Lawn.jpg|center|128px]] | [[Berlin Ladies Open 2023|Grass Court Championships Berlin 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[German Open (WTA)]] |- | [[Fil:Lttc4284 08.jpg|center|128px]] | [[Berlin Ladies Open 2024|Grass Court Championships Berlin 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[German Open (WTA)]] |- | [[Fil:Magdalena Fręch (2023 DC Open) 02 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Guadalajara Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Guadalajara Open]] |- | [[Fil:Iva Jovic (2024 US Open) 01.jpg|center|128px]] | [[Guadalajara Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Guadalajara Open]] |- | [[Fil:Emma Navarro (2023 US Open) 08 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[Hobart International 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Hobart International]] |- | [[Fil:McCartney Kessler (2024 DC Open) 01 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Hobart International 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Hobart International]] |- | [[Fil:Indian Wells Tennis Garden 2023 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Indian Wells Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[BNP Paribas Open]] |- | [[Fil:Cirstea Strasbourg 2024 (1).png|center|128px]] | [[Internationaux de Strasbourg 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Internationaux de Strasbourg]] |- | [[Fil:Elena Rybakina US Open 2024 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Internationaux de Strasbourg 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Internationaux de Strasbourg]] |- | [[Fil:Jessica Pegula (Roland Garros 2023) 04 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Korea Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q495101|Korea Open]]'' |- | [[Fil:Haddad Maia RG22 (26) (52144575210) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Korea Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q495101|Korea Open]]'' |- | [[Fil:Iga Swiatek 2023 Cropped + Retouched.jpg|center|128px]] | [[Korea Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q495101|Korea Open]]'' |- | [[Fil:Jelena Ostapenko (Roland Garros 2023) 11.jpg|center|128px]] | [[Ladies Linz 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Alexandrova RG22 (41) (52143062592) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Ladies Linz 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Niculescu WM16 (39) (28135970530) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Luxembourg Open 2016]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Witthoeft WM16 (7) (27801590994).jpg|center|128px]] | [[Luxembourg Open 2017]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Kimberly Birrell in May 2023 at Madrid Masters.png|center|128px]] | [[Madrid Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Madrid Open]] |- | [[Fil:SoranaCîrstea2023MiamiOpen (cropped).jpg|center|128px]] | [[Miami Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Aryna Sabalenka at 2025 Miami Open 05 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Miami Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Carlos Alcaraz (ESP) 2022.jpg|center|128px]] | [[Monte-Carlo Masters 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Monte-Carlo Masters|Monte Carlo Masters]] |- | [[Fil:Sinner MCM23 (8) (52883593853) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Monte-Carlo Masters 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Daria Kasatkina (2023 DC Open) 12 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Ningbo Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q3877108|Ningbo Open]]'' |- | [[Fil:Elena Rybakina (2025 DC Open) 11 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Ningbo Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q3877108|Ningbo Open]]'' |- | [[Fil:Ariake Coliseum 20220919a3.jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]] |- | [[Fil:Veronika Kudermetova (Roland Garros 2023) 08 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]] |- | [[Fil:Ariake tennis park.jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]] |- | [[Fil:Belinda Bencic (2023 US Open) 09.jpg|center|128px]] | [[Pan Pacific Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Pan Pacific Open|Toray Pan Pacific Open]] |- | [[Fil:Match entre Jack Sock et Lucas Pouille au Rolex Paris Masters 2017.jpg|center|128px]] | [[Paris Masters 2017]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Paris Masters]] |- | [[Fil:Tournoi Paris 2024 Tennis Palais Omnisports Paris Bercy - Paris XII (FR75) - 2024-10-30 - 5.jpg|center|128px]] | [[Paris Masters 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Paris Masters]] |- | [[Fil:Swiatek RG19 (1) (48199020336).jpg|center|128px]] | [[Qatar Ladies Open 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Qatar Ladies Open]] |- | [[Fil:Swiatek RG19 (1) (48199020336) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Qatar Ladies Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Qatar Ladies Open]] |- | [[Fil:Swiatek RG19 (1) (48199020336) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Qatar Ladies Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Qatar Ladies Open]] |- | [[Fil:Amanda Anisimova (2024 DC Open) 05 (cropped4).jpg|center|128px]] | [[Qatar Ladies Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Qatar Ladies Open]] |- | [[Fil:2025 Queens Tennis.jpg|center|128px]] | [[Queen's Club-mesterskaberne 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Barbora Krejčíková (2023 US Open) 06 (cropped).jpg|center|128px]] | [[San Diego Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q906441|San Diego Open]]'' |- | [[Fil:Boulter RGQ23 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[San Diego Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>''[[:d:Q906441|San Diego Open]]'' |- | [[Fil:Tsonga Potro 2008 Tennis Masters.jpg|center|128px]] | [[Shanghai Masters 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Shanghai Masters]] |- | [[Fil:Daria Kasatkina (51314141219) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Silicon Valley Classic 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Silicon Valley Classic]] |- | [[Fil:Kontaveit RG21 (10) (51376391953).jpg|center|128px]] | [[St. Petersburg Ladies Trophy 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[St. Petersburg Ladies' Trophy|St. Petersburg Ladies Trophy]]<br/>''[[:d:Q13219666|tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Swiatek RG19 (1) (48199020336) (cropped).jpg|center|128px]] | [[Stuttgart Tennis Grand Prix 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Elena Rybakina (2023 US Open) 15 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Stuttgart Tennis Grand Prix 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Jelena Ostapenko (Roland Garros 2023) 11.jpg|center|128px]] | [[Stuttgart Tennis Grand Prix 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Carlos Alcaraz, Basel 2022.jpg|center|128px]] | [[Swiss Indoors Basel 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Swiss Indoors Basel]] |- | [[Fil:Taylor Fritz at Swiss Indoors Basel 2023.jpg|center|128px]] | [[Swiss Indoors Basel 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Ben Shelton, Swiss Indoors Basel 2024 ATP 500.jpg|center|128px]] | [[Swiss Indoors Basel 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Swiss Indoors Basel]] |- | [[Fil:Garcia RG22 (15) (52144571655) (cropped).jpg|center|128px]] | [[WTA Finals 2022]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[WTA Tour Championships]] |- | [[Fil:Iga Świątek (2023 US Open) 09 (cropped).jpg|center|128px]] | [[WTA Finals 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[WTA Tour Championships]] |- | [[Fil:Coco Gauff (2023 DC Open) 03 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[WTA Finals 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[WTA Tour Championships]] |- | [[Fil:Elena Rybakina (2025 DC Open) 04 (cropped).jpg|center|128px]] | [[WTA Finals 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[WTA Tour Championships]] |- | [[Fil:Marie Bouzková (2024 DC Open) 01.jpg|center|128px]] | [[Washington Open 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Washington Open]] |- | [[Fil:Magda Linette (2025 DC Open) 01.jpg|center|128px]] | [[Washington Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Washington Open]] |- | [[Fil:Jelena Ostapenko serving a ball.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 2024]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Wimbledon-mesterskaberne]] |- | [[Fil:Wimbledon trophies.jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskaberne 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Wimbledon-mesterskaberne]] |- | [[Fil:Sabalenka WM17 (22) (35793486260).jpg|center|128px]] | [[Wuhan Open 2018]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Wuhan Open]] |- | [[Fil:Sabalenka WM17 (22) (35793486260).jpg|center|128px]] | [[Wuhan Open 2019]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Wuhan Open]] |- | [[Fil:Coco Gauff (2023 DC Open) 03 (cropped2).jpg|center|128px]] | [[Wuhan Open 2025]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Wuhan Open]] |- | [[Fil:Zheng Qinwen (2023 DC Open) 06 (cropped).jpg|center|128px]] | [[Zhengzhou Open 2023]] | ''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]''<br/>[[Zhengzhou Open]] |} == vej == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Gangbro over Gladsaxe Ringvej.jpg|center|128px]] | [[Gladsaxe Ringvej]] | [[vej]] |- | [[Fil:Christians Brygge 01.jpg|center|128px]] | [[Ring 2 (København)|Ring 2]] | [[vej]] |- | [[Fil:Nordre Ringvej 03.JPG|center|128px]] | [[Ring 3 (København)|Ring 3]] | [[vej]] |} == vejbro == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Pont du Carrousel, Paris October 2012.jpg|center|128px]] | [[Pont du Carrousel]] | ''[[:d:Q537127|vejbro]]'' |- | [[Fil:Tana bru 1.jpg|center|128px]] | [[Tana bru (bro)]] | ''[[:d:Q537127|vejbro]]''<br/>[[hængebro]] |} == ø == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Askrova bedehuskapell fra NB.jpg|center|128px]] | [[Askrova]] | [[ø]] |- | [[Fil:Dorst bay.jpg|center|128px]] | [[Barentsøya]] | [[ø]] |- | [[Fil:Malabo a 13-oct-01.jpg|center|128px]] | [[Bioko]] | [[ø]] |- | [[Fil:Andrees Station3.jpg|center|128px]] | [[Danskøya]] | [[ø]] |- | [[Fil:Ageersoe omoe.jpg|center|128px]] | [[Egholm (Agersø Sogn)|Egholm]] | [[ø]] |- | [[Fil:-ImageNakskov Fjord.jpg|center|128px]] | [[Enehøje]] | [[ø]] |- | [[Fil:Bundesarchiv Bild 183-L0619-026, Castro, Landkarte Kubas überreicht.jpg|center|128px]] | [[Ernst Thälmann-ø]] | [[ø]] |- | [[Fil:Espiritu Santo.jpg|center|128px]] | [[Espiritu Santo]] | [[ø]] |- | [[Fil:Fejø Kirke.jpg|center|128px]] | [[Fejø]] | [[ø]] |- | [[Fil:Hareidlandet.jpg|center|128px]] | [[Hareidlandet]] | [[ø]] |- | [[Fil:Helgøy kirkested between mountain and shore.jpg|center|128px]] | [[Helgøya (Karlsøy)|Helgøya]] | [[ø]] |- | [[Fil:Hildasaypier.jpg|center|128px]] | [[Hildasay]] | [[ø]] |- | [[Fil:ISS-20 Caribbean island of Hispaniola from the ISS.jpg|center|128px]] | [[Hispaniola]] | [[ø]] |- | [[Fil:Hopen Svalbard May2013.jpg|center|128px]] | [[Hopen]] | [[ø]] |- | [[Fil:Norway - Karmøy.png|center|128px]] | [[Karmøy (ø)|Karmøy]] | [[ø]] |- | [[Fil:Seashore of Kihnu.jpg|center|128px]] | [[Kihnu]] | [[ø]] |- | [[Fil:Kvamsøysolnedgang.jpg|center|128px]] | [[Kvamsøya (Sande)|Kvamsøya]] | [[ø]] |- | [[Fil:Mainland1.JPG|center|128px]] | [[Mainland (Orkney)]] | [[ø]]<br/>''[[:d:Q1140140|mainland]]'' |- | [[Fil:Mandø Kirke.6.jpg|center|128px]] | [[Mandø]] | [[ø]] |- | [[Fil:The bridge over Storestrøm, Denmark, 3 January 2007.jpg|center|128px]] | [[Masnedø]] | [[ø]] |- | [[Fil:North Ronaldsay Lighthouse - geograph.org.uk - 1759322.jpg|center|128px]] | [[North Ronaldsay]] | [[ø]] |- | [[Fil:Omø & Agersø, 2006-06-04.jpg|center|128px]] | [[Omø]] | [[ø]] |- | [[Fil:Romsø gård.jpg|center|128px]] | [[Romsø]] | [[ø]] |- | [[Fil:Rømø udsigt.jpg|center|128px]] | [[Rømø]] | [[ø]] |- | [[Fil:Seiland2.JPG|center|128px]] | [[Seiland]] | [[ø]] |- | [[Fil:Geo of Ork by C Michael Hogan.jpg|center|128px]] | [[Shapinsay]] | [[ø]]<br/>''[[:d:Q5124673|civil parish]]'' |- | [[Fil:Seeland.jpg|center|128px]] | [[Sjælland]] | [[ø]] |- | [[Fil:Hjortoe.jpg|center|128px]] | [[Skarø]] | [[ø]] |- | [[Fil:DeGeerdalen.JPG|center|128px]] | [[Spitsbergen]] | [[ø]] |- | [[Fil:Satellite image of Great Britain and Northern Ireland in April 2002.jpg|center|128px]] | [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]] | [[ø]] |- | [[Fil:WestrayNoupHeadLighthouse.JPG|center|128px]] | [[Westray]] | [[ø]] |} == øgruppe == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Kong Karls Land 2021-08-09 Sentinel-2 L2A Highlight Optimized Natural Color.jpg|center|128px]] | [[Kong Karls Land]] | ''[[:d:Q1402592|øgruppe]]''<br/>[[ø]] |- | [[Fil:Outskerriesroad.jpg|center|128px]] | [[Out Skerries]] | [[øgruppe]] |} == Misc == {| class='wikitable sortable' ! billede ! label ! tilfælde af |- | [[Fil:Camara municipal de Acrelandia acre.jpg|center|128px]] | [[Acrelândia]] | [[Kommuner i Brasilien|kommune i Brasilien]]<br/>''[[:d:Q902814|grænseby]]'' |- | [[Fil:US Navy 110831-N-IZ292-050 Vice Adm. Harry B. Harris Jr., commander of U.S. 6th Fleet, inspects a Royal Norwegian Air Force P-3C Orion at Andoya Ai.jpg|center|128px]] | [[Andøya Lufthavn, Andenes|Andøya Lufthavn]] | [[lufthavn]]<br/>''[[:d:Q94993988|flyveplads med kommerciel flytrafik]]'' |- | [[Fil:Lorenzo Costa - Un concerto (National Gallery, London).jpg|center|128px]] | [[Athelas Sinfonietta|Athelas Sinfonietta Copenhagen]] | ''[[:d:Q21998289|sinfonietta]]'' |- | [[Fil:Lattengebirge.jpg|center|128px]] | [[Bad Reichenhall]] | ''[[:d:Q85631896|urban district of Bavaria]]''<br/>''[[:d:Q448801|Stor kredsby]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]''<br/>''[[:d:Q134626|kredsby]]''<br/>''[[:d:Q6882870|designated spa town]]'' |- | [[Fil:-ImageNakskov Fjord.jpg|center|128px]] | [[Barneholm]] | ''[[:d:Q207524|holm]]'' |- | [[Fil:StMarien Khst-28.JPG|center|128px]] | [[Berlin-Karlshorst]] | ''[[:d:Q35034452|locality of Berlin]]'' |- | [[Fil:Morteratsch.jpg|center|128px]] | [[Bernina Alperne]] | ''[[:d:Q3777462|alpine group]]'' |- | [[Fil:Blaagaards Seminarium.jpg|center|128px]] | [[Blaagaard/KDAS]] | [[uddannelsesinstitution]] |- | [[Fil:Black canyon map.jpg|center|128px]] | [[Black Canyon of the Gunnison National Park]] | ''[[:d:Q34918903|National Park of the United States]]'' |- | [[Fil:Vorfrühling am Bodensee.jpg|center|128px]] | [[Bodensøen]] | ''[[:d:Q14811181|area not part of a municipality of Switzerland]]''<br/>''[[:d:Q3267675|holomictic lake]]''<br/>''[[:d:Q3488975|eutrophic lake]]''<br/>''[[:d:Q11726979|hypertrophic lake]]''<br/>''[[:d:Q3293106|mesotrophic lake]]''<br/>[[vandvej]] |- | [[Fil:Brannbamsen.jpg|center|128px]] | [[Brandbamsen Bjørnis]] | [[maskot]]<br/>[[teddybjørn]] |- | [[Fil:Bui Bayou.jpg|center|128px]] | [[Brong-Ahafo]] | ''[[:d:Q107663145|Former Region of Ghana]]'' |- | [[Fil:Brunnby Kirke Kullen.JPG|center|128px]] | [[Brunnby]] | [[Svenska kyrkans församlingar|menighed i Den Svenske Kirke]] |- | [[Fil:Vandkraftbuksefjorden.png|center|128px]] | [[Buksefjorden Vandkraftværk|Buksefjorden vandkraftværk]] | [[vandkraftværk]] |- | [[Fil:View from Rainbow Panorama.jpg|center|128px]] | [[Byregion Østjylland]] | ''[[:d:Q159313|urban agglomeration]]'' |- | [[Fil:CAESAR-openphotonet PICT6026.JPG|center|128px]] | [[CAESAR (artillerisystem)|CAESAR]] | ''[[:d:Q124056273|artillery model]]'' |- | [[Fil:Cascais 5.JPG|center|128px]] | [[Cascais Kommune|Cascais]] | ''[[:d:Q13217644|kommune]]'' |- | [[Fil:Altstadt Castrop mit Foerderturm Erin.jpg|center|128px]] | [[Castrop-Rauxel]] | ''[[:d:Q1375749|European City]]''<br/>''[[:d:Q1548518|large district town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Kristian den 8de og Gefion i Eckernförde fjord.jpg|center|128px]] | [[Christian VIII (linjeskib)|Christian VIII]] | [[skib]] |- | [[Fil:CphTivoliOrchestra.jpg|center|128px]] | [[Sjællands Symfoniorkester|Copenhagen Phil]] | [[orkester]] |- | [[Fil:Danakil-Sable.jpg|center|128px]] | [[Danakil (ørken)]] | [[ørken]] |- | [[Fil:DFU til maj-marked 2012 (7222500756).jpg|center|128px]] | [[Dansk Folkepartis Ungdom]] | ''[[:d:Q2493450|politisk ungdomsorganisation]]'' |- | [[Fil:DSE LK 2010.jpg|center|128px]] | [[Danske Skoleelever]] | [[Elev- og studenterbevægelsen|studentersammenslutning]] |- | [[Fil:Nightmares In wax 1980.jpg|center|128px]] | [[Dead or Alive]] | [[band]] |- | [[Fil:Emblem for the Danish Royal Life Guards.svg|center|128px]] | [[Den Kongelige Livgarde]] | [[Militær enhed|militærenhed]] |- | [[Fil:Gudstjenesten i Tønsberg domkirke (2012).jpg|center|128px]] | [[Den norske kirke]] | ''[[:d:Q2325038|state church]]''<br/>''[[:d:Q1649443|Nationalkirke]]''<br/>[[Kirke (trosretning)|kirkesamfund]] |- | [[Fil:Eastern Air Defense Sector emblem.jpg|center|128px]] | [[Eastern Air Defense Sector]] | ''[[:d:Q97095925|militært område]]''<br/>''[[:d:Q4005763|air force unit]]'' |- | [[Fil:Lorraine Warren.jpg|center|128px]] | [[Ed og Lorraine Warren]] | ''[[:d:Q3046146|ægtepar]]'' |- | [[Fil:Elbæk Efterskole 2019.jpg|center|128px]] | [[Elbæk Efterskole]] | [[efterskole]] |- | [[Fil:Engeløybruene sett fra fly.JPG|center|128px]] | [[Engeløybroerne]] | ''[[:d:Q19941854|bridge group]]'' |- | [[Fil:Església de Sant Miquel d'Engolasters - 5.jpg|center|128px]] | [[Escaldes-Engordany]] | ''[[:d:Q24279|parish of Andorra]]'' |- | [[Fil:Fresh actors.JPG|center|128px]] | [[Estlands musik- og teaterakademi]] | ''[[:d:Q3889692|college of music]]''<br/>[[Musikkonservatorium|konservatorium]]<br/>[[universitet]] |- | [[Fil:Learning the process (27072280854).jpg|center|128px]] | [[Fairphone]] | [[Social virksomhed]]<br/>''[[:d:Q6881511|foretagende]]'' |- | [[Fil:Fort boyard vue aérienne.jpg|center|128px]] | [[Fangerne på fortet (Norge)|Fangene på fortet]] | [[tv-program]] |- | [[Fil:2024 Fiat Ducato DSC 7199.jpg|center|128px]] | [[Fiat Ducato]] | [[bil]]<br/>''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:Flyvestation Vaerloese 2002.jpg|center|128px]] | [[Flyvestation Værløse]] | [[Flyvestation|militær flyvestation]] |- | [[Fil:Hans broges gade.jpg|center|128px]] | [[Frederiksbjerg]] | [[Kvarter (by)|bykvarter]] |- | [[Fil:Garcelles-Secqueville église.JPG|center|128px]] | [[Garcelles-Secqueville]] | ''[[:d:Q21869758|delegated commune]]''<br/>[[Frankrigs kommuner|fransk kommune]] |- | [[Fil:JBs Baner.jpg|center|128px]] | [[Gentofte Sportspark]] | ''[[:d:Q1076486|sportsanlæg]]'' |- | [[Fil:Athelstan II Guthrum Viking king of East Anglia 880.png|center|128px]] | [[Gudrum 2.|Guthrum 2.]] | ''[[:d:Q21070568|muligvis fiktivt menneske]]'' |- | [[Fil:Indgangen til Hadsund Butikscenter.jpg|center|128px]] | [[Hadsund Butikscenter]] | [[Indkøbscenter|butikscenter]] |- | [[Fil:Haptanthus-pistil-stamens.jpg|center|128px]] | [[Haptanthaceae]] | [[Monotypisk|monotypisk taxon]]<br/>[[Synonym (taksonomi)|synonym]] |- | [[Fil:Kastellet Kongeporten Copenhagen.jpg|center|128px]] | [[Hjemmeværnskommandoen]] | ''[[:d:Q6813432|military staff]]''<br/>[[kommando]] |- | [[Fil:140829 Ichiko of Shiretoko Goko Lakes Hokkaido Japan04s3.jpg|center|128px]] | [[Hokkaido]] | ''[[:d:Q17308006|island of Japan]]'' |- | [[Fil:Le Palais de Westminster et Big Ben, à Londres le 9 mai 2013.jpg|center|128px]] | [[House of Cards (britisk tv-serie)|House of Cards]] | [[miniserie]] |- | [[Fil:Huj.jpg|center|128px]] | [[Huj]] | ''[[:d:Q22674925|tidligere bebyggelse]]''<br/>[[landsby]]<br/>''[[:d:Q12232785|depopulated Palestinian village]]''<br/>[[bebyggelse]] |- | [[Fil:Overview of Hynčice with Stěnava river in Hynčice, Náchod District.jpg|center|128px]] | [[Hynčice]] | ''[[:d:Q5153359|tjekkisk kommune]]'' |- | [[Fil:Højboskolen Drone Ligeud.jpg|center|128px]] | [[Højboskolen]] | ''[[:d:Q65032826|folkeskole]]'' |- | [[Fil:Sea of Okhotsk map with state labels.png|center|128px]] | [[Invasionen af Kurilerne]] | ''[[:d:Q646740|landing operation]]'' |- | [[Fil:Italian occupation of Menton 1940.jpg|center|128px]] | [[Italiens invasion af Frankrig]] | [[felttog]] |- | [[Fil:Nørre Vorupør beach, 2017-04-14.jpg|center|128px]] | [[Jylland]] | [[region]]<br/>[[halvø]] |- | [[Fil:Le président du Rwanda Paul Kagame lors de la cérémonie de dévoilement du logo BAL à la Kigali Arena, à Kigali, Rwanda, le 19 décembre 2019.jpg|center|128px]] | [[BK Arena|Kigali Arena]] | [[Arena (scene)|arena]] |- | [[Fil:Yellow sunset at Tsavo East National Park.jpg|center|128px]] | [[Kitui (distrikt)|Kitui]] | [[Kenyas amter]] |- | [[Fil:150mm doubleturret stevns.jpg|center|128px]] | [[Stevnsfortet|Koldkrigsmuseum Stevnsfort]] | ''[[:d:Q2772772|krigsmuseum]]''<br/>[[fort]] |- | [[Fil:2018 Kremlin Cup 1.jpg|center|128px]] | [[Kremlin Cup 2018]] | [[Kremlin Cup]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Kreuth StLeonhard.jpg|center|128px]] | [[Kreuth]] | ''[[:d:Q1595408|climatic health resort]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Озеро Разлив - panoramio (2).jpg|center|128px]] | [[Kurortnyj rajon|Kurortnyj Rajon]] | ''[[:d:Q15195406|city district in Russia]]'' |- | [[Fil:La Crosse, Wisconsin 4th.jpg|center|128px]] | [[La Crosse]] | ''[[:d:Q1093829|by i USA]]''<br/>''[[:d:Q15221310|second-class city]]''<br/>[[County seat]] |- | [[Fil:Lotyšsko-mapa.png|center|128px]] | [[Lettiske krig for uafhængighed]] | ''[[:d:Q350604|væbnet konflikt]]'' |- | [[Fil:Liliger Blag.jpg|center|128px]] | [[Liliger]] | |- | [[Fil:Watu sodong.jpg|center|128px]] | [[Mandiraja District]] | ''[[:d:Q3700011|kecamatan]]'' |- | [[Fil:Mansfeld - Vom Schloss mit Rapsfeld.jpg|center|128px]] | [[Mansfeld]] | ''[[:d:Q1547289|Lutherstadt]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Miastra - 1.jpg|center|128px]] | [[Mjadzjel rajon]] | ''[[:d:Q2043199|district of Belarus]]'' |- | [[Fil:2018 Monte-Carlo Masters IMGL0304 (40587791540).jpg|center|128px]] | [[Monte-Carlo Masters 2018]] | [[Monte-Carlo Masters|Monte Carlo Masters]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Baltimore, Co. Cork, Ireland - panoramio (1).jpg|center|128px]] | [[Munster (Irland)|Munster]] | [[Provinser i Irland]] |- | [[Fil:Sølsted Mose.jpg|center|128px]] | [[Natura 2000-område nr. 100 Sølsted Mose]] | [[EU-habitatområde]] |- | [[Fil:Kloster Neuzelle Klosterteich.JPG|center|128px]] | [[Neuzelle]] | ''[[:d:Q15303838|kommunesæde]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]'' |- | [[Fil:Hamad International Airport Qatar.jpg|center|128px]] | [[Hamad International Airport|New Doha International Airport]] | ''[[:d:Q644371|international lufthavn]]''<br/>''[[:d:Q55612991|greenfield airport]]''<br/>''[[:d:Q94993988|flyveplads med kommerciel flytrafik]]'' |- | [[Fil:NewYorkFilmAcademyDay.JPG|center|128px]] | [[New York Film Academy]] | ''[[:d:Q380093|filmskole]]''<br/>''[[:d:Q2143781|dramaskole]]'' |- | [[Fil:Nida from bird's-eye view.jpg|center|128px]] | [[Nida]] | ''[[:d:Q317548|resort town]]'' |- | [[Fil:Ombord på frigatten Niels Juel.jpg|center|128px]] | [[Niels Juel (fregat)|Niels Juel]] | [[fregat]] |- | [[Fil:Nintendo-DSi-Bl-Open.jpg|center|128px]] | [[Nintendo DSi]] | ''[[:d:Q62008942|electronic device model]]'' |- | [[Fil:Nislevgård.jpg|center|128px]] | [[Nislevgård]] | ''[[:d:Q879050|herregård]]'' |- | [[Fil:US Navy 080908-N-9774H-147 An aerial view of the devastation in Port de Paix after four storms in one month have devastated the island and killed more than 800 people.jpg|center|128px]] | [[Nord-Ouest (Haiti)|Nord-Ouest]] | ''[[:d:Q62127|department of Haiti]]'' |- | [[Fil:Næstved stadion 001.jpg|center|128px]] | [[Næstved Stadion]] | ''[[:d:Q1154710|fodboldstadion]]'' |- | [[Fil:Opel Frontera front 20071119.jpg|center|128px]] | [[Opel Frontera (offroader)|Opel Frontera]] | [[offroader]]<br/>''[[:d:Q3231690|bilmodel]]'' |- | [[Fil:BagrationMap2.jpg|center|128px]] | [[Operation Bagration]] | [[angreb]] |- | [[Fil:Grande Mosquee de Porto-Novo.jpg|center|128px]] | [[Ouémé]] | [[Benins departementer]] |- | [[Fil:Rundāles pils South-West.jpg|center|128px]] | [[Pilsrundāle]] | ''[[:d:Q22580836|landsby i Letland]]''<br/>''[[:d:Q16362394|stor lands i Letland]]'' |- | [[Fil:POTD for PlaneShift Unreal Release 0-7-45.jpg|center|128px]] | [[Planeshift]] | [[computerspil]] |- | [[Fil:Casa de Gobierno de Santa Fe.jpg|center|128px]] | [[Santa Fe (provins)|Provinsen Santa Fe]] | [[Argentinas provinser]]<br/>[[suveræn stat]] |- | [[Fil:Boris Johnson and Justin Trudeau held a bilateral meeting at RAF Northolt to stop Russia's invasion.jpg|center|128px]] | [[RAF Northolt]] | ''[[:d:Q7373622|Royal Air Force station]]''<br/>[[lufthavn]] |- | [[Fil:Gødstrup Sygehus.jpg|center|128px]] | [[Regionshospitalet Gødstrup]] | [[Sygehus|hospital]] |- | [[Fil:RobinSamse, Fisketorvet.jpg|center|128px]] | [[RobinSamse]] | ''[[:d:Q17558136|YouTube-kanal]]'' |- | [[Fil:Rockefeller University.JPG|center|128px]] | [[Rockefeller University]] | ''[[:d:Q902104|privatuniversitet]]''<br/>''[[:d:Q23002054|privat almennyttig uddannelsesinstitution]]''<br/>''[[:d:Q121267210|biologisk forskningsinstitut]]'' |- | [[Fil:Tour de l' Oisans 8.jpg|center|128px]] | [[Romanche-dalen]] | [[dal]]<br/>''[[:d:Q572995|natural region of France]]'' |- | [[Fil:Darwin Building, Royal College of Art in London, spring 2013.JPG|center|128px]] | [[Royal College of Art]] | [[kunstakademi]]<br/>''[[:d:Q62078547|offentligt forskningsuniversitet]]''<br/>''[[:d:Q38723|videregående uddannelsesinstitution]]''<br/>''[[:d:Q2668072|samling]]''<br/>''[[:d:Q5341295|uddannelsesorganisation]]'' |- | [[Fil:BuildingUniversitySalzburg1.jpg|center|128px]] | [[Universität Salzburg|Salzburg Universitet]] | [[universitet]]<br/>''[[:d:Q45400320|open-access publisher]]''<br/>[[organisation]]<br/>[[bygning]] |- | [[Fil:StGH005.jpg|center|128px]] | [[Sankt Goarshausen]] | ''[[:d:Q41778911|Ortsgemeinde of Rhineland-Palatinate]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Flug -Nordholz-Hammelburg 2015 by-RaBoe 0043 - Schiffdorf.jpg|center|128px]] | [[Schiffdorf]] | ''[[:d:Q15974307|Unitary municipality in Germany]]''<br/>''[[:d:Q116457956|kommune i Tyskland uden byområde]]''<br/>''[[:d:Q133997300|Einheitsgemeinde of Lower Saxony]]'' |- | [[Fil:Café Teatret.JPG|center|128px]] | [[Sort/Hvid (teater)|Sort/Hvid]] | ''[[:d:Q24354|teater]]'' |- | [[Fil:SOEinsignia.jpg|center|128px]] | [[Special Operations Executive]] | [[efterretningstjeneste]]<br/>[[Militær enhed|militærenhed]] |- | [[Fil:Ancient stagira greece 01.jpg|center|128px]] | [[Stagira|Stageira]] | [[arkæologisk område]]<br/>[[polis]]<br/>''[[:d:Q15661340|oldtidsby]]'' |- | [[Fil:Bundesarchiv Bild 146-1981-149-34A, Russland, Herausziehen eines Autos.jpg|center|128px]] | [[Østfronten under 2. verdenskrig|Store Fædrelandskrig]] | [[Front (militær)|front]]<br/>[[krig]] |- | [[Fil:Thuringia Suhl asv2020-07 img14 Cross Church.jpg|center|128px]] | [[Suhl]] | ''[[:d:Q61747322|urban district of Thuringia]]''<br/>''[[:d:Q820254|mineby]]''<br/>''[[:d:Q1401585|medium regional center]]''<br/>''[[:d:Q317548|resort town]]''<br/>''[[:d:Q42744322|bykommune i Tyskland]]'' |- | [[Fil:Namur Citadelle 07.JPG|center|128px]] | [[Vallonien]] | ''[[:d:Q83057|region of Belgium]]'' |- | [[Fil:Church of Saint Simon in Valmiera (1).jpg|center|128px]] | [[Valmiera]] | ''[[:d:Q109329953|state city of Latvia]]'' |- | [[Fil:AgulhasLighthouse.jpg|center|128px]] | [[Vest-Kapprovinsen]] | [[Sydafrikas provinser]] |- | [[Fil:West Bengal outline map.svg|center|128px]] | [[Vestbengalen]] | ''[[:d:Q12443800|state of India]]'' |- | [[Fil:Vonsild Mølle 01 foto Elo Christoffersen.jpg|center|128px]] | [[Vonsild Mølle]] | ''[[:d:Q19860854|ødelagt bygning eller struktur]]''<br/>[[tårnmølle]] |- | [[Fil:Berlin-Mitte Weidendammer Bruecke 1.JPG|center|128px]] | [[Weidendammer Brücke]] | ''[[:d:Q12042110|stålbro]]''<br/>''[[:d:Q537127|vejbro]]''<br/>[[buebro]] |- | [[Fil:Battle Control System Fixed display.jpg|center|128px]] | [[Western Air Defense Sector]] | ''[[:d:Q102070097|United States Air Force unit]]''<br/>''[[:d:Q97095925|militært område]]'' |- | [[Fil:Luftbild Alpen 04 (RaBoe).jpg|center|128px]] | [[Wetterstein]] | ''[[:d:Q3977906|alpine supergroup]]'' |- | [[Fil:Simona-Halep-Romanian-Tennis-Star 01 (background).jpg|center|128px]] | [[Wimbledon-mesterskabet i damesingle 2019]] | ''[[:d:Q46190676|tennisbegivenhed]]'' |- | [[Fil:Petra Kvitová French Open 2016.jpg|center|128px]] | [[Wuhan Open 2016]] | [[Wuhan Open]]<br/>''[[:d:Q47345468|udgave af tennisturnering]]'' |- | [[Fil:Vedere a Halelor din Paris de pe Biserica Saint Eustache.jpg|center|128px]] | [[Les Halles|les halles]] | ''[[:d:Q28142754|food market]]''<br/>''[[:d:Q19860854|ødelagt bygning eller struktur]]'' |- | [[Fil:Joe Biden and Donald Trump.jpg|center|128px]] | [[præsidentvalget i USA 2020]] | [[Præsidentvalg (USA)|præsidentvalg i USA]] |- | [[Fil:Över-Uman 18 juni 2024.jpg|center|128px]] | [[Över-Uman]] | [[reservoir]] |} ---- &sum; 3649 items. {{Wikidata list end}} 5zbkjsta0ie6ay4gckeph4798crs4oc 0 1058330 12274526 12057940 2026-05-07T19:39:04Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274526 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | q = Q105907013 | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Anny Christiane Millior Berntsen''' ('''Anny Berntsen-Bure''', mens hun var gift) (født 17. april [[1894]] i [[København]], død [[25. december]] [[1982]] i [[Nykøbing Sjælland]]) var en dansk [[snedker]]mester (uddannet i 1913), en af de første kvindelige af slagsen i Danmark. Hun var datter af [[Klaus Berntsen]], der var [[statsminister]] i perioden 1910-1913 for [[Venstre]].<ref name="Politiken"/> Hun byggede [[Folketinget]]s talerstol, der var færdigbygget i 1917 efter to års arbejde, da det ifølge Frede Bojsen, grundlægger af [[Rødkilde Højskole]] (bror til kvindesagsforkæmperen [[Jutta Bojsen-Møller]]) var vigtigt, at en kvinde lavede stolen, fordi de havde fået stemmeret i 1915. Et symbol på, at kvinder nu kunne deltage i [[demokrati]]et. Derudover lavede hun diverse stole og andet inventar til [[Højesteret]].<ref name="Politiken"/> Efter at have fået sit andet barn, beskyldte ægtemanden hende for utroskab, og de blev skilt. Hun blev frataget navnet Bure.<ref>Skilsmissebeviling Frederiksborg Amt 23.marts 1927 f a j 617/1927</ref> Hun opgav også sit arbejde som snedker.<ref name="Politiken"/> 17. oktober 1935 blev hun indlagt på Sindssyghospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor hun fik diagnosen [[skizofreni]]. Forinden var hun blevet set med en ladt revolver hjemme hos sin tidligere ægtefælles nye hustru og dennes datter. På hospitalet delte hun sovesal med 23 andre kvinder. De havde alle diagnosen “kronisk urolige”. Hun blev aldrig udskrevet og døde juledag 1982 efter 47 års indlæggelse, hvor hverken børn, søskende eller eks-mand efter sigende nogensinde kontaktede hende.<ref name="Politiken"/> == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="Politiken">{{cite web | title=Hun levede 47 år på et psykiatrisk hospital. Men inden da byggede hun et af dansk demokratis vigtigste symboler | website=Politiken | date=16. marts 2021 | url=https://politiken.dk/ibyen/art8108342/Hun-levede-47-%C3%A5r-p%C3%A5-et-psykiatrisk-hospital.-Men-inden-da-byggede-hun-et-af-dansk-demokratis-vigtigste-symboler | language=da | access-date=23. september 2023|url-access=subscription}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{FD|1894|1982|Berntsen, Anny Christiane Millior}} [[Kategori:Snedkere fra Danmark]] 28ja7nma2t0wlo2deh7bv2ykh1bohab 12274528 12274526 2026-05-07T19:40:14Z Vikebe 507443 autoritetsdata 12274528 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | q = Q105907013 | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Anny Christiane Millior Berntsen''' ('''Anny Berntsen-Bure''', mens hun var gift) (født 17. april [[1894]] i [[København]], død [[25. december]] [[1982]] i [[Nykøbing Sjælland]]) var en dansk [[snedker]]mester (uddannet i 1913), en af de første kvindelige af slagsen i Danmark. Hun var datter af [[Klaus Berntsen]], der var [[statsminister]] i perioden 1910-1913 for [[Venstre]].<ref name="Politiken"/> Hun byggede [[Folketinget]]s talerstol, der var færdigbygget i 1917 efter to års arbejde, da det ifølge Frede Bojsen, grundlægger af [[Rødkilde Højskole]] (bror til kvindesagsforkæmperen [[Jutta Bojsen-Møller]]) var vigtigt, at en kvinde lavede stolen, fordi de havde fået stemmeret i 1915. Et symbol på, at kvinder nu kunne deltage i [[demokrati]]et. Derudover lavede hun diverse stole og andet inventar til [[Højesteret]].<ref name="Politiken"/> Efter at have fået sit andet barn, beskyldte ægtemanden hende for utroskab, og de blev skilt. Hun blev frataget navnet Bure.<ref>Skilsmissebeviling Frederiksborg Amt 23.marts 1927 f a j 617/1927</ref> Hun opgav også sit arbejde som snedker.<ref name="Politiken"/> 17. oktober 1935 blev hun indlagt på Sindssyghospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor hun fik diagnosen [[skizofreni]]. Forinden var hun blevet set med en ladt revolver hjemme hos sin tidligere ægtefælles nye hustru og dennes datter. På hospitalet delte hun sovesal med 23 andre kvinder. De havde alle diagnosen “kronisk urolige”. Hun blev aldrig udskrevet og døde juledag 1982 efter 47 års indlæggelse, hvor hverken børn, søskende eller eks-mand efter sigende nogensinde kontaktede hende.<ref name="Politiken"/> == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="Politiken">{{cite web | title=Hun levede 47 år på et psykiatrisk hospital. Men inden da byggede hun et af dansk demokratis vigtigste symboler | website=Politiken | date=16. marts 2021 | url=https://politiken.dk/ibyen/art8108342/Hun-levede-47-%C3%A5r-p%C3%A5-et-psykiatrisk-hospital.-Men-inden-da-byggede-hun-et-af-dansk-demokratis-vigtigste-symboler | language=da | access-date=23. september 2023|url-access=subscription}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1894|1982|Berntsen, Anny Christiane Millior}} [[Kategori:Snedkere fra Danmark]] 438c8xnwsaxvcj26rbdvgo0mb0278wn 12274711 12274528 2026-05-08T05:23:44Z Sarrus 35801 link ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12274711 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | q = Q105907013 | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Anny Christiane Millior Berntsen''' ('''Anny Berntsen-Bure''', mens hun var gift) (født [[17. april]] [[1894]] i [[København]], død [[25. december]] [[1982]] i [[Nykøbing Sjælland]]) var en dansk [[snedker]]mester (uddannet i 1913), en af de første kvindelige af slagsen i Danmark. Hun var datter af [[Klaus Berntsen]], der var [[statsminister]] i perioden 1910-1913 for [[Venstre]].<ref name="Politiken"/> Hun byggede [[Folketinget]]s talerstol, der var færdigbygget i 1917 efter to års arbejde, da det ifølge Frede Bojsen, grundlægger af [[Rødkilde Højskole]] (bror til kvindesagsforkæmperen [[Jutta Bojsen-Møller]]) var vigtigt, at en kvinde lavede stolen, fordi de havde fået stemmeret i 1915. Et symbol på, at kvinder nu kunne deltage i [[demokrati]]et. Derudover lavede hun diverse stole og andet inventar til [[Højesteret]].<ref name="Politiken"/> Efter at have fået sit andet barn, beskyldte ægtemanden hende for utroskab, og de blev skilt. Hun blev frataget navnet Bure.<ref>Skilsmissebeviling Frederiksborg Amt 23.marts 1927 f a j 617/1927</ref> Hun opgav også sit arbejde som snedker.<ref name="Politiken"/> 17. oktober 1935 blev hun indlagt på Sindssyghospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor hun fik diagnosen [[skizofreni]]. Forinden var hun blevet set med en ladt revolver hjemme hos sin tidligere ægtefælles nye hustru og dennes datter. På hospitalet delte hun sovesal med 23 andre kvinder. De havde alle diagnosen “kronisk urolige”. Hun blev aldrig udskrevet og døde juledag 1982 efter 47 års indlæggelse, hvor hverken børn, søskende eller eks-mand efter sigende nogensinde kontaktede hende.<ref name="Politiken"/> == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="Politiken">{{cite web | title=Hun levede 47 år på et psykiatrisk hospital. Men inden da byggede hun et af dansk demokratis vigtigste symboler | website=Politiken | date=16. marts 2021 | url=https://politiken.dk/ibyen/art8108342/Hun-levede-47-%C3%A5r-p%C3%A5-et-psykiatrisk-hospital.-Men-inden-da-byggede-hun-et-af-dansk-demokratis-vigtigste-symboler | language=da | access-date=23. september 2023|url-access=subscription}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1894|1982|Berntsen, Anny Christiane Millior}} [[Kategori:Snedkere fra Danmark]] 4nlyvvv3c5ieomamz7l4g93ek1y5l3r 0 1062077 12274586 12262606 2026-05-07T21:48:41Z Alfred345 355626 12274586 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = UEFA Conference League | billede =UEFA Conference League full logo (2024 version).svg | billedtekst =Conference League logo | pixels =200 | land = {{flagikon|EU}} [[Europa]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = {{Start date and age|2021}} | første_sæson = [[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]] | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 36 (Ligaspillet)<br />184 total | niveau = {{ubl|[[UEFA Champions League]]<br>(1. niveau)|[[UEFA Europa League]]<br>(2. niveau)|'''[[UEFA Conference League]]'''<br>'''(3. niveau)'''}} | pyramide = | kvalifikation = [[UEFA Europa League]] | oprykning = | nedrykning = | pokalturnering = | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = {{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]] (1. titel) | mester_tekst = | sæson = 2024–25 | mest_succesfulde_klub ={{flagikon|ITA}} [[AS Roma|Roma]] (1. titel) <br/> {{flagikon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham]] (1. titel)<br> {{flagikon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]] (1. titel)<br> {{flagikon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]] (1. titel) | tv = [[TV-stationer der sender UEFA Conference League|Lister over tv-stationer]] | hjemmeside = [http://www.uefa.com www.uefa.com] | nuværende_sæson = {{TurOp|TN}} }} '''UEFA Conference League''' (tidligere kendt som '''UEFA Europa Conference League''') er en [[fodbold]]turnering for [[Europa|europæiske]] herreklubhold, arrangeret af det europæiske fodboldforbund [[UEFA]].<ref>https://www.uefa.com/uefaconferenceleague/news/0282-185d6b03cbe4-4763e115dd7f-1000--uefa-europa-conference-league-to-be-renamed-uefa-conferenc/</ref> Det er den tredjemest betydningsfulde turnering for europæiske klubhold efter [[UEFA Europa League|Europa League]] og [[UEFA Champions League|Champions League]]. Turneringen startede med sæsonen [[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]]. == Historie == Den 2. december 2018 meddelte [[UEFA]], at konkurrencen - foreløbig kendt som "Europa League 2" eller bare "UEL2" - skulle lanceres som en del af den treårige konkurrencecyklus 2021–24, hvor UEFA tilføjede, at den nye turnering ville bringe "flere kampe for flere klubber og flere foreninger". Konkurrencens officielle navn, "UEFA Europa Conference League", blev annonceret den 24. september 2019.<ref>[https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/ny-uefa-klubturnering-har-faaet-navn] Ny UEFA-klubturnering har fået navn </ref> == Finaleresultater == === UEFA Conference League (2021–nu) === {| class="wikitable sortable" !Sæson !Vinder !Resultat !2'er !Stadion |- |[[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]] | align="left" |'''{{flagicon|ITA}} [[A.S. Roma|Roma]]''' | align="center" |1–0 | align="left" |{{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] |[[Arena Kombëtare]], Tirana, Albanien |- |[[UEFA Europa Conference League 2022-23|2022–23]] | align="left" |'''{{flagicon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham]]''' | align="center" |2–1 | align="left" |{{flagicon|ITA}} [[Fiorentina]] |[[Fortuna Arena]], Prag, Tjekkiet |- |[[UEFA Europa Conference League 2023-24|2023–24]] | align="left" |'''{{flagicon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]]''' | align="center" |1–0 (efs.) | align="left" |{{flagicon|ITA}} [[Fiorentina]] |[[Agia Sophia Stadium]], Athen, Grækenland |- |[[UEFA Europa Conference League 2024-25|2024–25]] | align="left" |'''{{fbaicon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]]''' | align="center" |4–1 | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Real Betis Balompié|Real Betis]] |[[Wrocław Stadium]], Wrocław, Polen |- |[[UEFA Europa Conference League 2025-26|2025–26]] | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Rayo Vallecano]]/{{fbaicon|ENG}} [[Crystal Palace F.C.|Crystal Palace]] | align="center" |? | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Rayo Vallecano]]/{{fbaicon|ENG}} [[Crystal Palace F.C.|Crystal Palace]] |[[Red Bull Arena (Leipzig)|Red Bull Arena]], Leipzig, Tyskland |} == Mest vindende klubber == ''Senest opdateret 31.5.2025'' {| class="wikitable plainrowheaders sortable" |+Conference League ! scope="col" |Klub ! scope="col" |Vundet ! scope="col" |2'er ! scope="col" |År vundet ! scope="col" |År 2'er |- |{{flagicon|ITA}} [[A.S. Roma|Roma]] | align="center" |1 | align="center" |0 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League finalen 2022|2022]] | align="center" |— |- |{{flagicon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham]] | align="center" |1 | align="center" |0 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League finalen 2023|2023]] | align="center" |— |- |{{flagicon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]] | align="center" |1 | align="center" |0 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League finalen 2024|2024]] | align="center" |— |- | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[Chelsea F.C.|Chelsea]] | align="center" |1 | align="center" |0 | align="center" |[[UEFA Conference League finalen 2025|2025]] | align="center" |— |- |{{flagicon|ITA}} [[Fiorentina]] | align="center" |0 | align="center" |2 | align="center" |— | align="center" |[[UEFA Europa Conference League finalen 2023|2023]], [[UEFA Europa Conference League finalen 2024|2024]] |- |{{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] | align="center" |0 | align="center" |1 | align="center" |— | align="center" |[[UEFA Europa Conference League finalen 2022|2022]] |- | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Real Betis Balompié|Real Betis]] | align="center" |0 | align="center" |1 | align="center" |— | align="center" |[[UEFA Conference League finalen 2025|2025]] |} == Mest vindende nationer == ''Senest opdateret 31.5.2025'' {| class="wikitable sortable" !Nation !Vundet !2'er !Total |- | align="left" |{{flagikon|ENG}} [[England]] | align="center" |2 | align="center" |0 | align="center" |2 |- | align="left" |{{flagikon|ITA}} [[Italien]] | align="center" |1 | align="center" |2 | align="center" |3 |- | align="left" |{{flagicon|GRE}} [[Grækenland]] | align="center" |1 | align="center" |0 | align="center" |1 |- | align="left" |{{flagikon|NED}} [[Holland]] | align="center" |0 | align="center" |1 | align="center" |1 |- | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Spanien]] | align="center" |0 | align="center" |1 | align="center" |1 |} == Topscorer == <small>'''Eksklusiv kvalifikationsrunde'''</small> Opdateret d. 20. marts 2026. Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center;" !% ! scope="col" |Rangering ! scope="col" |Spiller ! scope="col" |Mål ! scope="col" |Kampe ! scope="col" |Ratio ! scope="col" |Aktive år ! scope="col" |Klubber |- | | rowspan="3" |1 ! data-sort-value="Zahavi, Eran" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|ISR}} [[Eran Zahavi]]}} | rowspan="3" |12 |14 |{{#expr:12/14 round 2}} |{{nowrap|2022–2024}} | style="text-align:left;" |[[PSV Eindhoven]] (4), [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] (8) |- | ! data-sort-value="Cabral, Arthur" scope="row" |''{{nowrap|{{flagicon|BRA}} ''[[Arthur Cabral]]''}}'' |20 |{{#expr:12/20 round 2}} |{{nowrap|2021–2023}} | style="text-align:left;" |[[FC Basel|Basel]] (5), [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] (7) |- | ! data-sort-value="Pavlidis, Vangelis" scope="row" |'''{{nowrap|{{flagicon|GRE}} [[Vangelis Pavlidis]]}}''' |21 |{{#expr:12/21 round 2}} |{{nowrap|2021–2023}} | style="text-align:left;" |[[AZ Alkmaar|AZ]] (12) |- | |4 ! data-sort-value="El Kaabi, Ayoub" scope="row" |'''{{nowrap|{{flagicon|MAR}} [[Ayoub El Kaabi]]}}''' |11 |9 |{{#expr:11/9 round 2}} |{{nowrap|2024}} | style="text-align:left;" |[[Olympiakos F.C.|Olympiacos]] (11) |- | | rowspan="3" |5 ! data-sort-value="Orban, Gift" scope="row" |'''{{nowrap|{{flagicon|NGA}} [[Gift Orban]]}}''' | rowspan="3" |10 |11 |{{#expr:10/11 round 2}} |{{nowrap|2023}} | style="text-align:left;" |[[KAA Gent|Gent]] (10) |- | ! data-sort-value="Dessers, Cyriel" scope="row" |'''{{nowrap|{{flagicon|NGA}} [[Cyriel Dessers]]}}''' |13 |{{#expr:10/13 round 2}} |{{nowrap|2021–2022}} | style="text-align:left;" |[[Feyenoord]] (10) |- | ! data-sort-value="Ishak, Mikael" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|SWE}} '''[[Mikael Ishak]]'''}} |19 |{{#expr:10/19 round 2}} |{{nowrap|2022–}} | style="text-align:left;" |'''[[Lech Poznań]]''' (10) |- | | rowspan="6" |8 ! data-sort-value="Abraham, Tammy" scope="row" |'''{{nowrap|{{flagicon|ENG}} [[Tammy Abraham]]}}''' | rowspan="6" |9 |13 |{{#expr:9/13 round 2}} |{{nowrap|2021–2022}} | style="text-align:left;" |[[A.S. Roma|Roma]] (9) |- | ! data-sort-value="Cuypers, Hugo" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|BEL}} [[Hugo Cuypers]]}} |16 |{{#expr:9/16 round 2}} |{{nowrap|2022–2023}} | style="text-align:left;" |[[KAA Gent|Gent]] (9) |- | ! data-sort-value="Pululu, Afimico" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|ANG}} '''[[Afimico Pululu]]'''}} |18 |{{#expr:9/18 round 2}} |{{nowrap|2024–}} | style="text-align:left;" |'''[[Jagiellonia Białystok]]''' (9) |- | ! data-sort-value="Jovic, Luka" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|SRB}} '''[[Luka Jović]]'''}} |19 |{{#expr:9/19 round 2}} |{{nowrap|2022–}} | style="text-align:left;" |[[ACF Fiorentina|Fiorentina]] (6), '''[[AEK Athens F.C.|AEK Athens]]''' (3) |- | ! data-sort-value="Cavric, Aleksandar" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|SRB}} [[Aleksandar Čavrić]]}} |20 |{{#expr:9/20 round 2}} |{{nowrap|2021–2023}} | style="text-align:left;" |[[Slovan Bratislava]] (9) |- | ! data-sort-value="Mandragora, Rolando" scope="row" |{{nowrap|{{flagicon|ITA}} '''[[Rolando Mandragora]]'''}} |44 |{{#expr:9/44 round 2}} |{{nowrap|2022–}} | style="text-align:left;" |[[ACF Fiorentina|'''Fiorentina''']] (9) |} == Priser == === Sæsonens spiller === Fra første udgave af turneringen introducerede UEFA "UEFA Conference League Player of the Season" prisen. Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable" !Season !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Conference League Player of the Season |- |2021–22 |'''{{flagicon|ITA}} [[Lorenzo Pellegrini]]''' |{{fbaicon|ITA}} [[A.S. Roma|Roma]] |- |2022–23 |'''{{flagicon|ENG}} [[Declan Rice]]''' |{{fbaicon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham United]] |- |2023–24 |'''{{flagicon|MAR}} [[Ayoub El Kaabi]]''' |{{fbaicon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiacos]] |- |2024–25 |'''{{flagicon|ESP}} [[Isco]]''' |{{fbaicon|ESP}} [[Real Betis Balompié|Real Betis]] |} === Sæsonens unge spiller === Fra første udgave af turneringen introducerede UEFA "UEFA Conference League Young Player of the Season" prisen. Spillere der stadigvæk er aktive i Europa er markeret med '''fed.''' {| class="wikitable" !Season !Spiller !Klub |- ! colspan="3" |UEFA Conference League Young Player of the Season |- |2021–22 |'''{{flagicon|COL}} [[Luis Sinisterra]]''' |{{fbaicon|NED}} [[Feyenoord]] |- |2022–23 |'''{{flagicon|FRA}} [[Andy Diouf]]''' |{{fbaicon|SUI}} [[FC Basel|Basel]] |- |2023–24 |'''{{flagicon|BRA}} [[Igor Thiago]]''' |{{fbaicon|BEL}} [[Club Brugge]] |- |2024–25 |'''{{flagicon|NOR}} [[Tobias Gulliksen]]''' |{{fbaicon|SWE}} [[Djurgårdens IF Fotbollförening|Djurgården]] |} == Danske klubbers præstationer == Denne evighedstabel er eksklusiv kvalkampe og playoff-kampe.<ref>https://www.transfermarkt.com/uefa-europa-conference-league/ewigeTabelle/pokalwettbewerb/UCOL/saison_id_von/2021/saison_id_bis/2024/plus/1</ref> ''Senest opdateret 19.4.2025'' {| class="wikitable" border="1" !% !Nr !Klub !K !V !U !T !Mål !Dif. !P ! align="left" |Medvirkende årstal i gruppespil |- align="center" |– |1 | align="left" |{{Flagicon|Denmark}} [[FC København]] |18 |8 |3 |7 |32:28 |4 |27 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]], [[UEFA Europa Conference League 2024-25|2024–25]] |- align="center" |– |2 | align="left" |{{Flagicon|Denmark}} [[FC Nordsjælland]] |6 |3 |1 |2 |17:7 |10 |10 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League 2023-24|2023–24]] |- align="center" |– |3 | align="left" |{{Flagicon|Denmark}} [[Randers FC]] |8 |1 |4 |3 |11:16 | -5 |7 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]] |- align="center" |– |4 | align="left" |{{Flagicon|Denmark}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg IF]] |6 |2 |0 |4 |12:7 |5 |6 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League 2022-23|2022–23]] |- align="center" |– |5 | align="left" |{{Flagicon|Denmark}} [[FC Midtjylland]] |2 |1 |0 |1 |2:2 |0 |3 | align="center" |[[UEFA Europa Conference League 2021-22|2021–22]] |} == Evighedstabel == Denne tabel indeholder alle klubber, der har deltaget i UEFA Conference League siden dens indførsel i 2021 fra gruppespil og frem.<ref>https://www.transfermarkt.com/uefa-europa-conference-league/ewigeTabelle/pokalwettbewerb/UCOL</ref> Der er givet point således: * Vinder 8 point * Finaledeltager 7 point * Semifinale 6 point * Kvartfinale 5 point * Ottendedelsfinale 4 point * Knockout play-offs 3 point * 25-30 plads i ligaspillet 2 point * 31-36 plads i ligaspillet 1 point Ved lige mange point, flest 8'ere, flest 7'ere, etc. Dernæst først nået det givne pointantal. ''Senest opdateret d. 7. maj 2026 (med hold som er ude). Hold der stadigvæk spiller i den nuværende sæson er markeret med '''fed.''''' {| class="wikitable" border="1" !% !Nr !Klub !Point ! style="width:15px" |21 22 ! style="width:15px" |22 23 ! style="width:15px" |23 24 ! style="width:15px" |24 25 ! style="width:15px" |25 26 |- align="center" |– |1 | align="left" |{{fbaicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] |25 |– |7 |7 |6 |5 |- align="center" |{{Up}} |2 | align="left" |{{fbaicon|NED}} [[AZ Alkmaar|AZ]] |17 |4 |6 |2 |– |5 |- align="center" |{{Down}} |3 | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[KAA Gent|Gent]] |15 |4 |5 |3 |3 |– |- align="center" |– |4 | align="left" |{{fbaicon|NOR}} [[FK Bodø/Glimt|Bodø/Glimt]] |11 |5 |3 |3 |– |– |- align="center" |– |5 | align="left" |{{fbaicon|SVK}} [[ŠK_Slovan_Bratislava|Slovan Bratislava]] |11 |2 |4 |3 |– |2 |- align="center" |– |6 | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Real Betis Balompié|Real Betis]] |10 |– |– |3 |7 |– |- align="center" |– |7 | align="left" |{{fbaicon|SUI}} [[FC_Basel|Basel]] |10 |4 |6 |– |– |– |- align="center" |– |8 | align="left" |{{fbaicon|SWE}} [[Djurgårdens_IF_Fotboll|Djurgården]] |10 |– |4 |– |6 |– |- align="center" |– |9 | align="left" |{{fbaicon|GRE}} [[PAOK F.C.|PAOK]] |10 |5 |– |5 |– |– |- align="center" |– |10 | align="left" |{{fbaicon|POL}} [[Legia Warszawa]] |10 |– |– |3 |5 |2 |- align="center" |– |11 | align="left" |{{fbaicon|POL}} [[Lech Poznań]] |9 |– |5 |– |– |4 |- align="center" |– |12 | align="left" |{{fbaicon|SLO}} [[NK Celje]] |9 |– |– |– |5 |4 |- align="center" |– |13 | align="left" |{{fbaicon|AUT}} [[SK_Rapid_Wien|Rapid Wien]] |9 |3 |– |– |5 |1 |- align="center" |– |14 | align="left" |{{fbaicon|ITA}} [[A.S. Roma|Roma]] |8 |8 |– |– |– |– |- align="center" |– |15 | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[West_Ham_United_F.C.|West Ham United]] |8 |– |8 |– |– |– |- align="center" |– |16 | align="left" |{{flagicon|GRE}} [[Olympiakos F.C.|Olympiakos]] |8 |– |– |8 |– |– |- align="center" |– |17 | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[Chelsea F.C.]] |8 |– |– |– |8 |– |- align="center" |– |18 | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[Fenerbahçe_S.K._(football)|Fenerbahçe]] |8 |3 |– |5 |– |– |- align="center" |– |19 | align="left" |{{fbaicon|POL}} [[Jagiellonia Białystok]] |8 |– |– |– |5 |3 |- align="center" |– |20 | align="left" |{{fbaicon|DEN}} [[F.C. København]] |8 |4 |– |– |4 |– |- align="center" |– |21 | align="left" |{{fbaicon|NOR}} [[Molde FK]] |8 |– |– |4 |4 |– |- align="center" |– |22 | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.]] |8 |– |4 |– |– |4 |- align="center" |– |23 | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[AC_Omonia|Omonia]] |8 |2 |– |– |3 |3 |- align="center" |– |24 | align="left" |{{fbaicon|NED}} [[Feyenoord]] |7 |7 |– |– |– |– |- align="center" |– |25 | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[SK Slavia Prag]] |7 |5 |2 |– |– |– |- align="center" !% !Nr !Klub !Point !21 22 !22 23 !23 24 !24 25 !25 26 |- align="center" |– |26 | align="left" |{{fbaicon|SRB}} [[FK_Partizan|Partizan]] |7 |4 |3 |– |– |– |- align="center" |– |27 | align="left" |{{fbaicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |7 |3 |– |4 |– |– |- align="center" |– |28 | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[AC_Sparta_Prague|Sparta Prague]] |7 |3 |– |– |– |4 |- align="center" |– |29 | align="left" |{{fbaicon|FRA}} [[Olympique_de_Marseille|Marseille]] |6 |6 |– |– |– |– |- align="center" |– |30 | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[Leicester City F.C.|Leicester City]] |6 |6 |– |– |– |– |- align="center" |– |31 | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[Aston Villa F.C.]] |6 |– |– |6 |– |– |- align="center" |– | --- | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[Club Brugge]] |6 |– |– |6 |– |– |- align="center" |{{Up}} |? | align="left" |{{fbaicon|FRA}} [[Racing Club Strasbourg]] |6 |– |– |– |– |6 |- align="center" |{{Up}} |? | align="left" |{{fbaicon|UKR}} [[FK Sjakhtar Donetsk]] |6 |– |– |– |– |6 |- align="center" |{{Down}} |33 | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[İstanbul Başakşehir F.K.|Başakşehir]] |6 |– |4 |– |2 |– |- align="center" |{{Down}} |34 | align="left" |{{fbaicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |6 |3 |3 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |35 | align="left" |{{fbaicon|BUL}} [[PFC Ludogorets Razgrad|Ludogorets Razgrad]] |6 |– |3 |3 |– |– |- align="center" |{{Down}} |36 | align="left" |{{fbaicon|NED}} [[PSV Eindhoven]] |5 |5 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |37 | align="left" |{{fbaicon|FRA}} [[OGC_Nice|Nice]] |5 |– |5 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[R.S.C._Anderlecht|Anderlecht]] |5 |– |5 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |39 | align="left" |{{fbaicon|FRA}} [[LOSC Lille]] |5 |– |– |5 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Tjekkiet}} [[FC Viktoria Plzeň]] |5 |– |– |5 |– |– |- align="center" |{{Up}} |41 | align="left" |{{fbaicon|GER}} [[Mainz 05]] |5 |– |– |– |– |5 |- align="center" |{{Up}} |42 | align="left" |{{fbaicon|GRE}} [[AEK Athen]] |5 |– |– |– |– |5 |- align="center" |{{Down}} |43 | align="left" |{{fbaicon|ISR}} [[Maccabi_Haifa_F.C.|Maccabi Haifa]] |5 |1 |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} |44 | align="left" |{{fbaicon|AUT}} [[LASK]] |5 |4 |– |– |1 |– |- align="center" |{{Down}} |45 | align="left" |{{fbaicon|Schweiz}} [[FC Lugano]] |5 |– |– |1 |4 |– |- align="center" |{{Down}} |46 | align="left" |{{fbaicon|SLO}} [[NK Olimpija Ljubljana|Olimpija Ljubljana]] |5 |– |– |2 |3 |– |- align="center" |{{Down}} |47 | align="left" |{{fbaicon|IRL}} [[Shamrock Rovers]] |5 |– |1 |– |3 |1 |- align="center" |{{Down}} |48 | align="left" |{{fbaicon|FIN}} [[HJK Helsinki|HJK]] |5 |2 |– |1 |2 |– |- align="center" |{{Down}} |49 | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[Samsunspor]] |4 |– |– |– |– |4 |- align="center" |{{Down}} |50 | align="left" |{{fbaicon|FRA}} [[Stade_Rennais_F.C.|Rennes]] |4 |4 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|NED}} [[SBV_Vitesse|Vitesse]] |4 |4 |– |– |– |– |- align="center" !% !Nr !Klub !Point !21 22 !22 23 !23 24 !24 25 !25 26 |- align="center" |{{Down}} |49 | align="left" |{{fbaicon|ESP}} [[Villarreal_CF|Villarreal]] |4 |– |4 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[Sivasspor|Sivasspor]] |4 |– |4 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ITA}} [[S.S. Lazio|Lazio]] |4 |– |4 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Moldova}} [[FC Sheriff Tiraspol]] |4 |– |4 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |53 | align="left" |{{fbaicon|Østrig}} [[SK Sturm Graz]] |4 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|NED}} [[AFC Ajax]] |4 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Schweiz}} [[Servette FC]] |4 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[Royale Union Saint-Gilloise|Union Saint-Gilloise]] |4 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Kroatien}} [[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] |4 |– |– |4 |– |– |- align="center" |{{Down}} |58 | align="left" |{{fbaicon|POR}} [[Vitória Sporte Clube]] |4 |– |– |– |4 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[Cercle Brugge]] |4 |– |– |– |4 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|GRE}} [[Panathinaikos FC]] |4 |– |– |– |4 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[Pafos FC]] |4 |– |– |– |4 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Bosnien}} [[FK Borac Banja Luka]] |4 |– |– |– |4 |– |- align="center" |{{Up}} | --- | align="left" |{{fbaicon|POL}} [[Raków Częstochowa]] |4 |– |– |– |– |4 |- align="center" |{{Up}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Kroatien}} [[HNK Rijeka]] |4 |– |– |– |– |4 |- align="center" |{{Up}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[SK Sigma Olomouc]] |4 |– |– |– |– |4 |- align="center" |{{Down}} |67 | align="left" |{{fbaicon|ROU}} [[CFR_Cluj|CFR Cluj]] |4 |1 |3 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |68 | align="left" |{{fbaicon|Bosnien}} [[HŠK Zrinjski Mostar]] |4 |– |– |1 |– |3 |- align="center" |{{Down}} |69 | align="left" |{{fbaicon|ARM}} [[FC Noah]] |4 |– |– |– |1 |3 |- align="center" |{{Down}} |70 | align="left" |{{fbaicon|UKR}} [[FC_Zorya_Luhansk|Zorya Luhansk]] |4 |2 |– |2 |– |– |- align="center" |{{Down}} |71 | align="left" |{{fbaicon|SCO}} [[Heart_of_Midlothian_F.C.|Heart of Midlothian]] |4 |– |2 |– |2 |– |- align="center" |{{Down}} |72 | align="left" |{{fbaicon|Kasakhstan}} [[FK Astana]] |4 |– |– |2 |2 |– |- align="center" |{{Down}} |73 | align="left" |{{fbaicon|DEN}} [[Randers_FC|Randers]] |3 |3 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|SCO}} [[Celtic_F.C.|Celtic]] |3 |3 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|DEN}} [[FC_Midtjylland|Midtjylland]] |3 |3 |– |– |– |– |- align="center" !% !Nr !Klub !Point !21 22 !22 23 !23 24 !24 25 !25 26 |- align="center" |{{Down}} |76 | align="left" |{{fbaicon|UKR}} [[SC_Dnipro-1|Dnipro-1]] |3 |– |3 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |3 |– |3 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|POR}} [[S.C. Braga|Braga]] |3 |– |3 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |3 |– |– |3 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Ungarn}} [[Ferencvarosi TC]] |3 |– |– |3 |– |– |- align="center" |{{Down}} |81 | align="left" |{{fbaicon|ISL}} [[Knattspyrnufélagið Víkingur]] |3 |– |– |– |3 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[APOEL FC]] |3 |– |– |– |3 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|GER}} [[1. FC Heidenheim]] |3 |– |– |– |3 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|SER}} [[FK TSC]] |3 |– |– |– |3 |– |- align="center" |{{Down}} |85 | align="left" |{{fbaicon|Schweiz}} [[FC Lausanne-Sport]] |3 |– |– |– |– |3 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Macedonia}} [[FK Shkëndija]] |3 |– |– |– |– |3 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|KOS}} [[KF Drita]] |3 |– |– |– |– |3 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|FIN}} [[Kuopion Palloseura]] |3 |– |– |– |– |3 |- align="center" |{{Down}} |89 | align="left" |{{fbaicon|GIB}} [[Lincoln Red Imps F.C.|Lincoln Red Imps]] |3 |1 |– |– |– |2 |- align="center" |{{Down}} |90 | align="left" |{{fbaicon|SCO}} [[Aberdeen FC]] |3 |– |– |2 |– |1 |- align="center" |{{Down}} |91 | align="left" |{{fbaicon|Island}} [[Breiðablik UBK]] |3 |– |– |1 |– |2 |- align="center" |{{Down}} |92 | align="left" |{{fbaicon|ENG}} [[Tottenham_Hotspur_F.C.|Tottenham Hotspur]] |2 |2 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|GER}} [[1._FC_Union_Berlin|Union Berlin]] |2 |2 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[FK_Jablonec|Jablonec]] |2 |2 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[Anorthosis Famagusta|Anorthosis]] |2 |2 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |96 | align="left" |{{fbaicon|GER}} [[1. FC Köln]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ISR}} [[Hapoel Be'er Sheva F.C.|Hapoel Be'er Sheva]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|NOR}} [[Molde FK|Molde]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|DEN}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ARM}} [[FC_Pyunik|Pyunik]] |2 |– |2 |– |– |– |- align="center" !% !Nr !Klub !Point !21 22 !22 23 !23 24 !24 25 !25 26 |- align="center" |{{Down}} |102 | align="left" |{{fbaicon|DEN}} [[FC Nordsjælland]] |2 |– |– |2 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|BEL}} [[KRC Genk]] |2 |– |– |2 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|TUR}} [[Beşiktaş JK]] |2 |– |– |2 |– |– |- align="center" |{{Down}} |105 | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[FK Mladá Boleslav]] |2 |– |– |– |2 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Schweiz}} [[FC St. Gallen]] |2 |– |– |– |2 |– |- align="center" |{{Down}} |107 | align="left" |{{fbaicon|UKR}} [[Dynamo Kyiv]] |2 |– |– |– |– |2 |- align="center" |{{Down}} |108 | align="left" |{{fbaicon|KOS}} [[FC_Ballkani|Ballkani]] |2 |– |1 |1 |– |– |- align="center" |{{Down}} |109 | align="left" |{{fbaicon|EST}} [[FC_Flora|Flora]] |1 |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|SVN}} [[NŠ_Mura|Mura]] |1 |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|KAZ}} [[FC_Kairat|Kairat]] |1 |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|BUL}} [[PFC_CSKA_Sofia|CSKA Sofia]] |1 |1 |– |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ARM}} [[FC_Alashkert|Alashkert]] |1 |1 |– |– |– |– |- align="center" align="center" |{{Down}} |114 | align="left" |{{fbaicon|CZE}} [[1._FC_Slovácko|1. FC Slovácko]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|LTU}} [[FK Žalgiris Vilnius|Žalgiris]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|LIE}} [[FC_Vaduz|Vaduz]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|LAT}} [[FK_RFS|RFS]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|AUT}} [[FK Austria Wien|Austria Wien]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ROM}} [[FCSB]] |1 |– |1 |– |– |– |- align="center" |{{Down}} |120 | align="left" |{{fbaicon|SLO}} [[FC Spartak Trnava]] |1 |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|SER}} [[FK Čukarički]] |1 |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Færøerne}} [[KÍ Klaksvík]] |1 |– |– |1 |– |– |- align="center" |{{Down}} |123 | align="left" |{{fbaicon|Nordirland}} [[Larne FC]] |1 |– |– |– |1 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|WAL}} [[The New Saints F.C.]] |1 |– |– |– |1 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Moldova}} [[FC Petrocub Hîncești]] |1 |– |– |– |1 |– |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Hviderusland}} [[FK Dinamo Minsk]] |1 |– |– |– |1 |– |- align="center" |{{Down}} |127 | align="left" |{{fbaicon|IRL}} [[Shelbourne F.C.]] |1 |– |– |– |– |1 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|Malta}} [[Hamrun Spartans F.C.]] |1 |– |– |– |– |1 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|SWE}} [[BK Häcken]] |1 |– |– |– |– |1 |- align="center" |{{Down}} | --- | align="left" |{{fbaicon|ROM}} [[CS Universitatea Craiova]] |1 |– |– |– |– |1 |- align="center" |– |? | align="left" |'''{{fbaicon|ESP}} [[Rayo Vallecano]]''' |– |– |– |– |– |x |- align="center" |– |? | align="left" |'''{{fbaicon|ENG}} [[Crystal Palace F.C.]]''' |– |– |– |– |– |x |- align="center" !% !Nr !Klub !Point !21 22 !22 23 !23 24 !24 25 !25 26 |- align="center" |} == Referencer == {{Reflist}}{{International fodbold}}{{UEFA Conference League}}{{autoritetsdata}} [[Kategori:UEFA Europa Conference League| ]] brbjo0hfntabgv7qbjdz50gvm9g3uma 0 1066988 12274764 12199749 2026-05-08T06:56:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274764 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldligasæson | billede = | billedtekst = | pixels = | liga = Kvinde 1. division | sæson = 2021-22 | vindere = [[Odense Q]] | andenplads = [[Sundby Boldklub]] | tredjeplads = [[B.93 Fodbold (kvinder)|B.93]] | oprykkere = <!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE OP FRA 2. DIVISION FORRIGE SÆSON --> | nedrykkere = <!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE NED FRA KVINDE 1. DIVISION FORRIGE SÆSON --> | kontinentalturnering1 = [[Elitedivisionen (fodbold)|Elitedivisionen]] | kontinentalturnering1_kvalificerede = | kontinentalturnering2 = | kontinentalturnering2_kvalificerede = | kontinentalturnering3 = | kontinentalturnering3_kvalificerede = | kontinentalturnering4 = | kontinentalturnering4_kvalificerede = | total_antal_kampe = 56 | totalt_antal_mål = 153 | topscorer = {{flagikon|DEN}} [[Sissel Bøje]]<br>{{flagikon|DEN}} [[Kamilla Ørskov Jensen]]<br>(9 mål hver) | største_hjemmesejr = | største_udesejr = | største_antal_mål = | flest_vundne = | flest_ubesejret = | flest_uden_sejr = | flest_tabte = | højeste_tilskuerantal = | laveste_tilskuerantal = | tilskuergennemsnit = | forrigesæson = [[Kvinde 1. division 2020-21 (fodbold)|2020-21]] | næstesæson = [[Kvinde 1. division 2022-23 (fodbold)|2022-23]] }} '''Kvinde 1. division 2021-22''' sammenfattede sæsonen for den næstbedste række i Danmarksturneringen i kvindefodbold. [[Odense Q]] vandt suverænt grundspillet med 14 point foran nummer to fra [[Sundby Boldklub]], der ligesom [[B.93 Fodbold (kvinder)|B.93]] og [[Varde Idrætsforening|Varde IF]] havde kvalificeret sig til [[Elitedivisionen 2021-22#Kvalifikationsgruppe|oprykningsgruppespillet]].<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/danmark-taber-knebent-til-ol-vinderne-fra-finland|title=Sundby fortsætter sejrsstime i jagten på oprykning|date=14. april 2022|accessdate=17. april 2022|website=[[DR]]}}</ref> == Nuværende regler == Der er 8 hold i 1. division, der spiller i en stor gruppe. De spiller ude og hjemme mod hver modstander. Efter disse 14 kampe fortsætter nr. 1-4 til et kvalifikations/oprykningsgruppespil sammen med de to lavest rangerende hold fra Elitedivisionen, hvorfra nr. 1-2 rykker op i Elitedivisionen. Nr. 5-8 i 1. divisions grundspil fortsætter til et nedrykningsspil, hvorfra nr. 4-6 rykker ned i Danmarksserien. == Hold == {{Location map+|Danmark|width=300|float=right|caption=Placeringen af holdene i '''Kvinde 1. division 2021-22'''|places= {{Location map~|Danmark|lat=55.7047978|long=12.5733005|label=[[B.93 Fodbold (kvinder)|B.93]]|position=left}} {{Location map~|Danmark|lat=55.6707438|long=12.6174196|label=[[Sundby Boldklub|Sundby]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=55.2225334|long=11.7655474|label=[[Næstved HG Kvindeelite|Næstved]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=56.182027|long=8.6770083|label=[[Vildbjerg SF (kvinder)|Vildbjerg]]|position=right}} {{Location map~|Danmark|lat=55.433191|long=10.3378633|label=[[Næsby Boldklub|Næsby]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=55.4225375|long=10.3949986|label=[[Odense Q]]|position=top}} {{Location map~|Danmark|lat=55.6604839|long=8.2854092|label=[[Varde IF Kvinder|Varde]]|position=bottom}} }} {| class="wikitable" style="text-align: left;" !Region !Hold !By !Stadion !Kapacitet |- | rowspan=2|[[Region Hovedstaden|Hovedstaden]] || [[B.93 Fodbold (kvinder)|B.93 Østerbro]] || rowspan=2|[[København]] || [[Østerbro Stadion]] || 7.000 |- | [[Sundby Boldklub]] || [[Sundby Idrætspark]] || 7.200 |- | [[Region Sjælland|Sjælland]] || [[Næstved HG Kvindeelite]] || [[Næstved]] || [[Næstved Stadion|Tintshop Park]] || 10.000 |- | rowspan=2|[[Region Midtjylland|Midtjylland]] || [[Arbejder Sport Aarhus|ASA Aarhus]] || [[Aarhus]] || [[Robotize Park]] || 300 |- | [[Vildbjerg SF (kvinder)|Vildbjerg SF]] || [[Vildbjerg]] || [[Vildbjerg Sports- og Kulturcenter]] || 2.000 |- | rowspan=3|[[Region Syddanmark|Syddanmark]] || [[Næsby Boldklub]] || [[Næsby (Odense)|Næsby]] || [[Næsby Stadion|ALPI Arena Næsby]] || 2.500 |- | [[Varde IF Kvinder|Varde IF]] || [[Varde]] || [[Sydbank Stadion]] || 4.000 |- | [[Odense Q]] || [[Odense]] || [[Marienlystcentret]] || 1.200 |} === Grundspillet === Holdene spiller mod hinanden to gange. Top seks går videre til mesterskabsrunden. {{Kvinde 1. division 2021-22 (fodbold) - Indledende runde}} === Kvalifikationsrækken === {{Elitedivisionen 2021-22 - Kvalifikationsrækken}} == Statistik == {{opdateret|17. april 2022.}}<ref>{{cite web|url=https://www.dbu.dk/resultater/pulje/362343/topscorer|title=Topscorer - KV. 1. DIVISION 2021/22|accessdate=17. april 2022|website=[[Dansk Boldspil-Union]]}}</ref> {| class="wikitable" style="text-align:center" |- !Nr. !Spiller !Klub !Mål |- |rowspan=2|1 |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Sissel Bøje]] |align="left"|[[Sundby Boldklub]] |rowspan=2|9 |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Kamilla Ørskov Jensen]] |align="left"|[[Odense Q]] |- |rowspan=3|3 |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Michelle Lindhard Jørgensen]] |align="left"|[[Varde Idrætsforening|Varde IF]] |rowspan=3|6 |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Line Aarhus Nielsen]] |align="left"|[[Varde Idrætsforening|Varde IF]] |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Pernille Mellergaard]] |align="left"|[[Sundby Boldklub]] |- |rowspan=2|6 |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Sofie Lund Søderholm]] |align="left"|[[Næsby Boldklub]] |rowspan=2|5 |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Jane Jeppesen]] |align="left"|[[Varde Idrætsforening|Varde IF]] |- |rowspan=3|8 |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Julie Moeslund]] |align="left"|[[Arbejder Sport Aarhus|ASA Aarhus]] |rowspan=3|8 |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Solveig Enemark Andersen]] |align="left"|[[Varde Idrætsforening|Varde IF]] |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Vilja Pedersen]] |align="left"|[[Vildbjerg SF (kvinder)|Vildbjerg SF]] |} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200603040317/https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ |date= 3. juni 2020 }} hos [[Dansk Boldspil-Union]] * [https://kvindeliga.dk/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200701024206/https://kvindeliga.dk/1-division/ |date= 1. juli 2020 }} hos kvindeliga.dk {{Fodboldturneringstub}} {{Danmarksturneringen i kvindefodbold}} [[Kategori:Kvinde 1. division (fodbold)]] [[Kategori:Fodboldsæson 2021-22]] [[Kategori:Sport i Danmark i 2022]] 61kk9nxpct5wp3crqao1tfy8rhvafgu 0 1070371 12274291 12265373 2026-05-07T12:38:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 34 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274291 wikitext text/x-wiki {| class="infobox" style="width: 200px; float:right; clear:right; font-size:88%" cellspacing="4" | colspan="2" style="text-align: center;" |<span style="font-size:larger">'''Konføderationsartiklerne'''</span> |- style="vertical-align: top;" | colspan="2" style="text-align: center;" |[[Fil:Articles_page1.jpg|355x355px|Første side i Konføderationsartiklerne]]<br /><small><div style="text-align:center">Første side i Konføderationsartiklerne</div></small> |- style="vertical-align: top;" |'''Lavet''' |15. november 1777 |- style="vertical-align: top;" |'''[[Ratifikation|Ratificeret]]''' |1. marts 1781 |- style="vertical-align: top;" |'''Nuværende opbevaringssted''' |[[National Archives and Records Administration|National Archives]] |- style="vertical-align: top;" |'''Forfatter''' |[[Kontinentalkongressen]] |- style="vertical-align: top;" |'''Underskriver''' |[[Kontinentalkongressen]] |- style="vertical-align: top;" |'''Formål''' |Amerikas Forenede Staters første forfatning, erstattet af den nuværende [[USA's forfatning]] den. 4 marts 1789 |} Konføderationsartiklerne ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: '''''Articles of Confederation and Perpetual Union''''') var en aftale blandt [[USA's forfatning|USA's]] [[13 oprindelige stater]], de stater, som var grundlæggerne af U.S.A., der tjente som deres første forfatning. Den 15. november 1777 blev den efter meget debat (mellem juli 1776 og november 1777) godkendt af den [[Anden Kontinentalkongres]] og sendt til delstaterne for [[ratificering]]. Den 1. marts 1981 trådte den i kraft efter at være blevet ratificeret af alle delstaterne. Det var et vejledende princip fra Artiklerne at bevare delstaternes [[Uafhængighed (politik)|uafhængighed]] og [[suverænitet]]. Den svage [[centralregering]] etableret med Artiklerne modtog kun de beføjelser, som de [[13 oprindelige kolonier|tidligere kolonier]] havde anerkendt tilhørte kongen og parlamentet. Dokumentet leverede tydeligt skrevne regler for, hvordan delstaternes "venskabsliga" ville blive organiseret. Under ratificeringsprocessen kiggede Kongressen på Artiklerne for vejledning, da den drev forretning, styrede [[Amerikanske uafhængighedskrig|krigsindsatsen]], førte diplomati med fremmede stater, adresserede territoriale spørgsmål og håndtering af relationer med indianere. Ikke meget ændrede sig politisk, da Konføderationsartiklerne trådte i kraft, eftersom ratificeringen ikke gjorde mere end at legalisere, hvad Kontinentalkongressen allerede havde foretaget sig. Det regeringsorgan blev omdøbt til Konføderationskongressen, men de fleste amerikanere fortsatte med at kalde det ''Kontinentalkongressen'' (engelsk: ''Continental Congress''), da dets organisation forblev den samme. Da Kontinentalkongressen forsøgte at regere de stadigt voksende amerikanske delstater, opdagede delegerede, at de magtindskrænkende begrænsninger pålagt centralregeringen ikke virkede. Da regeringens svagheder, især efter [[Shays' oprør]], blev tydelige, begyndte nogle prominente politiske tænkere i den spæde union at efterspørge ændringer i Artiklerne. Det var deres håb at skabe en stærkere regering. Oprindelig mødtes nogle delstater for at håndtere deres samhandel og økonomiske problemer. Men da flere delstater blev interesserede i at mødes for at ændre Artiklerne, blev der den 25. maj 1787 afholdt et møde i Philadelphia. Dette blev til [[Forfatningskonventet (USA)|Forfatningskonventet]]. Der blev hurtigt enighed om at ændringer ikke ville virke, og i stedet skulle Artiklerne i deres helhed erstattes. Den 4. marts 1789 blev regeringen under Artiklerne erstattet med den [[USA's føderale statsmagt|føderale statsmagt]] under [[USA's forfatning|forfatningen]]. Den nye Forfatning gav mulighed for en langt stærkere føderal statsmagt ved at etablere et statsoverhoved ([[USA's præsident|præsidenten]]), domstole og beskatningsbeføjelser. == Se også == * [[USA's historie (1776-1789)]] * [[Libertarianisme]] * [[Evig union]] * [[Vetokrati]] == Videre læsning == * {{cite journal|last=Armitage|first=David|author-link=David Armitage (historian)|date=2004|title=The Declaration of Independence in World Context|journal=Magazine of History|publisher=[[Organization of American Historians]]|volume=18|issue=3|doi=10.1093/maghis/18.3.61}} * {{Cite book|title=Inventing Congress: Origins & Establishment Of First Federal Congress|last=Bernstein|first=R.B.|date=1999|editor-last=Bowling|editor-first=Kenneth R.|page=76–108|chapter=Parliamentary Principles, American Realities: The Continental and Confederation Congresses, 1774–1789|editor-last2=Kennon|editor-first2=Donald R.|name-list-style=amp}} * {{Cite book|url=https://archive.org/details/redeemingrepubli0000brow|title=Redeeming the Republic: Federalists, Taxation, and the Origins of the Constitution|last=Brown|first=Roger H.|date=1993|isbn=9780801863554|url-access=registration}} * {{Cite book|title=The Continental Congress: A Definitive History of the Continental Congress From Its Inception in 1774 to March 1789|url=https://archive.org/details/continentalcongr0000burn|last=Burnett|first=Edmund Cody|date=1941}} * {{Cite book|title=George Washington's War|last=Chadwick|first=Bruce|date=2005|publisher=[[Sourcebooks]]|isbn=9781402226106}} * {{Cite journal|last=Dougherty|first=Keith L.|date=2009|title=An Empirical Test of Federalist and Anti-Federalist Theories of State Contributions, 1775–1783|journal=Social Science History|volume=33|issue=1|doi=10.1215/01455532-2008-015}} * {{Cite book|url=https://archive.org/details/articlesofconfed00fein|title=The Articles Of Confederation|last=Feinberg|first=Barbara|date=2002|publisher=[[Twenty First Century Books]]|isbn=9780761321149}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/leapindark00ferl|title=A Leap in the Dark: The Struggle to Create the American Republic|last=Ferling|first=John|date=2003|publisher=[[Oxford University Press]]|page=[https://archive.org/details/leapindark00ferl/page/255 255–259]|url-access=registration}} * {{cite book|title=John Adams: A Life|url=https://archive.org/details/johnadamslife0000ferl_t1d8|last=Ferling|first=John|date=2010|publisher=[[Oxford University Press]], USA|isbn=9780199752737}} * {{cite book|title=History in Dispute: The American Revolution, 1763–1789|last=Frankel|first=Benjamin|date=2003|publisher=[[St. James Press]]|page=17–24}} * {{cite book|title=A Companion to the American Revolution|url=https://archive.org/details/companiontoameri0000unse_i0o2|date=2003|isbn=9781405116749|editor-last=Greene|editor-first=Jack P.|edition=2nd|editor-last2=Pole|editor-first2=J. R.|name-list-style=amp}} * {{Cite book|title=Peace Pact: The Lost World of the American Founding|url=https://archive.org/details/peacepactlostwor0000hend|last=Hendrickson|first=David C.|date=2003|publisher=[[University Press of Kansas]]|isbn=0700612378}} * {{Cite book|title=A Politics of Tensions: The Articles of Confederation and American Political Ideas|url=https://archive.org/details/bwb_P8-DGZ-468|last=Hoffert|first=Robert W.|date=1992|publisher=[[University Press of Colorado]]}} * {{Cite book|title=Forged in War: The Continental Congress and the Origin of Military Supply and Acquisition Policy|last=Horgan|first=Lucille E.|date=2002|publisher=[[Praeger Pub Text]]|isbn=9780313321610}} * {{Cite book|title=The Articles of Confederation: An Interpretation of the Social-Constitutional History of the American Revolution, 1774–1781|last=Jensen|first=Merrill|date=1959|publisher=[[University of Wisconsin Press]]|isbn=9780299002046|author-link=Merrill Jensen|orig-date=1940}} * {{Cite book|url=https://archive.org/details/newnationhistory0000jens_x8b5|title=The New Nation|last=Jensen|first=Merrill|date=1950|publisher=[[Northeastern University Press]]|isbn=9780930350147|author-link=Merrill Jensen|url-access=registration}} * {{Cite journal|last=Jensen|first=Merrill|author-link=Merrill Jensen|date=1943|title=The Idea of a National Government During the American Revolution|url=https://archive.org/details/sim_political-science-quarterly_1943-09_58_3/page/356|journal=Political Science Quarterly|volume=58|issue=3|page=356–379|doi=10.2307/2144490|jstor=2144490}} * {{Cite book|title=Congressional Dynamics: Structure, Coordination, and Choice in the First American Congress, 1774–1789|last=Jillson|first=Calvin|last2=Wilson|first2=Rick K.|date=1994|publisher=[[Stanford University Press]]|isbn=9780804722933|name-list-style=amp}} * {{Cite book|title=President Who? Forgotten Founders|last=Klos|first=Stanley L.|date=2004|publisher=[[Evisum]]|isbn=0975262750|location=Pittsburgh|page=261}} * {{cite book|url=https://www.fulltextarchive.com/page/George-Washington-Vol-I4/#p98|title=George Washington, Vol. I|last=Lodge|first=Henry Cabot|date=1893|volume=I}} * {{Cite book|title=Ratification: The People Debate the Constitution, 1787–1788|url=https://archive.org/details/ratificationpeop0000maie|last=Maier|first=Pauline|date=2010|publisher=[[Simon and Schuster]]|isbn=9780684868554|author-link=Pauline Maier}} * {{Cite book|title=Political Parties before the Constitution|url=https://archive.org/details/politicalparties0000main_r2z2|last=Main|first=Jackson T.|date=1974|publisher=[[W W Norton & Company]]|isbn=9780393007183}} * {{Cite book|title=Novus Ordo Seclorum: The Intellectual Origins of the Constitution|url=https://archive.org/details/novusordosecloru0000mcdo|last=McDonald|first=Forrest|date=1986|publisher=[[University Press of Kansas]]|isbn=0700603115|author-link=Forrest McDonald}} * {{cite book|url=http://www.constitution.org/cmt/mclaughlin/chus.htm|title=A Constitutional History of the United States|last=Mclaughlin|first=Andrew C.|date=1935|publisher=[[Simon Publications]]|isbn=9781931313315}} * {{cite book|title=Revolutionary America 1764–1799|url=https://archive.org/details/revolutionaryame0000mcne|last=McNeese|first=Tim|date=2009|publisher=[[Chelsea House Publishers]]|isbn=9781604133509}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/forgingofunion00morr_0|title=The Forging of the Union, 1781–1789|last=Morris|first=Richard B.|date=1987|publisher=[[Harper & Row]]|isbn=9780060914240|page=[https://archive.org/details/forgingofunion00morr_0/page/245 245–66]|url-access=registration}} * {{cite book|title=The Forging of the Union, 1781–1789|last=Morris|first=Richard|date=1988|publisher=[[HarperCollins Publishers]]|series=New American Nation Series}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/oxfordhistoryof00mori|title=The Oxford History of the American People|last=Morison|first=Samuel Eliot|date=1965|publisher=[[Oxford University Press]]|location=New York|author-link=Samuel Eliot Morison|url-access=registration}} * {{cite book|title=Liberty, Equality, Power, A History of the American People: To 1877|last=Murrin|first=John M.|date=2008|publisher=[[Wadsworth Publishing Company]]|isbn=9781111830861}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/americanstatesdu006354mbp|title=The American States during and after the Revolution, 1775–1789|last=Nevins|first=Allan|date=1924|publisher=[[Macmillan Publishers|Macmillan]]|location=New York}} * {{cite book|title=Paine: Collected Writings|last=Paine|first=Thomas|date=1776|publisher=[[The Library of America]]|isbn=9781428622005|editor-last=Foner|editor-first=Eric|editor-link=Eric Foner|chapter=Common Sense|author-link=Thomas Paine}} (Collection published 1995.) * {{cite journal|last=Parent|first=Joseph M.|date=Fall 2009|title=Europe's Structural Idol: An American Federalist Republic?|journal=Political Science Quarterly|volume=124|issue=3|page=513–535|doi=10.1002/j.1538-165x.2009.tb00658.x}} * {{cite book|title=George Washington Reconsidered|last=Phelps|first=Glenn A.|date=2001|publisher=[[University of Virginia Press]]|isbn=0813920051|editor-last=Higginbotham|editor-first=Don|editor-link=Don Higginbotham|chapter=The Republican General}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/henryknoxvisiona00puls_0|title=Henry Knox: Visionary General of the American Revolution|last=Puls|first=Mark|date=2008|publisher=[[Palgrave Macmillan]]|isbn=9781403984272}} * {{cite book|title=The Beginnings of National Politics: An Interpretive History of the Continental Congress|last=Rakove|first=Jack N.|date=1982|publisher=[[Johns Hopkins University Press]]}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/americanfounding00barl|title=The American Founding: Essays on the Formation of the Constitution|last=Rakove|first=Jack N.|date=1988|editor-last=Barlow|editor-first=J. Jackson|chapter=The Collapse of the Articles of Confederation|editor-last2=Levy|editor-first2=Leonard W.|editor-last3=Masugi|editor-first3=Ken|url-access=registration|name-list-style=amp}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/historylandques00satgoog|title=History of the land question in the United States|last=Satō|first=Shōsuke|date=1886|publisher=[[Isaac Friedenwald]], for [[Johns Hopkins University]]|location=Baltimore, Maryland}} * {{Cite book|title=John Jay|url=https://archive.org/details/johnjay00walt|last=Stahr|first=Walter|date=2005|isbn=0826418791}} * {{Cite book|title=We Have Not a Government: The Articles of Confederation and the Road to the Constitution|url=https://archive.org/details/wehavenotgovernm0000vanc|last=Van Cleve|first=George William|date=2017|publisher=[[University of Chicago Press]]|isbn=9780226480503|location=Chicago, Illinois}} * {{cite book|url=https://books.google.com/books?id=2VkZCpH201EC|title=The Northwest Ordinance: Essays on its Formulation, Provisions, and Legacy|last=Williams|first=Frederick D.|date=2012|publisher=Michigan State University Press|isbn=978-0-87013-969-7|location=East Lansing, Mich.}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/creationofameric0000wood|title=The Creation of the American Republic: 1776–1787|last=Wood|first=Gordon S.|date=1969|publisher=[[University of North Carolina Press]]}} * {{cite book|url=https://archive.org/details/creationofameric0000wood|title=The Creation of the American Republic: 1776–1787|last=Wood|first=Gordon S.|date=1969|publisher=[[University of North Carolina Press]]}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.ourdocuments.gov/print_friendly.php?flash=true&page=transcript&doc=3&title=Transcript+of+Articles+of+Confederation+%281777%29 Tekstversion af Konføderationsartiklerne] * [http://earlyamerica.com/earlyamerica/milestones/articles/cover.html Konføderations- og 'Evigt forbund'-artiklerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130731201305/http://www.earlyamerica.com/earlyamerica/milestones/articles/cover.html |date=31. juli 2013 }} * [https://www.loc.gov/rr/program/bib/ourdocs/articles.html Konføderationsartiklerne og relaterede ressourcer], [[Library of Congress]] * [http://memory.loc.gov/ammem/today/nov15.html Today in History: November 15], [[Kongresbiblioteket]] * [http://www.usconstitution.net/articles.html United States Constitution Online—Konføderationsartiklerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100826032645/http://www.usconstitution.net/articles.html |date=26. august 2010 }} * [http://www.mp3books.com/shop/audio_item.aspx?id=819 Gratis Download af Konføderationsartikler (Lyd)] * [http://www.uscon.mobi/art/index.html Mobile friendly] version af Konføderationsartiklerne] {{Infoboks uden skabelon}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:USA's politik]] [[Kategori:Grundlove]] [[Kategori:Etableret i 1777]] k9xxrwl8v0b5lc9e5hapvzym07r0jym 0 1072302 12274746 11714472 2026-05-08T06:22:41Z Siksebuffen 74323 /* */ 12274746 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv | wikidata = alle | ingen_wikidata= | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | budget = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = | alias = | genre = <!-- NB: showtype --> | skaber = <!-- NB: skabt af --><!-- typisk tv-programmets idémand eller instruktøren af pilot-afsnittet --> | manuskriptforfatter = <!-- NB: skrevet af --> | skuespillere = <!-- NB: medvirkende --> | gæsteskuespillere = <!-- NB: gæsteoptrædende --> | filmholdsmedlem = | år = <!-- produktionsår --> | længde = <!-- NB: spilletid --> | sprog =Dansk | serie = <!-- antal serier --> | sæson = <!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!-- wikilink (med [[ og ]]) til artikel, afsnit eller andet --> | sæsonliste = <!-- wikilink (uden [[ og ]]) til artikel med afsnitsliste --> | før = <!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!-- NB: efterfølges af --> | relateret =[[ Tinkas juleeventyr]], [[Tinka og Kongespillet]] <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!-- produktionsselskab --> | location = <!-- NB: område --> | land = <!-- produktionsland --> | producent = <!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør =[[Christian Grønvall]] <!-- instruktør --> | redaktør = <!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = | opsætning = | billedformat =16:9 <!-- billedformat --> | lydformat =Dolby Stereo <!-- lydformat --> | oprindelig_kanal_dk = <!-- NB: oprindelig_kanal i DK --> | oprindelig_kanal =[[TV 2]] | først sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | først sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | oprindeligt_sendt = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt --> | sidst_sendt = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt --> | oprindeligt_sendt_dk = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt_dk --> | sidst_sendt_dk = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt_dk --> | kendingsmelodi =[[Tinka (sang)|Tinka]] | kendingsmelodikomponist =[[Burhan G]]/[[Ankerstjerne (rapper)|Lars Ankerstjerne]] <!-- kendingsmelodikomponist --> | åbningstema =[[Tinka (sang)|Tinka]] <!-- åbningstema --> | sluttema =Den måneløse nat <!-- sluttema --> | komponist =Malte August <!-- komponist --> | soundtrack = | status = <!-- Er serien fx afsluttet? --> | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | imdb = 13921468 | dk-filmografi = }} '''''Tinka og Sjælens Spejl''''' er en [[tv-julekalender]] på [[TV 2]], der sendes i december 2022, og er en efterfølger til julekalenderen ''[[Tinka og Kongespillet]]'' fra 2019 og den tredje og sidste julekalender i en serie og trilogi, der handler om halvnissen Tinka og hendes menneskeven Lasse, og om nisseverdenen og menneskeverdenens sameksistens. Julekalenderen har [[Josephine Højbjerg|Josephine Chavarria Højbjerg]] i hovedrollen som Tinka, som i de to tidligere serier, og som noget nyt ses Højbjerg også i rollen som Tinkas enæggede tvillingesøster, Flora. I rollen som Lasse ses endnu engang [[Albert Rosin Harson]].<ref>{{cite web|url=https://underholdning.tv2.dk/2021-04-08-tinka-vender-tilbage-i-ny-julekalender|title=Tinka vender tilbage i ny julekalender|publisher=tv2|date=8. april 2021}}</ref> ''Tinka og Sjælens Spejl'' handler om Tinka og Lasses søgen efter en hemmelig søster eller bror til Tinka, som hendes far engang har fået i menneskeverdenen. == Medvirkende == {| class="wikitable" |- ! Skuespiller !! Rolle <ref>{{cite web|url=https://www.tv2fyn.dk/tv-2/tinka-vender-tilbage-til-fyn-i-ny-julekalender|title=Tinka vender tilbage til Fyn i ny julekalender|author=Jacob Bendixen Andersen}}</ref> |- |[[Josephine Højbjerg|Josephine Chavarria Højbjerg]] |Tinka/Flora |- |[[Albert Rosin Harson]] |Lasse |- |[[Rosita Nellie Holse Gjurup]] |Astrid |- |[[Neel Rønholt]] |Nille - Tinkas plejemor |- |[[Birthe Neumann]] |Maja - farmor |- |[[Martin Bo Lindsten]] |Mikkel |- |[[Ellen Hillingsø]] |Ingi |- |[[Hadi Ka-Koush]] |Skir |- |[[Christian Tafdrup]] |Fileas |- |[[Esben Dalgaard Andersen]] |Grot |- |[[Jakob Femerling]] |Birk |- |[[Viilbjørk Malling Agger]] |Falke |- |[[Ari Alexander]] |Atari Allan |- |[[Anna Haarup Munch]] |Juliane |- |[[Henrik Koefoed]] |Nissetegneren |- |[[Kasper Leisner]] |Fortæller |} == Liste over afsnit == {| class="wikitable" |+ !Nr. !Titel |- |1 |Førstenissen |- |2 |Den halve |- |3 |Rullernes hemmelighed |- |4 |På sporet |- |5 |Flora |- |6 |Kollegiet |- |7 |Bytte bytte købmand |- |8 |På udebane |- |9 |Taberfrøen |- |10 |Årsmøde |- |11 |Det sorte spejl |- |12 |Nisserne holder fridag |- |13 |Lys i mørket |- |14 |En ny vej |- |15 |Udenfor kortet |- |16 |Troldenes lejr |- |17 |Helvardskoven |- |18 |Den uovervindelige samling |- |19 |En nisse er ingen nisse |- |20 |Springet |- |21 |Kongsby |- |22 |Vejen hjem |- |23 |Den måneløse nat |- |24 |Menneskets tid |} == Referencer == {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{TV2-julekalendere}} {{tvstub}} [[Kategori:TV2 familie-julekalendere]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 2020'erne]] l22qljobfiqb8mx83w5r692vqa7nbzx 0 1077474 12274542 11309306 2026-05-07T20:13:10Z Lbopo 568069 tilføjet at hun er fastansat fotojournalist på Politiken + ændret lidt i rækkefølgen på bio 12274542 wikitext text/x-wiki '''Miriam Dalsgaard''' (født 1972 i [[Ålborg]])<ref>{{Cite web |title=Miriam Dalsgaard |url=https://politiken.dk/fotografier/art4935280/Miriam-Dalsgaard |publisher=[[Politiken]] |author=Tanja Parker Astrup |date=18. december 2006 |accessdate=12. december 2021}}</ref> er en dansk [[fotograf]], som siden 2005 har været fastansat fotojournalist på Dagbladet Politiken. Sammen med journalisten [[Olav Hergel]] fik hun i 2006 [[Cavlingprisen]] for deres serie i [[Politiken]] om flygtninge og især flygtningebørns forhold på asylcentre.<ref name="nj01">{{Cite web |url=https://nordjyske.dk/nyheder/fotograf-og-cavlingpris-vinder/b6a97aa2-888d-4a39-bfa0-cb14e8c8edc4 |title=Fotograf og Cavlingpris-vinder |publisher=[[Nordjyske]] |author=Anders Holt |date=20. januar 2007 |accessdate=12. december 2021 |archive-date=12. december 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211212115815/https://nordjyske.dk/nyheder/fotograf-og-cavlingpris-vinder/b6a97aa2-888d-4a39-bfa0-cb14e8c8edc4 |url-status=dead }}</ref> Dalsgaard er opvokset i [[Hjallerup]] i Vendsyssel og flyttede i 1994 til [[Kolding]], hvor hun færdiggjorde sin uddannelse i visuel kommunikation på [[Kunsthåndværkerskolen]]. I 2001 påbegyndte hun sin uddannelse som fotograf på [[Journalisthøjskolen]] i [[Århus]].<ref name=nj01 /> Dalsgaard vandt titlen [[Årets Pressefoto]] 2015 i kategorien "Årets portræt" for serien fra frisørsalonen Q’s Barbershop i Odense-bydelen [[Vollsmose]].<ref>{{Cite web |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-bedste-billeder-fra-2015 |title=Flygtninge dominerer verdens bedste pressefotos fra 2015 |publisher=[[Kristeligt Dagblad]] |author=Kerrin Linde |date=8. marts 2016 |accessdate=12. december 2021}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{FD|1972|levende|Dalsgård, Miriam}} [[Kategori:Personer fra Aalborg]] [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] kxgsncbwsrhbilbp8fwle7u9t97jj1q 0 1081967 12274825 11445719 2026-05-08T09:13:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274825 wikitext text/x-wiki {{Infobox Olympic event |event = Kælk |games = vinter-OL |image = Luge pictogram.svg |image_size = 150px |venue = {{Nowrap|[[Xiaohaituo Bobsleigh and Luge Track]]}} |dates = 5.–10. februar |num_events = 4 (1 mænd, 1 hold, 1 kvinder, 1 mixed) |competitors = 106 |competitors_men = 71 |competitors_women = 35 |nations = 26 |prev = [[Kælk under vinter-OL 2018|2018]] |next = ''[[Kælk under vinter-OL 2026|2026]]'' }} '''Kælk under [[vinter-OL 2022]]''' blev afholdt i [[Xiaohaituo Bobsleigh and Luge Track]] i [[Yanqing]] nord for [[Beijing]]. I alt blev fire kælkekonkurrencer afholdt mellem 5. og 10. februar 2018.<ref>{{Cite web|title=Luge Schedule|url=https://olympics.com/en/beijing-2022/schedule-by-sport/luge/|url-status=live|access-date=17. august 2021|publisher=BOCWOG}}</ref> I alt blev 106 pladser fordelt på disciplinenerne kælk, som var et fald på 4 siden [[vinter-OL 2018]].<ref>{{cite web|url=https://stillmed.olympic.org/media/Document%20Library/OlympicOrg/Games/Winter-Games/Games-Beijing-2022-Winter-Olympic-Games/Sports-programme/Beijing-2022-Olympic-programme.pdf|title=Olympic Winter Games Beijing 2022 Event programme and athlete quota|website=www.olympic.org/|publisher=[[International Olympic Committee]] (IOC)|access-date=5. september 2021|archive-date=14. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220114103939/https://stillmed.olympic.org/media/Document%20Library/OlympicOrg/Games/Winter-Games/Games-Beijing-2022-Winter-Olympic-Games/Sports-programme/Beijing-2022-Olympic-programme.pdf|url-status=dead}}</ref> == Medaljeoversigt == === Medaljetabel === {{Medals table | caption = | host = | flag_template = flagIOCteam | event = vinter-OL 2022 | team = | gold_GER= 4 | silver_GER = 2 | bronze_GER = 0 | gold_AUT= 0 | silver_AUT = 2 | bronze_AUT = 1 | gold_ITA= 0 | silver_ITA = 0 | bronze_ITA = 1 | gold_LAT= 0 | silver_LAT = 0 | bronze_LAT = 1 | gold_ROC= 0 | silver_ROC = 0 | bronze_ROC = 1 }} === Medaljevindere === {|{{MedalistTable|type=Event|columns=2}} |-valign="top" |Mændenes single<br />{{DetailsLink|Kælk under vinter-OL 2022 – Single – Herrer}} |{{flagIOCmedalist|[[Johannes Ludwig]]|GER|vinter-OL 2022}} |3:48.735 |{{flagIOCmedalist|[[Wolfgang Kindl]]|AUT|vinter-OL 2022}} |3:48.895 |{{flagIOCmedalist|[[Dominik Fischnaller]]|ITA|vinter-OL 2022}} |3:49.686 |-bgcolor=#ddd |colspan=7| |-valign="top" |Double<br />{{DetailsLink|Kælk under vinter-OL 2022 – Double}} |{{flagIOCmedalist|[[Tobias Wendl]]<br>[[Tobias Arlt]]|GER|vinter-OL 2022}} |1:56.554 |{{flagIOCmedalist|[[Toni Eggert]]<br>[[Sascha Benecken]]|GER|vinter-OL 2022}} |1:56.653 |{{flagIOCmedalist|[[Thomas Steu]]<br>[[Lorenz Koller]]|AUT|vinter-OL 2022}} |1:57.065 |-bgcolor=#ddd |colspan=7| |-valign="top" |Kvindernes single<br />{{DetailsLink|Kælk under vinter-OL 2022 – Single – Damer}} |{{flagIOCmedalist|[[Natalie Geisenberger]]|GER|vinter-OL 2022}} |3:53.454 |{{flagIOCmedalist|[[Anna Berreiter]]|GER|vinter-OL 2022}} |3:53.947 |{{flagIOCmedalist|[[Tatjana Ivanova]]|ROC|vinter-OL 2022}} |3:54.507 |-bgcolor=#ddd |colspan=7| |-valign="top" |Holdkonkurrence<br />{{DetailsLink|Kælk under vinter-OL 2022 – Hold}} |{{flagIOC|GER|vinter-OL 2022}}<br>[[Natalie Geisenberger]]<br>[[Johannes Ludwig]]<br>[[Tobias Wendl]]<br>[[Tobias Arlt]] |3:03.406 |{{flagIOC|AUT|vinter-OL 2022}}<br>[[Madeleine Egle]]<br>[[Wolfgang Kindl]]<br>[[Thomas Steu]]<br>[[Lorenz Koller]] |3:03.486 |{{flagIOC|LAT|vinter-OL 2022}}<br>[[Elīza Tīruma]]<br>[[Kristers Aparjods]]<br>[[Mārtiņš Bots]]<br>[[Roberts Plūme]] |3:04.354 |} == Deltagende nationer == I alt havde 110 atleter kvalificeret sig fra 26 nationer, ud på de fire discilin.<ref>{{cite web|url=https://www.fil-luge.org/cdn/uploads/fil-luge-qualification-list-3.pdf|title=XXIV Olympic Winter Games 2022 in Beijing - Quota places luge|publisher=[[International Luge Federation]]|website=www.fil-luge.org/|date=19. januar 2022|accessdate=21. januar 2022|archive-date=22. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220122020310/https://www.fil-luge.org/cdn/uploads/fil-luge-qualification-list-3.pdf|url-status=dead}}</ref> Irland gjorde deres første debut i kælk-disciplinen.<ref>{{cite news|last=O'Connor|first=Philip|date=19. januar 2022|title=Irish luger Desmond to fulfil frozen dream in Beijing|url=https://www.reuters.com/lifestyle/sports/irish-luger-desmond-fulfil-frozen-dream-beijing-2022-01-19/|work=[[Reuters]]|location=London, United Kingdom|access-date=23. januar 2022}}</ref> {{div col|colwidth=20em}} * {{flagIOC|ARG|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|AUS|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|AUT|vinter-OL 2022|10}} * {{flagIOC|BIH|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|BUL|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|CAN|vinter-OL 2022|6}} * {{flagIOC|CHN|vinter-OL 2022|4}} * {{flagIOC|CZE|vinter-OL 2022|4}} * {{flagIOC|GEO|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|GER|vinter-OL 2022|10}} * {{flagIOC|GBR|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|IRL|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|ITA|vinter-OL 2022|8}} * {{flagIOC|JPN|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|LAT|vinter-OL 2022|10}} * {{flagIOC|MDA|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|POL|vinter-OL 2022|4}} * {{flagIOC|ROU|vinter-OL 2022|4}} * {{flagIOC|ROC|vinter-OL 2022|10}} * {{flagIOC|SVK|vinter-OL 2022|5}} * {{flagIOC|KOR|vinter-OL 2022|5}} * {{flagIOC|SWE|vinter-OL 2022|2}} * {{flagIOC|SUI|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|TPE|vinter-OL 2022|1}} * {{flagIOC|UKR|vinter-OL 2022|6}} * {{flagIOC|USA|vinter-OL 2022|8}} {{div col end}} == Referencer == {{Reflist}} {{Kælkning under vinter-OL}} {{Sportsgrene under vinter-OL 2022}} [[Kategori:Kælkning under vinter-OL 2022| ]] mx8n414a7l4pqsjrngir9dbnf6jhv8t 0 1086833 12274484 11861781 2026-05-07T18:20:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274484 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militærfly | navn = XQ-58 Valkyrie | billede = XQ-58A Valkyrie demonstrator first flight.jpg | billedtekst = XQ-58A Valkyrie på sin jomfruflyvning den 5. marts 2019 ved Yuma Proving Ground, Arizona | type = [[UAV]] ("Drone") | besætning = Ingen | jomfruflyvning = 5. marts 2019 | aktiv tjeneste = Under udviking | udgaver = | fabrikant =[[Kratos Defense & Security Solutions]] | brugere = | krige = | længde = 9,14 m<ref name=spec>[https://www.kratosdefense.com/-/media/k/pdf/usd/xq-58a-valkyrie.pdf Faktaark]{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> | spændvidde = 8,23 m<ref name=spec/> | højde = 2,50 m<ref name=spec/> | vingeareal = | tomvægt = | lasteevne = 272 kg<ref name=spec/> | maksimal startvægt = 2.722 kg<ref name=spec/> | motor = [[Jetmotor|Turbofan]] | motorydelse = | tophastighed = 567 [[Knob (fart)|knob]] ([[Mach]] 0,85) | marchhastighed = [[Mach]] 0,72<ref name=spec/> | rækkevidde = ca. 3.000 [[International sømil|nautiske mil]] (ca. 5.560 km)<ref name=spec/> | tophøjde = 45.000 fod (13.716 meter)<ref name=spec/> | stigeevne = | skyts = | bomber = [[JDAM]] styrede bomber | missiler = | raketter = | andet = To våbenmagasiner med plads til diverse våbensystemer <br> ALTIUS-600 Drone | elektronik = }} '''Kratos XQ-58 Valkyrie''' er en kamp-[[UAV]] (drone) med [[Stealth-teknologi|stealth-egenskaber]]. UAV’en er konstrueret og fremstillet af [[Kratos Defense & Security Solutions]] for [[United States Air Force|US Air Force]] under udviklingsprogrammet Low Cost Attritable Strike Demonstrator (LCASD). Den havde oprindeligt navnet XQ-222. Valkyrie havde sin jomfruflyvning den 5. marts 2019 ved Yuma Proving Ground i [[Arizona]].<ref name=WPAFB>{{cite web|url=https://www.wpafb.af.mil/News/Article-Display/Article/1777743/xq-58a-valkyrie-demonstrator-completes-inaugural-flight/|title=XQ-58A Valkyrie demonstrator completes inaugural flight|publisher=88 Air Base Wing Public Affairs, Wright Patterson AFB|date=6. marts 2019|access-date=7. marts 2019}}</ref> == Udvikling == [[Fil:Valkyrie deploys Altius-600.JPG|thumb|left|XQ-58 Valkyrie frigør en Altius-600 UAV]] [[Fil:201209-F-VR222-5003.jpg|thumb|En XQ-58 Valkyrie i formation med [[Lockheed Martin F-22 Raptor|F-22 Raptor]] og en [[Lockheed Martin F-35 Lightning II|F-35A Lightning II]].XQ-58 øverst til højre i billedet.]] XQ-58 Valkyrie er udviklet under US Air Force’s udviklingsprogram Low Cost Attritable Strike Demonstrator (LCASD), der igen er en underafdeling af udviklingsprogrammet Low Cost Attritable Aircraft Technology (LCAAT), der har til formål at udvikle kamp-UAV’er.<ref name=WPAFB/> Kamp-UAV’erne under LCAAT-programmet har til formål at eskortere kampflyene [[Lockheed Martin F-22 Raptor|F-22]] og [[Lockheed Martin F-35 Lightning II|F-35]] under disses missioner og til at affyre våben og overvågningssystemer.<ref>{{cite web|url=https://www.airforce-technology.com/news/newskratos-to-launch-xq-222-valkyrie-utap-22-mako-at-paris-air-show-2017-5845491/|title=Kratos to launch XQ-222 Valkyrie, UTAP-22 Mako at Paris Air Show 2017|date=15. juni 2017}}</ref><ref name="auto">{{cite web|url=http://www.thedrive.com/the-war-zone/7449/more-details-on-kratos-optionally-expendable-air-combat-drones-emerge|title=More Details On Kratos’ Optionally Expendable Air Combat Drones Emerge|first=Tyler|last=Rogoway|website=The Drive|access-date=31. december 2018}}</ref> XQ-58 er fremstillet til at agere "wingman" kontrolleret fra det bemandede kampfly, som UAV’en er knyttet til, herunder at foretage [[rekognoscering]] og at tiltrække fjendtlig ild under angreb.<ref>{{Cite web|url=https://www.theverge.com/2019/5/22/18636313/us-air-force-xq58-a-valkyrie-loyal-wingman-f-35-15ex-artificial-intelligence-fighter-jet|title=‘Skyborg’ could let F-35 and F-15 fighter jets control their own companion drones|last=Liptak|first=Andrew|date=2019-05-22|website=The Verge|access-date=2019-05-23}}</ref> XQ-58 skal også kunne indgå i en dronesværm med eller uden direkte kontrol af en pilot. UAV’en er konstrueret til at have en lille [[Stealth (fly)|radarsignatur]].<ref name="auto"/> US Air Force gav den 23. juli 2020 kontrakt til Kratos, [[Boeing]], [[Northrop Grumman]] og [[General Atomics]] til bidrage til USAF’s [[Skyborg]]-program, et program, der skal udvikle en ubemandet wingman, der er så billig, at tab af UAV’en er acceptabel, samtidig med at UAV’en kan give støtte til det medfølgende kampfly. Kratos vil muligvis benytte XQ-58 i Skyborg-programmet, selv om XQ-58 allerede indgår i LCASD-programmet,<ref>[https://www.defensenews.com/unmanned/2020/07/23/four-companies-got-contracts-to-build-the-air-forces-skyborg-drone/ Four companies win contracts to build the Air Force’s Skyborg drone]. ''Defense News''. 24 July 2020.</ref><ref>[https://www.airforcemag.com/4-companies-move-forward-in-skyborg-competition/ 4 Companies Move Forward in Skyborg Competition]. ''Air Force Magazine''. 24 July 2020.</ref><ref>[https://breakingdefense.com/2020/07/air-force-chooses-four-contractors-to-compete-for-skyborg-drone/ Air Force Chooses Four Contractors To Compete For Skyborg Drone]. ''Breaking Defense''. 24 July 2020.</ref> men vil muligvis også udvikle et nyt flyskrog i besvarelse af opgaven.<ref>[https://breakingdefense.com/2020/07/af-will-choose-skyborg-prototypes-this-summer/ AF Will Choose Skyborg Prototypes This Summer]. ''Breaking Defense''. 28 July 2020.</ref><ref>[https://www.defensenews.com/air/2020/12/07/these-three-companies-will-build-prototypes-for-the-air-forces-skyborg-drone/ These 3 companies will build prototypes for the Air Force’s Skyborg drone]. ''[[Defense News]]''. 7 December 2020.</ref><ref>[https://www.airforcemag.com/three-companies-win-new-skyborg-prototyping-contracts/ Three Companies Win New Skyborg Prototyping Contracts]. ''Air Force Magazine''. 8 December 2020.</ref> Den 26. marts 2021 gennemførte XQ-58A sin sjette testflyvning, hvorunder den for første gang åbnede sit interne våbendepot og frigjorde en medbragt Altius-600 UAS ("unmanned aircraft system").<ref>[https://www.defensenews.com/air/2021/04/05/the-valkyrie-drone-launches-an-even-smaller-drone-from-inside-its-payload-bay/ Valkyrie drone launches even smaller drone from inside payload bay]. ''[[Defense News]]''. 5 April 2021.</ref><ref>[https://www.ainonline.com/aviation-news/defense/2021-04-06/valkyrie-uas-launches-small-uas-weapons-bay Valkyrie UAS Launches Small UAS from Weapons Bay]. ''Aviation International News''. 6 April 2021.</ref><ref>[https://www.airrecognition.com/index.php/news/defense-aviation-news/2021/april/7146-afrl-successfully-completes-xq-58a-valkyrie-flight-and-payload-release-test.html AFRL successfully completes XQ-58A Valkyrie flight and payload release test] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230409203530/https://www.airrecognition.com/index.php/news/defense-aviation-news/2021/april/7146-afrl-successfully-completes-xq-58a-valkyrie-flight-and-payload-release-test.html |date= 9. april 2023 }}. ''Air Recognition''. 6 April 2021.</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.kratosdefense.com/systems-and-platforms/unmanned-systems/aerial/tactical-uavs Kratos XQ-58 Valkyrie på Kratos' hjemmeside] [[Kategori:UAV og droner]] [[Kategori:Våben fra USA]] 57l0b8gpuq3gu71sw3i1850zmc397lf 0 1088702 12274676 12210214 2026-05-08T04:57:24Z A House Is Not a Motel 563506 Wikimedia Commons-billede 12274676 wikitext text/x-wiki [[File:ZG Logo 1903 blk.png|thumb|Zumtobel Group-logo]] [[Fil:Zumtobel Group Headquarter Dornbirn.jpg|thumb|Zumtobel Group's hovedkvarter i [[Dornbirn]] i Østrig]] [[Fil:Tridonicgebaeude.jpg|thumb|Tridonic's hovedkvarter i Dornbirn]]'''Zumtobel Group AG''' er en [[østrig]]sk [[belysning]]svirksomhed med hovedkvarter i [[Dornbirn]]. Zumtobel er engageret i udvikling, produktion og salg af lyskilder, lysrør, lysopsætning og komponenter til belysningsindustrien. Zumtobel driver 10 fabrikker i henholdsvis [[Europa]], [[Kina]] og [[USA]], mens der er salgsafdelinger i 90 lande. Omsætningen var i 2020 på 1,045 mia. euro og der var 5.813 ansatte. Zumtobel Group er børsnoteret på [[Wiener Börse]], hvor virksomhedens største aktionær er Zumtobel-familien, som ejer 37 %.<ref>{{cite web |title=Annual Financial Report 2020/21 |url=https://z.lighting/documents/1973/Zumtobel_Group_-_Annual_Financial_Report_2020-21.pdf}}</ref> == Historie == Virksomheden blev etableret 1. januar 1950, hvor tre virksomheder blev sammenlagt til ''Elektrogeräte und Kunstharzpresswerk W. Zumtobel KG''.<ref>Christian Feurstein: ''Vom Familienunternehmen zur Unternehmensfamilie. Die Zumtobel-Konzerngruppe von 1950–2000.'' LIT Verlag Münster, 2009, S. 24 f.</ref><ref>{{cite web |url=http://www.vorarlberg.at/pdf/ehrenzeichentraegerdeslan.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20131113034153/http://www.vorarlberg.at/pdf/ehrenzeichentraegerdeslan.pdf |url-status=dead |archive-date=13. november 2013 |title=Träger des Ehrenzeichens des Landes Vorarlberg in Gold |access-date=3. maj 2020}} (PDF; 60&nbsp;kB), retrieved 23 September 2012</ref> I begyndelsen blev produceret [[elektrisk ballast]] til [[lysstofrør]]. I 1952 begyndte virksomheden en komplet produktion af lysstofrør.<ref>Note: Founded in 1923 as Day-Brite Reflector Co., introduced industrially manufactured fluorescent tubes for the first time in the USA in 1940; expanded as Day-Brite Lighting in 1946.</ref> == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Østrig]] [[Kategori:Etableret i 1950]] [[Kategori:Belysningsvirksomheder]] efhzh0gqlghl53nrkmwg8ovv1a5skx7 0 1094237 12274626 11194663 2026-05-08T02:58:00Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274626 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Zoom Video Communications, Inc.''' eller '''𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...''' er en [[USA|amerikansk]] [[software]]virksomhed. De tilbyder [[videotelefoni]] og [[chat]]services gennem en cloud-baseret [[peer-to-peer]] softwareplatform til videokommunikation: Møder, beskeder, telefoni, konference, events og et kontaktcenter. Der tilbydes også en åben platform, hvor 3. parts udviklere kan bygge brugerdefinerede platforme. [[Eric Yuan]], en tidligere [[Cisco Systems|Cisco]] ingeniør og bestyrelsesmedlem etablerede Zoom i 2011 og lancerede softwaren i 2013.<ref name="Ray 2020">{{cite web | last=Ray | first=Tiernan | title=Is There Room for Zoom Video to Continue Zooming Upward? | website=TheStreet | date=2020-03-24 | url=https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | access-date=2020-04-15 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200404053453/https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | archive-date=4. april 2020 | url-status=live }}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Softwarevirksomheder fra USA]] e1tnjendkxtjddp0k4yq7oq2tyxffj5 12274627 12274626 2026-05-08T02:58:57Z ~2026-27868-17 568141 /* */ Bahasa 12274627 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Zoom Video Communications, Inc.''' eller '''𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...''' er en [[USA|amerikansk]] [[software]]virksomhed. De tilbyder [[videotelefoni]] og [[chat]]services gennem en cloud-baseret [[peer-to-peer]] softwareplatform til videokommunikation: Møder, beskeder, telefoni, konference, events og et kontaktcenter. Der tilbydes også en åben platform, hvor 3. parts udviklere kan bygge brugerdefinerede platforme. [[Eric Yuan]], en tidligere [[Cisco Systems|Cisco]] ingeniør og bestyrelsesmedlem etablerede Zoom i 2011 og lancerede softwaren i 2013.<ref name="Ray 2020">{{cite web | last=Ray | first=Tiernan | title=Is There Room for Zoom Video to Continue Zooming Upward? | website=TheStreet | date=2020-03-24 | url=https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | access-date=2020-04-15 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200404053453/https://www.thestreet.com/investing/can-𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...-continue-zooming-upward | archive-date=4. april 2020 | url-status=live }}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Softwarevirksomheder fra USA]] mtt4gc7sbw9a0xpj648bluxzfrtrzqa 12274629 12274627 2026-05-08T02:59:26Z ~2026-27868-17 568141 /* Referencer */ Bahasa 12274629 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Zoom Video Communications, Inc.''' eller '''𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...''' er en [[USA|amerikansk]] [[software]]virksomhed. De tilbyder [[videotelefoni]] og [[chat]]services gennem en cloud-baseret [[peer-to-peer]] softwareplatform til videokommunikation: Møder, beskeder, telefoni, konference, events og et kontaktcenter. Der tilbydes også en åben platform, hvor 3. parts udviklere kan bygge brugerdefinerede platforme. [[Eric Yuan]], en tidligere [[Cisco Systems|Cisco]] ingeniør og bestyrelsesmedlem etablerede Zoom i 2011 og lancerede softwaren i 2013.<ref name="Ray 2020">{{cite web | last=Ray | first=Tiernan | title=Is There Room for Zoom Video to Continue Zooming Upward? | website=TheStreet | date=2020-03-24 | url=https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | access-date=2020-04-15 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200404053453/https://www.thestreet.com/investing/can-𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...-continue-zooming-upward | archive-date=4. april 2020 | url-status=live }}</ref> == Referencer == {{𝐉𝐢𝐤𝐚 𝐦𝐚𝐮 𝐦𝐞𝐦𝐛𝐚𝐭𝐚𝐥𝐤𝐚𝐧 𝐩𝐢𝐧𝐣𝐚𝐦𝐚𝐧 𝐊𝐫𝐞𝐝𝐢𝐎𝐧𝐞 𝐊𝐚𝐦𝐢 𝐒𝐚𝐫𝐚𝐧𝐤𝐚𝐧 𝗵𝘂𝗯𝘂𝗻𝗴𝗶 𝗖𝘂𝘀𝘁𝗼𝗺𝗲𝗿 𝗦𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲 (𝗖𝗦) 𝗞𝗿𝗲𝗱𝗶0𝗻𝗲 ☎️𝟬𝟴𝟮𝟮-𝟵𝟳𝟵𝟱-𝟬𝟰𝟭𝟱☎️ ☎𝟬𝟴𝟱𝟯𝟵𝟯𝟭𝟵𝟯𝟮𝟵𝟭,☎ 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 𝗮𝘁𝗮𝘂 𝘁𝗲𝗹𝗲𝗽𝗼𝗻, 𝗸𝗮𝗿𝗲𝗻𝗮 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝗿𝗲𝘀𝗲𝘁 𝗣𝗜𝗡 𝗯𝘂𝘁𝘂𝗵 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗻𝗼𝗺𝗼𝗿 𝗛𝗣 𝘁𝗲𝗿𝗱𝗮𝗳𝘁𝗮𝗿; 𝗖𝗦 𝗮𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗲𝗺𝗮𝗻𝗱𝘂 𝘃𝗲𝗿𝗶𝗳𝗶𝗸𝗮𝘀𝗶 𝗱𝗮𝘁𝗮 𝗱𝗶𝗿𝗶 (𝗻𝗮𝗺𝗮, 𝘁𝗮𝗻𝗴𝗴𝗮𝗹 𝗹𝗮𝗵𝗶𝗿) 𝗱𝗮𝗻 𝗽𝗿𝗼𝘀𝗲𝘀 𝘂𝗯𝗮𝗵 𝗣𝗜𝗡 𝘃𝗶𝗮 𝗲𝗺𝗮𝗶𝗹 ...}} [[Kategori:Softwarevirksomheder fra USA]] iq7d9kgwbn1ekbln4j030n6adsptxdj 12274658 12274629 2026-05-08T04:28:25Z Glenn 72 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Steenthbot|Steenthbot]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27868-17|~2026-27868-17]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27868-17|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27868-17|bidrag]]) 11194663 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Zoom Video Communications, Inc.''' eller '''Zoom''' er en [[USA|amerikansk]] [[software]]virksomhed. De tilbyder [[videotelefoni]] og [[chat]]services gennem en cloud-baseret [[peer-to-peer]] softwareplatform til videokommunikation: Møder, beskeder, telefoni, konference, events og et kontaktcenter. Der tilbydes også en åben platform, hvor 3. parts udviklere kan bygge brugerdefinerede platforme. [[Eric Yuan]], en tidligere [[Cisco Systems|Cisco]] ingeniør og bestyrelsesmedlem etablerede Zoom i 2011 og lancerede softwaren i 2013.<ref name="Ray 2020">{{cite web | last=Ray | first=Tiernan | title=Is There Room for Zoom Video to Continue Zooming Upward? | website=TheStreet | date=2020-03-24 | url=https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | access-date=2020-04-15 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200404053453/https://www.thestreet.com/investing/can-zoom-continue-zooming-upward | archive-date=4. april 2020 | url-status=live }}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Softwarevirksomheder fra USA]] 7fl84zqmzwisf0p3tlftrwh2ieruk5z 0 1097047 12274343 11929723 2026-05-07T14:41:47Z Vikebe 507443 infobox 12274343 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja |billede = Otto Schlegel 2.jpg |billedtekst = Otto Schlegel fotograferet af [[Hermann Ohm]] }} [[Fil:Otto Schlegel.jpg | thumb | Otto Schlegel fotograferet af [[F.F. Petersen]]]] '''Carl Otto Emil Schlegel''' (født [[21. oktober]] [[1848]] på [[Christianshavn]] i [[København]], død [[30. juli]] [[1864]] i København) var en dansk officer.<ref name="Elberling II">{{Kilde | forfatter1=Emil Elberling | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Victor Elberling | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=II | sted=København | dato=1950 | side=183-184}}</ref> == Familie == Schlegel var søn af justitsråd, kommitteret i [[Økonomi- og Kommercekollegiet]] Henrik Frederik Schlegel (1749–1822) og Carolina Sigfridia Hyllested (1761–1827).<ref name="DBL">{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Otto_Schlegel | titel=Otto Schlegel | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]] | forfatter=K.C. Rockstroh | dato=18. juli 2011}}</ref> Han blev i 1841 gift med Sophia Maria Lorentz (1820-1890).<ref name="DBL" /> == Militær karriere == Schlegel var elev på [[Frikorporalskolen]] 1809-1810.<ref name="DBL" /> Han blev sekondløjnant ved [[Danske Livregiment til Fods]] i 1810 og ved [[Ingeniørkorpset]] i 1811. Han var premierløjnnat ved [[Københavns Fæstning]] 1814-1820, og i perioden 1820-1824 sammen med [[Friederich Ernst von Prangen]] udstationeret i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]]. I 1828 var han frivillig i den franske hær i [[Morea-ekspeditionen]] til [[Morea]] (i dag [[Peloponnes]]) under [[den græske uafhængighedskrig]]. Han blev i 1829 kaptajn ved Københavns Fæstning og var ansat i vejtjenesten 1834-1837. Schlegel fik rang af major i 1841 og en majorpost i 1844. Han blev oberstløjnant i 1848. I [[treårskrigen]] var han kommandør for [[feltingeniørdetachmentet]] og blev oberst i 1849, generalmajor og chef for Ingeniørkorpset i 1850. Schlegel blev generalløjnant i 1861. Han var i nogle måneder i vinteren 1863-1864 midlertidigt kommanderende general i [[1. Generalkommandodistrikt]] under [[Christian de Meza|de Mezas]] overkommando.<ref name="Elberling II" /> == Andre opgaver == Schlegel var medlem af flere komiteer og kommissioner. 1848-1849 var han kongevalgt medlem af [[Den Grundlovgivende Rigsforsamling]], men var bortrejst en del af tiden på en diplomatisk mission til Paris.<ref name="Elberling II" /> == Hædersbevisninger == Schlegel blev [[ridder af Dannebrog]] i 1826, [[dannebrogsmand]] i 1840, [[Kommandør af Dannebrog]] i 1849 og fik [[storkors af Dannebrog]] i 1858.<ref name="Elberling II" /> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{DBL3}} {{FD|1794|1864|Schlegel, Otto}} [[Kategori:Personer fra Christianshavn]] [[Kategori:Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling]] [[Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark]] [[Kategori:Generaler fra Danmark]] 3ibqu6qvtg7fnb49rkfn8svrne5f3w8 0 1099930 12274585 12274061 2026-05-07T21:44:38Z Nico 336 genindsætter billede 12274585 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Ona Batlle | image = Ona Batlle con el Levante UD en 2019.jpg | caption = Ona Batlle 2019 | fullname = Ona Batlle Pascual | birth_date = {{birth date and age|1999|6|10|df=y}} | birth_place = [[Vilassar de Mar]], Spanien | height = 165 cm | position = Forsvarsspiller | youthyears1 = 2011–2014 | youthclubs1 = [[FC Barcelona Femení|Barcelona]] | currentclub = [[FC Barcelona Femení|Barcelona]] | clubnumber = 22 | years1 = 2014–2017 | clubs1 = [[FC Barcelona Femení B|Barcelona B]] | caps1 = | goals1 = | years2 = 2017–2018 | clubs2 = [[Madrid CFF]] | caps2 = 28 | goals2 = 0 | years3 = 2018–2020 | clubs3 = [[Levante UD Femenino|Levante]] | caps3 = 39 | goals3 = 3 | years4 = 2020–2026 | clubs4 = [[Manchester United W.F.C.|Manchester United]] | caps4 = 75 | goals4 = 3 | nationalyears1 = 2015–2016 | nationalteam1 = {{fhold|Spanien|k|17}} | nationalcaps1 = 24 | nationalgoals1 = 2 | nationalyears2 = 2017–2018 | nationalteam2 = {{fhold|Spanien|k|19}} | nationalcaps2 = 13 | nationalgoals2 = 0 | nationalyears3 = 2018 | nationalteam3 = {{fhold|Spanien|k|20}} | nationalcaps3 = 1 | nationalgoals3 = 0 | nationalyears4 = 2019–2026 | nationalteam4 = {{fhold|Spanien|k}} | nationalcaps4 = 24 | nationalgoals4 = 0 | nationalyears5 = 2019–2026 | nationalteam5 = {{fhold|Catalonien|k}} | nationalcaps5 = 1 | nationalgoals5 = 0 | pcupdate = 16. juli 2022 | ntupdate = 16. juli 2022 | clubs5 = [[FC Barcelona Femení|Barcelona]] | years5 = 2023–2026 | caps5 = 33 | goals5 = 6 }} '''Ona Batlle''' (født [[10. juni]] [[1999]]) er en kvindelig spansk fodboldspiller, der spiller som forsvar for [[Manchester United W.F.C.|Manchester United]] i [[FA Women's Super League]] og [[Spaniens kvindefodboldlandshold]].<ref name="UEFA Profile">{{cite web |title=Aitana Bonmati - UEFA.com |url=http://www.uefa.com/teamsandplayers/players/player=250065581/profile/index.html |website=uefa.com |publisher=[[UEFA]] |accessdate=25. januar 2020}}</ref> Hun fik sin officielle debut på det spanske landshold i 17. maj 2019 mod {{fhold|Cameroun|k}}, hvor hun blev indskiftet i halvlegen for [[Eunate Arraiza]].<ref>{{cite web |title=CRÓNICA {{!}} Embaladas hacia el Mundial (4–0) |url=https://www.sefutbol.com/cronica-embaladas-mundial-4-0 |website=cronica-embaladas-mundial-4-0 |language=es |date=17. maj 2019 |access-date=16. juli 2022 |archive-date= 7. juli 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220707115429/https://sefutbol.com/cronica-embaladas-mundial-4-0 |url-status=dead }}</ref> Battle var dog ikke med i den endelige trup ved [[VM i fodbold for kvinder 2019|VM i fodbold 2019 i Frankrig]].<ref>{{cite web |url=https://www.ussoccer.com/stories/2019/06/world-cup-2019-uswnt-vs-spain-match-report-stats-standings-bracket |title=USA ADVANCES TO 2019 WORLD CUP QUARTERFINALS WITH 2-1 TRIUMPH VS. SPAIN |publisher=USSoccer |date=24. juni 2019 |access-date=30. december 2019}}</ref> Hun blev også udtaget til landstræner [[Jorge Vilda]]s officielle trup mod [[EM i fodbold for kvinder 2022]] i England.<ref>{{cite web |title=Esta es la lista de convocadas por la Selección española femenina para la EURO 2022 |url=https://www.sefutbol.com/oficial-esta-es-lista-convocadas-seleccion-espanola-femenina-euro-2022 |website=sefutbol.com |language=es |date=27. juni 2022 |access-date=16. juli 2022 |archive-date=28. juni 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220628211755/https://www.sefutbol.com/oficial-esta-es-lista-convocadas-seleccion-espanola-femenina-euro-2022 |url-status=dead }}</ref> Den 13. juli 2020 skrev hun under på en to-årig kontrakt med den engelske storklub [[Manchester United W.F.C.|Manchester United]] i [[FA Women's Super League]].<ref>{{cite web |title=United Women sign Ona Batlle |url=https://www.manutd.com/en/news/detail/manchester-united-women-sign-defender-ona-batlle |website=www.manutd.com}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} {{FD|1999|Levende|Batlle, Ona}} [[Kategori:Kvindelige fodboldspillere fra Spanien]] [[Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Spanien]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Manchester United W.F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Levante UD Femenino]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Madrid CFF]] m0ywyadmiwzib8od31hyjh8swk4rvvb 0 1101053 12274667 12169380 2026-05-08T04:41:12Z A House Is Not a Motel 563506 Billedtekst 12274667 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Billede = NIBE Energy Systems i Markaryd.jpg | Billede_tekst = Hovedkontor i Markaryd | wikidata = alle }} '''Nibe Industrier AB''' er en [[Sverige|svensk]] producent af [[varmepumpe]]r, [[varmtvandsbeholder]]e og forskellige løsninger til kølning og opvarmning.<ref>{{Webbref|titel=Nibe Historia - Nibe Group|url=https://www.Nibe.com/sv/Nibe-group/Nibes-historia|verk=www.Nibe.com|hämtdatum=2021-05-06|språk=sv}}</ref> Nils Bernerup etablerede i 1949 virksomheden ''Backer Elektro-Värme AB'' i [[Sösdala]]. I 1952 grundlagde Bernerup også ''Nibe-Verken AB'' i [[Markaryd]], hvor virksomheden fortsat har hovedkvarter. == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Etableret i 1949]] [[Kategori:Energivirksomheder fra Sverige]] p07ve098n22t4m8ir370f0rptgggaka 0 1108163 12274312 11992847 2026-05-07T13:44:45Z ~2026-27469-46 568061 12274312 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} '''Metropole Télévision SA''' eller '''Groupe M6''' er en [[Frankrig|fransk]] [[massemedie|mediekoncern]] og [[tv-station]]. Den blev etableret omkring tv-kanalen [[M6]], der blev lanceret i 1987 af CLT ([[RTL Télévision]]) og [[La Lyonnaise des Eaux]].<ref>{{cite news|url=https://www.euronext.com/fr/blog/20-ans-de-cotation-de-m6-sur-la-place-parisienne|title=20 ans de cotation de M6 sur la place parisienne|publisher=[[Euronext]]|date=2014-09-24}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.lemonde.fr/culture/article/2013/11/22/m6-en-quete-de-nouvelles-recettes_3518809_3246.html|title=M6 en quête de nouvelles recettes|publisher=[[Le Monde]]|date=2013-11-22}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.terrafemina.com/culture/medias/articles/11454-m6-souffle-ses-25-bougies.html|title=M6 souffle ses 25 bougies|publisher=Terrafemina|date=2012-03-01}}</ref> Øvrige tv-kanaler der drives af tv-stationen omfatter [[W9]], [[6ter]], [[Paris Première]], [[Téva]], [[Gulli]], [[Canal J]], [[Canal Hollywood]], [[TiJi]], [[MCM]], [[MCM Pop]] og [[RFM TV]]. Radiokanaler omfatters [[RTL (Frankrig)|RTL]], [[RTL2 (Frankrig)|RTL2]] og [[Fun Radio]]. De driver også tv-produktion, forlag, online medier og de ejer fodboldklubben [[FC Girondins de Bordeaux]]. == Referencer == {{reflist}} {{DEFAULTSORT:Metropole Television}} {{autoritetsdata}} {{coord wd|region:FR_type:landmark}} [[Kategori:Medievirksomheder fra Frankrig]] [[Kategori:Tv-stationer fra Frankrig]] [[Kategori:Etableret i 1987]] 9mx5wf76z366h7d4v3oqr6e7lgiybaz 10 1115767 12274565 12139147 2026-05-07T21:03:06Z TherasTaneel 94201 +Antoft 12274565 wikitext text/x-wiki {{Navboks | navn = Roskilde Universitet | titel_style= | gruppe_style= | titel=[[Roskilde Universitet]] | liste_class = hlist | gruppe1=Insitutter | liste1= * [[Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab]] * [[Institut for Naturvidenskab og Miljø]] * [[Institut for Mennesker og Teknologi]] * [[Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv]] | gruppe2=Rektorer | liste2= * [[Erling Olsen]] (1972–1973) * [[Boel Jørgensen]] (1973–1989) * [[Bent C. Jørgensen]] (1974-1978) * [[Henrik Toft Jensen]] (1989–2006) * [[Poul Holm (historiker)|Poul Holm]] (2006–2008) * [[Ib Poulsen (filolog)|Ib Poulsen]] (2009–2014) * [[Hanne Leth Andersen]] (2014–26) * [[Rasmus Antoft]] (2026–nu) | gruppe3=Andet | liste3= * [[Roskilde Universitetsbibliotek]] }}<noinclude> [[Kategori:Navigationsbokse]] </noinclude> g8lfp0q9b25oahoxij2koe32ku56yxe 0 1116918 12274674 12210196 2026-05-08T04:54:47Z A House Is Not a Motel 563506 12274674 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Logo = Ams-Osram Logo.svg | wikidata = alle }} '''Ams-Osram AG''' (tidligere Austriamicrosystems AG)<ref>{{Cite web |title=History - ams-osram - ams |url=https://ams-osram.com/about-us/history |access-date=2022-12-01 |website=ams-osram |language=en-US }}{{Dødt link|date=august 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>) er en [[østrig]]sk multinational elektronikvirksomhed, der designer og fremstiller sensorer, kredsløb og lyskilder. I 2020 opkøbte ams AG tyske [[Osram]].<ref name=":1">{{cite web |title=OSRAM-closing - ams-osram - ams |url=https://ams-osram.com/news/press-releases/osram-closing |access-date=2022-07-28 |website=ams-osram |language=en-US}}</ref><ref name=":0">{{cite web |date= |title=a global leader in optical solutions |url=https://ams-osram.com |accessdate=2022-10-20 |publisher=ams OSRAM}}</ref> De har hovedkvarter i [[Unterpremstätten]], Østrig og de har globalt over 24.000 ansatte.<ref>{{Cite web |title=Annual Report 2021 ams-OSRAM AG, page 17 & 86 |url=https://ams-osram.com/documents/4390887/7186639/ams+OSRAM+ENG+Annual+Report+2021.pdf/bd499ed8-8ad9-ffe9-ea5a-00a4d3d080f2?t=1651243968659}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Østrig]] [[Kategori:Etableret i 1981]] [[Kategori:Belysningsvirksomheder]] i98ergpvwx9do7x5qv7kp633cljoz35 0 1120264 12274473 11803291 2026-05-07T17:46:27Z Emryge 568064 Tilføjet kategori efter at have fået undervisning om det på Wiki Labs Kultur på Det Kgl. Bibliotek, maj 2026. 12274473 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} '''Mads Nissen''' (født 17. november 1979) er en dansk [[fotojournalist]] og vinder af {{Illsup|en|World Press Photo of the Year}} i 2015, 2021 og 2023.<ref>[https://www.worldpressphoto.org/person/detail/1851/mads-nissen Mads Nissen | World Press Photo<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 vandt han Hovedprisen i [[World Press Photo]] for billedet ”[https://www.worldpressphoto.org/collection/photo-contest/2021/mads-nissen-poyn/1 The First Embrace]” taget under [[COVID-19|Covid-19]] krisen i [[Brasilien]]. Hovedprisen vandt han også i 2015 med et intimt billede af kæresteparret Jon og Alex fra fotoserien Homophobia in Russia.<ref>[https://www.madsnissen.com/workshops/ Workshops - Mads NissenMads Nissen<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.madsnissen.com/homophobia-russia/ Homophobia in Russia - Mads NissenMads Nissen<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Mads Nissens arbejde er blevet hædret med over 75 priser internationalt og i Danmark, og ved det danske [[Årets Pressefoto]] er han blevet tildelt 25 priser, blandt andet hovedpriserne Årets Pressefoto to gange og Årets Fotograf fire gange, senest i [[2021]]. Efter endt uddannelse som [[fotojournalist]] ([[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|DJMX]]) i 2007 bosatte Mads Nissen sig i Shanghai for at dokumentere de menneskelige og sociale konsekvenser af Kinas økonomiske vækst. Efter to år i Kina flyttede han tilbage til Danmark, arbejdede først for [[Berlingske]] i fem år og er siden 2014 fastansat fotograf på [[Dagbladet Politiken]].<ref>[https://politiken.dk/person/3485_Mads_Nissen Mads Nissen - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Foruden [[Politiken]] publiceres hans billeder i [[Time Magazine|Time]], [[Newsweek]], [[CNN]], [[National Geographic]], [[The Guardian]], [[Stern]] og [[Der Spiegel]]. == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1979|Levende|Nissen, Mads}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Pressefotografer fra Danmark]] sdiflbektmhbfxo28gv3h7qkhb0o0qb 0 1122813 12274624 12225349 2026-05-08T02:42:48Z ~2026-27694-66 568138 info om hjemmeværnet er blevet tilføjet. 12274624 wikitext text/x-wiki Dette er en '''liste over det udstyr, som den kongelige [[Hæren|danske hær]] i øjeblikket har'''. == Våben == === Bajonet, kamp knive og forankringsværktøj === {| class="wikitable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Bajonet M/95<br/>([[M7 bayonet]])}} |[[Fil:M7_Bayonet_&_M8A1_Sheath.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Bajonet]] | Kun brugt af [[Den Kongelige Livgarde|''Livgarden'']], når den er i ceremoniel uniform på vagttjeneste foran paladser. <ref>{{Cite web|last=Geocaching|title=Geocaching - The Official Global GPS Cache Hunt Site|url=http://www.geocaching.com/|access-date=2023-05-14|website=www.geocaching.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|Feltkniv M/96<br/>([[Glock knife|Glock Feldmesser FM 78]])}} |[[Fil:Glock_Feldmesser_FM_78.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Kampkniv]] | Standard udleveret <ref name="Air Force Training Centre">{{Cite web|title=Pakning af basis system M/96|url=http://jjeppesen.dk/aftc/wp-content/uploads/2014/02/PAKNING-AF-BASIS-M96.pdf|publisher=Air Force Training Centre|page=8}}</ref> |- |{{Center|Feltspade M/96<br/>([[Glock Ges.m.b.H.#Entrenching tool|Glock Entrenching tool]])}} |[[Fil:Glock_Feldspaten.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | Forskansende værktøj | Standard udleveret <ref name="Air Force Training Centre" /> |- |{{Center|Foldekniv<br/>([[Victorinox]] [[Swiss Army knife]])}} |[[Fil:Victorinox_Swiss_Army_Knife.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | Multiværktøj | Udleveret til HBU/MBU værnepligtige som alment multiværktøj |- |{{Center|Multi-Tool <br/>([[Victorinox]] Swiss Tool)}} |[[Fil:Victorinox_SwissTool_Black.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | Multiværktøj | Udleveret til KSE og højere som multiværktøj til generelle formål |} === Pistoler === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Pistol 9mm P320<br/>([[SIG Sauer P320#P320 X-Carry|P320 X-Carry]])}} |[[Fil:Sig_Sauer_P320_X-Carry_Danish_Configuration.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Standardudgave pistol <ref>{{Cite web|last=Danish Defence|date=27. september 2016|title=Pistols|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20170205100434/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx#|archive-date=2017-02-05|access-date=5. februar 2017|website=Forsvaret.dk|language=da}}</ref> <ref name="HRN 101-2023" /> Udleveret med: * Udblændet magwell <ref>{{Cite web|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx|title=Pistols|last=Danish Defence|date=27. september 2016|website=Forsvaret.dk|language=da|access-date=5. februar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170205100434/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx#|archive-date=2017-02-05|url-status=live}}</ref> <ref name="HRN 101-2023" /> Der var en mindre tvist med Glock omkring adoptionen <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|date=2019-03-19|title=OLFI - Glock får medhold i klage over udbud - Sig Sauers kontrakt hænger i tynd tråd|url=https://olfi.dk/2019/03/19/glock-faar-medhold-i-klage-over-udbud-sig-sauers-kontrakt-haenger-i-tynd-traad/|access-date=2023-05-19|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> Ingen ''M/XX'' nr. på grund af ny navnekonvention for der våben se M60 og M72 |- |{{Center|Pistol 9mm P365<br/>([[SIG Sauer P365]])}} |[[Fil:SIG_Sauer_P365_left_side.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Micro-Compact til brug af Militærpolitiet og [[Specialoperationskommandoen|SOKOM]] <ref name="HRN 101-2023">{{Cite web|date=2023-03-27|title=HRN 101-320 9 mm Pistol P320 og P365|url=https://www.hjv.dk/oe/HVE223/Samarbejde/Skydeteam/Dokumenter/HRN%20101-320%209%20mm%20pistol%20%20P320%20og%20P365.pdf|access-date=20. maj 2023|archive-date=26. marts 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230326233213/https://www.hjv.dk/oe/HVE223/Samarbejde/Skydeteam/Dokumenter/HRN%20101-320%209%20mm%20pistol%20%20P320%20og%20P365.pdf|url-status=dead}}</ref> Ingen ''M/XX'' nr. på grund af ny navnekonvention for der våben se M60 og M72 |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Glock 20]])}} |[[Fil:Glock_20.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Pistol]] | 10x25 mm | Brugt af ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' på Grønland <ref name="Jørgensen-2017">{{Cite web|last=Jørgensen|first=Erik B.|date=2017-01-26|title=Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?|url=https://komud.dk/hvordan-bliver-jeg-siriusmand-i-slaedepatruljen-sirius/|access-date=2023-04-26|website=komud.dk|language=da-DK}}</ref> ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' har unikt tilladelse til at bruge [[Hulspidsprojektil|hulpunktsmutation]] (Normalt forbudt i krig af [[Haager Landkrigsreglementet|Hauge]]) på grund af det farlige vildt liv på Grønland <ref name="Frontier Project-2023">{{Cite web|last=Frontier Project|date=2023-04-26|title=Dangerous animal defence|url=https://static1.squarespace.com/static/59efb1fea9db093bfb03f697/t/5e12dc8985478a3528596880/1578294425839/whitepaper_firearms_200106+FINAL.pdf}}</ref> |} === Rifler === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Gevær M/95<br/>([[Colt Canada C7 rifle]])}} |[[Fil:Danish_AR_M95.png|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af værnepligtige fra ''[[Den Kongelige Livgarde|Livgarden]]'' og [[Hjemmeværnet|Hjemmeværnsenheder]] . Udleveret med: * Aimpoint Reddot |- |{{Center|Gevær M/10 A4<br/>([[C8 Rifle#IUR – Integrated Upper Receiver|Colt Canada C8 IUR rifle]])}} |[[Fil:Gevær_M10.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin|Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Standard tjeneste riffel. <ref name="Forsvaret">{{Cite web|title=Gevær M/10|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/gevar-m10/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret til aktivt personale med: * Magpul CRT kolbe * Steiner Defence D-BAL A3 laser /lys * Magpul lodrette forgreb, vinklet eller håndstop * Elcan Spectre 1-4x optisk med indbygget [[Rødpunktssigte|rød prik]] Udleveret til HBU med: * Magpul CRT kolbe * Magpul M-Bus flip-up jernsigte Udleveret til MBU med: * Magpul CRT kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte |- |<div class="center">{{Center|Gevær M/10 A2<br/>([[C8 Rifle#IUR – Integrated Upper Receiver|Colt Canada C8 IUR rifle]])}}</div> |[[Fil:Combined_Resolve_III_141104-A-SG416-004.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin|Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes hovedsageligt af værnepligtige stadig standardtjeneste i nogle enheder <ref name="Forsvaret" /> Udleveret med: * Diemaco A2 kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte |- |{{Center|Karabin M/96<br/>([[C8 Rifle|Colt Canada C8 carbine]])}} |[[Fil:Coalition_members_share_experiences_during_Bold_Alligator_120206-M-AF823-114.jpg|225x225px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] <ref name="Forsvaret-2" />Udleveret med: * Diemaco A2 kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte * Aimpoint Reddot |- |{{Center|Gevær M/??<br/>([[Close Quarters Battle Receiver|MK18]])}} |[[Fil:1st_Battalion,_10th_Special_Forces_Group_M4_rifle_range_150123-A-RU412-024_(16346184701).jpg|150x150px]]</img> |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Karabin]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|url=https://krigeren.dk/patruljekursus-foerste-skridt-jaegerkorpset/|title=Patruljekursus er første skridt mod Jægerkorpset|date=27. juni 2016}}</ref> |- |{{Center|Gevær M/??<br/>([[SIG MCX]])}} |[[Fil:SIG-MCX-Rifle.jpeg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Karabin]] | 7,62x35 mm | Brugt af ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|url=https://www.instagram.com/accounts/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.instagram.com%2Fp%2FCoDA2w4qHbD%2F|title=Danish Army Jægerkorpset and Navy Frømandskorpset members|website=www.instagram.com}}</ref> |- |{{Center|Gevær M/53-17 ([[M1917 Enfield#Contemporary use|M1917 Enfield]] )}} |[[Fil:M1917_Enfield_-_USA_-_30-06_-_Armémuseum.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Bolt-Action Rifle | 7,62x63 mm | Moderniseret Brugt af ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' på Grønland <ref name="Jørgensen-2017"/> ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' har unikt tilladelse til at bruge [[Hulspidsprojektil|hulpunktsmutation]](Normalt forbudt i krig af [[Haager Landkrigsreglementet|Hauge)]] på grund af Grønlands farlige vildt liv <ref name="Frontier Project-2023"/> |- |Gevær M/25 ([[Colt Canada MRR]]) | |Canada |Stormgevær |5,56x45 mm NATO |I begyndelsen af 2026 annoncerede FMI, at det har indkøbt mere end 50,000 nye rifler, der får betegnelsen M/25. Riflen bliver udleveret til alle dele af Forsvaret, inklusiv Hjemmeværnet. Alle 3 værn i hjemmeværnet for M/25 udleveret og de kommer alle med: * ELCAN SPECTER DR 1-4X * Magpul flip-up jernsigte * Railbeskytter af gummi * lodret bære/støttehåndtag {{kilde mangler|dato=februar 2026}} |} === Maskingevær === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Let Støttevåben M/04<br/>([[Colt Canada C7#Diemaco LSW|Diemaco LSW]])}} |[[Fil:Danish_LSV_M04.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | Let støttevåben | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] <ref>{{Cite web|title=LSV M/04 - et let støttevåben|url=https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/krigen-i-afghanistan/fakta-om-soldaterne/let-stoettevaaben-lsv-m04/|access-date=2023-04-24|website=Nationalmuseet|language=da}}</ref> Udleveret med: * ELCAN LMG C79 3,4x * Trommemagasin Fik det uformelle kaldenavn "''Lorte Spasser Våben"'', fordi det var et våben designet til at gøre alt, men kunne ikke noget <ref name=":0" /> |- |{{Center|Let Maskingevær M/??<br/>([[FN Minimi]])}} |[[Fil:PEO_M249_Para_ACOG.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Belgium}} [[Belgien]] | [[Let maskingevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Frømandskorpset]]'' <ref>{{Cite web|date=11. maj 2023|title=French, Danish SF To Test KAC Stoner LMG|url=https://www.thefirearmblog.com/blog/2017/04/27/french-danish-sf-test-kac-stoner-lmg/}}</ref> og ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=BEIM|first=JAKOB HVIDE|date=2014-11-05|title=Fødselsdagsjægere øver på Aalborg Havn|url=http://politiken.dk/fotografier/reportagefoto/ECE1442230/foedselsdagsjaegere-oever-paa-aalborg-havn/|access-date=20. maj 2023|archive-date= 6. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141106003205/http://politiken.dk/fotografier/reportagefoto/ECE1442230/foedselsdagsjaegere-oever-paa-aalborg-havn/|url-status=bot: unknown}}</ref> |- |{{Center|Let Maskingevær M/62<br/>([[MG3]])}} |[[Fil:BWEHR_Maschinengewehr_MG3.jpg|150x150px]] |{{DEU}} | Almindelig maskingevær | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Anvendes af Marinehjemmeværnet til montering på skibe af typen 800 og 900 klassen samt på land af Marine Force Protection (MFP) og Logistikgrupper. <ref>{{Cite web|title=Reglement for maskingevær M/62|url=https://www.hjv.dk/oe/HDEJY/historisk-arkiv/Sider/Reglement-for-maskingev-r-M-62.aspx|access-date=2023-04-24|website=www.hjv.dk}}</ref><br /><br />Køretøj monteret i [[Leopard 2]] og [[CV-9035 pansret kampkøretøj|CV90]] Mange uformelle navne som ''Nazisaven''<ref name=":0">{{Cite web|last=Pjevs|first=Kaptajn|date=2018-10-27|title=Da Nazisaven sang på Jorden|url=http://feltspaden.dk/da-nazisaven-sang-paa-jorden/|access-date=2023-05-19|website=Feltspaden|language=da-DK}}</ref>, ''Hitlersaven'' ''<ref>{{Cite web|last=Brøndum|first=Christian|date=2014-03-07|title=Forsvarets farvel til »Hitler-saven«|url=https://www.berlingske.dk/content/item/261942|access-date=2023-05-19|website=Berlingske.dk|language=da}}</ref>'' eller ''Jødesaven''<ref>{{Cite web|title=Slangster {{!}} Jødesav|url=https://www.slangster.dk/j/joedesav|access-date=2023-05-19|website=www.slangster.dk}}</ref> |- |{{Center|Let maskingevær M/60<br/>([[M60 Machine gun#M60E6|M60E6]])}} |[[Fil:Machine_gun_M60E6.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Let maskingevær]] | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62 x 51&nbsp;mm NATO]] | Leveret af US Ordnance, opgradering af M60E4 . <ref>{{Cite web|title=Let maskingevær M/60|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/let-maskingevar-m60/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret til aktivt personale med: * ELCAN Spectre DR 1-4x * Mål rød prik * Elcan LMG C79 Natoptik * Steiner Defence D-BAL A3 laser /lys * Magpul Lodret forgreb Udleveret til MBU med: * ELCAN LMG C79 3,4x * Magpul Lodret forgreb Udleveret til 2 af de 3 værn i Hjemmeværnet: *Flyverhjemmeværnet * Hærhjemmeværnet |- |{{Center|Tungt Maskingevær M/2001<br/>([[M2 Browning machine gun]])}} |[[Fil:PEO_Browning_M2E2_QCB_(c1).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Tungt maskingevær | 12,7×99 mm NATO | Monteret på et køretøj eller stativ <ref>{{Cite web|title=Tungt maskingevær M/2001|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/tungt-maskingevar-m2001/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret med: * ELCAN Spectre DR 1,5-6x * ELCAN C79 TMG Natoptik * Termisk i STAVS |} {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Finskyttegevær, Kort<br/>([[Colt Canada C20 DMR]])}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{Flag|Canada}} | Udpeget skytterriffel | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Erstatning for HK417 starter i 2021 <ref>{{Cite web|last=Eric B|date=25. september 2020|title=Danish Armed Forces Chose New Sniper Rifle – Colt Canada C20 DMR|website=The Firearm Blog|url=https://www.thefirearmblog.com/blog/2020/09/25/danish-armed-forces-choose-colt-canada-c20-as-their-sniper-rifle/}}</ref> |- |{{Center|Finskyttevåben M/04<br/>([[Sako TRG]])}} |[[Fil:Danish_Sniper_at_Europe_Best_Sniper_Team_Competition.png|frameless|154x154px]] |{{Flagikon|Finland}} [[Finland]] | [[Snigskytteriffel]] | 8,6x70 mm | <ref>{{Cite web|last=Hæren|date=2014-09-22|title=Finskyttens riffel|url=https://www.youtube.com/watch?v=1t5K1mm4NoQ}}</ref> |- |{{Center|Finskyttegevær, Lang<br/>([[Accuracy International AX50]])}} |[[Fil:UK_Carrier_Strike_Group_2021-HMS_Kent_Gunnery_Exercise_MOD_45169224.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Anti-materiel riffel | 12,7×99 mm NATO | ''Finskyttegevær, Lang'' (FINSKGV,L) <ref>{{Cite web|last=The Small Arms Defense Journal Editorial Staff|title=Accuracy International awarded the Danish Army Contract for Long Range Precision Rifles|url=http://www.sadefensejournal.com/wp/?p=3784|website=Small Arms Defence Journal|access-date=2. januar 2017|date=30. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20170103094304/http://www.sadefensejournal.com/wp/?p=3784#|archive-date=2017-01-03|url-status=live}}</ref> |- |{{Center|Minerydningsgevær M/90<br/>([[Barrett M82]])}} |[[Fil:Barrett-M82A1-Independence-Day-2017-IZE-048-white.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Anti-materiel riffel | 12,7×99 mm NATO | Primært brugt til EOD <ref>Gander, Terry, ed. (2006). ''Jane's Infantry Weapons 2006–2007''. London, UK: Jane's Information Group. p. 22. [[ISBN (identifier)|ISBN]] [[Speciel:BookSources/978-0-7106-2755-1|<bdi>978-0-7106-2755-1</bdi>]].</ref> |} {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|PVV M/72 ECLAW<br/>([[M72 LAW#Variants|M72 EC]])}} |[[Fil:M72_ASM_RC_Kokonaisturvallisuusmesssut_2015.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Norway}} [[Norge]] | Engangs anti-tank våben | 66<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAnw">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | ECLAW (Enhanced Capability Light Antitank Weapon) variant <ref>{{Cite web|title=Panserværnsvåben M72 ECLAW|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/panservarnsvaaben-m72/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> |- |{{Center|PVV M/95<br/>([[AT4]])}} |[[Fil:AT4_CS.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sverige}} | Engangs anti-tank våben | 84 mm | Omkring i begrænsede mængder og de fleste er blevet doneret til Ukraine <ref>{{Cite web|date=2022-02-27|title=Dansk panservåben, der kan være på vej til Ukraine, kræver kun et lynkursus på fem minutter|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansk-panservaaben-paa-vej-til-ukraine-kraever-kun-et-lynkursus-paa-fem-minutter|access-date=2023-05-14|website=DR|language=da-DK}}</ref> men er stadig det dominerende træningsvåben for HRU og MBU |- |{{Center|Dysekanon M/85<br/>([[Carl Gustav recoilless rifle#2014 – M4 export|Carl Gustav recoilless rifle]])}} |[[Fil:M3E1.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Sweden}} [[Sverige]] | Man-bærbart multi-rolle våbensystem <ref>{{Cite web|title=Carl-Gustaf system is a weapon system that is a recoilless and also a multi-purpose weapon system|url=https://www.saab.com/products/carl-gustaf-m4|access-date=2023-05-13|website=Start|language=en}}</ref> | [[Dysekanon|84&nbsp;mm]] | M3 udfaset i 2021 <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|title=OLFI - Skud kommer! ... Snart for allersidste gang fra Carl Gustav|url=https://olfi.dk/2020/12/16/skud-kommer-snart-for-allersidste-gang-fra-carl-gustav/|access-date=2023-02-02|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> erstattes af M4 <ref>{{Cite web|title=Danmark bliver den 15. Carl-Gustaf M4-kunde|url=https://www.saab.com/da/markets/danmark/press-releases/danmark-bliver-den-15.-carl-gustaf-m4-kunde|access-date=2023-02-02|website=Start|language=da}}</ref> |- |{{Center|Panserværnsmissilsystem SPIKE<br/>([[Spike (missile)#Spike-LR II|SPIKE LR2]])}} |[[Fil:Spike_LR_2.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Israel}} [[Israel]] | Anti-tank styret missil | 130<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwArQ">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Skal monteres på køretøj <ref>{{Cite web|title=Nyt panserværnsmissilsystem til Hæren|url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2021/nyt-panservarnsmissilsystem-til-haren/|access-date=2023-04-24|website=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse|language=da}}</ref> |} === Menneske-bårne jord-til-luft missiler === {| class="wikitable" |+ ! Model ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Noter |- |{{Center|[[FIM-92 Stinger]]}} |[[Fil:FIM-92_(JASDF)_noBG.png|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Man-bærbart jor-til-luft missil | 70 mm infrarød målsøgningsmissil | Har været på køl i årevis, nogle blev doneret til Letland i 2018 og i 2020 diskuterede den danske hær deres genindførelse <ref>{{Cite web|date=2022-02-24|title=Letland hjælper Ukraine med danske Stinger-missiler|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/letland-hjaelper-ukraine-med-danske-stinger-missiler|access-date=2023-05-13|website=DR|language=da-DK}}</ref> |} === Granatkastere === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|GRK M/03 40&nbsp;mm<br/>(M203 Granatkaster)}} |[[Fil:PEO_M203A2_Grenade_Launcher.png|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAus">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]], passer på M95 rifler. <ref>{{Cite web|title=HVK 1.FAL Infanterideling|url=https://www.hjv.dk/oe/HVK1FA/2.BEVDEL/Sider/default.aspx|access-date=2023-05-14|website=www.hjv.dk}}</ref> Lavet af Diemaco |- |{{Center|GRK M/10 40&nbsp;mm<br/>([[M203 Granatkaster]])}} |[[Fil:GRK_M10_Launcher_Underslung.jpg|268x268px]]<br />[[Fil:GRK_M10_Standalone_Launcher.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAwQ">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Ny modificeret M203 granatkaster lavet af Lewis Machine &amp;amp; Tool Company, der passer til M10 riflen. <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2013-05-07|title=Ny granatkaster til gevær M/10|url=https://krigeren.dk/ny-granatkaster-til-gevaer-m10/|access-date=2023-01-19|language=da-DK}}</ref> Kan bruges "standalone" på en kolbe eller monteret på riflen |- |{{Center|GRK Y2 40&nbsp;mm<br/>([[Milkor MGL]])}} | |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster|Revolver granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAxc">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Brugt af militærpolitiet <ref>{{Cite web|date=2003|title=Hærens Militæpoliti|url=https://www.militarypolice.dk/hls/HRN_MP_2003.pdf}}</ref> |} === Indirekte ildvåben === {| class="wikitable sortable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Antal ! Noter |- |{{Center|Let Mortér M/06}} |[[Fil:60mm_morter_Danish.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|Spain}} [[Spanien]] | [[Mortér|Morter]] | 60 mm | 100+ | Lavet af Expal Udfaset på grund af defekter, der gør det unøjagtigt og forårsager katastrofale fejl <ref>{{Cite web|date=2020-06-18|title=Følsom Philip May: - De var ligeglade med vores liv|url=https://www.seoghoer.dk/reality/foelsom-philip-may-de-var-ligeglade-med-vores-liv|access-date=2023-04-22|website=SE og HØR|language=da}}</ref> Diskussion om nye lette morter i gang |- |{{Center|Middel Tung Mortér M/??<br/>([[M252 Morter]])}} |[[Fil:USMC-090504-M-1012C-001.jpg|frameless|225x225px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Mortér|Morter]] | 81 mm | Ukendt | Brugt af ''[[Slesvigske Fodregiment]]'' (Let infanteri) <ref>{{Cite web|title=SHOT GONE !!!|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2F13Letteinfanteribataljon%2Fposts%2Fpfbid0cUfwMy5XFuLfaTjJqMPyq8WJrHQXwajR3uiQv7mxWtx4LnL6vQBruzdXgV2EwHC8l|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Tung Mortér M/10<br/>([[Soltam K6]])}} |[[Fil:GIs_in_Konar_Province_-b.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Israel}} [[Israel]] | [[Mortér|Morter]] | 120 mm | 20+ <ref>{{Cite web|title=Morter|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/morter/Pages/Morter2.aspx|access-date=1. oktober 2015|language=da|archive-url=https://web.archive.org/web/20151002084452/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/morter/Pages/Morter2.aspx#|archive-date=2015-10-02|url-status=live}}</ref> | <ref>{{Kilde|titel=Skarpskydning med tung morter|url=https://www.youtube.com/watch?v=dGlWtYEPcOw|besøgsdato=2023-05-14|sprog=en}}</ref> |} === Granater og miner === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Oplade ! Noter |- |{{Center|Håndgranat M/54}} |[[Fil:M54_Fragmentation_Grenade_without_fuze_or_firing_lug.jpg|200x200px]] |{{Flag|Danmark}} | [[Håndgranat|Fragmenteringsgranat]] | 540 g | Udleveret med et nyt plastikhængsel <ref>{{Kilde|titel=Træk Splitten. Livet som konstabelelev. Afsnit 2/3|url=https://www.youtube.com/watch?v=_87Ee2awPfg|besøgsdato=2023-04-24|sprog=en}}</ref> |- |{{Center|Minihåndgranat (MISAR MU)}} | |{{Flag|Italien}} | Mini- [[Håndgranat|Fragmenteringsgranat]] | 50 g | Brug ukendt <ref>{{Cite web|last=Hærens Operative Kommando|date=2023-04-26|title=HRN 911-011 "Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben (fredstid)"|url=https://ostbirkpistolskytter.dk/wp-content/uploads/2021/02/HRN-911-011.-Sikkerhedsbestemmelser-for-skydning-med-kamptroppernes-vaaben-fredstid.pdf}}</ref> |- |{{Center|1 Bang M/??}} |[[Fil:Used_1_Bang_Chock_Grenade.jpg|469x469px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Chokgranat | 1 Bang | Udleverede chokgranat |- |{{Center|6-Bang M/05}} | |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Chokgranat | 6 Bang | Udleverede chokgranat |- |{{Center|Alarmmine M/87}} |[[Fil:M87_Alarmbus.jpg|200x200px]] | Ukendt | Alarm mine | Pyroteknik fosforbaseret | Snubletråds advarselsenhed |- |{{Center|Personelmine M/80<br/>([[Claymore-mine|Claymore]])}} |[[Fil:US_M18a1_claymore_mine.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Antipersonelmine|Antipersonel mine]] | 700 stålkugler pr. enhed 680 g [[C-4|C4]] | Command detoneret <ref>{{Cite web|date=2002-12-01|title=FRED.dk 2002: Forsvaret udtynder mine-forbud|url=http://fred.dk/artikler/mineinfo/claymore.htm|access-date=2023-04-26|website=fred.dk|language=da}}</ref> |- |{{Center|FFV-013<br/>([[Fordonsmina 013]])}} |[[Fil:Fordonsmina_13.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sverige}} | [[Antipersonelmine|Antipersonel mine]] | 1.200 stålkugler pr. enhed | Command detoneret <ref>{{Cite web|date=2002-12-01|title=FRED.dk 2002: Fordonsmina 013|url=http://fred.dk/artikler/mineinfo/minef013.htm|access-date=2023-04-26|website=fred.dk|language=da}}</ref> <ref>{{Cite web|title=Fordonsmina 13/13R (Frdm13)|url=https://www.soldf.com/vapen/fordonsmina-13-13r-frdm-13/|access-date=2023-04-26|website=SoldF.com|language=sv-SE}}</ref> <ref>{{Cite web|title=CAT-UXO - Landmines|url=https://cat-uxo.com/explosive-hazards/landmines|access-date=2023-04-26|website=cat-uxo.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|Pansermine M/88}} | | Ukendt | [[Pansermine|Anti-tank mine]] | | <ref>{{Cite web|title=Danmark sender endnu en stor donationspakke til Ukraine|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2023/ukraine-fond-finansierer-stor-ny-donationspakke/|access-date=2023-04-26|website=Forsvarsministeriet|language=da}}</ref> |- |{{Center|Røghåndgranat M/57}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |- |{{Center|Røghåndbombe M/77}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |- |{{Center|Røghåndbombe M/93}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |} === Opbevaring/testvåben ikke i aktiv brug af den danske hær === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Bemærk |- |{{Center|M/49 Neuhausen<br/>([[SIG P210]])}} |[[Fil:SIG_P210_1sr_series_IMG_3086.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Efter dens udskiftning med P320 er der stadig omkring 20.000 på lager, indtil en bortskaffelsesmetode er fundet. Våbnene kan ikke ødelægges på grund af det økonomiske tab og kan ikke sælges på grund af deres HMAK/FMI regeringsstempel og frygten for at de kan ende i OPFORs hænder på det brugte marked <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|date=2019-09-11|title=OLFI - Hvad skal der ske med Forsvarets 20.000 udfasede 9 mm Neuhausen-pistoler?|url=https://olfi.dk/2019/09/11/hvad-skal-der-ske-med-forsvarets-20-000-udfasede-9-mm-neuhausen-pistoler/|access-date=2023-05-16|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Heckler & Koch USP#USP Tactical|Heckler & Koch USP9 SD]])}} |[[Fil:First-year_H&K_USP_9mm_(32415150000)_modified.png|150x150px]] |{{Flagikon|Germany}} [[Tyskland]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Blev brugt af Protection teams, ''[[Frømandskorpset]]'' og ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=Jan@ftv.dk|date=maj 2007|title=Nye protection teams på vej|trans-title=New protection teams on the way|url=http://www.forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Forsvarets%20Personaleblad/Documents/Forsvaret_2007_nr_2_web.pdf|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20111220021754/http://www.forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Forsvarets%20Personaleblad/Documents/Forsvaret_2007_nr_2_web.pdf|archive-date=2011-12-20|access-date=2010-12-11|pages=26–27|language=da}}</ref> Erstattet af [[SIG Sauer P320|SIG Sauer P320 X-Carry]] og SIG SauerP365 <ref name="HRN 101-2023"/> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320">{{Kilde|titel=Forsvarets nye pistol Sig P320|url=https://www.youtube.com/watch?v=048GvzuIATs|besøgsdato=2023-05-18|sprog=en}}</ref> Samme situation som Neuhausen på lager indtil bortskaffelsesmetode er fundet. |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Glock 17]])}} |[[Fil:Glock17.jpg|frameless|152x152px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Frømandskorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=Olling|first=Jakob|title=Kæmpe millionindsprøjtning vækker glæde i Frømandskorpset|url=https://www.tv2east.dk/odsherred/kaempe-millionindsprojtning-vaekker-glaede-i-fromandskorpset|access-date=2023-05-19|website=TV2 ØST|language=da}}</ref> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320" /> Erstattet af [[SIG Sauer P320|SIG Sauer P320 X-Carry]] og SIG SauerP365 <ref name="HRN 101-2023" /> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320" /> Samme situation som Neuhausen på lager indtil bortskaffelsesmetode er fundet. |- |{{Center|Maskinpistol M/49<br/>([[Carl Gustaf m/45]])}} |[[Fil:Kpist_m_45B_Jvm21378_(double).jpg|150x150px]] |{{Flag|Danmark}} | [[Maskinpistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Udfaset til fordel for teleskopiske M/75'ere og senere M/96'ere. Er stadig på lager rundt på baserne til momenter <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|title=OLFI - Hård straf til soldat på Bornholm for opbevaring af skarpladt maskinpistol|url=https://olfi.dk/2019/06/24/haard-straf-til-soldat-paa-bornholm-for-opbevaring-af-skarpladt-maskinpistol/|access-date=2023-05-14|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> Blev fremstillet i Danmark under licens fra Carl Gustafs Stads Gevärsfaktori Senere erstattet af [[MP5]] indtil konceptet omkring [[maskinpistol]]en helt blev droppet i 2010 af det danske forsvar til fordel for kompakte karabiner. <ref>{{Cite web|last=Haislund|first=Jacob|date=2020-10-02|title=Historisk genstand: For 10 år siden valgte Forsvaret at droppe maskinpistolen, som politiet stadig har i arsenalet|url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12458092/forsvaret-opgav-omstridt-maskinpistol-for-adskillige-aar-siden/|access-date=2023-05-14|website=Jyllands-Posten|language=da}}</ref> (Bemærk [[MP5]] er ikke på denne liste da restlageret blev overført til ''[[Rigspolitiet]]'' ) |- |{{Center|Gevær M/75<br/>([[Heckler & Koch G3#Other military variants and derivatives|Heckler & Koch G3]])}} |[[Fil:Heckler_&_Koch_G3_Kunststoffschaft_Display_noBG.png|150x150px]] |{{Flag|Tyskland}} | Kampriffel | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Udfaset, men der er stadig 15.000 på lager til totalforsvaret, der blev 2023 stillet spørgsmålstegn ved det i ''[[Folketinget]]'' <ref>{{Cite web|publisher=Folketinget|date=2023-02-22|title=FOU, Alm.del - 2022-23|url=https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/FOU/spm/21/2664869/index.htm}}</ref> <ref>{{Cite web|last=cbr@berlingske.dk|first=Christian Brøndum|date=2008-11-09|title=Bare det ikke regner, når katastrofen indtræffer|url=https://www.berlingske.dk/content/item/1020337|access-date=2023-05-20|website=Berlingske.dk|language=da}}</ref> |- |{{Center|Kalashnikov [[AK-74]]}} |[[Fil:Ak74l.png|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Stormgevær]] | 545x39 mm | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|Kalashnikov [[AKM]]}} |[[Fil:AK-47_type_II_noBG.png|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Stormgevær]] | 762 x 39 mm | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|Kalashnikov [[PK machine gun#PKM|PKM]]}} |[[Fil:PK_machine_gun.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | Almindelig maskingevær | 762x54mmR | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|[[RPG-7]]}} |[[Fil:RPG-7_detached.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Rocket Propelled Grenade|Raketdrevet granat]] | Uvist hvilken type | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] Omkring 8000 (for det meste købt ind, da lagerbeholdningen ikke er nær så stor) sammen med 29.000 raketter blev doneret til Ukraine <ref>https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2023/-2023-faktaark_stoette-til-ukraine-w-.pdf</ref> |} == Personligt udstyr == === Uniformer === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Camo ! Noter |- |{{Center|Uniformssystem M/84}} |[[Fil:Daniel_Elkan_Als-Juliussen.jpg|192x192px]] |{{Flag|Danmark}} |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]] | Det gamle standard uniformssystem, der stadig findes i meget begrænset brug |- |{{Center|Uniformssystem M/11}} |[[Fil:Danish_Flag_Lowering_Ceremony_140721-M-EN264-042.jpg|150x150px]] |{{Flag|Danmark}} | | Standard uniform system 3 udstedte typer: * LET, også kendt som sommer eller pæn da den for mangeogså er udgangsuniform.(''afbildet)'' * ALM (forkortelse for ''Almindelig)'', også kendt som kamp eller vinter. Den er lidt tykkere, har et andet lommelayout og har puder i knæene, da den er beregnet til at være kampuniformen * Regn et sæt regnjakke og bukser med udskæring til at fungere med enten LET eller ALM (Skal udfases af [[Nordic Combat Uniform|NCU-]]<nowiki/>systemet 2023-2025 <ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023">{{Cite journal|titel=Materielanskaffelsesplanen|journal=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse}}</ref> ) |- |{{Center|CBRN-dragt M/13}} |[[Fil:151031_30thmedpao_CBRN_Danish_Crosstrain_10_(22678124126).jpg|150x150px]] | Ukendt | | CBRN-dragt <ref name="CBRN Forsvar for enkeltmand">{{Cite web|title=CBRN Forsvar for enkeltmand|url=https://2eodbtn.com/wp-content/uploads/2020/03/CBRN-Forsvar-for-Enkeltmand.pdf|access-date=20. maj 2023|archive-date=12. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210212223210/https://2eodbtn.com/wp-content/uploads/2020/03/CBRN-Forsvar-for-Enkeltmand.pdf|url-status=dead}}</ref> |- |{{Center|Nordic Combat Uniform M/XX}} | | [[NORDEFCO]] * {{Flag|Danmark}} * {{Flag|Sverige}} * {{Flag|Norge}} * {{Flag|Finland}} | | Det nye standard uniform system der begynder indfasning i 2023 <ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023" /> Udviklet i fællesskab af [[NORDEFCO|NORDEFCO-]] medlemmer Lavet af et [[konsortium]] bestående af: * Oskar Pedersen AS * Aclima * Woolpower * Siamidis * [[Gore-Tex|Gore Tex]] |} {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Farve ! Oprindelse ! Noter |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, Haix/Let<br/>(HAIX Forsvaret Combat Boot Light modified HAIX BLACK EAGLE NATURE)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018">{{Cite web|date=2018-07-10|title=Udrustning – Side 2|url=http://www.tactical.dk/category/udrustning/|access-date=2023-05-16|website=Tactical.dk|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, Haix<br/>(HAIX Forsvaret Combat Boot Heavy modified Haix Nepal Pro)}} |[[Fil:French_Marines.jpg|150x150px]] | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, AKU<br/>(AKU Pilgrim GTX Combat)}} | | Brun |{{Flag|Italien}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, AKU<br/>(AKU Griffon Combat)}} | | Brun |{{Flag|Italien}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, Meindl<br/>(Meindl Dovre Extreme)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, Meindl<br/>(?)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle Sikkerhed M/14<br/>(?)}} | | Brun | Ukendt | Sikkerhedsstøvle <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2015-02-16|title=Nye støvler på vej i oilskin|url=https://krigeren.dk/nye-stoevler-paa-vej-oilskin/|access-date=2023-05-16|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Ørken støvle M/??<br/>(?)}} | | Tan | Ukendt | Kampbrug |} === Lastbærende udstyr og personlige værnemidler === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Camo ! Noter |- |{{Center|Oppakningssystem M/96 (også kendt som basis)<br/>([[Personal Load Carrying Equipment|PCLE]])}} |[[Fil:Smallarms_kazakhstan_sa80_aks74.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Lastbærende system |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]] | Anvendes i uddannelse af HBU og i [[Hjemmeværnet]] <ref name="Air Force Training Centre"/> |- |{{Center|Fragmentationsvest M/2000}} |[[Fil:Royal_Danish_Army_at_JMTC,_Grafenwoehr_140704-A-BS310-091.jpg|225x225px]] | Ukendt | [[Rustning|Fragmenteringsvest]] |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]] | Begrænset brug <ref>{{Kilde|titel=Hvad kan jeg blive? Forsvaret|url=https://www.youtube.com/watch?v=KNsuu3t5LN0|besøgsdato=2023-04-26|sprog=en}}</ref> |- |{{Center|Kamp Vest M/05}} | style="width:150px;" |[[Fil:Danish_soldiers_in_Helmand_Province_(cropped).jpg|188x188px]]Grøn vest båret over M/2000) | Ukendt | Lastbærende system |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]] | Begrænset brug |- |{{Center|Beskyttelsesvest Svær M/12<br/>(TYR Tactical PICO-MV DK)}} |[[Fil:TYR_TACTICAL_PICO_MV-DK_M12.jpg|157x157px]] |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Standard beskyttelses system for [[Forsvaret]]s og [[Hjemmeværnet]]s indsatsenheder <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2012-11-29|title=Beskyttelsesvest M/12: Nyt beskyttelsessystem til soldaterne|url=https://krigeren.dk/beskyttelsesvest-m12-nyt-beskyttelsessystem-til-soldaterne/|access-date=2023-04-26|language=da-DK}}</ref> Udleveret sammen med et TYR Tactical Brokos bælte |- |{{Center|Beskyttelsesvest Let M/12<br/>(Ukendt TYR Tactical Slick Carrier)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Køre model af vesten med molle og sideplader fjernet for at gøre det nemmere at komme ind i IKK, KVG og så videre <ref>{{Cite web|title=Facebook|url=https://www.facebook.com/photo?fbid=610562947765282&set=pcb.610565647765012|access-date=2023-05-18|website=www.facebook.com}}</ref> |- |{{Center|Beskyttelsesvest Svær M/12<br/>(TYR Tactical Female PICO-MV.)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Ny kvindelig bærer, der skal forbedre komforten for kvinder, indfase dato og brugere er endnu ikke bekræftet <ref>{{Cite web|title=Airforce AMPR unit-members stopped by today. @miairving is ready for TYR Tacticals female PICO-MV.|url=https://www.instagram.com/p/CXg_6QVr4x6/|access-date=2023-05-18|website=www.instagram.com}}</ref> |} === Hjelme === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Camo ! Noter |- |{{Center|Telehjelm M/?<br/>(GENTEX-BOSE CVC Helmet)}} |[[Fil:Royal_Danish_Army_at_JMTC,_Grafenwoehr_140704-A-BS310-086.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Kommunikationshjelm |[[Fil:Solid_black.svg|150x150px]]<br />[[Fil:Disc_Plain_olive.svg|150x150px]] | Brugt af køretøjets mandskab under udskiftning, men stadig meget brugt |- |{{Center|Telehjelm M/?}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} | | Kommunikationshjelm | | Anvendes af køretøjets mandskab Erstatning for den gamle telehjelm Har optrådt et par gange i nogle enheder <ref>{{Cite web|title=Facebook|url=https://www.facebook.com/photo/?fbid=10159937958929311&set=pcb.10159938067004311|access-date=2023-04-27|website=www.facebook.com}}</ref> |- |{{Center|Hjelm M/96<br/>([[SPECTRA]])}} |[[Fil:M96_helmet_Denmark_004.png|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br /><br /><br /><br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]]<br /> | Standard udleveret hjelm findes stadig i dag da de er blevet renoveret flere gange Udfases i øjeblikket af M/20 |- |{{Center|Hjelm M/10<br/>(Gentex USGI)}} |[[Fil:Royal_Danish_soldiers_conduct_an_infantry_training_exercise_at_the_7th_Army_Joint_Multinational_Training_Command's_Grafenwoehr_Training_Area,_Germany,_July_3,_2014_140703-A-HE359-160.jpg|225x225px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm |[[Fil:Solid_khaki.svg|150x150px]] | Blev haste indkøbt til [[Krigen i Afghanistan (2001-2021)|krigen i Afghanistan]], hvor soldat havde problemer med M/96 <ref>{{Cite web|title=De danske soldaters hjelme|url=https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/krigen-i-afghanistan/fakta-om-soldaterne/hjelm/|access-date=2023-04-27|website=Nationalmuseet|language=da}}</ref> Var aldrig standard brug. Blev hovedsageligt blev brugt af de danske [[International Security Assistance Force|ISAF-]] hold, ses stadig i en vis brug på MBU hold ved ''[[Gardehusarregimentet]]'' |- |{{Center|Hjelm M/12<br/>(Revision Batlskin Cobra)}} |[[Fil:Danish_Soldiers,_Chinchilla,_NATO_Trident_Juncture_15_(22715734756).jpg|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm | | Var meningen, at den skulle blive standardhjelmen <ref>{{Cite web|last=Galvion|title=Danish Military Orders Additional Batlskin Cobra® Helmets From Revision Following Successful Use in Afghanistan|url=https://www.galvion.com/blogs/newsroom/danish-military-orders-additional-cobra-helmets-from-revision-following-successful-use-in-afghanistan|access-date=2023-04-24|website=Galvion|language=en}}</ref>, men var af ukendte årsager begrænset til udsendelser. Erstattet af M/20 men bruges stadig af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] og nogle aktive enheder |- |{{Center|M/20 Ikke operationel<br/>(Galvion PDXT Basic)}} |[[Fil:Galvion_PDXT_Basic.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Træningshjelm | | Udleveret for værnepligtige Den ikke-operative hjelm beregnet til HBU-værnepligtige for at sikre, at de ikke kommer til skade <ref name="Galvion">{{Cite web|last=Galvion|title=Galvion signs major helmet contract with Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation (DALO)|url=https://www.galvion.com/blogs/newsroom/galvion-signs-major-helmet-contract-with-danish-ministry-of-defence-acquisition-and-logistics-organisation-dalo|access-date=2023-04-22|website=Galvion|language=en}}</ref> Uformelt omtalt som " ''Cykelhjelmen'' " på grund af manglende ballistisk beskyttelse |- |{{Center|M/20 Operationel<br/>(Galvion PDXT)}} |[[Fil:Dutch_Helmet.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm | | Standard udleveret hjelm <ref name="Galvion" /> |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>(Revision Viper P2)}} |[[Fil:INTERNATIONAL_SNIPER_COMPETITION_Image_12_of_16.webp|frameless|152x152px]] |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udleveret til Finskytter og JTAC <ref>{{Cite web|title=Forsvaret - Revision Viper P2 "High Cut" hjelm. Ca. 630 stk. Udvalgte funktioner samt bestemte operative og arbejdsmiljørelaterede forhold gør det nødvendigt at anskaffe "high cut"-hjelme. Anvendelse af High Cut-hjelm er et aktivt fravalg af beskyttelse af dele af soldatens hoved, da en High Cut-hjelm dækker et mindre område end den nuværende Hjelm M/12 og M/96. Godkendelse af de enkelte funktioner er sket på chefniveauet ved hvert af de tre værn, og yderligere behov for High Cut-hjelm skal ligeledes godkendes. For Hærens vedkommende godkendes High Cut-hjelm alene for finskytter og observatører, morter-besætninger og skyts-besætninger. I Søværnet godkendes High Cut-hjelme til anvendelse for boarding-hold, og ved Flyvevåbnet er anvendelse godkendt ved Eskadrille 660 og ZULU Team/Air Tactical Wing. {{!}} Facebook|url=https://www.facebook.com/ForsvaretDanmark/photos/a.10153772787799807/10153772789824807/|access-date=2023-04-22|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> Bliver udfaset af Galvion Caiman efterhånden som de slides ned |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>(Galvion Batlskin Caiman)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udleveret til Finskytter og JTAC efter Revision Military blev til Galvion <ref name="Galvion" /> |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>([[Future Assault Shell Technology helmet|OPS-CORE FAST]])}} |[[Fil:Ops-Core_FAST_helmet.jpg|frameless|156x156px]] |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udstedt til [[Specialoperationskommandoen|SOKOM]] <ref>{{Cite web|date=2021-10-07|title=Night Hawk afsluttet|url=https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2021/night-hawk-2021-afsluttet/|website=Forsvaret|language=da}}</ref> |} === CBRN åndedrætsværn === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|CBRN Maske M/??<br/>([[S10 NBC Respirator]])}} |[[Fil:S10mask.png|151x151px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | CBRN-maske | Udfaset CBRN-maske Stadig i brug nogle steder for HBU og i [[hjemmeværnet]] |- |{{Center|CBRN-maske M/18<br/>([[General Service Respirator]])}} |[[Fil:General_Service_Respirator.jpg|225x225px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | CBRN-maske | Standard udleveret CBRN-maske <ref name="CBRN Forsvar for enkeltmand"/> |} === Høreværn === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Invisio X5<ref>{{Cite web|url=https://invisio.com/products/headsets/invisio-x5/|title=Bone conduction headset &#124; Tactical communications headset &#124; INVISIO X5|website=invisio.com}}</ref>}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} | Aktivt "In-Ear Bone Conduction" headset | Købt oprindeligt i sort og senere i Tan <ref>{{Cite web|title=Danish Army {{!}} Tactical Radio and Hearing Protection Headset {{!}} INVISIO|url=https://invisio.com/who-we-serve/royal-danish-army/|access-date=2023-05-16|website=invisio.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|[[3M]] Comtac Peltor XPI}} |[[Fil:A_U.S._Special_Operations_Marine_provides_security_for_Afghan_National_Army_special_forces_soldiers_and_Afghan_Local_Police_members_building_a_checkpoint_in_Helmand_province,_Afghanistan,_April_3,_2013_130403-M-BO337-045.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Aktivt headset | Primært kun ankommet indtil videre til SOKOM og kamptrops enheder <ref>{{Kilde|titel=Crystal Arrow: Den sidste store øvelse i Letland|url=https://www.youtube.com/watch?v=JtVz-Cb98xs|besøgsdato=2023-05-16|sprog=en}}</ref> |} == Taktisk og kommunikationsudstyr == {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Signalpistol M/59}} |[[Fil:Signalpistol,_Aalborg_Marinemuseum_ubt.jpeg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Signalpistol | Uformelt omtalt som ''Sørøveren'', fordi den ligner en gammel flintlås Ved at blive udfaset |- |{{Center|Signal Pistol M/??}} | | Ukendt | Signalpistol | Erstatning for M/59 |- |{{Center|PRR M/07 "Bowman"<br/>([[Personal Role Radio]])}} |[[Fil:H4855_Personal_Role_Radio.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | [[UHF]] [[radio]] | Brugt af HBU men udfases langsomt af Sepura STP9000 Tetra |- |{{Center|[[Sepura]] STP9000 Tetra}} | |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | [[VHF]] / [[UHF]] radio | Brugt af Garnisonsvagtenheder og HBU |- |{{Center|[[AN/PRC-152]]}} |[[Fil:AN_PRC-152.jpg|288x288px]] |{{USA}} | [[VHF]] / [[UHF]] [[radio]] | Standard VHF/UHF radio (Længere rækkevidde end SPR) |- |{{Center|RF-7800S SPR}} | |{{USA}} | [[UHF]] [[radio]] | Standard UHF radio |- |{{Center|RF-5800H}} |[[Fil:Harris_5800.jpg|150x150px]] |{{USA}} | [[Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)|HF]] [[radio]] | Standard HF-radio |- |{{Center|Nat-brille M/97<br/>([[AN/PVS-7]])}} |[[Fil:AN_PVS-7_Cyclops.JPG|150x150px]] |{{USA}} | Kikkert Night Vision-enhed | Anvendes af HBU |- |{{Center|Nat-brille M/03<br/>([[AN/PVS-14]])}} |[[Fil:Land_Warrior_PVS-14_Night_Vision_Device.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Monokulært nattesynsenhed | Oprindeligt købt hos ITT Industries i 03. Anvendes af HRU og HBU. |- |{{Center|Nat-brille M/18<br/>(Theon Argus FS)}} |[[Fil:THEON_Argus_FS_NVG.jpg|150x150px]] |{{Flag|Grækenland}} | Monokulært nattesynsenhed | Standard udleveret, erstatter M/03 |- |{{Center|Termisksigte M/09<br/>([[L3 Technologies|L3]] Insight MTM monocular)}} |[[Fil:L3_Insight_MTM.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Håndholdt termisk sigte | Bruges til erkendelse af fjendens varmesignaturer |- |{{Center|Natobservationskikkert M/??<br/>([[Wild Heerbrugg]] Wild Heerbrugg BIG 3)}} | |{{Flag|Schweiz}} | Håndholdt observationskikkert | Bruges til observation under natkamp |- |{{Center|[[Safran Electronics & Defense]]<br/>JIM LR}} |[[Fil:Safran_JIM_LR.jpg|150x150px]] |{{Flag|France}} | [[Optoelektronik|Multifunktionel optronisk enhed]] | Bruges til afstandsmåling og erkendelse af fjendens varmesignaturer <ref>{{Cite web|title=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - MULTIFUNKTIONSKAMERA FÅR NYT LIV Multifunktionskameraerne kaldet JIM Long Range (LR) vil i den kommende tid gennemgå en softwareopdatering. Navnet Jim kommer fra det franske ”Jumelles Infrarouge Multifonction”, som direkte oversat betyder Binokular Infrarød Multifunktion, og danner den mundrette forkortelse JIM. Opdateringen vil forbedre kvalitetsopfattelsen af JIM LR på otte væsentlige punkter, som vil styrke udstyret markant samt give det en levetidsforlængelse. Softwaren vil blive udviklet, så Forsvarets Hovedværkested i Brødeskov i løbet af vinteren 2018-19 vil kunne tilføje de nye funktioner til JIM LR. Udstyret skal afleveres i den periode, hvor det opdateres. Opdateringsperioden koordineres via Hærstaben. Det forventes, at de opdaterede JIM senest vil kunne tages i brug i foråret 2019, hvor der skal planlægges en efteruddannelse på den opdaterede version. {{!}} Facebook|url=https://www.facebook.com/FMI/photos/a.1829122113976508/2119588941596489/|access-date=2023-05-19|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|LAM M/19<br/>(Vectronix Terrapin X)}} | |{{Flag|France}} | Laser afstandsmåler | For Finskyttehold <ref>{{Cite web|title=NY HÅNDHOLDT LASERAFSTANDSMÅLER på vej til Forsvaret|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FFMI%2Fposts%2F2388089754746405%2F|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Spotting Scope M/20<br/>(Hensoldt Spotter 60)}} | |{{Flag|Germany}} | Spotter Scope | For Finskyttehold <ref>{{Cite web|title=NYE SPOTTING SCOPES TIL FINSKYTTERNE|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FFMI%2Fposts%2Fpfbid0DyPk5gVBPLUUSDk9rRnupk1k6vUnrbQP3KdVB2idVPzczXgmCkzzVQhu33HsXhfZl|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Systematic A/S<br/>[[Battlefield management system#Denmark|SitaWare]]}} | |{{Flag|Denmark}} | Kampstyringssystem | Stor skala C4ISR-system <ref>{{Cite web|last=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse|date=21. februar 2023|title=Ny 20-årig rammeaftale med Systematic om operative it-systemer til hele forsvaret|url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/ny-20-arig-rammeaftale-med-systematic-om-operative-it-systemer-til-hele-forsvaret/}}</ref> |} == Køretøjer == === Panser === {| class="wikitable" !Name !Image !Origin !Type !Quantity !Notes |- |{{Center|[[Krauss-Maffei Wegmann|KMW]]/[[Rheinmetall]]<br/>[[Leopard 2A7#Leopard 2A7+|Leopard 2A7DK]]}} |[[Fil:Leopard_2_A7.JPG|150x150px]] |{{DEU}} |[[Kampvogn]] |44 |Væbnet med: * Rh-120 L/55 120mm ** APFSDS [[Wolfram|Tungsten]] ** [[Kardæsk (våben)|Canister]] ** HEAT * [[MG3]] tårngevær * Røg |- |{{Center|[[BAE Systems AB]]<br/>[[Combat Vehicle 90#Export versions|CV9035DK]]}} |[[Fil:Combined_Resolve_III_141106-A-SG416-002.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]]{{SWE}} |[[Infanterikampkøretøj]] |44 |Panserinfanteri transport Væbnet med: * Bushmaster III 35mm ** APDS [[Wolfram|Tungsten]]<ref name="Weaponsystems.net">{{Cite web|title=CV 9035|url=https://weaponsystems.net/system/85-CV+9035|access-date=2023-05-18|website=Weaponsystems.net|language=en}}</ref> ** ABM-KETF<ref name="Weaponsystems.net" /> ** HEI<ref name="Weaponsystems.net" /> * [[MG3]] tårngevær * Røg Får en opdatering og våben opgradering i 2024-2026<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/><ref>{{Kilde nyheder|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-05-04-forsvaret-har-ventet-i-aarevis-nu-kan-vigtigt-koeretoej-optimeres|title=Forsvaret har ventet i årevis – nu kan vigtigt køretøj optimeres|last=Abildgaard|first=Amalie|date=2023-05-04|work=[[TV2 News]]|pages=1|language=da|trans-title=The armed forces have been waiting for years - now an important vehicle can be optimised}}</ref> |- |{{Center|[[Mowag|MOWAG]]<br/>[[Mowag Piranha|Piranha III]]}} |[[Fil:Media_&_Visitors_Day,_Chinchilla,_NATO_Trident_Juncture_15_(22783927831).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Pansret mandskabsvogn|Panseret Mandskabsvogn]] |95 |3 IIIH (19 doneret til Moldova) 92 IIIC Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Piranha V]]}} |[[Fil:Mowag_Piranha_V_Danish.jpg|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Pansret mandskabsvogn|Pansret Mandskabsvogn]] |360 |Flere varianter: * Mekaniseret infanteri køretøj * CIS køretøj * Kommando køretøj * Ingeniør transport * [[Pansret mandskabsvogn|Mekaniker transport]] * [[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] * Morterbære Planlagt: * Luftværn<ref name="nyheder.tv2.dk-2022">{{Cite web|date=2022-11-29|title=Milliardindkøb til forsvaret kritiseres – kan ikke beskytte danske soldater i kamp - TV 2|url=https://nyheder.tv2.dk/2022-11-29-milliardindkoeb-til-forsvaret-kritiseres-kan-ikke-beskytte-danske-soldater-i-kamp|access-date=2023-05-14|website=nyheder.tv2.dk|language=da-DK}}</ref> Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS efter type * [[Browning M2|M2 Browning]] tårn efter type Planlagt væbning: * Oerlikon KCE 30&nbsp;mm<ref name="nyheder.tv2.dk-2022" /> ** AHEAD |- |{{Center|[[Mowag|MOWAG]]<br/>[[Mowag Duro|DURO III]]}} | |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] |29 |[[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Mowag Eagle#Eagle IV|Eagle IV]]}} |[[Fil:MOWAG_Eagle_Danish.JPG|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |Pansret patruljekøretøj |<br /><br /> 85 |Brugt til: * Patrulje * Støtte * [[Rekognoscering]] * Utility Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Mowag Eagle#Eagle V|Eagle V]]}} |[[Fil:Mowag_Eagle_V_FLW.jpg|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |Pansret patruljekøretøj |93 |Brugt til: * Patrulje * [[Elektronisk krigsførelse]] * Støtte, logistik * [[Rekognoscering]] * Utility Planlagt: * Panserraket jæger Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS Planlagt væbning: * SPIKE LR2 ATGM |- |{{Center|Supacat<br/>HMT 400}} |[[Fil:Withdrawall_(8753639083).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] |[[Panservogn]] |15 |Brugt af [[Jægerkorpset]] |- |{{Center|[[M113#M113 G4 DK|M113 G4 DK]]}} | |{{USA}} |[[Pansret mandskabsvogn|Pansret Mandskabsvogn]] |8 |Brændbil (Skydebaner) Sne rydning |} === Artilleri === {| class="wikitable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Antal ! Noter |- |{{Center|[[Soltam Systems]]<br/>[[Cardom|Cardom 10]]}} |[[Fil:120 mm Cardom 10 recoil mortar system fired from Piranha V.webm|frameless|156x156px]] |{{Flag|Israel}} | [[Mortér|Morter]] / Morterlbærer | 120&nbsp;mm | 15+6 | Monteret på Piranha V. <ref name="New">{{Cite web|last=Værnsfælles Forsvarskommando|author-link=Defence Command (Denmark)|title=New Equipment For the Army|url=http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/NytmaterieltilHaeren.aspx|website=forsvaret.dk/|publisher=Danish Defence|access-date=14. marts 2017|language=da|date=14. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170315085536/http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/NytmaterieltilHaeren.aspx#|archive-date=2017-03-15|url-status=live}}</ref> |- |{{Center|[[Elbit Systems]]<br/>[[ATMOS 2000]]}} |[[Fil:2022-03-23_PA_ATMOS_001.jpg|150x150px]] |{{Flag|Israel}} | [[Haubits|Selvkørende haubits]] | 155 mm | 19 | Forventes at blive leveret i 2024 som erstatning for Caesar, lastbilen er endnu ikke besluttet |- |{{Center|[[Elbit Systems]]<br/>[[Lynx (multiple rocket launcher)|PULS]]}} |[[Fil:רקטת_כידון_קסום.jpg|150x150px]] |{{Flag|Israel}} | [[Raketkaster]] | 122&nbsp;mm 160&nbsp;mm | 8 | Moderniseret Lynx MLRS udviklet i 2018 efter Elbit opkøbte af [[Israel Military Industries|IMI]] . <ref>{{Cite web|last=admin|date=2020-01-17|title=Elbit Systems PULS (Precise & Universal Launching System)|url=https://militaryleak.com/2020/01/17/elbit-systems-puls-precise-universal-launching-system/|access-date=2023-02-02|website=MilitaryLeak|language=en-US}}</ref> Forventes at blive leveret i 2023, lad er endnu ikke besluttet |- ! colspan="7" | Aldrig kommet i tjeneste |-| {{Nej|[[Nexter Systems]]<br/>[[CAESAR self-propelled howitzer#CAESAR 8x8|Caesar 8x8]]}} | {{Nej|[[Fil:Artillerisystemet Caesar 8X8 155 mm Haubits ved Danish Air Show.jpg|150px]]}}| {{Nej|{{flag|France}}}}| {{Nej|[[Self-propelled howitzer]]}}| {{Nej|[[155 mm]]}}| {{Nej|19}}| {{Nej|On the 19th of January 2023, it was announced all 19 will be donated to Ukraine.<ref>{{Cite web |last=Af /ritzau |date=2023-01-19 |title=Danmark sender længe ventet våbensystem til Ukraine |url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danmark-sender-laenge-ventet-vaabensystem-til-ukraine/9596797 |access-date=2023-01-19 |website=ekstrabladet.dk |language=da}}</ref> Replacement found as of January 26, 2023<ref name="Se video af nyt ildstøttesystem til Forsvaret-2023">{{Cite web |date=2023-02-02 |title=Se video af nyt ildstøttesystem til Forsvaret |url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/se-video-af-nyt-ildstoettesystem-til-forsvaret/}}</ref>}} |} {| class="wikitable" |+ !Name !Image !Origin !Type !Caliber !Quantity !Notes |- |{{Center|[[Rheinmetall]]<br/>[[Skyranger 30|Oerlikon Skyranger 30]]}} |[[Fil:Boxer Skyranger 30 ILA-2022.jpg|150px]] |{{Flag|Tyskland}} |Luftværn |[[30 mm caliber|30mm]] |Unknown |Valgt i 2023. Leverings dag og missil type er stadig ukendt<ref>{{Cite web |last=Hæren |date=2023-05-16 |title=Forsvaret har valgt maskinkanon til Hærens nye luftværn |url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/forsvaret-har-valgt-maskinkanon-til-harens-nye-luftvarn/ |access-date=20. maj 2023 |archive-date=20. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230520180715/https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/forsvaret-har-valgt-maskinkanon-til-harens-nye-luftvarn/ |url-status=dead }}</ref> Monteres på Piranha V undervogn |} === Ingeniør og logistik === {| class="wikitable" ! Name ! Image ! Origin ! Type ! Quantity ! Notes |- | {{Center|[[Leopard 1#Modified and derivative vehicles|Wisent 1]]}} | [[Fil:Wisent 1.JPG|150px]] | {{FRG}} | Panserbjergningvogn | 10 | |- |{{Center|PNBJVG<br/>Panserbjergningvogn}} | | |Panserbjergningvogn |10+1 planned |Planlagt for 2025<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/> |- | {{Center|PNMIRK<br/>Pansret minerydningskøretøj}} | [[Fil:PNMIRK.JPG|150px]] | {{GER}} | Pansret minerydningskøretøj | 4 (3) | Baseret på Wisent 1<ref name="krigeren.dk">{{cite web|title=Nye muligheder i kampen mod miner og IED|date=12. januar 2010|url=http://krigeren.dk/nye-muligheder-i-kampen-mod-miner-og-ied/|language=da|access-date=2015-10-01|archive-url=https://web.archive.org/web/20151002201302/http://krigeren.dk/nye-muligheder-i-kampen-mod-miner-og-ied/#|archive-date=2015-10-02|url-status=live}}</ref> |- | {{Center|PNIGK<br/>Pansret Ingeniørkøretøj}} | | {{GER}} | Pansret Ingeniørkøretøj | 2 (3) | Baseret på Wisent 1<ref name="krigeren.dk"/> |- |{{Center|PNMIRK/PNINK<br/>Pansret minerydningskøretøj/Pansret Ingeniørkøretøj<br/>(Armored MCV and Engineer vehicle based on LEO&nbsp;2)}} | | |Pansret minerydningskøretøj og Pansret Ingeniørkøretøj |6 Planlagt |Planlagt for 2025<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/> |- | {{Center|Pansret Broslægningsvogn [[Leopard 1#Modified and derivative vehicles|Biber]]}} | [[Fil:Jydske Dragonregiment (8108841270).jpg|150px]] | {{FRG}} | Pansret Broslægningsvogn | 10 | |- | {{Center|Pansret Broslagningsvogn [[Leopard 2#Engineering and driver training tanks|Leguan]]}} | [[Fil:Rollout_Leopard_2_Leguaan_DMO-5.jpg|150px]] | {{GER}} | Pansret Broslægningsvogn | 6+1 | Six machines to be received between 2023 and 2025.<ref>{{cite web |title=Nye panserbrovogne til Forsvaret |url=http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/nye-panserbrovogne-til-forsvaret.aspx |website=fmi.dk |date=21. januar 2020 }}{{Dødt link|date=oktober 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> |- |{{Center|[[MAN SE|MAN]]<br/>HX77}} |[[Fil:HX77 (8x8) with RMMV MAC protected cabin.JPG|150px]] |{{AUT}} /<br />{{GER}} |Logistikkøretøj |215 | |- |{{Center|[[MAN SE|MAN]]<br/>SX45}} |[[Fil:45M 28 Camo.jpg|150px]] |{{AUT}} /<br />{{GER}} |Logistikkøretøj |47 |18 used as recovery vehicle |- |{{Center|[[Scania AB|Scania]]}} |[[Fil:2019 Luxembourg National Day vehicles (109).jpg|150px]] |{{SWE}} |Logistikkøretøj |~950 |Scania R450 4x2NA, 6x4NA and R650 8x4/4<br />Used in different roles: * Recovery vehicle * Heavy Transport truck * Support vehicle Both road and terrain variants.<br />Armoured and unarmoured. |- | {{Center|[[Hydrema]]<br/>[[Mine flail|MCV 910]]}} | [[Fil:Hydrema mine cleaning vehicle.jpg|150px]] | {{flagicon|Denmark}} [[Danmark]] | Minerydningskøretøj | 16 | |- | {{Center|[[JCB (company)|JCB]]<br/>[[JCB HMEE|HMEE]]}} | [[Fil:20110613 WN S1015650 0003.jpg - Flickr - NZ Defence Force.jpg|150px]] | {{flagicon|USA}} [[United States|USA]] | Pansret traktor | 6 |} == Flyvere == '''Helikoptere''' Alle hærens helikoptere er rykket til Helicopter Wing Karup under Flyvevåbnet. === Droner === {| class="wikitable" ! style="text-align: center;" |Name ! style="text-align: center;" |Image ! style="text-align: center;" |Origin ! style="text-align: center;" |Type ! style="text-align: center;" |Quantity |- | {{Center|[[AeroVironment]]<br/>[[RQ-20 Puma]]}} | [[Fil:U_S_Marine_Corps_RQ-20_Puma_4-M-DE476-005_JPEG.jpg|150px]] | {{flagicon|USA}} [[United States|USA]] | Drone | Brugt ''Efterretningsregimentets'' UAS enheder |- |{{Center|[[Teledyne FLIR|FLIR Unmanned Aerial Systems AS]]<br/>[[Black Hornet Nano|Black Hornet PRS]]}} |[[Fil:Black Hornet Nano Helicopter UAV.jpg|150px]] |{{flagicon|Norge}} [[Norge]] |Drone |Ukendt Forsvaret har kun indrømmet købet men ikke mænde eller brug<ref name="hkkf.dk">{{Cite web |title=Black Hornet PRS kan redde liv på missioner |url=https://www.hkkf.dk/nyheder/2022/december/black-hornet-prs-kan-redde-liv-paa-missioner/ |access-date=2023-03-26 |website=www.hkkf.dk}}</ref> |} == Andre Køretøjer == {| class="wikitable" |+ !Name !Image !Origin !Type !Notes |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes Geländewagen|Geländewagen]]}} |[[Fil:Mercedes-Benz Geländewagen Norwegian military fq.jpg|frameless|165x165px]] |{{GER}} |Mobility vehicle |Flere modeler:<ref name=":1">{{Cite web |title=Index - Danish Army Vehicles Homepage |url=https://www.armyvehicles.dk/daarmyveh.htm |access-date=2023-05-20 |website=www.armyvehicles.dk}}</ref> * Mercedes G270CDI/28<ref name=":2">{{Cite web |title=Mercedes Benz family - Danish Army Vehicles Homepage |url=https://www.armyvehicles.dk/mercedesfamily.htm |access-date=2023-05-20 |website=www.armyvehicles.dk}}</ref> * Mercedes G280CDI/28 <ref name=":2" /> * Mercedes 290GD<ref name=":2" /> * Mercedes 300GE/28 (EOD)<ref name=":2" /> Phased out from operational use by the Eagle family but still around as utility at bases |- |{{Center|[[Volkswagen]]<br/>T5}} |[[Fil:Volkswagen T5 Transporter.jpg|frameless|161x161px]] |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport Being phased out by Mercedes 113 "Vito" |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes-Benz Vito|Vito 113 Tourer]]}} |[[Fil:2012 Mercedes Vito 113 CDi.jpg|frameless|162x162px]] |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport<ref name=":2" /> |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes-Benz Vito#Third generation (W447; 2014)|Vito W447 Tourer]]}} | |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport |- |Mercedes 210 "Sprinter" |[[Fil:Mercedes-Benz Sprinter 211 CDI.jpg|frameless|158x158px]] |{{GER}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Mercedes 212 "Sprinter" | |{{GER}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Nissan Navara |[[Fil:Royal Thai Army, Nissan Navara utility vehicle..jpg|frameless|164x164px]] |{{Flag|Japan}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Peugeot 308 |[[Fil:2021 - Peugeot 308 III (C) SW - 06.jpg|frameless|157x157px]] |{{Flag|France}} |Service car for officers |<ref name=":1" /> |- |MAN [[Rheinmetall MAN Military Vehicles (RMMV) HX range of tactical trucks|HX 77]] | |{{AUT}} / {{GER}} |Armoured logistic vehicle |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN [[MAN SX|SX]] 45 | |{{AUT}} / {{GER}} |Armoured logistic vehicle |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 13.192 | |{{AUT}} / {{GER}} |Medium utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 18.225 | |{{AUT}} / {{GER}} |Medium utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 27.314 | |{{AUT}} / {{GER}} |Heavy utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 26.372 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Tank truck]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 25.322 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Container]] carrier |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 27.314 | |{{AUT}} / {{GER}} |Mobile communication center |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 40.400 | |{{AUT}} / {{GER}} |Prime MBT mover |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 35.460 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Heavy equipment transporter]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.372 | |{{AUT}} / {{GER}} |Heavy wrecker |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.480 | |{{AUT}} / {{GER}} | * Recovery vehicle * [[Heavy equipment transporter]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.480 | |{{AUT}} / {{GER}} |(TGA) |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |SCANIA G450 B8x8 HZ | |{{SWE}} | |Part of the replacement of the MAN family of vehicles |} === Motorcykler === {| class="wikitable" |+ !Navn !Billede !Oprindelse !Type !Noter |- |[[BMW F series single-cylinder|BMW F650GS]] | |{{GER}} |Motorcycles |BMW family is being sold wether or not sale is complete is unknown<ref name=":3">{{cite web |last1=Nørby |first1=Ulla |date=2005-09-29 |title=Forsvaret sælger BMW-motorcykler |url=http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3811075/Forsvaret+s%C3%A6lger+BMW-motorcykler/ |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20151007132754/http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3811075/Forsvaret%2Bs%C3%A6lger%2BBMW-motorcykler/ |archive-date=2015-10-07 |publisher=Jyllands Posten |language=da}}</ref> |- |[[BMW R850RT]] | |{{GER}} |Motorcycles |BMW family is being sold wether or not sale is complete is unknown<ref name=":3" /> |- |[[Kawasaki KLR650]] | |{{JPN}} / {{THA}} |Motorcycles |<ref name=":1" /> |- |[[KTM 450 EXC]] |[[Fil:Wüstenfahrt.jpg|frameless]] |{{GER}} |Dirt bike |Used by [[SOKOM]]<ref>{{Cite web |title=Jægerkorpset ... |url=https://www.instagram.com/p/B_6wVG6A_W2/?ref=Stryker&img_index=1 |access-date=2025-02-04 |website=www.instagram.com}}</ref> |} == Se også == * [[Liste over Danmarks hærs udstyr under anden verdenskrig]] == Referencer == {{reflist|30em}} {{notelist |refs= {{efn|name="Picture missing"|Picture missing due to lack of copyright free picture of item.}}<!--if you have one you are welcome to add it.--> }} [[Kategori:Militært udstyr fra Danmark]] [[Kategori:Hæren]] 6cxc0vzn8z4ka2mbczxdbz2zw6rl12x 12274795 12274624 2026-05-08T07:47:03Z Hjart 190510 oprydning mm ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12274795 wikitext text/x-wiki Dette er en '''liste over det udstyr, som den kongelige [[Hæren|danske hær]] i øjeblikket har'''. == Våben == === Bajonet, kamp knive og forankringsværktøj === {| class="wikitable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Bajonet M/95<br/>([[M7 bayonet]])}} |[[Fil:M7_Bayonet_&_M8A1_Sheath.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Bajonet]] | Kun brugt af [[Den Kongelige Livgarde|''Livgarden'']], når den er i ceremoniel uniform på vagttjeneste foran paladser. <ref>{{Cite web|last=Geocaching|title=Geocaching - The Official Global GPS Cache Hunt Site|url=http://www.geocaching.com/|access-date=2023-05-14|website=www.geocaching.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|Feltkniv M/96<br/>([[Glock knife|Glock Feldmesser FM 78]])}} |[[Fil:Glock_Feldmesser_FM_78.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Kampkniv]] | Standard udleveret <ref name="Air Force Training Centre">{{Cite web|title=Pakning af basis system M/96|url=http://jjeppesen.dk/aftc/wp-content/uploads/2014/02/PAKNING-AF-BASIS-M96.pdf|publisher=Air Force Training Centre|page=8}}</ref> |- |{{Center|Feltspade M/96<br/>([[Glock Ges.m.b.H.#Entrenching tool|Glock Entrenching tool]])}} |[[Fil:Glock_Feldspaten.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | Forskansende værktøj | Standard udleveret <ref name="Air Force Training Centre" /> |- |{{Center|Foldekniv<br/>([[Victorinox]] [[Swiss Army knife]])}} |[[Fil:Victorinox_Swiss_Army_Knife.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | Multiværktøj | Udleveret til HBU/MBU værnepligtige som alment multiværktøj |- |{{Center|Multi-Tool <br/>([[Victorinox]] Swiss Tool)}} |[[Fil:Victorinox_SwissTool_Black.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | Multiværktøj | Udleveret til KSE og højere som multiværktøj til generelle formål |} === Pistoler === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Pistol 9mm P320<br/>([[SIG Sauer P320#P320 X-Carry|P320 X-Carry]])}} |[[Fil:Sig_Sauer_P320_X-Carry_Danish_Configuration.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Standardudgave pistol <ref>{{Cite web|last=Danish Defence|date=27. september 2016|title=Pistols|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20170205100434/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx#|archive-date=2017-02-05|access-date=5. februar 2017|website=Forsvaret.dk|language=da}}</ref> <ref name="HRN 101-2023" /> Udleveret med: * Udblændet magwell <ref>{{Cite web|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx|title=Pistols|last=Danish Defence|date=27. september 2016|website=Forsvaret.dk|language=da|access-date=5. februar 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170205100434/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/Pages/Pistoler.aspx#|archive-date=2017-02-05|url-status=live}}</ref> <ref name="HRN 101-2023" /> Der var en mindre tvist med Glock omkring adoptionen <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|date=2019-03-19|title=OLFI - Glock får medhold i klage over udbud - Sig Sauers kontrakt hænger i tynd tråd|url=https://olfi.dk/2019/03/19/glock-faar-medhold-i-klage-over-udbud-sig-sauers-kontrakt-haenger-i-tynd-traad/|access-date=2023-05-19|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> Ingen ''M/XX'' nr. på grund af ny navnekonvention for der våben se M60 og M72 |- |{{Center|Pistol 9mm P365<br/>([[SIG Sauer P365]])}} |[[Fil:SIG_Sauer_P365_left_side.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Micro-Compact til brug af Militærpolitiet og [[Specialoperationskommandoen|SOKOM]] <ref name="HRN 101-2023">{{Cite web|date=2023-03-27|title=HRN 101-320 9 mm Pistol P320 og P365|url=https://www.hjv.dk/oe/HVE223/Samarbejde/Skydeteam/Dokumenter/HRN%20101-320%209%20mm%20pistol%20%20P320%20og%20P365.pdf|access-date=20. maj 2023|archive-date=26. marts 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230326233213/https://www.hjv.dk/oe/HVE223/Samarbejde/Skydeteam/Dokumenter/HRN%20101-320%209%20mm%20pistol%20%20P320%20og%20P365.pdf|url-status=dead}}</ref> Ingen ''M/XX'' nr. på grund af ny navnekonvention for der våben se M60 og M72 |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Glock 20]])}} |[[Fil:Glock_20.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Pistol]] | 10x25 mm | Brugt af ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' på Grønland <ref name="Jørgensen-2017">{{Cite web|last=Jørgensen|first=Erik B.|date=2017-01-26|title=Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?|url=https://komud.dk/hvordan-bliver-jeg-siriusmand-i-slaedepatruljen-sirius/|access-date=2023-04-26|website=komud.dk|language=da-DK}}</ref> ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' har unikt tilladelse til at bruge [[Hulspidsprojektil|hulpunktsmutation]] (Normalt forbudt i krig af [[Haager Landkrigsreglementet|Hauge]]) på grund af det farlige vildt liv på Grønland <ref name="Frontier Project-2023">{{Cite web|last=Frontier Project|date=2023-04-26|title=Dangerous animal defence|url=https://static1.squarespace.com/static/59efb1fea9db093bfb03f697/t/5e12dc8985478a3528596880/1578294425839/whitepaper_firearms_200106+FINAL.pdf}}</ref> |} === Rifler === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Gevær M/95<br/>([[Colt Canada C7 rifle]])}} |[[Fil:Danish_AR_M95.png|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af værnepligtige fra ''[[Den Kongelige Livgarde|Livgarden]]'' og [[Hjemmeværnet|Hjemmeværnsenheder]] . Udleveret med: * Aimpoint Reddot |- |{{Center|Gevær M/10 A4<br/>([[C8 Rifle#IUR – Integrated Upper Receiver|Colt Canada C8 IUR rifle]])}} |[[Fil:Gevær_M10.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin|Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Standard tjeneste riffel. <ref name="Forsvaret">{{Cite web|title=Gevær M/10|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/gevar-m10/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret til aktivt personale med: * Magpul CRT kolbe * Steiner Defence D-BAL A3 laser /lys * Magpul lodrette forgreb, vinklet eller håndstop * Elcan Spectre 1-4x optisk med indbygget [[Rødpunktssigte|rød prik]] Udleveret til HBU med: * Magpul CRT kolbe * Magpul M-Bus flip-up jernsigte Udleveret til MBU med: * Magpul CRT kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte |- |<div class="center">{{Center|Gevær M/10 A2<br/>([[C8 Rifle#IUR – Integrated Upper Receiver|Colt Canada C8 IUR rifle]])}}</div> |[[Fil:Combined_Resolve_III_141104-A-SG416-004.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin|Stormgevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes hovedsageligt af værnepligtige stadig standardtjeneste i nogle enheder <ref name="Forsvaret" /> Udleveret med: * Diemaco A2 kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte |- |{{Center|Karabin M/96<br/>([[C8 Rifle|Colt Canada C8 carbine]])}} |[[Fil:Coalition_members_share_experiences_during_Bold_Alligator_120206-M-AF823-114.jpg|225x225px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | [[Karabin]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] <ref name="Forsvaret-2" />Udleveret med: * Diemaco A2 kolbe * Elcan C79 3,4x optisk sigte * Aimpoint Reddot |- |{{Center|Gevær M/??<br/>([[Close Quarters Battle Receiver|MK18]])}} |[[Fil:1st_Battalion,_10th_Special_Forces_Group_M4_rifle_range_150123-A-RU412-024_(16346184701).jpg|150x150px]]</img> |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Karabin]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|url=https://krigeren.dk/patruljekursus-foerste-skridt-jaegerkorpset/|title=Patruljekursus er første skridt mod Jægerkorpset|date=27. juni 2016}}</ref> |- |{{Center|Gevær M/??<br/>([[SIG MCX]])}} |[[Fil:SIG-MCX-Rifle.jpeg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Karabin]] | 7,62x35 mm | Brugt af ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|url=https://www.instagram.com/accounts/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.instagram.com%2Fp%2FCoDA2w4qHbD%2F|title=Danish Army Jægerkorpset and Navy Frømandskorpset members|website=www.instagram.com}}</ref> |- |{{Center|Gevær M/53-17 ([[M1917 Enfield#Contemporary use|M1917 Enfield]] )}} |[[Fil:M1917_Enfield_-_USA_-_30-06_-_Armémuseum.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Bolt-Action Rifle | 7,62x63 mm | Moderniseret Brugt af ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' på Grønland <ref name="Jørgensen-2017"/> ''[[Sirius-patruljen|Slædepatruljen Sirius]]'' har unikt tilladelse til at bruge [[Hulspidsprojektil|hulpunktsmutation]](Normalt forbudt i krig af [[Haager Landkrigsreglementet|Hauge)]] på grund af Grønlands farlige vildt liv <ref name="Frontier Project-2023"/> |- |Gevær M/25 ([[Colt Canada MRR]]) | |Canada |Stormgevær |5,56x45 mm NATO |I begyndelsen af 2026 annoncerede FMI, at det har indkøbt mere end 50,000 nye rifler, der får betegnelsen M/25. Riflen bliver udleveret til alle dele af Forsvaret, inklusiv Hjemmeværnet.{{kilde mangler|dato=februar 2026}} Alle 3 værn i Hjemmeværnet får M/25 udleveret og de kommer alle med: * ELCAN SPECTER DR 1-4X * Magpul flip-up jernsigte * Railbeskytter af gummi * lodret bære/støttehåndtag |} === Maskingevær === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Let Støttevåben M/04<br/>([[Colt Canada C7#Diemaco LSW|Diemaco LSW]])}} |[[Fil:Danish_LSV_M04.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Canada}} [[Canada]] | Let støttevåben | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] <ref>{{Cite web|title=LSV M/04 - et let støttevåben|url=https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/krigen-i-afghanistan/fakta-om-soldaterne/let-stoettevaaben-lsv-m04/|access-date=2023-04-24|website=Nationalmuseet|language=da}}</ref> Udleveret med: * ELCAN LMG C79 3,4x * Trommemagasin Fik det uformelle kaldenavn "''Lorte Spasser Våben"'', fordi det var et våben designet til at gøre alt, men kunne ikke noget <ref name=":0" /> |- |{{Center|Let Maskingevær M/??<br/>([[FN Minimi]])}} |[[Fil:PEO_M249_Para_ACOG.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Belgium}} [[Belgien]] | [[Let maskingevær]] | [[5.56 × 45 mm NATO|5,56x45&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Frømandskorpset]]'' <ref>{{Cite web|date=11. maj 2023|title=French, Danish SF To Test KAC Stoner LMG|url=https://www.thefirearmblog.com/blog/2017/04/27/french-danish-sf-test-kac-stoner-lmg/}}</ref> og ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=BEIM|first=JAKOB HVIDE|date=2014-11-05|title=Fødselsdagsjægere øver på Aalborg Havn|url=http://politiken.dk/fotografier/reportagefoto/ECE1442230/foedselsdagsjaegere-oever-paa-aalborg-havn/|access-date=20. maj 2023|archive-date= 6. november 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141106003205/http://politiken.dk/fotografier/reportagefoto/ECE1442230/foedselsdagsjaegere-oever-paa-aalborg-havn/|url-status=bot: unknown}}</ref> |- |{{Center|Let Maskingevær M/62<br/>([[MG3]])}} |[[Fil:BWEHR_Maschinengewehr_MG3.jpg|150x150px]] |{{DEU}} | Almindelig maskingevær | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Anvendes af Marinehjemmeværnet til montering på skibe i 800 og 900 klassen samt på land af Marine Force Protection (MFP) og logistikgrupper. <ref>{{Cite web|title=Reglement for maskingevær M/62|url=https://www.hjv.dk/oe/HDEJY/historisk-arkiv/Sider/Reglement-for-maskingev-r-M-62.aspx|access-date=2023-04-24|website=www.hjv.dk}}</ref><br /><br />Køretøj monteret i [[Leopard 2]] og [[CV-9035 pansret kampkøretøj|CV90]] Mange uformelle navne som ''Nazisaven''<ref name=":0">{{Cite web|last=Pjevs|first=Kaptajn|date=2018-10-27|title=Da Nazisaven sang på Jorden|url=http://feltspaden.dk/da-nazisaven-sang-paa-jorden/|access-date=2023-05-19|website=Feltspaden|language=da-DK}}</ref>, ''Hitlersaven'' ''<ref>{{Cite web|last=Brøndum|first=Christian|date=2014-03-07|title=Forsvarets farvel til »Hitler-saven«|url=https://www.berlingske.dk/content/item/261942|access-date=2023-05-19|website=Berlingske.dk|language=da}}</ref>'' eller ''Jødesaven''<ref>{{Cite web|title=Slangster {{!}} Jødesav|url=https://www.slangster.dk/j/joedesav|access-date=2023-05-19|website=www.slangster.dk}}</ref> |- |{{Center|Let maskingevær M/60<br/>([[M60 Machine gun#M60E6|M60E6]])}} |[[Fil:Machine_gun_M60E6.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Let maskingevær]] | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62 x 51&nbsp;mm NATO]] | Leveret af US Ordnance, opgradering af M60E4 . <ref>{{Cite web|title=Let maskingevær M/60|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/let-maskingevar-m60/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret til aktivt personale med: * ELCAN Spectre DR 1-4x * Mål rød prik * Elcan LMG C79 Natoptik * Steiner Defence D-BAL A3 laser /lys * Magpul Lodret forgreb Udleveret til MBU med: * ELCAN LMG C79 3,4x * Magpul Lodret forgreb Udleveret til 2 af de 3 værn i Hjemmeværnet: *Flyverhjemmeværnet * Hærhjemmeværnet |- |{{Center|Tungt Maskingevær M/2001<br/>([[M2 Browning machine gun]])}} |[[Fil:PEO_Browning_M2E2_QCB_(c1).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Tungt maskingevær | 12,7×99 mm NATO | Monteret på et køretøj eller stativ <ref>{{Cite web|title=Tungt maskingevær M/2001|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/tungt-maskingevar-m2001/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> Udleveret med: * ELCAN Spectre DR 1,5-6x * ELCAN C79 TMG Natoptik * Termisk i STAVS |} {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|Finskyttegevær, Kort<br/>([[Colt Canada C20 DMR]])}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{Flag|Canada}} | Udpeget skytterriffel | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Erstatning for HK417 starter i 2021 <ref>{{Cite web|last=Eric B|date=25. september 2020|title=Danish Armed Forces Chose New Sniper Rifle – Colt Canada C20 DMR|website=The Firearm Blog|url=https://www.thefirearmblog.com/blog/2020/09/25/danish-armed-forces-choose-colt-canada-c20-as-their-sniper-rifle/}}</ref> |- |{{Center|Finskyttevåben M/04<br/>([[Sako TRG]])}} |[[Fil:Danish_Sniper_at_Europe_Best_Sniper_Team_Competition.png|frameless|154x154px]] |{{Flagikon|Finland}} [[Finland]] | [[Snigskytteriffel]] | 8,6x70 mm | <ref>{{Cite web|last=Hæren|date=2014-09-22|title=Finskyttens riffel|url=https://www.youtube.com/watch?v=1t5K1mm4NoQ}}</ref> |- |{{Center|Finskyttegevær, Lang<br/>([[Accuracy International AX50]])}} |[[Fil:UK_Carrier_Strike_Group_2021-HMS_Kent_Gunnery_Exercise_MOD_45169224.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Anti-materiel riffel | 12,7×99 mm NATO | ''Finskyttegevær, Lang'' (FINSKGV,L) <ref>{{Cite web|last=The Small Arms Defense Journal Editorial Staff|title=Accuracy International awarded the Danish Army Contract for Long Range Precision Rifles|url=http://www.sadefensejournal.com/wp/?p=3784|website=Small Arms Defence Journal|access-date=2. januar 2017|date=30. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20170103094304/http://www.sadefensejournal.com/wp/?p=3784#|archive-date=2017-01-03|url-status=live}}</ref> |- |{{Center|Minerydningsgevær M/90<br/>([[Barrett M82]])}} |[[Fil:Barrett-M82A1-Independence-Day-2017-IZE-048-white.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Anti-materiel riffel | 12,7×99 mm NATO | Primært brugt til EOD <ref>Gander, Terry, ed. (2006). ''Jane's Infantry Weapons 2006–2007''. London, UK: Jane's Information Group. p. 22. [[ISBN (identifier)|ISBN]] [[Speciel:BookSources/978-0-7106-2755-1|<bdi>978-0-7106-2755-1</bdi>]].</ref> |} {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|PVV M/72 ECLAW<br/>([[M72 LAW#Variants|M72 EC]])}} |[[Fil:M72_ASM_RC_Kokonaisturvallisuusmesssut_2015.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Norway}} [[Norge]] | Engangs anti-tank våben | 66<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAnw">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | ECLAW (Enhanced Capability Light Antitank Weapon) variant <ref>{{Cite web|title=Panserværnsvåben M72 ECLAW|url=https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/panservarnsvaaben-m72/|access-date=2023-04-24|website=Forsvaret|language=da}}</ref> |- |{{Center|PVV M/95<br/>([[AT4]])}} |[[Fil:AT4_CS.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sverige}} | Engangs anti-tank våben | 84 mm | Omkring i begrænsede mængder og de fleste er blevet doneret til Ukraine <ref>{{Cite web|date=2022-02-27|title=Dansk panservåben, der kan være på vej til Ukraine, kræver kun et lynkursus på fem minutter|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansk-panservaaben-paa-vej-til-ukraine-kraever-kun-et-lynkursus-paa-fem-minutter|access-date=2023-05-14|website=DR|language=da-DK}}</ref> men er stadig det dominerende træningsvåben for HRU og MBU |- |{{Center|Dysekanon M/85<br/>([[Carl Gustav recoilless rifle#2014 – M4 export|Carl Gustav recoilless rifle]])}} |[[Fil:M3E1.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Sweden}} [[Sverige]] | Man-bærbart multi-rolle våbensystem <ref>{{Cite web|title=Carl-Gustaf system is a weapon system that is a recoilless and also a multi-purpose weapon system|url=https://www.saab.com/products/carl-gustaf-m4|access-date=2023-05-13|website=Start|language=en}}</ref> | [[Dysekanon|84&nbsp;mm]] | M3 udfaset i 2021 <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|title=OLFI - Skud kommer! ... Snart for allersidste gang fra Carl Gustav|url=https://olfi.dk/2020/12/16/skud-kommer-snart-for-allersidste-gang-fra-carl-gustav/|access-date=2023-02-02|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> erstattes af M4 <ref>{{Cite web|title=Danmark bliver den 15. Carl-Gustaf M4-kunde|url=https://www.saab.com/da/markets/danmark/press-releases/danmark-bliver-den-15.-carl-gustaf-m4-kunde|access-date=2023-02-02|website=Start|language=da}}</ref> |- |{{Center|Panserværnsmissilsystem SPIKE<br/>([[Spike (missile)#Spike-LR II|SPIKE LR2]])}} |[[Fil:Spike_LR_2.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Israel}} [[Israel]] | Anti-tank styret missil | 130<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwArQ">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Skal monteres på køretøj <ref>{{Cite web|title=Nyt panserværnsmissilsystem til Hæren|url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2021/nyt-panservarnsmissilsystem-til-haren/|access-date=2023-04-24|website=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse|language=da}}</ref> |} === Menneske-bårne jord-til-luft missiler === {| class="wikitable" |+ ! Model ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Noter |- |{{Center|[[FIM-92 Stinger]]}} |[[Fil:FIM-92_(JASDF)_noBG.png|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | Man-bærbart jor-til-luft missil | 70 mm infrarød målsøgningsmissil | Har været på køl i årevis, nogle blev doneret til Letland i 2018 og i 2020 diskuterede den danske hær deres genindførelse <ref>{{Cite web|date=2022-02-24|title=Letland hjælper Ukraine med danske Stinger-missiler|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/letland-hjaelper-ukraine-med-danske-stinger-missiler|access-date=2023-05-13|website=DR|language=da-DK}}</ref> |} === Granatkastere === {| class="wikitable sortable" ! style="width:15%;" |Model ! style="width:0%;" | Billede ! style="width:15%;" | Oprindelse ! style="width:15%;" | Type ! style="width:15%;" | Kaliber ! style="width:40%;" | Noter |- |{{Center|GRK M/03 40&nbsp;mm<br/>(M203 Granatkaster)}} |[[Fil:PEO_M203A2_Grenade_Launcher.png|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAus">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Anvendes af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]], passer på M95 rifler. <ref>{{Cite web|title=HVK 1.FAL Infanterideling|url=https://www.hjv.dk/oe/HVK1FA/2.BEVDEL/Sider/default.aspx|access-date=2023-05-14|website=www.hjv.dk}}</ref> Lavet af Diemaco |- |{{Center|GRK M/10 40&nbsp;mm<br/>([[M203 Granatkaster]])}} |[[Fil:GRK_M10_Launcher_Underslung.jpg|268x268px]]<br />[[Fil:GRK_M10_Standalone_Launcher.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAwQ">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Ny modificeret M203 granatkaster lavet af Lewis Machine &amp;amp; Tool Company, der passer til M10 riflen. <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2013-05-07|title=Ny granatkaster til gevær M/10|url=https://krigeren.dk/ny-granatkaster-til-gevaer-m10/|access-date=2023-01-19|language=da-DK}}</ref> Kan bruges "standalone" på en kolbe eller monteret på riflen |- |{{Center|GRK Y2 40&nbsp;mm<br/>([[Milkor MGL]])}} | |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Granatkaster|Revolver granatkaster]] | 40<nowiki><span typeof="mw:Entity" id="mwAxc">&</nowiki>nbsp;<nowiki></span></nowiki>mm | Brugt af militærpolitiet <ref>{{Cite web|date=2003|title=Hærens Militæpoliti|url=https://www.militarypolice.dk/hls/HRN_MP_2003.pdf}}</ref> |} === Indirekte ildvåben === {| class="wikitable sortable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Antal ! Noter |- |{{Center|Let Mortér M/06}} |[[Fil:60mm_morter_Danish.JPG|150x150px]] |{{Flagikon|Spain}} [[Spanien]] | [[Mortér|Morter]] | 60 mm | 100+ | Lavet af Expal Udfaset på grund af defekter, der gør det unøjagtigt og forårsager katastrofale fejl <ref>{{Cite web|date=2020-06-18|title=Følsom Philip May: - De var ligeglade med vores liv|url=https://www.seoghoer.dk/reality/foelsom-philip-may-de-var-ligeglade-med-vores-liv|access-date=2023-04-22|website=SE og HØR|language=da}}</ref> Diskussion om nye lette morter i gang |- |{{Center|Middel Tung Mortér M/??<br/>([[M252 Morter]])}} |[[Fil:USMC-090504-M-1012C-001.jpg|frameless|225x225px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Mortér|Morter]] | 81 mm | Ukendt | Brugt af ''[[Slesvigske Fodregiment]]'' (Let infanteri) <ref>{{Cite web|title=SHOT GONE !!!|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2F13Letteinfanteribataljon%2Fposts%2Fpfbid0cUfwMy5XFuLfaTjJqMPyq8WJrHQXwajR3uiQv7mxWtx4LnL6vQBruzdXgV2EwHC8l|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Tung Mortér M/10<br/>([[Soltam K6]])}} |[[Fil:GIs_in_Konar_Province_-b.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Israel}} [[Israel]] | [[Mortér|Morter]] | 120 mm | 20+ <ref>{{Cite web|title=Morter|url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/morter/Pages/Morter2.aspx|access-date=1. oktober 2015|language=da|archive-url=https://web.archive.org/web/20151002084452/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/haerens_materiel/morter/Pages/Morter2.aspx#|archive-date=2015-10-02|url-status=live}}</ref> | <ref>{{Kilde|titel=Skarpskydning med tung morter|url=https://www.youtube.com/watch?v=dGlWtYEPcOw|besøgsdato=2023-05-14|sprog=en}}</ref> |} === Granater og miner === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Oplade ! Noter |- |{{Center|Håndgranat M/54}} |[[Fil:M54_Fragmentation_Grenade_without_fuze_or_firing_lug.jpg|200x200px]] |{{Flag|Danmark}} | [[Håndgranat|Fragmenteringsgranat]] | 540 g | Udleveret med et nyt plastikhængsel <ref>{{Kilde|titel=Træk Splitten. Livet som konstabelelev. Afsnit 2/3|url=https://www.youtube.com/watch?v=_87Ee2awPfg|besøgsdato=2023-04-24|sprog=en}}</ref> |- |{{Center|Minihåndgranat (MISAR MU)}} | |{{Flag|Italien}} | Mini- [[Håndgranat|Fragmenteringsgranat]] | 50 g | Brug ukendt <ref>{{Cite web|last=Hærens Operative Kommando|date=2023-04-26|title=HRN 911-011 "Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben (fredstid)"|url=https://ostbirkpistolskytter.dk/wp-content/uploads/2021/02/HRN-911-011.-Sikkerhedsbestemmelser-for-skydning-med-kamptroppernes-vaaben-fredstid.pdf}}</ref> |- |{{Center|1 Bang M/??}} |[[Fil:Used_1_Bang_Chock_Grenade.jpg|469x469px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Chokgranat | 1 Bang | Udleverede chokgranat |- |{{Center|6-Bang M/05}} | |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Chokgranat | 6 Bang | Udleverede chokgranat |- |{{Center|Alarmmine M/87}} |[[Fil:M87_Alarmbus.jpg|200x200px]] | Ukendt | Alarm mine | Pyroteknik fosforbaseret | Snubletråds advarselsenhed |- |{{Center|Personelmine M/80<br/>([[Claymore-mine|Claymore]])}} |[[Fil:US_M18a1_claymore_mine.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|USA}} [[USA]] | [[Antipersonelmine|Antipersonel mine]] | 700 stålkugler pr. enhed 680 g [[C-4|C4]] | Command detoneret <ref>{{Cite web|date=2002-12-01|title=FRED.dk 2002: Forsvaret udtynder mine-forbud|url=http://fred.dk/artikler/mineinfo/claymore.htm|access-date=2023-04-26|website=fred.dk|language=da}}</ref> |- |{{Center|FFV-013<br/>([[Fordonsmina 013]])}} |[[Fil:Fordonsmina_13.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sverige}} | [[Antipersonelmine|Antipersonel mine]] | 1.200 stålkugler pr. enhed | Command detoneret <ref>{{Cite web|date=2002-12-01|title=FRED.dk 2002: Fordonsmina 013|url=http://fred.dk/artikler/mineinfo/minef013.htm|access-date=2023-04-26|website=fred.dk|language=da}}</ref> <ref>{{Cite web|title=Fordonsmina 13/13R (Frdm13)|url=https://www.soldf.com/vapen/fordonsmina-13-13r-frdm-13/|access-date=2023-04-26|website=SoldF.com|language=sv-SE}}</ref> <ref>{{Cite web|title=CAT-UXO - Landmines|url=https://cat-uxo.com/explosive-hazards/landmines|access-date=2023-04-26|website=cat-uxo.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|Pansermine M/88}} | | Ukendt | [[Pansermine|Anti-tank mine]] | | <ref>{{Cite web|title=Danmark sender endnu en stor donationspakke til Ukraine|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2023/ukraine-fond-finansierer-stor-ny-donationspakke/|access-date=2023-04-26|website=Forsvarsministeriet|language=da}}</ref> |- |{{Center|Røghåndgranat M/57}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |- |{{Center|Røghåndbombe M/77}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |- |{{Center|Røghåndbombe M/93}} | | Ukendt | [[Røggranat]] | Fosforbaseret | |} === Opbevaring/testvåben ikke i aktiv brug af den danske hær === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Bemærk |- |{{Center|M/49 Neuhausen<br/>([[SIG P210]])}} |[[Fil:SIG_P210_1sr_series_IMG_3086.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Efter dens udskiftning med P320 er der stadig omkring 20.000 på lager, indtil en bortskaffelsesmetode er fundet. Våbnene kan ikke ødelægges på grund af det økonomiske tab og kan ikke sælges på grund af deres HMAK/FMI regeringsstempel og frygten for at de kan ende i OPFORs hænder på det brugte marked <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|date=2019-09-11|title=OLFI - Hvad skal der ske med Forsvarets 20.000 udfasede 9 mm Neuhausen-pistoler?|url=https://olfi.dk/2019/09/11/hvad-skal-der-ske-med-forsvarets-20-000-udfasede-9-mm-neuhausen-pistoler/|access-date=2023-05-16|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Heckler & Koch USP#USP Tactical|Heckler & Koch USP9 SD]])}} |[[Fil:First-year_H&K_USP_9mm_(32415150000)_modified.png|150x150px]] |{{Flagikon|Germany}} [[Tyskland]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Blev brugt af Protection teams, ''[[Frømandskorpset]]'' og ''[[Jægerkorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=Jan@ftv.dk|date=maj 2007|title=Nye protection teams på vej|trans-title=New protection teams on the way|url=http://www.forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Forsvarets%20Personaleblad/Documents/Forsvaret_2007_nr_2_web.pdf|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20111220021754/http://www.forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Forsvarets%20Personaleblad/Documents/Forsvaret_2007_nr_2_web.pdf|archive-date=2011-12-20|access-date=2010-12-11|pages=26–27|language=da}}</ref> Erstattet af [[SIG Sauer P320|SIG Sauer P320 X-Carry]] og SIG SauerP365 <ref name="HRN 101-2023"/> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320">{{Kilde|titel=Forsvarets nye pistol Sig P320|url=https://www.youtube.com/watch?v=048GvzuIATs|besøgsdato=2023-05-18|sprog=en}}</ref> Samme situation som Neuhausen på lager indtil bortskaffelsesmetode er fundet. |- |{{Center|Pistol M/??<br/>([[Glock 17]])}} |[[Fil:Glock17.jpg|frameless|152x152px]] |{{Flagikon|Austria}} [[Østrig]] | [[Pistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Brugt af ''[[Frømandskorpset]]'' <ref>{{Cite web|last=Olling|first=Jakob|title=Kæmpe millionindsprøjtning vækker glæde i Frømandskorpset|url=https://www.tv2east.dk/odsherred/kaempe-millionindsprojtning-vaekker-glaede-i-fromandskorpset|access-date=2023-05-19|website=TV2 ØST|language=da}}</ref> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320" /> Erstattet af [[SIG Sauer P320|SIG Sauer P320 X-Carry]] og SIG SauerP365 <ref name="HRN 101-2023" /> <ref name="Forsvarets nye pistol Sig P320" /> Samme situation som Neuhausen på lager indtil bortskaffelsesmetode er fundet. |- |{{Center|Maskinpistol M/49<br/>([[Carl Gustaf m/45]])}} |[[Fil:Kpist_m_45B_Jvm21378_(double).jpg|150x150px]] |{{Flag|Danmark}} | [[Maskinpistol]] | [[9 x 19 mm Parabellum|9x19&nbsp;mm NATO]] | Udfaset til fordel for teleskopiske M/75'ere og senere M/96'ere. Er stadig på lager rundt på baserne til momenter <ref>{{Cite web|last=Rasmussen|first=Peter Ernstved|title=OLFI - Hård straf til soldat på Bornholm for opbevaring af skarpladt maskinpistol|url=https://olfi.dk/2019/06/24/haard-straf-til-soldat-paa-bornholm-for-opbevaring-af-skarpladt-maskinpistol/|access-date=2023-05-14|website=olfi.dk|language=da-DK}}</ref> Blev fremstillet i Danmark under licens fra Carl Gustafs Stads Gevärsfaktori Senere erstattet af [[MP5]] indtil konceptet omkring [[maskinpistol]]en helt blev droppet i 2010 af det danske forsvar til fordel for kompakte karabiner. <ref>{{Cite web|last=Haislund|first=Jacob|date=2020-10-02|title=Historisk genstand: For 10 år siden valgte Forsvaret at droppe maskinpistolen, som politiet stadig har i arsenalet|url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12458092/forsvaret-opgav-omstridt-maskinpistol-for-adskillige-aar-siden/|access-date=2023-05-14|website=Jyllands-Posten|language=da}}</ref> (Bemærk [[MP5]] er ikke på denne liste da restlageret blev overført til ''[[Rigspolitiet]]'' ) |- |{{Center|Gevær M/75<br/>([[Heckler & Koch G3#Other military variants and derivatives|Heckler & Koch G3]])}} |[[Fil:Heckler_&_Koch_G3_Kunststoffschaft_Display_noBG.png|150x150px]] |{{Flag|Tyskland}} | Kampriffel | [[7.62 × 51 mm NATO|7,62×51 mm NATO]] | Udfaset, men der er stadig 15.000 på lager til totalforsvaret, der blev 2023 stillet spørgsmålstegn ved det i ''[[Folketinget]]'' <ref>{{Cite web|publisher=Folketinget|date=2023-02-22|title=FOU, Alm.del - 2022-23|url=https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/FOU/spm/21/2664869/index.htm}}</ref> <ref>{{Cite web|last=cbr@berlingske.dk|first=Christian Brøndum|date=2008-11-09|title=Bare det ikke regner, når katastrofen indtræffer|url=https://www.berlingske.dk/content/item/1020337|access-date=2023-05-20|website=Berlingske.dk|language=da}}</ref> |- |{{Center|Kalashnikov [[AK-74]]}} |[[Fil:Ak74l.png|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Stormgevær]] | 545x39 mm | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|Kalashnikov [[AKM]]}} |[[Fil:AK-47_type_II_noBG.png|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Stormgevær]] | 762 x 39 mm | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|Kalashnikov [[PK machine gun#PKM|PKM]]}} |[[Fil:PK_machine_gun.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | Almindelig maskingevær | 762x54mmR | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] |- |{{Center|[[RPG-7]]}} |[[Fil:RPG-7_detached.jpg|150x150px]] |{{Flag|Sovjetunionen}} | [[Rocket Propelled Grenade|Raketdrevet granat]] | Uvist hvilken type | Brugt som testvåben af ''Hærens kampskole'' til at teste udstyr til Afghanistan Brugt af hæren til våbenkendskab til at hjælpe med at træne [[Afghanistans hær|ANA]] Omkring 8000 (for det meste købt ind, da lagerbeholdningen ikke er nær så stor) sammen med 29.000 raketter blev doneret til Ukraine <ref>https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2023/-2023-faktaark_stoette-til-ukraine-w-.pdf</ref> |} == Personligt udstyr == === Uniformer === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Camo ! Noter |- |{{Center|Uniformssystem M/84}} |[[Fil:Daniel_Elkan_Als-Juliussen.jpg|192x192px]] |{{Flag|Danmark}} |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]] | Det gamle standard uniformssystem, der stadig findes i meget begrænset brug |- |{{Center|Uniformssystem M/11}} |[[Fil:Danish_Flag_Lowering_Ceremony_140721-M-EN264-042.jpg|150x150px]] |{{Flag|Danmark}} | | Standard uniform system 3 udstedte typer: * LET, også kendt som sommer eller pæn da den for mange også er udgangsuniform.(''afbildet)'' * ALM (forkortelse for ''Almindelig''), også kendt som kamp eller vinter. Den er lidt tykkere, har et andet lommelayout og har puder i knæene, da den er beregnet til at være kampuniformen * Regn et sæt regnjakke og bukser med udskæring til at fungere med enten LET eller ALM (Skal udfases af [[Nordic Combat Uniform|NCU-]]<nowiki/>systemet 2023-2025 <ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023">{{Cite journal|titel=Materielanskaffelsesplanen|journal=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse}}</ref> ) |- |{{Center|CBRN-dragt M/13}} |[[Fil:151031_30thmedpao_CBRN_Danish_Crosstrain_10_(22678124126).jpg|150x150px]] | Ukendt | | CBRN-dragt <ref name="CBRN Forsvar for enkeltmand">{{Cite web|title=CBRN Forsvar for enkeltmand|url=https://2eodbtn.com/wp-content/uploads/2020/03/CBRN-Forsvar-for-Enkeltmand.pdf|access-date=20. maj 2023|archive-date=12. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210212223210/https://2eodbtn.com/wp-content/uploads/2020/03/CBRN-Forsvar-for-Enkeltmand.pdf|url-status=dead}}</ref> |- |{{Center|Nordic Combat Uniform M/XX}} | | [[NORDEFCO]] * {{Flag|Danmark}} * {{Flag|Sverige}} * {{Flag|Norge}} * {{Flag|Finland}} | | Det nye standard uniform system der begynder indfasning i 2023 <ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023" /> Udviklet i fællesskab af [[NORDEFCO|NORDEFCO-]] medlemmer Lavet af et [[konsortium]] bestående af: * Oskar Pedersen AS * Aclima * Woolpower * Siamidis * [[Gore-Tex|Gore Tex]] |} {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Farve ! Oprindelse ! Noter |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, Haix/Let<br/>(HAIX Forsvaret Combat Boot Light modified HAIX BLACK EAGLE NATURE)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018">{{Cite web|date=2018-07-10|title=Udrustning – Side 2|url=http://www.tactical.dk/category/udrustning/|access-date=2023-05-16|website=Tactical.dk|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, Haix<br/>(HAIX Forsvaret Combat Boot Heavy modified Haix Nepal Pro)}} |[[Fil:French_Marines.jpg|150x150px]] | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, AKU<br/>(AKU Pilgrim GTX Combat)}} | | Brun |{{Flag|Italien}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, AKU<br/>(AKU Griffon Combat)}} | | Brun |{{Flag|Italien}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Let, M/18, Meindl<br/>(Meindl Dovre Extreme)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Garnison brug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle, Kamp, Svær, M/18, Meindl<br/>(?)}} | | Brun |{{Flag|Tyskland}} | Kampbrug <ref name="Tactical.dk-2018" /> |- |{{Center|Støvle Sikkerhed M/14<br/>(?)}} | | Brun | Ukendt | Sikkerhedsstøvle <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2015-02-16|title=Nye støvler på vej i oilskin|url=https://krigeren.dk/nye-stoevler-paa-vej-oilskin/|access-date=2023-05-16|language=da-DK}}</ref> |- |{{Center|Ørken støvle M/??<br/>(?)}} | | Tan | Ukendt | Kampbrug |} === Lastbærende udstyr og personlige værnemidler === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Camo ! Noter |- |{{Center|Oppakningssystem M/96 (også kendt som basis)<br/>([[Personal Load Carrying Equipment|PCLE]])}} |[[Fil:Smallarms_kazakhstan_sa80_aks74.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Lastbærende system |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]] | Anvendes i uddannelse af HBU og i [[Hjemmeværnet]] <ref name="Air Force Training Centre"/> |- |{{Center|Fragmentationsvest M/2000}} |[[Fil:Royal_Danish_Army_at_JMTC,_Grafenwoehr_140704-A-BS310-091.jpg|225x225px]] | Ukendt | [[Rustning|Fragmenteringsvest]] |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]] | Begrænset brug <ref>{{Kilde|titel=Hvad kan jeg blive? Forsvaret|url=https://www.youtube.com/watch?v=KNsuu3t5LN0|besøgsdato=2023-04-26|sprog=en}}</ref> |- |{{Center|Kamp Vest M/05}} | style="width:150px;" |[[Fil:Danish_soldiers_in_Helmand_Province_(cropped).jpg|188x188px]]Grøn vest båret over M/2000) | Ukendt | Lastbærende system |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]] | Begrænset brug |- |{{Center|Beskyttelsesvest Svær M/12<br/>(TYR Tactical PICO-MV DK)}} |[[Fil:TYR_TACTICAL_PICO_MV-DK_M12.jpg|157x157px]] |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Standard beskyttelses system for [[Forsvaret]]s og [[Hjemmeværnet]]s indsatsenheder <ref>{{Cite web|last=krigerendk|date=2012-11-29|title=Beskyttelsesvest M/12: Nyt beskyttelsessystem til soldaterne|url=https://krigeren.dk/beskyttelsesvest-m12-nyt-beskyttelsessystem-til-soldaterne/|access-date=2023-04-26|language=da-DK}}</ref> Udleveret sammen med et TYR Tactical Brokos bælte |- |{{Center|Beskyttelsesvest Let M/12<br/>(Ukendt TYR Tactical Slick Carrier)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Køre model af vesten med molle og sideplader fjernet for at gøre det nemmere at komme ind i IKK, KVG og så videre <ref>{{Cite web|title=Facebook|url=https://www.facebook.com/photo?fbid=610562947765282&set=pcb.610565647765012|access-date=2023-05-18|website=www.facebook.com}}</ref> |- |{{Center|Beskyttelsesvest Svær M/12<br/>(TYR Tactical Female PICO-MV.)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} {{Flag|Denmark}} | [[Skudsikker vest|Pladebærer]] | | Ny kvindelig bærer, der skal forbedre komforten for kvinder, indfase dato og brugere er endnu ikke bekræftet <ref>{{Cite web|title=Airforce AMPR unit-members stopped by today. @miairving is ready for TYR Tacticals female PICO-MV.|url=https://www.instagram.com/p/CXg_6QVr4x6/|access-date=2023-05-18|website=www.instagram.com}}</ref> |} === Hjelme === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Camo ! Noter |- |{{Center|Telehjelm M/?<br/>(GENTEX-BOSE CVC Helmet)}} |[[Fil:Royal_Danish_Army_at_JMTC,_Grafenwoehr_140704-A-BS310-086.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Kommunikationshjelm |[[Fil:Solid_black.svg|150x150px]]<br />[[Fil:Disc_Plain_olive.svg|150x150px]] | Brugt af køretøjets mandskab under udskiftning, men stadig meget brugt |- |{{Center|Telehjelm M/?}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} | | Kommunikationshjelm | | Anvendes af køretøjets mandskab Erstatning for den gamle telehjelm Har optrådt et par gange i nogle enheder <ref>{{Cite web|title=Facebook|url=https://www.facebook.com/photo/?fbid=10159937958929311&set=pcb.10159938067004311|access-date=2023-04-27|website=www.facebook.com}}</ref> |- |{{Center|Hjelm M/96<br/>([[SPECTRA]])}} |[[Fil:M96_helmet_Denmark_004.png|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm |[[Fil:M84camo.jpeg|150x150px]]<br /><br /><br /><br />[[Fil:M01DKcamo.jpeg|150x150px]]<br /> | Standard udleveret hjelm findes stadig i dag da de er blevet renoveret flere gange Udfases i øjeblikket af M/20 |- |{{Center|Hjelm M/10<br/>(Gentex USGI)}} |[[Fil:Royal_Danish_soldiers_conduct_an_infantry_training_exercise_at_the_7th_Army_Joint_Multinational_Training_Command's_Grafenwoehr_Training_Area,_Germany,_July_3,_2014_140703-A-HE359-160.jpg|225x225px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm |[[Fil:Solid_khaki.svg|150x150px]] | Blev haste indkøbt til [[Krigen i Afghanistan (2001-2021)|krigen i Afghanistan]], hvor soldat havde problemer med M/96 <ref>{{Cite web|title=De danske soldaters hjelme|url=https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/krigen-i-afghanistan/fakta-om-soldaterne/hjelm/|access-date=2023-04-27|website=Nationalmuseet|language=da}}</ref> Var aldrig standard brug. Blev hovedsageligt blev brugt af de danske [[International Security Assistance Force|ISAF-]] hold, ses stadig i en vis brug på MBU hold ved ''[[Gardehusarregimentet]]'' |- |{{Center|Hjelm M/12<br/>(Revision Batlskin Cobra)}} |[[Fil:Danish_Soldiers,_Chinchilla,_NATO_Trident_Juncture_15_(22715734756).jpg|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm | | Var meningen, at den skulle blive standardhjelmen <ref>{{Cite web|last=Galvion|title=Danish Military Orders Additional Batlskin Cobra® Helmets From Revision Following Successful Use in Afghanistan|url=https://www.galvion.com/blogs/newsroom/danish-military-orders-additional-cobra-helmets-from-revision-following-successful-use-in-afghanistan|access-date=2023-04-24|website=Galvion|language=en}}</ref>, men var af ukendte årsager begrænset til udsendelser. Erstattet af M/20 men bruges stadig af [[Hjemmeværnet|hjemmeværnsenheder]] og nogle aktive enheder |- |{{Center|M/20 Ikke operationel<br/>(Galvion PDXT Basic)}} |[[Fil:Galvion_PDXT_Basic.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Træningshjelm | | Udleveret for værnepligtige Den ikke-operative hjelm beregnet til HBU-værnepligtige for at sikre, at de ikke kommer til skade <ref name="Galvion">{{Cite web|last=Galvion|title=Galvion signs major helmet contract with Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation (DALO)|url=https://www.galvion.com/blogs/newsroom/galvion-signs-major-helmet-contract-with-danish-ministry-of-defence-acquisition-and-logistics-organisation-dalo|access-date=2023-04-22|website=Galvion|language=en}}</ref> Uformelt omtalt som " ''Cykelhjelmen'' " på grund af manglende ballistisk beskyttelse |- |{{Center|M/20 Operationel<br/>(Galvion PDXT)}} |[[Fil:Dutch_Helmet.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Ballistisk hjelm | | Standard udleveret hjelm <ref name="Galvion" /> |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>(Revision Viper P2)}} |[[Fil:INTERNATIONAL_SNIPER_COMPETITION_Image_12_of_16.webp|frameless|152x152px]] |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udleveret til Finskytter og JTAC <ref>{{Cite web|title=Forsvaret - Revision Viper P2 "High Cut" hjelm. Ca. 630 stk. Udvalgte funktioner samt bestemte operative og arbejdsmiljørelaterede forhold gør det nødvendigt at anskaffe "high cut"-hjelme. Anvendelse af High Cut-hjelm er et aktivt fravalg af beskyttelse af dele af soldatens hoved, da en High Cut-hjelm dækker et mindre område end den nuværende Hjelm M/12 og M/96. Godkendelse af de enkelte funktioner er sket på chefniveauet ved hvert af de tre værn, og yderligere behov for High Cut-hjelm skal ligeledes godkendes. For Hærens vedkommende godkendes High Cut-hjelm alene for finskytter og observatører, morter-besætninger og skyts-besætninger. I Søværnet godkendes High Cut-hjelme til anvendelse for boarding-hold, og ved Flyvevåbnet er anvendelse godkendt ved Eskadrille 660 og ZULU Team/Air Tactical Wing. {{!}} Facebook|url=https://www.facebook.com/ForsvaretDanmark/photos/a.10153772787799807/10153772789824807/|access-date=2023-04-22|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> Bliver udfaset af Galvion Caiman efterhånden som de slides ned |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>(Galvion Batlskin Caiman)}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udleveret til Finskytter og JTAC efter Revision Military blev til Galvion <ref name="Galvion" /> |- |{{Center|Hjelm M/?<br/>([[Future Assault Shell Technology helmet|OPS-CORE FAST]])}} |[[Fil:Ops-Core_FAST_helmet.jpg|frameless|156x156px]] |{{USA}} | High-Cut Ballistisk hjelm | | High-Cut hjelm udstedt til [[Specialoperationskommandoen|SOKOM]] <ref>{{Cite web|date=2021-10-07|title=Night Hawk afsluttet|url=https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2021/night-hawk-2021-afsluttet/|website=Forsvaret|language=da}}</ref> |} === CBRN åndedrætsværn === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|CBRN Maske M/??<br/>([[S10 NBC Respirator]])}} |[[Fil:S10mask.png|151x151px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | CBRN-maske | Udfaset CBRN-maske Stadig i brug nogle steder for HBU og i [[hjemmeværnet]] |- |{{Center|CBRN-maske M/18<br/>([[General Service Respirator]])}} |[[Fil:General_Service_Respirator.jpg|225x225px]] |{{Flagikon|Storbritannien}} [[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | CBRN-maske | Standard udleveret CBRN-maske <ref name="CBRN Forsvar for enkeltmand"/> |} === Høreværn === {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Invisio X5<ref>{{Cite web|url=https://invisio.com/products/headsets/invisio-x5/|title=Bone conduction headset &#124; Tactical communications headset &#124; INVISIO X5|website=invisio.com}}</ref>}} |{{Center|{{efn|name="Picture missing"}}}} |{{USA}} | Aktivt "In-Ear Bone Conduction" headset | Købt oprindeligt i sort og senere i Tan <ref>{{Cite web|title=Danish Army {{!}} Tactical Radio and Hearing Protection Headset {{!}} INVISIO|url=https://invisio.com/who-we-serve/royal-danish-army/|access-date=2023-05-16|website=invisio.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|[[3M]] Comtac Peltor XPI}} |[[Fil:A_U.S._Special_Operations_Marine_provides_security_for_Afghan_National_Army_special_forces_soldiers_and_Afghan_Local_Police_members_building_a_checkpoint_in_Helmand_province,_Afghanistan,_April_3,_2013_130403-M-BO337-045.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Aktivt headset | Primært kun ankommet indtil videre til SOKOM og kamptrops enheder <ref>{{Kilde|titel=Crystal Arrow: Den sidste store øvelse i Letland|url=https://www.youtube.com/watch?v=JtVz-Cb98xs|besøgsdato=2023-05-16|sprog=en}}</ref> |} == Taktisk og kommunikationsudstyr == {| class="wikitable" |+ ! Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Noter |- |{{Center|Signalpistol M/59}} |[[Fil:Signalpistol,_Aalborg_Marinemuseum_ubt.jpeg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | Signalpistol | Uformelt omtalt som ''Sørøveren'', fordi den ligner en gammel flintlås Ved at blive udfaset |- |{{Center|Signal Pistol M/??}} | | Ukendt | Signalpistol | Erstatning for M/59 |- |{{Center|PRR M/07 "Bowman"<br/>([[Personal Role Radio]])}} |[[Fil:H4855_Personal_Role_Radio.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | [[UHF]] [[radio]] | Brugt af HBU men udfases langsomt af Sepura STP9000 Tetra |- |{{Center|[[Sepura]] STP9000 Tetra}} | |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] | [[VHF]] / [[UHF]] radio | Brugt af Garnisonsvagtenheder og HBU |- |{{Center|[[AN/PRC-152]]}} |[[Fil:AN_PRC-152.jpg|288x288px]] |{{USA}} | [[VHF]] / [[UHF]] [[radio]] | Standard VHF/UHF radio (Længere rækkevidde end SPR) |- |{{Center|RF-7800S SPR}} | |{{USA}} | [[UHF]] [[radio]] | Standard UHF radio |- |{{Center|RF-5800H}} |[[Fil:Harris_5800.jpg|150x150px]] |{{USA}} | [[Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)|HF]] [[radio]] | Standard HF-radio |- |{{Center|Nat-brille M/97<br/>([[AN/PVS-7]])}} |[[Fil:AN_PVS-7_Cyclops.JPG|150x150px]] |{{USA}} | Kikkert Night Vision-enhed | Anvendes af HBU |- |{{Center|Nat-brille M/03<br/>([[AN/PVS-14]])}} |[[Fil:Land_Warrior_PVS-14_Night_Vision_Device.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Monokulært nattesynsenhed | Oprindeligt købt hos ITT Industries i 03. Anvendes af HRU og HBU. |- |{{Center|Nat-brille M/18<br/>(Theon Argus FS)}} |[[Fil:THEON_Argus_FS_NVG.jpg|150x150px]] |{{Flag|Grækenland}} | Monokulært nattesynsenhed | Standard udleveret, erstatter M/03 |- |{{Center|Termisksigte M/09<br/>([[L3 Technologies|L3]] Insight MTM monocular)}} |[[Fil:L3_Insight_MTM.jpg|150x150px]] |{{USA}} | Håndholdt termisk sigte | Bruges til erkendelse af fjendens varmesignaturer |- |{{Center|Natobservationskikkert M/??<br/>([[Wild Heerbrugg]] Wild Heerbrugg BIG 3)}} | |{{Flag|Schweiz}} | Håndholdt observationskikkert | Bruges til observation under natkamp |- |{{Center|[[Safran Electronics & Defense]]<br/>JIM LR}} |[[Fil:Safran_JIM_LR.jpg|150x150px]] |{{Flag|France}} | [[Optoelektronik|Multifunktionel optronisk enhed]] | Bruges til afstandsmåling og erkendelse af fjendens varmesignaturer <ref>{{Cite web|title=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - MULTIFUNKTIONSKAMERA FÅR NYT LIV Multifunktionskameraerne kaldet JIM Long Range (LR) vil i den kommende tid gennemgå en softwareopdatering. Navnet Jim kommer fra det franske ”Jumelles Infrarouge Multifonction”, som direkte oversat betyder Binokular Infrarød Multifunktion, og danner den mundrette forkortelse JIM. Opdateringen vil forbedre kvalitetsopfattelsen af JIM LR på otte væsentlige punkter, som vil styrke udstyret markant samt give det en levetidsforlængelse. Softwaren vil blive udviklet, så Forsvarets Hovedværkested i Brødeskov i løbet af vinteren 2018-19 vil kunne tilføje de nye funktioner til JIM LR. Udstyret skal afleveres i den periode, hvor det opdateres. Opdateringsperioden koordineres via Hærstaben. Det forventes, at de opdaterede JIM senest vil kunne tages i brug i foråret 2019, hvor der skal planlægges en efteruddannelse på den opdaterede version. {{!}} Facebook|url=https://www.facebook.com/FMI/photos/a.1829122113976508/2119588941596489/|access-date=2023-05-19|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> |- |{{Center|LAM M/19<br/>(Vectronix Terrapin X)}} | |{{Flag|France}} | Laser afstandsmåler | For Finskyttehold <ref>{{Cite web|title=NY HÅNDHOLDT LASERAFSTANDSMÅLER på vej til Forsvaret|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FFMI%2Fposts%2F2388089754746405%2F|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Spotting Scope M/20<br/>(Hensoldt Spotter 60)}} | |{{Flag|Germany}} | Spotter Scope | For Finskyttehold <ref>{{Cite web|title=NYE SPOTTING SCOPES TIL FINSKYTTERNE|url=https://www.facebook.com/login/?next=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FFMI%2Fposts%2Fpfbid0DyPk5gVBPLUUSDk9rRnupk1k6vUnrbQP3KdVB2idVPzczXgmCkzzVQhu33HsXhfZl|access-date=2023-05-19|website=Facebook|language=en}}</ref> |- |{{Center|Systematic A/S<br/>[[Battlefield management system#Denmark|SitaWare]]}} | |{{Flag|Denmark}} | Kampstyringssystem | Stor skala C4ISR-system <ref>{{Cite web|last=Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse|date=21. februar 2023|title=Ny 20-årig rammeaftale med Systematic om operative it-systemer til hele forsvaret|url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/ny-20-arig-rammeaftale-med-systematic-om-operative-it-systemer-til-hele-forsvaret/}}</ref> |} == Køretøjer == === Panser === {| class="wikitable" !Name !Image !Origin !Type !Quantity !Notes |- |{{Center|[[Krauss-Maffei Wegmann|KMW]]/[[Rheinmetall]]<br/>[[Leopard 2A7#Leopard 2A7+|Leopard 2A7DK]]}} |[[Fil:Leopard_2_A7.JPG|150x150px]] |{{DEU}} |[[Kampvogn]] |44 |Væbnet med: * Rh-120 L/55 120mm ** APFSDS [[Wolfram|Tungsten]] ** [[Kardæsk (våben)|Canister]] ** HEAT * [[MG3]] tårngevær * Røg |- |{{Center|[[BAE Systems AB]]<br/>[[Combat Vehicle 90#Export versions|CV9035DK]]}} |[[Fil:Combined_Resolve_III_141106-A-SG416-002.jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]]{{SWE}} |[[Infanterikampkøretøj]] |44 |Panserinfanteri transport Væbnet med: * Bushmaster III 35mm ** APDS [[Wolfram|Tungsten]]<ref name="Weaponsystems.net">{{Cite web|title=CV 9035|url=https://weaponsystems.net/system/85-CV+9035|access-date=2023-05-18|website=Weaponsystems.net|language=en}}</ref> ** ABM-KETF<ref name="Weaponsystems.net" /> ** HEI<ref name="Weaponsystems.net" /> * [[MG3]] tårngevær * Røg Får en opdatering og våben opgradering i 2024-2026<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/><ref>{{Kilde nyheder|url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-05-04-forsvaret-har-ventet-i-aarevis-nu-kan-vigtigt-koeretoej-optimeres|title=Forsvaret har ventet i årevis – nu kan vigtigt køretøj optimeres|last=Abildgaard|first=Amalie|date=2023-05-04|work=[[TV2 News]]|pages=1|language=da|trans-title=The armed forces have been waiting for years - now an important vehicle can be optimised}}</ref> |- |{{Center|[[Mowag|MOWAG]]<br/>[[Mowag Piranha|Piranha III]]}} |[[Fil:Media_&_Visitors_Day,_Chinchilla,_NATO_Trident_Juncture_15_(22783927831).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Pansret mandskabsvogn|Panseret Mandskabsvogn]] |95 |3 IIIH (19 doneret til Moldova) 92 IIIC Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Piranha V]]}} |[[Fil:Mowag_Piranha_V_Danish.jpg|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Pansret mandskabsvogn|Pansret Mandskabsvogn]] |360 |Flere varianter: * Mekaniseret infanteri køretøj * CIS køretøj * Kommando køretøj * Ingeniør transport * [[Pansret mandskabsvogn|Mekaniker transport]] * [[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] * Morterbære Planlagt: * Luftværn<ref name="nyheder.tv2.dk-2022">{{Cite web|date=2022-11-29|title=Milliardindkøb til forsvaret kritiseres – kan ikke beskytte danske soldater i kamp - TV 2|url=https://nyheder.tv2.dk/2022-11-29-milliardindkoeb-til-forsvaret-kritiseres-kan-ikke-beskytte-danske-soldater-i-kamp|access-date=2023-05-14|website=nyheder.tv2.dk|language=da-DK}}</ref> Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS efter type * [[Browning M2|M2 Browning]] tårn efter type Planlagt væbning: * Oerlikon KCE 30&nbsp;mm<ref name="nyheder.tv2.dk-2022" /> ** AHEAD |- |{{Center|[[Mowag|MOWAG]]<br/>[[Mowag Duro|DURO III]]}} | |{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |[[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] |29 |[[Ambulance|Pansret Sanitetsvogn]] |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Mowag Eagle#Eagle IV|Eagle IV]]}} |[[Fil:MOWAG_Eagle_Danish.JPG|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |Pansret patruljekøretøj |<br /><br /> 85 |Brugt til: * Patrulje * Støtte * [[Rekognoscering]] * Utility Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS |- |{{Center|[[General Dynamics|GDELS-Mowag]]<br/>[[Mowag Eagle#Eagle V|Eagle V]]}} |[[Fil:Mowag_Eagle_V_FLW.jpg|150x150px]] |{{USA}}<br /><br />{{Flagikon|Switzerland}} [[Schweiz]] |Pansret patruljekøretøj |93 |Brugt til: * Patrulje * [[Elektronisk krigsførelse]] * Støtte, logistik * [[Rekognoscering]] * Utility Planlagt: * Panserraket jæger Væbnet med: * [[Browning M2|M2 Browning]] STAVS Planlagt væbning: * SPIKE LR2 ATGM |- |{{Center|Supacat<br/>HMT 400}} |[[Fil:Withdrawall_(8753639083).jpg|150x150px]] |{{Flagikon|Storbritannien}}[[Storbritannien|Det Forenede Kongerige]] |[[Panservogn]] |15 |Brugt af [[Jægerkorpset]] |- |{{Center|[[M113#M113 G4 DK|M113 G4 DK]]}} | |{{USA}} |[[Pansret mandskabsvogn|Pansret Mandskabsvogn]] |8 |Brændbil (Skydebaner) Sne rydning |} === Artilleri === {| class="wikitable" !Navn ! Billede ! Oprindelse ! Type ! Kaliber ! Antal ! Noter |- |{{Center|[[Soltam Systems]]<br/>[[Cardom|Cardom 10]]}} |[[Fil:120 mm Cardom 10 recoil mortar system fired from Piranha V.webm|frameless|156x156px]] |{{Flag|Israel}} | [[Mortér|Morter]] / Morterlbærer | 120&nbsp;mm | 15+6 | Monteret på Piranha V. <ref name="New">{{Cite web|last=Værnsfælles Forsvarskommando|author-link=Defence Command (Denmark)|title=New Equipment For the Army|url=http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/NytmaterieltilHaeren.aspx|website=forsvaret.dk/|publisher=Danish Defence|access-date=14. marts 2017|language=da|date=14. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170315085536/http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/NytmaterieltilHaeren.aspx#|archive-date=2017-03-15|url-status=live}}</ref> |- |{{Center|[[Elbit Systems]]<br/>[[ATMOS 2000]]}} |[[Fil:2022-03-23_PA_ATMOS_001.jpg|150x150px]] |{{Flag|Israel}} | [[Haubits|Selvkørende haubits]] | 155 mm | 19 | Forventes at blive leveret i 2024 som erstatning for Caesar, lastbilen er endnu ikke besluttet |- |{{Center|[[Elbit Systems]]<br/>[[Lynx (multiple rocket launcher)|PULS]]}} |[[Fil:רקטת_כידון_קסום.jpg|150x150px]] |{{Flag|Israel}} | [[Raketkaster]] | 122&nbsp;mm 160&nbsp;mm | 8 | Moderniseret Lynx MLRS udviklet i 2018 efter Elbit opkøbte af [[Israel Military Industries|IMI]] . <ref>{{Cite web|last=admin|date=2020-01-17|title=Elbit Systems PULS (Precise & Universal Launching System)|url=https://militaryleak.com/2020/01/17/elbit-systems-puls-precise-universal-launching-system/|access-date=2023-02-02|website=MilitaryLeak|language=en-US}}</ref> Forventes at blive leveret i 2023, lad er endnu ikke besluttet |- ! colspan="7" | Aldrig kommet i tjeneste |-| {{Nej|[[Nexter Systems]]<br/>[[CAESAR self-propelled howitzer#CAESAR 8x8|Caesar 8x8]]}} | {{Nej|[[Fil:Artillerisystemet Caesar 8X8 155 mm Haubits ved Danish Air Show.jpg|150px]]}}| {{Nej|{{flag|France}}}}| {{Nej|[[Self-propelled howitzer]]}}| {{Nej|[[155 mm]]}}| {{Nej|19}}| {{Nej|On the 19th of January 2023, it was announced all 19 will be donated to Ukraine.<ref>{{Cite web |last=Af /ritzau |date=2023-01-19 |title=Danmark sender længe ventet våbensystem til Ukraine |url=https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danmark-sender-laenge-ventet-vaabensystem-til-ukraine/9596797 |access-date=2023-01-19 |website=ekstrabladet.dk |language=da}}</ref> Replacement found as of January 26, 2023<ref name="Se video af nyt ildstøttesystem til Forsvaret-2023">{{Cite web |date=2023-02-02 |title=Se video af nyt ildstøttesystem til Forsvaret |url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/se-video-af-nyt-ildstoettesystem-til-forsvaret/}}</ref>}} |} {| class="wikitable" |+ !Name !Image !Origin !Type !Caliber !Quantity !Notes |- |{{Center|[[Rheinmetall]]<br/>[[Skyranger 30|Oerlikon Skyranger 30]]}} |[[Fil:Boxer Skyranger 30 ILA-2022.jpg|150px]] |{{Flag|Tyskland}} |Luftværn |[[30 mm caliber|30mm]] |Unknown |Valgt i 2023. Leverings dag og missil type er stadig ukendt<ref>{{Cite web |last=Hæren |date=2023-05-16 |title=Forsvaret har valgt maskinkanon til Hærens nye luftværn |url=https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/forsvaret-har-valgt-maskinkanon-til-harens-nye-luftvarn/ |access-date=20. maj 2023 |archive-date=20. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230520180715/https://www.fmi.dk/da/nyheder/2023/forsvaret-har-valgt-maskinkanon-til-harens-nye-luftvarn/ |url-status=dead }}</ref> Monteres på Piranha V undervogn |} === Ingeniør og logistik === {| class="wikitable" ! Name ! Image ! Origin ! Type ! Quantity ! Notes |- | {{Center|[[Leopard 1#Modified and derivative vehicles|Wisent 1]]}} | [[Fil:Wisent 1.JPG|150px]] | {{FRG}} | Panserbjergningvogn | 10 | |- |{{Center|PNBJVG<br/>Panserbjergningvogn}} | | |Panserbjergningvogn |10+1 planned |Planlagt for 2025<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/> |- | {{Center|PNMIRK<br/>Pansret minerydningskøretøj}} | [[Fil:PNMIRK.JPG|150px]] | {{GER}} | Pansret minerydningskøretøj | 4 (3) | Baseret på Wisent 1<ref name="krigeren.dk">{{cite web|title=Nye muligheder i kampen mod miner og IED|date=12. januar 2010|url=http://krigeren.dk/nye-muligheder-i-kampen-mod-miner-og-ied/|language=da|access-date=2015-10-01|archive-url=https://web.archive.org/web/20151002201302/http://krigeren.dk/nye-muligheder-i-kampen-mod-miner-og-ied/#|archive-date=2015-10-02|url-status=live}}</ref> |- | {{Center|PNIGK<br/>Pansret Ingeniørkøretøj}} | | {{GER}} | Pansret Ingeniørkøretøj | 2 (3) | Baseret på Wisent 1<ref name="krigeren.dk"/> |- |{{Center|PNMIRK/PNINK<br/>Pansret minerydningskøretøj/Pansret Ingeniørkøretøj<br/>(Armored MCV and Engineer vehicle based on LEO&nbsp;2)}} | | |Pansret minerydningskøretøj og Pansret Ingeniørkøretøj |6 Planlagt |Planlagt for 2025<ref name="Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse-2023"/> |- | {{Center|Pansret Broslægningsvogn [[Leopard 1#Modified and derivative vehicles|Biber]]}} | [[Fil:Jydske Dragonregiment (8108841270).jpg|150px]] | {{FRG}} | Pansret Broslægningsvogn | 10 | |- | {{Center|Pansret Broslagningsvogn [[Leopard 2#Engineering and driver training tanks|Leguan]]}} | [[Fil:Rollout_Leopard_2_Leguaan_DMO-5.jpg|150px]] | {{GER}} | Pansret Broslægningsvogn | 6+1 | Six machines to be received between 2023 and 2025.<ref>{{cite web |title=Nye panserbrovogne til Forsvaret |url=http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/nye-panserbrovogne-til-forsvaret.aspx |website=fmi.dk |date=21. januar 2020 }}{{Dødt link|date=oktober 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> |- |{{Center|[[MAN SE|MAN]]<br/>HX77}} |[[Fil:HX77 (8x8) with RMMV MAC protected cabin.JPG|150px]] |{{AUT}} /<br />{{GER}} |Logistikkøretøj |215 | |- |{{Center|[[MAN SE|MAN]]<br/>SX45}} |[[Fil:45M 28 Camo.jpg|150px]] |{{AUT}} /<br />{{GER}} |Logistikkøretøj |47 |18 used as recovery vehicle |- |{{Center|[[Scania AB|Scania]]}} |[[Fil:2019 Luxembourg National Day vehicles (109).jpg|150px]] |{{SWE}} |Logistikkøretøj |~950 |Scania R450 4x2NA, 6x4NA and R650 8x4/4<br />Used in different roles: * Recovery vehicle * Heavy Transport truck * Support vehicle Both road and terrain variants.<br />Armoured and unarmoured. |- | {{Center|[[Hydrema]]<br/>[[Mine flail|MCV 910]]}} | [[Fil:Hydrema mine cleaning vehicle.jpg|150px]] | {{flagicon|Denmark}} [[Danmark]] | Minerydningskøretøj | 16 | |- | {{Center|[[JCB (company)|JCB]]<br/>[[JCB HMEE|HMEE]]}} | [[Fil:20110613 WN S1015650 0003.jpg - Flickr - NZ Defence Force.jpg|150px]] | {{flagicon|USA}} [[United States|USA]] | Pansret traktor | 6 |} == Flyvere == '''Helikoptere''' Alle hærens helikoptere er rykket til Helicopter Wing Karup under Flyvevåbnet. === Droner === {| class="wikitable" ! style="text-align: center;" |Name ! style="text-align: center;" |Image ! style="text-align: center;" |Origin ! style="text-align: center;" |Type ! style="text-align: center;" |Quantity |- | {{Center|[[AeroVironment]]<br/>[[RQ-20 Puma]]}} | [[Fil:U_S_Marine_Corps_RQ-20_Puma_4-M-DE476-005_JPEG.jpg|150px]] | {{flagicon|USA}} [[United States|USA]] | Drone | Brugt ''Efterretningsregimentets'' UAS enheder |- |{{Center|[[Teledyne FLIR|FLIR Unmanned Aerial Systems AS]]<br/>[[Black Hornet Nano|Black Hornet PRS]]}} |[[Fil:Black Hornet Nano Helicopter UAV.jpg|150px]] |{{flagicon|Norge}} [[Norge]] |Drone |Ukendt Forsvaret har kun indrømmet købet men ikke mænde eller brug<ref name="hkkf.dk">{{Cite web |title=Black Hornet PRS kan redde liv på missioner |url=https://www.hkkf.dk/nyheder/2022/december/black-hornet-prs-kan-redde-liv-paa-missioner/ |access-date=2023-03-26 |website=www.hkkf.dk}}</ref> |} == Andre Køretøjer == {| class="wikitable" |+ !Name !Image !Origin !Type !Notes |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes Geländewagen|Geländewagen]]}} |[[Fil:Mercedes-Benz Geländewagen Norwegian military fq.jpg|frameless|165x165px]] |{{GER}} |Mobility vehicle |Flere modeler:<ref name=":1">{{Cite web |title=Index - Danish Army Vehicles Homepage |url=https://www.armyvehicles.dk/daarmyveh.htm |access-date=2023-05-20 |website=www.armyvehicles.dk}}</ref> * Mercedes G270CDI/28<ref name=":2">{{Cite web |title=Mercedes Benz family - Danish Army Vehicles Homepage |url=https://www.armyvehicles.dk/mercedesfamily.htm |access-date=2023-05-20 |website=www.armyvehicles.dk}}</ref> * Mercedes G280CDI/28 <ref name=":2" /> * Mercedes 290GD<ref name=":2" /> * Mercedes 300GE/28 (EOD)<ref name=":2" /> Phased out from operational use by the Eagle family but still around as utility at bases |- |{{Center|[[Volkswagen]]<br/>T5}} |[[Fil:Volkswagen T5 Transporter.jpg|frameless|161x161px]] |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport Being phased out by Mercedes 113 "Vito" |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes-Benz Vito|Vito 113 Tourer]]}} |[[Fil:2012 Mercedes Vito 113 CDi.jpg|frameless|162x162px]] |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport<ref name=":2" /> |- |{{Center|[[Mercedes]]<br/>[[Mercedes-Benz Vito#Third generation (W447; 2014)|Vito W447 Tourer]]}} | |{{GER}} |Minibus |Genneral not-tactical transport |- |Mercedes 210 "Sprinter" |[[Fil:Mercedes-Benz Sprinter 211 CDI.jpg|frameless|158x158px]] |{{GER}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Mercedes 212 "Sprinter" | |{{GER}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Nissan Navara |[[Fil:Royal Thai Army, Nissan Navara utility vehicle..jpg|frameless|164x164px]] |{{Flag|Japan}} |Light utility vehicle |<ref name=":1" /> |- |Peugeot 308 |[[Fil:2021 - Peugeot 308 III (C) SW - 06.jpg|frameless|157x157px]] |{{Flag|France}} |Service car for officers |<ref name=":1" /> |- |MAN [[Rheinmetall MAN Military Vehicles (RMMV) HX range of tactical trucks|HX 77]] | |{{AUT}} / {{GER}} |Armoured logistic vehicle |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN [[MAN SX|SX]] 45 | |{{AUT}} / {{GER}} |Armoured logistic vehicle |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 13.192 | |{{AUT}} / {{GER}} |Medium utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 18.225 | |{{AUT}} / {{GER}} |Medium utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 27.314 | |{{AUT}} / {{GER}} |Heavy utility truck |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 26.372 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Tank truck]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 25.322 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Container]] carrier |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 27.314 | |{{AUT}} / {{GER}} |Mobile communication center |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 40.400 | |{{AUT}} / {{GER}} |Prime MBT mover |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 35.460 | |{{AUT}} / {{GER}} |[[Heavy equipment transporter]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.372 | |{{AUT}} / {{GER}} |Heavy wrecker |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.480 | |{{AUT}} / {{GER}} | * Recovery vehicle * [[Heavy equipment transporter]] |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |MAN 41.480 | |{{AUT}} / {{GER}} |(TGA) |MAN chassis<ref name=":1" /> The [[MAN SE|MAN]] trucks are being replaced by [[Scania AB]] trucks.<ref name="New" /> |- |SCANIA G450 B8x8 HZ | |{{SWE}} | |Part of the replacement of the MAN family of vehicles |} === Motorcykler === {| class="wikitable" |+ !Navn !Billede !Oprindelse !Type !Noter |- |[[BMW F series single-cylinder|BMW F650GS]] | |{{GER}} |Motorcycles |BMW family is being sold wether or not sale is complete is unknown<ref name=":3">{{cite web |last1=Nørby |first1=Ulla |date=2005-09-29 |title=Forsvaret sælger BMW-motorcykler |url=http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3811075/Forsvaret+s%C3%A6lger+BMW-motorcykler/ |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20151007132754/http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3811075/Forsvaret%2Bs%C3%A6lger%2BBMW-motorcykler/ |archive-date=2015-10-07 |publisher=Jyllands Posten |language=da}}</ref> |- |[[BMW R850RT]] | |{{GER}} |Motorcycles |BMW family is being sold wether or not sale is complete is unknown<ref name=":3" /> |- |[[Kawasaki KLR650]] | |{{JPN}} / {{THA}} |Motorcycles |<ref name=":1" /> |- |[[KTM 450 EXC]] |[[Fil:Wüstenfahrt.jpg|frameless]] |{{GER}} |Dirt bike |Used by [[SOKOM]]<ref>{{Cite web |title=Jægerkorpset ... |url=https://www.instagram.com/p/B_6wVG6A_W2/?ref=Stryker&img_index=1 |access-date=2025-02-04 |website=www.instagram.com}}</ref> |} == Se også == * [[Liste over Danmarks hærs udstyr under anden verdenskrig]] == Referencer == {{reflist|30em}} {{notelist |refs= {{efn|name="Picture missing"|Picture missing due to lack of copyright free picture of item.}}<!--if you have one you are welcome to add it.--> }} [[Kategori:Militært udstyr fra Danmark]] [[Kategori:Hæren]] t1ku298ulob75mobrw6s9hewi65xgdx 0 1125469 12274394 12082198 2026-05-07T15:43:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274394 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|landkort=Tjekkiet|navn=Kopřivnice|billede=|coordinates={{coord|49|35|58|N|18|8|41|E|display=inline,title}}|website={{URL|https://www.koprivnice.cz/}}}} '''Kopřivnice''' (tjekkisk udtale: [ˈkopr̝̊ɪvɲɪtsɛ] ; {{Lang-de|Nesselsdorf}}) er en by i distriktet [[Nový Jičín (distrikt)|Nový Jičín]] i [[Regioner i Tjekkiet|regionen]] [[Mähren-Schlesien]] i [[Tjekkiet]] med omkring 22.000 indbyggere. Det er en industriby, der især er kendt for køretøjsproducenten [[Tatra Trucks|Tatra]]. == Inddeling == Landsbyerne Lubina, Mniší og Vlčovice er administrative dele af Kopřivnice. == Etymologi == Både de tjekkiske og tyske navne på byen er afledt af "[[nælde]]" (''kopřiva'' på tjekkisk, ''Nessel'' på tysk). Navnet henviser til den sandsynlige grundlægger af Šostýn Slot (tysk: ''Schauenstein''), biskop [[Bruno von Schauenburg]], som havde en brændenælde i sit våbenskjold.<ref>{{Cite web|title=Město Kopřivnice užívá svůj erb již čtyřicet let|url=https://www.koprivnice.cz/mesto-koprivnice-uziva-svuj-erb-jiz-ctyricet-let/d-48049|publisher=Město Kopřivnice|language=cs|access-date=21. maj 2023|archive-date=21. maj 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230521045625/https://www.koprivnice.cz/mesto-koprivnice-uziva-svuj-erb-jiz-ctyricet-let/d-48049|url-status=dead}}</ref> == Geografi == Kopřivnice ligger omkring 9 km øst for [[Nový Jičín]] og 23 km syd for [[Ostrava]]. Det højeste punkt er bakken Pískovna som er 584 m over havets overflade. Byen ligger ved Kopřivnička-bækken, en biflod til Lubina-floden, som løber gennem den nordlige og østlige del af territoriet. Větřkovice Reservoir ligger i området. Det blev færdiggjort i 1976 og tjener som vandforsyning til Tatra Trucks-virksomheden og industriområdet, som et rekreativt område og til fiskeopdræt.<ref>{{Cite web|title=Kopřivnickou nádrž Větřkovice chce upravit společnost Tatra Trucks|url=https://ostrava.rozhlas.cz/koprivnickou-nadrz-vetrkovice-chce-upravit-spolecnost-tatra-trucks-6968023|publisher=[[Czech Radio]]|language=cs|date=30. januar 2016|access-date=4. februar 2022}}</ref> == Historie == Šoštýn Slot blev grundlagt omkring 1280-1290 men blev først dokumenteret i 1347. Bebyggelsen blev sandsynligvis etableret kort efter slottet. Den første skriftlige omtale af Kopřivnice er fra 1437, hvor slottet og dets omgivelser blev købt af kejser [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] og lagt til [[Hukvaldy]]-godset. I 1465 var godset ejet af kong [[George af Poděbrady]], som et år senere solgte det til Olomouc biskop Tas af Boskovice. Kopřivnice blev derefter en ejendom under Olomouc bisperådet.<ref name="history">{{Cite web|title=Z historie|url=https://www.koprivnice.cz/z%2Dhistorie/d-7050/p1=4566|publisher=Město Kopřivnice|language=cs|access-date=21. maj 2023|archive-date=21. maj 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230521045624/https://www.koprivnice.cz/z-historie/d-7050/p1=4566|url-status=dead}}</ref> I århundreder forblev Kopřivnice kun en landsby, der ikke undslap troppernes invasioner under [[Trediveårskrigen]], naturkatastrofer, afgrødesvigt eller epidemier. Et vendepunkt i Kopřivnices historie var etableringen af en fajancefabrik i 1812. Fabrikken opnåede berømmelse i hele [[Østrig-Ungarn]] med sine produkter og eksisterede indtil 1962. Industrialiseringens vigtigste drivkraft var [[Ignaz Schustala]]s vognfabrik. I begyndelsen af det 20. århundrede beskæftigede fabrikken 5.000 arbejdere, hvilket fordrede opførelsen af yderligere beboelseshuse. Takket være den samlede vækst blev Kopřivnice forfremmet til en [[købstad]] i 1910.<ref name="history"/> Under [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] blev Kopřivnice annekteret af [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]]. I 1945 blev den tyske befolkning [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig#Tjekkoslovakiet|fordrevet]] i henhold til [[Beneš-dekreterne]]. I 1948 blev Kopřivnice en by.<ref name="history"/> I 1950 fusionerede kommunerne Drnholec nad Lubinou og Větřkovice og dannede Lubina kommune. I 1979 blev Lubina sluttet til Kopřivnice, Mniší og Vlčovice blev tilsluttet i 1980. [[Závišice]] var en del af Kopřivnice fra 1976 til 1990. I 1990 blev det en selvstændig kommune.<ref>{{Cite web|title=Historický lexikon obcí České republiky 1869–2011|url=https://www.czso.cz/documents/10180/20537734/13008415abc.pdf/f10f868d-ba44-4595-90af-e68862927794?version=1.1|publisher=Czech Statistical Office|pages=305, 342, 627, 661|language=cs|date=21. december 2015|access-date= 2. juli 2023|archive-date=30. april 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180430095142/https://www.czso.cz/documents/10180/20537734/13008415abc.pdf/f10f868d-ba44-4595-90af-e68862927794?version=1.1|url-status=dead}}</ref> == Økonomi == [[Fil:Technical_museum_in_Koprivnice.JPG|thumb| Tatra tekniske museum]] Kopřivnice er kendt for bil- og transportindustrien, repræsenteret af virksomheden [[Tatra Trucks|Tatra]]. Virksomheden er en af de ældste producenter af køretøjer med en kontinuerlig historie i verden. I 1850 begyndte Ignaz Schustala at lave [[Hestevogn|vogne]], senere kom produktionen af jernbanevogne til. Den første personbil <nowiki><i>Präsident</i></nowiki> blev fremstillet i 1897, den første lastbil i 1898. Efter [[2. verdenskrig]] blev lastbiler grundpillen i produktionen.<ref name="tatra">{{Cite web|title=Kopřivnická TATRA TRUCKS si připomíná 170 let své existence|url=https://www.tatra.cz/o-spolecnosti/tisk-a-media/tiskove-zpravy/koprivnicka-tatra-trucks-si-pripomina-170-let-sve-existence/|publisher=TATRA TRUCKS a.s.|language=cs|date=15. juni 2020|access-date=4. februar 2022}}{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Efter omstrukturering i 2013 skiftede virksomheden navn til ''Tatra Trucks'' . Fra 2020 beskæftiger Tatra Truck mere end 1.000 mennesker. ''Tatra Metalurgie'', et datterselskab med fokus på støberi og metalarbejde, beskæftiger omkring 600 medarbejdere.<ref name="tatra"/> Der er også en stor industrizone med flere store virksomheder, hovedsageligt fokuseret på produktion af bilkomponenter. Den største arbejdsgiver af dem er [[Brose Fahrzeugteile|Brose CZ]] .<ref>{{Cite web|title=Průmyslový park Kopřivnice|url=http://www.koprivnice.cz/index.php?id=prumyslovy-park-koprivnice|publisher=Město Kopřivnice|language=cs|access-date=4. februar 2022|archive-date= 4. februar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220204142223/http://www.koprivnice.cz/index.php?id=prumyslovy-park-koprivnice|url-status=dead}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} * {{Official website|https://www.koprivnice.cz/}} * [https://www.lasska-brana.cz/ Regional tourist information portal] {{Autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Koprivnice}} [[Kategori:Byer i Tjekkiet]] [[Kategori:Byer i Mæhren-Schlesien]] 8r4gxl40x2xlgp39zjtrvyyfuxyokq3 0 1130921 12274625 11560547 2026-05-08T02:47:32Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274625 wikitext text/x-wiki {{taksoboks | navn = Kulmule | farve = pink | status = LC | statussystem = IUCN2.3 | status_ref = <ref>{{Kilde | url=https://www.iucnredlist.org/species/198562/84946555 | titel=Merluccius merluccius | dato=2015 | værk=[[IUCN's rødliste]]}}</ref> | status2 = LC | statussystem2 = DKRL | status2_ref = <ref name=bios>{{Kilde | url=https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art?artid=21774 | titel=Kulmule | værk=[[Den danske Rødliste]] | dato=2018 | udgiver=[[AU Ecoscience]], [[Aarhus Universitet]]}}</ref> | billede = FMIB 46235 Hake.jpeg | billedbredde = 300px | billedtekst = | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata ([[Rygstrengsdyr]]) | underrække = Vertebrata ([[Hvirveldyr]]) | klasse = Teleostei ([[Egentlige benfisk]]) | orden = Gadiformes ([[Torskeordenen]]) | familie = Merlucciidae ([[Kulmulefamilien]]) | slægt = [[Merluccius]] | art = M. merluccius | binomialnavn = Merluccius merluccius | binomial_autoritet = [[Linnaeus]], 1758 | udbredelseskort = Merluccius merluccius mapa.svg | udbredelseskort_bredde = 250px | udbredelseskort_tekst = Udbredelse af kulmulen }} '''Kulmule''' (''Merluccius merluccius'') er en bundlevende [[torskefisk]] i [[kulmulefamilien]].<ref>{{Kilde | url=https://arter.dk/taxa/taxon/details/fe5cddf8-f785-ea11-aa77-501ac539d1ea | titel=Kulmule - Merluccius merluccius | website=arter.dk | hentet=22. september 2023}}</ref> Nogle beskrivelser regner den i stedet til [[torskefamilien]].<ref>[https://www.msc.org/dk/hvad-kan-du-g%C3%B8re/spisefisk/kulmule "Kulmule", msc.org]</ref> Kulmulen bliver normalt ca. 80 cm lang og 3 kg, men kan blive op til 140 cm og 18 kg. Den lever på dybder over 1.000 meter Den er grå, gråblå eller gråsort i farven på ryggen, mens sidene og bugen er sølvgrå. Fisken har en næsten lige, lys sidelinje. Kulmulen er en rovfisk, der bl.a. lever af [[sild]]. Den har sine levester i det østlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]] og i [[Nordsøen]] og ind i [[Middelhavet]].<ref>[https://fishbase.mnhn.fr/summary/Merluccius-merluccius.html Kulmule på fishbase.mhhn.fr]{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Det er en vigtig konsumfisk, og fiskes intensivt af europæiske fiskere. == Referencer == {{reflist}} {{biologistub}} [[Kategori:Torskefamilien]] [[Kategori:Torskefisk]] f6kolltagb00yw74zvj5uvrpv54nq2x 0 1133693 12274569 11963488 2026-05-07T21:08:52Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274569 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner |wikidata=alle |ingen_wikidata= | mor = Sigrid Ebba Jørgensen<ref name="voigtfineart">[https://voigtfineart.dk/galleri/kampmann-jack Jack Kampmann på voigtfineart.dk]</ref> | far = Henrik Willemoës Kampmann<ref name="geni">[https://www.geni.com/people/Ebbe-Willemoës-Jack-Kampmann/6000000011479288574 Jack Kampmann på geni.com]</ref> |ægtefælle=Johanne Olsen (g. 1948) |påvirket af= [[Paul Cézanne|Cézanne]]<ref name="gravsteddk"/> |uddannelsessted = [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiet]] | uddannelse = | elev af = [[Sigurd Wandel]]<ref name="gravsteddk"/> }} '''Ebbe Willemoës 'Jack' Kampmann''' (født 19. november 1914 i London,<ref name="aej">{{Cite web |url=https://www.allan-emanuel-jensen.com/5/15176.html |title=Jack Kampmann, på allan-emanuel-jensen.com |access-date= 7. november 2023 |archive-date= 7. november 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231107181922/http://www.allan-emanuel-jensen.com/5/15176.html |url-status=dead }}</ref> død 9. december 1989)<ref name="gravsteddk">[https://www.gravsted.dk/person.php?navn=jackkampmann Jack Kampmann, på gravsted.dk]</ref> var en dansk maler, som især er kendt for sine færøske motiver i forenklet, [[Kubisme|kubistisk]] udtryk, og som dannede skole hos yngre kolleger, fx [[Ingálvur av Reyni]]. Han var fra 1947 tilknyttet [[Kunstnersammenslutningen Kammeraterne|Kammeraterne]]. == Liv og virke == Kampmann voksede op i USA, men vendte tilbage til Danmark, hvor han efter en uddannelse som malersvend kom på Kunstakademiet, i årene 1933-34 under [[Sigurd Wandel]]. Efter studierejser til Paris 1938-39 og England 1939 meldte Kampmann sig ved udbruddet af [[2. verdenskrig]] som frivillig til den engelske hær, og han kom 1941 til [[Færøerne]] som efterretningsagent.<ref>{{Cite web |url=https://www.scribd.com/document/117873996/The-Most-Secret-List-of-Soe-Agents-K |title=The Most Secret List of Soe Agents: K {{!}} PDF {{!}} Military Sociology {{!}} Social Conflict<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 7. november 2023 |archive-date= 7. november 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231107181924/https://www.scribd.com/document/117873996/The-Most-Secret-List-of-Soe-Agents-K |url-status=dead }}</ref> Her giftede han sig med Johanne Olsen og boede på Færøerne til 1964.<ref name="gravsteddk"/> Kunstnerisk inspireredes han af de færøske landskaber og bygder,<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Jack_Kampmann/ Jack Kampmann, artikel af Inge Mørch Jensen i Den Store Danske, hentet 6. november 2023]</ref> som han malede i enkle, faste former i stil med Cézanne.<ref name="gravsteddk"/> Karakteristisk for hans billeder var klare omrids, med skiftevis dæmpede og kraftige nuancer, træk som også prægede hans portrætter. Han arbejdede også med træsnit, litografier og raderinger.<ref name="aej"/> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{malerstub}} {{FD|1914|1989|Kampmann, Jack}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Malere fra Danmark]] m78fmc6xve6gpaaly82dwgtzh1k680m 0 1135906 12274485 11631124 2026-05-07T18:24:53Z ~2026-27718-74 568098 12274485 wikitext text/x-wiki {{Eftersyn|dato=december 2023}} '''Robotteknologi''', også kaldet '''robotik''', er et [[Tværfaglighed|tværfagligt]] område, der involverer udvikling, konstruktion, drift og brug af [[Robot|robotter]].<ref>{{Cite web|last=|first=|date=|title=German National Library|url=https://portal.dnb.de/opac.htm?method=simpleSearch&cqlMode=true&query=nid%3D4261462-4|access-date=|website=International classification system of the German National Library (GND)|archive-date=2020-08-19|archive-url=https://web.archive.org/web/20200819180203/https://portal.dnb.de/opac.htm?method=simpleSearch&cqlMode=true&query=nid=4261462-4|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde|url=https://www.britannica.com/technology/robotics|titel=Robotics {{!}} Definition, Applications, & Facts {{!}} Britannica|besøgsdato=12. december 2023|værk=britannica.com}}</ref>.<ref>{{Kilde|url=https://omdayal.com/blog/robotics-in-mechanical-engineering/|titel=Robotics in Mechanical Engineering|værk=OmDayal Group of Institutions|besøgsdato=12. december 2023}}</ref> == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == *{{URL| https://www.teknologisk.dk/ydelser/robotteknologi-og-automation/39422|Robotteknologi på Teknologisk Institut}} *{{URL|https://www.ug.dk/uddannelser/bachelorogkandidatuddannelser/bacheloruddannelser/tekniskvidenskabeligebacheloruddannelser/civilingenioeruddannelser/robotteknologi|Robotteknologi - UddannelsesGuiden}} *{{URL|https://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/tekniskeogteknologiskeudd/diplomingenioeruddannelser/diplomingenioer-robotteknologi|Diplomingeniør - robotteknologi på UddannelsesGuiden}} {{Tekstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Robotteknologi| ]] ok4ww0clda6malpwmlg3hgc1mb6kdbu 0 1137159 12274497 12046686 2026-05-07T18:56:50Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274497 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja | ingen_wikidata = | navn = Ebbe Preisler | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = Mariann Preisler | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = Filmproducent | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = [https://ebbepreisler.dk/ ebbepreisler.dk] | signatur = | dødsårsag = [[Selvmord]] }} '''Ebbe Preisler''' (født [[3. september]] [[1942]], død [[4. juni]] [[2025]])<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=10538 Ebbe Preisler], [[Danskefilm.dk]], hentet 30. december 2023.</ref><ref>{{Cite news | author = Ebbe Preisler | title = Forfatter: Glæden ved at have leveret sit arbejdsliv og fået fri bliver til tidsfordriv og afvikling | work = [[Politiken]] | date = 3. oktober 2022 | url = https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8973031/Gl%C3%A6den-ved-at-have-leveret-sit-arbejdsliv-og-f%C3%A5et-fri-bliver-til-tidsfordriv-og-afvikling}}</ref><ref name="TV2d">{{Cite web|url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-06-04-ebbe-preisler-er-doed|title=Ebbe Preisler er død|website=nyheder.tv2.dk|date=4. juni 2025}}</ref> var en dansk [[film]]formidler, [[forfatter]], [[underviser]] og selvstændig [[filmproducent]] 1970-2017. Preisler stiftede i [[1971]] et produktionsfirma i eget navn, som over årene producerede en lang række [[Kortfilm|kort]]-, [[dokumentar]]- og [[spillefilm]]. Herudover havde han flere fremtrædende poster i interesseorganisationer i filmbranchen.<ref>{{Cite news | author = Cecilie Erland | title = Forkæmper for aktiv dødshjælp: Dræbte syg hustru på plejehjem | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 27. december 2023 | url = https://ekstrabladet.dk/krimi/forkaemper-for-aktiv-doedshjaelp-draebte-syg-hustru-paa-plejehjem/10074113}}</ref> Han voksede op i [[Virum]] og tog studentereksamen på [[Holte Gymnasium]]. Han tog også en læreruddannelse på seminariet i [[Hellerup]]. Han kom i en slags uofficiel mesterlære hos selskaberne Lanterna Film og [[Minerva Film]]. Efterfølgende grundlagde han i 1970 sit eget produktionsselskab efter en forretningsmodel, han selv kaldte 'Hvor svært kan det være?'.<ref>{{Cite news|url=https://politiken.dk/navne/foedselsdage/art5404069/Dokumentar-veteran-fylder-70|title=Dokumentar-veteran fylder 70|date=3. september 2012|work=[[Politiken]]}}</ref> Han grundlagde i [[2001]] kort-og dokumentarfilmbiografen MandagsDokumentar ved PH Cafeen på [[Halmtorvet]] i København – den eneste biograf af sin art i Danmark.<ref>[https://ebbepreisler.dk/biografiske-oplysninger BIOGRAFISKE OPLYSNINGER], ebbepreisler.dk, hentet 1. januar 2024.</ref> == Privatliv == Den [[30. december]] [[2023]] blev Ebbe Preisler fremstillet i [[grundlovsforhør]] ved [[Københavns Byret]]. Her blev han varetægtsfængslet i 11 dage frem til den 10. januar 2024.<ref>{{Cite news | author = Torsten Ruus | title = Begrundet mistanke: Ebbe Preisler fængsles for hustrudrab | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 30. december 2023 | url = https://ekstrabladet.dk/krimi/begrundet-mistanke-ebbe-preisler-faengsles-for-hustrudrab/10076843}}</ref> Han var [[Sigtelse|sigtet]] for at have dræbt sin et år yngre hustru, [[Drabet på Mariann Preisler|Mariann Preisler]], med en overdosis [[metadon]].<ref>{{Cite news | title = 81-årig nægter sig skyldig i drab på syg hustru på plejehjem | work = ugeavisen.dk | date = 30. december 2023 | url = https://ugeavisen.dk/alarm112/81-aarig-mand-naegter-sig-skyldig-i-drab-paa-syg-hustru}}</ref> Han forsøgte tilsyneladende at begå [[selvmord]] efter at han – efter eget udsagn og ifølge politiet – gav sin hustru en overdosis medicin, men han overlevede. Han blev løsladt den 12. januar 2024.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-12-ebbe-preisler-loeslades Ebbe Preisler løslades - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Den [[4. juni]] [[2025]] valgte Preisler ifølge familien at tage sit eget liv.<ref name="TV2d" /><ref>{{Cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/ebbe-preisler-er-doed|title=Ebbe Preisler er død|website=[[dr.dk]]|date=4. juni 2025}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Om lidt er sangen klar : den danske lejlighedssang fra Kingo til rap|last=Preisler|first=Ebbe|date=2011|publisher=Vistoft|isbn=978-87-87734-70-7|location=Knebel}} * {{Cite book|title=Happy end : et essay om ugeblade, kiosklitteratur og en familie i branchen|last=Preisler|first=Ebbe|date=2013|publisher=Ebbe Preisler|isbn=978-87-02-15521-1|edition=1.|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Mæt af dage : en fortælling om livsfylde : har vi pligt til at leve til den bitre ende?|last=Preisler|first=Ebbe|date=2024|publisher=Gyldendal|isbn=978-87-02-42263-4|edition=1.|location=Kbh.}} Derudover var Preisler redaktør på en række bogudgivelser. == Se også == * [[Drabet på Mariann Preisler]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|https://ebbepreisler.dk/}} * {{filmperson}} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1942|2025|Preisler, Ebbe}} [[Kategori:Filmproducere fra Danmark]] [[Kategori:Undervisere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Virum]] [[Kategori:Mordere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer der har begået selvmord]] oj62nbd17qr1cxg47erhio6pzjsrhze 12274498 12274497 2026-05-07T18:57:43Z Vikebe 507443 fuldt navn 12274498 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja | ingen_wikidata = | navn = Ebbe Preisler | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = Mariann Preisler | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = Filmproducent | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = [https://ebbepreisler.dk/ ebbepreisler.dk] | signatur = | dødsårsag = [[Selvmord]] }} '''Ebbe Volmer Preisler''' (født '''Jensen''', [[3. september]] [[1942]], død [[4. juni]] [[2025]])<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=10538 Ebbe Preisler], [[Danskefilm.dk]], hentet 30. december 2023.</ref><ref>{{Cite news | author = Ebbe Preisler | title = Forfatter: Glæden ved at have leveret sit arbejdsliv og fået fri bliver til tidsfordriv og afvikling | work = [[Politiken]] | date = 3. oktober 2022 | url = https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8973031/Gl%C3%A6den-ved-at-have-leveret-sit-arbejdsliv-og-f%C3%A5et-fri-bliver-til-tidsfordriv-og-afvikling}}</ref><ref name="TV2d">{{Cite web|url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-06-04-ebbe-preisler-er-doed|title=Ebbe Preisler er død|website=nyheder.tv2.dk|date=4. juni 2025}}</ref> var en dansk [[film]]formidler, [[forfatter]], [[underviser]] og selvstændig [[filmproducent]] 1970-2017. Preisler stiftede i [[1971]] et produktionsfirma i eget navn, som over årene producerede en lang række [[Kortfilm|kort]]-, [[dokumentar]]- og [[spillefilm]]. Herudover havde han flere fremtrædende poster i interesseorganisationer i filmbranchen.<ref>{{Cite news | author = Cecilie Erland | title = Forkæmper for aktiv dødshjælp: Dræbte syg hustru på plejehjem | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 27. december 2023 | url = https://ekstrabladet.dk/krimi/forkaemper-for-aktiv-doedshjaelp-draebte-syg-hustru-paa-plejehjem/10074113}}</ref> Han voksede op i [[Virum]] og tog studentereksamen på [[Holte Gymnasium]]. Han tog også en læreruddannelse på seminariet i [[Hellerup]]. Han kom i en slags uofficiel mesterlære hos selskaberne Lanterna Film og [[Minerva Film]]. Efterfølgende grundlagde han i 1970 sit eget produktionsselskab efter en forretningsmodel, han selv kaldte 'Hvor svært kan det være?'.<ref>{{Cite news|url=https://politiken.dk/navne/foedselsdage/art5404069/Dokumentar-veteran-fylder-70|title=Dokumentar-veteran fylder 70|date=3. september 2012|work=[[Politiken]]}}</ref> Han grundlagde i [[2001]] kort-og dokumentarfilmbiografen MandagsDokumentar ved PH Cafeen på [[Halmtorvet]] i København – den eneste biograf af sin art i Danmark.<ref>[https://ebbepreisler.dk/biografiske-oplysninger BIOGRAFISKE OPLYSNINGER], ebbepreisler.dk, hentet 1. januar 2024.</ref> == Privatliv == Den [[30. december]] [[2023]] blev Ebbe Preisler fremstillet i [[grundlovsforhør]] ved [[Københavns Byret]]. Her blev han varetægtsfængslet i 11 dage frem til den 10. januar 2024.<ref>{{Cite news | author = Torsten Ruus | title = Begrundet mistanke: Ebbe Preisler fængsles for hustrudrab | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 30. december 2023 | url = https://ekstrabladet.dk/krimi/begrundet-mistanke-ebbe-preisler-faengsles-for-hustrudrab/10076843}}</ref> Han var [[Sigtelse|sigtet]] for at have dræbt sin et år yngre hustru, [[Drabet på Mariann Preisler|Mariann Preisler]], med en overdosis [[metadon]].<ref>{{Cite news | title = 81-årig nægter sig skyldig i drab på syg hustru på plejehjem | work = ugeavisen.dk | date = 30. december 2023 | url = https://ugeavisen.dk/alarm112/81-aarig-mand-naegter-sig-skyldig-i-drab-paa-syg-hustru}}</ref> Han forsøgte tilsyneladende at begå [[selvmord]] efter at han – efter eget udsagn og ifølge politiet – gav sin hustru en overdosis medicin, men han overlevede. Han blev løsladt den 12. januar 2024.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-12-ebbe-preisler-loeslades Ebbe Preisler løslades - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Den [[4. juni]] [[2025]] valgte Preisler ifølge familien at tage sit eget liv.<ref name="TV2d" /><ref>{{Cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/ebbe-preisler-er-doed|title=Ebbe Preisler er død|website=[[dr.dk]]|date=4. juni 2025}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Om lidt er sangen klar : den danske lejlighedssang fra Kingo til rap|last=Preisler|first=Ebbe|date=2011|publisher=Vistoft|isbn=978-87-87734-70-7|location=Knebel}} * {{Cite book|title=Happy end : et essay om ugeblade, kiosklitteratur og en familie i branchen|last=Preisler|first=Ebbe|date=2013|publisher=Ebbe Preisler|isbn=978-87-02-15521-1|edition=1.|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Mæt af dage : en fortælling om livsfylde : har vi pligt til at leve til den bitre ende?|last=Preisler|first=Ebbe|date=2024|publisher=Gyldendal|isbn=978-87-02-42263-4|edition=1.|location=Kbh.}} Derudover var Preisler redaktør på en række bogudgivelser. == Se også == * [[Drabet på Mariann Preisler]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|https://ebbepreisler.dk/}} * {{filmperson}} * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1942|2025|Preisler, Ebbe}} [[Kategori:Filmproducere fra Danmark]] [[Kategori:Undervisere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Virum]] [[Kategori:Mordere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer der har begået selvmord]] 9rft3ja7aepwjdsibefxgpxwp2t4q05 1 1138223 12274821 11665735 2026-05-08T08:54:49Z Sarah Layton 147660 tilføjet projekt 12274821 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki}}{{WPFR}}{{WPKvinder}} s64dqu3xl3u2lsermqa4eor8grjqs69 0 1148847 12274770 12096320 2026-05-08T07:03:19Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 36 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274770 wikitext text/x-wiki {{Infoboks organisation |name = Women's International League for Peace and Freedom |image = File:EditedWLPF1936.jpg |caption = Forrest<br /> <div style="font-size:92% ">Miss Dorothy Detzer{{•}} Mrs. Hannah Clothier Hull{{•}} Dr. Gertrude C. Bussey{{•}} Mrs. Ernest Gruening.</div> Bagerst<br /> <div style="font-size:92% ">Mrs. Frank Aydelotte{{•}} Mrs. Mildred S. Olmstead</div><small>(fuld billedtekst<ref>(Fuld billedtekst) : "Fredsspørgsmål diskuteret med præsident, Washington D.C., 30. september 1936. Delegation fra Women's International League for Peace and Freedom forlader Det Hvide Hus i dag efter at have diskuteret fredsspørgsmål med præsident Roosevelt. Kvinderne planlægger at føre kampagne i løbet af oktober måned. I gruppen, fra venstre mod højre: (foran) Miss Dorothy Detzer, vendte for nylig tilbage fra verdensfredskongressen i Bruxelles, formand for ligaen, Dr. Gertrude C. Bussey, fra Goucher College; Dorothy Smith Gruening. Bagerste række, fra venstre mod højre: Mrs. Marie Jeanette Aydelotte, fra Swarthmore, Pa., og Mrs. Mildred S. Olmstead, som lige har foretaget en dyr tur gennem Vesten og Mellemøsten og talte om behovet for fred"</ref>)</small> |grundlæggelse = 1915 |size = 280px |website = {{URL|www.wilpf.org}} |type = [[Ngo|Ikke-statslig organisation]] |hovedkontor = [[Genève|Geneva]] |leders_titel = Præsident |leders_navn = Sylvie Jacqueline Ndongmo }} '''Women's International League for Peace and Freedom''' ('''WILPF'''), er en [[Almennyttig organisation|almennyttig]] [[NGO]], der, siden [[1915]], har arbejdet for at samle kvinder med forskellige politiske synspunkter og med forskellige filosofiske og religiøse baggrunde der vil undersøge og forstå årsager til [[krig]] og arbejde for en varig fred. WILPF vil forene kvinder i verden, der er imod undertrykkelse og udnyttelse. WILPF har nationale afdelinger i 37 lande. WILPF har hovedkvarter i [[Genève]] og har et [[Forenede Nationer|FN-]]<nowiki/>kontor i [[New York City]]. Den danske sektion af Kvindefredsligaen blev oprettet samtidig med den stiftende konference i [[Haag]] som [[Danske Kvinders Fredskæde]]. Den danske sektion blev oprettet af [[Clara Tybjerg]] (forperson i 1916-1920) og [[Thora Daugaard]] (forperson i 1921-1941), som begge deltog i konferencen.<ref>Kvindefredsligas historie, https://kvindefredsliga.dk/historie/</ref> == Organisationshistorie == WILPF udviklede sig fra den {{Ill|en|internationale kvindekongres i Haag|Women at the Hague}} mod [[1. verdenskrig|Første Verdenskrig]], der fandt sted i [[Haag]], [[Holland]], i 1915 og dannelsen af Den Internationale Kvindekomité for Permanent Fred,<ref name="1915Hague">Paull, John (2018) The Women Who Tried to Stop the Great War: The International Congress of Women at The Hague 1915, In A. H. Campbell (Ed.), Global Leadership Initiatives for Conflict Resolution and Peacebuilding (pp. 249-266). (Ch.12) Hershey, PA: IGI Global.</ref> navnet WILPF blev først valgt i 1919.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Bussey|fornavn=Gertrude|efternavn2=Tims|fornavn2=Margaret|år=1980|titel=Pioneers for Peace. Women's International League for Peace and Freedom 1915-1965|sted=Oxford|udgiver=Alden Press}}</ref> <ref>[http://www.historyandpolicy.org/dialogues/discussions/women-peace-and-transnational-activism-a-century-on Women, peace and transnational activism, a century on] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220303055111/https://www.historyandpolicy.org/dialogues/discussions/women-peace-and-transnational-activism-a-century-on |date= 3. marts 2022 }} History and Policy (2015)</ref> Den første WILPF-præsident, [[Jane Addams]], havde tidligere grundlagt Woman's Peace Party (WPP) i USA, i januar 1915, denne gruppe blev senere den amerikanske sektion af WILPF.<ref name="writus">Faith, Thomas I. (2014). "Women's International League for Peace and Freedom". In Wayne, Tiffany K; Banner, Lois W (eds.). Women's Rights in the United States: a comprehensive encyclopedia of issues, events, and people. Santa Barbara, California: ABC-CLIO. pp. 272–3. {{ISBN|978-1-61069-214-4}}.</ref> Sammen med Jane Addams var {{Illsup|en|Marian Cripps}} og {{Illsup|en|Margaret E. Dungan}} også stiftende medlemmer. Briten {{Illsup|en|Maude Royden}} blev vicepræsident for den internationale WILPF.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Grenier|fornavn=Janet E.|titel='Courtney, Dame Kathleen D'Olier (1878–1974)'Oxford Dictionary of National Biography|dato=2004|udgiver=Oxford University Press|sted=Oxford, England}}</ref> Fra 1920 havde den amerikanske afdeling af WILPF hovedkvarter i New York City.<ref name="Alonso1993">Harriet Hyman Alonso (1993). "Former Suffragists for Peace during the Interwar Years, 1919-1935". Peace As a Women's Issue: A History of the U.S. Movement for World Peace and Women's Rights. Syracuse University Press. s. 85-124. {{ISBN|978-0-8156-0269-9}}.</ref> === Woman's Peace Party (USA) === En forløber for Women's International League for Peace and Freedom, Woman's Peace Party (WPP) blev dannet i januar 1915 i [[Washington D.C.|Washington, DC]], på et møde indkaldt af [[Jane Addams]] og {{Ill|en|Carrie Chapman Catt}}. De omkring 3.000 kvindelige deltagere godkendte en platform, der opfordrer til at udvide valgretten til kvinder og til en konference for [[Neutralitet|neutrale lande]] for at tilbyde kontinuerlig [[mægling]] som en måde at afslutte krig på. WPP sendte repræsentanter, blandt dem journalisten {{Ill|en|Mary Heaton Vorse}}, til en efterfølgende international kvindekongres, afholdt i Haag i april 1915.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Garrison|fornavn=Dee|url=http://archive.org/details/maryheatonvorsel00garr|titel=Mary Heaton Vorse : the life of an American insurgent|dato=1989|udgiver=Philadelphia : Temple University Press|andre=Internet Archive|isbn=978-0-87722-601-7|sider=15–16}}</ref> === International Kvindekongres, Haag, 1915 === Den {{Ill|en|internationale kvindekongres i Haag|Women at the Hague}} i 1915 blev organiseret af den tyske [[feminist]] {{Ill|en|Anita Augspurg}}, Tysklands første kvindelige [[jurist]], og {{Ill|en|Lida Gustava Heymann}} (1868-1943). De var inviteret af den hollandske [[Pacifisme|pacifist]], feminist og [[Kvinders valgret|suffragist]] [[Aletta Jacobs]] for at protestere mod [[1. verdenskrig|krigen]], der rasede i [[Europa]], og at foreslå måder at forhindre krig i fremtiden. Kongressen åbnede den 28. april<ref>{{Cite web|last=Charlotte|first=Bill|title=These Dangerous Women|url=https://www.voicesofwarandpeace.org/portfolio/1915-womens-congress/|access-date=|website=Voices of War and Peace}}</ref> og blev afsluttet den 1. maj.<ref name="1915Hague" /> Den blev overværet af 1.136 deltagere fra både neutrale og krigsførende nationer.<ref>{{Cite web|last=van der Veen|first=Sietske|title=Hirschmann, Susanna Theodora Cornelia (1871-1957)|url=http://resources.huygens.knaw.nl/bwn1780-1830/DVN/lemmata/data/Hirschmann|website=Huygens ING|publisher=Huygens Institute for the History of the Netherlands|access-date=30. august 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170830163944/http://resources.huygens.knaw.nl/bwn1780-1830/DVN/lemmata/data/Hirschmann|archive-date=30. august 2017|location=The Hague, The Netherlands|language=nl|date=22. juni 2017}}</ref> Den overtog en stor del af det amerikanske Woman's Peace Partys (WPP) platform og der blev etableret en '''International Committee of Women for Permanent Peace''' (ICWPP) med [[Jane Addams]] som præsident. WPP blev snart den amerikanske afdeling af ICWPP. === Anden internationale kvindekongres for fred og frihed, Zürich, 1919 === [[Jane Addams]] mødtes med præsident [[Woodrow Wilson]] og siges at have udarbejdet et fælles grundlag for [[fred]]. Men på den anden internationale kongres, afholdt i [[Zürich]] i 1919, fordømte ICWPP imidlertid de endelige vilkår i [[Versailles-freden|fredstraktaten,]] der afsluttede Første Verdenskrig. De så det som en hævnplan for sejrherrerne over de besejrede, og mente det ville så kimen til endnu en [[verdenskrig]]. De besluttede at gøre udvalget permanent og omdøbte den til '''Women's International League for Peace and Freedom.'''<ref name="writus" /> WILPF flyttede sit hovedkvarter til [[Genève]] for at være i nærheden af det foreslåede [[Folkeforbundet]]. På trods af at WILPF ikke støttede bemyndigelse af denne til at udføre [[Blokade (militær)|fødevareblokader]] eller bruge militært pres til at håndhæve sine resolutioner. Ligaen opfordrede til international nedrustning og en ende på den økonomiske [[imperialisme]].<ref name="writus" /> Den amerikanske afdeling af WILPF voksede i anerkendelse og medlemskab i tiden efter første verdenskrig, på trods af nogle angreb på organisationen som "upatriotisk". <ref name="writus" /> WILPF støttede traktater som {{Ill|en|Washington Naval Treaty}} og [[Briand-Kellogg-pagten|Kellogg-Briand-pagten]], og betragtede dem som begyndelsen til en fredelig verdensorden.<ref name="writus" /> == Senere arbejde == I løbet af 1930'erne var {{Ill|en|Vera Brittain}} WILPF's vicepræsident.<ref>{{Kilde bog|fornavn=Patrick|efternavn=Deane|titel=History in our hands: a critical anthology of writings on literature, culture, and politics from the 1930s|sted=London|udgiver=Leicester University Press|år=1998|isbn=978-0-7185-0143-3|sider=63–4}}</ref> Forud for Anden Verdenskrig støttede ligaen også foranstaltninger til at yde nødhjælp til Europas jødiske befolkning.<ref name="writus" /> To WILPF-ledere har modtaget [[Nobels fredspris|Nobels Fredspris]] for deres fredsbestræbelser og arbejde med WILPF: [[Jane Addams]] i 1931 og [[Emily Greene Balch]] i 1946.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/global-development/2015/apr/27/female-activists-hague-new-peace-agenda-1915-congress-of-women|title=Centenary Stand: Female Activists Head for The Hague to Set a New Peace Agenda|last=Ford|first=Liz|date=27. april 2015|work=The Guardian|access-date=8. december 2015}}</ref> I løbet af 1960'erne og 1970'erne var WILPF involveret i antikrigsbevægelsen og arbejdede for at befri politiske fanger, såsom fru {{Ill|en|Ngo Ba Thanh|Mrs. Ngo Ba Thanh}}, en vietnamesisk aktivist og lederen af den [[Vietnamese Women's Movement for the Right to Live|vietnamesiske kvindebevægelse for retten til at leve]].<ref> Frazier, Jessica M. (2017). Women's Antiwar Diplomacy during the Vietnam War Era. Chapel Hill, North Carolina: University of North Carolina Press. {{ISBN|978-1-4696-3178-3}}.</ref> <ref> Nguyen, An Thuy (marts 2019). "The Vietnam Women's Movement for the Right to Live: A Non-Communist Opposition Movement to the American War in Vietnam". Critical Asian Studies. Milton Park, Abingdon-on-Thames, Oxfordshire: Taylor & Francis. 51 (1): 75-102. doi:10.1080/14672715.2018.1542522. {{ISSN|1467-2715}}. OCLC 7965329217.</ref> === WILPF og FN === WILPF har haft rådgivende status (kategori B) hos [[FN's økonomiske og sociale råd|FN's Økonomiske og Sociale Råd]] (ECOSOC) siden 1948 og har særlige rådgivende forbindelser med [[UNESCO|FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur]] (UNESCO) og [[FN's konference for handel og udvikling|FN's konference om handel og udvikling]] (UNCTAD) ), samt særlige forbindelser med Den [[International Labour Organization|Internationale Arbejdsorganisation]] (ILO), [[FN's fødevare- og landbrugsorganisation|Fødevare- og landbrugsorganisationen]] (FAO), [[UNICEF|FN's Børnefond]] (UNICEF) og andre organisationer og agenturer. WILPF har fortalere og lobbyer for demokratisering af FN, [[FN's sikkerhedsråd|Sikkerhedsrådet]], FN's Nedrustningskommission og alle andre FN-organisationer og -agenturer; overvåger Sikkerhedsrådets og [[FN's generalforsamling|Generalforsamlingens]] aktiviteter for at fremme reformer; er imod [[privatisering]]en af FN, især den globale aftale med selskaber; og går ind for afskaffelse af {{Ill|en|Sikkerhedsrådets veto|United Nations Security Council veto power}}. [[Fil:Counter-Recruiting_at_Wal-Mart_-_17170422.jpg|right|thumb|upright=.75| Et WILPF-banner ved en event mod militær rekruttering i 2005]] === Mission og vision === Arbejdsområder * Opbygning af bevægelsen * Omdefinering af sikkerhed * Udnyttelse af feministiske perspektiver på fred * Fremme af socioøkonomisk retfærdighed <ref>{{Cite web|url=https://www.wilpf.org/our-vision/|title=Our Vision|last=admin|website=WILPF|language=en-US|access-date=2020-01-19|archive-date=24. april 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200424140250/https://www.wilpf.org/our-vision/|url-status=dead}}</ref> Områder af bekymring er: * Globale programmer * Menneskerettighedsprogram * Program for kvinder, fred og sikkerhed * Nedrustningsprogram * Kriseberedskabsprogram <ref>{{Cite web|url=https://www.wilpf.org/our-global-programmes/|title=Our Global Programmes|last=admin|website=WILPF|language=en-US|access-date=2020-01-19|archive-date=23. oktober 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191023161655/https://www.wilpf.org/our-global-programmes/|url-status=dead}}</ref> == Kongresser == {{Columns-list|*1st, The Hague, 1915 *2nd, Zürich, 1919 *3rd, Vienna, 1921 *4th, [[Washington, D.C.]] 1924 *5th, [[Dublin]], 1926 *6th, [[Prague]], 1929 *7th, [[Grenoble]], 1932 *8th, Zurich, 1934 *9th, [[Luhačovice]], 1937 *10th, [[Luxembourg]], 1946 *11th, [[Copenhagen]], 1949 *12th, [[Paris]], 1953 *13th, [[Birmingham]], 1956 *14th, [[Stockholm]], 1959 *15th, [[Asilomar Conference Grounds|Asilomar]], 1962 *16th, The Hague, 1966 *17th, [[Nyborg|Nyborg Strand]], 1968 *18th, [[New Delhi]], 1971 *19th, Birmingham, 1974 *20th, [[Tokyo]], 1977 *21st, [[Hamden, Connecticut|Hamden]], 1980 *22nd, [[Gothenburg]], 1983 *23rd, [[Zeist|Woudschoten-Zeist]], 1986 *24th, [[Sydney]], 1989 *25th, [[Santa Cruz de la Sierra]], 1992 *26th, [[Helsinki]], 1995 *27th, [[Baltimore]], 1998 *28th, Geneva, Switzerland, 2001<ref name="timeline.wilpf.org">{{cite web|url=https://timeline.wilpf.org/wp-content/uploads/2014/02/Triennial-Congress-2011-PDF.1.pdf| access-date=2023-09-28 |title=WILPF RESOLUTIONS - 30th congress}}</ref> *29th, Gothenburg, 2004 *30th, [[Santa Cruz de la Sierra|Santa Cruz]], 2007 *31st, San Jose, Costa Rica, 2011<ref name="timeline.wilpf.org"/> *32nd, The Hague, 2015 *33rd, [[web conferencing|online]], 2022<ref name="WILPF_33rd_int_congress">{{cite Q|Q120174513}}</ref>|colwidth=20em}} == Referencer == {{Reflist}} == Yderligere litteratur == * Alonso, Harriet Hyman. ''Peace as a Women's Issue: A History of the U.S. Movement for World Peace and Women's Rights'' Syracuse, NY: Syracuse University Press, 1993. * Alonso, Harriet Hyman. "Nobel Peace Laureates, Jane Addams and Emily Greene Balch: Two Women of the Women's International League for Peace and Freedom." ''Journal of Women's History'' 7.2 (1995): 6-26. [https://muse.jhu.edu/pub/1/article/363613/summary excerpt] * Balmer, Brian. "'Science was digging its own grave': the Women's International League for Peace and Freedom and the campaign against chemical and biological warfare." ''The Nonproliferation Review'' 27.4-6 (2020): 323-341. [https://discovery.ucl.ac.uk/id/eprint/10112275/1/Balmer-v4.pdf online] * Beers, Laura. "Bridging the Ideological Divide: Liberal and Socialist Collaboration in the Women's International League for Peace and Freedom, 1919–1945." ''Journal of Women's History'' 33.2 (2021): 111-135. [https://muse.jhu.edu/pub/1/article/794318/summary excerpt] * Blackwell, Joyce. ''No peace without freedom: race and the Women's International League for Peace and Freedom, 1915-1975'' (SIU Press, 2004) [https://books.google.com/books?id=WXthPh3RGHEC&dq=Women%27s+International+League+for+Peace+and+Freedom&pg=PR9 online] * Boutilier, Beverly. "Educating for peace and co-operation: the Women's International League for Peace and Freedom in Canada, 1919-1929" (PhD. Diss. Carleton University, 1988) ProQuest Dissertations Publishing,  1988. ML46296. * Bussey, Gertrude, and Margaret Tims. ''Pioneers for Peace: Women's International League for Peace and Freedom 1915-1965.'' Oxford: Alden Press, 1980.. * Cochran, Molly. "Activism and International Thought: The Women's International League of Peace and Freedom and the Problem of Statelessness in the Interwar Period." ''Global Studies Quarterly'' 3.1 (2023): ksad011. [https://academic.oup.com/isagsq/article-pdf/doi/10.1093/isagsq/ksad011/49687632/ksad011.pdf online] * Confortini, Catia Cecilia. "Doing Feminist Peace: Feminist Critical Methodology, Decolonization and the Women's International League for Peace and Freedom (WILPF), 1945–75." ''International Feminist Journal of Politics'' 13.3 (2011): 349-370. [https://www.academia.edu/download/40826772/IFJP_WILPF_Decolonization_Academia.edu.pdf online] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240607055415/https://www.academia.edu/download/40826772/IFJP_WILPF_Decolonization_Academia.edu.pdf |date= 7. juni 2024 }}; also see [https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1057/fr.2015.63 online book eview] * Foster, Carrie A. ''The Women and the Warriors: The U.S. Section of the Women's International League for Peace and Freedom, 1915-1946.'' Syracuse, NY: Syracuse University Press, 1995. * Foster, Catherine. ''Women for All Seasons: The Story of the Women's International League for Peace and Freedom.'' Athens, GA: University of Georgia Press, 1989. [https://books.google.com/books?id=SiSk_AkVofAC&dq=Women%27s+International+League+for+Peace+and+Freedom&pg=PR9 online] * Hensley, Melissa Anne. "Feminine Virtue and Feminist Fervor: The Impact of the Women's International League for Peace and Freedom in the 1930s." ''Affilia'' 21.2 (2006): 146-157. [https://citeseerx.ist.psu.edu/document?repid=rep1&type=pdf&doi=22a2550d56cdd67b3dc209ead5df7b31d968b702 online] * Kreider, Angela.  "To love all that pleases: Autobiography, dialectic, and the Women's International League for Peace and Freedom, 1919–1939" (PhD thesis, Emory University; ProQuest Dissertations Publishing,  2004. 3142158). * Kuhlman, Erika. "The 'Women's International League for Peace and Freedom' and Reconciliation after the Great War." in ''The Women’s Movement in Wartime: International Perspectives, 1914–19'' (Palgrave Macmillan UK, 2007) pp. 227-243. [https://link.springer.com/chapter/10.1057/9780230210790_14 online] * Materson, Lisa G. "Sisterhood, Ideology, and the Women's International League for Peace and Freedom: Formulating Policy on the Arab-Israeli Conflict During the 1960s and 1970s." ''UCLA Historical Journal'' 14 (1994). [https://escholarship.org/content/qt1703r4tc/qt1703r4tc.pdf online] * Meerse, Katherine C. "Peace Activism and Social Justice: The Minnesota Branch of the Women's International League for Peace and Freedom, 1939–1940." ''Peace & Change'' 23.4 (1998): 500-513. doi.org/10.1111/0149-0508.00101 * Meyer, Mary K. "The Women’s International League for Peace and Freedom: Organizing Women for Peace in the War System." in ''Gender Politics in Global Governance'' (1999): 107-21. [https://books.google.com/books?id=EMqz7LLP3VwC&dq=Women%27s+International+League+for+Peace+and+Freedom&pg=PA107 online] * Rupp, Leila J.: [https://d-nb.info/1031894675/34 "Transnational Women's Movements,"] European History Online, Mainz: Institute of European History, 2011. * Saunders, Malcolm. "The early years of the Australian section of the Women's International League for Peace and Freedom: 1915/1949." ''Journal of the Royal Australian Historical Society'' 82.2 (1996): 180-191. [https://search.informit.org/doi/abs/10.3316/ielapa.970606440 online] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240607055418/https://search.informit.org/doi/abs/10.3316/ielapa.970606440 |date= 7. juni 2024 }} * Schott, Linda Kay. ''Reconstructing Women’s Thoughts: The Women's International League for Peace and Freedom Before World War II'' (Stanford University Press, 1997). [https://books.google.com/books?id=V1g377_i6FMC&dq=Women%27s+International+League+for+Peace+and+Freedom&pg=PA1 online] * Sharer, Wendy B. "The persuasive work of organizational names: The Women's International League for Peace and Freedom and the struggle for collective identification." ''Rhetoric Review'' 20.3-4 (2001): 234-250. doi.org/10.1080/07350198.2001.9683384 * Vellacott, Jo. "A place for pacifism and transnationalism in feminist theory: the early work of the Women's International League for Peace and Freedom." ''Women History Review'' 2.1 (1993): 23-56. [https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/09612029300200021 online] * {{Kilde bog|efternavn=Wiltsher|fornavn=Anne|titel=Most dangerous women: feminist peace campaigners of the Great War|år=1985|udgiver=Pandora Press|sted=London|isbn=0863580106|udgave=1. publ.|url=https://archive.org/details/mostdangerouswom00anne_0}} * Woehrle, Lynne M., Patrick G. Coy, and Gregory M. Maney. "The Women's International League for Peace and Freedom and the Challenges of Intersectionality Praxis." ''Peace & Change'' 41.3 (2016): 273-301. doi.org/10.1111/pech.12159 * Kvinders Internationale Liga for Fred og Frihed. ''International kongres for Women's International League for Peace and Freedom.'' ''nr. 5'' (1926) [https://books.google.com/books?id=fHaPAAAAMAAJ&dq=Women%27s+International+League+for+Peace+and+Freedom&pg=PP17 online] . == Eksterne links == * {{Official website|https://wilpf.org/}} * [https://kvindefredsliga.dk Danske Kvindefredsligas hjemmeside] * [https://www.janeaddamschildrensbookaward.org/ Jane Addams Peace Association] * [http://www.peacewomen.org/ Peace Women] * [https://archives.colorado.edu/repositories/2/resources/753 Women's International League for Peace and Freedom, International Headquarters records], University of Colorado at Boulder * [https://archives.tricolib.brynmawr.edu/resources/scpc-reels-1301-13097 Women's International League for Peace and Freedom, American Section records], Collection DG 043, Swarthmore College * [http://archives.lse.ac.uk/Record.aspx?src=CalmView.Catalog&id=WILPF Women's International League for Peace and Freedom, British Section records], London School of Economics, Archives Division * Women's International League for Peace and Freedom udvalgte papir og fotografier i [https://lse-atom.arkivum.net/uklse-dl1pi01 Peace and Internationalism Digitised Collection], LSE Digital Library * [https://hollisarchives.lib.harvard.edu/repositories/8/resources/5762 Records, 1915-1977.] [http://radcliffe.harvard.edu/schlesinger-library Schlesinger Library], Radcliffe Institute, Harvard University * [http://www.oac.cdlib.org/findaid/ark:/13030/c8k35s1p/ Women's International League for Peace and Freedom Collection (ARS.0056), Stanford Archive of Recorded Sound] * [https://archives.lse.ac.uk/Record.aspx?src=CalmView.Catalog&id=WILPF&pos=1 Archives of the British section of WILPF] * Avisudklip om Women's International League for Peace and Freedom i 20th Century Press Archives hos German National Library of Economics – Leibniz Information Centre for Economics (ZBW) {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ngo'er]] [[Kategori:Etableret i 1915]] [[Kategori:Kvindebevægelsen]] 83w4b1hdcc8hd2q8s6kxzzxdkvnbtyj 0 1154250 12274494 12272267 2026-05-07T18:54:09Z Vikebe 507443 infobox, gravsted.dk 12274494 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Bent Otken''' (født [[26. marts]] [[1930]] på [[Frederiksberg]], død [[1. november]] [[2023]])<ref name="dødsannonce">{{cite web | title=Bent Otken | website=Dødsannoncer i Danmark | url=https://afdoede.dk/minde/314476/bent-otken | language=da | access-date=18. august 2024 | archive-url=https://web.archive.org/web/20240818200755/https://afdoede.dk/minde/314476/bent-otken | archive-date= 18. august 2024}}</ref> var en [[Danskere|dansk]] [[jurist]], der var retsformand og [[landsdommer]] i [[Østre Landsret]]. Bent Otken, der var søn af en bankbestyrer, blev [[cand.jur.]] i [[1954]] og derefter ansat i [[Justitsministeriet]] fra 1955 til 1966.<ref name="nekrolog">{{cite web | title=Dødsfald: Fhv. formand for Østre Landsret Bent Otken (93) | website=[[Altinget.dk]] | date=22. november 2023 | url=https://www.altinget.dk/hovedstaden/navnenyt/doedsfald-fhv-formand-for-oestre-landsret-bent-otken-93 | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Det blev dog dommergerningen, der fyldte mest i hans karriere. Fra [[1966]] til [[1976]] var han dommer i [[Københavns Byret]]. Efter et år som konstitueret landsdommer i [[Østre Landsret]] blev han udnævnt til landsdommer, og fra 1984 til 2000 var han retsformand.<ref name="nekrolog"/> Sideløbende var han censor ved [[Københavns Universitet]]s juridiske eksaminer 1973-1993 og medlem af [[Retsplejerådet]] 1996-1998. Desuden var han formand for [[N. Zahles Skole]] 1975-1985.<ref name="nekrolog"/> Bent Otken var [[kommandør af Dannebrog]].<ref name="nekrolog"/> ==Markante sager== Blandt hans markante sager var nævningesagen mod [[Blekingegadebanden]], som varede 59 retsmøder fra november 1990 til april 1991.<ref name="l111">{{cite web | last=Vestergaard | first=Jørn | title=en til dels personlig beretning om en skæbnesvanger nævningesag | website=Karnov | url=https://www.karnovgroup.dk/ufr150/artikler/dommens-dag-for-blekingegadebanden-en-til-dels-personlig-beretning-om-en-sk%C3%A6bnesvanger-n%C3%A6vningesag | language=da | access-date=18. august 2024 | archive-date= 7. oktober 2024 | archive-url=https://web.archive.org/web/20241007072552/https://www.karnovgroup.dk/ufr150/artikler/dommens-dag-for-blekingegadebanden-en-til-dels-personlig-beretning-om-en-sk%C3%A6bnesvanger-n%C3%A6vningesag | url-status=dead }}</ref> Også den såkaldte [[Grundlovssagen|grundlovssag]] i [[1997]] fik stor bevågenhed. Her mente [[Christian Harlang]], der var en advokaterne for sagsøgerne, at der var tale om "en forbrødring" mellem de tre landsdommere og statens repræsentant, [[Kammeradvokaten]], som blandt andet medførte, at sagsøgerne fik afslag på [[aktindsigt]] i dokumenter, at antallet af retsmøder blev halveret, og at de tre dommere stort set nægtede sagsøgerne at føre vidner.<ref name="u493">{{cite web | last=Holdum | first=Rie | title=På landsretsbillet til Højesteret | website=[[Dagbladet Information|Information]] | date=16. maj 2017 | url=https://www.information.dk/1997/06/paa-landsretsbillet-hoejesteret | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Bemærkelsesværdig var også [[Guldlok-sagen]] mod en pædofil mand, hvor Bent Otken tillod, at der i retten for åbne døre blev vist videoer med grove seksuelle overgreb på fire børn.<ref>{{Cite news | title = Klage fra nævning i børneporno-sag afvist | work = [[Berlingske]] | date = 16. april 1999 | url = https://www.berlingske.dk/diverse/klage-fra-naevning-i-boerneporno-sag-afvist}}</ref> Den tiltalte blev idømt fem års fængsel for overgrebene. I drabssagen mod [[Lars Anborg-Nielsen]], der blev idømt [[livsvarigt fængsel]] for drabet på 10-årige Susan Rasch Ipsen, kritiserede Bent Otken, at tiltalte havde siddet fængslet i 20 måneder før sagen kom for retten. Det var på kant med [[menneskerettighederne]], mente han.<ref name="DR">{{cite web | title= På kant med menneskeret | website=[[DR]] | date=7. februar 2000 | url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/paa-kant-med-menneskeret | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Eksrockeren [[Dan Lynge]] afslørede i 1991 over for politiet, at han som prøvemedlem hos [[Hells Angels]] havde været med til at lave detaljerede [[attentat]]planer mod blandt andre Bent Otken.<ref name="EB">{{cite web | title=Dommer skulle sprænges i luften | website=[[Ekstra Bladet]] | date=23. maj 2002 | url=https://ekstrabladet.dk/krimi/article3252005.ece | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{FD|1930|2023|Otken, Bent}} [[Kategori:Personer fra Frederiksberg]] [[Kategori:Embedsmænd fra Danmark]] [[Kategori:Landsdommere fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] bdtqxc23dwll1u9y9o0djg9dogqajr5 12274504 12274494 2026-05-07T19:04:17Z Vikebe 507443 dåbsnavn 12274504 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Bent Otken''' (født '''Bent Olsen''' [[26. marts]] [[1930]] på [[Frederiksberg]], død [[1. november]] [[2023]])<ref name="dødsannonce">{{cite web | title=Bent Otken | website=Dødsannoncer i Danmark | url=https://afdoede.dk/minde/314476/bent-otken | language=da | access-date=18. august 2024 | archive-url=https://web.archive.org/web/20240818200755/https://afdoede.dk/minde/314476/bent-otken | archive-date= 18. august 2024}}</ref><ref>{{Cite web|title=Bent Otken|url=https://gravsted.dk/person.php?navn=bentotken|website=gravsted.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> var en [[Danskere|dansk]] [[jurist]], der var retsformand og [[landsdommer]] i [[Østre Landsret]]. Bent Otken, der var søn af en bankbestyrer, blev [[cand.jur.]] i [[1954]] og derefter ansat i [[Justitsministeriet]] fra 1955 til 1966.<ref name="nekrolog">{{cite web | title=Dødsfald: Fhv. formand for Østre Landsret Bent Otken (93) | website=[[Altinget.dk]] | date=22. november 2023 | url=https://www.altinget.dk/hovedstaden/navnenyt/doedsfald-fhv-formand-for-oestre-landsret-bent-otken-93 | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Det blev dog dommergerningen, der fyldte mest i hans karriere. Fra [[1966]] til [[1976]] var han dommer i [[Københavns Byret]]. Efter et år som konstitueret landsdommer i [[Østre Landsret]] blev han udnævnt til landsdommer, og fra 1984 til 2000 var han retsformand.<ref name="nekrolog"/> Sideløbende var han censor ved [[Københavns Universitet]]s juridiske eksaminer 1973-1993 og medlem af [[Retsplejerådet]] 1996-1998. Desuden var han formand for [[N. Zahles Skole]] 1975-1985.<ref name="nekrolog"/> Bent Otken var [[kommandør af Dannebrog]].<ref name="nekrolog"/> ==Markante sager== Blandt hans markante sager var nævningesagen mod [[Blekingegadebanden]], som varede 59 retsmøder fra november 1990 til april 1991.<ref name="l111">{{cite web | last=Vestergaard | first=Jørn | title=en til dels personlig beretning om en skæbnesvanger nævningesag | website=Karnov | url=https://www.karnovgroup.dk/ufr150/artikler/dommens-dag-for-blekingegadebanden-en-til-dels-personlig-beretning-om-en-sk%C3%A6bnesvanger-n%C3%A6vningesag | language=da | access-date=18. august 2024 | archive-date= 7. oktober 2024 | archive-url=https://web.archive.org/web/20241007072552/https://www.karnovgroup.dk/ufr150/artikler/dommens-dag-for-blekingegadebanden-en-til-dels-personlig-beretning-om-en-sk%C3%A6bnesvanger-n%C3%A6vningesag | url-status=dead }}</ref> Også den såkaldte [[Grundlovssagen|grundlovssag]] i [[1997]] fik stor bevågenhed. Her mente [[Christian Harlang]], der var en advokaterne for sagsøgerne, at der var tale om "en forbrødring" mellem de tre landsdommere og statens repræsentant, [[Kammeradvokaten]], som blandt andet medførte, at sagsøgerne fik afslag på [[aktindsigt]] i dokumenter, at antallet af retsmøder blev halveret, og at de tre dommere stort set nægtede sagsøgerne at føre vidner.<ref name="u493">{{cite web | last=Holdum | first=Rie | title=På landsretsbillet til Højesteret | website=[[Dagbladet Information|Information]] | date=16. maj 2017 | url=https://www.information.dk/1997/06/paa-landsretsbillet-hoejesteret | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Bemærkelsesværdig var også [[Guldlok-sagen]] mod en pædofil mand, hvor Bent Otken tillod, at der i retten for åbne døre blev vist videoer med grove seksuelle overgreb på fire børn.<ref>{{Cite news | title = Klage fra nævning i børneporno-sag afvist | work = [[Berlingske]] | date = 16. april 1999 | url = https://www.berlingske.dk/diverse/klage-fra-naevning-i-boerneporno-sag-afvist}}</ref> Den tiltalte blev idømt fem års fængsel for overgrebene. I drabssagen mod [[Lars Anborg-Nielsen]], der blev idømt [[livsvarigt fængsel]] for drabet på 10-årige Susan Rasch Ipsen, kritiserede Bent Otken, at tiltalte havde siddet fængslet i 20 måneder før sagen kom for retten. Det var på kant med [[menneskerettighederne]], mente han.<ref name="DR">{{cite web | title= På kant med menneskeret | website=[[DR]] | date=7. februar 2000 | url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/paa-kant-med-menneskeret | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> Eksrockeren [[Dan Lynge]] afslørede i 1991 over for politiet, at han som prøvemedlem hos [[Hells Angels]] havde været med til at lave detaljerede [[attentat]]planer mod blandt andre Bent Otken.<ref name="EB">{{cite web | title=Dommer skulle sprænges i luften | website=[[Ekstra Bladet]] | date=23. maj 2002 | url=https://ekstrabladet.dk/krimi/article3252005.ece | language=da | access-date=18. august 2024}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{FD|1930|2023|Otken, Bent}} [[Kategori:Personer fra Frederiksberg]] [[Kategori:Embedsmænd fra Danmark]] [[Kategori:Landsdommere fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] 8jperl3uyfvhdanh1aqnoab8lntri5n 0 1157298 12274672 12152847 2026-05-08T04:52:59Z A House Is Not a Motel 563506 .svg 12274672 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | Logo = Power logo.svg | wikidata = alle }} '''Power International AS''' er en international norsk [[elektronik]]koncern, som har [[detailhandel]] igennem flere elektronikkæder. I dag har de [[butikskæde]]rne [[Power (varehuskæde)|Power]], [[Punkt1]], [[Expert]] og Elplus i [[Danmark]], samt Power i [[Norge]], [[Sverige]] og [[Finland]]. Samlet har de over 200 butikker og 4.400 ansatte. Den samlede omsætning i Power International var i 2023 på 17,673 mia. norske kroner.<ref>https://www.power.dk/</ref><ref>https://www.power.dk/kundeservice/om-power/</ref> == Historie == Virksomhedens historie går helt tilbage til [[1962]], hvor 47 norske elinstallatører gik sammen i en fælles indkøbsforening, som senere blev en del af Expert AS-koncernen,<ref>[https://www.power.dk/om-power/historie/ Power.dk: Det hele begyndte i Norge ... ]</ref> og som blev etableret i Danmark i 1964.<ref>[http://www.expert.dk/om-expert/ Expert.dk: Om Expert]</ref> I 1989 blev selskabet Expert International AS etableret. I 2017 skiftede Expert International AS navn til Power International AS. == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1989]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra Norge]] [[Kategori:Detailvirksomheder fra Norge]] [[Kategori:Grossistvirksomheder fra Norge]] 3ey4rw7mjnglt6a7xm3lj1t7roz5a6b 0 1157939 12274765 12199750 2026-05-08T06:56:56Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274765 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldligasæson|billede=|billedtekst=|pixels=|liga=Kvinde 1. division|sæson=2024-25|vindere=|andenplads=|tredjeplads=|oprykkere=<!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE OP FRA 2. DIVISION FORRIGE SÆSON -->|nedrykkere=<!--IKKE TIL DE HOLD DER RYKKEDE NED FRA KVINDE 1. DIVISION FORRIGE SÆSON -->|kontinentalturnering1=[[Elitedivisionen (fodbold)|Elitedivisionen]]|kontinentalturnering1_kvalificerede=|kontinentalturnering2=|kontinentalturnering2_kvalificerede=|kontinentalturnering3=|kontinentalturnering3_kvalificerede=|kontinentalturnering4=|kontinentalturnering4_kvalificerede=|total_antal_kampe=|totalt_antal_mål=|topscorer=|største_hjemmesejr=|største_udesejr=|største_antal_mål=|flest_vundne=|flest_ubesejret=|flest_uden_sejr=|flest_tabte=|højeste_tilskuerantal=|laveste_tilskuerantal=|tilskuergennemsnit=|forrigesæson=[[Kvinde 1. division 2023-24 (fodbold)|2023-24]]|næstesæson=[[Kvinde 1. division 2025-26 (fodbold)|2025-26]]}} '''Kvinde 1. division 2024-25''' sammenfattede sæsonen for den næstbedste række i [[Danmarksturneringen i kvindefodbold]]. == Nuværende regler == Der er 8 hold i 1. division, der spiller i en stor gruppe. De spiller ude og hjemme mod hver modstander. Efter disse 14 kampe fortsætter nr. 1-4 til et kvalifikations/oprykningsgruppespil sammen med de to lavest rangerende hold fra Elitedivisionen, hvorfra nr. 1-2 rykker op i Elitedivisionen. Nr. 5-8 i 1. divisions grundspil fortsætter til et nedrykningsspil, hvorfra nr. 4-6 rykker ned i Danmarksserien. == Hold == {{Location map+|Danmark|width=300|float=right|caption=Placeringen af holdene i '''Kvinde 1. division 2024-25'''|places={{Location map~|Danmark|lat=56.957565567633345|long=8.702570857289407|label=[[Thisted Q|Thisted]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=55.2225334|long=11.7655474|label=[[Næstved HG Kvindeelite|Næstved]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=56.13901979405607 |long=8.970342689664673|label=[[FC Midtjylland (kvinder)|Herning]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=55.6604839|long=8.2854092|label=[[Varde IF Kvinder|Varde]]|position=bottom}} {{Location map~|Danmark|lat=57.0440225|long=9.9935237|label=[[AaB Fodbold (kvinder)|Aalborg]]|position=right}} {{Location map~|Danmark|lat=56.1927056|long=10.2055796|label=[[Idrætsforeningen Arbejdersport Aarhus|Aarhus]]|position=right}} {{Location map~|Danmark|lat=55.53517817633374|long=12.19303214068549|label=[[Solrød Fodbold Club|Solrød]]|position=right}} {{Location map~|Danmark|lat=55.7047978|long=12.5733005|label=[[Østerbro Idræts-Forening|København]]|position=left}}}} {| class="wikitable" style="text-align: left;" !Hold !By !Stadion !Kapacitet |- |[[FC Thy-Thisted Q]] |[[Thisted]] |[[Sparekassen Thy Arena]] |4.000 |- |[[Næstved Idræts Forening|NIF]] |[[Næstved]] |[[Næstved Stadion]] |10.000 |- |[[AaB Fodbold (kvinder)|AaB]] |[[Aalborg]] |[[Aalborg Portland Park]] |13.600 |- |[[Arbejder Sport Aarhus|ASA Aarhus]] |[[Aarhus]] |[[Robotize Park]] | |- |[[FC Midtjylland (kvinder)|FCM]] |[[Herning]] |[[MCH Arena]] |12.055 |- |[[Østerbro Idræts-Forening]] |[[København]] |[[Østerbro Stadion]] |7.000 |- |[[Varde IF Kvinder|Varde IF]] |[[Varde]] |[[Sydbank Stadion]] |4.000 |- |[[Solrød Fodbold Club]] |[[Solrød Strand]] |[[Solrød Idrætscenter]] | |} === Grundspillet === Holdene spiller mod hinanden to gange. Top fire går videre til kvalifikations/oprykningsgruppespil. {{#invoke:Sportstabel|main|style=football |template_name=Kvinde 1. division - Indledende runde (fodbold) |source=[https://kvindeliga.dk/1-division/] |update=complete |team1=FCM|team2=THQ|team3=ASA|team4=ØIF|team5=NIF|team6=VIF|team7=AAB|team8=SFC |win_THQ=10|draw_THQ=1|loss_THQ=3|gf_THQ=25|ga_THQ=4 |win_NIF=4|draw_NIF=5|loss_NIF=5|gf_NIF=14|ga_NIF=19 |win_FCM=12|draw_FCM=1|loss_FCM=1|gf_FCM=52|ga_FCM=7 |win_AAB=3|draw_AAB=4|loss_AAB=7|gf_AAB=14|ga_AAB=21 |win_ASA=8|draw_ASA=2|loss_ASA=4|gf_ASA=28|ga_ASA=22 |win_ØIF=4|draw_ØIF=5|loss_ØIF=5|gf_ØIF=18|ga_ØIF=20 |win_VIF=5|draw_VIF=1|loss_VIF=8|gf_VIF=20|ga_VIF=29 |win_SFC=0|draw_SFC=1|loss_SFC=13|gf_SFC=12|ga_SFC=61 |name_THQ=[[FC Thy-Thisted Q]] |name_NIF=[[Næstved Idræts Forening|NIF]] |name_FCM=[[FC Midtjylland (kvinder)|FCM]] |name_AAB=[[AaB Fodbold (kvinder)|AaB]] |name_ASA=[[Arbejder Sport Aarhus|ASA Aarhus]] |name_ØIF=[[Østerbro Idræts-Forening]] |name_VIF=[[Varde IF Kvinder|Varde IF]] |name_SFC=[[Solrød Fodbold Club]] |class_rules = 1) Point; 2) Målforskel; 3) Antal mål scoret; 4) Head-to-head point; 5) Head-to-head målforskel; 6) Head-to-head udebanemål scoret |result1=C |result2=C |result3=C |result4=C |result5=R |result6=R |result7=R |result8=R |res_col_header = Q |col_C = green1 |text_C = [[Elitedivisionen 2024-25#Kvalifikationsgruppe|Oprykningsspil]] |col_R = red1 |text_R = Slutspil (nedrykningsspil) }} === kvalifikations/oprykningsgruppespil === {{#invoke:Sportstabel|main|style=football |template_name=Kvinde 1. division - Kvalificationsrækken (fodbold) |source=[https://kvindeliga.dk/1-division/] |update=complete |team1=THQ|team2=FCM|team3=ASA|team4=ØIF|team5=B93|team6=KIF |win_THQ=0|draw_THQ=0|loss_THQ=0|gf_THQ=0|ga_THQ=0 |win_FCM=0|draw_FCM=0|loss_FCM=0|gf_FCM=0|ga_FCM=0 |win_ASA=0|draw_ASA=0|loss_ASA=0|gf_ASA=0|ga_ASA=0 |win_ØIF=0|draw_ØIF=0|loss_ØIF=0|gf_ØIF=0|ga_ØIF=0 |win_B93=0|draw_B93=0|loss_B93=0|gf_B93=0|ga_B93=0 |win_KIF=0|draw_KIF=0|loss_KIF=0|gf_KIF=0|ga_KIF=0 |name_THQ=[[FC Thy-Thisted Q]] |name_FCM=[[FC Midtjylland (kvinder)|FCM]] |name_ASA=[[Arbejder Sport Aarhus|ASA Aarhus]] |name_ØIF=[[Østerbro Idræts-Forening]] |name_B93=[[B.93 Fodbold (kvinder)|B.93 (Fra Elitedivision)]] |name_KIF=[[Kolding IF Fodbold (kvinder)|Kolding IF (Fra Elitedivision)]] |class_rules = 1) Point; 2) Målforskel; 3) Antal mål scoret; 4) Head-to-head point; 5) Head-to-head målforskel; 6) Head-to-head udebanemål scoret |result1=C |result2=C |result3=R |result4=R |result5=R |result6=R |res_col_header = Q |col_C = green1 |text_C = [[Elitedivisionen 2025-26]] |col_R = red1 |text_R = [[Kvinde 1. division 2025-26 (fodbold)]] }} == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200603040317/https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-kvinder/1-division/ |date= 3. juni 2020 }} hos [[Dansk Boldspil-Union]] * [https://kvindeliga.dk/1-division/ 1. division] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200701024206/https://kvindeliga.dk/1-division/ |date= 1. juli 2020 }} hos kvindeliga.dk {{Fodboldturneringstub}}{{Danmarksturneringen i kvindefodbold}} [[Kategori:Kvinde 1. division (fodbold)|*]] [[Kategori:Elitedivisionen (fodbold)|*]] [[Kategori:Fodboldsæson 2024-25]] l0jrwg01uzcnzl961xa69ascujtww03 3 1166365 12274433 12273399 2026-05-07T16:03:05Z MagnumDaGreat 452858 /* Sydjylland som stednavneangivelse */ Svar 12274433 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. jan. 2025, 02:21 (CET)}} == Slesvig og Sønderjylland == Hej, benævnelserne Sønderjylland og Slesvig har tidligere været genstand for lange diskussioner på Wikipedia - se således [[Diskussion:Sønderjylland/Arkiv 2]]. I den situation bør man ikke ændre betydningen i en artikel nævneværdigt uden at tage spørgsmålet op på diskusssionssiderne først. Mvh. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. jan. 2025, 18:12 (CET) :Tusind tak, kendte ikke til denne diskussion. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 28. jan. 2025, 19:35 (CET) == Sydjylland som stednavneangivelse == Jeg kan så stort set gentage hvad Hjart skriver til dig under emnet "Slesvig og Sønderjylland", bare med Sydjylland som eksemplet denne gang. Betydningen bør ikke ændres uden forudgående diskussion og efterfølgende konsensus. Husk også redigeringsopsummering. --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 5. maj 2026, 22:53 (CEST) :Undskyld men jeg tror du har kigget lidt forket på navnende af afsenderne? Hjart har ikke før skreven til mig, men jeg har sendt mit eget indslag på Vejles diskussionsside efter redigering på artiklen om Vejle, her var det så Hjart jeg svarede på. :Men nu omhandler dette også om Kolding artiklen, her har jeg beklageligt glemt at putte redigeringsopsumering på. :Men lige dette æmne har ikke været igennem nogen form for debat inde på Koldings side, så derfor så jeg det fint til at rette til den konsensus som vi har på Vejle siden, også siden betegnelsen Sydjylland ikke har megen historisk eller kultural betydelse her i trekantsområdet. Her skulle jeg jo selvfølgelig, som du siger have formuleret dette på diskussions siden. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 7. maj 2026, 18:03 (CEST) s9fj4xbmfjdf2mqcx9s27kvkfm689cz 12274813 12274433 2026-05-08T08:38:17Z Christensen-Frb 266859 /* Sydjylland som stednavneangivelse */ svar 12274813 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. jan. 2025, 02:21 (CET)}} == Slesvig og Sønderjylland == Hej, benævnelserne Sønderjylland og Slesvig har tidligere været genstand for lange diskussioner på Wikipedia - se således [[Diskussion:Sønderjylland/Arkiv 2]]. I den situation bør man ikke ændre betydningen i en artikel nævneværdigt uden at tage spørgsmålet op på diskusssionssiderne først. Mvh. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. jan. 2025, 18:12 (CET) :Tusind tak, kendte ikke til denne diskussion. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 28. jan. 2025, 19:35 (CET) == Sydjylland som stednavneangivelse == Jeg kan så stort set gentage hvad Hjart skriver til dig under emnet "Slesvig og Sønderjylland", bare med Sydjylland som eksemplet denne gang. Betydningen bør ikke ændres uden forudgående diskussion og efterfølgende konsensus. Husk også redigeringsopsummering. --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 5. maj 2026, 22:53 (CEST) :Undskyld men jeg tror du har kigget lidt forket på navnende af afsenderne? Hjart har ikke før skreven til mig, men jeg har sendt mit eget indslag på Vejles diskussionsside efter redigering på artiklen om Vejle, her var det så Hjart jeg svarede på. :Men nu omhandler dette også om Kolding artiklen, her har jeg beklageligt glemt at putte redigeringsopsumering på. :Men lige dette æmne har ikke været igennem nogen form for debat inde på Koldings side, så derfor så jeg det fint til at rette til den konsensus som vi har på Vejle siden, også siden betegnelsen Sydjylland ikke har megen historisk eller kultural betydelse her i trekantsområdet. Her skulle jeg jo selvfølgelig, som du siger have formuleret dette på diskussions siden. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 7. maj 2026, 18:03 (CEST) ::Lige for at starte med afsenderen: ja, jeg var lidt for hurtig på telefonen. Det var selvfølgelig Økonom, jeg mente, godt at du nævnte det. :-) ::Men det andet er en væsentlig mere kompliceret sag. Wikipedias brugere har mange holdninger til stednavneangivelser herunder Sydjylland/Sydøstjylland/Sønderjylland. Nogle brugere vil have definitioner efter amterne (1970-2006), hvor [[Århus Amt]] var synonym med Østjylland, [[Vejle Amt]] med Sydøstjylland og [[Ringkøbing Amt]] med Vestjylland. Det er selvfølgelig i orden at have den holdning, men det skaber det problem, at "Midtjylland" komplet forsvinder under denne definition og "Sydjylland" ligeså. Så har vi brugere, der definerer "Østjylland" fra Himmerland/Aalborg til Aabenraa/Padborg. Og der er brugere der mener, at politikredsene [[Sydøstjyllands Politi]]/[[Østjyllands Politi]] er definerende for lokalitetetstilhørsforholdet, selvom en sådan definition gennemført på Wikipedia med gennemgående ''konsekvens'', betyder, at [[Silkeborg]] f.eks. pludselig "ligger i Midt- og Vestjylland" (byen tilhører [[Midt- og Vestjyllands Politi]]). Du skriver på [[Diskussion:Vejle]] at vejlensere (generelt) kalder sig "østjyder" eller "sydøstjyder". Min kone stammer fra [[Vejle]] og alle fra hendes familie/omgangskreds i Vejle kalder sig "sydjyder", og de bruger bl.a. den begrundelse, at Vejle er regionshovedby i [[Region Syddanmark]], og at de ikke tilhører samme område som [[Horsens]], hvis indbyggere i deres øjne er udprægede østjyder. Men dine og mine personlige oplevelser er for så vidt irrelevante, især fordi de kolliderer med hinanden. I stedet findes et udpluk af links, der bakker den mangeårige konsensus op: ::*[https://ec.europa.eu/eurostat/documents/3859598/15193590/KS-GQ-22-010-EN-N.pdf/82e738dc-fe63-6594-8b2c-1b131ab3f877?t=1666687530717 Ec.europa.eu/eurostat, page 27-29] ::*[https://sydtrafik.dk/om-os/hvem-er-vi https://sydtrafik.dk/om-os/hvem-er-vi] - se tekst under billedet ::*[https://useeum.com/sites/areas/sydjylland/ Useeum.com/sites/areas/sydjylland/] ::*[https://ugeavisen.dk/giveavis/9-virksomheder-fra-give-blandt-aarets-gazellevirksomheder Ugeavisen.dk/giveavis/9-virksomheder-fra-give-blandt-aarets-gazellevirksomheder] ::*[https://fuodense.dk/ Fuodense.dk/] ::Så at ændre på en lokalitetsbetegnelse ét eller fire steder, medfører en bølge redefinitioner og nye uenigheder på Wikipedia, som vi heldigvis har været fri for i mange år. --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 8. maj 2026, 10:38 (CEST) 1egnw5wetpuezdii4xtoq46rzbenavj 12274816 12274813 2026-05-08T08:42:15Z Christensen-Frb 266859 /* Sydjylland som stednavneangivelse */ rettelse 12274816 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. jan. 2025, 02:21 (CET)}} == Slesvig og Sønderjylland == Hej, benævnelserne Sønderjylland og Slesvig har tidligere været genstand for lange diskussioner på Wikipedia - se således [[Diskussion:Sønderjylland/Arkiv 2]]. I den situation bør man ikke ændre betydningen i en artikel nævneværdigt uden at tage spørgsmålet op på diskusssionssiderne først. Mvh. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. jan. 2025, 18:12 (CET) :Tusind tak, kendte ikke til denne diskussion. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 28. jan. 2025, 19:35 (CET) == Sydjylland som stednavneangivelse == Jeg kan så stort set gentage hvad Hjart skriver til dig under emnet "Slesvig og Sønderjylland", bare med Sydjylland som eksemplet denne gang. Betydningen bør ikke ændres uden forudgående diskussion og efterfølgende konsensus. Husk også redigeringsopsummering. --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 5. maj 2026, 22:53 (CEST) :Undskyld men jeg tror du har kigget lidt forket på navnende af afsenderne? Hjart har ikke før skreven til mig, men jeg har sendt mit eget indslag på Vejles diskussionsside efter redigering på artiklen om Vejle, her var det så Hjart jeg svarede på. :Men nu omhandler dette også om Kolding artiklen, her har jeg beklageligt glemt at putte redigeringsopsumering på. :Men lige dette æmne har ikke været igennem nogen form for debat inde på Koldings side, så derfor så jeg det fint til at rette til den konsensus som vi har på Vejle siden, også siden betegnelsen Sydjylland ikke har megen historisk eller kultural betydelse her i trekantsområdet. Her skulle jeg jo selvfølgelig, som du siger have formuleret dette på diskussions siden. [[Bruger:MagnumDaGreat|MagnumDaGreat]] ([[Brugerdiskussion:MagnumDaGreat|diskussion]]) 7. maj 2026, 18:03 (CEST) ::::(Der ''var'' redigeringsopsummering på dine ændringer om Vejle, min fejl, beklager.) --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 8. maj 2026, 10:41 (CEST) ::Lige for at starte med afsenderen: ja, jeg var lidt for hurtig på telefonen. Det var selvfølgelig Økonom, jeg mente, godt at du nævnte det. :-) ::Men det andet er en væsentlig mere kompliceret sag. Wikipedias brugere har mange holdninger til stednavneangivelser herunder Sydjylland/Sydøstjylland/Sønderjylland. Nogle brugere vil have definitioner efter amterne (1970-2006), hvor [[Århus Amt]] var synonym med Østjylland, [[Vejle Amt]] med Sydøstjylland og [[Ringkøbing Amt]] med Vestjylland. Det er selvfølgelig i orden at have den holdning, men det skaber det problem, at "Midtjylland" komplet forsvinder under denne definition og "Sydjylland" ligeså. Så har vi brugere, der definerer "Østjylland" fra Himmerland/Aalborg til Aabenraa/Padborg. Og der er brugere der mener, at politikredsene [[Sydøstjyllands Politi]]/[[Østjyllands Politi]] er definerende for lokalitetetstilhørsforholdet, selvom en sådan definition gennemført på Wikipedia med gennemgående ''konsekvens'', betyder, at [[Silkeborg]] f.eks. pludselig "ligger i Midt- og Vestjylland" (byen tilhører [[Midt- og Vestjyllands Politi]]). Du skriver på [[Diskussion:Vejle]] at vejlensere (generelt) kalder sig "østjyder" eller "sydøstjyder". Min kone stammer fra [[Vejle]] og alle fra hendes familie/omgangskreds i Vejle kalder sig "sydjyder", og de bruger bl.a. den begrundelse, at Vejle er regionshovedby i [[Region Syddanmark]], og at de ikke tilhører samme område som [[Horsens]], hvis indbyggere i deres øjne er udprægede østjyder. Men dine og mine personlige oplevelser er for så vidt irrelevante, især fordi de kolliderer med hinanden. I stedet findes et udpluk af links, der bakker den mangeårige konsensus op: ::*[https://ec.europa.eu/eurostat/documents/3859598/15193590/KS-GQ-22-010-EN-N.pdf/82e738dc-fe63-6594-8b2c-1b131ab3f877?t=1666687530717 Ec.europa.eu/eurostat, page 27-29] ::*[https://sydtrafik.dk/om-os/hvem-er-vi https://sydtrafik.dk/om-os/hvem-er-vi] - se tekst under billedet ::*[https://useeum.com/sites/areas/sydjylland/ Useeum.com/sites/areas/sydjylland/] ::*[https://ugeavisen.dk/giveavis/9-virksomheder-fra-give-blandt-aarets-gazellevirksomheder Ugeavisen.dk/giveavis/9-virksomheder-fra-give-blandt-aarets-gazellevirksomheder] ::*[https://fuodense.dk/ Fuodense.dk/] ::Så at ændre på en lokalitetsbetegnelse ét eller fire steder, medfører en bølge redefinitioner og nye uenigheder på Wikipedia, som vi heldigvis har været fri for i mange år. --[[Bruger:Christensen-Frb|Christensen-Frb]] ([[Brugerdiskussion:Christensen-Frb|diskussion]]) 8. maj 2026, 10:38 (CEST) gmn34m7jrbwp6lqnjgb2k51n3kkjf2i 0 1167106 12274315 12229316 2026-05-07T13:53:16Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274315 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bebyggelse|wikidata=alle|navn=Kongo Central|billede=Democratic Republic of the Congo (26 provinces) - Bas-Congo.svg|coordinates={{Coord|05|49|S|13|29|E|type:adm1st_region:CD-BC|display=inline,title}}}}'''Kongo Central''' (''Kongo dia Kati''), tidligere '''Bas-Congo''', er en af de 26 [[Provinser i Demokratiske Republik Congo|provinser i Den Demokratiske Republik Congo]].<ref name="cia.gov">{{Cite web|last=Central Intelligence Agency|title=Democratic Republic of the Congo|website=The World Factbook|publisher=Central Intelligence Agency|location=Langley, Virginia|year=2016|url=https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/congo-democratic-republic-of-the/|access-date=10. maj 2016|archive-date=22. februar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210222023329/https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/congo-democratic-republic-of-the/|url-status=dead}}</ref> Dens hovedstad er byen [[Matadi]]. == Historie == Da området, der nu omfatter Kongo Central, blev uafhængigt var det sammen med hovedstaden [[Kinshasa]] og distrikterne Kwango, Kwilu og Mai-Ndombe, en del af den større provins [[Kinshasa|Léopoldville]]. Under det belgiske kolonistyre var provinsen kendt som Bas-Congo (som i "Lower Congo River") og blev omdøbt til Kongo Central efter uafhængigheden.<ref>{{Cite web|title=Constitution de la République Démocratique du Congo du 1er août 1964|language=fr|trans-title=Constitution of the Democratic Republic of the Congo of 1 August 1964|website=Global Legal Information Network|url=http://www.glin.gov/view.action?glinID=191255|archive-url=https://archive.today/20120802095049/http://www.glin.gov/view.action?glinID=191255|url-status=dead|archive-date=2. august 2012|year=1964|access-date=22. maj 2012}}</ref><ref>{{Cite web|title=Constitution de la République Démocratique du Congo du 24 juin 1967|language=fr|trans-title=Constitution of the Democratic Republic of the Congo of 24 June 1967|website=Global Legal Information Network|url=http://www.glin.gov/view.action?glinID=191256|archive-url=https://archive.today/20120802082035/http://www.glin.gov/view.action?glinID=191256|url-status=dead|archive-date=2. august 2012|year=1967|access-date=22. maj 2012}}</ref> Under [[Mobutu Sese Seko]]s regime fra 1965 til 1997 blev [[Congofloden]] omdøbt til ''Zaire'' . Provinsen blev navngivet som '''Bas-Zaïre'''. Navnet blev senere ændret tilbage til Bas-Congo. I 2015 blev det efterfølgende omdøbt til '''Kongo Central''' igen. [[Fil:Masques_BaKongo.JPG|left|thumb| [[Kongo-folket|BaKongo]]-masker fra Kongo Central-regionen]] == Geografi == [[Fil:Bas-congo.JPG|thumb| Landskab i Kongo Central]] Kongo Central er den eneste provins i landet der har adgang til havet, og den har en smal kyst til [[Atlanterhavet]] mod vest. Den grænser op til byprovinsen [[Kinshasa]] mod nordøst, provinsen [[Kwango (provins)|Kwango]] mod øst, og [[Angola|Republikken Angola]] mod syd og den angolesiske [[eksklave]], provinsen [[Cabinda (provins)|Cabinda]] samt [[Republikken Congo]] mod nord. Den nedre del af [[Congofloden]] krydser provinsen fra nordøst til sydvest. Den er [[Sejlbare floder|sejlbar]] fra Atlanterhavet til [[havn]]ebyen [[Matadi]], hvorefter der er en række strømfald, der gør det utilgængelig indtil Malebo Pool. === Inddeling === Provinshovedstaden er Matadi, hvor [[Boma]] er den anden officielle by. Resten af provinsen er administrativt opdelt i ti territorier:<ref>{{Kilde bog|efternavn=Institut National de la Statistique–RD Congo|titel=Annuaire statistique 2015|dato=marts 2017|url=https://ins-rdc.org/sites/default/files/Annuaire%20statistique%202015%20Web.pdf#page=36|besøgsdato=2. januar 2023|arkivurl=https://web.archive.org/web/20221013210216/https://ins-rdc.org/sites/default/files/Annuaire%20statistique%202015%20Web.pdf#page=36|arkivdato=13. oktober 2022|sider=8-9 Tableau 1.3|sprog=fr}}</ref> {{Columns-list|* [[Kasangulu (territorium)|Kasangulu]] * [[Kimvula (territorium)|Kimvula]] * [[Lukula (territorium)|Lukula]] * [[Luozi (territorium)|Luozi]] * [[Madimba (territorium)|Madimba]] * [[Mbanza-Ngungu (territorium)|Mbanza-Ngungu]] * [[Moanda (territorium)|Moanda]] * [[Seke-Banza (territorium)|Seke-Banza]] * [[Songololo (territorium)|Songololo]] * [[Tshela (territorium)|Tshela]]|colwidth=10em}} == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * Gillet, J. (1927). ''Katalog des plantes du jardin d'essais de la mission de Kisantu'' . Bruxelles. 166 sider. * Kibungu Kembelo, AO (2004). ''Plantes medicinales du Bas-Congo og leurs anvendelser'' . DFID. 197 sider. * Latham, P. (2003) ''Spiselige larver og deres fødeplanter i Bas-Congo'' . Mystole Publikationer.{{ISBN|0954301277}}, 60 sider. * Latham, P. (2004). ''Nyttige planter i Bas-Congo-provinsen'' . DFID.{{ISBN|0954669835}}, 320 s. * Latham, P. (2008). ''Les chenilles foodstibles et leurs plants nourricières dans la province du Bas-Congo'' DFID.{{ISBN|9780955420863}}, 44 s. * Latham, P. og Konda ku Mbuta, A. (2010). ''Plantes utiles du Bas-Congo'' . Mystole Publikationer.{{ISBN|9780955420818}}, 372 s. * Latham, P. og Konda ku Mbuta, A. (2011). ''Nogle honningbiplanter i Bas-Congo-provinsen'' . DFID.{{ISBN|9780955420894}}, 248 s. * Latham, P. & Konda ku Mbuta, A. (2014). ''Nyttige planter i Bas-Congo-provinsen'' .{{ISBN|9780955420870}}, 553 s. * Pauwels, L. (1993). ''Nzayilu N'ti – guide des arbres et arbustes de la région de Kinshasa – Brazzaville'' . Meise.{{ISBN|9072619102}}, 495 s. * {{Commonscat|Kongo Central}} {{Provinser i Demokratiske Republik Congo}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Demokratiske Republik Congos geografi]] [[Kategori:Provinser i Demokratiske Republik Congo]] huleid6f8ice2j9ayhqo6v791l47r24 0 1168216 12274439 12243127 2026-05-07T16:13:39Z Nalle&Lisa 298666 Rettet links 12274439 wikitext text/x-wiki {{Tætpå}} {{infoboks leder | wikidata = ja | billede = Rasmus Lund-Nielsen by Christian Ursilva.jpg | billedtekst = Lund-Nielsen i 2025. | embede = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start = 1. november 2022 | embede_slut = | valgkreds = [[Københavns Omegns Storkreds]] | parti = [[Moderaterne]] | beskæftigelse = [[Folketingsmedlem]], [[psykolog]] og [[forfatter]] | uddannelsessted = [[Københavns Universitet]] | akademisk grad = [[Cand.psych]] }} '''Rasmus Lund-Nielsen''' (født [[21. oktober]] [[1988]] i [[København]]) er en dansk psykolog og politiker. Han har siden [[Folketingsvalget 2022|2022]] været medlem af [[Folketinget]] for [[Moderaterne]], valgt i [[Københavns Omegns Storkreds]].<ref name="ft">[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/r/rasmus-lund-nielsen Rasmus Lund-Nielsen / Folketinget]</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] er han opstillet i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref name=":0">https://moderaterne.dk/moderaterne-klar-med-foreloebig-liste-over-folketingskandidater/</ref> == Opvækst, uddannelse og erhverv == Lund-Nielsen blev født i [[1988]] i [[København]].<ref name="autogeneret1">[https://www.tv2kosmopol.dk/1-ud-af-70/han-er-den-eneste-psykolog-i-folketinget-jeg-tager-min-egen-medicin Folketingspolitiker: "Jeg har mere end én gang fået et par på hovedet" | TV 2 Kosmopol<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I [[2015]] blev han uddannet [[psykolog]] (cand.psych.) fra [[Københavns Universitet]]. Under studietiden arbejdede han som forskningsassistent og underviser ved [[Københavns Universitet|universitetet]] og som studentermedhjælper hos [[A.P. Møller - Mærsk|A.P. Møller-Mærsk]], samt recruiter hos [[Novo Nordisk]].<ref name="ft"/> Efter endt uddannelse underviste han på [[Københavns Universitet]] og arbejdede som selvstændig psykolog. Fra [[2016]] til [[2023]] var han [[ekstern lektor]] på [[Copenhagen Business School]]. Derudover har han siden 2015 været redaktør for [[Tidsskrift|tidsskriftet Erhvervspsykologi]].<ref name="ft"/> Som psykolog har Rasmus Lund-Nielsen især arbejdet med arbejds- og organisationspsykologi.<ref>[https://dpf.dk/produkt/erhvervspsykologi-abonnement/ Erhvervspsykologi, abonnement * 4 numre * - Dansk Psykologisk Forlag<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Politisk karriere == Lund-Nielsen var kandidat for [[Moderaterne]] i [[Københavns Omegns Storkreds]] til [[folketingsvalget 2022]] og blev valgt ind med 1874 personlige stemmer.<ref>https://www.valg.im.dk/Media/638022207792659162/K%C3%B8benhavns%20Storkreds.pdf</ref> Han blev efter valget [[Moderaterne]]s børne-, undervisnings-, trivsels- og psykiatriordfører.<ref>[https://www.altinget.dk/boern/artikel/ordfoerer-det-er-skruen-uden-ende-at-forsoege-at-loese-mistrivselskrisen-ved-at-saenke-kravene-til-boern-og-unge Nyvalgt ordfører: Trivselskrisen skal ikke løses ved at sænke kravene til børn og unge : Børn - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2023 blev han formand for [[Folketingets udvalg|Folketingets Sundhedsudvalg]].<ref name="ft"/> Han har blandt andet været med til at forhandle aftalen om folkeskolen fra 2024,<ref>[https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/mar/240319-ny-aftale-om-folkeskolen Ny aftale om folkeskolen | Børne– og Undervisningsministeriet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> samt en reform af ungdomsuddannelser og oprettelse af [[Epx|EPX]].<ref>[https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/feb/250218-aftale-om-ny-gymnasieuddannelse-paa-plads Aftale om ny gymnasieuddannelse på plads | Børne– og Undervisningsministeriet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Rasmus Lund-Nielsen har blandt andet foreslået at forkorte [[Folketinget]]s sommerferie som en måde at mindske stressen blandt politikere og give mere tid til fordybelse i [[Behandling af lovforslag|lovgivningsarbejdet]].<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/han-er-folketingsmedlem-og-psykolog-og-saa-har-han-et-markant-forslag-til?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTy2xBNCTuUbS1m159OC_7_MgZzfg9R6v1D49I6AjVxSOuLhFyzSbrfglnaPs_c%3D&gaa_ts=678fbe64&gaa_sig=hXlsrwnRDKsoJwbbjy609-M4MIz29_v50_1AO0P9TWHaTMhei2NraIVkVXQ5p12wT_Qut3F6NMun5HksIFAV7w%3D%3D Han er folketingsmedlem og psykolog – og så har han et markant forslag til at komme stress til livs på Christiansborg<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I [[2024]] blev Lund-Nielsen næstformand for [[Folketingets udvalg|Folketingets Udvalget for Digitalisering og It]] og samtidig [[Moderaterne]]s digitaliseringsordfører.<ref>[https://www.altinget.dk/navnenyt/ordfoererrokade-i-moderaterne-efter-gruppemoede Moderaterne fordeler ordførerskaber efter Jeppe Søes exit - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2025 blev han partiets [[uddannelse]]s- og [[forskning]]s[[ordfører]].<ref>{{Cite web|title=Efter Karin Liltorps exit: Moderaterne fordeler ordførerskaber|url=https://www.altinget.dk/artikel/efter-karin-liltorps-exit-moderaterne-fordeler-ordfoererskaber|website=Altinget|date=2025-03-14|access-date=2026-02-27|url-status=live}}</ref> === Regionsrådet === Lund-Nielsen stillede op til [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2025|regionsrådsvalget 2025]] i den nye megaregion [[Region Østdanmark]]. Med 3397 personlige stemmer blev han valgt som 1. suppleant i [[Region Østdanmark|regionsrådet]] for [[Charlotte Bagge Hansen]].<ref>[https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-11-18-seneste-nyt-fra-regionsvalget-2025/moderaternes-spidskandidat-taber-knebent-til-partifaelle-i-region-ostdanmark?entry=d3782968-d4d5-479d-b8e2-1e126d4c2d3e]</ref> === flytning til Nordsjællands Storkreds === I [[februar]] [[2026]] blev han [[Moderaterne]]s [[Kandidat (valg)|spidskandidat]] i [[Nordsjællands Storkreds]] ved [[folketingsvalget 2026]].<ref name=":0" /> == Forfatterskab == [[Fil:Rasmus Lund-Nielsen & William Kvist by Christian Ursilva.jpg|thumb|Lund-Nielsen interviewes af fodboldspiller William Kvist om Tetris-effekten ved Bogforum 2025]] Lund-Nielsen har udgivet flere bøger om stress, digital overstimulering og bredere samfundsforhold:<ref>https://www.saxo.com/dk/revolutionen-fra-midten_bog_9788797406700{{Dødt link|date=juli 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>https://www.bog-ide.dk/produkt/5938901/rasmus-lund-nielsen-tetris-effekten?srsltid=AfmBOooTNeiAwBpDaIHQh2hmQXxrlAXfvHS8n7g1bbMvwgpLgtIFu-v5</ref> * Tilbage efter stress (2018) * Revolutionen fra midten (2022) * Tetris-effekten (2025) == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1988||Lund-Nielsen, Rasmus}} [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Moderaterne]] kni0dzs6knyxksd8jcrr2dd1scvutmn 2 1168872 12274294 12274131 2026-05-07T12:47:41Z AstroOgier 337879 /* Astronomi-artikler under udarbejdelse */ 12274294 wikitext text/x-wiki [[Bruger:AstroOgier/sandkasse|Sandkasse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Artikler|Artikler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tekstformatering|Tekstformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Afsnitsformatering|Afsnitsformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Billedformatering|Billedformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ligningsnumre og ligningsbokse|Ligningsnumre og ligningsbokse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Henvisninger|Henvisninger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilder|Kilder]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tabeller|Tabeller]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Skabeloner|Skabeloner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Moduler|Moduler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farver|Farver]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Lua|Lua]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Spørgsmål og diskussion|Spørgsmål og diskussion]] == Artikler == ===Astronomi-artikler under udarbejdelse=== [[Bruger:AstroOgier/Polaris (stjerne)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nordstjernen (supplement)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Polaris (flertydig))]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Arcturus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Navboks:Positionsastronomi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ganymede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejsgalaksen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Vega]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farveindeks]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Astronomisk katalog]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia stjernekataloger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Hipparcos (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/RascDekl]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Magellanske Skyer]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Al Sufi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bogen om fiksstjerner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Parsec]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tåge (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Dobbelthoben i Perseus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Konjunktion]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Opposition]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Oppositionseffekt|Oppositionseffekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Elongation (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvadratur (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Måned]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Månens faser]] (se Moon Phases) {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Uranus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Neptun]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metallicitet]] Artikler i forbindelse med side om solformørkelser: [[Bruger:AstroOgier/Solformørkelser i det 21. århundrede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Saros-periode]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gamma (formørkelse)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Terrestrisk tid]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Aucklandøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bounty Islands]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Chatham Island]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Crozetøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Louisiade Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nanpō Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ryukyoøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Wilkes Land]] {{•}} Test af sider på da.Wikipedia: [[Afrika]] [[Algier]] [[Andamanerne og Nicobarerne]] [[Antarktis]] [[Antarktiske halvø]] [[Asien]] [[Atlanterhavet]] [[Aucklandøerne]] [[Australien]] [[Østrig]] [[Azorerne]] [[Belgien]] [[Bosnien og Herzegovina]] [[Bounty Islands]] [[Brasilien]] [[De Britiske Øer]] [[Bulgarien]] [[Californien]] [[Cameroun]] [[De Kanariske Øer|Kanariske Øer]] [[Kap Verde]] [[Kap Verde]] [[Caribien]] [[Centralafrika]] [[Centralafrikanske Republik]] [[Mellemamerika]] [[Centralasien]] [[Centralasien]] [[Centraleuropa]] [[Tchad]] [[Chatham Island]] [[Kina]] [[Cocosøerne]] [[Cookøerne]] [[Elfenbenskysten]] [[Kroatien]] [[Crozetøerne]] [[Cypern]] [[Tjekkiet]] [[Demokratiske Republik Congo]] [[Dominikanske Republik]] [[Østafrika]] [[Østantarktis]] [[Østasien]] [[Østtimor]] [[Påskeøen]] [[Østeuropa]] [[Egypten]] [[Estland]] [[Etiopien]] [[Europa]] [[Falklandsøerne]] [[Færøerne]] [[Frankrig]] [[Fransk Guyana]] [[Fransk Polynesien]] [[Georgien]] [[Tyskland]] [[Grækenland]] [[Grønland]] [[Ungarn]] [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvø]] [[Island]] [[Indien]] [[Indiske Ocean]] [[Ostindien]] [[Indonesien]] [[Irak]] [[Kirgisistan]] [[Letland]] [[Libyen]] [[Litauen]] [[Louisiade Arkipelaget]] [[Madagaskar]] [[Malaysia]] [[Maldiverne]] [[Marianerne]] [[Marshalløerne]] [[Mauretanien]] [[Mauretanien]] [[Mikronesien]] [[Mellemøsten]] [[Mongoliet]] [[Marokko]] [[Nanpo Arkipelaget]] [[Nederlandene]] [[Ny Kaledonien]] [[New York (delstat)]] [[Nordafrika]] [[Nordamerika]] [[Nordasien]] [[Nordkorea]] [[Nordpolen]] [[Nordøstasien]] [[Nordeuropa]] [[Nordmarianerne]] [[Norge]] [[Oceanien]] [[Papua Ny Guinea]] [[Filipinerne]] [[Pitcairn]] [[Polen]] [[Polynesien]] [[Primorskij kraj]] [[Republikken Congo]] [[Rumænien]] [[Rumænien]] [[Rusland]] [[Russisk fjernøsten]] [[Ryukyoøerne]] [[Saint Vincent og Grenadinerne]] [[Saudiarabien]] [[Skandinavien]] [[Skotland]] [[Seychellerne]] [[Shetlandsøerne]] [[Slovakiet]] [[Slovenien]] [[Solomonøerne]] [[Sydamerika]] [[Sydasien]] [[Sydasien]] [[Sydkorea]] [[Sydsudan]] [[Sydøstasien]] [[Sydlige Afrika]] [[Sydeuropa]] [[Spanien]] [[Surinam]] [[Sverige]] [[Schweiz]] [[Syrien]] [[Tadsjikistan]] [[Tasmanien]] [[Trinidad og Tobago]] [[Tuamotu]] [[Tunesien]] [[Tyrkiet]] [[Forenede Arabiske Emirater]] [[USA]] [[Washington (delstat)]] [[Vestafrika]] [[Vestafrika]] [[Vestantarktis]] [[Western Australia]] [[Vesteuropa]] [[Vestsahara]] [[Vestsahara]] [[Wilkes Land]] [[Yucatán-halvøen]] Opposition: Jeg har konstrueret to nye figurer og suppleret tekst og billeder. Det tidligere afsnit "Øvre og nedre konjunktion" er fjernet, da det ikke hører hjemme her, men er beskrevet i [[Konjunktion (astronomi)]]. Fra Konjunktion: Jeg har udvidet artiklen med nye illustrationer og supplerende tekst. Bemærkningen "Jupiter og Saturn er i konjunktion den 21. december 2020. De to planeter står i lige linje med hinanden set fra Jorden, hvilket er første gang i 800 år." er slettet, da den er forkert. Store konjunktioner indtræffer med ca. 20 års mellemrum. [[Bruger:AstroOgier/MW/Siderisk og synodisk omløbstid|Siderisk og synodisk omløbstid]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Helioseismologi|Helioseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Asteroseismologi|Asteroseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Radian|Radian]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Trigonometrsike funktioner|Trigonometrsike funktioner]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sinus og cosinus|Sinus og cosinus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tangens og cotangens|Tangens og cotangens]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Perihel og aphel|Perihel og aphel]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Aalborg)|Urania Observatoriet (Aalborg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Frederiksberg)|Urania Observatoriet (Frederiksberg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Stjerneudvikling|Stjerneudvikling]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solradius|Solradius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solens radius|Solens radius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Anholt-bidrag|Anholt-bidrag]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Grundstoffers navne og etymologi|Grundstoffers navne og etymologi]] == SI-systemet == [[Bruger:AstroOgier/Metersystemet|Metersystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meterkonventionen|Meterkonventionen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SI-enhedssystemet|SI-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/CGS-enhedssystemet|CGS-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale bureau for mål og vægt|Internationale bureau for mål og vægt, BIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Generalkonferencen for mål og vægt|Generalkonferencen for mål og vægt, CGPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale komité for mål og vægt|Internationale komité for mål og vægt, CIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metrologi|Metrologi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Danmarks nationale Metrologiinstitut|Danmarks nationale Metrologiinstitut]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SMKAKMC-skabelon|SMKAKMC-skabelon]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sekund|Sekund]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meter|Meter]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilogram|Kilogram]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ampere|Ampere]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kelvin|Kelvin]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mol|Mol]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Candela|Candela]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Cæsiumfrekvensen|Cæsiumfrekvensen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Planck-enheder|Planck-enheder]]{{•}}[[Bruger:AstroOgier/Internationale Avogadro-projekt|Internationale Avogadro-projekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvante-Hall-effekt|Kvante-Hall-effekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Klaus von Klitzing|Klaus von Klitzing]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/von Klitzings konstant|von Klitzings konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Josephsons konstant|Josephsons konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kibble-vægt|Kibble-vægt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Prototypekilogrammets dimensioner|Prototypekilogrammets dimensioner]] {{•}} [[Skabelon:AstroOgier/SI-enhedssystemet|Skabelon til SI-enhedssystemet]] ==Matematik-artikler== [[Bruger:AstroOgier/Komplekse tal]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Eksempel på en relation]] == Artikler for Bruger:AstroOgier == [[Bruger:AstroOgier/Formatering af tekst|Formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/Formatering med opmærkningskoder|Formatering af formler med opmærkningskoder]] [[Bruger:AstroOgier/Test af TextFormat|Test af skabeloner til formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/LigningsSkabeloner|Skabeloner til brug med ligninger]] [[Bruger:AstroOgier/Videnskabelig notation|Videnskabelig notation]] [[Bruger:AstroOgier/Testside|Testside]] [[Bruger:AstroOgier/StarboxTest|Test af Starbox]] g5wgfrl8vmrmlp768c89zf02ix6by27 12274295 12274294 2026-05-07T12:48:42Z AstroOgier 337879 /* Astronomi-artikler under udarbejdelse */ 12274295 wikitext text/x-wiki [[Bruger:AstroOgier/sandkasse|Sandkasse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Artikler|Artikler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tekstformatering|Tekstformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Afsnitsformatering|Afsnitsformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Billedformatering|Billedformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ligningsnumre og ligningsbokse|Ligningsnumre og ligningsbokse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Henvisninger|Henvisninger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilder|Kilder]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tabeller|Tabeller]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Skabeloner|Skabeloner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Moduler|Moduler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farver|Farver]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Lua|Lua]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Spørgsmål og diskussion|Spørgsmål og diskussion]] == Artikler == ===Astronomi-artikler under udarbejdelse=== [[Bruger:AstroOgier/Polaris (stjerne)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nordstjernen (supplement)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Polaris (flertydig))]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Arcturus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Navboks:Positionsastronomi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ganymede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejsgalaksen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Vega]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farveindeks]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Astronomisk katalog]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia stjernekataloger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Hipparcos (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/RascDekl]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Magellanske Skyer]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Al Sufi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bogen om fiksstjerner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Parsec]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tåge (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Dobbelthoben i Perseus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Konjunktion]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Opposition]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Oppositionseffekt|Oppositionseffekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Elongation (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvadratur (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Måned]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Månens faser]] (se Moon Phases) {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Uranus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Neptun]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metallicitet]] Artikler i forbindelse med side om solformørkelser: [[Bruger:AstroOgier/Solformørkelser i det 21. århundrede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Saros-periode]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Saros-perioden]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gamma (formørkelse)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Terrestrisk tid]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Aucklandøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bounty Islands]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Chatham Island]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Crozetøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Louisiade Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nanpō Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ryukyoøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Wilkes Land]] {{•}} Test af sider på da.Wikipedia: [[Afrika]] [[Algier]] [[Andamanerne og Nicobarerne]] [[Antarktis]] [[Antarktiske halvø]] [[Asien]] [[Atlanterhavet]] [[Aucklandøerne]] [[Australien]] [[Østrig]] [[Azorerne]] [[Belgien]] [[Bosnien og Herzegovina]] [[Bounty Islands]] [[Brasilien]] [[De Britiske Øer]] [[Bulgarien]] [[Californien]] [[Cameroun]] [[De Kanariske Øer|Kanariske Øer]] [[Kap Verde]] [[Kap Verde]] [[Caribien]] [[Centralafrika]] [[Centralafrikanske Republik]] [[Mellemamerika]] [[Centralasien]] [[Centralasien]] [[Centraleuropa]] [[Tchad]] [[Chatham Island]] [[Kina]] [[Cocosøerne]] [[Cookøerne]] [[Elfenbenskysten]] [[Kroatien]] [[Crozetøerne]] [[Cypern]] [[Tjekkiet]] [[Demokratiske Republik Congo]] [[Dominikanske Republik]] [[Østafrika]] [[Østantarktis]] [[Østasien]] [[Østtimor]] [[Påskeøen]] [[Østeuropa]] [[Egypten]] [[Estland]] [[Etiopien]] [[Europa]] [[Falklandsøerne]] [[Færøerne]] [[Frankrig]] [[Fransk Guyana]] [[Fransk Polynesien]] [[Georgien]] [[Tyskland]] [[Grækenland]] [[Grønland]] [[Ungarn]] [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvø]] [[Island]] [[Indien]] [[Indiske Ocean]] [[Ostindien]] [[Indonesien]] [[Irak]] [[Kirgisistan]] [[Letland]] [[Libyen]] [[Litauen]] [[Louisiade Arkipelaget]] [[Madagaskar]] [[Malaysia]] [[Maldiverne]] [[Marianerne]] [[Marshalløerne]] [[Mauretanien]] [[Mauretanien]] [[Mikronesien]] [[Mellemøsten]] [[Mongoliet]] [[Marokko]] [[Nanpo Arkipelaget]] [[Nederlandene]] [[Ny Kaledonien]] [[New York (delstat)]] [[Nordafrika]] [[Nordamerika]] [[Nordasien]] [[Nordkorea]] [[Nordpolen]] [[Nordøstasien]] [[Nordeuropa]] [[Nordmarianerne]] [[Norge]] [[Oceanien]] [[Papua Ny Guinea]] [[Filipinerne]] [[Pitcairn]] [[Polen]] [[Polynesien]] [[Primorskij kraj]] [[Republikken Congo]] [[Rumænien]] [[Rumænien]] [[Rusland]] [[Russisk fjernøsten]] [[Ryukyoøerne]] [[Saint Vincent og Grenadinerne]] [[Saudiarabien]] [[Skandinavien]] [[Skotland]] [[Seychellerne]] [[Shetlandsøerne]] [[Slovakiet]] [[Slovenien]] [[Solomonøerne]] [[Sydamerika]] [[Sydasien]] [[Sydasien]] [[Sydkorea]] [[Sydsudan]] [[Sydøstasien]] [[Sydlige Afrika]] [[Sydeuropa]] [[Spanien]] [[Surinam]] [[Sverige]] [[Schweiz]] [[Syrien]] [[Tadsjikistan]] [[Tasmanien]] [[Trinidad og Tobago]] [[Tuamotu]] [[Tunesien]] [[Tyrkiet]] [[Forenede Arabiske Emirater]] [[USA]] [[Washington (delstat)]] [[Vestafrika]] [[Vestafrika]] [[Vestantarktis]] [[Western Australia]] [[Vesteuropa]] [[Vestsahara]] [[Vestsahara]] [[Wilkes Land]] [[Yucatán-halvøen]] Opposition: Jeg har konstrueret to nye figurer og suppleret tekst og billeder. Det tidligere afsnit "Øvre og nedre konjunktion" er fjernet, da det ikke hører hjemme her, men er beskrevet i [[Konjunktion (astronomi)]]. Fra Konjunktion: Jeg har udvidet artiklen med nye illustrationer og supplerende tekst. Bemærkningen "Jupiter og Saturn er i konjunktion den 21. december 2020. De to planeter står i lige linje med hinanden set fra Jorden, hvilket er første gang i 800 år." er slettet, da den er forkert. Store konjunktioner indtræffer med ca. 20 års mellemrum. [[Bruger:AstroOgier/MW/Siderisk og synodisk omløbstid|Siderisk og synodisk omløbstid]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Helioseismologi|Helioseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Asteroseismologi|Asteroseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Radian|Radian]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Trigonometrsike funktioner|Trigonometrsike funktioner]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sinus og cosinus|Sinus og cosinus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tangens og cotangens|Tangens og cotangens]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Perihel og aphel|Perihel og aphel]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Aalborg)|Urania Observatoriet (Aalborg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Frederiksberg)|Urania Observatoriet (Frederiksberg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Stjerneudvikling|Stjerneudvikling]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solradius|Solradius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solens radius|Solens radius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Anholt-bidrag|Anholt-bidrag]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Grundstoffers navne og etymologi|Grundstoffers navne og etymologi]] == SI-systemet == [[Bruger:AstroOgier/Metersystemet|Metersystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meterkonventionen|Meterkonventionen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SI-enhedssystemet|SI-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/CGS-enhedssystemet|CGS-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale bureau for mål og vægt|Internationale bureau for mål og vægt, BIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Generalkonferencen for mål og vægt|Generalkonferencen for mål og vægt, CGPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale komité for mål og vægt|Internationale komité for mål og vægt, CIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metrologi|Metrologi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Danmarks nationale Metrologiinstitut|Danmarks nationale Metrologiinstitut]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SMKAKMC-skabelon|SMKAKMC-skabelon]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sekund|Sekund]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meter|Meter]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilogram|Kilogram]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ampere|Ampere]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kelvin|Kelvin]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mol|Mol]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Candela|Candela]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Cæsiumfrekvensen|Cæsiumfrekvensen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Planck-enheder|Planck-enheder]]{{•}}[[Bruger:AstroOgier/Internationale Avogadro-projekt|Internationale Avogadro-projekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvante-Hall-effekt|Kvante-Hall-effekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Klaus von Klitzing|Klaus von Klitzing]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/von Klitzings konstant|von Klitzings konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Josephsons konstant|Josephsons konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kibble-vægt|Kibble-vægt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Prototypekilogrammets dimensioner|Prototypekilogrammets dimensioner]] {{•}} [[Skabelon:AstroOgier/SI-enhedssystemet|Skabelon til SI-enhedssystemet]] ==Matematik-artikler== [[Bruger:AstroOgier/Komplekse tal]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Eksempel på en relation]] == Artikler for Bruger:AstroOgier == [[Bruger:AstroOgier/Formatering af tekst|Formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/Formatering med opmærkningskoder|Formatering af formler med opmærkningskoder]] [[Bruger:AstroOgier/Test af TextFormat|Test af skabeloner til formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/LigningsSkabeloner|Skabeloner til brug med ligninger]] [[Bruger:AstroOgier/Videnskabelig notation|Videnskabelig notation]] [[Bruger:AstroOgier/Testside|Testside]] [[Bruger:AstroOgier/StarboxTest|Test af Starbox]] ixbwnynt37m1xn0cxj0yhl8cngx9z06 12274310 12274295 2026-05-07T13:40:49Z AstroOgier 337879 /* Astronomi-artikler under udarbejdelse */ 12274310 wikitext text/x-wiki [[Bruger:AstroOgier/sandkasse|Sandkasse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Artikler|Artikler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tekstformatering|Tekstformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Afsnitsformatering|Afsnitsformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Billedformatering|Billedformatering]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ligningsnumre og ligningsbokse|Ligningsnumre og ligningsbokse]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Henvisninger|Henvisninger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilder|Kilder]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tabeller|Tabeller]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Skabeloner|Skabeloner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Moduler|Moduler]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farver|Farver]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Lua|Lua]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Spørgsmål og diskussion|Spørgsmål og diskussion]] == Artikler == ===Astronomi-artikler under udarbejdelse=== [[Bruger:AstroOgier/Polaris (stjerne)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nordstjernen (supplement)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Polaris (flertydig))]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Arcturus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Navboks:Positionsastronomi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ganymede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mælkevejsgalaksen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Vega]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Farveindeks]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Astronomisk katalog]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia stjernekataloger]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gaia (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Hipparcos (astrometrisk satellit)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/RascDekl]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Magellanske Skyer]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Al Sufi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bogen om fiksstjerner]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Parsec]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tåge (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Dobbelthoben i Perseus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Konjunktion]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Opposition]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Oppositionseffekt|Oppositionseffekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Elongation (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvadratur (astronomi)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Måned]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Månens faser]] (se Moon Phases) {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Uranus]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Neptun]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metallicitet]] Artikler i forbindelse med side om solformørkelser: [[Bruger:AstroOgier/Solformørkelser i det 21. århundrede]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Saros-periode]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Gamma (formørkelse)]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Terrestrisk tid]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Aucklandøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Bounty Islands]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Chatham Island]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Crozetøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Louisiade Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Nanpō Arkipelaget]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ryukyoøerne]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Wilkes Land]] {{•}} Test af sider på da.Wikipedia: [[Afrika]] [[Algier]] [[Andamanerne og Nicobarerne]] [[Antarktis]] [[Antarktiske halvø]] [[Asien]] [[Atlanterhavet]] [[Aucklandøerne]] [[Australien]] [[Østrig]] [[Azorerne]] [[Belgien]] [[Bosnien og Herzegovina]] [[Bounty Islands]] [[Brasilien]] [[De Britiske Øer]] [[Bulgarien]] [[Californien]] [[Cameroun]] [[De Kanariske Øer|Kanariske Øer]] [[Kap Verde]] [[Kap Verde]] [[Caribien]] [[Centralafrika]] [[Centralafrikanske Republik]] [[Mellemamerika]] [[Centralasien]] [[Centralasien]] [[Centraleuropa]] [[Tchad]] [[Chatham Island]] [[Kina]] [[Cocosøerne]] [[Cookøerne]] [[Elfenbenskysten]] [[Kroatien]] [[Crozetøerne]] [[Cypern]] [[Tjekkiet]] [[Demokratiske Republik Congo]] [[Dominikanske Republik]] [[Østafrika]] [[Østantarktis]] [[Østasien]] [[Østtimor]] [[Påskeøen]] [[Østeuropa]] [[Egypten]] [[Estland]] [[Etiopien]] [[Europa]] [[Falklandsøerne]] [[Færøerne]] [[Frankrig]] [[Fransk Guyana]] [[Fransk Polynesien]] [[Georgien]] [[Tyskland]] [[Grækenland]] [[Grønland]] [[Ungarn]] [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvø]] [[Island]] [[Indien]] [[Indiske Ocean]] [[Ostindien]] [[Indonesien]] [[Irak]] [[Kirgisistan]] [[Letland]] [[Libyen]] [[Litauen]] [[Louisiade Arkipelaget]] [[Madagaskar]] [[Malaysia]] [[Maldiverne]] [[Marianerne]] [[Marshalløerne]] [[Mauretanien]] [[Mauretanien]] [[Mikronesien]] [[Mellemøsten]] [[Mongoliet]] [[Marokko]] [[Nanpo Arkipelaget]] [[Nederlandene]] [[Ny Kaledonien]] [[New York (delstat)]] [[Nordafrika]] [[Nordamerika]] [[Nordasien]] [[Nordkorea]] [[Nordpolen]] [[Nordøstasien]] [[Nordeuropa]] [[Nordmarianerne]] [[Norge]] [[Oceanien]] [[Papua Ny Guinea]] [[Filipinerne]] [[Pitcairn]] [[Polen]] [[Polynesien]] [[Primorskij kraj]] [[Republikken Congo]] [[Rumænien]] [[Rumænien]] [[Rusland]] [[Russisk fjernøsten]] [[Ryukyoøerne]] [[Saint Vincent og Grenadinerne]] [[Saudiarabien]] [[Skandinavien]] [[Skotland]] [[Seychellerne]] [[Shetlandsøerne]] [[Slovakiet]] [[Slovenien]] [[Solomonøerne]] [[Sydamerika]] [[Sydasien]] [[Sydasien]] [[Sydkorea]] [[Sydsudan]] [[Sydøstasien]] [[Sydlige Afrika]] [[Sydeuropa]] [[Spanien]] [[Surinam]] [[Sverige]] [[Schweiz]] [[Syrien]] [[Tadsjikistan]] [[Tasmanien]] [[Trinidad og Tobago]] [[Tuamotu]] [[Tunesien]] [[Tyrkiet]] [[Forenede Arabiske Emirater]] [[USA]] [[Washington (delstat)]] [[Vestafrika]] [[Vestafrika]] [[Vestantarktis]] [[Western Australia]] [[Vesteuropa]] [[Vestsahara]] [[Vestsahara]] [[Wilkes Land]] [[Yucatán-halvøen]] Opposition: Jeg har konstrueret to nye figurer og suppleret tekst og billeder. Det tidligere afsnit "Øvre og nedre konjunktion" er fjernet, da det ikke hører hjemme her, men er beskrevet i [[Konjunktion (astronomi)]]. Fra Konjunktion: Jeg har udvidet artiklen med nye illustrationer og supplerende tekst. Bemærkningen "Jupiter og Saturn er i konjunktion den 21. december 2020. De to planeter står i lige linje med hinanden set fra Jorden, hvilket er første gang i 800 år." er slettet, da den er forkert. Store konjunktioner indtræffer med ca. 20 års mellemrum. [[Bruger:AstroOgier/MW/Siderisk og synodisk omløbstid|Siderisk og synodisk omløbstid]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Helioseismologi|Helioseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Asteroseismologi|Asteroseismologi]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Radian|Radian]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Trigonometrsike funktioner|Trigonometrsike funktioner]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sinus og cosinus|Sinus og cosinus]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Tangens og cotangens|Tangens og cotangens]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/MW/Perihel og aphel|Perihel og aphel]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Aalborg)|Urania Observatoriet (Aalborg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Urania Observatoriet (Frederiksberg)|Urania Observatoriet (Frederiksberg)]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Stjerneudvikling|Stjerneudvikling]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solradius|Solradius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Solens radius|Solens radius]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Anholt-bidrag|Anholt-bidrag]]{{•}} [[Bruger:AstroOgier/Grundstoffers navne og etymologi|Grundstoffers navne og etymologi]] == SI-systemet == [[Bruger:AstroOgier/Metersystemet|Metersystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meterkonventionen|Meterkonventionen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SI-enhedssystemet|SI-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/CGS-enhedssystemet|CGS-enhedssystemet]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale bureau for mål og vægt|Internationale bureau for mål og vægt, BIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Generalkonferencen for mål og vægt|Generalkonferencen for mål og vægt, CGPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Internationale komité for mål og vægt|Internationale komité for mål og vægt, CIPM]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Metrologi|Metrologi]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Danmarks nationale Metrologiinstitut|Danmarks nationale Metrologiinstitut]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/SMKAKMC-skabelon|SMKAKMC-skabelon]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Sekund|Sekund]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Meter|Meter]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kilogram|Kilogram]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Ampere|Ampere]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kelvin|Kelvin]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Mol|Mol]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Candela|Candela]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Cæsiumfrekvensen|Cæsiumfrekvensen]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Planck-enheder|Planck-enheder]]{{•}}[[Bruger:AstroOgier/Internationale Avogadro-projekt|Internationale Avogadro-projekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kvante-Hall-effekt|Kvante-Hall-effekt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Klaus von Klitzing|Klaus von Klitzing]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/von Klitzings konstant|von Klitzings konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Josephsons konstant|Josephsons konstant]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Kibble-vægt|Kibble-vægt]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Prototypekilogrammets dimensioner|Prototypekilogrammets dimensioner]] {{•}} [[Skabelon:AstroOgier/SI-enhedssystemet|Skabelon til SI-enhedssystemet]] ==Matematik-artikler== [[Bruger:AstroOgier/Komplekse tal]] {{•}} [[Bruger:AstroOgier/Eksempel på en relation]] == Artikler for Bruger:AstroOgier == [[Bruger:AstroOgier/Formatering af tekst|Formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/Formatering med opmærkningskoder|Formatering af formler med opmærkningskoder]] [[Bruger:AstroOgier/Test af TextFormat|Test af skabeloner til formatering af tekst]] [[Bruger:AstroOgier/LigningsSkabeloner|Skabeloner til brug med ligninger]] [[Bruger:AstroOgier/Videnskabelig notation|Videnskabelig notation]] [[Bruger:AstroOgier/Testside|Testside]] [[Bruger:AstroOgier/StarboxTest|Test af Starbox]] g5wgfrl8vmrmlp768c89zf02ix6by27 0 1169884 12274548 12262738 2026-05-07T20:38:03Z Bornakke 166668 Der eksisterede to sider om Grundvigs Højskole, men begge havde flere fejl og dækkede kun en lille del af højskolens lange historie. Jeg har taget indhold fra de to andre og integreret her. Dernæst har jeg føjet en del ny og mere korrekt historisk beskrivelse til så hele skolens historie nu er dækket. Jeg foreslår derfor at 'Grundtvigs Højskole Marielyst' nedlægges (da 95% af indholdet fremgår her) og Grundtvigs Højskole Frederiksborg omdøbbes til alene at dække Frederiksborg Højskole. 12274548 wikitext text/x-wiki Grundtvigs Højskole er en dansk [[folkehøjskole]] grundlagt i 1856 af [[N. F. S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]. Skolen er Sjællands ældste højskole og har gennem sin historie haft flere placeringer: fra 1856 i København (Marielyst), fra 1890 i Lyngby og fra 1937 i Hillerød, hvor den blev sammenlagt med [[Frederiksborg Højskole]]. Skolen har gennem hele sin udvikling været forankret i den grundtvigske højskoletradition med vægt på folkelig oplysning, demokrati, historie og fællesskab. Undervisningen har været eksamensfri og baseret på foredrag, samtale og samvær i overensstemmelse med Grundtvigs idéer om dannelse og livsoplysning. Skolen fungerer i dag som en moderne folkehøjskole med plads til 120 elever og med fag inden for politik, musik, podcast, foto, friluftsliv, kunst samt litteratur. == '''Historie''' == ==== '''Skolen på Marielyst (København)''' <ref>{{Cite journal |last=Møller |first=Jes Fabricius |date=2025 |title=Hvorfor hed det Grundtvigs Højskole på Marielyst? |url=https://tidsskrift.dk/grs/article/view/167322 |journal=Grundtvig-Studier |language=da |volume=74 |pages=263–268 |issn=2246-6282}}</ref> ==== [[File:Marielyst-Hoejskole-1938.-Ukendt-fotograf-Det-Kgl.-Bibliotek-RED.jpg|thumb|''Marielyst Højskole, 1938. Ukendt fotograf (Det Kgl. Bibliotek)''.]] Grundtvigs Højskole paa Marielyst modtog første elevhold den [[3. november]] [[1856]]. Den startede beskedent på gården ''Marielyst'' i Raadmandsmarken umiddelbart nord for København. Ejendommen havde [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] erhvervet året før betalt af en folkegave indsamlet i anledning af hans 70-års fødselsdag. Grundtvigs Højskole paa Marielyst bestod af fire-fem bygninger beliggende omtrent på det nuværende [[Haraldsgade]] nr. 61 på [[Ydre Østerbro]]. Skolen blev i 1859 en selvejende institution med en selvsupplerende bestyrelse på tre mand. Pædagogisk byggede skolen på [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] tanker om folkeoplysning og frisind. Grundtvig holdt selv lejlighedsvis taler på skolen. [[File:Marielystmindesten4.jpg|thumb|Mindestenen for  Grundtvigs  Højskole, hugget  af  billedhuggeren  Hans W.  Larsen, rejst på initiativ af forhenværende cigarsorterer Th. Vognsen, indviet den 18. august 1956 af undervisningsminister Julius Bomholt.]] Skolens første forstander var teologen [[Carl Joakim Brandt]] (1817-1889). Der var undervisning i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi samt modersmålet. Grundtvigs Højskole ved Marielyst var fra sin grundlæggelse præget af betydelige vanskeligheder med at tiltrække et tilstrækkeligt antal elever til København, hvilket svækkede det økonomiske grundlag. Samtidig var højskoleformen endnu ikke fuldt udviklet i praksis, og som for mange andre højskoler viste det sig vanskeligt at omsætte N.F.S. Grundtvigs idéer til faktisk undervisning. Som følge af disse problemer blev det i 1890 besluttet at flytte skolen til Lyngby. På hjørnet af Lersø Parkallé, hvor Marielystskolen lå, står i dag en mindesten med strofer fra ''Hvad solskin er for det sorte muld'', som Grundtvig skrev til skolens åbning i 1856.<ref>{{Cite web|title=Hvad solskin er for det sorte muld|url=https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld|website=hojskolesangbogen.dk|access-date=2026-04-17|language=da}} </ref> ==== '''Skolen i Lyngby'''<ref>{{Cite journal |last=Vind |first=Ole |date=2018 |title=Grundtvigs Højskole i Lyngby |url=https://slaegtsbibliotek.dk/923364.pdf |journal=Lyngby-bogen 2018}}</ref> ==== I 1890 overtog Grundtvigs Højskole [[Landbrugsskolen Sjælland|Lyngby Landboskole]], hvorefter landbrugsskolens forstander – og kendte grundtvigianer – [[Jørgen Carl la Cour|J. C. la Cour]] blev forstander for begge skoler. Herved videreførtes højskolen, men unægtelig under beskedne forhold, nemlig som en afdeling af en større landboskole uden selvstændig bygning. Håbet var, at den nye placering uden for København ville give bedre adgang for elever, samtidig med at tilknytningen til det stærke grundtvigske miljø på Lyngby Landboskole ville styrke skolen. Ordningen med én forstander fungerede dog ikke, og allerede i 1892 fik højskolen igen sin egen forstander i den erfarne højskolemand [[Hans Rosendal]] (1839-1921). Det løste dog ikke skolens problemer med faldende elevtal og deraf følgende økonomiske vanskeligheder. Særligt udfordrende var det, at den manglende råderet over egne bygninger betød, at sommerskolen for piger måtte opgives. I 1897 blev situationen imidlertid vendt, da [[Jutta Bojsen-Møller]] (1837-1927), en af tidens kendte kvindesagsforkæmpere og en central skikkelse i det grundtvigske miljø, tog initiativ til opførelsen af en ny hovedbygning og genåbningen af pigeskolen. Gennem sit engagement og organisatoriske arbejde lykkedes det Jutta at sikre de nødvendige midler.[[File:Grundtvigs Højskole i Lyngby.jpg|thumb|Grundtvigs Højskole i Lyngby]]Med Rosendal som forstander og "Moder Jutta" som højskolemor i den nye hovedbygning oplevede Grundtvigs Højskole i de første årtier efter århundredskiftet sine hidtil bedste år. Undervisningen omfattede både boglige fag som dansk og regning, landbrugsfag, gymnastik samt foredrag om litteratur, historie og samtidens store spørgsmål. I takt med at området voksede, og det grundtvigske miljø svækkedes, viste beliggenheden i Lyngby sig dog efterhånden at være en ulempe. Samtidig ramte landbrugskrisen højskolerne hårdt, da de fortsat i høj grad rekrutterede deres elever fra landbobefolkningen. I 1937 besluttede bestyrelsen derfor at sælge skolens bygninger og jord til staten til brug for en udvidelse af [[Frilandsmuseet]], hvor Grundtvigs Højskoles hovedbygning stadig står i dag. Med kapitalen fra salget valgte bestyrelsen samme år at købe [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød. Den sammenlagte skole blev herefter videreført under navnet [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg|Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg]]. ==== Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg<ref>{{Cite journal |date=1995 |editor-last=Christiansen |editor-first=Erling |editor2-last=Norlan |editor2-first=Fritz |title=Harpens Kraft. Frederiksborg Højskole 100 år. |journal=Frederiksborg Højskole 100 år.}}</ref><ref>{{Cite journal |last=E.J. Borup; C.P.O. Christiansen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1946 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg |url=https://skolehistorie.dk/728020.pdf |journal=50 års jubilæumsskrift}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Søren Haugstrup Jensen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1956 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg 1856-1956 |url=https://skolehistorie.dk/728030.pdf |journal=100 års jubilæumsskrift}}</ref> ==== [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød blev grundlagt af teolog og grundtvigforsker [[Holger Begtrup]] i 1895. Undervisningen under Begtrup bestod især af foredrag om historie, litteratur og kristendom. Samtidig spillede samtale, sang og fællesskab en central rolle i skolens dannelsesideal. Under Begtrups ledelse udviklede skolen sig til en af landets mest søgte højskoler, men elevtallet faldt under hans efterfølger, sønnen Frederik Begtrup. I 1934 blev skolen solgt til historikeren [[C. P. O. Christiansen]] og hans hustru Margrethe, der igen fik elevtallet til at stige. De to højskoler, der i 1937 blev sammenlagt under navnet Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg, var således begge bygget op på et grundtvigiansk værdigrundlag. Fra Frederiksborg Højskole arvede man bygningerne, et anerkendt forstanderpar og en levende højskoletradition. Fra Grundtvigs Højskole ved Lyngby kom historien og kapitalen til at modernisere bygningerne. Skolen fik i de følgende årtier et stabilt elevgrundlag, og der blev gradvist indført fælles undervisning for mænd og kvinder. == Grundtvigs Højskole i dag == Efter 1960’erne fulgte højskolen, ligesom de fleste andre danske højskoler, samfundsudviklingen og blev omstillet til en moderne folkehøjskole. Elevgrundlaget ændrede sig fra landbrug til byungdom, og undervisningsformen blev mere fleksibel med større vægt på valgfag og interesser. De grundtvigianske traditioner for dannelse, frisind og oplysning er dog fastholdt som en kerne i skolen. Skolen er i dag en uafhængig selvejende institution, der ledes af en bestyrelses hvoraf 4 vælges af skolekredsen og 3 er selvsupplerende, nedarvet fra de 3 som [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] udpegede til at lede skolen ved dens grundlæggelse i 1856. Skolen har i dag plads til 120 elever og tilbyder lange kurser på 4-5 måneder målrettet unge og sommerkurser af en uges varrighed med en mere blandet målgruppe.<ref>{{Cite web |last=Grundtvigs |first=Højskole |title=Værdier og historie |url=https://grundtvigs.dk/vaerdier-og-historie/ |access-date=2026-04-17 |website=Grundtvigs |language=da-DK}}</ref> Højskolen udbyder et bredt udvalg af fag inden for politik, journalistik, foto, film, podcast, udekøkken, bevægelse, teater, musik, kunst, filosofi, design samt litteratur. Eleverne kan frit vælge fag og derved sammensætte deres egen linje. == Forstandere == [[File:Holger Begtrup by Karl Jørgensen.jpg|thumb|256x256px|Holger Begtrup]] ==== Marielyst & Lyngby 1856-1937 ==== * 1856-1859: [[Carl Joakim Brandt]] * 1859-1890: [[Carl Grove]] * 1890-1892: [[Jørgen Carl la Cour]] * 1892-1919: [[Hans Rosendal]] * 1919-1928: Hans August Rosendal * 1928-1937: [[Ernst J. Borup]] ===== Frederiksborg Højskole ===== * 1895-1925: [[Holger Begtrup]] * 1925-1934: Frederik L. Begtrup * 1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]] ===== Grundtvigs Højskole, Frederiksborg ===== * 1937-1951: [[C.P.O. Christiansen]] * 1951-1974: Søren Haugstrup Jensen * 1974-1985: Svend-Erik Bjerre * 1985-1992: [[Ole Jensen (teolog)|Ole Jensen]] * 1992-2006: Erling Christiansen * 2006-2025: Jakob Mejlhede Nielsen * 2025- : Tobias Bornakke Bramsen ===== Kilder ===== hoi5vyx1e2w98ec0jc74ex25s4fzlht 12274552 12274548 2026-05-07T20:48:08Z Bornakke 166668 Tilføjet kategori og adresse 12274552 wikitext text/x-wiki {{Infoboks undervisningsinstitution |logo = |billede = |billedtekst = |type = |sted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Hillerød]], [[Danmark]] |grundlagt = |indviet = {{startdato og alder|1937}} |nedlagt = |arkitekt = |tidligere_navn = Frederiksborg Højskole |leder = Tobias Bornakke Bramsen |ledertype = Forstander |brugertype = |brugere = |bruger_år = |ansatte = |ansatte_år = |undervisere = |undervisere_år = |motto = |cvr = 60187215 |websted = www.grundtvigs.dk | landkort= Danmark | label = {{Nowrap | Grundtvigs Højskole}} | position = top | korttekst = Grundtvigs Højskoles placering i Danmark | coordinates = {{coord|55|56|29.13|N|12|16|6.59|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} Grundtvigs Højskole er en dansk [[folkehøjskole]] grundlagt i 1856 af [[N. F. S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]. Skolen er Sjællands ældste højskole og har gennem sin historie haft flere placeringer: fra 1856 i København (Marielyst), fra 1890 i Lyngby og fra 1937 i Hillerød, hvor den blev sammenlagt med [[Frederiksborg Højskole]]. Skolen har gennem hele sin udvikling været forankret i den grundtvigske højskoletradition med vægt på folkelig oplysning, demokrati, historie og fællesskab. Undervisningen har været eksamensfri og baseret på foredrag, samtale og samvær i overensstemmelse med Grundtvigs idéer om dannelse og livsoplysning. Skolen fungerer i dag som en moderne folkehøjskole med plads til 120 elever og med fag inden for politik, musik, podcast, foto, friluftsliv, kunst samt litteratur. == '''Historie''' == ==== '''Skolen på Marielyst (København)''' <ref>{{Cite journal |last=Møller |first=Jes Fabricius |date=2025 |title=Hvorfor hed det Grundtvigs Højskole på Marielyst? |url=https://tidsskrift.dk/grs/article/view/167322 |journal=Grundtvig-Studier |language=da |volume=74 |pages=263–268 |issn=2246-6282}}</ref> ==== [[File:Marielyst-Hoejskole-1938.-Ukendt-fotograf-Det-Kgl.-Bibliotek-RED.jpg|thumb|''Marielyst Højskole, 1938. Ukendt fotograf (Det Kgl. Bibliotek)''.]] Grundtvigs Højskole paa Marielyst modtog første elevhold den [[3. november]] [[1856]]. Den startede beskedent på gården ''Marielyst'' i Raadmandsmarken umiddelbart nord for København. Ejendommen havde [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] erhvervet året før betalt af en folkegave indsamlet i anledning af hans 70-års fødselsdag. Grundtvigs Højskole paa Marielyst bestod af fire-fem bygninger beliggende omtrent på det nuværende [[Haraldsgade]] nr. 61 på [[Ydre Østerbro]]. Skolen blev i 1859 en selvejende institution med en selvsupplerende bestyrelse på tre mand. Pædagogisk byggede skolen på [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] tanker om folkeoplysning og frisind. Grundtvig holdt selv lejlighedsvis taler på skolen. [[File:Marielystmindesten4.jpg|thumb|Mindestenen for  Grundtvigs  Højskole, hugget  af  billedhuggeren  Hans W.  Larsen, rejst på initiativ af forhenværende cigarsorterer Th. Vognsen, indviet den 18. august 1956 af undervisningsminister Julius Bomholt.]] Skolens første forstander var teologen [[Carl Joakim Brandt]] (1817-1889). Der var undervisning i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi samt modersmålet. Grundtvigs Højskole ved Marielyst var fra sin grundlæggelse præget af betydelige vanskeligheder med at tiltrække et tilstrækkeligt antal elever til København, hvilket svækkede det økonomiske grundlag. Samtidig var højskoleformen endnu ikke fuldt udviklet i praksis, og som for mange andre højskoler viste det sig vanskeligt at omsætte N.F.S. Grundtvigs idéer til faktisk undervisning. Som følge af disse problemer blev det i 1890 besluttet at flytte skolen til Lyngby. På hjørnet af Lersø Parkallé, hvor Marielystskolen lå, står i dag en mindesten med strofer fra ''Hvad solskin er for det sorte muld'', som Grundtvig skrev til skolens åbning i 1856.<ref>{{Cite web|title=Hvad solskin er for det sorte muld|url=https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld|website=hojskolesangbogen.dk|access-date=2026-04-17|language=da}} </ref> ==== '''Skolen i Lyngby'''<ref>{{Cite journal |last=Vind |first=Ole |date=2018 |title=Grundtvigs Højskole i Lyngby |url=https://slaegtsbibliotek.dk/923364.pdf |journal=Lyngby-bogen 2018}}</ref> ==== I 1890 overtog Grundtvigs Højskole [[Landbrugsskolen Sjælland|Lyngby Landboskole]], hvorefter landbrugsskolens forstander – og kendte grundtvigianer – [[Jørgen Carl la Cour|J. C. la Cour]] blev forstander for begge skoler. Herved videreførtes højskolen, men unægtelig under beskedne forhold, nemlig som en afdeling af en større landboskole uden selvstændig bygning. Håbet var, at den nye placering uden for København ville give bedre adgang for elever, samtidig med at tilknytningen til det stærke grundtvigske miljø på Lyngby Landboskole ville styrke skolen. Ordningen med én forstander fungerede dog ikke, og allerede i 1892 fik højskolen igen sin egen forstander i den erfarne højskolemand [[Hans Rosendal]] (1839-1921). Det løste dog ikke skolens problemer med faldende elevtal og deraf følgende økonomiske vanskeligheder. Særligt udfordrende var det, at den manglende råderet over egne bygninger betød, at sommerskolen for piger måtte opgives. I 1897 blev situationen imidlertid vendt, da [[Jutta Bojsen-Møller]] (1837-1927), en af tidens kendte kvindesagsforkæmpere og en central skikkelse i det grundtvigske miljø, tog initiativ til opførelsen af en ny hovedbygning og genåbningen af pigeskolen. Gennem sit engagement og organisatoriske arbejde lykkedes det Jutta at sikre de nødvendige midler.[[File:Grundtvigs Højskole i Lyngby.jpg|thumb|Grundtvigs Højskole i Lyngby]]Med Rosendal som forstander og "Moder Jutta" som højskolemor i den nye hovedbygning oplevede Grundtvigs Højskole i de første årtier efter århundredskiftet sine hidtil bedste år. Undervisningen omfattede både boglige fag som dansk og regning, landbrugsfag, gymnastik samt foredrag om litteratur, historie og samtidens store spørgsmål. I takt med at området voksede, og det grundtvigske miljø svækkedes, viste beliggenheden i Lyngby sig dog efterhånden at være en ulempe. Samtidig ramte landbrugskrisen højskolerne hårdt, da de fortsat i høj grad rekrutterede deres elever fra landbobefolkningen. I 1937 besluttede bestyrelsen derfor at sælge skolens bygninger og jord til staten til brug for en udvidelse af [[Frilandsmuseet]], hvor Grundtvigs Højskoles hovedbygning stadig står i dag. Med kapitalen fra salget valgte bestyrelsen samme år at købe [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød. Den sammenlagte skole blev herefter videreført under navnet [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg|Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg]]. ==== Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg<ref>{{Cite journal |date=1995 |editor-last=Christiansen |editor-first=Erling |editor2-last=Norlan |editor2-first=Fritz |title=Harpens Kraft. Frederiksborg Højskole 100 år. |journal=Frederiksborg Højskole 100 år.}}</ref><ref>{{Cite journal |last=E.J. Borup; C.P.O. Christiansen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1946 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg |url=https://skolehistorie.dk/728020.pdf |journal=50 års jubilæumsskrift}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Søren Haugstrup Jensen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1956 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg 1856-1956 |url=https://skolehistorie.dk/728030.pdf |journal=100 års jubilæumsskrift}}</ref> ==== [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød blev grundlagt af teolog og grundtvigforsker [[Holger Begtrup]] i 1895. Undervisningen under Begtrup bestod især af foredrag om historie, litteratur og kristendom. Samtidig spillede samtale, sang og fællesskab en central rolle i skolens dannelsesideal. Under Begtrups ledelse udviklede skolen sig til en af landets mest søgte højskoler, men elevtallet faldt under hans efterfølger, sønnen Frederik Begtrup. I 1934 blev skolen solgt til historikeren [[C. P. O. Christiansen]] og hans hustru Margrethe, der igen fik elevtallet til at stige. De to højskoler, der i 1937 blev sammenlagt under navnet Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg, var således begge bygget op på et grundtvigiansk værdigrundlag. Fra Frederiksborg Højskole arvede man bygningerne, et anerkendt forstanderpar og en levende højskoletradition. Fra Grundtvigs Højskole ved Lyngby kom historien og kapitalen til at modernisere bygningerne. Skolen fik i de følgende årtier et stabilt elevgrundlag, og der blev gradvist indført fælles undervisning for mænd og kvinder. == Grundtvigs Højskole i dag == Efter 1960’erne fulgte højskolen, ligesom de fleste andre danske højskoler, samfundsudviklingen og blev omstillet til en moderne folkehøjskole. Elevgrundlaget ændrede sig fra landbrug til byungdom, og undervisningsformen blev mere fleksibel med større vægt på valgfag og interesser. De grundtvigianske traditioner for dannelse, frisind og oplysning er dog fastholdt som en kerne i skolen. Skolen er i dag en uafhængig selvejende institution, der ledes af en bestyrelses hvoraf 4 vælges af skolekredsen og 3 er selvsupplerende, nedarvet fra de 3 som [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] udpegede til at lede skolen ved dens grundlæggelse i 1856. Skolen har i dag plads til 120 elever og tilbyder lange kurser på 4-5 måneder målrettet unge og sommerkurser af en uges varrighed med en mere blandet målgruppe.<ref>{{Cite web |last=Grundtvigs |first=Højskole |title=Værdier og historie |url=https://grundtvigs.dk/vaerdier-og-historie/ |access-date=2026-04-17 |website=Grundtvigs |language=da-DK}}</ref> Højskolen udbyder et bredt udvalg af fag inden for politik, journalistik, foto, film, podcast, udekøkken, bevægelse, teater, musik, kunst, filosofi, design samt litteratur. Eleverne kan frit vælge fag og derved sammensætte deres egen linje. == Forstandere == [[File:Holger Begtrup by Karl Jørgensen.jpg|thumb|256x256px|Holger Begtrup]] ==== Marielyst & Lyngby 1856-1937 ==== * 1856-1859: [[Carl Joakim Brandt]] * 1859-1890: [[Carl Grove]] * 1890-1892: [[Jørgen Carl la Cour]] * 1892-1919: [[Hans Rosendal]] * 1919-1928: Hans August Rosendal * 1928-1937: [[Ernst J. Borup]] ===== Frederiksborg Højskole ===== * 1895-1925: [[Holger Begtrup]] * 1925-1934: Frederik L. Begtrup * 1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]] ===== Grundtvigs Højskole, Frederiksborg ===== * 1937-1951: [[C.P.O. Christiansen]] * 1951-1974: Søren Haugstrup Jensen * 1974-1985: Svend-Erik Bjerre * 1985-1992: [[Ole Jensen (teolog)|Ole Jensen]] * 1992-2006: Erling Christiansen * 2006-2025: Jakob Mejlhede Nielsen * 2025- : Tobias Bornakke Bramsen ===== Kilder ===== [[Kategori:Folkehøjskoler i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1856]] [[Kategori:Uddannelse i Hillerød]] 1l443cn5q0f86nav05rx4h38megsqdx 12274554 12274552 2026-05-07T20:52:28Z Bornakke 166668 Et par slåfejl 12274554 wikitext text/x-wiki {{Infoboks undervisningsinstitution |logo = |billede = |billedtekst = |type = |sted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[Hillerød]], [[Danmark]] |grundlagt = |indviet = {{startdato og alder|1856}} |nedlagt = |arkitekt = |tidligere_navn = Grundtvigs Højskole paa Marielyst, Frederiksborg Højskole, Grundtvigs Højskole Frederiksborg |leder = Tobias Bornakke Bramsen |ledertype = Forstander |brugertype = |brugere = |bruger_år = |ansatte = |ansatte_år = |undervisere = |undervisere_år = |motto = |cvr = 60187215 |websted = grundtvigs.dk | landkort= Danmark | label = {{Nowrap | Grundtvigs Højskole}} | position = top | korttekst = Grundtvigs Højskoles placering i Danmark | coordinates = {{coord|55|56|29.13|N|12|16|6.59|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} Grundtvigs Højskole er en dansk [[folkehøjskole]] grundlagt i 1856 af [[N. F. S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]. Skolen er Sjællands ældste højskole og har gennem sin historie haft flere placeringer: fra 1856 i København (Marielyst), fra 1890 i Lyngby og fra 1937 i Hillerød, hvor den blev sammenlagt med [[Frederiksborg Højskole]]. Skolen har gennem hele sin udvikling været forankret i den grundtvigske højskoletradition med vægt på folkelig oplysning, demokrati, historie og fællesskab. Undervisningen har været eksamensfri og baseret på foredrag, samtale og samvær i overensstemmelse med Grundtvigs idéer om dannelse og livsoplysning. Skolen fungerer i dag som en moderne folkehøjskole med plads til 120 elever og med fag inden for politik, musik, podcast, foto, friluftsliv, kunst samt litteratur. == '''Historie''' == ==== '''Skolen på Marielyst (København)''' <ref>{{Cite journal |last=Møller |first=Jes Fabricius |date=2025 |title=Hvorfor hed det Grundtvigs Højskole på Marielyst? |url=https://tidsskrift.dk/grs/article/view/167322 |journal=Grundtvig-Studier |language=da |volume=74 |pages=263–268 |issn=2246-6282}}</ref> ==== [[File:Marielyst-Hoejskole-1938.-Ukendt-fotograf-Det-Kgl.-Bibliotek-RED.jpg|thumb|''Marielyst Højskole, 1938. Ukendt fotograf (Det Kgl. Bibliotek)''.]] Grundtvigs Højskole paa Marielyst modtog første elevhold den [[3. november]] [[1856]]. Den startede beskedent på gården ''Marielyst'' i Raadmandsmarken umiddelbart nord for København. Ejendommen havde [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] erhvervet året før betalt af en folkegave indsamlet i anledning af hans 70-års fødselsdag. Grundtvigs Højskole paa Marielyst bestod af fire-fem bygninger beliggende omtrent på det nuværende [[Haraldsgade]] nr. 61 på [[Ydre Østerbro]]. Skolen blev i 1859 en selvejende institution med en selvsupplerende bestyrelse på tre mand. Pædagogisk byggede skolen på [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] tanker om folkeoplysning og frisind. Grundtvig holdt selv lejlighedsvis taler på skolen. [[File:Marielystmindesten4.jpg|thumb|Mindestenen for  Grundtvigs  Højskole, hugget  af  billedhuggeren  Hans W.  Larsen, rejst på initiativ af forhenværende cigarsorterer Th. Vognsen, indviet den 18. august 1956 af undervisningsminister Julius Bomholt.]] Skolens første forstander var teologen [[Carl Joakim Brandt]] (1817-1889). Der var undervisning i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi samt modersmålet. Grundtvigs Højskole ved Marielyst var fra sin grundlæggelse præget af betydelige vanskeligheder med at tiltrække et tilstrækkeligt antal elever til København, hvilket svækkede det økonomiske grundlag. Samtidig var højskoleformen endnu ikke fuldt udviklet i praksis, og som for mange andre højskoler viste det sig vanskeligt at omsætte N.F.S. Grundtvigs idéer til faktisk undervisning. Som følge af disse problemer blev det i 1890 besluttet at flytte skolen til Lyngby. På hjørnet af Lersø Parkallé, hvor Marielystskolen lå, står i dag en mindesten med strofer fra ''Hvad solskin er for det sorte muld'', som Grundtvig skrev til skolens åbning i 1856.<ref>{{Cite web|title=Hvad solskin er for det sorte muld|url=https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld|website=hojskolesangbogen.dk|access-date=2026-04-17|language=da}} </ref> ==== '''Skolen i Lyngby'''<ref>{{Cite journal |last=Vind |first=Ole |date=2018 |title=Grundtvigs Højskole i Lyngby |url=https://slaegtsbibliotek.dk/923364.pdf |journal=Lyngby-bogen 2018}}</ref> ==== I 1890 overtog Grundtvigs Højskole [[Landbrugsskolen Sjælland|Lyngby Landboskole]], hvorefter landbrugsskolens forstander – og kendte grundtvigianer – [[Jørgen Carl la Cour|J. C. la Cour]] blev forstander for begge skoler. Herved videreførtes højskolen, men unægtelig under beskedne forhold, nemlig som en afdeling af en større landboskole uden selvstændig bygning. Håbet var, at den nye placering uden for København ville give bedre adgang for elever, samtidig med at tilknytningen til det stærke grundtvigske miljø på Lyngby Landboskole ville styrke skolen. Ordningen med én forstander fungerede dog ikke, og allerede i 1892 fik højskolen igen sin egen forstander i den erfarne højskolemand [[Hans Rosendal]] (1839-1921). Det løste dog ikke skolens problemer med faldende elevtal og deraf følgende økonomiske vanskeligheder. Særligt udfordrende var det, at den manglende råderet over egne bygninger betød, at sommerskolen for piger måtte opgives. I 1897 blev situationen imidlertid vendt, da [[Jutta Bojsen-Møller]] (1837-1927), en af tidens kendte kvindesagsforkæmpere og en central skikkelse i det grundtvigske miljø, tog initiativ til opførelsen af en ny hovedbygning og genåbningen af pigeskolen. Gennem sit engagement og organisatoriske arbejde lykkedes det Jutta at sikre de nødvendige midler.[[File:Grundtvigs Højskole i Lyngby.jpg|thumb|Grundtvigs Højskole i Lyngby]]Med Rosendal som forstander og "Moder Jutta" som højskolemor i den nye hovedbygning oplevede Grundtvigs Højskole i de første årtier efter århundredskiftet sine hidtil bedste år. Undervisningen omfattede både boglige fag som dansk og regning, landbrugsfag, gymnastik samt foredrag om litteratur, historie og samtidens store spørgsmål. I takt med at området voksede, og det grundtvigske miljø svækkedes, viste beliggenheden i Lyngby sig dog efterhånden at være en ulempe. Samtidig ramte landbrugskrisen højskolerne hårdt, da de fortsat i høj grad rekrutterede deres elever fra landbobefolkningen. I 1937 besluttede bestyrelsen derfor at sælge skolens bygninger og jord til staten til brug for en udvidelse af [[Frilandsmuseet]], hvor Grundtvigs Højskoles hovedbygning stadig står i dag. Med kapitalen fra salget valgte bestyrelsen samme år at købe [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød. Den sammenlagte skole blev herefter videreført under navnet [[Grundtvigs Højskole Frederiksborg|Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg]]. ==== Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg<ref>{{Cite journal |date=1995 |editor-last=Christiansen |editor-first=Erling |editor2-last=Norlan |editor2-first=Fritz |title=Harpens Kraft. Frederiksborg Højskole 100 år. |journal=Frederiksborg Højskole 100 år.}}</ref><ref>{{Cite journal |last=E.J. Borup; C.P.O. Christiansen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1946 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg |url=https://skolehistorie.dk/728020.pdf |journal=50 års jubilæumsskrift}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Søren Haugstrup Jensen |first=Grundtvigs Højskole Elevforening |date=1956 |title=Grundtvigs Højskole Frederiksborg 1856-1956 |url=https://skolehistorie.dk/728030.pdf |journal=100 års jubilæumsskrift}}</ref> ==== [[Frederiksborg Højskole]] i Hillerød blev grundlagt af teolog og grundtvigforsker [[Holger Begtrup]] i 1895. Undervisningen under Begtrup bestod især af foredrag om historie, litteratur og kristendom. Samtidig spillede samtale, sang og fællesskab en central rolle i skolens dannelsesideal. Under Begtrups ledelse udviklede skolen sig til en af landets mest søgte højskoler, men elevtallet faldt under hans efterfølger, sønnen Frederik Begtrup. I 1934 blev skolen solgt til historikeren [[C. P. O. Christiansen]] og hans hustru Margrethe, der igen fik elevtallet til at stige. De to højskoler, der i 1937 blev sammenlagt under navnet Grundtvigs Højskole ved Frederiksborg, var således begge bygget op på et grundtvigiansk værdigrundlag. Fra Frederiksborg Højskole arvede man bygningerne, et anerkendt forstanderpar og en levende højskoletradition. Fra Grundtvigs Højskole ved Lyngby kom historien og kapitalen til at modernisere bygningerne. Skolen fik i de følgende årtier et stabilt elevgrundlag, og der blev gradvist indført fælles undervisning for mænd og kvinder. == Grundtvigs Højskole i dag == Efter 1960’erne fulgte højskolen, ligesom de fleste andre danske højskoler, samfundsudviklingen og blev omstillet til en moderne folkehøjskole. Elevgrundlaget ændrede sig fra landbrug til byungdom, og undervisningsformen blev mere fleksibel med større vægt på valgfag og interesser. De grundtvigianske traditioner for dannelse, frisind og oplysning er dog fastholdt som en kerne i skolen. Skolen er i dag en uafhængig selvejende institution, der ledes af en bestyrelses hvoraf 4 vælges af skolekredsen og 3 er selvsupplerende, nedarvet fra de 3 som [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] udpegede til at lede skolen ved dens grundlæggelse i 1856. Skolen har i dag plads til 120 elever og tilbyder lange kurser på 4-5 måneder målrettet unge og sommerkurser af en uges varrighed med en mere blandet målgruppe.<ref>{{Cite web |last=Grundtvigs |first=Højskole |title=Værdier og historie |url=https://grundtvigs.dk/vaerdier-og-historie/ |access-date=2026-04-17 |website=Grundtvigs |language=da-DK}}</ref> Højskolen udbyder et bredt udvalg af fag inden for politik, journalistik, foto, film, podcast, udekøkken, bevægelse, teater, musik, kunst, filosofi, design samt litteratur. Eleverne kan frit vælge fag og derved sammensætte deres egen linje. == Forstandere == [[File:Holger Begtrup by Karl Jørgensen.jpg|thumb|256x256px|Holger Begtrup]] ==== Marielyst & Lyngby 1856-1937 ==== * 1856-1859: [[Carl Joakim Brandt]] * 1859-1890: [[Carl Grove]] * 1890-1892: [[Jørgen Carl la Cour]] * 1892-1919: [[Hans Rosendal]] * 1919-1928: Hans August Rosendal * 1928-1937: [[Ernst J. Borup]] ===== Frederiksborg Højskole ===== * 1895-1925: [[Holger Begtrup]] * 1925-1934: Frederik L. Begtrup * 1934-1937: [[C.P.O. Christiansen]] ===== Grundtvigs Højskole, Frederiksborg ===== * 1937-1951: [[C.P.O. Christiansen]] * 1951-1974: Søren Haugstrup Jensen * 1974-1985: Svend-Erik Bjerre * 1985-1992: [[Ole Jensen (teolog)|Ole Jensen]] * 1992-2006: Erling Christiansen * 2006-2025: Jakob Mejlhede Nielsen * 2025- : Tobias Bornakke Bramsen ===== Kilder ===== [[Kategori:Folkehøjskoler i Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1856]] [[Kategori:Uddannelse i Hillerød]] daokowbvflyf40k63951r8urfr9wt3f 3 1172190 12274833 12006559 2026-05-08T09:22:24Z Hjart 190510 Eksterne henvisninger 12274833 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 29. mar. 2025, 20:33 (CET)}} {{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:22 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:22 (CEST)}} == Eksterne henvisninger == Bemærk venligst at der i brødteksten i [[Wikipedia]]s artikler '''ikke''' bør forekomme eksterne links: [[Wikipedia:Stilmanual#Eksterne henvisninger]].--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:22 (CEST) 2idoqy286dp2ulqc33tf73jlxio1i2y 0 1173493 12274505 12195621 2026-05-07T19:05:04Z ~2026-27818-32 568100 Fra: "... transition ...", Til: "... overgang fra mand til kvinde (transition)..." 12274505 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> |billede = |billedstørrelse = <!-- fx 250x300px, dvs maks 250px i bredde og 300 i højden --> |billedtekst = |fulde navn = |fødselsdato = |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> |dødssted = |nationalitet = |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = |kendte insk = <!-- Priser --> |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |People's Choicepriser = |fagpriser = |cannespriser = |berlinalen = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser = |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |sundance = |bodilpriser = |robertpriser = |andre priser = }} '''Nina Terese Rask''', ofte krediteret som '''Nina Rask''' (født [[3. juli]] [[1998]]<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=35960 Nina Terese Rask. Opslag på danskefilm.dk, besøgt 18. april 2025.]</ref> på [[Østerbro]] i [[København]]) er en dansk skuespiller, satiriker og radiovært, der blandt andet har spillet med i ''[[Carmen Curlers (tv-serie)|Carmen Curlers]]'' og spillet den ene hovedrolle (William) i ''[[Sauna (film)|Sauna]]''. Hun har som [[transperson]] også bidraget til en række udsendelser om [[kønsidentitet]]. == Levnedsløb == Rask blev i 2019 en del af DR's talentudviklingsskole "Talentholdet". Hun har blandt andet været ansat på P3 Satire<ref>[https://www.alt.dk/artikler/nina-rask-kaereste-dating-selvvaerd/3226995 Nina Rask: Der er især én ting i vejen med den måde, vi dater på i dag. Artikel på alt.dk 4. januar 2023.]</ref> og lavet flere udsendelser om [[queer]]miljøet som [[DRTV]]-miniserien ''Hvilket køn er du?'' i 2021 og [[podcast]]serien ''Hvor regnbuen ender''. I den forbindelse har hun udtalt sig til forskellige medier om sin egen fornemmelse af at være anderledes og have en [[ikke-binær kønsidentitet]]. Lige siden hun var fem år, blev hendes drengede udseende og adfærd bemærket af omgivelserne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jeg-har-det-meget-mere-komfortabelt-i-min-egen-krop-i-dag-end-jeg-havde-bare-fem-aar 'Jeg har det meget mere komfortabelt i min egen krop i dag, end jeg havde for bare fem år siden'. Artikel på dr.dk 19. august 2021.]</ref> I 2021 fik hun fjernet sine bryster som led i sin overgang fra mand til kvinde (transition) og fremviste året efter sin nyopererede brystkasse på forsiden af [[Eurowoman]].<ref name=JP>Jo Carlsen: "Det kræver noget at turde være sammen med mennesker, der ikke ligner én selv." Artikel i Jyllands-Posten 20. april 2025, 1. sektion s. 32.</ref> Rask er aktivist i det danske [[LGBT|lgbtq+]]-miljø,<ref name=JP/> og i 2022 blev hun kåret til "Årets lgbt+-person".<ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/nina-rask-kappede-sine-kasser-af-i-malmoe-fuck-det-danske-transfobiske? Nina Rask »kappede sine kasser af« i Malmø: »Fuck det danske transfobiske sundhedssystem«. Artikel på berlingske.dk 23. oktober 2022.]</ref><ref>[https://www.ekkofilm.dk/artikler/vaert-ekko-shortlist-awards-2024/ Nina Rask er årets vært for Ekko Shortlist Awards. Artikel på ekkofilm.dk 4. september 2024.]</ref> == Roller == === TV === * ''[[Friheden (tv-serie)|Friheden]]'' (2018-2021) - Mille (én episode) * ''[[Orkestret]]'' (2022-2024) - Frey (én episode) * ''[[Carmen Curlers (tv-serie)|Carmen Curlers]]'' (2022-2023) - Annie (tre episoder) * ''[[Dark Horse (tv-serie)|Dark Horse]]'' (2024) - Olivia (seks episoder) === Film === * ''[[Meter i sekundet (film)|Meter i sekundet]]'' (2023) - Verona, elev * ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023) - Maria * ''[[Sauna (film)|Sauna]]'' (2025) - William == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1998|Levende|Rask, Nina}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filmskuespillere fra Danmark]] [[Kategori:LGBT-personer]] qjjnn3rd8zpda9fbxqx5rmh67d9flxf 12274508 12274505 2026-05-07T19:11:00Z Økonom 189703 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12274505|12274505]] af [[Special:Contributions/~2026-27818-32|~2026-27818-32]] ([[User talk:~2026-27818-32|diskussion]]) overgangen er snarere fra kvinde til nonbinær 12274508 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> |billede = |billedstørrelse = <!-- fx 250x300px, dvs maks 250px i bredde og 300 i højden --> |billedtekst = |fulde navn = |fødselsdato = |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> |dødssted = |nationalitet = |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = |kendte insk = <!-- Priser --> |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |People's Choicepriser = |fagpriser = |cannespriser = |berlinalen = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser = |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |sundance = |bodilpriser = |robertpriser = |andre priser = }} '''Nina Terese Rask''', ofte krediteret som '''Nina Rask''' (født [[3. juli]] [[1998]]<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=35960 Nina Terese Rask. Opslag på danskefilm.dk, besøgt 18. april 2025.]</ref> på [[Østerbro]] i [[København]]) er en dansk skuespiller, satiriker og radiovært, der blandt andet har spillet med i ''[[Carmen Curlers (tv-serie)|Carmen Curlers]]'' og spillet den ene hovedrolle (William) i ''[[Sauna (film)|Sauna]]''. Hun har som [[transperson]] også bidraget til en række udsendelser om [[kønsidentitet]]. == Levnedsløb == Rask blev i 2019 en del af DR's talentudviklingsskole "Talentholdet". Hun har blandt andet været ansat på P3 Satire<ref>[https://www.alt.dk/artikler/nina-rask-kaereste-dating-selvvaerd/3226995 Nina Rask: Der er især én ting i vejen med den måde, vi dater på i dag. Artikel på alt.dk 4. januar 2023.]</ref> og lavet flere udsendelser om [[queer]]miljøet som [[DRTV]]-miniserien ''Hvilket køn er du?'' i 2021 og [[podcast]]serien ''Hvor regnbuen ender''. I den forbindelse har hun udtalt sig til forskellige medier om sin egen fornemmelse af at være anderledes og have en [[ikke-binær kønsidentitet]]. Lige siden hun var fem år, blev hendes drengede udseende og adfærd bemærket af omgivelserne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jeg-har-det-meget-mere-komfortabelt-i-min-egen-krop-i-dag-end-jeg-havde-bare-fem-aar 'Jeg har det meget mere komfortabelt i min egen krop i dag, end jeg havde for bare fem år siden'. Artikel på dr.dk 19. august 2021.]</ref> I 2021 fik hun fjernet sine bryster som led i sin transition og fremviste året efter sin nyopererede brystkasse på forsiden af [[Eurowoman]].<ref name=JP>Jo Carlsen: "Det kræver noget at turde være sammen med mennesker, der ikke ligner én selv." Artikel i Jyllands-Posten 20. april 2025, 1. sektion s. 32.</ref> Rask er aktivist i det danske [[LGBT|lgbtq+]]-miljø,<ref name=JP/> og i 2022 blev hun kåret til "Årets lgbt+-person".<ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/nina-rask-kappede-sine-kasser-af-i-malmoe-fuck-det-danske-transfobiske? Nina Rask »kappede sine kasser af« i Malmø: »Fuck det danske transfobiske sundhedssystem«. Artikel på berlingske.dk 23. oktober 2022.]</ref><ref>[https://www.ekkofilm.dk/artikler/vaert-ekko-shortlist-awards-2024/ Nina Rask er årets vært for Ekko Shortlist Awards. Artikel på ekkofilm.dk 4. september 2024.]</ref> == Roller == === TV === * ''[[Friheden (tv-serie)|Friheden]]'' (2018-2021) - Mille (én episode) * ''[[Orkestret]]'' (2022-2024) - Frey (én episode) * ''[[Carmen Curlers (tv-serie)|Carmen Curlers]]'' (2022-2023) - Annie (tre episoder) * ''[[Dark Horse (tv-serie)|Dark Horse]]'' (2024) - Olivia (seks episoder) === Film === * ''[[Meter i sekundet (film)|Meter i sekundet]]'' (2023) - Verona, elev * ''[[Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv]]'' (2023) - Maria * ''[[Sauna (film)|Sauna]]'' (2025) - William == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1998|Levende|Rask, Nina}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filmskuespillere fra Danmark]] [[Kategori:LGBT-personer]] 9ilrxbnerwm9coesv8flzhtkb8kmjsm 0 1175829 12274377 12272779 2026-05-07T15:25:10Z Sigvaldason 92641 /* Ungdomspokal U17 */ Opdatering af resultater 12274377 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For kvindeholdets sæson, se [[Lyngby Boldklub (Kvinder) sæson 2025-26]]}}{{Infoboks fodboldklubsæson |club=[[Lyngby Boldklub]] |season=2024–25 |manager=[[Andreas Bjelland]] & <br />[[Mikkel Jespersen]] |mgrtitle=Cheftrænerduo |chairman= |chrtitle= |stadium=[[Lyngby Stadion]] |stdtitle=Stadion |league=[[1. division 2025-26 (fodbold)|Betinia Liga]] |league result= [[1. division 2025-26 (fodbold)| ]] |cup1=[[DBU Pokalen 2025-26|Oddset Pokalen]] |cup1 result= [[DBU Pokalen 2025-26|3. runde]] |cup2= |cup2 result= |cup3= |cup3 result= |league2= |league2 result= |league3= |league3 result= |league4= |league4 result= |league topscorer=<br />{{small|( )}} |season topscorer=<br />{{small|( )}} |highest attendance=8.214<br />{{small|LBK-FCK, 24/9-25}} |lowest attendance=<br />{{small|}} |average attendance=6.872 |prevseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2024-25|2024–25]] |nextseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2026-27|2026–27]] |pattern_la1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_b1=_3_stripes_neck_white |pattern_ra1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_sh1=_blue_stripes_adidas |pattern_so1= |leftarm1=FFFFFF |body1=0000FF |rightarm1=FFFFFF |shorts1=FFFFFF |socks1=0000FF |pattern_la2= |pattern_b2= |pattern_ra2= |pattern_sh2= |pattern_so2= |leftarm2=CC0000 |body2=CC0000 |rightarm2=CC0000 |shorts2=CC0000 |socks2=CC0000 |pattern_la3=_lyngbybk_2425away |pattern_b3=_lyngbybk_2425away |pattern_ra3=_lyngbybk_2425away |pattern_sh3= |pattern_so3= |leftarm3= |body3= |rightarm3=93b9dc |shorts3=663300 |socks3=663300 | }} '''Lyngby Boldklub sæson 2025-26''' er [[Lyngby Boldklub]]s 17. sæson i den næstbedste danske fodboldrække [[1. division (fodbold)|Betinia Liga]], og den 103. som [[fodboldklub]]. Udover NordidBet Liga deltager klubben i [[DBU Pokalen]]. Den 2. september 2025 fyrede Lyngby Boldklub cheftræner [[Morten Karlsen]].<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bombe-lyngby-fyrer-morten-karlsen Bombe: Lyngby fyrer Morten Karlsen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-haber-pa-hurtig-cheftraener-afklaring Lyngby håber på hurtig cheftræner-afklaring</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/aergerlig-karlsen-urealistiske-forventninger Ærgerlig Karlsen: Urealistiske forventninger</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-direktor-vi-skal-have-ny-energi Lyngby-direktør: Vi skal have ny energi</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-2 Morten Karlsen stopper som cheftræner i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-takker-af-aergerlig-over-det-slutter-her Karlsen takker af: ”Ærgerlig over det slutter her”</ref><ref>https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/bombe-i-lyngby-fyrer-morten-karlsen-pa-kampdag Bombe i Lyngby: Fyrer Morten Karlsen på kampdag</ref> [[Andreas Bjelland]] og Bertram Gylling stod i spidsen for førsteholdets kamp i pokalturneringen imod [[Ledøje-Smørum Fodbold]]. Dan Brimsvik der til dagligt fungere som Head of Academy Coaching i Lyngby Boldklub, tiltrådte som midlertidig cheftræner. Den 24. december 2025 kunne Lyngby Boldklub offentliggøre at de havde ansat [[Mikkel Jespersen]] og sammen med [[Andreas Bjelland]] skulle de udgøre den nye cheftrænerduo. <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bjelland-hilser-duo-losning-velkommen-kan-blive-unikt Bjelland hilser duo-løsning velkommen: Kan blive unikt</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-hyrer-bo-henriksen-assistent Lyngby hyrer Bo Henriksen-assistent</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/jespersen-husker-lyngby-kampe-aldrig-sjovt-at-vaere-udehold Jespersen husker Lyngby-kampe: Aldrig sjovt at være udehold</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/duo-paa-plads/ Fremtidens trænerduo er faldet på plads</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/et-spaendende-match/ Et spændende match</ref> I februar 2026 var U16- og U18-holdet med i turneringen Snow Bowl 2026 hvor de skulle træne sammen med elite-ungdomshold fra både Europa og Nordamerika, nogle af de hold der var med var [[Manchester United F.C.]], [[Newcastle United F.C.]], [[Chicago Fire|Chicago Fire,]] [[Borussia Dortmund|Borussia Dortmund,]] [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven,]] [[S.L. Benfica]] og [[Philadelphia Union]] som vært.<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/09/u16-og-u18-tester-sig-mod-internationale-storklubber-i-usa/ U16 og U18 tester sig mod internationale storklubber i USA </ref> == Klub == === Førsteholdets trænerstab === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Bjelland]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Mikkel Jespersen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Assistenttræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bertram Gylling ]] }} {{Fb cs staff|bg=|p=Head of Coaching|s={{flagicon|FRO}} [[Dan Brimsvik]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Thomas Kjærbye}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Benjamin Mortensen}} {{Fb cs staff|bg=|p=Analysetræner|s={{flagicon|DNK}} Daniel de Castro}} {{Fb cs staff|bg=|p=Målmandstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Thomas Villadsen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Transitionstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bo Storm]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Hold leder|s={{flagicon|DNK}} [[Henrik 'Lux' Sørensen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Læse|s={{flagicon|DNK}} [[Adam Witten]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jeppe Høvsgaard]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|ESP}} [[Pablo de la Fuente]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jonas Osmundsen]]}} {{Fb cs footer|u={{dato|22-01-2024}}.|s=https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ }} === Klubadministration === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Sportschef |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]]<br />{{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs footer|u={{dato|21-12-2020}}.|s={{cite web | url = http://www.lyngby-boldklub.dk/kontakt| title = Kontakt| publisher = lyngby-boldklub.dk | accessdate = {{dato|21-12-2020}} }} }} === Sponsor === *Hovedsponsor: Spreadex Sports<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2022/07/01/spreadex-bliver-ny-hovedpartner-for-lyngby-boldklub/ Spreadex bliver ny hovedpartner for Lyngby Boldklub</ref> == Spillere == === Førstehold === {{opdateret|2. september 2025}}<ref>[https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ Førsteholdstruppen] lyngby-boldklub.dk</ref> {{fs start}} {{fs player|no= 1|nat=DEN|pos=GK|name=[[Jonathan Ægidius]]}} {{fs player|no= 2|nat=DEN|pos=DF|name=[[Oskar Buur]]}} {{fs player|no= 3|nat=NED|pos=DF|name=[[Django Warmerdam]]}} {{fs player|no= 5|nat=SRB|pos=DF|name=[[Mihajlo Ivančević]]}} {{fs player|no= 6|nat=DNK|pos=MF|name=[[Bror Blume]]}} {{fs player|no= 7|nat=CAN|pos=FW|name=[[Simon Colyn]]}} {{fs player|no= 8|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Hebo]]}} {{fs player|no= 9|nat=GHA|pos=FW|name=[[Malik Abubakari]]}} {{fs player|no=10|nat=ISL|pos=FW|name=[[Ísak Snaer Thorvaldsson|Ísak Thorvaldsson]]|other=Leje fra [[Rosenborg BK|Rosenborg]]}} {{fs player|no=11|nat=DEN|pos=FW|name=[[Magnus Warming]]}} {{fs player|no=12|nat=USA|pos=DF|name=[[Neil Pierre]]}} {{fs player|no=13|nat=DEN|pos=MF|name=[[Casper 'Dani' Winther]]}} {{fs player|no=14|nat=DEN|pos=MF|name=[[Lauge Sandgrav]]|}} {{fs player|no=15|nat=DEN|pos=DF|name=[[Nicklas Mouritsen]]|}} {{Fs mid}} {{fs player|no=16|nat=DEN|pos=FW|name=[[Asbjørn Bøndergaard]]}} {{fs player|no=17|nat=DEN|pos=DF|name=[[William Steindorsson]]}} {{fs player|no=18|nat=DEN|pos=MF|name=[[Jens Jakob Thomasen]]}} {{fs player|no=19|nat=DEN|pos=MF|name=[[Gustav Fraulo]]}} {{fs player|no=20|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Kaarsbo]]}} {{fs player|no=21|nat=DEN|pos=GK|name=[[Oskar Snorre]]}} {{fs player|no=24|nat=DEN|pos=MF|name=[[Tobias Storm]]}} {{fs player|no=25|nat=BEL|pos=DF|name=[[Renzo Tytens]]}} {{fs player|no=26|nat=DEN|pos=FW|name=[[Frederik Gytkjær]]}} {{fs player|no=27|nat=DEN|pos=FW|name=[[Adam Vendelbo]]|other=Udlejet til [[Vendsyssel FF]]}} {{fs player|no=30|nat=DEN|pos=DF|name=[[Mikkel Fischer]]}} {{fs player|no=31|nat=DEN|pos=GK|name=[[Anton Mayland]]}} {{fs player|no= |nat=ISL|pos=FW|name=[[Jakob Gunnar Sigurðsson]]}} {{fs end}} === Transfers === ==== Ind ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet fra''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK}} [[Oskar Snorre]] |{{flagicon|DNK}} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-henter-oskar-snorre-hjem Lyngby henter Oskar Snorre hjem</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-keeper-kender-1-division-ikke-en-joke Ny Lyngby-keeper kender 1. division: Ikke en joke</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{flagicon|DNK}} [[Esbjerg forenede Boldklubber]] |Retur fra leje | align="center" |26. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/esbjerg-fb/nyheder/esbjerg-tager-afsked-med-anforer-og-tre-andre Esbjerg tager afsked med anfører og tre andre</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Retur fra leje | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vendsyssel-ff/nyheder/prominente-navne-forlader-vendsyssel Prominente navne forlader Vendsyssel</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{flagicon|DNK}} [[William Steindorsson]] |{{flagicon|DNK}} [[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |Akademiet | align="center" |18. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-forlaenger-med-william-steindorsson Lyngby forlænger med William Steindorsson</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|SRB}} [[Mihajlo Ivančević]] |{{Flagicon|DNK}} [[Odense Boldklub]] |Fri transfer | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skriver-kontrakt-med-tidligere-ob-forsvarer Lyngby skriver kontrakt med tidligere OB-forsvarer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/tidl-ob-stopper-skifter-til-lyngby-ikke-et-rart-sted Tidl. OB-stopper skifter til Lyngby: Ikke et rart sted</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/09/mihajlo/ Lyngby henter Mihajlo Ivančević</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Ísak Snaer Thorvaldsson]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-meldes-enige-med-rosenborg-om-islandsk-angriber Lyngby meldes enige med Rosenborg om islandsk angriber</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-lejer-rosenborg-angriber Officielt: Lyngby lejer Rosenborg-angriber</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/11/thorvaldsson-ny-10er/ Þorvaldsson ny 10’er</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skal-forlose-thorvaldssons-potentiale Lyngby skal forløse Thorvaldssons potentiale</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Bror Blume]] |{{Flagicon|AUT}} [[WSG Tirol]] |Fri transfer | align="center" |17. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-blume-pa-plads-i-lyngby Bekræftet: Blume på plads i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-boss-teaser-for-blume-aftale Lyngby-boss teaser for Blume-aftale</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-ser-bror-blume-an-i-testkamp Lyngby ser Bror Blume an i testkamp</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-jagter-flere-spillere-vi-ma-se-med-blume Lyngby jagter flere spillere: Vi må se med Blume</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/17/blume Blume tilbage i kongeblåt</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|CAN}} [[Simon Colyn]] |{{Flagicon|NED}} [[De Graafschap]] |Fri transfer | align="center" |12. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-skriver-med-canadier Lyngby skriver med canadier</ref><ref>https://campo.dk/2025/08/12/lyngby-henter-offensivspiller-med-psv-fortid Lyngby henter ny syv’er med PSV-fortid</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/lyngby-boldklub-styrker-truppen-med-canadiske-simon-colyn Lyngby Boldklub styrker truppen med canadiske Simon Colyn</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/colyn-maalet-er-superligaen Colyn: Målet er Superligaen</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|NED}} [[Django Warmerdam]] |{{Flagicon|NED}} [[Excelsior Rotterdam]] |Fri transfer | align="center" |29. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-praesenterer-erfaren-forsvarsspiller Officielt: Lyngby præsenterer erfaren forsvarsspiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django Erfaren forsvarsspiller styrker Lyngby Boldklubs trup</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django-2 Forventningsfuld Django: ”Positivt førstehåndsindtryk”</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Nordsjælland|FC Nordsjælland U19]] |Fri transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-lejer-rosenborg-dansker Lyngby lejer Rosenborg-dansker</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-vil-give-alt Racic vil give alt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-klar-for-lyngby RACIC KLAR FOR LYNGBY</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|BEL}} [[Renzo Tytens]] |{{Flagicon|BEL}} [[Club NXT]] |Transfer | align="center" |20. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/belgisk-back-pa-plads-i-lyngby Belgisk back på plads i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/20/tytens-hentet-paa-lang-kontrakt/ Tytens hentet på lang kontrakt</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Asbjørn Bøndergaard]] |{{Flagicon|DNK}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg IF]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 |500.000 € | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-kober-silkeborg-spids Bekræftet: Lyngby køber Silkeborg-spids</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/vestjysk-bomber/ Historisk aftale med vestjysk bomber</ref><ref>https://www.silkeborgif.com/sif-saelger-asbjoern-boendergaard/ SIF sælger Asbjørn Bøndergaard</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/silkeborg-slipper-bondergaard-kan-ikke-garantere-spilletid Silkeborg slipper Bøndergaard: Kan ikke garantere spilletid</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|USA}} [[Neil Pierre]] |{{Flagicon|USA}} [[Philadelphia Union]] |Leje | align="center" |22. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-lejer-neil-pierre Bekræftet: Lyngby lejer Neil Pierre</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/22/neil/ Pierre er på plads for Lyngby</ref><ref>https://www.philadelphiaunion.com/news/philadelphia-union-loan-defender-neil-pierre-to-lyngby-boldklub Philadelphia Union Loan Defender Neil Pierre to Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Mikkel Fischer]] |{{Flagicon|NOR}} [[FK Haugesund]] |Transfer | align="center" |29. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-henter-fischer Officielt: Lyngby henter Fischer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/ambitionerne-tiltalte-ny-lyngby-spiller Ambitionerne tiltalte ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/29/fischer/ Fischer forstærker forsvaret</ref><ref>https://www.fkh.no/nyheter/mikkel-fischer-solgt-til-lyngby-bk Mikkel Fischer solgt til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Nicklas Mouritsen]] |{{Flagicon|DNK}} [[B.93]] |Transfer | align="center" |30. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/b93-profil-skifter-til-lyngby-succesen-skal-gentage-sig B.93-profil skifter til Lyngby: Succesen skal gentage sig</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-lyngby-henter-b93-profil Bekræftet: Lyngby henter B.93-profil</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/30/mou/ Mouritsen tilbage i Lyngby</ref><ref>https://b93.dk/divisionsfodbold/herrer/nyheder/nicklas-mouritsen-skifter-til-lyngby-bk/ Nicklas Mouritsen skifter til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jens Jakob Thomasen]] |{{Flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 |Fri Transfer | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-henter-jens-jakob-thomasen Lyngby henter Jens Jakob Thomasen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-jens-jakob-thomasen-er-ny-lyngby-spiller Bekræftet: Jens Jakob Thomasen er ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-midt-jeg-bringer-erfaring-og-loyalitet Ny Lyngby-midt: Jeg bringer erfaring og loyalitet</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/thomasen/ Thomasen forstærker truppen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Jakob Gunnar Sigurðsson]] |{{Flagicon|ISL}} [[KR Reykjavik]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/medie-lyngby-henter-islandsk-bomber-permanent Medie: Lyngby henter islandsk bomber permanent</ref><ref>https://fotbolti.net/news/02-02-2026/lyngby-ad-klara-kaup-a-jakobi-gunnari '''Lyngby að klára kaup á Jakobi Gunnari'''</ref> |- |} ==== Ud ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet til''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Brian Hamalainen]] | |Karrierestop | align="center" |25. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-mister-en-stille-leder-hamalainens-har-snyder Lyngby mister en stille leder: Hamalainens hår snyder</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/uvis-fremtid-flere-spillere-far-afskedsblomster-i-lyngby Uvis fremtid: Flere spillere får afskedsblomster i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN | {{flagicon|ISL}} [[Sævar Atli Magnússon]] | {{flagicon|NOR}} [[SK Brann]] |Kontraktudløb | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/magnusson-meldes-enig-med-ny-klub Magnússon meldes enig med ny klub</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/afsked-med-magnusson-rorte-lyngby-boss Afsked med Magnússon rørte Lyngby-boss</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Magnus Jensen]] |{{flagicon|DNK }} [[Sønderjyske Fodbold]] |Transfer | align="center" |27. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/bekraeftet-sonderjyske-kober-magnus-jensen Bekræftet: Sønderjyske køber Magnus Jensen</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/27/kaptajnen-takker-af/ Kaptajnen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |AS |{{flagicon|DNK }} [[Mikkel Beckmann]] | |Kontraktudløb | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/mikkel-beckmann-stopper-i-lyngby Mikkel Beckmann stopper i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/beckmann-spaendt-pa-fremtiden-efter-lyngby-exit Beckmann spændt på fremtiden efter Lyngby-exit</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/28/becks/ Mikkel Beckmann stopper i Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|SWE }} [[Adam Andersson]] | | Kontraktudløb | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans">https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/transferupdate-1/ Skiftetider på Lundtoftevej</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|GER }} [[Jonas Krumrey]] |{{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|RB Leipzig]] |Tilbage fra leje | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans" /> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|GER }}{{flagicon|RUS }} [[Leon Klassen]] |{{flagicon|GER }} [[SV Darmstadt 98]] |Transfer | align="center" |21. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-back-skifter-til-darmstadt Bekræftet: Lyngby-back skifter til Darmstadt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/klassen-takker-af/ Klassen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK }} [[Jannich Storch]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" | 16. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-jannich-storch-i-lyngby Randers henter Jannich Storch i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/lyngby-ville-holde-pa-storch-vi-har-strukket-os-langt Lyngby ville holde på Storch: Vi har strukket os langt</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Rasmus Thelander]] |{{flagicon|CYP }} [[Omonoia Aradippou]] |Transfer | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-overrasket-over-thelander-onske Lyngby overrasket over Thelander-ønske</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/thelander-skifter-til-omonoia-aradippou Thelander skifter til Omonoia Aradippou/</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/26/omononia/ Thelander skifter til Omonoia Aradippou</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|BEL }} [[Lucas Lissens]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-lucas-lissens Randers henter Lucas Lissens</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|USA}} [[Jonathan Amon]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vejle Boldklub]] |Transfer | align="center" |1. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/01/lyngby-boldklub-saelger-jonathan-amon/ Lyngby Boldklub sælger Jonathan Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vejle-boldklub/nyheder/bekraeftet-vejle-kober-amon Bekræftet: Vejle køber Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-boss-om-amon-manglende-spilletid-og-aftryk Lyngby-boss om Amon: Manglende spilletid og aftryk</ref> |- | align="center" | | align="center" | |{{Flagicon|DNK}} [[Adam Vendelbo]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |6. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/vendsyssel-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/06/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://vendsysselff.dk/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo-i-resten-af-saesonen Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo i resten af sæsonen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Michael Opoku]] |{{Flagicon|NOR}} [[Sarpsborg 08 FF]] |Transfer | align="center" |15. august 2025 |7,5 M Kr. | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-opoku Lyngby sælger Opoku</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/15/lyngby-saelger-michael-opoku Lyngby sælger Michael Opoku</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/orjasaeter-erstatteren-spennende-kvaliteter/17999198 Ørjasæter-erstatteren: – Spennende kvaliteter</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/tv-2-erfarer-dette-blir-orjasaeters-erstatter/17994871 TV 2 erfarer: Dette blir Ørjasæters erstatter</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/medie-lyngby-accepterer-norsk-bud-pa-opoku Medie: Lyngby accepterer norsk bud på Opoku</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|FRA}} [[Baptiste Rolland]] |{{Flagicon|DNK}} [[Aarhus Fremad]] |Transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/baptiste-rolland-skifter-til-aarhus-fremad Baptiste Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/rolland-skifter-til-aarhus-fremad Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Nikolai Baden Frederiksen]] | |Ophævelse af kontrakt | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/baden-ophaever-med-lyngby Baden ophæver med Lyngby</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/lyngby-og-baden-ophaever Lyngby og Baden ophæver</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Malthe Henriksen]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref> <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jonathan Otoa]] |{{Flagicon|DNK}} [[Næstved Boldklub]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|LIT}} [[FK Kauno Žalgiris]] |Kontraktudløb | align="center" |1. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/overblik-10-danskere-kan-hentes-kvit-og-frit_1 Overblik: 10 danskere kan hentes kvit og frit</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/racic-floj-til-litauen-uden-kontrakt-forhandlede-selv/ Racic fløj til Litauen uden kontrakt: Forhandlede selv</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/fk-kauno-zalgiris/nyheder/luka-racic-skifter-til-de-litauiske-mestre Luka Racic skifter til de litauiske mestre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Jesper Cornelius]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |12. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/norge-eliteserien/nyheder/lyngby-saelger-cornelius Lyngby sælger Cornelius</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/12/cornelius-solgt-til-ik-start/ Cornelius solgt til IK Start</ref><ref>https://www.ikstart.no/nyheter/spissen-jesper-cornelius-er-klar-for-ik-start Spissen Jesper Cornelius er klar for IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|FRO}} [[07 Vestur]] |Transfer | align="center" |14. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-talent-rykker-til-faeroerne Lyngby-talent rykker til Færøerne</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/14/klemensen-sendt-godt-videre/ Klemensen sendt godt videre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{Flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |Transfer | align="center" |15. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-saelger-gustav-mortensen Officielt: Lyngby sælger Gustav Mortensen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-enig-med-standard-liege-profil-til-laegetjek Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-smiler-og-graeder-afviste-flere-mortensen-bud Lyngby smiler og græder: Afviste flere Mortensen-bud</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/15/gus/ Vemod og stolthed</ref><ref>https://standard.be/fr/news/gustav-mortensen-rejoint-les-rouches Gustav Mortensen rejoint les Rouches</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://www.ikstart.no/nyheter/dansk-midtstopper-klar-for-ik-start Dansk midtstopper klar for IK Start</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-johan-meyer Lyngby sælger Johan Meyer</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/meyer-solgt-til-ik-start/ Meyer solgt til IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Aksel Jørgensen (fodboldspiller fra 2007)|Aksel Jørgensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Helsingør]] |Leje | align="center" |2. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/aksel/ Aksel udlejes til FC Helsingør</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/fc-helsingor-lejer-18-arig-i-lyngby FC Helsingør lejer 18-årig i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Peter Langhoff]] |{{Flagicon|SWE}} [[Djurgårdens IF Fotbollförening]] |Transfer | align="center" |5. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/05/peter-langhoff-solgt-til-djurgaarden/ Peter Langhoff solgt til Djurgården </ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-bekraefter-langhoff-salg-ville-ikke-forlaenge Lyngby bekræfter Langhoff-salg: Ville ikke forlænge</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/langhoff-forlader-lyngby-hardt-at-sige-farvel Langhoff forlader Lyngby: Hårdt at sige farvel</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/sverige-allsvenskan/nyheder/djurgarden-boss-om-langhoff-et-eftertragtet-navn Djurgården-boss om Langhoff: Et eftertragtet navn</ref><ref>https://www.dif.se/nyheter/2026/valkommen-peter-langhoff Välkommen, Peter Langhoff!</ref> |- |} == Turneringer == === Betinia Liga === {{Main|1. division 2025-26 (fodbold)}} === Grundspil === {{1. division 2025-26 - Grundspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Oprykningsspil === {{1. division 2025-26 Oprykningsspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Kampe === Lyngby BK's kampe i sæsonen 2025-26. ==== Grundspillet ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=20. juli 2025 |tid=15:00 |round=1 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/esbjerg-fb-lyngby-boldklub-20-07-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|29}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|88}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere=3.615 |dommer=[[Frederik Svendsen]] |assistantreferees=Anders Eriksen |assistantreferee2=Sune Feddersen |fourthofficial=Allan Staal }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=25. juli 2025 |tid=19:00 |round=2 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-b-93-25-07-2025 |hold2=[[B.93]] |mål1=[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|71}} |mål2={{Mål|32}} [[Fisnik Isaki|Isaki]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.288 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] |assistantreferees=Anders Randrup |assistantreferee2=Simon Blond |fourthofficial=Jacob Stausgaard Kobberrød }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. august 2025 |tid=14:00 |round=3 |hold1=[[Aarhus Fremad]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aarhus-fremad-lyngby-boldklub-02-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|12}} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål|89}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Riisvangen Stadion]] |sted=[[Aarhus]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] |assistantreferees=Alex Petersen |assistantreferee2=Martin Outzen |fourthofficial=Mikkel Secher Marcussen }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. august 2025 |tid=14:00 |round=4 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-10-08-2025 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|49}} |mål2= *{{Mål|19}} [[Marvin Egho|Egho]] *{{Mål|79}} [[Frederik Høgh Jensen|Jensen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.053 |dommer=[[Svend Funder]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=16. august 2025 |tid=13:45 |round=5 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/kolding-if-lyngby-boldklub-16-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Isak Taannander|Taannander]] {{Mål|40}} *[[Meinhard Olsen|Olsen]] {{Mål|87}} |mål2=*{{Mål|71}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|78}} [[Bror Blume|Blume]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Kolding Stadion|Autocentralen Park]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer=[[Frederik Svendsen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=19. august 2025 |tid=19:00 |round=6 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-19-08-2025 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|13}} *[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{rødt}} |mål2=*{{Mål|28}} [[Adrian Justinussen|Justinussen]] *{{Mål|78}} [[Lucas Bøje-Larsen|Bøje-Larsen]] *{{rødt}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.869 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=23. august 2025 |tid=13:00 |round=7 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-ac-horsens-23-08-2025 |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.108 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=30. august 2025 |tid=14:00 |round=8 |hold1=[[Middelfart Boldklub]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/middelfart-boldklub-lyngby-boldklub-30-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Hansen|Hansen]] {{Mål|79}} *[[Christian Boyum Johansen|Johansen]] {{Mål|86}} |mål2=*{{Mål|26}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|28}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Middelfart Stadion|Middelfart Sparekasse Stadion]] |sted=[[Middelfart]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. september 2025 |tid=19:00 |round=9 |hold1=[[Hobro IK]] |resultat=1 - 4 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hobro-ik-lyngby-boldklub-11-09-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Søren Andreasen|Andreasen]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|14||71||84}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|90+5}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[DS Arena]] |sted=[[Hobro]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. september 2025 |tid=15:00 |round=10 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hb-koge-21-09-2025 |hold2=[[HB Køge]] |mål1=*[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|8}} *[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|13}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|49}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|58}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.211 |dommer=[[Nanna Løf Mørch Andersen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. september 2025 |tid=15:30 |round=11 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aab-27-09-2025 |hold2=[[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|32}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|35}} |mål2=*{{Mål|46}} [[Kelvin John|John]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.382 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=6. oktober 2025 |tid=19:00 |round=12 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hvidovre-if-lyngby-boldklub-06-10-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1=*[[Marius Elvius|Elvius]] {{Mål|17}} *[[Morten Brander Knudsen|Knudsen]] {{Mål|20}} |mål2=*{{Mål|11}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|49}} [[Jesper Cornelius|Cornelius]] |stadion=[[Hvidovre Stadion|PRO VENTILATION ARENA]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere=1.724 |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=19. oktober 2025 |tid=15:00 |round=13 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aarhus-fremad-19-10-2025 |hold2=[[Aarhus Fremad]] |mål1=*[[Erik Nissen|Nissen]] {{Mål|35|sm.}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|69||60+3}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Magnus Kaastrup|Kaastrup]] *{{Mål|53}} [[Martin Agnarsson|Agnarsson]] *{{Mål|61}} [[Mathias Kubel|Kubel]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.953 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=25. oktober 2025 |tid=14:00 |round=14 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aab-lyngby-boldklub-25-10-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Kornelius Hansen|Hansen]] {{Mål|10||67}} *[[Nicklas Helenius|Helenius]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|62}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Aalborg Portland Park]] |sted=[[Aalborg]] |tilskuere=4.711 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. oktober 2025 |tid=19:00 |round=15 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hobro-ik-02-11-2025 |hold2=[[Hobro IK]] |mål1=*[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|24}} *[[William Steindorsson|Steindorsson]] {{Mål|29}} *[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|81}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.746 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=8. november 2025 |tid=14:00 |round=16 |hold1=[[B.93]] |resultat=0 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/b-93-lyngby-boldklub-08-11-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2=*{{Mål|8}} [[William Steindorsson|Steindorsson]] *{{Mål|84}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|90}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Sundby Idrætspark]] |sted=[[Sundby]] |tilskuere=1.143 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. november 2025 |tid=19:00 |round=17 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-21-11-2025 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|20}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|80}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.147 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. november 2025 |tid=19:00 |round=18 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-28-11-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1={{Mål|20}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |mål2= |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere=1.131 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. februar 2026 |tid=19:00 |round=19 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-27-02-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|50}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|66}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.124 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. marts 2026 |tid=19:00 |round=20 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-09-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Victor Pálsson|Pálsson]] {{Mål|3}} |mål2=*{{Mål|35||59}} [[Neil Pierre|Pierre]] *{{Mål|3}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] |stadion=[[Nordstern Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=3.021 |dommer=[[Patrick Remon Gammelholm]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=13. marts 2026 |tid=19:00 |round=21 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-middelfart-boldklub-13-03-2026 |hold2=[[Middelfart Boldklub]] |mål1=*[[Renzo Tytens|Tytens]] {{Mål|14}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|29}} *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|55}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Malthe Boesen|Boesen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.839 |dommer=[[Mathias Lykke]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=21. marts 2026 |tid=13:00 |round=22 |hold1=[[HB Køge]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hb-koge-lyngby-boldklub-21-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Westergren|Westergren]] {{Mål|39}} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål|41}} *[[Christian Tue Jensen|Jensen]] {{Mål|57}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Casper 'Dani' Winther|Dani]] *{{Mål|56|sm.}} [[Viktor Sørensen|Sørensen]] *{{Mål|73}} [[Mikkel Fischer|Fischer]] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere=1.591 |dommer=[[Svend Funder]] }} ==== Oprykningsspil ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=4. april 2026 |tid=15:00 |round=23 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-04-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*Julius Madsen {{Mål|34}} |mål2= |stadion=[[Hybel Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=1.114 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. april 2026 |tid=14:30 |round=24 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-11-04-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|31}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|90+4||90+6}} |mål2=*{{Mål|90}} [[Magnus Døj|Døj]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.624 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. april 2026 |tid=13:00 |round=25 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-18-04-2026 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1=*[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|51}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|83}} |mål2=*{{Mål|43}} [[Oliver Kjærgaard|Kjærgaard]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. april 2026 |tid=20:00 |round=26 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-21-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|79}} |mål2=*{{Mål|53}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] *{{Mål|63}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] *{{Mål|78}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. april 2026 |tid=19:00 |round=27 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=5 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-24-04-2026 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|14||90+2}} *[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|34}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|42}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=5.122 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. maj 2026 |tid=16:00 |round=28 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-03-05-2026 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|21}} |mål2=*{{Mål|34}} [[Abdul Hakim Sulemana|Sulemana]] *{{Mål|90}} [[Poul Kallsberg|Kallsberg]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=6.943 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=9. maj 2026 |tid=13:00 |round=29 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hvidovre Stadion]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=15. maj 2026 |tid=18:00 |round=30 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kolding Stadion]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=25. maj 2026 |tid=18:00 |round=31 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat= |rapport= |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=31. maj 2026 |tid=15:00 |round=32 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere= |dommer= }} === Oddset Pokalen === {{Main|DBU Pokalen 2024-25}} {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. august 2025 |tid=18:00 |round=1. runde |hold1=[[FC Helsingør]] |resultat=0 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/335573_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2={{Mål|14}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Hansen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. september 2025 |tid=17:00 |round=2. runde |hold1=[[Ledøje-Smørum Fodbold]] |resultat=6 - 7 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/769546_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Jacob Lund|Lund]] {{Mål|74}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Johan Meyer|Meyer]] |stadion=[[Smørum Idrætscenter|Sydbank Arena]] |sted=[[Smørum]] |tilskuere= |dommer= |strafferesultat=5 - 6|efs=}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=24. septemer 2025 |tid=17:45 |round=3. runde |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/742070_474116/kampinfo |hold2=[[FC København]] |mål1= |mål2=*{{Mål|59}} [[Youssoufa Moukoko|Moukoko]] *{{Mål|71}} [[Viktor Claesson|Claesson]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=8.214 |dommer=[[Jakob Alexander Sundberg]] }} === Future Cup === {{Main|Future Cup}}{{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=28. oktober 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[FC København]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/hold/18052_476640/kampprogram |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=[[Abdul Daramy|Daramy]] {{Mål|76}} |mål2={{Mål|52}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[Jens Jessens Vej]] |sted=[[Frederiksberg]] |tilskuere= |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. november 2025 |tid=14:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/595856_476640/kampinfo |hold2=[[Brøndby IF]] |mål1= |mål2=*{{Mål|14}} [[Viggo Poulsen|Poulsen]] *{{Mål|67}} [[Marcus Younis|Younis]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} === Træningskampe === {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. juni 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://www.sofascore.com/da/football/match/lyngby-hillerod/wCsgK |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|17}} *[[Malik Abubakari|Abubakari]] {{Mål|73}} |mål2= *{{Mål|7|sm.}} Selvmål *{{Mål|37}} [[Monday Etim|Etim]] *{{Mål|50}} [[Adrian Justinussen|ustinussen]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. juli 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1<br/><small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/05/fakta-sikker-lyngby-sejr-over-hvidovre-i-traeningskamp/ |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|28||58}} *[[Mathias Hebo Rasmussen|Hebo]] {{Mål|34}} *[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|78}} |mål2= *{{Mål|41}} [[Jeffrey "Papa" Adjei-Broni|Papa]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=12. juli 2025 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1<br/><small>3 x 45 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/12/3-1-sejr-i-opstartens-sidste-traeningskamp |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|39}} *[[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] {{Mål|93||102}} *[[Baptiste Rolland|Rolland]] {{rødt}} *[[Johan Meyer|Meyer]] {{rødt}} |mål2= *{{Mål|132}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] *{{rødt}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. januar 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/24/mjallby-nedlagt-i-foerste-traeningskamp/ |hold2={{flagicon|SWE}} [[Mjällby AIF]] |mål1=*[[Simon Colyn|Cylon]] {{mål|10}} *[[Bror Blume|Blume]] {{mål|49}} *[[Jakob Sigurdsson|Sigurdsson]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Gentofte Stadion]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. januar 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[HB Køge]] |resultat=2 - 4<br / > <small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/31/sejr-i-koege/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Silas Hald|Hald]] {{Mål| }} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål| }} |mål2=*{{Mål| }} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål| }} [[Renzo Tytens|Tytens]] *{{Mål| }} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] *{{Mål| }} [[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. februar 2026 |tid=15:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Ararat-Armenia]] |mål1=[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|52}} |mål2= |stadion=Stadium Sotira |sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=D|dato=12. februar 2026|tid=12:00|round=|hold1=[[FC Torpedo Kutaisi]] {{flagicon|GEO}}|resultat=1 - 1|rapport=|hold2=[[Lyngby Boldklub]]|mål1=[[Vladimer Mamuchashvili|Mamuchashvili]] {{mål| }}|mål2={{mål| }} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]]|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=W|dato=12. februar 2026|tid=14:15|round=|hold1=[[Lyngby Boldklub]]|resultat=2 - 1|rapport=|hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Syunik]]|mål1=*[[Jonathan Otoa|Otoa]] {{mål| }} *[[Jakob Gunnar Sigurðsson|Sigurðsson]] {{mål| }}|mål2=*{{mål| }}|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=20. februar 2026 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|48}} *[[Saman Jalaei|Jalaei]] {{Mål|90+2}} |mål2=*{{Mål|22}} [[Simon Colyn|Colyn]] *{{Mål|25}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Gentofte Sportspark]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=25. marts 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.hfelite.dk/regnfuld-traeningskamp-ender-i-nederlag/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hillerød Stadion]] |sted=[[Hillerød]] |tilskuere= |dommer= }} === Ungdomsfodbold === ==== Snow Bowl 2026<ref>https://www.philadelphiaunion.com/academy/snowbowl/ Snow Bowl 2026</ref> ==== ==== U16 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Chicago Fire|Chicago Fire U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 3 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. februar 2026 |tid=22:30 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=4 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=11. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=13. februar 2026 |tid=21:00 |round=Semifinale |hold1=[[S.L. Benfica|S.L. Benfica U16]] {{flagicon|POR}} |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=14. februar 2026 |tid=16:30 |round=Placeringskamp |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== U18 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=10. februar 2026 |tid=01:30 |round= |hold1=[[Alberg NextGen|Alberg NextGen U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=0 - 5 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|POR}} [[S.L. Benfica|S.L. Benfica U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=12. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. februar 2026 |tid=01:30 |round=Finale |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.philadelphiaunion.com/academy/news/academy-u-18s-capture-snow-bowl-2026-title-with-1-0-victory-over-lyngby |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U19 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=19. november 2025 |tid=19:30 |round=Runde 5 |hold1=[[FA 2000|FA 2000 U19]] |resultat=1 - 7 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Frederiksberg]] |sted=[[Jens Jessens Vej]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. april 2026 |tid=18:30 |round=Kvartfinale |hold1=[[HB Køge|HB Køge U19]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Køge]] |sted=[[Capelli Sport Stadion]], [[Køge Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U17 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. marts 2026 |tid=19:30 |round=Runde 4 |hold1=[[Taastrup FC|Taastrup FC U17]] |resultat=2 - 4 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Taastrup]] |sted=[[NyBolig Park]], Kunstgræs |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=15. april 2026 |tid=18:00 |round=Kvartfinale |hold1=[[AB Gladsaxe|AB U17]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bagsværd]] |sted=[[Akademisk Boldklub]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. maj 2026 |tid=19:45 |round=Semifinale |hold1=[[AC Amager Academy]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/905442_472032/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1=*{{Mål|7}} |mål2=*{{Mål|63}} *{{Mål|76}} |stadion=[[Sundby]], [[København S]] |sted=[[Sundby Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=17. juni 2026 |tid=19:00 |round=Finale |hold1=Vinderen af [[Brøndby IF|Brøndby IF U17]] - [[FC København|FC København U17]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Brønshøj]] |sted=[[Tingbjerg Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} == Referencer == {{Reflist}} {{Lyngby Boldklub}} [[Kategori:Lyngby BK sæsoner]] [[Kategori:Fodboldsæson 2025-26]] bisofhtrmwftoe8jo0iaqi73lf3efn9 12274392 12274377 2026-05-07T15:40:16Z Sigvaldason 92641 opdatering 12274392 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For kvindeholdets sæson, se [[Lyngby Boldklub (Kvinder) sæson 2025-26]]}}{{Infoboks fodboldklubsæson |club=[[Lyngby Boldklub]] |season=2024–25 |manager=[[Andreas Bjelland]] & <br />[[Mikkel Jespersen]] |mgrtitle=Cheftrænerduo |chairman= |chrtitle= |stadium=[[Lyngby Stadion]] |stdtitle=Stadion |league=[[1. division 2025-26 (fodbold)|Betinia Liga]] |league result= [[1. division 2025-26 (fodbold)| ]] |cup1=[[DBU Pokalen 2025-26|Oddset Pokalen]] |cup1 result= [[DBU Pokalen 2025-26|3. runde]] |cup2=Ungdomspokal U19 |cup2 result= Semifinalen |cup3=Ungdomspokal U17 |cup3 result=[[Ungdomspokal U17| ]] |cup4=[[Future Cup]] |cup4 result=16. plads |league2= |league2 result= |league3= |league3 result= |league4= |league4 result= |league topscorer=<br />{{small|( )}} |season topscorer=<br />{{small|( )}} |highest attendance=8.214<br />{{small|LBK-FCK, 24/9-25}} |lowest attendance=<br />{{small|}} |average attendance=6.872 |prevseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2024-25|2024–25]] |nextseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2026-27|2026–27]] |pattern_la1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_b1=_3_stripes_neck_white |pattern_ra1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_sh1=_blue_stripes_adidas |pattern_so1= |leftarm1=FFFFFF |body1=0000FF |rightarm1=FFFFFF |shorts1=FFFFFF |socks1=0000FF |pattern_la2= |pattern_b2= |pattern_ra2= |pattern_sh2= |pattern_so2= |leftarm2=CC0000 |body2=CC0000 |rightarm2=CC0000 |shorts2=CC0000 |socks2=CC0000 |pattern_la3=_lyngbybk_2425away |pattern_b3=_lyngbybk_2425away |pattern_ra3=_lyngbybk_2425away |pattern_sh3= |pattern_so3= |leftarm3= |body3= |rightarm3=93b9dc |shorts3=663300 |socks3=663300 | }} '''Lyngby Boldklub sæson 2025-26''' er [[Lyngby Boldklub]]s 17. sæson i den næstbedste danske fodboldrække [[1. division (fodbold)|Betinia Liga]], og den 103. som [[fodboldklub]]. Udover NordidBet Liga deltager klubben i [[DBU Pokalen]]. Den 2. september 2025 fyrede Lyngby Boldklub cheftræner [[Morten Karlsen]].<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bombe-lyngby-fyrer-morten-karlsen Bombe: Lyngby fyrer Morten Karlsen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-haber-pa-hurtig-cheftraener-afklaring Lyngby håber på hurtig cheftræner-afklaring</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/aergerlig-karlsen-urealistiske-forventninger Ærgerlig Karlsen: Urealistiske forventninger</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-direktor-vi-skal-have-ny-energi Lyngby-direktør: Vi skal have ny energi</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-2 Morten Karlsen stopper som cheftræner i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-takker-af-aergerlig-over-det-slutter-her Karlsen takker af: ”Ærgerlig over det slutter her”</ref><ref>https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/bombe-i-lyngby-fyrer-morten-karlsen-pa-kampdag Bombe i Lyngby: Fyrer Morten Karlsen på kampdag</ref> [[Andreas Bjelland]] og Bertram Gylling stod i spidsen for førsteholdets kamp i pokalturneringen imod [[Ledøje-Smørum Fodbold]]. Dan Brimsvik der til dagligt fungere som Head of Academy Coaching i Lyngby Boldklub, tiltrådte som midlertidig cheftræner. Den 24. december 2025 kunne Lyngby Boldklub offentliggøre at de havde ansat [[Mikkel Jespersen]] og sammen med [[Andreas Bjelland]] skulle de udgøre den nye cheftrænerduo. <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bjelland-hilser-duo-losning-velkommen-kan-blive-unikt Bjelland hilser duo-løsning velkommen: Kan blive unikt</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-hyrer-bo-henriksen-assistent Lyngby hyrer Bo Henriksen-assistent</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/jespersen-husker-lyngby-kampe-aldrig-sjovt-at-vaere-udehold Jespersen husker Lyngby-kampe: Aldrig sjovt at være udehold</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/duo-paa-plads/ Fremtidens trænerduo er faldet på plads</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/et-spaendende-match/ Et spændende match</ref> I februar 2026 var U16- og U18-holdet med i turneringen Snow Bowl 2026 hvor de skulle træne sammen med elite-ungdomshold fra både Europa og Nordamerika, nogle af de hold der var med var [[Manchester United F.C.]], [[Newcastle United F.C.]], [[Chicago Fire|Chicago Fire,]] [[Borussia Dortmund|Borussia Dortmund,]] [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven,]] [[S.L. Benfica]] og [[Philadelphia Union]] som vært.<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/09/u16-og-u18-tester-sig-mod-internationale-storklubber-i-usa/ U16 og U18 tester sig mod internationale storklubber i USA </ref> == Klub == === Førsteholdets trænerstab === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Bjelland]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Mikkel Jespersen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Assistenttræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bertram Gylling ]] }} {{Fb cs staff|bg=|p=Head of Coaching|s={{flagicon|FRO}} [[Dan Brimsvik]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Thomas Kjærbye}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Benjamin Mortensen}} {{Fb cs staff|bg=|p=Analysetræner|s={{flagicon|DNK}} Daniel de Castro}} {{Fb cs staff|bg=|p=Målmandstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Thomas Villadsen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Transitionstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bo Storm]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Hold leder|s={{flagicon|DNK}} [[Henrik 'Lux' Sørensen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Læse|s={{flagicon|DNK}} [[Adam Witten]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jeppe Høvsgaard]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|ESP}} [[Pablo de la Fuente]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jonas Osmundsen]]}} {{Fb cs footer|u={{dato|22-01-2024}}.|s=https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ }} === Klubadministration === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Sportschef |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]]<br />{{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs footer|u={{dato|21-12-2020}}.|s={{cite web | url = http://www.lyngby-boldklub.dk/kontakt| title = Kontakt| publisher = lyngby-boldklub.dk | accessdate = {{dato|21-12-2020}} }} }} === Sponsor === *Hovedsponsor: Spreadex Sports<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2022/07/01/spreadex-bliver-ny-hovedpartner-for-lyngby-boldklub/ Spreadex bliver ny hovedpartner for Lyngby Boldklub</ref> == Spillere == === Førstehold === {{opdateret|2. september 2025}}<ref>[https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ Førsteholdstruppen] lyngby-boldklub.dk</ref> {{fs start}} {{fs player|no= 1|nat=DEN|pos=GK|name=[[Jonathan Ægidius]]}} {{fs player|no= 2|nat=DEN|pos=DF|name=[[Oskar Buur]]}} {{fs player|no= 3|nat=NED|pos=DF|name=[[Django Warmerdam]]}} {{fs player|no= 5|nat=SRB|pos=DF|name=[[Mihajlo Ivančević]]}} {{fs player|no= 6|nat=DNK|pos=MF|name=[[Bror Blume]]}} {{fs player|no= 7|nat=CAN|pos=FW|name=[[Simon Colyn]]}} {{fs player|no= 8|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Hebo]]}} {{fs player|no= 9|nat=GHA|pos=FW|name=[[Malik Abubakari]]}} {{fs player|no=10|nat=ISL|pos=FW|name=[[Ísak Snaer Thorvaldsson|Ísak Thorvaldsson]]|other=Leje fra [[Rosenborg BK|Rosenborg]]}} {{fs player|no=11|nat=DEN|pos=FW|name=[[Magnus Warming]]}} {{fs player|no=12|nat=USA|pos=DF|name=[[Neil Pierre]]}} {{fs player|no=13|nat=DEN|pos=MF|name=[[Casper 'Dani' Winther]]}} {{fs player|no=14|nat=DEN|pos=MF|name=[[Lauge Sandgrav]]|}} {{fs player|no=15|nat=DEN|pos=DF|name=[[Nicklas Mouritsen]]|}} {{Fs mid}} {{fs player|no=16|nat=DEN|pos=FW|name=[[Asbjørn Bøndergaard]]}} {{fs player|no=17|nat=DEN|pos=DF|name=[[William Steindorsson]]}} {{fs player|no=18|nat=DEN|pos=MF|name=[[Jens Jakob Thomasen]]}} {{fs player|no=19|nat=DEN|pos=MF|name=[[Gustav Fraulo]]}} {{fs player|no=20|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Kaarsbo]]}} {{fs player|no=21|nat=DEN|pos=GK|name=[[Oskar Snorre]]}} {{fs player|no=24|nat=DEN|pos=MF|name=[[Tobias Storm]]}} {{fs player|no=25|nat=BEL|pos=DF|name=[[Renzo Tytens]]}} {{fs player|no=26|nat=DEN|pos=FW|name=[[Frederik Gytkjær]]}} {{fs player|no=27|nat=DEN|pos=FW|name=[[Adam Vendelbo]]|other=Udlejet til [[Vendsyssel FF]]}} {{fs player|no=30|nat=DEN|pos=DF|name=[[Mikkel Fischer]]}} {{fs player|no=31|nat=DEN|pos=GK|name=[[Anton Mayland]]}} {{fs player|no= |nat=ISL|pos=FW|name=[[Jakob Gunnar Sigurðsson]]}} {{fs end}} === Transfers === ==== Ind ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet fra''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK}} [[Oskar Snorre]] |{{flagicon|DNK}} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-henter-oskar-snorre-hjem Lyngby henter Oskar Snorre hjem</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-keeper-kender-1-division-ikke-en-joke Ny Lyngby-keeper kender 1. division: Ikke en joke</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{flagicon|DNK}} [[Esbjerg forenede Boldklubber]] |Retur fra leje | align="center" |26. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/esbjerg-fb/nyheder/esbjerg-tager-afsked-med-anforer-og-tre-andre Esbjerg tager afsked med anfører og tre andre</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Retur fra leje | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vendsyssel-ff/nyheder/prominente-navne-forlader-vendsyssel Prominente navne forlader Vendsyssel</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{flagicon|DNK}} [[William Steindorsson]] |{{flagicon|DNK}} [[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |Akademiet | align="center" |18. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-forlaenger-med-william-steindorsson Lyngby forlænger med William Steindorsson</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|SRB}} [[Mihajlo Ivančević]] |{{Flagicon|DNK}} [[Odense Boldklub]] |Fri transfer | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skriver-kontrakt-med-tidligere-ob-forsvarer Lyngby skriver kontrakt med tidligere OB-forsvarer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/tidl-ob-stopper-skifter-til-lyngby-ikke-et-rart-sted Tidl. OB-stopper skifter til Lyngby: Ikke et rart sted</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/09/mihajlo/ Lyngby henter Mihajlo Ivančević</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Ísak Snaer Thorvaldsson]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-meldes-enige-med-rosenborg-om-islandsk-angriber Lyngby meldes enige med Rosenborg om islandsk angriber</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-lejer-rosenborg-angriber Officielt: Lyngby lejer Rosenborg-angriber</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/11/thorvaldsson-ny-10er/ Þorvaldsson ny 10’er</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skal-forlose-thorvaldssons-potentiale Lyngby skal forløse Thorvaldssons potentiale</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Bror Blume]] |{{Flagicon|AUT}} [[WSG Tirol]] |Fri transfer | align="center" |17. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-blume-pa-plads-i-lyngby Bekræftet: Blume på plads i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-boss-teaser-for-blume-aftale Lyngby-boss teaser for Blume-aftale</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-ser-bror-blume-an-i-testkamp Lyngby ser Bror Blume an i testkamp</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-jagter-flere-spillere-vi-ma-se-med-blume Lyngby jagter flere spillere: Vi må se med Blume</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/17/blume Blume tilbage i kongeblåt</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|CAN}} [[Simon Colyn]] |{{Flagicon|NED}} [[De Graafschap]] |Fri transfer | align="center" |12. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-skriver-med-canadier Lyngby skriver med canadier</ref><ref>https://campo.dk/2025/08/12/lyngby-henter-offensivspiller-med-psv-fortid Lyngby henter ny syv’er med PSV-fortid</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/lyngby-boldklub-styrker-truppen-med-canadiske-simon-colyn Lyngby Boldklub styrker truppen med canadiske Simon Colyn</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/colyn-maalet-er-superligaen Colyn: Målet er Superligaen</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|NED}} [[Django Warmerdam]] |{{Flagicon|NED}} [[Excelsior Rotterdam]] |Fri transfer | align="center" |29. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-praesenterer-erfaren-forsvarsspiller Officielt: Lyngby præsenterer erfaren forsvarsspiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django Erfaren forsvarsspiller styrker Lyngby Boldklubs trup</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django-2 Forventningsfuld Django: ”Positivt førstehåndsindtryk”</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Nordsjælland|FC Nordsjælland U19]] |Fri transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-lejer-rosenborg-dansker Lyngby lejer Rosenborg-dansker</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-vil-give-alt Racic vil give alt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-klar-for-lyngby RACIC KLAR FOR LYNGBY</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|BEL}} [[Renzo Tytens]] |{{Flagicon|BEL}} [[Club NXT]] |Transfer | align="center" |20. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/belgisk-back-pa-plads-i-lyngby Belgisk back på plads i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/20/tytens-hentet-paa-lang-kontrakt/ Tytens hentet på lang kontrakt</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Asbjørn Bøndergaard]] |{{Flagicon|DNK}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg IF]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 |500.000 € | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-kober-silkeborg-spids Bekræftet: Lyngby køber Silkeborg-spids</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/vestjysk-bomber/ Historisk aftale med vestjysk bomber</ref><ref>https://www.silkeborgif.com/sif-saelger-asbjoern-boendergaard/ SIF sælger Asbjørn Bøndergaard</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/silkeborg-slipper-bondergaard-kan-ikke-garantere-spilletid Silkeborg slipper Bøndergaard: Kan ikke garantere spilletid</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|USA}} [[Neil Pierre]] |{{Flagicon|USA}} [[Philadelphia Union]] |Leje | align="center" |22. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-lejer-neil-pierre Bekræftet: Lyngby lejer Neil Pierre</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/22/neil/ Pierre er på plads for Lyngby</ref><ref>https://www.philadelphiaunion.com/news/philadelphia-union-loan-defender-neil-pierre-to-lyngby-boldklub Philadelphia Union Loan Defender Neil Pierre to Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Mikkel Fischer]] |{{Flagicon|NOR}} [[FK Haugesund]] |Transfer | align="center" |29. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-henter-fischer Officielt: Lyngby henter Fischer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/ambitionerne-tiltalte-ny-lyngby-spiller Ambitionerne tiltalte ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/29/fischer/ Fischer forstærker forsvaret</ref><ref>https://www.fkh.no/nyheter/mikkel-fischer-solgt-til-lyngby-bk Mikkel Fischer solgt til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Nicklas Mouritsen]] |{{Flagicon|DNK}} [[B.93]] |Transfer | align="center" |30. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/b93-profil-skifter-til-lyngby-succesen-skal-gentage-sig B.93-profil skifter til Lyngby: Succesen skal gentage sig</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-lyngby-henter-b93-profil Bekræftet: Lyngby henter B.93-profil</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/30/mou/ Mouritsen tilbage i Lyngby</ref><ref>https://b93.dk/divisionsfodbold/herrer/nyheder/nicklas-mouritsen-skifter-til-lyngby-bk/ Nicklas Mouritsen skifter til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jens Jakob Thomasen]] |{{Flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 |Fri Transfer | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-henter-jens-jakob-thomasen Lyngby henter Jens Jakob Thomasen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-jens-jakob-thomasen-er-ny-lyngby-spiller Bekræftet: Jens Jakob Thomasen er ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-midt-jeg-bringer-erfaring-og-loyalitet Ny Lyngby-midt: Jeg bringer erfaring og loyalitet</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/thomasen/ Thomasen forstærker truppen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Jakob Gunnar Sigurðsson]] |{{Flagicon|ISL}} [[KR Reykjavik]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/medie-lyngby-henter-islandsk-bomber-permanent Medie: Lyngby henter islandsk bomber permanent</ref><ref>https://fotbolti.net/news/02-02-2026/lyngby-ad-klara-kaup-a-jakobi-gunnari '''Lyngby að klára kaup á Jakobi Gunnari'''</ref> |- |} ==== Ud ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet til''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Brian Hamalainen]] | |Karrierestop | align="center" |25. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-mister-en-stille-leder-hamalainens-har-snyder Lyngby mister en stille leder: Hamalainens hår snyder</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/uvis-fremtid-flere-spillere-far-afskedsblomster-i-lyngby Uvis fremtid: Flere spillere får afskedsblomster i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN | {{flagicon|ISL}} [[Sævar Atli Magnússon]] | {{flagicon|NOR}} [[SK Brann]] |Kontraktudløb | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/magnusson-meldes-enig-med-ny-klub Magnússon meldes enig med ny klub</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/afsked-med-magnusson-rorte-lyngby-boss Afsked med Magnússon rørte Lyngby-boss</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Magnus Jensen]] |{{flagicon|DNK }} [[Sønderjyske Fodbold]] |Transfer | align="center" |27. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/bekraeftet-sonderjyske-kober-magnus-jensen Bekræftet: Sønderjyske køber Magnus Jensen</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/27/kaptajnen-takker-af/ Kaptajnen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |AS |{{flagicon|DNK }} [[Mikkel Beckmann]] | |Kontraktudløb | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/mikkel-beckmann-stopper-i-lyngby Mikkel Beckmann stopper i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/beckmann-spaendt-pa-fremtiden-efter-lyngby-exit Beckmann spændt på fremtiden efter Lyngby-exit</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/28/becks/ Mikkel Beckmann stopper i Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|SWE }} [[Adam Andersson]] | | Kontraktudløb | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans">https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/transferupdate-1/ Skiftetider på Lundtoftevej</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|GER }} [[Jonas Krumrey]] |{{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|RB Leipzig]] |Tilbage fra leje | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans" /> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|GER }}{{flagicon|RUS }} [[Leon Klassen]] |{{flagicon|GER }} [[SV Darmstadt 98]] |Transfer | align="center" |21. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-back-skifter-til-darmstadt Bekræftet: Lyngby-back skifter til Darmstadt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/klassen-takker-af/ Klassen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK }} [[Jannich Storch]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" | 16. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-jannich-storch-i-lyngby Randers henter Jannich Storch i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/lyngby-ville-holde-pa-storch-vi-har-strukket-os-langt Lyngby ville holde på Storch: Vi har strukket os langt</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Rasmus Thelander]] |{{flagicon|CYP }} [[Omonoia Aradippou]] |Transfer | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-overrasket-over-thelander-onske Lyngby overrasket over Thelander-ønske</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/thelander-skifter-til-omonoia-aradippou Thelander skifter til Omonoia Aradippou/</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/26/omononia/ Thelander skifter til Omonoia Aradippou</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|BEL }} [[Lucas Lissens]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-lucas-lissens Randers henter Lucas Lissens</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|USA}} [[Jonathan Amon]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vejle Boldklub]] |Transfer | align="center" |1. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/01/lyngby-boldklub-saelger-jonathan-amon/ Lyngby Boldklub sælger Jonathan Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vejle-boldklub/nyheder/bekraeftet-vejle-kober-amon Bekræftet: Vejle køber Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-boss-om-amon-manglende-spilletid-og-aftryk Lyngby-boss om Amon: Manglende spilletid og aftryk</ref> |- | align="center" | | align="center" | |{{Flagicon|DNK}} [[Adam Vendelbo]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |6. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/vendsyssel-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/06/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://vendsysselff.dk/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo-i-resten-af-saesonen Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo i resten af sæsonen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Michael Opoku]] |{{Flagicon|NOR}} [[Sarpsborg 08 FF]] |Transfer | align="center" |15. august 2025 |7,5 M Kr. | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-opoku Lyngby sælger Opoku</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/15/lyngby-saelger-michael-opoku Lyngby sælger Michael Opoku</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/orjasaeter-erstatteren-spennende-kvaliteter/17999198 Ørjasæter-erstatteren: – Spennende kvaliteter</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/tv-2-erfarer-dette-blir-orjasaeters-erstatter/17994871 TV 2 erfarer: Dette blir Ørjasæters erstatter</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/medie-lyngby-accepterer-norsk-bud-pa-opoku Medie: Lyngby accepterer norsk bud på Opoku</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|FRA}} [[Baptiste Rolland]] |{{Flagicon|DNK}} [[Aarhus Fremad]] |Transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/baptiste-rolland-skifter-til-aarhus-fremad Baptiste Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/rolland-skifter-til-aarhus-fremad Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Nikolai Baden Frederiksen]] | |Ophævelse af kontrakt | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/baden-ophaever-med-lyngby Baden ophæver med Lyngby</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/lyngby-og-baden-ophaever Lyngby og Baden ophæver</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Malthe Henriksen]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref> <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jonathan Otoa]] |{{Flagicon|DNK}} [[Næstved Boldklub]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|LIT}} [[FK Kauno Žalgiris]] |Kontraktudløb | align="center" |1. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/overblik-10-danskere-kan-hentes-kvit-og-frit_1 Overblik: 10 danskere kan hentes kvit og frit</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/racic-floj-til-litauen-uden-kontrakt-forhandlede-selv/ Racic fløj til Litauen uden kontrakt: Forhandlede selv</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/fk-kauno-zalgiris/nyheder/luka-racic-skifter-til-de-litauiske-mestre Luka Racic skifter til de litauiske mestre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Jesper Cornelius]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |12. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/norge-eliteserien/nyheder/lyngby-saelger-cornelius Lyngby sælger Cornelius</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/12/cornelius-solgt-til-ik-start/ Cornelius solgt til IK Start</ref><ref>https://www.ikstart.no/nyheter/spissen-jesper-cornelius-er-klar-for-ik-start Spissen Jesper Cornelius er klar for IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|FRO}} [[07 Vestur]] |Transfer | align="center" |14. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-talent-rykker-til-faeroerne Lyngby-talent rykker til Færøerne</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/14/klemensen-sendt-godt-videre/ Klemensen sendt godt videre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{Flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |Transfer | align="center" |15. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-saelger-gustav-mortensen Officielt: Lyngby sælger Gustav Mortensen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-enig-med-standard-liege-profil-til-laegetjek Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-smiler-og-graeder-afviste-flere-mortensen-bud Lyngby smiler og græder: Afviste flere Mortensen-bud</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/15/gus/ Vemod og stolthed</ref><ref>https://standard.be/fr/news/gustav-mortensen-rejoint-les-rouches Gustav Mortensen rejoint les Rouches</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://www.ikstart.no/nyheter/dansk-midtstopper-klar-for-ik-start Dansk midtstopper klar for IK Start</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-johan-meyer Lyngby sælger Johan Meyer</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/meyer-solgt-til-ik-start/ Meyer solgt til IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Aksel Jørgensen (fodboldspiller fra 2007)|Aksel Jørgensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Helsingør]] |Leje | align="center" |2. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/aksel/ Aksel udlejes til FC Helsingør</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/fc-helsingor-lejer-18-arig-i-lyngby FC Helsingør lejer 18-årig i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Peter Langhoff]] |{{Flagicon|SWE}} [[Djurgårdens IF Fotbollförening]] |Transfer | align="center" |5. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/05/peter-langhoff-solgt-til-djurgaarden/ Peter Langhoff solgt til Djurgården </ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-bekraefter-langhoff-salg-ville-ikke-forlaenge Lyngby bekræfter Langhoff-salg: Ville ikke forlænge</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/langhoff-forlader-lyngby-hardt-at-sige-farvel Langhoff forlader Lyngby: Hårdt at sige farvel</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/sverige-allsvenskan/nyheder/djurgarden-boss-om-langhoff-et-eftertragtet-navn Djurgården-boss om Langhoff: Et eftertragtet navn</ref><ref>https://www.dif.se/nyheter/2026/valkommen-peter-langhoff Välkommen, Peter Langhoff!</ref> |- |} == Turneringer == === Betinia Liga === {{Main|1. division 2025-26 (fodbold)}} === Grundspil === {{1. division 2025-26 - Grundspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Oprykningsspil === {{1. division 2025-26 Oprykningsspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Kampe === Lyngby BK's kampe i sæsonen 2025-26. ==== Grundspillet ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=20. juli 2025 |tid=15:00 |round=1 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/esbjerg-fb-lyngby-boldklub-20-07-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|29}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|88}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere=3.615 |dommer=[[Frederik Svendsen]] |assistantreferees=Anders Eriksen |assistantreferee2=Sune Feddersen |fourthofficial=Allan Staal }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=25. juli 2025 |tid=19:00 |round=2 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-b-93-25-07-2025 |hold2=[[B.93]] |mål1=[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|71}} |mål2={{Mål|32}} [[Fisnik Isaki|Isaki]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.288 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] |assistantreferees=Anders Randrup |assistantreferee2=Simon Blond |fourthofficial=Jacob Stausgaard Kobberrød }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. august 2025 |tid=14:00 |round=3 |hold1=[[Aarhus Fremad]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aarhus-fremad-lyngby-boldklub-02-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|12}} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål|89}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Riisvangen Stadion]] |sted=[[Aarhus]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] |assistantreferees=Alex Petersen |assistantreferee2=Martin Outzen |fourthofficial=Mikkel Secher Marcussen }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. august 2025 |tid=14:00 |round=4 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-10-08-2025 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|49}} |mål2= *{{Mål|19}} [[Marvin Egho|Egho]] *{{Mål|79}} [[Frederik Høgh Jensen|Jensen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.053 |dommer=[[Svend Funder]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=16. august 2025 |tid=13:45 |round=5 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/kolding-if-lyngby-boldklub-16-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Isak Taannander|Taannander]] {{Mål|40}} *[[Meinhard Olsen|Olsen]] {{Mål|87}} |mål2=*{{Mål|71}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|78}} [[Bror Blume|Blume]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Kolding Stadion|Autocentralen Park]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer=[[Frederik Svendsen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=19. august 2025 |tid=19:00 |round=6 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-19-08-2025 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|13}} *[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{rødt}} |mål2=*{{Mål|28}} [[Adrian Justinussen|Justinussen]] *{{Mål|78}} [[Lucas Bøje-Larsen|Bøje-Larsen]] *{{rødt}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.869 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=23. august 2025 |tid=13:00 |round=7 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-ac-horsens-23-08-2025 |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.108 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=30. august 2025 |tid=14:00 |round=8 |hold1=[[Middelfart Boldklub]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/middelfart-boldklub-lyngby-boldklub-30-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Hansen|Hansen]] {{Mål|79}} *[[Christian Boyum Johansen|Johansen]] {{Mål|86}} |mål2=*{{Mål|26}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|28}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Middelfart Stadion|Middelfart Sparekasse Stadion]] |sted=[[Middelfart]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. september 2025 |tid=19:00 |round=9 |hold1=[[Hobro IK]] |resultat=1 - 4 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hobro-ik-lyngby-boldklub-11-09-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Søren Andreasen|Andreasen]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|14||71||84}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|90+5}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[DS Arena]] |sted=[[Hobro]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. september 2025 |tid=15:00 |round=10 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hb-koge-21-09-2025 |hold2=[[HB Køge]] |mål1=*[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|8}} *[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|13}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|49}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|58}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.211 |dommer=[[Nanna Løf Mørch Andersen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. september 2025 |tid=15:30 |round=11 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aab-27-09-2025 |hold2=[[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|32}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|35}} |mål2=*{{Mål|46}} [[Kelvin John|John]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.382 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=6. oktober 2025 |tid=19:00 |round=12 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hvidovre-if-lyngby-boldklub-06-10-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1=*[[Marius Elvius|Elvius]] {{Mål|17}} *[[Morten Brander Knudsen|Knudsen]] {{Mål|20}} |mål2=*{{Mål|11}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|49}} [[Jesper Cornelius|Cornelius]] |stadion=[[Hvidovre Stadion|PRO VENTILATION ARENA]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere=1.724 |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=19. oktober 2025 |tid=15:00 |round=13 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aarhus-fremad-19-10-2025 |hold2=[[Aarhus Fremad]] |mål1=*[[Erik Nissen|Nissen]] {{Mål|35|sm.}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|69||60+3}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Magnus Kaastrup|Kaastrup]] *{{Mål|53}} [[Martin Agnarsson|Agnarsson]] *{{Mål|61}} [[Mathias Kubel|Kubel]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.953 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=25. oktober 2025 |tid=14:00 |round=14 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aab-lyngby-boldklub-25-10-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Kornelius Hansen|Hansen]] {{Mål|10||67}} *[[Nicklas Helenius|Helenius]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|62}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Aalborg Portland Park]] |sted=[[Aalborg]] |tilskuere=4.711 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. oktober 2025 |tid=19:00 |round=15 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hobro-ik-02-11-2025 |hold2=[[Hobro IK]] |mål1=*[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|24}} *[[William Steindorsson|Steindorsson]] {{Mål|29}} *[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|81}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.746 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=8. november 2025 |tid=14:00 |round=16 |hold1=[[B.93]] |resultat=0 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/b-93-lyngby-boldklub-08-11-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2=*{{Mål|8}} [[William Steindorsson|Steindorsson]] *{{Mål|84}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|90}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Sundby Idrætspark]] |sted=[[Sundby]] |tilskuere=1.143 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. november 2025 |tid=19:00 |round=17 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-21-11-2025 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|20}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|80}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.147 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. november 2025 |tid=19:00 |round=18 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-28-11-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1={{Mål|20}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |mål2= |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere=1.131 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. februar 2026 |tid=19:00 |round=19 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-27-02-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|50}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|66}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.124 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. marts 2026 |tid=19:00 |round=20 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-09-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Victor Pálsson|Pálsson]] {{Mål|3}} |mål2=*{{Mål|35||59}} [[Neil Pierre|Pierre]] *{{Mål|3}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] |stadion=[[Nordstern Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=3.021 |dommer=[[Patrick Remon Gammelholm]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=13. marts 2026 |tid=19:00 |round=21 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-middelfart-boldklub-13-03-2026 |hold2=[[Middelfart Boldklub]] |mål1=*[[Renzo Tytens|Tytens]] {{Mål|14}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|29}} *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|55}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Malthe Boesen|Boesen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.839 |dommer=[[Mathias Lykke]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=21. marts 2026 |tid=13:00 |round=22 |hold1=[[HB Køge]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hb-koge-lyngby-boldklub-21-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Westergren|Westergren]] {{Mål|39}} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål|41}} *[[Christian Tue Jensen|Jensen]] {{Mål|57}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Casper 'Dani' Winther|Dani]] *{{Mål|56|sm.}} [[Viktor Sørensen|Sørensen]] *{{Mål|73}} [[Mikkel Fischer|Fischer]] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere=1.591 |dommer=[[Svend Funder]] }} ==== Oprykningsspil ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=4. april 2026 |tid=15:00 |round=23 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-04-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*Julius Madsen {{Mål|34}} |mål2= |stadion=[[Hybel Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=1.114 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. april 2026 |tid=14:30 |round=24 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-11-04-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|31}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|90+4||90+6}} |mål2=*{{Mål|90}} [[Magnus Døj|Døj]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.624 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. april 2026 |tid=13:00 |round=25 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-18-04-2026 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1=*[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|51}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|83}} |mål2=*{{Mål|43}} [[Oliver Kjærgaard|Kjærgaard]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. april 2026 |tid=20:00 |round=26 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-21-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|79}} |mål2=*{{Mål|53}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] *{{Mål|63}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] *{{Mål|78}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. april 2026 |tid=19:00 |round=27 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=5 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-24-04-2026 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|14||90+2}} *[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|34}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|42}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=5.122 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. maj 2026 |tid=16:00 |round=28 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-03-05-2026 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|21}} |mål2=*{{Mål|34}} [[Abdul Hakim Sulemana|Sulemana]] *{{Mål|90}} [[Poul Kallsberg|Kallsberg]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=6.943 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=9. maj 2026 |tid=13:00 |round=29 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hvidovre Stadion]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=15. maj 2026 |tid=18:00 |round=30 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kolding Stadion]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=25. maj 2026 |tid=18:00 |round=31 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat= |rapport= |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=31. maj 2026 |tid=15:00 |round=32 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere= |dommer= }} === Oddset Pokalen === {{Main|DBU Pokalen 2024-25}} {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. august 2025 |tid=18:00 |round=1. runde |hold1=[[FC Helsingør]] |resultat=0 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/335573_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2={{Mål|14}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Hansen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. september 2025 |tid=17:00 |round=2. runde |hold1=[[Ledøje-Smørum Fodbold]] |resultat=6 - 7 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/769546_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Jacob Lund|Lund]] {{Mål|74}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Johan Meyer|Meyer]] |stadion=[[Smørum Idrætscenter|Sydbank Arena]] |sted=[[Smørum]] |tilskuere= |dommer= |strafferesultat=5 - 6|efs=}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=24. septemer 2025 |tid=17:45 |round=3. runde |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/742070_474116/kampinfo |hold2=[[FC København]] |mål1= |mål2=*{{Mål|59}} [[Youssoufa Moukoko|Moukoko]] *{{Mål|71}} [[Viktor Claesson|Claesson]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=8.214 |dommer=[[Jakob Alexander Sundberg]] }} === Future Cup === {{Main|Future Cup}}{{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=28. oktober 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[FC København]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/hold/18052_476640/kampprogram |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=[[Abdul Daramy|Daramy]] {{Mål|76}} |mål2={{Mål|52}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[Jens Jessens Vej]] |sted=[[Frederiksberg]] |tilskuere= |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. november 2025 |tid=14:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/595856_476640/kampinfo |hold2=[[Brøndby IF]] |mål1= |mål2=*{{Mål|14}} [[Viggo Poulsen|Poulsen]] *{{Mål|67}} [[Marcus Younis|Younis]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} === Træningskampe === {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. juni 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://www.sofascore.com/da/football/match/lyngby-hillerod/wCsgK |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|17}} *[[Malik Abubakari|Abubakari]] {{Mål|73}} |mål2= *{{Mål|7|sm.}} Selvmål *{{Mål|37}} [[Monday Etim|Etim]] *{{Mål|50}} [[Adrian Justinussen|ustinussen]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. juli 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1<br/><small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/05/fakta-sikker-lyngby-sejr-over-hvidovre-i-traeningskamp/ |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|28||58}} *[[Mathias Hebo Rasmussen|Hebo]] {{Mål|34}} *[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|78}} |mål2= *{{Mål|41}} [[Jeffrey "Papa" Adjei-Broni|Papa]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=12. juli 2025 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1<br/><small>3 x 45 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/12/3-1-sejr-i-opstartens-sidste-traeningskamp |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|39}} *[[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] {{Mål|93||102}} *[[Baptiste Rolland|Rolland]] {{rødt}} *[[Johan Meyer|Meyer]] {{rødt}} |mål2= *{{Mål|132}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] *{{rødt}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. januar 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/24/mjallby-nedlagt-i-foerste-traeningskamp/ |hold2={{flagicon|SWE}} [[Mjällby AIF]] |mål1=*[[Simon Colyn|Cylon]] {{mål|10}} *[[Bror Blume|Blume]] {{mål|49}} *[[Jakob Sigurdsson|Sigurdsson]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Gentofte Stadion]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. januar 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[HB Køge]] |resultat=2 - 4<br / > <small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/31/sejr-i-koege/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Silas Hald|Hald]] {{Mål| }} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål| }} |mål2=*{{Mål| }} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål| }} [[Renzo Tytens|Tytens]] *{{Mål| }} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] *{{Mål| }} [[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. februar 2026 |tid=15:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Ararat-Armenia]] |mål1=[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|52}} |mål2= |stadion=Stadium Sotira |sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=D|dato=12. februar 2026|tid=12:00|round=|hold1=[[FC Torpedo Kutaisi]] {{flagicon|GEO}}|resultat=1 - 1|rapport=|hold2=[[Lyngby Boldklub]]|mål1=[[Vladimer Mamuchashvili|Mamuchashvili]] {{mål| }}|mål2={{mål| }} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]]|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=W|dato=12. februar 2026|tid=14:15|round=|hold1=[[Lyngby Boldklub]]|resultat=2 - 1|rapport=|hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Syunik]]|mål1=*[[Jonathan Otoa|Otoa]] {{mål| }} *[[Jakob Gunnar Sigurðsson|Sigurðsson]] {{mål| }}|mål2=*{{mål| }}|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=20. februar 2026 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|48}} *[[Saman Jalaei|Jalaei]] {{Mål|90+2}} |mål2=*{{Mål|22}} [[Simon Colyn|Colyn]] *{{Mål|25}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Gentofte Sportspark]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=25. marts 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.hfelite.dk/regnfuld-traeningskamp-ender-i-nederlag/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hillerød Stadion]] |sted=[[Hillerød]] |tilskuere= |dommer= }} === Ungdomsfodbold === ==== Snow Bowl 2026<ref>https://www.philadelphiaunion.com/academy/snowbowl/ Snow Bowl 2026</ref> ==== ==== U16 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Chicago Fire|Chicago Fire U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 3 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. februar 2026 |tid=22:30 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=4 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=11. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=13. februar 2026 |tid=21:00 |round=Semifinale |hold1=[[S.L. Benfica|S.L. Benfica U16]] {{flagicon|POR}} |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=14. februar 2026 |tid=16:30 |round=Placeringskamp |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== U18 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=10. februar 2026 |tid=01:30 |round= |hold1=[[Alberg NextGen|Alberg NextGen U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=0 - 5 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|POR}} [[S.L. Benfica|S.L. Benfica U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=12. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. februar 2026 |tid=01:30 |round=Finale |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.philadelphiaunion.com/academy/news/academy-u-18s-capture-snow-bowl-2026-title-with-1-0-victory-over-lyngby |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U19 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=19. november 2025 |tid=19:30 |round=Runde 5 |hold1=[[FA 2000|FA 2000 U19]] |resultat=1 - 7 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Frederiksberg]] |sted=[[Jens Jessens Vej]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. april 2026 |tid=18:30 |round=Kvartfinale |hold1=[[HB Køge|HB Køge U19]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Køge]] |sted=[[Capelli Sport Stadion]], [[Køge Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U17 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. marts 2026 |tid=19:30 |round=Runde 4 |hold1=[[Taastrup FC|Taastrup FC U17]] |resultat=2 - 4 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Taastrup]] |sted=[[NyBolig Park]], Kunstgræs |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=15. april 2026 |tid=18:00 |round=Kvartfinale |hold1=[[AB Gladsaxe|AB U17]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bagsværd]] |sted=[[Akademisk Boldklub]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. maj 2026 |tid=19:45 |round=Semifinale |hold1=[[AC Amager Academy]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/905442_472032/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1=*{{Mål|7}} |mål2=*{{Mål|63}} *{{Mål|76}} |stadion=[[Sundby]], [[København S]] |sted=[[Sundby Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=17. juni 2026 |tid=19:00 |round=Finale |hold1=Vinderen af [[Brøndby IF|Brøndby IF U17]] - [[FC København|FC København U17]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Brønshøj]] |sted=[[Tingbjerg Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} == Referencer == {{Reflist}} {{Lyngby Boldklub}} [[Kategori:Lyngby BK sæsoner]] [[Kategori:Fodboldsæson 2025-26]] jtemsb0b9tf7cnw3gn12pd551qeoh9l 12274402 12274392 2026-05-07T15:49:57Z Sigvaldason 92641 mindre opdatering 12274402 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For kvindeholdets sæson, se [[Lyngby Boldklub (Kvinder) sæson 2025-26]]}}{{Infoboks fodboldklubsæson |club=[[Lyngby Boldklub]] |season=2024–25 |manager=[[Andreas Bjelland]] & <br />[[Mikkel Jespersen]] |mgrtitle=Cheftrænerduo |chairman= |chrtitle= |stadium=[[Lyngby Stadion]] |stdtitle=Stadion |league=[[1. division 2025-26 (fodbold)|Betinia Liga]] |league result=[[1. division 2025-26 (fodbold)| ]] |cup1=[[DBU Pokalen 2025-26|Oddset Pokalen]] |cup1 result=[[DBU Pokalen 2025-26|3. runde]] |cup2=Ungdomspokal U19 |cup2 result=Kvartfinalen |cup3=Ungdomspokal U17 |cup3 result=[[Ungdomspokal U17| ]] |cup4=[[Future Cup]] |cup4 result=16. plads |league2= |league2 result= |league3= |league3 result= |league4= |league4 result= |league topscorer=<br />{{small|( )}} |season topscorer=<br />{{small|( )}} |highest attendance=8.214<br />{{small|LBK-FCK, 24/9-25}} |lowest attendance=<br />{{small|}} |average attendance=6.872 |prevseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2024-25|2024–25]] |nextseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2026-27|2026–27]] |pattern_la1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_b1=_3_stripes_neck_white |pattern_ra1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_sh1=_blue_stripes_adidas |pattern_so1= |leftarm1=FFFFFF |body1=0000FF |rightarm1=FFFFFF |shorts1=FFFFFF |socks1=0000FF |pattern_la2= |pattern_b2= |pattern_ra2= |pattern_sh2= |pattern_so2= |leftarm2=CC0000 |body2=CC0000 |rightarm2=CC0000 |shorts2=CC0000 |socks2=CC0000 |pattern_la3=_lyngbybk_2425away |pattern_b3=_lyngbybk_2425away |pattern_ra3=_lyngbybk_2425away |pattern_sh3= |pattern_so3= |leftarm3= |body3= |rightarm3=93b9dc |shorts3=663300 |socks3=663300 | }} '''Lyngby Boldklub sæson 2025-26''' er [[Lyngby Boldklub]]s 17. sæson i den næstbedste danske fodboldrække [[1. division (fodbold)|Betinia Liga]], og den 103. som [[fodboldklub]]. Udover NordidBet Liga deltager klubben i [[DBU Pokalen]]. Den 2. september 2025 fyrede Lyngby Boldklub cheftræner [[Morten Karlsen]].<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bombe-lyngby-fyrer-morten-karlsen Bombe: Lyngby fyrer Morten Karlsen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-haber-pa-hurtig-cheftraener-afklaring Lyngby håber på hurtig cheftræner-afklaring</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/aergerlig-karlsen-urealistiske-forventninger Ærgerlig Karlsen: Urealistiske forventninger</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-direktor-vi-skal-have-ny-energi Lyngby-direktør: Vi skal have ny energi</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-2 Morten Karlsen stopper som cheftræner i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-takker-af-aergerlig-over-det-slutter-her Karlsen takker af: ”Ærgerlig over det slutter her”</ref><ref>https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/bombe-i-lyngby-fyrer-morten-karlsen-pa-kampdag Bombe i Lyngby: Fyrer Morten Karlsen på kampdag</ref> [[Andreas Bjelland]] og Bertram Gylling stod i spidsen for førsteholdets kamp i pokalturneringen imod [[Ledøje-Smørum Fodbold]]. Dan Brimsvik der til dagligt fungere som Head of Academy Coaching i Lyngby Boldklub, tiltrådte som midlertidig cheftræner. Den 24. december 2025 kunne Lyngby Boldklub offentliggøre at de havde ansat [[Mikkel Jespersen]] og sammen med [[Andreas Bjelland]] skulle de udgøre den nye cheftrænerduo. <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bjelland-hilser-duo-losning-velkommen-kan-blive-unikt Bjelland hilser duo-løsning velkommen: Kan blive unikt</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-hyrer-bo-henriksen-assistent Lyngby hyrer Bo Henriksen-assistent</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/jespersen-husker-lyngby-kampe-aldrig-sjovt-at-vaere-udehold Jespersen husker Lyngby-kampe: Aldrig sjovt at være udehold</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/duo-paa-plads/ Fremtidens trænerduo er faldet på plads</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/et-spaendende-match/ Et spændende match</ref> I februar 2026 var U16- og U18-holdet med i turneringen Snow Bowl 2026 hvor de skulle træne sammen med elite-ungdomshold fra både Europa og Nordamerika, nogle af de hold der var med var [[Manchester United F.C.]], [[Newcastle United F.C.]], [[Chicago Fire|Chicago Fire,]] [[Borussia Dortmund|Borussia Dortmund,]] [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven,]] [[S.L. Benfica]] og [[Philadelphia Union]] som vært.<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/09/u16-og-u18-tester-sig-mod-internationale-storklubber-i-usa/ U16 og U18 tester sig mod internationale storklubber i USA </ref> == Klub == === Førsteholdets trænerstab === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Bjelland]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Mikkel Jespersen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Assistenttræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bertram Gylling ]] }} {{Fb cs staff|bg=|p=Head of Coaching|s={{flagicon|FRO}} [[Dan Brimsvik]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Thomas Kjærbye}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Benjamin Mortensen}} {{Fb cs staff|bg=|p=Analysetræner|s={{flagicon|DNK}} Daniel de Castro}} {{Fb cs staff|bg=|p=Målmandstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Thomas Villadsen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Transitionstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bo Storm]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Hold leder|s={{flagicon|DNK}} [[Henrik 'Lux' Sørensen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Læse|s={{flagicon|DNK}} [[Adam Witten]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jeppe Høvsgaard]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|ESP}} [[Pablo de la Fuente]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jonas Osmundsen]]}} {{Fb cs footer|u={{dato|22-01-2024}}.|s=https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ }} === Klubadministration === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Sportschef |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]]<br />{{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs footer|u={{dato|21-12-2020}}.|s={{cite web | url = http://www.lyngby-boldklub.dk/kontakt| title = Kontakt| publisher = lyngby-boldklub.dk | accessdate = {{dato|21-12-2020}} }} }} === Sponsor === *Hovedsponsor: Spreadex Sports<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2022/07/01/spreadex-bliver-ny-hovedpartner-for-lyngby-boldklub/ Spreadex bliver ny hovedpartner for Lyngby Boldklub</ref> == Spillere == === Førstehold === {{opdateret|2. september 2025}}<ref>[https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ Førsteholdstruppen] lyngby-boldklub.dk</ref> {{fs start}} {{fs player|no= 1|nat=DEN|pos=GK|name=[[Jonathan Ægidius]]}} {{fs player|no= 2|nat=DEN|pos=DF|name=[[Oskar Buur]]}} {{fs player|no= 3|nat=NED|pos=DF|name=[[Django Warmerdam]]}} {{fs player|no= 5|nat=SRB|pos=DF|name=[[Mihajlo Ivančević]]}} {{fs player|no= 6|nat=DNK|pos=MF|name=[[Bror Blume]]}} {{fs player|no= 7|nat=CAN|pos=FW|name=[[Simon Colyn]]}} {{fs player|no= 8|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Hebo]]}} {{fs player|no= 9|nat=GHA|pos=FW|name=[[Malik Abubakari]]}} {{fs player|no=10|nat=ISL|pos=FW|name=[[Ísak Snaer Thorvaldsson|Ísak Thorvaldsson]]|other=Leje fra [[Rosenborg BK|Rosenborg]]}} {{fs player|no=11|nat=DEN|pos=FW|name=[[Magnus Warming]]}} {{fs player|no=12|nat=USA|pos=DF|name=[[Neil Pierre]]}} {{fs player|no=13|nat=DEN|pos=MF|name=[[Casper 'Dani' Winther]]}} {{fs player|no=14|nat=DEN|pos=MF|name=[[Lauge Sandgrav]]|}} {{fs player|no=15|nat=DEN|pos=DF|name=[[Nicklas Mouritsen]]|}} {{Fs mid}} {{fs player|no=16|nat=DEN|pos=FW|name=[[Asbjørn Bøndergaard]]}} {{fs player|no=17|nat=DEN|pos=DF|name=[[William Steindorsson]]}} {{fs player|no=18|nat=DEN|pos=MF|name=[[Jens Jakob Thomasen]]}} {{fs player|no=19|nat=DEN|pos=MF|name=[[Gustav Fraulo]]}} {{fs player|no=20|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Kaarsbo]]}} {{fs player|no=21|nat=DEN|pos=GK|name=[[Oskar Snorre]]}} {{fs player|no=24|nat=DEN|pos=MF|name=[[Tobias Storm]]}} {{fs player|no=25|nat=BEL|pos=DF|name=[[Renzo Tytens]]}} {{fs player|no=26|nat=DEN|pos=FW|name=[[Frederik Gytkjær]]}} {{fs player|no=27|nat=DEN|pos=FW|name=[[Adam Vendelbo]]|other=Udlejet til [[Vendsyssel FF]]}} {{fs player|no=30|nat=DEN|pos=DF|name=[[Mikkel Fischer]]}} {{fs player|no=31|nat=DEN|pos=GK|name=[[Anton Mayland]]}} {{fs player|no= |nat=ISL|pos=FW|name=[[Jakob Gunnar Sigurðsson]]}} {{fs end}} === Transfers === ==== Ind ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet fra''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK}} [[Oskar Snorre]] |{{flagicon|DNK}} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-henter-oskar-snorre-hjem Lyngby henter Oskar Snorre hjem</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-keeper-kender-1-division-ikke-en-joke Ny Lyngby-keeper kender 1. division: Ikke en joke</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{flagicon|DNK}} [[Esbjerg forenede Boldklubber]] |Retur fra leje | align="center" |26. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/esbjerg-fb/nyheder/esbjerg-tager-afsked-med-anforer-og-tre-andre Esbjerg tager afsked med anfører og tre andre</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Retur fra leje | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vendsyssel-ff/nyheder/prominente-navne-forlader-vendsyssel Prominente navne forlader Vendsyssel</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{flagicon|DNK}} [[William Steindorsson]] |{{flagicon|DNK}} [[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |Akademiet | align="center" |18. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-forlaenger-med-william-steindorsson Lyngby forlænger med William Steindorsson</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|SRB}} [[Mihajlo Ivančević]] |{{Flagicon|DNK}} [[Odense Boldklub]] |Fri transfer | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skriver-kontrakt-med-tidligere-ob-forsvarer Lyngby skriver kontrakt med tidligere OB-forsvarer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/tidl-ob-stopper-skifter-til-lyngby-ikke-et-rart-sted Tidl. OB-stopper skifter til Lyngby: Ikke et rart sted</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/09/mihajlo/ Lyngby henter Mihajlo Ivančević</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Ísak Snaer Thorvaldsson]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-meldes-enige-med-rosenborg-om-islandsk-angriber Lyngby meldes enige med Rosenborg om islandsk angriber</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-lejer-rosenborg-angriber Officielt: Lyngby lejer Rosenborg-angriber</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/11/thorvaldsson-ny-10er/ Þorvaldsson ny 10’er</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skal-forlose-thorvaldssons-potentiale Lyngby skal forløse Thorvaldssons potentiale</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Bror Blume]] |{{Flagicon|AUT}} [[WSG Tirol]] |Fri transfer | align="center" |17. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-blume-pa-plads-i-lyngby Bekræftet: Blume på plads i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-boss-teaser-for-blume-aftale Lyngby-boss teaser for Blume-aftale</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-ser-bror-blume-an-i-testkamp Lyngby ser Bror Blume an i testkamp</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-jagter-flere-spillere-vi-ma-se-med-blume Lyngby jagter flere spillere: Vi må se med Blume</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/17/blume Blume tilbage i kongeblåt</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|CAN}} [[Simon Colyn]] |{{Flagicon|NED}} [[De Graafschap]] |Fri transfer | align="center" |12. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-skriver-med-canadier Lyngby skriver med canadier</ref><ref>https://campo.dk/2025/08/12/lyngby-henter-offensivspiller-med-psv-fortid Lyngby henter ny syv’er med PSV-fortid</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/lyngby-boldklub-styrker-truppen-med-canadiske-simon-colyn Lyngby Boldklub styrker truppen med canadiske Simon Colyn</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/colyn-maalet-er-superligaen Colyn: Målet er Superligaen</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|NED}} [[Django Warmerdam]] |{{Flagicon|NED}} [[Excelsior Rotterdam]] |Fri transfer | align="center" |29. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-praesenterer-erfaren-forsvarsspiller Officielt: Lyngby præsenterer erfaren forsvarsspiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django Erfaren forsvarsspiller styrker Lyngby Boldklubs trup</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django-2 Forventningsfuld Django: ”Positivt førstehåndsindtryk”</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Nordsjælland|FC Nordsjælland U19]] |Fri transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-lejer-rosenborg-dansker Lyngby lejer Rosenborg-dansker</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-vil-give-alt Racic vil give alt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-klar-for-lyngby RACIC KLAR FOR LYNGBY</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|BEL}} [[Renzo Tytens]] |{{Flagicon|BEL}} [[Club NXT]] |Transfer | align="center" |20. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/belgisk-back-pa-plads-i-lyngby Belgisk back på plads i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/20/tytens-hentet-paa-lang-kontrakt/ Tytens hentet på lang kontrakt</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Asbjørn Bøndergaard]] |{{Flagicon|DNK}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg IF]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 |500.000 € | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-kober-silkeborg-spids Bekræftet: Lyngby køber Silkeborg-spids</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/vestjysk-bomber/ Historisk aftale med vestjysk bomber</ref><ref>https://www.silkeborgif.com/sif-saelger-asbjoern-boendergaard/ SIF sælger Asbjørn Bøndergaard</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/silkeborg-slipper-bondergaard-kan-ikke-garantere-spilletid Silkeborg slipper Bøndergaard: Kan ikke garantere spilletid</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|USA}} [[Neil Pierre]] |{{Flagicon|USA}} [[Philadelphia Union]] |Leje | align="center" |22. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-lejer-neil-pierre Bekræftet: Lyngby lejer Neil Pierre</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/22/neil/ Pierre er på plads for Lyngby</ref><ref>https://www.philadelphiaunion.com/news/philadelphia-union-loan-defender-neil-pierre-to-lyngby-boldklub Philadelphia Union Loan Defender Neil Pierre to Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Mikkel Fischer]] |{{Flagicon|NOR}} [[FK Haugesund]] |Transfer | align="center" |29. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-henter-fischer Officielt: Lyngby henter Fischer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/ambitionerne-tiltalte-ny-lyngby-spiller Ambitionerne tiltalte ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/29/fischer/ Fischer forstærker forsvaret</ref><ref>https://www.fkh.no/nyheter/mikkel-fischer-solgt-til-lyngby-bk Mikkel Fischer solgt til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Nicklas Mouritsen]] |{{Flagicon|DNK}} [[B.93]] |Transfer | align="center" |30. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/b93-profil-skifter-til-lyngby-succesen-skal-gentage-sig B.93-profil skifter til Lyngby: Succesen skal gentage sig</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-lyngby-henter-b93-profil Bekræftet: Lyngby henter B.93-profil</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/30/mou/ Mouritsen tilbage i Lyngby</ref><ref>https://b93.dk/divisionsfodbold/herrer/nyheder/nicklas-mouritsen-skifter-til-lyngby-bk/ Nicklas Mouritsen skifter til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jens Jakob Thomasen]] |{{Flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 |Fri Transfer | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-henter-jens-jakob-thomasen Lyngby henter Jens Jakob Thomasen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-jens-jakob-thomasen-er-ny-lyngby-spiller Bekræftet: Jens Jakob Thomasen er ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-midt-jeg-bringer-erfaring-og-loyalitet Ny Lyngby-midt: Jeg bringer erfaring og loyalitet</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/thomasen/ Thomasen forstærker truppen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Jakob Gunnar Sigurðsson]] |{{Flagicon|ISL}} [[KR Reykjavik]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/medie-lyngby-henter-islandsk-bomber-permanent Medie: Lyngby henter islandsk bomber permanent</ref><ref>https://fotbolti.net/news/02-02-2026/lyngby-ad-klara-kaup-a-jakobi-gunnari '''Lyngby að klára kaup á Jakobi Gunnari'''</ref> |- |} ==== Ud ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet til''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Brian Hamalainen]] | |Karrierestop | align="center" |25. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-mister-en-stille-leder-hamalainens-har-snyder Lyngby mister en stille leder: Hamalainens hår snyder</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/uvis-fremtid-flere-spillere-far-afskedsblomster-i-lyngby Uvis fremtid: Flere spillere får afskedsblomster i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN | {{flagicon|ISL}} [[Sævar Atli Magnússon]] | {{flagicon|NOR}} [[SK Brann]] |Kontraktudløb | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/magnusson-meldes-enig-med-ny-klub Magnússon meldes enig med ny klub</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/afsked-med-magnusson-rorte-lyngby-boss Afsked med Magnússon rørte Lyngby-boss</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Magnus Jensen]] |{{flagicon|DNK }} [[Sønderjyske Fodbold]] |Transfer | align="center" |27. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/bekraeftet-sonderjyske-kober-magnus-jensen Bekræftet: Sønderjyske køber Magnus Jensen</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/27/kaptajnen-takker-af/ Kaptajnen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |AS |{{flagicon|DNK }} [[Mikkel Beckmann]] | |Kontraktudløb | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/mikkel-beckmann-stopper-i-lyngby Mikkel Beckmann stopper i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/beckmann-spaendt-pa-fremtiden-efter-lyngby-exit Beckmann spændt på fremtiden efter Lyngby-exit</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/28/becks/ Mikkel Beckmann stopper i Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|SWE }} [[Adam Andersson]] | | Kontraktudløb | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans">https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/transferupdate-1/ Skiftetider på Lundtoftevej</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|GER }} [[Jonas Krumrey]] |{{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|RB Leipzig]] |Tilbage fra leje | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans" /> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|GER }}{{flagicon|RUS }} [[Leon Klassen]] |{{flagicon|GER }} [[SV Darmstadt 98]] |Transfer | align="center" |21. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-back-skifter-til-darmstadt Bekræftet: Lyngby-back skifter til Darmstadt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/klassen-takker-af/ Klassen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK }} [[Jannich Storch]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" | 16. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-jannich-storch-i-lyngby Randers henter Jannich Storch i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/lyngby-ville-holde-pa-storch-vi-har-strukket-os-langt Lyngby ville holde på Storch: Vi har strukket os langt</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Rasmus Thelander]] |{{flagicon|CYP }} [[Omonoia Aradippou]] |Transfer | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-overrasket-over-thelander-onske Lyngby overrasket over Thelander-ønske</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/thelander-skifter-til-omonoia-aradippou Thelander skifter til Omonoia Aradippou/</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/26/omononia/ Thelander skifter til Omonoia Aradippou</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|BEL }} [[Lucas Lissens]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-lucas-lissens Randers henter Lucas Lissens</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|USA}} [[Jonathan Amon]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vejle Boldklub]] |Transfer | align="center" |1. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/01/lyngby-boldklub-saelger-jonathan-amon/ Lyngby Boldklub sælger Jonathan Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vejle-boldklub/nyheder/bekraeftet-vejle-kober-amon Bekræftet: Vejle køber Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-boss-om-amon-manglende-spilletid-og-aftryk Lyngby-boss om Amon: Manglende spilletid og aftryk</ref> |- | align="center" | | align="center" | |{{Flagicon|DNK}} [[Adam Vendelbo]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |6. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/vendsyssel-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/06/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://vendsysselff.dk/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo-i-resten-af-saesonen Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo i resten af sæsonen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Michael Opoku]] |{{Flagicon|NOR}} [[Sarpsborg 08 FF]] |Transfer | align="center" |15. august 2025 |7,5 M Kr. | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-opoku Lyngby sælger Opoku</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/15/lyngby-saelger-michael-opoku Lyngby sælger Michael Opoku</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/orjasaeter-erstatteren-spennende-kvaliteter/17999198 Ørjasæter-erstatteren: – Spennende kvaliteter</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/tv-2-erfarer-dette-blir-orjasaeters-erstatter/17994871 TV 2 erfarer: Dette blir Ørjasæters erstatter</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/medie-lyngby-accepterer-norsk-bud-pa-opoku Medie: Lyngby accepterer norsk bud på Opoku</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|FRA}} [[Baptiste Rolland]] |{{Flagicon|DNK}} [[Aarhus Fremad]] |Transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/baptiste-rolland-skifter-til-aarhus-fremad Baptiste Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/rolland-skifter-til-aarhus-fremad Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Nikolai Baden Frederiksen]] | |Ophævelse af kontrakt | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/baden-ophaever-med-lyngby Baden ophæver med Lyngby</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/lyngby-og-baden-ophaever Lyngby og Baden ophæver</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Malthe Henriksen]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref> <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jonathan Otoa]] |{{Flagicon|DNK}} [[Næstved Boldklub]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|LIT}} [[FK Kauno Žalgiris]] |Kontraktudløb | align="center" |1. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/overblik-10-danskere-kan-hentes-kvit-og-frit_1 Overblik: 10 danskere kan hentes kvit og frit</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/racic-floj-til-litauen-uden-kontrakt-forhandlede-selv/ Racic fløj til Litauen uden kontrakt: Forhandlede selv</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/fk-kauno-zalgiris/nyheder/luka-racic-skifter-til-de-litauiske-mestre Luka Racic skifter til de litauiske mestre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Jesper Cornelius]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |12. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/norge-eliteserien/nyheder/lyngby-saelger-cornelius Lyngby sælger Cornelius</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/12/cornelius-solgt-til-ik-start/ Cornelius solgt til IK Start</ref><ref>https://www.ikstart.no/nyheter/spissen-jesper-cornelius-er-klar-for-ik-start Spissen Jesper Cornelius er klar for IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|FRO}} [[07 Vestur]] |Transfer | align="center" |14. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-talent-rykker-til-faeroerne Lyngby-talent rykker til Færøerne</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/14/klemensen-sendt-godt-videre/ Klemensen sendt godt videre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{Flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |Transfer | align="center" |15. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-saelger-gustav-mortensen Officielt: Lyngby sælger Gustav Mortensen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-enig-med-standard-liege-profil-til-laegetjek Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-smiler-og-graeder-afviste-flere-mortensen-bud Lyngby smiler og græder: Afviste flere Mortensen-bud</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/15/gus/ Vemod og stolthed</ref><ref>https://standard.be/fr/news/gustav-mortensen-rejoint-les-rouches Gustav Mortensen rejoint les Rouches</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://www.ikstart.no/nyheter/dansk-midtstopper-klar-for-ik-start Dansk midtstopper klar for IK Start</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-johan-meyer Lyngby sælger Johan Meyer</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/meyer-solgt-til-ik-start/ Meyer solgt til IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Aksel Jørgensen (fodboldspiller fra 2007)|Aksel Jørgensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Helsingør]] |Leje | align="center" |2. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/aksel/ Aksel udlejes til FC Helsingør</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/fc-helsingor-lejer-18-arig-i-lyngby FC Helsingør lejer 18-årig i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Peter Langhoff]] |{{Flagicon|SWE}} [[Djurgårdens IF Fotbollförening]] |Transfer | align="center" |5. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/05/peter-langhoff-solgt-til-djurgaarden/ Peter Langhoff solgt til Djurgården </ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-bekraefter-langhoff-salg-ville-ikke-forlaenge Lyngby bekræfter Langhoff-salg: Ville ikke forlænge</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/langhoff-forlader-lyngby-hardt-at-sige-farvel Langhoff forlader Lyngby: Hårdt at sige farvel</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/sverige-allsvenskan/nyheder/djurgarden-boss-om-langhoff-et-eftertragtet-navn Djurgården-boss om Langhoff: Et eftertragtet navn</ref><ref>https://www.dif.se/nyheter/2026/valkommen-peter-langhoff Välkommen, Peter Langhoff!</ref> |- |} == Turneringer == === Betinia Liga === {{Main|1. division 2025-26 (fodbold)}} === Grundspil === {{1. division 2025-26 - Grundspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Oprykningsspil === {{1. division 2025-26 Oprykningsspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Kampe === Lyngby BK's kampe i sæsonen 2025-26. ==== Grundspillet ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=20. juli 2025 |tid=15:00 |round=1 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/esbjerg-fb-lyngby-boldklub-20-07-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|29}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|88}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere=3.615 |dommer=[[Frederik Svendsen]] |assistantreferees=Anders Eriksen |assistantreferee2=Sune Feddersen |fourthofficial=Allan Staal }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=25. juli 2025 |tid=19:00 |round=2 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-b-93-25-07-2025 |hold2=[[B.93]] |mål1=[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|71}} |mål2={{Mål|32}} [[Fisnik Isaki|Isaki]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.288 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] |assistantreferees=Anders Randrup |assistantreferee2=Simon Blond |fourthofficial=Jacob Stausgaard Kobberrød }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. august 2025 |tid=14:00 |round=3 |hold1=[[Aarhus Fremad]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aarhus-fremad-lyngby-boldklub-02-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|12}} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål|89}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Riisvangen Stadion]] |sted=[[Aarhus]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] |assistantreferees=Alex Petersen |assistantreferee2=Martin Outzen |fourthofficial=Mikkel Secher Marcussen }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. august 2025 |tid=14:00 |round=4 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-10-08-2025 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|49}} |mål2= *{{Mål|19}} [[Marvin Egho|Egho]] *{{Mål|79}} [[Frederik Høgh Jensen|Jensen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.053 |dommer=[[Svend Funder]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=16. august 2025 |tid=13:45 |round=5 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/kolding-if-lyngby-boldklub-16-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Isak Taannander|Taannander]] {{Mål|40}} *[[Meinhard Olsen|Olsen]] {{Mål|87}} |mål2=*{{Mål|71}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|78}} [[Bror Blume|Blume]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Kolding Stadion|Autocentralen Park]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer=[[Frederik Svendsen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=19. august 2025 |tid=19:00 |round=6 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-19-08-2025 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|13}} *[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{rødt}} |mål2=*{{Mål|28}} [[Adrian Justinussen|Justinussen]] *{{Mål|78}} [[Lucas Bøje-Larsen|Bøje-Larsen]] *{{rødt}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.869 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=23. august 2025 |tid=13:00 |round=7 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-ac-horsens-23-08-2025 |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.108 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=30. august 2025 |tid=14:00 |round=8 |hold1=[[Middelfart Boldklub]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/middelfart-boldklub-lyngby-boldklub-30-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Hansen|Hansen]] {{Mål|79}} *[[Christian Boyum Johansen|Johansen]] {{Mål|86}} |mål2=*{{Mål|26}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|28}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Middelfart Stadion|Middelfart Sparekasse Stadion]] |sted=[[Middelfart]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. september 2025 |tid=19:00 |round=9 |hold1=[[Hobro IK]] |resultat=1 - 4 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hobro-ik-lyngby-boldklub-11-09-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Søren Andreasen|Andreasen]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|14||71||84}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|90+5}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[DS Arena]] |sted=[[Hobro]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. september 2025 |tid=15:00 |round=10 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hb-koge-21-09-2025 |hold2=[[HB Køge]] |mål1=*[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|8}} *[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|13}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|49}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|58}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.211 |dommer=[[Nanna Løf Mørch Andersen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. september 2025 |tid=15:30 |round=11 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aab-27-09-2025 |hold2=[[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|32}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|35}} |mål2=*{{Mål|46}} [[Kelvin John|John]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.382 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=6. oktober 2025 |tid=19:00 |round=12 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hvidovre-if-lyngby-boldklub-06-10-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1=*[[Marius Elvius|Elvius]] {{Mål|17}} *[[Morten Brander Knudsen|Knudsen]] {{Mål|20}} |mål2=*{{Mål|11}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|49}} [[Jesper Cornelius|Cornelius]] |stadion=[[Hvidovre Stadion|PRO VENTILATION ARENA]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere=1.724 |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=19. oktober 2025 |tid=15:00 |round=13 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aarhus-fremad-19-10-2025 |hold2=[[Aarhus Fremad]] |mål1=*[[Erik Nissen|Nissen]] {{Mål|35|sm.}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|69||60+3}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Magnus Kaastrup|Kaastrup]] *{{Mål|53}} [[Martin Agnarsson|Agnarsson]] *{{Mål|61}} [[Mathias Kubel|Kubel]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.953 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=25. oktober 2025 |tid=14:00 |round=14 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aab-lyngby-boldklub-25-10-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Kornelius Hansen|Hansen]] {{Mål|10||67}} *[[Nicklas Helenius|Helenius]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|62}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Aalborg Portland Park]] |sted=[[Aalborg]] |tilskuere=4.711 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. oktober 2025 |tid=19:00 |round=15 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hobro-ik-02-11-2025 |hold2=[[Hobro IK]] |mål1=*[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|24}} *[[William Steindorsson|Steindorsson]] {{Mål|29}} *[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|81}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.746 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=8. november 2025 |tid=14:00 |round=16 |hold1=[[B.93]] |resultat=0 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/b-93-lyngby-boldklub-08-11-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2=*{{Mål|8}} [[William Steindorsson|Steindorsson]] *{{Mål|84}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|90}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Sundby Idrætspark]] |sted=[[Sundby]] |tilskuere=1.143 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. november 2025 |tid=19:00 |round=17 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-21-11-2025 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|20}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|80}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.147 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. november 2025 |tid=19:00 |round=18 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-28-11-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1={{Mål|20}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |mål2= |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere=1.131 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. februar 2026 |tid=19:00 |round=19 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-27-02-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|50}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|66}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.124 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. marts 2026 |tid=19:00 |round=20 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-09-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Victor Pálsson|Pálsson]] {{Mål|3}} |mål2=*{{Mål|35||59}} [[Neil Pierre|Pierre]] *{{Mål|3}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] |stadion=[[Nordstern Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=3.021 |dommer=[[Patrick Remon Gammelholm]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=13. marts 2026 |tid=19:00 |round=21 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-middelfart-boldklub-13-03-2026 |hold2=[[Middelfart Boldklub]] |mål1=*[[Renzo Tytens|Tytens]] {{Mål|14}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|29}} *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|55}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Malthe Boesen|Boesen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.839 |dommer=[[Mathias Lykke]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=21. marts 2026 |tid=13:00 |round=22 |hold1=[[HB Køge]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hb-koge-lyngby-boldklub-21-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Westergren|Westergren]] {{Mål|39}} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål|41}} *[[Christian Tue Jensen|Jensen]] {{Mål|57}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Casper 'Dani' Winther|Dani]] *{{Mål|56|sm.}} [[Viktor Sørensen|Sørensen]] *{{Mål|73}} [[Mikkel Fischer|Fischer]] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere=1.591 |dommer=[[Svend Funder]] }} ==== Oprykningsspil ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=4. april 2026 |tid=15:00 |round=23 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-04-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*Julius Madsen {{Mål|34}} |mål2= |stadion=[[Hybel Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=1.114 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. april 2026 |tid=14:30 |round=24 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-11-04-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|31}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|90+4||90+6}} |mål2=*{{Mål|90}} [[Magnus Døj|Døj]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.624 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. april 2026 |tid=13:00 |round=25 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-18-04-2026 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1=*[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|51}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|83}} |mål2=*{{Mål|43}} [[Oliver Kjærgaard|Kjærgaard]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. april 2026 |tid=20:00 |round=26 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-21-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|79}} |mål2=*{{Mål|53}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] *{{Mål|63}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] *{{Mål|78}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. april 2026 |tid=19:00 |round=27 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=5 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-24-04-2026 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|14||90+2}} *[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|34}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|42}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=5.122 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. maj 2026 |tid=16:00 |round=28 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-03-05-2026 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|21}} |mål2=*{{Mål|34}} [[Abdul Hakim Sulemana|Sulemana]] *{{Mål|90}} [[Poul Kallsberg|Kallsberg]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=6.943 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=9. maj 2026 |tid=13:00 |round=29 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hvidovre Stadion]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=15. maj 2026 |tid=18:00 |round=30 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kolding Stadion]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=25. maj 2026 |tid=18:00 |round=31 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat= |rapport= |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=31. maj 2026 |tid=15:00 |round=32 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere= |dommer= }} === Oddset Pokalen === {{Main|DBU Pokalen 2024-25}} {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. august 2025 |tid=18:00 |round=1. runde |hold1=[[FC Helsingør]] |resultat=0 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/335573_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2={{Mål|14}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Hansen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. september 2025 |tid=17:00 |round=2. runde |hold1=[[Ledøje-Smørum Fodbold]] |resultat=6 - 7 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/769546_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Jacob Lund|Lund]] {{Mål|74}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Johan Meyer|Meyer]] |stadion=[[Smørum Idrætscenter|Sydbank Arena]] |sted=[[Smørum]] |tilskuere= |dommer= |strafferesultat=5 - 6|efs=}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=24. septemer 2025 |tid=17:45 |round=3. runde |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/742070_474116/kampinfo |hold2=[[FC København]] |mål1= |mål2=*{{Mål|59}} [[Youssoufa Moukoko|Moukoko]] *{{Mål|71}} [[Viktor Claesson|Claesson]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=8.214 |dommer=[[Jakob Alexander Sundberg]] }} === Future Cup === {{Main|Future Cup}}{{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=28. oktober 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[FC København]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/hold/18052_476640/kampprogram |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=[[Abdul Daramy|Daramy]] {{Mål|76}} |mål2={{Mål|52}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[Jens Jessens Vej]] |sted=[[Frederiksberg]] |tilskuere= |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. november 2025 |tid=14:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/595856_476640/kampinfo |hold2=[[Brøndby IF]] |mål1= |mål2=*{{Mål|14}} [[Viggo Poulsen|Poulsen]] *{{Mål|67}} [[Marcus Younis|Younis]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} === Træningskampe === {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. juni 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://www.sofascore.com/da/football/match/lyngby-hillerod/wCsgK |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|17}} *[[Malik Abubakari|Abubakari]] {{Mål|73}} |mål2= *{{Mål|7|sm.}} Selvmål *{{Mål|37}} [[Monday Etim|Etim]] *{{Mål|50}} [[Adrian Justinussen|ustinussen]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. juli 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1<br/><small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/05/fakta-sikker-lyngby-sejr-over-hvidovre-i-traeningskamp/ |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|28||58}} *[[Mathias Hebo Rasmussen|Hebo]] {{Mål|34}} *[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|78}} |mål2= *{{Mål|41}} [[Jeffrey "Papa" Adjei-Broni|Papa]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=12. juli 2025 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1<br/><small>3 x 45 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/12/3-1-sejr-i-opstartens-sidste-traeningskamp |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|39}} *[[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] {{Mål|93||102}} *[[Baptiste Rolland|Rolland]] {{rødt}} *[[Johan Meyer|Meyer]] {{rødt}} |mål2= *{{Mål|132}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] *{{rødt}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. januar 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/24/mjallby-nedlagt-i-foerste-traeningskamp/ |hold2={{flagicon|SWE}} [[Mjällby AIF]] |mål1=*[[Simon Colyn|Cylon]] {{mål|10}} *[[Bror Blume|Blume]] {{mål|49}} *[[Jakob Sigurdsson|Sigurdsson]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Gentofte Stadion]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. januar 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[HB Køge]] |resultat=2 - 4<br / > <small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/31/sejr-i-koege/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Silas Hald|Hald]] {{Mål| }} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål| }} |mål2=*{{Mål| }} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål| }} [[Renzo Tytens|Tytens]] *{{Mål| }} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] *{{Mål| }} [[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. februar 2026 |tid=15:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Ararat-Armenia]] |mål1=[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|52}} |mål2= |stadion=Stadium Sotira |sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=D|dato=12. februar 2026|tid=12:00|round=|hold1=[[FC Torpedo Kutaisi]] {{flagicon|GEO}}|resultat=1 - 1|rapport=|hold2=[[Lyngby Boldklub]]|mål1=[[Vladimer Mamuchashvili|Mamuchashvili]] {{mål| }}|mål2={{mål| }} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]]|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=W|dato=12. februar 2026|tid=14:15|round=|hold1=[[Lyngby Boldklub]]|resultat=2 - 1|rapport=|hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Syunik]]|mål1=*[[Jonathan Otoa|Otoa]] {{mål| }} *[[Jakob Gunnar Sigurðsson|Sigurðsson]] {{mål| }}|mål2=*{{mål| }}|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=20. februar 2026 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|48}} *[[Saman Jalaei|Jalaei]] {{Mål|90+2}} |mål2=*{{Mål|22}} [[Simon Colyn|Colyn]] *{{Mål|25}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Gentofte Sportspark]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=25. marts 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.hfelite.dk/regnfuld-traeningskamp-ender-i-nederlag/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hillerød Stadion]] |sted=[[Hillerød]] |tilskuere= |dommer= }} === Ungdomsfodbold === ==== Snow Bowl 2026<ref>https://www.philadelphiaunion.com/academy/snowbowl/ Snow Bowl 2026</ref> ==== ==== U16 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Chicago Fire|Chicago Fire U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 3 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. februar 2026 |tid=22:30 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=4 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=11. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=13. februar 2026 |tid=21:00 |round=Semifinale |hold1=[[S.L. Benfica|S.L. Benfica U16]] {{flagicon|POR}} |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=14. februar 2026 |tid=16:30 |round=Placeringskamp |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== U18 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=10. februar 2026 |tid=01:30 |round= |hold1=[[Alberg NextGen|Alberg NextGen U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=0 - 5 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|POR}} [[S.L. Benfica|S.L. Benfica U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=12. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. februar 2026 |tid=01:30 |round=Finale |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.philadelphiaunion.com/academy/news/academy-u-18s-capture-snow-bowl-2026-title-with-1-0-victory-over-lyngby |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U19 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=19. november 2025 |tid=19:30 |round=Runde 5 |hold1=[[FA 2000|FA 2000 U19]] |resultat=1 - 7 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Frederiksberg]] |sted=[[Jens Jessens Vej]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. april 2026 |tid=18:30 |round=Kvartfinale |hold1=[[HB Køge|HB Køge U19]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Køge]] |sted=[[Capelli Sport Stadion]], [[Køge Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U17 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. marts 2026 |tid=19:30 |round=Runde 4 |hold1=[[Taastrup FC|Taastrup FC U17]] |resultat=2 - 4 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Taastrup]] |sted=[[NyBolig Park]], Kunstgræs |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=15. april 2026 |tid=18:00 |round=Kvartfinale |hold1=[[AB Gladsaxe|AB U17]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bagsværd]] |sted=[[Akademisk Boldklub]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. maj 2026 |tid=19:45 |round=Semifinale |hold1=[[AC Amager Academy]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/905442_472032/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1=*{{Mål|7}} |mål2=*{{Mål|63}} *{{Mål|76}} |stadion=[[Sundby]], [[København S]] |sted=[[Sundby Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=17. juni 2026 |tid=19:00 |round=Finale |hold1=Vinderen af [[Brøndby IF|Brøndby IF U17]] - [[FC København|FC København U17]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Brønshøj]] |sted=[[Tingbjerg Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} == Referencer == {{Reflist}} {{Lyngby Boldklub}} [[Kategori:Lyngby BK sæsoner]] [[Kategori:Fodboldsæson 2025-26]] o0kzfam7qwy3qgrquwpramwjc4axv3c 12274434 12274402 2026-05-07T16:03:17Z Sigvaldason 92641 /* Ind */ opdatering af transfers 12274434 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For kvindeholdets sæson, se [[Lyngby Boldklub (Kvinder) sæson 2025-26]]}}{{Infoboks fodboldklubsæson |club=[[Lyngby Boldklub]] |season=2024–25 |manager=[[Andreas Bjelland]] & <br />[[Mikkel Jespersen]] |mgrtitle=Cheftrænerduo |chairman= |chrtitle= |stadium=[[Lyngby Stadion]] |stdtitle=Stadion |league=[[1. division 2025-26 (fodbold)|Betinia Liga]] |league result=[[1. division 2025-26 (fodbold)| ]] |cup1=[[DBU Pokalen 2025-26|Oddset Pokalen]] |cup1 result=[[DBU Pokalen 2025-26|3. runde]] |cup2=Ungdomspokal U19 |cup2 result=Kvartfinalen |cup3=Ungdomspokal U17 |cup3 result=[[Ungdomspokal U17| ]] |cup4=[[Future Cup]] |cup4 result=16. plads |league2= |league2 result= |league3= |league3 result= |league4= |league4 result= |league topscorer=<br />{{small|( )}} |season topscorer=<br />{{small|( )}} |highest attendance=8.214<br />{{small|LBK-FCK, 24/9-25}} |lowest attendance=<br />{{small|}} |average attendance=6.872 |prevseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2024-25|2024–25]] |nextseason=[[Lyngby Boldklub sæson 2026-27|2026–27]] |pattern_la1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_b1=_3_stripes_neck_white |pattern_ra1=_shoulder_stripes_blue_stripes |pattern_sh1=_blue_stripes_adidas |pattern_so1= |leftarm1=FFFFFF |body1=0000FF |rightarm1=FFFFFF |shorts1=FFFFFF |socks1=0000FF |pattern_la2= |pattern_b2= |pattern_ra2= |pattern_sh2= |pattern_so2= |leftarm2=CC0000 |body2=CC0000 |rightarm2=CC0000 |shorts2=CC0000 |socks2=CC0000 |pattern_la3=_lyngbybk_2425away |pattern_b3=_lyngbybk_2425away |pattern_ra3=_lyngbybk_2425away |pattern_sh3= |pattern_so3= |leftarm3= |body3= |rightarm3=93b9dc |shorts3=663300 |socks3=663300 | }} '''Lyngby Boldklub sæson 2025-26''' er [[Lyngby Boldklub]]s 17. sæson i den næstbedste danske fodboldrække [[1. division (fodbold)|Betinia Liga]], og den 103. som [[fodboldklub]]. Udover NordidBet Liga deltager klubben i [[DBU Pokalen]]. Den 2. september 2025 fyrede Lyngby Boldklub cheftræner [[Morten Karlsen]].<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bombe-lyngby-fyrer-morten-karlsen Bombe: Lyngby fyrer Morten Karlsen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-haber-pa-hurtig-cheftraener-afklaring Lyngby håber på hurtig cheftræner-afklaring</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/aergerlig-karlsen-urealistiske-forventninger Ærgerlig Karlsen: Urealistiske forventninger</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-direktor-vi-skal-have-ny-energi Lyngby-direktør: Vi skal have ny energi</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-2 Morten Karlsen stopper som cheftræner i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/02/karlsen-takker-af-aergerlig-over-det-slutter-her Karlsen takker af: ”Ærgerlig over det slutter her”</ref><ref>https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/bombe-i-lyngby-fyrer-morten-karlsen-pa-kampdag Bombe i Lyngby: Fyrer Morten Karlsen på kampdag</ref> [[Andreas Bjelland]] og Bertram Gylling stod i spidsen for førsteholdets kamp i pokalturneringen imod [[Ledøje-Smørum Fodbold]]. Dan Brimsvik der til dagligt fungere som Head of Academy Coaching i Lyngby Boldklub, tiltrådte som midlertidig cheftræner. Den 24. december 2025 kunne Lyngby Boldklub offentliggøre at de havde ansat [[Mikkel Jespersen]] og sammen med [[Andreas Bjelland]] skulle de udgøre den nye cheftrænerduo. <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bjelland-hilser-duo-losning-velkommen-kan-blive-unikt Bjelland hilser duo-løsning velkommen: Kan blive unikt</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-hyrer-bo-henriksen-assistent Lyngby hyrer Bo Henriksen-assistent</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/jespersen-husker-lyngby-kampe-aldrig-sjovt-at-vaere-udehold Jespersen husker Lyngby-kampe: Aldrig sjovt at være udehold</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/duo-paa-plads/ Fremtidens trænerduo er faldet på plads</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/12/24/et-spaendende-match/ Et spændende match</ref> I februar 2026 var U16- og U18-holdet med i turneringen Snow Bowl 2026 hvor de skulle træne sammen med elite-ungdomshold fra både Europa og Nordamerika, nogle af de hold der var med var [[Manchester United F.C.]], [[Newcastle United F.C.]], [[Chicago Fire|Chicago Fire,]] [[Borussia Dortmund|Borussia Dortmund,]] [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven,]] [[S.L. Benfica]] og [[Philadelphia Union]] som vært.<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/09/u16-og-u18-tester-sig-mod-internationale-storklubber-i-usa/ U16 og U18 tester sig mod internationale storklubber i USA </ref> == Klub == === Førsteholdets trænerstab === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Bjelland]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Cheftræner|s={{flagicon|DNK}} [[Mikkel Jespersen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Assistenttræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bertram Gylling ]] }} {{Fb cs staff|bg=|p=Head of Coaching|s={{flagicon|FRO}} [[Dan Brimsvik]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Thomas Kjærbye}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysisk træner|s={{flagicon|DNK}} Benjamin Mortensen}} {{Fb cs staff|bg=|p=Analysetræner|s={{flagicon|DNK}} Daniel de Castro}} {{Fb cs staff|bg=|p=Målmandstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Thomas Villadsen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Transitionstræner|s={{flagicon|DNK}} [[Bo Storm]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Hold leder|s={{flagicon|DNK}} [[Henrik 'Lux' Sørensen]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Læse|s={{flagicon|DNK}} [[Adam Witten]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jeppe Høvsgaard]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|ESP}} [[Pablo de la Fuente]]}} {{Fb cs staff|bg=|p=Fysioterapeut|s={{flagicon|DNK}} [[Jonas Osmundsen]]}} {{Fb cs footer|u={{dato|22-01-2024}}.|s=https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ }} === Klubadministration === {{Fb cs header}} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Adm. Direktør |s={{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs staff|bg=y|p=Sportschef |s={{flagicon|DNK}} [[Andreas Byder]]<br />{{flagicon|DNK}} [[Nicas Kjeldsen]] }} {{Fb cs footer|u={{dato|21-12-2020}}.|s={{cite web | url = http://www.lyngby-boldklub.dk/kontakt| title = Kontakt| publisher = lyngby-boldklub.dk | accessdate = {{dato|21-12-2020}} }} }} === Sponsor === *Hovedsponsor: Spreadex Sports<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2022/07/01/spreadex-bliver-ny-hovedpartner-for-lyngby-boldklub/ Spreadex bliver ny hovedpartner for Lyngby Boldklub</ref> == Spillere == === Førstehold === {{opdateret|2. september 2025}}<ref>[https://lyngby-boldklub.dk/foersteholdstruppen/ Førsteholdstruppen] lyngby-boldklub.dk</ref> {{fs start}} {{fs player|no= 1|nat=DEN|pos=GK|name=[[Jonathan Ægidius]]}} {{fs player|no= 2|nat=DEN|pos=DF|name=[[Oskar Buur]]}} {{fs player|no= 3|nat=NED|pos=DF|name=[[Django Warmerdam]]}} {{fs player|no= 5|nat=SRB|pos=DF|name=[[Mihajlo Ivančević]]}} {{fs player|no= 6|nat=DNK|pos=MF|name=[[Bror Blume]]}} {{fs player|no= 7|nat=CAN|pos=FW|name=[[Simon Colyn]]}} {{fs player|no= 8|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Hebo]]}} {{fs player|no= 9|nat=GHA|pos=FW|name=[[Malik Abubakari]]}} {{fs player|no=10|nat=ISL|pos=FW|name=[[Ísak Snaer Thorvaldsson|Ísak Thorvaldsson]]|other=Leje fra [[Rosenborg BK|Rosenborg]]}} {{fs player|no=11|nat=DEN|pos=FW|name=[[Magnus Warming]]}} {{fs player|no=12|nat=USA|pos=DF|name=[[Neil Pierre]]}} {{fs player|no=13|nat=DEN|pos=MF|name=[[Casper 'Dani' Winther]]}} {{fs player|no=14|nat=DEN|pos=MF|name=[[Lauge Sandgrav]]|}} {{fs player|no=15|nat=DEN|pos=DF|name=[[Nicklas Mouritsen]]|}} {{Fs mid}} {{fs player|no=16|nat=DEN|pos=FW|name=[[Asbjørn Bøndergaard]]}} {{fs player|no=17|nat=DEN|pos=DF|name=[[William Steindorsson]]}} {{fs player|no=18|nat=DEN|pos=MF|name=[[Jens Jakob Thomasen]]}} {{fs player|no=19|nat=DEN|pos=MF|name=[[Gustav Fraulo]]}} {{fs player|no=20|nat=DEN|pos=MF|name=[[Mathias Kaarsbo]]}} {{fs player|no=21|nat=DEN|pos=GK|name=[[Oskar Snorre]]}} {{fs player|no=24|nat=DEN|pos=MF|name=[[Tobias Storm]]}} {{fs player|no=25|nat=BEL|pos=DF|name=[[Renzo Tytens]]}} {{fs player|no=26|nat=DEN|pos=FW|name=[[Frederik Gytkjær]]}} {{fs player|no=27|nat=DEN|pos=FW|name=[[Adam Vendelbo]]|other=Udlejet til [[Vendsyssel FF]]}} {{fs player|no=30|nat=DEN|pos=DF|name=[[Mikkel Fischer]]}} {{fs player|no=31|nat=DEN|pos=GK|name=[[Anton Mayland]]}} {{fs player|no= |nat=ISL|pos=FW|name=[[Jakob Gunnar Sigurðsson]]}} {{fs end}} === Transfers === ==== Ind ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet fra''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK}} [[Oskar Snorre]] |{{flagicon|DNK}} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-henter-oskar-snorre-hjem Lyngby henter Oskar Snorre hjem</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-keeper-kender-1-division-ikke-en-joke Ny Lyngby-keeper kender 1. division: Ikke en joke</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{flagicon|DNK}} [[Esbjerg forenede Boldklubber]] |Retur fra leje | align="center" |26. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/esbjerg-fb/nyheder/esbjerg-tager-afsked-med-anforer-og-tre-andre Esbjerg tager afsked med anfører og tre andre</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Retur fra leje | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vendsyssel-ff/nyheder/prominente-navne-forlader-vendsyssel Prominente navne forlader Vendsyssel</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{flagicon|DNK}} [[William Steindorsson]] |{{flagicon|DNK}} [[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |Akademiet | align="center" |18. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-forlaenger-med-william-steindorsson Lyngby forlænger med William Steindorsson</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|SRB}} [[Mihajlo Ivančević]] |{{Flagicon|DNK}} [[Odense Boldklub]] |Fri transfer | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skriver-kontrakt-med-tidligere-ob-forsvarer Lyngby skriver kontrakt med tidligere OB-forsvarer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/tidl-ob-stopper-skifter-til-lyngby-ikke-et-rart-sted Tidl. OB-stopper skifter til Lyngby: Ikke et rart sted</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/09/mihajlo/ Lyngby henter Mihajlo Ivančević</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Ísak Snaer Thorvaldsson]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |9. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-meldes-enige-med-rosenborg-om-islandsk-angriber Lyngby meldes enige med Rosenborg om islandsk angriber</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-lejer-rosenborg-angriber Officielt: Lyngby lejer Rosenborg-angriber</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/11/thorvaldsson-ny-10er/ Þorvaldsson ny 10’er</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-skal-forlose-thorvaldssons-potentiale Lyngby skal forløse Thorvaldssons potentiale</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Bror Blume]] |{{Flagicon|AUT}} [[WSG Tirol]] |Fri transfer | align="center" |17. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-blume-pa-plads-i-lyngby Bekræftet: Blume på plads i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-boss-teaser-for-blume-aftale Lyngby-boss teaser for Blume-aftale</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-ser-bror-blume-an-i-testkamp Lyngby ser Bror Blume an i testkamp</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-jagter-flere-spillere-vi-ma-se-med-blume Lyngby jagter flere spillere: Vi må se med Blume</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/17/blume Blume tilbage i kongeblåt</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|CAN}} [[Simon Colyn]] |{{Flagicon|NED}} [[De Graafschap]] |Fri transfer | align="center" |12. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-skriver-med-canadier Lyngby skriver med canadier</ref><ref>https://campo.dk/2025/08/12/lyngby-henter-offensivspiller-med-psv-fortid Lyngby henter ny syv’er med PSV-fortid</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/lyngby-boldklub-styrker-truppen-med-canadiske-simon-colyn Lyngby Boldklub styrker truppen med canadiske Simon Colyn</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/12/colyn-maalet-er-superligaen Colyn: Målet er Superligaen</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|NED}} [[Django Warmerdam]] |{{Flagicon|NED}} [[Excelsior Rotterdam]] |Fri transfer | align="center" |29. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-praesenterer-erfaren-forsvarsspiller Officielt: Lyngby præsenterer erfaren forsvarsspiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django Erfaren forsvarsspiller styrker Lyngby Boldklubs trup</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/29/django-2 Forventningsfuld Django: ”Positivt førstehåndsindtryk”</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Nordsjælland|FC Nordsjælland U19]] |Fri transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/lyngby-lejer-rosenborg-dansker Lyngby lejer Rosenborg-dansker</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-vil-give-alt Racic vil give alt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/racic-klar-for-lyngby RACIC KLAR FOR LYNGBY</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|BEL}} [[Renzo Tytens]] |{{Flagicon|BEL}} [[Club NXT]] |Transfer | align="center" |20. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/belgisk-back-pa-plads-i-lyngby Belgisk back på plads i Lyngby</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/20/tytens-hentet-paa-lang-kontrakt/ Tytens hentet på lang kontrakt</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Asbjørn Bøndergaard]] |{{Flagicon|DNK}} [[Silkeborg IF Fodbold|Silkeborg IF]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 |500.000 € | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-kober-silkeborg-spids Bekræftet: Lyngby køber Silkeborg-spids</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/vestjysk-bomber/ Historisk aftale med vestjysk bomber</ref><ref>https://www.silkeborgif.com/sif-saelger-asbjoern-boendergaard/ SIF sælger Asbjørn Bøndergaard</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/silkeborg-slipper-bondergaard-kan-ikke-garantere-spilletid Silkeborg slipper Bøndergaard: Kan ikke garantere spilletid</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|USA}} [[Neil Pierre]] |{{Flagicon|USA}} [[Philadelphia Union]] |Leje | align="center" |22. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-lejer-neil-pierre Bekræftet: Lyngby lejer Neil Pierre</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/22/neil/ Pierre er på plads for Lyngby</ref><ref>https://www.philadelphiaunion.com/news/philadelphia-union-loan-defender-neil-pierre-to-lyngby-boldklub Philadelphia Union Loan Defender Neil Pierre to Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Mikkel Fischer]] |{{Flagicon|NOR}} [[FK Haugesund]] |Transfer | align="center" |29. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/officielt-lyngby-henter-fischer Officielt: Lyngby henter Fischer</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/ambitionerne-tiltalte-ny-lyngby-spiller Ambitionerne tiltalte ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/29/fischer/ Fischer forstærker forsvaret</ref><ref>https://www.fkh.no/nyheter/mikkel-fischer-solgt-til-lyngby-bk Mikkel Fischer solgt til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Nicklas Mouritsen]] |{{Flagicon|DNK}} [[B.93]] |Transfer | align="center" |30. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/b93-profil-skifter-til-lyngby-succesen-skal-gentage-sig B.93-profil skifter til Lyngby: Succesen skal gentage sig</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-lyngby-henter-b93-profil Bekræftet: Lyngby henter B.93-profil</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/30/mou/ Mouritsen tilbage i Lyngby</ref><ref>https://b93.dk/divisionsfodbold/herrer/nyheder/nicklas-mouritsen-skifter-til-lyngby-bk/ Nicklas Mouritsen skifter til Lyngby BK</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jens Jakob Thomasen]] |{{Flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 |Fri Transfer | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-henter-jens-jakob-thomasen Lyngby henter Jens Jakob Thomasen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/bekraeftet-jens-jakob-thomasen-er-ny-lyngby-spiller Bekræftet: Jens Jakob Thomasen er ny Lyngby-spiller</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/ny-lyngby-midt-jeg-bringer-erfaring-og-loyalitet Ny Lyngby-midt: Jeg bringer erfaring og loyalitet</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/thomasen/ Thomasen forstærker truppen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Jakob Gunnar Sigurðsson]] |{{Flagicon|ISL}} [[KR Reykjavik]] |Transfer | align="center" |2. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/medie-lyngby-henter-islandsk-bomber-permanent Medie: Lyngby henter islandsk bomber permanent</ref><ref>https://fotbolti.net/news/02-02-2026/lyngby-ad-klara-kaup-a-jakobi-gunnari '''Lyngby að klára kaup á Jakobi Gunnari'''</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|ISL}} [[Ísak Snaer Thorvaldsson]] |{{Flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK]] |Transfer | align="center" |24. april 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/04/24/lyngby-boldklub-koeber-isak-thorvaldsson-skriver-kontrakt-til-2029/ Lyngby Boldklub køber Isak Þorvaldsson – skriver kontrakt til 2029</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-kober-angriber-fri-af-rosenborg Lyngby køber angriber fri af Rosenborg</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-traener-om-angriber-kan-lofte-ham-i-superligaen Lyngby-træner om angriber: Kan løfte ham i Superligaen</ref> |- |} ==== Ud ==== {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="font-size:95%" !{{Abbr| No. | Squad Number }} !{{Abbr| Pos | Position }} ! scope="col" style="width:200px;" |'''Spiller''' ! scope="col" style="width:250px;" |'''Skiftet til''' !Type ! scope="col" style="width:100px;" |'''Dato''' !Beløb !'''Kilde''' |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK}} [[Brian Hamalainen]] | |Karrierestop | align="center" |25. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-mister-en-stille-leder-hamalainens-har-snyder Lyngby mister en stille leder: Hamalainens hår snyder</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/uvis-fremtid-flere-spillere-far-afskedsblomster-i-lyngby Uvis fremtid: Flere spillere får afskedsblomster i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN | {{flagicon|ISL}} [[Sævar Atli Magnússon]] | {{flagicon|NOR}} [[SK Brann]] |Kontraktudløb | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/magnusson-meldes-enig-med-ny-klub Magnússon meldes enig med ny klub</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/afsked-med-magnusson-rorte-lyngby-boss Afsked med Magnússon rørte Lyngby-boss</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Magnus Jensen]] |{{flagicon|DNK }} [[Sønderjyske Fodbold]] |Transfer | align="center" |27. juni 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/bekraeftet-sonderjyske-kober-magnus-jensen Bekræftet: Sønderjyske køber Magnus Jensen</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/27/kaptajnen-takker-af/ Kaptajnen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |AS |{{flagicon|DNK }} [[Mikkel Beckmann]] | |Kontraktudløb | align="center" |28. maj 2025 | | align="center" | <ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/mikkel-beckmann-stopper-i-lyngby Mikkel Beckmann stopper i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/beckmann-spaendt-pa-fremtiden-efter-lyngby-exit Beckmann spændt på fremtiden efter Lyngby-exit</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/05/28/becks/ Mikkel Beckmann stopper i Lyngby Boldklub</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|SWE }} [[Adam Andersson]] | | Kontraktudløb | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans">https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/transferupdate-1/ Skiftetider på Lundtoftevej</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|GER }} [[Jonas Krumrey]] |{{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|RB Leipzig]] |Tilbage fra leje | align="center" |30. juni 2025 | | align="center" |<ref name="lyngby trans" /> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|GER }}{{flagicon|RUS }} [[Leon Klassen]] |{{flagicon|GER }} [[SV Darmstadt 98]] |Transfer | align="center" |21. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/bekraeftet-lyngby-back-skifter-til-darmstadt Bekræftet: Lyngby-back skifter til Darmstadt</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/21/klassen-takker-af/ Klassen takker af</ref> |- | align="center" | | align="center" |MÅ |{{flagicon|DNK }} [[Jannich Storch]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" | 16. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-jannich-storch-i-lyngby Randers henter Jannich Storch i Lyngby</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/lyngby-ville-holde-pa-storch-vi-har-strukket-os-langt Lyngby ville holde på Storch: Vi har strukket os langt</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|DNK }} [[Rasmus Thelander]] |{{flagicon|CYP }} [[Omonoia Aradippou]] |Transfer | align="center" |26. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-overrasket-over-thelander-onske Lyngby overrasket over Thelander-ønske</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/thelander-skifter-til-omonoia-aradippou Thelander skifter til Omonoia Aradippou/</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/06/26/omononia/ Thelander skifter til Omonoia Aradippou</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{flagicon|BEL }} [[Lucas Lissens]] |{{flagicon|DNK }} [[Randers FC]] |Transfer | align="center" |20. juni 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/superligaen/nyheder/randers-henter-lucas-lissens Randers henter Lucas Lissens</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|USA}} [[Jonathan Amon]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vejle Boldklub]] |Transfer | align="center" |1. juli 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/01/lyngby-boldklub-saelger-jonathan-amon/ Lyngby Boldklub sælger Jonathan Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/vejle-boldklub/nyheder/bekraeftet-vejle-kober-amon Bekræftet: Vejle køber Amon</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-boss-om-amon-manglende-spilletid-og-aftryk Lyngby-boss om Amon: Manglende spilletid og aftryk</ref> |- | align="center" | | align="center" | |{{Flagicon|DNK}} [[Adam Vendelbo]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |6. august 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/vendsyssel-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/06/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo</ref><ref>https://vendsysselff.dk/vendsyssel-ff-lejer-adam-vendelbo-i-resten-af-saesonen Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo i resten af sæsonen</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Michael Opoku]] |{{Flagicon|NOR}} [[Sarpsborg 08 FF]] |Transfer | align="center" |15. august 2025 |7,5 M Kr. | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-opoku Lyngby sælger Opoku</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/08/15/lyngby-saelger-michael-opoku Lyngby sælger Michael Opoku</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/orjasaeter-erstatteren-spennende-kvaliteter/17999198 Ørjasæter-erstatteren: – Spennende kvaliteter</ref><ref>https://www.tv2.no/sport/tv-2-erfarer-dette-blir-orjasaeters-erstatter/17994871 TV 2 erfarer: Dette blir Ørjasæters erstatter</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/medie-lyngby-accepterer-norsk-bud-pa-opoku Medie: Lyngby accepterer norsk bud på Opoku</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|FRA}} [[Baptiste Rolland]] |{{Flagicon|DNK}} [[Aarhus Fremad]] |Transfer | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/baptiste-rolland-skifter-til-aarhus-fremad Baptiste Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/rolland-skifter-til-aarhus-fremad Rolland skifter til Aarhus Fremad</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Nikolai Baden Frederiksen]] | |Ophævelse af kontrakt | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/baden-ophaever-med-lyngby Baden ophæver med Lyngby</ref> <ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/lyngby-og-baden-ophaever Lyngby og Baden ophæver</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Malthe Henriksen]] |{{Flagicon|DNK}} [[Vendsyssel FF]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref> <ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Jonathan Otoa]] |{{Flagicon|DNK}} [[Næstved Boldklub]] |Leje | align="center" |1. september 2025 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/09/01/talenttransfer Talent-transfers runder aftenen af på Lundtoftevej</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-sender-talenter-til-vendsyssel-og-naestved Lyngby sender talenter til Vendsyssel og Næstved</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Luka Racic]] |{{Flagicon|LIT}} [[FK Kauno Žalgiris]] |Kontraktudløb | align="center" |1. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/overblik-10-danskere-kan-hentes-kvit-og-frit_1 Overblik: 10 danskere kan hentes kvit og frit</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/nyheder/racic-floj-til-litauen-uden-kontrakt-forhandlede-selv/ Racic fløj til Litauen uden kontrakt: Forhandlede selv</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/fk-kauno-zalgiris/nyheder/luka-racic-skifter-til-de-litauiske-mestre Luka Racic skifter til de litauiske mestre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Jesper Cornelius]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |12. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/norge-eliteserien/nyheder/lyngby-saelger-cornelius Lyngby sælger Cornelius</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/12/cornelius-solgt-til-ik-start/ Cornelius solgt til IK Start</ref><ref>https://www.ikstart.no/nyheter/spissen-jesper-cornelius-er-klar-for-ik-start Spissen Jesper Cornelius er klar for IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Oliver Klemensen]] |{{Flagicon|FRO}} [[07 Vestur]] |Transfer | align="center" |14. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-talent-rykker-til-faeroerne Lyngby-talent rykker til Færøerne</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/14/klemensen-sendt-godt-videre/ Klemensen sendt godt videre</ref> |- | align="center" | | align="center" |AN |{{Flagicon|DNK}} [[Gustav Mortensen]] |{{Flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |Transfer | align="center" |15. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-saelger-gustav-mortensen Officielt: Lyngby sælger Gustav Mortensen</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-enig-med-standard-liege-profil-til-laegetjek Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-smiler-og-graeder-afviste-flere-mortensen-bud Lyngby smiler og græder: Afviste flere Mortensen-bud</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/15/gus/ Vemod og stolthed</ref><ref>https://standard.be/fr/news/gustav-mortensen-rejoint-les-rouches Gustav Mortensen rejoint les Rouches</ref> |- | align="center" | | align="center" |FO |{{Flagicon|DNK}} [[Johan Meyer]] |{{Flagicon|NOR}} [[Ik start]] |Transfer | align="center" |21. januar 2026 | | align="center" |<ref>https://www.ikstart.no/nyheter/dansk-midtstopper-klar-for-ik-start Dansk midtstopper klar for IK Start</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-saelger-johan-meyer Lyngby sælger Johan Meyer</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/21/meyer-solgt-til-ik-start/ Meyer solgt til IK Start</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Aksel Jørgensen (fodboldspiller fra 2007)|Aksel Jørgensen]] |{{Flagicon|DNK}} [[FC Helsingør]] |Leje | align="center" |2. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/02/aksel/ Aksel udlejes til FC Helsingør</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/fc-helsingor-lejer-18-arig-i-lyngby FC Helsingør lejer 18-årig i Lyngby</ref> |- | align="center" | | align="center" |MI |{{Flagicon|DNK}} [[Peter Langhoff]] |{{Flagicon|SWE}} [[Djurgårdens IF Fotbollförening]] |Transfer | align="center" |5. februar 2026 | | align="center" |<ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/02/05/peter-langhoff-solgt-til-djurgaarden/ Peter Langhoff solgt til Djurgården </ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-bekraefter-langhoff-salg-ville-ikke-forlaenge Lyngby bekræfter Langhoff-salg: Ville ikke forlænge</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/langhoff-forlader-lyngby-hardt-at-sige-farvel Langhoff forlader Lyngby: Hårdt at sige farvel</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/sverige-allsvenskan/nyheder/djurgarden-boss-om-langhoff-et-eftertragtet-navn Djurgården-boss om Langhoff: Et eftertragtet navn</ref><ref>https://www.dif.se/nyheter/2026/valkommen-peter-langhoff Välkommen, Peter Langhoff!</ref> |- |} == Turneringer == === Betinia Liga === {{Main|1. division 2025-26 (fodbold)}} === Grundspil === {{1. division 2025-26 - Grundspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Oprykningsspil === {{1. division 2025-26 Oprykningsspil (fodbold)|showteam=LYN}} === Kampe === Lyngby BK's kampe i sæsonen 2025-26. ==== Grundspillet ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=20. juli 2025 |tid=15:00 |round=1 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/esbjerg-fb-lyngby-boldklub-20-07-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|29}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|88}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere=3.615 |dommer=[[Frederik Svendsen]] |assistantreferees=Anders Eriksen |assistantreferee2=Sune Feddersen |fourthofficial=Allan Staal }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=25. juli 2025 |tid=19:00 |round=2 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-b-93-25-07-2025 |hold2=[[B.93]] |mål1=[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|71}} |mål2={{Mål|32}} [[Fisnik Isaki|Isaki]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.288 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] |assistantreferees=Anders Randrup |assistantreferee2=Simon Blond |fourthofficial=Jacob Stausgaard Kobberrød }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. august 2025 |tid=14:00 |round=3 |hold1=[[Aarhus Fremad]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aarhus-fremad-lyngby-boldklub-02-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= *{{Mål|12}} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål|89}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Riisvangen Stadion]] |sted=[[Aarhus]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] |assistantreferees=Alex Petersen |assistantreferee2=Martin Outzen |fourthofficial=Mikkel Secher Marcussen }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. august 2025 |tid=14:00 |round=4 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-10-08-2025 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|49}} |mål2= *{{Mål|19}} [[Marvin Egho|Egho]] *{{Mål|79}} [[Frederik Høgh Jensen|Jensen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.053 |dommer=[[Svend Funder]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=16. august 2025 |tid=13:45 |round=5 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/kolding-if-lyngby-boldklub-16-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Isak Taannander|Taannander]] {{Mål|40}} *[[Meinhard Olsen|Olsen]] {{Mål|87}} |mål2=*{{Mål|71}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|78}} [[Bror Blume|Blume]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Kolding Stadion|Autocentralen Park]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer=[[Frederik Svendsen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=19. august 2025 |tid=19:00 |round=6 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-19-08-2025 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|13}} *[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{rødt}} |mål2=*{{Mål|28}} [[Adrian Justinussen|Justinussen]] *{{Mål|78}} [[Lucas Bøje-Larsen|Bøje-Larsen]] *{{rødt}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.869 |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=23. august 2025 |tid=13:00 |round=7 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-ac-horsens-23-08-2025 |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.108 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=30. august 2025 |tid=14:00 |round=8 |hold1=[[Middelfart Boldklub]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/middelfart-boldklub-lyngby-boldklub-30-08-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Hansen|Hansen]] {{Mål|79}} *[[Christian Boyum Johansen|Johansen]] {{Mål|86}} |mål2=*{{Mål|26}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|28}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Middelfart Stadion|Middelfart Sparekasse Stadion]] |sted=[[Middelfart]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. september 2025 |tid=19:00 |round=9 |hold1=[[Hobro IK]] |resultat=1 - 4 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hobro-ik-lyngby-boldklub-11-09-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Søren Andreasen|Andreasen]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|14||71||84}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|90+5}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[DS Arena]] |sted=[[Hobro]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. september 2025 |tid=15:00 |round=10 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hb-koge-21-09-2025 |hold2=[[HB Køge]] |mål1=*[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|8}} *[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|13}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|49}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|58}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.211 |dommer=[[Nanna Løf Mørch Andersen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. september 2025 |tid=15:30 |round=11 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aab-27-09-2025 |hold2=[[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|32}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|35}} |mål2=*{{Mål|46}} [[Kelvin John|John]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.382 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=6. oktober 2025 |tid=19:00 |round=12 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat=2 - 2 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hvidovre-if-lyngby-boldklub-06-10-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1=*[[Marius Elvius|Elvius]] {{Mål|17}} *[[Morten Brander Knudsen|Knudsen]] {{Mål|20}} |mål2=*{{Mål|11}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] *{{Mål|49}} [[Jesper Cornelius|Cornelius]] |stadion=[[Hvidovre Stadion|PRO VENTILATION ARENA]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere=1.724 |dommer=[[Jonas Bøgelund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=19. oktober 2025 |tid=15:00 |round=13 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-aarhus-fremad-19-10-2025 |hold2=[[Aarhus Fremad]] |mål1=*[[Erik Nissen|Nissen]] {{Mål|35|sm.}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|69||60+3}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Magnus Kaastrup|Kaastrup]] *{{Mål|53}} [[Martin Agnarsson|Agnarsson]] *{{Mål|61}} [[Mathias Kubel|Kubel]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.953 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=25. oktober 2025 |tid=14:00 |round=14 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/aab-lyngby-boldklub-25-10-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Kornelius Hansen|Hansen]] {{Mål|10||67}} *[[Nicklas Helenius|Helenius]] {{Mål|12}} |mål2=*{{Mål|62}} [[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] *{{Mål|82}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Aalborg Portland Park]] |sted=[[Aalborg]] |tilskuere=4.711 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. oktober 2025 |tid=19:00 |round=15 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hobro-ik-02-11-2025 |hold2=[[Hobro IK]] |mål1=*[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|24}} *[[William Steindorsson|Steindorsson]] {{Mål|29}} *[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|81}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.746 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=8. november 2025 |tid=14:00 |round=16 |hold1=[[B.93]] |resultat=0 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/b-93-lyngby-boldklub-08-11-2025 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2=*{{Mål|8}} [[William Steindorsson|Steindorsson]] *{{Mål|84}} [[Oskar Buur|Buur]] *{{Mål|90}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Sundby Idrætspark]] |sted=[[Sundby]] |tilskuere=1.143 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. november 2025 |tid=19:00 |round=17 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-21-11-2025 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Gustav Mortensen|Mortensen]] {{Mål|20}} *[[Jesper Cornelius|Cornelius]] {{Mål|80}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.147 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. november 2025 |tid=19:00 |round=18 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-28-11-2025 |hold2=[[Lyngby Stadion]] |mål1={{Mål|20}} [[Saman Jalaei|Jalaei]] |mål2= |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere=1.131 |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=27. februar 2026 |tid=19:00 |round=19 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 0 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-27-02-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|50}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|66}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.124 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. marts 2026 |tid=19:00 |round=20 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-09-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Victor Pálsson|Pálsson]] {{Mål|3}} |mål2=*{{Mål|35||59}} [[Neil Pierre|Pierre]] *{{Mål|3}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] |stadion=[[Nordstern Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=3.021 |dommer=[[Patrick Remon Gammelholm]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=13. marts 2026 |tid=19:00 |round=21 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-middelfart-boldklub-13-03-2026 |hold2=[[Middelfart Boldklub]] |mål1=*[[Renzo Tytens|Tytens]] {{Mål|14}} *[[Casper 'Dani' Winther|Dani]] {{Mål|29}} *[[Ísak Snær Þorvaldsson|Þorvaldsson]] {{Mål|55}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Malthe Boesen|Boesen]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=2.839 |dommer=[[Mathias Lykke]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=21. marts 2026 |tid=13:00 |round=22 |hold1=[[HB Køge]] |resultat=3 - 3 |rapport=https://1-division.dk/kampe/2025-2026/hb-koge-lyngby-boldklub-21-03-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Mads Westergren|Westergren]] {{Mål|39}} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål|41}} *[[Christian Tue Jensen|Jensen]] {{Mål|57}} |mål2=*{{Mål|2}} [[Casper 'Dani' Winther|Dani]] *{{Mål|56|sm.}} [[Viktor Sørensen|Sørensen]] *{{Mål|73}} [[Mikkel Fischer|Fischer]] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere=1.591 |dommer=[[Svend Funder]] }} ==== Oprykningsspil ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=4. april 2026 |tid=15:00 |round=23 |hold1=[[AC Horsens]] |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/ac-horsens-lyngby-boldklub-04-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*Julius Madsen {{Mål|34}} |mål2= |stadion=[[Hybel Arena Horsens]] |sted=[[Horsens]] |tilskuere=1.114 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. april 2026 |tid=14:30 |round=24 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-kolding-if-11-04-2026 |hold2=[[Kolding IF]] |mål1=*[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|31}} *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|90+4||90+6}} |mål2=*{{Mål|90}} [[Magnus Døj|Døj]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=3.624 |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. april 2026 |tid=13:00 |round=25 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 1 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hvidovre-if-18-04-2026 |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1=*[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|51}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|83}} |mål2=*{{Mål|43}} [[Oliver Kjærgaard|Kjærgaard]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=21. april 2026 |tid=20:00 |round=26 |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 3 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/hillerod-fodbold-lyngby-boldklub-21-04-2026 |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|79}} |mål2=*{{Mål|53}} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] *{{Mål|63}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] *{{Mål|78}} [[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. april 2026 |tid=19:00 |round=27 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=5 - 0 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-esbjerg-fb-24-04-2026 |hold2=[[Esbjerg fB]] |mål1=*[[Simon Colyn|Colyn]] {{Mål|14||90+2}} *[[Neil Pierre|Pierre]] {{Mål|34}} *[[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] {{Mål|42}} *[[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]] {{Mål|67}} |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=5.122 |dommer=[[Frida Mia Klarlund]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. maj 2026 |tid=16:00 |round=28 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.1-division.dk/kampe/2025-2026/lyngby-boldklub-hillerod-fodbold-03-05-2026 |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1=*[[Lauge Sandgrav|Sandgrav]] {{Mål|21}} |mål2=*{{Mål|34}} [[Abdul Hakim Sulemana|Sulemana]] *{{Mål|90}} [[Poul Kallsberg|Kallsberg]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=6.943 |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=9. maj 2026 |tid=13:00 |round=29 |hold1=[[Hvidovre IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hvidovre Stadion]] |sted=[[Hvidovre]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=15. maj 2026 |tid=18:00 |round=30 |hold1=[[Kolding IF]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kolding Stadion]] |sted=[[Kolding]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=25. maj 2026 |tid=18:00 |round=31 |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat= |rapport= |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=31. maj 2026 |tid=15:00 |round=32 |hold1=[[Esbjerg fB]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Blue Water Arena]] |sted=[[Esbjerg]] |tilskuere= |dommer= }} === Oddset Pokalen === {{Main|DBU Pokalen 2024-25}} {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. august 2025 |tid=18:00 |round=1. runde |hold1=[[FC Helsingør]] |resultat=0 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/335573_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2={{Mål|14}} [[Bror Blume|Blume]] |stadion=[[Helsingør Stadion]] |sted=[[Helsingør]] |tilskuere= |dommer=[[Jonas Hansen]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=2. september 2025 |tid=17:00 |round=2. runde |hold1=[[Ledøje-Smørum Fodbold]] |resultat=6 - 7 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/769546_474116/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Jacob Lund|Lund]] {{Mål|74}} |mål2=*{{Mål|39}} [[Johan Meyer|Meyer]] |stadion=[[Smørum Idrætscenter|Sydbank Arena]] |sted=[[Smørum]] |tilskuere= |dommer= |strafferesultat=5 - 6|efs=}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=24. septemer 2025 |tid=17:45 |round=3. runde |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/742070_474116/kampinfo |hold2=[[FC København]] |mål1= |mål2=*{{Mål|59}} [[Youssoufa Moukoko|Moukoko]] *{{Mål|71}} [[Viktor Claesson|Claesson]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere=8.214 |dommer=[[Jakob Alexander Sundberg]] }} === Future Cup === {{Main|Future Cup}}{{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=28. oktober 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[FC København]] |resultat=1 - 1 |rapport=https://dbu.dk/resultater/hold/18052_476640/kampprogram |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=[[Abdul Daramy|Daramy]] {{Mål|76}} |mål2={{Mål|52}} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] |stadion=[[Jens Jessens Vej]] |sted=[[Frederiksberg]] |tilskuere= |dommer=[[Sebastian Friis Aagerup]] }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=3. november 2025 |tid=14:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=0 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/595856_476640/kampinfo |hold2=[[Brøndby IF]] |mål1= |mål2=*{{Mål|14}} [[Viggo Poulsen|Poulsen]] *{{Mål|67}} [[Marcus Younis|Younis]] |stadion=[[Lyngby Stadion]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer=[[Jacob Stausgaard Kobberrød]] }} === Træningskampe === {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=28. juni 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=2 - 3 |rapport=https://www.sofascore.com/da/football/match/lyngby-hillerod/wCsgK |hold2=[[Hillerød Fodbold]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|17}} *[[Malik Abubakari|Abubakari]] {{Mål|73}} |mål2= *{{Mål|7|sm.}} Selvmål *{{Mål|37}} [[Monday Etim|Etim]] *{{Mål|50}} [[Adrian Justinussen|ustinussen]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=5. juli 2025 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=4 - 1<br/><small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/05/fakta-sikker-lyngby-sejr-over-hvidovre-i-traeningskamp/ |hold2=[[Hvidovre IF]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|28||58}} *[[Mathias Hebo Rasmussen|Hebo]] {{Mål|34}} *[[Gustav Fraulo|Fraulo]] {{Mål|78}} |mål2= *{{Mål|41}} [[Jeffrey "Papa" Adjei-Broni|Papa]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=12. juli 2025 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 1<br/><small>3 x 45 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/12/3-1-sejr-i-opstartens-sidste-traeningskamp |hold2=[[AC Horsens]] |mål1= *[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|39}} *[[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] {{Mål|93||102}} *[[Baptiste Rolland|Rolland]] {{rødt}} *[[Johan Meyer|Meyer]] {{rødt}} |mål2= *{{Mål|132}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] *{{rødt}} [[Galdur Gudmundsson|Gudmundsson]] |stadion=[[Lyngby Stadion|Lyngby Idrætsby]] |sted=[[Kongens Lyngby]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=24. januar 2025 |tid=14:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=3 - 0 |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/24/mjallby-nedlagt-i-foerste-traeningskamp/ |hold2={{flagicon|SWE}} [[Mjällby AIF]] |mål1=*[[Simon Colyn|Cylon]] {{mål|10}} *[[Bror Blume|Blume]] {{mål|49}} *[[Jakob Sigurdsson|Sigurdsson]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Gentofte Stadion]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=31. januar 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[HB Køge]] |resultat=2 - 4<br / > <small>120 min</small> |rapport=https://lyngby-boldklub.dk/2026/01/31/sejr-i-koege/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Silas Hald|Hald]] {{Mål| }} *[[Alfred Gøthler|Gøthler]] {{Mål| }} |mål2=*{{Mål| }} [[Magnus Warming|Warming]] *{{Mål| }} [[Renzo Tytens|Tytens]] *{{Mål| }} [[Mathias Kaarsbo|Kaarsbo]] *{{Mål| }} [[Casper 'Dani' Winther|'Dani']] |stadion=[[Capelli Sport Stadion]] |sted=[[Køge]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. februar 2026 |tid=15:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Ararat-Armenia]] |mål1=[[Frederik Gytkjær|Gytkjær]] {{Mål|52}} |mål2= |stadion=Stadium Sotira |sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=D|dato=12. februar 2026|tid=12:00|round=|hold1=[[FC Torpedo Kutaisi]] {{flagicon|GEO}}|resultat=1 - 1|rapport=|hold2=[[Lyngby Boldklub]]|mål1=[[Vladimer Mamuchashvili|Mamuchashvili]] {{mål| }}|mål2={{mål| }} [[Asbjørn Bøndergaard|Bøndergaard]]|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig|id=|result=W|dato=12. februar 2026|tid=14:15|round=|hold1=[[Lyngby Boldklub]]|resultat=2 - 1|rapport=|hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Syunik]]|mål1=*[[Jonathan Otoa|Otoa]] {{mål| }} *[[Jakob Gunnar Sigurðsson|Sigurðsson]] {{mål| }}|mål2=*{{mål| }}|stadion=Stadium Sotira|sted={{flagicon|CYP}} [[Cypern]]|tilskuere=|dommer=}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=20. februar 2026 |tid=13:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1=*[[Frederik Heiselberg|Heiselberg]] {{Mål|48}} *[[Saman Jalaei|Jalaei]] {{Mål|90+2}} |mål2=*{{Mål|22}} [[Simon Colyn|Colyn]] *{{Mål|25}} [[Gustav Fraulo|Fraulo]] |stadion=[[Gentofte Sportspark]] |sted=[[Gentofte]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=25. marts 2026 |tid=12:00 |round= |hold1=[[Hillerød Fodbold]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://www.hfelite.dk/regnfuld-traeningskamp-ender-i-nederlag/ |hold2=[[Lyngby Boldklub]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hillerød Stadion]] |sted=[[Hillerød]] |tilskuere= |dommer= }} === Ungdomsfodbold === ==== Snow Bowl 2026<ref>https://www.philadelphiaunion.com/academy/snowbowl/ Snow Bowl 2026</ref> ==== ==== U16 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=9. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Chicago Fire|Chicago Fire U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 3 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=10. februar 2026 |tid=22:30 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U16]] {{flagicon|USA}} |resultat=4 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=11. februar 2026 |tid=16:30 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=13. februar 2026 |tid=21:00 |round=Semifinale |hold1=[[S.L. Benfica|S.L. Benfica U16]] {{flagicon|POR}} |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=14. februar 2026 |tid=16:30 |round=Placeringskamp |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U16]] |resultat=1 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven|PSV Eindhoven U16]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== U18 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=10. februar 2026 |tid=01:30 |round= |hold1=[[Alberg NextGen|Alberg NextGen U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=0 - 5 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=11. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |resultat=2 - 0 |rapport= |hold2={{flagicon|POR}} [[S.L. Benfica|S.L. Benfica U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=D |dato=12. februar 2026 |tid=21:00 |round= |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=2 - 2 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. februar 2026 |tid=01:30 |round=Finale |hold1=[[Philadelphia Union|Philadelphia Union U18]] {{flagicon|USA}} |resultat=1 - 0 |rapport=https://www.philadelphiaunion.com/academy/news/academy-u-18s-capture-snow-bowl-2026-title-with-1-0-victory-over-lyngby |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U18]] |mål1= |mål2= |stadion=WSFS Bank Sportsplex |sted=[[Chester, Pennsylvania]], [[USA]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U19 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=19. november 2025 |tid=19:30 |round=Runde 5 |hold1=[[FA 2000|FA 2000 U19]] |resultat=1 - 7 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Frederiksberg]] |sted=[[Jens Jessens Vej]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=L |dato=15. april 2026 |tid=18:30 |round=Kvartfinale |hold1=[[HB Køge|HB Køge U19]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U19]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Køge]] |sted=[[Capelli Sport Stadion]], [[Køge Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} ==== Ungdomspokal U17 ==== {{legend2|#CCFFCC|Sejr|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFFFCC|Uafgjort|border=1px solid #AAAAAA}} {{legend2|#FFCCCC|Nederlag|border=1px solid #AAAAAA}}{{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=18. marts 2026 |tid=19:30 |round=Runde 4 |hold1=[[Taastrup FC|Taastrup FC U17]] |resultat=2 - 4 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Taastrup]] |sted=[[NyBolig Park]], Kunstgræs |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=15. april 2026 |tid=18:00 |round=Kvartfinale |hold1=[[AB Gladsaxe|AB U17]] |resultat=0 - 1 |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bagsværd]] |sted=[[Akademisk Boldklub]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result=W |dato=6. maj 2026 |tid=19:45 |round=Semifinale |hold1=[[AC Amager Academy]] |resultat=1 - 2 |rapport=https://dbu.dk/resultater/kamp/905442_472032/kampinfo |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1=*{{Mål|7}} |mål2=*{{Mål|63}} *{{Mål|76}} |stadion=[[Sundby]], [[København S]] |sted=[[Sundby Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} {{Fodboldkamp sammenklappelig |id= |result= |dato=17. juni 2026 |tid=19:00 |round=Finale |hold1=Vinderen af [[Brøndby IF|Brøndby IF U17]] - [[FC København|FC København U17]] |resultat= |rapport= |hold2=[[Lyngby Boldklub|Lyngby Boldklub U17]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Brønshøj]] |sted=[[Tingbjerg Idrætspark]] |tilskuere= |dommer= }} == Referencer == {{Reflist}} {{Lyngby Boldklub}} [[Kategori:Lyngby BK sæsoner]] [[Kategori:Fodboldsæson 2025-26]] 0o55g8dx300ayicn1q88h0d8dksv664 0 1177520 12274838 12067569 2026-05-08T09:41:28Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274838 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by|wikidata=alle|navn= Kémo |indfødtnavn=<!-- ISO 639-2 code e.g. "fr" for French. If more than one, use {{lang}} instead -->|imagesize=|billede=Map of Kémo 2021.png|højde=| oversigtkort = Kemo sub-prefectures.png | adminenhedtype1 = Administrationsby | adminenhed1 =[[Sibut]] }} '''Kémo ''' ([ke.mo]) er et af de 20 [[Centralafrikanske Republik#Administrativ inddeling|præfekturer]] i Den [[Centralafrikanske Republik]].<ref>{{cite web |url=http://www.stat-centrafrique.com/Donnees/donnees%20structurelles/demographie/population%20prefecture.htm |title=Population Prefecture |publisher=stat-centrafrique.com |access-date=27. januar 2012 |archive-date=26. juni 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150626114213/http://www.stat-centrafrique.com/Donnees/donnees%20structurelles/demographie/population%20prefecture.htm |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=http://statoids.com/ucf.html |title=Central African Republic Prefectures |publisher=statoids.com |access-date=27. januar 2012}}</ref> Hovedstad er byen [[Sibut]]. Et officielt estimat fra 2024 anslog befolkningen til at være på 197.538 indbyggere.<ref name=2024-POP-EST>{{cite web |date=21. oktober 2024|title=Population de la République Centrafricaine en 2021 et 2024 |url=https://icasees.org/rgph-4/index.php/actualites/rgph-4/207-population-de-la-republique-centrafricaine-en-2021-et-2024 |access-date=29. januar 2025|website=icasees.org |publisher=Institut centrafricain de la Statistique et des Etudes Economiques et Sociales |language=fr |ref=CITEREFIcasees2024}}</ref> ==Inddeling== Præfekturet er inddelt i 4 underpræfekturer:<ref name="icasees">[https://icasees.org/index.php/prefectures/kemo-183-742-hbts Kémo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220820154756/https://icasees.org/index.php/prefectures/kemo-183-742-hbts |date=20. august 2022 }} på Statistikinstitutes der Zentralafrikanischen Republik</ref> * [[Sibut]] * [[Dékoa]] * [[Mala (Centralafrikanske Republik)|Mala]] * Ndjoukou (Djoukou) == Geografi == Præfekturet ligger i den sydlige del af landet og grænser op til præfekturet [[Nana-Grébizi]] mod nord, præfekturet [[Ouaka]] mod øst, [[Demokratiske Republik Congo]] mod syd, præfekturet [[Ombella-M'Poko]] mod sydvest og præfekturet [[Ouham-Fafa]] mod nordvest. Præfekturet er opkaldt efter floden [[Kémo (flod)|Kémo]], hvis afvandingsområde det ligger i. ==Referencer== {{Reflist}} {{Præfekturer i Centralafrikanske Republik}} {{coord|5|45|N|19|05|E|region:CF_type:adm1st|display=title}} {{Autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Kemo}} [[Kategori:Præfekturer i Centralafrikanske Republik]] d6kzbxx55bl6mf6te9gx5hp2wqd07ou 0 1178507 12274436 12081985 2026-05-07T16:06:21Z Sigvaldason 92641 opdatering 12274436 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Ísak Snaer Thorvaldsson | fullname = Ísak Snær Þorvaldsson | image = | image_size = | caption = | birth_date = {{birth date and age|2001|5|1|df=y}} | birth_place = Mosfellsbær, [[Island]] | height = | position = Angriber | currentclub = [[Lyngby Boldklub]] | clubnumber = | youthclubs1 = [[Afturelding]] | youthyears1 = | youthclubs2 = [[Norwich City]] | youthyears2 = | clubs1 = Norwich City | years1 = 2020–2022 | caps1 = 0 | goals1 = 0 | clubs2 = → [[Fleetwood Town]] (leje) | years2 = 2020 | caps2 = 2 | goals2 = 0 | clubs3 = → [[St. Mirren]] (leje) | years3 = 2020 | caps3 = 2 | goals3 = 0 | clubs4 = → [[ÍA Akranes]] (leje) | years4 = 2020-2021 | caps4 = 27 | goals4 = 3 | clubs5 = [[Breiðablik UBK]] | years5 = 2022 | caps5 = 24 | goals5 = 14 | clubs6 = → [[Rosenborg BK]] | years6 = 2023-2025 | caps6 = 23 | goals6 = 5 | clubs7 = → [[Breiðablik UBK]] (leje) | years7 = 2024 | caps7 = 22 | goals7 = 9 | clubs8 = → [[Lyngby Boldklub|Lyngby BK]] (leje) | years8 = 2025-2026 | caps8 = | goals8 = | clubs9 = [[Lyngby Boldklub|Lyngby BK]] | years9 = 2026- | caps9 = | goals9 = | wikidata = alle | nationalteam1 = {{Fhold|Island|16}} | nationalyears1 = 2017 | nationalcaps1 = 7 | nationalgoals1 = 0 | nationalteam2 = {{Fhold|Island|17}} | nationalyears2 = 2017–2018 | nationalcaps2 = 5 | nationalgoals2 = 0 | nationalteam3 = {{Fhold|Island|18}} | nationalyears3 = 2017 | nationalcaps3 = 2 | nationalgoals3 = 0 | nationalteam4 = {{Fhold|Island|19}} | nationalyears4 = 2018 | nationalcaps4 = 9 | nationalgoals4 = 0 | nationalteam5 = {{Fhold|Island|21}} | nationalyears5 = 2022- | nationalcaps5 = 2 | nationalgoals5 = 0 | nationalteam6 = {{Fhold|Island}} | nationalyears6 = 2022- | nationalcaps6 = 6 | nationalgoals6 = 0 | nationalteam-update = 1. juli 2025 }} '''Ísak Snær Þorvaldsson''' (født 1. maj 2001) er en islandsk professionel [[fodbold]]spiller, der spiller for 1. divisions klubben [[Lyngby Boldklub]] som [[Angriber (fodbold)|angriber]] . == Klubkarriere == Ísak startede sin karriere i den lokale klub Afturelding i [[Mosfellsbær]], inden han skiftede til [[Norwich City F.C.|Norwich City]] i juli 2017.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mbl.is/sport/fotbolti/2020/08/14/gef_alltaf_110_prosent_i_allt_sem_eg_geri_a_vellinu/|title=Gef alltaf 110 prósent í allt sem ég geri á vellinum|last=Jóhann Ingi Hafþórsson|date=14. august 2020|work=[[Morgunblaðið]]|access-date=8. maj 2022|language=is}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://fotbolti.net/news/07-02-2020/fck-reyndi-ad-fa-isak-a-reynslu-12-ara-foreldrar-sogdu-nei|title=FCK reyndi að fá Ísak á reynslu 12 ára – Foreldrar sögðu nei|last=Sæbjörn Þór Þórbergsson Steinke|date=7. februar 2020|work=[[Fótbolti.net]]|access-date=11. maj 2022|language=is}}</ref> Han blev udlånt til [[Fleetwood Town F.C.|Fleetwood Town]] i slutningen af januar 2020.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://fotbolti.net/news/31-01-2020/joey-barton-faer-isak-snae-a-lani-til-fleetwood-stadfest|title=Ísak Snær til Fleetwood á láni (Staðfest)|last=Magnús Már Einarsson|date=31. januar 2020|work=[[Fótbolti.net]]|access-date=11. maj 2022|language=is}}</ref><ref name="tofleetwood">{{Cite web|url=https://www.fleetwoodtownfc.com/news/2020/january/isak-thorvaldsson-joins-on-loan-from-norwich-city/|title=Isak Thorvaldsson joins on loan from Norwich City|website=fleetwoodtownfc.com|access-date=16. februar 2020}}</ref> Han kom til den skotske klub [[Livingston FC|Livingston]] på prøve i oktober 2021 med henblik på en lejeaftale, hvilket ikke blev til noget.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.pinkun.com/news/22693300.livingston-boss-confirms-trial-city-youngster/|title=Livingston boss confirms trial for City youngster|date=20. oktober 2021|work=Pink Un}}</ref> Den 20. juli 2020 skrev han kontrakt med skotske [[St. Mirren FC|St. Mirren]] på en etårig lejekontrakt.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.co.uk/sport/football/53477712|title=Joe Shaughnessy & Isak Thorvaldsson sign for St Mirren|date=20. juli 2020|work=BBC Sport}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://fotbolti.net/news/05-08-2020/isaki-likt-vid-skriddreka-aldrei-verid-mikid-fyrir-thad-ad-lyfta-lodum|title=Ísaki líkt við skriðdreka: Aldrei verið mikið fyrir það að lyfta lóðum|last=Sæbjörn Þór Þórbergsson Steinke|date=5. august 2020|work=[[Fótbolti.net]]|access-date=11. maj 2022|language=is}}</ref> Den 27. august 2020 blev hans lån hos St. Mirren opsagt før tid.<ref>{{Cite web|url=https://www.stmirren.com/all-news/3750-isak-thorvaldsson-returns-to-norwich-city|title=Isak Thorvaldsson returns to Norwich City|website=www.stmirren.com}}</ref> Senere samme dag blev han lånt ud til den islandske klub [[ÍA Akranes|ÍA]]<ref>{{Kilde nyheder|url=https://fotbolti.net/news/25-08-2020/isak-snaer-a-leid-i-ia-a-lanssamningi|title=Ísak Snær á leið í ÍA á lánssamningi|last=Elvar Geir Magnússon|date=25. august 2020|work=[[Fótbolti.net]]|access-date=11. maj 2022|language=is}}</ref>, hvor han spillede i 7 kampe. Han blev igen udlejet til ÍA i 2021-sæsonen, hvor han scorede 3 mål i 20 kampe [[Úrvalsdeild|i Úrvalsdeild Karla]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://fotbolti.net/news/07-05-2022/isak-snaer-snyr-aftur-byst-vid-ad-eg-fai-eitthvad-ad-heyra-thad|title=Ísak Snær snýr aftur – "Býst við að ég fái eitthvað að heyra það"|last=Guðmundur Aðalsteinn Ásgeirsson|date=7. maj 2022|work=[[Fótbolti.net]]|access-date=8. maj 2022|language=is}}</ref> Han hjalp ÍA med at vinde sine sidste tre kampe i sæsonen og undgå nedrykning. Han hjalp også klubben til finalen i den [[Bikarkeppni karla|islandske pokalturnering]], hvor de tabte til [[Knattspyrnufélagið Víkingur|Víkingur]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.visir.is/g/20222260423d/blomstrar-tiu-kiloum-lettari-hafa-ytt-helviti-hart-a-mig-|title=Blómstrar tíu kílóum léttari: "Hafa ýtt helvíti hart á mig"|last=Ingvi Þór Sæmundsson|date=11. maj 2022|work=[[Vísir.is]]|access-date=11. maj 2022|language=is}}</ref> Han forlod Norwich i januar 2022<ref>{{Cite web|url=https://www.pinkun.com/sport/norwich-city/canaries-ncfc-thorvaldsson-premier-league-exit-8595456|title=City midfielder confirms exit|first=Paddy|last=Davitt|date=1. januar 2022|website=The Pink Un}}</ref> og underskrev en treårig kontrakt med [[Breiðablik UBK]] i den omdøbte [[Úrvalsdeild|Besta-deild karla]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mbl.is/sport/efstadeild/2022/01/07/eg_var_bara_of_feitur/|title=Ég var bara of feitur|last=Bjarni Helgason|date=7. januar 2022|work=[[Morgunblaðið]]|access-date=8. maj 2022|language=is}}</ref> Han startede 2022-sæsonen stærkt og scorede seks mål i sine første fire kampe, den bedste start siden Guðmundur Benediktsson scorede syv mål i de første fire kampe i 1996.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.visir.is/g/20222259052d/komin-26-ar-sidan-leik-madur-byrjadi-is-lands-mot-betur-en-isak-snaer-i-ar|title=Komin 26 ár síðan leikmaður byrjaði Íslandsmót betur en Ísak Snær í ár|last=Runólfur Trausti Þórhallsson|date=8. maj 2022|work=[[Vísir.is]]|access-date=8. maj 2022|language=is}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mbl.is/sport/efstadeild/2022/05/08/enginn_byrjad_betur_en_isak_i_26_ar/|title=Enginn byrjað betur en Ísak í 26 ár|last=Víðir Sigurðsson|date=8. maj 2022|work=[[Morgunblaðið]]|access-date=8. maj 2022|language=is}}</ref> I oktober 2022 skrev han kontrakt med [[Rosenborg BK|Rosenborg]] for sæsonen 2023.<ref>{{Cite web|url=https://www.rbk.no/nyheter/thorvaldsson-klar-for-rosenborg|title=Thorvaldsson klar for Rosenborg|website=Rosenborg}}</ref> I april 2024 vendte han tilbage på lån til Breiðablik.<ref>{{Cite web|url=https://www.visir.is/g/20242552707d/isak-snaer-a-lani-til-breidabliks|title=Ísak Snær á láni til Breiðabliks - Vísir|first=Aron|last=Guðmundsson|website=visir.is}}</ref> === Lyngby Boldklub === I juli 2025 kom han på lejekontrakt hos [[Lyngby Boldklub]].<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-meldes-enige-med-rosenborg-om-islandsk-angriber Lyngby meldes enige med Rosenborg om islandsk angriber</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/officielt-lyngby-lejer-rosenborg-angriber Officielt: Lyngby lejer Rosenborg-angriber</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2025/07/11/thorvaldsson-ny-10er/ Þorvaldsson ny 10’er</ref> Ísak havde sin debutkamp og debutmål i 1.division for [[Lyngby Boldklub]] den 20. juli 2025 i udekampen imod [[Esbjerg forenede Boldklubber|Esbjerg fB]].<ref>https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/lyngby-tog-tre-point-pa-vestkysten Lyngby tog tre point på vestkysten</ref> I april 2026 indgik Lyngby en 3-årig kontrakt med Ísak.<ref == International karriere == Ísak har repræsenteret Island på ungdomsniveau for U16, U17, U18 og U19.<ref name="ksi">{{Cite web|url=https://www.ksi.is/mot/leikmadur/?leikmadur=213339|title=Ísak Snær Þorvaldsson – Knattspyrnusamband Íslands|website=ksi.is|access-date=16. februar 2020}}</ref><ref>https://lyngby-boldklub.dk/2026/04/24/lyngby-boldklub-koeber-isak-thorvaldsson-skriver-kontrakt-til-2029/ Lyngby Boldklub køber Isak Þorvaldsson – skriver kontrakt til 2029</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-kober-angriber-fri-af-rosenborg Lyngby køber angriber fri af Rosenborg</ref><ref>https://bold.dk/fodbold/klubber/lyngby/nyheder/lyngby-traener-om-angriber-kan-lofte-ham-i-superligaen Lyngby-træner om angriber: Kan løfte ham i Superligaen</ref> Den 8. juni 2022 blev Ísak udskiftet i det 54. minut af Islands U-21-landsholds 3-1-sejr over Hviderusland og overført til et hospital efter at have lidt af brystsmerter under kampen.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.visir.is/g/20222273417d/isak-snaer-fluttur-a-sjukrahus|title=Ísak Snær fluttur á sjúkrahús|last=Atli Arason|date=8. juni 2022|work=[[Vísir.is]]|access-date=9. juni 2022|language=is}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.visir.is/g/20222273737d/-allt-edlilegt-en-samt-ekki-edlilegt-|title=Allt eðlilegt en samt ekki eðlilegt|last=Sindri Sverrisson|date=9. juni 2022|work=[[Vísir.is]]|access-date=9. juni 2022|language=is}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * {{Soccerway|isak-thorvaldsson/496094}} {{FD|2001|Levende|Thorvaldsson, Isak Snær}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Rosenborg BK]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Island]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Breiðablik UBK]] [[Kategori:Fodboldspillere fra ÍA]] [[Kategori:Fodboldspillere fra St. Mirren F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Fleetwood Town F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Norwich City F.C.]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Lyngby Boldklub]] k0pegs0mc2ejj89jz59k8xpqtuehcuy 0 1179151 12274738 12173813 2026-05-08T06:17:33Z ~2026-23025-52 564962 12274738 wikitext text/x-wiki {{Taksoboks | billede = Priapulus caudatus 11149683.jpg | billedbredde = 240px | billedtekst = [[Frynsehalet pølseorm]] (''Priapulus caudatus'') | rige = Animalie ([[dyr]]) | underrige = [[Eumetazoa]] | overrække = [[Ecdysozoa]] | række = '''Pølseorme''' ('''Priapulida''') | række_autoritet = Théel, 1906<ref>{{cite journal|last1=Théel|first1=Hjalmar|title=Northern and Arctic Invertebrates in the Collection of the Swedish State Museum (Riksmuseum). II. Priapulids, Echiurids etc.|journal=Kungl. Svenska Vetenskapsakademiens Handlingar|volume=40|issue=4|pages=8–13|url=https://www.biodiversitylibrary.org/page/37205953|date=1905-1906}}</ref> }} '''Mikkel har en Pølseorme''' ('''Priapulida''') er en [[Række (biologi)|række]] af usegmenterede [[Orm|havorme]]. De lever i mudder, bortset fra nogle tropiske [[meiobentisk]]e arter, der lever i mellem- til grovkornet sand, og findes i forholdsvis lavt vand til dybt vand og ikke varmere end 12-13&nbsp;°C.<ref name=EB1911>{{EB1911|last=Shipley|first=Arthur Everett|author-link=Arthur Shipley|wstitle=Priapuloidea|volume=22|page=313|inline=1}}</ref><ref>[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/pala.12721 Priapulid neoichnology, ecosystem engineering, and the Ediacaran–Cambrian transition]</ref><ref>[https://www.sealifebase.se/summary/Priapulus-caudatus.html Priapulus caudatus, Cactus worm]</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0044523119300713 Microscopic priapulid larvae from Antarctica]</ref> Nogle arter viser en bemærkelsesværdig tolerance over for [[svovlbrinte]], iltmangel og lavt [[Salinitet|saltindhold]].<ref>{{Cite journal |last=Oeschger |first=R. |last2=Janssen |first2=H. H. | date=september 1991 |title=Histological studies on Halicryptus spinulosus (Priapulida) with regard to environmental hydrogen sulfide resistance |url=https://archive.org/details/sim_hydrobiologia_1991-09-13_222_1/page/n5 |journal=Hydrobiologia |volume=222 |issue=1 |pages=1–12 |bibcode=1991HyBio.222....1O |doi=10.1007/BF00017494 |s2cid=31342308}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Kolbasova |first=Glafira |last2=Schmidt-Rhaesa |first2=Andreas |last3=Syomin |first3=Vitaly |last4=Bredikhin |first4=Danila |last5=Morozov |first5=Taras |last6=Neretina |first6=Tatiana | date=januar 2023 |title=Cryptic species complex or an incomplete speciation? Phylogeographic analysis reveals an intricate Pleistocene history of Priapulus caudatus Lamarck, 1816 |journal=Zoologischer Anzeiger |language=en |volume=302 |pages=113–130 |bibcode=2023ZooAn.302..113K |doi=10.1016/j.jcz.2022.11.013 |doi-access=free}}</ref> ''Halicryptus spinulosus'' ser ud til at foretrække brakvand i lavt vand.<ref>[https://www.zin.ru/journals/zsr/content/1996/zr_1996_5_1_Adrianov.pdf The phylogeny, classification and zoogeography of the class Priapulida. II. Revision of the family Priapulidae and zoogeography of priapulids]</ref> De kan være ret talrige i nogle områder. I en bugt i Alaska er der registreret op til 85 voksne individer af [[frynsehalet pølseorm]] pr. kvadratmeter, mens tætheden af dens larver kan være så høj som 58.000 pr. kvadratmeter.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=9IWaqAOGyt4C&dq=85+adults+per+square+meter&pg=PA286|titel=Kingdoms and Domains: An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth|isbn=978-0-08-092014-6|efternavn=Margulis|fornavn=Lynn|forfatterlink=Lynn Margulis|efternavn2=Chapman|fornavn2=Michael J.| dato=19. marts 2009 |udgiver=Academic Press}}</ref> Sammen med [[tungeorme]] (Echiura) og [[stjerneorme]] (Sipuncula) blev de engang placeret i [[takson]]et [[Gephyrea]], men konsistente morfologiske og molekylære resultater understøtter deres tilhørsforhold til [[Ecdysozoa]], som også omfatter blandt andre [[leddyr]] og [[rundorme]] (nematoder). Fossile fund viser, at mundens opbygning hos den uddøde leddyrslægt ''[[Pambdelurion]]'' er den samme som hos pølseormenes, hvilket indikerer, at deres mund er et oprindeligt træk, der er nedarvet fra den sidste fælles stamfar til både pølseorme og leddyr, selvom moderne leddyr ikke længere har det.<ref>{{Cite web|url=https://phys.org/news/2016-09-ancestor-arthropods-mouth-penis-worm.html|title=Ancestor of arthropods had the mouth of a penis worm}}</ref> Blandt Ecdysozoa er deres nærmeste slægtninge [[mudderdrager]] (Kinorhyncha) og [[korsetdyr]] (Loricifera), som de sammen med udgør den taksonomiske gruppe [[Scalidophora]], der er opkaldt efter de pigge (scalider), der dækker deres forkroppe.<ref>{{Cite journal |last=Dunn, C. W. |last2=Hejnol, A. |last3=Matus, D. Q. |last4=Pang, K. |last5=Browne, W. E. |last6=Smith, S. A. |last7=Seaver, E. |last8=Rouse, G. W. |last9=Obst, M. | date=10. april 2008 |title=Broad Phylogenomic Sampling Improves Resolution of the Animal Tree of Life |journal=Nature |volume=452 |issue=7188 |pages=745–749 |bibcode=2008Natur.452..745D |doi=10.1038/nature06614 |pmid=18322464 |s2cid=4397099}}</ref> De lever af langsomt bevægelige hvirvelløse dyr, såsom [[havbørsteorme]]. Nogle analyser tyder på, at pølseorme kan repræsentere en basal afstamning inden for Ecdysozoa, hvilket fører til deres klassificering som "levende fossiler".<ref>{{Cite journal |last=Webster |first=Bonnie L. |last2=Copley |first2=Richard R. |last3=Jenner |first3=Ronald A. |last4=Mackenzie-Dodds |first4=Jacqueline A. |last5=Bourlat |first5=Sarah J. |last6=Rota-Stabelli |first6=Omar |last7=Littlewood |first7=D. T. J. |last8=Telford |first8=Maximilian J. | date=november 2006 |title=Mitogenomics and phylogenomics reveal priapulid worms as extant models of the ancestral Ecdysozoan |journal=Evolution & Development |volume=8 |issue=6 |pages=502–510 |doi=10.1111/j.1525-142x.2006.00123.x}}</ref> Pølseormslignende fossiler er kendt mindst tilbage til [[Kambrium|mellemkambrisk tid]]. De var sandsynligvis store rovdyr i den kambriske periode. Imidlertid kan nutidens pølseorme ikke genkendes før [[Karbon (geologi)|karbon]].<ref name="Budd2000">{{Cite journal |last=Budd |first=G. E. |last2=Jensen |first2=S. | date=maj 2000 |title=A critical reappraisal of the fossil record of the bilaterian phyla |journal=Biological Reviews of the Cambridge Philosophical Society |volume=75 |issue=2 |pages=253–95 |doi=10.1111/j.1469-185X.1999.tb00046.x |pmid=10881389 |s2cid=39772232}}</ref> Der kendes 22 nulevende arter af pølseorme, hvoraf halvdelen er af [[meiobentisk]] størrelse.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=an9ncYOxkUoC&dq=priapulida+%2220+species%22&pg=PA158|titel=Meiobenthology: The Microscopic Motile Fauna of Aquatic Sediments|isbn=978-3-540-68661-3|efternavn=Giere|fornavn=Olav| dato=november 2008 |udgiver=Springer}}</ref> == Navngivning == Gruppens danske navn er pølseorme.<ref name="arter.dk">{{Kilde | url=https://arter.dk/taxa/taxon/details/d588c337-a84c-4557-b04c-adaa00de0522 | titel=række: Pølseorme - Priapulida | website=arter.dk | hentet=22. juli 2025}}</ref><ref name="lex.dk">{{Cite DSD | pølseorme | forfatter=Flemming Frandsen | dato=2. oktober 2024}}</ref><ref name="ODS">{{Kilde | url=https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=p%C3%B8lseorm | titel=Pølse-orm | værk=[[Ordbog over det danske Sprog]] | bind=17 | dato=1937 | udgiver=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]}}</ref> Det videnskabelige latinske navn, Priapulida, er opkaldt efter den [[Græsk mytologi|græske]] frugtbarhedsgud [[Priapos]]. På engelsk kaldes de "penis worms", og i dansk popularlitteratur bruges også ofte den danske oversættelse heraf, '''penisorme'''.<ref name="videnskab.dk">{{Kilde | url=https://videnskab.dk/naturvidenskab/penis-orm-er-stamfader-til-naesten-alle-nutidens-dyr/ | titel=Penis-orm er stamfader til næsten alle nutidens dyr | værk=videnskab.dk | dato=28. september 2016 | forfatter=Rasmus Kragh Jakobsen}}</ref><ref name="dr.dk">{{Kilde | url=https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/penisorme-er-medskyldige-i-alt-dyreliv | titel=Penisorme er medskyldige i alt dyreliv | forfatter=Kristian Østerby Jepsen | værk=[[dr.dk]] | dato=7. august 2014}}</ref><ref name="jp-dk">{{Kilde | url=https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9042199/naesten-alle-dyr-stammer-fra-penisorm/ | titel=Næsten alle dyr stammer fra penis-orm | værk=[[Jyllands-Posten]] | dato=1. oktober 2016}}</ref> Disse navne skyldes at deres form kan ligne en menneskelig penis.<ref name="videnskab.dk"/> == Anatomi == Pølseoreme er cylindriske, ormelignende dyr, med en længde fra 2-3 mm<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=MKUab3WegL0C&q=Tubiluchus+mm&pg=PA29|titel=Multicellular Animals: Order in Nature – System Made by Man|isbn=978-3-540-00146-1|efternavn=Ax|fornavn=Peter|dato=2003-04-08|udgiver=Springer}}</ref> til 39 centimeter<ref>{{Cite journal |last=Shirley |first=Thomas C. |last2=Storch |first2=Volker |year=1999 |title=Halicryptus higginsi n.sp. (Priapulida): A Giant New Species from Barrow, Alaska |journal=Invertebrate Biology |volume=118 |issue=4 |pages=404–413 |bibcode=1999InvBi.118..404S |doi=10.2307/3227009 |jstor=3227009}}</ref> og en centralt placeret mund forrest på forkroppen. De udviser både radial og bilateral symmetri. [[Gonade]]rne, [[protonefridie]]rne og den ventrale nervestreng er bilaterale, mens den introverte nerve, svælget og hjernen udviser radial symmetri og synes at være et sekundært træk.<ref>[https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:172290/FULLTEXT01.pdf Aspects of priapulid development]</ref><ref>[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/1097-4687%28200102%29247%3A2%3C99%3A%3AAID-JMOR1005%3E3.0.CO%3B2-0 Symmetry of priapulids (Priapulida). 1. Symmetry of adults]</ref> Larverne udviser også interne og eksterne karakteristika af radial symmetri.<ref>[https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11223922/ Symmetry of priapulids (Priapulida). 2. Symmetry of larvae]</ref> Den voksne krop er opdelt i en bagkrop og en noget opsvulmet forkrop prydet med langsgående kamme. Derudover er den ringformet og har ofte cirkler af pigge, som fortsætter ind i det let fremstående svælg.<ref name=EB1911/> Familien [[Priapulidae]] har arter med en hale eller et par halevedhæng. En slank hale eller haletråd findes også i familien [[Tubiluchidae]]. Vedhæng mangler i de resterende familier.<ref>{{Cite journal |last=Schmidt-Rhaesa |first=Andreas |last2=Rothe |first2=Birgen H. |last3=Martínez |first3=Alejandro García | date=november 2013 |title=Tubiluchus lemburgi, a new species of meiobenthic Priapulida |url=https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S004452311300051X |journal=Zoologischer Anzeiger - A Journal of Comparative Zoology |language=en |volume=253 |issue=2 |pages=158–163 |bibcode=2013ZooAn.253..158S |doi=10.1016/j.jcz.2013.08.004 |url-access=subscription}}</ref><ref>{{Kilde bog|efternavn=Margulis|fornavn=Lynn|url=https://books.google.com/books?id=9IWaqAOGyt4C&dq=Priapulus+Meiopriapulus+Halicryptus+Maccabeus+tails&pg=PA286|titel=Kingdoms and Domains: An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth|efternavn2=Chapman|fornavn2=Michael J.|dato=2009-03-19|udgiver=Academic Press|isbn=978-0-08-092014-6|sprog=en}}</ref> Kroppen har en [[kutikula]] af [[kitin]], der fældes, når dyret vokser.<ref name="IZ">{{Kilde bog|efternavn=Barnes, R. D.|år=1982|titel=Invertebrate Zoology|udgiver=Holt-Saunders International|sted=Philadelphia, PA|sider=873–877|isbn=978-0-03-056747-6}}</ref> Medlemmer af familien [[Chaetostephanidae]] udskiller også et geléagtigt rør, åbent i begge ender, som de lever i.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Schmidt-Rhaesa|fornavn=Andreas|url=https://books.google.com/books?id=NBP4bvxp1loC&q=Maccabeus%2520gelatinous%2520tube&pg=PA173|titel=Handbook of Zoology|dato=2012-12-21|udgiver=Walter de Gruyter|isbn=978-3-11-027253-6|bind=11|sprog=en}}</ref> Fordøjelseskanalen er lige og består af et [[svælg]] som kan vendes udad, en tarm og en kort endetarm. Svælget er muskuløst og dækket med tænder.<ref name="IZ"/> Tre af de fem nulevende familier har gennemgået en betydelig miniaturisering og er blevet [[detritivor]]er ([[Tubiluchidae]] og [[Meiopriapulidae]]) og [[filterføder]]e ([[Chaetostephanidae]]). De to resterende familier, [[Priapulidae]] og [[Halicryptidae]] er større kødædere, der lever af andre dyr, selvom nogle arter også spiser [[detritus]] som larver. Tændernes form afspejler disse forskellige livsstile og synes primært at være tilpasset til at gribe bytte eller rive detritus op fra sedimentet og ind i munden.<ref name="Wernström">{{Cite journal |last1=Wernström |first1=Joel Vikberg |last2=Slater |first2=Ben J. |last3=Sørensen |first3=Martin V. |last4=Crampton |first4=Denise |last5=Altenburger |first5=Andreas |date=2023-08-12 |title=Geometric morphometrics of macro- and meiofaunal priapulid pharyngeal teeth provides a proxy for studying Cambrian "tooth taxa" |journal=Zoomorphology |volume=142 |issue=4 |pages=411–421 |language=en |doi=10.1007/s00435-023-00617-4 |issn=1432-234X|doi-access=free |hdl=10037/30213 |hdl-access=free }}</ref><ref>{{Cite journal |last=Higgins |first=Robert P. |last2=Storch |first2=Volker |date=1991 |title=Evidence for Direct Development in Meiopriapulus fijiensis (Priapulida) |url=https://www.jstor.org/stable/3226738 |journal=Transactions of the American Microscopical Society |volume=110 |issue=1 |pages=37–46 |doi=10.2307/3226738 |jstor=3226738 |url-access=subscription}}</ref> [[Nervesystemet]] består af en nervering omkring svælget og en fremtrædende streng, der løber langs hele kroppen, med [[Ganglion|ganglier]] og longitudinelle og tværgående neuritter, der stemmer overens med en ortogonal organisation.<ref name="Rothe2010">{{Cite journal |last=Rothe |first=B. H. |last2=Schmidt-Rhaesa |first2=A. | date=vinteren 2010 |title=Structure of the nervous system in ''Tubiluchus troglodytes'' (Priapulida) |journal=Invertebrate Biology |volume=129 |issue=1 |pages=39–58 |bibcode=2010InvBi.129...39R |doi=10.1111/j.1744-7410.2010.00185.x}}</ref> Nervesystemet har en [[basiepidermal]] konfiguration med forbindelse til ektodermen og danner en del af kropsvæggen. Der er ingen specialiserede sanseorganer, men der er sensoriske nerveender i kroppen, især på forkroppen.<ref name="IZ"/> Pølseorme er [[særkønnet|særkønnede]] og har to separate køn (dvs. han og hun).<ref name="pech">{{Kilde bog|efternavn=Pechenik|fornavn=J. A.|titel=Biology of the Invertebrates|udgave=6th|år=2009|udgiver=McGraw-Hill|sted=New York|isbn=978-0-07-302826-2|side=454}}</ref> Deres hanlige og hunlige organer er tæt forbundet med de udskillende [[protonefridie]]r. De består af et par forgrenede totter, der hver åbner sig udad på den ene side af anus. Spidserne af disse totter omslutter en flammecelle ligesom dem, der findes hos [[fladorme]] og andre dyr, og disse fungerer sandsynligvis som udskillelsesorganer. Efterhånden som dyrene modnes, opstår der divertikler på disse organers rør, som udvikler enten sædceller eller æg. Disse kønsceller passerer ud gennem kanalerne. Det perigenitale område af slægten ''Tubiluchus'' udviser seksuel [[dimorfi]].<ref>{{cite journal| title = A new meiobenthic priapulid (Priapulida, Tubiluchidae) from a Mediterranean submarine cave| year = 2003| doi = 10.1080/11250000309356499| last1 = Todaro| first1 = M. Antonio| last2 = Shirley| first2 = Thomas C.| journal = Italian Journal of Zoology| volume = 70| pages = 79–87| s2cid = 84539380| doi-access = free| hdl = 11380/303453| hdl-access = free}}</ref> == Klassifikation == Der er 22 kendte nulevende arter:<ref>{{cite book| url = https://books.google.com/books?id=YHetDwAAQBAJ&dq=We+follow+here+the+familial+classification+of+Schmidt-Rhaesa+%282013b%29.&pg=PA167| title = The Invertebrate Tree of Life| isbn = 978-0-691-17025-1| last1 = Giribet| first1 = Gonzalo| last2 = Edgecombe| first2 = Gregory D.| date = 3. marts 2020| publisher = Princeton University Press}}</ref><ref>[http://www.catalogueoflife.org/annual-checklist/2019/browse/classification/kingdom/Animalia/phylum/Cephalorhyncha/class/Priapulida/fossil/0/match/1 2019 Annual Checklist : Browse taxonomic classification phylum: Cephalorhyncha, class: Priapulida]</ref> Række '''Priapulida''' <small>Théel 1906</small> * Orden [[Halicryptomorpha]] <small>Salvini-Plawen 1974</small> [<small>Adrianov & Malakhov 1995</small>; <small>Salvini-Plawen 1974</small>; Eupriapulida <small>Lemburg, 1999</small>] ** Familie [[Halicryptidae]] <small>Salvini-Plawen 1974</small> *** Slægt ''Halicryptus'' **** Art ''H. higginsi'' <small>(Shirley & Storch, 1999)</small> **** Art ''H. spinulosus'' <small>(von Siebold, 1849)</small> * Orden [[Priapulomorpha]] <small>Adrianov & Malakhov 1995</small> (tildelt sin egen orden af <ref>Adrianov A. V, Malakhov V. V. 2001. Symmetry of priapulids (Priapulida). 1. Symmetry of adults. 247:99–110.</ref>) ** Familie [[Priapulidae]] <small>Gosse 1855</small> [Xiaoheiqingidae <small>(sic) Hu 2002</small>] *** Slægt ''Acanthopriapulus'' **** Art ''A. horridus'' <small>(Théel, 1911)</small> *** Slægt ''Priapulopsis'' **** Art ''P. australis'' <small>(de Guerne, 1886)</small> **** Art ''P. bicaudatus'' <small>(Danielssen, 1869)</small> **** Art ''P. cnidephorus'' <small>(Salvini-Plawen, 1973)</small> *** Slægt ''Priapulus'' **** Art ''P. abyssorum'' <small>(Menzies, 1959)</small> **** Art ''P. caudatus'' <small>(Lamarck, 1816)</small> **** Art ''P. tuberculatospinosus'' <small>(Baird, 1868)</small> ** Familie [[Tubiluchidae]] <small>van der Land 1970</small> [Meiopriapulidae <small>Adrianov & Malakhov 1995</small>] *** Slægt ''[[Tubiluchus]]'' **** Art ''T. arcticus'' <small>(Adrianov, Malakhov, Tchesunov & Tzetlin, 1989)</small> **** Art ''T. australensis'' <small>(van der Land, 1985)</small> **** Art ''T. corallicola'' <small>(van der Land, 1968)</small> **** Art ''T. lemburgi'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Rothe & Martínez, 2013)</small> **** Art ''T. pardosi'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Panpeng & Yamasaki, 2017)</small> **** Art ''T. philippinensis'' <small>(van der Land, 1985)</small> **** Art ''T. remanei'' <small>(van der Land, 1982)</small> **** Art ''T. soyoae'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Panpeng & Yamasaki, 2017)</small> **** Art ''T. troglodytes'' <small>(Todaro & Shirley, 2003)</small> **** Art ''T. vanuatensis'' <small>(Adrianov & Malakhov, 1991)</small> ** Slægt ''Meiopriapulus'' *** Art ''M. fijiensis'' <small>(Morse, 1981)</small> * Orden [[Seticoronaria]] ** Familie [[Chaetostephanidae]] <small>Por & Bromley 1974</small> [Chaetostephanidae <small>Salvini-Plawen 1974</small>] *** Slægt ''Maccabeus'' **** Art ''M. cirratus'' <small>(Malakhov, 1979)</small> **** Art ''M. tentaculatus'' <small>(Por, 1973)</small> === Arter i danske farvande === I Danmark findes arterne [[frynsehalet pølseorm]] (''Priapulus caudatus'') og [[pigget pølseorm]] (''Halicryptus spinulosus''). De bliver henholdsvis 15 cm og 3 cm lange.<ref name="lex.dk"/> == Referencer == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dyr]] 36xhvsjp6t47rq8nprilf8xr6sjhdcr 12274749 12274738 2026-05-08T06:23:11Z Nicolaisen 496811 Fjernede sideversion [[Special:Diff/12274738|12274738]] af [[Special:Contributions/~2026-23025-52|~2026-23025-52]] ([[User talk:~2026-23025-52|diskussion]]) 12274749 wikitext text/x-wiki {{Taksoboks | billede = Priapulus caudatus 11149683.jpg | billedbredde = 240px | billedtekst = [[Frynsehalet pølseorm]] (''Priapulus caudatus'') | rige = Animalie ([[dyr]]) | underrige = [[Eumetazoa]] | overrække = [[Ecdysozoa]] | række = '''Pølseorme''' ('''Priapulida''') | række_autoritet = Théel, 1906<ref>{{cite journal|last1=Théel|first1=Hjalmar|title=Northern and Arctic Invertebrates in the Collection of the Swedish State Museum (Riksmuseum). II. Priapulids, Echiurids etc.|journal=Kungl. Svenska Vetenskapsakademiens Handlingar|volume=40|issue=4|pages=8–13|url=https://www.biodiversitylibrary.org/page/37205953|date=1905-1906}}</ref> }} '''Pølseorme''' ('''Priapulida''') er en [[Række (biologi)|række]] af usegmenterede [[Orm|havorme]]. De lever i mudder, bortset fra nogle tropiske [[meiobentisk]]e arter, der lever i mellem- til grovkornet sand, og findes i forholdsvis lavt vand til dybt vand og ikke varmere end 12-13&nbsp;°C.<ref name=EB1911>{{EB1911|last=Shipley|first=Arthur Everett|author-link=Arthur Shipley|wstitle=Priapuloidea|volume=22|page=313|inline=1}}</ref><ref>[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/pala.12721 Priapulid neoichnology, ecosystem engineering, and the Ediacaran–Cambrian transition]</ref><ref>[https://www.sealifebase.se/summary/Priapulus-caudatus.html Priapulus caudatus, Cactus worm]</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0044523119300713 Microscopic priapulid larvae from Antarctica]</ref> Nogle arter viser en bemærkelsesværdig tolerance over for [[svovlbrinte]], iltmangel og lavt [[Salinitet|saltindhold]].<ref>{{Cite journal |last=Oeschger |first=R. |last2=Janssen |first2=H. H. | date=september 1991 |title=Histological studies on Halicryptus spinulosus (Priapulida) with regard to environmental hydrogen sulfide resistance |url=https://archive.org/details/sim_hydrobiologia_1991-09-13_222_1/page/n5 |journal=Hydrobiologia |volume=222 |issue=1 |pages=1–12 |bibcode=1991HyBio.222....1O |doi=10.1007/BF00017494 |s2cid=31342308}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Kolbasova |first=Glafira |last2=Schmidt-Rhaesa |first2=Andreas |last3=Syomin |first3=Vitaly |last4=Bredikhin |first4=Danila |last5=Morozov |first5=Taras |last6=Neretina |first6=Tatiana | date=januar 2023 |title=Cryptic species complex or an incomplete speciation? Phylogeographic analysis reveals an intricate Pleistocene history of Priapulus caudatus Lamarck, 1816 |journal=Zoologischer Anzeiger |language=en |volume=302 |pages=113–130 |bibcode=2023ZooAn.302..113K |doi=10.1016/j.jcz.2022.11.013 |doi-access=free}}</ref> ''Halicryptus spinulosus'' ser ud til at foretrække brakvand i lavt vand.<ref>[https://www.zin.ru/journals/zsr/content/1996/zr_1996_5_1_Adrianov.pdf The phylogeny, classification and zoogeography of the class Priapulida. II. Revision of the family Priapulidae and zoogeography of priapulids]</ref> De kan være ret talrige i nogle områder. I en bugt i Alaska er der registreret op til 85 voksne individer af [[frynsehalet pølseorm]] pr. kvadratmeter, mens tætheden af dens larver kan være så høj som 58.000 pr. kvadratmeter.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=9IWaqAOGyt4C&dq=85+adults+per+square+meter&pg=PA286|titel=Kingdoms and Domains: An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth|isbn=978-0-08-092014-6|efternavn=Margulis|fornavn=Lynn|forfatterlink=Lynn Margulis|efternavn2=Chapman|fornavn2=Michael J.| dato=19. marts 2009 |udgiver=Academic Press}}</ref> Sammen med [[tungeorme]] (Echiura) og [[stjerneorme]] (Sipuncula) blev de engang placeret i [[takson]]et [[Gephyrea]], men konsistente morfologiske og molekylære resultater understøtter deres tilhørsforhold til [[Ecdysozoa]], som også omfatter blandt andre [[leddyr]] og [[rundorme]] (nematoder). Fossile fund viser, at mundens opbygning hos den uddøde leddyrslægt ''[[Pambdelurion]]'' er den samme som hos pølseormenes, hvilket indikerer, at deres mund er et oprindeligt træk, der er nedarvet fra den sidste fælles stamfar til både pølseorme og leddyr, selvom moderne leddyr ikke længere har det.<ref>{{Cite web|url=https://phys.org/news/2016-09-ancestor-arthropods-mouth-penis-worm.html|title=Ancestor of arthropods had the mouth of a penis worm}}</ref> Blandt Ecdysozoa er deres nærmeste slægtninge [[mudderdrager]] (Kinorhyncha) og [[korsetdyr]] (Loricifera), som de sammen med udgør den taksonomiske gruppe [[Scalidophora]], der er opkaldt efter de pigge (scalider), der dækker deres forkroppe.<ref>{{Cite journal |last=Dunn, C. W. |last2=Hejnol, A. |last3=Matus, D. Q. |last4=Pang, K. |last5=Browne, W. E. |last6=Smith, S. A. |last7=Seaver, E. |last8=Rouse, G. W. |last9=Obst, M. | date=10. april 2008 |title=Broad Phylogenomic Sampling Improves Resolution of the Animal Tree of Life |journal=Nature |volume=452 |issue=7188 |pages=745–749 |bibcode=2008Natur.452..745D |doi=10.1038/nature06614 |pmid=18322464 |s2cid=4397099}}</ref> De lever af langsomt bevægelige hvirvelløse dyr, såsom [[havbørsteorme]]. Nogle analyser tyder på, at pølseorme kan repræsentere en basal afstamning inden for Ecdysozoa, hvilket fører til deres klassificering som "levende fossiler".<ref>{{Cite journal |last=Webster |first=Bonnie L. |last2=Copley |first2=Richard R. |last3=Jenner |first3=Ronald A. |last4=Mackenzie-Dodds |first4=Jacqueline A. |last5=Bourlat |first5=Sarah J. |last6=Rota-Stabelli |first6=Omar |last7=Littlewood |first7=D. T. J. |last8=Telford |first8=Maximilian J. | date=november 2006 |title=Mitogenomics and phylogenomics reveal priapulid worms as extant models of the ancestral Ecdysozoan |journal=Evolution & Development |volume=8 |issue=6 |pages=502–510 |doi=10.1111/j.1525-142x.2006.00123.x}}</ref> Pølseormslignende fossiler er kendt mindst tilbage til [[Kambrium|mellemkambrisk tid]]. De var sandsynligvis store rovdyr i den kambriske periode. Imidlertid kan nutidens pølseorme ikke genkendes før [[Karbon (geologi)|karbon]].<ref name="Budd2000">{{Cite journal |last=Budd |first=G. E. |last2=Jensen |first2=S. | date=maj 2000 |title=A critical reappraisal of the fossil record of the bilaterian phyla |journal=Biological Reviews of the Cambridge Philosophical Society |volume=75 |issue=2 |pages=253–95 |doi=10.1111/j.1469-185X.1999.tb00046.x |pmid=10881389 |s2cid=39772232}}</ref> Der kendes 22 nulevende arter af pølseorme, hvoraf halvdelen er af [[meiobentisk]] størrelse.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=an9ncYOxkUoC&dq=priapulida+%2220+species%22&pg=PA158|titel=Meiobenthology: The Microscopic Motile Fauna of Aquatic Sediments|isbn=978-3-540-68661-3|efternavn=Giere|fornavn=Olav| dato=november 2008 |udgiver=Springer}}</ref> == Navngivning == Gruppens danske navn er pølseorme.<ref name="arter.dk">{{Kilde | url=https://arter.dk/taxa/taxon/details/d588c337-a84c-4557-b04c-adaa00de0522 | titel=række: Pølseorme - Priapulida | website=arter.dk | hentet=22. juli 2025}}</ref><ref name="lex.dk">{{Cite DSD | pølseorme | forfatter=Flemming Frandsen | dato=2. oktober 2024}}</ref><ref name="ODS">{{Kilde | url=https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=p%C3%B8lseorm | titel=Pølse-orm | værk=[[Ordbog over det danske Sprog]] | bind=17 | dato=1937 | udgiver=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]}}</ref> Det videnskabelige latinske navn, Priapulida, er opkaldt efter den [[Græsk mytologi|græske]] frugtbarhedsgud [[Priapos]]. På engelsk kaldes de "penis worms", og i dansk popularlitteratur bruges også ofte den danske oversættelse heraf, '''penisorme'''.<ref name="videnskab.dk">{{Kilde | url=https://videnskab.dk/naturvidenskab/penis-orm-er-stamfader-til-naesten-alle-nutidens-dyr/ | titel=Penis-orm er stamfader til næsten alle nutidens dyr | værk=videnskab.dk | dato=28. september 2016 | forfatter=Rasmus Kragh Jakobsen}}</ref><ref name="dr.dk">{{Kilde | url=https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/penisorme-er-medskyldige-i-alt-dyreliv | titel=Penisorme er medskyldige i alt dyreliv | forfatter=Kristian Østerby Jepsen | værk=[[dr.dk]] | dato=7. august 2014}}</ref><ref name="jp-dk">{{Kilde | url=https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9042199/naesten-alle-dyr-stammer-fra-penisorm/ | titel=Næsten alle dyr stammer fra penis-orm | værk=[[Jyllands-Posten]] | dato=1. oktober 2016}}</ref> Disse navne skyldes at deres form kan ligne en menneskelig penis.<ref name="videnskab.dk"/> == Anatomi == Pølseoreme er cylindriske, ormelignende dyr, med en længde fra 2-3 mm<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=MKUab3WegL0C&q=Tubiluchus+mm&pg=PA29|titel=Multicellular Animals: Order in Nature – System Made by Man|isbn=978-3-540-00146-1|efternavn=Ax|fornavn=Peter|dato=2003-04-08|udgiver=Springer}}</ref> til 39 centimeter<ref>{{Cite journal |last=Shirley |first=Thomas C. |last2=Storch |first2=Volker |year=1999 |title=Halicryptus higginsi n.sp. (Priapulida): A Giant New Species from Barrow, Alaska |journal=Invertebrate Biology |volume=118 |issue=4 |pages=404–413 |bibcode=1999InvBi.118..404S |doi=10.2307/3227009 |jstor=3227009}}</ref> og en centralt placeret mund forrest på forkroppen. De udviser både radial og bilateral symmetri. [[Gonade]]rne, [[protonefridie]]rne og den ventrale nervestreng er bilaterale, mens den introverte nerve, svælget og hjernen udviser radial symmetri og synes at være et sekundært træk.<ref>[https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:172290/FULLTEXT01.pdf Aspects of priapulid development]</ref><ref>[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/1097-4687%28200102%29247%3A2%3C99%3A%3AAID-JMOR1005%3E3.0.CO%3B2-0 Symmetry of priapulids (Priapulida). 1. Symmetry of adults]</ref> Larverne udviser også interne og eksterne karakteristika af radial symmetri.<ref>[https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11223922/ Symmetry of priapulids (Priapulida). 2. Symmetry of larvae]</ref> Den voksne krop er opdelt i en bagkrop og en noget opsvulmet forkrop prydet med langsgående kamme. Derudover er den ringformet og har ofte cirkler af pigge, som fortsætter ind i det let fremstående svælg.<ref name=EB1911/> Familien [[Priapulidae]] har arter med en hale eller et par halevedhæng. En slank hale eller haletråd findes også i familien [[Tubiluchidae]]. Vedhæng mangler i de resterende familier.<ref>{{Cite journal |last=Schmidt-Rhaesa |first=Andreas |last2=Rothe |first2=Birgen H. |last3=Martínez |first3=Alejandro García | date=november 2013 |title=Tubiluchus lemburgi, a new species of meiobenthic Priapulida |url=https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S004452311300051X |journal=Zoologischer Anzeiger - A Journal of Comparative Zoology |language=en |volume=253 |issue=2 |pages=158–163 |bibcode=2013ZooAn.253..158S |doi=10.1016/j.jcz.2013.08.004 |url-access=subscription}}</ref><ref>{{Kilde bog|efternavn=Margulis|fornavn=Lynn|url=https://books.google.com/books?id=9IWaqAOGyt4C&dq=Priapulus+Meiopriapulus+Halicryptus+Maccabeus+tails&pg=PA286|titel=Kingdoms and Domains: An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth|efternavn2=Chapman|fornavn2=Michael J.|dato=2009-03-19|udgiver=Academic Press|isbn=978-0-08-092014-6|sprog=en}}</ref> Kroppen har en [[kutikula]] af [[kitin]], der fældes, når dyret vokser.<ref name="IZ">{{Kilde bog|efternavn=Barnes, R. D.|år=1982|titel=Invertebrate Zoology|udgiver=Holt-Saunders International|sted=Philadelphia, PA|sider=873–877|isbn=978-0-03-056747-6}}</ref> Medlemmer af familien [[Chaetostephanidae]] udskiller også et geléagtigt rør, åbent i begge ender, som de lever i.<ref>{{Kilde bog|efternavn=Schmidt-Rhaesa|fornavn=Andreas|url=https://books.google.com/books?id=NBP4bvxp1loC&q=Maccabeus%2520gelatinous%2520tube&pg=PA173|titel=Handbook of Zoology|dato=2012-12-21|udgiver=Walter de Gruyter|isbn=978-3-11-027253-6|bind=11|sprog=en}}</ref> Fordøjelseskanalen er lige og består af et [[svælg]] som kan vendes udad, en tarm og en kort endetarm. Svælget er muskuløst og dækket med tænder.<ref name="IZ"/> Tre af de fem nulevende familier har gennemgået en betydelig miniaturisering og er blevet [[detritivor]]er ([[Tubiluchidae]] og [[Meiopriapulidae]]) og [[filterføder]]e ([[Chaetostephanidae]]). De to resterende familier, [[Priapulidae]] og [[Halicryptidae]] er større kødædere, der lever af andre dyr, selvom nogle arter også spiser [[detritus]] som larver. Tændernes form afspejler disse forskellige livsstile og synes primært at være tilpasset til at gribe bytte eller rive detritus op fra sedimentet og ind i munden.<ref name="Wernström">{{Cite journal |last1=Wernström |first1=Joel Vikberg |last2=Slater |first2=Ben J. |last3=Sørensen |first3=Martin V. |last4=Crampton |first4=Denise |last5=Altenburger |first5=Andreas |date=2023-08-12 |title=Geometric morphometrics of macro- and meiofaunal priapulid pharyngeal teeth provides a proxy for studying Cambrian "tooth taxa" |journal=Zoomorphology |volume=142 |issue=4 |pages=411–421 |language=en |doi=10.1007/s00435-023-00617-4 |issn=1432-234X|doi-access=free |hdl=10037/30213 |hdl-access=free }}</ref><ref>{{Cite journal |last=Higgins |first=Robert P. |last2=Storch |first2=Volker |date=1991 |title=Evidence for Direct Development in Meiopriapulus fijiensis (Priapulida) |url=https://www.jstor.org/stable/3226738 |journal=Transactions of the American Microscopical Society |volume=110 |issue=1 |pages=37–46 |doi=10.2307/3226738 |jstor=3226738 |url-access=subscription}}</ref> [[Nervesystemet]] består af en nervering omkring svælget og en fremtrædende streng, der løber langs hele kroppen, med [[Ganglion|ganglier]] og longitudinelle og tværgående neuritter, der stemmer overens med en ortogonal organisation.<ref name="Rothe2010">{{Cite journal |last=Rothe |first=B. H. |last2=Schmidt-Rhaesa |first2=A. | date=vinteren 2010 |title=Structure of the nervous system in ''Tubiluchus troglodytes'' (Priapulida) |journal=Invertebrate Biology |volume=129 |issue=1 |pages=39–58 |bibcode=2010InvBi.129...39R |doi=10.1111/j.1744-7410.2010.00185.x}}</ref> Nervesystemet har en [[basiepidermal]] konfiguration med forbindelse til ektodermen og danner en del af kropsvæggen. Der er ingen specialiserede sanseorganer, men der er sensoriske nerveender i kroppen, især på forkroppen.<ref name="IZ"/> Pølseorme er [[særkønnet|særkønnede]] og har to separate køn (dvs. han og hun).<ref name="pech">{{Kilde bog|efternavn=Pechenik|fornavn=J. A.|titel=Biology of the Invertebrates|udgave=6th|år=2009|udgiver=McGraw-Hill|sted=New York|isbn=978-0-07-302826-2|side=454}}</ref> Deres hanlige og hunlige organer er tæt forbundet med de udskillende [[protonefridie]]r. De består af et par forgrenede totter, der hver åbner sig udad på den ene side af anus. Spidserne af disse totter omslutter en flammecelle ligesom dem, der findes hos [[fladorme]] og andre dyr, og disse fungerer sandsynligvis som udskillelsesorganer. Efterhånden som dyrene modnes, opstår der divertikler på disse organers rør, som udvikler enten sædceller eller æg. Disse kønsceller passerer ud gennem kanalerne. Det perigenitale område af slægten ''Tubiluchus'' udviser seksuel [[dimorfi]].<ref>{{cite journal| title = A new meiobenthic priapulid (Priapulida, Tubiluchidae) from a Mediterranean submarine cave| year = 2003| doi = 10.1080/11250000309356499| last1 = Todaro| first1 = M. Antonio| last2 = Shirley| first2 = Thomas C.| journal = Italian Journal of Zoology| volume = 70| pages = 79–87| s2cid = 84539380| doi-access = free| hdl = 11380/303453| hdl-access = free}}</ref> == Klassifikation == Der er 22 kendte nulevende arter:<ref>{{cite book| url = https://books.google.com/books?id=YHetDwAAQBAJ&dq=We+follow+here+the+familial+classification+of+Schmidt-Rhaesa+%282013b%29.&pg=PA167| title = The Invertebrate Tree of Life| isbn = 978-0-691-17025-1| last1 = Giribet| first1 = Gonzalo| last2 = Edgecombe| first2 = Gregory D.| date = 3. marts 2020| publisher = Princeton University Press}}</ref><ref>[http://www.catalogueoflife.org/annual-checklist/2019/browse/classification/kingdom/Animalia/phylum/Cephalorhyncha/class/Priapulida/fossil/0/match/1 2019 Annual Checklist : Browse taxonomic classification phylum: Cephalorhyncha, class: Priapulida]</ref> Række '''Priapulida''' <small>Théel 1906</small> * Orden [[Halicryptomorpha]] <small>Salvini-Plawen 1974</small> [<small>Adrianov & Malakhov 1995</small>; <small>Salvini-Plawen 1974</small>; Eupriapulida <small>Lemburg, 1999</small>] ** Familie [[Halicryptidae]] <small>Salvini-Plawen 1974</small> *** Slægt ''Halicryptus'' **** Art ''H. higginsi'' <small>(Shirley & Storch, 1999)</small> **** Art ''H. spinulosus'' <small>(von Siebold, 1849)</small> * Orden [[Priapulomorpha]] <small>Adrianov & Malakhov 1995</small> (tildelt sin egen orden af <ref>Adrianov A. V, Malakhov V. V. 2001. Symmetry of priapulids (Priapulida). 1. Symmetry of adults. 247:99–110.</ref>) ** Familie [[Priapulidae]] <small>Gosse 1855</small> [Xiaoheiqingidae <small>(sic) Hu 2002</small>] *** Slægt ''Acanthopriapulus'' **** Art ''A. horridus'' <small>(Théel, 1911)</small> *** Slægt ''Priapulopsis'' **** Art ''P. australis'' <small>(de Guerne, 1886)</small> **** Art ''P. bicaudatus'' <small>(Danielssen, 1869)</small> **** Art ''P. cnidephorus'' <small>(Salvini-Plawen, 1973)</small> *** Slægt ''Priapulus'' **** Art ''P. abyssorum'' <small>(Menzies, 1959)</small> **** Art ''P. caudatus'' <small>(Lamarck, 1816)</small> **** Art ''P. tuberculatospinosus'' <small>(Baird, 1868)</small> ** Familie [[Tubiluchidae]] <small>van der Land 1970</small> [Meiopriapulidae <small>Adrianov & Malakhov 1995</small>] *** Slægt ''[[Tubiluchus]]'' **** Art ''T. arcticus'' <small>(Adrianov, Malakhov, Tchesunov & Tzetlin, 1989)</small> **** Art ''T. australensis'' <small>(van der Land, 1985)</small> **** Art ''T. corallicola'' <small>(van der Land, 1968)</small> **** Art ''T. lemburgi'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Rothe & Martínez, 2013)</small> **** Art ''T. pardosi'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Panpeng & Yamasaki, 2017)</small> **** Art ''T. philippinensis'' <small>(van der Land, 1985)</small> **** Art ''T. remanei'' <small>(van der Land, 1982)</small> **** Art ''T. soyoae'' <small>(Schmidt-Rhaesa, Panpeng & Yamasaki, 2017)</small> **** Art ''T. troglodytes'' <small>(Todaro & Shirley, 2003)</small> **** Art ''T. vanuatensis'' <small>(Adrianov & Malakhov, 1991)</small> ** Slægt ''Meiopriapulus'' *** Art ''M. fijiensis'' <small>(Morse, 1981)</small> * Orden [[Seticoronaria]] ** Familie [[Chaetostephanidae]] <small>Por & Bromley 1974</small> [Chaetostephanidae <small>Salvini-Plawen 1974</small>] *** Slægt ''Maccabeus'' **** Art ''M. cirratus'' <small>(Malakhov, 1979)</small> **** Art ''M. tentaculatus'' <small>(Por, 1973)</small> === Arter i danske farvande === I Danmark findes arterne [[frynsehalet pølseorm]] (''Priapulus caudatus'') og [[pigget pølseorm]] (''Halicryptus spinulosus''). De bliver henholdsvis 15 cm og 3 cm lange.<ref name="lex.dk"/> == Referencer == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Dyr]] bzjgtnc2e8e35ge442gh7pc12xp4w7v 0 1182662 12274531 12260687 2026-05-07T19:46:51Z Vikebe 507443 gravsted.dk 12274531 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} '''Cathrine Mathilde Horsbøl''' (10. juni 1872 – 4. maj 1947) var en af Danmarks første [[kvinde]]lige [[snedker]]mestre og en af de tidligste kvindelige [[møbeldesign]]ere. Hun kom som 13-årig i lære i [[Ribe]]. Hun videreuddannede sig på [[Aksel Mikkelsen]]s skole i København. Hun afsluttede sin læretid i 1893. Hun gik på valsen som nyuddannet snedker og kom til [[Berlin]] og senere [[Paris]]. Hun gjorde sig bl.a. bemærket i det tyske bybillede grundet sit moderne, korte hår og sin glatte hat. Hun skrev et brev hjem til en veninde om "de smukke kvinder", der viste hende interesse på gaden.<ref name="ra">De Nye Kvinder: Kærlighed og queers, 1870-1920, Rikke Andreassen og Merethe Pryds Heller (2025) s. 259</ref> Hun var indbegrebet af moderne og selvstændig og var en del af en bølge af kvinder, der på et tidligt tidspunkt gjorde op med datidens herskende normer for både udseende og livsførelse. Tilbage i Danmark åbnede hun et stort værksted med 18 svende og syv-otte [[lærling]]e, hvor hun årligt omsatte for op mod 80.000 kr. Som snedkermester var hun genkendelig i bybilledet: hun [[cykle]]de, gik i [[bukser]] og røg [[cigar]]. Værkstedet i [[Valdemarsgade]] åbnede på [[Vesterbro]] kun to måneder efter Danmarks første kvindelige snedkermester [[Sophy A. Christensen]] åbnede sit i 1895.<ref name="ra"/> Husmorens blad skrev i 1913 en artikel om snedkermesteren, de skrev "...som ganske ung var der noget over hendes person, der mindede om en ung dreng".<ref>Husmorens blad, nr. 50, 1913 s. 393-394</ref> Hun solgte sin virksomhed i 1919.<ref>En historie om kvindelige håndværkere i 200 år, Inger Wiene (1991)</ref>{{R|dbl|dkbl}}<ref>{{Cite web|url=https://ancestors.familysearch.org/en/9X11-MY4/cathrine-mathilde-horsb%C3%B8l-1872-1947|title=Cathrine Mathilde Horsbøl|publisher=Family Search|access-date=1. januar 2022|language=}}</ref> == Tidligt liv og uddannelse == Cathrine Mathilde Horsbøl blev født i [[Ribe]] den 10. juni 1872. Hun var datter af læreren Jens Christian Horsbøl (1828-1904) og hans kone Cathrine Mathilde født Müller (1834-1876). Som barn havde hun vist interesse for tømrerarbejde, og som 15-årig kom hun i lære i Ribe. Derefter gik hun på Aksel Mikkelsens tømrerskole i København, før hun fandt et job hos tømrermester Jens Peter Mørck på [[Vesterbro]]. Hendes uddannelse blev økonomisk støttet af arven efter kvinderettighedsforkæmperen [[Marie Rovsing]]. I 1898 gennemførte hun en formel læretid på C.B. Hansens møbelværksted og modtog en bronzemedalje for sine kreationer. Hun forbedrede sine kompetencer ved at foretage studierejser til Berlin og Paris, hvor hun opnåede anerkendelse ved at præsentere værker på Exposition des arts de la femme (udstilling af kvindelige kunstnere).<ref name="dkbl" /> Under sine studierejser til Berlin og Paris i 1894 sender hun rejsebreve hjem hvor hun beskriver sin hverdag.<ref>Rejsebreve fra en kvindelig Snedkersvend https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=4285</ref> == Karriere == [[Fil:Bredgade nr. 28 med møblement som værksted tilhørende Cathrine Horsbøl.jpg|thumb|Stue i Bredgade 28]] Horsbøl vendte tilbage til Danmark og etablerede sin egen forretning i [[Valdemarsgade]] i København i det hus, hvor hun boede i 1895, hvilket var samme år som den anden danske kvindelige tømrerpioner, [[Sophy A. Christensen]] havde etableret sit værksted.{{R|dkbl}} Horsbøl flyttede senere sit værksted til den mere centrale [[Bredgade]], hvor hun beskæftigede op til 30 personer.<ref name="dkbl" /> De genstande, hun udstillede i sit butiksvindue, tiltrak sig stor opmærksomhed, mange af dem var hendes egne kreationer. De skilte sig ud fra tidens øvrige møbeldesign og var udført med stor dygtighed med mange dekorative elementer.<ref name="dbl" /> Hun gav al sin opmærksomhed til forretningen og tog sjældent fri. I 1919 solgte hun virksomheden og flyttede til landet, hvor hun fortsatte sit arbejde på en ikke-kommerciel basis.<ref name="dkbl" /> Cathrine Horsbøl døde i København den 4. maj 1947 og er begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård]].<ref name="dbl" /> == Arv == En taboreskammel lavet af Cathrine HorsBøl & Co, København, ca. 1900, blev solgt af Bukowskis auktionshus i 2015.<ref>{{Cite web|date=2025-05-02|title=TABURETT, Cathrine Horsbøl & Co, Köpenhamn, omkring 1900.|url=https://www.bukowskis.com/sv/lots/712117|access-date=2025-05-04|website=Bukowskis|language=sv}}</ref> == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="dkbl">{{Cite DKBL|Cathrine Horsbøl (1872–1947)|forfatter=Henrik Fode |date=2003|access-date=1. januar 2022|language=da|archive-date=1. januar 2022}}</ref> <ref name="dbl">{{Cite DBL|Cathrine Horsbøl|forfatter=Georg Nygaard|date=17. juli 2011|access-date=1. januar 2022|language=da}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{FD|1872|1947|Horsbøl, Cathrine}} [[Kategori:Møbelarkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Iværksættere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Ribe]] [[Kategori:Møbelproducenter i Danmark]] [[Kategori:Håndværkere fra Danmark]] [[Kategori:Snedkere fra Danmark]] 37hkqxene08axyuf96hybh34kp5aqo5 12274532 12274531 2026-05-07T19:48:05Z Vikebe 507443 autoritetsdata 12274532 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = ja }} '''Cathrine Mathilde Horsbøl''' (10. juni 1872 – 4. maj 1947) var en af Danmarks første [[kvinde]]lige [[snedker]]mestre og en af de tidligste kvindelige [[møbeldesign]]ere. Hun kom som 13-årig i lære i [[Ribe]]. Hun videreuddannede sig på [[Aksel Mikkelsen]]s skole i København. Hun afsluttede sin læretid i 1893. Hun gik på valsen som nyuddannet snedker og kom til [[Berlin]] og senere [[Paris]]. Hun gjorde sig bl.a. bemærket i det tyske bybillede grundet sit moderne, korte hår og sin glatte hat. Hun skrev et brev hjem til en veninde om "de smukke kvinder", der viste hende interesse på gaden.<ref name="ra">De Nye Kvinder: Kærlighed og queers, 1870-1920, Rikke Andreassen og Merethe Pryds Heller (2025) s. 259</ref> Hun var indbegrebet af moderne og selvstændig og var en del af en bølge af kvinder, der på et tidligt tidspunkt gjorde op med datidens herskende normer for både udseende og livsførelse. Tilbage i Danmark åbnede hun et stort værksted med 18 svende og syv-otte [[lærling]]e, hvor hun årligt omsatte for op mod 80.000 kr. Som snedkermester var hun genkendelig i bybilledet: hun [[cykle]]de, gik i [[bukser]] og røg [[cigar]]. Værkstedet i [[Valdemarsgade]] åbnede på [[Vesterbro]] kun to måneder efter Danmarks første kvindelige snedkermester [[Sophy A. Christensen]] åbnede sit i 1895.<ref name="ra"/> Husmorens blad skrev i 1913 en artikel om snedkermesteren, de skrev "...som ganske ung var der noget over hendes person, der mindede om en ung dreng".<ref>Husmorens blad, nr. 50, 1913 s. 393-394</ref> Hun solgte sin virksomhed i 1919.<ref>En historie om kvindelige håndværkere i 200 år, Inger Wiene (1991)</ref>{{R|dbl|dkbl}}<ref>{{Cite web|url=https://ancestors.familysearch.org/en/9X11-MY4/cathrine-mathilde-horsb%C3%B8l-1872-1947|title=Cathrine Mathilde Horsbøl|publisher=Family Search|access-date=1. januar 2022|language=}}</ref> == Tidligt liv og uddannelse == Cathrine Mathilde Horsbøl blev født i [[Ribe]] den 10. juni 1872. Hun var datter af læreren Jens Christian Horsbøl (1828-1904) og hans kone Cathrine Mathilde født Müller (1834-1876). Som barn havde hun vist interesse for tømrerarbejde, og som 15-årig kom hun i lære i Ribe. Derefter gik hun på Aksel Mikkelsens tømrerskole i København, før hun fandt et job hos tømrermester Jens Peter Mørck på [[Vesterbro]]. Hendes uddannelse blev økonomisk støttet af arven efter kvinderettighedsforkæmperen [[Marie Rovsing]]. I 1898 gennemførte hun en formel læretid på C.B. Hansens møbelværksted og modtog en bronzemedalje for sine kreationer. Hun forbedrede sine kompetencer ved at foretage studierejser til Berlin og Paris, hvor hun opnåede anerkendelse ved at præsentere værker på Exposition des arts de la femme (udstilling af kvindelige kunstnere).<ref name="dkbl" /> Under sine studierejser til Berlin og Paris i 1894 sender hun rejsebreve hjem hvor hun beskriver sin hverdag.<ref>Rejsebreve fra en kvindelig Snedkersvend https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=4285</ref> == Karriere == [[Fil:Bredgade nr. 28 med møblement som værksted tilhørende Cathrine Horsbøl.jpg|thumb|Stue i Bredgade 28]] Horsbøl vendte tilbage til Danmark og etablerede sin egen forretning i [[Valdemarsgade]] i København i det hus, hvor hun boede i 1895, hvilket var samme år som den anden danske kvindelige tømrerpioner, [[Sophy A. Christensen]] havde etableret sit værksted.{{R|dkbl}} Horsbøl flyttede senere sit værksted til den mere centrale [[Bredgade]], hvor hun beskæftigede op til 30 personer.<ref name="dkbl" /> De genstande, hun udstillede i sit butiksvindue, tiltrak sig stor opmærksomhed, mange af dem var hendes egne kreationer. De skilte sig ud fra tidens øvrige møbeldesign og var udført med stor dygtighed med mange dekorative elementer.<ref name="dbl" /> Hun gav al sin opmærksomhed til forretningen og tog sjældent fri. I 1919 solgte hun virksomheden og flyttede til landet, hvor hun fortsatte sit arbejde på en ikke-kommerciel basis.<ref name="dkbl" /> Cathrine Horsbøl døde i København den 4. maj 1947 og er begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård]].<ref name="dbl" /> == Arv == En taboreskammel lavet af Cathrine HorsBøl & Co, København, ca. 1900, blev solgt af Bukowskis auktionshus i 2015.<ref>{{Cite web|date=2025-05-02|title=TABURETT, Cathrine Horsbøl & Co, Köpenhamn, omkring 1900.|url=https://www.bukowskis.com/sv/lots/712117|access-date=2025-05-04|website=Bukowskis|language=sv}}</ref> == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="dkbl">{{Cite DKBL|Cathrine Horsbøl (1872–1947)|forfatter=Henrik Fode |date=2003|access-date=1. januar 2022|language=da|archive-date=1. januar 2022}}</ref> <ref name="dbl">{{Cite DBL|Cathrine Horsbøl|forfatter=Georg Nygaard|date=17. juli 2011|access-date=1. januar 2022|language=da}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * {{gravsted.dk}} {{autoritetsdata}} {{FD|1872|1947|Horsbøl, Cathrine}} [[Kategori:Møbelarkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Iværksættere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Ribe]] [[Kategori:Møbelproducenter i Danmark]] [[Kategori:Håndværkere fra Danmark]] [[Kategori:Snedkere fra Danmark]] rb94hkzf6n0j5p31hgiuu2dc7pe3je6 0 1183869 12274778 12143927 2026-05-08T07:16:21Z ~2026-27900-52 568157 jeg har sæt en ting mere ind 12274778 wikitext text/x-wiki '''Tandem''' har flere betydninger: * En person der tror på hvad Wikipedia siger. * En [[cykel]]type, hvor der kan sidde to personer i forlængelse af hinanden. * En type [[Spandkørsel#Tandem|spandkørsel]], hvor to heste trækker i en linje efter hinanden. {{flertydig}} gh9aosm0uhrd2qep4ixwl2uf8cg4u2q 12274797 12274778 2026-05-08T07:49:16Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Sarrus|Sarrus]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-27900-52|~2026-27900-52]] ([[Brugerdiskussion:~2026-27900-52|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-27900-52|bidrag]]) 12143927 wikitext text/x-wiki '''Tandem''' har flere betydninger: * En [[cykel]]type, hvor der kan sidde to personer i forlængelse af hinanden. * En type [[Spandkørsel#Tandem|spandkørsel]], hvor to heste trækker i en linje efter hinanden. {{flertydig}} dysboemmucibblj0boujhn8apfkk0ui 0 1186926 12274650 12174158 2026-05-08T03:40:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274650 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kungens kurva 2010b.jpg | thumb | Kunges kurva i 2010]] '''Kungens kurva''' er et stort svensk erhvervs- og industriområde og har siden 2018 været et særskilt distrikt (svensk: ''kommundel'')<ref>{{Cite web |url=https://karta.huddinge.se/ |titel=Publik webbkarta |hentet=2021-01-23 |udgiver=Huddinge kommun}}</ref> i [[Huddinge kommun]], lige uden for [[Stockholms kommun]] i [[Stockholms län]]. Kungens kurva er et af Skandinaviens største [[Indkøbscenter|shoppingcentre]] og et af [[Storstockholm]]s mest ekspansive områder. Tilsammen besøges Kungens kurva i [[Huddinge]] og [[Skärholmen Centrum]] i [[Stockholm]] af 30 millioner besøgende hvert år og har en årlig omsætning på omkring fem milliarder svenske kroner pr. 2020.<ref>{{Cite web|titel=Kriminologen om dödsskjutningarna: De är ute efter omedelbar hämnd|url=https://www.dn.se/sthlm/kriminologen-om-mannen-som-skjuter-de-ar-ute-efter-omedelbar-hamnd/ |værk=[[Dagens Nyheter]] |dato=2020-01-23|hentet=2020-01-23|sprog=sv}}</ref> Indkøbscentret ligger ved [[Europavej E4|E4]]/[[Europavej E20|E20]] ([[Södertäljevägen]]) cirka 15 km sydvest for det centrale Stockholm. Syd for shoppingcentret ligger Kungens kurvas kontors- och industriområde. Området er stadig under udvikling og vil ifølge kommunen have "en attraktiv blanding af detailhandel, arbejde, boliger, kultur og rekreation" inden 2030. == Navnet == [[Fil:Kungens Kurva 1946 (decaptioned and fixed).jpg | thumb | Kong [[Gustav 5. af Sverige|Gustaf 5.]]s bil i grøften]] Baggrunden for navnet er, at den [[Cadillac]], som kong [[Gustav 5. af Sverige|Gustaf 5.]] kørte i, kørte i grøften lørdag eftermiddag den 28. september 1946. Kongen og hans følge var på vej hjem fra en jagt på [[Tullgarn Slot]] i [[Hölö]]. Bilen blev kørt af Gösta Ledin, der kørte med en hastighed på 65 kilometer i timen og mistede kontrollen over bilen efter en lang højresving på Gamla Södertäljevägen, lige vest for Juringe gård. Den kongelige bil skred ud af vejen og standsede efter cirka tyve meter i en vandfyldt grøft. ''[[Dagens Nyheter]]'' var hurtigt på stedet og fotograferede det hele, og i sin søndagsudgave bragte avisen en artikel om hændelsen under overskriften "Kongelig bil i grøft i Segeltorp – Kongen kommer tørskoet ud af bilulykke i mosen".<ref>[[:Fil:Kungabil i diket DN 29 sept 1946.jpg|Avisklip: "Kungabil i diket i Segeltorp - Kungen klev ur torrskodd efter bilvurpa i kärrgöl".]]</ref> Den pågældende vejstrækning var farlig, og der var også vejarbejde i gang. I 1953 åbnede den nye hovedvej mellem [[Västberga]] og Smista-området. Den havde to kørebaner i hver retning og en bred midterrabat. Ved Smista var der en afkørsel og påkørsel til Gamla Södertäljevägen, omtrent hvor dagens Kungens kurva-krydset ligger. To [[Esso]]-tankstationer åbnede på hver side af den nye vej og blev af deres ejer, Tore Jakobson, døbt Kungens Kurva. Senere blev navnet officielt for hele området.<ref>[https://naringslivshistoria.se/bizstories-nyheter/naringslivshistoria/lucka-8-kungens-kurva/ Centrum för näringslivshistoria: Kungens kurva.]{{Dødt link|date=maj 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Den bil, der var involveret i ulykken, er udstillet på bilmuseet på [[Sparreholms slott]], men der er en lignende Cadillac på [[Skoklosters bil och motormuseum]], og begge museer hævder, at deres bil er den "ægte".<ref name=Dagens>{{Cite news | url=https://www.dn.se/arkiv/namn-och-nytt/vi-har-ratt-cadillac-nej-det-har-vi-3/ | værk=[[Dagens Nyheter]] | titel=Vi har rätt Cadillac! Nej, det har vi! | dato=14. oktober 2007}}</ref> I dag er det svært at finde ulykkesstedet. Södertäljevägen er blevet rettet ud og er også blevet til [[motorvej]] E4/E20, men selve ulykkesgrøften og en kort del af den gamle Södertäljevägen-vejskråning eksisterer stadig (2018). Stedet ligger i et skovområde ca. 200 meter nord for [[Circle K]]-tankstationen (tidligere [[Esso]]) og bag [[Scandic Hotel]] (tidligere [[Esso Motor Hotel]]).<ref>{{Cite web |url=http://backspegeln.huddinge.se/var-lag-kurvan/ |titel=Huddinge kommun, backspegeln: Var låg kurvan? |hentet=2017-03-05 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20180914135422/http://backspegeln.huddinge.se/var-lag-kurvan/ |arkivdato=2018-09-14 }}</ref> For at mindes begivenheden har kommunen besluttet at kalde en planlagt plads syd for shoppingcentret Kungens kurva for ''Gustav V:s torg'' (Gustav 5.s torv). Der vil der blive bygget et sporvognsstoppested for [[Spårväg Syd]].<ref>{{Cite web |url=https://www.stockholmdirekt.se/nyheter/kungen-kungatorg-i-kungens-kurva-helt-okej/reprhA!yjlJXIkmkqKxuSStUuwyWA/ |titel=Södra sidan: Kungen: kungatorg i Kungens kurva helt okej | dato=27. august 2018 |hentet=13 september 2018 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20180913185524/https://www.stockholmdirekt.se/nyheter/kungen-kungatorg-i-kungens-kurva-helt-okej/reprhA!yjlJXIkmkqKxuSStUuwyWA/ |arkivdato=13. september 2018 }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} {{Coord wd}} [[Kategori:Stockholms län]] [[Kategori:Indkøbscentre i Sverige]] lplla9043y35g5kv1bufgs3yacv5ro5 4 1188038 12274450 12187929 2026-05-07T16:57:58Z Nicolaisen 496811 Afvist god artikel kandidat. Begrundelse er også angivet. 12274450 wikitext text/x-wiki === [[Frederik 10.]] === ''Afgøres 11. januar 2026''<br /> ==== Stemmer ==== * {{støtter}} --[[Bruger:E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) 28. dec. 2025, 16:50 (CET) ==== Kommentarer ==== * Meget velskrevet og uddybende artikel om vores regent, som bestemt kan opgraderes til en god artikel [[Bruger:E-Turner|E-Turner]] ([[Brugerdiskussion:E-Turner|diskussion]]) 28. dec. 2025, 16:50 (CET) {{Konklusion|Med kun en stemme afgivet er det ikke nok til, at artiklen kan blive udnævnt som GA denne gang :-)<br>-- [[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]]^{([[Brugerdiskussion:Nicolaisen|d]] I [[Special:Bidrag/Nicolaisen|b]])} 7. maj 2026, 18:57 (CEST)}} 4s3k29ik3cfk7s952s9c551377amfqm 0 1188183 12274889 12273806 2026-05-08T11:46:50Z Amjaabc 5286 /* Maj */ Mogae 12274889 wikitext text/x-wiki {{Døde i år - Oversigt|2026}} == Januar == <gallery mode="packed" heights="150"> Fil:Sverre Anker Ousdal.jpg|[[Sverre Anker Ousdal]] Fil:Luisa Diogo, World Economic Forum Annual Meeting 2009 1 (cropped).jpg|[[Luisa Diogo]] Fil:Prinsessan Désirée (cropped).jpg|[[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld]] Fil:Lucien_Muller_(1955).jpg|[[Lucien Muller]] Fil:Valentino (cropped).jpg|[[Valentino Garavani]] Fil:Tommy wright figurita.jpg|[[Tommy Wright]] Fil:Ralph Towner.JPG|[[Ralph Towner]] Fil:Richie Beirach 01-sw.jpg|[[Richie Beirach]] Fil:Catherine O'Hara at the 2024 Toronto International Film Festival (cropped).jpg|[[Catherine O'Hara]] </gallery> * [[3. januar]]{{snd}}'''[[Sverre Anker Ousdal]]''', norsk skuespiller (født [[1944]]).<ref>{{cite web |last1=Nystøyl |first1=Karen Frøsland |last2=Johnsen |first2=Lillian Fjæren |last3=Larsen |first3=Svend Erik Løken |last4=Bikset |first4=Lillian |title=Sverre Anker Ousdal |url=https://snl.no/Sverre_Anker_Ousdal |website=[[Store norske leksikon]] |language=no |date=4. januar 2026}}</ref> *[[8. januar]]{{snd}}[[Philippe Junot]], fransk forretningsmand (født [[1940]]).<ref>{{kilde | url = https://www.gala.fr/royautes/mort-de-l-ex-mari-de-caroline-de-monaco-le-dechirant-message-de-sa-fille-victoria-junot-a-mon-papa-legendaire-20260109 | titel = Mort de l’ex-mari de Caroline de Monaco, le déchirant message de sa fille Victoria Junot : “À mon papa légendaire…” | udgiver = gala.fr | sprog = fransk | fornavn = Léa | efternavn = Cardinal | dato = {{dato|9-1-2026}} | hentet = {{dato|14-1-2026}} }}</ref> * [[9. januar]]{{snd}}[[Lone Bastholm]], dansk skuespillerinde og teaterchef (født [[1934]]).<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/navne/art10686528/Lone-Bastholm-er-d%C3%B8d | titel = Lone Bastholm er død | dato = {{dato|10-1-2026}} | avis = Politiken | fornavn = Per | efternavn = Lykke}}</ref> * [[13. januar]]{{snd}}[[Gerda Thune Andersen]], dansk billedhugger (født [[1932]]).<ref>{{Cite web|title=Hun skabte stor kunst og fejede i pauserne|url=https://politiken.dk/navne/art10692287/Hun-skabte-stor-kunst-og-fejede-i-pauserne|website=Politiken - Den levende avis|date=2026-01-15|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> * [[15. januar]] - [[Prinsesse Irene af Grækenland|Irene]], græsk-dansk prinsesse (født [[1942]]). * [[15. januar]]{{snd}}[[Suzanne Bjerrehuus]] dansk jurist, forfatter, foredragsholder og TV-vært (født [[1948]]).<ref>{{kilde|url= https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/suzanne-bjerrehuus-er-doed/11065525|titel=Suzanne Bjerrehuus er død|hentet=17 januar 2026}}</ref> * [[16. januar]]{{snd}}[[Luisa Diogo|'''Luisa Diogo''']], mozambiquansk premierminister (født [[1958]]).<ref>{{Cite web|title=Morreu Luísa Diogo, primeira mulher a ocupar cargo de PM em Moçambique|url=https://observador.pt/2026/01/16/morreu-luisa-diogo-primeira-mulher-a-ocupar-cargo-de-pm-em-mocambique-chefes-de-estado-lamentam/|website=Observador|access-date=2026-01-18|language=pt-PT|first=Agência|last=Lusa}}</ref> * [[18. januar]] (offentliggørelsesdato){{snd}}[[Henri Goldstein]], dansk læge og formand for Det Jødiske Samfund (født [[1948]]).<ref>{{cite web | last=Hansen | first=Louise Bolvig | title=Henri Goldstein er død | website=nyheder.tv2.dk | date=18. januar 2026 | url=https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/henri-goldstein-er-doed?entry=1738f7f1-4d53-4fa6-967a-e6d01891e3c7 | language=da | access-date=18. januar 2026}}</ref> * 18. januar{{snd}}'''[[Ralph Towner]]''', amerikansk guitarist, pianist og komponist (født [[1940]]).<ref>{{cite web | last=Sarsini | first=Davide | title=Ralph Towner è morto a Roma. Addio al maestro del jazz | website=AGI | date=19 januar 2026 | url=https://www.agi.it/spettacolo/news/2026-01-18/ralph-towner-morto-compositore-35155796/ | language=it | access-date=1. februar 2026}}</ref> *[[19. januar]]{{snd}}'''[[Valentino Garavani]]''', italiensk modedesigner (født [[1932]]).<ref>{{cite web | title=Gwyneth Paltrow, Cindy Crawford and Donatella Versace lead tributes to designer Valentino | website=[[Sky News]] | date=19. januar 2026 | url=https://news.sky.com/story/italian-fashion-designer-valentino-dies-13496264 | access-date=1. februar 2026}}</ref> * [[20. januar]]{{snd}}'''[[Lucien Muller]]''', fransk fodboldspiller og -træner (født [[1934]]).<ref>{{cite web | last=Cointot | first=Jean-Philippe | title=Lucien Muller, «le Petit Kopa» que l'Espagne a adoré mais que la France a un peu oublié | website=L'Équipe | date=20. januar 2026 | url=https://www.lequipe.fr/Football/Article/Lucien-muller-le-petit-kopa-que-l-espagne-a-adore-mais-que-la-france-a-un-peu-oublie/1635203 | language=fr | access-date=1. februar 2026}}</ref> * 20. januar{{snd}}'''[[Tommy Wright]]''', engelsk fodboldspiller (født [[1944]]).<ref>{{cite web | last=Malam | first=Charlie | title=Everton legend Tommy Wright dies aged 81 as Toffees pay tribute | website=Express.co.uk | date=20. januar 2026 | url=https://www.express.co.uk/sport/football/2160434/Everton-Tommy-Wright-dead-England | access-date=1. februar 2026}}</ref> * [[21. januar]]{{snd}}'''[[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Désirée]]''', svensk prinsesse (født [[1938]]).<ref>{{kilde | url = https://www.svt.se/nyheter/inrikes/prinsessan-desiree-ar-dod | titel = Prinsessan Désirée är död | udgiver = svt.se | dato = {{dato|21-1-2026}} | sprog = svensk | hentet = {{dato|23-1-2026}} }}</ref> * [[22. januar]]{{snd}}[[Niels Tune Hansen]], dansk fodboldspiller (født [[1953]]).<ref>{{kilde | titel = VfL Osnabrück trauert um Niels Tune Hansen | url = https://www.vfl.de/gedenken-hansen/ | udgiver = VfL.de | hentet = 30. januar 2026 | sprog = tysk | dato = 23. januar 2026 }}</ref> * 22. januar{{snd}}[[Marcel Loncle]], fransk fodboldspiller (født [[1936]]).<ref>{{cite web | title=Figure du Stade Rennais et du football malouin, Marcel Loncle est décédé | website=Le Télégramme | date=23. januar 2026 | url=https://www.letelegramme.fr/sports/football/stade-rennais/figure-du-stade-rennais-et-du-football-malouin-marcel-loncle-est-decede-6970579.php | language=fr | access-date=1. februar 2026}}</ref> * [[26. januar]]{{snd}}[[Ditte Giese]], dansk journalist (født [[1977]]).<ref>{{Cite web|title=Ditte Giese sagde farvel med en stærk klumme|url=https://brystkraeftforeningen.dk/nyheder-og-presse/nyhed/ditte-giese-sagde-farvel-med-en-staerk-klumme|website=brystkraeftforeningen.dk|access-date={{dato|28-1-2026}}}}</ref> * 26. januar{{snd}}[[Richie Beirach]], amerikansk jazzpianist og komponist (født [[1947]]). * [[30. januar]]{{snd}}'''[[Catherine O'Hara]]''', canadisk-amerikansk skuespillerinde (født [[1954]]).<ref>{{cite web | title=Kirsten Annette Christensen | website=afdøde.dk | url=https://afdoede.dk/minde/358658/kirsten-annette-christensen | language=da | access-date=1. februar 2026}}</ref> * 30. januar{{snd}}[[Lise Bek]], dansk kunsthistoriker (født 1936).<ref>{{cite web | author=Helle Køhler Holm | title=Lise lod sig ikke kue af skæbnens hårde slag: Nu skal andre bære hendes stafet videre | website=[[Århus Stiftstidende]] | date=12. februar 2026 | url=https://stiften.dk/aarhus/lise-lod-sig-ikke-kue-af-skaebnens-haarde-slag-nu-skal-andre-baere-hendes-stafet-videre | language=da | access-date=15. februar 2026}}</ref> ==Februar== <gallery mode="packed" heights="150"> Fil:Henric Holmberg 2011.jpg|[[Henric Holmberg]] Fil:JAMES VAN DER BEEK sansierra studio cropped.jpg|[[James Van Der Beek]] Fil:Рой Медведев.jpg|[[Roj Medvedev]] Fil:Robert Duvall by David Shankbone.jpg|[[Robert Duvall]] Fil:Jesse Jackson, half-length portrait of Jackson seated at a table, July 1, 1983 edit.jpg|[[Jesse Jackson]] Fil:Sepp Piontek.jpg|[[Sepp Piontek]] Fil:Birte Christoffersen SOK.jpg|[[Birte Christoffersen|Birte Ekberg]] Fil:Neil Sedaka - Royal Albert Hall - Monday 18th September 2017 SedakaRAH180917-4 (37448314971) (cropped).jpg|[[Neil Sedaka]] Fil:Ali Khamenei Nowruz message official portrait 1397 02.jpg|[[Ali Khamenei]] </gallery> * [[2. februar]]{{snd}}[[Lars Erslev Andersen]], dansk terror- og mellemøstforsker (født [[1956]]).<ref>{{Cite web|title=Terrorforsker Lars Erslev Andersen er død 69 år gammel|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/terrorforsker-lars-erslev-andersen-er-doed-69-aar-gammel|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-02-03|language=da|last=Ritzau}}</ref> * [[7. februar]]{{snd}}[[John Flanagan]], australsk forfatter (født [[1944]]).<ref>{{Cite web|title=In Memory of John Flanagan (May 22, 1944 – February 7, 2026)|url=https://inkwellmanagement.com/news/in-memory-of-john-flanagan-may-22-1944-february-7-2026}}</ref> * [[10. februar]]{{snd}}'''[[Henric Holmberg]]''', svensk skuespiller og forfatter (født [[1946]]).<ref>[https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=6572 Henric Holmberg. Danskefilm.dk.] Hentet 13. februar 2026</ref> * [[11. februar]]{{snd}}'''[[James Van Der Beek]]''', amerikansk skuespiller (født [[1977]]).<ref>{{kilde | titel = Skuespiller James Van Der Beek er død | url = https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-02-11-skuespiller-james-van-der-beek-er-doed | udgiver = [[TV 2 Nyhederne]] | dato = {{dato|11-2-2026}} }}</ref> * [[13. februar]]{{snd}}'''[[Roj Medvedev]]''', russisk politiker, dissident og historiker (født [[1925]]).<ref>{{Cite web|title=Историк Рой Медведев умер на 101-м году жизни|url=https://nsn.fm/society/istorik-roi-medvedev-umer-na-101-m-godu-zhizni|website=Национальная Служба Новостей - НСН|access-date=2026-02-13|language=ru}}</ref> * [[15. februar]]{{snd}}'''[[Robert Duvall]]''', amerikansk skuespiller (født [[1931]]).<ref>{{cite news |last1=Barnes |first1=Mike |title=Robert Duvall, All-Purpose Actor With Few Peers, Dies at 95 |url=https://www.hollywoodreporter.com/movies/movie-news/robert-duvall-dead-godfather-apocalypse-now-1236506861/ |work=[[The Hollywood Reporter]] |date=16. februar 2026}}</ref> * [[17. februar]]{{snd}}'''[[Jesse Jackson]]''', amerikansk borgerrettighedsforkæmper, politiker og præst (født [[1941]]).<ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/nyheder/udland/den-amerikanske-borgerrettighedsforkaemper-jesse-jackson-er-doed | titel = Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Jesse Jackson er død | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|17-2-2026}} | bureau = Ritzau }}</ref> * [[18. februar]]{{snd}}'''[[Sepp Piontek]]''', tysk fodboldspiller og -træner (født [[1940]]).<ref>{{kilde | titel = Sepp Piontek er død | url = https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/sepp-piontek-er-doed/11100566 | fornavn = Jimmi Willemoes | efternavn = Jensen | avis = [[Ekstra Bladet]] | dato = 19. februar 2026 | hentet = 19. februar 2026 }}</ref> * [[21. februar]]{{snd}}[[Dan Simmons]], amerikansk forfatter (født [[1948]]).<ref>{{kilde | titel = ‘Hyperion’ Author Daniel Simmons Dead at 77 | url = https://www.newsweek.com/hyperion-author-daniel-simmons-dead-at-77-11595027 | fornavn = Jenna | efternavn = Sundel | avis = [[Newsweek]] | dato = 27. februar 2026 | hentet = 28. februar 2026 }}</ref> * [[22. februar]]{{snd}}[[Birgitta Andersson]], svensk skuespillerinde (født [[1933]]).<ref>{{kilde | titel = Skådespelaren Birgitta Andersson är död | url = https://www.svt.se/kultur/birgitta-andersson-dod-folkkar-teskedsgumma | udgiver = svt.se | dato = {{dato|24-2-2026}} | sprog = svensk }}</ref> * [[23. februar]]{{snd}}'''[[Birte Christoffersen|Birte Ekberg]]''', dansk-svensk udspringer (født [[1924]]).<ref>{{kilde | url = https://www.ratsit.se/19240328-Birte_Ekberg_Limhamn/fZ-tM-u2ifjP2JoK2BQk42EppCrvBg7NRmMyPMhvC10 | titel = Birte Ekberg | udgiver = ratsit.se | sprog = svensk | hentet = {{dato|28-2-2026}} }}</ref> * [[26. februar]]{{snd}}[[Ole Borg]], dansk skuespiller (født [[1947]]).<ref>{{kilde | url = https://doedsannoncering.dk/dodsannonce/niels-ole-borg-hansen_19839 | titel = Ole Borg Hansen 1947-2026 | udgiver = doedsannoncering.dk | dato = {{dato|5-3-2026}} | hentet = {{dato|5-3-2026}} }}</ref> * [[27. februar]]{{snd}}'''[[Neil Sedaka]]''', amerikansk sanger og sangskriver (født [[1939]]).<ref>{{kilde | url = https://www.tmz.com/2026/02/27/legendary-singer-neil-sedaka-dead-at-86/ | titel = Singer-songwriter Neil Sedsks dead at 86 | udgiver = tmz.com | dato = {{dato|27-2-2026}} | hentet = {{dato|28-2-2026}} }}</ref> * [[28. februar]]{{snd}}'''[[Ali Khamenei]]''', Irans religiøse leder (født [[1939]]).<ref>{{kilde | url = https://www.dr.dk/tjenester/kimaira/article-by-path/nyheder/udland/live-voldsom-uro-i-iran?focusId=11167772 | titel = Iranske statsmedier bekræfter Khameneis død | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|1-3-2026}} | fornavn = Caroline | efternavn = Christensen }}</ref> ==Marts== <gallery mode="packed" heights="150"> Fil:Davíð Oddsson 2001.jpg|[[Davíð Oddsson]] Fil:Nobel Laureate Sir Anthony James Leggett in 2007 (cropped).jpg|[[Anthony Leggett]] Fil:JuergenHabermas crop1.jpg|[[Jürgen Habermas]] Fil:Heisuke Hironaka.jpg|[[Heisuke Hironaka]] Fil:ChuckNorris200611292256.jpg|[[Chuck Norris]] Fil:Director Robert S. Mueller- III.jpg|[[Robert Mueller]] Fil:FIBD2017Hermann (cropped).jpg|[[Hermann Huppen]] Fil:MJKr01634 Alexander Kluge (NRW-Empfang, Berlinale 2020).jpg|[[Alexander Kluge]] Fil:Eduard Kokscharow 01.jpg|[[Eduard Koksjarov]] Fil:Lionel Jospin, Klaus Hänsch 1996 (cropped).jpg|[[Lionel Jospin]] </gallery> * [[1. marts]]{{snd}}'''[[Davíð Oddsson]]''', islandsk tidligere statsminister (født [[1948]]).<ref>{{kilde | url = https://www.visir.is/g/20262849895d/david-odds-son-er-latinn | titel = Davíð Oddsson er látinn | udgiver = visir.is | dato = {{dato|2-3-2026}} | fornavn = Kolbeinn Tumi | efternavn = Daðason | sprog = islandsk | hentet = {{dato|4-3-2026}} }}</ref> * 1. marts{{snd}}[[Jesper Winge Leisner]], dansk komponist og musicalproducent (født [[1951]]).<ref>{{kilde | titel = Kendt musik- og teatermand død | url = https://www.tv2east.dk/vordingborg/kendt-musik-og-popmand-dod-0777d | udgiver = [[TV2 Øst]] | dato = {{dato|2-3-2026}} | fornavn = Jakob | efternavn = Høstrup | hentet = {{dato|4-3-2026}} }}</ref> * 1. marts{{snd}}[[Dagfinn Føllesdal]], norsk filosof (født [[1932]]).<ref>{{Cite web|title=In Memoriam: Professor Dagfinn Føllesdal {{!}} Department of Philosophy|url=https://philosophy.stanford.edu/news/memoriam-professor-dagfinn-follesdal|website=philosophy.stanford.edu|date={{dato|2-3-2026}}|access-date={{dato|3-3-2026}}|language=en}}</ref> * [[8. marts]]{{snd}}'''[[Anthony Leggett]]''', britisk-amerikansk fysiker (født [[1938]]).<ref>{{Cite web|title=Remembering Anthony J. Leggett (1938-2026) {{!}} RIKEN|url=https://www.riken.jp/en/news_pubs/news/2026/20260309_1/index.html|website=www.riken.jp|access-date={{dato|9-3-2026}}}}</ref> * [[9. marts]]{{snd}}[[Carsten Vagn-Hansen]], dansk læge (født [[1938]]).<ref>{{Cite web|title=Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen er død|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/radiodoktoren-carsten-vagn-hansen-er-doed|website=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date={{dato|9-3-2026}}|agency=Ritzau}}</ref> * 9. marts{{snd}}[[Jesper Bruun-Rasmussen]], dansk auktionarius (født [[1942]]).<ref>{{Cite web|title=Jesper Bruun Rasmussen er død|url=https://politiken.dk/kultur/art10762503/Jesper-Bruun-Rasmussen-er-d%C3%B8d|website=Politiken|date={{dato|10-3-2026}}|access-date={{dato|10-3-2026}}}}</ref> * [[14. marts]]{{snd}}'''[[Jürgen Habermas]]''', tysk filosof og sociolog (født [[1929]]).<ref>{{Cite web|title=Jürgen Habermas im Alter von 96 Jahren gestorben|url=https://www.faz.net/aktuell/feuilleton/juergen-habermas-im-alter-von-96-jahren-gestorben-accg-200633029.html|website=FAZ.NET|date={{dato|14-3-2026}}|access-date={{dato|14-3-2026}}|language=de}}</ref> * 14. marts{{snd}}[[Birte Weiss]], dansk politiker (født [[1941]]).<ref>{{kilde | url = https://politiken.dk/danmark/politik/art10767554/Tidligere-minister-Birte-Weiss-er-d%C3%B8d |titel = Tidligere minister Birte Weiss er død | avis = Politiken | dato = {{dato|15-3-2026}} }}</ref> * [[15. marts]]{{snd}}[[Len Deighton]], britisk forfatter (født [[1929]]).<ref>{{kilde | url = https://www.thesun.co.uk/tv/38537727/len-deighton-dead-famed-spy-author-dies/ | titel = Len Deighton dead aged 97: Famed author who penned spy novel behind BAFTA-award winning film and popular ITV series dies | avis = The Sun | dato = {{dato|17-3-2026}} }}</ref> * [[18. marts]]{{snd}}'''[[Heisuke Hironaka]]''', japansk matematiker (født [[1931]]).<ref>{{kilde | titel = 数学者の広中平祐さん死去 フィールズ賞受賞・元山口大学長、94歳：朝日新聞 | url = https://www.asahi.com/articles/ASV3L20SXV3LUTFL00QM.html?iref=ogimage_rek | udgiver = 朝日新聞 | dato = {{dato|18-3-2026}} | sprog = japansk }}</ref> * [[19. marts]]{{snd}}'''[[Chuck Norris]]''', amerikansk actionskuespiller (født [[1940]]).<ref>{{kilde | url = https://variety.com/2026/film/news/chuck-norris-dead-walker-texas-ranger-dies-1236694953/ | titel = Chuck Norris, Action Icon and ‘Walker, Texas Ranger’ Star, Dies at 86 | udgiver = variety.com | dato = {{dato|20-3-2026}} | fornavn = Carmel | efternavn = Dagan | hentet = {{dato|25-3-2026}} }}</ref> * [[20. marts]]{{snd}}'''[[Robert Mueller]]''', amerikansk jurist (født [[1944]]).<ref>{{Cite web|title=Former FBI director and special counsel Robert Mueller has died|url=https://www.ms.now/news/former-special-counsel-robert-mueller-has-died|website=MS NOW|date=2026-03-21|access-date=2026-03-21|language=en-US|first=Mary Ann|last=Akers}}</ref> * [[22. marts]]{{snd}}'''[[Hermann Huppen]]''', belgisk tegneserietegner (født [[1938]]).<ref>{{Cite web|title=HERMANN S’EN EST ALLE|url=https://hermannhuppen.be/2026/03/23/hermann-sen-est-alle/|date=2026-03-23|access-date=2026-03-23|language=fr-FR|last=HermannBD}}</ref> * 22. marts{{snd}}'''[[Lionel Jospin]]''', fransk politiker og premierminister (født [[1937]]).<ref>{{cite web | last=Claire | first=Sardain | title=Lionel Jospin, figure tutélaire du PS dans le Sud Ouest, s'est éteint un dimanche d'élections comme un dernier clin d'œil au politique | website=France 3 Occitanie | date=23. marts 2026 | url=https://france3-regions.franceinfo.fr/occitanie/haute-garonne/toulouse/lionel-jospin-figure-tutelaire-du-ps-dans-le-sud-ouest-s-est-eteint-un-dimanche-d-elections-comme-un-dernier-clin-d-il-au-politique-3321957.html | language=fr | access-date=6. maj 2026}}</ref> * [[26. marts]]{{snd}}'''[[Alexander Kluge]]''', tysk forfatter, filminstruktør og samfundsdebattør (født [[1932]]).<ref>{{cite web | last=Oltermann | first=Philip | title=Alexander Kluge, author and key film-maker in the New German Cinema movement, dies aged 94 | website=[[The Guardian]] | date=27. marts 2026 | url=https://www.theguardian.com/film/2026/mar/26/alexander-kluge-dies-aged-94-author-film-maker-new-german-cinema | language=en | access-date=27. marts 2026}}</ref> * [[29. marts]]{{snd}}[[Lars Bisgaard (historiker)|Lars Bisgaard]], dansk historiker (født [[1958]]).<ref>{{kilde | url = https://afdoede.dk/minde/362938/lars-bisgaard | titel = Lars Bisgaard 1958-2026 | udgiver = afdoede.dk | dato = {{dato|1-4-2026}} | hentet = {{dato|1-4-2026}} }}</ref> * [[31. marts]]{{snd}}'''[[Eduard Koksjarov]]''', russisk håndboldspiller og -træner (født [[1975]]).<ref name=obi>{{kilde | url = https://rushandball.ru/publications/30428/ushel-iz-zhizni-eduard-koksharov | titel = Ушел из жизни Эдуард Кокшаров | udgiver = rushandball.ru | dato = {{dato|31-3-2026}} | hentet = {{dato|1-4-2026}} | sprog = russisk | trans-title = Eduard Koksharov gik bort }}</ref> ==April== <gallery mode="packed" heights="150"> Fil:Troels Trier 03.JPG|[[Troels Trier (musiker)|Troels Trier]] Fil:Africa bambaataa-08.jpg|[[Afrika Bambaataa]] Fil:John Donaldson.jpg|[[John Donaldson]] Fil:FIL 2013 - Clannad - 8378.JPG|[[Moya Brennan]] Fil:Nathalie Baye Cannes 2019.jpg|[[Nathalie Baye]] Fil:Desmond Morris (1969).jpg|[[Desmond Morris]] Fil:Jesper-thilo DSC08895.jpg|[[Jesper Thilo]] </gallery> * [[4. april]]{{snd}}[[Johnny Reimar]], dansk sanger, tv-vært mv. (født [[1943]]).<ref name="Reimar">{{cite web|last=Kirkebæk-Johansson|first=Laura|title=Johnny Reimar er død|website=DR|date=5. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/johnny-reimar-er-doed|language=da|access-date=5. april 2026}}</ref> * [[5. april]]{{snd}}[[Troels Trier (musiker)|'''Troels Trier''']], dansk multikunstner (født [[1940]]).<ref>{{Cite web|title=Troels Trier er død - TV 2|url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-04-05-troels-trier-er-doed|website=nyheder.tv2.dk|date=5. april 2026|access-date=6. april 2026|language=da-DK}}</ref> * [[9. april]]{{snd}} '''[[Afrika Bambaataa]]''', amerikansk hiphop-DJ (født [[1957]]).<ref>{{Cite web|title=Hip-hop pioneer Afrika Bambaataa dies at age 68|url=https://apnews.com/article/obituary-afrika-bambaataa-dies-hiphop-cancer-c3c5f8e1ce674256a8edff6d190666df|website=AP News|date=2026-04-09|access-date=2026-04-10|language=en}}</ref> * [[11. april]]{{snd}}'''[[John Donaldson]]''', australsk matematiker og far til Danmarks dronning (født [[1941]]).<ref>{{kilde | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/kongelige/danskekongelige/dronning-marys-far-er-doed/11147773 | titel = Dronning Marys far er død | dato = 12. april 2026 | avis = [[Ekstra Bladet]] | fornavn = Cecilie Juul | efternavn = Dau }}</ref> * [[13. april]]{{snd}}'''[[Moya Brennan]]''', irsk sangerinde (født [[1952]]).<ref>{{kilde | url = https://www.bbc.com/news/articles/crm112y4jyzo | titel = Irish musician Moya Brennan dies aged 73 | dato = 14. april 2026 | avis = bbc.com }}</ref> * [[17. april]]{{snd}}'''[[Nathalie Baye]]''', fransk skuespillerinde (født [[1948]]).<ref>{{Cite web|title=L’actrice Nathalie Baye est morte à l’âge de 77 ans|url=https://www.leparisien.fr/culture-loisirs/cinema/lactrice-nathalie-baye-est-morte-a-lage-de-77-ans-18-04-2026-KVJXVKEN2FGWBJW3ZTUA44SA5Q.php|website=leparisien.fr|date=2026-04-18|access-date=2026-04-20|language=fr-FR}}</ref> * [[19. april]]{{snd}}'''[[Desmond Morris]]''', engelsk zoolog (født [[1928]]).<ref>{{Cite web|title=Iconic TV zoologist famed for hit book The Naked Ape and loved on show Zoo Time dies aged 98|url=https://www.thesun.co.uk/news/38869836/zoologist-desmond-morris-dies-zoologist/|date=20. april 2026|access-date=20. april 2026|language=en-US|last=Araminta Plumptre}}</ref> * [[25. april]]{{snd}}'''[[Jesper Thilo]]''', dansk jazzmusker (født [[1941]]).<ref>{{kilde | titel = Jesper Thilo er død | url = https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/jesper-thilo-er-doed/11160136 | avis = Ekstra Bladet | dato = 26. april 2026 | hentet = 27. april 2026 | fornavn = Nanna Bay | efternavn = Madsen}}</ref> * [[28. april]]{{snd}}[[Helge Mortensen]], dansk politiker (født [[1941]]).<ref name="død">{{cite web | title=Tidligere trafikminister Helge Mortensen er død | website=DR | date=28. april 2026 | url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-trafikminister-helge-mortensen-er-doed-84-aar | language=da | access-date=28. april 2026}}</ref> * [[30. april]]{{snd}}[[Georg Baselitz]], tysk maler (født [[1938]]).<ref>{{kilde | titel = German artist Georg Baselitz dies aged 88 | url = https://www.theguardian.com/artanddesign/2026/apr/30/german-artist-georg-baselitz-dies | fornavn = Philip | efternavn = Oltermann | avis = [[The Guardian]] | dato = 30. april 2026 | hentet = 2. maj 2026 }}</ref> * 30. april - [[Niels Christian Sidenius]], dansk rektor (født [[1948]]).<ref>{{cite web | title=Markant Aarhus-stemme er død – kort før sin fødselsdag | website=Din Avis | date=5. maj 2026 | url=https://dinavis.dk/samfund/ECE19261484/markant-aarhusstemme-er-doed-kort-foer-sin-foedselsdag/?fp-exp=80148006&fp-alg=801480062 | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> ==Maj== <gallery mode="packed" heights="150"> Fil:Ted Turner at the LBJ Foundation.jpg|[[Ted Turner]] Fil:Festus Mogae 2009-06-23.jpg|[[Festus Mogae]] </gallery> * [[6. maj]]{{snd}}'''[[Ted Turner]]''', amerikansk forretningsmand (født [[1938]]). * [[8. maj]]{{snd}}'''[[Festus Mogae]]''', botswansk politiker (født [[1939]]).<ref>{{kilde | url = https://www.bbc.com/news/articles/c9we8lnyr2ko | titel = Former Botswana President Festus Mogae dies aged 86 | udgiver = bbc.com | dato = {{dato|8-5-2026}} | fornavn = Wycliffe | efternavn = Muia }}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Døde i 2026| ]] 91hwr8gbkv1bz0s5jdki2zxfvs8i22l 0 1188621 12274822 12262476 2026-05-08T09:04:51Z Laura Ifversen 249533 Tilføjet artikel om Mary Steen 12274822 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata=ja}} '''Mette Kia Krabbe Meyer''' (født 1970) er en dansk [[forsker]] med speciale i [[fotografi]] og fotografihistorie. Hun er [[ph.d.]] fra [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab]] på [[Københavns Universitet]] og seniorforsker ved [[Det Kgl. Bibliotek]] med ansvar for [[billedsamling]]en inklusiv [[Den Nationale Fotosamling]]. Hun har skrevet om fotografi siden 2000 og har kurateret flere udstillinger med fotografi som omdrejningspunkt. Som en væsentlig kapacitet inden for sit forskningsfelt indgår hun i forskningsnetværket ''Thinking Photography Today''<ref>{{Cite web|title=Thinking Photography Today|url=https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/focus/thinking-photography-today/|website=artsandculturalstudies.ku.dk|date=2019-08-22|access-date=2026-01-09|language=en|first=Department of Arts and Cultural|last=Studies}}</ref> på [[KUA]] og skriver for [[Lex|LEX]] - [[Danmarks Nationalleksikon]].<ref>{{Cite web|title=Mette Kia Krabbe Meyer, forfatter og fagansvarlig|url=https://brugere.lex.dk/10828|website=Brugere|date=2025-08-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref> == Udstillinger == Mette Kia Krabbe Meyer har kurateret flere udstillinger om fotografi alene og sammen med andre. Nedenstående liste er ikke fyldestgørende. * Verden omkring os<ref>{{Cite web|title=Verden omkring os|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/verden-omkring-os|website=www.kb.dk|date=2025-11-18|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2025-), samlingsudstilling i [[Den Sorte Diamant]], kurateret sammen med [[Charlotte Præstegaard Schwartz]]. * Mellem himmel og jord<ref>{{Cite web|title=Mellem Himmel og Jord|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/mellem-himmel-og-jord|website=www.kb.dk|date=2025-06-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2025), særudstilling i Den Sorte Diamant. * Kameraet og os - Mennesket i fotografiet 1839-2021<ref>{{Cite web|title=Kameraet og os – mennesket i fotografiet 1839-2021|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/kameraet-og-os-mennesket-i-fotografiet-1839-2021|website=www.kb.dk|date=2021-11-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2021-2025), samlingsudstilling i Den Sorte Diamant, kurateret sammen med [[Sarah Giersing]]. == Publikationer og artikler == * Krabbe Meyer, Mette Kia. "Mary Steen: A Studio of One’s Own". ''Striving for Independence: Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920'', edited by Sigrid Lien and Mette Sandbye, De Gruyter, 2026, pp. 217-242. <ref>{{Cite book|title=Striving for independence: nordic women studio photographers, 1860-1920|date=2026|publisher=Walter de Gruyter|isbn=978-3-11-133893-4|editor-last=Lien|editor-first=Sigrid|location=Boston|editor-last2=Sandbye|editor-first2=Mette}}</ref>. https://doi.org/10.1515/9783111338958-009 * Krabbe Meyer, M.K., og Præstegaard Schwartz, C., ''Verden omkring os'', Det Kgl. Bibliotek, 2025. {{ISBN|978-87-7023-196-1}} .<ref>https://webshop.kb.dk/vare/verden-omkring-os-dk-mette-kia-krabbe-meyer-charlotte-praestegaard-schwartz/</ref> * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Danmarks første foto 1840'', i serien [[100 danmarkshistorier]], [[Aarhus Universitetsforlag]], 2023. {{ISBN|978 87 7597 275 3}}.<ref>https://unipress.dk/udgivelser/d/danmarks-foerste-foto/</ref> * Sarah Giersing og Mette Kia Krabbe Meyer, ''Kameraet og os'', Det Kgl. Bibliotek, 2021. {{ISBN|978-87-7023-154-1}}.<ref>https://pure.kb.dk/da/publications/kameraet-og-os/</ref> * Krabbe Meyer, M. K., ''Oddly Dissatisfying'', i Oddly Satisfying, [[Viborg Kunsthal]], 2022. pp. 90-92. {{ISBN|9788793702172}}.<ref>https://pure.kb.dk/da/publications/oddly-dissatisfying/</ref> * Krabbe Meyer, M. K.. ''Metamorphosis Under the Thousand Bulbs of the Photographer’s Lamp'', i M. Jönsson, L. Wolthers, & N. Östlind (eds.), Thresholds, Interwar Lens Media Cultures 1919-1939, Artikel 2 Walther König Verlag, 2021. (s. 161-182). {{ISBN|9783753300009}}.<ref>https://search.worldcat.org/fr/title/Thresholds-:-interwar-lens-media-cultures-1919-1939/oclc/1259661719</ref> * Krabbe Meyer, M. K., og Zierau , E., ''Spitting Image: Press photographs and memes as digital cultural heritage in Netarkivet''. Denmark. Det Kgl. Bibliotek. Fund og Forskning, 58, (2019), pp. 253-278. <ref>https://tidsskrift.dk/fundogforskning/issue/view/9093</ref> <ref>https://tidsskrift.dk/fundogforskning</ref> * Krabbe Meyer, M.K.; Lund, H; Ørnager, S., ''Images in social media: categorization and organization of images and their collections''. Synthesis lectures on information concepts, retrieval, and services. San Rafael, California: Morgan & Claypool Publishers, 2018. {{ISBN|978-1-68173-277-0}}. * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Et direkte udsnit af virkeligheden : 1920'ernes rene fotografi,'' i Mette Sandbye (ed.), Dansk fotografihistorie, 2004. {{ISBN|87-00-39586-2}}.<ref name=dfh>https://bibliotek.dk/materiale/dansk-fotografihistorie/work-of:870970-basis:25392701?type=bog</ref> * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Montage : tema'', i Mette Sandbye (ed.), Dansk fotografihistorie, 2004. {{ISBN|87-00-39586-2}}.<ref name=dfh/> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne kilder == * https://pure.kb.dk/da/persons/mette-kia-krabbe-meyer/ {{Autoritetsdata}} {{FD|1970||Meyer, Mette Kia Krabbe}} [[Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark]] [[Kategori:Levende personer]] 2rqmy4ansizsh04c2o6z3o58g1qmddx 12274823 12274822 2026-05-08T09:08:11Z Laura Ifversen 249533 Ny kategori foreslået: Fotografihistorikere fra Danmark 12274823 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata=ja}} '''Mette Kia Krabbe Meyer''' (født 1970) er en dansk [[forsker]] med speciale i [[fotografi]] og fotografihistorie. Hun er [[ph.d.]] fra [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab]] på [[Københavns Universitet]] og seniorforsker ved [[Det Kgl. Bibliotek]] med ansvar for [[billedsamling]]en inklusiv [[Den Nationale Fotosamling]]. Hun har skrevet om fotografi siden 2000 og har kurateret flere udstillinger med fotografi som omdrejningspunkt. Som en væsentlig kapacitet inden for sit forskningsfelt indgår hun i forskningsnetværket ''Thinking Photography Today''<ref>{{Cite web|title=Thinking Photography Today|url=https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/focus/thinking-photography-today/|website=artsandculturalstudies.ku.dk|date=2019-08-22|access-date=2026-01-09|language=en|first=Department of Arts and Cultural|last=Studies}}</ref> på [[KUA]] og skriver for [[Lex|LEX]] - [[Danmarks Nationalleksikon]].<ref>{{Cite web|title=Mette Kia Krabbe Meyer, forfatter og fagansvarlig|url=https://brugere.lex.dk/10828|website=Brugere|date=2025-08-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref> == Udstillinger == Mette Kia Krabbe Meyer har kurateret flere udstillinger om fotografi alene og sammen med andre. Nedenstående liste er ikke fyldestgørende. * Verden omkring os<ref>{{Cite web|title=Verden omkring os|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/verden-omkring-os|website=www.kb.dk|date=2025-11-18|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2025-), samlingsudstilling i [[Den Sorte Diamant]], kurateret sammen med [[Charlotte Præstegaard Schwartz]]. * Mellem himmel og jord<ref>{{Cite web|title=Mellem Himmel og Jord|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/mellem-himmel-og-jord|website=www.kb.dk|date=2025-06-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2025), særudstilling i Den Sorte Diamant. * Kameraet og os - Mennesket i fotografiet 1839-2021<ref>{{Cite web|title=Kameraet og os – mennesket i fotografiet 1839-2021|url=https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/kameraet-og-os-mennesket-i-fotografiet-1839-2021|website=www.kb.dk|date=2021-11-19|access-date=2026-01-09|language=da}}</ref>, (2021-2025), samlingsudstilling i Den Sorte Diamant, kurateret sammen med [[Sarah Giersing]]. == Publikationer og artikler == * Krabbe Meyer, Mette Kia. "Mary Steen: A Studio of One’s Own". ''Striving for Independence: Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920'', edited by Sigrid Lien and Mette Sandbye, De Gruyter, 2026, pp. 217-242. <ref>{{Cite book|title=Striving for independence: nordic women studio photographers, 1860-1920|date=2026|publisher=Walter de Gruyter|isbn=978-3-11-133893-4|editor-last=Lien|editor-first=Sigrid|location=Boston|editor-last2=Sandbye|editor-first2=Mette}}</ref>. https://doi.org/10.1515/9783111338958-009 * Krabbe Meyer, M.K., og Præstegaard Schwartz, C., ''Verden omkring os'', Det Kgl. Bibliotek, 2025. {{ISBN|978-87-7023-196-1}} .<ref>https://webshop.kb.dk/vare/verden-omkring-os-dk-mette-kia-krabbe-meyer-charlotte-praestegaard-schwartz/</ref> * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Danmarks første foto 1840'', i serien [[100 danmarkshistorier]], [[Aarhus Universitetsforlag]], 2023. {{ISBN|978 87 7597 275 3}}.<ref>https://unipress.dk/udgivelser/d/danmarks-foerste-foto/</ref> * Sarah Giersing og Mette Kia Krabbe Meyer, ''Kameraet og os'', Det Kgl. Bibliotek, 2021. {{ISBN|978-87-7023-154-1}}.<ref>https://pure.kb.dk/da/publications/kameraet-og-os/</ref> * Krabbe Meyer, M. K., ''Oddly Dissatisfying'', i Oddly Satisfying, [[Viborg Kunsthal]], 2022. pp. 90-92. {{ISBN|9788793702172}}.<ref>https://pure.kb.dk/da/publications/oddly-dissatisfying/</ref> * Krabbe Meyer, M. K.. ''Metamorphosis Under the Thousand Bulbs of the Photographer’s Lamp'', i M. Jönsson, L. Wolthers, & N. Östlind (eds.), Thresholds, Interwar Lens Media Cultures 1919-1939, Artikel 2 Walther König Verlag, 2021. (s. 161-182). {{ISBN|9783753300009}}.<ref>https://search.worldcat.org/fr/title/Thresholds-:-interwar-lens-media-cultures-1919-1939/oclc/1259661719</ref> * Krabbe Meyer, M. K., og Zierau , E., ''Spitting Image: Press photographs and memes as digital cultural heritage in Netarkivet''. Denmark. Det Kgl. Bibliotek. Fund og Forskning, 58, (2019), pp. 253-278. <ref>https://tidsskrift.dk/fundogforskning/issue/view/9093</ref> <ref>https://tidsskrift.dk/fundogforskning</ref> * Krabbe Meyer, M.K.; Lund, H; Ørnager, S., ''Images in social media: categorization and organization of images and their collections''. Synthesis lectures on information concepts, retrieval, and services. San Rafael, California: Morgan & Claypool Publishers, 2018. {{ISBN|978-1-68173-277-0}}. * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Et direkte udsnit af virkeligheden : 1920'ernes rene fotografi,'' i Mette Sandbye (ed.), Dansk fotografihistorie, 2004. {{ISBN|87-00-39586-2}}.<ref name=dfh>https://bibliotek.dk/materiale/dansk-fotografihistorie/work-of:870970-basis:25392701?type=bog</ref> * Mette Kia Krabbe Meyer, ''Montage : tema'', i Mette Sandbye (ed.), Dansk fotografihistorie, 2004. {{ISBN|87-00-39586-2}}.<ref name=dfh/> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne kilder == * https://pure.kb.dk/da/persons/mette-kia-krabbe-meyer/ {{Autoritetsdata}} {{FD|1970||Meyer, Mette Kia Krabbe}} [[Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark]] [[Kategori:Levende personer]] [[Kategori:Fotografihistorikere fra Danmark]] 56v1th8vs6zv23bhn8qtpjjeekmaav2 0 1188930 12274564 12273554 2026-05-07T21:00:04Z Kallenberg1 422308 /* Historie */ ny uge 12274564 wikitext text/x-wiki '''Nummer-et hits i Danmark i 2026''' er en liste over de singler der lå nummer et på den danske [[Tracklisten|singlehitliste]] i 2026. Den var udarbejdet af [[International Federation of the Phonographic Industry]] og [[Nielsen Soundscan]], og udgives af [[Hitlisten|Hitlisten.NU]]. == Historie == {| class="wikitable" |+ !Uge !Dato !Sang !Kunstner !Kilde |- |1 |14. januar |"En drøm om et menneske" |[[Aphaca (band)|APHACA]] |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 1, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=1&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=14. januar 2026|url-status=|date=14. januar 2026}}</ref> |- |2 |21. januar | rowspan="4" |"Vil Du Noget?" | rowspan="4" |[[Guldimund]] & [[Saveus]] |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 2, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=2&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=4. februar 2026|url-status=|date=21. januar 2026}}</ref> |- |3 |28. januar |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 3, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=3&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=4. februar 2026|url-status=|date=28. januar 2026}}</ref> |- |4 |4. februar |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 4, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=4&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=4. februar 2026|url-status=|date=4. februar 2026}}</ref> |- |5 |11. februar |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 5, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=5&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=11. februar 2026|url-status=|date=11. februar 2026}}</ref> |- |6 |18. februar | rowspan="3" |"Minder Hos Andre Freestyle" | rowspan="3" |[[Anton Westerlin]] & [[Mille (sanger)|Mille]] |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 6, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=6&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=19. februar 2026|date=18. februar 2026|url-status=}}</ref> |- |7 |25. februar |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 7, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=7&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=25. februar 2026|date=25. februar 2026|url-status=}}</ref> |- |8 |4. marts |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 8, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=8&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=26. marts 2026|date=4. marts 2026|url-status=}}</ref> |- |9 |11. marts | rowspan="3" |"Flue i et spind" | rowspan="3" |APHACA |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 9, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=9&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=26. marts 2026|date=11. marts 2026|url-status=}}</ref> |- |10 |18. marts |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 10, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=10&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=26. marts 2026|date=18. marts 2026|url-status=}}</ref> |- |11 |25. marts |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 11, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=11&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=26. marts 2026|date=25. marts 2026|url-status=}}</ref> |- |12 |1. april | rowspan="3" |"Livsforladt" | rowspan="3" |[[Annika Wedderkopp|Annika]] |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 12, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=12&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=1. april 2026|date=1. april 2026|url-status=}}</ref> |- |13 |8. april |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 13, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=13&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=10. april 2026|date=8. april 2026|url-status=}}</ref> |- |14 |15. april |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 14, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/|website=Hitlisten.NU|access-date=24. april 2026|date=15. april 2026|url-status=}}</ref> |- |15 |22. april | rowspan="3" |"Den Danske Sommer" | rowspan="3" |[[Tobias Rahim]] feat. [[Birthe Kjær]] |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 15, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/|website=Hitlisten.NU|access-date=24. april 2026|date=22. april 2026|url-status=}}</ref> |- |16 |29. april |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 16, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=16&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=3. maj 2026|date=29. april 2026|url-status=}}</ref> |- |17 |6. maj |<ref>{{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 17, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=17&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=7. maj 2026|date=6. maj 2026|url-status=live}}</ref> |} == Kilder == <references /> {{DanishNumber1s}} [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Nummer et-hits i Danmark|2026]] gf5u0viq7jw92o3vzebgrtiysnh1929 0 1189029 12274826 12262488 2026-05-08T09:14:36Z Laura Ifversen 249533 Tilføjet ny publikation og forslag til ny kategori "Fotohistorikere fra Danmark" 12274826 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata=ja}} '''Mette Sandbye''' (født [[3. juni]] [[1964]])<ref>{{Cite web|title=Altinget {{!}} Nyheder, analyser og debat om dansk politik|url=https://www.altinget.dk/kultur/person/mette-sandbye|website=www.altinget.dk|access-date=2026-03-02}}</ref> er en dansk [[forsker]] i moderne [[kulturhistorie]] med [[fotografi]], [[teori]] og fotografihistorie som særligt forskningsfelt. Hun har været ansat som [[professor]] i Fotografistudier ved [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab]] siden 2015, ved hvilken hun bestred posten som [[institutleder]] i perioden 2012-2020. Hun leder [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab|IKKs]] forskningsgruppe ''Thinking Photography Today''<ref>{{Cite web|title=Thinking Photography Today|url=https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/focus/thinking-photography-today/|website=artsandculturalstudies.ku.dk|date=2019-08-22|access-date=2026-01-15|language=en|first=Department of Arts and Cultural|last=Studies}}</ref> og er tilknyttet [[Nordic Humanities Center]] (NHC) ved [[Københavns Universitet|KU]] og [[Syddansk Universitet|SDU]].<ref>{{Cite web|title=Nordic Humanities Center|url=https://www.sdu.dk/da/forskning/nordic-humanities-center|website=sdu|access-date=2026-01-15|language=da}}</ref> == Publikationer og artikler == :Mette Sandbye har skrevet flere [[bøger]] og [[artikler (skrift)|artikler]] - nedenstående liste er ikke fyldestgørende: * Lien, Sigrid and Sandbye, Mette. ''Striving for Independence: Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920'', De Gruyter, 2026. ISBN 9783111338934 https://doi.org/10.1515/9783111338958 * ''Fra Instamatic til Instagram – familiealbummets fortællinger'', Strandberg Publishing, 2025. {{ISBN|978-87-92894-09-0}}.<ref>https://strandbergpublishing.dk/boger/fra-instamatic-til-instagram-familiealbummets-fortaellinger/</ref> * ''Kedelige Billeder - Fotografiets Snapshotæstetik'', [[Politisk Revy]], 2007. {{ISBN|978-87-73787-290-3}}-3.<ref>https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/kedelige-billeder-fotografiets-snapshotæstetik/</ref> == Hædersbevisninger og priser == * 2023 Tildelt [[Dannebrogordenen|Ridderkorset]] af [[Margrethe 2.|HM Dronning Margrethe II]]. * 2021 Tildelt DJ:Fotografernes Dansk Fotografis Ærespris [[Fotogratula]]. * 2010. Tildelt Akademiet for De Skønne Kunsters [[N.L. Høyen Medaljen|N.L. Høyen Medalje]] for sin forskning i og formidling af fotografi. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/mette-sandbye/ {{Autoritetsdata}} {{FD|1964|Levende|Sandbye, Mette}} [[Kategori:Tjek fødselsår]] [[Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Fotografihistorikere fra Danmark]] hcqy1ojbbzsf0t7do7t1khf7379mwg4 12274883 12274826 2026-05-08T11:33:06Z Laura Ifversen 249533 nyt isbn på kedelige billeder 12274883 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata=ja}} '''Mette Sandbye''' (født [[3. juni]] [[1964]])<ref>{{Cite web|title=Altinget {{!}} Nyheder, analyser og debat om dansk politik|url=https://www.altinget.dk/kultur/person/mette-sandbye|website=www.altinget.dk|access-date=2026-03-02}}</ref> er en dansk [[forsker]] i moderne [[kulturhistorie]] med [[fotografi]], [[teori]] og fotografihistorie som særligt forskningsfelt. Hun har været ansat som [[professor]] i Fotografistudier ved [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab]] siden 2015, ved hvilken hun bestred posten som [[institutleder]] i perioden 2012-2020. Hun leder [[Institut for Kunst- og Kulturvidenskab|IKKs]] forskningsgruppe ''Thinking Photography Today''<ref>{{Cite web|title=Thinking Photography Today|url=https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/focus/thinking-photography-today/|website=artsandculturalstudies.ku.dk|date=2019-08-22|access-date=2026-01-15|language=en|first=Department of Arts and Cultural|last=Studies}}</ref> og er tilknyttet [[Nordic Humanities Center]] (NHC) ved [[Københavns Universitet|KU]] og [[Syddansk Universitet|SDU]].<ref>{{Cite web|title=Nordic Humanities Center|url=https://www.sdu.dk/da/forskning/nordic-humanities-center|website=sdu|access-date=2026-01-15|language=da}}</ref> == Publikationer og artikler == :Mette Sandbye har skrevet flere [[bøger]] og [[artikler (skrift)|artikler]] - nedenstående liste er ikke fyldestgørende: * Lien, Sigrid and Sandbye, Mette. ''Striving for Independence: Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920'', De Gruyter, 2026. ISBN 9783111338934 https://doi.org/10.1515/9783111338958 * ''Fra Instamatic til Instagram – familiealbummets fortællinger'', Strandberg Publishing, 2025. {{ISBN|978-87-92894-09-0}}.<ref>https://strandbergpublishing.dk/boger/fra-instamatic-til-instagram-familiealbummets-fortaellinger/</ref> * ''Kedelige Billeder - Fotografiets Snapshotæstetik'', [[Politisk Revy]], 2007. {{ISBN|9788773782903}} <ref>https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/kedelige-billeder-fotografiets-snapshotæstetik/</ref> == Hædersbevisninger og priser == * 2023 Tildelt [[Dannebrogordenen|Ridderkorset]] af [[Margrethe 2.|HM Dronning Margrethe II]]. * 2021 Tildelt DJ:Fotografernes Dansk Fotografis Ærespris [[Fotogratula]]. * 2010. Tildelt Akademiet for De Skønne Kunsters [[N.L. Høyen Medaljen|N.L. Høyen Medalje]] for sin forskning i og formidling af fotografi. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/mette-sandbye/ {{Autoritetsdata}} {{FD|1964|Levende|Sandbye, Mette}} [[Kategori:Tjek fødselsår]] [[Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark]] [[Kategori:Kunsthistorikere fra Danmark]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Fotografihistorikere fra Danmark]] 8ngx10idvzfxqqg6pxyrw8wm5iugiat 0 1189443 12274566 12208186 2026-05-07T21:03:51Z TherasTaneel 94201 {{Roskilde Universitet}} 12274566 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = alle | ingen_wikidata = }} '''Rasmus Antoft''' (født [[5. september]] [[1973]] i [[Aarhus]])<ref name=altinget/> er en dansk [[ph.d.]], [[dekan]] og fra marts 2026 rektor for [[Roskilde Universitet]]. ==Biografi== Rasmus Antoft har en [[ph.d.]]-grad i [[sociologi]] fra Aalborg Universitet i 2005.<ref name=altinget/> Han har desuden taget lederuddannelser på [[Harvard University]] og [[John F. Kennedy School of Government]] og blandt andet været institutleder og senere dekan på Aalborg Universitet.<ref>{{cite news |title=Roskilde Universitet får ny rektor - Altinget |url=https://www.altinget.dk/forskning/artikel/300252-ruc-faar-ny-rektor |work=www.altinget.dk |date=21. januar 2026}}</ref> Han er [[dekan]] ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på [[Aalborg Universitet]].<ref name=altinget>{{cite web |title=Altinget |url=https://www.altinget.dk/forskning/person/rasmus-antoft |website=www.altinget.dk |access-date=21. januar 2026}}</ref> I januar 2026 blev han udpeget som ny rektor for [[Roskilde Universitet]] med virkning fra 1. marts 2026.<ref>{{cite news |title=Ny rektor fundet: »Han er præcis det, Roskilde Universitet har brug for« |url=https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10699559/Ny-rektor-fundet-%C2%BBHan-er-pr%C3%A6cis-det-Roskilde-Universitet-har-brug-for%C2%AB |work=Politiken |date=21. januar 2026 |language=da-DK}}</ref> Ved udnævnelsen til rektor for RUC udtalte Antoft, at Roskilde Universitet som det eneste universitet uden for de fire største byer i særdeleshed skulle være "hele [[Sjælland]]s universitet" med fokus ikke mindst på de udfordringer, som virksomheder og kommuner på hele Sjælland står med.<ref>{{cite news |title=Efter år med masser af kritik: Universitet har ny rektor på plads |url=https://www.sn.dk/art6494219/roskilde-kommune/nyhed/efter-aar-med-masser-af-kritik-universitet-har-ny-rektor-paa-plads/ |work=Sjællandske Nyheder |date=21. januar 2026 |language=da-DK}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://vbn.aau.dk/da/persons/ras/ Rasmus Antofts hjemmeside ved Aalborg Universitet] {{Roskilde Universitet}} {{FD|1973|Levende|Antoft, Rasmus}} [[Kategori:Sociologer fra Danmark]] [[Kategori:Ansatte ved Aalborg Universitet]] e1yqfng3kc6z2zculzlltoy7ly103jn 0 1190204 12274316 12273986 2026-05-07T13:55:57Z LennartSogard 494453 12274316 wikitext text/x-wiki '''Dansk fotografihistorie''', er et [[bog]]værk om dansk [[fotografi]] igennem historien 1839-2000, v/ redaktør [[Mette Sandbye]] og 16 andre fagskribenter. Den er den første samlede danske fotografihistorie i bogform, udgivet af [[Gyldendal]] i 2004. [[Fil:Dansk fotografihistorie bog.jpg|thumb|Dansk fotografihistorie, Gyldendal 2004]] == Hensigt == Bogens indhold forsøger at skabe et bredt [[Kulturhistorie|kulturhistoriske]] lys på det fotografiske medie, fra mediets opfindelse til i dag. Hensigten har været at skabe et værk der kan fungere til [[Almendannelse|almen]] orientering og som opslagsværk om dansk fotografi som kulturhistorie, som kunst, som en del af mediebilledet.<ref name=":0">''Dansk fotografihistorie'', v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, {{ISBN|8700395862}}</ref> Det har ikke været et ønske, at skabe en homogen og på alle måder dækkende og sammenhængende historie, et [[Parthenon]] af fotografiets mestre. Bogen repræsenterer et stykke [[grundforskning]]sarbejde, udformet som et populært anlagt billedværk. == Opbygning == Den er tematisk baseret, [[Kronologisk rækkefølge|kronologisk]] opbygget, for at skabe den mest operative måde at skabe overblik på.<ref name=":0" /> Bogen er opbygget af et [[forord]] og et antal enkelt-artikler skrevet af 17 forskellige [[forfatter]]e, med en tilhørende omtrentlig tidsperiode til hvert [[Kapitel (bog)|kapitel]]. Til sidst i bogen er der noter, [[bibliografi]], forfatterbiografier og register. I alt 464 sider. == Indhold == Dansk fotografihistorie følger hele historien fra de første [[daguerreotypi]]er i 1839, og frem til den ændrede brug og forståelse af det fotografiske medie, som de nye [[digital]]e teknikker har medført<ref name=":0" /> ved bogens slutning i år 2000. Den del af bogen der omhandler det moderne fotografi 1980-2000 udgør 100 sider af bogens 454 tekstsider. == Kapitler == === Forord === af Mette Sandbye Dansk fotografihistorie følger historien fra de første daguerreotypier, der på den danske [[kronprins]] Christian Frederiks foranledning blev præsenteret herhjemme kun få måneder efter offentliggørelsen af [[L.J.M. Daguerre]]s nye opfindelse i [[Paris]] i 1839, op til det ændrede brug og forståelse af det fotografiske billede, som de nye digitale teknikker har medført [da bogen udkom i 2004]. Man gør opmærksom på i forordet, at man ikke har haft til hensigt at udkomme med et komplet værk over hele fotografiets historie. Kunstfotografi og dokumentarisme har fået en fremtrædende plads i bogen, men i øvrigt har man et bredt historisk lys på fotografiets mangfoldighed. I kapitlerne har man koncentreret sig om hovedstrømninger og tiltag kendetegnende for perioden. === En profession bliver til. Daguerreotypiets udbredelse 1839-1860 === af Marie-Louise Berner Efter en langsom start fra 1826 med rudimentære teknikker lancerede Daguerre endelig i 1839 sin teknik, hvor et positiv-billede blev dannet direkte på en sølvdækket [[kobber]]plade, som gav meget fine og detaljerede billeder – og danskerne var med fra begyndelsen. Den nye teknik blev lanceret som kunst af Daguerre, men blev i omverdenen betragtet som [[naturvidenskab]], fotograferne blev betragtet som [[håndværker]]e, og indenfor [[billedkunst]]en og akademiet forholdt man sig i begyndelsen afvisende overfor mediet. For både [[konge]] og menigmand var det en sensation at opleve sig selv i naturtro gengivelse, men mediet blev i starten mest brugt til gengivelse af betydningsfulde [[personer]] og [[arkitektur]].<ref name=":0" /> Senere blev der opfundet en metode til at danne fotoet som et negativ, således at man kunne mangfoldiggøre billedet, og mediet spredtes dermed og brugtes mere bredt i befolkningen. === Portræt af borgerskabet. Portrætkulturen 1860-1880 === af Mette Mortensen I årene efter 1860 slog fotografiet igennem som massemedie, [[portræt]]tet blev allemandseje, og familiealbummet blev udbredt, således at man mener at stort set alle der har levet siden 1860 er blevet fotograferet. Portrætboomet kan i stor udstrækning tilskrives [[visitkort]]fotoet, kongehus- og [[kendis]]-fotos, [[turist]]postkort og de institutionelle fotografier af enkeltpersoner eller grupper. Der opstod med denne store udbredelse af mediet et nyt fag som fotograf, enten med eget atelier eller omrejsende. === Tema: Kunst og fotografisk realisme === af André Wang Hansen Hvor [[kunstmaler]]e ved fotografiets start tog mediet i brug, var det kunstkritikere og [[ideolog]]er der fra starten anlagde den negative holdning til fotografiet, som kom til at præge det indtil omkring år 2000, hvor der endelig skete en opblødning af synet på fotografiet som et vrangbillede af den "rigtige" kunst. === Et billede af en nation. Fotografiet spredes 1880-1900 === af Louise Wolthers Mellem 1880 og 1900 udviklede fotografiet sig eksplosivt, som følge af nye nemmere teknikker, og nye trykkemetoder muliggjorde en stor udbredelse i den almene [[visuel]]le kultur. Særlig kendt blev [[Peter Elfelt]], som år 1900 udnævntes til Kgl. Hoffotograf, men brugte sit alsidige talent til at portrættere Danmark på kryds og tværs.<ref>https://lex.dk/Danmark_-_fotografi</ref> Med tiden op mod år 1900 tog også mange kunstnere fotografiet til sig, og kunstnere som [[J.F. Willumsen]], [[L.A. Ring]], [[Vilhelm Hammershøi]], [[P.S. Krøyer]] og [[Edvard Munch]] var ivrige fotografer, og brugte det som forlæg til deres maleri. === Gamle minder og nye motiver. Nye genrer 1900-1920 === af Martin Zerlang Fra 1900 fik kunstfotografiet sin egen genre, [[pictorialisme]]n, og opmærksomheden om fotografiet som udtryksmiddel betød et væld af nye [[tidsskrift]]er, plus at en antal nye [[genre]]r så dagens lys såsom [[luftfoto]], dokumentations-, [[etnografi]]sk-, [[presse]]-, [[film]]- og [[teater]]fotografi. === Det eksotiske nord. Fotografier fra Grønland 1854-1940 === af Birna Marianne Kleivan Fotografiets historie er tæt knyttet til [[kolonisering]]en, og det var i høj grad fotografiet, der kom til at forme danskernes opfattelse af [[Grønland]] som en primitiv kultur. Opfattelsen af Grønland blev i starten i høj grad formet af [[ekspedition]]srejsende, [[videnskabsmænd]] og folk med tilknytning til koloniadministrationen. Det var først fremmest det fremmedartede, det anderledes, man med en distanceret køligt registrerende form formidlede til den danske offentlighed. Lige indtil den unge kvindelige fotograf [[Jette Bang]] i 1936 og i årene indtil 1962 havde mange opgaver og rejser i Grønland og med sit særlige varme og indfølende personlige engagement i sine fotografier skildrede [[Inuitter]]ne og deres kontrastfyldte [[hverdag]]sliv og traditionelle levevis. Jette Bang var optaget af det menneskelige møde, og forandrede med sit moderne billedsprog synet på Grønland og dets folk. === Et direkte udsnit af virkeligheden. 1920érnes fotografi === af [[Mette Kia Krabbe Meyer]] Danmark trådte i [[1920'erne]] for alvor ind i [[modernitet]]en, og det betød nye former for fotografi, først og fremmest [[reklame]]- og [[industriel]]t fotografi. Det rene, dokumenterende og tilsyneladende realistiske fotografi vandt frem, man ville frem til en ny saglighed ([[Neue Sachlichkeit]] med [[Bauhaus (skole)|Bauhaus]] som den helt centrale inspirerende institution i Tyskland) i fotografiet. Den nye stil skulle være renset for ornamenter. Portrætfotografiet var efterhånden et truet erhverv, men man tøvende overfor det nye reklamefoto. Purismen blandt arkitekter, formgivere og fotografer blev fremherskende, og fotografen [[Vagn Guldbrandsen]] specialiserede sig i modefotografi og videreudviklede det rene fotografi i en dramatisk, monumental retning. [[Herman Bente]] dannede i 1926 Danmarks første firma for reklamefotografi [[Jonals Co.]], og havde, med sin [[uddannelse]] og rejser i udlandet, et solidt fundament for at blive en fremtrædende fotograf i det nye danske mediebillede og skabe en blomsterende reklamefotovirksomhed. Nye opfindelser til at bruge fotografiet i videnskabeligt, [[Museum|musealt]] og [[Kriminaltekniske spor|kriminalteknisk]] brug vinder også frem i disse år. === Nye internationale kontakter. Genrerne træder i karakter i 1930érne === af Lars Schwander Parallelt med disse nye vinde i fotomediet, opstod der en veritabel storm af nye ideer og angrebsvinkler på at bruge fotografiet i kunstens tjeneste, nogle af disse hjulpet på vej af småbilledkameraets fremkomst. Der kom strømninger som [[Neue Sachlichkeit]], [[Dadaisme]], [[surrealisme]], [[Funktionalisme (filosofi)|funtionalisme]], [[collage]]/montage, russisk [[Konstruktivisme (kunst)|konstruktivisme]], Fantastic Art og nyt dokumentarfotografi. Disse nye bevægelser i fotografiet, var ganske vist relateret til [[avantgarde]]kredse, og som sådan perifere, men de fik en kolossal betydning i fotografisk henseende, både i tiden og fremover. Der var åbnet helt nye perspektiver i fotografiet, og flere kunstnere benyttede sig af fotografiet som medie og byggede bro mellem kunstarterne med det. Fotografer som [[Rie Nissen]], [[Anne Marie Lindequist]], [[Hans Robertson]] og [[Herbert Davidsen]] er eksponenter for disse nye strømninger. [[Aage Remfeldt]] og [[H.B.J Cramer]] var hhv. grundlægger af ''Foreningen for Kunstfotografi'' og frontkæmper for den kunstnerisk bevægelse omkring dette "Billedmæssige fotografi". En fotograf som [[Inga Aistrup]], der blev den førtste [[kvinde]]lige [[pressefotograf]], skabte blændende portrætter af kendte folk og er især kendt for sine levende reportager om [[kongefamilien]], som hun fulgte i mange år. Et nyt frisind havde indfundet sig, bl.a. med nye forestillinger om den frie og selverhvervende kvinde. === Tema: Montage === af Mette Kia Krabbe Meyer Selvom [[montage]]teknikken blev taget i anvendelse tidligt, var det først i [[1920'erne]] og -30'erne montageteknikken kom til at spille en central rolle i flere politiske, kunstneriske og [[kommerciel]]le sammenhænge, inspireret af de tyske kunstskoler og fotografer der brugte teknikken, og de kunstneriske eksperimenter der skete i bevægelserne omkring [[Dadaisme|dada]]- og [[surrealistisk]]e kunstnere. === Krigens billeder. Fotografiets rolle under 2. verdenskrig - 1940érne === af Jens Friis Fotografiet blev et overordentligt virksomt [[propaganda]]middel i [[1940'erne]]. Mediet fik pludselig ny vægt, både til at dokumentere og manipulere sine betydninger til beskueren. === Massemedie, form og fortælling. Vækst på alle fronter 1945-1960 === af Martin Brandt Djupdræt og Mikkel Thelle Udviklingen gik stærkt i disse år, både hvad angik [[teknik]], pris og udbredelse indenfor presse, kunst, videnskab og hos den almindelige borger. Både det berettende dokumentarfotografi og det formorienterede kunstfotografi fik for alvor fodfæste i Danmark. Især udstillingen [[The Family of Man|''Family of Man'']] opnåede øjeblikkelig folkelig og anmelderkristisk succes. Forfatteren [[Thorkild Bjørnvig]] berettede, hvordan udstillingen viste ham noget åndrigt, universelt favnende, og andre kritikere mente at aldrig havde billeder bragt mere bevægelse i sindet end disse fotografier af menneskers fælles grundvilkår som [[fødsel]], [[død]], [[arbejde]] og [[leg]]. Udstillingen fik stor indflydelse på flere danske fotografer og blev et langt stykke af vejen symptomatisk for den retning, fotografiet kom til at tage i årtiet. Der blev sat fokus på det [[humanistisk]]-dokumentariske. Ligeledes fortsatte udviklingen af fotografiet i videnskabelige retninger inden for mange fagområder, bl.a. [[luftfoto]], [[arkæologi]], [[landmåling]], [[mikroskopi]], osv. Det iscenesatte pressefotografi tager også sin begyndelse her. Det er især Jesper Høm og [[Keld Helmer-Petersen]] der står frem som spydspidser i disse år, med hver deres fremragende arbejde, den sidste med stor international bevågenhed. Men generelt må man sige om denne tid, at fotografiet finder mange samtidige stier at gå ad, som vedbliver med at være tilstede i mediet, også frem til i dag. Den samtidige tilstedeværelse af dem der arbejder teknisk betonet, billeddyrkende, og de eksperimenterende, levende – går ikke væk igen. Der bliver mere tale om en udstrakt mangfoldighed i fotografernes arbejde med mediet. Fotografiet blev i denne periode et medie for masserne, og altså et medie der kunne trækkes i forskellige kunstneriske retninger. Keld Helmer-Petersen udtrykker det som, at det er et spørgsmål om fotografens [[temperament]] og sensibilitet, hvilken oplevelse han har og hvad han indser, til hvilket resultat han når frem til. Vejene dertil er altså så mange som der er fotografer. === Mennesker og mønstre. 1960érne: fotografi bliver sprog === af Tage Poulsen I [[1960'erne]] fulgte kulturelle, politiske og [[moralsk]]e forandringer. Det satte sig i fotografiet. Dokumentarfotograferne ønskede nye, sande former, og man fotograferede i serier. [[Viggo Rivad]] fik som den første fotograf tildelt [[Statens Kunstfond]]s 3-årige arbejdslegat. Pressefotograferne blev mere pågående og gjorde deres billeder mere involverende / [[dramatisk]]e, og for visse bladudgivere bevægede man sig mere over i [[underholdning]]. Samtidig arbejdede flere stadig med en udvikling af det saglige fotografi hen i et strukturaliseret grafisk fotografi. De mere eksperimenterende fotografer begyndte at lege med fotografiets grafiske potentialer, via teknikker som [[fotografik]], [[solarisation]], [[sabattier-effekt]], [[retikulation]], [[lithfilms-stregkopiering]] og [[kornraster]]. Men sideløbende med disse udviklinger, løb der stadig i visse miljøer en strøm af ældre dyder omkring "det gode fotografi". Man kan med ret kommentere at fotografiet på dette tidspunkt har oparbejdet mange samtidige spor, og det vil være forkert at værdisætte dem i forhold til hinanden, for de har alle deres egen berettigelse. === Snapshots af hverdagen. Genreforskelle nedbrydes 1968-1980 === af Mette Sandbye I denne periode bliver dokumentarfotografiet [[politisk]]. Forskellen mellem dokumentarisme, kunst og [[amatør]]fotografi udviskes. Institutioner i form af gallerier, museer, uddannelsessteder og statsstøttesystemer begyndte nu at tage del i fotografiet. Gadefotografiet blev populært. Der skete markante genre-nedbrud på kunstscenen, der også involverede foto. Teknik og [[æstetik]] trådte i baggrunden. En slags amatør-inspireret neo-realisme trådte frem. Fotografiet blev en allestedsdominerende billedform på avantgarde-kunstscenen, og for nogle over i en ofte [[filosofi]]sk-[[Eksistentiel filosofi|eksistentiel]] form. [[Per Bak Jensen]] bliver som den første optaget på Det [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kgl danske Kunstakademi]] på baggrund af rent fotografisk materiale, og bliver efter endt uddannelse ansat samme sted med oprettelsen af Laboratoriet for fotografi i 1986. === Tema: Nyere dansk modefotografi === af [[Erik Hansen-Hansen]] Bladenes redaktionelle modefotografi er en slags populærkunst, der samtidig med at underholde, også er en slags promovering, samlet set en slags åbenlys "advertainment". I [[1990'erne]] opstod en stor vækst i dansk [[livsstil]]sbaseret magasinproduktion af denne art, og dermed fremkom mange nye unge eksperimenterende fotografer der lavede mere fortællende serier. === Ude i verden og hjem igen. Dokumentarfotografiet 1980-2002 === af FinnThrane Dokumentargenren udviklede sig voldsomt i denne periode. Både som politisk engageret fotografi og som personligt [[poetisk]] [[essay]], hvor grænserne mellem kunst og dokumentarisme blev opløst. [[Krass Clement]] er en vigtig eksponent for denne udvikling. Sidst i perioden sker der en udvikling hos nogle unge fotografer, hvor man professionaliserer dokumentarismen, æstetiserer den og bringer det iscenesatte fotografi ind i billederne, ofte udført med vidvinkel med flere simultane hændelser i billedet, som tilskueren selv må forbinde og tolke. Nye medier og fotogrupper formes, som giver plads til at udfolde de nye arbejdsmetoder. === Et solidt fundament. Kunst og fotografi 1980-2000 === af Rune Gade I denne periode skete en professionalisering på alle områder, samtidig med at det ikke længere giver mening at sondre klart mellem genrerne. Generelt kan man sige om dette kapitel i bogen, at man overser det professionelle fotografis frigørende udvikling i disse år, mangler forståelse for reportage- og amatørfotografiet, og ser udviklingen i tiden som noget kun kunststuderende sætter i gang – hvilket ikke er retvisende. 1980-2000 er årene hvor billedmediet eksploderer i samfundet, og alle visuelle grænser og metoder sættes på spil. Se også anmeldelse i [[Weekendavisen]].<ref name=":1" /><ref name=":2">Citat fra anmeldelsen: "Hvor kapitlerne om fotografiets tidlige historie har god plads og er skrevet i en lidt magelig, tilbagelænet stil, har forfatterne til kapitlerne om nyere tid tydeligvis åndenød: Her er der alt for meget stof, der skal afhandles på alt for begrænset plads. Hvilket betyder, at teksterne af og til bliver temmelig opremsende og leksikonagtige – som kapitlerne om dokumentarfotografiet efter krigen og om forholdet mellem kunst og fotografi i vor tid."</ref> Som overordnet karakteristik af fotografiets situation i starten af denne periode, kan man sige, at der dels var en gruppe af fotografer der begyndte at arbejde med mediet som et personligt kunstnerisk udtryksmiddel, og dels at der var billedkunstnere der integrerede det fotografiske medie blandt andre visuelle udtryksmidler i deres kunst. De to grupper var dog relativt isolerede i forhold til hinanden, typisk som følge af manglende kontaktflader og indgroede meninger om hinanden. Flere nye unge trykte medier skaber grobund for væsentlige nybrud i det fotografiske medie, hvor [[Månedsbladet Press|Press]] er eksponent for en ny fri ligestilling mellem den skriftlige og den billedmæssige journalistik, og sammen med tidsskriftet [[Sidegaden]] sætter et markant aftryk på billedsynet i tiden, med en form for [[Neoekspressionisme|Neo-ekspressionisme]]. I disse år finder også flere nationale og selvstændige institutioner for fotografiet sin form, [[Museet for Fotokunst]] i Odense, Fotografisk galleri i København, [[Fotografisk Center]] Kbh. og endelig [[Det Nationale Fotomuseum]] på Det kgl. Bibliotek skal nævnes, samtidig med at andre frie gallerier, museer og udstillingssteder tager fotografiet til sig, uden tidligere tiders lunkne forbehold. I 1990érne fremvoksede en stærkt konceptuelt orienteret brug af fotografiet blandt en række billedkunstnere. Ligesom man blandt de professionelle fotografer så vildsomme eksperimenter med mediet og dets materialer, hvor bl.a. [[additiv farveblanding]]- og [[Flash-dagslys|flash-dagslys fotografering]], [[mixed media]], [[embellishment]], [[polaroid]]-transfer, [[Liquid Light]] [[emulsion]], [[Multimedia|multimedie]] og [[cross-over-fremkaldelser]] blev en del af arbejdet. [[Multimedia|Multimedie]] i form af multi-karrussel-projektion med lydside til, var i en periode en trend, inden fotografuddannelsen satte professionel [[video]] på skemaet og dette medie derefter overtog det sidespring. Den samlede tendens for perioden, er en opløsning af grænserne mellem alle de forskellige arbejdsformer, en generel frigørende lyst til at eksperimentere med fotografimediet, fremvækst af institutioner og udbredelse af fotografiet som udstillingsmedie, som til sammen skabte en dynamisk situation, hvor forskelligartede visuelle udtryksformer eksisterede samtidig, nærmest viklet ind i hinanden. === Tema: Teatralske portrætter === af Mette sandbye Både portræt- og teaterfotografiet udviklede sig fra 1980érne under indflydelse af det iscenesatte fotografi. Her fremhæves [[Per Morten Abrahamsen]] som en radikal fornyer af begge disse genrer, med sine stærkt meddigtende, ekspressivt iscenesatte, farvestærke billeder. === Fotografiets forsvinden? Digitaliseringens tidsalder === af Lars Kiel Bertelsen Endelig afsluttes bogen med spørgsmålet om hvad digitalisering af de visuelle medier betyder: om der sker en nedbrydning af forbindelsen til den virkelige verden. Det pointeres med henvisning til engelske og amerikanske teoretikere, at den forbindelse aldrig har været der. Forestillingen om, at fotografiet skulle besidde en særlig privilegeret adgang til virkeligheden, er fiktion. Det er en kulturel konstruktion, som det er på tide at nedbryde, men som dog helt automatisk nu sker med det digitale fotografi, fordi der opstår en ny tanke om at "alt kan lade sig gøre i computeren", og at det derved har en iboende “kunstighed”. Med digitaliseringen har det fotografiske billede endelig klart skiftet status, fra en bevidsthed om en fikseret naturlig enhed, til en flydende, dynamisk, påvirkelig samling data, der kan omredigeres til noget nyt, helt uden forbindelse til noget reelt eller virkeligt. Sådan som fotografiet egentlig altid har haft det i sit væsen siden sin fødsel, hvor en dygtig fotograf oprindeligt også var en dygtig [[Retouchering|retouchør]]. == Et udvalg af de nævnte fotografer == {{Delkol|colwidth=17em}} * Aymad Charles Théodore Neubourg * [[F.F. Petersen|Frederik Ferdinand Petersen]] * [[Mads Alstrup]] * C. Iversen * Anders Hansen * [[Søren Møller Jørgensen]] * Johan Emilius Bøgh * [[Rudolph Striegler]] * [[Ludvig Grundtvig]] * [[Georg E. Hansen]] * [[Thora Hallager]] * Louise Melchior * [[Sophus Juncker-Jensen]] * [[Mary Steen]] * [[Jacob A. Riis]] * [[Peter Elfelt]] * [[J.F. Willumsen|J.F: Willumsen]] * [[Holger Damgaard|Holger Damsgaard]] * [[Julie Laurberg]] * [[Franziska Gad]] * [[Mary Willumsen]] * Niels Chr. Bang * [[William Thalbitzer]] * [[Jette Bang]] * [[Herman Bente]] / [[Jonals Co.|Jonals Co]] * Vagn Guldbrandsen * Hans Robertson * Rie Nissen * Anne Marie Lindequist * Herbert Davidsen * [[Aage Remfeldt]] * Herdis Jacobsen * Helmer Lund Hansen * [[Aage Fredslund Andersen]] * Inga Aistrup * [[Thomas Pedersen (fotograf)|Thomas Pedersen]] * Erik Petersen * Vagn Hansen * Wermund Bendtsen * Siv Holmer * [[Sylvest Jensen]] * Jesper Høm * Jørn Freddie * [[Poul Pedersen (fotograf)|Poul Pedersen]] * [[Albert Mertz]] * [[Keld Helmer-Petersen]] * Viktor Rasmussen * [[Gregers Nielsen]] * Mogens Berger * [[Viggo Rivad]] * [[Morten Bo]] * Chr. O. Hansen * [[Helge Bertram]] * [[Richard Winther]] * [[Jacob Holdt]] * [[Jytte Rex]] * Eli Ponsaing * Tage Poulsen * Gunnar Larsen * Klaus Thymann * [[Krass Clement]] * [[Henrik Saxgren]] * Ole Christiansen * Per Folkver * Klaus Holsting * Stig Stasig * Mikkel Østergaard * [[Nicolai Fuglsig]] * [[Joachim Ladefoged]] * [[Rigmor Mydtskov]] * [[Tine Harden]] * [[Marianne Grøndahl]] * Per Kruse * [[Steen Møller Rasmussen]] * [[Kirsten Klein]] * Søren Svendsen * Henrik Brahe * Kim Lykke Jørgensen * Joachim Koester * Linda Orloff * [[Tune Andersen]] * [[Thierry Geoffroy|Colonel]] * Agneta Werner * [[Per Bak Jensen]] * [[Mads Gamdrup]] * [[Per Morten Abrahamsen]] * Ane Mette Ruge {{Delkolend}} == Publikation == ''Dansk fotografihistorie'', v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, {{ISBN|8700395862}}. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Ny Carlsbergfondet. == Anmeldelser == "...det er meget glædeligt, at resultatet er blevet så fremragende, som det er. Værket er en pioner-bedrift" (Bibliotekernes vurdering d.6. sep. 2004 af Torben Wendelboe)<ref name=":1">https://bibliotek.dk/materiale/dansk-fotografihistorie/work-of%3A870970-basis%3A25392701?type=bog</ref> "Dansk Fotografihistorie er en herlig, ødsel og flot udstyret billedbog, skrevet med akademisk nysgerrighed, og visse fremstillingsmæssige problemer."(Weekendavisen 15. okt. 2004, Peter Larsen)<ref name=":1" /><ref name=":2" /> .."det et interessant oversigtsværk, der om noget dokumenterer det voldsomme spredning, der er i fotokunsten." (Torben Weirup 9. sep. 2004, Berlingske Tidende)<ref name=":1" /> "Skridt for skridt føres vi igennem det historiske stof, der er overraskende spændende serveret." (Helene Moe 4. okt. 2004, Kristeligt Dagblad)<ref name=":1" /> "Det er derfor yderst velkomment med en samlet fremstilling af det danske fotografis historie og dets placering i mediebilledet." (Poul Siersbæk 8. sep. 2004, Information)<ref name=":1" /> "Det er bogens absolutte force, at den er temastyret kombineret med en kronologisk gennemgang. Det gør den underholdende og informativ på én gang" (Karin Conradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv)<ref>https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/kunst-arkitektur-haver-design-mode/dansk-fotografi-historie</ref> “Dansk Fotografihistorie er et stort gennemillustreret værk og så absolut uden konkurrence på sit felt … Det er en pionergerning, kort og godt.” (Peter Michael Hornung i Politiken)<ref>https://boggaragen.dk/produkt/mette-sandbye-dansk-fotografihistorie/</ref> == Se også == * [[Fotografi]] * [[Fotograf]] * [[Fotografer fra Danmark]] * [[Fotografi som kulturfænomen]] * [[Kvindelige fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Litteratur == ''Dansk fotografihistorie'', v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, {{ISBN|8700395862}} == Eksterne henvisninger == * https://bibliotek.dk/materiale/dansk-fotografihistorie/work-of:870970-basis:25392701?tid=&type=bog * https://www.fotohistorie.com/ * https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede [[Kategori:Opslagsværker fra Danmark|Fotografihistorie]] [[Kategori:Bøger fra Danmark]] 2h5m7f21prbyiwhzyr2j7reptw17gnu 0 1192259 12274417 12273917 2026-05-07T15:55:17Z Sarrus 35801 −[[Kategori:Forholdet mellem Iran og Israel]]; −[[Kategori:Forholdet mellem Iran og USA]]; −[[Kategori:Begivenheder i 2026]]; +[[Kategori:Irankrigen]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274417 wikitext text/x-wiki {{aktuelt}} {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Irankrigen |delaf = |billede = 2026 Iran war collage.jpg |billede_størrelse = 300px |billedtekst = |dato = {{dato|28-02-2026}} |sted = [[Iran]] |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = {{flag|Israel}} <br />{{flag|USA}} |part2 = {{flag|Iran}} |fører1 = [[Benjamin Netanyahu]] <br /> [[Donald Trump]] |fører2 = [[Ali Khamenei]]^*<br />[[Mojtaba Khamenei]]^**<br /><hr>[[Masoud Pezeshkian]]<sup>***<br /> |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = |tab2 = |tab3 = 201 døde<ref name="døde-sårede"/>{{Update inline|date=April 2026}}<br />747 sårede<ref name="døde-sårede"/>{{Update inline|date=April 2026}} |noter = *=[[Irans øverste leder]] til 28.02.26<br />**=Irans øverste leder fra 08.03.26<br />***=[[Irans præsident]] |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} '''Irankrigen''' er en militær konflikt, som brød ud [[28. februar]] [[2026]], da [[Israel]] og [[USA]] angreb Iran. Israel betegnede angrebet som "forebyggende",<ref name="dr-1"/> og har navngivet militæroperationen "Brølende Løve", som opfølgning på [[Israels angreb på Iran 2025|den forrige sommers angreb]] "Opstigende Løve".<ref name="pol-1"/> I forbindelse med angrebet er blandt andre [[Irans øverste leder]] [[ayatollah]] [[Ali Khamenei]], stabschefen for det iranske militær, {{illsup|en|Abdolrahim Mousavi}}, forsvarsminister {{illsup|en|Aziz Nasirzadeh}}, sikkerhedsrådgiver {{illsup|en| Ali Shamkhani}} og chefen for [[Irans Revolutionsgarde]], {{illsup|en|Mohammad Pakpour}}, blevet dræbt.<ref name="dræbte"/> {{Pr.|2026|04|10}} var flere end 3000 mennesker blevet dræbt efter fem ugers krig.<ref name="fyens"/> == Irans reaktioner == Allerede tidligt i krigen blev [[Hormuzstrædet]] lukket for tankskibe, og er det fortsat ({{Pr.|2026|03|30|lc=y}}).<ref>[https://politiken.dk/internationalt/art10788606/Nu-bliver-USA-ramt-i-nakken-af-en-aluminiumsboomerang Nu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerangNu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerang.] Søren Astrup på politiken.dk hentet 31. marts 2026</ref> Ifølge det iranske undervisningsmisterium har angrebet ramt en pigeskole (28. februar), hvor 53 personer har mistet livet.<ref name="pigeskole"/> Iran har efterfølgende angrebet amerikanske militærbaser i [[Kuwait]], [[Forenede Arabiske Emirater|De Forenede Arabiske Emirater]], [[Qatar]] og [[Bahrain]]. Qatars luftforsvar har afværget et [[missil]].<ref name="pol-2"/> Irans udenrigsmister {{illsup|en|Abbas Araghchi}} fordømmer angrebet som han kalder "ulovligt".<ref name="dvv"/><ref name="ulovligt"/> Araghchi lover desuden, at "Iran vil slå hårdt igen".<ref name="ulovligt"/> Landets præsident udtaler, at "drabet på den højeste politiske autoritet i Den Islamiske Republik Iran og en fremtrædende leder af shiaislam verden over (...) opfattes som en åben krigserklæring mod muslimer, og især mod shiamuslimer overalt i verden", og "at hævne Khameneis død er vores pligt". Desuden at "Den Islamiske Republik Iran anser det for sin legitime pligt og ret at hævne gerningsmændene og bagmændene bag denne historiske forbrydelse".<ref name="krigserklæring"/> == USA's rolle == {{citat|Amerikanerne skal vide, at hvis de indleder en krig, vil det denne gang blive en regional krig|[[Ali Khamenei]]|right}} Angrebet sker i samarbejde med [[USA]], der gør det for "at forsvare det amerikanske folk" og at man vil "tilintetgøre Irans flåde".<ref name="dr-1"/> USA kalder operationen for "Operation Epic Fury".<ref name="inf"/> Den [[USA's præsident|amerikanske præsident]] [[Donald Trump]] har delt en video på [[Truth Social]], hvor han siger, at "vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime".<ref name="pol-1"/> Det amerikanske angreb kom efter gentagne trusler fra Trump om, at han ville angribe Iran.<ref name="pol-1"/> I første omgang kædede Trump truslerne sammen med et krav om at myndighederne skulle stoppe deres overgreb mod [[demonstrant]]er, der protesterede mod styret. Efterfølgende handlede det om en aftale om Irans atomprogram.<ref name="pol-1"/> Trump kalder Iran for "verdens største statssponsor for terror" og hævder, at styret har dræbt titusinder af sine landsmænd under protesterne.<ref name="pol-1"/> === Forspil === Op til angrebet havde USA sendt [[hangarskib]]et {{illsup|en|USS Abraham Lincoln|USS Abraham Lincoln (CVN-72)}} og tre [[destroyer]]e til [[hav]]et syd for Iran, hvor der i forvejen var tre andre destroyere.<ref name="forspil"/> Der forventes også, at der er atomdrevne [[ubåd]]e i samme hav, som kan beskyde [[Irans Revolutionsgarde]] med [[tomahawk-krydsermissil|tomahawkmissiler]].<ref name="forspil"/> Det vurderes, at USA ikke har fået lov til at benytte sine militære kapaciteter, som de har i de nærliggende arabiske lande.<ref name="forspil"/> [[Saudi-Arabien]], Qatar og de Forenede Arabiske Emirater havde på forhånd lovet den iranske præsident, at de ikke ville lade USA bruge deres [[luftrum]] til at angribe Iran.<ref name="forspil"/> == Reaktioner == === Hjemlige reaktioner === En [[meningsmåling]] foretaget i USA i perioden 28. februar 2026 til 1. marts 2026 viste, at 27 % af voksne amerikanere støttede angrebet, 43 % var i mod, mens 30 % ikke svarede. Blandt [[Republikanske parti (USA)|republikanske vælgere]] hed tallene 55 %, 13 % og 32 %, men de blandt [[Demokratiske parti (USA)|demokratiske vælgere]] hed 7 %, 74 % og 19 %.<ref name="menningsmåling"/> === Internationale reaktioner === [[Danmarks statsminister]] [[Mette Frederiksen]] kalder det iranske styre for "ondskabens selv", men også, at man endnu ikke kan "konkludere noget som helst", mens [[Danmarks forsvarsminister|forsvarsminister]] [[Troels Lund Poulsen]] kaldte det for en "nødvendig operation".<ref name="reaktioner"/> [[Ursula von der Leyen]] (formand for [[Europa-Kommissionen]]) og [[Antonio Costa]], der er formand for det [[Europæiske Råd]], at situationen er "bekymrende", og at de opfordrer til, at man overholder [[international lov]]giving. [[EU's udenrigschef]] [[Kaja Kallas]] kalder situationen for "farlig", mens [[FN's generalsekretær]] fordømmer angrebene.<ref name="reaktioner"/> De franske, tyske og britiske ledere udtalte i en fælles erklæring blandt andet, at de "fordømmer iranske angreb på lande i regionen på det kraftigste".<ref name="reaktioner"/> [[Frankrigs præsident]] [[Emmanuel Macron]] har indkaldt [[FN's Sikkerhedsråd]] til et hastemøde, fordi "konflikten har alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed".<ref name="dvv"/><ref name="reaktioner"/> Næstformanden for det [[Rusland|russiske]] sikkerhedsråd, [[Dmitrij Medvedev]], "beskyldte USA for at have brugt sine atomforhandlinger med Iran som et dække over militære operationer", mens [[Kina]]s udenrigsministeriun appellerer om "et øjeblikkeligt stop for militære aktioner".<ref name="reaktioner"/> Den [[Norge|norske]] udenrigsminister [[Espen Barth Eide]] udtalte, at angrebet af i strid med international lov.<ref name="reaktioner"/> [[Hizbollah]] fordømte angrebet og kaldte det et "åbenlys krænkelse af international lov og FN-pagten".<ref name="reaktioner"/> == Nedskydning af fly == 3. april 2026 ([[langfredag]]) blev et amerikansk [[jagerfly]] (et {{illsup|en|F-15E}}) skudt ned syd for [[Isfahan]].<ref name="nedskydning"/> De to ombordværende lod sig skyde ud af flyet, hvorefter de landede hvert sit sted, kun bevæbnet med en [[pistol]].<ref name="nedskydning"/> [[Pilot]]en blev fundet og fløjet ud af en [[helikopter]], der blev beskudt af iranerne.<ref name="nedskydning"/> Det andet besætningsmedlem var en våbensystemsofficer, der søgte væk var landingsstedet blødende og såret.<ref name="nedskydning"/> Iranerne havde udlovet en [[dusør]] på et beløb, der svarer til 380.000 [[danske kroner]] til dem, der kunne finde vedkommende.<ref name="nedskydning"/> [[CIA]] forsøgte undervejs at bilde iranerne ind, at personen var blevet fundet, men han blev først fundet næste dags morgen.<ref name="nedskydning"/> Der blev brugt 155 fly i redningsaktionen, og fly, helikoptere og [[soldat]]er blev spredt syv forskellige steder i Iran for at skjule vedkommendes position.<ref name="nedskydning"/> Vedkommende var ude af Iran om søndagen ([[påskedag]]), to dage efter nedskydningen.<ref name="nedskydning"/> == Våbenhvile == 8. april (dansk tid) blev det offentliggjort, at der med [[Pakistan]] som [[mægler]] er indgået en [[våbenhvile]] mellem USA og Iran gældende i to uger.<ref name="våbenhvile"/> Aftalen gælder i hele regionen, men ifølge Israel ikke i [[Libanon]].<ref name="våbenhvile"/> [[USA's præsident]] [[Donald Trump]] havde på forhånd truet med et endnu et angreb på Iran, hvis ikke der var kommet en aftale om en genåbning af [[Hormuzstrædet]] inden kl. 8. april 2026 kl. 02.00, dansk tid.<ref name="våbenhvile"/> Ifølge Trump har USA modtaget en tipunktsplan fra Iran, der skaber et "brugbart grundlag for forhandlinger", der skal afsluttes i de efterfølgende to uger.<ref name="våbenhvile"/> Trump kalder det en betingelse for våbenhvilen, at der sikres passage gennem Hormuzstrædet.<ref name="våbenhvile"/> Iran udtaler, at passage gennem strædet vil blive sikret "gennem koordinering med den iranske hær", men at "krigen ikke er slut", og at de kun stopper sine forsvarsaktioner al den tid "uprovokerede angreb mod Iran stoppes".<ref name="våbenhvile"/> Begge parter kalder våbenhvilen for en sejr.<ref name="våbenhvile"/> Parterne er blevet inviteret til [[#Forhandlingerne i Islamabad|forhandlinger i den pakistanske hovedstad Islamabad]] 10. april 2026.<ref name="våbenhvile"/> === Irans tipunktsplan === Ifølge iransk tv indeholder planen (der ikke er offentliggjort) krav om, at krigen skal indstilles i [[Irak]], [[Libanon]] og [[Yemen]] og for krigen mod Iran. Alle andre konflikter i regionen skal også stoppes. Planen indeholder også et krav om genåbning af Hormuzstrædet, inklusive en protokol og betingelser derfor. Der skal desuden ydes fuld [[erstatning]] til iransk genopbygning, samt ophævelse af alle [[sanktion]]er mod landet. Der skal desuden frigives iranske aktiver, som er blevet indefrosset i USA. Iran forpligter sig desuden til ikke at anskaffe sig [[atomvåben]].<ref name="våbenhvile"/> Planen er hverken blevet bekræftet af USA eller Pakistan.<ref name="ikkebekræftet"/> === Økonomiske reaktioner === Efter offentliggørelsen af våbenhvilen begyndte prisen på [[olie]] og [[dieselolie|diesel]] at styrtdykke.<ref name="olieprisen"/> Det forventedes, at olieprisen i de efterfølgende dage ville falde 10-15 %.<ref name="olieprisen"/> Prisen faldt fra 110 til 95 [[amerikanske dollar]] for en tønde olie, da våbenhvilen blev annonceret.<ref name="olieprisen"/> Pga. ødelagt olie-infrastruktur i regionen forventes priserne på olie dog ikke at komme ned på niveauet fra før krigen.<ref name="olieprisen"/> Meldingerne om våbenhvile fik også [[aktiekurs]]erne til at stige i hele verden.<ref name="aktier"/> [[OMX C25|C25-indekset]] steg med 2 % umiddelbart efter børsåbningen, mens de er steget 3-5 % i [[Asien]].<ref name="aktier"/> == Forhandlingerne i Islamabad == Forhandlingerne mellem parterne foregår i Pakistan med værtslandet som [[mægler]]e, fordi landet har samarbejdsrelationer med både USA og Iran, foruden Kina. Sidstnævnte har fået Iran til at deltage i forhandlingerne, mens Pakistan har fået USA til forhandlingsbordet.<ref name="PakistanMægler"/> Forhandlingerne, der foregik på Serena Hotel i den pakistanske hovedstad [[Islamabad]], startede med indledende drøftelser fredag 10. april 2026, men selv forhandlingerne fandt sted dagen efter.<ref name="fyens"/><ref name="SerenaHotel"/> I den amerikanske delegation var [[USA's vicepræsident]] [[J.D. Vance]], den særlige udsending {{illsup|en|Steve Witkoff}} og Trumps svigersøn {{illsup|en|Jared Kushner}}.<ref name="fyens"/> I den iranske delegation deltog formanden for det iranske parlament, [[Mohammad Bagher Ghalibaf|Mohammad Baqer Qalibaf]], og landets udenrigsminister Abbas Araghchi.<ref name="SerenaHotel"/> Forhandlingens emner var Hormuzstrædet, spørgsmålet om atomkraft, [[krigsskadeerstatning]]er, ophævelse af sanktioner og at afslutte krigen.<ref name="SerenaHotel"/> Efter 21 timers forhandlinger meddelte J.D. Vance, at det ikke var lykkedes parterne at komme til enighed.<ref name="islamabad"/> Forhandlingen blev foretaget ud fra nedenstående tipunktsplan.<ref name="islamabad"/> Amerikanerne ville have iranerne til at opgive enhver tanke om at udvikle [[atomvåben]], men at de kan få lov til at bruge atomkraft til fredelige formål. <ref name="islamabad"/> I forbindelse med forhandlingerne var der udkommanderet op mod 10.000 soldater og politifolk, for at sikre gennemførelsen af [[Forhandling]]erne. Området omkring vigtige regeringsbygninger og [[ambassade]]r blev erklæret "rød zone" og man erklærede "lokal helligdag" med det formål at begrænse folks [[bevægelsesfrihed]].<ref name="fyens"/> Forhandlingerne blev fulgt af ca. 100 [[journalist]]er, mens befandt sig i Jinnah Convention Centre overfor Serena Hotel.<ref name="SerenaHotel"/> == Økonomiske konsekvenser af krigen == En rapport skrevet af [[FN’s Udviklingsprogram – UNDP|FN's udviklingsprogram]] vurderede i slutningen af marts 2026, at 4,1 mio. iranere risikerer at ryge under [[fattigdomsgrænse]]n som følge af krigen.<ref name="fattigdomsgrænse"/> [[Luftangreb]] i tusindvis har desuden fordrevet mennesker fra deres hjem.<ref name="fordrivelser"/> De amerikanske og israelske luftangreb have primo maj 2026 ifølge [[CNN]] ødelagt 23.000 fabrikker og andre virksomheder, mens den iranske minister for arbejde og social sikkerhed, Gholamhossein Mohammadi, udtaler, at krigen har kostet en mio. mennesker deres arbejde og at afledte effekter har kostet en million yderligere deres arbejde.<ref name="jobs-1"/><ref name="jobs-2"/> Pga. krigens udbrud har den iranske regering lukket for det normale [[internet]]et og prøvet at erstatte det med et andet og mere overvåget internet, men det fungerer ifølge iran-analytiker Misha Zand ikke ordentligt, hviket har fået folk til at miste deres [[indtægt]]er, især [[kvinde]]r.<ref name="internet"/> Irans handelskammer udtaler, at landets økonomi mister 30-40 mio. dollar dagligt pga. manglende internet.<ref name="internet"/> Inflationen i landet var i april 2026 steget fra ca. 50 % i 2025 til 72 %, hvilket er det højeste niveau siden [[2. verdenskrig]].<ref name="inflation2025"/><ref name="inflation2026"/> De første to måneder af krigen søgte 147.000 personer om arbejdsløshedsforsikring, hvilket var tre gange tallet for hele 2025.<ref name="arbejdsløshed"/> == Se også == * [[Protesterne i Iran 2025-2026]] == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dr-1">{{cite web|last=Oxenbøll|first=Emma Amalie|title=USA og Israel indleder angreb på Iran|website=DR| date=28. februar 2026 |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-israel-indleder-angreb-paa-iran|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="inf">{{cite web|last=Larsen|first=Niels Ivar|title=Trump bekræfter angreb på Iran: »Større kampoperationer« er i gang|website=Information| date=28. februar 2026 |url=https://www.information.dk/udland/2026/02/trump-bekraefter-angreb-paa-iran-stoerre-kampoperationer-gang|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pol-1">{{cite web|title=Se Trumps tale: USA har indledt omfattende angreb i Iran|website=Politiken - Den levende avis| date=28. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10747606/Se-Trumps-tale-USA-har-indledt-omfattende-angreb-i-Iran|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pol-2">{{cite web|title=Se kortet: Meldinger om angreb og eksplosioner i flere lande efter Iran-angreb|website=Politiken - Den levende avis| date=28. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10747811/Se-kortet-Meldinger-om-angreb-og-eksplosioner-i-flere-lande-efter-Iran-angreb|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pigeskole">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=53 døde på pigeskole, skriver iransk nyhedsbureau|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran/53-doede-paa-pigeskole-skriver-iransk-nyhedsbureau?entry=1418d29c-97e5-4800-96ae-87cd631e3f89|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="dvv">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=Khamenei vil holde tale inden længe, meddeler iransk stats-tv|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran?entry=68bb8873-d474-4478-835a-3cc79e34c23f|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="ulovligt">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=Angreb er ulovlige, siger Irans udenrigsminister|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran/angreb-er-ulovlige-siger-irans-udenrigsminister?entry=d679a9fc-da01-4fd8-bf03-932d7b76971d|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="forspil">{{cite web|title=»Det næste angreb vil blive langt værre«, advarer Trump. Afslører han også USA's begrænsninger?|website=Politiken - Den levende avis| date=2. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10714083/%C2%BBDet-n%C3%A6ste-angreb-vil-blive-langt-v%C3%A6rre%C2%AB-advarer-Trump.-Afsl%C3%B8rer-han-ogs%C3%A5-USAs-begr%C3%A6nsninger|language=da| access-date=28. februar 2026 |url-access=subscription}}</ref> <ref name="døde-sårede">{{cite web|last=Nyheder|first=DR|title=LIVE: Israel og USA er gået i krig med Iran|website=DR|date=28. februar 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-voldsom-uro-i-iran?focusId=11165110|language=da|access-date=28. februar 2026}}</ref> <ref name="reaktioner">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10748197/S%C3%A5dan-reagerer-det-internationale-samfund-p%C3%A5-angrebene-i-Mellem%C3%B8sten |title=Overblik: Sådan reagerer det internationale samfund på angrebene i Mellemøsten |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |work=politiken.dk |date=28. februar 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="krigserklæring">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Pludselig-var-to-missiler-affyret-i-retning-mod-Cypern-%C2%BBVi-tror-ikke-de-var-m%C3%A5lrettet%C2%AB?postId-11169222 |title=Irans præsident: »Åben krigserklæring mod muslimer« |last=Sorgenfri Kjær |first=Jakob |author-link=Politiken |work=politiken.dk |date=1. marts 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="dræbte">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10501159/%C2%BBDer-er-en-meget-reel-og-stigende-trussel-fra-et-regime-der-nu-sl%C3%A5r-bredt-tilbage-p%C3%A5-tv%C3%A6rs-af-regionen%C2%AB?p=lc-11168506-80610 |title=Iran bekræfter forsvarsministers og stabschefs død |work=politiken.dk |date=1. marts 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="våbenhvile">{{cite web|last=Christensen|first=Caroline|title=OVERBLIK: Iran og USA indgår to ugers våbenhvile, der inkluderer sikker passage gennem Hormuzstrædet|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-iran-og-usa-indgaar-ugers-vaabenhvile-der-inkluderer-sikker-passage-i-hormuz|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="olieprisen">{{cite web|last=Prakash|first=Thomas|title=Analytiker: Olieprisen falder her til morgen, men krigen har medført varige ændringer|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/analytiker-olieprisen-falder-her-til-morgen-men-krigen-har-medfoert-varige-aendringer|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="aktier">{{cite web|last=Nielsen|first=Søren|title=Danske aktier stryger i vejret|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/penge/danske-aktier-stryger-i-vejret|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="ikkebekræftet">{{cite web|last=Ørregaard|first=Jeppe|title=Fredsforsker: Både USA og Iran kan sælge våbenhvileaftale som en sejr|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/fredsforsker-baade-usa-og-iran-kan-saelge-vaabenhvileaftale-som-en-sejr|language=da|access-date=8. april 2026|quote= Indholdet er ikke bekræftet af hverken USA eller mægleren Pakistan}}</ref> <ref name="nedskydning">{{cite web|last=Lassen|first=Lauge Jung|title=Sådan hentede USA nødstedt besætningsmedlem ud fra Iran|website=DR|date=7. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/saadan-hentede-usa-noedstedt-besaetningsmedlem-ud-fra-iran|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="islamabad">{{cite web|last=Trolle|first=Jakob Slyngborg|title=Korrespondent efter frugtesløse forhandlinger: Uret tikker for Trump|website=DR|date=12. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-efter-frugtesloese-forhandlinger-uret-tikker-trump|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="menningsmåling">{{cite|title=Just one in four Americans say they back US strikes on Iran, Reuters/Ipsos poll finds|url=https://www.reuters.com/world/us/just-one-four-americans-support-us-strikes-iran-reutersipsos-poll-finds-2026-03-01/|language=en-US|access-date=12. april 2026|date=1. marts 2026}}</ref> <ref name="fyens">{{cite web|author=Astrid Bigum Kristensen|title=Pakistan lægger grund til intense forhandlinger om fred i Mellemøsten|website=Fyens.dk|date=10. april 2026|url=https://fyens.dk/udland/pakistan-laegger-grund-til-intense-forhandlinger-om-fred-i-mellemoesten|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="SerenaHotel">{{cite web|title=100 journalister venter stadig på nyt i Iran-forhandlinger|website=Kristeligt Dagblad|date=12. april 2026|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/100-journalister-venter-stadig-paa-nyt-i-iran-forhandlinger|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="PakistanMægler">{{cite web|last=Mehri|first=Xenia Holm|title=USA og Iran til forhandlinger i Pakistan: 'Pakistan har opbygget relationer til begge parter'|website=DR|date=10. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-iran-til-forhandlinger-i-pakistan-pakistan-har-opbygget-relationer-til-begge-parter|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="fattigdomsgrænse">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Ifølge en rapport, som FN’s udviklingsprogram (UNDP) udgav i slutningen af marts, risikerer 4,1 millioner mennesker at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af krigen}}</ref> <ref name="fordrivelser">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Rapporten påpeger desuden, at de fysiske skader forårsaget af de tusindvis af luftangreb har skabt omfattende fordrivelser.}}</ref> <ref name="jobs-1">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= mere end 23.000 fabrikker og virksomheder blevet ødelagt}}</ref> <ref name="jobs-2">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Det har kostet mindst en million job. (...) afsmittende virkninger har drevet yderligere en million mennesker ud af arbejde}}</ref> <ref name="internet">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= I over to måneder har Iran været uden internet, fordi regeringen har lukket det}}</ref> <ref name="inflation2025">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote=I 2025 var den gennemsnitlige årlige inflation i Iran omkring 50 pct.}}</ref> <ref name="inflation2026">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote=I april 2026 nåede inflationen (...) 72 pct. – det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.}}</ref> <ref name="arbejdsløshed">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= I 2026 har 147.000 personer ansøgt om arbejdsløshedsforsikring (...) de seneste to måneder, hvilket er omkring tre gange så mange som i hele 2025.}}</ref> }} {{Navboks Israel-Iran}} {{Navboks irankrigen}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Irankrigen| ]] 94o1d95m72rigev82xqp4gn9gms5x09 12274463 12274417 2026-05-07T17:20:17Z Sarrus 35801 døde og sårende 12274463 wikitext text/x-wiki {{aktuelt}} {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Irankrigen |delaf = |billede = 2026 Iran war collage.jpg |billede_størrelse = 300px |billedtekst = |dato = {{dato|28-02-2026}} |sted = [[Iran]] |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = {{flag|Israel}} <br />{{flag|USA}} |part2 = {{flag|Iran}} |fører1 = [[Benjamin Netanyahu]] <br /> [[Donald Trump]] |fører2 = [[Ali Khamenei]]^*<br />[[Mojtaba Khamenei]]^**<br /><hr>[[Masoud Pezeshkian]]<sup>***<br /> |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = |tab2 = |tab3 = 6362 døde<ref name="døde5maj2026"/>^****<br />43.000+ sårede<ref name="døde5maj2026"/>^**** |noter = *=[[Irans øverste leder]] til 28.02.26<br />**=Irans øverste leder fra 08.03.26<br />***=[[Irans præsident]]<br />****={{pr.|2026|05|05}} |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} '''Irankrigen''' er en militær konflikt, som brød ud [[28. februar]] [[2026]], da [[Israel]] og [[USA]] angreb Iran. Israel betegnede angrebet som "forebyggende",<ref name="dr-1"/> og har navngivet militæroperationen "Brølende Løve", som opfølgning på [[Israels angreb på Iran 2025|den forrige sommers angreb]] "Opstigende Løve".<ref name="pol-1"/> I forbindelse med angrebet er blandt andre [[Irans øverste leder]] [[ayatollah]] [[Ali Khamenei]], stabschefen for det iranske militær, {{illsup|en|Abdolrahim Mousavi}}, forsvarsminister {{illsup|en|Aziz Nasirzadeh}}, sikkerhedsrådgiver {{illsup|en| Ali Shamkhani}} og chefen for [[Irans Revolutionsgarde]], {{illsup|en|Mohammad Pakpour}}, blevet dræbt.<ref name="dræbte"/> == Døde og tilskadekommende == {{Pr.|2026|05|05}} var 6362 mennesker blevet dræbt. Heraf 3468 i [[Iran]], 2702 i [[Libanon]], 118 i [[Irak]], 26 i Israel, 12 i [[De Forenede Arabiske Emirater]], 7 i [[Kuwait]], 4 i [[Palæstina]], 4 i [[Syrien]], 3 i [[Bahrain]], 3 i [[Saudi Arabien]], 3 i [[Oman]]. Deudover 13 personer fra de amerikanske militær.<ref name="døde5maj2026"/> Dertil kommer flere end 43.000 tilskadekommende. Landet med flest tilskadekommende er Iran med flere end 26.500 personer, dernæst kommer Libanon med 8311, Israel med 7791, De Forenede Arabiske Emirater med 224, Saudi Arabien og Jordan med 29 hver, [[Qatar]] med 20 og Oman med 16. Dertil Bahrain, Kuwait og Irak med "dusinvis".<ref name="døde5maj2026"/> De iranske, libanesiske og til dels irakiske tab skylder angreb fra USA og Israel. De øvrige tab (inkl. de resterende i Irak) skyldes iranske modangreb.<ref name="døde5maj2026"/> == Irans reaktioner == Allerede tidligt i krigen blev [[Hormuzstrædet]] lukket for tankskibe, og er det fortsat ({{Pr.|2026|03|30|lc=y}}).<ref>[https://politiken.dk/internationalt/art10788606/Nu-bliver-USA-ramt-i-nakken-af-en-aluminiumsboomerang Nu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerangNu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerang.] Søren Astrup på politiken.dk hentet 31. marts 2026</ref> Ifølge det iranske undervisningsmisterium har angrebet ramt en pigeskole (28. februar), hvor 53 personer har mistet livet.<ref name="pigeskole"/> Iran har efterfølgende angrebet amerikanske militærbaser i [[Kuwait]], [[Forenede Arabiske Emirater|De Forenede Arabiske Emirater]], [[Qatar]] og [[Bahrain]]. Qatars luftforsvar har afværget et [[missil]].<ref name="pol-2"/> Irans udenrigsmister {{illsup|en|Abbas Araghchi}} fordømmer angrebet som han kalder "ulovligt".<ref name="dvv"/><ref name="ulovligt"/> Araghchi lover desuden, at "Iran vil slå hårdt igen".<ref name="ulovligt"/> Landets præsident udtaler, at "drabet på den højeste politiske autoritet i Den Islamiske Republik Iran og en fremtrædende leder af shiaislam verden over (...) opfattes som en åben krigserklæring mod muslimer, og især mod shiamuslimer overalt i verden", og "at hævne Khameneis død er vores pligt". Desuden at "Den Islamiske Republik Iran anser det for sin legitime pligt og ret at hævne gerningsmændene og bagmændene bag denne historiske forbrydelse".<ref name="krigserklæring"/> == USA's rolle == {{citat|Amerikanerne skal vide, at hvis de indleder en krig, vil det denne gang blive en regional krig|[[Ali Khamenei]]|right}} Angrebet sker i samarbejde med [[USA]], der gør det for "at forsvare det amerikanske folk" og at man vil "tilintetgøre Irans flåde".<ref name="dr-1"/> USA kalder operationen for "Operation Epic Fury".<ref name="inf"/> Den [[USA's præsident|amerikanske præsident]] [[Donald Trump]] har delt en video på [[Truth Social]], hvor han siger, at "vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime".<ref name="pol-1"/> Det amerikanske angreb kom efter gentagne trusler fra Trump om, at han ville angribe Iran.<ref name="pol-1"/> I første omgang kædede Trump truslerne sammen med et krav om at myndighederne skulle stoppe deres overgreb mod [[demonstrant]]er, der protesterede mod styret. Efterfølgende handlede det om en aftale om Irans atomprogram.<ref name="pol-1"/> Trump kalder Iran for "verdens største statssponsor for terror" og hævder, at styret har dræbt titusinder af sine landsmænd under protesterne.<ref name="pol-1"/> === Forspil === Op til angrebet havde USA sendt [[hangarskib]]et {{illsup|en|USS Abraham Lincoln|USS Abraham Lincoln (CVN-72)}} og tre [[destroyer]]e til [[hav]]et syd for Iran, hvor der i forvejen var tre andre destroyere.<ref name="forspil"/> Der forventes også, at der er atomdrevne [[ubåd]]e i samme hav, som kan beskyde [[Irans Revolutionsgarde]] med [[tomahawk-krydsermissil|tomahawkmissiler]].<ref name="forspil"/> Det vurderes, at USA ikke har fået lov til at benytte sine militære kapaciteter, som de har i de nærliggende arabiske lande.<ref name="forspil"/> [[Saudi-Arabien]], Qatar og de Forenede Arabiske Emirater havde på forhånd lovet den iranske præsident, at de ikke ville lade USA bruge deres [[luftrum]] til at angribe Iran.<ref name="forspil"/> == Reaktioner == === Hjemlige reaktioner === En [[meningsmåling]] foretaget i USA i perioden 28. februar 2026 til 1. marts 2026 viste, at 27 % af voksne amerikanere støttede angrebet, 43 % var i mod, mens 30 % ikke svarede. Blandt [[Republikanske parti (USA)|republikanske vælgere]] hed tallene 55 %, 13 % og 32 %, men de blandt [[Demokratiske parti (USA)|demokratiske vælgere]] hed 7 %, 74 % og 19 %.<ref name="menningsmåling"/> === Internationale reaktioner === [[Danmarks statsminister]] [[Mette Frederiksen]] kalder det iranske styre for "ondskabens selv", men også, at man endnu ikke kan "konkludere noget som helst", mens [[Danmarks forsvarsminister|forsvarsminister]] [[Troels Lund Poulsen]] kaldte det for en "nødvendig operation".<ref name="reaktioner"/> [[Ursula von der Leyen]] (formand for [[Europa-Kommissionen]]) og [[Antonio Costa]], der er formand for det [[Europæiske Råd]], at situationen er "bekymrende", og at de opfordrer til, at man overholder [[international lov]]giving. [[EU's udenrigschef]] [[Kaja Kallas]] kalder situationen for "farlig", mens [[FN's generalsekretær]] fordømmer angrebene.<ref name="reaktioner"/> De franske, tyske og britiske ledere udtalte i en fælles erklæring blandt andet, at de "fordømmer iranske angreb på lande i regionen på det kraftigste".<ref name="reaktioner"/> [[Frankrigs præsident]] [[Emmanuel Macron]] har indkaldt [[FN's Sikkerhedsråd]] til et hastemøde, fordi "konflikten har alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed".<ref name="dvv"/><ref name="reaktioner"/> Næstformanden for det [[Rusland|russiske]] sikkerhedsråd, [[Dmitrij Medvedev]], "beskyldte USA for at have brugt sine atomforhandlinger med Iran som et dække over militære operationer", mens [[Kina]]s udenrigsministeriun appellerer om "et øjeblikkeligt stop for militære aktioner".<ref name="reaktioner"/> Den [[Norge|norske]] udenrigsminister [[Espen Barth Eide]] udtalte, at angrebet af i strid med international lov.<ref name="reaktioner"/> [[Hizbollah]] fordømte angrebet og kaldte det et "åbenlys krænkelse af international lov og FN-pagten".<ref name="reaktioner"/> == Nedskydning af fly == 3. april 2026 ([[langfredag]]) blev et amerikansk [[jagerfly]] (et {{illsup|en|F-15E}}) skudt ned syd for [[Isfahan]].<ref name="nedskydning"/> De to ombordværende lod sig skyde ud af flyet, hvorefter de landede hvert sit sted, kun bevæbnet med en [[pistol]].<ref name="nedskydning"/> [[Pilot]]en blev fundet og fløjet ud af en [[helikopter]], der blev beskudt af iranerne.<ref name="nedskydning"/> Det andet besætningsmedlem var en våbensystemsofficer, der søgte væk var landingsstedet blødende og såret.<ref name="nedskydning"/> Iranerne havde udlovet en [[dusør]] på et beløb, der svarer til 380.000 [[danske kroner]] til dem, der kunne finde vedkommende.<ref name="nedskydning"/> [[CIA]] forsøgte undervejs at bilde iranerne ind, at personen var blevet fundet, men han blev først fundet næste dags morgen.<ref name="nedskydning"/> Der blev brugt 155 fly i redningsaktionen, og fly, helikoptere og [[soldat]]er blev spredt syv forskellige steder i Iran for at skjule vedkommendes position.<ref name="nedskydning"/> Vedkommende var ude af Iran om søndagen ([[påskedag]]), to dage efter nedskydningen.<ref name="nedskydning"/> == Våbenhvile == 8. april (dansk tid) blev det offentliggjort, at der med [[Pakistan]] som [[mægler]] er indgået en [[våbenhvile]] mellem USA og Iran gældende i to uger.<ref name="våbenhvile"/> Aftalen gælder i hele regionen, men ifølge Israel ikke i [[Libanon]].<ref name="våbenhvile"/> [[USA's præsident]] [[Donald Trump]] havde på forhånd truet med et endnu et angreb på Iran, hvis ikke der var kommet en aftale om en genåbning af [[Hormuzstrædet]] inden kl. 8. april 2026 kl. 02.00, dansk tid.<ref name="våbenhvile"/> Ifølge Trump har USA modtaget en tipunktsplan fra Iran, der skaber et "brugbart grundlag for forhandlinger", der skal afsluttes i de efterfølgende to uger.<ref name="våbenhvile"/> Trump kalder det en betingelse for våbenhvilen, at der sikres passage gennem Hormuzstrædet.<ref name="våbenhvile"/> Iran udtaler, at passage gennem strædet vil blive sikret "gennem koordinering med den iranske hær", men at "krigen ikke er slut", og at de kun stopper sine forsvarsaktioner al den tid "uprovokerede angreb mod Iran stoppes".<ref name="våbenhvile"/> Begge parter kalder våbenhvilen for en sejr.<ref name="våbenhvile"/> Parterne er blevet inviteret til [[#Forhandlingerne i Islamabad|forhandlinger i den pakistanske hovedstad Islamabad]] 10. april 2026.<ref name="våbenhvile"/> === Irans tipunktsplan === Ifølge iransk tv indeholder planen (der ikke er offentliggjort) krav om, at krigen skal indstilles i [[Irak]], [[Libanon]] og [[Yemen]] og for krigen mod Iran. Alle andre konflikter i regionen skal også stoppes. Planen indeholder også et krav om genåbning af Hormuzstrædet, inklusive en protokol og betingelser derfor. Der skal desuden ydes fuld [[erstatning]] til iransk genopbygning, samt ophævelse af alle [[sanktion]]er mod landet. Der skal desuden frigives iranske aktiver, som er blevet indefrosset i USA. Iran forpligter sig desuden til ikke at anskaffe sig [[atomvåben]].<ref name="våbenhvile"/> Planen er hverken blevet bekræftet af USA eller Pakistan.<ref name="ikkebekræftet"/> === Økonomiske reaktioner === Efter offentliggørelsen af våbenhvilen begyndte prisen på [[olie]] og [[dieselolie|diesel]] at styrtdykke.<ref name="olieprisen"/> Det forventedes, at olieprisen i de efterfølgende dage ville falde 10-15 %.<ref name="olieprisen"/> Prisen faldt fra 110 til 95 [[amerikanske dollar]] for en tønde olie, da våbenhvilen blev annonceret.<ref name="olieprisen"/> Pga. ødelagt olie-infrastruktur i regionen forventes priserne på olie dog ikke at komme ned på niveauet fra før krigen.<ref name="olieprisen"/> Meldingerne om våbenhvile fik også [[aktiekurs]]erne til at stige i hele verden.<ref name="aktier"/> [[OMX C25|C25-indekset]] steg med 2 % umiddelbart efter børsåbningen, mens de er steget 3-5 % i [[Asien]].<ref name="aktier"/> == Forhandlingerne i Islamabad == Forhandlingerne mellem parterne foregår i Pakistan med værtslandet som [[mægler]]e, fordi landet har samarbejdsrelationer med både USA og Iran, foruden Kina. Sidstnævnte har fået Iran til at deltage i forhandlingerne, mens Pakistan har fået USA til forhandlingsbordet.<ref name="PakistanMægler"/> Forhandlingerne, der foregik på Serena Hotel i den pakistanske hovedstad [[Islamabad]], startede med indledende drøftelser fredag 10. april 2026, men selv forhandlingerne fandt sted dagen efter.<ref name="fyens"/><ref name="SerenaHotel"/> I den amerikanske delegation var [[USA's vicepræsident]] [[J.D. Vance]], den særlige udsending {{illsup|en|Steve Witkoff}} og Trumps svigersøn {{illsup|en|Jared Kushner}}.<ref name="fyens"/> I den iranske delegation deltog formanden for det iranske parlament, [[Mohammad Bagher Ghalibaf|Mohammad Baqer Qalibaf]], og landets udenrigsminister Abbas Araghchi.<ref name="SerenaHotel"/> Forhandlingens emner var Hormuzstrædet, spørgsmålet om atomkraft, [[krigsskadeerstatning]]er, ophævelse af sanktioner og at afslutte krigen.<ref name="SerenaHotel"/> Efter 21 timers forhandlinger meddelte J.D. Vance, at det ikke var lykkedes parterne at komme til enighed.<ref name="islamabad"/> Forhandlingen blev foretaget ud fra nedenstående tipunktsplan.<ref name="islamabad"/> Amerikanerne ville have iranerne til at opgive enhver tanke om at udvikle [[atomvåben]], men at de kan få lov til at bruge atomkraft til fredelige formål. <ref name="islamabad"/> I forbindelse med forhandlingerne var der udkommanderet op mod 10.000 soldater og politifolk, for at sikre gennemførelsen af [[Forhandling]]erne. Området omkring vigtige regeringsbygninger og [[ambassade]]r blev erklæret "rød zone" og man erklærede "lokal helligdag" med det formål at begrænse folks [[bevægelsesfrihed]].<ref name="fyens"/> Forhandlingerne blev fulgt af ca. 100 [[journalist]]er, mens befandt sig i Jinnah Convention Centre overfor Serena Hotel.<ref name="SerenaHotel"/> == Økonomiske konsekvenser af krigen == En rapport skrevet af [[FN’s Udviklingsprogram – UNDP|FN's udviklingsprogram]] vurderede i slutningen af marts 2026, at 4,1 mio. iranere risikerer at ryge under [[fattigdomsgrænse]]n som følge af krigen.<ref name="fattigdomsgrænse"/> [[Luftangreb]] i tusindvis har desuden fordrevet mennesker fra deres hjem.<ref name="fordrivelser"/> De amerikanske og israelske luftangreb have primo maj 2026 ifølge [[CNN]] ødelagt 23.000 fabrikker og andre virksomheder, mens den iranske minister for arbejde og social sikkerhed, Gholamhossein Mohammadi, udtaler, at krigen har kostet en mio. mennesker deres arbejde og at afledte effekter har kostet en million yderligere deres arbejde.<ref name="jobs-1"/><ref name="jobs-2"/> Pga. krigens udbrud har den iranske regering lukket for det normale [[internet]]et og prøvet at erstatte det med et andet og mere overvåget internet, men det fungerer ifølge iran-analytiker Misha Zand ikke ordentligt, hviket har fået folk til at miste deres [[indtægt]]er, især [[kvinde]]r.<ref name="internet"/> Irans handelskammer udtaler, at landets økonomi mister 30-40 mio. dollar dagligt pga. manglende internet.<ref name="internet"/> Inflationen i landet var i april 2026 steget fra ca. 50 % i 2025 til 72 %, hvilket er det højeste niveau siden [[2. verdenskrig]].<ref name="inflation2025"/><ref name="inflation2026"/> De første to måneder af krigen søgte 147.000 personer om arbejdsløshedsforsikring, hvilket var tre gange tallet for hele 2025.<ref name="arbejdsløshed"/> == Se også == * [[Protesterne i Iran 2025-2026]] == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dr-1">{{cite web|last=Oxenbøll|first=Emma Amalie|title=USA og Israel indleder angreb på Iran|website=DR| date=28. februar 2026 |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-israel-indleder-angreb-paa-iran|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="inf">{{cite web|last=Larsen|first=Niels Ivar|title=Trump bekræfter angreb på Iran: »Større kampoperationer« er i gang|website=Information| date=28. februar 2026 |url=https://www.information.dk/udland/2026/02/trump-bekraefter-angreb-paa-iran-stoerre-kampoperationer-gang|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pol-1">{{cite web|title=Se Trumps tale: USA har indledt omfattende angreb i Iran|website=Politiken - Den levende avis| date=28. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10747606/Se-Trumps-tale-USA-har-indledt-omfattende-angreb-i-Iran|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pol-2">{{cite web|title=Se kortet: Meldinger om angreb og eksplosioner i flere lande efter Iran-angreb|website=Politiken - Den levende avis| date=28. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10747811/Se-kortet-Meldinger-om-angreb-og-eksplosioner-i-flere-lande-efter-Iran-angreb|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="pigeskole">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=53 døde på pigeskole, skriver iransk nyhedsbureau|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran/53-doede-paa-pigeskole-skriver-iransk-nyhedsbureau?entry=1418d29c-97e5-4800-96ae-87cd631e3f89|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="dvv">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=Khamenei vil holde tale inden længe, meddeler iransk stats-tv|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran?entry=68bb8873-d474-4478-835a-3cc79e34c23f|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="ulovligt">{{cite web|last=Jensen|first=Emil Vincent Sarrouw|title=Angreb er ulovlige, siger Irans udenrigsminister|website=nyheder.tv2.dk| date=28. februar 2026 |url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-usa-og-israel-angriber-iran/angreb-er-ulovlige-siger-irans-udenrigsminister?entry=d679a9fc-da01-4fd8-bf03-932d7b76971d|language=da| access-date=28. februar 2026 }}</ref> <ref name="forspil">{{cite web|title=»Det næste angreb vil blive langt værre«, advarer Trump. Afslører han også USA's begrænsninger?|website=Politiken - Den levende avis| date=2. februar 2026 |url=https://politiken.dk/internationalt/art10714083/%C2%BBDet-n%C3%A6ste-angreb-vil-blive-langt-v%C3%A6rre%C2%AB-advarer-Trump.-Afsl%C3%B8rer-han-ogs%C3%A5-USAs-begr%C3%A6nsninger|language=da| access-date=28. februar 2026 |url-access=subscription}}</ref> <ref name="reaktioner">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10748197/S%C3%A5dan-reagerer-det-internationale-samfund-p%C3%A5-angrebene-i-Mellem%C3%B8sten |title=Overblik: Sådan reagerer det internationale samfund på angrebene i Mellemøsten |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |work=politiken.dk |date=28. februar 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="krigserklæring">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Pludselig-var-to-missiler-affyret-i-retning-mod-Cypern-%C2%BBVi-tror-ikke-de-var-m%C3%A5lrettet%C2%AB?postId-11169222 |title=Irans præsident: »Åben krigserklæring mod muslimer« |last=Sorgenfri Kjær |first=Jakob |author-link=Politiken |work=politiken.dk |date=1. marts 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="dræbte">{{cite web |url=https://politiken.dk/internationalt/art10501159/%C2%BBDer-er-en-meget-reel-og-stigende-trussel-fra-et-regime-der-nu-sl%C3%A5r-bredt-tilbage-p%C3%A5-tv%C3%A6rs-af-regionen%C2%AB?p=lc-11168506-80610 |title=Iran bekræfter forsvarsministers og stabschefs død |work=politiken.dk |date=1. marts 2026 |access-date=1. marts 2026|url-access=subscription}}</ref> <ref name="våbenhvile">{{cite web|last=Christensen|first=Caroline|title=OVERBLIK: Iran og USA indgår to ugers våbenhvile, der inkluderer sikker passage gennem Hormuzstrædet|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-iran-og-usa-indgaar-ugers-vaabenhvile-der-inkluderer-sikker-passage-i-hormuz|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="olieprisen">{{cite web|last=Prakash|first=Thomas|title=Analytiker: Olieprisen falder her til morgen, men krigen har medført varige ændringer|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/analytiker-olieprisen-falder-her-til-morgen-men-krigen-har-medfoert-varige-aendringer|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="aktier">{{cite web|last=Nielsen|first=Søren|title=Danske aktier stryger i vejret|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/penge/danske-aktier-stryger-i-vejret|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="ikkebekræftet">{{cite web|last=Ørregaard|first=Jeppe|title=Fredsforsker: Både USA og Iran kan sælge våbenhvileaftale som en sejr|website=DR|date=8. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/fredsforsker-baade-usa-og-iran-kan-saelge-vaabenhvileaftale-som-en-sejr|language=da|access-date=8. april 2026|quote= Indholdet er ikke bekræftet af hverken USA eller mægleren Pakistan}}</ref> <ref name="nedskydning">{{cite web|last=Lassen|first=Lauge Jung|title=Sådan hentede USA nødstedt besætningsmedlem ud fra Iran|website=DR|date=7. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/saadan-hentede-usa-noedstedt-besaetningsmedlem-ud-fra-iran|language=da|access-date=8. april 2026}}</ref> <ref name="islamabad">{{cite web|last=Trolle|first=Jakob Slyngborg|title=Korrespondent efter frugtesløse forhandlinger: Uret tikker for Trump|website=DR|date=12. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-efter-frugtesloese-forhandlinger-uret-tikker-trump|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="menningsmåling">{{cite|title=Just one in four Americans say they back US strikes on Iran, Reuters/Ipsos poll finds|url=https://www.reuters.com/world/us/just-one-four-americans-support-us-strikes-iran-reutersipsos-poll-finds-2026-03-01/|language=en-US|access-date=12. april 2026|date=1. marts 2026}}</ref> <ref name="fyens">{{cite web|author=Astrid Bigum Kristensen|title=Pakistan lægger grund til intense forhandlinger om fred i Mellemøsten|website=Fyens.dk|date=10. april 2026|url=https://fyens.dk/udland/pakistan-laegger-grund-til-intense-forhandlinger-om-fred-i-mellemoesten|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="SerenaHotel">{{cite web|title=100 journalister venter stadig på nyt i Iran-forhandlinger|website=Kristeligt Dagblad|date=12. april 2026|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/100-journalister-venter-stadig-paa-nyt-i-iran-forhandlinger|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="PakistanMægler">{{cite web|last=Mehri|first=Xenia Holm|title=USA og Iran til forhandlinger i Pakistan: 'Pakistan har opbygget relationer til begge parter'|website=DR|date=10. april 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-iran-til-forhandlinger-i-pakistan-pakistan-har-opbygget-relationer-til-begge-parter|language=da|access-date=12. april 2026}}</ref> <ref name="fattigdomsgrænse">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Ifølge en rapport, som FN’s udviklingsprogram (UNDP) udgav i slutningen af marts, risikerer 4,1 millioner mennesker at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af krigen}}</ref> <ref name="fordrivelser">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Rapporten påpeger desuden, at de fysiske skader forårsaget af de tusindvis af luftangreb har skabt omfattende fordrivelser.}}</ref> <ref name="jobs-1">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= mere end 23.000 fabrikker og virksomheder blevet ødelagt}}</ref> <ref name="jobs-2">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= Det har kostet mindst en million job. (...) afsmittende virkninger har drevet yderligere en million mennesker ud af arbejde}}</ref> <ref name="internet">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= I over to måneder har Iran været uden internet, fordi regeringen har lukket det}}</ref> <ref name="inflation2025">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote=I 2025 var den gennemsnitlige årlige inflation i Iran omkring 50 pct.}}</ref> <ref name="inflation2026">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote=I april 2026 nåede inflationen (...) 72 pct. – det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.}}</ref> <ref name="arbejdsløshed">{{cite journal |title=Iranere har ikke råd til basale indkøb |journal=Politiken |date=3. maj 2026 |last=Heiselberg |first=Emilia |author-link=Politiken |page=11|quote= I 2026 har 147.000 personer ansøgt om arbejdsløshedsforsikring (...) de seneste to måneder, hvilket er omkring tre gange så mange som i hele 2025.}}</ref> <ref name="døde5maj2026">{{cite web | title=US-Israel attacks on Iran: Death toll and injuries live tracker | website=Al Jazeera | date=1. marts 2026 | url=https://www.aljazeera.com/news/2026/3/1/us-israel-attacks-on-iran-death-toll-and-injuries-live-tracker | access-date=7. maj 2026|quote=How many people have been killed or injured?}}</ref> }} {{Navboks Israel-Iran}} {{Navboks irankrigen}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Irankrigen| ]] s35d8frbtannaiwzb6jt4zxj8jaoobo 0 1192366 12274317 12272589 2026-05-07T13:56:19Z LennartSogard 494453 12274317 wikitext text/x-wiki '''Fotografi som kulturfænomen''', er en beskrivelse af [[fotografi]]et som visuelt kulturmedie, om hvordan fotos kommunikerer til os og påvirker vores forståelse af verden, og samtidig er en spejling af vores egen bevidsthed – altså et [[Sociologi|sociologisk]] syn på fotomediet. [[Fil:WhatDoYouSee.jpg|thumb|Hvad ser du?]] Her kun behandlet for den del af fotografiet, der kan betegnes som kulturpåvirket. == En begyndelse == Allerede i det 5. og 4. århundrede f.Kr. havde man opdaget det man kalder [[camera obscura]], altså forekomsten af, at et billede blev dannet på væggen i et mørkt rum<ref>{{Cite web|title=fotografi - den fotografiske teknik - Historie|url=https://lex.dk/fotografi_-_den_fotografiske_teknik|website=Lex|date=2026-03-19|access-date=2026-04-24|language=da}}</ref>, hvor der var lavet et lille hul i væggen. I [[1600-tallet]] begyndte man at arbejde med naturtro [[perspektiv]] i de tegninger man fremstillede, tilvejebragt via camera obscura. En ny måde at afbilde sin verden på begyndte. Det første fotografiske billede, der blev fæstet på et materiale, skete i 1826 i [[Frankrig]], men det var en meget langsommelig proces og gav kun et groft resultat. Fra 1837 og frem havde man metoder til permanent at fastholde billeder, i en detaljeret og smuk kvalitet. == Fotografiet som kulturfænomen == At fotografere, er en forlængelse af at se – at se på verden, forundres, beundre, overraskes eller viderebringe sit syn på verden. At fotografere kan altså enten være som en direkte umiddelbar reaktion på det sete, som iværksat fortolkning af det oplevede, eller som en villet særlig fortælling om noget visuelt. Fotografiet er i almindelighed siden sin fremkomst i 1800-årene, nærmest blevet opfattet som virkelighedens direkte aftryk på det lysfølsomme element, og at det hele kommer méd, uanset betydning.<ref name=":0">{{Cite book|title=Dansk fotografihistorie|last=Sandbye|first=Mette|last2=Pedersen|first2=Gitte|date=2004|publisher=Gyldendal|isbn=978-87-00-39586-2|location=København}}</ref> Men fotografiets naturtro gengivelse blev dog opfattet som en "skavank" af datidens kunstnere, mens fotografi-entusiasterne, priste det som et mirakel<ref name=":4">Mette Kia Krabbe Meyer i bogen "Jonals Co", Gl Holtegaard 2000, isbn 8788499413</ref> Fotografiets indbyggede naturtrohed og dermed tilstræbte realisme har domineret [opfattelsen af] fotografiet i størstedelen af dets levetid<ref name=":1">Mette Sandbye i "Per Morten Abrahamsen, fotografi", katalog til udstilling i Nicolaj udstillingsbygning, 1997</ref> Som billedbærende medie har fotografiet været altafgørende for vores opfattelse af den verden, der omgiver os. I kraft af dets reproducerbarhed afsætter det særligt spor i det sociale fællesskab.<ref name=":2">{{Cite book|title=Dansk modefotografi i 100 år|last=Thage|first=Tove Hansen|date=2021|publisher=Gyldendal|isbn=978-87-02-27539-1|location=København}}</ref> Til forståelse af fotografiet og dets hypnotiske effekt på os, er det interessant at kigge på modefotografiets virkning på os. "[[Perception|Perceptionen]] af modefotografiet foregår i vores bevidsthed, der gør modefotografiet dokumentarisk på trods af vores bevidsthed om, at det er fiktion. Vi giver os ubekymret hen til tilfredstillelse af vores synssans. Modebilledet er et færdigt udsagn i modsætning til det regulære [[reportage]]- eller [[dokumentarfotografi]] og er derfor en [[kendsgerning]], vi som beskuere vælger at acceptere. Modefotografiet er et færdigt [[Autoritativ|autoritativt]] udsagn, hvor beskueren kan skelne mellem skønhed og nedbrydning af virkelighedsopfattelsen. Modefotografiet er først og fremmest et magtudtryk, på et overført, [[Psykologi|psykologisk]] plan."<ref name=":2" /> Som afledt konklusion på disse udsagn, kan man måske sige, at fotografiet generelt besidder dette magtudtryk, som får os til at stole på det som virlkelighed. Til forskel fra modefotografiet har det øvrige fotografi ikke modefotografiets indbyggede udsagn om at det er fiktion – så vi derfor generelt indoptager fotografiets fortælling i vores bevidsthed om verden, at det faktisk danner virkelighed hos os. Nyere [[Kunsthistorie|kunsthistorikere]] påpeger således derfor, at ethvert fotografis betydning altid er bestemt af den [[Kommunikation|kommunikative]] ramme, det indgår i, og at fotografiet intet er, og intet betyder i sig selv.<ref name=":3">{{Cite journal |date=1988 |editor-last=Tagg |editor-first=John |title=The Burden of Representation |url=https://doi.org/10.1007/978-1-349-19355-4 |doi=10.1007/978-1-349-19355-4}}</ref> Fotografiet er altså på en måde et aftryk af den kultur og sociale kontekst som det bliver brugt i, eller som fotografen bekender sig til. Det er med andre ord klart iscenesat eller udvalgt i forhold til den virkelighed det tager udgangspunkt i, og at det er os selv der læser værdi ind i det. Fotografiet har ingen mening uden vores egne tanker om hvad vi ser. Præcis som i al anden billedkunst. Ret beset har fotografer altid iscenesat deres fotografier. I og med at fotografen gennem kameraobjektivet udvælger og indrammer et stykke af verden, er iscenesættelsen allerede trådt i kraft før enhver eksponering.<ref name=":1" /> Man må således som udgangspunkt hele tiden være bevidst om, at fotografiet er fotografens og de medvirkenes aftryk – og ikke helt virkeligheden. Fotografiet har udviklet sig i et utal af sideordnede retninger og teknologier, så man ikke kan tale om ét medie i ental, men om mange<ref name=":3" /> – sådan at man egentlig ikke kan tale generelt om hele mediet på én gang, da det i sit væsen er mange forskellige ting, og at de hver skal vurderes på deres egne præmisser. For at forstå vores evne til at se på fotos og indse vores påvirkning af dem, må vi gøre os klart hvad det vil sige at se. == Om at se == [[Jørgen Leth]], forfatter, om at Se, i &nbsp;[[Brøndums Encyklopædi]], Brøndum Aschenhoug, 1994: {{Citat2|At se er at vælge en bestemt "optik" [– altså tage et fokuseret blik på noget]. Med sin optik indrammer man et udsnit af virkeligheden. Verden består af det man ser. Man "løfter blikket og ser". Man "sænker blikket" og husker. Verden tilbyder sig horisonten rundt. Distribueret til alle sider som subjektive indtryk, som individuelle billeder. I forskellige hjerners erindring. Som det komplicerede sprog vi handler med hinanden.}} [[Karl Aage Rasmussen]], komponist, om Synet, i Brøndums Encyklopædi: {{Citat2|Det sete afhænger af øjnene der ser, men det afhænger ikke mindst af hovedet det er anbragt i, for man ser med hele hovedet, øjet registrerer, men det er hovedet der ser.}} [[Louisiana Museum of Modern Art|Louisiana Museum]] har i 2026 en udstilling ''Something Missing ?''<ref>https://louisiana.dk/udstilling/sophie-calle/</ref>, af den franske kunstner [[Sophie Calle]]. Hun har i sine værker nærmest en [[Antropologi|antropologisk]] tilgang til sin kunst, og bruger ofte fotos i sine værker. Udstillingen præsenterer 7 af Sophie Calles markante værker. En af de 7 værkserier ''Because'' (''Fordi''), handler om hvorfor man bare MÅ tage et billede – bare ikke kan lade være. Hvad er det, der gør at, at fotografen vælger at fotografere dette eller hint? Hvorfor MÅTTE billedet tages? Som en reflekterende, [[Psykologi|psyko]]-[[Arkæologi|arkæologisk]] undersøgelse spoler hun fotografiets "afgørende øjeblik" (udtryk fra [[Henri Cartier-Bresson]]) tilbage til det øjeblik, hvor en uudgrundelig krudtladning af forskellige faktorer tænder trangen til at tage billedet.<ref>Tine Colstrup i forordet til Louisinana Revy 66. årgang nr.2</ref> Sophie Calles egne begrundelserne for at tage et foto svinger mellem forundring, ydmyghed, protest, drilleri, latter mv. I en anden værkserie ''Picasso in Lockdown'', viser Sophie Calle fotos fra [[Isabella Stewart Gardner Museum]] i [[Boston]]. Tre meget kendte malerier af [[Johannes Vermeer|Vermeer]], [[Govert Flinck|Flinck]] og [[Rembrandt]] var blevet stjålet, men rammerne blev efterladt af tyvene. Museet udstillede derefter rammerne tomme, blot med sort velour i, for at minde de besøgende om at malerierne er væk. Sophie Calle interviewede i sit værk ansatte og gæster om hvad de ser, når de kigger på rammerne med det sorte velour, igangsat blot ud fra maleri-titlerne ved værkerne. Svarene var vidt forskellige, svingende mellem meget konkrete og meget udsvævende beskrivelser, som mest handlede om beskuerens viden eller egne følelser. Sophie Calle beskæftiger sig på denne måde med det man i filosofien kalder "[[bevidsthedens intentionalitet]]" og [[hermeneutik]], som danner grundlag for studier af menneskers individuelle oplevelsesverden og [[subjektive]] forståelse af et emne.<ref>{{Cite DSD|fænomenologi|forfatter=Søren Harnow Klausen|hentet=2026-04-12}}</ref> Hvis dette fænomen skal udtrykkes i kort form, kan man sige at: {{Citat2|de ser mere end dét de ser de ser de ser mere end de ser de ser mere end de ved de ser (endelig!)}} Det er præcis på samme måde fotografiet virker for os, som en simpel maleri-titel på en forsvundet virkelighed: vi forsøger at fastholde den oplevede følelse med et foto, det fotograferede forsvinder ud af vores virkelighed, og det tilbageblevne fastfrossede billede viser kun en brøkdel af det oplevede. Erindringen forvandler det med tiden helt, til måske kun at rumme vores egen viden og fantasi om det oplevede. Alligevel MÅ vi bare tage billedet, for at forsøge at fastholde øjeblikket, så vi i det mindste har en rest at opfriske hukommelsen fra. Netop dette spor er udgangspunktet for en iransk fotojournalist (anonymiseret af hensyn til dennes sikkerhed, ifbm. USA's angreb på Iran) omtalt på DR i april 2026, om journalistens arbejde med at dokumentere menneskers liv og død i Irankrigen, hvor vedkommende siger<ref>dr.dk lørdag d 24/4/2026</ref>: {{Citat2|Jeg følte, at hvis jeg ikke så og dokumenterede disse øjeblikke, ville en del af denne virkelighed blive overset og gradvist glemt. Disse fotografier er ikke bare billeder, det er fragmenter af en virkelighed, som folk lever hver dag - et forsøg på at holde fast i disse øjeblikke, så de kan ses og ikke glemmes. Krig er ikke kun ødelæggelse. Den har et ansigt. Den har følelser. Den har historie. Den lever i hverdagens mindste detalje, i blikke, i pauserne mellem ord, i stilheden der følger efter hver høj lyd. Og jeg vil vise denne menneskelige side af krigen.}} Det er her fotografiet kan udfylde en særlig rolle, at blive et personlig bogmærke i historien, som man kan komme tilbage til og få kontakt til de følelser og oplevelser som fotografen optog et fragment af. == Om synet == Med forskningen i [[semiotik]] (teorierne om hvordan vi ser og tolker visuelle tegn) – at se virkeligheden som en form for tegngivning til os – har man indset, at der en afstand mellem synet og sproget. At der ikke er overensstemmelse mellem dem. Igennem [[Synssans|synssansen]] formes vores [[bevidsthed]] og forestilling om virkeligheden. Men da vi ikke kender hele verden, og fordi vi er påvirket og styret af vores historiske, kulturelle og [[Æstetik|æstetiske]] baggrund, bliver vores forestilling om virkeligheden [[Selektiv opmærksomhed|selektiv]] eller afgrænset. Alligevel taler vi ofte generelt om verden, som om vi kender til alt af den, og derved gør vi det afgrænsede vi kender, til en fortælling om hele verden. Derfor bliver det meget interessant, hvad vi egentlig ser, når vi ser på verden. Hvad fanger blikket? Hvad fastholder det? Hvad fascinerer os? Hvordan afkoder vi det? Hvordan påvirker det os? Ingen er i stand til hele tiden, at se eller være bevidst om alting i verden. Så det, som du synes er verden, er alligevel ikke rigtig verden, men kun de ting som du kan se og er bevidst om. Faktisk er det kun et lille bitte fragment af verden. Det der fanger øjet får enorm betydning. Derudover er det, som påvirker menneskers opfattelse af verden, dét som former deres verden. Det er ikke det de ser, men det de husker at have set.<ref>interview med Theo Delaney" i &nbsp;"Øje for øje -– en antologi om synet", redigeret af Iben Dalgaard, Pernille Kleinert og Lotte Stuhr, Det kgl. danske Kunstakademi 1994, isbn 8788608778</ref> Altså sker der en voldsom udskilning af information af det vi ser, fordi vi nærmest kun ser det vi hæfter os ved – det der fanger vores opmærksomhed. Og dertil sker der ydermere en udskilning i vores erindring af det vi hæftede os ved, til dét der bliver den mere blivende opfattelse – på baggrund af filtreringen igennem vores kulturelle ballast og følelsesapparat. At forskellige individer kan læse billeder forskelligt, er dermed selvfølgeligt. Hvert individ har sin egen [[referenceramme]] og læser sit eget indtryk ud af billedet – men stadig er billedets udtryk isoleret fra sproget – og dog er dets [[psykiske]] indhold hentet fra en kulturel programmering. Tænk bare på hvert menneskes individuelle læsning af en [[Rorschach-test|Rorschach-test.]]<ref>Visuel Kommunikation, Billedets retorik, af Bent Fausing og Peter Larsen, 1. udg., forlaget Medusa Kbh 1980, isbn 8773320188</ref> == Om det sete og sproget == Der er altså en afstand mellem det vi ser, og dét som vi ud fra vores bevidsthed taler om. Vi er med sproget nærmest ude af stand til at formidle det vi så. Det bliver mere til en følelse, som kan fremkalde et billede af det vi hæftede os ved, som vi så kan forsøge at beskrive og tillægge værdier, affødt af vores kulturelle ballast. Vi bliver med andre ord kun svagt i stand til sprogligt at gengive det vi har set. Filosoffen [[Hannah Arendt|Hannah Arent]] siger at <ref>Mennesker i en mørk tid", 1968</ref> {{Citat2|verden bliver først menneskelig, når den er blevet genstand for menneskers dialog}} – altså at først med samtalen mellem mennesker fremkommer der et nuanceret billede og forståelse af verden. Det udtrykker hun som: "foreneligheden af holdning, og åbenhed i evnen til at forestille sig verden fra den andens perspektiv". Først dér begynder virkeligheden og det sproglige udtryk at ligne hinanden: når der er en samtale, og man gensidigt forsøger at forstå hinanden og nå frem til en form for enighed om sit syn på verden. I det [[Nazisme|nazistiske]] [[Nazi-Tyskland|Tyskland]] gjorde man det modsatte. Her indførte man i administrationen sprog-regler, et kodesprog, om emner og operationer der var kriminelle. Transporten af jøder til [[Udryddelseslejr|udryddelseslejren]] [[Theresienstadt]] blev til ’adresseforandring’, og [[Deportation|deportationer]] til [[Kz-lejre|KZ-lejrene]] i østeuropa blev til ’arbejde i øst’ og ’bosættelse’. Den praktiske virkning af dette sprogregel-system var ikke at holde de nazistiske [[Embedsmand|embedsmænd]] uvidende om, hvad de egentlige gjorde, men at forhindre dem i at sammenligne det med deres tidligere normale viden om mord og løgne – og dermed at afkoble sig fra al [[moral]]<ref>fra foredrag om Hannah Arent af Anne Marie Pahuus, Aarhus Universitet</ref> Altså klart at adskille deres viden om virkeligheden, fra deres brug af sproget – en regel-fastlagt virkelighedsforvrængning. Man kunne med ro i sindet være "en god embedsmand", hvilket også af flere højtstående nazister blev brugt som argument under [[Nürnbergprocessen]]. == Om fotografiet og fotografens rolle == Vi kan altså se, at dét at fotografere, er et behov for at fastholde noget vi følelsesmæssigt knytter os til, enten med lyst, forundring eller skræk. Vi læser vores egne tanker ind i det vi fotograferer. Vi forsøger at skabe en erindring af noget oplevet med billedet. Der er aldrig noget tilfældigt i billedet. Vi har taget nogle valg i det udsnit vi tager med hjem, som skal afspejle det vi tænkte da vi tog billedet. Motivet påvirkede os, vi tog et valg, og fyldte billedrammen med det vi mente var vigtigt. Det gælder selvfølgelig især for det professionnelle fotografi. Et foto kan aldrig være tilfældigt. Selv hvis man satte kameraet på [[tidsforskudt]] [[selvudløser]], kastede kameraet op i luften og billedet blev taget deroppe, er det ikke tilfældigt: vi har selv valgt stedet og tidspunktet at kaste kameraet op i luften, motivet er altså allerede valgt – men det ender dog nok i en sær beskæring, og alligevel i et frosset øjeblik af dér hvor vi var i livet, lige på dette tidspunkt. Set i et teoretisk perspektiv er "The frozen moment", billedets fastholdte øjeblik, et nøglebegreb og det beskrivende udtryk, der oftest hæftes på fotografiet.<ref name=":2" />&nbsp;En understregning af, at fotografiet kun repræsenterer et øjeblik i et udvalgt udsnit af virkeligheden, og dermed blot er "fotografiets uvirkelige virkelighed" (henvisning til [[Roland Barthes]] billedbegreb).<ref name=":2" /> Fotografiet rummer altså følelsesmæssige betydninger, indlejrede tanker og koder, samtidig med at vi læser vores eget kulturelle ståsted ind i dem. Billedets betydning bliver med andre ord nærmest uvirkeligt, selvom det fremstår som helt konkret virkelighed. Historiske billeder eller billeder fra andre kulturer kan derfor være svære at læse, fordi billedets indlejrede tanker og koder ikke nødvendigvis er synlige eller kendt for os. Fotografi er altså et kulturpåvirket fænomen, og derfor øver tidernes mode, politik og kultureller koder indflydelse på udviklingen i fotografiet som medie. Og med sit visuelle sprog udtrykker fotografen, som en spejling af dette, sin hensigt eller forankring i sin egen tid. I modefotografiet giver en dygtig fotograf sit personlige aftryk på det færdige modelfoto, og [[Anna Wintour]] (tidl. redaktør på amerikansk [[Vogue]]) hylder det med ordene "vi ønsker ikke at ligne et katalog, vi ønsker at se noget andet – vi vil overraskes". Dén fotograf der gør det, er med andre ord et filter på, at vi egentlig kommer til at se mere end vi selv ville se i verden, hvilket flytter vores bevidsthed og skaber en nyt billedsyn, som dermed kan give en ny udvikling, selvom den virker ubetydelig i sig selv i det enkelte foto. == Om fotografen som kommunikatør == Merete Christensen i Nyt Tidskrift for Kunstindustri<ref>Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, "Om Plakater og Plakatkunst", 1929, vol2, nr8, s.117</ref> (1929): "..foruden at lade Form og Stof træde frem og tale for sige selv, skaber Fotografen.....(f.eks. gennem Komposition, Lys- og Skyggevirkning, Størrelsesforhold, Afskæring og lignende) et Fotografi, som ved sit æstetiske Indhold eller psykologiske Tilrettelæggelse tiltrækker sig Beskuerens Opmærksomhed".<ref name=":4" /> Fotografiets betydning handler altså om fotografiet som budskab, og det kulturelle samspil i forhold til beskuerens visuelle udvikling og reaktion på det. Eller udtrykt som "det fotografiske billedes flertydige veltalenhed" til beskueren (henvisning til Roland Barthes billedbegreb).<ref name=":2" /> Centralt i det forhold står fotografen og dennes filtrering af det visuelle – og dermed en fotografisk kulturel meddelelse: "Han er sig i højeste Grad bevidst, at han er Mester for det [billedet], og med Rette, thi det er Motivet, Arrangementer, Udsnittet af det forhaandenværende, der er Billedet. Det er ikke Kameraet, men Manden bag Kameraet, det gælder. Han kan roligt overlade sit Motiv til den, der ikke har Blik for at benytte det. Den Bemærkning, der ofte ledsager Forevisningen af et godt Fotografi – at "det maa være et glimrende Kamera De har" – er derfor ogsaa fuldkommen idiotisk". ("Fotografiske Kruseduller" af Herman Bente)<ref name=":0" /> Modefotografiet som mainstream kulturelt fænomen er et vindue, der er interessant at se det nyere fotografis udvikling igennem, fordi modefotografens kreative greb måske er den bedste indikator på, i hvor høj grad vores billedsyn har udviklet sig, da moden konstant er i proces med at udfordre den bestående visuelle kultur, og konstant er på jagt efter nye strømninger i samfundet. Modefotografiets historie er ikke kun en kollektiv historie om stil, men også en fortælling om en dominerende del af dét der er tidstypisk, kultur- og kunsthistorisk set.<ref name=":2" /> == Fotografiets epoker == For at få et udviklingmæssigt overblik og et sprog til et meget komplekst medie, opsættes her et antal [[epoke]]-betegnelser, som har relevans for de dele af mediet, som har at gøre med kulturpåvirkede billeder. Epokernes betegnelser er ikke udtømmende på nogen måde, men tager udgangspunkt i de generelle afgørende nye tendenser i arbejdet med fotografering, som der er sket igennem tiden, altså hvilke nye måder at arbejde med mediet der er opstået, og som samtidig afspejler en udvikling i samtidens kultur. Der har under hver af de nævnte epoker selvfølgelig været udviklinger med flere forskelligartede udtryk. Betegnelserne er for nogles vedkommende nye, og ikke etableret, men sættes hermed i værk for at etablere sprog for fotografiets udvikling i hovedtræk, men med bevidsthed om at mediet undervejs og nu er mangeartet i sit væsen. Overordnede tidsforløb og epoker for kulturpåvirket fotografering : 1826-1839 En begyndelse ([[Nicéphore Niépce]]) 1839-1840 [[Daguerreotypi|Daguerreotypiet]] 1840-1860 Pionererne 1860-1900 [[Guldalder]]-[[Realisme (kunst)|realisme]] 1900-1920 [[Pictorialisme]] og modernisme 1920-1940 En ny æra ([[Neue Sachlichkeit|Neues Sachlichkeit]], [[Surrealisme]], [[Funktionalisme (filosofi)|Funtionalisme]], [[collage]]/[[montage]], [[Dadaisme|Dada]], [[Ekspressionisme]]) 1940-1960 Exclamationisme ([[propaganda]], [[reklame]], [[information]], [[amatør]]) 1960-1980 Dokumentarisme (gadefotografi, transformisme) 1980-2000 Neo-ekspressionisme ([[New Modernity|New]] [[New Modernity|Modernity]], [[iscenesat fotografi]]) 2000-2020 Individualisme 2020-----> Artificialisme ([[Kunstig intelligens|AI]], ...) For fotografi og fotografer der har arbejdet med ikke-kulturpåvirket fotografering, er der mest tale om en teknisk udvikling, og for dette område henvises der til artikler om den tekniske udvikling af teknologi, metoder, udstyr og materialer. Der er en god oversigt over fagområder / brugssituationer / foto-kategorier på den engelske wikipedia == Se også == * [[Fænomenologi]] * [[Dansk fotografihistorie]] * [[Fotografer fra Danmark#2020- - -%3E Artificialisme|Fotografer fra Danmark]] * [[Kvindelige fotografer fra Danmark]] == Litteratur == * Visuel Kommunikation, Billedets retorik, af Bent Fausing og Peter Larsen, 1. udg., forlaget Medusa Kbh 1980, {{ISBN|8773320188}} * Jonals Co, ved [[Mette Kia Krabbe Meyer]], Gl Holtegaard 2000, {{ISBN|8788499413}} * interview med Theo Delaney" i &nbsp;"Øje for øje -– en antologi om synet", redigeret af Iben Dalgaard, Pernille Kleinert og Lotte Stuhr, [[Det Kgl. Danske Kunstakademi]] 1994, {{ISBN|8788608778}} == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2008-13/faenomenologi-som-forskningsmetode/ * [https://www.saxo.com/dk/faenomenologi_edmund-husserl_haeftet_9788793535480?msclkid=d010c4cb8714128c5e4aad11c12e6a47&utm_source=bing&utm_medium=cpc&utm_campaign=DSA%20%7C%20Saxo%20%7C%20Kategorier%20%7C%20AO&utm_term=Undervisningsmidler&utm_content=DSA%20-%20Studieb%C3%B8ger Edmund Husserl bog] * https://www.henricartierbresson.org/en/publications/henri-cartier-bresson-the-decisive-moment-new-edition/ [[Kategori:Fotografi]] [[Kategori:Massemedier]] [[Kategori:Populærkultur]] [[Kategori:Fænomenologi]] bgz23be8njnl9apd5v56oorqq8g0r3n 0 1193388 12274654 12262093 2026-05-08T04:10:46Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 16 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12274654 wikitext text/x-wiki [[Fil:Flevoland by Sentinel-2, 2018-06-30.jpg|thumb|upright=1.3|[[Flevopolder]] i [[Nederlandene]] er 970 km² (375 sq mi) og er den største ø skabt ved landindvinding i verden.]] En '''kunstigt ø''' eller '''menneskeskabt ø''' er en [[ø]], der er [[Byggeri|konstrueret]] af [[menneske]]r frem for dannet gennem naturlige processer.<ref name="Sreekumar-2020">{{Cite journal |last1=Sreekumar |first1=Kavya |last2=Hassan |first2=Gazi |date=2020 |title=A Study of Artificial Islands |url=https://www.cppr.in/wp-content/uploads/2020/11/A-Study-of-Artificial-Islands.pdf |journal=Centre for Public Policy Research |pages=1–5}}</ref> Andre definitioner kan foreslå, at kunstige øer er landområder med karakteristika af menneskelig indgriben i deres dannelsesproces, mens andre hævder, at kunstige øer skabes ved at udvide eksisterende [[holme]], bygge på eksisterende [[rev]] eller ved at sammenlægge flere småøer. Selvom opførelsen af kunstige øer ikke er et moderne fænomen, findes der ingen entydig juridisk definition.<ref>{{Cite web |title=South China Sea Tension on Fire: China's Recent Moves on Building Artificial Islands in Troubled Waters and their Implications on Maritime Law |url=https://www.marsafelawjournal.org/contributions/south-china-sea-tension-on-fire-chinas-recent-moves-on-building-artificial-islands-in-troubled-waters-and-their-implications-on-maritime-law/ |access-date=2023-05-18 |website=Maritime Safety and Security Law Journal |language=it}}</ref> Kunstige øer kan variere i størrelse fra små holme, der kun er genindvundet for at understøtte en enkelt søjle i en bygning eller konstruktion, til øer der understøtter hele samfund og byer. [[Arkæologi|Arkæologer]] hævder, at sådanne øer blev skabt så tidligt som i [[bondestenalderen]].<ref>{{Cite web |date=2019-06-12 |title=Artificial islands older than Stonehenge stump scientists |url=https://www.nationalgeographic.co.uk/culture/2019/06/artificial-islands-older-than-stonehenge-stump-scientists |access-date=2023-05-18 |website=National Geographic |language=en-gb}}</ref> Tidlige kunstige øer omfattede [[flydende ø|flydende]] strukturer i stillestående vand eller træ- eller [[megalit]]iske konstruktioner opført i [[Banke (hav)|lavvandede områder]] (f.eks. [[crannog]]er og [[Nan Madol]], som omtales nedenfor). I moderne tid dannes kunstige øer normalt ved [[landindvinding]], men nogle skabes ved [[oversvømmelse]] af dale, hvorved toppene af tidligere [[Bakke (geologi)|høje]] isoleres af vand (f.eks. [[Barro Colorado Island]]). Der er flere grunde til opførelsen af disse øer, herunder bolig-, industri-, handels-, strukturelle (til brofundamenter) eller strategiske formål.<ref>{{Citation |last=Hassall |first=Graham |title=Government and Public Policy in the Pacific Islands |chapter=Pacific Islands Lifeworlds |date=2020-11-11 |chapter-url=http://dx.doi.org/10.1108/s2053-769720200000033001 |series=Public Policy and Governance |pages=1–21 |access-date=2023-05-18 |publisher=Emerald Publishing Limited|doi=10.1108/s2053-769720200000033001 |isbn=978-1-78973-616-8 |s2cid=228922810 }}</ref> En af verdens største kunstige øer, [[René-Levasseur Island]],<ref>{{Cite news|url=http://www.geocurrents.info/geonotes/rene-levasseur-the-worlds-second-largest-island-in-a-lake|title=René-Levasseur : The World's Second Largest Island in a Lake?|work=GeoCurrents|access-date=2018-08-29|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite news|url=https://www.upi.com/Science_News/2015/10/30/ESA-satellite-images-Manicouagan-Crater/1451446240300/|title=ESA satellite images Manicouagan Crater|work=UPI|access-date=2018-08-29|language=en}}</ref> blev dannet ved oversvømmelsen af to tilstødende reservoirer. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at bygge kunstige øer i vand med dybder op til 75 meter.<ref name=":0">{{Cite web |last=Nunez |first=Pearl |date=2024-05-27 |title=Can we make artificial islands? |url=https://www.ncesc.com/geographic-pedia/can-we-make-artificial-islands/ |access-date=2024-05-27 |website=Geographic Pedia |language=en-US}}</ref> Bølgehøjden og øens strukturelle integritet spiller en afgørende rolle i fastlæggelsen af den maksimale dybde.<ref name=":0" /> == Historie == På trods af et udbredt billede af modernitet har kunstige øer faktisk en lang historie i mange dele af verden, der går tilbage til [[Sayah Island|Al-Sayah Island]] i [[Bahrain]] – verdens første permanente kunstige ø, skabt for mindst 1.200 år siden omkring en vandkilde.<ref>{{Cite web |last=Altuntas |first=Leman |last2=Altuntaş |first2=Leman |date=2022-02-13 |title=British archaeologists unearth the 1200-year-old man-made island |url=https://czv.897.myftpupload.com/british-archaeologists-unearth-the-1200-year-old-man-made-island/ |access-date=2025-12-13 |website=Arkeonews |language=en}}</ref> Gamle indvundne øer fra [[det gamle Egypten]], [[pælebyggeri|pælebyggede]] [[crannog]]er i forhistorisk [[Wales]], [[Skotland]] og [[Irland]], de ceremonielle centre i [[Nan Madol]] i [[Mikronesien]] samt de stadig eksisterende [[flydende ø]]er i [[Titicaca-søen]] kan også nævnes.<ref>{{cite web|url=https://books.google.com/books?id=AV3UAAAAMAAJ&q=artificial+island+ancient+egypt&pg=PA6|title=''The Story of Ancient Egypt''|access-date=24. marts 2016|last1=Rawlinson|first1=George|year=1889}}</ref> Byen [[Tenochtitlán]], aztekernes forgænger til [[Mexico City]], som husede 500.000 mennesker, da spanierne ankom, lå på en lille naturlig ø i [[Texcoco-søen]] omgivet af utallige kunstige ''[[Chinampa|chinamitl]]''-øer. [[Fil:Malaita.jpg|right|thumb|Rev-ø ud for det nordlige [[Malaita]]]] Befolkningen i [[Langa Langa Lagoon]] og [[Lau Lagoon]] i [[Malaita]] i [[Salomonøerne]] byggede omkring 60 kunstige øer på revet, herunder [[Funaafou]], [[Sulufou]] og Adaege.<ref name="DS">{{cite book |last1=Stanley |first1=David |title= South Pacific Handbook |year= 1999 |publisher= Moon South Pacific|page= 895}}</ref><ref name="UQP">{{cite web|title= Historical Photographs of Malaita | publisher= University of Queensland|url= http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita| access-date=20. maj 2014 |archive-date=22. maj 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522103657/http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita}}</ref> Befolkningen i Lau Lagoon byggede øer på revet, da dette gav beskyttelse mod angreb fra folk, der boede i det centrale Malaita.<ref name="TAST">{{cite web|last=Akimichi |first=Tomoya |title=Sea Tenure and Its Transformation in the Lau of North Malaita, Solomon Island |publisher=South Pacific Study Vol. 12, No. 1, 1991 |date=2009 |url=http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |access-date=22. maj 2014 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522085455/http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |archive-date=22. maj 2014 }}</ref><ref name="TA">{{cite book |last1= Akimichi |first1= Tomoya |title= The ecological aspect of Lau (Solomon Islands) ethnoichthyology |url= http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87,_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology,_by_Tomoya_Akimichi,_p_301-326/p1 |year= 1992 |publisher= 87 (4) [[Journal of the Polynesian Society]] |pages= 301–326 |access-date= 18. marts 2026 |archive-date= 21. februar 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210221011833/http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87%2C_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology%2C_by_Tomoya_Akimichi%2C_p_301-326/p1 |url-status= dead }}</ref> Disse øer blev bogstaveligt talt dannet sten for sten. En familie sejlede ud til revet i deres [[kano]], dykkede efter sten, bragte dem op til overfladen og vendte tilbage til det valgte sted, hvor stenene blev kastet i vandet. At bo på revet var også sundere, da myg, som plagede kystens sumpområder, ikke fandtes på revøerne. Lau-folket bor fortsat på disse øer.<ref name="DS"/> Mange kunstige øer er blevet opført i [[by|urbane]] [[havn]]e for enten at skabe et sted bevidst isoleret fra byen eller for at skaffe ekstra [[areal]] i tætbefolkede storbyer. Et eksempel på førstnævnte er [[Dejima]] (eller ''Deshima''), skabt i bugten ved [[Nagasaki]] i [[Japan]]s [[Edo-perioden]] som et afgrænset center for europæiske [[handel|handlende]]. Under isolationsperioden var [[Nederlandene|hollændere]] generelt forbudt adgang til Nagasaki, og japanere havde ikke adgang til Dejima. Tilsvarende fungerede [[Ellis Island]] i [[Upper New York Bay]] ved [[New York City]], en tidligere lille ø kraftigt udvidet gennem [[landindvinding]], som et isoleret [[immigration]]scenter for [[USA]] i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og forhindrede afviste personer i at slippe ind i byen og potentielt forsøge [[ulovlig indvandring]]. En af de mest kendte kunstige øer er [[Île Notre-Dame]] i [[Montreal]], bygget til [[Expo 67]]. [[Venetian Islands, Miami Beach (Florida)|Venetian Islands]] i [[Miami Beach]], [[Florida]], i [[Biscayne Bay]], tilføjede værdifuldt nyt areal under [[Florida-boomet 1926|Florida-boomet 1920'erne]]. Da den spekulative boble bristede, stod bugten tilbage præget af resterne af det mislykkede projekt. Et udviklingsselskab var i gang med at opføre en havmur til en ø, der skulle kaldes [[Isola di Lolando]], men kunne ikke fortsætte efter [[Miami-orkanen i 1926]] og [[depressionen]], hvilket dømte projektet. Betonpælene fra projektet står stadig som spor, mens en ny udviklingsbølge opstod omkring dem 80 år senere. <gallery> |Image:Nagasaki bay siebold.jpg|[[Dejima]], uden direkte kontakt med det nærliggende [[Nagasaki]] |Image:Isolda-di-lolando-site-photo-3.jpg|Betonpæle fra 1927 fra det mislykkede byggeprojekt [[Isola di Lolando]] i [[Miami Beach]], [[Florida]] |Image:Our Lady of the Rocks.jpg|[[Gospa od Škrpjela]] i [[Montenegro]] </gallery> == Største kunstige øer == {| class="wikitable" |- ! Rang !! Navn !! Størrelse (km²) !! Placering !! År etableret !! Brug |- | 1 || [[Flevopolder]] || style="text-align:right;" | {{center|970}} || [[Flevoland]], [[Holland]] || {{center|1955 (øst) & 1968 (syd)}} ||Byer, landbrug |- | 2 || [[Hong Kong International Airport]] || style="text-align:right;"| {{center|{{formatnum:20.64}}}} || [[Hong Kong]] || {{center|1998 (Lufthavn fase 1), 2017 (grænsekontrolpunkt) & 2022 (Lufthavn fase 2)}} ||Lufthavn, grænsekontrolpunkt |- | 3 || [[The Pearl Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:13.9}}}}||[[Doha]], [[Qatar]]||{{center|2006}}|| Beboelse |- | 4 || [[Diyar Al Muharraq]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:12}}}}||[[Muharraq Island|Muharraq]], [[Bahrain]]||{{center|2013}}|| By |- | 5 || [[Kansai International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|10.68<ref>{{Cite web|url=http://www.mlit.go.jp/common/001066246.pdf|title=関西空港の概要|website=国土交通省|access-date=2017-11-07}}</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1994}}||Lufthavn |- | 6 || {{ill|Sakishima, Osaka|ja|咲洲}} || style="text-align:right;" | {{center|10.54<ref>[https://www.investosaka.jp/business/sakishima.html 咲洲コスモスクエア] - INVEST OSAKA</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1970'erne}}||By |- | 7 || [[Port Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:8.33}}<ref name="www.city.kobe.lg.jp">{{Cite web|title=神戸市：海空陸の総合ターミナル 港湾施設|url=https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html|access-date=2021-08-14|website=www.city.kobe.lg.jp|archive-date=14. august 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210814092618/https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html}}</ref>}}||[[Kobe]], Japan || {{center|1980 (Fase 1) & 2009 (Fase 2)<ref name="www.city.kobe.lg.jp" />}}||Beboelse |- | 8 || [[Chūbu Centrair International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.8}}}}|| [[Tokoname]], Japan || {{center|2005}}||Lufthavn |- | 9 || Ogizima || style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.71}}}}|| [[Yokohama]], Japan || {{center|1975}}||Fabrik |- | 10 || [[Rokko Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.8}}}}||[[Kobe]], [[Japan]]|| {{center|1992}}||Beboelse |- | 11 || [[Cidade Universitária]]<ref name="fundao">{{cite web |url=http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |title=oglobo.globo.com/rio/concurso-de-fotos-revela-as-belezas-da-ilha-do-fundao-10707822 |language=pt |publisher=[[O Globo]] |access-date=2016-01-25 |archive-date=2013-02-09 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130209021815/http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |url-status=dead }}</ref>|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.23}}}}||[[Rio de Janeiro]], [[Brasilien]]|| {{center|1983}}||[[Universidade Federal do Rio de Janeiro]] |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} [[Kategori:Øer]] mqc8mzvzquga9gwkmf0p74w653hr3hs 12274678 12274654 2026-05-08T05:13:04Z Toxophilus 67353 Peberholm nævnt 12274678 wikitext text/x-wiki [[Fil:Flevoland by Sentinel-2, 2018-06-30.jpg|thumb|upright=1.3|[[Flevopolder]] i [[Nederlandene]] er 970 km² (375 sq mi) og er den største ø skabt ved landindvinding i verden.]] En '''kunstigt ø''' eller '''menneskeskabt ø''' er en [[ø]], der er [[Byggeri|konstrueret]] af [[menneske]]r frem for dannet gennem naturlige processer.<ref name="Sreekumar-2020">{{Cite journal |last1=Sreekumar |first1=Kavya |last2=Hassan |first2=Gazi |date=2020 |title=A Study of Artificial Islands |url=https://www.cppr.in/wp-content/uploads/2020/11/A-Study-of-Artificial-Islands.pdf |journal=Centre for Public Policy Research |pages=1–5}}</ref> Andre definitioner kan foreslå, at kunstige øer er landområder med karakteristika af menneskelig indgriben i deres dannelsesproces, mens andre hævder, at kunstige øer skabes ved at udvide eksisterende [[holme]], bygge på eksisterende [[rev]] eller ved at sammenlægge flere småøer. Selvom opførelsen af kunstige øer ikke er et moderne fænomen, findes der ingen entydig juridisk definition.<ref>{{Cite web |title=South China Sea Tension on Fire: China's Recent Moves on Building Artificial Islands in Troubled Waters and their Implications on Maritime Law |url=https://www.marsafelawjournal.org/contributions/south-china-sea-tension-on-fire-chinas-recent-moves-on-building-artificial-islands-in-troubled-waters-and-their-implications-on-maritime-law/ |access-date=2023-05-18 |website=Maritime Safety and Security Law Journal |language=it}}</ref> Kunstige øer kan variere i størrelse fra små holme, der kun er genindvundet for at understøtte en enkelt søjle i en bygning eller konstruktion, til øer der understøtter hele samfund og byer. [[Arkæologi|Arkæologer]] hævder, at sådanne øer blev skabt så tidligt som i [[bondestenalderen]].<ref>{{Cite web |date=2019-06-12 |title=Artificial islands older than Stonehenge stump scientists |url=https://www.nationalgeographic.co.uk/culture/2019/06/artificial-islands-older-than-stonehenge-stump-scientists |access-date=2023-05-18 |website=National Geographic |language=en-gb}}</ref> Tidlige kunstige øer omfattede [[flydende ø|flydende]] strukturer i stillestående vand eller træ- eller [[megalit]]iske konstruktioner opført i [[Banke (hav)|lavvandede områder]] (f.eks. [[crannog]]er og [[Nan Madol]], som omtales nedenfor). I moderne tid dannes kunstige øer normalt ved [[landindvinding]], men nogle skabes ved [[oversvømmelse]] af dale, hvorved toppene af tidligere [[Bakke (geologi)|høje]] isoleres af vand (f.eks. [[Barro Colorado Island]]). Der er flere grunde til opførelsen af disse øer, herunder bolig-, industri-, handels-, strukturelle (til brofundamenter) eller strategiske formål.<ref>{{Citation |last=Hassall |first=Graham |title=Government and Public Policy in the Pacific Islands |chapter=Pacific Islands Lifeworlds |date=2020-11-11 |chapter-url=http://dx.doi.org/10.1108/s2053-769720200000033001 |series=Public Policy and Governance |pages=1–21 |access-date=2023-05-18 |publisher=Emerald Publishing Limited|doi=10.1108/s2053-769720200000033001 |isbn=978-1-78973-616-8 |s2cid=228922810 }}</ref> En af verdens største kunstige øer, [[René-Levasseur Island]],<ref>{{Cite news|url=http://www.geocurrents.info/geonotes/rene-levasseur-the-worlds-second-largest-island-in-a-lake|title=René-Levasseur : The World's Second Largest Island in a Lake?|work=GeoCurrents|access-date=2018-08-29|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite news|url=https://www.upi.com/Science_News/2015/10/30/ESA-satellite-images-Manicouagan-Crater/1451446240300/|title=ESA satellite images Manicouagan Crater|work=UPI|access-date=2018-08-29|language=en}}</ref> blev dannet ved oversvømmelsen af to tilstødende reservoirer. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at bygge kunstige øer i vand med dybder op til 75 meter.<ref name=":0">{{Cite web |last=Nunez |first=Pearl |date=2024-05-27 |title=Can we make artificial islands? |url=https://www.ncesc.com/geographic-pedia/can-we-make-artificial-islands/ |access-date=2024-05-27 |website=Geographic Pedia |language=en-US}}</ref> Bølgehøjden og øens strukturelle integritet spiller en afgørende rolle i fastlæggelsen af den maksimale dybde.<ref name=":0" /> I [[Danmark]] er [[Peberholm]] [[Øresund]] et kendt eksempel. Den blev anlagt i 1995 i forbindelse med anlæggelsen af [[Øresundsforbindelsen]]. == Historie == På trods af et udbredt billede af modernitet har kunstige øer faktisk en lang historie i mange dele af verden, der går tilbage til [[Sayah Island|Al-Sayah Island]] i [[Bahrain]] – verdens første permanente kunstige ø, skabt for mindst 1.200 år siden omkring en vandkilde.<ref>{{Cite web |last=Altuntas |first=Leman |last2=Altuntaş |first2=Leman |date=2022-02-13 |title=British archaeologists unearth the 1200-year-old man-made island |url=https://czv.897.myftpupload.com/british-archaeologists-unearth-the-1200-year-old-man-made-island/ |access-date=2025-12-13 |website=Arkeonews |language=en}}</ref> Gamle indvundne øer fra [[det gamle Egypten]], [[pælebyggeri|pælebyggede]] [[crannog]]er i forhistorisk [[Wales]], [[Skotland]] og [[Irland]], de ceremonielle centre i [[Nan Madol]] i [[Mikronesien]] samt de stadig eksisterende [[flydende ø]]er i [[Titicaca-søen]] kan også nævnes.<ref>{{cite web|url=https://books.google.com/books?id=AV3UAAAAMAAJ&q=artificial+island+ancient+egypt&pg=PA6|title=''The Story of Ancient Egypt''|access-date=24. marts 2016|last1=Rawlinson|first1=George|year=1889}}</ref> Byen [[Tenochtitlán]], aztekernes forgænger til [[Mexico City]], som husede 500.000 mennesker, da spanierne ankom, lå på en lille naturlig ø i [[Texcoco-søen]] omgivet af utallige kunstige ''[[Chinampa|chinamitl]]''-øer. [[Fil:Malaita.jpg|right|thumb|Rev-ø ud for det nordlige [[Malaita]]]] Befolkningen i [[Langa Langa Lagoon]] og [[Lau Lagoon]] i [[Malaita]] i [[Salomonøerne]] byggede omkring 60 kunstige øer på revet, herunder [[Funaafou]], [[Sulufou]] og Adaege.<ref name="DS">{{cite book |last1=Stanley |first1=David |title= South Pacific Handbook |year= 1999 |publisher= Moon South Pacific|page= 895}}</ref><ref name="UQP">{{cite web|title= Historical Photographs of Malaita | publisher= University of Queensland|url= http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita| access-date=20. maj 2014 |archive-date=22. maj 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522103657/http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita}}</ref> Befolkningen i Lau Lagoon byggede øer på revet, da dette gav beskyttelse mod angreb fra folk, der boede i det centrale Malaita.<ref name="TAST">{{cite web|last=Akimichi |first=Tomoya |title=Sea Tenure and Its Transformation in the Lau of North Malaita, Solomon Island |publisher=South Pacific Study Vol. 12, No. 1, 1991 |date=2009 |url=http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |access-date=22. maj 2014 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522085455/http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |archive-date=22. maj 2014 }}</ref><ref name="TA">{{cite book |last1= Akimichi |first1= Tomoya |title= The ecological aspect of Lau (Solomon Islands) ethnoichthyology |url= http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87,_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology,_by_Tomoya_Akimichi,_p_301-326/p1 |year= 1992 |publisher= 87 (4) [[Journal of the Polynesian Society]] |pages= 301–326 |access-date= 18. marts 2026 |archive-date= 21. februar 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210221011833/http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87%2C_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology%2C_by_Tomoya_Akimichi%2C_p_301-326/p1 |url-status= dead }}</ref> Disse øer blev bogstaveligt talt dannet sten for sten. En familie sejlede ud til revet i deres [[kano]], dykkede efter sten, bragte dem op til overfladen og vendte tilbage til det valgte sted, hvor stenene blev kastet i vandet. At bo på revet var også sundere, da myg, som plagede kystens sumpområder, ikke fandtes på revøerne. Lau-folket bor fortsat på disse øer.<ref name="DS"/> Mange kunstige øer er blevet opført i [[by|urbane]] [[havn]]e for enten at skabe et sted bevidst isoleret fra byen eller for at skaffe ekstra [[areal]] i tætbefolkede storbyer. Et eksempel på førstnævnte er [[Dejima]] (eller ''Deshima''), skabt i bugten ved [[Nagasaki]] i [[Japan]]s [[Edo-perioden]] som et afgrænset center for europæiske [[handel|handlende]]. Under isolationsperioden var [[Nederlandene|hollændere]] generelt forbudt adgang til Nagasaki, og japanere havde ikke adgang til Dejima. Tilsvarende fungerede [[Ellis Island]] i [[Upper New York Bay]] ved [[New York City]], en tidligere lille ø kraftigt udvidet gennem [[landindvinding]], som et isoleret [[immigration]]scenter for [[USA]] i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og forhindrede afviste personer i at slippe ind i byen og potentielt forsøge [[ulovlig indvandring]]. En af de mest kendte kunstige øer er [[Île Notre-Dame]] i [[Montreal]], bygget til [[Expo 67]]. [[Venetian Islands, Miami Beach (Florida)|Venetian Islands]] i [[Miami Beach]], [[Florida]], i [[Biscayne Bay]], tilføjede værdifuldt nyt areal under [[Florida-boomet 1926|Florida-boomet 1920'erne]]. Da den spekulative boble bristede, stod bugten tilbage præget af resterne af det mislykkede projekt. Et udviklingsselskab var i gang med at opføre en havmur til en ø, der skulle kaldes [[Isola di Lolando]], men kunne ikke fortsætte efter [[Miami-orkanen i 1926]] og [[depressionen]], hvilket dømte projektet. Betonpælene fra projektet står stadig som spor, mens en ny udviklingsbølge opstod omkring dem 80 år senere. <gallery> |Image:Nagasaki bay siebold.jpg|[[Dejima]], uden direkte kontakt med det nærliggende [[Nagasaki]] |Image:Isolda-di-lolando-site-photo-3.jpg|Betonpæle fra 1927 fra det mislykkede byggeprojekt [[Isola di Lolando]] i [[Miami Beach]], [[Florida]] |Image:Our Lady of the Rocks.jpg|[[Gospa od Škrpjela]] i [[Montenegro]] </gallery> == Største kunstige øer == {| class="wikitable" |- ! Rang !! Navn !! Størrelse (km²) !! Placering !! År etableret !! Brug |- | 1 || [[Flevopolder]] || style="text-align:right;" | {{center|970}} || [[Flevoland]], [[Holland]] || {{center|1955 (øst) & 1968 (syd)}} ||Byer, landbrug |- | 2 || [[Hong Kong International Airport]] || style="text-align:right;"| {{center|{{formatnum:20.64}}}} || [[Hong Kong]] || {{center|1998 (Lufthavn fase 1), 2017 (grænsekontrolpunkt) & 2022 (Lufthavn fase 2)}} ||Lufthavn, grænsekontrolpunkt |- | 3 || [[The Pearl Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:13.9}}}}||[[Doha]], [[Qatar]]||{{center|2006}}|| Beboelse |- | 4 || [[Diyar Al Muharraq]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:12}}}}||[[Muharraq Island|Muharraq]], [[Bahrain]]||{{center|2013}}|| By |- | 5 || [[Kansai International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|10.68<ref>{{Cite web|url=http://www.mlit.go.jp/common/001066246.pdf|title=関西空港の概要|website=国土交通省|access-date=2017-11-07}}</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1994}}||Lufthavn |- | 6 || {{ill|Sakishima, Osaka|ja|咲洲}} || style="text-align:right;" | {{center|10.54<ref>[https://www.investosaka.jp/business/sakishima.html 咲洲コスモスクエア] - INVEST OSAKA</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1970'erne}}||By |- | 7 || [[Port Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:8.33}}<ref name="www.city.kobe.lg.jp">{{Cite web|title=神戸市：海空陸の総合ターミナル 港湾施設|url=https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html|access-date=2021-08-14|website=www.city.kobe.lg.jp|archive-date=14. august 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210814092618/https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html}}</ref>}}||[[Kobe]], Japan || {{center|1980 (Fase 1) & 2009 (Fase 2)<ref name="www.city.kobe.lg.jp" />}}||Beboelse |- | 8 || [[Chūbu Centrair International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.8}}}}|| [[Tokoname]], Japan || {{center|2005}}||Lufthavn |- | 9 || Ogizima || style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.71}}}}|| [[Yokohama]], Japan || {{center|1975}}||Fabrik |- | 10 || [[Rokko Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.8}}}}||[[Kobe]], [[Japan]]|| {{center|1992}}||Beboelse |- | 11 || [[Cidade Universitária]]<ref name="fundao">{{cite web |url=http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |title=oglobo.globo.com/rio/concurso-de-fotos-revela-as-belezas-da-ilha-do-fundao-10707822 |language=pt |publisher=[[O Globo]] |access-date=2016-01-25 |archive-date=2013-02-09 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130209021815/http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |url-status=dead }}</ref>|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.23}}}}||[[Rio de Janeiro]], [[Brasilien]]|| {{center|1983}}||[[Universidade Federal do Rio de Janeiro]] |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} [[Kategori:Øer]] px2muhautj2wofxfhdu2bpwzmokkwif 12274701 12274678 2026-05-08T05:20:12Z Toxophilus 67353 Fjernede [[Kategori:Øer]]; Tilføjede [[Kategori:Kunstige øer]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274701 wikitext text/x-wiki [[Fil:Flevoland by Sentinel-2, 2018-06-30.jpg|thumb|upright=1.3|[[Flevopolder]] i [[Nederlandene]] er 970 km² (375 sq mi) og er den største ø skabt ved landindvinding i verden.]] En '''kunstigt ø''' eller '''menneskeskabt ø''' er en [[ø]], der er [[Byggeri|konstrueret]] af [[menneske]]r frem for dannet gennem naturlige processer.<ref name="Sreekumar-2020">{{Cite journal |last1=Sreekumar |first1=Kavya |last2=Hassan |first2=Gazi |date=2020 |title=A Study of Artificial Islands |url=https://www.cppr.in/wp-content/uploads/2020/11/A-Study-of-Artificial-Islands.pdf |journal=Centre for Public Policy Research |pages=1–5}}</ref> Andre definitioner kan foreslå, at kunstige øer er landområder med karakteristika af menneskelig indgriben i deres dannelsesproces, mens andre hævder, at kunstige øer skabes ved at udvide eksisterende [[holme]], bygge på eksisterende [[rev]] eller ved at sammenlægge flere småøer. Selvom opførelsen af kunstige øer ikke er et moderne fænomen, findes der ingen entydig juridisk definition.<ref>{{Cite web |title=South China Sea Tension on Fire: China's Recent Moves on Building Artificial Islands in Troubled Waters and their Implications on Maritime Law |url=https://www.marsafelawjournal.org/contributions/south-china-sea-tension-on-fire-chinas-recent-moves-on-building-artificial-islands-in-troubled-waters-and-their-implications-on-maritime-law/ |access-date=2023-05-18 |website=Maritime Safety and Security Law Journal |language=it}}</ref> Kunstige øer kan variere i størrelse fra små holme, der kun er genindvundet for at understøtte en enkelt søjle i en bygning eller konstruktion, til øer der understøtter hele samfund og byer. [[Arkæologi|Arkæologer]] hævder, at sådanne øer blev skabt så tidligt som i [[bondestenalderen]].<ref>{{Cite web |date=2019-06-12 |title=Artificial islands older than Stonehenge stump scientists |url=https://www.nationalgeographic.co.uk/culture/2019/06/artificial-islands-older-than-stonehenge-stump-scientists |access-date=2023-05-18 |website=National Geographic |language=en-gb}}</ref> Tidlige kunstige øer omfattede [[flydende ø|flydende]] strukturer i stillestående vand eller træ- eller [[megalit]]iske konstruktioner opført i [[Banke (hav)|lavvandede områder]] (f.eks. [[crannog]]er og [[Nan Madol]], som omtales nedenfor). I moderne tid dannes kunstige øer normalt ved [[landindvinding]], men nogle skabes ved [[oversvømmelse]] af dale, hvorved toppene af tidligere [[Bakke (geologi)|høje]] isoleres af vand (f.eks. [[Barro Colorado Island]]). Der er flere grunde til opførelsen af disse øer, herunder bolig-, industri-, handels-, strukturelle (til brofundamenter) eller strategiske formål.<ref>{{Citation |last=Hassall |first=Graham |title=Government and Public Policy in the Pacific Islands |chapter=Pacific Islands Lifeworlds |date=2020-11-11 |chapter-url=http://dx.doi.org/10.1108/s2053-769720200000033001 |series=Public Policy and Governance |pages=1–21 |access-date=2023-05-18 |publisher=Emerald Publishing Limited|doi=10.1108/s2053-769720200000033001 |isbn=978-1-78973-616-8 |s2cid=228922810 }}</ref> En af verdens største kunstige øer, [[René-Levasseur Island]],<ref>{{Cite news|url=http://www.geocurrents.info/geonotes/rene-levasseur-the-worlds-second-largest-island-in-a-lake|title=René-Levasseur : The World's Second Largest Island in a Lake?|work=GeoCurrents|access-date=2018-08-29|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite news|url=https://www.upi.com/Science_News/2015/10/30/ESA-satellite-images-Manicouagan-Crater/1451446240300/|title=ESA satellite images Manicouagan Crater|work=UPI|access-date=2018-08-29|language=en}}</ref> blev dannet ved oversvømmelsen af to tilstødende reservoirer. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at bygge kunstige øer i vand med dybder op til 75 meter.<ref name=":0">{{Cite web |last=Nunez |first=Pearl |date=2024-05-27 |title=Can we make artificial islands? |url=https://www.ncesc.com/geographic-pedia/can-we-make-artificial-islands/ |access-date=2024-05-27 |website=Geographic Pedia |language=en-US}}</ref> Bølgehøjden og øens strukturelle integritet spiller en afgørende rolle i fastlæggelsen af den maksimale dybde.<ref name=":0" /> I [[Danmark]] er [[Peberholm]] [[Øresund]] et kendt eksempel. Den blev anlagt i 1995 i forbindelse med anlæggelsen af [[Øresundsforbindelsen]]. == Historie == På trods af et udbredt billede af modernitet har kunstige øer faktisk en lang historie i mange dele af verden, der går tilbage til [[Sayah Island|Al-Sayah Island]] i [[Bahrain]] – verdens første permanente kunstige ø, skabt for mindst 1.200 år siden omkring en vandkilde.<ref>{{Cite web |last=Altuntas |first=Leman |last2=Altuntaş |first2=Leman |date=2022-02-13 |title=British archaeologists unearth the 1200-year-old man-made island |url=https://czv.897.myftpupload.com/british-archaeologists-unearth-the-1200-year-old-man-made-island/ |access-date=2025-12-13 |website=Arkeonews |language=en}}</ref> Gamle indvundne øer fra [[det gamle Egypten]], [[pælebyggeri|pælebyggede]] [[crannog]]er i forhistorisk [[Wales]], [[Skotland]] og [[Irland]], de ceremonielle centre i [[Nan Madol]] i [[Mikronesien]] samt de stadig eksisterende [[flydende ø]]er i [[Titicaca-søen]] kan også nævnes.<ref>{{cite web|url=https://books.google.com/books?id=AV3UAAAAMAAJ&q=artificial+island+ancient+egypt&pg=PA6|title=''The Story of Ancient Egypt''|access-date=24. marts 2016|last1=Rawlinson|first1=George|year=1889}}</ref> Byen [[Tenochtitlán]], aztekernes forgænger til [[Mexico City]], som husede 500.000 mennesker, da spanierne ankom, lå på en lille naturlig ø i [[Texcoco-søen]] omgivet af utallige kunstige ''[[Chinampa|chinamitl]]''-øer. [[Fil:Malaita.jpg|right|thumb|Rev-ø ud for det nordlige [[Malaita]]]] Befolkningen i [[Langa Langa Lagoon]] og [[Lau Lagoon]] i [[Malaita]] i [[Salomonøerne]] byggede omkring 60 kunstige øer på revet, herunder [[Funaafou]], [[Sulufou]] og Adaege.<ref name="DS">{{cite book |last1=Stanley |first1=David |title= South Pacific Handbook |year= 1999 |publisher= Moon South Pacific|page= 895}}</ref><ref name="UQP">{{cite web|title= Historical Photographs of Malaita | publisher= University of Queensland|url= http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita| access-date=20. maj 2014 |archive-date=22. maj 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522103657/http://www.uq.edu.au/hprc/beattie-malaita}}</ref> Befolkningen i Lau Lagoon byggede øer på revet, da dette gav beskyttelse mod angreb fra folk, der boede i det centrale Malaita.<ref name="TAST">{{cite web|last=Akimichi |first=Tomoya |title=Sea Tenure and Its Transformation in the Lau of North Malaita, Solomon Island |publisher=South Pacific Study Vol. 12, No. 1, 1991 |date=2009 |url=http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |access-date=22. maj 2014 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20140522085455/http://ir.kagoshima-u.ac.jp/bitstream/10232/15559/1/AN10088628_v12-1_P7-22.pdf |archive-date=22. maj 2014 }}</ref><ref name="TA">{{cite book |last1= Akimichi |first1= Tomoya |title= The ecological aspect of Lau (Solomon Islands) ethnoichthyology |url= http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87,_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology,_by_Tomoya_Akimichi,_p_301-326/p1 |year= 1992 |publisher= 87 (4) [[Journal of the Polynesian Society]] |pages= 301–326 |access-date= 18. marts 2026 |archive-date= 21. februar 2021 |archive-url= https://web.archive.org/web/20210221011833/http://www.jps.auckland.ac.nz/document//Volume_87_1978/Volume_87%2C_No._4/The_ecological_aspect_of_Lau_%28Solomon_Islands%29_ethnoichthyology%2C_by_Tomoya_Akimichi%2C_p_301-326/p1 |url-status= dead }}</ref> Disse øer blev bogstaveligt talt dannet sten for sten. En familie sejlede ud til revet i deres [[kano]], dykkede efter sten, bragte dem op til overfladen og vendte tilbage til det valgte sted, hvor stenene blev kastet i vandet. At bo på revet var også sundere, da myg, som plagede kystens sumpområder, ikke fandtes på revøerne. Lau-folket bor fortsat på disse øer.<ref name="DS"/> Mange kunstige øer er blevet opført i [[by|urbane]] [[havn]]e for enten at skabe et sted bevidst isoleret fra byen eller for at skaffe ekstra [[areal]] i tætbefolkede storbyer. Et eksempel på førstnævnte er [[Dejima]] (eller ''Deshima''), skabt i bugten ved [[Nagasaki]] i [[Japan]]s [[Edo-perioden]] som et afgrænset center for europæiske [[handel|handlende]]. Under isolationsperioden var [[Nederlandene|hollændere]] generelt forbudt adgang til Nagasaki, og japanere havde ikke adgang til Dejima. Tilsvarende fungerede [[Ellis Island]] i [[Upper New York Bay]] ved [[New York City]], en tidligere lille ø kraftigt udvidet gennem [[landindvinding]], som et isoleret [[immigration]]scenter for [[USA]] i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og forhindrede afviste personer i at slippe ind i byen og potentielt forsøge [[ulovlig indvandring]]. En af de mest kendte kunstige øer er [[Île Notre-Dame]] i [[Montreal]], bygget til [[Expo 67]]. [[Venetian Islands, Miami Beach (Florida)|Venetian Islands]] i [[Miami Beach]], [[Florida]], i [[Biscayne Bay]], tilføjede værdifuldt nyt areal under [[Florida-boomet 1926|Florida-boomet 1920'erne]]. Da den spekulative boble bristede, stod bugten tilbage præget af resterne af det mislykkede projekt. Et udviklingsselskab var i gang med at opføre en havmur til en ø, der skulle kaldes [[Isola di Lolando]], men kunne ikke fortsætte efter [[Miami-orkanen i 1926]] og [[depressionen]], hvilket dømte projektet. Betonpælene fra projektet står stadig som spor, mens en ny udviklingsbølge opstod omkring dem 80 år senere. <gallery> |Image:Nagasaki bay siebold.jpg|[[Dejima]], uden direkte kontakt med det nærliggende [[Nagasaki]] |Image:Isolda-di-lolando-site-photo-3.jpg|Betonpæle fra 1927 fra det mislykkede byggeprojekt [[Isola di Lolando]] i [[Miami Beach]], [[Florida]] |Image:Our Lady of the Rocks.jpg|[[Gospa od Škrpjela]] i [[Montenegro]] </gallery> == Største kunstige øer == {| class="wikitable" |- ! Rang !! Navn !! Størrelse (km²) !! Placering !! År etableret !! Brug |- | 1 || [[Flevopolder]] || style="text-align:right;" | {{center|970}} || [[Flevoland]], [[Holland]] || {{center|1955 (øst) & 1968 (syd)}} ||Byer, landbrug |- | 2 || [[Hong Kong International Airport]] || style="text-align:right;"| {{center|{{formatnum:20.64}}}} || [[Hong Kong]] || {{center|1998 (Lufthavn fase 1), 2017 (grænsekontrolpunkt) & 2022 (Lufthavn fase 2)}} ||Lufthavn, grænsekontrolpunkt |- | 3 || [[The Pearl Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:13.9}}}}||[[Doha]], [[Qatar]]||{{center|2006}}|| Beboelse |- | 4 || [[Diyar Al Muharraq]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:12}}}}||[[Muharraq Island|Muharraq]], [[Bahrain]]||{{center|2013}}|| By |- | 5 || [[Kansai International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|10.68<ref>{{Cite web|url=http://www.mlit.go.jp/common/001066246.pdf|title=関西空港の概要|website=国土交通省|access-date=2017-11-07}}</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1994}}||Lufthavn |- | 6 || {{ill|Sakishima, Osaka|ja|咲洲}} || style="text-align:right;" | {{center|10.54<ref>[https://www.investosaka.jp/business/sakishima.html 咲洲コスモスクエア] - INVEST OSAKA</ref>}}|| [[Osaka]], [[Japan]]|| {{center|1970'erne}}||By |- | 7 || [[Port Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:8.33}}<ref name="www.city.kobe.lg.jp">{{Cite web|title=神戸市：海空陸の総合ターミナル 港湾施設|url=https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html|access-date=2021-08-14|website=www.city.kobe.lg.jp|archive-date=14. august 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210814092618/https://www.city.kobe.lg.jp/a74134/kurashi/access/harbor/shisetsu.html}}</ref>}}||[[Kobe]], Japan || {{center|1980 (Fase 1) & 2009 (Fase 2)<ref name="www.city.kobe.lg.jp" />}}||Beboelse |- | 8 || [[Chūbu Centrair International Airport]]|| style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.8}}}}|| [[Tokoname]], Japan || {{center|2005}}||Lufthavn |- | 9 || Ogizima || style="text-align:right;" | {{center|{{formatnum:6.71}}}}|| [[Yokohama]], Japan || {{center|1975}}||Fabrik |- | 10 || [[Rokko Island]]|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.8}}}}||[[Kobe]], [[Japan]]|| {{center|1992}}||Beboelse |- | 11 || [[Cidade Universitária]]<ref name="fundao">{{cite web |url=http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |title=oglobo.globo.com/rio/concurso-de-fotos-revela-as-belezas-da-ilha-do-fundao-10707822 |language=pt |publisher=[[O Globo]] |access-date=2016-01-25 |archive-date=2013-02-09 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130209021815/http://www.luxhabitat.ae/SelectedLocations/by-development/44 |url-status=dead }}</ref>|| style="text-align:right;" |{{center|{{formatnum:5.23}}}}||[[Rio de Janeiro]], [[Brasilien]]|| {{center|1983}}||[[Universidade Federal do Rio de Janeiro]] |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} [[Kategori:Kunstige øer| ]] kx02nvb987j5y90zwyn5wgq24l8ciyx 0 1194286 12274438 12254847 2026-05-07T16:09:58Z Nalle&Lisa 298666 Rettet link 12274438 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Jørgen Kvist | billede = Jørgen Kvist.png | valgkreds1 = [[Sydjyllands Storkreds]] | parti = [[SF (Danmark)|SF]] }} '''Jørgen Kvist''' (født 8. marts 1965) er en dansk [[politiker]] og medlem af [[Folketinget]] for [[Socialistisk Folkeparti|SF]]. Han blev valgt til Folketinget i marts 2026. <ref>{{Cite web|title=Jørgen Kvist|url=https://sf.dk/politiker/kvist/|access-date=2026-03-30|website=Socialistisk Folkeparti|language=da-DK}}</ref> == Baggrund == Jørgen Kvist er [[teolog]] <ref>{{Cite web|date=2025-03-08|title=Sognepræsten, der blev ung med de unge, er klar til SF|url=https://politiken.dk/navne/art10287314/Sognepr%C3%A6sten-der-blev-ung-med-de-unge-er-klar-til-SF|access-date=2026-03-30|website=Politiken - Den levende avis|language=da-DK}}</ref> og [[NGO]]-leder. Han er uddannet [[cand.theol.]] og har arbejdet som højskoleforstander på [[Haslev udvidede Højskole]], er konsulent i [[Folkekirkens Nødhjælp]] og sognepræst i [[Folkekirken]]. Fra 2013 til 2025 var han generalsekretær for [[KFUM og KFUK i Danmark]].<ref>{{Cite web|title=Generalsekretær bliver folketingskandidat for SF|url=https://www.kirke.dk/navne/generalsekretaer-bliver-folketingskandidat-sf|access-date=2026-03-30|website=Kirke.dk|language=da}}</ref> == Politik == Jørgen Kvist er [[folketingsmedlem]] for [[Socialistisk Folkeparti|SF]]. Han blev valgt til Folketinget i marts [[2026]] i [[Sydjyllands Storkreds]], hvor han var opstillet som én ud af to spidskandidater. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * [https://www.ft.dk/medlemmer/mf/j/joergen-kvist Jørgen Kvist] på Folketingets hjemmeside * [https://sf.dk/kvist Jørgen Kvist] på SF's hjemmeside == Se også == * [[Folketingsmedlemmer valgt i 2026|Liste over medlemmer af Folketinget, 2026–nu]] {{FD|1965||Kvist, Jørgen}} [[Kategori:Personer fra Esbjerg]] [[Kategori:Levende personer]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer fra SF]] gw6s5x24f2f17mqoljehvzemchz9o9k 0 1194655 12274882 12271687 2026-05-08T11:25:56Z Fnielsen 12 sprogret 12274882 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} '''Christina Ayoe Toldbo''' er en dansk [[astrofysiker]], [[foredragsholder]] og [[videnskabsformidler]]. Toldbo voksede op i [[Birkerød]] og fik studentereksamen fra [[Birkerød Gymnasium]].<ref name="Stor hæder til ung rumfartsforsker">{{Cite Q | Q139041102 }}</ref> Hun blev [[cand.scient.]] i [[astrofysik]] fra [[Niels Bohr Instituttet]], [[Københavns Universitet]] i [[2016]],<ref name="kristeligt-dagblad.dk">{{Cite web | title = Christina Toldbo. Astrofysiker og observatorieleder | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/christina-toldbo| publisher=[[Kristeligt Dagblad]] }}</ref> var i praktik i [[ESA]] 2017-2018 og ekstern lektor ved Københavns Universitet 2019 til 2020.<ref name="kristeligt-dagblad.dk"/> Tolbo har en [[ph.d.]] fra [[DTU Space]], [[Danmarks Tekniske Universitet]], og hun har været gæsteforsker ved [[NASA]] i [[2022]].<ref name="kristeligt-dagblad.dk"/> Fra [[2025]] har Tolbo været leder af [[Rundetårn]]s Observatorium. Før det var hun [[astronomisk]] konsulent sammesteds fra [[2024]] til 2025.<ref name="kristeligt-dagblad.dk"/> Hun er også stifter og medejer af virksomheden LOUK der udvikler [[software]] til [[billedanalyse]] i landbruget.<ref>https://louk.dk/</ref> I [[2026]] kommenterede hun [[Artemis 2]]-missionen i [[DR]]. Med blandt andet [[Jophiel Wiis]] vandt Tolbo guldmedaljen i den internationale {{Illsup|sv|IGEM|4=iGEM-konkurrence}} i [[syntesebiologi]], hvor de havde foretaget eksperimenter med [[mos]] der kunne klare ekstrem kulde.<ref name="Stor hæder til ung rumfartsforsker"/><ref>{{Cite web | title = KU-studerende vinder guld i USA for Mars-mos projekt | url = https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_15/ku-studerende-vinder-guld-i-usa-for-mars-mos-projekt/ }}</ref> I 2021 modtog hun ''Zonta Internationals Amelia Earhart Fellowship''.<ref name="Stor hæder til ung rumfartsforsker"/> == Udvalgt bibliografi == * {{Cite Q | Q139041575 }} * {{Cite Q | Q139041583 }} == Referencer == {{Reflist}} {{FD|ukendt|levende|Toldbo, Christina}} [[Kategori:Astrofysikere fra Danmark]] jzaa0110t6sh3sm88sdzl0x3ztng9m6 0 1194805 12274318 12273996 2026-05-07T13:56:49Z LennartSogard 494453 12274318 wikitext text/x-wiki '''Fotografer fra Danmark''' er en [[historisk]] gennemgang af de [[Epoke|epoker]] [[fotografi]]et overordnet har gennemlevet herhjemme, med angivelse af de personer, der igennem fotografiets historie i Danmark, har beskæftiget sig enten professionelt eller som [[entusiast]] med at fotografere. Der listes primært navne på [[fotograf]]er der har markeret sig igennem deres arbejde med mediet. [[Fil:Photomadness.jpg|thumb|Neo-expressionisme]] == Sprog for fotografiets epoker == For at få et udviklingsmæssigt overblik og et sprog, til et meget komplekst medie, at placere fotograferne i, opsættes der her som overskrifter et antal epoke-betegnelser, som har relevans for de dele af mediet, som har at gøre med [[Fotografi som kulturfænomen|kulturpåvirket fotografi]]. Betegnelserne er ikke udtømmende på nogen måde, men tager udgangspunkt i de generelle, afgørende nye tendenser i arbejdet med fotografering, som der er sket igennem tiden, altså hvilke nye måder at arbejde med mediet, der er opstået, og som samtidig afspejler en udvikling i samtidens [[kultur]]. Der har under hver af de nævnte epoker selvfølgelig været udviklinger med flere forskelligartede udtryk, der groft er angivet i parentes efter årstallene. == 1826-1839 En begyndelse == Flere personer i forskellige lande eksperimenterede fra [[1700-tallet]] med lysfølsomme materialer<ref name=":1">{{Cite web|title=fotografi - den fotografiske teknik - Historie|url=https://lex.dk/fotografi_-_den_fotografiske_teknik|website=Lex|date=2026-03-19|access-date=2026-04-24|language=da}}</ref>, og 1826 lykkedes det endelig franskmanden [[Nicéphore Niépce]] at fiksere et billede, så det ikke blev nedbrudt igen, men i en meget grovkornet og [[Rudiment|rudimentær]] udgave. Lang tid og mange eksperimenter skulle gå, før et fotografi i egentlig forstand blev en realitet. == 1840-1860 Pionererne == Franske [[Louis Daguerre|L. J. M. Daguerre]] opfandt i 1839 en teknik, som gav et perfekt fotografisk billede, og som var stabilt, et såkaldt [[Daguerreotypi]]. Mens Daguerres daguerreotypier var unika og blev optaget på en forsølvet kobberplade, opfandt engelske {{Illsup|en|Henry Fox Talbot}} negativet, så billedet kunne reproduceres, men det var i en grovere kvalitet end Daguerres metode. Her skal også nævnes, at en særlig entusiast, dansk-norske [[Hans Thøger Winther]], der både var jurist, forfatter, [[bogtrykker]] og udgiver, samtidig i 1839 opfandt hele 3 avancerede fotografiske processer, en direkte positiv, en negativ/positiv og en diapositiv.<ref>{{Cite web|title=Hans Thøger Winther – lokalhistoriewiki.no|url=https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Hans_Th%C3%B8ger_Winther|website=lokalhistoriewiki.no|access-date=2026-04-27|language=nb}}</ref> Man var i Danmark allerede med fra den tidlige start af fotografiets udbredelse, ved at den danske arkæolog [[Christian Tuxen Falbe]] var på besøg hos opfinderen Daguerre og se hans opfindelse, kort før den skulle præsentere den på det franske Videnskabernes Akademi i 1839<ref name=":1" />. Falbe skrev hjem til den danske kronprins Christian Frederik, senere [[Christian 8.|Christian VIII]], og redegjorde for opfindelsens karakter, og havde nogle fotos med hjem til kronprinsen.<ref name="dfh" /> Dermed var startskuddet sat for brugen af fotografi i Danmark, fordi den franske stat købte teknikken og frigav den til offentligheden, endda med en trykt vejledning, som danske entusiaster, specialister og videnskabsfolk straks kastede sig ud i at afprøve.<ref name="dfh" /> I 1842 åbnede daguerreotypisten [[Mads Alstrup]] (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop.<ref name=":2">{{Cite web|title=Danmark - fotografi - Læs om historien siden 1839|url=https://lex.dk/Danmark_-_fotografi|website=Lex|date=2025-05-05|access-date=2026-04-24|language=da}}</ref> Således kan man i Danmark se en mangfoldighed af folk, der i de første år tager fotografiet op, prøver teknikken af og evt. forsøger at få en indtægt ud af det, Det er [[Guldsmed|guldsmede]], [[Instrumentbygger|instrumentmagere]], [[Apoteker|apotekere]], [[Urmager|urmagere]], [[Litografi|stentrykkere]], lærere og elever ved [[Danmarks Tekniske Universitet|Polyteknisk Læreanstalt]], [[Den militære højskole|Den Militære Højskole]], [[Arkæolog|arkæologer]], dekorationsmalere, [[Miniaturemaler|miniaturemalere]], [[Billedhugger|billedhuggere]], [[Kunstmaler|kunstmalere]], osv. I denne startfase af fotografiets liv, er det endnu ikke så nemt at få en levevej ud af det, og det er almindeligt at dem der beskæftiger sig med det, er omrejsende for at samle arbejde nok. På dette tidspunkt er det derfor mest portrætter og det man kaldte [[Prospekt|prospekter]] der blev lavet og solgt, altså billeder af særlige personer eller motiver fra by og land. Det første portræt i Danmark blev uført af Aymard Charles T. Neubourg af den aldrende billedehugger [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], der gør "djævletegn" med den ene hånd for at beskytte sig mod denne nymodens mærkelige teknik, og [[H.C. Andersen]] bliver som 41-årig fotograferet i 1846/47 af [[Frederik Ferdinand Petersen]].<ref name="dfh" /> Med opfindelser i hhv. 1848 og 1851 af glaspladenegativet og [[Kollodium|våd-kollodium]] teknikken, blev fotografiet mere tilgængeligt og reproducerbart, hvilket gav større anvendelse og udkonkurrerede efterhånden Daguerretypiet. Fotografiet gik derefter ind i en ny fase, nemlig en mere folkelig udbredelse i næste epoke fra 1860érne. Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Christian Tuxen Falbe]] * Johan Bülow Birk * [[F.F. Petersen|Frederik Ferdinand Petersen]] * [[Polyteknisk Læreanstalt]] * [[Den militære højskole|Den Militære Højskole]] * [[David Monies]] * [[J.F. Møller|Johan Frederik Møller]] * [[Anton Melbye (maler)|Anton Melbye]] * [[Christian Piil]] * [[Peter Faber]] * Jørgen Albert Bech * Aymad Charles Théodore Neubourg * Hermann Biow * Gregor Renard * Carl Ferdinand Stelzner * Johan Jacob Bachmann * Wilhelm Pero * Friedrich Beurmann * P. Bouillé * Joseph Weninger * Heinrich Weninger * [[Mads Alstrup]] * C. Iversen * Georg A. Schou * [[F.F. Petersen|Frederik Ferdinand Petersen]] * Anders Hansen * [[Adolph Schätzig|Adoph Schätzig]] * [[Carl Schätzig]] * [[Søren Møller Jørgensen]] * Johan Emilius Bøgh * [[Rudolph Striegler]] * Mads Pagh Fogh * Johan Ludvig Ussing * [[Marcus Selmer]] * Ludwig Sasse * Peter (Pietro) Th. Boyesen * Rudolph Greve * [[Søffren Degen]] * [[Carl Christian Hansen (fotograf)|Carl Christian Hansen]] * [[Ludvig Grundtvig]] {{Delkolend}} == 1860-1900 Guldalder-realisme == Fra slut 1850´erne udvikledes teknikkerne, fotografiet blev udbredt i rivende hast som massemedie, den moderne visuelle kultur begynder at tage fat, mest i form af familiefotografi, idoldyrkelse og populære [[Visitkortfoto]]s, men blev også taget i brug af fx. [[politiet]] og på [[Opdagelsesrejse|ekspeditioner]]<ref name="dfh" />. [[Rudolph Striegler]] introducerede visitkortfotoet, og nu blev det populært, at kunne købe billeder af skuespillere, forfattere, dansere, [[Notabilitet|notabiliteter]], militærfolk, kongelige, [[Mindesmærke|mindesmærker]] og [[Folkedragt|folketyper]]. Det blev også almindeligt at blive fotograferet ved [[Forlovelse|forlovelser]] og bryllupper, det blev et [[erhverv]] at være fotograf, og mere almindeligt at have fast fotoatelier. Således havde [[Heinrich Tønnies]] Nordens største atelier i [[Aalborg]] i disse år. Også kunstmalere begynder at bruge fotografiet bl.a.[[P.S. Krøyer]], [[Edvard Munch|E. Munch]] og [[J.F. Willumsen]] – ofte som forlæg til hele malerier eller til detaijer. [[Jacob A. Riis]] var en dansk-amerikansk [[journalist]], forfatter og fotograf, som fandt sit livs vigtigste opgave i [[Slumkvarter|slumkvartererne]] i det tidlige 1900-tals [[New York City]], og ændrede [[USA]]<nowiki/>s historie<ref>https://www.loc.gov/item/2021690196/</ref> med sit arbejde og samarbejde med New Yorks politipræfekt og senere [[præsident]], [[Theodore Roosevelt]]. Jacob A. Riis anses globalt som en af pionererne inden for [[fotodokumentarisme]].<ref>{{Cite DSD|Jacob A. Riis|hentet=2026-04-26}}</ref> Da fotografiet ikke var reguleret af et håndværker-laug, og alle således frit kunne starte en virksomhed op, fandt mange kvinde hurtigt en karrieremulighed i fotograffaget i denne ungdomstid af fotografiet. Også hjulpet på vej af, at det var et nyt fag og derfor endnu ikke var defineret af køn. Fotografen [[Mary Steen]] blev i 1888 som den første kvinde udnævnt til [[kgl. hoffotograf]], hun vandt sølv ved den store nordiske industriudstilling og var også [[Pioner|pioneren]] i Danmark inden for [[Interiørbillede|interiørfotografi]], der på den tid var en af de sværeste [[Genre|genrer]] som følge af mangel på kraftige kunstige lyskilder.<ref>{{Cite DKBL|Mary Steen|hentet=2026-04-26}}</ref> Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Heinrich Tønnies]] * [[Georg E. Hansen]] * [[Georg Rosenkilde]] * [[Hansen, Schou & Weller]] * [[Budtz Müller|Budtz Müller & Co]] * D. Biering * [[Julius Jacobsen (fotograf)|Julius Jacobsen]] * C.M. Barkentin * J. Wahlmann * Tewis Michelsen * [[Thora Hallager]] * [[Ernst Bojesen]] * H. Schumann * [[Emil Rye]] * Louise Melchior * [[Sophus Juncker-Jensen]] * [[Mary Steen]] * [[Jacob A. Riis]] * Peter Raun Fristrup * [[Carl Sonne (fotograf)|Carl Sonne]] * Christian A. Möller * Ludvig Kjær * Galle & Aagaard * Peter Lorenz Fangel * J. Petersen * [[Christian Neuhaus]] * [[Valdemar Schønheyder Møller|Valdemar Schønheyder]] * [[Vilhelm Hammershøi]] * [[J.F. Willumsen]] * [[Hinrich Rink|Hinrich Johannes Rink]] * [[Lars Møller (redaktør)|Lars Møller]] (første grønlænder) * Frederik Carl Peter Rüttel {{Delkolend}} == 1900-1920 Pictorialisme og Modernisme == Fra 1900 fik kunstfotografiet sin egen genre, [[Pictorialisme|Pictorialismen]], som dyrkede en [[Æstetik|æstetisering]] af fotografiet henimod noget malerisk. Opmærksomheden om fotografiet som udtryksmiddel og dets brugbarhed, betød fremkomsten af et væld af nye tidsskrifter, plus at en antal nye moderne genrer i fotografiet så dagens lys såsom [[luftfoto]], [[Dokumentation|dokumentations]]-, [[Etnografi|etnografisk]]-, [[presse]]-, rejse-, film- og teaterfotografi.<ref name="dfh" /> Nye vinkler i det fotografiske arbejde dukker også op i disse år, med Sigurd Trier og [[Mary Willumsen]] som eksempler på dette, og helt særligt kan nævnes den fransk bosatte [[Marinus Jacob Kjeldgaard]], som igennem en lang årrække fremstillede en mængde satiriske [[fotomontage]]r for flere franske magasiner. Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Holger Damgaard]] * [[Julie Laurberg]] * [[Franziska Gad]] * [[Emil Hohlenberg|Hohlenberg]] * Niels Fischer * Johanne Carlsen * Carl Christian Espersen * [[Leopold Hartmann]] * [[Harald Paetz]] * [[Frederik Riise]] * Frits Benzen * [[T.N. Thiele]] * Jens Futtrup * F. Børgesen * Jakobine Poulsen * Georg E. Bruun * Thomas S. Hermansen * Abrahamsens atelier * Hjalmar Aae * [[Peter Elfelt]] * Hans Julius Mydtskov * [[Holger Damgaard|Holger Damsgaard]] (Politiken) * Sigurd Trier * Emma Clausen * August Henze * [[Hærens Flyvertropper|Hærens Flyvetropper]] * Atelier Bon Marché * [[Kristian Hude]] * [[Gustav Wied]] * [[Mary Willumsen]] * [[Evald Tang Kristensen]] * Niels Sørensen * Axel Nilsson * [[Hugo Matthiessen]] * Niels Chr. Bang * Marcus Adams * [[Julius Folkmann]] * [[Gustav Holm]] * Hans Knutsen (Norsk) * Sigvart Werner * Marius Nicolai Topp {{Delkolend}} == 1920-1940 En ny æra (Neues Sachlichkeit, funtionalisme, surrealisme, collage/montage, Dada, ekspressionisme) == Efter 1. verdenskrig, den russsiske revolution og en omfattende [[influenza]]-epidemi, opstod der et stærkt behov for en ny frigørelse og nytænkning i kulturen, og en rivende udvikling tog form i nogle årtier. Malerkunsten tog igen helt nye retninger efter perioden med langsom bevægelse væk fra den [[Naturalisme (billedkunst)|naturalistiske]] forbindelse til virkeligheden, en udvikling som også smittede af på fotografiet. En vildskab og frigørelse fra gamle dyder tog form, udtrykt i [[Surrealisme|surrealisternes]] tanker om at hengive sig til [[Underbevidstheden|underbevidsthedens]] kaos /[[spiritisme]], og [[Dadaisme|dadaisternes]] [[Absurditet|absurde]] sammenstillinger af motiver. [[Fotomontage|Fotocollage]]-teknik blev moderne, ses hos fx. [[Vilhelm Bjerke Petersen]]. I fotografiet slap man den pyntede ophøjede stil og gik i en retning der udtrykte renhed, enkelhed og [[Neue Sachlichkeit|saglighed]], meget inspireret af [[Bauhaus (skole)|Bauhaus]]-skolens tanker om en stærk kombination af ren [[Funktionalisme (arkitektur)|funktion]] og enkel [[æstetik]]. I starten af 1920'erne ses arkitekten [[Arne Jacobsen]] at have lavet meget tidlige grafisk komponerede fotos fra New York. Journalisten og redaktøren [[Jonals Co.|Herman Bente]], der var fotografuddannet i [[Amerika]] og [[England]], dannede i 1926 Danmarks første firma for reklamefotografi, [[Jonals Co.|Jonals Co]]., og blev nyskabende med sin [[Ekspressionisme|ekspressive]] enkle stil i firmaets arbejder. Et nyt formsprog, også med elementer af dagligdag og udenlandsk [[kunstfotografi]], trængte nu ind i reklamefotografiet, der fx. ses i [[Sven Türck]]s og [[Vagn Guldbrandsen]]s arbejde. I 1935 ser vi således også portrætfotografen [[Anne Marie Lindequist]] udføre et portræt med {{Illsup|en|solarisering|Solarization (photography)}}, en teknik som [[Lee Miller]] og [[Man Ray]] havde udviklet, og som Anne Marie Lindequist havde lært under et ophold hos Man Ray i [[Paris]]. Ligeledes ser vi [[Helmer Lund Hansen]] og [[Aage Fredslund Andersen]] udvikle [[Dokumentation|dokumentarismen]] ved at lave elegante kompositioner af dagligdags arbejdermotiver, og Danmarks første kvindelige [[pressefotograf]] [[Inge Aistrup]] skabte levede portrætter af danske og udenlandske skuespillere og af den unge nye kongefamilie. [[Aage Remfeldt]] udvikler sin metode med ét hovedlys, en tanke om at lave lys som i naturen.<ref name="dfh" /> Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * Birgit Trolle * [[Julius Hartmann]] * Jens Johan Skakke * [[Johannes Fibiger]] * Christian Riis * [[August Wimmer]] * Johanne Stoltz * [[Alfred Lehmann]] * [[Thorkild Gravlund]] * [[Achton Friis]] * Søre Bay * Hans Waagø * [[Kristoffer Lynge]] * [[Jette Bang]] * [[Herman Bente]] / [[Jonals Co.|Jonals Co]] * Vagn Guldbrandsen * [[Arne Jacobsen]] * [[Sven Türck]] * Hans Robertson * Rie Nissen * Anne Marie Lindequist * Herbert Davidsen * Bruno Schleifer * Herman Decker * H.B.J Cramer * Jens Juncker-Jensen * [[Aage Remfeldt]] * Herdis Jacobsen * Herman Jacobsen * [[Ib Lunding]] * Helmer Lund Hansen * [[Aage Fredslund Andersen]] * Inga Aistrup * [[Thomas Pedersen (fotograf)|Thomas Pedersen]] * Herbert Strauss * Erik Petersen (Politiken) * Even Neuhaus * [[Vilhelm Bjerke Petersen]] * Bloch & Clausen {{Delkolend}} == 1940-1960 Exclamationisme (propaganda, reklame, information, amatør) == Årene fra [[2. verdenskrig]] og frem til 1960, bærer meget præg af en ny bevisthed om, at kunne bruge fotografiet som [[propaganda]]-, ædfærds- og påvirknings-værktøj. Altsammen i et mere udbredt stærkere billedsprog. Under krigen bruges fotografiet (især i [[Nazi-Tyskland|nazityskland]]) som propagamiddel til at tegne et særligt billede man ønsker fremstillet for befolkningen, ligesom det bruges af alle parter som værktøj til oplysning og påvirkning til hensigtmæssig [[krise]]-adfærd. Udviklingen gik stærkt efter krigen, både hvad angik teknik, pris og udbredelse indenfor presse, kunst, videnskab og hos den almindelige borger. Pressefotografiet blev meget aktivt med fx. [[Erik Petersen]], [[Vagn Hansen]] og [[Tage Christensen]]. Amatørfotografiet ekspanderer voldsomt, [[Reimert Kehlet]] fik stor succes med sin meget populære portrætfoto-kæde Stella Nova, og nogle fotografer som [[Poul Pedersen (fotograf)|Poul Pedersen]], [[Thomas Pedersen (fotograf)|Thomas Pedersen]] og Victor Rasmussen begynder at eksperimentere med transformerende metoder i mediet. [[Reklamefotografi|Reklamefotografiet]] bliver mere pågående i takt med at [[forbrugssamfundet]] langsomt tager form. Det berettende dokumentarfotografi og det formorienterede kunstfotografi fik fodfæste i Danmark, hvor fotograf {{Illsup|en|Jesper Høm}} og [[Keld Helmer-Petersen]] står frem som spydspidser. Og endelig ser vi de første eksempler på [[iscenesat fotografi]], med fx. [[Siv Holmer]]s billede af Aksel Larsen og Osvald Helmuth fra 1958. Men generelt må man sige om denne tid, at fotografiet finder mange samtidige stier at gå ad, som vedbliver med at være tilstede i mediet, også frem til i dag.<ref name="dfh" /> Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * Tage Christensen (Politiken) * Vagn Hansen (Berlingske) * Wollo Winkelmann (Aftenbladet) * O. Wissing (Aftenbladet) * [[Svend Gjørling|Sven Gjørling]] (Berlingske) * Olaf Kjelstrup (Berlingske) * Th. Larsen (Berlingske) * B. Lassen (Berlingske) * Hakon Nielsen (Berlingske) * Vittus Nielsen (Berlingske) * A.E Andersen (Billed-Bladet) * Rud. Simonsen (Billed-Bladet) * William Douglas (Ekstrabladet) * Svend Liisberg (Ekstrabladet) * E. Christoffersen (Fyns Stifttidende) * Walther Nielsen (nazistisk billedbureau + Fædrelandet) * Chr. Henriksen (Nationaltidende) * H. Lund Hansen (Politiken) * Eigil Lafontaine (Socialdemokraten) * Alfred Müller (Socialdemokraten) * Peter Johannes Lundstrøm (nazistisk billedbureau + Fædrelandet) * Niels Laugesen (nazistisk billedbureau + Fædrelandet) * Jørgen Blegvad * Jesper Gottschalh * [[Bror Bernild]] * Wermund Bendtsen * Per Barner Darnell * Bent Togo Andersen * Siv Holmer * Hans Stiesdal * [[Sylvest Jensen|Viggo Sylvest Jensen]] * [[Reimert Kehlet]] * Jesper Høm * Lennart Steen-Andersen * Jørn Freddie * [[Poul Pedersen (fotograf)|Poul Pedersen]] * [[Keld Helmer-Petersen]] * Viktor Rasmussen * Vibeke Tuxen * Bodil Treue * Steen Rønne * [[Rigmor Mydtskov]] * Ole Hein Pedersen * Gustav Theilgaard * Jens Skovdal * Tage Poulsen * Jan Selzer Madsen * Helmer Lund Hansen * [[Jørgen Roos]] * Knud Brethvad * Jørgen Mydtskov {{Delkolend}} == 1960-1980 Dokumentarisme (gadefotografi, transformisme) == I disse år er også fotografiet stærkt påvirket af de kulturelle forandringer der er i samfundet, hvor et opgør med tidligere tiders stramme [[Samfund|samfundsstrukturer]] finder sted, og eksperimenter med at bryde alle regler afprøves. Dokumentarfotograferne ønskede nye, sande former, fotografiet blev mere politisk, og man fotograferede i serier med [[Viggo Rivad]] som særlig eksponent. Flere fotograf-fællesskaber opstår, ofte med et politisk fundament. Modefotografiet fik nye moderne udtryk med fx. [[Jørn Freddie]] og eksperimenter med vidvinkel. Fotografering i ubemærkethed, gadefotografi og "[[Snapshot (fotografering)|snapshots]]" blev en ny måde at arbejde på, [[Jesper Høm]] og [[Morten Bo]], er her eksempler på en ny friskere stil. Pressefotograferne blev mere pågående og gjorde deres billeder mere involverende / dramatiske, her kan nævnes Lars Hansen, Erik Gleie, [[Morten Langkilde]] og Mogens Berger. De mere eksperimenterende fotografer som Chr. O. Hansen, Thomas Pedersen, [[Frode Bendixen]] og [[Helge Bertram]] begyndte at lege med fotografiets transformerende [[Grafik (teknik)|grafiske]] potentialer. Også de fotografiske tidsskrifter var fra starten bannerfører for eksperimenter med fotomediets nyopdagede grafiske udtryk. Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Gregers Nielsen]] * Mogens Berger * [[Viggo Rivad]] * Gunvor Betting * Willy Henriksen * Erik Friis * Lars Hansen * Erik Gleie * Morten Langkilde * Per Pejstrup * Erik Parbst * Sisse Jarner * Svend Thomsen * Birthe Melchior * Flemming Adelson * Ole Brask * Klaus Lindewald * Jørn Freddie * Roald Pay * Claus Ørsted * Lillian Bolvinkel * Jørgen Schytte * [[Morten Bo]] * Vibeke Winding * Chr. O. Hansen * Frode Bendixen * [[Helge Bertram]] * Peter Kinch * Palle From * [[Stig Brøgger]] * [[Richard Winther]] * [[Jacob Holdt]] * Leif Grage * [[Jytte Rex]] * Steen Høyer * Carl-Erik Ström * Mogens Møller * [[Hein Heinsen]] * [[Lene Adler Petersen]] * Grethe Grathwol * [[Jørgen Borg]] * [[Inge Eriksen]] * [[Peter Brandes]] * Flemming Kofoed * Niels Nedergård * John Olsen * [[Erik Hagens (maler)|Erik Hagens]] * [[Christian Elling]] * Eli Ponsaing * Hans-Erik Orloff-Jørgensen * Jørgen Hansen * [[Kirsten Justesen]] * Line Storm * [[Krass Clement]] {{Delkolend}} == 1980-2000 Neo-ekspressionisme (New modernity, iscenesat fotografi) == I denne periode skete en professionalisering på alle områder, samtidig med at det ikke længere giver mening at sondre klart mellem genrerne, og dette opbrud påvirker fortsat fotografiets væsen idag. Overordnet set fremkom en gruppe af både professionelle og amatør fotografer der begyndte at arbejde med fotografiet som et personligt, kunstnerisk udtryksmiddel, samtidig med at en gruppe billedkunstnere begyndte at bruge foto som en mindre, integreret del af deres arbejde. Fotografiet udviklede sig i det hele taget voldsomt, både som politisk engageret fotografi og som personligt påvirket projekt. Det [[iscenesatte fotografi]] blev en stærk trendsætter. 1980érne er klart det årti, hvor fotografiet for alvor fik sit gennembrud som kunstnerisk medie og med fremvækst af nye [[institution]]er for fotografiet.<ref name="dfh" /> [[Den Nationale Fotosamling]] etableredes i 1996 som særsamling og museum i Den Sorte Diamant i København, en samling på ca. 50.000 særligt udvalgte billeder fra [[Det Kgl. Bibliotek]]<nowiki/>s 18 millioner emner i kort- og billedsamlingen. I 1984 åbnede [[Danmarks Fotomuseum]] i [[Herning]], og i 1987 [[Museet for Fotokunst]] i [[Odense]].<ref name=":2" /> I reklamefotografiet søgte man i starten af perioden mod en ny enkelhed i lyssætning og kompositioner, og hvor [[Per Kruse]], [[Leif Schiller]] og [[Lars Kaslov]] er eksempler på de større studier i København. Indenfor reportagefotografiet opstod flere arbejdende fællesskaber og nye måder at fotografere på, her kan nævnes Per Folkver, Henrik Saxgren og Gregers Nielsen som eksempler på en mere menneskelig og socialt engageret stil. I dokumentarfotografiet opstod en forkærlighed for brug af [[Vidvinkelobjektiv|vidvinkel]], med ønsket om at at gøre fotografens standpunkt til skueplads for flere simultane synsvinkler, som beskueren selv må forbinde<ref name="dfh" />, med [[Nicolai Fuglsig]] og [[Joachim Ladefoged]] som eksempler på dette. Flere nye unge trykte medier skabte grobund for væsentlige nybrud i det fotografiske medie, og satte et markant aftryk på billedsynet i tiden, med en form for [[Neoekspressionisme|Neo-ekspressionisme]]. Og samtidig med fremkomsten af nyt let transportabelt lys opstod et interessant arbejde med blanding af [[Blitz|flash]]- og [[dagslys]] i udendørsoptagelser, hvor [[Per Morten Abrahamsen]] er en tydelig eksponent for dette ekspressive fotoarbejde. I 1990érne fremvoksede et [[Konceptualisme|konceptuelt]] orienteret brug af fotografiet blandt en række billedkunstnere. Ligesom man blandt de professionelle fotografer så vildsomme eksperimenter med mediet og dets materialer, så også nye former for fotografiske udtryk og veje opstod der. [[Fotomontage|Fotocollage]]-genren dukker også op igen og bliver brugt enten som kunstnerisk udtryk eller som [[fotomanipulation]]. I slutningen af perioden skete der en digitalisering af den grafiske branche, dermed også i fotografiet, så der nu åbnedes mulighed for fotograferne at øve indflydelse på billederne helt frem til trykning eller [[Analog og digital|digital]] [[publikation]]. Det gav dem samtidig mulighed for at redigere, forfine og [[Billedmanipulation|manipulere]] billeder, så der opstod nye former for æstetik, især i modefotografiet. Dette fik et løft ved en [[Turbulens|turbulent]] vækst i i danske [[Mode|livsstilsmagasiner]], hvor modefotografi med strømninger af [[Punk-rock|punk]], sex, [[etnicitet]] og fortællende stil så dagens lys, med {{Illsup|en|Klaus Thymann}} som eksempel på det. Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Per Morten Abrahamsen]] * [[Tune Andersen]] * [[Pia Arke]] * Lars Bahl * Lars Bech * [[Jens Birkemose]] * Nanna Bisp Büchert * Niels Bonde * Suste Bonnén * Henrik Brahe * Michael Buchwald * Henrik Bülow * [[Torben Christensen (kunstner)|Torben Christensen]] * Ole Christiansen * Grete Dalum * Grete Dalum-Tilds * Torben Eskerod * [[Erik A. Frandsen]] * Per Folkver * [[Nicolai Fuglsig]] * Pia Funder * [[Mads Gamdrup]] * [[Thierry Geoffroy|Colonel]] * [[Jan Grarup]] * [[Noam Griegst]] * [[Marianne Grøndahl]] * [[Signe Guttormsen]] * [[Tine Harden]] * Thyra Hilden * Isak Hoffmeyer * Camilla Holmgren * Peter Holst Henckel * Klaus Holsting * Lise Honoré * [[Nicolai Howalt]] * [[Jytte Høy]] * Sonja Iskov * Frans Jacobi * [[Per Bak Jensen]] * Berit Jensen * Johnny Jensen * Kim Lykke Jørgensen * Lars Kaslov * [[Kirsten Klein]] * Kent Klich * [[Eva Koch]] * Joachim Koester * Poul Kofoed * Per Kruse * [[Tove Kurtzweil]] * [[John Kørner]] * [[Joachim Ladefoged]] * Carsten Langkilde * [[Claus Bjørn Larsen]] * [[Gunnar Larsen (fotograf)|Gunnar Larsen]] * Finn Larsen * Lotte Tauber Lassen * Daniel Libens * Søren Lose * Tine Maria Kofod * Hans Erik Madsen * Leif Hove Madsen * Tracey Moffat * Ramus Mogensen * [[Rigmor Mydtskov]] * Linda Orloff * [[Lars Bent Petersen]] * [[Steen Møller Rasmussen]] * Ken Rivad * [[Lisa Rosenmeier]] * Ane Mette Ruge * [[Katya Sander]] * [[Henrik Saxgren]] * Leif Schiller * Tina Schwarz * Jo Selsing * Saul Shapiro * Jacob F. Schokking * Robin Skjoldborg * Jan Skovgård * Bjarke Regn Svendsen * Mads Stahlschmidt * Stig Stasig * [[Erik Steffensen]] * Lis Steincke * Line Storm * Søren Svendsen * Lars Swander Olsen * Lennart Søgård-Høyer (unltd) * [[Trine Søndergaard]] * Klaus Thymann * Poul Erik Veigaard * Agneta Werner * Pierre Winther * Mikkel Østergaard * Lene Åkerlund {{Delkolend}} == 2000-2020 Individualisme == Med [[Digitalisering|digitaliseringen]] har det fotografiske billede endelig klart skiftet status, fra en bevidsthed om en fikseret naturlig enhed, til en flydende, [[Dynamik|dynamisk]], påvirkelig samling [[data]], der kan omredigeres til noget nyt.<ref name="dfh" /> Det kendetegner perioden efter årtusindeskiftet, efter at man havde overstået frygten for, at der ved årtusindeskiftet ville ske et komplet sammenbrud af alle [[Computersystem|computersystemer]]. Nu kunne fotografen og kunstneren vælge sin egen vej og sit eget udtryk, alle døre var åbne for at [[modulere]] sit udtryk. Fotografer i denne periode kan nævnes: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Jens Haaning]] * [[Elsebeth Jørgensen]] * Sofie Thorsen * [[Ann Lislegaard]] {{Delkolend}} == 2020- - -> Artificialisme == Fra fremkomsten af [[kunstig intelligens]] gled man ind i en tilstand af opløsning af begrænsninger – billedmediet stod nu ofte uden forbindelse til noget reelt eller virkeligt. Fotografiet er i almindelighed siden sin fremkomst i 1800-årene, nærmest blevet opfattet som virkelighedens direkte aftryk på det lysfølsomme element, og at alt kommer méd, uanset om det har betydning. Dén forståelse af fotografiet, som virkelighedens direkte aftryk, er nu væk, og man har i stedet en bevidst mistro til billeders troværdighed som noget virkelighedsnært. Kunstighed er hermed blevet virkelighed. == Se også == * [[Dansk fotografihistorie]] *[[Fotografi som kulturfænomen]] *[[Fotografi]] *[[Fotografisk film]] *[[Fotorealisme]] *[[Fotograf]] *[[Den Nationale Fotosamling]] *[[Kvindelige fotografer fra Danmark]] == Litteratur == * ''Jacob A. Riis. Revealing New York's Other Half. A Complete Catalogue of His Photographs'' (2015), {{ISBN|978-0300209167}} == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="dfh">{{Cite book|title=Dansk fotografihistorie|last=Sandbye|first=Mette|last2=Pedersen|first2=Gitte|date=2004|publisher=Gyldendal|isbn=978-87-00-39586-2|location=København}}</ref> }} == Eksterne referencer == * [https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede Fotografi på Lex] * [https://www.fotohistorie.com/ Fotohistorie] * [https://galleriimage.dk/ Galleri Image Århus] * [http://www.fotografiskcenter.dk/ Fotografisk Center Kbh] For god ordens skyld skal det nævnes at der er en god oversigt over fagområder / brugssituationer / fotokategorier på engelsk wikipedia: [https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Outline_of_photography Photography] [[Kategori:Fotografer fra Danmark| ]] nfejewptyx998avgb9ntdv2ao11mhrs 0 1195244 12274567 12267568 2026-05-07T21:04:54Z Vikebe 507443 gravsted.dk, fjerner røde kategorier 12274567 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | q = Q113500174 | navn = Bodil Ishøy | billede = | billedtekst = | født = 9. maj 1907 | fødested = [[Frederiksberg]] | død = 15. august 1998 | dødssted = | nationalitet = Dansk | uddannelse = [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiets Billedhuggerskole]] under [[Einar Utzon-Frank]] (1931–1936) | beskæftigelse = [[Billedhugger]], [[elfenbensskærer]] | ægtefælle = [[Børge Ishøy]] (1910–1979), gift 1939 | forældre = [[Harald Nielsen (forfatter)|Harald Nielsen]] og Nanna Lønborg }} '''Bodil Ishøy''', født '''Bodil Nielsen''' (født [[9. maj]] [[1907]] på [[Frederiksberg]], død [[15. august]] [[1998]]) var en dansk [[billedhugger]] og [[elfenbensskærer]].<ref name="kid"/> Hun var datter af forfatteren og kritikeren [[Harald Nielsen (forfatter)|Harald Nielsen]] (1879–1957) og gymnastikpædagogen [[Nanna Lønborg|Nanna Conradine Lønborg]] (1881–1971) og halvsøster til retshistorikeren [[Thøger Nielsen]] (1919–1996).<ref name="dbl-harald"/><ref name="gravsted"/> == Uddannelse == Bodil Nielsen rejste i 1927 til [[England]], hvor hun blev oplært i elfenbensskæring på Kunsthåndværkerskolen i [[London]]. Herefter videreuddannede hun sig i {{Illsup|de|Erbach (Odenwald)|4=Erbach}} i [[Odenwald]], et historisk centrum for tysk elfenbensskæring, og aflagde [[svendeprøve]] i 1930.<ref name="gravsted"/> I efteråret 1931 blev hun optaget på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiets Billedhuggerskole]] i København, hvor hun frem til foråret 1936 var elev af professor [[Einar Utzon-Frank]].<ref name="weilbach"/><ref name="gravsted"/> Under studietiden modtog hun Emma Bærentzens legat samt midler fra N. L. Reiersens Fond og Hielmstierne-Rosencrones Fond og foretog studierejser til [[Wien]] og [[Paris]].<ref name="gravsted"/> == Karriere == Bodil Nielsen debuterede i 1931 på [[Charlottenborg Forårsudstilling]], hvor hun også udstillede i 1935 og 1941. I 1934 udstillede hun ved [[Royal Academy of Arts|Royal Academy]] i London og var på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]] i 1937. Separatudstillinger afholdtes i 1941 og 1946.<ref name="gravsted"/> Blandt hendes dokumenterede portrætbuster er et portræt af faderen [[Harald Nielsen (forfatter)|Harald Nielsen]] fra 1934<ref name="dbl-harald"/> samt buster af moderen [[Nanna Lønborg]] og af kammersanger [[Emil Holm (sanger)|Emil Holm]] (1867–1950), [[DR|Statsradiofoniens]] første driftsleder og grundlægger af [[DR SymfoniOrkestret]].<ref name="gravsted"/> Hun udskar desuden en række dekorative smykker i [[elfenben]].<ref name="gravsted"/> == Værkstedet i Rødovre == 23. december 1939 blev hun på [[Frederiksberg]] gift med billedhuggeren [[Børge Ishøy]] (1910–1979), der ligeledes havde været elev af Utzon-Frank på Kunstakademiet. Parret ledede sammen et værksted på Agerskovvej 61 i [[Rødovre]], hvor de fremstillede brugsgenstande og smykker i ben og elfenben. Produktionen var sat i serie, men udført i høj håndværksmæssig kvalitet med fin stoflig behandling af materialet.<ref name="gravsted"/> Parret fik sønnen Niels Ishøy (1940–2011), der virkede som [[tonemester]] på dansk film.<ref name="gravsted"/><ref name="imdb"/> Efter Børge Ishøys død i 1979 fortsatte Bodil Ishøy sit virke frem til sin død i 1998. == Kilder == <references> <ref name="weilbach">''Weilbachs Kunstnerleksikon'', 3. udgave, København: [[Aschehoug Dansk Forlag]], 1947–1952, opslag »Ishøy, Bodil«.</ref> <ref name="dbl-harald">{{Cite DBL|Harald_Nielsen_-_litteratur-_og_samfundskritiker|Harald Nielsen|forfatter=Sven Hakon Rossel|forfatter2=[[Oluf Friis]]|hentet=2026-04-21}}</ref> <ref name="gravsted">{{Cite Gravsted.dk|navn=bodilnielsen|titel=Bodil Nielsen|hentet=2026-04-25}}</ref> <ref name="kid">{{cite web |url=https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=9192 |title=Bodil Nielsen |work=[[Kunstindeks Danmark]] |publisher=[[Slots- og Kulturstyrelsen]] |sprog=da |hentet=21. april 2026}}</ref> <ref name="imdb">{{cite web |url=https://www.imdb.com/name/nm0411189/ |title=Niels Ishøy |work=[[IMDb]] |sprog=en |hentet=21. april 2026}}</ref> </references> == Eksterne henvisninger == * [https://www.gravsted.dk/person.php?navn=bodilnielsen Bodil Nielsen Ishøy] på Kendtes Gravsted * [https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=9192 Bodil Nielsen] i Kunstindeks Danmark * {{Gravsted.dk}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1907|1998|Nielsen, Bodil}} [[Kategori:Billedhuggere fra Danmark]] [[Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi]] [[Kategori:Personer fra Frederiksberg]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] j160r5hzebc3dsw0cu99zh1z47talp9 0 1195750 12274373 12271124 2026-05-07T15:22:25Z ~2026-27718-56 568078 FD-skabelon tilføjet 12274373 wikitext text/x-wiki '''Finn Otto Hansen''' (født 9. august 1938 i [[København]], død 4. marts 2001) var en dansk [[trompetist|jazztrompetist]].<ref name="pjl2003">Politikens Jazzleksikon, [[Politikens Forlag]] 2003</ref> == Uddannelse og karriere == Finn Otto Hansen studerede på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] og hos kgl. kapelmusikus [[Kurt A. Pedersen|Kurt Pedersen]].<ref>Musikkens Hvem-Hvad-Hvor Jazz, Politikens Forlag 1969</ref> Hansen blev professionel i 1956 i Papa Bennys Jazzband, inden han i 1958 begyndte hos [[Papa Bue|Arne Bue Jensen]] i [[Papa Bues Viking Jazzband]]. Her kom han med sin solidt funderede instrumentale teknik kombineret med en både dynamisk og lyrisk musikalsk opfattelse til at sætte et afgørende præg på orkesteret<ref>Ole Bendix: Papa Bue, Chr. Erichsens forlag 1962</ref>, og udviklede sig sideløbende til en af dansk [[jazz]]' mest personlige stemmer med et spil, der udover inspirationen fra [[Louis Armstrong]] især røbede et stil- og temperamentsmæssigt slægtskab med {{Illsup|en|Bobby Hackett}}.<ref name="pjl2003" /> Hansen blev hos Papa Bue frem til 1972. Herefter var han i sæsonen 1972-73 medlem af trompetsektionen i [[DR Big Bandet|Radioens Big Band]] inden han i 1973 kom til [[Ole Lindgreen]]s Fessors Big City Band, hvor han spillede frem til 1977.<ref name="pjl1987">Politikens Jazzleksikon v/Kjeld Frandsen, Politikens Forlag 1987</ref> Sammen med kollegaen fra Fessors Big City Band, [[Elith Nykjær Jørgensen|Elith Nykjær]], dannede Finn Otto Hansen Gadedrengene, og de rejste efterfølgende rundt i verden som gademusikanter.<ref name="pjl2003" /><ref name="pjl1987" /> Efter flere års turnévirksomhed vendte Hansen hjem til et engagement med Ricardos Jazzmen inden han i 1986 atter sluttede sig til Fessors Big City Band. Fra 1999 ledede han endvidere sin egen sekstet, der blandt andet talte tenorsaxofonisten Niels "Flipper" Stuart og guitaristen [[Jacob Fischer]].<ref name="pjl2003" /> Finn Otto Hansen blev i 1972 valgt til [[Årets danske jazzmusiker]].<ref>Jazz i Danmark 1950 - 2010, Kjeld Frandsen m.fl., Politikens Forlag 2011</ref> I en anmeldelse af [[LP]]'en "Hot Bisquits" (se diskografien nedenfor) med Fessors Big City Band skrev [[Boris Rabinowitsch]] i 1978 i [[Politiken]]: ''"Og det er også (Finn Otto) Hansen, der giver Lindgreens Honom in Stockholm en fortolkning, der kunne være Bobby Hackett værdig. På stående fod kan jeg kun nævne to andre trompetister, der efter Hacketts død viderefører denne lyriske trompetstil: [[Chet Baker]] og svenskeren {{Illsup|sv|Jan Allan}}. Er vi i Danmark egentlig helt klare over, hvilket sjældent et talent Finn Otto Hansen er?"''<ref>Politiken, Jazz ved Boris Rabinowitsch 28. februar 1978</ref> == Varia == Finn Otto Hansen medvirkede i 1980 i et enkelt afsnit af [[Poul Nesgaard]] og Elith Nykjærs [[tv-julekalender]] [[Jul og grønne skove|Jul og Grønne Skove]]<ref>https://danskefilm.dk/julekalender.php?id=19</ref> i rollen som syngende og trompetspillende postbud. == Diskografi i udvalg == === Som leder === * Finn Otto Hansen, Warm Breeze, Storyville STCD 4239 === Som co-leder === * [[Jesper Thilo]] - Finn Otto Hansen Sextet, [[De ferske drivhusmeloner|De Ferske Drivhusmeloner]], Storyville SLP 230 === Med Arne Bue Jensens orkester === * Papa Bues Viking Jazz Band, The Anniversary Album, {{Illsup|de|Storyville Records|4=Storyville}} SLP 191 * Papa Bues Viking Jazz Band, Everybody Loves Saturday Night, Storyville SLP 813 * Papa Bues Viking Jazz Band, "Live" at Mosebacke, Stockholm, Storyville STCD 5532 * Papa Bues Viking Jazz Band, Hamburg 1970/1971, A Tribute to Finn Otto Hansen, Storyville 101 4256 * Papa Bues Viking Jazz Band, Live in Dresden, Storyville SLP 815/16 === Med Ole Lindgreens orkestre === * Fessors Big City Band 73, Hørekiks HKLP 4 * [[Bill Davison|Wild Bill Davison]] & Fessors Big City Band Fessors Big City Band, Birthday, Hørekiks HKLP 5 * Sammy Price with Fessors Big City Band, Copenhagen Boogie, Storyville SLP 266 * Fessors Big City Band with special guest Jay McShann, Hot Biscuits, Storyville SLP 406 * Fessors Session Boys featuring Gene Connors og Finn Otto Hansen, Copenhagen Stew, Storyville SLP 436 == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Trompetister fra Danmark]] [[Kategori:Jazzmusikere fra Danmark]] {{FD|1938|2001|Hansen, Finn Otto}} jbyii41n398exnjevgfzvnzxu5gvipv 2 1195837 12274479 12272581 2026-05-07T17:55:01Z AstroOgier 337879 /* Liste over formørkelser */ 12274479 wikitext text/x-wiki == Liste over formørkelser == {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center; vertical-align:top;" |- ! scope="col" rowspan=2 | Dato ! scope="col" rowspan=2 | Tidspunkt for<br />største formørkelse<br />([[Terrestrisk tid]]) ! scope="col" rowspan=2 | [[Saros (astronomi)|Saros]] ! scope="col" rowspan=2 | Type ! scope="col" rowspan=2 | [[Gamma (formørkelse)|Gamma]] ! scope="col" rowspan=2 | [[Magnitude of eclipse|Magnitude]] ! scope="col" rowspan=2 | Central<br />varighed<br />(min:sek) ! scope="col" rowspan=2 | Område ! scope="col" rowspan=2 | Sporbredde ! scope="col" rowspan=2 class="unsortable" | Geografisk område ! scope="col" rowspan=2 class="unsortable" | Kort ! scope="col" rowspan=2 class="unsortable" | Ref. |- ! scope="col" | km |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of June 21, 2001|June 21, 2001]] | 12:04:46 | 127 | Total | −0.5701 | 1.0495 | {{tts|4:57}} | class="nowrap" data-sort-value="-11.3" style="text-align: left" | {{coord|11.3|S|2.7|E}} | 200 | align="left" | '''Total:''' [[Angola]], [[Zambia]], [[Zimbabwe]], [[Mozambique]] and [[Madagascar]]<br /> '''Partial:''' Eastern [[South America]], [[Africa]] | [[File:SE2001Jun21T.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality">{{cite book |last1=Littmann |first1=Mark |last2=Willcox|first2=Ken |last3=Espenak|first3=Fred |title=Totality: Eclipses of the Sun |year=1999 |publisher=Oxford University Press |edition=Second |isbn=0-19-513179-7}}</ref> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of December 14, 2001|December 14, 2001]] | 20:53:01 | 132 | Annular | 0.4089 | 0.9681 | {{tts|3:53}} | class="nowrap" data-sort-value="00.6" style="text-align: left" | {{coord|0.6|N|130.7|W}} | 126 | align="left" | '''Annular:''' [[Nicaragua]] and [[Costa Rica]]<br /> '''Partial:''' [[North America|North]] and [[Central America]], northwestern [[South America]], [[Hawaii]] | [[File:SE2001Dec14A.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of June 10, 2002|June 10, 2002]] | 23:45:22 | 137 | Annular | 0.1993 | 0.9962 | {{tts|0:23}} | class="nowrap" data-sort-value="34.5" style="text-align: left" | {{coord|34.5|N|178.6|W}} | 13 | align="left" | '''Annular:''' [[Indonesia]], [[Kayangel]], [[Northern Mariana Islands]], [[Jalisco]], [[Mexico]]<br /> '''Partial:''' Eastern [[Asia]], Northeastern [[Australia]], [[North America]], [[Hawaii]] | [[File:SE2002Jun10A.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of December 4, 2002|December 4, 2002]] | 07:32:16 | 142 | Total | −0.302 | 1.0244 | {{tts|2:04}} | class="nowrap" data-sort-value="-39.5" style="text-align: left" | {{coord|39.5|S|59.6|E}} | 87 | align="left" | '''Total:''' [[Angola]], [[Botswana]], [[Zimbabwe]], [[South Africa]], [[Mozambique]] and [[South Australia]]<br /> '''Partial:''' [[Africa]], [[Antarctica]], [[Indonesia]], [[Australia]] | [[File:SE2002Dec04T.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of May 31, 2003|May 31, 2003]] | 04:09:22 | 147 | Annular | 0.996 | 0.9384 | {{tts|3:37}} | class="nowrap" data-sort-value="66.6" style="text-align: left" | {{coord|66.6|N|24.5|W}} | — | align="left" | '''Annular:''' [[Greenland]], [[Iceland]], northeastern [[Scotland]], [[Faroe Islands]], [[Shetland Islands]]<br /> '''Partial:''' [[Eastern Europe]], [[North Asia]], [[West Asia]], [[Middle East]], [[Alaska]], [[Greenland]], northwestern [[Canada]] | [[File:SE2003May31A.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of November 23, 2003|November 23, 2003]] | 22:50:22 | 152 | Total | −0.9638 | 1.0379 | {{tts|1:57}} | class="nowrap" data-sort-value="-72.7" style="text-align: left" | {{coord|72.7|S|88.4|E}} | 495 | align="left" | '''Total:''' East [[Antarctica]]<br /> '''Partial:''' [[Australia]], [[New Zealand]], [[Antarctica]], southern [[Chile]] and [[Argentina]] | [[File:SE2003Nov23T.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of April 19, 2004|April 19, 2004]] | 13:35:05 | 119 | Partial | −1.1335 | 0.7367 | — | class="nowrap" data-sort-value="-61.6" style="text-align: left" | {{coord|61.6|S|44.3|E}} | — | align="left" | '''Partial:''' [[Antarctica]], [[Southern Africa]] | [[File:SE2004Apr19P.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of October 14, 2004|October 14, 2004]] | 03:00:23 | {{tts|3:53}}124 | Partial | 1.0348 | 0.9282 | — | class="nowrap" data-sort-value="61.2" style="text-align: left" | {{coord|61.2|N|153.7|W}} | — | align="left" | '''Partial:''' Eastern [[Russia]], [[Mongolia]], northeastern [[China]], [[Korea]], [[Japan]], [[Hawaii]], western [[Alaska]] | [[File:SE2004Oct14P.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of April 8, 2005|April 8, 2005]] | 20:36:51 | 129 | Hybrid | −0.3473 | 1.0074 | {{tts|0:42}} | class="nowrap" data-sort-value="-10.6" style="text-align: left" | {{coord|10.6|S|119.0|W}} | 27 | align="left" | '''Total:''' None<br /> '''Annular:''' [[Bounty Islands]], Southeastern [[French Polynesia]], [[Panama]], [[Colombia]], [[Venezuela]]<br /> '''Partial:''' [[New Zealand]], [[Oceania]], [[West Antarctica]], [[Mexico]], [[Central America]], [[Caribbean]], Western [[South America]] | [[File:SE2005Apr08H.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of October 3, 2005|October 3, 2005]] | 10:32:47 | 134 | Annular | 0.3306 | 0.9576 | {{tts|4:32}} | class="nowrap" data-sort-value="12.9" style="text-align: left" | {{coord|12.9|N|28.7|E}} | 162 | align="left" | '''Annular:''' [[Portugal]], [[Spain]], [[Algeria]], [[Tunisia]], [[Libya]], [[Chad]], [[Sudan]], [[Ethiopia]], [[Kenya]] and [[Somalia]]<br /> '''Partial:''' [[Europe]], [[Africa]], [[Middle East]], [[South Asia]] | [[File:SE2005Oct03A.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of March 29, 2006|March 29, 2006]] | 10:12:23 | 139 | Total | 0.3843 | 1.0515 | {{tts|4:07}} | class="nowrap" data-sort-value="23.2" style="text-align: left" | {{coord|23.2|N|16.7|E}} | 184 | align="left" | '''Total:''' [[Brazil]], [[Ghana]], [[Togo]], [[Benin]], [[Nigeria]], [[Niger]], [[Libya]], northwest [[Egypt]], [[Turkey]], [[Georgia (country)|Georgia]], southwestern Russia and [[Kazakhstan]]<br /> '''Partial:''' Eastern [[South America]], [[North Africa]], [[Central Africa]], [[Europe]], [[Middle East]], [[Central Asia]], [[South Asia]] | [[File:SE2006Mar29T.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |- ! scope="row" class="nowrap" | [[Solar eclipse of September 22, 2006|September 22, 2006]] | 11:41:16 | 144 | Annular | −0.4062 | 0.9352 | {{tts|7:09}} | class="nowrap" data-sort-value="-20.6" style="text-align: left" | {{coord|20.6|S|9.1|W}} | 261 | align="left" | '''Annular:''' [[Guyana]], [[Suriname]] and [[French Guiana]]<br /> '''Partial:''' [[South America]], [[West Africa]], [[Southern Africa]], [[Antarctic Peninsula]], [[East Antarctica]] | [[File:SE2006Sep22A.png|100px]] |{{listref|a}}<ref name="totality" /> |} == Acknowledgment == Eclipse predictions by Fred Espenak, NASA's GSFC. 29sx8pypfrya193sr4hgjtcari1xm9e 2 1195858 12274868 12273054 2026-05-08T10:54:28Z Hjart 190510 Hjart flyttede siden [[Magnus Hirschfeld]] til [[Bruger:T2dansk/Magnus Hirschfeld]] uden at efterlade en omdirigering: Flytter ufærdig artikel til brugerside 12273054 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=maj 2026}} '''Magnus Hirschfeld''' (14. maj 1868–14. maj 1935) var en [[Tyskland|tysk]] læge, [[sexolog]] og forkæmper for rettigheder angående seksuel orientering, interkønnede og transkønnede. [[Fil:Bucherverbrennung-book-burning-Nazi-1933-Institute.jpg|thumb|Opmarch af nazistiske studenter fremfor Institut für Sexualwissenschaft lige før dette blev plyndret og ødelagt 6. maj 1933.]] I [[1897]] var Hirshfeld med til at grundlægge ''Wissenschaftlich-humanitäre Komitee'' som havde til formål at arbejde for homoseksuelles rettigheder. Et vigtigt mål var at ophæve § 175 i den tyske straffelov, der forbød homoseksualitet mellem mænd. I [[1919]] grundlagde Hirschfeld ''Institut für Sexualwissenschaft'' i Berlin. Da nazisterne overtog magten i 1933 var instituttet et af de første mål, der blev plyndret af nazistiske studenter den 6. maj og bøgerne fra biblioteket blev brændt på [[Opernplatz]] 10. maj (det er dette bogbål som oftest bliver brugt som illustration til nazisternes bogbrænding). På dette tidspunkt var Hirschfeld, der var [[Jøder|jøde]], [[Homoseksualitet|homoseksuel]] og medlem af [[SPD|Det tyske socialdemokratiske parti]] i udlandet i forbindelse med en længere turné. Han tog aldrig tilbage til Tyskland og døde i eksil i [[Nice]] i [[1935]]. [[Kategori:LGBT-historie]] [[Kategori:Tysklands historie]] [[Kategori:Forfattere fra Tyskland]] [[Kategori:Læger fra Tyskland]] [[Kategori:Mand]] 2gn498bra4ik09d22c11s8nesvylw7i 3 1195860 12274859 12273055 2026-05-08T10:16:51Z T2dansk 567723 /* */ Svar 12274859 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}}{{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}} :Ja selvfølgelig. Oversatte en norsk artikel til dansk som ikke lige havde kilder. Vil se på kilder når jeg kommer til at udvide artiklen. [[Bruger:T2dansk|T2dansk]] ([[Brugerdiskussion:T2dansk|diskussion]]) 8. maj 2026, 12:16 (CEST) 9opnzmmw2i5g8egr2idtyl4ik6vgw0w 12274869 12274859 2026-05-08T10:55:36Z Hjart 190510 /* */ Svar 12274869 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}}{{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. maj 2026, 07:00 (CEST)}} :Ja selvfølgelig. Oversatte en norsk artikel til dansk som ikke lige havde kilder. Vil se på kilder når jeg kommer til at udvide artiklen. [[Bruger:T2dansk|T2dansk]] ([[Brugerdiskussion:T2dansk|diskussion]]) 8. maj 2026, 12:16 (CEST) ::Ok. Jeg har flyttet artiklen til [[Bruger:T2dansk/Magnus Hirschfeld]], hvor du kan arbejde på den til der er passende styr på den. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 12:55 (CEST) 2uzvjw9nh74x6ms5myi9ufci5xpq8wd 0 1195934 12274419 12273914 2026-05-07T15:56:22Z Sarrus 35801 Fjernede [[Kategori:Forholdet mellem Iran og USA]]; Tilføjede [[Kategori:Irankrigen]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274419 wikitext text/x-wiki {{aktuelt}} {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Operation Freedom |delaf = [[Irankrigen]] |billede = |billede_størrelse = 300px |billedtekst = |dato = {{dato|4-5-2026}} |sted = [[Den Persiske Bugt]] |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = [[USA]] |part2 = [[Iran]] |fører1 = [[Donald Trump]] |fører2 = [[Mojtaba Khamenei]]^*<br />[[Masoud Pezeshkian]]^** |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = |tab2 = |tab3 = |noter = * = [[Irans øverste leder]], ** = [[Irans præsident]] |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} '''Operation Freedom''' er en [[USA|amerikansk]] militæraktion, som blev iværksat af [[USA's præsident]] [[Donald Trump]] som en "humanitær indsats" søndag [[3. april]] [[2026]] med start dagen efter.<ref name="dvv"/> Aktionen havde til formål at hjælpe [[skib]]e igennem [[Hormuzstrædet]], der bliver holdt lukket af [[Iran]] i forbindelse med [[Irankrigen]].<ref name="pause"/> Efter et par dage blev operationen dog sat på pause, for at forsøge at få en aftale med Iran.<ref name="pause"/> Der deltog 100 [[fly]] og 15.000 [[soldater]] i aktionen.<ref name="dvv"/> Iran vil på sin side kun tillade passage med deres tilladelse.<ref name="dvv"/> Den iranske blokade har adstedkommet, at der [[pr. 2026|pr. 6. maj 2026]] er strandet skibe fra 87 lande i området.<ref name="dvv"/> Ifølge [[USA]] befinder der sig 22.500 søfolk, fordelt på 1550 handelsskibe, der er strandet i [[Den Persiske Bugt]].<ref name="bbc"/> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dvv">{{cite web | last=Barfoed | first=Christian Krabbe | title=Hvad vi ved om "Project Freedom" | website=nyheder.tv2.dk | date=6. maj 2026 | url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-krigen-i-iran/hvad-vi-ved-om--project-freedom?entry=2b74c6c9-8ae3-42ab-a2fd-0f56ef7a9ae1 | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> <ref name="pause">{{cite web | last=Engelund | first=Karoline | title=Hvorfor har Trump allerede sat sin spritnye operation i Hormuzstrædet på pause? Korrespondent og ekspert giver deres bud | website=DR | date=6. maj 2026 | url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvorfor-har-trump-allerede-sat-sin-spritnye-operation-i-hormuzstraedet-paa-pause-korrespondent-og | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> <ref name="bbc">{{cite web | last=Kola | first=Paulin | title=What is Trump's 'Project Freedom' in the Strait of Hormuz? | website=BBC Home | date=4. maj 2026 | url=https://www.bbc.com/news/articles/c4g437depzpo | access-date=6. maj 2026|lang=en}}</ref> }} {{Navboks irankrigen}} {{milistub}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Irankrigen]] 64tlo79h8k94m2ng78cuk1gctzbnsgf 12274422 12274419 2026-05-07T15:57:07Z Sarrus 35801 Ændrede sorteringen i [[Kategori:Irankrigen]]: "Freedom" ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274422 wikitext text/x-wiki {{aktuelt}} {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Operation Freedom |delaf = [[Irankrigen]] |billede = |billede_størrelse = 300px |billedtekst = |dato = {{dato|4-5-2026}} |sted = [[Den Persiske Bugt]] |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = [[USA]] |part2 = [[Iran]] |fører1 = [[Donald Trump]] |fører2 = [[Mojtaba Khamenei]]^*<br />[[Masoud Pezeshkian]]^** |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = |tab2 = |tab3 = |noter = * = [[Irans øverste leder]], ** = [[Irans præsident]] |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} '''Operation Freedom''' er en [[USA|amerikansk]] militæraktion, som blev iværksat af [[USA's præsident]] [[Donald Trump]] som en "humanitær indsats" søndag [[3. april]] [[2026]] med start dagen efter.<ref name="dvv"/> Aktionen havde til formål at hjælpe [[skib]]e igennem [[Hormuzstrædet]], der bliver holdt lukket af [[Iran]] i forbindelse med [[Irankrigen]].<ref name="pause"/> Efter et par dage blev operationen dog sat på pause, for at forsøge at få en aftale med Iran.<ref name="pause"/> Der deltog 100 [[fly]] og 15.000 [[soldater]] i aktionen.<ref name="dvv"/> Iran vil på sin side kun tillade passage med deres tilladelse.<ref name="dvv"/> Den iranske blokade har adstedkommet, at der [[pr. 2026|pr. 6. maj 2026]] er strandet skibe fra 87 lande i området.<ref name="dvv"/> Ifølge [[USA]] befinder der sig 22.500 søfolk, fordelt på 1550 handelsskibe, der er strandet i [[Den Persiske Bugt]].<ref name="bbc"/> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="dvv">{{cite web | last=Barfoed | first=Christian Krabbe | title=Hvad vi ved om "Project Freedom" | website=nyheder.tv2.dk | date=6. maj 2026 | url=https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2026-01-08-krigen-i-iran/hvad-vi-ved-om--project-freedom?entry=2b74c6c9-8ae3-42ab-a2fd-0f56ef7a9ae1 | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> <ref name="pause">{{cite web | last=Engelund | first=Karoline | title=Hvorfor har Trump allerede sat sin spritnye operation i Hormuzstrædet på pause? Korrespondent og ekspert giver deres bud | website=DR | date=6. maj 2026 | url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvorfor-har-trump-allerede-sat-sin-spritnye-operation-i-hormuzstraedet-paa-pause-korrespondent-og | language=da | access-date=6. maj 2026}}</ref> <ref name="bbc">{{cite web | last=Kola | first=Paulin | title=What is Trump's 'Project Freedom' in the Strait of Hormuz? | website=BBC Home | date=4. maj 2026 | url=https://www.bbc.com/news/articles/c4g437depzpo | access-date=6. maj 2026|lang=en}}</ref> }} {{Navboks irankrigen}} {{milistub}} {{autoritetsdata}} {{coord wd}} [[Kategori:Irankrigen|Freedom]] mckv753tshtwmlnecg74nn9w4dydlgb 15 1195937 12274379 12273887 2026-05-07T15:26:51Z ~2026-27718-56 568078 /* Alfabetisering, for- eller efternavn */ Svar 12274379 wikitext text/x-wiki == Alfabetisering, for- eller efternavn == Jeg bemærker, at Finn Otto Hansen alfabetisk står opført efter sit fornavn; kan det have sin rigtighed? Det stemmer ikke helt overens med resten af oversigten. [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-27503-08|&#126;2026-27503-08]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-27503-08|diskussion]]) 6. maj 2026, 19:48 (CEST) :@[[Bruger:~2026-27503-08|~2026-27503-08]] Det skyldes at artiklen [[Finn Otto Hansen]] endnu ikke er blevet forsynet med en {{vis|FD}}-skabelon og at systemet derfor ikke kan vide at artiklen skal alfabetiseres efter efternavnet. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 6. maj 2026, 20:11 (CEST) ::Mange tak for tippet, det ser ud til at fungere :-) [[Speciel:Bidrag/&#126;2026-27718-56|&#126;2026-27718-56]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2026-27718-56|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:26 (CEST) t9s6yuyvtmu6y9mkmrhfnm17d2sp4k9 10 1195943 12274410 12273915 2026-05-07T15:51:13Z Sarrus 35801 fjerner overflødig illsup 12274410 wikitext text/x-wiki {{Navboks |navn = Navboks irankrigen |titel = [[Irankrigen]] ([[2026]]) |liste_class = hlist |billede = |liste1 = [[Operation Freedom]] &bull; {{illsup|en|USA's flådeblokade af Iran 2026|2026 United States naval blockade of Iran}} &bull; {{illsup|en|Krisen i Hormuzstrædet 2026|2026_Strait of Hormuz crisis}} &bull; [[Angrebet på pigeskolen i Minab]] |under = [[:Kategori:Forholdet mellem Iran og Israel|Forholdet mellem Iran og Israel]] &bull; [[:Kategori:Israels udenrigsrelationer|Israels udenrigsrelationer]] &bull; [[:Kategori:Irans udenrigsrelationer|Irans udenrigsrelationer]] &bull; [[:Kategori:Forholdet mellem Iran og USA|Forholdet mellem Iran og USA]] }} <noinclude> {{Navboks dokumentation}} [[Kategori:Politiknavigationsbokse]] </noinclude> n4npobbebxfjtf489swo1pyxzzetri2 2 1195948 12274619 12274040 2026-05-08T01:53:52Z Chlorixe 559954 12274619 wikitext text/x-wiki {{Brugerside}} {{Babel|da|en-4|nb-1|sv-1}} {{Bruger EnWiki|Chlorixe}} {{Brugerside-fod|Chlorixe}} [[en:User:Chlorixe]] dpdaje29043mcclheyafuk6hv20i06n 12274620 12274619 2026-05-08T02:04:20Z Chlorixe 559954 12274620 wikitext text/x-wiki {{Brugerside}} {{Babel|da|en-4|nb-1|sv-1}}{{Bruger Wikipedia For|måned=12|år=2026|month=3}}{{Bruger EnWiki|Chlorixe}} {{Brugerside-fod|Chlorixe}} [[en:User:Chlorixe]] 5sg9y1paq93s005zenxcovriravt4g2 2 1195953 12274292 12274170 2026-05-07T12:44:54Z AstroOgier 337879 /* Eksempel: Saros-cykel nummer 145 */ 12274292 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af soroscykel 145. Solens korona er blevt synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-perioden nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lift mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 145 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 29 partielle formørkelser. dvkrqaoz7jn3efmo1tzqfjinjyqgy0u 12274293 12274292 2026-05-07T12:46:17Z AstroOgier 337879 /* Varigheden af en hel saros-cykel */ 12274293 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af saroscykel 145. Solens korona er blevet synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-periode nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lift mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 145 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 29 partielle formørkelser. asl5v1p8x012anxekl2p8kwk1lxb2kz 12274309 12274293 2026-05-07T13:40:04Z AstroOgier 337879 Siden nedlagt. 12274309 wikitext text/x-wiki phoiac9h4m842xq45sp7s6u21eteeq1 3 1195960 12274276 2026-05-07T12:07:13Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274276 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:07 (CEST)}} hpgo8th21y5lxd5dofefqekkp0t37ny 3 1195961 12274286 2026-05-07T12:16:58Z Hjart 190510 Ny side: {{VelkommenIP|--~~~~}} Bemærk venligst at [[Wikipedia]]s artikler '''skal''' være neutralt formulerede: [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]].--~~~~ {{Husk wikificering|--~~~~}}{{Husk kilder|--~~~~}} Hvad er iøvrigt din relation til [[Økologisk Landsforening]]?--~~~~ 12274286 wikitext text/x-wiki {{VelkommenIP|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}} Bemærk venligst at [[Wikipedia]]s artikler '''skal''' være neutralt formulerede: [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]].--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST) {{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}} Hvad er iøvrigt din relation til [[Økologisk Landsforening]]?--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST) nzkyczer82jq6whkutbltycj9751tki 12274311 12274286 2026-05-07T13:44:43Z Hjart 190510 Økologisk Landsforening 12274311 wikitext text/x-wiki {{VelkommenIP|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}} Bemærk venligst at [[Wikipedia]]s artikler '''skal''' være neutralt formulerede: [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt]].--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST) {{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST)}} == Økologisk Landsforening == Hvad er iøvrigt din relation til [[Økologisk Landsforening]]?--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 14:16 (CEST) Bemærk venligst at der i artiklen [[Økologisk Landsforening]] også bør være '''uafhængige''' kildeangivelser, og at der ikke blot bør henvises til foreningens egen hjemmeside.--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 15:44 (CEST) Bemærk også at artiklen [[Økologisk Landsforening]] '''ikke''' bør fremstå promoverende.--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 15:44 (CEST) 6nhqpovr8nkky3yx43rqbhyt0c5og0k 0 1195962 12274287 2026-05-07T12:21:32Z Laura Ifversen 249533 Artikel oprettet: Kvindelige fotografer fra Danmark 12274287 wikitext text/x-wiki '''Kvindelige fotografer fra Danmark''' er en oversigtsartikel, der fungerer som bred introduktion, hvor læsere kan orientere sig historisk fra [[fotografi]]ets fremkomst i [[Danmark]] og frem til i dag – fra kvindernes perspektiv, med fokus på kvindelige udøvere og med øje for de særlige begrænsninger, der historisk gjaldt for kvinder. Artiklen er nogenlunde kronologisk bygget op afsnittene imellem, mens der i hvert enkelt perspektiveres tematisk og tidsligt. Kronologien brydes op efter det moderne gennembrud, hvorpå fotograferne i højere grad grupperes efter kategori, genre eller tema. Vi begynder ude i [[Europa]] med et kort oprids af den større historiske baggrund og zoomer ind på kvindernes særlige vilkår i samfundet og til konkrete navne på kvindelige fotografer fra Danmark og det danske område. Langt de fleste kvinder i denne artikel er af dansk afstamning mens enkelte er uddannet i eller har en betydelig tilknytning til Danmark på anden vis. [[File:Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915. Afslutningsmøde.jpg|thumb|Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915]] == Den store historie bag fotografihistorien == Fotografihistorien er uløseligt knyttet til den bredere teknologihistorie og samfundsudvikling, særligt i slipstrømmen på [[oplysningstiden]]. Men vi kunne ikke forestille os fotografi uden de tidligere videnskabers interesse for lys og himmellegemer, hvor [[camera obscura]]et i oldtiden blev anvendt til at observere solformørkelser og senere til også at lave gengivelser af verden udenfor. At fastholde disse gengivelser var en helt anden sag og vi skal frem til moderne tid, førend vi ser det analoge fotografis fødsel. I Europa og Vesten løber kvindernes fotografihistorie nogenlunde parallel med mændenes og den store historie, hvor industrialiseringens store teknologiske innovationer også leder til fotografiet i 1820’erne og 1830’erne med [[Nicéphore Niépce]], [[Louis Daguerre]] og [[William Henry Fox Talbot]]s opfindelser.<ref>Niépces ‘[[Heliogravure|Heliografi]]’, Daguerres ‘[[Daguerreotypi]]’ og Fox Talbots ‘[[Kalotypi]]’</ref> [[Constance Fox Talbot]] og [[Anna Atkins]] - henholdsvis søster og bekendt til William Henry Fox Talbot - bliver flere steder beskrevet som de første kvindelige fotografer.<ref>Se noteapparatet til artikel om [[Anna Atkins]]</ref> I samme periode sker der store samfundsmæssige forandringer på ryggen af oplysningstidens tanker om menneskelig værdighed, som driver revolutioner og demokratiseringsprocesser overalt. I Danmark ses de første spæde skridt i slutningen af 18. århundrede med bl.a. [[Johann Friedrich Struensee]]s og [[Dronning Caroline Mathilde]]s reformiver i 1770-1772. Selvom de blev annulleret efter Struensees henrettelse i 1772, varslede især [[trykkefrihed]]en at en ideologisk kamp om rettigheder og privilegier måtte føre fra enevælde til [[folkestyre]]. Dette skete også i takt med den demografiske befolkningstilvækst og med den tiltagende [[Urbaniseringen i Danmark|urbanisering]] efter [[stavnsbåndet]]s ophævelse i 1788, hvorefter tanker hurtigere kunne udvikles og spredes - og billeder og tekst frit kunne distribueres.<ref>Struensees egen magtovertagelse over et kongerige og indførelse af liberale reformer viser et større opgør med traditionelle hierarkier. De mest markante reformer, som bringer ham på kant med de privilegerede klasser, er trykkefrihed, torturforbud, ligestilling mellem ægtefødte og uægte børn, religionsfrihed på universitetet, samt centralisering af domstole fra stænder og værneting. Se artiklen om [[Johann Friedrich Struensee]]. Trykkefriheden knægtes efter Struensees henrettelse med genindførelse af forskellige grader af censur frem til Danmarks første Grundlov af 1849.</ref> Det sætter scenen til særligt pressefotografiet og reportagens udbredelse længere fremme i historien. [[File:Agnes Slott-Møller 1885 by Christensen & Morange.jpg|thumb|Agnes Slott-Møller fotograferet af Christensen & Morange, 1885]] == Kvinderne frigør sig == De [[samfund]]smæssige forandringer, den [[demografi]]ske ekspansion, de [[demokrati]]ske strømninger, og de [[teknologi]]ske landvindinger forandrede livet for mænd, kvinder og børn - på mest drastisk vis i byerne og på fabrikkerne - og for kvinderne betød det, at de fik større handlerum og kunne udleve og blive anerkendt for andet og mere end deres rolle som husmoder.<ref>{{Cite web|title=5 ting du (nok) ikke vidste om kvinders 150 år på universitetet|url=https://www.sdu.dk/da/nyheder/kvinder-paa-uni-150aar|website=sdu|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> Tilbage i 1800-tallet er kvinderne essentielle i demokratiseringsbølgen og fører kampen om rettigheder videre efter mandlige borgere har opnået [[stemmeret]] med [[enevælden]]s fald og [[Danmarks Riges Grundlov]] af 5. juni 1849. Kvinderne er solidariske på tværs af klasseskel da ”De havde alle det tilfælles, at de som kvinder var mere undertrykt end deres mandlige klassefæller på flere punkter. For det første havde de et dobbeltarbejde med både hjem og lønarbejde at se til. For det andet var de ufaglærte, fordi de ikke havde adgang til uddannelse. Det resulterede i dårligere løn. For det tredje havde de kvindekønnet som endnu en undertrykkende faktor.” {{Sfn|Andersen|2022|p=64-65}} Kvinderne havde mange strukturelle forhindringer, der ikke blev gjort bedre af, at de var udelukket fra de mandlige lav- og [[fagforening]]er, som anså den dårligere kvindeløn for løntrykkende.<ref>{{Cite web|title=kvindebevægelsen - Læs om kvindekampens historie|url=https://lex.dk/kvindebev%C3%A6gelsen|website=Lex|date=2026-03-09|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Det blev i høj grad op til kvinderne selv at kræve ligestilling og mellem 1870 og 1900 alene “oprettedes 27 kvindefagforeninger, fordi de ikke måtte deltage i mændenes”.{{Sfn|Andersen|2022|p=65}} og i 1899 etableres [[Kvinderådet]] som [[paraplyorganisation]].[https://lex.dk/Kvinderådet] Alligevel er det ved fælles kræfter<ref>Kvinderne har vigtige mandlige allierede, som sympatiserer med og arbejder for ligestilling, som f.eks. Fredrik Bajer, der sammen med Mathilde Bajer medstiftede Dansk Kvindesamfund i 1971.</ref>, at kvinder([[fruentimmer]]e) og [[tyende]] (folkehold) af de oprindeligt ekskluderede 7F’ere ”Fruentimmere, folkehold, fattige, [[fallent]]er, fjolser, [[forbryder]]e og fremmede” {{Sfn|Olling|2022}} får stemmeret i 1915 - og kampen for lige løn for lige arbejde, samt lige anerkendelse, fortsætter den dag i dag. Fra midten af 1800-tallet opnår kvinderne større frihed<ref>i 1857 bliver ugifte kvinder fuldmyndige som 25-årige, får lige arveret med mænd og får ret til næringsbrev. </ref>{{Sfn|Holm|2012}} og indflydelse og op gennem århundredet får de mulighed for at uddanne sig med [[studentereksamen]] og for at studere på [[universitet]]et.<ref>I 1875 får kvinder lov til at tage studentereksamen og aflægge eksamen ved universitetet, men det er først i 1903 at kvinderne får lov til at gå på gymnasiet, men fra 1877 blev det muligt at gå på studenterkursus frem for at finde privattutor på egen hånd. Før det år havde de altså hverken adgang til undervisningen, studenterforeningerne, kollegierne eller stipendierne. De kæmpede således både mod fordomme og med praktiske og økonomiske ulemper. Fra 1877 bevilgede Rigsdagen økonomisk støtte: Se ”De Første Kvinder på Universitetet”</ref><ref>Nielsine Nielsen og Marie Gleerup bliver de første to kvinder optaget på Københavns Universitet i 1877. [https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885. https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885.]</ref> I kunstsammenhæng var kvinderne også længe overladt til sig selv, men i 1888 åbner den første egentlige kunstskole for kvinder, som dog først fusionerer med [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] i 1908, hvor kvinderne dog stadig har separat undervisning {{Sfn|Pehrson|2024}}. Vi skal også helt frem til 1921 før kvinderne får adgang til offentlige stillinger og erhverv og i 1924 får Danmark, med [[Nina Bang]], sin første kvindelige minister. I 1950 konstitueres de første kvindelige dommere ved [[Østre Landsret]]<ref>{{Cite web|title=’Livmoderen tager skade af uddannelse’|url=https://videnskab.dk/kultur-samfund/livmoderen-tager-skade-af-uddannelse/|website=videnskab.dk|date=2018-05-13|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og først i 1973 opnår kvinder formelt [[ligeløn]], selvom det reelt er en kamp, der endnu pågår.{{Sfn|Holm|2012}} Vi skal frem til 1990 før Danmark får sin første kvindelige nationalbankdirektør, [[Bodil Nyboe Andersen]]; frem til 2011 før Danmark får sin første kvindelige statsminister, [[Helle Thorning-Schmidt]]; og helt frem til 2020 før [[Pressefotografforbundet]] får sin første kvindelige forperson, [[Sisse Stroyer]], efter kampvalg.<ref>{{Cite web|title=Kampvalg i Pressefotografforbundet – her er de to kandidater|url=https://journalisten.dk/kampvalg-i-pressefotografforbundet-her-er-de-to-kandidater/|website=Journalisten|date=2020-11-23|access-date=2026-05-07|language=da|first=Jakob|last=Albrecht}}</ref> Med [[sociale medier]]s eksploderende skærmforbrug siden 2006<ref>Startpunktet sker da [[Facebook]] bliver tilgængelig for alle. Facebook blev grundlagt som en ‘blå bog’ på Harvard i 2004 og blev offentlig tilgængelig i 2006, hvor infinite scrolling blev implementeret i brugernes nyhedsliste, mens chatfunktionen kom til i 2008.</ref>, en parallelt voksende [[incel]]-kultur, online had og trusler mod kvinder,<ref>Efter den danske valgkamp i 2017 viste research fra Amnesty Internationals danske afdeling at kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Se “Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag” in ''Amnesty International'' 27. november 2017</ref><ref>{{Cite web|title=Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag|url=https://amnesty.dk/kvindelige-politikere-had-og-trusler-er-hverdag/|website=Amnesty International|date=2017-11-26|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og [[Deep fakes]]<ref>Deep fakes benyttes primært som et værktøj til virtuelle overgreb på kvinder iflg. UN Women. Læs artiklen: “AI-powered online abuse: How AI is amplifying violence against women and what can stop it” in ''UN Women'', 18. november 2025.</ref> får kvinder stadig tæsk - nu mere virtuelt end fysisk<ref>[[Revselsesret|Revselsesretten]] blev formelt afskaffet mod hustru og tyende i 1921 og mod børn i 1997. </ref> - mens antallet af [[kvindedrab]] steg i 2025.<ref>Læs “Mange danske kvindedrab kalder på regeringstiltag” in ''Institut for Menneskerettigheder'', 9. oktober 2025</ref><ref>https://menneskeret.dk/nyheder/danske-kvindedrab-kalder-paa-regeringstiltag</ref> Særligt deep fakes viser, at fotografier ikke er et neutralt medium, men kan være et middel til magt. Kvinder i Danmark møder altså stadig kønnede barrierer, som påvirker deres lige ret til og mulighed for at udfolde sig i karriere og i privatliv. De historiske og nutidige barrierer giver også ekstra vægt til de kvinder, der valgte at udfolde sig - og i denne sammenhæng at udtrykke sig gennem fotografiet - og det var langt hen ad vejen banebrydende pionerarbejde overhovedet at gå i gang, at træde frem, og gøre sig bemærket. == Fotografiet former det moderne kvindeliv == [[File:Franziska Gad by Julie Laurberg.jpg|thumb|Franziska Gad fotograferet af Julie Laurberg, ca. 1915]] [[Kvindetoget|Det Store Kvindeoptog]] i 1915, til fejring af frugten af deres friheds- og lighedskamp<ref>Kvindernes optog blev allerede tidligt misfortolket som udtryk for tak i stedet for den magtdemonstration den faktisk var: Med den indtog kvinderne det offentlige rum og markerede deres selvstændighed som ligeværdige borgere. </ref> {{Sfn|Clemmesen|2019}}, blev dokumenteret i Danmarks første filmreportage fra kvindehånd ''Grundloven 1915''<ref>Filmen kan tilgås via Det Danske Filminstitut https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/grundloven-1915</ref> af Hoffotograf [[Julie Laurberg]] & [[Franziska Gad|Gad]].<ref>Læs mere om Julie Laurberg & Gad på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad</ref> Fotografi og [[Feminisme]] rimer således på hinanden og opstår omtrent samtidig. For kvinder blev nye teknologier ”frihedsmaskiner og indvarsler kvindernes frigørelse”.<ref>Oversat af Laura Ifversen, fra det engelske: “[…] ''freedom machines, as harbingers of female emancipation.''”</ref> {{Sfn|Wånggren|2017}} De to professorer og kulturforskere [[Sigrid Lien]] & [[Mette Sandbye]] har redigeret antologien ''Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers'', 1860-1920, der udkom i april 2026. {{Sfn|Lien|2026}} Bogen beskriver, hvorledes kvinderne i det 19. århundredes sidste årtier tog kameraet i egen hånd og opnåede, gennem den stadigvæk ganske nye teknologi, selvstændigt virke og selvstændige liv. I Norden positionerede kvindelige fotografer sig særlig stærkt og bogen formidler fotografimediets frisættende potentiale: hvordan det gav en generation af kvinder et værktøj til at tage magt over deres egen økonomi og egen selvrepræsentation.<ref>Frit opsummeret af Laura Ifversen i forbindelse med arbejdet med denne artikel, fra De Gruyters beskrivelse af bogen ''Striving for Independence'', https://www.degruyterbrill.com/document/isbn/9783111338934/html</ref> ''Striving for Independence'' lægger sig, for Sandbyes vedkommende, i forlængelse af et emancipatorisk aspekt ved fotografiet, som hun har arbejdet med tidligere. I forbindelse Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910, fra 2024, formulerer hun, at fotografiet bliver ”en ny vej til synlighed”. {{Sfn|Sandbye|2024}} Kvinderne i slutningen af 1800-tallet træder selvbevidste frem i verden og selvom de stadig bedriver huslige sysler og tager mange interiørbilleder, fremskriver Sandbye, hvordan fotografiet giver en ny synlighed og udvide forestillingerne om kvinders rolle og aktiviteter.<blockquote>”I samtidens fotografier møder vi dem i for den tid nye roller som professionelle og som individer, der suger viden til sig gennem bøger og aviser. Vi møder dem i det offentlige rum på vej til møder og debatarrangementer, og vi møder dem på cyklen, i haven, til hverdag og fest. […] Fælles for dem er, at de bevidst og med en nysgerrighed over for teknologi og modernitet anvendte fotografi som et nyt og nuanceret kommunikationsmiddel til tiden.” {{Sfn|Sandbye|2024|p=122-123}}</blockquote>De kvindelige fotografer fra Danmark som fremgår af artiklen er: Julie Laurberg, [[Louise Melchior]], [[Mary Steen]], Franziska Gad, [[Anna Knudstrup]]. I en fodnote nævnes desuden [[Kirstine Lund]]. == Fotografiets fødsel == Den traditionelle fotografihistorie attribuerer opfindelsen af det analoge fotografi til d’Herrer Niepce, Daguerre og Fox Talbot. Men nyere teorier kobler væsentlige innovationer til en kvinde, [[Elizabeth Fulhame]], og hendes eksperimenter med sølvsalte, som hun selv beskrev i et essay fra 1794.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'', se også afsnittet “Elizabeth Fulhame and the effect of light on ‘Silver Salts’ (1794)” i engelsk wikipedia artikel ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'', som refererer til Schaaf, Larry J. (1990). "The first fifty years of British photography, 1794-1844" in Pritchard, Michael (ed.). ''Technology and art: the birth and early years of photography: the proceedings of the Royal Photographic Historical Group conference 1-3 September 1989''. Bath: RPS Historical Group. pp. 9–18. [[:en:Special:BookSources/978-0-9515322-0-1|ISBN 978-0-9515322-0-1]].</ref> Den engelske wikipedia-artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' nævner desuden [[Mary Somerville]], hvis eminente videnskabelige tæft også havde betydning for fotografiets udvikling. Hun var omgivet af kompetente og videbegærlige mennesker og var veninde med [[Ada Lovelace]], der af mange anses som verdens første computerprogrammør og hvis bidrag til det digitale fotografi og den meste moderne teknologi således er uomgængelig. Kvinders eksperimenter og nysgerrighed står således ikke intellektuelt tilbage for mændene, om end normer og muligheder har været forskellige for de to køn. Omkring fotografiets officielle ’fødsel’ var kvinderne tidligt med. Kilder angiver at Constance Fox Talbot allerede eksperimenterede med de fotografiske processer sideløbende med sin bror i 1830'erne og 1840'erne.<ref>Se engelsk wikipedia artikel om ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]''. Her refereres til Gail Buckland: ''Fox Talbot and the. invention of Photography'', University of Michigan, D. R. Godine 1980. [https://books.google.dk/books?id=OtBTAAAAMAAJ&redir_esc=y ISBN 978-0-87923-307-5]. </ref> Anna Atkins’ [[cyanotypi]]er fra 1843<ref>Anna Atkins ''Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions'', udgivet af hende selv i 1843.</ref> er ikoniske og andre nævner [[Sarah Anne Bright]]s [[fotogram]]mer fra 1839 som de første fra kvindehånd, der er bevaret frem til i dag.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]''</ref> == Fotografihistoriske epoker == I Wikipedia-artiklen [[Fotografer fra Danmark]] opdeler [[Lennart Søgård-Høyer]] den danske fotografihistorie i følgende epoker: *1826-1839 En begyndelse (Nicéphore Niépce) *1839-1840 [[Daguerreotypi]]et *1840-1860 Pionererne *1860-1900 [[Guldalder]]-[[realisme (kunst)|realisme]] *1900-1920 [[Pictorialisme]] og [[modernisme]] *1920-1940 En ny æra ([[Neues Sachlichkeit]], [[Surrealisme]], [[Funktionalisme (filosofi)|Funktionalisme]], [[collage]]/[[montage]], [[Dada]], [[Ekspressionisme]]) *1940-1960 Exclamationisme ([[propaganda]], [[reklame]], information, [[amatør]]) *1960-1980 [[Dokumentarisme]] ([[gadefotografi]], transformisme) *1980-2000 [[Neo-ekspressionisme]] ([[New Modernity]], [[iscenesat fotografi]]) *2000-2020 [[Individualisme]] *2020-----> Artificialisme (AI, ...) == De første kvindelige fotografer i Danmark == I Danmark befatter kvinderne sig også tidligt med fotografiet, men ud fra de oplistede fotohistoriske epoker begynder kvindernes fotografihistorie i Danmark først for alvor efter pioner-æraen (1840-1860). Og, som vi har set, bliver kvinderne moderne allerede under Guldalderen (1860-1900) og vel egentlig frem til [[2. verdenskrig]]. Således fungerer epokerne mere som kronologisk rammesætning end hårde skillelinjer. [[File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|thumb|H.C. Andersen fotograferet 1869 af Thora Hallager]] ”De første kvindelige fotografer ses i 1850’erne, men deres egentlige gennembrud på arbejdsmarkedet kom først i de sidste årtier af 1800-tallet, hvor fotografiet blev allemandseje, og antallet af atelierer voksede.” {{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021|p=7}} Ifølge [[Bjørn Ochsner]] blev daguerreotypien straks populær efter sin introduktion i Danmark i slutningen af 1839. Både professionelle og private, udlændinge og danskere, ”lokkedes af de store indtægter, fotografien kunne give, samtidig med at den var en fri næring.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=7}} Det sidste blev også vældigt tillokkende for enlige kvinder og enker, der i 1857 opnåede næringsfrihed.<ref>Jytte Larsen (2010), kapitel:"ikkegifte kvinder på vej mod medborgerskab".</ref>{{Sfn|Larsen|2010}} Fotografiet gav en frihed og selvbestemmelse for de, der ellers havde haft begrænset mulighed for at forsørge sig selv. [[Thora Hallager]], som i dag mest er kendt for sit berømte portræt af [[H.C. Andersen]] fra 1869, lærte formentlig Daguerreotypi i Paris før 1855 og etablerede fotoatelier i [[København]] i 1857. Således er hun én af de tidligste kvinder, der arbejder professionelt med fotografiet.<ref>se dansk wikipedia artikel om [[Thora Hallager]]</ref> {{Sfn|Hansen|1990|p=66}} Efter 1863 krævede det borgerskab at blive fotograf i København og snart fulgte de øvrige købstæder og amter med, så det i 1903 var gældende overalt.<ref>Se liste med årstal og bynavne i Bjørn Ochsner, “Hvordan kom fotografien til Danmark?”, foredrag af 19/9-1981 i foreningen Dansk Fotohistorisk Selskab, jf. foreningsbladet ''Objektiv'', nr 22 december 1981, side 8. https://www.objektiv.dk/objektiv/skannede_numre/obj22.pdf tilgået 27. april 2026</ref> I årene 1863-1865 erhvervede i alt 16 fotografer borgerskab i København. Blandt dem var Charlotte J. M. Outzen som eneste kvinde. “Hun er ikke meget kendt som fotograf i dag, men der findes nogle af hendes portrætter på Kongelige Bibliotek.”<ref>Ann Vibeke Knudsen: “Pionerfotografiet” in Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto---pionerfotografiet.html tilgået 13. april 2026</ref> Kvinder kunne som udgangspunkt kun få næringsbevilling til at drive virksomhed og ikke borgerskab, hvilket gør Outzen ret unik.<ref>“Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Følgende kvinder optræder i borgerskabsprotokollerne: 1685-1932: enker, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed. 1857-1932: forladte, fraskilte og ugifte kvinder, men ikke gifte kvinder. Kvinder kunne i stedet for borgerskab få næringsbevilling til at drive virksomhed”. Kilde fotohistorie,com ref borgerskabsprotokoller: “borgerskaber” https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/erhverv/borgerskaber/ tilgået 27. april 2026</ref> [[Ann Vibeke Knudsen]], arkitekt, fotohistoriker og tidligere leder af [[Bornholms Museum]], har samlet en liste med 238 kvindelige fotografer fra perioden 1840-1920 på den fyldige og vigtige online-platform ''[https://www.fotohistorie.com fotohistorie.com]''.<ref>Listen med de 238 navne er opdateret pr. 2024, og det er et løbende grundforskningsarbejde at opstøve flere kvindelige fotografer fra perioden, hvori 400 kvinder efter sigende ejede eget atelier mens endnu flere sandsynligvis arbejdede i det skjulte bag en mands navn. https://www.fotohistorie.com/kvindelige-fotografer.html</ref> På samme side fremhæver hun særskilt disse fire kvindelige fotografer, som fotohistoriker [[Tove Thage]] har beskrevet: [[Caroline Hammer]], [[Frederikke Federspiel]], [[Amalie Claussen]]<ref>https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Amalie_Claussen</ref> og [[Bodil Hauschildt]]. == Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 == Inspireret af Kvindernes bygning på [[Verdensudstilling]]en i Chicago 1893, hvor bl.a. Hoffotograf Mary Steen vandt den højeste pris,<ref>Verdensudstillingerne fra 1851 og frem præsenterede publikum for de bedste industrielle opfindelser, moderne produkter og kunst, herunder fotografi. https://www.fotohistorie.com/internationale-industriudstillinger.html  .“Udskrift fra Hesagers databasen over visitkortbilleder” gengivet i ''Objektiv'', oplister Mary Steens meritter, herunder præmier og priser. Se http://www.objektiv.dk/hesager/databasen.php  </ref> blev der taget initiativ til en kollektiv kvindeudstilling i Danmark. Fra 22. juni til 15. september 1895 præsenteredes i [[Den Frie]] Udstillings lokaler på [[Rådhuspladsen]] i København og Industriforeningens lokaler den banebrydende gruppeudstilling [[Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid]]. Navngivne fotografer befandt sig i ‘industri’-kategorien, hvor der er katalogiseret syv fra Danmark: *Frk. Augustsen *[[Marie Budtz & Co]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/budtz-marie--co-kbh.html</ref> *Bodil Hauschildt<ref>se Fotohistorie.com h[https://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html ttps://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html]</ref> *[[Johnny Johansen]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/johansen-johnny-kbh.html</ref> *[[Hansine Kjær]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/kier-hansine-horsens.html</ref> *Julie Laurberg<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html</ref> *[[Elisabet Schack]]<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/schack-elisabeth-kbh.html</ref> Dertil bidrog Fru Pommerencke<ref>Formentlig Else Birgitte Debes, (gift Pommerencke og siden gift Petersen). Se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto-faeligroslasherne.html</ref> fra [[Færøerne]] ligeledes med fotografi.<ref>Se den detaljerede inventar- og udstillingsliste ''Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895'', Nielsen og Lydiche, 1895. https://www.kb.dk/e-mat/dod/112308017118.pdf tilgået 23. april 2026. I Sandbye 2024, ”En ny vej til synlighed”, note 24, side 139. fejlattribueres fotografi til Ingeborg Arlaud, som deltog med porcelæn. Hun står oplistet over Frk. Augustesen, hvilket kan forklare misforståelsen. Sandbye overser desuden Fru Pommerencke fra Færøerne, da deltagere fra Færøerne er angivet separat i udstillingslisten under ‘Bilandene’.</ref> Det fotografiske medium dukker sporadisk op under ‘portrætter’, ‘filantropi’, og husflid, men det forekommer ikke tydeligt hvem fotograferne til disse bidrag er. I ‘kunst’-kategorien finder vi ‘fotografi efter arbejder i voks’ af Adelgunde Vogt, (født Herbst, 1811-1892), hvor fotografen heller ikke er specificeret. Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 afsluttes med en række reklamer, herunder for [[Søstrene Schiøtz]]’ fotoatelier på Frederiksberg Allé 12.<ref>Se biografiske detaljer om søstrene på Fotohistorie.com:  https://www.fotohistorie.com/schioslashtz-soslashstrene-kbh.html</ref> == Kvinder i Skyggen 1872-1925 == [[Museum Østjylland]]s vigtige særudstilling med tilhørende katalog fra 2021, ''I skyggen - de første kvindelige fotografer'', fortæller historien om ti kvinder, der arbejdede som selvstændige fotografer i forskellige perioder fra 1872 og frem til 1925 i Danmark, [[Island]] og Færøerne. De havde meget forskellige baggrunde og de arbejdede under meget forskellige forhold.{{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021}} Frem til udstillingstidspunktet var flere af dem lidet kendte og anerkendte i den brede danske offentlighed. De ti udstillede fotografer var:<ref>Schaumburg Sørensen, 2021. Se også Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/zehngraf-gebh-randers.html https://www.fotohistorie.com/federspiel-frederikke-1839-1913-aringlborg.html https://www.fotohistorie.com/lund-kirstine-hjoslashrring.html https://www.fotohistorie.com/historien-kirstine-lund.html https://www.fotohistorie.com/wrensted-benedicte-horsens-mv.html https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html https://www.fotohistorie.com/foto-island.html https://www.fotohistorie.com/schioumlth-anna-catrine.html https://www.fotohistorie.com/langkjaeligr-emilie-dansk-vestindien.html</ref> {{Delkol|colwidth=17em}} *Nielsine [[Gebh. Zehngrafs Fotografiske Atelier|Zehngraf]] (1849-1932) , Købstadsfotograf i Randers *Frederikke Federspiel (1839-1913) , Fotograf og forretningskvinde i [[Aalborg]] og [[Nibe]] *Kirstine Thomine Sørine Lund (1852-1948) , Iscenesatte fotografier i [[Løkken]] og [[Hjørring]] *[[Benedicte Wrensted]] (1859-1949) , Flyttede fra Horsens til [[Idaho]] og fotograferede oprindelige folk *Mary Dorthea Frederikke Steen (1856-1939) , societyfotograf i København og [[London]] *Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925) , Arkitekturfotograf og kvindesagskvinde i København *Else Marie Danielsen (1856-1920) , Norsk/uddannet i København), Fotografi som nøderhverv på Færøerne og i [[Nordnorge]] *[[Nicoline Marie Elise Weywadt]] (1848-1921) , Islandsk/uddannet i København) *[[Anna Cathrine Schiöth]] (1846-1921) , Udendørsfotograf i Nordisland. OBS: Hendes mand Henrik Schiöths navn stod på fotografierne og det var ham, der blev medlem af [[Dansk Fotografisk Forening]] i 1891, men det var det Anna Schiöth, der drev atelieret i [[Akureyri]]. *[[Emilie Conradine Langkjær]] (1874-1960) , postkort-fotograf på [[St. Croix]], [[Dansk Vestindien]]. {{Delkolend}} == Alle veje fører til fotografiet og fotografiet er alle steder == Fotografiet kan indfange verden og mange anser derfor ofte fotografiet som ’virkelighed’, men alt er ikke altid som det ser ud og fotografer taler ikke altid ’sandt’.<ref>Se bl.a. udstillingen ''FAKE!'' på Rijksmuseum i Amsterdam (6. februar til 25. maj 2026), som viser fotocollager og fotomontager fra fotografiets unge år. De viser med stor tydelighed, hvordan fotografer manipulerede motivet på opfindsom vis. https://www.rijksmuseum.nl/en/press/press-releases/fake-early-photo-collages-and-photomontages-from-the-rijksmuseum-collection tilgået 3. april 2026</ref> Helt fra begyndelsen bliver der leget med det nye medium for at finde ud af, hvad det kan og hvad det ikke kan. Da Daguerreotypiet kom til Danmark i 1839, blev det fremvist for både kunstnere og videnskabsfolk og folk fra alle dele af samfundet tog det til sig. Ifølge Bjørn Ochsner kunne alle veje føre til fotografiet. Det så man eftersom: ”De tidligste danske erhvervsfotografers uddannelse og øvrige baggrund var højst forskellig. Ifølge egne oplysninger har 23% givet sig af med portrætmaleri eller lignende. 14% har lært malerhåndværket, 5% bogbinderi, 4% farmaci, 3% har været barberer, guldsmede, købmænd, litografer, manufakturhandlere, telegrafister, ingeniører eller urmagere. Og endelige 2% har forsøgt sig som boghandler, dentist, glarmester, landmand, lærer eller snedker, og 1% har prøvet alle mulige andre erhverv fra at have fabrikeret knaldhætter til at lave konditorkager.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=9}} På mange måder var fotografiet demokratisk. Det gjorde portrætter tilgængelige for andre end de allermest velbeslåede, som tidligere måtte bekoste en portrætmaler og vente måneder på at se det færdige resultat. Endvidere kunne man relativt hurtigt og med relativt få midler uddanne sig til fotograf og åbne atelier.<ref>Empirien viser det, eftersom også mindrebemidlede satte sig op som fotografer. Det viser Ochsner og vi så bl.a. med Else Marie Danielsen ''I Skyggen'', 2021.</ref> Nyt, som det var, var det i kunstsammenhæng fri af traditionens lænker, som på det tidspunkt tyngede Kunstakademierne og som kunstnerne kæmpede imod. <ref>Mest berømt er den franske [[Salon des Refusés]] i Paris 1863, hvor ‘det moderne livs malere’ gjorde op med det akademiske hierarki, hvor historiemaleriet var det mest velansete. Læs [[Charles Baudelaire]]: ''Le Peintre de la vie moderne'', 1863, for at forstå de nye værdier. I Danmark etablerer kunstnerne Den Frie i 1891 som modsvar til Charlottenborgs censur. Der skal gå en rum tid før fotografi bliver inkluderet som ‘kunst’, men flere kunstnere henter motiver fra fotografi. Fotografiets virkelighedsfremstilling skubbede måske kunstnerne i en mere ‘skitsepræget’ retning, hvis man skal tro Impressionisme-forskningen. Se desuden Ordrupgaards beskrivelse af bl.a. Edgar Degas https://ordrupgaard.dk/udstillinger/edgar-degas/ tilgået 6. maj 2026</ref> Selvom man i fotografihistoriens epoker anerkender Pictorialismen som kunstfotografi, skal vi alligevel næsten frem til 1980’erne før fotografi bliver inkluderet som kunst rent institutionelt.<ref>I 1977 åbnede [[Galleri Image]] som et kunstnerdrevet galleri for fotokunst og Kobberstiksamlingen erhverver et selvportræt af Man Ray som det første fotografiske værk i [[Statens Museum for Kunst|SMK]]’s samling i 1979. Se inv. KKS1979-232 https://open.smk.dk/en/artwork/image/KKS1979-232</ref> Med bare 200 år på bagen er fotografiet et ganske ungt medium, men på ganske kort tid spredte det sig til mange områder og professionsområder, og i dag bærer vi alle et kamera og gigantiske personlige fotoarkiver i lommen.<ref>Pr. 4. maj 2022 ejede ni ud af ti familier en [[smartphone]] eller flere, ifølge Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37848 D. 17. august 2023 kunne Danmarks Statistik ligeledes oplyse, at ni ud af ti danskere var på sociale medier i starten af 2023, hvilket lagde os i toppen i Europa https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771 tilgået 27. april 2026</ref> Nu kan alle dokumentere verden og hinanden. Ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor i fotografistudier på Københavns Universitet tilbage i 2015 påpegede Mette Sandbye at ”Fotografi hører til overalt og ingen steder” {{Sfn|Sandbye|2015}} Og det var lige så sandt helt fra begyndelsen som det stadig er i dag. == Fotografi er mange ting == Fotografiet er enormt alsidigt som værktøj i adskillige fag og sammenhænge. Vi har vænnet os så meget til mediet, at vi har en tendens til at ’se igennem det’ <ref>Læs den amerikanske kunstteoretiker og filosof Kendell Waltons tanker om gennemsigtige billeder/fotografisk transparens: Kendell Walton, “Transparent Pictures: On the Nature of Photographic Realism,” in ''Critical Inquiry'', vol. 11, side 246-277. University of Chicago Press, 1984 https://www.jstor.org/stable/1343394  Se også specifikt om fotografer, der tager dokumentationsfoto af kunst, hvor den transparente effekt netop er tilstræbt: Maja Gro Gundersen: “Fotografier, vi ser igennem” in ''Kunstkritikk'', 24. juni 2016 https://kunstkritikk.dk/fotografier-vi-ser-igennem/ tilgået 6. maj 2026</ref>. Men fotografiet er ikke bare én ting: Det kan optages [[analog]]t eller [[digital]]t; det kan reproduceres analogt eller digitalt; og det kan manipuleres både fysisk og digitalt. Det kan være enkeltstående eller serielt, som i '[[Film|bevægelsesbilleder]]'. Det kan gengive stort set alt, og man kan trykke det på snart sagt alting, eller det kan ’skabe sig selv’ i kraft af lys på fotosensitivt papir, f.eks. Derfor bliver her ikke fremlagt en udtømmende liste for alle måder, materialer og områder, hvor fotografi er involveret. Men der opstilles dog en række kategorier og genrer, hvor kvindelige udøvere gør sig gældende. Groft sagt og helt overordnet kan man opdele fotografier i to kategorier: [[Dokumentation]] og eksperiment. Anvendeligheden af den ene eller den anden kategori afhænger af fotografens formål. Traditionelt stræber dokumentationen efter at fremstille motiv eller situation ’som den virkelig er’, mens eksperimentet sætter fotografen fri til at lege eller udtrykke noget andet. Historisk blev pressefotografi set som dokumentation - og virkelighedsrepræsentation er et væsentligt kriterium - og fotokunst som rum for eksperiment, men her i midten af 2020’erne står skotterne mellem fotojournalistik og fotokunst på klem.<ref>På DMJX bliver fotojournalister anno 2026 uddannet til at vægte ‘fortællinger over teknik’, hvilket åbner op for andre æstetikker end ‘[[:en:Straight_photography|straight photography]]’  </ref> I ''I Virkeligheden'' fremhæver Mette Sandbye det som epokegørende, at Det Kongelige Danske Kunstakademi havde fotografen [[Per Bak Jensen]] ansat som [[lektor]] i 1980erne og 90erne. Hans fokus var med til at starte en samtale om fotografi, som blev vigtig i den følgende udvikling og væsentlig for den internationale anerkendelse af dansk kunstfotografi.<ref>Over efteråret 1989 og ind i 1990 holdt Per Bak Jensen og kollegaen Steffen Jørgensen syv foredrag om “Fænomenet Fotografi” som blev udgivet i en rapport. I 1997 udkom opfølgeren “Fænomenet Fotografi: forsøg II” iflg. Mette Sandbye: ”På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne” in ''I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021.</ref> Men at beskæftige sig professionelt med fotografi er ikke én ting og hver fotograf præges af de individuelle omstændigheder og muligheder, samt af opgavens beskaffenhed. Adskillige nutidige fotografer arbejder på tværs af kategorier og genrer. Og hvis fotografiet var et medium 'til tiden' {{Sfn|Sandbye|2024|p=123}}, som vi så i afsnittet om det moderne kvindeliv, er det i lige så høj grad et medium ’til opgaven’. == Fotografiske genrer og eksempler på fotografer == At være fotograf er blevet en mangfoldig beskæftigelse og der findes løselige kategorier for, hvilke forskellige type fotograf, man kan være, der ofte afhænger af den genre, man arbejder med. Nedenfor følger derfor en liste over udvalgte genrer med enkelte eksempler på tidligere og nuværende udøvere. Genrerne er dels styret af motivisk tema og, særligt for Kunstfotografi og fotokunst, eksemplificeret ved den materielle præsentationform. *'''Videnskabeligt fotografi eller billedskabelse''': Videnskaberne omfavnede fotografiet, da de straks kunne se dets mange potentialer. F.eks. koblet med [[Mikroskop|mikroskoper]] og [[Teleskop|teleskoper]] kunne man med fotografiets fastholdelse af billeder formidle små eller fjerne ting på en ny måde, der ikke havde været mulig før. Man kunne også opnå en præcision som håndtegninger vanskeligt kunne matche. Der findes ligeledes kunstnere som arbejder research-baseret med videnskabelig data. Repræsentanter i denne gren er bl.a. [[Lise Autogena]] (som samarbejder med Joshua Portway) – hun anvender computerdata om naturfænomener billedkunstnerisk. Bl.a. ''Most Blue Skies'' (2006-)<ref>https://www.autogena.org/work/most-blue-skies</ref>, Astrofysikeren [[Jo Verwohlt]]<ref>{{Cite web|title=Jo Verwohlt|url=https://joverwohlt.com/|website=Jo Verwohlt|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> arbejder også kunstnerisk med [[mørkt stof]] og [[Galakse|galakser]] som udgangspunkt. *'''Klinisk fotografi''': [[Helene Ryttersgaard]]<ref>https://ugeskriftet.dk/nyhed/kliniske-fotografer-en-truet-ressource</ref>. *'''Etnografi og antropologi''': De to søstre Helga Larsen og Birgit Christensen i Mexico<ref>“Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 12, episode 3. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Se eksempler på Bodil Christensens fotografier i Jesper Nielsen: “Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)” in ''The P A R I Journal'', vol ''25,'' issue 1, 2025. side 1-10.  https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf</ref> . Wrensted Shoshoner, [[Jette Bang]] i Grønland. [[Fil:Mary Steen 1889.jpg|thumb|Mary Steen, selvportræt, 1889]] *'''Portrætfotografi''': Mary Steen {{Sfn|Krabbe Meyer|2026|p=217}}, Bodil Hauschildt, Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, [[Anne Marie Lindequist]] <ref>{{Cite web|title=Kongelige hoffotografer – Se liste over fotografer|url=https://lex.dk/Kongelige_hoffotografer|website=Lex|date=2024-10-03|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> (hun lærte solarisering hos Man Ray. Wendy A. Grossman sætter hende også som bindeled til den nordiske avant-garde {{Sfn|Grossman|2019|p=133}}), [[Rigmor Mydtskov]], [[Marie Hald]], [[Lærke Posselt]]. *'''Hverdags- og familieskildringer''': [[Gitte Villesen]] (f.eks. ”I Capture you. You Capture Me”, 2005) placerer sig et sted mellem portræt og interiørbilleder. Villesen går helt tæt på objekter, som gør et lokale personligt. [[Fryd Frydendahl]] (f.eks. ”Nephews”, der er et meget personligt projekt). *'''Arkitekturfotografi''': Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, Lilian Bolvinkel <ref>https://lex.dk/Lilian_Bolvinkel</ref>, Laura Stamer<ref>https://laurastamer.dk</ref>. *'''Street Photography /gadefotografi / byrumsfotografi/ Urbant fotografi''': Frederikke Federspiel, Julie Rønnow. *'''Landskabsfotografi'''. [[Grethe Grathwol]] (1936-2017) <ref>Anne Elisabeth Toft har skrevet om hende og Willy Ørskovs fotografier. https://adk.elsevierpure.com/da/publications/grethe-grathwol-organisings-photography-and-photobooks/</ref>, [[Kirsten Klein]]. *'''Naturfotografi''' (herunder dyrelivsfotografi, undervandsfotografi, makrofotografi): natur og rejsefotograf [[Sisse Brimberg]]<ref>https://www.nationalgeographic.com/expeditions/experts/sisse-brimberg/</ref> for [[National Geographic|NatGeo]], Sarah Green<ref><nowiki>https://www.sarahinthegreen.com/da/</nowiki></ref>, Helle Løvevild Golman<ref>“Helle Løvevild Golman: Sætter livet på spil for at redde dyrene” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 2, episode 5. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/Den_yderste_graense_saeson_2/S2E5_Helle_Loevevild_Golman_Saetter_livet_pa___spil_for_at_redde_dyrene.pdf</ref>, og undervandsfotograf [[Lisa Svensen]]<ref>Lisa Svensen vandt DM i undervandsfotografi 2024 https://sportsdykkeren.dk/content/dm-i-undervandsfoto-2024  Iflg hendes IG vandt hun 2013, 2017, 2019-20, 2022-24, og fik 3. plads i 2021 og 2025.</ref>, som er særligt optaget af makrofotografering. *'''Rejse- og Touristfotografi''': [[Nina Rasmussen]] <ref>“Nina Rasmussen: Alene i præstestyrets Iran og på knallert gennem Albanien” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 4. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Læs også Rasmussen, Nina: “Venskab og Usikkerhed” in ''Jyllands-Posten'', 2. februar 1998, https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE5100891/Venskab-og-usikkerhed/</ref> (eventyrer), [[Lene Rishede]] <ref>Hun tager billeder og holder foredrag. Lyt til Erik B. Jørgensen: “Mød eventyreren Lene Rishede”, ''KomUd'' podcast 15. januar 2020 https://komud.dk/podcasts-moed-eventyreren-lene-rishede/</ref> (eventyrer), Lene Storm<ref>Lene Storm har bl.a. dokumenteret indiske kvinder https://arkiv.dk/soeg?searchString=Storm,%20Lene%20-%20fotograf&ValgteArkiverIds=406</ref>, Marie Stoubæk <ref>“Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen: Fra Ildlandet til Ishavet på cykel”  in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 2. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/   Se endvidere https://www.opdagverden.dk/skribenter/marie-stoubaek</ref>. *'''Musik- og eventfotografi''': [[Zuhal Kocan]]<ref>https://zuhalkocan.com</ref> (in-house fotograf på [[Vega (København)|Vega]]<ref>https://goodbecausedanish.com/2020/05/backstage-with-a-concert-photographer-zuhal-kocan/</ref> og [[Rust (spillested)|Rust]]). *'''Sportsfotografi''': [[Stine Bidstrup]] (vinder Årets Pressefoto i 2019 for undervandsskud af svømmer Jeanette Ottesen. *'''Filmfotografi''': [[Annelise Reenberg]] var den første danske kvindelige filmfotograf. Hendes spillefilmsdebut var En ny dag gryer (1945). I 1949, modtog hun – som den første filmfotograf nogensinde – en æres-Bodil for ''Kristinus Bergman''. Historisk er rollen som filmfotograf ellers kraftigt domineret af mænd<ref>https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/</ref>. [[Else Tholstrup]] var uddannet ved [[Bauhaus (skole)|Neue Bauhaus]] i Chicago og lavede stills til Matador<ref>Else Tholstrup er udstillet 17.4.–4.10.26 på Udstillingen ''Neue Frau, Neues Sehen. Die Bauhaus-Fotografinnen'' https://www.bauhaus.de/besuchen/ausstellungen/neue-frau-neues-sehen/ Hun rejste også i det daværende Ceylon, hvor hun mødte instruktøren David Lean, som gav hende mulighed for at lave stills til Broen over Floden Kwai https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=17048 https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/else-tholstrup</ref>. polskfødte Katia Forbert Petersen<ref>https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/katia-forbert-petersen</ref> har været bosiddende i DK siden 1973. I dag kender vi bl.a. [[Charlotte Bruus Christensen]] for [[Submarino]] (2010) og [[Jagten]] (2013); Som regibemærkning kan nævnes, at det først er i 2026 at der uddeles en Oscar til en kvindelig filmfotograf<ref>Paul Emmanuel Enicola: “''The Camera Was Never the Problem—We Just Need More Female Cinematographers''” for ''The Movie Buff'', beskriver, hvordan mænd stadig dominerer branchen. ''Academy Award for Best Cinematography'' går til Autumn Durald Arkapaw for “Sinners”  https://www.themoviebuff.net/2026/03/the-camera-was-never-the-problem-we-just-need-more-female-cinematographers/</ref>. *'''Reklamefotografi''': [[Susanne Mertz|Suzanne Mertz]] <ref>dokumentarfilm om Suzanne Mertz <nowiki>https://www.dr.dk/drtv/program/kvinden-med-kameraet_451502</nowiki></ref> portrætter af danske musikere, som Gasolin, og reklame, street photography, mm. i Paris) <ref>https://kulturinformation.org/foto-susanne-mertz-kulturmagasin/</ref> og Petra Kleis (portræt, reklame, mode), Henriette Sabroe Ebbesen autodidakt reklamefotograf<ref>https://www.henrietteebbesen.com/</ref>. *'''Modefotografi''': Signe Vilstrup<ref>Signe Vilstrup er repræsenteret af Studio Repossi i Milano https://www.studiorepossi.com/photographers/signe-vilstrup/</ref>, Ane Lynge-Jorlén, Maria Mackinney-Valentin og Else Skjold<ref>De tre bliver nævnt af Malou Wedel Bruun: "Er der #metoo i Dansk Mode" fra ''Fashion Forum'' , 8. marts 2021 https://fashionforum.dk/2021/03/08/er-der-metoo-i-dansk-mode/</ref>. *'''Erotisk fotografi / Boudoirfotografi''': [[Mary Willumsen]]<ref>Erik Nørgaard: Mary Willumsen: Verdens første erotiske fotograf, Holkenfeldt, 1993. <nowiki>ISBN 87-89906-14-4</nowiki> https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:20383488?type=bog ; Berit Freyheit: “Verdens første kvindelige erotiske fotograf - Mary Willumsen” podcast Bag om København, 1. november 2020. https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/verdens-forste-kvindelige-erotiske-fotograf-mary-willumsen</ref>, Matilde Grafströms nøgne kvinder blev censureret i 2015<ref>https://www.mathildegrafstrom.net/</ref>. *'''Kunstfotografi og fotokunst''': De to termer kunstfotografi og fotokunst bliver typisk brugt synonymt. Der kan dog opstå misforståelser, hvis man siger kunstfotograf om én, der tager dokumentationsfotos af kunst. (Frida Gregersen<ref>https://fridagregersen.dk/</ref> tager fotos af kunst). Her vil man netop typisk præcisere sprogbrugen til at differentiere fra de fotografer og kunstnere, som arbejder kunstnerisk med fotografiet. Eksempel på en ung Kunstfotograf/fotokunstner, der arbejder abstrakt, kunne være Christine Clemmesen<ref>https://galleriimage.dk/event/surface-to-air-af-christine-clemmesen/</ref>. *'''Fotogravure''': F.eks. Susanne Mark ''Piazza'' 1999 mfl. (SMK inv. KKS1999-160<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1999-160</ref>), '''Offset''', '''Fotokopi''': Anne Behrndt ''Neptun er fiskens planet'' , 1974 (SMK inv KKS1985-283<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1985-283</ref>), [[Elisabeth Toubro]] (diverse SMK <ref>fx Diverse illustrationer https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1986-281</ref>), '''Silketryk''' på karton: [[Mette Aarre]] ''Cow Performance,'' 1975 (SMK inv KKS2022-40<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2022-40</ref>), '''Cyanotypi''': Grete Dalum-Tilds<ref>https://digswellarts.org/grete-dalum-tilds/</ref>. *'''Digitaltryk''': [[Fryd Frydendahl]] ''Muscle'', 2013 (SMK inv KKS2017-12 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2017-12</ref>), [[Benedikte Bjerre]] ''Days to Come'', 2020 (SMK inv KMS9011<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9011</ref>), '''Computerprint'''/'''Inkjet''': [[Stense Andrea Lind-Valdan]] ''Cut'', 2017 (SMK inv KKS2018-1<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2018-1</ref>), '''Computerprint/Laserprint''': [[Tove Storch]] ''Uden Titel'', 2008 (SMK inv KKS2020-48<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2020-48</ref>). *'''Digital kuns'''t/'''Ny Mediekunst''': [[Sidsel Meineche Hansen]] ''Maintenancer'', 2018 (SMK inc KMS9048<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9048</ref>), Ane Mette Ruge leger med kunstig intelligens i sit generative videoværk over historiske fotografier ''[indistinct chatter]'' (2024-2025)<ref>https://www.ruge.dk/2024-indistinct-chatter</ref>, og [[Ada Ada Ada]] laver '''algoritmisk''' '''kunst''' <ref>https://ada-ada-ada.art</ref> *'''Fotostat'''/'''Assemblage''': [[Kirsten Justesen]] ''Skulptur II'', 1968 (SMK inc KMS7605 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS7605</ref>). *'''Kunstnerbog'''/'''fotobog''': [[Ursula Reuter Christiansen]] ''Kunstnerbog 1986'' (SMK inc KMS8818 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8818/41</ref>), [[Jytte Rex]]. *'''Fotomontage''': Kirsten Ortwed ''Werk-statt-Foto'', 1986: fotografi efter fotomontage (SMK inv KKS1987-58<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1987-58</ref>). *'''Videokunstner''': [[Eva Koch]], [[Ann Lislegaard]], [[Suzette Gemsøe]] ”Skin Bikini” video og sælskindsbikini (SMK 1996), Hanne Nielsen og Birgit Johnsen<ref>https://www.videoraum.dk/</ref>, Amalie Smith ”Enter” (SMK 2018). *'''Video-performance''': [[Mette Riise]] <ref>https://www.metteriise.com/work/</ref> og Nanna Lysholt Hansen<ref>http://nannalysholthansen.com</ref> *'''Filmfotograf''' [[Charlotte Bruus Christensen]] springer ud som instruktør. Interview i Information 2021. *'''Filminstruktør''' vil for mange falde uden for den traditionelle fotografrolle, men er inkluderet her for sin beslægtethed til feltet, som dén, der varetager den samlede vision. Alice O’Fredericks debuterede som Danmarks første kvindelige filminstruktør med ''Ud i den kolde sne'' (1934). <ref>https://nordicwomeninfilm.com/alice-ofredericks-folkekomedie-populaerkultur-og-omstridt-storhed/?lang=dk tilgået 25. april 2026</ref> Hun inspirerede og banede vejen for kvindelige instruktører og filmfotografer op gennem 1940’erne. <ref>Se afsnittet “Top Director at SAGA” in https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/ tilgået 27. april 2026</ref> I dag er Danmarks mest berømte kvindelige instruktør nok Susanne Bier. <ref>For mere viden, læs [[Danmarks filmhistorie]]</ref> Inden for billedkunsten: [[Astrup & Bordorff]] <ref>https://astrup-bordorff.com</ref> (videoværket “Kunstmuseet”, SMK 2021). *'''Pressefotografi''': Birthe Melchiors<ref>pressefotograf på Fyns Stifttidende https://arkiv.dk/vis/994312 desuden info hentet fra Bruun Rasmussen på  https://www.vadärdenvärd.se/search/birthe+melchiors</ref>. [[Estrid Ott]]<ref>“Estrid Ott: Sendt ud for at finde håb i verden” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 5, episode 7. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/S5E7._Estrid_Ott_Sendt_ud_for_at_finde_hb_i_Verden.pdf</ref> blev sendt på verdensomrejse af [[Berlingske|Berlingske Tidende]] som den første i 1920-21 og selvom hun er mest kendt som forfatter, var fotografiet en vigtig del af hendes reportager. (Palle Huld er gerne blevet fremhævet som den første verdensreporter ([[Politiken]] 1928), men det var altså Berlingske og Ott, der var først.) Ott var desuden en af de første syv kvindelige medlemmer af [[Eventyrernes Klub|Eventyrernes klub]], inden det blev en klub udelukkende for mænd. [[Sigrid Nygaard]]<ref>Årets pressefoto, 4. marts 2022 https://journalisten.dk/nu-kaares-vinderne-af-aarets-pressefoto/ og kort biografi https://fuau.dk/emdrup/program/kunst-arkitektur-og-design/20-ikoniske-pressefotos-med-sigrid-nygaard-2612-051?area=Emdrup</ref>, billedredaktør Information, [[Sarah Hartvigsen Juncker]]. (se mere i næste afsnit) *'''Krigsfotografi/Krigsreportage''': [[Lene Frøslev]]<ref>“Lene Frøslev: I Nigeria, Kosovo og Gazastriben som krigskorrespondent” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 7. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/</ref> , [[Matilde Kimer]]<ref>https://pressefotografforbundet.dk/nyheder/aap-dommer-matilde-kimer</ref> , [[Betina Johnbeck]]<ref>Ulla Abildstrup: “Betina satte sit liv på spil i krige og konflikter – nu hjælper hun andre fotografer” in ''Journalisten'', 18. november 2024.  https://journalisten.dk/betina-satte-sit-liv-paa-spil-i-krige-og-konflikter-nu-hjaelper-hun-andre-fotografer/</ref> [Ovenstående liste kan med fordel udvikles og struktureres] == Årets Pressefoto og pressefotografiske underkategorier/genrer == Mange fotografer arbejder med forskellige genrer, men for at være pressefotograf/fotojournalist, skal man efterleve nogle presseetiske retningslinjer og fotografierne må ikke være iscenesatte eller manipulerede <ref>Pressenævnet har generelle retningslinjer for god presseskik på deres hjemmeside https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/ mens Amerikanske NPPA – The National Press Photographers Association – tilbyder en klar liste med retningslinjer for billedjournalistikken på engelsk, som kan findes på deres hjemmeside https://nppa.org/resources/code-ethics  Se desuden Medieansvarsloven. I skrivende stund pr 4. maj 2026 er gældende: [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/914 LBK nr 914 af 11/08/2014 Bekendtgørelse af medieansvarsloven] med ændring ''L[https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1719 ov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven LOV nr 1719 af 27/12/2018]''. tilgået 4. maj 2026</ref>. Nedenfor er Kategorier fra [[Årets Pressefoto]] 2015-2025, med de kvindelige prismodtagere og nominerede, angivet<ref>Den fulde liste over Årets Pressefoto tilbage fra 1974 findes på Pressefotografforbundets hjemmeside https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/ tilgået 7. maj 2026</ref>: '''Pressefoto''' - Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), Sigrid Nygaard (vinder 2021) '''Nyhedsbillede''' - [[Stine Tidsvilde]] (vinder 2017), [[Miriam Dalsgaard]] (nomineret 2017), Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), [[Signe Lægsgaard]] (vinder 2024), Liv Latricia Habel (2. pris 2024), '''Portræt''' '''(enkeltbillede)''' - [[Nanna Navntoft]] (nomineret 2016), Marie Hald (vinder 2017), Marie Bentzon (vinder 2018), Lærke Posselt (vinder 2019), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2020), [[Linda Kastrup]] (vinder 2023 og 2024), [[Dicte Marie Hostrup Sønnichsen]] (vinder 2025), Sigrid Ryge Nygaard (2. pris 2025) '''Portræt (serie)''' - Miriam Dalsgaard (vinder 2015), Lærke Posselt (nomineret 2017), [[Laura Bisgaard Krogh]] (vinder 2019), Ditte Valente (2. pris 2019), Liv Møller Kastrup (2. pris 2020), [[Sofia Busk]] (vinder 2021), Kirstine Fryd (2. pris 2022), Sigrid Nygaard (vinder 2023), Louise Herrche Serup (2024), Maria Høy Hansen og Sigrid Nygaard (2. pris 2024), Kirstine Fryd (2. pris 2025) '''Sportsbillede''' - [[Liselotte Sabroe]] (2015), Sille Baltser Veilmark (nomineret 2017), [[Stine Bidstrup]] (vinder 2019), Liselotte Sabroe (vinder 2021), Rebecca Krogh (2025) '''Kulturbillede''' (uddelt sidste gang i 2019) - Linda Kastrup Henriksen (vinder 2018) '''Reportage''' (ind- og udland) - [[Sofie Amalie Klougart]] (Udland nomineret 2015), Miriam Dalsgaard (Udland nomineret 2016), Sigrid Udland Nygaard (nomineret 2017), Sofie Mathiassen (DK vinder 2018), Miriam Dalsgaard (DK 2. pris 20218), Sigrid Nygaard (Udland 2. pris 2018), Marie Hald (Udland vinder 2019), Rikke Kjær Poulsen (2. pris udland 2020), Liv M Kastrup (DK vinder 2022), Rosaline Ben-Baruch Lange (Udland vinder 2023), Cecilie Rolvung (DK 2. pris 2024), Vikki Søholm (DK vinder 2025) '''Hverdagsbillede''' - Stine Bidstrup (DK nomineret 2015), Ida Marie Odgaard (DK nomineret 2016), Nanna Navntoft (DK vinder 2017), Tanja Carstens Lund (DK 2. pris 2018), Emilie Lærke Henriksen (DK 2020), Sigrid Nygaard (DK vinder 2021), [[Johanne Teglgård Olsen]] (DK vinder 2022), Linda Kastrup (DK 2. pris 2022 og 2024), Emilie Lærke Henriksen (Udland vinder 2024), Maria Høy Hansen (Udland, 2. pris 2025) '''Åben Klasse''' - Marie Hald (nomineret 2015), Louise Herrche Serup (nomineret 2017), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2. pris 2020), Liv M Kastrup og Rikke Kjær Poulsen (vinder 2022), Emilie Toldam Futtrup (2. pris 2023), Sigrid Nygaard (vinder 2024), Nanna Kreutzmann (vinder 2025) '''Long Term Project''' - Nanna Navntoft (vinder 2019), [[Betina N. Garcia]] (vinder 2023) '''Korte Indslag TV/web''' - Kristina Herlev Wulff (nomineret 2015), Malene Porup (nomineret 2016), Laura Bisgaard Krogh, Marie Bentzon Sørensen & [[Olivia Loftlund]] (vinder 2017), Emilie Thejll-Madsen (nomineret 2017), Heidi Skibsted (nomineret 2017 og 2. pris 2018), Maria Albrechtsen Mortensen (2. pris 2021) '''Lange Indslag TV/web''' - Anne Bæk (nomineret 2017), [[Julie Meldhede Kristensen]] (vinder 2018), [[Emilie Thejll-Madsen]] (vinder 2019) (de to ovenstående slået sammen til '''Nyhedsindslag TV/Video''' pr 2022) '''Åben Klasse TV/Web''' (’web’ erstattet med video pr 2023) - [[Louise Koustrup]] (vinder 2015), [[Malene Anthony Nielsen]] (vinder 2016), Victoria Mørck Madsen (nomineret 2016), Sigrid Nygaard (nomineret 2016), Heidi Skibsted (nomineret 2017), Emilie Lærke Henriksen (2. pris 2020), Marie Elisabeth Munkner (2023), Birgit Tengberg-Hansen (vinder 2024), Lærke Berg-Pedersen (vinder 2025) '''Portræt TV/Video''' - Stine Bidstrup (vinder 2023), Mette Mørk (2. pris 2023), Rebecca Krogh (vinder 2024), Cecilie Rolvung (vinder 2025) '''Reportage Dokumentar TV/Video''' - Thea Tønnesvang og Sigrid Ellesøe (2023), Signe Bech Søholt (vinder 2024). == Fotokunst af kvinder på SMK i 2025 == Pr 9. oktober 2025 var der 33 Kvindelige billedkunstnere med fotografiske værker i SMKs samlinger<ref>Kilde: SMK, filtreret for 'fotografi' https://open.smk.dk/</ref>: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Lene Adler Petersen]] * [[Pia Arke]] * [[Anne Behrndt]] * [[Ragna Braase]] * [[Kirsten Christensen]] * [[Dorte Dahlin]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Rikke Diemer]] * [[Åse Eg Jørgensen]] * [[Marianne Engberg]] * [[Anja Franke]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Jette Gejl]] * [[Gudrun Hasle]] * [[Lea Guldditte Hestelund]] * [[Frederikke Jacobsen]] * [[Kirsten Justesen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Anna Larsen Stevns]] * [[Stense Andrea Lind-Valdan]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Kirsten Ortwed]] * [[Jane Maria Petersen]] * [[Jytte Rex]] * [[Kirstine Roepstorff]] * [[Anne Mette Ruge]] * [[Katya Sander]] * [[Wilhelmine Schmidt]] * [[Amalie Smith]] * [[Augusta Valentina Stahl]] * [[Gitte Villesen]] * [[Agneta Werner]] * [[Simone Aaberg Kærn]] {{Delkolend}} == Fotografisk Center 1996-2021 == Da Fotografisk Center holder 25-års jubilæum i 2021 udgiver de antologien I ''virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021. Her nævner skribenterne Mette Sandbye, Ingrid Fischer Jonge, Charlotte Præstegaard Schwartz, Niclas Östlind følgende kvindelige fotografer:: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Pia Arke]] * [[Kirstine Autzen]] * [[Jette Bang]] * [[Tine Bek]] * [[Lilian Bolvinkel]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Christine Clemmesen]] * [[Grete Dalum]] * [[Marianne Engberg]] * [[Tina Enghoff]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Marianne Grøndahl]] * [[Signe Guttormsen]] * [[Tine Harden]] * [[Lina Hashim]] * [[Sonja Iskov]] * [[Marie Kølbæk Iversen]] * [[Astrid Kruse Jensen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Kirsten Klein]] * [[Tove Kurtzweil]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Maja Malou Lyse]] * [[Lisbet Nielsen]] * [[Linda Orloff]] * [[Jytte Rex]] * [[Lisa Rosenmeier]] * [[Ane Mette Ruge]] * [[Jeanette Land Schou]] * [[Myne Søe-Pedersen]] * [[Trine Søndergaard]] * [[Hanne Lise Thomsen]] * [[Agneta Werner]] {{Delkolend}}I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. Den fulde liste over udstillinger og udstillende kunstnere i kataloget er ikke gennemgået og filtreret for kvinder. I 2026 fylder Fotografisk Center 30 år og udgiver formentlig et katalog med en opdateret liste. == Placeholder titel == Her skriver man sin brødtekst og satser på, at den forbliver brødtekst!!! Listeskabelon: {{Delkol|colwidth=17em}} * kunstner 1 * kunstner 2 * Kunstner 4 * Kunstner 5 {{Delkolend}} == Se også == *[[Dansk fotografihistorie]] *[[Fotografer fra Danmark]] *[[Fotografi som kulturfænomen]] *[[Fotografi]] *[[Fotografisk film]] *[[Fotorealisme]] *[[Fotograf]] *[[Den Nationale Fotosamling]] Desuden er [https://www.fotohistorie.com ''Fotohistorie.com''] en god kilde til historisk arkivmateriale Se i øvrigt de engelske wikipedia artikler * ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]'' * ''[[:en:Photography_in_Denmark|Photography in Denmark]]'' * ''[[:en:Photography|Photography]]'' * ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'' * ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' * ''[[:en:List_of_photographs_considered_the_most_important|List of photographs considered the most important]]'' == Litteratur == *{{Kilde|efternavn=Andersen|fornavn=Martin|titel=Arbejderhistorie|år=2022|serie=2|kapitel=Kønnet Solidaritet. Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne, 1885-1910|udgiver=Selskabet for Arbejderhistorie}}. *{{Kilde|efternavn=Clemmesen|fornavn=Malou Astrup|url=https://politikenhistorie.dk/art7336532/Dragt-gav-kvinder-magt|udgivelsesdato=4. April 2019|kapitel=Den hvide dragt gav kvinderne magt|titel=Politiken|år=2019|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Fischer Jonge|fornavn=Ingrid|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Det store i det små. Danske fotobøger – definition og historik|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Grossman|fornavn=Wendy A.|titel=A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries 1925-1950|år=2019|udgiver=BRILL|redaktør-efternavn=Hjartarson|redaktør2-efternavn=et al|redaktør-fornavn=Benedikt|doi=10.1163/9789004388291_006|isbn=978-90-04-52011-0|kapitel=The Kjersmeier Collection of African Art, the Danish Avant-Garde and the Construction of Photographic Meaning|sider=121-144}} *{{Kilde|efternavn=Hansen|fornavn=Tove (Thage)|titel=Fund og forskning|år=1990|kapitel=Kvinders fotografi: Kvindelige fotografer i Danmark før 1900|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|arkivurl=https://web.archive.org/web/20110719133040/http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|bind=29|url=http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|arkivdato=2011-07-19}} *{{Kilde|efternavn=Holm|fornavn=Helle Harbo|url=https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder|år=2012|kapitel=Milepæle i Dansk Ligestillingshistorie|udgivelsesdato=5. marts 2012|titel=Danmarks Statistik|besøgsdato=2. marts 2026}} *{{Kilde|efternavn=Kern|fornavn=Kristine|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|udgivelsesdato=2021|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Krabbe Meyer|fornavn=Mette Kia|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|serie=i serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|kapitel=Mary Steen - A Studio of One’s Own|isbn=9783111338934|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør-efternavn=Lien|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|udgiver=De Gruyter}} *{{Kilde|efternavn=Larsen|fornavn=Jytte|titel=Også andre hensyn - Dansk Ligestillingshistorie 1849-1915|år=2010|udgiver=Aarhus Universitetsforlag|isbn=978-87-7934-629-1|bind=1}} *{{Kilde|efternavn=Lien|fornavn=Sigrid|efternavn2=Sandbye|fornavn2=Mette|titel=Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders|år=2026|bind=7|udgiver=De Gruyter|isbn=9783111338934|kapitel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920}} *{{Kilde|efternavn=Nielsen|fornavn=Jesper|titel=PARI journal|år=2025|url=https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf|kapitel=Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)|udgiver=The Pre-Columbian Art Research Institute|bind=25|nummer=1|besøgsdato=30. April 2026|sider=1-10}} *{{Kilde|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn|titel=Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920|år=1986|udgiver=Bibliotekscentralens Forlag}}. *{{Kilde|titel=Objektiv|år=1981|kapitel=Hvornår kom fotografien til Danmark?|udgiver=Dansk Fotohistorisk Selskab|sider=7-9|issn=0107-6329|nummer=22|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn}} *{{Kilde|efternavn=Olling|fornavn=Anders|titel=Politiken Historie|url=https://politikenhistorie.dk/nyhedsbreve/politikenhistorie_nyhedsbrev/art8806716/Nyhedsbrev-Hallo-den-første-grundlov-gjorde-altså-ikke-Danmark-til-et-demokrati|udgivelsesdato=5. juni 2022|år=2022|kapitel=Nyhedsbrev: Hallo, den første grundlov gjorde altså ikke Danmark til et demokrati|besøgsdato=30. April 2026}} *{{Kilde|efternavn=Östlind|fornavn=Niclas|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|udgiver=Fotografisk Center|kapitel=Fotografi i Norden}}. *{{Kilde|efternavn=Pehrson|fornavn=Nanna Sophie|titel=Politiken|url=https://politiken.dk/kultur/art9796384/»Man-tålte-kun-lige-kvinderne-–-mange-foragtede-dem«|år=2024|udgivelsesdato=8. maj 2024|kapitel=De første kvinder på akademiet fik barsk modtagelse: ‘Man tålte lige kvinderne - mange foragtede dem’.|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Præstegaard Schwartz|fornavn=Charlotte|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Fotografiets æstetiske rum. En institutionshistorisk fortælling om fotografi Danmark|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910|år=2024|udgiver=Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum / Aarhus Universitetsforlag|redaktør-fornavn=Inge Lise Mogensen|redaktør-efternavn=Bech|redaktør2-efternavn=Rønberg|redaktør2-fornavn=Lene Bøgh|isbn=978 87 7597 430 6|kapitel=En ny vej til synlighed - Fotografiets rolle for kvinderne under det moderne gennembrud|sider=120-140}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Magasin|år=2015|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|serie=28. årgang, nr 4|kapitel=Hvorfor fotografistudier? – Fem bud på et svar}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|kapitel=Julie Laurberg - Court Photographer and Women’s Liberation Activist|udgiver=De Gruyter|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|redaktør-efternavn=Lien|serie=I serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|isbn=9783111338934}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Schunck|fornavn=Susanne Svenning|titel=Fiktive Fotografier|år=2004|udgiver=speciale fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur|udgivelsessted=Aarhus Universitet}} *{{Kilde|efternavn=Schaumburg Sørensen|fornavn=Hanne|titel=I Skyggen - de første kvindelige fotografer|år=2021|udgiver=Museum Østjylland}}. *{{Kilde|efternavn=Wånggren|fornavn=Lena|titel=Edinburgh Critical Studies in Victorian Culture|år=2017|kapitel=Gender, Technology and the New Woman|isbn=9781474416276|url=https://www.academia.edu/28593579/Gender_Technology_and_the_New_Woman|udgiver=Edinburgh University Press}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne referencer == * [https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede Fotografi på Lex] * [https://www.fotohistorie.com/ Fotohistorie] * [https://galleriimage.dk/ Galleri Image Århus] * [http://www.fotografiskcenter.dk/ Fotografisk Center Kbh] * [https://www.åretspressefoto.dk Årets Pressefoto] [[Kategori:Kvindelige fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark| ]] [[Kategori:Fotografer fra Danmark| ]] gfrqp8sjhtyyvtddepswfchl5km4bgt 12274288 12274287 2026-05-07T12:22:58Z Laura Ifversen 249533 slettet en template 12274288 wikitext text/x-wiki '''Kvindelige fotografer fra Danmark''' er en oversigtsartikel, der fungerer som bred introduktion, hvor læsere kan orientere sig historisk fra [[fotografi]]ets fremkomst i [[Danmark]] og frem til i dag – fra kvindernes perspektiv, med fokus på kvindelige udøvere og med øje for de særlige begrænsninger, der historisk gjaldt for kvinder. Artiklen er nogenlunde kronologisk bygget op afsnittene imellem, mens der i hvert enkelt perspektiveres tematisk og tidsligt. Kronologien brydes op efter det moderne gennembrud, hvorpå fotograferne i højere grad grupperes efter kategori, genre eller tema. Vi begynder ude i [[Europa]] med et kort oprids af den større historiske baggrund og zoomer ind på kvindernes særlige vilkår i samfundet og til konkrete navne på kvindelige fotografer fra Danmark og det danske område. Langt de fleste kvinder i denne artikel er af dansk afstamning mens enkelte er uddannet i eller har en betydelig tilknytning til Danmark på anden vis. [[File:Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915. Afslutningsmøde.jpg|thumb|Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915]] == Den store historie bag fotografihistorien == Fotografihistorien er uløseligt knyttet til den bredere teknologihistorie og samfundsudvikling, særligt i slipstrømmen på [[oplysningstiden]]. Men vi kunne ikke forestille os fotografi uden de tidligere videnskabers interesse for lys og himmellegemer, hvor [[camera obscura]]et i oldtiden blev anvendt til at observere solformørkelser og senere til også at lave gengivelser af verden udenfor. At fastholde disse gengivelser var en helt anden sag og vi skal frem til moderne tid, førend vi ser det analoge fotografis fødsel. I Europa og Vesten løber kvindernes fotografihistorie nogenlunde parallel med mændenes og den store historie, hvor industrialiseringens store teknologiske innovationer også leder til fotografiet i 1820’erne og 1830’erne med [[Nicéphore Niépce]], [[Louis Daguerre]] og [[William Henry Fox Talbot]]s opfindelser.<ref>Niépces ‘[[Heliogravure|Heliografi]]’, Daguerres ‘[[Daguerreotypi]]’ og Fox Talbots ‘[[Kalotypi]]’</ref> [[Constance Fox Talbot]] og [[Anna Atkins]] - henholdsvis søster og bekendt til William Henry Fox Talbot - bliver flere steder beskrevet som de første kvindelige fotografer.<ref>Se noteapparatet til artikel om [[Anna Atkins]]</ref> I samme periode sker der store samfundsmæssige forandringer på ryggen af oplysningstidens tanker om menneskelig værdighed, som driver revolutioner og demokratiseringsprocesser overalt. I Danmark ses de første spæde skridt i slutningen af 18. århundrede med bl.a. [[Johann Friedrich Struensee]]s og [[Dronning Caroline Mathilde]]s reformiver i 1770-1772. Selvom de blev annulleret efter Struensees henrettelse i 1772, varslede især [[trykkefrihed]]en at en ideologisk kamp om rettigheder og privilegier måtte føre fra enevælde til [[folkestyre]]. Dette skete også i takt med den demografiske befolkningstilvækst og med den tiltagende [[Urbaniseringen i Danmark|urbanisering]] efter [[stavnsbåndet]]s ophævelse i 1788, hvorefter tanker hurtigere kunne udvikles og spredes - og billeder og tekst frit kunne distribueres.<ref>Struensees egen magtovertagelse over et kongerige og indførelse af liberale reformer viser et større opgør med traditionelle hierarkier. De mest markante reformer, som bringer ham på kant med de privilegerede klasser, er trykkefrihed, torturforbud, ligestilling mellem ægtefødte og uægte børn, religionsfrihed på universitetet, samt centralisering af domstole fra stænder og værneting. Se artiklen om [[Johann Friedrich Struensee]]. Trykkefriheden knægtes efter Struensees henrettelse med genindførelse af forskellige grader af censur frem til Danmarks første Grundlov af 1849.</ref> Det sætter scenen til særligt pressefotografiet og reportagens udbredelse længere fremme i historien. [[File:Agnes Slott-Møller 1885 by Christensen & Morange.jpg|thumb|Agnes Slott-Møller fotograferet af Christensen & Morange, 1885]] == Kvinderne frigør sig == De [[samfund]]smæssige forandringer, den [[demografi]]ske ekspansion, de [[demokrati]]ske strømninger, og de [[teknologi]]ske landvindinger forandrede livet for mænd, kvinder og børn - på mest drastisk vis i byerne og på fabrikkerne - og for kvinderne betød det, at de fik større handlerum og kunne udleve og blive anerkendt for andet og mere end deres rolle som husmoder.<ref>{{Cite web|title=5 ting du (nok) ikke vidste om kvinders 150 år på universitetet|url=https://www.sdu.dk/da/nyheder/kvinder-paa-uni-150aar|website=sdu|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> Tilbage i 1800-tallet er kvinderne essentielle i demokratiseringsbølgen og fører kampen om rettigheder videre efter mandlige borgere har opnået [[stemmeret]] med [[enevælden]]s fald og [[Danmarks Riges Grundlov]] af 5. juni 1849. Kvinderne er solidariske på tværs af klasseskel da ”De havde alle det tilfælles, at de som kvinder var mere undertrykt end deres mandlige klassefæller på flere punkter. For det første havde de et dobbeltarbejde med både hjem og lønarbejde at se til. For det andet var de ufaglærte, fordi de ikke havde adgang til uddannelse. Det resulterede i dårligere løn. For det tredje havde de kvindekønnet som endnu en undertrykkende faktor.” {{Sfn|Andersen|2022|p=64-65}} Kvinderne havde mange strukturelle forhindringer, der ikke blev gjort bedre af, at de var udelukket fra de mandlige lav- og [[fagforening]]er, som anså den dårligere kvindeløn for løntrykkende.<ref>{{Cite web|title=kvindebevægelsen - Læs om kvindekampens historie|url=https://lex.dk/kvindebev%C3%A6gelsen|website=Lex|date=2026-03-09|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Det blev i høj grad op til kvinderne selv at kræve ligestilling og mellem 1870 og 1900 alene “oprettedes 27 kvindefagforeninger, fordi de ikke måtte deltage i mændenes”.{{Sfn|Andersen|2022|p=65}} og i 1899 etableres [[Kvinderådet]] som [[paraplyorganisation]].[https://lex.dk/Kvinderådet] Alligevel er det ved fælles kræfter<ref>Kvinderne har vigtige mandlige allierede, som sympatiserer med og arbejder for ligestilling, som f.eks. Fredrik Bajer, der sammen med Mathilde Bajer medstiftede Dansk Kvindesamfund i 1971.</ref>, at kvinder([[fruentimmer]]e) og [[tyende]] (folkehold) af de oprindeligt ekskluderede 7F’ere ”Fruentimmere, folkehold, fattige, [[fallent]]er, fjolser, [[forbryder]]e og fremmede” {{Sfn|Olling|2022}} får stemmeret i 1915 - og kampen for lige løn for lige arbejde, samt lige anerkendelse, fortsætter den dag i dag. Fra midten af 1800-tallet opnår kvinderne større frihed<ref>i 1857 bliver ugifte kvinder fuldmyndige som 25-årige, får lige arveret med mænd og får ret til næringsbrev. </ref>{{Sfn|Holm|2012}} og indflydelse og op gennem århundredet får de mulighed for at uddanne sig med [[studentereksamen]] og for at studere på [[universitet]]et.<ref>I 1875 får kvinder lov til at tage studentereksamen og aflægge eksamen ved universitetet, men det er først i 1903 at kvinderne får lov til at gå på gymnasiet, men fra 1877 blev det muligt at gå på studenterkursus frem for at finde privattutor på egen hånd. Før det år havde de altså hverken adgang til undervisningen, studenterforeningerne, kollegierne eller stipendierne. De kæmpede således både mod fordomme og med praktiske og økonomiske ulemper. Fra 1877 bevilgede Rigsdagen økonomisk støtte: Se ”De Første Kvinder på Universitetet”</ref><ref>Nielsine Nielsen og Marie Gleerup bliver de første to kvinder optaget på Københavns Universitet i 1877. [https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885. https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885.]</ref> I kunstsammenhæng var kvinderne også længe overladt til sig selv, men i 1888 åbner den første egentlige kunstskole for kvinder, som dog først fusionerer med [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] i 1908, hvor kvinderne dog stadig har separat undervisning {{Sfn|Pehrson|2024}}. Vi skal også helt frem til 1921 før kvinderne får adgang til offentlige stillinger og erhverv og i 1924 får Danmark, med [[Nina Bang]], sin første kvindelige minister. I 1950 konstitueres de første kvindelige dommere ved [[Østre Landsret]]<ref>{{Cite web|title=’Livmoderen tager skade af uddannelse’|url=https://videnskab.dk/kultur-samfund/livmoderen-tager-skade-af-uddannelse/|website=videnskab.dk|date=2018-05-13|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og først i 1973 opnår kvinder formelt [[ligeløn]], selvom det reelt er en kamp, der endnu pågår.{{Sfn|Holm|2012}} Vi skal frem til 1990 før Danmark får sin første kvindelige nationalbankdirektør, [[Bodil Nyboe Andersen]]; frem til 2011 før Danmark får sin første kvindelige statsminister, [[Helle Thorning-Schmidt]]; og helt frem til 2020 før [[Pressefotografforbundet]] får sin første kvindelige forperson, [[Sisse Stroyer]], efter kampvalg.<ref>{{Cite web|title=Kampvalg i Pressefotografforbundet – her er de to kandidater|url=https://journalisten.dk/kampvalg-i-pressefotografforbundet-her-er-de-to-kandidater/|website=Journalisten|date=2020-11-23|access-date=2026-05-07|language=da|first=Jakob|last=Albrecht}}</ref> Med [[sociale medier]]s eksploderende skærmforbrug siden 2006<ref>Startpunktet sker da [[Facebook]] bliver tilgængelig for alle. Facebook blev grundlagt som en ‘blå bog’ på Harvard i 2004 og blev offentlig tilgængelig i 2006, hvor infinite scrolling blev implementeret i brugernes nyhedsliste, mens chatfunktionen kom til i 2008.</ref>, en parallelt voksende [[incel]]-kultur, online had og trusler mod kvinder,<ref>Efter den danske valgkamp i 2017 viste research fra Amnesty Internationals danske afdeling at kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Se “Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag” in ''Amnesty International'' 27. november 2017</ref><ref>{{Cite web|title=Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag|url=https://amnesty.dk/kvindelige-politikere-had-og-trusler-er-hverdag/|website=Amnesty International|date=2017-11-26|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og [[Deep fakes]]<ref>Deep fakes benyttes primært som et værktøj til virtuelle overgreb på kvinder iflg. UN Women. Læs artiklen: “AI-powered online abuse: How AI is amplifying violence against women and what can stop it” in ''UN Women'', 18. november 2025.</ref> får kvinder stadig tæsk - nu mere virtuelt end fysisk<ref>[[Revselsesret|Revselsesretten]] blev formelt afskaffet mod hustru og tyende i 1921 og mod børn i 1997. </ref> - mens antallet af [[kvindedrab]] steg i 2025.<ref>Læs “Mange danske kvindedrab kalder på regeringstiltag” in ''Institut for Menneskerettigheder'', 9. oktober 2025</ref><ref>https://menneskeret.dk/nyheder/danske-kvindedrab-kalder-paa-regeringstiltag</ref> Særligt deep fakes viser, at fotografier ikke er et neutralt medium, men kan være et middel til magt. Kvinder i Danmark møder altså stadig kønnede barrierer, som påvirker deres lige ret til og mulighed for at udfolde sig i karriere og i privatliv. De historiske og nutidige barrierer giver også ekstra vægt til de kvinder, der valgte at udfolde sig - og i denne sammenhæng at udtrykke sig gennem fotografiet - og det var langt hen ad vejen banebrydende pionerarbejde overhovedet at gå i gang, at træde frem, og gøre sig bemærket. == Fotografiet former det moderne kvindeliv == [[File:Franziska Gad by Julie Laurberg.jpg|thumb|Franziska Gad fotograferet af Julie Laurberg, ca. 1915]] [[Kvindetoget|Det Store Kvindeoptog]] i 1915, til fejring af frugten af deres friheds- og lighedskamp<ref>Kvindernes optog blev allerede tidligt misfortolket som udtryk for tak i stedet for den magtdemonstration den faktisk var: Med den indtog kvinderne det offentlige rum og markerede deres selvstændighed som ligeværdige borgere. </ref> {{Sfn|Clemmesen|2019}}, blev dokumenteret i Danmarks første filmreportage fra kvindehånd ''Grundloven 1915''<ref>Filmen kan tilgås via Det Danske Filminstitut https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/grundloven-1915</ref> af Hoffotograf [[Julie Laurberg]] & [[Franziska Gad|Gad]].<ref>Læs mere om Julie Laurberg & Gad på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad</ref> Fotografi og [[Feminisme]] rimer således på hinanden og opstår omtrent samtidig. For kvinder blev nye teknologier ”frihedsmaskiner og indvarsler kvindernes frigørelse”.<ref>Oversat af Laura Ifversen, fra det engelske: “[…] ''freedom machines, as harbingers of female emancipation.''”</ref> {{Sfn|Wånggren|2017}} De to professorer og kulturforskere [[Sigrid Lien]] & [[Mette Sandbye]] har redigeret antologien ''Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers'', 1860-1920, der udkom i april 2026. {{Sfn|Lien|2026}} Bogen beskriver, hvorledes kvinderne i det 19. århundredes sidste årtier tog kameraet i egen hånd og opnåede, gennem den stadigvæk ganske nye teknologi, selvstændigt virke og selvstændige liv. I Norden positionerede kvindelige fotografer sig særlig stærkt og bogen formidler fotografimediets frisættende potentiale: hvordan det gav en generation af kvinder et værktøj til at tage magt over deres egen økonomi og egen selvrepræsentation.<ref>Frit opsummeret af Laura Ifversen i forbindelse med arbejdet med denne artikel, fra De Gruyters beskrivelse af bogen ''Striving for Independence'', https://www.degruyterbrill.com/document/isbn/9783111338934/html</ref> ''Striving for Independence'' lægger sig, for Sandbyes vedkommende, i forlængelse af et emancipatorisk aspekt ved fotografiet, som hun har arbejdet med tidligere. I forbindelse Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910, fra 2024, formulerer hun, at fotografiet bliver ”en ny vej til synlighed”. {{Sfn|Sandbye|2024}} Kvinderne i slutningen af 1800-tallet træder selvbevidste frem i verden og selvom de stadig bedriver huslige sysler og tager mange interiørbilleder, fremskriver Sandbye, hvordan fotografiet giver en ny synlighed og udvide forestillingerne om kvinders rolle og aktiviteter.<blockquote>”I samtidens fotografier møder vi dem i for den tid nye roller som professionelle og som individer, der suger viden til sig gennem bøger og aviser. Vi møder dem i det offentlige rum på vej til møder og debatarrangementer, og vi møder dem på cyklen, i haven, til hverdag og fest. […] Fælles for dem er, at de bevidst og med en nysgerrighed over for teknologi og modernitet anvendte fotografi som et nyt og nuanceret kommunikationsmiddel til tiden.” {{Sfn|Sandbye|2024|p=122-123}}</blockquote>De kvindelige fotografer fra Danmark som fremgår af artiklen er: Julie Laurberg, [[Louise Melchior]], [[Mary Steen]], Franziska Gad, [[Anna Knudstrup]]. I en fodnote nævnes desuden [[Kirstine Lund]]. == Fotografiets fødsel == Den traditionelle fotografihistorie attribuerer opfindelsen af det analoge fotografi til d’Herrer Niepce, Daguerre og Fox Talbot. Men nyere teorier kobler væsentlige innovationer til en kvinde, [[Elizabeth Fulhame]], og hendes eksperimenter med sølvsalte, som hun selv beskrev i et essay fra 1794.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'', se også afsnittet “Elizabeth Fulhame and the effect of light on ‘Silver Salts’ (1794)” i engelsk wikipedia artikel ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'', som refererer til Schaaf, Larry J. (1990). "The first fifty years of British photography, 1794-1844" in Pritchard, Michael (ed.). ''Technology and art: the birth and early years of photography: the proceedings of the Royal Photographic Historical Group conference 1-3 September 1989''. Bath: RPS Historical Group. pp. 9–18. [[:en:Special:BookSources/978-0-9515322-0-1|ISBN 978-0-9515322-0-1]].</ref> Den engelske wikipedia-artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' nævner desuden [[Mary Somerville]], hvis eminente videnskabelige tæft også havde betydning for fotografiets udvikling. Hun var omgivet af kompetente og videbegærlige mennesker og var veninde med [[Ada Lovelace]], der af mange anses som verdens første computerprogrammør og hvis bidrag til det digitale fotografi og den meste moderne teknologi således er uomgængelig. Kvinders eksperimenter og nysgerrighed står således ikke intellektuelt tilbage for mændene, om end normer og muligheder har været forskellige for de to køn. Omkring fotografiets officielle ’fødsel’ var kvinderne tidligt med. Kilder angiver at Constance Fox Talbot allerede eksperimenterede med de fotografiske processer sideløbende med sin bror i 1830'erne og 1840'erne.<ref>Se engelsk wikipedia artikel om ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]''. Her refereres til Gail Buckland: ''Fox Talbot and the. invention of Photography'', University of Michigan, D. R. Godine 1980. [https://books.google.dk/books?id=OtBTAAAAMAAJ&redir_esc=y ISBN 978-0-87923-307-5]. </ref> Anna Atkins’ [[cyanotypi]]er fra 1843<ref>Anna Atkins ''Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions'', udgivet af hende selv i 1843.</ref> er ikoniske og andre nævner [[Sarah Anne Bright]]s [[fotogram]]mer fra 1839 som de første fra kvindehånd, der er bevaret frem til i dag.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]''</ref> == Fotografihistoriske epoker == I Wikipedia-artiklen [[Fotografer fra Danmark]] opdeler [[Lennart Søgård-Høyer]] den danske fotografihistorie i følgende epoker: *1826-1839 En begyndelse (Nicéphore Niépce) *1839-1840 [[Daguerreotypi]]et *1840-1860 Pionererne *1860-1900 [[Guldalder]]-[[realisme (kunst)|realisme]] *1900-1920 [[Pictorialisme]] og [[modernisme]] *1920-1940 En ny æra ([[Neues Sachlichkeit]], [[Surrealisme]], [[Funktionalisme (filosofi)|Funktionalisme]], [[collage]]/[[montage]], [[Dada]], [[Ekspressionisme]]) *1940-1960 Exclamationisme ([[propaganda]], [[reklame]], information, [[amatør]]) *1960-1980 [[Dokumentarisme]] ([[gadefotografi]], transformisme) *1980-2000 [[Neo-ekspressionisme]] ([[New Modernity]], [[iscenesat fotografi]]) *2000-2020 [[Individualisme]] *2020-----> Artificialisme (AI, ...) == De første kvindelige fotografer i Danmark == I Danmark befatter kvinderne sig også tidligt med fotografiet, men ud fra de oplistede fotohistoriske epoker begynder kvindernes fotografihistorie i Danmark først for alvor efter pioner-æraen (1840-1860). Og, som vi har set, bliver kvinderne moderne allerede under Guldalderen (1860-1900) og vel egentlig frem til [[2. verdenskrig]]. Således fungerer epokerne mere som kronologisk rammesætning end hårde skillelinjer. [[File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|thumb|H.C. Andersen fotograferet 1869 af Thora Hallager]] ”De første kvindelige fotografer ses i 1850’erne, men deres egentlige gennembrud på arbejdsmarkedet kom først i de sidste årtier af 1800-tallet, hvor fotografiet blev allemandseje, og antallet af atelierer voksede.” {{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021|p=7}} Ifølge [[Bjørn Ochsner]] blev daguerreotypien straks populær efter sin introduktion i Danmark i slutningen af 1839. Både professionelle og private, udlændinge og danskere, ”lokkedes af de store indtægter, fotografien kunne give, samtidig med at den var en fri næring.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=7}} Det sidste blev også vældigt tillokkende for enlige kvinder og enker, der i 1857 opnåede næringsfrihed.<ref>Jytte Larsen (2010), kapitel:"ikkegifte kvinder på vej mod medborgerskab".</ref>{{Sfn|Larsen|2010}} Fotografiet gav en frihed og selvbestemmelse for de, der ellers havde haft begrænset mulighed for at forsørge sig selv. [[Thora Hallager]], som i dag mest er kendt for sit berømte portræt af [[H.C. Andersen]] fra 1869, lærte formentlig Daguerreotypi i Paris før 1855 og etablerede fotoatelier i [[København]] i 1857. Således er hun én af de tidligste kvinder, der arbejder professionelt med fotografiet.<ref>se dansk wikipedia artikel om [[Thora Hallager]]</ref> {{Sfn|Hansen|1990|p=66}} Efter 1863 krævede det borgerskab at blive fotograf i København og snart fulgte de øvrige købstæder og amter med, så det i 1903 var gældende overalt.<ref>Se liste med årstal og bynavne i Bjørn Ochsner, “Hvordan kom fotografien til Danmark?”, foredrag af 19/9-1981 i foreningen Dansk Fotohistorisk Selskab, jf. foreningsbladet ''Objektiv'', nr 22 december 1981, side 8. https://www.objektiv.dk/objektiv/skannede_numre/obj22.pdf tilgået 27. april 2026</ref> I årene 1863-1865 erhvervede i alt 16 fotografer borgerskab i København. Blandt dem var Charlotte J. M. Outzen som eneste kvinde. “Hun er ikke meget kendt som fotograf i dag, men der findes nogle af hendes portrætter på Kongelige Bibliotek.”<ref>Ann Vibeke Knudsen: “Pionerfotografiet” in Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto---pionerfotografiet.html tilgået 13. april 2026</ref> Kvinder kunne som udgangspunkt kun få næringsbevilling til at drive virksomhed og ikke borgerskab, hvilket gør Outzen ret unik.<ref>“Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Følgende kvinder optræder i borgerskabsprotokollerne: 1685-1932: enker, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed. 1857-1932: forladte, fraskilte og ugifte kvinder, men ikke gifte kvinder. Kvinder kunne i stedet for borgerskab få næringsbevilling til at drive virksomhed”. Kilde fotohistorie,com ref borgerskabsprotokoller: “borgerskaber” https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/erhverv/borgerskaber/ tilgået 27. april 2026</ref> [[Ann Vibeke Knudsen]], arkitekt, fotohistoriker og tidligere leder af [[Bornholms Museum]], har samlet en liste med 238 kvindelige fotografer fra perioden 1840-1920 på den fyldige og vigtige online-platform ''[https://www.fotohistorie.com fotohistorie.com]''.<ref>Listen med de 238 navne er opdateret pr. 2024, og det er et løbende grundforskningsarbejde at opstøve flere kvindelige fotografer fra perioden, hvori 400 kvinder efter sigende ejede eget atelier mens endnu flere sandsynligvis arbejdede i det skjulte bag en mands navn. https://www.fotohistorie.com/kvindelige-fotografer.html</ref> På samme side fremhæver hun særskilt disse fire kvindelige fotografer, som fotohistoriker [[Tove Thage]] har beskrevet: [[Caroline Hammer]], [[Frederikke Federspiel]], [[Amalie Claussen]]<ref>https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Amalie_Claussen</ref> og [[Bodil Hauschildt]]. == Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 == Inspireret af Kvindernes bygning på [[Verdensudstilling]]en i Chicago 1893, hvor bl.a. Hoffotograf Mary Steen vandt den højeste pris,<ref>Verdensudstillingerne fra 1851 og frem præsenterede publikum for de bedste industrielle opfindelser, moderne produkter og kunst, herunder fotografi. https://www.fotohistorie.com/internationale-industriudstillinger.html  .“Udskrift fra Hesagers databasen over visitkortbilleder” gengivet i ''Objektiv'', oplister Mary Steens meritter, herunder præmier og priser. Se http://www.objektiv.dk/hesager/databasen.php  </ref> blev der taget initiativ til en kollektiv kvindeudstilling i Danmark. Fra 22. juni til 15. september 1895 præsenteredes i [[Den Frie]] Udstillings lokaler på [[Rådhuspladsen]] i København og Industriforeningens lokaler den banebrydende gruppeudstilling [[Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid]]. Navngivne fotografer befandt sig i ‘industri’-kategorien, hvor der er katalogiseret syv fra Danmark: *Frk. Augustsen *[[Marie Budtz & Co]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/budtz-marie--co-kbh.html</ref> *Bodil Hauschildt<ref>se Fotohistorie.com h[https://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html ttps://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html]</ref> *[[Johnny Johansen]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/johansen-johnny-kbh.html</ref> *[[Hansine Kjær]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/kier-hansine-horsens.html</ref> *Julie Laurberg<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html</ref> *[[Elisabet Schack]]<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/schack-elisabeth-kbh.html</ref> Dertil bidrog Fru Pommerencke<ref>Formentlig Else Birgitte Debes, (gift Pommerencke og siden gift Petersen). Se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto-faeligroslasherne.html</ref> fra [[Færøerne]] ligeledes med fotografi.<ref>Se den detaljerede inventar- og udstillingsliste ''Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895'', Nielsen og Lydiche, 1895. https://www.kb.dk/e-mat/dod/112308017118.pdf tilgået 23. april 2026. I Sandbye 2024, ”En ny vej til synlighed”, note 24, side 139. fejlattribueres fotografi til Ingeborg Arlaud, som deltog med porcelæn. Hun står oplistet over Frk. Augustesen, hvilket kan forklare misforståelsen. Sandbye overser desuden Fru Pommerencke fra Færøerne, da deltagere fra Færøerne er angivet separat i udstillingslisten under ‘Bilandene’.</ref> Det fotografiske medium dukker sporadisk op under ‘portrætter’, ‘filantropi’, og husflid, men det forekommer ikke tydeligt hvem fotograferne til disse bidrag er. I ‘kunst’-kategorien finder vi ‘fotografi efter arbejder i voks’ af Adelgunde Vogt, (født Herbst, 1811-1892), hvor fotografen heller ikke er specificeret. Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 afsluttes med en række reklamer, herunder for [[Søstrene Schiøtz]]’ fotoatelier på Frederiksberg Allé 12.<ref>Se biografiske detaljer om søstrene på Fotohistorie.com:  https://www.fotohistorie.com/schioslashtz-soslashstrene-kbh.html</ref> == Kvinder i Skyggen 1872-1925 == [[Museum Østjylland]]s vigtige særudstilling med tilhørende katalog fra 2021, ''I skyggen - de første kvindelige fotografer'', fortæller historien om ti kvinder, der arbejdede som selvstændige fotografer i forskellige perioder fra 1872 og frem til 1925 i Danmark, [[Island]] og Færøerne. De havde meget forskellige baggrunde og de arbejdede under meget forskellige forhold.{{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021}} Frem til udstillingstidspunktet var flere af dem lidet kendte og anerkendte i den brede danske offentlighed. De ti udstillede fotografer var:<ref>Schaumburg Sørensen, 2021. Se også Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/zehngraf-gebh-randers.html https://www.fotohistorie.com/federspiel-frederikke-1839-1913-aringlborg.html https://www.fotohistorie.com/lund-kirstine-hjoslashrring.html https://www.fotohistorie.com/historien-kirstine-lund.html https://www.fotohistorie.com/wrensted-benedicte-horsens-mv.html https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html https://www.fotohistorie.com/foto-island.html https://www.fotohistorie.com/schioumlth-anna-catrine.html https://www.fotohistorie.com/langkjaeligr-emilie-dansk-vestindien.html</ref> {{Delkol|colwidth=17em}} *Nielsine [[Gebh. Zehngrafs Fotografiske Atelier|Zehngraf]] (1849-1932) , Købstadsfotograf i Randers *Frederikke Federspiel (1839-1913) , Fotograf og forretningskvinde i [[Aalborg]] og [[Nibe]] *Kirstine Thomine Sørine Lund (1852-1948) , Iscenesatte fotografier i [[Løkken]] og [[Hjørring]] *[[Benedicte Wrensted]] (1859-1949) , Flyttede fra Horsens til [[Idaho]] og fotograferede oprindelige folk *Mary Dorthea Frederikke Steen (1856-1939) , societyfotograf i København og [[London]] *Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925) , Arkitekturfotograf og kvindesagskvinde i København *Else Marie Danielsen (1856-1920) , Norsk/uddannet i København), Fotografi som nøderhverv på Færøerne og i [[Nordnorge]] *[[Nicoline Marie Elise Weywadt]] (1848-1921) , Islandsk/uddannet i København) *[[Anna Cathrine Schiöth]] (1846-1921) , Udendørsfotograf i Nordisland. OBS: Hendes mand Henrik Schiöths navn stod på fotografierne og det var ham, der blev medlem af [[Dansk Fotografisk Forening]] i 1891, men det var det Anna Schiöth, der drev atelieret i [[Akureyri]]. *[[Emilie Conradine Langkjær]] (1874-1960) , postkort-fotograf på [[St. Croix]], [[Dansk Vestindien]]. {{Delkolend}} == Alle veje fører til fotografiet og fotografiet er alle steder == Fotografiet kan indfange verden og mange anser derfor ofte fotografiet som ’virkelighed’, men alt er ikke altid som det ser ud og fotografer taler ikke altid ’sandt’.<ref>Se bl.a. udstillingen ''FAKE!'' på Rijksmuseum i Amsterdam (6. februar til 25. maj 2026), som viser fotocollager og fotomontager fra fotografiets unge år. De viser med stor tydelighed, hvordan fotografer manipulerede motivet på opfindsom vis. https://www.rijksmuseum.nl/en/press/press-releases/fake-early-photo-collages-and-photomontages-from-the-rijksmuseum-collection tilgået 3. april 2026</ref> Helt fra begyndelsen bliver der leget med det nye medium for at finde ud af, hvad det kan og hvad det ikke kan. Da Daguerreotypiet kom til Danmark i 1839, blev det fremvist for både kunstnere og videnskabsfolk og folk fra alle dele af samfundet tog det til sig. Ifølge Bjørn Ochsner kunne alle veje føre til fotografiet. Det så man eftersom: ”De tidligste danske erhvervsfotografers uddannelse og øvrige baggrund var højst forskellig. Ifølge egne oplysninger har 23% givet sig af med portrætmaleri eller lignende. 14% har lært malerhåndværket, 5% bogbinderi, 4% farmaci, 3% har været barberer, guldsmede, købmænd, litografer, manufakturhandlere, telegrafister, ingeniører eller urmagere. Og endelige 2% har forsøgt sig som boghandler, dentist, glarmester, landmand, lærer eller snedker, og 1% har prøvet alle mulige andre erhverv fra at have fabrikeret knaldhætter til at lave konditorkager.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=9}} På mange måder var fotografiet demokratisk. Det gjorde portrætter tilgængelige for andre end de allermest velbeslåede, som tidligere måtte bekoste en portrætmaler og vente måneder på at se det færdige resultat. Endvidere kunne man relativt hurtigt og med relativt få midler uddanne sig til fotograf og åbne atelier.<ref>Empirien viser det, eftersom også mindrebemidlede satte sig op som fotografer. Det viser Ochsner og vi så bl.a. med Else Marie Danielsen ''I Skyggen'', 2021.</ref> Nyt, som det var, var det i kunstsammenhæng fri af traditionens lænker, som på det tidspunkt tyngede Kunstakademierne og som kunstnerne kæmpede imod. <ref>Mest berømt er den franske [[Salon des Refusés]] i Paris 1863, hvor ‘det moderne livs malere’ gjorde op med det akademiske hierarki, hvor historiemaleriet var det mest velansete. Læs [[Charles Baudelaire]]: ''Le Peintre de la vie moderne'', 1863, for at forstå de nye værdier. I Danmark etablerer kunstnerne Den Frie i 1891 som modsvar til Charlottenborgs censur. Der skal gå en rum tid før fotografi bliver inkluderet som ‘kunst’, men flere kunstnere henter motiver fra fotografi. Fotografiets virkelighedsfremstilling skubbede måske kunstnerne i en mere ‘skitsepræget’ retning, hvis man skal tro Impressionisme-forskningen. Se desuden Ordrupgaards beskrivelse af bl.a. Edgar Degas https://ordrupgaard.dk/udstillinger/edgar-degas/ tilgået 6. maj 2026</ref> Selvom man i fotografihistoriens epoker anerkender Pictorialismen som kunstfotografi, skal vi alligevel næsten frem til 1980’erne før fotografi bliver inkluderet som kunst rent institutionelt.<ref>I 1977 åbnede [[Galleri Image]] som et kunstnerdrevet galleri for fotokunst og Kobberstiksamlingen erhverver et selvportræt af Man Ray som det første fotografiske værk i [[Statens Museum for Kunst|SMK]]’s samling i 1979. Se inv. KKS1979-232 https://open.smk.dk/en/artwork/image/KKS1979-232</ref> Med bare 200 år på bagen er fotografiet et ganske ungt medium, men på ganske kort tid spredte det sig til mange områder og professionsområder, og i dag bærer vi alle et kamera og gigantiske personlige fotoarkiver i lommen.<ref>Pr. 4. maj 2022 ejede ni ud af ti familier en [[smartphone]] eller flere, ifølge Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37848 D. 17. august 2023 kunne Danmarks Statistik ligeledes oplyse, at ni ud af ti danskere var på sociale medier i starten af 2023, hvilket lagde os i toppen i Europa https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771 tilgået 27. april 2026</ref> Nu kan alle dokumentere verden og hinanden. Ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor i fotografistudier på Københavns Universitet tilbage i 2015 påpegede Mette Sandbye at ”Fotografi hører til overalt og ingen steder” {{Sfn|Sandbye|2015}} Og det var lige så sandt helt fra begyndelsen som det stadig er i dag. == Fotografi er mange ting == Fotografiet er enormt alsidigt som værktøj i adskillige fag og sammenhænge. Vi har vænnet os så meget til mediet, at vi har en tendens til at ’se igennem det’ <ref>Læs den amerikanske kunstteoretiker og filosof Kendell Waltons tanker om gennemsigtige billeder/fotografisk transparens: Kendell Walton, “Transparent Pictures: On the Nature of Photographic Realism,” in ''Critical Inquiry'', vol. 11, side 246-277. University of Chicago Press, 1984 https://www.jstor.org/stable/1343394  Se også specifikt om fotografer, der tager dokumentationsfoto af kunst, hvor den transparente effekt netop er tilstræbt: Maja Gro Gundersen: “Fotografier, vi ser igennem” in ''Kunstkritikk'', 24. juni 2016 https://kunstkritikk.dk/fotografier-vi-ser-igennem/ tilgået 6. maj 2026</ref>. Men fotografiet er ikke bare én ting: Det kan optages [[analog]]t eller [[digital]]t; det kan reproduceres analogt eller digitalt; og det kan manipuleres både fysisk og digitalt. Det kan være enkeltstående eller serielt, som i '[[Film|bevægelsesbilleder]]'. Det kan gengive stort set alt, og man kan trykke det på snart sagt alting, eller det kan ’skabe sig selv’ i kraft af lys på fotosensitivt papir, f.eks. Derfor bliver her ikke fremlagt en udtømmende liste for alle måder, materialer og områder, hvor fotografi er involveret. Men der opstilles dog en række kategorier og genrer, hvor kvindelige udøvere gør sig gældende. Groft sagt og helt overordnet kan man opdele fotografier i to kategorier: [[Dokumentation]] og eksperiment. Anvendeligheden af den ene eller den anden kategori afhænger af fotografens formål. Traditionelt stræber dokumentationen efter at fremstille motiv eller situation ’som den virkelig er’, mens eksperimentet sætter fotografen fri til at lege eller udtrykke noget andet. Historisk blev pressefotografi set som dokumentation - og virkelighedsrepræsentation er et væsentligt kriterium - og fotokunst som rum for eksperiment, men her i midten af 2020’erne står skotterne mellem fotojournalistik og fotokunst på klem.<ref>På DMJX bliver fotojournalister anno 2026 uddannet til at vægte ‘fortællinger over teknik’, hvilket åbner op for andre æstetikker end ‘[[:en:Straight_photography|straight photography]]’  </ref> I ''I Virkeligheden'' fremhæver Mette Sandbye det som epokegørende, at Det Kongelige Danske Kunstakademi havde fotografen [[Per Bak Jensen]] ansat som [[lektor]] i 1980erne og 90erne. Hans fokus var med til at starte en samtale om fotografi, som blev vigtig i den følgende udvikling og væsentlig for den internationale anerkendelse af dansk kunstfotografi.<ref>Over efteråret 1989 og ind i 1990 holdt Per Bak Jensen og kollegaen Steffen Jørgensen syv foredrag om “Fænomenet Fotografi” som blev udgivet i en rapport. I 1997 udkom opfølgeren “Fænomenet Fotografi: forsøg II” iflg. Mette Sandbye: ”På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne” in ''I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021.</ref> Men at beskæftige sig professionelt med fotografi er ikke én ting og hver fotograf præges af de individuelle omstændigheder og muligheder, samt af opgavens beskaffenhed. Adskillige nutidige fotografer arbejder på tværs af kategorier og genrer. Og hvis fotografiet var et medium 'til tiden' {{Sfn|Sandbye|2024|p=123}}, som vi så i afsnittet om det moderne kvindeliv, er det i lige så høj grad et medium ’til opgaven’. == Fotografiske genrer og eksempler på fotografer == At være fotograf er blevet en mangfoldig beskæftigelse og der findes løselige kategorier for, hvilke forskellige type fotograf, man kan være, der ofte afhænger af den genre, man arbejder med. Nedenfor følger derfor en liste over udvalgte genrer med enkelte eksempler på tidligere og nuværende udøvere. Genrerne er dels styret af motivisk tema og, særligt for Kunstfotografi og fotokunst, eksemplificeret ved den materielle præsentationform. *'''Videnskabeligt fotografi eller billedskabelse''': Videnskaberne omfavnede fotografiet, da de straks kunne se dets mange potentialer. F.eks. koblet med [[Mikroskop|mikroskoper]] og [[Teleskop|teleskoper]] kunne man med fotografiets fastholdelse af billeder formidle små eller fjerne ting på en ny måde, der ikke havde været mulig før. Man kunne også opnå en præcision som håndtegninger vanskeligt kunne matche. Der findes ligeledes kunstnere som arbejder research-baseret med videnskabelig data. Repræsentanter i denne gren er bl.a. [[Lise Autogena]] (som samarbejder med Joshua Portway) – hun anvender computerdata om naturfænomener billedkunstnerisk. Bl.a. ''Most Blue Skies'' (2006-)<ref>https://www.autogena.org/work/most-blue-skies</ref>, Astrofysikeren [[Jo Verwohlt]]<ref>{{Cite web|title=Jo Verwohlt|url=https://joverwohlt.com/|website=Jo Verwohlt|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> arbejder også kunstnerisk med [[mørkt stof]] og [[Galakse|galakser]] som udgangspunkt. *'''Klinisk fotografi''': [[Helene Ryttersgaard]]<ref>https://ugeskriftet.dk/nyhed/kliniske-fotografer-en-truet-ressource</ref>. *'''Etnografi og antropologi''': De to søstre Helga Larsen og Birgit Christensen i Mexico<ref>“Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 12, episode 3. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Se eksempler på Bodil Christensens fotografier i Jesper Nielsen: “Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)” in ''The P A R I Journal'', vol ''25,'' issue 1, 2025. side 1-10.  https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf</ref> . Wrensted Shoshoner, [[Jette Bang]] i Grønland. [[Fil:Mary Steen 1889.jpg|thumb|Mary Steen, selvportræt, 1889]] *'''Portrætfotografi''': Mary Steen {{Sfn|Krabbe Meyer|2026|p=217}}, Bodil Hauschildt, Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, [[Anne Marie Lindequist]] <ref>{{Cite web|title=Kongelige hoffotografer – Se liste over fotografer|url=https://lex.dk/Kongelige_hoffotografer|website=Lex|date=2024-10-03|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> (hun lærte solarisering hos Man Ray. Wendy A. Grossman sætter hende også som bindeled til den nordiske avant-garde {{Sfn|Grossman|2019|p=133}}), [[Rigmor Mydtskov]], [[Marie Hald]], [[Lærke Posselt]]. *'''Hverdags- og familieskildringer''': [[Gitte Villesen]] (f.eks. ”I Capture you. You Capture Me”, 2005) placerer sig et sted mellem portræt og interiørbilleder. Villesen går helt tæt på objekter, som gør et lokale personligt. [[Fryd Frydendahl]] (f.eks. ”Nephews”, der er et meget personligt projekt). *'''Arkitekturfotografi''': Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, Lilian Bolvinkel <ref>https://lex.dk/Lilian_Bolvinkel</ref>, Laura Stamer<ref>https://laurastamer.dk</ref>. *'''Street Photography /gadefotografi / byrumsfotografi/ Urbant fotografi''': Frederikke Federspiel, Julie Rønnow. *'''Landskabsfotografi'''. [[Grethe Grathwol]] (1936-2017) <ref>Anne Elisabeth Toft har skrevet om hende og Willy Ørskovs fotografier. https://adk.elsevierpure.com/da/publications/grethe-grathwol-organisings-photography-and-photobooks/</ref>, [[Kirsten Klein]]. *'''Naturfotografi''' (herunder dyrelivsfotografi, undervandsfotografi, makrofotografi): natur og rejsefotograf [[Sisse Brimberg]]<ref>https://www.nationalgeographic.com/expeditions/experts/sisse-brimberg/</ref> for [[National Geographic|NatGeo]], Sarah Green<ref><nowiki>https://www.sarahinthegreen.com/da/</nowiki></ref>, Helle Løvevild Golman<ref>“Helle Løvevild Golman: Sætter livet på spil for at redde dyrene” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 2, episode 5. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/Den_yderste_graense_saeson_2/S2E5_Helle_Loevevild_Golman_Saetter_livet_pa___spil_for_at_redde_dyrene.pdf</ref>, og undervandsfotograf [[Lisa Svensen]]<ref>Lisa Svensen vandt DM i undervandsfotografi 2024 https://sportsdykkeren.dk/content/dm-i-undervandsfoto-2024  Iflg hendes IG vandt hun 2013, 2017, 2019-20, 2022-24, og fik 3. plads i 2021 og 2025.</ref>, som er særligt optaget af makrofotografering. *'''Rejse- og Touristfotografi''': [[Nina Rasmussen]] <ref>“Nina Rasmussen: Alene i præstestyrets Iran og på knallert gennem Albanien” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 4. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Læs også Rasmussen, Nina: “Venskab og Usikkerhed” in ''Jyllands-Posten'', 2. februar 1998, https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE5100891/Venskab-og-usikkerhed/</ref> (eventyrer), [[Lene Rishede]] <ref>Hun tager billeder og holder foredrag. Lyt til Erik B. Jørgensen: “Mød eventyreren Lene Rishede”, ''KomUd'' podcast 15. januar 2020 https://komud.dk/podcasts-moed-eventyreren-lene-rishede/</ref> (eventyrer), Lene Storm<ref>Lene Storm har bl.a. dokumenteret indiske kvinder https://arkiv.dk/soeg?searchString=Storm,%20Lene%20-%20fotograf&ValgteArkiverIds=406</ref>, Marie Stoubæk <ref>“Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen: Fra Ildlandet til Ishavet på cykel”  in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 2. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/   Se endvidere https://www.opdagverden.dk/skribenter/marie-stoubaek</ref>. *'''Musik- og eventfotografi''': [[Zuhal Kocan]]<ref>https://zuhalkocan.com</ref> (in-house fotograf på [[Vega (København)|Vega]]<ref>https://goodbecausedanish.com/2020/05/backstage-with-a-concert-photographer-zuhal-kocan/</ref> og [[Rust (spillested)|Rust]]). *'''Sportsfotografi''': [[Stine Bidstrup]] (vinder Årets Pressefoto i 2019 for undervandsskud af svømmer Jeanette Ottesen. *'''Filmfotografi''': [[Annelise Reenberg]] var den første danske kvindelige filmfotograf. Hendes spillefilmsdebut var En ny dag gryer (1945). I 1949, modtog hun – som den første filmfotograf nogensinde – en æres-Bodil for ''Kristinus Bergman''. Historisk er rollen som filmfotograf ellers kraftigt domineret af mænd<ref>https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/</ref>. [[Else Tholstrup]] var uddannet ved [[Bauhaus (skole)|Neue Bauhaus]] i Chicago og lavede stills til Matador<ref>Else Tholstrup er udstillet 17.4.–4.10.26 på Udstillingen ''Neue Frau, Neues Sehen. Die Bauhaus-Fotografinnen'' https://www.bauhaus.de/besuchen/ausstellungen/neue-frau-neues-sehen/ Hun rejste også i det daværende Ceylon, hvor hun mødte instruktøren David Lean, som gav hende mulighed for at lave stills til Broen over Floden Kwai https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=17048 https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/else-tholstrup</ref>. polskfødte Katia Forbert Petersen<ref>https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/katia-forbert-petersen</ref> har været bosiddende i DK siden 1973. I dag kender vi bl.a. [[Charlotte Bruus Christensen]] for [[Submarino]] (2010) og [[Jagten]] (2013); Som regibemærkning kan nævnes, at det først er i 2026 at der uddeles en Oscar til en kvindelig filmfotograf<ref>Paul Emmanuel Enicola: “''The Camera Was Never the Problem—We Just Need More Female Cinematographers''” for ''The Movie Buff'', beskriver, hvordan mænd stadig dominerer branchen. ''Academy Award for Best Cinematography'' går til Autumn Durald Arkapaw for “Sinners”  https://www.themoviebuff.net/2026/03/the-camera-was-never-the-problem-we-just-need-more-female-cinematographers/</ref>. *'''Reklamefotografi''': [[Susanne Mertz|Suzanne Mertz]] <ref>dokumentarfilm om Suzanne Mertz <nowiki>https://www.dr.dk/drtv/program/kvinden-med-kameraet_451502</nowiki></ref> portrætter af danske musikere, som Gasolin, og reklame, street photography, mm. i Paris) <ref>https://kulturinformation.org/foto-susanne-mertz-kulturmagasin/</ref> og Petra Kleis (portræt, reklame, mode), Henriette Sabroe Ebbesen autodidakt reklamefotograf<ref>https://www.henrietteebbesen.com/</ref>. *'''Modefotografi''': Signe Vilstrup<ref>Signe Vilstrup er repræsenteret af Studio Repossi i Milano https://www.studiorepossi.com/photographers/signe-vilstrup/</ref>, Ane Lynge-Jorlén, Maria Mackinney-Valentin og Else Skjold<ref>De tre bliver nævnt af Malou Wedel Bruun: "Er der #metoo i Dansk Mode" fra ''Fashion Forum'' , 8. marts 2021 https://fashionforum.dk/2021/03/08/er-der-metoo-i-dansk-mode/</ref>. *'''Erotisk fotografi / Boudoirfotografi''': [[Mary Willumsen]]<ref>Erik Nørgaard: Mary Willumsen: Verdens første erotiske fotograf, Holkenfeldt, 1993. <nowiki>ISBN 87-89906-14-4</nowiki> https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:20383488?type=bog ; Berit Freyheit: “Verdens første kvindelige erotiske fotograf - Mary Willumsen” podcast Bag om København, 1. november 2020. https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/verdens-forste-kvindelige-erotiske-fotograf-mary-willumsen</ref>, Matilde Grafströms nøgne kvinder blev censureret i 2015<ref>https://www.mathildegrafstrom.net/</ref>. *'''Kunstfotografi og fotokunst''': De to termer kunstfotografi og fotokunst bliver typisk brugt synonymt. Der kan dog opstå misforståelser, hvis man siger kunstfotograf om én, der tager dokumentationsfotos af kunst. (Frida Gregersen<ref>https://fridagregersen.dk/</ref> tager fotos af kunst). Her vil man netop typisk præcisere sprogbrugen til at differentiere fra de fotografer og kunstnere, som arbejder kunstnerisk med fotografiet. Eksempel på en ung Kunstfotograf/fotokunstner, der arbejder abstrakt, kunne være Christine Clemmesen<ref>https://galleriimage.dk/event/surface-to-air-af-christine-clemmesen/</ref>. *'''Fotogravure''': F.eks. Susanne Mark ''Piazza'' 1999 mfl. (SMK inv. KKS1999-160<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1999-160</ref>), '''Offset''', '''Fotokopi''': Anne Behrndt ''Neptun er fiskens planet'' , 1974 (SMK inv KKS1985-283<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1985-283</ref>), [[Elisabeth Toubro]] (diverse SMK <ref>fx Diverse illustrationer https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1986-281</ref>), '''Silketryk''' på karton: [[Mette Aarre]] ''Cow Performance,'' 1975 (SMK inv KKS2022-40<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2022-40</ref>), '''Cyanotypi''': Grete Dalum-Tilds<ref>https://digswellarts.org/grete-dalum-tilds/</ref>. *'''Digitaltryk''': [[Fryd Frydendahl]] ''Muscle'', 2013 (SMK inv KKS2017-12 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2017-12</ref>), [[Benedikte Bjerre]] ''Days to Come'', 2020 (SMK inv KMS9011<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9011</ref>), '''Computerprint'''/'''Inkjet''': [[Stense Andrea Lind-Valdan]] ''Cut'', 2017 (SMK inv KKS2018-1<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2018-1</ref>), '''Computerprint/Laserprint''': [[Tove Storch]] ''Uden Titel'', 2008 (SMK inv KKS2020-48<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2020-48</ref>). *'''Digital kuns'''t/'''Ny Mediekunst''': [[Sidsel Meineche Hansen]] ''Maintenancer'', 2018 (SMK inc KMS9048<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9048</ref>), Ane Mette Ruge leger med kunstig intelligens i sit generative videoværk over historiske fotografier ''[indistinct chatter]'' (2024-2025)<ref>https://www.ruge.dk/2024-indistinct-chatter</ref>, og [[Ada Ada Ada]] laver '''algoritmisk''' '''kunst''' <ref>https://ada-ada-ada.art</ref> *'''Fotostat'''/'''Assemblage''': [[Kirsten Justesen]] ''Skulptur II'', 1968 (SMK inc KMS7605 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS7605</ref>). *'''Kunstnerbog'''/'''fotobog''': [[Ursula Reuter Christiansen]] ''Kunstnerbog 1986'' (SMK inc KMS8818 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8818/41</ref>), [[Jytte Rex]]. *'''Fotomontage''': Kirsten Ortwed ''Werk-statt-Foto'', 1986: fotografi efter fotomontage (SMK inv KKS1987-58<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1987-58</ref>). *'''Videokunstner''': [[Eva Koch]], [[Ann Lislegaard]], [[Suzette Gemsøe]] ”Skin Bikini” video og sælskindsbikini (SMK 1996), Hanne Nielsen og Birgit Johnsen<ref>https://www.videoraum.dk/</ref>, Amalie Smith ”Enter” (SMK 2018). *'''Video-performance''': [[Mette Riise]] <ref>https://www.metteriise.com/work/</ref> og Nanna Lysholt Hansen<ref>http://nannalysholthansen.com</ref> *'''Filmfotograf''' [[Charlotte Bruus Christensen]] springer ud som instruktør. Interview i Information 2021. *'''Filminstruktør''' vil for mange falde uden for den traditionelle fotografrolle, men er inkluderet her for sin beslægtethed til feltet, som dén, der varetager den samlede vision. Alice O’Fredericks debuterede som Danmarks første kvindelige filminstruktør med ''Ud i den kolde sne'' (1934). <ref>https://nordicwomeninfilm.com/alice-ofredericks-folkekomedie-populaerkultur-og-omstridt-storhed/?lang=dk tilgået 25. april 2026</ref> Hun inspirerede og banede vejen for kvindelige instruktører og filmfotografer op gennem 1940’erne. <ref>Se afsnittet “Top Director at SAGA” in https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/ tilgået 27. april 2026</ref> I dag er Danmarks mest berømte kvindelige instruktør nok Susanne Bier. <ref>For mere viden, læs [[Danmarks filmhistorie]]</ref> Inden for billedkunsten: [[Astrup & Bordorff]] <ref>https://astrup-bordorff.com</ref> (videoværket “Kunstmuseet”, SMK 2021). *'''Pressefotografi''': Birthe Melchiors<ref>pressefotograf på Fyns Stifttidende https://arkiv.dk/vis/994312 desuden info hentet fra Bruun Rasmussen på  https://www.vadärdenvärd.se/search/birthe+melchiors</ref>. [[Estrid Ott]]<ref>“Estrid Ott: Sendt ud for at finde håb i verden” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 5, episode 7. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/S5E7._Estrid_Ott_Sendt_ud_for_at_finde_hb_i_Verden.pdf</ref> blev sendt på verdensomrejse af [[Berlingske|Berlingske Tidende]] som den første i 1920-21 og selvom hun er mest kendt som forfatter, var fotografiet en vigtig del af hendes reportager. (Palle Huld er gerne blevet fremhævet som den første verdensreporter ([[Politiken]] 1928), men det var altså Berlingske og Ott, der var først.) Ott var desuden en af de første syv kvindelige medlemmer af [[Eventyrernes Klub|Eventyrernes klub]], inden det blev en klub udelukkende for mænd. [[Sigrid Nygaard]]<ref>Årets pressefoto, 4. marts 2022 https://journalisten.dk/nu-kaares-vinderne-af-aarets-pressefoto/ og kort biografi https://fuau.dk/emdrup/program/kunst-arkitektur-og-design/20-ikoniske-pressefotos-med-sigrid-nygaard-2612-051?area=Emdrup</ref>, billedredaktør Information, [[Sarah Hartvigsen Juncker]]. (se mere i næste afsnit) *'''Krigsfotografi/Krigsreportage''': [[Lene Frøslev]]<ref>“Lene Frøslev: I Nigeria, Kosovo og Gazastriben som krigskorrespondent” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 7. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/</ref> , [[Matilde Kimer]]<ref>https://pressefotografforbundet.dk/nyheder/aap-dommer-matilde-kimer</ref> , [[Betina Johnbeck]]<ref>Ulla Abildstrup: “Betina satte sit liv på spil i krige og konflikter – nu hjælper hun andre fotografer” in ''Journalisten'', 18. november 2024.  https://journalisten.dk/betina-satte-sit-liv-paa-spil-i-krige-og-konflikter-nu-hjaelper-hun-andre-fotografer/</ref> [Ovenstående liste kan med fordel udvikles og struktureres] == Årets Pressefoto og pressefotografiske underkategorier/genrer == Mange fotografer arbejder med forskellige genrer, men for at være pressefotograf/fotojournalist, skal man efterleve nogle presseetiske retningslinjer og fotografierne må ikke være iscenesatte eller manipulerede <ref>Pressenævnet har generelle retningslinjer for god presseskik på deres hjemmeside https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/ mens Amerikanske NPPA – The National Press Photographers Association – tilbyder en klar liste med retningslinjer for billedjournalistikken på engelsk, som kan findes på deres hjemmeside https://nppa.org/resources/code-ethics  Se desuden Medieansvarsloven. I skrivende stund pr 4. maj 2026 er gældende: [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/914 LBK nr 914 af 11/08/2014 Bekendtgørelse af medieansvarsloven] med ændring ''L[https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1719 ov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven LOV nr 1719 af 27/12/2018]''. tilgået 4. maj 2026</ref>. Nedenfor er Kategorier fra [[Årets Pressefoto]] 2015-2025, med de kvindelige prismodtagere og nominerede, angivet<ref>Den fulde liste over Årets Pressefoto tilbage fra 1974 findes på Pressefotografforbundets hjemmeside https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/ tilgået 7. maj 2026</ref>: '''Pressefoto''' - Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), Sigrid Nygaard (vinder 2021) '''Nyhedsbillede''' - [[Stine Tidsvilde]] (vinder 2017), [[Miriam Dalsgaard]] (nomineret 2017), Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), [[Signe Lægsgaard]] (vinder 2024), Liv Latricia Habel (2. pris 2024), '''Portræt''' '''(enkeltbillede)''' - [[Nanna Navntoft]] (nomineret 2016), Marie Hald (vinder 2017), Marie Bentzon (vinder 2018), Lærke Posselt (vinder 2019), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2020), [[Linda Kastrup]] (vinder 2023 og 2024), [[Dicte Marie Hostrup Sønnichsen]] (vinder 2025), Sigrid Ryge Nygaard (2. pris 2025) '''Portræt (serie)''' - Miriam Dalsgaard (vinder 2015), Lærke Posselt (nomineret 2017), [[Laura Bisgaard Krogh]] (vinder 2019), Ditte Valente (2. pris 2019), Liv Møller Kastrup (2. pris 2020), [[Sofia Busk]] (vinder 2021), Kirstine Fryd (2. pris 2022), Sigrid Nygaard (vinder 2023), Louise Herrche Serup (2024), Maria Høy Hansen og Sigrid Nygaard (2. pris 2024), Kirstine Fryd (2. pris 2025) '''Sportsbillede''' - [[Liselotte Sabroe]] (2015), Sille Baltser Veilmark (nomineret 2017), [[Stine Bidstrup]] (vinder 2019), Liselotte Sabroe (vinder 2021), Rebecca Krogh (2025) '''Kulturbillede''' (uddelt sidste gang i 2019) - Linda Kastrup Henriksen (vinder 2018) '''Reportage''' (ind- og udland) - [[Sofie Amalie Klougart]] (Udland nomineret 2015), Miriam Dalsgaard (Udland nomineret 2016), Sigrid Udland Nygaard (nomineret 2017), Sofie Mathiassen (DK vinder 2018), Miriam Dalsgaard (DK 2. pris 20218), Sigrid Nygaard (Udland 2. pris 2018), Marie Hald (Udland vinder 2019), Rikke Kjær Poulsen (2. pris udland 2020), Liv M Kastrup (DK vinder 2022), Rosaline Ben-Baruch Lange (Udland vinder 2023), Cecilie Rolvung (DK 2. pris 2024), Vikki Søholm (DK vinder 2025) '''Hverdagsbillede''' - Stine Bidstrup (DK nomineret 2015), Ida Marie Odgaard (DK nomineret 2016), Nanna Navntoft (DK vinder 2017), Tanja Carstens Lund (DK 2. pris 2018), Emilie Lærke Henriksen (DK 2020), Sigrid Nygaard (DK vinder 2021), [[Johanne Teglgård Olsen]] (DK vinder 2022), Linda Kastrup (DK 2. pris 2022 og 2024), Emilie Lærke Henriksen (Udland vinder 2024), Maria Høy Hansen (Udland, 2. pris 2025) '''Åben Klasse''' - Marie Hald (nomineret 2015), Louise Herrche Serup (nomineret 2017), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2. pris 2020), Liv M Kastrup og Rikke Kjær Poulsen (vinder 2022), Emilie Toldam Futtrup (2. pris 2023), Sigrid Nygaard (vinder 2024), Nanna Kreutzmann (vinder 2025) '''Long Term Project''' - Nanna Navntoft (vinder 2019), [[Betina N. Garcia]] (vinder 2023) '''Korte Indslag TV/web''' - Kristina Herlev Wulff (nomineret 2015), Malene Porup (nomineret 2016), Laura Bisgaard Krogh, Marie Bentzon Sørensen & [[Olivia Loftlund]] (vinder 2017), Emilie Thejll-Madsen (nomineret 2017), Heidi Skibsted (nomineret 2017 og 2. pris 2018), Maria Albrechtsen Mortensen (2. pris 2021) '''Lange Indslag TV/web''' - Anne Bæk (nomineret 2017), [[Julie Meldhede Kristensen]] (vinder 2018), [[Emilie Thejll-Madsen]] (vinder 2019) (de to ovenstående slået sammen til '''Nyhedsindslag TV/Video''' pr 2022) '''Åben Klasse TV/Web''' (’web’ erstattet med video pr 2023) - [[Louise Koustrup]] (vinder 2015), [[Malene Anthony Nielsen]] (vinder 2016), Victoria Mørck Madsen (nomineret 2016), Sigrid Nygaard (nomineret 2016), Heidi Skibsted (nomineret 2017), Emilie Lærke Henriksen (2. pris 2020), Marie Elisabeth Munkner (2023), Birgit Tengberg-Hansen (vinder 2024), Lærke Berg-Pedersen (vinder 2025) '''Portræt TV/Video''' - Stine Bidstrup (vinder 2023), Mette Mørk (2. pris 2023), Rebecca Krogh (vinder 2024), Cecilie Rolvung (vinder 2025) '''Reportage Dokumentar TV/Video''' - Thea Tønnesvang og Sigrid Ellesøe (2023), Signe Bech Søholt (vinder 2024). == Fotokunst af kvinder på SMK i 2025 == Pr 9. oktober 2025 var der 33 Kvindelige billedkunstnere med fotografiske værker i SMKs samlinger<ref>Kilde: SMK, filtreret for 'fotografi' https://open.smk.dk/</ref>: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Lene Adler Petersen]] * [[Pia Arke]] * [[Anne Behrndt]] * [[Ragna Braase]] * [[Kirsten Christensen]] * [[Dorte Dahlin]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Rikke Diemer]] * [[Åse Eg Jørgensen]] * [[Marianne Engberg]] * [[Anja Franke]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Jette Gejl]] * [[Gudrun Hasle]] * [[Lea Guldditte Hestelund]] * [[Frederikke Jacobsen]] * [[Kirsten Justesen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Anna Larsen Stevns]] * [[Stense Andrea Lind-Valdan]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Kirsten Ortwed]] * [[Jane Maria Petersen]] * [[Jytte Rex]] * [[Kirstine Roepstorff]] * [[Anne Mette Ruge]] * [[Katya Sander]] * [[Wilhelmine Schmidt]] * [[Amalie Smith]] * [[Augusta Valentina Stahl]] * [[Gitte Villesen]] * [[Agneta Werner]] * [[Simone Aaberg Kærn]] {{Delkolend}} == Fotografisk Center 1996-2021 == Da Fotografisk Center holder 25-års jubilæum i 2021 udgiver de antologien I ''virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021. Her nævner skribenterne Mette Sandbye, Ingrid Fischer Jonge, Charlotte Præstegaard Schwartz, Niclas Östlind følgende kvindelige fotografer:: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Pia Arke]] * [[Kirstine Autzen]] * [[Jette Bang]] * [[Tine Bek]] * [[Lilian Bolvinkel]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Christine Clemmesen]] * [[Grete Dalum]] * [[Marianne Engberg]] * [[Tina Enghoff]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Marianne Grøndahl]] * [[Signe Guttormsen]] * [[Tine Harden]] * [[Lina Hashim]] * [[Sonja Iskov]] * [[Marie Kølbæk Iversen]] * [[Astrid Kruse Jensen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Kirsten Klein]] * [[Tove Kurtzweil]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Maja Malou Lyse]] * [[Lisbet Nielsen]] * [[Linda Orloff]] * [[Jytte Rex]] * [[Lisa Rosenmeier]] * [[Ane Mette Ruge]] * [[Jeanette Land Schou]] * [[Myne Søe-Pedersen]] * [[Trine Søndergaard]] * [[Hanne Lise Thomsen]] * [[Agneta Werner]] {{Delkolend}}I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. Den fulde liste over udstillinger og udstillende kunstnere i kataloget er ikke gennemgået og filtreret for kvinder. I 2026 fylder Fotografisk Center 30 år og udgiver formentlig et katalog med en opdateret liste. == Se også == *[[Dansk fotografihistorie]] *[[Fotografer fra Danmark]] *[[Fotografi som kulturfænomen]] *[[Fotografi]] *[[Fotografisk film]] *[[Fotorealisme]] *[[Fotograf]] *[[Den Nationale Fotosamling]] Desuden er [https://www.fotohistorie.com ''Fotohistorie.com''] en god kilde til historisk arkivmateriale Se i øvrigt de engelske wikipedia artikler * ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]'' * ''[[:en:Photography_in_Denmark|Photography in Denmark]]'' * ''[[:en:Photography|Photography]]'' * ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'' * ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' * ''[[:en:List_of_photographs_considered_the_most_important|List of photographs considered the most important]]'' == Litteratur == *{{Kilde|efternavn=Andersen|fornavn=Martin|titel=Arbejderhistorie|år=2022|serie=2|kapitel=Kønnet Solidaritet. Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne, 1885-1910|udgiver=Selskabet for Arbejderhistorie}}. *{{Kilde|efternavn=Clemmesen|fornavn=Malou Astrup|url=https://politikenhistorie.dk/art7336532/Dragt-gav-kvinder-magt|udgivelsesdato=4. April 2019|kapitel=Den hvide dragt gav kvinderne magt|titel=Politiken|år=2019|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Fischer Jonge|fornavn=Ingrid|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Det store i det små. Danske fotobøger – definition og historik|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Grossman|fornavn=Wendy A.|titel=A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries 1925-1950|år=2019|udgiver=BRILL|redaktør-efternavn=Hjartarson|redaktør2-efternavn=et al|redaktør-fornavn=Benedikt|doi=10.1163/9789004388291_006|isbn=978-90-04-52011-0|kapitel=The Kjersmeier Collection of African Art, the Danish Avant-Garde and the Construction of Photographic Meaning|sider=121-144}} *{{Kilde|efternavn=Hansen|fornavn=Tove (Thage)|titel=Fund og forskning|år=1990|kapitel=Kvinders fotografi: Kvindelige fotografer i Danmark før 1900|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|arkivurl=https://web.archive.org/web/20110719133040/http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|bind=29|url=http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|arkivdato=2011-07-19}} *{{Kilde|efternavn=Holm|fornavn=Helle Harbo|url=https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder|år=2012|kapitel=Milepæle i Dansk Ligestillingshistorie|udgivelsesdato=5. marts 2012|titel=Danmarks Statistik|besøgsdato=2. marts 2026}} *{{Kilde|efternavn=Kern|fornavn=Kristine|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|udgivelsesdato=2021|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Krabbe Meyer|fornavn=Mette Kia|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|serie=i serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|kapitel=Mary Steen - A Studio of One’s Own|isbn=9783111338934|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør-efternavn=Lien|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|udgiver=De Gruyter}} *{{Kilde|efternavn=Larsen|fornavn=Jytte|titel=Også andre hensyn - Dansk Ligestillingshistorie 1849-1915|år=2010|udgiver=Aarhus Universitetsforlag|isbn=978-87-7934-629-1|bind=1}} *{{Kilde|efternavn=Lien|fornavn=Sigrid|efternavn2=Sandbye|fornavn2=Mette|titel=Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders|år=2026|bind=7|udgiver=De Gruyter|isbn=9783111338934|kapitel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920}} *{{Kilde|efternavn=Nielsen|fornavn=Jesper|titel=PARI journal|år=2025|url=https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf|kapitel=Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)|udgiver=The Pre-Columbian Art Research Institute|bind=25|nummer=1|besøgsdato=30. April 2026|sider=1-10}} *{{Kilde|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn|titel=Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920|år=1986|udgiver=Bibliotekscentralens Forlag}}. *{{Kilde|titel=Objektiv|år=1981|kapitel=Hvornår kom fotografien til Danmark?|udgiver=Dansk Fotohistorisk Selskab|sider=7-9|issn=0107-6329|nummer=22|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn}} *{{Kilde|efternavn=Olling|fornavn=Anders|titel=Politiken Historie|url=https://politikenhistorie.dk/nyhedsbreve/politikenhistorie_nyhedsbrev/art8806716/Nyhedsbrev-Hallo-den-første-grundlov-gjorde-altså-ikke-Danmark-til-et-demokrati|udgivelsesdato=5. juni 2022|år=2022|kapitel=Nyhedsbrev: Hallo, den første grundlov gjorde altså ikke Danmark til et demokrati|besøgsdato=30. April 2026}} *{{Kilde|efternavn=Östlind|fornavn=Niclas|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|udgiver=Fotografisk Center|kapitel=Fotografi i Norden}}. *{{Kilde|efternavn=Pehrson|fornavn=Nanna Sophie|titel=Politiken|url=https://politiken.dk/kultur/art9796384/»Man-tålte-kun-lige-kvinderne-–-mange-foragtede-dem«|år=2024|udgivelsesdato=8. maj 2024|kapitel=De første kvinder på akademiet fik barsk modtagelse: ‘Man tålte lige kvinderne - mange foragtede dem’.|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Præstegaard Schwartz|fornavn=Charlotte|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Fotografiets æstetiske rum. En institutionshistorisk fortælling om fotografi Danmark|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910|år=2024|udgiver=Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum / Aarhus Universitetsforlag|redaktør-fornavn=Inge Lise Mogensen|redaktør-efternavn=Bech|redaktør2-efternavn=Rønberg|redaktør2-fornavn=Lene Bøgh|isbn=978 87 7597 430 6|kapitel=En ny vej til synlighed - Fotografiets rolle for kvinderne under det moderne gennembrud|sider=120-140}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Magasin|år=2015|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|serie=28. årgang, nr 4|kapitel=Hvorfor fotografistudier? – Fem bud på et svar}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|kapitel=Julie Laurberg - Court Photographer and Women’s Liberation Activist|udgiver=De Gruyter|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|redaktør-efternavn=Lien|serie=I serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|isbn=9783111338934}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Schunck|fornavn=Susanne Svenning|titel=Fiktive Fotografier|år=2004|udgiver=speciale fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur|udgivelsessted=Aarhus Universitet}} *{{Kilde|efternavn=Schaumburg Sørensen|fornavn=Hanne|titel=I Skyggen - de første kvindelige fotografer|år=2021|udgiver=Museum Østjylland}}. *{{Kilde|efternavn=Wånggren|fornavn=Lena|titel=Edinburgh Critical Studies in Victorian Culture|år=2017|kapitel=Gender, Technology and the New Woman|isbn=9781474416276|url=https://www.academia.edu/28593579/Gender_Technology_and_the_New_Woman|udgiver=Edinburgh University Press}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne referencer == * [https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede Fotografi på Lex] * [https://www.fotohistorie.com/ Fotohistorie] * [https://galleriimage.dk/ Galleri Image Århus] * [http://www.fotografiskcenter.dk/ Fotografisk Center Kbh] * [https://www.åretspressefoto.dk Årets Pressefoto] [[Kategori:Kvindelige fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark| ]] [[Kategori:Fotografer fra Danmark| ]] ly8lfmdsb6sz5hbggi2fuqsb6po7op9 12274726 12274288 2026-05-08T05:49:19Z Fnielsen 12 /* De første kvindelige fotografer i Danmark */ Wikilink i billedtekst 12274726 wikitext text/x-wiki '''Kvindelige fotografer fra Danmark''' er en oversigtsartikel, der fungerer som bred introduktion, hvor læsere kan orientere sig historisk fra [[fotografi]]ets fremkomst i [[Danmark]] og frem til i dag – fra kvindernes perspektiv, med fokus på kvindelige udøvere og med øje for de særlige begrænsninger, der historisk gjaldt for kvinder. Artiklen er nogenlunde kronologisk bygget op afsnittene imellem, mens der i hvert enkelt perspektiveres tematisk og tidsligt. Kronologien brydes op efter det moderne gennembrud, hvorpå fotograferne i højere grad grupperes efter kategori, genre eller tema. Vi begynder ude i [[Europa]] med et kort oprids af den større historiske baggrund og zoomer ind på kvindernes særlige vilkår i samfundet og til konkrete navne på kvindelige fotografer fra Danmark og det danske område. Langt de fleste kvinder i denne artikel er af dansk afstamning mens enkelte er uddannet i eller har en betydelig tilknytning til Danmark på anden vis. [[File:Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915. Afslutningsmøde.jpg|thumb|Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915]] == Den store historie bag fotografihistorien == Fotografihistorien er uløseligt knyttet til den bredere teknologihistorie og samfundsudvikling, særligt i slipstrømmen på [[oplysningstiden]]. Men vi kunne ikke forestille os fotografi uden de tidligere videnskabers interesse for lys og himmellegemer, hvor [[camera obscura]]et i oldtiden blev anvendt til at observere solformørkelser og senere til også at lave gengivelser af verden udenfor. At fastholde disse gengivelser var en helt anden sag og vi skal frem til moderne tid, førend vi ser det analoge fotografis fødsel. I Europa og Vesten løber kvindernes fotografihistorie nogenlunde parallel med mændenes og den store historie, hvor industrialiseringens store teknologiske innovationer også leder til fotografiet i 1820’erne og 1830’erne med [[Nicéphore Niépce]], [[Louis Daguerre]] og [[William Henry Fox Talbot]]s opfindelser.<ref>Niépces ‘[[Heliogravure|Heliografi]]’, Daguerres ‘[[Daguerreotypi]]’ og Fox Talbots ‘[[Kalotypi]]’</ref> [[Constance Fox Talbot]] og [[Anna Atkins]] - henholdsvis søster og bekendt til William Henry Fox Talbot - bliver flere steder beskrevet som de første kvindelige fotografer.<ref>Se noteapparatet til artikel om [[Anna Atkins]]</ref> I samme periode sker der store samfundsmæssige forandringer på ryggen af oplysningstidens tanker om menneskelig værdighed, som driver revolutioner og demokratiseringsprocesser overalt. I Danmark ses de første spæde skridt i slutningen af 18. århundrede med bl.a. [[Johann Friedrich Struensee]]s og [[Dronning Caroline Mathilde]]s reformiver i 1770-1772. Selvom de blev annulleret efter Struensees henrettelse i 1772, varslede især [[trykkefrihed]]en at en ideologisk kamp om rettigheder og privilegier måtte føre fra enevælde til [[folkestyre]]. Dette skete også i takt med den demografiske befolkningstilvækst og med den tiltagende [[Urbaniseringen i Danmark|urbanisering]] efter [[stavnsbåndet]]s ophævelse i 1788, hvorefter tanker hurtigere kunne udvikles og spredes - og billeder og tekst frit kunne distribueres.<ref>Struensees egen magtovertagelse over et kongerige og indførelse af liberale reformer viser et større opgør med traditionelle hierarkier. De mest markante reformer, som bringer ham på kant med de privilegerede klasser, er trykkefrihed, torturforbud, ligestilling mellem ægtefødte og uægte børn, religionsfrihed på universitetet, samt centralisering af domstole fra stænder og værneting. Se artiklen om [[Johann Friedrich Struensee]]. Trykkefriheden knægtes efter Struensees henrettelse med genindførelse af forskellige grader af censur frem til Danmarks første Grundlov af 1849.</ref> Det sætter scenen til særligt pressefotografiet og reportagens udbredelse længere fremme i historien. [[File:Agnes Slott-Møller 1885 by Christensen & Morange.jpg|thumb|Agnes Slott-Møller fotograferet af Christensen & Morange, 1885]] == Kvinderne frigør sig == De [[samfund]]smæssige forandringer, den [[demografi]]ske ekspansion, de [[demokrati]]ske strømninger, og de [[teknologi]]ske landvindinger forandrede livet for mænd, kvinder og børn - på mest drastisk vis i byerne og på fabrikkerne - og for kvinderne betød det, at de fik større handlerum og kunne udleve og blive anerkendt for andet og mere end deres rolle som husmoder.<ref>{{Cite web|title=5 ting du (nok) ikke vidste om kvinders 150 år på universitetet|url=https://www.sdu.dk/da/nyheder/kvinder-paa-uni-150aar|website=sdu|access-date=2026-05-06|language=da}}</ref> Tilbage i 1800-tallet er kvinderne essentielle i demokratiseringsbølgen og fører kampen om rettigheder videre efter mandlige borgere har opnået [[stemmeret]] med [[enevælden]]s fald og [[Danmarks Riges Grundlov]] af 5. juni 1849. Kvinderne er solidariske på tværs af klasseskel da ”De havde alle det tilfælles, at de som kvinder var mere undertrykt end deres mandlige klassefæller på flere punkter. For det første havde de et dobbeltarbejde med både hjem og lønarbejde at se til. For det andet var de ufaglærte, fordi de ikke havde adgang til uddannelse. Det resulterede i dårligere løn. For det tredje havde de kvindekønnet som endnu en undertrykkende faktor.” {{Sfn|Andersen|2022|p=64-65}} Kvinderne havde mange strukturelle forhindringer, der ikke blev gjort bedre af, at de var udelukket fra de mandlige lav- og [[fagforening]]er, som anså den dårligere kvindeløn for løntrykkende.<ref>{{Cite web|title=kvindebevægelsen - Læs om kvindekampens historie|url=https://lex.dk/kvindebev%C3%A6gelsen|website=Lex|date=2026-03-09|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> Det blev i høj grad op til kvinderne selv at kræve ligestilling og mellem 1870 og 1900 alene “oprettedes 27 kvindefagforeninger, fordi de ikke måtte deltage i mændenes”.{{Sfn|Andersen|2022|p=65}} og i 1899 etableres [[Kvinderådet]] som [[paraplyorganisation]].[https://lex.dk/Kvinderådet] Alligevel er det ved fælles kræfter<ref>Kvinderne har vigtige mandlige allierede, som sympatiserer med og arbejder for ligestilling, som f.eks. Fredrik Bajer, der sammen med Mathilde Bajer medstiftede Dansk Kvindesamfund i 1971.</ref>, at kvinder([[fruentimmer]]e) og [[tyende]] (folkehold) af de oprindeligt ekskluderede 7F’ere ”Fruentimmere, folkehold, fattige, [[fallent]]er, fjolser, [[forbryder]]e og fremmede” {{Sfn|Olling|2022}} får stemmeret i 1915 - og kampen for lige løn for lige arbejde, samt lige anerkendelse, fortsætter den dag i dag. Fra midten af 1800-tallet opnår kvinderne større frihed<ref>i 1857 bliver ugifte kvinder fuldmyndige som 25-årige, får lige arveret med mænd og får ret til næringsbrev. </ref>{{Sfn|Holm|2012}} og indflydelse og op gennem århundredet får de mulighed for at uddanne sig med [[studentereksamen]] og for at studere på [[universitet]]et.<ref>I 1875 får kvinder lov til at tage studentereksamen og aflægge eksamen ved universitetet, men det er først i 1903 at kvinderne får lov til at gå på gymnasiet, men fra 1877 blev det muligt at gå på studenterkursus frem for at finde privattutor på egen hånd. Før det år havde de altså hverken adgang til undervisningen, studenterforeningerne, kollegierne eller stipendierne. De kæmpede således både mod fordomme og med praktiske og økonomiske ulemper. Fra 1877 bevilgede Rigsdagen økonomisk støtte: Se ”De Første Kvinder på Universitetet”</ref><ref>Nielsine Nielsen og Marie Gleerup bliver de første to kvinder optaget på Københavns Universitet i 1877. [https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885. https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885.]</ref> I kunstsammenhæng var kvinderne også længe overladt til sig selv, men i 1888 åbner den første egentlige kunstskole for kvinder, som dog først fusionerer med [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] i 1908, hvor kvinderne dog stadig har separat undervisning {{Sfn|Pehrson|2024}}. Vi skal også helt frem til 1921 før kvinderne får adgang til offentlige stillinger og erhverv og i 1924 får Danmark, med [[Nina Bang]], sin første kvindelige minister. I 1950 konstitueres de første kvindelige dommere ved [[Østre Landsret]]<ref>{{Cite web|title=’Livmoderen tager skade af uddannelse’|url=https://videnskab.dk/kultur-samfund/livmoderen-tager-skade-af-uddannelse/|website=videnskab.dk|date=2018-05-13|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og først i 1973 opnår kvinder formelt [[ligeløn]], selvom det reelt er en kamp, der endnu pågår.{{Sfn|Holm|2012}} Vi skal frem til 1990 før Danmark får sin første kvindelige nationalbankdirektør, [[Bodil Nyboe Andersen]]; frem til 2011 før Danmark får sin første kvindelige statsminister, [[Helle Thorning-Schmidt]]; og helt frem til 2020 før [[Pressefotografforbundet]] får sin første kvindelige forperson, [[Sisse Stroyer]], efter kampvalg.<ref>{{Cite web|title=Kampvalg i Pressefotografforbundet – her er de to kandidater|url=https://journalisten.dk/kampvalg-i-pressefotografforbundet-her-er-de-to-kandidater/|website=Journalisten|date=2020-11-23|access-date=2026-05-07|language=da|first=Jakob|last=Albrecht}}</ref> Med [[sociale medier]]s eksploderende skærmforbrug siden 2006<ref>Startpunktet sker da [[Facebook]] bliver tilgængelig for alle. Facebook blev grundlagt som en ‘blå bog’ på Harvard i 2004 og blev offentlig tilgængelig i 2006, hvor infinite scrolling blev implementeret i brugernes nyhedsliste, mens chatfunktionen kom til i 2008.</ref>, en parallelt voksende [[incel]]-kultur, online had og trusler mod kvinder,<ref>Efter den danske valgkamp i 2017 viste research fra Amnesty Internationals danske afdeling at kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Se “Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag” in ''Amnesty International'' 27. november 2017</ref><ref>{{Cite web|title=Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag|url=https://amnesty.dk/kvindelige-politikere-had-og-trusler-er-hverdag/|website=Amnesty International|date=2017-11-26|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> og [[Deep fakes]]<ref>Deep fakes benyttes primært som et værktøj til virtuelle overgreb på kvinder iflg. UN Women. Læs artiklen: “AI-powered online abuse: How AI is amplifying violence against women and what can stop it” in ''UN Women'', 18. november 2025.</ref> får kvinder stadig tæsk - nu mere virtuelt end fysisk<ref>[[Revselsesret|Revselsesretten]] blev formelt afskaffet mod hustru og tyende i 1921 og mod børn i 1997. </ref> - mens antallet af [[kvindedrab]] steg i 2025.<ref>Læs “Mange danske kvindedrab kalder på regeringstiltag” in ''Institut for Menneskerettigheder'', 9. oktober 2025</ref><ref>https://menneskeret.dk/nyheder/danske-kvindedrab-kalder-paa-regeringstiltag</ref> Særligt deep fakes viser, at fotografier ikke er et neutralt medium, men kan være et middel til magt. Kvinder i Danmark møder altså stadig kønnede barrierer, som påvirker deres lige ret til og mulighed for at udfolde sig i karriere og i privatliv. De historiske og nutidige barrierer giver også ekstra vægt til de kvinder, der valgte at udfolde sig - og i denne sammenhæng at udtrykke sig gennem fotografiet - og det var langt hen ad vejen banebrydende pionerarbejde overhovedet at gå i gang, at træde frem, og gøre sig bemærket. == Fotografiet former det moderne kvindeliv == [[File:Franziska Gad by Julie Laurberg.jpg|thumb|Franziska Gad fotograferet af Julie Laurberg, ca. 1915]] [[Kvindetoget|Det Store Kvindeoptog]] i 1915, til fejring af frugten af deres friheds- og lighedskamp<ref>Kvindernes optog blev allerede tidligt misfortolket som udtryk for tak i stedet for den magtdemonstration den faktisk var: Med den indtog kvinderne det offentlige rum og markerede deres selvstændighed som ligeværdige borgere. </ref> {{Sfn|Clemmesen|2019}}, blev dokumenteret i Danmarks første filmreportage fra kvindehånd ''Grundloven 1915''<ref>Filmen kan tilgås via Det Danske Filminstitut https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/grundloven-1915</ref> af Hoffotograf [[Julie Laurberg]] & [[Franziska Gad|Gad]].<ref>Læs mere om Julie Laurberg & Gad på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad</ref> Fotografi og [[Feminisme]] rimer således på hinanden og opstår omtrent samtidig. For kvinder blev nye teknologier ”frihedsmaskiner og indvarsler kvindernes frigørelse”.<ref>Oversat af Laura Ifversen, fra det engelske: “[…] ''freedom machines, as harbingers of female emancipation.''”</ref> {{Sfn|Wånggren|2017}} De to professorer og kulturforskere [[Sigrid Lien]] & [[Mette Sandbye]] har redigeret antologien ''Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers'', 1860-1920, der udkom i april 2026. {{Sfn|Lien|2026}} Bogen beskriver, hvorledes kvinderne i det 19. århundredes sidste årtier tog kameraet i egen hånd og opnåede, gennem den stadigvæk ganske nye teknologi, selvstændigt virke og selvstændige liv. I Norden positionerede kvindelige fotografer sig særlig stærkt og bogen formidler fotografimediets frisættende potentiale: hvordan det gav en generation af kvinder et værktøj til at tage magt over deres egen økonomi og egen selvrepræsentation.<ref>Frit opsummeret af Laura Ifversen i forbindelse med arbejdet med denne artikel, fra De Gruyters beskrivelse af bogen ''Striving for Independence'', https://www.degruyterbrill.com/document/isbn/9783111338934/html</ref> ''Striving for Independence'' lægger sig, for Sandbyes vedkommende, i forlængelse af et emancipatorisk aspekt ved fotografiet, som hun har arbejdet med tidligere. I forbindelse Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910, fra 2024, formulerer hun, at fotografiet bliver ”en ny vej til synlighed”. {{Sfn|Sandbye|2024}} Kvinderne i slutningen af 1800-tallet træder selvbevidste frem i verden og selvom de stadig bedriver huslige sysler og tager mange interiørbilleder, fremskriver Sandbye, hvordan fotografiet giver en ny synlighed og udvide forestillingerne om kvinders rolle og aktiviteter.<blockquote>”I samtidens fotografier møder vi dem i for den tid nye roller som professionelle og som individer, der suger viden til sig gennem bøger og aviser. Vi møder dem i det offentlige rum på vej til møder og debatarrangementer, og vi møder dem på cyklen, i haven, til hverdag og fest. […] Fælles for dem er, at de bevidst og med en nysgerrighed over for teknologi og modernitet anvendte fotografi som et nyt og nuanceret kommunikationsmiddel til tiden.” {{Sfn|Sandbye|2024|p=122-123}}</blockquote>De kvindelige fotografer fra Danmark som fremgår af artiklen er: Julie Laurberg, [[Louise Melchior]], [[Mary Steen]], Franziska Gad, [[Anna Knudstrup]]. I en fodnote nævnes desuden [[Kirstine Lund]]. == Fotografiets fødsel == Den traditionelle fotografihistorie attribuerer opfindelsen af det analoge fotografi til d’Herrer Niepce, Daguerre og Fox Talbot. Men nyere teorier kobler væsentlige innovationer til en kvinde, [[Elizabeth Fulhame]], og hendes eksperimenter med sølvsalte, som hun selv beskrev i et essay fra 1794.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'', se også afsnittet “Elizabeth Fulhame and the effect of light on ‘Silver Salts’ (1794)” i engelsk wikipedia artikel ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'', som refererer til Schaaf, Larry J. (1990). "The first fifty years of British photography, 1794-1844" in Pritchard, Michael (ed.). ''Technology and art: the birth and early years of photography: the proceedings of the Royal Photographic Historical Group conference 1-3 September 1989''. Bath: RPS Historical Group. pp. 9–18. [[:en:Special:BookSources/978-0-9515322-0-1|ISBN 978-0-9515322-0-1]].</ref> Den engelske wikipedia-artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' nævner desuden [[Mary Somerville]], hvis eminente videnskabelige tæft også havde betydning for fotografiets udvikling. Hun var omgivet af kompetente og videbegærlige mennesker og var veninde med [[Ada Lovelace]], der af mange anses som verdens første computerprogrammør og hvis bidrag til det digitale fotografi og den meste moderne teknologi således er uomgængelig. Kvinders eksperimenter og nysgerrighed står således ikke intellektuelt tilbage for mændene, om end normer og muligheder har været forskellige for de to køn. Omkring fotografiets officielle ’fødsel’ var kvinderne tidligt med. Kilder angiver at Constance Fox Talbot allerede eksperimenterede med de fotografiske processer sideløbende med sin bror i 1830'erne og 1840'erne.<ref>Se engelsk wikipedia artikel om ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]''. Her refereres til Gail Buckland: ''Fox Talbot and the. invention of Photography'', University of Michigan, D. R. Godine 1980. [https://books.google.dk/books?id=OtBTAAAAMAAJ&redir_esc=y ISBN 978-0-87923-307-5]. </ref> Anna Atkins’ [[cyanotypi]]er fra 1843<ref>Anna Atkins ''Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions'', udgivet af hende selv i 1843.</ref> er ikoniske og andre nævner [[Sarah Anne Bright]]s [[fotogram]]mer fra 1839 som de første fra kvindehånd, der er bevaret frem til i dag.<ref>Se engelsk wikipedia artikel ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]''</ref> == Fotografihistoriske epoker == I Wikipedia-artiklen [[Fotografer fra Danmark]] opdeler [[Lennart Søgård-Høyer]] den danske fotografihistorie i følgende epoker: *1826-1839 En begyndelse (Nicéphore Niépce) *1839-1840 [[Daguerreotypi]]et *1840-1860 Pionererne *1860-1900 [[Guldalder]]-[[realisme (kunst)|realisme]] *1900-1920 [[Pictorialisme]] og [[modernisme]] *1920-1940 En ny æra ([[Neues Sachlichkeit]], [[Surrealisme]], [[Funktionalisme (filosofi)|Funktionalisme]], [[collage]]/[[montage]], [[Dada]], [[Ekspressionisme]]) *1940-1960 Exclamationisme ([[propaganda]], [[reklame]], information, [[amatør]]) *1960-1980 [[Dokumentarisme]] ([[gadefotografi]], transformisme) *1980-2000 [[Neo-ekspressionisme]] ([[New Modernity]], [[iscenesat fotografi]]) *2000-2020 [[Individualisme]] *2020-----> Artificialisme (AI, ...) == De første kvindelige fotografer i Danmark == I Danmark befatter kvinderne sig også tidligt med fotografiet, men ud fra de oplistede fotohistoriske epoker begynder kvindernes fotografihistorie i Danmark først for alvor efter pioner-æraen (1840-1860). Og, som vi har set, bliver kvinderne moderne allerede under Guldalderen (1860-1900) og vel egentlig frem til [[2. verdenskrig]]. Således fungerer epokerne mere som kronologisk rammesætning end hårde skillelinjer. [[File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|thumb|[[H.C. Andersen]] fotograferet 1869 af [[Thora Hallager]]]] ”De første kvindelige fotografer ses i 1850’erne, men deres egentlige gennembrud på arbejdsmarkedet kom først i de sidste årtier af 1800-tallet, hvor fotografiet blev allemandseje, og antallet af atelierer voksede.” {{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021|p=7}} Ifølge [[Bjørn Ochsner]] blev daguerreotypien straks populær efter sin introduktion i Danmark i slutningen af 1839. Både professionelle og private, udlændinge og danskere, ”lokkedes af de store indtægter, fotografien kunne give, samtidig med at den var en fri næring.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=7}} Det sidste blev også vældigt tillokkende for enlige kvinder og enker, der i 1857 opnåede næringsfrihed.<ref>Jytte Larsen (2010), kapitel:"ikkegifte kvinder på vej mod medborgerskab".</ref>{{Sfn|Larsen|2010}} Fotografiet gav en frihed og selvbestemmelse for de, der ellers havde haft begrænset mulighed for at forsørge sig selv. [[Thora Hallager]], som i dag mest er kendt for sit berømte portræt af [[H.C. Andersen]] fra 1869, lærte formentlig Daguerreotypi i Paris før 1855 og etablerede fotoatelier i [[København]] i 1857. Således er hun én af de tidligste kvinder, der arbejder professionelt med fotografiet.<ref>se dansk wikipedia artikel om [[Thora Hallager]]</ref> {{Sfn|Hansen|1990|p=66}} Efter 1863 krævede det borgerskab at blive fotograf i København og snart fulgte de øvrige købstæder og amter med, så det i 1903 var gældende overalt.<ref>Se liste med årstal og bynavne i Bjørn Ochsner, “Hvordan kom fotografien til Danmark?”, foredrag af 19/9-1981 i foreningen Dansk Fotohistorisk Selskab, jf. foreningsbladet ''Objektiv'', nr 22 december 1981, side 8. https://www.objektiv.dk/objektiv/skannede_numre/obj22.pdf tilgået 27. april 2026</ref> I årene 1863-1865 erhvervede i alt 16 fotografer borgerskab i København. Blandt dem var Charlotte J. M. Outzen som eneste kvinde. “Hun er ikke meget kendt som fotograf i dag, men der findes nogle af hendes portrætter på Kongelige Bibliotek.”<ref>Ann Vibeke Knudsen: “Pionerfotografiet” in Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto---pionerfotografiet.html tilgået 13. april 2026</ref> Kvinder kunne som udgangspunkt kun få næringsbevilling til at drive virksomhed og ikke borgerskab, hvilket gør Outzen ret unik.<ref>“Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Følgende kvinder optræder i borgerskabsprotokollerne: 1685-1932: enker, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed. 1857-1932: forladte, fraskilte og ugifte kvinder, men ikke gifte kvinder. Kvinder kunne i stedet for borgerskab få næringsbevilling til at drive virksomhed”. Kilde fotohistorie,com ref borgerskabsprotokoller: “borgerskaber” https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/erhverv/borgerskaber/ tilgået 27. april 2026</ref> [[Ann Vibeke Knudsen]], arkitekt, fotohistoriker og tidligere leder af [[Bornholms Museum]], har samlet en liste med 238 kvindelige fotografer fra perioden 1840-1920 på den fyldige og vigtige online-platform ''[https://www.fotohistorie.com fotohistorie.com]''.<ref>Listen med de 238 navne er opdateret pr. 2024, og det er et løbende grundforskningsarbejde at opstøve flere kvindelige fotografer fra perioden, hvori 400 kvinder efter sigende ejede eget atelier mens endnu flere sandsynligvis arbejdede i det skjulte bag en mands navn. https://www.fotohistorie.com/kvindelige-fotografer.html</ref> På samme side fremhæver hun særskilt disse fire kvindelige fotografer, som fotohistoriker [[Tove Thage]] har beskrevet: [[Caroline Hammer]], [[Frederikke Federspiel]], [[Amalie Claussen]]<ref>https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Amalie_Claussen</ref> og [[Bodil Hauschildt]]. == Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 == Inspireret af Kvindernes bygning på [[Verdensudstilling]]en i Chicago 1893, hvor bl.a. Hoffotograf Mary Steen vandt den højeste pris,<ref>Verdensudstillingerne fra 1851 og frem præsenterede publikum for de bedste industrielle opfindelser, moderne produkter og kunst, herunder fotografi. https://www.fotohistorie.com/internationale-industriudstillinger.html  .“Udskrift fra Hesagers databasen over visitkortbilleder” gengivet i ''Objektiv'', oplister Mary Steens meritter, herunder præmier og priser. Se http://www.objektiv.dk/hesager/databasen.php  </ref> blev der taget initiativ til en kollektiv kvindeudstilling i Danmark. Fra 22. juni til 15. september 1895 præsenteredes i [[Den Frie]] Udstillings lokaler på [[Rådhuspladsen]] i København og Industriforeningens lokaler den banebrydende gruppeudstilling [[Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid]]. Navngivne fotografer befandt sig i ‘industri’-kategorien, hvor der er katalogiseret syv fra Danmark: *Frk. Augustsen *[[Marie Budtz & Co]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/budtz-marie--co-kbh.html</ref> *Bodil Hauschildt<ref>se Fotohistorie.com h[https://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html ttps://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html]</ref> *[[Johnny Johansen]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/johansen-johnny-kbh.html</ref> *[[Hansine Kjær]] <ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/kier-hansine-horsens.html</ref> *Julie Laurberg<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html</ref> *[[Elisabet Schack]]<ref>se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/schack-elisabeth-kbh.html</ref> Dertil bidrog Fru Pommerencke<ref>Formentlig Else Birgitte Debes, (gift Pommerencke og siden gift Petersen). Se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto-faeligroslasherne.html</ref> fra [[Færøerne]] ligeledes med fotografi.<ref>Se den detaljerede inventar- og udstillingsliste ''Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895'', Nielsen og Lydiche, 1895. https://www.kb.dk/e-mat/dod/112308017118.pdf tilgået 23. april 2026. I Sandbye 2024, ”En ny vej til synlighed”, note 24, side 139. fejlattribueres fotografi til Ingeborg Arlaud, som deltog med porcelæn. Hun står oplistet over Frk. Augustesen, hvilket kan forklare misforståelsen. Sandbye overser desuden Fru Pommerencke fra Færøerne, da deltagere fra Færøerne er angivet separat i udstillingslisten under ‘Bilandene’.</ref> Det fotografiske medium dukker sporadisk op under ‘portrætter’, ‘filantropi’, og husflid, men det forekommer ikke tydeligt hvem fotograferne til disse bidrag er. I ‘kunst’-kategorien finder vi ‘fotografi efter arbejder i voks’ af Adelgunde Vogt, (født Herbst, 1811-1892), hvor fotografen heller ikke er specificeret. Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 afsluttes med en række reklamer, herunder for [[Søstrene Schiøtz]]’ fotoatelier på Frederiksberg Allé 12.<ref>Se biografiske detaljer om søstrene på Fotohistorie.com:  https://www.fotohistorie.com/schioslashtz-soslashstrene-kbh.html</ref> == Kvinder i Skyggen 1872-1925 == [[Museum Østjylland]]s vigtige særudstilling med tilhørende katalog fra 2021, ''I skyggen - de første kvindelige fotografer'', fortæller historien om ti kvinder, der arbejdede som selvstændige fotografer i forskellige perioder fra 1872 og frem til 1925 i Danmark, [[Island]] og Færøerne. De havde meget forskellige baggrunde og de arbejdede under meget forskellige forhold.{{Sfn|Schaumburg Sørensen|2021}} Frem til udstillingstidspunktet var flere af dem lidet kendte og anerkendte i den brede danske offentlighed. De ti udstillede fotografer var:<ref>Schaumburg Sørensen, 2021. Se også Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/zehngraf-gebh-randers.html https://www.fotohistorie.com/federspiel-frederikke-1839-1913-aringlborg.html https://www.fotohistorie.com/lund-kirstine-hjoslashrring.html https://www.fotohistorie.com/historien-kirstine-lund.html https://www.fotohistorie.com/wrensted-benedicte-horsens-mv.html https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html https://www.fotohistorie.com/foto-island.html https://www.fotohistorie.com/schioumlth-anna-catrine.html https://www.fotohistorie.com/langkjaeligr-emilie-dansk-vestindien.html</ref> {{Delkol|colwidth=17em}} *Nielsine [[Gebh. Zehngrafs Fotografiske Atelier|Zehngraf]] (1849-1932) , Købstadsfotograf i Randers *Frederikke Federspiel (1839-1913) , Fotograf og forretningskvinde i [[Aalborg]] og [[Nibe]] *Kirstine Thomine Sørine Lund (1852-1948) , Iscenesatte fotografier i [[Løkken]] og [[Hjørring]] *[[Benedicte Wrensted]] (1859-1949) , Flyttede fra Horsens til [[Idaho]] og fotograferede oprindelige folk *Mary Dorthea Frederikke Steen (1856-1939) , societyfotograf i København og [[London]] *Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925) , Arkitekturfotograf og kvindesagskvinde i København *Else Marie Danielsen (1856-1920) , Norsk/uddannet i København), Fotografi som nøderhverv på Færøerne og i [[Nordnorge]] *[[Nicoline Marie Elise Weywadt]] (1848-1921) , Islandsk/uddannet i København) *[[Anna Cathrine Schiöth]] (1846-1921) , Udendørsfotograf i Nordisland. OBS: Hendes mand Henrik Schiöths navn stod på fotografierne og det var ham, der blev medlem af [[Dansk Fotografisk Forening]] i 1891, men det var det Anna Schiöth, der drev atelieret i [[Akureyri]]. *[[Emilie Conradine Langkjær]] (1874-1960) , postkort-fotograf på [[St. Croix]], [[Dansk Vestindien]]. {{Delkolend}} == Alle veje fører til fotografiet og fotografiet er alle steder == Fotografiet kan indfange verden og mange anser derfor ofte fotografiet som ’virkelighed’, men alt er ikke altid som det ser ud og fotografer taler ikke altid ’sandt’.<ref>Se bl.a. udstillingen ''FAKE!'' på Rijksmuseum i Amsterdam (6. februar til 25. maj 2026), som viser fotocollager og fotomontager fra fotografiets unge år. De viser med stor tydelighed, hvordan fotografer manipulerede motivet på opfindsom vis. https://www.rijksmuseum.nl/en/press/press-releases/fake-early-photo-collages-and-photomontages-from-the-rijksmuseum-collection tilgået 3. april 2026</ref> Helt fra begyndelsen bliver der leget med det nye medium for at finde ud af, hvad det kan og hvad det ikke kan. Da Daguerreotypiet kom til Danmark i 1839, blev det fremvist for både kunstnere og videnskabsfolk og folk fra alle dele af samfundet tog det til sig. Ifølge Bjørn Ochsner kunne alle veje føre til fotografiet. Det så man eftersom: ”De tidligste danske erhvervsfotografers uddannelse og øvrige baggrund var højst forskellig. Ifølge egne oplysninger har 23% givet sig af med portrætmaleri eller lignende. 14% har lært malerhåndværket, 5% bogbinderi, 4% farmaci, 3% har været barberer, guldsmede, købmænd, litografer, manufakturhandlere, telegrafister, ingeniører eller urmagere. Og endelige 2% har forsøgt sig som boghandler, dentist, glarmester, landmand, lærer eller snedker, og 1% har prøvet alle mulige andre erhverv fra at have fabrikeret knaldhætter til at lave konditorkager.” {{Sfn|Ochsner|1981|p=9}} På mange måder var fotografiet demokratisk. Det gjorde portrætter tilgængelige for andre end de allermest velbeslåede, som tidligere måtte bekoste en portrætmaler og vente måneder på at se det færdige resultat. Endvidere kunne man relativt hurtigt og med relativt få midler uddanne sig til fotograf og åbne atelier.<ref>Empirien viser det, eftersom også mindrebemidlede satte sig op som fotografer. Det viser Ochsner og vi så bl.a. med Else Marie Danielsen ''I Skyggen'', 2021.</ref> Nyt, som det var, var det i kunstsammenhæng fri af traditionens lænker, som på det tidspunkt tyngede Kunstakademierne og som kunstnerne kæmpede imod. <ref>Mest berømt er den franske [[Salon des Refusés]] i Paris 1863, hvor ‘det moderne livs malere’ gjorde op med det akademiske hierarki, hvor historiemaleriet var det mest velansete. Læs [[Charles Baudelaire]]: ''Le Peintre de la vie moderne'', 1863, for at forstå de nye værdier. I Danmark etablerer kunstnerne Den Frie i 1891 som modsvar til Charlottenborgs censur. Der skal gå en rum tid før fotografi bliver inkluderet som ‘kunst’, men flere kunstnere henter motiver fra fotografi. Fotografiets virkelighedsfremstilling skubbede måske kunstnerne i en mere ‘skitsepræget’ retning, hvis man skal tro Impressionisme-forskningen. Se desuden Ordrupgaards beskrivelse af bl.a. Edgar Degas https://ordrupgaard.dk/udstillinger/edgar-degas/ tilgået 6. maj 2026</ref> Selvom man i fotografihistoriens epoker anerkender Pictorialismen som kunstfotografi, skal vi alligevel næsten frem til 1980’erne før fotografi bliver inkluderet som kunst rent institutionelt.<ref>I 1977 åbnede [[Galleri Image]] som et kunstnerdrevet galleri for fotokunst og Kobberstiksamlingen erhverver et selvportræt af Man Ray som det første fotografiske værk i [[Statens Museum for Kunst|SMK]]’s samling i 1979. Se inv. KKS1979-232 https://open.smk.dk/en/artwork/image/KKS1979-232</ref> Med bare 200 år på bagen er fotografiet et ganske ungt medium, men på ganske kort tid spredte det sig til mange områder og professionsområder, og i dag bærer vi alle et kamera og gigantiske personlige fotoarkiver i lommen.<ref>Pr. 4. maj 2022 ejede ni ud af ti familier en [[smartphone]] eller flere, ifølge Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37848 D. 17. august 2023 kunne Danmarks Statistik ligeledes oplyse, at ni ud af ti danskere var på sociale medier i starten af 2023, hvilket lagde os i toppen i Europa https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771 tilgået 27. april 2026</ref> Nu kan alle dokumentere verden og hinanden. Ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor i fotografistudier på Københavns Universitet tilbage i 2015 påpegede Mette Sandbye at ”Fotografi hører til overalt og ingen steder” {{Sfn|Sandbye|2015}} Og det var lige så sandt helt fra begyndelsen som det stadig er i dag. == Fotografi er mange ting == Fotografiet er enormt alsidigt som værktøj i adskillige fag og sammenhænge. Vi har vænnet os så meget til mediet, at vi har en tendens til at ’se igennem det’ <ref>Læs den amerikanske kunstteoretiker og filosof Kendell Waltons tanker om gennemsigtige billeder/fotografisk transparens: Kendell Walton, “Transparent Pictures: On the Nature of Photographic Realism,” in ''Critical Inquiry'', vol. 11, side 246-277. University of Chicago Press, 1984 https://www.jstor.org/stable/1343394  Se også specifikt om fotografer, der tager dokumentationsfoto af kunst, hvor den transparente effekt netop er tilstræbt: Maja Gro Gundersen: “Fotografier, vi ser igennem” in ''Kunstkritikk'', 24. juni 2016 https://kunstkritikk.dk/fotografier-vi-ser-igennem/ tilgået 6. maj 2026</ref>. Men fotografiet er ikke bare én ting: Det kan optages [[analog]]t eller [[digital]]t; det kan reproduceres analogt eller digitalt; og det kan manipuleres både fysisk og digitalt. Det kan være enkeltstående eller serielt, som i '[[Film|bevægelsesbilleder]]'. Det kan gengive stort set alt, og man kan trykke det på snart sagt alting, eller det kan ’skabe sig selv’ i kraft af lys på fotosensitivt papir, f.eks. Derfor bliver her ikke fremlagt en udtømmende liste for alle måder, materialer og områder, hvor fotografi er involveret. Men der opstilles dog en række kategorier og genrer, hvor kvindelige udøvere gør sig gældende. Groft sagt og helt overordnet kan man opdele fotografier i to kategorier: [[Dokumentation]] og eksperiment. Anvendeligheden af den ene eller den anden kategori afhænger af fotografens formål. Traditionelt stræber dokumentationen efter at fremstille motiv eller situation ’som den virkelig er’, mens eksperimentet sætter fotografen fri til at lege eller udtrykke noget andet. Historisk blev pressefotografi set som dokumentation - og virkelighedsrepræsentation er et væsentligt kriterium - og fotokunst som rum for eksperiment, men her i midten af 2020’erne står skotterne mellem fotojournalistik og fotokunst på klem.<ref>På DMJX bliver fotojournalister anno 2026 uddannet til at vægte ‘fortællinger over teknik’, hvilket åbner op for andre æstetikker end ‘[[:en:Straight_photography|straight photography]]’  </ref> I ''I Virkeligheden'' fremhæver Mette Sandbye det som epokegørende, at Det Kongelige Danske Kunstakademi havde fotografen [[Per Bak Jensen]] ansat som [[lektor]] i 1980erne og 90erne. Hans fokus var med til at starte en samtale om fotografi, som blev vigtig i den følgende udvikling og væsentlig for den internationale anerkendelse af dansk kunstfotografi.<ref>Over efteråret 1989 og ind i 1990 holdt Per Bak Jensen og kollegaen Steffen Jørgensen syv foredrag om “Fænomenet Fotografi” som blev udgivet i en rapport. I 1997 udkom opfølgeren “Fænomenet Fotografi: forsøg II” iflg. Mette Sandbye: ”På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne” in ''I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021.</ref> Men at beskæftige sig professionelt med fotografi er ikke én ting og hver fotograf præges af de individuelle omstændigheder og muligheder, samt af opgavens beskaffenhed. Adskillige nutidige fotografer arbejder på tværs af kategorier og genrer. Og hvis fotografiet var et medium 'til tiden' {{Sfn|Sandbye|2024|p=123}}, som vi så i afsnittet om det moderne kvindeliv, er det i lige så høj grad et medium ’til opgaven’. == Fotografiske genrer og eksempler på fotografer == At være fotograf er blevet en mangfoldig beskæftigelse og der findes løselige kategorier for, hvilke forskellige type fotograf, man kan være, der ofte afhænger af den genre, man arbejder med. Nedenfor følger derfor en liste over udvalgte genrer med enkelte eksempler på tidligere og nuværende udøvere. Genrerne er dels styret af motivisk tema og, særligt for Kunstfotografi og fotokunst, eksemplificeret ved den materielle præsentationform. *'''Videnskabeligt fotografi eller billedskabelse''': Videnskaberne omfavnede fotografiet, da de straks kunne se dets mange potentialer. F.eks. koblet med [[Mikroskop|mikroskoper]] og [[Teleskop|teleskoper]] kunne man med fotografiets fastholdelse af billeder formidle små eller fjerne ting på en ny måde, der ikke havde været mulig før. Man kunne også opnå en præcision som håndtegninger vanskeligt kunne matche. Der findes ligeledes kunstnere som arbejder research-baseret med videnskabelig data. Repræsentanter i denne gren er bl.a. [[Lise Autogena]] (som samarbejder med Joshua Portway) – hun anvender computerdata om naturfænomener billedkunstnerisk. Bl.a. ''Most Blue Skies'' (2006-)<ref>https://www.autogena.org/work/most-blue-skies</ref>, Astrofysikeren [[Jo Verwohlt]]<ref>{{Cite web|title=Jo Verwohlt|url=https://joverwohlt.com/|website=Jo Verwohlt|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> arbejder også kunstnerisk med [[mørkt stof]] og [[Galakse|galakser]] som udgangspunkt. *'''Klinisk fotografi''': [[Helene Ryttersgaard]]<ref>https://ugeskriftet.dk/nyhed/kliniske-fotografer-en-truet-ressource</ref>. *'''Etnografi og antropologi''': De to søstre Helga Larsen og Birgit Christensen i Mexico<ref>“Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 12, episode 3. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Se eksempler på Bodil Christensens fotografier i Jesper Nielsen: “Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)” in ''The P A R I Journal'', vol ''25,'' issue 1, 2025. side 1-10.  https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf</ref> . Wrensted Shoshoner, [[Jette Bang]] i Grønland. [[Fil:Mary Steen 1889.jpg|thumb|Mary Steen, selvportræt, 1889]] *'''Portrætfotografi''': Mary Steen {{Sfn|Krabbe Meyer|2026|p=217}}, Bodil Hauschildt, Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, [[Anne Marie Lindequist]] <ref>{{Cite web|title=Kongelige hoffotografer – Se liste over fotografer|url=https://lex.dk/Kongelige_hoffotografer|website=Lex|date=2024-10-03|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> (hun lærte solarisering hos Man Ray. Wendy A. Grossman sætter hende også som bindeled til den nordiske avant-garde {{Sfn|Grossman|2019|p=133}}), [[Rigmor Mydtskov]], [[Marie Hald]], [[Lærke Posselt]]. *'''Hverdags- og familieskildringer''': [[Gitte Villesen]] (f.eks. ”I Capture you. You Capture Me”, 2005) placerer sig et sted mellem portræt og interiørbilleder. Villesen går helt tæt på objekter, som gør et lokale personligt. [[Fryd Frydendahl]] (f.eks. ”Nephews”, der er et meget personligt projekt). *'''Arkitekturfotografi''': Julie Laurberg {{Sfn|Sandbye|2026|p=245}}, Lilian Bolvinkel <ref>https://lex.dk/Lilian_Bolvinkel</ref>, Laura Stamer<ref>https://laurastamer.dk</ref>. *'''Street Photography /gadefotografi / byrumsfotografi/ Urbant fotografi''': Frederikke Federspiel, Julie Rønnow. *'''Landskabsfotografi'''. [[Grethe Grathwol]] (1936-2017) <ref>Anne Elisabeth Toft har skrevet om hende og Willy Ørskovs fotografier. https://adk.elsevierpure.com/da/publications/grethe-grathwol-organisings-photography-and-photobooks/</ref>, [[Kirsten Klein]]. *'''Naturfotografi''' (herunder dyrelivsfotografi, undervandsfotografi, makrofotografi): natur og rejsefotograf [[Sisse Brimberg]]<ref>https://www.nationalgeographic.com/expeditions/experts/sisse-brimberg/</ref> for [[National Geographic|NatGeo]], Sarah Green<ref><nowiki>https://www.sarahinthegreen.com/da/</nowiki></ref>, Helle Løvevild Golman<ref>“Helle Løvevild Golman: Sætter livet på spil for at redde dyrene” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 2, episode 5. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/Den_yderste_graense_saeson_2/S2E5_Helle_Loevevild_Golman_Saetter_livet_pa___spil_for_at_redde_dyrene.pdf</ref>, og undervandsfotograf [[Lisa Svensen]]<ref>Lisa Svensen vandt DM i undervandsfotografi 2024 https://sportsdykkeren.dk/content/dm-i-undervandsfoto-2024  Iflg hendes IG vandt hun 2013, 2017, 2019-20, 2022-24, og fik 3. plads i 2021 og 2025.</ref>, som er særligt optaget af makrofotografering. *'''Rejse- og Touristfotografi''': [[Nina Rasmussen]] <ref>“Nina Rasmussen: Alene i præstestyrets Iran og på knallert gennem Albanien” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 4. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Læs også Rasmussen, Nina: “Venskab og Usikkerhed” in ''Jyllands-Posten'', 2. februar 1998, https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE5100891/Venskab-og-usikkerhed/</ref> (eventyrer), [[Lene Rishede]] <ref>Hun tager billeder og holder foredrag. Lyt til Erik B. Jørgensen: “Mød eventyreren Lene Rishede”, ''KomUd'' podcast 15. januar 2020 https://komud.dk/podcasts-moed-eventyreren-lene-rishede/</ref> (eventyrer), Lene Storm<ref>Lene Storm har bl.a. dokumenteret indiske kvinder https://arkiv.dk/soeg?searchString=Storm,%20Lene%20-%20fotograf&ValgteArkiverIds=406</ref>, Marie Stoubæk <ref>“Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen: Fra Ildlandet til Ishavet på cykel”  in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 2. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/   Se endvidere https://www.opdagverden.dk/skribenter/marie-stoubaek</ref>. *'''Musik- og eventfotografi''': [[Zuhal Kocan]]<ref>https://zuhalkocan.com</ref> (in-house fotograf på [[Vega (København)|Vega]]<ref>https://goodbecausedanish.com/2020/05/backstage-with-a-concert-photographer-zuhal-kocan/</ref> og [[Rust (spillested)|Rust]]). *'''Sportsfotografi''': [[Stine Bidstrup]] (vinder Årets Pressefoto i 2019 for undervandsskud af svømmer Jeanette Ottesen. *'''Filmfotografi''': [[Annelise Reenberg]] var den første danske kvindelige filmfotograf. Hendes spillefilmsdebut var En ny dag gryer (1945). I 1949, modtog hun – som den første filmfotograf nogensinde – en æres-Bodil for ''Kristinus Bergman''. Historisk er rollen som filmfotograf ellers kraftigt domineret af mænd<ref>https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/</ref>. [[Else Tholstrup]] var uddannet ved [[Bauhaus (skole)|Neue Bauhaus]] i Chicago og lavede stills til Matador<ref>Else Tholstrup er udstillet 17.4.–4.10.26 på Udstillingen ''Neue Frau, Neues Sehen. Die Bauhaus-Fotografinnen'' https://www.bauhaus.de/besuchen/ausstellungen/neue-frau-neues-sehen/ Hun rejste også i det daværende Ceylon, hvor hun mødte instruktøren David Lean, som gav hende mulighed for at lave stills til Broen over Floden Kwai https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=17048 https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/else-tholstrup</ref>. polskfødte Katia Forbert Petersen<ref>https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/katia-forbert-petersen</ref> har været bosiddende i DK siden 1973. I dag kender vi bl.a. [[Charlotte Bruus Christensen]] for [[Submarino]] (2010) og [[Jagten]] (2013); Som regibemærkning kan nævnes, at det først er i 2026 at der uddeles en Oscar til en kvindelig filmfotograf<ref>Paul Emmanuel Enicola: “''The Camera Was Never the Problem—We Just Need More Female Cinematographers''” for ''The Movie Buff'', beskriver, hvordan mænd stadig dominerer branchen. ''Academy Award for Best Cinematography'' går til Autumn Durald Arkapaw for “Sinners”  https://www.themoviebuff.net/2026/03/the-camera-was-never-the-problem-we-just-need-more-female-cinematographers/</ref>. *'''Reklamefotografi''': [[Susanne Mertz|Suzanne Mertz]] <ref>dokumentarfilm om Suzanne Mertz <nowiki>https://www.dr.dk/drtv/program/kvinden-med-kameraet_451502</nowiki></ref> portrætter af danske musikere, som Gasolin, og reklame, street photography, mm. i Paris) <ref>https://kulturinformation.org/foto-susanne-mertz-kulturmagasin/</ref> og Petra Kleis (portræt, reklame, mode), Henriette Sabroe Ebbesen autodidakt reklamefotograf<ref>https://www.henrietteebbesen.com/</ref>. *'''Modefotografi''': Signe Vilstrup<ref>Signe Vilstrup er repræsenteret af Studio Repossi i Milano https://www.studiorepossi.com/photographers/signe-vilstrup/</ref>, Ane Lynge-Jorlén, Maria Mackinney-Valentin og Else Skjold<ref>De tre bliver nævnt af Malou Wedel Bruun: "Er der #metoo i Dansk Mode" fra ''Fashion Forum'' , 8. marts 2021 https://fashionforum.dk/2021/03/08/er-der-metoo-i-dansk-mode/</ref>. *'''Erotisk fotografi / Boudoirfotografi''': [[Mary Willumsen]]<ref>Erik Nørgaard: Mary Willumsen: Verdens første erotiske fotograf, Holkenfeldt, 1993. <nowiki>ISBN 87-89906-14-4</nowiki> https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:20383488?type=bog ; Berit Freyheit: “Verdens første kvindelige erotiske fotograf - Mary Willumsen” podcast Bag om København, 1. november 2020. https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/verdens-forste-kvindelige-erotiske-fotograf-mary-willumsen</ref>, Matilde Grafströms nøgne kvinder blev censureret i 2015<ref>https://www.mathildegrafstrom.net/</ref>. *'''Kunstfotografi og fotokunst''': De to termer kunstfotografi og fotokunst bliver typisk brugt synonymt. Der kan dog opstå misforståelser, hvis man siger kunstfotograf om én, der tager dokumentationsfotos af kunst. (Frida Gregersen<ref>https://fridagregersen.dk/</ref> tager fotos af kunst). Her vil man netop typisk præcisere sprogbrugen til at differentiere fra de fotografer og kunstnere, som arbejder kunstnerisk med fotografiet. Eksempel på en ung Kunstfotograf/fotokunstner, der arbejder abstrakt, kunne være Christine Clemmesen<ref>https://galleriimage.dk/event/surface-to-air-af-christine-clemmesen/</ref>. *'''Fotogravure''': F.eks. Susanne Mark ''Piazza'' 1999 mfl. (SMK inv. KKS1999-160<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1999-160</ref>), '''Offset''', '''Fotokopi''': Anne Behrndt ''Neptun er fiskens planet'' , 1974 (SMK inv KKS1985-283<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1985-283</ref>), [[Elisabeth Toubro]] (diverse SMK <ref>fx Diverse illustrationer https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1986-281</ref>), '''Silketryk''' på karton: [[Mette Aarre]] ''Cow Performance,'' 1975 (SMK inv KKS2022-40<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2022-40</ref>), '''Cyanotypi''': Grete Dalum-Tilds<ref>https://digswellarts.org/grete-dalum-tilds/</ref>. *'''Digitaltryk''': [[Fryd Frydendahl]] ''Muscle'', 2013 (SMK inv KKS2017-12 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2017-12</ref>), [[Benedikte Bjerre]] ''Days to Come'', 2020 (SMK inv KMS9011<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9011</ref>), '''Computerprint'''/'''Inkjet''': [[Stense Andrea Lind-Valdan]] ''Cut'', 2017 (SMK inv KKS2018-1<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2018-1</ref>), '''Computerprint/Laserprint''': [[Tove Storch]] ''Uden Titel'', 2008 (SMK inv KKS2020-48<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2020-48</ref>). *'''Digital kuns'''t/'''Ny Mediekunst''': [[Sidsel Meineche Hansen]] ''Maintenancer'', 2018 (SMK inc KMS9048<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9048</ref>), Ane Mette Ruge leger med kunstig intelligens i sit generative videoværk over historiske fotografier ''[indistinct chatter]'' (2024-2025)<ref>https://www.ruge.dk/2024-indistinct-chatter</ref>, og [[Ada Ada Ada]] laver '''algoritmisk''' '''kunst''' <ref>https://ada-ada-ada.art</ref> *'''Fotostat'''/'''Assemblage''': [[Kirsten Justesen]] ''Skulptur II'', 1968 (SMK inc KMS7605 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS7605</ref>). *'''Kunstnerbog'''/'''fotobog''': [[Ursula Reuter Christiansen]] ''Kunstnerbog 1986'' (SMK inc KMS8818 <ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8818/41</ref>), [[Jytte Rex]]. *'''Fotomontage''': Kirsten Ortwed ''Werk-statt-Foto'', 1986: fotografi efter fotomontage (SMK inv KKS1987-58<ref>https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1987-58</ref>). *'''Videokunstner''': [[Eva Koch]], [[Ann Lislegaard]], [[Suzette Gemsøe]] ”Skin Bikini” video og sælskindsbikini (SMK 1996), Hanne Nielsen og Birgit Johnsen<ref>https://www.videoraum.dk/</ref>, Amalie Smith ”Enter” (SMK 2018). *'''Video-performance''': [[Mette Riise]] <ref>https://www.metteriise.com/work/</ref> og Nanna Lysholt Hansen<ref>http://nannalysholthansen.com</ref> *'''Filmfotograf''' [[Charlotte Bruus Christensen]] springer ud som instruktør. Interview i Information 2021. *'''Filminstruktør''' vil for mange falde uden for den traditionelle fotografrolle, men er inkluderet her for sin beslægtethed til feltet, som dén, der varetager den samlede vision. Alice O’Fredericks debuterede som Danmarks første kvindelige filminstruktør med ''Ud i den kolde sne'' (1934). <ref>https://nordicwomeninfilm.com/alice-ofredericks-folkekomedie-populaerkultur-og-omstridt-storhed/?lang=dk tilgået 25. april 2026</ref> Hun inspirerede og banede vejen for kvindelige instruktører og filmfotografer op gennem 1940’erne. <ref>Se afsnittet “Top Director at SAGA” in https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/ tilgået 27. april 2026</ref> I dag er Danmarks mest berømte kvindelige instruktør nok Susanne Bier. <ref>For mere viden, læs [[Danmarks filmhistorie]]</ref> Inden for billedkunsten: [[Astrup & Bordorff]] <ref>https://astrup-bordorff.com</ref> (videoværket “Kunstmuseet”, SMK 2021). *'''Pressefotografi''': Birthe Melchiors<ref>pressefotograf på Fyns Stifttidende https://arkiv.dk/vis/994312 desuden info hentet fra Bruun Rasmussen på  https://www.vadärdenvärd.se/search/birthe+melchiors</ref>. [[Estrid Ott]]<ref>“Estrid Ott: Sendt ud for at finde håb i verden” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 5, episode 7. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/S5E7._Estrid_Ott_Sendt_ud_for_at_finde_hb_i_Verden.pdf</ref> blev sendt på verdensomrejse af [[Berlingske|Berlingske Tidende]] som den første i 1920-21 og selvom hun er mest kendt som forfatter, var fotografiet en vigtig del af hendes reportager. (Palle Huld er gerne blevet fremhævet som den første verdensreporter ([[Politiken]] 1928), men det var altså Berlingske og Ott, der var først.) Ott var desuden en af de første syv kvindelige medlemmer af [[Eventyrernes Klub|Eventyrernes klub]], inden det blev en klub udelukkende for mænd. [[Sigrid Nygaard]]<ref>Årets pressefoto, 4. marts 2022 https://journalisten.dk/nu-kaares-vinderne-af-aarets-pressefoto/ og kort biografi https://fuau.dk/emdrup/program/kunst-arkitektur-og-design/20-ikoniske-pressefotos-med-sigrid-nygaard-2612-051?area=Emdrup</ref>, billedredaktør Information, [[Sarah Hartvigsen Juncker]]. (se mere i næste afsnit) *'''Krigsfotografi/Krigsreportage''': [[Lene Frøslev]]<ref>“Lene Frøslev: I Nigeria, Kosovo og Gazastriben som krigskorrespondent” in Natmus podcast-serie ''Den yderste grænse'', sæson 7, episode 7. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/</ref> , [[Matilde Kimer]]<ref>https://pressefotografforbundet.dk/nyheder/aap-dommer-matilde-kimer</ref> , [[Betina Johnbeck]]<ref>Ulla Abildstrup: “Betina satte sit liv på spil i krige og konflikter – nu hjælper hun andre fotografer” in ''Journalisten'', 18. november 2024.  https://journalisten.dk/betina-satte-sit-liv-paa-spil-i-krige-og-konflikter-nu-hjaelper-hun-andre-fotografer/</ref> [Ovenstående liste kan med fordel udvikles og struktureres] == Årets Pressefoto og pressefotografiske underkategorier/genrer == Mange fotografer arbejder med forskellige genrer, men for at være pressefotograf/fotojournalist, skal man efterleve nogle presseetiske retningslinjer og fotografierne må ikke være iscenesatte eller manipulerede <ref>Pressenævnet har generelle retningslinjer for god presseskik på deres hjemmeside https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/ mens Amerikanske NPPA – The National Press Photographers Association – tilbyder en klar liste med retningslinjer for billedjournalistikken på engelsk, som kan findes på deres hjemmeside https://nppa.org/resources/code-ethics  Se desuden Medieansvarsloven. I skrivende stund pr 4. maj 2026 er gældende: [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/914 LBK nr 914 af 11/08/2014 Bekendtgørelse af medieansvarsloven] med ændring ''L[https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1719 ov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven LOV nr 1719 af 27/12/2018]''. tilgået 4. maj 2026</ref>. Nedenfor er Kategorier fra [[Årets Pressefoto]] 2015-2025, med de kvindelige prismodtagere og nominerede, angivet<ref>Den fulde liste over Årets Pressefoto tilbage fra 1974 findes på Pressefotografforbundets hjemmeside https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/ tilgået 7. maj 2026</ref>: '''Pressefoto''' - Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), Sigrid Nygaard (vinder 2021) '''Nyhedsbillede''' - [[Stine Tidsvilde]] (vinder 2017), [[Miriam Dalsgaard]] (nomineret 2017), Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), [[Signe Lægsgaard]] (vinder 2024), Liv Latricia Habel (2. pris 2024), '''Portræt''' '''(enkeltbillede)''' - [[Nanna Navntoft]] (nomineret 2016), Marie Hald (vinder 2017), Marie Bentzon (vinder 2018), Lærke Posselt (vinder 2019), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2020), [[Linda Kastrup]] (vinder 2023 og 2024), [[Dicte Marie Hostrup Sønnichsen]] (vinder 2025), Sigrid Ryge Nygaard (2. pris 2025) '''Portræt (serie)''' - Miriam Dalsgaard (vinder 2015), Lærke Posselt (nomineret 2017), [[Laura Bisgaard Krogh]] (vinder 2019), Ditte Valente (2. pris 2019), Liv Møller Kastrup (2. pris 2020), [[Sofia Busk]] (vinder 2021), Kirstine Fryd (2. pris 2022), Sigrid Nygaard (vinder 2023), Louise Herrche Serup (2024), Maria Høy Hansen og Sigrid Nygaard (2. pris 2024), Kirstine Fryd (2. pris 2025) '''Sportsbillede''' - [[Liselotte Sabroe]] (2015), Sille Baltser Veilmark (nomineret 2017), [[Stine Bidstrup]] (vinder 2019), Liselotte Sabroe (vinder 2021), Rebecca Krogh (2025) '''Kulturbillede''' (uddelt sidste gang i 2019) - Linda Kastrup Henriksen (vinder 2018) '''Reportage''' (ind- og udland) - [[Sofie Amalie Klougart]] (Udland nomineret 2015), Miriam Dalsgaard (Udland nomineret 2016), Sigrid Udland Nygaard (nomineret 2017), Sofie Mathiassen (DK vinder 2018), Miriam Dalsgaard (DK 2. pris 20218), Sigrid Nygaard (Udland 2. pris 2018), Marie Hald (Udland vinder 2019), Rikke Kjær Poulsen (2. pris udland 2020), Liv M Kastrup (DK vinder 2022), Rosaline Ben-Baruch Lange (Udland vinder 2023), Cecilie Rolvung (DK 2. pris 2024), Vikki Søholm (DK vinder 2025) '''Hverdagsbillede''' - Stine Bidstrup (DK nomineret 2015), Ida Marie Odgaard (DK nomineret 2016), Nanna Navntoft (DK vinder 2017), Tanja Carstens Lund (DK 2. pris 2018), Emilie Lærke Henriksen (DK 2020), Sigrid Nygaard (DK vinder 2021), [[Johanne Teglgård Olsen]] (DK vinder 2022), Linda Kastrup (DK 2. pris 2022 og 2024), Emilie Lærke Henriksen (Udland vinder 2024), Maria Høy Hansen (Udland, 2. pris 2025) '''Åben Klasse''' - Marie Hald (nomineret 2015), Louise Herrche Serup (nomineret 2017), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2. pris 2020), Liv M Kastrup og Rikke Kjær Poulsen (vinder 2022), Emilie Toldam Futtrup (2. pris 2023), Sigrid Nygaard (vinder 2024), Nanna Kreutzmann (vinder 2025) '''Long Term Project''' - Nanna Navntoft (vinder 2019), [[Betina N. Garcia]] (vinder 2023) '''Korte Indslag TV/web''' - Kristina Herlev Wulff (nomineret 2015), Malene Porup (nomineret 2016), Laura Bisgaard Krogh, Marie Bentzon Sørensen & [[Olivia Loftlund]] (vinder 2017), Emilie Thejll-Madsen (nomineret 2017), Heidi Skibsted (nomineret 2017 og 2. pris 2018), Maria Albrechtsen Mortensen (2. pris 2021) '''Lange Indslag TV/web''' - Anne Bæk (nomineret 2017), [[Julie Meldhede Kristensen]] (vinder 2018), [[Emilie Thejll-Madsen]] (vinder 2019) (de to ovenstående slået sammen til '''Nyhedsindslag TV/Video''' pr 2022) '''Åben Klasse TV/Web''' (’web’ erstattet med video pr 2023) - [[Louise Koustrup]] (vinder 2015), [[Malene Anthony Nielsen]] (vinder 2016), Victoria Mørck Madsen (nomineret 2016), Sigrid Nygaard (nomineret 2016), Heidi Skibsted (nomineret 2017), Emilie Lærke Henriksen (2. pris 2020), Marie Elisabeth Munkner (2023), Birgit Tengberg-Hansen (vinder 2024), Lærke Berg-Pedersen (vinder 2025) '''Portræt TV/Video''' - Stine Bidstrup (vinder 2023), Mette Mørk (2. pris 2023), Rebecca Krogh (vinder 2024), Cecilie Rolvung (vinder 2025) '''Reportage Dokumentar TV/Video''' - Thea Tønnesvang og Sigrid Ellesøe (2023), Signe Bech Søholt (vinder 2024). == Fotokunst af kvinder på SMK i 2025 == Pr 9. oktober 2025 var der 33 Kvindelige billedkunstnere med fotografiske værker i SMKs samlinger<ref>Kilde: SMK, filtreret for 'fotografi' https://open.smk.dk/</ref>: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Lene Adler Petersen]] * [[Pia Arke]] * [[Anne Behrndt]] * [[Ragna Braase]] * [[Kirsten Christensen]] * [[Dorte Dahlin]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Rikke Diemer]] * [[Åse Eg Jørgensen]] * [[Marianne Engberg]] * [[Anja Franke]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Jette Gejl]] * [[Gudrun Hasle]] * [[Lea Guldditte Hestelund]] * [[Frederikke Jacobsen]] * [[Kirsten Justesen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Anna Larsen Stevns]] * [[Stense Andrea Lind-Valdan]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Kirsten Ortwed]] * [[Jane Maria Petersen]] * [[Jytte Rex]] * [[Kirstine Roepstorff]] * [[Anne Mette Ruge]] * [[Katya Sander]] * [[Wilhelmine Schmidt]] * [[Amalie Smith]] * [[Augusta Valentina Stahl]] * [[Gitte Villesen]] * [[Agneta Werner]] * [[Simone Aaberg Kærn]] {{Delkolend}} == Fotografisk Center 1996-2021 == Da Fotografisk Center holder 25-års jubilæum i 2021 udgiver de antologien I ''virkeligheden – dansk fotografi i 25 år'', Fotografisk Center, 2021. Her nævner skribenterne Mette Sandbye, Ingrid Fischer Jonge, Charlotte Præstegaard Schwartz, Niclas Östlind følgende kvindelige fotografer:: {{Delkol|colwidth=17em}} * [[Pia Arke]] * [[Kirstine Autzen]] * [[Jette Bang]] * [[Tine Bek]] * [[Lilian Bolvinkel]] * [[Nanna Debois Buhl]] * [[Christine Clemmesen]] * [[Grete Dalum]] * [[Marianne Engberg]] * [[Tina Enghoff]] * [[Fryd Frydendahl]] * [[Marianne Grøndahl]] * [[Signe Guttormsen]] * [[Tine Harden]] * [[Lina Hashim]] * [[Sonja Iskov]] * [[Marie Kølbæk Iversen]] * [[Astrid Kruse Jensen]] * [[Sophia Kalkau]] * [[Kirsten Klein]] * [[Tove Kurtzweil]] * [[Ann Lislegaard]] * [[Maja Malou Lyse]] * [[Lisbet Nielsen]] * [[Linda Orloff]] * [[Jytte Rex]] * [[Lisa Rosenmeier]] * [[Ane Mette Ruge]] * [[Jeanette Land Schou]] * [[Myne Søe-Pedersen]] * [[Trine Søndergaard]] * [[Hanne Lise Thomsen]] * [[Agneta Werner]] {{Delkolend}}I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. I fodnoter nævnes desuden: [[Gitte Ahrentzen]], [[Ellen Auken]], [[Christina Capetillo]], [[Fie Johansen]], [[Jenny-Marie Johnsen]], [[Janne Klerk]], [[Lene Klit]], [[Birgitte Koch]], [[Jette Lykke Jensen]], og [[Lis Steincke]]. Der er desuden værkgengivelser af: [[Rikke Benborg]], [[Camilla Holmgren]], [[Ditte Haarløv Johnsen]], [[Emilie Lundstrøm]], [[Lea Porsager]], [[Larissa Sansour]] og [[Gina Zacharias]]. Den fulde liste over udstillinger og udstillende kunstnere i kataloget er ikke gennemgået og filtreret for kvinder. I 2026 fylder Fotografisk Center 30 år og udgiver formentlig et katalog med en opdateret liste. == Se også == *[[Dansk fotografihistorie]] *[[Fotografer fra Danmark]] *[[Fotografi som kulturfænomen]] *[[Fotografi]] *[[Fotografisk film]] *[[Fotorealisme]] *[[Fotograf]] *[[Den Nationale Fotosamling]] Desuden er [https://www.fotohistorie.com ''Fotohistorie.com''] en god kilde til historisk arkivmateriale Se i øvrigt de engelske wikipedia artikler * ''[[:en:Women_photographers|Women Photographers]]'' * ''[[:en:Photography_in_Denmark|Photography in Denmark]]'' * ''[[:en:Photography|Photography]]'' * ''[[:en:History_of_photography|History of Photography]]'' * ''[[:en:Timeline_of_photography_technology|Timeline of Photography Technology]]'' * ''[[:en:List_of_photographs_considered_the_most_important|List of photographs considered the most important]]'' == Litteratur == *{{Kilde|efternavn=Andersen|fornavn=Martin|titel=Arbejderhistorie|år=2022|serie=2|kapitel=Kønnet Solidaritet. Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne, 1885-1910|udgiver=Selskabet for Arbejderhistorie}}. *{{Kilde|efternavn=Clemmesen|fornavn=Malou Astrup|url=https://politikenhistorie.dk/art7336532/Dragt-gav-kvinder-magt|udgivelsesdato=4. April 2019|kapitel=Den hvide dragt gav kvinderne magt|titel=Politiken|år=2019|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Fischer Jonge|fornavn=Ingrid|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Det store i det små. Danske fotobøger – definition og historik|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Grossman|fornavn=Wendy A.|titel=A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries 1925-1950|år=2019|udgiver=BRILL|redaktør-efternavn=Hjartarson|redaktør2-efternavn=et al|redaktør-fornavn=Benedikt|doi=10.1163/9789004388291_006|isbn=978-90-04-52011-0|kapitel=The Kjersmeier Collection of African Art, the Danish Avant-Garde and the Construction of Photographic Meaning|sider=121-144}} *{{Kilde|efternavn=Hansen|fornavn=Tove (Thage)|titel=Fund og forskning|år=1990|kapitel=Kvinders fotografi: Kvindelige fotografer i Danmark før 1900|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|arkivurl=https://web.archive.org/web/20110719133040/http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|bind=29|url=http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101411|arkivdato=2011-07-19}} *{{Kilde|efternavn=Holm|fornavn=Helle Harbo|url=https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder|år=2012|kapitel=Milepæle i Dansk Ligestillingshistorie|udgivelsesdato=5. marts 2012|titel=Danmarks Statistik|besøgsdato=2. marts 2026}} *{{Kilde|efternavn=Kern|fornavn=Kristine|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|udgivelsesdato=2021|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Krabbe Meyer|fornavn=Mette Kia|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|serie=i serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|kapitel=Mary Steen - A Studio of One’s Own|isbn=9783111338934|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør-efternavn=Lien|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|udgiver=De Gruyter}} *{{Kilde|efternavn=Larsen|fornavn=Jytte|titel=Også andre hensyn - Dansk Ligestillingshistorie 1849-1915|år=2010|udgiver=Aarhus Universitetsforlag|isbn=978-87-7934-629-1|bind=1}} *{{Kilde|efternavn=Lien|fornavn=Sigrid|efternavn2=Sandbye|fornavn2=Mette|titel=Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders|år=2026|bind=7|udgiver=De Gruyter|isbn=9783111338934|kapitel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920}} *{{Kilde|efternavn=Nielsen|fornavn=Jesper|titel=PARI journal|år=2025|url=https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf|kapitel=Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)|udgiver=The Pre-Columbian Art Research Institute|bind=25|nummer=1|besøgsdato=30. April 2026|sider=1-10}} *{{Kilde|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn|titel=Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920|år=1986|udgiver=Bibliotekscentralens Forlag}}. *{{Kilde|titel=Objektiv|år=1981|kapitel=Hvornår kom fotografien til Danmark?|udgiver=Dansk Fotohistorisk Selskab|sider=7-9|issn=0107-6329|nummer=22|efternavn=Ochsner|fornavn=Bjørn}} *{{Kilde|efternavn=Olling|fornavn=Anders|titel=Politiken Historie|url=https://politikenhistorie.dk/nyhedsbreve/politikenhistorie_nyhedsbrev/art8806716/Nyhedsbrev-Hallo-den-første-grundlov-gjorde-altså-ikke-Danmark-til-et-demokrati|udgivelsesdato=5. juni 2022|år=2022|kapitel=Nyhedsbrev: Hallo, den første grundlov gjorde altså ikke Danmark til et demokrati|besøgsdato=30. April 2026}} *{{Kilde|efternavn=Östlind|fornavn=Niclas|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|udgiver=Fotografisk Center|kapitel=Fotografi i Norden}}. *{{Kilde|efternavn=Pehrson|fornavn=Nanna Sophie|titel=Politiken|url=https://politiken.dk/kultur/art9796384/»Man-tålte-kun-lige-kvinderne-–-mange-foragtede-dem«|år=2024|udgivelsesdato=8. maj 2024|kapitel=De første kvinder på akademiet fik barsk modtagelse: ‘Man tålte lige kvinderne - mange foragtede dem’.|besøgsdato=3. maj 2026}} *{{Kilde|efternavn=Præstegaard Schwartz|fornavn=Charlotte|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=Fotografiets æstetiske rum. En institutionshistorisk fortælling om fotografi Danmark|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910|år=2024|udgiver=Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum / Aarhus Universitetsforlag|redaktør-fornavn=Inge Lise Mogensen|redaktør-efternavn=Bech|redaktør2-efternavn=Rønberg|redaktør2-fornavn=Lene Bøgh|isbn=978 87 7597 430 6|kapitel=En ny vej til synlighed - Fotografiets rolle for kvinderne under det moderne gennembrud|sider=120-140}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Magasin|år=2015|udgiver=Det Kgl. Bibliotek|serie=28. årgang, nr 4|kapitel=Hvorfor fotografistudier? – Fem bud på et svar}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920|år=2026|bind=7|kapitel=Julie Laurberg - Court Photographer and Women’s Liberation Activist|udgiver=De Gruyter|redaktør-fornavn=Sigrid|redaktør2-efternavn=Sandbye|redaktør2-fornavn=Mette|redaktør-efternavn=Lien|serie=I serien ''Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders''|isbn=9783111338934}} *{{Kilde|efternavn=Sandbye|fornavn=Mette|titel=I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år|år=2021|kapitel=På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne|udgiver=Fotografisk Center}}. *{{Kilde|efternavn=Schunck|fornavn=Susanne Svenning|titel=Fiktive Fotografier|år=2004|udgiver=speciale fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur|udgivelsessted=Aarhus Universitet}} *{{Kilde|efternavn=Schaumburg Sørensen|fornavn=Hanne|titel=I Skyggen - de første kvindelige fotografer|år=2021|udgiver=Museum Østjylland}}. *{{Kilde|efternavn=Wånggren|fornavn=Lena|titel=Edinburgh Critical Studies in Victorian Culture|år=2017|kapitel=Gender, Technology and the New Woman|isbn=9781474416276|url=https://www.academia.edu/28593579/Gender_Technology_and_the_New_Woman|udgiver=Edinburgh University Press}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne referencer == * [https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede Fotografi på Lex] * [https://www.fotohistorie.com/ Fotohistorie] * [https://galleriimage.dk/ Galleri Image Århus] * [http://www.fotografiskcenter.dk/ Fotografisk Center Kbh] * [https://www.åretspressefoto.dk Årets Pressefoto] [[Kategori:Kvindelige fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark| ]] [[Kategori:Fotografer fra Danmark| ]] evtz5rjf771aru1tlcvb68fb227mtay 2 1195963 12274296 2026-05-07T12:49:57Z AstroOgier 337879 Første version. 12274296 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af saroscykel 145. Solens korona er blevet synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-periode nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lift mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 145 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 29 partielle formørkelser. asl5v1p8x012anxekl2p8kwk1lxb2kz 12274305 12274296 2026-05-07T13:35:07Z AstroOgier 337879 /* Varigheden af en hel saros-cykel */ 12274305 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af saroscykel 145. Solens korona er blevet synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-periode nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lidt mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 77 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 20 partielle formørkelser. === Henvisninger === Peter Lancaster Brown: "Bogen om astronomi". Politiken Forlag, 1975, side 48. ISBN 87 567 1771 7. * Saros Series Catalog of Solar Eclipses, NASA, http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsaros/SEsaros145.html *Fred Espenak, Jean Meeus: "Five Millennium Canon of Solar Eclipses" 900znrcg5enmn7u0z6y9qtt2iq6rgky 12274308 12274305 2026-05-07T13:38:48Z AstroOgier 337879 /* Henvisninger */ 12274308 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af saroscykel 145. Solens korona er blevet synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-periode nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lidt mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 77 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 20 partielle formørkelser. === Henvisninger === Peter Lancaster Brown: "Bogen om astronomi". Politiken Forlag, 1975, side 48. ISBN 87 567 1771 7. * Saros Series Catalog of Solar Eclipses, NASA, http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsaros/SEsaros145.html *Fred Espenak, Jean Meeus: "Five Millennium Canon of Solar Eclipses: -1999 to +3000", NASA Technical Publication TP-2006-214141, https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEpubs/5MCSE.html 2khsn42tttupz7y8iz00bdxyj3ss2dd 12274477 12274308 2026-05-07T17:52:06Z AstroOgier 337879 /* Henvisninger */ 12274477 wikitext text/x-wiki En '''Saros-periode''' er et tidsrum mellem to sol- eller måneformørkelser, som ligner hinanden meget. Perioden er på ca. 6585.32 døgn eller 18 år og 11.3 døgn eller 18.03 år. Historisk har perioden kunnet anvendes til at forudsige formørkelser. Sol- og måneformørkelser opstår, hvis Månen ved henholdsvis nymåne eller fuldmåne på himlen befinder sig nær et af månebanens knudepunkter, der er skæringspunkterne mellem Solens og Månens tilsyneladende baner på himlen. Knudelinien, som forbinder de to på himlen modsat liggende knudepunkter, ligger ikke fast (på grund af tidevandspåvirkning fra Jorden), men rykker baglæns på [[ekliptika]] (Solens bane) og bruger 18.5997 år om et omløb. === Saros-periodens opståen === For at der skal indtræffe en solformørkelse, må det være nymåne samtidigt med, at Månen er i et knudepunkt; hvis Månens afstand desuden er nogenlunde den samme, bliver formørkelsen af samme type. En total solformørkelse kræver, at Månen fylder mest mest muligt på himlen og derfor i sin elliptiske bane befinder sig omtrent nærmest Jorden. Der er derfor tre forskellige perioder, som har betydning: * Den ''synodiske'' måned, dvs. tiden mellem to nymåner. * Den ''drakonitiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af samme knude, for eksempel den opstigende. * Den ''anomalistiske'' måned, dvs. tiden mellem to passager af månebanens jordnærmeste punkt, perigæum. Nedenstående tabel viser talværdier for disse tre perioder samt multipla af dem: {| class="wikitable" |+ Midlede varigheder af forskellige måneder |- ! Synodisk måned !! Drakonitisk måned !! Anomalistisk måned |- | 29^d 12^h 44^m 02.9^s<br />29.530&nbsp;589&nbsp;døgn || 27^d 05^h 05^m 35.9^s<br /> 27.212&nbsp;221&nbsp;døgn || 27^d 13^h 18^m 33.1^s<br /> 27.554&nbsp;550&nbsp;døgn |- | 223 synodiske måneder || 242 drakonitiske måneder || 239 anomalistiske |- | 6585.32 døgn || 6585.36 døgn || 6585.54 døgn |} === Eksempel: Saros-cykel nummer 145 === Nedenstående diagrammer viser fire på hinanden følgende solformørkelser hørende til denne saros-periode og demonstrerer cyklens væsentligste egenskaber: * De fleste formørkelser er af samme type, her totale formørkelser. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 113° længere mod vest end den foregående. * Hver følgende formørkelse indtræffer omkring 8° længere mod syd end den foregående. * Efter tre cykler er formørkelseszonen rykket 3·113° = 339° længere mod vest og finder derfor sted omkring 360° - 339° = 21° længere mod øst og ca. 23° længere mod syd. {| |- | [[Fil:SoFi-1999-08-11.gif|mini|320px|11. aug. 1999]] | [[Fil:SoFi-2017-08-21.gif|mini|320px|21. aug. 2017]] |- | [[Fil:SoFi-2035-09-02.gif|mini|320px|2. sep. 2035]] | [[Fil:SoFi-2035-09-12.gif|mini|320px|12. sep. 2053]] |} === Varigheden af en hel saros-cykel === [[Fil:Solar eclipse 1999 4.jpg|thumb| Den totale solformørkelse 11. august 1999, her set fra Frankrig, var medlem nummer 21 af saroscykel 145. Solens korona er blevet synlig og langs randen ses talrige røde protuberanser.]] [[Fil:Saros145.gif|thumb|Animationen viser formørkelseskort for solformørkelserne i saros-periode nummer 145.]] Som det fremgår af ovenstående eksempel, rykker formørkelsessporet sydpå. Samtidigt øges i dette tilfælde varigheden af den totale fase (fra 02^m 23^s til 03^m 04^s); det skyldes, at sporet nærmer sig ækvator, så iagttagerens afstand til Månen formindskes noget, hvorfor Månen fylder lidt mere på himlen. En saros-cykel starter med en kortvarig delvis solformørkelse nær nordpolen. Ved de følgende medlemmer af cyklen betyder den sydgående bevægelse af sporet, at formørkelsernes type skifter fra partielle, muligvis over ringformede, til totale solformørkelser af voksende varighed. Herefter vendes sekvensen om og cyklen ender med en kortvarig partiel formørkelse nær sydpolen. Den omtalte cykel nummer 145 blev indledt med en delvis formørkelse den 4. januar 1639 og vil slutte med en ditto den 17. april 3009. Dens samlede varighed er altså 1370 år. Den seneste indtraf som vist den 21. august 2017 og den næste vil ske den 2. september 2035. Cyklen omfatter i alt 77 medlemmer. De første 14 var partielle. Den 6. juni 1891 indtraf en kortvarig ringformet formørkelse med en varighed på 6 sekunder. Den næste, den 17. juni 1909, var ringformet-total og varede 24 sekunder. Den 27. juni 1927 skete den første af i alt 41 totale formørkelser. Den længstvarende af disse vil indtræffe den 25. juni 2522 med en varighed på hele 7^m 12^s. Serien slutter med 20 partielle formørkelser. === Henvisninger === Peter Lancaster Brown: "Bogen om astronomi". Politiken Forlag, 1975, side 48. ISBN 87 567 1771 7. * Saros Series Catalog of Solar Eclipses, NASA, http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsaros/SEsaros145.html *Fred Espenak, Jean Meeus: "Five Millennium Canon of Solar Eclipses: -1999 to +3000", NASA Technical Publication TP-2006-214141, https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEpubs/5MCSE.html === Acknowledgment === Eclipse predictions by Fred Espenak, NASA's GSFC. sadxijf9861nr77fi5n1swebpapn83q 3 1195965 12274313 2026-05-07T13:46:45Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274313 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 15:46 (CEST)}} 1t2ln7jbn3u4px8h3ugrfdgut8u5rqo 12274442 12274313 2026-05-07T16:15:41Z Hchristophersen 23426 Nyt afsnit: /* Umut Sakarya */ 12274442 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 15:46 (CEST)}} == Umut Sakarya == Se: [[Diskussion:Umut_Sakarya]] - mvh [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 7. maj 2026, 18:15 (CEST) jict7ctoooi9srglmrlcs9r8i13w6u1 0 1195966 12274314 2026-05-07T13:51:47Z Hjart 190510 Omdirigering til [[Neoekspressionisme]] oprettet 12274314 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Neoekspressionisme]] fbmebuwimg35ne5dn6sbuo6fehwsu8q 2 1195967 12274320 2026-05-07T14:02:18Z Emryge 568064 min brugerbeskrivelse 12274320 wikitext text/x-wiki Ny på Wikipedia - deltager i Wiki Labs Kultur. Professionel fotojournalist og redaktør af nyhedsbrevet Dansk Dokumentarisme - www.danskdokumentarisme.net c7tpyujeq1iuaoix1t3v2s2f85nkb2x 12274466 12274320 2026-05-07T17:30:14Z Emryge 568064 ændre tekst om mig selv. 12274466 wikitext text/x-wiki Ny på Wikipedia - deltog i maj 2026 i Wiki Labs Kultur. Professionel fotojournalist, underviser og redaktør af nyhedsbrevet Dansk Dokumentarisme<ref>{{Cite web|title=Dansk Dokumentarisme|url=https://www.danskdokumentarisme.net/|website=Dansk Dokumentarisme|date=2026-03-09|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> med en stor interesse for fotojournalistik og dokumentarisk fotografi. 0k5krg7odyfrs60ww10tb5cekxu564f 2 1195968 12274321 2026-05-07T14:02:39Z Emilieroendal 568063 Jeg har skrevet en beskrivelse af mig selv. 12274321 wikitext text/x-wiki Jeg er ny på Wikipedia og har oprettet min konto som deltager på Wiki-skrivestue om danske kvindelige fotografer. Jeg er uddannet visuel designer og har også selv en praksis som fotograf, kunstner og zinester. onklk1e2m2k4n6lletoyy00gkv65y4q 0 1195969 12274322 2026-05-07T14:02:43Z Hjart 190510 Omdirigering til [[Ekspressionisme]] oprettet 12274322 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Ekspressionisme]] 5bb7m68adw96v1oqnlvkoc2rc957kr3 0 1195970 12274323 2026-05-07T14:03:10Z Hjart 190510 Omdirigering til [[Konceptkunst]] oprettet 12274323 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Konceptkunst]] pqr5bsbp0p6uqcpaxpa42voqcpnqf39 2 1195971 12274324 2026-05-07T14:04:43Z Sille J. H. Petersen 568068 Præsenteret mig selv 12274324 wikitext text/x-wiki Cand.scient.cons og billedkunstner. Deltager i Wiki Lab Kultur. q5bm8pmbleqvk5dno1u08jeo8himcbu 2 1195972 12274325 2026-05-07T14:05:15Z Lbopo 568069 beskrivelse på brugerside 12274325 wikitext text/x-wiki Deltager i Wiki Lab Kultur. Fotograf og billedkunstner. k0l7rmxk0qssesrrv92fhi2fr9t0yon 3 1195973 12274329 2026-05-07T14:12:27Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274329 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:12 (CEST)}} n6rvpwy9jbkuwfeo7h2o6dlurat29b4 3 1195974 12274330 2026-05-07T14:12:41Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274330 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:12 (CEST)}} n6rvpwy9jbkuwfeo7h2o6dlurat29b4 3 1195975 12274331 2026-05-07T14:12:53Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274331 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:12 (CEST)}} n6rvpwy9jbkuwfeo7h2o6dlurat29b4 3 1195976 12274332 2026-05-07T14:13:14Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274332 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 16:13 (CEST)}} 1z4t2ot8mm236li5wrz8jhvlsyd6d98 0 1195977 12274348 2026-05-07T14:44:19Z Emilieroendal 568063 Emryge og jeg har lavet det første skelet til en artikel om Fryd Frydendahl 12274348 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[fotograf]]. == Bibliografi == {{Cite Q|Q139695183}} == Se også == * relaterede artikler på wiki == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * Indsæt links til relevant web der ikke er wiki Indsæt ekstra kategorier: tryk på kategorilinjen og søg på relevante ord, brug kun dem med sort skrift. Indsæt også kategorierne “Født i” og “Døde i” med personens årstal. 254vuddgr5o5232egq817qwikqvk381 12274367 12274348 2026-05-07T15:06:42Z Emilieroendal 568063 Tilføjet tekst og udgivelser. 12274367 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[fotograf]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris, 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref>, på Fotografisk Center i 2023 og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>, København, 2023 == Bibliografi == {{Cite Q|Q139695183}} Lånerkort, 2022 {{Cite Q|Q139695252}} NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 This Is For Someone You Care About, 2018 Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * Indsæt links til relevant web der ikke er wiki [[Kategori:Fotografer fra Danmark]][[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] 5hfj4gtwpice31kxtme3qxl61g0hvea 12274397 12274367 2026-05-07T15:47:26Z Emilieroendal 568063 Tilføjet kort biografi. 12274397 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ [[Kategori:Fotografer fra Danmark]][[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] t7oc9p89o46uv3zmw4zz3exkny463i4 12274403 12274397 2026-05-07T15:50:27Z Steenth 7731 Steenth flyttede siden [[Bruger:Emilieroendal/sandkasse]] til [[Fryd Frydendahl]]: Flytter til artikel-navnerummet. Artiklen er klar 12274397 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ [[Kategori:Fotografer fra Danmark]][[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] t7oc9p89o46uv3zmw4zz3exkny463i4 12274464 12274403 2026-05-07T17:21:16Z Emryge 568064 Tilføjet afsnit om samlinger, inkl kildeangivelse. 12274464 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Litteratur == == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ [[Kategori:Fotografer fra Danmark]][[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] p8xmkd1xny629k26h0s6h9xuqjsvoez 12274468 12274464 2026-05-07T17:41:58Z Emryge 568064 Slettet tomt /* Litteratur */ afsnit. 12274468 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ [[Kategori:Fotografer fra Danmark]][[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] 1z17jjapr6umqor6p88v3cy9f8tex9p 12274728 12274468 2026-05-08T05:53:59Z Fnielsen 12 +FD 12274728 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker MØ. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] 83ef31a0egemod5lwfwsxc3xcgsmrav 12274729 12274728 2026-05-08T05:54:21Z Fnielsen 12 wikilink 12274729 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] 403kuw4otueu70tai24flq0yulrk01y 12274771 12274729 2026-05-08T07:04:17Z Vikebe 507443 autoritetsdata, fødselsdato 12274771 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[25. marts]] [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/fryd-frydendahl|website=Kristeligt Dagblad|date=2024-05-03|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite Q|Q139695183}} * Lånerkort, 2022 * {{Cite Q|Q139695252}} * NEVER RUN FASTER THAN YOUR GUARDIAN ANGEL CAN FLY, Atlas Books, 2020, <nowiki>ISBN 978-87-999667-9-0</nowiki> * SOLHVERV, Fryd Frydendahl & Lars Greve, Roulette Russe, ISBN: 978-87-970376-9-0 * This Is For Someone You Care About, 2018 * Nephews, 2016, ISBN: 9788799582020 * They didn’t want to pierce the sun, Fryd Frydendahl & Jacob Birch, 2016, Roulette Russe * Familiealbum, Fryd Frydendahl & Kajsa Gullberg, 2007 == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{autoritetsdata}} {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] tgu01dvq610y6r8guc2ly3lgjwxdbt7 12274800 12274771 2026-05-08T07:50:03Z Vikebe 507443 opdatering og udvidelse af bibliografien, indsættelse i skabelon 12274800 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[25. marts]] [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/fryd-frydendahl|website=Kristeligt Dagblad|date=2024-05-03|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Familiealbum : portrætter fra ungeren|last1=Gullberg|first1=Kajsa|last2=Frydendahl|first2=Fryd|last3=Jørgensen|first3=Hans|date=2007|publisher=Nyt Nordisk Forlag|isbn=978-87-17-03990-2|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Romeoville #1|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2010|publisher=Fryd Frydendahl|location=New York}} * {{Cite book|title=The summer of yes|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2012|publisher=Eget forlag|isbn=978-87-17-04306-0|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Vinter|last=Pisket|first=Halfdan|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2013|publisher=Gladiator|others=Hans Otto Jørgensen, Jakob Sandvad (red.)|isbn=978-87-996176-2-3|location=Frederiksberg}} * {{Cite book|title=They didn't want to pierce the sun : a book of poetry|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-997521-2-6|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Nephews|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Konnotation Press|others=Nina Mouritzen, Emilie Nilsson (red.)|isbn=978-87-995820-2-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Afterbeat|last=Eken|first=Rose|date=2018|publisher=Horsens Kunstmuseum|others=James Manley (overs.)|isbn=978-87-88985-97-9|location=Horsens}} * {{Cite book|title=Solhverv|last1=Frydendahl|first1=Fryd|last2=Greve|first2=Lars|date=2019|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-970376-9-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Never run faster than your guardian angel can fly|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2020|publisher=At Last|isbn=978-87-999667-9-0|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Høst|last=Frydendahl|first=Fryd|last2=Recoil Performance Group|date=2021|publisher=Recoil Performance Group|location=Kbh., S.l.}} * {{Cite book|title=Sorg og Fryd|last=Hagen|first=Christina|date=2021|publisher=Novellix|isbn=978-87-93904-27-9|edition=1.|series=En novelle fra Novellix, no 23|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Oddly satisfying|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2022|publisher=Viborg Kunsthal|isbn=978-87-93702-17-2|location=Viborg}} * {{Cite book|title=Fryd Frydendahl : maze - potential archives|last=Meyer|first=Mette Kia Krabbe m. fl.|date=2023|publisher=Fotografisk Center|others=Kevin Broadbery, Signe Kahr Sørensen (red.), James Manley (overs.)|isbn=978-87-90362-98-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Racing - circles of doubt, squares of light|last=MØ|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2023|publisher=Gyldenal|isbn=978-87-02-39364-4|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Salad days : portraits 2012-2022|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2023|publisher=Marrow Press|others=Finn Wergel Dahlgren, Jacob Hꜳgen Birch (red.)|isbn=978-87-973811-0-6|location=Kbh.}} == Specielle udgivelser i andre formater == * This Is For Someone You Care About, 2018 * Lånerkort, 2022 == Bidrag som fotograf på andres udgivelser (i udvalg) == * {{Cite book|title=Tableau|last=Eken|first=Rose|date=2015|publisher=V1 Gallery|isbn=978-87-992350-4-9|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Vejledning til Sange fra i dag : digte|last=Zidore|first=Ida|date=2023|publisher=Anyines|location=S.l.}} == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{autoritetsdata}} {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] j0uf542n85s2opkegjoxoblr2rqwlcs 12274802 12274800 2026-05-08T07:51:13Z Vikebe 507443 flytning af en titel 12274802 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[25. marts]] [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/fryd-frydendahl|website=Kristeligt Dagblad|date=2024-05-03|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Familiealbum : portrætter fra ungeren|last1=Gullberg|first1=Kajsa|last2=Frydendahl|first2=Fryd|last3=Jørgensen|first3=Hans|date=2007|publisher=Nyt Nordisk Forlag|isbn=978-87-17-03990-2|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Romeoville #1|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2010|publisher=Fryd Frydendahl|location=New York}} * {{Cite book|title=The summer of yes|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2012|publisher=Eget forlag|isbn=978-87-17-04306-0|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Vinter|last=Pisket|first=Halfdan|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2013|publisher=Gladiator|others=Hans Otto Jørgensen, Jakob Sandvad (red.)|isbn=978-87-996176-2-3|location=Frederiksberg}} * {{Cite book|title=They didn't want to pierce the sun : a book of poetry|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-997521-2-6|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Nephews|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Konnotation Press|others=Nina Mouritzen, Emilie Nilsson (red.)|isbn=978-87-995820-2-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Solhverv|last1=Frydendahl|first1=Fryd|last2=Greve|first2=Lars|date=2019|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-970376-9-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Never run faster than your guardian angel can fly|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2020|publisher=At Last|isbn=978-87-999667-9-0|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Høst|last=Frydendahl|first=Fryd|last2=Recoil Performance Group|date=2021|publisher=Recoil Performance Group|location=Kbh., S.l.}} * {{Cite book|title=Sorg og Fryd|last=Hagen|first=Christina|date=2021|publisher=Novellix|isbn=978-87-93904-27-9|edition=1.|series=En novelle fra Novellix, no 23|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Oddly satisfying|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2022|publisher=Viborg Kunsthal|isbn=978-87-93702-17-2|location=Viborg}} * {{Cite book|title=Fryd Frydendahl : maze - potential archives|last=Meyer|first=Mette Kia Krabbe m. fl.|date=2023|publisher=Fotografisk Center|others=Kevin Broadbery, Signe Kahr Sørensen (red.), James Manley (overs.)|isbn=978-87-90362-98-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Racing - circles of doubt, squares of light|last=MØ|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2023|publisher=Gyldenal|isbn=978-87-02-39364-4|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Salad days : portraits 2012-2022|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2023|publisher=Marrow Press|others=Finn Wergel Dahlgren, Jacob Hꜳgen Birch (red.)|isbn=978-87-973811-0-6|location=Kbh.}} == Specielle udgivelser i andre formater == * This Is For Someone You Care About, 2018 * Lånerkort, 2022 == Bidrag som fotograf på andres udgivelser (i udvalg) == * {{Cite book|title=Tableau|last=Eken|first=Rose|date=2015|publisher=V1 Gallery|isbn=978-87-992350-4-9|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Afterbeat|last=Eken|first=Rose|date=2018|publisher=Horsens Kunstmuseum|others=James Manley (overs.)|isbn=978-87-88985-97-9|location=Horsens}} * {{Cite book|title=Vejledning til Sange fra i dag : digte|last=Zidore|first=Ida|date=2023|publisher=Anyines|location=S.l.}} == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{autoritetsdata}} {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] 010onjtt9o3hctr3ftsprra79iauc02 12274815 12274802 2026-05-08T08:41:14Z Vikebe 507443 flytter og udvider udgivelse 12274815 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[25. marts]] [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/fryd-frydendahl|website=Kristeligt Dagblad|date=2024-05-03|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Familiealbum : portrætter fra ungeren|last1=Gullberg|first1=Kajsa|last2=Frydendahl|first2=Fryd|last3=Jørgensen|first3=Hans|date=2007|publisher=Nyt Nordisk Forlag|isbn=978-87-17-03990-2|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Romeoville #1|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2010|publisher=Fryd Frydendahl|location=New York}} * {{Cite book|title=The summer of yes|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2012|publisher=Eget forlag|isbn=978-87-17-04306-0|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Vinter|last=Pisket|first=Halfdan|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2013|publisher=Gladiator|others=Hans Otto Jørgensen, Jakob Sandvad (red.)|isbn=978-87-996176-2-3|location=Frederiksberg}} * {{Cite book|title=They didn't want to pierce the sun : a book of poetry|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-997521-2-6|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Nephews|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Konnotation Press|others=Nina Mouritzen, Emilie Nilsson (red.)|isbn=978-87-995820-2-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Solhverv|last1=Frydendahl|first1=Fryd|last2=Greve|first2=Lars|date=2019|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-970376-9-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Never run faster than your guardian angel can fly|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2020|publisher=At Last|isbn=978-87-999667-9-0|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Høst|last=Frydendahl|first=Fryd|last2=Recoil Performance Group|date=2021|publisher=Recoil Performance Group|location=Kbh., S.l.}} * {{Cite book|title=Sorg og Fryd|last=Hagen|first=Christina|date=2021|publisher=Novellix|isbn=978-87-93904-27-9|edition=1.|series=En novelle fra Novellix, no 23|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Oddly satisfying|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2022|publisher=Viborg Kunsthal|isbn=978-87-93702-17-2|location=Viborg}} * {{Cite book|title=Fryd Frydendahl : maze - potential archives|last=Meyer|first=Mette Kia Krabbe m. fl.|date=2023|publisher=Fotografisk Center|others=Kevin Broadbery, Signe Kahr Sørensen (red.), James Manley (overs.)|isbn=978-87-90362-98-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Racing - circles of doubt, squares of light|last=MØ|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2023|publisher=Gyldenal|isbn=978-87-02-39364-4|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Salad days : portraits 2012-2022|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2023|publisher=Marrow Press|others=Finn Wergel Dahlgren, Jacob Hꜳgen Birch (red.)|isbn=978-87-973811-0-6|location=Kbh.}} == Specielle udgivelser i andre formater == * This Is For Someone You Care About, 2018 == Bidrag som fotograf på andres udgivelser (i udvalg) == * {{Cite book|title=Tableau|last=Eken|first=Rose|date=2015|publisher=V1 Gallery|isbn=978-87-992350-4-9|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Afterbeat|last=Eken|first=Rose|date=2018|publisher=Horsens Kunstmuseum|others=James Manley (overs.)|isbn=978-87-88985-97-9|location=Horsens}} * {{Cite book|title=Vejledning til Sange fra i dag : digte|last=Zidore|first=Ida|date=2023|publisher=Anyines|location=S.l.}} == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{autoritetsdata}} {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] n5arfampcbggyorbhl19b6i7829aptt 12274817 12274815 2026-05-08T08:42:29Z Vikebe 507443 flytter udgivelse 12274817 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | navn = Fryd Frydendahl }} '''Fryd Frydendahl''' (født [[25. marts]] [[1984]] i [[Hvide Sande]])<ref>{{Cite web|title=Det satte hende fri at flytte fra Danmark. Men Fryd Frydendahl vil altid have et hjem i Hvide Sande|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/flytte-fra-danmark-gjorde-hende-fri-jeg-er-ikke-saa-sat-i-hvordan-et-liv-noedvendigvis|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-05-07|language=da|first=Camilla|last=Klarskov|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/fryd-frydendahl|website=Kristeligt Dagblad|date=2024-05-03|access-date=2026-05-08|language=da}}</ref> er en dansk [[kunstfotograf]] med base i både Danmark og USA, som har udgivet en række bøger, blandt andet NEPHEWS, 2017. Hun har udstillet i både ind- og udland. Hun er også kendt for sit samarbejde med den danske musiker [[MØ]]. Hun har modtaget flere udmærkelser for sit fotografi, blandt andet Ny Carlsbergfondets Kunstpris i 2024<ref>{{Cite web|title=Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2024 {{!}} Ny Carlsbergfondet|url=https://ny-carlsbergfondet.dk/da/ny-carlsbergfondets-kunstpriser-2024|website=ny-carlsbergfondet.dk|access-date=2026-05-07}}</ref> samt været genstand for flere soloudstillinger, blandt andet MAZE – Potential Archives på Fotografisk Center i 2023<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl: MAZE – Potential Archives|url=https://www.fotografiskcenter.dk/node/1123|website=www.fotografiskcenter.dk|date=2023-03-24|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> og Oddly Satisfying på Eighteen Gallery, København, 2023<ref>{{Cite web|title=Oddly Satisfying|url=https://v1gallery.com/blogs/exhibitions/fryd-frydendahl-oddly-satisfying|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref>. Hun er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2005 og The International Center of Photography, New York i 2009, hvor hun også har undervist.<ref>{{Cite web|title=FrydFrydenhal {{!}} International Center of Photography|url=https://www.icp.org/users/frydfrydenhal|website=www.icp.org|access-date=2026-05-07}}</ref> Hun bor og arbejder i henholdsvis København, New York og Hvide Sande og er repræsenteret af V1 Gallery.<ref>{{Cite web|title=Fryd Frydendahl|url=https://v1gallery.com/blogs/artists/fryd-frydendahl|website=V1 Gallery|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> Hun er bl.a. kendt for sit samarbejde med musikeren [[MØ]], hvis borgerlige navn er Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som hun lærte at kende, da hun tog billederne til hende og Josefine Struckmann Pedersens punkduo MORs debut-EP “Fisse i dit fjæs”.<ref>{{Cite web|title=Da Fryds søster pludselig døde, ændrede hendes liv sig fundamentalt|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/da-fryds-soester-pludselig-doede-aendrede-hendes-liv-sig-fundamentalt|website=DR|date=2021-02-07|access-date=2026-05-07|language=da-DK|first=Andreas|last=Bro|url-status=live}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-35038571|title=Meet MØ: The voice behind Spotify's most-streamed track|date=2015-12-09|work=BBC News|access-date=2026-05-07|language=en-GB}}</ref> Hendes fotografier er at finde i flere samlinger, blandt andet [[Den Nationale Fotosamling|Den National Fotosamling]] på [[Det Kgl. Bibliotek]], [[Statens Museum for Kunst]] og Kunstmuseum Brandts.<ref>{{Cite web|title=Marrow Press præsenterer »Salad Days« af Fryd Frydendahl - Hvide Sande NU - Se hvad sker der i Hvide Sande og omegn af info og nyheder til dig|url=https://hvidesande.nu/marrow-press-praesenterer-salad-days-af-fryd-frydendahl/|date=2023-01-18|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> == Bibliografi == * {{Cite book|title=Familiealbum : portrætter fra ungeren|last1=Gullberg|first1=Kajsa|last2=Frydendahl|first2=Fryd|last3=Jørgensen|first3=Hans|date=2007|publisher=Nyt Nordisk Forlag|isbn=978-87-17-03990-2|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Romeoville #1|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2010|publisher=Fryd Frydendahl|location=New York}} * {{Cite book|title=The summer of yes|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2012|publisher=Eget forlag|isbn=978-87-17-04306-0|location=S.l., Kbh.}} * {{Cite book|title=Vinter|last=Pisket|first=Halfdan|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2013|publisher=Gladiator|others=Hans Otto Jørgensen, Jakob Sandvad (red.)|isbn=978-87-996176-2-3|location=Frederiksberg}} * {{Cite book|title=They didn't want to pierce the sun : a book of poetry|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-997521-2-6|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Nephews|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2016|publisher=Konnotation Press|others=Nina Mouritzen, Emilie Nilsson (red.)|isbn=978-87-995820-2-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Solhverv|last1=Frydendahl|first1=Fryd|last2=Greve|first2=Lars|date=2019|publisher=Roulette Russe|isbn=978-87-970376-9-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Never run faster than your guardian angel can fly|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2020|publisher=At Last|isbn=978-87-999667-9-0|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Høst|last=Frydendahl|first=Fryd|last2=Recoil Performance Group|date=2021|publisher=Recoil Performance Group|location=Kbh., S.l.}} * {{Cite book|title=Sorg og Fryd|last=Hagen|first=Christina|date=2021|publisher=Novellix|isbn=978-87-93904-27-9|edition=1.|series=En novelle fra Novellix, no 23|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Oddly satisfying|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2022|publisher=Viborg Kunsthal|isbn=978-87-93702-17-2|location=Viborg}} * {{Cite book|title=Lånerkort|last1=Frydendahl|first1=Fryd|last2=|first2=|date=2022|publisher=Vandrehallen Kunsthal|location=Hillerød}} * {{Cite book|title=Fryd Frydendahl : maze - potential archives|last=Meyer|first=Mette Kia Krabbe m. fl.|date=2023|publisher=Fotografisk Center|others=Kevin Broadbery, Signe Kahr Sørensen (red.), James Manley (overs.)|isbn=978-87-90362-98-0|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Racing - circles of doubt, squares of light|last=MØ|last2=Frydendahl|first2=Fryd|date=2023|publisher=Gyldenal|isbn=978-87-02-39364-4|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Salad days : portraits 2012-2022|last=Frydendahl|first=Fryd|date=2023|publisher=Marrow Press|others=Finn Wergel Dahlgren, Jacob Hꜳgen Birch (red.)|isbn=978-87-973811-0-6|location=Kbh.}} == Specielle udgivelser i andre formater == * This Is For Someone You Care About, 2018 == Bidrag som fotograf på andres udgivelser (i udvalg) == * {{Cite book|title=Tableau|last=Eken|first=Rose|date=2015|publisher=V1 Gallery|isbn=978-87-992350-4-9|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Afterbeat|last=Eken|first=Rose|date=2018|publisher=Horsens Kunstmuseum|others=James Manley (overs.)|isbn=978-87-88985-97-9|location=Horsens}} * {{Cite book|title=Vejledning til Sange fra i dag : digte|last=Zidore|first=Ida|date=2023|publisher=Anyines|location=S.l.}} == Se også == * [[Fotografer fra Danmark]] == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * https://www.frydfrydendahl.com/ {{autoritetsdata}} {{FD|1984|levende|Frydendahl, Fryd}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] fq50px3xa609aovioz90u3i0ch3fj3t 1 1195978 12274350 2026-05-07T14:46:09Z Sarah Layton 147660 tilføjet projekt 12274350 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki|klasse=Start}} {{WPFR|klasse=Start}} bpvqa6bo0792kiwdn9zcl3kzbka2x7c 3 1195979 12274369 2026-05-07T15:09:28Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274369 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:09 (CEST)}} ajz5w9rfwfms4dwa6rjodhq09de7afd 0 1195980 12274380 2026-05-07T15:28:26Z AugustVinther 568066 Ny side: == Sigrid Nygaard == '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. December, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]... 12274380 wikitext text/x-wiki == Sigrid Nygaard == '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. December, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. {{Infoboks | name = Sigrid Nygaard | title = Sigrid Nygaard }} Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. i58wt9cexzp8xaqlemas7v4qs5j1ger 12274382 12274380 2026-05-07T15:34:10Z AugustVinther 568066 Kategorier tilføjet 12274382 wikitext text/x-wiki == Sigrid Nygaard == '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. December, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. {{Infoboks | name = Sigrid Nygaard | title = Sigrid Nygaard }} Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. <references /> [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Fotograf]] [[Kategori:Fotojournalist]] 86jmzclma7h4etocf20kjko73dc42ui 12274389 12274382 2026-05-07T15:37:12Z AugustVinther 568066 Underrubrik tilføjelse 12274389 wikitext text/x-wiki == Sigrid Nygaard == '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. December, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. {{Infoboks | name = Sigrid Nygaard | title = Sigrid Nygaard }} Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. <references /> [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Fotograf]] [[Kategori:Fotojournalist]] jr953zvdp59cvg40ay84ulfl8npqr90 12274421 12274389 2026-05-07T15:56:55Z AugustVinther 568066 Rettelser 12274421 wikitext text/x-wiki '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. december, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. {{Infoboks | name = Sigrid Nygaard | title = Sigrid Nygaard }} Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. <references /> [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Fotograf]] [[Kategori:Fotojournalist]] sczqenizk07by3qbe1kfb7nuq6078by 12274423 12274421 2026-05-07T15:58:08Z Steenth 7731 Steenth flyttede siden [[Bruger:AugustVinther/sandkasse]] til [[Sigrid Nygaard]]: Flytter til artikel-navnerummet. Artiklen er klar 12274421 wikitext text/x-wiki '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. december, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. {{Infoboks | name = Sigrid Nygaard | title = Sigrid Nygaard }} Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. <references /> [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Fotograf]] [[Kategori:Fotojournalist]] sczqenizk07by3qbe1kfb7nuq6078by 12274432 12274423 2026-05-07T16:02:32Z AugustVinther 568066 12274432 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født d. 9. december, 1980) er dansk fotojournalist og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Danmarks Medie- & Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], samt vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af juryen til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun tog et billede af flygtningestrømmen i 2015 på E45. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavling]]<nowiki/>pris for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af kvinder som blev udsat for voldtægt. Projektet vandt Publicistprisens Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref>. I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et ægtepar sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref>. I 2025 blev hun optaget i Kraks Blåbog<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref>. === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. <references /> [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Fotograf]] [[Kategori:Fotojournalist]] ottt8pnqm1hbmdrx4azz8wt2kvxb407 12274454 12274432 2026-05-07T17:05:59Z Hjart 190510 oprydning + wikilinks mm 12274454 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person|wikidata=ja}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født [[9. december]] [[1980]]) er en dansk [[fotojournalist]] og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], og har vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af [[jury]]en til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun i 2015 tog et billede af [[flygtninge]]strømmen på [[E45]]. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ|title=Billedet af ’Spyttemanden’ har holdt mig vågen om natten og været skyld i flere års dårlig samvittighed|date=3. september 2025|website=[[information.dk]]}}</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavlingpris]] for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af [[kvinder]] som blev udsat for [[voldtægt]]. Projektet vandt [[Publicistprisen]]s Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt.<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref> I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et [[ægtepar]] sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig.<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref> I 2025 blev hun optaget i [[Kraks Blå Bog]].<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref> === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. ==Referencer== <references /> {{FD|1980||Nygaard,Sigrid}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] rbe59uwhedjddc1ap1k5a73bn3m9py2 12274467 12274454 2026-05-07T17:37:34Z Hjart 190510 Tilføjede [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274467 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person|wikidata=ja}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født [[9. december]] [[1980]]) er en dansk [[fotojournalist]] og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], og har vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af [[jury]]en til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun i 2015 tog et billede af [[flygtninge]]strømmen på [[E45]]. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ|title=Billedet af ’Spyttemanden’ har holdt mig vågen om natten og været skyld i flere års dårlig samvittighed|date=3. september 2025|website=[[information.dk]]}}</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavlingpris]] for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af [[kvinder]] som blev udsat for [[voldtægt]]. Projektet vandt [[Publicistprisen]]s Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt.<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref> I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et [[ægtepar]] sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig.<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref> I 2025 blev hun optaget i [[Kraks Blå Bog]].<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref> === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. ==Referencer== <references /> {{FD|1980||Nygaard,Sigrid}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] pjk4wh9rbh11y8nzufjomsmi6xcus2z 12274480 12274467 2026-05-07T17:58:36Z Emryge 568064 Tilføjet kategori efter Wiki Labs Kultur arrangement dd. på Det Kgl. Bibliotek. 12274480 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person|wikidata=ja}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født [[9. december]] [[1980]]) er en dansk [[fotojournalist]] og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], og har vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af [[jury]]en til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun i 2015 tog et billede af [[flygtninge]]strømmen på [[E45]]. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ|title=Billedet af ’Spyttemanden’ har holdt mig vågen om natten og været skyld i flere års dårlig samvittighed|date=3. september 2025|website=[[information.dk]]}}</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavlingpris]] for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af [[kvinder]] som blev udsat for [[voldtægt]]. Projektet vandt [[Publicistprisen]]s Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt.<ref>https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12</ref> I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et [[ægtepar]] sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig.<ref>https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/aarets-pressefoto/arets-pressefoto-2021</ref> I 2025 blev hun optaget i [[Kraks Blå Bog]].<ref>https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/</ref> === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. ==Referencer== <references /> {{FD|1980||Nygaard,Sigrid}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Pressefotografer fra Danmark]] pkrgm5m5ca38sia8qi30joit39ev9tb 12274492 12274480 2026-05-07T18:50:51Z Steenth 7731 fix noter og tilføj FD-kategorier 12274492 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person|wikidata=ja}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født [[9. december]] [[1980]]) er en dansk [[fotojournalist]] og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], og har vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af [[jury]]en til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun i 2015 tog et billede af [[flygtninge]]strømmen på [[E45]]. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ|title=Billedet af ’Spyttemanden’ har holdt mig vågen om natten og været skyld i flere års dårlig samvittighed|date=3. september 2025|website=[[information.dk]]}}</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavlingpris]] for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af [[kvinder]] som blev udsat for [[voldtægt]]. Projektet vandt [[Publicistprisen]]s Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt.<ref>{{Cite web|title=Sigrid Nygaard|url=https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12|website=Information|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et [[ægtepar]] sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig.<ref>{{Cite web|title=Årets Pressefoto 1974 - 2025|url=https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/|website=Årets Pressefoto|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> I 2025 blev hun optaget i [[Kraks Blå Bog]].<ref>{{Cite web|title=Årets nyoptagne 2025|url=https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/|website=Kraks Blå Bog|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. ==Referencer== <references /> {{FD|1980||Nygaard,Sigrid}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Pressefotografer fra Danmark]] [[Kategori:Født i 1980]] [[Kategori:Levende personer]] i6wvkow9n5etv2xb7n1vtokht2hlj4h 12274493 12274492 2026-05-07T18:53:27Z Hjart 190510 Der var en FD-skabelon her 12274493 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person|wikidata=ja}} '''Sigrid Ryge Nygaard''' (født [[9. december]] [[1980]]) er en dansk [[fotojournalist]] og fotochef på [[Dagbladet Information]]. Hun blev færdiguddannet fotojournalist på [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2008, hvorefter hun i 2009 blev ansat som både fotojournalist og fotoredaktør på [[Dagbladet Information]] og har været der lige siden. Sidenhen er hun blevet nomineret til flere priser ved [[Årets Pressefoto]], og har vundet flere af priserne ved konkurrencen. I 2010 var hun selv en del af [[jury]]en til samme konkurrence. Hendes arbejde blev særligt bemærket efter hun i 2015 tog et billede af [[flygtninge]]strømmen på [[E45]]. Her fangede hun et billede af en mand på en bro midt i at spytte ud på flygtningene. Billedet gik viralt og manden fik navnet "Spyttemanden"<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/moti/2025/09/billedet-spyttemanden-holdt-vaagen-natten-vaeret-skyld-flere-aars-daarlig-samvittighed?kupon=eyJpYXQiOjE3NTY5MzE1NDgsInN1YiI6IjE1NTU6ODMyMzQ0In0.5HC5m78YQQ-gnHpCsyIsFQ|title=Billedet af ’Spyttemanden’ har holdt mig vågen om natten og været skyld i flere års dårlig samvittighed|date=3. september 2025|website=[[information.dk]]}}</ref>. I 2016 blev Nygaard sammen med sine kolleger på Dagbladet Information journalisterne Lærke Cramon og Anna Von Sperling nomineret til en [[Cavlingprisen|Cavlingpris]] for deres projekt "Vidnesbyrd", som fortalte historier af [[kvinder]] som blev udsat for [[voldtægt]]. Projektet vandt [[Publicistprisen]]s Fortællerpris og Danners Ærespris for samme projekt.<ref>{{Cite web|title=Sigrid Nygaard|url=https://www.information.dk/sigrid-nygaard-12|website=Information|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> I 2021 vandt hun prisen [[Årets Pressefoto]] som den 3. kvinde i Årets Pressefotos historie til at vinde hovedprisen. Billedet viser et [[ægtepar]] sove med deres nyligt adopterede søn i mellem sig.<ref>{{Cite web|title=Årets Pressefoto 1974 - 2025|url=https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/|website=Årets Pressefoto|access-date=2026-05-07|language=en}}</ref> I 2025 blev hun optaget i [[Kraks Blå Bog]].<ref>{{Cite web|title=Årets nyoptagne 2025|url=https://blaabog.dk/arets-nyoptagne/|website=Kraks Blå Bog|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> === Privat === Nygaard er gift med fotograf Emil Ryge og sammen har de to børn. ==Referencer== <references /> {{FD|1980||Nygaard,Sigrid}} [[Kategori:Fotografer fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Pressefotografer fra Danmark]] sf4znfvr24smarrlxvmzkpu22r1wx75 1 1195982 12274398 2026-05-07T15:48:03Z Hchristophersen 23426 Nyt afsnit: /* Ra */ 12274398 wikitext text/x-wiki == Ra == Mellemnavnet 'Ra' er med i denne kilde: https://www.facebook.com/watch/?v=474164560696642 ~ [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:48 (CEST) r3u4h5jyofru0jbjt2cqp5odmnd7l0j 2 1195983 12274401 2026-05-07T15:49:35Z Mettekia 568067 Ny side: == Referencer == <references /> == Priser == * 2012 World Press Photo : 1. pris<ref>{{Cite web|title=2012 Laerke Posselt PO-1 {{!}} World Press Photo|url=https://www.worldpressphoto.org/collection/photo-contest/2012/laerke-posselt/1|website=www.worldpressphoto.org|access-date=2026-05-07}}</ref> * 2014 Kronprinsseparrets Stjernepris<ref>{{Cite web|title=Kronprinsparrets Priser 2014|url=https://www.kongehuset.dk/menu/foto--video/kronprinsparrets-priser-2014|website=www.kongehuse... 12274401 wikitext text/x-wiki == Referencer == <references /> == Priser == * 2012 World Press Photo : 1. pris<ref>{{Cite web|title=2012 Laerke Posselt PO-1 {{!}} World Press Photo|url=https://www.worldpressphoto.org/collection/photo-contest/2012/laerke-posselt/1|website=www.worldpressphoto.org|access-date=2026-05-07}}</ref> * 2014 Kronprinsseparrets Stjernepris<ref>{{Cite web|title=Kronprinsparrets Priser 2014|url=https://www.kongehuset.dk/menu/foto--video/kronprinsparrets-priser-2014|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> sikote307h7w1mzrmh0mnm5h0ukxwjh 12274540 12274401 2026-05-07T20:07:28Z Mettekia 568067 Jeg ved ikke om jeg nu publicerer? Det er ikke meningen. Jeg vil blot gemme i sandkasse. 12274540 wikitext text/x-wiki == Lærke Posselt == Lærke Posselt (født d. [[1984]]) er en dansk fotograf og billedkunstner. Hun er uddannet i kunstfotografi fra Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedkunstskole i 2004 og dimitterede som fotojournalist fra DMJX, [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]] i 2013. Hun har vundet flere priser, deriblandt World Press Photo og [[Årets Pressefoto]] og løst opgaver for Libération, Le Figaro, New York Times, Der Spiegel og Stern. Siden 2020 har Posselt arbejdet alt mere som billedkunstner. Gennem hele sin karriere har hun taget portrætter, og i serien Q* The Queer Project, som blev udstillet på Holstebro Kunstmuseum i 2017, tog hun billeder af mennesker, der udfordrede stereotype opfattelser af køn. Et portræt bliver til i et møde mellem model og fotograf, og Posselt stræber efter at lade nysgerrigheden og samværet komme til udtryk i billedet. Naturen optager i stigende grad Posselt. Hun tager bl.a. billeder af områder under forandring og skabe en opmærksom om konsekvenserne af industrialiseringen. Vigtigt for hende er det også, at værkerne inspirerer til en refleksion over skiftende naturopfattelser. Klimabevægelsen har været en vigtig katalysator for denne del af Posselts arbejde, der i 2020 vandet prisen for Årets Portræt med et billede af Greta Tunberg. Ved siden af sin kunstneriske praksis underviser Posselt i fotografi, fotojournalistik og kunst på DIS, hvor hun har været tilknyttet som ekstern lektor siden 2015. Hun har desuden været tilbagevendende gæstelærer på bl.a. Kunsthøjskolen på Ærø, Krogerup Højskole, Grundtvigs Højskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedkunstskole og KBH Film og Fotoskole. Hun var fra 2020 til 2023 medlem af den nye bestyrelse for Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedkunstskole. == Privat == Lærke Posselt er gift med cand.mag. og ph.d. Søren Borch Posselt Christensen, forsker i bæredygtighed, byudvikling og boligspørgsmål ved CBS og RUC. == Posselts værker er indkøbt af Statens Kunstfond og repræsenteret i Vejle Kunstmuseums samling, og hun har udstillet på bl.a. Holstebro Kunstmuseum, Fotografisk Center, Willumsens Museum, Kvindemuseet (nu: KØN), Sophienholm, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og Ilulissat Kunstmuseum. == == I 2023 udkom det fælles bogværk med Søren R. Fauth ’Jeg vender mig om og ser’ på Forlaget Ekbátana. == == Posselt er medlem af Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund og Agence VU’. == Referencer<references /> == Priser == * 2012 World Press Photo : 1. pris<ref>{{Cite web|title=2012 Laerke Posselt PO-1 {{!}} World Press Photo|url=https://www.worldpressphoto.org/collection/photo-contest/2012/laerke-posselt/1|website=www.worldpressphoto.org|access-date=2026-05-07}}</ref> * 2014 Kronprinsseparrets Stjernepris<ref>{{Cite web|title=Kronprinsparrets Priser 2014|url=https://www.kongehuset.dk/menu/foto--video/kronprinsparrets-priser-2014|website=www.kongehuset.dk|access-date=2026-05-07|language=da}}</ref> cvu03c0i3281ehy1xo4gs68gg8f2ae6 2 1195984 12274404 2026-05-07T15:50:28Z Steenth 7731 Steenth flyttede siden [[Bruger:Emilieroendal/sandkasse]] til [[Fryd Frydendahl]]: Flytter til artikel-navnerummet. Artiklen er klar 12274404 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Fryd Frydendahl]] 50r5t265u53nvtwpa2ejsb76lk5p2m2 0 1195985 12274406 2026-05-07T15:50:34Z Sarrus 35801 Opretter 12274406 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær konflikt |konflikt = Angrebet på pigeskolen i Minab |delaf = [[Irankrigen]] |billede = |billede_størrelse = 300px |billedtekst = |dato = {{dato|28-2-2026}} |sted = {{illsup|en|Minab}} |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = |part2 = |fører1 = |fører2 = |enheder1 = |enheder2 = |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = |tab2 = |tab3 = 198 mennesker døde |noter = |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} '''Angrebet på pigeskolen i Minab''' var et [[luftangreb]] på pigeskolen Shajareh Tayyebeh i den [[iran]]ske by {{illsup|en|Minab}} [[28. februar]] [[2026]] på den første dag i [[Irankrigen]].<ref name="ad"/> == Forløb == Angrebet kostede mindst 198 mennesker livet, hvoraf de 168 var [[elev]]er. der for de flestes vedkommende var i alderen 7-12 år, 26 var [[lærer]]e og fire var [[forældre]].<ref name="ad"/><ref name="jv"/> Ved siden af skolen har [[Revolutionsgarden]] en base, som [[USA]] angreb.<ref name="ad"/> USA startede med at hævde, at det var iranerne selv, der havde bombet skolen, men ifølge nogen, der har analyseret en video af hændelsen, lignede det et [[Tomahawk-krydsermissil|tomahawk-misil]], som USA er den eneste deltager i krigen, der bruger.<ref name="ad"/> Begge parter beskylder hinanden for angrebet.<ref name="tv2"/> [[USA's forsvarsministerium|USA's forsvarsminister]] [[Pete Hegseth]] udtalte, at "(...) de eneste, der går efter civile mål, er Iran".<ref name="tv2"/> Amerikanske undersøgelser har vist, at militæret muligvis har brugt forældede [[koordinat]]er fra før pigeskolen blev etableret, hvor den var en del af det militære anlæg.<ref name="b"/> Oplysningerne, som koordinaterne stammer fra, har mere end ti år på bagen. Man kan se på satellitbilleder fra hhv. 2013, 2016 og 2025, at området er gået fra at tilhøre militærbasen og til at tilhøre [[skole]]n.<ref name="pol"/> På billedet fra 2025 kan man se [[børn]], der leger i en [[skolegård]].<ref name="pol"/> == Reaktioner == 46 [[Demokratiske parti (USA)|demokratiske medlemmer]] af [[Senatet (USA)|den amerikanske senat]] (alle andre demokrater end [[John Fetterman]]<ref name="jv"/>) krævede efterfølgende i et brev til forsvarsminister Peter Hegseth en undersøgelse af angrebet.<ref name="jv"/> Ifølge brevets afsendere har hverken USA eller [[Israel]] taget ansvar for angrebet.<ref name="jv"/> [[OHCHR|FN's Menneskerettighedskommissariat]], hvis talsperson Ravina Shamdasani kaldte hændelsen "forfærdelig", opfordrede efterfølgende til en undersøgelse af hændelsen, mens [[højkommissær]]en for menneskerettigheder {{illsup|en|Volker Türk}} ifølge Shamdasani opfordrede til en "hurtig, upartisk og grundig undersøgelse af omstændighederne omkring angrebet" og desuden udtaler, at "dette er absolut forfærdeligt".<ref name="fl"/> [[UNESCO]] har opfordret til at "holde uddannelsesinstitutioner ude af konflikten".<ref name="fl"/> Irans [[FN-ambassadør]] kaældte angrebet "uberettiget" og "kriminelt".<ref name="fl"/> Ifølge [[USA's udenrigsminister]] [[Marco Rubio]] vil det amerikanske militær aldrig ramme en skole med vilje.<ref name="rubio"/> == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="ad">{{cite web | title=Iran vil lave bombet pigeskole med 168 dræbte elever om til museum | website=Avisen Danmark | date=16. marts 2026 | url=https://avisendanmark.dk/udland/iran-vil-lave-bombet-pigeskole-med-168-draebte-elever-om-til-museum | language=da | access-date=7. maj 2026 |url-access=subscription}}</ref> <ref name="tv2">{{cite web | last=Ebling | first=Sebastian Juel | title=Nye oplysninger om angreb på pigeskole slår sprækker i Trumps forklaring | website=nyheder.tv2.dk | date=10. marts 2026 | url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-03-09-nye-oplysninger-om-angreb-paa-pigeskole-slaar-spraekker-i-trumps-forklaring | language=da | access-date=7. maj 2026 }}</ref> <ref name="b">{{cite web | title=Medie: Gamle data sendte amerikansk missil mod iransk pigeskole | website=Berlingske | date=11. marts 2026 | url=https://www.berlingske.dk/internationalt/medie-gamle-data-sendte-amerikansk-missil-mod-iransk-pigeskole| language=da | access-date=7. maj 2026 }}</ref> <ref name="pol">{{cite web | title=Skole ramt af missil på grund af 10 år gamle billeder. Nu siger Trump-støtter fra | website=Politiken - Den levende avis | date=12. marts 2026 | url=https://politiken.dk/internationalt/art10763824/Skole-ramt-af-missil-p%C3%A5-grund-af-10-%C3%A5r-gamle-billeder.-Nu-siger-Trump-st%C3%B8tter-fra | language=da | access-date=7. maj 2026 |url-access=subscription}}</ref> <ref name="jv">{{cite web | author=Alex Hermann | title=Demokrater kræver hurtig undersøgelse af angreb på iransk pigeskole | website=JydskeVestkysten | date=11. marts 2026 | url=https://jv.dk/udland/demokrater-kraever-hurtig-undersoegelse-af-angreb-paa-iransk-pigeskole | language=da | access-date=7. maj 2026 }}</ref> <ref name="fl">{{cite web | author=Mads Lerche | title=FN kræver undersøgelse af dødeligt angreb på skole i Iran | website=Folkebladet Lemvig | date=3. marts 2026 | url=https://folkebladetlemvig.dk/udland/fn-kraever-undersoegelse-af-doedeligt-angreb-paa-skole-i-iran | language=da | access-date=7. maj 2026 }}</ref> <ref name="rubio">{{cite web | title=Rubio: USA ville aldrig bevidst angribe en skole | website=Berlingske | date=3. marts 2026 | url=https://www.berlingske.dk/internationalt/rubio-usa-ville-aldrig-bevidst-angribe-en-skole | language=da | access-date=7. maj 2026 }}</ref> }} {{Navboks irankrigen}} {{coord wd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Irankrigen]] 1ezce1yw4nab8teawg1xfmtbw1wqj5w 3 1195986 12274408 2026-05-07T15:50:46Z Hjart 190510 Velkommen til Wikipedia! (skabelon:test) 12274408 wikitext text/x-wiki {{test|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:50 (CEST)}} fzkp6sn6dmb4dq6ruch943nnntnsfx3 3 1195987 12274409 2026-05-07T15:51:10Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274409 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 17:51 (CEST)}} t97tqq75f3ya5ky38uy2i6cz23k3c9z 14 1195988 12274414 2026-05-07T15:54:36Z Sarrus 35801 Opretter 12274414 wikitext text/x-wiki Artikler, der handler om [[Irankrigen]], der begyndte 28. februar 2026. [[Kategori:Forholdet mellem Iran og Israel]] [[Kategori:Forholdet mellem Iran og USA]] [[Kategori:Begivenheder i 2026]] 95o16zrxta79qa1z39ly0i33du1s7pi 2 1195989 12274415 2026-05-07T15:54:44Z AstroOgier 337879 Ny side: [[File:SolarEclipseGamma-updated.png|thumb|Jorden rammes af Månens skyggekegler ved to forskellige formørkelser. Øverst er gamma-værden positiv (nord for jordcentret) og nederst negativ (syd for centret). Hvis den blå stiplede linje var skyggeaksen for en tredje formørkelse, ville <math>\gamma</math> = 0, hvilket er optimalt.]] '''Gamma''' er en talparameter, som benyttes til beskrivelse af [[Solformørkelse|sol]]- og [[måneformørkelse]]r. Den betegnes med det græske bogs... 12274415 wikitext text/x-wiki [[File:SolarEclipseGamma-updated.png|thumb|Jorden rammes af Månens skyggekegler ved to forskellige formørkelser. Øverst er gamma-værden positiv (nord for jordcentret) og nederst negativ (syd for centret). Hvis den blå stiplede linje var skyggeaksen for en tredje formørkelse, ville <math>\gamma</math> = 0, hvilket er optimalt.]] '''Gamma''' er en talparameter, som benyttes til beskrivelse af [[Solformørkelse|sol]]- og [[måneformørkelse]]r. Den betegnes med det græske bogstav <math>\gamma</math> og angiver, hvor tæt aksen af Månens skyggekegle (for en solformørkelse) eller Jordens skyggekegle (for en måneformørkelse) kan ligge på det formørkede legemes centrum. På hosstående figur illustreres <math>\gamma</math>-værdier for to forskellige solformørkelser. De grå områder angiver spidsen af Månens kerneskygge; inden for denne er Solen totalt formørket. De stiplede linjer viser skyggekernernes akser. Gamma-værdien er defineret som den ''mindste'' afstand mellem aksen og Jordens centrum målt med Jordens ækvatorradius som enhed.((Meeus, Astr. Alg., side 351)) Man regner <math>\gamma</math> for positiv, hvis aksen passerer nord for jordcentret og negativ, hvis den passerer syd for. Hvis <math>\gamma</math> = 0, passerer skyggeaksen gennem Jordens centrum. I situationen øverst (<math>\gamma</math> = +0.75) er formørkelsen ''central'', dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, markeret med en rød stjerne. I situationen nederst (<math>\gamma</math> = −1.1) er formørkelsen ikke central, dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, men andre dele af skyggen kan efter omstændighederne nå Jordens overflade. Analogt lader man for en [[måneformørkelse]] fortegnet af gamma angive, om aksen af Jordens kerneskygge passerer nord eller syd for Månens centrum. ==Gamma for solformørkelser== Den absolutte værdi af <math>\gamma</math> (betegnet med <math>|\gamma|</math>) kan bruges til at skelne mellem forskellige typer af solformørkelser. Såfremt Jorden havde perfekt kugleform, ville <math>\gamma</math> for en central formørkelse ligge mellem -1 og +1.<ref>Jean Meeus: ''Astronomical Algorithms''. 2nd ed., Willmann-Bell, Richmond 2000, {{ISBN|0-943396-61-1}}, Chapter 54</ref> Men Jorden er på grund af sin rotation fladtrykt. Dens polradius er omkring 20 km mindre end radius ved ækvator (6378.137 km). En central formørkelse kræver derfor, at <math>|\gamma|</math>) højst er 0.9972.<ref>J. Meeus: ''Mathematical Astronomy Morsels III''. Willmann-Bell, Richmond 2004, {{ISBN|0-943396-81-6}}, Chapter 6</ref><ref>{{cite web |title=Key to catalog of solar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEcat5/SEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}, {{cite web |title=Key to catalog of lunar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/LEcat5/LEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}</ref> {| class="wikitable plainrowheaders" ! align=center| <math>|\gamma|</math> ! Formørkelsestype ! Bemærkninger |- | align=center | 0 | Central<ref group="lower-greek" name="Central">Der findes steder på Jorden fra hvilke Månen vil kunne ses centreret foran Solen. Formørkelsen kan være total eller ringformet afhængigt af, om Månens afstand er lille nok til at dække solskiven helt eller delvis.</ref> | Skyggekeglens akse går gennem Jordens centrum. |- | align=center | Mellem 0 og 0.9677826. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> | |- | align=center | Mellem 0.9677826 og 0.9972. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> (one limit) | En kant af skyggekeglen rammer ikke Jorden. |- | align=center | between 0.9972 and 1.0266174 | Ikke central | Skyggekeglens akse rammer ikke Jorden, men dele af umbraen eller antumbraen gør det, almindeligvis i polare områder. |- | align=center |Mellem 1.0266174 og ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55">See discussion below.</ref> | Partiel |- | align=center | Over ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55"/> | Ingen formørkelse. | |} {{reflist|group=lower-greek}} The [[Solar eclipse of April 29, 2014]], with a gamma of −0.99996, is an example of the special case of a non-central annular eclipse. The axis of the shadow cone barely missed Earth's south pole. Thus, no central line could be specified for the zone of annular visibility.<ref>{{Cite web |title=Path of Annular Solar Eclipse of 2014 Apr 29 |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEpath/SEpath2001/SE2014Apr29Apath.html |access-date=2024-04-09 |website=eclipse.gsfc.nasa.gov}}</ref> The next non-central eclipse in 21st century is [[Solar eclipse of April 9, 2043|total solar eclipse of April 9, 2043]]. == Gamma for måneformørkelser== Der findes tre typer af måneformørkelser: * Halvskyggeformørkelse : Månen passerer gennem Jordens halvskygge, men går ikke gennem helskyggen. * Partiel måneformørkelse : Månen passerer gennem en del af Jordens helskygge. Set fra dele Af Månen vil noget af solskiven være synlig. * Total måneformørkelse : Hele måneskiven passerer gennem Jordens kerneskygge, umbraen. Set fra hele Månen vil hele solskiven være formørket af Jorden. We have the following cases: * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is 0, the Moon's center passes exactly through the axis of the Earth's umbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is lower than 0.2725, this lunar eclipse is '''central'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.2725 and 0.48, this lunar eclipse is '''total'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.44 and 0.9972, this lunar eclipse is '''partial''' with a penumbral magnitude greater than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.987 and 1.0266174, this lunar eclipse is '''total penumbral''' or '''partial''' with a penumbral magnitude less than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 1.0266174 and approximately 1.55, this lunar eclipse is '''penumbral''' with penumbral magnitude less than 1, the Moon traverses only the Earth's penumbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} exceeds approximately 1.55, the Earth's penumbra misses the Moon completely, and '''no eclipse''' occurs. The exact value depends on the distance of the moon and of the sun, exactly as for solar eclipses (see above). == References == {{Reflist|2}} 7gn4vd51fu1vfj3iu9lwoxkttxqoxm1 12274448 12274415 2026-05-07T16:52:20Z AstroOgier 337879 /* Gamma for solformørkelser */ 12274448 wikitext text/x-wiki [[File:SolarEclipseGamma-updated.png|thumb|Jorden rammes af Månens skyggekegler ved to forskellige formørkelser. Øverst er gamma-værden positiv (nord for jordcentret) og nederst negativ (syd for centret). Hvis den blå stiplede linje var skyggeaksen for en tredje formørkelse, ville <math>\gamma</math> = 0, hvilket er optimalt.]] '''Gamma''' er en talparameter, som benyttes til beskrivelse af [[Solformørkelse|sol]]- og [[måneformørkelse]]r. Den betegnes med det græske bogstav <math>\gamma</math> og angiver, hvor tæt aksen af Månens skyggekegle (for en solformørkelse) eller Jordens skyggekegle (for en måneformørkelse) kan ligge på det formørkede legemes centrum. På hosstående figur illustreres <math>\gamma</math>-værdier for to forskellige solformørkelser. De grå områder angiver spidsen af Månens kerneskygge; inden for denne er Solen totalt formørket. De stiplede linjer viser skyggekernernes akser. Gamma-værdien er defineret som den ''mindste'' afstand mellem aksen og Jordens centrum målt med Jordens ækvatorradius som enhed.((Meeus, Astr. Alg., side 351)) Man regner <math>\gamma</math> for positiv, hvis aksen passerer nord for jordcentret og negativ, hvis den passerer syd for. Hvis <math>\gamma</math> = 0, passerer skyggeaksen gennem Jordens centrum. I situationen øverst (<math>\gamma</math> = +0.75) er formørkelsen ''central'', dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, markeret med en rød stjerne. I situationen nederst (<math>\gamma</math> = −1.1) er formørkelsen ikke central, dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, men andre dele af skyggen kan efter omstændighederne nå Jordens overflade. Analogt lader man for en [[måneformørkelse]] fortegnet af gamma angive, om aksen af Jordens kerneskygge passerer nord eller syd for Månens centrum. ==Gamma for solformørkelser== Den [[Numerisk værdi|numeriske værdi]] af <math>\gamma</math> (betegnet med <math>|\gamma|</math>) kan bruges til at skelne mellem forskellige typer af solformørkelser. Såfremt Jorden havde perfekt kugleform, ville <math>\gamma</math> for en central formørkelse ligge mellem -1 og +1.<ref>Jean Meeus: ''Astronomical Algorithms''. 2nd ed., Willmann-Bell, Richmond 2000, {{ISBN|0-943396-61-1}}, Chapter 54</ref> Men [[Jorden]] er på grund af sin rotation fladtrykt. Dens polradius (6356.752 km) er omkring 21 km mindre end radius ved ækvator (6378.137 km). En central formørkelse kræver derfor, at <math>|\gamma|</math>) højst er 0.9972.<ref>J. Meeus: ''Mathematical Astronomy Morsels III''. Willmann-Bell, Richmond 2004, {{ISBN|0-943396-81-6}}, Chapter 6</ref><ref>{{cite web |title=Key to catalog of solar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEcat5/SEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}, {{cite web |title=Key to catalog of lunar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/LEcat5/LEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}</ref> {| class="wikitable plainrowheaders" ! align=center| <math>|\gamma|</math> ! Formørkelsestype ! Bemærkninger |- | align=center | 0 | Central<ref group="lower-greek" name="Central">Der findes steder på Jorden fra hvilke Månen vil kunne ses centreret foran Solen. Formørkelsen kan være total eller ringformet afhængigt af, om Månens afstand er lille nok til at dække solskiven helt eller delvis.</ref> | Skyggekeglens akse går gennem Jordens centrum. |- | align=center | Mellem 0 og 0.9677826. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> | |- | align=center | Mellem 0.9677826 og 0.9972. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> (one limit) | En kant af skyggekeglen rammer ikke Jorden. |- | align=center | between 0.9972 and 1.0266174 | Ikke central | Skyggekeglens akse rammer ikke Jorden, men dele af umbraen eller antumbraen gør det, almindeligvis i polare områder. |- | align=center |Mellem 1.0266174 og ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55">See discussion below.</ref> | Partiel |- | align=center | Over ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55"/> | Ingen formørkelse. | |} {{reflist|group=lower-greek}} The [[Solar eclipse of April 29, 2014]], with a gamma of −0.99996, is an example of the special case of a non-central annular eclipse. The axis of the shadow cone barely missed Earth's south pole. Thus, no central line could be specified for the zone of annular visibility.<ref>{{Cite web |title=Path of Annular Solar Eclipse of 2014 Apr 29 |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEpath/SEpath2001/SE2014Apr29Apath.html |access-date=2024-04-09 |website=eclipse.gsfc.nasa.gov}}</ref> The next non-central eclipse in 21st century is [[Solar eclipse of April 9, 2043|total solar eclipse of April 9, 2043]]. == Gamma for måneformørkelser== Der findes tre typer af måneformørkelser: * Halvskyggeformørkelse : Månen passerer gennem Jordens halvskygge, men går ikke gennem helskyggen. * Partiel måneformørkelse : Månen passerer gennem en del af Jordens helskygge. Set fra dele Af Månen vil noget af solskiven være synlig. * Total måneformørkelse : Hele måneskiven passerer gennem Jordens kerneskygge, umbraen. Set fra hele Månen vil hele solskiven være formørket af Jorden. We have the following cases: * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is 0, the Moon's center passes exactly through the axis of the Earth's umbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is lower than 0.2725, this lunar eclipse is '''central'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.2725 and 0.48, this lunar eclipse is '''total'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.44 and 0.9972, this lunar eclipse is '''partial''' with a penumbral magnitude greater than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.987 and 1.0266174, this lunar eclipse is '''total penumbral''' or '''partial''' with a penumbral magnitude less than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 1.0266174 and approximately 1.55, this lunar eclipse is '''penumbral''' with penumbral magnitude less than 1, the Moon traverses only the Earth's penumbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} exceeds approximately 1.55, the Earth's penumbra misses the Moon completely, and '''no eclipse''' occurs. The exact value depends on the distance of the moon and of the sun, exactly as for solar eclipses (see above). == References == {{Reflist|2}} ih6xianjsjlkoo1ujbabpq3et04ep9z 12274478 12274448 2026-05-07T17:53:23Z AstroOgier 337879 /* References */ 12274478 wikitext text/x-wiki [[File:SolarEclipseGamma-updated.png|thumb|Jorden rammes af Månens skyggekegler ved to forskellige formørkelser. Øverst er gamma-værden positiv (nord for jordcentret) og nederst negativ (syd for centret). Hvis den blå stiplede linje var skyggeaksen for en tredje formørkelse, ville <math>\gamma</math> = 0, hvilket er optimalt.]] '''Gamma''' er en talparameter, som benyttes til beskrivelse af [[Solformørkelse|sol]]- og [[måneformørkelse]]r. Den betegnes med det græske bogstav <math>\gamma</math> og angiver, hvor tæt aksen af Månens skyggekegle (for en solformørkelse) eller Jordens skyggekegle (for en måneformørkelse) kan ligge på det formørkede legemes centrum. På hosstående figur illustreres <math>\gamma</math>-værdier for to forskellige solformørkelser. De grå områder angiver spidsen af Månens kerneskygge; inden for denne er Solen totalt formørket. De stiplede linjer viser skyggekernernes akser. Gamma-værdien er defineret som den ''mindste'' afstand mellem aksen og Jordens centrum målt med Jordens ækvatorradius som enhed.((Meeus, Astr. Alg., side 351)) Man regner <math>\gamma</math> for positiv, hvis aksen passerer nord for jordcentret og negativ, hvis den passerer syd for. Hvis <math>\gamma</math> = 0, passerer skyggeaksen gennem Jordens centrum. I situationen øverst (<math>\gamma</math> = +0.75) er formørkelsen ''central'', dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, markeret med en rød stjerne. I situationen nederst (<math>\gamma</math> = −1.1) er formørkelsen ikke central, dvs. skyggekeglens akse rammer Jordens overflade, men andre dele af skyggen kan efter omstændighederne nå Jordens overflade. Analogt lader man for en [[måneformørkelse]] fortegnet af gamma angive, om aksen af Jordens kerneskygge passerer nord eller syd for Månens centrum. ==Gamma for solformørkelser== Den [[Numerisk værdi|numeriske værdi]] af <math>\gamma</math> (betegnet med <math>|\gamma|</math>) kan bruges til at skelne mellem forskellige typer af solformørkelser. Såfremt Jorden havde perfekt kugleform, ville <math>\gamma</math> for en central formørkelse ligge mellem -1 og +1.<ref>Jean Meeus: ''Astronomical Algorithms''. 2nd ed., Willmann-Bell, Richmond 2000, {{ISBN|0-943396-61-1}}, Chapter 54</ref> Men [[Jorden]] er på grund af sin rotation fladtrykt. Dens polradius (6356.752 km) er omkring 21 km mindre end radius ved ækvator (6378.137 km). En central formørkelse kræver derfor, at <math>|\gamma|</math>) højst er 0.9972.<ref>J. Meeus: ''Mathematical Astronomy Morsels III''. Willmann-Bell, Richmond 2004, {{ISBN|0-943396-81-6}}, Chapter 6</ref><ref>{{cite web |title=Key to catalog of solar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEcat5/SEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}, {{cite web |title=Key to catalog of lunar eclipses |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/LEcat5/LEcatkey.html |website=NASA Eclipse Website |publisher=NASA}}</ref> {| class="wikitable plainrowheaders" ! align=center| <math>|\gamma|</math> ! Formørkelsestype ! Bemærkninger |- | align=center | 0 | Central<ref group="lower-greek" name="Central">Der findes steder på Jorden fra hvilke Månen vil kunne ses centreret foran Solen. Formørkelsen kan være total eller ringformet afhængigt af, om Månens afstand er lille nok til at dække solskiven helt eller delvis.</ref> | Skyggekeglens akse går gennem Jordens centrum. |- | align=center | Mellem 0 og 0.9677826. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> | |- | align=center | Mellem 0.9677826 og 0.9972. | Central<ref group=lower-greek name="Central"/> (one limit) | En kant af skyggekeglen rammer ikke Jorden. |- | align=center | between 0.9972 and 1.0266174 | Ikke central | Skyggekeglens akse rammer ikke Jorden, men dele af umbraen eller antumbraen gør det, almindeligvis i polare områder. |- | align=center |Mellem 1.0266174 og ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55">See discussion below.</ref> | Partiel |- | align=center | Over ca. 1.55<ref group=lower-greek name="1.55"/> | Ingen formørkelse. | |} {{reflist|group=lower-greek}} The [[Solar eclipse of April 29, 2014]], with a gamma of −0.99996, is an example of the special case of a non-central annular eclipse. The axis of the shadow cone barely missed Earth's south pole. Thus, no central line could be specified for the zone of annular visibility.<ref>{{Cite web |title=Path of Annular Solar Eclipse of 2014 Apr 29 |url=https://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEpath/SEpath2001/SE2014Apr29Apath.html |access-date=2024-04-09 |website=eclipse.gsfc.nasa.gov}}</ref> The next non-central eclipse in 21st century is [[Solar eclipse of April 9, 2043|total solar eclipse of April 9, 2043]]. == Gamma for måneformørkelser== Der findes tre typer af måneformørkelser: * Halvskyggeformørkelse : Månen passerer gennem Jordens halvskygge, men går ikke gennem helskyggen. * Partiel måneformørkelse : Månen passerer gennem en del af Jordens helskygge. Set fra dele Af Månen vil noget af solskiven være synlig. * Total måneformørkelse : Hele måneskiven passerer gennem Jordens kerneskygge, umbraen. Set fra hele Månen vil hele solskiven være formørket af Jorden. We have the following cases: * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is 0, the Moon's center passes exactly through the axis of the Earth's umbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is lower than 0.2725, this lunar eclipse is '''central'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.2725 and 0.48, this lunar eclipse is '''total'''. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.44 and 0.9972, this lunar eclipse is '''partial''' with a penumbral magnitude greater than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 0.987 and 1.0266174, this lunar eclipse is '''total penumbral''' or '''partial''' with a penumbral magnitude less than 1. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} is between 1.0266174 and approximately 1.55, this lunar eclipse is '''penumbral''' with penumbral magnitude less than 1, the Moon traverses only the Earth's penumbra. * If {{math|{{!}}''γ''{{!}}}} exceeds approximately 1.55, the Earth's penumbra misses the Moon completely, and '''no eclipse''' occurs. The exact value depends on the distance of the moon and of the sun, exactly as for solar eclipses (see above). == References == {{Reflist|2}} == Acknowledgment == Eclipse predictions by Fred Espenak, NASA's GSFC. c30osox0dtkzfnnw3vjzpqph51pzzns 2 1195990 12274424 2026-05-07T15:58:08Z Steenth 7731 Steenth flyttede siden [[Bruger:AugustVinther/sandkasse]] til [[Sigrid Nygaard]]: Flytter til artikel-navnerummet. Artiklen er klar 12274424 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Sigrid Nygaard]] 1fqntf9559bfd757di6ze89z0y51ajp 0 1195991 12274441 2026-05-07T16:15:20Z Nico 336 en start efter en.wiki ver.28. nov. 2024 12274441 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by| navn=Dondo | indfødtnavn =|billede=Conselho_Municipal_Angoche.jpg|billedtekst=|wikidata=alle |ingen_wikidata= |land=Mozambique |adminenhedtype1 = Provins| adminenhed1 =[[Sofala (provins)|Sofala]]| indbyg1= 70.817<ref name=citypop>[https://www.citypopulation.de/en/mozambique/cities/ Indbyggertal 2007] på citypopulation.de hentet 7. maj 2026 </ref> |indbyg1år = 2007 |indbyg1areal = | landkort = Mozambique|relief=ja | label =Dondo | label_position = |coordinates={{coord|19|37|S|34|45|E|region:MZ|display=inline, title}}}} '''Dondo''' er en by og distrikt [[Dondo Distrikt|distrikt]] i [[Sofala (provins)|Sofalaprovinsen]] i [[Mozambique]]. == Industri == Dondo har en [[cement]]fabrik, baseret på kalksten udvundet i [[Muanza]]. Dondo har et af to [[betonsvelle]]-anlæg, det andet ligger i [[Vila de Sena]]. == Transport == Dondo har en station på det mozambikiske jernbanenet, hvor [[Sena-jernbanelinjen]] til [[Malawi]] og [[Moatize]] forbinder [[Beira-Bulawayo-jernbanelinjen]] til [[Zimbabwe]].<ref name="Atlassian">[https://dlca.logcluster.org/display/public/DLCA/2.4+Mozambique+Railway+Assessment Mozambique Logistics Infrastructure: Mozambique Railway Assessment] (dødt link) {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210802142842/https://dlca.logcluster.org/display/public/DLCA/2.4+Mozambique+Railway+Assessment |date=2021-08-02 }}. Atlassian Confluence. 10. december 2018.</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{MZ-geostub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Mozambique]] awwpiu5n6s3vvoz1owrat573c5u8tyb 12274443 12274441 2026-05-07T16:16:24Z Nico 336 exit billede 12274443 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by| navn=Dondo | indfødtnavn =|billede=|billedtekst=|wikidata=alle |ingen_wikidata= |land=Mozambique |adminenhedtype1 = Provins| adminenhed1 =[[Sofala (provins)|Sofala]]| indbyg1= 70.817<ref name=citypop>[https://www.citypopulation.de/en/mozambique/cities/ Indbyggertal 2007] på citypopulation.de hentet 7. maj 2026 </ref> |indbyg1år = 2007 |indbyg1areal = | landkort = Mozambique|relief=ja | label =Dondo | label_position = |coordinates={{coord|19|37|S|34|45|E|region:MZ|display=inline, title}}}} '''Dondo''' er en by og distrikt [[Dondo Distrikt|distrikt]] i [[Sofala (provins)|Sofalaprovinsen]] i [[Mozambique]]. == Industri == Dondo har en [[cement]]fabrik, baseret på kalksten udvundet i [[Muanza]]. Dondo har et af to [[betonsvelle]]-anlæg, det andet ligger i [[Vila de Sena]]. == Transport == Dondo har en station på det mozambikiske jernbanenet, hvor [[Sena-jernbanelinjen]] til [[Malawi]] og [[Moatize]] forbinder [[Beira-Bulawayo-jernbanelinjen]] til [[Zimbabwe]].<ref name="Atlassian">[https://dlca.logcluster.org/display/public/DLCA/2.4+Mozambique+Railway+Assessment Mozambique Logistics Infrastructure: Mozambique Railway Assessment] (dødt link) {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210802142842/https://dlca.logcluster.org/display/public/DLCA/2.4+Mozambique+Railway+Assessment |date=2021-08-02 }}. Atlassian Confluence. 10. december 2018.</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{MZ-geostub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Mozambique]] 65rfg7rbrb5rdobj82nww0p9tmrysmq 3 1195992 12274457 2026-05-07T17:09:27Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274457 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 7. maj 2026, 19:09 (CEST)}} cga2fdqvujop4fuq6pmw9xpwteloj4k 14 1195994 12274470 2026-05-07T17:44:29Z Hjart 190510 Ny side: Kategori for emner med relation til [[Dagbladet Information]] [[Kategori:Aviser fra Danmark]] [[Kategori:Aviser på dansk]] 12274470 wikitext text/x-wiki Kategori for emner med relation til [[Dagbladet Information]] [[Kategori:Aviser fra Danmark]] [[Kategori:Aviser på dansk]] bmc9vorzqcf1r02nldwwryo878t16qe 1 1195995 12274474 2026-05-07T17:47:30Z Sarah Layton 147660 tilføjet projekt 12274474 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki}}{{WPFR}}{{WPItalien}}{{WPKvinder}} e6mn757g0zn9m5x07o25ocl21tcj5zs 12274846 12274474 2026-05-08T09:50:22Z Sarah Layton 147660 Sarah Layton flyttede siden [[Diskussion:Anne Marie af Bourbon-Orléans]] til [[Diskussion:Anne Marie af Orléans]]: mere korrekt titel 12274474 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki}}{{WPFR}}{{WPItalien}}{{WPKvinder}} e6mn757g0zn9m5x07o25ocl21tcj5zs 0 1195996 12274506 2026-05-07T19:09:14Z Kallenberg1 422308 oprettet siden om kesis kommende album 12274506 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på Ofelia Plads i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer Søndergaard og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Sang 1|titel2=Sang 2|titel3=Sang 3|titel4=Sang 4|titel5=Sang 5|titel6=Sang 6|titel7=Sang 7|titel8=Sang 8|titel9=Sang 9|titel10=Sang 10|titel11=Sang 11}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 6ate1xpyhgu9qtoo1hx6ktljqmrhka4 12274514 12274506 2026-05-07T19:18:18Z Kallenberg1 422308 /* Trackliste */ tracklisten er offentliggjort 12274514 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på Ofelia Plads i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer Søndergaard og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 0i02z3pk5lar6md832daqbj3456zerg 12274519 12274514 2026-05-07T19:24:36Z Kallenberg1 422308 /* Trackliste */ credits 12274519 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på Ofelia Plads i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer Søndergaard og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 6uhp2c0wvy35ci1im6sjml17y5ck4fs 12274521 12274519 2026-05-07T19:28:56Z Kallenberg1 422308 lille rettelse 12274521 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på Ofelia Plads i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer Søndergaard og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] dd367tgyf95hkkwno57or5xygs3qvp5 12274556 12274521 2026-05-07T20:55:08Z Kallenberg1 422308 links 12274556 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på [[Ofelia Plads]] i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer [[Rasmus Søndergaard (streamer)|Søndergaard]] og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 614vgjm2xucwjfo2piw090t95h89bg6 12274570 12274556 2026-05-07T21:16:12Z Kallenberg1 422308 12274570 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende 10. studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. Albummets 11 sange strækker sig over 33 minutter og indeholder [[Featuring|features]] fra [[Annika]], [[Gilli]], [[Burhan G]] og [[Hans Philip]]. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på [[Ofelia Plads]] i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer [[Rasmus Søndergaard (streamer)|Søndergaard]] og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] b7zb9esrze3bjzgyezmz9z7o3sgjbog 12274574 12274570 2026-05-07T21:29:18Z Kallenberg1 422308 fejlrettelse 12274574 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende ottende studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. Albummets 11 sange strækker sig over 33 minutter og indeholder [[Featuring|features]] fra [[Annika]], [[Gilli]], [[Burhan G]] og [[Hans Philip]]. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på [[Ofelia Plads]] i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer [[Rasmus Søndergaard (streamer)|Søndergaard]] og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 4gv7etsdz1vbc9fo0bzjpmxm56vy9h9 12274878 12274574 2026-05-08T11:24:59Z Madglad 131433 Madglad flyttede siden [[MEN SÅ KOM I MORGEN]] til [[Men så kom i morgen]]: WP:N 12274574 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''MEN SÅ KOM I MORGEN''' er det kommende ottende studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. Albummets 11 sange strækker sig over 33 minutter og indeholder [[Featuring|features]] fra [[Annika]], [[Gilli]], [[Burhan G]] og [[Hans Philip]]. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på [[Ofelia Plads]] i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer [[Rasmus Søndergaard (streamer)|Søndergaard]] og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 4gv7etsdz1vbc9fo0bzjpmxm56vy9h9 12274881 12274878 2026-05-08T11:25:48Z Madglad 131433 Ortografi 12274881 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album | Titel = MEN SÅ KOM I MORGEN | Kunstner = [[Kesi|KESI]] | Udgivet = 8. maj 2026 | Spor = 11 | Udgiver = MXII<br>[[Universal Music Group|Universal]] | Producer = [[Anton Westerlin]]<br>Hennedub | Før = "FOMO 88.8 FM"<br>(2024) | Nu = "MEN SÅ KOM I MORGEN"<br>(2026) | Efter = <br> | Type = [[Studiealbum]] | Længde = 32:44 }} '''Men så kom i morgen''' er det kommende ottende studiealbum af den danske rapper [[Kesi|KESI]]. Albummet bliver udgivet den 8. maj 2026 af MXII og [[Universal Music Group|Universal Denmark]]. Albummet er produceret af [[Anton Westerlin]] og Hennedub. Albummets 11 sange strækker sig over 33 minutter og indeholder [[Featuring|features]] fra [[Annika]], [[Gilli]], [[Burhan G]] og [[Hans Philip]]. == Promovering og udgivelse == ''Men Så Kom I Morgen'' blev første gang teaset i et [[Instagram]] post fra KESI den 16. januar.<ref>{{Cite web|title=@kesi: "Men så kom i morgen"|url=https://www.instagram.com/p/DTky08VjOvx/?img_index=1|website=[[Instagram]]|access-date=7. maj 2026|date=16. januar 2026|url-status=live}}</ref>Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af [[Keanu Reeves]], [[Zlatan Ibrahimović|Zlatan Ibrahimovic]] og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene. Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på [[Israels Plads]] i [[København]]. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på [[Ofelia Plads]] i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.<ref>{{Cite web|title=Kesi leger med ilden lige nu – og det er forfriskende|url=https://soundvenue.com/musik/2026/05/kesi-leger-med-ilden-lige-nu-og-det-er-forfriskende-675504|website=[[Soundvenue]]|date=6. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=da-DK|first=Jacob|last=Lomholt|url-status=live}}</ref>Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en [[Twitch]]-stream med den danske streamer [[Rasmus Søndergaard (streamer)|Søndergaard]] og på hans egen Instagram-profil.<ref>{{Cite web|title=Kesi går live i aften efter kryptiske album-teasere|url=https://gaffa.dk/nyheder-fra-gaffa/2026/maj/kesi-gar-live-i-aften-efter-kryptiske-album-teasere/|website=[[GAFFA]]|date=7. maj 2026|access-date=7. maj 2026|language=DA-dk|last=Madsen|url-status=live|first=Cecilie Damgaard}}</ref>Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "''Stil Permanent''", der bliver udgivet på albummet. == Trackliste == {{Trackliste|titel1=Men så kom i morgen|titel2=Stil Permanent|titel3=GPS|titel4=Elefanter|titel5=Adrenalin (feat. Kundo)|titel6=Hvor blev tiden af (feat. [[Hans Philip]])|titel7=Interstellar|titel8=Forbi (feat. [[Burhan G]])|titel9=Drukner (feat. [[Annika Wedderkopp|Annika]])|titel10=Hver dag/Lang tid siden|titel11=Hvem ellers|længde1=2:51|længde2=2:26|længde3=2:49|længde4=1:53|længde5=2:58|længde6=2:47|længde7=2:44|længde8=2:17|længde9=3:17|længde10=4:37|længde11=4:00|total_længde=32:44|sangskriver_credits=ja|ekstra_kolonne=Producer(e)|sangskriver2=[[Kesi|Oliver Kesi Chambuso]], [[Anton Westerlin]], Henrik Bryld Wolsing|ekstra2=[[Anton Westerlin|Westerlin]]}} == Referencer == <references /> [[Kategori:Musik i 2026]] [[Kategori:Album fra Danmark]] [[Kategori:Hiphopalbum]] [[Kategori:Album fra 2026]] 0h0s55p5t114hrr6kjlavms5hy2jfiq 4 1195997 12274513 2026-05-07T19:16:59Z Villy Fink Isaksen 8725 tekst til indlæg 12274513 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) so1sb1naznnvtzi1ik8g1t8s6c7sqmn 12274523 12274513 2026-05-07T19:34:32Z Villy Fink Isaksen 8725 svensk link 12274523 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) : {{illsup|sv|Hantavirus}} [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:34 (CEST) t6z4ogszky4mkoiblurpvanesy2hjq2 12274710 12274523 2026-05-08T05:22:48Z Sarrus 35801 /* Hantavirus */ Svar 12274710 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) : {{illsup|sv|Hantavirus}} [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:34 (CEST) ::Jeg har skrevet den ind på [[Skabelon:EA]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 8. maj 2026, 07:22 (CEST) 5rc6cn285j400w88ugf06mct541hufd 12274791 12274710 2026-05-08T07:41:26Z Toxophilus 67353 Har oprettet Hantavirus 12274791 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) : {{illsup|sv|Hantavirus}} [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:34 (CEST) ::Jeg har skrevet den ind på [[Skabelon:EA]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 8. maj 2026, 07:22 (CEST) :::Jeg har [[Hantavirus|oprettet siden baseret på introen fra en:wiki. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:41 (CEST) j8i26sd5nr4wahabm8cy2ezhwswq3ob 12274792 12274791 2026-05-08T07:41:40Z Toxophilus 67353 /* Hantavirus */ Linkfiks 12274792 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) : {{illsup|sv|Hantavirus}} [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:34 (CEST) ::Jeg har skrevet den ind på [[Skabelon:EA]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 8. maj 2026, 07:22 (CEST) :::Jeg har [[Hantavirus|oprettet siden]] baseret på introen fra en:wiki. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:41 (CEST) 0sqw9otzymege4htsgwit9zjrlr64z9 12274809 12274792 2026-05-08T08:17:31Z Villy Fink Isaksen 8725 tak 12274809 wikitext text/x-wiki == Hantavirus == [[Kategori:Landsbybrønden|Hantavirus]] Vi mangler en artikel om [[Hantavirus]]! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:16 (CEST) : {{illsup|sv|Hantavirus}} [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 7. maj 2026, 21:34 (CEST) ::Jeg har skrevet den ind på [[Skabelon:EA]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 8. maj 2026, 07:22 (CEST) :::Jeg har [[Hantavirus|oprettet siden]] baseret på introen fra en:wiki. Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:41 (CEST) :::: TAK! [[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 8. maj 2026, 10:17 (CEST) p6awhduapu08f3kc5zh5a6c39zaehw6 0 1195998 12274553 2026-05-07T20:49:30Z ~2026-27705-34 568115 Ny side: '''Belships ASA''' er et [[Norge|norsk]] [[bulk carrier|tørlast]][[rederi]] med 39 ultramax bulk carriers (60.000 - 65.000 [[dødvægt|DWT]]). Selskabet har hovedkvarter i Lysaker i [[Bærum]] og har været noteret på [[Oslo Børs]] siden [[1937]].<ref>{{Cite web |last=Ajdin |first=Adis |date=2025-08-12 |title=Belships sheds four ultramaxes in $84m sale |url=https://splash247.com/belships-sheds-four-ultramaxes-in-84m-sale/ |access-date=2026-01-12 |website=Splash247 |language=en-G... 12274553 wikitext text/x-wiki '''Belships ASA''' er et [[Norge|norsk]] [[bulk carrier|tørlast]][[rederi]] med 39 ultramax bulk carriers (60.000 - 65.000 [[dødvægt|DWT]]). Selskabet har hovedkvarter i Lysaker i [[Bærum]] og har været noteret på [[Oslo Børs]] siden [[1937]].<ref>{{Cite web |last=Ajdin |first=Adis |date=2025-08-12 |title=Belships sheds four ultramaxes in $84m sale |url=https://splash247.com/belships-sheds-four-ultramaxes-in-84m-sale/ |access-date=2026-01-12 |website=Splash247 |language=en-GB}}</ref><ref>https://www.belships.com/</ref> I 2024 omsatte Belships for 430 mio. USD. I 1918 grundlagde Christen Smith selskabet ''Skibsaktieselskabet Christen Smiths Rederi'', et rederi specialiseret i tunge løft. I 1935 blev rederiet omstruktureret og fik navnet ''Belships Company Limited Skibs-A/S''. I 1937 tog brødrene Axel, Frithjof og Jørgen Lorentzen en kontrollerende ejerdel og børsnoterede virksomheden.<ref>{{Kilde www|url=https://www.belships.com/history/|tittel=A Voyage between Crises and Successes|besøksdato=2019-12-31|forlag=Belships}}</ref> I 1960'erne skiftede rederiet fra tunge løft til [[bulkgods|bulk]].<ref name="History">{{cite web |url= https://www.belships.com/history/ |title=A Voyage between Crises and Successes |publisher=Belships |access-date=31 December 2019}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1935]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] tlybsub914rjbq469kk61xezacds2j0 12274580 12274553 2026-05-07T21:42:10Z Nico 336 div. reffix 12274580 wikitext text/x-wiki '''Belships ASA''' er et [[Norge|norsk]] [[bulk carrier|tørlast]][[rederi]] med 39 ultramax bulk carriers (60.000 - 65.000 [[dødvægt|DWT]]). Selskabet har hovedkvarter i Lysaker i [[Bærum]] og har været noteret på [[Oslo Børs]] siden [[1937]].<ref>{{Cite web |last=Ajdin |first=Adis |date=2025-08-12 |title=Belships sheds four ultramaxes in $84m sale |url=https://splash247.com/belships-sheds-four-ultramaxes-in-84m-sale/ |access-date=2026-01-12 |website=Splash247 |language=en}}</ref><ref>https://www.belships.com/</ref> I 2024 omsatte Belships for 430 mio. USD. I 1918 grundlagde Christen Smith selskabet ''Skibsaktieselskabet Christen Smiths Rederi'', et rederi specialiseret i tunge løft. I 1935 blev rederiet omstruktureret og fik navnet ''Belships Company Limited Skibs-A/S''. I 1937 tog brødrene Axel, Frithjof og Jørgen Lorentzen en kontrollerende ejerdel og børsnoterede virksomheden.<ref>{{Kilde www|url=https://www.belships.com/history/|title=A Voyage between Crises and Successes|access-date=2019-12-31|forlag=Belships}}</ref> I 1960'erne skiftede rederiet fra tunge løft til [[bulkgods|bulk]].<ref name="History">{{cite web |url= https://www.belships.com/history/ |title=A Voyage between Crises and Successes |publisher=Belships |access-date=31. december 2019}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1935]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] jq6iavfurnlzfs3ynu0zj3b8rsf504c 12274789 12274580 2026-05-08T07:39:44Z Hjart 190510 + billeder mm 12274789 wikitext text/x-wiki [[Fil:Navire BELMOIRA à quai.jpg|thumb]] '''Belships ASA''' er et [[Norge|norsk]] [[bulk carrier|tørlast]][[rederi]] med 39 ultramax [[bulk carrier]]s (60.000 - 65.000 [[dødvægt|DWT]]). Selskabet har hovedkvarter i Lysaker i [[Bærum]] og har været noteret på [[Oslo Børs]] siden [[1937]].<ref>{{Cite web |last=Ajdin |first=Adis |date=2025-08-12 |title=Belships sheds four ultramaxes in $84m sale |url=https://splash247.com/belships-sheds-four-ultramaxes-in-84m-sale/ |access-date=2026-01-12 |website=Splash247 |language=en}}</ref><ref>https://www.belships.com/</ref> I 2024 omsatte Belships for 430 mio. USD. I 1918 grundlagde Christen Smith selskabet ''Skibsaktieselskabet Christen Smiths Rederi'', et rederi specialiseret i tunge løft. I 1935 blev rederiet omstruktureret og fik navnet ''Belships Company Limited Skibs-A/S''. I 1937 tog brødrene Axel, Frithjof og Jørgen Lorentzen en kontrollerende ejerdel og [[børsnoterede]] virksomheden.<ref>{{Kilde www|url=https://www.belships.com/history/|title=A Voyage between Crises and Successes|access-date=2019-12-31|forlag=Belships}}</ref> I 1960'erne skiftede rederiet fra tunge løft til [[bulkgods|bulk]].<ref name="History">{{cite web |url= https://www.belships.com/history/ |title=A Voyage between Crises and Successes |publisher=Belships |access-date=31. december 2019}}</ref> == Referencer == {{Commonskat|Belships}} {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1935]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] odjzghl2irld1dlr7jm4qk1x6j7i1n5 2 1195999 12274576 2026-05-07T21:39:17Z Kingbumle 568116 Oprettet side. Oliver Ly er en populær dansk youtuber. Jeg har tilføjet både generel information, Opvækst afsnit og et afsnit omhandlende hans YouTube karriere. 12274576 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født 6. December 2006) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den 6. December 2006. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik i på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> 97xkts3sgu5lyxbs5yrtmye2s6nvofy 12274578 12274576 2026-05-07T21:40:36Z Kingbumle 568116 Tilføjet links til datoer. 12274578 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik i på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> roikre4w7gbmgxf99sokk3mq7v8mvv1 12274579 12274578 2026-05-07T21:41:32Z Kingbumle 568116 Tilføjet link til YouTube. 12274579 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik i på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> 1p16ayjr6jbcensstbu85hppiqrdrr7 12274582 12274579 2026-05-07T21:43:24Z Kingbumle 568116 Overskrift fix 12274582 wikitext text/x-wiki == OliverLyGaming == {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik i på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> 4du5rju4ebs8srijxgapdsgu51xm2vj 12274583 12274582 2026-05-07T21:43:41Z Kingbumle 568116 Sidetitel tilføjet. 12274583 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik i på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> 1p16ayjr6jbcensstbu85hppiqrdrr7 12274587 12274583 2026-05-07T21:49:24Z Kingbumle 568116 Fiksede stavefejl. 12274587 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Den blev hurtigt meget populær og har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> n85rcwh2f1eai9gncmtx390rz04zstc 12274588 12274587 2026-05-07T21:50:45Z Kingbumle 568116 Fiks af beskrivelse af mest populære video. 12274588 wikitext text/x-wiki = OliverLyGaming = {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Videoen blev hans mest populære video. Den har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> 57gtyx0a3nxxenthzw3dphmb2c26vt8 12274808 12274588 2026-05-08T08:16:32Z Kingbumle 568116 12274808 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | navn = OliverLyGaming | nationalitet = Dansk | kendtfor = YouTube | fulde navn = Oliver Ly | fødselsdato = 6. December 2006 (19 år) }} Oliver Ly (født [[6. december|6. December]] [[2006]]) er en Dansk [[YouTube|YouTuber]], primært kendt for sine gaming videoer. Hans [[YouTube]] kanal har mere end 78.000 følgere. Hans [[Twitch]] kanal har mere end 47.000 følgere. Han har bla. lavet sangen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", som er blevet vist over 2.6 millioner gange på Youtube.<ref name=":0">Fortnite All Night https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY&list=RDySuz6yPJSuY&start_radio=1</ref> == Opvækst == Oliver Ly blev født den [[6. december|6. December]] [[2006]]. Han voksede op i [[Aalborg]]. Han gik på Vejgaard Østre Skole.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CtzRqgGMM2s/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> Han spillede i flere år [[ishockey]] for [[Aalborg Pirates|AAB Ishockey]]'s Ungdomshold.<ref>{{Cite web|title=Instagram|url=https://www.instagram.com/p/CQ224E9ju5w/|website=www.instagram.com|access-date=2026-05-07}}</ref> == YouTube == Oliver offentligjorde sin første YouTube video den 22. Maj 2016. Han har siden da offentligjordt mere end 950 videoer.<ref name=":1">{{Cite web|title=OliverLyGaming|url=https://www.youtube.com/channel/UCSGGGs_SZ9qXHoUz25fM1hA|website=YouTube|access-date=2026-05-07|language=da-DK}}</ref> Den 25. Juni 2018 offentligjorde han videoen "[https://www.youtube.com/watch?v=ySuz6yPJSuY Fortnite All Night]", en sang der omhandler det populære spil [[Fortnite]]. Videoen blev hans mest populære video. Den har i skrivende stund 2,673,950 visninger på YouTube.<ref name=":0" /> Udover gaming indhold har Oliver også lavet mange videoer om styrketræning og bodybuilding.<ref name=":1" /> == Referencer == <references /> gs4240zr4kui2vq4mj9ylhund8emmcs 1 1196000 12274593 2026-05-07T22:09:41Z Sarah Layton 147660 tilføjet projekt 12274593 wikitext text/x-wiki {{WPMonarki}}{{WPFR}} 9n5vuclf39aaux2oka4uq0n1cdy78bo 0 1196001 12274662 2026-05-08T04:34:16Z A House Is Not a Motel 563506 Ny side 12274662 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | Grundlagt = 2023 | Lokation = Mortsel, [[Belgien]] | Industri = Grafisk industri | AntalMedarbejdere = 1.500 | website = | Netside = {{URL|https://www.eco3.com}} | Logo = ECO3-logo-black-on-white.svg | Billede = | Billede_tekst = }} '''ECO3''' er en [[Belgien|belgisk]] virksomhed specialiseret i prepress- og [[offsettryk]]<nowiki/>produkter.<ref>{{Cite web|url=https://printcan.com/news/2026/20260210782.shtml|title=ECO3 Announces Global Price Increase For Offset Plates.|date=2026-02-10|website=Printcan.com|language=}}</ref> Virksomheden producerer workflow-[[Computerprogram|software]], trykplader og ''Computer-to-Plate'' systemer.<ref>{{Cite web|url=https://www.pressgraph.es/es/noticia/el-grupo-graphius-opta-por-las-planchas-de-impresion-sin-productos-quimicos-de-eco32|title=El Grupo Graphius opta por las planchas de impresión sin productos químicos de ECO3|date=2024-08-04|website=Pressgraph.es|language=Es|last=|first=}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.expoprint.com.br/pt/noticias/antiga-agfa-offset-eco3-apresenta-novidades-ao-mercado|title=ECO3 apresenta novidades ao mercado gráfico|date=|access-date=|work=expoprint.com.br|language=pt|url-status=}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dataline.eu/en/partner/eco3|title=MultiPress integrates with ECO3 Apogee|date=2025-05-10|access-date=|work=Dataline|language=en|url-status=}}</ref> Virksomheden blev grundlagt i 2023 efter en rebranding af [[Agfa|Agfa-Gevaerts]] tidligere offsettrykdivision, efter at den blev opkøbt af den tyske investeringsgruppe ''Aurelius Group''.<ref>{{cite web|url=https://www.vfb.be/Media/Default/pdf/ECO3%20launched%20as%20new%20name%20for%20former%20Agfa%20Offset%20Solutions.pdf|title=ECO3 launched as new name for former Agfa Offset Solutions|date=2023-09-17|access-date=|work=|language=en|url-status=}}</ref><ref>{{Cite web|date=26 February 2026|title=ECO3|url=https://www.aurelius-group.com/investment/eco3|website=aurelius-group.com}}</ref> Ud over hovedkvarteret i [[Antwerpen (provins)|provins Antwerpen]], Belgien, har ECO3 forsknings- og udviklingscentre, produktionsfaciliteter og salgskontorer i flere lande, herunder [[Danmark]] og [[Sverige]].<ref>{{cite web|url=https://www.flanders-china.be/en/founding-members/eco3|title=Flanders-China Chamber of Commerce – ECO3|date=2026-01-15|language=}}</ref><ref>{{webbref|url=https://www.allabolag.se/foretag/eco3-bv-belgien-filial-sverige/kista/optik-och-optisk-utrustning/2DEL5MXI63IJR|titel=ECO3 BV - Belgien, Filial Sverige|utgivare=allabolag.se|förnamn=|efternamn=|datum=|hämtdatum=14 juli 2025}}</ref><ref>{{webbref|url=https://grakom.dk/medlemsfordele/leverandoerer/eco3/|titel=ECO3|utgivare=grakom.dk|förnamn=|efternamn=|datum=5 marts 2026|hämtdatum=|språk=da}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Virksomheder fra Belgien]] 98j8xouiyl4fnheg64jguc0cplo36pu 12274793 12274662 2026-05-08T07:45:51Z Toxophilus 67353 Tilføjede [[Kategori:Etableret i 2023]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274793 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | Grundlagt = 2023 | Lokation = Mortsel, [[Belgien]] | Industri = Grafisk industri | AntalMedarbejdere = 1.500 | website = | Netside = {{URL|https://www.eco3.com}} | Logo = ECO3-logo-black-on-white.svg | Billede = | Billede_tekst = }} '''ECO3''' er en [[Belgien|belgisk]] virksomhed specialiseret i prepress- og [[offsettryk]]<nowiki/>produkter.<ref>{{Cite web|url=https://printcan.com/news/2026/20260210782.shtml|title=ECO3 Announces Global Price Increase For Offset Plates.|date=2026-02-10|website=Printcan.com|language=}}</ref> Virksomheden producerer workflow-[[Computerprogram|software]], trykplader og ''Computer-to-Plate'' systemer.<ref>{{Cite web|url=https://www.pressgraph.es/es/noticia/el-grupo-graphius-opta-por-las-planchas-de-impresion-sin-productos-quimicos-de-eco32|title=El Grupo Graphius opta por las planchas de impresión sin productos químicos de ECO3|date=2024-08-04|website=Pressgraph.es|language=Es|last=|first=}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.expoprint.com.br/pt/noticias/antiga-agfa-offset-eco3-apresenta-novidades-ao-mercado|title=ECO3 apresenta novidades ao mercado gráfico|date=|access-date=|work=expoprint.com.br|language=pt|url-status=}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dataline.eu/en/partner/eco3|title=MultiPress integrates with ECO3 Apogee|date=2025-05-10|access-date=|work=Dataline|language=en|url-status=}}</ref> Virksomheden blev grundlagt i 2023 efter en rebranding af [[Agfa|Agfa-Gevaerts]] tidligere offsettrykdivision, efter at den blev opkøbt af den tyske investeringsgruppe ''Aurelius Group''.<ref>{{cite web|url=https://www.vfb.be/Media/Default/pdf/ECO3%20launched%20as%20new%20name%20for%20former%20Agfa%20Offset%20Solutions.pdf|title=ECO3 launched as new name for former Agfa Offset Solutions|date=2023-09-17|access-date=|work=|language=en|url-status=}}</ref><ref>{{Cite web|date=26 February 2026|title=ECO3|url=https://www.aurelius-group.com/investment/eco3|website=aurelius-group.com}}</ref> Ud over hovedkvarteret i [[Antwerpen (provins)|provins Antwerpen]], Belgien, har ECO3 forsknings- og udviklingscentre, produktionsfaciliteter og salgskontorer i flere lande, herunder [[Danmark]] og [[Sverige]].<ref>{{cite web|url=https://www.flanders-china.be/en/founding-members/eco3|title=Flanders-China Chamber of Commerce – ECO3|date=2026-01-15|language=}}</ref><ref>{{webbref|url=https://www.allabolag.se/foretag/eco3-bv-belgien-filial-sverige/kista/optik-och-optisk-utrustning/2DEL5MXI63IJR|titel=ECO3 BV - Belgien, Filial Sverige|utgivare=allabolag.se|förnamn=|efternamn=|datum=|hämtdatum=14 juli 2025}}</ref><ref>{{webbref|url=https://grakom.dk/medlemsfordele/leverandoerer/eco3/|titel=ECO3|utgivare=grakom.dk|förnamn=|efternamn=|datum=5 marts 2026|hämtdatum=|språk=da}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Virksomheder fra Belgien]] [[Kategori:Etableret i 2023]] 69j48ploq04j9e0pj03vptgvqhqq6lz 0 1196002 12274663 2026-05-08T04:34:28Z A House Is Not a Motel 563506 Ny side 12274663 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | Grundlagt = 1996 | Lokation = Torino, [[Italien]] | Industri = Grafisk industri | AntalMedarbejdere = 14.800 | website = | Netside = {{URL|https://www.reply.com/en}} | Logo = Reply Logo.svg | Billede = | Billede_tekst = }} '''Reply S.p.A'''. er en [[Italien|italiensk]] teknologivirksomhed, der tilbyder rådgivning, digitale tjenester og systemintegration. Det arbejder gennem et netværk af specialiserede virksomheder og betjener sektorer som [[telekommunikation]], [[Industri|industri,]] [[energi]] og [[Finansiel service|finans]].<ref>{{Cite web|url=https://bitscale.ai/directory/reply|title=Reply {{!}} Company Profile|date=21. oktober 2025|website=bitscale.ai|language=|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://sitsi.pacanalyst.com/vendor-profile/reply-vendor-profile-italy-230140/|title=Reply - Vendor Profile - Italy|date=2. oktober 2025|website=pacanalyst.com0/|language=|url-status=live}}</ref> == Historie == Virksomheden blev grundlagt i 1996 i [[Torino]] af Mario Rizzante. Startende i 2000'erne begyndte den en proces med international ekspansion i flere europæiske lande.<ref>{{Cite web|url=https://apnews.com/article/technology-business-cloud-computing-services-europe-italy-8d8c8786b9d74a599fc1b1cea26ce85a|title=REPLY: “From Cloud to Edge” Research Predicts the Rise of Edge Computing and Unveils the Main Trends in the Cloud Computing Market|date=2. februar 2021|website=apnews.com|language=|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.globaldata.com/company-profile/reply-spa/|title=Reply SpA: Overview|date=12. februar 2024|website=globaldata.com|language=|url-status=live}}</ref> == Aktiviteter == Reply fungerer inden for områder som [[cloudcomputing]], [[big data]], [[kunstig intelligens]], [[Tingenes internet|Internet of Things]] og [[cybersikkerhed]].<ref>{{cite web|last=Vishnu|first=Sarada|url=https://www.businesswire.com/news/home/20241030225706/en/REPLY-Expands-in-the-UK-With-Solirius-a-Leader-in-Digital-Transformation-for-the-Government-Sector|title=REPLY Expands in the UK With Solirius, a Leader in Digital Transformation for the Government Sector|date=30. oktober 2024|access-date=|work=businesswire.com|language=en|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.businesswire.com/news/home/20231103877382/en/REPLY-Lnendonk-Study-Confirms-Replys-Top-Position-in-Digital-Experience-Services-and-Highlights-the-Growing-Importance-of-Generative-AI|title=REPLY: Lünendonk Study Confirms Reply's Top Position in "Digital Experience Services" and Highlights the Growing Importance of Generative AI|date=3. november 2023|website=businesswire.com|language=en|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://kommunikasjon.ntb.no/pressemelding/17933741/reply-digital-experience-is-recognised-as-no-1-internet-agency-and-company-group-for-the-fourth-year-in-a-row-by-bvdw?publisherId=90063|title=REPLY – Digital Experience Is Recognised as No. 1 Internet Agency and Company Group for the Fourth Year in a Row by BVDW|date=18. maj 2022|website=kommunikasjon.ntb.no|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://finanza-mercati.ilsole24ore.com/quotazioni.php?QUOTE=!REY.MI|title=Azioni Reply – Quotazioni REY e Titoli and Milk borsa {{!}} Il Sole 24 Ore|access-date=17. november 2016|newspaper=Il Sole 24 ORE}}</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Virksomheder fra Italien]] 9di6ofpde6oq7n13voohubvjl8mf21n 14 1196003 12274698 2026-05-08T05:18:16Z Toxophilus 67353 +kat 12274698 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Kunstige øer]] [[Kategori:Øer i Danmark]] 6y9uegogrh9ge0v8aczpmo9s08jg3g8 14 1196004 12274699 2026-05-08T05:18:50Z Toxophilus 67353 +kat 12274699 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Øer]] o4g5xomzlq8wkr86bu0llfm5jlw47d6 0 1196005 12274723 2026-05-08T05:42:41Z ~2026-27899-72 568146 Ny side: '''MPC Container Ships ASA''' ('''MPCC''') er et [[Norge|norsk]] [[ISO-container|container]][[rederi]] med 51 [[containerskib]]e med en samlet kapacitet på 130.000 [[TEU]]. De sejler med små til middelstore skibe typisk 1.200 - 4.500 TEU. Selskabet blev etableret i 2017 og børsnotert på [[Oslo Børs]] i maj 2018 under symbolet MPCC. MPC omsatte i 2024 for 541 mio. [[USD]] og fik et årsresultat på 266 mio. USD.<ref>MPC Container Ships, 10. april 2025, Annual and Sustainabilit... 12274723 wikitext text/x-wiki '''MPC Container Ships ASA''' ('''MPCC''') er et [[Norge|norsk]] [[ISO-container|container]][[rederi]] med 51 [[containerskib]]e med en samlet kapacitet på 130.000 [[TEU]]. De sejler med små til middelstore skibe typisk 1.200 - 4.500 TEU. Selskabet blev etableret i 2017 og børsnotert på [[Oslo Børs]] i maj 2018 under symbolet MPCC. MPC omsatte i 2024 for 541 mio. [[USD]] og fik et årsresultat på 266 mio. USD.<ref>MPC Container Ships, 10. april 2025, Annual and Sustainability Report 2024 https://www.mpc-container.com/files/mfn/68526c5a-46d9-4f17-9059-863e6b7b2d98/mpcc-annual-and-sustainability-report-2024.pdf|besøksdato=2025-05-03</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2017]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] [[Kategori:Virksomheder i Oslo]] o5vucuw4g9x72aixoccq65nt01i93oq 12274724 12274723 2026-05-08T05:43:48Z ~2026-27899-72 568146 12274724 wikitext text/x-wiki '''MPC Container Ships ASA''' ('''MPCC''') er et [[Norge|norsk]] [[ISO-container|container]][[rederi]] med 51 [[containerskib]]e med en samlet kapacitet på 130.000 [[TEU]]. De sejler med små til middelstore skibe typisk 1.200 - 4.500 TEU. Selskabet blev etableret i 2017 og børsnotert på [[Oslo Børs]] i maj 2018 under symbolet MPCC.<ref>https://www.mpc-container.com/</ref> MPC omsatte i 2024 for 541 mio. [[USD]] og fik et årsresultat på 266 mio. USD.<ref>MPC Container Ships, 10. april 2025, Annual and Sustainability Report 2024 https://www.mpc-container.com/files/mfn/68526c5a-46d9-4f17-9059-863e6b7b2d98/mpcc-annual-and-sustainability-report-2024.pdf|besøksdato=2025-05-03</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2017]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] [[Kategori:Virksomheder i Oslo]] 1625zxpcjyqu9ey1q2j1l9u4obefdv3 12274777 12274724 2026-05-08T07:15:34Z Hjart 190510 + logo 12274777 wikitext text/x-wiki [[Fil:MPC Container Ships.svg|frameless|right|upright]] '''MPC Container Ships ASA''' ('''MPCC''') er et [[Norge|norsk]] [[ISO-container|container]][[rederi]] med 51 [[containerskib]]e med en samlet kapacitet på 130.000 [[TEU]]. De sejler med små til middelstore skibe typisk 1.200 - 4.500 TEU. Selskabet blev etableret i 2017 og [[børsnoteret]] på [[Oslo Børs]] i maj 2018 under symbolet MPCC.<ref>https://www.mpc-container.com/</ref> MPC omsatte i 2024 for 541 mio. [[USD]] og fik et årsresultat på 266 mio. USD.<ref>MPC Container Ships, 10. april 2025, Annual and Sustainability Report 2024 https://www.mpc-container.com/files/mfn/68526c5a-46d9-4f17-9059-863e6b7b2d98/mpcc-annual-and-sustainability-report-2024.pdf|besøksdato=2025-05-03</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2017]] [[Kategori:Rederier fra Norge]] [[Kategori:Virksomheder i Oslo]] 44phzo9386735hc1f9868yuxu4ufkta 0 1196006 12274727 2026-05-08T05:53:28Z Toxophilus 67353 Opretter artikel fra en:wiki 12274727 wikitext text/x-wiki '''''Orthohantavirus''''' er en slægt af [[virus]]ser, som omfatter alle '''hantavirus''' (familien ''[[Hantaviridae]]''), der forårsager sygdom hos mennesker. Hantavirus findes naturligt primært hos [[gnaver]]e. Generelt bæres hvert hantavirus af én gnaverart, og hver gnaver, der bærer et hantavirus, bærer én hantavirusart. Hantavirus i deres [[naturligt reservoir|naturlige reservoirer]] forårsager som regel en asymptomatisk, vedvarende infektion. Hos mennesker forårsager hantavirus derimod to sygdomme: [[hæmoragisk feber med nyresyndrom]] (HFRS) og [[hantavirus pulmonalt syndrom]] (HPS). HFRS forårsages hovedsageligt af hantavirus i [[Afrika]], [[Asien]] og [[Europa]], kaldet [[Gamle Verden|gammelverdens]]-hantavirus, mens HPS normalt forårsages af hantavirus i [[Amerika]], kaldet [[Den Nye Verden|nyverdens]]-hantavirus. Hantavirus overføres hovedsageligt gennem [[aerosol]]er og dråber, der indeholder gnaverafføring, samt gennem forurenet føde, bid og rifter. Miljømæssige faktorer såsom [[nedbør]], temperatur og [[luftfugtighed]] påvirker smitteoverførslen. HFRS er karakteriseret ved [[nyresygdom]] med hævelse af [[nyrer]]ne, forhøjet proteinindhold i [[urin]]en og blod i urinen. Dødeligheden ved HFRS varierer fra under 1 % til 15 % afhængigt af virusset. En mild form for HFRS, ofte kaldet ''nephropathia epidemica'', forårsages ofte af [[Puumalavirus]] og [[Dobrava-Beogradvirus]]. Ved HPS er de første symptomer [[influenza]]lignende med [[feber]], hovedpine og muskelsmerter, efterfulgt af pludselig respirationssvigt. HPS har en højere dødelighed end HFRS, på 30–60 %. For både HFRS og HPS skyldes sygdommen øget vaskulær permeabilitet, reduceret blodpladetal og en overreaktion fra immunsystemet. Hantavirus-[[genom]]et består af tre [[negativt-strengede RNA-virus|enkeltstrengede negativ-sense RNA]]-segmenter, som hver koder for ét [[protein]]: en [[RNA-afhængig RNA-polymerase]] (RdRp), en forløber for spike-glykoprotein samt N-proteinet. Segmenterne er indkapslet i N-proteiner for at danne ribonukleoprotein-komplekser (RNP), som hver har en kopi af RdRp bundet til sig. RNP-komplekserne er omgivet af en [[Membrankappe|lipidmembran]], der har [[spike-protein]]er udgående fra overfladen. Replikationen begynder, når spike-proteiner binder sig til celleoverfladen. Efter indtrængen i cellen fusionerer membranen med [[endosom]]er og [[lysosom]]er, hvilket frigiver RNP’er i cytoplasmaet. RdRp [[transskription (biologi)|transskriberer]] derefter genomet for at producere [[messenger RNA]] (mRNA) til [[translation (biologi)|translation]] via værtscellens ribosomer med henblik på dannelse af virale proteiner, og replikerer samtidig genomet til nye viruspartikler. Gammelverdens-hantavirus samles i [[golgiapparat]]et og får deres membran herfra, før de transporteres til cellemembranen og forlader cellen via [[exocytose]]. Nyverdens-hantavirus samles nær cellemembranen og får deres membran, mens de forlader cellen ved knopskydning fra celleoverfladen. Hantavirus blev først opdaget efter [[Koreakrigen]]. Under krigen var HFRS en almindelig lidelse blandt soldater stationeret nær floden [[Hantan]]. Det første hantavirus blev isoleret i 1978 i Sydkorea og fik navnet [[Hantaanvirus]]. Det blev påvist som årsagen til udbruddet under krigen. I løbet af få år blev andre hantavirus, som forårsager HFRS, opdaget over hele [[Eurasien]]. I 1982 gav [[Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) sygdommen HFRS sit navn, og i 1987 blev hantavirus for første gang klassificeret som en særskilt slægt. I 1993 opstod [[1993 Four Corners hantavirus outbreak|et udbrud af HPS i Four Corners-regionen]] i USA, hvilket førte til opdagelsen af sygdomsfremkaldende nyverdens-hantavirus og den anden sygdom forårsaget af hantavirus. Siden da er hantavirus ikke kun blevet fundet hos gnavere, men også hos [[muldvarp]]e, [[spidsmus]] og [[flagermus]]. == Se også == * [[Hantavirusvaccine]] * [[Flagermusbårne virus]] [[Kategori:Virussygdomme]] 89d3qun53nr4hy6k9h4fofwae6dxshz 3 1196007 12274737 2026-05-08T06:17:03Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274737 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 08:16 (CEST)}} 67704e7tmz9mcxplh4s5eftau3ohcy7 3 1196008 12274748 2026-05-08T06:22:54Z Nicolaisen 496811 skabelon: {{test2}} 12274748 wikitext text/x-wiki {{test2|[[Bruger:Nicolaisen|Nicolaisen]]^{([[Brugerdiskussion:Nicolaisen|d]] I [[Special:Bidrag/Nicolaisen|b]])} 8. maj 2026, 08:22 (CEST)}} 70h857hwekp4n5tsqg3kj2a3c65kxd1 0 1196010 12274766 2026-05-08T06:57:33Z Økonom 189703 ny artikel, delvist oversat fra SNL-artikel under fri licens 12274766 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = }} '''Lisa Bjärbo''' (født [[12. maj]] [[1980]] i [[Växjö]]) er en svensk [[journalist]] og [[forfatter]] til [[børnebog|børne]]- og ungdomsbøger.<ref name=SNL>Denne Wikipedia-artikel indeholder [https://snl.no/.licenses/free CC-BY-3.0-licenseret] tekst fra artiklen: Morten O. Haugen (21. april 2023): "Lisa Bjärbo". [[Store Norske Leksikon]]. Hentet 8. maj 2026 fra https://snl.no/Lisa_Bjärbo.</ref> Hun debuterede med den interview- og magasinprægede ''Stora syndboken'' (2006), som hun skrev sammen med Elin Lindell. Hun har et varieret forfatterskab, der består af billedbøger, vegetarkogebøger og ungdomsbøger. Hun har fået størst opmærksomhed for sine ungdomsbøger og er prisbelønnet med bl.a. [[Astrid Lindgren-prisen]].<ref name=SNL/> På dansk findes blandt andet ''Inde i hovedet er jeg sjov'', der handler om en meget genert og introvert teenagepige, der er flyttet til provinsen og skal starte på et nyt gymnasium. I de danske anmeldelser blev den kaldt hjertevarm og fremragende. == Børnebøger == ''Ivar träffar en pteranodon'' (2017) er den femte bog i en serie, hvor Ivar foretager en fantasirejse ind i dinosaurernes verden. Selve historierne er mindre udviklede end konceptet. Bøgerne er illustreret af Emma Göthner.<ref name=SNL/> Pegebøgerne om Eddie er hverdagshistorier for 2-3-årige. ''Viggo och rädslolistan'' (2018) er første bog i en ny serie.<ref name=SNL/> == Ungdomsbøger == I Bjärbos første roman ''Det är så logiskt alla fattar utom du'' (2010) er Johan forelsket i sin bedste ven Ester.<ref name=SNL/> Alicia i ''Allt jag säger är sant'' (2012, dansk oversættelse: ''Alt jeg siger er sandt'') går ud af gymnasiet, fordi hun tror på, at hun kan klare sig selv. Efter flere runder med problemer og modstand kommer hun til en afklaring, hvor også forældrene er stolte over at have en datter, som ikke bare lader sig drive med strømmen. I ''Djupa ro'' (2015) handler det om, hvordan vennerne i det lille småbysamfund håndterer den 19-årige Jonathans dødsfald.<ref name=SNL/> === ''Inde i hovedet er jeg sjov'' === ''Inuti huvudet är jag kul'' (2018, dansk oversættelse: ''Inde i hovedet er jeg sjov'') handler om Livs rollebytte og personligheds-forvandling, da hun begynder på gymnasiet på et nyt sted.<ref name=SNL/> Liv er ikke bare genert, men har en [[angst|angstneurose]], der gør, at hun ikke kan tale med ukendte personer. Det påvirker hendes hverdag meget, da hun slet ikke kender nogen på det nye gymnasium. Hun kører dog i bus med Alia, der spiller Candy Crush, og Gunnar, der læser ''[[Krig og fred]]''. Bogen fik gode anmeldelser i Danmark, hvor ''[[Folkeskolen]]'' kaldte det en fremragende [[Young Adult]]-bog, der giver læseren et billede af, hvordan nogle generte og angste mennesker har det.<ref>[https://www.folkeskolen.dk/debat/inde-i-hovedet-er-jeg-sjov/ Bodil Christensen: Inde i hovedet er jeg sjov. Anmeldelse i ''Folkeskolen''. Dateret 12. november 2021.]</ref> Biblioteksudtalelsen kaldte den en "rigtig dejlig og hjertevarm bog oplevet gennem en introvert ung kvindes øjne".<ref>[https://bibliotek.dk/anmeldelse/inde-i-hovedet-er-jeg-sjov/work-of:870970-basis:61698876/870976-anmeld:132890102?tid=h0tbj1778222609361137160803 Christine Christensen: Bibliotekernes vurdering: Inde i hovedet er jeg sjov. 10. december 2021.]</ref> == Priser == Bjärbo har modtaget flere priser for sine bøger:<ref name=SNL/> *[[Carl von Linné-plaketten]] (bedste fagbog for børn/unge) 2007 for ''Stora syndboken'' *[[Nils Holgersson-plaketten]] 2013 for ''Allt jag säger är sant'' *[[Astrid Lindgren-prisen]] 2018 for det samlede forfatterskab == Kilder == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} {{FD|1980||Bjarbo, Lisa}} [[Kategori:Børnebogsforfattere fra Sverige]] [[Kategori:Svensksprogede forfattere fra Sverige]] ppb2euohm2dl2xso0m5ssyu4t9pnt24 3 1196011 12274769 2026-05-08T07:02:25Z Økonom 189703 velkomst + notits om slettet ekstern henvisning 12274769 wikitext text/x-wiki {{Velkommen|[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:02 (CEST)}} Hej, jeg har fjernet din henvisning til en polsk blog i [[Grønlands historie]]. Indsættelsen var ikke motiveret, og vi henviser normalt ikke til blogindlæg på dawp. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:02 (CEST) fklo16vxsgwy7kp8933ljacqwcc8sqa 3 1196012 12274779 2026-05-08T07:16:36Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274779 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:16 (CEST)}} 0k1auuu1n5le4qbb2cawwp1wn1ee3u7 3 1196013 12274801 2026-05-08T07:50:06Z Hjart 190510 Velkommen til Wikipedia! (skabelon:test) 12274801 wikitext text/x-wiki {{test|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 09:50 (CEST)}} iqdpy7gtnevxcjtmmy7b3z2u5dtxmhz 0 1196014 12274811 2026-05-08T08:32:24Z Nico 336 redir Mozambique 12274811 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Mozambique]] k923qorwpl0sjaes3oaubzifckj60r1 0 1196015 12274819 2026-05-08T08:46:24Z Nico 336 en start efter en.wiki ver. 7. apr. 2024 12274819 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by| navn=Cuamba | indfødtnavn =|billede=Cuamba Mozambique.jpg|billedtekst=|wikidata=alle |ingen_wikidata= |land=Mozambique |adminenhedtype1 = Provins| adminenhed1 =[[Niassa (provins)|Niassa]]| indbyg1= 79.013<ref name=citypop>[https://www.citypopulation.de/en/mozambique/cities/ Indbyggertal 2007] på citypopulation.de hentet 8. maj 2026 </ref> |indbyg1år = 2007 |indbyg1areal = 131,4 km² | landkort = Mozambique|relief=ja | label =Cuamba | label_position = |coordinates= {{coord|14|49|S|36|33|E|region:MZ|display=inline, title}}}} '''Cuamba''' er en by og distrikt i [[Niassa (provins)|Niassa-provinsen]] i [[Mozambique]], der ligger nordvest for [[Mount Namuli]]. Før uafhængigheden var byen kendt som ''Nova Freixo'' (New Ash). Den ligger på EN8-vejen, som forbinder den med byen [[Nampula]] i øst og med den [[malawi]]ske grænse i vest. == Geografi == Cuamba ligger i det nordlige Mozambique, i den sydlige del af Niassa-provinsen, nær grænsen til nabolandet [[Malawi]], ved [[Luriofloden]]. Det er det største bycentrum i Niassa efter provinshovedstaden [[Lichinga]].<ref>[https://www.takeyourbackpack.com/backpacking-in-mozambique/visit-cuamba/ Backpacking in Cuamba] Johan Kruseman på takeyourbackpack.com hentet 8. maj 2026</ref> ==Historie== Cuamba blev grundlagt af [[Niassa-kompagniet]], et kongeligt selskab i det, der dengang var kendt som [[Portugisisk Østafrika]]. Niassa Companys jordkoncession strakte sig fra 1891 til 1929, og det etablerede en militær forpost, der oprindeligt hed Kuamba i denne periode. Navnet refererede til et lille kongerige i området, og Cuamba blev det officielle navn på bosættelsen i 1937. Dens navn blev ændret til Nova Freixo i 1952, en henvisning til byen [[Freixo de Espada à Cinta]] i [[Portugal]], der var fødestedet for den koloniale generalguvernør i Mozambique [[Sarmento Rodrigues]] (1899-1979). Byen vendte tilbage til sit oprindelige navn Cuamba i 1976 og fik bystatus i 1971. == Uddannelse == Byen er hjemsted for landbrugsskolen ved [[Mozambiques katolske universitet]]. ==Referencer== {{Reflist}} {{commonscat}} {{MZ-geostub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Mozambique]] 9nmv6k4lrzuwht0fuw7d8zdcd1t7dh8 1 1196016 12274828 2026-05-08T09:15:50Z Laura Ifversen 249533 Nyt afsnit: /* ISBN */ 12274828 wikitext text/x-wiki == ISBN == Jeg ser at ISBN 978-87-73787-290-3 giver en parameterfejl på siden. Men jeg ved ikke hvordan det skal løses, da det er den ISBN publikationen er angivet med på KU https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/kedelige-billeder-fotografiets-snapshot%C3%A6stetik/ [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:15 (CEST) 7l47o00etgrcvj7xz6kxfwts4t7xqhz 12274855 12274828 2026-05-08T10:06:02Z Hjart 190510 /* ISBN */ Svar 12274855 wikitext text/x-wiki == ISBN == Jeg ser at ISBN 978-87-73787-290-3 giver en parameterfejl på siden. Men jeg ved ikke hvordan det skal løses, da det er den ISBN publikationen er angivet med på KU https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/kedelige-billeder-fotografiets-snapshot%C3%A6stetik/ [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:15 (CEST) :@[[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] Det nummer der har et ciffer for meget (14 i stedet for 13). Se https://www.isbn-international.org/content/what-isbn/10. Så der er simpelthen en fejl i det nummer der er angivet i dit link. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 12:06 (CEST) 9m9uu0ltjxlcucjt71w0bn74t9faluz 12274884 12274855 2026-05-08T11:34:44Z Laura Ifversen 249533 /* ISBN */ Svar 12274884 wikitext text/x-wiki == ISBN == Jeg ser at ISBN 978-87-73787-290-3 giver en parameterfejl på siden. Men jeg ved ikke hvordan det skal løses, da det er den ISBN publikationen er angivet med på KU https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/kedelige-billeder-fotografiets-snapshot%C3%A6stetik/ [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 8. maj 2026, 11:15 (CEST) :@[[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] Det nummer der har et ciffer for meget (14 i stedet for 13). Se https://www.isbn-international.org/content/what-isbn/10. Så der er simpelthen en fejl i det nummer der er angivet i dit link. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 12:06 (CEST) ::Fandt et andet ISBN 9788773782903 hos William Dam https://www.williamdam.dk/kedelige-billeder-fotografiets-snapshotaestetik__25502 [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 8. maj 2026, 13:34 (CEST) po3pis1f77oa2xby1k5ev8ofbcmypsy 0 1196017 12274830 2026-05-08T09:17:37Z Toxophilus 67353 Opretter artikel fra en:wiki 12274830 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = <!-- Kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!-- P18 Kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- P2096 (billedtekst) og P585 (tidspunkt/år) Kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = <!-- P1448 Kan hentes fra Wikidata --> | dansk titel = | anden titel = <!-- P1476 (værktitel) Kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!-- P136 Kan hentes fra Wikidata --> | instruktør = <!-- P57 Kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!-- P162 Kan hentes fra Wikidata --> | manuskript = <!-- P58 Kan hentes fra Wikidata --> | original = <!-- P144 Kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!-- P161 Kan hentes fra Wikidata --> | filmholdsmedlem = <!-- P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | musik = <!-- P86 Kan hentes fra Wikidata --> | soundtrack = <!-- P406 Kan hentes fra Wikidata --> | fotografering = <!-- P344 Kan hentes fra Wikidata --> | klipper = <!-- P1040 Kan hentes fra Wikidata --> | studie = <!-- P483 Kan hentes fra Wikidata --> | distributør = <!-- P750 Kan hentes fra Wikidata --> | udgivet = <!-- P577 og P291 (sted) Kan hentes fra Wikidata --> | censur = <!-- P2899 Kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!-- P2047 Kan hentes fra Wikidata --> | land = <!-- P495 Kan hentes fra Wikidata --> | priser = <!-- P166 (udmærkelser modtaget) Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P364 Kan hentes fra Wikidata --> | budget = <!-- P2769 Kan hentes fra Wikidata --> | indtjening = <!-- P2139 Kan hentes fra Wikidata --> | forgænger = <!-- P155 Kan hentes fra Wikidata --> | fortsættelse = <!-- P156 Kan hentes fra Wikidata --> | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = <!-- P345 Kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!-- P2518 Kan hentes fra Wikidata --> | cinemazone = | danskefilm = <!-- P3785 Kan hentes fra Wikidata --> | danskefilm-stumfilm = <!-- P3787 Kan hentes fra Wikidata --> | danskfilmogtv = | dk-filmografi = <!-- P1804 Kan hentes fra Wikidata --> | filmcentralen = | sfdb = <!-- P2334 Kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 Kan hentes fra Wikidata --> }} {{harflertydig|The Return}} '''''The Return''''' er en [[dramafilm]] fra 2024 instrueret af [[Uberto Pasolini]] med [[Ralph Fiennes]] og [[Juliette Binoche]] i hovedrollerne. Filmen er en genfortælling af anden halvdel af [[Homer]]s ''[[Odysseen]]'', adapteret af [[Edward Bond]], [[John Collee]] og Pasolini. Filmen havde premiere i Gala-sektionen ved [[Toronto International Film Festival 2024|Toronto International Film Festival]] den 7. september 2024 og fik biografpremiere i USA den 6. december 2024 gennem [[Bleecker Street (firma)|Bleecker Street]]. Den blev udgivet i Storbritannien og Irland den 11. april 2025 af Modern Films, med særvisninger forud herfor på [[British Museum]] den 9. april og Curzon Mayfair den 10. april. == Handling == Tyve år efter kampen i [[den trojanske krig]] og rejsen hjem skyller [[Odysseus]] nøgen op på kysten af sin hjemø [[Ithaka]]. Han bliver taget hånd om af [[Eumaios]] og Yias. Odysseus er modløs og traumatiseret af krigen og bliver bekendt med sit kongeriges forfald. Odysseus’ hustru [[Penelope]] er under pres for at vælge en bejler på grund af sin mands fortsatte fravær og rigets tilbagegang siden Odysseus drog i krig. Hendes søn [[Telemakos]] bliver opsøgt af [[Antinous af Ithaka|Antinoos]], som forsøger at overtale ham til at presse Penelope til ægteskab. Den unge mand afslår, da han mistror [[Penelope friere|Antinoos og de øvrige bejlere]]. Imens [[Vævning|væver]] Penelope sin aldrende svigerfars ligklæde før hans forestående død. Telemakos beder hende vælge en bejler for at bringe kaosset til ophør, men hun nægter, før hun er færdig med ligklædet. Odysseus’ far dør, og bejlerne presser Penelope til at gifte sig, mens de fastholder, at Odysseus også er død. Hun siger, at hun vil gøre ligklædet til sin brudekjole, og at hun snart vil vælge en bejler. Imens tager Eumaios Odysseus med til paladset, hvor hans hund [[Argos (hund)|Argos]] genkender sin herre efter lang ventetid og derefter dør. Odysseus forklæder sig som en gammel soldat og tigger om mad; bejlerne mishandler ham. De tvinger ham til at kæmpe mod en stor mand, men Odysseus dræber ham. Mistænksom taler Penelope med Odysseus, men ender med at beordre, at han skal plejes og sendes væk, efter at han nægter at besvare hendes spørgsmål. Odysseus’ gamle amme [[Eurykleia (mytologi)|Eurykleia]] opdager dog hans identitet under badningen, da hun genkender et ar på bagsiden af hans ben. Han beder hende tie stille. Kort efter bliver Telemakos jagtet af bejlerne for at forhindre enhver indblanding i ægteskabet, men Odysseus redder ham. Odysseus, Telemakos, Eumaios og deres venner flygter bag et vandbassin, som får hundene til at miste deres spor. Da Odysseus’ identitet afsløres, bliver Telemakos rasende på sin far og beskylder ham for at have forladt ham og hans mor på Ithaka. Han beklager Odysseus’ manglende evne til at bringe de ithakensiske krigere hjem, men accepterer til sidst situationen. Antinoos opdager Penelope i færd med at trevle sit vævede arbejde op om natten og tvinger hende til at træffe en beslutning. Odysseus’ mænd hører, at Penelope vil træffe sit valg næste dag. De tager til paladset, hvor Penelope fortæller bejlerne, at hendes valg vil afhænge af en konkurrence med Odysseus’ gamle [[Bue (våben)|bue]]: de skal forsøge at skyde en pil gennem hullerne i flere [[økse]]hoveders skafter, sådan som Odysseus gjorde. Den succesfulde bejler vil få hendes hånd i ægteskab. Ingen af bejlerne kan overhovedet spænde buen. Odysseus tilbyder at forsøge, spænder buen og skyder pilen gennem øksehovederne. Derefter skyder han bejlerne, mens de kongelige tjenere lukker dørene for at forhindre flugt. Da hans pile slipper op, dræber Odysseus nådesløst bejlerne med de bare hænder. Telemakos fristes til at flygte, men hjælper sin far i kampen. Antinoos overgiver sig, og Penelope, som længes efter fred og er træt af volden, beder Telemakos lade ham leve. Telemakos dræber manden og forfærder sin mor. Telemakos insisterer på at sejle bort for at finde sig selv og sin skæbne. Odysseus bemærker, at Penelope bruger en ukendt seng. Han går op til et skjult rum på øverste etage og finder deres gamle seng, som hun havde forseglet efter hans afrejse. Odysseus og Penelope forsones og tilbyder at dele deres fortid med hinanden for at kunne gå videre mod en fælles fremtid. == Medvirkende == * [[Ralph Fiennes]] som [[Odysseus]] * [[Juliette Binoche]] som [[Penelope]] * [[Charlie Plummer]] som [[Telemakos]] * [[Tom Rhys Harries]] som [[Peisander (mytologi)|Pisander]] * [[Marwan Kenzari]] som [[Antinous af Ithaka|Antinoos]] * [[Claudio Santamaria]] som [[Eumaios]] * Ayman Al Aboud som [[Indius]] * [[Amir Wilson]] som [[Philoetius (Odyseen)|Philoitios]] * Francesco Bianchi som [[Amphimedon]] * Nicolas Retrivi som [[Helenus (mytologi)|Elenos]] * Bruno Cassandra som [[Promachus]] * Jamie Andrew Cutler som [[Eurymachus (Odyseen)|Eurymachos]] * Cosimo Desii som [[Eurydamas|Eurydamos]] * [[Ángela Molina]] som [[Eurykleia (mytologi)|Eurykleia]]<ref>{{Cite web|website=[[The Hollywood Reporter]]|url=https://www.hollywoodreporter.com/movies/movie-reviews/the-return-review-ralph-fiennes-juliette-binoche-1235998231/|title='The Return' Review: Ralph Fiennes and Juliette Binoche Shine in an 'Odyssey' Adaptation That Burns Too Slowly|first=Frank|last=Scheck|date=11 September 2024}}</ref> * Stefano Santomauro som [[Thoas (mytologi)|Thoas]] == Modtagelse == På ''[[Rotten Tomatoes]]'' har filmen 78% positive tilkendegivelser baseret på 85 anmeldelser,<ref>[https://www.rottentomatoes.com/m/the_return_2024 The Return 2024]. ''[[Rotten Tomatoes]]''. Hentet 8/5-2026</ref> og på [[Metacritic]] har den 66 ud af 100 baseret på 26 anmeldelser.<ref>[https://www.metacritic.com/movie/the-return-2024/ The Return]. [[Metacritic]]. Hentet 8/5-2026</ref> Katie Walsh fra ''[[Los Angeles Times]]'' kalder filmen “et skuespiludstillingsvindue”,<ref>{{Cite news |last=Walsh |first=Katie |date=6 December 2024 |title=Review: A new take on 'The Odyssey,' 'The Return' finds its way home slowly, just like its hero |url=https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2024-12-06/return-review-ralph-fiennes-juliette-binoche-odyssey-homer |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20241215130659/https://www.latimes.com/entertainment-arts/movies/story/2024-12-06/return-review-ralph-fiennes-juliette-binoche-odyssey-homer |archive-date=15 December 2024 |access-date=15 December 2024 |work=Los Angeles Times}}</ref> mens Jeannette Catsoulis i ''[[The New York Times]]'' ligeledes roser de stærke præstationer fra Fiennes og Binoche.<ref>{{Cite news |last=Catsoulis |first=Jeannette |date=8 December 2024 |title='The Return' Review: Homer, for the Holidays |url=https://www.nytimes.com/2024/12/05/movies/the-return-review.html |url-access=subscription|archive-url=https://web.archive.org/web/20241208110333/https://www.nytimes.com/2024/12/05/movies/the-return-review.html|archive-date=8 December 2024|access-date=15 December 2024|work=The New York Times}}</ref> Anmeldere, herunder Corey Atad i ''[[Toronto Star]]'', bemærkede dramaets [[shakespeare]]ske kvalitet.<ref>{{Cite news |last=Atad |first=Corey |date=6 December 2024 |title='The Return' review: A buff Ralph Fiennes goes on a rugged cinematic odyssey |url=https://www.thestar.com/entertainment/movies/the-return-review-a-buff-ralph-fiennes-goes-on-a-rugged-cinematic-odyssey/article_4d5ef824-adca-11ef-8478-1712e9b501e4.html |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20241215132444/https://www.thestar.com/entertainment/movies/the-return-review-a-buff-ralph-fiennes-goes-on-a-rugged-cinematic-odyssey/article_4d5ef824-adca-11ef-8478-1712e9b501e4.html |archive-date=15 December 2024 |access-date=15 December 2024 |work=Toronto Star}}</ref> Radheyan Simonpillai i ''[[The Guardian]]'' kaldte filmen “en smuk, dyster og meditativ fortolkning” af Homers digt.<ref name="Simonpillai 2024"/> Efter hans opfattelse er Pasolinis tilgang beundringsværdig på grund af dens “fortællermæssige tilbageholdenhed” og visuelt imponerende, men mangelfuld på andre områder; han mener, at Fiennes og Binoche leverer fremragende præstationer, mens birollerne virker “tunge i sammenligning”.<ref name="Simonpillai 2024">{{cite news |last=Simonpillai |first=Radheyan |title=The Return review – Ralph Fiennes and Juliette Binoche reunite in drab drama |url=https://www.theguardian.com/film/article/2024/sep/09/the-return-review-ralph-fiennes-juliette-binoche |work=[[The Guardian]] |date=9 September 2024}}</ref> Filmkritikeren Matt Zoller Seitz skriver på [[RogerEbert.com]], at den “flade ‘realisme’ i handlingen og filmskabelsen … samt overlejringen af nutidigt psykologisk drama på Homers myter, er grundlæggende i modstrid med materialet”, hvilket resulterer i “en eftertænksomt spillet, men tungt fremadskridende film”.<ref name="Seitz 2024"/> Ifølge Seitz bliver Fiennes bedt om at udføre “en frygtelig masse tavs grublen”, som blot fortæller publikum det, de allerede ved, og fraværet af det overnaturlige fratager meget af Odysseus’ “kraft og dybde”.<ref name="Seitz 2024">{{cite web |last=Seitz |first=Matt Zoller |title=The Return |url=https://www.rogerebert.com/reviews/the-return-film-review-2024 |website=[[RogerEbert.com]] |access-date=28 January 2026 |date=6 December 2024}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{GB-filmstub}} [[Kategori:Film baseret på værker af Homer]] [[Kategori:Odysseen]] [[Kategori:Film fra Storbritannien]] [[Kategori:Film fra Italien]] [[Kategori:Film fra 2024]] ro598emjut4m1ymn2842bcfcwemef4w 0 1196018 12274845 2026-05-08T09:50:21Z Sarah Layton 147660 Sarah Layton flyttede siden [[Anne Marie af Bourbon-Orléans]] til [[Anne Marie af Orléans]] hen over en omdirigering: mere korrekt titel 12274845 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Anne Marie af Orléans]] ef4ba56swqz6dputc1lcau1z3t1g9v9 1 1196019 12274847 2026-05-08T09:50:22Z Sarah Layton 147660 Sarah Layton flyttede siden [[Diskussion:Anne Marie af Bourbon-Orléans]] til [[Diskussion:Anne Marie af Orléans]]: mere korrekt titel 12274847 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Diskussion:Anne Marie af Orléans]] qo3yap8nhp2898qczymds7225otxgur 0 1196020 12274862 2026-05-08T10:34:32Z EJorgensen7 568171 Oprettet siden 12274862 wikitext text/x-wiki Tasfo Selskaberne er en dansk gruppe af familieejede selskaber, der køber, udvikler, renoverer og udlejer ejendomme. Selskaberne har base i Odense. Den oprindelige familievirksomhed bag selskaberne blev etableret i 1977. Ejendomsaktiviteterne under Tasfo Selskaberne blev indledt i 2009 af advokat Jesper Steen Tastesen, der fortsat leder selskaberne. Navnet Tasfo Selskaberne har siden 2014 været anvendt som fælles betegnelse for familiens kapitalselskaber. Selskabernes aktiviteter er især koncentreret i Odense, hvor flere projekter har omfattet tidligere institutions-, undervisnings- og erhvervsbygninger. '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/faaborg-midtfyn/tvind-saelger-forladt-sanatorium-paa-10-000-kvadratmeter-til-fynsk-ejendomsmatador-vi-vil-vaerne-om-stedet-og-den-oprindelige-aestetik</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/faaborg-midtfyn/renoveringen-kommer-til-at-koste-et-trecifret-millionbeloeb-tasfo-er-ny-ejer-af-forladt-sanatorium-vi-ved-lige-praecis-hvad-der-skal-til</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Projektudvikling/article18570369.ece</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/bolig/to-paa-stribe-fynsk-ejendomsinvestor-bag-nyt-stort-opkoeb-i-odense</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/bolig/hiver-soemmene-op-af-gulvet-et-ad-gangen-saadan-vil-ejendomsvirksomhed-redde-stedet-ingen-ville-have</nowiki> 6mx741nm7mqt30l0jkuy4y4adx346s6 12274872 12274862 2026-05-08T11:00:04Z Hjart 190510 bør wikificeres og forsynes med relevante kildeangivelser 12274872 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=maj 2026}}{{Henvisninger|dato=2026}} Tasfo Selskaberne er en dansk gruppe af familieejede selskaber, der køber, udvikler, renoverer og udlejer ejendomme. Selskaberne har base i Odense. Den oprindelige familievirksomhed bag selskaberne blev etableret i 1977. Ejendomsaktiviteterne under Tasfo Selskaberne blev indledt i 2009 af advokat Jesper Steen Tastesen, der fortsat leder selskaberne. Navnet Tasfo Selskaberne har siden 2014 været anvendt som fælles betegnelse for familiens kapitalselskaber. Selskabernes aktiviteter er især koncentreret i Odense, hvor flere projekter har omfattet tidligere institutions-, undervisnings- og erhvervsbygninger. '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/faaborg-midtfyn/tvind-saelger-forladt-sanatorium-paa-10-000-kvadratmeter-til-fynsk-ejendomsmatador-vi-vil-vaerne-om-stedet-og-den-oprindelige-aestetik</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/faaborg-midtfyn/renoveringen-kommer-til-at-koste-et-trecifret-millionbeloeb-tasfo-er-ny-ejer-af-forladt-sanatorium-vi-ved-lige-praecis-hvad-der-skal-til</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Projektudvikling/article18570369.ece</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/bolig/to-paa-stribe-fynsk-ejendomsinvestor-bag-nyt-stort-opkoeb-i-odense</nowiki> '''Kilder:''' <nowiki>https://fyens.dk/bolig/hiver-soemmene-op-af-gulvet-et-ad-gangen-saadan-vil-ejendomsvirksomhed-redde-stedet-ingen-ville-have</nowiki> 8ymvzbarycvjaczs1qkdc6gk1s4ossg 3 1196021 12274873 2026-05-08T11:00:35Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12274873 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 13:00 (CEST)}}{{Husk wikificering|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 13:00 (CEST)}}{{Husk kilder|--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. maj 2026, 13:00 (CEST)}} 8xy9f2f5n8uyuhrr1sbvgryfepy2qes 0 1196022 12274879 2026-05-08T11:24:59Z Madglad 131433 Madglad flyttede siden [[MEN SÅ KOM I MORGEN]] til [[Men så kom i morgen]]: WP:N 12274879 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Men så kom i morgen]] 2sqztqe3k9hhwr8jp8us37w5xvt59jx 0 1196023 12274887 2026-05-08T11:37:10Z Toxophilus 67353 Opretter artikel med indledning frane.Iwki 12274887 wikitext text/x-wiki {{infoboks person|wikidata=ja}} '''Grev Uberto Pasolini Dall'Onda'''<ref name="credo">{{Cite web |title=Portman, Rachel Mary Berkeley OBE (2010) |url=https://search.credoreference.com/articles/Qm9va0FydGljbGU6NDM0NTE2Mg==?q=uberto%20pasolini |url-access=subscription |access-date=8 September 2025 |website=Credo Reference}}</ref> (født [[1. maj]] [[1957]]) er en italiensk filmproducer, instruktør og tidligere [[investeringsbank]]mand, kendt for at producere filmen ''[[Det' bare mænd]]'' fra 1997 samt for at instruere og producere filmene ''[[Machan (film fra 2008)|Machan]]'' fra 2008 og ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' fra 2013. == Filmografi == '''Som producer''' * ''[[Meeting Venus]]'' (1991) * ''[[Great Performances]]'' (1 episode, 1992) (TV) * ''[[Palookaville (film)|Palookaville]]'' (1995) * ''[[Det' bare mænd]]'' (1997) * ''[[The Closer You Get (film)|The Closer You Get]]'' (2000) * ''[[The Emperor's New Clothes (film fra 2001)|The Emperor's New Clothes]]'' (2001) * ''[[Machan (2008 film)|Machan]]'' (2008) * ''[[Bel Ami (2012 film)|Bel Ami]]'' (2011) * ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' (2013) '''Tredje asissterende instruktør''' * ''[[The Frog Prince (film fra 1986)|The Frog Prince]]'' (1986) * ''[[The Mission (film fra 1986)|The Mission]]'' (1986) '''Som manuskriptforfatter/insturktør''' * ''[[Machan (film fra 2008)|Machan]]'' (2008) * ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' (2013) * ''[[Nowhere Special]]'' (2020)<ref name="Cineuropa – the best of european cinema 2019">{{cite web |title=Nowhere Special |website=Cineuropa – the best of european cinema |date=2019-09-04 |url=https://cineuropa.org/en/film/390366/ |access-date=2020-07-28}}</ref><ref name="Northern Ireland Screen 2020">{{cite web |title=Nowhere Special selected for Venice Film Festival |website=Northern Ireland Screen |date=2020-07-28 |url=https://www.northernirelandscreen.co.uk/news/nowhere-special-selected-venice-film-festival/ |access-date=2020-07-28}}</ref> * ''[[The Return (film fra 2024)|The Return]]'' (2024) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{filmperson}} {{IT-biostub}} {{FD|1957|LEVENDE|Pasolini, Uberto}} [[Kategori:Filminsturktører fra Italien]] [[Kategori:Personer fra Rom]] f07u123272mcc5gqilo97zw79o0h0vi 12274888 12274887 2026-05-08T11:37:18Z Toxophilus 67353 Fjernede [[Kategori:Filminsturktører fra Italien]]; Tilføjede [[Kategori:Filminstruktører fra Italien]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12274888 wikitext text/x-wiki {{infoboks person|wikidata=ja}} '''Grev Uberto Pasolini Dall'Onda'''<ref name="credo">{{Cite web |title=Portman, Rachel Mary Berkeley OBE (2010) |url=https://search.credoreference.com/articles/Qm9va0FydGljbGU6NDM0NTE2Mg==?q=uberto%20pasolini |url-access=subscription |access-date=8 September 2025 |website=Credo Reference}}</ref> (født [[1. maj]] [[1957]]) er en italiensk filmproducer, instruktør og tidligere [[investeringsbank]]mand, kendt for at producere filmen ''[[Det' bare mænd]]'' fra 1997 samt for at instruere og producere filmene ''[[Machan (film fra 2008)|Machan]]'' fra 2008 og ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' fra 2013. == Filmografi == '''Som producer''' * ''[[Meeting Venus]]'' (1991) * ''[[Great Performances]]'' (1 episode, 1992) (TV) * ''[[Palookaville (film)|Palookaville]]'' (1995) * ''[[Det' bare mænd]]'' (1997) * ''[[The Closer You Get (film)|The Closer You Get]]'' (2000) * ''[[The Emperor's New Clothes (film fra 2001)|The Emperor's New Clothes]]'' (2001) * ''[[Machan (2008 film)|Machan]]'' (2008) * ''[[Bel Ami (2012 film)|Bel Ami]]'' (2011) * ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' (2013) '''Tredje asissterende instruktør''' * ''[[The Frog Prince (film fra 1986)|The Frog Prince]]'' (1986) * ''[[The Mission (film fra 1986)|The Mission]]'' (1986) '''Som manuskriptforfatter/insturktør''' * ''[[Machan (film fra 2008)|Machan]]'' (2008) * ''[[Still Life (film fra 2013)|Still Life]]'' (2013) * ''[[Nowhere Special]]'' (2020)<ref name="Cineuropa – the best of european cinema 2019">{{cite web |title=Nowhere Special |website=Cineuropa – the best of european cinema |date=2019-09-04 |url=https://cineuropa.org/en/film/390366/ |access-date=2020-07-28}}</ref><ref name="Northern Ireland Screen 2020">{{cite web |title=Nowhere Special selected for Venice Film Festival |website=Northern Ireland Screen |date=2020-07-28 |url=https://www.northernirelandscreen.co.uk/news/nowhere-special-selected-venice-film-festival/ |access-date=2020-07-28}}</ref> * ''[[The Return (film fra 2024)|The Return]]'' (2024) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{filmperson}} {{IT-biostub}} {{FD|1957|LEVENDE|Pasolini, Uberto}} [[Kategori:Filminstruktører fra Italien]] [[Kategori:Personer fra Rom]] nzy355jqntse58avl8v6kh8eawiz5t6